Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.11006 — ONE / MACQUARIE / YTI)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 185/01)

Den 4. maj 2023 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32023M11006. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.11092 — BLACKSTONE / CDPQ / INVENERGY / AEP RENEWABLES / AEP WIND HOLDINGS / TRENT WIND FARM / DESERT SKY WIND FARM)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 185/02)

Den 3. maj 2023 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32023M11092. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.11016 — AIR LIQUIDE / ADP / JV)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 185/03)

Den 12. maj 2023 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32023M11016. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om resultaterne af niende cyklus i EU's ungdomsdialog

(2023/C 185/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM FØLGENDE:

1.

Formålene med denne resolution er at sikre, at de relevante interessenter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan anerkender og følger op på resultaterne af niende cyklus i EU’s ungdomsdialog, og sørge for kvalitet og kontinuitet i gennemførelsen af EU’s ungdomsdialogproces og resultaterne heraf. Dette dokument har endvidere til formål at bidrage til øget gennemsigtighed i EU’s ungdomsdialog og give feedback fra det arbejde, der er blevet udført i niende cyklus og tidligere cyklusser.

2.

Denne resolution bygger på resolutionen om EU-strategien for unge 2019-2027 (1) og dens europæiske ungdomsmål samt bilag I til resolutionen om retningslinjer for forvaltningen af EU’s ungdomsdialog og resultaterne af de tidligere cyklusser i EU’s ungdomsdialog. I EU-strategien for unge opfordres der til i større grad at inddrage unge i dialogen med beslutningstagerne og øge inddragelsen af unge med forskellig baggrund og fra forskellige sociale grupper.

3.

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) fremhæves behovet for at give unge mulighed for en fremtid, der er grønnere, mere digital og mere inkluderende.

4.

EU’s ungdomsdialog er en deltagelsesmekanisme for unge i EU. Den fungerer som et forum for løbende fælles overvejelser og for høringer om prioriteter, gennemførelse og opfølgning af samarbejdet på ungdomsområdet mellem beslutningstagere, unge og deres repræsentative organisationer samt forskere. EU’s ungdomsdialog giver mulighed for et løbende partnerskab i forvaltningen af disse processer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

5.

Resultaterne af niende cyklus i EU’s ungdomsdialog er baseret på cyklussens tre ungdomskonferencer, på feedback fra nationale og europæiske kvalitative høringer og arrangementer fra dialogfasen og på resultaterne af gennemførelsesfasen i medlemsstaterne og på europæisk plan. Disse resultater bidrager til at integrere den tværsektorielle gennemførelse på flere niveauer af ungdomsmål nr. 10 »Et bæredygtigt grønt Europa« og ungdomsmål nr. 3 »Inklusive samfund« under overskriften »Fælles indsats for et bæredygtigt og inklusivt Europa«.

6.

Covid-19-pandemien har haft alvorlige konsekvenser (2) for unges deltagelse og øget ulighederne mellem grupper af unge. Desuden har Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine og den deraf følgende energikrise, den øgede migration og den globale inflation haft alvorlige konsekvenser for unge og lokalsamfund i Europa. Det forhold, at unge med færre muligheder har mindre adgang til menneskerettigheder og navnlig sociale rettigheder end unge med flere muligheder, blev endnu tydeligere under disse kriser.

7.

Invitationen fra ottende cyklus til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne lyder på at — styrke den langsigtede institutionelle hukommelse og kontinuiteten i arbejdet mellem cyklusserne i EU's ungdomsdialog — efterlyse tilrettelæggelse af regelmæssige udvekslinger og koordinering, som styres af de unge og med tilstrækkelig støtte, mellem formandskabstrioerne, Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum, og offentliggørelse af dokumentationen fra den europæiske styringsgruppe på Den Europæiske Ungdomsportal — give løbende feedback til unge og ungdomsorganisationer, der er involveret i alle faser af EU's ungdomsdialogproces, så der sikres meningsfuld dialog og deltagelse af unge på alle niveauer — prioritere og synliggøre EU's ungdomsdialog i forbindelse med arrangementer på nationalt plan og EU-plan og fremme unges deltagelse i beslutningsprocesser på alle niveauer.

8.

Med værktøjskassen for niende cyklus i EU’s ungdomsdialog fik de nationale arbejdsgrupper mulighed for at indsamle data om de planer, som de udarbejdede for cyklussen, og om eksempler på god praksis, som de identificerede på de fem centrale områder, nemlig: a) information og uddannelse b) handling og mobilisering c) forvaltning d) mobilitet og solidaritet e) adgang til infrastruktur. Denne proces bestod i at indsamle unges holdninger og bidrog til udviklingen af arbejdsmetoder og bedste praksis, hvilket gjorde det lettere at gennemføre niende cyklus i EU's ungdomsdialog,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

9.

EU’s ungdomsdialog er baseret på de nationale arbejdsgruppers lederskab og fælles ejerskab og er så vidt muligt koordineret af de nationale ungdomsråd. Dette gør det muligt for unge fra mange forskellige baggrunde at deltage i dialogen og forbinder forskellige nationale, regionale og lokale interessenter med processen.

10.

Bidraget fra de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer er vigtigt for at tilføre den politiske dialog en række perspektiver fra hele Europa og sikre input af høj kvalitet om den tværnationale dimension af EU’s ungdomsdialogproces;

ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:

11.

De nationale arbejdsgrupper og de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationer anvendte en række metoder såsom dialog og rundbordsarrangementer (både online og offline), meningsmålinger på de sociale medier og målrettede aktiviteter med unge med færre muligheder.

12.

At sætte unge og ungdomsorganisationer i centrum for udformningen, planlægningen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen og opfølgningen af cyklussen og alle aktiviteterne deri, f.eks. ved at sikre, at formandskabets nationale ungdomsråd havde ret til at være medformand for den europæiske styringsgruppe, var et centralt aspekt i gennemførelsen af niende cyklus i EU’s ungdomsdialog;

NOTERER SIG FØLGENDE HENSTILLINGER FRA EU'S UNGDOMSKONFERENCE (3):

13.

henstilling vedrørende undertema 1 om information og uddannelse: »Vi anmoder medlemsstaterne om at sikre lige adgang til brugervenlige oplysninger om bæredygtighed og klimaændringer gennem inkluderende og indflydelsesskabende ikkeformel og formel uddannelse, der fremmer dialog og læring mellem generationerne«

14.

henstilling vedrørende undertema 2 om handling og mobilisering: »Vi opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre uafhængige rådgivende udvalg på lokalt plan (f.eks. ungdomsråd), der består af og udvælges af unge med intersektionel vægt på unge med færre muligheder, og som anlægger en bæredygtig tilgang«

15.

henstilling vedrørende undertema 3 om forvaltning: »Vi henstiller, at der udarbejdes lovgivning, der sikrer ansvarlighed og gennemsigtighed i de politiske beslutningsprocesser vedrørende miljø og bæredygtig udvikling og støtter deltagelses- og evalueringsmekanismer, der muliggør dette (f.eks. ungdomsorganer, ungdomstest) på lokalt, regionalt og europæisk plan«

16.

henstilling vedrørende undertema 4 om mobilitet og solidaritet: »Vi opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde handlingsplaner rettet mod den formelle uddannelsessektor og arbejdsmarkedet for at sikre formel anerkendelse af erfaring og nøglekompetencer, der er erhvervet gennem deltagelse i frivilligt arbejde og læringsmobilitet«

17.

henstilling vedrørende undertema 5 om adgang til infrastruktur: »Vi henstiller til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne at tilvejebringe en økonomisk overkommelig og tilgængelig »ungdomsklimabillet« som et universelt, multimodalt redskab for offentlig transport på regionalt, nationalt og internationalt plan og til Europa-Kommissionen at støtte medlemsstaterne i at fremme bæredygtige offentlige transportformer«;

ANERKENDER FØLGENDE:

18.

Deltagerne i EU’s ungdomskonference understregede behovet for at gøre alle aspekter af EU’s ungdomsdialog mere inkluderende og mangfoldige og forbedre, hvordan man når ud til forskellige grupper af unge, herunder gennem en langsigtet kommunikationsstrategi, f.eks. ved hjælp af et fælles logo, omfattende fremme af resultater og tilgængelig og ungdomsvenlig information, der rækker ud over konferencedelegerede og centrale deltagere i EU’s ungdomsdialog.

19.

Deltagerne i EU’s ungdomskonference understregede endvidere, at det både på nationalt plan og EU-plan er vigtigt med et effektivt tværsektorielt samarbejde, så resultaterne af EU’s ungdomsdialog kan udbredes uden for den ungdomspolitiske sfære og få gennemslagskraft uden for ungdomssektoren. Det blev endvidere bemærket, at medlemsstaterne og de nationale arbejdsgrupper spiller en central rolle med hensyn til at levere systematisk overvågning og feedback og derved øge processens interne gennemsigtighed;

GLÆDER SIG OVER:

20.

afgørelsen om et europæisk ungdomsår (2022) (4), der henleder opmærksomheden på unge og deres vigtige rolle i samfundet samt styrker og genopretter tilliden til den unge generation, der har lidt mest under covid-19-pandemien

21.

udviklingen af Den Europæiske Ungdomsportal og dens bekræftede funktion som kvikskranke for EU’s ungdomsdialog og relaterede dokumenter som et bidrag til at sikre den institutionelle hukommelse mellem cyklusser

22.

Rådets konklusioner om fremme af engagement blandt unge som forandringsaktører for at beskytte miljøet, hvor der navnlig lægges vægt på at støtte de unges engagement med hensyn til miljøet og deres aktive rolle i den igangværende udvikling af samfundet som helhed

23.

Rådets konklusioner om at befordre den intergenerationelle dimension på ungdomsområdet for at fremme dialog og social samhørighed, som navnlig fremhæver fordelene ved at samle forskellige generationers erfaringer og kompetencer med hensyn til at opbygge fredelige og sammenhængende samfund

24.

betoningen i ottende cyklus i EU’s ungdomsdialog på ungdomsmål nr. 9 »Rum og deltagelse for alle« og den deltagelsesproces, der førte til godkendelsen af Rådets konklusioner om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser og Rådets konklusioner om sikring og skabelse af civilsamfundsmæssige råderum for unge, der letter meningsfuld deltagelse af unge

25.

den aktive deltagelse af unge og de nationale arbejdsgrupper i niende cyklus i EU’s ungdomsdialog og inddragelsen af ungdomsorganisationer i en række arrangementer, der giver feedback gennem hele cyklussen og under gennemførelsen af det europæiske ungdomsår; endvidere deltagelsen af unge i det uformelle møde mellem uddannelses- og ungdomsministrene i Strasbourg, i seminaret om unges deltagelse i det europæiske projekt i Strasbourg og i konferencen »Claim the Future« i Bruxelles for at opsummere resultaterne af det europæiske ungdomsår og reflektere over dets resultater;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET OG INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER AT:

26.

overveje, hvor det er relevant, de henstillinger, der er nævnt ovenfor i punkt 13-17, ved gennemførelsen og evalueringen af relevante politiske tiltag vedrørende undertema 1-5 i niende cyklus i EU’s ungdomsdialog

27.

overveje resultaterne af niende cyklus i EU’s ungdomsdialog ved gennemførelsen og evalueringen af de nuværende ungdomspolitikker og udformningen af fremtidige ungdomspolitikker i synergi med alle politikker, der berører unge; undersøge yderligere måder at gennemføre de europæiske ungdomsmål nr. 10 og nr. 3 og deres delmål på

28.

tilskynde til, anerkende og i givet fald yde finansiel støtte til aktioner og programmer, der iværksættes og ledes af unge inden for bæredygtig udvikling, navnlig dem, der bekæmper klimaændringer og øger inklusion, så de kan blive drivkræfter for forandring i samfundet som helhed

29.

styrke og forbedre EU’s ungdomsdialogproces ved at overveje og eventuelt anvende bedste praksis fra niende cyklus i EU’s ungdomsdialog og de principper, der styrede dens gennemførelse, navnlig ved at sætte de unge og ungdomsorganisationerne i centrum for processen og sikre, at EU’s ungdomsdialog er en ungdomsledet proces, hvor de unge og beslutningstagerne fører en konstruktiv løsningsorienteret dialog

30.

styrke de nationale ungdomsråd, hvor det er relevant, i deres rolle som førende interessenter i de nationale arbejdsgrupper, så de kan koordinere og gennemføre EU’s ungdomsdialog på nationalt plan

31.

opfordre de relevante parter til at sikre de nationale ungdomsråd stabil administrativ og finansiel støtte samt de nødvendige værktøjer til at være medformand for den europæiske styringsgruppe, når det er relevant, så de kan spille en ledende rolle i EU’s ungdomsdialog under deres medlemsstats formandskab, navnlig gennem ungdomskapitlet i Erasmus+-programmet i overensstemmelse med dets retsgrundlag og EU’s finansforordning

32.

tilskynde unge, ungdomsorganisationer og andre interessenter på ungdomsområdet til i højere grad at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der findes i ungdomskapitlet i EU-programmet Erasmus+, med henblik på at styrke unges deltagelse og ungdomsdialoger på lokalt, regionalt og nationalt plan og, hvor det er relevant, knytte dem tættere sammen med EU’s ungdomsdialogproces

33.

anerkende, at de internationale ikkestatslige ungdomsorganisationers inddragelse og bidrag i EU’s ungdomsdialogproces som vigtige aktører for at sikre, at dialogen har en stærk europæisk dimension og, hvor det er relevant, tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for deres aktive deltagelse og inddragelse i EU’s ungdomsdialogproces

34.

fortsætte det arbejde, der blev udført på alle niveauer under det europæiske ungdomsår for at prioritere og øge synligheden af EU’s ungdomsdialog i arrangementer på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan og fremme inklusiv deltagelse af unge i beslutningsprocesser på alle niveauer i overensstemmelse med bedste praksis for inklusion af unge

35.

sikre, at der er en langsigtet kommunikationsstrategi på europæisk plan for at øge outreachaktiviteterne med hensyn til EU’s ungdomsdialog på en ungdomsvenlig måde og, hvor det er relevant, give yderligere støtte til de nationale arbejdsgrupper for at styrke deres egen kommunikation om EU’s ungdomsdialog. Kommunikationsstrategien bør helst udarbejdes under ungdomsorganisationers fælles ledelse, bl.a. et fælles logo for EU’s ungdomsdialog til mærkning af alle ungdomsdialogens aktioner på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan

36.

træffe passende foranstaltninger til at integrere meningsfuld ungdomsdeltagelse på tværs af alle relevante politikområder i overensstemmelse med de aktiviteter, der gennemføres under det europæiske ungdomsår, for at fremme et ungdomsperspektiv på alle relevante politikområder. Det ungdomspolitiske område bør bygge bro til andre områder af politikudformningen for at sikre, at børns og unges stemme forstærkes og inkluderes i andre sektorer

37.

videreudvikle overvågning og feedback vedrørende resultaterne af EU’s ungdomsdialog for at øge gennemsigtigheden og sikre meningsfuld deltagelse af unge i alle led og faser af beslutningsprocesserne

38.

give støtte samt målrettede værktøjer og metoder til at nå ud til og forberede unge, der normalt ikke deltager i EU’s ungdomsdialog, herunder unge med færre muligheder. Disse kan tilpasses specifikke gruppers behov fra sag til sag. Målet er at tilvejebringe enkle kommunikationsværktøjer, der på en ungdomsvenlig måde forklarer EU’s ungdomsdialog og EU-institutionernes rolle og sørger for passende støtte gennem hele processen

39.

udvikle metoder og gennemførelsesværktøjer, hvor det er relevant, på lokalt, regionalt og nationalt plan og EU-plan med henblik på, hvordan budskaber og krav fra EU’s ungdomsdialog og EU’s ungdomskonferencer samt fra det europæiske ungdomsår kan udmøntes i handling;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET AT:

40.

videreudvikle Den Europæiske Ungdomsportal og andre relevante kommunikationsværktøjer på en ungdomsvenlig måde for at øge brugervenligheden og synligheden af EU’s ungdomsdialog, idet der tages udgangspunkt i god praksis fra det europæiske ungdomsår og niende cyklus i EU’s ungdomsdialog

41.

engagere EU-ungdomskoordinatoren yderligere i at integrere unges deltagelse på tværs af alle relevante EU-politikområder i overensstemmelse med resultaterne af det europæiske ungdomsår og øge synligheden af EU’s ungdomsdialog som et instrument til at integrere unges deltagelse;

OG BEMÆRKER DESUDEN FØLGENDE:

42.

Den overordnede prioritet for den næste formandskabstrio (Spanien, Belgien og Ungarn) er »Vi har brug for de unge«.

43.

Ambitionen er at videreudvikle og styrke EU’s ungdomsdialog i løbet af tiende cyklus under hensyntagen til resultaterne, henstillingerne, fejringen og evalueringerne af de foregående cyklusser.

---

(1)  Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog – EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 1).

(2)  Eurofound (2021), »Impact of COVID-19 on young people in the EU«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(3)  Dette er de henstillinger, der blev formuleret på EU's ungdomskonference i marts 2023 ved afslutningen af niende cyklus i EU's ungdomsdialog. Se yderligere understøttende resuméer af henstilling 1-5 i bilag II til bilaget.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).

Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om revisionen af arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2022-2024

(2023/C 185/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM FØLGENDE:

1.

Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive beføjelser effektivt at gennemføre EU-strategien for unge i hele EU og i medlemsstaterne ved hjælp af specifikke instrumenter, herunder EU-arbejdsplanerne for ungdom.

2.

EU-strategien for unge følger treårige arbejdsperioder, som strækker sig over to formandskabstrioer. Prioriteterne og tiltagene for de respektive arbejdsperioder fremlægges i EU-arbejdsplanerne for ungdom. Disse planer bør bygge på de vejledende principper og prioriteter for denne strategi og behandle ungdomsspørgsmål i andre rådssammensætninger og forberedende organer på relevante politikområder.

3.

EU-arbejdsplanen er et instrument, der fungerer som kompas og vejledning for medlemsstaterne, Kommissionen og alle interessenterne med henblik på at nå målene for EU-strategien for unge.

4.

De prioriteter og tiltag, der fremlægges i det treårige arbejdsprogram, skal revideres i første halvår af 2023 med henblik på godkendelse af Rådet og medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, senest ved udgangen af juni 2023.

BEMÆRKER FØLGENDE:

5.

Rådet fastlægger disse EU-arbejdsplaner på grundlag af de foreløbige oplysninger, som formandskabstrioerne har modtaget fra følgende lande: Frankrig, Den Tjekkiske Republik og Sverige samt Spanien, Belgien og Ungarn.

6.

Kommissionen kan støtte og supplere medlemsstaternes tiltag i arbejdsplanen, navnlig ved at tilskynde til samarbejde og støtte unges og ungdomsarbejderes mobilitet samt ved at tilskynde til unges deltagelse i det demokratiske liv. De redskaber, der er udviklet til støtte for gennemførelsen af EU-strategien for unge, kan eventuelt benyttes: Disse omfatter EU’s ungdomsdialog, platformen for EU-strategien for unge, Den Europæiske Ungdomsportal, EU-ungdomskoordinatoren og gensidige læringsaktiviteter (ekspertgrupper, peerlæringsaktiviteter og peerrådgivning). Dette understøttes af regelmæssige ajourføringer af de fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere, Youth Wiki, indikatorer vedrørende unge, rundspørger, undersøgelser og forskning. Støtten forstærkes yderligere gennem partnerskaber og samarbejde med andre internationale organisationer, særligt Europarådet, og gennem programmer på ungdomsområdet (navnlig Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps).

7.

Et særligt højdepunkt i arbejdsplanen er det europæiske ungdomsår 2022. Resultaterne og erfaringerne herfra vil blive bevaret, fremmet og styrket, eftersom evalueringen af det europæiske ungdomsår vil blive anvendt til at forbedre og styrke planen i fremtiden. Det vil yderligere tilskynde unge til at bidrage med input til, hvordan Unionen og samfundet som helhed skal udvikle sig, herunder som led i konferencen om Europas fremtid og initiativet »et nyt europæisk Bauhaus«. Det vil oplyse om unges muligheder og den støtte, der ydes til dem på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt.

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge

(2023/C 185/06)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM:

1.

at de europæiske ungdomsmål #3 og #10, der er knyttet som bilag til EU-strategien for unge, med titlerne »Inklusive samfund« og »Et bæredygtigt grønt Europa« har til formål at »åbne mulighed for og sikre alle unges inklusion i samfundet« og at »opnå et samfund, hvor alle unge er miljøaktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel i deres dagligdag« (1)

2.

at unge er stærke forandrings- og innovationsagenter (2) og afgørende partnere i gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre multilaterale aftaler og instrumenter, herunder Parisaftalen om klimaændringer (3) og den europæiske grønne pagt (4). Desuden gentages princippet om, at ingen lades i stikken, i FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (5). I henhold til FN’s konvention om barnets rettigheder har ethvert barn ret til frit at udtrykke sine synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet (6). Unge har ret til en meningsfyldt deltagelse i udformningen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen og opfølgningen af politikker, der berører dem og samfundet som helhed (7)

3.

anerkendelsen af dialog og ansvar mellem generationerne som en hjørnesten i en forsvarlig politikudformning (8), anerkendelsen af unges afgørende rolle i miljøindsatsen og betydningen af at fremhæve de fremskridt, der er gjort med hensyn til at fremme meningsfuldt ungdomsengagement (9)

4.

det europæiske ungdomsår 2022 (10), der gav momentum til at styrke og støtte unge, herunder unge med færre muligheder, i at tilegne sig relevant viden og relevante kompetencer for at blive aktive og engagerede borgere og drivkraft for forandringer. I den afsluttende konference i forbindelse med det europæiske ungdomsår, »Claim the Future«, den 6. december 2022 gentog politiske beslutningstagere og interessenter på ungdomsområdet deres fælles tilsagn om at integrere et ungdomsperspektiv i politikudformningen og øge unges deltagelse i politikudformningsprocesser. Der blev også opfordret til øget fokus på forebyggende sundhedspleje, bekæmpelse af mentale sundhedsproblemer og ensomhed samt øget deltagelse i organiserede sportsaktiviteter,

ER BEVIDSTE OM FØLGENDE:

5.

Hensyn til den sociale dimension af bæredygtig udvikling (11) er afgørende for at styrke sårbare grupper i samfundet. Spørgsmål om bæredygtig udvikling er tværsektorielle. Socioøkonomisk eksklusion og demokratisk eksklusion går hånd i hånd, hvilket påvirker, i hvilket omfang unge er i stand til at deltage i tiltag for bæredygtig udvikling. For at opnå en retfærdig, bæredygtig og inklusiv udvikling gennem demokratiske processer skal der tages hensyn til alle perspektiver og holdninger ved hjælp af principperne om talefrihed og pressefrihed og gennem inklusive processer på alle niveauer.

6.

Den gruppe, vi definerer som »unge«, består af en lang række identiteter med forskellige evner, behov, viljer, ressourcer og interesser, som står over for forskellige udfordringer og muligheder, og kommer fra forskellige uddannelsesmæssige, kulturelle, geografiske, økonomiske og sociale baggrunde. Disse forskelle påvirker deres interesser og muligheder for samt evne til at deltage i tiltag for bæredygtig udvikling og miljøet.

7.

Faktorer som forskelle i befolkningstæthed og demografisk struktur, dvs. mellem byområder, landdistrikter og fjerntliggende områder, randområder, mindre udviklede områder og regioner i den yderste periferi, påvirker også adgangen til og tilgængeligheden af bæredygtig infrastruktur for unge.

8.

Covid-19-pandemien, energikrisen, der blev udløst af Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine, og klimakrisen har kastet lys over ulighederne i vores samfund, da kriserne har påvirket grupper af unge forskelligt og nogle grupper uforholdsmæssigt hårdt. Den ulige adgang til menneskerettigheder for unge med færre muligheder såsom adgang til uddannelse og sundhedspleje er blevet endnu tydeligere under disse kriser. Forudsætninger såsom mental og fysisk sundhed, leve- og boligforhold, adgang til formel, ikkeformel og uformel læring, jobmuligheder og fritidsaktiviteter er af afgørende betydning for unges modstandsdygtighed og muligheder for at leve bæredygtigt.

9.

Demokrati og menneskerettigheder er udelelige i forbindelse med bæredygtig udvikling, da klimaændringer har en uforholdsmæssig stor indvirkning på marginaliserede grupper i sårbare situationer. De mennesker, der har færrest ressourcer, har sværest ved at tilpasse sig klimarelaterede ændringer (12), og de mennesker, der er truet af fattigdom, har større risiko for at blive udsat for forurening og miljøproblemer (13). Desuden kan unge, der er afhængige af naturressourcer på forskellige måder for at arbejde, leve eller deltage i deres kulturelle traditioner, blive negativt påvirket af klimaændringerne på måder, der bringer deres mulighed for at forme deres eget liv i fare (14);

MENER FØLGENDE:

10.

Alle unge bør have gode levevilkår, beskæftigelsesmæssige perspektiver samt mulighed for at forme deres liv og påvirke politikudformningen og udviklingen i samfundet. Unge er en af vores samfunds styrker samt indehavere af individuelle rettigheder og er forandringsaktører (15).

11.

Unges viden, perspektiver og erfaringer bidrager til mere målrettede politiske beslutninger og er værdifulde ressourcer i den demokratiske proces. Ungdomspolitikken bør anlægge en dobbelt tilgang ved at udvikle og formulere initiativer direkte med, for og fra unge gennem unges aktive og meningsfulde deltagelse og ved at integrere ungdomspolitikken på tværs af alle politikområder.

12.

EU’s ungdomspolitik, herunder EU’s ungdomsdialog, bør bidrage til at skabe et samfund for alle nuværende og kommende generationer, hvor de største udfordringer i forbindelse med sociale spørgsmål såsom fattigdom, ufrivillig ensomhed (16), mental sundhed, bæredygtig udvikling og klimaændringer drøftes og løses uden at forværre den globale situation.

13.

Det er nødvendigt at øge den sociale inklusion af alle unge for at fremme forståelsen af de indbyrdes forbundne globale udfordringer, som verden står over for, og for at støtte unge i at tilegne sig den viden samt de færdigheder og kompetencer, de har brug for med henblik på at leve mere bæredygtigt og bidrage både individuelt og kollektivt til et mere bæredygtigt samfund. EU’s ungdomsprogrammer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps samt andre ordninger og aktiviteter for frivilligt eller samfundsnyttigt arbejde på EU-plan og nationalt plan, hvor sådanne findes, og initiativer til aktivt medborgerskab kan være nyttige værktøjer til dette formål.

14.

Alle unge bør have adgang til verificerede evidensbaserede oplysninger og data, der er formuleret på en ungdomsvenlig, tilgængelig måde og på flere sprog, for at sikre, at alle unge kan tilegne sig oplysningerne og udvikle bæredygtig adfærd og deres rolle som drivkræfter for forandring og som velinformerede borgere;

FREMHÆVER:

15.

at den globale karakter af udfordringer såsom covid-19-pandemien, klimaændringer og tab af biodiversitet kræver det bredest mulige samarbejde på alle niveauer og sikring af meningsfuld og effektiv deltagelse af unge

16.

behovet for yderligere inddragelse af unge i politikker for bæredygtig udvikling på alle niveauer for at udnytte unges potentiale og kreativitet, idet det anerkendes, at investering i unge er en stærk løftestang for en bæredygtig fremtid. Behovet for dialog om de etiske og sociale spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling, både blandt unge og mellem generationerne i samfundet, f.eks. gennem dialog mellem generationerne, er afgørende for at give håb og skabe forståelse og respekt for forskellige perspektiver og realiteter

17.

at mange unge i Europa er bevidste om og mobiliserede for så vidt angår deres bekymringer vedrørende bæredygtigheds- og miljøspørgsmål. Samtidig er der unge, der ikke beskæftiger sig med samfundsmæssige spørgsmål. Graden af mobilisering og engagement varierer blandt unge afhængigt af forskellige faktorer som f.eks. adgang til oplysninger, uddannelsesmæssig baggrund, socioøkonomisk status og geografisk placering. Forskellige grupper af unge har brug for forskellige former for tilskyndelse og støtte for at deltage i udviklingen i samfundet. Det er derfor nødvendigt at anlægge en holistisk tilgang og udvikle inklusive og deltagerorienterede tiltag i forbindelse med håndteringen af spørgsmål såsom bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, social retfærdighed og klimaændringer

18.

at ungdomsorganisationer, ungdomsarbejde og andre ikkeformelle og uformelle læringsaktiviteter er vigtige for at give oplysninger og yde støtte til unge, som befinder sig uden for de formelle strukturer, og supplerer ofte de tjenester, som de offentlige myndigheder yder på alle niveauer;

NOTERER SIG:

19.

budskabet fra deltagerne i EU’s ungdomskonference i marts 2023 om betydningen af at give unge pålidelige, tilgængelige og brugervenlige oplysninger og adgang til både formel og ikkeformel uddannelse i bæredygtighed og klimaændringer; noterer sig også deres budskab om betydningen af at anvende tilgange på tværs af generationer og fagområder for at styrke unge ved at give dem de nødvendige oplysninger, den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer med hensyn til, hvordan de kan deltage i bæredygtig og inklusiv praksis;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER:

20.

at tilvejebringe tilgængelige og bæredygtige strukturer for flerniveaustyring (17) og muligheder for ungdomsorganisationer og unge, herunder underrepræsenterede grupper af unge, i overensstemmelse med eksisterende bedste praksis, f.eks. Europarådets kodeks for god praksis for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen (18), for at muliggøre meningsfuld inddragelse og fremme tilgængelige mekanismer med henblik på at give feedback og foretage evaluering af sådanne processer

21.

at fremme uddannelsesmuligheder for ungdomsarbejdere på en ikkeformel måde med henblik på at udvikle den viden og de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at behandle spørgsmål om social inklusion og bæredygtig udvikling i deres praksis

22.

at tilskynde til udvikling af muligheder for uddannelse og faglig læring for undervisere (19), herunder ungdomsarbejdere, for bedre at informere, uddanne og styrke alle unge med hensyn til spørgsmål om bæredygtig udvikling, således at unge får mulighed for at træffe informerede og bæredygtige valg i dagligdagen og inddrages i beslutningsprocesser

23.

at prioritere mental sundhed og trivsel blandt unge, navnlig ved at anerkende mentale sundhedsproblemer som en af de vigtigste sundhedsmæssige bekymringer for unge (20), ved at styrke videnbaseret fremme af mental sundhed, kendskabet til mental sundhed og forebyggelsesindsatsen i forskellige sammenhænge via tværsektorielle tilgange og ved at fremme og udvikle lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, der er integrerede, sikre og menneskecentrerede, med henblik på at forbedre unges sundhed, velfærd og livskvalitet og dermed øge styrken og modstandsdygtigheden i samfundet som helhed

24.

at overveje at anlægge et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv (21) i politikker for bæredygtig infrastruktur, navnlig i forbindelse med offentlig transport og boliger, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, for at skabe bæredygtige og grønne muligheder for alle unge;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL, UNDER OVERHOLDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET, INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER:

25.

at tage hensyn til resultaterne af 9. cyklus i EU’s ungdomsdialog i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af fremtidige politikker vedrørende social inklusion og bæredygtig udvikling

26.

at sikre alle unges adgang til deres rettigheder i overensstemmelse med internationale erklæringer og konventioner ved at medtage et rettighedsbaseret ungdomsperspektiv i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af foranstaltninger, der berører unge på alle niveauer. Det er vigtigt at muliggøre, at beslutningstagere har de nødvendige kompetencer og adgang til passende værktøjer, for at skabe inklusive og deltagerorienterede beslutningsprocesser

27.

yderligere at støtte forskning og analyse ved hjælp af eksisterende værktøjer såsom Youth Wiki (22) og indsamle disaggregerede data om, hvordan social eksklusion og klimaændringer hænger sammen med unges mentale sundhed, trivsel og levevilkår, under hensyntagen til det eventuelle behov for nye indikatorer og overvågningsmekanismer til at måle virkningerne af social eksklusion og klimaændringer

28.

at forbedre tilgængeligheden af forskellige deltagelsesmekanismer såsom ungdomsråd, ungdomshøringer og deltagerorienterede konferencer, herunder EU’s ungdomsdialog, samt digitale deltagelsesværktøjer, så det sikres, at de fokuserer på betænkeligheder for forskellige grupper af unge i samfundet, herunder ikkerepræsenterede og underrepræsenterede grupper af unge, med hensyn til at deltage og påtage sig ledende roller i sådanne mekanismer

29.

at udnytte det fulde potentiale i programmet Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og ESF+, herunder, hvor det er relevant, ALMA-initiativet, til at skabe muligheder for mere inklusive og bæredygtige projekter og mobilitetstiltag, herunder hybrid mobilitet, for alle unge. Der bør lægges særlig vægt på deltagelse af unge med færre muligheder;

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

30.

at sikre langsigtede informationsforanstaltninger på europæisk plan, herunder via Den Europæiske Ungdomsportal og andre relevante informationsværktøjer, på en ungdomsvenlig, inklusiv, flersproget og tilgængelig måde i forbindelse med EU’s politikker og programmer vedrørende bæredygtig udvikling og klimaændringer samt deltagelsesprocesser i EU-institutionerne

31.

at fremme mulighederne for peerlæringsaktiviteter vedrørende bæredygtighed og inklusion

32.

yderligere at fremme og støtte en tværsektoriel tilgang og synergier med andre initiativer såsom »Education for Climate Coalition«, Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling (23) og »det nye europæiske Bauhaus«.

---

(1)  Bilag 3 til resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1).

(2)  Rådets konklusioner om en samlet tilgang til at fremskynde gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling – bedre genopbygning efter covid-19-krisen (dok. 9850/21).

(3)  De Forenede Nationer, Parisaftalen, 2015.

(4)  Europa-Kommissionen, Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(5)  Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Udgiver: FN's Generalforsamling, A/RES/70/1.

(6)  De Forenede Nationer, konvention om barnets rettigheder, Generalforsamlingens resolution 44/25.

(7)  Rådets konklusioner om sikring og skabelse af civilsamfundsmæssige råderum for unge, der letter meningsfuld deltagelse af unge (EUT C 501 I, 13.12.2021, s. 19).

(8)  Rådets konklusioner om at befordre den intergenerationelle dimension på ungdomsområdet for at fremme dialog og social samhørighed (EUT C 495, 29.12.2022, s. 56).

(9)  Stockholm +50, The Global Youth Policy Paper: Tredje officielle udgave, maj 2022.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).

(11)  En definition af »den sociale dimension af bæredygtig udvikling« findes i bilag II til bilaget.

(12)  De Forenede Nationer, World Youth Report (2020).

(13)  Eurostat, Quality of life indicators – natural and living environment, 2022.

(14)  Meddelelse fra Kommissionen om opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(15)  Rådets konklusioner om fremme af engagement blandt unge som forandringsaktører for at beskytte miljøet (EUT C 159, 12.4.2022, s. 9).

(16)  En definition af »ensomhed« findes i bilag II til bilaget.

(17)  Rådets konklusioner om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser (EUT C 241, 21.6.2021, s. 3).

(18)  Europarådet, Code of good practice for civil participation in the decision-making process (CONF/PLE(2009)CODE1).

(19)  En definition af »underviser« findes i bilag II til bilaget.

(20)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Children and mental health: preventive approaches to anxiety and depression, Publikationskontoret, 2021.

(21)  En definition af »rettighedsbaseret ungdomsperspektiv« findes i bilag II til bilaget.

(22)  Youth Wiki er en onlineplatform, som Europa-Kommissionen forvalter, og som indeholder oplysninger om de europæiske landes ungdomspolitikker.

(23)  EUT C 243 af 27.6.2022, s. 1.

Resolution vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om revision af EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA

(2023/C 185/07)

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ERINDRER OM:

1.

Konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 4. december 2000 om bekæmpelse af doping (1)

2.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 18. november 2010 om EU’s rolle i den internationale bekæmpelse af doping (2)

3.

Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 20. december 2011 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af EU’s og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA (3)

4.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 15. december 2015 om gennemgang af resolutionen fra 2011 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af EU’s og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA, som fastsætter, at erfaringerne med den yderligere anvendelse af denne resolution skal gennemgås endnu en gang senest den 31. december 2018 (4)

5.

Resolutionen fra 2019 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i WADA (herefter »2019-resolutionen«) (5),

SOM NOTERER SIG FØLGENDE:

1.

Siden vedtagelsen af 2019-resolutionen har WADA’s arbejdsmetoder og praksis udviklet sig, navnlig med hensyn til varigheden af bestyrelsesmedlemmernes mandat. Denne udvikling gør det hensigtsmæssigt for Rådet at ajourføre 2019-resolutionen for at udstikke klarere retningslinjer for kriterierne for og varigheden af mandaterne for eksperter på regeringsniveau, der udpeges i fællesskab af medlemsstaterne forsamlet i Rådet. 2019-resolutionen fastsætter ikke udtrykkeligt varigheden af mandaterne for de eksperter på regeringsniveau, der erstatter ekspertrepræsentanten, som nedlægger sit hverv på ministerplan i deres medlemsstat. 2019-resolutionen tager heller ikke hensyn til kriterierne i WADA’s vedtægter om, hvem der kan sidde i bestyrelsen.

2.

Det er vigtigt, at repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, fortsat regelmæssigt gennemgår de hidtidige erfaringer med anvendelsen af 2019-resolutionen,

ANERKENDER:

1.

at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør være i stand til at udøve deres beføjelser og spille deres rolle i forbindelse med Det Internationale Antidopingagenturs (WADA’s) udarbejdelse, forhandling og vedtagelse af bestemmelser, standarder og retningslinjer

2.

at tre pladser i WADA’s bestyrelse er tildelt repræsentanterne for EU’s medlemsstater

3.

at det er nødvendigt at fastlægge praktiske anvisninger for repræsentanterne for EU’s medlemsstaters deltagelse i WADA’s bestyrelse og for koordinationen af EU’s og dets medlemsstaters holdning forud for møderne i CAHAMA (6) og WADA, og at disse praktiske anvisninger bør afspejle pligten til loyalt samarbejde og søge at fremme enhed i EU’s repræsentation udadtil og samtidig undgå overlapning med arbejdet i CAHAMA

4.

at koordinationen af det europæiske kontinents holdninger forud for møderne i WADA bør finde sted i CAHAMA, og at det bør sikres, at de afgørelser, der træffes i det organ, fuldt ud overholder gældende EU-lovgivning

5.

at der er stort behov for kontinuitet og engagement i EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse, som støttes af et politisk mandat og passende ekspertise,

ER DERFOR ENIGE OM:

1.

at repræsentanterne for EU’s medlemsstater i WADA’s bestyrelse skal være på ministerniveau, og at pladserne fordeles således: — en plads tildeles en person med ansvar for sport på ministerniveau fra en af medlemsstaterne i den siddende formandskabstrio — en plads tildeles en person med ansvar for sport på ministerniveau fra en af medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio — en plads tildeles i fællesskab af medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, til en person med ansvar for sport på ministerniveau (i det følgende benævnt »ekspert på regeringsniveau«)

2.

at ordningerne for EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse, jf. bilag I til bilaget, træder i kraft den 30. juni 2023, uden at dette berører mandater, der er godkendt før denne dato

3.

at repræsentanten fra den siddende formandskabstrio i WADA’s bestyrelse aflægger rapport om resultatet af mødet i WADA’s bestyrelse på samlingen i EU-Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport. Denne repræsentant vil forelægge en rapport om resultatet af dette møde for Sportsgruppen

4.

at medlemsstaternes delegerede, forsamlet i Sportsgruppen, samtidig med at de undgår overlapning med CAHAMA, kan koordinere en fælles holdning til spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetence, forudsat at der er en klar merværdi ved en sådan fælles holdning, og at den fælles holdning skal godkendes af medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), medmindre medlemsstaterne beslutter noget andet

5.

at enhver fælles holdning, som EU-medlemsstaterne er nået til enighed om, skal være i overensstemmelse med enhver fastlagt EU-holdning og forelægges af formandskabet på møderne i CAHAMA, og at EU-medlemsstaterne bør bestræbe sig på at få indarbejdet denne fælles holdning i det europæiske kontinents mandat, som udarbejdes af CAHAMA

6.

at repræsentanterne for EU’s medlemsstater i WADA’s bestyrelse taler og stemmer om spørgsmål i overensstemmelse med det europæiske kontinents mandat, som CAHAMA er nået til enighed om, forudsat at en sådan holdning er i overensstemmelse med gældende EU-ret

7.

at repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, senest den 31. december 2025 ser på erfaringerne med anvendelsen af denne resolution og overvejer, om ordningen heri skal tilpasses

8.

at denne resolution, herunder de vedlagte ordninger om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse og de praktiske ordninger for forberedelsen af møderne i WADA om spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, som Rådet godkendte den 15. maj 2023, erstatter resolution 2019/C 192/01 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af EU’s og dets medlemsstaters holdninger forud for møderne i WADA.

---

(1)  EFT C 356 af 12.12.2000, s. 1.

(2)  EUT C 324 af 1.12.2010, s. 18.

(3)  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 7.

(4)  EUT C 417 af 15.12.2015, s. 45.

(5)  EUT C 192 af 7.6.2019, s. 1.

(6)  Det Europæiske Ad Hoc-udvalg vedrørende Det Internationale Antidopingagentur (CAHAMA) er et ekspertudvalg med ansvar for koordinering af de holdninger, som de stater, der deltager i den europæiske kulturkonvention, har til spørgsmål vedrørende udvikling af antidopingpolitikker.

Rådets resolution om det europæiske uddannelsesområde: Frem mod 2025 og tiden derefter

(2023/C 185/08)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

---

(1)  COM(2022) 700 final.

(2)  EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1.

(3)  Jf. Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1).

RÅDETS KONKLUSIONER OM UDSATTE OG FORDREVNE KUNSTNERE

(2023/C 185/09)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM ANERKENDER

1.

betydningen af kreative og kulturelle rettigheder som nedfældet i globale (1) såvel som regionale (2) menneskerettighedsinstrumenter med henblik på at bevare den menneskelige værdighed, kulturel mangfoldighed, pluralisme, demokrati og kulturens iboende værdi,

2.

arbejdet i internationale organisationer vedrørende friheden til kunstnerisk udfoldelse, såsom UNESCO – hvis konvention fra 2005 anerkender behovet for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den kulturelle udfoldelses mangfoldighed, navnlig i situationer, hvor de kulturelle udtryksformer kan være truet af udryddelse eller alvorlige forstyrrelser (3) – og Europarådet (4), navnlig hvad angår dets manifest om friheden til kunstnerisk og kulturel udfoldelse i den digitale tidsalder,

3.

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. december 2022 og den 9. februar 2023, hvori det gentager sin resolutte fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, på ny bekræfter Unionens fulde støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser (5) og gentager tilsagnet om at styrke understøttelsen til fordrevne personer (6),

4.

Europa-Parlamentets beslutning om kulturel solidaritet med Ukraine, som udtrykker oprigtig solidaritet med kunstnere (7), da kunst og kultur vil spille en afgørende rolle i forbindelse med helingen og genopbygningen af Ukraine, og glæder sig navnlig over den indsats, som de ukrainske kunstnere og skabende kunstnere har gjort, ved at handle imod den russiske invasion og udøve deres kunst (8),

5.

EU’s arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026 (9), som indeholder en række tiltag (10) vedrørende udsatte (11) og fordrevne kunstnere,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

6.

globalt spiller kunstnere en vigtig rolle i samfundets og den enkeltes liv, udvikling og modstandsdygtighed, og de bør være i stand til at gøre det og samtidig bevare deres kreativitet og ytringsfrihed,

7.

kunstnere bør derfor i overensstemmelse med gældende regler tilbydes beskyttelse mod enhver art af og form for trusler og krænkelser, der bringer dem i fare på grund af deres kunstneriske arbejde,

8.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine er også et angreb på Ukraines kulturelle identitet, og den kulturelle dimension spiller en vigtig rolle i de forskellige former for støtte til Ukraine,

UNDERSTREGER FØLGENDE:

9.

modet og beslutsomheden hos alle kunstnere, navnlig kvindelige kunstnere, der giver deres meninger til kende ved kulturens magt til at fremme retfærdige og fredelige samfund, frihed og demokrati og modarbejde krig, forfølgelse og intolerance,

10.

den vigtige rolle, både historisk set og i dag, som eksilkunstnere spiller med hensyn til at fremme fred, gensidig forståelse, frihed, demokrati og kulturel mangfoldighed, og betydningen af, at udsatte og fordrevne kunstnere kan fortsætte deres kunstneriske virke og fortsat vidne om igangværende begivenheder,

11.

kunstnere kan ikke længere trygt fortsætte deres kunstneriske virke i lande rundt om i verden, hvor de demokratiske værdier undertrykkes eller forbydes, herunder russiske og belarusiske kunstnere, der er kritiske over for regimet og derfor er særlig udsat for trusler og forfølgelse,

12.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har udløst en omfattende fordrivelse af ukrainske borgere og en humanitær krise af et omfang, der ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig, med enorme konsekvenser, herunder for kunstnere og deres ytringsfrihed, og har vist, at der er behov for et beredskab i Europa for at kunne understøtte udsatte og fordrevne kunstnere på både kort og lang sigt gennem passende institutionelle og retlige rammer,

SER MED TILFREDSHED PÅ

13.

de foranstaltninger, som EU og dets medlemsstater har truffet for at skabe et sikkert tilflugtssted (12) for kunstnere, herunder kunststuderende, og uafhængige journalister (13), der flygter fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og de initiativer, der er taget i programmet Et Kreativt Europa (14) til støtte for ukrainske kunstnere, der er berørt af krigen, samt i Erasmus+- programmet til støtte for ukrainske kunststuderende,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER OG GENNEM DE RELEVANTE INSTITUTIONELLE OG RETLIGE RAMMER:

14.

at overveje at træffe yderligere foranstaltninger for at øge kapaciteten til at tilbyde udsatte og fordrevne kunstnere fra forskellige dele af verden sikre tilflugtssteder og såkaldte fribyer (15) og bidrage til netværkssamarbejde for sådanne kunstnere,

15.

hvor det er relevant, at overveje at tilpasse almindelige kunstnerophold til nødophold under hensyntagen til behovene hos udsatte og fordrevne kunstnere, herunder som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine,

16.

at overveje at anvende en langsigtet helhedstilgang ved modtagelsen af udsatte og fordrevne kunstnere og deres familier, der supplerer det presserende behov for et sikkert tilflugtssted, så de kan blive en del af lokalsamfundet og kulturlivet og fortsat kunne udfolde sig kunstnerisk og blive hørt, samt tilskynde til, at de lærer værtslandets sprog.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE, EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK (16) TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER OG PÅ PASSENDE NIVEAUER:

17.

at opretholde dialogen med ukrainske partnere om, hvordan man fortsat kan understøtte Ukraines kulturelle og kreative sektorer, og tilskynde til fremme af ukrainsk kultur i EU med deltagelse af ukrainske kunstnere, herunder udsatte og fordrevne kunstnere, og kulturorganisationer, samtidig med at kultursektorens autonomi og mangfoldighed respekteres fuldt ud

18.

gennem alle relevante kanaler at træffe foranstaltninger til at værne om og beskytte kunstnerisk frihed og kunstneres rettigheder på verdensplan, herunder retten til at skabe uden censur eller intimidering

19.

fortsat at understøtte udsatte og fordrevne kunstnere i EU som følge af virkningerne af eller deres modstand mod undertrykkende regimer eller krig, navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine

20.

at rådføre sig med aktører, der er aktive med hensyn til at skabe sikre tilflugtssteder for udsatte og fordrevne kunstnere, forud for de periodiske rapporter til UNESCO-konventionen fra 2005 (17) og, hvor det er relevant, medtage spørgsmålet om sikre tilflugtssteder for udsatte og fordrevne kunstnere i disse rapporter.

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK TIL:

21.

at tilvejebringe en samlet oversigt med ajourførte oplysninger om EU’s og medlemsstaternes bilaterale bistand til Ukraine inden for de kulturelle og kreative sektorer, herunder udsatte og fordrevne ukrainske kunstnere,

22.

at bidrage til netværkssamarbejde og udveksling af oplysninger, bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne og ikkestatslige aktører, der understøtter udsatte og fordrevne kunstnere,

23.

at understøtte tværsektorielt tværnationalt politiksamarbejde om kunstnerisk frihed, herunder støtte til foranstaltninger for udsatte og fordrevne kunstnere, under hensyntagen til erfaringerne fra Et Kreativt Europa, der opfordrer til understøttelse af ukrainske fordrevne og de kulturelle og kreative sektorer i Ukraine.

---

(1)  Bl.a. artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettighederne, der fejrer 75-års jubilæum i 2023, eller artikel 15 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

(2)  Bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(3)  UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af den kulturelle udfoldelses mangfoldighed.

(4)  På grundlag af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) har Europarådet f.eks. offentliggjort en rapport om kunstnerisk frihed og lanceret manifestet om frihed til kunstnerisk og kulturel udfoldelse i den digitale tidsalder, hvori det bl.a. hedder, at begrænsninger af ytringsfriheden og den kunstneriske frihed påvirker hele samfundet og berøver det en pluralistisk og livlig demokratisk proces.

(5)  EUCO 34/22.

(6)  EUCO 1/23.

(7)  Jf. bilag II for definitionen af »kunstnere«.

(8)  Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles beredskabsmekanisme til kulturel genopretning i Europa (2022/2759(RSP)).

(9)  Rådets konklusioner om EU's arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026, EUT C 466 af 7.12.2022, s. 1.

(10)  Dvs. kunstnerisk frihed, bevarelse af kulturarven og styrkelse af de lokale kulturelle og kreative sektorer i Ukraine og kulturens og kulturarbejderes rolle med hensyn til fremme og forsvar af demokrati og menneskerettigheder i skrøbelige situationer.

(11)  Jf. bilag II for definitionen af »udsatte kunstnere«.

(12)  Jf. bilag II for definitionen af »sikkert tilflugtssted«.

(13)  Jf. f.eks. Rådets konklusioner (2022/C 245/04) om beskyttelse af og sikkerhed for journalister og andre mediefolk, der bl.a. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte uafhængige journalister og mediefolk og journalister og mediefolk i eksil, navnlig fra lande som Ukraine, Belarus og Den Russiske Føderation.

(14)  Europa-Kommissionen, Støtte til ukrainske kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område samt kulturelle og kreative organisationer.

(15)  Jf. bilag II for definitionen af »fribyer«.

(16)  Under samtidig overholdelse af nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU.

(17)  Artikel 9 i UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af den kulturelle udfoldelses mangfoldighed.

Rådets konklusioner om yderligere skridt til at gøre automatisk gensidig anerkendelse på uddannelsesområdet til en realitet

(2023/C 185/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

BEKRÆFTER PÅ NY sit stærke politiske tilsagn om at gøre det europæiske uddannelsesområde til en realitet senest i 2025 og MINDER OM den politiske baggrund, jf. bilaget.

UNDERSTREGER følgende:

ANERKENDER FØLGENDE:

SER MED TILFREDSHED PÅ rapporten fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling om fremme af automatisk anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet af 23. februar 2023 (2) og NOTERER SIG navnlig følgende:

ER ENIGT OM FØLGENDE:

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL under behørig hensyntagen til institutionel autonomi og akademisk frihed og i overensstemmelse med nationale forhold og lovgivning at:

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og de nationale forhold, herunder institutionel autonomi, at:

---

(1)  EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1.

(2)  COM(2023) 91 final

(3)  F.eks. de europæiske digitale beviser for læring, den europæiske infrastruktur for blockchaintjenester, Europassmobilitetsmodellen og Europasstillægget til erhvervsuddannelsesbeviser (som en del af Europassplatformen) samt nationale kvalifikationsregistre, der er henført til Europassplatformen, og databasen over eksterne kvalitetssikringsresultater (DEQAR).

Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

(2023/C 185/11)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er opført i bilag I til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1035 (2) og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1027 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

Efter at have gennemgået listen over personer og enheder i ovennævnte bilag har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2013/255/FUSP og forordning (EU) nr. 36/2012, fortsat bør finde anvendelse på de pågældende personer og enheder.

De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag III til forordning (EU) nr. 36/2012, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 16 i forordningen).

De berørte personer og enheder kan inden den 16. februar 2024 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 34 i afgørelse 2013/255/FUSP og artikel 32, stk. 4, i forordning (EU) nr. 36/2012 tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets næste fornyede overvejelse af listen over personer og enheder.

---

(1)  EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.

(2)  EUT L 139 af 26.5.2023, s. 49.

(3)  EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.

(4)  EUT L 139 af 26.5.2023, s. 1.

Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1035 og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1027 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

(2023/C 185/12)

De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i forordning Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2018/1725 (1).

Retsgrundlaget for denne behandling er Rådets afgørelse 2013/255/FUSP (2) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1035 (3) og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1027 (5).

Den dataansvarlige for behandlingen er Rådet for Den Europæiske Union repræsenteret ved generaldirektøren for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX) i Generalsekretariatet for Rådet, og den afdeling, der varetager behandlingen, er RELEX.1, som kan kontaktes på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Rådets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende e-mailadresse:

Databeskyttelsesrådgiver

data.protection@consilium.europa.eu

Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til afgørelse 2013/255/FUSP som ændret ved afgørelse (FUSP) 2023/1035 og forordning (EU) nr. 36/2012 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/1027.

De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i afgørelse 2013/255/FUSP og forordning (EU) nr. 36/2012.

De indsamlede personoplysninger er oplysninger, der er nødvendige for en korrekt identificering af den pågældende person, begrundelsen og alle andre oplysninger i tilknytning til grundene til opførsel.

Retsgrundlagene for behandlingen af personoplysninger er de rådsafgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU, og de rådsforordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, og som opfører fysiske personer (registrerede) og pålægger indefrysning af aktiver og rejserestriktioner.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der udføres i samfundets interesse, jf. artikel 5, stk. 1, litra a), og for at overholde de retlige forpligtelser, der er fastsat i ovennævnte retsakter, og som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. artikel 10, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan indhente personoplysninger om registrerede fra medlemsstaterne og/eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Modtagerne af personoplysningerne er medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Alle personoplysninger, der behandles af Rådet i forbindelse med EU's autonome restriktive foranstaltninger, opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af indefrysningen af aktiver, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller, hvis der er anlagt sag ved Domstolen, indtil der er afsagt en endelig dom. Personoplysninger i dokumenter, som Rådet har registreret, opbevares af Rådet til arkivformål i samfundets interesse, jf. artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan have behov for at udveksle personoplysninger om en registreret med et tredjeland eller en international organisation i forbindelse med Rådets gennemførelse af FN-udpegelser eller i forbindelse med internationalt samarbejde om EU's politik for restriktive foranstaltninger.

I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller fornødne garantier baseres overførsel af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation på følgende betingelse(r) i henhold til artikel 50 i forordning (EU) 2018/1725:

—	overførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser

—	overførslen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Der er ingen automatiske afgørelser involveret i behandlingen af den registreredes personoplysninger.

Registrerede har ret til oplysning om og indsigt i deres personoplysninger. De har også ret til at rette og supplere deres oplysninger. Under visse omstændigheder kan de have ret til at få slettet deres personoplysninger eller ret til at gøre indsigelse mod behandling af deres personoplysninger eller til at bede om at få behandlingen begrænset.

Registrerede kan udøve disse rettigheder ved at sende en e-mail til den dataansvarlige med en kopi til databeskyttelsesrådgiveren som anført ovenfor.

Sammen med deres anmodning skal registrerede vedlægge en kopi af et identifikationsdokument for at bekræfte deres identitet (ID-kort eller pas). Dette dokument skal indeholde et identifikationsnummer og oplysninger om udstedelsesland, gyldighedsperiode, navn, adresse og fødselsdato. Eventuelle andre oplysninger i kopien af identifikationsdokumentet såsom foto eller eventuelle personlige karakteristika kan overstreges med sort.

Registrerede har ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (edps@edps.europa.eu).

Forinden anbefales det, at de registrerede først søger at opnå berigtigelse ved at kontakte den dataansvarlige og/eller Rådets databeskyttelsesrådgiver.

---

(1)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.

(3)  EUT L 139 af 26.5.2023, s. 49.

(4)  EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.

(5)  EUT L 139 af 26.5.2023, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

25. maj 2023

(2023/C 185/13)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0735
JPY	japanske yen	149,63
DKK	danske kroner	7,4502
GBP	pund sterling	0,86793
SEK	svenske kroner	11,5490
CHF	schweiziske franc	0,9708
ISK	islandske kroner	150,70
NOK	norske kroner	11,7695
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,645
HUF	ungarske forint	372,30
PLN	polske zloty	4,5110
RON	rumænske leu	4,9495
TRY	tyrkiske lira	21,3944
AUD	australske dollar	1,6443
CAD	canadiske dollar	1,4599
HKD	hongkongske dollar	8,4092
NZD	newzealandske dollar	1,7655
SGD	singaporeanske dollar	1,4515
KRW	sydkoreanske won	1 424,30
ZAR	sydafrikanske rand	20,7466
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,5891
IDR	indonesiske rupiah	16 040,83
MYR	malaysiske ringgit	4,9655
PHP	filippinske pesos	60,132
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	37,154
BRL	brasilianske real	5,3320
MXN	mexicanske pesos	19,0797
INR	indiske rupee	88,8055

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter og referencesatser/kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder pr. 1. juni 2023

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (1))

(2023/C 185/14)

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

De ændrede satser er angivet med fed skrift.

De tidligere satser er offentliggjort i EUT C 141 af 24.4.2023, s. 3.

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.6.2023	…	3,64	3,64	2,15	3,64	7,43	3,64	3,54	3,64	3,64	3,64	3,64	3,64	3,64	15,10	3,64	3,64	3,64	3,64	3,64	3,64	3,64	7,62	3,64	8,31	3,21	3,64	3,64	4,24
1.5.2023	31.5.2023	3,06	3,06	1,80	3,06	7,43	3,06	3,54	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	15,10	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	7,62	3,06	8,31	3,21	3,06	3,06	4,24
1.4.2023	30.4.2023	3,06	3,06	1,51	3,06	7,43	3,06	3,54	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	15,10	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	7,62	3,06	8,31	3,21	3,06	3,06	3,52
1.3.2023	31.3.2023	3,06	3,06	1,10	3,06	7,43	3,06	2,92	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	15,10	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	3,06	7,62	3,06	8,31	2,96	3,06	3,06	3,52
1.2.2023	28.2.2023	2,56	2,56	0,79	2,56	7,43	2,56	2,92	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	15,10	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	7,62	2,56	8,31	2,44	2,56	2,56	2,77
1.1.2023	31.1.2023	2,56	2,56	0,36	2,56	7,43	2,56	2,92	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	15,10	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	2,56	7,62	2,56	8,31	2,44	2,56	2,56	2,77

---

(1)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

MEDDELELSE I HENHOLD TIL PERSONALEVEDTÆGTENS ARTIKEL 29, STK. 2

Offentliggørelse af en ledig stilling som repræsentationschef i Sofia – Repræsentation i Bulgarien (lønklasse AD 14) I Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM)

COM/2023/10433

(2023/C 185/15)

Europa-Kommissionen har offentliggjort et stillingsopslag (reference COM/2023/10433) angående stillingen som chef for repræsentationen i Sofia, Bulgarien (lønklasse AD 14), i Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM).

Du kan læse stillingsopslaget på 24 sprog og indsende din ansøgning på denne særlige hjemmeside på Europa-Kommissionens websted: https://europa.eu/!tGQCxB

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2023/C 185/16)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Coteaux de l'Aubance«

PDO-FR-A0149-AM03

Meddelelsesdato: 27.2.2023

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Den officielle geografiske kode

Kommunerne i det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført i henhold til den officielle geografiske kode.

Dette har ingen indvirkning på det afgrænsede geografiske områdes perimeter.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres.

2.   Beplantningstæthed

Minimumsafstanden mellem planter i samme række reduceres fra 1 m til 0,90 m.

Formålet med denne ændring er at øge beplantningstætheden for vinstokkene uden at ændre afstanden mellem rækkerne.

Der er også tilføjet en særlig bestemmelse for vinstokke på arealer med en hældning på over 10 %, hvor der må være en minimumsafstand mellem vinstokkene på 0,80 m.

Formålet med denne tilføjelse er at tage hensyn til det særlige tilfælde med vinstokke, der er plantet på stejle skråninger, og som betyder, at planterne skal plantes på en særlig måde (plantning parallelt med skråningen snarere end vinkelret på den).

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

3.   Beskæring

Reglerne om beskæring er blevet harmoniseret for betegnelserne i området Anjou Saumur i Val de Loire.

Formålet med denne harmonisering er at forbedre vinavlernes viden og forenkle kontrollen. Med denne ændring tilstræbes det at øge vinavlernes tilpasningsevne i forbindelse med frostepisoderne, der indtræffer stadig senere.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

4.   Tilknytning

Tilknytningen ændres ved at henvise til 2021 i stedet for 2018.

Punkt 8 i enhedsdokumentet ændres.

5.   Overgangsforanstaltninger

De udløbne overgangsforanstaltninger slettes.

Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.

6.   Vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Høst ved håndkraft i flere omgange føjes til de vigtigste punkter, der skal kontrolleres.

Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.

7.   Redaktionelle ændringer

Der er foretaget visse redaktionelle tilpasninger af produktspecifikationen.

Disse ændringer medfører ikke nogen ændring af enhedsdokumentet.

8.   Mærkning

Reglerne om mærkning er blevet præciseret og harmoniseret for betegnelserne i området Anjou Saumur i Val de Loire. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentets punkt 9 er ændret.

9.   Henvisning til kontrolorganet

Affattelsen af henvisningen til kontrolorganet er blevet gennemgået for at harmonisere affattelsen med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Coteaux de l'Aubance

2.   Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Stille hvidvine med restsukker, der høstes, når de er overmodne (naturlig koncentration på vinstokken med eller uden forekomst af ædel råddenskab). De er harmoniske og udvikler aromaer af hvide frugter, citrusfrugter, blomsterdufte og overmodenhed – samt en harmonisk smag (sødme, syrlighed og struktur). Med alderen forædles finessen og kompleksiteten. De har: et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 14 % et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 19 % for at kunne få benævnelsen »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer) et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) efter gæring på mindst 34 g/l. Det samlede syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne. Vine med et naturligt alkoholindhold i volumen under 18 % har efter gæring et virkeligt alkoholindhold i volumen på mindst 11 %.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	25
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (I mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Berigelse er tilladt i henhold til reglerne i produktspecifikationen.

Anvendelsen af træflis er forbudt.

Vinene lagres i henhold til de betingelser, der er angivet i produktspecifikationen.

Foruden ovennævnte bestemmelser skal vinen, hvad angår ønologisk fremgangsmåde, opfylde de krav, der er fastsat på EU-niveau og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»code rural et de la pêche maritime«).

1.   Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke være over 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,90 meter.

For vindyrkningsparceller med en afstand mellem vinstokkene i en planterække på under 0,90 meter, men på mindst 0,80 meter, hvis hældning er over 10 %, er det ved høsten muligt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. ha, men på mindst 3 300 vinstokke pr. ha, er det ved høsten tilladt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse under forudsætning af, at produktspecifikationens bestemmelser om espalieropbinding og løvvæggen er overholdt. På disse vindyrkningsparceller må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 3 m, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 m.

2.   Beskæring og espalieropbinding af vinstokkene

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres med enten lang eller kort sporebeskæring, samt blandet beskæring, således at der højst er 12 skud pr. vinstok.

På det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade (adskilte blomsterknoppe), er årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok højst 12.

Højden af den beskårne løvvæg skal mindst være 0,6 gange afstanden mellem rækkerne, idet denne højde måles mellem bladenes nedre grænse, som er fastsat til mindst 0,40 m over jorden, og beskæringens øverste grænse, som er fastsat til mindst 0,20 m over den øverste tråd i espalieropbindingen.

Parceller med en beplantningstæthed på under 4 000, men mindst 3 300 stokke pr. ha, skal desuden overholde følgende espalierregler: Espalierpælene er mindst 1,90 høje målt fra jorden. Espalieret skal have fire rækker tråde. Den øverste tråd skal mindst være 1,85 meter over jorden.

3.   Kunstvanding

Dyrkningspraksis

Kunstvanding er ikke tilladt

4.   Høst

Dyrkningspraksis

Vinene er fremstillet på druer, der høstes, når de er overmodne. Vine, der kan få benævnelsen »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer), har desuden en koncentration på roden takket være den ædle råddenskab.

Druerne høstes manuelt ved udvælgelse ad flere gange.

5.2.   Maksimale udbytter

40 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen finder sted i det geografiske område, som omfatter følgende kommuner i departementet Maine-et-Loire på grundlag af den officielle geografiske kode 2021: Brissac Loire Aubance (kun for de delegerede kommuner Brissac-Quincé, Saint-Saturnin-sur-Loire et Vauchrétien), Denée, Les Garennes sur Loire, Mozé-sur-Louet, Mûrs-Erigné, Saint-Melaine-sur-Aubance, Soulaines-sur-Aubance.

Kortmateriale, der gengiver det geografiske område, kan findes på hjemmesiden for Institut national de l'origine et de la qualité.

7.   Druesorter til vinfremstilling

Chenin B

8.   Tilknytning til det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område er kendetegnet ved et landskab, der består af mange små skråninger med svag hældning og varieret eksponering, som ligger i mellem 50 og 90 meters højde sydvest for byen Angers. I 2021 strakte området sig over syv kommuner og afgrænses mod vest af Aubance-flodens udmunding i Loire, mod øst af et plateau fra Kridttiden langs Paris-bækkenet, mod nord af Loire-flodens forløb og mod syd af Brissac- og Beaulieu-skovene.

Aubance er en lille biflod til Loire – selve symbolet for dette geografiske område – som løber mod nord fra sit udspring indtil kommunen Brissac-Quincé, der er berømt for sit slot fra det 16. århundrede. Den drejer derefter mod nordvest, indtil den når kommunen Mûrs-Erigné, hvorefter den løber parallelt med Loire sydvest for byen Angers.

Jordene, der er udviklet på skiferholdige eller skifer- og sandstensholdige sedimenter fra det armorikanske bjergmassiv og udgør et plateau, der hælder svagt ned mod Loire, er som oftest fladgrundede med en god opvarmningsevne og kendetegnet ved beskedne vandreserver. I den vestlige del af det geografiske område er der stedvise årer dannet af sure lavaformationer (rhyolit) eller basiske lavaformationer (spilit), der har givet en meget stenet jord. Kommunerne nord for det geografiske område udmærker sig ved at være beliggende på skiferformationer. Disse er blevet udnyttet i flere hundrede år til opførelse af husmure, tagkonstruktioner, gulvbelægning og endda tilvirkning af indbo såsom afløb, borde og trapper, der således bekræfter dette områdes særpræg. Disse elementer er tydeligt til stede i landskabet og bidrager til vinområdets identitet.

Det geografiske område er en enklave med beskedne nedbørsmængder takket være en føneffekt og læ for fugtigheden fra havet på grund af det højere Choletais- og Mauges-terræn. De årlige nedbørsmængder ligger på ca. 585 mm, mens der falder næsten 800 mm i Choletais. De høje værdier i Brissac-Quincé er de laveste for departementet Maine-et-Loires vejrstationer. Der kan ligeledes konstateres en forskel i nedbøren under vækstcyklussen på ca. 100 mm i forhold til resten af departementet. De årlige gennemsnitstemperaturer er forholdsvis høje (ca. 12 °C) og 1 °C højere end det samlede departement Maine-et-Loire. Det særlige mesoklima i dette område understreges af den middelhavsagtige flora med steneg og pinje.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Visse symbolske ejendomme i vinområdet »Coteaux de l'Aubance« går helt tilbage til det 16. århundrede. Vinområdets særlige identitet opstår i slutningen af det 19. århundrede lige efter vinbladluskrisen, som ødelagde over tre fjerdedele af vinområdet ved Angers. Vinproducenterne i naboområdet Layon søgte parceller, der var gået fri af sygdommen, på afstand af deres vinområde og plantede den traditionelle druesort Chenin B. I 1922 nævnes navnet »Coteaux de l'Aubance« for første gang i en høstanmeldelse, og i 1925 stiftes områdets vinavlerforening, »Syndicat des viticulteurs des Coteaux de l'Aubance«. Foreningens vedtægter præciserer, at formålet er »at udbrede kendskabet i hele verden til vores områdes berømte og dog i fremmede egne ukendte vine«.

Nærheden til byen Angers spiller en vigtig rolle i vinområdets udvikling, idet Aubance-området bliver forsyningskilde til alle nabokommunernes detailhandlende inden for drikkevarer, navnlig kommunerne Mûrs-Erigné og Saint-Mélaine-sur-Aubance.

Selv om druerne, der høstes ved modenhed, historisk set blev brugt til fremstilling af tør eller halvtør vin, optog man hurtigt metoderne fra naboområdet Layon, hvor man høstede ved overmodenhed og ad flere omgange for at få en koncentreret druehøst til fremstilling af en halvsød vin.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux de l'Aubance« blev således anerkendt ved dekret af 18. februar 1950 til en hvidvin af druer høstet ved overmodenhed ad flere omgange. Vinområdet dækkede i 2009 et areal på 200 ha.

c)   Oplysninger om produktets kvalitet og kendetegn

Der er tale om stille hvidvine med gæringsdygtigt sukkerindhold.

Det er meget harmoniske vine. Harmoni med hensyn til duft, ofte med aromaer af hvide frugter og citrusfrugter blandet med blomsterdufte, som smelter sammen med aromaer af overmodenhed såsom tørrede eller syltede frugter. Denne harmoni findes også i smagen, mellem sødme, syrlighed og struktur.

Lagringen, der kan ske over flere årtier, forædler finessen og kompleksiteten.

d)   Årsagssammenhæng

Kombinationen af vinområdets placering i parceller i et præcist afgrænset parcelområde som udtryk for de lokale metoder og med fladgrundede og stenede jorde, en bakket topografi med meget svage hældninger og nærheden til Loire og Aubance, som bevarer luftfugtigheden, der er gunstig for fremkomsten af den »ædle råddenskab«, sikrer det geografiske område gunstige vilkår for høst af druer efter overmodning ved naturlig koncentration på roden med eller uden forekomst af »ædel råddenskab«. Disse faktorer forklarer produktets kendetegn, hvortil mennesket har tilpasset sine metoder. Plukningen ved håndkraft ad flere omgange af en overmoden høst er beviset for dette ønske om kvalitet.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Mærkning: traditionel benævnelse»Sélection de grains nobles«

Retlig ramme:

EU-lovgivningen

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux de l'Aubance« kan suppleres med den traditionelle benævnelse »sélection de grains nobles« (udvalgte ædle druer) ifølge bestemmelserne i produktspecifikationen. Det er obligatorisk, at vine med benævnelsen »sélection de grains nobles« præsenteres med angivelse af årgangen.

Mærkning: valgfrie angivelser

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

De valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til fællesskabsbestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden, bredden eller tykkelsen være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttyper, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

Mærkning: den geografiske betegnelse »Val de Loire«

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med den geografiske betegnelse »Val de Loire« ifølge de regler, der er fastsat i produktspecifikationen for anvendelse af denne geografiske betegnelse. Bogstaverne i den geografiske betegnelse »Val de Loire« må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Mærkning: præcisering af en mindre geografisk enhed

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: — det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet, — navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse

Område i umiddelbar nærhed

Retlig ramme:

EU-lovgivningen

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vin, består i henhold til den officielle geografiske kode fra 2021 af følgende kommuners område i departementet Maine-et-Loire: Aubigné-sur-Layon, Beaulieu-sur-Layon, Bellevigne-en-Layon, Blaison-Saint-Sulpice, Bouchemaine, Brissac Loire Aubance (kun for de delegerede kommuner Alleuds, Charcé-Saint-Ellier-sur-Aubance, Chemellier, Coutures, Luigné, Saint-Rémy-la-Varenne og Saulgé-l'Hôpital), Chalonnes-sur-Loire, Chaudefonds-sur-Layon, Chemillé-en-Anjou (kun for de delegerede kommuner Chanzeaux og Valanjou), Doué-en-Anjou (kun for den delegerede kommune Brigné), Gennes-Val-de-Loire (kun for de delegerede kommuner Chênehutte-Trèves-Cunault, Gennes, Grézillé, Saint-Georges-des-Sept-Voies og Le Thoureil), Lys-Haut-Layon (kun for den delegerede kommune Tigné), Parnay, Rochefort-sur-Loire, Sainte-Gemmes-sur-Loire, Savennières, Terranjou, Tuffalun, Val-du-Layon.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-c3ae57c9-8342-4de4-8756-38a6322eacae

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Offentliggørelse af en godkendt standardændring af en varespecifikation for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i sektoren for landbrugsprodukter og fødevarer som omhandlet i artikel 6b, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014

(2023/C 185/17)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6b, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat

(Forordning (EU) nr. 1151/2012)

»Prés-salés du Mont-Saint-Michel«

EU-nr.: PDO-FR-0813-AM01 - 27.2.2023

BOB (X) BGB ( )

1.   Produktets betegnelse

»Prés-salés du Mont-Saint-Michel«

2.   Medlemsstat, som det geografiske område tilhører

Frankrig

3.   Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Ministeriet for landbrug og fødevaresuverænitet

4.   Beskrivelse af den eller de godkendte ændringer

1.   Geografisk område

Beskrivelse

Afgrænsningen af det geografiske område ændres. Det geografiske område for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prés-salés du Mont-Saint-Michel« udvides til fire kommuner i departementet Manche, nemlig følgende kommuner: Montsenelle, Baupte, Auvers og Méautis.

Listen over kommuner i det geografiske område, der er omfattet af varespecifikationen, er blevet ajourført i henhold til den officielle geografiske kode 2021 i overensstemmelse med de nationale krav.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

2.   Henvisninger vedrørende kontrolstrukturen

Beskrivelse

I overensstemmelse med de krav, der er fastsat af de franske myndigheder, ændres afsnittet »Henvisninger vedrørende kontrolstrukturen«.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

»Prés-salés du Mont-Saint-Michel«

EU-nr.: PDO-FR-0813-AM01 - 27.2.2023

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Prés-salés du Mont-Saint-Michel«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype [jf. bilag XI]

Kategori 1.1. Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Det kød, der bærer den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prés-salés du Mont-Saint-Michel«, stammer fra lam under 12 måneder, hvis kendetegn kan tilskrives græsning på marskland. Disse lam stammer fra væddere af følgende racer: »Suffolk«, »Roussin«, »Rouge de l’Ouest«, »Vendéen«, »Cotentin«, »Avranchin« og »Charollais« eller fra væddere født af moderfår fra bedrifter, der har lov til at lade deres dyr græsse her. Avlshundyrene stammer fra moderfår, som er født på bedrifter, der har lov til at lade deres dyr græsse her, og er opdrættet i det geografiske område.

Slagtekroppene har følgende kendetegn:

—	en minimumsvægt på 14 kg

—	en ikke særlig fyldig slagtekropprofil: »profilerne er rette til subkonkave«, og »muskelfylden er middelgod til kraftig« (EUROP-klassificering U, R og O)

—	en fedningsklasse svarende til »tyndt til normalt talgdække« (EUROP-klassificering 2 eller 3)

—	de ydre og indre fedtlag er faste og hvide eller cremefarvede og jævnt fordelte.

Kødet udbydes til salg nedkølet. Nedkøling af optøet kød er forbudt.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Lammene og moderfårene ernærer sig primært ved at græsse i marsken. Opdræt af lammene består af tre på hinanden følgende perioder, nemlig perioden efter fødslen, græsningsperioden og den valgfri afslutningsperiode.

Under alle omstændigheder skal perioden med græsning på marskland, herunder dage hvor marsken er oversvømmet på grund af springflod, udgøre mindst halvdelen af dyrenes levetid.

Foderet i de forskellige opdrætsfaser stammer fra det geografiske område og består af græs i form af frisk græs, hø eller græsensilage med et tørstofindhold på over 50 % samt knolde og rodfrugter og grøntsager.

Majsensilage må fra 1. juni 2013 ikke længere anvendes som foder.

100 % af grovfoderet skal stamme fra det geografiske område, og 50 % af kraftfoderet skal stamme fra det samme område.

I foderet må kun anvendes planter, biprodukter og fodertilsætningsstoffer fra ikke-genmodificerede produkter. Animalske produkter med undtagelse af mælkeprodukter må ikke indgå i sammensætningen af foderblandinger, der anvendes i forbindelse med marskopdræt.

—	I perioden efter fødslen, der varer mindst 45 dage og højst 105 dage, består lammets kost hovedsageligt af mælk fra moderfårene, der kan suppleres med mælkepulver, foder eller kraftfoder.

—

I græsningsperioden, der skal vare mindst 70 dage, opholder lammene sig i marsken, på særligt udpegede græsningsområder og på marker, der bruges til tilbagetrækning under oversvømmelse. Foderet består hovedsageligt (højst 400 g kraftfoder pr. dag (aften) som supplement til græsningen) eller udelukkende af græs

—	I den valgfri afslutningsperiode (for lam, hvis foder udelukkende består af græs i græsningsperioden), der maksimalt må vare 30 eller 40 dage alt efter sæsonen, får lammet en kost bestående af almindeligt foder og kraftfoder, og lammet græsser ikke længere på marskland.

Det kraftfoder, der gives til moderfårene og lammene i de forskellige opdrætsfaser, består af følgende foderemner:

—	korn samt produkter og biprodukter heraf: byg, majs, mel, triticale, havre

—	olieholdige frø samt produkter og biprodukter heraf: soja-, solsikke-, raps- og hørfrøkager, sojabønner, sojaskaller

—	proteinafgrøder: ærter, lupin, hestebønner

—	knolde og rodfrugter samt produkter og biprodukter heraf: roesnitter

—	foderplanter: lucerne, halm

—	melasse: melasse af rørsukker

—	tilsætningsstoffer

—	mineraler, vitaminer.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Fødsel, opdræt og slagtning.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Identifikation og mærkning af kød med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prés-salés du Mont-Saint-Michel« sker efter nedkølingsperioden, hvor betegnelsen »Prés-salés MSM« stemples på de vigtigste udskæringer, dvs. hals, kam og kølle, med stempelfarve, der ikke kan slettes.

Slagtekroppene og deres udskæringer er frem til sidste distributionsled forsynet med en etiket, der som minimum er påført følgende oplysninger:

—	betegnelsen

—	betegnelsen »AOP« eller »appellation d’origine protégée« (BOB eller beskyttet oprindelsesbetegnelse)

—	EU's BOB-logo

—	navnet på fåreavleren

—	bedriftens nummer

—	lammets nationale identifikationsnummer

—	slagtedato

—	slagtested og -nummer

—	påtegningen »modningstiden mellem datoen for slagtning af dyrene og salget i detailhandelen til den endelige forbruger er på mindst fire fulde dage«.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor lammene fødes, opdrættes og slagtes, består af følgende 26 kantoner, heraf 14 delvis, i departementerne Manche og Ille-et-Vilaine:

departementet Manche:

alle kommuner i kantonerne Bréhal, Bricquebec-en-Cotentin, Cherbourg-en-Cotentin (1, 2, 3, 4, 5), Granville, La Hague, Les Pieux, Pontorson

i kantonen Agon-Coutainville kommunerne d’Agon-Coutainville, Blainville-sur-Mer, Geffosses, Gouville-sur-Mer, Muneville-le-Bingard, Saint-Malo-de-la-Lande og Saint-Sauveur-Villages (kun de delegerede kommuner Ancteville og La Ronde-Haye)

i kantonen Carentan-les-Marais kommunerne Auvers, Baupte, Méautis og Picauville (kun den delegerede kommune Les Moitiers-en-Bauptois)

i kantonen Isigny-le-Buat kun kommunerne Avranches, La Godefroy, Saint-Brice, Saint-Loup, Saint-Senier-sous-Avranches, d’Isigny-le-Buat og Tirepied-sur-Sée (kun La Gohannière)

i kantonen Quettreville-sur-Sienne kommunerne Annoville, Hauteville-sur-Mer, Lingreville, Montmartin-sur-Mer og Quettreville-sur-Sienne (kun de delegerede kommuner Contrières, Hérenguerville, Hyenville, Quettreville-sur-Sienne og Trelly)

i kantonen Valognes kommunerne Brix, Huberville, Lieusaint, Montaigu-la-Brisette, Saint-Joseph, Saussemesnil, Tamerville, Valognes og Yvetot-Bocage

i kantonen Villedieu-les-Poêles-Rouffigny kun kommunen Le Tanu

kommunerne i kantonen Avranches, dog ikke den delegerede kommune Braffais i kommunen Le Parc

kommunerne i kantonen Coutances, dog ikke kommunerne Camprond og Monthuchon

kantonen Créances, dog ikke kommunen Le Plessis-Lastelle

kommunerne i kantonen Saint-Hilaire-du-Harcouët, dog ikke kommunerne Savigny-le-Vieux og Buais-Les-Monts

departementet Ille-et-Vilaine:

alle kommuner i kantonerne Fougères-2

i kantonen Vitré kommunerne Balazé, Châtillon-en-Vendelais, Montautour, Princé, Saint-M’Hervé og Vitré

kommunerne i kantonen Dol-de-Bretagne, dog ikke kommunerne Châteauneuf-d’Ille-et-Vilaine, Lillemer, Miniac-Morvan, Plerguer, Saint-Guinoux, Saint-Père-Marc-en-Poulet, Saint-Suliac, Le Tronchet og La Ville-ès-Nonais

kommunerne i kantonen Fougères-1, dog ikke Livré-sur-Changeon

kommunerne i kantonen Val-Couesnon, dog ikke kommunerne Aubigné, Feins, Mouazé og Montreuil-sur-Ille.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område er havbugten mellem Normandiet og Bretagne og strækker sig langs kysterne i departementerne Manche og Ille-et-Vilaine. Det er kendetegnet ved den lange kyststrækning og hav- og kystklimaets store betydning. Hovedparten af dyrenes foder kommer fra dette geografiske område med græsmarker, der jævnligt oversvømmes af havet, kaldet marsken eller herbus. Marsken danner overfladen i tidevandsområdet. Den er blevet dannet lokalt i bunden af Mont-Saint-Michel-bugten og i udmundinger i den vestlige del af Cotentin, hvor der sker en fin aflejring i ly af dønninger og stærke strømme. Marskens substrat er slik, som består af meget fint og kalkholdigt mudder og sand. Disse områder er gennemskåret af dybe kanaler, der forgrener sig i mindre kanaler, som således danner et ekstremt tæt netværk, der opdeler marsken i flere græsningsarealer og gør det vanskeligt at flytte fårene.

Plantevæksten, som er tilpasset jordens saltholdighed og oversvømmelsen, består af såkaldte saltplanter. Mange af disse planter som Strand-Annelgræs (Puccinellia maritima), Strandtrehage (Triglochin maritima) eller Stilkløs Kilebæger (Halimione portulacoïdes) er, navnlig efter frysning, meget velsmagende og udgør således hovedparten af foderet for lam med betegnelsen »Prés-salés du Mont-Saint-Michel«.

Der er blevet produceret lam i Mont-Saint-Michel-bugten siden det 10. århundrede, hvor munkene havde en ret til moderfår, den såkaldte »brebiage«-ret. Det fremgår af stiftelsesdokumentet for Lessay-klostret, at der i samme periode blev opdrættet får i Cotentin-regionen, hvor to gårde med fårehold var blevet doneret til klostret. Senere i 1181 indgik to tredjedele af fåreulden bl.a. i tiendet fra dette kloster (Charte de Henri II Plantagenêt).

Indtil første halvdel af det 20. århundrede drives fårene i grupper på to til fire får bundet sammen, undtagen på inddæmningerne ved Mont-Saint-Michel, hvor forholdsvis store flokke drives på den salte marsk under opsyn af fårehyrder. Fra anden halvdel af det 20. århundrede sker der en specialisering af opdræt på gårde.

For at klare sig i det barske fysiske miljø har fåreavlerne altid udvalgt deres avlsdyr specifikt for at øge hundyrenes moderegenskaber, dyrenes evne til at flytte sig i blødt terræn og tilpasningen af lammene til marskplanternes vækstcyklus. Hundyrene stammer derfor fra flokken, og handyr købt udefra tilhører racer, som er godt tilpasset græsningsforholdene på marsken, og som har en forholdsvis langsommere muskelvækst.

Opdræt af marsklam har ligeledes udviklet sig som følge af etableringen af bedrifter og kontrollen med græsmarkerne på jordarealet i nærheden af marsken. De er nødvendige for at huse dyrene under fødsler, og når marsken er oversvømmet af springfloden.

Da der er stor forskel på, hvor hurtigt de enkelte dyr i flokken vokser, og på de klimamæssige risici, har fåreavlerne udviklet fodertilskudsstrategier, som er tilpasset forholdene. Når dyrenes ly ligger tæt på kysten, kan der gives fodertilskud om aftenen efter græsningen. Hvis lyet ligger langt væk, har fåreavlerne kun mulighed for at gøre brug af en afslutningsperiode. Dette foder produceres hovedsageligt i området, selv om det delvis kan komme udefra, navnlig kvælstofdelen.

Hvad angår det lokale forhold mellem fåreavlere og slagterier, betyder den specielle opdrætningsmetode, at man bruger de slagterier, der har bevaret midlerne til og den fornødne viden om slagtning af får. Den specielle viden om slagtning betyder især, at fårene i perioden mellem ankomsten til slagteriet og nedslagtningen får en kort ventetid under behagelige forhold. Derudover anvendes der en særlig omhyggelig form for slagtning, partering og udtagning af indvolde, som bevarer fedtlaget og forhindrer enhver form for forurening af slagtekroppen. Der findes også regler for nedkøling og modning af kødet. Det er først efter disse processer, at det vurderes, hvorvidt slagtekroppene lever op til kravene, især ud fra fedtets kvalitet og slagtekroppenes udseende.

Slagtekroppene kendetegnes ved et hvidt og fast fedtlag, der er jævnt fordelt. De har et tyndt til normalt talgdække, en ikke særlig fyldig profil, og køllerne er ret aflange. Kødet kendes på sin dybe, rosa farve, fibrenes længde og fedtmarmorering (intramuskulært fedt). Det bevarer en stor saftighed efter tilberedningen og har en intens og vedvarende smag uden uldsmag.

Kødets kendetegn har længe været anerkendt, hvilket udtalelsen fra Pierre Thomas du Fosse, en lærd og litterat fra Rouen, der besøgte Pontorson i sommeren 1691, vidner om: »Græsset ved kysten er som vild timian. Det giver fårekødet en smag, der er så udsøgt, at man holder op med at spise agerhøns og fasaner, fordi kødet er så lækkert.«

Det mangeårige gode omdømme blev navnlig bekræftet i nyere tid i en dom afsagt af appelretten i Caen den 24. januar 1986, hvor det fastslås, at får, der jævnligt drives på græsmarker, som jævnligt oversvømmes af havet, almindeligvis betegnes marskfår, og at det er anerkendt, at kød fra får, der opdrættes på denne måde, er af en særlig kvalitet.

Sammenhængen mellem kvaliteten af kødet fra »Prés-salés du Mont-Saint-Michel« og produktionsstedet kommer til udtryk ved, at fårene spiser marskens særlige vegetation, og ved den fysiske aktivitet, de udøver i jagten på disse planter. Denne fysiske aktivitets andel i sammenhængen med området er væsentlig i forbindelse med marsken ved Mont-Saint-Michel-bugten, der strækker sig over store områder, samt marsken i Cotentin-regionen, selv om marsklandet er mindre. Marskens foderværdi er rent faktisk ret begrænset, og da mængden af det særlige græs, som fårene spiser, er begrænset, er de nødt til at gå over lange strækninger for at få deres ration. Slagtekroppene er således ikke særlig fyldige, og kødet har en kraftig farve.

Kødets kendetegn bestyrkes af disse begrænsninger i dette bløde terræn gennemskåret af et netværk af dybe kanaler med et barsk klima. Som følge af disse barske forhold kan dyrene ofte ikke sættes ud i marsken, før de er gamle nok, og de skal blive der tilstrækkelig længe til, at deres kød kan drage fuld fordel af denne særlige ernæring.

Som følge af disse opdrætsforhold har dyrene ud over en ikke særlig fyldig kropsbygning et fast og ikke særlig fyldigt fedtlag samt en særlig smag uden uldsmag.

Disse kendetegn bevares, da dyrene slagtes i nærheden af opdrætsstedet. Denne nærhed reducerer transporttiden, og dyrene undgår stress, der kan forringe kødets kvalitet, og gør det således muligt at bevare de organoleptiske kvaliteter, der er fremelsket under opdrættet. Fåreopdrættet gør det endvidere muligt at udvikle og bevare slagterier i det geografiske område, som har den fornødne viden om og respekt for produktets kvalitet, f.eks. med hensyn til bevarelse af fedtlaget og forbud mod skylning af slagtekroppene. Det er ligeledes nemmere at kontrollere, at slagtekroppene lever op til kravene.

På grund af kødets saftighed, der anerkendes af gastronomerne, har kødet et meget fint ry, hvilket i mere end et århundrede er blevet afspejlet i en salgspris, der ligger 50 og 100 % over prisen for almindelig lam.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.legifrance.gouv.fr/download/pdf?id=yUNSnznfq_FUS9VY3CTgn4PCIFRafx3LLgujSD-i24w=

---

(1)  EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.