Ordfører:

Tanja BUZEK

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 10.7.2023 Rådet for den Europæiske Union, 18.7.2023
Retsgrundlag	Artikel 100, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	6.9.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.9.2023
Plenarforsamling nr.	581
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	218/0/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens initiativ til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF (1) for at sikre konkurrencedygtig skibsfart af høj kvalitet under EU-medlemsstaternes flag på en ensartet måde samt for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser som flagstater.

1.2.

EØSU understreger betydningen af at sørge for klarhed og konsekvens mellem Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) regler og den relevante EU-lovgivning, som også foreslås revideret, navnlig direktivet om havnestatskontrol og forslaget om at ajourføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (2) for at øge søfartssikkerheden og beskyttelsen af havmiljøet.

1.3.

EØSU understreger betydningen af at udvikle et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at procedurerne følges systematisk.

1.4.

Det ville i høj grad glæde EØSU, hvis arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører inden for søfartssektoren i væsentlig grad får mulighed for at deltage og bidrage gennem deltagelse i den planlagte gruppe på højt plan om flagstatsanliggender.

1.5.

EØSU mener, at revisionen af direktivet om kravene til flagstater skal sikre, at flagstaterne gennemfører søfarendes rettigheder fuldt ud om bord på deres fartøjer. De reelle udfordringer er stærk flagstatskontrol samt stærk havnestatskontrol med hensyn til kravene i konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006, som går hånd i hånd med teknisk bistand og uddannelse leveret af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), World Maritime University (WMU), ILO's internationale uddannelsescenter, instituttet for international havret osv.

1.6.

EØSU foreslår, at EU's flagstater i højere grad inddrages i anbefalingerne fra Kommissionens undersøgelse af de sociale aspekter af havtransportsektoren (offentliggjort i 2020) (3), bl.a. for at opnå en fælles tilgang til gennemførelsen og håndhævelsen af konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006.

1.7.

EØSU anbefaler især, at EMSA's uddannelse for EU-flagstatsmyndigheder videreføres, styrkes og udvides til at omfatte nærmere detaljer vedrørende aspekter af konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006. EØSU mener, at agenturet kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at støtte uddannelsen af embedsmænd i flagstaternes administrationer samt af medlemsstaternes havnestatsinspektører i at udføre målrettede inspektioner i denne særlige forbindelse samt inden for dets bredere uddannelsesmandat (4).

1.8.

EØSU mener, at det nye forslag bør tilskynde EU's flagstater til at øge deres kontrolniveau. EU bør gå i spidsen mod bekvemmelighedsflag ved at udvise et højt niveau af krav til og kontrol over sine fartøjer. Sektorens iboende globale karakter understreger vigtigheden af en flagneutral tilgang og af et gunstigt reguleringsmæssigt miljø, hvilket er en forudsætning for at skabe lige vilkår og undgå uønskede fremgangsmåder.

1.9.

EØSU beklager den forspildte mulighed for at gå videre end de internationale minimumskrav og skabe et europæisk maritimt rum for mere konkurrencedygtig og økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig skibsfart med klare og gennemsigtige regler. EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere EU-initiativer i den retning.

1.10.

EØSU opfordrer Kommissionen til at vedtage retsakter, der sikrer tilstrækkelig overvågning af anerkendte organisationer. EØSU mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det aktuelle systems effektivitet på grund af inddragelsen af klassifikationsselskaberne og deres dobbelte rolle. EU-flagstater uddelegerer i stigende grad deres overvågningsopgaver til anerkendte organisationer, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt flagstaterne opfylder deres forpligtelser.

2.   Baggrund

2.1.

1. juni 2023 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater (COM(2023) 272 final). Det er en del af Kommissionens søfartssikkerhedspakke, der skal støtte ren og moderne skibsfart (5).

2.2.

Forslaget vedrører en ændring af det eksisterende direktiv fra 2009 og er i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (6) om havnestatskontrol og direktiv 2009/18/EF om undersøgelser af ulykker. Alle tre direktiver ændres samtidig.

2.3.

Dette lovgivningsforslag indgår i en række revisionsforslag fra Kommissionen, der skal sikre effektiv, bæredygtig og sikker søtrafik og -transport i og uden for EU's farvande til gavn for vores borgere og kystsamfund og for havmiljøet og havenes sundhed.

2.4.

De specifikke formål med revisionen er: — Ajourføring og tilpasning af direktivet til de internationale regler for at skabe bedre sammenhæng og juridisk klarhed, navnlig hvad angår koden for gennemførelse af IMO-instrumenter (III-koden) — Sikring af dækkende inspektioner af skibe, der fører en EU-medlemsstats flag, og overvågning af og tilsyn med anerkendte organisationer, der udfører opgaver på flagstatens vegne — Større udbredelse af digitale løsninger gennem anvendelse og deling af elektroniske certifikater, der er interoperable med EMSA's databaser, og afvikling af besværlige papirbaserede certificeringssystemer for både administrationer og skibe — Sikring af en harmoniseret tilgang med hensyn til forståelse, rapportering og måling af flagstaternes præstationer og opgaver.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU er enig med Kommissionen i, at covid-19-pandemien var en kraftig påmindelse om den centrale rolle, som søtransporten og navnlig dens arbejdstagere spiller. Moderniserede EU-politikker skal støtte industrien og dens arbejdstagere og tage højde for betydningen af en sektor, der håndterer 75 % af EU's udenrigshandel, og hvor den globale skibsfart transporterer hele 90 % af verdenshandelen. Selv om søfartssektoren viste sig at være meget modstandsdygtig under pandemien, var der ikke desto mindre store udfordringer med afbrudte forsyningskæder i den globale handel og en uacceptabel krise med hensyn til udskiftning af besætning, hvor en halv million søfarende strandede om bord på deres skibe.

3.2.

Den nye geopolitiske situation som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør en yderligere betydelig trussel mod den internationale søfartssikkerhed og sikkerheden for søfarende (7). Søfartssektoren står over for både udfordringer og muligheder som følge af de forskellige igangværende omstillinger og er derfor nødt til at fremme dekarboniseringen og digitaliseringen af industrien under hensyntagen til, at den samtidig skal sikre en retfærdig omstilling og øge sektorens konkurrenceevne.

3.3.

EØSU glæder sig over ajourføringen og tilpasningen af direktivet om kravene til flagstater til de internationale regler for at skabe bedre sammenhæng og juridisk klarhed, navnlig hvad angår III-koden. Eftersom IMO ikke har nogen håndhævelsesbeføjelser, er det nødvendigt at indarbejde de flagstatsrelevante dele af III-koden i EU-lovgivningen, således at de kan håndhæves i henhold til EU's retsorden.

3.4.

EØSU anser dette forslag som et vigtigt skridt i retning af at forbedre sikkerheden og bæredygtigheden på søfartsområdet og sikre konkurrencedygtig skibsfart af høj kvalitet under EU-medlemsstaternes flag på en ensartet måde samt sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser som flagstater.

3.5.

EØSU beklager imidlertid den forspildte mulighed for at gå videre end de internationale minimumskrav og skabe et europæisk maritimt rum for mere konkurrencedygtig og økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig EU-skibsfart med klare og gennemsigtige regler, da det kunne være et godt eksempel på skibsfartstjenester af høj kvalitet til efterfølgelse for andre.

3.6.

EØSU understreger betydningen af en sammenhængende tilgang til den samtidige ændring af direktiverne om opfyldelse af kravene til flagstater, om flagstatskontrol og om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren. Forslagene skal sikre indbyrdes sammenhæng, og enhver forslået ændring af det ene direktiv skal tage højde for de to andre samt for den bredere internationale lovgivningsramme.

3.7.

EØSU glæder sig over bestemmelsen i den nye artikel 9a om at nedsætte en gruppe på højt plan om flagstatsanliggender, som skal drøfte flagstatsspørgsmål og lette udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og flagstatseksperter og -inspektører. EØSU ser imidlertid også gerne, at arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører inden for søfartssektoren yder et væsentligt bidrag gennem deres deltagelse i denne gruppe.

3.8.

EØSU glæder sig over bestemmelsen om at indføre e-dokumenter, der skal registreres, opbevares, indberettes og deles samt være interoperable med EMSA's databaser, således at besværlige papirbaserede certificeringssystemer afvikles, og der opnås større effektivitet.

3.9.

EØSU mener, at enhver revision af direktivet om kravene til flagstater skal sikre, at flagstaterne gennemfører søfarendes rettigheder fuldt ud om bord på deres fartøjer, og understreger betydningen af at håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU (8) om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og Rådets direktiv 2009/13/EF (9) om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006.

3.10.

EØSU mener, at det nye forslag bør tilskynde EU's flagstater til at øge deres kontrolniveau. EU bør gå i spidsen mod bekvemmelighedsflag ved at udvise et højt niveau af krav til og kontrol over sine fartøjer.

3.11.

Søfartssektoren er kendetegnet ved international konkurrence med store reguleringsmæssige forskelle på tværs af flagstater, hvilket har forværret uønskede fremgangsmåder såsom omflagning af fartøjer. Sektorens iboende globale karakter understreger vigtigheden af en flagneutral tilgang og af et gunstigt reguleringsmæssigt miljø, hvilket er en forudsætning for at skabe lige vilkår og undgå uønskede fremgangsmåder.

3.12.

EØSU mener, at det er på høje tid at forhindre illoyal konkurrence fra visse virksomheder og upålidelige flagstater. Der bør være en ægte kobling mellem et fartøjs reelle ejer og det flag, fartøjet fører, i overensstemmelse med FN's havretskonvention (UNCLOS, fodnote 1 ovenfor, artikel 91, stk. 1). I mange tilfælde føres selve registrene ikke engang fra flagstaten, hvilket gør det vanskeligere for fagforeninger, sektorens interessenter og offentligheden at holde skibsejerne til ansvar.

3.13.

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre, at myndighederne har tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed, og at anerkendte organisationer overvåges korrekt. EØSU mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved det aktuelle systems effektivitet på grund af inddragelsen af klassifikationsselskaberne og deres dobbelte rolle.

3.14.

I henhold til EU's regler om søfartssikkerhed har en flagstat mulighed for at uddelegere det tekniske arbejde til klassifikationsselskaber, som på vegne af flagstaten udfører de lovpligtige syn, der er nødvendige for at kontrollere, om skibet er egnet til formålet. Et klassifikationsselskab, der udfører denne opgave, bliver en anerkendt organisation. Flagstaten kan også tillade, at den anerkendte organisation udsteder certifikater på sine vegne. Som følge heraf uddelegerer EU-flagstatsmyndighederne i stigende grad deres overvågningsopgaver til anerkendte organisationer. Dette medfører en gradvis overførsel af viden og erfaring fra offentlige myndigheder til private enheder.

3.15.

Klassifikationsselskaber og anerkendte organisationer er private enheder, der arbejder med gevinst for øje, men som har til opgave at varetage offentlige enheders opgaver. Selv om klassifikationsselskaber og anerkendte organisationer har til ansvar at kontrollere, om fartøjer er sikre og rene, kan de også blive påvirket af enkeltpersoner til at sørge for en mere lempelig behandling, da strenge kontroller kan medføre højere omkostninger og tilbageholdelse af skibe. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt flagstater opfylder deres forpligtelser, og om det er den rette tilgang at give klassifikationsselskaberne denne dobbeltrolle.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Træthed og forringelse af arbejds- og levevilkårene om bord er direkte forbundet med sikkerhedsrisici. Mentalt og fysisk udmattede søfarende om bord øger ikke bare risikoen for menneskelige fejl, men bringer også sikkerheden for mennesker og skibe til søs samt hav- og kystmiljøet i fare.

4.2.

En nylig rapport (10) fra det IMO-støttede WMU har vist, at der eksisterer en kultur, hvor arbejds- og hviletiderne systematisk justeres, og at der er stort behov for, at fortegnelserne kontrolleres systematisk, og at havnestatskontrolinspektører uddannes tilstrækkeligt i at udføre målrettede inspektioner på så vigtige områder. Flagstater bør også revidere de retningslinjer, der gives til de synsansvarlige og dem, der er bemyndiget til at handle på deres vegne, så de omfatter systematisk kontrol af registrenes nøjagtighed.

4.3.

I den henseende foreslår EØSU, at EU's flagstater og EMSA inddrages nærmere i anbefalingerne fra Kommissionens 2020-undersøgelse af de sociale aspekter af havtransportsektoren, navnlig: — Opnåelse af en fælles tilgang til gennemførelsen og håndhævelsen af konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006 ved at øge samarbejdet og udvekslingen af information mellem EU's havne og flagstatsmyndigheder gennem: — Offentliggørelse af en vejledning fra EMSA med rådgivning om, hvordan man håndterer de vage eller tvetydige bestemmelser i konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006. Den kunne også indeholde en liste over de problemer, der hyppigst konstateres i forbindelse med havnestatsinspektioner af skibe under hvert enkelt flag, samt forklaringer og præciseringer af de enkelte flagstaters særlige dokumentation og certifikater — Styrkelse af EMSA's uddannelse af EU-flagstatsadministrationer og -embedsmænd samt af havnestatskontrollører for at sikre, at den i tilstrækkelig grad dækker aspekter vedrørende konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006. Det er vigtigt at fokusere på de mest alvorlige mangler vedrørende konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006, såsom manglende udbetaling af lønninger, problemer med hensyn til social sikring samt andre mangler. Derudover kunne kurserne omfatte aktiviteter, der tilskynder til drøftelser mellem EU's flagstatsmyndigheder for at forbedre kommunikationen og udvekslingen af information og god praksis.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114).

(3)  Kommissionen, Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, Study on social aspects within the maritime transport sector: final report, Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2832/49520.

(4)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1406/2002« (COM(2023) 269 final — 2023/0163 (COD)) (EUT C/2023/873, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/873/oj) omhandler agenturets aktiviteter nærmere.

(5)  EØSU's udtalelser vedrørende søfartssikkerhedspakken omfatter: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening« (COM(2023) 273 final — 2023/0171 (COD)) (EUT C, C/2023/872, 8.12.2023, ELI http://data.europa.eu/eli/C/2023/872/oj), Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1406/2002« (COM(2023) 269 final — 2023/0163 (COD)) (EUT C, C/2023/873, 8.12.2023, ELI http://data.europa.eu/eli/C/2023/873/oj), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren« (COM(2023) 270 final — 2023/0164 (COD)) (EUT C, C/2023/875, 8.12.2023, ELI http://data.europa.eu/eli/C/2023/875/oj), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol« (COM(2023) 271 final — 2023/0165 (COD)) (EUT C, C/2023/876, 8.12.2023, ELI http://data.europa.eu/eli/C/2023/876/oj) og nærværende udtalelse.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).

(7)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »EU's strategi for maritim sikkerhed og dens handlingsplan: En forbedret EU-strategi for maritim sikkerhed i forbindelse med nye maritime trusler« (JOIN(2023) 8 final) (EUT C, C/2023/884, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/884/oj) indeholder anbefalinger til den nye EU-strategi for maritim sikkerhed.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1).

(9)  Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30).

(10)  World Maritime University (2020), A culture of adjustment, evaluating the implementation of the current maritime regulatory framework on rest and work hours (EVREST), https://commons.wmu.se/lib_reports/66/.