MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om det europæiske borgerinitiativ (ECI) »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg«

(2023/C 290/01)

1. INDLEDNING: DET EUROPÆISKE BORGERINITIATIV

EU-borgere kan anmode Europa-Kommissionen om at fremsætte forslag til lovgivning om sager, som borgerne mener kræver retlige skridt for at overholde EU-traktaterne. Med henblik herpå skal borgerne indgive et europæisk borgerinitiativ (ECI) i henhold til artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det kræves, at der indsamles underskrifter fra mindst én million statsborgere fra et betydeligt antal medlemsstater. Forordning (EU) 2019/788 (1) (»ECI-forordningen«), der trådte i kraft den 1. januar 2020, fastsætter detaljerede regler for det europæiske borgerinitiativ.

»Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg« er det niende ECI (2), der når de tærskler, som traktaten om Den Europæiske Union og ECI-forordningen kræver. Det er også det femte vellykkede initiativ vedrørende dyrevelfærd eller miljøet. I initiativet opfordres Kommissionen til at træffe foranstaltninger vedrørende anvendelse af dyr til videnskabelige formål som beskrevet nedenfor.

Værne om og styrke forbuddet mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik. Indføre lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at opnå beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljøet med hensyn til alle kosmetiske bestanddele uden anvendelse af dyreforsøg af nogen art og til enhver tid.

Ændre EU’s REACH-forordning. Sikre, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes ved at forvalte kemikalier, uden at der tilføjes nye krav om dyreforsøg.

Modernisere videnskaben i EU. Forpligte sig til et lovgivningsforslag med en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg i EU inden udgangen af indeværende valgperiode.

Efter initiativtagernes anmodning den 21. maj 2021 registrerede Kommissionen initiativet (3) den 30. juni 2021. Den 25. januar 2023 indgav initiativtagerne initiativet til Kommissionen efter at have kontrolleret støttetilkendegivelserne fra medlemsstaternes myndigheder (4). Kommissionen har undersøgt initiativet på grundlag af ECI-forordningen.

Initiativtagerne redegjorde for initiativets formål på et møde med Kommissionen den 17. marts 2023 (5) og en offentlig høring afholdt af Europa-Parlamentet den 25. maj 2023 (6). Den 10. juli 2023 afholdt Parlamentet desuden en plenardebat om det europæiske borgerinitiativ.

Denne meddelelse indeholder Kommissionens juridiske og politiske konklusioner om initiativet og eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe som reaktion på initiativet i henhold til artikel 15, stk. 2, i ECI-forordningen.

2. BAGGRUND

Artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkender behovet for at beskytte dyr som følende væsener. Det kræver, at EU og dets medlemsstater tager fuldt hensyn til dyrs velfærd ved udformningen og gennemførelsen af EU's politikker for landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rumpolitik.

EU's lovgivningsmæssige og politiske rammer er globalt anerkendt som førende med hensyn til udfasning af anvendelsen af dyr og fremme af dyrevelfærd. Blandt de vigtigste resultater af denne politik er indførelsen af et fuldstændigt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik i EU i 2013 (7) og de mere end 1 mia. EUR i finansiering, der er ydet til forsknings- og innovationsinitiativer, hvor der i de seneste to årtier er anvendt metoder uden brug af dyr i hele EU.

Anvendelsen af dyr inden for videnskab er et vigtigt tværgående spørgsmål. På trods af de fremskridt, der er gjort, anvendes der stadig et stort antal dyr til forsøg i Europa. Dyr anvendes til flere forskellige formål inden for forskning i og sikkerhedsvurdering af kemikalier og lægemidler, hvor der ikke findes alternativer til at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet (herunder dyresundhed).

I 2020 anvendtes der i alt 7,9 mio. dyr til forsøg med henblik på forskning og uddannelse eller til lovgivningsmæssige formål i EU (undtagen Det Forenede Kongerige) og Norge (8). Dette tal er 7,5 % lavere end i 2019 (8,5 mio.) og 11,4 % lavere end i 2018 (8,8 mio.) (9). De mest anvendte arter var mus (49 %) og fisk (27 %). Som i de foregående år var hovedformålet med anvendelse af dyr forskning (72 %), hvoraf 41 % var til grundforskning og 31 % til translational og anvendt forskning. 17 % af den samlede anvendelse af dyr skulle opfylde lovkravene som angivet nedenfor, efterfulgt af dyr, der anvendes til rutineproduktion (5 %), herunder produktion af antistoffer eller blodbaserede produkter. Ud af den samlede anvendelse af dyr, der finder sted for at opfylde de lovgivningsmæssige krav (1,4 mio. tilfælde i alt), var 54 % til humanmedicinske lægemidler, 22,8 % til veterinærlægemidler, 8,7 % til industrikemikalier (dette vedrører kemikalielovgivningen såsom REACH-forordningen (10)), 2,8 % til foderstoffer og fødevarer, 4,8 % til plantebeskyttelsesmidler, 3,6 % til medicinsk udstyr, 0,3 % til biocider og 3,0 % til andre formål.

2.1. Retsakter, der er relevante for dyreforsøg

EU-lovgivningen vedrørende dyreforsøg er temmelig bred og kan i princippet opdeles i tre kategorier. Den første kategori indeholder direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (11), hvor der fastsættes generelle mål og regler for dyrevelfærd for dyr, der anvendes til forsøg, når det er umuligt at undgå. Den anden kategori består af tværgående retsakter rettet mod kemikalier såsom REACH-forordningen, som indeholder tværsektorielle regler. Den tredje består af flere sektorspecifikke retsakter, der fastsætter regler for vurdering af kemikalier, der anvendes i bestemte sektorer eller produkter. Både REACH-forordningen og sektorspecifikke EU-retsakter indeholder krav eller bestemmelser vedrørende data, der anvendes i dyreforsøg, med henblik på at vurdere produkters og stoffers potentielle indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet.

2.1.1. Lovgivning til beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål

Direktivet om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, fastsætter det endelige mål om helt at udfase al anvendelse af dyr til forskning og til lovgivningsmæssige formål i EU. En anden hjørnesten i direktivet er behovet for at overholde 3R-princippet:

—	erstatning (replacement) af undersøgelser, der er baseret på dyr, med metoder, der ikke involverer levende dyr

—	begrænsning (reduction): tilpasning af forsøgsmetoder eller vurderingsmetoder på en måde, der begrænser det antal dyr, der er nødvendigt for at opnå et videnskabeligt velfunderet resultat

—

forfinelse (refinement) af metoder, der bidrager til at minimere de anvendte dyrs smerte, lidelse og angst eller øge deres velfærd.

—

Direktivet fastlægger også de specifikke opgaver for EU-referencelaboratoriet for alternativer til dyreforsøg (EURL ECVAM) (12) , som er en integreret del af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC). Det gennemfører en række aktiviteter for at fremme anvendelsen af metoder uden brug af dyr inden for lovgivning, biomedicinsk videnskab og uddannelse. Direktivet pålægger bl.a. EURL ECVAM at udvikle alternative tilgange, deltage i og koordinere validering og oprettelse af databaser og informationssystemer. Medlemsstaterne skal i henhold til direktivet regelmæssigt fremlægge statistiske data (13) om anvendelsen af dyr til videnskabelige formål. Det kræver også, at Kommissionen opretter særlige, offentligt tilgængelige databaser (14).

2.1.2. Tværgående EU-lovgivning om kemikalier

REACH-forordningen er en tværgående retsakt om kemikalier, hvor der stilles krav om oplysninger om kemikalier for at garantere sikker fremstilling, import og anvendelse. Bilagene til REACH-forordningen angiver metoder til udarbejdelse af fareoplysninger, hvoraf flere stadig er dyreforsøgsmetoder. Registranter må dog kun anvende dyreforsøg som en sidste udvej. Forsøg med hvirveldyr bør så vidt muligt erstattes af alternative metoder. Bilag XI til REACH-forordningen indeholder en liste over alternative måder at tilpasse standardtestordningen på, og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) giver omfattende vejledning (15).

REACH-forordningen indeholder desuden specifikke regler om datadeling for at undgå unødvendige forsøg. Endelig indeholder REACH-forordningen bestemmelser om forudgående validering af forslag til forsøg, hvilket sikrer, at dyreforsøg kun anvendes som en sidste udvej og kun, når det er nødvendigt.

Anvendelsen af tilgængelige alternative metoder i henhold til REACH-forordningen sikres bl.a. ved, at de er opført i forordningen om forsøgsmetoder (16) ,. Den nylige revision af denne forordning vil medføre en hurtigere udbredelse af forsøgsmetoder, når først de vedtages af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), da den nu henviser direkte til OECD-metoderne i stedet for at beskrive dem i forordningen.

Bemærk også, at en planlagt målrettet revision af REACH-forordningen inden udgangen af 2023 kan give mulighed for at indarbejde udarbejdelse af flere fareoplysninger, f.eks. om hormonforstyrrende virkninger for alle stoffer, og flere oplysninger om stoffer, der er registreret i det laveste mængdeinterval. Den nøjagtige leveringsmekanisme i henhold til den reviderede REACH-forordning drøftes stadig.

2.1.3. Sektorspecifik lovgivning

Kosmetikforordningen

Kosmetikforordningen 13 er den mest avancerede EU-retsakt med hensyn til udfasning af dyreforsøg, da den forbyder markedsføring af kosmetiske produkter, der er blevet testet på dyr, for at opfylde kravene i forordningen. Forbuddet mod dyreforsøg i henhold til kosmetikforordningen behandles indgående i afsnit 3.1.

Forordningen om plantebeskyttelsesmidler og forordningen om biocidholdige produkter

Forordningen om plantebeskyttelsesmidler (17) og forordningen om biocidholdige produkter (18) (»BPR«) fastlægger, at unødvendige dyreforsøg skal undgås. Begge forordninger fastsætter de krav, der gælder for indsendelse af data i ansøgninger, hvor der søges om godkendelse af stoffer i henhold til disse forordninger. Ved udformningen af undersøgelserne skal der fuldt ud tages hensyn til 3R-princippet, navnlig når passende validerede metoder bliver tilgængelige. Ansøgerne skal dele data for at undgå dyreforsøg med hvirveldyr og dobbeltarbejde. Der er navnlig indført en obligatorisk datadelingsmekanisme for undersøgelser af biocidholdige aktivstoffer og biocidholdige produkter, der involverer hvirveldyr: Der er behov for en forudgående anmodning til ECHA om at kontrollere, om sådanne undersøgelser allerede er indsendt i henhold til BPR, inden der iværksættes nogen undersøgelser. Oplysningskravene i bilag II og III til BPR blev ændret i 2021 (19) for at tage højde for nye teststrategier, der favoriserer in vitro-metoder frem for in vivo-test.

Humanmedicinske lægemidler

Den generelle retlige ramme for humanmedicinske lægemidler består af direktiv 2001/83/EF (20) og forordning (EF) nr. 726/2004 (21). Den tager fuldt ud hensyn til 3R-princippet, som blev indført ved direktiv 2010/63/EU. Tilsynsmyndighederne i EU vil acceptere alle validerede metoder, der understøtter dette princip. Alternative testmetoder, der ikke er vurderet i en formel valideringsproces, kan også accepteres af de ansvarlige myndigheder (dvs. Det Europæiske Lægemiddelagentur og de nationale kompetente myndigheder) efter vurdering af hver enkelt sag på baggrund af de data, ansøgeren har indsendt.

Forkortede ansøgninger om markedsføringstilladelse (f.eks. for generiske og biosimilære lægemidler) og ansøgninger om informeret samtykke kan desuden tage udgangspunkt i de prækliniske og kliniske undersøgelser, der er gennemført med henblik på at opnå markedsføringstilladelse for et referencelægemiddel. I sådanne tilfælde henviser ansøgeren til de data, der blev indgivet af ophavsmanden (der er ikke tale om gentagelse af test).

Ovennævnte generelle EU-lægemiddellovgivning for humanmedicinske lægemidler er for nylig blevet revideret, og Kommissionen vedtog et nyt lovgivningsforslag (22) den 26. april 2023. Nogle af de foreslåede ændringer har til formål at styrke 3R-princippet i hele et lægemiddels livscyklus. Lovgivningsforslaget styrker desuden de nuværende regler ved at tilføje forpligtelser for ansøgere eller indehavere af markedsføringstilladelser og ved at give adgang til alternative testmetoder. De nye regler vil også tilskynde til mere samarbejde mellem EU-agenturer og de nationale kompetente myndigheder om vurdering af stoffer, fremme af datadeling og gennemførelse af fælles ikke-kliniske undersøgelser for at undgå unødvendig overlapning af forsøg med levende dyr. Forslaget har også til formål at fremtidssikre lovgivningen for at gøre det muligt at anvende alternative testmetoder.

Veterinærlægemidler

EU's retlige ramme for veterinærlægemidler blev revideret ved forordning (EU) 2019/6 (23). Det kræver, at ansøgere om godkendelse af et hvilket som helst veterinærlægemiddel anvender det mindste antal dyr, der er nødvendigt for de kontroltest, der udføres under fremstillingen af både immunologiske og ikke-immunologiske veterinærlægemidler, og for færdige immunologiske veterinærlægemidler. Der skal anvendes en alternativ in vitro-test, når dette fører til erstatning eller begrænsning af anvendelsen af dyr eller til nedsat lidelse. Hvad angår humanmedicinske lægemidler, kan nogle ansøgninger om markedsføringstilladelse (f.eks. for generiske lægemidler) være baseret på de dyreforsøg, der er gennemført for referenceveterinærlægemidlet. Forordning (EU) 2019/6 giver også mulighed for at give andre potentielle ansøgere adgang til data via en dataadgangstilladelse (f.eks. for ansøgninger baseret på informeret samtykke) for at undgå unødvendige dyreforsøg.

Kliniske forsøg med veterinærlægemidler er undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, da lovgivningen om veterinærlægemidler allerede indeholder passende dyrevelfærdsforanstaltninger: Der bør ved kliniske forsøg tages hensyn til 3R-princippet, anvendes alternative forsøgsmetoder, hvor det er muligt, og tages hensyn til retningslinjerne fra den internationale konference om harmonisering af tekniske krav til registrering af lægemidler til dyr (24).

Medicinsk udstyr

Den retlige ramme for medicinsk udstyr blev revideret i 2017 med vedtagelsen af forordningen om medicinsk udstyr (25) og forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (26). I nogle få tilfælde kan der forekomme dyreforsøg i forbindelse med prækliniske undersøgelser. Disse test skal udføres i overensstemmelse med direktiv 2010/63/EU.

2.2. EU’s nuværende politiske kontekst

Den 14. oktober 2020 vedtog Kommissionen sin meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø under den europæiske grønne pagt (27). Denne strategi har et dobbelt mål: bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og fremme af innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier. Strategien bebuder en revision af EU's ramme for kemikalielovgivningen og gentager EU's endelige mål om fuld erstatning af dyreforsøg og forpligter sig til at fremme tværfaglig forskning og digitale innovationer inden for avancerede værktøjer, metoder og modeller samt dataanalysekapacitet.

Strategien indeholder 85 indsatsområder, hvoraf flere støtter begrænsning eller udfasning af dyreforsøg. Forslaget til forordning om kemikaliedata (28) under paraplyen »ét stof, én vurdering« vil f.eks. samle tilgængelige oplysninger om kemikalier på én platform. Dette kan hjælpe myndighederne med at gruppere kemikalier med henblik på risikostyring eller støtte analogislutning og dermed mindske behovet for data om dyr. Et andet eksempel er Kommissionens henstilling om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed (29), og som fremmer anvendelsen af en ny kategori af nye metoder (NAM'er) til gennemførelse af kemikaliesikkerhedsvurderinger og integrerer dem i udformningen og udviklingen af kemikalier så tidligt i forløbet som muligt.

I september 2021 vedtog Parlamentet en beslutning (30), hvori det anmodede om at fremskynde overgangen til innovation uden brug af dyr inden for forskning, lovmæssige forsøg og uddannelse. Kommissionen reagerede på afviklingsforanstaltningerne ved at skitsere de foranstaltninger, den træffer for at begrænse dyreforsøg30.

2.3. EU’s forskning i alternative tilgange og uddannelse

Kommissionen har i de sidste to årtier investeret mere end 1 mia. EUR i over 300 forskningsprojekter vedrørende alternative metoder til dyreforsøg. Der er i forbindelse med mange af disse projekter udviklet nye værktøjer og metoder til lovgivningsmæssige formål for at forudsige kemikaliers sikkerhed, til at forstå sygdomme eller til at vurdere effektiviteten af nye behandlinger.

EU's rammeprogrammer for forskning og innovation, Horisont 2020 og Horisont Europa finansierer ambitiøse forskningsprojekter om alternativer til dyreforsøg. To fremtrædende eksempler er ASPIS-klyngen om sikkerhedsvurdering af kemikalier uden brug af dyr med et budget på 60 mio. EUR fra Horisont 2020 (31) og PARC-partnerskabet med et samlet budget på 400 mio. EUR, hvoraf 200 mio. EUR kommer fra Horisont Europa (32) , (33). ASPIS leverer NAM'er for at forbedre nøjagtigheden, hastigheden og prisoverkommeligheden af kemikaliesikkerhedsundersøgelser uden brug af laboratoriedyr. Den er i færd med at udvikle en ramme, kaldet ASPIS-sikkerhedsprofileringsmodellen (ASPA), der er baseret på en trinvis tilgang til næste generations risikovurdering (NGRA) i sikkerhedsvurderingen af kroniske sundhedsskadelige virkninger i forbindelse med kemisk eksponering. PARC har til formål at støtte overgangen til NGRA og den øgede accept og anvendelse af NAM'er. Der er på denne baggrund etableret et godt samarbejde mellem ASPIS og PARC på dette område. PARC støtter også udviklingen af en værktøjskasse til gennemførelse af rammen for »iboende sikkerhed og bæredygtighed«, der fremmer anvendelsen af in silico-værktøjer i forbindelse med risikovurdering.

Arbejdsprogrammet for Horisont Europas klynge 1 »Sundhed« for 2023-2024 vil supplere disse vigtige initiativer ved at finansiere forskningsprojekter om alternativer til dyreforsøg inden for biomedicinsk videnskab på områder, hvor der findes begrænset translational værdi af dyrebaserede tilgange, hvor dyr anvendes mest, eller hvor dyr lider mest (25 mio. EUR, indsendelsesfrist den 19. september 2023). For at fremme udbredelsen af alternativer til dyreforsøg indeholder arbejdsprogrammet for Horisont Europas klynge 1 for 2023-2024 et emne, der har til formål at støtte uddannelse af lovgivere og forbedre lovgivningens anvendelse (frist for indsendelse af emner den 11. april 2024) (34).

Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler, forgængeren for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, investerede også i alternativer til anvendelse af forsøgsdyr. Disse projekter har bl.a. genereret en in silico-test for at forudsige kemikaliers toksicitet og fremskynde udviklingen af lægemidler uden brug af dyr. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (35) vil fortsat investere i udviklingen af alternativer til dyreforsøg og arbejde for at fremme udbredelsen i sundhedsindustrien. Et relevant emne forventes lanceret inden udgangen af 2023.

Bevidstgørelse og uddannelse er afgørende for at fremme anvendelsen af forsøgsmetoder uden brug af dyr, hvilket også fremhæves i ECI. Selv om uddannelse formelt henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, er EURL ECVAM involveret i flere uddannelsesaktiviteter, der har til formål at øge bevidstheden om 3R-princippet på sekundærtrinnet, på universitetet og tidligt i erhvervsuddannelserne. Hovedformålet med denne aktivitet er at indføre en egentlig strategi for udarbejdelse af et omfattende sæt undervisningsressourcer og et sæt vejledninger, der skal informere undervisere og uddannelsesinstitutioner om effektive metoder til udarbejdelse, tilpasning og gennemførelse af læseplaner og praksis, der specifikt vedrører undervisning i 3R-princippet. Den halvårlige udgave af JRC Summer School on Non-animal Approaches in Science giver desuden eleverne mulighed for at lære af eksperter inden for banebrydende teknologier og computermodeller, dele viden og erfaring og opbygge faglige netværk. Flere EU-projekter, der blev finansieret under forskellige programmer (36), støttede desuden uddannelse af hundredvis af unge forskere i forsøgsmetoder uden brug af dyr. For eksempel er ASPIS i øjeblikket ved at oprette et akademi for unge videnskabsfolk om dyrefri sikkerhedsvurdering af kemikalier. Kommissionen har med finansiel støtte fra Parlamentet udviklet en række e-læringsmoduler om forskellige aspekter af direktiv 2010/63/EU, herunder et om, hvordan man søger efter eksisterende alternativer uden dyr, og et om, hvordan der kan udvikles alternative metoder til lovgivningsmæssige formål.

2.4. Internationale aktiviteter

Kommissionen er fast besluttet på at udvikle fælles standarder og innovative risikovurderingsværktøjer i internationalt regi (navnlig i OECD) og fremme deres anvendelse inden for internationale rammer, bl.a. for at bevæge sig mere væk fra dyreforsøg. Kommissionen støtter aktivt udviklingen af OECD's tekniske retningslinjer, der også har til formål at sikre gensidig accept af data mellem OECD og andre relevante lande.

Kommissionen arbejder desuden aktivt for at inkludere alternative metoder, herunder in vitro-metoder, i det globale harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier, hvilket bidrager til at tilpasse de internationale tilgange og dermed skabe lige vilkår.

2.5. Agenturer, Kommissionens videnskabelige udvalg og interessenter

Kommissionen har et bredt netværk af ekspertgrupper, udvalg og interne tænketanke, der yder et væld af ekspertise om NAM'er, hvilket gør det lettere for målgrupperne at acceptere dem. Kommissionen er i den heldige position, at den modtager rådgivning om førende forskning, fra JRC, herunder EURL ECVAM. Denne viden styrkes på de forskellige lovgivningsområder af agenturerne og Kommissionens videnskabelige udvalg (37). Der findes yderligere strukturer, f.eks. Det Europæiske Partnerskab for Alternativer til Dyreforsøg.

ECHA’s arbejdsprogram for 2023-2026 indeholder en liste over flere af agenturets planlagte aktiviteter vedrørende NAM'er, f.eks.:

—	opbygge intern kapacitet vedrørende NAM'er ved at tilrettelægge uddannelse for ECHA's videnskabsfolk og dets udvalg for at øge kendskabet til nationale sikkerhedsmekanismer, der er egnet til at opfylde de lovgivningsmæssige behov

—	blive mere involveret i videnskabelige projekter, der behandler centrale aspekter med henblik på lovgivningsmæssig accept (38)

—	løbende udvikle beregningsværktøjer, der giver oplysninger om farlige egenskaber (39)

—	stille datasæt til rådighed med henblik på udvikling af NAM'er og fælles projekter med EFSA omkring datainteroperabilitet og integration af værktøjer

—	øge samarbejdet på tværs af lovgivning og jurisdiktioner i og uden for Europa (US Environmental Protection Agency, Health Canada) gennem platforme såsom Det Europæiske Partnerskab for Alternativer til Dyreforsøg (EPAA) og Accelerating the Pace of Chemical Risk Assessment (APCRA)

—	tilrettelægge møder om metoder uden brug af dyr på centrale konferencer (40).

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) støtter den etiske anvendelse af dyr til testning af human- og veterinærmedicinske lægemidler i hele EU ved at fremme lovgivningsmæssig accept af testmetoder under anvendelse af 3R-princippet. Den har udstedt specifikke retningslinjer i denne henseende, herunder:

—	anbefalinger om metoder til anvendelse af 3R-princippet i den europæiske farmakopé for at hjælpe indehavere af markedsføringstilladelser med at overholde nye eller reviderede foranstaltninger

—	en videnskabelig gennemgang af batchfrigivelsestest for human- og veterinærvacciner og biologiske lægemidler for at sikre, at disse er i overensstemmelse med bedste praksis i forbindelse med 3R-princippet

—	et bidrag til udviklingen af harmoniserede retningslinjer og krav i Europa og globalt ved at arbejde tæt sammen med relevante europæiske og internationale organer.

EMA har desuden for nylig reaktiveret sin særlige 3R-arbejdsgruppe (3RsWP). 3RsWP yder rådgivning til EMA's videnskabelige udvalg om anvendelse af dyr i lovmæssige forsøg med lægemidler og om anvendelse af 3R-princippet. 3RsWP har fastsat nogle meget ambitiøse mål (41) for bl.a. fremme af lovgivningsmæssig accept af innovative NAM'er. EMA har også en innovationstaskforce, som er en tværfaglig gruppe, der udgør et forum for tidlig dialog med ansøgere om innovative aspekter inden for lægemiddeludvikling, og som også dækker lovgivningsmæssig accept af metoder uden brug af dyr.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) overvejer at udvikle og anvende metoder uden brug af dyr ved risikovurdering, idet det betragtes som et afgørende skridt hen imod et nyt paradigme baseret på mekanistisk forståelse af toksicitet og væk fra anvendelsen af dyr. EFSA har sponsoreret flere projekter på forskellige områder såsom udviklingsneurotoksicitet, kronisk neurotoksicitet, udvikling af mulige forløb for skadelige resultater, NAM'er for nanoformer og absorption, distribution, metabolisme og udskillelse. EFSA har desuden offentliggjort en NAM-køreplan (42) med forslag til udvikling af metoder uden brug af dyr og nye koncepter for vurdering af risici for mennesker, der er relevante i lovgivningsmæssig sammenhæng.

EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) (43) spiller en vigtig rolle med hensyn til at tage lovgiverens beslutning til sig om at forbyde dyreforsøg i henhold til kosmetikforordningen. VKF har nøje fulgt fremskridtene med at udvikle og validere alternative metoder. Den seneste revision af VKF's Notes of Guidance for the Testing of Cosmetic Ingredients and Their Safety Evaluation blev offentliggjort i marts 2021.

Ud over validerede alternativer kan VKF også ud fra en individuel vurdering acceptere metoder, som udvalget anser for videnskabeligt gyldige til sikkerhedsvurdering af kosmetiske stoffer, selv om de ikke har gennemgået en valideringsproces.

EPAA blev oprettet af Kommissionen i 2005. EPAA samler alle Kommissionens tjenestegrene med aktiviteter vedrørende dyreforsøg til videnskabelige formål, EU-agenturer samt repræsentanter for den industri, der er omfattet af de lovgivningsmæssige rammer for kemikalier og lægemidler, med andre interessenter såsom dyrevelfærds-NGO'er, Parlamentet og akademiske eksperter. EPAA's aktiviteter omfatter projektplatformen, hvor EPAA-partnere og associerede partnere samarbejder om projekter, der støtter udviklingen, valideringen, accepten og gennemførelsen af alternativer, der anvender 3R-princippet i forbindelse med lovmæssig afprøvning og beslutningstagning. EPAA afholder desuden en årlig konference om aktiviteter vedrørende disse emner. Den næste årlige konference finder sted i november 2023 og har til formål at drøfte virkningen af kemikaliestrategien for bæredygtighed og lægemiddelstrategien for Europa vedrørende innovation og dyreforsøg. Partnerforummet giver EPAA's medlemmer mulighed for at udveksle oplysninger på tværs af sektorer og finde synergier. Derudover yder forummet tilskud og priser for gode bidrag til udvikling og gennemførelse af alternativer til dyreforsøg, såsom EPAA's Refinement Prize, som støtter studerende og unge videnskabsfolk, der har gjort en enestående indsats inden for alternative tilgange.

2.6. Fremskridt med hensyn til det europæiske borgerinitiativ »Stop vivisektion« fra 2015

I 2015 anmodede det europæiske borgerinitiativ »Stop vivisektion« Kommissionen om at fremsætte et nyt forslag med henblik på at udfase dyreforsøg. Kommissionen reagerede med en række foranstaltninger, som er blevet gennemført:

Fremskyndelse af fremskridt i forbindelse med 3R-princippet gennem videndeling: ETPLAS (44)-platformen blev oprettet for at muliggøre en mere systematisk udveksling af viden om anvendelsen af 3R-princippet. Seks e-moduler med åben adgang er i øjeblikket tilgængelige via platformen, mens yderligere 13 moduler vil blive færdiggjort inden udgangen af 2024.

Udvikling, validering og gennemførelse af nye alternative tilgange: Kommissionen fulgte op på sit tilsagn om at støtte udviklingen, valideringen og gennemførelsen af alternative tilgange til regulerings- og forskningsmæssig brug ved fortsat at finansiere alternative tilgange og gennem EURL ECVAM’s aktiviteter vedrørende metodevalidering. Samarbejde som EPAA og APCRA støtter Kommissionens indsats.

Overvågningsaktiviteternes overensstemmelse med direktiv 2010/63/EU: Kommissionen og dens agenturer fortsatte med at fremme anvendelsen af alternative tilgange, f.eks. til pyrogenicitetstest af vacciner og biologiske produkter (45). Kommissionen ajourførte også forordningen om testmetoder for at fremme anvendelsen af internationalt anerkendte alternative metoder.

4.	Dialog med forskersamfundet: Kommissionen forpligtede sig til at afholde en konference med deltagelse af forskersamfundet og interessenter i en debat om, hvordan man kan gøre fremskridt hen imod målet om at udfase dyreforsøg. Kommissionen afholdt to konferencer om dette emne i 2016 og i 2021 (46).

3. EVALUERING AF FORSLAGENE I INITIATIVET OG SVAR

Kommissionen har nøje analyseret borgerinitiativets tre hovedmål.

3.1. Mål nr. 1: Beskytte og styrke forbuddet mod dyreforsøg inden for kosmetik

Mål nr. 1 beskrives i det europæiske borgerinitiativ som »Værne om og styrke forbuddet mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik. Indføre lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at opnå beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljøet med hensyn til alle kosmetiske bestanddele uden anvendelse af dyreforsøg af nogen art og til enhver tid«. I bilaget til initiativet er dette mål opdelt i følgende fire punkter:

1.	Øjeblikkeligt gennemføre de eksisterende EU-forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og markedsføring af indholdsstoffer, der er testet på dyr.

2.	Præcisere, at vurderingen af kosmetiske bestanddele skal baseres på data, der ikke stammer fra dyr, og at data fra dyr skal afvises, uanset hvor dyreforsøg finder sted, og hvad formålet er.

3.	Ændre lovgivningen for at sikre, at der foretages en kemisk sikkerhedsvurdering af kosmetiske bestanddele, herunder af arbejdstagernes sundhed og miljøet, uden dyreforsøg.

4.	Udarbejde en robust strategi for vurdering af kosmetiske bestanddele baseret på metoder, hvor der ikke bruges dyr.

Reaktion på mål nr. 1:

Kommissionen reagerer på borgerinitiativet som beskrevet nedenfor.

—	Kommissionen understreger, at forbuddet mod dyreforsøg for kosmetiske bestanddele og markedsføringsforbuddet for kosmetiske produkter, der indeholder bestanddele, som er afprøvet på dyr, er blevet gennemført fuldt ud i henhold til kosmetikforordningen.

—	Dyreforsøg er allerede nu forbudt i forbindelse med vurdering af kosmetiske bestanddele i henhold til kosmetikforordningen.

—

Kommissionen har i øjeblikket ikke til hensigt at foreslå nogen lovgivningsmæssige ændringer af kosmetikforordningen eller af REACH-forordningen for så vidt angår afprøvning af kosmetiske bestanddele. Samspillet mellem de to forordninger undersøges i øjeblikket af Retten i to sager, der er anlagt mod ECHA. Kommissionen vil analysere dommene, når de foreligger, og tage hensyn til dem, når den skal afgøre, om der er behov for lovgivningsmæssige ændringer.

—	Som led i den målrettede revision af REACH-forordningen har Kommissionen desuden til hensigt at foreslå at erstatte oplysningskrav baseret på dyreforsøg med metoder uden brug af dyr, hvor det er muligt.

—

Anmodningen om en robust vurderingsstrategi for kosmetiske bestanddele, der er baseret på metoder uden brug af dyr, synes at svare til de anmodninger, der blev fremsat under mål nr. 2 i det europæiske borgerinitiativ, om skridt til at udvikle og gennemføre tilgange til kemiske sikkerhedsvurderinger uden brug af dyr og om en tilpasset overgang i lovgivningsmæssig sammenhæng til tilgange uden brug af dyr. Anmodningen er derfor besvaret i afsnit 3.2.

Allerede nu forbyder kosmetikforordningen markedsføring af kosmetiske produkter, der er blevet testet på dyr for at opfylde kravene i denne forordning. Forbuddet, som har været fuldt ud gældende siden marts 2013, vedrører også kosmetiske bestanddele, der er testet på dyr i forbindelse med gennemførelsen af nævnte forordning. Data genereret gennem dyreforsøg, der er udført for at opfylde kravene til kosmetik i lande uden for EU kan ikke anvendes i EU til vurdering af kosmetik.

De fleste indholdsstoffer, der anvendes i kosmetiske produkter, anvendes imidlertid også i andre forbruger- og industriprodukter. Dyreforsøg kan være nødvendige for at sikre overholdelse af de regler, der gælder for disse produkter. I sådanne tilfælde præciserede Kommissionen (47), at dyreforsøg, der udføres med henblik på overholdelse af ikke-kosmetikrelaterede regler, ikke bør foranledige et markedsføringsforbud for kosmetik. Sådanne data kan anvendes i forbindelse med sikkerhedsvurderingen af kosmetik i henhold til kosmetikforordningen, hvis de er relevante for denne vurdering (48).

Kemiske stoffer, der anvendes som indholdsstoffer i kosmetik, er også omfattet af REACH-forordningens krav til vurdering af farer og risici for menneskers sundhed og miljøet, hvis de produceres i en mængde på 1 ton eller mere om året. I oktober 2014 præciserede (49) Kommissionen i samarbejde med ECHA forholdet mellem markedsføringsforbuddet og oplysningskravene i henhold til REACH-forordningen. For kemikalier, der ikke udelukkende anvendes inden for kosmetik, er dyreforsøg som beskrevet ovenfor tilladt for at opfylde kravene i REACH-forordningen.

Kosmetikforordningen kræver, at der foretages en vurdering af risiciene for forbrugere og fagfolk (50). Dyreforsøg er forbudt i forbindelse med disse vurderinger. REACH-forordningen kræver imidlertid også, at der foretages en vurdering af risiciene for de arbejdstagere, der udsættes for stoffet, og miljørisikoen. Derfor kan dem, der registrerer kemikalier, som udelukkende anvendes inden for kosmetik, være nødt til at udføre dyreforsøg for at opfylde kravet om at vurdere risiciene for arbejdstagerne og miljøet i henhold til REACH-forordningen. Som det er tilfældet for alle stoffer, der er registreret i henhold til REACH-forordningen, skal registranter dog så vidt muligt tilvejebringe de krævede oplysninger fra anden side end dyreforsøg (f.eks. computermodellering, analogislutning, bevisvægt). Dyreforsøg er fortsat den sidste udvej og kan faktisk ofte fraviges i overensstemmelse med REACH-forordningen.

Det europæiske borgerinitiativ anmoder om lovgivningsmæssige ændringer og om at udvide kosmetikforordningens anvendelsesområde til at omfatte vurderingen af risiciene for arbejdstagernes sundhed og miljøet. Dette vil kræve, at der foretages grundlæggende ændringer af denne forordning og af REACH-forordningen. Dette ville også være tilfældet, hvis der kun skulle foretages ændringer i REACH-forordningen, dvs. hvis der kun skulle indføres et forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetiske indholdsstoffer i REACH-forordningen. Ændringer i en hvilken som helst af de to forordninger vil give informationshuller om risici for arbejdstagerne og miljøet, da det som anført ovenfor endnu ikke anses for tilstrækkeligt at foretage sikkerhedsvurderinger i tilknytning til menneskers sundhed og miljøet uden dyreforsøg på grund af manglen på godkendte alternative metoder. Det kan også medføre, at kosmetiske bestanddele, som det i princippet er sikkert at bruge, tages af markedet, fordi det er umuligt fuldt ud at påvise deres sikkerhed. Kort sagt vil enhver ændring af lovgivningen kræve, at der gøres fremskridt med hensyn til udvikling af vurderingsmetoder uden brug af dyr og passende kriterier for deres anvendelse samt en tilbundsgående analyse af virkningerne.

Ovenstående fortolkning af grænsefladen mellem kosmetikforordningen og REACH-forordningen undersøges i øjeblikket af Retten i to sager, der er anlagt mod ECHA. En registrant anfægter forpligtelsen til at udføre dyreforsøg, som ECHA har anmodet om i afgørelser om dossiervurderinger i henhold til REACH-forordningen. Dommene forventes i løbet af 2023 og kan have konsekvenser for den nuværende fortolkning, der ligger til grund for Kommissionens svar på dette borgerinitiativ.

Sag T-655/20 og sag T-656/20 (Symrise mod ECHA)

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af to afgørelser truffet af ECHA's klageudvalg. I disse afgørelser havde klageudvalget bekræftet ECHA's anmodning om visse test, der involverer dyreforsøg med kemikalier, som udelukkende anvendes i kosmetik.

Blandt andre anbringender har sagsøgeren med støtte fra NGO'er og virksomheder, der er beskæftiget med fremstilling af kosmetik, gjort gældende, at ECHA ved at anmode om forsøg med hvirveldyr med henblik på at vurdere risiciene for arbejdstagernes sundhed og ved ikke at tage hensyn til sikkerheden forbundet med stoffet som vurderet i henhold til kosmetikforordningen anlagt et åbenbart urigtigt skøn og fejlfortolket REACH-forordningen.

3.2. Mål nr. 2: Ændre EU’s kemikalielovgivning

Det europæiske borgerinitiativ opfordrer Kommissionen til at ændre EU's kemikalielovgivning og sikre, at menneskers sundhed og miljøet beskyttes ved at forvalte kemikalier uden at stille nye krav til dyreforsøg. Der anmodes i henhold til initiativets mål nr. 2 om at indføre konkrete skridt til at udvikle, validere og gennemføre menneskerelevante tilgange uden brug af dyr til identifikation af giftige kemikalier. Der anmodes om, at der gives tilsagn om en fuldstændig overgang væk fra dyreforsøg, sikre udbredelse af metoder uden brug af dyr, som er tilpasset alle relevante reguleringsorganer med administrativt ansvar for kemikalier, biocider, plantebeskyttelsesmidler, lægemidler og andre produkter, og at de lovgivningsmæssige rammer tilpasses for at sikre en hurtig udbredelse af NAM'er. Der anmodes endvidere om at sørge for, at frister for opfyldelse af testkrav ikke anvendes på bekostning af videnskabelig stringens eller menneskers og miljøets sikkerhed ved at tillade, at upålidelige dyreforsøg som standard anvendes som reserveprocedurer. Initiativets mål svarer i det væsentlige til at indføre en strategi eller køreplan for en overgang væk fra dyreforsøg. De punkter, der er nævnt under mål nr. 2, og som er blevet yderligere præciseret på et møde med Kommissionen den 17. marts 2023, synes delvist at overlappe med punkterne under mål nr. 3, hvori der anmodes om at »opstille en køreplan« og yderligere prioritere finansieringen af udvikling og validering af metoder uden dyr, også til lovgivningsmæssige formål, og koordinere metodernes anvendelse. Det fremhæves, at anmodningen om konkrete skridt i mål nr. 2 svarer til, at der udarbejdes en køreplan for udfasning af dyreforsøg med henblik på kemikaliesikkerhedsvurderinger.

Reaktion på mål nr. 2:

En køreplan for i sidste ende at udfase dyreforsøg med henblik på kemikaliesikkerhedsvurderinger

Kommissionen vil straks indlede arbejdet med at udvikle en køreplan, der skitserer delmål og specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres på kort til lang sigt, for at begrænse dyreforsøg, og som vil være forudsætninger for en overgang til et dyrefrit reguleringssystem i henhold til relevant kemikalielovgivning (f.eks. REACH, forordningen om biocidholdige produkter, forordningen om plantebeskyttelsesmidler og human- og veterinærmedicinske lægemidler). Kernen i køreplanen er at analysere og beskrive de skridt, der er nødvendige for at erstatte dyreforsøg i retsakter, som i øjeblikket kræver dyreforsøg i forbindelse med kemiske sikkerhedsvurderinger. Køreplanen vil skitsere vejen frem til udvidelse og fremskyndelse af udviklingen, valideringen og gennemførelsen af metoder uden brug af dyr samt midler til at lette udbredelsen heraf på tværs af lovgivningen. Kommissionen har til hensigt at drøfte dele af køreplanen med medlemsstaterne og interessenter på en workshop i andet halvår af 2023 og fremlægge hvilke fremskridt, der er opnået, på en anden workshop i andet halvår af 2024. Det er hensigten at afslutte arbejdet med køreplanen i første kvartal af den næste Kommissions mandatperiode.

Kommissionen vil i forbindelse med udarbejdelsen af køreplanen arbejde tæt sammen med sine agenturer, medlemsstaterne og relevante interessenter fra NGO'er, industrien og forskningen. Køreplanens udvikling vil blive understøttet af vurderinger foretaget af Det Fælles Forskningscenter, EFSA's arbejde med tilgange uden brug af dyr, EFSA's køreplan og ECHA's, EFSA's og EMA's ekspertise.

Køreplanen vil omfatte og bygge videre på nedenstående elementer til støtte for overgangen til kemikaliesikkerhedsvurderinger baseret på forsøg uden brug af dyr.

Erstatning af dyreforsøg: Selv om der i de seneste år er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvikle alternative metoder til dyreforsøg, er det stadig ikke muligt at erstatte dyreforsøg forbundet med kemiske sikkerhedsvurderinger for alle (øko-)toksikologiske endepunkter. For nogle endepunkter er der behov for yderligere forskning. For andre endepunkter opfylder forsøg uden brug af dyr i øjeblikket ikke fuldt ud de lovgivningsmæssige behov, f.eks. med hensyn til kvantitative vurderinger af farer og risici. Det er derfor nødvendigt for hvert (øko-)toksikologisk endepunkt at analysere mulighederne for at erstatte dyreforsøg, identificere mangler, der skal udbedres, og udviklingsbehov. Det kan desuden i nogle tilfælde være nødvendigt at fastlægge datakrav på en anden måde i lovgivningen, så metoder uden brug af dyr kan anvendes til at opfylde lovgivningsmæssige behov. Denne analyse vil være et centralt element i køreplanen, som også vil omfatte indsatsområder og delmål for at nå det endelige mål om at udfase dyreforsøg for de forskellige endepunkter.

Fælles indsats — inddragelse af interessenter: Det er afgørende at inddrage interessenter for at samle den videnskabelige viden, der danner grundlag for køreplanen, og som er afgørende for at modtage støtte fra medlemsstater, agenturer og interessenter fra industrien, NGO’er og forskningen. Som et første skridt afholdt Kommissionen fra den 31. maj til den 1. juni 2023 (51) en workshop sammen med ECHA og en række interessenter for at gøre status over den videnskabelige udvikling, hvad angår forsøg uden brug af dyr, og drøftede de krav, som sådanne forsøg skal opfylde i lovgivningsmæssig sammenhæng. Initiativtagerne til borgerinitiativet deltog i workshoppen. Deltagerne i workshoppen gav udtryk for deres støtte til at udarbejde en køreplan for udfasning af dyreforsøg. Der garanteres løbende inddragelse af interessenter, bl.a. med en række andre workshops:

—	Kommissionen vil afholde en workshop i anden halvdel af 2023 for at drøfte de skridt, der er nødvendige for at erstatte dyreforsøg for hvert toksikologiske endepunkt og elementerne i en køreplan.

—	Kommissionen har til hensigt at afholde endnu en workshop i andet halvår af 2024 for at redegøre for de fremskridt, der er gjort med hensyn til at udarbejde en køreplan, og for at modtage input fra medlemsstater og interessenter.

—	Der vil blive afholdt yderligere workshops med fokus på videnskabelige og lovgivningsmæssige aspekter, enten fra agenturernes side eller i samarbejde med EPAA.

Styrke samarbejdet mellem agenturer og ekspertudvalg: Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde et forslag til vedtagelse i 2023 med titlen »Strømlining af EU’s videnskabelige og tekniske arbejde med kemikalier gennem EU-agenturerne«, der har til formål at styrke samarbejdet mellem agenturerne og øge deres effektivitet ved at gøre fuld brug af synergier i forbindelse med kemikalievurderingen. Desuden vil Kommissionen som led i køreplanen analysere stærke og svare sider i det nuværende landskab af agenturer, udvalg og arbejdsgrupper, der yder rådgivning om metoder uden brug af dyr. Der kan i forbindelse med en sådan foranstaltning, som vil blive gennemført sammen med køreplanen, også blive set nærmere på mulighederne for at etablere et stærkere samarbejde og analysere mulighederne for at fremskynde overførslen af tilgængelig videnskabelig ekspertise til lovgivning.

Den Rådgivende Videnskabelige Komité for Metoder uden brug af dyr: Som led i det arbejde, der udføres i henhold til køreplanen, vil Kommissionen analysere behovet for og gennemførligheden af et videnskabeligt ekspertudvalg, der skal yde rådgivning om udviklingen af tilgange uden brug af dyr og udbredelsen og anvendelsen heraf i lovgivningsmæssig sammenhæng. Analysen vil blive fremlagt sammen med køreplanen.

Godkendelse af metoder: Kommissionen vil som led i køreplanen analysere, hvordan accepten af nye metoder uden brug af dyr kan fremskyndes, og samtidig tage hensyn til vigtigheden af gensidig anerkendelse af data på tværs af forskellige jurisdiktioner. Dette omfatter behovet for at øge valideringen, men også den lovgivningsmæssige anvendelse af metoder uden brug af dyr.

Den internationale dimension: Køreplanen vil skitsere, hvordan outreachaktiviteter med partnerlande uden for EU og multilaterale organisationer kan forbedres for at fremme udviklingen og accepten af forsøgsmetoder uden brug af dyr til lovgivningsmæssige formål, såsom de underliggende klassificeringsmetoder for stoffer og blandinger i henhold til FN’s globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier.

Agenturernes deltagelse i internationale fora: EU-agenturerne, såsom EFSA, ECHA og EMA, har stor ekspertise inden for metoder uden brug af dyr. Køreplanen vil i tæt samarbejde med agenturerne analysere mulighederne for at øge agenturernes synlighed og gennemslagskraft i internationale fora, såsom OECD på regionalt plan og WHO på internationalt plan. Samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder fra USA, Canada, Europa og andre i APCRA-projektet (Accelerating the Pace of Chemical Risk Assessment) letter tilpasningen i internationale fora. Dette arbejde er afgørende for at kunne gøre fremskridt hen imod udfasning af dyreforsøg i international sammenhæng, dvs. i lyset af globalt harmoniserede klassificeringer og gensidig anerkendelse af data.

Forbedre tilgængeligheden af og adgangen til oplysninger: Adgang til oplysninger om NAM’er, tilgængelige videnbaser og værktøjer er afgørende for at fremskynde udbredelsen af tilgange uden brug af dyr. Kommissionen vil i 2023 foreslå en forordning om kemikaliedata, som vil forbedre adgangen til oplysninger om kemikalier. Kommissionen vil desuden inden udgangen af 2024 analysere, hvordan man kan lette adgangen til oplysninger såsom kommende arrangementer, indkaldelser, men også vejledning, f.eks. gennem særlige platforme og interaktive kommunikationsværktøjer. Øget tilgængelighed og adgang til oplysninger om metoder uden brug af dyr vil være til gavn for industrien og myndighederne i forbindelse med erstatning af dyreforsøg med andre metoder, informere offentligheden og støtte det videnskabelige samfund, når de udvikler nye metoder.

Opsøgende arbejde over for forskersamfundet og interessenter: En udveksling med alle interessenter, herunder det videnskabelige samfund, er afgørende for at fremskynde indsatsen for at erstatte dyreforsøg og for at opnå støtte til at basere kemiske vurderinger på metoder uden brug af dyr. Kommissionen vil derfor udvide sit opsøgende arbejde over for interessenter og forskersamfundet med støtte fra sine agenturer for at få det nødvendige input til, hvordan dyreforsøg kan erstattes med forsøg uden brug af dyr, f.eks. gennem afholdelse af workshops (punkt 2), den årlige konference inden for rammerne af EPAA (afsnit 2.5) eller bidrag til konferencer.

Som led i revisionen af REACH-forordningen har Kommissionen desuden til hensigt at vurdere alle muligheder for at erstatte oplysningskrav baseret på dyreforsøg med metoder uden brug af dyr. Nye oplysningskrav til dyreforsøg vil kun blive indført som en sidste udvej.

3.3. Mål nr. 3: Modernisering af videnskaben i EU — forelæggelse af et lovgivningsforslag om en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg

Det europæiske borgerinitiativ omfatter en opfordring til at modernisere videnskaben i EU ved i sidste ende at udfase alle dyreforsøg, herunder til forsknings- og uddannelsesformål. Det foreslås i initiativet at nå dette mål gennem et lovgivningsforslag med en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg i EU inden udgangen af indeværende valgperiode. Et sådant forslag bør omfatte mål vedrørende begrænsning af antallet af anvendte dyr, investeringer i avancerede modeller og infrastrukturer uden brug af dyr, uddannelsessynergi og lovgivningsmæssig accept af metoder uden brug af dyr. Beskrivelsen under initiativets mål nr. 3 synes at overlappe med mål nr. 2. I initiativet opfordres der også til at bakke op om, at det ønskes at udfase dyreforsøg inden for videnskaben.

Reaktion på mål nr. 3:

Kommissionen reagerer på borgerinitiativet som beskrevet nedenfor.

—	Kommissionen foreslår en række indsatsområder for at fremskynde begrænsningen af dyreforsøg inden for forskning og uddannelse, herunder aktiviteter, der vil øge samarbejdet med medlemsstaterne.

—	Kommissionen vil desuden fortsat støtte forskning i alternativer til dyreforsøg med betydelige midler.

Kommissionen gentager, at den deler målet om at udfase dyreforsøg, så snart det er videnskabeligt muligt, som det også er nævnt i betragtning 10 i direktiv 2010/63/EU, men mener ikke, at et lovgivningsforslag er den rigtige løsning til udfasning af alle dyreforsøg. I direktiv 2010/63/EU er der fastsat foranstaltninger til beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål. Det udgør ikke en retlig ramme for etablering af forskningsprogrammer eller for fastsættelse af begrænsningsmål for antallet af anvendte dyr eller for at stimulere investeringer i avancerede modeller og infrastrukturer uden dyr, uddannelsessynergier eller lovgivningsmæssig accept af metoder uden brug af dyr. Der kan derimod opnås fremskridt på de nævnte områder ved at bygge videre på og udvide eksisterende programmer og udvikle specifikke foranstaltninger som foreslået nedenfor. Fremskridt inden for videnskab via forskningsprogrammer kræver desuden stærk støtte fra medlemsstaterne. Dette er endnu tydeligere for foranstaltninger på uddannelsesområdet, der er et område, som medlemsstaterne er ansvarlige for. Tilsvarende er et kun muligt at anvende validerede metoder med deres deltagelse.

Det forekommer hensigtsmæssigt at fastsætte begrænsningsmål på politikområder, hvor mulighederne for at gennemføre et politisk mål kan kortlægges klart og tydeligt. Dette er imidlertid ikke tilfældet inden for forskning, hvor videnskabelige fremskridt og innovation er uforudsigelige og bygger på de bedste tilgængelige metoder, teknologier og viden. Dertil kommer, at der ved fastsættelsen af et universelt begrænsningsmål muligvis ikke tages højde for de mange forskellige forskningsbehov. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvikle alternativer, men dyremodeller er i øjeblikket uundgåelige for at forstå nogle mere komplekse biologiske eller fysiologiske processer inden for sundhed, sygdom og biodiversitet. Kommissionen erindrer om, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudsige, hvornår videnskabeligt gyldige metoder, der kan erstatte bestemte dyreforsøg inden for forskningen, vil blive tilgængelige. Det forekommer derfor urealistisk at fastsætte begrænsningsmål, og disse bør tilpasses løbende.

Som nævnt ovenfor i afsnit 3.2 (punkt 5) foreslår Kommissionen som svar på anmodninger fra initiativet under mål nr. 2, at der udarbejdes en køreplan, der omfatter udvikling og validering af metoder uden brug af dyr til lovgivningsmæssige formål samt deres anvendelse og accept i lovgivningsprocedurer for kemikaliesikkerhedsvurdering, så snart de foreligger. Med hensyn til forskningsfinansiering foretager EU allerede betydelige investeringer i at fremme tilgange uden brug af dyr. Dette er kort beskrevet i afsnit 2.3. Kommissionen har til hensigt at fastholde tempoet med hensyn til at finansiere alternativer til dyretilgange.

Endelig vil Kommissionen supplere sine forpligtelser i henhold til køreplanen for kemikaliesikkerhedsvurdering, der er beskrevet i afsnit 3.2, med nedenstående specifikke indsatsområder for at fremskynde begrænsningen af antallet af dyr, der anvendes til forskning, og indsatsen inden for uddannelse og lovgivningsmæssig accept.

Yderligere forbedring af koordineringen med medlemsstaterne: Kommissionen er i færd med at undersøge muligheden for at udvikle et politiktiltag inden for det europæiske forskningsrum (EFR) for at begrænse anvendelsen af dyr til forskning og forsøg til lovgivningsmæssige formål. Det er afgørende at inddrage en kritisk masse af medlemsstater for at fremskynde anvendelsen af alternative metoder og forpligte sig til at begrænse antallet af dyreforsøg. Denne foranstaltning vil være et direkte og potentielt virkningsfuldt svar på anmodningen fra initiativet om at udfase dyreforsøg inden for forskning. Det kan anspore medlemsstaterne under Kommissionens ledelse til at strømline deres nationale og regionale politikker for at begrænse dyreforsøg og samtidig fremskynde udviklingen, valideringen og udbredelsen af alternative metoder. Denne politikindsats fra EFR’s side vil også informere alle relevante interessenter om anvendeligheden af metoder uden brug af dyr, efterhånden som de bliver tilgængelige. Kommissionen forelagde dette forslag for medlemsstaterne den 25. maj 2023. Medlemsstaterne er i øjeblikket i færd med at vurdere, om de måtte være interesseret i at deltage i en sådan foranstaltning.

Fortsat EU-finansiering til alternativer og synlighed: Kommissionen yder allerede betydelig støtte til forskning i alternativer til dyreforsøg og vil fortsat gøre det. Som nævnt i afsnit 2.3 dækker arbejdsprogrammet for 2023-2024 i Horisont Europas arbejdsprogrammer for 2023-2024 og initiativet om innovativ sundhed flere relevante emner. Kommissionen har også til hensigt at medtage alternativer til dyreforsøg i den næste strategiske planlægning under Horisont Europa 2025-2027.

3.	Sonderende workshop(s): Kommissionen har til hensigt at afholde en eller flere workshops med eksperter for at fastlægge fremtidige prioriterede forskningsområder. Workshoppen/workshopperne vil blive afholdt inden midten af 2025 og kan eventuelt indgå i de workshopper, der er bebudet i afsnit 3.2.

4.	Uddannelse og bevidstgørelse: Som anført i afsnit 2.3 blev der for nylig oprettet et akademi for unge videnskabsfolk vedrørende alternativer til dyreforsøg under Horisont 2020 ASPIS-klyngen. Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan dette initiativ kan videreføres.

4. KONKLUSIONER OG FREMTIDSUDSIGTER

Det europæiske borgerinitiativ »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg« afspejler offentlighedens bekymring over anvendelsen af dyr til videnskabelige formål, herunder til kemikaliesikkerhedsvurderinger i henhold til forskellige retsakter.

Kommissionen er enig i, at alle dyreforsøg til lovgivningsmæssige formål bør udfases. Dette er imidlertid et langsigtet mål, som kun vil blive nået gradvist, og som skal udvikles yderligere fra videnskabelig side, så farer og risici kan identificeres alene på grundlag af metoder uden brug af dyr. På kort og mellemlang sigt er dyreforsøg fortsat vigtige for at kunne vurdere de risici, som kemikalier udgør for menneskers sundhed og miljøet. Hvor det er muligt, lægger de igangværende revisioner af flere dele af kemikalielovgivningen op til at anvende metoder uden brug af dyr. Kommissionen har f.eks. til hensigt at erstatte visse dyrebaserede metoder, som REACH-forordningen i øjeblikket kræver, og indføre metoder uden brug af dyr.

Begrænsning af dyreforsøg på kort og mellemlang sigt og udfasning af sådanne forsøg på lang sigt vil kræve en samordnet og koordineret indsats fra Kommissionens og dens agenturers, medlemsstaternes, forskersamfundets og interessenternes side. Det kræver endvidere et klart overblik over de skridt, der er nødvendige for at udfase dyreforsøg. Kommissionen vil derfor straks iværksætte arbejdet med at udarbejde en køreplan, der skitserer milepæle og specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres på kort til lang sigt, for at begrænse dyreforsøg med henblik på at overgå til et dyrefrit reguleringssystem i henhold til alle relevante dele af kemikalielovgivningen. I denne køreplan analyseres de ændringer, der vil være nødvendige i de lovgivningsmæssige tilgange og give det rigtige skub fremad til udvikling, validering og gennemførelse af metoder uden brug af dyr og hurtig indførelse i forskriftsprocedurer for kemikaliesikkerhedsvurdering. Når denne køreplan er fastlagt, kan den tjene som model for andre politikområder. De vigtigste foranstaltninger fra Kommissionens side, der vil indgå i denne køreplan, består af en række tiltag af både lovgivningsmæssig og ikke-lovgivningsmæssig art (nærmere beskrevet i afsnit 3.2):

—	En trinvis analyse af hvert (øko-)toksikologisk endepunkt med henblik på at fastlægge de nødvendige foranstaltninger og milepæle til udfasning af dyreforsøg

—	Fuld inddragelse af interessenter i workshops i 2023 og 2024, hvor køreplanen vil blive drøftet.

—	Styrket samarbejde mellem agenturer og ekspertudvalg, bl.a. gennem Kommissionens forslag til vedtagelse i anden halvdel af 2023 med titlen »Streamlining EU scientific and technical work on chemicals through the EU agencies«

—	Forbedring af adgangen til oplysninger om NAM'er ved bl.a. et forslag fra Kommissionen i andet halvår af 2023 til en forordning om kemikaliedata, der vil forbedre adgangen til oplysninger om kemikalier

—	Som led i køreplanen en analyse af, hvordan valideringen og accepten af nye metoder uden brug af dyr kan fremskyndes

—	En analyse af behovet for og gennemførligheden af et videnskabeligt ekspertudvalg, der kan yde rådgivning om udviklingen af tilgange uden brug af dyr og udbredelsen og anvendelsen heraf i lovgivningsmæssig sammenhæng

—	En analyse af metoder til at forbedre outreachaktiviteter med partnerlande uden for EU og multilaterale organisationer samt til at øge EU-agenturernes synlighed i relevante internationale fora.

Tilsvarende er det nødvendigt at videreudvikle metoder uden brug af dyr for at nå målet om at modernisere videnskaben. Kommissionen vil derfor fortsat yde stærk støtte til udviklingen af alternative tilgange med passende finansiering. Kommissionen undersøger også muligheden for at koordinere medlemsstaternes aktiviteter på dette område.

Kommissionen er ikke enig i, at et lovgivningsforslag er det rigtige værktøj til at nå målet om at udfase anvendelsen af dyr inden for forskning og uddannelse. Videnskaben har endnu ikke gjort tilstrækkelige fremskridt til at have fuld indsigt i sundhed og sygdomme eller biodiversitet og være i stand til at levere fyldestgørende løsninger uden brug af dyr. Kommissionen foreslår derfor, at der udvikles specifikke foranstaltninger til at fremskynde begrænsningen af dyreforsøg inden for videnskaben. Disse foranstaltninger er beskrevet i afsnit 3.3 inden for forskning og uddannelse for yderligere at styrke indsatsen for at udfase dyreforsøg.

Endelig opfordrer Kommissionen gennem et forslag til nye EFR-politiske tiltag medlemsstaterne til inden for rammerne af deres beføjelser, navnlig i forsknings- og uddannelsesøjemed, at intensivere deres bestræbelser på at begrænse antallet af dyreforsøg og deltage aktivt i udviklingen af alternative tilgange.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55).

(2) https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2021/000006_da

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1136 af 30. juni 2021 om anmodningen om registrering af forslaget til borgerinitiativ »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788.

(4) Bilaget til det europæiske borgerinitiativ »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg« indeholder yderligere proceduremæssige oplysninger om initiativet, herunder de krævede tærskler, og antallet af støttetilkendegivelser.

(5) Møde mellem initiativtagerne bag det europæiske borgerinitiativ »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik« og Europa-Kommissionen (europa.eu), https://audiovisual.ec.europa.eu/en/reportage/P-060517

(6) ECI-høring »Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg« https://www.europarl.europa.eu/committees/en/eci-hearing-save-cruelty-free-cosmetics-/product-details/20230524ECI00141

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om forbuddene mod dyreforsøg og markedsføring og status for alternative metoder inden for kosmetik (COM/2013/0135 final).

(8) https://webgate.ec.europa.eu/envdataportal/content/alures/section1_number-of-animals.html

(9) Faldet i 2020 skyldes også til dels reducerede aktiviteter som følge af nedlukninger og annullerede eller udskudte projekter som følge af covid-19-pandemien.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(12) EU Reference Laboratory for alternatives to animal testing (EURL ECVAM) (europa.eu)

https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eu-reference-laboratory-alternatives-animal-testing-eurl-ecvam_en

(13) Se den seneste statistiske rapport https://ec.europa.eu/environment/chemicals/lab_animals/reports_en.htm.

(14) Offentlig statistikdatabase https://webgate.ec.europa.eu/envdataportal/content/alures/section1_number-of-animals.html

(15) En liste over vejledende dokumenter om REACH findes på ECHA's websted: https://echa.europa.eu/guidance-documents/guidance-on-reach

(16) Rådets forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(19) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/525 af 19. oktober 2020 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 106 af 26.3.2021, s. 3).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

(22) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om fastlæggelse af regler for oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur. COM (2023) 193

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).

(24) https://vichsec.org/en/home.html

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1)EUR-Lex - 52020DC0381 - EN - EUR-Lex (europa.eu).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU

(27) COM(2019) 640, https://commission.europa.eu/document/daef3e5c-a456-4fbb-a067-8f1cbe8d9c78_en

(28) Sikre kemikalier: bedre adgang til kemikaliedata med henblik på sikkerhedsvurderinger (europa.eu)

(29) Kommissionens henstilling (EU) 2022/2510 af 8. december 2022 om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed

(30) Procedureoversigt 2021/2784(RSP) | Lovgivningsobservatoriet | Europa-Parlamentet (europa.eu).

(31) Animal-free Safety assessment of chemicals: Project cluster for Implementation of novel Strategies. (aspis-cluster.eu)

(32) Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals | Parc (eu-parc.eu)

(33) Marx-Stoelting, P., Rivière, G., Luijten, M. et al. A walk in the PARC: developing and implementing 21st century chemical risk assessment in Europe. Arch Toxicol 97, 893-908 (2023). https://doi.org/10.1007/s00204-022-03435-7

(34) Europa-Kommissionens afgørelse C(2023) 2178. Horisont Europa-arbejdsprogrammet 2023-2024. 4. Health. 31. marts 2023

(35) https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/search-all-eu-institutions-and-bodies/innovative-health-initiative-joint-undertaking-ihi-ju_da

(36) F.eks. under Horisont 2020's samfundsmæssige udfordring 1, Horisont Europas sundhedsklynge, initiativet om innovative lægemidler og initiativet om innovativ sundhed, Marie Curie-netværk osv.

(37) F.eks. Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF), Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER) eller EURL ECVAM's videnskabelige rådgivende udvalg.

(38) F.eks. projekter under Accelerating the Pace of Chemical Risk Assessment (APCRA), EU-ToxRisk, ASPIS, PARC og MATCHING,)

(39) F.eks. OECD's QSAR Toolbox eller arbejdet med QSAR-vurderingsrammen i OECD.

(40) F.eks. SETAC's årsmøder, EUROTOX, QSAR 2023.

(41) Consolidated 3-year work plan for the Non-clinical domain including the priorities for 2023 (europa.eu)

(42) Development of a Roadmap for Action on New Approach Methodologies in Risk Assessment EFSA Journal 2022;19(6):EN-7341

(43) Mere generelt afgiver VKF udtalelser om sundheds- og sikkerhedsrisici (kemiske, biologiske, mekaniske og andre fysiske risici) ved nonfood-forbrugerprodukter (f.eks. kosmetiske produkter og deres bestanddele, legetøj, tekstiler, tøj, produkter til personlig pleje og husholdningsprodukter) og tjenesteydelser (f.eks. tatoveringer og solarier).

(44) https://learn.etplas.eu/ Education and Training Platform for Laboratory Animal Science

(45) Joint EDQM-EPAA Event: The future of pyrogenicity testing: phasing out the rabbit pyrogen test - European Directorate for the Quality of Medicines & HealthCare

(46) Non-animal approaches - Publications Office of the EU (europa.eu) (2017); Towards replacement of animals for scientific purposes - Publications Office of the EU (europa.eu) (2021)

(47) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om forbuddene mod dyreforsøg og markedsføring og status for alternative metoder i kosmetiksektoren af 11.3.2013 (COM(2013) 135).

(48) Artikel 10, stk. 3, i forordning 1223/2009/EF

(49) Grænseflade mellem REACH-forordningen og kosmetikforordningen, faktablad, ECHA-14-FS-04-EN; https://echa.europa.eu/documents/10162/13628/reach_cosmetics_factsheet_en.pdf/2fbcf6bf-cc78-4a2c-83fa-43ca87cfb314

(50) Fagfolk forstås som personer, der anvender kosmetiske produkter som led i deres virksomhed (f.eks. frisører), idet arbejdstagere fremstiller indholdsstofferne eller produkterne på et industrianlæg.

(51) https://echa.europa.eu/-/echa-s-workshop-opens-way-for-animal-testing-free-chemicals-regulation

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/17

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 5. juli 2023

ECB's udtalelse om et forslag til en reform af rammen for økonomisk styring i EU

(CON/2023/20)

(2023/C 290/03)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 12. maj og den 27. juni 2023 anmodninger fra henholdsvis Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (herefter »forordningsforslaget om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten«) (1). ECB modtog den 12. maj 2023 anmodninger om en udtalelse fra Rådet for Den Europæiske Union om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (herefter »de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del«) (2) og om et forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2011/85/EU om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (herefter »de foreslåede ændringer af direktivet om de budgetmæssige rammer«) – (3) sidstnævnte sammen med det nye forordningsforslag om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, herefter »Kommissionens forslag«.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse om forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og om de foreslåede ændringer af direktivet om de budgetmæssige rammer er baseret på artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet en effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning er relevant for det primære mål for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) om at fastholde prisstabilitet i henhold til artikel 127, stk. 1, og 282, stk. 2, i TEUF og artikel 2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse om de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del er baseret på artikel 126, stk. 14, i TEUF, hvorefter Rådet efter høring af bl.a. ECB vedtager passende bestemmelser om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvilket også er relevant for ovennævnte primære mål for ESCB.

I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

ECB glæder sig over Kommissionens forslag om reformen af EU's ramme for økonomisk styring. Reformen har til formål at sikre den offentlige gælds holdbarhed, finanspolitikkens kontracyklikalitet, at vedtage en mellemfristet tilgang til budgetpolitikken samt at opnå forenkling og øget nationalt ejerskab af rammen. Det anerkendes også, at reformer, investeringer og finanspolitisk holdbarhed er gensidigt forstærkende og derfor bør fremmes med en integreret tilgang. Endelig har reformen til formål at sikre en mere effektiv håndhævelse. For at støtte opfyldelsen af disse mål fremsætter ECB nogle specifikke tekniske bemærkninger og forslag til Kommissionens forslag med henblik på yderligere at styrke den nye ramme og sikre, at den bliver mere gennemsigtig og forudsigelig.

En solid EU-ramme for samordning og overvågning af den økonomiske politik og finanspolitikken er i Den Europæiske Unions, medlemsstaternes og navnlig euroområdets grundlæggende og afgørende interesse (4). ECB understreger betydningen af holdbare budgetstillinger for prisstabilitet og bæredygtig vækst i en velfungerende Økonomisk og Monetær Union (ØMU) (5). Reformen af Unionens ramme for økonomisk styring kan give en realistisk, gradvis og vedvarende tilpasning af den offentlige gæld kombineret med fremme af de nødvendige nationale strukturpolitikker.

ECB opfordrer indtrængende EU-lovgiverne til at nå til enighed om reformen af EU’s ramme for økonomisk styring så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af 2023. Da den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten vil blive deaktiveret inden da (6), vil en sådan aftale være afgørende for at forankre forventningerne til gældsbæredygtighed og bæredygtig og inklusiv vækst. Lykkes det ikke hurtigt at nå til enighed om og indføre en troværdig, gennemsigtig og forudsigelig finanspolitisk ramme, kan det skabe usikkerhed og unødigt forsinke den nødvendige finanspolitiske og drivkraften for reformer og investeringer.

ECB fremhæver følgende årsager til en reform af rammerne for økonomisk styring. For det første forstærker stigningen i de offentlige gældskvoter og gældsforskellene i kølvandet på coronapandemien behovet for en effektiv koordinering af budgetstillingerne via stabilitets- og vækstpagten. En realistisk, gradvis og vedvarende tilpasning af den offentlige gæld under hensyn til de aktuelle udsigter for vækst og inflation er vigtig for at sikre finanspolitisk holdbarhed og genopbygge det finanspolitiske råderum forud for eventuelle tilbageslag. For det andet er det vigtigt at gøre finanspolitikken mere kontracyklisk. Der er behov for en beslutsom indsats i forbindelse med recessioner for at undgå en negativ økonomisk udvikling, men det er også afgørende, at stødpuderne genopbygges, når økonomien er helt tilbage på rette spor, for at sikre gældsbæredygtigheden. Ved effektivt at bidrage til makroøkonomisk stabilisering perioder med store chok støtter den kontracykliske finanspolitik pengepolitikken med henblik på at opnå prisstabilitet på mellemlangt sigt. For det tredje er det afgørende, at rammerne for økonomisk styring fastlægger forudsætningerne for, at de økonomiske politikker kan blive mere vækstvenlige. Strukturreformer, investering og finanspolitisk holdbarhed bør integreres bedre i den finanspolitiske og makroøkonomiske overvågning, herunder som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (macroeconomic imbalance procedure, MIP) (7). Desuden vil håndteringen af udfordringerne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, navnlig opfyldelsen af Unionens og medlemsstaternes klimaforpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten (8), kræve betydelige private og offentlige investeringer, der fremmes af supplerende strukturpolitikker. En troværdig stabilisering af de offentlige gældskvoter kræver vækstfremmende økonomiske politikker, herunder offentlige investeringer, som skal fremmes på passende vis i den reformerede ramme for økonomisk styring i Unionen. Hvis NextGenerationEU, og navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, gennemføres effektivt, vil det støtte medlemsstaterne i at tackle disse udfordringer og vise potentialet i en indsats i hele EU. Men der vil være behov for flere ressourcer og investeringer på EU-plan samt vedvarende nationalt finansierede investeringer, hvilket enten kræver yderligere indtægtskilder eller en omprioritering af udgifterne, navnlig i medlemsstater med høje gældskvoter. For det fjerde ser ECB gerne yderligere fremskridt med hensyn til euroområderelaterede aspekter af Unionens rammer for økonomisk styring, f.eks. en mere effektiv koordinering af den finanspolitiske kurs i euroområdet og etablering af en passende udformet permanent central finanspolitisk kapacitet. Mere generelt er fuldførelsen af ØMU'ens økonomiske og institutionelle arkitektur fortsat afgørende for at styrke euroområdets evne til at absorbere chok og fremme stabilitet og vækst (9).

Specifikke bemærkninger

1. Holdbarhed af offentlig gæld og finanspolitisk tilpasning

1.1 Gældsholdbarhedsanalysens rolle

1.1.1

ECB forstår, at den gældsbæredygtighedsanalyse (Debt Sustainability Analysis, DSA), som Kommissionen har udarbejdet i henhold til forordningsforslag om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, vil spille en vigtig rolle i udformningen af de tekniske forløb for de offentlige nettoudgifter, som Kommissionen har fremlagt for at vejlede medlemsstaterne (10). Kommissionens DSA er et værdifuldt redskab til at identificere finanspolitiske risici, der ikke er tilstrækkeligt indregnet i de registrerede gældsniveauer, f.eks. fremtidige omkostninger i forbindelse med befolkningens aldring, eventualforpligtelser og gældens løbetidssammensætning. For at sikre DSA’ens replikabilitet, forudsigelighed og gennemsigtighed og en konsekvent anvendelse af rammen på tværs af medlemsstaterne og over tid understreger ECB behovet for at præcisere den metode, der ligger til grund for Kommissionens DSA i samråd med og med støtte fra medlemsstaterne. Desuden mener ECB også, at det vil være hensigtsmæssigt at høre Det Europæiske Finanspolitiske Råd om denne metode.

1.1.2

ECB glæder sig over, at Kommissionens tekniske forløb fokuserer på en nettoudgiftskurs, som i princippet ikke vil være baseret på årlige realtidsskøn over det ikke-observerbare produktionsgab. Dette har potentiale til at forbedre finanspolitikkens kontracyklikalitet, herunder udsving i indtægterne som følge af konjunkturforhold. For at gøre Kommissionens forslag endnu mere klart anbefaler ECB, at definitionen af »nettoudgifter« præciseres yderligere (11) for at gøre følgende aspekter mere klare. Definitionen bør: a) forklare, om nettoudgifterne vil blive defineret nominelt eller i faste priser, b) præcisere og evaluere metoden til at beregne diskretionære foranstaltninger, der skal fratrækkes bruttoudgifter og c) præcisere i hvilket omfang beregningen af indikatoren afhænger af observerbare poster, særligt ved at præcisere metoden til at beregne cykliske elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

1.1.3

Forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten kræver, at det tekniske forløb for nettoudgifterne sikrer, at den offentlige gældskvote bringes eller forbliver på en sandsynlig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau (12). Kommissionen skal vurdere og offentliggøre sin sandsynlighedsanalyse og de underliggende data (13). ECB anbefaler, at de centrale parametre og antagelser, der ligger til grund for metoden for sandsynlighedsvurdering, uddybes yderligere i Kommissionens forslag (14). ECB glæder sig desuden over og støtter, at Kommissionens rapport til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der indeholder de tekniske forløb, vil blive offentliggjort, inden medlemsstaterne udarbejder deres nationale finanspolitiske og strukturelle planer på mellemlang sigt (herefter »de nationale planer«) (15). ECB anbefaler desuden, at der udvikles en fælles ramme med hensyn til de »sunde og kontrollerbare økonomiske argumenter«, som medlemsstaterne skal fremlægge i deres nationale planer, når de omfatter et nettoudgiftsforløb, der er højere end det, som Kommissionen har foreslået (16).

1.2 Beskyttelsesforanstaltninger

ECB minder om, at artikel 126, stk. 2, litra b), i TEUF henviser til situationer, hvor den offentlige gælds andel af bruttonationalproduktet (BNP) »mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo« (17). I betragtning af behovet for at undgå, at gælden stabiliseres på et højt niveau, glæder ECB sig over, at Kommissionens forslag indeholder visse sikkerhedsforanstaltninger, der støtter gælds- og underskudsreduktionen, navnlig ved at sikre, at den finanspolitiske kurs forudser en lavere offentlig gældskvote ved udgangen af planlægningsperioden end ved begyndelsen af den tekniske kurs, ved at undgå at udskyde den finanspolitiske tilpasning til de sidste år af tilpasningsperioden og ved at foreslå en minimumsjustering for de år, hvor underskuddet forventes at overstige referenceværdien på 3 % (18). ECB forstår, at spørgsmålet om beskyttelsesforanstaltninger er genstand for igangværende drøftelser, og mener, at der er behov for en balance mellem kompleksitet og ejerskab på den ene side og effektiviteten af gældsnedbringelsen på den anden side for at sikre, at gælden bringes på en tilstrækkeligt aftagende kurs, der er passende differentieret.

2. Nationale finanspolitiske og strukturelle planer på mellemlang sigt

2.1 Reformer og investeringer

Produktiv investering er en forudsætning for økonomisk vækst, som kan understøtte de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Det er derfor afgørende, at den finanspolitiske tilpasning ikke sker på bekostning af investeringer, navnlig investeringer, der støtter Unionens fælles prioriteter. Med henblik herpå bør niveauet og kvaliteten af de offentlige investeringer også overvåges effektivt. ECB er desuden enig i, at der er et presserende behov for at fremme vækstfremmende reformer. Derfor er nationalt ejerskab af medlemsstaternes nationale planer af afgørende betydning. ECB understreger, at den tekniske dialog mellem medlemsstaten og Kommissionen i henhold til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (19), som er et vigtigt element i det nationale ejerskab, bør føres på en gnidningsløs, gennemsigtig og forudsigelig måde. Den tekniske dialog bør være velstruktureret og detaljeret, så indholdet af de nationale planer klart kan præciseres. ECB anbefaler derfor, at forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten indeholder en højere detaljeringsgrad af kravene til de reformer og investeringsforpligtelser, der skal indgå i alle nationale planer (20).

2.2 Tilpasningsperiode

Det fastsættes i den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, at medlemsstaternes nationale planer skal indeholde et nettoudgiftsforløb, der dækker en periode på mindst fire år (21). Hvis en medlemsstat forpligter sig til at gennemføre et relevant sæt reformer og investeringer, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år (22). En sådan tidshorisont er lang og strækker sig ud over en typisk valgcyklus og kan derfor hindre opfyldelsen af disse forpligtelser. ECB støtter derfor en forsigtig anvendelse af forlængelserne af de nationale planer og understreger behovet for, at der gives tilsagn om yderligere reformer og investeringer for fuldt ud at gennemføre dem. Desuden har ECB to forslag med hensyn til tilpasningsperioden og forlængelsen heraf. For det første glæder ECB sig over kravet om, at hvert reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, skal være tilstrækkeligt detaljeret, fremrykket, tidsbestemt og kontrollerbar (23). For at sikre, at metoden er tilstrækkelig klar og gennemsigtig, foreslår ECB, at vurderingsrammen for vurdering af medlemsstaternes tilsagn (24) udvikles yderligere. Det bør navnlig sikres, at sådanne forpligtelser bidrager til at øge den potentielle vækst og dermed gældsbæredygtigheden. Desuden anbefaler ECB, at der indføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en stigning i investeringerne i kritiske politiske prioriteter såsom den grønne og den digitale omstilling, og at reform- og investeringsforpligtelserne fremskyndes tilstrækkeligt i lighed med de beskyttelsesforanstaltninger, der allerede er indført for finanspolitisk tilpasning (25). For det andet kan der frem til 2026 tages hensyn til reform- og investeringsforpligtelserne i medlemsstaternes godkendte genopretnings- og resiliensplaner med henblik på en forlængelse af tilpasningsperioden (26) . ECB glæder sig over overvejelserne om genopretnings- og resiliensplanerne, men anbefaler, at vurderingsrammen sikrer, at en betydelig del af de reformer og investeringer, som medlemsstaterne foreslår, supplerer allerede eksisterende forpligtelser.

2.3 Reviderede nationale planer

Der fastsættes i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten en mulighed for, at medlemsstaterne kan indsende en revideret national plan, hvis der foreligger objektive omstændigheder, der medfører, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering anmoder om at indsende en ny national plan (27). ECB anbefaler, at forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten præciserer de objektive omstændigheder, der anses for relevante, og præciserer, hvordan Kommissionen tager hensyn til den pågældende medlemsstats tidligere tilpasning eller manglen herpå i forbindelse med udarbejdelsen af dens nye tekniske forløb. Desuden anbefaler ECB, at den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten sikrer, at den reviderede plan ikke gør det muligt at udskyde reformer og investeringer.

3. Samspil med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

3.1

ECB glæder sig over den holistiske overvågning af de nationale tilsagn om strukturreformer sammen med investeringer og finanspolitikker som led i de nationale planer for alle nationale strukturpolitikker, navnlig dem, der kan lette forebyggelsen og korrektionen af makroøkonomiske ubalancer, som overvåges under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (28).

3.2

ECB glæder sig over kravet om, at nationale planer skal følge op på Unionens landespecifikke henstillinger, herunder dem, der vedrører makroøkonomiske ubalancer, der er identificeret under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (29). ECB anbefaler, at de nationale planer fokuserer på at imødegå de største risici for de makroøkonomiske ubalancer for den finanspolitiske holdbarhed, vedvarende tab af konkurrenceevne og store eksterne ubalancer.

3.3

Den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten fastsætter, at der hvis en medlemsstat undlader at gennemføre de reform- og investeringsforpligtelser, der indgår i dens nationale plan for at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er relevante for PMU’en, og den pågældende medlemsstat er ramt af uforholdsmæssigt store ubalancer, kan indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (excessive imbalance procedure, EIP) i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (30) (31). I så fald skal medlemsstaten forelægge en revideret national plan, der også fungerer som den korrigerende handlingsplan, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1176/2011. ECB skal fremsætte en række bemærkninger i denne henseende. For det første mener ECB i betragtning af udviklingen i de makroøkonomiske udfordringer, at det ville være nyttigt, hvis rammen også kunne lette tilpasninger af de nationale planer, uanset om der indledes en EIP eller ej. Dette sikrer, at relevante reformer og investeringer kan tilpasses med henblik på at håndtere alle nye makroøkonomiske ubalancer og makroøkonomiske udfordringer mere indgående på en rettidig og effektiv måde. For det andet bemærker ECB, at håndhævelsen hvad angår makroøkonomiske ubalancer har været et centralt problem under de eksisterende rammer for økonomisk styring. ECB understreger, at procedurerne for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer bør fastlægges ved hjælp af gennemsigtige og effektive udløsende mekanismer, herunder detaljeret meddelelse om procedureafgørelser (32). For at sikre, at medlemsstaterne håndterer makroøkonomiske ubalancer rettidigt og effektivt, og som Rådet har bemærket (33), fremhæver ECB, at MIP’en bør udnyttes fuldt ud og på en gennemsigtig og konsekvent måde, der sikrer medlemsstaternes ejerskab til proceduren, herunder aktivering af EIP, hvor det er relevant.

4. Overholdelse og håndhævelse

4.1 Medlemsstaternes tilfredsstillende overholdelse af de forpligtelser, der ligger til grund for en forlængelse af en tilpasningsperiode

Den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten fastsætter, at hvis en medlemsstat har fået forlænget den gældende tilpasningsperiode, men ikke på tilfredsstillende vis opfylder sit sæt af reform- og investeringsforpligtelser, der ligger til grund for forlængelsen, kan Rådet efter henstilling fra Kommissionen anbefale en revideret nettoudgiftskurs med en kortere tilpasningsperiode (34). I den forbindelse understreger ECB behovet for at sikre rettidig, passende og gennemsigtig overvågning og håndhævelse af medlemsstaternes overholdelse af deres reform- og investeringsforpligtelser for at sikre finanspolitisk og makroøkonomisk stabilitet. Det kan derfor være at foretrække, at den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten i dette tilfælde forpligter Rådet til at handle på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med »overhold eller forklar«-princippet om (35)at anbefale en revideret nettoudgiftskurs med en kortere tilpasningsperiode (36). I den forbindelse bemærker ECB, at Kommissionen henviser til det kommende arbejde med at udvikle et nyt håndhævelsesværktøj (37). ECB ser gerne yderligere oplysninger om det nye håndhævelsesværktøj, som endnu ikke indgår i Kommissionens forslag.

4.2 Vurdering af betydelige udfordringer med hensyn til den offentlige gælds holdbarhed og andre relevante faktorer i forbindelse med Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF

ECB glæder sig over, at den pågældende medlemsstats udfordringer med hensyn til den offentlige gælds holdbarhed er medtaget som en vigtig faktor for indledningen af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (38). I betragtning af betydningen af vurderingen af relevante faktorer for gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud opfordrer ECB til, at der medtages en veldefineret og gennemsigtig metodologisk tilgang til vurderingen af disse faktorer i de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.

4.3 Udformning af den korrigerende nettoudgiftskurs

ECB understreger behovet for en gradvis, men hurtig korrektion af uforholdsmæssigt stor gæld og uforholdsmæssigt store underskud. I den forbindelse anerkender den, at der blev indført sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse risikoen for udskydelse af den finanspolitiske tilpasning med hensyn til, hvordan den korrigerende nettoudgiftskurs skal håndtere gældskvoten (39). ECB glæder sig over det numeriske krav i forbindelse med underskud og bekræfter, at i de år, hvor det offentlige underskud forventes at overstige referenceværdien, skal den korrigerende nettoudgiftskurs være i overensstemmelse med en minimumsjustering. Det bør dog præciseres, hvordan denne justering måles. ECB bemærker imidlertid, at de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (40) vil fjerne det nuværende krav om, at Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF skal fastsætte en specifik frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, »som skal være afsluttet året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder« (41).

4.4 Kontrolkontoen

ECB glæder sig over kravet om, at Kommissionen skal oprette en kontrolkonto for at holde styr på kumulative afvigelser, både opadgående og nedadrettede, i de faktiske nettoudgifter i forhold til nettoudgifterne (42). Dette er et afgørende element for at sikre overholdelse og støtte reglens kontracyklikalitet gennem muligheden for at opbygge finanspolitiske stødpuder i økonomiske opgangstider, som kan anvendes i økonomiske nedgangstider. Der tages hensyn til oplysningerne i kontrollen i forbindelse med Kommissionens rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF (43), og de er derfor en vigtig faktor, der er relevant for indledningen af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derfor anbefaler ECB, at kontrolkontoens funktion og nøgleparametre præciseres yderligere. Desuden anbefaler ECB, at de landespecifikke beregninger og status for hver enkelt medlemsstat under kontrolkontoen offentliggøres på Kommissionens websted, helst sammen med Kommissionens forårs- og efterårsprognoser. Endelig anbefaler ECB, at der indføres en tærskel for de faktiske nettoudgifters afvigelse fra nettoudgifterne, hvilket vil udløse et krav om, at Kommissionen skal udarbejde en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF (44).

5. Uafhængige finanspolitiske institutioners og det europæiske finanspolitiske råds rolle

5.1

En styrkelse af de uafhængige organers rolle i den finanspolitiske overvågningsproces kan bidrage til at mindske de procykliske tendenser i finanspolitikken og samtidig støtte nationalt ejerskab, hvilket er afgørende for en vedvarende gennemførelse af rammen (45). ECB støtter derfor de bestemmelser i forslagene, der har til formål at styrke de uafhængige finanspolitiske institutioners rolle (46) ved at medtage krav vedrørende deres ledelse og uafhængighed og tildele dem opgaver (47), der rækker ud over deres eksisterende opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (48). ECB glæder sig navnlig over forankringen af »overhold eller forklar«-princippet i EU-lovgivningen. ECB støtter styrkelsen af de internationale finansielle institutioners rolle, forudsat at deres samlede kapacitet også forbedres i takt med deres yderligere opgaver, og at deres egne tilstrækkelige og stabile ressourcer til at udføre deres mandat på en effektiv måde sikres (49).

5.2

ECB anbefaler, at de internationale finansielle institutioners (IFI’er) rolle i henhold til den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten styrkes yderligere ved at give dem en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af medlemsstaternes nationale planer og vurderingen af ikke-kvantificerbare mål (f.eks. om reformernes virkning), dog med forbehold af ovennævnte styrkelse af kapaciteten, og uden at dette berører Kommissionens rolle i henhold til traktaterne. IFI’er kan give en vurdering af de underliggende antagelser, den nationale plans overensstemmelse med Kommissionens tekniske forløb og, hvor det er relevant, sandsynligheden af reform- og investeringsforpligtelser. ECB anbefaler ligeledes, at inddragelsen af de internationale finansielle institutioner i henhold til de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del styrkes yderligere ved at kræve, at IFI’er også udarbejder en udtalelse om Kommissionens analyse af relevante faktorer med henblik på rapporten i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF.

5.3

Endelig anerkender ECB Det Europæiske Finanspolitiske Råds arbejde (50) og støtter fuldt ud Kommissionens hensigt om at undersøge mulighederne for at styrke det. Med henblik herpå og uden at det berører Kommissionens kompetence, støtter ECB Det Europæiske Finanspolitiske Råds vigtige rolle i Unionens ramme for økonomisk styring (51). ECB glæder sig navnlig over muligheden for, at Det Europæiske Finanspolitiske Råd kan afgive en udtalelse som grundlag for Rådets henstilling om aktivering eller udvidelse af den generelle undtagelsesklausul i overensstemmelse med den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (52). Som anført ovenfor i afsnit 1.1.1 finder ECB det også hensigtsmæssigt at høre Det Europæiske Finanspolitiske Råd om den metode, der ligger til grund for DSA’en. Desuden bør Det Europæiske Finanspolitiske Råds rolle i vurderingen af den hensigtsmæssige finanspolitiske kurs i euroområdet også styrkes.

6. Kommissionens delegerede beføjelser til at ændre bilagene

6.1

Den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag II-VII for at tilpasse dem for at tage behørigt hensyn til yderligere udvikling eller behov (53).

6.2

Da bilagene udgør en integreret del af den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, anbefaler ECB, at bilagene allerede på forhånd indeholder yderligere detaljer og specifikationer. Som nævnt ovenfor kan der navnlig gives yderligere oplysninger om informationerne i den nationale mellemfristede finanspolitiske strukturplan (bilag II), kontrolregnskabet (bilag IV), metoden til vurdering af sandsynligheden (bilag V) og vurderingsrammen for de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden (bilag VII).

6.3

Desuden ønsker ECB at understrege betydningen af rettidigt at høre den om alle delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der henhører under dens kompetenceområde, jf. artikel 127, stk. 4, første led, og artikel 282, stk.5, i TEUF (54).

7. Forholdet til traktaten om stabilitet, samordning og styring

ECB glæder sig over formålet med Kommissionens forslag om at integrere indholdet af traktaten om stabilitet, samordning og styring (Treaty on Stability, Coordination and Governance, TSCG) i Unionens retlige rammer i overensstemmelse med dennes artikel 16 (55). Kommissionen har fortolket indholdet af TSCG som værende i overensstemmelse med finanspagten (TSCG afsnit III). ECB bemærker endvidere, at artikel 2 i TSCG sikrer, at vedtagelsen af Kommissionens forslag ikke nødvendiggør en ændring eller ophævelse af TSCG. I henhold til artikel 2, stk. 1, i TSCG skal TSCG anvendes og fortolkes af de kontraherende parter i overensstemmelse med de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, navnlig artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og med EU-retten, herunder procesret, når der er behov for vedtagelse af afledt ret. Desuden fastsættes det i artikel 2, stk. 2, i TSCG, at TSCG finder anvendelse, for så vidt som den er forenelig med de traktater, som Den Europæiske Union bygger på, og med EU-retten, og at den ikke må gribe ind i Unionens kompetence til at handle på området for den økonomiske union. ECB forstår det således, at når Kommissionens forslag vedtages og træder i kraft, vil TSCG finde anvendelse og blive fortolket i overensstemmelse med den nye ramme for økonomisk styring.

8. Gennemførelse af Europas økonomiske og monetære union

I betragtning af betydningen af en solid EU-ramme for samordning af den økonomiske politik og finanspolitikken i forbindelse med Den Monetære Union understreger ECB, at der er behov for yderligere fremskridt med hensyn til euroområdespecifikke aspekter. Det er vigtigt at udvikle en ramme for overvågning og styring af den samlede finanspolitiske kurs i euroområdet som modstykke til pengepolitikken, da den kan bidrage til at sikre, at penge- og finanspolitikken supplerer hinanden bedre. Desuden er der fortsat behov for en permanent central finanspolitisk kapacitet. Et sådant værktøj kan, hvis det udformes hensigtsmæssigt, spille en rolle med hensyn til at styrke den makroøkonomiske stabilisering og konvergens i euroområdet på længere sigt, herunder gennem investeringer, og dermed også støtte den fælles pengepolitik. Med henblik herpå vil en permanent central finanspolitisk kapacitet skulle være tilstrækkelig og have permanent finansiering (56) .

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. juli 2023.

Christine LAGARDE

Formand for ECB

(1) COM(2023) 240 final.

(2) COM(2023) 241 final.

(3) COM(2023) 242 final.

(4) Jf. afsnit 1.1 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. maj 2018 om et forslag til Rådets direktiv om bestemmelser til styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne (EUT C 261 af 25.7.2018, s. 1). Alle ECB's udtalelser er tilgængelige i EUR-Lex.

(5) Jf. Eurosystemets svar på Europa-Kommissionens meddelelse »EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring«, 1. december 2021, som findes på ECB’s websted www.ecb.europa.eu

(6) Jf. Europa-Kommissionen, »Fiscal policy guidance for 2024: Promoting debt sustainability and sustainable and inclusive growth«, 8. marts 2023.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(8) Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(9) Jf. »Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union«, rapport aflagt af Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz, 22. juni 2015, s. 4, som findes på Kommissionens websted www.ec.europa.eu. Jf. også de generelle bemærkninger i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2018/51 af 9. november 2018 om et forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 11), afsnit 1.3 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2019/37 af 30. oktober 2019 om et forslag til en forordning om en forvaltningsramme for budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet (EUT C 408 af 4.12.2019, s. 3).

(10) Jf. artikel 5 og 6 og bilag I til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Jf. også meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, »Meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU«, COM(2022) 583 final, 9. november 2022.

(11) F.eks. i artikel 2, nr. 2), og/eller i bilag II, litra a), i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(12) Jf. artikel 5, litra a), til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(13) Jf. artikel 8 og bilag V til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(14) Dette kunne navnlig medtages i bilag V til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(15) Jf. artikel 5 til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(16) Jf. artikel 11, stk. 2, til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(17) Jf. også artikel 1, nr. 1), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 2, stk. 1a, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(18) Jf. artikel 6, litra c) og d), artikel 15, stk. 2, og bilag I, litra c), i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Jf. artikel 1, nr. 2), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Jf. artikel 1, nr. 4), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(19) Jf. artikel 10 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(20) Jf. artikel 11 og 14 og bilag I til forordningsforlaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(21) Jf. artikel 5 og artikel 11, stk. 1, i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(22) Jf. artikel 13, stk. 1, i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(23) Jf. artikel 13, stk. 3, til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(24) Jf. artikel 13, stk. 5, og bilag VII til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(25) Jf. artikel 6, litra c) og d), og artikel 15, stk. 2, i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(26) Jf. artikel 13, stk. 4, til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(27) Jf. artikel 14, stk. 1, til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(28) Jf. artikel 11, stk. 1, artikel 12, litra b), artikel 13, stk. 2, og artikel 16 og 30 i den foreslåede nye forordning om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(29) Jf. artikel 11, stk. 1, og artikel 12, litra b, i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(31) Jf. artikel 30 til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(32) Jf. afsnit 18 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2011/13 af 16. februar 2011 om reform af den økonomiske styring i Den Europæiske Union (EUT C 150 af 20.5.2011, s. 1).

(33) Jf. Rådets pressemeddelelse af 12. juli 2022»Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Rådet vedtager konklusioner«, som findes på Rådets websted www.consilium.europa.eu

(34) Jf. artikel 19 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(35) Jf. artikel 27 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(36) Jf. artikel 19 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Affattelsen kan ændres således: »[...] Rådet anbefaler på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en revideret nettoudgiftskurs med en kortere tilpasningsperiode«.

(37) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, »Meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU«, COM(2022) 583 final, 9. november 2022.

(38) Artikel 1, nr. (1), i de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, som ændrer artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(39) Jf. artikel 1, nr. 2), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Jf. artikel 1, nr. 4), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(40) Artikel 1, nr. 2), i de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, som ændrer artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(41) Jf. artikel 3, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1467/97.

(42) Jf. artikel 21, 2. pkt., og bilag IV til forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(43) Artikel 1, nr. 1), i de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, som ændrer artikel 2, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(44) Artikel 1, nr. 1), i de foreslåede ændringer af forordningen om den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten, som ændrer artikel 2 i Rådets forordning (EF) 1467/97.

(45) Jf. Eurosystemets svar på Europa-Kommissionens meddelelse »EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring« af 19. oktober 2021, 1. december 2021.

(46) Jf. afsnit 2.4.1. i udtalelse CON/2018/25.

(47) Jf. artikel 1, nr. 8), i de foreslåede ændringer af direktivet om de budgetmæssige rammer, som ændrer artikel 8 i Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41). Jf. artikel 22 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Jf. artikel 1, nr. 1), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, og artikel 1, nr. 3), i de foreslåede ændringer af forordningen om stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, som ændrer artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97.

(48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).

(49) Artikel 1, nr. 8), i de foreslåede ændringer af direktivet om de budgetmæssige rammer, som ændrer artikel 8, stk. 3, litra c), i Rådets direktiv 2011/85/EU.

(50) Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1937 af 21. oktober 2015 om oprettelse af et uafhængigt rådgivende europæisk finanspolitisk råd (EUT L 282 af 28.10.2015, s. 37).

(51) Jf. afsnit 22 i udtalelse CON/2011/13.

(52) Jf. artikel 24 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(53) Jf. artikel 32 i forordningsforslaget om den nye forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(54) Jf. Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2011/42 af 4. maj 2011 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. Jf. afsnit 8 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2011/44 af 19. maj 2011 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union. Jf. afsnit 4 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2012/5 af 25. januar 2012 om et forslag til et direktiv om adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsynet med kreditinstitutter og investeringsselskaber og til en forordning om forsigtighedskrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Jf. afsnit 1.9 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2018/1 af 2. januar 2018 om et forlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk erhvervsstatistik,om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik.

(55) Jf. afsnit 1.2 i udtalelse CON/2018/25. I henhold til artikel 16 i TSCG skal der senest fem år efter datoen for TSCG’s ikrafttræden, dvs. senest den 1. januar 2018, tages de nødvendige skridt med henblik på at indarbejde indholdet af TSCG i Unionens retlige ramme.

(56) Jf. Eurosystemets svar på Europa-Kommissionens meddelelse »EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring« af 19. oktober 2021, 1. december 2021. Jf. også de generelle bemærkninger i udtalelse CON/2018/51 og afsnit 1.3. i udtalelse CON/2019/37.

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/27

Ajourføring af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1)

(2023/C 290/05)

Offentliggørelsen af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (2) er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 39.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres regelmæssigt.

LISTE OVER GRÆNSEOVERGANGSSTEDER

TYSKLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 202 af 9.6.2023, s. 33.

Havne ved nordsøen

(1)

Borkum

(2)

Brake

(3)	Brunsbüttel

(4)

Büsum

(5)	Bützflether Sand

(6)

Bremen

(7)	Bremerhaven

(8)

Cuxhaven

(9)	Eckwarderhörne

(10)

Elsfleth

(11)

Emden

(12)	Fedderwardersiel

(13)	Glückstadt

(14)

Hamburg

(15)	Hamburg-Neuenfelde

(16)

Helgoland

(17)

Husum

(18)

Leer

(19)

Lemwerder

(20)

List/Sylt

(21)

Norddeich

(22)

Nordenham

(23)

Norderney

(24)

Papenburg

(25)	Stadersand

(26)	Wangerooge

(27)

Wedel

(28)	Wewelsfleth

(29)	Wilhelmshaven

Havne ved østersøen

(1)	Eckernförde (flådens havneanlæg)

(2)	Flensburg-Hafen

(3)	Greifswald-Ladebow Hafen

(4)	Jägersberg (flådens havneanlæg)

(5)

Kiel

(6)	Kiel (flådens havneanlæg)

(7)	Kiel-Holtenau

(8)

Lubmin

(9)

Lübeck

(10)	Lübeck-Travemünde

(11)

Mukran

(12)

Neustadt

(13)	Puttgarden

(14)

Rendsburg

(15)	Rostock Hafen (sammenlægning af havnen i Warnemünde og Rostocks oversøiske havn)

(16)

Sassnitz

(17)

Stralsund

(18)	Surendorf (flådens havneanlæg)

(19)

Vierow

(20)

Wismar

(21)

Wolgast

ODERHAFF

(1)	Ueckermünde

Lufthavne og flyvepladser

DELSTATEN BADEN-WÜRTTEMBERG

(1)	Aalen-Heidenheim-Elchingen

(2)	Baden Airport Karlsruhe Baden-Baden

(3)	Donaueschingen-Villingen

(4)	Freiburg/Brg.

(5)	Friedrichshafen-Löwental

(6)	Heubach (Krs. Schwäb. Gmünd)

(7)

Lahr

(8)

Laupheim

(9)	Leutkirch-Unterzeil

(10)	Mannheim-City

(11)

Mengen

(12)	Niederstetten

(13)	Schwäbisch Hall

(14)

Stuttgart

DELSTATEN BAYERN

(1)	Aschaffenburg

(2)	Augsburg-Mühlhausen

(3)	Bayreuth — Bindlacher Berg

(4)	Coburg-Brandebsteinsebene

(5)	Giebelstadt

(6)	Hof-Plauen

(7)	Ingolstadt

(8)

Lechfeld

(9)	Memmingerberg

(10)	München »Franz Joseph Strauß«

(11)

Neuburg

(12)

Nürnberg

(13)	Oberpfaffenhofen

(14)

Roth

(15)	Straubing-Wallmühle

DELSTATEN BERLIN

(1)	Berlin-Tegel

DELSTATEN BRANDENBURG

(1)	Berlin Brandenburg »Willy Brandt«

(2)	Schönhagen

DELSTATEN BREMEN

(1)

Bremen

DELSTATEN HAMBURG

(1)

Hamburg

DELSTATEN HESSEN

(1)	Allendorf/Eder

(2)

Egelsbach

(3)	Frankfurt/Main

(4)

Fritzlar

(5)	Kassel-Calden

(6)	Reichelsheim

DELSTATEN MECKLENBURG-VORPOMMERN

(1)	Neubrandenburg-Trollenhagen

(2)	Rostock-Laage

DELSTATEN NIEDERSACHSEN

(1)	Braunschweig-Waggum

(2)	Bückeburg-Achum

(3)

Celle

(4)	Damme/Dümmer-See

(5)

Diepholz

(6)

Emden

(7)

Fassberg

(8)

Hannover

(9)	Leer-Nüttermoor

(10)

Nordholz

(11)	Osnabrück-Atterheide

(12)	Wilhelmshaven-Mariensiel

(13)	Wittmundhafen

(14)

Wunstorf

DELSTATEN NORDRHEIN-WESTFALEN

(1)	Aachen-Merzbrück

(2)

Arnsberg

(3)	Bielefeld-Windelsbleiche

(4)	Bonn-Hardthöhe

(5)	Dortmund-Wickede

(6)	Düsseldorf

(7)	Essen-Mülheim

(8)	Bonn Hangelar

(9)

Köln/Bonn

(10)	Marl/Loemühle

(11)	Mönchengladbach

(12)	Münster-Osnabrück

(13)

Nörvenich

(14)	Paderborn-Lippstadt

(15)	Porta Westfalica

(16)	Rheine-Bentlage

(17)	Siegerland

(18)	Stadtlohn-Wenningfeld

(19)	Weeze-Lahrbruch

DELSTATEN RHEINLAND-PFALZ

(1)

Büchel

(2)

Föhren

(3)

Hahn

(4)	Koblenz-Winningen

(5)	Mainz-Finthen

(6)	Pirmasens-Pottschütthöhe

(7)	Ramstein (amerikansk flyvebase)

(8)

Speyer

(9)	Spangdahlem (amerikansk flyvebase)

(10)	Zweibrücken

DELSTATEN SAARLAND

(1)	Saarbrücken-Ensheim

(2)	Saarlouis/Düren

DELSTATEN SACHSEN

(1)

Dresden

(2)	Leipzig-Halle

(3)	Rothenburg/Oberlausitz

DELSTATEN SACHSEN-ANHALT

(1)

Cochstedt

(2)

Magdeburg

DELSTATEN SCHLESWIG-HOLSTEIN

(1)	Helgoland-Düne

(2)

Hohn

(3)	Kiel-Holtenau

(4)	Lübeck-Blankensee

(5)	Schleswig/Jagel

(6)	Westerland/Sylt

DELSTATEN THÜRINGEN

(1)	Altenburg-Nobitz

(2)	Erfurt-Weimar

GRÆKENLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 261 af 25.7.2018, s. 6.

Εναέρια σύνορα (*1)		Lufthavne (Luftgrænser)
1.	Αθήνα	Αthina
2.	Ηράκλειο	Heraklion
3.	Θεσσαλονίκη	Thessaloniki
4.	Ρόδος	Rodos (Rhodes)
5.	Κέρκυρα	Kerkira (Corfou)
6.	Αντιμάχεια Κω	Antimachia (Kos)
7.	Χανιά	Chania
8.	Πυθαγόρειο Σάμου	Pithagorio, Samos
9.	Μυτιλήνη	Mitilini
10.	Ιωάννινα	Ioannina
11.	Άραξος	Araxos
12.	Σητεία	Sitia
13.	Χίος	Chios (*1)
14.	Αργοστόλι	Argostoli
15.	Καλαμάτα	Kalamata
16.	Καβάλα	Kavala
17.	Άκτιο Βόνιτσας	Aktio Vonitsas
18.	Ζάκυνθος	Zakinthos
19.	Θήρα	Thira
20.	Σκιάθος	Skiathos
21.	Κάρπαθος	Karpathos (*1)
22.	Μύκονος	Mikonos
23.	Αλεξανδρούπολη	Alexandroupoli
24.	Ελευσίνα	Elefsina
25.	Ανδραβίδα	Andravida
25.	Ατσική Λήμνου	Atsiki - Limnos
27	Νέα Αγχίαλος	Νea Aghialos
28.	Αργος Ορεστικού (Καστοριά)	Argos

Θαλάσσια σύνορα		Havne (Søgrænser)
1.	Γύθειο	Githio
2.	Σύρος	Siros
3.	Ηγουμενίτσα	Igoymenitsa
4.	Στυλίδα	Stilida
5.	Άγιος Νικόλαος	Agios Nikolaos
6.	Ρέθυμνο	Rethimno
7.	Λευκάδα	Lefkada
8.	Σάμος	Samos
9.	Βόλος	Volos
10.	Κως	Kos
11.	Δάφνη Αγίου Όρους	Dafni, Agiou Oros
12.	Ίβηρα Αγίου Όρους	Ivira, Agiou Oros
13.	Γλυφάδα	Glifada
14.	Πρέβεζα	Preveza
15.	Πάτρα	Patra
16.	Κέρκυρα	Kerkira
17.	Σητεία	Sitia
18.	Χίος	Chios
19.	Αργοστόλι	Argostoli
20.	Θεσσαλονίκη	Thessaloniki
21.	Κόρινθος	Korinthos
22.	Καλαμάτα	Kalamata
23.	Κάλυμνος	Kalymnos (*2)
24.	Καβάλα	Kavala
25.	Ιθάκη	Ithaki
26.	Πύλος	Pilos
27.	Πυθαγόρειο Σάμου	Pithagorio - Samos
28.	Λαύριο	Lavrio
29.	Ηράκλειο	Heraklio
30.	Σάμη Κεφαλληνίας	Sami, Kefalonia
31.	Πειραιάς	Pireas
32.	Μήλος	Milos
33.	Κατάκολο	Katakolo
34.	Σούδα Χανίων	Souda - Chania
35.	Ιτέα	Itea
36.	Ελευσίνα	Elefsina
37.	Μύκονος	Mikonos
38.	Ναύπλιο	Nafplio
39.	Χαλκίδα	Chalkida
40.	Ρόδος	Rodos
41.	Ζάκυνθος	Zakinthos
42.	Θήρα	Thira
43.	Καλοί Λιμένες Ηρακλείου	Kali - Limenes - Herakliou
44.	Μύρινα Λήμνου	Myrina - Limnos
45.	Παξοί	Paxi
46.	Σκιάθος	Skiathos
47.	Αλεξανδρούπολη	Alexandroupoli
48.	Αίγιο	Aighio
49.	Πάτμος	Patmos
50.	Σύμη	Simi
51.	Μυτιλήνη	Mitilini
52.	Χανιά	Chania
53.	Αστακός	Astakos
54.	Καρλόβασι Σάμου	Karlovasi Samos (*2)
55.	Πέτρα Λέσβου	Petra, Lesvos (*2)
56.	Αγία Μαρίνα Λέρου	Agia Marina Leros (*2)
57.	Νέα Μουδανιά Χαλκιδικής	Nea Moudania
58.	Άγιοι Θεόδωροι	Agioi Theodoroi
59.	Καστελόριζο	Kastellorizo
60.	Πλωμάρι Λέσβου	Plomari, Lesvos (*2)

Χερσαία σύνορα		Landgrænser
Με την Αλβανία		Med Albanien
1.	Κακαβιά	1.	Kakavia
2.	Κρυσταλλοπηγή	2	Kristalopigi
3	Σαγιάδα	3	Sagiada
4	Μερτζάνη	4	Mertzani
Με την πρώην Γιουγκοσλαβική Δημοκρατία της Μακεδονίας		Med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
1.	Νίκη	1.	Niki
2.	Ειδομένη (σιδηροδρομικό)	2.	Idomeni (jernbane)
3.	Εύζωνοι	3.	Evzoni
4.	Δοϊράνη	4.	Doirani
Με τη Βουλγαρία		Med Bulgarien
1.	Προμαχώνας	1.	Promachonas
2.	Προμαχώνας (σιδηροδρομικό)	2.	Promachonas (jernbane)
3.	Δίκαια (σιδηροδρομικό)	3.	Dikea, Evros (jernbane)
4.	Ορμένιο	4.	Ormenio, Evros
5	Εξοχή	5	Εχοηι
6	Άγιος Κωνσταντίνος Ξάνθης	6	Agios Konstantinos (Xanthi)
7	Κυπρίνος Έβρου	7	Kyprinos (Evros)
8	Νυμφαία	8	Nymfaia
Με την Τουρκία		Med Tyrkiet
1.	Καστανιές Έβρου	1.	Kastanies
2.	Πύθιο (σιδηροδρομικό)	2.	Pithio (Jernbane)
3.	Κήποι Έβρου	3.	Kipi

FRANKRIG

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 202 af 9.6.2023, s. 33.

Luftgrænse

(1)	Ajaccio-Napoléon-Bonaparte

(2)	Albert-Bray

(3)	Angers-Marcé

(4)	Angoulême-Brie-Champniers

(5)	Annecy-Methet

(6)	Auxerre-Branches

(7)	Avignon-Caumont

(8)	Bâle-Mulhouse

(9)	Bastia-Poretta

(10)	Beauvais-Tillé

(11)	Bergerac-Dordonge-Périgord

(12)	Béziers-Vias

(13)	Biarritz-Pays Basque

(14)	Bordeaux-Mérignac

(15)	Brest-Bretagne

(16)	Brive-Souillac

(17)	Caen-Carpiquet

(18)	Calais-Dunkerque

(19)	Calvi-Sainte-Catherine

(20)	Cannes-Mandelieu

(21)	Carcassonne-Salvaza

(22)	Châlons-Vatry

(23)	Chambéry-Aix-les-Bains

(24)	Châteauroux-Déols

(25)	Cherbourg-Mauperthus

(26)	Clermont-Ferrand-Auvergne

(27)	Colmar-Houssen

(28)	Deauville-Normandie

(29)	Dijon-Longvic

(30)	Dinard-Pleurtuit-Saint-Malo

(31)	Dôle-Tavaux

(32)	Epinal-Mirecourt

(33)	Figari-Sud Corse

(34)	Grenoble-Alpes-Isère

(35)	Hyères-le Palivestre

(36)	Istres-Le-Tubé

(37)	La Môle-Saint-Tropez (årlig åbning fra 1. juli-15. oktober)

(38)	La Rochelle-Ile de Ré

(39)	La Roche-sur-Yon

(40)	Laval-Entrammes

(41)	Le Castellet (årlig åbning fra den 1. juni til den 31. juli. Åbning undtagelsesvist fra den 22. til den 31. oktober 2022.)

(42)	Le Havre-Octeville

(43)	Le Mans-Arnage

(44)	Le Touquet-Côte ďOpale

(45)	Lille-Lesquin

(46)	Limoges-Bellegarde

(47)	Lorient-Lann-Bihoué

(48)

Lyon-Bron

(49)	Lyon-Saint-Exupéry

(50)	Marseille-Provence

(51)	Metz-Nancy-Lorraine

(52)	Monaco-Héliport

(53)	Montpellier-Méditérranée

(54)	Nantes-Atlantique

(55)	Nice-Côte d’Azur

(56)	Nîmes-Garons

(57)	Orléans-Bricy

(58)	Orléans-Saint-Denis-de-l’Hôtel

(59)	Paris-Charles de Gaulle

(60)	Paris-Issy-les-Moulineaux

(61)	Paris-le Bourget

(62)	Paris-Orly

(63)	Pau-Pyrénées

(64)	Perpignan-Rivesaltes

(65)	Poitiers-Biard

(66)	Pontoise / Cormeille-en-Vexin (14-22. juni 2023, 13:30-16:30; 23-25. juni 2023, 12:30-17:30)

(67)	Quimper-Pluguffan (åben fra begyndelsen af maj til begyndelsen af september)

(68)	Rennes Saint-Jacques

(69)	Rodez-Aveyron

(70)	Rouen-Vallée de Seine

(71)	Saint-Brieuc-Armor

(72)	Saint-Etienne Loire

(73)	Saint-Nazaire-Montoir

(74)	Salon de Provence (10. maj 2023–27. maj 2023)

(75)	Strasbourg-Entzheim

(76)	Tarbes-Lourdes-Pyrénées

(77)	Toulouse-Blagnac

(78)	Toulouse-Francazal

(79)	Tours-Val de Loire

(80)	Troyes-Barberey

(81)	Valence – Chabeuil (fra den 1. juni 2021)

(82)	Vélizy-Villacoublay

Søgrænser

(1)

Ajaccio

(2)

Bastia

(3)

Bayonne

(4)

Bordeaux

(5)

Boulogne

(6)

Brest

(7)	Caen-Ouistreham

(8)

Calais

(9)	Cannes-Vieux Port

(10)

Carteret

(11)

Cherbourg

(12)

Dieppe

(13)

Douvres

(14)

Dunkerque

(15)

Granville

(16)

Honfleur

(17)	La Rochelle-La Pallice

(18)

Le Havre

(19)	Les Sables-d’Olonne-Port

(20)

Lorient

(21)

Marseille

(22)	Monaco-Port de la Condamine

(23)	Nantes-Saint-Nazaire

(24)

Nice

(25)	Port-de-Bouc-Fos/Port-Saint-Louis

(26)	Port-la-Nouvelle

(27)	Port-Vendres

(28)

Roscoff

(29)

Rouen

(30)	Saint-Brieuc

(31)	Saint-Malo

(32)

Sète

(33)

Toulon

Landgrænser

(1)	Bourg Saint Maurice banegård (åben fra starten af december til midten af april)

(2)	Moutiers banegård (åben fra starten af december til midten af april)

(3)	Ashford International banegård

(4)	Cheriton/Coquelles

(5)	Chessy-Marne-la-Vallée banegård

(6)	Fréthun banegård

(7)	Lille-Europe banegård

(8)	Paris-Nord banegård

(9)	Saint-Pancras banegård

(10)	Ebsfleet banegård

(11)	Pas de la Case-Porta

(12)	Roissy TGV banegård - lufthavn

POLEN

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 84 af 4.3.2016, s. 2.

Grænseovergangssteder::

tilgængelige for alle:

Nr.

Navn

Type

Godkendt type grænsetrafik

Åbningstider

a)	national grænse med Den Russiske Føderation:

Braniewo – Mamonovo

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Bezledy – Bagrationovsk

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik, køretøjer med et akseltryk på op til 8 t, som udfører international transport

24/7

Glomno – Bagrationovsk

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Skandawa – Zheleznodorozhny

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Gołdap – Gusev

vejtrafik

godstrafik, køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 7,5 ton

24/7

Grzechotki – Mamonovo II

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Gronowo – Mamonovo

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik, køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 6 ton

24/7

b)	national grænse med Hviderusland:

Rudawka – Lesnaya

trafik ad indre vandveje

passagertrafik

fra 1.5 til 1.10 mellem 7.00 og 19.00

Kuźnica Białostocka – Grodno

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Kuźnica Białostocka – Bruzgi

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Bobrowniki – Bierestovica

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Zubki Białostockie – Bierestovica

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Siemianówka – Svislach

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Białowieża – Piererov

vejtrafik

passagertrafik: fodgængere, cyklister

fra 1.4 til 30.9 mellem 8.00 og 20.00, fra 1.10 til 31.3 mellem 8.00 og 18.00

Czeremcha – Vysoko-Litovsk

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Kukuryki – Kozłowiczy

vejtrafik

godstrafik

24/7

Terespol – Brest

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Terespol – Brest

vejtrafik

passagertrafik

24/7

Sławatycze – Damachava

vejtrafik

passagertrafik – undtagen busser

24/7

c)	national grænse med Ukraine:

Dorohusk – Jagodzin

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Dorohusk – Jagodzin

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Zosin – Ustilug

vejtrafik

Passagertrafik

24/7

Hrubieszów – Volodymyr-Volynsky

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Dołhobyczów – Uhryniv

vejtrafik

personbiler med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton og busser

24/7

Hrebenne – Rava-Rus’ka

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Hrebenne – Rava-Rus’ka

jernbanetrafik

passagertrafik

24/7

Werchrata – Rava-Rus’ka

jernbanetrafik

godstrafik

24/7

Budomierz – Hrushiv

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik, køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3,5 ton

24/7

Korczowa – Krakovets'

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Przemyśl – Mostys’ka

jernbanetrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Medyka – Shehyni

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Krościenko – Smil’nytsya

vejtrafik

passagertrafik, godstrafik, køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 7,5 ton

24/7

Krościenko – Khyriv

jernbanetrafik

passagertrafik

24/7

d)	søgrænser:

Szczecin

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Trzebież

søtrafik

passagertrafik

24/7

Nowe Warpno

søtrafik

passagertrafik

24/7

Świnoujście

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Dziwnów

søtrafik

passagertrafik i fritidsfartøjer, godstrafik (polske fiskere)

24/7

Mrzeżyno

søtrafik

godstrafik (polske fiskere)

24/7

Kołobrzeg

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Darłowo

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Ustka

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Łeba

søtrafik

passagertrafik i fritidsfartøjer, godstrafik (polske fiskere)

24/7

Władysławowo

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Jastarnia

søtrafik

passagertrafik i fritidsfartøjer, godstrafik (polske fiskere)

24/7

Hel

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Gdynia

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Gdańsk havn

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Gdańsk-Górki Zachodnie

søtrafik

passagertrafik i fritidsfartøjer, polske fiskere

24/7

Elbląg

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Frombork

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Nowy Świat

søtrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

e)	permanente lufthavne:

Poznań-Ławica

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Bydgoszcz

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Łódż-Lublinek

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Świdnik k/Lublina

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Kraków-Balice

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Katowice-Pyrzowice

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Wroclaw-Strachowice

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Gdańsk-Rębiechowo

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Rzeszów-Jasionka

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Warszawa-Okęcie

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Warszawa-Modlin

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Szczecin-Goleniów

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Radom-Sadków

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

Mazury

lufttrafik

passagertrafik

24/7

Zielona Góra-Babimost

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

24/7

f)	andre lufthavne:

Jelenia Góra

lufttrafik

passagertrafik

mellem 7.00 og 20.00, fra 1.5 til 30.9 mellem 7.00 og 22.00

Mielec

lufttrafik

passagertrafik

mellem 8.00 og 20.00, fra 1.5 til 30.9 mellem 7.00 og 22.00

Zielona Góra–Przylep

lufttrafik

passagertrafik

mellem 6.00 og 20.00, fra 1.5 til 30.9 mellem 6.00 og 22.00

Gdynia-Kosakowo

lufttrafik

passagertrafik

mellem 6.00 og 20.00, fra 1.5 til 30.9 mellem 6.00 og 22.00

Kielce-Maslów

lufttrafik

passagertrafik, godstrafik

mellem 6.00 og 20.00, fra 1.5 til 30.9 mellem 6.00 og 22.00

internationale grænseovergangssteder for statsborgere i de berørte stater:

Nr.	Navn	Type	Godkendt type grænsetrafik	Åbningstider
1	Polowce-Pieszczatka	vejtrafik	passagertrafik – undtagen busser, for polske og hviderussiske statsborgere	24/7

SLOVENIEN

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 210 af 16.7.2011, s. 30.

Søgrænser

(1)	Koper – Capodistria

(2)	Piran – Pirano

Luftgrænser

(1)	Ljubljana–Brnik

(2)	Maribor–Slivnica

(3)	Portorož–Portorose

Fortegnelse over tidligere offentliggørelser af oplysninger

EUT C 247 af 13.10.2006, s. 25.

EUT C 77 af 5.4.2007, s. 11.

EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22.

EUT C 164 af 18.7.2008, s. 45.

EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1.

EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16.

EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9.

EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10.

EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13.

EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10.

EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10.

EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20.

EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7.

EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28.

EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22.

EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17.

EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13.

EUT C 326 af 3.12.2010, s. 17.

EUT C 355 af 29.12.2010, s. 34.

EUT C 22 af 22.1.2011, s. 22.

EUT C 37 af 5.2.2011, s. 12.

EUT C 149 af 20.5.2011, s. 8.

EUT C 190 af 30.6.2011, s. 17.

EUT C 203 af 9.7.2011, s. 14.

EUT C 210 af 16.7.2011, s. 30.

EUT C 271 af 14.9.2011, s. 18.

EUT C 356 af 6.12.2011, s. 12.

EUT C 111 af 18.4.2012, s. 3.

EUT C 183 af 23.6.2012, s. 7.

EUT C 313 af 17.10.2012, s. 11.

EUT C 394 af 20.12.2012, s. 22.

EUT C 51 af 22.2.2013, s. 9.

EUT C 167 af 13.6.2013, s. 9.

EUT C 242 af 23.8.2013, s. 2.

EUT C 275 af 24.9.2013, s. 7.

EUT C 314 af 29.10.2013, s. 5.

EUT C 324 af 9.11.2013, s. 6.

EUT C 57 af 28.2.2014, s. 4.

EUT C 167 af 4.6.2014, s. 9.

EUT C 244 af 26.7.2014, s. 22.

EUT C 332 af 24.9.2014, s 12.

EUT C 420 af 22.11.2014, s. 9.

EUT C 72 af 28.2.2015, s. 17.

EUT C 126 af 18.4.2015, s. 10.

EUT C 229 af 14.7.2015, s. 5.

EUT C 341 af 16.10.2015, s. 19.

EUT C 84 af 4.3.2016, s. 2.

EUT C 236 af 30.6.2016, s. 6.

EUT C 278 af 30.7.2016, s. 47.

EUT C 331 af 9.9.2016, s. 2.

EUT C 401 af 29.10.2016, s. 4.

EUT C 484 af 24.12.2016, s. 30.

EUT C 32 af 1.2.2017, s. 4.

EUT C 74 af 10.3.2017, s. 9.

EUT C 120 af 13.4.2017, s. 17.

EUT C 152 af 16.5.2017, s. 5.

EUT C 411 af 2.12.2017, s. 10.

EUT C 31 af 27.1.2018, s. 12.

EUT C 261 af 25.7.2018, s. 6.

EUT C 264 af 26.7.2018, s. 8.

EUT C 368 af 11.10.2018, s. 4.

EUT C 459 af 20.12.2018, s. 40.

EUT C 43 af 4.2.2019, s. 2.

EUT C 64 af 27.2.2020, s. 17.

EUT C 231 af 14.7.2020, s. 2.

EUT C 58 af 18.2.2021, s 35.

EUT C 81 af 10.3.2021, s. 27.

EUT C 184 af 12.5.2021, s. 8.

EUT C 219 af 9.6.2021, s. 9.

EUT C 279 af 13.7.2021, s. 4.

EUT C 290 af 20.7.2021, s. 10.

EUT C 380 af 20.9.2021, s. 3.

EUT C 483 af 1.12.2021, s. 19.

EUT C 201 af 18.5.2022, s. 82.

EUT C 229 af 14.6.2022, s. 8.

EUT C 241 af 24.6.2022, s. 6.

EUT C 286 af 27.7.2022, s. 33.

EUT C 335 af 2.9.2022, s. 15.

EUT C 202 af 9.6.2023, s. 33.

(1) Se listen over oplysninger, der tidligere er offentliggjort, nederst i denne ajourføring.

(2) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.

(*1) Bemærk: De er udelukkende i drift i sommerperioden.

(*2) Bemærk: De er udelukkende i drift i sommerperioden.

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/45

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2023/C 290/06)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1) .

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Maremma toscana«

PDO-IT-A1413-AM03

Meddelelsesdato: 18.5.2023

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSER FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Angivelse af betegnelsen »Rosé« som alternativ til betegnelsen »Rosato« [rosé]

Muligheden for også at angive betegnelsen »Rosé« på Rosato-vinenes etiketter er blevet tilføjet for følgende produkttyper: Rosato, Alicante Rosato, Grenache Rosato, Ciliegiolo Rosato, Merlot Rosato, Sangiovese Rosato og Syrah Rosato.

Denne valgmulighed har til formål at øge de kommercielle muligheder, navnlig på engelsktalende markeder.

Ændringen vedrører artikel 1, 2, 4, 5, 6 og 7 i produktspecifikationen og punkt 4 og 9 i enhedsdokumentet.

2. Tilføjelse af typen Vermentino Superiore [superior]

Den nye type Vermentino Superiore er blevet tilføjet.

Formålet med at tilføje denne type er at udnytte Vermentino-sortens kvaliteter bedst muligt ved at anvende andre dyrknings- og vinfremstillingsteknikker end dem, der anvendes til Vermentino-basisvinen.

Ændringen vedrører artikel 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 i produktspecifikationen og punkt 4, 5 og 8 i enhedsdokumentet.

3. Kombination af druesorter til fremstilling af typen Vermentino Superiore

Minimumsprocentdelen af druesorten Vermentino er blevet forhøjet til 95 % for typen Superiore sammenlignet med 85 % for basistypen.

Dette gør druesortens særlige kendetegn mere karakteristiske.

Ændringen vedrører artikel 2 i produktspecifikationen, men berører ikke enhedsdokumentet.

4. Tilføjelse af agronomiske krav til fremstilling af typen Vermentino Superiore

Den maksimale drueproduktion pr. hektar og det naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er blevet tilføjet for denne type.

Dette blev nødvendigt som følge af indførelsen af denne vintype og er i overensstemmelse med kravene til anvendelse af betegnelsen »Superiore«.

Ændringen vedrører artikel 4 i produktspecifikationen og punkt 5.2 i enhedsdokumentet.

5. Formelle tilpasninger

Typen Canaiolo er blevet føjet til listen over betingelser for overgang til frit forbrug.

Typen Merlot Passito-typen [let tørrede druer] er blevet føjet til listen over drue-til-vin-udbytter og den maksimale vinproduktion.

Dette korrigerer en simpel skrivefejl i de tidligere versioner.

Ændringerne vedrører artikel 5 i produktspecifikationen, men berører ikke enhedsdokumentet.

6. Regler for fremstilling af vin og overgang til frit forbrug af typen Vermentino Superiore

Det maksimale drue-til-vin-udbytte, den maksimale vinproduktion pr. hektar og kravene til overgang til frit forbrug er blevet tilføjet for denne type.

Udbyttet og den maksimale vinproduktion pr. hektar er fastsat i overensstemmelse med de agronomiske krav, der gælder for denne type vin. Hvis der fastsættes en minimumsperiode, inden produktet overgår til frit forbrug, kan der desuden differentieres både med hensyn til kvalitet og marked.

Ændringerne vedrører artikel 5 i produktspecifikationen, men berører ikke enhedsdokumentet.

7. Beskrivelse af vintypen Vermentino Superiore

De kemiske, fysiske og organoleptiske deskriptorer er blevet tilføjet for den nye vintype.

Produktets kendetegn ved forbrug betyder, at vine fremstillet af druesorten Vermentino med betegnelsen Superiore klart kan identificeres.

Ændringen vedrører artikel 6 i produktspecifikationen og punkt 4 i enhedsdokumentet.

8. Tilpasning til mærkningsreglerne

Betegnelsen »Rosé« er blevet tilføjet som et alternativ til ordet »Rosato« for rosévinenes vedkommende.

Betegnelsen »Superiore« er blevet slettet fra listen over deskriptorer, der ikke må anvendes på mærkningen.

Disse tilpasninger er i overensstemmelse med ændringerne af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Maremma toscana.

Ændringerne vedrører artikel 7 i produktspecifikationen, men berører ikke enhedsdokumentet.

9. Tilpasning til emballeringsreglerne

Minimumskapaciteten for bag-in-box-emballager er blevet nedsat fra 3 liter til 2 liter. Desuden er beholdere fremstillet af polyethylenterephthalat (PET) og plastovertrukket papir (Brik) som alternativ til glas blevet forbudt. Nedsættelsen af minimumskapaciteten for bag-in-box-emballage vil gøre det muligt at forbedre afsætningsmulighederne for produkterne på EU's marked og de internationale markeder, da den opfylder behovene hos mange forbrugere, som hilser denne lille størrelse velkommen. PET- og Brik-beholdere er blevet forbudt for at bevare det image, som det BOB-produkt, der præsenteres for forbrugeren, har.

Kun glasflasker må anvendes til typerne Superiore, således som det allerede er tilfældet for Riserva [reserve], Vigna [vinmark], Passito, Vin Santo [hellig vin] og Vendemmia tardiva [sen høst]. Dette er for yderligere at forbedre produkternes image. Desuden er flaskernes maksimale rumindhold blevet forhøjet til 18 liter for disse typer for at opfylde kravene på markeder, hvor der for visse typer vine af høj kvalitet efterspørges store størrelser, som hovedsagelig kan anvendes til salgsfremmende formål.

Ændringen vedrører artikel 8 i produktspecifikationen og punkt 9 i enhedsdokumentet.

10. Formelle tilpasninger i afsnittet om tilknytning til det geografiske miljø

Beskrivelsen af tilknytningen er blevet tilpasset efter indførelsen af den nye type Vermentino Superiore.

Dette er en ændring af tekstens form, så der medtages henvisninger til ovennævnte vintype.

Ændringen vedrører artikel 9 i produktspecifikationen, men berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Maremma toscana

2. Type geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4.	Mousserende vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

1. Bianco [hvid], herunder Bianco Riserva [hvid reserve] med angivelse af en eller to druesorter

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: strågul af varierende intensitet. Duft: fin og delikat med primært frugtagtige noter i Viognier og Ansonica og mere bred og kompleks i Riserva [reserve]-versionen. Smag: fra tør til halvtør i Bianco, blød og fløjlsagtig i Vermentino, Viognier og Ansonica og en friskere smag, med krydrede noter, og en velsmagende og fyldig smag i Riserva-versionen. Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: Bianco: 10,50 %, Ansonica, Viognier, Vermentino, Chardonnay, Sauvignon og Trebbiano: 11,00 %, Riserva: 12,00 %. Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: Bianco: 14,00 g/l, Ansonica, Viognier, Vermentino, Chardonnay, Sauvignon og Trebbiano: 16 g/l, Riserva: 18 g/l. De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2. Vermentino Superiore [superior]

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: lys strågul, undertiden med nuancer i retning af gylden. Duft: delikat, karakteristisk og fin. Smag: tør, velsmagende, blød og fløjlsagtig. Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 12,50 %. Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 20,0 g/l.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3. Rosso [rød], herunder Rosso Novello [ny] og Rosso Riserva, med angivelse af en eller to druesorter

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: rubinrød af varierende intensitet med lilla strejf og intens rød i retning af granatrød med alderen.

Duft: frugtagtige noter i vinene Novello, Alicante/Grenache, Merlot, Pugnitello og Sangiovese samt krydrede noter i Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Syrah og Petit Verdot. Aromaen er mere delikat i Ciliegiolo og har tendens til at blive mere raffineret under lagringen for Riserva-vinenes vedkommende.

Smag: fra tør til halvtør i Rosso og let syrlig og velsmagende i Novello, Alicante/Grenache, med mere krop i Cabernet, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Ciliegiolo, Petit Verdot, Pugnitello, Sangiovese og Merlot samt i Riserva-vinene og intens og krydret i Syrah og livlig og fyldig i typerne Rosso og Sangiovese, hvor Governo all'uso Toscano-teknikken anvendes.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: Rosso og Novello: 11,00 %, Alicante/Grenache, Cabernet, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Canaiolo, Merlot, Petit Verdot, Pugnitello, Sangiovese og Ciliegiolo, Syrah: 11,50 %, Riserva: 12,00 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: Rosso: 22,00 g/l, Novello: 20,00 g/l, Alicante/Grenache, Cabernet, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Canaiolo, Merlot, Petit Verdot, Pugnitello, Sangiovese og Ciliegiolo, Syrah: 22 g/l, Riserva: 24,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

4. Rosato [rosé]/Rosé, med angivelse af druesorten

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: lyserød af varierende intensitet.

Duft: delikat med intense frugtagtige noter, mere vedholdende i Alicante og mere delikat i Sangiovese.

Smag: fra tør til halvtør, let syrlig og harmonisk.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 10,50 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 16,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vin Santo [hellig vin]

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: fra strågul til ravgul til brun.

Duft: minder om ether og er varm og karakteristisk.

Smag: fra tør til sød, harmonisk og fløjlsagtig.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 16,00 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 22,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12,00
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	30,00
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

6. Vendemmia tardiva [sen høst], med angivelse af druesorten

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: fra intens strågul til gyldengul af varierende intensitet.

Duft: delikat, intens, undertiden krydret.

Smag: fra tør til sød, fyldig og harmonisk.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 15,00 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 22,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	25
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

7. Passito Bianco [let tørrede hvide druer], herunder med angivelse af druesorten

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: fra gyldengul til ravgul af varierende intensitet.

Duft: intens, af moden frugt.

Smag: fra tør til sød, afrundet og fløjlsagtig.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 15,50 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 23,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12,00
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	25
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

8. Passito Rosso [let tørrede røde druer], herunder med angivelse af druesort

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: intens rubinrød.

Duft: intens, bred.

Smag: fra tør til sød, fløjlsagtig.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: 15,50 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 24,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12,00
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	25
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

9. Mousserende vin og mousserende kvalitetsvin — Bianco, herunder med angivelse af druesorten, og Rosato/Rosé

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Farve: strågul af varierende intensitet, i Ansonica klar strågul, undertiden med grønlige strejf i Vermentino, og fra lys til kirsebærrosa i Rosato/Rosé.

Skum: fint og langvarigt

Duft: fin, frugtagtig, langvarig, lettere i Ansonica, mere delikat i Vermentino og med mere tydelige frugtagtige noter i Rosato/Rosé.

Smag: zero dosage til ekstra tør, harmonisk i Ansonica, livlig, syrlig og let bitter i Rosato/Rosé.

Minimalt totalt alkoholindhold udtrykt i volumen: Bianco og Rosato: 10,50 %, Ansonica og Vermentino: 11,00 %.

Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: Bianco: 14,00 g/l, Ansonica, Vermentino, Rosato/Rosé: 16,00 g/l.

De analyseparametre, der ikke fremgår af nedenstående tabel, overholder de grænseværdier, der er fastsat i national lovgivning og i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold	4,50 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Særlige ønologiske fremgangsmåder

1. Vinfremstillingsmetode for Vin Santo

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Efter en omhyggelig udvælgelse skal druerne tørre naturligt under egnede forhold, indtil de når et passende sukkerindhold, hvorefter de presses. Vinen skal fremstilles, opbevares og lagres i træbeholdere med en maksimal kapacitet på 500 l og må ikke overgå til frit forbrug før den 1. marts i det tredje år efter det år, hvor druerne blev produceret.

2. Vinfremstillingsmetode for Governo all’uso Toscano

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Den traditionelle metode, der er tilladt for typerne Rosso og Sangiovese, hvorved gæringen langsomt genstartes ved at tilsætte let tørrede blå druer (mindst 10 kg pr. hektoliter), der inden presningen har startet gæringsprocessen.

5.2. Maksimale udbytter:

1.	Bianco, Bianco Riserva og Spumante: 13 000 kilogram druer pr. hektar

2.	Bianco, Bianco Riserva og Spumante: 91,00 hektoliter pr. hektar

3.	Rosso, Rosso Riserva, Rosato, Rosato Spumante og Novello 12 000 kilogram druer pr. hektar

4.	Rosso, Rosso Riserva, Rosato, Rosato Spumante og Novello 84,00 hektoliter pr. hektar

5.	Vin Santo 13 000 kilogram druer pr. hektar

6.	Vin Santo 45,50 hektoliter pr. hektar

7.	Ansonica, Ansonica Spumante, Chardonnay, Sauvignon, Trebbiano, Vermentino, Vermentino Spumante og Viognier: 12 000 kilogram druer pr. hektar

8.	Ansonica, Ansonica Spumante, Chardonnay, Sauvignon, Trebbiano, Vermentino, Vermentino Spumante og Viognier: 84,00 hektoliter pr. hektar

9.	Vermentino Superiore 9 000 kilogram druer pr. hektar

10.	Vermentino Superiore 63,00 hektoliter pr. hektar

11.	Alicante, Cabernet, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaiolo, Ciliegiolo, Merlot, Petit Verdot, Sangiovese og Syrah 11 000 kilogram druer pr. hektar

12.	Alicante, Cabernet, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaiolo, Ciliegiolo, Merlot, Petit Verdot, Sangiovese og Syrah 77,00 hektoliter pr. hektar

13.	Pugnitello 9 000 kilogram druer pr. hektar

14.	Pugnitello 63,00 hektoliter pr. hektar

15.	Alicante Rosato, Ciliegiolo Rosato, Merlot Rosato, Sangiovese Rosato og Syrah Rosato 11 000 kilogram druer pr. hektar

16.	Alicante Rosato, Ciliegiolo Rosato, Merlot Rosato, Sangiovese Rosato og Syrah Rosato 77,00 hektoliter pr. hektar

17.	Passito Bianco, Ansonica Passito, Chardonnay Passito, Sauvignon Passito og Vermentino Passito 11 000 kilogram druer pr. hektar

18.	Passito Bianco, Ansonica Passito, Chardonnay Passito, Sauvignon Passito og Vermentino Passito 44,00 hektoliter pr. hektar

19.	Passito Rosso, Cabernet Passito, Cabernet Sauvignon Passito, Ciliegiolo Passito, Merlot Passito og Sangiovese Passito 11 000 kilogram druer pr. hektar

20.	Passito Rosso, Cabernet Passito, Cabernet Sauvignon Passito, Ciliegiolo Passito, Merlot Passito og Sangiovese Passito 44,00 hektoliter pr. hektar

21.	Vendemmia tardiva, Ansonica Vendemmia tardiva, Chardonnay Vendemmia tardiva og Sauvignon Vendemmia tardiva 80 000 kilogram druer pr. hektar

22.	Vendemmia tardiva, Ansonica Vendemmia tardiva, Chardonnay Vendemmia tardiva og Sauvignon Vendemmia tardiva 40,00 hektoliter pr. hektar

23.	Trebbiano Vendemmia tardiva, Vermentino Vendemmia tardiva og Viognier Vendemmia tardiva 80 000 kilogram druer pr. hektar

24.	Trebbiano Vendemmia tardiva, Vermentino Vendemmia tardiva og Viognier Vendemmia tardiva 40,00 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Produktionsområdet hører under regionen Toscana og dækker specifikt hele provinsen Grosseto.

7. Druesort(er)

Alicante N. — Grenache

Ansonica B. — Inzolia

Cabernet Franc N. — Cabernet

Cabernet Sauvignon N. — Cabernet

Canaiolo Nero N. — Canaiolo

Carmenera N. — Cabernet

Chardonnay B.

Ciliegiolo N.

Malvasia Istriana B. — Malvasia

Malvasia Bianca Lunga B. — Malvoisier

Malvasia Bianca di Candia B. — Malvasia

Merlot N.

Petit Verdot N.

Pugnitello N.

Sangiovese N. — Sangioveto

Sauvignon B. — Sauvignon Blanc

Syrah N.

Trebbiano Toscano B. — Procanico

Vermentino B. — Pigato B.

Viognier B.

8. Tilknytning til det geografiske område

8.1. »Maremma toscana« BOB-vin, herunder Vin Santo, Vendemmia tardiva og Passito

Området består hovedsagelig af bakker og bjergudløbere, og er kendetegnet ved moderate nedbørsmængder og meget lidt regn om sommeren. Den dybe jordbund fremmer udviklingen af rødder og har en god afvandingskapacitet. Historisk set går vindyrkning i området helt tilbage til etruskerne, og det er gennem århundreder blevet anset for ideelt til vindyrkning, primært ved hjælp af cordon-opbindingsmetoden med høj beplantningstæthed. De anvendte sorter er både traditionelle for området (Trebbiano Toscano, Ansonica, Vermentino, Vermentino Superiore, Sangiovese og Ciliegiolo) og mere moderne (Chardonnay, Sauvignon, Viognier, Merlot, Cabernet og Syrah), hvilket skaber meget karakteristiske vine, der er friske, aromatiske og velstrukturerede.

8.2. »Maremma toscana« BOB — Mousserende vin og mousserende kvalitetsvin

Området består hovedsagelig af bakker og bjergudløbere og er kendetegnet ved moderate nedbørsmængder, meget lidt regn om sommeren og god ventilation. Den dybe jordbund fremmer udviklingen af rødder og har en god afvandingskapacitet. Den traditionelle fremstilling af mousserende vine er også knyttet til tilstedeværelsen af naturlige kældre, der er hugget ud af vulkansk sten, som gør det muligt at opretholde optimale temperaturer. Vinmarkerne har haft en høj beplantningstæthed siden oldtiden. De anvendte sorter er de for området traditionelle sorter (Trebbiano Toscano, Vermentino og Ansonica), hvortil andre mere moderne sorter undertiden tilsættes (Chardonnay, Sauvignon), hvilket giver vinene friske, let syrlige, fine og frugtagtige egenskaber.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Mærkning

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Synonymet Grenache er blevet angivet som et alternativt navn for sorten Alicante.

Muligheden for at anvende betegnelsen »Rosé« som alternativ til ordet »Rosato« er blevet præciseret for rosévinenes vedkommende.

Produkternes vinfremstillingsområde

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Ud over provinserne Pisa, Livorno, Siena og Firenze er provinsen Arezzo blevet føjet til listen over områder, hvor vinproduktion kan finde sted med henblik på fremstilling af vine, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Retsgrundlag: EU-lovgivning

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Der er blevet tilføjet en mulighed for på etiketten at angive to druesorter af samme farve blandt dem, der er anført i produktspecifikationen. De skal anføres i faldende rækkefølge i forhold til den mængde druer, der rent faktisk anvendes, jf. artikel 50, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EU) 2019/33.

Regler om emballering

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Alle beholdere med et nominelt rumindhold, der er tilladt i henhold til den gældende lovgivning, kan anvendes, herunder beholdere af et andet materiale end glas bestående af en vinsæk af polyethylen- eller polyesterplast i flere lag, som er omsluttet af en æske af pap eller andet stift materiale, der udelukkende er beregnet til rumindhold på mellem 2 og 5 liter.

Beholdere som f.eks. glasballoner og beholdere af andet materiale end glas, f.eks. polyethylenterephthalat (PET) og plastovertrukket papir (Brik), må ikke anvendes.

Enhver form for lukkeanordning, der er tilladt i henhold til lovgivningen, med undtagelse af kapsler, kan anvendes til vin i glasflasker.

For vine med betegnelserne »Riserva«, »Superiore« og »Vigna« samt vine af typerne Passito, Vin Santo og Vendemmia tardiva er de eneste tilladte beholdere glasflasker med en form og en præsentation, der passer til fin vin, med et nominelt rumindhold på op til 18 liter og en anden lukkeanordning end en kapsel.

Link til produktspecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/19593

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

18.8.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/60

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 290/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Meso crne slavonske svinje«

EU-nr.: PDO-HR-02818 — 26.11.2021

BOB (x) BGB ( )

1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Meso crne slavonske svinje«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Republikken Kroatien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Meso crne slavonske svinje« er fersk kød, der opnås ved slagtning af han- og hunsvin fra kategorien smågrise og slagtesvin, som er afkom af søer og orner af racen Black Slavonian (Fajferica), af passende alder og endelig kropsvægt, og som opdrættes under særlige forhold (ekstensivt frilandsopdræt) og under passende fodringsforhold.

»Meso crne slavonske svinje« stammer fra smågrise, der er slagtet i en alder af 120-150 dage med en levende kropsvægt på 20-30 kg, og fra slagtesvin, der er slagtet i alderen 450-730 dage med en levende kropsvægt på 100-170 kg. De slagtede slagtekroppe af smågrise vejer 12-22 kg, og slagtekroppe af slagtesvin 55-120 kg. De slagtede slagtekroppe (fra skambenet til den første halshvirvel) er 60-80 cm lange for smågrise og 90-115 cm lange for slagtesvin. Indholdet af magert kød i de slagtede slagtekroppe varierer fra 55 % til 60 % for smågrise og fra 35 % til 45 % for slagtesvin. Afhængigt af dyrenes alder og den måde, dyrene opdrættes på, er andelen af intramuskulært fedt på over 5 %, hvilket giver kødet dets »marmorerede« udseende.

Fedtvævet i »Meso crne slavonske svinje« er hvidt.

Den kemiske sammensætning af »Meso crne slavonske svinje« i hver produktionsfase skal opfylde kravene i nedenstående tabel:

Ingrediens	Smågrise	Slagtesvin op til 120 kg	Slagtesvin fra 120 kg til 180 kg
Fedt (%)	> 2,0	> 4,0	> 5,0
Protein (%)	> 21,0	> 23,0	> 23,0
Aske (%)	< 1,5	< 1,5	< 1,5
Vand (%)	< 75,0	< 75,0	< 75,0

»Meso crne slavonske svinje« markedsføres som kølet (fersk) eller frosset kød i form af hele kroppe, halve kroppe og dele af halve kroppe med ben (fjerdinger, overordnede udskæringer (skinke, bov, brystflæsk, nakke, kam) og som udbenet kød (i stykker eller skåret i skiver, i løs vægt eller pakket). »Meso crne slavonske svinje« spises tilberedt.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

I mælkeproduktionsperioden får pattegrisene et tilskud i form af en færdiglavet foderblanding (20 % råprotein). Efter fravænning og under opdræt i fri luft fodres de med en blanding af korn (majs, byg, hvede, triticale) og bælgplanter (sojabønner, ærter, lupiner, bønner) med et grovfodertilskud (frisk grøn lucerne, kløver/græsblandinger, græskar, nælder og lucernehø). Råprotein skal udgøre mindst 16 % af smågrisenes foderration under opdræt. Det er ikke tilladt at anvende genetisk modificeret foder i smågrisefoderet. Smågrisenes foder doseres i måltider, og det er tilladt at anvende vitaminmineraltilskud. Smågrisene skal til enhver tid have adgang til frisk drikkevand.

Mens slagtesvinene går på friland, fodres de med en blanding af korn (majs, byg, hvede, triticale, havre) og bælgplanter (sojabønner, markærter, lupiner, bønner) med et tilskud af grovfoder og skovnødder (agern, kastanjer, bog). Råprotein skal udgøre mindst 12 % af slagtesvinenes foderblanding. Det er ikke tilladt at anvende genetisk modificeret foder som en del af slagtesvinenes foderblanding. Slagtesvinenes foder doseres i måltider. Slagtesvinene skal til enhver til have adgang til frisk drikkevand.

Alt foder til dyrene skal have oprindelse i det område, der er afgrænset i punkt 4. I tilfælde af naturkatastrofer, der forhindrer produktionen af foder i det afgrænsede område, kan foderet undtagelsesvis købes fra andre områder, for hvilke ejeren skal fremlægge dokumentation. Foder, der kommer fra områder uden for det afgrænsede område, må dog ikke overstige 50 % af tørstoffet på årsbasis.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Meso crne slavonske svinje« fra faring og opdræt, opfedning og fodring til slagtning af svinet, forarbejdning af slagtekroppen og afsætning skal finde sted i det geografiske område, der er afgrænset i punkt 4.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

For at sikre effektiv kontrol og sporbarhed skal alle etaper i produktionen af »Meso crne slavonske svinje« samt emballering og mærkning finde sted i det afgrænsede geografiske område. Det er vigtigt, at produktet emballeres i det afgrænsede geografiske område for at sikre, at kødet forbliver fersk og bevarer sin kvalitet og hygiejne. På denne måde reduceres risikoen for mikrobiologisk kontaminering til et minimum.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Ved markedsføringen skal det færdige produkt »Meso crne slavonske svinje« være forsynet med logoet, producentens navn og det beskyttede oprindelsesmærke. Produktlogoet er udformet som en uregelmæssig femkant, som har form som en kvadrat foroven og en trekant forneden. Femkanten er mørkerød med en guldfarvet kant. Der er et stiliseret billede af et sort svin i midten af femkanten. Oven over det stiliserede sorte svin er teksten med produktnavnet »Meso crne slavonske svinje« skrevet med gyldengul farve med skrifttypen Papyrus. Under det stiliserede sorte svin er der tre stiliserede guldstjerner.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

»Meso crne slavonske svinje« fremstilles på det kroatiske fastland, som består af 13 amter og byen Zagreb. »Meso crne slavonske svinje« fremstilles udelukkende inden for de administrative grænser for byer og kommuner i følgende amter: Vukovar-Srijem, Osijek-Baranja, Slavonski Brod-Posavina, Požega-Slavonien, Virovitica-Podravina, Bjelovar-Bilogora, Koprivnica-Križevci, Međimurje, Varaždin, Krapina-Zagorje, Zagreb, Sisak-Moslavina og Karlovac. Svinene opdrættes traditionelt i dette område, og den traditionelle svineopdrætsmetode er næsten identisk i alle dele af det afgrænsede område på grund af dets særlige geografiske og klimatiske karakteristika. Produktionsområdet for »Meso crne slavonske svinje« er hovedsagelig afgrænset af den kroatiske statsgrænse til Ungarn mod nord, Serbien mod øst og Bosnien-Hercegovina mod syd og sydøst, hvor grænsen strækker sig langs floderne Sava og Una. Afgrænsningen af produktionsområdet for »Meso crne slavonske svinje« mod sydvest udgøres af grænsen mellem Karlovac amt og amterne Lika-Senj, Primorje-Gorski Kotar og Zadar.

5. Tilknytning til det geografiske område

Beskyttelsen af produktet »Meso crne slavonske svinje« er baseret på kødets særlige kvalitet som følge af det genetiske grundlag, den måde, hvorpå svinene opdrættes og fodres, og svinenes alder ved slagtning.

5.1. Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, hvor »Meso crne slavonske svinje« produceres, har en betydelig topografisk variation. Området er kendetegnet ved et lavlandsområde mod øst og et bjergområde mod vest og sydvest, der er skabt af den hercyniske bjergkædefoldning. Resten af landskabet blev hovedsagelig formet af processer påvirket af strømmende floder og vind, der resulterede i akkumuleringer (aflejringer) og erosioner (vejrpåvirkning). Disse processer førte til dannelsen af flodsletter, bugtninger og laguner, men også flodterrasser uden for oversvømmelsesområder, der var egnede til menneskelig bebyggelse og landbrug, og områder med sammenblæst sort jord og finkornet materiale (løss) egnet til landbrugsdrift. Disse processer førte til, at der blev skabt flere typer jord (humusrig sort jord, brun steppejord, sort sumpet jord, opskyllet jord og podsol eller udvasket jord).

Det område af det kroatiske fastland, hvor »Meso crne slavonske svinje« produceres, er kendetegnet ved et moderat varmt og fugtigt klima med varme somre og relativt milde vintre. Den gennemsnitlige lufttemperatur er 10,7 °C. Månedsmiddeltemperaturerne topper i juli (mindre hyppigt i august eller juni) og ligger i gennemsnit på 19,5-21,9 °C målt på vejrstationer. Januar er den koldeste måned med en middeltemperatur på -1,4-1,2 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde varierer fra 700 mm (om sommeren) til 1 400 mm (om vinteren). Den relative luftfugtighed ligger i gennemsnit på ca. 80 % om året med et luftfugtighedsunderskud i forårs- og sommermånederne og overvejende fugtige vintermåneder, og meget få ekstremt tørre dage med en gennemsnitlig fugtighed på under 30 %. Floderne bidrager til områdets øgede fugtighed.

De særlige klimatiske og topografiske egenskaber har også ført til udvikling af vidtstrakte skove, hovedsagelig pil, elletræ, poppel, almindelig eg, vintereg, avnbøg, kastanje og bøg (over 300 m). Den frugtbare jord og det store antal floder var grunden til, at mennesker bosatte sig i området hovedsageligt for at beskæftige sig med landbrugsproduktion samt plante- og husdyravl. Den vegetabilske og animalske produktion er også tilpasset klimaforholdene og det afgrænsede områdes særlige geografiske karakteristika. Slavoniens klimatiske og topografiske træk har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af landbruget. De gunstige klimaforhold for kornproduktion og store græsningsarealer på flodsletter har været særligt gunstige for udviklingen af husdyrbrug, navnlig svineavl. Svineavl i Slavonien har gennem historien ændret sig fra den oprindelige avl på landejendomme, hvor næsten alle familier på landet holdt svin til eget behov, til udviklingen af store agroindustrielle systemer, hvor der blev holdt svin på store bedrifter.

På sine ejendomme i Orlovnjak, Bezenica, Višnjevci og Gladoš avlede grev Dragutin Karlo Pfeiffer de Orlovnjak en lang række udvalgte husdyrracer, hvoraf den mest berømte race var Black Slavonian, som senere blev kaldt Fajferica efter ham, et navn, der stadig anvendes i dag. I erkendelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for klimaet og jorden, ønskede Pfeiffer at skabe en svinerace, der var mere moden, frugtbar og kødfuld i en tidligere alder end de svin, der blev opdrættet i Slavonien på daværende tidspunkt. Han havde også til hensigt at skabe en svinerace, hvis anatomiske egenskaber og udseende ville blive tilpasset til opdræt i fri luft på flodsletterne. Black Slavonian (Fajferica) begyndte at sprede sig til hele den pannoniske del af Kroatien, herunder området omkring Zagreb og i Baranja amt. Næsten alle avlere begyndte at anvende den samme metode til avl af svineracen Black Slavonian. Svinene blev opdrættet på friland i flokke (delvist nomadiske flokke), og efter at de havde tilpasset sig godt til klimaforholdene, var dette den hyppigst forekommende svinerace i den pannoniske del af Kroatien frem til midten af det 20. århundrede (Specijalno stočarstvo, Hrasnica et al, 1964, s. 250-253).

5.2. Produktets egenart

Black Slavonian (Fajferica) opstod som følge af øget efterspørgsel efter svinekød. Fra begyndelsen er »Meso crne slavonske svinje« blevet anset for at være af højere kvalitet end kød fra andre svineracer på markedet. Ritzoffy (M. Kurbanović, Uzgoj svinja [svineavl], 1943) anfører, at svineracen Black Slavonian blev skabt for at forbedre kødet fra racen Mangalica og samtidig udvikle opfedningskapaciteten, og tilføjede, at »det sorte slavonske svin var mere kødfyldt end Mangalica. Der er en forskel på 5-10 % i kødindholdet. Kødet fra Black Slavonian er af den højeste kvalitet.« I en publikation fra 1950 om kvaliteten af den halve slagtekrop og kød fra Black Slavonian anfører S. Pribičević, at racen »modnes tidligt, er tilstrækkelig frugtbar, egnet til opfedning, giver godt kød med et gunstigt forhold mellem kød og fedt, udnytter græsgangene godt og er godt tilpasset til vores opstaldnings- og fodringsforhold«. I en publikation med titlen »Klaoničke vrijednosti kod tovljenika različitih pasmina svinja« [slagteværdier blandt slagtesvin af forskellige racer] anfører Ilančić og Adilović, at det gennemsnitlige indhold af magert kød i slagtekroppe af opfedede Black Slavonian-svin er næsten 39 %, hvilket var 8 % højere end for Mangalica.

En af de vigtigste egenskaber ved svinekødets kvalitet, som har en betydelig indvirkning på smagen og aromaen, er indholdet af intramuskulært fedt, som i dag for de fleste kommercielle svineracer og hybrider ikke overstiger 2 %. »Meso crne slavonske svinje« i alle kategorier er kendetegnet ved en højere andel af intramuskulært fedt i rygmusklen end kommercielle svineracer, -typer og -hybrider. Afhængigt af dyrenes alder og den måde, de opdrættes på, er andelen af intramuskulært fedt fra Black Slavonian-svin (Fajferica) på over 5 %, hvilket giver kødet dets »marmorerede« udseende. Den høje andel af fedt gør kødet mere saftigt, hvilket er særlig værdsat blandt forbrugerne i dag. På grund af sin frihed til at bevæge sig rundt og græsse i det fri og sin langsomme vækst, som er en del af den naturlige livsrytme, har Black Slavonian-svinet en stærkere kropsbygning. Samtidig har det en større mængde fedtvæv i slagtekroppen, især i musklerne. Den udtalte bløde og saftige karakter af »Meso crne slavonske svinje« ved kogning skyldes den større andel af fedt i musklerne, hvilket gør det ekstremt blødt og mørt i forhold til svinekød fra kommercielle svineracer, -typer og -hybrider.

En undersøgelse af forbrugernes præferencer for svinekød og deres opfattelse af Black Slavonian-produkter (Fajferica) i 2017 viste en stor interesse for »Meso crne slavonske svinje«. Dette fremgår af, at et flertal af respondenterne (74 %) ville være villige til at bruge flere penge på »Meso crne slavonske svinje«, hvis de kunne være sikre på, at det blev produceret på en traditionel og miljøvenlig måde.

5.3. Sammenhængen mellem det geografiske område og produktet

Svineavl har længe været den vigtigste del af husdyravlen i Slavonien takket være den frugtbare jord til dyrkning af korn, som udgør grundlaget for svinenes foder.

Områdets naturlige karakteristika — dets frugtbare sletter, store flodsletter, bakkede og bjergrige områder og de mange skove — samt dets traditionelle svineproduktion og det forhold, at svinene opdrættes på friland, har været særligt gunstige for opdræt af Black Slavonian-svin, som er ekstremt modstandsdygtige over for klimaforholdene.

Den særlige metode til fremstilling af »Meso crne slavonske svinje« skyldes de geografiske og klimatiske forhold og de særlige teknologiske processer i svineproduktionen, der er opstået som følge af lokalbefolkningens viden og erfaring. Disse teknologiske processer inden for svineproduktionen har udviklet sig gennem tilpasning til de særlige geografiske og klimatiske forhold og bestemmer i vid udstrækning »Meso crne slavonske svinjes« specificitet.

Kvaliteten af »Meso crne slavonske svinje« er resultatet af det genetiske grundlag, men frem for alt den måde, hvorpå svinene opdrættes og fodres, samt svinenes alder ved slagtning. De gode kvalitative og teknologiske egenskaber ved »Meso crne slavonske svinje« (kødets mørkere farve, dets fastere struktur, den højere andel af intramuskulært fedt, lavere afgivelse af saft osv.) er resultatet af Black Slavonian-svins (Fajfericas) genetiske grundlag, bevægelsesfrihed og græsning på græsgangene, anvendelsen af den særlige fodersammensætning (grøn lucerne og korn) og den længere opfedningsperiode som følge af dets lavere gennemsnitlige daglige tilvækst.

Den måde, dyrene opdrættes på (på friland), giver kødet dets mørkere farve, da de bevæger sig mere rundt og har større muskelblodgennemstrømning. En direkte konsekvens af, at svinene opdrættes på friland, er, at det styrker muskelfibrene og mindsker evnen til at frigive kødsaft.

Den større andel af intramuskulært fedt som følge af det genetiske grundlag, det forhold, at svinene opdrættes på friland, og deres foder, gør, at »Meso crne slavonske svinje« bliver mere saftigt og blødt.

Svinekød indtages traditionelt på det kroatiske fastland for at markere helligdage, religiøse fester og familiefejringer og er det centrale element på middagsbordet. Svinet har også en symbolsk betydning: Lokalbefolkningen har taget svinets vane med at grave sin tryne ned i jorden og skubbe den frem som et symbol på held og lykke og fremskridt i retning af velstand. Det er grunden til, at flæskesteg er en traditionel og ufravigelig ret på middagsbordet, når der skal siges farvel til det gamle år og velkommen til det nye.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/proizvodi_u_postupku_zastite-zoi-zozp-zts/Specifikacija_Meso_crne_slavonske_svinje_Ispravak.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 290

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 18. august 2023

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0900
JPY	japanske yen	158,88
DKK	danske kroner	7,4518
GBP	pund sterling	0,85395
SEK	svenske kroner	11,8666
CHF	schweiziske franc	0,9555
ISK	islandske kroner	144,10
NOK	norske kroner	11,4985
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,078
HUF	ungarske forint	384,73
PLN	polske zloty	4,4718
RON	rumænske leu	4,9385
TRY	tyrkiske lira	29,5376
AUD	australske dollar	1,6931
CAD	canadiske dollar	1,4718
HKD	hongkongske dollar	8,5318
NZD	newzealandske dollar	1,8298
SGD	singaporeanske dollar	1,4793
KRW	sydkoreanske won	1 458,28
ZAR	sydafrikanske rand	20,7417
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9387
IDR	indonesiske rupiah	16 726,82
MYR	malaysiske ringgit	5,0712
PHP	filippinske pesos	61,738
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	38,542
BRL	brasilianske real	5,4127
MXN	mexicanske pesos	18,6156
INR	indiske rupee	90,4995

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 290/01	Meddelelse fra kommissionen om det europæiske borgerinitiativ (ECI) Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — kæmp for et Europa uden dyreforsøg	1
2023/C 290/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.11144 — COLT TECHNOLOGY SERVICES GROUP / LUMEN EMEA BUSINESS) ( 1 )	16

	III Forberedende retsakter
	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
2023/C 290/03	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. juli 2023 — ECB's udtalelse om et forslag til en reform af rammen for økonomisk styring i EU (CON/2023/20)	17

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 290/04	Euroens vekselkurs — 17. august 2023	26
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2023/C 290/05	Ajourføring af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)	27

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 290/06	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	45
2023/C 290/07	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	57
2023/C 290/08	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	60


	(1) EØS-relevant tekst.