P9_TA(2023)0131

Kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier: status og fremtidige udfordringer

Europa-Parlamentets beslutning af 9. maj 2023 Kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier: status og fremtidige udfordringer (2022/2079(INI))

(C/2023/1059)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Forsvarsfond 2021-2027 med dens særlige budget til ny og disruptiv teknologi,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2022 med titlen »Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar« (COM(2022)0061),

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 10. november 2022 med titlen »First progress report on the implementation the Action Plan on synergies between civil, defence and space industries« (Første statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne) (SWD(2022)0362),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juni 2022 om EU-Udenrigstjenestens køreplan for klimaændringer og forsvar (1),

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0120/2023),

A.	der henviser til, at en stærk, bæredygtig, teknologisk avanceret og konkurrencedygtig forsvarsindustri er afgørende for Europas sikkerheds- og forsvarskapacitet og dermed for dets velstand og evne til at støtte dets allierede og venner;

der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har vist, at Europa er nødt til hurtigst muligt at investere i sine forsvars- og sikkerhedsteknologier, herunder ammunitionsproduktion, i et omfang, der afspejler behovene på en moderne kampplads, med fælles koordinering, indkøb og investering i forskning og udvikling, herunder cybersikkerhed, og på en effektiv og samarbejdsorienteret måde; der henviser til, at medlemsstaterne har fastsat et mål på 35 % for samarbejdsbaserede forsvarsinvesteringer, men har udvist ringe, og endda faldende, politisk vilje til at nå dette mål, idet der kun blev opnået 11 % i 2020 og et rekordlavt niveau på 8 % i 2021; der henviser til, at visse medlemsstater har været langt mere engageret end andre i at støtte Ukraine, såvel finansielt som militært;

der henviser til, at der er et akut behov for at etablere et reelt europæisk marked for forsvarsudstyr, bl.a. gennem konsolidering af industrikapaciteten, mindskning af overlapninger og fragmentering i industrien og en samtidig tilpasning af markedets industrielle base, navnlig dets forsyningskæder og kvalificerede arbejdsstyrke, til det nye sikkerhedsmiljø i Europa, der kræver en hurtig forøgelse af produktionskapaciteten;

D.	der henviser til, at en konstant, bæredygtig og stabil forsyning af kritiske råstoffer, teknologier og komponenter er afgørende for Europas forsvarssektor;

E.	der henviser til, at banebrydende teknologier og tilsvarende menneskelig kapital, navnlig digitale teknologier og færdigheder i hastig udvikling, er stadig vigtigere faktorer med hensyn til at opretholde og styrke Europas sikkerheds- og forsvarsindustrier;

F.	der henviser til, at forsvarssektoren er struktureret forskelligt i de enkelte medlemsstater;

der henviser til, at fragmenteringen af Europas forsvarssektor og dobbeltarbejde i det europæiske marked for forsvarsmateriel fører til ineffektiv udnyttelse af økonomiske ressourcer og reducerede forsvarskapaciteter og bør undgås; der henviser til, at dette ifølge Kommissionen beløber sig til et samlet tab på 25-100 mia. EUR;

H.	der henviser til, at enkelte kritiske teknologier, der vil kunne være til rådighed for anvendelse i forsvarssektoren, stammer fra den civile sektor og kan betegnes som produkter til dobbelt anvendelse, hvis hindringerne blev fjernet;

der henviser til, at åben forskning og innovation, der involverer den akademiske verden, private virksomheder og den offentlige sektor, har potentiale til at fremskynde udviklingen af Europas banebrydende teknologier, hvilket har potentiale til at håndtere problemet med fragmentering af markedet, forudsat at der sikres interoperabilitet;

J.	der henviser til, at den øgede inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) styrker konkurrenceevnen i sikkerheds- og forsvarssektoren;

K.	der henviser til, at det i hensynet til behovet for struktureret støtte til innovation og teknologiske fremskridt ikke bør glemmes, at innovation hovedsagelig kommer fra konkurrence og forskningsånd og ikke gennem bureaukratisk planlægning;

L.	der henviser til, at de medlemsstater, der deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), fra 2017 til 2020 afsatte over 25 mia. EUR til forsvarsrelateret forskning og udvikling, hvoraf kun en lille del er blevet brugt i fællesskab;

M.	der henviser til, at sikkerheds- og forsvarsindustriernes adgang til finansiering ikke må begrænses gennem EU-forordninger;

N.	der henviser til, at datadeling er afgørende for at analysere strategiske mangler og realisere potentialet for teknologiske fremskridt, samtidig med at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og følsomme forretningsdata skal sikres;

O.	der henviser til, at samarbejdet med strategiske partnere uden for EU, navnlig NATO-allierede, men også associerede og ligesindede globale partnere er afgørende for at fremme innovation og teknologiske fremskridt;

glæder sig over Kommissionens køreplan for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier; understreger behovet for større inddragelse af EU i forbindelse med koordineringen og befordringen af udviklingen af sikkerheds- og forsvarsrelateret teknologi, som i videst muligt omfang bør være forenelig med målene i den europæiske grønne pagt, uden at den operationelle effektivitet derved mindskes; understreger, at EU's globale teknologiske konkurrenceevne i høj grad afhænger af forskning og udvikling, innovation og evnen til hurtigt at overføre og udrulle nye teknologier og uddanne mennesker;

erkender det presserende behov for — som fremhævet i køreplanen — at udpege teknologier, der er afgørende for EU's sikkerhed og forsvar, samtidig med at den nødvendige fleksibilitet til udvikling og anvendelse af banebrydende og disruptive teknologier opretholdes; understreger forslaget om, at der fra starten skal sikres en koordineret EU-dækkende strategisk tilgang til kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier, og at dette er den rette vej frem;

glæder sig over Kommissionens forslag om at overvinde den nuværende opdeling af forskning, udvikling og innovation på det civil-, forsvars- og sikkerhedspolitiske område; opfordrer Kommissionen til i højere grad at forbinde civile, forsvarsmæssige og sikkerhedsmæssige EU-programmer og -instrumenter med de relevante interessenter, navnlig inden for innovation; opfordrer til, at der foretages mere målrettede investeringer i fælles FoU; understreger, at øget forskning og innovation på forsvars- og sikkerhedsområdet ikke bør ske på bekostning af civile projekter;

beklager, at medlemsstaternes samlede udgifter til forsvarsforskning og -teknologi i 2020 kun udgjorde 1,2 % af deres samlede forsvarsudgifter, hvilket ligger langt under det benchmark på 2 %, der blev aftalt inden for rammerne af EDA;

understreger, at forværringen af sikkerhedssituationen i Europa, navnlig i lande ved EU's ydre grænser, i kølvandet på Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine nødvendiggør en stærkere og mere koordineret indsats fra EU's og dets medlemsstaters side med hensyn til at investere i og i videst muligt omfang indkøbe kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier, herunder ammunitionsproduktion, og etablere et europæisk marked for forsvarsudstyr; er bekymret over, at den stigende globale efterspørgsel efter konventionelle våbensystemer i forbindelse med krigen i Ukraine kan få en negativ indvirkning på investeringer i udviklingen af nye teknologier;

glæder sig over Kommissionens oprettelse af et observatorium for kritiske teknologier; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere observatoriets konklusioner i sin klassificerede rapport til medlemsstaterne om kritiske teknologier og risici i forbindelse med strategiske afhængighedsforhold, der påvirker sikkerheden, rummet og forsvaret; understreger, at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og følsomme forretningsdata skal sikres; understreger behovet for, at Kommissionen i samarbejde med EDA yderligere koordinerer, fremmer og letter samarbejde og samling af ressourcer blandt medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe de eksisterende og fremtidige huller i teknologien, mindske dobbeltarbejde i forbindelse med projekter og øge effektiviteten af udgifterne; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt underrettet om de vigtigste resultater af dette observatorium;

opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemgå alle forsvarsprogrammer og politikværktøjer i henhold til den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) med særligt fokus på kritiske teknologier, kontrollere, om de stadig er egnede til formålet og sammenfatte resultaterne og dele dem med alle de øvrige medlemsstater, når det er muligt og relevant; opfordrer til, at der foretages en grundig gennemgang af relevante forsvarsinitiativer såsom kapacitetsudviklingsplanen med henblik på at ajourføre denne i lyset af bestemmelserne i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar og den mangelanalyse, som EDA har udarbejdet; foreslår, at EDA står godt placeret til at sikre tilpasning i innovationsaktiviteterne blandt europæiske aktører inden for forsvarssektoren; opfordrer i den forbindelse til en styrkelse af dets rolle med hensyn til at yde støtte, koordinere forslag, herunder en strategisk vurdering af resultaterne, og fremlægge løsninger til støtte for fælles FoU- og indkøbsprojekter;

opfordrer EDA til at medtage begrebet kritiske teknologier i sin årlige CARD-gennemgang;

bemærker, at der er en risiko for afhængighed i forsyningen af kritiske materialer og overbelastede forsyningskæder, som kan påvirke EU's evne til at forblive konkurrencedygtig inden for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier; opfordrer Kommissionen til at fremme cirkularitet og vurdere, hvordan man kan øge forskningen i nye materialer til kritiske teknologier inden for kritiske råstoffer med henblik på at minimere EU's afhængighed af lande uden for EU;

10.

bemærker faren for overdreven afhængighed af ikke-EU-råstoffer og henstiller til at styrke indsatsen for at undgå dette;

11.

glæder sig over oprettelsen af en EU-ordning for forsvarsinnovation og det igangværende arbejde med forskellige værktøjer vedrørende forsvar og nye teknologier med dobbelt anvendelse for at hjælpe innovative nystartede virksomheder og SMV'er med at overvinde store teknologiske, administrative, finansielle, regulerings- og markedsmæssige hindringer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne som slutbrugere til at integrere grænseoverskridende innovationsnetværk i deres forsyningskæder til forsvarsteknologi; understreger, at disse initiativer skal sigte mod at forbedre den militære kapacitet og tilstræbe en høj grad af teknologisk uafhængighed i EU; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de specifikke følsomme aspekter af sikkerhed og forsvar, når den iværksætter initiativer inden for rammerne af EU's ordning for innovation på forsvarsområdet; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EU-innovationsknudepunktet på forsvarsområdet, der er oprettet inden for EDA;

12.

opfordrer Kommissionen til at undersøge EU's udbudsdirektiver med hensyn til hindringer for nystartede virksomheder og små virksomheder, navnlig på innovationsområdet, hvor risikoen for, at projekterne slår fejl, er højere, og til at tilskynde medlemsstaterne til at undgå sådanne hindringer i forbindelse med deres gennemførelse;

13.

understreger det konstante behov for tæt koordinering med associerede og ligesindede partnere såsom USA og NATO; glæder sig over tilsagnet fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om at undersøge mulighederne for samarbejde mellem EU og USA inden for rammerne af Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA; glæder sig over Kommissionens og NF/HR's tilsagn om at undersøge gensidigt aftalte og gavnlige interaktioner mellem EU's og NATO's initiativer med fokus på nye teknologier; understreger imidlertid behovet for, at EU opbygger en åben strategisk autonomi med særligt fokus på investeringer i europæiske teknologier;

14.

er bekymret over manglen på investeringer i nye, disruptive teknologier i forsvars- og sikkerhedsindustrien på trods af eksistensen af forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond (2); opfordrer Kommissionen til at præcisere retningslinjer og forordninger med henblik på at fremme investering i forsvarsindustrien og etablere de nødvendige samarbejdsværktøjer og foranstaltninger for at tilskynde forsvars- og sikkerhedsindustrierne til at investere mere i teknologisk innovation inden for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier ud over at producere allerede kendte våbensystemer i fuld overensstemmelse med og efter udviklingen af folkeretten og EU's lovgivningsmæssige rammer;

15.

understreger den vigtige rolle, som SMV'er og nystartede virksomheder spiller, når det kommer til innovation og udvikling, og opfordrer til, at de medtages i specifikke programmer og instrumenter som led i den fremtidige gennemførelse af køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar;

16.

understreger behovet for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne om kapacitetsudvikling for at fremme innovation inden for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier; opfordrer de relevante EU-organer til at prioritere fælles projekter for EU-finansieret og samfinansieret innovation inden for kritisk sikkerheds- og forsvarsteknologi og til at fungere som katalysatorer og acceleratorer for kraftigt at tilskynde medlemsstaterne til effektivt at koordinere deres kapacitetsudviklingsprogrammer; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at oprette en EU-mekanisme, der kan samle nationale ressourcer til FoU inden for forsvar og sikkerhed, med behørig inddragelse af Parlamentet, hvor det er relevant, i gennemførelsen heraf;

17.

understreger, at EU-finansieret og -medfinansieret innovation og udvikling inden for kritiske og disruptive forsvarsteknologier bør føre til en højere grad af interoperabilitet og fælles indkøb af forsvarsmateriel i medlemsstaterne, når de udviklede teknologier har nået et passende teknologisk modenhedsniveau; understreger, at det er lige så vigtigt at forhindre overlapning af projekter på EU-plan, og understreger betydningen af at minimere eksisterende overlapninger og dobbeltarbejde; anmoder om, at det passende teknologiske modenhedsniveau fastlægges af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med det moderne sikkerhedsmiljø og moderne kamppladskrav; fremhæver behovet for en tættere tilpasning af EU's forskellige forsknings- og innovationsprogrammer med henblik på at fremme udviklingen af kritiske teknologier i Europa, samtidig med at der tages hensyn til eksisterende teknologiers dobbelte anvendelse;

18.

noterer sig de bestræbelser, som Kommissionen har gjort for at støtte medlemsstaternes fælles indkøb af sikkerheds- og forsvarsteknologier, såsom forslaget til forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb;

19.

fremhæver behovet for et tæt samarbejde mellem de forskellige interessenter såsom den akademiske verden og den offentlige og private sektor med henblik på at anvende bedste praksis inden for sikkerheds- og forsvarsteknologier; opfordrer Kommissionen til at undersøge potentialet ved at anvende »multiple helix«-modeller til innovation;

20.

er bekymret over EU-fondenes utilstrækkelige niveau af finansiering af forsvar og sikkerhed og beklager den rekordlave samarbejdsgrad i medlemsstaterne i forbindelse med offentlige indkøb af forsvarsmateriel; beklager det forhold, at EUF's budget blev skåret ned med ca. 40 % i forhold til Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, og at budgettet for programmet for militær mobilitet blev reduceret med 75 %; understreger, at den nuværende FFR ikke vil være i stand til at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle ressourcer til at styrke EU's forsvarssamarbejde til et passende niveau, da den nuværende sikkerhedssituation kræver et kvantespring; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje at samle betydelige dele af deres voksende nationale forsvarsbudgetter på EU-plan for i fællesskab at genopbygge udtømte ammunitionslagre og til i fællesskab at købe våbensystemer, herunder de mest komplekse og dyre våbensystemer såsom kampfly, krigsskibe og de vigtigste kampvogne; opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle eksisterende finansieringsordninger og -alternativer for betydeligt at øge finansieringen af kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier under den nuværende FFR under hensyntagen til reelle behov med hensyn til industriinvesteringer;

21.

understreger, at EU-regulering, som kan påvirke den europæiske sikkerheds- og forsvarsindustris adgang til finansiering, skal være i overensstemmelse med EU's bestræbelser på at lette den europæiske forsvarsindustris tilstrækkelige adgang til offentlig og privat finansiering samt investeringer;

22.

understreger behovet for bedre dobbelt anvendelse af eksisterende civile teknologier og for gensidig inspiration mellem civil og militær innovation og innovation med dobbelt anvendelse inden for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier og fremhæver det tilsvarende potentiale for at fremme samarbejdet blandt EU-programmer; understreger behovet for bedre videndelingsnetværk for eksisterende og nye teknologier for at gøre det muligt for potentielle slutbrugere og investorer at gøre bedre brug af teknologier, der allerede findes på markedet, eller investere i fremspirende teknologier med stort potentiale;

23.

tilskynder til innovation baseret på øget ressourceeffektivitet, udvikling af nye materialer, fremme af sekundære råstoffer og mere bæredygtige fælles offentlige indkøb samt anvendelse af miljømæssigt bæredygtige teknologiske løsninger; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EDA at undersøge vejen frem for bæredygtige sikkerheds- og forsvarsteknologier, og hvordan EU's modstandsdygtighed og dets sikkerheds- og forsvarsindustrier kan drage fordel heraf i overensstemmelse med EU's køreplan for klimaændringer og forsvar og dets beslutning af 7. juni 2022 om samme emne, navnlig ved at mindske EU's sikkerheds- og forsvarsindustriers afhængighed af fossile brændstoffer og ved at vurdere deres sårbarhed over for klimaændringer og det tilsvarende behov for tilpasning til disse;

24.

understreger behovet for at øge investeringerne i »grønt« forsvar ved at afsætte en større andel af EU-finansieret FoU til kulstofneutrale brændstoffer og fremdriftssystemer til militære køretøjer, navnlig til fremtidige større våbensystemer, der udvikles inden for de relevante EU-rammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til allerede i designfasen at tage højde for energi-, kulstof- og miljøaftryk, når de investerer de relevante EU-midler; minder om, at FoU-foranstaltningerne under Den Europæiske Forsvarsfond kan forbedre effektiviteten, reducere CO2-fodaftrykket og opnå bæredygtig bedste praksis; opfordrer til, at der indføres en mekanisme til at tilskynde til FoU med henblik på bæredygtige teknologier på forsvars- og sikkerhedsområdet; glæder sig over det budget, der er afsat til energimæssig modstandsdygtighed og miljømæssig omstilling i det første årlige arbejdsprogram, men bemærker, at dette kun udgør 11 % af det samlede årlige EUF-budget;

25.

fremhæver, at Ruslands krig mod Ukraine gentagne gange har vist effektiviteten af disruptive teknologier, der ofte er relativt billige, samtidig med at de har en stor effekt på slagmarken i kampen mod store våbensystemer og -opstillinger; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Ukraines regering og NATO-partnerne at foretage en undersøgelse af erfaringerne fra krigen i Ukraine med hensyn til kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier; understreger behovet for en åben tilgang, når man foretager den teknologiske vurdering, og fremhæver den alvorlige nødvendighed af at drage de rette konklusioner fra den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig;

26.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 19.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).