|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2023/1083 |
15.12.2023 |
P9_TA(2023)0129
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2022/003 ES/Alu Ibérica — Spanien
Europa-Parlamentets beslutning af 9. maj 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2022/003 ES/Alu Ibérica (COM(2023)0129 — C9-0053/2023 — 2023/0068(BUD))
(C/2023/1083)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0129 — C9-0053/2023), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1) (»EGF-forordningen«), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2), særlig artikel 8, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (3) (»IIA af 16. december 2020 «), særlig punkt 9, |
|
— |
der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 9 i IIA af 16. december 2020, |
|
— |
der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0154/2023), |
|
A. |
der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; der henviser til, at denne bistand ydes gennem økonomisk støtte til arbejdstagere og de virksomheder, som de har arbejdet for; |
|
B. |
der henviser til, at Spanien indgav ansøgning EGF/2022/003 ES/Alu Ibérica om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) som følge af 303 afskedigelser (4) i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2) hovedgruppe 24 (fremstilling af basismetaller), inden for en referenceperiode for ansøgningen fra den 10. maj 2022 til den 10. september 2022; |
|
C. |
der henviser til, at ansøgningen vedrører 303 arbejdstagere, der blev afskediget i virksomheden Alu Ibérica LC S.L. (Alu Ibérica) i den spanske region Galicien efter virksomhedens konkurs; |
|
D. |
der henviser til, at ansøgningen bygger på interventionskriterierne i artikel 4, stk. 2, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 200 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt; |
|
E. |
der henviser til, at covid-19-pandemien og den russiske angrebskrig mod Ukraine har reduceret den økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen, herunder Spanien; der henviser til, at de spanske virksomheders marginer og deres konkurrenceevne desuden er blevet reduceret som følge af den aktuelle stigning i inflationen, navnlig de højere priser på råmaterialer og energi; |
|
F. |
der henviser til, at afskedigelserne skyldes afviklingen af Alu Ibérica og indledningen af den likvidationsprocedure, som handelsretten nr. 2 i A Coruña erklærede den 22. februar 2022 efter virksomhedens frivillige konkurs siden december 2021; der henviser til, at højere energi- og råvarepriser og et nedadgående pres på verdensmarkedspriserne på aluminium som følge af for høj produktionskapacitet i Kina bidrog til Alu Ibéricas konkurs; |
|
G. |
der henviser til, at Galiciens regionalforvaltning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691 har inddraget arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af EGF-ansøgningen og udarbejdet den samordnede pakke af individualiserede tilbud i samarbejde med disse; der henviser til, at arbejdsmarkedets parter også vil blive inddraget i gennemførelsen af tilbuddene; |
|
H. |
der henviser til, at den økonomiske støtte fra EGF primært bør være rettet mod aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og individualiserede tilbud, der har til formål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og bæredygtig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de gøres klar til en grønnere og mere digital europæisk økonomi; |
|
I. |
der henviser til, at EGF ikke må overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i forordning (EU, Euratom) 2020/2093; |
|
1. |
er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 1 275 000 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger på 1 500 000 EUR, og omfatter udgifterne til individualiserede tilbud på 1 429 400 EUR samt udgifter til forberedende arbejde, forvaltning, information og PR, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 70 600 EUR; |
|
2. |
bemærker, at de spanske myndigheder indgav ansøgningen den 30. november 2022, og at Kommissionen, efter at Spanien havde forelagt yderligere oplysninger, afsluttede sin vurdering heraf den 16. marts 2023 og fremsendte den til Parlamentet samme dag; |
|
3. |
der henviser til, at ansøgningen vedrører 303 arbejdstagere, der blev afskediget i virksomheden Alu Ibérica; |
|
4. |
fremhæver, at Alu Ibérica var blandt de 0,1 % af virksomhederne i Galicien med mere end 250 ansatte; understreger, at afskedigelserne har haft betydelig indvirkning på det lokale arbejdsmarked og den lokale økonomi i A Coruña — en by, der har været præget af en høj arbejdsløshedsprocent, som ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet (9,5 % i 3. kvartal af 2022); noterer sig, at de spanske myndigheder skønner, at afviklingen af Alu Ibéria vil udløse tab af 312 arbejdspladser i hjælpevirksomheder, hvilket vil bringe det samlede antal tabte arbejdspladser op på 615, hvilket svarer til 8,2 % af arbejdspladserne i A Coruña; påpeger de store demonstrationer, som beslutningen har forårsaget i byen A Coruña; fremhæver tabet af arbejdspladser og livsgrundlag i Galicien; |
|
5. |
mener, at de afskedigede arbejdstagere vil have brug for yderligere støtte til at finde ny beskæftigelse på arbejdsmarkedet i betragtning af, at 35 % af dem tilhører aldersgruppen 45+ og kan få ekstra svært ved at finde ny beskæftigelse; konstaterer, at denne aldersgruppe udgør 60 % af de registrerede jobsøgende i A Coruña, og at Alu Ibérica er fritaget fra den retlige forpligtelse til at yde støtte til genplacering på grund af virksomhedens konkurs; |
|
6. |
bemærker, at Spanien den 2. marts 2023 begyndte at give individualiserede tilbud til de pågældende støttemodtagere, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den 2. marts 2023 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden; |
|
7. |
minder om, at de individualiserede tilbud til arbejdstagere og selvstændige omfatter følgende foranstaltninger: informationstjenester, hjælp til intensiv jobsøgning, herunder til at finde jobmuligheder i andre regioner eller medlemsstater, erhvervsvejledning og hjælp til genplacering, uddannelse (bl.a. tværgående kompetencer, omskoling, opgradering af kvalifikationer og praktikophold), efteruddannelse, erhvervsuddannelse samt støtte og bidrag til start af egen virksomhed, incitamenter og tilskud, herunder betaling for deltagelse i aftalte reintegrationsforanstaltninger, tilskud til udgifter til pendling og pasning af pårørende; |
|
8. |
minder om, at gennemførelsen af tjenesteydelserne vil blive koordineret af Galiciens regionsforvaltning, og opfordrer til behørig gennemsigtighed i den endelige udførelse af foranstaltningerne i samarbejde med de arbejdsmarkedsparter, der deltager i den sociale dialog i Galicien; bemærker, at den digitale og den grønne omstilling også vil have indvirkning på arbejdsmarkedet; bifalder, at der blev givet prioritet til færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med digitalisering, robotisering og omstillingen til en grøn økonomi, da uddannelsestilbuddet blev udformet; |
|
9. |
gentager i den forbindelse den vigtige rolle, som Unionen bør spille med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige kvalifikationer til den retfærdige omstilling i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; bakker kraftigt op om, at EGF i FFR-perioden 2021-2027 fortsat vil udvise solidaritet med alle de mennesker, der er berørt, uden forskelsbehandling, og fastholde sit fokus på omstruktureringens konsekvenser for arbejdstagerne, og opfordrer til, at fremtidige ansøgninger maksimerer politikkohærensen; |
|
10. |
bemærker, at den digitale og den grønne omstilling også vil have indvirkning på arbejdsmarkedet; bifalder, at der blev givet prioritet til færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med digitalisering, robotisering og omstillingen til en grøn økonomi, da uddannelsestilbuddet blev udformet; |
|
11. |
noterer sig, at Spanien siden den 1. marts 2023 har afholdt de administrative udgifter til gennemførelsen af EGF, og at udgifterne til forberedelse, forvaltning, information og PR, kontrol- og rapporteringsforanstaltninger derfor er berettigede til økonomisk støtte fra EGF fra den 1. marts 2023 og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden; |
|
12. |
glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet af Spanien i samråd med arbejdsmarkedets parter; |
|
13. |
understreger, at de spanske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre af Unionens finansielle instrumenter, og at principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling vil blive overholdt i forbindelse med adgangen til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse; |
|
14. |
gentager, at EGF-støtte ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller nogen godtgørelser eller rettigheder for de afskedigede arbejdstagere; |
|
15. |
godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; |
|
16. |
pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
17. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.
(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(4) Som omhandlet i EGF-forordningens artikel 3.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2022/003 ES/Alu Ibérica
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2023/1022.)
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1083/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)