ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 155
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

66. årgang
2. maj 2023

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2023/C 155/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2023/C 155/02

Sag C-682/20 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Les Mousquetaires og ITM Entreprises SAS mod Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union (Appel – konkurrence – karteller – Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse – retsmidler mod kontrolundersøgelsens forløb – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 19 – forordning (EF) nr. 773/2004 – artikel 3 – registrering af de interviews, som Kommissionen har gennemført i forbindelse med sine undersøgelser – begyndelsestidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

2

2023/C 155/03

Sag C-690/20 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Casino, Guichard-Perrachon og Achats Marchandises Casino SAS (AMC) mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union (Appel – konkurrence – karteller – Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse – retsmidler til prøvelse af kontrolundersøgelsens forløb – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 19 – forordning (EF) nr. 773/2004 – artikel 3 – registrering af de interview, som Kommissionens foretager i forbindelse med sine undersøgelser – starttidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

3

2023/C 155/04

Sag C-693/20 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Intermarché Casino Achats mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union (Appel – konkurrence – karteller – Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse – retsmidler til prøvelse af kontrolundersøgelsens forløb – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 19 – forordning (EF) nr. 773/2004 – artikel 3 – registrering af de interview, som Kommissionens foretager i forbindelse med sine undersøgelser – starttidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

4

2023/C 155/05

Sag C-695/20, Fenix International: Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. februar 2023 — Fenix International Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse – Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesbeføjelse – artikel 291, stk. 2, TEUF – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 28 og 397 – afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning – udbydere af elektronisk leverede ydelser – gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 – artikel 9a – formodning – gyldighed)

4

2023/C 155/06

Sag C-31/21, Eurocostruzioni: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. marts 2023 — Eurocostruzioni Srl mod Regione Calabria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – strukturfonde – forordning (EF) nr. 1685/2000 – støtteberettigede udgifter – pligt til at føre bevis for betaling – kvitterede fakturaer – regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi – byggeri udført direkte af den endelige støttemodtager)

5

2023/C 155/07

Sag C-46/21 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder mod Aquind Ltd (Appel – energi – forordning (EF) nr. 714/2009 – artikel 17 – anmodning om undtagelse til samkøringslinjer for elektricitet – afgørelse om afslag fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) – forordning (EF) nr. 713/2009 – artikel 19 – ACER’s klagenævn – kontrollens intensitet)

6

2023/C 155/08

Sag C-78/21, PrivatBank m.fl.: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. marts 2023 — AS PrivatBank, A, B og Unimain Holdings Limited mod Finanšu un kapitāla tirgus komisija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā apgabaltiesa — Letland) [Præjudiciel forelæggelse – artikel 56 TEUF og 63 TEUF – fri udveksling af tjenesteydelser – frie kapitalbevægelser – national foranstaltning, der forpligter et kreditinstitut til at bringe forretningsforbindelser til ophør eller til ikke længere at etablere sådanne forbindelser med ikke-statsborgere – restriktion – artikel 65, stk. 1, litra b), TEUF – begrundelse – direktiv (EU) 2015/849 – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme – proportionalitet]

6

2023/C 155/09

Sag C-119/21 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. marts 2023 — PlasticsEurope mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og ClientEarth (Appel – udarbejdelse af en liste over stoffer, der skal godkendes – forordning (EF) nr. 1907/2006 – bilag XIV – liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV – ajourføring af opførelsen af stoffet bisphenol A som et særligt problematisk stof)

7

2023/C 155/10

Sag C-268/21, Norra Stockholm Bygg: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — Norra Stockholm Bygg AB mod Per Nycander AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige) [Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 6, stk. 3 og 4 – lovlig behandling – edition af et dokument, der indeholder personoplysninger inden for rammerne af en civilretlig procedure – artikel 23, stk. 1, litra f) og j) – beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager – håndhævelse af civilretlige krav – krav, der skal opfyldes – hensyntagen til de registreredes interesser – afvejning af de pågældende modstående interesser – artikel 5 – minimering af personoplysninger – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7 – ret til respekt for privatlivet – artikel 8 – beskyttelse af personoplysninger – artikel 47 – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – proportionalitetsprincippet]

8

2023/C 155/11

Sag C-270/21, A (Børnehavepædagog): Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. marts 2023 — A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland) (Præjudiciel forelæggelse – arbejdskraftens frie bevægelighed – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat – direktiv 2005/36/EF – ret til at udøve erhvervet som børnehavepædagog – lovreguleret erhverv – ret til at få adgang til erhvervet på grundlag af et eksamensbevis udstedt i hjemlandet – erhvervsmæssig kvalifikation opnået i et tredjeland)

9

2023/C 155/12

Sag C-354/21, Registrų centras: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — R.J.R. mod Registrų centras VĮ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) [Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – europæisk arvebevis – forordning (EU) nr. 650/2012 – artikel 1, stk. 2, litra l) – anvendelsesområde – artikel 68 – indholdet af det europæiske arvebevis – artikel 69, stk. 5 – retsvirkningerne af det europæiske arvebevis – fast ejendom, der indgår i et bo, og som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor arvesagen behandles – optagelse af den nævnte faste ejendom i denne medlemsstats ejendomsregister – retlige krav, der vedrører denne optagelse, og som er fastsat i nævnte medlemsstats lovgivning – gennemførelsesforordning (EU) nr. 1329/2014 – den obligatoriske karakter af formular V, der er indeholdt i bilag 5 til denne gennemførelsesforordning]

10

2023/C 155/13

Sag C-375/21, Sdruzhenie Za Zemyata — dostap do pravosadie m.fl.: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2023 — Sdruzhenie Za Zemyata — dostap do pravosadie, Тhe Green Тank — grazhdansko sdruzhenie s nestopanska tsel — Hellenske Republik og NS mod Izpalnitelen director na Izpalnitelna agentsia po okolna sreda og TETS Maritsa iztok 2 EAD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – miljø – luftkvalitet – direktiv 2008/50/EF – artikel 13 og 23 – grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed – overskridelse – luftkvalitetsplan – direktiv 2010/75/EU – integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening – ajourføring af en godkendelse til at drive et varmekraftværk – emissionsgrænseværdier – artikel 15, stk. 4 – ansøgning om dispensation vedrørende fastsættelse af mindre strenge emissionsgrænseværdier – væsentlig forurening – artikel 18 – overholdelse af miljøkvalitetsnormer – den kompetente myndigheds forpligtelser)

11

2023/C 155/14

Sag C-394/21, Bursa Română de Mărfuri: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. marts 2023 — Bursa Română de Mărfuri SA mod Autoritatea Naţională de Reglementare în domeniul Energiei (ANRE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien) [Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for elektricitet – direktiv 2009/72/EF – forordning (EU) 2019/943 – artikel 1, litra b) og c), og artikel 3 – principper vedrørende driften af elektricitetsmarkeder – forordning (EU) 2015/1222 – artikel 5, stk. 1 – udpeget elektricitetsmarkedsoperatør – nationalt, lovbeskyttet monopol på day-ahead- og intraday-handelsydelser – national lovgivning, hvorved fastsættes et monopol for engroshandel med elektricitet på kort, mellemlang og lang sigt]

12

2023/C 155/15

Forenede sager C-410/21 og C-661/21, DRV Intertrans m.fl.: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Straffesager mod FU og DRV Intertrans BV (C-410/21), og Verbraeken J. en Zonen BV og PN (C-661/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie — Belgien) [Præjudiciel forelæggelse – vandrende arbejdstagere – social sikring – lovgivning, der finder anvendelse – forordning (EF) nr. 987/2009 – artikel 5 – A1-attest – foreløbig tilbagetrækning – bindende virkning – attest, der er opnået eller gjort gældende ved svig – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i) – personer, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område – anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende – begrebet hjemsted – virksomhed, der har opnået en fællesskabstilladelse til vejgodstransport i henhold til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 – virkning – tilladelse, der er opnået eller gøres gældende ved svig]

13

2023/C 155/16

Sag C-432/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen [Traktatbrud – miljø – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – artikel 6, stk. 1-3, artikel 12, stk. 1, litra a)-d), artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1 – direktiv 2009/147/EF – beskyttelse af vilde fugle – artikel 4, stk. 1, artikel 5, litra a), b) og d), artikel 9, stk. 1 – skovforvaltning baseret på god praksis – skovforvaltningsplan – Århuskonventionen – adgang til domstolsprøvelse – artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 9, stk. 2 – prøvelse af den materielle eller processuelle lovlighed af skovforvaltningsplaner – miljøbeskyttelsesorganisationers adgang til domstolsprøvelse]

14

2023/C 155/17

Sag C-477/21, MÁV-START: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — IH mod MÁV-START Vasúti Személyszállító Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Miskolci Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – direktiv 2003/88/EF – artikel 3 og 5 – daglig hviletid og ugentlig hviletid – national lovgivning, der fastsætter en ugentlig minimumshvileperiode på 42 timer – pligt til at tildele den daglige hviletid – nærmere regler for tildeling)

15

2023/C 155/18

Sag C-571/21, RWE Power: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — RWE Power Aktiengesellschaft mod Hauptzollamt Duisburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – beskatning af energiprodukter og elektricitet – direktiv 2003/96/EF – artikel 14, stk. 1, litra a) – artikel 21, stk. 3, andet og tredje punktum – elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet – fritagelse – rækkevidde – minedrift i åbent brud – elektricitet, der anvendes til brændstoftanke og transportmidler]

16

2023/C 155/19

Sag C-604/21, Vapo Atlantic: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. marts 2023 — Vapo Atlantic SA mod Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga — Portugal) [Præjudiciel forelæggelse – informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester – direktiv 98/34/EF – artikel 1, nr. 4) – begrebet andre krav – artikel 1, nr. 11) – begrebet teknisk forskrift – artikel 8, stk. 1 – pligt for medlemsstaterne til at meddele Europa-Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift – national bestemmelse, der foreskriver iblanding af en vis procentdel biobrændstoffer i brændstoffer til vejtransport – artikel 10, stk. 1, tredje led – begrebet beskyttelsesklausuler, der er fastsat i en bindende retsakt – artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30/EF ikke omfattet]

17

2023/C 155/20

Sag C-664/21,Nec Plus Ultra Cosmetics AG: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 2. marts 2023 — Nec Plus Ultra Cosmetics AG mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 138, stk. 1 – fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet – levering af varer – princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet – opfyldelse af materielle krav – frist for fremlæggelse af beviser)

18

2023/C 155/21

Sag C-666/21, Åklagarmyndigheten: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — AI mod Åklagarmyndigheten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hovrätten för Nedre Norrland — Sverige) [Præjudiciel forelæggelse – transport ad landevej – forordning (EF) nr. 561/2006 – anvendelsesområde – artikel 2, stk. 1, litra a) – artikel 3, litra h) – begrebet godstransport – begrebet største tilladte totalvægt – køretøj, der er indrettet som et midlertidigt privat beboelsesrum og til lastning af gods til ikke-erhvervsmæssige formål – forordning (EU) nr. 165/2014 – fartskrivere – artikel 23, stk. 1 – pligt til regelmæssig kontrol, der udføres af autoriserede værksteder]

18

2023/C 155/22

Sag C-684/21, Papierfabriek Doetinchem: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 2. marts 2023 — Papierfabriek Doetinchem B.V. mod Sprick GmbH Bielefelder Papier- und Wellpappenwerk & Co. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – EF-design – forordning (EF) nr. 6/2002 – artikel 8, stk. 1 – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – bedømmelseskriterier – tilstedeværelse af alternative design – indehaver, der ligeledes råder over et stort antal beskyttede alternative design – et produkt udformet i flere farver, der ikke fremgår af registreringen af det pågældende design)

19

2023/C 155/23

Sag C-695/21, Recreatieprojecten Zeeland m.fl.: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. marts 2023 — Recreatieprojecten Zeeland BV, Casino Admiral Zeeland BV og Supergame BV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – artikel 56 TEUF – restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser – hasardspil – en medlemsstats lovgivning, der fastsætter et generelt forbud mod reklame for hasardspilsforetagender – automatisk dispensation fra dette forbud for foretagender med en driftslicens udstedt af myndighederne i den pågældende medlemsstat – manglende mulighed for dispensation for foretagender beliggende i en anden medlemsstat)

20

2023/C 155/24

Sag C-714/21 P: Domstolens dom (Tiende Afdeling) 9. marts 2023 — Francoise Grossetête mod Europa-Parlamentet (Appel – regler for institutionerne – regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – ændring af den supplerende frivillige pensionsordning – individuel afgørelse om fastsættelse af rettigheder under den supplerende frivillige pensionsordning – ulovlighedsindsigelse – Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence – erhvervede rettigheder og rettigheder under erhvervelse – proportionalitet – ligebehandling – retssikkerhed)

21

2023/C 155/25

Forenede sager C-715/21 P og C-716/21 P: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 9. marts 2023 — Gerardo Galeote (C-715/21 P) og Graham Watson (C-716/21 P) mod Europa-Parlamentet (Appel – regler for institutionerne – regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – ændring af den supplerende frivillige pensionsordning – individuel afgørelse om fastsættelse af rettigheder under den supplerende frivillige pensionsordning – ulovlighedsindsigelse – Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence – erhvervede rettigheder og rettigheder under erhvervelse – proportionalitet – ligebehandling – retssikkerhed)

21

2023/C 155/26

Sag C-760/21, Kwizda Pharma: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Kwizda Pharma GmbH mod Landeshauptmann von Wien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wien — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – fødevaresikkerhed – levnedsmidler – forordning (EU) nr. 609/2013 – artikel 2, stk. 2, litra g) – begrebet fødevare til særlige medicinske formål – andre bestemte ernæringsmæssige behov – ernæringsmæssige behov – ændring i kosten – næringsstoffer – anvendelse under lægelig overvågning – ingredienser, som ikke absorberes eller metaboliseres i fordøjelseskanalen – afgrænsning i forhold til lægemidler – afgrænsning i forhold til kosttilskud]

22

2023/C 155/27

Sag C-16/22, Staatsanwaltschaft Graz (myndigheden for retsforfølgning og efterforskning af skattesager i Düsseldorf): Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — Sagen om anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse vedrørende MS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Graz — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retligt samarbejde i straffesager – direktiv 2014/41/EU – europæisk efterforskningskendelse – artikel 1, stk. 1 – begrebet judiciel myndighed – artikel 2, litra c) – begrebet udstedelsesmyndighed – kendelse udstedt af en skatte- og afgiftsmyndighed uden at være godkendt af en dommer eller offentlig anklager – skatte- og afgiftsmyndighed, som påtager sig anklagemyndighedens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med en strafferetlig skatteefterforskning]

23

2023/C 155/28

Sag C-520/22, Horezza: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. februar 2023 — HOREZZA a.s. mod Úrad pre verejné obstarávanie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rada Úradu pre verejné obstarávanie — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – artikel 267 TEUF – begrebet ret – klageinstans ved nationalt organ for tilsyn med offentlige indkøb – uafhængighed – udenforstående i forhold til den myndighed, som har truffet den afgørelse, der er genstand for søgsmålet – afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

24

2023/C 155/29

Sag C-521/22, Konštrukta — Defence: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. februar 2023 — KONŠTRUKTA — Defence a.s. mod Úrad pre verejné obstarávanie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rada Úradu pre verejné obstarávanie — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – artikel 267 TEUF – begrebet ret – klageinstans ved nationalt organ for tilsyn med offentlige indkøb – uafhængighed – udenforstående i forhold til den myndighed, som har truffet den afgørelse, der er genstand for søgsmålet – afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

24

2023/C 155/30

Sag C-657/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Prahova (Rumænien) den 18. oktober 2022 — SC Bitulpetrolium Serv SRL mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti

25

2023/C 155/31

Sag C-782/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof’s-Hertogenbosch (Nederlandene) den 14. december 2022 — XX mod Inspecteur van de Belastingdienst

26

2023/C 155/32

Sag C-791/22, Hauptzollamt Braunschweig: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 28. december 2022 — G.A. mod Hauptzollamt Braunschweig

26

2023/C 155/33

Sag C-11/23, Eventmedia Soluciones: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 1 de Palma de Mallorca (Spanien) den 12. januar 2023 — Eventmedia Soluciones SL mod Air Europa Líneas Aéreas SAU

27

2023/C 155/34

Sag C-18/23, Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach (Polen) den 18. januar 2023 — F-S.A. mod Dyrektorowi Krajowej Informacji Skarbowej

27

2023/C 155/35

Sag C-21/23, Lindenapotheke: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19 januar 2023 — ND mod DR

28

2023/C 155/36

Sag C-27/23, Hocinx: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (Luxembourg) den 23 januar 2023 — FV mod Caisse pour l’avenir des enfants

29

2023/C 155/37

Sag C-33/23, Schwarzder: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Korneuburg (Østrig) den 24. januar 2023 — AA AG mod VM og AG GmbH

29

2023/C 155/38

Sag C-34/23, Getin Noble Bank: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Koszalinie (Polen) den 24. januar 2023 — RF mod Getin Noble Bank S.A.

30

2023/C 155/39

Sag C-37/23, Giocevi: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 25. januar 2023 — Agenzia delle Entrate mod PR

30

2023/C 155/40

Sag C-45/23, MS Amlin Insurance: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige Ondernemingsrechtbank Brussel (Belgien) den 31. januar 2023 — A, B, C og D mod MS Amlin Insurance SE

31

2023/C 155/41

Sag C-58/23, Abboudnam: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 6. februar 2023 — Y.N. mod Republikken Slovenien

31

2023/C 155/42

Sag C-67/23, W. GmbH: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 8. februar 2023 — i straffesagen mod S.Z.

32

2023/C 155/43

Sag C-79/2, Kaszamás: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 14. februar 2023 — FJ mod Agrárminiszter

33

2023/C 155/44

Sag C-80/23, Ministerstvo na vatreshnite raboti: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 14. februar 2023 — Straffesagen mod V.S.

34

2023/C 155/45

Sag C-86/23, HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) den 15. februar 2023 — E.N.I. og Y.K.I. mod HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung AG

34

2023/C 155/46

Sag C-88/23, Parfümerie Akzente: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 15. februar 2023 — Parfümerie Akzente GmbH mod KTF Organisation AB

35

2023/C 155/47

Sag C-99/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-275/19, PNB Banka mod ECB

36

2023/C 155/48

Sag C-100/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-301/19, PNB Banka mod ECB

37

2023/C 155/49

Sag C-101/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-330/19, PNB Banka mod ECB

37

2023/C 155/50

Sag C-102/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-230/20, PNB Banka mod ECB

38

2023/C 155/51

Sag C-103/23 P: Appel iværksat den 15. februar 2023 af Trasta Komercbanka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 30. september 2022 i sag T-698/16, Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

39

2023/C 155/52

Sag C-124/23 P: Appel iværksat den 2. marts 2023 af E. Breuninger GmbH & Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 21. december 2022 i sag T-260/21, E. Breuninger GmbH & Co. mod Europa-Kommissionen

40

2023/C 155/53

Sag C-127/23 P: Appel iværksat den 2. marts 2023 af FALKE KGaA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 21. december 2022 i sag T-306/21, Falke KGaA mod Europa-Kommissionen

41

2023/C 155/54

Sag C-147/23: Sag anlagt den 10. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

42

2023/C 155/55

Sag C-149/23: Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

43

2023/C 155/56

Sag C-150/23: Sag anlagt den 13. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

44

2023/C 155/57

Sag C-152/23: Sag anlagt den 13. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

45

2023/C 155/58

Sag C-154/23: Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

45

2023/C 155/59

Sag C-155/23: Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

46

 

Retten

2023/C 155/60

Sag T-100/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — Sánchez-Gavito León mod Rådet og Kommissionen (Den Internationale Rådgivende Bomuldskomité – afgørelse (EU) 2017/876 – personalet ved en international organisation, som Unionen har tiltrådt – aftale om betingelserne for sagsøgerens fratræden – passivitetssøgsmål – delvis mangel på opfordring til at handle – manglende søgsmålskompetence – afvisning – ansvar – årsagsforbindelse)

48

2023/C 155/61

Sag T-235/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — Bulgarien mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Bulgarien – salgsfremstød – OLAF’s undersøgelsesrapport – efterprøvende regnskabsafslutning – begrundelsespligt)

48

2023/C 155/62

Sag T-372/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — Sympatex Technologies mod EUIPO — Liwe Española (Sympathy Inside) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Sympathy Inside – det ældre EU-ordmærke INSIDE. – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) 2017/1001] – reel brug af det ældre varemærke – artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, andet afsnit, litra a), i Rådets forordning 2017/1001] – ingen forandring af særpræget]

49

2023/C 155/63

Sag T-426/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — Assaad mod Rådet (Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – urigtige skøn – tilbagevirkende gyldighed – berettiget forventning – retssikkerhed – retskraft)

50

2023/C 155/64

Sag T-759/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — Société des produits Nestlé mod EUIPO — The a2 Milk Company (A 2) [EU-varemærker – indsigelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket A 2 – ældre international registrering – figurmærket THE a2 MILK COMPANY – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b) i Rådets forordning (EU) 2017/1001]

51

2023/C 155/65

Sag T-763/21: Rettens dom af 8. marts 2023 — SE mod Kommissionen (Personalesag – midlertidigt ansatte – ansættelse – Kommissionens pilotprogram med henblik på ansættelse af junioradministratorer – afslag på ansøgning – udvælgelseskriterier – kriterium om maksimalt tre års erhvervserfaring – ligebehandling – diskrimination på grund af alder)

51

2023/C 155/66

Sag T-65/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — PS mod EIB (Personalesag – ansatte ved EIB – social sikring – forsikringsordning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme – total og vedvarende invaliditet – sygdommens erhvervsmæssige oprindelse – aftale indgået med et forsikringsselskab – omfanget af de forpligtelser, der fortsat påhviler EIB)

52

2023/C 155/67

Sag T-70/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Novasol mod ECHA (REACH – gebyr for registrering af et stof – nedsættelse, der tildeles små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – ECHA’s undersøgelse af erklæringen om virksomhedens størrelse – anmodning om at fremlægge beviser for virksomhedens status som SMV’er – afslag på at fremlægge visse informationer – afgørelse om inddrivelse af det resterende beløb til dækning af det skyldige gebyr og om pålæggelse af en administrationsafgift – begrebet tilknyttet virksomhed – henstilling 2003/361/CE – begrundelsespligt)

52

2023/C 155/68

Sag T-90/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Kande Mupompa mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – ret til at blive hørt – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – åbenbart urigtigt skøn – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

53

2023/C 155/69

Sag T-92/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Amisi Kumba mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – ret til at blive hørt – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – åbenbart urigtigt skøn – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

54

2023/C 155/70

Sag T-93/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Ramazani Shadary mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – ændringer i de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger)

54

2023/C 155/71

Sag T-95/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Kanyama mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – ret til at blive hørt – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – åbenbart urigtigt skøn – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

55

2023/C 155/72

Sag T-96/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Kampete mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – ret til at blive hørt – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – åbenbart urigtigt skøn – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

56

2023/C 155/73

Sag T-98/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Boshab mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – ret til at blive hørt – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – åbenbart urigtigt skøn – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

56

2023/C 155/74

Sag T-172/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Gönenç mod EUIPO — Solar (termorad ALUMINIUM PANEL RADIATOR) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket TERMORAD ALUMINIUM PANEL RADIATOR – det ældre Benelux ordmærke THERMRAD – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

57

2023/C 155/75

Sag T-212/22: Rettens dom af 8. marts 2023 — Prigozhina mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraine – indefrysning af midler – restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opførelse af sagsøgerens navn på listen – familiemedlem til en person, som er ansvarlig for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine – begrebet tilknytning – urigtigt skøn)

58

2023/C 155/76

Sag T-170/22 R-RENV: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 28. februar 2023 — Telefónica de España mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer – offentlige tjenesteydelseskontrakter – transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationer (TESTA) – anmodning om foreløbige forholdsregler – fumus boni juris foreligger ikke)

59

2023/C 155/77

Sag T-743/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 1. marts 2023 — Mazepin mod Rådet (Særlige rettergangsformer – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – indefrysning af pengemidler – anmodning om foreløbige forholdsregler – fumus boni juris – uopsættelighed – interesseafvejning)

59

2023/C 155/78

Sag T-83/23: Sag anlagt den 20. februar 2023 — VP mod Parlamentet

61

2023/C 155/79

Sag T-90/23: Sag anlagt den 20. februar 2023 — D’Agostino mod ECB

61

2023/C 155/80

Sag T-103/23: Sag anlagt den 23. februar 2023 — Stan mod Den Europæiske Anklagemyndighed

63

2023/C 155/81

Sag T-108/23: Sag anlagt den 22. februar 2023 — UY mod Kommissionen

63

2023/C 155/82

Sag T-109/23: Sag anlagt den 23. februar 2023 — UY mod Kommissionen

65

2023/C 155/83

Sag T-119/23: Sag anlagt den 3. marts 2023 — Insider mod EUIPO — Alaj (in Insajderi)

66

2023/C 155/84

Sag T-121/23: Sag anlagt den 3. marts 2023 — UZ mod Kommissionen og ECHA

67

2023/C 155/85

Sag T-122/23: Sag anlagt den 6. marts 2023 — Ege İhracatçıları Birliği m.fl. mod Kommissionen

68

2023/C 155/86

Sag T-126/23: Sag anlagt den 9. marts 2023 — VC mod EU-OSHA

69

2023/C 155/87

Sag T-127/23: Sag anlagt den 9. marts 2023 — eClear mod Kommissionen

70

2023/C 155/88

Sag T-128/23: Sag anlagt den 9. marts 2023 — Meta Platforms Ireland mod Det Europæiske Databeskyttelsesråd

71

2023/C 155/89

Sag T-129/23: Sag anlagt den 9. marts 2023 — Meta Platforms Ireland mod Det Europæiske Databeskyttelsesråd

72

2023/C 155/90

Sag T-130/23: Sag anlagt den 10. marts 2023 — Nike Innovate mod EUIPO — Puma (FOOTWARE)

73

2023/C 155/91

Sag T-355/22: Rettens kendelse af 9. marts 2023 — Aitana mod EUIPO

74

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2023/C 155/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 134 af 17.4.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 127 af 11.4.2023

EUT C 121 af 3.4.2023

EUT C 112 af 27.3.2023

EUT C 104 af 20.3.2023

EUT C 94 af 13.3.2023

EUT C 83 af 6.3.2023

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Les Mousquetaires og ITM Entreprises SAS mod Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-682/20 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse - retsmidler mod kontrolundersøgelsens forløb - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - adgang til effektive retsmidler - forordning (EF) nr. 1/2003 - artikel 19 - forordning (EF) nr. 773/2004 - artikel 3 - registrering af de interviews, som Kommissionen har gennemført i forbindelse med sine undersøgelser - begyndelsestidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

(2023/C 155/02)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Les Mousquetaires og ITM Entreprises SAS (ved avocats J.-M. Blutel, N. Jalabert-Doury og K. Mebarek)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, A. Cleenewerck de Crayencour, A. Dawes og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved A.-L. Meyer og O. Segnana, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Punkt 2 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Les Mousquetaires og ITM Entreprises mod Kommissionen (T-255/17, EU:T:2020:460), ophæves, for så vidt som Retten i øvrigt frifandt Kommissionen i appellanternes søgsmål anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2017) 1057 final af 9. februar 2017, hvorved Intermarché og alle de selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres af dette selskab, blev pålagt at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 1 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40466 — Tute 1) og Kommissionens afgørelse C(2017) 1361 final af 21. februar 2017, hvorved det blev pålagt Les Mousquetaires og alle selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres af denne koncern, at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 1 og 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40467 — Tute 2).

2)

Punkt 3 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Les Mousquetaires og ITM Entreprises mod Kommissionen (T-255/17, EU:T:2020:460), ophæves, for så vidt som der blev truffet afgørelse om sagsomkostningerne.

3)

Kommissionens afgørelse C(2017) 1057 final af 9. februar 2017, hvorved Intermarché og alle de selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres af dette selskab, blev pålagt at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 1 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40466 — Tute 1) og Kommissionens afgørelse C(2017) 1361 final af 21. februar 2017, hvorved det blev pålagt Les Mousquetaires og alle selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres af denne koncern, at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 1 og 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40467 — Tute 2), annulleres.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Les Mousquetaires SAS og ITM Entreprises SAS har afholdt, både i forbindelse med sagen i første instans og i forbindelse med appelsagen.

5)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger både i forbindelse med sagen i første instans og i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Casino, Guichard-Perrachon og Achats Marchandises Casino SAS (AMC) mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union

(Sag C-690/20 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse - retsmidler til prøvelse af kontrolundersøgelsens forløb - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - adgang til effektive retsmidler - forordning (EF) nr. 1/2003 - artikel 19 - forordning (EF) nr. 773/2004 - artikel 3 - registrering af de interview, som Kommissionens foretager i forbindelse med sine undersøgelser - starttidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

(2023/C 155/03)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Casino, Guichard-Perrachon og Achats Marchandises Casino SAS (AMC) (ved avocats G. Aubron, Y. Boubacir, O. de Juvigny, I. Simic og A. Sunderland)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (P. Berghe, A. Cleenewerck de Crayencour, A. Dawes og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede) og Rådet for den Europæiske Union (ved A.-L. Meyer og M.O. Segnana, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Punkt 2 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Casino, Guichard-Perrachon og AMC mod Kommissionen (T-249/17, EU:T:2020:458), ophæves.

2)

Punkt 3 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Casino, Guichard-Perrachon og AMC mod Kommissionen (T-249/17, EU:T:2020:458), ophæves for så vidt angår afgørelsen om sagsomkostningerne.

3)

Kommissionens afgørelse C(2017) 1054 final af 9. februar 2017 om at pålægge Casino og alle de selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres heraf, at underkaste sig en kontrolundersøgelse i medfør af artikel 20, stk. 1 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40466 — Tute 1) annulleres.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Casino, Guichard-Perrachon SA og Achats Marchandises Casino SAS (AMC) har afholdt såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

5)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. marts 2023 — Intermarché Casino Achats mod Europa-Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union

(Sag C-693/20 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - Europa-Kommissionens afgørelse om iværksættelse af en kontrolundersøgelse - retsmidler til prøvelse af kontrolundersøgelsens forløb - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - adgang til effektive retsmidler - forordning (EF) nr. 1/2003 - artikel 19 - forordning (EF) nr. 773/2004 - artikel 3 - registrering af de interview, som Kommissionens foretager i forbindelse med sine undersøgelser - starttidspunktet for Kommissionens undersøgelse)

(2023/C 155/04)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Intermarché Casino Achats (ved avocats F. Abouzeid, S. Eder, J. Jourdan, C. Mussi og Y. Utzschneider)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, A. Cleenewerck de Crayencour, A. Dawes og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede) og Rådet for den Europæiske Union (ved A.-L. Meyer og O. Segnana, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Punkt 2 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Intermarché Casino Achats mod Kommissionen (T-254/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:459), ophæves.

2)

Punkt 3 i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 5. oktober 2020, Intermarché Casino Achats mod Kommissionen (T-254/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:459), ophæves for så vidt angår afgørelsen om sagsomkostningerne.

3)

Kommissionens afgørelse C(2017) 1056 final af 9. februar 2017 om at pålægge Intermarché Casino Achats og alle de selskaber, der direkte eller indirekte kontrolleres heraf, at underkaste sig en kontrolundersøgelse i medfør af artikel 20, stk. 1 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag AT.40466 — Tute 1) annulleres.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Intermarché Casino Achats SARL har afholdt såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

5)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. februar 2023 — Fenix International Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-695/20 (1), Fenix International)

(Præjudiciel forelæggelse - Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesbeføjelse - artikel 291, stk. 2, TEUF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 28 og 397 - afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning - udbydere af elektronisk leverede ydelser - gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 - artikel 9a - formodning - gyldighed)

(2023/C 155/05)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fenix International Limited

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Konklusion

Gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 9a, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 af 7. oktober 2013, i forhold til artikel 28 og 397 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017, samt artikel 291, stk. 2, TEUF.

(1)  EUT C 110 af 29.3.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. marts 2023 — Eurocostruzioni Srl mod Regione Calabria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-31/21 (1), Eurocostruzioni)

(Præjudiciel forelæggelse - strukturfonde - forordning (EF) nr. 1685/2000 - støtteberettigede udgifter - pligt til at føre bevis for betaling - kvitterede fakturaer - regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi - byggeri udført direkte af den endelige støttemodtager)

(2023/C 155/06)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eurocostruzioni Srl

Sagsøgt: Regione Calabria

Konklusion

1)

Punkt 2.1 i regel nr. 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2000 af 28. juli 2000 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltninger medfinansieret af strukturfondene, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2004 af 10. marts 2004,

skal fortolkes således, at

bestemmelsen ikke giver den endelige modtager af finansiering til opførelsen af en bygning, som har opført denne ved hjælp af sine egne midler, mulighed for at bevise de udgifter, som er afholdt, ved fremlæggelse af andre dokumenter end dem, der udtrykkeligt er nævnt i denne bestemmelse.

2)

Punkt 2.1 i regel nr. 1 i bilaget til forordning nr. 1685/2000, som ændret ved forordning nr. 448/2004,

skal fortolkes således, at

en byggedagbog og en regnskabsbog, hvad angår den endelige modtager af finansiering til opførelsen af en bygning, som har opført denne ved hjælp af sine egne midler, kun kan kvalificeres som »regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi« i denne bestemmelses forstand, hvis disse dokumenter, henset til deres konkrete indhold og de relevante nationale regler, kan bevise, at udgifterne rent faktisk er blevet afholdt af den nævnte endelige modtager ved, at de giver et troværdigt og præcist billede heraf.

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder mod Aquind Ltd

(Sag C-46/21 P) (1)

(Appel - energi - forordning (EF) nr. 714/2009 - artikel 17 - anmodning om undtagelse til samkøringslinjer for elektricitet - afgørelse om afslag fra Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) - forordning (EF) nr. 713/2009 - artikel 19 - ACER’s klagenævn - kontrollens intensitet)

(2023/C 155/07)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ved P. Martinet og E. Tremmel, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Creve)

Den anden part i appelsagen: Aquind Ltd, (ved solicitors J. Bille, C. Davis, S. Goldberg og E. White)

Konklusion

1)

Hovedappellen forkastes

2)

Det er ufornødent at tage stilling til kontraappellen.

3)

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Aquind Ltd afholdte omkostninger i forbindelse med hovedappellen.

4)

ACER og Aquind Ltd bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med kontraappellen.

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. marts 2023 — AS »PrivatBank«, A, B og Unimain Holdings Limited mod Finanšu un kapitāla tirgus komisija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā apgabaltiesa — Letland)

(Sag C-78/21 (1), PrivatBank m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF og 63 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - national foranstaltning, der forpligter et kreditinstitut til at bringe forretningsforbindelser til ophør eller til ikke længere at etablere sådanne forbindelser med ikke-statsborgere - restriktion - artikel 65, stk. 1, litra b), TEUF - begrundelse - direktiv (EU) 2015/849 - forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme - proportionalitet)

(2023/C 155/08)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā apgabaltiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: AS »PrivatBank«, A, B og Unimain Holdings Limited

Sagsøgte: Finanšu un kapitāla tirgus komisija

Konklusion

1)

Finanslån og -kreditter samt transaktioner vedrørende kontokuranter og indlånskonti i penge- og finansieringsinstitutter, navnlig kreditinstitutter, udgør kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63, stk. 1, TEUF.

2)

Artikel 56, stk. 1, TEUF og artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en administrativ foranstaltning, hvorved den kompetente myndighed i en medlemsstat dels forbyder et kreditinstitut at etablere forretningsforbindelser med enhver fysisk eller juridisk person, der ikke har nogen tilknytning til den medlemsstat, hvor dette kreditinstitut er etableret, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger et vist beløb, dels pålægger det nævnte kreditinstitut at bringe sådanne forretningsforbindelser til ophør, hvis de er etableret efter vedtagelsen af denne foranstaltning, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i den førstnævnte bestemmelse og en restriktion for de frie kapitalbevægelser som omhandlet i den sidstnævnte bestemmelse.

3)

Artikel 56, stk. 1, TEUF og artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en administrativ foranstaltning, hvorved den kompetente myndighed i en medlemsstat dels forbyder et kreditinstitut at etablere forretningsforbindelser med enhver fysisk person, der ikke har nogen tilknytning til den medlemsstat, hvor dette kreditinstitut er etableret, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger 15 000 EUR, eller med enhver juridisk person, hvis økonomiske virksomhed ikke har nogen tilknytning til denne medlemsstat, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger 50 000 EUR, dels pålægger nævnte kreditinstitut at bringe sådanne forretningsforbindelser til ophør, hvis de er etableret efter vedtagelsen af denne foranstaltning, forudsat at denne administrative foranstaltning for det første er begrundet i formålet om at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme eller udgør en foranstaltning, der er nødvendig for at hindre overtrædelser af nationale love og forskrifter i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller udgør en foranstaltning, der er begrundet i de hensyn til den offentlige orden, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, litra b), TEUF, for det andet er egnet til at sikre virkeliggørelsen af disse formål, for det tredje ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dem, og for det fjerde ikke udgør et for vidtgående indgreb i de rettigheder og interesser, der er beskyttet ved artikel 56 TEUF og 63 TEUF, som det pågældende kreditinstitut og dets kunder nyder godt af.

(1)  EUT C 138 af 19.4.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. marts 2023 — PlasticsEurope mod Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og ClientEarth

(Sag C-119/21 P) (1)

(Appel - udarbejdelse af en liste over stoffer, der skal godkendes - forordning (EF) nr. 1907/2006 - bilag XIV - liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV - ajourføring af opførelsen af stoffet bisphenol A som et »særligt problematisk stof«)

(2023/C 155/09)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PlasticsEurope (ved avocates R. Cana og E. Mullier)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved W. Broere og A. Hautamäki, som befuldmægtigede, bistået af advocaat S. Raes), Forbundsrepublikken Tyskland, (først ved J. Möller og D. Klebs, som befuldmægtigede, derefter ved J. Möller, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. Bain og T. Stéhelin, som befuldmægtigede) og ClientEarth (ved avocat P. Kirch)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

PlasticsEurope AISBL bærer sine egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og ClientEarth afholdte omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 163 af 3.5.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — Norra Stockholm Bygg AB mod Per Nycander AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)

(Sag C-268/21 (1), Norra Stockholm Bygg)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 6, stk. 3 og 4 - lovlig behandling - edition af et dokument, der indeholder personoplysninger inden for rammerne af en civilretlig procedure - artikel 23, stk. 1, litra f) og j) - beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager - håndhævelse af civilretlige krav - krav, der skal opfyldes - hensyntagen til de registreredes interesser - afvejning af de pågældende modstående interesser - artikel 5 - minimering af personoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 - ret til respekt for privatlivet - artikel 8 - beskyttelse af personoplysninger - artikel 47 - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - proportionalitetsprincippet)

(2023/C 155/10)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Norra Stockholm Bygg AB

Sagsøgt: Per Nycander AB

Procesdeltager: Entral AB

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

inden for rammerne af en civilretlig procedure finder disse bestemmelser anvendelse på edition af et personaleregister, der indeholder tredjemænds personoplysninger, der hovedsageligt er indsamlet med henblik på skattekontrol.

2)

Artikel 5 og 6 i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

en national retsinstans ved vurderingen af spørgsmålet om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, skal tage hensyn til de berørte personers interesser og foretage en afvejning af de pågældende interesser på grundlag af omstændighederne i hver enkelt sag, hvilken type procedure der er tale om, og under hensyntagen til de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, og navnlig de krav, der følger af princippet om dataminimering i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra c).

(1)  EUT C 252 af 28.6.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. marts 2023 — A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-270/21 (1), A (Børnehavepædagog))

(Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat - direktiv 2005/36/EF - ret til at udøve erhvervet som børnehavepædagog - lovreguleret erhverv - ret til at få adgang til erhvervet på grundlag af et eksamensbevis udstedt i hjemlandet - erhvervsmæssig kvalifikation opnået i et tredjeland)

(2023/C 155/11)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Procesdeltager: Opetushallitus

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013,

skal fortolkes således, at

et erhverv, for hvilket der i henhold til den nationale lovgivning fastsættes kvalifikationskrav for adgang hertil eller udøvelse heraf, men hvor arbejdsgiverne er overladt et skøn med hensyn til at vurdere, om disse krav er opfyldt, ikke skal anses for et lovreguleret erhverv som omhandlet i denne bestemmelse.

2)

Artikel 3, stk. 3, i direktiv 2005/36, som ændret ved direktiv 2013/55,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke finder anvendelse i et tilfælde, hvor det uddannelsesbevis, der fremlægges i værtsmedlemsstaten, er opnået på en anden medlemsstats område på et tidspunkt, hvor denne medlemsstat ikke eksisterede som selvstændig stat, men som socialistisk sovjetrepublik, og hvor dette uddannelsesbevis er blevet sidestillet med et uddannelsesbevis, der er udstedt i nævnte medlemsstat efter dennes fornyede selvstændighed. Et sådant uddannelsesbevis skal anses for at være opnået i en medlemsstat og ikke i et tredjeland.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — R.J.R. mod Registrų centras VĮ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-354/21 (1), Registrų centras)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - europæisk arvebevis - forordning (EU) nr. 650/2012 - artikel 1, stk. 2, litra l) - anvendelsesområde - artikel 68 - indholdet af det europæiske arvebevis - artikel 69, stk. 5 - retsvirkningerne af det europæiske arvebevis - fast ejendom, der indgår i et bo, og som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor arvesagen behandles - optagelse af den nævnte faste ejendom i denne medlemsstats ejendomsregister - retlige krav, der vedrører denne optagelse, og som er fastsat i nævnte medlemsstats lovgivning - gennemførelsesforordning (EU) nr. 1329/2014 - den obligatoriske karakter af formular V, der er indeholdt i bilag 5 til denne gennemførelsesforordning)

(2023/C 155/12)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: R.J.R.

Sagsøgt: Registrų centras VĮ

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra l), artikel 68, litra l), og artikel 69, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der kan gives afslag på en ansøgning om registrering af en fast ejendom i denne medlemsstats ejendomsregister, når det eneste dokument, der er blevet fremlagt til støtte for denne ansøgning, er et europæisk arvebevis, der ikke identificerer denne faste ejendom.

(1)  EUT C 349 af 30.8.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2023 — Sdruzhenie »Za Zemyata — dostap do pravosadie«, »Тhe Green Тank — grazhdansko sdruzhenie s nestopanska tsel« — Hellenske Republik og NS mod Izpalnitelen director na Izpalnitelna agentsia po okolna sreda og »TETS Maritsa iztok 2« EAD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-375/21 (1), Sdruzhenie »Za Zemyata — dostap do pravosadie« m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - miljø - luftkvalitet - direktiv 2008/50/EF - artikel 13 og 23 - grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed - overskridelse - luftkvalitetsplan - direktiv 2010/75/EU - integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - ajourføring af en godkendelse til at drive et varmekraftværk - emissionsgrænseværdier - artikel 15, stk. 4 - ansøgning om dispensation vedrørende fastsættelse af mindre strenge emissionsgrænseværdier - væsentlig forurening - artikel 18 - overholdelse af miljøkvalitetsnormer - den kompetente myndigheds forpligtelser)

(2023/C 155/13)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Sdruzhenie »Za Zemyata — dostap do pravosadie«, »Тhe Green Тank — grazhdansko sdruzhenie s nestopanska tsel« — République hellénique og NS

Sagsøgte: Izpalnitelen director na Izpalnitelna agentsia po okolna sreda og »TETS Maritsa iztok 2« EAD

Konklusion

Artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), sammenholdt med artikel 18 heri og med artikel 13 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa,

skal fortolkes således, at

den kompetente myndighed ved behandlingen af en ansøgning om dispensation i henhold til nævnte artikel 15, stk. 4, under hensyntagen til alle relevante videnskabelige oplysninger om forurening, herunder den kumulative effekt med andre kilder til det omhandlede forurenende stof samt de foranstaltninger, der er fastsat i den relevante luftkvalitetsplan, som er opstillet for de omhandlede zoner eller bymæssige områder i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/50, skal afslå en sådan dispensation, når den kan bidrage til overskridelsen af de luftkvalitetsnormer, som er fastsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50, eller modvirke de foranstaltninger, som denne plan omfatter med henblik på at sikre overholdelsen af disse normer og begrænse varigheden af overskridelsen af disse til den kortest mulige periode.

(1)  EUT C 401 af 4.10.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. marts 2023 — Bursa Română de Mărfuri SA mod Autoritatea Naţională de Reglementare în domeniul Energiei (ANRE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien)

(Sag C-394/21 (1), Bursa Română de Mărfuri)

(Præjudiciel forelæggelse - det indre marked for elektricitet - direktiv 2009/72/EF - forordning (EU) 2019/943 - artikel 1, litra b) og c), og artikel 3 - principper vedrørende driften af elektricitetsmarkeder - forordning (EU) 2015/1222 - artikel 5, stk. 1 - udpeget elektricitetsmarkedsoperatør - nationalt, lovbeskyttet monopol på day-ahead- og intraday-handelsydelser - national lovgivning, hvorved fastsættes et monopol for engroshandel med elektricitet på kort, mellemlang og lang sigt)

(2023/C 155/14)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bursa Română de Mărfuri SA

Sagsøgt: Autoritatea Naţională de Reglementare în domeniul Energiei (ANRE)

Procesdeltager: Federaţia Europeană a Comercianţilor de Energie

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, navnlig forordningens artikel 1, litra b) og c), artikel 2, nr. 40), og artikel 3, sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF

skal fortolkes således, at

—

denne forordning ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et nationalt, lovbeskyttet monopol på tjenesteydelser med formidling af bud på køb og salg af elektricitet opretholdes for så vidt angår day-ahead- og intraday-engrosmarkederne, når dette monopol allerede fandtes i medlemsstaten på tidspunktet for ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 5, og

—

denne forordning ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter et nationalt, lovbeskyttet monopol på tjenesteydelser med formidling af bud på køb og salg af elektricitet opretholdes for så vidt angår forward-engrosmarkedet, idet en sådan lovgivnings forenelighed med EU-retten skal vurderes i forhold til de relevante bestemmelser i den primære EU-ret.

(1)  EUT C 191 af 10.5.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/13

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Straffesager mod FU og DRV Intertrans BV (C-410/21), og Verbraeken J. en Zonen BV og PN (C-661/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie — Belgien)

(Forenede sager C-410/21 og C-661/21 (1), DRV Intertrans m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 5 - A1-attest - foreløbig tilbagetrækning - bindende virkning - attest, der er opnået eller gjort gældende ved svig - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i) - personer, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område - anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende - begrebet »hjemsted« - virksomhed, der har opnået en fællesskabstilladelse til vejgodstransport i henhold til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 - virkning - tilladelse, der er opnået eller gøres gældende ved svig)

(2023/C 155/15)

Processprog: nederlansk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie

Parter i straffesagerne

FU og DRV Intertrans BV (C-410/21), og Verbraeken J. en Zonen BV og PN (C-661/21)

Konklusion

1)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012,

skal fortolkes således, at

en A1-attest, der er udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat, er bindende for institutionerne og domstolene i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, herunder når den udstedende institution efter en anmodning om fornyet undersøgelse og tilbagetrækning fra den kompetente institution i sidstnævnte medlemsstat til den udstedende institution har erklæret, at den foreløbigt har suspenderet de bindende virkninger af denne attest, indtil den har taget endeligt stilling til denne anmodning. Under sådanne omstændigheder kan en domstol i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, der skal træffe afgørelse inden for rammerne af en straffesag mod personer, der mistænkes for at have opnået eller anvendt samme A1-attest ved svig, imidlertid fastslå, at der foreligger svig, og som følge heraf se bort fra denne attest i forbindelse med den pågældende straffesag, forudsat at der for det første er forløbet et rimeligt tidsrum, uden at den udstedende institution har foretaget en fornyet undersøgelse af, om udstedelsen af samme attest er sket på korrekt grundlag, og uden at den har taget stilling til de konkrete beviser fremlagt af den kompetente institution i værtsmedlemsstaten, der giver anledning til at antage, at den nævnte attest blev opnået eller gøres gældende ved svig, i givet fald ved at annullere eller trække den omhandlede attest tilbage, og for det andet, at de med retten til en retfærdig rettergang forbundne garantier, der skal gives disse personer, overholdes.

2)

Artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved forordning nr. 465/2012, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, og af artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel

skal fortolkes således, at

den omstændighed, at et selskab er i besiddelse af en fællesskabstilladelse til vejgodstransport udstedt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat, ikke udgør et uigendriveligt bevis for dette selskabs hjemsted i denne medlemsstat med henblik på fastsættelsen i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004, som ændret ved forordning nr. 465/2012, af den nationale lovgivning om social sikring, der finder anvendelse

(1)  EUT C-391 af 27.9.2021.

EUT C 84 af 21.2.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/14

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-432/21) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - artikel 6, stk. 1-3, artikel 12, stk. 1, litra a)-d), artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1 - direktiv 2009/147/EF - beskyttelse af vilde fugle - artikel 4, stk. 1, artikel 5, litra a), b) og d), artikel 9, stk. 1 - skovforvaltning baseret på god praksis - skovforvaltningsplan - Århuskonventionen - adgang til domstolsprøvelse - artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 9, stk. 2 - prøvelse af den materielle eller processuelle lovlighed af skovforvaltningsplaner - miljøbeskyttelsesorganisationers adgang til domstolsprøvelse)

(2023/C 155/16)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Brauhoff, G. Gattinara, C. Hermes og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, og i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 5, litra a), b) og d), og artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved direktiv 2013/17, ved at vedtage artikel 14b, stk. 3, i ustawa o lasach (lov om skove) af 28. september 1991, som ændret ved ustawa o zmianie ustawy o ochronie przyrody oraz ustawy o lasach (lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om skove) af 16. december 2016, hvorefter skovforvaltning, der udføres i overensstemmelse med kravene til god skovforvaltningspraksis, ikke tilsidesætter bestemmelserne om bevarelse af særlige naturressourcer, naturformationer og naturbestanddele, herunder bestemmelserne i artikel 51 og 52 i ustawa o ochronie przyrody (naturbeskyttelsesloven) af 16. april 2004.

2)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43, som ændret ved direktiv 2013/17, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 9, stk. 2, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, idet den ikke har vedtaget alle de retlige bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at miljøbeskyttelsesorganisationer har mulighed for at anlægge sag ved en domstol med påstand om, at der foretages en materiel prøvelse af skovforvaltningsplanernes materielle og processuelle lovlighed som omhandlet i bestemmelserne i lov om skove, for så vidt som disse planer er omfattet af artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43.

3)

Republikken Polen betaler sagsomkostningerne

(1)  EUT C 452 af 8.11.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — IH mod MÁV-START Vasúti Személyszállító Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Miskolci Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-477/21 (1), MÁV-START)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - tilrettelæggelse af arbejdstiden - artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2003/88/EF - artikel 3 og 5 - daglig hviletid og ugentlig hviletid - national lovgivning, der fastsætter en ugentlig minimumshvileperiode på 42 timer - pligt til at tildele den daglige hviletid - nærmere regler for tildeling)

(2023/C 155/17)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Miskolci Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IH

Sagsøgt: MÁV-START Vasúti Személyszállító Zrt.

Konklusion

1)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, sammenholdt med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

den daglige hviletid, der er fastsat i dette direktivs artikel 3, ikke er en del af den ugentlige hvileperiode, som er omhandlet i nævnte artikel 5, men at den daglige hviletid skal lægges til den ugentlige hvileperiode.

2)

Artikel 3 og 5 i direktiv 2003/88, sammenholdt med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

når en national lovgivning fastsætter en ugentlig hvileperiode på mere end 35 sammenhængende timer, skal arbejdstageren ud over denne periode tildele den daglige hviletid, som vedkommende er sikret i henhold til dette direktivs artikel 3.

3)

Artikel 3 i direktiv 2003/88, sammenholdt med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

når en arbejdstager er tildelt en ugentlig hvileperiode, har vedkommende ligeledes ret til at drage fordel af en daglig hvileperiode, der ligger før den nævnte ugentlige hvileperiode.

(1)  EUT C 471 af 22.11.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/16

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. marts 2023 — RWE Power Aktiengesellschaft mod Hauptzollamt Duisburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-571/21 (1), RWE Power)

(Præjudiciel forelæggelse - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 14, stk. 1, litra a) - artikel 21, stk. 3, andet og tredje punktum - elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet - fritagelse - rækkevidde - minedrift i åbent brud - elektricitet, der anvendes til brændstoftanke og transportmidler)

(2023/C 155/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RWE Power Aktiengesellschaft

Sagsøgt: Hauptzollamt Duisburg

Konklusion

1)

Artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, sammenholdt med direktivets artikel 21, stk. 3, andet punktum,

skal fortolkes således, at

afgiftsfritagelsen for »elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet«, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke omfatter den elektricitet, der anvendes i forbindelse med udvinding af et energiprodukt, såsom brunkul, i et åbent brud, når denne elektricitet ikke anvendes i forbindelse med den tekniske proces i produktionen af elektricitet, men med henblik på fremstillingen af et energiprodukt. Denne fritagelse kan derimod omfatte omdannelsen og viderebehandlingen af dette energiprodukt i el-kraftværker med henblik på produktion af elektricitet, for så vidt som disse processer er uomgængelige og direkte bidrager til den tekniske proces i denne produktion.

2)

Artikel 14, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2003/96,

skal fortolkes således, at

den afgiftsfritagelse for »elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet«, som er fastsat i denne bestemmelse, kan omfatte den elektricitet, der er beregnet til drift af silosystemer til oplagring af et energiprodukt, såsom brunkul, og for transportmidler, der gør det muligt at transportere dette produkt, når sådanne processer finder sted inde i el-kraftværker, forudsat at de er uomgængelige og direkte bidrager til at opretholde muligheden i den tekniske proces for produktion af elektricitet, for så vidt som disse processer er nødvendige for at sikre opretholdelsen af muligheden for en uafbrudt produktion af elektricitet.

(1)  EUT C 490 af 6.12.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/17

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. marts 2023 — Vapo Atlantic SA mod Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga — Portugal)

(Sag C-604/21 (1), Vapo Atlantic)

(Præjudiciel forelæggelse - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - direktiv 98/34/EF - artikel 1, nr. 4) - begrebet »andre krav« - artikel 1, nr. 11) - begrebet »teknisk forskrift« - artikel 8, stk. 1 - pligt for medlemsstaterne til at meddele Europa-Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift - national bestemmelse, der foreskriver iblanding af en vis procentdel biobrændstoffer i brændstoffer til vejtransport - artikel 10, stk. 1, tredje led - begrebet »beskyttelsesklausuler, der er fastsat i en bindende retsakt« - artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30/EF ikke omfattet)

(2023/C 155/19)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vapo Atlantic SA

Sagsøgt: Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE)

Procesdeltagere: Fundo Ambiental og Fundo de Eficiência Energética (FEE)

Konklusion

1)

Artikel 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006,

skal fortolkes således, at

en national lovgivning, der fastsætter et formål om iblanding af 10 % biobrændstoffer i brændstoffer til vejtransport, som er frigivet til forbrug af en erhvervsdrivende for et givet år, er omfattet af begrebet »andet krav« som omhandlet i artikel 1, nr. 4), i direktiv 98/34, med senere ændringer, og udgør således en »teknisk forskrift« som omhandlet i artikel 1, nr. 11), i direktiv 98/34, med senere ændringer, hvilken bestemmelse udelukkende kan gøres gældende over for private, såfremt udkastet dertil er blevet meddelt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34, med senere ændringer.

2)

Artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 2006/96,

skal fortolkes således, at

en national lovgivning, der har til formål at gennemføre artikel 7a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70 af 13. oktober om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 på en måde, der er i overensstemmelse med formålet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28, ikke blot kan udgøre en almindelig gengivelse af en europæisk standard som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34, med senere ændringer, og dermed falde uden for den meddelelsespligt, der er fastsat i denne bestemmelse.

3)

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke udgør en beskyttelsesklausul, der er fastsat i en bindende EU-retsakt som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 2006/96.

(1)  EUT C 11 af 10.1.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/18

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 2. marts 2023 — Nec Plus Ultra Cosmetics AG mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien)

(Sag C-664/21 (1),Nec Plus Ultra Cosmetics AG)

(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 138, stk. 1 - fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet - levering af varer - princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet - opfyldelse af materielle krav - frist for fremlæggelse af beviser)

(2023/C 155/20)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nec Plus Ultra Cosmetics AG

Sagsøgt: Republika Slovenija

Konklusion

Artikel 131 og artikel 138, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet,

skal fortolkes således, at

de ikke er til hinder for en national lovgivning, der forbyder fremlæggelse og indhentelse af nye beviser til godtgørelse af, at de i dette direktivs artikel 138, stk. 1, fastsatte materielle betingelser er opfyldt, under den administrative procedure, der fører til vedtagelsen af afgiftsafgørelsen, navnlig efter at der er foretaget afgiftskontrolforanstaltninger, men før afgiftsafgørelsen vedtages, for så vidt som ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er overholdt.

(1)  EUT C 64 af 7.2.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/18

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — AI mod Åklagarmyndigheten (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hovrätten för Nedre Norrland — Sverige)

(Sag C-666/21 (1), Åklagarmyndigheten)

(Præjudiciel forelæggelse - transport ad landevej - forordning (EF) nr. 561/2006 - anvendelsesområde - artikel 2, stk. 1, litra a) - artikel 3, litra h) - begrebet »godstransport« - begrebet »største tilladte totalvægt« - køretøj, der er indrettet som et midlertidigt privat beboelsesrum og til lastning af gods til ikke-erhvervsmæssige formål - forordning (EU) nr. 165/2014 - fartskrivere - artikel 23, stk. 1 - pligt til regelmæssig kontrol, der udføres af autoriserede værksteder)

(2023/C 155/21)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Hovrätten för Nedre Norrland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AI

Sagsøgt: Åklagarmyndigheten

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014, sammenholdt med artikel 3, litra h), i forordning nr. 561/2006, som ændret,

skal fortolkes således, at

begrebet »godstransport« i den forstand, hvori det er anvendt i førstnævnte bestemmelse, omfatter vejtransport udført af et køretøj med en største tilladt totalvægt som omhandlet i artikel 4, litra m), i forordning nr. 561/2006, som ændret, der overstiger 7,5 ton, herunder når køretøjet er indrettet til ikke blot at tjene som midlertidig privat beboelse, men også til lastning af gods til ikke-kommercielle formål, uden at køretøjets lastkapacitet og den kategori, hvorunder køretøjet er opført i det nationale vejtrafikregister, har nogen betydning i denne henseende.

(1)  EUT C 24 af 17.1.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/19

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 2. marts 2023 — Papierfabriek Doetinchem B.V. mod Sprick GmbH Bielefelder Papier- und Wellpappenwerk & Co. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-684/21 (1), Papierfabriek Doetinchem)

(Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 8, stk. 1 - elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion - bedømmelseskriterier - tilstedeværelse af alternative design - indehaver, der ligeledes råder over et stort antal beskyttede alternative design - et produkt udformet i flere farver, der ikke fremgår af registreringen af det pågældende design)

(2023/C 155/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Papierfabriek Doetinchem B.V.

Sagsøgt: Sprick GmbH Bielefelder Papier- und Wellpappenwerk & Co.

Konklusion

1)

Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design

skal fortolkes således, at

vurderingen af, om elementer af et produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion som omhandlet i denne bestemmelse, skal foretages med hensyn til alle de relevante objektive omstændigheder i den konkrete sag, navnlig dem, der er bestemmende for valget af disse elementer, tilstedeværelsen af alternative design, der gør det muligt at opnå denne tekniske funktion, og den omstændighed, at indehaveren af det pågældende design ligeledes råder over designretten til et stort antal alternative design, selv om sidstnævnte omstændighed ikke er afgørende for anvendelsen af denne bestemmelse.

2)

Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002

skal fortolkes således, at

der ved vurderingen af, om et produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion, ikke skal tages hensyn til, at formgivningen af produktet muliggør flere farver, hvis den farvemæssige gengivelse ikke fremgår af registreringen af det pågældende design.

(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/20

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. marts 2023 — Recreatieprojecten Zeeland BV, Casino Admiral Zeeland BV og Supergame BV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel — Belgien)

(Sag C-695/21 (1), Recreatieprojecten Zeeland m.fl.)

(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser - hasardspil - en medlemsstats lovgivning, der fastsætter et generelt forbud mod reklame for hasardspilsforetagender - automatisk dispensation fra dette forbud for foretagender med en driftslicens udstedt af myndighederne i den pågældende medlemsstat - manglende mulighed for dispensation for foretagender beliggende i en anden medlemsstat)

(2023/C 155/23)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Recreatieprojecten Zeeland BV, Casino Admiral Zeeland BV og Supergame BV

Sagsøgt: Belgische Staat

Konklusion

Artikel 56, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der indrømmer operatører af et begrænset og kontrolleret antal hasardspilsforetagender, som er beliggende på denne medlemsstats område, en automatisk undtagelse fra det reklameforbud, der generelt finder anvendelse på sådanne foretagender, uden at fastsætte en mulighed for, at operatører af hasardspilsforetagender, som er beliggende i en anden medlemsstat, kan opnå en tilsvarende undtagelse.

(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/21

Domstolens dom (Tiende Afdeling) 9. marts 2023 — Francoise Grossetête mod Europa-Parlamentet

(Sag C-714/21 P) (1)

(Appel - regler for institutionerne - regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - ændring af den supplerende frivillige pensionsordning - individuel afgørelse om fastsættelse af rettigheder under den supplerende frivillige pensionsordning - ulovlighedsindsigelse - Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence - erhvervede rettigheder og rettigheder under erhvervelse - proportionalitet - ligebehandling - retssikkerhed)

(2023/C 155/24)

Processprog: fransk.

Parter

Appellant: Francoise Grossetête (ved abogado E. Arnaldos Orts og avocat F. Doumont samt abogados J. Martínez Gimeno og D. Sarmiento Ramírez-Escudero)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker, N. Görlitz og T. Lazian, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Françoise Grossetête betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/21

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 9. marts 2023 — Gerardo Galeote (C-715/21 P) og Graham Watson (C-716/21 P) mod Europa-Parlamentet

(Forenede sager C-715/21 P og C-716/21 P) (1)

(Appel - regler for institutionerne - regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - ændring af den supplerende frivillige pensionsordning - individuel afgørelse om fastsættelse af rettigheder under den supplerende frivillige pensionsordning - ulovlighedsindsigelse - Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence - erhvervede rettigheder og rettigheder under erhvervelse - proportionalitet - ligebehandling - retssikkerhed)

(2023/C 155/25)

Processprog: fransk.

Parter

Appellanter: Gerardo Galeote (C-715/21 P) og Graham Watson (C-716/21 P) (ved abogado E. Arnaldos Orts og avocat F. Doumont samt abogados J. Martínez Gimeno og D. Sarmiento Ramírez-Escudero)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker, N. Görlitz og T. Lazian, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellerne forkastes.

2)

Gerardo Galeote og Graham Watson betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/22

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. marts 2023 — Kwizda Pharma GmbH mod Landeshauptmann von Wien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wien — Østrig)

(Sag C-760/21 (1), Kwizda Pharma)

(Præjudiciel forelæggelse - fødevaresikkerhed - levnedsmidler - forordning (EU) nr. 609/2013 - artikel 2, stk. 2, litra g) - begrebet »fødevare til særlige medicinske formål« - andre bestemte ernæringsmæssige behov - ernæringsmæssige behov - ændring i kosten - næringsstoffer - anvendelse under lægelig overvågning - ingredienser, som ikke absorberes eller metaboliseres i fordøjelseskanalen - afgrænsning i forhold til lægemidler - afgrænsning i forhold til kosttilskud)

(2023/C 155/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kwizda Pharma GmbH

Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien

Konklusion

1)

Artikel 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, og artikel 2, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009

skal fortolkes således, at

med henblik på at sondre mellem begreberne »lægemiddel« og »fødevare til særlige medicinske formål«, der er defineret i henholdsvis den første og den anden af disse bestemmelser, skal det på baggrund af det pågældendes produkts art og kendetegn vurderes, hvorvidt der er tale om en fødevare, som er bestemt til at opfylde særlige ernæringsmæssige behov, eller om et produkt, som er bestemt til at forebygge eller helbrede sygdomme hos mennesker, at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller at stille en medicinsk diagnose, eller som eventuelt præsenteres som et sådant produkt.

2)

Artikel 2, stk. 2, litra g), i forordning nr. 609/2013

skal fortolkes således, at,

for det første, begrebet »ernæringsmæssige behov« omfatter behov, der er forårsaget af en sygdom, en forstyrrelse eller en medicinsk tilstand, og hvis opfyldelse ernæringsmæssigt set er absolut nødvendig for patienten, for det andet, at kvalificeringen som »fødevare til særlige medicinske formål« ikke kan undergives en betingelse om, at opfyldelsen af de »ernæringsmæssige behov«, der er forårsaget af en sygdom, en forstyrrelse eller en medicinsk tilstand, og dermed det nævnte produkts virkning, nødvendigvis finder sted under eller efter fordøjelsen, og, for det tredje, at begrebet »ændring af den normale kost alene« indbefatter såvel de situationer, hvor en ændring af kosten er umulig eller farlig for patienten, som de situationer, hvor patienten kun meget vanskeligt kan dække sine ernæringsmæssige behov ved indtagelse af almindelige fødevarer.

3)

Artikel 2, stk. 2, litra g), i forordning nr. 609/2013

skal fortolkes således, at

der med henblik på anvendelsen af denne forordning, som ikke definerer begrebet »næringsstof«, skal tages udgangspunkt i definitionen af dette begreb i artikel 2, stk. 2, litra s), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004.

4)

Artikel 2, stk. 2, litra g), i forordning nr. 609/2013

skal fortolkes således, dels at

et produkt skal anvendes under lægelig overvågning, hvis en anbefaling og en efterfølgende vurdering fra en fagperson på sundhedsområdet er nødvendige i betragtning af de ernæringsmæssige behov, der er affødt af en bestemt sygdom, forstyrrelse eller medicinsk tilstand, og produktets virkninger på patientens ernæringsmæssige behov og på patienten, dels at kravet om, at en fødevare til særlige medicinske formål kun kan anvendes »under lægelig overvågning«, ikke er en betingelse for kvalificeringen af et produkt som en sådan fødevare.

5)

Artikel 2 i direktiv 2002/46 og artikel 2, stk. 2, litra g), i forordning nr. 609/2013

skal fortolkes således, at

begreberne »kosttilskud« og »fødevare til særlige medicinske formål«, der er defineret i henholdsvis den første og den anden af disse bestemmelser, gensidigt udelukker hinanden, og at det er nødvendigt fra sag til sag og afhængigt af egenskaberne og betingelserne for anvendelse at afgøre, om et produkt henhører under det ene eller det andet begreb.

(1)  EUT C 138 af 28.3.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/23

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. marts 2023 — Sagen om anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk efterforskningskendelse vedrørende MS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Graz — Østrig)

(Sag C-16/22 (1), Staatsanwaltschaft Graz (myndigheden for retsforfølgning og efterforskning af skattesager i Düsseldorf))

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retligt samarbejde i straffesager - direktiv 2014/41/EU - europæisk efterforskningskendelse - artikel 1, stk. 1 - begrebet »judiciel myndighed« - artikel 2, litra c) - begrebet »udstedelsesmyndighed« - kendelse udstedt af en skatte- og afgiftsmyndighed uden at være godkendt af en dommer eller offentlig anklager - skatte- og afgiftsmyndighed, som påtager sig anklagemyndighedens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med en strafferetlig skatteefterforskning)

(2023/C 155/27)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Graz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MS

Procesdeltagere: Staatsanwaltschaft Graz og Finanzamt für Steuerstrafsachen und Steuerfahndung Düsseldorf

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, første afsnit, og artikel 2, litra c), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

skal fortolkes således, at

—

skatte- og afgiftsmyndigheden i en medlemsstat, som — samtidig med, at den henhører under denne medlemsstats udøvende statsmagt — i henhold til national ret selvstændigt foretager strafferetlige efterforskninger på skatte- og afgiftsområdet i stedet for anklagemyndigheden, og idet den påtager sig sidstnævntes rettigheder og forpligtelser, ikke kan kvalificeres som »judiciel myndighed« og »udstedelsesmyndighed« som omhandlet i henholdsvis den ene eller den anden af disse bestemmelser

—

en sådan myndighed derimod kan omfattes af begrebet »udstedelsesmyndighed« som omhandlet i direktivets artikel 2, litra c), nr. ii), forudsat at betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

(1)  EUT C 138 af 28.3.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/24

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. februar 2023 — HOREZZA a.s. mod Úrad pre verejné obstarávanie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rada Úradu pre verejné obstarávanie — Slovakiet)

(Sag C-520/22 (1), Horezza)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - begrebet »ret« - klageinstans ved nationalt organ for tilsyn med offentlige indkøb - uafhængighed - udenforstående i forhold til den myndighed, som har truffet den afgørelse, der er genstand for søgsmålet - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

(2023/C 155/28)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Rada Úradu pre verejné obstarávanie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HOREZZA a.s.

Sagsøgt: Úrad pre verejné obstarávanie

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Rada Úradu pre verejné obstarávanie (Rådet for tilsyn med offentlige indkøb, Slovakiet) ved afgørelse af 3. august 2022 afvises.

(1)  Indgivelsesdato: 4.8.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/24

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. februar 2023 — KONŠTRUKTA — Defence a.s. mod Úrad pre verejné obstarávanie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rada Úradu pre verejné obstarávanie — Slovakiet)

(Sag C-521/22 (1), Konštrukta — Defence)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - begrebet »ret« - klageinstans ved nationalt organ for tilsyn med offentlige indkøb - uafhængighed - udenforstående i forhold til den myndighed, som har truffet den afgørelse, der er genstand for søgsmålet - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

(2023/C 155/29)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Rada Úradu pre verejné obstarávanie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KONŠTRUKTA — Defence a.s.

Sagsøgt: Úrad pre verejné obstarávanie

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Rada Úradu pre verejné obstarávanie (Rådet for tilsyn med offentlige indkøb, Slovakiet) ved afgørelse af 3. august 2022 afvises.

(1)  Indgivelsesdato: 4.8.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Prahova (Rumænien) den 18. oktober 2022 — SC Bitulpetrolium Serv SRL mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti

(Sag C-657/22)

(2023/C 155/30)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Prahova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Bitulpetrolium Serv SRL

Sagsøgt: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Prahova — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Ploieşti

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en national lovgivning og en national praksis som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter tilbageføring af brændsel til opvarmning (fyringsolie) til et afgiftsoplæg uden toldkontrol udgør en formodet overtrædelse af ordningen med afgiftsoplag, der giver grundlag for at anvende punktafgift med samme sats som for dieselolie — et brændsel, [hvis punktafgiftssats] er 21 gange højere end satsen for fyringsolie — i strid med proportionalitetsprincippet samt artikel 2, stk. 3, artikel 5 og artikel 21, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF (1)?

2)

Er en national lovgivning og en national praksis som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter moms opkræves på beløb, som afgiftsmyndigheden har fastlagt som supplerende punktafgift på dieselolie i sanktion for manglende overholdelse af toldkontrolordningen, fordi den afgiftspligtige person har tilbageført energiprodukter såsom fyringsolie til afgiftsoplaget, for hvilke punktafgift allerede er blevet betalt, og som er blevet nægtet af kunderne, forbliver uændret og [oplægges], indtil der findes en [ny] køber, i strid med proportionalitetsprincippet, princippet om momsneutralitet samt artikel 2, 250 og 273 i direktiv 2006/112/EF (2)?

(1)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. l).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof’s-Hertogenbosch (Nederlandene) den 14. december 2022 — XX mod Inspecteur van de Belastingdienst

(Sag C-782/22)

(2023/C 155/31)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof’s-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: XX

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 63, stk. 1, TEUF til hinder for en lovgivning som den, der er tale om i den foreliggende sag, hvorefter udbetaling af udbytte fra (børsnoterede) selskaber med hjemsted i Nederlandene til et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, der med henblik på at kunne dække fremtidige betalingsforpligtelser bl.a. har investeret i aktier i disse (børsnoterede) selskaber, beskattes med en kildeskattesats på 15 % af udbyttes bruttobeløb, hvorimod der i forbindelse med udbetaling af udbytte til et selskab med hjemsted i Nederlandene under i øvrigt tilsvarende omstændigheder ikke vil være tale om skattepligt, eftersom der ved beregningen af skattegrundlaget for sidstnævnte selskabs udbytteskat vil blive taget hensyn til de udgifter, som er en følge af en forøgelse af det pågældende selskabs fremtidige betalingsforpligtelser, hvilken forøgelse næsten fuldstændigt svarer til de (positive) ændringer i investeringernes værdi, også selv om det modtagne udbytte som sådant ikke fører til en ændring af værdien af de pågældende betalingsforpligtelser?

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 28. december 2022 — G.A. mod Hauptzollamt Braunschweig

(Sag C-791/22, Hauptzollamt Braunschweig)

(2023/C 155/32)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G.A.

Sagsøgt: Hauptzollamt Braunschweig

Præjudicielt spørgsmål

Er det i strid med direktiv 2006/112/EF (1), navnlig dette direktivs artikel 30 og 60, hvis en national bestemmelse erklærer artikel 215, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2913/92 (2) for analogt anvendelig på importmomsen?

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 1 de Palma de Mallorca (Spanien) den 12. januar 2023 — Eventmedia Soluciones SL mod Air Europa Líneas Aéreas SAU

(Sag C-11/23, Eventmedia Soluciones)

(2023/C 155/33)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no 1 de Palma de Mallorca

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eventmedia Soluciones SL

Sagsøgt: Air Europa Líneas Aéreas SAU

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan det anses for en ulovlig undtagelse som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), at en lufttransportkontrakt indeholder et vilkår som den her omhandlede, der begrænser luftfartsselskabets forpligtelser, idet den indskrænker passagerernes mulighed for at håndhæve deres ret til kompensation i tilfælde af aflysning af en flyvning ved at overdrage fordringen?

2)

Kan artikel 7, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, litra c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at det transporterende luftfartsselskabs betaling af kompensation ved aflysning af en flyvning er en forpligtelse, der er foreskrevet i forordningen uafhængigt af en transportkontrakt med passageren og uafhængigt af luftfartsselskabets culpøse misligholdelse af sine kontraktlige forpligtelser?

Subsidiært, såfremt det pågældende vilkår ikke udgør en ulovlig undtagelse som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 261/2004, eller såfremt kompensationsretten er af kontraktlig art, forelægges følgende præjudicielle spørgsmål:

3)

Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (2) fortolkes således, at den nationale ret, som skal træffe afgørelse i et søgsmål med påstand om betaling af kompensation for aflysningen af en flyvning som fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) [nr. 261/2004], ex officio skal prøve den eventuelt urimelige karakter af et vilkår i transportkontrakten, som ikke tillader passageren at overdrage sine rettigheder, når søgsmålet anlægges af den erhvervende virksomhed, som til forskel fra passageren ikke er en forbruger eller bruger?

4)

Såfremt retten ex officio skal foretage denne prøvelse, kan opfyldelsen af forpligtelsen til at informere forbrugeren og konstatere, om denne påberåber sig den urimelige karakter af vilkåret eller accepterer dette, da udelades henset til forbrugerens endelige overdragelse af sin fordring i strid med det eventuelt urimelige vilkår, som ikke tillader overdragelse af fordringen?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EUT 2004, L 46, s. 1).

(2)  EFT 1993, L 95, s. 29.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach (Polen) den 18. januar 2023 — F-S.A. mod Dyrektorowi Krajowej Informacji Skarbowej

(Sag C-18/23, Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej)

(2023/C 155/34)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gliwicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F-S.A.

Sagsøgt: Dyrektorowi Krajowej Informacji Skarbowej

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), navnlig direktivets artikel 29, stk. 1 (1), sammenholdt med artikel 18, artikel 49 og artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde [udelades] fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter formelle og absolutte betingelser, som de i hovedsagen omhandlede, for at investeringsinstitutter med hjemsted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end Republikken Polen eller i en anden medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal kunne opnå fritagelse for selskabsskat, nærmere bestemt en betingelse om, at disse investeringsinstitutter forvaltes af eksterne aktører, der er godkendt til at udøve deres virksomhed af de kompetente myndigheder, der udøver tilsyn med finansmarkedet i de medlemslande, hvori disse aktører har hjemsted?

(1)  EUT 2009, L 302, s. 32.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 19 januar 2023 — ND mod DR

(Sag C-21/23, Lindenapotheke)

(2023/C 155/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgt og revisionsappellant: ND

Sagsøger og revisionsindstævnt: DR

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er bestemmelserne i kapitel VIII i den generelle forordning om databeskyttelse til hinder for national lovgivning (1), der — ud over de kompetente tilsynsmyndigheders beføjelser til at gribe ind med henblik på at kontrollere og håndhæve forordningen og de registreredes adgang til retsmidler — giver konkurrenter beføjelse til at anlægge sag mod den krænkende part for overtrædelse af den generelle forordning om databeskyttelse ved de civile domstole henset til forbuddet mod urimelig handelspraksis?

2)

Udgør de oplysninger, som kunderne hos en apoteker, der på en internetsalgsplatform optræder som sælger, indtaster på salgsplatformen i forbindelse med bestillingen af lægemidler, hvis salg ganske vist er forbeholdt apoteker, men som ikke er receptpligtige (kundens navn, leveringsadresse og informationer, der er nødvendige med henblik på individualisering af det bestilte lægemiddel, hvis salg er forbeholdt apoteker) helbredsoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, samt oplysninger om helbredsforhold som omhandlet i databeskyttelsesdirektivets (2) artikel 8, stk. 1?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 1995, L 281, s. 31).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (Luxembourg) den 23 januar 2023 — FV mod Caisse pour l’avenir des enfants

(Sag C-27/23, Hocinx) (1)

(2023/C 155/36)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: FV

Kassationsindstævnt: Caisse pour l’avenir des enfants

Præjudicielt spørgsmål

Er princippet om ligebehandling, der er sikret ved artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011 (2), samt artikel 67 i forordning (EF) nr. 883/2004 (3) og artikel 60 i forordning (EF) nr. 987/2009 (4), til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter grænsearbejdere ikke kan modtage familieydelser, der er forbundet med udøvelse af lønnet beskæftigelse i denne medlemsstat, for børn, der er anbragt hos dem ved en retsafgørelse, mens alle børn, der er anbragt ved en retsafgørelse, og som har bopæl i denne medlemsstat, har ret til at modtage disse ydelser, som udbetales til den fysiske eller juridiske person, der har forældremyndigheden over barnet, og hos hvem barnet har lovlig bopæl og faktisk og vedvarende ophold? Har det forhold, at grænsearbejderen sørger for underholdet af dette barn, betydning for besvarelsen af det forelagte spørgsmål?

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen EØS (EUT 2011, L 141, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.9.2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2009, L 284, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Korneuburg (Østrig) den 24. januar 2023 — AA AG mod VM og AG GmbH

(Sag C-33/23, Schwarzder (1))

(2023/C 155/37)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Korneuburg

Parter i hovedsagen

Appellant: AA AG

Appelindstævnte: VM og AG GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 (2), sammenholdt med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 21. juni 1999 som affattet ved afgørelse nr. 2/2010 truffet af luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz af 26. november 2010 (3), fortolkes således, at en flyforbindelse bestående af to delflyvninger med afgang fra Det Schweiziske Forbunds område, mellemlanding på en medlemsstats område og endeligt bestemmelsessted på et tredjelands område (idet det transporterende luftfartsselskab for flyvningen desuden er et EF-selskab) er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 261/2004?

2.

Skal artikel 3, stk. 1, litra b), forordning (EF) nr. 261/2004, sammenholdt med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 21. juni 1999 som affattet ved afgørelse nr. 2/2010 truffet af luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz af 26. november 2010, fortolkes således, at en flyforbindelse bestående af to delflyvninger med afgang fra et tredjelands område, mellemlanding på en medlemsstats område og endeligt bestemmelsessted på Det Schweiziske Forbunds område, idet det transporterende luftfartsselskab for flyvningen er et EF-selskab, er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 261/2004?

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

(3)  Afgørelse nr. 2/2011 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, der er oprettet i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 26.11.2010 om erstatning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (EUT 2010, L 347, s. 54).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Koszalinie (Polen) den 24. januar 2023 — RF mod Getin Noble Bank S.A.

(Sag C-34/23, Getin Noble Bank)

(2023/C 155/38)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Koszalinie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RF

Sagsøgt: Getin Noble Bank S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Vedrører det forbud, der er fastsat i artikel 70, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), udelukkende muligheden for at håndhæve sikkerhedsstillelsen for en pengefordring ved tvangsfuldbyrdelse eller omfatter det også iværksættelsen af enhver procedure, hvis formål er at vedtage retssikrende foranstaltninger, over for en enhed under tvungen rekonstruktion?

(1)  EUT 2014, L 173, s. 190.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 25. januar 2023 — Agenzia delle Entrate mod PR

(Sag C-37/23, Giocevi (1))

(2023/C 155/39)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Agenzia delle Entrate

Kassationsindstævnt: PR

Præjudicielt spørgsmål

Er principperne i kendelsen i sagen Agenzia delle Entrate mod Nuova Invincibile srl, C-82/14, EU:C:2015:510, og i dom af 17. juli 2008, Kommissionen mod Italien, C-132/06, EU:C:2008:412, til hinder for en ordning såsom den, der følger af artikel 33, stk. 28, i lov nr. 183/2011, ifølge hvilken afgiftspligtige personer omfattet af det jordskælv, som ramte regionen Abruzzo den 6. april 2009, kan opnå tilbagebetaling af 60 % af den moms, som blev indbetalt i perioden fra april 2009 til december 2010?

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige Ondernemingsrechtbank Brussel (Belgien) den 31. januar 2023 — A, B, C og D mod MS Amlin Insurance SE

(Sag C-45/23, MS Amlin Insurance)

(2023/C 155/40)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige Ondernemingsrechtbank Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A, B, C og D

Sagsøgt: MS Amlin Insurance SE

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 (1) af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF fortolkes således, at den heri foreskrevne garanti for, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af rejsende refunderes, også gælder, når den rejsende opsiger aftalen om pakkerejsen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i dette direktivs artikel 12, stk. 2, og rejsearrangøren — efter at aftalen om pakkerejsen er blevet opsagt af denne grund, men før disse beløb er blevet refunderet til den rejsende — erklæres insolvent, hvorved den rejsende lider et økonomisk tab og dermed bærer en økonomisk risiko i tilfælde af rejsearrangørens insolvens?

(1)  EUT 2015, L 326, s. 1.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 6. februar 2023 — Y.N. mod Republikken Slovenien

(Sag C-58/23, Abboudnam (1))

(2023/C 155/41)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Upravno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Y.N.

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32/EU (2), sammenholdt med chartrets (3) artikel 47, fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national processuel bestemmelse som ZMZ-1’s artikel 70, stk. 1, andet punktum, der med henblik på anlæggelse af et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, hvorved den kompetente myndighed har afslået en ansøgning som åbenbart grundløs inden for rammerne af en fremskyndet procedure, fastsætter en præklusiv frist på tre dage, der regnes fra meddelelsen af en sådan afgørelse, inklusive helligdage og øvrige fridage, og som indebærer, at denne frist kan udløbe ved udgangen af den førstkommende hverdag?

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2013, L 180, s. 60).

(3)  Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2012, C 326, s. 391).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 8. februar 2023 — i straffesagen mod S.Z.

(Sag C-67/23, W. GmbH)

(2023/C 155/42)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Tiltalt og revisionsappellant: S.Z.

Sagspart, som en konfiskation er rettet mod, og revisionsappellant: W. GmbH.

Den anden part i sagen: Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal udtrykket »oprindelse i Burma/Myanmar« i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 194/2008 (1) fortolkes således, at ingen af de nedennævnte former for bearbejdning af stammer fra teaktræ, der er dyrket i Myanmar, men bearbejdet i et tredjeland (her: Taiwan), medførte en ændring af stammernes oprindelsesstatus, og det bearbejdede teaktræ således stadigvæk skulle kvalificeres som »varer [med] oprindelse i Burma/Myanmar«:

—

afgrening og afbarkning af teaktræsstammer,

—

tilskæring af teaktræsstammer til »teak-squares« (afgrenede og afbarkede stammer, der er skåret til firkantede træblokke) og

—

opskæring af teaktræsstammer til planker eller brædder (opskåret tømmer)?

2)

Skal udtrykket »er blevet eksporteret fra Burma/Myanmar« i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 194/2008 fortolkes således, at det kun omfattede varer, der blev importeret direkte til Den Europæiske Union fra Myanmar, således at varer, der i første omgang blev transporteret til et tredjeland (her: Taiwan) og derfra blev sendt videre til Den Europæiske Union, ikke var omfattet af embargoordningen, uanset om de i tredjelandet blev bearbejdet eller forarbejdet og således fik oprindelsesstatus i dette land eller ej?

3)

Skal artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 194/2008 fortolkes således, at et oprindelsescertifikat, der er udstedt af et tredjeland (her: Taiwan), og hvorefter op- eller tilskårede teaktræsstammer, der kommer fra Myanmar, gennem denne bearbejdning i tredjelandet har opnået oprindelsesstatus i dette land, ikke har bindende virkning ved bedømmelsen af, om importforbuddet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 194/2008 er overtrådt?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 194/2008 af 25.2.2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar og ophævelse af forordning (EF) nr. 817/2006 (EUT 2008, L 66, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 14. februar 2023 — FJ mod Agrárminiszter

(Sag C-79/2, Kaszamás (1))

(2023/C 155/43)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FJ

Sagsøgt: Agrárminiszter

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder begrebet konstatering som defineret i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1290/2005 (2) om finansiering af den fælles landbrugspolitik anvendelse ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 58, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1122/2009 (3)?

2)

Såfremt det foregående præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, skal begrebet konstatering som defineret i artikel 35 i forordning nr. 1290/2005 da fortolkes således, at som kalenderåret for den første administrative eller retslige konstatering betragtes det kalenderår, hvor den myndighed, der behandler den administrative procedure, som er indledt på grundlag af ansøgningen,

—

foretager den første handling med henblik på indsamling af beviser, hvorunder den konstaterer, at der foreligger en uregelmæssighed, hvilket i den foreliggende sag er året for udarbejdelsen af den rapport, der indeholdt konklusionerne fra kontrollen på stedet, eller

—

træffer den første materielle afgørelse på grundlag af denne handling med henblik på indsamling af beviser, eller

—

som led i proceduren vedtager den afsluttende og endelige afgørelse om udelukkelse?

3)

Har det betydning for besvarelsen af det foregående præjudicielle spørgsmål, at den skriftlige vurdering, som udgør konstateringen, efterfølgende kan trækkes tilbage eller revideres som følge af den berørte persons ret til at indgive klage som fastsat i lovgivningen, og ikke som følge af ændringer af den administrative eller retslige procedure?

4)

Såfremt kalenderåret for konstateringen er året for den første handling med henblik på indsamling af beviser, og denne handling, som i den foreliggende sag, bestod i en kontrol på stedet, der blev gennemført ved forskellige lejligheder, skal begrebet første handling med henblik på indsamling af beviser i henhold til artikel 35 i forordning nr. 1290/2005 da fortolkes således, at dette begreb svarer til myndighedens første kontrol på stedet, eller således, at det svarer til myndighedens sidste kontrol på stedet, hvor der også blev taget hensyn til den berørte persons bemærkninger og de af vedkommende forelagte beviser?

5)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, ændrer dette da indholdet, som defineret ovenfor, af begrebet konstatering, som skal tages i betragtning med henblik på artikel 58, stk. 3, i forordning nr. 1122/2009?

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  EUT 2005, L 209, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009, L 316, s. 65).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 14. februar 2023 — Straffesagen mod V.S.

(Sag C-80/23, Ministerstvo na vatreshnite raboti)

(2023/C 155/44)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Sigtet

V.S.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er kravet om prøvelse af, om behandlingen er »strengt nødvendig« som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2016/680 (1) som fortolket af Domstolen i præmis 133 i dom [af 26.1.2023, Ministerstvo na vatreshnite raboti, C-205/21 (2)], opfyldt, hvis den gennemføres alene på grundlag af kendelsen om den formelle sigtelse af personen og på grundlag af dennes skriftlige afvisning af at lade sine biometriske og genetiske data indsamle, eller er det nødvendigt, at alle sagens akter foreligger for retten, som i henhold til national ret stilles til rådighed for retten i forbindelse med en anmodning om tilladelse til at gennemføre efterforskningsskridt, som krænker fysiske personers retssfære, hvis denne anmodning fremsættes i en straffesag?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan retten, efter at den har fået stillet sagens akter til rådighed, i forbindelse med bedømmelsen af den »strenge nødvendighed« som omhandlet i artikel 10 sammenholdt med artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680, også prøve, om der er væsentlig grund til at tro, at den pågældende person har begået en strafbar handling?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT 2016, L 119, s. 89).

(2)  ECLI:EU:C:2023:49.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) den 15. februar 2023 — E.N.I. og Y.K.I. mod HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung AG

(Sag C-86/23, HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung)

(2023/C 155/45)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven kasatsionen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: E.N.I. og Y.K.I.

Sagsøgt: HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 (1) af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) fortolkes således, at en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et grundlæggende princip i medlemsstatens ret, såsom princippet om rimelighed, finder anvendelse ved fastsættelsen af erstatningen for ikke-økonomisk skade i tilfælde, hvor nærtstående personers død er indtruffet som følge af en strafbar handling, kan anses for en overordnet præceptiv bestemmelse som omhandlet i denne artikel?

(1)  EUT 2007, L 199, s. 40.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea Hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 15. februar 2023 — Parfümerie Akzente GmbH mod KTF Organisation AB

(Sag C-88/23, Parfümerie Akzente)

(2023/C 155/46)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea Hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Parfümerie Akzente GmbH

Sagsøgt: KTF Organisation AB

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF (1), under hensyntagen til EU-retten i øvrigt og dennes effektive virkning, fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, som indebærer, at nationale regler inden for det koordinerede område, herunder nationale regler, som gennemfører direktiv 2005/29/EF (2), ikke skal finde anvendelse, hvis tjenesteudbyderen er etableret i og sælger informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat, og der ikke er grundlag for at anvende nogen undtagelse, der følger af sådanne nationale bestemmelser, som gennemfører artikel 3, stk. 4 i direktiv 2000/31/EF?

2)

Omfatter det koordinerede område i henhold til direktiv 2000/31/EF markedsføring på sælgers website og onlinesalg af et produkt, der angiveligt er mærket i strid med de krav, der gælder for produktet som sådan i den købende forbrugers medlemsstat?

3)

Hvis det andet spørgsmål besvares bekræftende, er sådanne krav, som stilles til leveringen og til selve produkterne, i overensstemmelse med artikel 2, litra h), nr. ii), i direktiv 2000/31/EF, ligeledes undtaget fra det koordinerede område i den situation, hvor leveringen af selve produktet udgør et nødvendigt skridt i markedsføringen og onlinesalget, eller skal leveringen af selve produktet betragtes som en underordnet og uadskillelig del af markedsføringen og onlinesalget?

4)

Ved vurderingen af det andet og det tredje spørgsmål, hvilken betydning — hvis nogen — har det, at kravene til produktet som sådan følger af nationale bestemmelser, der gennemfører og supplerer sektorspecifik EU-lovgivning, herunder artikel 8, stk. 2, i direktiv 75/324/EØF (3) og artikel 19, stk. 5, i forordning nr. 1223/2009 (4), og som betyder, at kravene til produktet skal være opfyldt, for at produktet kan frigives på markedet eller sælges til slutforbrugere?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT 2005, L 149, s. 22).

(3)  Rådets direktiv 75/324/EØF af 20.5.1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler (EFT 1975, L 147, s. 40).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30.11.2009 om kosmetiske produkter (EUT 2009, L 342, s. 59).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/36

Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-275/19, PNB Banka mod ECB

(Sag C-99/23 P)

(2023/C 155/47)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det fastslås, at ECB’s afgørelse, meddelt ved skrivelse af 14. februar 2019, om at foretage en kontrol på stedet af appellantens forretningslokaler, er ugyldig.

—

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og

—

i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.

Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/37

Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-301/19, PNB Banka mod ECB

(Sag C-100/23 P)

(2023/C 155/48)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

Den anden part: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det fastslås, at ECB’s afgørelse, meddelt ved skrivelse af 1. marts 2019, om at kvalificere appellanten som en signifikant enhed underlagt ECB’s direkte tilsyn, er ugyldig.

—

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og

—

i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.

Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/37

Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-330/19, PNB Banka mod ECB

(Sag C-101/23 P)

(2023/C 155/49)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det fastslås, at ECB’s afgørelse, meddelt ved skrivelse af 21. marts 2019, hvorved ECB besluttede at rejse indsigelse mod erhvervelsen af kvalificerede kapitalandele i selskabet B, er ugyldig.

—

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og

—

i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.

Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/38

Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-230/20, PNB Banka mod ECB

(Sag C-102/23 P)

(2023/C 155/50)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB) og Republikken Letland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det fastslås, at ECB’s afgørelse af 17. februar 2020, ECB-SSM-220-LVPNB-1, WHD-2019-0016, om inddragelse af appellantens tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut, er ugyldig.

—

ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og

—

i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Første anbringende om, at Retten begik en fejl med hensyn til den måde, hvorpå den behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation. Dette anbringende består af tre led.

For det første tog Retten fejlagtigt ikke den første del af proceduren for inddragelse af tilladelse, navnlig den nationale kompetente myndigheds udarbejdelse af afgørelsen, i betragtning.

For det andet begik Retten en fejl med hensyn til dom af 5. november 2019, ECB m.fl. mod Trasta Komercbanka m.fl. (C-663/17 P, C-665/17 P og C-669/17 P, EU:C:2019:923) ved at behandle denne dom som om den ændrede lovgivningen og lagde derfor ikke til grund, at ECB skulle afhjælpe sin tidligere manglende overholdelse af principperne opretholdt ved denne dom.

For det tredje begik Retten en fejl med hensyn til dens bedømmelse af ECB’s adfærd, efter at ECB ændrede sit standpunkt som følge af dom af 5. november 2019, ECB m.fl. mod Trasta Komercbanka m.fl. (C-663/17 P, C-665/17 P og C-669/17 P, EU:C:2019:923). ECB har derfor ikke opfyldt Domstolens dom i god tro.

Andet anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.

Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/39

Appel iværksat den 15. februar 2023 af Trasta Komercbanka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 30. september 2022 i sag T-698/16, Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

(Sag C-103/23 P)

(2023/C 155/51)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Trasta Komercbanka AS (ved A. Rasa)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (ECB), Republikken Letland, Europa-Kommissionen, Ivan Fursin, Igors Buimisters, C & R Invest SIA, Figon Co. Ltd, GCK Holding Netherlands BV og Rikam Holding SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

ECB tilpligtes at betale økonomisk erstatning for det tab, som appellanten har lidt som følge af ECB’s afgørelse om at inddrage appellantens tilladelse den 3. marts 2016 og den forbundne adfærd, som er beskrevet i nærværende appelskrift.

—

Det fastslås, at det økonomiske tab beløber sig til mindst 162 mio. EUR med tillæg af udligningsrenter fra den 3. marts 2016 og indtil afsigelse af endelig dom i den foreliggende sag samt med tillæg af morarenter fra dommens afsigelse og indtil fuld betaling sker.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 134 og 135 i Rettens procesreglement.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom begik Retten en række processuelle fejl, hvilke begrunder ophævelse af dommen.

Idet det tages i betragtning, at der er tvivl om, hvorvidt O. Behrends havde en interessekonflikt ved repræsentationen af både Trasta Komercbanka AS og andre sagsøgere ved sagerne for Retten, må det antages, at appellantens ret til en retfærdig rettergang ved Retten blev tilsidesat.

I henhold til lettisk ret kan Igor Buimisters’ arvinger desuden indtræde i sagen som part.

Idet den appellererede dom således fastsår Trasta Komercbanka AS’ forpligtelse til at betale sagsomkostningerne, tilsidesætter den tredjeparters — Trasta Komercbanka AS’ kreditorers — rettigheder. Denne dom tilsidesætter således rettighederne for tredjeparter, der ikke havde ret til at deltage i retssagen.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/40

Appel iværksat den 2. marts 2023 af E. Breuninger GmbH & Co. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 21. december 2022 i sag T-260/21, E. Breuninger GmbH & Co. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-124/23 P)

(2023/C 155/52)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: E. Breuninger GmbH & Co. (ved Rechtsanwalt R. Velte)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den Europæiske Unions Rets dom af 21. december 2022 i sag T-260/21, Breuninger mod Kommission, ophæves for så vidt som Kommissionen blev frifundet, og E. Breuninger GmbH & Co blev pålagt at bære sine egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.

—

Der træffes materiel afgørelse i sagen, og den omtvistede afgørelse annulleres. Subsidiært, såfremt Domstolen ikke måtte træffe afgørelse i sagen, hjemvises sagen til Retten til afgørelse i henhold til Domstolens dom.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er støttet på fire appelanbringender:

Appellanten har for det første gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 107, stk. 1, TEUF. Efter denne bestemmelses ordlyd og formål skal der ved bedømmelsen af den omtvistede afgørelses indvirkninger tages hensyn til konkurrencen mellem de produktionssektorer inden for den fysiske detailhandel, der var berørt af lock down, og ikke til en overordnet virksomhedsbetragtning, der også omfatter produktionssektorer, som ikke var berørt af lock down. Retten så bort fra, at den omtvistede støtteordning ved at tilgodese udelukkende fysiske detailhandlende til skade for »Multi Channel«-handlende som appellanten medførte en betydelig fordrejning af konkurrencen både inden for den fysiske detailhandel og Online-handelen.

For det begik Retten en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF. Retten anerkendte ikke, at artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF udgør en undtagelsesbestemmelse, som knytter sig til betingelserne for at anvende artikel 101, stk. 1, TEUF. Som følge af denne bedømmelsesfejl erkendte Retten ikke, at Kommissionen som følge af et urigtigt skøn ved sin prøvelse ikke tog hensyn til støtteordningens konkurrencefordrejende virkninger. Den selektive karakter af støtten, der skyldes det anvendte støttekriterium »omsætningstab for alle virksomheder«, tilsidesætter desuden ligebehandlingsprincippet, da det undergiver appellanten en ulige behandling, selv om appellanten var berørt af nedlukninger inden for produktionssektoren »fysisk detailhandel« på samme måde som de støttemodtagende konkurrenter.

For det tredje anlagde Retten en urigtig fortolkning og subsumering af Kommissionens midlertidige rammebestemmelser, som den omtvistede støtteordning er baseret på. De midlertidige rammebestemmelser kræver ikke, at levedygtigheden for de virksomheder, der var berørt af lock down, var i fare. Formålet med støtten var ikke at støtte nødlidende virksomheder, men derimod at sikre berørte virksomheder en foreløbig støtte til videreførelse af driften i de berørte produktionssektorer og til at undgå omkostningstunge og uoprettelige omstruktureringer. De midlertidige rammebestemmelser foreskriver dermed netop ikke en overordnet virksomhedsbetragtning, men fokuserer på de produktionssektorer, der er berørt af nedlukninger.

For det fjerde har appellanten gjort gældende, at Retten også begik en retlig fejl ved fortolkningen af det i artikel 5, stk. 4, fastsatte proportionalitetsprincip. Det støttekriterium, som er støttet på en overordnet virksomhedsbetragtning, er hverken egnet eller nødvendigt for at opnå støtteordningens formål om at gøre det muligt for produktionssektorer, der var berørt af coronanedlukningerne, at videreføre deres virksomhed ved kompensation for udækkede faste omkostninger. Den alvorlige fordrejning af konkurrencen, som følger af det til grundlagte støttekriterium, er heller ikke passende for at opnå det — ikke opnåede — formål med støtteordningen. Kravet om, at der skal udvises tilbageholdenhed med hensyn til anvendelse af budgetmidler, kan ikke alene begrunde, at den omtvistede støtteordning er forholdsmæssig, navnlig da støtten til faste omkostninger blev tildelt de støttemodtagende fysiske detailhandlende uden hensyntagen til deres rentabilitet og kapitalgrundlag.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/41

Appel iværksat den 2. marts 2023 af FALKE KGaA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 21. december 2022 i sag T-306/21, Falke KGaA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-127/23 P)

(2023/C 155/53)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: FALKE KGaA (ved Rechtsanwalt R. Velte)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den Europæiske Unions Rets dom af 21. december 2022 i sag T-306/21, Falke mod Kommission, ophæves for så vidt som Kommissionen blev frifundet (domskonklusionens punkt 1), og Falke KGaA blev pålagt at bære sine egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger (domskonklusionens punkt 2).

—

Der træffes materiel afgørelse i sagen, og den omtvistede afgørelse annulleres. Subsidiært, såfremt Domstolen ikke måtte træffe afgørelse i sagen, hjemvises sagen til Retten til afgørelse i henhold til Domstolens dom.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er støttet på fire appelanbringender:

Appellanten har for det første gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 107, stk. 1, TEUF. Efter denne bestemmelses ordlyd og formål skal der ved bedømmelsen af den omtvistede afgørelses indvirkninger tages hensyn til konkurrencen mellem de produktionssektorer inden for den fysiske detailhandel, der var berørt af lock down, og ikke til en overordnet virksomhedsbetragtning, der også omfatter produktionssektorer, som ikke var berørt af lock down. Retten så bort fra, at den omtvistede støtteordning ved at tilgodese udelukkende fysiske detailhandlende til skade for »Multi Channel«-handlende som appellanten medførte en betydelig fordrejning af konkurrencen både inden for den fysiske detailhandel og Online-handelen.

For det begik Retten en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF. Retten anerkendte ikke, at artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF udgør en undtagelsesbestemmelse, som knytter sig til betingelserne for at anvende artikel 101, stk. 1, TEUF. Som følge af denne bedømmelsesfejl erkendte Retten ikke, at Kommissionen som følge af et urigtigt skøn ved sin prøvelse ikke tog hensyn til støtteordningens konkurrencefordrejende virkninger. Den selektive karakter af støtten, der skyldes det anvendte støttekriterium »omsætningstab for alle virksomheder«, tilsidesætter desuden ligebehandlingsprincippet, da det undergiver appellanten en ulige behandling, selv om appellanten var berørt af nedlukninger inden for produktionssektoren »fysisk detailhandel« på samme måde som de støttemodtagende konkurrenter.

For det tredje anlagde Retten en urigtig fortolkning og subsumering af Kommissionens midlertidige rammebestemmelser, som den omtvistede støtteordning er baseret på. De midlertidige rammebestemmelser kræver ikke, at levedygtigheden for de virksomheder, der var berørt af lock down, var i fare. Formålet med støtten var ikke at støtte nødlidende virksomheder, men derimod at sikre berørte virksomheder en foreløbig støtte til videreførelse af driften i de berørte produktionssektorer og til at undgå omkostningstunge og uoprettelige omstruktureringer. De midlertidige rammebestemmelser foreskriver dermed netop ikke en overordnet virksomhedsbetragtning, men fokuserer på de produktionssektorer, der er berørt af nedlukninger.

For det fjerde har appellanten gjort gældende, at Retten også begik en retlig fejl ved fortolkningen af det i artikel 5, stk. 4, fastsatte proportionalitetsprincip. Det støttekriterium, som er støttet på en overordnet virksomhedsbetragtning, er hverken egnet eller nødvendigt for at opnå støtteordningens formål om at gøre det muligt for produktionssektorer, der var berørt af coronanedlukningerne, at videreføre deres virksomhed ved kompensation for udækkede faste omkostninger. Den alvorlige fordrejning af konkurrencen, som følger af det til grundlagte støttekriterium, er heller ikke passende for at opnå det — ikke opnåede — formål med støtteordningen. Kravet om, at der skal udvises tilbageholdenhed med hensyn til anvendelse af budgetmidler, kan ikke alene begrunde, at den omtvistede støtteordning er forholdsmæssig, navnlig da støtten til faste omkostninger blev tildelt de støttemodtagende fysiske detailhandlende uden hensyntagen til deres rentabilitet og kapitalgrundlag.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/42

Sag anlagt den 10. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-147/23)

(2023/C 155/54)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (1), idet Republikken Polen ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og idet Republikken Polen ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: (i) et dagligt beløb på 13 700 EUR, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktivet fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; (ii) et fast minimumsbeløb på 3 836 000 EUR.

—

Såfremt den i første led nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Republikken Polen at betale Kommissionen en tvangsbøde på 53 430 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af den nævnte dom og indtil Republikken Polen har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 tilvejebringer et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, når de indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder.

I henhold til dette direktivs artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne ligeledes forpligtede til straks at meddele Kommissionen teksten til de vedtagne love og bestemmelser.

Kommissionen fremsendte den 27. januar 2022 en åbningsskrivelse til Republikken Polen. Den 15. juli 2022 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Republikken Polen. Republikken Polen har imidlertid hverken vedtaget de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller meddelt Kommissionen disse.

(1)  EUT 2019, L 305, s. 17.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/43

Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-149/23)

(2023/C 155/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og L. Mantl, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2019/1937 (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: (i) et fast dagligt beløb på 61 600 EUR, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktivet fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; (ii) et fast minimumsbeløb på 17 248 000 EUR.

—

Såfremt den i første led nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Forbundsrepublikken Tyskland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 240 240 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil den har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har med søgsmålet forholdt Forbundsrepublikken Tyskland, at den ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktiv 2019/1937, hvormed der skal tilvejebringes et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, når de indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder. I henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft eller vedtage disse for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til direktivets artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne ligeledes forpligtede til at straks at meddele Kommissionen den vedtagne lovgivning.

Ifølge Kommissionen har Tyskland endnu ikke vedtaget foranstaltningerne til en fuldstændig gennemførelse af direktivet, og i hvert fald ikke mere end 13 måneder efter gennemførelsesfristens udløb meddelt Kommissionen disse.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.10.2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT 2019, L 305, s. 17).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/44

Sag anlagt den 13. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-150/23)

(2023/C 155/56)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, F. Blanc og T. Materne, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2019/1937 (1), idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og idet det ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: (i) et dagligt beløb på 900 EUR, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktivet fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; (ii) et fast minimumsbeløb på 252 000 EUR.

—

Såfremt den i første led nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Storhertugdømmet Luxembourg at betale Kommissionen en tvangsbøde på 3 150 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil Storhertugdømmet Luxembourg har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionen tilvejebringer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, når de indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder.

I henhold til dette direktivs artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne ligeledes forpligtede til straks at meddele Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Kommissionen fremsendte den 21. januar 2022 en åbningsskrivelse til Storhertugdømmet Luxembourg. Den 15. juli 2022 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Storhertugdømmet Luxembourg. Storhertugdømmet Luxembourg har imidlertid hverken vedtaget gennemførelsesforanstaltningerne eller meddelt Kommissionen disse.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.10.2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT 2019, L 305, s. 17).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/45

Sag anlagt den 13. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-152/23)

(2023/C 155/57)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Salyková og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2019/1937 , (1) idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

—

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: (i) et dagligt beløb på 4 900 EUR, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktivet fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; (ii) et fast minimumsbeløb på 1 372 000 EUR.

—

Såfremt den i første led nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Den Tjekkiske Republik at betale Kommissionen en tvangsbøde på 19 110 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil Den Tjekkiske Republik har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 tilvejebringer et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, når de indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder.

I henhold til dette direktivs artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne ligeledes forpligtede til straks at meddele Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Kommissionen fremsendte den 27. januar 2022 en åbningsskrivelse til Den Tjekkiske Republik. Den 15. juli 2022 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Den Tjekkiske Republik. Den Tjekkiske Republik har imidlertid hverken vedtaget de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger eller meddelt Kommissionen disse.

(1)  EUT 2019, L 305, s. 17.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/45

Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-154/23)

(2023/C 155/58)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og L. Maran, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (1) af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, idet den ikke har vedtaget alle love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller ikke har meddelt Kommissionen disse love og bestemmelser.

—

Republikken Estland tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: (i) et dagligt beløb på 600 EUR, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktivet fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; (ii) et fast minimumsbeløb på 168 000 EUR.

—

Såfremt den i første led nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Republikken Estland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 2 340 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil den har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

—

Republikken Estland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, skal der tilvejebringes et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, og som indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder.

I henhold til direktivets artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til direktivets artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne ligeledes forpligtede til straks at meddele Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Da Kommissionen ikke havde modtaget meddelelse fra Republikken Estland vedrørende vedtagelsen af de love og bestemmelser, der var nødvendige for at efterkomme direktivet, fremsendte den en åbningsskrivelse til Republikken Estland den 27. januar 2022. Eftersom Republikken Estland ikke gav meddelelse om gennemførelsen af direktivet, sendte Kommissionen den 15. juli 2022 en begrundet udtalelse til Republikken Estland, hvori den opfordrede den til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for to måneder fra fremsendelsen af den begrundede udtalelse.

Republikken Estland har endnu ikke vedtaget foranstaltningerne med henblik på en fuldstændig gennemførelse af direktivet eller meddelt Kommissionen sådanne.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.10.2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT 2019, L 305, s. 17).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/46

Sag anlagt den 14. marts 2023 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-155/23)

(2023/C 155/59)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ungarn

Sagsøgerens påstande

(1)

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (1), idet Ungarn ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og ikke har meddelt Europa-Kommissionen disse love og bestemmelser.

(2)

Ungarn tilpligtes at betale Europa-Kommissionen et fast beløb svarende til det højeste af følgende to beløb: i) et beløb på 3 500 EUR pr. dag, multipliceret med antallet af dage mellem dagen for udløbet af den i direktiv (EU) 2019/1937 fastsatte gennemførelsesfrist og den dag, hvor tilsidesættelsen bringes til ophør, eller, i tilfælde af manglende ophør, indtil dagen for afsigelsen af dommen i denne sag; ii) et fast minimumsbeløb på 980 000 EUR.

(3)

Såfremt den punkt 1 nævnte tilsidesættelse fortsat består på dagen for afsigelsen af dommen i denne sag, tilpligtes Ungarn at betale Europa-Kommissionen en tvangsbøde på 13 650 EUR pr. dag fra dagen for afsigelsen af dommen i den foreliggende sag og indtil Ungarn har efterkommet sine forpligtelser i henhold til direktivet.

(4)

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, tilvejebringes et effektivt system til beskyttelse af personer, der arbejder i en privat eller offentlig organisation, eller som er i kontakt med sådanne organisationer, når de indberetter overtrædelser af EU-retten på specifikke områder. I henhold til dette direktivs artikel 26, stk. 1, skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 17. december 2021. I henhold til direktivets artikel 26, stk. 3, var medlemsstaterne forpligtede til straks at meddele Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Kommissionen fremsendte en åbningsskrivelse til Ungarn den 27. januar 2022 og en begrundet udtalelse den 22. juli 2022. Ungarn har imidlertid hverken vedtaget de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller meddelt Kommissionen disse.

(1)  EUT 2019, L 305, s. 17.

Retten

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/48

Rettens dom af 8. marts 2023 — Sánchez-Gavito León mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-100/21) (1)

(Den Internationale Rådgivende Bomuldskomité - afgørelse (EU) 2017/876 - personalet ved en international organisation, som Unionen har tiltrådt - aftale om betingelserne for sagsøgerens fratræden - passivitetssøgsmål - delvis mangel på opfordring til at handle - manglende søgsmålskompetence - afvisning - ansvar - årsagsforbindelse)

(2023/C 155/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Maria del Carmen Sánchez-Gavito León (Reston, Virginia, De Forenede Stater) (ved advokat M. Veissiere)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Antoniadis, M. Bauer og A. Boggio-Tomasaz, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved T. Lilamand og M. Monfort, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 265 TEUF og 268 TFUE nedlagt påstand om for det første, at det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen har udvist ulovlig passivitet, idet disse institutioner ulovligt har afholdt sig fra at handle efter den opfordring, som sagsøgeren, der er spansk statsborger og tidligere tjenestemand ved Den Internationale Rådgivende Bomuldskomité (ICAC), som Unionen har tiltrådt ved vedtagelse af Rådets afgørelse (EU) 2017/876 af 18. maj 2017 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Den Internationale Rådgivende Bomuldskomité (ICAC) (EUT 2017, L 134, s. 23), formelt havde sendt dem, og for det andet erstatning for den skade, som hun angiveligt har lidt på grund af den adfærd, der er udvist af Rådet, Kommissionen og disse institutioners ansatte, idet disse afholdt sig fra at handle, selv om de var beviste om den situation med chikane, som sagsøgeren var offer for fra ICAC’s direktørs side, sidstnævntes manglende respekt for aftalen om betingelserne for, at sagsøgeren fratrådte ICAC’s sekretariat, og fraværet af retsmidler, der kunne gøre det muligt for sagsøgeren at gøre sine klagepunkter gældende.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

2)

María del Carmen Sánchez-Gavito León betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/48

Rettens dom af 8. marts 2023 — Bulgarien mod Kommissionen

(Sag T-235/21) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Bulgarien - salgsfremstød - OLAF’s undersøgelsesrapport - efterprøvende regnskabsafslutning - begrundelsespligt)

(2023/C 155/61)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Republikken Bulgarien (ved T. Mitova og L. Zaharieva, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Koleva, J. Aquilina og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har Republikken Bulgarien nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/261 af 17. februar 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 59, s. 10, herefter »den anfægtede afgørelse«), for så vidt som den vedrører visse udgifter, som Republikken Bulgarien har afholdt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Republikken Bulgarien betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/49

Rettens dom af 8. marts 2023 — Sympatex Technologies mod EUIPO — Liwe Española (Sympathy Inside)

(Sag T-372/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Sympathy Inside - det ældre EU-ordmærke INSIDE. - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EU) 2017/1001] - reel brug af det ældre varemærke - artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009 [nu artikel 18, stk. 1, andet afsnit, litra a), i Rådets forordning 2017/1001] - ingen forandring af særpræget)

(2023/C 155/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sympatex Technologies GmbH (Unterföhring, Tyskland) (ved advokat E. Strauß)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved G. Predonzani og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Liwe Española, SA (Puente Tocinos, Spanien) (ved advokat Á. Pérez Lluna)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. april 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1777/2018-5).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Sympatex Technologies GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 329 af 16.8.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/50

Rettens dom af 8. marts 2023 — Assaad mod Rådet

(Sag T-426/21) (1)

(Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - urigtige skøn - tilbagevirkende gyldighed - berettiget forventning - retssikkerhed - retskraft)

(2023/C 155/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nizar Assaad (Beirut, Libanon) (ved M. Lester, KC, og solicitors G. Martin og C. Enderby Smith)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved T. Haas og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/751 af 6. maj 2021 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2021, L 160, s. 115), Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/743 af 6. maj 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2021, L 160, s. 1), Rådets afgørelse (FUSP) 2022/849 af 30. maj 2022 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP (EUT 2022, L 148, s. 52) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/840 af 30. maj 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2022, L 148, s. 8), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/751 af 6. maj 2021 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/743 af 6. maj 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, Rådets afgørelse (FUSP) 2022/849 af 30. maj 2022 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/840 af 30. maj 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de vedrører Nizar Assaad.

2)

Virkningerne af afgørelse 2022/849 opretholdes over for Nizar Assaad indtil udløbet af appelfristen, eller, såfremt appel iværksættes inden for denne frist, indtil appellen forkastes eller afvises.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 338 af 23.8.2021.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/51

Rettens dom af 8. marts 2023 — Société des produits Nestlé mod EUIPO — The a2 Milk Company (A 2)

(Sag T-759/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket A 2 - ældre international registrering - figurmærket THE a2 MILK COMPANY - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b) i Rådets forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 155/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Société des produits Nestlé SA (Vevey, Schweiz) (ved advokaterne A. Jaeger-Lenz og J. Thomsen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Nicolás Gómez og M. Eberl, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: The a2 Milk Company Ltd (Auckland, New Zealand) (ved advokaterne M. Hawkins, T. Dolde og C. Zimmer)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. oktober 2021 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2447/2020-4).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Société des produits Nestlé SA betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/51

Rettens dom af 8. marts 2023 — SE mod Kommissionen

(Sag T-763/21) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - ansættelse - Kommissionens pilotprogram med henblik på ansættelse af junioradministratorer - afslag på ansøgning - udvælgelseskriterier - kriterium om maksimalt tre års erhvervserfaring - ligebehandling - diskrimination på grund af alder)

(2023/C 155/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SE (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Schima, L. Vernier og I. Melo Sampaio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 270 TEUF nedlagt påstand om dels annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 23. april 2021, hvorved Kommissionen afslog hans ansøgning til pilotprogrammet »Junior Professionals«, dels om erstatning for den skade, som han angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

SE betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 73 af 14.2.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/52

Rettens dom af 8. marts 2023 — PS mod EIB

(Sag T-65/22) (1)

(Personalesag - ansatte ved EIB - social sikring - forsikringsordning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme - total og vedvarende invaliditet - sygdommens erhvervsmæssige oprindelse - aftale indgået med et forsikringsselskab - omfanget af de forpligtelser, der fortsat påhviler EIB)

(2023/C 155/66)

Processprog: fransk.

Parter

Sagsøger: PS (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved K. Carr og E. Manoukian, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Med et søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol har sagsøgeren nedlagt påstand for det første om annullation af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse af 12. juli 2021, hvorved EIB afslog at betale sagsøgeren 233 500 EUR i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade, for det andet om, at EIB tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den erhvervssygdom, som han hævder at være ramt af, og for det tredje om, at EIB tilpligtes at betale 24 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af sin helbredstilstand.

Konklusion

1)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) frifindes.

2)

PS betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 128 du 21.3.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/52

Rettens dom af 8. marts 2023 — Novasol mod ECHA

(Sag T-70/22) (1)

(REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, der tildeles små og mellemstore virksomheder (SMV’er) - ECHA’s undersøgelse af erklæringen om virksomhedens størrelse - anmodning om at fremlægge beviser for virksomhedens status som SMV’er - afslag på at fremlægge visse informationer - afgørelse om inddrivelse af det resterende beløb til dækning af det skyldige gebyr og om pålæggelse af en administrationsafgift - begrebet »tilknyttet virksomhed« - henstilling 2003/361/CE - begrundelsespligt)

(2023/C 155/67)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Novasol (Kraainem, Belgien) (ved advokaterne C. Alter og G. Bouton)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved F. Becker, S. Mahoney og M. Heikkilä, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Guillerme)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af afgørelse SME D (2021) 8531-DC truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) den 25. november 2021, hvori det konstateres, at sagsøgeren ikke har fremlagt de nødvendige beviser med henblik på at opnå den nedsættelse af gebyret, der er fastsat for mellemstore virksomheder, og hvori sagsøgeren som følge deraf anmodes om at betale forskellen mellem det gebyr, der allerede er blevet betalt, og det gebyr, der finder anvendelse på store virksomheder, og en administrationsafgift på 19 900 EUR.

Konklusion

1)

Det Europæiske Kemikalieagentur frifindes.

2)

Novasol betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 138 af 28.3.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/53

Rettens dom af 8. marts 2023 — Kande Mupompa mod Rådet

(Sag T-90/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2023/C 155/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alex Kande Mupompa (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Alex Kande Mupompa betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/54

Rettens dom af 8. marts 2023 — Amisi Kumba mod Rådet

(Sag T-92/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2023/C 155/69)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gabriel Amisi Kumba (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og M.-C. Cadilhac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Gabriel Amisi Kumba betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/54

Rettens dom af 8. marts 2023 — Ramazani Shadary mod Rådet

(Sag T-93/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - ændringer i de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger)

(2023/C 155/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Emmanuel Ramazani Shadary (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo samt Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo, annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører Emmanuel Ramazani Shadary.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/55

Rettens dom af 8. marts 2023 — Kanyama mod Rådet

(Sag T-95/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2023/C 155/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Célestin Kanyama (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og S. Lejeune, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Célestin Kanyama betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/56

Rettens dom af 8. marts 2023 — Kampete mod Rådet

(Sag T-96/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2023/C 155/72)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ilunga Kampete (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og M.-C. Cadilhac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Ilunga Kampete betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/56

Rettens dom af 8. marts 2023 — Boshab mod Rådet

(Sag T-98/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2023/C 155/73)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Évariste Boshab (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2181 af 9. december 2021 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 75), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2177 af 9. december 2021 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2021, L 443, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Évariste Boshab betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 148 af 4.4.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/57

Rettens dom af 8. marts 2023 — Gönenç mod EUIPO — Solar (termorad ALUMINIUM PANEL RADIATOR)

(Sag T-172/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket TERMORAD ALUMINIUM PANEL RADIATOR - det ældre Benelux ordmærke THERMRAD - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 155/74)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Salim Selahaddin Gönenç (Konya, Tyrkiet) (ved advokat V. Martín Santos)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Solar A/S (Vejen, Danmark) (ved advokat L. Elmgaard Sørensen)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. januar 2022 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 770/2021-2).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Salim Selahaddin Gönenç bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der i forbindelse med sagens behandling for Retten er afholdt af EUIPO og Solar A/S.

(1)  EUT C 207 af 23.5.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/58

Rettens dom af 8. marts 2023 — Prigozhina mod Rådet

(Sag T-212/22) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraine - indefrysning af midler - restriktioner med hensyn til indrejse på medlemsstaternes område - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opførelse af sagsøgerens navn på listen - familiemedlem til en person, som er ansvarlig for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine - begrebet »tilknytning« - urigtigt skøn)

(2023/C 155/75)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Violetta Prigozhina (Sankt Petersborg, Rusland) (ved advokat M. Cessieux)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation dels af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/265 af 23. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 42 I, s. 98), dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/260 af 23. februar 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 42 I, s. 3), for så vidt som sagsøgerens navn er opført på de lister over personer og enheder, der er nævnt i bilaget til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16), og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6).

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/265 af 23. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 42 I, s. 98), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/260 af 23. februar 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 42 I, s. 3), annulleres, for så vidt som navnet Violetta Prigozhina er opført på de lister over personer og enheder, der er nævnt i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP og i bilag I til den nævnte forordning.

2)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Violetta Prigozhina afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 237 af 20.6.2022.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/59

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 28. februar 2023 — Telefónica de España mod Kommissionen

(Sag T-170/22 R-RENV)

(Særlige rettergangsformer - offentlige tjenesteydelseskontrakter - transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationer (TESTA) - anmodning om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris foreligger ikke)

(2023/C 155/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Telefónica de España, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og J. Blanco Carol og Barrister P. Stuart)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. André og M. Ilkova, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: BT Global Services Belgium BV (Machelen, Belgien) (ved advokaterne V. Dor, A. Lepièce og M. Vilain XIIII)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF nedlagt påstand for det første om udsættelse af gennemførelsen af Europa-Kommissionens afgørelse af 21. januar 2022 vedrørende udbud DIGIT/A 3/PR/2019/010, med overskriften »Transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationer (TESTA)«, hvorved sagsøgeren blev underrettet om, at virksomhedens bud ikke var blevet antaget inden for rammerne af udbudsproceduren, og om den forestående indgåelse af en kontrakt med den valgte tilbudsgiver, og for det andet om, at Kommissionen pålægges at udsætte underskrivelsen af denne kontrakt.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Kendelsen af 1. april 2022, Telefónica de España mod Kommissionen (T-170/22 R), ophæves.

3)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/59

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 1. marts 2023 — Mazepin mod Rådet

(Sag T-743/22 R)

(Særlige rettergangsformer - den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed - indefrysning af pengemidler - anmodning om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris - uopsættelighed - interesseafvejning)

(2023/C 155/77)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nikita Dmitrievich Mazepin (Moskva, Rusland) (ved advokaterne D. Rovetta, M. Campa, M. Moretto, V. Villante, T. Marembert og A. Bass)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Rurarz og P. Mahnič, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sin anmodning indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren dels nedlagt påstand om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1), og af Rådets afgørelse af 15. september 2022 om at opretholde sagsøgerens navn på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16), som ændret, og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6), som ændret, for så vidt som disse retsakter forhindrer ham i at forhandle om ansættelse som professionel Formel 1-kører eller som racerkører i andre motorsportskonkurrencer, der ligeledes eller udelukkende finder sted på Unionens område, samt forhindrer ham i at deltage i Grand Prix-konkurrencer, testkørsler, træning og fri træning i Formel 1, og i at deltage i andre motorsportskonkurrencer, løb, testkørsler, træning og fri træning, der finder sted på Unionens område, dels nedlagt påstand om anordning af alle passende foreløbige forholdsregler, der vil gøre det muligt for ham at forhandle kontrakter om ansættelse som professionel Formel 1-kører eller som racerkører i andre motorsportskonkurrencer, der ligeledes eller udelukkende finder sted på Unionens område, at blive tilbudt ansættelse på de hold, der deltager i de omhandlede konkurrencer og at kunne nyde godt af de rettigheder samt udføre de forpligtelser, der følger af en sådan ansættelse, herunder deltagelse i Grand Prix-konkurrencer, testkørsler, træning og fri træning i Formel 1 og deltagelse i andre motorsportskonkurrencer, løb, testkørsler, træning og fri træning, der finder sted på Unionens område.

Konklusion

1)

Gennemførelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet, og af Rådets afgørelse af 15. september 2022 om at opretholde Nikita Dmitrievich Mazepins navn på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, som ændret, og Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, som ændret, udsættes, for så vidt som Nikita Dmitrievich Mazepins navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, og alene for så vidt som dette måtte være nødvendigt med henblik på at gøre det muligt for ham at forhandle om kontrakter om ansættelse som professionel Formel 1-kører eller som racerkører i andre motorsportskonkurrencer, der ligeledes eller udelukkende finder sted på Unionens område, samt at deltage i Grand Prix-konkurrencer, testkørsler, træning og fri træning i Formel 1, og at deltage i andre motorsportskonkurrencer, løb, testkørsler, træning og fri træning, der finder sted på Unionens område. Med henblik herpå er det alene tilladt Nikita Dmitrievich Mazepin for det første at indrejse på Unionens område for at forhandle og indgå kontrakter med et motorsportshold eller med sponsorer, som hverken har en tilknytning til Dmitry Arkadievich Mazepins virksomhed eller til andre fysiske eller juridiske personer, hvis navne er opført på listerne i bilagene til afgørelse 2014/145 og forordning nr. 269/2014, for det andet at indrejse på Unionens område for som kører eller reservekører at deltage i Formel 1-løb under Fédération internationale de l’automobile (FIA) eller i andre konkurrencer, træninger, testkørsler eller frie træninger, ligeledes med henblik på at opnå fornyelse af sin superlicens, for det tredje at indrejse på Unionens område for at undergå lægeundersøgelser, som kræves af FIA eller af hans motorsportshold, for det fjerde at indrejse på Unionens område for at deltage i løbsaktiviteter, sponsoraktiviteter eller promovering af sit hold på holdets eller sponsorers anmodning, for det femte at åbne en bankkonto, hvorpå der til ham kan indsættes løn, tillæg og bonus fra hans hold samt finansielle bidrag fra sponsorer, der er accepteret af hans hold, og for det sjette at anvende bankkontoen og et kreditkort til udelukkende at afholde udgifter, der gør det muligt for en professionel racerkører at rejse på Unionens område, at forhandle og indgå kontrakter med motorsportshold eller med sponsorer og at deltage i mesterskaber, Grand Prix-konkurrencer, løb, træninger, testkørsler eller frie træninger i EU’s medlemslande.

Såfremt Nikita Dmitrievich Mazepin ansættes som Formel 1-kører eller som kører i andre motorsportskonkurrencer, der ligeledes eller udelukkende finder sted på Unionens område, skal han køre under neutralt flag og underskrive de kørerforpligtelser, som FIA kræver i denne forbindelse.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/61

Sag anlagt den 20. februar 2023 — VP mod Parlamentet

(Sag T-83/23)

(2023/C 155/78)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: VP (ved advokat M. Brzozowska)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse nr. D 314619 truffet af præsidenten for Europa-Parlamentet den 16. december 2022, hvorved det blev fastslået, at sagsøgeren havde udøvet psykisk chikane over for en akkrediteret parlamentarisk assistent, annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.

—

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar og af retten til god forvaltning.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 12a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

3.

Tredje anbringende om et åbenbart fejlskøn, en tilsidesættelse af begrundelsespligten og en tilsidesættelse af omsorgspligten.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/61

Sag anlagt den 20. februar 2023 — D’Agostino mod ECB

(Sag T-90/23)

(2023/C 155/79)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Aldo D’Agostino (Napoli, Italien) (ved advokat M. De Siena)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås og erklæres, at Den Europæiske Centralbank (ECB), repræsenteret ved dennes formand Christine Lagarde, er ifaldet ansvar uden for kontrakt af følgende årsager:

a)

ECB har forårsaget et fald på 841 809,34 EUR i værdien af Aldo D’Agostinos værdipapirer benævnt SI FTSE.COPERP, hvilket svarer til et tab på 99,47 % af den samlede investerede kapital, nemlig 846 198,90 EUR, for så vidt som Christine Lagarde i sin egenskab af formand for ECB den 12. marts 2020, ved at udtale den berømte sætning »vi er her ikke for at begrænse spændet, det er ikke ECB’s opgave«, forårsagede et betydeligt fald i værdipapirernes værdi på alle verdens børser og på 16,92 % på børsen i Milano (Italien), som er opgjort til en procentsats, der ikke tidligere er set i denne institutions historie, idet hun ved en pressekonference meddelte hele verden, at ECB ikke længere understøttede værdien af værdipapirer udstedt af kriseramte lande, og idet hun herved meddelte et fuldstændigt retningsskifte i den monetære politik, som ECB havde vedtaget, da Mario Draghi, hvis mandat udløb i november 2019, var formand.

b)

ECB har ved denne adfærd og ovennævnte voldsomme fald i kursindekset på børsen i Milano forvoldt en reduktion af sagsøgerens formue.

c)

ECB har forvoldt et økonomisk tab på 841 809,34 EUR i form af faktiske tab og på 998 683,90 EUR i form af tabt fortjeneste.

d)

ECB har forvoldt et samlet tab på 1 804 493,24 EUR.

e)

ECB har forvoldt ikke-økonomisk skade i form af psykisk lidelse hos sagsøgeren og hans familie, samt skade på ære, omdømme og personlig og professionel identitet, der kan opgøres til 1 000 000,00 EUR.

f)

ECB har forvoldt fortabte muligheder.

—

ECB, ved dennes nuværende formand, tilpligtes at betale Vincenzo D’Agostino erstatning for det økonomiske tab (som udgøres af det faktisk lidte tab og den tabte fortjeneste), for de ovenfor nævnte ikke-økonomiske skader og skaderne som følge af fortabte muligheder, som fastsættes på grundlag af de kriterier, der er angivet i de relevante kapitler og afsnit i denne stævning, ved betalingen af følgende beløb:

—

1 840 493,24 EUR for økonomisk tab

—

1 000 000,00 EUR for ikke-økonomisk skade

—

og dermed et samlet beløb på 2 840 493,24 EUR

—

et yderligere beløb, som Retten måtte fastsætte ud fra et billighedsprincip som erstatning for de fortabte muligheder

—

morarenter, der beregnes fra den 12. marts 2020, da den skadevoldende handling indtraf, til faktisk betaling sker.

—

Subsidiært tilpligtes ECB, ved dennes nuværende formand, at betale erstatning for de ovennævnte tabskategorier med andre beløb end ovenfor, som under rimelighedshensyn fastsættes under sagens behandling, herunder ved anvendelse af en af Retten besluttet sagkyndig erklæring som omhandlet i artikel 70 i Rettens procesreglement.

—

Der tillægges morarenter, der beregnes fra den 12. marts 2020, da den skadevoldende handling indtraf, til faktisk betaling sker.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Det første anbringende vedrører ECB’s ansvar i henhold til artikel 340, stk. 3, TEUF og artikel 2043 i Codice civile (den italienske civile lovbog) for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

2.

Det andet anbringende vedrører principperne fastlagt i Unionens retspraksis, navnlig dom af 28. oktober 2021, Vialto Consulting mod Kommissionen, sag C-650/19 P, af 9. februar 2022, QI m.fl. mod Kommissionen og ECB, sag T-868/16, og af 21. januar 2014, Klein mod Kommissionen, sag T-309/10.

De betingelser, der skal være opfyldt, for at en EU-institution kan ifalde ansvar uden for kontrakt i forhold til en unionsborger, beskrives, og det gøres gældende, at disse betingelser er opfyldt.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af den primære og afledte EU-ret, og at formanden har gjort sig skyldig i magtmisbrug.

Det gøres gældende, at ECB, ved formanden, den 12. marts 2020 har tilsidesat artikel 127 TEUF i kapitel 2 med overskriften »Den monetære politik«, artikel 3, 10, 11, 12, 13 og 38 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 17, punkt 17.2 og 17.3, i den forretningsorden, der blev vedtaget ved ECB’s afgørelse af 19. februar 2004 (1). Under henvisning til en teknisk rapport, der er vedhæftet som bilag, gøres det gældende, at de tre betingelser, der skal være opfyldt, for at ECB ifalder ansvar uden for kontrakt, er opfyldt, og at skaden ikke er forvoldt af andre grunde.

4.

Med det fjerde anbringende opgøres, begrundes og dokumenteres sagsøgerens økonomiske og ikke-økonomiske skade, samt den tabte fortjeneste.

(1)  2004/257/EF: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19.2.2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/2004/2) (EUT 2004, L 80, s. 33), som ændret ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/1 af 22.1.2014 (EUT 2014, L 95, s. 56).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/63

Sag anlagt den 23. februar 2023 — Stan mod Den Europæiske Anklagemyndighed

(Sag T-103/23)

(2023/C 155/80)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Victor-Constantin Stan (Bukarest, Rumænien) (ved advokat A. Şandru)

Sagsøgt: Den Europæiske Anklagemyndighed

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet af den permanente afdeling den 9. december 2022 i straffesag nr. 1.000026/2022 indledt af Den Europæiske Anklagemyndighed (herefter »den permanente afdelings afgørelse« eller »den anfægtede afgørelse«) samt de afgørelser, der er truffet herefter, annulleres som ulovlige og ugrundede på grundlag af de i denne stævning indeholdte anbringender, subsidiært fastslås det, at de bestemmelser i Den Europæiske Anklagemyndigheds forretningsorden, der er i strid med Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed, ikke finder anvendelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at den anfægtede afgørelse truffet af den fjerde permanente afdeling er i strid med artikel 10 i forordning 2017/1939, som kræver, at en permanent afdeling består af to permanente medlemmer foruden formanden. Den anfægtede afgørelse er blevet truffet af en afdeling, der kun består af et enkelt permanent medlem ud over formanden og den europæiske anklager, som fører tilsyn med sagen og som har medvirket til at træffe afgørelsen.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/63

Sag anlagt den 22. februar 2023 — UY mod Kommissionen

(Sag T-108/23)

(2023/C 155/81)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: UY (ved advokat R. Holzeisen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (1) af 3. oktober 2022 om tilladelse til markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af det humanmedicinske lægemiddel »Spikevax — Elasomeran« og om ophævelse af afgørelse C(2021) 94(final), herunder senere ændringer og tilføjelser, samt de forudgående gennemførelsesafgørelser, som kræves i henhold til denne afgørelse, annulleres.

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (2) annulleres for så vidt angår lægemidler til avanceret terapi — bilag I, del IV, punkt 2.1, sidste punktum.

—

Kommissionens direktiv 2009/120/EF af 14. september 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår lægemidler til avanceret terapi (3) — bilag vedrørende del IV, punkt 2.1, sidste punktum, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende: Meget grov tilsidesættelse af artikel 8, 11, 26, 54, 58, 59, 86 ff. og 101 ff., i direktiv 2001/83/EF, samt af del I, del III og del IV i bilag I hertil, og af artikel 3-7, 10a, 12 og 14a i forordning nr. 726/2004 (4), samt af FN’s universelle erklæring om det humane genom og menneskerettigheder, idet de høje standarder for forsøg, der er fastsat med hensyn til lægemidler til genterapi, er blevet omgået

—

Der blev ikke anvendt den tilladelsesordning, der er fastsat for lægemidler til avanceret terapi, selv om de omhandlede stoffer, der blev angivet som vacciner mod infektionssygdomme, faktisk svarede til genterapi.

—

Tilladelsesproceduren blev under alle omstændigheder gennemført uden medvirken fra EMA’s udvalg for avancerede terapier, hvis medvirken specifikt var påkrævet uafhængigt af, om stoffet var angivet som genterapi, alene på grundlag af stoffets gentekniske opbygning og virkemåde.

—

De tilladelsesbetingelser, der er fastsat for vacciner baseret på genteknik, blev under alle omstændigheder tilsidesat.

2.

Andet anbringende: Meget grov tilsidesættelse af artikel 8, 11, 26, 54, 58, 59, 86 ff. og 101 ff. i direktiv 2001/83/EF, samt af del I, del III og del IV i bilag I hertil, og af artikel 3-7, 10a, 12, 14, 14a, 20, 20a, 25a, 57, 81 og 84a i forordning (EF) nr. 726/2004 samt af artikel 5 og 7 i forordning (EF) nr. 507/2006 (5)

Den oprindeligt midlertidige tilladelse til Spikevax (Moderna) er af Europa-Kommissionen blevet ændret til en tilladelse, der ikke længere er midlertidig, dvs. en tilladelse uden særlige krav, på anbefaling af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler under EMA og på trods af, at der ikke er foretaget selv de mest grundlæggende undersøgelser.

3.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af forordning (EU) nr. 536/2014 (6)

Siden 2021 er der på den samlede EU-befolkning blevet udført et ulovligt farmakologisk-genetisk eksperiment, der henhører under strafferetten.

4.

Fjerde anbringende: De anfægtede gennemførelsesafgørelser er ugyldige som følge af misbrug og tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 507/2006.

5.

Femte anbringende: De anfægtede gennemførelsesafgørelser er ugyldige som følge af en grov tilsidesættelse af artikel 168 TEUF og 169 TEUF samt af artikel 3, 35 og 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  C(2022)7163 (final).

(2)  EFT 2001, L 311, s. 67.

(3)  EUT 2009, L 242, s. 3.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2006 af 29.3.2006 om tilladelse til markedsføring af humanmedicinske lægemidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 på særlige vilkår Verordnung (EUT 2006, L 92, s. 6).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16.4.2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT 2014, L 158, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/65

Sag anlagt den 23. februar 2023 — UY mod Kommissionen

(Sag T-109/23)

(2023/C 155/82)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: UY (ved advokat R. Holzeisen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (1) af 10. oktober 2022 om tilladelse til markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af det humanmedicinske lægemiddel »Comirnaty — Tozinameran, mRNA-vaccine (nukleosidmodificeret) mod COVID-19« og om ophævelse af afgørelse C(2020) 9598(final), herunder senere ændringer og tilføjelser, samt de forudgående gennemførelsesafgørelser, som kræves i henhold til denne afgørelse, annulleres.

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (2) annulleres for så vidt angår lægemidler til avanceret terapi — bilag I, del IV, punkt 2.1, sidste punktum.

—

Kommissionens direktiv 2009/120/EF af 14. september 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår lægemidler til avanceret terapi (3) — bilag vedrørende del IV, punkt 2.1, sidste punktum, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende: Meget grov tilsidesættelse af artikel 8, 11, 26, 54, 58, 59, 86 ff. og 101 ff., i direktiv 2001/83/EF, samt af del I, del III og del IV i bilag I hertil, og af artikel 3-7, 10a, 12 og 14a i forordning nr. 726/2004 (4), samt af FN’s universelle erklæring om det humane genom og menneskerettigheder, idet de høje standarder for forsøg, der er fastsat med hensyn til lægemidler til genterapi, er blevet omgået

—

Der blev ikke anvendt den tilladelsesordning, der er fastsat for lægemidler til avanceret terapi, selv om de omhandlede stoffer, der blev angivet som vacciner mod infektionssygdomme, faktisk svarede til genterapi.

—

Tilladelsesproceduren blev under alle omstændigheder gennemført uden medvirken fra EMA’s udvalg for avancerede terapier, hvis medvirken specifikt var påkrævet uafhængigt af, om stoffet var angivet som genterapi, alene på grundlag af stoffets gentekniske opbygning og virkemåde.

—

De tilladelsesbetingelser, der er fastsat for vacciner baseret på genteknik, blev under alle omstændigheder tilsidesat.

2.

Andet anbringende: Meget grov tilsidesættelse af artikel 8, 11, 26, 54, 58, 59, 86 ff. og 101 ff. i direktiv 2001/83/EF, samt af del I, del III og del IV i bilag I hertil, og af artikel 3-7, 10a, 12, 14, 14a, 20, 20a, 25a, 57, 81 og 84a i forordning (EF) nr. 726/2004 samt af artikel 5 og 7 i forordning (EF) nr. 507/2006 (5)

Den oprindeligt midlertidige tilladelse til Comirnaty (BioNTech) er af Europa-Kommissionen blevet ændret til en tilladelse, der ikke længere er midlertidig, dvs. en tilladelse uden særlige krav, på anbefaling af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler under EMA og på trods af, at der ikke er foretaget selv de mest grundlæggende undersøgelser.

3.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af forordning (EU) nr. 536/2014 (6)

Siden 2021 er der på den samlede EU-befolkning blevet udført et ulovligt farmakologisk-genetisk eksperiment, der henhører under strafferetten.

4.

Fjerde anbringende: De anfægtede gennemførelsesafgørelser er ugyldige som følge af misbrug og tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 507/2006.

5.

Femte anbringende: De anfægtede gennemførelsesafgørelser er ugyldige som følge af en grov tilsidesættelse af artikel 168 TEUF og 169 TEUF samt af artikel 3, 35 og 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  C(2022)7342 (final).

(2)  EFT 2001, L 311, s. 67.

(3)  EUT 2009, L 242, s. 3.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2006 af 29.3.2006 om tilladelse til markedsføring af humanmedicinske lægemidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 på særlige vilkår (EUT 2006, L 92, s. 6).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16.4.2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT 2014, L 158, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/66

Sag anlagt den 3. marts 2023 — Insider mod EUIPO — Alaj (in Insajderi)

(Sag T-119/23)

(2023/C 155/83)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Insider LLC (Pristina, Republikken Kosovo) (ved advokat M. Ketler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Florim Alaj (Zug, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Florim Alaj

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket in Insajderi — registreringsansøgning nr. 18 255 587

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. december 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1152/2022-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001;

—

Tilsidesættelse af procedureregler vedrørende sagens behandling ved EUIPO;

—

Tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/67

Sag anlagt den 3. marts 2023 — UZ mod Kommissionen og ECHA

(Sag T-121/23)

(2023/C 155/84)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UZ (ved advokaterne H. Estreicher, A. Bartl og M. Escorneboueu)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Europa-Kommissionens afgørelse (grow.f.1(2022)9602146) af 21. december 2022 og den vedlagte rapport fra ECHA vedrørende Kommissionens afslag på en anmodning, som Concawe havde indgivet på vegne af sine medlemmer (herunder sagsøgeren), om at foretage en fornyet vurdering af opførelsen af fenantren på listen over særligt problematiske stoffer, annulleres.

—

Kommissionen og ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om, at Europa-Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at anmode ECHA om at udarbejde et dossier med henblik på at foretage en fornyet vurdering af opførelsen af fenantren på kandidatlisten til trods for, at det både ud fra arten af de nye oplysninger og af ECHA’s rapport fremgik, at de nye oplysninger var relevante for den fornyede vurdering.

2.

Andet anbringende om, at de sagsøgte handlede ultra vires og/eller tilsidesatte REACH-forordningens artikel 59 ved at foretage en endelig fornyet vurdering af, om fenantren skulle slettes fra listen, i stedet for at begrænse denne vurdering til spørgsmålet om, hvorvidt de nye oplysninger var pålidelige og relevante for den fornyede vurdering.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/68

Sag anlagt den 6. marts 2023 — Ege İhracatçıları Birliği m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-122/23)

(2023/C 155/85)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ege İhracatçıları Birliği (Konak, Tyrkiet), Akdeniz İhracatçıları Birliği (Yenişehir, Tyrkiet), İstanbul İhracatçıları Birliği (Yenibosna, Tyrkiet), Doğu Karadeniz İhracatçıları Birliği (Ortahisar, Tyrkiet), Denizli İhracatçıları Birliği (Pamukkale, Tyrkiet), Abalıoğlu Balık ve Gıda Ürünleri AŞ (Honaz, Tyrkiet), Bağcı Balık Gıda ve Enerji Üretimi Sanayi ve Ticaret AŞ (Köyceğiz, Tyrkiet), Ertuğ Balık Üretim Tesisi Gıda ve Tarım İşletmeleri Sanayi ve Ticaret AŞ (Bornova, Tyrkiet), Gümüşdoğa Su Ürünleri Üretim İhracat ve İthalat AŞ (Milas, Tyrkiet), Kemal Balıkçılık İhracat Limited Şirketi (Sancaktepe, Tyrkiet), Kılıç Deniz Ürünleri Üretimi İhracat ve İthalat AŞ (Bodrum, Tyrkiet), Kuzuoğlu Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret AŞ (Merkez, Tyrkiet), Liman Entegre Balıkçılık Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi (Maltepe, Tyrkiet), More Su Ürünleri Ticaret AŞ (Bornova, Tyrkiet), Ömer Yavuz Balıkçılık Su Ürünleri ve Ticaret Limited Şirketi (Merkez, Tyrkiet), Özpekler İnşaat Taahhüt Dayanıklı Tüketim Malları Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi (Merkezefendi, Tyrkiet), Premier Kültür Balıkçılığı Yatırım ve Pazarlama AŞ (Maltepe, Tyrkiet), Selina Balık İşleme Tesisi İthalat İhracat Ticaret AŞ (Seydikemer, Tyrkiet), Uluturhan Balıkçılık Turizm Ticaret Limited Şirketi (Dinar, Tyrkiet) og Yavuzlar Otomotiv Balıkçılık Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi (Pamukkale, Tyrkiet) (ved advokaterne G. Coppo og A. Scalini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2390 af 7. december 2022 om ændring af den endelige udligningstold, som blev indført på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (1) (den anfægtede forordning), annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Det første anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 2, artikel 5 og artikel 7, for så vidt som Kommissionen undlod at foretage en analyse af videregivelsen med hensyn til subsidiet pr. kg. af indkøbte ørreder.

2.

Det andet anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 22, stk. 6, for så vidt som Kommissionen anvendte en ny metode til fastsættelsen af subsidiebeløbet pr. kg. af indkøbte ørreder.

3.

Det tredje anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 2, artikel 5 og artikel 7, for så vidt som Kommissionen begik åbenbare fejl i forbindelse med beregningen af subsidiebeløbet pr. kg. af indkøbte ørreder.

4.

Det fjerde anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 22, stk. 6, for så vidt som Kommissionen medtog store ørreder i beregningen af subsidiebeløbet pr. kg. af indkøbte ørreder.

5.

Det femte anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 2, artikel 5 og artikel 7, for så vidt som Kommissionen medtog store ørreder i beregningen af subsidiebeløbet pr. kg. af indkøbte ørreder.

6.

Det sjette anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 3, for så vidt som Kommissionen konkluderede, at visse eksportbetingede lån, som Gümüşdoğa fik tildelt af private banker, skulle tilskrives den tyrkiske regering.

7.

Det syvende anbringende om, at den anfægtede gennemførelsesforordning tilsidesætter grundforordningens artikel 5, artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 4, for så vidt som Kommissionen begik åbenbare fejl med hensyn til beregningen af Gümüşdoğas subsidiemargen.

(1)  EUT 2022, L 316, s. 52.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/69

Sag anlagt den 9. marts 2023 — VC mod EU-OSHA

(Sag T-126/23)

(2023/C 155/86)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: VC (ved advokaterne J. Rodríguez Cárcamo og S. Centeno Huerta)

Sagsøgt: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

Sagsøgerens påstande

—

I henhold til artikel 263 TEUF annulleres afgørelse 2023/01 af 18. januar 2023 truffet af den midlertidige administrerende direktør for EU-OSHA om udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbudsprocedurer, tilskud, tilskud, priser og finansielle instrumenter, der er dækket af Unionens almindelige budget, og udbudsprocedurer, der er omfattet af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), i medfør af Rådets forordning (EU) 2018/1877 (1) i sin helhed.

—

Subsidiært, jf. artikel 261 TEUF og artikel 143, stk. 9, i forordning 2018/1046 (2) (herefter »finansforordningen«), erstattes udelukkelsen med en økonomisk sanktion, og/eller den anfægtede afgørelses artikel 4 om offentliggørelse annulleres.

—

EU-OSHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Det første anbringende er støttet på en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, i forordning nr. 966/2012 (3), som ændret ved forordning 2015/1929 (4) (herefter »finansforordningen gældende fra januar 2016«), sammenholdt med den ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet fastsat i artikel 19, stk. 1, TEU, princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 325, stk. 1, TEUF. Det gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med den afgørelse om udsættelse, som er blevet vedtaget af den kompetence nationale retsinstans.

2.

Det andet anbringende er støttet på en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 7, litra a), i finansforordningen gældende fra januar 2016 [som svarer til finansforordningens artikel 136, stk. 6, litra a)], og alvorlige urigtige skøn. Det gøres gældende, at den anvisningsberettigede som følge af alvorlige urigtige skøn fandt, at de korrigerende foranstaltninger, som sagsøgeren havde vedtaget, var utilstrækkelige til at undlade at anvende udelukkelsen.

3.

Det tredje anbringende er støttet på en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 3, og artikel 106, stk. 7, litra a) og d), i finansforordningen gældende fra januar 2016, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, eftersom den anvisningsberettigede har anlagt åbenbart urigtige skøn.

4.

Det fjerde anbringende er støttet på en tilsidesættelse af finansforordningens artikel 140, stk. 1 (som svarer til artikel 106, stk. 16, i finansforordningen gældende fra januar 2016), finansforordningens artikel 140, stk. 2, litra b) [som svarer til artikel 106, stk. 17, litra b), i finansforordningen gældende fra januar 2016] og finansforordningens artikel 136, stk. 3, som følge af en manglende begrundelse for afgørelsen om offentliggørelse.

5.

Det femte anbringende er støttet på en tilsidesættelse af artikel 106, stk. 13, litra a), i finansforordningen gældende fra januar 2016. Det gøres gældende, at den anvisningsberettigede ikke vurderede, om der kunne anvendes en økonomisk sanktion i stedet for udelukkelse, hvorfor afgørelsen skal annulleres som følge af en begrundelsesmangel. Under alle omstændigheder anmodes Retten om, såfremt den måtte beslutte ikke at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed, at erstatte udelukkelsen med en rimelig sanktion i lyset af sagens omstændigheder i overensstemmelse med artikel 261 TEUF og finansforordningens artikel 143, stk. 9.

(1)  Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26.11.2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 ( EUT 2018, L 307, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ( EUT 2012, L 298, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28.10.2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2015, L 286, s. 1).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/70

Sag anlagt den 9. marts 2023 — eClear mod Kommissionen

(Sag T-127/23)

(2023/C 155/87)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: eClear AG (Berlin, Tyskland) (ved advokat R. Thomas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Den stiltiende afgørelse af 4. januar 2023 om afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i Kommissionens dokumenter indgivet den 14. september 2022 — sagsnummer GESTDEM 2022/5489 — hvorved sagsøgeren anmodede om aktindsigt i alle bindende tariferingsoplysninger siden 2004, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, i forordning 1049/2001 (1)

—

De bindende tariferingsoplysninger, som sagsøgeren ønsker aktindsigt i, er dokumenter som omhandlet i forordning nr. 1049/2001.

—

Kommissionen har i sin afgørelse vedrørende sagsøgerens oprindelige begæring ikke taget hensyn til, at sagsøgeren tidligere fik tilsendt bindende tariferingsoplysninger i papirform, som alle er omfattet af dokumentbegrebet i forordning nr. 1049/2001.

—

Kommissionen har med urette lagt til grund, at de ugyldige bindende tariferingsoplysninger, som ikke længere er offentligt tilgængelige online, ikke er dokumenter som omhandlet i forordning nr. 1049/2001. Databasen over bindende tariferingsoplysninger udgør samlet set et dokument, som sagsøgeren kan få indsigt i.

—

Også de enkelte bindende tariferingsoplysninger er i henhold til Domstolens praksis dokumenter som omhandlet i forordningen, eftersom EU’s ansatte har adgang til disse oplysninger ved hjælp af de værktøjer, de har til rådighed.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder

—

Såfremt udformningen af databasen for bindende toldtariferingsoplysninger medfører, at ugyldige tariferingsoplysninger ikke længere er omfattet af dokumentbegrebet i forordning nr. 1049/2001, er der sket en tilsidesættelse af artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder, og Kommissionen vil ikke kunne påberåbe sig dette argument.

—

Gyldige bindende tariferingsoplysninger, der er tilgængelige i databasen, udgør utvivlsomt dokumenter som omhandlet i forordning nr. 1049/2001.

—

Hvis et EU-organs faktiske adfærd — i det foreliggende tilfælde programmeringen af en database — medfører, at bestemte dokumenter falder uden for anvendelsesområdet for forordning nr. 1049/2001, er der tale om et indgreb i retten til aktindsigt i organernes dokumenter. Indgrebet skal således vurderes ud fra artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder.

—

I det foreliggende tilfælde foreligger der intet retsgrundlag, der gør det muligt for Kommissionen at udelukke bindende tariferingsoplysninger fra anvendelsesområdet for chartret for grundlæggende rettigheder, efter at disse tariferingsoplysninger ikke længere er gyldige.

—

Det fremgår endvidere ikke, hvilke offentlige eller private interesser som omhandlet i artikel 15, stk. 3, andet afsnit, TEUF der forfølges med et indgreb i artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/71

Sag anlagt den 9. marts 2023 — Meta Platforms Ireland mod Det Europæiske Databeskyttelsesråd

(Sag T-128/23)

(2023/C 155/88)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Meta Platforms Ireland Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne H.-G. Kamann, F. Louis, M. Braun og A. Vallery, Solicitors P. Nolan, B. Johnston, C. Monaghan og D. Breatnach samt Barristers D. McGrath, E. Egan McGrath og H. Godfrey)

Sagsøgt: Det Europæiske Databeskyttelsesråd (Databeskyttelsesrådet)

Sagsøgerens påstande

—

Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse nr. 4/2022 om den tvist, der er indbragt af den irske tilsynsmyndighed vedrørende Meta Platforms Ireland Limited og dennes Instagramtjeneste (databeskyttelsesforordningens artikel 65), vedtaget den 5. december 2022, annulleres i sin helhed; subsidiært annulleres de relevante dele af denne afgørelse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har overskredet sin kompetence i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 65.

2.

Andet anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), ved at fortolke begrebet kontraktmæssig nødvendighed for snævert og anvende denne ukorrekte juridiske standard baseret på en ukorrekt fortolkning af Meta Irelands brugsbetingelser.

3.

Tredje anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat retten til god forvaltning som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har undladt at handle som et upartisk organ.

5.

Femte anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 83 og flere af de principper, der gælder for fastsættelsen af bøder i medfør af databeskyttelsesforordningen.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/72

Sag anlagt den 9. marts 2023 — Meta Platforms Ireland mod Det Europæiske Databeskyttelsesråd

(Sag T-129/23)

(2023/C 155/89)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Meta Platforms Ireland Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne H. Kamann, F. Louis, M. Braun og A. Vallery, Solicitors P. Nolan, B. Johnston, C. Monaghan og D. Breatnach samt Barristers D. McGrath, E. Egan McGrath og H. Godfrey)

Sagsøgt: Det Europæiske Databeskyttelsesråd (Databeskyttelsesrådet)

Sagsøgerens påstande

—

Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse nr. 3/2022 om den tvist, der er indbragt af den irske tilsynsmyndighed vedrørende Meta Platforms Ireland Limited og dennes Facebooktjeneste (databeskyttelsesforordningens artikel 65), vedtaget den 5. december 2022, annulleres i sin helhed; subsidiært annulleres de relevante dele af denne afgørelse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har overskredet sin kompetence i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 65.

2.

Andet anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b), ved at fortolke begrebet kontraktmæssig nødvendighed for snævert og anvende denne ukorrekte juridiske standard baseret på en ukorrekt fortolkning af Meta Irelands brugsbetingelser.

3.

Tredje anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat retten til god forvaltning som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har undladt at handle som et upartisk organ.

5.

Femte anbringende om, at Databeskyttelsesrådet har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 83 og flere af de principper, der gælder for fastsættelsen af bøder i medfør af databeskyttelsesforordningen.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/73

Sag anlagt den 10. marts 2023 — Nike Innovate mod EUIPO — Puma (FOOTWARE)

(Sag T-130/23)

(2023/C 155/90)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Nike Innovate CV (Beaverton, Oregon, De Forenede Stater) (ved advokat J.-C. Rebling)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Nike Innovate CV

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket FOOTWARE — EU-varemærke nr. 18 035 847

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. januar 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2173/2021-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Afgørelsen truffet af EUIPO’s annullationsafdeling om at opretholde registreringen i sin helhed stadfæstes.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—

Appelkammeret tilsidesatte og foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet det anlagde en fejlagtig fortolkning af arten af der kendetegn, som ikke er omfattet af denne bestemmelse.

—

Appelkammeret tilsidesatte og foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet det ikke tog hensyn til de forskellige måder, hvorpå et varemærke vil blive opfattet i forhold til det vide omfang af de individuelle varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringen.

—

Appelkammeret tilsidesatte og foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet det ikke foretog en behørig vurdering af, hvorledes forskellige forbrugergrupper med forskelligt kendskab til engelsk vil opfatte varemærket, og hvorledes denne sproglige forståelse vil påvirke deres opfattelse af varemærket.

—

Appelkammeret foretog en fejlagtig anvendelse af artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og tilsidesatte artikel 27, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625.

—

Appelkammeret tilsidesatte artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

2.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/74

Rettens kendelse af 9. marts 2023 — Aitana mod EUIPO

(Sag T-355/22) (1)

(2023/C 155/91)

Processprog: spansk

Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1)  EUT C 303 af 8.8.2022.