|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2023/1097 |
22.11.2023 |
Meddelelse om anmodning vedrørende anvendelsen af artikel 34 i direktiv 2014/25/EU
Suspension af fristen for vedtagelse af gennemførelsesretsakter
(C/2023/1097)
Kommissionen modtog den 3. oktober 2023 en anmodning i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (1). Den første hverdag efter modtagelse af anmodningen var den 4. oktober 2023, og Kommissionens oprindelige frist til at træffe afgørelse om denne anmodning var på 105 arbejdsdage.
Anmodningen var indsendt af DEPA Commercial S.A. og vedrører aktiviteter i forbindelse med importørers og grossisters/forhandleres engrosudbud af naturgas til andre grossister og detailleverandører i Grækenland og detailudbud af naturgas til elproducenter, industri- og erhvervskunder, husstande og private og offentlige slutkunder til brug som brændstof til transportkøretøjer i Grækenland. Den relevante meddelelse blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 2023/377 af 20. oktober 2023. Den oprindelige frist var den 11. marts 2024 (2).
I henhold til punkt 2 i bilag IV til direktiv 2014/25/EU kan Kommissionen kræve, at den pågældende medlemsstat eller ordregiver eller den kompetente uafhængige nationale myndighed eller en anden kompetent national myndighed fremlægger alle nødvendige oplysninger eller supplerer eller præciserer de afgivne oplysninger inden for en passende tidsfrist. Den 13. oktober 2023 anmodede Kommissionen Grækenland om senest den 27. oktober 2023 at fremkomme med supplerende oplysninger.
I tilfælde af forsinkede eller ufuldstændige svar (3) suspenderes den oprindelige frist i tidsrummet mellem udløbet af den tidsfrist, der er anført i anmodningen om oplysninger, og modtagelsen af de fuldstændige og korrekte oplysninger.
Den endelige frist udløber således 87 arbejdsdage (4) efter modtagelsen af de fuldstændige og korrekte oplysninger.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(2) EUT C, C/2023/377, 20.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/377/oj
(3) Jf. punkt 2, andet punktum, i nævnte bilag IV.
(4) Oprindeligt antal arbejdsdage minus antallet af arbejdsdage mellem den første arbejdsdag efter modtagelsen af anmodningen om undtagelse og udløbet af fristen for fremlæggelse af supplerende oplysninger.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1097/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)