Kommissionen er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og EU's medlemsstater om anvendelsen af EU's instrument til bekæmpelse af tvang på alle stadier i overensstemmelse med gældende regler og bedste praksis. Kommissionen bemærker, at en fælles EU-reaktion vil støtte instrumentets centrale elementer, nemlig afskrækkelse og effektivitet, og at det vil være det mest hensigtsmæssige set i lyset af instrumentets følsomme karakter.

Kommissionen understreger, at det i forbindelse med denne forordning er muligt at nå frem til løsninger, der giver den bredest mulige støtte i betragtning af arten og virkningen af Unionens indsats i henhold til forordningen. Anvendelsen af denne forordning kræver en vurdering af komplekse økonomiske, politiske og juridiske spørgsmål, som giver en betydelig margen til at vælge løsninger, og navnlig dem, der har den bredest mulige støtte fra EU's medlemsstater.

I denne forbindelse vil Kommissionen ved udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til forordningen og i overensstemmelse med de regler og generelle principper, der er fastlagt af Europa-Parlamentet og Rådet og fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011, lægge særlig vægt på, at udvalget for EU-medlemsstater tidligt og effektivt får mulighed for at gennemgå ethvert udkast til gennemførelsesretsakt og udtrykke synspunkter inden afstemningen, og at der til enhver tid arbejdes hen imod løsninger, der giver den bredest mulige støtte fra EU-medlemsstaterne i udvalget. Med forbehold af beskyttelsen af fortrolige oplysninger stiller Kommissionen straks analysen af de i artikel 13, stk. 4, omhandlede påtænkte foranstaltninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, når den forelægges for medlemsstaterne. Kommissionen vil henlede Europa-Parlamentet og Rådets opmærksomhed på de påtænkte EU-modforanstaltninger, som vedrører de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 8, stk. 4.

Hvis et udvalg ikke afgiver udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, vil Kommissionen endvidere tage størst muligt hensyn til udvalgets synspunkter og prioritere at vende tilbage til udvalget med et ændret udkast til retsakt for at sikre den bredest mulige støtte til en positiv udtalelse ved konsensus eller kvalificeret flertal i forbindelse med et ændret udkast til retsakt. Hvis det bliver nødvendigt at henvende sig til appeludvalget, vil Kommissionen tage størst muligt hensyn til de synspunkter, der er givet udtryk for i appeludvalget, og arbejde hen imod vedtagelse af foranstaltninger, der er baseret på den bredest mulige støtte til en positiv udtalelse ved konsensus eller kvalificeret flertal. Hvis appeludvalget ikke afgiver udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, vil Kommissionen handle på en sådan måde, at den ikke går imod en fremherskende holdning i appeludvalget mod hensigtsmæssigheden af udkastet til gennemførelsesretsakt.