|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2023/941 |
27.11.2023 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. oktober 2023 — ZSE Elektrárne, s.r.o mod Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší správny súd Slovenskej republiky — Slovakiet)
(Sag C-151/23 (1), ZSE Elektrárne)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - det fælles system for merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 183 - overskydende moms - for sen tilbagebetaling - den afgiftspligtige persons ret til morarenter - gennemførelsesbestemmelser - medlemsstaternes procesautonomi - effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet - national lovgivning, hvorefter udgangspunktet for beregningen af morarenter beregnes fra et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor denne tilbagebetaling ville have fundet sted, såfremt der ikke var foretaget afgiftskontrol)
(C/2023/941)
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Najvyšší správny súd Slovenskej republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ZSE Elektrárne, s.r.o
Sagsøgt: Finančné riaditeľstvo Slovenskej republiky
Konklusion
Artikel 183, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at
den afgiftspligtige person har ret til fra den nationale skatte- og afgiftsmyndighed at opnå, at denne betaler vedkommende morarenter af overskydende merværdiafgift, når denne myndighed ikke har foretaget tilbagebetaling af dette overskydende beløb inden for en rimelig frist. Gennemførelsesbestemmelserne for disse renter henhører under medlemsstaternes procesautonomi, som er underlagt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, idet de nationale regler vedrørende bl.a. udgangspunktet for beregningen af eventuelt skyldige renter ikke må føre til, at den afgiftspligtige person fratages en passende erstatning for det tab, der er opstået som følge af den forsinkede tilbagebetaling af nævnte overskydende beløb.
(1) Dato for indlevering: 14.3.2023.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/941/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)