European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie C


C/2023/766

20.11.2023

Rettens dom af 20. september 2023 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-516/21) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Italien - frivillig koblet støtte i oksekød- og mælkesektoren - behandling af forsinkede meddelelser - justeringer - betingelser for støtteberettigelse - artikel 53, stk. 4, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 - administrative sanktioner - artikel 31 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 - forholdsmæssighed - ligebehandling - ordning for identifikation og registrering af kvæg - frist for indberetning til den kompetente myndighed - artikel 2 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1760/2000)

(C/2023/766)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato C. Gerardis og E. Feola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina, A. Becker og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Den Italienske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/988 af 16. juni 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 218, s. 9), for så vidt som den vedrører visse udgifter, som Den Italienske Republik har afholdt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)   EUT C 412 af 11.10.2021.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/766/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)