ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 216
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

66. årgang
19. juni 2023

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2023/C 216/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

Retten

2023/C 216/02

Udnævnelse af justitssekretæren

2

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2023/C 216/03

Sag C-537/20, L. Fund: Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. april 2023 — L Fund mod Finanzamt D (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 63 TEUF – frie kapitalbevægelser – selskabsskat – beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område – forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde – fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde – sammenlignelige situationer – hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne – foreligger ikke – begrundelse – behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning – behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne – foreligger ikke)

3

2023/C 216/04

Sag C-40/21, Agenția Națională de Integritate: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — T.A.C. mod Agenția Națională de Integritate (ANI) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Timişoara — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – beslutning 2006/928/EF – mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 15, stk. 1 – artikel 47 – artikel 49, stk. 3 – offentlige hverv, hvortil valg finder sted – interessekonflikt – national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve offentlige hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode – accessorisk sanktion til mandatets ophør – proportionalitetsprincippet)

4

2023/C 216/05

Sag C-97/21, MV — 98: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — MV — 98 mod Natjalnik na otdel Operativni dejnosti — Sofia v Glavna direktsia Fiskalen kontrol pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prichodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Blagoevgrad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 273 – manglende udstedelse af et afgiftsmæssigt kassebilag – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 50 – princippet ne bis in idem – kumulation af administrative sanktioner af strafferetlig karakter for det samme forhold – artikel 49, stk. 3 – straffes forholdsmæssighed – artikel 47 – adgang til effektive retsmidler – rækkevidden af domstolsprøvelsen af den foreløbige fuldbyrdelse af en sanktion)

5

2023/C 216/06

Sag C-200/21, BRD Groupe Societé Générale og Next Capital Solutions: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. maj 2023 — TU og SU mod BRD Groupe Societé Générale SA og Next Capital Solutions Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – procedure om tvangsfuldbyrdelse af en låneaftale, der kan udgøre fuldbyrdelsesgrundlaget – indsigelse mod fuldbyrdelsen – efterprøvelse af urimelige kontraktvilkår – effektivitetsprincippet – national lovgivning, hvorefter den fuldbyrdende ret ikke kan kontrollere, om et kontraktvilkår eventuelt er urimeligt, efter udløbet af forbrugerens frist til at fremsætte indsigelse – almindeligt søgsmål, der ikke forældes, hvorved den retsinstans, der træffer afgørelse om realiteten, kan foretage en sådan efterprøvelse og anordne udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen – betingelser, der ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at udøve de rettigheder, som tillægges ved EU-retten – krav om forbrugerens sikkerhedsstillelse, for at fuldbyrdelsen kan udsættes)

5

2023/C 216/07

Sag C-300/21, Österreichische Post (Immateriel skade i forbindelse med behandling af personoplysninger): Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2023 — UI mod Österreichische Post AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 82, stk. 1 – ret til erstatning for skade forvoldt af behandling af oplysninger foretaget i strid med denne forordning – betingelser for retten til erstatning – den blotte overtrædelse af denne forordning ikke tilstrækkelig – nødvendigt, at der er forvoldt skade ved overtrædelsen – erstatning for immateriel skade som følge af en sådan behandling – uforenelighed af en national regel, hvorefter erstatning for en sådan skade er betinget af overskridelse af en alvorstærskel – regler for de nationale retters fastsættelse af erstatningen)

6

2023/C 216/08

Sag C-352/21, A1 og A2 (Forsikring af et lystfartøj): Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — A1 og A2 mod I (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) [Præjudiciel forelæggelse – samarbejde om civilretlige spørgsmål – forordning (EU) nr. 1215/2012 – kompetenceregler i forsikringssager – artikel 15, nr. 5) – mulighed for ved aftale at fravige disse kompetenceregler – artikel 16, nr. 5) – direktiv 2009/138/EF – artikel 13, nr. 27) – begrebet store risici – aftale om kaskoforsikring af skibe – værnetingsaftale indgået mellem forsikringsgiver og den sikrede – muligheden for at gøre denne klausul gældende over for den sikrede – lystfartøj, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed]

7

2023/C 216/09

Sag C-389/21 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — Den Europæiske Centralbank mod Crédit lyonnais (Appel – økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – forordning nr. 575/2013 – beregning af gearingsgraden – eksponeringsmål – artikel 429, stk. 14 – udelukkelse af eksponeringer, der opfylder visse betingelser – delvist afslag på tilladelse – Den Europæiske Centralbanks (ECB) skønsbeføjelse – annullationssøgsmål – åbenbart urigtigt skøn – retslig prøvelse)

8

2023/C 216/10

Sag C-487/21, Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — F.F. mod Österreichische Datenschutzbehörde (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – den registreredes ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede – artikel 15, stk. 3 – udlevering af en kopi af oplysningerne – begrebet kopi – begrebet »oplysninger)

8

2023/C 216/11

Sag C-492/21 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 27. april 2023 — Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo mod Europa-Kommissionen (Appel – statsstøtte – sundhedsydelser – direkte tilskud til offentlige hospitaler i regionen Lazio (Italien) – afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – artikel 106 TEUF og 107 TEUF – begreberne virksomhed og økonomisk virksomhed)

9

2023/C 216/12

Sag C-516/21, Finanzamt X (Udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet): Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. maj 2023 — Finanzamt X mod Y (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra c) – undtagelser til fritagelsen fastsat i artikel 135, stk. 1, litra l) – leje af udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet, i forbindelse med forpagtning af en landejendom)

10

2023/C 216/13

Sag C-528/21, M.D. (Forbud mod indrejse i U ngarn): Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. april 2023 — M.D. mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – indvandringspolitik – artikel 20 TEUF – effektiv nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tildelt ved en status som unionsborger – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – direktiv 2008/115/EF – fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – artikel 5, 11 og 13 – direkte virkning – ret til en effektiv domstolsprøvelse – afgørelse om forbud mod indrejse og ophold vedtaget over for en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en mindreårig unionsborger – trussel mod den nationale sikkerhed – manglende hensyntagen til denne tredjelandsstatsborgers individuelle situation – afslag på fuldbyrdelse af en retsafgørelse, hvorved virkningerne af denne afgørelse om forbud udsættes – følger)

10

2023/C 216/14

Forenede sager C-529/21 til C-536/21 og C-732/21 til C-738/21, Glavna direktsia Pozharna bezopasnost i zashtita na naselenieto (Natarbejde) m.fl.: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 4. maj 2023 — OP (C-529/21), MN (C-530/21), KL (C-531/21), IJ (C-532/21), GH (C-533/21), EF (C-534/21), CD (C-535/21), AB (C-536/21), AB (C-732/21), BC (C-733/21), CD (C-734/21), DE (C-735/21), EF (C-736/21), FG (C-737/21) og GH (C-738/21) mod Glavna direktsia Pozharna bezopasnost i zashtita na naselenieto kam Ministerstvo na vatreshnite raboti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad — Kula — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – tilrettelæggelse af arbejdstiden – direktiv 2003/88/EF – artikel 1, stk. 3 – anvendelsesområde – artikel 8 – artikel 12 – natarbejderes sikkerhed og sundhed under arbejdet – beskyttelsesniveau for natarbejdere, som svarer til arten af det arbejde, de udfører – direktiv 89/391/EØF – artikel 2 – arbejdstagere i den offentlige og i den private sektor – artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – ligebehandling)

11

2023/C 216/15

Sag C-537/21 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. april 2023 — PL mod Europa-Kommissionen (Appel – personalesag – tjenestemænd – bedømmelsesrapport – bedømmelsesåret 2017 – retlige fejl – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser – begrundelsesmangel)

12

2023/C 216/16

Sag C-549/21 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. april 2023 — Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata mod Europa-Kommissionen (Appel – artikel 268 TEUF – artikel 340, stk. 2, TEUF – erstatningssøgsmål – økonomisk og monetær politik – artikel 107 TEUF og 108 TEUF – interbankfonden til beskyttelse af indskud – planlagt intervention – redning af Banca delle Marche – skrivelser fra Europa-Kommissionen – kvalificering som ikke-udelukket statsstøtte – opfordring til de nationale myndigheder om at underrette Kommissionen om interventionsplanen – ikke tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten)

13

2023/C 216/17

Sag C-628/21, Castorama Polska og Knor: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 27. april 2023 — TB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Warszawie — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – direktiv 2004/48/EF – foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – ret til information – søgsmålskompetence – nødvendigheden af på forhånd at godtgøre, at der foreligger en intellektuel ejendomsret)

13

2023/C 216/18

Sag C-677/21, Fluvius Antwerpen: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. april 2023 — Fluvius Antwerpen mod MX (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vredegerecht te Antwerpen — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – afgiftspligtige transaktioner – artikel 2, stk. 1, litra a) – begrebet levering af varer mod vederlag – artikel 9, stk. 1 – økonomisk virksomhed – artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a) – levering af varer – ulovligt forbrug af elektricitet – princippet om afgiftsneutralitet – fakturering af forbrugeren af en erstatningsydelse, der omfatter prisen på den forbrugte elektricitet – en medlemsstats regionale lovgivning – afgiftspligtig person – sui generis-enhed, der varetager opgaver for kommuner – begrebet offentligretligt organ – direktiv 2006/112/EF – artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, og bilag I – principiel afgiftspålæggelse af distribution af elektricitet – begrebet virksomhed af ubetydelig karakter)

14

2023/C 216/19

Sag C-681/21, BVAEB (Størrelsen af alderspension): Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. april 2023 — Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen und Bergbau (BVAEB) mod BB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – alderspension – national lovgivning, som med tilbagevirkende kraft sidestiller en kategori af tjenestemænd, der tidligere var begunstiget i henhold til den nationale lovgivning om alderspensionsrettigheder, med en kategori af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet i henhold til den samme lovgivning)

15

2023/C 216/20

Sag C-686/21, Legea: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 27. april 2023 — – VW mod SW, CQ, ET og Legea Srl. samt Legea Srl. mod VW, SW, CQ og ET (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – varemærkeret – direktiv 89/104/EØF – direktiv (EU) 2015/2436 – forordning (EF) nr. 40/94 – forordning (EU) 2017/1001 – varemærkeindehaverens eneret – varemærke, der tilhører flere personer – betingelser vedrørende flertal blandt fælles indehavere for meddelelse og ophævelse af en licens til deres varemærke)

16

2023/C 216/21

Sag C-694/21 P: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 27. april 2023 — Brunswick Bowling Products LLC, tidligere Brunswick Bowling & Billiards Corporation mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Sverige (Appel – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2006/42/EF – beskyttelse af forbrugeres og arbejdstageres sikkerhed og sundhed i forbindelse med risici ved anvendelse af maskiner – foranstaltninger truffet af Kongeriget Sverige – forbud mod markedsføring af en type keglerejsningsmaskine og et supplerende sæt – tilbagetrækning af allerede markedsførte maskiner – afgørelse fra Europa-Kommissionen, der fastslår, at foranstaltningerne er berettigede)

16

2023/C 216/22

Sag C-705/21, AxFina Hungary: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. april 2023 — MJ mod AxFina Hungary Zrt. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Ítélőtábla — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – artikel 6 og 7 – låneaftaler indgået i udenlandsk valuta – retsvirkningerne af, at en låneaftale erklæres ugyldig som følge af, at et kontraktvilkår i denne aftale er urimeligt – kontraktvilkår, som pålægger forbrugeren valutarisikoen)

17

2023/C 216/23

Sag C-782/21 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — Aeris Invest Sàrl mod Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og Banco Santander, SA (Appel – aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne – afgørelse 2004/258/EF – begæring om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende vedtagelsen af en afviklingsordning for Banco Popular Español SA – afslag på aktindsigt – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

18

2023/C 216/24

Sag C-60/22, Bundesrepublik Deutschland (Domstolenes elektroniske postkasse): Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. maj 2023 — UZ mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 5 – principper for behandling – ansvar for behandling – artikel 6 – lovlig behandling – elektronisk sagsmappe vedrørende en asylansøgning oprettet af en administrativ myndighed – videregivelse til den kompetente nationale ret via en elektronisk postkasse – tilsidesættelse af artikel 26 og 30 – ingen aftale, der fastlægger det fælles ansvar for behandlingen, og manglende førelse af fortegnelser over behandlingsaktiviteter – følger – artikel 17, stk. 1 – ret til sletning (retten til at blive glemt) – artikel 18, stk. 1 – ret til begrænsning af behandling – begrebet ulovlig behandling – en national rets hensyntagen til den elektroniske sagsmappe – manglende samtykke fra den registrerede)

18

2023/C 216/25

Sag C-78/22, ALD Automotive: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. maj 2023 — ALD Automotive s.r.o. mod DY, som kurator for GEDEM-STAV a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrchní soud v Praze — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2011/7/EU – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – artikel 6 – fast minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for kreditors inddrivelsesomkostninger – forsinket betaling i forbindelse med aftaler med løbende opfyldelse – fast kompensation for hver forsinket betaling – forpligtelse til at sikre den fulde virkning af EU-retten – forpligtelse til at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med EU-retten – almindelige nationale privatretlige principper)

19

2023/C 216/26

Sag C-99/22, Kapniki A. Michailidis: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 4. maj 2023 — Kapniki A. Michailidis AE mod OPEKEPE, Organismos Pliromon kai Elenchou Koinotikon Enischiseon Prosanatolismou kai Engyiseon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Præjudiciel forelæggelse – landbrug – forordning (EØF) nr. 2062/92 – artikel 3, stk. 3 – gyldighed – fælles markedsordning – råtobak – præmier til købere af tobak i blade – nedsættelse af disse præmier i forhold til mængden af tobak af lavere klasser, kategorier eller kvaliteter, der opkøbes – princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning)

20

2023/C 216/27

Sag C-100/22 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 4. maj 2023 — KY mod Den Europæiske Unions Domstol (Appel – personalesag – tjenestemænd – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 77 – pension – artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til denne vedtægt – overførsel af nationale pensionsrettigheder til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning – godskrivelse af pensionsgivende tjenesteår – artikel 2 i bilag VIII til denne vedtægt – beregning af pensionen – samme vedtægts artikel 77, stk. 4 – reglen om eksistensminimum – ansøgning om tilbagebetaling af den del af de overførte pensionsrettigheder, der ikke er afspejlet i EU-pensionsbeløbet – ugrundet berigelse)

21

2023/C 216/28

Sag C-127/22: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. maj 2023 — Balgarska telekomunikatsionna kompania EAD mod Direktor na Direktsia Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika — Sofia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 185 – regulering af fradrag for indgående moms – varer, der er blevet frasorteret – efterfølgende salg som affald – ødelæggelse eller bortskaffelse, som er behørigt påvist eller godtgjort)

21

2023/C 216/29

Sag C-484/22, Bundesrepublik Deutschland (Tilbagesendelse af en mindreårig uden dennes forældre): Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 15. februar 2023 — Bundesrepublik Deutschland mod GS, repræsenteret ved sine forældre (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – indvandringspolitik – tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – direktiv 2008/115/EF – artikel 5, litra a) og b) – afgørelse om tilbagesendelse, som træffes over for en tredjelandsstatsborger – mindreårig tredjelandsstatsborger, som vil blive adskilt fra sine forældre i tilfælde af tilbagesendelse – barnets tarv – ret til respekt for familieliv)

22

2023/C 216/30

Sag C-306/22 P: Appel iværksat den 8. maj 2022 af Nigar Kirimova til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 9. marts 2022 i sag T-727/20 — Kirimova mod EUIPO

23

2023/C 216/31

Sag C-5/23 P: Appel iværksat den 5. januar 2023 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. oktober 2022 i sag T-298/20, KD mod EUIPO

23

2023/C 216/32

Sag C-129/23, BG Technik: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 3. marts 2023 — BG Technik cs, a.s. mod Generální ředitelství cel

24

2023/C 216/33

Sag C-175/23, Obshtina Svishtov: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Veliko Tarnovo (Bulgarien) den 21. marts 2023 — Obshtina Svishtov mod Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na Operativna programa Regioni v rastezh 2014-2020

25

2023/C 216/34

Sag C-188/23, Conti 11. Container Schiffahrt: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 23. marts 2023 — Land Niedersachsen mod Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS MSC Flaminia

25

2023/C 216/35

Sag C-189/23, Consorzio Nazionale Servizi: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. marts 2023 — Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS) mod Consip SpA

26

2023/C 216/36

Sag C-213/23: Sag anlagt den 31. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

27

2023/C 216/37

Sag C-215/23: Sag anlagt den 31. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

27

2023/C 216/38

Sag C-226/23, Consorzio Leonardo Servizi e Lavori: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 5. april 2023 — Consorzio Leonardo Servizi e Lavori Società Cooperativa Consortile Stabile og PH Facility Srl mod Consip SpA

28

2023/C 216/39

Sag C-233/23, Alphabet m.fl.: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. april 2023 — Alphabet Inc., Google LLC og Google Italy Srl mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

29

2023/C 216/40

Sag C-240/23, Herbaria Kräuterparadies: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 17. april 2023 — Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern

30

2023/C 216/41

Sag C-261/23 P: Appel iværksat den 23 april 2023 af Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-301/20, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

30

2023/C 216/42

Sag C-262/23 P: Appel iværksat den 24. april 2023 af UPL Europe Ltd og Indofil Industries (Netherlands) BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. februar 2023 i sag T-742/20, UPL Europe og Indofil Industries (Netherlands) mod Kommissionen

32

2023/C 216/43

Sag C-269/23 P: Appel iværksat den 25. april 2023 af Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-480/20, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

33

2023/C 216/44

Sag C-271/23: Sag anlagt den 27. april 2023 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

34

2023/C 216/45

Sag C-272/23 P: Appel iværksat den 27. april 2023 af Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-540/20, Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

35

2023/C 216/46

Sag C-780/21: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Fjerde Afdeling den 16. februar 2023 — Oriol Junqueras i Vies mod Europa-Parlamentet, intervenient til støtte for sagsøgt: Kongeriget Spanien

37

2023/C 216/47

Sag C-824/21: Kendelse afsagt af Domstolens præsident for Domstolens den 16. februar 2023 — Junqueras i Vies mod Europa-Parlamentet, intervenient for sagsøgt: Kongeriget Spanien

37

 

Retten

2023/C 216/48

Sag T-20/18: Rettens dom af 26. april 2023 — CV mod Kommissionen (Personalesag – tjenestemænd – social sikring – vedtægtens artikel 73 – fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme – erhvervssygdom – lægeudvalg – artikel 22 – afslag på anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom – den administrative procedures lovlighed – begrundelsespligt)

38

2023/C 216/49

Sag T-557/20: Rettens dom af 26. april 2023 — Afviklingsinstansen mod EDPS [Beskyttelse af personoplysninger – procedure for betaling af kompensation til aktionærer og kreditorer efter afvikling af en bank – EDPS’ afgørelse, hvorved det fastslås, at Afviklingsinstansen har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger – artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725 – begrebet personoplysninger – artikel 3, nr. 1), i forordning 2018/1725 – retten til aktindsigt]

38

2023/C 216/50

Sag T-54/21: Rettens dom af 26. april 2023 — OHB System mod Kommissionen (Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – konkurrencepræget dialog – levering af Galileoovergangssatellitter – afvisning af en tilbudsgivers bud – udelukkelseskriterier – en tilbudsgivers alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet – ingen endelig dom eller administrativ afgørelse – henvisning til det panel, der er omhandlet i finansforordningens artikel 143 – ligebehandling – unormalt lavt bud – åbenbart urigtigt skøn)

39

2023/C 216/51

Sag T-546/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (R.T.S. ROCHEM Technical Services) (EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket R.T.S. ROCHEM Technical Services – det ældre nationale figurmærke ROCHEM MARINE – relativ ugyldighedsgrund – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

40

2023/C 216/52

Sag T-547/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (R.T.S. Rochem Technical Services) (EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket R.T.S. Rochem Technical Services – ældre nationalt figurmærke ROCHEM MARINE – relativ ugyldighedsgrund – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

40

2023/C 216/53

Sag T-548/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (ROCHEM) (EU-varemærker – ugyldighedssag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – EU-ordmærket ROCHEM – ældre nationalt figurmærke ROCHEM MARINE – relativ ugyldighedsgrund – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001)

41

2023/C 216/54

Sag T-549/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (ROCHEM) (EU-varemærker – ugyldighedssag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket ROCHEM – det ældre nationale figurmærke ROCHEM MARINE – relativ ugyldighedsgrund – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

42

2023/C 216/55

Sag T-681/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Alves Casas mod EUIPO — Make Up Art Cosmetics (mccosmetics NY) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket mccosmetics NY – det ældre EU-figurmærke MAC MAKE-UP ART COSMETICS – relative registreringshindringer – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – skade på renomméet – artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001]

42

2023/C 216/56

Sag T-757/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Activa — Grillküche mod EUIPO — Targa (Grillapparat) (EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver et grillapparat – offentliggørelse af det tidligere design – artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002)

43

2023/C 216/57

Sag T-794/21: Rettens dom af 26. april 2023 — Wenz Kunststoff mod EUIPO — Mouldpro (MOULDPRO) [EU-varemærker – fortabelsessag – EU-ordmærket MOULDPRO – reel brug af varemærket – arten af brugen – brug for de varer, for hvilke varemærket er registreret – artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001 – berettiget forventning]

43

2023/C 216/58

Sag T-35/22: Rettens dom af 26. april 2023 — Kaminski mod EUIPO — Polfarmex (SYRENA) [EU-varemærker – fortabelsessag – EU-ordmærket SYRENA – retsreglers tidsmæssige anvendelse – delvis afvisning af sagen – retskraft – artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001] – reel brug i Unionen – begrundelsespligt – artikel 94, stk. 1, første punktum, i forordning 2017/1001]

44

2023/C 216/59

Sag T-147/22: Rettens dom af 26. april 2023 — Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret mod EUIPO — Yadex International (pinar KURUYEMIŞ) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket pinar KURUYEMIŞ – det ældre tyske ordmærke PINAR – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – ret til kontradiktion – artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001 – suspension af sagsbehandlingen – artikel 71, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/625]

45

2023/C 216/60

Sag T-148/22: Rettens dom af 26. april 2023 — Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret mod EUIPO — Yadex International (pinar KURUYEMIŞ) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket pinar KURUYEMIŞ – det ældre tyske ordmærke PINAR – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – ret til kontradiktion – artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001 – suspension af sagsbehandlingen – artikel 71, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/625]

45

2023/C 216/61

Sag T-153/22: Rettens dom af 26. april 2023 — Volkswagen mod EUIPO — XTG (XTG) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket XTG – det ældre EU-ordmærke GTX – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001]

46

2023/C 216/62

Sag T-154/22: Rettens dom af 26. april 2023 — Volkswagen mod EUIPO — XTG (XTG) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket XTG – det ældre EU-ordmærke GTX – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001]

47

2023/C 216/63

Sag T-138/23: Sag anlagt den 13. marts 2023 — Semmelweis Egyetem mod Rådet

47

2023/C 216/64

Sag T-174/23: Sag anlagt den 31. marts 2023 — Willemsen mod Kommissionen

49

2023/C 216/65

Sag T-207/23: Sag anlagt den 21. april 2023 — Sta Grupa mod EUIPO — Axis (VAPIX)

50

2023/C 216/66

Sag T-208/23: Sag anlagt den 21. april 2023 — Clofor mod EUIPO — Sitges Alonso (Stolper)

50

2023/C 216/67

Sag T-209/23: Sag anlagt den 21. april 2023 — Yadex International mod EUIPO — Armada Gida (doyum)

51

2023/C 216/68

Sag T-210/23: Sag anlagt den 23. april 2023 — Azienda Agricola F.lli Buccelletti mod EUIPO — Sunservice (Støttepinde til planter)

52

2023/C 216/69

Sag T-213/23: Sag anlagt den 24. april 2023 — EFFAS mod EUIPO — CFA Institute (CEFA Certified European Financial Analyst)

53

2023/C 216/70

Sag T-219/23: Sag anlagt den 26. april 2023 — Bategu Gummitechnologie mod Kommissionen

53

2023/C 216/71

Sag T-225/23: Sag anlagt den 2. maj 2023 — Debonair Trading Internacional mod EUIPO — Lea Nature Services (LEA NATURE SO’BIO ETIC)

54

2023/C 216/72

Sag T-229/23: Sag anlagt den 2. maj 2023 — Bonami.CZ mod EUIPO — Roval Print (bonami)

55

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2023/C 216/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 205 af 12.6.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 189 af 30.5.2023

EUT C 173 af 15.5.2023

EUT C 164 af 8.5.2023

EUT C 155 af 2.5.2023

EUT C 134 af 17.4.2023

EUT C 127 af 11.4.2023

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Retten

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/2

Udnævnelse af justitssekretæren

(2023/C 216/02)

Den 30. april 2023 er Emmanuel Coulon, justitssekretær ved Den Europæiske Unions Ret, udtrådt af tjenesten. Vittorio Di Bucci, der ved Rettens afgørelse af 26. april 2023 i henhold til artikel 254, stk. 4, TEUF og artikel 32 i Rettens procesreglement er blevet udnævnt til Rettens justitssekretær, har den 5. juni 2023 aflagt ed og er indsat i embedet for en periode på seks år til og med den 4. juni 2029.

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. april 2023 — L Fund mod Finanzamt D (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-537/20 (1), L. Fund)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - beskatning af indtægter fra fast ejendom beliggende på en medlemsstats område - forskellig behandling af hjemmehørende fonde og ikke-hjemmehørende fonde - fritagelse, der alene gælder for hjemmehørende fonde - sammenlignelige situationer - hensyntagen til beskatningsordningen for investorerne - foreligger ikke - begrundelse - behovet for at opretholde sammenhængen i den nationale beskatningsordning - behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - foreligger ikke)

(2023/C 216/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: L Fund

Sagsøgt: Finanzamt D

Procesdeltager: Bundesministerium der Finanzen

Konklusion

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter ikke-hjemmehørende specialiserede ejendomsinvesteringsfonde er begrænset selskabsskattepligtige af de indtægter fra fast ejendom, som de oppebærer på denne medlemsstats område, mens hjemmehørende specialiserede ejendomsinvesteringsfonde er fritaget for denne skat.

(1)  EUT C 19 af 18.1.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — T.A.C. mod Agenția Națională de Integritate (ANI) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Timişoara — Rumænien)

(Sag C-40/21 (1), Agenția Națională de Integritate)

(Præjudiciel forelæggelse - beslutning 2006/928/EF - mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 15, stk. 1 - artikel 47 - artikel 49, stk. 3 - offentlige hverv, hvortil valg finder sted - interessekonflikt - national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve offentlige hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode - accessorisk sanktion til mandatets ophør - proportionalitetsprincippet)

(2023/C 216/04)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Timişoara

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.A.C.

Sagsøgt: Agenția Națională de Integritate (ANI)

Konklusion

1)

Artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en national lovgivning, der efter en administrativ procedure fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt ved udøvelsen af et sådant hverv, for så vidt som dette forbud ikke er af strafferetlig karakter.

2)

Proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt ved udøvelsen af et sådant hverv, for så vidt som anvendelsen af denne lovgivning, henset til alle relevante omstændigheder, fører til, at der pålægges en sanktion, der er tilpasset grovheden af den overtrædelse, som den undertrykker, henset til formålet om at sikre integritet og gennemsigtighed i udøvelsen af offentlige hverv og embeder samt at forebygge institutionel korruption. Dette er ikke tilfældet, når den konstaterede ulovlige adfærd, henset til dette formål, undtagelsesvis ikke har noget element af grovhed, mens foranstaltningens indvirkning på denne persons personlige, erhvervsmæssige og økonomiske situation viser sig at være særligt indgribende.

3)

Artikel 15, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at retten til at udøve et mandat, hvortil valg finder sted, der er opnået efter en demokratisk valgproces, såsom et borgmestermandat, ikke er omfattet af denne bestemmelse.

4)

Artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt under udøvelsen af et sådant hverv, forudsat at den omhandlede person faktisk har mulighed for at anfægte lovligheden af den rapport, hvori denne konstatering er blevet foretaget, og den sanktion, der er pålagt på grundlag heraf, herunder dens forholdsmæssighed.

(1)  EUT C 289 af 19.7.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — MV — 98 mod Natjalnik na otdel »Operativni dejnosti« — Sofia v Glavna direktsia »Fiskalen kontrol« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prichodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Blagoevgrad — Bulgarien)

(Sag C-97/21 (1), MV — 98)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 273 - manglende udstedelse af et afgiftsmæssigt kassebilag - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 50 - princippet ne bis in idem - kumulation af administrative sanktioner af strafferetlig karakter for det samme forhold - artikel 49, stk. 3 - straffes forholdsmæssighed - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - rækkevidden af domstolsprøvelsen af den foreløbige fuldbyrdelse af en sanktion)

(2023/C 216/05)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Blagoevgrad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MV — 98

Sagsøgt: Natjalnik na otdel »Operativni dejnosti« — Sofia v Glavna direktsia »Fiskalen kontrol« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prichodite

Konklusion

Artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en skattepligtig person for en og samme overtrædelse af en afgiftsforpligtelse og efter afslutningen af særskilte og selvstændige procedurer kan pålægges såvel en økonomisk sanktion som en foranstaltning til forsegling af et forretningslokale — idet de nævnte foranstaltninger kan indbringes for forskellige retsinstanser — såfremt den nævnte lovgivning ikke sikrer en koordinering af procedurerne, hvorved den yderligere byrde, som kumulationen af de nævnte foranstaltninger indebærer, kan begrænses til det strengt nødvendige, og ikke gør det muligt at sikre, at strengheden af alle de pålagte sanktioner svarer til den pågældende overtrædelses grovhed.

(1)  EUT C 163 af 3.5.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/5

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. maj 2023 — TU og SU mod BRD Groupe Societé Générale SA og Next Capital Solutions Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti — Rumænien)

(Sag C-200/21 (1), BRD Groupe Societé Générale og Next Capital Solutions)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - procedure om tvangsfuldbyrdelse af en låneaftale, der kan udgøre fuldbyrdelsesgrundlaget - indsigelse mod fuldbyrdelsen - efterprøvelse af urimelige kontraktvilkår - effektivitetsprincippet - national lovgivning, hvorefter den fuldbyrdende ret ikke kan kontrollere, om et kontraktvilkår eventuelt er urimeligt, efter udløbet af forbrugerens frist til at fremsætte indsigelse - almindeligt søgsmål, der ikke forældes, hvorved den retsinstans, der træffer afgørelse om realiteten, kan foretage en sådan efterprøvelse og anordne udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen - betingelser, der ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at udøve de rettigheder, som tillægges ved EU-retten - krav om forbrugerens sikkerhedsstillelse, for at fuldbyrdelsen kan udsættes)

(2023/C 216/06)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TU og SU

Sagsøgte: BRD Groupe Societé Générale SA og Next Capital Solutions Limited

Konklusion

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således dels, at

dette direktiv er til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, som ikke tillader en fuldbyrdende ret, der efter udløbet af den ved denne bestemmelse fastsatte frist på 15 dage er blevet forelagt en indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen af en aftale, som er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, og som udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, af egen drift eller på forbrugerens anmodning at efterprøve, om vilkårene i denne aftale er urimelige, selv om forbrugeren også kan anvende et almindeligt søgsmål vedrørende realiteten, hvorved vedkommende kan anmode den retsinstans, for hvilken dette søgsmål er anlagt, om at foretage en sådan efterprøvelse og udsætte tvangsfuldbyrdelsen, indtil der er truffet afgørelse i nævnte søgsmål, i henhold til en anden bestemmelse i denne nationale lovgivning, når denne udsættelse kun er mulig ved at betale en sikkerhed, hvis størrelse kan afskrække forbrugeren fra at anlægge og opretholde et sådant søgsmål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Hvis den nationale retsinstans, der er forelagt en indsigelse mod en tvangsfuldbyrdelse af en sådan aftale, ikke kan foretage en fortolkning og anvendelse af national lovgivning, der er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv, har denne retsinstans pligt til af egen drift at efterprøve, om kontraktvilkårene heri er urimelige, ved om nødvendigt at undlade at anvende alle nationale bestemmelser, som er til hinder for en sådan prøvelse.

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2023 — UI mod Österreichische Post AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-300/21 (1), Österreichische Post (Immateriel skade i forbindelse med behandling af personoplysninger))

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 82, stk. 1 - ret til erstatning for skade forvoldt af behandling af oplysninger foretaget i strid med denne forordning - betingelser for retten til erstatning - den blotte overtrædelse af denne forordning ikke tilstrækkelig - nødvendigt, at der er forvoldt skade ved overtrædelsen - erstatning for immateriel skade som følge af en sådan behandling - uforenelighed af en national regel, hvorefter erstatning for en sådan skade er betinget af overskridelse af en alvorstærskel - regler for de nationale retters fastsættelse af erstatningen)

(2023/C 216/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UI

Sagsøgt: Österreichische Post AG

Konklusion

1)

Artikel 82, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

den blotte overtrædelse af denne forordnings bestemmelser ikke er tilstrækkelig til at give ret til erstatning.

2)

Artikel 82, stk. 1, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national regel eller praksis, hvorefter erstatning for en immateriel skade som omhandlet i den nævnte bestemmelse er betinget af, at den skade, som den registrerede har lidt, har en vis alvorsgrad.

3)

Artikel 82 i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

de nationale retter ved fastsættelsen af størrelsen af den erstatning, der skal betales som følge af den ret til erstatning, der er fastsat i denne artikel, skal anvende den enkelte medlemsstats nationale regler vedrørende den økonomiske erstatnings omfang, for så vidt som de EU-retlige principper om ækvivalens og effektivitet er overholdt.

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/7

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — A1 og A2 mod I (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-352/21 (1), A1 og A2 (Forsikring af et lystfartøj))

(Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EU) nr. 1215/2012 - kompetenceregler i forsikringssager - artikel 15, nr. 5) - mulighed for ved aftale at fravige disse kompetenceregler - artikel 16, nr. 5) - direktiv 2009/138/EF - artikel 13, nr. 27) - begrebet »store risici« - aftale om kaskoforsikring af skibe - værnetingsaftale indgået mellem forsikringsgiver og den sikrede - muligheden for at gøre denne klausul gældende over for den sikrede - lystfartøj, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed)

(2023/C 216/08)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A1 og A2

Sagsøgt: I

Konklusion

Artikel 15, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med denne forordnings artikel 16, nr. 5),

skal fortolkes således, at

en aftale om kaskoforsikring af et lystfartøj, der ikke anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, ikke er omfattet af denne artikel 15, nr. 5).

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — Den Europæiske Centralbank mod Crédit lyonnais

(Sag C-389/21 P) (1)

(Appel - økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - forordning nr. 575/2013 - beregning af gearingsgraden - eksponeringsmål - artikel 429, stk. 14 - udelukkelse af eksponeringer, der opfylder visse betingelser - delvist afslag på tilladelse - Den Europæiske Centralbanks (ECB) skønsbeføjelse - annullationssøgsmål - åbenbart urigtigt skøn - retslig prøvelse)

(2023/C 216/09)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved F. Bonnard, M. Ioannidis, R. Ugena og C. Zilioli, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Crédit lyonnais (ved avocates A. Champsaur og A. Delors)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 14. april 2021, Crédit lyonnais mod ECB (T-504/19, EU:T:2021:185), annulleres, for så vidt som denne tiltræder tredje anbringendes første led og delvist første anbringendes tredje led, der blev gjort gældende i første instans, og annullerede Den Europæiske Centralbanks (ECB) afgørelse ECB-SSM-2019-FRCAG-39 af 3. maj 2019, for så vidt som denne afgørelse afviste at lade Crédit lyonnais udeholde 34 % af sine eksponeringer mod Caisse des dépôts et consignations fra beregningen af sin gearingsgrad.

2)

ECB frifindes i det søgsmål, som Crédit lyonnais anlagde i sag T-504/19 i første instans.

3)

Crédit lyonnais betaler sagsomkostningerne

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — F.F. mod Österreichische Datenschutzbehörde (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Østrig)

(Sag C-487/21 (1), Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - den registreredes ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede - artikel 15, stk. 3 - udlevering af en kopi af oplysningerne - begrebet »kopi« - begrebet »oplysninger)

(2023/C 216/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F.F.

Sagsøgt: Österreichische Datenschutzbehörde

Procesdeltager: CRIF GmbH

Konklusion

1)

Artikel 15, stk. 3, førte punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

retten til at få en kopi af de personoplysninger, som den dataansvarlige behandler, indebærer, at den registrerede får udleveret en nøjagtig og forståelig gengivelse af alle disse oplysninger. Denne ret indebærer retten til at få en kopi af uddrag af dokumenter, såvel som hele dokumenter eller uddrag fra databaser, som bl.a. indeholder de nævnte oplysninger, hvis udleveringen af en sådan kopi er nødvendig for at gøre det muligt for den registrerede effektivt at udøve de rettigheder, som vedkommende er tillagt ved forordningen, idet det understreges, at der i denne henseende skal tages hensyn til andres rettigheder og friheder.

2)

Artikel 15, stk. 3, tredje punktum, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

begrebet »oplysninger« udelukkende vedrører de personoplysninger, som den registeransvarlige skal udlevere en kopi af i henhold til dette stykkes første punktum.

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/9

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 27. april 2023 — Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo mod Europa-Kommissionen

(Sag C-492/21 P) (1)

(Appel - statsstøtte - sundhedsydelser - direkte tilskud til offentlige hospitaler i regionen Lazio (Italien) - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - artikel 106 TEUF og 107 TEUF - begreberne »virksomhed« og »økonomisk virksomhed«)

(2023/C 216/11)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo (ved avvocato F. Rosi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og F. Tomat, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Finland (ved M. Pere, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, sm er blevet afholdt af Europa-Kommissionen.

3)

Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 471 af 22.11.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. maj 2023 — Finanzamt X mod Y (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-516/21 (1), Finanzamt X (Udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet))

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra c) - undtagelser til fritagelsen fastsat i artikel 135, stk. 1, litra l) - leje af udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet, i forbindelse med forpagtning af en landejendom)

(2023/C 216/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt X

Sagsøgt: Y

Konklusion

Artikel 135, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke finder anvendelse på udlejning af udstyr og maskiner, der installeres på brugsstedet, når denne udlejning udgør en sekundær ydelse i forhold til en hovedydelse, der består af bortforpagtning af en bygning, som gennemføres inden for rammerne af en forpagtningsaftale, der er indgået mellem de samme parter, og som er fritaget i medfør af dette direktivs artikel 135, stk. 1, litra l), og disse ydelser udgør én enkelt økonomisk ydelse.

(1)  EUT C 95 af 28.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. april 2023 — M.D. mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-528/21 (1), M.D. (Forbud mod indrejse i U ngarn))

(Præjudiciel forelæggelse - indvandringspolitik - artikel 20 TEUF - effektiv nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tildelt ved en status som unionsborger - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2008/115/EF - fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - artikel 5, 11 og 13 - direkte virkning - ret til en effektiv domstolsprøvelse - afgørelse om forbud mod indrejse og ophold vedtaget over for en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en mindreårig unionsborger - trussel mod den nationale sikkerhed - manglende hensyntagen til denne tredjelandsstatsborgers individuelle situation - afslag på fuldbyrdelse af en retsafgørelse, hvorved virkningerne af denne afgørelse om forbud udsættes - følger)

(2023/C 216/13)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.D.

Sagsøgt: Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága

Konklusion

1)

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at

den er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en afgørelse om forbud mod indrejse i Den Europæiske Unions område over for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, der er statsborger i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, uden forinden at have undersøgt, om der mellem disse personer består et afhængighedsforhold, som reelt tvinger denne unionsborger til at forlade det nævnte område som helhed med henblik på at ledsage dette familiemedlem, og i bekræftende fald om grundene til, at denne afgørelse er blevet vedtaget, gør det muligt at fravige denne tredjelandsstatsborgers afledte opholdsret.

2)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

skal fortolkes således, at

den er til hinder for, at en tredjelandsstatsborger, som burde have været adressat for en afgørelse om tilbagesendelse, i umiddelbar forlængelse af den afgørelse, hvorved vedkommende er blevet frataget sin opholdsret på den pågældende medlemsstats område af grunde knyttet til den nationale sikkerhed, gøres til genstand for en afgørelse om forbud mod indrejse i Den Europæiske Unions område vedtaget af samme grunde, uden at der forinden er blevet taget hensyn til den pågældendes helbredstilstand samt i givet fald til vedkommendes familieliv og vedkommendes mindreårige barns tarv.

3)

Artikel 5 i direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at

når der ved en national retsinstans anlægges et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om indrejseforbud, som er vedtaget i henhold til en national lovgivning, der er uforenelig med nævnte artikel 5, og som ikke kan fortolkes i overensstemmelse med denne, skal retsinstansen undlade at anvende denne lovgivning, for så vidt som den er i strid med den nævnte artikel, og, når dette er nødvendigt for at sikre sidstnævntes fulde virkning, anvende nævnte artikel direkte på den tvist, der er indbragt for den.

4)

Artikel 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

den er til hinder for en national praksis, hvorefter en medlemsstats administrative myndigheder afslår at håndhæve en endelig retsafgørelse om udsættelse af gennemførelsen af en afgørelse om indrejseforbud med den begrundelse, at sidstnævnte afgørelse allerede er blevet indberettet i Schengeninformationssystemet.

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/11

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 4. maj 2023 — OP (C-529/21), MN (C-530/21), KL (C-531/21), IJ (C-532/21), GH (C-533/21), EF (C-534/21), CD (C-535/21), AB (C-536/21), AB (C-732/21), BC (C-733/21), CD (C-734/21), DE (C-735/21), EF (C-736/21), FG (C-737/21) og GH (C-738/21) mod Glavna direktsia »Pozharna bezopasnost i zashtita na naselenieto« kam Ministerstvo na vatreshnite raboti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad — Kula — Bulgarien)

(Forenede sager C-529/21 til C-536/21 og C-732/21 til C-738/21 (1), Glavna direktsia »Pozharna bezopasnost i zashtita na naselenieto« (Natarbejde) m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - artikel 1, stk. 3 - anvendelsesområde - artikel 8 - artikel 12 - natarbejderes sikkerhed og sundhed under arbejdet - beskyttelsesniveau for natarbejdere, som svarer til arten af det arbejde, de udfører - direktiv 89/391/EØF - artikel 2 - arbejdstagere i den offentlige og i den private sektor - artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ligebehandling)

(2023/C 216/14)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad — Kula

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: OP (C-529/21), MN (C-530/21), KL (C-531/21), IJ (C-532/21), GH (C-533/21), EF (C-534/21), CD (C-535/21), AB (C-536/21), AB (C-732/21), BC (C-733/21), CD (C-734/21), DE (C-735/21), EF (C-736/21), FG (C-737/21) og GH (C-738/21)

Sagsøgt: Glavna direktsia »Pozharna bezopasnost i zashtita na naselenieto« kam Ministerstvo na vatreshnite raboti

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, sammenholdt med artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet,

skal fortolkes således, at

direktiv 2003/88 finder anvendelse på arbejdstagere i den offentlige sektor, såsom brandmænd, der betragtes som natarbejdere, for så vidt som disse arbejdstagere udøver deres aktiviteter under sædvanlige betingelser.

2)

Artikel 12 i direktiv 2003/88, sammenholdt med artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for, at den normale varighed af natarbejde, der er fastsat til syv timer i en medlemsstats lovgivning for arbejdstagere i den private sektor, ikke finder anvendelse på arbejdstagere i den offentlige sektor, såsom brandmænd, hvis en sådan forskelsbehandling, når de berørte kategorier af arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er baseret på et objektivt og rimeligt kriterium, dvs. at den beror på et med den pågældende lovgivning lovligt tilstræbt formål og står i rimeligt forhold til dette formål.

(1)  EUT C 257 af 4.7.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. april 2023 — PL mod Europa-Kommissionen

(Sag C-537/21 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelsesrapport - bedømmelsesåret 2017 - retlige fejl - urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviser - begrundelsesmangel)

(2023/C 216/15)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: PL (ved avocate N. de Montigny)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved I. Melo Sampaio og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

PL bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 64 af 7.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/13

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. april 2023 — Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata mod Europa-Kommissionen

(Sag C-549/21 P) (1)

(Appel - artikel 268 TEUF - artikel 340, stk. 2, TEUF - erstatningssøgsmål - økonomisk og monetær politik - artikel 107 TEUF og 108 TEUF - interbankfonden til beskyttelse af indskud - planlagt intervention - redning af Banca delle Marche - skrivelser fra Europa-Kommissionen - kvalificering som ikke-udelukket »statsstøtte« - opfordring til de nationale myndigheder om at underrette Kommissionen om interventionsplanen - ikke tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten)

(2023/C 216/16)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata (ved avvocati S. Battini, B. Cimino og A. Sandulli)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved I. Barcew, A. Bouchagiar, D. Recchia og P. Stancanelli, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/13

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 27. april 2023 — TB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Warszawie — Polen)

(Sag C-628/21 (1), Castorama Polska og Knor)

(Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - direktiv 2004/48/EF - foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige for at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder - ret til information - søgsmålskompetence - nødvendigheden af på forhånd at godtgøre, at der foreligger en intellektuel ejendomsret)

(2023/C 216/17)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TB

Procesdeltagere: Castorama Polska sp. z o.o. og »Knor« sp. z o.o.

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

skal fortolkes således, at

den rekvirent, der i forbindelse med en sag om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed har indgivet en begæring om udlevering af oplysninger i henhold til artikel 8, skal fremlægge alt bevismateriale, som er rimeligt tilgængeligt, således at den retsinstans, hvortil begæringen er indgivet, med tilstrækkelig stor sikkerhed kan fastslå, at rekvirenten er indehaver af denne rettighed, ved at fremlægge tilstrækkelige beviser med hensyn til rettighedens art og eventuelle særskilte formaliteter, der finder anvendelse.

(1)  EUT C 95 af 28.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/14

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. april 2023 — Fluvius Antwerpen mod MX (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vredegerecht te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-677/21 (1), Fluvius Antwerpen)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - afgiftspligtige transaktioner - artikel 2, stk. 1, litra a) - begrebet »levering af varer mod vederlag« - artikel 9, stk. 1 - økonomisk virksomhed - artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, litra a) - levering af varer - ulovligt forbrug af elektricitet - princippet om afgiftsneutralitet - fakturering af forbrugeren af en erstatningsydelse, der omfatter prisen på den forbrugte elektricitet - en medlemsstats regionale lovgivning - afgiftspligtig person - sui generis-enhed, der varetager opgaver for kommuner - begrebet »offentligretligt organ« - direktiv 2006/112/EF - artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, og bilag I - principiel afgiftspålæggelse af distribution af elektricitet - begrebet »virksomhed af ubetydelig karakter«)

(2023/C 216/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Vredegerecht te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fluvius Antwerpen

Sagsøgt: MX

Konklusion

1)

Artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, sammenholdt med dette direktivs artikel 14, stk. 1,

skal fortolkes således, at

en distributionssystemoperatørs levering af elektricitet, selv hvis den er ufrivillig og et resultat af tredjemands ulovlige adfærd, udgør en levering af varer mod vederlag, som indebærer overdragelse af retten til at råde over et materielt gode.

2)

Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162,

skal fortolkes således, at

en distributionssystemoperatørs levering af elektricitet, selv hvis den er ufrivillig og et resultat af tredjemands ulovlige adfærd, udgør økonomisk virksomhed, der udøves af denne operatør, for så vidt som den er udtryk for en risiko, der er forbundet med dennes virksomhed som elektricitetsdistributionssystemoperatør. Såfremt det antages, at denne økonomiske virksomhed udøves af et offentligretligt organ, der handler i sin egenskab af offentlig myndighed, kan en sådan virksomhed, der er nævnt i bilag I til dette direktiv, kun anses for ubetydelig som omhandlet i nævnte direktivs artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, hvis den er af minimalt omfang, hvad enten det er i geografisk eller tidsmæssig henseende, og dermed har en så svag økonomisk virkning, at den konkurrenceforvridning, der kan følge heraf, om ikke er ikkeeksisterende, så i det mindste er af ringe betydning.

(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/15

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 27. april 2023 — Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen und Bergbau (BVAEB) mod BB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-681/21 (1), BVAEB (Størrelsen af alderspension))

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - alderspension - national lovgivning, som med tilbagevirkende kraft sidestiller en kategori af tjenestemænd, der tidligere var begunstiget i henhold til den nationale lovgivning om alderspensionsrettigheder, med en kategori af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet i henhold til den samme lovgivning)

(2023/C 216/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen und Bergbau (BVAEB)

Sagsøgt: BB

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a), samt artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

skal fortolkes således, at

de, såfremt der ikke foreligger et tvingende alment hensyn, er til hinder for en national lovgivning, som for at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør med tilbagevirkende kraft sidestiller alderspensionsordningen for en kategori af tjenestemænd, der tidligere var begunstiget i henhold til den nationale lovgivning om alderspensionsrettigheder, med alderspensionsordningen for den kategori af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet i henhold til samme lovgivning.

(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/16

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 27. april 2023 — – VW mod SW, CQ, ET og Legea Srl. samt Legea Srl. mod VW, SW, CQ og ET (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-686/21 (1), Legea)

(Præjudiciel forelæggelse - varemærkeret - direktiv 89/104/EØF - direktiv (EU) 2015/2436 - forordning (EF) nr. 40/94 - forordning (EU) 2017/1001 - varemærkeindehaverens eneret - varemærke, der tilhører flere personer - betingelser vedrørende flertal blandt fælles indehavere for meddelelse og ophævelse af en licens til deres varemærke)

(2023/C 216/20)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VW og Legea Srl.

Sagsøgte: SW, CQ, ET, Legea Srl. og VW

Konklusion

Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker

skal fortolkes således, at

spørgsmålet om, hvorvidt meddelelse eller ophævelse af en licens til brug af et nationalt varemærke eller et EU-varemærke, der er genstand for sameje, kræver en beslutning vedtaget af de fælles indehavere med enstemmighed eller med flertal, henhører under gældende national ret.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/16

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 27. april 2023 — Brunswick Bowling Products LLC, tidligere Brunswick Bowling & Billiards Corporation mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Sverige

(Sag C-694/21 P) (1)

(Appel - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2006/42/EF - beskyttelse af forbrugeres og arbejdstageres sikkerhed og sundhed i forbindelse med risici ved anvendelse af maskiner - foranstaltninger truffet af Kongeriget Sverige - forbud mod markedsføring af en type keglerejsningsmaskine og et supplerende sæt - tilbagetrækning af allerede markedsførte maskiner - afgørelse fra Europa-Kommissionen, der fastslår, at foranstaltningerne er berettigede)

(2023/C 216/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Brunswick Bowling Products LLC, tidligere Brunswick Bowling & Billiards Corporation (ved avocat R. Martens)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Huttunen og P. Ondrůšek, som befuldmægtigede) og Kongeriget Sverige (først ved H. Eklinder, J. Lundberg, C. Meyer-Seitz, A. Runeskjöld, M. Salborn Hodgson, R. Shahsavan Eriksson, H. Shev og O. Simonsson, derefter ved H. Eklinder, C. Meyer-Seitz, A. Runeskjöld, M. Salborn Hodgson, R. Shahsavan Eriksson, H. Shev og O. Simonsson, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Brunswick Bowling Products LLC betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/17

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 27. april 2023 — MJ mod AxFina Hungary Zrt. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Ítélőtábla — Ungarn)

(Sag C-705/21 (1), AxFina Hungary)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - artikel 6 og 7 - låneaftaler indgået i udenlandsk valuta - retsvirkningerne af, at en låneaftale erklæres ugyldig som følge af, at et kontraktvilkår i denne aftale er urimeligt - kontraktvilkår, som pålægger forbrugeren valutarisikoen)

(2023/C 216/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Győri Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MJ

Sagsøgt: AxFina Hungary Zrt.

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at en aftale — når et kontraktvilkår, hvorved forbrugeren pålægges valutarisikoen, idet det er urimeligt, bevirker, at en aftale, hvori dette vilkår indgår, om lån, som er optaget i udenlandsk valuta, men som skal tilbagebetales i national valuta, er ugyldig — erklæres gyldig, og at forbrugerens forpligtelser i henhold til nævnte vilkår tilpasses ved en ændring af nævnte aftales valuta og den heri fastsatte rentesats eller ved et loft for denne valutas vekselkurs.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for, at en aftale — når et kontraktvilkår, hvorved forbrugeren pålægges valutarisikoen, idet det er urimeligt, bevirker, at en aftale, hvori dette vilkår indgår, om lån, som er optaget i udenlandsk valuta, men som skal tilbagebetales i national valuta, er ugyldig — opretholdes i perioden fra indgåelsen af aftalen til ikrafttrædelsesdatoen for en national lovgivning, der foreskriver omregning til national valuta af aftaler om lån optaget i udenlandsk valuta, idet det nævnte kontraktvilkår erstattes med almengyldige bestemmelser i national ret, for så vidt som sådanne bestemmelser i national ret ikke på hensigtsmæssig vis kan erstatte dette kontraktvilkår, ved at den nationale retsinstans blot erstatter vilkåret, uden at der er behov for retsinstansens indgriben med henblik på at ændre indholdet af et urimeligt kontraktvilkår i den nævnte aftale.

(1)  EUT C 64 af 7.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/18

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — Aeris Invest Sàrl mod Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og Banco Santander, SA

(Sag C-782/21 P) (1)

(Appel - aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne - afgørelse 2004/258/EF - begæring om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende vedtagelsen af en afviklingsordning for Banco Popular Español SA - afslag på aktindsigt - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(2023/C 216/23)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Aeris Invest Sàrl (først ved abogados E. Galán Burgos, R. Vallina Hoset og M. Varela Suárez, dernæst ved abogados R. Vallina Hoset og M. Varela Suárez)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ved D. Báez Seara og M. Estrada Cañamares, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt M. Kottmann), Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar, P. Němečková og A. Steiblytė, som befuldmægtigede) og Banco Santander SA (ved abogados J. Rodríguez Cárcamo og A.M. Rodríguez Conde)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Aeris Invest Sàrl bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank (ECB) og Banco Santander SA afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 128 af 21.3.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/18

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 4. maj 2023 — UZ mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden — Tyskland)

(Sag C-60/22 (1), Bundesrepublik Deutschland (Domstolenes elektroniske postkasse))

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 5 - principper for behandling - ansvar for behandling - artikel 6 - lovlig behandling - elektronisk sagsmappe vedrørende en asylansøgning oprettet af en administrativ myndighed - videregivelse til den kompetente nationale ret via en elektronisk postkasse - tilsidesættelse af artikel 26 og 30 - ingen aftale, der fastlægger det fælles ansvar for behandlingen, og manglende førelse af fortegnelser over behandlingsaktiviteter - følger - artikel 17, stk. 1 - ret til sletning (»retten til at blive glemt«) - artikel 18, stk. 1 - ret til begrænsning af behandling - begrebet »ulovlig behandling« - en national rets hensyntagen til den elektroniske sagsmappe - manglende samtykke fra den registrerede)

(2023/C 216/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UZ

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Konklusion

1)

Artikel 17, stk. 1, litra d), og artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

den dataansvarliges tilsidesættelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 26 og 30, vedrørende henholdsvis indgåelse af en ordning, som fastlægger det fælles ansvar for behandlingen, og førelse af fortegnelser over behandlingsaktiviteter, ikke udgør en ulovlig behandling, som giver den registrerede ret til sletning eller begrænsning af behandlingen, eftersom en sådan tilsidesættelse ikke som sådan indebærer, at den dataansvarlige tilsidesætter princippet om »ansvarlighed« som fastsat i forordningens artikel 5, stk. 2, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 1, første afsnit, heri.

2)

EU-retten skal fortolkes således, at når den ansvarlige for behandlingen af personoplysninger har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26 eller 30 i forordning 2016/679, er lovligheden af en national rets hensyntagen til sådanne oplysninger ikke betinget af den registreredes samtykke.

(1)  EUT C 198 af 16.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/19

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. maj 2023 — ALD Automotive s.r.o. mod DY, som kurator for GEDEM-STAV a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrchní soud v Praze — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-78/22 (1), ALD Automotive)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/7/EU - bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner - artikel 6 - fast minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for kreditors inddrivelsesomkostninger - forsinket betaling i forbindelse med aftaler med løbende opfyldelse - fast kompensation for hver forsinket betaling - forpligtelse til at sikre den fulde virkning af EU-retten - forpligtelse til at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med EU-retten - almindelige nationale privatretlige principper)

(2023/C 216/25)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Vrchní soud v Praze

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ALD Automotive s.r.o.

Sagsøgt: DY, som kurator for GEDEM-STAV a.s.

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, sammenholdt med dette direktivs artikel 3,

skal fortolkes således, at

når én og samme kontrakt fastsætter periodiske betalinger, der hver især skal foretages inden for en bestemt frist, skal det faste minimumsbeløb på 40 EUR, der er fastsat i denne artikel 6, stk. 1, betales som kompensation til kreditor for inddrivelsesomkostningerne for hver forsinket betaling.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/7, sammenholdt med denne artikels stk. 3 og dette direktivs artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra c),

skal fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for, at en national ret på grundlag af almindelige principper i den nationale privatret afviser eller nedsætter det faste beløb, der er fastsat i den første af disse bestemmelser, herunder når de forsinkede betalinger, der er forekommet inden for rammerne af én og samme kontrakt, bl.a. vedrører beløb, der er lave eller endog lavere end dette faste beløb.

(1)  EUT C 213 af 30.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/20

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 4. maj 2023 — Kapniki A. Michailidis AE mod OPEKEPE, Organismos Pliromon kai Elenchou Koinotikon Enischiseon Prosanatolismou kai Engyiseon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Sag C-99/22 (1), Kapniki A. Michailidis)

(Præjudiciel forelæggelse - landbrug - forordning (EØF) nr. 2062/92 - artikel 3, stk. 3 - gyldighed - fælles markedsordning - råtobak - præmier til købere af tobak i blade - nedsættelse af disse præmier i forhold til mængden af tobak af lavere klasser, kategorier eller kvaliteter, der opkøbes - princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning)

(2023/C 216/26)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kapniki A. Michailidis AE

Sagsøgte: OPEKEPE, Organismos Pliromon kai Elenchou Koinotikon Enischiseon Prosanatolismou kai Engyiseon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon

Konklusion

Gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2062/92 af 30. juni 1992 om fastsættelse for 1992-høsten af målpriser, interventionspriser og præmier til købere af tobak i blade, afledte interventionspriser for tobak i baller, referencekvaliteter samt produktionsområder, henset til princippet om, at retsregler ikke kan have tilbagevirkende kraft, og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

(1)  EUT C 191 af 10.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/21

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 4. maj 2023 — KY mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag C-100/22 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 77 - pension - artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til denne vedtægt - overførsel af nationale pensionsrettigheder til Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning - godskrivelse af pensionsgivende tjenesteår - artikel 2 i bilag VIII til denne vedtægt - beregning af pensionen - samme vedtægts artikel 77, stk. 4 - reglen om »eksistensminimum« - ansøgning om tilbagebetaling af den del af de overførte pensionsrettigheder, der ikke er afspejlet i EU-pensionsbeløbet - ugrundet berigelse)

(2023/C 216/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: KY (ved avocat J.-N. Louis og advocaat N. Maes)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol (ved J. Inghelram og A. Ysebaert, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

KY bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Europæiske Unions Domstol.

(1)  EUT C 237 af 20.6.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/21

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. maj 2023 — »Balgarska telekomunikatsionna kompania« EAD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-127/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 185 - regulering af fradrag for indgående moms - varer, der er blevet frasorteret - efterfølgende salg som affald - ødelæggelse eller bortskaffelse, som er behørigt påvist eller godtgjort)

(2023/C 216/28)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Balgarska telekomunikatsionna kompania« EAD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« — Sofia

Konklusion

1)

Artikel 185, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

frasorteringen af en vare, som den afgiftspligtige person har vurderet som ubrugelig i forbindelse med sin sædvanlige økonomiske virksomhed, hvorefter varen sælges som affald ved en momspligtig transaktion, ikke udgør »ændringer af de elementer, som er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet« som omhandlet i denne bestemmelse.

2)

Artikel 185 i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

frasorteringen af en vare, som den afgiftspligtige person har vurderet som ubrugelig i forbindelse med sin sædvanlige økonomiske virksomhed, efterfulgt af en frivillig ødelæggelse af denne vare udgør »ændringer af de elementer, som er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet« som omhandlet i denne artikels stk. 1. En sådan situation udgør imidlertid en »ødelæggelse« som omhandlet i nævnte artikels stk. 2, første afsnit, uanset om den er frivillig, således at denne ændring ikke medfører en forpligtelse til regulering, forudsat at denne ødelæggelse er behørigt påvist eller godtgjort, og nævnte vare objektivt set havde mistet enhver nytteværdi i forbindelse med den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Den behørigt dokumenterede bortskaffelse af en vare skal sidestilles med dens ødelæggelse, for så vidt som den konkret indebærer, at varen forsvinder uigenkaldeligt.

3)

Artikel 185 i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

den er til hinder for bestemmelser i national ret, der foreskriver regulering af fradraget for indgående moms ved erhvervelsen af en vare, når denne er blevet frasorteret, idet den afgiftspligtige person har vurderet, at den var blevet ubrugelig i forbindelse med dennes sædvanlige økonomiske virksomhed, og denne vare efterfølgende har været genstand for et momspligtigt salg eller er blevet ødelagt eller bortskaffet på en måde, der konkret indebærer, at den pågældende vare er forsvundet uigenkaldeligt, forudsat at denne ødelæggelse er blevet behørigt påvist eller godtgjort, og nævnte vare objektivt set havde mistet enhver nytteværdi i forbindelse med den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed.

(1)  EUT C 191 af 10.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/22

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 15. februar 2023 — Bundesrepublik Deutschland mod GS, repræsenteret ved sine forældre (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-484/22 (1), Bundesrepublik Deutschland (Tilbagesendelse af en mindreårig uden dennes forældre))

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - indvandringspolitik - tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - direktiv 2008/115/EF - artikel 5, litra a) og b) - afgørelse om tilbagesendelse, som træffes over for en tredjelandsstatsborger - mindreårig tredjelandsstatsborger, som vil blive adskilt fra sine forældre i tilfælde af tilbagesendelse - barnets tarv - ret til respekt for familieliv)

(2023/C 216/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesrepublik Deutschland

Sagsøgt: GS, repræsenteret ved sine forældre

Procesdeltager: Vertreterin des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht

Konklusion

Artikel 5, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse kræver, at barnets tarv og barnets familieliv beskyttes i forbindelse med en procedure, der fører til vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse af en mindreårig, og at det ikke er tilstrækkeligt, at sidstnævnte kan påberåbe sig disse to beskyttede interesser i forbindelse med en efterfølgende procedure vedrørende tvangsfuldbyrdelsen af den nævnte afgørelse om tilbagesendelse med henblik på i givet fald at opnå en udsættelse af denne fuldbyrdelse.

(1)  EUT C 380 af 3.10.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/23

Appel iværksat den 8. maj 2022 af Nigar Kirimova til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 9. marts 2022 i sag T-727/20 — Kirimova mod EUIPO

(Sag C-306/22 P)

(2023/C 216/30)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Nigar Kirimova (ved avvocato A. Parassina og abogado A. García López)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Domstolen har ved kendelse af 21. april 2023 besluttet, at Den Europæiske Unions Rets kendelse af 9. marts 2022, Kirimova mod EUIPO (T-727/20), ophæves, og at sag T-727/20 hjemvises til Retten. Afgørelsen om sagsomkostningerne blev udsat.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/23

Appel iværksat den 5. januar 2023 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. oktober 2022 i sag T-298/20, KD mod EUIPO

(Sag C-5/23 P)

(2023/C 216/31)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved G. Predonzani og K. Tóth, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: KD

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves (1).

—

Annullationssøgsmålet afvises, eller Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes, idet søgsmålet savner grundlag, eller — såfremt Domstolen ikke selv kan træffe endelig afgørelse — sagen hjemvises til Retten.

—

Sagsøgeren tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen for Domstolen og Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har EUIPO fremsat fire appelanbringender.

Med det første appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 23-31, har EUIPO gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fortolkede vedtægtens artikel 43, sammenholdt med vedtægtens artikel 110.

Med det andet appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 67, 72-76, 79 og 80, har EUIPO anført, at Retten begik retlige fejl med hensyn til den retlige karakter af bedømmerens praktiske instruktioner (»Reporting Officer’s Practical Dossier«), den påtalte tilsidesættelse af begrundelsespligten og de konsekvenser, der kan udledes deraf.

Med det tredje appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 93 og 96-103, har EUIPO gjort gældende, at Retten fordrejede de faktiske omstændigheder, og at der foreligger en fejlagtig bedømmelse af beviserne.

Med det fjerde appelanbringende, der er rettet mod den appellerede doms præmis 121-129, har EUIPO gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fortolkede omsorgspligten, og at den tilsidesatte sin begrundelsespligt.

(1)  Rettens dom af 26.10.2022, KD mod EUIPO (T-298/20, EU:T:2022:671, herefter »den appellerede dom«).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 3. marts 2023 — BG Technik cs, a.s. mod Generální ředitelství cel

(Sag C-129/23, BG Technik)

(2023/C 216/32)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Appellant: BG Technik cs, a.s.

Indstævnt: Generální ředitelství cel

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal et elektrisk køretøj, hvis maksimale hastighed overstiger 10 km/t, og som er udstyret med en separat, justerbar ratsøjle, tariferes under pos. 8713 i den kombinerede nomenklatur på trods af de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur af 6. maj 2011 (2011/C137/01) (1) og 4. marts 2015 (2015/C 076/01) (2)?

2)

Gælder Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2009 (3) — ud over de køretøjer, der er direkte beskrevet deri — også for elektriske invalidekøretøjer, der er karakteriseret ved at have følgende egenskaber:

—

fire hjul (bageste hjul er støttehjul),

—

justerbart og drejeligt sæde med armlæn,

—

en vandret platform mellem den forreste og bageste del af køretøjet,

—

en 800 W elmotor, der gør det muligt for køretøjet at opnå en hastighed på op til 16 km/t og en rækkevidde på op til 45 km,

—

en elektromagnetisk bremse, der virker på baghjulene,

—

et lukket styretøj monteret på en separat sammenklappelig ratsøjle og udstyret med en gearstang?

(1)  Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (EUT 2011, C-137, s. 1).

(2)  Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (EUT 2015, C-76, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2009 af 4.8.2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur (EUT 2009, L 205, s. 7).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Veliko Tarnovo (Bulgarien) den 21. marts 2023 — Obshtina Svishtov mod Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na Operativna programa »Regioni v rastezh« 2014-2020

(Sag C-175/23, Obshtina Svishtov)

(2023/C 216/33)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Veliko Tarnovo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Obshtina Svishtov

Sagsøgt: Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na Operativna programa »Regioni v rastezh« 2014-2020

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national bestemmelse såsom artikel 70, stk. 2, i lov om forvaltningen af midler, sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2, i Naredba za posochvane na nerednosti, predstavlyavashti osnovania za izvarshvane na finansovi korektsii, i protsentnite pokazateli za opredelyane razmera na finansovite korektsii po reda na Zakona za upravlenie na sredstvata ot Evropeyskite strukturni i investitsionni fondove (bekendtgørelse om konstatering af uregelmæssigheder, som begrunder finansielle korrektioner, samt procentuelle indikatorer til fastsættelse af størrelsen på de finansielle korrektioner i henhold til den procedure, der er fastsat i lov om forvaltning af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde), hvorefter det i tilfælde af en overtrædelse af de regler for tildelingen af offentlige kontrakter, der er opført i en ved lov fastsat fortegnelse, altid formodes, at der foreligger en uregelmæssighed, for så vidt angår den logiske og teleologiske fortolkning af artikel 2, nr. 36), og artikel 143, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1) forenelig med EU-retten?

2)

Er den nationale bestemmelse i artikel 70, stk. 2, i lov om forvaltningen af midler, sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om konstatering af uregelmæssigheder, som begrunder finansielle korrektioner, samt procentuelle indikatorer til fastsættelse af størrelsen på de finansielle korrektioner i henhold til den procedure, der er fastsat i lov om forvaltning af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, under hensyntagen til nødvendigheden af at individualisere enhver konkret og specifik overtrædelse af en regel, der gælder på området for offentlige udbud, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, således som det er anført i artikel 143, stk. 2, tredje punktum, i forordning (EU) nr. 1303/2013?

(1)  EUT 2013, L 347, s. 320.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 23. marts 2023 — Land Niedersachsen mod Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS »MSC Flaminia«

(Sag C-188/23, Conti 11. Container Schiffahrt)

(2023/C 216/34)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøgt og appellant: Land Niedersachsen

Sagsøger og appelindstævnt: Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS »MSC Flaminia«

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er den undtagelse fra anmeldelsespligten, som anordnes i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 (1) af 14. juni 2006 om overførsel af affald, ugyldig på grund af tilsidesættelse af bestemmelserne i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf af 22. marts 1989, hvis undtagelsen også undtager farligt affald fra anmeldelsespligten, som hidrører fra et havari om bord på et skib, og som i henhold til Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. maj 2019 i sag C-689/17 (2) skal anses for affald som omhandlet i denne undtagelsesbestemmelse?

2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal den i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1013/2006 anordnede undtagelse i betragtning af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, fortolkes restriktivt således, at rester i form af metalskrot og slukningsvand opblandet med slam og lastrester som de i hovedsagen omhandlede, som hidrører fra et havari om bord på skibe, ikke skal anses for affald, der opstår om bord på skibe, i denne bestemmelses forstand?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14.6.2006 om overførsel af affald (EUT 2006, L 190, s. 1).

(2)  ECLI:EU:C:2019:420.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. marts 2023 — Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS) mod Consip SpA

(Sag C-189/23, Consorzio Nazionale Servizi)

(2023/C 216/35)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: Consorzio Nazionale Servizi Società Cooperativa (CNS)

Indstævnt: Consip SpA

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 16, 49, 50 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 4 i protokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), artikel 6 TEU samt proportionalitetsprincippet, konkurrenceprincippet, princippet om etableringsfrihed og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 TEUF, 50 TEUF, 54 TEUF og 56 TEUF til hinder for nationale bestemmelser [artikel 38, stk. 1, litra f), artikel 48 og artikel 75 i lovdekret nr. 163/2006], som fastsætter anvendelse af sanktionen i form af fortabelse af den foreløbige sikkerhedsstillelse som en automatisk følge af, at en økonomisk aktør udelukkes fra en udbudsprocedure om tildeling af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, på trods af at den samme økonomiske aktør allerede for den samme samlede adfærd er blevet pålagt en anden sanktion efter en særlig procedure iværksat af en anden kompetent myndighed i den samme medlemsstat?

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/27

Sag anlagt den 31. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-213/23)

(2023/C 216/36)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P.-J. Loewenthal og U. Małecka, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (1) af 20 juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og ikke straks har meddelt Kommissionen disse foranstaltninger.

—

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb, der svarer til det højeste af følgende to beløb: i) et beløb på 13 900 EUR pr. dag ganget med det antal dage, der går fra dagen efter udløbet af den i direktiv (EU) 2019/1024 fastsatte gennemførelsesfrist indtil den dag, hvor tilsidesættelsen er bragt til ophør, eller, såfremt denne ikke bringes til ophør, til dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; ii) et fast minimumsbeløb på 3 892 000 EUR.

—

Såfremt den i den første påstand omtalte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Kongeriget Nederlandene at betale Kommissionen en tvangsbøde på 75 060 EUR pr. dag for hver dag fra dagen for afsigelsen af dommen i denne sag indtil den dag, hvor denne medlemsstat opfylder sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/1024 var medlemsstaterne forpligtede til senest den 17. juli 2021 at vedtage de foranstaltninger, der var nødvendige for at gennemføre dette direktiv, og til at meddele Kommissionen foranstaltningerne.

Eftersom Kongeriget Nederlandene har undladt at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke straks har meddelt Kommissionen sådanne foranstaltninger, har det tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den omtalte bestemmelse.

(1)  EUT 2019, L 172, s. 56.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/27

Sag anlagt den 31. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-215/23)

(2023/C 216/37)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P.-J. Loewenthal og U. Małecka, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (1) af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og idet det ikke straks har underrettet Kommissionen herom.

—

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb, hvis størrelse svarer til det højeste af følgende to beløb: (i) et dagligt beløb på 2 520 EUR ganget med det antal dage, der er forløbet mellem dagen efter udløbet af den gennemførelsesfrist, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/1024, og den dag, hvor overtrædelsen er afhjulpet, eller såfremt overtrædelsen ikke afhjælpes, datoen for afsigelsen af denne dom eller ii) et fast beløb på mindst 2 352 000 EUR.

—

I det tilfælde, hvor den i punkt 1 fastslåede overtrædelse varer ved indtil datoen for afsigelsen af dommen i nærværende sag, pålægges Kongeriget Belgien at betale Kommissionen en tvangsbøde på 13 608 EUR pr. dag regnet fra afsigelsen af dommen i nærværende sag og indtil den dato, hvor denne medlemsstat opfylder sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/1024 skulle medlemsstaterne senest den 17. juli 2021 vedtage og meddele Kommissionen de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktivet.

Ifølge Kommissionen har Kongeriget Belgien tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ovennævnte bestemmelse, idet det ikke rettidigt har vedtaget de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for regionen Vallonien, det franske fællesskab og på forbundsplan, og idet det under alle omstændigheder ikke straks har underrettet Kommissionen om disse foranstaltninger.

(1)  EUT 2019, L 172, s. 56.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 5. april 2023 — Consorzio Leonardo Servizi e Lavori »Società Cooperativa Consortile Stabile« og PH Facility Srl mod Consip SpA

(Sag C-226/23, Consorzio Leonardo Servizi e Lavori)

(2023/C 216/38)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellanter: Consorzio Leonardo Servizi e Lavori »Società Cooperativa Consortile Stabile« og PH Facility Srl

Indstævnt: Consip SpA

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 16, 49, 50 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 4 i protokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), artikel 6 TEU samt proportionalitetsprincippet, konkurrenceprincippet, princippet om etableringsfrihed og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 TEUF, 50 TEUF, 54 TEUF og 56 TEUF til hinder for nationale bestemmelser [artikel 38, stk. 1, litra f), artikel 48 og artikel 75 i lovdekret nr. 163/2006], som fastsætter anvendelse af sanktionen i form af fortabelse af den foreløbige sikkerhedsstillelse som en automatisk følge af, at en økonomisk aktør udelukkes fra en udbudsprocedure om tildeling af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, også uafhængigt af, om den pågældende aktør er blevet tildelt kontrakten eller ej?

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. april 2023 — Alphabet Inc., Google LLC og Google Italy Srl mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-233/23, Alphabet m.fl.)

(2023/C 216/39)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellanter: Alphabet Inc., Google LLC og Google Italy Srl

Indstævnt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Andre parter i sagen: Enel X Italia Srl og Enel X Way Srl

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal kravet om nødvendighed af det produkt, som en virksomhed nægter at levere, ifølge artikel 102 TEUF fortolkes således, at adgangen til dette produkt skal være nødvendig for at udøve en given aktivitet på et beslægtet marked, eller er det tilstrækkeligt, at adgangen til dette produkt er nødvendig for en mere økonomisk anvendelse af de produkter eller tjenesteydelser, som tilbydes af den anmodende virksomhed, i særdeleshed såfremt det af nægtelsen omfattede produkt hovedsageligt har som funktion at gøre anvendelsen af eksisterende produkter eller tjenesteydelser nemmere og mere økonomisk?

2)

Kan det i tilfælde af en adfærd, som kvalificeres som leveringsnægtelse, antages, at der foreligger et misbrug som omhandlet i artikel 102 TEUF i en kontekst, (i) hvor den virksomhed, der har anmodet om adgang til et produkt, allerede opererede på markedet og er fortsat med at vokse på samme marked i hele perioden for det angivelige misbrug, og (ii) hvor andre konkurrenter til den anmodende virksomhed er fortsat med at operere på markedet, på trods af den nægtede adgang til det anmodede produkt?

3)

Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at i tilfælde af et misbrug, der består i at nægte at give adgang til et produkt eller en tjenesteydelse, som angiveligt er nødvendig, skal det forhold, at produktet eller tjenesteydelsen ikke eksisterede på tidspunktet for leveringsanmodningen, tages i betragtning som en objektiv grund til nægtelsen, eller er konkurrencemyndighederne i det mindste forpligtet til, på grundlag af objektive elementer, at foretage en analyse af den tid, som en dominerende virksomhed behøver for at udvikle det produkt eller den tjenesteydelse, hvortil der anmodes om adgang, eller kan det derimod kræves, at den dominerende virksomhed henset til sit ansvar på markedet har pligt til at give den anmodende virksomhed meddelelse om den tid, som er nødvendig for at udvikle produktet?

4)

Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at en dominerende virksomhed, der har kontrollen over en digital platform, kan være forpligtet til at ændre sine produkter, eller til at udvikle nye produkter, for at muliggøre adgang til disse produkter for virksomheder, der anmoder herom? Skal en dominerende virksomhed i givet fald tage højde for markedets generelle krav eller kravene fremsat af den enkelte virksomhed, der anmoder om adgang til en angiveligt nødvendig ressource, eller skal den dominerende virksomhed henset til sit særlige ansvar på markedet i det mindste på forhånd fastsætte objektive kriterier for vurdering af de anmodninger, som den vil modtage, og for at fastlægge deres prioritetsrækkefølge?

5)

Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at konkurrencemyndighederne i tilfælde af et misbrug, der består i at nægte at give adgang til et produkt eller en tjenesteydelse, som angiveligt er nødvendig, på forhånd skal definere og afgrænse det relevante downstream-marked, som er omfattet af misbrug, og kan der også alene afgrænses et potentielt marked?

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 17. april 2023 — Herbaria Kräuterparadies GmbH mod Freistaat Bayern

(Sag C-240/23, Herbaria Kräuterparadies)

(2023/C 216/40)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Herbaria Kräuterparadies GmbH

Revisionsindstævnt: Freistaat Bayern

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 (1) fortolkes således, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må anvendes for en forarbejdet fødevare, som importeres under betingelserne i artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 med henblik på at blive markedsført på EU-markedet som et økologisk produkt, men som, fordi det ud over vegetabilske produkter indeholder mineralske produkter og vitaminer af ikke-vegetabilsk oprindelse, ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, nr. 2.2.2., litra f)?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, følger det da af artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må anvendes for en forarbejdet fødevare, hvis den kommer fra Den Europæiske Union og overholder de ækvivalente produktions- og kontrolregler i et tredjeland, der er anerkendt i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, men ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, sammenholdt med bilag II, del IV, nr. 2.2.2., litra f)?

3.

Følger det af artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at en sådan forarbejdet fødevare, som kommer fra Den Europæiske Union, i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 må forsynes med betegnelser, der henviser til økologisk produktion uden anvendelse af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30.5.2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT 2018, L 150, s. 1).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/30

Appel iværksat den 23 april 2023 af Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-301/20, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

(Sag C-261/23 P)

(2023/C 216/41)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (ved avocats B. Servais og V. Crochet)

De øvrige parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Tech-Fab Europe eV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det første, det tredje og det femte anbringende fremsat i første instans tages til følge.

—

Indstævnte og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i søgsmålet anlagt til prøvelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 (1) af 1. april 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten.

Til. Støtte for appellen har appellanterne fremsat følgende tre appelanbringender:

—

Det første appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at eftersom prisen på glasfiberrovings i Hengshis regnskabsdokumenter ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, skulle prisen tilpasses efter den anden betingelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, første afsnit, i antidumpinggrundforordningen (2).

—

Det andet appelanbringende: Retten foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, idet den fastslog, at Kommissionen med føje havde tilpasset Hengshis omkostninger til glasfiberrovings »på et andet rimeligt grundlag«, og foretog urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat sin begrundelsespligt, og med urette tog de grunde, der for første gang blev fremført for Retten, til følge.

—

Det tredje appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde pålagt en antidumpingtold, der oversteg dumpingmarginen, og således ikke havde tilsidesat antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4.

Med hensyn til det første appelanbringende har appellanterne i væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at eftersom prisen på glasfiberrovings i Hengshis regnskabsdokumenter ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kunne prisen ikke anses for i rimelig grad at tage hensyn til omkostninger forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, og at prisen derfor skulle tilpasses efter den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit. Appellanterne har navnlig anført, at Retten ikke udledte den rigtige konklusion af den omstændighed, at den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, skal fortolkes snævert. Retten nåede heller ikke til den rigtige konklusion på grundlag af den omstændighed, at den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, skal fortolkes i lyset af artikel 2.2.1.1 i WTO’s antidumpingaftale som fortolket af WTO’s tvistbilæggelsesorgan.

Med hensyn til det andet appelanbringende har appellanterne fremført to argumenter. For det første har de anført, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med føje havde tilpasset Hengshis omkostninger til glasfiberrovings »på et andet rimeligt grundlag« i overensstemmelse med undtagelsen i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, idet denne undtagelse skal fortolkes snævert. For det andet har appellanterne gjort gældende, at Retten foretog urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat sin begrundelsespligt ved at foretage de ovennævnte tilpasninger, eftersom Retten foretog en urigtig gengivelse af det relevante udsagn i den omtvistede forordning, der angiveligt forklarede, hvorfor Kommissionen måtte anvende undtagelsen i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, og med urette fastslog, at begrundelsen for Hengshis og Jushis »sammenlighed«»blot [var] et element i den sammenhæng«.

Med hensyn til det tredje appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl af de grunde, der er fremført under det første og det andet appelanbringende, eftersom den fastslog, at appellanterne ikke havde godtgjort, at Kommissionen havde begået retlige fejl eller anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da den fastsatte Hengshis beregnede normalværdi. Retten begik dermed også en retlig fejl, idet den fastslog, at Kommissionen ikke havde pålagt en antidumpingtold, der oversteg dumpingmarginen, og således ikke havde tilsidesat antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4.

(1)  EUT 2020, L 108, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/32

Appel iværksat den 24. april 2023 af UPL Europe Ltd og Indofil Industries (Netherlands) BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. februar 2023 i sag T-742/20, UPL Europe og Indofil Industries (Netherlands) mod Kommissionen

(Sag C-262/23 P)

(2023/C 216/42)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: UPL Europe Ltd og Indofil Industries (Netherlands) BV (ved avocat C. Mereu)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2087 af 14. december 2020 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet mancozeb, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (1) annulleres, og det bestemmes, at appellanternes omkostninger i forbindelse med denne appelsag og sagens behandling ved Retten dækkes.

—

Alternativt dækkes appellanternes omkostninger i forbindelse med denne appelsag, og sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at Retten har:

—

forvansket de foreliggende beviser og derefter frataget appellanterne deres ret til et effektivt forsvar, da Retten fandt, at den manglende hensyntagen til data om hormonforstyrrende egenskaber var uberettiget

—

undladt at behandle appellanternes anbringender om den manglende vurdering af data om risikoen for fugle og pattedyr, leddyr uden for målgruppen, jordorganismer og toksikologiske referenceværdier

—

forvansket beviserne, begået retlige fejl, fejlfortolket og/eller anvendt forordning nr. 844/2012 (2) og/eller retspraksis om uddybning af anbringender forkert

—

undladt at behandle og angive en begrundelse vedrørende appellanternes anbringende om de foreløbige og nye kriterier for hormonforstyrrende egenskaber og/eller at tage dette anbringende i betragtning ex officio

—

begået retlige fejl, fejlfortolket og/eller anvendt proceduren for offentlig høring i forordning nr. 844/2012 forkert

—

fejlfortolket og/eller anvendt proceduren for sagsøgtes forelæggelse af udkastet til rapport vedrørende fornyelse i forordning nr. 844/2012, inden den nye rapporterende medlemsstat (»RMS«) Grækenland havde afsluttet sin vurdering, forkert.

Andet anbringende, hvorefter Retten ikke tydeligt har angivet begrundelsen for sin forkastelse af det andet anbringende.

Tredje anbringende, hvorefter Retten har forvansket beviserne og anlagt et urigtigt skøn ved at fastslå, at Kommissionen ikke var forudindtaget, da den uden at afvente de afsluttende videnskabelige konklusioner fra RMS Grækenland foreslog, at godkendelsen af aktivstoffet mancozeb ikke skulle fornyes.

Fjerde anbringende, hvorefter Rettens begrundelse for så vidt angår i) den betydning, der skal tillægges udtalelsen fra Det Europæiske Kemikalieagenturs Udvalg for Risikovurdering, er fejlagtig, ulogisk, usammenhængende og i strid med retssikkerhedsprincippet, ii) sagsøgtes manglende hensyntagen til nye elementer i relation til klassificeringen af mancozeb er fejlagtig, ulogisk og selvmodsigende, og iii) den utilbørlige indflydelse, som ethylenthiourinmetabolitten er blevet tillagt, er ulogisk, selvmodsigende og ikke understøttet af de tilgængelige beviser.

Femte anbringende, hvorefter Retten har begået retlige fejl, forvansket beviserne og fejlfortolket princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

(1)  EUT 2020, L 423, s. 50.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18.9.2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT 2012, L 252, s. 26).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/33

Appel iværksat den 25. april 2023 af Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-480/20, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

(Sag C-269/23 P)

(2023/C 216/43)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (ved avocats B. Servais og V. Crochet)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Tech-Fab Europe eV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics S.A.E. og Jushi Egypt for Fiberglass Industry S.A.E gives medhold i det første anbringendes første del samt det andet, det fjerde og det femte anbringende i selskabernes annullationssøgsmål.

—

Kommissionen og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i forbindelse med appellanternes påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (1) af 12. juni 2020 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten.

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat fem appelanbringender, nemlig at Retten begik en retlig fejl, da den:

—

Fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 6, da den vedtog sin metode til beregning af appellanternes subsidiemargen.

—

Konkluderede, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 2, litra a), artikel 2, litra b) og artikel 3, stk. 1, litra a), idet den tilskrev finansielle bidrag fra stater og offentlige myndigheder med tilknytning til Folkerepublikken Kinas regering staten i oprindelses- eller eksportlandet, dvs. Den Arabiske Republik Egyptens regering.

—

Fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, idet den konkluderede, at den egyptiske regering har status som den myndighed, der indrømmede den præferentielle finansiering, der blev tildelt af den kinesiske regering.

—

Konkluderede, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), artikel 3, stk. 2 og artikel 5, idet den beregnede størrelsen af del fordel, som Jushi opnåede under toldgodtgørelsesordningen.

—

Fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, litra c), idet den fandt, at den skattemæssige behandling af valutakurstab gav appellanterne en fordel og udgjorde specifik støtte.

Hvad angår det første appelanbringende, har appellanterne i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at Kommissionens anvendelse af appellanternes kombinerede samlede omsætning fra alle produkter var en behørig nævner ved beregningen af fordelen i procent (dvs. det udligningsberettigede subsidiebeløb) ikke var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

Hvad angår det andet appelanbringende, har appellanterne i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at grundforordningen ikke udelukker den mulighed, at selv om det finansielle bidrag ikke kommer direkte fra staten i oprindelses- eller eksportlandet, kan det finansielle bidrag tilskrives denne i henhold til grundforordningens artikel 2, litra b), og artikel 3, stk. 1.

Hvad angår det tredje appelanbringende, har appellanterne i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at den egyptiske regering har status som den myndighed, der indrømmede den præferentielle finansiering, der blev tildelt af den kinesiske regering. Retten burde i stedet have konkluderet, at Kommissionen havde tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk. 2 og 3, fordi det var de kinesiske enheder, der ydede de finansielle bidrag, der var den subsideydende myndighed.

Hvad angår det fjerde appelanbringende, har appellanterne i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at den eneste sammenlignelige situation med hensyn til at fastslå, hvorvidt Jushi opnåede en fordel, er situationen for en virksomhed, der — ligesom Jushi — er etableret i den økonomiske zone for Suezkanalen (Suez Canal Economic Zone — SCZone), der sælger produkter indeholdende materialer, der har draget fordel af en fritagelse for told, sammenlignet med en virksomhed, der er etableret uden for SCZone.

Hvad angår det femte appelanbringende, har appellanterne i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at Kommissionen ikke havde fundet, at den skattemæssige behandling i sig selv udgjorde støtte, der kunne blive genstand for udligningsforanstaltninger, og at appellanterne ikke i første instans havde fremlagt beviser, som kunne gøre Kommissionens vurderinger af de faktiske omstændigheder i den omtvistede gennemførelsesforordning vedrørende den omstændighed, at den skattemæssige behandling begunstigede alle virksomheder med passiver i fremmed valuta, usandsynlige.

(1)  EUT 2020, L 189, s. 1.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/34

Sag anlagt den 27. april 2023 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-271/23)

(2023/C 216/44)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Baumgart, M. Carpus Carcea og Zs. Teleki, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2021/3 (1), som er bindende for Ungarn i henhold til artikel 218, stk. 9, TEUF, sammenholdt med artikel 288, stk. 4, TEUF, og samtidigt grebet ind i Unionens eksterne enekompetence som fastsat i artikel 3, stk. 2, TEUF samt tilsidesat princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU, idet denne medlemsstat ikke på det genindkaldte 63. møde i Narkotikakommissionen under FN’s Økonomiske og Sociale Råd tilsluttede sig Den Europæiske Unions holdning hvad angår ændringen vedrørende opførelsen i bilagene af cannabis og cannabisrelaterede stoffer.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende: Ungarn stemte under mødet i Narkotikakommissionen den 2. december 2020 imod bestemmelserne i Rådets afgørelse, som fastlægger Unionens holdning. Rådets afgørelse, der er vedtaget på grundlag af artikel 218, stk. 9, TEUF, og som fastlægger de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne, var bindende for Ungarn i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF.

Andet anbringende: I henhold til artikel 3, stk. 2, TEUF er Rådets afgørelse (EU) 2021/3 omfattet af Unionens eksterne enekompetence, og Ungarn måtte derfor ikke fastlægge sin egen holdning i denne henseende.

Tredje anbringende: Ungarn har ved at stemme imod Unionens holdning, uden at dette først var afstemt med EU-institutionerne, tilsidesat princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU.

Kommissionen sendte den 18. februar 2021 en åbningsskrivelse og den 12. november 2021 en begrundet udtalelse til Ungarn, men har ikke fundet Ungarns svar tilfredsstillende.

(1)  Rådets afgørelse (EU) 2021/3 af 23.11.2020, om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det genindkaldte 63. møde i Narkotikakommissionen for så vidt angår opførelsen af cannabis og cannabisrelaterede stoffer i bilagene til enkeltkonventionen af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, og konventionen af 1971 om psykotrope stoffer (EUT 2021, L 4, s. 1).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/35

Appel iværksat den 27. april 2023 af Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-540/20, Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

(Sag C-272/23 P)

(2023/C 216/45)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (ved avocats B. Servais og V. Crochet)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Association des producteurs de fibres de verre européens (APFE)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Jushi Egypt for Fiberglass Industry S.A.E gives medhold i første, tredje og fjerde anbringende i selskabets annullationssøgsmål.

—

Kommissionen og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i forbindelse med appellantens påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/870 (1) af 24. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten og om endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold og om opkrævning af den endelige udligningstold på den registrerede import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire appelanbringender, nemlig at Retten begik en retlig fejl, da den:

—

Konkluderede, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens (2) artikel 2, litra a), artikel 2, litra b) og artikel 3, stk. 1, litra a), idet den tilskrev finansielle bidrag fra stater og offentlige myndigheder med tilknytning til Folkerepublikken Kinas regering staten i oprindelses- eller eksportlandet, dvs. Den Arabiske Republik Egyptens regering.

—

Fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, idet den fandt, at de finansielle bidrag, der blev tilskrevet den egyptiske regering var specifikke.

—

Konkluderede, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), artikel 3, stk. 2 og artikel 5, idet den beregnede størrelsen af del fordel, som appellanten opnåede under toldgodtgørelsesordningen.

—

Fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, litra c), idet den fandt, at den skattemæssige behandling af valutakurstab gav appellanten en fordel og udgjorde specifik støtte.

Hvad angår det første appelanbringende, har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at grundforordningen ikke udelukker den mulighed, at selv om det finansielle bidrag ikke kommer direkte fra staten i oprindelses- eller eksportlandet, kan det finansielle bidrag tilskrives denne i henhold til grundforordningens artikel 2, litra b), og artikel 3, stk. 1.

Hvad angår det andet appelanbringende, har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at den egyptiske regering har status som den myndighed, der indrømmede den præferentielle finansiering, der blev tildelt af den kinesiske regering. Retten burde i stedet have konkluderet, at Kommissionen havde tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk. 2 og 3, fordi det var de kinesiske enheder, der ydede de finansielle bidrag, der var den subsideydende myndighed.

Hvad angår det tredje appelanbringende, har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at den eneste sammenlignelige situation med hensyn til at fastslå, hvorvidt appellanten opnåede en fordel, er situationen for en virksomhed, der — ligesom appellanten — er etableret i den økonomiske zone for Suezkanalen (Suez Canal Economic Zone — SCZone), der sælger produkter indeholdende materialer, der har draget fordel af en fritagelse for told, sammenlignet med en virksomhed, der er etableret uden for SCZone.

Hvad angår det fjerde appelanbringende, har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at Kommissionen ikke havde fundet, at den skattemæssige behandling i sig selv udgjorde støtte, der kunne blive genstand for udligningsforanstaltninger, og at appellanten ikke i første instans havde fremlagt beviser, som kunne gøre Kommissionens vurderinger af de faktiske omstændigheder i den omtvistede gennemførelsesafgørelse vedrørende den omstændighed, at den skattemæssige behandling begunstigede alle virksomheder med passiver i fremmed valuta, usandsynlige.

(1)  EUT 2020, L 201, s. 10.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8.6.2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 55).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/37

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Fjerde Afdeling den 16. februar 2023 — Oriol Junqueras i Vies mod Europa-Parlamentet, intervenient til støtte for sagsøgt: Kongeriget Spanien

(Sag C-780/21) (1)

(2023/C 216/46)

Processprog: spansk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 73 af 14.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/37

Kendelse afsagt af Domstolens præsident for Domstolens den 16. februar 2023 — Junqueras i Vies mod Europa-Parlamentet, intervenient for sagsøgt: Kongeriget Spanien

(Sag C-824/21) (1)

(2023/C 216/47)

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 84, af 21.2.2022.

Retten

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/38

Rettens dom af 26. april 2023 — CV mod Kommissionen

(Sag T-20/18) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - social sikring - vedtægtens artikel 73 - fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme - erhvervssygdom - lægeudvalg - artikel 22 - afslag på anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom - den administrative procedures lovlighed - begrundelsespligt)

(2023/C 216/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CV (ved advokaterne F. Moyse og L. Heisten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T.S. Bohr og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 270 TEUF nedlagt påstand om dels annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2017 om afslag på hans ansøgning om anerkendelse af, at hans sygdom er en erhvervssygdom, og af Kommissionens afgørelse af 15. marts 2017, hvorved han blev pålagt at betale visse omkostninger og honorarer til medlemmerne af lægeudvalget, der har udtalt sig om denne anmodning, dels erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

CV betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 112 af 26.3.2018.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/38

Rettens dom af 26. april 2023 — Afviklingsinstansen mod EDPS

(Sag T-557/20) (1)

(Beskyttelse af personoplysninger - procedure for betaling af kompensation til aktionærer og kreditorer efter afvikling af en bank - EDPS’ afgørelse, hvorved det fastslås, at Afviklingsinstansen har tilsidesat sine forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger - artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725 - begrebet »personoplysninger« - artikel 3, nr. 1), i forordning 2018/1725 - retten til aktindsigt)

(2023/C 216/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Fælles Afviklingsinstans (ved H. Ehlers, M. Fernández Rupérez, A. Lapresta Bienz, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne H.-G. Kamann, M. Braun, F. Louis og L. Hesse)

Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (ved P. Candellier, X. Lareo og T. Zerdick, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand dels om annullation af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS) reviderede afgørelse af 24. november 2020, vedtaget efter Afviklingsinstansens indgivelse af anmodning om revurdering af EDPS’ afgørelse af 24. juni 2020 vedrørende fem klager indgivet af flere klagere (sag 2019-947, 2019-998, 2019-999, 2019-1000 og 2019-1122), dels om, at det fastslås, at EDPS’ afgørelse af 24. juni 2020 er ulovlig.

Konklusion

1)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS) reviderede afgørelse af 24. november 2020, vedtaget efter Den Fælles Afviklingsinstans’ (Afviklingsinstansen) indgivelse af anmodning om revurdering af EDPS’ afgørelse af 24. juni 2020 vedrørende fem klager indgivet af flere klagere (sag 2019-947, 2019-998, 2019-999, 2019-1000 og 2019-1122), annulleres.

2)

I øvrigt frifindes EDPS.

3)

EDPS betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 390 af 16.11.2020.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/39

Rettens dom af 26. april 2023 — OHB System mod Kommissionen

(Sag T-54/21) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - konkurrencepræget dialog - levering af Galileoovergangssatellitter - afvisning af en tilbudsgivers bud - udelukkelseskriterier - en tilbudsgivers alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet - ingen endelig dom eller administrativ afgørelse - henvisning til det panel, der er omhandlet i finansforordningens artikel 143 - ligebehandling - unormalt lavt bud - åbenbart urigtigt skøn)

(2023/C 216/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: OHB System AG (Bremen, Tyskland) (ved advokaterne W. Würfel og F. Hausmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, L. André, J. Estrada de Solà og L. Mantl, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello stato P. Gentili og G. Santini) og Airbus Defence and Space GmbH (Taufkirchen, Tyskland) (ved advokaterne P.-E. Partsch, F. Dewald og C.-E. Seestädt)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelser, som blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 19. og telefax af 22. januar 2021, om ikke at antage sagsøgerens bud, der blev afgivet i forbindelse med udbuddet i form af konkurrencepræget dialog 2018/S 091-206089 om levering af Galileoovergangssatellitter, samt om at tildele kontrakten til to andre tilbudsgivere.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

OHB System AG bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)

Den Italienske Republik og Airbus Defence and Space GmbH bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 88 af 15.3.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/40

Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (R.T.S. ROCHEM Technical Services)

(Sag T-546/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket R.T.S. ROCHEM Technical Services - det ældre nationale figurmærke ROCHEM MARINE - relativ ugyldighedsgrund - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

(2023/C 216/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rochem Group AG (Zug, Schweiz) (ved advokat K. Guridi Sedlak)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rochem Marine Srl (Genova, Italien) (ved advokaterne R. Gioia og L. Mansi)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1544/2019-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Rochem Group AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/40

Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (R.T.S. Rochem Technical Services)

(Sag T-547/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket R.T.S. Rochem Technical Services - ældre nationalt figurmærke ROCHEM MARINE - relativ ugyldighedsgrund - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

(2023/C 216/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rochem Group AG (Zug, Schweiz) (ved advokat K. Guridi Sedlak)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rochem Marine Srl (Genova, Italien) (ved advokaterne R. Gioia og L. Mansi)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1545/2019-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Rochem Group AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/41

Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (ROCHEM)

(Sag T-548/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - EU-ordmærket ROCHEM - ældre nationalt figurmærke ROCHEM MARINE - relativ ugyldighedsgrund - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 216/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rochem Group AG (Zug, Schweiz) (ved advokat K. Guridi Sedlak)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rochem Marine Srl (Genova, Italien) (ved advokaterne R. Gioia og L. Mansi)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1546/2019-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Rochem Group AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/42

Rettens dom af 26. april 2023 — Rochem Group mod EUIPO — Rochem Marine (ROCHEM)

(Sag T-549/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket ROCHEM - det ældre nationale figurmærke ROCHEM MARINE - relativ ugyldighedsgrund - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 15 og 57, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 18 og 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001))

(2023/C 216/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rochem Group AG (Zug, Schweiz) (ved advokat K. Guridi Sedlak)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rochem Marine Srl (Genova, Italien) (ved advokaterne R. Gioia og L. Mansi)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1547/2019-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Rochem Group AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 422 af 18.10.2021.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/42

Rettens dom af 26. april 2023 — Alves Casas mod EUIPO — Make Up Art Cosmetics (mccosmetics NY)

(Sag T-681/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket mccosmetics NY - det ældre EU-figurmærke MAC MAKE-UP ART COSMETICS - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - skade på renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001)

(2023/C 216/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ana Maria Alves Casas (Porto, Portugal) (ved advokat A. Martins)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Ringelhann og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Make-Up Art Cosmetics, Inc. (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne I. Fowler, B. Worbes og I. Junkar)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. august 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2398/2020-2).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Ana Maria Alves Casas betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 2 af 3.1.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/43

Rettens dom af 26. april 2023 — Activa — Grillküche mod EUIPO — Targa (Grillapparat)

(Sag T-757/21) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver et grillapparat - offentliggørelse af det tidligere design - artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002)

(2023/C 216/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Activa — Grillküche GmbH (Selb, Tyskland) (ved advokaterne F. Stangl og M. Würth)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved G. Sakalaitė Orlovskienė og J. Ivanauskas som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Targa GmbH (Soest, Tyskland) (ved advokat M.-H. Hoffmann)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. oktober 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1651/2020-3).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Activa — Grillküche GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/43

Rettens dom af 26. april 2023 — Wenz Kunststoff mod EUIPO — Mouldpro (MOULDPRO)

(Sag T-794/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket MOULDPRO - reel brug af varemærket - arten af brugen - brug for de varer, for hvilke varemærket er registreret - artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001 - berettiget forventning)

(2023/C 216/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wenz Kunststoff GmbH & Co. KG (Lüdenscheid, Tyskland) (ved advokaterne J. Bühling og D. Graetsch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Mouldpro ApS (Ballerup, Danmark) (ved advokat W. Rebernik)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. oktober 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 646/2020-2).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Wenz Kunststoff GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 73 af 14.2.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/44

Rettens dom af 26. april 2023 — Kaminski mod EUIPO — Polfarmex (SYRENA)

(Sag T-35/22) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket SYRENA - retsreglers tidsmæssige anvendelse - delvis afvisning af sagen - retskraft - artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001] - reel brug i Unionen - begrundelsespligt - artikel 94, stk. 1, første punktum, i forordning 2017/1001)

(2023/C 216/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Arkadiusz Kaminski (Etobicoke, Ontario, Canada) (ved advokaterne W. Trybowski, E. Pijewska og M. Mazurek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Polfarmex S.A. (Kutno, Polen)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nærmere bestemt principalt nedlagt påstand om omgørelse af afgørelse truffet den 26. oktober 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (forenede sager R 1952/2020-1 og R 1953/2020-1) og subsidiært nedlagt påstand om delvis annullation af den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Arkadiusz Kaminski betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 119 af 14.3.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/45

Rettens dom af 26. april 2023 — Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret mod EUIPO — Yadex International (pinar KURUYEMIŞ)

(Sag T-147/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket pinar KURUYEMIŞ - det ældre tyske ordmærke PINAR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - ret til kontradiktion - artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001 - suspension af sagsbehandlingen - artikel 71, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2023/C 216/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret AŞ (Karatay, Konya, Tyrkiet) (ved advokaterne M.E. López Camba og A.M. Lyubomirova Geleva)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee, M. Eberl og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Yadex International GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat P. Kohl)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. januar 2022 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1148/2021-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret AŞ bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Yadex International GmbH afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

(1)  EUT C 198 af 16.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/45

Rettens dom af 26. april 2023 — Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret mod EUIPO — Yadex International (pinar KURUYEMIŞ)

(Sag T-148/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket pinar KURUYEMIŞ - det ældre tyske ordmærke PINAR - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - ret til kontradiktion - artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001 - suspension af sagsbehandlingen - artikel 71, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2023/C 216/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret AŞ (Karatay, Konya, Tyrkiet) (ved advokaterne M.E. López Camba og A.M. Lyubomirova Geleva)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee, M. Eberl og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Yadex International GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat P. Kohl)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. januar 2022 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1149/2021-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Pinar Kuruyemiş Gida Ve Ihtiyaç Maddeleri Sanayi Ticaret AŞ bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Yadex International GmbH afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.

(1)  EUT C 198 af 16.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/46

Rettens dom af 26. april 2023 — Volkswagen mod EUIPO — XTG (XTG)

(Sag T-153/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket XTG - det ældre EU-ordmærke GTX - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001)

(2023/C 216/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokaterne S. Machei og G. Orsoni)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Chylińska og T. Frydendahl, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: XTG S.A. (Wrocław, Polen)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. december 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1387/2021-5).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Volkswagen AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 198 af 16.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/47

Rettens dom af 26. april 2023 — Volkswagen mod EUIPO — XTG (XTG)

(Sag T-154/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket XTG - det ældre EU-ordmærke GTX - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001)

(2023/C 216/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokaterne S. Machei og G. Orsoni)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Chylińska og T. Frydendahl, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: XTG S.A. (Wrocław, Polen)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. december 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1385/2021-5).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Volkswagen AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 198 af 16.5.2022.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/47

Sag anlagt den 13. marts 2023 — Semmelweis Egyetem mod Rådet

(Sag T-138/23)

(2023/C 216/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Semmelweis Egyetem (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne P. Nagy og B. Karsai)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 2, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022 (1) annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

—

Subsidiært annulleres artikel 2, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 i sin helhed.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke har et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. Sagsøgte burde have baseret sin beslutning om at vedtage den anfægtede afgørelse på behørigt godtgjorte faktiske omstændigheder. Det gøres gældende, at sagsøgte i stedet støttede sig til Europa-Kommissionens vurdering og forslag, som ikke var underbyggede.

—

Første underanbringende om, at sagsøgte ikke sikrede, at medtagelsen af sagsøgeren i kredsen af enheder, som er underlagt de restriktive foranstaltninger i den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 2, var baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. I forbindelse med de hævdede tilsidesættelser af retsstatsprincippet tog Kommissionens undersøgelse ikke højde for sammensætningen af nogen af »trusterne af offentlig interesse«, såsom fonden med ansvaret for vedligeholdelse hos sagsøgeren, og deres beslutningsproces, finanser og drift. Det gøres gældende, at hverken sagsøgte eller Kommissionen analyserede den potentielle virkning, arten, varigheden, alvoren og omfanget af de hævdede tilsidesættelser og/eller de restriktive foranstaltninger, som har medført skade på sagsøgerens virksomheder og gode omdømme.

—

Andet underanbringende om, at sagsøgte foretog åbenbart urigtige skøn vedrørende de faktiske omstændigheder. Kommissionens betænkeligheder i forbindelse med »truster af offentlig interesse« vedrører offentlige udbud og interessekonflikter. Sagsøgte var ikke opmærksom på, at problemet vedrørende offentlige udbud allerede var blevet løst før vedtagelsen af afgørelsen, og at der for sagsøgerens vedkommende aldrig har eksisteret nogen interessekonflikt.

—

Tredje underanbringende om, at sagsøgte ikke gav en tilstrækkelig begrundelse, jf. artikel 6, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 (»konditionalitetsforordningen«) (2). I Kommissionens forslag og følgelig i den anfægtede afgørelse skulle de konkrete grunde og beviser, som afgørelsen burde have været baseret på, have været anført. Sådanne gyldige grunde er imidlertid ikke angivet i den anfægtede afgørelse eller i forslaget, som har været til skade for sagsøgeren.

2.

Andet anbringende om, at sagsøgeren, der er berørt af den anfægtede afgørelse, ikke har fået mulighed for at forsvare sine rettigheder, og dermed er sagsøgerens ret til at blive hørt blevet tilsidesat. Såfremt sagsøgerens ret til blive hørt ikke var blevet tilsidesat, ville det have medført betragtninger, som kunne have ført til korrekte, proportionale, relevante og rimelige begrænsninger af de trufne foranstaltninger.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er truffet uden behørig bemyndigelse, og at sagsøgte misbrugte sine beføjelser.

—

Første underanbringende om, at konditionalitetsforordningen ikke giver bemyndigelse til foranstaltningerne i afgørelsens artikel 2, stk. 2. Bemyndigelsen i konditionalitetsforordningen giver ikke carte blanche, men skal begrænses (a) efter formål (»beskyttelsen af Unionens budget«) og (b) til de midler, som er egnede til at opnå formålet. Den anfægtede afgørelse savner egnede midler og proportionalitet, som ville have begrænset afgørelsens anvendelsesområde i forhold til sagsøgeren, og den savner som konsekvens heraf den fornødne bemyndigelse, hvilket krænker sagsøgerens rettigheder.

—

Andet underanbringende om sagsøgtes misbrug af sine beføjelser. I denne henseende henviser sagsøgeren til følgende: »Ifølge fast retspraksis er en retsakt kun behæftet med magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier fremgår, at den udelukkende eller dog i det mindste overvejende er truffet for at forfølge andre formål end dem, med henblik på hvilke den omhandlede kompetence er tillagt, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved EUF-traktaten for at imødegå konkret foreliggende vanskeligheder […]« (3).

4.

Fjerde anbringende om sagsøgtes tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, som er et grundlæggende princip i EU-retten. Udstederen af en retsakt har en forpligtelse til at foretage en afvejning mellem de konkrete hensyn, at analysere deres funktion og rolle og at træffe afgørelser derefter med henblik på at sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet. I denne sag gør sagsøgeren gældende, at der ikke foreligger tydelige beviser, som kunne tyde på, at der på nogen måde blev taget hensyn til sagsøgerens interesser, eller at sagsøgerens situation blev analyseret på en objektiv, omhyggelig og proportional måde inden vedtagelsen af foranstaltningerne i den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 2, hvorfor den har været til skade for sagsøgeren.

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse forvrider det marked, som sagsøgeren konkurrerer i. Forbuddet mod ubegrundet markedsforvridning er forankret i Unionens grundlæggende frihedsrettigheder. Begrænsningen af sagsøgerens virksomhed til fordel for dens konkurrenter er i strid med Unionens grundlæggende frihedsrettigheder.

(1)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15.12.2022 om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn (EUT 2022, L 325, s. 94).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16.12.2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT 2020, L 433 l, s. 1).

(3)  Jf. præmis 56 i dom af 5.5.2015, Spanien mod Parlamentet og Rådet (C-146/13, EU:C:2015:298).

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/49

Sag anlagt den 31. marts 2023 — Willemsen mod Kommissionen

(Sag T-174/23)

(2023/C 216/64)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Merel Johanna Willemsen (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat G. Geelkerken)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 14. december 2021 om inddrivelse af en fordring registreret under debetnota nr. 4840200003 (herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres, og det fastslås nærmere, at sagsøgeren ikke er Kommissionen noget beløb skyldigt.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, og det erklæres, at sagsøgeren ikke er Kommissionen noget beløb skyldigt efter udredningen af deres gensidige krav.

—

Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, og for så vidt som sagsøgeren herefter er Kommissionen et beløb skyldigt, nedsættes dette beløb til nul.

—

Mest subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, og for så vidt som sagsøgeren herefter er Kommissionen et beløb skyldigt, nedsættes det pågældende beløb i rimeligt omfang.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger i nærværende instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at afslutningen af sagsøgerens deltagelse i et forskningsprojekt, for hvilket Kommissionen havde undertegnet en tilskudsaftale med Universita Degli Studi di Trento (Trento Universitet, Italien, herefter »koordinator«), og den omstændighed, at sagsøgeren ikke var i stand til at levere og færdiggøre det aftalte arbejde, er en følge af den projektansvarliges og koordinators handlinger og ikke kan tilskrives sagsøgeren selv. Den omstændighed, at sagsøgeren var nødt til at trække sig, falder derfor under Kommissionens risikosfære, og sagsøgeren er, henset til begivenhedernes forløb under projektet, ikke Kommissionen noget beløb skyldigt.

2.

Andet anbringende om, at de proceduremæssige fejl og uregelmæssigheder, som den projektansvarlige og koordinator begik, er så alvorlige, at der intet kan foreholdes sagsøgeren.

3.

Tredje anbringende om, at sagsøgeren er blevet forment adgang til forskningsresultater og -materiale samt har lidt et tab, som følge af hvilket der ikke kan rejses noget en krav over for hende.

4.

Fjerde anbringende om, at begivenhedernes gang over hele forløbet af udførelsen af projektet såvel som de ansvarliges — grænseoverskridende — holdning over for sagsøgeren udelukker, at der kan rejses noget krav imod hende. Der er tale om et tilfælde af »force majeure«, og sagsøgerens personlige situation bør ligeledes udgøre en grund til, at Kommissionen afholder sig fra at rette krav mod hende.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/50

Sag anlagt den 21. april 2023 — Sta Grupa mod EUIPO — Axis (VAPIX)

(Sag T-207/23)

(2023/C 216/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sta Grupa AS (Riga, Letland) (ved advokat I. Stankeviča)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Axis AB (Lund, Sverige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Axis AB

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket VAPIX — EU-varemærke nr. 5 040 118

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. februar 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1098/2022-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Det omtvistede varemærke erklæres ugyldigt for de varer, for hvilke det stadig var gyldigt efter den anfægtede afgørelse.

—

Det fastslås, at sagsøgeren tilkendes sagsomkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/50

Sag anlagt den 21. april 2023 — Clofor mod EUIPO — Sitges Alonso (Stolper)

(Sag T-208/23)

(2023/C 216/66)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Clofor (Renage, Frankrig) (ved advokat P. Debré)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Paul Sitges Alonso (Barcelona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Clofor

Det omtvistede design: EF-design (Stolper) — EF-design nr. 2 951 335-0001

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. februar 2023 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1103/2022-3)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse omgøres, således at begæringen om, at EF-design nr. 2 951 335-0001 erklæres ugyldigt, forkastes.

—

EUIPO tilpligtes at betales sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen for Tredje Appelkammer.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 7.

—

Omvendt bevisbyrde og tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/51

Sag anlagt den 21. april 2023 — Yadex International mod EUIPO — Armada Gida (doyum)

(Sag T-209/23)

(2023/C 216/67)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Yadex International GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat P. Kohl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Armada Gida Ticaret Sanayi AŞ (Akdeniz, Tyrkiet)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Armada Gida Ticaret Sanayi AS

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket doyum — registreringsansøgning nr. 18 249 375

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. februar 2023 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1436/2022-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og EU-varemærkeansøgning nr. 18 249 375 afslås i sin helhed

—

EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/52

Sag anlagt den 23. april 2023 — Azienda Agricola F.lli Buccelletti mod EUIPO — Sunservice (Støttepinde til planter)

(Sag T-210/23)

(2023/C 216/68)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Azienda Agricola F.lli Buccelletti Srl (Castiglion Fiorentino, Italien) (ved advokat A. Pagani)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sunservice Srl (Castiglione del Lago, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Sunservice Srl

Det omtvistede design: EF-design (Støttepinde til planter) — EF-design nr. 8 262 364-0001

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. februar 2023 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 370/2022-3)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, og følgelig fastslås det, som ændring af annullationsafdelingens afgørelse af 20. januar 2019 (ugyldighedssag nr. ICD 115 222), at EF-design nr. 8 262 364-0001 er ugyldigt.

—

Der anordnes vidneafhøringer samt inspektioner og alle andre egnede undersøgelser på stedet med henblik på, at tredjeparter (eksperter og/eller teknikere) udnævnt af Retten kan fastslå beskaffenheden af de anlæg, som indgiveren af ugyldighedsbegæringen henviser til i sagsakterne, og bedømme ligheden af de pinde, der er anvendt til udførelse heraf, med de pinde, der er genstand for det EF-design, som ugyldighedsbegæringen vedrører.

—

Sunservice Srl tilpligtes at betale sagsomkostningerne i alle instanser.

Anbringender

—

Fejlagtig anvendelse af kriterierne for bedømmelse af de beviselementer, som indgiveren af ugyldighedsbegæringen vedrørende det anfægtede design fremlagde

—

Fejlagtig og/eller manglende anvendelse af artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 og under alle omstændigheder fejlagtig og/eller manglende anerkendelse af bevisværdien af de beviselementer, som indgiveren af ugyldighedsbegæringen fremlagde vedrørende offentliggørelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—

Fejlagtig og/eller manglende anvendelse af kriterierne for bedømmelse af nyhedskravet som omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—

Fejlagtig og/eller manglende anvendelse af kriterierne for bedømmelse af kravet om individuel karakter som omhandlet i artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 i henseende til både den forkerte og/eller manglende identificering af den informerede bruger og den forkerte og/eller manglende anvendelse af kriterierne for sammenligning »design-med-design«.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/53

Sag anlagt den 24. april 2023 — EFFAS mod EUIPO — CFA Institute (CEFA Certified European Financial Analyst)

(Sag T-213/23)

(2023/C 216/69)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: European Federation of Financial Analysts’Societies (EFFAS) (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat E. Manresa Medina)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: CFA Institute (Charlottesville, Virginia, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: European Federation of Financial Analysts’Societies

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket CEFA Certified European Financial Analyst — registreringsansøgning nr. 14 902 341

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. februar 2023 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1418/2022-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO og den eventuelle intervenient tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/53

Sag anlagt den 26. april 2023 — Bategu Gummitechnologie mod Kommissionen

(Sag T-219/23)

(2023/C 216/70)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Bategu Gummitechnologie GmbH (Wien, Østrig) (ved advokat G. Maderbacher)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse C(2023) 1205 final af 15. februar 2023 i sag AT.40492 — Fire Protection Bogies [afgørelse efter artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 om afvisning af klagen] annulleres.

—

Kommission tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende: Retlig fejl

—

Kommissionen lagde i strid med afsnit 7.1.1.5 i forordning (EU) nr. 1302/2014 (1) urigtigt til grund, at EN 45545-2:2013+A1:2015 om brandsikkerhed i jernbanekøretøjer (kravene i forbindelse med materialers og komponenters reaktion ved brand) først skulle anvendes pr. 1. januar 2018 på jernbanekøretøjer, der godkendes i Tyskland og Østrig.

—

Kommission tilsidesatte afsnit 4.7 i EN 45545-2:2013+A1:2015 og anlagde en åbenbar urigtig fortolkning heraf.

—

Kommission tilsidesatte afsnit 4.3 und 4.2 n) der EN 45545-2:2013+A1:2015 og anlagde en åbenbar urigtig fortolkning heraf.

—

Kommissionen begik en retlig fejl ved bedømmelsen af den bevisbyrde, der påhviler den inden for rammerne af klageproceduren i forordning nr. 1/2003 (2).

—

Kommissionen begik en retlig fejl ved bedømmelsen af spørgsmålet, om der forelå en samordning eller en konkurrencebegrænsende informationsudveksling mellem producenter af jernbanekøretøjer, der driver virksomhed i det indre marked.

2.

Andet anbringende: Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn ved bedømmelsen af klagen

—

Kommissionen lagde urigtigt til grund, at producenterne af jernbanekøretøjer ikke var forpligtet til at opbygge en forretningsforbindelse til sagsøgeren.

—

Kommissionen drog en række urigtige konklusioner med hensyn til en koordineret urigtig fortolkning af EN 45545-2:2013+A1:2015, som producenterne af jernbanekøretøjer anlagde.

3.

Tredje anbringende: Magtfordrejning

Kommissionen begik magtfordrejning og nedprioriterede togpassagernes og togpersonalets sikkerhedsinteresser inden for Unionens jernbanesystem over for de økonomiske interesser for producenterne af jernbanekøretøjer.

4.

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3)

Kommissionen fratog sagsøgeren retten til at blive hørt med hensyn til væsentlige undersøgelsesresultater og gav ikke virksomheden tilstrækkeligt præcise oplysninger, som ville have sat den i stand til at tage indholdsmæssig stilling til den anfægtede afgørelse inden dens vedtagelse.

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18.11.2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT 2014, L 356, s. 228).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT. 2003, L 1, s. 1).

(3)  EUT 2012, C 326, s. 391.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/54

Sag anlagt den 2. maj 2023 — Debonair Trading Internacional mod EUIPO — Lea Nature Services (LEA NATURE SO’BIO ETIC)

(Sag T-225/23)

(2023/C 216/71)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Debonair Trading Internacional Lda (Funchal, Portugal) (ved advokaterne J. Quirin og J.-P. Jacquey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lea Nature Services (Périgny, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Lea Nature Services

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket LEA NATURE SO’BIO ETIC — registreringsansøgning nr. 17 592 486

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. februar 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 206/2022-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Alle afgørelser truffet af EUIPO om at pålægge sagsøgeren at betale sagsomkostninger annulleres, og EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/55

Sag anlagt den 2. maj 2023 — Bonami.CZ mod EUIPO — Roval Print (bonami)

(Sag T-229/23)

(2023/C 216/72)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Bonami.CZ, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M.-G. Marinescu)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SC Roval Print SRL (Galati, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Bonami.CZ, a.s.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket bonami i gul, rød, lyserød, lilla, blå, mørkegrøn og lysegrøn — registreringsansøgning nr. 18 024 693

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. februar 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1292/2022-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, og indsigelsen forkastes i sin helhed.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af de procedurekrav, der vedrører indgivelse (online) af dokumentation for indsigelsen.

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.