Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken: på vej mod en samhørighedspolitik 2.0«

(sonderende udtalelse)

(C/2023/859)

Ordfører:	María del Carmen BARRERA CHAMORRO
Medordfører:	David SVENTEK

Anmodning om udtalelse	Rådet — det spanske formandskab, 18.4.2023 Brev fra Mercedes CABALLERO FERNÁNDEZ, generalsekretær, det spanske ministerium for finans og offentlig forvaltning
Retsgrundlag	Artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	8.9.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.9.2023
Plenarforsamling nr.	581
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	163/0/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreger, at samhørighedspolitikkens grundlæggende princip om, at ingen må lades i stikken, fortsat er stærkt og gyldigt, og at civilsamfundets aktører er parate til at blive ved med at arbejde for dette princip gennem en stærk EU-investeringspolitik. Samhørighedspolitikkens princip bør fortsat gælde, selv om det ikke er perfekt.

1.2.

EØSU vil gerne understrege, at chanceulighed kan være til skade for den langsigtede vækst og konkurrenceevne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan. Derfor er der behov for at gøre samhørighedspolitikken mere alsidig og fleksibel, så der i højere grad kan tages hensyn til de enkelte mennesker, navnlig de mest sårbare, og så der bedre kan sættes ind over for den chanceulighed, som mange oplever.

1.3.

Udvalget mener, at det er nødvendigt at udvide, modernisere og revidere samhørighedspolitikkens vifte af instrumenter og tilgange for at opbygge en stærk, effektiv, fleksibel og fornyet politik, der i højere grad har fokus på kapacitet, interregionale forbindelser, effektive resultater og muligheder for støttemodtagerne på en måde, der rækker videre end blot investeringer. Dette kræver en indsats på følgende områder:

—

Der bør lægges større vægt på territorialpolitiske strategier, som eksempelvis integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, så borgerne kan fastsætte deres egne prioriteter og definere udviklingsprojekter. Uden at glemme den overordnede sammenhæng er det derfor nødvendigt at styrke de lokale, bymæssige og regionale myndigheders kapacitet til at forvalte midler.

—

Det bør sikres, at anvendelsen af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er fuldt ud forenelig med gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik, og at de investeringer og programmer, der allerede er iværksat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke sættes i bero på grund af ændringer i finansieringen af faciliteten. Disse investeringer er afgørende for samhørighedspolitikkens mål, og indstillingen af investeringerne ville kunne få en meget negativ indvirkning på den regionale og territoriale udvikling og navnlig på opfyldelsen af sårbare befolkningsgruppers behov.

—	Der bør rettes en særlig opmærksomhed mod de grupper, der har den laveste beskæftigelsesfrekvens (f.eks. kvinder, unge, indvandrere og kortuddannede), og som har behov for særlige uddannelses-, omskolings- og støtteprogrammer i lokalområdet.

—	Det er vigtigt at øge potentialet på de grænseoverskridende arbejdsmarkeder, som er underudviklede på grund af lovgivningsmæssige og administrative hindringer. Det forudsætter, at det grænseoverskridende og interregionale samarbejde styrkes, navnlig med henblik på udvikling af infrastruktur.

—

SMV'er og deres levedygtighed bør fortsat beskyttes. Det kræver, at de eksisterende europæiske standardinstrumenter — f.eks. Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og mekanismen for retfærdig omstilling — anvendes på en innovativ, men enkel måde, således at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har let adgang til finansiering og kan opnå gunstige langsigtede kreditvilkår.

—	Finansieringen af store virksomheder bør også ses som en vigtig faktor for konvergens, navnlig når det gælder strategiske teknologier finansieret ved hjælp af den platform for strategiske teknologier for Europa (STEP), der blev foreslået for nylig.

—

Der bør skabes nye perspektiver for økonomien i mindre udviklede, perifere og tyndt befolkede landdistrikter, på EU's øer og i regionerne i den yderste periferi. Der er også behov for at slå bro over den nuværende kløft mellem land og by og bycentrene og tackle de demografiske ændringer i disse områder såvel som styrke forbindelserne imellem dem.

—	Der er brug for initiativer til nøje at klarlægge og imødekomme de særlige behov i regioner og områder, der befinder sig i en udviklingsfælde, og hjælpe dem med at overvinde deres udfordringer.

—	Der er behov for at styrke den administrative kapacitet på de forskellige forvaltningsniveauer og hos støttemodtagere og andre nationale, regionale og lokale interessenter og for at yde en mere skræddersyet teknisk støtte, således at gennemførelsen af politikker på stedet forbedres.

—	Den bedste praksis, de effektive politiske foranstaltninger og den særlige finansiering, der i øjeblikket gennemføres ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør også anvendes inden for rammerne af den nye samhørighedspolitik.

1.4.

Hvis målene for samhørighedspolitikken skal nås, er det efter EØSU's opfattelse vigtigt at fremme samspillet mellem EU's horisontale politikker og samhørighedspolitikken for at gøre indsatsen for at opnå regional konvergens mere effektiv gennem foranstaltninger rettet mod de enkelte regioner i sammenhæng med EU's grundlæggende mål. Det er også vigtigt at sikre et samspil mellem de nationale politikker og samhørighedspolitikken.

1.5.

EØSU mener, at diversificeringen og målretningen af samhørighedspolitikken bør afspejles i en bredere vifte af økonomisk støtte, støtteformer, budgetforvaltning, mål og investeringer. For at opnå en mere målrettet samhørighedspolitik er det nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på alle niveauer i medlemsstaterne gennem passende samarbejdsaftaler, da dette er et effektivt redskab til at udforme og tilpasse EU's politikker og fonde til lokale og regionale forhold.

1.6.

EØSU finder det især vigtigt at opfordre EU's medlemsstater og regioner til at sikre så bred og reel en inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer som muligt i udformningen af samhørighedspolitikken og i opfølgningen på dens virkninger. En sådan inddragelse kan bidrage til at imødegå presset på demokratiet ved at øge følelsen af medejerskab over EU's politikker. I den forbindelse glæder EØSU sig over, at den spanske regering har anmodet udvalget om en sonderende udtalelse, som omhandler oprettelsen af et mere effektivt instrument, der kan bidrage til at forbedre samhørighedspolitikken med henblik på at opnå konvergens mellem de europæiske regioner.

1.7.

EØSU er af den faste overbevisning, at samhørighedspolitikken fortsat bør være EU's centrale investeringspolitik til støtte for den europæiske regionalpolitik for tilpasning til EU's klimamål, der skal sikre et kulstofneutralt samfund og realisere en omstilling, der bidrager til at skabe stabile kvalitetsjob. Takket være NextGenerationEU er EU's finanspolitiske kapacitet øget betydeligt (omkring 0,7 % af EU's BNP). Det gør det muligt at videreudvikle en række nye tiltag såsom interregionale innovationsinvesteringer (I-3), den retfærdige omstilling og et mere veludviklet fokus på integrerede territoriale investeringer, som bl.a. lever op til princippet om en stedbaseret tilgang. Der opfordres indtrængende til at sikre, at den fremtidige samhørighedspolitik er aktiv på disse områder.

1.8.

EØSU mener, at samhørighedspolitikken bør styrke de digitale investeringer i de nuværende programmer, der har til formål at slå bro over den digitale kløft, idet den digitale omstilling medfører en risiko for sociale og territoriale kløfter, som har konsekvenser for arbejdsmarkedet. Denne risiko er forbundet med automatisering og kunstig intelligens, ulige adgang til digitale tjenester og ulige digitale færdigheder hos arbejdstagere og virksomheder.

1.9.

Det er udvalgets opfattelse, at samhørighedspolitikken bør sikre en effektiv og retfærdig fordeling af digitaliseringens fordele, eftersom nye og fremspirende teknologier kræver flere færdigheder hos arbejdstagerne og i den aldrende befolkning, hvilket gør det vanskeligt for dem at deltage på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at sikre adgang til uddannelse og omskoling, så regionerne fortsætter med at udvikle sig.

1.10.

EØSU mener, at det er væsentligt at strømline samhørighedspolitikken for støttemodtagerne gennem en forenklet og fleksibel gennemførelse af midlerne, som bør anvendes til at nå støttemodtagernes mål. Der er behov for at fastlægge klare og enkle regler for nationale midler og EU-midler, der gennemføres under delt forvaltning, i en enkelt forordning, og samtidig forbedre den administrative kapacitet hos regionale og lokale aktører og civilsamfundsaktører.

2. Generel baggrund

2.1.

Principperne om social, økonomisk og territorial samhørighed er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og er at finde blandt samhørighedspolitikkens mål. Opfyldelsen af disse mål er blevet hæmmet af pandemikrisen, hvis virkninger endnu ikke er overvundet, og som har ført til den værste recession siden 1945. Hertil kommer nu inflationskrisen, som har bremset udviklingen hen imod konvergens, idet konsekvenserne har været værre i mindre udviklede regioner. Oven i disse negative virkninger for samhørigheden kan nævnes den krise, som blev udløst af krigen i Ukraine, og udfordringen med klimakrisen.

2.2.

EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse om den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050 (1). I rapporten konstaterer Kommissionen, at investeringerne bør rettes mod de vækstmuligheder, som den grønne og den digitale omstilling giver, så man undgår nye uligheder.

2.3.

EØSU glæder sig over oprettelsen af en gruppe på højt plan (GAN) om samhørighedspolitikkens fremtid. Han bemærkede også, at civilsamfundet var underrepræsenteret i gruppen på højt plan, og opfordrede Kommissionen til at blive mere involveret.

2.4.

EØSU understreger, at samhørighedspolitikkens grundlæggende princip om, at ingen må lades i stikken, fortsat giver mening og er gyldigt, og at civilsamfundets aktører er parate til fortsat at arbejde for opfyldelsen af dette princip.

2.5.

Det er rigtigt, at samhørighedspolitikken undertiden opfattes som en omfordelingspolitik, og der hersker ikke altid forståelse for dens resultater. Dette forstærkes af en fortsat ulighed, vanskeligheder med at hjælpe visse regioner, der befinder sig i en udviklingsfælde, og nogle regioners manglende evne til at indhente deres efterslæb, selv med støtte fra samhørighedspolitikken.

2.6.

Hvis målene for samhørighedspolitikken skal nås, er det nødvendigt at fremme samspillet mellem EU's horisontale politikker og samhørighedspolitikken for at gøre indsatsen for at opnå regional konvergens mere effektiv gennem foranstaltninger rettet mod de enkelte regioner i sammenhæng med EU's grundlæggende mål. Det er ligeledes afgørende at sikre et samspil mellem de nationale politikker og samhørighedspolitikken. Opstillingen af EU's prioriteter på regionalt og lokalt plan, er afgørende for, om der kan opnås territoriale resultater gennem udviklingsstrategier.

2.7.

Den nylige anvendelse af støttemidlerne under samhørighedspolitikken til kriseforanstaltninger, som indebærer en større fleksibilitet, rejser spørgsmål om den rette balance mellem politikkens kort- og langsigtede mål. De nationale politikker kan ikke forlade sig på samhørighedspolitikken alene, når det gælder om at fremme regional udvikling og national konvergens.

2.8.

Det bør undersøges, hvordan samhørighedspolitikken kan omlægges inden for rammerne af den europæiske vækstmodel og under hensyntagen til aktuelle og nye udfordringer, da forestillingen om, at samhørighedspolitikken er blevet mere kompleks, hæmmer dens effektivitet. De største udfordringer omfatter omstillingen til klimaneutralitet, inflationskrisen, de demografiske forandringer, den sociale modstandsdygtighed, digitalisering og innovation og konsolideringen af en konkurrencedygtig europæisk økonomi, der tager hensyn til den strategiske autonomi, som er nødvendig i den aktuelle geopolitiske situation.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Selv om samhørighedspolitikken har haft positive og synlige effekter under sin nuværende funktionsperiode, foregår den regionale konvergensproces fortsat i et adstadigt tempo. EØSU har fokus rettet mod en fremtidig samhørighedspolitik, som på en afbalanceret måde imødekommer behovet for at mindske de regionale forskelle og samtidig fremskynder vækst og udvikling, som også er vigtige for EU som helhed ud fra et helhedsorienteret og komparativt synspunkt. Det er derfor nødvendigt yderligere at styrke præstationskriterierne for samhørighedspolitikken gennem en mere præcis tilgang til regionale udviklingsprioriteter, overholdelsen af fastlagte kriterier og en øget anvendelse af resultatorienterede støtteformer (finansielle instrumenter). EØSU anbefaler, at der i den forbindelse tages hensyn til de milepæle og mål, der er vedtaget som led i de nationale genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

3.2.

Den sociale samhørighed trues af stadig mere presserende udfordringer, navnlig i forbindelse med den demografiske udvikling, den grønne og den digitale omstilling og det deraf følgende behov for nye eller forbedrede færdigheder. En stor del af EU's befolkning er truet af fattigdom eller social udstødelse, ofte i fattigere regioner, men også i og omkring rige byområder. Samtidig er ungdomsarbejdsløsheden og børnefattigdommen fortsat på et højt niveau i hele EU.

3.3.

EØSU vil gerne understrege, at chanceulighed kan være til skade for den langsigtede vækst og konkurrenceevne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan. Af den grund, og i overensstemmelse med Unionens ambition om at komme tættere på borgerne og ikke lade nogen i stikken, er det nødvendigt i højere grad at tage hensyn til det enkelte menneske og være opmærksom på den chanceulighed, som mange oplever.

3.4.

Derfor er der brug for en dybere og mere socialt fokuseret tilgang til samhørighedspolitikken, som sætter mere resolut ind over for territoriale, økonomiske og sociale forskelle og udfordringer. Det gælder ikke blot forskellene mellem medlemsstaterne og deres regioner, men også indbyrdes forskelle mellem regioner, byer, specifikke byområder og landdistrikter. Samhørighedspolitikken bør have større fokus på visse typer områder under NUTS 2-niveau, og den bør først og fremmest dække alle medlemsstater og regioner med særlig vægt på de medlemsstater eller regioner, hvor forskellene er størst. EØSU mener også, at samhørighedspolitikken i højere grad bør fokusere på de forskellige behov og muligheder blandt visse kategorier af personer og i visse sociale grupper.

3.4.1.

Denne øgede diversificering og målretning bør afspejles i en bredere vifte af økonomisk støtte, støttemetoder, budgetforvaltning, mål og investeringer. Samtidig bør de fonde, der hører ind under samhørighedspolitikken, systematisk følge samme tilgang og differentieres yderligere i lyset af den øgede målretning.

3.5.

EØSU finder det især vigtigt at opfordre EU's medlemsstater og regioner til at sikre så bred og effektiv en inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer som muligt i udformningen af samhørighedspolitikken og i opfølgningen på dens virkninger. En sådan inddragelse vil også bidrage til at måle, i hvilken udstrækning man har nået samhørighedspolitikkens mål, hvilket ikke udelukkende bør baseres på kvantitative indikatorer, men også på kvalitative indikatorer (måling af udvikling, ikke kun vækst).

4. Særlige bemærkninger

4.1.

I den 8. samhørighedsrapport fremhæves det, at klimaforandringer, den digitale omstilling og teknologiske forandringer, pres på demokratiet, ændringer i den globale økonomi og demografiske tendenser er store indbyrdes forbundne udfordringer, der påvirker den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU. Samhørighedspolitikken bør sikre, at den grønne og den digitale omstilling forløber på en rimelig måde for alle borgere og på en retfærdig måde for alle regioner.

4.2.

EØSU tilslutter sig Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, hvori det hedder, at det vil være afgørende at skabe nye kvalitetsjob, opretholde gode arbejdsforhold og sikre en inklusiv adgang til uddannelse og livslang læring inden for grønne færdigheder for at sikre en omstilling, som er socialt rimelig og økonomisk tilfredsstillende for alle EU's regioner.

4.3.

Samhørighedspolitikken bør fortsat have fokus på at støtte investeringer i bæredygtig energi, miljøet, ressourceeffektivitet, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer samt bæredygtig mobilitet i byerne med henblik på at opnå et kulstofneutralt samfund. Indsatsen på mange af disse områder er blevet finansieret med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det er vigtigt fortsat at investere i disse politikker ved hjælp af alle de programmer og strategier, der står til rådighed, bl.a. på makroregionalt og interregionalt plan.

4.4.

Det er EØSU's opfattelse, at der i fremtiden vil være et stort behov for at styrke synergierne mellem alle de tiltag, der gennemføres under mekanismen for retfærdig omstilling. Udvalget er derfor overbevist om, at samhørighedspolitikken fortsat bør være EU's vigtigste investeringspolitik til støtte for EU's regionalpolitik for tilpasning til EU's klimamål. Princippet om ikke at gøre væsentlig skade bør sikre, at alle investeringer fuldt ud tager hensyn til målene for den europæiske grønne pagt.

4.5.

I de fleste medlemsstater er inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i de territoriale planer for retfærdig omstilling ganske mangelfuld, sådan som EØSU konstaterede i sin udtalelse SOC/718 om »energipolitik og arbejdsmarkedet: konsekvenser for beskæftigelsen i regioner, som er i gang med en energiomstilling« (2). I samme udtalelse gjorde udvalget det klart, at medlemsstaterne bør fremme denne inddragelse, og at de territoriale planers resultater og finansiering bør være betinget af, at der skabes stabile kvalitetsjob i de enkelte lokalområder. EØSU går ind for at følge partnerskabsprincippet ved udformningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken, samtidig med at det sikres, at demokratisk ansvarlighed og ejerskab fremmes yderligere i fremtiden, hvilket er afgørende for at sikre kvalitetsinvesteringer.

4.6.

Samhørighedspolitikken bør styrke de digitale investeringer i de nuværende programmer, der har til formål at slå bro over den digitale kløft, idet den digitale omstilling medfører en risiko for sociale og territoriale kløfter, som har konsekvenser for arbejdsmarkedet og er forbundet med automatisering og kunstig intelligens, ulige adgang til digitale tjenester og ulige digitale færdigheder hos arbejdstagerne. Der er behov for at udstyre virksomhederne, den offentlige sektor og borgerne med en ny generation af teknologier.

4.7.

Nærmere betegnet bør støtten til digitalisering i virksomheder og i den offentlige sektor forbedres for at øge adgangen til digital forvaltning og e-sundhed samt borgernes digitale færdigheder og fremme udbredelsen af bredbånd i fjerntliggende regioner og landdistrikter, så ingen EU-regioner lades i stikken.

4.8.

EØSU anser det for afgørende, at samhørighedspolitikken sikrer en effektiv og retfærdig fordeling af digitaliseringens fordele, eftersom nye teknologier kræver flere kvalifikationer hos arbejdstagerne og i den aldrende befolkning, hvilket gør det vanskeligt for dem at deltage på arbejdsmarkedet. Adgang til uddannelse og omskoling rettet mod nye job og opgaver vil være afgørende for at sikre en varig udvikling af regionerne i takt med den teknologiske udvikling og de fordele, den medfører.

4.9.

I den forbindelse mener EØSU, at det er vigtigt at fremme og styrke innovationsøkosystemer, nyetablerede virksomheder og erhvervsmiljøet, udvikle færdigheder inden for forskning og innovation og sikre udvikling og udbredelse af nyskabelser på tværs af grænserne. Resultaterne på innovationsområdet er vidt forskellige fra region til region og er betydeligt ringere i mindre udviklede regioner end i mere udviklede regioner, hvilket hæmmer førstnævntes muligheder for konvergens. EØSU ønsker desuden at fremhæve, at nogle mellemindkomstregioner i øjeblikket befinder sig i en udviklingsfælde og ikke er i stand til at udvikle viden og færdigheder til at konkurrere i den globale økonomi.

4.10.

Der bør lægges særlig vægt på de grupper, der har en lavere beskæftigelsesfrekvens (f.eks. kvinder, unge, indvandrere og kortuddannede), og som har behov for specifikke uddannelses-, omskolings- og støtteprogrammer i lokalområdet. Der bør også gøres en innovationsindsats for disse kategorier af arbejdstagere i lyset af nye teknologier og deres egenskaber.

4.11.

Hvad angår det menneskelige og sociale aspekt af samhørighedspolitikken, ser EØSU det som en prioritet, at der ydes støtte til talentfulde mennesker. Der er behov for at fremme talenter i regionerne, især i lyset af at EU i øjeblikket oplever en større demografisk forandring. Denne indsats er så meget desto mere nødvendig i regioner, der lider under en faldende arbejdsstyrke og en lav andel af personer med en videregående uddannelse, samt i regioner, der er ramt af ungdomsflugt. I den forbindelse bør samhørighedspolitikken støtte investeringer i social infrastruktur.

4.12.

Den aldrende befolkning og skrumpende arbejdsstyrke vil påvirke de fleste regioner, navnlig landdistrikter og mindre udviklede regioner. I 2050 vil befolkningen i den erhvervsaktive alder være reduceret med omkring 35 mio. mennesker. Regioner, der er berørt af en faldende arbejdsstyrke, vil være nødt til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen i underrepræsenterede grupper og sætte skub i produktiviteten gennem investeringer og reformer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

4.13.

Arbejdstagernes færdigheder og kompetencer bør tilpasses til behovene i en økonomi i forandring, så innovationskapaciteten forbedres. Reformer af uddannelsessystemer bør ledsages af investeringer på alle niveauer og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder opkvalificering, omskoling og livslang læring for alle. EØSU mener ligeledes, at investeringer i børn og unge vil være altafgørende for langsigtet vækst. Samhørighedspolitikken bør fungere som et centralt redskab til at fremme og gennemføre kapacitetsopbyggende foranstaltninger på regionalt og subregionalt plan.

4.14.

I den forbindelse er det vigtigt at øge potentialet på de grænseoverskridende arbejdsmarkeder, som i vid udstrækning er underudviklede på grund af lovgivningsmæssige og administrative hindringer. Det er derfor afgørende at forbedre det grænseoverskridende samarbejde på alle forvaltningsniveauer. Samhørighedspolitikken bør sikre, at alle regioner står rustet til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.

4.15.

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at styrke det grænseoverskridende og interregionale samarbejde, navnlig med henblik på at opbygge klimavenlig jernbaneinfrastruktur i grænseområder og konsekvent holde grænserne mellem medlemsstaterne åbne. Det indre markeds fremtrædende plads bør sikres med alle midler, da det udgør kernen i det europæiske projekt.

5. Støtte til en samhørighedspolitik, der imødekommer mere konkrete behov

5.1.

Selv om samhørighedspolitikken giver mulighed for at målrette investeringer gennem delt forvaltning, partnerskabsprincippet, planlægning og forskellige territoriale instrumenter, er der efter EØSU's opfattelse behov for yderligere at målrette støtten mod specifikke områder og specifikke behov og grupper. Det er nødvendigt at styrke stedbaserede tilgange i finansieringen for at yde en mere skræddersyet støtte, der imødekommer befolkningens og lokalområdernes specifikke udviklingsbehov og tackler virkningerne af den grønne og den digitale omstilling, demografiske ændringer og andre omvæltninger.

5.2.

EØSU mener også, at det er nødvendigt at udvide, modernisere og revidere viften af instrumenter og tilgange, således at der i højere grad rettes fokus mod færdigheder, interregionale forbindelser og muligheder for borgerne på en måde, der rækker videre end blot investeringer. Det er derfor nødvendigt med en indsats på følgende områder:

—

Der bør lægges større vægt på territoriale politiske strategier såsom integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet. EØSU går ind for, at der i fremtiden anlægges en mere borgerorienteret og stedbaseret tilgang, hvilket kræver, at de lokale, bymæssige og regionale myndigheders kapacitet til at forvalte midler styrkes.

—

Det bør sikres, at anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er fuldt ud forenelig med gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og at de investeringer og programmer, der iværksættes under faciliteten, ikke sættes i bero som følge af den mulige ændring af faciliteten i de kommende år, da dette kan have en yderst negativ indvirkning på den regionale og lokale udvikling og navnlig på sårbare befolkningsgruppers behov.

—	SMV'er og deres levedygtighed bør fortsat beskyttes. Det kræver, at eksisterende EU-instrumenter — f.eks. Den Europæiske Socialfond, EFRU og Samhørighedsfonden — anvendes på en innovativ, men enkel måde, så SMV'er let kan få adgang til finansiering og gunstige langsigtede kreditvilkår.

—	Der er behov for at skabe nye perspektiver for økonomien i mindre udviklede, perifere og tyndt befolkede landdistrikter, i bycentre og på EU's øer samt i regionerne i den yderste periferi.

—	Der er endvidere brug for at fremme initiativer til nøje at klarlægge og imødekomme de specifikke behov i regioner og områder, der befinder sig i en udviklingsfælde, og hjælpe dem med at overvinde deres udfordringer.

5.3.

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at samhørighedspolitikken i den nuværende situation bygger bro over kløften mellem land og by ved at styrke forbindelserne herimellem samt de mindre byers og landsbyers rolle. Det er derfor nødvendigt at revidere den rolle, som storbyer og storbyregioner samt mellemstore byer spiller som regionale og nationale drivkræfter for økonomisk udvikling. Med henblik herpå bør investeringerne i menneskelig kapital øges regionalt og lokalt.

5.4.

Det er EØSU's opfattelse, at der kun vil kunne opnås konvergens ved at øge modstandsdygtigheden, ikke blot i mindre udviklede og perifere regioner, men i alle regioner, der er omfattet af artikel 174 i TEUF, gennem en fremtidssikret diversificering af regionernes økonomiske struktur. Dette indebærer, at alle foranstaltninger inden for rammerne af samhørighedspolitikken tager yderligere højde for de bekymringer, der hersker i regionerne i den yderste periferi og i de grænseoverskridende funktionelle områder.

5.5.

EØSU mener, at det er nødvendigt at indføre en samhørighedspolitik 2.0, som omfatter centrale elementer såsom delt forvaltning, en regional fremgangsmåde, forfinansiering og medfinansieringssatser. Investeringer er ikke nok i sig selv. De enkelte regioner har brug for stærke forvaltningsstrukturer og en passende kombination af politikker, som udnytter synergierne mellem alle berørte parter. Der er brug for en bottom-up-tilgang. Investeringer bør således som hovedregel ledsages af skræddersyede reformer og borgervenlige politikker.

5.6.

Efter EØSU's mening er det vigtigt i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og alle aktører på lokalt plan for at styrke effektiviteten af partnerskabsprincippet og flerniveaustyring i samhørighedspolitikken. Dette kan bidrage til at imødegå presset på demokratiet ved at øge følelsen af medejerskab over EU's politikker.

5.7.

EØSU mener, at det er vigtigt at strømline samhørighedspolitikken for støttemodtagerne gennem en forenklet og fleksibel gennemførelse af de midler, der skal anvendes til at nå støttemodtagernes mål. Der er behov for at fastlægge klare og enkle regler for nationale midler og EU-midler, der gennemføres under delt og decentral forvaltning, i en enkelt forordning. For at nå disse mål er det nødvendigt at styrke de regionale og lokale myndigheders og civilsamfundsaktørernes administrative kapacitet, så det sikres, at midlerne under samhørighedspolitikken anvendes effektivt og skaber merværdi.

5.8.

EØSU mener, at den bedste praksis, de effektive politiske foranstaltninger og den særlige finansiering, der i øjeblikket gennemføres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, også bør anvendes under den nye samhørighedspolitik. Finansieringen af store virksomheder bør også ses som en vigtig faktor for konvergens.

Bruxelles, den 20. september 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2022) 34 final.

(2) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om energipolitik og arbejdsmarkedet: konsekvenser for beskæftigelsen i regioner, som er i gang med en energiomstilling (initiativudtalelse) (EUT C 146 af 27.4.2023, s. 4).