(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Belgien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Det er som sådan ikke nødvendigt med en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Belgiens udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Belgien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Belgiens genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Belgien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 30. april 2023 indgav Belgien sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Belgiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Belgien 2023. Heri foretages der en vurdering af Belgiens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Belgiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Belgiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Belgiens offentlige underskud fra 5,5 % af BNP i 2021 til 3,9 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 109,1 % af BNP ved udgangen af 2021 til 105,1 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Belgien, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Belgien bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(13)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger en nedsættelse af punktafgifterne på benzin og en nedsættelse af momsen på el- og gaskontrakter til boliger; de finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede udvidelse af anvendelsesområdet for den sociale takst for elektricitet og naturgas, der gælder for sårbare husholdninger, generelle overførsler af indkomst til husholdninger direkte via deres gas- og elregninger (»energipakken«), øremærkede engangsoverførsler (for husholdninger, der anvender fyringsolie, propan eller brændselspiller) og direkte støtte til virksomheder, der står over for stigende energiomkostninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjeneste, navnlig i el- og oliesektoren. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,9 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,5 % af BNP i 2022 fra 3 % i 2021.

(14)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Belgien (7) i 2022 skulle udnytte faciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og føre en forsigtig finanspolitik. Desuden henstillede Rådet, at Belgien skulle opretholde nationalt finansierede investeringer.

(15)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende svarende til - 2 % af BNP. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Belgien med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,2 % af BNP i 2022 (0,2 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et neutralt bidrag til finanspolitikken (9). Belgien opretholdt således de nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 1,9 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 0,8 % af BNP i forhold til 2021), samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Samtidig bidrog de stigende løbende udgifter, navnlig som følge af den automatiske indeksering af sociale ydelser og lønninger i den offentlige sektor og andre strukturelt stigende løbende udgifter, som navnlig afspejler befolkningens aldring, også til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Dette betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes derfor kun delvist foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine. Belgien har derfor ikke i tilstrækkelig grad begrænset væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter.

(16)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1 % i 2023 og 1,7 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en realvækst i BNP på 1,2 % i 2023 og 1,4 % i 2024.

(17)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 5,1 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 skyldes hovedsagelig stigende varige løbende udgifter, navnlig som følge af den automatiske indeksering af sociale ydelser og lønninger i den offentlige sektor samt befolkningens aldring, den budgetmæssige virkning af et midlertidigt fald i virksomhedernes sociale bidrag i første halvdel af 2023 og en underskudsforøgende reform af beskatningen af energiprodukter til boliger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 105,1 % ved udgangen af 2022 til 106,7 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 5 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være en smule lavere ved udgangen af 2023, nemlig 106 %. Forskellen skyldes, at der i Kommissionens forårsprognose 2023 forventes et noget højere nominelt BNP i 2023.

(18)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. Det drejer sig om foranstaltninger fra 2022, der er forlænget, navnlig en nedsættelse af punktafgifterne på benzin, som ophørte den 31. marts 2023, en nedsættelse af momsen på el- og gaskontrakter til boliger, en udvidelse af anvendelsesområdet for den sociale takst for energiprodukter, energipakken, øremærkede engangsoverførsler (for husholdninger, der anvender andre opvarmningskilder end gas og el) og direkte støtte til virksomheder, der står over for stigende energiomkostninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjeneste, navnlig afgifter i el- og oliesektoren, der har været gældende siden 2022, og af en afgift i 2023 på en international transmissionssystemoperatør for gas (Fluxys). Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,4 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, selv om mange af dem bevarer prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,2 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine forventes at forblive stabile i forhold til 2022. Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 0,5 % af BNP.

(19)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Belgien i 2023 skulle føre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigningerne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Belgien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Belgien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(20)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv (– 1,1 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (– 2 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,7 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter, der overstiger den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt, skyldes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes også permanente stigninger i lønningerne i den offentlige sektor og de sociale ydelser (som følge af indekseringen af sådanne lønninger og ydelser), strukturelt stigende løbende udgifter som følge af befolkningens aldring, en reform af beskatningen af energikontrakter til boliger og et midlertidigt fald i virksomhedernes sociale bidrag i første halvdel af 2023. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 0,3 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint (13). Belgien planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og landet planlægger også at fastholde nationalt finansierede investeringer. Belgien har til hensigt at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, såsom investeringsprojekter inden for renovering af bygninger, bæredygtig mobilitet og dekarbonisering af energisektoren, og vigtige investeringer for at fremskynde den digitale omstilling, herunder digitalisering af den offentlige forvaltning, fremme af digital inklusion og styrkelse af cybersikkerheden, som finansieres af faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 4,2 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler også afviklingen af midlertidige støtteforanstaltninger, der blev truffet på baggrund af de stigende energipriser. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige til 107,1 % ved udgangen af 2024. På grundlag af politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 4,7 % af BNP i 2024. Dette er højere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig som følge af underskudsreducerende foranstaltninger, der endnu ikke er anført i stabilitetsprogrammet for 2023, og som beløber sig til 0,2 % af BNP (og derfor ikke er taget i betragtning i Kommissionens forårsprognose 2023), og en mindre gunstig fremskrivning af de offentlige indtægter, navnlig hvad angår selskabsskatten. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der en lignende offentlig gældskvote på 107,3 % ved udgangen af 2024.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer i øjeblikket ligeledes en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(23)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,7 % af BNP for 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 2 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,4 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 er væksten i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter i 2023 ydermere ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Hvis dette bekræftes, bør der tilstræbes en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024.

(24)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 2,7 % i 2024, hvilket er over den anbefalede vækstrate.

(25)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 2,9 % af BNP i 2023 til 3,1 % af BNP i 2024. De højere investeringer afspejler højere nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres af Unionen, navnlig gennem faciliteten. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter en planlagt finanspolitisk reform af skatte- og socialsikringssystemet, der har til formål at øge beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet og dermed fremme de offentlige finansers holdbarhed, samt en pensionsreform (som fastsat i genopretnings- og resiliensplanen) med henblik på at forbedre pensionssystemets finansielle holdbarhed. Genopretnings- og resiliensplanen har desuden til formål at øge indsatsen for at styrke de offentlige investeringer med henblik på at fremskynde den grønne og den digitale omstilling, herunder gennem gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(26)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 3,3 % af BNP i 2025 og til 2,9 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at falde til under 3 % af BNP i 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 107,1 % ved udgangen af 2024 til 107,8 % ved udgangen af 2026.

(27)

Belgien står over for betydelige udfordringer med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed. Disse udfordringer hænger sammen med både den høje offentlige gæld og den forværring af de aldersrelaterede udgifters indvirkning på de offentlige finanser, der i lyset af den hastigt aldrende befolkning kan forventes ved en uændret politik. Ifølge Kommissionens rapport om befolkningens aldring fra 2021 forventes der en stigning i de aldersrelaterede udgifter på 3,6 procentpoint af BNP i 2040 og 5,4 procentpoint af BNP i 2070, hovedsagelig som følge af udgifter til pension og langtidspleje. Det forventes, at pensionsudgifterne stiger med 3 procentpoint af BNP i perioden 2019-2070 sammenlignet med gennemsnitligt 0,1 procentpoint af BNP i euroområdet. For Belgiens vedkommende vil størstedelen af den forventede stigning allerede finde sted frem til 2040, hvor pensionsudgifterne forventes at være steget med 2,7 procentpoint af BNP til 14,9 % af BNP. Belgiens genopretnings- og resiliensplan omfatter en pensionsreform, der skal bidrage til at tackle denne udfordring, sammen med andre mål såsom forbedring af systemets sociale bæredygtighed, incitamenter til efter at have opfyldt betingelserne for tidlig pensionering at forblive aktiv på arbejdsmarkedet samt sikring af større konvergens mellem og inden for pensionssystemerne. I 2019 udgjorde de offentlige udgifter til langtidspleje 2,2 % af BNP (EU-gennemsnit: 1,7 %), hvorved Belgien var et af de EU-lande, der havde de højeste udgifter til langtidspleje. Det forventes, at udgifterne til langtidspleje i referencescenariet stiger yderligere til 4,3 % af BNP i 2070. I de mest negative scenarier kan disse omkostninger imidlertid stige til 6,0 % af BNP (16). Der er tegn på en mulig overdreven anvendelse af institutionspleje og unødig eller for tidlig institutionsanbringelse af ældre. De foreliggende oplysninger tyder på, at antallet af ældre, der anbringes unødigt eller i det mindste for tidligt på en institution, fortsat er højt, selv om det har været faldende i løbet af det seneste årti. Det fremgik navnlig af oplysningerne, at andelen af berørte personer var høj i Bruxelles og Vallonien. De føderale enheder, som i 2019 fik overdraget ansvaret for langtidspleje, har iværksat reformer for at fremme en omkostningseffektiv anvendelse af de forskellige plejemiljøer, navnlig for at undgå og udskyde unødig eller for tidlig institutionsanbringelse. De fokuserer imidlertid ikke i tilstrækkelig grad på at tackle udfordringen med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed.

(28)

På trods af nylige reformer ligger skattekilen (bidrag til social sikring og beskatning af arbejdsindkomst) i Belgien fortsat et godt stykke over EU-gennemsnittet på alle lønniveauer, undtagen for meget lavtlønnede (50 % af gennemsnittet), hvilket kan skabe incitamenter til at undlade at tage arbejde. Der er indført visse foranstaltninger for at øge nettoindkomsten for lavtlønnede, f.eks. en arbejdsbonus (i Flandern) og arbejdsbetingede ydelser til langtidsledige eller til interregional mobilitet (på føderalt plan). Disse foranstaltninger øger imidlertid også den høje marginalskattesats for lavtlønnede (»lavtlønsfælden«), hvilket kan hæmme investeringer i livslang læring samt øge antallet af udførte arbejdstimer. Arbejdsløshedsunderstøttelsen er tidsubegrænset og er indtægtsuafhængig for langtidsledige. Desuden er flere sociale ydelser i form af andet end kontanter knyttet til ydelsesmodtagernes beskæftigelsesmæssige status, hvilket kan bidrage til eksisterende inaktivitets-, arbejdsløsheds- og lavtlønsfælder. En omfattende gennemgang af socialsikringssystemet vil forbedre gennemsigtigheden med hensyn til incitamenter til at arbejde og kan bidrage til at øge aktiveringstiltagenes effektivitet.

(29)

Den omfattende brug af skatteudgifter, til dels for at opveje for de høje skattesatser, skaber ineffektivitet og har tendens til at begunstige visse typer vederlag og udgifter. Det fører til økonomiske, sociale og miljømæssige forvridninger. Særlige ordninger såsom spisekuponer, tilskud til transport mellem hjem og arbejdsplads eller kildeskattefritagelse for overarbejde, forsknings-og udviklingsarbejde og natarbejde/skifteholdsarbejde er kostbare for budgettet og har vist sig at skabe ineffektivitet. Visse fradrag i den personlige indkomstskat (f.eks. fradrag for servicekuponer) er i uforholdsmæssig grad til gavn for højtlønnede. Der findes stadig skatteincitamenter til investeringer i fast ejendom på føderalt plan (matrikelværdier, der undervurderer de faktiske lejeindtægter, rentefradrag for lån i sekundære boliger) og på regionalt plan (»chèque-habitat« i Vallonien). Disse skatteincitamenter forvrider ressourcefordelingen og fører muligvis til skatterelaterede, uforholdsmæssigt store investeringer i bestemte typer aktiver. Omfanget af skatterelaterede subsidier, der er skadelige for miljøet, er tiltaget. Nedsættelsen af momssatsen på el- og gaskontrakter til boliger udgør en støtte for husholdningerne, men favoriserer også på lang sigt fossile brændstoffer og modvirker yderligere diversificering og energibesparelser. Set i lyset af den stigende trafikbelastning og luftforurening synes transportafgifter og forureningsafgifter stadig ikke at være anvendt i tilstrækkelig grad. Hvis den bredere skattereform, som regeringen planlægger at indfase fra 2024, vedtages og gennemføres, forventes det at mindske skattebyrden på arbejde og mindske nogle af forvridningerne.

(30)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Belgien er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med tiltagende risiko for forsinkelser. Belgien har endnu ikke indgivet en betalingsanmodning. Der er behov for en effektiv forvaltning for at muliggøre en hurtig og stabil gennemførelse. Genopretnings- og resiliensplanen forventes at blive revideret i 2023, bl.a. med et REPowerEU-kapitel, samtidig med at der tages hensyn til nedjusteringen af den maksimale tildeling af tilskud fra faciliteten til Belgien. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Belgiens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Belgien den 31. marts 2023, at det havde til hensigt at anmode om 1 024 900 000 EUR i form af yderligere lånestøtte under faciliteten. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(31)

Kommissionen godkendte alle Belgiens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022 med undtagelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for hovedstadsregionen Bruxelles, som blev vedtaget i 2023. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Belgien.

(32)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Belgien også over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, energipolitikken og den grønne omstilling. Andelen af ledige stillinger i Belgien er i øjeblikket en af de højeste i Unionen, og arbejdsgiverne har stadig vanskeligere ved at finde medarbejdere med de rette færdigheder. Der er imidlertid betydelige regionale forskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen. Der er stor mangel på arbejdskraft inden for både lavt- og højtkvalificerede erhverv, idet der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer, herunder informations- og kommunikationsteknologi, faglige, tekniske og videnskabelige job, hotel- og restauration samt sundhedspleje. Antallet af færdiguddannede, navnlig kvinder, inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er fortsat lavt, og deres andel øges kun langsomt til trods for særlige STEM-handlingsplaner. De manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer kan også forklares ved den lave deltagelse i voksenuddannelse. De nuværende incitamenter til voksenuddannelse når muligvis ikke ud til de lavtuddannede, for hvem opkvalificering kan give bedre beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. Afhjælpning af mangel på arbejdskraft og manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer er en vigtig løftestang for at håndtere den digitale omstilling og muliggøre den grønne omstilling samt for at nå Unionens overordnede mål for 2030 vedrørende beskæftigelse og færdigheder.

(33)

Ud over at mindske incitamenterne i skatte- og socialsikringssystemet til at undlade at tage arbejde kan mere effektive og målrettede aktiveringstiltag bidrage til at frigøre det store uudnyttede arbejdskraftpotentiale og afhjælpe den voksende mangel på arbejdskraft og færdigheder. Dårligt stillede grupper, herunder personer med et lavt uddannelsesniveau, migrantbaggrund eller handicap, er mindre velintegrerede på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige overgangsrate fra at være arbejdsløs eller stå uden for arbejdsstyrken til at være i beskæftigelse er lav. Dette tyder på, at der stadig er mulighed for at forbedre effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig gennem mere systematiske evalueringer og integrerede forløb for arbejdssøgende, der står over for mange hindringer, når de søger arbejde. For yderligere at øge beskæftigelsesfrekvensen vil det også være nødvendigt at træffe foranstaltninger til fremme af reintegrationen af langtidssygemeldte arbejdstagere — navnlig som følge af udbrændthed og depression (25 % af tilfældene) — hvis antal nu langt overstiger antallet af arbejdsløse.

(34)

Med hensyn til mangel på arbejdskraft og manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer er der bekymring med hensyn til uddannelsessystemernes resultater, inklusion og lighed, også i lyset af de høje offentlige udgifter til uddannelse. Forskellen i uddannelsesresultater er nært forbundet med de studerendes socioøkonomiske baggrund og eventuelle migrantbaggrund og er blandt de største i Unionen, hvilket fører til uligheder på uddannelsesområdet. Det vil være afgørende at øge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans og tiltrækningskraft. En styrkelse af lærerfaget gennem en bedre læreruddannelse og løbende faglig udvikling samt gennem udvikling af mere fleksible og attraktive karriereforløb vil bidrage til at mindske den stigende mangel på kvalificerede lærere, som risikerer yderligere at øge de eksisterende uligheder på uddannelsesområdet. Der er for nylig taget eller planlagt visse skridt til at styrke lærerfaget. Det er afgørende at fortsætte gennemførelsen af disse foranstaltninger og overvåge deres virkninger.

(35)

Ca. 70 % af Belgiens indenlandske bruttoenergiforbrug dækkes af import af fossile brændstoffer. I 2021 udgjorde olie 45 % af Belgiens energimiks og naturgas 23 %. Belgiens forbrug af naturgas er faldet med 15 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket er i overensstemmelse med reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (17). Belgien kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (18). Vedvarende energi udgjorde kun 13 % af det endelige energiforbrug i 2021. For at afspejle de mere ambitiøse EU-mål skal Belgien øge sit mål for vedvarende energi betydeligt inden 2030, som i øjeblikket er 17,5 %, og som i Kommissionens vurdering fra 2020 blev betragtet som uambitiøst. For at tage hensyn til den planlagte reduktion af kerneenergi og den forventede stigning i efterspørgslen efter elektricitet skal energieffektiviteten og andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder øges betydeligt. Udviklingen af vindkraftprojekter på land og den dermed forbundne udvidelse af elnettet hæmmes imidlertid stadig i alvorlig grad af modstand i offentligheden og store forsinkelser i forbindelse med tilladelsesprocedurer, navnlig på grund af gentagne og langvarige klageprocedurer. Der kan tages yderligere skridt til at fremskynde udbredelsen af vindkraft på land og den dermed forbundne netforstærkning. Fysisk planlægning og en revision af reglerne for mindsteafstanden mellem vindmøller og lufthavne, radarer og militærområder kan frigøre mere plads til vindenergi. Desuden kan udstedelse af tilladelser forenkles ved at give vind- og netinfrastrukturprojekter status af væsentlig samfundsinteresse og behandle klager hurtigere. Kommuners og borgeres deltagelse i projekter vedrørende produktion af vedvarende energi kan øge den lokale accept.

Der kan skabes yderligere incitamenter til udbredelse af tagmonterede solcelleanlæg (både små og store anlæg) gennem vedtagelse af reformer, der fastsætter bindende krav til store offentlige bygninger og erhvervsbygninger, incitamenter for udlejere samt retlige rammer, der letter energideling. Desuden kan egetforbrug og fleksibilitet på efterspørgselssiden fremmes. Gennem en proaktiv udvikling af mere integrerede og sammenhængende tiårige planer for investeringer i elnettet kan forsinkelser i tilslutningen af nye vindenergiprojekter (og andre vedvarende energikilder) samt slutbrugere (varmepumper, ladestandere til elbiler) forhindres, og den forventede stigning i det industrielle elforbrug kan foregribes.

(36)

Yderligere politiske reformer og yderligere investeringer for at reducere drivhusgasemissionerne i sektorerne energi, industri, bygge- og anlæg samt transport vil bidrage til at mindske Belgiens store samlede afhængighed af import af fossile brændstoffer. Der kan skabes incitamenter til energieffektivitetsgevinster i industrien gennem forbedring af frivillige aftaler, indførelse af energibesparelser og dekarboniseringsplaner for de største brugere af fossile brændstoffer, fremme af elektrificering og anvendelse af industrielle varmepumper samt yderligere integration af cirkulære produktionsmetoder. Belgien risikerer ikke at nå sine renoverings- og energieffektivitetsmål for 2030. En formindskelse af forbruget af fossile brændstoffer i bygninger udgør stadig en betydelig udfordring. Den nuværende investeringsindsats i forbindelse med energirenoveringer bør derfor intensiveres og suppleres med politiske reformer såsom et forbud mod fossile brændstoffer i nye bygninger, obligatoriske energieffektive renoveringer, udfasning af opvarmning baseret på fossile brændstoffer og ændring af incitamenter i retning af CO2-besparende opvarmningsløsninger såsom varmepumper og varmenet, der forsynes med genvundet og vedvarende energi. Dette bør ledsages af en tilpasning af uddannelserne og erhvervsuddannelserne til de relevante nye grønne tekniske færdigheder for at sikre et tilstrækkeligt antal teknikere og bygningsarbejdere med passende færdigheder. Hvad angår transport skyldes en stor del af olieforbruget i Belgien den høje andel af brug af privatbiler. Fremme af »blød mobilitet« (f.eks. cykling og delt mobilitet) og brug af offentlig transport vil bidrage til at mindske brugen af privatbiler samt omkostningerne ved trafiktætheden på vejene. Takket være løbende investeringer i cykelinfrastruktur, oplysningstiltag og målrettede incitamenter fik cyklen i 2022, navnlig i Flandern og Bruxelles, øget betydning som transportmiddel mellem hjem og arbejdsplads. Der er dog stadig plads til yderligere at fremme denne form for blød mobilitet gennem investeringer i cykelinfrastruktur og i trafiksikkerhed for cyklister. Brugen af offentlig transport er endnu ikke helt på samme niveau som før covid-19-krisen og kan fremmes yderligere gennem forbedringer af nærtrafik- og intercitytjenester, investeringer i fornyelse af vognparken og øget betjeningshyppighed.

(37)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft inden for flere erhverv, der kræver bestemte former for færdigheder eller viden i forbindelse med den grønne omstilling, blandt andet i bygge- og anlægssektoren og inden for drift af kraftværker.

(38)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (19) afspejles i henstilling 1.

(39)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv) at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenterne til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Belgien bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Bulgarien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Det er som sådan ikke nødvendigt med en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 15. oktober 2021 indgav Bulgarien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 4. maj 2022 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Bulgariens genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Bulgarien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 5. maj 2023 forelagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2023 og sit konvergensprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Bulgariens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Bulgarien 2023. Heri foretages der en vurdering af Bulgariens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Bulgariens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Bulgariens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Bulgariens offentlige underskud fra 3,9 % af BNP i 2021 til 2,8 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 23,9 % af BNP ved udgangen af 2021 til 22,9 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Bulgarien, eftersom landets offentlige underskud forventes at overstige 3 % af BNP i 2023. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Bulgarien bør tage hensyn til dette ved drøftelsen og gennemførelsen af sit budget for 2023 og ved udarbejdelsen af sit budget for 2024.

(13)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger nedsatte momssatser på opvarmning og gas samt lavere punktafgifter på el, naturgas og flydende gas, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede tilskud til erhvervsforbrugere og eldistributionssystemoperatører i forbindelse med elforbrug, til husholdninger i forbindelse med naturgasforbrug samt til fjernvarmeselskaber. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt en midlertidig afgift for statsejede virksomheder i energisektoren. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 1,0 % af BNP i 2022 fra 3,7 % i 2021.

(14)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Bulgarien i 2022 (7) fulgte en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede desuden, at Bulgarien holdt væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(15)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende med – 1,2 % af BNP som henstillet af Rådet. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Bulgarien med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten og andre EU-midler. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,8 % af BNP i 2022 (0,9 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et ekspansivt bidrag på 0,5 procentpoint til finanspolitikken (9). Bulgarien bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 0,8 procentpoint til finanspolitikken. Dette ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 0,9 % af BNP), samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Bulgarien har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet for 2023, er gunstigere end Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,8 % i 2023 og 3,3 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 1,5 % i 2023 og 2,4 % i 2024 primært på grund af en mere negativ forventning til udviklingen i lagerbeholdningerne i Kommissionens forårsprognose 2023 og på trods af dens gunstigere eksport- og importfremskrivning i 2023. Den lavere realvækst i BNP i 2024 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 skyldes primært store negative forskelle i bidragene fra privat forbrug, investeringer og eksport.

(17)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 6,1 % af BNP i 2023. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 afspejler stigningen i underskuddet i 2023 primært vedtagne foranstaltninger til øgning af pensioner og lønninger, virkningerne af pensionsindeksering til inflation og gennemsnitsløn, højere udgifter til social-, sundheds- og uddannelsespolitik og højere nationale udgifter til offentlige investeringer. Programmet omfatter ikke andre politikændringer eller konsolideringsforanstaltninger, da budgettet for 2023, som muligvis omfatter sådanne finanspolitiske foranstaltninger, endnu ikke var blevet vedtaget ved fremlæggelsen af konvergensprogrammet. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige fra 22,9 % ved udgangen af 2022 til 26,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 4,8 % af BNP i 2023. Dette er lavere end det underskud, der forventes i konvergensprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af en forventning om lavere offentlige investeringer og højere indtægter både fra afgifter og fra Unionen. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 25 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes et lavere forventet underskud og forskellige antagelser om gennemførelsen af og betalingerne fra faciliteten.

(18)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er videreført fra 2022, navnlig tilskuddene til erhvervsforbrugere. Udgifterne til disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på energileverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt solidaritetsbidraget, jf. Rådets forordning (EU) 2022/1854 (10). Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,8 % af BNP i 2023 (11). Foranstaltningerne i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 1,0 % af BNP.

(19)

I sin henstilling af 12. juli 2022 (12) henstillede Rådet, at Bulgarien træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (13), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Bulgarien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Bulgarien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(20)

Efter en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (– 1,2 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive ekspansiv (– 3,1 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,9 % af BNP til finanspolitikken. Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer på flugt fra Ukraine. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Bulgarien planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler ventes at beløbe sig til 1,9 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint (14).

(21)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 4,7 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig højere indtægter fra Unionen og udfasningen af energistøtteforanstaltningerne. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige til 30,7 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 4,8 % af BNP i 2024. Dette er stort set i overensstemmelse med underskuddet ifølge konvergensprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 28,1 % ved udgangen af 2024.

(22)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 skal de fleste energistøtteforanstaltninger udfases senest i 2024. Kommissionen forventer i øjeblikket, at nettoomkostningerne ved energistøtteforanstaltningerne vil udgøre 0,1 % af BNP i 2024, sammenlignet med 0,8 % af BNP i 2023. Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne. De energistøtteforanstaltninger, der i øjeblikket er planlagt til at forblive i kraft i 2024, synes ikke at være rettet mod sårbare husholdninger eller virksomheder. De bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten.

(23)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (15). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 % af BNP være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (16) i 2024 ikke overstige 4,6 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,8 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024. Desuden er væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Hvis dette bekræftes, bør der tilstræbes en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024.

(24)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 5,4 % i 2024, hvilket er over den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes i Kommissionens forårsprognose 2023, er mindre end besparelserne ved den fuldstændige udfasning af energistøtteforanstaltningerne, hvilket primært skyldes de årlige virkninger af pensionsstigninger og planlagte stigninger i visse offentlige lønninger, der mere end opvejer de positive virkninger af udfasningen af energistøtteforanstaltningerne.

(25)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 4 % af BNP i 2023 til 4,6 % af BNP i 2024. De højere investeringer afspejler højere nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres af Unionen, navnlig gennem faciliteten.

(26)

Konvergensprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at stige til 4,9 % af BNP i 2025 og til 5 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således ikke at falde tilbage under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 30,7 % ved udgangen af 2024 til 37,1 % ved udgangen af 2026.

(27)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Bulgarien er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med tiltagende risiko for forsinkelser. Bulgarien indgav én betalingsanmodning svarende til 22 milepæle og mål i planen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 1,37 mia. EUR. Stor politisk ustabilitet har ført til forsinkelser i centrale lovgivningsreformer, herunder vedrørende offentlige udbud, bekæmpelse af korruption og anklagemyndighedens ansvarlighed. Manglende politisk stabilitet og administrativ kapacitet har også resulteret i en opbremsning i arbejdet med at gennemføre flere vigtige energi- og transportinvesteringer, og der kan sættes spørgsmålstegn ved centrale dele af planen, nemlig dekarbonisering af energisektoren. Den anden betalingsanmodning er blevet forsinket og er nu planlagt til at blive indgivet i september 2023. Der er imidlertid en betydelig risiko for, at flere milepæle og mål i forbindelse med centrale reformer ikke vil blive nået på indgivelsestidspunktet. Arbejdet med tillægget til planen og REPowerEU-kapitlet er igangværende. Tidsplanen for færdiggørelsen af dette arbejde er stadig usikkert som følge af den politiske situation. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Bulgariens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(28)

Kommissionen godkendte alle Bulgariens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022 med undtagelse af Fonden for Retfærdig Omstilling og de territoriale planer for retfærdig omstilling, som er af afgørende betydning for at afbøde virkningerne af omstillingen i kulregionerne. En hurtig vedtagelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken og en hurtig gennemførelse heraf i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Bulgarien.

(29)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Bulgarien også over for en række andre udfordringer, der knytter sig til dekarbonisering af økonomien og energiproduktionen.

(30)

Bulgarien har fortsat den mest kulstofintensive økonomi i Unionen med en drivhusgasintensitet, der er mere end fire gange højere end EU-gennemsnittet. I Bulgariens energimiks udgjorde fossile brændstoffer i 2021 63 %, kul udgjorde 26 %, atomenergi udgjorde 22 %, og vedvarende energi udgjorde 15 % (hvilket er lavere end EU-gennemsnittet for vedvarende energi på 18 %). Bulgariens genopretnings- og resiliensplan omfatter en reform af den strategiske ramme for dekarbonisering af økonomien og særligt af energisektoren. Dette omfatter Energy Transition Commission's udarbejdelse af scenarier og henstillinger og nationalforsamlingens efterfølgende vedtagelse af en køreplan hen imod klimaneutralitet med en endelig dato for udfasning af kul/brunkul senest i 2038. Selv om Energy Transition Commission blev oprettet i 2022, er dens rapport med henstillinger blevet forsinket. Derudover vedtog nationalforsamlingen i januar 2023 en beslutning, hvori regeringen pålægges at genforhandle Bulgariens dekarboniseringsforpligtelser, herunder en investering i oplagring af elektricitet, i landets genopretnings- og resiliensplan.

(31)

Bulgarien har udvist høj gasforsyningssikkerhed set i lyset af udfordrende omstændigheder, navnlig at landets gasforsyning fra Rusland blev lukket kort efter invasionen af Ukraine. Bulgarien var i stand til at sikre kortfristede kontrakter vedrørende levering af flydende naturgas (LNG) via Grækenland. Gasforbindelsen mellem Grækenland og Bulgarien (IGB) blev sat i drift i oktober 2022. Dette gjorde det muligt for Bulgarien at modtage hele den aftalte forsyning fra Aserbajdsjan (1 mia. m3/år, som dækker ca. 30 % af hjemmemarkedsforbruget). Andelen af gas i energimikset udgjorde 14 %, hvilket er lavere end EU-gennemsnittet på 23 %. Industrien er fortsat den største gasforbruger med en andel på 42 %, inklusive ikkeenergirelaterede anvendelser. Fjernvarmesystemerne i de to store byer Sofia og Plovdiv er afhængige af naturgas og tegner sig for ca. en tredjedel af Bulgariens samlede naturgasforbrug. Bulgariens forbrug af naturgas er faldet med 22 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (17). Bulgarien opfordres til at fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (18).

(32)

For så vidt angår vedvarende energi har Bulgarien endnu ikke fjernet de hindringer, der ligger i vejen for at installere anlæg til vedvarende energi og slutte dem til nettet, hvilket er et led i en forpligtelse i genopretnings- og resiliensplanen. I januar 2023 indbragte Kommissionen Bulgarien for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 260, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for ikke at have gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19) i national ret. Et større fokus på oplagring af energi vil bidrage til at fremskynde anvendelsen af vedvarende energi i netskala i Bulgarien. Desuden kan en forbedring af netstyringen med henblik på at gøre den mere fleksibel lette integrationen af yderligere anlæg til vedvarende energi. Samtidig bør Bulgarien fortsætte med at udvikle energisammenkoblingen med tilstrækkelig kapacitet til nabolandene. Investeringerne i infrastrukturen for fossile brændstoffer skal begrænses til det strengt nødvendige og udformes således, at de er fremtidssikrede for at undgå, at landet låses fast i teknologier, der ikke stemmer overens med klimamålene eller øger omkostningerne ved energiomstillingen.

(33)

Bulgariens genopretnings- og resiliensplan omfatter investeringer på mere end 1 mia. EUR, som har til formål at forbedre energieffektiviteten i både offentlig og private bygninger, og indkaldelsen af ansøgninger til gennemførelse af konkrete projekter er sat i værk. Den forventede etablering af den nationale dekarboniseringsfond i 2023 er af afgørende betydning for at opfylde Bulgariens langsigtede strategi om at renovere sin bygningsmasse og tiltrække flere private investeringer ved at tilpasse sin tilgang til renoveringsprogrammer. Der er behov for yderligere tiltag for strukturelt at bekæmpe energifattigdom, navnlig via særlige ordninger og teknisk og administrativ bistand til at afspejle udsatte gruppers behov. Hvis Bulgarien skal opfylde Fit for 55-målene, er der behov for et større ambitionsniveau med hensyn til at nedbringe drivhusgasemissionerne og øge anvendelsen af vedvarende energi og energieffektiviteten.

(34)

Mellem 2005 og 2021 steg drivhusgasemissionerne fra indenlandsk transport med undtagelse af luftfart med 19,5 % i Bulgarien, mens de i gennemsnit faldt med 7,5 % i Unionen. Ca. en fjerdedel af landets drivhusgasemissioner stammer fra denne sektor. Antallet af nulemissionspersonbiler i Bulgarien er lavt, og det samme gælder udbredelsen af offentlige ladestandere. Udviklingen i den bulgarske del af det transeuropæiske transportnet har været ramt af forsinkelser, navnlig med hensyn til jernbaneinfrastrukturen. Dette forhindrer multimodalitet og muligheden for at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i transportsektoren. Luftforurening udgør en betydelig sundhedsrisiko for Bulgariens befolkning,

(35)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 var der mangel på arbejdskraft i Bulgarien til flere jobtyper, som vedrører den grønne omstilling og kræver særlige færdigheder eller viden (20). Den Europæiske Socialfond Plus afsatte 152 mio. EUR til foranstaltninger til fremme af grønne færdigheder og job i 2021-2027. Fonden for Retfærdig Omstilling gør det også muligt at tage højde for den sociale dimension af den grønne omstilling i de tre støtteberettigede regioner i landet.

(36)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2023, og dets udtalelse (21) afspejles i henstilling 1, 2 og 3,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Tjekkiet blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) ("»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 1. juni 2021 indgav Tjekkiet sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 8. september 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Tjekkiet på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 13. april 2023 forelagde Tjekkiet sit nationale reformprogram for 2023 og den 28. april 2023 sit konvergensprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Tjekkiets halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Tjekkiet 2023. Heri foretages der en vurdering af Tjekkiets fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Tjekkiets gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Tjekkiets fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Tjekkiet efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Tjekkiet ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne vedrører navnlig priskonkurrenceevnen og boligpriserne, men vil sandsynligvis være begrænsede fremover, da husholdningsgælden er begrænset, og inflationen forventes at falde betydeligt hurtigere end EU-gennemsnittet. Økonomien blev kraftigt påvirket af energiprischokket med en kraftig stigning i inflationen. En slap finanspolitisk kurs siden covid-19-pandemien har også medvirket til at øge inflationen. Selv om det samlede prispres fortsat er højt, forventes priskonkurrenceevnen at blive delvist genoprettet som følge af faldende energipriser, og der er ingen umiddelbare eksterne udfordringer med hensyn til holdbarheden. Inflationen forventes at falde betydeligt hurtigere end EU-gennemsnittet. Hvis inflationen varer ved, kan det imidlertid udgøre en vis risiko for Tjekkiets konkurrenceevne. Den seneste tids forværring af betalingsbalancens løbende poster kræver yderligere nøje overvågning. I de seneste år er boligefterspørgslen steget kraftigt som følge af lave renter, høj indkomstvækst og lempede makroprudentielle foranstaltninger, og udbuddet af boliger har ikke holdt trit. Boligpriserne steg kraftigere under pandemien, men begyndte at aftage i midten af 2022 som følge af højere renter og strengere lånebetingelser. Risikoen for en betydelig korrektion af boligpriserne synes imidlertid at være lav, husholdningsgælden er begrænset, og banksektoren er sund. En fortsat begrænset udbudsreaktion på mellemlang sigt vil ikke desto mindre fortsat presse priserne op. Der er behov for en fortsat indsats for at dæmme op for inflationen. En hurtig nedbringelse af inflationen kræver en kraftig opbremsning i væksten i efterspørgslen, hvilket igen kan opnås ved hjælp af en tilstrækkelig stram penge- og finanspolitik.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Tjekkiets offentlige underskud fra 5,1 % af BNP i 2021 til 3,6 % i 2022, mens den offentlige gæld steg fra 42,0 % af BNP ved udgangen af 2021 til 44,1 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Tjekkiet, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Tjekkiet bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og ved udarbejdelsen af sit budget for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne indtægtsreducerende foranstaltninger en reduktion af afgifterne på benzin og diesel, annullering af vejafgiften for virksomheder og en nedsættelse af det bidrag til vedvarende energi, som slutbrugerne betaler, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede et éngangsbidrag til energiregningerne (»sparetaksten«), støtte til virksomheder, der er påvirket af høje energipriser, og en éngangsydelse for børn. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,7 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,3 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,1 % af BNP i 2022 fra 2,0 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Tjekkiet i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 stort set neutral med – 0,1 % af BNP som henstillet af Rådet. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Tjekkiet med at støtte genopretningen, herunder med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,1 % af BNP i 2022 (1,1 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et neutralt bidrag til finanspolitikken (9). Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) kontraktivt med 0,3 procentpoint til finanspolitikken. Tjekkiet har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol. Tjekkiet bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 0,1 % i 2023 og 3,0 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en tilsvarende realvækst i BNP på 0,2 % i 2023 og 2,6 % i 2024.

(18)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 3,5 % af BNP i 2023. Det marginale fald i 2023 afspejler hovedsagelig højere udgifter såsom subsidier i forbindelse med energistøtteforanstaltninger eller højere faste bruttoinvesteringer, som opvejes af lavere vækst i andre udgiftsposter og højere indtægter fra EU-midler. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 44,1 % ved udgangen af 2022 til 43,5 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 3,6 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge konvergensprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lavere og udgøre 42,9 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes en højere forventet nominel BNP-vækst.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er forlænget fra 2022 (navnlig: en nedsættelse af det bidrag til vedvarende energi, som slutbrugerne betaler, og af dieselafgifterne), og nye foranstaltninger såsom et loft over el- og gaspriserne og støtte i varmesektoren. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes delvis af afgifter på energileverandørers ekstraordinære fortjenester, nemlig en afgift, som elproducenterne betaler af indtægter over et vist prisniveau, og en afgift på uventede gevinster for virksomheder, der er aktive inden for produktion af og handel med elektricitet og gas, udvinding af fossile brændstoffer og petrokemikalier. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,3 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,2 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine forventes at falde med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Tjekkiet træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Tjekkiet bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Tjekkiet at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Efter en stort set neutral finanspolitisk kurs i 2022 (– 0,1 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive kontraktiv (+ 1,4 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,2 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Dette omfatter også de lavere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (med 0,1 % af BNP). Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 1,6 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et kontraktivt bidrag til finanspolitikken på 0,5 procentpoint (13). Tjekkiet planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og landet forventes ikke at fastholde nationalt finansierede investeringer. Tjekkiet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. forbedringer af energieffektiviteten i offentlige bygninger eller investeringer i jernbaner og digitale tjenester, som delvis finansieres ved hjælp af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 2,9 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig udfasningen af energistøtteforanstaltninger, der resulterer i lavere subsidier, og en lavere vækst i de sociale betalinger i forhold til væksten i det nominelle BNP. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige til 44,0 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 3,0 % af BNP i 2024. Dette er stort set i overensstemmelse med underskuddet ifølge konvergensprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 43,1 % ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 skal de fleste energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen antager i øjeblikket, at nettoomkostningerne i forbindelse med energistøtteforanstaltninger vil udgøre 0,0 % af BNP i 2024 sammenlignet med 1,3 % af BNP i 2023. Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 % af BNP for 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 6,0 %, som det fremgår af henstillingen. Dette vil også bidrage til at reducere kerneinflationen, som ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet, og som kan føre til tab af konkurrenceevne, hvis den varer ved. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,3 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 3,0 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate.

(26)

Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at falde fra 4,9 % af BNP i 2023 til 4,4 % af BNP i 2024. De lavere investeringer afspejler lavere nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres af Unionen, med undtagelse af faciliteten.

(27)

Konvergensprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde gradvist til 2,4 % af BNP i 2025 og til 2,2 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at falde til under 3 % af BNP i 2024. Ifølge konvergensprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 44,0 % ved udgangen af 2024 til 45,0 % ved udgangen af 2026.

(28)

Tjekkiet står på mellemlang og lang sigt over for risici med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed. En række finanspolitiske foranstaltninger med permanente virkninger, der er truffet i de seneste tre år, herunder en nedsættelse af det personlige indkomstskattegrundlag og en række indeksreguleringer af udgifter til social sikring ud over det lovbestemte minimum, har ført til en forværring af den strukturelle saldo. Der er yderligere et pres på den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang til lang sigt på grund af stigende omkostninger i forbindelse med befolkningens aldring. En forventet fordobling af ældrekvoten (16) og en fastsættelse af en pensionsaldersgrænse efter 2030 forventes at føre til en stigning i pensionsudgifterne fra 8,8 % af BNP i 2030 til 11,4 % i 2050. Desuden forventes de offentlige udgifter til sundhedspleje og langtidspleje at stige med henholdsvis 0,9 procentpoint og 1,7 procentpoint af BNP frem til 2070 som følge af den aldrende befolkning. Mulige foranstaltninger med henblik på den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt omfatter tilpasning af pensionsalderen i overensstemmelse med stigningen i den forventede levetid, tilvejebringelse af incitamenter til at øge erhvervsfrekvensen for ældre, begrænsning af førtidspensionering, tilpasning af indeksreguleringen af pensioner og forøgelse af udbuddet af arbejdskraft for at sikre højere indtægter til pensionssystemet.

(29)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Tjekkiet er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med risiko for en vis forsinkelse. Tjekkiet indgav én betalingsanmodning svarende til 37 milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på ca. 928 mio. EUR. Der er behov for yderligere forbedringer af den administrative kapacitet og prioritering af de vigtigste reformer og investeringer for at sikre en rettidig gennemførelse af planen. Planen forventes at blive revideret i 2023 med tillæg for at dække det nye REPowerEU-kapitel og tage højde for stigningen i ikketilbagebetalingspligtig støtte. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Tjekkiet den 30. marts 2023, at det havde til hensigt at anmode om op til 11 mia. EUR i form af yderligere lånestøtte under faciliteten. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Tjekkiets strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(30)

Kommissionen godkendte alle Tjekkiets programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Tjekkiet.

(31)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Tjekkiet også over for en række andre udfordringer, der knytter sig til boligmarkedet, energipolitikken og den grønne omstilling.

(32)

For så vidt angår boliger til overkommelige priser har Tjekkiet ligget blandt de dårligst placerede i Unionen de seneste fem år, med store forskelle fra region til region. Den høje vækst i boligpriserne har gjort det vanskeligt for mellemindkomstgrupper at købe fast ejendom. Det har drevet efterspørgslen efter lejeboliger, som derigennem er blevet dyrere. Desuden kan den begrænsede sociale boligmasse ikke dække efterspørgslen blandt alle lavindkomsthusstande og sårbare husholdninger (den tegnede sig for 0,4 % af den samlede boligmasse i 2020 mod 7-8 % i gennemsnit i Unionen (17)), og de eksisterende boligtilskud udnyttes ikke fuldt ud, til dels på grund af den administrative byrde, stigmatisering og manglende kendskab til dem. Som følge heraf har antallet af familier med boligbehov været stigende i de seneste år, hvilket medfører øgede omkostninger for det offentlige budget og sundhedssystemet. Covid-19-pandemien og tilstrømningen af mennesker på flugt fra krigen i Ukraine har yderligere forværret disse allerede eksisterende udfordringer. Midler under samhørighedspolitikken er fortsat en vigtig kilde til pilotprojekter og finansiering af investeringer i socialt boligbyggeri og bidrager dermed til social beskyttelse og inklusion. Der er dog behov for andre finansieringskilder, hvis situationen skal forbedres betydeligt. Tjekkiet mangler lovgivning om og en omfattende ramme for socialt boligbyggeri, hvilket gør det vanskeligt at koordinere den fragmenterede boligpolitik og fastlægge ansvarsområder blandt nationale og regionale organer. Stabil og bæredygtig finansiering fra nationale kilder vil sammen med vedtagelsen af incitamenter til leje- og andelsboliger være med til at øge udbuddet af økonomisk overkommelige boliger og sikre kontinuitet og opskalering af sådanne bestræbelser. Det vil være afgørende med en effektiv koordinering for at øge boligudbuddet, sikre genopbygning og renovering af eksisterende boliger og udnytte ledige boliger.

(33)

Siden begyndelsen af den russiske invasion af Ukraine har Tjekkiet reageret på sin store afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland ved at diversificere sine gasforsyninger. Tjekkiet er f.eks. gået fra at være fuldstændig afhængigt af russiske gasforsyninger til primært at anvende diversificerede gasforsyninger fra Norge og import af flydende naturgas (LNG). Landet har imidlertid ikke oplevet et fald i forbruget af fossile brændstoffer, hvilket har medført en høj risiko for forsyningsafbrydelser og prisstigninger med store negative virkninger for husholdningerne og erhvervslivet. Tjekkiets forbrug af naturgas faldt med 17 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående 5 år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 %. Tjekkiet kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/1369 (18).

(34)

Udbredelsen af vedvarende energi i Tjekkiet er hovedsagelig blevet vanskeliggjort af lovgivningsmæssige begrænsninger, tilladelsesprocedurer og begrænset distributionskapacitet. Tjekkiet har gjort fremskridt med hensyn til at håndtere en række reguleringsmæssige udfordringer såsom at afskaffe behovet for en licens til at producere elektricitet og en byggetilladelse til mindre solcelleanlæg (op til 50 kWp) og foretage lovændringer for at lette installationen. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at styrke energifællesskaber og VE-egenforbrugere, indføre en one-stop-shop for vedvarende energi og udpege særligt egnede områder for at fremme udbredelsen af vedvarende energi ved at tilskynde til netudvidelse, fleksibilitet i elsystemet (f.eks. prisfleksibelt elforbrug eller lagring), installation af små systemer og intelligent måling. De lovgivningsmæssige reformer af nettene bør modsvares af investeringer i udvidelse af netkapaciteten, incitamenter til fleksibilitet og udbredelse af vedvarende energi. Desuden har Tjekkiet et solidt industrimæssigt potentiale til fremstilling af grøn teknologi og kan fremskynde investeringerne i udvikling og opskalering af klimavenlige løsninger og dekarboniseringsløsninger med henblik på at opnå nettonulemissioner senest i 2050.

(35)

Stigningen i energipriserne som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine har understreget behovet for at forbedre energieffektiviteten i den tjekkiske bygningsmasse og bekæmpe energifattigdom. Tjekkiet har reageret ved at iværksætte programmer for beboelsesejendomme og hjælpe ældre mennesker og lavindkomsthusstande. Der er dog behov for en større indsats for at forbedre energieffektiviteten ved at gøre den mere tilgængelig. Dette er muligt ved at lette den administrative adgang til subsidier for både husholdninger og erhvervslivet, herunder ved at opbygge kapacitet og færdigheder i de offentlige myndigheder. Der er også behov for oplysningskampagner og særlige landsdækkende rådgivningstjenester for at sikre, at befolkningen er bevidst om behovet for og fordelene ved at reducere energiforbruget, og hjælpe enkeltpersoner og erhvervslivet med let at få adgang til subsidier. Desuden skal Tjekkiet fremskynde opkvalificeringen og omskolingen af arbejdstagere, der i øjeblikket mangler de færdigheder, der er nødvendige for bygningsrenoveringer.

(36)

En mindskelse af Tjekkiets eksponering for fossile brændstoffer kan også opnås ved at skifte til nulemissionsjernbaner og andre former for nulemissionsmobilitet. Udbredelsen af nulemissionskøretøjer og fremsynet højkapacitetsopladnings- og optankningsinfrastruktur har imidlertid været mangelfuld. På det lovgivningsmæssige område bør revisionen af den nationale handlingsplan for ren mobilitet og de dertil knyttede lovgivningsmæssige ændringer være et udgangspunkt for at skabe grundforudsætninger for og fjerne hindringer for omstillingen til nulemissionsmobilitet.

(37)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Tjekkiet for syv erhverv, som kræver specifikke færdigheder relateret til den grønne omstilling (f.eks. blikkenslagere, rørinstallatører, elektrikere og elektromekanikere) (19).

(38)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2023, og dets udtalelse (20) afspejles i henstilling 1,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Det er som sådan ikke nødvendigt med en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Danmark sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 6. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Danmark på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 1. maj 2023 forelagde Danmark sit nationale reformprogram for 2023. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Danmarks halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Eftersom Danmark ikke fremlagde sit konvergensprogram for 2023 rettidigt, har Kommissionen ikke kunnet vurdere det.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Danmark 2023. Heri foretages der en vurdering af Danmarks fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Danmarks gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Danmarks fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Danmarks offentlige overskud fra 3,6 % af BNP i 2021 til 3,3 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 36,7 % af BNP ved udgangen af 2021 til 30,1 % ved udgangen af 2022.

(13)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger en reduktion af elektricitetsafgiften, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede sociale ydelser, der tog sigte på at kompensere lavindkomsthusholdninger for høje energiomkostninger. Kommissionen anslår budgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,0 % af BNP i 2022 fra 4,0 % i 2021.

(14)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Danmark i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(15)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 kontraktiv svarende til 0,6 % af BNP, hvilket var passende i en situation med høj inflation. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Danmark med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,3 % af BNP i 2022 (0,3 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 0,2 procentpoint til finanspolitikken (9). Danmark bevarede derfor ikke nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) kontraktivt med 0,7 procentpoint til finanspolitikken. Danmark har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)

Realvæksten i BNP ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes at udgøre 0,3 % i 2023 og 1,5 % i 2024.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt overskud på 2,3 % af BNP i 2023 og en offentlig gældskvote på 30,1 % ved udgangen af 2023.

(18)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der blev forlænget fra 2022, navnlig visse sociale ydelser rettet mod lavindkomsthusholdninger, og nye foranstaltninger såsom en midlertidigt lavere elektricitetsafgift. Nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,3 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2022).

(19)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Danmark træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Danmark bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Danmark at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(20)

Efter en kontraktiv finanspolitisk kurs i 2022 (0,6 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive ekspansiv (– 0,4 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,6 % af BNP til finanspolitikken. Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer på flugt fra Ukraine. Det skyldes omkostningerne ved ikkemålrettede energiforanstaltninger og stigninger i de offentlige lønninger og sociale ydelser samt højere udgifter til sundhedspleje. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløber sig til 0,3 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer yder et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint (13). Danmark planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Danmark planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. energieffektivitetsforanstaltninger, samt en grøn skattereform og grønne mobilitetsforanstaltninger, som delvis finansieres ved hjælp af faciliteten og andre EU-midler.

(21)

På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt overskud på 1,3 % af BNP i 2024 og en gældskvote på 28,8 % ved udgangen af 2024. Kommissionen forventer i øjeblikket en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(22)

Danmark ventes i 2023 og 2024 fortsat at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning på mindst – 1,0 % af BNP som fastsat af Kommissionen for perioden 2023-2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der en strukturel saldo på 3,5 % af BNP i 2023 og 2,1 % af BNP i 2024, dvs. over den mellemfristede budgetmålsætning.

(23)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 4,6 % i 2024.

(24)

I Danmark er der i øjeblikket et loft over de løbende ejendomsskatter, og de stiger således ikke i takt med boligpriserne. De kan derfor ikke bidrage til at dæmpe boligpriscyklussen og har negative fordelingsvirkninger. Folketinget har godkendt et nyt boligskattesystem, som skulle afskaffe loftet i 2017, og som nu forventes at træde i kraft den 1. januar 2024. Det er fortsat en stor udfordring for mange mennesker at finde økonomisk overkommelige boliger. Kombinationen af høje boligpriser og lange ventetider på almene boliger har ført til mangel på boliger til overkommelige priser i de største byområder. Andelen af realkreditlån med variabel rente og afdragsfrihed er stigende i Danmark, hvilket øger stærkt forgældede realkreditlåneres sårbarhed over for eventuelle yderligere fald i boligpriserne og/eller rentestigninger.

(25)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Danmark er godt i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Danmark indgav en betalingsanmodning svarende til 25 milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 301 mio. EUR. Ud over den første betalingsanmodning er gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen på rette spor med en forventet indgivelse af den anden betaling som planlagt inden udgangen af 2023. Den 31. maj 2023 forelagde Danmark en ændring af sin genopretnings- og resiliensplan, herunder et REPowerEU-kapitel. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Danmarks strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(26)

Kommissionen godkendte alle Danmarks programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Danmark.

(27)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Danmark også over for andre udfordringer, der knytter sig til dekarbonisering af økonomien og styrkelse af den cirkulære økonomi til støtte for den grønne omstilling.

(28)

Danmarks fremskridt hen imod en cirkulær økonomi er utilstrækkelige og skal fremskyndes for at nå Unionens mål for den cirkulære økonomi. På trods af nogle politiske foranstaltninger, der er blevet indført, såsom klimaplanen fra 2020, har fremskridtene været begrænsede. Handlingsplanen for cirkulær økonomi fra 2021 viser, at ud af de 129 initiativer i planen er 27 afsluttet, 88 forløber planmæssigt, og 14 er blevet forsinket. De foreliggende statistikker viser, at Danmark ikke har gjort fremskridt med hensyn til affaldsproduktion, genanvendelse og cirkulær økonomi i 2022. Den cirkulære materialeanvendelse faldt kun meget lidt, nemlig fra 8 % i 2016 til 7,8 % i 2021, hvilket er under EU-gennemsnittet på 11,7 % i 2021. Mens handlingsplanen for cirkulær økonomi sigter mod at reducere Unionens materialefodaftryk betydeligt, var Danmarks materialefodaftryk i 2020 på 25,6 ton/indbygger, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet for 2020 (13,7 ton/indbygger). Danmarks resultater er fortsat dårligere med hensyn til flere aspekter af den cirkulære økonomi, navnlig kommunal affaldsproduktion, genanvendelsesprocenter og madspild. Med hensyn til kommunalt affald har Danmark stadig den største mængde kommunalt affald/indbygger i Unionen med 786 kg/år/indbygger i 2021 (EU-gennemsnit 530 kg/år/indbygger i 2021) i en situation, hvor der ikke er noget nationalt mål for den samlede affaldsreduktion. Med hensyn til genanvendelse skal Danmark gøre en betydelig indsats for at opfylde Unionens 2025-genanvendelsesmål for kommunalt affald og emballageaffald og ligger med en andel på 34,3 % (14) i 2021 under EU-gennemsnittet på 49,6 %. Endelig klarer Danmark sig dårligt i Unionen med hensyn til indikatorer for madspild. Danmark er stærkt afhængigt af affaldsforbrænding, idet over 50 % af det kommunale affald forbrændes sammenlignet med EU-gennemsnittet på ca. 26 %.

(29)

Danmark har forpligtet sig til ambitiøse dekarboniseringsmål og er en frontløber inden for udbredelsen af vedvarende energi, navnlig vindproduktion. Danmarks forbrug af naturgas er faldet med 25,2 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (15). Danmark kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (16). For at nå dekarboniseringsmålene og øge andelen af vedvarende energi i energimikset er hurtigere forhåndsgodkendelse af projekter og forenklede tilladelsesregler afgørende, hvis de nationale ambitioner for udrulning af offshore- og onshorevindenergikapacitet skal opfyldes. Yderligere kapacitet, herunder energiøer i Østersøen og Nordsøen, vil kræve tilstrækkelig planlægning af netudvidelser i transmissions- og distributionsleddene. Sideløbende kan investeringer i energieffektivitet mindske behovet for investeringer i energiinfrastruktur. Fremme af energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger ved at kombinere isoleringstiltag og udrulning af dekarboniserede opvarmningskilder kan yderligere mindske afhængigheden af fossile brændstoffer samt energiefterspørgslen. Forbedringer af energieffektiviteten i offentlige bygninger kan støttes yderligere ved at fjerne de budgetrestriktioner for grønne projekter, der gælder for kommuner og regioner. Yderligere foranstaltninger, der fremmer energieffektiviteten i private bygninger, vil bidrage til at reducere de høje energiomkostninger i Danmark, hvis husstande havde de næsthøjeste gennemsnitlige energiregninger i 2022. Indenlandske industrielle aktiviteter giver mulighed for forbedringer af energieffektiviteten, navnlig ved at udnytte overskudsvarme i fjernvarme.

(30)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Danmark for 60 erhverv, der krævede bestemte former for færdigheder eller viden i forbindelse med den grønne omstilling, herunder miljøingeniører, medarbejdere inden for miljøbeskyttelse og bygningsarkitekter. Selv om efterspørgslen efter færdigheder i forbindelse med den grønne omstilling er stigende, er antallet af arbejdstagere i energiintensive erhverv, der er i gang med en uddannelse, faldet markant i løbet af det seneste årti, nemlig fra 24,6 % i 2015 til 15,6 % i 2021,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Tyskland blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Tysklands udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 28. april 2021 indgav Tyskland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Tysklands genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Tyskland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 24. april 2023 forelagde Tyskland sit nationale reformprogram for 2023 og den 26. april 2023 sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Tysklands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Tyskland 2023. Heri foretages der en vurdering af Tysklands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Tysklands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Tysklands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Tyskland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Tyskland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er det vedvarende store overskud på de løbende poster, der bl.a. afspejler afdæmpede investeringer i forhold til opsparing, og som har grænseoverskridende relevans, gradvist blevet reduceret, senest i forbindelse med energikrisen, men forventes at stige markant. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster faldt langsomt frem til 2019 i en situation med en let stigende indenlandsk investeringskvote og en faldende handelsbalance, der siden har været præget af usædvanlige økonomiske omstændigheder. Overskuddet faldt markant i 2022 som følge af højere importpriser på energi samtidig med en indsnævring af handelsoverskuddet ekskl. energi og et opsving i turismeimporten. I 2022 lå overskuddet fortsat over det niveau, der svarer til landets grundlæggende forhold, og det forventes at stige markant i 2023 og forblive næsten uændret i 2024. Det forventes at holde sig under tærsklen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Lønningerne forventes at stige kraftigt, hvilket understøtter den indenlandske efterspørgsel, mens enhedslønomkostningerne muligvis vil stige hurtigere end i resten af euroområdet. Ikke desto mindre bremses forbruget og investeringerne midlertidigt af den høje inflation. I de seneste år er boligpriserne steget kraftigt, selv om de har været aftagende siden midten af 2022. Boligudbuddet kan i en situation med lave boliginvesteringer ikke holde trit med efterspørgslen, hvilket kan øge risikoen for overvurdering. En rettidig og effektiv gennemførelse af de offentlige investeringsinitiativer og fjernelse af hindringer for investeringer ville have en positiv indvirkning på indsatsen for yderligere at reducere sårbarhederne.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Tysklands offentlige underskud fra 3,7 % af BNP i 2021 til 2,6 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 69,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 66,3 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Tyskland, eftersom landets underskud forventes at overstige 3 % af BNP i 2023. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Tyskland bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger en nedsættelse af energiafgiften på brændstoffer og en nedsættelse af momsen på gas og fjernvarme, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede et engangsbeløb som tilskud til afbødning af de høje energipriser og betaling af decemberregningen for private gasforbrugere. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,2 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,8 % af BNP i 2022 fra 4,2 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Tyskland i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende med ‒ 2,7 % af BNP som henstillet af Rådet. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Tyskland med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,2 % af BNP i 2022 (0,3 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et neutralt bidrag til finanspolitikken (9). Tyskland bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 2,4 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 1,2 % af BNP), samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Samtidig mindskede skattenedsættelser i indkomstbeskatningen de offentlige indtægter og bidrog også (0,1 % af BNP) til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes kun delvist foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine. Tyskland har derfor ikke i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 0,2 % i 2023 og 1,8 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en tilsvarende realvækst i BNP på 0,2 % i 2023 og 1,4 % i 2024.

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 4¼ % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig de ekstra udgifter til energiprisbremser på gas og elektricitet. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 66,3 % ved udgangen af 2022 til 67¾ % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 2,3 % af BNP i 2023. Dette er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af en antagelse om lavere udgifter til energiprisbremserne. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 65,2 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes et lavere underskud.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af nye foranstaltninger sammenlignet med 2022, navnlig energiprisbremserne på gas og elektricitet. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes delvis af afgifter på energileverandørernes uventede fortjenester, dvs. en afgift på ekstraordinære fortjenester. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 2,0 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, selv om mange af dem bevarer prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,5 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,3 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine forventes at forblive stabile i forhold til 2022. Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 0,8 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Tyskland træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Tyskland være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Tyskland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Efter en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (‒ 2,7 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive kontraktiv (+ 0,5 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,3 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de øgede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,2 % af BNP. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 0,2 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et neutralt bidrag til finanspolitikken (13). Tyskland planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Tyskland planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling samt i energisikkerhed såsom energirenovering af bygninger, forbedring af ladeinfrastrukturen til elektriske biler og udstyr til skoler, så de er klar til den digitale tidsalder, som delvist finansieres af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 1¾ % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig udfasningen af energiprisbremserne. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 66½ % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 1,2 % af BNP i 2024. Dette er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af en antagelse om lavere udgifter til energistøtteforanstaltninger. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 64,1 % ved udgangen af 2024, hovedsagelig på grund af et lavere underskud.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal de fleste energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt nettoomkostninger ved energistøtteforanstaltninger svarende til 0,3 % af BNP i 2024. Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne. De fleste af de energistøtteforanstaltninger, der i øjeblikket er planlagt til at forblive i kraft i 2024, synes ikke at være rettet mod sårbare husholdninger eller virksomheder. De fleste af dem bevarer prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 2,5 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 2,0 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 2,4 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes i Kommissionens forårsprognose 2023, er mindre end besparelserne som følge af den fuldstændige udfasning af energistøtteforanstaltningerne, hvilket skyldes, at nogle af disse foranstaltninger forbliver i kraft i 2024, samt diskretionære foranstaltninger, der reducerer indtægterne, såsom forskellige nedsættelser af indkomstskatten.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at forblive stabile på 2½ % af BNP i 2023 og 2024. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse omfatter forskellige reformer af indkomstskattesystemet og pensionssystemet.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde gradvist til ¾ % af BNP i 2025 og 2026. Det offentlige underskud ventes således at falde til under 3 % af BNP i 2024. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 66½ % ved udgangen af 2024 til 65½ % ved udgangen af 2026.

(28)

Selv om beskæftigelsesresultaterne fortsat er solide, forventes manglen på arbejdskraft og færdigheder i en situation med hurtig aldring af befolkningen at stige yderligere. Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at blive reduceret med 3,7 millioner i 2020'erne som følge af, at babyboomgenerationen går på pension. Dette vil øge finansieringsbehovet for det obligatoriske »pay-as-you-go«-system (første pensionssøjle) betydeligt og muligvis udfordre pensionernes tilstrækkelighed. Der vil være behov for en nettomigration på ca. 400 000 personer om året for at opveje en skrumpende potentiel arbejdsstyrke. Den lovbestemte pensionsalder vil gradvist stige til 67 år i 2031. Selv om beskæftigelsesfrekvensen for arbejdstagere i alderen 55-64 år er blandt de højeste i Unionen, er stigningen i den faktiske pensionsalder aftaget i de seneste år, og beskæftigelsen i aldersgruppen over 65 år halter bagefter de lande, der klarer sig bedst i Unionen. Dette skyldes bl.a. mulighederne for tidlig pensionering, hvilket lægger yderligere pres på pensionssystemets holdbarhed. Personer, der har arbejdet mindst 35 år, kan gå tidligt på pension mod blot en relativt lille nedsættelse af pensionsydelserne. Personer, der har arbejdet mindst 45 år, kan gå på pension uden at miste pensionsrettigheder (»Rente nach 45 Beitragsjahren«). De statsstøttede private pensionsordninger (personlige pensionsordninger i tredje søjle (»Riester Rente«)) har hidtil været underudnyttede. Trods bestræbelserne på at øge anvendelsen af arbejdsmarkedspensioner (anden søjle) ligger dækningen fortsat på ca. 56 %.

(29)

Skattemikset i Tyskland er fortsat særdeles afhængigt af indtægter fra beskatning af arbejde, mens beskatningsgrundlag, der kan understøtte inklusiv og bæredygtig vækst, fortsat er underudnyttede. Skattekilen på arbejde er en af de højeste i Unionen, og samspillet mellem skatte- og overførselssystemet resulterer i svage incitamenter til at øge antallet af arbejdstimer for lavtlønnede og sekundære forsørgere, som ofte er kvinder. Dette tynger udbuddet af arbejdskraft og forværrer manglen herpå. Tysklands miljøafgiftsniveau ligger under EU-gennemsnittet for både energi- og transportafgifter. Skatten på køretøjer tilskynder ikke til mere miljøvenlig transport. Omfanget af miljøskadelige subsidier såsom subsidier til fossile brændstoffer (herunder skattefritagelser og afgiftslempelser) er fortsat betydelig, hvilket hæmmer den grønne omstilling.

(30)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. En hurtig gennemførelse af planen er væsentlig på grund af den midlertidige karakter af faciliteten, som fortsætter til 2026. Selv om gennemførelsen af Tysklands genopretnings- og resiliensplan er i gang, er der betydelige forsinkelser. Begrænsede ressourcer til at gennemføre planen og utilstrækkelig prioritering betyder, at Tyskland er sakket bagud med hensyn til gennemførelsesprocessen. Tyskland mangler stadig at undertegne sine operationelle ordninger og indsende sin første betalingsanmodning. Tysklands genopretnings- og resiliensplan er allerede blevet revideret én gang den 14. februar 2023, hvor to investeringsforanstaltninger, som ikke kunne gennemføres fuldt ud på grund af objektive omstændigheder, blev tilpasset (16). Planen forventes at blive revideret igen i 2023 med endnu et tillæg for at dække REPowerEU-kapitlet og tage højde for stigningen i ikketilbagebetalingspligtig støtte. Forhandlingerne om REPowerEU-kapitlet og med henblik på at tage højde for stigningen i ikketilbagebetalingspligtig støtte er imidlertid i gang. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Tysklands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(31)

Kommissionen godkendte alle Tysklands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Tyskland.

(32)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Tyskland også over for en række andre udfordringer, der knytter sig til digitaliseringen, energipolitikken og den grønne omstilling.

(33)

Tyskland har gjort en indsats for at forbedre digitaliseringen af offentlige tjenester, men gennemførelsen går fortsat langsomt. Kun nogle få af målene i loven om onlineadgang, som gør den fortsatte digitalisering af alle administrative tjenester obligatorisk, blev nået inden måldatoen (udgangen af 2022). Kommissionens benchmark for e-forvaltning viser, at landet også klarer sig dårligt med hensyn til digitalisering af backoffice, hvilket er afgørende for en effektiv levering af tjenester ud over anvendelsesområdet for loven om onlineadgang. I den forbindelse er moderniseringen af registrene henhold til registermoderniseringsloven med henblik på at gennemføre Unionens engangsprincip, hvor enkeltpersoner og virksomheder kun skal give standardoplysninger én gang til myndighederne, blevet prioriteret. Der er imidlertid kun sket få fremskridt, siden loven trådte i kraft i 2021. Desuden anvendes tjenester, der er blevet digitaliseret, kun i begrænset omfang: Tyskland ligger under EU-gennemsnittet med hensyn til andelen af befolkningen, der bruger e-forvaltningstjenester. Tyskland ligger også under EU-gennemsnittet med hensyn til forskellige aspekter af benchmarkindikatorerne for e-forvaltning såsom gennemsigtighed, eksistensen af centrale katalysatorer og tilgængeligheden af digitale offentlige tjenester for personer fra udlandet. Det nationale råd for forskriftskontrol anser gennemførelsen af loven om onlineadgang for at være utilstrækkelig og har identificeret den forventede mangel på arbejdskraft som en central risiko, hvis der ikke opnås effektivitetsgevinster gennem digitalisering. De flaskehalse, der er identificeret i forbindelse med digitaliseringen af offentlige tjenester, gælder også for tilsvarende foranstaltninger i Tysklands genopretnings- og resiliensplan.

(34)

Forbedring af de digitale færdigheder er afgørende for den digitale omstilling med henblik på at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og øge produktiviteten. I Tyskland havde blot 49 % af de 16-74-årige i 2021 som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er under EU-gennemsnittet på 54 % og hæmmer den digitale omstilling. Af alle 16-19-årige havde kun 50 % i 2021 som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er 19 procentpoint under EU-gennemsnittet. Selv om Tyskland ligger over EU-gennemsnittet med hensyn til procentdelen af IKT-specialister i beskæftigelse og matcher EU-gennemsnittet for kvindelige IKT-specialister, er der et stort antal ubesatte stillinger, hvilket afspejler yderligere behov. En yderligere indsats for at afhjælpe manglen på lærere og uddanne lærere bedre i digitalisering på alle uddannelsesniveauer vil være afgørende for at forbedre de digitale færdigheder. Integrationen af digital teknologi i forretningsaktiviteter ligger kun omkring EU-gennemsnittet, herunder med hensyn til andelen af små og mellemstore virksomheder, der som minimum har et grundlæggende digitalt intensitetsniveau, og virksomhedernes indførelse af avancerede teknologier såsom cloud, big data og kunstig intelligens. Tysklands genopretnings- og resiliensplan omfatter en række foranstaltninger, der støtter digitale færdigheder, og navnlig digital uddannelse, såsom investering i digitalt udstyr til lærere, en uddannelsesplatform og uddannelsesekspertisecentre. Tyskland er desuden i færd med at gennemføre foranstaltninger, der skal hjælpe med at opkvalificere og omskole landets arbejdsstyrke. Dette omfatter fokus på digitalisering af virksomheder (f.eks. europæiske digitale innovationsknudepunkter eller investeringsstøtteordningen Digital Nu (»Digital Jetzt«)).

(35)

Samlet set har kun 19,3 % af husstandene adgang til en fiberbredbåndsforbindelse, hvilket placerer Tyskland blandt de medlemsstater, der har den laveste fiberdækning (næstlaveste i Unionen, hvor de fem bedste i Unionen har en fiberdækning på mindst 85 %). Manglen på fiberforbindelser og net med meget høj kapacitet generelt er særlig udtalt i landdistrikterne. Dette hæmmer produktivitetsvæksten, især i små og mellemstore virksomheder. Målet om at forbinde 50 % af husholdningerne og virksomhederne til nettet via fiberoptik inden 2025 (og 100 % inden 2030) nås muligvis ikke til tiden. Tilsvarende foranstaltninger blev medtaget i gigabitstrategien fra juli 2022. Forbedring af rammebetingelserne, f.eks. gennem udvidelse af planlægnings- og gennemførelseskapaciteten i den offentlige sektor, er afgørende for fremskyndelsen af fiberdækningen. Opfyldelsen af netmålene vil også kræve forbedringer af de administrative procedurer i forbindelse med ansøgning om og udstedelse af tilladelser samt standardisering af alternative, mindre tidskrævende installationsmetoder.

(36)

Tyskland formåede i 2022 på effektiv vis at reducere sin store afhængighed af russisk gas og olie i forhold til 2021 (fra 65 % til næsten nul for gas og fra 34,12 % til under 25 % for olie (17)). Det har planlagt og påbegyndt gennemførelsen af naturgasinfrastruktur, der helt vil erstatte den russiske gasimport på mellemlang sigt. Tyskland opfyldte sine forpligtelser med hensyn til gaslagring sidste vinter og nåede op på 99,2 % pr. 1. november 2022. Takket være sammenkoblede gasmarkeder vil flydende naturgas (LNG), der importeres af Tyskland, bidrage til Unionens forsyningssikkerhed, forudsat at den relevante infrastruktur implementeres uden yderligere forsinkelser. Samtidig er landet stadig afhængigt af importerede fossile brændstoffer. Tysklands forbrug af naturgas faldt med 16 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (18). Tyskland opfordres til at fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (19).

(37)

Elektricitet fra vedvarende energikilder er afgørende for en vellykket gennemførelse af Tysklands planer for grøn omstilling, herunder for produktion af vedvarende brint, elektriske køretøjer og varmepumper samt for at opnå energisikkerhed på mellemlang sigt. Det vil imidlertid være nødvendigt at opstille vedvarende energikilder tre gange hurtigere end hidtil (fra + 67 % i de seneste otte år til + 196 % i de kommende otte år) for at nå de nationale opstillingsmål. Komplekse og langvarige tilladelsesprocedurer har bremset udbredelsen af vedvarende energikilder og yderligere nulemissionsteknologier, og den nyligt vedtagne lovgivning til forbedring af processerne er endnu ikke gennemført. Ud over de adresserede udfordringer hæmmes udstedelsen af tilladelser af manglen på digitalisering og dertil knyttede færdigheder samt underbemandede myndigheder, herunder domstole. Der er fortsat flaskehalse med hensyn til netfleksibilitet, herunder lagring, og udvidelse af højspændingstransmissionsnet, herunder gennemførelse af projekter af fælles interesse. Desuden er Tysklands distributionsnet ikke blevet tilstrækkeligt digitaliseret og opgraderet til at kunne rumme de mange nye producenter og forbrugere af elektriske køretøjer, solcellesystemer og varmepumper, og kapaciteten til lagring af elektricitet kan udvides. Bestræbelserne i forbindelse med energieffektivitet, herunder inden for transport, boligopvarmning og industri, og udrulning af varmepumper på en økonomisk overkommelig måde, står over for udfordringer med hensyn til opskalering og rettidig gennemførelse, som skal gøre det muligt for Tyskland at opfylde sine klima- og energimål, mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer og styrke konkurrenceevnen og jobskabelsen, herunder i sektoren for fremstilling af ren teknologi. Hvis man skal nå klimamålene, er der behov for yderligere tiltag med henblik på at dekarbonisere transport- og byggesektoren, som ikke har opfyldt de nationale sektorspecifikke emissionsmål for 2022 på trods af indførelsen af foranstaltninger såsom en national CO2-pris, som havde til formål at nedbringe emissionerne i disse to sektorer. Det naturlige kulstofdræn i Tyskland er mindsket siden 2016, så der er behov for en indsats for at genoprette skove og tørvemoser. En større indsats vedrørende klimatilpasning, den cirkulære økonomi og miljøbeskyttelse mindsker risiciene fra globale udfordringer og bidrager til modstandsdygtighed over for klimaændringer, sikring af naturressourcer og mindskelse af industriens afhængighed af kritiske råstoffer.

(38)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. Forbedring af uddannelsesresultaterne for dårligt stillede grupper udgør et bedre grundlag for videreuddannelse. Voksenuddannelse er afgørende med henblik på at afhjælpe den vedvarende mangel på kvalificeret arbejdskraft. I de seneste 10 år har andelen af voksne, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter i løbet af de seneste fire uger, imidlertid været nogenlunde stabil og ligger under EU-gennemsnittet (8,1 % i 2022, EU-gennemsnit 11,9 %), og andelen var kun 4 % for lavtuddannede arbejdstagere. I energiintensive industrier faldt arbejdstagernes deltagelse i uddannelse desuden fra 9,8 % i 2015 til 7,6 % i 2021, hvilket er under EU-gennemsnittet (8,9 %). Fremme af deltagelse i grund- og videreuddannelsesprogrammer med henblik på at støtte den grønne omstilling vil være i overensstemmelse med Tysklands mål om, at 65 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år senest i 2030.

(39)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (20) afspejles i henstilling 1.

(40)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Tyskland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(41)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til det vedvarende store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Henstilling 2), 3) og 4) bidrager til at adressere henstilling 1) for så vidt angår højere investeringer. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1), bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 40,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Estland blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Estlands udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 18. juni 2021 indgav Estland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 29. oktober 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Estland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet. Den 9. marts 2023 indgav Estland sin reviderede nationale genopretnings- og resiliensplan, herunder et nyt REPowerEU-kapitel, til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21c i forordning (EU) 2021/241. Den reviderede genopretnings- og resiliensplan tager også hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i nævnte forordning og omfatter en begrundet anmodning til Kommissionen om at ændre Rådets gennemførelsesafgørelse af 3. november 2021 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, idet genopretnings- og resiliensplanen anses for delvist ikke længere at kunne opfyldes på grund af objektive omstændigheder. Den 12. maj 2023 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan. Den 16. juni 2023 vedtog Rådet sin gennemførelsesafgørelse om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse af 29. oktober 2021 om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan (7).

(10)

Den 11. maj 2023 forelagde Estland sit nationale reformprogram for 2023 og den 28. april 2023 forelagde Estland sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Estland 2023. Heri foretages der en vurdering af Estlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Estlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Estlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Grækenland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Estland ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne med hensyn til konkurrenceevnen og udviklingen i boligpriserne vokset i den seneste tid, men synes generelt at være under kontrol på nuværende tidspunkt. Lønningerne og især priserne steg kraftigt i 2022, men tabet af konkurrenceevne synes at være begrænset, og der er kun registreret et lille underskud på de løbende poster, som forventes at ligge tæt på balance i 2023 og 2024. Ikke desto mindre risikerer inflationen og lønpresset, hvis det varer ved, at forringe Estlands konkurrenceevne, især da kerneinflationen ligger et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet. Boligpriserne er steget kraftigt siden covid-19-pandemien, men viser ikke stærke tegn på overvurdering. Boligpriserne vil sandsynligvis aftage som følge af rentestigningerne og den seneste økonomiske recession. Desuden er husholdningernes gæld og låntagning forholdsvis moderat, og den finansielle sektor er sund. Politikudformningen er generelt positiv, men en yderligere indsats kan bidrage til at imødegå risiciene som følge af de konstaterede sårbarheder. Det vil i den forbindelse være vigtigt at videreføre den kontracykliske finanspolitik og de makroprudentielle foranstaltninger og at styrke dem, når det er nødvendigt. Prispresset vil bl.a. kunne styres ved at fremme konkurrencen på hjemmemarkedet.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat steg Estlands offentlige underskud fra 2,4 % af BNP i 2021 til 0,9 % i 2022, mens den offentlige gæld steg fra 17,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 18,4 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Estland, eftersom landets offentlige underskud ventes at overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2023. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Estland bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger lavere punktafgifter på brændstof til landbruget, mens de finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede en delvis kompensation for energiregninger for husholdninger, der tjener mindre end medianindkomsten, reducerede netafgifter for elektricitet og gas for husholdninger og virksomheder, lofter for el- og gaspriser for husholdninger og en engangsoverførsel på 50 EUR til pensionister og børnefamilier. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,8 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,6 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0 % af BNP i 2022 fra 2,3 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Estland i 2022 (8) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (9) i 2022 kontraktiv svarende til 1,3 % af BNP, hvilket var passende i en situation med høj inflation. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Estland med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,4 % af BNP i 2022 (1,6 % af BNP i 2021). Faldet i udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler i 2022 skyldtes den hurtige og uforudsete stigning i anlægspriserne. Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 0,6 procentpoint til finanspolitikken (10). Estland bevarede derfor ikke nationalt finansierede investeringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 18. juni 2021. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) kontraktivt med 0,8 procentpoint til finanspolitikken. Estland har derfor i tilstrækkelig grad begrænset væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er forsigtigt i 2023 og i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 derefter. Regeringen forventer et realfald i BNP på 1,5 % i 2023 og en realvækst på 3,0 % i 2024. Til sammenligning ventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et realfald i BNP på 0,1 % i 2023 og en lignende realvækst på 3,0 % i 2024. Forskellen i 2023 skyldes hovedsagelig, at Kommissionen forventer en mere gunstig udvikling i det private forbrug sammen med en lidt lavere inflation (målt af det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)) og højere lønvækst.

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 4,3 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig diskretionære foranstaltninger såsom yderligere udgifter til familieydelser, pensioner, forsvar og uddannelse og justeringen af skattegrundlaget med henblik på indkomstskattenedsættelser samt en formodet stigning i de lokale myndigheders udgifter. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 18,4 % ved udgangen af 2022 til 20,2 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 3,1 % af BNP i 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af nævnereffekten fra en højere nominel BNP-fremskrivning og en højere skønnet vækst i skattegrundlag, skatteindtægter og andre indtægter.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. Der er tale om foranstaltninger, der blev forlænget fra 2022, navnlig en godtgørelse for en andel af alle husholdningernes varme-, el- og gasregninger. Nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,3 % af BNP i 2023 (11). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, og de bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (12), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Estland træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (13), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Estland bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Estland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Efter en kontraktiv finanspolitisk kurs i 2022 (+ 1,3 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive ekspansiv (‒ 0,8 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,2 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Dette omfatter også højere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (med 0,1 % af BNP). Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer på flugt fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes hovedsagelig sociale udgifter, offentlige lønninger, uddannelse og forsvarsudgifter. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret under faciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 1,8 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et kontraktivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint. Estland planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt (14). Estland planlægger at foretage offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed såsom energieffektivitet i boliger, styrkelse af eltransmissionsnettene for at muliggøre mere grøn energiproduktion, internetbredbånd, digitale tjenester, opkvalificering og omskoling med henblik på færdigheder til den grønne omstilling.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde marginalt til 4,2 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig et fald i udgifterne som en andel af BNP. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige til 23,6 % ved udgangen af 2024. Som det fremgår af programmet, omfatter disse fremskrivninger imidlertid endnu ikke de planlagte finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger fra den nye regering, der tiltrådte den 17. april 2023, fordi foranstaltningerne endnu ikke er fastsat i retsakter. Den nye regering ønsker at øge merværdiafgiften, miljøafgifter og punktafgifter på alkohol og tobak samt indføre en bilafgift. På udgiftssiden planlægger regeringen at skære ned på visse børneydelser. Generelt anslås det i stabilitetsprogrammet for 2023, at disse foranstaltninger vil forbedre budgetsaldoen med 1,3 % af BNP i 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var tilstrækkeligt kendte på skæringsdatoen for prognosen (dvs. uden den nye regerings planlagte finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger), forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 2,7 % af BNP i 2024. Det er mindre end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af det lavere udgangspunkt for det underskud, der forventes for 2023, og de mere gunstige udsigter for BNP og skatteindtægter for 2024 i Kommissionens forårsprognose 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote på samme måde at være lavere og udgøre 21,3 % ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (15). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP for 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (16) i 2024 ikke overstige 4,9 %, som det fremgår af henstillingen. Dette vil også bidrage til at reducere kerneinflationen, som ligger et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet, og som kan føre til tab af konkurrenceevne, hvis den varer ved. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,3 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 er væksten i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter i 2023 imidlertid ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Hvis dette bekræftes, bør der tilstræbes en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 4,5 % i 2024, hvilket er under den anbefalede rate.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at forblive på 5,3 % af BNP i 2024 i forhold til et gennemsnit på 5,3 % af BNP i 2018-2023. Hvad angår finansieringskilder forventes de nationalt finansierede investeringer at falde og investeringer, der finansieres af Unionen, at stige, navnlig ved hjælp af faciliteten.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2027. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at udgøre 4,0 % af BNP i 2025, 4,5 % i 2026 og 4,2 % i 2027. Det offentlige underskud ventes således ikke at falde tilbage under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at stige fra 23,6 % ved udgangen af 2024 til 33 % ved udgangen af 2027. Som nævnt ovenfor omfatter disse fremskrivninger imidlertid endnu ikke den nye regerings planlagte finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger.

(28)

Den 9. marts 2023 indgav Estland en revideret genopretnings- og resiliensplan sammen med et REPowerEU-kapitel. Den 12. maj 2023 forelagde Kommissionen et forslag til sin positive vurdering, som skal godkendes af Rådet. På grund af den høje inflation og forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af krigen i Ukraine er nogle få investeringer blevet forsinket eller indstillet, hvilket medførte en revision af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan. Estland er den første medlemsstat, der har medtaget et REPowerEU-kapitel i den reviderede plan, og agter at indgive den første og anden betalingsanmodning, så snart Rådet har godkendt den reviderede plan.

(29)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Estlands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(30)

Kommissionen godkendte alle Estlands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Estland.

(31)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Estland over for andre udfordringer, der knytter sig til det sociale sikkerhedsnet, navnlig for arbejdsløse og ældre borgere, til langtidspleje og sundhedsydelser samt til energiområdet og den grønne omstilling.

(32)

Det sociale sikkerhedsnet er blevet bedre, men risikoen for fattigdom og social udstødelse er fortsat høj blandt visse grupper, navnlig ældre (41,6 % i Estland forhold til 19,5 % i Unionen i 2021) og personer med handicap (40,4 % i Estland i forhold til 28,9 % i Unionen i 2021). Ældre (65+) har høj risiko for fattigdom eller social udstødelse, hovedsagelig fordi den gennemsnitlige pension er lav. Dertil kommer, at der fortsat er en kønsbestemt forskel i fattigdom blandt ældre (andelen af ældre kvinder, der er i risiko for fattigdom, er 47,9 %, hvilket er næsten 21 procentpoint højere end for mænd). Restriktive kriterier for modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, navnlig de høje tærskler for beskæftigelse og indkomst før arbejdsløshed, udsætter fortsat arbejdsløse for risiko for at blive ramt af fattigdom. Personer med korte arbejdsperioder og i atypiske former for arbejde er ikke berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse, når de bliver arbejdsløse. I 2022 modtog kun 29 % af de nyregistrerede arbejdsløse arbejdsløshedsforsikringsydelser, og 39 % modtog den faste arbejdsløshedsunderstøttelse. En udvidelse af arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og lempelse af minimumskriterierne for adgang til understøttelse, navnlig for personer med korte arbejdsperioder og i atypiske arbejdsformer, og en forhøjelse af pensionerne kan bidrage til at styrke den sociale beskyttelse.

(33)

Estland har taget skridt til at forbedre adgangen til en prisoverkommelig langtidspleje, men der er stadig udfordringer. De offentlige udgifter til sundhedspleje og langtidspleje er lave sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket begrænser rettidig og lige adgang til sundhedspleje og langtidspleje. En stor andel af befolkningen på 65 år og derover, der har behov for langtidspleje, har ingen hjælp til personlig pleje eller husholdningsaktiviteter. Behovet for hjemmepleje er et af de største i Unionen. Selv om befolkningen bliver ældre, og den forventede levetid i Estland er en af de laveste i Unionen, er andelen af selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling høj, selv om den er faldet i forhold til tidligere år (13 % i 2020 og 8,1 % i 2021 sammenlignet med et EU-gennemsnit på 2 %). Denne høje andel er især forbundet med ventelister samt mangel på og ulige fordeling af sundhedspersonale i landet. Selv om egenbetalingen er faldet en smule, er den høj for både sundhedspleje og langtidspleje og ligger langt over EU-gennemsnittet. Det vil bidrage til at tackle udfordringerne på området at sikre bæredygtig finansiering af sundhedspleje og langtidspleje.

(34)

Efter Ruslands invasion af Ukraine er det lykkes Estland at give afkald på import af gas fra Rusland ved at omdirigere energiimporten gennem terminalen for flydende naturgas (LNG) i Klaipėda, Litauen, og LNG-terminalen i Inkoo, Finland. Estlands forbrug af naturgas faldt med 36 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 %. Estland kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2022/1369 (17). Estland gør fremskridt med at udbrede vedvarende energi, men andelen af olieskifer i Estlands energimiks er fortsat betydelig. Andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug er steget fra 30,1 % i 2020 til 37,6 % i 2021. Andelen af olieskifer udgjorde 58 % af energimikset i 2021, hvilket er et fald på 5 procentpoint siden 2018, men en stigning på 2 procentpoint siden 2020. I REPowerEU-kapitlet i den nyligt reviderede genopretnings- og resiliensplan har Estland forpligtet sig til at reformere processen for udstedelse af tilladelser og forbedre kapacitetsopbygning hos de lokale tilladelsesudstedende myndigheder. Disse reformer forventes at muliggøre yderligere fremskridt hen imod anvendelsen af vedvarende energi. Utilstrækkelig netkapacitet til at rumme flere vedvarende energikilder hæmmer fortsat yderligere fremskridt. Estland er også nødt til at fortsætte sine bestræbelser på at synkronisere sit elnet med resten af Unionen for at udfase sin afhængighed af BRELL-elnettet (Belarus, Rusland, Estland, Litauen og Letland). Der gøres fremskridt, men overgangen er endnu ikke afsluttet. Med henblik herpå er det nødvendigt at samarbejde med Letland og Litauen. Energieffektivitet er afgørende for Estlands grønne omstilling. En bedre energieffektivitet i økonomien, herunder i bygningsmassen, vil kræve mere ambitiøse energieffektivitetsmål og en forøgelse af mindre kommuners renoveringskapacitet gennem en bedre målretning af støtteforanstaltningerne. Estland har fokuseret på at øge bæredygtigheden i sin transportsektor ved at vedtage udviklingsplanen for transport og mobilitet for 2021-2035, men der bør træffes mere hensigtsmæssige foranstaltninger for at fremskynde overgangen til en mindre forurenende transportsektor.

Estland investerer i elektrificering af jernbanenettet, men dets gennemførelse er endnu ikke blevet vurderet. Der skal også ske et skift til bæredygtig transport hvad angår private køretøjer, og anvendelsen af nul- og lavemissionskøretøjer skal udbredes. Relevante incitamenter såsom miljøafgifter, herunder en emissionsbaseret årlig afgift på vejkøretøjer, kan fremskynde overgangen til mindre forurenende transportmuligheder.

(35)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Estland for 68 erhverv, der kræver specifikke færdigheder eller viden med henblik på den grønne omstilling, herunder affaldssorterere, teknikere inden for byggeri og anlæg samt civilingeniører. Desuden blev mangel på arbejdskraft angivet som en faktor, der begrænser produktionen i industrien og bygge- og anlægssektoren.

(36)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (18) afspejles i henstilling 1.

(37)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Estland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Irland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Det er som sådan ikke nødvendigt med en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Irlands udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 28. maj 2021 indgav Irland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 8. september 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Irlands genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Irland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 4. maj 2023 forelagde Irland sit nationale reformprogram for 2023 og den 2. maj 2023 sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Irlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Irland 2023. Heri foretages der en vurdering af Irlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Irlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Irlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Ifølge data valideret af Eurostat vendte Irlands offentlige saldo fra et underskud på 1,6 % af BNP i 2021 til et overskud på 1,6 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 55,4 % af BNP ved udgangen af 2021 til 44,7 % ved udgangen af 2022.

(13)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger en nedsættelse af punktafgiften på brændstoffer og momsnedsættelser på gas og elektricitet, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede betalinger til alle indenlandske elkonti og en række sociale overførsler. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,7 % af BNP i 2022 fra 2,8 % i 2021.

(14)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Irland i 2022 (7) fulgte en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(15)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 stort set neutral svarende til – 0,2 % af BNP, hvilket var passende i en situation med høj inflation. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Irland med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,04 % af BNP i 2022 (0,1 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint til finanspolitikken (9). Irland bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig indebar væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et stort set neutralt bidrag på – 0,2 procentpoint til finanspolitikken. Irland har derfor i tilstrækkelig grad begrænset væksten i nationalt finansierede løbende udgifter.

(16)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og forsigtigt derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 5,6 % i 2023 og 4,1 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 5,5 % i 2023 og en højere realvækst i BNP på 5,0 % i 2024. Den forholdsvis højere vækstrate, som Kommissionen forventer i 2024, skyldes hovedsagelig en mere vedvarende vækst i nettoeksporten. I Irlands tilfælde er nettoeksporten imidlertid udsat for store udsving, da den drives af få store multinationale selskaber, som har haft stor kommerciel succes i de seneste år.

(17)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige overskud vil stige til 1,8 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig en kraftig vækst i indtægterne. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 44,7 % ved udgangen af 2022 til 40,5 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt overskud på 1,7 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med overskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote med 40,4 % ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2023.

(18)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der videreføres fra 2022, navnlig endnu en runde med to betalinger til alle indenlandske elkonti samt en ny række sociale overførsler. Omkostningerne ved disse foranstaltninger forventes at blive delvist opvejet af afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjenester, dvs. et loft over indtægterne fra produktion af elektricitet. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,3 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, men bevarer prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,2 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 0,7 % af BNP.

(19)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Irland træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Irland bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Irland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(20)

Efter en stort set neutral finanspolitisk kurs i 2022 (-0,2 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive stort set neutral (0,2 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,3 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Dette omfatter også de højere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (med 0,1 % af BNP). Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 0,1 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et neutralt bidrag til finanspolitikken på 0,0 procentpoint (13). Irland planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Irland planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. ved at lette udbredelsen af vedvarende energi og muliggøre elektrificering af andre teknologier, som delvis finansieres ved hjælp af faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige overskud at stige til 2,8 % af BNP i 2024. Stigningen i 2024 afspejler hovedsagelig nedgangen i udgifterne, efterhånden som de midlertidige udgiftsforanstaltninger ophører. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 38,2 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt overskud på 2,2 % af BNP i 2024. Dette er lavere end det overskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig som følge af højere udgifter i Kommissionens forårsprognose 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote med 38,3 % at ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2024.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(23)

Ifølge programmet planlægger Irland at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. en strukturel budgetsaldo på – 0,5 % af BNP (14), i 2023 og 2024 og at fastholde den i resten af programperioden. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den strukturelle saldo at udvise et underskud på 0,1 % af BNP i 2023 og et overskud på 1,0 % af BNP i 2024, dvs. over den mellemfristede budgetmålsætning.

(24)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 1,9 % i 2024.

(25)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 2,0 % af BNP i 2023 til 2,1 % i 2024. De højere investeringer afspejler højere nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres af Unionen, navnlig gennem faciliteten. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter en ajourføring af klimahandlingsplanen og opbygning af en datacenterfacilitet, som også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(26)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige overskud at stige til 2,9 % af BNP i 2025 og til 3,1 % i 2026. Den offentlige saldo forventes derfor at opfylde traktatens relevante referenceværdi i løbet af programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 38,2 % ved udgangen af 2024 til 32,0 % ved udgangen af 2026.

(27)

Den andel af befolkningen, der er over 64 år, i forhold til den andel, der er i den erhvervsaktive alder (20-64 år), forventes at blive mere end fordoblet frem til 2070, hvor der vil være færre end to potentielle bidragydere for hver pensionist sammenlignet med næsten fire bidragydere i 2022. Befolkningens aldring gør det nødvendigt at beskytte pensionssystemet mod stigende omkostninger. Ifølge den reform af pensionssystemet, der blev bebudet i september 2022, holdes pensionsalderen på 66 år. Regeringen arbejder derfor på at løse problemet med pensionssystemets holdbarhed på bidragssiden. I 2023 forventes regeringen at fremlægge en køreplan for en gradvis stigning i socialsikringsbidragene i perioden 2024-2034. Dette vil gøre det klarere, hvordan den planlægger at fastlægge finansieringsordningerne for det statslige pensionssystem.

(28)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Irland er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med betydelige forsinkelser. Begrænsede ressourcer og utilstrækkelig prioritering betyder, at Irland er sakket bagud med hensyn til gennemførelsesprocessen. Irland forelagde en ændring af sin genopretnings- og resiliensplan i maj 2023. Irland har endnu ikke indsendt sin første betalingsanmodning. Landet er i færd med at udarbejde et REPowerEU-kapitel. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Irlands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(29)

Kommissionen godkendte alle Irlands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Irland.

(30)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Irland også over for en række andre udfordringer, der knytter sig til den cirkulære økonomi, drikkevandsforsyning og spildevandsrensning samt elsystemet, energiinfrastrukturen og teknologier inden for intelligente elnet, tilladelsesramme, energieffektivitet, bæredygtig transport og færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

(31)

Irlands affaldsproduktion stiger fortsat og ligger stadig betydeligt over EU-gennemsnittet. Irlands resultater med hensyn til genanvendelse har været stagnerende i flere år. Den cirkulære materialeanvendelse i Irland steg i 2021 en smule til 2 %, hvilket dog er et godt stykke under EU-gennemsnittet på 11,7 %. Selv om der løbende sker forbedringer i affaldshåndteringen, kan der stadig ikke påvises nogen virkning af affaldshandlingsplanen fra 2020 for en cirkulær økonomi og den strategi for en cirkulær økonomi for hele forvaltningen, der blev offentliggjort i december 2021. Der er behov for flere investeringer for at nå Unionens mål for den cirkulære økonomi. Dette indebærer en forbedring af infrastrukturen for særskilt indsamling og behandling af affald for at omdirigere affald fra deponering og forbrænding med særligt fokus på plast og bioaffald. Med hensyn til vandforvaltning og -kvalitet har Irland en aldrende og forældet infrastruktur, hvilket resulterer i en af de højeste rørlækager i Unionen. Drikkevandskvaliteten er også fortsat et problem i visse områder. Der tages ikke tilstrækkeligt hånd om den forringelse af vandkvaliteten, der skyldes udvidelsen af landbrugsarealet. Der er behov for infrastrukturinvesteringer i forbindelse med genopretning af vandløb samt en mere helhedsorienteret tilgang til at begrænse kontamineringen af vand som følge af landbrugsaktiviteter.

(32)

Irlands elsystem viste tegn på sårbarhed i 2022, da der opstod elforsyningsproblemer, som krævede nødstøtteforanstaltninger. Landets klimahandlingsplan omfatter det ambitiøse mål om at omlægge landets energisystem senest i 2030 med henblik på at øge andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder til 80 %. Dette vil resultere i en meget omfattende variabel elproduktion. Systemet er ikke tilstrækkeligt fleksibelt og integreret til at kunne håndtere så omfattende en variabel elproduktion, og den stigende energiefterspørgsel, navnlig fra datacentre, kan gøre det vanskeligt at nå målet for vedvarende energi. Fleksibilitet på efterspørgselssiden og omfattende opgraderinger af transmissions-, distributions- og lagringsinfrastrukturen vil spille en afgørende rolle med hensyn til at mindske Irlands afhængighed af importerede fossile brændstoffer og lette og fremskynde landets omstilling til et klimaneutralt energisystem. De vigtigste udfordringer i forbindelse med udviklingen af fleksibilitet på efterspørgselssiden består i manglen på en koordineret strategi for hele energisystemet, herunder opvarmning og køling, samt mangel på intelligent målerinfrastruktur. En forbedring af planlægnings- og tilladelsessystemet vedrørende vedvarende energi, lagring og netsammenkoblinger ved at sikre nødvendigt personale med passende kompetencer i alle faser af planlægningsprocessen og ved at strømline de overordnede rammer, kan fremskynde store udviklingsprojekter og dermed sætte skub i den grønne omstilling.

(33)

Irlands forbrug af naturgas er faldet med 0,2 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket er langt under reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (16). Selv om Irland er berettiget til en undtagelse fra dette mål, opfordres landet til at øge indsatsen for midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (17). Energieffektivitetsforanstaltninger vil spille en central rolle med hensyn til at reducere energiforbruget og bidrage til at nå det EU-dækkende mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 %. Energimæssige forbedringer af boliger, eftermontering og hurtig udbredelse af varmesystemer baseret på vedvarende energikilder vil være afgørende for at nå klimamålene. På trods af ambitiøse mål om inden udgangen af 2030 at modernisere, hvad der svarer til 500 000 boliger, således at de opnår en energiklassificering (Building Energy Rating (BER)) på B2, og installere 400 000 varmepumper i eksisterende boliger til erstatning for ældre, mindre effektive varmesystemer, er der fortsat udfordringer, hovedsagelig som følge af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Antallet af nulemissionskøretøjer i den irske bilpark stiger hurtigt fra et meget lavt udgangspunkt, men landet har svært ved at holde trit, hvad angår tætheden af offentlige ladestandere. Kun omkring 100 km jernbanelinjer er elektrificeret, hvilket gør Irland til det land i Unionen, der har den laveste andel af elektrificerede jernbaner. Desuden lægger trængslen på vejene en stor byrde på luftkvaliteten og pendlernes tid.

(34)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Irland for 12 erhverv, der kræver bestemte former for færdigheder eller viden i forbindelse med den grønne omstilling, herunder medarbejdere inden for miljøbeskyttelse, ingeniører og elektroingeniører. Desuden blev manglen på arbejdskraft anført som en faktor, der begrænsede produktionen i industrien (for 46,8 % af virksomhederne) og bygge- og anlægssektoren (for 60,3 % af virksomhederne).

(35)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (18) afspejles i henstilling 1.

(36)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Irland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Grækenland blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Grækenlands udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 27. april 2021 indgav Grækenland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Grækenland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 2. maj 2023 forelagde Grækenland sit nationale reformprogram for 2023 og den 29. april 2023 sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Grækenlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Grækenland 2023. Heri foretages der en vurdering af Grækenlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Grækenlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Grækenlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Grækenland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Grækenland er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne vedrørende den høje offentlige gæld og en stor beholdning af misligholdte lån i en situation med høj arbejdsløshed aftaget, men landets stilling over for udlandet er blevet forværret. En af de største bekymringer er, at underskuddet på de løbende poster på trods af opsvinget i turistindtægterne er blevet markant større i 2022, bl.a. på grund af den kraftige stigning i energipriserne i hele Unionen. Selv om underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes at skrumpe en smule i år og næste år, forventes det at forblive et godt stykke over det niveau, der er nødvendigt for at sikre en varig forbedring af nettostillingen over for udlandet. Den offentlige gældskvote er fortsat er den højeste i Unionen, men blev markant forbedret i 2022, hovedsagelig på grund af en stærk vækst i det nominelle BNP, og den forventes at falde yderligere i 2023 og 2024. Der blev registreret et kraftigt fald i misligholdte lån sidste år på grundlag af store reduktioner i tidligere år, men de ligger stadig højt i forhold til EU-gennemsnittet og hæmmer fortsat bankernes rentabilitet og udlånskapacitet, hvilket igen påvirker kapitalintensiteten og produktivitetsvæksten i økonomien. De politiske tiltag har bidraget til afviklingen af ubalancer, og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen udgør en vigtig mulighed for at håndtere de resterende strukturelle svagheder. Der er dog behov for en større indsats, navnlig for at sikre, at betalingsbalancen forbedres markant, og at de misligholdte lån falder yderligere, bl.a. ved at øge effektiviteten af gældsinddrivelsen og forbedre det sekundære marked for misligholdte lån.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Grækenlands offentlige underskud fra 7,1 % af BNP i 2021 til 2,3 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 194,6 % af BNP ved udgangen af 2021 til 171,3 % ved udgangen af 2022.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger tilskud til elektricitet til husholdninger og virksomheder samt øgede sociale ydelser til sårbare husholdninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt prisloftet for elproducenter og den ekstraordinære afgift for elproducenter for perioden oktober 2021 til juni 2022. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 2,5 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 1,5 % af BNP i 2022 fra 6,5 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Grækenland (7) i 2022 skulle udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig føre en forsvarlig finanspolitik. Rådet henstillede desuden, at Grækenland opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende med -1,0 % af BNP. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Grækenland med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 2,1 % af BNP i 2022 (2,6 % af BNP i 2021). Faldet i udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler i 2022 skyldes udfasningen af den foregående programmeringsperiode, mens investeringsudgifterne i den nye programmeringsperiode endnu ikke er steget. Nationalt finansierede investeringer indebar et ekspansivt bidrag på 0,6 procentpoint til finanspolitikken (9). Grækenland bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 0,6 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 2 % af BNP). Grækenland har derfor i tilstrækkelig grad begrænset væksten i nationalt finansierede løbende udgifter.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og gunstigere derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,3 % i 2023 og 3 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 2,4 % i 2023 og en lavere realvækst i BNP på 1,9 % i 2024, hovedsagelig på grund af forskelle i antagelserne om investeringsaktivitet og bidrag fra den eksterne sektor. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes faste bruttoinvesteringer at udgøre et større bidrag, især i 2024, og Kommissionen forventer, at importen af varer fortsat vil ligge højere end i myndighedernes prognoser.

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 1,8 % af BNP i 2023. Faldet i 2023 afspejler hovedsagelig udfasningen af de pandemirelaterede finanspolitiske foranstaltninger og reduktionen af omkostningerne ved de energirelaterede foranstaltninger samt de stigende indtægter som følge af økonomisk vækst. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 171,3 % ved udgangen af 2022 til 162,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes ifølge stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af en mere gunstig udvikling i skattegrundlaget som følge af de makroøkonomiske antagelser, herunder sammensætningen af væksten og lavere udgifter på det sociale budget i overensstemmelse med de seneste års systematiske mindreforbrug. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 160,2 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes hovedsagelig en højere vækst i det nominelle BNP og i mindre grad et lavere offentligt underskud, som Kommissionen forventer.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er videreført fra 2022, navnlig tilskud til elektricitet til husholdninger og virksomheder. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på energileverandørernes ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt prisloftet for elproducenter og solidaritetsbidraget fra raffinaderierne. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,2 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,5 % af BNP i 2022). Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 1,5 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Grækenland i 2023 sikrer en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigningerne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Grækenland være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Grækenland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Efter en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (-1,0 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at være stort set neutral (-0,2 % af BNP) i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,3 % af BNP til finanspolitikken. Således er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Det forventede kontraktive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter skyldes hovedsageligt de reducerede omkostninger ved de (målrettede og generelle) støtteforanstaltninger til husholdninger og virksomheder som reaktion på energiprisstigninger (med 2,3 % af BNP). Stigningen i de sociale udgifter er den vigtigste drivkraft for stigningen i de nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden). Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløber sig til 2,5 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer yder et neutralt bidrag til finanspolitikken på 0,0 procentpoint (13). Grækenland planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed såsom opsætning af 8 000 offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer i vigtige by- og forstadsområder, digitalisering af den offentlige forvaltning og forbedring af elsammenkoblingen på øer.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 0,8 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig udfasningen af de resterende energiforanstaltninger og andre foranstaltninger og stigningen i indtægterne på baggrund af en solid økonomisk vækst. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 150,8 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud i 2024 på 0,6 % af BNP. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af antagelserne om gennemførelsen af det sociale budget, navnlig lavere udgifter til sociale ydelser og pensioner. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være højere og udgøre 154,5 % ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 2,6 %, som det fremgår af henstillingen. Dette vil også bidrage til at styrke stillingen over for udlandet. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,2 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 0,7 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023, er større end besparelserne ved en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltningerne.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 4,8 % af BNP i 2023 til 5,4 % af BNP i 2024. De højere investeringer afspejler lidt lavere nationalt finansierede investeringer og højere investeringer, der finansieres af EU, navnlig ved hjælp af faciliteten. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter investeringer med høj merværdi og strukturreformer med henblik på den grønne og den digitale omstilling samt omstillingen på energiområdet, som også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 0,5 % af BNP i 2025 og til 0,1 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 150,8 % ved udgangen af 2024 til 135,2 % ved udgangen af 2026.

(28)

Med udgangspunkt i bedste praksis og de reformer, der er iværksat som led i genopretnings- og resiliensplanen, kan ændringer af Grækenlands skattepolitiske rammer bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet. Mere specifikt kan indførelsen af et mere omfattende system med forhåndstilsagn på skatteområdet styrke retssikkerheden for investorerne og øge de igangværende bestræbelser på at forenkle skattesystemet. En revision af skattesystemet kan også bidrage til at udvide skattegrundlaget for så vidt angår selvstændige og fremme investeringer. Overholdelsen af skattereglerne kan forbedres ved at udvide anvendelsen af elektroniske betalinger og gøre yderligere brug af de oplysninger, der stammer fra elektroniske betalinger, navnlig i betragtning af den seneste tids tegn på et voksende gab mellem selvstændiges angivne lave indkomster og deres tilsyneladende hastigt stigende omsætning. Dette kan navnlig ske gennem bedre anvendelse af de oplysninger, der stammer fra elektroniske betalinger inden for bestemte erhverv. Den igangværende digitale omstilling af den uafhængige myndighed for offentlige indtægter forventes at bidrage til dette mål. Det er imidlertid afgørende, at myndigheden får større driftsmæssig autonomi til selv at forvalte og udvikle sin HR- og IT-infrastruktur i betragtning af de aktuelle udfordringer for skattesystemerne på verdensplan.

(29)

Grækenland har vedvarende taget skridt til at modernisere sin offentlige forvaltning, men landets samlede resultater ligger stadig på et relativt lavt niveau. Som følge af den væsentlige tilpasning efter 2010 er den offentlige forvaltnings størrelse og omkostninger stort set blevet tilpasset EU-gennemsnittet. Grækenlands lønudgifter lå stabilt på 10,8 % af BNP i 2022, hvilket er en anelse over EU-gennemsnittet (10,2 % af BNP). For at fastholde disse fremskridt er det afgørende at sikre, at den fælles lønramme videreføres, samtidig med at det nuværende personaleniveau opretholdes gennem videreførelse af »én ind, én ud«-reglen for ansættelse af fastansatte medarbejdere og af det loft for midlertidigt personale, som blev indført i 2022. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der skal forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet med særligt fokus på at forbedre de digitale tjenester. Samtidig er det fortsat en udfordring at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere. Dette kan løses på en strukturel måde gennem særlige/supplerende lønrammer for bestemte funktioner eller organer samt et veldefineret løntillægssystem, der indgår som en integreret del af det nye HR-system, samtidig med at integriteten af den fælles lønramme og lønomkostningernes samlede størrelse sikres.

(30)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Grækenland er indtil videre godt i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Det er vigtigt at fastholde gennemførelsestempoet fremover. Grækenland indgav tre betalingsanmodninger (16) om ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte og to betalingsanmodninger om lånestøtte, som dækker 85 milepæle og mål i planen. Grækenland har indtil videre modtaget en samlet udbetaling på 7 126 mio. EUR (17). I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Grækenland den 29. marts 2023, at landet havde til hensigt at anmode om 5 000 mio. EUR i form af yderligere lånestøtte under faciliteten. Grækenland er kommet godt i gang med at gennemføre sin plan og har indført et forvaltnings- og kontrolsystem til at overvåge og koordinere den rettidige gennemførelse af reformerne og investeringerne. Fremover er det vigtigt at fastholde og styrke denne indsats i betragtning af det betydelige antal reformer og investeringer, der efter planen skal gennemføres, navnlig da færdiggørelsen af en række af disse reformer og investeringer vil kræve rettidige fremskridt med forskellige forberedende skridt, herunder offentlige udbudsprocedurer. Den fortsatte gennemførelse af planen afhænger af de udpegede gennemførelsesorganers administrative kapacitet og gennemførelseskapacitet, herunder den regionale og lokale forvaltning. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Grækenlands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(31)

Kommissionen godkendte alle Grækenlands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Grækenland.

(32)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Grækenland også over for en række andre udfordringer, der knytter sig til sundhedspleje og langtidspleje, matrikelkortlægning, energipolitik og den grønne omstilling.

(33)

De offentlige sundhedsudgifter ligger under EU-gennemsnittet, mens egenbetalingen fra patienter i Grækenland udgør den næsthøjeste andel af BNP i Unionen. Sundhedssystemet er stadig hospitalscentreret, og udgifterne til behandlende pleje er fokuseret på hospitalsindlæggelse. Desuden indtager Grækenland førstepladsen blandt alle medlemsstater med hensyn til offentlige udgifter til lægemidler målt som andel af BNP. De offentlige udgifter til langtidspleje og forebyggende pleje ligger betydeligt under EU-gennemsnittet, og der findes ingen overordnet national strategi for langtidspleje. For at tackle det er Grækenland i færd med at indføre et nyligt vedtaget primært sundhedssystem for at mindske afhængigheden af hospitalsbehandling og øge effektiviteten af adgangen til sundhedsprodukter og -tjenester. Den fulde gennemførelse af reformen af den primære sundhedspleje hæmmes af manglen på alment praktiserende læger. Antallet af alment praktiserende læger er ikke tilstrækkeligt til at dække hele befolkningen. En tilstrækkelig dækning vil være nødvendig for fuldt ud at kunne indføre et effektivt og omfattende kontrolbaseret system, der skal træde i kraft fra den 1. september 2023. I den forbindelse spiller stærkere incitamenter til at øge antallet af alment praktiserende læger, så hele befolkningen kan dækkes, samt folkeregistrering en afgørende rolle i at sikre tilstrækkelig og lige adgang til sundhedssystemet for befolkningen.

(34)

Færdiggørelsen af det mangeårige projekt vedrørende det nationale matrikelregister vil forbedre Grækenlands erhvervsklima yderligere. Ved udgangen af maj 2023 var 72 % af matrikelkortlægningen afsluttet, og yderligere 25 % af ejendomsrettighederne var blevet indsamlet og er under behandling i øjeblikket. Behandlingen af de indsamlede rettigheder forventes afsluttet ved udgangen af 2023, således at matrikelregistret er færdigt inden årets udgang. Med hensyn til overgangen til det nye græske matrikelregister er der åbnet 12 matrikelkontorer og 49 afdelinger, som er driftsklare. Det græske matrikelregister planlægger at digitalisere tjenesterne til borgerne fuldt ud, og faciliteten yder støtte til digitalisering af alle registreringer og skøder vedrørende ejendomsrettigheder, som i øjeblikket er i papirformat.

(35)

På trods af Grækenlands indsats også i forbindelse med energikrisen er landet fortsat stærkt afhængigt af fossile brændstoffer, idet olie og gas udgjorde henholdsvis 52 % og 24 % af landets energimiks i 2021. For at øge dekarboniseringsindsatsen kan der sættes yderligere ind med en række foranstaltninger, der bygger på og går videre end de investeringer og reformer, der indgår i Grækenlands genopretnings- og resiliensplan. Grækenland kan fremskynde udbredelsen af vedvarende energi ved at etablere og færdiggøre de retlige rammer for at fremme udviklingen af infrastrukturen for vedvarende brint og offshorevindenergi. Der er behov for en yderligere indsats for at fremskynde udviklingen af en retlig og reguleringsmæssig ramme for biomethan og omdanne det tilgængelige potentielle bæredygtige biomethan til faktisk produktionskapacitet for at kompensere for import af naturgas.

(36)

I takt med at der integreres flere vedvarende energikilder, er det vigtigt at sikre flere investeringer for at udvide lagrings- og netværkskapaciteten, således at balancen i elnettet garanteres. Fælles betalingsordninger og fremme af systemer for lagring bag måleren kan være vigtige redskaber til at fremme en hurtig og holdbar udvidelse af lagringskapaciteten. For at undgå, at der bliver behov for at indskrænke vedvarende energikilder, kan der udvikles yderligere elsammenkoblinger med nabolande. Med hensyn til den videre udbredelse af vedvarende energikilder er det vigtigt fuldt ud at håndhæve de nye regler, der blev vedtaget i 2022, og som forenkler og fremskynder godkendelsesproceduren for projekter vedrørende vedvarende energi og lagring. Desuden kan fremme af ordninger for egetforbrug, herunder udvidelse af støtten til montering af solcellesystemer med batterier, og energifællesskaber bidrage til at øge den sociale accept af udbredelsen af vedvarende energi.

(37)

Grækenland kan også udvide omfanget af og ambitionsniveauet for de eksisterende energibesparende foranstaltninger og reducere den høje grad af energifattigdom. Grækenlands forbrug af naturgas faldt med 22 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (18). Grækenland kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (19).

(38)

Indførelse af nye finansielle instrumenter såsom energieffektivitetsauktioner kan målrette dækningen af eksisterende renoveringsstøtteprogrammer til energifattige husholdninger mere effektivt. Andelen af intelligente målere i Grækenland ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet (3 % sammenlignet med 54 % ifølge tal fra 2021) og kan øges, da det sætter forbrugerne i stand til at deltage aktivt på markedet og understøtter efterspørgselsreaktion. Desuden har bestemte sektorer som transport og vand rig mulighed for at foretage energibesparelser, da de stadig er stærkt afhængige af olie.

(39)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I Grækenland er manglen på grønne færdigheder i øjeblikket mest udtalt i byggesektoren, som er yderst relevant for den grønne omstilling, samt inden for bestemte tekniske erhverv. Endelig er der stadig plads til yderligere tiltag for at øge unges og kvinders beskæftigelsesegnethed. Hvis de offentlige arbejdsformidlingers administrative kapacitet øges, samtidig med at anvendelsen af den individualiserede tilgang til jobsøgende udvides, er der potentiale til at øge beskæftigelsesresultaterne for disse grupper og støtte en gnidningsløs og retfærdig omstilling.

(40)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (20) afspejles i henstilling 1.

(41)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Grækenland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje, fjerde og femte henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(42)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til den offentlige gæld, stillingen over for udlandet og misligholdte lån. Henstilling 2 bidrager til at adressere henstilling 1. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1), bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 41,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Spaniens udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Spanien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Spaniens genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Spanien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 28. april 2023 forelagde Spanien sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Spaniens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Spanien 2023. Heri foretages der en vurdering af Spaniens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Spaniens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Spaniens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Spanien efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Spanien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne vedrørende stor privat og offentlig gæld og udlandsgæld, som har grænseoverskridende relevans, blevet mindre, men de er der fortsat. Udlandsgælden og især den private gældskvote er faldet i 2010'erne, og efter en midlertidig afbrydelse i 2020 fortsatte de med at falde i 2021 og forventes fortsat at falde takket være økonomisk vækst. De ligger dog stadig på et højt niveau. Stillingen over for udlandet har nyt godt af overskud på de løbende poster i et årti, selv om det for nylig er blevet mindre grundet covid-19-pandemiens indvirkning på turismeeksporten og de højere energipriser i 2022. Den offentlige gæld er fortsat højt. I 2022 var den igen i den nedadgående retning, der skabte forbedringer inden covid-19-pandemien som følge af stærk nominel BNP-vækst, men den er stadig over niveauet før covid-19-pandemien. Ifølge prognoserne ser det ud til, at dette fald vil fortsætte i moderat tempo i 2023 og 2024, hvis det understøttes af politiske foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen. Det finansielle system viste modstandsdygtighed over for de seneste chok forårsaget af covid-19-pandemien og energikrisen. Arbejdsløsheden er faldet igen, men den er stadig høj, og der er stadig sårbare områder, bl.a. en meget høj langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. De potentielle risici, der har indflydelse på den videre reduktion af sårbarheder, vedrører hovedsagelig den virkning, som stramningen af de finansielle vilkår får på husholdningers og virksomheders finansielle situation samt på den offentlige gælds holdbarhed på mellemlang til lang sigt i lyset af de nuværende markedsforhold og befolkningens aldring. Det politiske fremskridt har været gunstigt, og den fortsatte gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen burde medføre yderligere forbedringer.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Spaniens offentlige underskud fra 6,9 % af BNP i 2021 til 4,8 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 118,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 113,2 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Spanien, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Spanien bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og ved udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger en reduktion af momsen på el og gas, en reduktion af den særlige elafgift samt en suspension af afgiften på værdien af elproduktionen, mens finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede den generelle rabat på 20 cent pr. liter brændstoffer til køretøjer, indkomststøtte til husholdninger og energiintensive industrier, højere sociale ydelser i form af elkuponer og prisrabat på brugen af offentlig transport. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,6 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,5 % af BNP i 2022 fra 3,1 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Spanien (7) i 2022 skulle udnytte faciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig føre en forsvarlig finanspolitik. Rådet henstillede desuden, at Spanien opretholdt nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede endvidere, at Spanien skulle begrænse væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende med – 2,5 % af BNP. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Spanien med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,1 % af BNP i 2022 (1,2 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et ekspansivt bidrag på 0,3 procentpoint af BNP til finanspolitikken (9). Spanien bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 2,7 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af de foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af energiprisstigningerne (yderligere nettobudgetomkostninger på 1,5 % af BNP). Samtidig har højere udgifter til forbrug i produktionen og sociale overførsler i naturalier bidraget til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes kun delvist foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne. Spanien har derfor ikke i tilstrækkelig grad begrænset væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og gunstigere derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,1 % i 2023 og 2,4 % i 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ventes derimod en lidt lavere realvækst i BNP på 1,9 % i 2023 og 2,0 % i 2024, hovedsagelig som følge af et lavere forventet bidrag fra det private forbrug i både 2023 og 2024 samt en mere moderat investeringsvækst i 2024. De gunstigere udsigter i stabilitetsprogrammet for 2023 afspejler også en større forventet virkning af genopretnings- og resiliensplanen på aktiviteten i prognoseperioden.

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 3,9 % af BNP i 2023. Faldet i 2023 afspejler hovedsagelig de lavere omkostninger til de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på stigningen i energipriser i forhold til 2022. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 113,2 % ved udgangen af 2022 til 111,9 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 4,1 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lavere og udgøre 110,6 % ved udgangen af 2023 på grund af en lavere stock-flow-justering.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er forlænget fra 2022, navnlig reduktionen af momsen på el og gas, reduktionen af den særlige elafgift, suspensionen af afgiften på værdien af elproduktionen, indkomststøtte til husholdninger og energiintensive industrier, højere sociale ydelser i form af elkuponer og prisrabat på brugen af offentlig transport, samt nye foranstaltninger som f.eks. rabatten på 20 cent pr. liter på brændstof til køretøjer, som nu er rettet mod vej- og søtransport og landbrugs- og fiskerisektoren, samt et fast beløb på 200 EUR til lavindkomsthusholdninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes delvis af en afgift på store energileverandørers ekstraordinære fortjenester. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,6 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, og mange af dem bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,2 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,5 % af BNP i 2022). Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 0,5 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Spanien i 2023 sikrer en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigningerne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Spanien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Spanien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Efter en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (– 2,5 % af BNP) ventes den finanspolitiske kurs i 2023 ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at blive ekspansiv (– 0,3 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et stort set neutralt bidrag på 0,2 % af BNP til finanspolitikken. Således er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Det forventede stort set neutrale bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter skyldes hovedsageligt de reducerede nettoomkostninger ved støtteforanstaltningerne (målrettede og generelle) til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigninger (med 1,0 % af BNP). De vigtigste drivkræfter bag stigningen i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) er stigningen i sociale overførsler som følge af, at pensionerne igen er kædet sammen med tidligere inflation, samt højere udgifter til forbrug i produktionen. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler ventes at beløbe sig til 1,6 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint (13). Spanien planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, og nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt (14). Spanien planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. den styrkede industripolitik »España 2030«, planen for bolig- og byfornyelse eller det løft, der er givet til cybersikkerhed og 5G-konnektivitet, som finansieres ved hjælp af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 3,0 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler også udfasningen af energiforanstaltningerne. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 109,1 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 3,3 % af BNP i 2024. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote med 109,1 % at ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal energistøtteforanstaltningerne udfases i 2024 undtagen afgiften på energivirksomheders ekstraordinære fortjenester. Kommissionen forventer også, at næsten alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024 (nettoindtægter på 0,1 % af BNP i 2024). Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (15). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,7 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (16) i 2024 ikke overstige 2,6 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 0,6 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 1,4 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer (ekskl. investeringer finansieret af faciliteten) at falde fra 2,7 % af BNP i 2023 til 2,6 % af BNP i 2024. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter en permanent ramme, som sikrer forbedringer i kvaliteten af de offentlige udgifter, foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse samt reformen af skattesystemet med henblik på at gøre dette mere inklusivt, bæredygtigt og i stand til at fremme de offentlige finansers holdbarhed på mellemlang og lang sigt, hvilket også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde gradvist til 2,7 % af BNP i 2025 og til 2,5 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at falde til under 3 % af BNP i 2025. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde fra 109,1 % ved udgangen af 2024 til 106,8 % ved udgangen af 2026.

(28)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Spanien er indtil videre godt i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Spanien har indgivet tre betalingsanmodninger svarende til 121 milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 28 000 000 000 EUR. Spanien har været blandt de medlemsstater, der er længst fremme med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Den 6. juni 2023 forelagde Spanien en ændring af sin genopretnings- og resiliensplan, der omfattede nye foranstaltninger, som skal mere end fordoble dens størrelse. Dette bør ledsages af den nødvendige administrative kapacitet for at sikre en effektiv absorption af genopretnings- og resiliensmidler, andre EU-midler og midler, der er til rådighed på nationalt plan. Spanien vil navnlig drage fordel af en højere tildeling af tilskud fra faciliteten. Den reviderede plan omfatter også et REPowerEU-kapitel, som skal finansieres delvist af de ekstra REPowerEU-tilskud. Medtagelsen af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Spaniens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 indgav Spanien også sin anmodning om 84 000 000 000 EUR i yderligere lånestøtte under faciliteten. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(29)

Kommissionen godkendte alle Spaniens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Spanien.

(30)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Spanien over for en række andre udfordringer, som knytter sig til den grønne omstilling, energisammenkobling og økonomisk overkommelige energieffektive sociale boliger.

(31)

På trods af at Spanien ikke i væsentlig grad er direkte afhængig af russiske fossile brændstoffer, har de stigende energipriser i 2022 understreget, at Spanien skal fremskynde omlægningen til ren energi. Spanien gør fremskridt med indførelsen af vedvarende energi og er en af de medlemsstater, der har den største vind- og solkraftkapacitet med ca. 49,8 GW. Visse forbedringer i godkendelsesprocedurerne, navnlig til eget forbrug, har bidraget til, at der er gjort yderligere fremskridt med anvendelsen af disse teknologier. Spanien har dog stadig et efterslæb af ansøgninger om nye anlæg til vedvarende energi. Begrænsninger i netværkskapaciteten står i vejen for en yderligere integration af vedvarende energi i elnettet. Spanien er et af de lande, der har den største andel af intelligente målere, men der er behov for flere investeringer i netværksinfrastrukturen og lagerkapaciteten, hvis der skal indgå mere el fra vedvarende energikilder. Foranstaltninger til at fremskynde anvendelsen af vedvarende energi kan omfatte yderligere strømlining og digitalisering af godkendelsesprocedurerne, hurtigere tildeling af netværkskapacitet til projekter samt støtte til myndighedernes arbejde med at behandle godkendelser ved at sikre, at disse myndigheder har de nødvendige færdigheder og tilstrækkeligt personale, og ved at forbedre koordineringen mellem alle forvaltningsniveauer. Desuden var sammenkoblingen af Spaniens elnet med andre lande i 2022 (5,4 %) stadig betydeligt lavere end sammenkoblingsmålene for 2020 (10 %) og 2030 (15 %).

(32)

Spaniens forbrug af naturgas er faldet med 10,8 % (17) i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 7 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (18). Spanien opfordres til at fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (19). Yderligere investeringer i energieffektive boliger ville bidrage til at afhjælpe udfordringerne med økonomisk overkommelige boliger. Det betydelige fald i købekraften, den vedvarende stigning i huslejepriser og dyrere realkreditlån har forstærket problemerne med økonomisk overkommelige boliger, især for sårbare husholdninger. Udbuddet af økonomisk overkommelige sociale boliger er stadig begrænset og betydeligt mindre end EU-gennemsnittet. Spaniens aktuelle nationale energi- og klimaplan indeholder et mål om, at 1,2 millioner boliger skal renoveres senest i 2030, hvoraf en tredjedel er omfattet af genopretnings- og resiliensplanen. Ved at skabe mere energieffektive boliger i områder, hvor manglerne er udtalte og markederne pressede, bl.a. gennem renovering og elektrificering, kan energiforbruget begrænses og den grønne omstilling fremmes, og det kan hjælpe de husholdninger, der lider mest under energifattigdom. Hvis der i samarbejde med den private sektor skabes målrettede økonomisk overkommelige sociale lejeboliger, kan det bidrage til at begrænse budgetvirkningen.

(33)

Transportsektoren er fortsat stærkt afhængig af olie. Sektoren tegner sig for en stor andel af drivhusgasemissionerne og forårsager også luftforurening, som ligger over EU-gennemsnittet. Utilstrækkelig infrastruktur og adgang til offentlig transport er fortsat et problem i landområder. Brugen af elektromobilitet er underudviklet både hvad angår udbud og efterspørgsel. Det vil fremskynde overgangen til klimaneutralitet og gøre transportsektoren mindre afhængig af olie, hvis det centrale net af højhastighedstog, herunder det grænseoverskridende, afsluttes i 2030. Tiltag, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, kan ændre by- og storbytransporten og fremme det transeuropæiske transportnet samt bidrage til, at sektoren digitaliseres og tilføres nye teknologier.

(34)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Spanien inden for flere erhverv, der krævede bestemte former for færdigheder eller viden med henblik på den grønne omstilling, som f.eks. elektroingeniører.

(35)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (20) afspejles i henstilling 1.

(36)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Spanien bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(37)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til stor offentlig gæld. Henstilling 2 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 36,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan for 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 28. april 2021 indgav Frankrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Frankrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 11. maj 2023 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Frankrigs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Frankrig 2023. Heri foretages der en vurdering af Frankrigs fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Frankrigs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Frankrigs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Frankrig i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Frankrig er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Der er navnlig fortsat sårbarheder, der vedrører den store offentlige gæld, konkurrenceevnen og den lave produktivitetsvækst, hvilket har betydning ud over landegrænserne, på trods af visse tegn på afhjælpning. Den offentlige gæld har været faldende siden opsvinget i BNP i 2021 efter en stigning under covid-19-pandemien. I 2022 bidrog forskellige finanspolitiske foranstaltninger væsentligt til at afbøde virkningerne af energikrisen, men de bremsede gældsreduktionen. Gælden forventes at falde yderligere i år og næste år, men forventes derefter at begynde at stige igen, hvis der ikke træffes politiske foranstaltninger, og forblive høj og over det niveau, den lå på før covid-19-pandemien. Udfordringerne for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt er fortsat store. De politiske foranstaltninger, der er truffet i de seneste år med henblik på at øge den potentielle vækst, kan muligvis bidrage til at korrigere den forventede stigning i den offentlige gæld på mellemlang sigt. Der er vedtaget adskillige reformer til at styrke omkostningskonkurrenceevnen. Der kan allerede observeres en lille positiv indvirkning på konkurrenceevnen, og det forventes, at disse reformers fulde virkning vil vise sig i løbet af de kommende år. På samme måde forventes en effektiv gennemførelse af planlagte investeringer og reformer at løfte arbejdsproduktiviteten. Den franske økonomi har udvist modstandsdygtighed i det seneste år, eftersom omkostningskonkurrenceevnen var mindre påvirket af stigninger i energipriserne end for resten af euroområdet. Eksporten er i bedring grundet den yderligere genopretning af den grænseoverskridende turisme og flyindustrien, som blev hårdt ramt af covid-19-pandemien. Mens gælden i den private sektor steg under den værste del af covid-19-pandemien, gik større erhvervslån hånd i hånd med stigninger i egenkapitalen og akkumulering af likviditetsbuffere. Højere rentesatser kan gøre det vanskeligere at reducere den offentlige og private gæld. Den politiske reaktion har været positiv, men der er stadig udfordringer, navnlig inden for offentlig økonomistyring. En effektiv gennemførelse af de nyligt vedtagne reformer er fortsat afgørende for yderligere at mindske sårbarhederne, navnlig reformen af den offentlige økonomistyring og den nye ordning til gennemførelse af årlige evalueringer af de offentlige udgifter. Begge foranstaltninger er afgørende for fortsat at begrænse udgifterne og holde den offentlige gæld i en vedvarende nedadgående retning. Regeringen har desuden vedtaget en reform af det offentlige pensionssystem, som forventes at bidrage til at styrke den offentlige gælds holdbarhed.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Frankrigs offentlige underskud fra 6,5 % af BNP i 2021 til 4,7 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 112,9 % af BNP ved udgangen af 2021 til 111,6 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Frankrig, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskuds- og gældskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Frankrig bør tage hensyn til dette i gennemførelsen af sit budget for 2023 og i udarbejdelsen af udkastet til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne indtægtsreducerende finanspolitiske foranstaltninger en reduktion af den nationale afgift på det endelige elforbrug (»taxe intérieure sur le consommation finale d'électricité« – TICFE); mens de udgiftsforøgende finanspolitiske foranstaltninger omfattede direkte støtte for at kompensere gas- og elektricitetsleverandører for loftet for regulerede gas- og elpriser, støtte til at begrænse stigningen i detailpriserne på brændstof til transport og til energiintensive virksomheder og overførsler til lavindkomsthusholdninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt en ekstraordinær solidaritetsafgift på fossile brændsler og raffinaderiselskaber og en mekanisme til begrænsning af inframarginale markedsindtægter fra elproduktion samt indirekte skatteindtægter fra producenter af vedvarende energi og lavere subsidier til dem som følge af den positive forskel mellem markedsprisen og referenceprisen på el. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,9 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,5 % af BNP i 2022 fra 2,6 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Frankrig (7) i 2022 skulle udnytte faciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig føre en forsvarlig finanspolitik. Rådet henstillede desuden, at Frankrig opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 understøttende med ‒ 2,0 % af BNP. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Frankrig med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,6 % af BNP i 2022 (0,7 % af BNP i 2021). Det marginale fald i mængden af udgifter, som blev finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler i 2022, skyldtes den fremrykkede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i løbet af de første to år. Nationalt finansierede investeringer indebar et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint af BNP til finanspolitikken (9). Frankrig bevarede derfor nationalt finansierede investeringer, som Rådet havde henstillet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 1,7 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 0,8 % af BNP). Samtidig bidrog indekseringen af pensioner, sociale ydelser og offentlige lønninger også (0,4 % af BNP) til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Frankrig begrænsede således ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter. Det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes kun delvist foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er gunstigere end Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,0 % i 2023 og 1,6 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 0,7 % i 2023 og 1,4 % i 2024, hovedsagelig fordi den indenlandske efterspørgsel i 2023 forventes at yde et mindre bidrag til væksten (på grundlag af faste bruttoinvesteringer og lagerændringer), mens det samme gør sig gældende for den udenlandske efterspørgsel i 2024.

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 4,9 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig opbremsningen i den økonomiske aktivitet og det forventede fald i indtægterne. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 111,6 % ved udgangen af 2022 til 109,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 4,7 % af BNP i 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af Kommissionens antagelser om en større skatteelasticitet, hvilket fører til højere indtægter. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote med 109,6 % ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2023.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er blevet videreført fra 2022, navnlig nedsættelsen af TICFE og den direkte støtte, der skal kompensere gas- og elektricitetsleverandører for loftet for regulerede gas- og elpriser, samt nye foranstaltninger såsom den indtægtsbestemte brændstofcheck til transport (»chèque carburant«) til lavindkomsthusholdninger, som erstatter den generelle rabat, der blev anvendt i 2022, samt støtte til mikro-, små og mellemstore virksomheder, der ikke får gavn af regulerede eltariffer, til dækning af stigningen i energiregningen indtil udgangen af 2023. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på ekstraordinære fortjenester for energiproducenter og -leverandører, nærmere bestemt en mekanisme til begrænsning af inframarginale markedsindtægter fra elproduktion, samt af indirekte skatteindtægter fra producenter af vedvarende energi og lavere subsidier til dem som følge af den positive forskel mellem markedsprisen og referenceprisen på el. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,0 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten, selv om prislofterne for elektricitet og gas for husholdninger er blevet hævet. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,2 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2022). Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 0,5 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Frankrig i 2023 skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigningerne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Frankrig være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Frankrig at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv (+ 0,5 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette sker, efter at finanspolitikken i 2022 fulgte en ekspansiv kurs (‒ 2,0 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,6 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de øgede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløber sig til 0,4 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer yder et neutralt bidrag til finanspolitikken (13). Frankrig planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, samtidig med at landet planlægger at fastholde nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. investeringer inden for rammerne af investeringsplanen France 2030 om at fremme investeringer i det mest avancerede FoU og på det digitale område samt investeringer i vedvarende energi i varmeanlæg og renovering af offentlige og private bygninger, foranstaltninger til støtte for dekarbonisering af industrien samt investeringer i bæredygtig transport, sundhed og uddannelse, hvilket delvist finansieres af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 4,4 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig ophøret af de fleste energistøtteforanstaltninger sammen med en større skatteelasticitet. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at forblive stort set stabil på 109,5 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 4,3 % af BNP i 2024. Dette er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2023, hovedsagelig på grund af en basiseffekt, der følger af et allerede lavere underskud, som Kommissionen forventer for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote med 109,5 % at ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal de fleste energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt nettoomkostninger ved energistøtteforanstaltninger svarende til 0,2 % af BNP i 2024. Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne. De energistøtteforanstaltninger, der i øjeblikket også forventes at være i kraft i 2024, synes ikke at være rettet mod sårbare husholdninger eller virksomheder. De bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdien på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,7 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 2,3 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,0 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 3,1 % i 2024, hvilket er over den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023, er mindre end besparelserne ved en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltningerne. Dette skyldes øgede investeringer under programmet »France 2030« og en fuldstændig ophævelse af produktionsafgiften baseret på virksomhedernes værditilvækst.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at forblive stabile på 3,8 % af BNP mellem 2023 og 2024. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter en reform af forvaltningen af de offentlige finanser og en ny ordning for udgiftsanalyse, reformer af pensions- og arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet samt investeringer til fremme af den grønne og den digitale omstilling, som også indgår i genopretnings- og resiliensplanen. Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2027. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 3,7 % af BNP i 2025, til 3,2 % i 2026 og til 2,7 % i 2027. Det offentlige underskud ventes således at falde til under 3 % af BNP i 2027. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 109,5 % ved udgangen af 2024 til 108,3 % ved udgangen af 2027.

(27)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Frankrig er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Frankrig indgav en betalingsanmodning svarende til 38 milepæle og mål i genopretnings- og resiliensplanen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 7 400 000 EUR. Milepælene afspejler fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af reformer inden for offentlige finanser, boliger, mobilitet, beskæftigelse, færdigheder og sundhed. Flere af målene afspejler store investeringer inden for energirenovering af bygninger, dekarbonisering af industrien, renere køretøjer, forskning, ungdomsbeskæftigelse og uddannelse. Den 20. april 2023 forelagde Frankrig en ændring af sin genopretnings- og resiliensplan, herunder et REPowerEU-kapitel. Frankrigs anmodning om at ændre sin genopretnings- og resiliensplan er baseret på behovet for at tage højde for den høje inflation i 2022, afbrydelser i forsyningskæden og nedjusteringen af landets maksimale tildeling af tilskud fra faciliteten. Medtagelsen af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Frankrigs strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(28)

Kommissionen godkendte de fleste af Frankrigs programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022 med undtagelse af programmet for Saint-Martin, som blev vedtaget den 20. marts 2023. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Frankrig.

(29)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Frankrig også over for andre udfordringer, der knytter sig til manglen på færdigheder og uligheder i uddannelsessystemet, til energipolitikken og den grønne omstilling. Håndteringen af disse udfordringer kan bidrage til at styrke arbejdstagernes færdigheder, øge arbejdsproduktiviteten, gøre franske virksomheder mere energieffektive og dermed gøre den franske økonomi mere konkurrencedygtig generelt.

(30)

Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i Frankrig. Ifølge 2023-undersøgelsen af behovet for arbejdskraft (foretaget af »Pôle Emploi«) forventer 61 % af arbejdsgiverne yderligere vanskeligheder med at finde personale i 2023, navnlig faglært arbejdskraft inden for byggeri og industri – to sektorer, som den grønne og den digitale omstilling har en alvorlig indvirkning på. I de seneste år har Frankrig øget investeringerne i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, delvis med støtte fra faciliteten. Evalueringer viser imidlertid, at der fortsat er mange hindringer for opkvalificering af lavtuddannede, hvilket hæmmer effektiviteten af målrettede programmer såsom »investeringsplanen for færdigheder«. Selv om lavtuddannede arbejdstagere i stigende grad deltager i uddannelse, er andelen stadig meget lavere end for andre arbejdstagere, og de har tendens til at få mindre gavn af uddannelse, der fører til en kvalifikation. Dette tyder på, at en yderligere forøgelse af antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet med tilstrækkelige grundlæggende færdigheder og kvalifikationer, fortsat bør være en prioritet i uddannelsessystemet.

(31)

På trods af at niveauet for offentlige udgifter generelt set ligger over OECD-gennemsnittet med gode resultater, er det franske uddannelsessystem præget af en betydelig andel af elever, der klarer sig dårligt, og den socioøkonomiske baggrund er fortsat en stærk indikator for elevernes resultater. Dårlige resultater og uligheder med hensyn til erhvervede færdigheder i matematik giver fortsat anledning til særlig bekymring. Ifølge nationale og internationale undersøgelser er de gennemsnitlige resultater inden for matematik faldet støt i løbet af de seneste 30 år i Frankrig. Der er taget visse skridt til at styrke tilegnelsen af grundlæggende færdigheder, bl.a. ved at styrke efter- og videreuddannelse af lærere i matematik og fransk, som blev indledt i 2019, og ved at tilføje et støttemodul på en time i matematik og fransk til det første år af sekundærtrinnet fra skoleåret 2023/24 og frem. Planen om at halvere klassestørrelserne i de første to klassetrin i dårligt stillede offentlige førskoleinstitutioner og grundskoler er næsten gennemført, og den langsigtede indvirkning på de 300 000 berørte elevers læringsresultater vurderes i øjeblikket. En betydelig andel af dårligt stillede elever, der falder uden for de prioriterede områder, får imidlertid ikke gavn af ordningen. På trods af investeringer og fremskridt er der også stadig udfordringer hvad angår adgangen for elever og studerende med handicap til det almindelige uddannelsessystem.

(32)

I 2022 fortsatte Frankrig med at investere i lærlingeuddannelsessystemet og i yderligere arbejdsrelaterede læringsmuligheder, f.eks. reformen af erhvervsuddannelserne på sekundærtrinnet. Selv om disse foranstaltninger kan give et positivt resultat, lader deres virkning stadig vente på sig og vil kræve en større inddragelse af fagfolk og lærere i udformningen af programmerne. På trods af foranstaltninger til forbedring af uddannelsesbetingelserne, herunder en stigning i lærernes lønninger, er der fortsat betænkeligheder hvad angår lærerfagets tiltrækningskraft og den høje andel af midlertidigt ansatte, som ofte har ringere kvalifikationer og erfaring end fastansatte og utilstrækkelig adgang til uddannelsesmuligheder. Overordnet set er forholdet mellem antal lærere og elever fortsat blandt de højeste i Unionen.

(33)

Det franske energimiks er mindre afhængigt af fossile brændstoffer end i andre medlemsstater, selv om det stadig er afhængigt af importerede fossile brændstoffer. Frankrigs forbrug af naturgas faldt med 16 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (16). Frankrig kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (17). Den aktuelle geopolitiske situation og de høje energipriser gør det også endnu mere presserende for Frankrig at intensivere sin indsats for at nå de mål for vedvarende energi, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Med 19,1 % af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energi nåede Frankrig ikke sit mål om en andel af vedvarende energi på 23 % i 2020. Landet er heller ikke på vej til at nå sit 2030-mål for vedvarende energi og sakker bagud med hensyn til udbredelse af vedvarende energi, navnlig til elproduktion og opvarmning. En hurtig udbredelse af vedvarende energikilder såsom sol- og vindenergi kan bidrage til Frankrigs energisikkerhed og diversificering af forsyningen ved at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer. Den ringe udbredelse af vedvarende energi skyldes langsomme og komplicerede administrative tilladelsesprocedurer. Forsinkelser i udstedelsen af tilladelser inden for alle teknologier (onshore- og offshorevindkraft samt solenergi) hænger sammen med manglende politisk støtte til projekter, utilstrækkelig planlægning og lange og komplekse godkendelsesprocedurer. Samtidig skaber problemer med den offentlige accept og andre juridiske udfordringer også usikkerhed for investorer og udviklere. Tilladelsesprocessen kunne fremskyndes ved at tildele flere menneskelige og finansielle ressourcer til centralforvaltningen på regionalt plan samt hos de relevante myndigheder og netoperatører. Forbedrede procedurer for fysisk planlægning og en smidigere anvendelse af udbudsprocedurer er også afgørende for at sikre installationen af projekter vedrørende vedvarende energi.

Frankrig vedtog i 2023 en lov om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi, hvori det anerkendes, at der er et stort behov for at udvikle vedvarende varme og gas og øge andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder for at opfylde de stigende behov for elektrificering af anvendelser. Hvis denne lov gennemføres korrekt, kan den fremme en hurtigere udbredelse af projekter inden for vedvarende energi. Dette kunne bringe Frankrig på rette kurs til at nå 2030-målene.

(34)

For at bringe niveauet for sammenkobling op på målet for 2020 på 10 % vil yderligere støtte til elsammenkoblinger på tværs af landegrænser (under udvikling eller planlagt) fortsat være af afgørende betydning for integrationen af store andele af vedvarende energi. En fremrykning af investeringer i energiinfrastruktur, både indenlandsk og på tværs af landegrænser, vil bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og navnlig russisk gas. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye infrastruktur- og netværksinvesteringer for at lette deres langsigtede bæredygtighed via fremtidige ændringer til anvendelse af bæredygtige brændstoffer. Sammenkoblinger er afgørende for et velfungerende indre energimarked ved at samle ressourcerne for at opnå forsyningssikkerhed generelt.

(35)

Den franske genopretnings- og resiliensplan indeholder store projekter inden for bygningsrenovering af sociale boligbyggerier og individuelle boliger samt offentlige bygninger og mindre virksomheder. Hvad angår renovering af beboelsesejendomme har de fleste projekter haft fokus på arbejde i en enkelt etape, hvilket har ført til begrænsede renoveringer. I første halvdel af 2022 omfattede kun 27 % af renoveringerne mindst to etaper, og kun 5 % var fuldstændige renoveringer. Omfattende renoveringer kan have stor betydning for at reducere energiforbruget i byggesektoren. Desuden kan en større indsats for at kanalisere offentlige og private investeringer i retning af at hjælpe lavindkomsthusholdninger til at renovere bygninger og at renovere bygningsmasse med den ringeste energimæssige ydeevne bidrage til at udrydde de 5,2 millioner mest energiineffektive boliger (boliger med en energieffektivitetsvurdering på F og G) inden 2030. Med loven om klima og modstandsdygtighed fra 2021 blev der indført en række foranstaltninger for at tilskynde til omfattende renovering af bygninger såsom forbuddet mod lejeboliger med en energieffektivitetsvurdering på G fra 2025, F fra 2028 og E fra 2034. I bestræbelserne på at opnå større energieffektivitetsgevinster kan politikrammen forbedres, således at der tilskyndes til gennemgribende renovering, og Frankrig bistås med yderligere at øge energieffektiviteten i sin bygningsmasse med særligt fokus på lavindkomsthusholdninger.

(36)

Frankrig tegner sig for næsten 11 % af Unionens samlede venturekapitalinvesteringer i opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder inden for klimateknologi. På trods af den store offentlige støtte har kun 29 % af de små franske virksomheder investeret mere end 1 % af deres omsætning i at blive ressourceeffektive (40 % i gennemsnit i Unionen). Iværksættere af projekter inden for fremstilling af ren teknologi oplever en stor administrativ byrde, risiko for retstvister og lange procedurer. Det tager i gennemsnit 17 måneder at få en byggetilladelse og en miljøgodkendelse og at gennemføre den offentlige undersøgelsesproces for et industriprojekt. Proceduren er præget af hindringer, hvor projektejeren skal vente på svar fra forskellige organer (forvaltningsdomstolen, miljømyndighedens udtalelse, rapport fra den offentlige undersøger). Desuden skal der afholdes en offentlig høring om store industriprojekter. Denne proces tager mindst seks måneder, hvilket kommer oven i den tid, det tager at få byggetilladelsen og miljøgodkendelsen og gennemføre den offentlige undersøgelse. Investeringsprojekter kan også blive genstand for retssager, der kan vare flere år, hvilket kan betyde, at projekter opgives. Tilladelsesprocedurerne er nødvendige for at beskytte tungtvejende offentlige og private interesser, men de bør forenkles og fremskyndes i forbindelse med projekter inden for fremstilling af ren teknologi. Iværksættelse af administrative procedurer sideløbende med forslag til industrianlæg, der er klar til brug, kan også hjælpe med at spare tid.

(37)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Frankrig inden for flere erhverv, der krævede specifikke færdigheder eller viden med henblik på den grønne omstilling, herunder civilelektroingeniører, operatører af kraftværker og ingeniører.

(38)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (18) afspejles i henstilling 1.

(39)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Frankrig bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(40)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til stor offentlig gæld og svag konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst. Henstilling 2 og 3 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 39,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Kroatien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Kroatiens udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 14. maj 2021 indgav Kroatien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 28. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Kroatien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 28. april 2023 forelagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Kroatiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Kroatien 2023. Heri foretages der en vurdering af Kroatiens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Kroatiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Kroatiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Ifølge data valideret af Eurostat vendte Kroatiens offentlige saldo fra et underskud på 2,5 % af BNP i 2021 til et overskud på 0,4 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 78,4 % af BNP ved udgangen af 2021 til 68,4 % ved udgangen af 2022.

(13)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske indtægtsreducerende foranstaltninger nedsættelse af moms og punktafgifter, mens sådanne finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede energiprislofter, kvoter til sårbare forbrugere, støtteordninger for virksomheder og social bistand til pensionister og sårbare husholdninger. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,6 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,1 % af BNP i 2022 fra 1,3 % i 2021.

(14)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Kroatien i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede desuden, at Kroatien skulle holde væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(15)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 stort set neutral svarende til + 0,2 % af BNP, hvilket var passende i en situation med høj inflation (9). I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Kroatien med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 2,6 % af BNP i 2022 (2,7 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 0,6 procentpoint (10) til finanspolitikken (11). Kroatien bevarede derfor ikke nationalt finansierede investeringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig indebar væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et stort set neutralt bidrag på 0,1 procentpoint til finanspolitikken. Kroatien har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er gunstigere end Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og i tråd med det derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,2 % i 2023 og 2,6 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 1,6 % i 2023 og 2,3 % i 2024, hvilket primært tilskrives mere konservative skøn over husholdningernes og det offentlige forbrug samt de samlede investeringer.

(17)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at den offentlige saldo vil falde til et underskud på 0,7 % af BNP i 2023. Forværringen i 2023 afspejler hovedsagelig den forsinkede effekt af inflationen på de offentlige udgifter, navnlig gennem indekseringsmekanismerne for offentlige lønninger, pensioner og sociale ydelser. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 68,4 % ved udgangen af 2022 til 62,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 0,5 % af BNP i 2023. Dette er stort set i overensstemmelse med det underskud, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote udgøre 63,0 % ved udgangen af 2023.

(18)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der blev forlænget fra 2022, herunder på indtægtssiden: nedsættelse af moms og punktafgifter og på udgiftssiden: energiprislofter, kvoter til sårbare forbrugere, støtteordninger for virksomheder og social bistand til pensionister og sårbare husholdninger. Nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,5 % af BNP i 2023 (12). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (13), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,2 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,3 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine forventes at forblive stabile i forhold til 2022.

(19)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Kroatien træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (14), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Kroatien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Kroatien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(20)

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv (– 1,0 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger en generelt neutral finanspolitisk kurs i 2022 (+ 0,2 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,4 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer på flugt fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes også opretholdelsen af ikkemålrettede energiforanstaltninger, permanente stigninger i den offentlige sektors lønninger og sociale ydelser og lavere momssatser på andre produkter end energiprodukter. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløber sig til 3,1 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer yder et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,7 procentpoint (15). Kroatien planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed såsom energirenovering af bygninger, digitalisering af den offentlige forvaltning, investeringer i digital diagnostik og digitalt udstyr på hospitaler og støtte til den grønne og den digitale omstilling i erhvervslivet, som finansieres af faciliteten og andre EU-midler.

(21)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at stige til 1,5 % af BNP i 2024. Stigningen i 2024 afspejler hovedsagelig højere kapitaludgifter og en stadig forholdsvis høj indeksering af lønninger, pensioner og udgifter til social bistand. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 59,8 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2024. Dette er stort set i overensstemmelse med det underskud, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der en højere offentlig gældskvote på 61,8 % ved udgangen af 2024, idet forskellen i forhold til fremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023 i vid udstrækning kan forklares ved nævnereffekten (forskellen i det nominelle BNP i 2024) og i mindre grad forskellige antagelser vedrørende stock-flow-tilpasningen.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal de fleste energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer på nuværende tidspunkt nettoomkostninger ved energistøtteforanstaltninger svarende til 0,2 % af BNP i 2024. Disse skøn er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(23)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (16). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed, vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP i 2024 ifølge Kommissionen være hensigtsmæssig. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter (17) i 2024 ikke overstige 5,1 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,5 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024. Desuden er væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Hvis dette bekræftes, vil en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024 være hensigtsmæssig.

(24)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 6,8 % i 2024, hvilket er over den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023, er mindre end besparelserne ved en fuldstændige udfasning af energistøtteforanstaltningerne, hvilket skyldes en stigning i dynamikken med hensyn til kapital, løn og socialudgifter.

(25)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at forblive stabile på 4,6 % af BNP mellem 2023 og 2024. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse omfatter reformer (sundheds- og velfærdssektoren, forbedring af forvaltningen af statsejede virksomheder, forbedring af loven om finanspolitisk ansvarlighed) og investeringer (transport- og vandinfrastruktur, energirenovering af flerfamiliehuse, investeringer i grøn og digital omstilling samt uddannelsesinfrastruktur), som for det meste også er en del af genopretnings- og resiliensplanen.

(26)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 0,8 % af BNP i 2025 og til 0,6 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 59,8 % ved udgangen af 2024 til 55,6 % ved udgangen af 2026. Den offentlige gældskvote forventes derfor at falde og forblive under 60 % i programperioden.

(27)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Kroatien er godt i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Kroatien indgav to betalingsanmodninger svarende til 59 milepæle og mål i planen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 1,4 mia. EUR. Kroatien forventes at forelægge en ændring af sin plan med et REPowerEU-kapitel samt yderligere foranstaltninger på andre områder, der skal finansieres af lånekomponenten. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Kroatien den 30. marts 2023, at landet havde til hensigt at anmode om 3 612 000 000 EUR i form af yderligere lånestøtte under faciliteten. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Kroatiens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(28)

Kommissionen godkendte alle Kroatiens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Kroatien.

(29)

Kroatien importerer ca. 53 % af den samlede energi, der forbruges hvert år, samtidig med at landet har et stort potentiale inden for vedvarende energi, navnlig fra sol, vind og geotermiske kilder. Halvdelen af landets elektricitet produceres af vandkraftværker; andelen af vindenergi er steget og nåede op på 14 %, mens andelen af solenergi er stadig kun 1 %. De vigtigste faktorer for at fremskynde udbredelsen af sol- og vindanlæg er strømliningen af godkendelsesprocedurerne og færdiggørelsen af den relevante lovgivningsmæssige ramme for at give producenter og egenforbrugere større retssikkerhed. Andre faktorer omfatter en betydelig opgradering af transmissionsnettet og udvidelse af det til den sydlige del af landet, hvor der hovedsagelig produceres vedvarende energikilder, samt indførelse af intelligent måling af små solcelleanlæg. Energiforbruget i boligsektoren er ret højt i Kroatien (35 % af det samlede energiforbrug) med 71 %, der er afhængige af gas til opvarmning. Revisionen og forenklingen af procedurerne for installation af solcelleanlæg i ejendomme med flere lejligheder samt den fremskyndede udrulning af varmepumper til opvarmning og køling er relevante foranstaltninger for energirenovering i byggesektoren. Andelen af vedvarende energikilder, der anvendes til transport, er lav (7 % i forhold til 2030-målet på 14 %), og det samme gælder jernbanetransport inden for passagertransport (2,5 % mod 8 % i Unionen). Modernisering af jernbaneinfrastrukturen og det rullende materiel og sikring af en øget udbredelse af nulemissionskøretøjer kan i høj grad bidrage til dekarboniseringen af transportsektoren. Kroatiens forbrug af naturgas er faldet med 22 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående 5 år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (18). Kroatien kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (19).

(30)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Kroatien for 31 erhverv, der krævede specifikke færdigheder eller viden med henblik på den grønne omstilling, herunder i anlægs- samt fremstillingssektoren (begge under EU-gennemsnittet).

(31)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (20) afspejles i henstilling 1.

(32)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Kroatien bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Den 14. december 2022 vedtog Kommissionen en udtalelse om Italiens udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog den 22. november 2022 også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Italien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Italiens genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Italien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 2. maj 2023 forelagde Italien sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Italiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Italien 2023. Heri foretages der en vurdering af Italiens fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Italiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Italiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Italien i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Italien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Selv om der er konstateret visse forbedringer, er Italien navnlig stadig præget af sårbarheder i forbindelse med stor offentlig gæld og svag produktivitetsvækst i en situation med skrøbelige arbejdsmarkeder og visse svagheder i den finansielle sektor, som har betydning ud over landegrænserne. Italiens mangeårige sårbarheder er blevet reduceret noget i løbet af de senere år, men er fortsat betydelige og forventes ikke at aftage hurtigt. Vedvarende lav produktivitetsvækst har været en vigtig årsag til Italiens langvarige svage økonomiske vækst, hvilket hæmmer nedbringelsen af den offentlige gæld, svækker beskæftigelsesmulighederne og påvirker bankernes balancer. Den offentlige gældskvote faldt yderligere i 2022 i takt med det økonomiske opsving. Den er dog fortsat høj og udgør en betydelig udfordring med hensyn til finanspolitisk holdbarhed. Den offentlige gældskvote forventes at falde yderligere inden 2024, men at stige på mellemlang sigt, hvis der ikke træffes konsolideringsforanstaltninger. Regeringen har gennemført flere foranstaltninger for at støtte finanssektorens modstandsdygtighed, og omfanget af misligholdte lån er faldet betydeligt, men bankerne er stadig meget eksponeret mod statsgælden. Der er gjort visse fremskridt med politikker, der skal afhjælpe skævheder, men der behov for en vedvarende indsats, og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen er fortsat den vigtigste politiske prioritet, da den indebærer omfattende reformer og investeringer. Hvis den høje offentlige gæld skal nedbringes, kræver det i en situation med stigende udgifter til rentebetaling og stigende aldersrelaterede omkostninger, at der anlægges en flerstrenget tilgang med en forsvarlig finanspolitik med tilstrækkelige primære overskud, vækstfremmende investeringer og reformer, større efterlevelse af skattereglerne og en effektiv udnyttelse af nationale ressourcer og Unionens ressourcer. Italien står over udfordringer, som udover en fortsat stærk gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen kræver en ekstra politisk indsats, navnlig på områderne beskatning, finanspolitiske rammer og pensionssystemer, samt på områder som demografi, arbejdsmarked og energi.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Italiens offentlige underskud fra 9,0 % af BNP i 2021 til 8,0 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 149,9 % af BNP ved udgangen af 2021 til 144,4 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Italien, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskuds- og gældskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Italien bør tage hensyn til dette ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af den nye statistiske behandling af visse skattefradrag for boligrenovering, som nu registreres som kapitaloverførsler og mest tilfalder 2021-2022 (7). Den er også blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede de indtægtsreducerende finanspolitiske foranstaltninger kontrol af de generelle systemomkostninger i el- og gassektoren, en nedsættelse af momssatsen på gas, en nedsættelse af punktafgifter på brændstofpriser og en nedsættelse af socialsikringsbidrag for arbejdstagere under en vis indkomsttærskel, mens de udgiftsforøgende finanspolitiske foranstaltninger omfattede tilskud til el- og gasselskaber, en udvidelse af den »sociale bonus« til lavindkomsthusholdninger til dækning af el- og gasregningerne, indtægtsbestemte tilskud til arbejdstagere, pensionister og arbejdsløse samt en stigning af alderspensionerne på 2 % i oktober 2022 forud for den lovbestemte inflationsrelaterede indeksering, der normalt skal finde sted i 2023. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og energileverandørers ekstraordinære fortjeneste samt af indtægter fra kompensationsmekanismen på prisen for el fra vedvarende energikilder og af anvendelsen af en kompensationsmekaniske i elsektoren, der skulle gennemføre Rådets forordning (EU) 2022/1854 (8) om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 2,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt den forventede omkostning til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 1,1 % af BNP i 2022 fra 3,4 % i 2021, da regeringerne udfasede størstedelen af de foranstaltninger, der var truffet som reaktion på covid-19-krisen.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Italien (9) i 2022 skulle udnytte faciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig føre en forsvarlig finanspolitik. Rådet henstillede desuden, at Italien opretholdt nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede endvidere, at Italien skulle begrænse væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (10) i 2022 understøttende, nemlig – 3,2 % af BNP. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Italien med at støtte genopretningen med investeringer finansieret ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,9 % af BNP i 2022 (0,4 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et neutralt bidrag til finanspolitikken (11). Italien bevarede derfor de nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ekspansivt med 2,4 procentpoint til finanspolitikken. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 2,2 % af BNP), samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Italien har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationale finansierede løbende udgifter under kontrol.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er i tråd med Kommissionens forårsprognose 2023 for både 2023 og 2024. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,0 % i 2023 og 1,5 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en lidt højere realvækst i BNP på 1,2 % i 2023 og en lidt lavere på 1,1 % i 2024, primært på grund af et lavere investeringsbidrag, som regeringen forventer vil vokse med 3,4 % fra år til år, mens Kommissionen forventer en vækst på 1,4 %.

(18)

I stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 4,5 % af BNP i 2023. Faldet i 2023 afspejler hovedsagelig faldet i kapitaloverførsler i forbindelse med skattefradrag til støtte for private investeringer i boligeffektivitet, et fald i lønudgifter som følge af fornyelsen med tilbagevirkende kraft af offentlige kontrakter i perioden 2019-2021, for hvilke en betydelig del af restancerne blev registreret i 2022, en reduktion af produktionssubsidier sammen med lavere skattefradrag til el- og gasselskaber og lavere renteudgifter, primært som følge af lavere udbytte på statsobligationer, der er indekseret efter inflationen. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 144,4 % ved udgangen af 2022 til 142,1 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 4,5 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lavere og udgøre 140,4 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes en højere nominel vækst i BNP i Kommissionens forårsprognose 2023.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er forlænget fra 2022, navnlig tilskud til el- og gasselskaber, foranstaltninger til at kontrollere de generelle systemomkostninger i gassektoren, en nedsættelse af momssatsen på gas og en nedsættelse af de sociale bidrag for arbejdstagere under en vis indkomstgrænse samt og nye foranstaltninger såsom et opvarmningstillæg til alle husholdninger til perioden mellem oktober og december 2023. Udgifterne til disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af skatten på energiproducenters og energileverandørers ekstraordinære fortjeneste. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,0 % af BNP i 2023 (12). De fleste foranstaltninger i 2023 er rettet mod de mest sårbare husholdninger og virksomheder, selv om størstedelen af energistøtteforanstaltningerne ikke fuldt ud har bevaret prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (13), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,7 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 1,2 % af BNP i 2022). Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra den fulde udfasning af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 1,1 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Italien i 2023 skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (14), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for energiprisstigningerne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Italien være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Italien at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv (+ 2,6 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (– 3,2 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,9 % af BNP til finanspolitikken. Således er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Det forventede kontraktive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter skyldes hovedsageligt de reducerede nettoomkostninger (med 1,5 procentpoint af BNP) ved støtteforanstaltningerne (målrettede og generelle) til husholdninger og virksomheder som følge af energiprisstigninger. De vigtigste drivkræfter bag væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) er stigningen i pensionsudgifterne som følge af den delvise indeksering i forhold til det forgangne års inflation (15) samt de yderligere nedskæringer, som det for nylig blev vedtaget at foretage i skattekilen på arbejde for lavtlønnede arbejdstagere og arbejdstagere i mellemindkomstgruppen. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløber sig til 1,4 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer yder et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint (16). Italien planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Italien planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energiforsyningssikkerheden, som f.eks. investeringer i jernbanenettet, vedvarende energi, brint, elnettet, bæredygtig mobilitet, beskyttelse af land- og vandressourcer samt investeringer i cloudinfrastrukturen for den offentlige forvaltning, som delvis finansieres via faciliteten og andre EU-midler. I lyset af de ødelæggende oversvømmelser, som ramte Italien i maj 2023, vil omkostningerne til direkte nødhjælp i forbindelse med disse oversvømmelser blive taget i betragtning ved efterfølgende vurderinger af, om henstillingen efterleves, og de vil i princippet blive betragtet som midlertidige foranstaltninger og engangsforanstaltninger (17).

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 3,7 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler primært reduktionen i udgifterne til forbrug i produktionen og til skattefradrag til el- og gasselskaber. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 141,4 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 3,7 % af BNP i 2024. Dette er i overensstemmelse med det underskud, der er varslet i stabilitetsprogrammet for 2023, selv om Kommissionens forårsprognose 2023 ikke omfatter planlagte underskudsforøgende foranstaltninger, der udgør 0,2 % af BNP, og for hvilke detaljerne endnu ikke er kendt. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den offentlige gældskvote at være lavere og udgøre 140,3 % ved udgangen af 2024. Forskellen skyldes en højere nominel vækst i BNP i Kommissionens prognose.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (18). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdien på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,7 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring, og i overensstemmelse med Kommissionens metode, bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 ikke overstige 1,3 %, som det fremgår af henstillingen. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,0 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter, der er lavere end anbefalet for 2024.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 0,8 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate. I lyset af de ødelæggende oversvømmelser, som ramte Italien i maj 2023, vil omkostningerne til direkte nødhjælp i forbindelse med disse oversvømmelser blive taget i betragtning ved efterfølgende vurderinger af, om henstillingen efterleves, og de vil i princippet blive betragtet som midlertidige foranstaltninger og engangsforanstaltninger.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 3,3 % af BNP i 2023 til 3,8 % af BNP i 2024. De højere investeringer afspejler højere nationalt finansierede investeringer og investeringer, der finansieres af Unionen, herunder gennem faciliteten. I stabilitetsprogrammet for 2023 henvises der til reformer og investeringer, der forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse reformer og investeringer omfatter reformen af udbudsloven, som også er en del af genopretnings- og resiliensplanen, og skattesystemet, som indgår i den lov fra marts 2023, der skal muliggøre reformen (»loven, der skal muliggøre skattereformen«).

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 3,0 % af BNP i 2025 og til 2,5 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således ikke at overskride 3 % af BNP fra 2025. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde fra 141,4 % ved udgangen af 2024 til 140,4 % ved udgangen af 2026.

(28)

Italiens skattekile på arbejde er fortsat høj på alle indkomstniveauer sammenlignet med andre medlemsstater på trods af den sænkelse af den personlige indkomstskat, der blev indført i 2022. Udvidelsen af ordningen med fast beskatning til selvstændige erhvervsdrivende har desuden skabt tvivl om, hvorvidt skattesystemet er rimeligt og effektivt. Indførelsen af en ny ordning med fast beskatning af indkomststigninger for 2023 har også øget kompleksiteten. I marts 2023 vedtog regeringen en ny lov, der skulle gøre det muligt at foretage en generel reform af skattesystemet (»loven, der skal muliggøre skattereformen«). Den forventes at afhjælpe nogle af de længere varende svagheder, bl.a. ved at mindske skatten på arbejdskraft og forenkle og strømline skatteudgifterne og selskabsskatten. Når denne reform gennemføres, er det vigtigt at bevare og forenkle det progressive skattesystem, øge incitamentet til at arbejde, forbedre overholdelsen af skattereglerne og sikre budgetneutralitet. I den forbindelse er der mulighed for at øge indtægterne fra andre kilder, som er mindre skadelige for væksten, f.eks. ejendom, moms og tilladelse til at anvende statsejede aktiver i kystområder, for at mindske skattebyrden på arbejde på en budgetneutral måde. Det er også muligt at forbedre udformningen af miljøafgifter, som på trods af forholdsvis høje indtægter ikke i tilstrækkelig grad fremmer overgangen til renere teknologier til dels på grund af den udbredte brug af miljøskadelige subsidier. Det er derudover vigtigt at løse et længere varende problem, som ikke behandles i den lov, der skal muliggøre skattereformen, nemlig de generelt set forældede matrikelværdier, som danner grundlag for beregningen af ejendomsskat.

(29)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Italien er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med tiltagende risiko for forsinkelser. Italien har indgivet tre betalingsanmodninger, som svarer til 151 milepæle og mål i planen og har resulteret i en samlet udbetaling på 42 mia. EUR (beløbet henviser til de to første betalingsanmodninger, der er indgivet, mens den tredje er ved at blive vurderet). En hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen og forhandlingerne om ændringerne heraf er væsentlig på grund af den midlertidige karakter af faciliteten, som fortsætter til 2026. Det er vigtigt for Italien at styrke den administrative kapacitet, især på lokalt plan, til fortsat at opfylde forpligtelserne i genopretnings- og resiliensplanen, og det er fortsat vigtigt at have en effektiv og fuld operationel forvaltningsramme, hvis denne plan skal gennemføres gnidningsløst og rettidigt. Det er fortsat afgørende at kortlægge potentielle forsinkelser og problemer med gennemførelsen tidligt i forløbet og rettidigt at træffe foranstaltninger for at afhjælpe dem. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 tilkendegav Italien den 31. marts 2023, at det havde til hensigt at anmode om yderligere lånestøtte under faciliteten. Forhandlingerne om tillægget og REPowerEU-kapitlet er i gang, selv om Italien har ikke forelagt noget officielt forslag. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Italiens strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(30)

Kommissionen godkendte næsten alle Italiens programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022 og ét i 2023. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Italien.

(31)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Italien også over for en række yderligere udfordringer, der knytter sig til energipolitikken og den grønne omstilling, navnlig med hensyn til større brug af vedvarende energi, gastransmission, energieffektivitet, tilvejebringelse og erhvervelse grønne færdigheder og bæredygtig transport.

(32)

Kapaciteten inden for vedvarende energi er vokset meget langsomt det seneste år, og fossile brændstoffer udgør fortsat en væsentlig andel af energimikset. Italien har vedtaget visse ændringer af de gældende regler for godkendelser i forbindelse med vedvarende energi for at øge brugen af vedvarende energi. Der er brug for en større indsats for at sikre sammenhæng mellem administrative og lovgivningsmæssige regler både på nationalt og lokalt plan samt deres relevans for den nyeste energiteknologi. F.eks. bør alle relaterede normer konsolideres i én tekst (»Testo unico«), samtidig bør de retningslinjer, som myndigheder under det statslige niveau skal følge for at evaluere projekter, ajourføres. Endelig er der behov for yderligere investeringer for at kunne modernisere det nationale net og etablere sammenkoblinger mellem hovedlandet, Sicilien og Sardinien, således at den forventede større produktionskapacitet kan udnyttes, og den dermed forbundne stigning i produktionen af vedvarende energi kan absorberes.

(33)

Der er fortsat flaskehalse i gasnettet. Italien drøfter investeringer med partnere i Nordafrika for at øge importkapaciteten i eksisterende rørledninger og gassammenkoblinger. Dette ville bidrage til at diversificere importen og dermed styrke forsyningssikkerheden. Der er dog behov for yderligere investeringer for at afvikle flaskehalse i det etablerede indenlandske net, som ikke har transmissionskapacitet til at distribuere nye gasindtag fra den sydlige til den nordlige del af landet. Investeringerne i infrastrukturen for fossile brændstoffer skal begrænses til det strengt nødvendige og udformes således, at de er fremtidssikrede for at undgå, at landet låses fast i teknologier, der ikke stemmer overens med klimamålene eller øger omkostningerne ved energiomstillingen.

(34)

Italiens forbrug af naturgas er faldet med 19 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de seneste 5 år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 % fastlagt i Rådets forordning (EU) 2022/1369 (19). Italien kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2023/706 (20). Der skal træffes målrettede foranstaltninger til at forbedre bygningers energieffektivitet. Der er gode muligheder for at gøre Italiens bygningsmasse mere energieffektiv, navnlig hvad angår den store andel af gamle og energiintensive bygninger. Gældende foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen bør suppleres af andre foranstaltninger såsom målrettede ordninger, der skal give incitament til at gøre de dårligste bygninger mere energieffektive, bl.a. kommercielle bygninger og sociale boliger, samtidig med at det sikres, at sårbare husstande nyder gavn af disse foranstaltninger, og at der ikke sker tilbageskred. Disse foranstaltninger vil især gavne små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, som ofte ikke har den tekniske eller økonomiske kapacitet til at forbedre deres energieffektivitet. De samme foranstaltninger vil også bidrage til at mindske energifattigdommen, som kunne nedbringes yderligere ved hjælp af andre foranstaltninger, f.eks. ved hjælp af centrale kontaktpunkter, der yder personlig vejledning i energibesparelser. Energieffektivitetsgevinster vil også nyde godt af en større markedsovervågning af miljøvenligt design og energimærkning.

(35)

Manglerne i infrastrukturen og de miljøskadelige tilskud, bl.a. til vejtransport, er stadig betydelige og fremmer ikke omlægningen til mere bæredygtige transportløsninger. Antallet af ladestationer ligger f.eks. stadig under EU-gennemsnittet. Blandt miljøskadelige tilskud kan nævnes den faste beskatning af privat brug af firmabiler og godtgørelse af punktafgifter på diesel, der anvendes til godstransport. Hvis markedet for nulemissionskøretøjer skal konsolideres, er det vigtigt fortsat at gøre en indsats for at få indført flere ladestationer og fjerne miljøskadelige tilskud.

(36)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I Italien er der mangel på både faglært og ufaglært arbejdskraft, som er afgørende for den grønne omstilling. Samtidig når uddannelsesstøtten ofte ikke ud til de arbejdstagere, som der er størst sandsynlighed for vil blive berørt af den grønne omstilling. Manglen på færdigheder i forbindelse med den grønne omstilling i den offentlige sektor, især på lokalt plan, begrænser også grønne investeringer. Der er store regionale forskelle i Italien, som risikerer at blive endnu større, hvis de lokale arbejdsmarkeder ikke formår at udnytte mulighederne ved den grønne omstilling. Det er vigtigt at fremme færdigheder i forbindelse med den grønne omstilling, bl.a. med hensyn til bæredygtig jordbundsforvaltning, når følgerne af klimaændringerne skal håndteres, navnlig alvorlige tilfælde af oversvømmelser og vedvarende tørke.

(37)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (21) afspejles i henstilling 1.

(38)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Italien bidrager henstilling 1, 2 og 3 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(39)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til stor offentlig gæld og svag konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst. Henstilling 2 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 38,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Cypern blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer. Det er derfor nødvendigt med en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Cyperns udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 17. maj 2021 indgav Cypern sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 28. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Cypern på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 9. maj 2023 forelagde Cypern sit nationale reformprogram for 2023 og den 2. maj 2023 sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Cyperns halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Cypern 2023. Heri foretages der en vurdering af Cyperns fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Cyperns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Cyperns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Cypern i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Cypern er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarheden i forbindelse med den private og den offentlige gæld og udlandsgælden er samlet set blevet mindre, men den giver fortsat anledning til bekymring. Navnlig er den høje gæld, herunder i form af misligholdte lån, faldet betydeligt, og den forventes at fortsætte med at falde, mens underskuddet på de løbende poster fortsat er et problem. Den private gæld har været faldende siden 2015, undtagen i 2020 under covid-19-krisen, og den forventes fortsat at falde i 2023 og 2024, hvilket understøttes af nominel BNP-vækst. Højere renter kan imidlertid lægge pres på serviceringen af gælden, da lån med variabel rente er fremherskende. Den private gæld og udlandsgælden påvirkes af tilstedeværelsen af enheder med særligt formål i Cypern, som øger gældsniveauet, men udgør en begrænset risiko for økonomien. Omfanget af misligholdte lån hos bankerne er faldet markant i de seneste år takket være salg af misligholdte lån, afskrivninger, kontante tilbagebetalinger, afhjælpning og konvertering af gæld til aktiver. Den offentlige gæld er faldet støt, og den er faldet til under niveauet før pandemien og forventes at falde yderligere i 2023 og 2024. På trods af opsvinget i turismen steg det store underskud på de løbende poster i 2022, hvilket afspejler en robust indenlandsk efterspørgsel samt høje energipriser, og underskuddet forventes at falde noget i 2023 og 2024, men at forblive stort. Den politiske reaktion har været positiv. En række foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til at diversificere økonomien, støtte vækst i eksporten og reducere den for høje afhængighed af olieimport. Som led i genopretnings- og resiliensplanen blev der i midten af 2022 vedtaget en pakke med ændringer af lovgivningen om kreditovertagende virksomheder og kreditservicevirksomheder, som forbedrer deres arbejdsmiljø og støtter nedbringelsen af omfanget af misligholdte lån. Efter flere forlængelser ophørte suspensionen af tvangsauktioner i februar: en effektiv ramme for tvangsauktioner er afgørende for at tilskynde låntagerne til at deltage i omstrukturering af lån, reducere omfanget af misligholdte lån i økonomien yderligere, bidrage til at nedbringe den private gældsætning og øge betalingsdisciplinen.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat vendte Cyperns offentlige saldo fra et underskud på 2,0 % af BNP i 2021 til et overskud på 2,1 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 101,2 % af BNP ved udgangen af 2021 til 86,5 % ved udgangen af 2022.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede dette indtægtsreducerende finanspolitiske foranstaltninger i form af en nedsættelse af punktafgiften på brændstofprodukter (benzin og diesel med 7 cent pr. liter og brændsel til opvarmning med 5,37 cent pr. liter) for alle forbrugere og en nedsættelse af momssatsen for husstandenes elforbrug fra 19 % til 9 % (med en yderligere reduktion for sårbare husholdninger til 5 %), mens det omfattede udgiftsforøgende finanspolitiske foranstaltninger i form af en subsidiering af stigningen i eltaksterne, der dækkede mellem 50 % og 100 % af stigningen. Med henblik på gennemførelsen af denne subsidieringsforanstaltning gennemfører regeringen betalinger til Cyperns fuldt ud statsejede elektricitetsmyndighed. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved alle disse foranstaltninger til 0,7 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,1 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 0,3 % af BNP i 2022 fra 2,9 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Cypern i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 neutral, hvilket var passende i en situation med høj inflation. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Cypern med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,4 % af BNP i 2022 (1,6 % af BNP i 2021). Faldet i udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler i 2022 skyldtes startfasen af den nye programmeringsperiode for andre EU-midler. Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 0,1 procentpoint til finanspolitikken (9). Cypern bevarede derfor ikke nationalt finansierede investeringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig ydede væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et neutralt bidrag til finanspolitikken. Cypern har derfor i tilstrækkelig grad holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er gunstigere end Kommissionens forårsprognose 2023 for 2023 og i tråd med det derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,8 % i 2023 og 3,0 % i 2024. Til sammenligning forventes der i Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 2,3 % i 2023 og 2,7 % i 2024, hvilket primært tilskrives den indenlandske efterspørgsels lavere bidrag til væksten.

(18)

I sit stabilitetsprogram for 2023 forventer regeringen, at det offentlige overskud vil falde marginalt fra 2,1 % i 2022 til 2,0 % af BNP i 2023. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 86,5 % ved udgangen af 2022 til 81,1 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt overskud på 1,8 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med overskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote med 80,4 % ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2023.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. Det er foranstaltninger, der er blevet forlænget fra 2022, navnlig en nedsættelse af punktafgiften på brændstofprodukter for alle forbrugere og en subsidiering af stigningen i eltaksterne. Nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 0,4 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder, og mange af dem bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,0 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2022).

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Cypern træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Cypern bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Cypern at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være stort set neutral (– 0,1 % af BNP). Den finanspolitisk kurs i 2022 var neutral (0,0 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et neutralt bidrag på 0,0 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler ventes at beløbe sig til 0,8 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,8 procentpoint (13). Cypern planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. et markedsstyringssystem for det cypriotiske elmarked, opførelse af nye energieffektive bygninger, herunder et nyt hospital for mental sundhed, energieffektivitetsopgradering af skoler og forbedring af vandsikkerheden for regionerne Nicosia og Larnaca via anlæggelsen af et reservoir, og dette finansieres delvis af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige overskud at stige til 2,3 % af BNP i 2024. Stigningen i 2024 afspejler hovedsagelig stigningen i socialsikringsbidragene fra den 1. januar 2024. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde til 72,9 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt overskud på 2,1 % af BNP i 2024. Dette er i overensstemmelse med overskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote med 72,5 % ligge på nogenlunde samme niveau ved udgangen af 2024.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge programmet planlægger Cypern at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning – en strukturel budgetsaldo på 0,0 % af BNP – i 2023 og at fastholde den i resten af programperioden. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der en strukturel saldo på + 0,9 % af BNP i 2023 og + 1,3 % af BNP i 2024, dvs. over den mellemfristede budgetmålsætning. En forsigtig finanspolitik i 2024 vil også bidrage til at styrke stillingen over for udlandet.

(25)

Under antagelse af en uændret politik vil de nationalt finansierede primære nettoudgifter (14) ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 stige med 3,6 % i 2024.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at falde fra 3,0 % af BNP i 2023 til 2,8 % af BNP i 2024. De lavere investeringer afspejler et konstant nominelt investeringsniveau ved et højere BNP.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige overskud at forblive konstant på 2,3 % af BNP i 2025 og at stige til 2,4 % i 2026. Den offentlige saldo forventes derfor at opfylde traktatens relevante referenceværdi i løbet af programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 72,9 % ved udgangen af 2024 til 60,1 % ved udgangen af 2026.

(28)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Cypern er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan, dog med risiko for en vis forsinkelse. Cypern indgav en betalingsanmodning svarende til 14 milepæle i genopretnings- og resiliensplanen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 85 mio. EUR. Cyperns genopretnings- og resiliensplan er forholdsvis omfattende og af kompleks karakter. For at minimere risikoen for forsinkelser er en stærk styring og løbende overvågning af genopretnings- og resiliensplanen helt central. Cyperns genopretnings- og resiliensplan forventes at blive revideret, så den omfatter REPowerEU-foranstaltninger og tager hensyn til det nedsatte maksimale finansielle bidrag. Den hurtige medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Cyperns strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(29)

Kommissionen godkendte alle Cyperns programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Cypern.

(30)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Cypern også over for andre udfordringer, der knytter sig til erhvervsklimaet, navnlig med hensyn til forvaltningen af statsejede virksomheder, anvendelsen af vedvarende energi, opgraderingen og moderniseringen af elnettet, energisammenkoblinger, energieffektivitet, bæredygtig transport og færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

(31)

Der er mangler i forvaltningssystemet for så vidt angår internationale standarder, f.eks. OECD's retningslinjer for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder og Verdensbankens værktøjskasse for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder. Navnlig vil øget gennemsigtighed og større ansvarlighed for de finansielle resultater og offentlige mål øge de statsejede virksomheders effektivitet, og det samme gælder gennemførelsen af bedste praksis såsom en meritbaseret og gennemsigtig proces for udnævnelser til statsejede virksomheders ledelsesorganer. En flytning af ejerskabsfunktionen for de statsejede virksomheder fra de politikorienterede fagministerier til et særligt centralt organ eller som minimum oprettelse af en central overvågningsenhed i finansministeriet vil også forbedre den nuværende situation. En forbedring af forvaltningen vil bidrage til at sikre, at centrale offentlige investeringsprojekter, der gennemføres af statsejede virksomheder, afsluttes i tide, hvilket vil lette den grønne og den digitale omstilling. Ved at træffe foranstaltninger vedrørende statsejede virksomheder vil forvaltningen i Cypern blive mere effektiv og markedet for lokale og udenlandske virksomheder mere retfærdigt og gennemsigtigt. Dette er i overensstemmelse med målene i den langsigtede strategi for Cypern og den handlingsplan, der understøtter den (inden for rammerne af initiativet for modernisering af halvoffentlige virksomheder og skabelse af de rette incitamenter til innovation og effektivitet). Politikker, der har til formål at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder, kan også bidrage til at øge den offentlige sektors effektivitet. Cypern har anmodet om teknisk bistand fra Den Internationale Valutafond med hensyn til forvaltningen af statsejede virksomheder.

(32)

I Cypern kan de vedvarende energikilders fulde potentiale frigøres yderligere, navnlig ved at foretage yderligere investeringer i at opgradere og modernisere elnettet og ved at satse på energilagringsanlæg i netskala. Elkøbsaftaler og differencekontrakter kan være egnede økonomiske instrumenter til at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Cypern anvender i øjeblikket ingen gas, men olie udgør 83,2 % af energiforsyningsmikset. I betragtning af de store udsving i energipriserne på de globale markeder er det afgørende for den cypriotiske økonomis bæredygtighed at mindske den store afhængighed af olie, som landet udelukkende importerer. For at diversificere energiforsyningen og mindske importafhængigheden vil Cypern drage fordel af elsammenkoblinger og en øget anvendelse af vedvarende energikilder samt nye infrastruktur- og netinvesteringer. Derudover kan energieffektivitetspolitikkerne udvides og fremskyndes for at begrænse væksten i energiforbruget. Energieffektivitetsforanstaltninger forventes også at bidrage til at afhjælpe den energifattigdom, som en stor del af befolkningen oplever (19,4 % i 2021), bl.a. ved at anvende samhørighedsmidler, såfremt det er relevant. Cypern ville drage fordel af et skift i retning af bæredygtig transport. Øen er i øjeblikket afhængig af privat transport, og hele transportsektoren stod for 21 % af de samlede drivhusgasemissioner i 2020, mens elektriske køretøjers andel af nyregistreringer og antallet af ladestandere pr. køretøj er lavest i Unionen. Der er behov for et højere ambitionsniveau for at reducere drivhusgasemissionerne og øge anvendelsen af vedvarende energi og energieffektiviteten, hvis Cypern skal opfylde Fit for 55-målene.

(33)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. I 2022 oplevede flere erhverv med specifikke færdigheder eller viden, der er nødvendige i den grønne omstilling, mangel på arbejdskraft, og i nøglesektorer (f.eks. bygge- og anlæg og produktion) blev der registreret en stigende andel af ledige stillinger. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling.

(34)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (15) afspejles i henstilling 1.

(35)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Cypern bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023.

(36)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2023 og stabilitetsprogrammet for 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til privat gæld, offentlig gæld og udlandsgæld. Henstilling 2 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politikker, der er omhandlet i henstilling 1, bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2023, jf. betragtning 35,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Letland blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Den 24. februar 2023 vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Letlands udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.

(4)

Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder« (»industriplanen for den grønne pagt«). Målet med industriplanen for den grønne pagt er at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har også til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge Unionens produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Unionens ambitiøse klimamål, og at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også en yderligere meddelelse med titlen »EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030«, der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter, der har til formål aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på Unionens og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)

I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af faciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (5) (»REPowerEU-forordningen«), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. REPowerEU-forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse reformer og investeringer vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for Unionens nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)

Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024 (»meddelelsen af 8. marts 2023«). Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde, og opfordrede medlemsstaterne til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer for 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede også medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i højere grad målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen anførte, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres. De finanspolitiske henstillinger ville desuden som foreslået i Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU blive formuleret på grundlag af de primære nettoudgifter. Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat beskytter nationalt finansierede investeringer og sørger for at anvende midlerne fra faciliteten og andre EU-midler effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)

Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i Unionen. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. I sine forslag sigter Kommissionen mod at øge nationalt ejerskab, forenkle rammen og i højere grad fokusere på den mellemlange bane, i kombination med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse. Ifølge Rådets konklusioner af 14. marts 2023 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU er det hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Letland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til nævnte forordning. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Letlands genopretnings- og resiliensplan (6). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Letland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 25. april 2023 forelagde Letland sit nationale reformprogram for 2023 og den 17. april 2023 sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Letlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Letland 2023. Heri foretages der en vurdering af Letlands fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Letlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til de udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Letlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Letland i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24. maj 2023. Kommissionen konkluderede, at Letland ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Navnlig er sårbarhederne i forbindelse med ekstern låntagning og boligområdet fortsat milde, mens sårbarhederne vedrørende konkurrenceevnen er relevante, men forventes at forblive begrænsede generelt i den nærmeste fremtid. Den seneste stigning i underskuddet på betalingsbalancens løbende poster var betydelig, men underskuddet forventes væsentligt indsnævret i 2023 og yderligere i 2024. Letlands nettostilling over for udlandet, som er blevet markant forbedret i det seneste årti, ventes at forblive stort set stabil. Ikke desto mindre risikerer inflationen og lønpresset, hvis det varer ved, at svække Letlands konkurrenceevne, især da kerneinflationen ligger et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet. Selv om væksten i boligpriserne har været for opadgående på det seneste, synes overvurderingen ikke at være betydelig. Desuden aftog væksten i boligpriserne i slutningen af 2022, udlånsaktiviteten inden for realkreditten har været svag, og husholdningernes gæld er begrænset og faldende i forhold til husstandsindkomst. Letland står over for vigtige strukturelle økonomiske udfordringer i forbindelse med et faldende udbud af arbejdskraft, hvilket har bidraget til hurtige stigninger i enhedslønomkostningerne og risikerer at forringe konkurrenceevnen på mellemlang sigt. Det politiske setup er generelt positivt, selv om en yderligere indsats kan bidrage til at imødegå risiciene som følge af de identificerede sårbarheder. Politikker til sikring af konkurrenceevnen, herunder foranstaltninger til at øge udbuddet af arbejdskraft kvalitativt og kvantitativt, er vigtige i den forbindelse. En afkortning af proceduren i forbindelse med opnåelse af byggetilladelse ville bidrage til at støtte boligudbuddet og forbedre situationen på boligmarkedet.

(13)

Ifølge data valideret af Eurostat faldt Letlands offentlige underskud fra 7,1 % af BNP i 2021 til 4,4 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 43,7 % af BNP ved udgangen af 2021 til 40,8 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 udsendte Kommissionen en rapport i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Letland, eftersom landets offentlige underskud oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2022. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. Kommissionen foreslog i overensstemmelse med sin meddelelse af 8. marts 2023 ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede efterfølgende, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Letland bør tage hensyn hertil ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og ved udarbejdelsen af sit udkast til budgetplan for 2024.

(14)

Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne finanspolitiske udgiftsforøgende foranstaltninger kompensation i forbindelse med opvarmning (baseret på den anvendte energikilde) og reduktion af husstandenes elregninger, månedlige ydelser til sårbare husstande og familier med børn og tidligere indeksering af pensioner samt tilskud til energiintensive virksomheder og kompensation for stigende elomkostninger for virksomheder. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,2 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen til 1,2 % af BNP i 2022 fra 5,0 % i 2021.

(15)

Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Letland i 2022 (7) fastholdt en understøttende finanspolitisk kurs, som omfattede finanseffekten fra faciliteten, og opretholdt nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede endvidere, at Letland holder væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)

Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs (8) i 2022 neutral, nemlig 0,0 % af BNP, hvilket var hensigtsmæssigt i en situation med høj inflation. I overensstemmelse med Rådets henstilling fortsatte Letland med at støtte genopretningen med investeringer, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. Udgifter finansieret med tilskud under faciliteten og andre EU-midler beløb sig til 1,1 % af BNP i 2022 (1,3 % af BNP i 2021). På grund af kapacitetsbegrænsninger og stigende byggepriser blev visse investeringer finansieret med tilskud fra faciliteten og andre EU-midler i 2022 forsinket, hvilket førte til et lille fald i udgifterne. Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 1,2 procentpoint til finanspolitikken (9). Letland har dermed ikke opretholdt nationalt finansierede investeringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig bidrog væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) kontraktivt med 0,3 procentpoint til finanspolitikken. Letland har dermed holdt væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(17)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2023, er forsigtigt i 2023 og derefter. Regeringen forventer et stagnerende realt BNP i 2023 og en vækst heri på 2,0 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en højere realvækst i BNP på 1,4 % i 2023 og 2,8 % i 2024, hvilket afspejler indarbejdelsen af nye tal, der ikke er medtaget i stabilitetsprogrammet for 2023, nemlig dels reviderede data for BNP-væksten i 2022, dels flashestimatet for første kvartal 2023, som begge indebærer en højere BNP-vækst end tidligere forventet. I nominelle termer er der imidlertid større overensstemmelse mellem den forventede BNP-vækst i begge prognoser, idet der ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes en vækst på 11,7 % og 5,5 % i henholdsvis 2023 og 2024 og i Kommissionens forårsprognose 2023 en vækst på 10,5 % og 5,6 % for de pågældende år.

(18)

I stabilitetsprogrammet for 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde til 4,0 % af BNP i 2023. Tilpasningen af underskuddet i 2023 afspejler hovedsagelig udviklingen på udgiftssiden. Der forventes et underskudsformindskende bidrag fra udfasningen af de fleste pandemirelaterede støtteforanstaltninger og bortfaldet i 2023 af engangsudgiften fra 2022 til oprettelse af en national gasreserve. Disse besparelser opvejes delvist af udgiftsforanstaltninger, der indgår i budgetpakken for 2023, såsom lønstigninger til ansatte i den offentlige forvaltning og sundhedspersonale, højere løbende udgifter til sundhedstjenester samt videnskab, forskning og videregående uddannelse, hvortil kommer en omfattende offentlig investeringspakke for forsvar og intern sikkerhed. Desuden ventes der højere udgifter til pensioner og godtgørelser som følge af højere indekskoefficienter. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 40,8 % ved udgangen af 2022 til 39,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 3,8 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være en smule højere ved udgangen af 2023, nemlig på 39,8 %.

(19)

Den offentlige saldo i 2023 ventes fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består hovedsagelig af foranstaltninger, der blev forlænget fra 2022. Nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,0 % af BNP i 2023 (10). De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet som middel til at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af efterlevelsen af Rådets henstilling af 12. juli 2022 (11), i Kommissionens forårsprognose 2023 til 0,1 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,5 % af BNP i 2022). Budgetomkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Endelig forventes en positiv indvirkning på den offentlige saldo i 2023 fra udfasningen af de midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, som er anslået til 1,2 % af BNP.

(20)

I sin henstilling af 12. juli 2022 henstillede Rådet, at Letland træffer foranstaltninger med henblik på i 2023 at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs (12), under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Letland skal være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Letland at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende faciliteten og andre EU-midler.

(21)

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være ekspansiv (-0,9 % af BNP) i en situation med høj inflation. Den finanspolitisk kurs i 2022 var neutral (0,0 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,5 % af BNP til finanspolitikken. Dette omfatter de reducerede omkostninger ved de målrettede støtteforanstaltninger til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, svarende til 0,4 % af BNP. Dette omfatter også højere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (med 0,1 % af BNP). Det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter skyldes derfor ikke den målrettede støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, og til personer på flugt fra Ukraine. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skyldes udgiftsforanstaltninger, der indgår i budgetpakken for 2023, såsom lønstigninger til ansatte i den offentlige forvaltning og sundhedspersonale, yderligere løbende udgifter til finansiering af det onkologiske område samt videnskab og forskning foruden andre diskretionære løbende udgifter til national forvaltning og højere udgifter til pensioner og godtgørelser. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Udgifter finansieret med tilskud fra faciliteten og andre EU-midler ventes at beløbe sig til 2,2 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at yde et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 1,0 procentpoint (13).

Letland planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem faciliteten og andre EU-midler, på samme måde som nationalt finansierede investeringer ventes fastholdt. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed – såsom køb af elektriske køretøjer til offentlig transport, forbedring af energieffektiviteten i ejendomme med flere lejligheder og i erhvervsejendomme, modernisering af eltransmissions- og -distributionsnettene, styrkelse af redningstjenesternes reaktionskapacitet, centralisering af forvaltning af digitale platforme og systemer i den offentlige sektor, udvikling af digitale færdigheder og digitalisering af processer i virksomheder, udvikling af bredbåndsinfrastruktur samt fremme af digitalisering i uddannelsessektoren. Disse offentlige investeringer finansieres i vid udstrækning af faciliteten og andre EU-midler.

(22)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 2,5 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig udfasningen af støtteforanstaltninger for at afbøde virkningerne af de høje energipriser, fraværet af løbende udgifter i forbindelse med covid-19-pandemien samt det forhold, at investeringer til støtte for genopretningen efter pandemien ophører i 2023. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at stige en smule til 39,7 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 2,7 % af BNP i 2024. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være højere ved udgangen af 2024, nemlig 40,5 %, hovedsagelig på grund af et lavere nominelt BNP.

(23)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 skal alle energistøtteforanstaltninger udfases i 2024. Kommissionen forventer også en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger i 2024. Denne forventning er baseret på antagelsen om, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(24)

Ifølge forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med 0,5 % af BNP som benchmark (14). Under hensyntagen til den finanspolitiske holdbarhed og behovet for at nedbringe underskuddet til under traktatens referenceværdien på 3 % af BNP vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig ifølge Kommissionen. For at sikre en sådan forbedring og i overensstemmelse med Kommissionens metode bør væksten i nationalt finansierede primære nettoudgifter (15) i 2024 ikke overstige 3,0 %, som det afspejles i denne henstilling. Dette vil også bidrage til at reducere kerneinflationen, som ligger et godt stykke over gennemsnittet for euroområdet, og som kan føre til tab af konkurrenceevne, hvis den varer ved. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår til 1,0 % af BNP i 2023) udfases, såfremt udviklingen på energimarkedet tillader det, og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024. Desuden er væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. juli 2022. Hvis dette bekræftes, vil en lavere vækst i de primære nettoudgifter i 2024 være hensigtsmæssig.

(25)

Under antagelse af en uændret politik forventes det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære nettoudgifter stiger til 1,3 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate.

(26)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes de offentlige investeringer at stige fra 5,5 % af BNP i 2023 til 6,1 % af BNP i 2024. De højere investeringer afspejler højere nationalt finansierede investeringer og højere investeringer, der finansieres af Unionen, herunder gennem faciliteten.

(27)

Stabilitetsprogrammet for 2023 udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes det offentlige underskud at falde til 2,2 % af BNP i 2025 og til 0,7 % i 2026. Derfor ventes det offentlige underskud at falde til under 3 % af BNP i 2024 og holde sig under 3 % af BNP i programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2023 forventes den offentlige gældskvote at falde fra 39,7 % ved udgangen af 2024 til 38,9 % ved udgangen af 2026.

(28)

Letlands skatteindtægter i forhold til landets BNP ligger betydeligt under EU-gennemsnittet. Dette begrænser udbuddet af offentlige tjenester, navnlig inden for sundhedspleje og social beskyttelse. Kapital og ejendom er forholdsvis underbeskattet sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket giver mulighed for at øge skatteindtægterne. Trods relativt høje satser for beskatning af arbejdsindkomst har Letland desuden forholdsvis få indtægter fra denne kilde. Det tyder på, at der er behov for en fortsat indsats for at forbedre overholdelsen af skattereglerne og bekæmpe den sorte økonomi. Fattigdommen og uligheden er stadig høje, navnlig på grund af lave udgifter til social beskyttelse. Det sociale sikkerhedsnet er blevet forbedret, men risikoen for fattigdom eller social udstødelse er fortsat høj, navnlig for de mest sårbare. Risikoen for fattigdom eller social udstødelse blandt ældre er den højeste i Unionen (45,9 % i Letland sammenlignet med 19,5 % i Unionen i 2021) og er også fortsat meget høj for personer med handicap (41,2 % i Letland sammenlignet med 29,7 % i Unionen i 2021). Adgangen til og kvaliteten af individuelle behovsbaserede sociale tjenester udgør stadig en udfordring på grund af manglen på socialarbejdere og disses store arbejdsbyrde samt forskelle mellem kommunerne. Langtidsplejesystemet er fragmenteret, og der gøres begrænsede fremskridt med hensyn til overgangen fra institutionel pleje til hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenester. Tilstrækkeligheden af og adgangen til socialt boligbyggeri er begrænset på grund af utilstrækkelig langsigtet finansiering. De offentlige udgifter til sundhedspleje i forhold til BNP er lave sammenlignet med EU-gennemsnittet og forventes i de mellemfristede budgetplaner at falde fra 5,6 % af BNP i 2022 til 3,6 % i 2026, jf. stabilitetsprogrammet for 2023. Dette er også betydeligt lavere end det offentlige udgiftsniveau, der er behov for til sundhedspleje senest i 2027, nemlig 6 % af BNP som omhandlet i de lettiske retningslinjer for folkesundhedspolitikken 2021-2027. Faldet skyldes hovedsagelig den gradvise udfasning af de midlertidige covid-19-støtteforanstaltninger, men der mangler også planer for holdbar finansiering af sundhedspleje. Letland oplever desuden mangel på personale i sundhedssektoren, navnlig sygeplejersker. Følgelig er rettidig og lige adgang til sundhedspleje begrænset.

(29)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Letland er godt i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Letland har indgivet én betalingsanmodning svarende til ni milepæle, hvilket medfører en samlet udbetaling på 201 mio. EUR. På grund af objektive omstændigheder i forbindelse med stigninger i priserne på energi og byggematerialer og begrænsninger i forsyningskæden som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine agter Letland at indgive ændringer af planen samt at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel med henblik på at fremskynde dekarboniseringen af økonomien og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Letlands strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og på en effektiv måde at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over denne plan, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(30)

Kommissionen godkendte alle Letlands programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Letland.

(31)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og programmerne vedrørende samhørighedspolitikken adresserer, står Letland over for udfordringer vedrørende adgang til finansiering, energi og den grønne omstilling.

(32)

Kreditstrømmen i den private sektor udgjorde 1 % af BNP i 2021, hvilket var betydeligt lavere end den økonomiske vækst. Dette medfører en yderligere nedbringelse af gælden i den private sektor, som er blandt de laveste i Unionen. Den svage kreditvækst afspejler til en vis grad en svag efterspørgsel, men påvirkes også af en række udfordringer på udbudssiden. Små og mellemstore virksomheder har fundet det særlig vanskeligt at opnå kredit. Dette skyldes til dels deres højere kreditrisiko, men også de høje kreditomkostninger og bureaukrati. Desuden gør den ringe likviditet af de aktiver, der kan stilles som sikkerhed, det særlig vanskeligt at opnå kredit uden for Rigaregionen. Dette skaber en væsentlig hindring i forbindelse med såvel realkreditlån som udlån til virksomheder. Den politiske indsats har primært sigtet mod at støtte långivning ved at kombinere den med offentlige tilskud. Dette medfører imidlertid betydelige omkostninger for statsbudgettet og er derfor ikke en holdbar måde at fremme långivningen på. En lempelse af begrænsningerne i kreditgivningen kræver generelle forbedringer af gennemsigtigheden og tillid til erhvervsklimaet, herunder en reduktion i størrelsen af den sorte økonomi. Desuden vil en forbedring af insolvensbehandlingen med henblik på at øge omfanget af virksomhedsomstruktureringer og muligvis højere inddrivelsesrater for lån mindske den oplevede risiko for bankerne og sætte skub i långivningen. Målrettede låne- og garantiordninger kan bidrage til at mindske bankers likviditetsrisici, når de accepterer sikkerhedsstillelse på forholdsvis illikvide markeder. Offentlige låneordninger for strategisk vigtige investeringsområder såsom den grønne omstilling og regionaludvikling kan øge den effektive konkurrence på bankmarkedet eller afhjælpe en markedsfejl, hvor bankfinansiering er enten for dyr eller ikke tilgængelig. Desuden er offentlige garanti- og låneordninger en langt mere omkostningseffektiv måde at støtte privat låntagning på end tilskudsordninger. Ud over hindringerne for bankfinansiering er det lettiske marked for alternative finansieringskilder underudviklet, hvilket rummer mulighed for at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering.

(33)

Letland har sikret sin uafhængighed af russisk gas efter parlamentets beslutning i juli 2022 om at ophøre med at købe russisk naturgas fra den 1. januar 2023. Indenlandske gasleverandører har været i stand til at finde alternative naturgaskilder i form af importeret flydende naturgas (LNG) fra LNG-terminalen i Klaipeda, Litauen, og den nye LNG-terminal i Ingå (Inkoo), Finland. Den nuværende situation har vist, at der er behov for at fremskynde den langsomme udrulning af anlæg til elproduktion fra vedvarende energikilder. Letland har en af de højeste andele af vedvarende energi i Unionen, selv om denne andel stagnerede fra 2020 til 2021. Letland vil drage fordel af at fremskynde sin indsats med hensyn til udbredelsen af vind- og solenergi, som er den mest levedygtige og langsigtede løsning til at øge andelen af vedvarende energi. Letlands genopretnings- og resiliensplan omfatter allerede foranstaltninger, der skal fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udbredelsen af onshore vindenergi. Der kan dog gøres en yderligere indsats for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi til elproduktion, opvarmning og køling. Dette vil indebære en modernisering af elnettet, fremme af decentraliseret elproduktion fra vedvarende energikilder, fleksibilitet i elsystemet (intelligent elforbrug og lagring), yderligere forbedring af tilladelsesprocedurerne og etablering af en retlig ramme og incitamenter til fremme af energifællesskaber. En fuldførelse af Letlands synkronisering med Unionens elnet vil øge transmissionskapaciteten, således at en stigende andel af vedvarende offshore og onshore energikilder kan integreres i nettet. Det lettiske elnet er ligesom i andre baltiske medlemsstater fortsat eksponeret, da det er synkroniseret med BRELL-nettet (Belarus, Rusland, Estland, Litauen og Letland). Der gøres fremskridt med den regionale synkronisering af elnettet med resten af Unionen, men den mangler stadig at blive fuldført. Med henblik herpå er det nødvendigt at samarbejde med Estland og Litauen. Letlands forbrug af naturgas faldt med 30 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket ligger over reduktionsmålet på 15 %. Letland kan fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/1369 (16).

(34)

Letland bør fremskynde sin indsats for at øge energieffektivitetsforanstaltningerne med henblik på at dekarbonisere sin bygningsmasse samt transport- og industrisektorerne og indføre nye finansierings- og støtteforanstaltninger for at nå renoveringsmålene i landets langsigtede renoveringsstrategi.

(35)

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud er det nødvendigt, at disse foranstaltninger er tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i 25 ud af 436 erhverv, der kræver bestemte former for færdigheder eller viden i forbindelse med den grønne omstilling, herunder elektrikere og maskiningeniører. Manglen på arbejdskraft blev rapporteret som en faktor, der begrænsede produktionen i industrien og bygge- og anlægssektoren.

(36)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2023, og dets udtalelse (17) afspejles i henstilling 1.

(37)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, med henblik på at i) bevare gældsholdbarheden og afholde sig fra bred støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, bedre, og overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes; ii) opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling; iii) støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker yderligere og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft; iv) forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt v) bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Letland bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling i henstillingen om euroområdet fra 2023,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), trådte i kraft den 19. februar 2021. Faciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager faciliteten til den økonomiske og inklusive genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af faciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)

Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023, som er centreret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Litauen blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Litauens udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023, der analyserer gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2023«) den 16. maj 2023 og den fælles rapport om beskæftigelsen den 13. marts 2023.

(3)

Selv om Unionens økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. Unionen står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge Unionens konkurrenceevne og produktivitet.