28.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 149/28

P9_TA(2022)0373

FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27)

Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27) (2022/2673(RSP))

(2023/C 149/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

—	der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

—

der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC (COP26), den 16. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP16) samt den tredje samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA3), som afholdtes i Glasgow, Det Forenede Kongerige, fra den 31. oktober til den 13. november 2021, og til Glasgowklimapagten, der blev vedtaget den 13. november 2021,

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om FN's klimakonference 2021 i Glasgow, Det Forenede Kongerige (COP26) (1),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2),

—	der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særrapport om global opvarmning på 1,5 oC, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring og panelets sjette vurderingsrapport (AR6),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (4),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022 (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (6),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (7),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove (8),

—	der henviser til UNFCCC's sammenfattende rapport af 17. september 2021 om nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen,

—	der henviser til FN's miljøprograms (UNEP's) rapport om emissionskløften af 26. oktober 2021 med titlen »The Heat Is On«, dets rapport om emissionskløften af 1. november 2021 med titlen »The Gathering Storm« og dets rapport om produktionsgabet af 20. oktober 2021,

—	der henviser til Det Internationale Energiagenturs (IEA's) rapport fra marts 2022 med titlen »Global Energy Review: CO2 Emissions in 2021«,

—	der henviser til IEA's rapport fra maj 2021 med titlen »Net Zero by 2050 — A Roadmap for the Global Energy Sector« og dets rapport fra 2020 om perspektiverne for energiteknologi,

—	der henviser til rapporten fra sekretariatet for FN's Skovforum om de globale mål for skove fra 2021,

—	der henviser til Santiago Network on Loss and Damage,

—	der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030,

—	der henviser til rapporten fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) fra april 2021 om det globale klimas tilstand i 2020 og fra maj 2022 om det globale klimas tilstand i 2021,

—	der henviser til rapporten fra FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNDRR) fra 2022 med titlen »Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction (GAR2022)«,

—	der henviser til rapporten fra UNFCCC's stående udvalg for finansiering fra 2021 med titlen »First report on the determination of the needs of developing country Parties related to implementing the Convention and the Paris Agreement«,

—	der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) af 31. maj 2019 og til dets workshoprapport af 29. oktober 2020 om biodiversitet og pandemier,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2022 om EU-klimadiplomati: fremskyndelse af gennemførelsen af Glasgowresultaterne,

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (9),

—	der henviser til FN's Kommission for Kvinders Status' (CSW66's) aftalte konklusioner fra 2022 med titlen »Achieving gender equality and the empowerment of all women and girls in the context of climate change, environmental and disaster risk reduction policies and programmes«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa« (COM(2020)0098),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 4. oktober 2022 om klimafinansiering med henblik på UNFCCC's 27. partskonference (COP27) i Sharm El-Sheikh den 6.-18. november 2022,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2021 om vand i EU's optræden udadtil,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021)0082),

—	der henviser til rapporten af 18. februar 2021 fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) med titlen: »Making Peace with Nature: a scientific blueprint to tackle the climate, biodiversity and pollution emergencies«,

—	der henviser til rapporten af 6. maj 2021 fra UNEP med titlen: »Global Methane Assessment: Benefits and Costs of Mitigating Methane Emissions«,

—	der henviser til dets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (10),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020)0663),

—	der henviser til IPBES' og IPCC's fælles workshoprapport af 10. juni 2021 om biodiversitet og klimaændringer,

—	der henviser til forespørgsler til Kommissionen og Rådet om FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27) (O-000041/2022 — B9-0027/2022 og O-000042/2022 — B9-0028/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.	der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016; der henviser til, at 193 ud af de 197 parter i UNFCCC pr. september 2022 havde deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN;

der henviser til, at FN har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise, og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe og inddæmme denne trussel, inden det er for sent; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaændringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er nødvendigt, at de straks bliver håndteret sammen;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater den 17. december 2020 forelagde deres ajourførte nationalt bestemte bidrag (NDC) for UNFCCC, som forpligter EU til et bindende mål om en nettoreduktion på mindst 55 % af EU's egne drivhusgasemissioner i økonomien som helhed inden 2030 i forhold til 1990-niveaurne uden bidrag fra internationale kreditter; der henviser til, at dette mål blev indskrevet i EU-retten med forordning (EU) 2021/1119;

der henviser til, at de forpligtelser, som underskriverne af Parisaftalen hidtil har indgået, ifølge UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 ikke vil være tilstrækkelige til at nå dens fælles mål og vil resultere i en global temperaturstigning på 2,7 oC inden udgangen af dette århundrede, hvilket indikerer, at verden stadig er på farlig vildspor i forhold til at opfylde ambitionerne i Parisaftalen; der henviser til, at naturlige feedbackprocesser kan forværre den globale opvarmning yderligere; der henviser til, at stadig hyppigere hedebølger, tørkeperioder og oversvømmelser allerede overskrider planters og dyrs tolerancetærskler, hvilket fører til massedød, bl.a. af træer og koraller; der henviser til, at disse ekstreme vejrforhold forekommer samtidigt og har kaskadevirkninger, der bliver stadig vanskeligere at håndtere (12); der henviser til, at mange nationale klimaplaner udsætter indsatsen indtil efter 2030, og at mange parter i UNFCCC endnu ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til overhovedet at være på vej mod opfyldelsen af deres nationalt bestemte bidrag;

der henviser til, at en begrænsning af opvarmningen til omkring 1,5 oC uden nogen overskridelse ifølge IPCC's sjette vurderingsrapport kræver, at de globale drivhusgasemissioner senest topper inden 2025, og at de reduceres med 43 % under 2019-niveauerne inden 2030, samtidig med at metan også skal reduceres med ca. en tredjedel; der henviser til, at selv det mest optimistiske scenario for begrænsning af den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5 oC ville have uoprettelige negative konsekvenser for menneskelige systemer og økosystemer og hurtigt ville overhale og reducere deres tilpasningsmuligheder, hvilket ville føre til tab og skader; der henviser til, at der ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation nu er næsten 50 % risiko for en midlertidig overskridelse af 1,5 oC i perioden 2022-2026; der henviser til, at den globale økonomiske genopretning efter covid-19-krisen ifølge IEA ikke har været den ønskede bæredygtige genopretning; der henviser til, at stigningen i 2021 i de globale CO2-emissioner på over 2 mia. ton var den største årlige stigning i historien i absolutte tal, og at den mere end udlignede det foregående års fald i emissioner på grund af den ringere økonomiske aktivitet under pandemien; der henviser til, at kul tegnede sig for over 40 % af den samlede vækst i de globale CO2-emissioner i 2021;

der henviser til, at hovedparten af emissionerne fra syntetisk kvælstofgødning optræder efter, at det er tilført jorden, og kommer ud i atmosfæren som dinitrogenoxid (N2O) — en persistent drivhusgas med et over 265 gange større globalt opvarmningspotentiale end CO2; der henviser til, at produktionen af syntetisk kvælstofgødning tegnede sig for 35,2 % af de samlede emissioner i forbindelse med syntetisk kvælstofgødning, mens emissioner fra markerne tegnede sig for 62,4 % og transport for de resterende 2,4 %; der henviser til, at de fire største udledere (Kina, Indien, USA og EU) tilsammen stod for 63 % af de genererede emissioner;

der henviser til, at det ifølge IEA's rapport om energiteknologiske perspektiver vil kræve en væsentlig acceleration af udviklingen og implementeringen af rene teknologier (»cleantech«) at opnå nettonulemissioner; der henviser til, at halvdelen af den nødvendige dekarbonisering inden 2050 vil komme fra teknologier, som i dag er under udvikling i laboratorie- eller demonstrationsfasen;

der henviser til, at energikrisen har sat fokus på problemet med energisikkerhed og behovet for reduktion af efterspørgslen efter energi og for et diversificeret energisystem, der skaber større efterspørgsel efter eksisterende og snarligt tilgængelig vedvarende energi og energieffektive løsninger; der henviser til, at den ulovlige russiske militærinvasion af Ukraine og dens konsekvenser har gjort behovet for en hurtig omstilling af det globale energisystem endnu mere presserende; der henviser til, at den overdrevne afhængighed af fossile brændstoffer og ustabiliteten på de globale energimarkeder understreger behovet for at prioritere investeringer, både i Europa og på verdensplan, i energieffektivitet og energitilstrækkelighed, dekarbonisering, langvarig energilagring, udbredelse af innovativ ren teknologi, vedvarende energi, intelligente netløsninger og bæredygtige nulemissionsteknologier og for at udvikle en socioøkonomisk model, der er forenelig med et sundt miljø for fremtidige generationer og inden for planetens grænser; der henviser til, at forskning med henblik på innovation og udvikling af nye, grønne teknologier bør støttes, da disse kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer og for bæredygtig økonomisk vækst og EU's konkurrenceevne;

der henviser til, at IPCC indtrængende har opfordret verden til at holde den globale opvarmning under 1,5 oC, men i 2020 lå opvarmningen allerede på ca. 1,2 oC over det førindustrielle niveau; der henviser til, at det ifølge IPCC står klart, at menneskelig indflydelse har opvarmet atmosfæren, havene og landjorden, og at konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer kan mærkes i form af øget forekomst af ekstreme vejrforhold, herunder hedebølger, tørkeperioder, oversvømmelser, vinterstorme, orkaner og skovbrande; der henviser til, at mellem 2000 og 2019 påvirkede oversvømmelser, tørkeperioder og storme alene næsten 4 milliarder mennesker i hele verden og kostede over 300 000 liv; der henviser til, at forekomsten af disse ekstreme hændelser repræsenterer en drastisk ændring i forhold til perioden 1980-1999 med en stigning i hyppigheden af oversvømmelser på 134 %, af storme på 40 % og af tørkeperioder på 29 % (13);

der henviser til, at der er videnskabeligt beviste sammenhænge mellem sundhedskriser, miljøkriser og klimakriser; der henviser til, at ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet, jordforringelse og vandknaphed fører til fordrivelse af mennesker og har en dramatisk indvirkning på deres sundhed; der henviser til, at klimaændringer ifølge Verdenssundhedsorganisationen er den største enkeltstående trussel mod menneskers sundhed, og de vil være årsag til omkring 250 000 yderligere dødsfald om året mellem 2030 og 2050 (14); der henviser til, at omkring 7 millioner tilfælde af for tidlige dødsfald på verdensplan skyldes luftforurening, og at de direkte omkostninger i forbindelse med sundhedsmæssige skader, herunder mental sundhed, anslås at stige til mellem 2 mia. og 4 mia. USD om året inden 2030;

K.	der henviser til, at UNDRR's globale vurderingsrapport (GAR 2022) viser, at mellem 350 og 500 middelstore til store katastrofer fandt sted hvert år i løbet af de seneste to årtier, og antallet af katastrofer forventes at nå 560 om året inden 2030 — eller én og en halv katastrofe om dagen;

der henviser til, at klimaændringer er hoveddrivkraften bag miljøforringelser, har en negativ indvirkning på fødevare- og vandforsyningssikkerheden og adgangen til naturressourcer og skader menneskers sundhed; der henviser til, at vandknaphed, oversvømmelser og tørkeperioder er centrale risici i Europa, og at vandmangel påvirker flere sektorer i hele EU gennem kaskadevirkninger og afsmittende virkninger; der henviser til, at forbedret vandeffektivitet er en central tilpasningsløsning; der henviser til, at digitale løsninger bør udbredes for at sikre et modstandsdygtigt og grønt samfund i og uden for Europa; der henviser til, at alle interessenter og sektorer bør inddrages for at opnå et vandmæssigt intelligent samfund ved samtidigt at tage fat på tilpasningen til klimaændringerne, fødevare- og vandsikkerheden, beskyttelsen af biodiversiteten og en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi; der henviser til, at EU og medlemsstaterne også bør udvikle denne tilgang inden for den europæiske naboskabspolitik, EU's optræden udadtil og FN-dagsordener;

der henviser til, at klimarelaterede risici for sundhed, livsgrundlag, fødevaresikkerhed, vandforsyning og økonomisk vækst anslås at være meget større med en global opvarmning på 2 oC; der henviser til, at begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 oC sammenlignet med 2 oC anslås at ville kunne mindske indvirkningerne på land-, ferskvands- og kystøkosystemer og bevare flere af deres tjenester til menneskers brug; der henviser til, at det som følge heraf er afgørende, at der efterstræbes foranstaltninger, som kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau;

der henviser til, at præamblen til Parisaftalen anerkender vigtigheden af at sikre økosystemers, herunder havenes, integritet, og at artikel 4, stk. 1, litra d), i UNFCCC betoner, at parterne til konventionen skal fremme bæredygtig forvaltning, bevarelse og forøgelse af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, herunder biomasse, skove og verdenshave såvel som andre terrestriske og marine økosystemer samt kystøkosystemer; der henviser til, at man i IPBES' globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester understreger, at bæredygtig anvendelse af naturen vil være afgørende for tilpasning til og modvirkning af farlig menneskeskabt interferens i klimasystemet;

der henviser til, at bevarelsen af havene er afgørende for deres rolle i klimasystemet, herunder optagelse og omfordeling af naturlig og antropogen CO2 og varme samt økosystemstøtte; der henviser til, at IPCC's særrapport fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima under forandring viser, at havene siden 1970 er blevet stadigt varmere og har optaget mere end 90 % af overskudsvarmen i klimasystemet; der henviser til, at opvarmningen af havene påvirker kystøkosystemerne, hvilket fører til intensiverede marine hedebølger, forsuring, iltsvind, saltvandsindtrængning og stigende havniveauer;

der henviser til, at Glasgowklimapagten anerkender den vigtige rolle, som interessenter, der ikke er parter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk, lokalsamfund, unge, børn, lokale og regionale regeringer og andre interessenter, spiller med hensyn til at bidrage til fremskridt mod at nå Parisaftalens mål, og fremhæver det presserende behov for samarbejde om tiltag på flere niveauer;

der henviser til, at klimaændringer direkte eller indirekte truer den fulde udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til liv, vand og sanitet, fødevarer, sundhed og boliger; der henviser til, at menneskers evne til at tilpasse sig til klimaændringerne er uløseligt forbundet med deres adgang til grundlæggende menneskerettigheder og med sundheden af de økosystemer, som de er afhængige af for deres livsgrundlag og trivsel; der henviser til, at mere end 200 millioner mennesker ifølge Den Internationale Organisation for Migration kan blive tvunget til at migrere på grund af virkningerne af klimaændringerne; der henviser til, at omfanget af intern klimamigration vil være størst i de fattigste og mest klimamæssigt sårbare regioner; der henviser til, at globale klimatiltag til reduktion af drivhusgasemissioner kunne reducere stigningen i antallet af interne klimamigranter med helt op til 80 % inden 2050 (15);

der henviser til, at de seneste syv år (2015-2021) var de varmeste år, der hidtil er målt; der henviser til, at vandstanden i havene også nåede en ny højderekord i 2021; der henviser til, at vandstanden i havene globalt steg med i gennemsnit 4,5 mm årligt fra 2013-2021, og at havniveauet i flere regioner stiger »væsentligt hurtigere« end det globale gennemsnit, ifølge WMO; der henviser til, at der i 2021 for første gang nogensinde blev registreret regn på det højeste punkt på indlandsisen på Grønland;

der henviser til, at den rigeste 1 % af verdens befolkning fortsat forventes at have forbrugsudledninger i 2030, som er 30 gange større end det globale gennemsnit pr. person, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning forventes at have et fodaftryk, som fortsat vil ligge mange gange under dette niveau (16);

der henviser til, at de fleste udviklingslande bidrager minimalt til drivhusgasemissioner i atmosfæren, der forårsager klimaændringer; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne i udviklingslandene er steget; der henviser til, at de ressourcer, de kan mobilisere til tilpasningsforanstaltninger til at imødegå de negative virkninger af klimaændringerne og opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer og bæredygtig udvikling, helt klart er utilstrækkelige;

der henviser til, at det i UNFCCC's første rapport om fastlæggelse af udviklingslandsparters behov anføres, at udviklingslandenes behov med henblik på af gennemføre deres nationalt bestemte bidrag beløber sig til mellem 5,8 billioner USD og 5,9 billioner USD, hvoraf 502 mia. USD er identificeret som behov, der kræver internationale finansieringskilder;

der henviser til, at organisationen Global Witness i 2020 registrerede 227 drab på jord- og miljøforkæmpere, hvoraf 71 % arbejdede for at forsvare verdens skove mod skovrydning og industriudvikling, mens andre måtte lade livet for deres arbejde med at forsvare floder, kystområder og have; der henviser til, at volden mod jord- og miljøforkæmpere i 2020 i overvældende grad var koncentreret i lande i det globale syd, og at mindre end 1 % af alle registrerede dødelige angreb blev dokumenteret i det globale nord; der henviser til, at over en tredjedel af alle dødelige angreb i 2015-2019 var rettet mod oprindelige folk, selv om de oprindelige samfund kun udgør 5 % af verdens befolkning (17);

minder om, at klima- og biodiversitetskriserne er nogle af de største udfordringer, som menneskeheden står over for, og at alle regeringer og aktører i hele verden omgående skal gøre deres yderste for at tackle disse to kriser som tæt forbundne; understreger, at det er nødvendigt med internationalt samarbejde, inddragelse af regionale og lokale regeringer, virksomheder samt andre ikkestatslige aktører, solidaritet, en retfærdig omstilling, sammenhængende foranstaltninger, der underbygges af videnskab og et vedvarende tilsagn om at øge ambitionerne og tilpasse politikkerne til disse ambitioner, hvis vi skal kunne leve op til vores kollektive ansvar for at begrænse den globale opvarmning og forhindre tab af biodiversitet og dermed beskytte hele kloden og alle nulevende og fremtidige generationers trivsel;

udtrykker bekymring over konklusionerne i UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 og i tillægget hertil, der blev offentliggjort den 4. november 2021, navnlig at de forventede emissioner til trods for mere ambitiøse klimatilsagn, der blev erklæret før og under COP26, efterlader verden på vej mod en temperaturstigning på 2,7 oC, hvis de annoncerede nationale 2030-klimamål gennemføres fuldt ud i kombination med andre afbødende foranstaltninger, hvilket er langt over Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 oC og sigte efter 1,5 oC; er foruroliget over, at emissionerne stadig stiger, og at emissionskløften bliver stadig større; understreger, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 oC kræver hurtige, vidtgående og vedvarende reduktioner af de globale drivhusgasemissioner, herunder en reduktion af de globale CO2-emissioner med 43 % inden 2030 i forhold til 2019-niveauet; minder om, at alle parter ved at vedtage Glasgowklimapagten anerkendte, at en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 oC over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer betydeligt;

understreger, at reduktion af metanemissioner fra fossile brændstoffer og affalds- og landbrugssektoren ifølge UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 kan bidrage til at lukke emissionskløften og reducere opvarmningen på kort sigt, men understreger, at for at dette kan ske, er der et akut behov for regler, der er klart definerede og sigter mod at opnå faktiske emissionsreduktioner, samtidig med at de understøttes af ordninger, der gør det muligt at spore fremskridt og skabe gennemsigtighed;

fremhæver det stigende antal lande, der forpligter sig til nulemissionsmål inden midten af århundredet, men understreger, at disse forpligtelser hurtigst muligt skal omsættes til robuste kortsigtede mål, politikker og tiltag, der bakkes op af finansielle ressourcer og afspejles i de reviderede nationalt bestemte bidrag i form af højere klimamål for 2030, således at de globale emissioner kan toppe hurtigst muligt; erklærer sig enig i UNEP's vurdering, at mange nationale klimaplaner udsætter indsatsen til efter 2030, og at mange af de langsigtede tilsagn om nettonulemissioner indeholder mange uklarheder og mangler gennemsigtighed;

bemærker med dyb bekymring WMO's seneste klimastatusrapport, der viser, at fire vigtige klimaindikatorer — havniveaustigning, varmeindhold i havet, havforsuring og drivhusgaskoncentrationer — slog nye rekorder i 2021;

Glasgowklimapagten og COP27 i Sharm El-Sheikh

noterer sig de fremskridt, der er gjort under COP26 og i Glasgowklimapagten; understreger imidlertid, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 oC kun kan opnås, hvis der træffes hasteforanstaltninger i dette kritiske årti frem til 2030; understreger, at COP26 anmodede parterne om at genoverveje og styrke 2030-målene i deres nationalt bestemte bidrag, da det er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med Parisaftalens mål inden udgangen af 2022, under hensyntagen til de forskellige nationale omstændigheder; opfordrer indtrængende alle parter i UNFCCC til at øge deres nationalt bestemte bidrag inden COP27 for at lukke ambitionskløften og tilpasse deres politikker til en kurs, der er forenelig med denne ambition; opfordrer EU og alle G20-landene til at vise globalt lederskab i denne forbindelse;

glæder sig over COP26's beslutning om at etablere et arbejdsprogram for hurtigst muligt at øge ambitionen om modvirkning af klimaændringer og sikre en hurtig gennemførelse i løbet af dette kritiske årti på en måde, der supplerer den globale statusopgørelse, årligt at ajourføre den sammenfattende rapport om nationalt bestemte bidrag før hvert COP-møde og at indkalde til årlige rundbordsdrøftelser på ministerplan om ambitionerne frem til 2030; opfordrer kraftigt COP27 til at vedtage dette arbejdsprogram og sikre en årlig revision af ambitionen, så den afspejler den bedste tilgængelige viden og parternes højest mulige ambitionsniveau; understreger, at parterne vil være nødt til at revidere og øge deres nationalt bestemte bidrag, indtil de er i overensstemmelse med en kurs, der er forenelig med begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 oC;

glæder sig over færdiggørelsen i Glasgow af Parisaftalens regelsæt; understreger, at gennemførelsen af regelsættet skal sikre en stærk miljømæssig integritet og opfylde det højeste ambitionsniveau;

glæder sig over, at Glasgowklimapagten understreger vigtigheden af tilpasning og behovet for at gøre en større indsats for at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer; bemærker i den forbindelse, at 47 lande har indsendt meddelelser om tilpasning eller nationale tilpasningsplaner i det seneste år, og forventer, at andre lande indsender deres meddelelser i overensstemmelse med Parisaftalen; glæder sig over oprettelsen af en ny Glasgowdialog om tab og skader, som bør fokusere på finansieringsordninger for at undgå, minimere og imødegå tab og skader forbundet med de negative virkninger af klimaændringer;

10.

noterer sig de klimafinansieringstilsagn, der blev givet under COP26, men beklager, at gennemførelsesplanen for klimafinansiering fra 2021 viste, at det nuværende globale mål på 100 mia. USD sandsynligvis først forventes opnået i 2023, tre år efter den oprindelige tidsfrist; peger på det voksende finansieringsgab, navnlig i forbindelse med tilpasning; opfordrer indtrængende de industrilandene, herunder EU og dets medlemsstater, til at sikre, at klimafinansieringsmålet på 100 mia. USD kan nås og udbetales allerede fra 2022, og at et tilsvarende beløb udbetales hvert år i gennemsnit i perioden 2020-2025, og til yderligere at præcisere vejen frem for det nye klimafinansieringsmål for perioden efter 2025; understreger, at finansiering fra de industrilande, der er ansvarlige for en stor del af de historiske emissioner, også vil være afgørende for at kunne genopbygge tilliden og føre en mere ambitiøs dialog om mål for modvirkning af klimaændringerne;

11.

fremhæver, at værtslandet for COP27 ligger i en af de regioner i verden, der er mest påvirket af klimaændringer; bemærker, at Middelhavsområdet bliver opvarmet 20 % hurtigere end gennemsnittet på verdensplan, og at regionen er et af de primære hotspot for klimaændringer i verden, hvor 250 millioner mennesker skønnes at ville blive ramt af »vandfattigdom« i løbet af de næste 20 år (18); understreger, at Middelhavet er ved at blive det hurtigst opvarmede hav i verden (19), hvilket har konsekvenser for vigtige økonomiske sektorer og hele havøkosystemet, da det medfører uoprettelige ændringer i økosystemet og dets arter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at handle og samarbejde med sine partnere i Middelhavsområdet om at udvikle ambitiøse tilpasningsforanstaltninger og til at gå forrest i indsatsen for at modvirke klimaændringerne;

12.

støtter den ukrainske regerings initiativ til at skabe en global platform for vurdering af de miljøskader, der forårsages under væbnede konflikter;

13.

minder om, at det er vigtigt, at alle parter inddrages fuldt ud i UNFCCC's beslutningsprocesser; understreger, at den nuværende beslutningsproces under UNFCCC kan forbedres, så den giver de delegerede fra udviklingslandene og de mindst udviklede lande (LDC) og repræsentanter for civilsamfundet mulighed for fuld deltagelse; mener, at det er afgørende, at perspektiverne for de lande, der lider mest under klimaændringer, bliver hørt, og at man handler på denne baggrund; opfordrer derfor COP27-formandskabet og de kommende formandskaber til at undersøge yderligere muligheder for at sikre en effektiv og meningsfuld inddragelse af udviklingslandene og til at afsætte yderligere ressourcer hertil; minder om sine tidligere holdninger til menneskerettighedssituationen i Egypten; bemærker, at et stort antal civilsamfundsorganisationer har udtrykt bekymring over marginaliseringen af civilsamfundet under COP-mødet i Egypten og de hindringer, der er blevet lagt for protester og civilsamfundets deltagelse; opfordrer UNFCCC og de egyptiske myndigheder til at sikre borgere og civilsamfundsorganisationer rimelig adgang til og fuld deltagelse i COP27;

14.

gentager sin opfordring til at løslade alle personer, der tilbageholdes vilkårligt i Egypten, og understreger det særligt presserende tilfælde med menneskerettighedsforkæmperen Alaa Abd El-Fattah; opfordrer de egyptiske myndigheder til at udnytte momentum fra COP27 til at forbedre menneskerettighedssituationen i landet og til at værne om de grundlæggende frihedsrettigheder under og efter COP27, navnlig i forbindelse med ytringsfrihed og fredelig forsamling; støtter kraftigt opfordringen fra FN's eksperter til UNFCCC's sekretariat om at udvikle menneskerettighedskriterier, som lande, der er vært for fremtidige partskonferencer, skal forpligte sig til at opfylde som led i værtsaftalen;

15.

glæder sig over, at Glasgowklimapagten anerkender den vigtige rolle, som interessenter, der ikke er parter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk, lokalsamfund, unge, børn, lokale og regionale regeringer og andre interessenter, spiller med hensyn til at bidrage til fremskridt mod at nå Parisaftalens mål; anerkender den vigtige rolle, som de unge spiller i kampen mod klimaændringerne; opfordrer derfor indtrængende alle parter og interessenter til at sikre en meningsfuld inddragelse og repræsentation af unge i multilaterale, nationale og lokale beslutningsprocesser; minder om, at især byerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at reducere drivhusgasemissioner, og glæder sig over, at et stigende antal byer og regioner rundt omkring i verden forpligter sig til mål om nettonulemissioner, og navnlig de tilsagn, der er givet af de 100 europæiske byer, der deltager i EU's mission om klimaneutrale og intelligente byer, der skal være klimaneutrale senest i 2030 og blive innovationsknudepunkter, som skal give alle EU's byer og deres naboområder mulighed for at følge efter inden 2050;

16.

understreger, at der er behov for effektiv deltagelse fra alle parter for at forfølge målet om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 oC, hvilket kræver, at der tages hånd om spørgsmålet om materielle eller modstridende interesser; udtrykker navnlig bekymring over, at nogle store forurenere har brugt deres tilstedeværelse på partskonferencerne til at undergrave målene i Parisaftalen; er alvorligt bekymret over UNFCCC's manglende indsats med hensyn til endelig at tage fat på spørgsmålet om interessekonflikter i forbindelse med inddragelsen af interessenter, som ikke er parter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i spidsen i denne proces for at beskytte UNFCCC's beslutningsproces mod interesser, der strider mod målene i Parisaftalen;

17.

bifalder forbedringen af Marrakeshpartnerskabet for globale klimaforanstaltninger som et forum, der tilskynder ikkestatslige aktører og subnationale offentlige myndigheder til at træffe øjeblikkelige klimaforanstaltninger, og glæder sig over vedtagelsen af partnerskabets arbejdsprogram for 2022; anerkender initiativerne »Race to Zero« og »Race to Resilience« som vigtige platforme for at understøtte bottom up-forvaltning, hvor rapportering og statusopgørelse på subnationalt plan fremmes;

En ambitiøs EU-klimapolitik

18.

forventer, at Fit for 55-lovgivningspakken og politikkerne under den europæiske grønne pagt leverer de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af EU's 2030-mål og sætter EU og dets medlemsstater på en kurs mod klimaneutralitet senest i 2050 og understreger Parlamentets holdning til disse; minder om, at EU i overensstemmelse med EU's klimalov og Parisaftalen samt den bedste tilgængelige videnskab bør intensivere sin klimaindsats både med hensyn til modvirkning af klimaændringer, begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 oC i forhold til det førindustrielle niveau og tilpasning for at fremme modstandsdygtighed; opfordrer EU til at ajourføre sit nationalt bestemte bidrag og øge sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner inden COP27 på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab; opfordrer til det højeste ambitionsniveau i Fit for 55-pakken for at sende et klart signal til alle andre parter om, at EU er rede til at bidrage til at lukke det hul, der er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC på en retfærdig, socialt afbalanceret, rimelig og omkostningseffektiv måde, samtidig med at der tages hensyn til aspekter af global retfærdighed og lighed og EU's historiske og nuværende ansvar for de emissioner, der forårsager klimakrisen;

19.

fremhæver, at EU's overordnede emissionsmål for 2030, der er fastsat i den europæiske klimalov og i »Fit for 55«-lovforslagene, vil reducere EU's emissioner med mere end dets nuværende nationalt bestemte bidrag med en reduktion af nettoemissionerne på 55 %; understreger endvidere, at Parlamentets holdninger til disse forslag og målene i REPowerEU-planen yderligere vil hæve EU's klimaambitioner op over dette niveau, og opfordrer Rådet til at godkende Parlamentets holdninger i denne henseende; opfordrer EU til at ajourføre sine emissionstilsagn i overensstemmelse hermed for at afspejle dette i lyset af beslutningen i Glasgowklimaaftalen om at revidere 2030-målene;

20.

understreger, at den aktuelle geopolitiske situation viser, hvor presserende det er at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, og at der er behov for at sætte skub i anvendelsen af vedvarende energikilder; påpeger, at situationen også udgør en mulighed for at optrappe EU's lederskab i denne henseende;

21.

gentager, at det er nødvendigt at integrere klimaambitioner i alle EU's politikker og de foranstaltninger, der gennemfører dem, og understreger, at artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov pålægger Kommissionen at vurdere, hvor godt udkast til foranstaltninger eller lovforslag, herunder budgetmæssige forslag, stemmer overens med EU's klimamål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre denne bestemmelse fuldt ud, når den foretager konsekvensanalyser på alle EU's politikområder; understreger behovet for også at revurdere Unionens og dens medlemsstaters nuværende politikker og bringe dem i overensstemmelse med disse målsætninger og forventer, at det nyetablerede europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer bidrager til denne vurdering; glæder sig over udnævnelsen af de 15 medlemmer af det nyligt oprettede europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer; opfordrer det rådgivende organ til så hurtigt som muligt at offentliggøre sin vurdering af et EU-drivhusgasbudget, der er foreneligt med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 oC, og forventer, at Kommissionen fuldt ud tager hensyn til rådene fra organet, når den fastlægger Unionens vejledende drivhusgasbudget og dens klimapolitiske mål for perioden efter 2030;

22.

minder om en nylig afgørelse fra en forfatningsdomstol i en medlemsstat, som fastslog, at beskyttelsen af klimaet ikke er en politisk skønsbeføjelse, og at forfatningens bestemmelse om miljøbeskyttelse pålægger staten en forfatningsmæssig pligt til at opnå klimaneutralitet;

23.

påpeger den stærke opbakning fra EU-borgerne til at intensivere klimaindsatsen, da næsten hver anden europæer (49 %) ifølge det seneste Eurobarometer betragter klimaændringerne som den største globale udfordring for EU's fremtid;

24.

understreger, at alle klimapolitikker bør forfølges i overensstemmelse med princippet om en retfærdig omstilling til klimaneutralitet og i tæt samarbejde med civilsamfundet og arbejdsmarkedets og økonomiske parter; mener derfor, at et styrket og mere gennemsigtigt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og større inddragelse af civilsamfundet på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan er absolut nødvendigt for at opnå kulstofneutralitet i alle samfundssektorer på en retfærdig, inklusiv og socialt bæredygtig måde;

Tilpasning og tab og skader

25.

glæder sig over de nye finansielle tilsagn, der blev givet i Glasgow til Tilpasningsfonden og Fonden for de Mindst Udviklede Lande; bemærker imidlertid, at støtten til modvirkning fortsat er større end støtten til tilpasning, og støtter kraftigt opfordringen til de industrilandene om inden 2025 mindst at fordoble deres kollektive tilvejebringelse af tilpasningsfinansiering i forhold til 2019-niveauet i overensstemmelse med Glasgowklimapagten og med henblik på at opnå en bedre balance; beklager, at det globale mål for tilpasning stadig ikke er defineret syv år efter Parisaftalen; glæder sig over arbejdsprogrammet for Sharm el-Sheikh om det globale mål for tilpasning, der blev fastlagt og lanceret på COP26; understreger betydningen af tilskudsbaseret tilpasningsfinansiering; opfordrer indtrængende EU til at øge andelen af tilpasningsfinansiering, der ydes gennem NDICI — et globalt Europa, år for år fra 2021 til 2027; fremhæver behovet for at intensivere bestræbelserne på at omsætte tilpasningsmålet til målbare resultater, som bl.a. bør give en grundig forståelse af klimarisici og de tilknyttede tilpasningsbehov og omkostninger på flere niveauer, lette adgangen til sammenhængende og sammenlignelige data, fastlægge og styrke udbuddet af og adgangen til midler til gennemførelse, herunder finansiel og teknologisk støtte, og udarbejde et fælles sæt af kvantitative og kvalitative parametre, metoder og tilgange til at spore fremskridt i retning af at nå målet over tid; fremhæver i denne forbindelse Sendairammen for katastrofeforebyggelse og dens overvågnings- og rapporteringssystem;

26.

gentager, at tilpasningstiltag på kort, mellemlang og lang sigt er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative konsekvenser af klima- og biodiversitetskriserne og opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer og bæredygtig udvikling; bemærker den særlige sårbarhed over for klimaændringernes konsekvenser i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande og de små østater blandt disse; påpeger, at tilpasningstiltag kan generere mange flere fordele i form af bl.a. forbedret landbrugsproduktivitet, innovation, sundhed og trivsel, fødevaresikkerhed, bedre livsgrundlag og bevaring af biodiversiteten samt mindskelse af risici og skader; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere tilpasningstiltagene ved hjælp af obligatoriske tilpasningsplaner, vurderinger af klimasårbarheden og klimastresstest på lokalt, regionalt og nationalt plan og gennem støtte til lokalt ledede tilgange og engagement med de lokale myndigheder og det lokale civilsamfund for fuldt ud at opfylde tilpasningsmålene i Parisaftalen og sikre, at EU's tilpasningspolitikker i tilstrækkelig grad beskytter lokalsamfundene og økosystemerne i EU mod virkningerne af klimaændringerne; opfordrer til yderligere fremskridt med EU's nye tilpasningsstrategi og understreger betydningen af dens forbindelser med EU's biodiversitetsstrategi og den nye lovgivningsmæssige ramme for tilpasning, der følger af den europæiske klimalov; gentager sin opfordring til en ambitiøs gennemførelse af disse, herunder af deres internationale komponenter;

27.

understreger, at klimaændringerne er et globalt problem, men at de enkelte regioner allerede berøres forskelligt, og at de lokale myndigheder, som befinder sig tættere på befolkningen, er afgørende aktører med hensyn til at fremme tilpasningen til klimaændringer; understreger, at en bedre kanalisering af finansielle ressourcer til lokalsamfundene er nødvendig for at opnå effektive, målrettede løsninger, og bifalder i denne henseende missionen om tilpasning til klimaændringer, som vil hjælpe mindst 150 europæiske regioner og lokalsamfund med at opnå modstandsdygtighed over for klimaændringerne senest i 2030; opfordrer til støtte til en regional og decentraliseret tilgang til imødegåelse af virkningerne af klimaændringer og adgang til klimafinansiering i udviklingslandene for at give lokale myndigheder, lokale civilsamfundsorganisationer og miljøforkæmpere en større rolle i håndteringen af virkningerne af klimaændringer og nå ud til de mest sårbare;

28.

understreger, at EU's tilpasningsstrategi, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. februar 2021, er udtryk for Kommissionens mål om at opskalere ressourcer og mobilisere yderligere tilpasningsfinansiering i stor skala, og at der er behov for særlig opmærksomhed for at sikre, at finansielle ressourcer når ud til de mest sårbare samfund i udviklingslande;

29.

understreger, at systemer for tidlig varsling er afgørende for at sikre effektiv tilpasning, men at de kun er tilgængelige for mindre end halvdelen af WMO's medlemmer; støtter WMO's forslag, der skal godkendes på COP27, om at sørge for, at systemerne for tidlig varsling når ud til alle i løbet af de næste fem år; håber, at dette initiativ vedrørende tidlig varsling vil blive gennemført hurtigt, navnlig med henblik på at redde så mange liv som muligt;

30.

understreger, at grøn infrastruktur bidrager til tilpasning til klimaændringer og mindskelse af risikoen for katastrofer gennem naturbeskyttelse og beskyttelse af økosystemer, bevaring og genopretning af naturtyper og arter, god økologisk tilstand og forvaltning af vandområder og fødevaresikkerhed; bemærker, at udviklingen af grøn infrastruktur er en af de mest effektive foranstaltninger til klimatilpasning, som kan gennemføres i byer, eftersom den modvirker de negative virkninger af klimaændringerne og de stadig hyppigere ekstreme vejrfænomener, f.eks. hedebølger, skovbrande, ekstreme regnskyl, oversvømmelser og tørkeperioder, og udligner ekstreme temperaturer og forbedrer livskvaliteten for de mennesker, der bor i byerne, bl.a. deres mentale og fysiske sundhed;

31.

fremhæver de ødelæggende miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af ørkendannelse på mellemlang og lang sigt, der fører til affolkning i visse områder, og behovet for fælles tilgange til passende forebyggelse af og tilpasning til dette fænomen samt til overvindelse af problemet; minder derfor om den afgørende betydning af vandforvaltning for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, men også for at beskytte vand- og fødevaresikkerheden, beskytte biodiversiteten og bidrag til en sund jordbund; understreger derfor behovet for en hurtig og fuldstændig gennemførelse af EU's vandrammedirektiv med henblik på at nå dets mål og sikre en bedre forvaltning af EU's vandressourcer; understreger behovet for, at genbrug af vand og effektiv anvendelse af vand i kraft af cirkulære processer implementeres fuldt ud i vores økonomi og samfund for at udnytte vandets værdi og garantere vandsikkerhed for alle med hensyn til både kvantitet og kvalitet; understreger, at digitale løsninger kan bidrage til tilpasning til klimaændringer ved at forbedre evnen til at forudsige vandknaphed, oversvømmelser og vandforurening, og støtter anvendelsen af disse værktøjer;

32.

understreger, at klimaændringer og miljøforringelse er væsentlige drivkræfter bag fordrivelse af mennesker og udgør trusselsmultiplikatorer, der påvirker menneskers sikkerhed og samfundets stabilitet; understreger, at en utilstrækkelig kapacitet til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer kan føre til væbnede konflikter, fødevaremangel, naturkatastrofer og klimarelaterede fordrivelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende behovene og sårbarheden hos personer, der er berørt af klimarelaterede fordrivelser, og opfordrer til en styrkelse af EU's udviklingssamarbejde og humanitære politikker og deres respektive finansielle instrumenter for at støtte tilpasningen til klimaændringer i udviklingslandene, opbygge modstandsdygtighed, styrke katastroferisikoreduktion og reagere på humanitære nødsituationer i tider med voksende behov;

33.

bemærker, at det i artikel 8 (om tab og skader) i Parisaftalen hedder, at parterne bør anlægge en samarbejdsbaseret tilgang til tab og skader i forbindelse med de negative virkninger af klimaændringerne; fremhæver derfor betydningen af en understøttende global indsats i områder, der er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, såsom kystområder og øer, og områder, hvor tilpasningskapaciteten er begrænset; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at agere brobyggere mellem industrilandene, udviklingslandene og de mindst udviklede lande og til at intensivere arbejdet i den højambitiøse koalition for så vidt angår både modvirkning, tilpasningsfinansiering og tab og skader; anerkender, at disse er afgørende komponenter i global klimaretfærdighed;

34.

udtrykker sin taknemmelighed over for IPCC og værdsætter i høj grad det arbejde, der er udført i forbindelse med den 6. vurderingsrapport; glæder sig over den solide vurdering af tab og skader i den nylige rapport fra IPCC's arbejdsgruppe II og påpeger, hvordan den anerkender tab og skader som et område af stigende betydning i både den internationale klimapolitik og klimavidenskaben; opfordrer IPCC til at bygge videre på dette arbejde og udarbejde en særberetning, der specifikt omhandler tab og skader;

35.

gentager, at de internationale institutioner har behov for at styrke deres organisation, samarbejde og krisestyring, så de er bedre forberedt på klimaændringer på lokalt og globalt plan som det næste skridt i retning af institutionel klimatilpasning;

Klima- og biodiversitetskriserne

36.

understreger vigtigheden af at beskytte, bevare og genoprette naturen og økosystemerne for at nå Parisaftalens målsætninger; minder desuden om den afgørende rolle, som biodiversitet spiller med hensyn til at sætte mennesker i stand til at bekæmpe og tilpasse sig den globale opvarmning og øge deres modstandsdygtighed; mener, at naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange er centrale redskaber, der kan bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og skove og katastroferisikoreduktion; understreger, at hvis man genopretter skadede økosystemer så hurtigt som muligt og på en effektiv og retfærdig måde bevarer 30-50 % af jordens land-, ferskvands- og havhabitater, og samtidig garanterer og styrker menneskerettighederne og oprindelige folks rettigheder, kan samfundet drage fordel af naturens evne til at absorbere og lagre kulstof; understreger behovet for at fremskynde fremskridt i retning af bæredygtig udvikling, men påpeger, at tilstrækkelig finansiering og politisk støtte er afgørende herfor;

37.

understreger de afgørende og indbyrdes afhængige roller, som skove, biodiversitet og bæredygtig arealanvendelse spiller for at gøre det muligt for verden at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger derfor det presserende behov for at standse og vende udviklingen inden for skovrydning og forringelse af jorden som et middel til at bidrage til reduktionen af de årlige nettodrivhusgasemissioner;

38.

minder om tilsagnet fra regeringerne i 141 lande, der er hjemsted for mere end 3,6 mia. hektar skov, om at standse og vende udviklingen inden for skovrydning inden 2030;

39.

gør på ny opmærksom på, at en streng bevarelse og genopretning af kulstofrige økosystemer er en løsning med en øjeblikkelig virkning og en bred vifte af modvirknings- og tilpasningsfordele; anerkender skovenes nøglerolle med hensyn til beskyttelse af klimaet og biodiversiteten; fremhæver, at skovene bidrager til bestræbelserne på at modvirke og tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringerne;

40.

understreger, at der er behov for, at sektorpolitikker og klimapolitikken for jordbrugssektoren, herunder for vigtige primære produktionsaktiviteter i landbrug og skovbrug, arbejder i synergi med de naturlige og halvnaturlige økosystemers naturlige tilpasningskapacitet og i videst muligt omfang forbedrer de overejende kulturprægede landskabers tilpasningskapacitet; fremhæver den nylige dom i en sag, hvor skovteknikere sagsøgte staten for dens nationale skovbrugspolitik, som effektivt forhindrer dem i at forbedre forvaltede skoves modstandsdygtighed, bl.a. ved at fjerne incitamenter for naturlig foryngelse (20);

41.

minder om, at ifølge IPCC's femte vurderingsrapport er oprindelige, lokale og traditionelle former for viden en vigtig ressource for bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bevarelse af biodiversitet og tilpasning til klimaændringer; understreger behovet for at styrke lokalsamfunds rettigheder til jord og ressourcer for at modvirke klimaændringerne som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention nr. 169 og for at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke;

42.

understreger i forbindelse med forretningsaktiviteter, at det er nødvendigt at beskytte jord- og miljøforkæmpere ved at sikre effektiv og solid reguleringsmæssig beskyttelse af miljøet, arbejdstagerrettigheder, jordrettigheder, oprindelige folks rettigheder, livsgrundlag og kulturer, herunder princippet om retten til frit, forudgående og informeret samtykke; glæder sig i den henseende over EU-initiativerne om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og den foreslåede forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse; opfordrer parterne til at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået på COP27 om at gennemføre Parisaftalen, er i overensstemmelse med de allerede eksisterende internationale forpligtelser og standarder med hensyn til menneskerettigheder, der gælder for erhvervsvirksomhed;

43.

minder om, at klimaændringer er en af de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet og jordforringelse; understreger, at klimaændringernes negative indvirkning på naturen og biodiversiteten, økosystemerne, havene, sundheden og fødevaresikkerheden forventes at blive afgørende i de kommende årtier; understreger, at der er behov for en stærkere, bindende og mere ambitiøs international ramme for at beskytte den globale biodiversitet, standse de aktuelle tab og så vidt muligt genoprette biodiversiteten; anerkender i den forbindelse betydningen af konferencen om biodiversitet i Montreal, Canada, i december 2022; opfordrer IPCC og IPBES til at fortsætte og styrke deres samarbejde og fælles indsats for at kunne give politikerne den nyeste videnskabelige viden om den dobbelte klima- og biodiversitetskrise og om, hvordan de kan håndtere dem; opfordrer desuden UNFCCC til i partnerskab med FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD) og FN's udviklingsprogram (UNDP) at arbejde for en sammenhængende ramme for klimaneutralitet og modstandsdygtighed, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig udvikling;

44.

opfordrer parterne til i overensstemmelse med Glasgowklimaaftalen at anlægge en integreret tilgang til håndtering af biodiversiteten i politiske og planlægningsmæssige beslutninger på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer i den forbindelse UNFCCC til i partnerskab med UNCBD og UNDP at arbejde for en sammenhængende ramme for klimaneutralitet og modstandsdygtighed, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig udvikling; glæder sig over Edinburgherklæringen om den globale ramme for biodiversitet efter 2020, der er et eksempel på en inkluderende samlet tilgang på tværs af ministerier og myndigheder;

45.

opfordrer parterne til at fortsætte arbejdet med dialogen om have og klimaændringer (»Ocean and Climate Change Dialogue«) ved at fastsætte konkrete, handlingsorienterede mål, der bl.a. behandler de mest relevante og presserende forhold vedrørende forbindelsen mellem hav og klima, og opfordrer landene, navnlig kystlandene, til at medtage tilsvarende forpligtelser i deres opdaterede nationalt bestemte bidrag, nationale tilpasningsplaner, langsigtede strategier og globale statusopgørelsesindberetninger;

Bæredygtig klimafinansiering

46.

fremhæver, at EU og dets medlemsstater er de største ydere af offentlig klimafinansiering; anerkender betydningen af klimafinansiering til en vellykket klimaindsats, især eftersom mange udviklingslande har betingede nationalt bestemte bidrag, hvis opnåelse er afhængig af tilstrækkelig finansiel støtte; glæder sig derfor over, at der senest i 2025 vil blive fastsat et nyt kollektivt kvantificeret mål for klimafinansiering, der bør gå langt videre end det årlige mål om 100 mia. USD fra 2020, og som tager højde for udviklingslandenes behov og prioriteter med hensyn til yderligere og tilstrækkelig klimafinansiering; er af den opfattelse, at enkeltstående mål for modvirkning, tilpasning og tab og skader bør undersøges som led i dette nye kollektive kvantificerede mål for klimafinansiering; understreger, at de fremtidige klimafinansieringsmål bør tage hensyn til udviklingslandenes behov og princippet om retfærdighed i Parisaftalen i forbindelse med fastsættelse af parternes bidrag; understreger i den forbindelse behovet for klart at prioritere tilskudsbaseret klimafinansiering for at sikre, at klimafinansieringen ikke bidrager til uholdbare gældsniveauer i udviklingslandene; gentager sin opfordring til en dedikeret EU-mekanisme for offentlig finansiering, der giver supplerende og hensigtsmæssig støtte, så EU kan bidrage med en fair andel af det internationale klimafinansieringsmål; minder også om sin holdning af 22. juni 2022 til CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) (21), i henhold til hvilken Unionen bør finansiere de mindst udviklede landes bestræbelser på at dekarbonisere deres fremstillingsindustrier med et årligt beløb, der mindst svarer til indtægterne fra salg af CBAM-certifikater;

47.

understreger betydningen af at operationalisere det globale mål om tilpasning og mobilisere omfattende nye midler til tilpasning i udviklingslandene; bemærker med bekymring, at tilpasningsomkostningerne og -behovene stiger, og at de er 5-10 gange større end de nuværende internationale offentlige finansieringsstrømme til tilpasning, hvilket fører til et voksende finansieringsgab i forbindelse med tilpasning; bemærker de iboende vanskeligheder ved at rette privat finansiering mod tilpasning; påpeger, at de nuværende globale finansieringsstrømme er utilstrækkelige med hensyn til at gennemføre nødvendige tilpasningsforanstaltninger, navnlig i udviklingslandene, bl.a. fordi en væsentlig del af tilpasningsmidlerne ydes i form af lån; bemærker, at 50 % af EU's samlede klimafinansiering i 2020 var ydet i form af tilskud, og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge den tilskudsbaserede finansiering, særlig for tilpasning og især for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til en betydelig stigning i de tilpasningsmidler, de yder, og medbringe en klar plan til COP27 om, hvordan målet i Glasgowklimapagten om at fordoble tilpasningsmidlerne senest i 2025 sammenlignet med 2019-niveauerne kan opnås;

48.

erkender, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til finansiering, der skal imødegå tab og skader; opfordrer parterne til at nå til enighed om nye, tilstrækkelige og supplerende offentlige finansieringskilder, der klart prioriterer tilskud med henblik på at imødegå tab og skader i forbindelse med de negative virkninger af klimaændringer; bemærker de vanskeligheder, der er tæt forbundet med at lede privat finansiering hen mod tab og skader; opfordrer indtrængende EU til forud for COP27 at involvere sig konstruktivt i udviklingslandenes forslag om at oprette en facilitet til finansiering af tab og skader på COP27, bl.a. ved at undersøge de nærmere bestemmelser for en sådan facilitet og under hensyntagen til eksisterende institutionelle ordninger; opfordrer til, at tab og skader gøres til et fast punkt på dagsordenen for fremtidige klimakonferencemøder, så der er et klart forhandlingsrum, hvor der kan foretages overvågning og gøres fremskridt på dette område, og til at sikre en fuldstændig operationalisering af Santiagonetværket for effektivt at kunne katalysere teknisk bistand til på passende vis at kunne imødegå tab og skader;

49.

minder om, at alle parter skal gøre finansieringsstrømme — offentlige og private, interne og internationale — forenelige med vejen til 1,5 oC-målet i Parisaftalen; gentager, at det er nødvendigt hurtigst muligt at sætte en stopper for subsidier til fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier i EU og på verdensplan; fremhæver Glasgowklimapagtens tilsagn om at fremskynde bestræbelserne på gradvist at reducere uformindsket kulkraft og ineffektive subsidier til fossile brændstoffer; er bekymret over den manglende definition af, hvad »ineffektive subsidier til fossile brændstoffer« er, og over, at de i alvorlig grad bringer troværdigheden af sådanne tilsagn i fare; bemærker, at subsidier til fossile brændstoffer i EU stadig beløber sig til omkring 55-58 mia. EUR om året; minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til det 8. miljøhandlingsprogram om at sætte en frist for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer i overensstemmelse med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC og om at udarbejde en bindende EU-ramme til overvågning og rapportering af medlemsstaternes fremskridt hen mod at udfase subsidier til fossile brændstoffer, baseret på en aftalt metodologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage konkrete politikker, tidshorisonter og foranstaltninger med henblik på at udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer så hurtigt som muligt og allersenest i 2025; opfordrer andre parter til at træffe lignende foranstaltninger og arbejde på at udarbejde en traktat om ikkespredning af fossile brændstoffer; glæder sig over G7-landenes tilsagn om at stoppe finansieringen af udviklingen af fossile brændstoffer i udlandet inden slutningen af 2022 og understreger samtidig, at dette tilsagn også bør finde anvendelse internt i disse lande; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at EU's ramme for CO2-prissætning ikke tilskynder til industriforurening; fremhæver Innovationsfondens rolle;

50.

anser det for afgørende, at de store internationale finansielle institutioner hurtigt vedtager og udvikler grøn finansiering for at opnå en vellykket dekarbonisering af den globale økonomi; minder om Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) rolle som EU's klimabank og dens nyligt vedtagne klimabankkøreplan og dens ajourførte energiudlånspolitik samt Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) forøgede bestræbelser på at være spydspids for klimainvesteringer; glæder sig over den kendsgerning, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog at indarbejde klimahensyn i dens pengepolitiske rammer; opfordrer indtrængende multilaterale udviklingsbanker, herunder EIB, og udviklingsfinansieringsinstitutioner, som typisk leverer finansiel støtte i form af gældsskabende instrumenter, til at indføre ansvarlige udlåns- og låneprincipper og tilpasse deres porteføljer til Parisaftalen samt indsamle og anvende data af høj kvalitet om klimarisici, sårbarhed og effekter for at lede tildelingen af midler i retning af investeringer, der er forenelige med målet om 1,5 oC; anerkender betydningen af etableringen af »Glasgow Financial Alliance for Net Zero« (global finansiel alliance vedrørende nettonulemissioner) og dens forpligtelse til at støtte vækstøkonomiernes omstilling til nettonul; glæder sig i den forbindelse over EU's aftale om virksomheders bæredygtighedsrapportering, der er afgørende for at tilvejebringe økonomisk støtte;

51.

støtter det arbejde, der udføres af koalitionen af finansministre i forbindelse med klimaindsatsen, og opfordrer alle regeringer til at tilslutte sig koalitionens tilsagn om at tilpasse alle politikker og praksisser inden for finansministeriernes ansvarsområde til målene i Parisaftalen og til at vedtage effektive CO2-priser som fastsat i Helsinkiprincipperne;

52.

glæder sig over arbejdet i International Sustainability Standard Boards med at udvikle en global basislinje af oplysninger om bæredygtighed for kapitalmarkeder med henblik på at lede mere kapital mod rene teknologier og klimainvesteringer;

En tværsektoriel indsats

53.

minder om, at den europæiske klimalov omfatter en forpligtelse til at fremme sektorspecifikke klimadialoger og -partnerskaber ved at bringe centrale interessenter sammen på en inkluderende og repræsentativ måde for at tilskynde sektorerne selv til at udarbejde vejledende, frivillige køreplaner og planlægge deres omstilling hen imod at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050; fremhæver, at disse køreplaner kan yde et værdifuldt bidrag til at bistå sektorer med at planlægge de nødvendige investeringer i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og også kan bidrage til at styrke sektorengagementet i bestræbelserne på at finde klimaneutrale løsninger;

54.

opfordrer alle parter til omgående at træffe foranstaltninger mod metanemissioner; glæder sig over det globale metantilsagn, som EU, USA og en række andre lande har tilsluttet sig på COP26, og som sigter mod at reducere alle metanemissioner forårsaget af mennesker med 30 % inden 2030 i forhold til 2020-niveauerne, hvilket er første skridt i retning af den reduktion på 45 %, som UNEP (22) har foreslået; opfordrer indtrængende alle signatarerne til at sikre, at de reducerer metanemissionerne på deres område med mindst 30 % inden 2030, og til at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på at nå dette mål; bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg, spildevandsanlæg samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en kraftig drivhusgas, som er 28 gange kraftigere end CO2 med hensyn til dens indvirkning på klimaet set over en 100-årsperiode og 80 gange kraftigere set over en 20-årsperiode; fremhæver i den forbindelse, at en større indsats for at reducere metanemissioner er en af de mest omkostningseffektive måder til at reducere drivhusgasemissioner på kort sigt; bemærker, at der allerede findes mange teknologier og praksisser, som kan modvirke metanemissioner på omkostningseffektiv vis, med lave omkostninger eller med negative omkostninger; bemærker, at metanemissioner i landbruget primært er drevet af det stigende antal husdyr, og at husdyremissioner fra husdyrgødning og tarmgæring udgør omtrent 32 % af de menneskeskabte metanemissioner; noterer sig i den forbindelse det forslag om at reducere metanemissioner i energisektoren, som Kommissionen fremsatte i december 2021; opfordrer til vedtagelse af yderligere bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at håndtere emissioner i andre udledende sektorer, bindende EU-mål for reduktion af metanemissioner og medtagelse af metan blandt de regulerede forurenende stoffer i direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn; gentager sin opfordring til at tage fat på husdyrtætheden i EU for at sikre ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne i denne sektor; gentager sin holdning om, at der er behov for en ændring af forbrugsmønstrene i retning af sundere fødevarer, kost og livsstil, herunder et øget forbrug af bæredygtigt og regionalt producerede planter og plantebaserede fødevarer, og at overforbruget af kød og ultraforarbejdede produkter skal imødegås;

55.

mener, at bæredygtige landbrugsproduktionsmodeller kræver, at der sættes en global standard ved at bruge en tværsektoriel, multidisciplinær »One Health«-tilgang (23) for at sikre overgangen til bæredygtige fødevaresystemer og opfylde Parisaftalens og Glasgowklimapagtens forpligtelser;

56.

anerkender, at klimaændringer vil bidrage til øget antibiotikaresistens, og opfordrer derfor til, at parterne indgår en global aftale om at reducere brugen af antimikrobielle stoffer og bekæmpe risikoen for resistens;

57.

fremhæver, at transportsektoren er den eneste sektor, hvis emissioner på EU-plan er steget siden 1990, og at dette ikke er foreneligt med EU's klimamål, som kræver større og hurtigere reduktioner af emissioner fra alle samfundssektorer, herunder luftfarts- og søfartssektoren; mener, at parterne for at sikre, at de nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med de forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, kraftigt bør tilskyndes til at medtage emissioner fra international skibsfart og luftfart i deres nationalt bestemte bidrag og vedtage og gennemføre foranstaltninger på internationalt, regionalt og nationalt plan for at nedbringe emissionerne fra disse sektorer, herunder luftfartens andre virkninger end CO2-emissioner; minder endvidere om, at alle nye personbiler, der markedsføres på verdensplan, ifølge IEA skal være nulemissionskøretøjer senest i 2035 for at opnå nettonulemissioner senest i 2050;

58.

fremhæver inklusion af emissioner fra luftfart og søfart under EU's emissionshandelssystem (ETS), der også vil kunne tjene som en rollemodel for andre lande, og som vil støtte højere ambitioner på internationalt plan, herunder i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO); er bekymret over de langsomme fremskridt, som IMO og ICAO har gjort med hensyn til at håndtere emissioner fra international søfart og luftfart; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart, samtidig med at EU's lovgivningsmæssige autonomi i forbindelse med gennemførelsen af ETS-direktivet beskyttes; glæder sig over IMO's igangværende arbejde med at opdatere dens drivhusgasstrategi og emissionsreduktionsmål og vedtage konkrete tiltag; opfordrer dog indtrængende IMO til hurtigt at komme videre med at vedtage kort- og langsigtede mål og tiltag, som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål;

59.

påpeger de enorme klimapåvirkninger fra brugen af private jetfly, idet et enkelt privat jetfly er i stand til at udlede to metriske ton CO2 på blot én time (24); understreger betydningen af, at ledere går foran med et godt eksempel, og beklager derfor, at nogle af verdens ledere og delegerede rejste til COP26 med privat jetfly; opfordrer indtrængende alle deltagere i COP27 til at vælge den mindst forurenende transportmetode til at nå frem til deres destination; bemærker med bekymring, at anvendelsen af private jetfly i Europa skønnes at være steget med 30 % i forhold til niveauet før pandemien (25), og opfordrer derfor medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til at begrænse brugen af private jetfly på deres område;

60.

glæder sig over lanceringen af initiativet Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA) på COP26 og understreger vigtigheden af dets målsætning om at begrænse udbuddet af fossile brændstoffer og bringe olie- og gasproduktion til ophør; minder om, at fossile brændstoffer er den vigtigste årsag til klimaændringer og tegner sig for over 75 % af alle drivhusgasser, og at de nuværende planer vil medføre, at der produceres ca. 240 % mere kul, 57 % mere olie og 71 % mere gas, end hvad der harmonerer med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC; bakker op om en socialt retfærdig og rimelig global omstilling med fokus på at bringe olie- og gasproduktionen i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; opfordrer alle medlemsstaterne og de øvrige parter i Parisaftalen til at tilslutte sig dette initiativ;

61.

udtrykker bekymring over, at investorer i fossile brændstoffer i forbindelse med investeringsaftaler anlægger sag mod regeringer ved investeringsdomstole for at føre politikker om klima, for udfasning af fossile brændstoffer eller for en retfærdig omstilling; opfordrer til sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale investeringsaftaler og internationalt aftalte klimamål ved at udelukke beskyttelse af investeringer i fossile brændstoffer;

62.

minder om, at IPCC's sjette vurderingsrapport (AR6) viser, at modvirkningsmuligheder, der koster 100 USD pr. ton CO2 eller mindre, kan reducere globale drivhusgasemissioner med mindst halvdelen af 2019-niveauet inden 2030; understreger derfor, at indførelsen af en effektiv CO2-pris som led i en bredere politiksammensætning kan bidrage til en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og fremme af innovation inden for ren teknologi; opfordrer EU til at påtage sig en ledende rolle med hensyn til at fremme CO2-prissætning kombineret med effektiv og socialt inklusiv anvendelse af indtægterne for at fremme en hurtigere og mere retfærdig omstilling; opfordrer også EU til at undersøge forbindelser og andre former for samarbejde med eksisterende CO2-prissætningsmekanismer i lande og regioner uden for EU, at fremskynde omkostningseffektive og socialt retfærdige emissionsreduktioner på verdensplan og samtidig reducere risikoen for kulstoflækage, hvilket alt sammen bør bidrage til at sikre lige vilkår på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver sammenkædning med EU's emissionshandelssystem fortsat vil give supplerende og permanente afbødningsbidrag og ikke vil undergrave EU's interne forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner;

63.

opfordrer Kommissionen til sammen med andre større CO2-udledere at oprette en international klimaklub, der er åben for alle lande, som er indstillet på at vise vejen i retning af høje klimaambitioner og effektiv CO2-prissætning, og som har fælles mål om reduktion af drivhusgasemissioner og opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050;

Klimaændringer og ligestilling

64.

advarer om, at mennesker påvirkes af klimaændringer på forskellige måder afhængigt af faktorer såsom køn, alder, handicap, etnicitet og fattigdom; mener, at omstillingen til et bæredygtigt samfund skal ske på en inkluderende, retfærdig og lige måde, og at kønsbalancen er et centralt element i denne omstilling; glæder sig derfor over vedtagelsen på COP26 af den afgørelse, som hjælpeorganet for gennemførelse om køn og klimaændringer anbefalede, om at sikre en bedre integration af kønsdimensionen i de nationalt bestemte bidrag og om at sikre, at klimafinansieringen er kønsorienteret; beklager imidlertid, at omkring halvdelen af parterne endnu ikke har udpeget og ydet støtte til et nationalt knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med henblik på klimaforhandlinger samt gennemførelse og overvågning af foranstaltninger;

65.

fremhæver UNFCCC's forbedrede Limaarbejdsprogram om kønsaspektet og den tilhørende ligestillingshandlingsplan, hvori det anerkendes, at der fortsat er behov for at fremme og fremskynde ligestillingen mellem kønnene som en tværgående prioritet i politikken om klimaændringer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udforme en konkret handlingsplan for opfyldelse af forpligtelserne i den nye ligestillingshandlingsplan og til at oprette et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med tilstrækkelige budgetressourcer til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på globalt plan (26); opfordrer EU til at integrere kønsaspektet i alle klima- og miljøpolitikker; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at sikre kønsretfærdige nationale klimahandlingsplaner og en meningsfuld inddragelse af alle køn i udformningen og gennemførelsen heraf og om at styrke kvinders og kvindeorganisationers rolle inden for forvaltning og beslutningstagning og deres adgang til finansiering og til programmer, der støtter kvinders rolle i klimaforvaltningen;

66.

understreger, at udviklingslandene i henhold til Parisaftalen forventes at rapportere, hvor kønsorienteret finansieringen er, og om den ydede finansiering tager overvejelser med hensyn til køn med i betragtning; udtrykker bekymring over, at kønsmærkningen af projekter stadig med tydelighed er utilstrækkelig, og opfordrer EU til at intensivere indsatsen i den henseende; anbefaler, at der anvendes kønsspecifikke analyser til at fastslå de forskellige behov og interesser i samfundet samt de forskellige niveauer af adgang til finansieringsmekanismer i samfundet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en konkret handlingsplan med henblik på at opfylde forpligtelserne i den nye kønshandlingsplan, der blev vedtaget på COP25, med tilstrækkelige budgetmidler til at gennemføre og føre tilsyn med en kønsorienteret klimaindsats i EU og globalt; mener, at dette bør fungere som et eksempel for andre parter og få dem til at vedtage lignende foranstaltninger;

Industri, SMV'er og konkurrenceevne

67.

anser COP27 for at være et meget vigtigt skridt siden undertegnelsen af Parisaftalen i 2015, idet Unionen har lanceret sin Fit for 55-pakke, REPowerEU-pakke og andre foranstaltninger med henblik på ikke blot at reducere sine drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050, men også for at omdanne sit energisystem; mener, at økonomisk velstand, social samhørighed, jobskabelse, bæredygtig industriel udvikling og klimapolitik bør være gensidigt forstærkende; fremhæver, at bekæmpelse af klimaændringer bør sigte mod at mindske energifattigdom og dermed øge modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen og giver EU's industri og SMV'er muligheder, som kan realiseres, hvis lovgiverne forpligter sig til en rettidig, skræddersyet, solidaritetsbaseret og passende politisk reaktion; anser det for yderst vigtigt, at Unionen sikrer en pionerfordel og går foran med et godt eksempel og samtidig beskytter det indre marked mod illoyal konkurrence fra tredjelandes side og sikrer lige vilkår for de europæiske industrier på globalt plan;

68.

understreger, at Unionen bør gøre sit yderste for at bevare sine industriers og SMV'ers førende position og globale konkurrenceevne i omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser; påpeger, at man bør anvende tilgængelige og innovative politiske værktøjer til at opretholde og udvide EU's lederskab; understreger, at det er nødvendigt hurtigt at dekarbonisere den europæiske industri yderligere og fortsætte Unionens støtte til denne indsats, navnlig til løsninger, der står i et rimeligt forhold til målet, så SMV'erne også kan være med; glæder sig over de initiativer, der er taget for de strategiske værdikæder; anerkender de positive virkninger for de europæiske industrier, herunder SMV'er, som skyldes vedtagelsen af tidlige strategier for at bekæmpe klimaændringer og det forhold, at Unionen går foran med et godt eksempel med hensyn til at opnå klimaneutralitet, hvilket baner vejen for mindre udviklede eller mindre ambitiøse lande og kan sikre en yderst fordelagtig konkurrencefordel for EU's industrier og SMV'er; understreger behovet for at udarbejde retskraftige multilaterale og bilaterale aftaler mellem EU og dets partnere med henblik på at eksportere Unionens miljøstandarder og sikre lige vilkår inden for handel og investeringer; understreger behovet for at forhindre den europæiske industris og SMV'ers udflytning af produktion og investeringer på grund af mindre ambitiøse klimaforanstaltninger uden for Unionen og opfordrer derfor de internationale partnere til at ensrette indsatsen for at bekæmpe klimaændringer; mener på den anden side, at produktion og investeringer i Europa vil styrke EU's industrielle værdikæde og strategiske autonomi i lyset af en ustabil global kontekst;

69.

anerkender den afgørende rolle, som SMV'er, navnlig mikrovirksomheder og nystartede virksomheder, spiller med hensyn til at fremme og levere resultater inden for beskæftigelse og vækst samt med hensyn til at føre an i den digitale og grønne omstilling; minder om, at SMV'er er en afgørende del af den europæiske økonomiske og sociale struktur og skal støttes og tilskyndes i denne omstilling fra lovgivernes side, navnlig ved at sikre adgang til finansiering af bæredygtige teknologier, tjenester og processer og forenkle de administrative procedurer; er bekymret over, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til SMV'ers muligheder og sårbarheder i alle EU-politikker, der vedrører det indre marked, herunder i forbindelse med fremme af digitaliseringen og den grønne omstilling;

70.

glæder sig over det engagement, den indsats og de fremskridt, som de europæiske borgere, lokalsamfund, kommuner, byer, regioner, industrier og institutioner indtil videre har lagt for dagen for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen;

71.

glæder sig over, at flere af EU's handelspartnere har indført CO2-handel eller andre CO2-prissætningsmekanismer, og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme denne og lignende politikker på globalt plan; ser frem til en hurtig aftale med Rådet om forslaget om en socialt retfærdig EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som omfatter en effektiv CO2-lækagemekanisme, og dens virkning med hensyn til at tilskynde til en global CO2-pris, som vil bidrage til at reducere de globale CO2-emissioner og opfylde Parisaftalens mål;

72.

mener, at omstillingen til en bæredygtig økonomi er nødt til at blive kombineret med opretholdelse af Europas konkurrenceevne og jobskabelse, og at det er afgørende for den europæiske grønne pagts succes, at det indre marked forbliver omkostningseffektivt, når det tilpasses nye lovgivningsmæssige rammer.

73.

understreger behovet for at fremme konkurrencedygtige markeder for råvarer og sjældne metaller, der er afgørende for den grønne omstilling, eftersom verdens råvareressourcer ejes af meget få lande; fremhæver, at en fortsat afhængighed af nogle få leverandører vil modvirke nogle af de nuværende politiske foranstaltninger såsom REPowerEU-planen og de ofre, som EU-borgerne har bragt;

74.

fremhæver behovet for kompetencegivende programmer for at omskole arbejdsstyrken, så de kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for energieffektivitet, vedvarende energi og grønne teknologiløsninger; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre, at den europæiske arbejdsstyrke nu og i fremtiden får alle de færdigheder, der er nødvendige for at forvalte, gennemføre og forny den grønne omstilling;

Energipolitik

75.

glæder sig over alle initiativer til at mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer, herunder til at mindske og i sidste ende fjerne afhængigheden af alle russiske fossile brændstoffer og relaterede produkter, eftersom Rusland bruger sine naturressourcer som våben og på grund af landets invasion af Ukraine; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen og Rådet til at udarbejde en investeringsplan for energieffektivitetsforanstaltninger og vedvarende energi med henblik på at styrke energiuafhængigheden; minder om, at Kommissionen anslår, at der er behov for 300 mia. EUR for at udfase vores energiafhængighed af Rusland inden 2030; noterer sig EU's igangværende arbejde med internationale partnere for at diversificere energiforsyningen; bemærker, at Kommissionens analyse til støtte for REPowerEU forudser, at nogle af de fossilbaserede kapaciteter på grund af nye omstændigheder desværre må anvendes længere end oprindeligt forventet;

76.

fremhæver den igangværende revision af energilovgivningen under Fit for 55-pakken for at bringe den i overensstemmelse med Unionens øgede mål om at reducere emissionerne med mindst 55 % inden 2030 med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050; opfordrer imidlertid til, at der fortsat arbejdes på at fastsætte mere ambitiøse mål, f.eks. for vedvarende energi og energieffektivitet, navnlig i betragtning af at Unionen fortsat bør gå foran med et godt eksempel;

77.

fremhæver den centrale rolle, som energieffektivitet og vedvarende energi spiller i omstillingen til en klimaneutral økonomi; minder om, at den grønnest mulige energi er den energi, vi ikke bruger, og især om den rolle, som energieffektivitetsværktøjer kan spille i forbindelse med fremme heraf; anerkender fremskridtene med udbygningen af vedvarende energikilder; opfordrer samtidig til yderligere udbygning af energieffektive foranstaltninger såsom sektorintegration og genbrug af overskudsvarme; påpeger, at opvarmning udgjorde 50 % af det globale energiforbrug i 2018 (27), og at opvarmning i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først med fordel kan genbruges og reintegreres som en bæredygtig varmekilde, der ville være til gavn for alle lande, eftersom der genereres overskudsvarme i alle lande; anerkender imidlertid betydningen af at tilpasse målene for vedvarende energi og energieffektivitet for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og overholde Parisaftalen og målene for REPowerEU ved at udnytte mulighederne ved de aktuelle faldende omkostninger til vedvarende energi og oplagringsteknologier; anerkender, at et øget ambitionsniveau for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 bør være foreneligt med den nødvendige forøgelse og udbredelse af elektrificering, brint, e-brændstoffer (e-fuels) og andre rene teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling;

78.

minder om behovet for en massiv opskalering og fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi under hensyntagen til EU's naturlovgivning, herunder biodiversitetslovgivningen, og inddragelse af alle relevante interessenter i kortlægnings- og planlægningsprocessen;

79.

minder om Unionens engagement i princippet om energieffektivitet først, der tager højde for omkostningseffektivitet, systemeffektivitet, lagringskapacitet, fleksibilitet på efterspørgselssiden og forsyningssikkerhed; understreger betydningen af at integrere og gennemføre princippet i al relevant lovgivning og alle relevante initiativer og på tværs af alle sektorer, hvor det er relevant; påpeger det uudnyttede potentiale for energieffektivitet i sektorer som industri (28), informationsteknologi, transport og bygninger, herunder opvarmning og køling; glæder sig over renoveringsbølgeinitiativet og relaterede konkrete regulerings- og finansieringsforanstaltninger samt understøttende foranstaltninger med det formål som minimum at fordoble den årlige energirenoveringsprocent for bygninger senest i 2030, fremme gennemgribende renoveringer og fremme e-mobilitet i Fit for 55-pakken med henblik på at afbøde energifattigdom; minder om den afgørende rolle, som SMV'er i bygge- og renoveringssektoren vil spille i forbindelse med renoveringsbølgen, der vil gøre det muligt at reducere bygningers energi- og klimapåvirkning;

80.

glæder sig over REPowerEU-planen og opfordrer alle EU's medlemsstater til at overveje IEA's 10-punktsplan, som har potentiale til, hvis den gennemføres korrekt, at nedbringe gasimporten fra Rusland med et godt stykke over halvdelen og dermed mindske Unionens afhængighed af russisk naturgas;

81.

fremhæver vigtigheden af at udfase alle fossile brændstoffer hurtigst muligt; bemærker, at dette mål skal opfyldes, samtidig med at den positive indvirkning på Unionens energisikkerhed, den industrielle konkurrenceevne og borgernes velfærd maksimeres; opfordrer G7-landene til at foregå med et godt eksempel i energiomstillingen og indstille alle nye investeringer i udvinding af fossile brændstoffer; glæder sig over G7-landenes tilsagn om at dekarbonisere deres energisektorer inden 2035 og om at indstille finansieringen af de fleste oversøiske projekter vedrørende fossile brændstoffer inden årets udgang; fremhæver betydningen af internationalt samarbejde om at udfase fossile brændstoffer såsom BOGA og Powering Past Coal Alliance;

82.

beklager, at subsidier til fossile energikilder i Unionen har været stabile siden 2008 på omkring 55-58 mia. EUR om året, hvilket svarer til ca. en tredjedel af alle energisubsidier i Unionen, og at 15 medlemsstater i øjeblikket yder mere støtte til fossile brændstoffer end til vedvarende energi; mener, at subsidier til fossile brændstoffer undergraver målene i den europæiske grønne pagt og forpligtelserne i Parisaftalen; understreger, at det er afgørende at tilvejebringe mere konsekvente prissignaler på tværs af energisektorerne og medlemsstaterne og undgå, at de eksterne omkostninger internaliseres; bemærker, at visse medlemsstater for nylig har truffet foranstaltninger til at beskytte forbrugerne mod de direkte virkninger af stigende energipriser, navnlig for husholdningerne, og insisterer på, at en sådan praksis fortsat skal være ekstraordinær og midlertidig; opfordrer medlemsstaterne og de øvrige parter i COP26 til at prioritere investeringer i grøn energi og infrastruktur og til at udfase direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer;

83.

mener, at Unionen for at opnå klimaneutralitet bør sikre, at dets energisystem integreres og baseres på et kaskadeprioriteringssystem med udgangspunkt i gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først, der er baseret på omkostningseffektivitet, systemeffektivitet, lagringskapacitet, forsyningssikkerhed og fleksibilitet på efterspørgselssiden understøttet af intelligente net, der fører til energibesparelser, efterfulgt af direkte elektrificering af slutbrugersektorer fra vedvarende energikilder, anvendelse af brændstoffer fra vedvarende energikilder og brændstoffer baseret på vedvarende energikilder, herunder brint, til slutbrugeranvendelser og, i en overgangsfase, bæredygtige og sikre kulstoffattige brændstoffer til anvendelser, der ikke har et andet alternativ, samtidig med at energitilgængeligheden, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden opretholdes gennem udvikling af et cirkulært, særdeles energieffektivt, integreret, sammenkoblet, modstandsdygtigt og multimodalt energisystem;

84.

minder om vigtigheden af at tage højde for mangfoldigheden af nationale energisystemer og udfordringer; fremhæver behovet for en retfærdig omstilling og gentager det løfte, der er skitseret i den nye grønne pagt om, at ingen må lades i stikken; er bekymret over, at omkring 50 millioner husstande i Unionen stadig lever i en situation med energifattigdom, og mener, at EU bør øge sin indsats for at forebygge og minimere den; understreger vigtigheden af den sociale dimension af højere klimaambitioner; understreger, at renovering af bygninger er nøglen til at reducere bygningers energiforbrug, nedbringe emissionerne og reducere de stigende energiregninger; understreger, at energipolitikker skal føres i overensstemmelse med princippet om en retfærdig omstilling samt i tæt samarbejde med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter; mener derfor, at offentlige politikker, et styrket samarbejde med arbejdsmarkedets parter og større inddragelse af civilsamfundet på lokalt, nationalt plan og EU-plan er absolut nødvendige forudsætninger for at opnå kulstofneutralitet i alle samfundssektorer på en retfærdig, inklusiv og socialt bæredygtig måde;

85.

glæder sig over vedtagelsen af EU-brintstrategien, der kræver installation af mindst 6 GW vedvarende brintelektrolysører i Unionen senest i 2024 og 40 gigawatt senest i 2030; opfordrer i den forbindelse Unionen og medlemsstaterne til at lette integrationen af brint i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne;

86.

glæder sig over EU's offshorestrategi og dets ambition om en kapacitet på mindst 60 GW senest i 2030 og 340 GW inden 2050, som Parlamentet i sin egen initiativbetænkning anmodede om at øge til op til en kapacitet på 450 GW (29), og solenergistrategien, der sigter mod at installere solceller med en kapacitet på 320 GW senest i 2025 og 600 GW senest i 2030; understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af strategien er til gavn for hele Unionen, herunder indlandsmedlemsstater; fremhæver, at europæiske virksomheder er førende på verdensplan og industrielle pionerer inden for vedvarende offshoreenergi, og at sektoren har et uudnyttet potentiale for yderligere jobskabelse (både direkte og indirekte), vækst og eksport; opfordrer til europæisk lederskab inden for sektoren for vedvarende energi og dens forsyningskæder som led i EU's industripolitik; bemærker med stor tilfredshed den fælles erklæring, der blev undertegnet i maj 2022 af Belgien, Danmark, Tyskland og Nederlandene på Nordsøtopmødet i Esbjerg (Danmark), og som vil gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter for Europa;

87.

er overbevist om, at det er nødvendigt at skabe betingelserne for, at forbrugerne får større viden og flere incitamenter til at vælge mere bæredygtige energiformer og være mere aktive; opfordrer Kommissionen til at vurdere den netkapacitet, der er nødvendig for integrationen af løsninger for vedvarende energi og elektrisk opvarmning, og til at identificere de resterende hindringer for at lette udviklingen af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, navnlig dem i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husstande;

88.

bakker op om det igangværende arbejde med at revidere energibeskatningsdirektivet med henblik på at tilpasse beskatningspolitikkerne til energi- og klimamålene for 2030 og 2050 og samtidig vurdere konsekvenserne, bl.a. for forbrugere, energifattigdom og transportfattigdom;

89.

understreger, at det på trods af, at Europa arbejder hen imod at nå sine ambitiøse mål, vil kræve en koordineret global indsats at nå opnå global CO2-neutralitet senest i 2050; fremhæver, at udviklingslandene vil kræve international bistand for at opnå deres grønne omstilling; understreger betydningen af at styrke det tætte grænseoverskridende samarbejde og udvekslingen af bedste praksis med internationale partnere inden for politikudformning og videnskab, herunder teknologioverførsel, med henblik på at fremme energieffektivitet og investeringer i bæredygtige energiteknologier og -infrastrukturer; bemærker Kommissionens nylige vedtagelse af dens meddelelse om EU's eksterne energisamarbejde, hvori EU er fast besluttet på at samarbejde med tredjelande i hele verden for at »tilskynde partnerlandene til at øge deres klimaambitioner og fastlægge deres veje til klimaneutralitet, men også til at etablere langsigtede forbindelser, der er til gensidig gavn, navnlig på energiområdet«;

90.

glæder sig over Kommissionens hensigt om at vedtage en handlingsplan i 2022 for digitalisering af energisektoren med henblik på at placere EU som teknologisk førende og muliggøre et mere integreret energisystem med intelligente løsninger i specifikke sektorer og med forbedret finansiering for perioden 2021-2027; minder om betydningen af, at cybersikkerhedsrisici i energisektoren håndteres for at sikre energisystemernes modstandsdygtighed;

Forskning, innovation, digitale teknologier og rumpolitik

91.

glæder sig over Horisont Europa-programmets rolle og dets bidrag til klimaneutralitet; er af den opfattelse, at partnerskaberne under Horisont Europa, herunder fællesforetagenderne, vil fremme samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor med det formål at bidrage til gennemførelsen af den grønne omstilling og samtidig sikre, at innovationer er bæredygtige, til rådighed, tilgængelige og økonomisk overkommelige; understreger, at det er vigtigt at forbedre SMV'ernes adgang til og deltagelse i Horisont Europa-indkaldelser og kommunikere bedre med og inddrage borgerne vedrørende resultaterne af europæiske FoU-projekter og nye teknologier, herunder fyrtårnsprojekter, med henblik på at øge den offentlige udbredelse og gøre Unionens rolle mere synlig for borgerne;

92.

glæder sig over den rolle, som Copernicusprogrammet og det nye EU-videncenter for jordobservation til overvågning af land, atmosfære og havmiljø spiller; understreger vigtigheden af satellitobservationskapacitet til at overvåge, udforme, forudsige og støtte politikudformningen vedrørende klimaændringer;

93.

fremhæver behovet for at tiltrække flere investeringer, både offentlige og private, i forskning, innovation og udbredelse af nye bæredygtige teknologier, herunder i arbejdskraftintensive industrier, i nødvendige nye infrastrukturnetværk og projekter, der bidrager til målene i den europæiske grønne pagt og Parisaftalen; understreger, at fremtidig forskning og teknologi bør tage højde for bæredygtighed og cirkularitet; understreger samtidig betydningen af grundforskning samt samarbejdsbaserede og tværfaglige tilgange inden for forskning og innovation (FoI) med henblik på at løse klimaudfordringerne; påpeger endvidere, at det er nødvendigt at støtte social innovation, der er afgørende for at imødekomme uopfyldte samfundsmæssige behov og udfordringer, og samtidig give borgerne større indflydelse i den grønne omstilling;

94.

understreger betydningen af at sikre sammenhæng og konsekvens i incitamenterne til at fremme innovative teknologier med henblik på at nå 2030- og 2050-målene og håndtere udbredelsen af allerede modne teknologier samt investeringer i nye teknologier, der skal udvikles for at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050;

95.

understreger, at der er behov for en dobbelt omstilling, hvor den digitale og den grønne omstilling går hånd i hånd; understreger den grundlæggende rolle, som digitale teknologier kan spille med hensyn til at støtte Unionens grønne omstilling; minder om, at Unionens genopretning kræver, at der skabes stabile lovgivningsmæssige rammer, som fremmer fremskridt, der bl.a. er markedsdrevne, i forskning, innovation og udvikling inden for bæredygtige teknologier og passende betingelser for finansieringen heraf;

96.

understreger, at digitalisering er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med integrationen af energisystemet, da den kan muliggøre dynamiske og indbyrdes forbundne strømme af energibærere, gøre det muligt at sammenkoble forskelligartede markeder og tilvejebringe de nødvendige data til at matche udbud og efterspørgsel; fremhæver de digitale teknologiers potentiale til at øge energieffektiviteten og dermed reducere de samlede drivhusgasemissioner; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre en sikker lovramme med ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til og transmission af energidata; minder om, at Kommissionen anslår, at IKT's miljøaftryk tegner sig for mellem 5 % og 9 % af det globale elforbrug og mere end 2 % af de globale drivhusgasemissioner; understreger, at datacentre og datatransmission ifølge en undersøgelse fra 2018 om kunstig intelligens fra Kommissionens Fælles Forskningscenter kan udgøre mellem 3 % og 4 % af Unionens samlede elforbrug; fremhæver, at Kommissionen forventer en stigning i datacentrenes forbrug på 28 % mellem 2018 og 2030; understreger, at 47 % af de digitale CO2-emissioner skyldes forbrugerudstyr såsom computere, smartphones, tablets og andre netforbundne produkter; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til at reducere IKT-sektorens CO2-fodaftryk ved at sikre energi- og ressourceeffektivitet med hensyn til netværk, datacentre og forbrugerenheder, og fremhæver på ny målet om at gøre datacentre klimaneutrale og meget energieffektive senest i 2030 som anført i den digitale strategi;

97.

minder om betydningen af FoI's bidrag til at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen, og målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og innovation og en samlet forhøjelse af EU's og de nationale budgetter til FoI inden for bæredygtige og sikre energiteknologier og innovation; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere at støtte teknologier og innovative løsninger, der vil bidrage til et klimasikret og integreret energisystem, herunder dem, hvor Europa har globalt lederskab og indenlandsk baserede værdikæder; finder det afgørende, at centrale segmenter af værdikæder for vedvarende energi er placeret i Unionen, for at nå klimamålene og tilvejebringe betydelige økonomiske fordele for europæerne, og opfordrer til at træffe passende foranstaltninger til at støtte den rolle, som europæisk indhold spiller i forsyningskæden og lovgivningen for vedvarende energikilder;

Klimaændringer og udvikling

98.

bekræfter på ny EU's engagement i gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig inden for industri-, landbrugs-, fiskeri-, handels- og investeringspolitikken; insisterer på en sammenhængende tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både interne og eksterne politikker;

99.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt andre G7-lande til at udforme og indføre partnerskaber om retfærdig energiomstilling med udviklingslande og sikre nye og supplerende investeringer for at sikre en retfærdig omstilling under udfasningen af fossile brændstoffer i udviklingslande; mener, at disse partnerskaber primært bør benytte sig af finansieringsinstrumenter, som ikke genererer gæld;

100.

understreger betydningen af en menneskerettighedsbaseret tilgang til klimaindsatsen for at sikre, at alle foranstaltninger overholder og støtter menneskerettighederne for alle mennesker; opfordrer indtrængende parterne i UNFCCC til at integrere menneskerettighedsdimensionen i deres nationalt bestemte bidrag, deres meddelelser om tilpasning og deres nationale tilpasningsplaner;

101.

opfordrer til, at udviklings- og klimapolitikken skal håndtere ulighed, allerede eksisterende gældsudfordringer og fattigdom, som forværres af klimaændringernes negative indvirkning;

Europa-Parlamentets rolle

102.

mener, at Parlamentet, eftersom det skal give sin godkendelse af internationale aftaler og indtager en central rolle som medlovgiver i den EU-interne gennemførelse af Parisaftalen, bør udgøre en integreret del af EU-delegationen; forventer derfor at få lov til at deltage i EU-samordningsmøderne på COP27 i Sharm el-Sheikh og blive sikret adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o o

103.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for UNFCCC med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle konventionens kontraherende parter uden for EU.

(1) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 118.

(2) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.

(3) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 156.

(4) EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22.

(5) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 167.

(6) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(7) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(8) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 10.

(9) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0263.

(11) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(12) IPCC's tilpasningsrapport, 2022.

(13) FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, »The human costs of disasters: an overview of the last 20 years 2000-2019«, https://www.undrr.org/media/48008/download

(14) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/climate-change-and-health#:~:text=Climate%20change%20affects%20the%20social,malaria%2C%20diarrhoea%20and%20heat%20stress

(15) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, »Groundswell, Acting on Internal Climate Migration, Part II«, 2021 https://openknowledge.worldbank.org/handle/10986/36248.

(16) Institute for European Environmental Policy (IEEP) and Oxfam, »Carbon Inequality in 2030«, november 2021 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/621305/bn-carbon-inequality-2030-051121-en.pdf

(17) Global Witness, »Last Line of Defence, The industries causing the climate crisis and attacks against land and environmental defenders«, september 2021 https://www.globalwitness.org/en/campaigns/environmental-activists/last-line-defence/

(18) Eksperter i klima og miljøændringer i Middelhavet, »Risks associated to climate and environmental changes in the Mediterranean region«, 2019, https://ufmsecretariat.org/wp-content/uploads/2019/10/MedECC-Booklet_EN_WEB.pdf

(19) WWF Mediterranean Marine Initiative, »The Climate Change Effect in the Mediterranean — Six stories from an Overheating Sea«, Rom, Italien, 2021.

(20) https://www.klimazaloba.cz/wp-content/uploads/2021/04/Klimaticka%CC%81-z%CC%8Caloba.pdf

(21) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0248.

(22) UNEP Global Methane Assessment 2021.

(23) https://www.who.int/health-topics/one-health#tab=tab_1

(24) Transport & Environment, Private jets: can the super rich supercharge zero-emission aviation?, april 2021.

(25) Idem

(26) Beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208).

(27) IEA, »Market analysis and forecast from 2019 to 2024«, https://www.iea.org/reports/renewables-2019/power

(28) minder om, at det skønnes, at det økonomiske potentiale ved at reducere industriens endelige energiforbrug inden 2030 er på 23,5 % sammenlignet med status quo;

(29) Beslutning af 16. februar 2022 om en europæisk strategi for vedvarende offshoreenergi (EUT C 342 af 6.9.2022, s. 66).

28.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 149/62

P9_TA(2022)0359

Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. oktober 2022 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2022)0241 — C9-0199/2022 — 2022/0165(NLE))

(Høring)

(2023/C 149/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2022)0241),

—	der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0199/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 82,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0243/2022),

godkender Kommissionens forslag som ændret;

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

bifalder Kommissionens forslag om reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig dets stærke fokus på situationen efter covid-19, på at sikre, at den grønne og den digitale omstilling er socialt retfærdige og økonomisk bæredygtige, og på de seneste politiske initiativer som reaktion på den russiske invasion af Ukraine; gentager med henblik på at styrke den demokratiske beslutningstagning sin opfordring til at blive involveret i fastlæggelsen af de integrerede retningslinjer på EU-plan på lige fod med Rådet i overensstemmelse med sin lovgivningsmæssige beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændring 1

Forslag til afgørelse

Betragtning - 1 (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(-1

) For at skabe synergier og stimulere ambitiøse politikker på medlemsstatsniveau er det vigtigt at bringe retningslinjerne i bilaget til denne afgørelse i overensstemmelse med Unionens overordnede mål om beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse for 2030, som EU's ledere, EU-institutionerne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet nåede til enighed om på topmødet i Porto i 2021.

Ændring 2

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der er fremtidsorienterede og reagerer på økonomiske forandringer , med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område , afbalanceret vækst, et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Medlemsstaterne skal betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar.

(1)

Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for høje beskæftigelsesniveauer og særligt for at fremme opadgående økonomisk og social konvergens og kvalitetsbeskæftigelse og forbedre arbejdsbetingelserne ved at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter, samt arbejdsmarkeder, der er fremtidsorienterede , reagerer på forandringer, inklusive, modstandsdygtige og stabile, og som tilbyder muligheder for mobilitet og faglig udvikling , med henblik på en bæredygtig udvikling af Unionen på grundlag af økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, som tilstræber fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), idet målene i den europæiske grønne pagt om at opnå klimaneutralitet i Unionen inden 2050 samtidig respekteres . Medlemsstaterne skal betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar.

Ændring 3

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

I overensstemmelse med TEUF har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (»retningslinjerne«), der er fastsat i bilaget til denne af denne afgørelse, sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184 (5), de integrerede retningslinjer. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger.

(3)

I overensstemmelse med TEUF har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (»retningslinjerne«), der er fastsat i bilaget til denne afgørelse, sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184 (5), de integrerede retningslinjer. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale , regionale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker , sociale politikker og beskæftigelsespolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger for samfundet, arbejdsmarkederne og arbejdsstyrken, samtidig med at det tilstræbes at undgå negative sociale eller økonomiske konsekvenser og reagere effektivt på virkningerne af covid-19-pandemien, den russiske invasion af Ukraine og de stigende leveomkostninger .

Ændring 4

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

Med henblik på yderligere at styrke Unionens sociale model bør medlemsstaterne fremme anstændige lønninger, styrke kollektive overenskomstforhandlinger og sikre, at arbejdsmarkederne er rummelige. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på kvinder og på sårbare grupper, især børn, unge, ældre, personer med handicap, enlige forældre, racemæssige og etniske minoriteter såsom romaer og migranter, LGBTIQA+-personer og mennesker, der bor i ugunstigt stillede regioner, herunder fjerntliggende regioner og landdistrikter, ugunstigt stillede områder, øer og regioner i den yderste periferi.

Ændring 5

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3b)

For at styrke økonomiske og sociale fremskridt, lette den dobbelte omstilling og opnå rummelige, konkurrencedygtige og modstandsdygtige arbejdsmarkeder i Unionen bør medlemsstaterne fremme kvalitetsuddannelse, -opkvalificering og -omskoling såvel som livslang læring, fremtidsorienteret tosporet uddannelse og forbedrede karrieremuligheder gennem styrkelse af forbindelserne mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og anerkendelse af færdigheder, viden og kompetencer, der er opnået gennem ikkeformel og uformel læring.

Ændring 6

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Retningslinjerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, eksisterende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, herunder Rådets direktiv af 20. juli 2001 (6), Rådets henstillinger af 10. marts 2014 (7), 15. februar 2016 (8), 19. december 2016 (9), 15. marts 2018 (10), 22. maj 2018 (11), 22. maj 2019 (12), 8. november 2019 (13), 30. oktober 2020 (14), 24. november 2020 (15), 29. november 2021 (16), Kommissionens henstilling af 4. marts 2021 (17), Rådets henstilling af 14. juni 2021 (18), Rådets resolution af 26. februar 2021 (19), Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 (20), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 22. december 2021 (21) [, forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (22), forslag til Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (23), forslag til Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (24), forslag til Rådets henstilling om individuelle læringskonti (25), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (26), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (27) og forslag til Rådets henstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed (28)].

(4)

Retningslinjerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og eksisterende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, herunder Rådets direktiv af 20. juli 2001 (6) (»direktivet om midlertidig beskyttelse«) , Rådets henstillinger af 10. marts 2014 (7), 14. juli 2015 (7a) , 15. februar 2016 (8), 19. december 2016 (9), 15. marts 2018 (10), 22. maj 2018 (11), 22. maj 2019 (12), 8. november 2019 (13), 30. oktober 2020 (14), 24. november 2020 (15), 29. november 2021 (16), Kommissionens henstilling af 4. marts 2021 (17), Rådets henstilling af 14. juni 2021 (18), Rådets resolution af 26. februar 2021 (19), Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 (20), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 22. december 2021 (21), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (22), forslag til Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (23), forslag til Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (24), forslag til Rådets henstilling om individuelle læringskonti (25), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (26a) , forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (27) , forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond (27a) og forslag til Rådets henstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed (28)].

Ændring 7

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, integreres principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder og fra dens overvågningsværktøj, den sociale resultattavle, og der lægges op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det understøtter opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. Unionens og medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker bør gå hånd i hånd med Europas retfærdige omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi, der forbedrer konkurrenceevnen, sikrer passende arbejdsvilkår, fremmer innovation, social retfærdighed og lige muligheder samt tackler uligheder og regionale skævheder.

(5)

Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral samordning og overvågning af økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker , social- og miljøpolitikker . Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, inklusivitet, retfærdighed og stabilitet, bør det endvidere integrere principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«), herunder princip 11 om børnepasning og hjælp til børn, og fra dens overvågningsværktøj, den sociale resultattavle, og lægge op til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interesserede parter. Det bør støtte opfyldelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er), herunder mål 1 om »afskaffelse af fattigdom«, mål 4 om »kvalitetsuddannelse«, mål 5 om »ligestilling mellem kønnene«, mål 7 om »ren energi til overkommelige priser«, mål 8 om »anstændige jobs og økonomisk vækst« og mål 10 om »mindre ulighed«. Inklusiv og bæredygtig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle bør sikres og forankres i beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Ligestilling mellem kønnene bør integreres i alle Unionens politikker. Ligestillingsindekset kunne tjene som et af semesterets redskaber til at overvåge fremskridt med hensyn til beskæftigelsesmæssige og sociale mål og til at måle beskæftigelses- og socialpolitikkernes indvirkning på kønsligestillingen . Unionens og medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker bør gå hånd i hånd med Europas retfærdige og rimelige omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig , socialt inklusiv og digital økonomi, der sikrer opadgående social konvergens, forbedrer konkurrenceevnen på bæredygtig vis, støtter SMV'er, herunder mikrovirksomheder , sikrer anstændige arbejdsvilkår og robuste sociale beskyttelsessystemer , fremmer innovation, fremmer social retfærdighed og lige muligheder for alle, udrydder fattigdom, støtter og investerer i børn og unge samt tackler social udstødelse, uligheder , intersektionalitet og regionale skævheder , navnlig hvad angår fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi. Der er behov for at sikre bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter på grundlag af lovgivningsmæssige initiativer eller, om fornødent, en revision af eksisterende lovgivning, navnlig med sigte på telearbejde, forældre- og omsorgsorlov, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, kunstig intelligens (AI) på arbejdspladsen, en europæisk strategi til bekæmpelse af fattigdom samt en generel retlig ramme for underentreprise med øget gennemsigtighed og anbefalinger vedrørende ansvar. En EU-retsakt om retten til at være offline drøftes i øjeblikket af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forbindelse med deres rammeaftale om digitalisering. Disse drøftelser bør munde ud i minimumsstandarder og -vilkår til at sikre, at europæiske arbejdstagere er i stand til effektivt at udøve deres ret til at være offline, og til at regulere brugen af eksisterende og nye digitale værktøjer til arbejdsformål. Med henblik på at undgå udnyttelse af unge arbejdstagere og krænkelse af deres rettigheder bør der på EU-plan indføres en fælles retlig ramme, der sikrer en rimelig løn under praktikophold og lærlingeuddannelser. Medlemsstaterne bør sikre anstændige arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse for praktikanter og lærlinge.

Ændring 8

Forslag til afgørelse

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)

For effektivt at udrydde risici på arbejdspladsen bør både den mentale og den fysiske sundhed beskyttes; der bør være særlig opmærksomhed på arbejdstagernes eksponering for skadelige stoffer, men også på lange arbejdstider, psykosocialt pres, dårlige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser og tunge løft. Forbedret sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende for at sikre anstændige arbejdsvilkår, navnlig i lyset af demografiske forandringer og den allerede eksisterende mangel på kvalificerede arbejdstagere. Der er derfor et presserende behov for sikker og bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutninger af 10. marts 2022 om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 og af 5. juli 2022 om mental sundhed i den digitale arbejdsverden. Lægetjenester på arbejdspladsen, herunder psykosocial støtte og regelmæssige frivillige lægetjek for alle arbejdstagere, bør derfor styrkes.

Ændring 9

Forslag til afgørelse

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, behovet for at fremskynde energiuafhængigheden og sikre Europas åbne strategiske autonomi, globalisering, digitalisering, kunstig intelligens, øget hjemmearbejde, platformsøkonomien og demografiske forandringer er i færd med at forvandle de europæiske økonomier og samfund. Unionen og dens medlemsstater skal samarbejde om effektivt og proaktivt at håndtere disse strukturelle udviklinger og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF og Unionens bestemmelser om økonomisk styring , samtidig med at den europæiske søjle for sociale rettigheder gennemføres . En sådan politisk indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer, et fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som fremmer den økonomiske vækst, skabelsen af kvalitetsjob, produktiviteten, passende arbejdsvilkår, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed, med støtte fra eksisterende EU-finansieringsprogrammer, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten og Samhørighedsfonden (herunder Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) samt Fonden for Retfærdig Omstilling. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser.

(6)

Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, behovet for at opnå energiuafhængighed og en socialt retfærdig grøn omstilling og sikre Europas åbne strategiske autonomi, globalisering, digitalisering, kunstig intelligens, øget hjemmearbejde, platformsøkonomien, demografiske forandringer og virkningerne af den russiske invasion af Ukraine er i færd med at forvandle de europæiske økonomier og samfund radikalt . Unionen og dens medlemsstater skal samarbejde om effektivt og proaktivt at håndtere disse strukturelle udviklinger og stigninger i inflationen og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, tværsektoriel, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan , nationalt og regionalt plan , som inddrager arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med TEUF og nærhedsprincippet, søjlen og målene i Kommissionens handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder af 4. marts 2021 (»handlingsplanen«) samt Unionens bestemmelser om økonomisk styring. En sådan politisk indsats bør omfatte fremme af bæredygtige offentlige og private investeringer, konkurrenceevne og infrastrukturer, et fornyet tilsagn om reformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som fremmer bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, skabelsen af flere kvalitetsjob, produktiviteten, anstændige arbejdsvilkår, social og territorial samhørighed, opadgående social konvergens og økonomisk velstand , social retfærdighed, lige muligheder og inklusion, fair arbejdskraftmobilitet, modstandsdygtighed og udøvelse af finanspolitisk og social ansvarlighed, med støttefra eksisterende EU-finansieringsprogrammer, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten og Samhørighedsfonden (herunder Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) samt Fonden for Retfærdig Omstilling. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser. Aktiveringen af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul i lyset af covid-19-krisen i marts 2020 gav medlemsstaterne mulighed for at reagere hurtigt og indføre nødforanstaltninger for at mindske pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser. Den særlige karakter af det makroøkonomiske chok som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og den aktuelle leveomkostningskrise kræver et fortsat finanspolitisk råderum for medlemsstaterne. I overensstemmelse med Kommissionens udtalelse berettiger den nuværende situation derfor til, at den generelle undtagelsesklausul forlænges indtil udgangen af 2023 og deaktiveres fra 2024. Medlemsstaterne bør fortsætte med fuldt ud at udnytte det potentiale, den generelle undtagelsesklausul giver, til at støtte virksomheder, som er i vanskeligheder eller mangler likviditet, navnlig SMV'er, herunder mikrovirksomheder, til at indføre målrettede foranstaltninger til at beskytte arbejdspladser, lønninger og arbejdsvilkår og til at investere i mennesker og sociale velfærdssystemer. Den potentielle risiko for de offentlige finanser som følge af denne forlængelse samt de potentielle socialt negative konsekvenser af dens deaktivering bør evalueres på forhånd. Der bør derfor foretages en gennemgribende revision af stabilitets- og vækstpagten.

Ændring 10

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)

Telearbejde har potentiale til at forbedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, mindske forbruget af fossile brændstoffer, forbedre luftkvaliteten, nedbryde geografiske barrierer og give tidligere udelukkede grupper af arbejdstagere mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet, men risikerer også at udviske skellene mellem arbejdstid og fritid med mulige negative konsekvenser for arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og deres fysiske og mentale sundhed. I lighed hermed har AI-løsninger potentiale til at forbedre arbejdsvilkårene og livskvaliteten, lette tilgængeligheden for personer med handicap og forudsige udviklingen på arbejdsmarkedet; de giver imidlertid anledning til potentielle betænkeligheder hvad angår privatlivets fred, kontrol med personoplysninger, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse samt forstærket race- og kønsprofilering, hvilket bør håndteres.

Ændring 11

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder (29). Den hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er struktureret omkring følgende tre kategorier: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Disse principper og rettigheder er strategisk retningsgivende for Unionen og sikrer, at omstillingen til klimaneutralitet og miljømæssig bæredygtighed, digitalisering og demografiske forandringer er socialt rimelig og retfærdig. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fungerer, sammen med den dertilhørende sociale resultattavle, som referenceramme for overvågning af medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, for fremme af reformer på nationalt, regionalt og lokalt plan og for forening af det »sociale område« og »markedet« i nutidens moderne økonomi, herunder ved at fremme den sociale økonomi. Den 4. marts 2021 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (»handlingsplanen«), herunder ambitiøse, men realistiske overordnede mål og supplerende delmål for 2030 inden for beskæftigelse, færdigheder, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse samt den reviderede sociale resultattavle.

(7)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede søjlen . Den hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er struktureret omkring følgende tre kategorier: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Disse principper og rettigheder er strategisk retningsgivende for Unionen og sikrer, at omstillingen til klimaneutralitet og miljømæssig bæredygtighed, digitalisering og demografiske forandringer er socialt og geografisk rimelig og retfærdig. Søjlen fungerer sammen med den dertilhørende sociale resultattavle som referenceramme for overvågning af medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, for fremme af reformer på nationalt, regionalt og lokalt plan og for forening af det »sociale område« og »markedet« i nutidens økonomi, herunder ved at fremme såvel den sociale som den grønne, digitale og cirkulære økonomi. Handlingsplanen omfatter ambitiøse, men realistiske overordnede mål og supplerende delmål for 2030 inden for beskæftigelse, færdigheder, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse samt den reviderede sociale resultattavle. I den henseende bør der på EU-plan, nationalt og regionalt plan sikres fair arbejdskraftmobilitet og mulighed for at overføre rettigheder gennem bedre beskyttelse af mobile arbejdstagere, herunder grænsearbejdere og sæsonarbejdere, mere effektive arbejdstilsyn og indførelse af effektive digitale løsninger.

Ændring 12

Forslag til afgørelse

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)

Familievenlige politikker og sociale investeringer i børn, som beskytter disse mod fattigdom, og hjælp til alle børn med at udøve deres rettigheder såsom tilgængeligheden af børnepasning og førskoleundervisning af god kvalitet, er afgørende for børnenes fremtid, en bæredygtig samfundsudvikling og en positiv demografisk udvikling, som sikrer dem et sundt miljø og et sikkert klima. Medlemsstaterne bør udrydde børnefattigdom og fokusere deres indsats på en effektiv gennemførelse af Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (1a) og de nationale handlingsplaner, der er vedtaget i medfør heraf, for at sikre adgang til gratis kvalitetstjenester for alle børn i nød og derved sikre børns lige og effektive adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, passende bolig og sund ernæring. Finansieringen af den europæiske børnegaranti bør med henblik herpå hurtigst muligt øges med et særligt budget på mindst 20 mia. EUR, således som Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet om. Den europæiske børnegaranti bør straks integreres i alle politikområder, og finansiering af børns rettigheder bør styrkes ved at udnytte eksisterende EU-politikker og -midler fuldt ud. Medlemsstaterne bør sætte yderligere skub i investeringer i bæredygtige kvalitetsjob og anlægge en sammenhængende tilgang for støtte til forældre til børn i nød. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en passende minimumsindkomst, der sikrer aktiv inklusion, kan bidrage til målet om mindst at halvere fattigdommen i alle medlemsstater senest i 2030.

Ændring 13

Forslag til afgørelse

Betragtning 8 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8b)

Hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udstødelse, som har en negativ indvirkning på menneskers fysiske og mentale sundhed, trivsel og livskvalitet samt på deres adgang til beskæftigelse og andre økonomiske og sociale tjenester. Europa-Parlamentet, Kommissionen, nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer på EU-plan er blevet enige om at lancere den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed. Med det endelige mål at bringe hjemløshed til ophør senest i 2030 har de forpligtet sig til at gennemføre princippet om »Housing First«, fremme forebyggelsen af hjemløshed og give adgang til passende, sikre og økonomisk overkommelige boliger til og støttetjenester for hjemløse, samtidig med at der træffes de nødvendige politiske foranstaltninger ved at anvende tilstrækkelige nationale midler og EU-midler. Medlemsstaterne bør også arbejde hen imod at sikre adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger for alle gennem nationale planer for økonomisk overkommelige boliger, som bør indgå i deres nationale reformprogrammer.

Ændring 14

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Efter den russiske invasion af Ukraine fordømte Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 24. februar 2022 (30) Ruslands handlinger, der har til formål at underminere den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og udtrykte solidaritet med det ukrainske folk og understregede, at dette er en overtrædelse af folkeretten og principperne i FN-pagten. I den nuværende situation er midlertidig beskyttelse i henhold til Rådets afgørelse af 4. marts 2022 om aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse (31) nødvendig i lyset af omfanget af tilstrømningen af flygtninge og fordrevne personer. Dette giver ukrainske flygtninge mulighed for at få harmoniserede rettigheder i hele Unionen, der tilbyder et passende beskyttelsesniveau, herunder opholdsrettigheder, adgang til og integration på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse, adgang til bolig samt til sociale sikringsordninger, lægebehandling, social velfærd elleranden bistand og subsistensmidler. Ved at deltage på Europas arbejdsmarkeder kan ukrainske flygtninge bidrage til at styrke EU's økonomi og hjælpe med at støtte deres land og folk derhjemme. I fremtiden kan de erhvervede erfaringer og færdigheder bidrage til genopbygningen af Ukraine. For uledsagede børn og teenagere giver midlertidig beskyttelse ret til værgemål og adgang til undervisning og pasning. Medlemsstaterne bør inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politiske foranstaltninger, der tager sigte på at tackle de udfordringer med hensyn til beskæftigelse og færdigheder, der følger af den russiske invasion af Ukraine. Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af krigen med hensyn til at bevare beskæftigelse og produktion.

(9)

Efter den russiske invasion af Ukraine fordømte Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 24. februar 2022 Ruslands handlinger, der har til formål at underminere den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og udtrykte solidaritet med det ukrainske folk og understregede, at dette er en overtrædelse af folkeretten og principperne i FN-pagten. I den nuværende situation er midlertidig beskyttelse i henhold til Rådets afgørelse af 4. marts 2022om aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse (31) nødvendig i lyset af omfanget af tilstrømningen af flygtninge og fordrevne personer. Dette giver ukrainske flygtninge mulighed for at få harmoniserede rettigheder i hele Unionen, der tilbyder et passende beskyttelsesniveau, herunder opholdsrettigheder, adgang til og integration på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse, adgang til bolig samt til sociale sikringsordninger, lægebehandling, social velfærd eller andenbistand og subsistensmidler. Der bør i denne forbindelse lægges særlig vægt på personer med handicap. Ved at deltage på Europas arbejdsmarkeder kan ukrainske flygtninge bidrage til at styrke EU's økonomi og hjælpe med at støtte deres land og folk derhjemme. Eftersom størstedelen af de ukrainske flygtninge er kvinder og børn, bør medlemsstaterne sikre tilstrækkelig støtte til bolig og børnepasning for at lette deres inklusion. Medlemsstaterne bør ligeledes sørge for, at deres gennemførelse af den europæiske børnegaranti sikrer adgang til gratis tjenester af høj kvalitet for børn, der er flygtet fra Ukraine, på lige fod med deres jævnaldrende i værtslandet. I fremtiden kan de erhvervede erfaringer og færdigheder bidrage til genopbygningen af Ukraine. For uledsagede børn og teenagere giver midlertidig beskyttelse ret til værgemål og adgang til undervisning og pasning. Medlemsstaterne bør inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politiske foranstaltninger, der tager sigte på at tackle de udfordringer med hensyn til beskæftigelse og færdigheder, der følger af den russiske invasion af Ukraine , samt anerkendelsen af kvalifikationer . Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af krigen med hensyn til at bevare beskæftigelse og produktion. Medlemsstaterne bør overveje at udvide beskyttelsen i direktivet om midlertidig beskyttelse til at omfatte alle flygtninge og imødekomme arbejdsgivernes bekymringer med hensyn til at ansætte personer, som kun har midlertidig status.

Ændring 15

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Reformer af arbejdsmarkedet, herunder nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for social dialog med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard og bæredygtig vækst . De bør give de nødvendige muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske faktorer, herunder forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelsen af kvalitetsjob, arbejdsvilkår, fattigdom blandt personer i arbejde, uddannelse og færdigheder , folkesundhed og inklusion samt realindkomst. I denne henseende støtter genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde medlemsstaterne i at gennemføre reformer og investeringer, der er i tråd med EU's prioriteter, og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling. Ruslands invasion af Ukraine har yderligere forværret de allerede eksisterende socioøkonomiske udfordringer som følge af covid-19-krisen. Medlemsstaterne og Unionen bør fortsat sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger afbødes, og at omstillingen er socialt rimelig og retfærdig, også i lyset af at øget åben strategisk autonomi og en fremskyndet grøn omstilling vil bidrage til at mindske afhængigheden af import af energi og andre strategiske produkter/teknologier, navnlig fra Rusland. Det er af afgørende betydning at styrke modstandsdygtigheden og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien. Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikkerbestående af midlertidige ansættelses- og omstillingsincitamenter, færdighedspolitikker og forbedrede arbejdsformidlinger for at støtte arbejdsmarkedsovergange, også i lyset af den grønne og den digitale omstilling, som fremhævet i henstilling (EU) 2021/402 [og Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet].

(10)

Reformer af arbejdsmarkedet, herunder nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for social dialog med henblik på at sikre rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard, bæredygtig vækst og opadgående social og territorial konvergens . De bør give de nødvendige muligheder for en bred hensyntagen til socioøkonomiske faktorer, herunder forbedringer inden for bæredygtighed, konkurrenceevne, innovation, skabelsen af kvalitetsjob, anstændige arbejdsvilkår, fattigdom blandt personer i arbejde, ligestilling mellem kønnene, almen og erhvervsfaglig uddannelse , færdigheder og kvalifikationer , folkesundhed og social inklusion samt realindkomst og købekraft. Medlemsstaterne bør derfor respektere retten til kollektive forhandlinger og skridt samt forsamlings- og foreningsfriheden som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og relevante internationale konventioner. Medlemsstaterne bør endvidere styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller, fremme virksomhedsråd og arbejdstagerrepræsentation, fremme kollektive overenskomstforhandlinger og støtte en stærk organisering i fagforeninger og arbejdsgiverforeninger med henblik på at sikre en inklusiv og socialt retfærdig genopretning . I denne henseende støtter genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde medlemsstaterne i at gennemføre reformer og investeringer, der er i tråd med EU's prioriteter, og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling. Ruslands invasion af Ukraine har yderligere forværret de allerede eksisterende socioøkonomiske udfordringer som følge af covid-19-krisen. Medlemsstaterne og Unionenbør fortsat sikre, at de sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger afbødes, og at omstillingen er socialt rimelig og retfærdig, også i lyset af at øget åben strategisk autonomi og en fremskyndet grøn omstilling vil bidrage til at mindske afhængigheden af import af energi og andre strategiske produkter/teknologier, navnlig fra Rusland. Med henblik på at styrke modstandsdygtigheden og indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien , bør der udarbejdes en midlertidig europæisk pakke for social modstandsdygtighed, der koordinerer en række foranstaltninger og midler til at styrke de sociale velfærdssystemer og socialsikringssystemerne i Unionen, herunder videreførelse og refinansiering af SURE, så længe de socioøkonomiske konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine fortsat har en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne og en social redningsfacilitet med øget offentlig støtte til eksisterende instrumenter, der er rettet mod de fattigste i vores samfund. Der er behov for et sammenhængende sæt aktive arbejdsmarkedspolitikker bestående af omstillingsincitamenter, erhvervelse af kvalifikationer, validering og tilegnelse af kompetencer samt fremtidsorienteret uddannelse, livslang læring, erhvervsrettet uddannelse, omskoling og opkvalificering og forbedrede arbejdsformidlinger for at støtte arbejdsmarkedsovergange, også i lyset af den grønne og den digitale omstilling, som fremhævet i henstilling (EU) 2021/402 [og Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet]. Der er behov for en grundig evaluering af de nationale politikker og støtteordninger, der er blevet iværksat for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, med henblik på at indkredse bedste praksis og udpege instrumenter til fremtidig brug.

Ændring 16

Forslag til afgørelse

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Alle former for forskelsbehandling bør bekæmpes , ligestilling mellem kønnene bør sikres, og unges beskæftigelse bør støttes . Der bør sikres adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse, også blandt børn og romaer, bør reduceres , navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og passende og inklusive sociale beskyttelsessystemer (32) og ved at fjerne hindringer for inkluderende og fremtidsorienteret uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning og i digitale og grønne færdigheder. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje og økonomisk overkommelige sundhedsydelser, herunder forebyggelse og fremme af sundhedspleje, er især relevant , også i lyset af covid-19-pandemien , der begyndte i 2020, og i en kontekst med aldrende samfund. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på arbejdspladser i hele Unionen, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, bevarer og styrker Europas sociale model .

(11)

Alle former for forskelsbehandling bør udryddes , ligestilling mellem kønnene bør sikres, og unges beskæftigelse bør aktivt fremmes, navnlig når det gælder unge fra ugunstigt stillede miljøer . Der bør sikres lige adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse, også blandt børn , ældre, personer med handicap og romaer, bør udryddes , navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og passende og inklusive sociale beskyttelsessystemer (32) og ved at fjerne hindringer for inkluderende og fremtidsorienteret uddannelse, livslang læring, erhvervsrettet uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning og i digitale og grønne færdigheder. Der er navnlig behov for rettidig , universel, effektiv og lige adgang til langtidspleje og sundhedsydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022 om »hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelse« , herunder forebyggelse , ikke mindst af mentale sundhedsproblemer på arbejdspladsen , i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2022 om mental sundhed i den digitale arbejdsverden, og fremme af sundhedspleje, også i lyset af covid-19-pandemien og i en kontekst med aldrende samfund. At sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdstagerne i hele deres karriere er en forudsætning for et anstændigt arbejdsliv og en aktiv og sund alderdom . Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes , herunder gennem rimelige tilpasninger på arbejdspladsen, i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/78/EF (32a) og FN's konvention om handicappedes rettigheder . I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på arbejdspladser i hele Unionen, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør styrke Europas sociale model yderligere ved at sikre, at alle arbejdstagere har de samme rettigheder, anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår og anstændige lønninger. Alle har ret til retfærdige, rimelige, sunde og sikre arbejdsvilkår og passende beskyttelse i det digitale miljø som på den fysiske arbejdsplads, uanset deres beskæftigelsesstatus, arbejdsordninger, varigheden af deres ansættelsesforhold eller deres arbejdsgivers størrelse. Desuden bør medlemsstaterne tackle udnyttelsen af arbejdstagerne og alle former for usikre ansættelsesforhold, herunder proformaselvstændighed, sort arbejde, misbrug af atypiske kontrakter og ansættelse uden et fast timetal og bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, er i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Medlemsstaterne bør også tackle den uformelle økonomi ved at overføre de uformelle arbejdstagere til den formelle økonomi. Iværksætteri bør fremmes, og arbejdstagernes mobilitet lettes, herunder via muligheden for at overføre socialsikringsrettigheder og indførelsen af effektive digitale løsninger .

Ændring 17

Forslag til afgørelse

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

De integrerede retningslinjer bør tjene som grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal fuldt ud gøre brug af deres REACT-EU-midler, der blev indført ved forordning (EU) 2020/2221 (33), som styrker fondene under samhørighedspolitikken for 2014-2020 og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) indtil 2023, og som på grund af den aktuelle krise i Ukraine er blevet yderligere styrket med forordningen om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (34) og en yderligere ændring af forordningen om fælles bestemmelser (35) vedrørende øget forfinansiering til REACT-EU og en ny enhedsomkostning med henblik på at bidrage til at fremskynde integrationen af personer, der forlader Ukraine og kommer til EU (36). I programmeringsperioden 2021-2027 bør medlemsstaterne fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1057 (37), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1058 (38), genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/241 (39), og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1056 (40), og InvestEU, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/523 (41), for at fremme beskæftigelse, sociale investeringer, social inklusion og tilgængelighed samt fremme opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Medlemsstaterne skal også gøre også fuld brug af den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/691 (42), til at støtte arbejdstagere, der afskediges som følge af større omstruktureringer såsom covid-19-pandemien, og socioøkonomiske ændringer, som kan tilskrives mere globale tendenser og teknologiske og miljømæssige forandringer . Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres ipartnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.

(12)

De integrerede retningslinjer bør tjene som grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal fuldt ud gøre brug af deres REACT-EU-midler, der blev indført ved forordning (EU) 2020/2221 (33), som styrker fondene under samhørighedspolitikken for 2014-2020 og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) indtil 2023, og som på grund af den aktuelle krise i Ukraine er blevet yderligere styrket med forordningen om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (34) og en yderligere ændring af forordningen om fælles bestemmelser (35) vedrørende øget forfinansiering til REACT-EU og en ny enhedsomkostning med henblik på at bidrage til at fremskynde integrationen af personer, der forlader Ukraine og kommer til EU (36). I programmeringsperioden 2021-2027 bør medlemsstaterne fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1057 (37), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1058 (38), genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/241 (39), og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1056 (40), og InvestEU, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/523 (41), for at fremme bæredygtighed og beskæftigelse af høj kvalitet og sociale investeringer med henblik på at udrydde fattigdom , forskelsbehandling og social udstødelse, sikre tilgængelighed samt fremme opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, navnlig digitale færdigheder , så de får den viden og de kvalifikationer, der er nødvendige for en digital, grønnere og mere cirkulær økonomi . Medlemsstaterne skal også gøre også fuld brug af den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/691 (42), til at støtte arbejdstagere, der afskediges som følge af større omstruktureringer såsom covid-19-pandemien, ogsocioøkonomiske ændringer, som kan tilskrives globale tendenser , den nye globale og finansielle og økonomiske krise og teknologiske ændringer og miljømæssige udfordringer . Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres , undersøges i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt og aktivt samarbejde med parlamenter på det respektive niveau, samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.

Ændring 18

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 5 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør aktivt fremme en bæredygtig social markedsøkonomi samt fremme og støtte investeringer i skabelsen af job af høj kvalitet, også ved at udnytte det potentiale, der er forbundet med den digitale og grønne omstilling , i lyset af EU's overordnede 2030-mål for beskæftigelse. Med henblik herpå bør de mindske de hindringer for nyansættelse, som virksomheder møder , fremme ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed samt navnlig støtte oprettelsen af og væksten i små og mellemstore virksomheder, herunder gennem adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør aktivt fremme udviklingen af og udnytte den sociale økonomis fulde potentiale, fremme social innovation og sociale virksomheder samt tilskynde til de forretningsmodeller, der skaber jobmuligheder af høj kvalitet og sociale fordele på lokalt plan, navnlig i den cirkulære økonomi og i de områder, der er mest berørt af omstillingen til en grøn økonomi på grund af deres sektorspecialisering .

Medlemsstaterne bør aktivt fremme fuld beskæftigelse baseret på en konkurrencedygtig, innovativ og bæredygtig social markedsøkonomi samt fremme og støtte investeringer i skabelsen af job af høj kvalitet . Medlemsstaterne bør gennemføre intelligente , ambitiøse og inklusive beskæftigelsespolitikker for at foregribe mangel på arbejdskraft, med henblik på at udnytte det potentiale, der er forbundet med den digitale og grønne omstilling , og opfylde EU's overordnede 2030-mål for beskæftigelse. Medlemsstaterne bør støtte virksomheder i at ansætte folk og fremme erhvervsrettet uddannelse , ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed , herunder blandt kvinder, unge, ældre og andre dårligt stillede grupper. De bør navnlig støtte oprettelsen af og væksten i små og mellemstore virksomheder, herunder gennem adgang til finansiering , kapacitetsopbygning og vejledning og målrettede foranstaltninger til ansættelse af nyt og fastholdelse af eksisterende personale . Medlemsstaterne bør fuldt ud gennemføre handlingsplanen for den sociale økonomi og den europæiske grønne pagt og aktivt fremme udviklingen af og udnytte den sociale , grønne og digitale økonomis fulde potentiale, fremme social innovation og styrke sociale virksomheder samt tilskynde til de forretningsmodeller, der skaber bæredygtige jobmuligheder af høj kvalitet , særligt for dårligt stillede grupper, og skaber sociale fordele på lokalt plan, navnlig i den cirkulære økonomi og i de sektorer og områder, hvor der er behov for mere støtte til omstillingen til en grøn og digital økonomi .

Ændring 19

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Efter covid-19-krisen bør veludformede arbejdsfordelingsordninger og lignende ordninger også fremme og støtte omstruktureringsprocesser ud over at bevare beskæftigelsen, når det er relevant, og bidrage til moderniseringen af økonomien , herunder gennem udvikling af relaterede færdigheder. Veludformede ansættelses- og omstillingsincitamenter og opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger bør tages i betragtning for at støtte jobskabelse og omstillinger og afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder , også i lyset af den digitale og grønne omstilling samt virkningerne af den russiske invasion af Ukraine.

Efter covid-19-krisen bør veludformede arbejdsfordelingsordninger og lignende ordninger bevare beskæftigelsen, hvor det er muligt, og også fremme og støtte omstruktureringsprocesser og bidrage og styrke arbejdstagerne i omstillingen til en bæredygtig økonomi , herunder gennem udvikling af relaterede færdigheder. Veludformede ansættelses- og omstillingsincitamenter , livslang læring, erhvervsrettede uddannelser og opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger bør tages i betragtning for at støtte jobskabelse og forvalte omstillinger samt at afhjælpe og foregribe manglen på arbejdskraft og færdigheder og fjerne kløften mellem uddannelse og arbejdsmarkedet i lyset af den nødvendige digitale og grønne omstilling samt for at begrænse virkningerne af den russiske invasion af Ukraine og de stigende leveomkostninger i Europa. Medlemsstaterne bør tilpasse deres beskæftigelsespolitikker og på EU-plan koordinere gennemførelsen af bedste praksis med hensyn til midlertidige foranstaltninger, der beskytter arbejdstagere og arbejdsmarkeder i krisetider, og i den forbindelse inddrage arbejdsmarkedets parter. Sådanne foranstaltninger kan omfatte løntilskud, indkomststøtte og udvidelse af arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger samt forlængelse af betalt sygeorlov, plejeorlov og telearbejdsordninger. Medlemsstaterne bør støtte omstillingen af centrale økonomiske sektorer for at sikre selvforsyning og strategisk autonomi. Med henblik på at fremme fair arbejdskraftmobilitet bør der lægges særlig vægt på at sikre mobile arbejdstageres rettigheder og job, anerkendelse af eksamensbeviser og styrkelse af grænseoverskridende uddannelses- og udvekslingsprogrammer. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at sikre, at EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde.

Ændring 20

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 5 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Beskatningen bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der i højere grad støtter beskæftigelse og inklusiv vækst , og som samtidig er i overensstemmelse med klima- og miljømål, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter.

National beskatning bør støtte beskæftigelse og inklusiv vækst i overensstemmelse med de politiske mål i artikel 3 i TEU samt verdensmålene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og klima- og miljømålene i den europæiske grønne pagt. Skattereformer bør tage hensyn til deres fordelingsvirkning for skattesystemet og beskytte indtægterne til offentlige investeringer, navnlig offentlige tjenester af høj kvalitet, social beskyttelse og bæredygtige vækstfremmende udgifter.

Ændring 21

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 5 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstater, herunder dem, der har en lovbestemt mindsteløn, bør fremme kollektiv overenskomstforhandlinger med henblik på lønfastsættelse og sikre en reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på en gennemsigtig og forudsigelig måde, således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i produktivitet og således, at der sikres rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard, idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper med henblik på at styrke en opadgående socioøkonomisk konvergens. Lønfastsættelsesmekanismerne bør tage hensyn til socioøkonomiske forhold, herunder regional og sektoriel udvikling. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i respekt for den nationale praksis og for arbejdsmarkedets parters uafhængighed sikre, at alle arbejdstagere har fair lønninger ved direkte eller indirekte at drage fordel af kollektive overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger, idet der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde.

Politikker, der skal sikre, at lønninger giver mulighed for en anstændig levestandard, herunder for ugunstigt stillede grupper, er fortsat vigtige for at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde. Medlemsstater, herunder dem, der har en lovbestemt mindsteløn, bør fremme kollektiv overenskomstforhandlinger med henblik på lønfastsættelse og sikre en reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på en gennemsigtig og forudsigelig måde, således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i produktiviteten på lang sigt og således, at der sikres rimelige lønninger, der muliggør en anstændig levestandard for alle arbejdstagere , idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper og deres købekraft med henblik på at styrke en opadgående socioøkonomisk konvergens. Lønfastsættelsesmekanismerne bør tage hensyn til socioøkonomiske forhold, herunder regional og sektoriel udvikling , f.eks. ved hjælp af en kurv af varer og tjenesteydelser til reelle priser fastsat på nationalt plan eller internationale eller nationale referenceværdier . Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i respekt for den nationale praksis og for arbejdsmarkedets parters uafhængighed i overensstemmelse med traktaterne sikre, at alle arbejdstagere har fair lønninger ved direkte eller indirekte at drage fordel enten af kollektive overenskomster eller af passende lovbestemte mindstelønninger, idet der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse , ligestilling mellem kønnene og fattigdom blandt personer i arbejde. Uden at det berører medlemsstaternes kompetencer med hensyn til at fastsætte lovbestemte mindstelønninger og give mulighed for varierende satser og nedsatte satser, er det vigtigt at undgå at anvende varierende satser og nedsatte satser i bredt omfang, da de risikerer at have negative virkninger på lønningernes tilstrækkelighed. De sikrer, at disse varierende og nedsatte satser overholder principperne om ikkeforskelsbehandling og proportionalitet og forfølger et legitimt mål i overensstemmelse med direktivet om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (1a) .

Ændring 22

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 5 — afsnit 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Modtagere af EU-midler skal overholde gældende EU-ret og national lovgivning om sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og beskatning. Medlemsstaterne bør sikre, at offentlig finansiel støtte til virksomheder, der har til formål at bekæmpe de økonomiske virkninger af pandemien og den russiske invasion af Ukraine, gøres betinget af, at finansieringen anvendes til fordel for ansatte, og at modtagervirksomhederne afstår fra at udbetale bonusser til deres ledelse, udbetale udbytte eller tilbyde aktietilbagekøbsprogrammer, så længe de modtager en sådan støtte;

Ændring 23

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

I forbindelse med den digitale og grønne omstilling, de demografiske forandringer og krigen i Ukraine bør medlemsstaterne fremme bæredygtighed, produktivitet, beskæftigelsesegnethed og menneskelig kapital, der støtter erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet, og som imødekommer de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet i lyset af EU's overordnede 2030-mål for færdigheder. Medlemsstaterne bør også tilpasse og investere i deres uddannelsessystemer for at tilbyde inkluderende uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelse, adgang til digital læring og sprogundervisning (f.eks. for flygtninge, herunder fra Ukraine). Medlemsstaterne bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, virksomheder og andre interessenter for at afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer og forbedre deres kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans også med henblik på at muliggøre miljømæssig og digital omstilling, adressere eksisterende mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og forhindre, at der opstår nye mangler, navnlig med hensyn til aktiviteter vedrørende REPowerEU, f.eks. udbredelse af vedvarende energi eller renovering af bygninger. Der bør lægges særlig vægt på udfordringer for lærerfaget, herunder ved at investere ilærernes og andre underviseres digitale færdigheder. Uddannelsessystemerne bør udstyre alle lærende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale færdigheder samt tværgående færdigheder, for at skabe grundlag for tilpasningsevne og modstandsdygtighed gennem hele livet. Medlemsstaterne bør stræbe efter at styrke bestemmelserne om en individuel ret til uddannelse og sikre, at den kan overføres ved erhvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti, når det er relevant, samt et pålideligt system til vurdering af uddannelseskvalitet. Medlemsstaterne bør udnytte potentialet i mikroeksamensbeviser til at støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed. De bør sætte alle i stand til at foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende opkvalificering og omskoling og integreret vejledning og rådgivning, med henblik på at støtte fair og retfærdige omstillinger for alle , idet de sociale resultater styrkes , manglen på arbejdskraft og mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer afhjælpes, økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok forbedres , og potentielle justeringer gøres lettere .

I forbindelse med den digitale og grønne omstilling, de demografiske forandringer og den russiske invasion af Ukraine samt de stigende leveomkostninger bør medlemsstaterne fremme sociale rettigheder, bæredygtighed, produktivitet, beskæftigelsesegnethed og investeringer i arbejdstagere og mennesker ved at støtte erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet, og som imødekommer de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet i lyset af EU's overordnede 2030-mål for færdigheder , navnlig digitale færdigheder . Medlemsstaterne bør også tilpasse , modernisere og investere i deres uddannelsessystemer for at tilbyde inkluderende uddannelse af høj kvalitet, navnlig erhvervsuddannelse, iværksætterviden, herunder socialt iværksætteri, adgang til digital læring og sprogundervisning (f.eks. for alle flygtninge, herunder flygtninge fra Ukraine) samt formel og uformel livslang læring . Medlemsstaterne bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder, uddannelsesudbydere, virksomheder og andre interessenter for at afhjælpe strukturelle og nye svagheder i deres uddannelsessystemer og forbedre deres kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans for yderligere at støtte og fremskynde miljømæssig og digital omstilling, adressere eksisterende mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, forældelse af færdigheder og forhindre, at der opstår nye mangler, navnlig med hensyn til aktiviteter vedrørende REPowerEU, f.eks. udbredelse af vedvarende energi , energieffektivitet og gennemgribende renovering af bygninger. Medlemsstaterne bør imødekomme behovene i sektorer og regioner med strukturel mangel på kvalificeret arbejdskraft, bl.a. med henblik på samtidig at muliggøre den grønne, teknologiske og digitale omstilling. Medlemsstaterne bør støtte og tilskynde til, at virksomheder investerer i deres personales færdigheder og sikrer anstændige arbejds- og beskæftigelsesvilkår for at tiltrække kvalificerede arbejdstagere. Desuden bør medlemsstaterne anvende alle tilgængelige ressourcer fra ESF+ og andre EU-programmer og -instrumenter, såsom Next Generation EU, til at styrke unges kvalifikationer og fremme vekseluddannelsessystemer. Der bør lægges særlig vægt på udfordringer for lærerfaget, herunder ved at investere i lærernes og andre underviseres digitale færdigheder samt deres viden om klimaændringer og bæredygtig udvikling . Uddannelsessystemerne bør udstyre alle lærende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale færdigheder samt tværgående formelle og uformelle færdigheder såsom kommunikation og kritisk tænkning , for at skabe grundlag for tilpasningsevne og modstandsdygtighed gennem hele livet og bør forberede lærerne på at kunne formidle disse kompetencer til deres lærende . For at fremme de lærendes udvikling og mobilitet med henblik på 2030-målet om at øge voksnes årlige deltagelse i uddannelse til 60 % bør medlemsstaterne stræbe efter at styrke bestemmelserne om en individuel ret til uddannelse og sikre, at den kan overføres ved erhvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti, når det er relevant, samt et pålideligt system til vurdering af uddannelseskvalitet. Medlemsstaterne bør udnytte potentialet i mikroeksamensbeviser til at støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed. De bør samtidig sikre, at den humanistiske side af uddannelse bevares og den enkeltes forhåbninger respekteres. Med henblik på at støtte fair og retfærdige omstillinger for alle samt foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov er det afgørende , at medlemsstaterne forbedrer økonomiens generelle modstandsdygtighed . De bør fremme anstændige arbejdsvilkår og potentielle justeringer gennem løbende opkvalificering og omskoling, gennem styrkelse af de sociale beskyttelsessystemer og -tjenester og gennem integreret vejledning og rådgivning samt aktive arbejdsmarkedspolitikker , også i lyset af fremtidige økonomiske chok .

Ændring 24

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 6 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at afhjælpe uligheder i uddannelsessystemerne. Navnlig bør børn have adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti. Medlemsstaterne bør højne det generelle uddannelsesniveau, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, støtte adgangen til uddannelse for børn fra fjerntliggende områder , øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, adgangen til og gennemførelsen af videregående uddannelser, lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse for unge gennem praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet samt øge voksnes deltagelse i efter- og videreuddannelse, navnlig blandt lærende fra ugunstigt stillede miljøer og de lavest kvalificerede. Idet medlemsstaterne tager hensyn til de nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund, bør de styrke arbejdsbaseret læring i deres VET-systemer, herunder ved hjælp af effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og øge antallet af personer med en afsluttende eksamen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik både i VET-systemer og på videregående uddannelser, navnlig antallet af kvinder. Derudover bør medlemsstaterne: øge de videregående uddannelsers og, hvor det er relevant, forskningens relevans for arbejdsmarkedet, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering, gøre færdighederne mere synlige og kvalifikationerne sammenlignelige, herunder de færdigheder og kvalifikationer, der er tilegnet i udlandet, og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel erhvervsrettet efter- ogvidereuddannelse. Medlemsstaterne bør også hjælpe lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet ved hjælp af gennemførelsen af henstillingen om opkvalificeringsforløb, herunder en vurdering af færdigheder, et tilbud om uddannelse, der matcher mulighederne på arbejdsmarkedet, samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder .

Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at udrydde uligheder i uddannelsessystemerne. Navnlig bør børn have lige adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti og Barcelonamålene . Medlemsstaterne bør højne det generelle uddannelsesniveau, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, støtte adgangen til uddannelse for børn fra sårbare grupper og regioner , øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft, fremme adgangen til og gennemførelsen af videregående uddannelser, lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse for unge gennem lønnede inklusive praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet samt øge voksnes deltagelse i efter- og videreuddannelse, navnlig blandt lærende fra ugunstigt stillede miljøer og de lavest kvalificerede. Idet medlemsstaterne tager hensyn til de nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund, bør de styrke arbejdsbaseret læring i deres VET-systemer, herunder ved hjælp af effektive og lønnede inklusive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, og sikre fortsatte investeringer i livslang læring, øge antallet af personer med en afsluttende eksamen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik både i VET-systemer og på videregående uddannelser, navnlig antallet af kvinder. Derudover bør medlemsstaterne: øge de videregående uddannelsers og, hvor det er relevant, forskningens relevans for arbejdsmarkedet, styrke tosporede uddannelsesprogrammer, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering, gøre færdighederne mere synlige og forenkle sammenligneligheden og anerkendelsen af kvalifikationer, herunder dem, der er tilegnet i udlandet, og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder ogkompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem , også for tredjelandsstatsborgere . De bør opgradere og udvide det fortsatte udbud og den fortsatte udnyttelse af mere fleksibel og inklusiv erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør støtte jobskabelse og investere i sociale beskyttelsesordninger, herunder for personer med handicap og arbejdstagere med vanskeligheder med opkvalificering og omskoling, og også hjælpe lavtuddannede voksne med at få adgang til arbejdsmarkedet og stabil beskæftigelse af høj kvalitet. Det er i den forbindelse vigtigt at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet ved hjælp af gennemførelsen af henstillingen om opkvalificeringsforløb, herunder en vurdering af færdigheder, et tilbud om uddannelse, der matcher mulighederne på arbejdsmarkedet . Retten til betalt uddannelsesorlov i erhvervsmæssigt øjemed bør fremmes i overensstemmelse med de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) , som giver arbejdstagerne mulighed for at deltage i uddannelsesprogrammer i arbejdstiden. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme universel, effektiv og lige adgang til fjernundervisning og -uddannelse, idet der fuldt ud tages højde for behovene hos personer med handicap, personer, der bor i fjerntliggende regioner, og forældre, navnlig enlige forældre.

Ændring 25

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 6 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør give arbejdsløse og inaktive personer effektiv, rettidig, koordineret og skræddersyet bistand i form af støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling og adgang til andre støttetjenester, idet der tages særlig hensyn til sårbare grupper og personer, der er særligt berørt af den grønne og den digitale omstilling. Samlede strategier, der omfatter tilbundsgående individuelle vurderinger af arbejdsløse, bør tilstræbes snarest muligt og senest efter 18 måneders arbejdsløshed med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), bør fortsat behandles gennem forebyggelse af skolefrafald og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti , hvilket samtidig i betragteligt omfang bør understøtte unges muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet under genopretningen efter pandemien. Desuden og i lyset af det europæiske år for unge 2022 bør medlemsstaterne navnlig øge indsatsen for at fremhæve, hvordan den grønne og den digitale omstilling giver et fornyet fremtidsperspektiv og muligheder for at imødegå pandemiens negative indvirkning på unge.

Medlemsstaterne bør give arbejdsløse og inaktive personer i den erhvervsaktive alder, navnlig langtidsledige, effektiv, rettidig, koordineret og skræddersyet bistand til at forbedre deres udsigter på arbejdsmarkedet i form af støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling og adgang til andre støttetjenester, også på sundheds- og boligområdet, idet der tages særlig hensyn til ugunstigst stillede grupper og personer, der har behov for ekstra støtte til at håndtere den grønne og den digitale omstilling. Samlede strategier, der omfatter tilbundsgående individuelle vurderinger af arbejdsløse, bør tilstræbes snarest muligt og senest efter 18 måneders arbejdsløshed med henblik på væsentligt at nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed og senest efter otte måneder for personer, der for nylig er blevet arbejdsløse, for at forebygge risikoen for langtidsledighed, med særligt fokus på personer med handicap og andre ugunstigt stillede grupper. Medlemsstaterne bør med inddragelse af arbejdsmarkedets parter lette jobskifte med støtte fra ESF+, Fonden for Retfærdig Omstilling og initiativer som REPowerEU . Ungdomsarbejdsløsheden , de usikre ansættelsesforhold blandt unge og problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), bør fortsat behandles som en prioritet gennem forebyggelse af skolefrafald , herunder lønnede inklusive lærlingeuddannelser og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld og effektiv gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti og anvendelse af relevant EU-finansiering såsom fra ESF+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket samtidig bør understøtte unges beskæftigelse af høj kvalitet under genopretningen efter pandemien. Medlemsstaterne bør endvidere sikre anstændige arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse for praktikanter og lærlinge. Desuden og i lyset af det europæiske år for unge 2022 bør medlemsstaterne øge indsatsen for at fremhæve, hvordan den grønne og den digitale omstilling giver et fornyet fremtidsperspektiv og muligheder for at imødegå pandemiens negative indvirkning på unge. Medlemsstaterne bør overveje at indføre en ungdomsklausul, der vurderer indvirkningen på unge for nye initiativer på tværs af alle politikområder.

Ændring 26

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 6 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til arbejdsmarkedsdeltagelse og skabe incitamenter hertil, navnlig for personer med lav indkomst, sekundære forsørgere og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder personer med migrantbaggrund og marginaliserede romaer. I betragtning af den store mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv og sektorer bør medlemsstaterne bidrage til at fremme udbuddet af arbejdskraft, navnlig ved at fremme passende lønninger og anstændige arbejdsvilkår samt effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker. Medlemsstaterne bør også støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap, herunder gennem målrettede finansielle støttetiltag og tjenesteydelser, som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitamenter til adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet og skabe incitamenter hertil, navnlig for ugunstigt stillede grupper og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap, personer med migrantbaggrund og marginaliserede romaer. I betragtning af den store mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv og sektorer bør medlemsstaterne bidrage til at fremme udbuddet af arbejdskraft, navnlig ved at fremme anstændige lønninger og arbejdsvilkår samt effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker. Medlemsstaterne bør også støtte et arbejdsmiljø, der er tilgængeligt for personer med handicap, og rimelige tilpasninger på arbejdspladsen, herunder gennem målrettede finansielle støttetiltag , produkter, tjenesteydelser og et miljø , som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet. Reguleret telearbejde og nye teknologier kan give muligheder, navnlig for ugunstigt stillede grupper, så længe der er den nødvendige digitale infrastruktur, som er økonomisk overkommelig og tilgængelig for alle. Telearbejde bør dog ikke fritage arbejdsgiverne for forpligtelsen til at foretage rimelige tilpasninger på arbejdspladsen og skabe en inklusiv kultur på arbejdspladsen for arbejdstagere med handicap.

Ændring 27

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 6 — afsnit 5

Kommissionens forslag

Ændring

Forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og løngabet mellem mænd og kvinder bør tackles . Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, herunder ved at sikre lige muligheder og karriereudvikling og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen. Der bør sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed. Forening af arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje, førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd.

Den eksisterende forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og løn- og pensionsgabet mellem mænd og kvinder bør overvindes . Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, herunder ved at sikre lige muligheder , uddannelse og karriereudvikling og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen. Medlemsstaterne bør hurtigt gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (1a) . Medlemsstaterne bør sikre, at barsels- og forældreorlovsperioder vurderes på passende vis både med hensyn til bidrag og pensionsrettigheder, for således at afspejle vigtigheden af at sikre en god opvækst for de kommende generationer, navnlig i lyset af vores aldrende samfund. Der bør sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed på en effektiv måde i overensstemmelse med traktaterne, f.eks. ved hjælp af oprettelsen af et indeks for lige løn for mænd og kvinder i al deres diversitet . Forening af arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem universel og effektiv adgang til langtidspleje, førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet samt ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser og huslige forpligtelser. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. De bør desuden sikre adgang til erhvervsuddannelse af høj kvalitet for plejepersonale, anerkendelse af deres kvalifikationer og hjælpe arbejdsgivere i plejesektoren med at finde og fastholde kvalificerede medarbejdere med særligt fokus på anstændige arbejdsvilkår. Medlemsstaterne bør gradvist bevæge sig i retning af fuldt betalt barselsorlov og fædreorlov af samme længde.

Ændring 28

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

For at drage fordel af en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke samt nye arbejdsmønstre og forretningsmodeller bør medlemsstaterne arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at sikre fair, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og samtidig sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser for arbejdstagere og arbejdsgivere. Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger til at fremme og styrke kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog i den henseende . De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet, bekæmpe sort arbejde og proformaselvstændig beskæftigelse og fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelsesforhold. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre beskyttelse af arbejdstagerrettigheder , et højt niveau af social beskyttelse og sikker beskæftigelse , inklusiv rekruttering, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt veltilpassede arbejdsmiljøer for alle arbejdstagere . Samtidig bør medlemsstaterne sikre et passende miljø for , at virksomhederne kan blomstre, og fleksibilitet til arbejdsgiverne , så de kan tilpasse sig ændringer . Fremme af anvendelsen af fleksible arbejdsordninger, som er aftalt mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne eller deres repræsentanter , f.eks. hjemmearbejde, kan bidrage til højere beskæftigelsesniveauer og mere inklusive arbejdsmarkeder på baggrund af situationen efter pandemien , navnlig for enlige forældre, personer med handicap og personer, som bor i landdistrikter og fjerntliggende regioner . Samtidig er det vigtigt at sikre, at arbejdstagernes rettigheder med hensyn til arbejdstid, arbejdsvilkår , herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt social beskyttelse , og balance mellem arbejdsliv og privatliv respekteres. Ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår og unfair konkurrence , bør bekæmpes hurtigst muligt , herunder for platformsarbejderes vedkommende, især for lavtuddannede, ved at bekæmpe misbrug af atypiske kontrakter. Medlemsstaterne bør sikre, at alle arbejdstagere har anstændige arbejdsvilkår, sociale rettigheder og adgang til passende social beskyttelse. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre ILO's konvention nr. 81 om arbejdstilsyn og investere i effektive arbejdstilsyn ved at styrke de kompetente myndigheder og koordinere deres indsats for at bekæmpe grænseoverskridende misbrug inden for rammerne af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Der bør sikres adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, herunder passende erstatning, i tilfælde af uberettiget afskedigelse. Medlemsstaterne bør støtte sig til europæiske organer og det EU-dækkende netværk af offentlige arbejdsformidlinger for at kortlægge evidensbaseret bedste praksis, fremme benchlearning og fremme en højere grad af koordinering af beskæftigelsespolitikkerne.

Ændring 29

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt erhvervsskift, herunder i ugunstigt stillede regioner. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, navnlig sårbare grupper som f.eks. lavtuddannede, personer med migrantbaggrund, herunder personer med midlertidig beskyttelsesstatus, og marginaliserede romaer. Medlemsstaterne bør styrke rækkevidden og effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde og dækning og ved at skabe en bedre sammenkædning med sociale tjenesteydelser, uddannelse og indkomststøtte til de arbejdsløse, mens de søger arbejde , og med udgangspunkt i deres rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør øge de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at yde rettidig og skræddersyet bistand til jobsøgende, imødekomme nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet og gennemføre resultatbaseret forvaltning, der også understøttes via digitalisering.

Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt erhvervsskift , især i forbindelse med den grønne og digitale omstilling , også i ugunstigt stillede regioner og områder, herunder fjerntliggende regioner og landdistrikter, øer og regioner i den yderste periferi . Medlemsstaterne bør effektivt sætte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, i stand til at finde beskæftigelse af høj kvalitet, navnlig ugunstigt stillede grupper som f.eks. unge og ældre, lavtuddannede, uformelle arbejdstagere, personer med handicap, personer med migrantbaggrund, herunder personer med midlertidig beskyttelsesstatus, og marginaliserede romaer. Medlemsstaterne bør styrke rækkevidden og effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde og dækning og ved at skabe en bedre sammenkædning med sociale tjenesteydelser, uddannelse og anstændig indkomststøtte til de arbejdsløse, mens de søger kvalitetsbeskæftigelse , med udgangspunkt i deres rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør øge de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at yde rettidig og skræddersyet bistand til jobsøgende, imødekomme nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet samt jobsøgendes forhåbninger og gennemføre resultatbaseret forvaltning, der også understøttes via digitalisering. Medlemsstaterne bør sikre, at disse tjenester og denne støtte tilbydes online og offline med henblik på at være tilgængelige for alle, herunder ældre og personer med handicap, for at sikre, at ingen lades i stikken.

Ændring 30

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Arbejdsløshedsunderstøttelse bør ikke forhindre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bør være ledsaget af aktive arbejdsmarkedspolitikker.	Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Disse ydelser må ikke fungere som negative incitamenter for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet som skitseret i princip 13 i søjlen og bør være ledsaget af aktive arbejdsmarkedspolitikker.

Ændring 31

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Mobiliteten blandt lærende og arbejdstagere bør støttes i passende grad ud fra en målsætning om at forbedre deres færdigheder og beskæftigelsesegnetheden og fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked , samtidig med at der sikres fair vilkår for alle med aktiviteter på tværs af grænser , og der sker en intensivering af det administrative samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Der bør ydes støtte til mobiliteten for arbejdstagere i kritiske erhverv og for grænsearbejdere, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere i tilfælde af midlertidige grænselukninger, der udløses af folkesundhedsmæssige hensyn .

Medlemsstaterne bør støtte arbejdskraftens mobilitet i hele Unionen for at overvinde regional og sektorspecifik mangel på arbejdskraft og udnytte det fulde potentiale på Unionens arbejdsmarked, samtidig med at de effektivt tackler den negative virkning af hjerneflugt fra visse regioner. Samtidig bør mobiliteten blandt lærende og arbejdstagere støttes for at øge deres knowhow, færdigheder og beskæftigelsesegnethed, navnlig ved at styrke Erasmus+ yderligere. Medlemsstaterne bør sikre rettigheder og anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår for alle med aktiviteter på tværs af grænser samt overførsel af socialsikringsrettigheder gennem et forbedret administrativt samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere , også med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Der bør ydes støtte til fair mobilitet for arbejdstagere i kritiske erhverv og for grænsearbejdere, herunder grænsegængere, sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere , og deres rettigheder bør respekteres, også i tilfælde af midlertidige grænselukninger, f.eks. med hensyn til sundhed og sikkerhed, skattemæssigt tilhørsforhold og koordinering af de sociale sikringsordninger .

Ændring 32

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør samarbejde om at koordinere social sikring for mobile arbejdstagere, herunder selvstændige, som arbejder i en anden medlemsstat. Moderniseringen af socialsikringssystemerne bør bidrage til principperne for Unionens arbejdsmarked og give bæredygtige nationale socialsikringssystemer, som undgår huller i beskyttelsen og i sidste ende sikrer en produktiv arbejdsstyrke. Med henblik herpå bør medlemsstaterne gennem deres nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-instrumenter styrke digitaliseringen af offentlige tjenester for at forbedre kvaliteten af deres arbejde, navnlig ved fuldt ud at gennemføre systemet for elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring. Medlemsstaterne bør øge grænseoverskridende partnerskaber og i højere grad fremme og anvende andre relevante europæiske værktøjer såsom Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) og netværket af offentlige arbejdsformidlinger for at støtte mobile arbejdstagere, navnlig ved at give dem omfattende oplysninger om jobmuligheder og social beskyttelse.

Ændring 33

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 5

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at skabe passende betingelser for nye former for arbejde og udnytte deres jobskabelsespotentiale, samtidig med at det sikres, at de er i overensstemmelse med eksisterende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Medlemsstaterne bør således yde rådgivning og vejledning om de rettigheder og forpligtelser, der gælder i forbindelse med atypiske kontrakter og nye former for arbejde, f.eks. arbejde via digitale platforme. I den forbindelse kan arbejdsmarkedets parter spille en afgørende rolle, og medlemsstaterne bør støtte dem i at nå ud til og repræsentere mennesker i atypisk arbejde og platformsarbejde. Medlemsstaterne bør også yde støtte til håndhævelse — f.eks. retningslinjer eller særlige kurser for arbejdstilsyn — vedrørende de udfordringer, der opstår som følge af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, som f.eks. algoritmisk ledelse, dataovervågning og permanent eller halvpermanent hjemmearbejde.

Medlemsstaterne bør også bestræbe sig på at skabe passende betingelser for nye former for arbejde og udnytte deres jobskabelsespotentiale, samtidig med at det sikres, at de er i overensstemmelse med eksisterende arbejdsretlige og sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Medlemsstaterne bør således sikre de rettigheder og forpligtelser, der gælder i forbindelse med atypiske kontrakter og nye former for arbejde, f.eks. arbejde via digitale platforme , og om nødvendigt yde rådgivning og vejledning. Medlemsstaterne bør samtidig fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelsesforhold i overensstemmelse med søjlen . I den forbindelse kan arbejdsmarkedets parter spille en afgørende rolle, og medlemsstaterne bør støtte dem i at nå ud til og repræsentere mennesker i atypisk arbejde og platformsarbejde , samtidig med at de letter kollektiv repræsentation og kollektive skridt for ægte selvstændige . Medlemsstaterne bør også yde støtte til håndhævelse , herunder ved hjælp af passende menneskelige og finansielle ressourcer, retningslinjer eller særlige kurser for arbejdstilsyn vedrørende de udfordringer, der opstår som følge af nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, som f.eks. algoritmisk ledelse, dataovervågning og permanent eller halvpermanent hjemmearbejde , samt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende bøder .

Ændring 34

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 6

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater, også i krisesituationer som med krigen i Ukraine, sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvis det er relevant, økonomiske reformer og politikker , herunder ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter . Medlemsstaterne bør fremme social dialog og kollektive forhandlinger. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt.

Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis og med henblik på at fremme og opnå en mere effektiv og intensiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater, også i krisesituationer som den russiske invasion af Ukraine, de stigende leveomkostninger og de accelererende klimaændringer, støtte en styrkelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og sikre deres rettidige og meningsfulde inddragelse i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvis det er relevant, økonomiske og miljørelaterede reformer og politikker. Medlemsstaterne bør fremme og promovere social dialog og en større dækning af de kollektive forhandlinger. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt.

Ændring 35

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 7

Kommissionens forslag

Ændring

Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis tage hensyn til relevante civilsamfundsorganisationers erfaringer med beskæftigelse og sociale spørgsmål.

Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis tage hensyn til relevante civilsamfundsorganisationers ekspertise og erfaringer med beskæftigelse, sociale og miljørelaterede spørgsmål , herunder de organisationer, der repræsenterer og arbejder tæt sammen med ugunstigt stillede grupper, som møder hindringer for adgang til arbejdsmarkedet og kvalitetsjob. Medlemsstaterne bør endvidere støtte civilsamfundsorganisationer, der leverer almennyttige sociale tjenester og arbejdsformidlingstjenester.

Ændring 36

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 7 — afsnit 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

En sund og sikker arbejdsplads er af afgørende betydning. Medlemsstaterne bør støtte og sikre, at arbejdsgiverne overholder reglerne om sundhed og sikkerhed og giver arbejdstagerne og deres repræsentanter tilstrækkelige oplysninger, foretager risikovurderinger og træffer forebyggende foranstaltninger. Dette bør omfatte en reduktion af antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang og tilfælde af erhvervsrelateret kræft til nul ved bl.a. at fastsætte bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for farlige stoffer på arbejdspladsen. Medlemsstaterne bør i den forbindelse tage hensyn til indvirkningen af arbejdsrelaterede psykosociale risici, erhvervssygdomme og risici i forbindelse med klimaændringer, såsom hedebølger, tørke eller naturbrande, på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, navnlig inden for bygge- og anlægssektoren, landbrugssektoren og den offentlige sektor. Medlemsstaterne bør imødegå og foregribe virkningerne af aktuelle og fremtidige kriser på arbejdsmarkedet, også i forbindelse med klimakrisen og Europas åbne strategiske autonomi, ved at støtte arbejdstagere, som midlertidigt er arbejdsløse eller omfattet af arbejdsdeling, fordi arbejdsgiverne er tvunget til at indstille deres aktiviteter eller tjenester, samt ved at støtte selvstændige og små virksomheder, så de kan beholde deres medarbejdere og opretholde deres aktiviteter eller tjenester.

Ændring 37

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for alle, navnlig for grupper, der er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, idet de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundheds- og langtidspleje, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Medlemsstaterne bør fremme sociale rettigheder og rummelige arbejdsmarkeder, der er tilgængelige for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og stereotyper og til fremme af lige muligheder for alle, navnlig for grupper, der er underrepræsenterede eller ugunstigt stillede på arbejdsmarkedet, idet de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, personaliseret støtte til jobsøgende samt ligebehandling og lige rettigheder med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundhedspleje, børnepasning, langtidspleje, uddannelse og adgang til boliger, varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse , social baggrund , religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændring 38

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse for alle igennem alle faser af livet, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet, sociale investeringer støttes, fattigdom bekæmpes , og uligheder afhjælpes, herunder gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer og ved at vurdere politikkernes fordelingsmæssige virkning. En supplering af de universelle strategier med udvalgte strategier vil forbedre effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer . Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer bør også sigte mod at forbedre deres modstandsdygtighed over for mange forskellige udfordringer.

Medlemsstaterne bør modernisere og investere i de sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse for alle igennem alle faser af livet, idet social inklusion og opadgående social konvergens og mobilitet fremmes, der gives støtte og incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og adgang til beskæftigelse af høj kvalitet , sociale investeringer støttes, fattigdom udryddes, herunder fattigdom blandt personer i arbejde , og uligheder afhjælpes, herunder gennem en progressiv udformning af deres skatte- og socialsikringssystemer og ved at vurdere politikkernes fordelingsmæssige virkning. En supplering af de universelle strategier med målrettede strategier vil øge effektiviteten af den sociale beskyttelse . Medlemsstaterne bør forbedre deres sociale beskyttelsessystemers modstandsdygtighed og bæredygtighed over for mange forskellige udfordringer.

Ændring 39

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til støttetjenester af høj kvalitet for at opfylde individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet, herunder ved hjælp af målrettet levering af sociale tjenesteydelser.

Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenester af høj kvalitet for at opfylde individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser (1a) , der er tilgængelige for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer til at sikre et værdigt liv , og fremme social inklusion ved at støtte og tilskynde mennesker til at deltage aktivt og blive genintegreret på arbejdsmarkedet og i samfundet, herunder ved hjælp af målrettet levering af og adgang til varer og sociale tjenesteydelser , der kan understøtte dette . Tilgængeligheden af sociale beskyttelsessystemer bør overvåges og evalueres ud fra en rettighedsbaseret tilgang.

Ændring 40

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Et udbud af tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom førskoleundervisning og børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig samt sundheds- og langtidspleje, er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder . Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt personer i arbejde, i overensstemmelse med EU's overordnede 2030-mål for fattigdomsbekæmpelse. Navnlig bør børnefattigdom imødegås ved hjælp af omfattende og integrerede foranstaltninger, navnlig gennem fuld gennemførelse af den europæiske børnegaranti.

I betragtning af de fortsat alarmerende fattigdomsniveauer, virkningerne af covid-19-krisen, den russiske invasion af Ukraine , de stigende leveomkostninger og de accelererende klimaændringer er der behov for en større indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse gennem en horisontal strategi for fattigdom blandt personer i arbejde , energi- og mobilitetsfattigdom, fødevarefattigdom og hjemløshed. Der bør i denne forbindelse lægges særlig vægt på børn , ældre , enlige forældre , navnlig enlige mødre, etniske minoriteter, migranter og personer med handicap. Navnlig bør børnefattigdom imødegås ved hjælp af omfattende og integrerede foranstaltninger, navnlig gennem fuld gennemførelse af den europæiske børnegaranti og en forøgelse af det særlige budget til mindst 20 mia. EUR i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne . Medlemsstaterne bør forelægge deres nationale handlingsplaner i medfør af den europæiske børnegaranti for at bekæmpe børnefattigdom og fremme lige muligheder ved at sikre børn i nød effektiv og gratis adgang til sundhedspleje, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, førskoleundervisning og børnepasning samt effektiv adgang til passende boliger og sund ernæring i overensstemmelse med EU's overordnede mål for 2030 om at nedbringe antallet af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, med mindst 15 millioner, herunder mindst fem millioner børn. Alle medlemsstater bør bruge mere end 5 % af deres tildelte midler under ESF+ på bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns trivsel.

Ændring 41

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 5

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne bør sikre, at alle, herunder børn, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør garantere, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til passende sociale boliger eller tilstrækkelig boligstøtte. De bør sikre en ren og retfærdig energiomstilling og bekæmpe energifattigdom som en stadig vigtigere form for fattigdom som følge af stigende energipriser, delvis knyttet til krigen i Ukraine, herunder, hvor det er relevant, gennem målrettede midlertidige indkomststøtteforanstaltninger. Der bør også gennemføres inklusive politikker for renovering af boliger. Der bør tages hensyn til de særlige behov, herunder for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet . Medlemsstaterne bør sikre rettidig adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtighed på lang sigt .

Medlemsstaterne bør sikre, at alle, herunder børn, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser af god kvalitet . Medlemsstaterne bør garantere, at trængende og udsatte eller ugunstigt stillede mennesker gives adgang til anstændige sociale boliger eller anstændig boligstøtte , tackle tvangsudsættelser og følgerne heraf, investere i tilgængelige boliger for personer med nedsat mobilitet og træffe foranstaltninger til at sikre en retfærdig og inklusiv omstilling for så vidt angår forbedring af energieffektiviteten i den eksisterende boligmasse . De bør sikre en ren og retfærdig energiomstilling og bekæmpe energifattigdom som en stadig vigtigere form for fattigdom som følge af stigende energipriser, herunder, hvor det er relevant, gennem målrettede midlertidige indkomststøtteforanstaltninger og strukturelle investeringer . Der bør også gennemføres inklusive politikker for renovering med henblik på at sikre tilgængelige og sunde boliger til overkommelige priser for at forhindre, at lejernes leveomkostninger stiger uforholdsmæssigt . Der bør tages hensyn til de særlige behov, herunder for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser. Hjemløshed bør udryddes inden 2030 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2020 om nedbringelse af antallet af hjemløse i Den Europæiske Union, idet der tages udgangspunkt i »Housing First«-princippet. Covid-19-krisen viser, at der er behov for flere offentlige investeringer for at sikre et tilstrækkeligt veluddannet sundheds- og plejepersonale og adgang til sundhedspleje for alle, herunder for ugunstigt stillede grupper. Medlemsstaterne bør derfor sikre effektiv og lige adgang til bæredygtig forebyggende og helbredende offentlig sundhedspleje, navnlig når det gælder mental sundhed, og langtidspleje af høj kvalitet.

Ændring 42

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 6

Kommissionens forslag

Ændring

I overensstemmelse med aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse (43) bør medlemsstaterne tilbyde et passende beskyttelsesniveau for flygtninge fra Ukraine, herunder opholdsrettigheder, adgang til og integration på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og bolig samt adgang til sociale sikringsordninger, lægebehandling, social velfærd eller anden bistand og subsistensmidler. Børn bør sikres adgang til førskoleundervisning og børnepasning og væsentlige tjenester i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti. For uledsagede børn og teenagere bør medlemsstaterne gennemføre retten til værgemål.

I overensstemmelse med aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse (43) bør medlemsstaterne tilbyde et passende beskyttelsesniveau for flygtninge fra Ukraine, herunder romaer og tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i Ukraine og flygter til EU på grund af den russiske invasion af Ukraine. Der bør i den forbindelse sikres opholdsrettigheder, adgang til og integration på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse , sproglig bistand og bolig samt adgang til sociale sikringsordninger, lægebehandling og psykosocial bistand , social velfærd eller anden bistand og subsistensmidler. Børn bør sikres adgang til gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og væsentlige tjenester på lige fod med deres jævnaldrende i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti. For uledsagede børn og teenagere bør medlemsstaterne gennemføre retten til værgemål. Medlemsstaterne bør overveje at udvide beskyttelsen i direktivet om midlertidig beskyttelse til at omfatte alle flygtninge og tage hånd om arbejdsgivernes bekymringer med hensyn til at ansætte personer, som kun har midlertidig status.

Ændring 43

Forslag til afgørelse

Bilag I — retningslinje 8 — afsnit 7

Kommissionens forslag

Ændring

I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og samtidig sikre, at alle mennesker har lige muligheder for at få og optjene pensionsrettigheder i offentlige ordninger eller arbejdsmarkedsordninger eller en blanding heraf sammen med tillægsordninger med henblik på at sikre en anstændig pensionsindkomst, som ligger over fattigdomsgrænsen . Pensionsreformer bør baseres på aktiv aldring ved at optimere mulighederne for, at arbejdstagere i alle aldre kan arbejde under gode , produktive og sunde forhold indtil den lovbestemte pensionsalder. Samtidig bør arbejdstagere , der ønsker at forblive aktive, efter at de har nået pensionsalderen , have mulighed for at gøre det. Der bør udpeges specifikke foranstaltninger vedrørende arbejdsstyrkens demografi, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse , færdigheder og kompetencestyring, arbejdstilrettelæggelse for et sundt og produktivt arbejdsliv og en strategi på tværs af generationerne. Medlemsstaterne bør fremme både ungdomsbeskæftigelse og en gradvis overgang til pension for ældre arbejdstagere, idet man sikrer en overførsel af viden og erfaring mellem generationerne . Medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter , civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne og en ændring i opfattelsen af ældre arbejdstagere og deres beskæftigelsesegnethed. Medlemsstaterne bør endvidere udarbejde sunde planer for aldring, som omfatter adgang til sundheds- og plejetjenester, samt strategier for sundhedsfremme og forebyggelse.

(5) Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27).

(6) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(7) Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1).

(8) Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1).

(9) Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).

(10) Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).

(11) Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(12) Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4).

(13) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(14) Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1).

(15) Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(16) Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

(17) Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4. marts 2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

(18) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(19) Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (2021/C66/01) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

(20) Kommissionens meddelelse COM(2021)0778 af 9. december 2021 Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).

(22) COM(2020)0682 final.

(23) COM(2021)0801 final.

(24) COM(2021)0770 final.

(25) COM(2021)0773 final.

(26) COM(2021)0093 final.

(27) COM(2021)0762 final.

(28) COM(2022)0011 final.

(7) Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1).

(7a) Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27).

(8) Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1).

(9) Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).

(10) Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).

(11) Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(12) Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4).

(13) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(15) Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(16) Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

(17) Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4. marts 2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

(18) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(19) Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (2021/C66/01) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

(20) Kommissionens meddelelse COM(2021)0778 af 9. december 2021 Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022) (EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1).

(22) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende .

(23) COM(2021)0801.

(24) COM(2021)0770.

(25) COM(2021)0773.

(26) COM(2021)0093.

(26a) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(27) COM(2021)0762.

(27a) COM(2021)0568.

(28) COM(2022)0011.

(29) Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(1a) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(30) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse.

(31) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf

(32) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2019/C 387/01).

(32) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2019/C 387/01) (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(32a) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 af 6. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/613 af 12. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår øget forfinansiering fra REACT-EU-midlerne og fastsættelsen af en enhedsomkostning

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(1a) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(1a) Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en passende minimumsindkomst, der sikrer aktiv inklusion, af 28. september 2022 https://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&furtherNews=yes&newsId=10417.

(43) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf

28.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 149/109

P9_TA(2022)0366

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023 — alle sektioner

Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2022 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023 (12108/2022 — C9-0306/2022 — 2022/0212(BUD))

(2023/C 149/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—	der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2) (»finansforordningen«),

—

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (3) (»FFR-forordningen«) og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i den forbindelse (4), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer (5),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (7),

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640) og dens beslutning herom af 15. januar 2020 (9),

—	der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særberetning om global opvarmning på 1,5 oC, dets særberetning om klimaændringer og landarealer og dets særberetning om havet og kryosfæren i et klima under forandring,

—	der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (»Parisaftalen«),

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 22/2021: »Bæredygtig finansiering. EU bør gøre en mere konsekvent indsats for at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 09/2022: »Klimaudgifter i EU-budgettet for 2014-2020 — Ikke så store som rapporteret«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 10/2021: »Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling«,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer (10),

—

der henviser til forslag af 22. april 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (COM(2022)0184) og betænkning A9-0230/2022 herom, som blev vedtaget den 8. september 2022 af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget og godkendt under Parlamentets mødeperiode den 12.-15. september 2022,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017 (11),

—	der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (12),

—	der henviser til sin beslutning af 5. april 2022 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2023, Sektion III — Kommissionen (13),

—	der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2023 (14),

—	der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023, som blev vedtaget af Kommissionen den 1. juli 2022 (COM(2022)0400) (»BF«), og til ændringsskrivelse nr. 1/2020 (COM(2022)0670),

—	der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023, vedtaget af Rådet den 6. september 2022 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 9. september 2022 (12108/2022 — C9-0306/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 94,

—	der henviser til udtalelser fra de berørte udvalg,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0241/2022),

Generel oversigt over afsnit III

minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 5. april 2022 om de generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2023 opstillede klare politiske prioriteter for budgettet for 2023; bekræfter på ny sit stærke engagement i disse prioriteter og fremsætter nedenstående holdning for at sikre et passende finansieringsniveau til at kunne levere resultater; mener, at Unionen skal udstyres med alle de budgetmidler, der er til rådighed, for at kunne reagere på aktuelle kriser og fokusere på folks behov;

der henviser til, at Den Europæiske Unions budget bør fremme offentlige investeringer ved at støtte produktive og strategiske sektorer, offentlige tjenester, skabelse af jobs med rettigheder, bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og ulighed, miljøbeskyttelse og fuld udnyttelse af hvert lands og hver regions potentiale, samt bestræbe sig på at udvikle eksterne forbindelser baseret på solidaritet, samarbejde, gensidig respekt samt fremme og bevarelse af fred;

understreger, at Unionen står over for en usædvanligt kompleks række af udfordringer, herunder de direkte og indirekte konsekvenser af krigen i Ukraine, høj inflation, stigende fattigdom, høje energipriser og risici for forsyningssikkerheden, forværrede økonomiske udsigter, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og de mest sårbare husstande, behovet for at sikre en retfærdig, inkluderende og bæredygtig genopretning efter pandemien, kriser i mange andre dele af verden, teknologiske ændringer, herunder øget digitalisering, manglende ligestilling mellem kønnene samt det stadig mere påtrængende behov for at gøre noget ved klimaforandringerne og biodiversitetskrisen og fremskynde en retfærdig omstilling, bl.a. gennem investeringer i energieffektivitet; mener, at Unionens budget bør bidrage til at tackle disse udfordringer og yde passende støtte til alle, og udtrykker samtidig bekymring over de usædvanligt begrænsede margener, som er ca. en tredjedel af sidste års, eller for udgiftsområde 6's vedkommende fraværet af en margen, og den begrænsede fleksibilitet og kriseberedskabskapacitet, der er indbygget i budgettet; mener, at det er absolut nødvendigt, navnlig i en tid med krig, at sætte skub i investeringerne og bekæmpe arbejdsløshed og skabe grundlaget for en mere modstandsdygtig og bæredygtig Union, samtidig med at der også fokuseres på konkrete foranstaltninger til at håndtere krigens konsekvenser i verden; beklager, at BF’et er et utilstrækkeligt svar på de aktuelle udfordringer; minder om, at den flerårige finansielle ramme (FFR) ikke blev fastlagt med henblik på at imødegå en pandemi, en krig, høj inflation, høje energipriser, et stort antal flygtninge, nye tiltrædelser, fødevareusikkerhed og en humanitær krise;

beklager Rådets holdning til BF, hvori der skæres 1,64 mia. EUR af forpligtelsesbevillingerne og 530 mio. EUR af betalingsbevillingerne til FFR-udgiftsområderne i forhold til Kommissionens forslag; mener, at de nedskæringer, som Rådet har foreslået, hverken afspejler alvoren af de ovennævnte udfordringer, som Unionen og dens borgere står over for, eller er drevet af en objektiv vurdering af hverken gennemførelsestendenser eller absorptionskapacitet, og at de er i strid med centrale fælles politiske prioriteter, hvilket bringer Unionens evne til at gennemføre sine vigtigste politiske mål og prioriteter i fare; mener, at Rådet bør undlade at gå efter programmer, som nyder godt af den justering, der gives mulighed for i artikel 5 i FFR-forordningen, til »genskabelse af balance og stabilisering«, da dette vil være i modstrid med målet for denne artikel, som var at styrke specifikke politiske prioriteter; minder navnlig om, at denne artikel ikke sørger for »supplerende bevillinger« som Rådet giver indtryk af; konkluderer, at Rådets holdning er langt fra Parlamentets forventninger; beslutter derfor generelt at genopføre bevillingerne på alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, til niveauet i BF for både aktionsudgifter og administrationsudgifter og at anvende BF som udgangspunkt for Parlamentets holdning;

fastholder de bevillinger, der er opført i BF til de tematiske særlige instrumenter, nemlig solidaritets- og nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Afskedigede Arbejdstagere og brexittilpasningsreserven; mener, at fleksibilitetsinstrumentets fulde beløb bør anvendes i betragtning af de uforudsete, ekstraordinære og hidtil usete udfordringer, som Unionen står over for; mener i betragtning af de aktuelle alvorlige indbyrdes forbundne kriser, at det er nødvendigt at mobilisere 2021-margenerne under segment a) i det fælles margeninstrument og yderligere bevillinger under segment c) i samme instrument;

minder om sin mangeårige holdning om, at nye politiske prioriteter eller opgaver bør ledsages af nye midler; agter at følge denne tilgang i forbindelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (COM(2022)0046) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (COM(2022)0057); glæder sig i den henseende over, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (COM(2022)0349) ikke indebærer omfordeling fra eller øremærkninger inden for andre programmer;

mener, at Unionens budget på grund af dets størrelse, struktur og regler har en meget begrænset kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på de udfordringer, som Unionen står over for, eller til i tilstrækkelig grad at finansiere og gennemføre de nye fælles EU-politiske ambitioner eller initiativer, som blev bebudet i kommissionsformandens tale om Unionens tilstand i 2022; minder navnlig om, at stats- og regeringscheferne har beskrevet den russiske angrebskrig som en »tektonisk forskydning i europæisk historie«, og at Kommissionen har erklæret, at »de uforudsete behov, der er opstået som følge af krigen i Europa, ligger langt ud over de midler, der er til rådighed i den nuværende flerårige finansielle ramme«, hvilket nødvendiggør nye finansieringskilder; understreger, at Unionen bør indtage en ledende rolle med hensyn til at stille tilstrækkelig, rettidig og pålidelig støtte til rådighed for Ukraine sammen med internationale partnere; er af den opfattelse, at dette er en yderligere demonstration af det presserende behov for en betydelig revision af FFR'en, som skal forelægges hurtigst muligt og senest i første kvartal af 2023, bl.a. for at gøre den mere fleksibel, hæve lofterne, hvor det er nødvendigt for at afspejle nye behov og nye prioriteter og for at løse de problemer, der opstår ved at medtage finansieringsomkostningerne under EU-genopretningsinstrumentet i udgiftsområde 2b;

understreger, at reelle fremskridt med hensyn til nye egne indtægter er afgørende for både tilbagebetalinger inden for rammerne af NextGenerationEU (NGEU) til dets gennemførelse og for den finansielle robusthed og gennemførelsen af den nuværende FFR og fremtidige FFR'er; opfordrer Kommissionen til at sikre rettidig indførelse af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 og til at fremskynde forslaget til den anden kurv; opfordrer indtrængende Rådet til at respektere den aftalte tidsplan og til at gøre de nødvendige fremskridt med hensyn til de egne indtægter, der er indeholdt i den første kurv, som Kommissionen foreslog den 22. december 2021, med henblik på en hurtig gennemførelse heraf;

understreger, at det er nødvendigt at reagere på konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og covid-19-pandemien, den stigende inflation og energi- og fødevaresikkerhed på EU-plan; understreger navnlig, at der er behov for tilstrækkelige grønne investeringer for at styrke Unionens energiuafhængighed og gennemføre den grønne pagt; minder om, at samhørigheds- og landbrugspolitikken ikke må være den primære kilde til finansiering af presserende prioriteter, hvilket bringer gennemførelsen af langsigtede mål i fare, og fremhæver behovet for støtte til regioner, der er hårdt ramt af pandemien og energikrisen; opfordrer Kommissionen til i lyset af de begrænsede midler fra Unionens budget til at reagere på de høje energipriser, at se på eventuelle fleksibilitetsmuligheder og supplerende midler, inklusive eventuelle ubrugte midler, herunder fra FFR'en for 2014-2020, for at støtte SMV'er og sårbare husstande;

10.

mener, at Unionen bør gøre en samordnet indsats for at tackle energikrisen, og foreslår meget betydelige ekstra investeringer på dette område; minder om, at der vil være behov for yderligere finansielle midler ud over 2023-budgettet for at nå dette mål; minder derfor om vigtigheden af at yde ekstra finansiel støtte gennem REPowerEU; opfordrer til en hurtig aftale om og gennemførelse af REPowerEU, således at midlerne kan frigives så hurtigt som muligt med henblik på hurtigt at øge Unionens energiuafhængighed gennem strategiske investeringer, herunder støtte til SMV'er og sårbare husstande;

11.

glæder sig over Kommissionens arbejde med en ny klassificering til måling af de kønsspecifikke virkninger af Unionens udgifter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne klassificering fokuserer på en nøjagtig og omfattende repræsentation af programmernes indvirkning på ligestilling mellem kønnene med henblik på at få den bedste indvirkning på ligestillingen mellem kønnene fra programmer, der i øjeblikket kategoriseres som nul (stjerne), og til at lære af erfaringerne med henblik på udformningen af programmerne; opfordrer endvidere til, at denne klassificering udvides til at omfatte alle FFR-programmer med henblik på at påvise resultater for 2023-budgettet; understreger i denne forbindelse behovet for systematisk indsamling og analyse af kønsopdelte data; forventer, at al kønsrelevant rapportering foretages på grundlag af omfanget og ikke antallet af foranstaltninger;

12.

udtrykker dyb bekymring over, at Kommissionen for nylig har finansieret eller medfinansieret kampagner til fremme af hijab med påstande såsom »i hijab er der frihed«; understreger, at Unionens budget ikke fremover bør bruges til at finansiere kampagner, der kan fremme hijab;

13.

forventer, at målene for integration af klima og biodiversitet nås; glæder sig i denne forbindelse over bestræbelserne på at opnå mere gennemsigtig og omfattende rapportering og understreger, at det er nødvendigt at gennemføre tilstrækkelige efterfølgende evalueringer og arbejde med detaljeringsgraden af de tilgængelige data; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at tage hensyn til Den Europæiske Revisionsrets konklusioner om overvurderede klimaudgifter; glæder sig ligeledes over rapporteringen om biodiversitetsrelaterede udgifter; udtrykker ikke desto mindre alvorlig bekymring for, at 2026- og 2027-målene muligvis ikke bliver nået, og opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at nå målene; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de beløb og andele af udgifterne, der vil bidrage til både biodiversitets- og klimamål pr. program, når den fremlægger budgetforslaget; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og træffe fornødne korrigerende foranstaltninger, hvis og når det er nødvendigt;

14.

gentager, at det er nødvendigt, at 2023-budgettet afspejler gennemførelsen af de anbefalinger, der blev godkendt af konferencen om Europas fremtid;

15.

fastsætter derfor det samlede niveau af bevillinger til 2023-budgettet (alle sektioner) til 187 293 119 206 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgør en forhøjelse på 1 702 055 778 EUR i forhold til BF; beslutter desuden at stille et beløb på 836 090 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som følge af frigørelser foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3; fastsætter det samlede niveau af bevillinger til 2023-budgettet (alle sektioner) til 167 612 834 087 EUR i betalingsbevillinger;

Udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område

16.

fremhæver det betydelige bidrag fra udgiftsområde 1 til at imødegå konsekvenserne af krigen i Ukraine og til at nå Unionens klima- og energimål, bl.a. til at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer, herunder fra Rusland, ved at støtte forskning og investeringer i bæredygtige energi- og transportsektorer; gentager, at programmerne under dette udgiftsområde har potentiale til at forankre Ukraine i det indre marked, infrastrukturnetværket og forskningsområdet;

17.

støtter forslaget i BF om at stille 78,8 mio. EUR i frigørelser til rådighed for de tre klynger, der henvises til i den relevante fælles politiske erklæring, der er knyttet som bilag til forordningen om Horisont Europa (15); bemærker imidlertid, at de resterende frigørelser af forskningsmidler i 2020 beløber sig til 836,09 mio. EUR; insisterer på baggrund af de begrænsede disponible midler og de betydelige behov på, at dette uventet høje beløb af frigørelser af forskningsmidler, som Kommissionen ikke forudså i forbindelse med FFR-forhandlingerne, bør stilles til rådighed i deres helhed under Horisont Europa i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i finansforordningen; minder om dette programs meget høje EU-merværdi og fremragende gennemførelsesgrad; er derfor af den faste overbevisning, at de resterende beløb bør give betydelige forhøjelser til meget vigtige forskningsprioriteter som sundhed (herunder senfølger efter covid og livet efter covid, f.eks. kliniske forsøg), klima, mobilitet og energi, kultur og kreativitet, herunder til videreudvikling af det nye europæiske Bauhaus, og fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer og miljø med henblik på at tackle de presserende udfordringer, som Unionen står over for, og yde yderligere støtte til forskere gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, herunder forskere fra Ukraine, med særligt fokus på den europæiske grønne pagt, den digitale dagsorden og på at gøre Europa stærkere i verden;

18.

understreger sin dybe bekymring over den foreslåede forvaltningsmetode for Det Europæiske Innovationsråds fond og opfordrer Kommissionen til at indlede en åben dialog med Parlamentet om fondens forvaltningsmetode for at sikre en korrekt budgetgennemførelse;

19.

annullerer de omfordelinger, som Kommissionen har foreslået til finansiering af mikrochipforordningen og programmet for sikker konnektivitet, i overensstemmelse med sin holdning om, at nye initiativer bør finansieres med nye midler, og sletter Rådets reserver i tilknytning hertil og sikrer derved et passende niveau af finansiering til prioriteter inden for Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og Unionens rumprogram; gør forskningsfrigørelserne tilgængelige igen for at kompensere for øremærkningen under Horisont Europa til mikrochipforordningen og programmet for sikker konnektivitet, således at disse nye forslag ikke forringer eksisterende forskningsprioriteter; understreger, at absorptionen af midler fra NGEU ikke kan bruges som begrundelse for ikke at gennemføre finansforordningens artikel 15, stk. 3, og undlade at anvende betydelige frigørelser i krisetider;

20.

minder om, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) er afgørende for at anspore til investeringer i udviklingen af højtydende og bæredygtige transeuropæiske net; understreger, at CEF skal spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af Unionens økonomi ved at støtte infrastruktur for alternative brændstoffer og vedvarende energi og dermed fremskynder den grønne omstilling og øger Unionens energiuafhængighed og -sikkerhed og fremmer sammenkobling på tværs af Unionens område, herunder med Den Iberiske Halvø og med fjerntliggende, tyndt befolkede områder; understreger, at Ruslands uhørte og uprovokerede militære angreb på Ukraine kræver øjeblikkelig støtte til transportinfrastrukturen i og mod Ukraine "solidaritetsbaner) for at muliggøre transport af kritiske varer i begge retninger; foreslår derfor at forhøje finansieringen til indsatsområderne transport og energi under CEF med et samlet beløb på 90 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i BF;

21.

understreger, at et velfungerende indre marked er centralt for Unionens genopretning og langsigtede konkurrenceevne; understreger vigtigheden af at bevare og tilpasse det i en situation med utallige udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag, herunder inden for rammerne af ændringsskrivelsen, for at bygge bro mellem ikrafttrædelsen af retsakten om digitale tjenester og inddrivelsen af tilsynsgebyrerne;

22.

understreger, at virksomheder, og navnlig SMV'er, som udgør rygraden i den europæiske økonomi, er blevet hårdt ramt af de aktuelle kriser, herunder virksomheder inden for turismesektoren og de kulturelle og kreative sektorer, som har lidt under en alvorlig afmatning af økonomien, og af konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine, navnlig høje energipriser; støtter en forhøjelse på 10 mio. EUR over BF til SMV-delen af klyngen for det indre marked; foreslår også en forhøjelse på 1 mio. EUR over BF for at støtte det igangværende arbejde i Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) med hensyn til at udforme rapporteringsstandarder af høj kvalitet på betingelse af, at EFRAG vedtager en arbejdsplan, som skitserer de foranstaltninger, der skal sikre en passende gennemsigtig, retfærdig procedure og offentligt tilsyn samt en afbalanceret repræsentation af interessenter;

23.

forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 1 med 663 650 000 EUR over BF (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter; stiller desuden et samlet beløb på 836 090 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed for udgiftsområdet svarende til de frigørelser, der er foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, hvorved de frigørelser, der genopføres, forhøjes med 677 278 157 EUR i forhold til BF;

Underudgiftsområde 2a — Økonomisk, social og territorial samhørighed

24.

fremhæver samhørighedspolitikkens centrale rolle som et vigtigt instrument for Unionens investeringspolitik og konvergens med hensyn til at fremme bæredygtig vækst og støtte en overordnet harmoniske udvikling i medlemsstaterne og deres regioner, herunder mellem og inden for regionerne; forventer, at gennemførelsen bør tage fart i 2022 efter en forsinket start på programmeringsprocessen i de første to år af FFR'en for 2021-2027; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde programmeringsprocessen for at gøre det muligt at påbegynde gennemførelsen af samhørighedsfondene i 2023, hvilket vil bidrage til at afhjælpe sociale, økonomiske og territoriale uligheder og sætte skub i Unionens økonomi og hjælpe den offentlige og private sektor, SMV'erne og borgerne i disse vanskelige tider; understreger, at der er risiko for, at projekter forsinkes på grund af pandemien og krigen i Ukraine; anmoder Kommissionen om at vurdere alle projekter og, hvor det er relevant, foreslå de nødvendige politiske tilpasninger og støtteforanstaltninger for at sikre en fortsat og fuldstændig gennemførelse af dem;

25.

opfordrer til, at EU-programmer prioriterer projekter, der fremmer og opretholder skabelse af job med rettigheder, herunder stabile og regulerede lønniveauer og ansættelsesforhold;

26.

accepterer Rådets holdning med hensyn til underudgiftsområde 2a;

Underudgiftsområde 2b — Resiliens og værdier

27.

gentager, at refinansieringsomkostningerne betales inden for underudgiftsområde 2b til trods for Parlamentets krav om at NGEU placeres uden for lofterne; bemærker, at der sandsynligvis vil være fuldt brug for den budgetpost, der er afsat til NGEU-finansieringsomkostningerne, og at behovene meget vel kan overstige det budgetterede beløb i lyset af den uforudsete situation på de finansielle markeder som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som fortsat påvirker Unionens økonomi negativt og bringer den ind på en kurs mod lavere vækst, højere inflation og stigende rentesatser; beklager, at dette de facto har indvirkning på programmer under samme udgiftsområde ved at begrænse Kommissionens mulighed for at foreslå styrkelser ud over den finansielle programmering, hvor der er behov for dem; bemærker, at finansieringsomkostningerne til NGEU ikke bør tages fra særlige instrumenter, der har til formål at tackle uforudsete udfordringer såsom konsekvenserne af krigen i Ukraine og energikrisen;

28.

foreslår derfor 200 mio. EUR over BF til flagskibsprogrammet Erasmus+ med fokus på læringsmobilitet på uddannelsesområdet — i overensstemmelse med det behov, som Kommissionen har påpeget for at yde støtte til ukrainske studerende og undervisningspersonale samt til alle studerende, så de kan klare den høje inflation; understreger, at disse bevillinger også vil bidrage til at udjævne den stærkt udskudte finansielle profil for Erasmus+ og give mere konsekvent årlig finansiering til et program med en stabil efterspørgsel fra år til år; understreger endvidere, at øgede midler vil bidrage til de igangværende bestræbelser på at gøre programmet grønnere og mere inkluderende og muliggøre arbejde, som skal fremtidssikre det europæiske ungdomsår 2022; henviser til kommissionsformand Ursula von der Leyens bekendtgørelse i hendes tale om Unionens tilstand af, at 2023 bør være det europæiske år for færdigheder, hvilket vil kræve støtte i 2023-budgettet;

29.

minder om, at Erasmus+ under indsatsområdet »idræt« støtter almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle idrættens europæiske dimension og fremme spørgsmål af relevans for breddeidrætten. fremhæver den afgørende rolle, som idræt spiller i bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af social inklusion; støtter derfor en nødvendig og målrettet forhøjelse af idrætsbudgetposten på 10 mio. EUR for at gøre det muligt for programmet at støtte Special Olympics, som finder sted i Berlin i 2023;

30.

understreger, at Det Europæiske Solidaritetskorps hjælper unge med at opnå praktisk erfaring i en anden medlemsstat og dermed øger deres beskæftigelsesegnethed og muligheder i livet; understreger endvidere, at Det Europæiske Solidaritetskorps finansierer frivilligt humanitært arbejde, der udføres gennem det frivillige europæiske korps for humanitær bistand, som kan yde vigtig humanitær bistand uden for konfliktområder; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til Det Europæiske Solidaritetskorps med 8 mio. EUR over BF;

31.

understreger, at covid-19-pandemien endnu ikke er overstået, og fremhæver, at det er nødvendigt at opretholde støtten til sundhedssystemer for at forbedre deres modstandsdygtighed og styrke beredskabet gennem EU4Health-programmet; fremhæver endvidere den centrale rolle, som programmet spiller med hensyn til at støtte kræfthandlingsplanen, lægemiddelstrategien for Europa og den nyoprettede Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet; annullerer derfor den uforholdsmæssigt store og uberettigede nedskæring, som Rådet har foreslået, og styrker programmet med 25 mio. EUR over BF, bl.a. for at støtte foranstaltninger til at opnå universel sundhedsdækning i hele Unionen, herunder kvalitetspræget adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

32.

fremhæver de stadig flere og mere alvorlige naturkatastrofer i Europa, som det senest er set med de rekordstore naturbrande i sommeren 2022; beklager, at klimaforandringerne gør, at sådanne ekstreme vejrhændelser, som ofte resulterer i katastrofer, vil blive intensiveret og mangedoblet; beslutter derfor og i overensstemmelse med det tilsagn, som Kommissionens formand gav i sin tale om Unionens tilstand i 2022, at styrke EU-civilbeskyttelsesmekanismen med 20 mio. EUR for at styrke Unionens indsatskapacitet og beskytte borgerne bedre, herunder kapacitet til mobilisering af medicinske enheder i nødsituationer, og understreger, at det er nødvendigt at investere i modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i særligt sårbare regioner;

33.

minder om, at de kulturelle og kreative sektorer, ofte små virksomheder, individuelle kunstnere og nonprofitorganisationer i lokalsamfundet, er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien og de dermed forbundne folkesundhedsmæssige foranstaltninger; fremhæver den centrale rolle, som Et Kreativt Europa spiller med hensyn til at støtte genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer, fremme mediekendskab og bekæmpe desinformation; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til programmet for 2023 med 12 mio. EUR over BF;

34.

understreger, at der er behov for at fremme respekten for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; fremhæver den afgørende rolle, som programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier spiller med hensyn til at styrke EU’s værdier, unionsmedborgerskab og demokrati, lighed og kønsligestilling og retsstatsprincippet i Unionen og med hensyn til at støtte ofre for kønsbaseret vold; annullerer derfor Rådets nedskæringer af programmet; beslutter endvidere at forhøje indsatsområdet Daphne med 2 mio. EUR over BF for at bekæmpe den kønsbaserede vold, som er blevet forværret siden pandemien, og alle former for vold mod flygtninge, børn, unge og andre udsatte grupper, som LGBTIQ+-personer, personer med handicap og indsatsområdet »borgernes engagement og deltagelse« med 1,5 mio. EUR over budgetforslaget, navnlig for at sikre en ordentlig opfølgning på konferencen om Europas fremtid;

35.

er dybt bekymret over de mange oplysninger, der gør opmærksom på finansieringen af foreninger med forbindelser til radikale religiøse og politiske organisationer såsom Det Muslimske Broderskab; opfordrer Kommissionen til at garantere, at EU-midler kun finansierer organisationer, der nøje respekterer alle europæiske værdier, herunder tankefrihed, ytringsfrihed og ligestilling mellem mænd og kvinder, navnlig gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; anmoder derfor Kommissionen om at pålægge modtagerorganisationerne at undertegne et charter, der forpligter dem til at respektere disse værdier, inden de stiller midler til rådighed;

36.

minder om vigtigheden af at støtte social dialog og arbejdstageres uddannelse og sikre en stabil finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre en god udnyttelse af de dertil knyttede budgetter;

37.

mener, at der bør være tilstrækkelige bevillinger til budgetposten for det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik på at bidrage afgørende til fortsættelsen og intensiveringen af det arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, og på at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv;

38.

bemærker, at mange dokumenter og meddelelser fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer kun foreligger på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; kræver, at Rådet overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer til at tilvejebringe de nødvendige menneskelige ressourcer til at sikre respekten for flersprogethed ved at øge antallet af ansatte inden for oversættelse og tolkning;

39.

understreger, at det er vigtigt at beskytte Unionens budget mod svig, korruption og anden forbudt adfærd, som har en negativ indvirkning på Unionens budget og de nationale budgetter; fremhæver i den forbindelse den centrale rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) spiller med hensyn til at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder hvad angår anvendelsen af NGEU-midlerne, og sikre overholdelse af retsstatsprincippet; beslutter derfor at gøre brug af målrettede forstærkninger til EPPO og øge dets personaleniveau for at gøre det muligt for organet at opfylde sit mandat og derved styrke indsatsen mod svig, korruption, hvidvask og organiseret kriminalitet; opfordrer alle medlemsstaterne til at tilslutte sig EPPO og sikre en bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser; minder om vigtigheden af at overholde den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget;

40.

mener, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig og stabil finansiering til institutionel kommunikation for at sætte Unionen i stand til at gå i dialog med borgerne, herunder på lokalt plan, bekæmpe desinformation og lette borgernes deltagelse i det demokratiske liv, hvilket er endnu mere presserende i lyset af Ruslands krig mod Ukraine; genopfører derfor niveauet i BF for de relevante budgetposter;

41.

styrker underudgiftsområde 2b med i alt 272 821 707 EUR over BF i forpligtelsesbevillinger (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter;

Udgiftsområde 3 — Naturressourcer og miljø

42.

udtrykker sin alvorlige bekymring over indvirkningen af Ruslands krig mod Ukraine og dens økonomiske konsekvenser samt de ekstreme vejrforhold, herunder alvorlige og langvarige tørkeperioder, for produktion og distribution i landbrugssektoren og på fødevaremarkederne; understreger den strategiske rolle, som landbruget spiller med hensyn til at undgå en fødevarekrise ved at levere sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser i hele Europa; minder om, at 2023 er det første år i den nye fælles landbrugspolitik, som vil støtte Unionens landbrugere, der spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde landdistrikternes økonomiske modstandsdygtighed ved at lette gældsbyrden for unge landbrugere og hjælpe dem med stigende udlånsrenter og højere inputomkostninger; mener, at krisesituationen berettiger den delvise mobilisering af den nye landbrugsreserve med mindst 10 mio. EUR til unge landbrugere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde relevante ekstraordinære foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i basisretsakten og til, hvor det er relevant, at forhøje det beløb, der skal mobiliseres;

43.

gentager vigtigheden af LIFE-programmet med hensyn til at støtte klimaindsatsen og miljøbeskyttelsen og dets centrale rolle med hensyn til at udforme eksemplarisk intervention og katalysere foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt til at standse tabet af biodiversitet; opfordrer til, at niveauet for budgetstøtte til LIFE-programmet forhøjes på tværs af de forskellige programområder; fremhæver, at enhver årlig styrkelse af LIFE-programmet vil betyde, at der gøres fremskridt hen imod mainstreamingsmålene og ambitionerne på områderne for klima og biodiversitet; mener, at de nuværende omstændigheder berettiger, at der lægges særlig vægt på artiklen om omstillingen til ren energi;

44.

understreger, at det er nødvendigt at forhøje budgettet for Det Europæiske Miljøagentur betydeligt for at tilvejebringe tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at muliggøre en fuldstændig gennemførelse af den europæiske grønne pagt og de dermed forbundne politikker som en af de vigtigste søjler til omstilling af Unionens økonomi til en retfærdig, inklusiv, bæredygtig, modstandsdygtig og kulstofneutral økonomi; mener, at Kommissionen for enhver pris bør undgå at bringe gennemførelsen og håndhævelsen af miljøpolitikker og -lovgivning i fare;

45.

understreger den vigtige rolle, som planerne for retfærdig omstilling spiller, og nødvendigheden af rettidig godkendelse af disse i den nuværende økonomiske og geopolitiske situation for at sikre de nødvendige investeringer og den nødvendige vækst i Unionen; understreger nødvendigheden af at sikre en gnidningsløs gennemførelse af Fonden for Retfærdig Omstilling som et vigtigt redskab til at øge Unionens energiuafhængighed og innovative kapacitet og tackle socioøkonomiske udfordringer og energiomstillingen som reaktion på klimamålene;

46.

styrker udgiftsområde 3 med 61 240 000 EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres ved at anvende den disponible margen;

47.

minder om, at en ændringsskrivelse traditionelt stadig vil fuldende billedet med hensyn til de disponible EGFL-midler, og at tilgangen til ændringer inden for udgiftsområde 3 kan tilpasses i overensstemmelse hermed i løbet af forligsproceduren;

Udgiftsområde 4 — Migration og grænseforvaltning

48.

bemærker, at det i 2022 som følge af krigen mod Ukraine var nødvendigt at yde yderligere finansiering på 150 mio. EUR til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for at støtte medlemsstater, der tager imod mennesker, der flygter fra konflikten; glæder sig over beslutningen om at udløse direktivet om midlertidig beskyttelse (16), som på grund af konfliktens karakter og medlemsstaternes bestræbelser på at beskytte kvinder og børn mod menneskehandel, herunder menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, vil medføre et langsigtet finansielt engagement og kræve løbende budgetstøtte til medlemsstaterne; beslutter derfor at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med 100 mio. EUR over BF i 2023;

49.

minder om, at det i 2022 også var nødvendigt at yde supplerende finansiering til instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) for at gøre det muligt at yde yderligere støtte til medlemsstater, der er i frontlinjen i forbindelse med krigen, samt for at yde støtte til integrationen af Rumænien, Bulgarien og Kroatien i Schengenområdet; beklager endvidere, at Kommissionen gentagne gange har foreslået at udhule den vedtagne finansieringsramme for IGFV med henblik på at finde ressourcer til agenturer inden for retlige og indre anliggender med udvidede mandater, herunder Europol, i BF; beslutter på grundlag af ovenstående betragtninger at forhøje IGFV med 25 mio. EUR over BF i 2023;

50.

minder om den afgørende rolle, som Den Europæiske Unions Asylagentur spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med asylprocedurer og internationale beskyttelsesprocedurer, og bemærker, at agenturets arbejdsbyrde er steget, både som følge af krigen mod Ukraine og på grund af de nye opgaver, som det er blevet pålagt i henhold til dets udvidede mandat; beslutter derfor at øge agenturets personale;

51.

fremhæver behovet for en yderligere forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne og personalet til eu-LISA i overensstemmelse med agenturets konstaterede behov, således at det kan fortsætte gennemførelsen af en række kritiske EU-projekter vedrørende intern sikkerhed og grænseforvaltning i 2023;

52.

fremhæver vigtigheden af et effektivt europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning (Frontex), der kan bistå medlemsstaterne med at forvalte Unionens fælles ydre grænser og sikre en integreret grænseforvaltning under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder; bemærker, at det fortsat er vanskeligt for Frontex at absorbere den kraftige stigning i bevillingerne fra år til år og rekruttere det nødvendige yderligere operationelle personale; opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af sagen for at forbedre gennemførelsen under Parlamentets kontrol; beslutter derfor at støtte Rådets foreslåede nedskæring på 50 mio. EUR til Frontex i 2023; understreger ikke desto mindre nødvendigheden af at sikre, at Frontex har de nødvendige budgetmidler til at opfylde sit mandat og sine forpligtelser;

53.

styrker udgiftsområde 4 med i alt 130 430 664 EUR over Rådets holdning og med 80 430 664 EUR over BF, der skal finansieres ved at anvende en del af den disponible margen;

Udgiftsområde 5 — Sikkerhed og forsvar

54.

understreger betydningen af at styrke det europæiske samarbejde på forsvarsområdet under hensyntagen til den russiske angrebskrig mod Ukraine og det meget ustabile internationale miljø; mener, at et sådant samarbejde ikke blot gør Europa og dets borgere sikrere, men også fører til større effektivitet og potentielle besparelser; opfordrer i den forbindelse til at øge finansieringen til kapacitetsudviklingsdelen af Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på at fremme et innovativt og konkurrencedygtigt forsvarsindustrielt grundlag, der vil bidrage til Unionens strategiske autonomi;

55.

foreslår også at forhøje bevillingerne til militær mobilitet for at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt; bemærker, at der er brug for tilstrækkelige midler til at støtte missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem foranstaltninger såsom finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkling af diplomatiske tilladelser og toldregler; bemærker, at den militære mobilitet også kan øges som følge af Rumæniens, Bulgariens og Kroatiens presserende tiltrædelse af Schengenområdet; minder om, at den manglende løsning af dette spørgsmål har en skadelig økonomisk og geostrategisk indvirkning; understreger nødvendigheden af at genopføre niveauet i budgetforslaget for Fonden for Intern Sikkerhed for at sikre tilstrækkelig finansiering til bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og cyberkriminalitet;

56.

styrker udgiftsområde 5 med i alt 81 192 700 EUR over BF' et, som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter;

Udgiftsområde 6 — Naboområder og verden

57.

bemærker med dyb bekymring, at den russiske aggression mod Ukraine og dens globale konsekvenser har øget behovet for humanitære nødhjælpsforsyninger drastisk, og at dette behov allerede var under pres på grund af finansieringskløfter og mangedoblingen af kriser og konflikter i verden; anmoder om en markant forhøjelse af den humanitære bistand med henblik på at adressere den hidtil usete kløft mellem behov og tilgængelige ressourcer; beklager, at udgiftsområde 6 ikke har nogen margen og derfor ikke er velegnet for så vidt angår den nuværende situation og ej heller til at tackle nye krisesituationer; mener, at loftet for udgiftsområde 6 bør forhøjes hurtigst muligt; beklager, at BF ikke er i stand til i det mindste at opretholde det nuværende indsatsniveau, selv om de humanitære behov og nødsituationer samtidig stiger i hele verden, navnlig forværringen af fødevareusikkerheden som følge af konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine, som intensiverer konsekvenserne af klimaændringerne og af de stadig mere alvorlige klimaskabte katastrofer og nye konflikter; er dybt bekymret over, at der selv med de forhøjelser, som Parlamentet har foreslået, ikke vil være tilstrækkelige ressourcer til at dække behovet for humanitær bistand i 2023;

58.

opfordrer til at fortsætte med at yde betydelig støtte til de østlige nabolande, navnlig til lande, der hjælper flygtninge, der flygter fra Ukraine, og som står over for inflation og høje energi- og fødevarepriser; mener, at det er nødvendigt at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer og civilsamfundsaktører, navnlig menneskerettigheds- og demokratiaktivister, civilsamfundsorganisationer, der forsvarer kvinders rettigheder og LGBTIQ+-samfundets rettigheder eller yder bistand til forfulgte personer og politiske fanger, sammen med ukrainske og moldoviske organisationer, der er blevet tvunget til at omstrukturere deres aktiviteter som følge af Ruslands angrebskrig, organisationer, der bidrager til bekæmpelsen af korruption, og uafhængige medier, der bidrager til at afsløre desinformation og propaganda;

59.

anmoder om, at der afsættes yderligere midler til de sydlige nabolande med henblik på at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer; glæder sig over den nylige meddelelse om Unionens fortsatte engagement i flerårig finansiering til UNRWA; understreger, at stigningen i bevillingerne til de sydlige nabolande navnlig har til hensigt at sikre forudsigelig finansiering af UNRWA i lyset af den afgørende rolle, organisationen spiller med hensyn til at beskytte og sikre de palæstinensiske flygtninges grundlæggende behov og bidrage til deres menneskelige udvikling;

60.

styrker tematiske programmer og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion under NDICI — et globalt Europa (NDICI-GE), navnlig gennem særprogrammet »Mennesker«, med henblik på at imødegå konsekvenserne af krigen i Ukraine, udvikle mere robuste sundhedssystemer og lukke huller i adgangen til vigtige sundhedstjenester samt finansiere foranstaltninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer gennem programmet »Planet« og gennem anvendelse af budgetposten Resilience for at fremme synergier mellem humanitær bistand, udvikling, offentlige investeringer og fredsforanstaltninger, navnlig i lande, der er kandidater til tiltrædelse, men som endnu ikke nyder godt af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

61.

understreger, at der er behov for at øge finansieringen til landene i Vestbalkan inden for rammerne af IPA for at støtte økonomisk vækst og beskæftigelse og også som en geopolitisk prioritet, navnlig i forbindelse med Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine, som har haft en betydelig virkning i hele regionen, men insisterer på konditionalitetskravene vedrørende retsstatsprincippet for hver euro, som der indgås forpligtelser for i 2023-budgettet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at anvende en del af de supplerende midler til Erasmus+-programmeringen til øget finansiering til videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på et nyt stipendieprogram for studerende fra landene på Vestbalkan;

62.

opfordrer til snarest muligt at inkludere Ukraine og Republikken Moldova i anvendelsesområdet for IPA og til at forhøje finansieringsrammen for programmet tilsvarende; mener, at det er nødvendigt at yde støtte til Ukraine og Moldova som nye EU-kandidatlande og til Georgien som kommende ansøger på deres vej mod EU-medlemskab; opfordrer til at yde yderligere finansiel bistand under IPA III for at fremme den internationale dimension af Erasmus+-programmet.

63.

beslutter at forhøje støtten til strategisk kommunikation, navnlig til foranstaltninger til bekæmpelse af global desinformation gennem systematisk sporing og afdækning af desinformation, der udbredes af statslige og andre aktører;

64.

understreger den centrale rolle, som EU's makrofinansielle bistand til Moldova, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Ukraine spiller med hensyn til at fremme investeringer og støtte genopretningen efter covid-19-krisen og efter følgerne af krigen;

65.

styrker i alt udgiftsområde 6 med 465 000 000 EUR over BF, der skal finansieres ved mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 7 — Europæisk offentlig forvaltning

66.

mener, at Rådets nedskæringer inden for dette udgiftsområde — som har til formål at undgå anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet som foreslået i BF — er uberettigede og ikke vil gøre det muligt for Kommissionen at udføre sine opgaver; genopfører derfor budgetforslaget for Kommissionens administrationsudgifter, herunder med hensyn til dens kontorer;

67.

fremhæver risiciene for Unionens indre sikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine; glæder sig i den forbindelse over lanceringen af støtteknudepunktet for intern sikkerhed og grænseforvaltning i Moldova og opfordrer Kommissionen til at lette og fremskynde den fulde drift af knudepunktet ved at yde logistisk og finansiel støtte gennem samarbejde med GD HOME og GD JUST samt med Unionens eksperter fra Unionens relevante RIA-agenturer i Moldova;

68.

understreger, at det er vigtigt at sikre, at Kommissionen har tilstrækkeligt personale til at udføre sine opgaver, herunder dem, der vedrører nye initiativer og nylig vedtaget lovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at den har det ekstra personale, der er nødvendigt for en produktiv og effektiv gennemførelse; fremhæver i denne forbindelse virkningen af lovgivningsforslagene inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, retsakten om det digitale marked og retsakten om digitale tjenester og øgede EU-udgifter som følge af NGEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten på personalebehovene i visse tjenester, navnlig Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV), Generaldirektoratet for Konkurrence (GD COMP), Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); udtrykker bekymring over, at Kommissionen ikke råder over det nødvendige personale til at udføre det nødvendige arbejde; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til sådanne personalebehov uden at undergrave personaleniveauet i andre dele af institutionen;

69.

opfordrer til en hurtig vedtagelse af den målrettede revision af finansforordningen, som Kommissionen har foreslået i forbindelse med behandlingen af morarenter i forbindelse med forsinket tilbagebetaling af annullerede eller reducerede bøder på konkurrenceområdet for at undgå pres på udgifterne under udgiftsområde 7;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

70.

minder om vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; vedtager en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter, efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og give feedback om deres performance og resultater på stedet;

Betalinger

71.

understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i 2023-budgettet, og beslutter derfor som hovedregel at reversere Rådets nedskæringer og forhøje betalingsbevillingerne på de budgetposter, hvorpå der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde programgennemførelsen for at undgå et betalingsefterslæb i anden halvdel af FFR-perioden;

Øvrige sektioner

Sektion I — Europa-Parlamentet

72.

fastholder det samlede niveau for sit budget for 2023, der er fastsat til 2 268 777 642 EUR, i overensstemmelse med dets overslag over indtægter og udgifter, der blev vedtaget af plenarforsamlingen den 7. april 2022 og ajourført den 3. maj 2022 efter anmodning fra Kommissionen som følge af en ændring i den anslåede indekseringssats; beslutter at medtage 98 stillinger i sin stillingsfortegnelse på en kunstig og budgetneutral måde for kun ét år for at gøre det muligt at integrere de personer, der har bestået en intern udvælgelsesprøve, i lyset af anvendelsen af artikel 29, stk. 4, i personalevedtægten, i lighed med hvad der er gjort i budgettet for 2020; ajourfører anmærkningerne til fem budgetposter for også at tilføje muligheden for at godtgøre andragernes udgifter til deltagelse, herunder rejse- og opholdsudgifter og dermed forbundne udgifter, under Udvalget for Andragenders officielle tjenesterejser uden for Parlamentets bygninger;

73.

anerkender den vigtige rolle, som Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (EPP/F) spiller for gennemsigtigheden, den forsvarlige økonomiske forvaltning og mangfoldigheden i det politiske system ved at sikre, at EPP/F'erne anvender fælles regler; bemærker, at myndigheden, selv om dens budget er opført under sektion I — Europa-Parlamentet, er et uafhængigt EU-organ; beslutter derfor at oprette en særskilt konto for vederlag og godtgørelser til det personale, der arbejder for myndigheden, og en særskilt budgetpost i Parlamentets stillingsfortegnelse til dækning af dets stillinger uden yderligere bevillinger i forhold til BF' et;

74.

anmoder Præsidiet om at sikre tilstrækkelige midler til artikel 3 2 3 — Støtte til demokrati og styrkelse af de parlamentariske kapaciteter i tredjelande, således at Parlamentet kan bidrage effektivt til tilrettelæggelsen af tredje udgave af konferencen på højt plan under Global Campus of Human Rights, såfremt dette er nødvendigt og muligt, herunder ved hjælp af en betalingsanmodning fra Parlamentets administration i løbet af budgetgennemførelsesåret;

75.

der henviser til sin ovenstående beslutning af 7. april 2022 om overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2023 og til generalsekretærens svar af 20. juli 2022 og

minder om, at svagheder i kampen mod cybersikkerhed og hybrid sikkerhed i én institution kan påvirke alle; gentager derfor vigtigheden af, at Parlamentets budget er tilstrækkeligt udstyret til at styrke dets kapaciteter mod cybertrusler og hybride trusler, hvilket er til gavn for alle institutioner, navnlig i lyset af den russiske angrebskrig mod Ukraine, det stigende antal angreb i de seneste år og det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024

noterer sig de igangværende foranstaltninger, som administrationen har truffet for at bekæmpe desinformation, eller enhver foranstaltning, der har til formål at give misvisende fremstillinger af Medlemmerne, navnlig i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2024; gentager sin opfordring til øget samarbejde mellem alle involverede aktører på interinstitutionelt plan

noterer sig den støtte, der er ydet til Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering og dens ledende medlemmer i forbindelse med gennemførelsen af demokratistøtteaktiviteter; glæder sig over de styrkede aktiviteter og opfordrer til fortsat at yde støtte til kommunikationen med borgerne ved også at tilvejebringe oplysninger på de sprog, der tales af sproglige mindretal, regioner og lokalsamfund, hvor det er relevant, samt til bekæmpelse af desinformation med særlig vægt på de nye prioriterede lande

gentager i forbindelse med den igangværende revision af de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende godtgørelse af udgifter til tjenesterejser og befordring og de interne regler for tjenesterejser og tjenstlig kørsel for Europa-Parlamentets tjenestemænd og øvrige ansatte, at plenarforsamlingen ved flere lejligheder har givet udtryk for sit ønske om, at Præsidiet bør sørge for, at akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) modtager det samme niveau for godtgørelser for de tjenesterejser, de foretager mellem Parlamentets tre arbejdssteder, som det, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte

opfordrer på ny Formandskonferencen og Præsidiet til at revidere henholdsvis gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes virksomhed og delegationsrejser uden for Unionen og afgørelsen om udvalgsdelegationsrejser uden for de tre arbejdssteder; understreger, at en sådan revision bør tage højde for muligheden for, at APA'er på visse betingelser kan ledsage medlemmer på Parlamentets officielle delegationer og tjenesterejser, idet der skabes den rette balance mellem den høje merværdi for medlemmerne og de miljømæssige, logistiske og budgetmæssige begrænsninger

understreger nødvendigheden af, at Parlamentets Budgetudvalg modtager alle relevante oplysninger vedrørende Parlamentets budget på en rettidig og forståelig måde for at kunne træffe velunderbyggede beslutninger; anerkender betydningen af at etablere Europa Experience-centre i alle medlemsstater som et middel til at bringe Unionen tættere på borgerne, men anmoder om en ajourføring af driftsomkostningerne for Europa Experience-centrene i lyset af den høje inflation; anmoder også om en ajourføring af det lån på 37,9 mio. EUR, der er foreslået til finansiering af købet af bygningen Europa Experience i Dublin som krævet i finansforordningens artikel 266, stk. 6

g)	minder om vigtigheden af en gennemsigtig og rimelig beslutningsproces på området for Parlamentets bygningspolitik under behørig hensyntagen til finansforordningens artikel 266

minder Præsidiet om, at det er nødvendigt at informere og høre budgetudvalget på behørig vis, inden der vedtages en større afgørelse om bygningsrelaterede spørgsmål som følge af de betydelige budgetmæssige konsekvenser heraf; anmoder Præsidiet om at undersøge mulighederne for besparelser og fuldstændig genoverveje projektet vedrørende fremtiden for Spaak-Bygningen i Bruxelles

mener, at EU-institutionerne i en tid, hvor unionsborgerne står over for dramatiske stigninger i deres daglige leveomkostninger, uden undtagelse bør udvise solidaritet og gå foran med et godt eksempel, navnlig i forbindelse med nedsættelse af energiforbrug; bemærker, at inflationen og de stigende energipriser har lagt et enormt pres på Parlamentets budget; noterer sig Præsidiets afgørelse af 2. maj 2022 og af 3. oktober 2022 om kortsigtede foranstaltninger med henblik på at reducere Parlamentets energiforbrug; anmoder brugerne om selv at justere temperaturen i kontorerne og mødelokalerne, samtidig med at de overholder den aftalte ramme, der har til formål at opnå besparelser; opfordrer Parlamentet til at tage alle nødvendige skridt til at reducere energiforbruget på mellemlang og lang sigt med henblik på at reducere energiregningerne i forbindelse med den kommende revision af den nuværende tilgang til energibesparende aktiviteter; glæder sig i lyset af energikrisen og den geopolitiske kontekst over og tilskynder til at foretage investeringer i vedvarende energi, til at udfase fossile brændstoffer og navnlig til at installere varmepumper; opfordrer til at øge produktionen af energi på stedet, navnlig ved hurtigst muligt at installere de mest avancerede tagsolcellepaneler med det størst mulige potentiale i Bruxelles og Strasbourg, og glæder sig over den nye igangværende undersøgelse vedrørende de mere omkostningseffektive solcellepaneler; glæder sig over det bygningsenergiforvaltningssystem, der er etableret i EMAS, og opfordrer til, at den årlige revision skal indgå i det udkast til overslag, som tjenestegrenene fremlægger; anmoder Præsidiet om at iværksætte en udveksling af god praksis mellem EU-institutionernes styrende organer i forbindelse med revisionen af deres flerårige udgiftsstrategier med henblik på at finde måder, hvorpå der kan opnås yderligere besparelser; opfordrer til at gennemføre yderligere drøftelser om bedste praksis for energiforbrugspolitikker uden for EU-institutionerne, f.eks. med lokale myndigheder

glæder sig over de indledende skridt, der er taget i retning af at fastlægge et mål om kulstofneutralitet; minder om og opfordrer medlemmerne og de politiske grupper til at bidrage til den igangværende mindskelse af antallet af transporter af transportkasser mellem Bruxelles og Strasbourg i forbindelse med plenarmøderne, således som Præsidiet har forpligtet sig til; opfordrer til, at der i de kommende budgetter lægges en plan for gennemførelsen af relevante investeringer i opsamling og genbrug af regnvand og for en mere rationel anvendelse af vand;

76.

opfordrer Parlamentet til at fortsætte med at foretage regelmæssige vurderinger af organiseringen af dets personalebehov, til at omfordele stillinger mellem direktoraterne i overensstemmelse med skiftende prioriteringer for i videst muligt omfang at udføre nye opgaver med et konstant personaleniveau, samt til at vurdere de risici, der er forbundet med at ansætte et stigende antal kontraktansatte, herunder faren for at skabe en todelt personalestruktur i Parlamentet; understreger i betragtning af Parlamentets retlige forpligtelser, at det i en inflationstid bliver stadigt vigtigere at foretage en omprioritering af ressourcerne;

Øvrige sektioner (sektion IV-X)

77.

understreger det pres, som den høje inflation har på udgifterne for de øvrige institutioner; fremhæver, at størstedelen af deres budgetter er fastsat i lovbestemte eller kontraktlige forpligtelser, der påvirkes af inflation, og at de ikke har nogen kontrol over inflationsraterne og stigende energipriser; påpeger behovet for, at institutionerne har tilstrækkeligt personale til at opfylde deres mandat; glæder sig over institutionernes fortsatte bestræbelser på at omfordele personale og finde yderligere effektivitetsgevinster, men anerkender begrænsningerne i denne tilgang i den nuværende situation, når de samtidig kombineres med øgede ansvarsområder; beklager, at Kommissionen ikke bevilgede nogen af de yderligere stillinger, som de øvrige institutioner havde anmodet om, uanset deres nye opgaver; fordømmer Rådets horisontale tilgang til at forhøje nedskæringssatsen med 1,8 procentpoint i hver institution og mener, at den ikke er berettiget; minder om, at en forhøjelse af nedskæringssatsen ville tvinge de andre institutioner til at beholde et større antal ledige stillinger og dermed reducere deres arbejdsstyrke og evne til at reagere på borgernes bekymringer og opfylde deres mandat;

78.

beslutter derfor at genopføre niveauet for budgetforslaget for Det Europæiske Regionsudvalg; ændrer i overensstemmelse med gentlemanaftalen ikke resultatet af Rådets behandling for så vidt angår Rådet og Det Europæiske Råd;

79.

forhøjer i følgende behørigt begrundede tilfælde niveauet af bevillinger eller personale over niveauet i BF for at give institutionerne tilstrækkelige ressourcer til at udføre det stigende antal opgaver fra deres mandat på passende, virkningsfuld og effektiv vis og være rustet til de kommende udfordringer, navnlig med hensyn til cybersikkerhed; understreger i den forbindelse, at Unionen ikke er godt nok forberedt på at bekæmpe cybertrusler, der i årenes løb er blevet stadig hyppigere og mere komplekse; mener, at alle EU-institutionerne bør tildeles passende midler og personale til at imødegå disse trusler både internt og inden for rammerne af det interinstitutionelle samarbejde; foreslår derfor:

at genopføre bevillingsniveauet i overensstemmelse med overslagene fra Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Ombudsmand ved at forhøje bevillingsniveauet over BF for budgetposter, der dækker bevillinger i forbindelse med nyt personale, samt antallet af stillinger i deres stillingsfortegnelser

delvist at genopføre bevillingsniveauet i overensstemmelse med overslagene fra Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ved at forhøje bevillingsniveauet over BF for budgetposter, der dækker bevillinger i forbindelse med nyt personale samt antallet af stillinger i deres stillingsfortegnelser

c)	at styrke flere aktionsposter i overensstemmelse med anmodningen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, således at budgettet for 2023 afspejler de uventede høje leveomkostninger, som der ikke blev taget hensyn til ved udarbejdelsen af overslagene.

Vurdering af ændringsskrivelsen

80.

noterer sig, at ændringsskrivelse nr. 1 til forslaget til det almindelige budget for 2023 har en samlet nettovirkning på udgifterne på yderligere 758,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 394,9 mio. EUR i betalingsbevillinger, herunder en meget betydelig stigning i betalingsbevillingerne som følge af FAST-CARE; noterer sig også, at Kommissionen samlet set foreslår at anvende fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 822,1 mio. EUR til udgiftsområde 2b, 5 og 6;

81.

bemærker, at ændringsskrivelsen kun omfatter nogle af Parlamentets bekymringer og prioriteter som fastsat i denne beslutning, såsom styrkelsen af humanitær bistand, EU-civilbeskyttelsesmekanismen og Erasmus+ og større støtte til forsvar; udtrykker ikke desto mindre bekymring over, at de foreslåede forhøjelser er utilstrækkelige, og at nogle af de foreslåede forhøjelser er fremrykket i stedet for yderligere bevillinger;

82.

noterer sig de foranstaltninger og tiltag, der hidtil er truffet for at støtte Ukraine siden krigens begyndelse, og opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger; beklager, at Kommissionens budgetforslag for 2023 ikke giver en passende reaktion på de brede konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; mener, at behovene for 2023 er meget højere end det, der foreslås i ændringsskrivelsen;

83.

noterer sig forslaget om at anvende det fælles margeninstrument med et beløb på 450 mio. EUR til dækning af finansieringsomkostningerne i forbindelse med NGEU; fremhæver, at de faktiske beløb, der kræves til NGEU-finansieringsomkostninger i et givet årligt budget, afhænger af rentesatserne for lån, hvilket skaber en betydelig grad af usikkerhed i de årlige budgetforhandlinger; understreger, at disse omkostninger aldrig bør ske på bekostning af finansieringen af programmer; understreger, at anvendelsen af det fælles margeninstrument til finansiering af NGEU også begrænser budgettets allerede meget begrænsede fleksibilitet og snævre margener og dermed evnen til at reagere på eksisterende og nye behov; minder om, at det haster med at revidere FFR væsentligt, og at Parlamentet kræver, at EU-genopretningsinstrumentet kommer over FFR-lofterne;

84.

noterer sig det justerede bevillingsniveau for de øvrige sektioner under hensyntagen til det nuværende skøn over tilpasningen af vederlagene for 2022, som er lavere end forventet i BF 2023, og overførslen af bevillinger fra de øvrige institutioner til CERT-EU med henblik på at forbedre Unionens cybersikkerhedskapacitet og dermed reducere niveauet for andre institutioners bevillinger med 45 mio. EUR;

o o

85.

pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(4) EUT C 444 I af 22.12.2020.

(5) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, bilag 2: Erklæringer (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357).

(6) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(7) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

(10) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 158.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(12) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0106.

(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0127.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(16) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

28.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 149/125

P9_TA(2022)0367

Bæredygtige skibsbrændstoffer (initiativet FuelEU Maritime) ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (COM(2021)0562 — C9-0333/2021 — 2021/0210(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 149/13)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Søtransport tegner sig mængdemæssigt for ca. 75 % af EU's udenrigshandel og 31 % af EU's interne handel. Samtidig tegner skibstrafikken til eller fra havne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde sig for ca. 11 % af alle EU's CO2-emissioner fra transport og 3-4 % af EU's samlede CO2-emissioner. Hvert år går ca. 400 mio. passagerer om bord og fra borde i havne i EU's medlemsstater, heraf ca. 14 mio. på krydstogtskibe. Søtransport udgør derfor en væsentlig del af Europas transportsystem og spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi. Søtransportmarkedet er udsat for stærk konkurrence mellem økonomiske aktører i og uden for Unionen, for hvilke det er absolut nødvendigt med lige konkurrencevilkår. Stabiliteten og velstanden på søtransportmarkedet og for dets økonomiske aktører afhænger af klare og harmoniserede politiske rammer, hvor søtransportoperatører, havne og andre aktører i sektoren kan drive virksomhed på grundlag af lige muligheder. Hvis der forekommer markedsforvridninger, kan de stille skibsoperatører eller havne ugunstigt i forhold til konkurrenter inden for søtransportsektoren eller andre transportsektorer. Dette kan igen føre til tab af konkurrenceevne for søtransportsektoren og tab af konnektivitet for borgere og virksomheder.

(1)

Søtransport tegner sig mængdemæssigt for ca. 75 % af EU's udenrigshandel og 31 % af EU's interne handel. Hvert år går ca. 400 mio. passagerer om bord og fra borde i havne i EU's medlemsstater, heraf ca. 14 mio. på krydstogtskibe. Søtransport udgør derfor en væsentlig del af Europas transportsystem og spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi. Søtransportmarkedet er udsat for stærk konkurrence mellem økonomiske aktører i og uden for Unionen, for hvilke det er absolut nødvendigt med lige konkurrencevilkår på verdensplan . Stabiliteten og velstanden på søtransportmarkedet og for dets økonomiske aktører afhænger af klare og harmoniserede politiske rammer, hvor søtransportoperatører, havne og andre aktører i sektoren kan drive virksomhed på grundlag af lige muligheder. Hvis der forekommer markedsforvridninger, kan de stille skibsoperatører eller havne ugunstigt i forhold til konkurrenter inden for søtransportsektoren eller andre transportsektorer. Dette kan igen føre til tab af konkurrenceevne for søtransportsektoren , færre job og tab af konnektivitet for borgere og virksomheder.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)	Søfartssektoren beskæftiger 2 mio. europæere og bidrager med 149 mia. EUR til økonomien. For hver 1 mio. EUR, der genereres i skibsfartssektoren, genereres der 1,8 mio. EUR andre steder i EU's økonomi (1a) .

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1b)

Søtransport er den mest miljøvenlige transportform med betydeligt lavere drivhusgasemissioner pr. ton transporteret gods sammenlignet med andre transportformer (1a). Samtidig tegner skibstrafikken til eller fra havne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde sig for ca. 11 % af alle EU's CO2-emissioner fra transport og 3 til 4 % af EU's samlede CO2-emissioner. CO2-emissionerne fra søtransport forventes at stige, medmindre der træffes yderligere foranstaltninger. Alle sektorer i økonomien skal bidrage til den hurtige reduktion af drivhusgasemissioner for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Det er derfor afgørende, at Unionen udstikker en ambitiøs kurs for en hurtig økologisk omstilling af søfartssektoren, hvilket også vil bidrage til at fastholde og yderligere fremme dens globale lederskab inden for grønne teknologier, tjenester og løsninger og til yderligere at stimulere jobskabelsen i de relaterede værdikæder, samtidig med at konkurrenceevnen bevares.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

For at styrke Unionens klimaforpligtelse i henhold til Parisaftalen og fastsætte de skridt, der skal tages for at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og for at omsætte den politiske forpligtelse til en retlig forpligtelse vedtog Kommissionen forslaget (som ændret) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalov) (19) samt meddelelsen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« (20). Dette integrerer også målet om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Der er derfor behov for forskellige supplerende politiske instrumenter for at tilskynde til anvendelsen af bæredygtigt produceret vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder i søtransportsektoren. Den nødvendige teknologiske udvikling og ibrugtagning skal ske senest i 2030 for at kunne imødegå en meget hurtigere forandring derefter.

(2)

For at styrke Unionens klimaforpligtelse i henhold til Parisaftalen og fastsætte de skridt, der skal tages for at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og for at omsætte den politiske forpligtelse til en retlig forpligtelse vedtog Kommissionen forslaget (som ændret) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalov) (19) samt meddelelsen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« (20). Dette integrerer også målet om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Der er derfor behov for forskellige supplerende politiske instrumenter for at fremme og fremskynde en storstilet produktion og anvendelsen af bæredygtigt producerede vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, der indgår i søtransportsektoren , samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres . Den nødvendige teknologiske udvikling og ibrugtagning skal støttes hurtigst muligt og skal være i gang senest i 2030 for at kunne imødegå en meget hurtigere forandring derefter. Det er også vigtigt at fremme innovation og støtte forskning i ny og fremtidig innovation såsom nye alternative brændstoffer, økodesign, biobaserede materialer, vindfremdrift og vindassisteret fremdrift.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)

LNG vil sandsynligvis spille en overgangsrolle inden for søtransport ved at muliggøre en gradvis overgang til nulemissionsalternativer, navnlig hvor der i øjeblikket ikke er nogen økonomisk levedygtig nulemissionsteknologi til rådighed. Meddelelsen om strategien for intelligent og bæredygtig mobilitet peger på, at søgående skibe med nulemission bliver klar til markedet i 2030. Omstillingen af flåden bør ske gradvist på grund af skibenes lange levetid. Transportbrændstoffer som LNG skal i stigende grad dekarboniseres, f.eks. ved at blande op med flydende biomethan (bio-LNG) eller vedvarende og kulstoffattige syntetiske gasformige e-brændstoffer (e-gas).

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

I forbindelse med brændstofomstillingen til vedvarende og kulstoffattige brændstoffer samt alternative energikilder er det afgørende, at der opretholdes et velfungerende EU-marked med retfærdig konkurrence med hensyn til skibsbrændstoffer, som tegner sig for en betydelig del af skibsoperatørernes omkostninger – typisk mellem 35 % og 53 % af shipping-fragtraterne. De politiske foranstaltninger skal derfor være omkostningseffektive og sigte mod at skabe den størst mulige dekarbonisering med de lavest mulige omkostninger . Forskelle i brændstofkravene i EU's medlemsstater kan have stor betydning for skibsoperatørernes økonomiske resultater og kan påvirke konkurrencen på markedet negativt. Som følge af skibsfartens internationale karakter kan skibsoperatører let bunkre i tredjelande og medbringe store mængder brændstof , hvilket også kan indebære en risiko for, at havnene i EU mister konkurrenceevne over for andre havne . Dette kan føre til kulstof- og erhvervslækage og have skadelige virkninger på sektorens konkurrenceevne, hvis tilgængeligheden af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i havne under en medlemsstats jurisdiktion ikke ledsages af krav til deres anvendelse, som gælder for alle skibsoperatører, der anløber eller forlader havne under medlemsstaternes jurisdiktion. Ved denne forordning bør der fastsættes foranstaltninger til at sikre, at udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer på markedet for skibsbrændstoffer finder sted på rimelige konkurrencevilkår på EU's marked for søtransport , således at skibsfartsoperatørerne får mulighed for at få lavere reduktionsomkostninger. Adgangen til en sådan mulighed er afgørende for at sikre den europæiske skibsfartsindustris konkurrenceevne og relevansen af de logistiske ruter, der forbinder de europæiske havne med den globale handel.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

Søfartssektoren er kendetegnet ved hård international konkurrence. Store forskelle på de reguleringsmæssige byrder i de forskellige flagstater har øget brugen af uønskede fremgangsmåder såsom omflagning af fartøjer. Sektorens iboende globale karakter understreger vigtigheden af en flagneutral tilgang og af et gunstigt reguleringsmæssigt miljø som forudsætning for at tiltrække nye investeringer og sikre de europæiske havnes, skibsejeres og -operatørers konkurrenceevne.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

For at få indvirkning på alle aktiviteterne i søtransportsektoren bør denne forordning omfatte en del af sejladsen mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion. Denne forordning bør derfor finde anvendelse på halvdelen af den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, al den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og den energi, der bruges ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion. En sådan dækning af en andel af den energi, der anvendes af et skib på både indgående og udgående sejladser mellem Unionen og tredjelande, sikrer effektiviteten af denne forordning, herunder ved at øge sådanne rammers positive indvirkning på miljøet. Samtidig begrænser sådanne rammer risikoen for undvigende havneanløb og risikoen for, at omladningsaktiviteter flyttes uden for Unionen. For at sikre en smidig afvikling af skibstrafikken, lige konkurrencevilkår mellem søtransportoperatører og mellem havne og undgå konkurrencefordrejninger på det indre marked, bør alle sejladser, der ankommer til eller afgår fra havne under medlemsstaternes jurisdiktion samt skibes ophold i disse havne være omfattet af ensartede bestemmelser som fastsat ved denne forordning.

(4)

For at få indvirkning på alle aktiviteterne i søtransportsektoren bør denne forordning omfatte en del af sejladsen mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion. Denne forordning bør derfor finde anvendelse på halvdelen af den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, al den energi, der bruges af et skib, der udfører sejladser til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og den energi, der bruges ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion. En sådan dækning af en andel af den energi, der anvendes af et skib på både indgående og udgående sejladser mellem Unionen og tredjelande, sikrer effektiviteten af denne forordning, herunder ved at øge sådanne rammers positive indvirkning på miljøet. Disse rammer bør begrænse risikoen for undvigende havneanløb og risikoen for, at omladningsaktiviteter flyttes uden for Unionen. For at sikre en smidig afvikling af skibstrafikken, lige konkurrencevilkår mellem søtransportoperatører og mellem havne og undgå konkurrencefordrejninger på det indre marked, bør alle sejladser, der ankommer til eller afgår fra havne under medlemsstaternes jurisdiktion samt skibes ophold i disse havne være omfattet af ensartede bestemmelser som fastsat ved denne forordning. Kommissionen bør etablere en specifik overvågningsordning til vurdering af såvel kulstoflækage som potentielt undvigende praksis og udarbejde en liste over potentielle forretningsaktiviteter, der ikke falder ind under væsentlige forretningsaktiviteter udført ved anløb i nabohavne i EU. Hvis der i den forbindelse rapporteres om betydelig kulstoflækage og undvigende praksis, bør Kommissionen foreslå foranstaltninger til håndtering af disse spørgsmål.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)

Da denne forordning vil pålægge sektoren yderligere efterlevelsesomkostninger, skal der træffes kompenserende foranstaltninger for at forhindre en stigning i den samlede regelbyrde. Kommissionen bør derfor, inden datoen for anvendelse af denne forordning, fremsætte forslag til opvejning af den regelbyrde, der følger af denne forordning, i form af ændring eller ophævelse af bestemmelser i anden EU-lovgivning, der medfører regelbyrder i søfartssektoren.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4b)

For at sikre den nødvendige rets- og investeringssikkerhed bør denne forordning være nøje afstemt og i overensstemmelse med forordning XXXX-XXX (forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer), direktiv 2003/87/EF (EU ETS), direktiv XXXX-XXX (direktivet om vedvarende energi) og direktiv 2003/96/EF (energibeskatningsdirektivet). En sådan afstemning bør resultere i en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme for skibsfartssektoren, som bidrager til en betydelig forøgelse af produktionen af bæredygtige alternative brændstoffer, sikrer etableringen af den nødvendige infrastruktur og tilskynder til anvendelse af disse brændstoffer i en støt stigende andel af fartøjer. For at sikre den overordnede overensstemmelse med Unionens mål for klima, konkurrenceevne og »bæredygtig økonomisk vækst« bør de overordnede, kombinerede og kumulative klimamæssige og økonomiske virkninger af disse retsakter evalueres grundigt og løbende.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4c)

Havnenes forpligtelse til at levere landstrøm bør matches med en tilsvarende forpligtelse for skibene til at tilslutte sig den opladningsinfrastruktur, der er beregnet til at levere denne strømforsyning, når de ligger ved kaj, for at sikre denne infrastrukturs effektivitet og undgå risikoen for strandede aktiver. Desuden bør der gøres en indsats for at reducere omkostningerne ved landbaseret opladning ved permanent at fritage elektricitet, der leveres til fartøjer i havn, for beskatning gennem ændringer af direktiv XXXX-XXXX (energibeskatningsdirektivet).

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)

Med de øgede søtransportomkostninger for fartøjer, der ikke opfylder kravene i denne forordning, bør risikoen for undvigende adfærd og omgåelse af bestemmelserne i denne forordning, navnlig inden for linjefart med containere, imødegås. Anløb af havne i Unionens nærhed for at begrænse omkostningerne ved overholdelse af denne forordning vil ikke blot mindske de forventede miljømæssige fordele og i væsentlig grad undergrave de mål, der forfølges med denne forordning, men kan også føre til yderligere emissioner på grund af den ekstra strækning, der tilbagelægges for at vige uden om anvendelsen af denne forordning. Det er derfor hensigtsmæssigt at udelukke visse ophold i havne uden for Unionen fra begrebet anløbshavn. Denne udelukkelse bør sigte på de havne i Unionens nærhed, hvor risikoen for undvigelse er størst. En grænse på 300 sømil udgør en forholdsmæssig respons på denne risiko, idet den ekstra byrde danner modvægt til risikoen for undvigelse. Desuden bør udelukkelsen fra begrebet anløbshavn kun omfatte containerskibe og havne, hvis hovedaktivitet er containeromladning. For sådanne transporter består risikoen for undvigelse også i, at havneknudepunktet flyttes til havne uden for Unionen, hvilket forværrer virkningerne af undvigelsen. Af denne grund og i mangel af en obligatorisk IMO-ordning for anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer til internationale sejladser på verdensplan med et ambitionsniveau, der svarer til kravene i denne forordning, bør containerskibes ophold i en nærliggende containeromladningshavn ikke betragtes som ophold i anløbshavne i denne forordnings forstand. For at sikre, at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål og resulterer i ligebehandling, bør der tages hensyn til foranstaltninger i tredjelande med tilsvarende virkning som denne forordning.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5b)

For at tage hensyn til den særlige situation for øområder som understreget i traktatens artikel 174 og behovet for at bevare konnektivitet mellem øer og perifere regioner og centrale regioner i Unionen bør midlertidige undtagelser tillades for sejladser, der foretages af andre passagerskibe end krydstogtsskibe mellem en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og en anløbshavn under samme medlemsstats jurisdiktion på en ø med færre end 100 000 fastboende.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5c)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i Unionens yderste periferi, navnlig deres afsides beliggenhed og status som øsamfund, og de begrænsninger, de er underlagt, bør der lægges særlig vægt på at bevare deres tilgængelighed og evnen til effektivt at skabe forbindelse til dem ved hjælp af søtransport. Derfor bør kun halvdelen af den energi, der anvendes under sejladser fra eller til en anløbshavn i en region i den yderste periferi, være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Af samme grund bør midlertidige undtagelser tillades for sejladser mellem en anløbshavn i en region i den yderste periferi og en anden anløbshavn i en region i den yderste periferi og for den energi, der bruges under opholdet i anløbshavnen i den pågældende region i den yderste periferi.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 5 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5d)

For at sikre lige konkurrencevilkår for skibe, herunder dem, der er bygget til at sejle i isfyldte farvande, under sejlads til eller fra eller mellem havne i medlemsstater, bør der tages hensyn til specifikke oplysninger om et skibs isklasse og dets sejlads gennem isfyldte farvande, når grundlaget for det enkelte skibs reduktion af drivhusgasemissioner beregnes, samt i forbindelse med de data, der overvåges og indberettes i medfør af forordning (EU) 2015/757.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Den person eller organisation, der er ansvarlig for overensstemmelsen med denne forordning, bør være rederiet, der defineres som skibsejeren eller en anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboatbefragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra skibsejeren, og som ved denne ansvarsoverdragelse har påtaget sig alle pligter og ansvarsområder, der pålægges ved den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening. Denne definition er baseret på definitionen af »rederi« i artikel 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (21) og er i overensstemmelse med det globale system til indsamling af data etableret i 2016 af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). I overensstemmelse med forureneren betaler-princippet kan rederiet ved en kontraktlig ordning holde den enhed, der er direkte ansvarlig for de beslutninger, der påvirker drivhusgasintensiteten af den energi, der anvendes af skibet, ansvarlig for overensstemmelsesomkostningerne i medfør af denne forordning. Denne enhed vil normalt være den enhed, der er ansvarlig for valget af skibets brændstof, rute og hastighed.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

For at begrænse den administrative byrde, navnlig for mindre operatører, bør denne forordning ikke finde anvendelse på træskibe af primitiv konstruktion og skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler og fokusere på skibe med en bruttotonnage på over 5 000 . Selv om sidstnævnte skibe kun udgør ca. 55 % af alle skibe, der anløber havne i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EU) 2015/757, er de ansvarlige for 90 % af CO2-emissionerne fra søfartssektoren.

(7)

For at begrænse den administrative byrde, navnlig for mindre operatører, bør denne forordning ikke finde anvendelse på træskibe af primitiv konstruktion og fokusere på skibe med en bruttotonnage på over 5 000 . Selv om sidstnævnte skibe kun udgør ca. 55 % af alle skibe, der anløber havne i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EU) 2015/757, er de ansvarlige for 90 % af CO2-emissionerne fra søfartssektoren.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

For at sikre denne forordnings fortsatte effektivitet bør Kommissionen overvåge dens funktionsmåde og foretage konsekvensanalyser vedrørende bruttotonnagetærsklen og de skibstyper, der er omfattet af denne forordning. Kommissionen bør navnlig afgøre, om der er væsentlige grunde til at medtage mindre skibe og yderligere skibstyper i denne forordnings anvendelsesområde. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til spørgsmål såsom tilgængeligheden af relevante data, den potentielle reduktion af drivhusgasemissioner og effektiviteten af en udvidelse af anvendelsesområdet med hensyn til klimapåvirkning, størrelsen af den administrative byrde samt de finansielle og sociale konsekvenser heraf.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Selv om instrumenter såsom kulstofprissætning eller mål for kulstofintensiteten for aktiviteter fremmer forbedringer af energieffektiviteten, kan de ikke føre til et væsentligt skift i retning af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer på kort og mellemlang sigt. Der er behov for en særlig reguleringsmæssig tilgang til anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer og alternative energikilder såsom vind eller elektricitet.

(9)

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Politiske indgreb for at stimulere efterspørgslen efter vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer bør derfor være målbaserede og overholde princippet om teknologineutralitet. Der bør derfor fastsættes grænser for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af skibe, uden at der stilles krav om anvendelse af bestemt brændstof eller teknologi.

(10)

Politiske indgreb for at stimulere efterspørgslen efter vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer bør derfor være målbaserede og overholde princippet om teknologineutralitet. Der bør derfor fastsættes ambitiøse grænser i overensstemmelse med Parisaftalens mål for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af skibe, uden at der stilles krav om anvendelse af bestemt brændstof eller teknologi.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10a)

Der bør oprettes en dedikeret havfond med henblik på at kanalisere indtægter fra auktionering af maritime kvoter inden for ETS tilbage til søfartssektoren. Midlerne fra havfonden bør anvendes til at støtte projekter og investeringer i forbindelse med forbedring af energieffektiviteten i skibe og havne, innovative teknologier og infrastruktur til dekarbonisering af søtransport, produktion og anvendelse af bæredygtige alternative brændstoffer og udvikling af nulemissionsteknologier.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Udviklingen og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer med et stort potentiale for bæredygtighed, kommerciel modenhed og et stort potentiale for innovation og vækst med henblik på at opfylde fremtidige behov bør fremmes. Dette vil støtte etableringen af innovative og konkurrencedygtige brændstofmarkeder og sikre tilstrækkelig forsyning af bæredygtige skibsbrændstoffer på kort og lang sigt med henblik på at bidrage til Unionens ambitioner om dekarbonisering af transportsektoren, samtidig med at Unionens indsats for et højt miljøbeskyttelsesniveau styrkes. Til dette formål bør bæredygtige skibsbrændstoffer produceret af råprodukter opført i del A og B i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 samt syntetiske skibsbrændstoffer være omfattet af bestemmelserne. Bæredygtige skibsbrændstoffer produceret af råprodukter opført i del B i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 er særligt vigtige, da de på nuværende tidspunkt udgør den kommercielt mest modne teknologi til dekarbonisering af søtransporten på kort sigt.

(11)

Udviklingen og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og fremdriftsteknologier med et stort potentiale for bæredygtighed, kommerciel modenhed og et stort potentiale for innovation og vækst med henblik på at opfylde fremtidige behov bør fremmes. Dette vil støtte etableringen af innovative og konkurrencedygtige brændstofmarkeder og sikre tilstrækkelig forsyning af bæredygtige skibsbrændstoffer på kort og lang sigt med henblik på at bidrage til Unionens ambitioner om dekarbonisering af transportsektoren, samtidig med at Unionens indsats for et højt miljøbeskyttelsesniveau styrkes. Til dette formål bør bæredygtige skibsbrændstoffer produceret af råprodukter opført i del A og B i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 samt syntetiske skibsbrændstoffer være omfattet af bestemmelserne. Bæredygtige skibsbrændstoffer produceret af råprodukter opført i del B i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 er særligt vigtige, da de på nuværende tidspunkt udgør den kommercielt mest modne teknologi til dekarbonisering af søtransporten på kort sigt.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

For at tilskynde til tidlig markedsudvikling og udbredelse af de mest bæredygtige og innovative brændstofteknologier med vækstpotentiale for at opfylde fremtidige behov er der behov for et særligt incitament for vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse (RFNBO). Denne brændstoffamilie rummer et stort potentiale for at indføre vedvarende energi i skibsfartens brændstofmiks. I lyset af, at RFNBO'er har betydeligt højere produktionsomkostninger på kort og mellemlang sigt, er det vigtigt at sikre en grad af efterspørgsel, der understøtter investeringer i sådanne brændstoffer. Ved denne forordning indføres en kombination af foranstaltninger, der skal sikre støtte til udbredelsen af bæredygtige RFNBO'er. Disse omfatter a) en multiplikator, som indtil 2035 vil belønne selskaber, der vælger at benytte disse brændstoffer på trods af deres relativt høje pris, og b) fra 2030 en fast minimumsandel af RFNBO'er i brændstofenergimikset. For at lette overholdelsen af minimumsandelen af RFNBO'er bør der anvendes fleksibilitetsforanstaltninger i henhold til artikel 17 og 18 i denne forordning. Selskaber kan ved hjælp af kontraktlige ordninger holde brændstofleverandørerne ansvarlige for efterlevelsesomkostningerne i henhold til denne forordning, hvis RFNBO'er ikke er blevet leveret i overensstemmelse med aftalte betingelser.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Denne tilgang skal imidlertid være strengere i søfartssektoren. Der er i øjeblikket en ubetydelig efterspørgsel efter biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder i søfartssektoren, da mere end 99 % af de skibsbrændstoffer, der anvendes i dag, er af fossil oprindelse. Den manglende anvendelse af denne forordning på foder- og fødevarebaserede brændstoffer minimerer derfor også risikoen for at bremse dekarboniseringen af transportsektoren, som ellers kunne opstå, hvis afgrødebaserede biobrændstoffer flyttes fra vejsektoren til søfartssektoren. Det er vigtigt at minimere en sådan flytning, da vejtransporten i dag er langt den mest forurenende transportsektor, og søtransporten i øjeblikket primært anvender brændstoffer af fossil oprindelse. Derfor bør en potentielt stor efterspørgsel efter biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder ved at fremme deres anvendelse i henhold til denne forordning undgås. Følgelig kræver de yderligere drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet, der forårsages af alle typer fødevare- og foderafgrødebaserede brændstoffer, at disse brændstoffer anses for at have de samme emissionsfaktorer som den mindst gunstige produktionsvej.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

De lange perioder, der kræves for at udvikle og udbrede nye brændstoffer og energiløsninger til søtransport, kræver en hurtig indsats og etablering af en klar og forudsigelig langsigtet lovramme, som kan fremme de berørte interessenters planlægning og investeringer. En klar og stabil langsigtet lovramme vil fremme udviklingen og udbredelsen af nye brændstoffer og energiløsninger til søtransport og tilskynde interessenterne til at investere. Inden for en sådan ramme bør der fastsættes grænser for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af skibe, frem til 2050. Disse grænser bør med tiden blive mere ambitiøse for at afspejle den forventede teknologiske udvikling og den øgede produktion af vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer.

(14)

Såvel de lange perioder, der kræves for at udvikle og udbrede nye brændstoffer og energiløsninger til søtransport, som den lange gennemsnitlige levetid for skibe, der typisk ligger på mellem 25 og 30 år, kræver en hurtig indsats og etablering af en klar og forudsigelig langsigtet lovramme, som kan fremme de berørte interessenters planlægning og investeringer. En klar og stabil langsigtet lovramme vil fremme udviklingen og udbredelsen af nye brændstoffer og energiløsninger til søtransport og tilskynde interessenterne til at investere. Inden for en sådan ramme bør der fastsættes grænser for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af skibe, både under sejlads og ved kaj, frem til 2050. Disse grænser bør med tiden blive mere ambitiøse for at afspejle den forventede teknologiske udvikling og den øgede produktion af vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffer. For at tilvejebringe retssikkerhed og give sektoren tilstrækkelig tid til langsigtet planlægning og forberedelse samt for at undgå risikoen for strandede aktiver bør ethvert fremtidigt forslag om ændring af denne forordning være af begrænset omfang og bør undgå væsentlige ændringer af kravene.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Ved denne forordning bør den metode og den formel, der skal anvendes til at beregne den årlige gennemsnitlige drivhusgasintensitet af den energi, som bruges om bord af et skib, fastlægges. Denne formel bør baseres på det brændstofforbrug, der indberettes af skibene, og tage hensyn til de relevante emissionsfaktorer for disse brændstoffer. Anvendelsen af alternative energikilder, f.eks. vind eller elektricitet, bør også afspejles i metodologien.

(15)

Ved denne forordning bør den metode og den formel, der skal anvendes til at beregne den årlige gennemsnitlige drivhusgasintensitet af den energi, som bruges om bord af et skib, fastlægges. Denne formel bør baseres på det brændstofforbrug, der indberettes af skibene, og tage hensyn til de relevante emissionsfaktorer for disse brændstoffer. Anvendelsen af alternative energikilder, f.eks. vind- eller solenergi, der genereres om bord, eller elektricitet , der leveres ved kaj , bør også afspejles i metodologien.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

For at få et mere fuldstændigt billede af de forskellige energikilders miljøpræstationer bør brændstoffers drivhusgasværdi vurderes på well-to-wake-grundlag under hensyntagen til virkningerne af energiproduktion, -transport og -distribution samt anvendelse om bord. Dette har til formål at tilskynde til teknologier og produktionsveje, der giver et mindre drivhusgasfodaftryk og reelle fordele sammenlignet med de eksisterende konventionelle brændstoffer.

(16)

For at få et mere fuldstændigt billede af de forskellige energikilders miljøpræstationer bør brændstoffers drivhusgasværdi vurderes på well-to-wake-grundlag under hensyntagen til virkningerne af energiproduktion, -transport og -distribution samt anvendelse om bord , således at der tages højde for fodaftrykkene fra de forskellige stadier af brændstoffernes livscyklus . Dette har til formål at tilskynde til teknologier og produktionsveje, der giver et mindre drivhusgasfodaftryk og reelle fordele sammenlignet med de eksisterende konventionelle brændstoffer.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

Vedvarende og kulstoffattige skibsbrændstoffers well-to-wake-ydeevne bør fastlægges ved hjælp af standardemissionsfaktorer eller faktiske og certificerede emissionsfaktorer, som dækker well-to-tank- og tank-to-wake-emissionerne. Fossile brændstoffers ydeevne bør imidlertid kun vurderes ved hjælp af standardemissionsfaktorer som fastsat ved denne forordning.

(17)	Skibsbrændstoffers well-to-wake-ydeevne bør fastlægges ved hjælp af standardemissionsfaktorer eller faktiske og certificerede emissionsfaktorer, som dækker well-to-tank- og tank-to-wake-emissionerne.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Brugen af landstrøm mindsker luftforureningen fra skibe og reducerer mængden af drivhusgasemissioner fra søtransport. Landstrøm er en stadig mere miljøvenlig energiforsyning, der kan anvendes af skibe ved kaj, i medfør af den stigende andel af vedvarende energikilder i EU's elektricitetsmiks. Mens kun leveringen af tilslutningspunkter for landstrøm er omhandlet i direktiv 2014/94/EU (direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer), har efterspørgslen efter og følgelig udbredelsen af denne teknologi været begrænset. Der bør derfor fastsættes særlige regler med krav om, at de mest forurenende skibe skal anvende landstrøm.

(21)

Brugen af landstrøm mindsker luftforureningen fra skibe ved kaj og reducerer mængden af drivhusgasemissioner fra søtransport , når fartøjet ligger ved kaj . Landstrøm er en stadig mere miljøvenlig energiforsyning, der kan anvendes af skibe , der ligger ved kaj, i medfør af de stigende andele af vedvarende energikilder og fossilfrie energikilder i EU's elektricitetsmiks. Mens kun leveringen af tilslutningspunkter for landstrøm er omhandlet i direktiv 2014/94/EU (direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer), har efterspørgslen efter og følgelig udbredelsen af denne teknologi været begrænset. For at sikre, at luftforureningen ved kaj mindskes, og at landstrøminfrastrukturen er økonomisk levedygtig og giver et investeringsafkast, bør der fastsættes særlige regler med krav om, at de mest forurenende skibe skal anvende landstrøm i situationer, hvor denne anvendelse effektivt vil reducere emissionerne til en rimelig pris .

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)	Ud over landstrøm kan andre teknologier skabe tilsvarende miljøfordele i havn. Hvis det påvises, at anvendelsen af alternativ teknologi er ækvivalent med brugen af landstrøm, bør et skib fritages fra anvendelsen af landstrøm.

(22)

Ud over landstrøm kan andre nulemissionsteknologier skabe tilsvarende miljøfordele i havn. Hvis det påvises, at anvendelsen af alternativ teknologi er ækvivalent med brugen af landstrøm for så vidt angår nedbringelse af luftforurening og drivhusgasemissioner , bør et skib fritages fra anvendelsen af landstrøm.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Der bør fastsættes bestemmelser om undtagelse fra anvendelsen af landstrøm af objektive grunde, som er certificeret af anløbshavnens havnemyndighed og begrænset til uplanlagte havneanløb af hensyn til sikkerheden eller for at redde liv til søs, skibes korte ophold ved kaj på under to timer, da dette er den minimumstid, der kræves for tilslutning, og brugen af energi produceret om bord i nødsituationer.

(23)

Der bør fastsættes bestemmelser om undtagelse fra anvendelsen af landstrøm af objektive grunde, som er certificeret af anløbshavnens havnemyndighed , terminaloperatøren eller den kompetente myndighed alt efter forvaltningsmodellen for havnene i de forskellige medlemsstater. Disse undtagelser børe være begrænset til uplanlagte havneanløb af hensyn til sikkerheden eller for at redde liv til søs, skibes korte ophold ved kaj på under to timer, da dette er den minimumstid, der kræves for tilslutning, og brugen af energi produceret om bord i nødsituationer. Hvis det er umuligt at levere tilstrækkelig landstrøm på grund af utilstrækkelig kapacitet på det lokale net, der er forbundet med havnen, bør dette ikke betragtes som en manglede overholdelse af kravene i denne forordning fra havnens, skibsejerens eller skibsoperatørens side, forudsat at forvalteren af nettet behørigt attesterer det lokale nets utilstrækkelige kapacitet over for verifikatorerne.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

Undtagelser, hvis landstrøm ikke er tilgængelig eller kompatibel, bør begrænses, efter at skibs- og havneoperatører har haft tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige investeringer, for at skabe de nødvendige incitamenter til at foretage disse investeringer og undgå uretfærdig konkurrence. For at sikre fuld interoperabilitet bør havnene udstyre deres kajpladser og skibsejerne deres fartøjer med strømanlæg, der opfylder gældende standarder. Fra 2035 bør skibsoperatører omhyggeligt planlægge deres anløb af TEN-T-havne, der er omfattet af forordning XXXX-XXX (forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer), for at sikre, at de kan udføre deres aktiviteter uden at udlede luftforurenende stoffer og drivhusgasser ved kaj og uden at skade miljøet i kystområder og havnebyer. Et begrænset antal undtagelser, der finder anvendelse, hvis landstrøm ikke er tilgængelig eller kompatibel, bør vedtages for at give mulighed for lejlighedsvise ændringer i skibenes sejlplaner i sidste øjeblik og havneanløb med ukompatibelt udstyr. Der bør hyppigt afholdes konsulterende møder mellem relevante interessenter for at drøfte og træffe beslutninger om krav og fremtidige planer med henblik på at modvirke risikoen for strandede aktiver, manglende kompatibilitet ved infrastruktur for landstrøm om bord og ved kaj samt ubalancer i efterspørgslen efter og udbuddet af alternative brændstoffer.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24a)

De mål for forsyning med landstrøm, der er fastsat i forordning XXXX-XXX (forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer), tager hensyn til de typer af fartøjer, der betjenes, og søhavnenes respektive trafikmængder. Kravene til skibene om at tilslutte sig landstrøm, når de ligger ved kaj, bør ikke finde anvendelse på fartøjer, når de anløber havne, der ikke er omfattet kravet om landstrøm i nævnte forordning, medmindre havnen har landstrøm installeret, og det er til rådighed ved den pågældende kaj. Hvis et skib anløber en ikke-TEN-T-havn, hvor landstrøm er tilgængelig, bør skibet tilsluttes landstrøm, mens det ligger ved kaj.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 24 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24b)

Selv om landstrøm er et vigtigt værktøj til nedbringelse af lokale emissioner af luftforurenende stoffer, afhænger dets potentiale til at nedbringe drivhusgasemissionerne fuldstændig af det energimiks, der ledes gennem kablerne. Medlemsstaterne bør med henblik på at realisere landstrømmens fulde klima- og miljøpotentiale øge elektricitetsnettenes kapacitet og konnektivitet og fortsætte med at nedbringe drivhusgasintensiteten af deres energimiks, således at havnene kan få en prismæssigt overkommelig, forudsigelig og fossilfri elektricitetsforsyning.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 24 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24c)

Gennemførelsen af denne forordning bør tage hensyn til de forskellige forvaltningsmodeller for havne i hele Unionen, navnlig hvad angår ansvaret for udstedelse af et certifikat, der fritager et fartøj fra forpligtelsen til at tilslutte sig landstrøm.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 24 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24d)

Koordineringen mellem havne og skibsoperatører er afgørende for at sikre gnidningsfrie procedurer for tilslutning til landstrøm i havnene. Skibsoperatørerne bør informere de havne, de anløber, om, at de agter at tilslutte sig landstrømsforsyningen, og om mængden af den strøm, de har brug for under det pågældende ophold i havnen, navnlig når den overstiger det anslåede behov for den pågældende skibskategori.

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Der bør indføres et robust overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem ved denne forordning for at spore, at forordningens bestemmelser overholdes. Et sådant system bør finde anvendelse uden forskelsbehandling på alle skibe og kræve tredjepartsverifikation for at sikre nøjagtigheden af de data, der indgives i dette system. For at gøre det lettere at nå denne forordnings mål bør alle data, der allerede er indberettet med henblik på forordning (EU) 2015/757 anvendes, hvor det er nødvendigt, for at verificere overensstemmelsen med denne forordning med henblik på at begrænse den administrative byrde, der pålægges selskaber, verifikatorer og søfartsmyndigheder.

(25)

Der bør indføres et robust og gennemsigtigt overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem ved denne forordning for at spore, at forordningens bestemmelser overholdes. Et sådant system bør finde anvendelse uden forskelsbehandling på alle skibe og kræve tredjepartsverifikation for at sikre nøjagtigheden af de data, der indgives i dette system. For at gøre det lettere at nå denne forordnings mål bør alle data, der allerede er indberettet med henblik på forordning (EU) 2015/757 anvendes, hvor det er nødvendigt, for at verificere overensstemmelsen med denne forordning med henblik på at begrænse den administrative byrde, der pålægges selskaber, verifikatorer og søfartsmyndigheder.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

Selskaberne bør være ansvarlige for at overvåge og rapportere mængden og typen af energi, der anvendes om bord på skibe under sejlads og ved kaj, samt andre relevante oplysninger, f.eks. oplysninger om motortype om bord eller tilstedeværelse af vindteknologier, med henblik på at påvise overensstemmelse med den grænse for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af et skib, som er fastsat i denne forordning. For at lette verifikatorernes opfyldelse af disse overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og gennemførelsen af verifikationsprocessen bør selskaberne, som det også er fastsat i forordning (EU) 2015/757, dokumentere den planlagte overvågningsmetode og fremlægge yderligere oplysninger om anvendelsen af denne forordnings regler i en overvågningsplan. Overvågningsplanen og eventuelle efterfølgende ændringer heraf bør indgives til verifikatoren.

(26)

Selskaberne bør være ansvarlige for at overvåge og rapportere mængden og typen af energi, der anvendes om bord på skibe under sejlads og ved kaj, samt andre relevante oplysninger, f.eks. oplysninger om motortype om bord og de tekniske specifikationer for vindteknologier eller enhver anden alternativ energikilde om bord med henblik på at påvise overensstemmelse med den grænse for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af et skib, som er fastsat i denne forordning. For at lette verifikatorernes opfyldelse af disse overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og gennemførelsen af verifikationsprocessen bør selskaberne, som det også er fastsat i forordning (EU) 2015/757, dokumentere den planlagte overvågningsmetode og fremlægge yderligere oplysninger om anvendelsen af denne forordnings regler i en overvågningsplan. Overvågningsplanen og eventuelle efterfølgende ændringer heraf bør indgives til verifikatoren.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

Certificering af brændstoffer er afgørende for at nå målene i denne forordning og garantere den miljømæssige integritet af den vedvarende energi og de kulstoffattige brændstoffer, der forventes at blive anvendt i søfartssektoren. En sådan certificering bør gennemføres ved hjælp af en gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Med henblik på at lette certificeringen og begrænse den administrative byrde bør certificeringen af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer baseres på de regler, der er fastsat ved direktiv (EU) 2018/2001. Denne certificeringsmetode bør også gælde for brændstoffer, der bunkres uden for Unionen, og som bør betragtes som importerede brændstoffer, som det også er fastsat ved direktiv (EU) 2018/2001. Når selskaberne har til hensigt at afvige fra de standardværdier, der er fastsat ved dette direktiv eller denne nye ramme, kan dette kun ske, hvis værdierne kan certificeres ved brug af en af de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 (for well-to-tank-værdier), eller ved laboratorieprøvning eller målinger af direkte emissioner (tank-to-wake).

(27)

En robust certificering og overvågning af brændstoffer er afgørende for at nå målene i denne forordning og garantere den miljømæssige integritet af den vedvarende energi og de kulstoffattige brændstoffer, der forventes at blive anvendt i søfartssektoren. En sådan certificering bør gennemføres ved hjælp af en gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Med henblik på at lette certificeringen og begrænse den administrative byrde bør certificeringen af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer baseres på de regler, der er fastsat ved direktiv (EU) 2018/2001. Denne certificeringsmetode bør også gælde for brændstoffer, der bunkres uden for Unionen, og som bør betragtes som importerede brændstoffer, som det også er fastsat ved direktiv (EU) 2018/2001. Når selskaberne har til hensigt at afvige fra de standardværdier, der er fastsat ved dette direktiv eller denne nye ramme, kan dette kun ske, hvis værdierne kan certificeres ved brug af en af de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 (for well-to-tank-værdier), eller ved målinger af direkte emissioner (tank-to-wake).

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(27a)

Pålideligheden og nøjagtigheden af informationen om brændstoffers egenskaber er afgørende for håndhævelsen af denne forordning. Brændstofleverandører, der har vist sig at have afgivet vildledende eller unøjagtige oplysninger om drivhusgasintensiteten af de brændstoffer, de leverer, bør pålægges en sanktion. Brændstofleverandører, der gentagne gange har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, bør sortlistes fra de certificeringsordninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001 (direktivet om vedvarende energi). I sådanne tilfælde bør ethvert brændstof, der bunkres fra deres faciliteter, anses for at have den samme emissionsfaktor som de mindst gunstige fossile brændstoffer.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

Verifikation, der foretages af akkrediterede verifikatorer, bør sikre, at selskabernes overvågning og rapportering er nøjagtig og fuldstændig og er i overensstemmelse med denne forordning. For at sikre uvildighed bør verifikatorer være uafhængige og kompetente juridiske enheder og bør akkrediteres af nationale akkrediteringsorganer, der er etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (24).

(28)

Verifikation, der foretages af akkrediterede verifikatorer, bør sikre, at selskabernes overvågning og rapportering er nøjagtig og fuldstændig og er i overensstemmelse med denne forordning. For at sikre uvildighed og effektivitet bør verifikatorer være uafhængige og kompetente juridiske enheder og bør akkrediteres og overvåges af nationale akkrediteringsorganer, der er etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (24).

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(31a)

Virksomheder og brændstofleverandører kan ved hjælp af kontraktarrangementer indgå aftaler om gensidige forpligtelser til at producere, levere og købe på forhånd fastsatte mængder af visse brændstoffer. Sådanne kontraktarrangementer bør også omfatte erstatningsansvar og fastsætte betingelser for økonomisk kompensation i tilfælde, hvor brændstoffer ikke leveres som aftalt.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændring

(36)

Den sanktion, der pålægges for hvert havneanløb, som ikke opfylder kravene, bør stå i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at bruge elektriciteten og være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning i forhold til mere forurenende energikilder. Sanktionen bør baseres på den effekt, der er installeret om bord på fartøjet, målt i megawatt, ganget med et fast beløb i EUR pr. times liggetid ved kaj. Da der ikke foreligger nøjagtige tal for de omkostninger, der er forbundet med leveringen af landstrøm i Unionen, bør bødens størrelse baseres på den gennemsnitlige elpris for erhvervsforbrugere i EU ganget med en faktor på to for at tage højde for andre afgifter i forbindelse med leveringen af tjenesten, herunder bl.a. tilslutningsomkostninger og investeringsafkast.

(36)

Den sanktion, der pålægges for hvert havneanløb, som ikke opfylder kravene, bør stå i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at bruge elektriciteten og være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning i forhold til mere forurenende energikilder. Sanktionen bør baseres på den effekt, der er installeret om bord på fartøjet, målt i megawatt, ganget med et fast beløb i EUR pr. times liggetid ved kaj. Da der ikke foreligger nøjagtige tal for de omkostninger, der er forbundet med leveringen af landstrøm i Unionen, bør bødens størrelse baseres på den mest opdaterede gennemsnitlige elpris for erhvervsforbrugere i EU ganget med en faktor på to for at tage højde for andre afgifter i forbindelse med leveringen af tjenesten, herunder bl.a. tilslutningsomkostninger og investeringsafkast.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændring

(37)

Indtægterne fra disse sanktioner bør anvendes til at fremme distributionen og anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søfartssektoren og hjælpe rederierne med at opfylde deres klima- og miljømål . Med henblik herpå bør disse indtægter tildeles Innovationsfonden , jf. artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.

(37)

Indtægterne fra disse sanktioner bør øremærkes til søfartssektoren og anvendes til at fremme dekarboniseringen heraf, herunder støtte til udvikling, produktion og udbredelse af alternative brændstoffer , infrastruktur for alternative brændstoffer og infrastruktur til landstrøm samt nye innovative teknologier . Med henblik herpå bør disse indtægter tildeles Havfonden , jf. artikel 3gab i direktiv 2003/87/EF.

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændring

(39)

I betragtning af betydningen af de konsekvenser, som de foranstaltninger, verifikatorerne har truffet i henhold til denne forordning, kan have for de berørte selskaber, navnlig med hensyn til afgørelser om, hvorvidt havneanløb ikke er i overensstemmelse med kravene, beregning af sanktioner og afslag på udstedelse af et FuelEU-overensstemmelsescertifikat, bør disse selskaber have ret til at anmode den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor verifikatoren er akkrediteret, om revision af sådanne foranstaltninger. I lyset af den grundlæggende ret til effektive retsmidler som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder og havnemyndigheden i henhold til denne forordning, underlagt domstolsprøvelse i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret.

(39)

I betragtning af betydningen af de konsekvenser, som de foranstaltninger, verifikatorerne har truffet i henhold til denne forordning, kan have for de berørte selskaber, navnlig med hensyn til afgørelser om, hvorvidt havneanløb ikke er i overensstemmelse med kravene, indsamling af oplysninger til beregning af sanktioner og afslag på udstedelse af et FuelEU-overensstemmelsescertifikat, bør disse selskaber have ret til at anmode den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor verifikatoren er akkrediteret, om revision af sådanne foranstaltninger. I lyset af den grundlæggende ret til effektive retsmidler som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder og havnemyndigheden i henhold til denne forordning, underlagt domstolsprøvelse i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret.

Ændring 46

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)

For at opretholde lige konkurrencevilkår gennem effektiv anvendelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af listen over well-to-wake-emissionsfaktorer, ændring af listen over gældende nulemissionsteknologier eller kriterier for deres anvendelse, fastsættelse af regler for laboratorieprøvninger og målinger af direkte emissioner, akkreditering af verifikatorer, tilpasning af sanktionsfaktoren og retningslinjer for betaling af sanktioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(40)

For at opretholde lige konkurrencevilkår gennem effektiv anvendelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af listen over well-to-wake-emissionsfaktorer, ændring af listen over gældende nulemissionsteknologier eller kriterier for deres anvendelse, fastsættelse af reglerne for certificering af faktiske well-to-tank-emissioner, reglerne for måling af direkte emissioner, akkreditering af verifikatorer, tilpasning af sanktionsfaktoren og retningslinjer for betaling af sanktioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

Ændring 47

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændring

(42)

I betragtning af søfartssektorens internationale karakter foretrækkes en global tilgang til begrænsning af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges af skibe, da dette vurderes at være mest effektivt som følge af det bredere anvendelsesområde. I denne sammenhæng og med henblik på at lette udviklingen af internationale regler inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) bør Kommissionen dele relevante oplysninger om gennemførelsen af denne forordning med IMO og andre relevante internationale organer, og relevante oplysninger bør indgives til IMO. Hvis der opnås enighed om en global tilgang i forbindelse med forhold, som er relevante for denne forordning, bør Kommissionen revidere denne forordning med henblik på, hvor det er relevant, at tilpasse den til de internationale regler.

(42)

I betragtning af søfartssektorens internationale karakter foretrækkes en global tilgang til begrænsning af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges af skibe, da dette ville være betydeligt mere effektivt som følge af det bredere anvendelsesområde. I denne sammenhæng og med henblik på at lette udviklingen af internationale regler inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) bør Kommissionen dele relevante oplysninger om gennemførelsen af denne forordning med IMO og andre relevante internationale organer, og relevante oplysninger bør indgives til IMO som led i EU's fortsatte indsats for at fremme ambitiøse maritime dekarboniseringsmål på internationalt plan . Hvis der opnås enighed om en global tilgang i forbindelse med forhold, som er relevante for denne forordning, bør Kommissionen revidere denne forordning for at tilpasse den til de internationale regler.

Ændring 48

Forslag til forordning

Betragtning 42 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(42a)

For at sikre lige vilkår på internationalt plan og maksimere den miljømæssige integritet i lovgivningen om vedvarende og kulstoffattige brændstoffer bør Kommissionen og medlemsstaterne inden for IMO og andre internationale organisationer fremme solide certificerings- og overvågningssystemer for vedvarende brændstoffer.

Ændring 49

Forslag til forordning

Betragtning 42 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(42b)

Kommissionen bør sikre implementeringen og tilgængeligheden af redskaber for samarbejde og udveksling af bedste praksis for søtransportsektoren, som fastlagt i retningslinjerne for bedre regulering (1a) .

Ændring 50

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændring

(43)

Udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og alternative energikilder til skibe, der anløber, befinder sig i eller forlader havne under en medlemsstats jurisdiktion i Unionen, er ikke et mål, der i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne uden risiko for at indføre hindringer for det indre marked og fordreje konkurrencevilkårene mellem havne og mellem rederier. Dette mål kan bedre nås ved at indføre ensartede regler på EU-plan, som skaber økonomiske incitamenter for rederier til fortsat at operere uhindret og samtidig opfylde forpligtelserne vedrørende brugen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

(43)

Udviklingen og den storstilede ibrugtagning af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og alternative energikilder til skibe, der anløber, befinder sig i eller forlader havne under en medlemsstats jurisdiktion i Unionen, er ikke et mål, der i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne uden risiko for at indføre hindringer for det indre marked og fordreje konkurrencevilkårene mellem havne og mellem rederier. Dette mål kan bedre nås ved at indføre ensartede regler på EU-plan, som skaber økonomiske incitamenter for rederier til fortsat at operere uhindret og samtidig opfylde forpligtelserne vedrørende brugen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	grænsen for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, der anløber, befinder sig i eller forlader havne under en medlemsstats jurisdiktion, og

a)	en grænse for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, der anløber, befinder sig i eller forlader havne under en medlemsstats jurisdiktion, og

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	forpligtelsen til at anvende landstrøm eller nulemissionsteknologi i havne under en medlemsstats jurisdiktion

b)	en forpligtelse til at anvende landstrøm eller nulemissionsteknologi i havne under en medlemsstats jurisdiktion.

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — sidste afsnit

Kommissionens forslag

Ændring

med henblik på at øge den konsekvente anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer samt alternative energikilder i hele Unionen og samtidig sikre, at skibstrafikken kan fungere gnidningsløst, og undgå fordrejninger på det indre marked.

Formålet hermed er at øge den konsekvente anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer samt alternative energikilder inden for søtransport i hele Unionen i overensstemmelse med Unionens målsætning om klimaneutralitet i EU senest i 2050 og målene i Parisaftalen og samtidig sikre, at skibstrafikken kan fungere gnidningsløst, skabe udviklingsmuligheder for den maritime industri og undgå fordrejninger på det indre marked.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Denne forordning finder anvendelse på alle skibe med en bruttotonnage på over 5 000 , uanset hvilket flag de fører, med hensyn til:	(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	hele den energi, der bruges på sejladser fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion , og

b)	hele den energi, der bruges på sejladser fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	halvdelen af den energi, der anvendes under sejladser fra eller til en anløbshavn i en region i den yderste periferi under en medlemsstats jurisdiktion

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	halvdelen af den energi, der bruges på sejladser, der afgår fra eller anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion, hvis den sidste eller den næste anløbshavn er under et tredjelands jurisdiktion.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion , skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål.	Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål.

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastlægger listen over nabohavne til containeromladning, der er udelukket fra definitionen af anløbshavne for containerskibe i denne forordning.
	Mindst hvert andet år derefter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om ajourføring af listen over nabohavne til containeromladning, der er udelukket fra definitionen af anløbshavne for containerskibe i denne forordning.
	Disse gennemførelsesretsakter skal indeholde en liste over nabohavne til containeromladning, der ligger uden for Unionen, men under 300 sømil fra Unionens område, og hvor andelen af containeromladning, målt i tyve fods ækvivalente enheder, overstiger 65 % af den samlede containertrafik i den pågældende havn i den seneste tolvmånedersperiode, for hvilken der foreligger relevante data.
	Med henblik på denne liste anses containere for at blive omladet, når de losses fra et skib i en havn alene med det formål at laste dem på et andet skib. Havne beliggende i et tredjeland, der effektivt anvender foranstaltninger, som er lige så ambitiøse som kravene i denne forordning, medtages ikke.
	Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 27, stk. 3.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan for så vidt angår den energi, der bruges under sejladser, som foretages af andre passagerskibe end krydstogtskibe mellem en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og en anløbshavn under samme medlemsstats jurisdiktion beliggende på en ø med færre end 100 000 fastboende, og for så vidt angår den energi, der bruges under deres ophold i en havn på den pågældende ø, undtage bestemte ruter og havne fra anvendelsen af stk. 1, litra a) og b). Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om sådanne undtagelser, inden de træder i kraft, og Kommissionen skal offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende. Sådanne undtagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029.

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan for så vidt angår den energi, der bruges under sejladser mellem en anløbshavn i en region i den yderste periferi og en anden anløbshavn i en region i den yderste periferi, og for så vidt angår den energi, der bruges under opholdet i anløbshavnen i den pågældende region i den yderste periferi, undtage bestemte ruter og havne fra anvendelsen af stk. 1, litra a) og ba). Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om sådanne undtagelser, inden de træder i kraft, og Kommissionen skal offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende. Sådanne undtagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029. Intet er til hinder for, at medlemsstaterne eller deres regioner og territorier kan beslutte ikke at anvende en sådan undtagelse eller bringe en undtagelse, som de har indrømmet, til ophør inden den 31. december 2029.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan, for så vidt angår energiforbruget på sejladser, der foretages inden for rammerne af en kontrakt om offentlig tjeneste, eller på sejladser med fartøjer, der er omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92, undtage bestemte ruter fra anvendelsen af stk. 1. Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om sådanne undtagelser, inden de træder i kraft, og Kommissionen skal offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende. Sådanne undtagelser finder ikke anvendelse efter den 31. december 2029.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen skal løbende overvåge denne forordnings indvirkning på omdirigering af gods, navnlig via omladningshavne i nabolande. Hvis Kommissionen konstaterer større negative virkninger for Unionens havne, skal den forelægge Europa-Parlamentet og Rådet lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Kommissionen skal navnlig analysere denne forordnings indvirkning på regionerne i den yderste periferi og øer og om nødvendigt foreslå ændringer af denne forordnings anvendelsesområde.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	»alternative energikilder«: vedvarende vind- eller solenergi , der produceres om bord, eller elektricitet, der leveres fra landstrøm

h)	»alternative energikilder«: vedvarende energi , der produceres om bord, eller elektricitet, der leveres fra landstrøm

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ha)	»vindfremdrift« eller »vindassisteret fremdrift«: en fremdriftsteknik, der er hoved- eller hjælpekilde til fremdriften af et hvilket som helst fartøj ved hjælp af vindens energi, som udnyttes under fartøjets sejlads

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	»anløbshavn«: en anløbshavn som defineret i artikel 3 , litra b) , i forordning (EU) 2015/757

»anløbshavn«: den havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse en væsentlig del af sin fragt eller for at ombordtage eller ilandsætte passagerer, hvilket følgelig ikke inkluderer ophold, der udelukkende har til formål at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller reparere skibet eller dets udstyr, tilfælde, hvor et skib har søgt havn, fordi det har behov for hjælp eller er i nød, overførsler mellem skibe uden for havnen, ophold, der udelukkende har til formål at søge ly for ugunstige vejrforhold eller er nødvendige på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, samt ophold, som containerskibe gør i en nabohavn til containeromladning

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra m

Kommissionens forslag

Ændring

m)	»skib ved kaj«: et skib ved kaj som defineret i artikel 3 , litra n), i forordning ( EU ) 2015/757

»skib ved kaj«: et skib , som er sikkert fortøjet ved kajen i en havn under en medlemsstats jurisdiktion i forbindelse med lastning eller losning af varer , ombordtagning eller ilandsætning af passagerer eller ophold ( hotelling ) , inklusive det tidsrum, hvor der ikke udføres gods- eller passageroperationer

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra n

Kommissionens forslag

Ændring

n)	»energi, der bruges om bord«: den mængde energi målt i megajoule (MJ), som et skib anvender til fremdrift og drift af udstyr om bord til søs eller ved kaj

»energi, der bruges om bord«: den mængde energi målt i megajoule (MJ), som et skib anvender til fremdrift og drift af udstyr om bord til søs eller ved kaj , eksklusive den ekstra energi, der bruges på grund af de tekniske egenskaber ved et skib i isklasse IA eller IA Super eller en tilsvarende isklasse, og eksklusive den ekstra energi, der bruges af et skib i isklasse IC, IB, IA eller IA Super eller en tilsvarende isklasse, når det sejler i isfyldte farvande

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra q a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

qa)	»isklasse«: den vurdering, skibet har fået af de kompetente nationale myndigheder i flagstaten eller af en organisation, som er anerkendt af denne stat, og som attesterer, at skibet er konstrueret til sejlads i farvande med havis

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra q b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

qb)	»sejlads i isfyldte farvande«: et isklasseskibs sejlads i et havområde inden for iskanten

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra q c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

qc)	»iskant«: grænselinjen på ethvert givet tidspunkt mellem åbent vand og havis af enhver art, enten som fastis eller drivis

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — litra r

Kommissionens forslag

Ændring

»landstrøm«: det system, der leverer elektricitet til skibe, der ligger ved kaj, ved lav eller høj spænding, vekselstrøm eller jævnstrøm, herunder anlæg på skibssiden og på land, når skibets hovedfordelingstavle forsynes direkte med henblik på strømforsyning af hotel- eller servicefaciliteter eller opladning af sekundære batterier

»landstrøm«: det system, der leverer elektricitet til skibe, der ligger ved kaj, ved lav eller høj spænding, vekselstrøm eller jævnstrøm, herunder stationære, flydende og mobile anlæg på skibssiden og på land, der forsyner skibets hovedfordelingstavle med henblik på strømforsyning af hotel- eller servicefaciliteter eller opladning af sekundære batterier

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — led 3

Kommissionens forslag

Ændring

—	13 % fra den 1. januar 2035

—	20 % fra den 1. januar 2035

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — led 4

Kommissionens forslag

Ændring

—	26 % fra den 1. januar 2040

—	38 % fra den 1. januar 2040

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — led 5

Kommissionens forslag

Ændring

—	59 % fra den 1. januar 2045

—	64 % fra den 1. januar 2045

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — led 6

Kommissionens forslag

Ændring

—	75 % fra den 1. januar 2050.

—	80 % fra den 1. januar 2050.

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

[*: Referenceværdien, som vil blive beregnet på et senere tidspunkt i lovgivningsproceduren, svarer til den gennemsnitlige drivhusgasintensitet af energien brugt om bord af skibe i flåden i 2020 fastsat på grundlag af data, der overvåges og rapporteres inden for rammerne af forordning (EU) 2015/757, og ved hjælp af den metode og de standardværdier, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning.]

[*: Referenceværdien, som vil blive beregnet på et senere tidspunkt i lovgivningsproceduren, svarer til den gennemsnitlige drivhusgasintensitet af energien brugt om bord af skibe i EU-flåden i 2020 fastsat på grundlag af data, der overvåges og rapporteres inden for rammerne af forordning (EU) 2015/757, og ved hjælp af den metode og de standardværdier, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning.]

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af et skib, beregnes som mængden af drivhusgasemissioner pr. energienhed efter metoden i bilag I.	3. Drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af et skib, beregnes som mængden af drivhusgasemissioner pr. energienhed efter metoden i bilag I. For skibe i isklasser skal der anvendes en korrektionsfaktor, hvorved det højere brændstofforbrug i forbindelse med issejlads fratrækkes.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Standardværdierne i bilag II til denne forordning skal danne grundlag for beregningen af emissionsfaktorer. I tilfælde, hvor der findes faktiske værdier, som er verificeret ved hjælp af certificering eller direkte emissionsmålinger, kan disse faktiske værdier anvendes i stedet.

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag II for at tilføje well-to-wake-emissionsfaktorer vedrørende eventuelle nye energikilder, tilpasse de eksisterende emissionsfaktorer med henblik på at sikre overensstemmelse med fremtidige internationale standarder eller EU-lovgivningen på energiområdet og for at sikre, at de i alle faser af brændstoffets livscyklus er så repræsentative som muligt for de reelle emissioner i henhold til den bedste tilgængelige videnskabelige og tekniske viden .

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Der skal afholdes konsultationer mellem havnenes forvaltningsorganer, terminaloperatører, skibsejere, skibsoperatører, brændstofleverandører og andre relevante interessenter for at sikre samarbejde med hensyn til den forsyning med alternative brændstoffer, der er planlagt og indført i de enkelte havne, samt med hensyn til den forventede efterspørgsel fra fartøjer, der anløber disse havne.

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 4a

Brug af vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, om nødvendigt ved hjælp af den kreditudvekslingsmekanisme, der er oprettet ved direktiv XXXX [direktivet om vedvarende energi], for at sikre, at vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse (RFNBO'er) gøres tilgængelige i havne på deres område.

2. Fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2034 skal der anvendes en multiplikator på »2« i nævneren i ligning (1) i bilag I til beregning af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord, med henblik på at belønne selskaber, der benytter RFNBO-brændstoffer.

3. Fra den 1. januar 2030 skal mindst 2 % af den årlige gennemsnitlige energi, der bruges om bord på et skib, dækkes med RFNBO'er, der er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra b).

4. Indtil den 31. december 2034 finder stk. 3 ikke anvendelse på selskaber og deres datterselskaber, der opererer tre eller færre skibe, som er omfattet af anvendelsesområdet i artikel 2, stk. 1.

5. Senest i 2028 vurderer Kommissionen forpligtelsen i stk. 3 med henblik på at tilpasse den, hvis:

—	der er alvorlig bekymring med hensyn til produktionskapaciteten for, tilgængeligheden af eller prisen på RFNBO'er, eller

—	der er en betydelig omkostningsreduktion for og en geografisk omfattende tilgængelighed af RFNBO'er og et behov for at øge delkvoten for at opfylde Unionens klimamål.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte kriterierne for den i stk. 5 nævnte vurdering og tilpasse forpligtelserne i artikel 4a, stk. 3, og bilag V, hvis det skønnes nødvendigt ved denne vurdering.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Fra den 1. januar 2030 skal et skib, der ligger ved kaj i en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion , tilsluttes landstrøm og anvende den til alle energibehov , mens det ligger ved kaj.

1. Fra den 1. januar 2030 skal et skib, der ligger ved kaj i en anløbshavn , der er omfattet af artikel 9 i forordning XXXX-XXX (forordning om infrastruktur for alternative drivmidler) , tilslutte sig landstrøm og anvende den til al sin elektricitet , mens det ligger ved kaj. Hvis en havn, der ikke er en TEN-T-havn, frivilligt har installeret landstrøm, skal skibe, der anløber den pågældende havn og har kompatibelt landstrømsudstyr ombord, tilslutte sig landstrøm, når det er til rådighed ved den pågældende kajplads.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	der anvender nulemissionsteknologier, jf. bilag III

b)	der anvender nulemissionsteknologier, jf. bilag III , forudsat at de kontinuerligt opnår emissioner, der svarer til de emissionsreduktioner, som ville blive opnået ved brug af landstrøm

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	som ikke kan tilsluttes landstrøm på grund af manglende tilslutningssteder i en havn

d)	som ikke kan tilsluttes landstrøm på grund af manglende tilslutningssteder i en havn , herunder på grund af en (midlertidig) mangel på netkapacitet, bl.a. i (sæsonbestemte) perioder, hvor der er maksimal efterspørgsel efter strøm fra fartøjer ved kaj

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	som ikke kan tilsluttes landstrøm, fordi landanlægget ved havnen ikke er kompatibelt med landstrømsanlægget om bord på skibet

som ikke kan tilsluttes landstrøm, fordi landanlægget ved havnen ikke er kompatibelt med landstrømsanlægget om bord på skibet , forudsat at anlægget om bord på skibet til landtilslutning er certificeret efter standarderne i bilag II til forordning XXX-XXX (forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler) for søgående skibes landtilslutningssystemer

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Skibsoperatører skal på forhånd underrette de havne, de anløber, om, hvorvidt de ønsker at tilslutte sig landstrøm, eller hvorvidt de ønsker at anvende en nulemissionsteknologi som defineret i bilag III til denne forordning. Skibsoperatørerne skal også angive den mængde strøm, de i givet fald forventer at få brug for under det pågældende anløb, og oplyse om det tilgængelige strømudstyr om bord.

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III for at indsætte henvisninger til nye teknologier på listen over gældende nulemissionsteknologier eller kriterier for deres anvendelse, hvis disse nye teknologier anses for at svare til de teknologier, der er opført i nævnte bilag, i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III for at indsætte henvisninger til nye teknologier på listen over gældende nulemissionsteknologier eller ændre kriterierne for deres anvendelse, hvis disse nye teknologier eller kriterierne for deres anvendelse, anses for at svare til eller være bedre end de teknologier, der er opført i nævnte bilag, i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Havnemyndigheden i anløbshavnen afgør, om undtagelserne i stk. 3 finder anvendelse, og udsteder eller afviser at udstede certifikatet i overensstemmelse med kravene i bilag IV.	5. Havnemyndigheden i anløbshavnen eller, hvor det er relevant, terminaloperatøren eller den kompetente myndighed afgør, om undtagelserne i stk. 3 finder anvendelse, og udsteder eller afviser at udstede certifikatet i overensstemmelse med kravene i bilag IV.

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Fra den 1. januar 2035 kan undtagelserne i stk. 3, litra d) og e), ikke anvendes på et givet skib mere end fem gange i alt i løbet af et rapporteringsår. Et havneanløb medregnes ikke med henblik på overensstemmelse med denne bestemmelse, hvis selskabet påviser, at det ikke med rimelighed kunne have vidst, at skibet ikke kunne tilsluttes af de årsager, der er nævnt i stk. 3, litra d) og e).

udgår

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a. Der skal afholdes konsultationer mellem havnenes forvaltningsorganer, terminaloperatører, skibsejere, skibsoperatører, brændstofleverandører og andre relevante interessenter for at sikre samarbejde med hensyn til den forsyning med alternative brændstoffer, der er planlagt og indført i de enkelte havne, samt med hensyn til den forventede efterspørgsel fra fartøjer, der anløber disse havne.

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Selskaberne skal indhente, registrere, samle, analysere og dokumentere overvågningsdata, herunder forudsætninger, referencer, emissionsfaktorer og aktivitetsdata, på en gennemsigtig og nøjagtig måde, som sætter verifikatoren i stand til at bestemme drivhusgasintensiteten af energien brugt om bord af skibe.	4. Selskaberne skal indhente, registrere, samle, analysere og dokumentere overvågningsdata, herunder forudsætninger, referencer, emissionsfaktorer og aktivitetsdata og enhver anden information, der er nødvendig for at overholde denne forordning , på en gennemsigtig og nøjagtig måde, som sætter verifikatoren i stand til at bestemme drivhusgasintensiteten af energien brugt om bord af skibe.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	en beskrivelse af den eller de påtænkte energikilder, der skal anvendes om bord under sejlads og ved kaj for at opfylde kravene i artikel 4 og 5

e)	en beskrivelse af den eller de påtænkte energikilder, der skal anvendes om bord under sejlads og ved kaj for at opfylde kravene i artikel 4 og 5 samt i henholdsvis bilag I og III

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — litra k

Kommissionens forslag

Ændring

k)	en beskrivelse af den anvendte metode til bestemmelse af surrogatdata til brug for manglende data

k)	en beskrivelse af den anvendte metode til bestemmelse af surrogatdata til lukning af datahuller eller til identifikation og rettelse af datafejl

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Hvis den ekstra energi, der kræves som følge af skibets isklasse, skal holdes uden for beregningen af den energi, der bruges om bord, skal overvågningsplanen også omfatte:

a)	information om skibets isklasse

b)	en beskrivelse af proceduren for overvågning af den tilbagelagte afstand for hele sejladsen, samt

c)	under sejlads i isfyldte farvande, dato og tidspunkt for sejladsen i isfyldte farvande, brændstofforbrug og energi fra alternative energikilder eller en nulemissionsteknologi som angivet i bilag III i forbindelse med sejlads i isfyldte farvande.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Selskaberne skal regelmæssigt og mindst én gang om året kontrollere, om et skibs overvågningsplan afspejler skibets art og funktion, og om nogle af dataene i overvågningsplanen kan forbedres.	1. Selskaberne skal regelmæssigt og mindst én gang om året kontrollere, om et skibs overvågningsplan afspejler skibets art og funktion, og om nogle af dataene i overvågningsplanen kan forbedres , korrigeres eller ajourføres .

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Selskaber skal ændre overvågningsplanen i enhver af de følgende situationer:	2. Selskaber skal ændre overvågningsplanen uden unødig forsinkelse i enhver af de følgende situationer:

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2 — litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ea)	hvis metoderne til forhindring af datahuller og identifikation af datafejl er blevet vurderet at være utilstrækkelige til at sikre datapålidelighed.gennemsigtighed.

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Selskaberne skal fremlægge nøjagtige og pålidelige data om drivhusgassernes emissionsintensitet og bæredygtighedskarakteristikaene for biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel, som er verificeret efter en ordning, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv (EU) 2018/2001.

2. Selskaberne skal fremlægge nøjagtige , fuldstændige og pålidelige data om drivhusgassernes emissionsintensitet og bæredygtighedskarakteristikaene for biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel, som er verificeret efter en ordning, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv (EU) 2018/2001.

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Selskaberne er berettigede til at afvige fra de fastsatte standardværdier for tank-to-wake-emissionsfaktorerne, hvis de faktiske værdier certificeres ved laboratorieprøvning eller målinger af direkte emissioner . Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af laboratorieprøvninger og målinger af direkte emissioner .

3. Selskaberne er berettigede til at afvige fra de fastsatte standardværdier for tank-to-wake-emissionsfaktorerne, hvis de faktiske værdier certificeres ved målinger af direkte emissioner i overensstemmelse med de eksisterende certificerings- og verifikationsordninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001 og direktiv (EU) XXXX/XXXX (gasdirektivet) . Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for gennemførelse af målinger af direkte emissioner.

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 9a

Certificering af andre brændstoffer

1. Selskaberne er berettigede til at afvige fra de fastsatte standardværdier for well-to-tank-emissionsfaktorerne for alle andre brændstoffer, forudsat at de faktiske værdier fastsættes ved certificering eller direkte emissionsmålinger.

2. Selskaberne er berettigede til at afvige fra de fastsatte standardværdier for tank-to-wake-emissionsfaktorerne for alle andre brændstoffer, forudsat at de faktiske værdier certificeres ved direkte emissionsmålinger.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for certificering af faktiske well-to-tank-emissioner og regler for udførelse af de direkte emissionsmålinger.

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Verifikatoren vurderer, om overvågningsplanen er i overensstemmelse med kravene i artikel 6-9. Hvis verifikatoren under sin vurdering konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal det pågældende selskab revidere sin overvågningsplan i overensstemmelse hermed og indgive den reviderede plan til verifikatoren til endelig vurdering, inden rapporteringsperioden påbegyndes. Det pågældende selskab indgår nærmere aftale med verifikatoren om tidsfristen for at indføre disse revisioner. Denne tidsfrist må under alle omstændigheder ikke ligge efter rapporteringsperiodens begyndelse.

1. Verifikatoren vurderer, om overvågningsplanen er i overensstemmelse med kravene i artikel 6-9. Hvis verifikatoren under sin vurdering konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal det pågældende selskab uden unødig forsinkelse revidere sin overvågningsplan i overensstemmelse hermed og indgive den reviderede plan til verifikatoren til endelig vurdering, inden rapporteringsperioden påbegyndes. Det pågældende selskab indgår nærmere aftale med verifikatoren om tidsfristen for at indføre disse revisioner. Denne tidsfrist må under alle omstændigheder ikke ligge efter rapporteringsperiodens begyndelse.

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis verifikatoren ved sin vurdering konstaterer ukorrekte angivelser eller afvigelser i forhold til denne forordning, underretter verifikatoren det pågældende selskab herom snarest muligt. Selskabet skal derefter ændre de ukorrekte angivelser eller afvigelser, således at verifikationsprocessen kan afsluttes til tiden.	3. Hvis verifikatoren ved sin vurdering konstaterer ukorrekte angivelser eller afvigelser i forhold til denne forordning, underretter verifikatoren det pågældende selskab herom snarest muligt. Selskabet skal derefter uden unødig forsinkelse ændre de ukorrekte angivelser eller afvigelser, således at verifikationsprocessen kan afsluttes til tiden.

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	brug af landstrøm eller tilstedeværelse af undtagelser, der er certificeret i henhold til artikel 5, stk. 5.

d)	brug af landstrøm eller tilstedeværelse af undtagelser, der er anført i artikel 5, stk. 3, og certificeret i henhold til artikel 5, stk. 5.

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	skibets relevante registre er fuldstændige og konsekvente.

d)	at skibets relevante registre er fuldstændige , gennemsigtige og konsekvente.

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med overvågningen og rapporteringen ved at sammenligne den rapporterede mængde, type og emissionsfaktor for den energi, der bruges om bord af skibe, med anslåede data baseret på skibets sporingsdata og karakteristika som f.eks. maskineffekten. Såfremt der findes betydelige afvigelser, skal verifikatoren udføre supplerende analyser.

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Verifikatorer skal akkrediteres for aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.	1. Verifikatorer skal akkrediteres for aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008. Det nationale akkrediteringsorgan skal regelmæssig meddele Kommissionen listen over akkrediterede verifikatorer sammen med alle relevante kontaktoplysninger.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. De nationale akkrediteringsorganer skal sikre, at verifikatoren:

a)	er kyndig inden for skibsfart

b)	til enhver tid råder over et betydeligt teknisk personale samt støttepersonale, der står i et passende forhold til det antal fartøjer, som skal verificeres

c)	er i stand til på ethvert arbejdssted, når og hvor der er behov for det, at afsætte midler og personale, der står i et passende forhold til de opgaver, der skal udføres i overensstemmelse med de forskellige opgaver, der er anført i kapitel V i denne forordning.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. For at udelukke potentielle interessekonflikter må verifikatoren for så vidt angår sin aflønning ikke i væsentlig grad være afhængig af et enkelt selskab.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte yderligere metoder til og kriterier for akkreditering af verifikatorer. De metoder, der angives i disse delegerede retsakter, baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 10 og 11, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte yderligere metoder til og kriterier for akkreditering af verifikatorer og andre regler for at sikre verifikatorens uafhængighed og uvildighed . De metoder, der angives i disse delegerede retsakter, baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 10 og 11, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	mængden af hver type brændstof, der forbruges ved kaj og til søs

c)	mængden af hver type brændstof, der forbruges ved kaj og til søs , herunder mængden af elektricitet, der optages ved kaj til sejlads

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	well-to-wake-emissionsfaktorerne for hver type brændstof, der forbruges ved kaj og til søs, fordelt på well-to-tank-emissioner, tank-to-wake-emissioner og fugitive emissioner, som omfatter alle relevante drivhusgasser

d)	well-to-wake-emissionsfaktorerne for hver type brændstof, herunder elektricitet fra et landstrømsanlæg, der forbruges ved kaj og til søs, fordelt på well-to-tank-emissioner, tank-to-wake-emissioner og fugitive emissioner, som omfatter alle relevante drivhusgasser

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	mængden af hver type alternativ energikilde, der forbruges ved kaj og til søs.

e)	mængden af hver type alternativ energikilde, der forbruges ved kaj og til søs , herunder brændstof, elektricitet samt vind- og solenergi .

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Hvis den ekstra energi, der kræves som følge af skibets isklasse, skal udelukkes fra den energi, der anvendes om bord, skal overvågningsplanen også omfatte:

a)	skibets isklasse

b)	dato og klokkeslæt for sejlads i isfyldte farvande

c)	mængden af hver type brændstof, der forbruges ved sejlads i isfyldte farvande

d)	mængden af hver type alternativ energikilde, der forbruges ved sejlads i isfyldte farvande

e)	den tilbagelagte strækning ved sejlads i isfyldte farvande

f)	den tilbagelagte strækning på sejladsen

g)	mængden af hver type brændstof, der forbruges til søs

h)	mængden af hver type alternativ energikilde, der forbruges til søs.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Selskaberne registrerer hvert år de data og oplysninger, der er anført i stk. 1, på en gennemsigtig måde, der gør det muligt for verifikatoren at verificere overensstemmelsen med denne forordning.	2. Selskaberne registrerer de data og oplysninger, der er anført i stk. 1, rettidigt og på en gennemsigtig måde, og sammenfatter dem på årlig basis for at gøre det muligt for verifikatoren at verificere overensstemmelsen med denne forordning.

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	indsamle de i artikel 14, stk. 3, nævnte oplysninger og sende dem til medlemsstatens kompetente myndighed.

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

(d)	beregne sanktionerne omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 2.

udgår

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. På grundlag af de oplysninger, som verifikatoren fremlægger, beregner medlemsstaternes kompetente myndighed sanktionerne i artikel 20, stk. 1 og 2 og giver selskabet meddelelse herom.

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Den administrerende myndighed for et rederi er:

a)	hvis der er tale om et rederi, der er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, hvor rederiet er registreret

b)	hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, der har det største anslåede antal havneanløb fra sejladser udført af det pågældende rederi inden for de seneste to overvågningsår, som falder inden for det anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 2

hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har gennemført sejladser, der er omfattet af artikel 2, i de to foregående overvågningsår, er den administrerende myndighed den medlemsstat, hvorfra rederiet har påbegyndt sin første sejlads, som er omfattet af artikel 2

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Kommissionen udvikler, sikrer driften af og ajourfører en elektronisk overensstemmelsesdatabase med henblik på at overvåge overensstemmelsen med artikel 4 og 5. Overensstemmelsesdatabasen anvendes til at føre register over skibes overensstemmelsesbalance og anvendelsen af de fleksibilitetsmekanismer, der er omhandlet i artikel 17 og 18. Databasen skal være tilgængelig for selskaberne, verifikatorerne, de kompetente myndigheder og Kommissionen.

1. Kommissionen udvikler, sikrer driften af og ajourfører en elektronisk overensstemmelsesdatabase , der er integreret med THETIS-MRV-systemet, der er oprettet i medfør af forordning (EU) 2015/757, med henblik på at overvåge overensstemmelsen med artikel 4 og 5. Overensstemmelsesdatabasen anvendes til at føre register over skibes overensstemmelsesbalance , anvendelsen af undtagelserne i artikel 5, stk. 3, og anvendelsen af de fleksibilitetsmekanismer, der er omhandlet i artikel 17 og 18 , og sanktioner i henhold til artikel 20. Databasen skal være tilgængelig for selskaberne, verifikatorerne, de kompetente myndigheder og Kommissionen.

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Selskaber må akkumulere overensstemmelsesoverskud fra skibe, som ikke er underlagt denne forordning, og som drives med motorkraft udelukkende fra vedvarende energi, som f.eks. vind- eller solkraft, så længe disse skibe ikke kun anvendes til fritidsformål.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Senest den 30. april hvert år registrerer selskabet for hvert af dets skibe de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i overensstemmelsesdatabasen, som de er kontrolleret af verifikatoren, sammen de oplysninger, der gør det muligt at identificere skibet, selskabet samt identiteten af den verifikator, der har foretaget vurderingen.

3. Senest den 30. april hvert år registrerer selskabet for hvert af dets skibe de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i overensstemmelsesdatabasen, som de er kontrolleret og beregnet af verifikatoren, anvendelsen af de fleksibilitetsmekanismer, der er fastsat i artikel 17 og 18, de årlige undtagelser, der er anvendt i medfør af artikel 5, stk. 3, hvis der er nogle, sammen med de oplysninger, der gør det muligt at identificere skibet, selskabet samt identiteten af den verifikator, der har foretaget vurderingen.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis skibet har et overensstemmelsesoverskud for rapporteringsperioden, kan selskabet opspare det med henblik på det samme skibs overensstemmelsesbalance for den efterfølgende rapporteringsperiode. Selskabet skal registrere opsparingen af overensstemmelsesoverskuddet til den efterfølgende rapporteringsperiode i overensstemmelsesdatabasen efter godkendelse fra verifikatoren. Selskabet kan ikke længere opspare overensstemmelsesoverskuddet, når FuelEU-overensstemmelsescertifikatet er blevet udstedt.

1. På grundlag af de i artikel 15, stk. 2, omhandlede oplysninger kan selskabet, hvis skibet har et overensstemmelsesoverskud på drivhusgasintensiteten eller på den i henholdsvis artikel 4, stk. 2, og artikel 4a, stk. 3 , nævnte RFNBO-kvote for rapporteringsperioden, opspare det med henblik på det samme skibs overensstemmelsesbalance for den efterfølgende rapporteringsperiode. Selskabet skal registrere opsparingen af overensstemmelsesoverskuddet til den efterfølgende rapporteringsperiode i overensstemmelsesdatabasen efter godkendelse fra verifikatoren. Selskabet kan ikke længere opspare overensstemmelsesoverskuddet, når FuelEU-overensstemmelsescertifikatet er blevet udstedt. Det uudnyttede overensstemmelsesoverskud for den følgende rapporteringsperiode har en gyldighed på tre år.

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Overensstemmelsesbalancerne for to eller flere skibe, som verificeres af den samme verifikator, kan samles i en pulje med hensyn til opfyldelse af kravene i artikel 4. Et skibs overensstemmelsesbalance kan ikke medtages i mere end én pulje i samme rapporteringsperiode.	1. Overensstemmelsesbalancerne for drivhusgasintensiteten og den i henholdsvis artikel 4, stk. 2, og artikel 4a, stk. 3, nævnte RFNBO-kvote, for to eller flere skibe, som verificeres af den samme verifikator, kan samles i en pulje med hensyn til opfyldelse af kravene i artikel 4 og artikel 4a . Et skibs overensstemmelsesbalance kan ikke medtages i mere end én pulje i samme rapporteringsperiode.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis skibet den 1. maj i året efter rapporteringsperioden har et overensstemmelsesunderskud, skal selskabet betale en sanktion. Verifikatoren beregner beløbet for sanktionen på grundlag af den formel , der er angivet i bilag V.

1. Hvis skibet den 1. maj i året efter rapporteringsperioden har et overensstemmelsesunderskud, skal selskabet betale en afhjælpende sanktion. Medlemsstatens kompetente myndighed beregner på baggrund af oplysninger fra verifikatoren beløbet for sanktionen på grundlag af de formler , der er angivet i bilag V , for grænsen for drivhusgasintensiteten og, hvor det er relevant, den i henholdsvis artikel 4, stk. 2, og artikel 4a, stk. 3, omhandlede RFNBO-kvote .

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Selskabet skal betale en sanktion for hvert havneanløb, der ikke opfylder kravene. Verifikatoren beregner beløbet for sanktionen ved at gange et beløb på 250 EUR med den installerede effekt om bord i megawatt og med det antal timer, skibet har ligget ved kaj.

2. Selskabet skal betale en sanktion for hvert havneanløb, der ikke opfylder kravene. Medlemsstatens kompetente myndighed beregner på grundlag af oplysninger fra verifikatoren beløbet for sanktionen ved at gange et beløb på 250 EUR i 2022-priser med den installerede effekt om bord i megawatt og med det antal timer, skibet har ligget ved kaj. Med henblik på denne beregning anses den tid, der er nødvendig for at tilslutte sig landstrøm, for at være to timer, og dette tidsrum skal som standard fratrækkes beregningen af det antal timer, skibet har ligget ved kaj, for at tage højde for den tid, der er nødvendig for at tilslutte sig landstrøm.

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Den administrerende stat for så vidt angår et selskab sikrer, at det for hvert af sine skibe, der har et overensstemmelsesunderskud pr. 1. juni i rapporteringsåret, efter en eventuel godkendelse fra deres kompetente myndighed senest den 30. juni i rapporteringsåret betaler et beløb svarende til den afhjælpende sanktion, der følger af anvendelsen af de formler, der er angivet i bilag V, del B.

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3b. Når selskabet indgår en aftale med en kommerciel operatør om, at denne operatør er ansvarlig for indkøb af brændstof og skibets drift, fastsætter selskabet og denne kommercielle operatør ved kontraktmæssig aftale, at sidstnævnte er ansvarlig for betalingen af de omkostninger, der opstår som følge af de i denne artikel omhandlede sanktioner. I dette stykke forstås ved ansvarlig for skibets drift den, der træffer beslutninger om fragten, skibets fartplan, ruteføring og/eller og hastighed.

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3c. Når selskabet eller den kommercielle operatør indgår en aftale med en brændstofleverandør om, at denne er ansvarlig for leveringen af specifikke brændstoffer, skal kontrakten indeholde bestemmelser, som fastsætter brændstofleverandørens ansvar for at kompensere selskabet eller den kommercielle operatør for betalingen af de i denne artikel omhandlede sanktioner, hvis brændstofferne ikke er blevet leveret i overensstemmelse med aftalte betingelser Med henblik på dette stykke skal de brændstoffer, som er levereret i medfør af de nævnte kontrakter, overholde bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra b).

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag V for at tilpasse formlen, jf. denne artikels stk. 1, og ændre beløbet for den faste sanktion, jf. denne artikels stk. 2, så snart udviklingen i energiomkostningerne underminerer de pågældende sanktioners afskrækkende virkning. For så vidt angår den formel, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal den resulterende sanktion være større end mængden af og omkostningerne til vedvarende og kulstoffattigt brændstof, som skibene ville have anvendt for at opfylde denne forordnings krav.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. De sanktioner, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 2, tildeles til støtte for fælles projekter, der tager sigte på hurtig udbredelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søfartssektoren. Projekter, der finansieres med midler fra sanktionerne, skal stimulere produktionen af større mængder vedvarende og kulstoffattige brændstoffer til søfartssektoren, lette etableringen af passende bunkringsfaciliteter eller eltilslutningspunkter i havne og støtte udviklingen, afprøvningen og ibrugtagningen af de mest innovative europæiske teknologier i flåden med henblik på at opnå betydelige emissionsreduktioner.

1. De sanktioner, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 2, tildeles til støtte for fælles projekter, der tager sigte på hurtig udbredelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søfartssektoren. Projekter, der finansieres med midler fra sanktionerne, skal stimulere produktionen af større mængder vedvarende og kulstoffattige brændstoffer til søfartssektoren, lette etableringen af passende bunkringsfaciliteter eller eltilslutningspunkter i havne eller om nødvendigt tilpasse overbygningen og støtte udviklingen, afprøvningen og ibrugtagningen af de mest innovative europæiske teknologier i flåden med henblik på at opnå betydelige emissionsreduktioner.

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Indtægterne fra sanktionerne, jf. stk. 1, tildeles Innovationsfonden , jf. artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF. Disse indtægter udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5, og gennemføres i overensstemmelse med reglerne for Innovationsfonden .	2. Indtægterne fra sanktionerne, jf. stk. 1, tildeles havfonden , jf. artikel 3gab i direktiv 2003/87/EF. Disse indtægter skal øremærkes til søfartssektoren og bidrage til dekarboniseringen af denne sektor. Disse indtægter udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5, og gennemføres i overensstemmelse med reglerne for havfonden .

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Selskaberne har ret til at anmode om en revision af de beregninger og foranstaltninger, som verifikatoren har rettet til dem i henhold til denne forordning, herunder afslaget på et udstede et FuelEU-overensstemmelsescertifikat i henhold til artikel 19, stk. 1.	1. Selskaberne har ret til at anmode om en revision af de beregninger og foranstaltninger, som medlemsstaternes kompetente myndighed eller verifikatoren har rettet til dem i henhold til denne forordning, herunder afslaget på et udstede et FuelEU-overensstemmelsescertifikat i henhold til artikel 19, stk. 1.

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 26 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 4, stk. 6, artikel 5, stk. 4, artikel 9, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].	2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 4, stk. 4, artikel 4a, stk. 6, artikel 5, stk. 4, artikel 9 , stk. 3, artikel 9a , stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 26 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den i artikel 4, stk. 7 , artikel 5, stk. 4, artikel 9, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Den i artikel 4, stk. 4, artikel 4a, stk. 6 , artikel 5, stk. 4, artikel 9 , stk. 3, artikel 9a , stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 26 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 7 , artikel 5, stk. 4, artikel 9, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, artikel 4a, stk. 6 , artikel 5, stk. 4, artikel 9 , stk. 3, artikel 9a , stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. - 1 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	-1. Senest den 1. januar 2024 udarbejder Kommissionen en rapport om de sociale virkninger af denne forordning. Denne rapport skal omfatte en prognose for denne forordnings indvirkning på behovet for beskæftigelse og uddannelse frem til 2030 og 2050.

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2030 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en evaluering af, hvordan denne forordning fungerer, og af udviklingen i teknologierne og på markedet for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport og dens indvirkning på søfartssektoren i Unionen. Kommissionen overvejer eventuelle ændringer af:

1. Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2027 og hvert femte år derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en evaluering af, hvordan denne forordning fungerer, og af udviklingen i teknologierne og på markedet for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport og dens indvirkning på søfartssektoren i Unionen. I rapporten skal der lægges særlig vægt på denne forordnings bidrag til at nå Unionens samlede og sektorspecifikke klimamål, således som de er defineret i den europæiske klimalov, og til Unionens mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Rapporten skal endvidere indeholde en evaluering af denne forordnings indvirkning på det indre markeds funktion, søfartssektorens konkurrenceevne, fragtrater for transport og omfanget af kulstoflækage. Kommissionen skal samtidig evaluere denne forordnings indvirkning på den globale nedbringelse af drivhusgasemissioner i transportsektoren og på udviklingen i den globale og regionale samhandel. Kommissionen overvejer eventuelle ændringer af:

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)

anvendelsesområdet for denne forordning på grundlag af:

—	nedsættelse af den i artikel 2, stk. 1, omhandlede bruttotonnagetærskel til 400 BT

—	forhøjelse af den andel af energi, som skibe anvender under sejlads til og fra tredjelande, jf. artikel 2, litra c).

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — litra a b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ab)	standardværdierne i bilag II baseret på den mest nøjagtige videnskabelige viden og evidens, der er tilgængelig i øjeblikket

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — litra a c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ac)	listen over forurenende stoffer, der er omfattet af denne forordning, navnlig muligheden for at medtage emissioner af sodpartikler

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)	de typer skibe, som artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på

b)	en udvidelse af de typer skibe, som artikel 5, stk. 1, finder anvendelse på

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	den metode, der er beskrevet i bilag I

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. For at sikre en målbaseret og teknologineutral tilgang bør denne forordning gennemgås og, når det er nødvendigt, revideres, efterhånden som nye teknologier, der kan nedbringe drivhusgasser såsom indbygget CO2-opsamling, nye vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og nye fremdriftsmetoder, såsom vindfremdrift, bliver teknisk og økonomisk modne. Kommissionen evaluerer løbende modenheden af de forskellige teknologier for nedbringelse af drivhusgasser og fremlægger en første gennemgang heraf for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2027.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1b. Kommissionen overvåger løbende mængden af udbuddet af alternative brændstoffer, som er tilgængelige for rederier i Unionen, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne senest den 1. januar 2027 og derefter hvert femte år frem til 2050. Hvis forsyningen med disse brændstoffer ikke opfylder efterspørgslen fra rederier, der er forpligtet til at opfylde forpligtelserne i denne forordning, bør Kommissionen foreslå foranstaltninger til at sikre, at skibsbrændstofleverandører i Unionen stiller tilstrækkelige mængder alternative brændstoffer til rådighed for rederier, der anløber EU-havne.

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1c. Kommissionen foreslår ændringer til denne forordning, hvis Den Internationale Søfartsorganisation vedtager globale grænser for drivhusgasintensiteten på et niveau, der svarer til denne forordning, med henblik på at sikre fuld overensstemmelse med den internationale aftale.

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1d. Senest den 1. januar 2027 og derefter hvert femte år frem til 2050 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en omfattende evaluering af den samlede makroøkonomiske virkning af lovgivningspakken »Fit for 55« (1a) . I denne rapport skal der lægges særlig vægt på virkningerne på Unionens konkurrenceevne, jobskabelse, fragtrater, husholdningernes købekraft og omfanget af kulstoflækage.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 1 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1e. Kommissionen skal overveje mulige ændringer af denne forordning med henblik på at opnå reguleringsmæssig forenkling. Kommissionen og de kompetente myndigheder skal løbende tilpasse de administrative procedurer til bedste praksis og træffe alle foranstaltninger for at forenkle håndhævelsen af denne forordning, hvorved den administrative byrde for skibsejere, operatører, havne og verifikatorer holdes på et minimum.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 28 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 28a Kompenserende reguleringsmæssig reduktion I overensstemmelse med sin meddelelse om »én ind, én ud«-princippet skal Kommissionen senest den 1. januar 2024 forelægge forslag til opvejning af den regelbyrde, denne forordning medfører, gennem ændring eller ophævelse af bestemmelser i andre EU-retsakter, der skaber regelbyrder i søfartssektoren.

Ændring 150

Forslag til forordning

Bilag I — ligning 1

Kommissionens forslag

Indeks for drivhusgasintensitet

WtT

TtW

GHG intensity

C1492023DA29910120221020DA0016.000129922991P9_TC1-COD(2022)0227Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2192.)

Ændring

Indeks for drivhusgasintensitet

WtT

TtW

GHG intensity

Ændring 151

Forslag til forordning

Bilag — tabel 1 — række 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

n fuel

Mængde brændstoffer, der blev leveret til skibet i referenceperioden

Ændring 152

Forslag til forordning

Bilag — tabel 1 — række 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

MULTi

Multiplikator anvendt på RFNBO-brændstof

Ændring 153

Forslag til forordning

Bilag I — tabel 1 — række 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Mi, j A

Justeret masse af det specifikke brændstof i, oxideret hos forbruger j [gFuel] som følge af sejlads i isfyldte farvande, i tilfælde af et skib i isklasse IC, IB, IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse (1a) og som følge af tekniske egenskaber ved et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse. Den justerede masse Mi, j A anvendes i ligning (1) i stedet for massen Mi, j, når det er relevant.

Ændring 154

Forslag til forordning

Bilag I — afsnit 4 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
For fossile brændstoffer anvendes standardværdierne i bilag II.	For fossile brændstoffer anvendes standardværdierne i bilag II , medmindre de faktiske værdier kan fastlægges ved hjælp af certificering eller direkte emissionsmålinger .

Ændring 155

Forslag til forordning

Bilag I — afsnit 4 — underafsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
I denne forordning sættes udtrykket ΣEk x CO2eq electricity , i tælleren i ligning (1) til nul.	I denne forordning sættes udtrykket ΣEk x CO2eq electricity , i tælleren i ligning (1) til nul.
	Udtrykket MULT i nævneren i ligning (1) fastsættes til værdien af RFNBO-multiplikatoren som omhandlet i artikel 4a, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra b). For alle andre brændstoffer fastsættes multiplikatoren til én.

Ændring 156

Forslag til forordning

Bilag I — afsnit 5

Kommissionens forslag

Ændring

Brændstoffets masse [Mi] bestemmes ved hjælp af den mængde, der er rapporteret i henhold til forordning (EU) 2015/757 for sejladser, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, baseret på den overvågningsmetode, som selskabet har valgt. Den justerede brændstofmasse [MiA] kan anvendes i stedet for brændstofmassen [Mi] for et skib i isklasse IC, IB, IA eller IA Super eller en tilsvarende isklasse. Den justerede brændstofmasse [Mi A] er defineret i bilag Va.

Ændring 157

Forslag til forordning

Bilag I — afsnit 12

Kommissionens forslag	Ændring
Ifølge overensstemmelsesplanen omhandlet i artikel 6 og efter verifikatorens vurdering kan der anvendes andre metoder, f.eks. direkte måling af CO2eq og laboratorieprøvning , hvis det forbedrer beregningens samlede nøjagtighed.	Ifølge overensstemmelsesplanen omhandlet i artikel 6 og efter verifikatorens vurdering kan der anvendes andre metoder, f.eks. direkte måling af CO2eq, hvis det forbedrer beregningens samlede nøjagtighed.

Ændring 158

Forslag til forordning

Bilag I — tabel

Kommissionens forslag

Brændstofklasse	WtT	TtW
Fossil	Standardværdierne anvendes som angivet i tabel 1 i denne forordning	EU-systemet til overvågning, rapportering og verifikation af CO2-kulstoffaktorer skal anvendes for brændstoffer, for hvilke en sådan faktor er angivet For alle andre emissionsfaktorer kan standardværdier anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved laboratorieprøvninger eller målinger af direkte emissioner
Bæredygtige vedvarende brændstoffer (Flydende biobrændstoffer, biogasser og e-brændstoffer)	CO2eq-værdier som anført i RED II (uden forbrænding) kan anvendes for alle brændstoffer, hvis produktionsveje er anført i RED II, eller RED II-godkendt certificeringsordning	Standardværdier for emissionsfaktorer kan anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved laboratorieprøvninger eller målinger af direkte emissioner.
Andre (herunder elektricitet)	CO2eq-værdier som anført i RED II (uden forbrænding) kan anvendes for alle brændstoffer, hvis produktionsveje er anført i RED II, eller RED II approved certification scheme can be used	Standardværdier for emissionsfaktorer kan anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved laboratorieprøvninger eller målinger af direkte emissioner.

Ændring

Brændstofklasse	WtT	TtW
Fossil	Standardværdierne anvendes som angivet i tabel 1 i denne forordning, medmindre de faktiske værdier kan fastlægges ved hjælp af certificering eller direkte emissionsmålinger .	EU-systemet til overvågning, rapportering og verifikation af CO2-kulstoffaktorer skal anvendes for brændstoffer, for hvilke en sådan faktor er angivet For alle andre emissionsfaktorer kan standardværdier anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved direkte emissionsmålinger
Bæredygtige vedvarende brændstoffer (Flydende biobrændstoffer, biogasser og e-brændstoffer)	CO2eq-værdier som anført i RED II (uden forbrænding) kan anvendes for alle brændstoffer, hvis produktionsveje er anført i RED II, eller RED II-godkendt certificeringsordning eller direkte emissionsmålinger kan anvendes	Standardværdier for emissionsfaktorer kan anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved direkte emissionsmålinger.
Andre (herunder elektricitet)	CO2eq-værdier som anført i RED II (uden forbrænding) kan anvendes for alle brændstoffer, hvis produktionsveje er anført i RED II, eller RED II-godkendt certificeringsordning eller direkte emissionsmålinger kan anvendes	Standardværdier for emissionsfaktorer kan anvendes som anført i tabel 1 i denne forordning, eller Værdier certificeret ved direkte emissionsmålinger.

Ændring 159

Forslag til forordning

Bilag II — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Emissionsfaktorerne for biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel bestemmes ved hjælp af metoderne i bilag 5, del C, til direktiv (EU) 2018/2001.	Emissionsfaktorerne for biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel bestemmes ved hjælp af metoderne i bilag 5, del C, til direktiv (EU) 2018/2001.
	Emissionsfaktorerne for alle former for brændstoffer kan alternativt bestemmes ud fra faktiske certificerede værdier eller værdier fastsat ved direkte emissionsmålinger.

Ændring 160

Forslag til forordning

Bilag II — tabel

Kommissionens forslag

Bio-LNG Hovedprodukter/affald/råproduktmiks	0,05	Se direktiv (EU) 2018/2001	LNG Otto (dobbeltbrændstof middel hastighed)	2,755 MEPC.245 (66) Forordning (EU) 2015/757	0,00005	0,00018	3,1
			LNG Otto (dobbeltbrændstof lav hastighed)				1,7
			LNG Diesel (dobbeltbrændstof)				0,2
			LBSI				Ikke relevant

Ændring

Bio-LNG Hovedprodukter/affald/råproduktmiks	0,05	Se direktiv (EU) 2018/2001	LNG Otto (dobbeltbrændstof middel hastighed)	2,755 MEPC.245 (66) Forordning (EU) 2015/757	0	0,00011	3,1
			LNG Otto (dobbeltbrændstof lav hastighed)				1,7
			LNG Diesel (dobbeltbrændstof)				0,2
			LBSI				Ikke relevant

Ændring 161

Forslag til forordning

Bilag II — afsnit 8

Kommissionens forslag

Ændring

Kolonne 4 indeholder CO2eq-emissionsværdierne i [gCO2eq/MJ]. For fossile brændstoffer anvendes kun standardværdierne i tabellen. For alle andre brændstoffer (medmindre andet er angivet) beregnes værdierne ved hjælp af metoden eller standardværdierne i direktiv (EU) 2018/2001 fratrukket forbrændingsemissionerne ved fuld oxidation af brændstoffet (33).

Kolonne 4 indeholder CO2eq-emissionsværdierne i [gCO2eq/MJ]. For fossile brændstoffer anvendes standardværdierne i tabellen, medmindre de faktiske værdier kan fastlægges ved hjælp af certificering eller direkte emissionsmålinger . For alle andre brændstoffer (medmindre andet er angivet) beregnes værdierne ved hjælp af metoden eller standardværdierne i direktiv (EU) 2018/2001 fratrukket forbrændingsemissionerne ved fuld oxidation af brændstoffet (33).

Ændring 162

Forslag til forordning

Bilag III — tabel — række 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Enhver anden nulemissionsstrømkilde

Enhver teknologi, der opnår emissionsreduktioner, der svarer til eller er mere betydningsfulde end dem, der opnås ved anvendelse af landstrøm.

Ændring 163

Forslag til forordning

Bilag V

Kommissionens forslag

BILAG V
FORMLER TIL BEREGNING AF OVERENSSTEMMELSESBALANCEN OG SANKTIONEN, JF. ARTIKEL 20, STK. 1
Formel til beregning af skibets overensstemmelsesbalance
Til beregning af et skibs overensstemmelsesbalance anvendes følgende formel:
Overensstemmelsesbalance [gCO2eq/MJ] =		C1492023DA29910120221020DA0016.000129922991P9_TC1-COD(2022)0227Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2192.)
Hvor:
gCO 2eq		Gram CO2-ækvivalent
GHGIEmål		Grænsen for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, jf. denne forordnings artikel 4, stk. 2
GHGIEfaktisk		Årligt gennemsnit af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, beregnet for den relevante rapporteringsperiode
Formel til beregning af sanktionen, jf. artikel 20, stk. 1
Beløbet for sanktionen, jf. artikel 20, stk. 1, beregnes således:
Sanktion =		(Overensstemmelsesbalance / GHGIEfaktisk) x konverteringsfaktor til MJ (41,0 MJ / kg) x 2 400 EUR

Ændring

BILAG V

FORMLER TIL BEREGNING AF OVERENSSTEMMELSESBALANCEN OG DEN AFHJÆLPENDE SANKTION, JF. ARTIKEL 20, STK. 1

A.	Formel til beregning af skibets overensstemmelsesbalance

a)	Overensstemmelsesbalance med hensyn til skibets drivhusgasintensitet i henhold til artikel 4, stk. 2

Til beregning af et skibs overensstemmelsesbalance anvendes følgende formel:

Overensstemmelsesbalance [gCO2eq/MJ] =

Hvor:

gCO 2eq

Gram CO2-ækvivalent

GHGIEtarget

Grænsen for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, jf. denne forordnings artikel 4, stk. 2

GHGIEactual

Årligt gennemsnit af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på et skib, beregnet for den relevante rapporteringsperiode

b)	Overensstemmelsesbalance med hensyn til RFNBO-kvoten i henhold til artikel 4a, stk. 3

CB_RFNBO [% RFNBO] =

(% RFNBOquota — % RFNBOactual)

Hvor:

CB_RFNBO

Overensstemmelsesbalance med hensyn til RFNBOquota i henhold til artikel 4a, stk. 3

% RFNBOquota

RFNBOquota for den årlige gennemsnitlige energi, der bruges om bord på et skib i henhold til artikel 4a, stk. 3, i denne forordning

% RFNBOactual

Procentdel af den årlige gennemsnitlige energi, der bruges om bord på et skib, og som rent faktisk opnås med RFNBO'er, der er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra b)

B.	Formel til beregning af sanktionen, jf. artikel 20, stk. 1

a)	Afhjælpende sanktion med hensyn til overensstemmelsesbalancen for skibets drivhusgasintensitet i henhold til artikel 4, stk. 2

Beløbet for sanktionen, jf. artikel 20, stk. 1, beregnes således:

Sanktion =

(Overensstemmelsesbalance / GHGIEactual) x konverteringsfaktor til MJ (41,0 MJ / kg) x 2 400 EUR

b)	Afhjælpende sanktion med hensyn til RFNBO-kvoten i henhold til artikel 4a, stk. 3

Beløbet for den afhjælpende sanktion, jf. artikel 20, stk. 1a, beregnes således:

Afhjælpende sanktion (RFNBO) =

abs(CB_RFNBO) x Pd x 3

Hvor:

Afhjælpende sanktion

i EUR

abs(CB_RFNBO)

Er den absolutte værdi af overensstemmelsesbalancen for RFNBO

Prisforskel mellem RFNBO'er og fossilt brændstof, der er kompatibelt med skibets anlæg

Ændring 164

Forslag til forordning

Bilag V a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

BILAG Va

BEREGNING AF JUSTERET BRÆNDSTOFMASSE OG EKSTRA ENERGI

For det første beskriver dette bilag, hvordan man beregner den justerede brændstofmasse ved anvendelse af den ekstra energi som følge af tekniske karakteristika for et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse (1a) og den ekstra energi, der anvendes af et skib i isklasse IC, IB, IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse som følge af sejlads i isfyldte farvande. For det andet beskriver det, hvordan den ekstra energi skal beregnes.

Den justerede brændstofmasse [Mj A]

Den justerede brændstofmasse [Mi A] beregnes på grundlag af den ekstra energi, der anvendes til sejlads i isfyldte farvande, og den ekstra energi, der anvendes som følge af tekniske egenskaber ved et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse. Selskabet kan vælge, hvilket brændstof i den ekstra energi skal allokeres til. Det valgte brændstof i skal være et af de brændstoffer, som skibet har forbrugt i rapporteringsperioden. Den mængde energi, der svarer til den forbrugte masse af brændstof i, kan være mindre end mængden af den ekstra energi.

Den justerede brændstofmasse i [Mi A] beregnes således:

, (Ax.1)

hvor Mi total betegner den samlede masse af brændstof i, Mi additional due to ice class brændstofmassen som følge af ekstra energiforbrug for et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse og Mi additional due to ice conditions brændstofmassen som følge af ekstra energiforbrug på grund af sejlads i isfyldte farvande.

Den masse af brændstof i, der repræsenterer det ekstra energiforbrug som følge af tekniske karakteristika for et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse, beregnes ved hjælp af

, (Ax.2)

hvor Eadditional due to ice class er det ekstra energiforbrug som følge af de tekniske karakteristika for et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse, og LCVi er den nedre brændværdi af brændstoffet i.

Tilsvarende beregnes brændstofmassen som følge af ekstra energiforbrug på grund af sejlads i isfyldte farvande ved hjælp af

, (Ax.3)

hvor Eadditional due to ice conditions er det ekstra energiforbrug på grund af sejlads i isfyldte farvande.

Ekstra energi som følge af isklasse og på grund af sejlads i isfyldte farvande

Det ekstra energiforbrug som følge af de tekniske karakteristika for et skib i isklasse IA eller IA Super eller i en tilsvarende isklasse, beregnes således:

, (Ax.4)

hvor E voyages, total betegner det samlede energiforbrug for alle sejladser og Eadditional due to ice conditions det ekstra energiforbrug på grund af sejlads i isfyldte farvande.

Det samlede energiforbrug for alle sejladser beregnes ved hjælp af

, (Ax.5)

hvor Mi, voyages, total betegner massen af brændstof i, der er forbrugt på alle sejladser inden for forordningens anvendelsesområde, LCVi betegner den nedre brændværdi af brændstof i, og E elect., voyages, total betegner den samlede mængde elektricitet, som er leveret til skibet og forbrugt på alle sejladser.

Massen af brændstof i Mi, voyages, total forbrugt på alle sejladser inden for forordningens anvendelsesområde beregnes ved hjælp af

, (Ax.6)

hvor Mi, voyages between MS betegner den aggregerede masse af brændstof forbrugt under alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, Mi, voyages from MS den aggregerede masse af brændstof forbrugt under alle sejladser fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og Mi, voyages to MS den aggregerede masse af brændstof forbrugt under sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion. Den forbrugte mængde elektricitet leveret til skibet E elect., voyages total kan beregnes på samme måde.

Det ekstra energiforbrug på grund af sejlads i isfyldte farvande beregnes således:

, (Ax.7)

hvor E voyages, open water betegner energi forbrugt til sejladser i åbent farvand og Evoyages, ice conditions, adjusted den justerede energi forbrugt i isfyldte farvande.

Energien forbrugt til sejladser, der kun omfatter sejlads i åbent farvand, beregnes således:

(Ax.8)

hvor Evoyages, ice conditions betegner energi forbrugt til sejlads i isfyldte farvande, der beregnes således:

(Ax.9)

hvor Mi, voyages, ice conditions betegner massen af brændstof i forbrugt ved sejlads i isfyldte farvande, og E elect., voyages, total betegner den mængde af elektricitet, der er leveret til skibet og forbrugt ved sejlads i isfyldte farvande.

Massen af brændstof i forbrugt ved sejlads i isfyldte farvande beregnes således:

, (Ax.10)

hvor Mi, voyages between MS, ice cond. betegner den aggregerede masse af brændstof forbrugt af et skib med isklasse ved sejlads i isfyldte farvande mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, Mi, voyages from MS den aggregerede masse af brændstof forbrugt af et skib med isklasse ved sejlads i isfyldte farvande under alle rejser fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og Mi, voyages to MS den aggregerede masse af brændstof forbrugt af et skib med isklasse ved sejlads i isfyldte farvande under rejser til havne under en medlemsstats jurisdiktion. Den forbrugte mængde elektricitet leveret til skibet E ice conditions kan beregnes på samme måde.

Den justerede energi forbrugt ved sejlads i isfyldte farvande beregnes ved anvendelse af

(Ax.11)

med den tilbagelagte strækning ved sejlads i isfyldte farvande Dice conditions og energiforbrug pr. tilbagelagt strækning på åbent farvand

Den tilbagelagte strækning ved sejlads i isfyldte farvande Dice conditions beregnes således:

, (Ax.12)

hvor D voyages between MS, ice cond. betegner den aggregerede tilbagelagte strækning ved sejlads i isfyldte farvande mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, D voyages from MS den aggregerede strækning ved sejlads i isfyldte farvande under alle rejser fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og D voyages to MS den aggregerede strækning ved sejlads i isfyldte farvande undervejs til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

Sidstnævnte defineres som:

, (Ax.13)

hvor E voyages, ice conditions betegner energiforbruget ved sejlads i isfyldte farvande og D total den samlede årlige tilbagelagte strækning.

Den samlede årlige tilbagelagte strækning beregnes således:

, (Ax.14)

hvor D voyages between MS betegner den aggregerede tilbagelagte strækning mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, D voyages from MS den aggregerede tilbagelagte strækning under alle sejladser fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og D voyages to MS den aggregerede tilbagelagte strækning under sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0233/2022).

(1a) Rapport fra European Community Shipowners' Association med titlen »The Economic Value of the EU Shipping Industry«, 2020.

(1a) Studie fra Det Europæiske Miljøagentur, 2020, https://www.eea.europa.eu/publications/rail-and-waterborne-transport

(19) (COM(2020)0563).

(20) (COM(2020)0562).

(19) (COM(2020)0563).

(20) (COM(2020)0562).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af kuldioxidemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(1a) Europa-Kommissionen, Bruxelles, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, retningslinjer for bedre regulering, 3.11.2021 (SWD(2021)0305).

(1a) Kommissionens meddelelse (COM(2021)0550) af 14. juli 2021

(1a) For yderligere oplysninger om forholdet mellem isklasser henvises til HELCOM-anbefaling 25/7 på http://www.helcom.fi.

(33) Se direktiv (EU) 2018/2001, bilag V.C.1.(a), udtrykket eu»emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet«.

(1a) For yderligere oplysninger om overensstemmelse mellem isklasser henvises til HELCOM-anbefaling 25/7 på http://www.helcom.fi.

28.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 149/199

P9_TA(2022)0368

Etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (COM(2021)0559 — C9-0331/2021 — 2021/0223(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 149/14)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (43) fastlagde en ramme for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af direktivet (44) peger på den ujævne udvikling af opladnings- og optankningsinfrastruktur på tværs af Unionen og den manglende interoperabilitet og brugervenlighed. Den noterer sig, at manglen på en klar fælles metode til fastsættelse af mål og vedtagelse af foranstaltninger inden for de nationale politikrammer, der kræves i direktiv 2014/94/EU, har ført til en situation, hvor ambitionsniveauet for fastsættelse af mål og støtte til politikker varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat.

(1)

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (46) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (47) fastsætter allerede præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner samt for visse tunge køretøjer. Revisionen af disse instrumenter bør tilpasses revisionen af den nuværende forordning med henblik på at sikre en konsekvent ramme for anvendelse og implementering af alternative brændstoffer i vejtransport og med henblik på at fremskynde udbredelsen af navnlig nulemissionskøretøjer og alternative brændstoffer og dermed skabe efterspørgsel efter opladnings- og optankningsinfrastruktur.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Initiativerne vedrørende ReFuelEU Aviation (48) og FuelEU Maritime (49) bør fremme produktionen og udbredelsen af bæredygtige alternative brændstoffer inden for luftfart og søtransport. Selv om brændstofkravene til bæredygtige flybrændstoffer i vid udstrækning kan bygge på den eksisterende optankningsinfrastruktur, er der behov for investeringer i elforsyningen til stationære fly. Medlemsstaterne og Kommissionen bør endvidere vurdere den nuværende status for og fremtidige udrulning af brintmarkedet for luftfart samt udarbejde en forhåndsvurdering af udrulningen af den relevante infrastruktur til at kunne forsyne fly med strøm, herunder, om fornødent, en udrulningsplan for infrastruktur for alternative brændstoffer i lufthavne, især for brint og elektrisk opladning af fly. FuelEU Maritime-initiativet fastsætter navnlig krav til anvendelse af strøm på land, som kun kan opfyldes, hvis der anvendes et passende niveau for strømforsyning fra land i TEN-T-havne. Disse initiativer indeholder imidlertid ingen bestemmelser om den nødvendige brændstofinfrastruktur, som er en forudsætning for, at målene kan nås.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Derfor bør alle transportformer behandles i ét instrument, som bør tage hensyn til en række alternative brændstoffer. Anvendelsen af nulemissionsteknologier for drivaggregater befinder sig på forskellige udviklingstrin inden for de forskellige transportformer. Navnlig i vejsektoren sker der en hurtig udbredelse af batteridrevne hybridkøretøjer og pluginhybridkøretøjer. Brintdrevne brændselscellekøretøjer er også tilgængelige for markederne. Desuden anvendes mindre brint- og batteridrevne fartøjer og brintbrændselscelletog i øjeblikket i forskellige projekter og i indledende kommerciel drift, og der forventes fuld kommerciel udbredelse i de kommende år. I modsætning hertil er luftfartssektoren og vandvejssektoren fortsat afhængige af flydende og gasformige brændstoffer, da løsninger med nul- og lavemissionsenergitog først forventes at komme ind på markedet omkring 2030 og navnlig for luftfartssektoren endnu senere, hvor fuld markedsføring tager tid. Anvendelsen af fossile gasformige eller flydende brændstoffer er kun mulig, hvis det er tydeligt integreret i en klar dekarbonisering, der er i overensstemmelse med det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen, og som kræver øget blanding eller erstatning med vedvarende brændstoffer såsom biomethan, avancerede biobrændstoffer eller vedvarende og kulstoffattige syntetiske gasformige og flydende brændstoffer.

(5)

Derfor bør alle transportformer behandles i ét instrument, som bør tage hensyn til en række alternative brændstoffer. Anvendelsen af nulemissionsteknologier for drivaggregater befinder sig på forskellige udviklingstrin inden for de forskellige transportformer og i de forskellige medlemsstater og regioner . Navnlig i vejsektoren sker der en hurtig udbredelse af batteridrevne hybridkøretøjer og pluginhybridkøretøjer , og derfor er der behov for mere ambitiøse mål for disse modne teknologier . Brintdrevne brændselscellekøretøjer er også tilgængelige for markederne , dog i mindre omfang . Desuden anvendes mindre brint- og batteridrevne fartøjer og brintbrændselscelletog i øjeblikket i forskellige projekter og i indledende kommerciel drift, og der forventes fuld kommerciel udbredelse i de kommende år. I modsætning hertil er luftfartssektoren og vandvejssektoren fortsat afhængige af flydende og gasformige brændstoffer, da løsninger med nul- og lavemissionsenergitog først forventes at komme ind på markedet omkring 2030 og navnlig for luftfartssektoren endnu senere, hvor fuld markedsføring tager tid. Unionen bør intensivere sin indsats for at udfase fossile gasformige eller flydende brændstoffer og fremme vedvarende alternativer, og brugen af fossile brændstoffer bør kun være mulig, hvis det er tydeligt integreret i en klar dekarbonisering, der er i overensstemmelse med det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen, og som kræver øget blanding eller erstatning med vedvarende brændstoffer såsom biomethan, avancerede biobrændstoffer eller vedvarende og kulstoffattige syntetiske gasformige og flydende brændstoffer.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Sådanne biobrændstoffer og syntetiske brændstoffer, der erstatter diesel, benzin og jetbrændstof, kan fremstilles af forskellige råmaterialer og kan blandes i fossile brændstoffer med meget høje blandingsforhold. De kan anvendes teknisk med den nuværende køretøjsteknologi med mindre tilpasninger. Methanol fra vedvarende energikilder kan også bruges til sejlads på indre vandveje og nærskibsfart. Syntetiske og paraffinholdige brændstoffer har potentiale til at mindske anvendelsen af fossile brændstoffer i energiforsyningen til transport. Alle disse brændstoffer kan distribueres, opbevares og anvendes sammen med den eksisterende infrastruktur eller om nødvendigt med infrastruktur af samme art.

(6)

Sådanne biobrændstoffer , herunder biogas, og syntetiske brændstoffer, der erstatter diesel, benzin og jetbrændstof, kan med henblik på at maksimere potentialet for reduktion af drivhusgasemissioner fremstilles af forskellige råmaterialer og blandes i fossile brændstoffer med meget høje blandingsforhold. Dette er særligt vigtigt for at kunne nedbringe drivhusgasudledningen inden for luftfarts- og søtransportsektorerne, hvor elektrificering vil tage længere tid. Disse brændstoffer kan anvendes teknisk med den nuværende køretøjsteknologi med mindre tilpasninger. Methanol fra vedvarende energikilder kan også bruges til sejlads på indre vandveje og nærskibsfart. Syntetiske og paraffinholdige brændstoffer har potentiale til at mindske anvendelsen af fossile brændstoffer i energiforsyningen til transport. Alle disse brændstoffer kan distribueres, opbevares og anvendes sammen med den eksisterende infrastruktur eller om nødvendigt med infrastruktur af samme art.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)

Det er vigtigt at overholde de generelle principper for teknologineutralitet og prioritering af energieffektivitet blandt de teknologier, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet, da nogle af de teknologier, der vil være behov for inden for en overskuelig fremtid, stadig kræver investeringer i forskning og udvikling, samtidig med at konkurrencen på markedet mellem de forskellige alternative teknologier opretholdes, under behørig hensyntagen til prisoverkommelighed og medlemsstaternes forskellige udgangspunkter.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

LNG vil sandsynligvis fortsat spille en rolle inden for søtransport, hvor der i øjeblikket ikke findes nogen økonomisk levedygtig teknologi for emissionsfri drivaggregater. Meddelelsen om en strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet peger på, at søgående skibe med nulemission bliver klar til markedet i 2030. Ombygning af flåden bør ske gradvist på grund af skibenes lange levetid. I modsætning til søtransport bør nulemissionsteknologien for drivaggregater, f.eks. brint og elektricitet, komme hurtigere ind på markederne for indre vandveje, hvor fartøjerne normalt er mindre, og afstandene kortere. LNG forventes ikke længere at spille en væsentlig rolle i denne sektor. Transportbrændstoffer som LNG skal i stigende grad dekarboniseres ved f.eks. at blande/erstatte flydende biomethan (bio-LNG) eller vedvarende og kulstoffattige syntetiske gasformige brændstoffer (e-gas). Disse dekarboniserede brændstoffer kan anvendes i samme infrastruktur som gasformige fossile brændstoffer, hvilket giver mulighed for en gradvis overgang til dekarboniserede brændstoffer.

(7)

Den fortsatte anvendelse af flydende naturgas (LNG) er ikke forenelig med Unionens mål om klimaneutralitet. Derfor bør LNG inden for søtransport udfases så hurtigt som mulig og erstattes af mere bæredygtige alternativer. På kort sigt vil LNG dog sandsynligvis spille en overgangsrolle inden for søtransport, hvor der i øjeblikket ikke findes nogen økonomisk levedygtig teknologi for emissionsfri drivaggregater. Meddelelsen om en strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet peger på, at søgående skibe med nulemission bliver klar til markedet i 2030 , og sådanne projekter er allerede under gennemførelse . Videreudvikling i denne henseende bør fremmes og behørigt overvåges, og der bør aflægges rapport herom. Ombygning af flåden bør ske gradvist på grund af skibenes lange levetid. I betragtning af LNG's overgangsrolle bør tilgængeligheden af LNG-bunkringsinfrastruktur i havne være efterspørgselsdrevet, navnlig når det gælder nye offentlige investeringer. I modsætning til søtransport er nulemissionsteknologien for drivaggregater, f.eks. brint og elektricitet, ved at være modnede teknologier og bør komme hurtigere ind på markederne for indre vandveje, hvor fartøjerne normalt er mindre, og afstandene kortere , og de vil kunne spille en vigtig rolle for søtransport i forbindelse med at øge omfanget af nulemissionsfremdriftsløsninger . LNG forventes ikke længere at spille en væsentlig rolle i denne sektor. Transportbrændstoffer som LNG skal i stigende grad dekarboniseres ved f.eks. at blande/erstatte flydende biomethan (bio-LNG) eller vedvarende og kulstoffattige syntetiske gasformige brændstoffer (e-gas). Disse dekarboniserede brændstoffer kan anvendes i samme infrastruktur som gasformige fossile brændstoffer, hvilket giver mulighed for en gradvis overgang til dekarboniserede brændstoffer.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Etableringen af en offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur for lette elektriske køretøjer har været ujævn i Unionen. En fortsat ujævn fordeling vil bringe udbredelsen af sådanne køretøjer i fare og begrænse konnektiviteten i hele Unionen. Vedvarende forskelle i politiske ambitioner og tilgange på nationalt plan vil ikke skabe den langsigtede sikkerhed, der er nødvendig for væsentlige markedsinvesteringer. Obligatoriske minimumsmål for medlemsstaterne på nationalt plan bør derfor udstikke politiske retningslinjer og supplere de nationale politikrammer. Denne tilgang bør kombinere nationale flådebaserede mål med afstandsbaserede mål for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Nationale flådebaserede mål bør sikre, at udbredelsen af køretøjer i hver medlemsstat modsvares af etableringen af tilstrækkelig offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur. Afstandsbaserede mål for TEN-T-nettet bør sikre fuld dækning af elektriske ladestandere langs Unionens vigtigste vejnet og dermed sikre nemme og gnidningsløse rejser i hele Unionen.

(9)

Etableringen af en offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur for lette elektriske køretøjer har været ujævn i Unionen og regionerne imellem . En fortsat ujævn fordeling vil bringe udbredelsen af sådanne køretøjer i fare og begrænse konnektiviteten i hele Unionen. Vedvarende forskelle i politiske ambitioner og tilgange på nationalt plan vil hindre den stærkt tiltrængte bæredygtige omstilling af transportsektoren og ikke formå at skabe den langsigtede sikkerhed, der er nødvendig for væsentlige markedsinvesteringer. Obligatoriske minimumsmål for medlemsstaterne på nationalt plan bør derfor udstikke politiske retningslinjer og supplere de nationale politikrammer. Denne tilgang bør kombinere nationale flådebaserede mål med afstandsbaserede mål for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Nationale flådebaserede mål bør sikre, at udbredelsen af køretøjer i hver medlemsstat modsvares af etableringen af tilstrækkelig offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur , særlig i geografiske områder, hvor det er mindre sandsynligt, at ejere af lette køretøjer råder over egne parkeringsbåse. Der er også behov for særlig opmærksomhed og højere nationale rater for udrulning vedrørende centrale områder med relativt højere befolkningstæthed og en større markedsandel af elektriske køretøjer. Når en vis andel af elektriske køretøjer er taget i brug i den pågældende medlemsstat, bør markedet selvregulere. Afstandsbaserede mål for TEN-T-nettet bør sikre fuld dækning af elektriske ladestandere langs Unionens vigtigste vejnet og dermed sikre nemme og gnidningsløse rejser i hele Unionen , herunder i og til regionerne og øerne i Unionens yderste periferi, medmindre omkostningerne er uforholdsmæssige sammenlignet med fordelene, i hvilket tilfælde medlemsstaterne kan gøre undtagelser eller overveje at udvikle infrastruktur uden for nettet . Udviklingen af et sådant infrastrukturnet vil fremme tilgængeligheden og konnektiviteten i alle regioner i Unionen, herunder i regionerne i den yderste periferi og i andre fjerntliggende områder eller landdistrikter, og styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed mellem dem.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Nationale flådebaserede mål bør fastsættes på grundlag af det samlede antal registrerede elektriske køretøjer i den pågældende medlemsstat efter en fælles metode, der tager højde for den teknologiske udvikling, såsom den øgede rækkevidde af elektriske køretøjer eller den stigende markedsindtrængning af hurtigladestandere, som kan oplade et større antal køretøjer pr. ladestander end en normal ladestander. Metoden skal også tage hensyn til de forskellige opladningsmønstre for batteri- og pluginhybridkøretøjer. En metode, som normerer målene for den nationale flåde efter den offentligt tilgængelige ladeinfrastrukturs samlede maksimale effekt, bør give fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af forskellige opladningsteknologier i medlemsstaterne.

(10)

Nationale flådebaserede mål bør fastsættes på grundlag af den andel af registrerede elektriske køretøjer i den pågældende medlemsstats samlede køretøjsflåde efter en fælles metode, der tager højde for den teknologiske udvikling, såsom den øgede rækkevidde af elektriske køretøjer eller den stigende markedsindtrængning af hurtigladestandere, som kan oplade et større antal køretøjer pr. ladestander end en normal ladestander. Metoden skal også tage hensyn til de forskellige opladningsmønstre for batteri- og pluginhybridkøretøjer samt befolkning og markedsandele for elektriske køretøjer . En metode, som normerer målene for den nationale flåde efter den offentligt tilgængelige ladeinfrastrukturs samlede maksimale effekt, bør give fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af forskellige opladningsteknologier i medlemsstaterne. Endvidere bør Kommissionen vurdere, hvordan køretøjer med integrerede solpaneler kan påvirke etableringen af offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur og, hvis hensigtsmæssigt, eventuelle konsekvensjusteringer af målene for etableringen af opladningsinfrastruktur i denne forordning.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Gennemførelsen i medlemsstaterne bør sikre, at der installeres et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige ladestandere , navnlig på offentlige transportstationer, såsom havnepassagerterminaler, lufthavne og jernbanestationer. Der bør også indføres et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige hurtige ladestandere til lette køretøjer for at øge forbrugernes bekvemmelighed, navnlig på tværs af TEN-T-nettet, for at sikre fuld grænseoverskridende konnektivitet og gøre det muligt for elektriske køretøjer at køre i hele Unionen.

(11)

Gennemførelsen i medlemsstaterne bør sikre, at der installeres et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige faste, utilsluttede eller mobile ladestandere og på en måde, der understøtter territorial balance og multimodal rejse, ikke skaber regionale forskelle, og som sikrer at intet territorium sakker bagud . Udrulningen er særlig vigtig i boligområder uden andre parkeringsfaciliteter end vejkanten, og hvor køretøjer typisk holder parkeret i længere perioder, herunder taxiholdepladser og offentlige transportstationer såsom havnepassagerterminaler, lufthavne og jernbanestationer. Der bør også indføres et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige hurtige ladestandere til lette køretøjer for at øge forbrugernes bekvemmelighed, navnlig på tværs af TEN-T-nettet, for at sikre fuld grænseoverskridende konnektivitet og gøre det muligt for elektriske køretøjer at køre i hele Unionen.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

Udrulningen af offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur bør primært ske på grundlag af investeringer på det private marked. Medlemsstaterne bør dog, indtil der er etableret et konkurrencedygtigt marked, støtte udrulning af infrastruktur i de tilfælde, hvor markedsvilkårene kræver offentlig støtte, forudsat at en sådan støtte sker i fuld overensstemmelse med statsstøttereglerne. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne også tage hensyn til, at efterspørgslen på ladestandere i tilstrækkeligt antal i visse dele af deres territorier kan variere i løbet af året, som det er tilfældet for mange turistmål. I sådanne tilfælde kan muligheden for at etablere en midlertidig mobil opladningsinfrastruktur uden for nettet give ekstra fleksibilitet og lette opfyldelsen af sæsonbestemt efterspørgsel, uden at det kræver installation af fast infrastruktur.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11b)

Kommissionen bør om nødvendigt revidere de mål for elektrisk opladningsinfrastruktur til henholdsvis lette og tunge køretøjer, der er fastsat i denne forordning for at sikre, at de er forenelige med kravene i EU-forordningerne om fastsættelse af præstationsnormer for CO2-emissioner for henholdsvis lette og tunge køretøjer.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 11 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11c)

Kommissionen bør undersøge behovet for at medtage krav om opladningsinfrastruktur til betjening af elektrisk drevne cykler og køretøjer i klasse L såsom el-cykler og el-knallerter og navnlig muligheden for at udstyre opladningsinfrastrukturen med et strømudtag, der giver mulighed for nem opladning af sådanne køretøjer, da de udgør en transportform, der kan bidrage til yderligere at reducere CO2-udledningen og luftforureningen.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Tunge elkøretøjer har brug for en helt anderledes opladningsinfrastruktur end lette køretøjer. Offentlig tilgængelig infrastruktur for tunge elkøretøjer er dog i øjeblikket næsten ikke tilgængelig i Unionen. En kombineret tilgang med afstandsbaserede mål langs TEN-T-nettet, mål for infrastruktur til opladning natten over og mål ved byknudepunkter bør sikre, at der etableres en tilstrækkelig offentligt tilgængelig infrastrukturdækning for tunge elektriske køretøjer i hele Unionen til støtte for den forventede udbredelse på markedet af tunge batteridrevne køretøjer.

(13)

Tunge elkøretøjer har brug for en helt anderledes opladningsinfrastruktur end lette køretøjer. Offentlig tilgængelig infrastruktur for tunge elkøretøjer er dog i øjeblikket næsten ikke tilgængelig i Unionen , og udrulningen af infrastrukturen skal derfor fremskyndes . En kombineret tilgang med afstandsbaserede mål langs TEN-T-nettet, mål for infrastruktur til opladning natten over og mål ved byknudepunkter bør sikre, at der etableres en tilstrækkelig offentligt tilgængelig infrastrukturdækning for tunge elektriske køretøjer i hele Unionen til proaktivt at støtte forøgelsen af markedsandelen for tunge batteridrevne køretøjer.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Der er derfor behov for en indledende offentlig investering i infrastruktur for tunge elektriske køretøjer, og enhver yderligere infrastrukturudvikling ud over den, der er fastsat i denne forordning, bør være betinget af udviklingen i disses markedsandele på EU-plan, nationalt og regionalt plan samt relevante trafikdata.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

Nye standarder for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer er i øjeblikket under udvikling. Det er teknisk muligt at sikre, at de fysiske forbindelser og kommunikationsudvekslingsprotokoller kan opgraderes, således at individuelle ladestationer og ladestandere kan opgraderes til en ny standard på et senere tidspunkt. Derfor bør Kommissionen overveje at øge den individuelle udgangseffekt for ladestationer i ladeparker, så snart de nye fælles tekniske specifikationer foreligger.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

Offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere omfatter f.eks. privatejede, offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere, der er placeret på offentlige eller private ejendomme, såsom offentlige parkeringsfaciliteter eller supermarkeders parkeringspladser. En lade- eller tankstander på en privat ejendom, der er tilgængelig for offentligheden, bør også betragtes som offentligt tilgængelig i tilfælde, hvor adgangen er begrænset til en bestemt generel gruppe af brugere, f.eks. kunder. Lade- eller tankstandere til delebilordninger bør kun betragtes som tilgængelige for offentligheden, hvis de udtrykkeligt giver tredjepartsbrugere adgang. Lade- eller tankstandere på private ejendomme, hvortil adgangen er begrænset til en afgrænset personkreds, såsom parkeringspladser ved kontorbygninger, som kun ansatte eller autoriserede personer har adgang til, bør ikke betragtes som offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere.

(17)

Offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere omfatter f.eks. privatejede, offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere, der er placeret på offentlige eller private ejendomme, såsom offentlige parkeringsfaciliteter eller supermarkeders parkeringspladser. På sådanne steder, hvor parkeringsfaciliteter har mere end 30 parkeringsbåse, bør medlemsstaterne sikre, at der opstilles et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere. En lade- eller tankstander på en privat ejendom, der er tilgængelig for offentligheden, bør også betragtes som offentligt tilgængelig i tilfælde, hvor adgangen er begrænset til en bestemt generel gruppe af brugere, f.eks. kunder. Lade- eller tankstandere til delebilordninger bør kun betragtes som tilgængelige for offentligheden, hvis de udtrykkeligt giver tredjepartsbrugere adgang. Lade- eller tankstandere på private ejendomme, hvortil adgangen er begrænset til en afgrænset personkreds, såsom parkeringspladser ved kontorbygninger, som kun ansatte eller autoriserede personer har adgang til, bør ikke betragtes som offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

Offentligt tilgængelige ladestationer, der delvist er forbeholdt offentlige transportflåder, kan tælles med i de relevante mål, der er fastsat i denne forordning, i den hensigt at undgå at utilsigtede konsekvenser af denne forordning afskrækker fra etableringen af opladningsinfrastruktur til bundne flåder såsom til offentlig transport. Ladestandere til delebilordninger bør kun betragtes som tilgængelige for offentligheden, hvis de udtrykkeligt giver tredjepartsbrugere adgang.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17b)

Medlemsstaterne bør for at øge forbrugernes bekvemmelighed tilskynde operatører af offentligt tilgængelige lade- eller tankstandere til at sikre, at deres tjenesters åbningstider og udstyrets funktionsperiode fuldt ud svarer til slutbrugernes behov.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Intelligente målersystemer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/94452 åbner mulighed for, at der kan genereres de realtidsdata, der er behov for til at sikre stabiliteten i nettet og til at tilskynde til rationel anvendelse af opladningstjenester. Ved at levere energimålere i realtid og nøjagtige og gennemsigtige oplysninger om omkostningerne tilskynder de til, i kombination med intelligente ladestandere, opladning i perioder med lav generel efterspørgsel efter elektricitet og lave energipriser. Anvendelsen af intelligente målersystemer i kombination med intelligente ladestandere kan optimere opladning, hvilket er til gavn for elnettet og for slutbrugeren. Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af intelligente målersystemer til opladning af elektriske køretøjer på offentligt tilgængelige ladestandere, hvor det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt , og sikre, at disse systemer opfylder kravene i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944.

(20)

Intelligente målersystemer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/94452 åbner mulighed for, at der kan genereres de realtidsdata, der er behov for til at sikre stabiliteten i nettet og til at tilskynde til rationel anvendelse af opladningstjenester. Ved at levere energimålere i realtid og nøjagtige og gennemsigtige oplysninger om omkostningerne tilskynder de til, i kombination med intelligente ladestandere, opladning i perioder med lav generel efterspørgsel efter elektricitet og lave energipriser. Anvendelsen af intelligente målersystemer i kombination med intelligente ladestandere kan optimere opladning, hvilket er til gavn for elnettet og for slutbrugeren. Medlemsstaterne bør tilskynde til anvendelse af intelligente målersystemer til opladning af elektriske køretøjer på offentligt tilgængelige ladestandere, hvor det er teknisk muligt, og sikre, at disse systemer opfylder kravene i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Det stigende antal elektriske køretøjer inden for vej-, jernbane- og søtransport samt andre transportformer vil kræve, at opladningsaktiviteterne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. Navnlig intelligent opladning kan lette integrationen af elektriske køretøjer i elnettet yderligere , da det muliggør prisfleksibelt elforbrug gennem aggregering og en prisbaseret tilgang. Systemintegration kan fremmes yderligere gennem dobbeltrettet opladning (køretøj til net). Alle normale ladestandere , hvor køretøjer typisk parkeres i en længere periode, bør derfor understøtte intelligent opladning.

(21)

Det stigende antal elektriske køretøjer inden for vej-, jernbane- og søtransport samt andre transportformer vil kræve, at opladningsaktiviteterne optimeres og forvaltes på en måde, der ikke forårsager overbelastning, og som fuldt ud udnytter tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder og lave elpriser i systemet. Navnlig intelligente ladestandere og utilsluttede ladestandere kan lette integrationen af elektriske køretøjer i elnettet og reducere indvirkningen af elektriske køretøjer på eldistributionsnetværket , da det muliggør prisfleksibelt elforbrug gennem aggregering og en prisbaseret tilgang. Systemintegration kan fremmes yderligere gennem dobbeltrettet opladning (køretøj til net). Alle ladestandere bør derfor understøtte intelligent opladning.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

Dobbeltrettet opladning ved såvel privat som offentligt tilgængelig infrastruktur kan tilskynde folk til at købe elektriske køretøjer, idet de kan anvendes til både mobilitet og lagring af energi. Derfor skal der undgås lovgivningsmæssige hindringer såsom dobbeltbeskatning med henblik på at udvikle det forretningsmæssige grundlag for dobbeltrettet opladning yderligere, og et tilstrækkeligt antal private og offentligt tilgængelige ladestationer bør gøres tilgængelige for intelligent dobbeltrettet opladning.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 21 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21b)

Unionen bør for at sikre, at den hurtige omstilling til e-mobilitet finder sted på en bæredygtig måde, påtage sig rollen som globalt førende inden for bæredygtige produkter, teknologier, tjenester og innovationer, især hvad angår en cirkulær, socialt retfærdig, miljømæssigt ansvarlig og bæredygtig værdikæde for batterier, hvilket omfatter jobsikkerhed og bæredygtighed i sektoren for omstilling til nul- og lavemissionsvej-, sø- og lufttransport.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

Udviklingen af infrastruktur til elektriske køretøjer, samspillet mellem denne infrastruktur og elnettet og de rettigheder og forpligtelser, der tildeles de forskellige aktører på markedet for elektrisk mobilitet, skal være i overensstemmelse med principperne i direktiv (EU) 2019/944. I den henseende bør distributionssystemoperatørerne samarbejde på et ikkediskriminerende grundlag med enhver person, der etablerer eller driver offentligt tilgængelige ladestandere, og medlemsstaterne bør sikre, at elforsyningen til en ladestander kan være omfattet af en kontrakt med en anden leverandør end den enhed, der leverer elektricitet til den husstand eller den adresse, hvor denne ladestander befinder sig. EU-elektricitetsleverandørers adgang til ladestandere bør ikke berøre undtagelserne i henhold til artikel 66 i direktiv (EU) 2019/944.

(22)

Udviklingen af både nettilsluttet og utilsluttet infrastruktur til elektriske køretøjer, samspillet mellem denne infrastruktur og elnettet og de rettigheder og forpligtelser, der tildeles de forskellige aktører på markedet for elektrisk mobilitet, skal være i overensstemmelse med principperne i direktiv (EU) 2019/944. I den henseende bør distributionssystemoperatørerne samarbejde på et ikkediskriminerende grundlag med enhver person, der etablerer eller driver offentligt tilgængelige ladestandere, og medlemsstaterne bør sikre, at elforsyningen til en ladestander kan være omfattet af en kontrakt med en anden leverandør end den enhed, der leverer elektricitet til den husstand eller den adresse, hvor denne ladestander befinder sig. EU-elektricitetsleverandørers adgang til ladestandere bør ikke berøre undtagelserne i henhold til artikel 66 i direktiv (EU) 2019/944.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer bør foregå på et konkurrencebaseret marked med åben adgang for alle parter, der er interesseret i at etablere eller drive opladningsinfrastruktur. I betragtning af de begrænsede alternative placeringer på motorveje giver de eksisterende vejkoncessioner som f.eks. konventionelle tankstationer eller rastepladser anledning til særlig bekymring, da de kan løbe over meget lange perioder og undertiden slet ikke har en bestemt slutdato. Medlemsstaterne bør så vidt muligt og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (53) søge at tildele nye koncessioner specifikt til ladestandere på eller i nærheden af eksisterende motorvejsrastepladser med henblik på at begrænse etableringsomkostningerne og give mulighed for nye markedsdeltagere.

(23)

Etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer bør foregå på et konkurrencebaseret marked med åben adgang for alle parter, der er interesseret i at etablere eller drive opladningsinfrastruktur. Derfor bør medlemsstaterne forhindre, at der opstår dominerende operatører af opladningsinfrastruktur i udviklingsfasen for infrastrukturen. Regionale og lokale myndigheder støtter dette mål ved at udpege områder for konkurrerende operatører. I betragtning af de begrænsede alternative placeringer for ladeoperatører på motorveje giver de eksisterende vejkoncessioner som f.eks. konventionelle tankstationer eller rastepladser anledning til særlig bekymring, da de kan løbe over meget lange perioder og undertiden slet ikke har en bestemt slutdato. Medlemsstaterne bør så vidt muligt og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (53) søge at tildele nye koncessioner specifikt til ladestandere på eller i nærheden af eksisterende motorvejsrastepladser med henblik på at forebygge spredning til grønne områder og for at begrænse etableringsomkostningerne og give mulighed for nye markedsdeltagere. Det kan også overvejes at lade konkurrerende operatører opstille ladestandere på motorvejsrastepladser.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

Medlemsstaterne har adgang til en bred vifte af finansieringskilder til etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved forordning (EU) 2021/241 (1a) , Kommissionens instrument for teknisk støtte oprettet ved forordning (EU) 2021/240 (1b) , Connecting Europe-faciliteten oprettet ved forordning (EU) 2021/1153 (1c) og Horisont Europa-partnerskaber og -missioner, navnlig den foreslåede mission om klimaneutrale og intelligente byer, der har til formål at gøre 100 byer klimaneutrale pr. 2030. Derudover giver Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden som oprettet ved forordning (EU) 2021/1058 (1d) adgang til støtte til investeringer i forskning, innovation og udrulning, især i de mindre udviklede medlemsstater og regioner, og Invest EU-programmet kan, via politikområdet for bæredygtig infrastruktur, styrke fremtidssikrede investeringer i hele Unionen, bidrage til at mobilisere private investeringer og yde rådgivning til projektledere, der arbejder med bæredygtig infrastruktur og mobile aktiver. I de seneste år har EIB-Gruppen desuden øget sin støtte til hurtigere udbredelse af nyere teknologier, såsom e-mobilitet og digitalisering under faciliteten for renere transport, og EIB forventes fortsat at tilbyde en bred vifte af finansieringsstrukturer med henblik på at bidrage til at fremskynde etableringen af sådanne teknologier. Medlemsstaterne bør udnytte disse finansieringsmuligheder, navnlig med henblik på at støtte løsninger inden for offentlig transport og aktiv transport og på at finansiere foranstaltninger, som har til hensigt at støtte borgere, der lever i energi- og mobilitetsfattigdom.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

Prisgennemsigtighed er afgørende for at sikre problemfri og nem opladning og optankning. Brugere af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, bør have nøjagtige prisoplysninger, inden opladningen eller optankningen påbegyndes. Prisen bør meddeles på en klart struktureret måde, så slutbrugerne kan afdække de forskellige omkostningskomponenter .

(24)

Prisgennemsigtighed og prisoverkommelighed er afgørende for at sikre problemfri og nem opladning og optankning. Brugere af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, bør have nøjagtige prisoplysninger, inden opladningen eller optankningen påbegyndes. Prisen bør meddeles på en klart struktureret måde, der i relevant omfang viser omkostninger pr. kWh eller pr. kilo , så slutbrugerne kan afdække og forudse de samlede omkostninger ved opladningen eller optankningen .

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24a)

Udbredelsen af batteri- og brintkøretøjer vil føre til en væsentlig ændring i opladningsmønstre, hvilket gør oplysninger om tilgængeligheden af elektriske ladestandere og tankstandere væsentlig for gnidningsløse rejser inden for Unionen. For at optimere effektiviteten af både rejseplanlægning og opladning eller optankning bør førerne have omfattende information om tilgængeligheden af specifikke lade- og tankstandere og forventede ventetider. Derfor bør medlemsstaterne tilskynde operatørerne til at tilbyde slutbrugerne informationssystemer. Sådanne systemer bør være præcise, brugervenlige og kunne betjenes på medlemsstatens officielle sprog og på engelsk.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Der opstår nye tjenester, navnlig til støtte for brugen af elektriske køretøjer. Enheder, der tilbyder disse tjenester, såsom udbydere af mobilitetstjenester, bør kunne operere på rimelige markedsvilkår. Navnlig bør operatører af ladestandere ikke give nogen af disse tjenesteudbydere urimelig fortrinsbehandling, f.eks. gennem uberettiget prisdifferentiering, der kan hæmme konkurrencen og i sidste ende føre til højere priser for forbrugerne. Kommissionen bør overvåge udviklingen på markedet for opladning. Når Kommissionen reviderer forordningen, vil den træffe foranstaltninger, hvis markedsudviklingen kræver det, såsom begrænsninger af tjenester for slutbrugere eller forretningspraksis, der kan begrænse konkurrencen.

(25)

Der opstår nye tjenester, navnlig til støtte for brugen af elektriske køretøjer. Enheder, der tilbyder disse tjenester, såsom udbydere af mobilitetstjenester, bør kunne operere på rimelige markedsvilkår. Navnlig bør operatører af ladestandere ikke give nogen af disse tjenesteudbydere urimelig fortrinsbehandling, f.eks. gennem uberettiget prisdifferentiering, der kan hæmme konkurrencen og i sidste ende føre til højere priser for forbrugerne. De nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør overvåge udviklingen på markedet for opladning. Kommissionen skal, senest når den reviderer forordningen, træffe foranstaltninger, hvis markedsudviklingen kræver det, såsom begrænsninger af tjenester for slutbrugere eller forretningspraksis, der kan begrænse konkurrencen.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

Brintdrevne motorkøretøjer har i øjeblikket en meget lav markedsindtrængningsgrad. Det er imidlertid afgørende, at der opbygges en tilstrækkelig brintoptankningsinfrastruktur for at gøre det muligt at indføre brintdrevne motorkøretøjer i stor skala som planlagt i Kommissionens brintstrategi for et klimaneutralt Europa (54). I øjeblikket er der kun etableret brinttankstandere i nogle få medlemsstater, og de er stort set ikke egnede til tunge køretøjer, hvilket betyder, at brintkøretøjer ikke har mulighed for at køre i hele Unionen. Obligatoriske mål for udbredelsen af offentligt tilgængelige brinttankstandere bør sikre, at der etableres et tilstrækkeligt tæt net af brinttankstandere i TEN-T-hovednettet for at muliggøre gnidningsløse rejser for brintdrevne lette og tunge køretøjer på tværs af Unionen.

(26)

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

Brintdrevne køretøjer bør kunne tanke op på eller tæt på destinationen, som normalt befinder sig i et byområde. For at sikre, at der er mulighed for offentligt tilgængelig optankning i det mindste i de vigtigste byområder, bør alle byknudepunkter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (55) stille sådanne tankstationer til rådighed. Inden for byknudepunkterne bør de offentlige myndigheder overveje at etablere anlæggene i multimodale fragtcentre, da de ikke kun er den typiske destination for tunge køretøjer, men også kan levere brint til andre transportformer såsom jernbanetransport og indlandsskibsfart.

(27)

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

På det tidlige stadium af markedsudbredelsen er der stadig en vis usikkerhed med hensyn til, hvilken type køretøjer der vil komme på markedet, og hvilken type teknologier der vil blive anvendt i vid udstrækning. Som skitseret i Kommissionens meddelelse »En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa« (56) blev markedssegmentet for tunge køretøjer udpeget som det mest sandsynlige segment for hurtig udbredelse af brintkøretøjer. Derfor bør brintoptankningsinfrastrukturen først fokusere på dette segment og samtidig give lette køretøjer mulighed for at tanke på offentligt tilgængelige brinttankstationer. For at sikre interoperabilitet bør alle offentligt tilgængelige brintstationer som minimum påfylde gasformig brint ved 700 bar. Udrulningen af infrastrukturen bør også tage højde for fremkomsten af nye teknologier såsom flydende brint, som giver mulighed for et større udvalg for tunge køretøjer og er nogle køretøjsfabrikanters foretrukne teknologiske valg. Med henblik herpå bør et minimumsantal brinttankstationer også anvendes til flydende brint ud over gasformig brint ved 700 bar.

(28)

På det tidlige stadium af markedsudbredelsen er der stadig usikkerhed med hensyn til, hvilken type køretøjer der vil komme på markedet, og hvilken type teknologier der vil blive anvendt i vid udstrækning. Som skitseret i Kommissionens meddelelse »En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa« (56) blev markedssegmentet for tunge køretøjer udpeget som det mest sandsynlige segment for hurtig udbredelse af brintkøretøjer. Derfor bør brintoptankningsinfrastrukturen først fokusere på dette segment og samtidig give lette køretøjer mulighed for at tanke på offentligt tilgængelige brinttankstationer. For at sikre interoperabilitet bør alle offentligt tilgængelige brintstationer som minimum påfylde gasformig brint ved 700 bar. Udrulningen af infrastrukturen bør også tage højde for fremkomsten af nye teknologier såsom flydende brint, som giver mulighed for et større udvalg for tunge køretøjer og er nogle køretøjsfabrikanters foretrukne teknologiske valg. Med henblik herpå bør et minimumsantal brinttankstationer også anvendes til flydende brint ud over gasformig brint ved 700 bar.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28a)

Det er vigtigt at støtte den konkrete udrulning af den planlagte brintoptankningsinfrastruktur i medlemsstaterne. Dette vil kræve samordning mellem interessenterne, herunder mellem europæiske, nationale og regionale institutioner, fagforeninger og industrien. Initiativer som fællesforetagendet Clean Hydrogen, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2021/2085, bør også anvendes til at lette og fremskaffe privat finansiering, så man kan indfri de relevante mål, der fastlægges i denne forordning.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Brugere af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, bør let og bekvemt kunne betale ved alle offentligt tilgængelige lade- og tankstandere, uden at det er nødvendigt at indgå en kontrakt med operatøren af lade- eller tankstanderen eller en udbyder af mobilitetstjenester. Derfor bør alle offentligt tilgængelige lade- og tankstandere til opladning eller optankning på ad hoc-basis acceptere betalingsinstrumenter, der anvendes i vid udstrækning i Unionen , og navnlig elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester . Denne ad hoc-betalingsmetode bør altid være tilgængelig for forbrugerne, selv når der tilbydes kontraktbaserede betalinger ved lade- eller tankstanderen.

(30)

Brugere af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, bør let og bekvemt kunne betale ved alle offentligt tilgængelige lade- og tankstandere, uden at det er nødvendigt at indgå en kontrakt med operatøren af lade- eller tankstanderen eller en udbyder af mobilitetstjenester. Derfor bør alle offentligt tilgængelige lade- og tankstandere til opladning eller optankning på ad hoc-basis acceptere elektronisk betaling med kort eller anordninger med kontaktløs funktion, der som minimum kan aflæse betalingskort, og om muligt også yderligere betalingsinstrumenter, der anvendes i vid udstrækning i Unionen. Denne ad hoc-betalingsmetode bør altid være tilgængelig for forbrugerne, selv når der tilbydes kontraktbaserede betalinger ved lade- eller tankstanderen. Kommissionen bør for at sikre forbrugervenlige og problemfrie betalinger på ladestandere og tankstationer tilskyndes til at ændre direktiv (EU) 2015/2366 således, at kontaktløs betaling med kort er mulig på ladestandere og tankstationer.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(30a)

Det er ud fra hensynet til, at opladningsinfrastrukturen anvendes effektivt og øger pålideligheden og forbrugertilliden til e-mobilitet, afgørende at sikre, at alle brugere kan afbenytte offentligt tilgængelige ladestationer, uanset bilmærke, på en brugervenlig og ikkediskriminerende måde.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændring

(31)

Transportinfrastrukturen bør muliggøre gnidningsløs mobilitet og tilgængelighed for alle brugere, herunder personer med handicap og ældre. I princippet bør placeringen af alle ladestandere og tankstationer samt selve ladestanderne og tankstationerne udformes på en sådan måde, at de kan anvendes af så mange mennesker som muligt , navnlig af ældre, bevægelseshæmmede og handicappede. Dette bør f.eks. omfatte tilvejebringelse af tilstrækkelig plads omkring parkeringspladsen, sikring af, at ladestationen ikke er installeret på en ujævn overflade, sikring af, at ladestanderens knapper eller skærm er i en passende højde, og at opladnings- og optankningskablerne ikke er tungere, end at også svagelige personer let kan håndtere dem. Desuden bør de tilhørende ladestanderes brugergrænseflade være tilgængelig. I denne henseende bør tilgængelighedskravene i bilag I og III til direktiv 2019/882 (57) finde anvendelse på opladnings- og optankningsinfrastruktur.

(31)

Transportinfrastrukturen bør muliggøre gnidningsløs mobilitet og tilgængelighed for alle brugere, herunder personer med handicap og ældre. Placeringen af alle ladestandere og tankstationer samt selve ladestanderne og tankstationerne bør udformes på en sådan måde, at de er tilgængelige og brugervenlige for samtlige medlemmer af offentligheden , navnlig af ældre, bevægelseshæmmede og handicappede. Dette bør f.eks. omfatte tilvejebringelse af tilstrækkelig plads omkring parkeringspladsen, sikring af, at ladestationen ikke er installeret på en ujævn overflade, sikring af, at ladestanderens knapper eller skærm er i en passende højde, og at opladnings- og optankningskablerne ikke er tungere, end at også svagelige personer let kan håndtere dem. Desuden bør de tilhørende ladestanderes brugergrænseflade være tilgængelig. I denne henseende bør tilgængelighedskravene i bilag I og III til direktiv (EU) 2019/882 (57) finde anvendelse på opladnings- og optankningsinfrastruktur.

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)

Anlæg til strømforsyning fra land kan betjene søtransport og transport ad indre vandveje som ren energiforsyning og bidrage til at mindske miljøpåvirkningen fra søgående skibe og fartøjer til transport ad indre vandveje. I henhold til FuelEU Maritime-initiativet skal operatører af container- og passagerskibe overholde bestemmelserne for at reducere emissionerne ved kaj. Obligatoriske mål for ibrugtagning bør sikre, at sektoren finder tilstrækkelig strømforsyning fra land i søhavne på TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net til at opfylde disse krav. Anvendelsen af disse mål på alle TEN-T-søhavne bør sikre lige vilkår for havnene.

(32)

Anlæg til strømforsyning fra land , hvad enten faste eller mobile, kan betjene søtransport og transport ad indre vandveje som ren energiforsyning og bidrage til at mindske miljøpåvirkningen fra søgående skibe og fartøjer til transport ad indre vandveje. Der er betydelige fordele for både folkesundheden og klimaet forbundet med at anvende strømforsyning fra land, frem for andre muligheder, med hensyn til luftkvaliteten i byområder nær havneanlæg. I henhold til FuelEU Maritime-initiativet skal operatører af container- og passagerskibe overholde bestemmelserne for at reducere emissionerne ved kaj. Obligatoriske mål for ibrugtagning bør sikre, at sektoren finder tilstrækkelig strømforsyning fra land i søhavne på TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net til at opfylde disse krav. Da forvaltningsrammerne for havnebyer i Unionen varierer, kan medlemsstaterne for at nå disse mål beslutte, at infrastrukturen udbygges i de relevante terminaler, der tegner sig for det største antal anløb for hver enkelt skibstype. Anvendelsen af disse mål på alle TEN-T-søhavne bør sikre lige vilkår for havnene. Det er i lyset af de høje omkostninger og kompleksiteten ved udrulning af strømforsyning fra land i havnebyer vigtigt at prioritere investeringer inden for havnene og, hvor det er relevant, mellem terminaler, hvor det giver størst mening med hensyn til udnyttelse, økonomisk levedygtighed, reduktion af drivhusgasemissioner og luftforurening og netkapacitet.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32a)

Medlemsstaterne bør træffe alle fornødne skridt til at tilsikre tilstrækkelig frekvenskonvertering og nødstrømsforsyning, og at elnettet er tilstrækkeligt udbygget med hensyn til konnektivitet og kapacitet til at sikre, at der er nok strømforsyning fra land til rådighed til at dække den efterspørgsel, der skabes ved udbuddet af strømforsyning fra land i havne i henhold til denne forordning. For at sikre kontinuitet bør medlemsstaterne opgradere og vedligeholde nettet, så det er i stand til at håndtere den nuværende og fremtidige øgede efterspørgsel på strømforsyning fra land i havne. Hvis tilstrækkelig strømforsyning fra land ikke er muligt på grund af lav kapacitet i det lokale net, der forbinder havnen, bør dette korrigeres af medlemsstaten og ikke betragtes som manglende overholdelse af kravene i denne forordning fra havnens, skibsejerens eller skibsoperatørens side, forudsat at forvalteren af nettet behørigt dokumenterer det lokale nets utilstrækkelige kapacitet.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 32 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32b)

Udvikling og indførelse af alternative brændstoffer til søfarten kræver en koordineret tilgang for at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel og for at undgå strandede aktiver. Alle relevante offentlige og private aktører bør derfor inddrages i udrulningen af alternative brændstoffer, navnlig strømforsyning fra land, herunder, men ikke begrænset til, relevante myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan, havnemyndigheder, terminaloperatører, netoperatører, operatører af strømforsyning fra land, skibsredere og andre relevante maritime markedsaktører.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 32 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32c)

Denne forordning bør i den hensigt at sikre konsekvente lovgivningsrammer for anvendelse og gennemførelse af alternative brændstoffer tilpasses til forordning XXXX-XXX [FuelEU Maritime] og direktiv 2003/96/EF [energibeskatningsdirektivet]. Denne tilpasning bør sikre, at bestemmelserne om strømforsyning fra land i havne ledsages af regler, der pålægger skibe at bruge strøm fra land, og af regler, der tilskynder til brug heraf via afgiftsfritagelser.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 32 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32d)

Prioriteringen af bestemte segmenter af skibsfarten, hvad angår levering og brug af strøm fra land til lavere emissioner ved kaj, bør ikke fritage andre segmenter fra at bidrage til klimamålene eller målet om nulforurening. Som led i revisionen af denne forordning bør Kommissionen derfor overveje at udvide bestemmelserne om minimum af strømforsyning fra land i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net til også at omfatte mindre skibe og yderligere skibstyper. Kommissionen bør navnlig overveje tilgængeligheden af relevante data, den potentielle reduktion af drivhusgasudledning og luftforurening, den teknologiske udvikling og effektiviteten af en udvidelse af anvendelsesområdet med hensyn til klima- og sundhedsmæssige fordele, omfanget af den administrative byrde samt de finansielle og sociale konsekvenser heraf. Desuden bør Kommissionen overveje at udvide bestemmelserne, så de giver mulighed for infrastruktur, der kan levere strømforsyning fra land til fartøjer, der ligger for anker i et havneområde.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 32 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32e)

Det er vigtigt at undgå strandede aktiver og sørge for, at de offentlige og private investeringer, der foretages i dag, er fremtidssikrede og bidrager til at opnå klimaneutralitet som anført i den europæiske grønne pagt. Etableringen af strømforsyning fra land i søhavne skal ses i sammenhæng med den aktuelle og fremtidige udrulning af alternative teknologier, der ikke udleder drivhusgasser eller forurenende stoffer, navnlig de teknologier der vil medføre reduktion i udledning og forurenende stoffer både ved kaj og under sejlads.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændring

(34)

Disse mål bør tage hensyn til de typer fartøjer, der betjenes, og deres respektive trafikmængder. Søhavne med lave trafikmængder for visse skibskategorier bør undtages fra de obligatoriske krav for de tilsvarende skibskategorier baseret på en minimal trafikvolumen for at undgå, at der installeres underudnyttet kapacitet. Tilsvarende bør de obligatoriske mål ikke sigte mod den maksimale efterspørgsel, men en tilstrækkelig stor mængde for at undgå underudnyttet kapacitet og tage hensyn til havnenes operationelle karakteristika. Søtransport er en vigtig faktor for øernes samhørighed og økonomiske udvikling i Unionen. Energiproduktionskapaciteten på disse øer er måske ikke altid tilstrækkelig til at dække den elefterspørgsel, der er nødvendig for at kunne levere strømforsyning fra land. I så fald bør øer undtages fra dette krav, medmindre og indtil en sådan elforbindelse med fastlandet er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal kapacitet fra rene energikilder.

(34)

Disse mål bør tage hensyn til de typer fartøjer, der betjenes, og deres respektive trafikmængder. Søhavne med lave trafikmængder for visse skibskategorier bør undtages fra de obligatoriske krav for de tilsvarende skibskategorier baseret på en minimal trafikvolumen for at undgå, at der installeres underudnyttet kapacitet. Tilsvarende bør de obligatoriske mål ikke sigte mod den maksimale efterspørgsel, men en tilstrækkelig stor mængde for at undgå underudnyttet kapacitet og tage hensyn til havnenes operationelle karakteristika. Søtransport er en vigtig faktor for øernes samhørighed og økonomiske udvikling i Unionen såvel som i regionerne i den yderste periferi, hvor søtransport anvendes til turismeformål . Energiproduktionskapaciteten på disse steder er måske ikke altid tilstrækkelig til at dække den elefterspørgsel, der er nødvendig for at kunne levere strømforsyning fra land. I så fald bør sådanne territorier undtages fra dette krav, medmindre og indtil en sådan elforbindelse med fastlandet er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal kapacitet fra rene energikilder.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændring

(35)	Et hovednet af LNG-tankstandere i søhavne bør være tilgængeligt senest i 2025. LNG-tankstandere omfatter LNG-terminaler, tanke, mobile beholdere, bunkerfartøjer og pramme.

(35)

Et hovednet af tankstandere til LNG, brint og ammoniak i søhavne bør være tilgængeligt senest i 2025. Udrulningen af LNG-infrastruktur bør på grund af den flydende naturgas' midlertidige rolle være baseret på efterspørgslen på markedet, så man undgår strandede aktiver og underudnyttet kapacitet. LNG-tankstandere omfatter LNG-terminaler, tanke, mobile beholdere, bunkerfartøjer og pramme.

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændring

(36)

Strømforsyning til stationære luftfartøjer i lufthavne bør erstatte forbruget af flydende brændstof med en renere strømkilde (Auxiliary Power Unit (APU)) eller jordbaserede strømforsyningsenheder (Ground Power Unit (GPU). Dette bør reducere emissionerne af forurenende stoffer og støj, forbedre luftkvaliteten og mindske indvirkningen på klimaændringerne. Derfor bør al kommerciel transport kunne gøre brug af ekstern elforsyning under parkering ved gaten eller på yderplaceringer i TEN-T-lufthavnene.

(36)

Strømforsyning til stationære luftfartøjer i lufthavne bør erstatte forbruget af flydende brændstof med en renere strømkilde (Auxiliary Power Unit (APU)) eller jordbaserede strømforsyningsenheder (Ground Power Unit (GPU). Derfor bør alle kommercielle transportoperationer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, anvende ekstern elforsyning under ophold ved gate eller på fjernstandplads i lufthavne. Desuden bør der, således at kommercielle passagerfly kan slukke deres motorer helt under stilstand, tages hensyn til prækonditionerede luftsystemer (PCA-systemer) i TEN-T-centrale lufthavne. Dette vil reducere emissionerne af forurenende stoffer og støj, forbedre luftkvaliteten og mindske indvirkningen på klimaændringerne. Derfor bør al kommerciel transport kunne gøre brug af ekstern elforsyning og PCA-systemer under ophold ved gate eller på fjernstandplads i TEN-T-lufthavnene.

Ændring 46

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændring

(37)

I overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2014/94/EU har medlemsstaterne opstillet nationale politikrammer, der skitserer deres planer og mål for at sikre, at disse mål opfyldes. Både vurderingen af de nationale politikrammer og evalueringen af direktiv 2014/94/EU har understreget behovet for højere ambitioner og en mere koordineret tilgang på tværs af medlemsstaterne i lyset af den forventede acceleration i udbredelsen af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, navnlig elektriske køretøjer. Desuden vil der være behov for alternativer til fossile brændstoffer inden for alle transportformer for at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt. De eksisterende nationale politikrammer bør revideres for klart at beskrive, hvordan det meget større behov for offentligt tilgængelig opladnings- og optankningsinfrastruktur som udtrykt i de obligatoriske mål vil blive opfyldt af medlemsstaterne. De reviderede rammer bør ligeledes omfatte alle transportformer, herunder dem, for hvilke der ikke findes obligatoriske mål for indførelse.

(37)

I overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2014/94/EU har medlemsstaterne opstillet nationale politikrammer, der skitserer deres planer og mål for at sikre, at disse mål opfyldes. Både vurderingen af de nationale politikrammer og evalueringen af direktiv 2014/94/EU har understreget behovet for højere ambitioner og en mere koordineret tilgang på tværs af medlemsstaterne i lyset af den forventede acceleration i udbredelsen af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, navnlig elektriske køretøjer. Desuden bør fossile brændstoffer udfases, og der vil være behov for alternativer inden for alle transportformer for at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt og Unionens klimamål . De eksisterende nationale politikrammer bør revideres for klart at beskrive, hvordan det meget større behov for offentligt tilgængelig opladnings- og optankningsinfrastruktur som udtrykt i de obligatoriske mål vil blive opfyldt af medlemsstaterne. Disse nationale rammer bør baseres på en territorial analyse, der kortlægger de forskellige behov og, hvis det er relevant, tager hensyn til eksisterende lokale og regionale ibrugtagningsplaner for opladnings- og optankningsinfrastruktur. Der bør rettes opmærksomhed mod at sikre, at der i landdistrikterne er fuld adgang til denne infrastruktur. Endvidere bør de reviderede rammer ligeledes omfatte alle transportformer, herunder dem, for hvilke der ikke findes obligatoriske mål for indførelse.

Ændring 47

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændring

(38)

De reviderede nationale politikrammer bør omfatte støtteaktioner for udvikling af markedet for så vidt angår alternative brændstoffer, herunder etableringen af den nødvendige infrastruktur, i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder og med den berørte industri, idet der også tages hensyn til de behov, som små og mellemstore virksomheder har. Desuden bør den reviderede lovgivning beskrive de overordnede nationale rammer for planlægning, godkendelse og indkøb af en sådan infrastruktur, herunder de identificerede hindringer og foranstaltninger til at fjerne dem, så der kan opnås en hurtigere udbygning af infrastrukturen.

(38)

De reviderede nationale politikrammer bør tilpasses Unionens klimamål og omfatte detaljerede markeds- og trafikandele, navnlig for transittrafik, regelmæssig dataovervågning og -evaluering, danne grundlag for markedsprognoser og støtteaktioner for udvikling af markedet for så vidt angår alternative brændstoffer, herunder etableringen af den nødvendige infrastruktur, i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder og med den berørte industri, idet der også tages hensyn til de behov for at sikre en socialt retfærdig omstilling , som små og mellemstore virksomheder har. Desuden bør den reviderede lovgivning beskrive de overordnede nationale rammer for planlægning, godkendelse og indkøb af en sådan infrastruktur, herunder de identificerede hindringer og foranstaltninger til at fjerne dem, så der kan opnås en hurtigere udbygning af infrastrukturen. Politikrammerne bør tage nøje højde for princippet om energieffektivitet først. Medlemsstaterne bør tage Kommissionens nyligt fremlagte henstilling og retningslinjer om gennemførelsen af princippet i betragtning, hvori der redegøres for, hvordan der gennem den politiske, planlægnings- og investeringsmæssige beslutningstagning kan udvirkes en reduktion af energiforbruget i en række nøglesektorer, herunder transportsektoren.

Ændring 48

Forslag til forordning

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændring

(39)	Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes reviderede nationale politikrammer bør lettes af Kommissionen gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne.

(39)	Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes reviderede nationale politikrammer bør lettes af Kommissionen gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder .

Ændring 49

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)

For at fremme alternative brændstoffer og udvikle den relevante infrastruktur bør de nationale politikrammer bestå af detaljerede strategier til fremme af alternative brændstoffer i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart, søtransport og transport ad indre vandveje samt jernbanetransport i netsegmenter, der ikke kan elektrificeres. Medlemsstaterne bør navnlig udvikle klare strategier for dekarbonisering af transport ad indre vandveje langs TEN-T-nettet i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater. Der bør også udvikles langsigtede dekarboniseringsstrategier for TEN-T-havne og TEN-T-lufthavne, navnlig med fokus på etablering af infrastruktur for lav- og nulemissionsfartøjer og -luftfartøjer samt for jernbanelinjer, der ikke vil blive elektrificeret. På grundlag af disse strategier bør Kommissionen revidere denne forordning med henblik på at fastsætte mere bindende mål for disse sektorer.

(40)

For at fremme alternative brændstoffer og udvikle den relevante infrastruktur bør de nationale politikrammer bestå af detaljerede strategier til fremme af alternative brændstoffer i sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom luftfart, søtransport og transport ad indre vandveje samt jernbanetransport i netsegmenter, der ikke kan elektrificeres. Medlemsstaterne bør navnlig udvikle klare strategier for dekarbonisering af transport ad indre vandveje langs TEN-T-nettet i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater. Der bør også udvikles langsigtede dekarboniseringsstrategier for TEN-T-havne og TEN-T-lufthavne, navnlig med fokus på etablering af infrastruktur for lav- og nulemissionsfartøjer og -luftfartøjer samt for jernbanelinjer, der ikke vil blive elektrificeret. På grundlag af disse strategier og under hensyntagen til det nationale marked og data for trafikandele samt markedsprognoser bør Kommissionen revidere denne forordning med henblik på at fastsætte mere bindende mål for disse sektorer.

Ændring 50

Forslag til forordning

Betragtning 40 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(40a)

Selv om kun omkring 56 % af det eksisterende europæiske jernbanenet er elektrificeret, udgør eldrevne tog mere end 80 % af de samlede rejste togkilometer. Der er dog stadig anslået 6 000 dieseltog i drift i dag. Da de kører på fossile brændstoffer, skaber de drivhusgasudledning og luftforurening. Videreudbygning af infrastruktur for alternative brændstoffer i jernbanesektoren er derfor nødvendig og presserende for at opnå et skift væk fra tog, der kører på fossilt brændsel, for dermed at sikre, at alle transportsektorer yder deres til overgangen til en klimaneutral økonomi. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i denne forordning fastsættes konkrete mål for forslagene indeholdt i denne forordning. Jernbanesektoren kan gøre brug af forskellige teknologier til at udfase driften af dieseltog, herunder direkte elektrificering, batteridrevne tog og anvendelsesformer med vedvarende brint, hvor direkte elektrificering af et segment ikke er muligt af hensyn til en given toglinjes omkostningseffektivitet. Udviklingen af disse teknologier indebærer etablering af passende opladnings- og optankningsinfrastruktur i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør, inden denne opstilles, omhyggeligt vurdere de bedste steder for en sådan infrastruktur og navnlig overveje at etablere multimodale knudepunkter og byknudepunkter. Der bør tages et stort hensyn til princippet om »energieffektivitet først« i forbindelse med beslutninger om planlægning og investeringer.

Ændring 51

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændring

(41)

Medlemsstaterne bør gøre brug af en bred vifte af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige incitamenter og foranstaltninger til at nå de bindende mål og gennemføre deres nationale politikrammer i tæt samarbejde med aktører i den private sektor, som bør spille en central rolle med hensyn til at støtte udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer.

(41)

Medlemsstaterne bør gøre brug af en bred vifte af markedsbaserede og lovgivningsmæssige incitamenter og foranstaltninger til at nå de bindende mål og gennemføre deres nationale politikrammer i tæt samarbejde med regionale og lokale myndigheder samt aktører i den private sektor, som bør spille en central rolle med hensyn til at støtte og finansiere udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer.

Ændring 52

Forslag til forordning

Betragtning 41 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(41b)

Medlemsstaterne bør indføre incitamentsordninger og bør træffe alle nødvendige foranstaltninger, når de søger at fremme bæredygtige transportformer. Der bør lægges særlig vægt på kommunale eller regionale myndigheders rolle, idet disse kan fremme udbredelsen af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer gennem målrettede skatteincitamenter, offentlige indkøb eller lokale trafikbestemmelser.

Ændring 53

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændring

(42)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (58) er nationale minimumsandele af offentlige udbud forbeholdt rene busser og nulemissionsbusser, hvor en ren bus anvender alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 3), i denne forordning. I takt med at stadig flere offentlige transportmyndigheder og operatører skifter til rene busser og nulemissionsbusser for at nå disse mål, bør medlemsstaterne medtage målrettet fremme og udvikling af den nødvendige businfrastruktur som et centralt element i deres nationale politikrammer. Medlemsstaterne bør etablere og opretholde passende instrumenter til fremme af etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, også for bundne flåder, navnlig for rene busser og nulemissionsbusser på lokalt plan .

(42)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (58) er nationale minimumsandele af offentlige udbud forbeholdt rene busser og nulemissionsbusser, hvor en ren bus anvender alternative brændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 3), i denne forordning. I takt med at stadig flere offentlige transportmyndigheder og operatører skifter til rene busser og nulemissionsbusser for at nå disse mål, bør medlemsstaterne medtage målrettet fremme og udvikling af den nødvendige businfrastruktur som et centralt element i deres nationale politikrammer. Medlemsstaterne bør etablere og opretholde passende instrumenter til fremme af etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, også for bundne flåder, navnlig for busser og nulemissionsbusser , rutebiler og delebiler, langs vejene, og de bør kunne medregne sådanne installationer i de mål, der er fastsat i denne forordning .

Ændring 54

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændring

(43)

I betragtning af det stadig større udvalg af brændstoftyper til motorkøretøjer sammenholdt med EU-borgernes voksende vejmobilitet er det nødvendigt at forsyne køretøjsbrugerne med klar og letforståelig information om de brændstoffer, der er til rådighed på tankstationer, og om, hvorvidt deres køretøj kan anvende de forskellige brændstoffer eller ladestandere på EU-markedet. Medlemsstaterne bør kunne beslutte også at gennemføre sådanne oplysningsforanstaltninger for køretøjer, der er bragt i omsætning inden den 18. november 2016 .

(43)

Ændring 55

Forslag til forordning

Betragtning 44

Kommissionens forslag

Ændring

(44)

Enkel og let sammenlignelig information om prisen på forskellige brændstoffer kan spille en vigtig rolle for køretøjsbrugerne, så de har bedre mulighed for at vurdere de relative omkostninger ved bestemte brændstoffer på markedet. Derfor bør en sammenligning af enhedsprisen for visse alternative brændstoffer og konventionelle brændstoffer, udtrykt som »brændstofpris pr. 100 km«, vises til orientering på alle relevante tankstationer. Det bør gøres klart for forbrugerne, at denne sammenligning af enhedsprisen vedrører de gennemsnitlige brændstofpriser i medlemsstaten, som kan afvige fra de faktiske priser på den pågældende tankstation. For ad hoc-opladning af elektricitet og påfyldning af brint bør den pris, der opkræves på den pågældende station, også angives pr. kWh og pr. kilo.

Ændring 56

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændring

(46)

Data bør spille en afgørende rolle for, at opladnings- og optankningsinfrastrukturen fungerer hensigtsmæssigt. Det format, den hyppighed og den kvalitet, som disse data bør stilles til rådighed og gøres tilgængelige i, bør være bestemmende for den overordnede kvalitet af et økosystem for alternative brændstoffer, der opfylder brugernes behov. Desuden bør disse data være tilgængelige på en sammenhængende måde i alle medlemsstater. Derfor bør data leveres som åbne data i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (59) for nationale adgangspunkter. Der bør også, for så vidt angår tjenester der muliggør ubesværet rejse i hele Unionen, etableres et EU-system, som samler standardiserede oplysninger fra de nationale systemer. Kommissionen bør derfor oprette et fælles EU-adgangspunkt i EU-regi, der skal fungere som en dataportal for slutbrugere og udbydere af mobilitetstjenester, så det er nemt at få adgang til de relevante data, der opbevares i de nationale adgangspunkter. Det bør så vidt muligt være kompatibelt og interoperabelt med eksisterende informations- og reservationssystemer udviklet af medlemsstaterne. EU-adgangspunktet vil kunne gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne priser mellem offentligt tilgængelige opladnings- og optankningsoperatører på det indre marked og give brugerne information om tank- og ladestandernes adgangsforhold og tilgængelighed, ventetider og resterende kapacitet for alternativt brændstof. Det vil bidrage til at forebygge forstyrrelser af trafikken og gavne trafiksikkerheden. Disse oplysninger bør stilles til rådighed via en offentlig, ajourført, brugervenlig, tilgængelig og flersproget grænseflade på EU-plan.

Ændring 57

Forslag til forordning

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændring

(52)

Ved anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen høre relevante ekspertgrupper, navnlig forummet for bæredygtig transport og European Sustainable Shipping Forum (ESSF). En sådan eksperthøring er af særlig betydning, når Kommissionen agter at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning.

(52)

Ved anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen høre en bred vifte af organisationer og interessenter, herunder, men ikke begrænset til, forbrugergrupper, kommuner og regioner samt relevante ekspertgrupper, navnlig forummet for bæredygtig transport og European Sustainable Shipping Forum (ESSF). En sådan eksperthøring er af særlig betydning, når Kommissionen agter at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning.

Ændring 58

Forslag til forordning

Betragtning 53

Kommissionens forslag

Ændring

(53)

Infrastruktur for alternative brændstoffer er et område i hastig udvikling. Manglen på fælles tekniske specifikationer udgør en hindring for oprettelsen af et indre marked for infrastruktur for alternative brændstoffer. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer for områder, hvor der endnu ikke er fælles tekniske specifikationer, men som er nødvendige. Dette bør navnlig omfatte kommunikationen mellem det elektriske køretøj og ladestanderen, kommunikationen mellem ladestanderen og systemet til styring af opladningsprogrammellet (back-end), kommunikationen vedrørende roamingtjenesten for elkøretøjer og kommunikationen med elnettet, samtidig med at der sikres et højt niveau af cybersikkerhed og forbrugerdatabeskyttelse . Det er også nødvendigt hurtigt at definere passende forvaltningsrammer og roller for de forskellige aktører, der er involveret i kommunikationsøkosystemet mellem køretøjer og net , samtidig med at der tages højde for ny teknologisk udvikling med stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner , f.eks. elektriske vejsystemer , navnlig opladningsmetoder baseret på induktion og køreledninger . Hvad angår levering af data er det nødvendigt at fastsætte yderligere datatyper og tekniske specifikationer for det format, den hyppighed og den kvalitet, som disse data bør stilles til rådighed og gøres tilgængelige i. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Europa-Parlamentet og Rådet skal tilsendes alle dokumenter samtidigt med medlemsstaternes eksperter med henblik på at sikre lige deltagelse i udformningen af delegerede retsakter, og disse institutioners eksperter skal have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med udformning af delegerede retsakter.

Ændring 59

Forslag til forordning

Betragtning 54 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(54a)

Da denne forordning vil medføre yderligere efterlevelsesomkostninger for de berørte sektorer, skal der træffes kompenserende foranstaltninger for at forhindre en stigning i den samlede regelbyrde. Kommissionen bør derfor forpligtes til, inden denne forordning træder i kraft, at fremlægge forslag, som udligner de regelbyrder, der indføres via denne forordning, ved at revidere eller afskaffe bestemmelser i andre EU-forordninger, som medfører unødvendige efterlevelsesomkostninger i de berørte sektorer.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Ved denne forordning fastsættes obligatoriske nationale mål for etablering af en tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer i Unionen for vejkøretøjer, fartøjer og stationære luftfartøjer. Det fastsætter fælles tekniske specifikationer og krav til brugeroplysninger, datalevering og betalingskrav for infrastruktur for alternative brændstoffer.	1. Ved denne forordning fastsættes nationale minimumsmål for etablering af en tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer i Unionen for vejkøretøjer, fartøjer , tog og stationære luftfartøjer. Det fastsætter fælles tekniske specifikationer og krav til brugeroplysninger, datalevering og betalingskrav for infrastruktur for alternative brændstoffer.

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Ved denne forordning indføres der en rapporteringsmekanisme, der skal stimulere samarbejdet og sikre en solid sporing af fremskridt. Mekanismen skal omfatte en struktureret, gennemsigtig og iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelse af de nationale politikrammer og deres efterfølgende gennemførelse og tilsvarende foranstaltninger fra Kommissionens side.

3. Ved denne forordning indføres der en rapporteringsmekanisme, der skal stimulere samarbejdet og sikre en solid sporing af fremskridt. Mekanismen skal omfatte en struktureret, gennemsigtig og iterativ proces med forvaltning på flere niveauer mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder med henblik på færdiggørelse af de nationale politikrammer under hensyntagen til eksisterende lokale og regionale strategier for etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer og efterfølgende gennemførelse heraf og tilsvarende foranstaltninger fra Kommissionens side.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a)	»langs TEN-T-nettet«: når anvendt om elektriske ladestationer og brinttankstationer, at disse er placeret i TEN-T-nettet eller inden for 1,5 km køreafstand fra den nærmeste afkørsel fra en TEN-T-vej

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3 — litra a — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

a)	»alternative brændstoffer til nulemissionskøretøjer«:

a)	»alternative brændstoffer til nulemissionskøretøjer , -fartøjer og -luftfartøjer «:

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3 — litra b — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—	biomassebrændsel og biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 27) og 33), i direktiv (EU) 2018/2001

—	biomassebrændsel , herunder biogas, og biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 27) , 28) og 33), i direktiv (EU) 2018/2001

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3 — litra c — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

c)	»alternative fossile brændstoffer« i en overgangsfase:

c)	»alternative fossile brændstoffer« i en begrænset overgangsfase:

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9a)	»borgerenergifællesskab«: et fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv (EU) 2019/944

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 17 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

17)	»elektrisk vejsystem«: et fysisk anlæg langs en vej, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj , mens køretøjet er i bevægelse

17)	»elektrisk vejsystem«: et fysisk anlæg langs en vej, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj for at give det den energi, der er nødvendig for fremdrift eller for dynamisk opladning

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 17 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

17a)	»dynamisk opladning«: opladning af et elektrisk køretøjs batteri, mens køretøjet er i bevægelse

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 19 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

19a)	»energieffektivitet først«: energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 19 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

19b)	»teknologineutralitet«: teknologineutralitet som fastsat i betragtning 25 i direktiv (EU) 2018/1972

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 35 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

35a)	»betalingskort«: en betalingstjeneste, der fungerer på grundlag af et fysisk og digitalt debet- eller kreditkort og som omfatter betalingskort i en smartphoneapplikation

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 35 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

35b)	»betalingstjeneste«: en »betalingstjeneste« som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv (EU) 2015/2366

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 37 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

37a)	»prækonditioneret luftsystem«: et fast eller mobilt system til lufthavne, som leverer den eksterne forsyning af konditioneret luft til at afkøle, ventilere eller opvarme kabinerne i stationære luftfartøjer

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 38

Kommissionens forslag

Ændring

38)

»offentligt tilgængelig« infrastruktur for alternative brændstoffer, der er beliggende på et sted eller en lokalitet, der er åben for offentligheden, uanset om infrastrukturen for alternative brændstoffer er placeret på offentlig eller privat ejendom, uanset om der gælder begrænsninger eller betingelser med hensyn til adgang til stedet eller adressen, og uanset de gældende anvendelsesbetingelser for infrastrukturen for alternative brændstoffer

38)

»offentligt tilgængelig« infrastruktur for alternative brændstoffer: infrastruktur for alternative brændstoffer, der er beliggende på et sted eller en lokalitet, der er åben for offentligheden , herunder personer med begrænset mobilitet , uanset om infrastrukturen for alternative brændstoffer er placeret på offentlig eller privat ejendom, uanset om der gælder begrænsninger eller betingelser med hensyn til adgang til stedet eller adressen, og uanset de gældende anvendelsesbetingelser for infrastrukturen for alternative brændstoffer

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 40

Kommissionens forslag

Ændring

40)	»opladning på ad hoc-basis«: en opladningstjeneste, der købes af en slutbruger, uden at denne slutbruger behøver at registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå en længerevarende forretningsforbindelse med operatøren af denne ladestander ud over blot at købe tjenesten

40)

»opladning på ad hoc-basis«: en opladningstjeneste, der købes af en slutbruger, uden at denne slutbruger behøver at registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå en længerevarende forretningsforbindelse med operatøren af denne ladestander eller logge ind elektronisk eller logge ind på onlineformidlingstjenester ud over blot at købe tjenesten

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41

Kommissionens forslag

Ændring

41)

»ladestander«: en fast eller mobil grænseflade, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj, som ganske vist kan have en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbindelsestyper, men som kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad gangen og udelukker anordninger med en udgangseffekt på højst 3,7 kW, hvis primære formål ikke er at oplade elektriske køretøjer.

41)

»ladestander«: en fast eller mobil grænseflade, med eller uden tilslutning til elektricitetsnettet, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj, som ganske vist kan have en eller flere stikforbindelser til forskellige stikforbindelsestyper, men som kun kan oplade ét elektrisk køretøj ad gangen og udelukker anordninger med en udgangseffekt på højst 3,7 kW, hvis primære formål ikke er at oplade elektriske køretøjer.

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 49

Kommissionens forslag

Ændring

49)	»tankstander«: en optankningsfacilitet til påfyldning af ethvert alternativt flydende eller gasformigt brændstof gennem et fast eller mobilt anlæg, som kun kan tanke ét køretøj ad gangen

49)	»tankstander«: en optankningsfacilitet til påfyldning af ethvert alternativt flydende eller gasformigt brændstof gennem et fast eller mobilt anlæg, som kun kan tanke ét køretøj eller ét fartøj ad gangen

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 54 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

54a)	»vedvarende energifællesskab«: et fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 56

Kommissionens forslag

Ændring

56)	»sikker parkering«: en parkerings- og rasteplads som omhandlet i artikel 17, nr. 1), litra b), som er forbeholdt tunge køretøjer natten over

56)	»sikker parkering«: en parkerings- og rasteplads som omhandlet i artikel 17, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 1315/2013, som er forbeholdt tunge køretøjer natten over og er blevet certificeret i henhold til bestemmelserne i artikel 8a i forordning (EF) nr. 561/2006

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 57

Kommissionens forslag

Ændring

57)	»skib ved kaj«: skib, som ligger ved kaj som defineret i artikel 3 , litra n) , i forordning (EU) 2015/757

57)

»skib ved kaj«: et skib, som er sikkert fortøjet eller ankret op ved kajen i en havn under en medlemsstats jurisdiktion i forbindelse med lastning , losning, eller ombordtagning eller landsætning af passagerer eller hotelophold, herunder det tidsrum , hvor der ikke foretages ladnings- eller passagervirksomhed

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 58

Kommissionens forslag

Ændring

58)	»strømforsyning fra land«: strømforsyning fra land til søgående skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på kajpladsen gennem en standardgrænseflade

58)	»strømforsyning fra land«: strømforsyning fra land til søgående skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på kajpladsen gennem et standardiseret fast, flydende eller mobilt anlæg

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 66 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

66a)

»multimodalt knudepunkt«: en mobilitetstjenesteinfrastruktur som f.eks. stationer og terminaler til jernbanetransport, vejtransport, lufttransport, søtransport og transport ad indre vandveje, der gør det muligt at udføre »multimodal transport«, som defineret i artikel 3, litra n), i forordning (EU) nr. 1315/2013

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 66 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

66b)

»køretøjer i klasse L«: motordrevne to-, tre- og firehjulede køretøjer som kategoriseret i forordning (EU) nr. 168/2013 og i bilag I, herunder cykler med motor, to- og trehjulede knallerter, to- og trehjulede motorcykler, motorcykler med sidevogn og tunge quadrikøretøjer samt lette og tunge quadrikøretøjer.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 1 — led 2

Kommissionens forslag

Ændring

—	der på deres område anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til lette køretøjer, som leverer tilstrækkelig effekt til disse køretøjer.

—	der på deres område anvender offentligt tilgængelige ladestandere til lette køretøjer på en måde, der understøtter territorial balance og multimodale rejser , som leverer tilstrækkelig effekt til disse køretøjer.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 1 — led 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	der etableres et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige ladestationer til lette køretøjer i beboelsesområder, hvor køretøjer typisk parkeres i længere tid

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 1 — led 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige ladestationer til lette køretøjer giver mulighed for intelligent og dobbeltrettet opladning

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 1 — led 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	netforbindelsen og netkapaciteten stilles til rådighed

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer. og

For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 3 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer , hvis andelen af batteridrevne lette køretøjer udgør under 1 % af det samlede forventede antal lette køretøjer i den berørte medlemsstat .

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)

For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 2,5 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af batteridrevne lette køretøjer i en medlemsstat udgør 1 % eller over 1 %, men under 2,5 % af det samlede forventede antal lette køretøjer.

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ab)

For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 2 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af batteridrevne lette køretøjer i en medlemsstat udgør 2,5 % eller over 2,5 %, men under 5 % af det samlede forventede antal lette køretøjer.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ac)

For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1,5 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af batteridrevne lette køretøjer i en medlemsstat udgør 5 % eller over 5 %, men under 7,5 % af det samlede antal lette køretøjer, og

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ad)	For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af batteridrevne lette køretøjer i en medlemsstat udgør 7,5 % eller derover af det samlede antal lette køretøjer.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	For hvert pluginhybridkøretøj, der registreres på deres område, leveres en samlet effekt på mindst 0,66 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer.

b)	For hvert pluginhybridkøretøj, der registreres på deres område, leveres en samlet effekt på mindst 2 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer , hvis andelen af elektriske køretøjer i en medlemsstat udgør under 1 % af det samlede antal køretøjer .

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	For hvert let pluginhybridkøretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1,65 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af elektriske køretøjer i en medlemsstat udgør 1 % eller over 1 %, men under 2,5 % af det samlede antal køretøjer.

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bb)	For hvert let pluginhybridkøretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1,33 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af de elektriske køretøjer i en medlemsstat udgør 2,5 % eller over 2,5 %, men under 5 % af det samlede antal køretøjer.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bc)	For hvert let pluginhybridkøretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af elektriske køretøjer i en medlemsstat udgør 5 % eller over 5 %, men under 7,5 % af det samlede antal køretøjer, og

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bd)	For hvert let pluginhybridkøretøj, der registreres på deres område, leveres en samlet effekt på mindst 0,66 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer, hvis andelen af elektriske køretøjer udgør 7,5 % eller derover af det samlede antal køretøjer.

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Uden at dette berører stk. 1, andet afsnit, litra a), sørger medlemsstaterne for på nationalt niveau som minimum at etablere den minimumseffekt for opladningsinfrastrukturen, der er tilstrækkelig til:

—	3 % af det samlede forventede antal lette køretøjer senest den 31. december 2027

—	5 % af det samlede forventede antal lette køretøjer senest den 31. december 2030.

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra a — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

a)	Langs TEN-T-hovednettet anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer , der er dedikeret til lette køretøjer, og som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

a)	Langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net anvendes offentligt tilgængelige ladeparker , der er dedikeret til lette køretøjer, og som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 300 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 600 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 300 kW.

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 600 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 900 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	Langs det samlede TEN-T-net anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer til lette køretøjer, som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

udgår

i)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 300 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

ii)	Senest den 31. december 2035 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 600 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. I tilfælde af hurtig markedsudbredelse af elektriske køretøjer i en given rapporteringsperiode bør medlemsstaterne afkorte de frister, der er fastsat i stk. 2, tilsvarende og øge målene for ladeparker i overensstemmelse hermed.

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Hvis omkostningerne ikke står i et rimeligt forhold til fordelene, herunder miljøfordelene, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1 og 2 på

a)	regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller

b)	øer, der ikke er tilsluttet til energinet på fastlandet, og som er omfattet af definitionen af små forbundne systemer eller isolerede systemer i henhold til direktiv (EU) 2019/944.

I sådanne tilfælde begrunder den pågældende medlemsstat sine beslutninger over for Kommissionen og stiller alle relevante oplysninger til rådighed i sine nationale politikrammer.

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2c. Efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen indrømme en undtagelse fra kravet i stk. 2 for TEN-T-veje med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 2 000 lette køretøjer, forudsat at infrastrukturen ikke kan begrundes i samfundsøkonomiske cost-benefit-forhold. Når det er bevilget, kan en medlemsstat på sådanne veje anvende en enkelt offentligt tilgængelig ladepark, der betjener begge kørselsretninger, samtidig med at kravene i stk. 2 med hensyn til parkens afstand, samlede effekt, antal punkter og effekt for enkelte punkter, der gælder for en enkelt kørselsretning, opfyldes, forudsat at ladeparken er let tilgængelig fra begge kørselsretninger. Kommissionen indrømmer sådanne undtagelser i behørigt begrundede tilfælde efter en vurdering af medlemsstatens begrundede anmodning.

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2d. Efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen indrømme en undtagelse fra kravet om maksimal afstand i stk. 2 i denne artikel for TEN-T-veje med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 1 500 lette køretøjer, forudsat at infrastrukturen ikke kan begrundes i samfundsøkonomiske cost-benefit-forhold. Hvis der indrømmes en sådan undtagelse, kan medlemsstaterne tillade en højere maksimal afstand på op til 100 km mellem ladestandere. Kommissionen indrømmer sådanne undtagelser i behørigt begrundede tilfælde efter en vurdering af medlemsstatens begrundede anmodning.

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2 e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2e. I tætbefolkede områder og regioner med mangel på tilgængelig parkering uden for gadeområder eller udbredelse af registrerede lette elkøretøjer sikrer medlemsstaterne, at antallet af offentligt tilgængelige ladestationer øges tilsvarende for at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur og støtte markedsudviklingen.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Nabomedlemsstater sikrer , at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.	3. Nabomedlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre , at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre samarbejdet med tredjelande, især med hensyn til kandidatlande og de tredjelande, hvori transitkorridorer, der forbinder medlemsstater, er beliggende.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 1 400 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 2 000 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 800 kW.

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 3 500 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 5 000 kW og omfatte mindst fire ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 800 kW.

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 1 400 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

i)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 2 000 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 800 kW.

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	Senest den 1 . december 2035 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 3 500 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

ii)	Senest den 31 . december 2035 skal hver ladepark have en udgangseffekt på mindst 5 000 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 800 kW.

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)

Efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen indrømme en undtagelse fra kravet i stk. 1 for TEN-T-veje med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 800 tunge køretøjer, forudsat at infrastrukturen ikke kan begrundes i samfundsøkonomiske cost-benefit-forhold. Når det er bevilget, kan en medlemsstat på sådanne veje anvende en enkelt offentligt tilgængelig ladepark, der betjener begge kørselsretninger, samtidig med at kravene i stk. 1 med hensyn til parkens afstand, samlede effekt, antal punkter og effekt for enkelte punkter, der gælder for en enkelt kørselsretning, opfyldes, forudsat at ladeparken er let tilgængelig fra begge kørselsretninger. Kommissionen indrømmer sådanne undtagelser i behørigt begrundede tilfælde efter en vurdering af medlemsstatens begrundede anmodning.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bb)

Efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen indrømme en undtagelse fra kravet om maksimal afstand i stk. 1 i denne artikel for TEN-T-veje med en samlet årlig gennemsnitlig daglig trafik på under 600 tunge køretøjer, forudsat at infrastrukturen ikke kan begrundes i samfundsøkonomiske cost-benefit-forhold. Hvis der indrømmes en sådan undtagelse, kan medlemsstaterne tillade en højere maksimal afstand på op til 100 km mellem ladestandere. Kommissionen indrømmer sådanne undtagelser i behørigt begrundede tilfælde efter en vurdering af medlemsstatens begrundede anmodning.

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	Senest den 31. december 2030 skal der på hvert sikkert parkeringsanlæg være installeret mindst én ladestation til tunge køretøjer med en udgangseffekt på mindst 100 kW.

c)	Senest den 31. december 2027 skal der på hvert sikkert parkeringsanlæg være installeret mindst to ladestationer til tunge køretøjer med en udgangseffekt på mindst 100 kW med mulighed for intelligent opladning og tovejsopladning.

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	Senest den 31. december 2030 skal der på hvert sikkert parkeringsanlæg være installeret mindst fire ladestationer til tunge køretøjer med en udgangseffekt på mindst 100 kW, som giver mulighed for intelligent og dobbeltrettet opladning.

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	Senest den 31. december 2025 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 600 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

d)	Senest den 31. december 2025 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 1 400 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	Senest den 31. december 2030 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 1 200 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

e)	Senest den 31. december 2030 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 3 500 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 350 kW.

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. De i stk. 1, litra c), ca), d) og e), omhandlede krav gælder ud over de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede krav.

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Kommissionen skal overveje, hvorvidt den i stk. 1, litra a), b), d) og e), omhandlede individuelle udgangseffekt skal øges, når de fælles tekniske specifikationer foreligger og suppleres i overensstemmelse med bilag II som led i revisionen af denne forordning, jf. artikel 22.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1c. Medlemsstaterne sikrer, at den nødvendige elnettilslutning og netkapacitet tilvejebringes. Derfor bør medlemsstaterne i samarbejde med de relevante interessenter foretage en analyse inden 2025 for at evaluere og planlægge de nødvendige netforstærkninger til elnettene.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Nabomedlemsstater sikrer , at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.	2. Nabomedlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre , at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre samarbejdet med tredjelande, især med hensyn til kandidatlande og de tredjelande, hvori transitkorridorer, der forbinder medlemsstater, er beliggende.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Hvis omkostningerne ikke står i et rimeligt forhold til fordelene, herunder miljøfordelene, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1 og 2 på:

a)	regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller

b)	øer, der ikke er tilsluttet til energinet på fastlandet, og som er omfattet af definitionen af små forbundne systemer eller isolerede systemer i henhold til direktiv (EU) 2019/944.

I sådanne tilfælde begrunder den pågældende medlemsstat sine beslutninger over for Kommissionen og stiller alle relevante oplysninger til rådighed i sine nationale politikrammer.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 — litra a — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Operatører af ladestandere skal på offentligt tilgængelige ladestandere med en udgangseffekt på under 50 kW , der er etableret fra den dato, der er nævnt i artikel 24 , acceptere elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst en af følgende:

Operatører af ladestandere skal på offentligt tilgængelige ladestandere, der er etableret fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] , acceptere elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst betalingskortlæsere eller enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort. Derudover kan der, hvis det er muligt, anvendes enheder med en internetforbindelse, hvormed der specifikt kan genereres f.eks. en Quick Response-kode, der kan anvendes til betalingstransaktionen.

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	betalingskortlæsere

udgår

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort

udgår

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 — litra a — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)	enheder, der anvender en internetforbindelse, som f.eks. en Quick Response-kode, der specifikt kan genereres med og anvendes til betalingstransaktionen.

udgår

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

Operatører af ladestandere skal på offentligt tilgængelige ladestationer med en udgangseffekt på mindst 50 kW, der er indført fra den dato, der er nævnt i artikel 24, acceptere elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst en af følgende:

udgår

i)	betalingskortlæsere

ii)	enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Fra den 1. januar 2027 og fremefter skal operatører af ladestandere sikre, at alle offentligt tilgængelige ladestationer med en udgangseffekt på mindst 50 kW , der drives af dem, opfylder kravet i litra b) .	Fra den 1. januar 2027 og fremefter skal operatører af ladestandere sikre, at alle offentligt tilgængelige ladestationer, der drives af dem, opfylder kravene i dette stykke .

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Kravene i litra a) og b) finder ikke anvendelse på offentligt tilgængelige ladestandere, der ikke kræver betaling for ladetjenesten.	Kravene i dette stykke finder ikke anvendelse på offentligt tilgængelige ladestandere, der ikke kræver betaling for ladetjenesten.

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Operatører af ladestandere skal, når de tilbyder automatisk autentifikation ved en offentligt tilgængelig ladestander, der drives af dem, sikre, at slutbrugerne altid har ret til ikke at gøre brug af den automatiske autentifikation og enten kan oplade deres køretøj på ad hoc-basis, jf. stk. 3, eller anvende en anden kontraktbaseret opladningsløsning, der tilbydes ved denne ladestander. Operatører af ladestandere skal vise denne mulighed på en gennemsigtig måde og tilbyde den på en hensigtsmæssig måde til slutbrugeren, ved hver offentligt tilgængelig ladestander, som de driver, og hvor de stiller automatisk autentifikation til rådighed.

3. Operatører af ladestandere skal, når de tilbyder automatisk autentifikation ved en offentligt tilgængelig ladestander, der drives af dem, sikre, at slutbrugerne altid har ret til ikke at gøre brug af den automatiske autentifikation og enten kan oplade deres køretøj på ad hoc-basis, jf. stk. 3, eller anvende en anden kontraktbaseret opladningsløsning, der tilbydes ved denne ladestander. Operatører af ladestandere skal vise denne mulighed på en gennemsigtig måde og tilbyde den på en hensigtsmæssig måde til slutbrugeren og sikre, at der er adgang til e-roaming , ved hver offentligt tilgængelig ladestander, som de driver, og hvor de stiller automatisk autentifikation til rådighed.

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. De priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, skal være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Operatører af offentligt tilgængelige ladestandere må ikke diskriminere mellem de priser, der opkræves af slutbrugerne, og de priser, der opkræves af leverandører af mobilitetstjenester, eller mellem priser, der opkræves af forskellige udbydere af mobilitetstjenester. Hvor det er relevant, kan prisniveauet kun differentieres forholdsmæssigt i henhold til en objektiv begrundelse.

4. Operatører af offentligt tilgængelige ladestandere skal sikre, at alle udbydere af mobilitetstjenester har adgang til de ladestandere, som drives af dem, på en ikkediskriminerende måde. De priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, skal være rimelige og overkommelige , let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Operatører af offentligt tilgængelige ladestandere må ikke diskriminere mellem de priser, der opkræves af slutbrugerne, og de priser, der opkræves af leverandører af mobilitetstjenester, eller mellem priser, der opkræves af forskellige udbydere af mobilitetstjenester. Hvor det er relevant, kan prisniveauet kun differentieres forholdsmæssigt i henhold til en objektiv begrundelse eller på grundlag af kontraktvilkår .

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at hindre illoyal praksis rettet mod forbrugerne, herunder i forbindelse med priserne for at anvende offentligt tilgængelige ladestandere, såsom urimeligt høje priser, med det overordnede mål at sikre konkurrence på markedet samt forbrugernes rettigheder. Vedtagelsen af sådanne foranstaltninger skal være baseret på en regelmæssig overvågning af bilproducenters og ladestanderoperatørers prissætning og praksis. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om den kompetente tilsynsmyndigheds vedtagelse af sådanne foranstaltninger.

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. Operatører af ladestandere skal tydeligt vise ad hoc-prisen og alle dens komponenter på alle offentligt tilgængelige ladestandere, som drives af dem, således at slutbrugerne har kendskab til disse, inden de indleder en ladesession. Hvis det er relevant på ladestationen, skal følgende priskomponenter som minimum fremgå tydeligt:	5. Operatører af ladestandere skal tydeligt vise ad hoc-prisen pr. kWh og alle dens komponenter på alle offentligt tilgængelige ladestandere, som drives af dem, således at slutbrugerne har kendskab til disse oplysninger , inden de indleder en ladesession.

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—	pris pr. session

udgår

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5 — led 2

Kommissionens forslag

Ændring

—	pris pr. minut

udgår

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5 — led 3

Kommissionens forslag

Ændring

—	pris pr. kWh.

udgår

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. De priser, som udbydere af mobilitetstjenester opkræver af slutbrugerne, skal være rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester skal stille alle relevante prisoplysninger til rådighed for slutbrugerne, inden opladningssessionen påbegyndes, og specifikt for deres planlagte opladningssession, ved hjælp af frit tilgængelige, bredt støttede elektroniske midler, idet der klart skelnes mellem de priskomponenter , som operatøren af ladestanderen opkræver, de gældende e-roamingomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, som anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen. Gebyrerne skal være rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Der opkræves ingen ekstragebyrer for grænseoverskridende e-roaming.

6. De priser, som udbydere af mobilitetstjenester opkræver af slutbrugerne, skal være rimelige og overkommelige , gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester skal stille alle relevante prisoplysninger til rådighed for slutbrugerne, inden opladningssessionen påbegyndes, og specifikt for deres planlagte opladningssession, ved hjælp af frit tilgængelige, bredt støttede elektroniske midler, idet der klart skiltes med prisen pr. kWh , som operatøren af ladestanderen opkræver, de gældende e-roamingomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, som anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen. Gebyrerne skal være rimelige og overkommelige , gennemsigtige og ikkediskriminerende. Der opkræves ingen ekstragebyrer for grænseoverskridende e-roaming.

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

6a. Operatører af intelligente ladestandere eller tovejsladestandere skal offentliggøre oplysninger, som de modtager fra transmissionssystemoperatører, elektricitetsleverandører eller fra deres egen elproduktion om andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i transmissionssystemet og de tilhørende drivhusgasemissioner. Disse oplysninger skal stilles til rådighed i regelmæssige realtidsintervaller, om muligt ledsaget af prognoser, og i givet fald de kontraktvilkår, som elektricitetsleverandøren skal overholde.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Fra den dato, der er nævnt i artikel 24, skal operatører af ladestandere sikre, at alle offentligt tilgængelige ladestandere, der drives af dem, er digitalt forbundne ladestandere .	7. Fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal operatører af ladestandere sikre, at alle nyligt installerede eller renoverede offentligt tilgængelige ladestandere, der drives af dem, er digitalt forbundne og har e-roamingfunktionalitet, og at deres placering og status er let synlige online .

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Fra den dato, der er nævnt i artikel 24, skal operatører af ladestandere sikre, at alle offentligt tilgængelige normale ladestandere, som drives af dem, giver mulighed for intelligent opladning.	8. Fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal operatører af ladestandere sikre, at alle nyligt installerede eller renoverede offentligt tilgængelige ladestandere, som drives af dem, giver mulighed for intelligent opladning.

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

8a. Operatører af offentligt tilgængelige ladestandere skal sikre, at:

a)	ladestationerne fungerer korrekt under hele den erhvervsmæssige levetid, og at betingelserne i stk. 2 til 5 altid er opfyldt i relation til slutbrugerne, med regelmæssig vedligeholdelse og reparation, som udføres, så snart en fejl opdages

b)	alle offentligt tilgængelige ladestandere, der drives af dem, overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 9

Kommissionens forslag

Ændring

9. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der anvendes passende skiltning på parkerings- og rasteanlæg på TEN-T-vejnettet, hvor der er installeret infrastruktur for alternative brændstoffer, for at gøre det let at finde frem til den nøjagtige placering af infrastrukturen for alternative brændstoffer.

9. Fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der anvendes passende skiltning på parkerings- og rasteanlæg på TEN-T-vejnettet, hvor der er installeret infrastruktur for alternative brændstoffer, for at gøre det let at finde frem til den nøjagtige placering af infrastrukturen for alternative brændstoffer. Der skal også anvendes skiltning på en passende afstand på det TEN-T-vejnet, der fører frem til parkerings- og rasteområder, hvor en sådan infrastruktur for alternative brændstoffer er installeret.

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	9a. Medlemsstaterne tilskynder operatørerne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilbyde standardiserede og fuldt ud interoperable informationssystemer med oplysninger om adgang til ladestandere. Sådanne systemer skal være præcise og brugervenlige og fungere på medlemsstatens officielle sprog samt engelsk.

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 11 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	11a. Operatører af offentligt tilgængelige ladestandere skal sikre, at de nødvendige kontaktoplysninger til lokale nødtjenester er angivet klart på ladestanderne.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 11 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	11b. På ubemandede ladestandere skal medlemsstaterne give mulighed for installation af kameraovervågningssystemer og en nødopkaldsknap til øjeblikkelig kontakt med lokale nødtjenester.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område er etableret et minimumsantal offentligt tilgængelige brinttankstationer senest den 31. december 2030 .	Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område er etableret et minimumsantal offentligt tilgængelige brinttankstationer senest den 31. december 2027 .

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at offentligt tilgængelige brinttankstationer med en minimumskapacitet på 2 t/dag, der er udstyret med en dispenser på mindst 700 bar, senest den 31. december 2030 er etableret med en maksimal afstand på 150 km mellem dem langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net. Flydende brint skal stilles til rådighed på offentligt tilgængelige tankstationer med en indbyrdes afstand på højst 450 km.

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at offentligt tilgængelige brinttankstationer med en minimumskapacitet på 2 t/dag, der er udstyret med en dispenser på mindst 700 bar, senest den 31. december 2027 er etableret med en maksimal afstand på 100 km mellem dem langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net. Flydende brint skal stilles til rådighed på offentligt tilgængelige tankstationer med en indbyrdes afstand på højst 400 km.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
De sikrer, at der senest den 31. december 2030 er installeret mindst én offentligt tilgængelig brinttankstation i hvert byknudepunkt. Der skal foretages en analyse af den bedste placering for sådanne tankstationer, idet navnlig etableringen af sådanne anlæg i multimodale knudepunkter, hvor andre transportformer også kan forsynes, skal overvejes.	De sikrer, at der senest den 31. december 2027 er installeret mindst én offentligt tilgængelig brinttankstation i hvert byknudepunkt. Der skal foretages en analyse af den bedste placering for sådanne tankstationer, idet navnlig etableringen af sådanne anlæg i multimodale knudepunkter, hvor andre transportformer også kan forsynes, skal overvejes.

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne offentliggør en detaljeret liste over multimodale transportknudepunkter, industriklynger og havne, der egner sig til etablering af brinttankstationer, senest den 31. december 2024.

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Nabomedlemsstater sikrer , at den maksimale afstand, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.	2. Nabomedlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre , at den maksimale afstand, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Hvis udgifterne er uforholdsmæssige i forhold til fordelene, herunder de miljømæssige fordele, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1 på: a) regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller b) øer, som ikke er tilsluttet til energinet på fastlandet, og som er omfattet af definitionen af små forbundne systemer eller isolerede systemer i henhold til direktiv (EU) 2019/944; i sådanne tilfælde begrunder medlemsstaterne deres beslutning og stiller alle relevante oplysninger til rådighed i deres nationale politikrammer.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre samarbejde med tredjelande, især kandidatlande og de tredjelande, hvori transitkorridorer, der forbinder medlemsstater, er beliggende.

Ændring 156

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Fra den dato, der er nævnt i artikel 24, skal alle operatører af offentligt tilgængelige brinttankstationer, som drives af dem, give slutbrugerne mulighed for på ad hoc-basis at tanke brændstof ved hjælp af et betalingsinstrument, der anvendes i vid udstrækning i Unionen. Med henblik herpå skal operatører af brinttankstationer sikre, at alle brinttankstationer, som drives af dem, accepterer elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst en af følgende:

Fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal alle operatører af offentligt tilgængelige brinttankstationer, som drives af dem, give slutbrugerne mulighed for på ad hoc-basis at tanke brændstof ved hjælp af et betalingsinstrument, der anvendes i vid udstrækning i Unionen. Med henblik herpå skal operatører af brinttankstationer sikre, at alle brinttankstationer, som drives af dem, accepterer elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst betalingskortlæsere eller kontaktløse enheder, der kan læse betalingskort.

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	betalingskortlæsere

udgår

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort.

udgår

Ændring 159

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne tilskynder operatørerne til at tilbyde standardiserede og fuldt ud interoperable informationssystemer med oplysninger om adgang til tankstandere. Sådanne systemer skal være præcise og brugervenlige og fungere på medlemsstatens officielle sprog samt engelsk.

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Operatører af brinttankstandere skal stille prisoplysninger til rådighed inden påbegyndelsen af en optankningssession på de tankstationer, der drives af dem.

3. Operatører af brinttankstandere skal stille prisoplysninger til rådighed inden påbegyndelsen af en optankningssession på de tankstationer, der drives af dem. De skal tydeligt vise ad hoc-prisen og alle dens komponenter på alle offentligt tilgængelige tankstationer, som drives af dem, således at slutbrugerne har kendskab til disse, inden de indleder en optankningssession. Prisen pr. kilo skal fremgå tydeligt.

Ændring 161

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Operatører af offentligt tilgængelige tankstationer kan levere brinttankningstjenester til kunder på kontraktbasis, herunder på vegne af andre udbydere af mobilitetstjenester og i deres navn. Udbydere af mobilitetstjenester skal opkræve priser over for slutbrugerne, som er rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester skal stille alle relevante prisoplysninger til rådighed for slutbrugerne, inden opladningssessionen påbegyndes, og specifikt for deres planlagte opladningssession , ved hjælp af frit tilgængelige, bredt støttede elektroniske midler, idet der klart skelnes mellem de priskomponenter, som operatøren af brinttankstanderen opkræver, gældende e-roamingomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, som anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen.

4. Operatører af offentligt tilgængelige tankstationer kan levere brinttankningstjenester til kunder på kontraktbasis, herunder på vegne af andre udbydere af mobilitetstjenester og i deres navn. Udbydere af mobilitetstjenester skal opkræve priser over for slutbrugerne, som er rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester skal stille alle relevante prisoplysninger til rådighed for slutbrugerne, inden optankningssessionen påbegyndes, og specifikt for deres planlagte optankningssession , ved hjælp af frit tilgængelige, bredt støttede elektroniske midler, idet der klart skelnes mellem de priskomponenter, som operatøren af brinttankstanderen opkræver, gældende e-roamingomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, som anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen.

Ændring 162

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at der leveres et minimum af strømforsyning fra land til søgående container- og passagerskibe i søhavne. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for senest den 1. januar 2030 at sikre, at:

1. Medlemsstaterne sikrer, at der leveres et minimum af strømforsyning fra land til søgående container- og passagerskibe i søhavne på TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net . Med henblik herpå og i fuld overensstemmelse med artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning XXXX-XXX [FuelEU Maritime] træffer medlemsstaterne i samarbejde med forvaltningsorganet eller den kompetente myndighed de nødvendige foranstaltninger for senest den 1. januar 2030 at sikre, at:

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne sikrer, at der er en tilstrækkelig netinfrastruktur og netkapacitet, nødstrømsforsyning og frekvenskonvertering til rådighed til at opfylde kravene i artikel 1, litra a), b) og c).

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Ved bestemmelsen af antallet af havneanløb tages følgende havneanløb ikke i betragtning:	2. Ved bestemmelsen af antallet af havneanløb og i fuld overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning XXXX-XXX [FuelEU Maritime] tages følgende havneanløb ikke i betragtning:

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	havneanløb af skibe, som forventedes at ligge til kaj i mindre end to timer, men som blev forhindret i at afsejle inden for denne tidsramme på grund af begivenheder, som ikke kunne forudses ved anløbet af havnen, og som klart ligger uden for operatørens kontrol eller ansvar

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	flere korte havneanløb for at laste og losse ved forskellige kajer i samme havn, der ikke overskrider den frist, der er fastsat i litra a)

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis søhavnen i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net er beliggende på en ø, som ikke er direkte tilsluttet elnettet, finder stk. 1 ikke anvendelse, før en sådan forbindelse er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal genereret kapacitet fra rene energikilder.	3. Hvis søhavnen i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net er beliggende på en ø eller i en fjerntliggende region i Unionen som omhandlet i artikel 349 i TEUF , som ikke er direkte tilsluttet elnettet, finder stk. 1 ikke anvendelse, før en sådan forbindelse er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal genereret kapacitet fra rene energikilder.

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Med forbehold af stk. 3 finder stk. 1 ikke anvendelse på Ceuta og Melilla, før der er fuldført en direkte tilslutning til elnettet på fastlandet eller til et nabolands elnet, eller der er tilstrækkelig lokal kapacitet fra rene energikilder.

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	havnene har tilstrækkelig netkapacitet og -tilslutning, nødstrømsforsyning og frekvenskonvertering

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 11 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Mål for levering af LNG i søhavne	Mål for levering af LNG , ammoniak og brint i søhavne

Ændring 171

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sikrer, at der er etableret et passende antal LNG-tankstandere i søhavne i TEN-T-hovednettet, jf. stk. 2, for at gøre det muligt for søgående skibe at sejle i hele TEN-T-hovednettet senest den 1. januar 2025. Medlemsstaterne samarbejder om nødvendigt med nabomedlemsstater for at sikre, at TEN-T-hovednettet har en passende dækning.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der er etableret et passende antal tankstandere til LNG, ammoniak og brint i søhavne i TEN-T-hovednettet, jf. stk. 2, for at opfylde markedets behov for sådanne brændstoffer på såvel kort som lang sigt og gøre det muligt for søgående skibe at sejle i hele TEN-T-hovednettet senest den 1. januar 2025. Medlemsstaterne samarbejder om nødvendigt med nabomedlemsstater for at sikre, at TEN-T-hovednettet har en passende dækning.

Ændring 172

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne udpeger i deres nationale politikrammer søhavne i TEN-T-hovednettet, som skal give adgang til de LNG-tankstandere , der er nævnt i stk. 1, idet der også tages hensyn til de faktiske markedsbehov og -udviklinger.	2. Medlemsstaterne udpeger i deres nationale politikrammer søhavne i TEN-T-hovednettet, som skal give adgang til de tankstandere , der er nævnt i stk. 1, idet der også tages hensyn til havneudvikling, eksisterende LNG-forsyningspunkter og de faktiske markedsbehov og -udviklinger og deres forpligtelser vedrørende Unionens mål om klimaneutralitet .

Ændring 173

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganerne i alle lufthavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net sikrer levering af elektricitet til stationære luftfartøjer senest den:	1. Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganerne og udbyderne af groundhandlingtjenester i alle lufthavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net sikrer levering af elektricitet til stationære luftfartøjer senest den:

Ændring 174

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Stk. 1, litra a) og b), finder dog ikke anvendelse på korttidsparkeringspladser, til afisning af luftfartøjer, parkeringspladser i militære områder og parkeringspladser til almen lufttrafik (under 5,7 til MTOW).

Ændring 175

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Uanset stk. 1, litra a) og b), finder dette stykke ikke anvendelse, hvis lufthavnen i TEN-T-hovednettet eller det samlede TEN-T-net er beliggende på en ø, som ikke er direkte tilsluttet til elnettet, eller i en region i Unionens yderste periferi, før en sådan forbindelse er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal genereret kapacitet fra rene energikilder, eller hvis omkostningerne ikke står i et rimeligt forhold til fordelene, herunder miljøfordelene.

Ændring 176

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnens forvaltningsorganer eller leverandører af groundhandling-ydelser til TEN-T-hovednettets lufthavne leverer prækonditionerede luftsystemer.

Ændring 177

Forslag til forordning

Artikel 12 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 12a
	Infrastrukturmål for jernbanelinjer
	1. Medlemsstaterne sikrer levering af tilstrækkelig infrastruktur til, at jernbanelinjer i hele Unionen kan opfylde elektrificeringsmålene i forordning (EU) nr. 1315/2013 [TEN-T-forordningen].
	2. Hvis direkte elektrificering af jernbanelinjer ikke er mulig, herunder af grunde, der er knyttet til tjenestens omkostningseffektivitet, sikrer medlemsstaterne, at der etableres et passende antal ladestandere til batteridrevne tog samt brinttankstationer til jernbaner. Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at der langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net etableres ladestationer for batteridrevne tog og tankstationer for brinttog i hver rejseretning på de afsnit, for hvilke der ikke er fastsat elektrificering i forordning (EU) nr. 1315/2013 [TEN-T-forordningen].
	3. Medlemsstaterne sørger for, at princippet om energieffektivitet først tages fuldt ud i betragtning, når der træffes beslutninger om den nødvendige infrastruktur, der skal etableres for at opfylde betingelserne i stk. 2.
	4. Forud for etableringen gennemfører medlemsstaterne en analyse af den bedst egnede placering. I den forbindelse tager medlemsstaterne især hensyn til etablering af stationer i byknudepunkter og multimodale knudepunkter, hvor der også er mulighed for at integrere andre transportformer.

Ændring 178

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Senest den 1. januar 2024 udarbejder hver medlemsstat et udkast til en national politikramme for udviklingen af markedet for så vidt angår alternative brændstoffer i transportsektoren og etableringen af den relevante infrastruktur og sender det til Kommissionen.	Senest den 1. januar 2024 udarbejder hver medlemsstat i fællesskab med nationale, regionale og lokale myndigheder et udkast til en national politikramme for udviklingen af markedet for så vidt angår alternative brændstoffer i transportsektoren og etableringen af den relevante infrastruktur og sender det til Kommissionen.

Ændring 179

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

en vurdering af den nuværende situation og fremtidige udvikling på markedet for så vidt angår alternative brændstoffer i transportsektoren og af udviklingen af infrastruktur for alternative brændstoffer under hensyntagen til intermodal adgang til infrastruktur for alternative brændstoffer og, hvor det er relevant, kontinuitet på tværs af grænserne

Ændring 180

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)

en vurdering af, hvordan foranstaltningerne gennemføres i fuld overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. Medlemsstaterne fremlægger en redegørelse for, hvordan princippet om energieffektivitet først er blevet anvendt i forbindelse med planlægning og investeringsbeslutninger vedrørende etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur for alternative brændstoffer

Ændring 181

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ab)	en vurdering af den nuværende status for netforbindelser og netkapacitet og den fremtidige udvikling heraf, herunder eventuelle nødvendige forbedringer og resiliensforanstaltninger samt den nødvendige finansiering

Ændring 182

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ac)	en vurdering af udsigterne til ændringer i mængden af elektricitet og de kilder, der er til rådighed for transportsektoren

Ændring 183

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	nationale mål og målsætninger i henhold til artikel 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12, for hvilke der er fastsat obligatoriske nationale mål i denne forordning

b)	nationale mål og målsætninger i henhold til artikel 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11, 12 og 12a , for hvilke der er fastsat obligatoriske nationale mål i denne forordning

Ændring 184

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	nationale mål og målsætninger for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i forbindelse med litra l), m), n), o) og p) i dette stykke, for hvilke der ikke er fastsat obligatoriske mål i denne forordning

c)	nationale mål og målsætninger for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i forbindelse med litra l), la), m), n), o) p) , pa) og pb ) i dette stykke, for hvilke der ikke er fastsat obligatoriske mål i denne forordning

Ændring 185

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	foranstaltninger til fremme af etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til bundne flåder, navnlig til ladestandere og brinttankstationer til offentlig transport og ladestationer til delebiler

e)	foranstaltninger til fremme af etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til bundne flåder, navnlig til ladestandere og brinttankstationer til offentlig transport og ladestationer til delebiler samt til taxaer

Ændring 186

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ga)

nationale mål og foranstaltninger til fremme af infrastruktur for alternative brændstoffer langs vejnettet, som ikke er omfattet af hovednettet og det samlede TEN-T-net, navnlig med hensyn til offentligt tilgængelige ladestandere. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at høje og mellemhøje vejnet for både let og tung mobilitet er tilstrækkeligt dækket af opladningsinfrastrukturen

Ændring 187

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	foranstaltninger til fremme af et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige højeffektladestandere

h)	foranstaltninger til fremme af et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige højeffektladestandere med tilstrækkelig udgangseffekt til at øge forbrugernes bekvemmelighed og sikre problemfri kørsel med elektriske køretøjer på dens område og, hvor det er relevant, på tværs af grænserne

Ændring 188

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)

foranstaltninger til at sikre, at alle områder har adgang til opladnings- og optankningsinfrastruktur, idet der lægges særlig vægt på landdistrikter for at sikre deres tilgængelighed og den territoriale samhørighed. Medlemsstaterne bør overveje og gennemføre målrettede politikker og foranstaltninger for disse områder

Ændring 189

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra j

Kommissionens forslag

Ændring

j)	foranstaltninger til at sikre, at offentligt tilgængelige lade- og tankstandere er tilgængelige for ældre, bevægelseshæmmede og handicappede, hvilket skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i bilag I og III til direktiv 2019/882

j)	foranstaltninger til at sikre, at alle offentligt tilgængelige lade- og tankstandere er tilgængelige for ældre, bevægelseshæmmede og handicappede, hvilket skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i bilag I og III til direktiv (EU) 2019/882

Ændring 190

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra j a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

j a)	foranstaltninger til at opfylde de særlige behov i regionerne i den yderste periferi, hvor det er relevant

Ændring 191

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra k

Kommissionens forslag

Ændring

k)	foranstaltninger til at fjerne eventuelle hindringer med hensyn til planlægning, godkendelse og indkøb af infrastruktur for alternative brændstoffer

foranstaltninger til at fjerne eventuelle hindringer med hensyn til planlægning, godkendelse og indkøb af infrastruktur for alternative brændstoffer og til at begrænse overgangsperioden mellem den første anvendelse og den reelle etablering til højst seks måneder under behørig hensyntagen til høringen af interessenter og procedurerne for miljøkonsekvensvurderinger. Godkendelsesproceduren bør være fuldt digitaliseret

Ændring 192

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ka)

foranstaltninger til at sikre, at tætheden med hensyn til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative brændstoffer på nationalt plan afspejler befolkningstætheden og antallet af registrerede køretøjer, der drives af alternative brændstoffer, i lokalområdet på NUTS 3-niveau, jf. den seneste NUTS-nomenklatur

Ændring 193

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra k b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

kb)	foranstaltninger til fremme af anvendelsen af cykler med elektrisk hjælpemotor samt køretøjer i klasse L såsom motordrevne elektriske cykler og elknallerter

Ændring 194

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra k c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

kc)	foranstaltninger til at hjælpe VE-fællesskaber, borgerenergifællesskaber og ikkekommercielle operatører med at etablere ladestandere, navnlig i tyndt befolkede områder

Ændring 195

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra l

Kommissionens forslag

Ændring

l)	en plan for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i lufthavne, bortset fra elforsyning til stationære fly , navnlig for brint og elektrisk opladning af luftfartøjer

en vurdering af den nuværende status for og fremtidige udrulning af markedet for brint- og eldrevet luftfart samt en forhåndsvurdering af udrulningen af den relevante infrastruktur , herunder, om fornødent, en plan for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i lufthavne, navnlig for brint og elektrisk opladning af luftfartøjer

Ændring 196

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra l a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

la)	en etableringsplan, herunder mål og finansieringsbehov, for prækonditionerede luftsystemer i lufthavne i TEN-T-hovednettet samt en gennemførlighedsundersøgelse af etableringen af den relevante faste eller mobile infrastruktur

Ændring 197

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra p

Kommissionens forslag

Ændring

p)	en plan for etablering med mål, vigtige milepæle og nødvendig finansiering for brint- eller batteridrevne elektriske tog på netsegmenter, der ikke vil blive elektrificeret .

p)	en plan for etablering med mål, vigtige milepæle og nødvendig finansiering for brint- eller batteridrevne elektriske tog på netsegmenter, der ikke kan elektrificeres, hvor det er relevant .

Ændring 198

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra p a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

pa)

en samlet investeringsplan baseret på en samfundsøkonomisk og miljømæssig analyse samt en cost-benefit-analyse, der omfatter de investeringer, som er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i de nationale politiske rammer, og som også skal omfatte de dele af infrastrukturen, der ligger uden for TEN-T-nettet

Ændring 199

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 — afsnit 2 — litra p b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

pb)	et kort over fremtidige egnede lokaliteter til udvikling af anlægsområdet for al infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder oplysninger om tilstrækkelig netkapacitet baseret på efterspørgsel, som skal gøres offentligt tilgængeligt

Ændring 200

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Medmindre andet er fastsat i stk. 1 og inden den deri fastsatte frist, opfordres medlemsstaterne til at forelægge foreløbige nationale politikrammer for at sikre en smidig og hurtig udvikling og etablering af infrastrukturen. Når en medlemsstat forelægger en foreløbig national politikramme, vurderer Kommissionen denne ramme og udsteder henstillinger senest seks måneder efter forelæggelsen.

Ændring 201

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer tager hensyn til de behov, som de forskellige transportformer, der findes på deres område, har, herunder de transportformer, som har begrænsede alternativer til fossile brændstoffer.	2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer tager hensyn til de behov, som de forskellige regioner og transportformer, der findes på deres område, har, herunder de transportformer, som har begrænsede alternativer til fossile brændstoffer , og at tanknings- og opladningsinfrastrukturen fremmer trafikoverflytning og fremmer multimodal transport .

Ændring 202

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Medlemsstaterne vurderer det samlede bidrag fra bestemmelserne i stk. 1 til Unionens 2030-klimamål og målet om at opnå klimaneutralitet inden 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.

Ændring 203

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. Medlemsstaterne sikrer opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, som arbejder med de alternative brændstoffer, der udrulles i henhold til denne forordning, og passende investeringer i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med henblik på at sikre en socialt retfærdig omstilling.

Ændring 204

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer , hvor det er relevant, tager hensyn til regionale og lokale myndigheders interesser, navnlig i forbindelse med opladnings- og optankningsinfrastruktur til offentlig transport, samt de berørte interessenters interesser.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer tager hensyn til regionale og lokale myndigheders interesser, navnlig i forbindelse med opladnings- og optankningsinfrastruktur til offentlig transport, samt alle de berørte interessenters interesser. Medlemsstaterne konsulterer jævnligt de regionale og lokale myndigheder og opfordrer dem til at etablere relevante politikrammer, som kan omfatte en handlingsplan, som specificerer områder for infrastrukturudvikling, hurtiglademuligheder, relevante finansielle rammer og konkrete tiltag for de forskellige involverede aktører, for at fremme udviklingen af infrastrukturer for alternative brændstoffer.

Ændring 205

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Medlemsstaterne vurderer og indberetter som led i deres nationale politikrammer, hvordan bestemmelserne i artikel 5 og 7 er blevet gennemført af operatører af lade- og tankstandere. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre, at operatører af lade- og tankstandere opfylder betingelserne i artikel 5 og 7.

Ændring 206

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3b. Hver medlemsstat udpeger, helst uden at oprette en ny stilling, en national koordinator for infrastruktur for alternative brændstoffer, som fører tilsyn med den nationale koordinering (tværministerielt) og gennemførelsen af den nationale politikramme. Den nationale koordinator samarbejder med Kommissionen, den ansvarlige TEN-T-koordinator og om nødvendigt andre nationale koordinatorer og bistår regionale og lokale myndigheder, f.eks. ved at stille ekspertise, værktøjer og retningslinjer baseret på EU-standarder til rådighed, og rådgiver om regional koordinering af de relevante lokale mobilitetsplaner.

Ændring 207

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Medlemsstaterne samarbejder om nødvendigt gennem høringer eller fælles politikrammer for at sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene i denne forordning, er sammenhængende og koordinerede. Medlemsstaterne samarbejder navnlig om strategier for anvendelse af alternative brændstoffer og etablering af tilsvarende infrastruktur inden for vandvejstransport. Kommissionen bistår medlemsstaterne i samarbejdsprocessen.

Ændring 208

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Hvor det er nødvendigt, samarbejder medlemsstaterne med tredjelande, især kandidatlande og de tredjelande, hvori transitkorridorer, der forbinder medlemsstater, er beliggende. Kommissionen bistår medlemsstaterne i samarbejdsprocessen.

Ændring 209

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Støtteforanstaltninger til infrastruktur for alternative brændstoffer skal være i overensstemmelse med de relevante statsstøtteregler i TEUF.	5. Støtteforanstaltninger til infrastruktur for alternative brændstoffer skal tilpasses til klimamålsætningerne for at undgå strandede aktiver og være i overensstemmelse med de relevante statsstøtteregler i TEUF.

Ændring 210

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Hver medlemsstat offentliggør sit udkast til nationale politikrammer og sikrer, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af udkastet til den nationale politikramme.	6. Hver medlemsstat offentliggør sit udkast til nationale politikrammer , herunder en omfattende finansieringsplan, og sikrer, at offentligheden tidligt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af udkastet til den nationale politikramme.

Ændring 211

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 7 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

7. Kommissionen vurderer udkastene til nationale politikrammer og kan fremsætte henstillinger til en medlemsstat senest seks måneder efter forelæggelsen af udkastet til nationale politikrammer, jf. stk. 1. Disse henstillinger kan navnlig vedrøre:

7. Kommissionen vurderer udkastene til nationale politikrammer . Kommissionen kan anmode om en udtalelse fra den ansvarlige europæiske TEN-T-koordinator, når den undersøger den politiske ramme, for at sikre konsekvens og fremskridt i hver enkelt korridor og kan fremsætte henstillinger til en medlemsstat senest seks måneder efter forelæggelsen af udkastet til nationale politikrammer, jf. stk. 1. Disse henstillinger gøres offentligt tilgængelige i en letlæselig og let forståelig form og kan navnlig vedrøre:

Ændring 212

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 7 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	ambitionsniveauet for mål og målsætninger med henblik på at opfylde forpligtelserne i artikel 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12

a)	ambitionsniveauet for mål og målsætninger med henblik på at opfylde forpligtelserne i artikel 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11, 12 og 12a

Ændring 213

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 7 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	hvorvidt disse politikker og foranstaltninger er geografisk fordelt på tværs af regionerne inden for medlemsstaten.

Ændring 214

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Senest den 1. januar 2025 meddeler hver medlemsstat Kommissionen sin endelige nationale politikramme.	9. Senest den 1. januar 2025 meddeler hver medlemsstat Kommissionen sin endelige nationale politikramme. Denne ramme gøres offentligt tilgængelig i en letlæselig og let forståelig form.

Ændring 215

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en særskilt statusrapport om gennemførelsen af sin nationale politikramme første gang senest den 1. januar 2027 og derefter hvert andet år.	1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en særskilt statusrapport om gennemførelsen af sin nationale politikramme første gang senest den 1. januar 2026 og derefter hvert år. Denne rapport gøres offentligt tilgængelig i en letlæselig og let forståelig form og udstilles i det europæiske observatorium for alternative brændstoffer.

Ændring 216

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den regulerende myndighed i den enkelte medlemsstat vurderer senest den 30. juni 2024 og derefter regelmæssigt hvert tredje år, hvordan etableringen og driften af ladestandere kan gøre det muligt for elektriske køretøjer yderligere at bidrage til energisystemets fleksibilitet, herunder deres deltagelse i balancemarkedet, og til yderligere absorption af elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne vurdering skal tage hensyn til alle typer ladestandere, både offentlige og private, og indeholde anbefalinger med hensyn til type, støtteteknologi og geografisk fordeling for at gøre det lettere for brugerne at integrere deres elektriske køretøjer i systemet. Den skal stilles til rådighed for offentligheden. På grundlag af resultaterne af vurderingen træffer medlemsstaterne om nødvendigt passende foranstaltninger til etablering af yderligere ladestandere og medtager dem i deres statusrapport, jf. stk. 1. Systemoperatørerne tager hensyn til vurderingen og foranstaltningerne i de netudviklingsplaner, der er nævnt i artikel 32, stk. 3, og artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944.

3. Den regulerende myndighed i den enkelte medlemsstat vurderer senest den 30. juni 2024 og derefter regelmæssigt hvert år, hvordan etableringen og driften af ladestandere kan gøre det muligt for elektriske køretøjer yderligere at bidrage til energisystemets fleksibilitet, herunder deres deltagelse i balancemarkedet, og til yderligere absorption af elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne vurdering skal tage hensyn til alle typer ladestandere, intelligente, dobbeltrettede og med alle udgangseffekter, både offentlige og private, og indeholde anbefalinger med hensyn til type, støtteteknologi og geografisk fordeling for at gøre det lettere for brugerne at integrere deres elektriske køretøjer i systemet. Den skal tage input fra alle relevante interesserede parter i betragtning, herunder opladningsdistributører, transmissions- og distributionssystemoperatører, forbrugerorganisationer samt løsningsudbydere, og stilles til rådighed for offentligheden. På grundlag af resultaterne af vurderingen træffer medlemsstaterne om nødvendigt passende foranstaltninger til etablering af yderligere ladestandere og medtager dem i deres statusrapport, jf. stk. 1. Medlemsstaterne træffer også passende foranstaltninger til at sikre sammenhæng mellem planlægning af opladningsinfrastrukturen og det pågældende net. Systemoperatørerne tager hensyn til vurderingen og foranstaltningerne i de netudviklingsplaner, der er nævnt i artikel 32, stk. 3, og artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944.

Ændring 217

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. På grundlag af input fra transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører vurderer en medlemsstats regulerende myndighed senest den 30. juni 2024 og derefter regelmæssigt hvert tredje år det potentielle bidrag fra dobbeltrettet opladning til udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elnettet. Denne vurdering gøres offentligt tilgængelig. På grundlag af resultaterne af vurderingen træffer medlemsstaterne om nødvendigt passende foranstaltninger til at tilpasse tilgængeligheden og den geografiske fordeling af dobbeltrettede ladestandere i både offentlige og private områder og medtage dem i deres statusrapport, jf. stk. 1.

4. På grundlag af input fra transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører vurderer en medlemsstats regulerende myndighed senest den 30. juni 2024 og derefter regelmæssigt hvert år det potentielle bidrag fra dobbeltrettet opladning til spidsbelastningsudjævning og udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elnettet. Denne vurdering gøres offentligt tilgængelig. På grundlag af resultaterne af vurderingen træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at tilpasse tilgængeligheden og den geografiske fordeling af dobbeltrettede ladestandere i både offentlige og private områder og medtage dem i deres statusrapport, jf. stk. 1.

Ændring 218

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Kommissionen vedtager retningslinjer og modeller vedrørende indholdet, strukturen og formatet af de nationale politikrammer og indholdet af de nationale statusrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til artikel 13, stk. 1, og seks måneder efter den i artikel 24 nævnte dato. Kommissionen kan vedtage retningslinjer og skabeloner for at lette den effektive anvendelse i hele Unionen af andre bestemmelser i denne forordning.

5. Kommissionen sikrer teknisk bistand og rådgivningsbistand til de berørte nationale myndigheder og vedtager retningslinjer og modeller vedrørende indholdet, strukturen og formatet af de nationale politikrammer og indholdet af de nationale statusrapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til artikel 13, stk. 1, og seks måneder efter den i artikel 24 nævnte dato. Kommissionen kan vedtage retningslinjer og skabeloner for at lette den effektive anvendelse i hele Unionen af andre bestemmelser i denne forordning.

Ændring 219

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Kommissionen vurderer de statusrapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 1, og fremsætter i givet fald henstillinger til medlemsstaterne for at sikre, at målene og forpligtelserne i denne forordning opfyldes. Efter disse henstillinger udarbejder medlemsstaterne en ajourføring af deres statusrapport senest seks måneder efter, at Kommissionen har fremsat sine henstillinger.

2. Kommissionen vurderer de statusrapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 1 . Kommissionen sikrer , at disse statusrapporter gøres offentligt tilgængelige i en letlæselig og let forståelig form og ligger til visning i det europæiske observatorium for alternative brændstoffer. Kommissionen fremsætter i givet fald henstillinger til medlemsstaterne for at sikre, at målene og forpligtelserne i denne forordning opfyldes. Efter disse henstillinger udarbejder medlemsstaterne en ajourføring af deres statusrapport senest seks måneder efter, at Kommissionen har fremsat sine henstillinger.

Ændring 220

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om, hvordan den agter at gennemføre henstillingerne, senest seks måneder efter modtagelse af henstillingerne.

Ændring 221

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Efter indgivelse af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2a, anfører medlemsstaten i sin opfølgende statusrapport, der forelægges i det år, der følger efter det år, hvor henstillingerne blev udstedt, hvordan den har gennemført henstillingerne. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at gennemføre henstillingerne eller en væsentlig del heraf, begrunder den dette over for Kommissionen.

Ændring 222

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sin vurdering af statusrapporterne i henhold til artikel 14, stk. 1, et år efter medlemsstaternes forelæggelse af de nationale statusrapporter. Denne vurdering skal indeholde en vurdering af:	3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sin vurdering af statusrapporterne i henhold til artikel 14, stk. 1, seks måneder efter medlemsstaternes forelæggelse af de nationale statusrapporter. Denne vurdering skal indeholde en vurdering af:

Ændring 223

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	infrastrukturen for elforsyning til stationære fly i lufthavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net

d)	infrastrukturen for elforsyning til stationære fly i lufthavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net såvel som, hvor det er relevant, ladestandere for at drive elektriske og brintdrevne fly

Ændring 224

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	antallet af LNG-tankstandere i sø- og indlandshavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net

e)	antallet af LNG-, brint- og ammoniaktankstandere i sø- og indlandshavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net

Ændring 225

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 — litra j a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ja)	antallet af offentligt tilgængelige ladestandere delvist møntet på bundne flåder, herunder offentlig transport og bildeling

Ændring 226

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 — litra j b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

jb)	infrastruktur for alternative brændstoffer i fjerntliggende regioner og på øer.

Ændring 227

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2030 og hvert tredje år indtil 2050 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en evaluering af, hvordan denne forordning fungerer, med vægt på denne forordnings indvirkning på det indre markeds funktion, de berørte sektorers konkurrenceevne og omfanget af kulstoflækage.

Ændring 228

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4b. Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2030 og derefter hvert femte år frem til 2050 Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af en grundig evaluering af den samlede makroøkonomiske effekt af de forordninger, der udgør »Fit for 55«-pakken (1a) , idet der lægges vægt på indvirkningen på Unionens konkurrenceevne, jobskabelsen, priserne på godstransport, husholdningernes købekraft og omfanget af kulstoflækage.

Ændring 229

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 4 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4c. Kommissionen overvejer eventuelle ændringer af denne forordning med hensyn til lovgivningsmæssig forenkling. Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne tilpasser løbende de administrative procedurer til bedste praksis og træffer alle de foranstaltninger, der kan forenkle håndhævelsen af denne forordning, således at de administrative byrder holdes på et minimum.

Ændring 230

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis det fremgår af den rapport, der er nævnt i denne artikels stk. 1, eller af de oplysninger, som Kommissionen råder over, at en medlemsstat risikerer ikke at nå sine nationale mål som omhandlet i artikel 3, stk. 1, kan Kommissionen udstede en konklusion med henblik herpå og anmode den pågældende medlemsstat om at træffe korrigerende foranstaltninger for at nå de nationale mål. Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens resultater underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, den agter at gennemføre for at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1. De korrigerende foranstaltninger indebærer yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, og en klar tidsplan for foranstaltninger, der gør det muligt at vurdere de årlige fremskridt hen imod opfyldelsen af disse mål. Hvis Kommissionen finder, at de korrigerende foranstaltninger er tilfredsstillende, ajourfører den pågældende medlemsstat sin seneste statusrapport, jf. artikel 14, med disse korrigerende foranstaltninger og forelægger den for Kommissionen.

2. Hvis det fremgår af den rapport, der er nævnt i denne artikels stk. 1, eller af de oplysninger, som Kommissionen råder over, at en medlemsstat risikerer ikke at nå sine nationale mål som omhandlet i artikel 3, stk. 1, udsteder Kommissionen en konklusion med henblik herpå og anmode den pågældende medlemsstat om at træffe korrigerende foranstaltninger for at nå de nationale mål. Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens resultater underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, den agter at gennemføre for at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1. De korrigerende foranstaltninger indebærer yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, og en klar tidsplan for foranstaltninger, der gør det muligt at vurdere de årlige fremskridt hen imod opfyldelsen af disse mål. Hvis Kommissionen finder, at de korrigerende foranstaltninger er tilfredsstillende, ajourfører den pågældende medlemsstat sin seneste statusrapport, jf. artikel 14, med disse korrigerende foranstaltninger og forelægger den for Kommissionen. Hvis Kommissionen finder, at de korrigerende foranstaltninger ikke er tilfredsstillende, overvejer den de nødvendige foranstaltninger over for den pågældende medlemsstat. Foranstaltningerne skal stå i et rimeligt forhold til den manglende opfyldelse og være hensigtsmæssige og i overensstemmelse med traktaterne.

Ændring 231

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Kommissionen skal på behørig vis informere Europa-Parlamentet og Rådet om alle foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 2, og gøre disse afgørelser offentligt tilgængelige, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001.

Ændring 232

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Relevant, sammenhængende og klar information for så vidt angår de motorkøretøjer, der regelmæssigt kan tankes med de enkelte brændstoffer, der bringes i omsætning, eller oplades ved ladestandere, skal gøres tilgængelig. Sådan information gøres tilgængelig i motorkøretøjsmanualer, ved tank- eller ladestandere, i motorkøretøjer og hos motorkøretøjsforhandlere på deres område. Dette krav finder anvendelse på motorkøretøjer og motorkøretøjsmanualer, der bringes i omsætning efter den 18. november 2016 .	1. Relevant, sammenhængende og klar information for så vidt angår de motorkøretøjer, der regelmæssigt kan tankes med de enkelte brændstoffer, der bringes i omsætning, eller oplades ved ladestandere, skal gøres tilgængelig. Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at al motorkøretøjsinformation, der er relevant for brændstoffer eller elopladning i henhold til denne forordning og anden gældende EU-lovgivning, gøres tilgængelig i motorkøretøjsmanualer, ved tank- eller ladestandere, i motorkøretøjer og hos motorkøretøjsforhandlere på deres område. Dette krav finder anvendelse på motorkøretøjer og motorkøretøjsmanualer, der bringes i omsætning.
	Til det formål reviderer Kommissionen, hvor det er relevant, direktiv 1999/94/EF senest et år efter datoen i artikel 24 i denne forordning.

Ændring 233

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2. Identifikation af køretøjers og infrastrukturs kompatibilitet samt identifikation af brændstoffer og køretøjskompatibilitet som omhandlet i stk. 1 skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er nævnt i punkt 9.1 og 9.2 i bilag II. Omfatter disse standarder et grafisk udtryk, herunder et farvekodesystem, skal det grafiske udtryk være enkelt og letforståeligt og placeres på en klart synlig måde:

2. Identifikation af køretøjers og infrastrukturs kompatibilitet samt identifikation af brændstoffer og køretøjskompatibilitet som omhandlet i stk. 1 skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er nævnt i punkt 9.1 og 9.2 i bilag II. Medlemsstaterne sikrer, at hvor disse standarder omfatter et grafisk udtryk, herunder et farvekodesystem, skal det grafiske udtryk være enkelt og letforståeligt og placeres på en klart synlig måde:

Ændring 234

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	på de tilsvarende pumper og deres dyser på alle tankstandere fra den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning eller

a)	på de tilsvarende pumper og deres dyser på alle tankstandere fra den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning, og

Ændring 235

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	i umiddelbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksel på de motorkøretøjer, der er anbefalet til og kompatible med det pågældende brændstof, og i motorkøretøjsmanualer, når sådanne motorkøretøjer bringes i omsætning efter den 18. november 2016 .

b)	i umiddelbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksel på de motorkøretøjer, der er anbefalet til og kompatible med det pågældende brændstof, og i motorkøretøjsmanualer, når sådanne motorkøretøjer bringes i omsætning.

Ændring 236

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Når brændstofpriserne vises på en tankstation, vises en sammenligning mellem de relevante enhedspriser, hvor det er relevant, og navnlig for elektricitet og brint, til orientering efter den fælles metode til sammenligning af enhedsprisen for alternative brændstoffer, jf. punkt 9.3 i bilag II.

3. Når brændstofpriserne vises på en tankstation, sikrer medlemsstaterne, at der vises en sammenligning mellem de relevante enhedspriser, hvor det er relevant, og navnlig for elektricitet og brint, til orientering efter den fælles metode til sammenligning af enhedsprisen for alternative brændstoffer, jf. punkt 9.3 i bilag II. For ad hoc-elopladning og -brinttankning oplyses også den respektive kWh- og kilopris.

Ændring 237

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2. Operatører af offentligt tilgængelige lade- og tankstandere eller, i overensstemmelse med aftalen mellem dem, ejerne af disse standere sikrer, at der foreligger statiske og dynamiske data om infrastruktur for alternative brændstoffer, som drives af dem, og giver gratis adgang til disse data via de nationale adgangspunkter. Samtidig sikrer operatørerne også det højest mulige niveau af cybersikkerhed, databeskyttelse og sikkerhed, navnlig i autentificerings-, fakturerings- og betalingsprocesser. Hvor det er relevant, overholder operatørerne bestemmelserne i direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet). Følgende datatyper skal stilles til rådighed:

Ændring 238

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	den geografiske placering af lade- eller tankstanderen

i)	den geografiske placering af lade- eller tankstanderen og, om muligt, oplysninger om hvilefaciliteter og forplejningsmuligheder i nærheden

Ændring 239

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra a — nr. i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)	anlæg, der beskytter mod regn eller andre alvorlige vejrforhold

Ændring 240

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra a — nr. i b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ib)	belysning ved opladning i nattetimerne

Ændring 241

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra b — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	stikforbindelsestype

ii)	stikforbindelsestype og tilgængelighed af stikforbindelse

Ændring 242

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra b — nr. iv

Kommissionens forslag

Ændring

iv)	effekt (kW).

iv)	effekt (kW) i alt og maksimal individuel udgangseffekt

Ændring 243

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra b — nr. iv a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iva)	tilgængelighed for tunge køretøjer, herunder højde-, længde- og breddebegrænsninger for lade- og tankstandere.

Ændring 244

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	tilgængelighed (i brug/ikke i brug)

ii)	tilgængelighed (i brug/ikke i brug) , tilgængelighedstid pr. relevant tidsrum (dag/timer)

Ændring 245

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiia)

når det er tilgængeligt, andel af elektricitet fra vedvarende energikilder og drivhusgasemissioner for den elektricitet, der leveres ved ladestanderne

Ændring 246

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. iii b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiib)

mulighed for dobbeltrettet opladning (ja/nej)

Ændring 247

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. iii c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiic)

kapacitet for intelligent opladning

Ændring 248

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. iii d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiid)

accepterede betalingsmetoder

Ændring 249

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c — nr. iii e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiie)

hvis det er relevant, pris og tidsbegrænsning for parkering

Ændring 250

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	tilgængelige sprog på displayet

Ændring 251

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Operatører af offentligt tilgængelige lade- og tankstandere eller, hvis aftalt mellem dem, ejerne af disse standere er, dog under overholdelse af relevante EU-retsakter, ikke forpligtet til at offentliggøre statiske eller dynamiske data, som ville resultere i en afsløring af virksomhedsfortrolige data, der kunne skade en virksomheds interesser.

Ændring 252

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Medlemsstaterne sikrer adgang til data på et åbent og ikkediskriminerende grundlag for alle interessenter via deres nationale adgangspunkt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (67).	3. Medlemsstaterne sikrer , dog under overholdelse af relevante EU-retsakter, adgang til data, men ikke virksomhedsfortrolige data , der kunne skade en virksomheds interesser, på et åbent og ikkediskriminerende grundlag for alle interessenter via deres nationale adgangspunkt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (67).

Ændring 253

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Senest den 31. december 2026 etablerer Kommissionen et fælles europæisk adgangspunkt for data om alternative brændstoffer. Kommissionen sikrer derved fuldstændig overholdelse af bestemmelserne fastsat i direktiv XX-XXX [ITS-direktivet] og forordning XX-XXX om multimodale digitale mobilitetstjenester. Det fælles europæiske adgangspunkt bygger fuldt ud videre på de nationale adgangspunkter ved at forbinde dem med hinanden. Det giver adgang til alle de data, der er gjort tilgængelige for de nationale adgangspunkter, og sikrer, at de er offentligt tilgængelige, på et ikkediskriminerende grundlag, for slutbrugerne, andre markedsdeltagere og tjenesteudbydere til deres brug, under overholdelse af databeskyttelsesreglerne. Kommissionen sikrer, at det fælles europæiske adgangspunkt gøres tilgængeligt for offentligheden og er let at få adgang til, f.eks. gennem oprettelse af en hertil beregnet webportal. Kommissionen sikrer, at dataene i det fælles europæiske adgangspunkt om tilgængeligheden af og adgangen til tank- og ladestandere, herunder ventetider og andre muligheder for alternative brændstoffer, er tilgængelige gennem en offentlig, opdateret, brugervenlig og flersproget grænseflade på EU-plan.

Ændring 254

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale adgangspunkter giver mulighed for en automatiseret og ensartet udveksling af data med det fælles europæiske adgangspunkt og operatørerne af offentligt tilgængelige lade- og tankstandere, i overensstemmelse med de procedurer og tekniske krav, der skal fastsættes i overensstemmelse med stk. 4.

Ændring 255

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at:	4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at:

Ændring 256

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 4 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	fastlægge detaljerede procedurer, der gør det muligt at tilvejebringe og udveksle de data, der kræves i henhold til stk. 2.

c)	fastlægge detaljerede procedurer og tekniske krav , der gør det muligt at tilvejebringe og udveksle de ensartede europæiske data, der kræves i henhold til stk. 2 , 3a og 3b .

Ændring 257

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Offentligt tilgængelige ammoniaktankstandere sat i drift eller fornyet pr. [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal overholde de tekniske specifikationer, der er fastsat i punkt 7.1 og 7.2 i bilag II.

Ændring 258

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 7 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at:	7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at:

Ændring 259

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 7 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	ændre bilag II ved at ajourføre henvisningerne til de standarder, der henvises til i de tekniske specifikationer i nævnte bilag.

b)	ændre bilag II ved at ajourføre henvisningerne til de standarder, der henvises til i de tekniske specifikationer i nævnte bilag , senest seks måneder efter deres tekniske vedtagelse .

Ændring 260

Forslag til forordning

Artikel 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 21a

Kompenserende reguleringsmæssig reduktion

Senest ét år efter denne forordnings ikrafttræden og i tråd med Kommissionens meddelelse om anvendelse af princippet om »én ind, én ud« (1a) fremlægger Kommissionen forslag, der opvejer de reguleringsmæssige byrder, som indføres ved nærværende forordning, ved at revidere eller ophæve bestemmelser i andre EU-forskrifter, der medfører unødvendige omkostninger til overholdelse af bestemmelserne i de berørte sektorer.

Ændring 261

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Senest den 31. december 2026 tager Kommissionen denne forordning op til revision og forelægger om nødvendigt et forslag til ændring heraf .

Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres hen imod gennemførelsen af forordningen. Senest den 31. december 2026 tager Kommissionen denne forordning op til revision med særligt fokus på hensigtsmæssigheden af de mål og infrastrukturkrav, der er fastsat i denne forordning. Hvis den konstaterer, at en eller flere bestemmelser ikke er hensigtsmæssige, eller at der er fremkommet flere eller nye teknologier, forelægger Kommissionen et forslag til ændring af denne forordning . Som del af revisionen overvejer Kommissionen navnlig følgende:

—	at reducere bruttotonnagegrænsen fastsat i artikel 9 i denne forordning til 400 samt at udvide disse bestemmelser til også at gælde alle andre skibstyper, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning XXXX-XXX FuelEU Maritime

—	at indsætte passende mål i denne forordning for den infrastruktur, der er nødvendig for at drive elektriske og brintdrevne fly

—

den teknologiske fremgang inden for elektriske vejsystemer såsom kontaktløs induktiv opladnings- eller luftledningsteknologi, og om udbredelsen af denne infrastruktur kan have indvirkning på udbredelsen af offentlig tilgængelig opladningsinfrastruktur, og, om nødvendigt, hvorvidt der kræves en deraf følgende justering af målene for udbredelsen af opladningsinfrastruktur i denne forordning. Som del af denne vurdering overvejer Kommissionen specifikt muligheden for, at medlemsstaterne kan medregne elektriske vejsystemer i opnåelsen af de totale effektmål for lette erhvervskøretøjer som fastsat i artikel 3 og for tunge erhvervskøretøjer som fastsat i artikel 4.

Ændring 262

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra a — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

a)	fremskrivninger af ibrugtagning af køretøjer for den 31. december i årene 2025, 2030 og 2035 for:

a)	fremskrivninger af ibrugtagning af køretøjer for den 31. december i årene 2025, 2027, 2030 , 2032 og 2035 for:

Ændring 263

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra b — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

b)	mål for 31. december 2025, 2030 og 2035 for:

b)	mål for 31. december 2025, 2027, 2030 , 2032 og 2035 for:

Ændring 264

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra b — led 7

Kommissionens forslag

Ændring

—	LNG-tankstandere i søhavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net, herunder beliggenhed (havn) og kapacitet pr. havn

—	LNG-, brint- og ammoniak-tankstandere i søhavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net, herunder beliggenhed (havn) og kapacitet pr. havn

Ændring 265

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra b — led 8

Kommissionens forslag

Ændring

—	strømforsyning fra land til søhavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net, herunder nøjagtig beliggenhed (havn) og kapacitet for hvert anlæg i havnen

—	strømforsyning fra land til søhavne i TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net, herunder nøjagtig beliggenhed (havn) , netkapacitet og kapacitet for hvert anlæg i havnen

Ændring 266

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra b — led 11 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	elektrisk opladningsinfrastruktur for køretøjer i klasse L: antal ladestationer og effekt

Ændring 267

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 1 — litra b — led 11 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	oplysningerne om ladestationer i led 1-4 opdeles efter normal, intelligent og dobbeltrettet opladningskapacitet.

Ændring 268

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.	udnyttelsesgrad for kategorierne i punkt 1, litra b), rapportering om udnyttelsen af denne infrastruktur

2.	udnyttelsesgrad for kategorierne i punkt 1, litra b), rapportering om udnyttelsen af og det forventede fremtidige behov for denne infrastruktur

Ændring 269

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 3 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—

graden af opnåelse af målene for etablering af infrastruktur som omhandlet i punkt 1, litra b), for alle transportformer, navnlig for elektriske ladestationer, elektrisk vejsystem (hvis relevant), brinttankstandere, strømforsyning fra land i søhavne og havne ved indre vandveje, LNG-bunkring i søhavne i TEN-T-hovednettet, anden infrastruktur for alternative brændstoffer i havne, elektricitetsforsyning til stationære luftfartøjer samt brinttankstandere og elektriske ladestandere til tog

—

graden af opnåelse af målene for etablering af infrastruktur som omhandlet i punkt 1, litra b), for alle transportformer, navnlig for elektriske ladestationer, elektrisk vejsystem (hvis relevant), brinttankstandere, strømforsyning fra land i søhavne og havne ved indre vandveje, LNG-, brint- og ammoniakbunkring i søhavne i TEN-T-hovednettet, anden infrastruktur for alternative brændstoffer i havne, elektricitetsforsyning til stationære luftfartøjer samt brinttankstandere og elektriske ladestandere til tog

Ændring 270

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 3 — led 3

Kommissionens forslag

Ændring

—	etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer inden for byknudepunkter

—	etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer inden for byknudepunkter og multimodale transportknudepunkter

Ændring 271

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 3 — led 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—

foranstaltninger til at sikre, at det større antal offentligt tilgængelige lade- og tankstandere, samt transportmidler, der anvender alternative brændstoffer, især inden for offentlig transport, er økonomisk overkommelige og tilgængelige for sårbare forbrugere og personer, der lever i eller risikerer energifattigdom

Ændring 272

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — nr. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a.

redegørelse for, hvordan der er taget højde for princippet om energieffektivitet først i forbindelse med prognoser for udbredelsen af køretøjer, fastsættelse af mål, vurdering af udnyttelsen, udviklingen og gennemførelsen af politiske foranstaltninger til støtte for de nationale politiske rammer og de tilknyttede offentlige investeringer.

Ændring 273

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 3 — led 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	antal dobbeltrettede ladestandere for hver af kategorierne i punkt 2.

Ændring 274

Forslag til forordning

Bilag II — del 9 — nr. 9.3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9.3	a. Teknisk specifikation for ladestationer for elektricitetsopladnings- og brintoptankningsfaciliteter for jernbanetransport.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0234/2022).

(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(44) (COM(2020)0789).

(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(44) (COM(2020)0789).

(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(47) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).

(48) (COM(2021)0561).

(49) (COM(2021)0562).

(48) (COM(2021)0561).

(49) (COM(2021)0562).

(53) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(1b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(1c) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).

(1d) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(54) (COM(2020)0301).

(55) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(56) (COM(2020)0301).

(57) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(58) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(59) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).

(1a) Kommissionens meddelelse (COM(2021)0550) af 14. juli 2021.

(67) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).

(1a) Kommissionens pressemeddelelse om von der Leyen-Kommissionens arbejdsmetoder af 4. december 2019.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 149

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 28. april 2023

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 18. oktober 2022
2023/C 149/01	Europa-Parlamentets beslutning af 18. oktober 2022 om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1480 af 7. september 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 2-phenylphenol (også salte heraf, f.eks. natriumsalt), 8-hydroxyquinolin, amidosulfuron, bensulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron, clofentezin, clomazon, daminozid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol, diflufenican, dimethachlor, esfenvalerat, etofenprox, fenoxaprop-P, fenpropidin, fenpyrazamin, fludioxonil, flufenacet, flumetralin, fosthiazat, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, paraffinolier, paraffinolie, penconazol, picloram, prohexadion, propaquizafop, prosulfocarb, quizalofop-P-ethyl, quizalofop-P-tefuryl, natrium-5-nitroguaiacolat, natrium-o-nitrophenolat, natrium-p-nitrophenolat, svovl, tebufenpyrad, tetraconazol, tri-allat, triflusulfuron og tritosulfuron (2022/2785(RSP))	2
2023/C 149/02	Europa-Parlamentets beslutning af 18. oktober 2022 om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet (2022/2852(RSP))	11
	Torsdag den 20. oktober 2022
2023/C 149/03	Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om retsstatsprincippet i Malta fem år efter mordet på Daphne Caruana Galizia (2022/2866(RSP))	15
2023/C 149/04	Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om tiltagende hadforbrydelser mod LGBTIQ+-personer i hele Europa i lyset af det nylige homofobiske mord i Slovakiet (2022/2894(RSP))	22
2023/C 149/05	Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27) (2022/2673(RSP))	28
2023/C 149/06	Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles beredskabsmekanisme til kulturel genopretning i Europa (2022/2759(RSP))	52
2023/C 149/07	Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om situationen i Burkina Faso efter statskuppet (2022/2865(RSP))	55

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2022-2023 Mødeperioden fra den 17. til den 20. oktober 2022 De vedtagne tekster af 18. oktober 2022 om decharge for regnskabsåret 2020 er offentliggjort i EUT L 45 af 14.2.2023 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 18. oktober 2022
2023/C 149/08	Europa-Parlamentets afgørelse af 18. oktober 2022 om den foreslåede udnævnelse af Laima Liucija Andrikienė til hvervet som medlem af Revisionsretten (C9-0301/2022 — 2022/0807(NLE))	60
2023/C 149/09	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. oktober 2022 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 805/2004 for så vidt angår brug af forskriftsproceduren med kontrol for at tilpasse den til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (09279/1/2022 — C9-0282/2022 — 2016/0399(COD))	61
2023/C 149/10	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. oktober 2022 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2022)0241 — C9-0199/2022 — 2022/0165(NLE))	62
	Onsdag den 19. oktober 2022
2023/C 149/11	Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2022 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2022 for regnskabsåret 2022: ajourføring af indtægter (egne indtægter) og andre tekniske tilpasninger (12623/2022 — C9-0317/2022 — 2022/0211(BUD))	107
2023/C 149/12	Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2022 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023 (12108/2022 — C9-0306/2022 — 2022/0212(BUD))	109
2023/C 149/13	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (COM(2021)0562 — C9-0333/2021 — 2021/0210(COD))	125
2023/C 149/14	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (COM(2021)0559 — C9-0331/2021 — 2021/0223(COD))	199
	Torsdag den 20. oktober 2022
2023/C 149/15	P9_TA(2022)0369 Særlige bestemmelser for samarbejdsprogrammerne for 2014-2020 i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen (COM(2022)0362 — C9-0289/2022 — 2022/0227(COD)) P9_TC1-COD(2022)0227 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen	299
2023/C 149/16	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 20. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ikkeanerkendelse af russiske rejsedokumenter udstedt i besatte udenlandske regioner (COM(2022)0662 — C9-0302/2022 — (2022/0274(COD)) [Ændring 1]	300