RÅDETS HENSTILLING

af 13. november 2023

om evaluering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

(C/2023/994)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,

under henvisning til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 4, stk. 2, litra d), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der evaluerer de deltagende medlemsstaters bidrag til at opfylde de aftalte forpligtelser i henhold til den i nævnte afgørelses artikel 6 beskrevne mekanisme.

(2)

Artikel 6, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet på grundlag af den årlige rapport om PESCO, som forelægges af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«), én gang om året skal undersøge, om de deltagende medlemsstater fortsat opfylder de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 3.

(3)

I tillæg 1 til bilaget til Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO 2020 præciseres det, at den højtstående repræsentant senest i juli hvert år skal fremlægge den årlige rapport om gennemførelsen af PESCO med henblik på Rådets vedtagelse senest i november i det pågældende år af en henstilling, der evaluerer de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af PESCO. Af punkt 16 i Rådets henstilling af 6. marts 2018 om en køreplan for gennemførelsen af PESCO (2) fremgår det, at Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) bør sørge for militær rådgivning og henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, således at den kan forberede Rådets undersøgelse af, om de deltagende medlemsstater fortsat opfylder de mere bindende forpligtelser.

(4)

Af punkt 26 i Rådets henstilling af 16. november 2021 om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO og specificering af mere præcise mål og om ophævelse af henstillingen af 15. oktober 2018 (3) (»henstillingen af 16. november 2021«) fremgår det, at de deltagende medlemsstater vil gennemgå og ajourføre deres nationale gennemførelsesplaner i overensstemmelse hermed og meddele dem til PESCO-sekretariatet senest den 10. marts 2022 og hvert år herefter senest på samme dato, jf. artikel 3, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315, med henblik på den evalueringsproces, der er fastsat i nævnte afgørelses artikel 6, stk. 3. De nationale gennemførelsesplaner bør hvert andet år ledsages af en politisk erklæring på højt plan, hvori de deltagende medlemsstater kan anføre de vigtigste resultater, angive specifikke nationale prioriteter samt dele deres erfaringer, hvad angår planlægning og bidrag til opfyldelsen af alle mere bindende forpligtelser.

(5)	Af punkt 28 i henstillingen af 16. november 2021 fremgår det, at den højtstående repræsentant fra og med 2022 bør tage hensyn til nævnte henstilling i den årlige rapport om PESCO, som vil underbygge evalueringen af de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af de mere bindende forpligtelser.

(6)

Den 21. marts 2022 vedtog Rådet det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, og den 20. marts 2023 forelagde den højtstående repræsentant sin årlige rapport om gennemførelsen af det strategiske kompas, hvori han opfordrede medlemsstaterne til fortsat og solidt politisk engagement, således at PESCO kan opfylde sine mål og kan støtte gennemførelsen af det strategiske kompas.

(7)	Den 23. maj 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/1015 (4) om bekræftelse af Danmarks deltagelse i PESCO og om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2315 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater.

(8)

Den 25. juli 2023 forelagde den højtstående repræsentant Rådet sin årlige rapport om status for gennemførelsen af PESCO (»den årlige rapport«), herunder de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af deres forpligtelser i overensstemmelse med deres ajourførte og reviderede nationale gennemførelsesplaner.

(9)	På dette grundlag bør Rådet derfor vedtage en henstilling, der evaluerer de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af PESCO —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I. Formål og anvendelsesområde

Formålet med denne henstilling er at evaluere de deltagende medlemsstaters bidrag til opfyldelsen af de 20 mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO. Evalueringen er baseret på den årlige rapport, som den højtstående repræsentant forelagde den 25. juli 2023, og på de nationale gennemførelsesplaner, som de deltagende medlemsstater har fremlagt i 2023.

II. Resultater og henstillinger

På grundlag af den årlige rapport understreger Rådet, at de deltagende medlemsstater har øget deres bestræbelser på at opfylde de mere bindende forpligtelser, herunder gennem de PESCO-projekter, der viser fremskridt på alle relevante områder. Rådet noterer sig endvidere, at dette års årlige rapport afspejler de første konsekvenser af Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine for de deltagende medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitikker og -projekter. Dette illustreres af de indledende ændringer i de deltagende medlemsstaters eksisterende planer for at sikre den kapacitet, der er nødvendig for højintensiv krigsførelse, herunder strategiske katalysatorer, af deres hensigt om at tilpasse de nationale forsvarsindustripolitikker og -strategier og af deres styrkede samarbejde for at lette grænseoverskridende militær transport i Europa, herunder støtte fra værtsnationen. I den nuværende geopolitiske kontekst er PESCO en central ramme for forsvarssamarbejde og for styrkelse af de deltagende medlemsstaters forsvarskapaciteter, som er fleksibel og tilpasningsdygtig, samtidig med at den fortsat styres af medlemsstaterne. Rådet hilser Danmarks deltagelse som den 26. medlemsstat velkommen, hvilket er et klart tegn på PESCO’s fortsatte relevans. En stærkere og mere kompetent Union på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed og er et supplement til NATO, der fortsat udgør grundlaget for dets medlemmers kollektive forsvar.

PESCO-rammen viser også sin værdi ved at tage de nye sikkerhedsudfordringer op. De deltagende medlemsstaters øgede bidrag til opfyldelsen af PESCO-forpligtelserne er begyndt at afspejle konsekvenserne af det fundamentalt ændrede sikkerhedsmiljø på tværs af alle fem områder: udgifter, planlægning, operationel dimension, afhjælpning af kapacitetsmangler og styrkelse af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB). Selv om der endnu ikke ses en større ændring i de nationale gennemførelsesplaner, noterer Rådet sig, at de deltagende medlemsstater indpasser de indledende ændringer i deres eksisterende planer for at sikre den kapacitet, der er nødvendig for højintensiv krigsførelse, herunder strategiske katalysatorer. Flere PESCO-projekter har truffet foranstaltninger til hurtigt at øge tilgængeligheden og effektiviteten af de kapaciteter, som de deltagende medlemsstater har til rådighed, i lyset af de udfordringer, som Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine giver. Sådanne projekter omfatter bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer, medicinsk støtte og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur.

Fremskridt på de fem forpligtelsesområder

I den nuværende geopolitiske kontekst ser Rådet med tilfredshed på det styrkede samarbejde inden for rammerne af PESCO og forbedringerne på tværs af alle forpligtelsesområder. Samtidig anerkender det, at det er nødvendigt med yderligere fremskridt for at opfylde alle forpligtelser inden udgangen af PESCO’s anden indledende fase i 2025.

Med henblik herpå understreger Rådet, at:

de deltagende medlemsstater er fortsat med at øge deres forsvarsudgifter, hvilket har ført til en vækst på 12 % i 2023 med yderligere forøgelser planlagt for 2024-2025. Herudover blev 25 % af de samlede forsvarsudgifter, der var øremærket til forsvarsinvesteringer i 2022, anvendt til at fremskynde indkøb af nødvendige forsvarskapaciteter og genopfyldning af lagre med indkøb af overvejende standardudstyr i jagten på øjeblikkelige løsninger, hvilket også gavner EDTIB. Rådet minder om Versaillesdagsordenen og det strategiske kompas og gentager behovet for at bruge flere midler på forsvar og bruge dem bedre og for at forbedre kapacitetsudvikling- og planlægning i EU med henblik på at håndtere operationelle realiteter samt nye trusler og udfordringer bedre. Samtidig opfordrer Rådet alle deltagende medlemsstater til at gøre en samlet indsats for at vende faldet i udgifterne til forsvarsforskning og -teknologi fra 1,7 % til 1,1 %, hvilket fortsat ligger et godt stykke under det kollektive benchmark på 2 %. Fremme af forskning, teknologi, udvikling og innovation samt erhvervelse bør – navnlig i fællesskab mellem de deltagende medlemsstater – fortsat være en prioritet for de deltagende medlemsstater, samtidig med at den rette balance mellem langsigtet innovation med henblik på fremtidige kapaciteter og tilstrækkelige mængder militært udstyr og lagre bør findes, også med henblik på at styrke EDTIB

de deltagende medlemsstater har vist visse forbedringer i anvendelsen af EU's kapacitetsudviklingsværktøjer og -initiativer som referencer i nationale processer. De opfordres i den forbindelse til at gøre fuld brug af EU's prioriteringsværktøjer og -initiativer, navnlig EU's kapacitetsudviklingsplan (CDP), som fungerer som en central reference for EU's kapacitetsudvikling, under hensyntagen til processen vedrørende det overordnede mål for kapacitetsplanlægning og for alle EU's forsvarsrelaterede initiativer og instrumenter, samt henstillingerne i den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), for at oplyse de nationale kapacitetsplanlæggere og dermed støtte de deltagende medlemsstaters bestræbelser på at få deres forsvarsplaner til at være sammenfaldende, hvor det er muligt. Rådet minder om, at sammenhæng i resultaterne mellem CDP og CARD på den ene side og respektive NATO-processer såsom NATO's forsvarsplanlægningsproces på den anden side har været og fortsat vil blive sikret, hvis kravene overlapper hinanden, i erkendelse af de to organisationers forskellige karakter og respektive ansvarsområder og medlemskaber

for at afhjælpe de vedvarende mangler, der bør afhjælpes hurtigst muligt, opfordres de deltagende medlemsstater til at øge deres bidrag til de igangværende militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og den omfattende database, som bygger på listen over EU-kampgrupper, databasen vedrørende hurtig reaktion og listen over styrkeelementer, og som udgør et grundlæggende element i arkitekturen for EU-kapaciteten til hurtig deployering, samtidig med at der tages hensyn til princippet om ét sæt styrker. Under henvisning til processen vedrørende det overordnede mål opfordres de deltagende medlemsstater desuden til mere specifikt at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler, dvs. kapacitetsmålene med stor virkning. Desuden bør de deltagende medlemsstater afslutte den fornyede vurdering om omfanget og definitionen af fælles udgifter til militære FSFP-missioner og -operationer, militærøvelser og EU-kapaciteten til hurtig deployering med henblik på at nå til politisk enighed i 2023. Det er vigtigt snarest muligt at afslutte arbejdet med at definere parametrene for en rimelig andel af bidrag til militære missioner og operationer, der anmodes om i henstillingen af 16. november 2021

de deltagende medlemsstater endnu ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret en europæisk samarbejdsbaseret tilgang til afhjælpning af kapacitetsmangler. Rådet glæder sig over, at de deltagende medlemsstater i stigende grad undersøger EU's samarbejdsmuligheder for at imødekomme presserende behov og øge tilgængeligheden og effektiviteten af forsvarskapaciteter, men opfordrer dem til at investere mere og anvende det voksende forsvarsbudget, der er til rådighed, til også at investere i europæiske samarbejdsløsninger for at afhjælpe kapacitetsmangler og derved bidrage til et mere sammenhængende EU-forsvarslandskab og reducere teknologi- og industriafhængigheden, hvor det er muligt

de deltagende medlemsstater har fortsat anvendt Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) som det vigtigste europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling, navnlig i forbindelse med aktiviteter såsom harmonisering af krav og innovation og som ramme for fælles indkøb. Harmonisering af militære krav samt de væbnede styrkers interoperabilitet, både hvad angår kapacitet og operationer, forbliver centrale mål i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i PESCO

de deltagende medlemsstater har fokuseret på at sætte deres nationale industrier i stand til at deltage i grænseoverskridende samarbejde inden for EU, navnlig under Den Europæiske Forsvarsfond. Nogle deltagende medlemsstater signalerer, at de har til hensigt at tilpasse de nationale forsvarsindustripolitikker og -strategier i lyset af et sikkerhedsmiljø i forandring, herunder håndtering af forsyningssikkerhed og mindskelse af strategisk afhængighed. Rådet fremhæver, at EDTIB's reaktionsevne og modstandsdygtighed bør styrkes for at imødegå scenarier med højintensiv krigsførelse, og tilskynder de deltagende medlemsstater til at drage fordel af nye initiativer til at øge EU's forsvarsindustrielle produktionskapacitet. De deltagende medlemsstater opfordres også til fortsat at deltage i samarbejdsprogrammer, der har en positiv indvirkning på EDTIB, herunder ved at tage disse programmer i betragtning i deres indkøbsstrategier og -procedurer.

Rådet opfordrer endvidere de enkelte deltagende medlemsstater til at tage hensyn til resultaterne og henstillingerne i den årlige rapport og til at gennemgå og ajourføre deres bidrag til opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser.

PESCO-projekter

I maj 2023 blev den femte bølge af PESCO-projekter vedtaget ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/995 (5), hvilket bragte antallet af PESCO-projekter op på 68, og hvilket bidrager til opfyldelsen af de 20 mere bindende forpligtelser. Rådet ser med tilfredshed på de nye projekter, der har til formål at levere kritisk kapacitet med et mere operationelt fokus, forbedre de deltagende medlemsstaters evne til at imødegå konventionelle trusler og levere næstegenerationskapacitet samt styrke beskyttelsen af kritisk havbundsinfrastruktur, kommunikationen og den medicinske støtte, der er skræddersyet til EU-kapaciteten til hurtig deployering.

Rådet noterer sig rapporten om fremskridtene med PESCO-projekterne af 11. juli 2023 og understreger PESCO’s tilpasningsevne og effektivitet som en samarbejdsramme med synlige fremskridt i PESCO-projekter på tværs af alle områder. Rådet glæder sig over, at håndteringen af de kapacitetsområder, som erfaringerne fra Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine har kastet lys over, allerede henhører under nogle af de igangværende PESCO-projekter.

Rådet ser endvidere med tilfredshed på, at PESCO-projekterne allerede skaber konkrete resultater på områder såsom blandt andre cyberområdet, ubemandede systemer, militær mobilitet, kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear overvågning samt lægetjenester. Nogle af disse kapaciteter, f.eks. dem, der leveres af PESCO-projekterne Den Europæiske Sanitetskommando og cyberberedskabshold, er allerede blevet anvendt eller aktiveret til støtte for EU’s FSFP-missioner og -operationer, nemlig EUMAM Ukraine og EUTM Mozambique, eller EU-partnere, herunder Ukraine. Denne positive udvikling er bevis på, at PESCO-projekter er et middel til at opdyrke en samarbejdskultur.

10.

For de projekter, der nærmer sig deres afslutning, og efter at have sikret sig, at resultaterne er vellykkede, kan PESCO-sekretariatet lette drøftelser om anvendelsen af de leverede kapaciteter og dermed forbundne strukturer, herunder eventuelle opfølgningsprojekter. Rådet foreslår også, at projekterne kan afsluttes, når de har nået deres mål og således har etableret et permanent og struktureret samarbejde. PESCO-sekretariatet bør yde rådgivning om afslutning af projekter for at sikre, at de deltagende medlemsstaters indsats fokuserer på projekter, der leverer konkrete resultater.

11.

Samtidig noterer Rådet sig, at nogle af projekterne kræver særlig opmærksomhed eller særlig kontrol for at levere konkrete resultater som planlagt. Når projektmedlemmer konstaterer, at projekter ikke kan give de forventede resultater eller ikke længere gør fremskridt, bør sådanne projekter afsluttes.

12.

For at sikre en effektiv start på samarbejdet og sikre kvaliteten i projekternes indvirkning på EU’s forsvarslandskab fremhæver Rådet fordelene ved, at de deltagende medlemsstater fremlægger modne projektforslag og klart fastlægger koncepter, tidsplaner, mål og arbejdsprogram. Med henblik på fremtidige bølger af PESCO-projekter understreger Rådet nødvendigheden af, at de kommende projekter er strategisk relevante, er i overensstemmelse med det strategiske kompas og afspejler den nuværende geopolitiske kontekst samt er forbundet med EU’s kapacitetsudviklingsprioriteter. Desuden bør projekterne udnytte de samarbejdsmuligheder for fælles forsvarskapacitetsudvikling, som CARD har identificeret. Med henblik herpå opfordres de deltagende medlemsstater til at overveje at søge støtte fra PESCO-sekretariatet til projektgennemførelsen samt til udviklingen af projektforslag, hvor det er relevant, navnlig ved at udnytte EDA’s og Den Europæiske Unions Militærstabs kapacitetsudviklingsekspertise.

13.

På de deltagende medlemsstaters anmodning kan PESCO-sekretariatet foreslå møder mellem grupper af PESCO-projekter med identificerede synergier og fællestræk og hjælpe med at få sådanne møder i stand for at fremme samarbejdet og øge projekternes virkning og effektivitet, spare ressourcer og forhindre unødvendig overlapning. Desuden bør de deltagende medlemsstater, eventuelt med støtte fra PESCO-sekretariatet, fortsat styrke den strategiske kommunikation om projekterne og om deres værdi for EU’s sikkerhed og forsvar. Desuden opfordres de koordinerende medlemsstater til at fremlægge oplysninger om fremskridt, herunder EUMC, når deres projekt når vigtige milepæle og mål.

14.

Rådet minder om, at tredjelande, der opfylder de generelle betingelser, undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle PESCO-projekter i overensstemmelse med indbydelsesproceduren i Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1639 (6). Det noterer sig flere EU-partneres interesse i at tilslutte sig PESCO-projekter. I den forbindelse hilser Rådet Canadas kommende deltagelse i endnu et PESCO-projekt, nemlig netværk af logistiskknudepunkter i Europa og støtte til operationer, jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2023/385 (7), velkommen. Det ser også frem til Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i projektet om militær mobilitet efter indgåelsen af den administrative ordning, jf. Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2244 (8).

III. Strategisk gennemgang af PESCO

15.

Rådet minder om, at de deltagende medlemsstater i forbindelse med den strategiske gennemgang af PESCO, der skal gennemføres senest inden udgangen af 2025, og som anført i PESCO-underretningen, som også minder om den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, vil evaluere opfyldelsen af alle PESCO-forpligtelser, der er fastsat for den indledende fase samt drøfte og træffe afgørelse om nye forpligtelser med henblik på at indlede en ny fase hen imod europæisk sikkerheds- og forsvarsintegration i overensstemmelse med det strategiske kompas.

16.

Den strategiske gennemgang af PESCO udgør en vigtig mulighed for at forme den fremtidige udvikling af PESCO og tilpasse det til den geopolitiske kontekst, samtidig med at ambitionerne fastholdes. Rådet opfordrer de deltagende medlemsstater til at anvende den strategiske gennemgang af PESCO til at styrke PESCO, så det bedre kan udnytte sit fulde potentiale. Ved bedre at støtte de deltagende medlemsstater i at harmonisere deres planlægning og sikre de nødvendige kapaciteter kan PESCO yde et væsentligt bidrag til de aftalte mål og yderligere forbedre sammenhængen med andre EU-forsvarsinitiativer og -aktiviteter. Uden at foregribe resultatet af den strategiske gennemgang af PESCO vil det hjælpe de deltagende medlemsstater med en formulering af de mere bindende forpligtelser på en måde, der er mere specifik, målelig, opnåelig, relevant og tidsbestemt, så de kan opfylde forpligtelserne.

17.

I den forbindelse glæder Rådet sig over og tilslutter sig forslaget fra den højtstående repræsentant om at iværksætte den strategiske gennemgang af PESCO i november. Milepælene og tidsplanerne i den strategiske gennemgang af PESCO bør følge tre særskilte faser: en refleksionsfase (november 2023-maj 2024) med drøftelser blandt de deltagende medlemsstater om omfanget og grundigheden af den strategiske gennemgang, en beslutningsfase (juni-november 2024), der resulterer i en aftale om de elementer af PESCO, der skal tages op til fornyet overvejelse, og en gennemførelsesfase (i løbet af 2025) for at formalisere resultaterne af gennemgangen ved efter behov at ændre de relevante retsakter. Rettidig afslutning af den strategiske gennemgang af PESCO vil gøre det muligt at indlede næste fase af et revitaliseret og stærkere PESCO fra 2026. Da den foreslåede tidsplan er foreløbig, kan den tilpasses i henhold til resultaterne af refleksionsfasen, når de foreligger. En mere specifik dagsorden samt bilag hertil vil blive forelagt i god tid. Gennemførelsen kan påbegyndes tidligere, hvis de deltagende medlemsstater er enige herom, og hvor det er muligt.

IV. Vejen frem

18.

De deltagende medlemsstater bør under hensyntagen til denne henstilling gøre yderligere fremskridt med gennemførelsen af de 20 mere bindende forpligtelser, med henblik på at opfylde dem alle senest i 2025, og de dermed forbundne projekter. Rådet understreger, at projekterne bør bistå de deltagende medlemsstater med at opfylde de mere bindende forpligtelser.

19.

Rådet fremhæver endvidere nødvendigheden af, at de nationale gennemførelsesplaner fokuserer på strategiske og politiske aspekter. Dette vil hjælpe PESCO med også at bidrage til de mål, der er aftalt i det strategiske kompas. Med henblik herpå opfordres de deltagende medlemsstater til at ajourføre deres nationale gennemførelsesplaner og forelægge dem for PESCO-sekretariatet senest den 10. marts 2024. I den forbindelse understreger Rådet behovet for bedre at afspejle de deltagende medlemsstaters forsvarspolitikker, fremtidsorienterede planlægning og mål for klart at skitsere deres politiske hensigt og vision om at gennemføre forpligtelserne. De deltagende medlemsstater opfordres også til fortsat at anvende EDA’s digitale platform, nemlig EU’s samarbejde på forsvarsområdet, til at indsende deres nationale gennemførelsesplaner, da den er blevet de deltagende medlemsstaters foretrukne metode til ajourføring af planerne.

20.

I 2024 bør alle deltagende medlemsstater lade deres nationale gennemførelsesplaner ledsage af en politisk erklæring på højt plan, der skitserer de vigtigste resultater og redegør for nationale prioriteter. Dette vil yderligere sikre det nødvendige politiske ejerskab og understøtte drøftelserne på politisk plan, herunder om PESCO’s fremtid ud over dets nuværende fase i forbindelse med den kommende strategiske gennemgang af PESCO.

21.

Rådet noterer sig, at PESCO tilvejebringer en ramme for et tættere samarbejde mellem de deltagende medlemsstater om både forpligtelser og projekter, og tilskynder de deltagende medlemsstater til at anvende PESCO mere og bedre sammen med og i overensstemmelse med de andre forsvarsrelaterede initiativer og processer, navnlig CDP, CARD og Den Europæiske Forsvarsfond. Desuden opfordres de også til under hensyntagen til det strategiske kompas at fremme potentielle nye muligheder, hvor det er muligt inden for rammerne af PESCO, i forbindelse med fælles indkøb, i fuld overensstemmelse med EDA-programmerne og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 (9) om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb, og forøgelsen af EDTIB’s produktionskapacitet, i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 (10) om støtte til produktion af ammunition.

22.

Rådet er fast besluttet på at skabe sammenhæng i EU’s forsvarsinitiativer og anser PESCO for at være en central del heraf, herunder med henblik på eventuelle kommende forsvarsrelaterede EU-politikker og -instrumenter. Rådet minder derfor om behovet for at kortlægge karakteren og omfanget af de synergier, der kan udvikles mellem PESCO og fremtidige instrumenter, der skal styrke EDTIB.

23.

I lyset af den geopolitiske kontekst og nye bestræbelser inden for EU’s forsvar er det afgørende for PESCO at sikre politisk momentum og øget ejerskab fra de deltagende medlemsstaters side, hvis det skal forblive et reelt strategisk initiativ. Regelmæssige politiske drøftelser på højt plan mellem de deltagende medlemsstater og den højtstående repræsentant, også i dennes egenskab af næstformand for Kommissionen og leder af EDA, herunder i Rådets respektive forberedende organer, navnlig Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, EUMC og Den Politisk-Militære Gruppe, og i andre relevante formater, bør fortsætte. Rådet opfordrer også PESCO-sekretariatet til at fortsætte i sin rolle som støtte for de deltagende medlemsstater på tværs af de tiltag, der er identificeret i denne henstilling, herunder regelmæssige møder med repræsentanter for de deltagende medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2023.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

(2) EUT C 88 af 8.3.2018, s. 1.

(3) EUT C 464 af 17.11.2021, s. 1.

(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1015 af 23. maj 2023 om bekræftelse af Danmarks deltagelse i PESCO og om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2315 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (EUT L 136 af 24.5.2023, s. 73).

(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/995 af 22. maj 2023 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 123).

(6) Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1639 af 5. november 2020 om fastsættelse af de generelle betingelser, hvorpå tredjelande undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle PESCO-projekter (EUT L 371 af 6.11.2020, s. 3).

(7) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/385 af 20. februar 2023 om Canadas deltagelse i PESCO-projektet netværk af logistikknudepunkter i Europa og støtte til operationer (EUT L 53 af 21.2.2023, s. 14).

(8) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2244 af 14. november 2022 om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands deltagelse i PESCO-projektet militær mobilitet (EUT L 294 af 15.11.2022, s. 22).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 af 18. oktober 2023 om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) (EUT L, 2023/2418, 26.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2418/oj).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 af 20. juli 2023 om støtte til produktion af ammunition (ASAP) (EUT L 185 af 24.7.2023, s. 7).