MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

11.7.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om forlængelse af den overgangsperiode, der er fastsat i retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber i forbindelse med regionale lufthavne

(2023/C 244/01)

I retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (1) (»retningslinjerne«) præciseres de betingelser, på hvilke offentlig finansiering af lufthavne og luftfartsselskaber kan udgøre statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og når den udgør statsstøtte de betingelser, på hvilke den kan erklæres forenelig med det indre marked.

Driftsstøtte udgør principielt en meget konkurrencefordrejende type støtte, som kun kan godkendes under ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen finder, at lufthavne og luftfartsselskaber normalt bør afholde deres egne driftsomkostninger. Ikke desto mindre har regionale lufthavne historisk set ofte været afhængige af offentlig støtte til finansiering af deres aktiviteter. Derfor fastsættes det i retningslinjerne, at visse kategorier af driftsstøtte til lufthavne stadig kan være berettigede på visse betingelser, så regionale lufthavne kan tilpasse deres forretningsmodel.

Retningslinjerne indeholder således en overgangsperiode på 10 år gældende fra den 4. april 2014, i hvilken lufthavne med en gennemsnitlig årlig trafik på højst 3 mio. passagerer kan modtage driftsstøtte. Ved overgangsperiodens udløb i 2024 skal alle lufthavne have opnået fuld dækning af deres driftsomkostninger, og driftsstøtte til lufthavne vil ikke længere blive betragtet som forenelig med det indre marked efter den dato, dog undtaget driftsstøtte ydet i henhold til de horisontale statsstøtteregler, som finder anvendelse på finansiering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2).

I retningslinjerne anerkendes det, at lufthavne med en årlig passagertrafik på op til 700 000 passagerer kan have større problemer med at opnå fuld dækning af deres omkostninger i løbet af den 10-årige overgangsperiode. I retningslinjerne blev der derfor fastsat en særlig ordning for disse lufthavne, i første omgang for en periode på fem år indtil den 3. april 2019. I Kommissionens meddelelse af 18. december 2018 om videreførelse af den særlige ordning for driftsstøtte til lufthavne med op til 700 000 passagerer om året, som er fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (3) (»2018-meddelelsen«), blev denne særlige ordning forlænget indtil udløbet af overgangsperioden, dvs. indtil den 3. april 2024.

Siden vedtagelsen af retningslinjerne og 2018-meddelelsen har luftfartssektoren stået over for en større krise som følge af covid-19-pandemien og Ruslands aggression mod Ukraine. Pandemien og de deraf følgende sundheds- og rejserestriktioner påvirkede i høj grad luftfartssektoren og førte til et kraftigt fald i trafikken i Unionens lufthavne (4). Desuden øgede energikrisen som følge af Ruslands aggression mod Ukraine de negative økonomiske konsekvenser for den europæiske luftfartssektor, navnlig gennem en væsentlig stigning i lufthavnsoperatørernes energiomkostninger i 2022. Lufthavnene har derfor haft lavere indtægter og højere omkostninger, hvilket har indvirket negativt på deres rentabilitet og kan føre til lukninger. Det kan få negative konsekvenser for forbindelsesmulighederne i Unionen. Den overgangsperiode, hvor de regionale lufthavne gives mulighed for at opnå fuld dækning af deres driftsomkostninger ved hjælp af driftsstøtte, bør derfor forlænges for at tage hensyn til de usædvanlige begivenheder, navnlig covid-19-krisen.

For at afhjælpe denne situation bør retningslinjerne ændres og de eksisterende regler for driftsstøtte til regionale lufthavne forlænges. En forlængelse af overgangsperioden vil skabe kontinuitet og retssikkerhed i behandlingen af denne type støtte. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at ordningen i punkt 13, punkt 14, punkt 17, litra d), og punkt 112-137 i retningslinjerne samt den særlige ordning for lufthavne med op til 700 000 passagerer om året, der er fastsat i punkt 130 i retningslinjerne, bør forlænges indtil den 3. april 2027.

I betragtning af ovenstående bør retningslinjerne ændres som angivet i punkt 8-16 nedenfor.

Punkt 17, litra d), i retningslinjerne affattes således: »i en overgangsperiode på 13 år kan driftsstøtte til regionale lufthavne anses for forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)«.

Punkt 112 i retningslinjerne affattes således: »Driftsstøtte, der ydes til lufthavne i form af individuel støtte eller inden for rammerne af en støtteordning, anses for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), i en overgangsperiode på 13 år fra og med den 4. april 2014, hvis den opfylder alle betingelserne i punkt 79 som nærmere anført i punkt 113-134.«

10.

Punkt 113 i retningslinjerne affattes således: »Som anført i punkt 13 vil driftsstøtte til lufthavne for at give lufthavnene tid til at tilpasse sig de nye markedsvilkår og undgå forstyrrelser i lufttrafikken og forbindelserne til regionerne blive anset for at bidrage til at opnå et mål af fælles interesse i en overgangsperiode på 13 år, hvis støtten:

(a)	øger unionsborgernes mobilitet og forbindelsen til regionerne ved at etablere et adgangspunkt for flyvninger inden for Unionen eller

(b)	modvirker trafiktætheden i EU's store hovedlufthavne eller

(c)	fremmer regional udvikling.«

11.

Punkt 121 i retningslinjerne affattes således: »For at skabe det rette incitament til en effektiv forvaltning af lufthavnen skal støttebeløbet i princippet fastsættes på forhånd som et fast beløb, der dækker det forventede behov for driftsfinansiering (fastsat på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet på forhånd) i en overgangsperiode på 13 år. Derfor bør en efterfølgende stigning i støttebeløbet i princippet ikke betragtes som forenelig med det indre marked. Medlemsstaterne kan udbetale et på forhånd fastsat beløb som en engangsudbetaling eller i rater, der f.eks. udbetales årligt.«

12.

Punkt 128 i retningslinjerne affattes således: »Det samlede tilladte støttebeløb i hele overgangsperioden skal under alle omstændigheder begrænses til 50 % af det indledende finansieringsbehov i en periode på 13 år. Hvis det årlige gennemsnitlige finansieringsbehov for en bestemt lufthavn i perioden 2009-2013 eksempelvis er 1 mio. EUR, vil det samlede tilladte driftsstøttebeløb, som lufthavnen kan modtage på forhånd som et fast beløb, være på i alt 6,5 mio. EUR over 13 år (50 % x 1 mio. x 13). Yderligere driftsstøtte til denne lufthavn vil ikke blive betragtet som forenelig.«

13.

Fodnote 93 i retningslinjerne affattes således: »En støtteintensitet på 50 % svarer til finansieringsbehovet over 13 år for en lufthavn, der fra den indledende dækning af driftsomkostningerne ved overgangsperiodens begyndelse opnår fuld dækning heraf efter 13 år.«

14.

Punkt 129 i retningslinjerne affattes således: »Senest 13 år efter overgangsperiodens begyndelse skal alle lufthavne have opnået fuld dækning af deres driftsomkostninger, og driftsstøtte til lufthavne vil ikke længere blive betragtet som forenelig med det indre marked efter den dato, dog undtagen driftsstøtte ydet i henhold til horisontale statsstøtteregler såsom reglerne for finansiering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.«

15.

Punkt 130 i retningslinjerne affattes således: »Under de nuværende markedsvilkår kan lufthavne med en årlig passagertrafik på op til 700 000 passagerer få endnu sværere ved at opnå fuld dækning af deres omkostninger i løbet af den 13-årige overgangsperiode. Derfor udgør det maksimalt tilladte støttebeløb til lufthavne med op til 700 000 passagerer om året 80 % af det indledende behov for driftsfinansiering i en periode på 13 år efter overgangsperiodens begyndelse. Hvis det årlige gennemsnitlige finansieringsbehov for en lille lufthavn i perioden 2009-2013 eksempelvis er 1 mio. EUR, vil det maksimale driftsstøttebeløb, som lufthavnen kan modtage på forhånd som et fast beløb, være på 10,4 mio. EUR over 13 år (80 % af 1 mio. x 13).«

16.

Punkt 134 i retningslinjerne affattes således: »Tillige vil Kommissionen for at begrænse den negative påvirkning af konkurrencen og samhandelen kun godkende driftsstøtte til lufthavne i en overgangsperiode på 13 år fra den 4. april 2014.«

(1) Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 99 af 4.4.2014, s. 3).

(2) Se Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3) og Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (EUT C 8 af 11.1.2012, s. 15).

(3) Meddelelse fra Kommissionen om videreførelse af den særlige ordning for driftsstøtte til lufthavne med op til 700 000 passagerer om året, som er fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 27).

(4) I 2020 var der f.eks. 1,7 mia. færre passagerer i de europæiske lufthavne og 6,1 mio. færre flyvninger i forhold til 2019 (kilde: Eurocontrol).

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

11.7.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/8

Offentliggørelse af en godkendt standardændring af en varespecifikation for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014

(2023/C 244/05)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6b, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE MED OPRINDELSE I EN MEDLEMSSTAT

(Forordning (EU) nr. 1151/2012)

»Volailles de Bretagne«

EU-nr.: PGI-FR-0155-AM01 - 28.3.2023

BOB ( ) BGB (X)

1. Produktets betegnelse

»Volailles de Bretagne«

2. Medlemsstat, som det geografiske område tilhører

Frankrig

3. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Ministeriet for landbrug og fødevaresuverænitet

—

4. Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer

1. Beskrivelse af produktet

For produkter, der er omfattet af BGB'en, omfatter ændringen produktion af følgende yderligere produkter:

—	gul kylling

—	perlehane.

Der tilføjes en beskrivelse af fænotypen for hver art og en fælles organoleptisk beskrivelse for alle arter i afsnittet.

Udskæringernes karakteristika er blevet præciseret. Udskæringerne kan stamme fra slagtekroppe med mindre fejl, men de udvalgte udskæringer skal opfylde præsentationskriterierne for klasse A, og den slagtekrop, som udskæringerne hidrører fra, må ikke have en minimumsvægt på mindre end 90 % af den vægt, der er fastsat for det fjerkræ, der afsættes som hele slagtekroppe.

Varespecifikationens anvendelsesområde er blevet udvidet til at omfatte slagtebiprodukter. De pågældende slagtebiprodukter er lever, kråse og hjerte. Kun disse slagtebiprodukter fra fjerkrækroppe udvalgt til den beskyttede geografiske betegnelse er tilladt.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

2. Geografisk område

Udrugningen skal ikke længere foregå i det geografiske område.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

3. Bevis for, at produktet har oprindelse i det geografiske område

Afsnittet ajourføres i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i de andre kapitler i varespecifikationen. For hvert trin i produktionsmetoden skal der fremlægges dokumenter, der sikrer sporbarheden.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

4. Beskrivelse af produktionsmetoden

I afsnit 5.1 »Anbringelse af fugleunger«

Der tilføjes betingelser for modtagelsen (tilstanden for strøelse, opvarmning af bygningen, adgang til vand og foder) af fugleunger i bygningerne til opdræt.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.2 »Arter eller artskrydsninger«

Fænotyperne for hver art er nævnt i dette underafsnit. Arterne og artskrydsningerne anses for at være hårdføre arter, der vokser langsomt.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.3 »Opdrætsmetode og -forvaltning«

Der angives værdier for den maksimale tæthed og det maksimale antal pr. bygning alt efter alder, for minimumsstørrelse på de udendørs arealer pr. dyr og for maksimumsalder for adgang til arealerne og minimumslagtealderen. Tætheden i bygningen samt på de udendørs arealer falder i takt med opdrætsperioden. Minimumsslagtealderen varierer alt efter art. Disse præciseringer er blevet foretaget i varespecifikationen på tidspunktet for registreringen som beskyttet geografisk betegnelse.

Værdierne for den maksimale tæthed og det maksimale antal pr. bygning alt efter alder, for minimumsstørrelse på de udendørs arealer pr. dyr og for maksimumsalder for adgang til arealerne og minimumsalgtealderen opføres. De er blevet tilføjet for perlehane og har ændret sig for poulard og kalkun. Tætheden i bygningen samt på de udendørs arealer falder i takt med opdrætsperioden. Disse præciseringer er blevet foretaget i varespecifikationen efter registreringen som beskyttet geografisk betegnelse.

Der er tilføjet afslutningsperioder og deres varighed for fjerkræ, for hvilke afslutning er tilladt. For kyllinger på over 90 dage er der mulighed for en afslutningsperiode under opstaldning i op til 15 dage og for kapuner og poularder en afslutningsperiode under opstaldning i fire uger. I sådanne tilfælde tilpasser opdrætteren foderet ved at give dyrene mindre proteinholdigt foder, end når de er fritgående på de udendørs arealer.

For poularder og kapuner kan bygninger mørklægges, eller der kan indføres et belysningssystem. For poularder er målet at kontrollere udviklingen af kønsmodenhed. For kapuner er målet at begrænse deres aggressivitet, idet dette kan forringe kødkvaliteten.

Betingelserne for kastrering og vingestudsning af perlehøns er nærmere beskrevet. Forbuddet mod fjernelse af kammen og hagelappen på fjerkræ nævnes.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.4 »Bygningsegenskaber«

Der gives en beskrivelse af bygningernes egenskaber og indretning. Arealerne præciseres foruden betingelserne for anvendelse af mobile bygninger, herunder reglerne for opførelse og indretning samt adgang til de udendørs arealer.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.5 »Arealernes egenskaber«

Der gives en beskrivelse af de udendørs arealer til de fritgående dyr. Arealerne omfatter året rundt hovedsagelig veludviklede og grønne permanente enge. Den naturlige indretning angives for at optimere dyrenes ophold på de udendørs arealer og beskytte dem mod vinden. Betydningen af levende hegn fremhæves. Der skal være mindst 20 træer på de udendørs arealer. Listen over tilladte arter er anført i varespecifikationen. Disse arter skal udgøre mindst 50 % af de træer, der er plantet på de nye eller forandrede udendørs arealer.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.6 »Foder og foderforvaltning«

For at supplere oplysningerne om minimumsandelen af korn, dvs. korn og produkter heraf, er de tre opdrætsfaser for dyr præciseret. Der tilføjes også en liste over godkendte kategorier af råvarer og teknologiske tilsætningsstoffer samt et forbud mod enhver systematisk distribution af foderlægemidler med undtagelse af antiparasitære foderlægemidler.

Enhedsdokumentet berøres heraf.

I afsnit 5.7 »Betingelser for sundhed under opdræt«

Der er blevet foretaget en række præciseringer med hensyn til tilstedeværelsen af en funktionel sluse pr. bygning, den daglige overvågning af fjerkræ og antibiotikabehandlinger. Når fjerkræet er fjernet, rengøres og desinficeres udstyret og bygningen. Der skal overholdes en periode, hvor arealerne ikke er i brug, på 14 dage, som under visse betingelser kan reduceres til 12 dage.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.8 »Indsamling og transport af fjerkræ«

Det præciseres, at fjerkræet skal være uden foder i mindst fem timer inden indsamlingen af fjerkræet. Desuden skal transporten overholde en maksimal afstand på 100 km mellem bedriften og slagteriet eller en maksimal transporttid på tre timer.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.9 »Slagtning«

Ved ankomsten til slagteriet skal fjerkræet hvile i mindst 30 minutter. Dyrene slagtes i en atmosfære, der mindsker stress. Der skal foretages en skoldning for at lette plukningen. Slagtekroppene nedkøles, således at temperaturen hurtigt kan falde til 4 °C.

Minimumsvægten for slagtekroppe uden indvolde, der er anført i den gældende varespecifikation, er blevet ajourført. Slagtekroppenes minimumsvægt uden tarme er blevet tilføjet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.10 »Udskæring«

Efter slagtningen er der fastsat en række bestemmelser, der regulerer udskæringen af slagtekroppe, navnlig udskæringens maksimale varighed efter slagtningen og betingelserne for kontrol af aktiviteterne.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.11 »Emballering af fjerkræ, udskæringer og slagtebiprodukter«

Der er foretaget tilføjelser med hensyn til klargøringen af fjerkræ og slagtebiprodukter på emballeringstidspunktet.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

I afsnit 5.12 »Dybfrysning«

Betingelserne for dybfrysning er blevet tilføjet. For hver præsentationstype, der er fastsat i varespecifikationen, fastsættes de maksimale varigheder for opnåelse af temperaturen på -18 °C. Det præciseres, at dybfrysning ved nedsænkning er forbudt.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

5. Faktorer som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø

Der er foretaget en omskrivning af faktorerne som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø, idet der skelnes mellem de særlige kendetegn ved det geografiske område, produktet og årsagssammenhængen. De elementer, der ligger til grund for tilknytningen til det geografiske område, forbliver uændrede. De er fortsat baseret på anvendelsen af arter og krydsninger, der er egnede til fritgående opdræt på udendørs arealer, på betydningen og omdømmet af fjerkræaktivitet i det geografiske område, på de menneskelige faktorer, der har gjort det muligt at opretholde det traditionelle opdræt, og på de særlige forhold i området, der er gunstige for opdræt på udendørs arealer. De mange historiske illustrationer og henvisninger er blevet slettet.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

6. Mærkning

Den nuværende ordlyd udgår og erstattes af en sætning, der angiver de obligatoriske reguleringselementer. Mærkningen bærer betegnelsen »Volailles de Bretagne« og EU's BGB-symbol i samme synsfelt.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

7. Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Der tilføjes kontaktoplysninger for Institut national de la qualité et de l'origine (INAO, det nationale institut for oprindelse og kvalitet), da det er medlemsstatens kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

8. Den ansøgende sammenslutning

Kontaktoplysningerne for Fermiers d'Argoat og dens retlige form er angivet.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

9. Kontrolorganer

Kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig er anført: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF). Navn og kontaktoplysninger på certificeringsorganet kan findes på INAO's hjemmeside og i Europa-Kommissionens database.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

10. Nationale krav

Afsnittet vises i form af en tabel over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, og evalueringsmetoden.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

»Volailles de Bretagne«

EU-nr.: PGI-FR-0155-AM01 - 28.3.2023

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Volailles de Bretagne«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype [jf. bilag XI]

Kategori 1.1. Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Volailles de Bretagne« er fjerkræ, der stammer fra arter, der vokser langsomt, hvilket sikrer en lang opdrætsperiode, hvor de har adgang til udendørs arealer med græs og træbevoksning. De er kendetegnet ved fast kød og og kødfulde slagtekroppe med tilstrækkeligt udviklet muskelmasse, som er velfordelt på hele skelettet.

De tilhører forskellige familier og omfatter følgende typer:

—	kylling, poulard, kapun

—	perlehøne, perlehane

—

kalkun.

»Volailles de Bretagne« markedsføres som råt, fersk eller frossent kød:

—	som slagtekroppe (med eller uden slagtebiprodukter)

—	som udskæringer

—	som slagtebiprodukter.

»Volailles de Bretagne« opfylder følgende opdræts- og kvalitetskriterier:

—

for slagtekroppe: klasse A og minimumsvægt:

	Mindste opdrætsvarighed	Minimumsvægt uden indvolde og slagtebiprodukter	Minimumsvægt uden tarme
Kylling	81 dage	1 000 g	1 300 g
Poulard	120 dage	1 650 g	1 950 g
Kapun	150 dage	2 500 g	2 900 g
Perlehøne	94 dage	850 g	1 100 g
Perlehane	150 dage	1 400 g	1 800 g
Kalkun	140 dage	Hunner: 2 300 g Hanner: 3 100 g	Hunner: 2 700 g Hanner: 3 600 g

—	for udskæringer: fra slagtekroppe, der kan have mindre fejl, idet de udvalgte udskæringer dog skal opfylde præsentationskriterierne for klasse A.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Fjerkræ med betegnelsen »Volailles de Bretagne« får foder bestående af mindst 70 % korn og produkter heraf i opfedningsfasen.

Foderet i opstartsfasen skal bestå af mindst 50 % korn og produkter heraf.

I opdrætsperioden bør der skelnes mellem tre faser alt efter de specifikke fysiologiske behov:

—	opstartsfasen fra dag 1 til dag 28

—	vækstfasen som minimum fra dag 29 og senest indtil dag 66

—	afslutningsfasen som minimum fra dag 67 og frem til slagtning.

Foderstofferne er udelukkende råvarer af vegetabilsk oprindelse, mælkeprodukter og mineralstoffer.

De tilladte råvarer er:

korn og produkter heraf

olieholdige frø og frugter og produkter heraf

udelukkende rå og raffinerede olier til de vegetabilske olier

bælgplantefrø og produkter heraf

knolde og rodfrugter og produkter heraf

andre frø og frugter og produkter heraf

tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf

andre planter, alger og produkter heraf

mælkeprodukter og produkter heraf mælk, kærnemælk, valle

produkter af landdyr og produkter heraf: kun hvirvelløse dyr

mineralstoffer og produkter heraf

fermenterings(bi)produkter fra mikroorganismer: inaktiv eller død ølgær, dyrket på plantesubstrat

diverse: produkter fra forarbejdning af planter, produkter fra forarbejdning af krydderier og krydderiblandinger, produkter fra forarbejdning af urter.

Med følgende begrænsninger: Teknologiske tilsætningsstoffer fra de funktionelle grupper emulgatorer, stabilisatorer og geleringsmidler er forbudte.

Enhver systematisk distribution af foderlægemidler er forbudt, med undtagelse af antiparasitære foderlægemidler.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Følgende aktiviteter foregår i det geografiske område: opdræt af fjerkræ, fremstilling af foder.

3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

De efterfølgende produktionstrin, der foregår i det geografiske område, er slagtning, udskæring, dybfrysning og emballering.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til

Mærkningen bærer betegnelsen »Volailles de Bretagne« og EU's BGB-symbol i samme synsfelt.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Området omfatter følgende departementer og kommuner:

—	departementerne Côtes d'Armor (22), Finistère (29), Ille-et-Vilaine (35) og Morbihan (56) som helhed

—

departementet Loire-Atlantique (44):

—

kommunerne Assérac, Avessac, La Chapelle-des-Marais, Châteaubriant, Conquereuil, Derval, Drefféac, Fégréac, Fercé, Guémené-Penfao, Guenrouet, Herbignac, Jans, Lusanger, Marsac-sur-Don, Massérac, Missillac, Mouais, Noyal-sur-Brutz, Pierric, Plessé, Rougé, Ruffigné, Saint-Aubin-des-Châteaux, Saint-Gildas-des-Bois, Saint-Lyphard, Saint-Nicolas-de-Redon, Saint-Vincent-des-Landes, Sévérac, Sion-les-Mines, Soudan, Soulvache, Villepot

—

departementet Manche (50):

—

kommunerne Aucey-la-Plaine, Beauvoir, Grandparigny, Hamelin, Huisnes-sur-Mer, Lapenty, Les Loges-Marchis, Le Mesnillard, Le Mont-Saint-Michel, Montjoie-Saint-Martin, Moulines, Pontorson, Sacey, Saint-Aubin-de-Terregatte, Saint-Brice-de-Landelles, Saint-Hilaire-du-Harcouët, Saint-James, Saint-Laurent-de-Terregatte, Saint-Senier-de-Beuvron, Servon, Tanis

—

departementet Mayenne (53):

—

kommunerne Andouillé, La Baconnière, Ballots, Beaulieu-sur-Oudon, La Bigottière, Le Bourgneuf-la-Forêt, Bourgon, Brains-sur-les-Marches, La Brûlatte, Chailland, La Chapelle-Craonnaise, Congrier, Cosmes, Cossé-le-Vivien, La Croixille, Cuillé, Désertines, La Dorée, Ernée, Fontaine-Couverte, Fougerolles-du-Plessis, Gastines, Le Genest-Saint-Isle, La Gravelle, Juvigné, Landivy, Larchamp, Laubrières, Launay-Villiers, Loiron-Ruillé, Méral, Montaudin, Montenay, Montjean, Olivet, La Pellerine, Peuton, Pontmain, Port-Brillet, Quelaines-Saint-Gault, Renazé, La Roë, La Rouaudière, Saint-Aignan-sur-Roë, Saint-Berthevin-la-Tannière, Saint-Cyr-le-Gravelais, Saint-Denis-de-Gastines, Saint-Ellier-du-Maine, Saint-Erblon, Saint-Germain-le-Guillaume, Saint-Hilaire-du-Maine, Saint-Mars-sur-la-Futaie, Saint-Michel-de-la-Roë, Saint-Ouën-des-Toits, Saint-Pierre-des-Landes, Saint-Pierre-la-Cour, Saint-Poix, Saint-Saturnin-du-Limet, Senonnes, Simplé, Vautorte.

5. Tilknytning til det geografiske område

»Volailles de Bretagne« er fjerkræ, der er tilpasset de klimatiske forhold i Bretagne og udnyttelsen af de udendørs arealer. Deres kornrige foder giver dem en tilstrækkeligt udviklet og fast muskelmasse, som er velfordelt på hele skelettet.

Bretagne er en halvø i det nordvestlige Frankrig. Regionens beliggenhed og størrelse spiller en vigtig rolle for klimaet, territoriet og den territoriale organisation.

Bretagnes topografi og geologi er præget af Det Armorikanske Massiv. Dette hercyniske massiv er især blevet dannet som følge af erosion. Området kendetegnes i højden af to linjer af bjergrygge fra øst mod vest: Monts d'Arrée og Montagnes Noires.

Derudover er Bretagne kendetegnet ved sin granitjord med mikronæringsstoffer og mikroorganismer, en særlig hydrometri og vind fra vest med højt jodindhold. Klipperne (skifer, gnejs og granit) har været genstand for betydelige transformationer gennem tiden. Jordbunden i Bretagne er temmelig sur, hvilket ligeledes afspejler den geologiske historie, da de bevarede kalksten er sjældne. Det fremmer fremkomsten af lokale arter.

Det fremherskende klima i Bretagne er kystklimaet, der er kendetegnet ved milde somre og regnfulde, blæsende og milde vintre. Temperaturforskellene er små, og det er sjældent med frostdage om vinteren.

Der falder ret hyppigt regn, som forekommer spredt over hele året. Der falder meget regn på vestkysten, hvor mængden overstiger 1 100 mm om året, mens mængden falder til 950 mm på sydkysten, til under 800 mm langs nordkysten og til ca. 700 mm i den centrale østlige del. Bretagne er kendetegnet ved sine grønne landskaber med masser af træer og et utal af forskellige arter.

Historisk set har fjerkræavl i Bretagne været præget af hobbybesætninger, og indtil 1950 var næsten alle bedrifter små (30-100 dyr). Hønerne blev opdrættet med henblik på æglægning, og hanerne blev opfedet til familiens forbrug og direkte salg til familier uden for landbrugssamfundet i middelklassen.

Moderne fjerkræavl, hvor fjerkræproduktionen er gået fra et traditionelt til et organiseret stadium, opstod i begyndelsen af 1950'erne som reaktion på forbrugernes stigende efterspørgsel. I Bretagne fandt det virkelige vendepunkt sted omkring 1954-55.

I denne fase af moderniseringen af fjerkræavlen i Bretagne blev der udviklet to grene, hvoraf den ene var baseret på intensiv fjerkræproduktion i bygninger og den anden baseret på opretholdelse af traditionel fjerkræproduktion af høj kvalitet på de udendørs græsarealer med træbevoksning, der er karakteristiske for det geografiske område. Opdrætterne slog sig sammen i et regionalt udvalg for at sikre en opretholdelse af denne kvalitet. De fokuserede på at opretholde produktionen af fritgående fjerkræ, der fodres med en stor andel korn, med lange opdrætstider takket være anvendelsen af arter, der vokser langsomt.

Opdræt af »Volailles de Bretagne« foregår fra en minimumsalder med fri adgang til de træbevoksede udendørs græsarealer.

De stammer fra arter og krydsninger, der vokser langsomt, hvilket er gavnligt for fritgående opdræt på udendørs arealer og sikrer et fast kød.

Foderet har et højt kornindhold, hvorfor fjerkræene får en særlig kropsbygning: Muskelmassen er tilstrækkeligt udviklet, fast og velfordelt på hele skelettet.

På grund af de særlige kendetegn ved det geografiske område har »Volailles de Bretagne« et naturligt miljø, der er gunstigt for anvendelsen af de træbevoksede udendørs arealer. Opdræt af fritgående fjerkræ er blevet opretholdt gennem generationer af opdrættere for at fastholde denne meget gamle tradition i Bretagne.

Som Jean Chombart de Lauwe, medlem af landbrugsakademiet (1955-2001), påpeger i sin bog »Pour une agriculture organisée, Danemark et Bretagne« (Presse Universitaire de France, 1949), har Bretagne usædvanlige klimaforhold for landbrugsaktiviteter, et mildt og fugtigt kystklima, som giver mulighed for en lang vækstsæson. De milde årstider er i højere grad gavnlige for udendørs husdyrbrug end andre steder.

De udvalgte arter og artskrydsninger er derfor særligt velegnede til disse opdrætsforhold på grund af deres hårdførhed og løbekapacitet.

For at gøre det muligt for fjerkræene at udforske de udendørs arealer så meget som muligt letter et stort antal træer dyrenes adgang til det fri, idet de beskyttes mod sol og vind, og et stort græsdække fungerer som fodertilskud (græs, insekter).

De talrige og mange forskellige træarter er kendetegnende for skovene i Bretagne. Dette skyldes i høj grad de mange forskellige jordbunds- og klimaforhold. Anvendelsen af lokale arter på de udendørs arealer styrker en regions identitet og bevarer egenskaberne ved områdets forskellige landskaber. De anvendte træer er således tilpasset jordbunds- og klimaforholdene.

I udkanten af de udendørs arealer er der ofte et fladt eller skrånende levende hegn, der udgøres af lokale arter, der er tilpasset biotopen (jordbund, klima, fauna og flora). Hegnene kan være i form af høje træer, krat og buske. Tidligere blev hegnene brugt som markadskillelse, men fungerer i dag som beskyttelse mod vind, kulde, sol, erosion og afstrømning. De omfatter en bred vifte af fauna og bidrager til biodiversiteten, lagrer CO2 og er smukke at se på, idet de passer perfekt ind i landskabet.

De permanente enge fungerer både som foder for fjerkræene og sikrer en stor biodiversitet, samtidig med at de spiller en filtrerende rolle, som bidrager til at bevare vandkvaliteten og forebygger forekomsten af visse naturkatastrofer, herunder erosion.

Klimaet og den naturlige sammensætning af de udendørs arealer fremmer fjerkræenes adgang til det fri hele året rundt og er dermed gavnlig for udviklingen af »Volailles de Bretagne«. Derudover har dette en indvirkning på kødets konsistens og smag.

Sideløbende med den meget intensive landbrugsmodel i Bretagne er produktionen af traditionelt kvalitetsfjerkræ blevet opretholdt og videreudviklet. Denne produktion har gjort det muligt for opdrætterne fortsat at producere fjerkræ med anerkendte kulinariske egenskaber.

Bretagne, der gastronomisk er kendt for sine skaldyrsprodukter, pandekager og cider, har altid været garant for overdådighed med hensyn til fjerkræretter. Med Louis Le Cunff som forbillede har et utal af andre chefkokke udfoldet og videreudviklet deres talent i netop Bretagne (Louis le Cunffs bibel »Cuisine et Gastronomie de Bretagne «).

I Bretagne blev der nedsat et regionalt udvalg for at holde fast i denne produktion. Allerede i 1975 blev betegnelsen »de Bretagne« anvendt til markedsføring af gårdkyllinger. Andet gårdfjerkræ (kalkuner, perlehøns, kapuner og poularder) har på grund af deres identiske primære kendetegn bidraget til at forbedre dets omdømme.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-5a15268a-78b3-45a4-bfad-e2ebeffd3ec7

(1) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 244

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 11. juli 2023

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2023/C 244/02	Bekendtgørelse til visse personer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed	4
	Europa-Kommissionen
2023/C 244/03	Euroens vekselkurs — 10. juli 2023	5
2023/C 244/04	Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur	6

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0956
JPY	japanske yen	155,73
DKK	danske kroner	7,4512
GBP	pund sterling	0,85733
SEK	svenske kroner	11,8745
CHF	schweiziske franc	0,9753
ISK	islandske kroner	147,30
NOK	norske kroner	11,5635
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,843
HUF	ungarske forint	382,65
PLN	polske zloty	4,4508
RON	rumænske leu	4,9490
TRY	tyrkiske lira	28,5900
AUD	australske dollar	1,6488
CAD	canadiske dollar	1,4552
HKD	hongkongske dollar	8,5783
NZD	newzealandske dollar	1,7707
SGD	singaporeanske dollar	1,4773
KRW	sydkoreanske won	1 429,51
ZAR	sydafrikanske rand	20,6523
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,9291
IDR	indonesiske rupiah	16 655,60
MYR	malaysiske ringgit	5,1165
PHP	filippinske pesos	60,996
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	38,477
BRL	brasilianske real	5,3246
MXN	mexicanske pesos	18,7544
INR	indiske rupee	90,4985

»7019	Glasfibre (herunder glasuld) og varer deraf (f.eks. garn, rovings og vævet stof) Se Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 7019 .
7019 11 00	Afhuggede tråde, af længde 50 mm og derunder Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 11 .
7019 12 00	Rovings Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 12 .
7019 13 00	Andre varer af garn, fiberbånd Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 13 .
7019 14 00	Mekanisk agglomererede måtter Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 14 .
7019 15 00	Kemisk agglomererede måtter Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 15 .
7019 61 00	Tætvævede stoffer af rovings Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 61 .
7019 62 00	Andre tætte stoffer af rovings Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 62 .
7019 63 00	Tætvævede stoffer, lærredsvævede, af garn, ikke overtrukket eller lamineret Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 63 . Denne underposition omfatter bl.a. tætvævede stoffer, lærredsvævede, af garn, der kun er imprægneret (f.eks. med lim, naturharpikser, plast).
7019 64 00	Tætvævede stoffer, lærredsvævede, af garn, overtrukket eller lamineret Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 64 . Denne underposition omfatter også tætvævede stoffer, lærredsvævede, af garn, enten overtrukket eller både imprægneret og overtrukket, udskåret i forskellige former (f.eks. rektangulær eller rund), der er bestemt til anvendelse som f.eks. grillmåtter eller bagemåtter. Undtaget fra denne underposition er tætvævede stoffer, lærredsvævede, som kun er imprægneret eller fremstillet af imprægneret garn.
7019 65 00	Løstvævede stoffer af bredde 30 cm eller derunder Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 65 .
7019 66 00	Løstvævede stoffer af bredde over 30 cm Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 66 . Denne underposition omfatter løstvævede stoffer fremstillet af garn af endeløse glasfibre, udskåret i forskellige former (f.eks. rektangulær eller rund), der er bestemt til anvendelse som f.eks. grillmåtter eller bagemåtter.
7019 71 00	Slør (tynde plader) Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 71 .
7019 72 00	Andre tætte stoffer Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 72 .
7019 73 00	Andre åbne stoffer Se Forklarende Bemærkninger til HS, underpos. 7019 73 .
7019 80 90	Andre varer Denne underposition omfatter glasuld i løs masse, der består af fibre af forskellig længde, der er sammenfiltrede, og som anvendes til lyd- eller varmeisolering. Varen forhandles almindeligvis i baller eller i papirsække.«

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 244/01	Meddelelse fra Kommissionen om forlængelse af den overgangsperiode, der er fastsat i retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber i forbindelse med regionale lufthavne	1

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 244/05	Offentliggørelse af en godkendt standardændring af en varespecifikation for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014	8