3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/1

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om byernes og regionernes reaktion på energikrisen: mod en ægte europæisk energiunion

(2023/C 157/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

—	der henviser til Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj 2022 (1);

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (2);

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (3);

—	der henviser til forslag til Rådets forordning om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (4);

—	der henviser til forslag til Rådets forordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks (5);

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2022 (6);

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser (7);

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (8);

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa (9);

EU's byer og regioner er hovedaktører i energikrisen

understreger det juridiske ansvar og den betydning, som EU's 1,2 millioner lokale og regionale ledere i 90 000 byer og landsbyer, 900 storbyer og 280 regioner har for håndteringen af energikrisen ved at yde økonomisk og social bistand til sårbare husholdninger og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). På trods af de voldsomt stigende energipriser og den høje inflation er de lokale og regionale myndigheder fortsat med at levere væsentlige tjenester og har truffet foranstaltninger til at sikre energibesparelser, en fortsat energiforsyning og beredskabsplaner med det formål at styrke energimodstandsdygtigheden;

anerkender den utroligt store indsats fra Kommissionens og Europa-Parlamentets side, når det gælder om at iværksætte hasteforanstaltninger, men bemærker dog, at de aktuelle initiativer ikke giver de lokale og regionale myndigheder den øjeblikkelige støtte, de har brug for;

opfordrer det svenske formandskab til at videreføre det tjekkiske formandskabs eksemplariske arbejde og fremskynde vedtagelsen af de resterende lovgivningsforslag i Fit for 55-pakken samt sikre, at EU-lovgivningen egner sig til at håndtere energikrisen under hensyntagen til de relevante RU-udtalelser (10);

understreger, at mange byer og regioner har vedtaget mere ambitiøse mål end dem, de nationale regeringer har sat i deres nationale energi- og klimaplaner. Udvalget opfordrer alle medlemsstater til aktivt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i revisionen og ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner i 2023 i overensstemmelse med forvaltningsforordningens artikel 11 (11);

opfordrer til i højere grad at harmonisere og forenkle EU's forskellige energi- og klimainitiativer (12) samt yde den nødvendige økonomiske og tekniske bistand til de lokale og regionale myndigheder.

Hurtigere omstilling til ren energi i byer og regioner for at opnå en ægte europæisk energiunion

Det Europæiske Regionsudvalg er dybt bekymret over, at man på UNFCCC COP27 hverken formåede at øge og fremskynde nedbringelsen af drivhusgasemissioner på verdensplan eller at fremsætte en opfordring til at udfase alle fossile brændstoffer. Udvalget understreger, at selv om det er vigtigt at fremskynde omstillingen til ren energi og gøre os uafhængige af fossile brændstoffer, bidrager kulstoffattige energikilder stadig til leveringen af stabil og økonomisk overkommelig energi, alt afhængigt af de enkelte medlemsstaters eget energimiks;

efterlyser oprettelsen af en ægte europæisk energiunion med et fuldt integreret og velsammenkoblet marked på tværs af EU, der har et velfungerende forvaltningssystem som et centralt element. Fuld integration forudsætter, at medlemsstaterne påtager sig ansvaret med at sikre en tilstrækkelig og robust energiforsyning for at undgå, at nedsat produktion og høje priser også rammer andre medlemsstater;

gentager, hvor vigtigt det er at følge princippet om »energieffektivitet først«, og glæder sig over indsatsen for at fremme energibesparende tiltag på alle niveauer i hele EU. Udvalget noterer sig, at selv om der i enkelte medlemsstater endnu ikke er truffet tiltag til at nedbringe gas- og elforbruget i husholdninger, virksomheder og offentlige myndigheder (13), har mange byer rundt omkring i EU tilsluttet sig initiativet »Cities Energy Savings Sprint« og indført energibesparende tiltag vedrørende opvarmning, belysning, mobilitet, oplysningsaktiviteter etc.;

mener, at disse tiltag ikke kun bør gælde under den nuværende krise, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag vedrørende energitilstrækkelighed med henblik på at indarbejde energibesparelser på alle politikområder. Udvalget opfordrer til at fremme større adfærdsændringer og belønne dem på passende vis;

10.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte oprettelsen af kvikskranker på regionalt og lokalt plan for at fremskynde investeringer i energieffektivt byggeri, energieffektiv renovering af bygninger og energibesparende projekter under hensyntagen til principperne for det nye europæiske Bauhaus. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at afsætte REPowerEU-midler til det formål og anvende dem i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank;

11.

glæder sig over aftalen om hurtigere godkendelsesprocedurer for projekter vedrørende vedvarende energi og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og lokalsamfundene for at sikre beskyttelse af miljøet og fremme befolkningens accept. RU bemærker, at det haster med at udvikle hurtige administrative procedurer og fjerne de bureaukratiske hindringer for installation af vedvarende energi i boliger i landdistrikterne. Udvalget understreger, at landdistrikterne rummer et stort potentiale for produktion af vedvarende energi, herunder bæredygtig udnyttelse af skovbiomasse som vedvarende energi, og at de kan drage fordel af øget tilslutning til nettet og nye beskæftigelsesmuligheder, navnlig blandt unge og kvinder;

12.

bifalder aftalen om et forbud mod forbrændingsmotorer, der er drevet af fossile brændstoffer, i nye personbiler og varevogne fra og med 2035. Udvalget understreger behovet for alternative, økonomisk overkommelige og tilgængelige brændstoffer og tilhørende tankstationer og ladestandere i alle EU's regioner. Udvalget understreger, at RU's alliance af bilproducerende regioner efterspørger en mekanisme for retfærdig omstilling til støtte for den socioøkonomiske struktur i regioner med en stor bilindustri og mange underleverandører til denne;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvikling af internationale og interregionale infrastrukturer til transmission af elektricitet, som gør det muligt at dele elektricitet hidrørende fra forskellige vedvarende energikilder, der alt efter klima og geografiske forhold er koncentreret i forskellige regioner. Hvis disse energikilder således bliver tilgængelige i fjernereliggende områder, fordi de kan transporteres mellem områderne, reduceres det tidsrum, hvor der ikke er adgang til vedvarende energikilder, og forvaltningen af elsystemerne lettes, hvilket baner vej for en elproduktion, der udelukkende er baseret på vedvarende energikilder;

14.

minder om det presserende behov for at udvikle og dekarbonisere mobiliteten i byer og landdistrikter og opfordrer til effektive foranstaltninger til fremme af en sikker infrastruktur og omprioritering af det offentlige rum i byområder. Udvalget understreger, at regioner og byer har brug for en fleksibel ramme, navnlig for så vidt angår revisionen af retningslinjerne for forpligtelsen til offentlig tjeneste;

15.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at iværksætte et fælles pilotprojekt for offentlige udbud, der har til formål at indsætte brintbusser i en række europæiske byer og deres opland, og som i en efterfølgende fase også skal udvides til andre byer og regioner i hele EU;

16.

understreger, at løsninger inden for ren energi ofte stadig er dyre, og at investeringsprocedurerne for projekter vedrørende ren energi ofte er tidskrævende og meget bureaukratiske. Udvalget efterlyser mere ambitiøse forslag til at gøre løsninger inden for vedvarende energi til de nemmeste og billigste på markedet og dermed også tilgængelige for lavindkomsthusholdninger;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte en del af REPowerEU-midlerne til at udvikle støttefaciliteter baseret på modellen for European City Facility (EUCF) (14), yde direkte økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheders udvikling af levedygtige investeringsplaner (navnlig for små og mellemstore myndigheder samt myndigheder, der står over for strukturelle hindringer i deres energiomstilling) og støtte energieffektivt byggeri og energieffektiv renovering af boliger, især i landdistrikterne. Udvalget efterlyser ligeledes generøse tilskud til sårbare husholdninger, der ikke kan finansiere startomkostningerne;

18.

advarer mod yderligere forslag om at overføre midler fra ESI-fondene til genopretnings- og resiliensfaciliteten til finansiering af REPowerEU-planen. Udvalget modsætter sig også ethvert forsøg på at fratage regionerne midler, da dette er i strid med EU's principper, navnlig princippet om aktiv nærhed, og de aftaler, der er indgået om delt forvaltning;

19.

opfordrer til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af de nye kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplanerne for at sikre, at der inden for rammerne af disse nye kapitler finansieres strategiske projekter, som udvikles af og i samarbejde med lokale og regionale myndigheder, samt ny grænseoverskridende infrastruktur;

20.

anerkender den første umiddelbare positive effekt, som energisolidaritetsforanstaltningerne har haft på energipriserne, og udtrykker sin opbakning til at styrke EU's energiplatform;

21.

ser frem til en revision af direktivet om elmarkedets udformning og forventer, at den vil indeholde foranstaltninger til at mindske koblingen mellem gaspriserne og elpriserne til et niveau, der er proportionalt med dette brændstofs andel af den endelige elproduktion;

22.

opfordrer Kommissionen til at anerkende energifællesskabers, producent-forbrugeres og lokale myndigheders ret til at deltage som aktører i den lokale forsyning af elektricitet fra vedvarende energikilder uden at blive fuldt regulerede detailleverandører og til at sikre, at disse ikkeprofessionelle markedsaktører har ret til lige adgang til nettet;

23.

understreger, at eventuelle kortsigtede foranstaltninger såsom øget LNG-import skal være midlertidige, og at de ikke bør forårsage yderligere fastlåsning. Udvalget understreger, at infrastrukturinvesteringer bør være »klar til grøn gas« for at bane vejen for klimaneutralitet ved hjælp af vedvarende brint og andre vedvarende brændstoffer;

24.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlovgiverne om at øge investeringerne i forskning og innovation, herunder i klimaneutrale løsninger, ved den kommende revision af den flerårige finansielle ramme, såsom EU-missionerne om »Klimaneutrale og intelligente byer« og »Tilpasning til klimaændringer« og partnerskaberne for regional innovation, og om at udvikle nye budgetposter til fremme af offentlig-private konsortier for klimaneutrale løsninger inden for byggeri og på distriktsniveau i overensstemmelse med principperne for det nye europæiske Bauhaus;

25.

fremhæver, at den aktuelle energikrise også udgør en lejlighed til at optrappe elektrificeringen og produktionen af vedvarende brint væsentligt samt bakke mere op om udviklingen af innovative teknologier såsom CCUS (CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse) som rene løsninger til dekarbonisering af vores økonomi. Udvalget opfordrer Kommissionen til at støtte lokale og regionale myndigheders investeringer i infrastruktur for vedvarende brint via den kommende brintbank ved at udnytte eksisterende bedste praksis på regionalt og lokalt plan og hjælpe med at udbrede den i hele EU;

26.

minder om, at investeringer i kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejderne i de lokale og regionale myndigheder er afgørende for at kunne fremskynde den grønne og digitale omstilling. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte et målrettet initiativ på dette område som led i det europæiske år for færdigheder 2023.

Bekæmpelse af energi- og mobilitetsfattigdom uden at lade nogen region, by eller borger i stikken

27.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager de sociale konsekvenser af energi- og fødevarekrisen for borgere og SMV'er. Udvalget opfordrer alle medlemsstater til i deres nationale energi- og klimaplaner at fastsætte et klart mål for mindskelse af energifattigdom. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til i samtlige energi- og socialpolitikker at indarbejde foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af energifattigdom, bl.a. på grundlag af de erfaringer, som EU's observatorium for energifattigdom og rådgivningscentret for energifattigdom har indsamlet;

28.

opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at sikre, at nye og eksisterende politiske instrumenter ledsages af en solid social pakke og foranstaltninger vedrørende en retfærdig omfordeling, som navnlig for sårbare husholdninger og unge kan danne grundlag for en retfærdig energiomstilling. Gennemførelsen af politikker for energiomstilling såsom energieffektive renoveringer eller udrulningen af vedvarende energi skal ledsages af tilpas målrettet økonomisk, teknisk og social støtte for at sikre, at disse foranstaltninger er inklusive;

29.

understreger, at energikrisen har forholdsmæssigt større negative konsekvenser for kvinder, og opfordrer Kommissionen til at sikre kønsspecifikke støttemekanismer for at sikre, at de ikke øger uligheden mellem kønnene;

30.

glæder sig i den forbindelse over indførelsen af midlertidige solidaritetsbidrag med henblik på at omfordele energisektorens ekstraordinære indtægter til slutkunderne og opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheders bekæmpelse af energi- og mobilitetsfattigdom på lokalt plan;

31.

understreger, at energikrisen har forholdsmæssigt større negative konsekvenser for lavindkomsthusholdninger i landdistrikter, der har brug for en bil for at få adgang til basale tjenesteydelser. Udvalget fremhæver, at udbredelsen af offentlig transport bør mindske de geografiske uligheder og mobilitetsfattigdommen;

32.

opfordrer Kommissionen til at tilbyde lokale og regionale myndigheder hasteløsninger i tilfælde af utilstrækkelig støtte fra de nationale regeringer og opfordrer indtrængende til, at målrettede investeringer foretaget på baggrund af energikrisen ikke medtages i beregningen af underskuddet inden for rammerne af de finanspolitiske regler;

33.

opfordrer Kommissionen til at svække båndene mellem energi- og landbrugsmarkederne med henblik på at gøre landbrugsproduktionen mindre energiintensiv. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en gennemgribende og strukturel revision af fødevaresystemet, der kan standse fødevarespekulation på de internationale markeder, øge reguleringen og beskytte landbrugernes indtægter yderligere;

34.

opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod, at biomasse fortrinsvis bliver anvendt til kompostering med henblik på produktion af organisk gødning, hvorved afhængigheden af kunstgødning, som stammer fra naturgas og olie, mindskes. Dog bør man sikre sig, at den valgte teknologi ikke har nogen negative konsekvenser for luftkvaliteten. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme mere energieffektive produktionsmodeller såsom bæredygtigt jordbundsbevarende landbrug og fremhæver samtidig den dobbelte rolle som producent af biomasse og potentiel forbruger af biomasse, som kan dække egne energibehov;

35.

fremhæver, at øget efterspørgsel på biobrændstoffer risikerer at forværre fødevarekrisen. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere anvendelsen af landbrugsprodukter til fødevarer;

36.

mener, at Unionens eksisterende finansielle instrumenter og praksis bør udvikles yderligere og tilpasses forskellige situationer, således at der kan findes synergier mellem de forskellige programmer (15). Udvalget henleder i den forbindelse opmærksomheden på de særlige udfordringer, som landdistrikter og regioner med geografiske ulemper kæmper med;

37.

bifalder Kommissionens forslag, der på baggrund af industriplanen under den grønne pagt, vil ændre de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte til midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser. Dette vil fremme investeringerne i en hurtigere udrulning af vedvarende energi. Det omfatter incitamenter til investeringer, der resulterer i en betydelig reduktion af emissionerne ved at fastlægge højere støttelofter og forenkle støtteberegningerne samt støtte dekarbonisering af industrien og fremstilling af det produktionsudstyr, der er nødvendigt for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. RU støtter overordnet set en tilgang, der giver medlemsstaterne og de subnationale myndigheder større fleksibilitet til at støtte foranstaltninger i nøglesektorer for omstillingen til en dekarboniseret økonomi såsom vedvarende brint, bygningers energimæssige ydeevne, CO2-opsamling og -lagring og nulemissionskøretøjer;

38.

fremhæver imidlertid, at skævvridninger forårsaget af mere lempelige regler for statsstøtte så vidt muligt skal undgås, og at Kommissionen skal gøre sit bedste for at finde et kompromis mellem medlemsstaternes forskellige krav. I modsat fald kan det indre marked fragmenteres yderligere som følge af medlemsstaternes forskellige økonomiske kapacitet til at støtte deres virksomheder, hvilket vil øge de territoriale forskelle;

39.

er rede til fortsat at støtte udbredelsen og anvendelsen af bedste praksis samt gennemførelsen af energiforanstaltninger via RU's initiativ om »den grønne pagt — going local« og navnlig gennem den fortsatte udvikling af »den grønne pagt — going local«-håndbøgerne;

40.

forpligter sig til at styrke samarbejdet om energisikkerhed og prisoverkommelighed med nabolandene på lokalt og regionalt plan;

41.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at inddrage RU som institutionel partner i Koordinationsgruppen for Energifattigdom og Sårbare Forbrugere og er parat til at bidrage til dette interinstitutionelle samarbejde gennem sin arbejdsgruppe om »den grønne pagt — going local«;

42.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, de svenske og spanske rådsformandskaber samt formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 9. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2022) 230 final.

(2) EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17.

(3) EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1.

(4) COM(2022) 473 final.

(5) COM(2022) 549 final.

(6) https://www.consilium.europa.eu/media/60872/2022-12-15-euco-conclusions-en.pdf.

(7) EUT L 335 af 29.12.2022, s. 45.

(8) EUT L 335 af 29.12.2022, s. 36.

(9) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0347_EN.html.

(10) Se RU's udtalelser om revision af direktivet om energieffektivitet, direktivet om vedvarende energi og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og EU-rammen for dekarbonisering af gasmarkederne.

(11) I henhold til forvaltningsforordningens artikel 11 skal hver medlemsstat etablere en klima- og energidialog på flere niveauer, hvor lokale myndigheder og andre relevante interessenter kan involvere sig og drøfte opnåelsen af Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i forordningens artikel 2.

(12) Såsom bl.a. borgmesterpagten, EU-missionerne om »Klimaneutrale og intelligente byer« og »Tilpasning til klimaændringer« samt den europæiske klimapagt og initiativet »Ren energi til EU's øer«.

(13) Saving-Energy-for-Europe-Ex.Summary.pdf (eeb.org).

(14) EUCF — Home (eucityfacility.eu).

(15) Se RU's udtalelse — Retfærdig og bæredygtig omstilling i forbindelse med kul- og energiintensive regioner (EUT C 498 af 30.12.2022, s. 36).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/6

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremskridt med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling

(2023/C 157/02)

Ordfører:

Ricardo RIO (PT/EPP), borgmester i Braga

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

understreger regionernes og byernes engagement i målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene), et universelt koncept for at opnå en mere retfærdig, lige, inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig verden, og deres betydning for en bæredygtig europæisk genopretning og langsigtet bæredygtig vækst;

fremhæver sin aktive rolle på europæisk plan med hensyn til verdensmålene. Vedtagelsen af RU’s udtalelse om Opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling inden 2030 sidste år var et vigtigt skridt, på linje med Rådets konklusioner fra juni 2021, og skal følges op af yderligere tiltag;

understreger, at vi snart er halvvejs med gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og fremhæver udvalgets tro på verdensmålenes nytteværdi, navnlig med hensyn til at fremme politisk sammenhæng og inklusion på alle forvaltningsniveauer;

finder det beklageligt, at pandemien, krigen i Ukraine, den stigende inflation, energikrisen i Europa og andre nylige tendenser har bidraget til en tilbagegang med hensyn til at nå verdensmålene. Udvalget understreger sin bekymring over den faldende klimaindsats og stigende fattigdomsrisiko, navnlig blandt sårbare grupper, personer med migrantbaggrund samt flygtninge, men gentager sin støtte til at fastholde fokus på verdensmålene på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med deres respektive kompetenceniveauer;

mener, at alle bestræbelser på og initiativer til at løse kriser også kan ses som en mulighed for at bidrage til gennemførelsen af verdensmålene og tilføre denne ny energi;

bekræfter, at verdensmålene muligvis er den eneste helhedsorienterede plan for fremtiden, som kan skabe en balance mellem de mange rammer på alle niveauer — Parisaftalen, de nationale genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten, konventionen om den biologiske mangfoldighed, den europæiske grønne pagt, den nye dagsorden for byer osv. Udvalget fremhæver endvidere verdensmålenes helhedsorienterede og universelle karakter, idet de berører videnskabelige, økonomiske og politiske aktører samt civilsamfundet og alle borgere på samtlige forvaltningsniveauer;

efterlyser et stærkere EU-engagement og en overordnet strategi for gennemførelsen af verdensmålene. Udvalget henleder opmærksomheden på de lokale og regionale myndigheders rolle og ressourcer samt på den beklagelige mangel på henvisninger til verdensmålene og den territoriale dimension i de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

fremhæver, at et stigende antal byer og regioner i Europa anvender verdensmålene til at støtte deres overordnede strategi for vækst/genopretning, og at denne territoriale dimension skal indgå i EU's bidrag til FN's topmøde om verdensmålene i september 2023. Udvalget mener, at nye gennemførelsesstrategier for FN's verdensmål bør tage udgangspunkt i en bottom-up-tilgang, eftersom der på lokalt og regionalt plan kan anvendes en mere inklusiv tilgang, herunder ved at inddrage forskellige relevante aktører på stedet;

understreger behovet for at forbedre koordineringen af topmødet om verdensmålene med andre relevante processer såsom »Vores fælles dagsorden«, FN's topmøde om omstilling af uddannelse, topmødet om fremtiden, midtvejsevalueringen af Sendairammen og dialogen på højt plan om udviklingsfinansiering, som også efter planen finder sted i september 2023;

10.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bør udarbejde frivillige lokale revisioner/frivillige subnationale revisioner, der bidrager til de frivillige nationale revisioner. Der er behov for en tilgang med reel koordinering, kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis på flere forvaltningsniveauer, sådan som det allerede er tilfældet med URBACT-projektet »Global Goals for Cities«, og hvor referencerammen for bæredygtige byer finder anvendelse;

11.

påpeger, at man bør gribe muligheden for at indgå i en tættere interinstitutionel dialog på EU-plan i god tid inden topmødet, slå til lyd for fornyet interesse i verdensmålene i EU, integrere dem bedre i det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten og arbejde med spørgsmål om inklusion, forvaltning på flere myndighedsniveauer, delmål og politisk sammenhæng. Udvalget opfordrer derfor de øvrige EU-institutioner til at arbejde sammen med RU i denne henseende og glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af alliancen for verdensmålene, en tværparlamentarisk, uformel gruppe i Europa-Parlamentet;

12.

glæder sig over Kommissionens engagement i verdensmålene som rettesnor og fælles kompas for alle dens tiltag, herunder i dens arbejdsprogram for 2023 samt udarbejdelsen af den første frivillige EU-revision, der skal forelægges FN i år;

13.

lykønsker Kommissionen med indsatsen for at indarbejde verdensmålene i det europæiske semester og integrere dem i værktøjerne til bedre regulering;

14.

bemærker dog, at der er tale om igangværende processer, og efterlyser yderligere tiltag samt større synlighed for verdensmålene i alle EU's værktøjer, herunder ved gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

15.

udtrykker sin dybe bekymring over den manglende integration af verdensmålene i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. De fleste medlemsstater nævner kun verdensmålene implicit. Som det fremgår af en RU-undersøgelse (1), knytter kun ganske få medlemsstater udtrykkeligt dele af de nationale genopretnings- og resiliensplaner til verdensmålene. Desuden er den overordnede grad af integration af verdensmålene i de nationale genopretnings- og resiliensplaner temmelig lav, og den højeste grad (stadig under 50 %) vedrører de økonomiske verdensmål (2);

16.

påpeger, at verdensmålene bør integreres i dokumenter vedrørende det europæiske semester, og opfordrer til lederskab på øverste niveau i Kommissionen og Rådet for at udvikle et rationaliseret og forenklet nyt europæisk semester, anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle i det europæiske semester og have fokus på »konkurrencedygtig bæredygtighed«;

17.

anbefaler, at verdensmålene gøres mere synlige i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, og at de udtrykkeligt citeres i betragtningerne til de landespecifikke henstillinger, således at det står klart, at henstillingerne sigter mod at gennemføre verdensmålene;

18.

gentager sin opfordring til, at der hurtigt vedtages en europæisk adfærdskodeks for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af det europæiske semester, og understreger, at Kommissionen bør gå foran med et godt eksempel og sørge for en struktureret dialog med interessenterne om det europæiske semester, navnlig i lyset af det tomrum, der er opstået med den manglende fornyelse af EU's multiinteressentplatform på højt niveau om målene for bæredygtig udvikling.

Det lokale og regionale bidrag

19.

bekræfter på ny, at den grønne pagt kun kan blive en succes, hvis den gennemføres inden for rammerne af verdensmålene, hvilket kræver, at der bygges bro mellem lokalisering af verdensmålene og lokale grønne pagter. Udvalget understreger i den henseende det vigtige bidrag fra RU's egen arbejdsgruppe om den grønne pagt — going local, navnlig med hensyn til udveksling af bedste praksis;

20.

bemærker, at de tilgængelige data viser, at de lokale og regionale myndigheder siden FN's vedtagelse af verdensmålene i 2015 i varierende grad har været engageret i at gennemføre dem. Den seneste undersøgelse fra RU og OECD — SDGs as a Framework for COVID-19 Recovery in Cities and Regions (3) — bekræfter dette engagement på et tidspunkt, hvor nogle lande genovervejer deres engagement, idet de ser genopretningen og verdensmålene, som to interesser, der er i modstrid med hinanden. De lokale og regionale myndigheder ser derimod verdensmålene som en ideel ramme for langsigtet genopretning efter pandemien;

21.

understreger, at forvaltning på flere myndighedsniveauer er en af verdensmålenes centrale værdier, og fremhæver regionernes og byernes vigtige rolle, idet OECD anslår, at 65 % af målene ikke kan nås uden koordinering med eller inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

22.

værdsætter de lokale og regionale myndigheders vigtige bidrag til gennemførelsen af verdensmålene, og opfordrer de øvrige EU-institutioner til at anerkende dette med henblik på at styrke den interne koordinering i EU, herunder på decentralt plan mellem regioner og byer. Ifølge en rapport fra OECD, som bygger på en spørgeundersøgelse gennemført i fællesskab med RU, anvendte 40 % af de 145 responderende lokale og regionale myndigheder allerede verdensmålene inden pandemien og er begyndt at anvende dem til at forme genopretningen. 44 % af dem er endnu ikke begyndt at anvende verdensmålene i forbindelse med genopretningen, men har planer om at gøre det. 68 % af de responderende regioner og byer anvender verdensmålene til at udforme nye planer, politikker og strategier eller til at tilpasse de allerede eksisterende til 2030-dagordenen (4);

23.

roser det arbejde, som sammenslutningerne af lokale og regionale myndigheder har gjort på nationalt og europæisk plan for at hjælpe regionerne og byerne med at lokalisere verdensmålene, såsom CEMR og Platforma, med sine publikationer, manualer og vejledninger og adskillige rapporter, kurser, værktøjer og workshops om lokalisering af verdensmålene, Eurocities med dets arbejdsgruppe om verdensmålene for bæredygtig udvikling samt Regions4 og dets praksisfællesskab for målene for bæredygtig udvikling;

24.

glæder sig over EU's fælles forskningscenters (JRC) arbejde for at støtte byer i deres rapportering om verdensmålene gennem deres frivillige lokale revisioner samt det nye projekt REGIONS2030, som støttes af Europa-Parlamentet (5);

25.

støtter kraftigt de vigtige bidrag, som OECD konstant yder via sit pilotprojekt og værktøjskassen for en territorial tilgang til verdensmålene, politiske rundbordsdialoger, spørgeundersøgelser og rapporter med støtte fra RU for at hjælpe regioner og byer med at gennemføre verdensmålene;

26.

mener, at den indsats, som FN's institutioner som UNECE, Habitat og Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender gør for at fremme og støtte lokaliseringen af verdensmålene i hele verden er meget vigtig og bør afstemmes bedre med EU's politikker og initiativer;

27.

er overbevist om, at disse bestræbelser bærer frugt og bør afspejles i en mere konsekvent og struktureret EU-gennemførelse af verdensmålene, eventuelt med en overordnet strategi og en interessentplatform til i fællesskab at udforme og tilskynde til tiltag blandt alle interessenter;

28.

koordinerer gerne etableringen af en EU-platform for dialog og udveksling, som vil give byer og regioner mulighed for at lære af hinanden og drage fordel af yderligere kapacitetsopbygning og peerlæringsaktiviteter i og uden for EU, på tværs af organisationer, initiativer og eksterne netværk.

Overvågning, rapportering og bedre politiktilpasning

29.

glæder sig over integreringen af Eurostats årlige overvågningsrapport om verdensmålene i forårspakken for det europæiske semester samt i EU's frivillige revision;

30.

er bekymret over, at overvågningsrapporten ikke bygger på målbare, tidsbundne mål og derfor ikke kan overvåge gennemførelsen af verdensmålene i EU fuldt ud. En strategi og en handlingsplan ville have gjort det muligt at fastsætte mål og måle fremskridtene. Alternativt kunne regelmæssige frivillige EU-revisioner hjælpe med at måle fremskridtene i retning af relevante mål, hvor det giver mening og i overensstemmelse med de forskellige niveauer af retlige kompetencer, samt med at udpege mangler;

31.

understreger behovet for at indføre værktøjer til økonomiske/sociale konsekvensanalyser til løbende anvendelse på både centralt og lokalt/regionalt forvaltningsniveau, bl.a. for at lette kommunikationen med interessenter og borgere;

32.

er desuden bekymret over, at resultaterne af denne rapport anvendes til at vurdere gennemførelsen af verdensmålene i de enkelte medlemsstater i landerapporterne. Som følge af de førnævnte begrænsninger, bygger resultaterne på EU-gennemsnittet og er ofte vildledende. Det er derfor ikke muligt at måle omfanget af fremskridtene i retning af verdensmålene, når resultaterne sammenlignes med EU-gennemsnittet;

33.

er ligeledes bekymret over, at indikatorer, der anvendes til at vurdere verdensmålene, alle er på nationalt niveau. For mellemstore og store lande afspejler disse vurdereringer ikke virkeligheden på lokalt plan, da der er store interne forskelle i landene. Eurostats indsats for data af høj kvalitet, som i høj grad afhænger af de data, som de nationale statistiske institutter stiller til rådighed, værdsættes, men det er af største vigtighed, at Eurostats årlige overvågningsrapport om verdensmålene indeholder data på NUTS-2-niveau samt illustrative eksempler på god praksis på regionalt og lokalt plan, og at den indikerer, hvor der stadig er plads til forbedring;

34.

understreger, at regionale og lokale data også er en betingelse for evidensbaserede politikker. Under halvdelen af de lokale og regionale myndigheder anvender indikatorer og målesystemer til at følge fremskridtene hen imod verdensmålene. De lokale og regionale myndigheder har brug for støtte fra højere forvaltningsniveauer til at overvåge målene. OECD's ramme for lokaliserede indikatorer til måling af, hvor langt der er igen, til man opfylder verdensmålene i byer og regioner, kunne være et udgangspunkt for de lokale og regionale myndigheders anvendelse af en lokal indikatorramme for verdensmålene (6);

35.

understreger, at RU, de lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger er vigtige dataindsamlere og kan yde et praktisk bidrag til at berige EU's overvågningsrapport om verdensmålene;

36.

glæder sig over JRC's arbejde med at udpege passende indikatorer til at overvåge verdensmålene på regionalt plan, og efterlyser en hurtig integrering af dette arbejde i EU's overvågningsrapport om verdensmålene;

37.

tilskynder EU og alle medlemsstaterne til at støtte denne tendens, især de lande, der fremlægger en frivillig national revision i år;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådets arbejdsgruppe om 2030-dagsordenen til at sørge for, at disse bestræbelser afspejles i EU's frivillige revision og i relevante frivillige nationale revisioner, hvilket vil sikre en bedre tilpasning af politikkerne på alle niveauer og demonstrere det fulde omfang af EU's (generelle) indsats for at nå verdensmålene. Der er et betydeligt potentiale for forbedring, idet halvdelen af byerne og regionerne rapporterer, at de ikke er blevet inddraget i udarbejdelsen af de frivillige nationale revisioner i EU;

39.

glæder sig over Kommissionens indsats for at arbejde sammen med regionerne og byerne og med civilsamfundet om EU's frivillige revision, og opfordrer til, at RU's bidrag indarbejdes i dokumentet om den frivillige revision, med tilstrækkelig plads til forvaltning på flere niveauer;

40.

opfordrer til, at EU's frivillige revision officielt fremlægges for FN med deltagelse af repræsentanter for alle EU-institutioner for at afspejle tilgangen med flerniveaustyring til verdensmålene;

41.

opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at EU ikke slækker på sin indsats for at nå verdensmålene;

42.

opfordrer indtrængende det kommende spanske formandskab til at arrangere en debat på højt plan om den fremdrift, der er behov for på EU-niveau, for at gennemføre verdensmålene i tide. Debatten bør foregå på ministerniveau i Rådet (almindelige anliggender) og sende et klart signal til Kommissionen om vigtigheden af verdensmålene.

Udfordringer og vejen frem

43.

fremhæver behovet for bedre forbindelser mellem verdensmålene og de nationale genopretnings- og resiliensplaner, da finansiering er den største udfordring for 47 % af byerne og regionerne i forbindelse med gennemførelsen af verdensmålene (7), og da der stadig er 225 mia. EUR til rådighed for medlemsstaterne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten;

44.

tilskynder også alle forvaltningsniveauer til at integrere verdensmålene i deres budgetter og finansielle værktøjer for at afhjælpe finansieringskløften;

45.

understreger betydningen af EU-støtte til udvikling af uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, eftersom kapacitet med hensyn til både færdigheder og personale er en udfordring for 44 % af byerne og regionerne (8);

46.

opfordrer små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til at udarbejde og gennemføre bæredygtighedsstrategier i deres virksomheder, da kun 24 % af disse i øjeblikket har konkrete planer om at nedbringe deres CO2-fodaftryk (9). Udvalget understreger behovet for at støtte SMV'erne i den henseende og for at styrke de relevante tiltag på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

47.

efterlyser bedre og mere struktureret koordinering mellem de forskellige forvaltningsniveauer, hvor EU bør gå forrest med et godt eksempel, bl.a. gennem en mere inklusiv forvaltning af det europæiske semester og en struktureret dialog med interessenter om verdensmålene;

48.

efterlyser større lederskab fra EU-institutionernes side med hensyn til kommunikationen om verdensmålene. Ikke alle interessenter er bekendt med rammen, og en prioritering af verdensmålene på EU-plan og nationalt plan kunne hjælpe med at styrke det politiske engagement på alle niveauer og forbedre kendskabet til verdensmålene på lokalt plan;

49.

opfordrer til, at verdensmålene med udgangspunkt i OECD's anbefalinger benyttes til at prioritere gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og forbedring af sociale og lokale tjenester for socialt dårligt stillede grupper, tilskynde til dekarbonisering af bygninger, udvide den bæredygtige infrastruktur for cyklister, fodgængere og elektriske køretøjer samt forbedre interessenters deltagelse i lokaliseringen af verdensmålene med henblik på genopretning;

50.

mener, at Kommissionen bør supplere den grønne taksonomi som bidrag til gennemførelsen af den grønne pagt ved hurtigst muligt at fremsætte forslag om at indføre en social taksonomi. Uden en social taksonomi mangler investorer og virksomheder klare retningslinjer for, hvad der skal betragtes som »socialt støtteberettiget«. Det gør det vanskeligt at finansiere socialt motiverede aktiviteter inden for sundhedspleje, socialt boligbyggeri, sociale tjenester m.m.;

51.

foreslår, at EU-institutionerne og medlemsstaterne støtter og finansierer lanceringen af uddannelsesinitiativer til at fremme kapacitetsopbygning i offentlige enheder og private organisationer i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af rapporter og strategiske planer vedrørende verdensmålene;

52.

understreger, at uddannelse er en grundlæggende rettighed uanset økonomiske muligheder, og foreslår desuden, at det forvaltningsniveau, der er ansvarligt for uddannelse, indfører flere koncepter for bæredygtig udvikling i læseplanerne lige fra børnehave- til universitetsniveau;

53.

foreslår, at der iværksættes en interinstitutionel EU-kommunikationskampagne, der klart knytter opfyldelsen af verdensmålene til forbedring af borgernes livskvalitet i alle områder;

54.

foreslår, at der oprettes en interkontinental platform for udveksling af bedste praksis for udarbejdelse af frivillige lokale revisioner og frivillige subnationale revisioner mellem europæiske byer og andre byer, hvilket vil fremme Europa som stærk partner på området. RU tilbyder at koordinere en sådan platform;

55.

efterlyser en meget mere effektiv formidling af information om de finansieringsmuligheder, der kan være til rådighed fra institutioner som Den Europæiske Investeringsbank, til at støtte gennemførelsen af strategiske planer for verdensmålene på lokalt og regionalt plan;

56.

iværksætter hermed en kollektiv debat om betydningen af at bevare bæredygtig udvikling i centrum for alle politiske tiltag, selv efter 2030, og understreger muligheden for at etablere en ægte velfærdsøkonomi, der har mennesker og planeten i centrum, og som arbejder hen imod et bæredygtigt EU på lang sigt;

57.

opfordrer endelig EU's institutioner, organer og agenturer samt nationale, regionale og lokale forvaltninger til at overveje, hvordan de selv kan blive mere bæredygtige. Dette vedrører navnlig udbygningen af vedvarende energi, energirenoveringer og en mere bæredygtig kantinedrift, fremme af klimavenlig transport og indkvartering samt hyppigere brug af hybride arrangementer og møder i deres kontorbygninger, men også bekæmpelse af fattigdom og sult, engagement i at opnå ligestilling mellem kønnene og bekæmpe ulighed, fremme innovation og forbedre infrastrukturen, skabe balance mellem forbrug, produktion og arealanvendelse og bidrage til fred, retfærdighed og stærke institutioner i Europa og verden.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) RU (2022), Synergies between the Sustainable Development Goals and the National Recovery and Resilience Plans — Best practices from local and regional authorities, s. 16.

(2) RU (2022), Synergies between the Sustainable Development Goals and the National Recovery and Resilience Plans — Best practices from local and regional authorities, s. 17.—

(3) De seneste resultater fra undersøgelsen fremgår af OECD-rapporten: https://doi.org/10.1787/6d25b59b-en.

(4) De seneste resultater fra undersøgelsen fremgår af OECD-rapporten: https://doi.org/10.1787/6d25b59b-en.

(5) Lokalisering af verdensmålene på forskellige forvaltningsniveauer har ført til en stigning i frivillige lokale revisioner og frivillige subnationale revisioner: alene i delstaten Nordrhein-Westfalen har 11 byer udarbejdet en lokal bæredygtighedsrapport, og Bonn og Düsseldorf har forelagt deres egne frivillige lokale revisioner for FN. De største byer i Finland (Espoo, Helsinki, Tampere, Turku og Vantaa) har også udarbejdet frivillige lokale revisioner. På verdensplan er der udarbejdet 126 frivillige lokale revisioner, hvoraf en tredjedel er udarbejdet i Europa.

(6) OECD (2022), »The Sustainable Development Goals as a framework for COVID-19 recovery in cities and regions«, OECD Regional Development Papers, nr. 26, OECD Publishing, Paris.

(7) OECD (2022), »The Sustainable Development Goals as a framework for COVID-19 recovery in cities and regions«, OECD Regional Development Papers, nr. 26, OECD Publishing, Paris.

(8) OECD (2022), »The Sustainable Development Goals as a framework for COVID-19 recovery in cities and regions«, OECD Regional Development Papers, nr. 26, OECD Publishing, Paris.

(9) Kommissionen, 2022: Eurobarometer: EU SMEs working towards sustainability:

https://single-market-economy.ec.europa.eu/news/eurobarometer-eu-smes-working-towards-sustainability-2022-03-28_en.

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/12

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

(2023/C 157/03)

Ordfører:

Rob JONKMAN (NL/EPP), medlem af kommunalbestyrelsen i Opsterland

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen: Evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

COM(2022) 383 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Generelle bemærkninger

glæder sig over evalueringsrapporten, som indeholder en nyttig ajourføring og en overordnet vurdering af status for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og opfyldelsen af forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (1). Udvalget bemærker dog, at rapporten mangler vigtige og mere detaljerede oplysninger, der kan give et bedre billede af den reelle gennemførelse på lokalt og regionalt niveau;

mener, at det er en forspildt mulighed, at evalueringsrapporten uanset kravet i forordningens artikel 16 ikke omfatter en kvalitativ analyse. Det er derfor uklart, hvordan Kommissionen vil overvåge det kvalitetsmæssige fremskridt med hensyn til investeringerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og de langsigtede nationale reformer, og hvordan de lokal og regionale myndigheder vil blive inddraget i processen;

beklager desuden, at evalueringsrapporten ikke analyserer en række punkter, som er afgørende for en solid gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, såsom:

—	forvaltningen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og relaterede processer

—	den reelle additionalitet af de støttede projekter

—	synergierne og risiciene for overlapninger med andre EU-finansieringskilder

—	genopretnings- og resiliensfacilitetens reelle bidrag til samhørigheden til trods for, at dette er retsgrundlaget for faciliteten

—	inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder;

er enig med Kommissionen i, at facilitetens succes afhænger af en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, de lokale og regionale myndigheder og ikke-statslige organisationer (NGO'er). Det er ikke tilstrækkeligt kun at nævne dem samlet, ofte under den fælles betegnelse »interessenter«. En omkostningseffektiv og demokratisk gennemførelse bør gå hånd i hånd med en fuld anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er forankret i traktaten om Den Europæiske Union (2);

er enig i, at genopretnings- og resiliensfaciliteten — som fastslået i evalueringsrapporten — kan hjælpe medlemsstaterne med at tackle uligheder mellem kvinder og mænd gennem foranstaltninger, der specifikt fokuserer på ligestilling mellem kønnene, og ved at støtte integration af kønsaspektet på tværs af de seks politiske søjler (3);

opfordrer Kommissionen til at vurdere inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsesfasen og at sikre, at data herom indsamles effektivt som led i præstationsrapporteringssystemet, der består af resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, og ved at gøre brug af den forskning og de undersøgelser, der indtil videre er blevet gennemført af Det Europæiske Regionsudvalg (RU), European Policy Centre (EPC), politiske fonde og Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR);

påpeger, at den generelle ordning med konditionalitet gælder fuldt ud for genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opfordrer Kommissionen til at udvise stor agtpågivenhed i alle medlemsstater, når den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser påvirkes på en tilstrækkelig direkte måde ved brud på retsstatsprincippet og om nødvendigt træffe foranstaltninger.

De lokale og regionale myndigheders rolle i gennemførelsen og anvendelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er gået forrest i bekæmpelsen af covid-19-pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser lige fra starten, både i form af deres egne politiske tiltag på mange områder og gennemførelse af de nationale myndigheders beslutninger;

understreger, at de lokale og regionale myndigheder står for størstedelen af de offentlige tjenester, der er til rådighed for deres indbyggere og virksomheder, og investerer i politikområder, som er omfattet af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig hvad angår den økonomiske og sociale genopretning og den grønne og den digitale omstilling. Hvis de lokale og regionale myndigheder — som er det politiske niveau, der er tættest på borgerne — ikke inddrages i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, er der risiko for, at man ikke når de mål og milepæle, der er fastlagt deri. Udvalget gør opmærksom på, at den samme problematik gør sig gældende for det europæiske semester som følge af den manglende anerkendelse af de lokale og regionale myndigheders rolle;

10.

gentager, at de lokale og regionale myndigheder har det bedste kendskab til borgernes og virksomhedernes særlige behov og udfordringer. Da de fleste nationale genopretnings- og resiliensplaner og mål udformes centralt uden at høre det lokale og regionale niveau, er de ofte ikke i overensstemmelse med lokale og regionale stedbaserede behov og lokalområdernes enestående aktiver;

11.

mener, at den måde de nationale genopretnings- og resiliensplaner er blevet udarbejdet på, og den måde de lokale og regionale myndigheder er blevet inddraget på, gør det vanskeligt at styrke følelsen af medansvar for genopretningsplanerne på lokalt og regionalt plan. Erfaringerne fra det europæiske semester viser tydeligt, at den utilstrækkelige gennemførelse af de landespecifikke henstillinger til dels skyldtes manglen på lokalt og regionalt medansvar og muligheder for, at de lokale og regionale myndigheder kunne bidrage til de landespecifikke henstillinger. Udvalget gør opmærksom på, at de »strukturreformer«, som Kommissionen efterlyser i det europæiske semester, skal efterprøves i forhold til nærhedsprincippet, således at de kun vedrører områder, der rent faktisk hører under EU's kompetenceområde;

12.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af mange projekter og programmer under genopretnings- og resiliensfaciliteten har lovgivningsbeføjelser, der er afgørende for en vellykket gennemførelse af faciliteten. Det er derfor afgørende, at de lokale og regionale myndigheder inddrages direkte i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med den grad af økonomisk, finanspolitisk og finansiel autonomi, der følger af deres nationale retlige rammer og nærhedsprincippet;

13.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder står for en tredjedel af alle offentlige udgifter og mere end halvdelen af de offentlige investeringer i EU, hvoraf en stor del er på politikområder, der er vigtige for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der er behov for en aktiv deltagelse af de lokale og regionale myndigheder gennem hele processen for at sikre en vellykket gennemførelse. Udvalget henviser her til kompetencer som bygningsrenovering, bæredygtig mobilitet i byerne, modstandsdygtige sundhedssystemer, produktion af bæredygtig energi, uddannelse og reformer, der sikrer en mere effektiv offentlig forvaltning.

Den territoriale dimension forsømmes i overvågningen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

14.

påpeger, at de høringer, som RU og CEMR gennemførte i 2021 (4) og 2022 (5), og benchmarkundersøgelsen fra 2022 (6) afdækkede, at de lokale og regionale myndigheders deltagelse i udformningen, forberedelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner havde været meget begrænset. Der er også visse gode eksempler, men de er nærmere undtagelsen end reglen, og de fleste adspurgte mener ikke, at princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og nærhedsprincippet er blevet overholdt;

15.

understreger, at kun én ud af ti lokale eller regionale myndigheder enten blev inddraget fuldt ud (1 %) eller delvist (9 %) i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som det fremhæves i resultaterne af RU's undersøgelse blandt lokale og regionale politikere i EU (7). Det er et meget skuffende resultat, der også bekræftes af andre analyser og høringer gennemført af bl.a. RU, EPC, politiske fonde og CPMR;

16.

beklager, at de fleste EU-lande ikke har taget hensyn til forslaget i betragtning 34 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som understreger betydningen af at inddrage de lokale og regionale myndigheder, på trods af at de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for 53 % af de offentlige investeringer i EU og har vigtige beføjelser til at gennemføre politikker vedrørende de seks søjler i de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

17.

minder om, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (betragtning 34), som fastslået i evalueringsrapporten, anerkender, at de lokale og regionale myndigheder »kan være vigtige partnere i gennemførelsen af reformer og investeringer« og derfor bør »høres og inddrages på passende vis i overensstemmelse med de nationale retlige rammer«, og at artikel 18 kræver, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder en sammenfatning af høringsprocessen med bl.a. de lokale og regionale myndigheder, og en redegørelse for, hvordan deres input afspejles i planen;

18.

fremhæver, at udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner har været en topstyret proces i de fleste medlemsstater, hvilket indebærer en risiko for, at vigtige offentlige investeringer centraliseres, og bringer genopretnings- og resiliensfacilitetens ultimative succes i fare. Dette er i modstrid med princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer, nærhedsprincippet og den decentraliseringsproces, der har fundet sted i mange medlemsstater i de seneste årtier, ikke mindst med hensyn til programmerne under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene);

19.

påpeger, at den centraliserede tilgang betyder, at der ikke tages højde for de territoriale forskelle i evalueringsrapporten, hverken med hensyn til udfordringer eller muligheder. Som følge heraf kan de nationale genopretnings- og resiliensplaner blive mindre effektive og få mindre effekt end ønsket. Dermed løber regioner, som allerede havde et udviklingsefterslæb før pandemiens udbrud, en risiko for at sakke endnu længere bagud, hvad enten det drejer sig om beskæftigelse, uddannelsesniveau, erhvervsstøtte, digitalisering, mobilitet eller andre centrale politikområder;

20.

understreger også, at den administrative kapacitet, især på grund af det store antal EU-programmer og muligheder for økonomisk støtte, bør styrkes hos mange lokale og regionale myndigheder. På den baggrund opfordrer udvalget Kommissionen til aktivt at hjælpe lokale og regionale myndigheder, som tidligere har oplevet problemer med at udnytte EU-midler, med at styrke kapaciteten, således at gennemførelsen af alle EU's støtteordninger kan forbedres;

21.

advarer om, at der er opstået en uventet opdeling, der har medført to forskellige kategorier af deltagende lokale og regionale myndigheder. For det første en lille gruppe lokale og regionale myndigheder, som er blevet inddraget af centralregeringen fra begyndelsen, og som nu inddrages i gennemførelsesfasen og dermed er med til at sætte fokus på de territoriale karakteristika og behov. For det andet en større gruppe lokale og regionale myndigheder, som ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget fra begyndelsen af udformningen og heller ikke senere i gennemførelsen af faciliteten. Det har medført, at de eksisterende problemer som følge af den manglende inddragelse er blevet forværret (8). Dette kan ikke være formålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten, og det underminerer EU's territoriale dimension;

22.

understreger, at det europæiske semester er en overcentraliseret, topstyret øvelse, hvori de lokale og regionale myndigheder for det meste ikke er inddraget. Det bør revideres og udvikles, da det bruges til at prioritere fremtidige (regionale) fonde, investeringer eller programmer, og det i øjeblikket tilsidesætter principperne om god regeringsførelse og partnerskaber på flere niveauer og ikke anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle.

Synergi med andre EU-fonde og -programmer

23.

anmoder Kommissionen om med henblik på forsvarlig overvågning at præcisere, hvordan kravene i artikel 28 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten om at sikre komplementaritet og synergi mellem fonde og finansielle instrumenter opfyldes på nationalt plan;

24.

glæder sig over, at medlemsstaterne ifølge evalueringsrapporten har medtaget et betydeligt antal foranstaltninger til støtte for den sociale og territoriale samhørighed (9). Da de lokale og regionale myndigheder i det fleste medlemsstater har det primære ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, men i de fleste tilfælde ikke involveres tilstrækkeligt i forberedelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, er udvalget bekymret for, at målene for territorial samhørighed (under søjle 4) ikke opfyldes;

25.

gør opmærksom på, at grønvaskning af foranstaltninger ubetinget skal undgås og understreger, at princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« er en hjørnesten i EU-borgernes tillid til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne bør følge de udførlige krav i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten vedrørende anvendelsen af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« og kategoriseringen af grønne investeringer med henblik på at undgå eventuel overtrædelse af kravet om, at 37 % skal gå til grønne investeringer;

26.

beklager, at evalueringsrapporten ikke klart viser, hvordan genopretnings- og resiliensfaciliteten reelt er i overensstemmelse med de regionale/lokale planer og operationelle samhørighedsprogrammer. RU beklager genopretnings- og resiliensfacilitetens centraliserede karakter, manglende regionale dimension og manglende høring af regionale og lokale organer med hensyn til dens gennemførelse og forvaltning;

27.

påpeger, at det største problem med at skabe synergi mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler er risikoen for overlapninger på grund af deres forskellige funktion, tidshorisont og forvaltning. Hvad angår den strategiske retning og gennemførelse er der derfor behov for fortsat interaktion og koordinering mellem samhørighedspolitikken, andre EU-midler og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

28.

beklager, at medtagelsen af REPowerEU i genopretnings- og resiliensfaciliteten gør det muligt at overføre midler fra samhørighedspolitikken, selv om der er brug for dem på lokalt og regionalt plan til den økonomiske genopretning, den grønne omstilling og reduktionen af interne forskelle i EU;

29.

opfordrer indtrængende Kommission til at give medlemsstaterne yderligere information og vejledning om, hvordan de kan inddrage de lokale og regionale myndigheder. Udvalget råder i den henseende Kommissionen til at opfordre medlemsstaterne til at kommunikere direkte med de lokale og regionale myndigheder om gennemførelsen og overvågningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Regionerne og byerne er de myndigheder, der er tættest på borgerne. De har de fleste beføjelser, når det handler om at nå territoriale mål, og de er de centrale aktører i den europæiske samhørighedspolitik;

30.

påpeger, at der i overensstemmelse med artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er behov for at indføre et effektivt overvågningssystem, der ikke kræver yderligere administration på lokalt og regionalt niveau, da de lokale og regionale myndigheder har brug for klarere regler vedrørende gennemførelsen af midlerne. Der er desuden behov for fælles retningslinjer og værktøjer, da medlemsstaterne skal sørge for at indsamle data og give Kommissionen adgang til den officielle database over støttemodtagere for at undgå dobbeltfinansiering;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at grundlæggende principper som princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og nærhedsprincippet overholdes og gennemføres konsekvent. I den henseende bør samhørighedspolitikken ikke stå alene, men spille sammen og koordineres med nye instrumenter, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Hvad er der behov for?

32.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder ikke alene spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, men også for den videre planlægning og evaluering af planernes gennemførelse, hvortil der er brug for værktøjer til analyse af de økonomiske/sociale konsekvenser, også på lokalt og regionalt niveau;

33.

opfordrer derfor til, at Kommissionens årsrapport som beskrevet i artikel 31 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og den uafhængige evalueringsrapport om gennemførelsen af faciliteten forelægges senest den 20. februar 2024, som fastlagt i forordningens artikel 32. Udvalget opfordrer ligeledes til, at RU inddrages i udarbejdelsen, og at der indarbejdes et afsnit om inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder på grundlag af forordningens betragtning 34 og artikel 18 for at få et mere sammenhængende billede af gennemførelsesprocesserne i EU's medlemsstater;

34.

understreger, at medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders disponible administrative kapacitet bør anvendes effektivt og styrkes for at sikre en korrekt gennemførelse og overvågning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og en passende udnyttelse af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på lokalt og regionalt niveau i overensstemmelse med målene for instrumentet for teknisk støtte;

35.

udtrykker bekymring over den voksende tendens til et paradigmeskift fra regionalt forvaltede strukturfonde til større centraliserede tildelinger og koordineringsmekanismer som det europæiske semester, som fastlægges og gennemføres på nationalt plan. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er ét eksempel, men det samme gælder for Fonden for Retfærdig Omstilling og brexittilpasningsreserven;

36.

påpeger derfor behovet for at overveje, hvordan princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og nærhedsprincippet kan forankres bedre i EU-traktaterne, og hvordan der kan sikres en bedre overvågning af overholdelsen af principperne i praksis. Udvalget understreger, at det er vigtigt at rejse dette spørgsmål i lyset af et eventuelt forfatningskonvent med henblik på at revidere EU-traktaterne;

37.

værdsætter Europa-Parlamentets hidtidige aktive rolle og arbejde med at kontrollere og føre tilsyn med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget glæder sig over flere gange at være blevet inviteret til at deltage i den fælles ECON-BUDG-arbejdsgruppe om kontrol med genopretnings- og resiliensfaciliteten;

38.

beklager, at der ikke er blevet taget højde for Europa-Parlamentets beslutning vedrørende gennemførelsen, og navnlig henvisningen deri til at inddrage de lokale og regionale myndigheder. Udvalget opfordrer Europa-Parlamentet til i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten at overveje at udarbejde en beslutning om følgerne og virkningerne af de centraliserede tildelinger af EU-midler med udgangspunkt i erfaringerne med gennemførelsen af faciliteten på lokalt og regionalt plan;

39.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at ændre den nuværende centraliserede tilgang til en gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten på flere niveauer ved på et strukturelt grundlag og i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder at etablere eksempelvis platforme på flere niveauer, informationsmøder og -arrangementer i overensstemmelse med artikel 34 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten samt arbejdsgrupper på flere niveauer;

40.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge strammere retningslinjer for medlemsstaterne og tilskynde dem til i deres årlige nationale reformprogrammer at aflægge detaljeret rapport om deres høring af de lokale og regionale myndigheder og interessenter i tråd med artikel 18, stk. 4, litra q), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

41.

fremhæver, at resultattavlen til måling af fremskridt i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som er beskrevet i forordningens artikel 30, kunne udvikles yderligere for at sikre, at den territoriale dimension er behørigt afspejlet. Vi er nødt til at sikre en integreret overvågningsproces med inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og en objektiv tilgang til gennemførelsen. Dette bør ikke føre til en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for de lokale og regionale myndigheder;

42.

påpeger, at de reformer og investeringer, der er omfattet af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, skal være i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Der er behov for en reform af det europæiske semester for at integrere den territoriale dimension. Den lokale og regionale dimension bør medtænkes, ikke kun i lyset af erfaringerne fra gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, men også i forbindelse med fremtidige EU-programmer og opfyldelsen af EU's langsigtede mål, det være sig inden for rammerne af Fit for 55-pakken, den digitale omstilling, opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling senest i 2030 eller opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050;

43.

gentager derfor sin opfordring fra tidligere udtalelser (10) om, at der bør udarbejdes en adfærdskodeks med henblik på at inddrage de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester. Det europæiske semester bør blive mere gennemsigtigt, inklusivt og demokratisk ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder. Dette øger følelsen af medansvar på lokalt og regionalt plan og forbedrer dermed den generelle gennemførelse af de ønskede reformer og af genopretnings- og resiliensfaciliteten i medlemsstaterne.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(2) Artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

(3) COM(2022) 383 final, 129 af foranstaltningerne i de 25 nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet vedtaget siden den 30. juni 2022, anses for at have fokus på ligestilling mellem kønnene.

(4) RU-CEMR, Inddragelse af kommuner, byer og regioner i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner: Resultater af RU's og CEMR's målrettede høring, januar 2021.

(5) RU-CEMR, Implementation of the Recovery and Resilience Facility: The Perspective of Local and Regional Authorities — Results of the CoR-CEMR targeted consultation, april 2022.

(6) Regions for EU Recovery, Benchmark study on the implementation of the Recovery and Resilience Facility at the regional level — Main results, juni 2022.

(7) Undersøgelse baseret på 2 698 interviews med lokale og regionale politikere i EU gennemført mellem den 25. juli og den 11. september 2022. Se: Regionsudvalget: Det regionale og lokale barometer (oktober, 2022), tilgængeligt online på https://cor.europa.eu/da/our-work/Pages/EURegionalBarometer-Survey-2022.aspx.

(8) Undersøgelse baseret på 2 698 interviews med lokale og regionale politikere i EU gennemført mellem den 25. juli og den 11. september 2022. Se: Regionsudvalget: Det regionale og lokale barometer (oktober, 2022), tilgængeligt online på https://cor.europa.eu/da/our-work/Pages/EURegionalBarometer-Survey-2022.aspx. s. 4.

(9) Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, artikel 3, litra d), 4. søjle.

(10) RU's udtalelse om Den europæiske genopretningsplan som reaktion på covid-19-pandemien: genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 160).

RU's udtalelse om Det europæiske semester og samhørighedspolitikken: tilpasning af strukturreformer til langsigtede investeringer (EUT C 275 af 14.8.2019, s. 1).

RU's udtalelse om Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/18

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi

(2023/C 157/04)

Ordfører:

Pedro DE FARIA E CASTRO (PT/EPP), Understatssekretær i Azorernes regionalregering

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi

COM(2022) 198 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

fremhæver de strukturelle begrænsninger, som regionerne i den yderste periferi løbende står over for, som er beskrevet i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som er blevet forværret af covid-19-pandemien;

anerkender, at EU's strategi for regionerne i den yderste periferi har bevist sin værdi, idet den styrket indsatsen for at beskytte de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi inden for EU's rammer. Den situation, som covid-19-pandemien har forårsaget, og det presserende behov for at tackle aktuelle og fremtidige økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer har imidlertid understreget, at der er behov for en omfattende fornyelse af strategien Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi fra 2017;

glæder sig over, at Kommissionen følger RU's anbefaling om at tilpasse EU-strategien for regionerne i den yderste periferi i lyset af pandemiens alvorlige konsekvenser, sådan som RU foreslog i sin udtalelse om Kommissionens rapport om gennemførelsen af et fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi af ordfører Ángel Víctor Torres Pérez (1), og Europa-Parlamentet foreslog i sin betænkning om et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi (2);

minder om de forskellige skridt, som regionerne i den yderste periferi har taget med henblik på at forny Kommissionens strategi, og fremhæver den politiske erklæring fra regeringslederne for regionerne i den yderste periferi, der blev vedtaget på midtvejsmødet under konferencen af formænd for regionerne i den yderste periferi den 3. maj 2021 på Azorerne;

glæder sig over det styrkede partnerskab mellem Kommissionen, medlemsstaterne og konferencen af formænd for regionerne i den yderste periferi, som har gjort det muligt at føre en nyttig og løbende dialog gennem særlige platforme og arbejdsgrupper;

glæder sig over Kommissionens meddelelse om Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi, som følger op på de holdninger, som konferencen af formænd for regionerne i den yderste periferi fremlagde både i sluterklæringen af 18. november 2021 (der blev underskrevet i Ponta Delgada på Azorerne) og i bidraget af 19. januar 2022, der blev vedtaget sammen med Frankrig, Spanien og Portugal;

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke dialogen og yde skræddersyet støtte til disse regioner, så de fuldt ud kan drage fordel af EU's politikker og udnytte deres potentiale og dermed være med til at styrke EU's tilstedeværelse inden for disse regioners interesseområder;

anerkender betydningen af denne nye meddelelse og understreger behovet for en koordineret indsats fra myndighederne på overnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Det er vigtigt at gennemføre de foreslåede foranstaltninger hurtigt, og RU understreger på baggrund af de mange kriser det presserende behov for øjeblikkelig og effektiv handling for at sikre en økonomisk, social og bæredygtig genopretning;

beklager, at Kommissionens nye meddelelse ikke i tilstrækkeligt omfang behandler de politikker, der er afgørende for udviklingen af regionerne i den yderste periferi;

10.

understreger, at disse regioners sårbarhed, som er anerkendt i artikel 349 i TEUF, i endnu højere grad forstærkes af de mange naturkatastrofer, der forekommer oftere og oftere som følge af den globale opvarmning, og at deres stigende omfang og intensitet i regionerne i den yderste periferi fortsat giver anledning til stor bekymring;

11.

bemærker, at krigen i Ukraine lægger yderligere pres på disse allerede sårbare regioner og skader genopretningen efter sundhedskrisen. Husholdningernes købekraft er i øjeblikket alvorligt påvirket, og de forskellige erhvervssektorer står over for betydelige ekstraomkostninger oven i de strukturelle ekstraomkostninger, der er forbundet med regionernes strukturelle begrænsninger;

12.

glæder sig over konklusionerne fra Rådet for Den Europæiske Union den 21. juni 2022 om Kommissionens meddelelse af 3. maj og understreger deres betydning for gennemførelsen af den nye strategi for regionerne i den yderste periferi;

13.

opfordrer de berørte medlemsstater til at støtte deres regioner i den yderste periferi med at opbygge administrativ kapacitet og fremme kompetenceudvikling for at få fuldt udbytte af EU-programmerne;

14.

glæder sig over, at Kommissionen i meddelelsen konstaterer, at regionerne i den yderste periferi faktisk og juridisk adskiller sig fra andre europæiske regioner med særlige geografiske karakteristika såsom øer, bjergområder eller tyndt befolkede områder.

Imødekommelse af borgernes behov

15.

bifalder, at Kommissionen både sætter fokus på de behov, som befolkningen i regionerne i den yderste periferi har, og på den økonomiske genopretning og bæredygtige og inklusive vækst, der skal til for at imødekomme disse behov;

16.

henleder opmærksomheden på det presserende behov for at tackle de betydelige sociale og økonomiske uligheder, som indbyggerne i regionerne i den yderste periferi oplever i forhold til indbyggerne i det kontinentale Europa, og opfordrer Kommissionen til at støtte disse regioner i at opnå konvergens på linje med resten af EU;

17.

glæder sig over Kommissionens fokus på betydningen af at bakke op om de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af 2030-målene fra det sociale topmøde i Porto om beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse.

Opmærksomhed på migrationsudfordringerne

18.

opfordrer EU-institutionerne til at yde stærk og resolut støtte i forbindelse med migrationskriserne, især i EU's ydre grænseregioner, som står alene med ansvaret for at modtage uledsagede mindreårige, der ankommer til deres område, og give dem adgang til basale tjenester samt til efterfølgende støtte i voksenlivet;

19.

minder om betydningen af tilstrækkelige midler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og sikre, at disse fonde tilpasses forholdene i regionerne, så adgangen til midler lettes, navnlig i krisesituationer som dem, visse regioner i den yderste periferi såsom De Kanariske Øer, Guyana og Mayotte ofte lider under. Udvalget glæder sig således over Kommissionens tilsagn i den henseende i den nye strategi;

20.

ser frem til, at der sker yderligere fremskridt med pagten om migration og asyl i lyset af erfaringerne fra den russiske invasion af Ukraine, og at muligheden for at aktivere Rådets direktiv 2001/55/EF (3) for migranter fra andre konfliktområder med stor indvirkning på EU såvel som de nye foranstaltninger, der blev indført i medfør Europa-Parlamentets og Rådets CARE-forordningen (4), undersøges med henblik på at opnå reel solidaritet og en retfærdig fordeling af migrationsbyrden mellem alle medlemsstaterne.

Den grønne omstilling

21.

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at regionerne i den yderste periferi har brug for særlige foranstaltninger for at tilpasse sig klimaændringerne, da de er særligt udsatte for virkningerne heraf, herunder ekstreme vejrforhold;

22.

understreger, at Kommissionen har givet tilsagn om fortsat at tage behørigt hensyn til regionerne i den yderste periferi i gennemførelsen af EU's Solidaritetsfond, ligesom den har givet tilsagn om at bakke op om foranstaltninger til at forebygge risici i forbindelse med og opbygge modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og om at fremmeudveksling af viden mellem regionerne i den yderste periferi og deres naboer;

23.

opfordrer til, at der tages højde for den store afsmittende virkning af lovgivningspakken Fit for 55 på konkurrenceevnen og konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi takket være den systematiske og omfattende anvendelse af artikel 349 i TEUF og efter udarbejdelse af konsekvensanalyser. Med udgangspunkt i disse konsekvensanalyser bør der vedtages løsninger, der er skræddersyet til regionerne i den yderste periferi, og om nødvendigt skal lovgivningen tilpasses for at sikre en retfærdig behandling af de lokalsamfund, der allerede oplever meromkostninger som følge af deres afsides beliggenhed. Disse løsninger skal også sikre husholdningerne og virksomhederne i disse yderst sårbare regioner adgang til Den Sociale Klimafond og Moderniseringsfonden og give adgang til finansiering af mindre projekter inden for rammerne af Innovationsfonden;

24.

gør i denne forbindelse opmærksom på disse regioners øgede sårbarhed på grund af deres afsides beliggenhed og isolation fra det europæiske kontinent og dermed på den indvirkning, som opfyldelsen af de nye mål for emissioner og brændstofbeskatning, der følger af Fit for 55-pakken, vil have på dem;

25.

påpeger, at regionerne i den yderste periferi udgør isolerede energisystemer, som ikke kan forbindes med kontinentet, og opfordrer EU-institutionerne til at fremme regionernes energiuafhængighed ved at støtte og fremme politikker, der gør det muligt at foretage en passende omstilling fra den nuværende afhængighed af fossil energi til bæredygtige systemer til en overkommelig pris.

Forbedring af adgangsforholdene

26.

minder om, at regionerne i den yderste periferi i mangel af alternativer til landtransport, hvilket medfører en stor økonomisk byrde for indbyggerne og en uundgåelig slagside for lokalsamfundets økonomi og den offentlige interesse, er fuldstændig afhængige af pålidelig og økonomisk overkommelig luft- og søtransport, både for befolkningens mobilitet og levering af basale varer;

27.

mener ikke, at det er muligt at fremme hverken ligestilling og inklusion i eller udvikling af regionerne i den yderste periferi uden at iværksætte en strategi for at mindske afstanden til og isolationen af disse regioner. Dette kræver yderligere foranstaltninger, der kompenserer for den manglende tilgængelighed og mindsker den digitale kløft, med henblik på at udvikle regionerne i den yderste periferi og sætte øget fokus på økonomierne og de vedvarende strukturelle problemer i regionerne i den yderste periferi. Udvalget minder om betydningen af, at nødinstrumentet for det indre marked tager højde for regionerne i den yderste periferi for at sikre forsyningskæderne i krisetider;

28.

opfordrer — ligesom Europa-Parlamentet anbefaler i sin betænkning om et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi — Kommissionen til at vurdere behovet for at yde støtte til transportsektoren som et yderligere redskab til at opveje de ulemper og tab, der opstår som følge af omkostningerne til passager- og godstransport;

29.

efterlyser støtte til projekter til forbedring af konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi. Udvalget henleder i denne forbindelse opmærksomheden på spørgsmålet om at yde støtte til undersøiske kabler, der fortsat udgør en stor udfordring for sikre datastrømme, men også for tjenestekvaliteten og prisoverkommeligheden. Réunion og den selvstyrende region Azorerne vil eksempelvis snart stå over for forældede undersøiske kabler til elektronisk kommunikation. Man bør i visse territorier som f.eks. Fransk Guyana ligeledes overveje satellitteknologi, da det ikke er muligt at installere fiberkabler i alle beboelsesområder.

Landbrug og udvikling af landdistrikter

30.

understreger landbrugssektorens betydning for økonomien, miljøet, den fysiske planlægning og beskæftigelsen i regionerne i den yderste periferi, hvilket EU har anerkendt ved at tillade særbehandling under ordningen i de særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) og indføre specifikke undtagelser i den fælles landbrugspolitik. Udvalget opfordrer til, at disse bestemmelser opretholdes;

31.

glæder sig over, at statsstøtteinstrumenter til landbrug, skovbrug og landdistrikter giver mulighed for en højere maksimal støtteintensitet til investeringer i regionerne i den yderste periferi samt driftsstøtte, og at Kommissionen har foreslået at fastholde en række særlige betingelser for disse regioner som led i den igangværende revision af disse instrumenter;

32.

understreger imidlertid betydningen af særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi vedrørende de minimis-støtte i lyset af de meromkostninger, der påvirker virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter i regionerne i den yderste periferi;

33.

mener, for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), at man ved at vælge en centraliseret forvaltning af de strategiske planer går i mod de ønskede forenklings-, produktivitets- og effektivitetsmål, og håber, at de negative virkninger af denne løsningsmodel kan minimeres ved at indføre passende fleksibilitet og decentralisere procedurerne for gennemførelsen af de strategiske planer i regionerne i den yderste periferi;

34.

opfordrer til, at man fortsætter et tæt interinstitutionelt samarbejde, så POSEI-budgettet, som er et vigtigt instrument til støtte for den lokale produktions bæredygtighed og tilpasning af den fælles landbrugspolitik til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, kan styrkes. Man vil ydermere kunne komme den konstante underbudgettering til livs og håndtere de reelle behov i regionerne i den yderste periferi, således at programmet kan holde trit med udviklingen i landbrugssektorerne i disse regioner og fortsat opfylde sine mål.

Blå økonomi og fiskeri

35.

understreger, at regionerne i den yderste periferi styrker EU's maritime dimension, idet EU her råder over verdens største maritime område med mere end 25 mio. km2 eksklusiv økonomisk zone og store økonomiske muligheder;

36.

glæder sig over den betydning, som regionerne i den yderste periferi tillægges, når det gælder den traditionelle fiskerisektor og strategierne for den blå økonomi i de kommende år. Udvalget bifalder desuden Kommissionens tilsagn om at revidere kravene til dataindberetningsprocedurer og bestemmelser, der gør det muligt at yde statsstøtte til fornyelse af fiskerflåden i disse regioner, under hensyntagen til deres særlige forhold, og støtte til fiskerne under sikring af bæredygtigt fiskeri.

Statsstøtte

37.

glæder sig over Kommissionens tilsagn i meddelelsen om at tage højde for de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i revisionen af forordninger og retningslinjer for statsstøtte i alle sektorer med udgangspunkt i de bestemmelser, der finder anvendelse på disse regioner i EU's statsstøtteregler. Udvalget efterlyser større fleksibilitet i statsstøtteordningerne;

38.

understreger, at der bør lægges særlig vægt på de statsstøtteregler, der styrker og fremmer konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi, navnlig hvad angår revisionen af retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber og støtte til søtransport samt den igangværende revision af statsstøttereglerne for miljøbeskyttelse, hvor der bør tilføjes en kategori af investeringsstøtte for at gøre det muligt for virksomhederne i regionerne i den yderste periferi at overholde EU's miljøstandarder;

39.

opfordrer til, at der oprettes et forum for overvejelser mellem regionerne i den yderste periferi og Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence om begrebet støtte med »udelukkende lokal virkning«, i betragtning af at mere end 90 % af virksomhederne i regionerne i den yderste periferi er mikrovirksomheder og små virksomheder med ringe finansiel kapacitet, og at støtten til disse regioner ikke påvirker konkurrencen på det indre marked, da de udelukkende er rettet mod lokale aktiviteter;

40.

understreger endvidere betydningen af at sikre kontinuiteten i alle skattesystemer i regionerne i den yderste periferi, da enhver afbrydelse kan forårsage en alvorlig destabilisering af økonomien og beskæftigelsen i disse regioner.

Turisme

41.

gør opmærksom på den vigtige rolle, som turismesektoren spiller i udviklingen af regionerne i den yderste periferi — en tværgående økonomisk aktivitet, der har stor indvirkning på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den regionale udvikling;

42.

minder om de store konsekvenser af covid-19-sundhedskrisen, som har ført til en hidtil uset recession i sektorens aktiviteter;

43.

understreger, at der er tale om en sårbar sektor, som i høj grad lider under geopolitiske, sundhedsmæssige og klimamæssige eksternaliteter, og som er afhængig af luft- og søforbindelser;

44.

understreger, at det er nødvendigt at fremme bæredygtige og modstandsdygtige innovative investeringer for at støtte en bæredygtig udvikling i denne strategiske sektor;

45.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle en europæisk turismepolitik, som omfatter oprettelse af et europæisk agentur for turisme, for at støtte de europæiske turistdestinationers dobbelte omstilling og fremskynde genopretningen af sektoren, der har stor strategisk betydning i disse regioner. Udvalget bakker op om Europa-Parlamentets opfordring til at tage hensyn til de særlige karakteristika og ekstra begrænsninger i disse regioner, når politikken udformes og evalueres, og garantere tilstrækkelig finansiering til at sikre adgangen til regionerne og deres klimaomstilling og digitale omstilling.

Den eksterne dimension

46.

anerkender, at regionernes tredobbelte tilhørsforhold (europæisk, nationalt og regionalt niveau) på den ene side kræver, at de bliver bedre til at udnytte fordelene ved det indre marked, og på den anden side, at de integreres bedre i deres nærmiljø ved at styrke deres forbindelser med tilgrænsende tredjelande og partnere, samtidig med at der altid tages hensyn til regionernes bekymringer i forbindelse med handelsforhandlinger og -aftaler;

47.

understreger, at de forskellige geografiske områder, hvor regionerne i den yderste periferi ligger, har forskellige karakteristika, udfordringer og muligheder, og at det derfor er vigtigt i fællesskab at fastlægge en strategi for de enkelte områder på grundlag af en forudgående analyse med henblik på at udpege de vigtigste fælles udfordringer og udnytte det fulde potentiale ved et tættere samarbejde;

48.

understreger, at denne foreløbige vurdering på den ene side bør tage udgangspunkt i betragtninger om de udfordringer, som EU står over for i disse områder, og på den anden side i virkningerne af disse udfordringer på de europæiske regioner, der ligger i de pågældende områder, og i de løsninger, som EU kan levere;

49.

glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse har forpligtet sig til at kortlægge mulighederne for regionalt samarbejde og de udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for, udpege de vigtigste samarbejdsområder, udvikle muligheder og støtte samarbejdet og fremme udvekslinger mellem regionerne i den yderste periferi. Udvalget opfordrer endvidere de berørte medlemsstater til at fremme samarbejdet på disse områder mellem regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier og med tredjelande; opfordrer de øvrige medlemsstater til at fremme samarbejde og udveksling mellem deres regioner og regionerne i den yderste periferi;

50.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for den rolle og de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, når den reviderer de geografiske strategier, og til at inddrage regionerne i den yderste periferi i høringsmekanismerne.

Konklusioner

51.

opfordrer til, at der hurtigt vedtages pragmatiske og skræddersyede løsninger ved systematisk brug af artikel 349 i TEUF for at undgå at undergrave målet om økonomisk, social og bæredygtig genopretning;

52.

gør opmærksom på, at der er behov for reelt at styrke konkurrenceevnen og den forudgående evaluering af EU-politikkernes indvirkning på regionerne i den yderste periferi ved hjælp af territoriale tilgange, der sikrer, at indbyggernes indkomst beskyttes;

53.

opfordrer Kommissionen til sammen med regionerne i den yderste periferi og deres medlemsstater at udarbejde en operationel køreplan og en tidsplan.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 37 af 2.2.2021, s. 57.

(2) Betænkning om et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi.

(3) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 af 6. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (EUT L 109 af 8.4.2022, s. 1).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/23

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om skabelse af et gunstigt miljø for den sociale økonomi — det lokale og regionale perspektiv

(2023/C 157/05)

Ordfører:

Ricardo RIO (PT/EPP), borgmester i Braga

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

støtter Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi (2021) og mener, at det er meget vigtigt at tackle sektorens store udfordringer;

anerkender, at den sociale økonomi er tværsektoriel af natur, og at den omfatter forskellige typer enheder og har forskellig betydning i forskellige lande. De offentlige myndigheder på især lokalt og regionalt plan står over for store udfordringer, hvilket gør det vanskeligt at udvikle en effektiv strategi. Vi understreger derfor merværdien af at inddrage Det Europæiske Regionsudvalg i dialoger og samarbejde om den sociale økonomi sammen med Kommissionen og andre relevante interessenter;

glæder sig over handlingsplanen for den sociale økonomi og bekendtgørelsen i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 af Kommissionens efterfølgende forslag til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi. Nærværende udtalelse repræsenterer RU's og lokale og regionale bidrag til disse initiativer og afspejler de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i forhold til at støtte socialøkonomiske organisationer i lokalsamfundene;

understreger, at den aktuelle klimakrise, konsekvenserne af covid-19-pandemien, Ruslands aggression mod Ukraine og de aktuelle rekordhøje inflationsrater gør en retfærdig omstilling til en mere modstandsdygtig og bæredygtig økonomi endnu mere presserende. Interessen for den sociale økonomi er i denne forbindelse steget på grund af behovet for at fremme politikker og nye modeller for bæredygtig og vedvarende udvikling. Det er med andre ord nødvendigt at innovere, ikke blot af hensyn til støttepolitikker, men også forskellige social- og reguleringspolitikker;

påpeger, at det er på tide at øge synligheden af og indhente nye data om den sociale økonomi, bl.a. på lokalt og regionalt plan, og at udbrede disse data, bedste praksis og eksisterende initiativer, blandt nye målgrupper, herunder de unge;

foreslår, at der oprettes et formelt observationscenter for den sociale økonomi i Europa, som kan inddrage forskellige interessenter, overvåge udviklingen i den socialøkonomiske sektor og foreslå initiativer til forbedring af rammerne for udviklingen af socialøkonomiske organisationer, der deltager i den fælles udformning af offentlige politikker på nationalt, regionalt og lokalt plan;

understreger betydningen af dynamiske socialøkonomiske økosystemer, som bygger på gunstige retlige rammer og politikker for finansiering, beskatning og offentlige indkøb. Der bør desuden oprettes en institutionel struktur med udgangspunkt i nærhedsstrategi mellem de europæiske, nationale, regionale og lokale forvaltningsniveauer;

opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at udvikle en fælles plan for fremme af den sociale økonomi, der omsætter visionen om nærhed til praksis;

understreger, at det bør prioriteres at investere i både institutionel kapacitetsopbygning og uddannelse af personale for at styrke sektorens tilpasningsevne og modstandsdygtighed;

10.

bakker op om at forbedre uddannelses- og kommunikationskampagner om iværksætteri inden for den sociale økonomi, bl.a. om finansiering og om den EU-støtte, der er tilgængelig for sektoren. Dette bør ske i samarbejde med alle forvaltningsniveauer og i samarbejde med berørte interessenter;

11.

mener, at der bør udvikles en operationel definition af den sociale økonomi, der tager højde for mangfoldigheden af allerede eksisterende systemer og omfatter alle virksomheder, som opfylder visse organisatoriske og operationelle kriterier, for ikke at udelukke dem fra afgørende støtte til udvikling af sektoren. Dette vil gøre det muligt at skabe større sammenhæng og konvergens i politikkerne på europæisk, nationalt og regionalt plan, lette den gensidige anerkendelse (dvs. evnen til at operere på tværs af grænserne) og gøre den socialøkonomiske model mere synlig.

Den sociale økonomi i Europa og medlemsstaterne

12.

understreger behovet for at tackle de mange forskellige definitioner og retlige rammer samt forskellige metoder til dataindsamling, som gør det vanskeligt at foretage landebaserede og regionale sammenligninger af sektorens vægt og bidrag;

13.

gentager sin opfordring til Kommissionen om »at udvikle en bæredygtig europæisk retlig ramme for den sociale økonomi, som indeholder en fælles definition samt organisation og integration af virksomheder, der opfylder visse organisatoriske og operationelle kriterier« (1), for ikke at udelukke dem fra afgørende støtte til udvikling af sektoren;

14.

opfordrer indtrængende de nationale, regionale og lokale myndigheder til at udnytte potentialet i de nuværende regler om specifikke bestemmelser for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bedre med henblik på fuldt ud at benytte sig af muligheden for at anerkende socialøkonomiske enheder, der udøver en økonomisk aktivitet, som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, hvor det er relevant. Udvalget opfordrer ligeledes til at udnytte det potentiale, som organisationerne i den sociale økonomi har, til at udvikle og forbedre de offentlige tjenester ved at inddrage dem i forvaltningen af disse tjenester;

15.

anerkender, at EU's initiativ om socialt iværksætteri og opfølgningsaktiviteterne hertil har en positiv indvirkning på de lovgivningsmæssige og institutionelle rammebetingelser for den sociale økonomi og driften af sociale virksomheder, men der skal stadig arbejdes på at skabe centrale og entydige kontaktpunkter i de offentlige forvaltninger;

16.

appellerer til, at alle forvaltningsniveauer udarbejder langsigtede og velfinansierede strategier til fremme af den sociale økonomi — strategier, der udvikles i dialog med sektoren og i overensstemmelse med EU's handlingsplan for den sociale økonomi og dennes definition af den sociale økonomi;

17.

understreger, at der er behov for at skabe mere uformelle og enkle støtteordninger for den sociale økonomi, da de — hvor de findes — ofte er meget bureaukratiske og pålægger de socialøkonomiske organisationer en meget stor administrativ byrde;

18.

mener, at det vil gavne medlemsstaterne officielt at indføre begrebet »social økonomi« i almindelig sprogbrug ved at vedtage en definition, der afspejler de vigtigste værdier og principper i EU's definition;

19.

slår til lyd for, at der udpeges »nationale og regionale ambassadører« for den sociale økonomi for at sætte skub i sektoren. Det skal være lettere at eksperimentere, iværksætte pilotprojekter og opbygge kapacitet inden for den sociale økonomi;

20.

fremhæver det sociale iværksætteris rolle og nødvendigheden af at fremme det som et værdifuldt alternativ til både profitorienterede og almennyttige virksomheder. RU fremhæver den rolle og nytteværdi, som denne type iværksætteri spiller i forhold til at styrke den sociale samhørighed i ugunstigt stillede og mindre udviklede områder, i betragtning af den store indflydelse som disse strukturer har på bekæmpelse af affolkningen i og udvandringen fra landdistrikterne, og når det drejer sig om at udføre opgaver af almen interesse, navnlig når der er tale om offentlig støtte;

21.

opfordrer til, at der indføres strategier, der støtter socialøkonomiske organisationer med ressourcer og færdigheder, så de kan ændre og forbedre deres funktionsmåde og dermed være bedre rustet til at klare den digitale og grønne omstilling.

De rette rammer for den sociale økonomi

22.

understreger, at der er et presserende behov for moderne og effektive socialøkonomiske politikker og retlige rammer for at lette adgangen til finansiering og markeder og derved bane vejen for opadgående konvergens mellem regioner og medlemsstater. Offentlige og private ressourcer, der er skræddersyet til den sociale økonomis behov, bør også mobiliseres. I denne sammenhæng bør der skabes rammer, inden for hvilke sektoren kan udvikle grænseoverskridende samarbejde og internationalisering. På denne baggrund glæder RU sig over Kommissionens meddelelse om, at et lovgivningsinitiativ om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer vil blive fremlagt i 2023;

23.

fremhæver de øvrige faktorer, der forhindrer socialøkonomiske aktører i at operere tværnationalt i det indre marked på grund af de mange forskelligartede — og nogle gange manglen på — omfattende retlige rammer for alle typer retlige enheder inden for den sociale økonomi, såsom kooperativer, medarbejderejede selskaber, gensidige selskaber, foreninger, fonde og sociale virksomheder;

24.

betragter den sociale økonomi som tværgående, og man bør derfor tage højde for den på flere områder. Et godt eksempel på denne mangesidede tilgang er politikker vedrørende det indre marked og erhvervspolitik, som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder med at vokse, ekspandere og dermed skabe arbejdspladser og bidrage til samarbejdet, den kollektive medvirken og konkurrenceevnen i EU's økonomi;

25.

opfordrer til, at de forskellige statutter og mærker, der i medlemsstaterne anvendes for virksomheder, der arbejder med gevinst for øje og samtidig har en positiv social og miljømæssig indvirkning, samles i en mere eller mindre ensartet europæisk statut;

26.

anerkender behovet for at forbedre dataene vedrørende den sociale økonomi og foreslår, at EU indfører passende indikatorer til evaluering af socialøkonomiske investeringer;

27.

understreger, at offentlige myndigheder og støttemodtagere kunne udnytte de muligheder, der følger af de fleksible statsstøtteregler for den sociale økonomi, bedre;

28.

opfordrer til at fremme alliancer og fælles arbejdsprocesser mellem den tredje sektor, den offentlige sektor og den private sektor for at tackle sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige, miljømæssige og økologiske udfordringer ved at udstyre dem med færdigheder, ressourcer og knowhow med henblik på at opfylde et fælles mål.

Bedste praksis hvad angår de lokale og regionale forvaltningers rolle

29.

mener, at aktørerne i den sociale økonomi i kraft af deres stærke lokale forankring har særligt gode forudsætninger for at styrke sammenhængskraften i lokalområdet ved på den ene side at mindske ulighederne og på den anden side genoplive økonomien, og opfordrer de nationale myndigheder til at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for at anvende de midler, der er bedst egnet til den pågældende lokale kontekst for at støtte udviklingen af den sociale økonomi i deres område. Udvalget understreger derfor, at byer og regioner bør have adgang til tilgængelige, gennemsigtige, sammenlignelige og stabile finansieringsordninger inden for den sociale økonomi;

30.

mener, at de lokale og regionale myndigheder bør have en koordinerende funktion med henblik på at skabe regionale mødeplatforme eller eksterne samarbejdsstrukturer for den sociale økonomi. De bør navnlig fremme etableringen af et offentlig-privat netværk, som understøtter udviklingen og konsolideringen af den sociale økonomi i regionen ved at koordinere offentlige og private aktører, navnlig uddannelsesinstitutioner, der har rødder i lokalområdet og er engagerede i den økonomiske udvikling og sociale samhørighed. En sådan funktion bør også koordinere udviklingen af og erfaringerne med udviklingen af regionale og kommunale politikker på området;

31.

opfordrer til, at socialøkonomiske organisationer i højere grad deltager i den lokale økonomiske beslutningsproces. De lokale og regionale myndigheder bør udvikle socialt ansvarlige procedurer og standarder for offentlige indkøb, hvor der tages tilstrækkeligt hensyn til socialt inkluderende og miljøvenlige økonomiske aktører;

32.

foreslår at institutionalisere regionale mekanismer for dialog og støtte mellem regionale og lokale myndigheder og socialøkonomiske netværk for at skabe økonomiske muligheder, muligheder for kapacitetsopbygning og bedre støtteenheder på stedet. Til dette formål bør de enkelte medlemsstater have ministerier/departementer/agenturer med ansvar for udviklingen af den sociale økonomi og klare kompetencer til at håndtere spørgsmål inden for området;

33.

opfordrer til, at der etableres uddannelses- og kapacitetsopbygningsmuligheder for økonomiske og sociale enheder på lokalt og regionalt niveau, så de kan tilpasse og gøre deres forretningsmodeller mere modstandsdygtige og uafhængige, men også for at gøre karrieremuligheder i den sociale økonomi mere attraktive. Udvalget opfordrer derfor til, at specialiseret uddannelse i socialt iværksætteri indarbejdes på de forskellige trin af formel uddannelse, erhvervs- og universitetsuddannelse og i alle uddannelsesforløb;

34.

understreger betydningen af fortsat og forbedret koordinering mellem de lokale og regionale forvaltningsniveauer, både internt i medlemsstaterne og i hele EU, når det gælder den sociale økonomi og sociale virksomheder;

35.

foreslår en mentorordning, hvor der skabes partnersamarbejder mellem områder, der allerede har erfaringer med at udvikle lokale og regionale økosystemer og relaterede retlige rammer for den sociale økonomi, og områder, der ikke har nogen eller kun mindre erfaring;

36.

presser på for løbende videnudvikling og koordinering mellem kommuner og regioner, også internt i medlemsstaterne, når det gælder den sociale økonomi og sociale virksomheder. Nationale strategier kunne fremme et sådant samarbejde — også ved at fremme relaterede tiltag i eksisterende netværk af lokale myndigheder og regioner på nationalt plan;

37.

fremhæver den rolle, som socialt iværksætteri spiller i at lette overgangen til en mere økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig model. Til dette formål skal de lokale og regionale myndigheder fremme anerkendelsen af den sociale økonomi, for eksempel ved at gennemføre omfattende kommunikationskampagner, styrke socialøkonomiske aktørers adgang til offentlige indkøb og gennem målrettet økonomisk støtte;

38.

opfordrer til, at der oprettes en officiel titel som europæisk hovedstad for den sociale økonomi;

39.

støtter behovet for at sikre, at EU-foranstaltninger tager de lokale og regionale perspektiver i betragtning. Succesfulde pilotinitiativer og god praksis fra socialøkonomiske aktører bør indgå i anbefalinger på myndighedsniveau og bør formidles gennem socialøkonomiske netværk og information til offentligheden. Dette kan gøres ved hjælp af en særlig ny socialøkonomisk platform med aktiv deltagelse af Det Europæiske Regionsudvalg og samarbejde med alle relevante interessenter;

40.

foreslår at forbedre lokale og regionale myndigheders adgang til information om europæiske fonde og programmer, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, styrke forbindelserne mellem EU og det lokale og regionale niveau og øge bevidstheden om den sociale økonomis rolle i lokal- og regionalsamfundene.

Bedre finansiering, beskatning og markedsadgang

41.

glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette en socialøkonomisk EU-portal, hvor der kan findes en oversigt over offentlige politikker og finansiering til sektoren, og forslaget om at forbedre adgangen til offentlige midler;

42.

påpeger, at den manglende adgang til finansiering er en af de største hindringer for socialt iværksætteri. Det er derfor vigtigt at fremme synergier mellem finansieringsinstrumenter og fortsat mobilisere privat finansiering, tålmodig kapital og rådgivningsstøtte, der er skræddersyet til sociale virksomheders og socialøkonomiske organisationers behov;

43.

opfordrer desuden til, at man undersøger den sociale økonomis potentiale på erhvervsuddannelsesområdet, på universitetsuddannelser og i alle uddannelsesforløb og inden for aktive beskæftigelsespolitikker samt i forbindelse med udviklingen af færdigheder og kompetencer. Derfor bør Kommissionen støtte opkvalificering af og adgang til livslang læring for arbejdstagerne i den sociale økonomi på områder såsom digitalisering, deltagelsesbaseret ledelse, modstandsdygtighed og grøn omstilling for at støtte dem i at komme ind på eller forblive på arbejdsmarkedet for socialøkonomiske virksomheder;

44.

mener, at Kommissionen som supplement til det grønne klassificeringssystem og som bidrag til gennemførelsen af den grønne pagt omgående bør fremlægge et forslag om et socialt klassificeringssystem. Et socialt klassificeringssystem vil give potentielle investorer og virksomheder klare retningslinjer for, hvad der kan gå under betegnelsen »sociale investeringer«. Manglen på et socialt klassificeringssystem hindrer i øjeblikket mulige private investeringer i den sociale økonomi;

45.

foreslår at mindske hindringerne for socialøkonomiske aktørers adgang til nationale og europæiske midler og at sikre bedre tilpasning til de lokale forhold. F.eks. bør EU's og de nationale finansielle støtteprogrammer skræddersys til specifikke territoriale behov og sammenhænge og bør også være et sikkert og forudsigeligt system til finansiering af sociale tjenester fra det centrale niveau til de lokale myndigheder. Et godt eksempel var de fonde for social innovation, der blev fremmet i det seneste EU-budget, og som har hjulpet med til at udvikle nye sociale projekter i alle medlemsstaterne;

46.

anerkender de fremskridt inden for samhørighedspolitikken, som NextGenerationEU har skabt i den sociale økonomi, og de nye muligheder, det medfører. Byer og regioner mangler imidlertid stadig direkte adgang til disse midler;

47.

understreger behovet for på EU-niveau og medlemsstatsniveau at udvikle en budgetramme for den sociale økonomi, der kan håndtere illoyal konkurrence, som følge af at socialøkonomiske aktører hovedsagelig er afhængige af egne midler;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette en »garantifond for små og mellemstore socialøkonomiske enheder« ved hjælp af EU-midler, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og med hjælp fra InvestEU;

49.

efterlyser en skattepolitik, der anerkender funktioner af almen interesse. Det kunne f.eks. være at gennemføre reelle skatteløsninger til støtte for den socialøkonomiske sektor (indrømmelser og fritagelser for både indkomstskat og moms), øge de økonomiske fordele ved at være en socialøkonomisk enhed eller en social virksomhed (både direkte for socialøkonomiske enheder og for personer/virksomheder, der anvender tjenesteydelser eller køber visse varer fra socialøkonomiske enheder). Udvalget beder derfor Kommissionen om at være særlig opmærksom på skattebestemmelser for socialøkonomiske virksomheder i lovgivningsforslaget Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT);

50.

mener, at der hurtigst muligt bør gennemføres skattemæssige tiltag til gavn for den socialøkonomiske sektor og sikres bedre skattefordele (social sikring, personlig indkomstskat) ved ansættelse af sårbare personer og/eller personer, der risikerer at ende i en sårbar situation, med særlig støtte til erhvervsmodeller, der overvejende beskæftiger denne gruppe mennesker (særlige arbejdsformidlinger og virksomheder, der beskæftiger sig med integration);

51.

støtter kvoter og standardiserede betingelser for at sikre voksne med kognitiv funktionsnedsættelse adgang til arbejdsmarkedet. De nuværende bestemmelser (en kvote på 2 % forbeholdt denne gruppe) er ikke tilstrækkelige og overholdes i mange tilfælde ikke. Der bør gennemføres målrettede oplysningskampagner om dette;

52.

mener, at der er et særligt behov for at skabe bedre og mere enkle bestemmelser for at sikre sociale virksomheder adgang til kredit;

53.

efterlyser politikker til fremme af socialt ansvarlige offentlige indkøb og inddragelse af sociale krav i udbud som et middel til at bidrage til udviklingen af den socialøkonomiske sektor;

54.

mener, at den sociale økonomi bør have bedre adgang til offentlige udbud ved at gøre brug af de muligheder, der allerede findes i EU-direktivet om offentlige indkøb. Derudover bør man fremme kapacitetsopbygning, både når det gælder offentligt ansatte og den sociale økonomi;

55.

efterlyser klarere regler for statsstøtte til socialøkonomiske enheder og en differentiering fra andre typer virksomheder. Behandlingen af socialøkonomien bør også være anderledes, når det gælder foreneligheden af statsstøtte med det indre marked ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der bør være en specifik statsstøtteordning for socialøkonomiske aktører og virksomheder, der opererer i den sociale sektor, da de netop er aktive, hvor der er markedssvigt. I Frankrig findes der f.eks. en opsparingsfond, der bruges til investeringer i den sociale økonomi (10 %). Frankrig har også et mærke for særligt innovative, miljøvenlige virksomheder, der udfylder en social funktion, med skattefordele for investorer, da denne type virksomheder er mindre rentable;

56.

bakker op om idéen om, at den europæiske retlige ramme skal give anerkendte sociale virksomheder adgang til de europæiske markeder for offentlige indkøb, uden at de skal konkurrence med konventionelle virksomheder, fordi de opfylder sociale behov eller har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver af de offentlige myndigheder. Dette kunne være et aktiv for offentlige myndigheder, som etablerer retlige rammer for den sociale økonomi, herunder systemer for godkendelse og finansiering.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 62.

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/28

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om den europæiske plejestrategi

(2023/C 157/06)

Ordfører:

Heinrich DORNER (AT/PES), medlem af delstatsregeringen i Burgenland

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske plejestrategi

COM(2022) 440 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Politiske prioriteter

anerkender behovet for førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, så børn kan udvikle deres kognitive, sproglige og fysiske færdigheder og kompetencer, opretholde en sund og aktiv livsstil og forskånes for fattigdom og social udstødelse. Inden for langtidspleje er der ligeledes behov for ydelser af høj kvalitet, der giver ældre og/eller personer med handicap mulighed for at bevare deres selvstændighed og leve et værdigt liv. Dette kan også bidrage til håndteringen af de demografiske forandringer og den eksponentielt stigende efterspørgsel efter plejeydelser. Tidlig indgriben, relevant sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kan yderligere støtte muligheden for at føre en uafhængig, sund og aktiv tilværelse længere og udskyde behovet for pleje;

mener, at tilgængelige pasningsordninger og plejeydelser af høj kvalitet til overkommelige priser er nødvendige forudsætninger for at opfylde det stadigt stigende behov for førskoleundervisning og børnepasning og gøre det muligt for ældre og/eller personer med handicap at leve uafhængigt, samtidig med at familierne får støtte, og uformelle plejere aflastes;

konstaterer, at plejepersonale ikke altid påskønnes nok, hvilket ofte giver sig udslag i lav løn, lavt uddannelsesniveau, ringe karrieremuligheder, manglende uddannelsesmuligheder, mangel på psykologisk støtte og nogle gange usikre ansættelsesforhold;

fremhæver, at manglende pasningsordninger og plejeydelser har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder, idet supplerende eller uformelle omsorgsforpligtelser stadig primært påhviler kvinder, hvilket påvirker deres balance mellem arbejdsliv og privatliv og deres muligheder for at påtage sig lønnet arbejde. Kvinder udgør 90 % af den formelle plejearbejdsstyrke, og er fortsat alt for ofte i lavtlønnede job med usikre ansættelsesvilkår. 92 % af kvinderne i EU udfører regelmæssigt ulønnet omsorgsarbejde, dvs. mere end én dag om ugen, og 81 % udfører ulønnet omsorgsarbejde hver dag. 7,7 millioner kvinder i Europa er ikke aktive på arbejdsmarkedet på grund af omsorgsforpligtelser (1);

konstaterer, at plejesystemerne i mange lande hurtigt formåede at omstille sig og fortsat yde god pleje under covid-19-krisen. Samtidig blotlagde pandemien en vis mangel på modstandsdygtighed i plejesystemerne, og udvalget understreger, at der kan sikres kontinuitet i både beskæftigelse og pleje ved at etablere modstandsdygtige arbejdsgiverstrukturer. Dette vedrører navnlig ejerskabsstrukturen og anvendelsen af de overskud, der genereres;

henleder opmærksomheden på manglen på kvalificeret arbejdskraft i plejesektoren i hele Europa og de vidtrækkende sociale konsekvenser heraf, især i områder med affolkning og regioner, der halter bagefter, hvor plejen til ældre og afhængige borgere er mindre tilgængelig, plejesektorens enorme potentiale for arbejdsmarkedet og det forhold, at der i løbet af de næste ti år potentielt vil stå 8 mio. job til rådighed i social- og sundhedssektoren (2).

Principper

Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om princip 9 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der fastslår, at forældre og personer med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsordninger og adgang til plejeydelser;

støtter princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der anerkender børns ret til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet;

bakker op om princip 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og den deri forankrede ret til inklusion for personer med handicap og deres ret til indkomststøtte, til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov, og til tjenester, der sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet;

10.

bakker op om princip 18 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der fastsætter retten til adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, navnlig hjemmepleje og pleje i nærmiljøet;

11.

støtter EU's charter om grundlæggende rettigheder, der anerkender ældres ret til at leve et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv;

12.

bakker op om EU's charter om grundlæggende rettigheder (3), der stadfæster retten for personer med handicap til at nyde gavn af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet;

13.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre de relevante ILO-konventioner, navnlig nr. 189 om anstændigt arbejde for husarbejdere, nr. 190 om vold og chikane på arbejdsmarkedet og nr. 149 om omsorgspersonale;

14.

udtrykker sin støtte til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den dermed forbundne forpligtelse til at fremme uddannelse af fagfolk og personale, der arbejder med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og levere de tjenesteydelser, som sikres ved disse rettigheder;

15.

bakker op om artikel 19 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den deri forankrede ret til, at personer med handicap skal have adgang til et udvalg af støttetilbud inden for hjemmepleje og institutionspleje samt andre tjenester, så de kan leve så selvstændigt som muligt og være inkluderet i samfundet.

Generelle bemærkninger

16.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse om den europæiske plejestrategi tager fat på de spørgsmål, der tidligere er blevet rejst i en RU-initiativudtalelse om pleje (4), og til dels inddrager de løsninger, der foreslås heri, såsom etablering af et effektivt system til omfattende indsamling og analyse af data. Det haster med at få iværksat et interoperabelt system mellem sektorer (især mellem sundheds- og socialsektoren);

17.

understreger behovet for en fælles strategi, der støttes af alle europæiske lokale og regionale myndigheder med beføjelser på sundheds-, pleje- og uddannelsesområdet samt af medlemsstaterne og EU-institutionerne, for at sikre tilgængelig langtidspleje, der opfylder behovene hos både plejemodtagere og omsorgspersoner, og sikre en økonomisk overkommelig og tilgængelig børnepasning af høj kvalitet i hele Den Europæiske Union. Denne strategi skal derfor også indarbejdes i processen vedrørende det europæiske semester. I overensstemmelse med nærhedsprincippet skal der i den forbindelse tages højde for, at pleje, børnepasning og førskoleundervisning reguleres forskelligt i de enkelte medlemsstater;

18.

anser den europæiske plejestrategi for at være et vigtigt og positivt første skridt i retning af at realisere den europæiske søjle for sociale rettigheder og forbedre plejesystemerne i Europa og mener, at den har potentiale til at forbedre langtidspleje og førskoleundervisning og til at styrke ligestilling mellem kønnene og social retfærdighed i plejesystemerne;

19.

anerkender, at sociale tjenester, herunder førskoleundervisning, børnepasning og langtidspleje, er en del af en vigtig økonomisk sektor, der opfylder plejebehov, skaber arbejdspladser og bidrager til at undgå sundhedsudgifter og dermed har mange samfundsmæssige fordele;

20.

bifalder Kommissionens forslag om at koordinere og træffe foranstaltninger i fællesskab på områder som langtidspleje og børnepasning. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør dette omfatte støtteforanstaltninger (såsom udarbejdelse af fælles analyser, udveksling af bedste praksis og støtte via EU-midler til reformer og investeringer) på europæisk plan og politiske rammer for reformer og investeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan. RU opfordrer desuden Kommissionen til at udstikke retningslinjer for offentlige investeringer i langtidsplejetjenester i forbindelse med brugen af EU-programmer og -finansieringsinstrumenter. Der er også behov for komplementaritet mellem EU-fondene til de forskellige programmer for at garantere størst mulig effekt;

21.

mener, at Kommissionen som supplement til det grønne klassificeringssystem, der bidrager til gennemførelsen af den grønne pagt, omgående bør fremlægge et forslag om et socialt klassificeringssystem. Et socialt klassificeringssystem vil give potentielle investorer og virksomheder klare retningslinjer for, hvad der kan gå under betegnelsen »sociale investeringer«. Manglen på et socialt klassificeringssystem udgør for øjeblikket en hindring for eventuelle private investeringer i sundheds- og socialtjenester;

22.

fremhæver, at inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten er 33 % af de sociale udgifter, der er planer om i de 25 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen og Rådet har godkendt, indtil videre afsat til sundhed og langtidspleje (omkring 45 mia. EUR), yderligere 33 % til uddannelse og børnepasning (45,7 mia. EUR) og 14 % til socialpolitikker (19,7 mia. EUR);

23.

anser etableringen af økonomisk overkommelige og bedre tilgængelige pasnings- og plejeordninger af høj kvalitet for at være et vigtigt skridt i retning af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed større ligestilling mellem kønnene. Det er vigtigt at analysere de eksisterende ordninger, identificere komplementaritet og fjerne overlapninger og dobbelt arbejde for at kanalisere ressourcerne rigtigt og fremme merværdien af multiprofessionalisme;

24.

fremhæver, at lokale og regionale SMV'er og nonprofitorganisationer er vigtige udbydere af plejeydelser. Udvalget påpeger i den forbindelse, at de lokale og regionale markeder for plejeydelser bør gøre det muligt for SMV'er og nonprofitorganisationer at konkurrere med større tjenesteudbydere på lige vilkår. EU-institutionerne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder bør arbejde på at sikre en bred vifte af forskellige tjenesteudbydere og fremme velfungerende lokale og regionale markeder for plejeydelser. Inden for rammerne af socialt ansvarlige offentlige indkøb opfordrer udvalget de lokale og regionale myndigheder til, at de i deres egenskab af offentlige indkøbere gør sig overvejelser om de lokale/regionale sociale virkninger af den måde som ydelserne tilrettelægges, tilvejebringes og leveres på.

Konklusioner vedrørende førskoleundervisning og børnepasning

25.

Det Europæiske Regionsudvalg betragter den foreslåede revision af Barcelonamålene som et nyttigt redskab, der kan sikre en endnu bredere adgang til børnepasning, og understreger komplementariteten med Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti (5). Det er i barnets tarv, for så vidt angår dets fremtidige livsresultater, at tilskynde til deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning for at fremme social inklusion;

26.

mener, at inddragelsen af tidsintensiteten for deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning i vurderingen af fremskridtene inden for førskoleundervisning og børnepasning i medlemsstaterne er et nyttigt supplement, der giver mulighed for en mere præcis vurdering af de fremskridt, som de enkelte medlemsstater har gjort;

27.

er klar over, at arbejdsvilkår, påskønnelse og aflønning samt erhvervsrettet efter- og videreuddannelse af omsorgspersoner inden for førskoleundervisning og børnepasning er afgørende for at sikre en optimal pasning, der varetages af kvalificeret personale, og dermed opnå bedre udviklingsresultater for alle børn.

Konklusioner vedrørende langtidspleje

28.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at omsorgsfagenes attraktivitet er uløseligt forbundet med bedre arbejdsvilkår, passende løn, uddannelse samt muligheder for opkvalificering og omskoling. Udvalget støtter derfor det europæiske år for færdigheder 2023;

29.

anerkender betydningen af en stærk medarbejderrepræsentation i forbindelse med både den løbende forbedring af arbejdsvilkårene inden for omsorgstjenester og varetagelsen af den sociale dialog som et grundlæggende element i den europæiske sociale model. Udvalget glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen i januar 2023 bebudede oprettelsen af en ny sektorspecifik arbejdsmarkedsdialog om sociale ydelser på EU-plan, herunder undersektoren for plejeydelser, hvor de lokale og regionale myndigheders repræsentation i deres egenskab af arbejdsgivere i den offentlige sektor vil blive sikret;

30.

glæder sig over de kvalitetsprincipper for alle udbydere af langtidsplejetjenester, der er fastsat i forslaget til Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, og understreger, at kursen i langtidsplejesektoren fremover ikke skal fastlægges ud fra et ønske om at opnå overskud, men med udgangspunkt i regelmæssige investeringer i kvalitetsfremmende foranstaltninger og højt kvalificeret personale. På den baggrund støtter RU Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at fremlægge et rammedirektiv om langsigtet, formel og uformel pleje, som fastlægger de grundlæggende principper og indeholder evidensbaserede kriterier for tilgængelige og integrerede langtidspleje- og støttetjenester af høj kvalitet i hele EU (6);

31.

fremhæver i forbindelse med opfordringen til medlemsstaterne om at udvikle en kvalitetsramme for langtidspleje (punkt 6 i Rådets henstilling (7)), at der allerede ofte findes systemer til sikring af kvaliteten af pleje på nationalt eller regionalt plan, og at der derfor bør tages behørigt hensyn hertil, også med henblik på at overholde nærheds- og proportionalitetsprincipperne;

32.

anser investeringer i pleje for at være et led i en holistisk tilgang, der ikke kun forfølger social- og samfundspolitiske målsætninger, men også ser investeringer i pleje som positive økonomiske incitamenter;

33.

henleder opmærksomheden på betydningen af at være særlig opmærksom på psykologisk uddannelse til dem, der yder plejeydelser.

Anbefalinger vedrørende førskoleundervisning og børnepasning

34.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en standardiseret dataindsamling på lokalt og regionalt plan og vedvarende gensidig læring, der kan skabe et grundlag for målrettet støtte til regionerne og sammenlignelighed i hele Europa på lokalt og regionalt plan. Dermed kan der ydes støtte til nationale og regionale myndigheder gennem indikatorer til overvågning af kvaliteten af børnepasning;

35.

anbefaler at øge og udvide mulighederne for økonomisk støtte til etablering og opretholdelse eller modernisering af børnepasningsfaciliteter for at tage højde for de forskellige udviklingshastigheder i EU's regioner og byer;

36.

anbefaler, at udbuddet af individualiserede tilbud udvides til at omfatte dem, der er størst efterspørgsel efter, og som fremmer en uafhængig tilværelse, såsom personlig bistand eller hjælp i hjemmet;

37.

mener, at bedre arbejdsvilkår, større anerkendelse og passende løn til personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af plejestrategien;

38.

understreger betydningen af at lukke hullerne mellem tidspunktet for ophør af tilstrækkeligt velbetalt eller godtgjort barsels-, fædre- eller forældreorlov og starten på førskoleundervisning eller børnepasning. Udvalget anbefaler med henblik herpå, at medlemsstaterne overvejer at indføre lovsikret førskoleundervisning og børnepasning.

Anbefalinger vedrørende langtidspleje

39.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at der ses nærmere på behovet for bindende instrumenter som f.eks. lovgivning og en forøgelse af samhørighedsmidlerne for at sikre universel, lige og effektiv adgang til omsorgsydelser af høj kvalitet for alle mennesker i nød i hele Europa og for at sikre anstændige og sunde arbejdsvilkår, professionel støtte og passende lønninger for alle plejemedarbejdere, sikre kvalitetsjob og gøre arbejdet i plejesektoren mere attraktivt for at afspejle den sociale og samfundsmæssige værdi af deres arbejde;

40.

anbefaler at styrke og udvide mulighederne for økonomisk støtte til etablering og opretholdelse eller modernisering af faciliteter til ældrepleje for at tage højde for de forskellige udviklingshastigheder i EU's regioner og byer;

41.

anbefaler, at der udarbejdes en overordnet strategi for det fremtidige behov for faglærte arbejdstagere i EU, navnlig med henblik på at reducere hjerneflugten internt i EU til et niveau, der kan håndteres af de berørte regioner, og at der opstilles en fælles ramme for de opgaver, der varetages af pleje- og husarbejdere fra tredjelande;

42.

foreslår, at der også inden for langtidspleje fastsættes mål og indikatorer svarende til Barcelonamålene, og at der tilsvarende etableres dataindsamling på lokalt og regionalt plan for at skabe et grundlag for målrettet støtte til regioner og sammenlignelighed i hele Europa på lokalt og regionalt plan;

43.

er fortaler for, at der udpeges nationale koordinatorer eller, med udgangspunkt i nationale forhold, en anden passende koordineringsmekanisme for langtidspleje som et centralt kontaktpunkt, der kan støtte gennemførelsen af tiltag;

44.

mener, at det er vigtigt at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle inden for aktiv aldring på andre områder af livet, såsom social inklusion og tilhørsforhold til et fællesskab, adgang til kultur, uddannelse og boliger. Med udgangspunkt i partnerskabet om sund og aktiv aldring er det vigtigt at styrke de regionale og lokale økosystemer, som sikrer et bidrag til alle centrale politikker og sektorer;

45.

opfordrer til, at der iværksættes en europæisk kampagne, der skal gøre omsorgsfagene mere attraktive og skabe en ligelig kønsfordeling inden for de relevante erhvervssektorer.

Bruxelles, den 9. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2022) 440 final.

(2) COM(2021) 50 final.

(3) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389).

(4) RU's udtalelse — Fremtidsplan for pleje- og omsorgspersonale — lokale og regionale muligheder i lyset af en europæisk udfordring (EUT C 440 af 29.10.2021, s. 56).

(5) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(6) Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022, Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser (2021/2253(INI)), (EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30), punkt 61.

(7) Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet (EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/33

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om tilstrækkelig minimumsindkomst for social inklusion: det lokale og regionale perspektiv

(2023/C 157/07)

Ordfører:

Anne KARJALAINEN (FI/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Kerava

Basisdokument:

Forslag til Rådets henstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion

COM(2022) 490 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Punkt 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Samtidig med at der sikres incitamenter til at komme ud (tilbage) på arbejdsmarkedet for dem, der kan arbejde, bør indkomststøtten gradvist forhøje indkomsten for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til et niveau, der mindst svarer til et af følgende:

Samtidig med at der sikres incitamenter til at komme ud (tilbage) på arbejdsmarkedet for dem, der kan arbejde, bør indkomststøtten — h vis den skal have nogen virkning i forhold til at løfte folk ud af fattigdom eller risikoen for fattigdom — g radvist forhøje indkomsten for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til et niveau, der er over et af følgende:

a)	den nationale fattigdomsrisikotærskel eller

b)	den økonomiske værdi af nødvendige varer og tjenesteydelser , herunder tilstrækkelig ernæring, bolig, sundhedspleje og basale tjenesteydelser, i overensstemmelse med de nationale definitioner eller

c)	andre niveauer svarende til de niveauer, der er omhandlet i litra a) eller b), som er fastsat ved national lovgivning eller praksis.

a)	den nationale fattigdomsrisikotærskel eller

b)	den økonomiske værdi af nødvendige varer, herunder tilstrækkelig ernæring, og støttetjenester og basale tjenesteydelser, i overensstemmelse med de i punkt 2 fastlagte definitioner som suppleret af nationale definitioner eller

c)	andre niveauer svarende til de niveauer, der er omhandlet i litra a) eller b), som er fastsat ved national lovgivning eller praksis.

Begrundelse

Det overordnede mål vil kun blive nået, hvis indkomststøtten øger indkomsten for personer, der ikke har tilstrækkelige midler, til over fattigdomsgrænsen.

Desuden bør nationale definitioner af »støttetjenester« og »basale tjenesteydelser« kun finde anvendelse, hvis de dækker flere tjenester end dem, der er omfattet af de foreslåede definitioner i henstillingen.

Anbefalet ændring 2

Punkt 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Det henstilles til medlemsstaterne at opnå et passende niveau af indkomststøtte som omhandlet i punkt 5 senest den 31. december 2030 og samtidig sikre de offentlige finansers holdbarhed.	Det henstilles til medlemsstaterne at opnå et passende niveau af indkomststøtte som omhandlet i punkt 5 senest den 31. december 2027 og samtidig sikre de offentlige finansers holdbarhed.

Begrundelse

Tidsfristen for, at medlemsstaterne opnår et passende niveau af indkomststøtte, bør være kortere, så der er tilstrækkelig tid til at evaluere politikkens indvirkning på nedbringelsen af fattigdom og eventuelt revidere forslaget med henblik på at forbedre dets virkning.

Anbefalet ændring 3

Punkt 9 a)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier for støtteberettigelse, sikring af effektiv adgang til minimumsindkomst for unge voksne, uanset om de har en fast bopæl, samtidig med at det sikres, at varigheden af det lovlige ophold er proportionel	gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier for støtteberettigelse, sikring af effektiv adgang til minimumsindkomst for unge voksne, uanset om de har en fast bopæl, samtidig med at det sikres, at varigheden af det lovlige ophold ikke overstiger de 5 års uafbrudt lovligt ophold, der er påkrævet for at opnå status som fastboende udlænding

Begrundelse

Markante forskelle i kravene til minimumsvarigheden af lovligt ophold er anerkendt som vigtige hindringer for udlændinges adgang til en minimumsindkomst. Der er derfor yderst vigtigt at udvise fornuft i forhold til sådanne krav.

Anbefalet ændring 4

Punkt 10 d)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
tage skridt til at bekæmpe stigmatisering og ubevidst forudindtagethed i forbindelse med fattigdom og social udstødelse	tage skridt til at bekæmpe stigmatisering og forudindtagethed i forbindelse med fattigdom og social udstødelse

Begrundelse

Forudindtagethed over for fattigdom og social udstødelse skal altid bekæmpes, uanset om den er bevidst eller ubevidst.

Anbefalet ændring 5

Punkt 16 e)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
at gøre status over de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, navnlig med hensyn til deres indvirkning på at nedbringe fattigdom og social udstødelse, øge beskæftigelsen og forbedre deltagelsen i uddannelse samt aflægge rapport til Rådet herom senest i 2032 .	at gøre status over de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, navnlig med hensyn til deres indvirkning på at nedbringe fattigdom og social udstødelse, øge beskæftigelsen og forbedre deltagelsen i uddannelse samt aflægge rapport til Rådet herom hvert fjerde år med en endelig rapport senest i 2030 .

Begrundelse

Tilpasning af Kommissionens frist for at aflægge rapport til Rådet til den frist for at nå de overordnede mål, der blev fastlagt på det sociale topmøde i Porto.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

bifalder, at Kommissionen anerkender, at der er behov for en yderligere indsats for at bekæmpe fattigdom i hele Den Europæiske Union, hvilket kræver fokus på de underliggende årsager til fattigdom og effektive foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge denne. I den henseende udgør de nationale indkomststøtteordninger og de dertil knyttede støttetjenester en nedre grænse, der sikrer, at mennesker kan leve et værdigt liv;

understreger, at medlemsstaterne er nødt til at forpligte sig fuldt ud til at gennemføre Rådets henstilling for at nå 2030-målet om at mindske antallet af personer, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse. RU har tidligere (1) fremhævet behovet for passende lovgivning, som garanterer en minimumsindkomst, der som minimum ligger over fattigdomsgrænsen;

insisterer på, at denne henstilling bør ledsages af en hurtig og fuldstændig gennemførelse af direktivet om passende mindstelønninger. Udvalget påpeger i samme ombæring, at henstillingen er første skridt i den rigtige retning, men at anerkendelsen af det presserende behov for foranstaltninger, der garanterer en minimumsindkomst i hele EU, bør tilskynde til yderligere overvejelser om, hvilken lovramme der mest effektivt kan gennemføre sådanne foranstaltninger på europæisk plan;

understreger, at befolkningen klart bakker op om et socialt Europa (2) og en fælles minimumsindkomstramme, sådan som det fremgik på konferencen om Europas fremtid (3);

bemærker, at fattigdommen og den sociale udstødelse trods indsatsen er blevet yderligere forværret, og at mere end 90 millioner europæere i 2021 var i risiko for fattigdom og social udstødelse. Situationens alvor kræver en strammere frist for gennemførelse af henstillingen, og RU foreslår derfor, at den fremrykkes til 2027. RU opfordrer Kommissionen til i 2027 at se nærmere på de fremskridt, der til den tid er opnået, og som medlemsstaterne skal rapportere til Rådet om hvert fjerde år og udarbejde en endelig rapport om i 2030;

er bekymret over, at der mangler en rettighedsbaseret tilgang i henstillingen. Moderne minimumsindkomstordninger kan sikre mennesker et værdigt liv, øge deres deltagelse og inklusion i samfundet og fremme integrationen på arbejdsmarkedet;

påpeger, at fattigdom er en krænkelse af menneskerettighederne, og at velfungerende minimumsindkomstordninger og dertil knyttede tjenester har en stabiliserende effekt på økonomien som helhed, da udryddelse af fattigdom og mindskelse af indkomstuligheder er vigtige for at fremme ikke blot den sociale retfærdighed, men tillige den økonomiske vækst. Mindskelse af indkomstuligheder kræver, at medlemsstaterne iværksætter godt målrettede foranstaltninger på tværs af en række politikområder;

påpeger, at kvinder spiller en vigtig rolle i at bryde ud af den fattigdom, der i familier går i arv fra generation til generation. Hvis beskæftigelsesfrekvensen for kvinder øges, og lønforskellen mindskes, bliver kvinders pensioner også bedre, og risikoen for fattigdom i alderdommen vil være mindre. For at mindske fattigdommen blandt børn er det vigtigt, at de har adgang til omfattende tjenester som førskoleundervisning og børnepasning, grundskoleuddannelse og skolemåltider samt muligheder for fritidsaktiviteter;

mener, at de nationale handlingsplaner for fattigdom bør have fokus på udvikling af minimumsindkomstordninger, herunder foranstaltninger til at sikre rimelige lønninger og anstændigt arbejde, grundlæggende tjenesteydelser af høj kvalitet, tilstrækkelig indkomststøtte og individualiserede sociale ydelser. I den forbindelse er det vigtigt, at der ved udviklingen af sådanne sociale sikringsordninger tages hensyn til at sikre, at de har størst mulig rækkevidde og giver de personer, der er i stand til at arbejde, redskaberne til (igen) at træde ind på arbejdsmarkedet;

10.

gør opmærksom på, at målet om at reducere antallet af personer i risiko for fattigdom og social udstødelse først skal nås i 2030, men at covid-19-pandemien, den igangværende krig i Ukraine, de høje energipriser og den stigende inflation har ramt lavindkomsthusholdningerne hårdest og øget fattigdommen og uligheden. Samtidig er denne situation særligt bekymrende for sårbare grupper, især personer med handicap. Derfor er der brug for at tænke i nye baner, og foranstaltninger bør fremrykkes ved at bruge erfaringerne fra tidligere kriser og ved at revidere tildelingen af finansielle og menneskelige ressourcer for at nå dette overordnede mål på grundlag af regelmæssige vurderinger af antallet af personer, der er i risiko for fattigdom;

11.

understreger, at den sociale dimension skal medtænkes i den grønne omstilling og den kulstofneutrale økonomi, således at der er støtte til opkvalificering af personer, der risikerer at miste deres arbejde, arbejdsløse og de økonomisk inaktive. Minimumsindkomstordninger bør spille en central rolle med hensyn til at yde støtte og incitamenter til at reintegrere folk på arbejdsmarkedet. RU bemærker desuden med interesse fremskridtene mod mindsteløn, og at »Kommissionen har foretaget en kursændring […], ifølge hvilken passende mindstelønninger er en grundlæggende rettighed og en grundlæggende forudsætning for en social, retfærdig og bæredygtig markedsøkonomi, som danner grundlaget for det europæiske indre marked« (4);

12.

gør opmærksom på, at klimaændringerne betyder, at endnu flere mennesker risikerer at ende i fattigdom eller social udstødelse. Det drejer sig især om de mennesker, der bor i områder, hvor økonomien er i ubalance og sårbar over for klimaændringerne. Der er et presserende behov for at tilpasse de sociale sikringssystemer til klimaændringerne, da flere og flere beder om hjælp, og nye grupper af mennesker har behov for støtte;

13.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder at søge at finde specifikke foranstaltninger til at mindske og udrydde hjemløshed og energifattigdom. De stigende energipriser gør det vanskeligt for sårbare husholdninger at betale energiregningerne;

14.

glæder sig over, at Kommissionen anerkender behovet for at inddrage alle myndighedsniveauer i kampen mod fattigdom. De lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i, at henstillingen får de ønskede resultater, især når det gælder levering af sociale tjenester af høj kvalitet. De lokale og regionale myndigheder har de bedste forudsætninger for aktivt at række ud til de mennesker, der har brug for støtte, og identificere enkeltpersoners specifikke behov med henblik på at udvikle menneskecentrerede forløb hen imod aktiv inklusion i samfundet;

15.

fremhæver behovet for at ajourføre og fuldt ud udbygge en europæisk benchmarkingramme for minimumsindkomstordninger på grundlag af en gennemsigtig fremgangsmåde og sammenlignelige data, der letter en fælles forståelse af begrebet på EU-niveau og blandt medlemsstaterne, bedre afspejler de forskellige indkomstkilder og de særlige situationer, som husholdninger står i, og hjælper folk med at holde sig over den nationale fattigdomsgrænse, blandt andet ved at give personer, som er i stand til at arbejde, mulighed for at opnå lønnet og ikkeprekær beskæftigelse;

16.

understreger, at minimumsindkomsten — for at nå målet om at bekæmpe fattigdom og social udstødelse — skal holde trit med inflationen, især de stigende leveomkostninger til mad og energi. Udvalget støtter derfor fuldt ud den foreslåede henstilling om en årlig revision i medlemsstaterne, da det efter udvalgets opfattelse er en forudsætning for, at foranstaltningen gennemføres effektivt og virkningsfuldt;

17.

mener, at det også bør være muligt at betale en minimumsindkomst til et enkelt medlem af en husholdning, hvilket vil fremme ligestillingen mellem kønnene og øge deltagelsen og inklusionen af unge og personer med handicap i samfundet og få dem integreret på arbejdsmarkedet;

18.

fremhæver, at der er behov for at indføre gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier for støtteberettigelse i medlemsstaterne. RU finder det bekymrende, at det i henstillingen ikke præciseres, hvad der menes med »forholdsmæssige« og »gradvise« foranstaltninger. Samtidig opfordrer udvalget til, at der etableres en generel ramme for krav til lovligt ophold;

19.

opfordrer til, at definitionerne af støttetjenester og basale tjenesteydelser, jf. henstillingen, suppleres og ikke erstattes af nationale definitioner, så denne vejledende liste over tjenester kan finde anvendelse i hele EU. Det gælder især digital kommunikation, som ikke alle steder i EU har status af basal tjenesteydelse;

20.

anbefaler, at tærsklerne for indtægtsbestemte ydelser fastlægges på et niveau, hvor ingen udelukkes fra at modtage minimumsindkomststøtte, fordi der ved vurderingen bliver lagt for stor vægt på mindre aktiver, bolig til eget brug, uundværlige transportmidler og løsøre. Det gælder især for ansøgere, der oplever en akut krise, og ældre;

21.

fremhæver behovet for kvantitative og kvalitative indikatorer på lokalt og regionalt niveau samt EU-niveau til at overvåge dækningen af minimumsindkomstordninger med fokus på bedre digital tilgængelighed, adgang til informationsteknologier og digitale færdigheder;

22.

betoner, at minimumsindkomstordninger skal omfatte effektive, retfærdige og individualiserede foranstaltninger, der er målrettet forskellige grupper og understøtter beskæftigelse ved at fjerne hindringer for at vende tilbage til og forblive i arbejde og sikre, at det betaler sig at arbejde, samtidig med at den sociale inklusion øges. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på at støtte unge, herunder dem, der har forladt børnebeskyttelsessystemet, i at blive integreret på arbejdsmarkedet. Udvalget påpeger endvidere, at det er vigtigt at støtte foranstaltninger, der tilskynder målgrupperne til (igen) at komme ind på arbejdsmarkedet lokalt, når det er muligt, for at minimere udfordringerne i forbindelse med flytning. Medlemsstaterne bør indsamle data om hindringer for beskæftigelse, som f.eks. et lavt uddannelsesniveau, for dem, der modtager minimumsindkomststøtte, og finde løsninger for disse personer, såsom etablering af jobskabelsesordninger, løntilskud og opkvalificering, omskoling og livslang læring;

23.

fremhæver, at det er vigtigt at sikre en retfærdig, rimelig og effektiv fordeling af ressourcerne. Udvalget er derfor helt enigt med Kommissionen i, at det er nødvendigt regelmæssigt at gennemgå de positive og negative incitamenter, der følger af skatte- og socialsikringssystemerne;

24.

mener, at rigtig brug af offentlige udbud kan bidrage til at få langtidsledige og personer i risiko for social udstødelse og fattigdom i beskæftigelse;

25.

efterlyser en præcisering af, hvilken myndighed der er ansvarlig for udarbejdelsen af individuelle planer, for at undgå overlappende foranstaltninger. Der skal desuden være særlig fokus på databeskyttelse i forbindelse med udveksling af oplysninger.

Bruxelles, den 9. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Regionsudvalgets udtalelse: »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse« (EUT C 166 af 7.6.2011, s. 18).

(2) Eurobarometerundersøgelse om sociale spørgsmål, marts 2021.

(3) Endelig rapport 2022.

(4) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT C 175 af 7.5.2021, s. 89).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/38

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om EU's naturgenopretningslov

(2023/C 157/08)

Ordfører:

Roby BIWER (LU/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Bettembourg (Luxembourg)

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

COM(2022) 304 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF og for at fremme opfyldelsen af målene i disse to direktiver træffe genopretningsforanstaltninger, der sikrer, at beskyttede levesteder og arter, herunder vilde fugle, genoprettes i alle Unionens områder, også i de områder, der ikke er omfattet af Natura 2000.

Begrundelse

Vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige af hensyn til naturgenopretningen i et område, er et nationalt anliggende. Der bør være plads til lokale, samfundsmæssige og økonomiske overvejelser, uden at målene for naturgenopretning tabes af syne.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 39

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at nå målet om fortsat, langsigtet og vedvarende genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur, bør medlemsstaterne fuldt ud udnytte fiskeripolitikkens muligheder. Inden for rammerne af Unionens enekompetence med hensyn bevarelse af marine biologiske ressourcer har medlemsstaterne mulighed for at træffe ikkediskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskebestande og opretholdelse eller forbedring af marine økosystemers bevaringsstatus inden for en grænse på 12 sømil. Medlemsstater, som har en direkte forvaltningsmæssig interesse, kan desuden enes om at indgive fælles henstillinger til bevaringsforanstaltninger, som er nødvendige for at overholde forpligtelser i henhold til EU-retten på miljøområdet. Sådanne foranstaltninger vil blive vurderet og vedtaget efter reglerne og procedurerne i den fælles fiskeripolitik.

For at nå målet om fortsat, varig og vedvarende genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur, bør medlemsstaterne fuldt ud udnytte fiskeripolitikkens muligheder. Inden for rammerne af Unionens enekompetence med hensyn bevarelse af marine biologiske ressourcer har medlemsstaterne mulighed for at træffe ikkediskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskebestande og opretholdelse eller forbedring af marine økosystemers bevaringsstatus inden for en grænse på 12 sømil. Medlemsstater, som har en direkte forvaltningsmæssig interesse, kan desuden enes om at indgive fælles henstillinger til bevaringsforanstaltninger, som er nødvendige for at overholde forpligtelser i henhold til EU-retten på miljøområdet. Sådanne foranstaltninger vil blive vurderet og vedtaget efter reglerne og procedurerne i den fælles fiskeripolitik.

Begrundelse

Udtrykket »langsigtet« giver indtryk af, at genopretningen vil blive gennemført over en længere periode. Det foretrækkes at anvende udtrykket »varig«, hvis betydning er mere entydig.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 44

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Begrundelse

Der bør tages fuldt hensyn til de lokale myndigheders eksisterende arealanvendelsesplaner, da mange byer allerede medtager kompenserende/supplerende foranstaltninger i disse planer eller andre lokale funktionelle fordelingsværktøjer.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 68

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre, at denne forordning gennemføres effektivt, bør Kommissionen efter anmodning bistå medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte, som giver mulighed for skræddersyet teknisk støtte til udformning og gennemførelse af reformer. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant bedste praksis.

For at sikre, at denne forordning gennemføres effektivt, bør Kommissionen efter anmodning bistå medlemsstaterne , gennemførelses- og forvaltningsmyndighederne samt de lokale og regionale myndigheder gennem instrumentet for teknisk støtte, som giver mulighed for skræddersyet teknisk støtte til udformning, gennemførelse , evaluering og tilpasning af reformer. Den tekniske støtte omfatter kapacitet med hensyn til (tværsektorielle) mekanismer for inddragelse af beslutningstagere og interessenter og instrumenter til flerniveauforvaltning og med hensyn til at tiltrække og strømline offentlige og private investeringer, skræddersyet vejledning i den tekniske, juridiske og finansielle ekspertise, der er behov for til udformning, gennemførelse og overvågning af genopretningsforanstaltningerne, og vejledning om styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant bedste praksis. Instrumentet for teknisk støtte bør bygge på og være godt integreret i de eksisterende lokale/regionale/nationale videnplatforme og -tjenester, som allerede anvendes af forskellige interessenter.

Begrundelse

Systemet for teknisk støtte skal henvende sig til de forvaltningsmyndigheder og lokale og regionale myndigheder, som gennemfører loven. Manglende teknisk ekspertise og erfaring med (private) finansieringsinstrumenter er nogle af de største udfordringer forbundet med udformningen, gennemførelsen og overvågningen af genopretningsforanstaltninger. Effektiv inddragelse af beslutningstagere og partnerskaber, der ikke kun omfatter de sædvanlige aktører, er forudsætninger for en omfattende genopretning af økosystemet. Men dem, der udarbejder de nationale genopretningsplaner, har ofte ikke den erfaring og de ressourcer, der skal til for at inddrage andre interessenter end de sædvanlige offentlige aktører, f.eks. private jordejere. Der er derfor et presserende behov for at afhjælpe disse mangler ved hjælp af et effektivt system for teknisk støtte.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	I denne forordning fastsættes regler med henblik på at bidrage til:

1.	I denne forordning fastsættes regler med henblik på at bidrage til:

a)	den fortsatte, langsigtede og vedvarende genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur i alle EU's land- og havområder ved at genoprette økosystemer

a)	den fortsatte, varige og vedvarende genopretning af den lokale biodiversitet og en modstandsdygtig natur i alle EU's land- og havområder ved at genoprette økosystemer

b)	opfyldelse af Unionens overordnede mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

b)	opfyldelse af Unionens overordnede mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

c)	opfyldelse af EU's internationale forpligtelser.

c)	opfyldelse af EU's internationale forpligtelser , dvs. en genopretning, der har til formål at genoprette den økologiske balance .

Begrundelse

Udtrykket »langsigtet« giver indtryk af, at genopretningen vil blive gennemført over en længere periode. Det foretrækkes at anvende udtrykket »varig«, hvis betydning er mere entydig.

Det skal forstås således, at den løbende indførelse af ikkehjemmehørende plante- og dyrearter medfører en forringelse af de lokale økosystemer som følge af fordrivelse, konkurrence og udryddelse af hjemmehørende arter.

Anbefalet ændring 6

Artikel 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Denne forordning udstikker en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne uden ophold skal træffe effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050.

Denne forordning udstikker en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne uden ophold skal træffe effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20 % af EU's landområder og 20 % af EU's havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050 for at tilstræbe tilpasning til den globale Montreal-Kunming-ramme for biodiversitet .

Begrundelse

Det overordnede genopretningsmål skal forstås således, at det gælder for henholdsvis EU's landområder og havområder og ikke de to tilsammen (dvs. mindst 20 % af EU's landområder og 20 % af EU's havområder senest i 2030).

Anbefalet ændring 7

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(13)

»grønt byområde«: alle grønne urbane områder løvskov, nåleskov blandet skov, naturlige græsarealer, moser og heder, kratskov og tyndt bevoksede områder — som de ses i byer, mindre byer og forstæder beregnet på grundlag af data fra Copernicus-Landovervågningstjenesten, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696.

(13)

a)	»byområde«: landarealet inden for territoriale enheder, der er kategoriseret som urbane centre og urbane klynger efter den kvadratnetbaserede typologi, der er fastlagt i henhold til artikel 4b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1059/2003

»grønt byområde«: alle grønne urbane områder løvskov, nåleskov blandet skov, naturlige græsarealer, moser og heder, kratskov og tyndt bevoksede områder , grønne områder, der integreret i byggeri — som de ses i urbane centre og urbane klynger og området i nærheden heraf beregnet på grundlag af data fra Copernicus-Landovervågningstjenesten, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 . Grønne byområder er alle grønne byområder med potentiale til at fremme biodiversiteten og levere økosystemtjenester, og i den forbindelse skal der tages højde for den økologiske konnektivitet og mangfoldighed og ved anlæg, forvaltning og opretholdelse undgå enhver praksis, der er skadelig for biodiversiteten i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030. Målsætningen er at udvikle måleinstrumenter til detaljerede enkeltvise opgørelser over de grønne områder, hvori der eksempelvis også kan indgå grønne tage, grønne vægge og enkeltstående træer. Ovenstående elementer i definitionen af grønt byområde bør dermed fortolkes i overensstemmelse med de respektive typer af arealanvendelse i Copernicus Urban Atlas (primært 14100 , 3100 og 32000 ).

Begrundelse

Grønne byområder leverer økosystemtjenester og biodiversitetsfordele. Disse områders evne til at understøtte biodiversiteten hænger imidlertid tæt sammen med deres kvalitet, udformning, struktur og udbredelse. Forordningen indeholder ingen specifikke bestemmelser om kvaliteten, strukturen eller forvaltningen af grønne byområder. Det er vigtigt også at regulere »grønne byområder« i forslaget til forordning med henblik på at undgå uhensigtsmæssig lokal gennemførelse.

Anbefalet ændring 8

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(14)	»trækronedækning i byområder«: det samlede areal af trædækning i byer, mindre byer og forstæder beregnet på grundlag af data om trædækningstæthed fra Copernicus-Landovervågningstjenesten, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696

(14)

»trækronedækning i byområder«: det samlede areal af trædækning i byer, mindre byer og forstæder beregnet på grundlag af data om trædækningstæthed fra Copernicus-Landovervågningstjenesten, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696. I en medlemsstat eller en region kan der også anvendes grundlæggende data om grønne områder, som er mere detaljerede end Copernicusdatasættet.

Træarter til udvidelse af trækronedækningen bør udvælges af den relevante bymyndighed efter følgende kriterier: potentiale til at fremme biodiversiteten, hjemmehørende klimaresistente arter frem for ikkehjemmehørende arter, forbud mod invasive ikkehjemmehørende arter; flere forskellige træarter frem for monokultur, som om muligt skal undgås.

Ved fastlæggelsen af kriterier for trækronedækning af høj kvalitet i byområder bør der tages hensyn til de potentielle økosystemtjenester, som denne trækronedækning og omgivelserne kan levere, herunder opfange regnvand i forbindelse med storme, afbøde ugunstige ekstreme vejrforhold og virkningerne heraf og hjælpe fugle og andre arter på træk.

Begrundelse

Forordningen bør omfatte specifikationer af træarternes karakteristika og mangfoldighed, hvilket er vigtigt for leveringen af økosystemtjenester og biodiversitetsgevinster.

Anbefalet ændring 9

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de vilde fugle, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil disse levesteder er af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet. […]

Medlemsstaterne træffer for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de vilde fugle, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet ved hjælp af økologiske korridorer , indtil disse levesteder er af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet. […]

Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der tages hensyn til behovet for større konnektivitet mellem de naturtyper, der er opført i bilag I, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 3, og som findes i de pågældende naturtyper.

Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der tages hensyn til behovet for større konnektivitet ved hjælp af økologiske korridorer mellem de naturtyper, der er opført i bilag I, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 3, og som findes i de pågældende naturtyper.

Begrundelse

Det er vigtigt at nævne, at konnektivitet bør sigte mod at skabe eller genforbinde økologiske korridorer.

Anbefalet ændring 10

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Fastlæggelsen af de områder, der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 3, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste videnskabelige dokumentation for tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I, målt ud fra den struktur og funktion, som er nødvendig for deres opretholdelse på lang sigt, herunder den i artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF nævnte, karakteristiske arter , og for kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 3. For områder , hvor tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I, er ukendt, forelægges den nødvendige videnskabelige dokumentation i passende rumlig skala hurtigst muligt, men senest to år efter forordningens ikrafttræden, med henblik på at fastlægge velegnede genopretningsforanstaltninger og -områder. Den nationale genopretningsplan skal indeholde en specifik handlingsplan, tidsplan og angivelse af de nødvendige ressourcer til disse foranstaltninger .

Begrundelse

For flere naturtyper mangler de eksisterende databaser rumligt eksplicitte, lokale oplysninger om lokalsamfundenes tilstand, referenceniveauer eller elementer, der medfører forringelse af levesteder, og de udgør derfor ikke et videnskabeligt solidt grundlag for prioritering af områder eller genopretningstiltag. Indsamlingen af videnskabelig dokumentation skal fremlægges så hurtigt som muligt for at påbegynde udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne i tide.

Anbefalet ændring 11

Artikel 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

8.	Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 og 7 berettiget, hvis den skyldes:

8.	Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 og 7 kun berettiget, hvis medlemsstaten fremlægger overbevisende dokumentation for, at den skyldes:

a)	force majeure

a)	force majeure

b)	uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer eller

b)	uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer eller

c)	et projekt, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og for hvilket der ud fra en vurdering af den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning .

et igangværende eller kommende projekt, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, fordi der ikke findes nogen mindre skadelige løsninger, ud fra en vurdering af den enkelte sag , forudsat at den pågældende medlemsstat har truffet passende kompensationsforanstaltninger og under hensyntagen til nationale og områdespecifikke miljøudfordringer .

Begrundelse

Kravet om, at der ikke må ske forringelser, bør ikke håndhæves på bekostning af igangværende projekter, der bidrager til at løse andre omstillingsopgaver såsom energiomstillingen, digitaliseringen og en forøgelse af infrastrukturens bæredygtighed. Den nye ordlyd er i overensstemmelse med ordlyden af artikel 6, stk. 4, i habitatdirektiv 92/43/EØF (1).

Anbefalet ændring 12

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Fastlæggelsen af, hvilke områder der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. stk. 1, 2 og 3, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste videnskabelige dokumentation for tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II, målt ud fra den struktur og funktion, som er nødvendig for deres opretholdelse på lang sigt, herunder deres karakteristiske arter, jf. artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF, og for kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 3. For områder , hvor tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II, er ukendt, forelægges den nødvendige videnskabelige dokumentation i passende rumlig skala snarest muligt, men senest to år efter forordningens ikrafttræden, med henblik på at fastlægge velegnede genopretningsforanstaltninger og -områder. Den nationale genopretningsplan skal indeholde en specifik handlingsplan, tidsplan og angivelse af de nødvendige ressourcer til disse foranstaltninger .

Begrundelse

Anbefalet ændring 13

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

8.	Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 og 7 berettiget, hvis den skyldes:

8.	Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 og 7 kun berettiget, hvis medlemsstaten fremlægger overbevisende dokumentation for, at den skyldes:

a)	force majeure

a)	force majeure

b)	uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer eller

b)	uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer eller

c)	et projekt, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og for hvilket der ud fra en vurdering af den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning .

Begrundelse

Anbefalet ændring 14

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	Medlemsstaterne sikrer senest i 2030, at der i forhold til 2021 ikke sker nettotab af grønne byområder og trækronedækningen i byområder i alle byer, mindre byer og forstæder.

Medlemsstaterne sikrer senest i 2030, at der i forhold til 2024 ikke sker nettotab af grønne byområder , herunder af trækronedækningen i grønne byområder i byer, mindre byer og forstæder i overensstemmelse med artikel 3 . Medlemsstaterne arbejder tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder og forvaltningsmyndighederne for at opnå dette.

2.	Medlemsstaterne sikrer senest i 2040 en stigning på mindst 3 % af det samlede nationale areal af grønne byområder i byer, mindre byer og forstæder i 202 1 og på mindst 5 % senest i 2050.

2.	Der skal iværksættes foranstaltninger til opnåelse af bedre økologisk kvalitet af levesteder og konnektivitet under hensyntagen til disse foranstaltningers komplementaritet med de lokale arealanvendelsesplaner og den lokale byplanlægning.

Medlemsstaterne sikrer senest i 2040 en stigning målt på areal og kvalitet på mindst 3 % af det samlede nationale areal af grønne byområder i byer, mindre byer og forstæder i 202 4 i overensstemmelse med artikel 3 og på mindst 5 % senest i 2050 . Målene er fastsat i forhold til de lokale administrative enheders samlede byareal i en given medlemsstat — ikke i forhold til de eksisterende grønne byområder i referenceåret 2024 — med henblik på en retfærdig strategi for genopretning i alle byer, mindre byer og forstæder, der tager hensyn til de nationale forhold. Uanset den administrative struktur af lokale administrative enheder skal byområder behandles som funktionelle enheder.

Derudover sikrer medlemsstaterne:

a)	en trækronedækning i byområder på mindst 10 % i alle byer, mindre byer og forstæder senest i 2050 og

a)	en trækronedækning i byområder på mindst 15 % i alle byer, mindre byer og forstæder senest i 2050

b)	en nettotilvækst af grønne byområder, der indarbejdes i eksisterende og nye bygninger og infrastrukturanlæg, bl.a. ved hjælp af renoveringer og fornyelser, i alle byer, mindre byer og forstæder.

b)	en nettotilvækst af grønne byområder, der indarbejdes i eksisterende og nye bygninger og infrastrukturanlæg, bl.a. ved hjælp af renoveringer og fornyelser, i alle byer, mindre byer og forstæder og

c)	kontrol med invasive ikkehjemmehørende arter i grønne byområder, hvilket fremmer biodiversiteten og mangfoldigheden af insekter til gavn for velfungerende økosystemer i disse områder .

Begrundelse

Målene er formuleret på en måde, der har skabt misforståelser. Flere aktører har læst det som en stigning på 3 %, henholdsvis 5 % i forhold til det samlede nationale areal af grønne områder, men det fremgår klart af konsekvensanalysen, at referencen er de lokale administrative enheders samlede nationale areal.

Anbefalet ændring 15

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne udarbejder en opgørelse over de hindringer, der er for de naturlige forbindelser i overfladevands længderetning og sideløb, og kortlægger, hvilke hindringer der skal fjernes for at bidrage til opfyldelsen af de genopretningsmål, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, og målet om at genoprette mindst 25 000 km vandløb til fritflydende vandløb i Unionen senest i 2030 , uden at dette berører direktiv 2000/60/EF, især artikel 4, stk. 3, 5 og 7, og forordning (EU) nr. 1315/2013, særlig artikel 15 .

Medlemsstaterne udarbejder en opgørelse over de hindringer, der er for de naturlige forbindelser i overfladevands længderetning og sideløb, og kortlægger, hvilke hindringer der skal fjernes for at bidrage til opfyldelsen af de genopretningsmål, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, og målet om at genoprette 15 % af vandløbenes længde (178 000 km i hele EU) til fritflydende vandløb i Unionen senest i 2030 , idet biodiversiteten forbedres ved at fjerne hindringer og genoprette tilhørende flodsletter, og der samtidig tages hensyn til efterspørgslen efter vedvarende energi .

Opgørelsen skal omfatte de underjordiske grundvandsmagasiner, hvor det er nødvendigt at opretholde grundvandsspejlet på grund af dets bidrag til overfladevandets længderetning og sideløb samt til vådområder og kilder.

Begrundelse

Forslaget bør indeholde kvantificerede og tidsbundne mål for at fjerne hindringer og reelt genoprette vandløbenes konnektivitet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at genoprette 15 % af vandløbenes længde til frit flydende vandløb senest i 2030 ved at fjerne hindringer og genoprette tilhørende flodsletter.

Anbefalet ændring 16

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fjerner de hindringer, der er for overfladevands længderetning og sideløb, og som er konstateret i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med den plan for deres fjernelse, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2), litra f). Når medlemsstaterne fjerner hindringer, skal de primært koncentrere sig om i) hindringer, der medfører miljømæssige fordele, når de fjernes, og ii) overflødige hindringer, dvs. hindringer, der ikke længere er nødvendige med henblik på produktion af vedvarende energi, sejlads ad indre vandveje, vandforsyning eller andre anvendelser. »Overflødige hindringer« er i denne sammenhæng ikke hindringer, der udgør en del af den historiske og kulturelle arv, hvis bevarelse ikke indebærer uovervindelige hindringer, og som har bidraget til at skabe unikke landskaber og unik biodiversitet eller bidrager til grundvandsdannelse ved at bremse vandhastigheden.

Begrundelse

Sammen med forslaget om, at medlemsstaterne primært skal fjerne overflødige hindringer, bør et andet vigtigt kriterium for, hvilke barrierer der skal fjernes, være de økologiske fordele ved fjernelsen.

Anbefalet ændring 17

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer ud over de områder, som er genstand for genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3.

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer , og som bl.a. har til formål at skabe balance mellem planteædere, parasitoider og rovdyr for at muliggøre landbrugsproduktion uden plantebeskyttelsesmidler, ud over de områder, som er genstand for genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3.

Begrundelse

Nye skadegørere på EU's område udgør en trussel for vores landbrugsøkosystemer og fødevareproduktivitet, idet de medfører tab af afgrøder, kræver massiv anvendelse af pesticider og påvirker biodiversiteten i de europæiske økosystemer.

Anbefalet ændring 18

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4.	Medlemsstaterne træffer genopretningsforanstaltninger for organisk jord, der anvendes til landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Disse foranstaltninger skal være indført på mindst:

4.	Medlemsstaterne træffer genopretningsforanstaltninger for organisk jord, der anvendes til landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Disse foranstaltninger skal være indført på mindst:

a)	30 % af sådanne områder senest i 2030, hvoraf mindst en fjerdedel skal genoprettes til vådområder

a)	30 % af sådanne områder senest i 2030, hvoraf mindst halvdelen skal genoprettes til vådområder

b)	50 % af sådanne områder senest i 2040, hvoraf mindst halvdelen skal genoprettes til vådområder

b)	50 % af sådanne områder senest i 2040, hvoraf mindst to tredjedele skal genoprettes til vådområder

c)	70 % af sådanne områder senest i 2050, hvoraf mindst halvdelen skal genoprettes til vådområder.

c)	70 % af sådanne områder senest i 2050, hvoraf mindst to tredjedele skal genoprettes til vådområder.

Begrundelse

Tørveområder udgør det største naturlige kulstoflager på land, og hvis de beskadiges, er de en stor kilde til drivhusgasudledning. Det foreslås derfor at øge genfugtningen (den mest effektive genopretningsforanstaltning for tørveområder), hvilket vil bidrage til at reducere udledningen væsentligt og til at nå det overordnede mål.

Anbefalet ændring 19

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne anvender de foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009), med henblik på at opnå en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, mindske de risici og virkninger, som disse har for menneskers sundhed og miljøet, og fremme integreret bekæmpelse af skadegørere samt alternative metoder og teknikker såsom ikkekemiske bekæmpelsesmidler.

Begrundelse

Det er vigtigt at mindske brugen af pesticider og gødning og om nødvendigt erstatte dem med uskadelige naturlige produkter og alternative ikkeforurenende teknikker.

Anbefalet ændring 20

Artikel 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne skal opnå en voksende tendens på nationalt niveau for hver af følgende indikatorer i landbrugsøkosystem er , som yderligere specificeret i bilag VI, målt i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til den 31. december 2030 og hvert tredje år derefter, indtil de tilfredsstillende niveauer som fastlagt i henhold til artikel 11, stk. 3, er nået:

Medlemsstaterne skal opnå en voksende tendens for hver af følgende indikatorer i hvert landbrugsøkosystem, som yderligere specificeret i bilag VI, målt i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til den 31. december 2030 og hvert femte år derefter, indtil de tilfredsstillende niveauer som fastlagt i henhold til artikel 11, stk. 3, er nået:

a)	stående dødt ved

a)	stående dødt ved

b)	liggende dødt ved

b)	liggende dødt ved

c)	andel af skove med en uens alderssammensætning

c)	andel af skove med en uens alderssammensætning

d)	skovkonnektivitet

d)	skovkonnektivitet

e)	indeks for almindelige skovfugle

e)	indeks for almindelige skovfugle

f)	lager af organisk kulstof.

f)	lager af organisk kulstof.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 21

Artikel 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne anvender de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet, som ændrer Kommissionens forordning (EF) nr. 2121/2004 af 13. december 2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2278/1999 af 21. oktober 1999.

4.	Medlemsstaterne anvender Ministerkomitéens henstilling CM/Rec(2008)3 til medlemsstaterne om retningslinjer for gennemførelsen af den europæiske landskabskonvention.

Begrundelse

Der er et presserende behov for at gennemføre de foranstaltninger vedrørende genopretning af skove, der allerede er fastsat i forordninger og henstillinger på EU-plan.

Anbefalet ændring 22

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne kvantificerer det område, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4 og 5, under hensyntagen til tilstanden af de naturtyper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 1 og 2, og kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3, og som findes på deres område. Kvantificeringen baseres bl.a. på følgende oplysninger:

a)	for hver naturtype:

a)	for hver naturtype:

i)	det samlede levestedsareal og et kort over dets nuværende udbredelse

i)	det samlede levestedsareal og et kort over dets nuværende udbredelse

ii)	den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand

ii)	den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand

iii)	det gunstige referenceområde, idet der tages hensyn til dokumenterede tab inden for mindst de seneste 70 år og de forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

iii)	det gunstige referenceområde, idet der tages hensyn til dokumenterede tab inden for mindst de seneste 70 år og de forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

iv)	de områder, der er bedst egnede til en genetablering af naturtyper i lyset af aktuelle og forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

iv)	de områder, der er bedst egnede til en genetablering af naturtyper i lyset af aktuelle og forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

kvaliteten og kvantiteten af de levesteder for arter, som er nødvendig for at sikre deres gunstige bevaringsstatus, idet der tages hensyn til, hvilke områder der er bedste egnede til at genetablere disse levesteder, og hvilken konnektivitet der er nødvendig mellem levestederne, for at artsbestandene kan trives, samt aktuelle og forventede ændringer af miljøforholdene som følge klimaændringer.

3.	Ved udpegningen af det område i nærheden af urbane centre og urbane klynger, der skal defineres som grønt byområde i overensstemmelse med artikel 3, medregner medlemsstaterne områder beliggende mindst 1 kilometer fra de urbane centre og urbane klynger.

Begrundelse

Med udgangspunkt i de lokale forhold og behov bør det være op til den enkelte medlemsstat at identificere »i nærheden af« urbane centre og klynger i de nationale planer på en sådan måde, at det stemmer overens med bystrukturen, de administrative grænser og andre relevante faktorer på lokalt og nationalt niveau.

Anbefalet ændring 23

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter senest i 2030 tilfredsstillende niveauer for hver af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, ved hjælp af en åben og effektiv proces og vurdering, der baseres på den seneste videnskabelige dokumentation og i koordinering med andre medlemsstater og, hvis den foreligger, den ramme, der er omhandlet i artikel 17, stk. 9. For at sikre overensstemmelse på tværs af medlemsstaterne forelægges og godkendes minimumskrav og retningslinjer for medlemsstaternes fastlæggelse af tilfredsstillende niveauer i god tid i henhold til artikel 17, stk. 9.

Begrundelse

Der er behov for en klar og fælles ramme og vejledning om minimumskravene til medlemsstaternes fastlæggelse af tilfredsstillende niveauer (gælder for målene for bestøvere, landbrugs- og skovøkosystemer).

Anbefalet ændring 24

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne koordinerer udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner med udpegelsen af særligt egnede områder for vedvarende energi. Under udarbejdelsen af naturgenopretningsplanerne skal medlemsstaterne sikre synergier med de særligt egnede områder for vedvarende energi, der allerede er udpeget, og sikre, at de særligt egnede områder for vedvarende energis funktion, herunder de tilladelsesprocedurer, der gælder særligt egnede områder for vedvarende energi, jf. direktiv (EU) 2018/2001, forbliver uændret.

Begrundelse

I forbindelse med udpegningen og fastlæggelsen af særligt egnede områder for vedvarende energi bør der tages hensyn til de forskellige områder og funktionen af de foranstaltninger til genopretning af økosystemet, der skal iværksættes.

Anbefalet ændring 25

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

7.	Medlemsstaterne tager ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplan følgende i betragtning: […]

7.	Medlemsstaterne tager ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplan følgende i betragtning: […]

f)	de nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6 i biodiversitetskonventionen

[…]

f)	de nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6 i biodiversitetskonventionen , samt de lokale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner (1) og samarbejdsmekanismerne for integration af førstnævnte i sidstnævnte og omvendt

[…]

planerne for grønnere byer og målene om at udvide grønne byområder og -arealer, herunder foranstaltninger til at skabe biologisk mangfoldige og tilgængelige skove, parker og haver i byer, bylandbrug, grønne tage og vægge, veje med træer, byenge og hegn samt de indikatorer, der anvendes til rapportering og overvågning.

Begrundelse

Der kunne bruges lignende processer og inddragelsesmekanismer som reference, f.eks. lokale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner og planer for grønnere byer.

Anbefalet ændring 26

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…]

(i)

Det instrument for teknisk støtte, der er nyttigt for at gennemføre loven. Instrumentet omfatter følgende: kapacitet med hensyn til (tværsektorielle) mekanismer for inddragelse af beslutningstagere og interessenter og integrerede tilgange til by- og kommuneudvikling samt instrumenter til flerniveauforvaltning og med hensyn til at tiltrække og strømline offentlige og private investeringer, skræddersyet vejledning i den tekniske, juridiske og finansielle ekspertise, der er behov for til udformning, gennemførelse og overvågning af genopretningsforanstaltningerne, etablering af anvendelige og strømlinede overvågningsinstrumenter og -processer, vejledning om ensretning af indberetningsværktøjer, -standarder og protokoller på tværs af forvaltningsniveauer og god praksis inden for genopretning af økosystemer i forskellige geografiske områder og sammenhænge.

Begrundelse

Det tekniske støtteværktøj skal henvende sig til de forvaltningsmyndigheder og lokale og regionale myndigheder, som gennemfører loven. Manglende teknisk ekspertise og erfaring med (private) finansieringsinstrumenter er nogle af de største udfordringer forbundet med udformningen, gennemførelsen og overvågningen af genopretningsforanstaltninger. For at sikre en vellykket genopretning af naturen bør den tekniske bistand også omfatte lokale integrerede tilgange.

Anbefalet ændring 27

Artikel 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

12.

Medlemsstaterne anvender en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder og koordinerer udviklingen, den forudgående evaluering, overvågningen og indberetningen af de nationale genopretningsplaner med de lokale og regionale myndigheder og forvaltningsmyndigheder og tager i den forbindelse alle økosystemer i de lokale administrative enheder i betragtning.

Medlemsstaterne formaliserer mekanismerne for interessenters og organisationers rettidige bidrag til den nationale genopretningsplan og for den fælles evaluering af planerne, inden de fremlægges, etablerer feedbackprocesser og sørger for vejledning og de nødvendige instrumenter til ensretning af de lokale, regionale og nationale overvågningsprotokoller.

Begrundelse

Fordelingen af kompetencer blandt forskellige forvaltninger lægger hindringer i vejen for den integrerede vision, der er nødvendig for effektiv forvaltning af levesteder og vandløb, der breder sig ud over administrative grænser. Inddragelse af lokale, regionale og nationale myndigheder og forvaltningsmyndigheder i de nationale genopretningsplaner er afgørende for at fastlægge en sådan fælles, integreret vision for genopretning og undgå uhensigtsmæssig gennemførelse (når f.eks. arter er beskyttet i ét område, men ikke i naboområdet). Formaliserede forvaltningsstrukturer og -processer vil være nødvendige for at kunne koordinere og overvåge genopretningstiltagene effektivt.

Anbefalet ændring 28

Artikel 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

n)	et resumé af proceduren for udarbejdelse og indførelse af den nationale genopretningsplan, bl.a. oplysninger om offentlighedens deltagelse, og af, hvordan der er taget hensyn til lokalsamfundenes og interessenternes behov

et resumé af proceduren for udarbejdelse og indførelse af den nationale genopretningsplan, bl.a. oplysninger om offentlighedens deltagelse, og af, hvordan der er taget hensyn til lokalsamfundenes og interessenternes , herunder de lokale og regionale myndigheders, de respektive forvaltningsmyndigheders og jordejernes, behov.

Begrundelse

Det er hensigtsmæssigt at inkludere de lokale og regionale myndigheder, forvaltningsmyndighederne og jordejerne i udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner, da det er dem, der i sidste ende skal udforme, gennemføre, overvåge og medfinansiere genopretningsforanstaltningerne.

Anbefalet ændring 29

Artikel 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og domstolsprøvelse. Med henblik på stk. 1 anses enhver ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have rettigheder, der kan krænkes, og dens interesser anses for tilstrækkelige.

Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med Århuskonventionen, især artikel 9 om adgang til klage og domstolsprøvelse . Med henblik på stk. 1 anses enhver ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have rettigheder, der kan krænkes, og dens interesser anses for tilstrækkelige.

Begrundelse

Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev udfærdiget i Århus i 1998, udgør en passende ramme til sikring af, at de nødvendige protokoller følges i forbindelse med naturgenopretningsloven.

Anbefalet ændring 30

Artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	arealet af grønne byområder og trækronedækningen i byer, mindre byer og forstæder, som omhandlet i artikel 6

b)	arealet og kvaliteten af grønne byområder og trækronedækningen i byer, mindre byer og forstæder, som omhandlet i artikel 6

Begrundelse

Giver sig selv.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

anerkender, at forslaget til EU's naturgenopretningslov er et afgørende vendepunkt i kampen mod tab af biodiversitet og konsekvenserne af klimaændringerne. Udvalget sætter endvidere pris på, at der fastsættes juridisk bindende, tidsbundne, prioriterede mål for beskyttelse og genopretning af alle økosystemer i medlemsstaterne med det sigte øjeblikkeligt at gribe ind over for forringelsen. Udvalget opfatter forslaget, såfremt de nødvendige ændringer gennemføres, som et afgørende skridt i den rigtige retning mod gennemførelsen af en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020;

bemærker, at man i konsekvensanalysen undersøgte størrelsen på grønne områder og potentialet for at udvide dem gennem ændringer i arealanvendelsen på EU-plan, og at man anså målene for at være realistiske. I analysen blev der imidlertid ikke taget hensyn til, at omstændigheder og udgangspunkter er forskellige i forskellige lande, regioner og byer. Udvalget understreger, at forslaget hurtigst muligt skal tilpasses for at tage højde for de meget forskellige aktuelle forhold i de enkelte medlemsstater, regioner og kommuner for så vidt angår antallet og kvaliteten af økosystemer, regions-, by-, kommune- og storbystrukturer, de administrative strukturer og jordbesiddelsen;

henleder opmærksomheden på de omfattende miljøødelæggelser, der forårsages af Ruslands brutale og ulovlige aggression mod Ukraine, og understreger, at forringelsen af miljøet og de dermed forbundne problemer vil få grænseoverskridende konsekvenser, der vil påvirke såvel menneskers sundhed som lokale økosystemer. Udvalget opfordrer kraftigt til, at der nu træffes passende skridt til, og at det overvejes, hvilke konkrete tiltag til genopretning af biodiversiteten og økosystemet, der kan gennemføres efter krigens afslutning;

fremhæver den nøglerolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i at bidrage til udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner, udpege genopretningsområder og fastlægge indikatorer baseret på lokale prioriteter og lokalsamfundets behov, offentlig og privat medfinansiering, interessent- og borgerinddragelse og gennemførelse af lokale, integrerede, stedbaserede genopretningsforanstaltninger. Udvalget fremhæver de lokale og regionale myndigheders nøglerolle med hensyn til at overvåge og indberette fremskridt hen imod målene for økosystemer i byerne og andre økosystemer, der ligger inden for de lokale administrative enheders grænser. Det er vigtigt at sikre, at overvågning og indberetning ikke bliver unødigt byrdefuldt administrativt, og at digitale værktøjer kan anvendes til at lette arbejdet;

fastholder, at de lokale og regionale myndigheder bør udpege de relevante økosystemer, herunder de grønne byområder og det dermed forbundne kvantitative og kvalitative behov for udvikling, under hensyntagen til den lokale, integrerede byudvikling i tæt partnerskab med medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne for at sikre, at de lokale forhold, hvad angår byernes struktur og naturen, tages i betragtning samt sikre en retfærdig strategi for genopretningen i byer og bynære områder;

opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at sikre, at de nationale genopretningsplaner tager højde for de særlige socioøkonomiske, geografiske og miljømæssige forhold og karakteristika i det pågældende lokalområde, lokalsamfundet og den regionale kontekst samt de relevante genopretningsbehov, især når der er tale om yderst sårbare økosystemer såsom regionerne i den yderste periferi, øer, bjergregioner, tørvemoser og vådområder og andre områder med mange endemiske eller truede arter og tillige økosystemer i byerne. Udvalget opfordrer til, at der i naturgenopretningsloven lægges udtrykkeligt vægt på særligt sårbare økosystemer gennem anerkendelse af deres særlige forhold og genopretningsbehov;

insisterer på, at vigtigheden af biokulturelle interaktioner med hensyn til at forme lokal identitet og fremme landbrugslandskaber med en høj kulturel og naturlig værdi anerkendes, da de udgør kernen i en vellykket sammenkobling af kulturel identitet og økosystemer på globalt plan;

bifalder, at Kommissionen i naturgenopretningsloven har medtaget en omfattende konsekvensanalyse, der vedrører anvendelsen af både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Begrundelsen herfor bygger på forslagets europæiske merværdi og udrulningen af foranstaltninger, der følger af EU's kompetencer inden for miljø og klimaændringer, og er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at artikel 6 ikke nævner de direkte og indirekte virkninger såsom de økonomiske konsekvenser og indvirkningen på medlemsstaternes interne forvaltnings- og retssystemer;

understreger økosystemernes helt afgørende rolle som kulstoflagre og beskyttelse mod virkningerne af klimaændringerne. Dette kræver ikke kun ophør af skadelig praksis som skovrydning, arealbefæstelse og tørveudvinding, men også målrettet beskyttelse og genopbygning som genopretning af vandløb, tørvemoser og vådområder;

10.

påpeger, at der i forordningen skal tages hensyn til de forskellige omstændigheder og udgangspunkter, både på nationalt og lokalt plan, f.eks. med hensyn til administrativ opdeling, tæthed og grønne områder samt lokale og nationale behov. Integrerede tilgange til udvikling af byer og lokalsamfund på lokalt plan bør derfor styrkes, og definitioner og krav skal være klare og relevante i hele Unionen;

11.

understreger, at byer og kommuner bør øge deres modstandsdygtighed over for klimaændringerne ved at beskytte, fremme og genoprette blå infrastruktur og genoprette kanaler og vandløb og skabe små vandområder. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af forordningen at sikre, at alle byer og kommuner med over 20 000 indbyggere udvikler, vedtager og gennemfører planer for hurtig udvidelse af grønne og blå områder.

A. Integration af og sammenhæng i politikker

12.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager, at det er vigtigt at integrere naturgenopretningsloven i de eksisterende lokale, regionale og øvrige subnationale politikker og strategier, og understreger behovet for passende instrumenter og mekanismer, der styrker lovens obligatoriske karakter og kvalitative effektivitet på lokalt og subnationalt plan. Udvalget understreger samtidig, at de lokale og regionale myndigheders evne til at bidrage med deres lokale viden og løsninger for at nå de fælles naturbeskyttelsesmål skal styrkes og ikke må hindres. Uanset den administrative struktur af lokale administrative enheder skal byområder behandles som funktionelle enheder;

13.

understreger, at genopretningsforanstaltninger, navnlig på lokalt plan, er en del af klimaindsatsen og byplanlægningen, som skal gennemføres af byer og regioner gennem ambitiøse politikker på tværs af administrative grænser og efter en vurdering af de enkelte foranstaltningers samlede effektivitet;

14.

fremhæver værdien af at integrere de nationale genopretningsplaner i de nationale energi- og klimaplaner og bindende mål inden for rammerne af det gældende direktiv om vedvarende energi (i overensstemmelse med det reviderede mål, der blev indført med RePowerEU). Udvalget finder det vigtigt, at de områder, der udpeges som særligt egnede for vedvarende energi, ikke konkurrerer med naturgenopretningsforanstaltningerne, men at de gensidigt forstærker hinanden med hensyn til at opfylde de fastsatte ambitioner. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på, at det er nødvendigt at tage hensyn til det begrænsede areal af regionerne i den yderste periferi samt øer, således at det bliver muligt at kombinere forskellige anvendelser af områder på en måde, hvor beskyttelsesmålene ikke vanskeliggør eller hindrer den nødvendige energiomstilling og den dertil knyttede udvikling af infrastruktur til vedvarende energi, navnlig i de områder, som ikke kan tilsluttes det europæiske energinet;

15.

opfordrer til at håndtere den manglende sammenhæng med og de modstridende interesser i forhold til andre politikområder (såsom energi, fiskeri, fødevareproduktion og landbrug), hvilket kan bringe en vellykket gennemførelse af naturgenopretningsloven i fare eller være i strid med offentlighedens interesse. Udvalget opfordrer til en nøje afstemning af perspektiver for at give større »vægt« til genopretning af økosystemer i forbindelse med arealanvendelse og den fysiske planlægning og til, at der etableres et retfærdigt system for kompensation for dem, der er berettiget dertil. De særlige interesser inden for fødevare- og energisikkerhed, som de geopolitiske omstændigheder har blotlagt, bør finde de rette synergier med de nationale genopretningsplaner og anden EU-miljølovgivning.

B. Finansiering af genopretning af økosystemer, strømlining af offentlige investeringer og fremme af private investeringer

16.

gør opmærksom på det betydelige behov for økonomiske ressourcer til de foranstaltninger, der er fastsat i forslaget til forordning. Udvalget understreger, at der bør øremærkes tilstrækkelige økonomiske midler til genopretning, i betragtning af at de nødvendige midler ikke er til rådighed i EU's finansieringsprogrammer i de kommende år, eller anvendelsen af midlerne ikke er fleksibel, og i betragtning af at medlemsstaterne, regionerne og kommunerne ikke har tilstrækkeligt med økonomisk spillerum i deres nationale budgetter. Udvalget gentager, at der er behov for at øge finansieringen til genopretning af biodiversiteten og økosystemer og give de lokale og regionale myndigheder lettere adgang til at anvende effektive og ikkebureaukratiske finansieringsinstrumenter;

17.

efterlyser øremærkede nationale finansieringsstrømme, som er tilrettelagt helt efter de lokale og regionale myndigheders identificerede prioriteter og behov. Udvalget opfordrer til, at regionale strukturer anerkendes som vigtige organer, der kan strømline og koordinere de lokale og regionale myndigheders prioriteter og dermed skabe effektive støttekanaler for medfinansiering og fremme effektive genopretningsforanstaltninger på regionalt/lokalt plan;

18.

er bevidst om den mangelfulde gennemførelse af naturdirektiverne og efterlyser derfor stærkere håndhævelsesmekanismer og overholdelsesinfrastruktur, således at genopretning af økosystemer sammen med bestræbelserne for at begrænse den globale opvarmning bliver mindst lige så vigtigt som andre krav til arealanvendelse;

19.

understreger, at private investeringer bliver afgørende for at råde bod på den manglende finansiering til genopretning af økosystemer. Udvalget gør opmærksom på de uudnyttede muligheder og behovet for at afprøve og udvide brugen af markedsbaserede instrumenter som f.eks. impact investment, betaling for økosystemtjenester og kreditter for landbaseret kulstoffjernelse. Denne afprøvning af instrumenter bør ledsages af kapacitetsopbygning hos de lokale og regionale myndigheder vedrørende finansieringsinstrumenter af denne type. Ideelt set bør det være et af de prioriterede områder for systemet for teknisk støtte.

C. Teknisk støtte og kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder

20.

fremhæver, at effektiv udformning, gennemførelse og overvågning af genopretningsforanstaltninger kræver betydelig teknisk ekspertise og store ressourcer hos de lokale og regionale myndigheder, der gennemfører foranstaltningerne. Udvalget bemærker, at denne ekspertise i øjeblikket mangler hos de lokale og regionale myndigheder, og opfordrer til, at den udvikles — enten internt eller i fællesskab på tværs af lokale og regionale myndigheder i et eller flere naboområder — eller hentes eksternt;

21.

efterlyser et omfattende system for teknisk støtte, herunder kapacitetsopbygning hos de lokale og regionale myndigheder for at opnå den nødvendige tekniske ekspertise, etablering af de nødvendige overvågningsinstrumenter og -processer, vejledning vedrørende ensretning af indberetningsværktøjer, -standarder og -protokoller på tværs af forvaltningsniveauer og god praksis inden for genopretning af økosystemer i forskellige geografiske områder og sammenhænge;

22.

fremhæver, at et sådant støttesystem bør bygge på og være integreret med de eksisterende værktøjer/platforme for kapacitetsopbygning, f.eks. EU-platformen for grønnere byer, NetworkNature, Biodiversa+, BioAgora, UrbanByNature, CitiesWithNature og RegionsWithNature;

23.

efterlyser et tilgængeligt, inklusivt og standardiseret overvågnings- og indberetningssystem, som gør det muligt at strømline metoderne for udpegning af genopretningsområder, vurdering af økosystemers tilstand og fastsættelse af tilfredsstillende indikatorniveauer og overvågningsmål.

Bruxelles, den 9. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(1) Anerkendt af biodiversitetskonventionen i beslutning X/22 på CBD COP10.

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/58

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om regionale tilpasningsstrategier til sikring af et kulstoffattigt landbrug

(2023/C 157/09)

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse (SEC(2022) 423 final) — (SWD(2022) 377 final) — (SWD(2022) 378 final)

COM(2022) 672 final — 2022/0394(COD)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

gør opmærksom på, at den globale klimakrise tvinger os til at nå det fælles europæiske mål om klimaneutralitet senest i 2050 og samtidig minimere de negative økonomiske og sociale konsekvenser af omstillingen for EU's regioner, borgere og virksomheder;

understreger, at landbruget, som udleder 13 % af drivhusgasserne i EU, kan yde et væsentligt bidrag til at nå dette mål om klimaneutralitet senest i 2050, f.eks. ved at anvende metoder, der binder kulstof fra atmosfæren via fotosyntese, biomasse og kulstoflagring i jorden, og ved at mindske udledningen betydeligt;

støtter, som det fremgår af udvalgets udtalelse om revisionen af LULUCF-forordningen (1), Kommissionens forslag om at øge målet for nettooptag til 310 mio. ton CO2-ækvivalenter i landarealsektoren frem mod 2030;

minder om, at det europæiske landbrugs rolle er at levere fødevarer og garantere fødevaresikkerheden for EU-borgerne;

slår fast, at det både er de geopolitiske kriser, der skyldes helt særlige omstændigheder, som f.eks. krigen i Ukraine, og virkningerne af klimaændringerne og tabet af biodiversitet, der udgør en strukturel risiko for fødevaresikkerheden og -forsyningen i Europa og i verden;

bemærker, at de stadig hyppigere og stadig mere alvorlige ekstreme klimahændelser som tørke, brand, oversvømmelse og andre ekstreme klimafænomener gør den europæiske landbrugs- og skovbrugssektor endnu mere skrøbelig;

mener, at omstillingen til mere bæredygtige europæiske fødevaresystemer, der bygger på agroøkologiske metoder og cirkulær økonomi, er afgørende for at nå EU's mål for klimaet, fødevaresikkerheden, beskyttelse af biodiversiteten, mindre brug af gødning og pesticider, importeret skovrydning og produktionssystemernes modstandsdygtighed som fastsat i jord til bord-strategien og den europæiske grønne pagt i bredere forstand. Udvalget minder om, at landbrugsprodukter, der importeres til Europa, skal opfylde de samme miljøkrav som dem, der produceres i EU;

er dog af den opfattelse, at sigtet med enhver politik for omstilling af de europæiske fødevaresystemer bør være at øge fødevareuafhængigheden i Europa og sørge for, at alle har adgang til bæredygtige, sikre og nærende fødevarer til overkommelige priser;

minder om, at det er vigtigt, at landbrugerne bistås i at gennemføre denne omstilling med hensigtsmæssige europæiske støttepolitikker;

10.

understreger, at landbrugsaktiviteter skal sikre landbrugerne en anstændig indkomst, og at de skal modtage en rimelig betaling for de økosystemtjenester, de leverer. Mange landdistrikter oplever affolkning, konnektiviteten er ringere, og der mangler den rette infrastruktur. I betragtning af landdistrikternes betydning for fødevareproduktionen skal landbruget forblive attraktivt som erhverv for at forhindre, at de yngre generationer flytter fra landet i søgen efter bedre muligheder;

11.

gør opmærksom på de regionale og lokale myndigheders rolle i at støtte landbrugerne i omstillingen til agroøkologi;

12.

mener, at disse metoder bør kunne udgøre en ekstra indtægt for landbrugerne i forbindelse med certificering. Udvalget mener desuden, at det som et generelt princip er nødvendigt at sikre sammenhæng, gennemsigtighed og sikkerhed i systemet, således at kreditter i denne sektor kan betragtes som pålidelige.

Kulstoffattigt landbrug — principper og metoder

13.

bakker op om Kommissionens forslag om at undersøge nye former for støtte til kulstofbindende metoder i landarealsektoren som beskrevet i meddelelsen om bæredygtige kulstofkredsløb;

14.

mener imidlertid, at det er vigtigt, at disse metoder ikke blot ses som en forretningsmodel;

15.

mener, at kulstoffattigt landbrug først og fremmest bør defineres som en række agroøkologiske metoder og metoder til jordbundsbevaring, hvis sigte er at optage og mindske emissioner som led i en mere helhedsorienteret tilgang til genopretning af biodiversiteten, beskyttelse af vand og jordbundskvaliteten, fødevaresikkerhed, tilpasning til klimaændringerne, bevarelse af arbejdspladser inden for landbruget i landdistrikterne og forøgelse af landbrugernes indkomst;

16.

foreslår, at man i definitionen af kulstoffattigt landbrug tager hensyn til de to aspekter af kulstofneutralitet, nemlig binding og mindskelse af emissioner i absolutte tal, således at landbrugerne kan blive belønnet for begge dele;

17.

bemærker i den forbindelse, at kulstoffattige metoder, der udelukkende er baseret på CO2-effektivitet og -intensitet, ikke tager højde for kompleksiteten af landbrugsproduktionsmetoderne og risikerer at føre til mere intensive produktionsmetoder og dermed virke mod hensigten med negative konsekvenser for miljøet generelt;

18.

minder om, at der er mange sidegevinster for miljøet og landbruget forbundet med metoder, hvis formål er at bevare eller øge jordens kulstofindhold. Udvalget understreger imidlertid, at landbrugere, der anvender en teknik uden jordbearbejdning på deres bedrift, hvilket bidrager til at bevare kulstof i jorden, kan være nødt til i begrænset omfang at fortsætte med at bruge pesticider, da teknikker uden jordbearbejdning sandsynligvis vil ændre behovet for skadedyrsbekæmpelse betydeligt;

19.

fremhæver imidlertid, at kulstofbindende dyrkning skal være permanent, da der ellers er en høj risiko for, at der ikke vil være en positiv effekt på CO2-lagringen i landbrugsjorden, og at der dermed ikke vil være tale omen permanent løsning til at fjerne kulstof fra atmosfæren;

20.

mener, at kulstoffattigt landbrug først og fremmest bør indføres på områder som beskyttelse og genopretning af tørveområder, skovlandbrug og bevarelse af permanente græsarealer, hvor der er størst potentiale for CO2-lagring og mindskelse af CO2-udledningen;

21.

understreger betydningen af metoder, der styrker skovlandbrugssystemerne, såsom genopretning af nettet af lunde og bæredygtig forvaltning heraf samt skovgræsningssystemerne, der ikke blot udgør lagringskapacitet, men også er kilde til biodiversitet og en ekstra indtægt for landbrugerne, hvilket også gælder for økosystemer, der er forringede eller truet af erosion, og som rummer et stort kulstofbindingspotentiale;

22.

beklager, at de permanente græsarealer bliver stadig mindre, da reglerne om konditionalitet i den fælles landbrugspolitik gør det muligt at omlægge 5 % af disse arealer i hver programmeringsperiode, fordi referenceåret ændres, og foranstaltningen forvaltes på et alt for aggregeret plan;

23.

påpeger, at man som anført i udtalelsen om agroøkologi bør prioritere ekstensivt eller halvekstensivt husdyrbrug såsom blandet husdyrbrug og græsning, idet man derved mindsker det kvælstofholdige kemiske input og bevarer græsarealer, hvilket gavner klimaet og tilvejebringer økosystemtjenester;

24.

insisterer på, at kulstofindholdet i agerjorden bevares og forøges ved hjælp af agroøkologiske metoder, men advarer samtidig om, at dette kan blive vanskeligt på lang sigt.

Generelle principper for europæisk certificering af kulstoffattigt landbrug

25.

noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at indføre en CO2-certificeringsordning for kulstofbinding i bl.a. landarealsektoren;

26.

beklager imidlertid, at der i Kommissionens forslag mangler svar på nogle vigtige spørgsmål om f.eks. forvaltningen af certificeringsordninger, og finder det ærgerligt, at Kommissionen har valgt at behandle spørgsmålene i sekundære retsakter;

27.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for de særlige forhold i landbrugs- og skovbrugssektoren og til ved den fremtidige certificering at skelne klart mellem metoder, der bygger på naturlige processer, og teknologiske metoder;

28.

bemærker, at der i flere medlemsstater findes CO2-mærker og -certificeringer, herunder for landbruget, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i forbindelse med udviklingen af en stram europæisk ramme. Der er behov for at fastlægge en klar og gennemsigtig metode, der gør systemet mere pålideligt og muliggør gennemsigtige kreditter, således at man opnår den bedst mulige indtægt;

29.

beder Kommissionen om at præcisere, hvordan den vil undgå konkurrenceforvridning i forhold til certifikater for kulstoffjernelse fra lande uden for EU, som ikke skal opfylde samme krav;

30.

gør opmærksom på, at opnåelse af klimaneutralitet på globalt plan kræver handling på to vigtige områder: mindskelse af den menneskeskabte drivhusgasudledning og oprettelse af flere kulstofdræn gennem skovrejsning, genplantning af skov, husdyrhold på græs, landbrugs- og jordforbedringsteknikker samt andre teknologiske og industrielle løsninger;

31.

mener, at mindskelse af drivhusgasudledningen fortsat bør være prioriteten for den europæiske klimaindsats;

32.

understreger, at optag af drivhusgasser ikke er et alternativ til mindskelse af udledningen, og kun bør være en mulighed, når der er tale om restudledning og uundgåelig udledning, så man undgår spekulation og hindringer for modvirkningsindsatsen;

33.

bemærker, at idéen om, at enkeltpersoner, økonomiske aktører og myndigheder kan blive kulstofneutrale ved at kompensere for udledning gennem køb af CO2-kreditter bygger på fejlagtige videnskabelige principper, da der ikke er overensstemmelse mellem den faktiske udledning i dag og et potentielt reversibelt optag engang i fremtiden;

34.

mener, at en europæisk certificeringsordning bør bidrage til kulstofneutralitet i EU og på globalt plan via salg af CO2-certifikater i fødevareforsyningskæderne for virksomheder i sektoren for at finansiere dekarboniseringsprojekter, som imødekommer de lokale og regionale behov;

35.

er af den opfattelse, at alle økonomiske sektorer bør bidrage til kampen mod klimaændringerne i forhold til evne og er derfor imod, at CO2-certificering i landbruget bruges til at kompensere for udledningen i andre sektorer end landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren, med undtagelse af sektoren for transport og salg af landbrugsfødevarer. Udvalget understreger imidlertid, at man bør se de forskellige arealanvendelser i et holistisk perspektiv, så de lovgivningsmæssige rammer ikke tilskynder til at omlægge arealer;

36.

beklager, at der i Kommissionens forslag ikke fastlægges regler for, hvordan økonomiske aktører skal anvende disse certifikater for kulstoffjernelse, og at der dermed åbnes mulighed for uønskede kompensationer

37.

anbefaler, at den fremtidige certificering — i tråd med princippet om ikke at gøre væsentlig skade — ikke fremmer metoder med negative følgevirkninger for biodiversiteten og miljøet generelt, heller ikke selv om der er tale om metoder, der bidrager til at mindske drivhusgasudledningen;

38.

mener, at certificeringen af kulstoffattigt landbrug bør omfatte flere aspekter og bidrage til en systemisk omstilling af fødevaresystemerne til agroøkologi ved at integrere eller være baseret på enkle indikatorer for biodiversitet, vandkvalitet, jordbundens naturlige frugtbarhed og anvendelse af input, som skal fastlægges i overensstemmelse med den aftalte metode;

39.

foreslår, at der i certificeringsprocessen tages hensyn til både mindskelse af udledningen fra landbruget og optaget af emissioner for at få et samlet overblik over et projekts klimapåvirkning;

40.

mener ligeledes, at en europæisk certificeringsordning for landbruget også bør omfatte og anerkende bedrifternes samlede mindskelse af deres drivhusgasudledning med det sigte at fremme en systematisk udvikling af produktionssystemer og -metoder;

41.

beklager i den forbindelse, at Kommissionens forslag udelukkende har fokus på kulstoffjernelse og ikke gør det muligt at se på den samlede balance af emissioner af CO2 og andre drivhusgasser;

42.

opfordrer dog til, at mindskelse og optag opgøres særskilt for at øge projekternes gennemsigtighed og overvåge såvel udviklingen af kulstofdræn som udledningen fra landbruget, uden at de to målsætninger slås sammen til én;

43.

anbefaler, at man afstemmer graden af certificering efter de metoder, der certificeres, for at mindske risikoen for kulstoflækage i og uden for bedriften;

44.

ser gerne, at den fremtidige certificeringsramme sikrer, at kriterierne om varighed og ingen dobbelttælling overholdes;

45.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte retfærdige regler for at undgå utilsigtede virkninger, hvor man straffer de mest miljøvenlige bedrifter og de landbrugere, der allerede har iværksat tiltag og udviklet landbrugsmetoder, der øger kulstofbindingen i jorden, og i stedet ender med at belønne de landbrugere, der har valgt metoder med negativ indvirkning på mængden af kulstof i jorden;

46.

foreslår i den forbindelse, at man inden for rammerne af certificeringen af kulstoffattigt landbrug ikke blot ser på den optagede mængde, men også på mætningsgraden og opretholdelsen af kulstoflagre;

47.

minder om, at et af de store spørgsmål i forbindelse med CO2-certificering fortsat er spørgsmålet om, hvor længe kulstof bliver i jorden og i biomasse;

48.

foreslår, at certificeringsordninger baseres på langsigtede aftaler og forpligtelser, der ikke er reversible, og som også er gældende efter aftalens udløb, navnlig når det gælder skovlandbrugs- og tørvebrugsprojekter;

49.

beklager, at Kommissionen anser, at kulstoffet igen frigives ved udløb af overvågningsperioden, og finder det helt afgørende, at der findes en metode til at garantere den langsigtede rentabilitet af lagringsmetoder med henblik på at fremme permanent lagring;

50.

anbefaler, at aftalevilkårene formuleres meget klart for at sikre, at byrden og risikoen for reversibilitet fordeles ligeligt, hvis der opstår problemer med at gennemføre aftalen, som ligger uden for arealforvalterens kontrol;

51.

foreslår i den henseende, at risikostyring medtages i certificeringsrammen for at beskytte landbrugerne og forvalterne mod risici som følge af klimahændelser, f.eks. skovbrande;

52.

gør opmærksom på, at der er forskellige betingelser for produktionssystemerne i medlemsstaterne og regionerne, og at certificeringsrammen bør være tilstrækkelig fleksibel til, at der kan tages højde for særlige regionale forhold;

53.

opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af, hvordan en europæisk certificering vil påvirke priserne på jord, samfundet og økonomien.

Overvågning, rapportering og kontrol

54.

konstaterer, at der er mange vanskeligheder forbundet med at foretage en nøjagtig opgørelse af kulstoflagringen i jordbunden;

55.

foreslår i den forbindelse, at man anvender en tilgang, der bygger på anerkendte metoder til at øge og bevare jordens kulstofindhold og samtidig bidrager til at beskytte biodiversiteten, frem for en ren resultatbaseret tilgang;

56.

opfordrer samtidig Kommissionen til at fortsætte med at udvikle metoder til overvågning af kulstoflagringen i landbrugs- og skovbrugsjord og til at forbedre vurderingerne af potentialet for kulstoflagring, inden den fremtidige certificeringsordning indføres;

57.

mener, at opgørelsesmetoden bør medregne al udledning fra en bedrift, uanset om der er tale om direkte eller indirekte udledning, for at afværge risikoen for kulstoflækage og for at tilskynde til en systematisk omstilling af landbrugssystemer;

58.

foreslår i den forbindelse, at overvågnings- og kontrolrammen ikke begrænses til indikatorer for kulstofopgørelse, men også omfatter indikatorer vedrørende biodiversitet og bedrifternes autonomi, og foreslår, at udledningen opgøres pr. hektar i stedet for baseret på produktionsmængde med det sigte at fremme omlægning til et mere ekstensivt landbrug og modvirke optimering ved at intensivere;

59.

anbefaler, at der etableres en overvågnings- og evalueringsramme for certificering, der både er pålidelig og tilgængelig uden at medføre uforholdsmæssigt store omkostninger til administration og kontrol;

60.

foreslår, at medlemsstaterne udvikler særlige rådgivningstjenester vedrørende overvågningen og evalueringen af kulstoffattige landbrugsprojekter, som er tilpasset de forskellige typer bedrifter og produktionsforhold;

61.

anbefaler, at der etableres revisionsmekanismer, så opfølgnings- og kontrolsystemet kan tilpasses i takt med udviklingen af landbrugs- og skovbrugsmetoderne;

62.

foreslår, at der på grundlag af de erfaringer, der er indsamlet på nationalt eller regionalt plan, oprettes et europæisk register for at sikre sporbarheden af bidrag og kreditter til landbruget i forbindelse med kulstofcertificering.

Finansiering af kulstoffattigt landbrug

63.

minder om, at den fælles landbrugspolitik er og fortsat skal være det vigtigste redskab til at styre og støtte landbrugsproduktionen i EU i retning mod stadig mere modstandsdygtige og bæredygtige systemer;

64.

mener, at indførelsen af certificering for kulstoffattigt landbrug, som delvist finansieres af den private sektor, ikke må erstatte offentlig finansiering;

65.

mener, at etableringen af frivillige kompensationsmarkeder kan være forbundet med store risici i form af finansialisering af landbruget og land grabbing på mellemlang og lang sigt, og at Kommissionen allerede nu må tage højde for dette;

66.

konstaterer, at prisen på et ton kulstof på de frivillige markeder på nuværende tidspunkt ikke vil være tilstrækkelig til at støtte landbrugerne i den systemiske omstilling, men tværtimod risikerer at afskrække arealforvalterne, især de mindste, som har svært ved at udnytte stordriftsfordele. Finansieringen bør derfor som minimum kompensere landbrugerne for indførelsen af nye metoder og for certificeringen;

67.

foreslår i den henseende, at der indføres beskyttelsesklausuler, som kunne være en maksimumspris for certifikater for kulstoffjernelse for at forhindre skovrejsning på produktiv landbrugsjord og land grabbing og en minimumspris, der sikrer, at certificering er tilstrækkeligt attraktivt for landbrugerne og samtidig afskrækker virksomheder, der ikke er indstillet på at nedbringe deres udledning i det nødvendige omfang;

68.

opfordrer Kommissionen til at prioritere en hybridmodel, hvor første delbetaling beregnes ud fra landbrugsforanstaltninger og -metoder, og restbeløbet betales i forhold til de faktiske resultater ved afslutningen af den flerårig projektperiode på mellem fem og ti år;

69.

opfordrer til, at der etableres kriterier efter princippet om et modvirkningshierarki, således at det kun er købere og finansieringsydere, der allerede har påvist, at de har nedbragt deres udledning væsentligt ved kilden, der kan købe og få finansiering til eventuelle CO2-kreditter, der følger af certificering, for på den måde at begrænse spekulation;

70.

ser gerne, at certificeringsordninger, der omfatter privat finansiering, først og fremmest rettes mod aktører i fødevareforsynings- og værdikæden med henblik på at fremme dekarboniseringen af landbrugsfødevaresektoren gennem partnerskaber;

71.

opfordrer til, at finansieringen i forbindelse med CO2-certificering bliver et supplement til finansieringen fra den fælles landbrugspolitik;

72.

ser gerne, at hovedparten af omkostningerne til overvågnings- og evalueringssystemet betales af kreditkøberen, hvis der etableres frivillige markeder;

73.

beklager, at Kommissionen i forslaget ikke præciserer, hvordan de forskellige finansieringskilder (navnlig komplementariteten med den fælles landbrugspolitik) kan kombineres, så landbrugerne får en godtgørelse, der skaber tilstrækkeligt incitament;

74.

foreslår, at certificeringsrammen anvendes som et klassificeringssystem for at tiltrække yderligere offentlig og privat finansiering til flerdimensionale omstillingsprojekter, især lokale og regionale myndigheders projekter, som ubestrideligt bidrager positivt til nedbringelsen af drivhusgasudledningen.

De regionale og lokale myndigheders rolle

75.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte landbrugerne i at udvikle kulstoffattigt landbrug. Det gælder især teknisk uddannelse af nye landbrugere, hjælp til unge landbrugeres etablering, rådgivning til landbrugere, forståelse af reglerne om landbrugsjord og arealanvendelse, etablering af demonstrationsbedrifter, anvendelse af værktøjer til overvågning af gennemførelsen af den agroøkologiske omstilling samt fremme af forskning i kulstofbinding i overensstemmelse med den pågældende regions særlige forhold såsom klima og jordbundstype;

76.

beklager imidlertid, at der i Kommissionens forslag ses bort fra de konsekvenser, som denne nye forordning kan få for den fysiske planlægning og de regionale landbrugs- og fødevarestrategier. Udvalget finder det ærgerligt, at Kommissionens forslag i denne henseende ikke er ledsaget af en fuldstændig evaluering af nærhedsprincippet;

77.

bemærker, at metoder ikke kan ændres, omlægges og udvikles som isolerede tiltag på de enkelte bedrifter;

78.

opfordrer i den henseende Kommissionen til på en struktureret måde at tage hensyn til den territoriale dimension af omstillingen til bl.a. kulstoffattigt landbrug og fremme større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af landbrugspolitikker, herunder i den fremtidige CO2-certificering;

79.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en dobbelt rolle ved at tage initiativ til og sammenlægge kulstoffattige landbrugsprojekter på regionalt plan og samtidig fremme samarbejde mellem forskellige interessenter;

80.

opfordrer Kommissionen til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af den europæiske CO2-certificering, da de er garanter for udviklingen af projekter, der bygger på samarbejde inden for forsyningskæden, og har forbindelse til de regionale behov og særlige forhold og til de regionale strategier for nedbringelse af landbrugets drivhusgasudledning;

81.

beklager, at de lokale og regionale myndigheder ikke nævnes specifikt i Kommissionens forslag i forbindelse med forvaltningen af certificeringsrammen for kulstoffjernelse, hvilket kan forrykke den regionale balance på nogle områder på mellemlang og lang sigt (jordpriser, land grabbing, den regionale fødevaresektors autonomi og modstandsdygtighed);

82.

foreslår, at man undersøger muligheden for at give de regionale myndigheder ansvaret for at etablere regionale certificeringsordninger gennem fastlæggelse af en forvaltningsramme, der er afpasset efter de lokale behov, og ved at stille et antal kreditter til rådighed på basis af en beregning af udledningen fra landbruget og nedbringelses- og lagringspotentialet;

83.

tilskynder de lokale og regionale myndigheder til at fremme peerlæring om kulstoffattigt landbrug gennem demonstrationsbedrifter og rådgivningsnetværk på regionalt plan.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revision af LULUCF-forordningen og forordningen om indsatsfordeling (EUT C 301 af 5.8.2022, s. 221)

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/64

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det europæiske sundhedsdataområde

(2023/C 157/10)

Ordfører:

Daniela CÎMPEAN (RO/EPP), formand for regionalrådet i Sibiu

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde

COM(2022) 197 final — 2022/0140 (COD)

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 1, stk. 2, nyt punkt litra a1)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Denne forordning:

[…]*

Denne forordning:

[…]*

a) 1	giver databrugerne adgang til sundhedsdata til de formål, der er omhandlet i forordningens kapitel IV

Begrundelse

Databrugernes adgang er en vigtig del af forordningen.

Anbefalet ændring 2

Artikel 2, stk. 2, litra n)*

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

n)	»EPJ-system« (elektronisk patientjournalsystem): ethvert apparat eller enhver software, som af fabrikanten er beregnet til at blive anvendt til lagring, formidling, import, eksport, konvertering, redigering eller visning af elektroniske patientjournaler

n)	»EPJ-system« (elektronisk patientjournalsystem): ethvert apparat eller enhver software, som af sundhedstjenesteyderen bliver anvendt til lagring, formidling, import, eksport, konvertering, redigering eller visning af elektroniske patientjournaler

Begrundelse

Det er sundhedstjenesteyderen, der sætter rammen for anvendelse af EPJ-systemer, ikke fabrikanten. Både af hensyn til ensartethed på tværs af lande og hensynet til patientsikkerhed.

Anbefalet ændring 3

Artikel 2, stk. 2, litra y)*

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»dataindehaver«: enhver fysisk eller juridisk person, som er en enhed eller et organ i sundheds- eller plejesektoren, eller som udfører forskning i forbindelse med disse sektorer, samt EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der i henhold til denne forordning, gældende EU-ret eller national lovgivning til gennemførelse af EU-retten har ret eller pligt til eller, i tilfælde af andre data end personoplysninger, gennem kontrol af den tekniske udformning af et produkt og relaterede tjenester, evne til at stille til rådighed, herunder til at registrere, give, begrænse adgangen til eller udveksle visse data

»dataindehaver«: enhver fysisk eller juridisk person — på nationalt eller regionalt plan afhængigt af den enkelte medlemsstats sundhedsvæsen — s om er en enhed eller et organ i sundheds- eller plejesektoren, eller som udfører forskning i forbindelse med disse sektorer, samt EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der i henhold til denne forordning, gældende EU-ret eller national lovgivning til gennemførelse af EU-retten har ret eller pligt til eller, i tilfælde af andre data end personoplysninger, gennem kontrol af den tekniske udformning af et produkt og relaterede tjenester, evne til at stille til rådighed, herunder til at registrere, give, begrænse adgangen til eller udveksle visse data

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 4

Artikel 2, stk. 2, litra ad)*

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
»datakvalitet«: i hvor høj grad elektroniske sundhedsdata egner sig til sekundær anvendelse	»datakvalitet«: i hvor høj grad sundhedsdata opfylder kravene til anvendelse

Begrundelse

Kvaliteten af den information, der skabes i sundhedssystemet, kan ikke kun baseres på sekundær anvendelse. Også behandlingsformål bør medtages i kvalitetsbegrebet. Endvidere kan der til forskellige anvendelser være forskellige krav til data. Datakvaliteten kan vurderes forskelligt afhængigt af anvendelse.

Anbefalet ændring 5

Artikel 3, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Fysiske personer kan indsætte deres elektroniske sundhedsdata i deres egen EPJ eller i forbindelse med fysiske personer, hvis helbredsoplysninger de kan få adgang til, via tjenester for adgang til elektroniske sundhedsdata eller applikationer, der er knyttet til disse tjenester. Disse oplysninger markeres som indsat af den fysiske person eller dennes repræsentant.

Fysiske personer kan i overensstemmelse med sundhedstjenesteyderens bestemmelser indsætte deres elektroniske sundhedsdata i deres egen EPJ eller i forbindelse med fysiske personer, hvis helbredsoplysninger de kan få adgang til, via tjenester for adgang til elektroniske sundhedsdata eller applikationer, der er knyttet til disse tjenester. Disse oplysninger markeres som indsat af den fysiske person eller dennes repræsentant.

Begrundelse

Understreger vigtigheden af, at sundhedstjenesteyderen kan kontrollere, hvilke oplysninger der kan tilføjes i journalen. Ellers risikerer man, at der indsamles alt for store mængder følsomme personoplysninger af utilstrækkelig kvalitet.

Anbefalet ændring 6

Artikel 3, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Uanset artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 har fysiske personer ret til at begrænse sundhedsprofessionelles adgang til alle eller en del af deres elektroniske sundhedsdata. Medlemsstaterne fastsætter regler og specifikke garantier vedrørende sådanne begrænsningsmekanismer. Disse regler og beskyttelsesforanstaltninger må ikke hindre sundhedsvæsenet i at yde en god, sikker, ligeværdig og tilgængelig pleje. Fysiske personer bør informeres om patientsikkerhedsrisiciene ved at begrænse adgangen til sundhedsdata.

Begrundelse

Formålet med behandlingen må have forrang frem for muligheden for at begrænse adgangen. Adgangen til visse oplysninger bør ikke kunne spærres, og værger bør ikke på egen hånd kunne spærre oplysninger om børn.

Anbefalet ændring 7

Artikel 3, stk. 10

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Fysiske personer har ret til at få oplysninger om de sundhedstjenesteydere og sundhedsprofessionelle, der har fået adgang til deres elektroniske sundhedsdata i forbindelse med sundhedsydelser. Oplysningerne gives straks og gratis via tjenester for adgang til elektroniske sundhedsdata.	Fysiske personer har ret til at få oplysninger om de sundhedstjenesteydere og sundhedsprofessionelle, der har fået adgang til deres elektroniske sundhedsdata i forbindelse med sundhedsydelser , medmindre afgørende hensyn til de sundhedsprofessionelles privatliv taler imod . Oplysningerne gives straks og gratis via tjenester for adgang til elektroniske sundhedsdata.

Begrundelse

Der kan være et afgørende hensyn at tage til beskyttelse af sundhedstjenesteydernes eller de sundhedsprofessionelles privatliv. F.eks. kan der være hensyn at tage i forhold til en sundhedspersons sikkerhed, hvis pågældende er blevet truet af en patient.

Anbefalet ændring 8

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Når sundhedsprofessionelle behandler data i elektronisk format, skal de:

Når sundhedsprofessionelle behandler data i elektronisk format, skal de i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og national ret :

a)	have adgang til de elektroniske sundhedsdata om fysiske personer, der er under deres behandling, uanset forsikringsmedlemsstat og behandlingsmedlemsstat

a)	have adgang til de elektroniske sundhedsdata om fysiske personer, der er under deres behandling, uanset forsikringsmedlemsstat og behandlingsmedlemsstat

b)	sikre, at de personlige elektroniske sundhedsdata for de fysiske personer, de behandler, ajourføres med oplysninger vedrørende de leverede sundhedsydelser.

b)	sikre, at de personlige elektroniske sundhedsdata for de fysiske personer, de behandler, ajourføres med oplysninger vedrørende de leverede sundhedsydelser.

Begrundelse

Præcisering af artikel i forhold til GDPR (forordning (EU) 2016/679 (1)), så det fremstår klart, at forpligtelserne stammer herfra.

Anbefalet ændring 9

Artikel 4, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
I overensstemmelse med dataminimeringsprincippet i forordning (EU) 2016/679 kan medlemsstaterne fastsætte regler for de kategorier af personlige elektroniske sundhedsdata, der kræves af forskellige sundhedserhverv . Sådanne regler må ikke afhænge af kilden til elektroniske sundhedsdata.	I overensstemmelse med dataminimeringsprincippet i forordning (EU) 2016/679 kan medlemsstaterne fastsætte regler for de kategorier af personlige elektroniske sundhedsdata, der kræves på sundhedsområdet .

Begrundelse

At lade regler afhænge af datakilden og erhvervsgrupper overskrider EU's kompetencer og tilsidesætter de nationale regelsæt. Dette kan gå ud over patientens ret til privatlivets fred, navnlig hvis principperne for datadeling ændres for eksisterende kilder. Især koblingen til kilden underminerer princippet om dataminimering.

Anbefalet ændring 10

Artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at adgang til som minimum de prioriterede kategorier af elektroniske sundhedsdata, der er omhandlet i artikel 5, stilles til rådighed for sundhedsprofessionelle gennem adgangstjenester for sundhedsprofessionelle. Sundhedsprofessionelle, der er i besiddelse af anerkendte elektroniske identifikationsmidler, har ret til gratis at benytte disse adgangstjenester for sundhedsprofessionelle.

Medlemsstaterne og i givet fald de lokale og regionale myndigheder sikrer, at adgang til som minimum de prioriterede kategorier af elektroniske sundhedsdata, der er omhandlet i artikel 5, stilles til rådighed for sundhedsprofessionelle , herunder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedspleje, gennem adgangstjenester for sundhedsprofessionelle. Sundhedsprofessionelle, der er i besiddelse af anerkendte elektroniske identifikationsmidler, har ret til gratis at benytte disse adgangstjenester for sundhedsprofessionelle.

Begrundelse

Der bør tages hensyn til regionernes kompetencer på sundhedsområdet i flere medlemsstater.

Anbefalet ændring 11

Artikel 4, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Hvis den fysiske person har begrænset adgangen til elektroniske sundhedsdata, må sundhedstjenesteyderen eller sundhedsprofessionelle ikke oplyses om indholdet af de elektroniske sundhedsdata uden forudgående tilladelse fra den fysiske person , herunder hvis udbyderen eller den sundhedsprofessionelle er informeret om eksistensen og arten af de begrænsede elektroniske sundhedsdata.	Hvis den fysiske person har begrænset adgangen til elektroniske sundhedsdata, må sundhedstjenesteyderen eller sundhedsprofessionelle ikke oplyses om indholdet af disse sundhedsdata uden forudgående tilladelse fra den fysiske person . Udbyderen eller den sundhedsprofessionelle skal dog kunne se, at der findes sundhedsdata , som der er begrænset adgang til .
I tilfælde, hvor behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, kan sundhedstjenesteyderen eller den sundhedsprofessionelle få adgang til de begrænsede elektroniske sundhedsdata.	I tilfælde, hvor behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser eller en åbenbar almen interesse , kan sundhedstjenesteyderen eller den sundhedsprofessionelle få adgang til de begrænsede elektroniske sundhedsdata.
Efter en sådan adgang underretter sundhedstjenesteyderen eller den sundhedsprofessionelle dataindehaveren og den pågældende fysiske person eller dennes værger om, at der er givet adgang til elektroniske sundhedsdata. Medlemsstaternes lovgivning kan foreskrive yderligere garantier.	Efter en sådan adgang underretter sundhedstjenesteyderen eller den sundhedsprofessionelle dataindehaveren og den pågældende fysiske person eller dennes værger om, at der er givet adgang til elektroniske sundhedsdata. Medlemsstaternes lovgivning kan foreskrive yderligere garantier.

Begrundelse

Sundhedsprofessionelle og sundhedstjenesteyderen skal kunne se, at der findes information, der er spærret, selv om de ikke har adgang til indholdet. God pleje forudsætter, at der er viden om, hvorvidt information er tilgængelig eller ej. »Åben almen interesse« inkluderes i forhold til, hvad der taler for, at der åbnes op for data, for at sikre øvrige hensyn. Det kunne f.eks. være i forhold til smittekontrol.

Anbefalet ændring 12

Artikel 5, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 for at ændre listen over prioriterede kategorier af elektroniske sundhedsdata i stk. 1. […]

c)	Der findes internationale standarder for kategorien, der er blevet undersøgt med henblik på muligheden for at anvende dem i Unionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 for at ændre listen over prioriterede kategorier af elektroniske sundhedsdata i stk. 1. […]

c)	Der findes internationale standarder for kategorien, der er blevet undersøgt med henblik på muligheden for at anvende dem i Unionen.

d)	Behovet for udveksling af information i den prioriterede kategori afgøres af medlemsstaterne.

Begrundelse

Prioritering af nye kategorier skal foregå ud fra virkelige behov i medlemsstaterne. I mange lande er det regionale og lokale niveau ansvarligt for sundhedsvæsenet og skal deltage i prioriteringsarbejdet.

Anbefalet ændring 13

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne sikrer, at sundhedsprofessionelle, når data behandles i elektronisk format, systematisk registrerer de relevante sundhedsdata, der som minimum falder ind under de prioriterede kategorier, der er omhandlet i artikel 5, vedrørende de sundhedsydelser, som de leverer til fysiske personer, i det elektroniske format i et EPJ-system.	Medlemsstaterne sikrer, at sundhedsprofessionelle, når data behandles i elektronisk format, systematisk registrerer de relevante sundhedsdata, der falder ind under de prioriterede kategorier, der er omhandlet i artikel 5, vedrørende de sundhedsydelser, som de leverer til fysiske personer, i det elektroniske format i et EPJ-system.

Begrundelse

Udtrykket »som minimum« er for upræcist. Forordningen bør til enhver tid regulere de kategorier, der er omhandlet i artikel 5. Når der identificeres yderligere behov for udveksling af flere kategorier af elektroniske sundhedsdata med henblik på sundhedspleje, bør listen over prioriterede kategorier udvides.

Anbefalet ændring 14

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis en fysisk person anvender telemedicintjenester eller tjenester for adgang til personlige sundhedsdata, jf. artikel 3, stk. 5, litra a), har denne fysiske person ret til elektronisk identifikation ved hjælp af ethvert elektronisk identifikationsmiddel, der er anerkendt i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 910/2014.

Begrundelse

Der skal tages højde for allerede eksisterende modeller i medlemsstaterne.

Anbefalet ændring 15

Artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digital sundhedsmyndighed

Hver medlemsstat udpeger en digital sundhedsmyndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen og håndhævelsen af dette kapitel på nationalt plan. Medlemsstaten meddeler Kommissionen benævnelsen på den digitale sundhedsmyndighed senest på datoen for denne forordnings anvendelse. Hvis en udpeget digital sundhedsmyndighed er en enhed bestående af flere organisationer, sender medlemsstaten Kommissionen en beskrivelse af fordelingen af opgaver mellem organisationerne. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

Digital sundhedsmyndighed

Hver medlemsstat udpeger en digital sundhedsmyndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen og håndhævelsen af dette kapitel på nationalt plan. Medlemsstaterne kan i tillæg hertil udpege regionale sundhedsmyndigheder med ansvar for gennemførelsen og håndhævelsen på regionalt plan. Medlemsstaten meddeler Kommissionen benævnelsen på den digitale sundhedsmyndighed senest på datoen for denne forordnings anvendelse. Hvis en udpeget digital sundhedsmyndighed er en enhed bestående af flere organisationer, sender medlemsstaten Kommissionen en beskrivelse af fordelingen af opgaver mellem organisationerne. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

Begrundelse

Indførelse af muligheden for også at udpege regionale digitale sundhedsmyndigheder.

Anbefalet ændring 16

Artikel 10, stk. 2, litra h)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hver digital sundhedsmyndighed har følgende opgaver: […]

på EU-plan bidrage til udviklingen af det europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler og til udarbejdelsen af fælles specifikationer vedrørende interoperabilitet, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 23 og specifikationerne i EU-databasen for EPJ-systemer og wellnessapplikationer, jf. artikel 32

Hver digital sundhedsmyndighed har følgende opgaver: […]

på EU-plan og i samarbejde med det regionale og lokale niveau internt i medlemsstaterne bidrage til udviklingen af det europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler og til udarbejdelsen af fælles specifikationer vedrørende interoperabilitet, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder og samspilsmønstre i overensstemmelse med artikel 23 og specifikationerne i EU-databasen for EPJ-systemer og wellnessapplikationer, jf. artikel 32

Begrundelse

Når ansvaret for sundhedsvæsenet i en medlemsstat ligger hos det regionale og lokale niveau, rækker det ikke, at en statslig myndighed bidrager til udviklingen af formatet.

Anbefalet ændring 17

Artikel 10, stk. 2, litra k)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hver digital sundhedsmyndighed har følgende opgaver: […]

i overensstemmelse med national lovgivning tilbyde telemedicintjenester og sikre, at sådanne tjenester er lette at anvende, tilgængelige for forskellige grupper af fysiske personer og sundhedsprofessionelle, herunder fysiske personer med handicap, ikke diskriminerer og giver mulighed for at vælge mellem personlige og digitale tjenester

Hver digital sundhedsmyndighed har følgende opgaver: […]

i tilfælde af at en medlemsstat indvilger i at levere telemedicintjenester, og i overensstemmelse med national lovgivning lette leveringen heraf og sikre, at sådanne tjenester er lette at anvende, tilgængelige for forskellige grupper af fysiske personer og sundhedsprofessionelle, herunder fysiske personer med handicap, ikke diskriminerer og giver mulighed for at vælge mellem personlige og digitale tjenester

Begrundelse

Digitale sundhedsmyndigheder bør ikke være forpligtet til at tilbyde telemedicintjenester. Derimod bør de medlemsstater, der tilbyder telemedicintjenester, lette leveringen heraf.

Anbefalet ændring 18

Artikel 10, stk. 2, litra m)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

samarbejde med andre relevante enheder og organer på nationalt plan eller EU-plan for at sikre interoperabilitet, dataportabilitet og sikkerhed i forbindelse med elektroniske sundhedsdata samt med repræsentanter for interessenter, herunder patientrepræsentanter, sundhedstjenesteydere, sundhedsprofessionelle og brancheorganisationer

samarbejde med andre relevante enheder og organer på lokalt, regionalt, nationalt plan eller EU-plan for at sikre interoperabilitet, dataportabilitet og sikkerhed i forbindelse med elektroniske sundhedsdata samt med repræsentanter for interessenter, herunder patientrepræsentanter, sundhedstjenesteydere, sundhedsprofessionelle og brancheorganisationer

Begrundelse

Der bør tages hensyn til regionernes kompetencer på sundhedsområdet i flere medlemsstater.

Anbefalet ændring 19

Artikel 23, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter fælles specifikationer for så vidt angår de væsentlige krav, der er fastsat i bilag II, herunder en frist for gennemførelsen af disse fælles specifikationer. Hvor det er relevant, tager de fælles specifikationer hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for medicinsk udstyr og højrisiko-AI-systemer, jf. artikel 14, stk. 3 og 4.

Begrundelse

Hovedformålet med patientjournaler er at understøtte en god sundhedspleje. Dette må være udgangspunktet, når der udarbejdes fælles specifikationer, så man kan udnytte god praksis og erfaringer i de stater, der er langt fremme i udviklingen af elektroniske patientjournaler.

Anbefalet ændring 20

Artikel 29, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Fabrikanter af EPJ-systemer, der bringes i omsætning, indberetter alle alvorlige hændelser, der involverer et EPJ-system, til markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor den alvorlige hændelse fandt sted, og de korrigerende tiltag, som fabrikanten har iværksat eller påtænker at iværksætte.	Fabrikanter af EPJ-systemer, der bringes i omsætning, indberetter alle alvorlige hændelser, der involverer et EPJ-system, til markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor den alvorlige hændelse fandt sted, og de korrigerende tiltag, som fabrikanten har iværksat eller påtænker at iværksætte.
Uden at det berører kravene til underretning om hændelsen i henhold til direktiv (EU) 2016/1148, foretages en sådan indberetning umiddelbart efter, at fabrikanten har fastslået en årsagssammenhæng mellem EPJ-systemet og den alvorlige hændelse eller rimelig sandsynlighed for en sådan sammenhæng, og under alle omstændigheder senest 15 dage efter, at fabrikanten har fået kendskab til den alvorlige hændelse, der involverer EPJ-systemet.	Uden at det berører kravene til underretning om hændelsen i henhold til direktiv (EU) 2016/1148, foretages en sådan indberetning umiddelbart efter, at fabrikanten har fastslået en årsagssammenhæng mellem EPJ-systemet og den alvorlige hændelse eller rimelig sandsynlighed for en sådan sammenhæng, og under alle omstændigheder senest 7 dage efter, at fabrikanten har fået kendskab til den alvorlige hændelse, der involverer EPJ-systemet.

Begrundelse

Fristen bør ikke overstige en uge. Den foreslåede 15-dages frist for underretning om en alvorlig hændelse øger i væsentlig grad risikoen for at forårsage alvorlige skader.

Anbefalet ændring 21

Artikel 33, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Dataindehavere stiller følgende kategorier af elektroniske data til rådighed til sekundær anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel : a) […] o) .	Medlemsstaterne fastlægger i samråd med Kommissionen, hvilke kategorier af elektroniske data dataindehaverne skal stille til rådighed til sekundær anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel . Dette kan reguleres gennem en gennemførelsesretsakt, som vedtages efter udvalgsproceduren i artikel 68, stk. 2 .

Begrundelse

Det er ikke alle kategorier, der bør specificeres i forordningen. Der er behov for yderligere arbejde og flere analyser for at fastlægge, hvilke data der skal udveksles, og derfor er det mere hensigtsmæssigt med gennemførelsesretsakter Listen indebærer et stort indgreb i den eksisterende nationale lovgivning.

Anbefalet ændring 22

Artikel 33, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Hvis den fysiske persons samtykke er påkrævet i henhold til national lovgivning, skal organer med ansvar for adgang til sundhedsdata sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel, for at give adgang til elektroniske sundhedsdata.	Hvis den fysiske persons samtykke , herunder gennem dennes repræsentant, er påkrævet i henhold til national lovgivning, skal organer med ansvar for adgang til sundhedsdata sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel, for at give adgang til elektroniske sundhedsdata.

Begrundelse

Det bør fastsættes udtrykkeligt, hvilke regler der gælder, hvis den fysiske person ønsker eller har behov for at gøre brug af sin egen repræsentant.

Anbefalet ændring 23

Artikel 35, litra e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

udvikling af produkter eller tjenester, der kan skade enkeltpersoner og samfund som helhed, herunder, men ikke begrænset til, ulovlige stoffer, alkoholholdige drikkevarer, tobaksvarer eller varer eller tjenesteydelser, der er designet eller ændret på en sådan måde, at de strider mod den offentlige orden eller sædelighed .

e)	udvikling af produkter eller tjenester, der kan skade enkeltpersoner og samfund som helhed, herunder, men ikke begrænset til, ulovlige stoffer, alkoholholdige drikkevarer eller tobaksvarer

f	udvikling af produkter eller tjenester, der kan føre til forskelsbehandling (med hensyn til race, køn, alder eller seksuel orientering) .

Begrundelse

Offentlig orden og sædelighed er et spørgsmål om værdier. Der er derfor upassende, at EU indfører regler, som vedrører moral, i forordningen. Når der er tale om specifikke varer og tjenesteydelser, bør disse i stedet angives udtrykkeligt, eventuelt i en gennemførelsesretsakt. Med hensyn til litra f) fremgår begrundelsen for at fremsætte ændringsforslaget af selve teksten.

Anbefalet ændring 24

Artikel 36, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Under udførelsen af deres opgaver samarbejder organer med ansvar for adgang til sundhedsdata aktivt med repræsentanter for interessenter, navnlig med repræsentanter for patienter, dataindehavere og databrugere. Personalet i organer med ansvar for adgang til sundhedsdata skal undgå interessekonflikter. Ved »interessekonflikt« forstås en formel direkte eller indirekte forbindelse til en eller flere enheder, der ejer eller drager fordel af de pågældende data. Organer med ansvar for adgang til sundhedsdata er ikke bundet af nogen instrukser fra en anden ekstern enhed , når de træffer deres afgørelser.

Begrundelse

Det er nødvendigt at definere begrebet »interessekonflikt« tydeligere. Formuleringen: »ikke er bundet af nogen instrukser« kræver en præcisering. Forordninger eller interne forskrifter bør ikke placeres i denne kategori.

Anbefalet ændring 25

Artikel 38, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata underrettes af en databruger om et fund, der kan påvirke en fysisk persons helbred, kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata underrette den fysiske person og dennes behandlende sundhedsprofessionelle om dette .

Hvis et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata underrettes af en databruger om et fund, der kan påvirke en fysisk persons helbred, underretter organet med ansvar for adgang til sundhedsdata den fysiske person og dennes behandlende sundhedsprofessionelle om at der er gjort et sådant fund , og giver den fysiske person mulighed for at tage imod eller afvise oplysningerne om, hvad fundet indebærer, herunder gennem dennes repræsentant .

Begrundelse

Det bør fremover være en pligt at underrette om, at der er sket et fund. Den berørte person bør samtidig have mulighed for at tage stilling til, om der skal gives yderligere oplysninger om opdagelsen eller ej.

Anbefalet ændring 26

Artikel 43, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Organer med ansvar for adgang til sundhedsdata har beføjelse til straks eller inden for en rimelig tidsfrist at tilbagekalde den datatilladelse, der er udstedt i henhold til artikel 46, og standse den pågældende behandling af elektroniske sundhedsdata, der udføres af databrugeren, for at sikre, at den i stk. 3 omhandlede manglende opfyldelse bringes til ophør, og træffer passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at databrugernes behandling opfylder kravene. I den forbindelse skal organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata, hvor det er relevant, kunne tilbagekalde datatilladelsen og udelukke databrugeren fra enhver adgang til elektroniske sundhedsdata i en periode på op til fem år.

Organer med ansvar for adgang til sundhedsdata har beføjelse til straks eller inden for en rimelig tidsfrist at tilbagekalde den datatilladelse, der er udstedt i henhold til artikel 46, og standse den pågældende behandling af elektroniske sundhedsdata, der udføres af databrugeren, for at sikre, at den i stk. 3 omhandlede manglende opfyldelse bringes til ophør, og træffer passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at databrugernes behandling opfylder kravene. I den forbindelse skal organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata, hvor det er relevant, kunne pålægge bøder (på op til 10 % af databrugerens omsætning) eller tilbagekalde datatilladelsen og udelukke databrugeren fra enhver adgang til elektroniske sundhedsdata i en periode på op til fem år.

Begrundelse

Sanktionerne skal skærpes i tilfælde af misbrug af forordningen.

Anbefalet ændring 27

Artikel 44

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1.	Organet med ansvar for adgang til sundhedsdata sikrer, at der kun gives adgang til de ønskede elektroniske sundhedsdata, der er relevante for det formål med databrugerens behandling, der er angivet i ansøgningen om adgang til data, og i overensstemmelse med den udstedte datatilladelse.

1.	Organet med ansvar for adgang til sundhedsdata sikrer, at der kun gives adgang til de ønskede elektroniske sundhedsdata, der er relevante for det formål med databrugerens behandling, der er angivet i ansøgningen om adgang til data, og i overensstemmelse med den udstedte datatilladelse.

2.	Organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata leverer de elektroniske sundhedsdata i et anonymiseret format, hvor formålet med databrugerens behandling kan opfyldes med sådanne data, idet der tages hensyn til oplysningerne fra databrugeren.

2.	Organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata leverer de elektroniske sundhedsdata i et anonymiseret format, hvor formålet med databrugerens behandling kan opfyldes med sådanne data, idet der tages hensyn til oplysningerne fra databrugeren.

Hvis formålet med databrugerens behandling ikke kan opfyldes med anonymiserede data under hensyntagen til oplysningerne fra databrugeren, giver organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata adgang til elektroniske sundhedsdata i pseudonymiseret format. De oplysninger, der er nødvendige for at ophæve pseudonymiseringen, må kun være tilgængelige for organet med ansvar for adgang til sundhedsdata. Databrugere må ikke genidentificere de elektroniske sundhedsdata, de modtager i pseudonymiseret format. Der kan iværksættes passende sanktioner, hvis databrugeren ikke følger de foranstaltninger, som organet med ansvar for adgang til sundhedsdata har truffet for at sikre pseudonymisering.

4.	Organerne med ansvar for adgang til sundhedsdata kan om nødvendigt levere personhenførbare elektroniske sundhedsdata under iagttagelse af forordning (EU) 2016/679 og national ret.

Begrundelse

Under særlige omstændigheder kan det være nødvendigt at give adgang til personhenførbare elektroniske sundhedsdata til sekundær anvendelse, f.eks. i forbindelse med samfundsnyttig forskning. Det skal naturligvis ske under iagttagelse af EU’s persondataforordning ((EU) 216/679) og national ret.

Anbefalet ændring 28

Artikel 46, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata skal udstede eller afvise en datatilladelse senest to måneder efter modtagelsen af ansøgningen om dataadgang. Uanset forordning […] [forordningen om datastyring COM(2020) 767 final] kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata forlænge fristen for besvarelse af en ansøgning om dataadgang med yderligere to måneder, hvis det er nødvendigt, under hensyntagen til anmodningens kompleksitet. I sådanne tilfælde underretter organet med ansvar for adgang til sundhedsdata hurtigst muligt ansøgeren om, at der er behov for mere tid til at behandle ansøgningen, sammen med årsagerne til forsinkelsen. Hvis et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata ikke træffer en afgørelse inden for tidsfristen, udstedes datatilladelsen.

Et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata skal udstede eller afvise en datatilladelse senest tre måneder efter modtagelsen af ansøgningen om dataadgang. Uanset forordning […] [forordningen om datastyring COM(2020) 767 final] kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata forlænge fristen for besvarelse af en ansøgning om dataadgang med yderligere to måneder, hvis det er nødvendigt, under hensyntagen til anmodningens kompleksitet. I sådanne tilfælde underretter organet med ansvar for adgang til sundhedsdata hurtigst muligt ansøgeren om, at der er behov for mere tid til at behandle ansøgningen, sammen med årsagerne til forsinkelsen. Hvis et organ med ansvar for adgang til sundhedsdata ikke træffer en afgørelse inden for tidsfristen, udstedes datatilladelsen.

Begrundelse

Organet med ansvar for adgang til sundhedsdata kan få brug for tid til at vurdere ansøgningerne.

Anbefalet ændring 29

Artikel 46, stk. 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der udstedes en datatilladelse for den periode, der er nødvendig for at opfylde de ønskede formål, og som ikke må overstige fem år. Denne periode kan forlænges én gang efter anmodning fra databrugeren, der skal omfatte en begrundelse og dokumentation, én måned før datatilladelsens udløb , med en periode på højst fem år . Uanset artikel 42 kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata opkræve forhøjede gebyrer for at afspejle omkostningerne og risiciene ved lagring af elektroniske sundhedsdata i en længere periode end de første fem år. For at reducere sådanne omkostninger og gebyrer kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata også foreslå databrugeren at lagre datasættet i et lagringssystem med reduceret kapacitet. Dataene i det sikre databehandlingsmiljø slettes senest seks måneder efter datatilladelsens udløb. Efter anmodning fra databrugeren lagres formlen for oprettelse af det ønskede datasæt af organet med ansvar for adgang til sundhedsdata.

Der udstedes en datatilladelse for den periode, der er nødvendig for at opfylde de ønskede formål, og som ikke må overstige ti år. Denne periode kan forlænges én gang med højst to år efter anmodning fra databrugeren, der skal omfatte en begrundelse og dokumentation, én måned før datatilladelsens udløb. Uanset artikel 42 kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata opkræve forhøjede gebyrer for at afspejle omkostningerne og risiciene ved lagring af elektroniske sundhedsdata i en længere periode end de første ti år. For at reducere sådanne omkostninger og gebyrer kan organet med ansvar for adgang til sundhedsdata også foreslå databrugeren at lagre datasættet i et lagringssystem med reduceret kapacitet. Dataene i det sikre databehandlingsmiljø slettes senest seks måneder efter datatilladelsens udløb. Efter anmodning fra databrugeren lagres formlen for oprettelse af det ønskede datasæt af organet med ansvar for adgang til sundhedsdata.

Begrundelse

Der vil i mange forskningsprojekter være behov for, at data kan opbevares udover 5 år. Ændringen giver større rum for vurdering af »den nødvendige periode«, således at opbevaringsperioden kan være op til ti år. Til gengæld er forlængelsesperioden kortere end de foreslåede 5 år.

Anbefalet ændring 30

Artikel 47, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis en ansøger har anmodet om et resultat i en anonymiseret form, herunder statistisk format, baseret på en dataanmodning, foretager organet med ansvar for adgang til sundhedsdata vurderingen inden for to måneder og forelægger om muligt resultatet for databrugeren inden for to måneder. Hvis det ikke er muligt at fremlægge sådanne data, giver organet med ansvar for adgang til sundhedsdata ansøgeren en begrundelse for sit afslag.

Begrundelse

I henhold til artiklen forelægges resultatet »om muligt«. Hvis dette ikke er muligt, bør ansøgeren modtage en begrundelse herfor.

Anbefalet ændring 31

Artikel 49, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis en ansøger kun anmoder om adgang til elektroniske sundhedsdata fra en enkelt dataindehaver i en enkelt medlemsstat, kan denne ansøger uanset artikel 45, stk. 1, indgive en ansøgning om dataadgang eller en dataanmodning direkte til dataindehaveren. Ansøgningen om dataadgang skal opfylde kravene i artikel 45, og dataanmodningen skal opfylde kravene i artikel 47. Anmodninger fra flere lande og anmodninger, der kræver samkøring af datasæt fra flere dataindehavere, rettes til organer med ansvar for adgang til sundhedsdata.

Hvis en ansøger kun anmoder om adgang til elektroniske sundhedsdata fra en enkelt dataindehaver i en enkelt medlemsstat, kan denne ansøger uanset artikel 45, stk. 1, indgive en ansøgning om dataadgang eller en dataanmodning direkte til dataindehaveren. Denne dataindehaver afslår datagodkendelsen i det tilfælde, hvor en bestemt person kan identificeres på trods af pseudonymisering. Ansøgningen om dataadgang skal opfylde kravene i artikel 45, og dataanmodningen skal opfylde kravene i artikel 47. Anmodninger fra flere lande og anmodninger, der kræver samkøring af datasæt fra flere dataindehavere, rettes til organer med ansvar for adgang til sundhedsdata.

Begrundelse

Anonymitet er afgørende, når det gælder sundhedsdata.

Anbefalet ændring 32

Artikel 50, stk. 1, litra f)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Organer for har adgang til sundhedsdata må kun give adgang til elektroniske sundhedsdata gennem et sikkert databehandlingsmiljø med tekniske og organisatoriske foranstaltninger og sikkerheds- og interoperabilitetskrav. De træffer navnlig følgende sikkerhedsforanstaltninger:

[…]

f)	sikre overholdelse og overvåge de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, for at afbøde potentielle sikkerhedstrusler.

f)	sikre overholdelse og overvåge de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, for at begrænse de potentielle sikkerhedstrusler til et minimum .

Begrundelse

Sikkerhedsforanstaltninger bør sigte mod at begrænse de potentielle sikkerhedstrusler til et minimum.

Anbefalet ændring 33

Artikel 65, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Udvalget for det europæiske sundhedsdataområdes opgaver

1.	Udvalget for det europæiske sundhedsdataområde har følgende opgaver i forbindelse med den primære anvendelse af elektroniske sundhedsdata i overensstemmelse med kapitel II og III: […]

1.	Udvalget for det europæiske sundhedsdataområde har følgende opgaver i forbindelse med den primære anvendelse af elektroniske sundhedsdata i overensstemmelse med kapitel II og III: […]

b)	at udarbejde skriftlige bidrag og udveksle bedste praksis om spørgsmål vedrørende koordineringen af gennemførelsen på medlemsstatsniveau af denne forordning og af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil, navnlig for så vidt angår:

[…]

at udarbejde skriftlige bidrag og udveksle bedste praksis om spørgsmål vedrørende koordineringen af gennemførelsen på medlemsstatsniveau af denne forordning og af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil, med hensyn til det regionale og lokale niveau og navnlig for så vidt angår:

[…]

Begrundelse

Understreger vigtigheden af at inkludere det regionale og lokale niveau.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Om datasikkerhed og databeskyttelse

hilser Kommissionens forslag om et europæisk sundhedsdataområde velkommen og understreger behovet for at give sundhedsvæsenet mulighed for at drage fordel af en sådan infrastruktur, samtidig med at patienternes ret til privatlivets fred og datarettigheder sikres (2);

understreger, at borgernes sundhedsrelaterede forventninger til EU blev afspejlet i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, navnlig med hensyn til at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed og kvalitet ved at skabe et europæisk sundhedsdataområde, der vil lette udvekslingen af sundhedsdata. Individuelle patientjournaler kunne — på frivillig basis — gøres tilgængelige ved hjælp af et individuelt europæisk elektronisk sundhedspas, der overholder databeskyttelsesreglerne;

bifalder forslagets ambition om at skabe nye og flere muligheder for primær og sekundær anvendelse af sundhedsdata til gavn for patienter, sundhedsvæsenet, forskningen og samfundet generelt. Større adgang til sundhedsdata er en forudsætning for udviklingen af et moderne sundhedsvæsen;

mener, at patienters adgang til egne sundhedsdata og muligheder for at dele dem med sundhedstjenesteyderne gavner en sammenhængende behandling, forbedrer patientsikkerheden og øger patienternes muligheder for at være en aktiv deltager i deres egen behandling. En kontrolleret og privatlivssikret anvendelse af sundhedsdata til forskning, beslutningstagning og produktudvikling er tillige en vigtig forudsætning for nye medicinske fremskridt, øget patientsikkerhed og bedre opfølgning på sundhedsvæsenets resultater;

fremhæver, at det overordnede formål med sundhedsdata og udveksling heraf er at give patienterne den bedst mulige sundhedspleje og at kvalitetssikre de sundhedsydelser, der leveres. Det anbefales også at foretage en vurdering af sundhedssystemets tilstand med særligt fokus på landsbyer og mindre byer. Sundhedssystemerne bør udvikles og organiseres på grundlag af resultaterne af denne vurdering med sigte på at minimere forskelle i sundhedsplejens kvalitet;

mener, at fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser ikke må prioriteres højere end patienternes muligheder for at få god sundhedspleje i deres hjemland, og at dette skal medtænkes i det fortsatte arbejde med forordningen;

fremhæver, at patientjournaler er et af sundhedstjenesteydernes og de sundhedsprofessionelles vigtigste arbejdsredskaber til at tilrettelægge og levere en god og patientsikker sundhedspleje. Derfor bør sundhedsdokumentation kunne udvikles under hensyntagen til de fælles standarder, der er fastlagt inden for rammerne af det europæiske sundhedsdataområde, og til dem, som de enkelte medlemsstater yderligere har fastlagt på nationalt eller regionalt niveau alt efter de særlige lokale behov;

peger på behovet for at præcisere, hvorvidt sociale tjenesteydelser er omfattet af den nye forordning eller ej, da nogle medlemsstater registrerer social- og sundhedsdata under ét, mens andre lande holder dem adskilt;

er af den opfattelse, at forordningen vil kræve et stort udviklingsarbejde på såvel europæisk, nationalt, regionalt som lokalt niveau, og at der vil skulle afsættes mange økonomiske, tidsmæssige og menneskelige ressourcer til dette arbejde. I de omkostningsoverslag, der indgår i forslaget, fremgår de lokale og regionale omkostninger ikke tilstrækkeligt tydeligt. Omkostningerne kan formentlig finansieres inden for rammerne af forskellige EU-programmer, men det er uklart, i hvilket omfang medlemsstaternes omkostninger til omstillingen vil blive dækket, og hvordan forskellige aktørers omkostninger skal behandles;

10.

understreger, at i takt med at digitaliseringen af sundhedsdata øger cybersikkerhedsrisiciene, skal alle involverede parter overholde de højeste standarder inden for databeskyttelse og -sikkerhed. Borgerne bør have tillid til, at deres personlige helbredsoplysninger behandles med største omhu på grundlag af en solid ramme og et robust system for databeskyttelse og -sikkerhed med passende garantier;

11.

påpeger, at når borgerne får mulighed for at få adgang til og bedre kan kontrollere deres elektroniske sundhedsdata, bør det med forordningen sikres, at sårbare grupper og navnlig ældre med begrænsede digitale færdigheder (3) eller personer med begrænset adgang til digitale midler ikke forsømmes;

12.

anser fysiske personers ret til selvbestemmelse for at være et yderst vigtigt aspekt og understreger betydningen af at medtage garantier for overholdelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679 (GDPR);

13.

gør opmærksom på, at skabelsen af et europæisk sundhedsdataområde vanskeliggøres af manglen på eksperter og teknisk knowhow og af det begrænsede antal aktører, som har den nødvendige specialviden til at udvikle og vedligeholde et system og en infrastruktur til sundhedsdata, som opfylder de høje krav til sikkerhed og databeskyttelse;

14.

opfordrer Kommissionen til også at overveje og fremlægge forslag til, hvordan Unionen kan støtte udbygningen af yderligere fysiske infrastrukturressourcer, der er nødvendige for datalagring i medlemsstaterne, herunder på lokalt og regionalt plan.

Om interoperabilitet

15.

er bekymret over, at gennemførelsen af det europæiske sundhedsdataområde i mangel af klare retningslinjer kan føre til fragmenterede tilgange som følge af uensartet håndhævelse og divergerende fortolkninger på nationalt eller endda regionalt plan i EU som det var tilfældet med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR);

16.

mener derfor, at der bør fastsættes specifikke fælles regler, forvaltningsmodeller og løsninger for at sikre, at forordningen gennemføres ensartet i alle medlemsstater, og at den grænseoverskridende anvendelse af sundhedsdata respekterer borgernes ret til privatlivets fred. Udvalget glæder sig i den forbindelse over, at det foreliggende forslag lægger op til, at det elektroniske format til udveksling af patientjournaler bliver obligatorisk.

Om datakvalitet

17.

påpeger, at data, der anvendes til forskning eller politikudformning, men også med henblik på levering af sundhedsydelser, skal være pålidelige, leveres i et ensartet format, sammenhængende, egnede til formålet, repræsentative og målbare. Udvalget glæder sig over de kriterier, der er opstillet i forslaget til bestemmelse af typologien og de vigtigste specifikke karakteristika ved sundhedsdata, men mener, at der bør lægges større vægt på kvalitetskrav;

18.

bemærker imidlertid, at flere medlemsstater allerede arbejder på nationalt eller decentralt plan for at finde digitale løsninger til udveksling af data mellem forskellige sektorer samt mange andre elementer, der er omhandlet i forordningen. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at udnytte erfaringerne fra sådanne initiativer og drage fordel af dem i fremtiden inden for rammerne af det europæiske sundhedsdataområde;

19.

påpeger i forlængelse heraf, at det bør sikres at udviklingen af rammen for udveksling af data mellem medlemslandene baseres på internationale standarder fx FHIR-profilering og SnoMedCT-standarder. Dette vil gøre det europæiske arbejde relevant ift. til tredjelande, som allerede i dag orienterer sig mod og samarbejder med en række medlemslande ift. smidig udveksling af data på tværs af systemer m.v.;

20.

mener, at det at give enkeltpersoner ret til og mulighed for at ændre oplysningerne eller indføre andre i deres patientjournaler kan give anledning til problemer med kvaliteten af de pågældende journaler, og opfordrer til en mere tilbundsgående analyse af, hvordan disse spørgsmål kan behandles.

Om forvaltning

21.

understreger, at hvis man vil sikre, at det europæiske sundhedsdataområde bliver en succes, vil det være nødvendigt at anlægge en tilgang med flerniveaustyring og vedtage tilgange, der ikke kun foregår på EU- og medlemsstatsniveau, men også på regionalt og lokalt plan;

22.

mener, at en af udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske sundhedsdataområde vil være at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer og infrastruktur, også af fysisk karakter, på nationalt, regionalt og lokalt plan for at kunne lagre, give adgang til og udveksle sundhedsdata til levering af sundhedsydelser, forskning, politikudformning og lovgivningsmæssige tiltag;

23.

understreger behovet for en bedre afklaring af den rolle og de kompetencer, som udvalget for det europæiske sundhedsdataområde skal have. Selv om det vil bestå af repræsentanter for digitale sundhedsmyndigheder og organer med ansvar for adgang til sundhedsdata fra alle medlemsstater, er det ikke klart, hvilken rolle observatører, eksperter, interessenter og andre relevante tredjeparter vil spille, eller hvordan de vil deltage i dets arbejde;

24.

påpeger, at forslaget indebærer en standardisering af data mellem medlemsstaterne, så de kan udveksles. Dette kan få betydelige administrative og finansielle konsekvenser for de lokale og regionale myndigheder, for de skal, hvor det er relevant, integrere nye standarder for data i deres allerede operationelle IT-systemer og uddanne deres personale i håndtering heraf;

25.

anmoder om en plads i bestyrelsen for det europæiske sundhedsdataområde i sin egenskab af repræsentant for de lokale og regionale myndigheder;

26.

gør opmærksom på, at selv om det nuværende forslag giver plads til at sikre, at mange af dets konkrete aspekter gennemføres ved hjælp af gennemførelsesretsakter, er det for nuværende vanskeligt at danne sig et overblik over, hvad forordningen kommer til at betyde for patienter, sundhedstjenesteydere, forskning, innovatorer og andre der anvender, sundhedsdata.

Om nærhedsprincippet

27.

mener, at forslaget til forordning i sin nuværende form ikke synes at give anledning til problemer med hensyn til dets overholdelse af nærhedsprincippet, hvad angår de foreslåede mål om dataportabilitet og -interoperabilitet, da disse aspekter ikke kan reguleres tilstrækkeligt af hverken medlemsstaterne eller de regionale og lokale myndigheder, der handler alene. Desuden bidrager de positive punkter, som det europæiske sundhedsdataområde indebærer, til at mindske ulighederne mellem forskellige regioner i EU og til at levere kvalitetsinformation med henblik på at udvikle sundhedspolitikker, som er tilpasset de lokale behov. Der bør også tages hensyn til områdets fordele på det videnskabelige plan i form af viden om de positive og negative skadelige virkninger af de forskellige sundhedsteknologier, der anvendes, og hvis resultater hurtigt kan udbredes til de mere fjerntliggende eller ugunstigt stillede regioner. Der bør dog lægges særlig vægt på at sikre, at den foreslåede forordning ikke tillægger Unionen for store beføjelser og respekterer medlemsstaternes og de regionale eller lokale myndigheders ret til selv at beslutte, hvordan sundhedssystemet skal organiseres, da flere medlemsstater har valgt at lægge store dele af ansvaret for sundhedsvæsenet ud til de regionale og lokale myndigheder, hvilket gør det muligt at træffe beslutninger så tæt på borgerne som muligt.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(2) RU's udtalelse om En lægemiddelstrategi for Europa og lovgivningsforslag om ændring af mandatet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (EUT C 300 af 27.7.2021, s. 87).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

3.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/82

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om nødinstrumentet for det indre marked

(2023/C 157/11)

Ordfører:

Muhterem ARAS (DE/De grønne), formand for delstatsparlamentet i Baden-Württemberg

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

COM(2022) 459 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426, (EU) 2019/1009 og (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked

COM(2022) 461 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked

COM(2022) 462 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

COM(2022) 459 final

Anbefalet ændring 1

Tilføjelse til betragtning 33

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre tilgængeligheden af kriserelevante varer under nødsituationen på det indre marked kan Kommissionen desuden anbefale, at medlemsstaterne fordeler strategiske reserver under behørig hensyntagen til principperne om solidaritet, nødvendighed og proportionalitet. I den sammenhæng skal der tages hensyn til de forskellige lokale og regionale behov i f.eks. regioner i den yderste periferi, tætbefolkede byer, landdistrikter og grænseregioner.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 2

Tilføjelse til artikel 1, stk. 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne udveksler regelmæssigt oplysninger om alle spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, indbyrdes og med Kommissionen.	Medlemsstaterne udveksler regelmæssigt oplysninger om alle spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, indbyrdes og med Kommissionen , Europa-Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg .

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder opfordres til at gennemføre mange af de foranstaltninger, der iværksættes under nødinstrumentet for det indre marked (SMEI). De bør derfor som et minimum informeres via RU.

Anbefalet ændring 3

Tilføjelse til artikel 2, stk. 8

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed eller deres beføjelser til at beskytte væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden.	Denne forordning berører ikke medlemsstaternes generelle ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed eller deres beføjelser til at beskytte væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden.

Begrundelse

Ordet »generelle« skal tilføjes for at præcisere, at reglerne om fri bevægelighed i artikel 16 ff. opretholdes.

Anbefalet ændring 4

Ændring og tilføjelse til artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen leder den rådgivende gruppe og varetager dens sekretariat. Kommissionen kan indbyde en repræsentant for Europa-Parlamentet, repræsentanter for de EFTA-stater, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 49, repræsentanter for økonomiske aktører, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og eksperter til at deltage i den rådgivende gruppes møder som observatører. Den indbyder repræsentanter for andre kriserelevante organer på EU-plan som observatører til de relevante møder i den rådgivende gruppe.

Kommissionen leder den rådgivende gruppe og varetager dens sekretariat. De faste medlemmer af den rådgivende gruppe er desuden repræsentanter for Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg. Kommissionen kan indbyde repræsentanter for de EFTA-stater, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 49, repræsentanter for økonomiske aktører, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og eksperter til at deltage i den rådgivende gruppes møder som observatører. Den indbyder repræsentanter for andre kriserelevante organer på EU-plan som observatører til de relevante møder i den rådgivende gruppe.

Begrundelse

Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg skal være repræsenteret i den rådgivende gruppe med faste mandater for at sikre parlamentarisk kontrol og inddrage de lokale og regionale myndigheder, der gennemfører EU-lovgivningen i praksis. De lokale og regionale myndigheder er også dem, der påvirkes direkte af de problemer og følgevirkninger, som kriserne skaber, og de er derfor i stand til at levere førstehåndsrapportering. Med Det Europæiske Regionsudvalg som formidler kan der tages højde for de lokale og regionale myndigheders interesser i den rådgivende gruppe.

Anbefalet ændring 5

Tilføjelse til artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne udpeger centrale forbindelseskontorer med ansvar for kontakter, koordinering og informationsudveksling med de centrale forbindelseskontorer i andre medlemsstater og det centrale forbindelseskontor på EU-plan i henhold til denne forordning. Sådanne forbindelseskontorer koordinerer og samler input fra de relevante nationale kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne udpeger med inddragelse af de lokale og regionale myndigheder centrale forbindelseskontorer med ansvar for kontakter, koordinering og informationsudveksling med de centrale forbindelseskontorer i andre medlemsstater og det centrale forbindelseskontor på EU-plan i henhold til denne forordning. Sådanne forbindelseskontorer koordinerer og samler input fra de relevante kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan .

Begrundelse

De regionale og lokale myndigheder skal inddrages, idet de nationale forbindelseskontorer ikke i sig selv kan sikre udvekslingen af oplysninger. Afhængigt af medlemsstaternes politiske og forfatningsmæssige struktur kan der etableres regionale eller lokale kontorer.

Anbefalet ændring 6

Tilføjelse til artikel 6, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	samarbejde mellem de kompetente myndigheder på nationalt plan og EU-plan med henblik på forvaltning af overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked i overvågnings- og nødsituationstilstanden på tværs af sektorerne i det indre marked

a)	samarbejde mellem de kompetente myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan med henblik på forvaltning af overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked i overvågnings- og nødsituationstilstanden på tværs af sektorerne i det indre marked

Begrundelse

Inddragelse af det lokale og regionale niveau.

Anbefalet ændring 7

Tilføjelse til artikel 6, stk. 2, litra a)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
en fortegnelse over relevante nationale kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget i henhold til artikel 5, og de centrale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 21, deres kontaktoplysninger, tildelte roller og ansvarsområder i denne forordnings overvågnings- og nødsituationstilstande i henhold til national ret	en fortegnelse over relevante nationale samt lokale og regionale kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget i henhold til artikel 5, og de centrale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 21, deres kontaktoplysninger, tildelte roller og ansvarsområder i denne forordnings overvågnings- og nødsituationstilstande i henhold til national ret

Begrundelse

Inddragelse af det lokale og regionale niveau alt afhængigt af medlemsstaternes struktur.

Anbefalet ændring 8

Tilføjelse til og ændring i artikel 8, stk. 3, litra c)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
geografisk område, den del af det indre marked, der er berørt af forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse, indvirkningen på specifikke geografiske områder, der er særligt sårbare eller udsat for forstyrrelser i forsyningskæden, herunder regionerne i EU's yderste periferi	geografisk område, den del af det indre marked, der er berørt af forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse, indvirkningen på specifikke geografiske områder, der er særligt sårbare eller udsat for forstyrrelser i forsyningskæden, herunder grænseregionerne og regionerne i EU's yderste periferi

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 9

Tilføjelse til artikel 9, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at den trussel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, er til stede, aktiverer den overvågningstilstanden i en periode på højst seks måneder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. En sådan gennemførelsesretsakt skal indeholde følgende:

a)	en vurdering af krisens potentielle konsekvenser

a)	en vurdering af krisens potentielle konsekvenser , herunder grænseregionernes særlige situation

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 10

Tilføjelse til artikel 11, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
De nationale kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til den administrative byrde for økonomiske aktører og navnlig SMV'er, som kan være forbundet med anmodninger om oplysninger, og sikrer, at de holdes på et minimum .	De nationale kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til den administrative byrde for økonomiske aktører og navnlig SMV'er, som kan være forbundet med anmodninger om oplysninger, og sikrer, at indholdet af anmodningerne er forholdsmæssigt og strengt begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for at leve op til kravene i artikel 9 .

Begrundelse

Unødvendige byrder for virksomhederne skal undgås.

Anbefalet ændring 11

Tilføjelse til artikel 12, stk. 2, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter kræve, at medlemsstaterne giver oplysninger om de varer, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, for så vidt angår følgende:

a)	den aktuelle lagerbeholdning på deres område

a)	den aktuelle lagerbeholdning og placeringen af denne på deres område

Begrundelse

Det er vigtigt at vide, hvor medlemsstaterne oplagrer kriserelevante varer, således at de i tilfælde af en nødsituation også kan distribueres rettidigt til afsidesliggende områder.

Anbefalet ændring 12

Tilføjelse til artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Under behørig hensyntagen til de lagre, som de økonomiske aktører ligger inde med eller opbygger på deres område, gør medlemsstaterne deres bedste for at opbygge strategiske reserver af varer af strategisk betydning, der er identificeret i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen yder støtte til medlemsstaterne med henblik på at koordinere og strømline deres indsats.

Under behørig hensyntagen til de lagre, som de økonomiske aktører ligger inde med eller opbygger på deres område , samt den territoriale balance under særlig hensyntagen til øområder, bjergområder og andre afsidesliggende områder , gør medlemsstaterne deres bedste for at opbygge strategiske reserver af varer af strategisk betydning, der er identificeret i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen yder støtte til medlemsstaterne med henblik på at koordinere og strømline deres indsats.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 13

Tilføjelse til artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at det er nødvendigt at forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked, skal den foreslå Rådet at forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked. Med forbehold af hastende og ekstraordinære ændringer i omstændighederne bestræber Kommissionen sig på at gøre dette senest 30 dage før udløbet af den periode, for hvilken nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret. Rådet kan forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked med højst seks måneder ad gangen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Begrundelse

Nødforanstaltninger skal altid være tidsbegrænsede og udløbe automatisk for at forhindre misbrug. Dette nævnes i artikel 14, stk. 3, om aktivering, men ikke i artiklen om deaktivering. Derfor denne præcisering.

Anbefalet ændring 14

Tilføjelse til artikel 16, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Når medlemsstaterne vedtager og anvender nationale foranstaltninger som respons på en nødsituation for det indre marked og den underliggende krise, skal de sikre, at deres indsats er i fuld overensstemmelse med traktaten og EU-retten og navnlig med krav ene i denne artikel.	Når medlemsstaterne vedtager og anvender nationale foranstaltninger som respons på en nødsituation for det indre marked og den underliggende krise, skal de sikre, at deres indsats er i fuld overensstemmelse med traktaten og EU-retten og navnlig med de prioriterede krav i denne artikel , navnlig når der er tale om foranstaltninger inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen .

Begrundelse

For at reglerne om fri bevægelighed under nødinstrumentet for det indre marked kan fungere effektivt i praksis, skal de delvis have forrang for Schengengrænsekodeksen. I modsat fald kan medlemsstaterne indføre ensidig og ukoordineret grænsekontrol, som i realiteten kan svare til grænselukninger.

Anbefalet ændring 15

Tilføjelse til artikel 16, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Enhver begrænsning skal være tidsbegrænset og ophæves, så snart situationen tillader det. Desuden bør enhver begrænsning tage hensyn til situationen i grænseregioner.	Enhver begrænsning skal være tidsbegrænset , vurderes løbende og ophæves, så snart situationen tillader det. Desuden bør enhver begrænsning tage hensyn til situationen i grænseregioner.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 16

Ændring og tilføjelse til artikel 16, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne skal sikre, at alle berørte interessenter underrettes om foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere og tjenesteydere, inden de træder i kraft. Medlemsstaterne skal sikre en løbende dialog med interessenterne, herunder kommunikation med arbejdsmarkedets parter og internationale partnere.

Medlemsstaterne skal sikre, at alle berørte interessenter samt de lokale og regionale myndigheder underrettes om foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere og tjenesteydere, inden de træder i kraft. Medlemsstaterne skal sikre en løbende dialog med interessenterne, herunder kommunikation med Det Europæiske Regionsudvalg, arbejdsmarkedets parter og internationale partnere.

Begrundelse

Det skal sikres, at de lokale og regionale myndigheder inddrages.

Anbefalet ændring 17

Tilføjelse til artikel 19, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne giver Kommissionen en begrundelse for, at indførelsen af en sådan foranstaltning er berettiget og forholdsmæssig, hvis denne begrundelse ikke allerede er blevet klarlagt i den meddelte foranstaltning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fulde ordlyd af de nationale love eller administrative bestemmelser, der indeholder eller ændres ved foranstaltningen.	Medlemsstaterne giver Kommissionen en begrundelse for, at indførelsen af en sådan foranstaltning er berettiget og forholdsmæssig, hvis denne begrundelse ikke allerede er blevet klarlagt i den meddelte foranstaltning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fulde ordlyd af de gældende love eller administrative bestemmelser i deres stat , der indeholder eller ændres ved foranstaltningen.

Begrundelse

I nogle medlemsstater kan regionerne vedtage deres egne eller supplerende bestemmelser, så derfor er det ikke blot den nationale lovgivning der bør nævnes, men alle gældende bestemmelser i den pågældende medlemsstat.

Anbefalet ændring 18

Tilføjelse til artikel 21, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at borgere, forbrugere, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter på disses anmodning og via de respektive centrale kontaktpunkter kan modtage oplysninger fra de kompetente myndigheder om, hvordan de respektive nationale kriseresponsforanstaltninger generelt fortolkes og anvendes. Hvor det er relevant, skal sådanne oplysninger omfatte en trinvis vejledning. Oplysningerne skal gives i et klart og forståeligt sprog. De skal være let tilgængelige på afstand og ad elektronisk vej, og de skal holdes ajour.

Medlemsstaterne sikrer, at borgere, forbrugere, lokale og regionale myndigheder, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter på disses anmodning og via de respektive centrale kontaktpunkter kan modtage oplysninger fra de kompetente myndigheder om, hvordan de respektive nationale kriseresponsforanstaltninger generelt fortolkes og anvendes. Hvor det er relevant, skal sådanne oplysninger omfatte en trinvis vejledning. Oplysningerne skal gives i et klart og forståeligt sprog. De skal være let tilgængelige på afstand og ad elektronisk vej, og de skal holdes ajour.

Begrundelse

Alle bør have adgang til medlemsstaternes centrale kontaktpunkter. Dette kan fremmes via det regionale niveau. Dette er især vigtigt i grænseregioner og randområder.

Anbefalet ændring 19

Tilføjelse til artikel 22, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Det centrale kontaktpunkt på EU-plan yder borgere, forbrugere, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter følgende bistand:	Det centrale kontaktpunkt på EU-plan yder borgere, forbrugere, lokale og regionale myndigheder, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter følgende bistand:

Begrundelse

Det skal sikres, at de lokale og regionale myndigheder inddrages.

Anbefalet ændring 20

Tilføjelse til artikel 24, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvis der foreligger en alvorlig kriserelateret mangel eller en umiddelbar trussel herom, kan Kommissionen opfordre repræsentative organisationer eller økonomiske aktører i kriserelevante forsyningskæder til inden for en fastsat frist frivilligt at fremsende specifikke oplysninger til Kommissionen om produktionskapaciteten og eventuelle eksisterende lagre af kriserelevante varer og komponenter heraf i produktionsanlæg i Unionen og anlæg i tredjelande, som de driver, har indgået kontrakt med eller indkøber forsyninger fra, samt oplysninger om eventuelle relevante forstyrrelser i forsyningskæden inden for en given frist.

Begrundelse

Unødvendige byrder for virksomhederne skal undgås.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked, der skal sikre det indre markeds funktion samt fri bevægelighed for personer i fremtidige krisesituationer;

understreger, at en koordineret EU-indsats gjorde det muligt at genoprette det indre markeds friheder under covid-19-pandemien, og fremhæver, at Ruslands folkeretsstridige angrebskrig mod Ukraine viser, hvor hurtigt en ny krise kan opstå;

gør opmærksom på, at kriser kan have alvorlige konsekvenser for det indre marked. Udvalget understreger betydningen af behovsbaserede foranstaltninger til håndtering af de forskellige kriserelaterede udfordringer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan og af en behovsbaseret samhørighedspolitik, der fremmer modstandsdygtighed over for kriser med udgangspunkt i de samme målsætninger;

gentager sit synspunkt om, at det især er vigtigt at beskytte den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser mod kriser. Udvalget fremhæver grænseregionernes særlige rolle i et velfungerende indre marked;

understreger, at de områder, der er omfattet af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er særlig berørt af konsekvenserne af kriser, da de allerede står over for udfordringer, der skyldes deres iboende karakteristika;

mener derfor, at der er behov for en solid overordnet EU-kriselovgivning for det indre marked, der supplerer eksisterende og planlagte sektorspecifikke regler.

Grænseforvaltning i nødinstrumentet for det indre marked

fremhæver, at det især er grænseregioner, der lider under kriserelaterede og navnlig ensidige og kortsigtede grænselukninger. Dette vedrører alle aspekter af grænseoverskridende samarbejde på områder som uddannelse, sundhed og energi samt transport af varer, grænsearbejdere, tjenesteydere, men også familier og andre personlige relationer;

påpeger navnlig, at grænsekontrol minder meget om grænselukninger, når der opstår kilometerlange køer ved grænseovergangene;

opfordrer derfor Kommissionen til at give delvis prioritet til reglerne om fri bevægelighed i nødinstrumentet for det indre marked frem for Schengengrænsekodeksen for at sikre fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og varer i krisetider;

10.

opfordrer Rådet til at indlede forhandlinger med tredjelande ved EU's ydre grænser med henblik på at håndhæve relevante regler om fri bevægelighed efter forordningens ikrafttræden;

11.

minder i den forbindelse om sin udtalelse om Den reviderede forvaltning af Schengenområdet (1), hvori det opfordrer til, at kontrollen ved de indre grænser begrænses strengt til højst 24 måneder i alt, samtidig med at det begrundes, hvorfor alternative foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige;

12.

opfordrer derudover indtrængende Rådet til at ophæve sin blokering af oprettelsen af den europæiske grænseoverskridende mekanisme (ECBM), så der lettere kan gennemføres mellemstatslige løsninger langs med grænserne.

Nødinstrumentet for det indre marked set i et regionalt perspektiv

13.

glæder sig generelt over forslagets stedbaserede tilgang og dets fokus på rejse- og forretningsaktiviteter. Udvalget efterlyser samtidig et stærkere territorialt fokus for nødinstrumentet, der kan sikre dets effektivitet i praksis;

14.

opfordrer på den baggrund til, at repræsentanter for Det Europæiske Regionsudvalg får en fast plads i den rådgivende gruppe;

15.

opfordrer endvidere til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen af de centrale forbindelseskontorer og får lige adgang til nationale centrale kontaktpunkter og det centrale kontaktpunkt på EU-plan;

16.

minder om, at (potentielt) kriserelevante varer er ujævnt fordelt på det indre marked, og understreger det absolutte behov for europæisk solidaritet i praksis for at sikre distributionen af sådanne varer i hårdt ramte områder. Udvalget bifalder i den sammenhæng forbuddet mod eksportrestriktioner;

17.

foreslår, at de relevante definitioner og kriterier gøres mere ensartede i hele forslaget, og at der i den forbindelse tages større hensyn til regionale interesser.

Forvaltning af nødinstrumentet for det indre marked

18.

understreger i den forbindelse behovet for at præcisere enkelte definitioner for at opnå retssikkerhed og gøre det klart, hvilke kriser instrumentet vil blive anvendt til, og under hvilke betingelser og omstændigheder;

19.

glæder sig over det foreslåede trafiklyssystem med de tre faser i form af beredskabsplanlægning, overvågning af det indre marked og nødsituation på det indre marked, der skal sikre en bedre kriseforebyggelse, et bedre kriseberedskab og en bedre krisestyring;

20.

bifalder i høj grad, at der fokuseres på informationsudveksling, kommunikation og koordinering mellem medlemsstaterne, og opfordrer til, at der oprettes en fælles online-informationsgrænseflade i stil med »Re-open EU« under covid-19-pandemien til brug under fremtidige kriser;

21.

understreger behovet for at sikre komplementaritet og sammenhæng med sektorspecifikke og andre generelle regler, navnlig Schengengrænsekodeksen, så resultatet ikke bliver større retsusikkerhed;

22.

minder om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og bemærker, at Kommissionens forslag er meget vidtrækkende. Udvalget fremhæver derfor, at det er vigtigt, at der sikres en tilstrækkelig kontrol og gennemsigtighed ved anvendelsen af instrumentet, så den potentielt vidtrækkende udvidelse af Kommissionens beføjelser kan evalueres og afbalanceres. Udvalget gør opmærksom på, at dette kun kan realiseres ved hjælp af klare og utvetydige kriterier og kvantificerbare tærskler inden for rammerne af en korrekt procedure, der sikrer, at ikke alene medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, men også de nationale og regionale parlamenter inddrages;

23.

understreger, at enhver nødforanstaltning skal respektere og garantere en effektiv håndhævelse og fuld overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen og de grundlæggende rettigheder, herunder sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og fagforeningsrettigheder;

24.

opfordrer til en gennemgang af nødvendigheden og proportionaliteten af overvågningen af forsyningskæder, indsamlingen af oplysninger fra virksomheder og forpligtelsen til at acceptere prioriterede ordrer. Specielt i krisetider bør yderligere byrder for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, minimeres. I det mindste bør stramme svarfrister forlænges;

25.

bifalder fremskyndelsen af overensstemmelsesvurderinger af strategisk vigtige produkter. Udvalget anbefaler, at dette udvides til andre produktgrupper;

26.

opfordrer Kommissionen til at gøre fælles indkøbsprocedurer gennemsigtige og tage ved lære af manglerne i forbindelse med indgåelsen af kontrakter med covid-19-vaccineproducenter;

27.

glæder sig endelig over de seneste debatter om styrkelse af Europas strategiske autonomi uafhængigt af krisen og ser frem til Kommissionens lovforslag om kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at tage højde for forslagene i RU's udtalelse om handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning (2) i sit lovforslag.

Bruxelles, den 8. februar 2023.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revideret forvaltning af Schengenområdet (COR-2022-01129-00-01) (EUT C 498 af 30.12.2022, s. 114).

(2) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning (COR-2020-04292-00-01) (EUT C 175 af 7.5.2021, s. 10).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 157

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 3. maj 2023

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	153. RU-plenarforsamling, 8.2.2023-9.2.2023
2023/C 157/01	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om byernes og regionernes reaktion på energikrisen: mod en ægte europæisk energiunion	1
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	153. RU-plenarforsamling, 8.2.2023-9.2.2023
2023/C 157/02	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremskridt med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling	6
2023/C 157/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten	12
2023/C 157/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi	18
2023/C 157/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om skabelse af et gunstigt miljø for den sociale økonomi — det lokale og regionale perspektiv	23
2023/C 157/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om den europæiske plejestrategi	28
2023/C 157/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om tilstrækkelig minimumsindkomst for social inklusion: det lokale og regionale perspektiv	33
2023/C 157/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om EU's naturgenopretningslov	38

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	153. RU-plenarforsamling, 8.2.2023-9.2.2023
2023/C 157/09	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om regionale tilpasningsstrategier til sikring af et kulstoffattigt landbrug	58
2023/C 157/10	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det europæiske sundhedsdataområde	64
2023/C 157/11	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om nødinstrumentet for det indre marked	82