14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/2

P9_TA(2022)0334

En indsats for en bæredygtig og konkurrencedygtig EU-akvakultur: vejen frem

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om en indsats for en bæredygtig og konkurrencedygtig EU-akvakultur: vejen frem (2021/2189(INI))

(2023/C 132/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 om strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030 (COM(2021)0236),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. marts 2021 om en handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion (COM(2021)0141),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi — for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (COM(2020)0381) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 (1) om denne,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 (2) om denne,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og til Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 (3) om denne,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) (7),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (8),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (9),

—	der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (10),

—	der henviser til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU,

—	der henviser til udkastet til udtalelse af 1.-3. december 2021 fra Regionsudvalget om bæredygtig blå økonomi og akvakultur,

—	der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 17. december 2015 om den europæiske akvakultursektors fremtid,

—	der henviser til den strategi, som Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet under FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har udarbejdet for 2030 om bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur i Middelhavet og Sortehavet,

—	der henviser til midtvejsevalueringen af den åbne koordinationsmetode i EU's akvakultur (11),

—	der henviser til særlig Eurobarometerundersøgelse nr. 515 fra 2021: EU's forbrugervaner med hensyn til fiskevarer og akvakulturprodukter,

—	der henviser til den undersøgelse, som blev bestilt af Fiskeriudvalget (PECH), om konsekvenserne af covid-19-pandemien for EU's fiskeri og akvakultur, som blev offentliggjort den 7. juli 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 med titlen »På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor: status og fremtidige udfordringer« (12),

—	der henviser til sin beslutning af 4. december 2008 om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur (13),

—	der henviser til artikel 3, 4, 38 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0215/2022),

der henviser til, at det fastsættes i den fælles fiskeripolitik, at akvakulturen bør bidrage til, at fødevareproduktionspotentialet forbliver bæredygtigt i hele Unionen for at garantere fødevaresikkerhed på lang sigt, herunder fødevareforsyning samt vækst og beskæftigelse for EU-borgerne, og bidrage til at dække den stigende globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer; der henviser til, at der i den fælles fiskeripolitik bør tages fuldt hensyn til dyresundhed, dyrevelfærd og fødevare- og fodersikkerhed; der henviser til, at det er afgørende at reducere den administrative byrde og gennemføre EU-ret på en mere effektiv vis, der er mere lydhør over for interessenternes behov;

B.	der henviser til, at fiske- og skaldyrssektorerne spiller en vigtig og værdifuld rolle i EU i økonomisk, social og miljømæssig henseende og bidrager til at forbedre livskvaliteten i Unionens kystområder og indre områder og i regionerne i den yderste periferi;

C.	der henviser til, at den fødevaresikkerhed og det livsgrundlag, som fiskeri og akvakultur giver mange mennesker, er af grundlæggende betydning i mange kyst-, flod-, ø-, indlands- og laguneområder;

der henviser til, at den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien og fra jord til bord-strategien sigter mod at opnå et kulstofneutralt Europa senest i 2050 og gøre fødevaresystemerne retfærdige, sunde og miljøvenlige i hele Unionen; der henviser til, at akvakultur kan levere sunde fødevarer med et mindre klima- og miljøaftryk end ikkeakvatisk, landbaseret landbrug;

der henviser til, at FAO's erklæring om bæredygtigt fiskeri og akvakultur anerkender, at akvakultur har været den hurtigst voksende globale fødevareproduktionsindustri i de seneste fem årtier, og at den er ansvarlig for fordoblingen af det globale forbrug af fisk pr. indbygger siden 1960 og i stigende grad har leveret fødevarer og levebrød til en voksende befolkning;

der henviser til, at der i EU's strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU, FAO's Shanghai-erklæring fra september 2021 med titlen »Aquaculture for food and sustainable development« og Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for akvatiske dyr fra 2021 opstilles en række dyrevelfærdsmål inden for akvakultur til støtte for både producenter og forbrugere;

G.	der henviser til, at EU's akvakulturproduktion kun udgør 1,15 % af verdensproduktionen ifølge de seneste tal fra 2018 (14);

der henviser til, at opstart eller udvidelse af akvakulturbrug i Unionen kræver indhentning af forskellige tilladelser og er en procedure, der generelt er langsom, kompleks og undertiden uden retssikkerhed og økonomisk forudsigelighed; der henviser til, at denne situation hæmmer udviklingen af sektoren og afskrækker erhvervsinvesteringer og skaber uforholdsmæssigt store omkostninger for sektoren, ud over at begunstige import fra tredjelande;

der henviser til, at FAO's rapport fra 2020 om status over verdens fiskeri og akvakultur viser, at andelen af kvinder i den samlede arbejdsstyrke inden for akvakultur (19 %) globalt set er større end andelen inden for fiskeri (12 %), og at kvinder generelt spiller en afgørende rolle i hele værdikæden for fiskeri og akvakultur og bidrager med arbejdskraft inden for både almindelige kommercielle og håndværksmæssige virksomheder; der henviser til, at akvakultursektoren i alt direkte beskæftiger mere end 74 000 mennesker i EU i mere end 12 000 virksomheder (15);

der henviser til, at hver fjerde fiske- eller skaldyrsvare, der forbruges i Europa, stammer fra akvakultur; der henviser til, at det synlige forbrug af opdrættede produkter pr. indbygger steg med 2 % mellem 2018 og 2019; der henviser til, at EU var 41,2 % selvforsynende med hensyn til fisk og skaldyr i 2019, mens kun 10 % af EU's forbrug af fisk og skaldyr kommer fra EU-akvakultur, hvilket udgør mindre end 2 % af produktionen på verdensplan;

der henviser til, at næsten 70 % af akvakulturproduktionen i EU er koncentreret i fire medlemsstater (Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland), og at der i langt overvejende grad produceres blåmuslinger, ørred, blankesten, østers, havbars, karper og venusmuslinger; der henviser til, at der stadig er et stort potentiale for yderligere vækst og diversificering med hensyn til producentlande og opdrættede arter;

der henviser til, at næsten to tredjedele af europæerne spiste fiskevarer eller akvakulturprodukter derhjemme mindst én gang om måneden i 2021, og at der er tale om en faldende tendens sammenlignet med tallene fra 2018; der henviser til, at forbrugerne i 2021 var splittede med hensyn til deres præference for vilde eller opdrættede produkter, idet ca. en tredjedel foretrak vilde produkter, en tredjedel foretrak opdrættede produkter og en tilsvarende andel ikke havde nogen præferencer;

M.	der henviser til, at en række foreløbige skøn peger i retning af en omsætningsnedgang på 17 % og et fald i de samlede indtægter på 18 %, og at skaldyrssektoren er særlig hårdt ramt;

N.	der henviser til, at skaldyrsproduktionen i Unionen hovedsageligt består af bløddyr, nemlig blåmuslinger, østers og venusmuslinger, og generelt er en traditionel, familieorienteret og arbejdsintensiv akvakulturaktivitet, som er fuldt integreret i det lokale miljø;

der henviser til, at Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets 2030-strategi for bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur i Middelhavet og Sortehavet præciserer, at akvakulturproduktionen skal opfylde efterspørgslen, vokse bæredygtigt, udnytte innovation, digitalisering og videndeling og gøre sig selv mere attraktiv for investeringer; der henviser til, at strategien endvidere præciserer, at overvågning og nedbringelse af sektorens miljøfodaftryk, afhjælpning af klimaændringer og forurening og sikring af dyresundhed og -velfærd er afgørende for at opnå bæredygtighed;

P.	der henviser til, at den økonomiske 2020-rapport fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri om EU's akvakultursektor viser, at næsten 80 % af alle akvakulturvirksomheder i EU er mikrovirksomheder med under 10 ansatte;

der henviser til, at midtvejsevalueringen af den åbne koordinationsmetode har konkluderet, at medlemsstaterne bør anstrenge sig mere for at få EU's akvakultursektor til at vokse på en modstands- og konkurrencedygtig måde, især ved at sikre adgang til områder og vand og en gennemsigtig og effektiv reguleringsmæssig og administrativ ramme;

R.	der henviser til, at udviklingen af akvakultur i regionerne i den yderste periferi halter alvorligt efter på trods af sektorens potentiale;

der henviser til, at rapporten fra Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter fra september 2021 viser, at størstedelen af al fiskemel i akvakulturfoder forbruges i Asien, og at 34 % af fiskemelet i 2019 blev anvendt i Kina, 35 % i andre asiatiske lande og 9 % af fiskemelet i Europa; der henviser til, at 20 mio. ton vilde fisk fanges hvert år til andre formål end menneskeføde; der henviser til, at der er stigende konkurrence om fiskemel på de globale markeder for dyrefoder mellem akvakultur- og husdyrproducenter; der henviser til, at højere foderpriser øger behovet for videreudvikling af alternative foderprodukter og højere fodereffektivitet for at sikre rentabilitet for akvakulturprodukter af høj værdi;

der henviser til, at FAO's tekniske dokument om fiskeri og akvakultur af 19. februar 2019 med titlen »A third assessment of global marine fisheries discards« (en tredje vurdering af udsmid inden for globalt havfiskeri) viser, at udsmid udgør i alt 9,1 mio. ton, hvilket svarer til 10,8 % af den gennemsnitlige årlige fangst mellem 2010 og 2014;

der henviser til, at rapporten fra Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter fra maj 2017 om økologisk akvakultur i EU viser, at den økologiske akvakulturproduktion stiger betydeligt i nogle medlemsstater, mens andre stadig befinder sig på et tidligt stadium i udviklingen af denne produktionsmetode;

der henviser til, at akvakultur er særlig følsom over for ekstreme vejrforhold i flodlejer og kystområder, herunder tørke, oversvømmelser, storme og bølger, der forekommer stadig hyppigere som følge af global opvarmning, og som forårsager alvorlige skader på akvakulturinfrastrukturer og de dyrkede arter;

W.	der henviser til, at direktiv 2014/89/EU om maritim fysisk planlægning kræver, at alle kystmedlemsstater forelægger nationale forvaltningsplaner for Kommissionen »så hurtigt som muligt og senest den 31. marts 2021«;

X.	der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er særligt udsatte for ustabilt klima og ekstreme vejrforhold, hvilket kan udsætte sektorens potentiale i disse regioner for fare;

Y.	der henviser til, at bestanden af skarver er steget kraftigt; der henviser til, at denne stigning forvolder alvorlig skade på en stor del af havsektoren, herunder akvakulturen;

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning om vedtagelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur, der blev vedtaget for 13 år siden, foreslog adskillige mulige foranstaltninger til at løse de problemer, som skarver fortsat udgør;

AA.	der henviser til, at dets beslutning med titlen »På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor: status og fremtidige udfordringer« fremhæver betydningen af blandt mange andre foranstaltninger at minimere skarvernes stigende indvirkning på akvakultur;

AB.	der henviser til, at der stilles økonomisk kompensation til rådighed for operatørerne i akvakultur- og fiskerisektoren for tab, der skyldes skarvers indhug i fiskebestandene;

AC.	der henviser til, at de stigende udgifter til elektricitet og gas vil belaste hele akvakultursektoren i Europa med endnu ringere udsigter, hvad angår stigningen i produktionsomkostninger og usikkerheden omkring afsætningen også som følge af covid-19-pandemikrisen;

AD.	der henviser til, at store fiske- og fiskeproduktproducenter i EU's naboområde planlægger at fordoble deres akvakulturproduktion i 2030 i forhold til 2020-niveauet, hvilket kan øge presset på EU's produktion;

AE.	der henviser til, at ikke alle medlemsstater tager tilstrækkeligt hensyn til potentialet i akvakulturel udvikling eller de potentielle socioøkonomiske og miljømæssige virkninger;

AF.	der henviser til, at det årlige konsum af fiskeprodukter pr. indbygger i EU i høj grad varierer, fra ca. 6 kg til ca. 60 kg; der henviser til, at efterspørgslen efter akvakulturprodukter i EU derfor kan stige inden for en overskuelig fremtid;

AG.	der henviser til de problemer, som mange virksomheder har med at fastholde markedsandelene både nationalt og i udlandet;

AH.	der henviser til, at omkring 76 % af de konsumerede fisk i EU ifølge de seneste data (2019) fra Eurostat og FAO var vilde, mens 24 % var opdrættede;

AI.

der henviser til, at der kun findes 62 produkter med beskyttet geografisk betegnelse (BGB) registreret i Kategori 1.7 — Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf, ud af et samlet antal på 1 382 BGB-produkter; der henviser til, at der er indledt beskyttelsesprocedurer for 14 andre produkter; der henviser til, at GTS' register for garanterede traditionelle specialiteter kun indeholder fire produkter i denne kategori; der henviser til, at nogle af de gennemførte registreringer har været af akvakulturprodukter;

AJ.	der henviser til, at EU's fiskerifonde (Den Europæiske Fiskerifond (EFF), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)) har ydet finansiel støtte til EU's akvakultursektor;

AK.	der henviser til, at undslupne fisk fra akvakulturbrug kan forårsage genetiske ændringer i vildtlevende bestande;

Akvakulturens bidrag til den europæiske grønne pagt

glæder sig over Kommissionens meddelelse om de strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030, mener, at disse retningslinjer er omfattende, velfunderede og egnede til at fremme bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU med et langsigtet fokus på akvakultursektorens bæredygtighed og dens bidrag til den europæiske grønne pagt; beklager dog, at de er meget fokuserede på de miljømæssige aspekter, og påpeger, at der er behov for større ambitioner for at fremme bæredygtig produktion og udviklingen af en reelt blomstrende og konkurrencedygtig akvakultursektor i EU; mener, at det er vigtigt at fastsætte kvantitative mål for væksten i denne sektor inden for rammerne af retningslinjerne, ligesom biodiversitetsstrategien, fra jord til bord-strategien og andre strategier som led i den grønne pagt fastsætter miljømæssige mål; opfordrer medlemsstaterne og det rådgivende akvakulturråd til at gennemføre de foranstaltninger, der anbefales i retningslinjerne; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge gennemførelsen af disse anbefalinger og rapportere herom til Europa-Parlamentet;

understreger betydningen af en korrekt og koordineret gennemførelse af retningslinjerne fra medlemsstaternes side for at opfylde målene heri; fremhæver vigtigheden af Kommissionens rolle med hensyn til at hjælpe og koordinere gennemførelsen i medlemsstaterne for at sikre lige vilkår for EU's akvakulturbrugere; tilskynder Kommissionen til løbende at følge gennemførelsen af disse retningslinjer og andre retsakter, der påvirker akvakultur, såsom forordningen om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (16), og om nødvendigt at forelægge ændringer til denne forordning og eventuelt andre med henblik på at imødegå hindringer for gennemførelsen af EU's mål for økologisk produktion som f.eks. de mål, der er fastsat i jord til bord-strategien;

fremhæver potentialet i akvakultursektorens bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt og fremhæver behovet for at sikre sektorens langsigtede bæredygtighed og modstandsdygtighed, navnlig i lyset af covid-19-krisen; mener, at omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem i Europa er nødt til at drage nytte af de uudnyttede muligheder i akvakultursektoren, da den kan spille en vigtig og endnu større rolle i den cirkulære økonomi og som en nettobidragyder til omdannelsen af overskydende næringsstof til protein af høj kvalitet;

understreger, at EU's akvakultur opfylder høje standarder med hensyn til produktkvalitet og dyresundhed, men at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til diversificering, konkurrenceevne og miljøpræstationer; bemærker, at akvakultur med lav indvirkning (som f.eks. lavtrofisk, multitrofisk og økologisk akvakultur) og miljøtjenester fra akvakultur kan, hvis dette udvikles yderligere, yde et stort bidrag til den europæiske grønne pagt, til jord til bord-strategien og til en bæredygtig blå økonomi (17);

påpeger, at akvakultur forventes at bidrage til fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden ved at genskabe balancen i underskuddet af fiskevarer, idet EU importerer 70 % af alle de akvatiske fødevarer, som det forbruger, og dette forårsager et årligt handelsunderskud på 21 mia. EUR (i 2019); mener, at akvakultur har et betydeligt udviklings- og vækstpotentiale, der skal styrkes, samtidig med at det skal holdes inden for økologiske grænser, således at den kan levere bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, mindske vores afhængighed af import af akvatiske fødevarer og skabe flere arbejdspladser og andre socioøkonomiske muligheder, navnlig i kystområder, men også i landdistrikter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe solide, pålidelige, forudsigelige, strømlinede og erhvervsvenlige retlige rammer og at gøre fuld brug af EHFAF's disponible finansieringsressourcer, da dette er det finansieringsinstrument, der specifikt er rettet mod målene for forvaltningen af fiskeri og akvakultur; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte EU-akvakultursektorens innovation, bæredygtighed og modstandsdygtighed;

understreger, at akvakultur blev udviklet som en social nødvendighed for at sikre en konstant forsyning med friske akvatiske fødevarer i sæsoner og regioner, hvor fangstfiskeri ikke kunne imødekomme dette, for dermed at opfylde en af de vigtigste roller for samfundet: forsyningen med friske sunde fødevarer primært til det lokale eller regionale marked; understreger derfor, at udvidelsen af akvakultur i Europa er tæt forbundet med de traditionelle kulturelle praksisser, som er mere eller mindre specifikke for deres egen del af kontinentet;

fremhæver vigtigheden af præcise data og statistikker for akvakulturprodukter, især med hensyn til forbrug, import og eksport, for at sikre, at vi når de mål, vi sætter for sektoren; opfordrer til, at der stilles flere data til rådighed i denne henseende;

påpeger, at uligevægten i Unionens udenrigshandelsbalance for akvatiske produkter ikke er acceptabel, hverken ud fra et økonomisk synspunkt på grund af det handelsunderskud, det medfører, eller ud fra et socialt synspunkt på grund af de ubenyttede muligheder for jobskabelse;

understreger, at fremskridt med hensyn til målene i den europæiske grønne pagt skal bringes i overensstemmelse med sikringen af fødevaresikkerhed for tredjelande;

10.

støtter oprettelsen af den nye EU-bistandsmekanisme for akvakultur som et innovativt redskab til at hjælpe Kommissionen, medlemsstaterne, regionale myndigheder, industrien og andre interessenter med at udvikle yderligere vejledning og konsolidere bedste praksis på forskellige relevante områder; mener, at alle relevante interessenter, herunder Europa-Parlamentet, bør inddrages i oprettelsen af denne mekanisme, navnlig alle medlemmer af Det Rådgivende Råd for Akvakultur, i overensstemmelse med artikel 11 i TEU, der anerkender deltagelsesdemokrati som et grundlæggende demokratisk princip; opfordrer til, at der etableres en meningsfuld dialog med civilsamfundet;

11.

understreger, at vækstpotentialet i EU's akvakultursektor skal udvikles på en bæredygtig måde under hensyntagen til alle tre bæredygtighedssøjler — den økonomiske, den sociale og den miljømæssige; påpeger behovet for at have en attraktiv og markedsorienteret sektor, også for nye akvakulturbrugere, med en retlig ramme for at tiltrække erhvervsinvesteringer, skabe og opretholde gode arbejdsvilkår og beskytte miljøet ved at anvende bæredygtige foderkilder og forbedre vandsundheden, dyrevelfærden og biosikkerheden samt reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og tilskynde til ansvarlig og forsigtig praksis i overensstemmelse med fra jord til bord-strategien;

12.

mener, at akvakultursektoren er i stand til at yde et konsekvent bidrag til økosystemtjenesterne for samfundet, og at dambrug, alge- og skaldyrsopdræt, kan bidrage til en dekarbonisering af EU's økonomi og afbødning af klimaændringerne; understreger imidlertid, at kulstofbinding i forbindelse med alge- og skaldyrsopdræt er begrænset, afhængigt af produktionsmetoden og anvendelsen, når produktet høstes; støtter de foreslåede tiltag vedrørende klimaændringer, men understreger, at der er behov for en fælles metode til at måle de enkelte akvakulturbrugs CO2-aftryk, og anmoder om en konsekvensanalyse af alle de foreslåede foranstaltninger, herunder deres indvirkning på individuelle akvakultursektorer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme effektive korte forsyningskæder, hvor det er relevant, med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer;

13.

finder det nødvendigt at foretage omfattende investeringer gennem modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger for at forebygge og reducere indvirkningerne af katastrofer og ekstreme vejrforhold på fiskeri- og akvakultursektoren med det sigte at styrke produktive og robuste vandøkosystemer og fastholde fordelene for forbrugerne og dyrevelfærden;

14.

påpeger, at der ved gennemførelsen af de strategiske retningslinjer bør lægges større vægt på mikrovirksomheder og små akvakulturvirksomheder og deres specifikke behov;

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte oprettelsen af erhvervsuddannelse til akvakultursektoren ved at yde tekniske og finansielle ressourcer med henblik på at tiltrække unge og give fiskere mulighed for at omskole sig, hvilket vil være med til at skabe arbejdspladser i kyst- og øområder, der traditionelt er mere afhængige af fiskeriaktiviteter;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, tilskynde til og yde tilstrækkelig støtte til miljøvenlig akvakultur såsom økologisk akvakultur, akvakultur i lukkede systemer, alge- og skaldyrsfarme, dambrug og integrerede multitrofiske akvakultursystemer og akvaponi;

17.

mener, at der bør ydes støtte til udvikling af akvaponisystemer, som er lukkede produktionssystemer på land, der kombinerer akvakulturproduktion med planteavl, hvor sidstnævnte udnytter det organiske materiale i vandet, hvilket reducerer virkningerne af forurening forårsaget af overskydende organisk materiale;

18.

mener, at ferskvandsakvakultur er meget vigtig i mange landdistrikter i Europa og tilvejebringer ikke kun fødevarer og beskæftigelse af høj kvalitet, men også interessante økosystemtjenester; opfordrer Kommissionen til at generalisere anvendelsen af udtrykket »akvatiske fødevarer«, som er et mere omfattende og inklusivt udtryk, og som ikke lader ferskvandslandbrugere i stikken;

19.

påpeger, at rovdyr og tørke også udgør en trussel for navnlig ferskvandsakvakultur, hvilket afspejler sig i mængden og kvaliteten af samt størrelsen på opdrættede fisk, og at fænomenerne i sidste ende har en negativ indvirkning på sektorens rentabilitet;

20.

gentager, at der er behov for et sporbarhedssystem for fødevarer i EU, som fremmer akvakultursektorens bæredygtighed og imødekommer forbrugernes krav ved at give oplysninger om, hvor, hvornår, hvordan og hvilke fisk og akvatiske fødevarer der er blevet opdrættet, primært for at forbedre fødevaresikkerheden, men også for at muliggøre kontrol i hele kæden af både EU-produkter og import fra lande uden for EU og for at bekæmpe svig; mener, at dette system bør inddrage alle aktører i værdikæden, således at de kan samarbejde med hinanden ved hjælp af digitale systemer, kunstig intelligens og andre teknologiske innovationer;

21.

fremhæver de europæiske forbrugeres gode vurdering af kvalitetsbetegnelser, både af oprindelsesbetegnelser og af de beskyttede geografiske betegnelser; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme anvendelsen heraf på produkter fra akvakultur, der har den nødvendige kvalitet og opfylder kravene i EU's kvalitetsforordning, såsom D.O.P. Mexillón de Galicia;

22.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at støtte grønne forretningsmodeller, f.eks. modeller, der er baseret på kulstofbinding, for at gøre kæderne mere bæredygtige; understreger i den henseende, at visse akvakulturmetoder såsom opdræt af muslinger eller østers og polykultur i dambrug kan være en vellykket model for fremtidige emissionskreditsystemer, når det gælder EU's klimalovgivning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte denne type grønne virksomheder i lyset af strategiens mål;

23.

fremhæver betydningen af at anvende evidensbaserede standarder og indgreb for at forbedre fiskenes velfærd på bedriften, under transport og ved slagtning, herunder at opretholde vandkvaliteten inden for velfærds- og miljørelevante grænser, som et middel til at reducere forekomsten og spredningen af sygdomme og yderligere mindske behovet for brug af antibiotika, som under alle omstændigheder bør reduceres yderligere; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på fodringsmetoder med henblik på at kontrollere mængden af organisk materiale, hvad enten det er i åbne eller lukkede kredsløb, med henblik på at bevare og forbedre god miljøpraksis; fremhæver betydningen af fortsat at forbedre landbrugsmetoderne i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden, der er til rådighed, med henblik på at opnå en dyrevelfærd, der bidrager til bedre miljøresultater, modstandsdygtighed over for klimaændringer og optimering af målsætningerne vedrørende ressourceanvendelsen;

24.

gentager, at adskillige dyrevelfærdsanbefalinger i sagens natur ikke finder anvendelse på fiskeri- og akvakultursektoren;

25.

opfordrer medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til fremme af algeopdræt og gøre det nemmere at bruge og udvikle alger til fødevarer og foder, herunder ved at muliggøre nemmere godkendelsesprocesser, uden at glemme andre akvakulturarter; fremhæver, at der er uudnyttede muligheder i algeopdræt for at skabe nye arbejdspladser og tilvejebringe økosystemtjenester og levere mere miljøvenlige fødevarer og mere miljøvenligt foder; mener, at en bedre forvaltning af algebestandene i et vist omfang kan være en effektiv metode til at bekæmpe eutrofiering og fjerne overskydende kvælstof og fosfor fra vand samt overskydende kulstof, hvis algerne forbliver i vandet og efterlades på havbunden; glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremlægge et specifikt initiativ til støtte for forbruget af alger i Unionen; påpeger, at bedre beskyttelse af tangbestande kan tilvejebringe økosystemtjenester og fungere som et kulstofdræn samt bidrage til at forbedre biodiversiteten;

26.

glæder sig over den rolle, som kvinder spiller i akvakulturværdikæder, og opfordrer derfor indtrængende til, at de sikres anstændige arbejdsvilkår samt at princippet om lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi respekteres; mener endvidere, at deres synlighed og repræsentation i beslutningsstrukturer og -processer bør fremmes;

De vigtigste hindringer for akvakultur i Unionen og mulige løsninger

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at nationale planer for bæredygtig udvikling af akvakultur tager hensyn til de vigtigste hindringer for udvikling af sektorens potentiale, og til at erkende behovet for at afsætte plads til akvakultur gennem en hensigtsmæssig fysisk planlægning; fremhæver vigtigheden af en gennemsigtig og deltagelsesbaseret mekanisme i overensstemmelse med direktiv 2014/89/EU om maritim fysisk planlægning med henblik på at afsætte plads til alle interessenter på en fair måde, herunder til eksisterende og nye fiskepladser samt akvakulturbrug og beskyttede havområder såvel som områder med fiskeribegrænsning; beklager, at nogle medlemsstater endnu ikke har forelagt deres nationale planer for forvaltning af det maritime rum til Kommissionen på trods af den frist, der er indeholdt i direktivet, og opfordrer dem til at forelægge deres planer så hurtigt som muligt;

28.

støtter Kommissionens mål om at iværksætte salgskampagner for at tilskynde til forbrug af akvakulturprodukter fra EU og fremhæve EU's akvakultur og yderligere at støtte dens bæredygtige udvikling; understreger behovet for omfattende og lettilgængelige forbrugeroplysninger, herunder om sund kost, miljømæssige fordele og andre bæredygtige parametre såsom klimavirkninger;

29.

mener, at akvakulturproduktionsanlæg, der planlægges og oprettes på åbent vand, ikke må falde sammen med eller komme i konflikt med fiskerizoner; mener endvidere, at fiskerisektoren og dens operatører og repræsentanter bør involveres fuldt ud i denne proces;

30.

påpeger, at EU's akvakulturproduktion fortsat er yderst koncentreret, både hvad angår medlemsstater og opdrættede arter, således at der er et betydeligt potentiale for diversificering;

31.

påpeger, at fysisk planlægning er et af de vigtigste redskaber til at skabe forudsætningerne for den langsigtede udvikling af akvakultur og bør sikre passende planlægning af lokaliteter til akvakultur, under hensyntagen til andre aktiviteter i de pågældende områder;

32.

understreger, at udviklingen af akvakultur kræver solide, pålidelige, klare og administrativt enkle juridiske rammer med hensyn til brugen af plads og licenser, der indgyder tillid og sikkerhed med hensyn til investeringer i sektoren; understreger, at fysisk planlægning bør resultere i en effektiv og fleksibel plan, der tager hensyn til de stadigt skiftende hav- og ferskvandsmiljøer, hvori akvakultur fungerer, og at alt for restriktiv zoneinddeling kan afskrække fra investeringer og udvikling;

33.

understreger betydningen af retssikkerhed og investeringsforudsigelighed for bæredygtig vækst i EU's akvakultursektor; understreger, at alle de foranstaltninger, der vedtages af de forskellige offentlige myndigheder i medlemsstaterne, skal bidrage til at forenkle frister og administrative procedurer, således at de offentlige administrationer overholder deres forpligtelser, agerer rettidigt og undgår unødige forsinkelser i godkendelses- eller koncessionsprocedurerne; afviser den tilbagevirkende kraft i nedsættelsen af varigheden af koncessioner eller forlængelse heraf og opfordrer medlemsstaterne til at beskytte koncessionshavernes tillid og berettigede forventninger;

34.

påpeger, at eksisterende bureaukratisk kompleksitet og forsinkelser medfører yderligere omkostninger for potentielle investorer, hvad angår licens og planlægning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre klare og gennemsigtige licensprocedurer med henblik på at tiltrække investorer;

35.

understreger, at den åbne koordinationsmetode bør implementeres yderligere for at opnå koordinering med nationale, regionale og lokale offentlige forvaltninger, der har kompetencer inden for akvakultursektoren; mener, at denne koordinering er meget nødvendig for at strømline den nationale lovgivning og give vejledning om de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for sektoren; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de landespecifikke anbefalinger, den retter til medlemsstaterne om udviklingen af akvakultur i EU;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre koordination, hvad angår EU's delte kompetencer, og koordination mellem nationale, regionale og lokale myndigheder;

37.

understreger betydningen af bæredygtige foderingredienser for akvakultur i Unionen; mener, at akvakultur kun kan afhjælpe fiskemanglen, hvis alle opdrættede arter giver en nettogevinst i fiskeprotein, i den forstand at akvakultur ikke fjerner flere vilde fisk fra havene og andre vandområder til foderbehov, end den producerer; fremhæver, at en stor del af de fisk, der anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie, på verdensplan fanges i udviklingslandenes eksklusive økonomiske zoner; understreger, at der er behov for at fremme økologisk bæredygtige marine proteiner og olier til anvendelse som foder i form af biprodukter og afpuds, andre proteiner og innovative løsninger såsom insektmel og mikroalger og delvis erstatning af marine proteiner og olier med ikkemarine alternativer, som er fremstillet bæredygtigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i forskning og innovation for at fremme en omstilling til bæredygtige og nye proteinkilder og anmoder Kommissionen om at vurdere, om der er behov for lovgivningsmæssige ændringer i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bæredygtig praksis og øge procentdelen af uafhængigt certificeret fiskemel og fiskeolie i foder, idet certificeringen foretages af en troværdig og uafhængig miljømæssig og sociale certificeringsordninger, der anvender kriterier for vurdering af lave trofiske indekser og FAO's adfærdskodeks;

38.

anerkender, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at levere nok fiskemel og fiskeolie til akvakultur alene med udsmid og biprodukter fra fiskerisektoren, til dels på grund af den stigende efterspørgsel på fiskemelsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtig produktion af fiskemel og -olie og til i fællesskab at intensivere indsatsen inden for forskning og innovation for at løse problemet med en øget efterspørgsel på fiskemelsmarkedet ved at udvikle bæredygtige alternativer;

39.

er bekymret for det stigende antal fiskemel- og fiskeoliefabrikker langs Vestafrikas kyst, der primært administreres af kinesiske virksomheder, hvis ikkebæredygtige produktion forårsager eksistentielle problemer for det regionale og ikkeindustrielle fiskeri, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at intet foder fra denne produktion anvendes i akvakulturfaciliteter i EU;

40.

opfordrer Kommissionen til at anvende digitale systemer og kunstig intelligens til at forbedre sporbarheden og bæredygtigheden af akvakulturprodukter og til at udvide sporbarheden med det anvendte foder;

41.

opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af at gennemføre EU-dækkende kommunikationskampagner om EU's bæredygtige akvakultur og betydningen af produktion med midler under direkte forvaltning i overensstemmelse med målene i de strategiske retningslinjer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at medtage tilrettelæggelsen af informations- og kommunikationskampagner i alle operationelle programmer i overensstemmelse med målene i de strategiske retningslinjer for specifikke delsektorer af EU's bæredygtige akvakultur;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme programmer under EU's politik for salgsfremstød for landbrugsprodukter, hvorigennem akvakulturprodukter kan fremmes specifikt og individuelt; understreger betydningen af at gøre brug af den igangværende revision af politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter med henblik på at stille salgsfremstød for bæredygtige akvakulturprodukter bedre og tilskynder Kommissionen til at bruge politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter til at støtte sektorer og operatører, der i sig selv bidrager til — eller fører an i — omstillingen mod at nå målene i den grønne pagt;

43.

glæder sig over kvaliteten af det arbejde, som Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) udfører; opfordrer Kommissionen til at yde EUMOFA yderligere målrettet finansiering til at oversætte observatoriets rapporter til alle EU's officielle sprog, da de ofte kun er tilgængelige på et enkelt eller højst fem officielle EU-sprog; mener, at sådanne oplysninger vil hjælpe akvakultursektoren til at indhente ajourførte oplysninger af høj kvalitet med henblik på at styrke sin markedsføring;

44.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i væsentlig grad at øge midlerne til forskning og innovation i akvakultursektoren (både hav- og ferskvandsmiljøer), navnlig nye videnområder såsom undersøgelse af mikrobiomet eller videnskabelig overvågning af akvakulturmiljøtjenester; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe eller øge finansieringen af forskning og udvikling i akvakultursektoren og styrke overførslen af videnskabeligt baseret viden til industrien og andre interessenter;

45.

opfordrer medlemsstaterne og deres regeringer til at sikre, at potentialet i landbrugsprodukt- og fødevarekvalitetsordningerne finder mere udbredt anvendelse for akvakulturprodukter; minder om muligheden for at oprette regionale eller nationale kvalitetsordninger, som kan hjælpe producenter med at øge deres synlighed og dermed deres markedsføring og indtægt;

46.

understreger, at viden og innovation (herunder udnyttelse af digital teknologi) er afgørende for at opnå de øvrige mål, der er opstillet for EU's akvakultursektor og Horisont Europa, og at EU's rammeprogram for forskning og innovation rummer betydelige muligheder for at gøre fremskridt på dette område;

47.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre og indsamle information om akvakultursektorens potentiale i regionerne i den yderste periferi gennem rentabilitetsundersøgelser og feedback og til at yde specifik støtte til nystartede virksomheder, der ønsker at arbejde i denne sektor i disse regioner;

48.

udtrykker sin stærkeste støtte til innovation og fremskridt inden for opdræt af nye akvakulturarter;

49.

bemærker, at en innovativ akvakultursektor også forudsætter tilegnelse af de fornødne kompetencer gennem fremme af specialiserede studieplaner og specialviden om akvakultur (f.eks. specialiserede veterinære undersøgelser af fisk og uddannelse af akvakulturbrugere i fiskesundhed), samt livslang uddannelse af landbrugere i innovative tilgange til akvakultursektoren;

50.

opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på at skabe lige vilkår for EU's akvakultursektor i forhold til producenter i tredjelande gennem en revision af de internationale handelsaftaler og eventuel undertegnelse af nye handelsaftaler i fremtiden i forbindelse med import af produkter, der ikke har samme markedsadgang, miljømæssig og social bæredygtighed eller fiskevelfærdsstandarder som dem, der produceres i EU, herunder ved at ajourføre reglerne for en bedre gennemførelse af mærkning af akvatiske fødevarer; mener, at de retlige rammer for forbrugeroplysning bør revideres i særlige tilfælde såsom kaviarmærkning; opfordrer Kommissionen til gennem en konsekvensanalyse at analysere inddragelsen af bæredygtige akvakultursektorer i EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme med henblik på at skabe incitamenter for de europæiske industrier og EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres industrier til fordel for gennemførelse af foranstaltninger, der vil bidrage positivt til at reducere drivhusgasser med henblik på at opnå nul nettoemissioner og dermed støtte både EU's og de globale klimapolitikker i retning af drivhusgasneutralitet og samtidig uden at være diskriminerende eller udgøre en skjult begrænsning af den internationale handel;

51.

minder om sektorens muligheder for at øge handelen med akvakulturprodukter, navnlig i lande og regioner, hvor forbruget af disse produkter er lavt;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte videnskabelig viden om fiskevelfærd, fremme bedste akvakulturpraksis for fiskevelfærd og fremme oprettelsen af EU-referencecentre for fiskevelfærd; understreger, at god dyrevelfærdspraksis er det bedste forebyggende middel til at mindske behovet for lægemidler og sikre fiskesundhed og -velfærd; opfordrer til yderligere brug af teknologier og innovation til afhjælpning af sygdomme på en mere målrettet måde, som mindsker den mængde lægemidler, der er nødvendig; understreger behovet for at lette akvakultursektorens adgang til veterinære lægemidler, når det er nødvendigt;

53.

anbefaler, at Kommissionen udarbejder lovgivningsmæssige forslag på grundlag af den seneste videnskabelige viden om fisks og andre akvatiske dyrs behov og om transportmetoder med henblik på at minimere deres lidelser under transport; understreger, at de nye bestemmelser bør indeholde en detaljeret tjekliste for planlægning og forberedelse forud for transport, specifikke bestemmelser vedrørende vandkvalitetsparametre, tæthed, håndtering under pålæsning og aflæsning og velfærdskontrol efter transport; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de retningslinjer, den offentliggør, ajourføres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation og er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1/2005, og opfordrer til, at der fastsættes specifikke krav til kommerciel flytning af fisk; understreger endvidere, at der bør tilbydes specifik uddannelse og certificering i forbindelse med transport af fisk;

54.

støtter en forøgelse af Copernicus' og Det Europæiske Havobservations- og Datanetværks kapacitet til at observere, modellere og forudse med henblik på bedre at foregribe virkningerne af ekstreme vejrforhold både til lands og til vands, som akvakulturfaciliteter er særligt følsomme over for;

55.

understreger, hvor vigtigt det er, at både kompetente myndigheder og landbrugere er tilstrækkelig godt uddannede i, hvordan akvakulturaktiviteters miljøpåvirkning kan begrænses, og at der sikres respekt for høje standarder for dyrevelfærd og -sundhed;

56.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til en EU-forvaltningsplan for skarven, som effektivt og definitivt kan løse det problem, som akvakultursektoren har stået over for i mange år, på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og de erfaringer og den praksis, der allerede er afprøvet i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende til, at planen udformes med henblik på effektiv afbødning af og kontrol med deres indvirkning på akvakulturbrug med henblik på at mindske deres økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkning på produktionen og biodiversiteten; fremhæver, at planen bør indeholde en liste over støtteberettigede foranstaltninger vedrørende forebyggende sameksistensløsninger og passende kompensation for tab og foranstaltninger, der finansieres med EU-midler eller nationale midler; insisterer på, at finansiel støtte til skræddersyet forskning med henblik på at finde og teste forebyggende foranstaltninger er afgørende, men også for at muliggøre korrekt overvågning, herunder registrering og analyse af virkningerne af de trufne foranstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse foranstaltninger fra sag til sag og aflægge rapport til Kommissionen hvert år om gennemførelsen af planen, herunder effektiviteten af de valgte foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at evaluere EU's forvaltningsplan for skarven hvert femte år og aflægge rapport til Parlamentet; opfordrer indtrængende Kommissionen til som en øjeblikkelig foranstaltning at udarbejde en vejledning om, hvordan undtagelserne i fugledirektivets artikel 9 skal anvendes, og til at vurdere behovet for at ændre den nuværende lovgivning, hvis forebyggende foranstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, og hvis økonomiske og sociale virkninger ikke giver mulighed for sameksistensløsninger i henhold til den bedste videnskabelige rådgivning;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forenkle licensprocedurerne og gøre sig yderligere bestræbelser på at tilvejebringe den ekstra hjælp, der kræves for at give brugere af EHFAF adgang til støtte;

Økologisk landbrug

58.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for udvikling af økologisk produktion og de 23 foranstaltninger, der er medtaget i bilaget hertil; påpeger, at økologisk akvakultur skal spille en central rolle i den planlagte vækst i akvakultursektoren i betragtning af dens omfattende uudnyttede udviklingspotentiale i overensstemmelse med omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem i Europa, og at den bør støttes gennem EHFAF;

59.

er enig i, at økologisk akvakultur har potentiale, men understreger forskellene inden for økologisk akvakultur på tværs af medlemsstaterne;

60.

tilslutter sig målet om en betydelig stigning i økologisk akvakultur inden 2030 uden at fastsætte nogen konkret procentsats i denne plan, eftersom der er tale om en forholdsvis ny sektor, og dens vækst ikke er let at forudsige; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at fastsætte mål, hvis det er relevant, under hensyntagen til deres viden om lokale og regionale særpræg og markedsudviklingen; påpeger, at økologisk akvakultur i EU ganske vist har oplevet en stigning i opdrættet af visse arter og i visse lande i de senere år (herunder laks i Irland og muslinger i Danmark og Irland), men at efterspørgslen efter økologisk akvakultur i EU er usikker, og at den økologiske akvakulturs økonomiske resultater desuden stadig ikke er tilstrækkelige i visse områder;

61.

mener, at bæredygtig akvakultur i almindelighed og økologisk akvakultur i særdeleshed vil spille en central rolle med hensyn til at opfylde EU's ambition om et kulstofneutralt Europa senest i 2050 ved at reducere drivhusgasemissionerne og bidrage til modvirkning af klimaændringer, samtidig med at den giver yderligere fordele for miljøet og biodiversiteten;

62.

påpeger, at bæredygtig akvakultur i almindelighed og økologisk akvakultur i særdeleshed kan bidrage til at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter diversificerede fødevarer af høj kvalitet, der produceres på en måde, der respekterer miljøet og sikrer fiskenes velfærd og dermed udfylder kløften mellem efterspørgsel efter og udbud af fiskevarer i EU og letter presset på vilde bestande;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af de nationale planer for bæredygtig udvikling af akvakultur at analysere de vigtigste hindringer for udvikling af økologisk akvakultur og foreslå passende foranstaltninger; opfordrer endvidere medlemsstaterne til på baggrund af en forudgående konsekvensanalyse at medtage en stigning i økologisk akvakultur blandt målene i deres reviderede flerårige nationale strategiske planer for akvakultur; mener, at EHFAF bør anvendes til at fremme bæredygtige akvakulturmetoder, herunder økologisk produktion og yde støtte i omlægningsperioden, hvilket vil skabe lige vilkår i forhold til andre økologiske landbrugere;

64.

understreger behovet for øget støtte til forskning og innovation inden for alternative kilder til næringsstoffer, behandlinger, avl og dyrevelfærd inden for akvakultur; mener, at det er nødvendigt at fremme investeringer i tilpassede polykultursystemer og multitrofiske akvakultursystemer og at fremme yngleanlæg og yngleaktiviteter for økologisk yngel; glæder sig over den åbne koordinationsmetode for udveksling af bedste praksis og innovation inden for økologisk akvakultur;

65.

gør opmærksom på, at der er udviklet en del innovation, herunder forskellige former for akvakultur, siden forordningen om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter blev vedtaget; påpeger i denne henseende, at visse bestemmelser, herunder bestemmelserne om reproduktion, ikke er i tråd med de nye innovative og bæredygtige akvakulturmetoder, der er udviklet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere denne forordning i overensstemmelse hermed og forelægge de nødvendige ændringsforslag;

66.

opfordrer Kommissionen til at analysere, hvordan reglerne for økologisk akvakultur fortolkes, gennemføres og overvåges i de enkelte medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for medlemsstaterne, certificeringsorganerne og fiskeopdrætterne med henblik på at mindske forskellene i gennemførelsen af økologiforordningen på grundlag af konklusionerne af denne analyse;

67.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at gentillade anvendelsen af 30 % af den daglige ration af fiskemel og fiskeolie fra slagteaffald fra ikke-økologisk akvakultur eller slagteaffald fra fisk, der er fanget til konsum, og som stammer fra bæredygtige EU-fiskevarer, i en overgangsperiode på fem år for alle nytilkomne erhvervsdrivende i den økologiske akvakultursektor i betragtning af dens positive indvirkning på den cirkulære økonomi og som en nødvendig støtteforanstaltning i betragtning af den begrænsede tilgængelighed af økologisk foder og de høje priser på dette; opfordrer Kommissionen til også at overveje anvendelse af arter (der ikke kan gyde naturligt i Europa), hvis forplantning fremmes ved brug af hypofyseekstrakter, arter, som anvendes i polykultursystemer for at gøre brug af andre nicher i fødekæden i kulturmiljøet og dermed bidrager til kulstofbinding, afbødning af eutrofiering, forøgelse af søernes samlede produktivitet og mindskelse af belastningen i form af næringsstoffer fra fiskeopdræt;

68.

fremhæver behovet for at skabe lige vilkår for EU's økologiske landbrugere i hele Unionen, bl.a. med hensyn til importerede økologiske produkter, ved at fastsætte de samme regler, støtte og harmonisere behandlinger af sygdomme, der anvendes i økologisk akvakultur og økologisk husdyrbrug;

69.

minder om, at der i Parlamentets betænkning med titlen »På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor: status og fremtidige udfordringer« foreslås 92 foranstaltninger, der skal frigøre potentialet i EU's akvakultur i kraft af forenkling af administrative procedurer, sikring af fairness i samspillet med andre sektorer, forbedring af konkurrenceevnen for EU’s akvakultur inden for og uden for Unionens grænser, forbedring af forbrugeroplysninger, sikring af dyrevelfærd og tilgængelighed af veterinærlægemidler, sikring af bedre oplysningskampagner og kommunikation, støtte til forskning og innovation, tilskyndelse til uddannelse og beskæftigelse, forøgelse af EU's akvakultursektors bæredygtighed, sikring af tilstrækkelig finansiering gennem EHFF og andre strukturfonde samt sikring af en harmonisk symbiose med fiskeriet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at gennemføre disse foranstaltninger;

70.

påpeger, at modsætningen mellem fiskeri og akvakultur ikke giver mening i den nuværende sammenhæng, hvor efterspørgslen efter havprodukter er stigende, samtidig med at der gøres fremskridt i Unionen hen imod en gradvis reduktion af presset på vilde fiskebestande, og fastslår, at de to aktiviteter supplerer hinanden;

71.

understreger, at samarbejdet mellem akvakultur på den ene side og konserves- og forarbejdningsaktiviteten på den anden kan skabe stor merværdi for akvakulturprodukter, hvis dette samarbejde udvikler sig synergistisk og fremmer begge aktiviteter;

o o

72.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de rådgivende råd for den fælles fiskeripolitik.

(1) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.

(2) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(3) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(4) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(5) EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1.

(6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.

(7) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(8) EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(9) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.

(10) EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.

(11) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, Undersøgelse om en foreløbig evaluering af den åbne koordinationsmetode for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU, 2019.

(12) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 26.

(13) EUT C 21 E af 28.1.2010, s. 11.

(14) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri, EU's fiskemarked: 2020-udgave, Publikationskontoret, 2021.

(15) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) — EU's akvakultursektor — Økonomisk rapport fra 2020 (STECF-20-12). EUR 28359 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

(17) Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæredygtig fremtid (2021) — https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52021DC0240&from=DA.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/15

P9_TA(2022)0335

Nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi (2021/2201(INI))

(2023/C 132/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen »En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien« (COM(2020)0312),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 24. september 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver (COM(2020)0593),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 om en strategi for digital finans for EU (COM(2020)0591),

—	der henviser til rapport af 12. oktober 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »Taxing Virtual Currencies: An Overview of Tax Treatments and Emerging Tax Policy Issues«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251),

—	der henviser til arbejdsdokument fra 2021 om beskatning og strukturreformer fra Kommissionens Fælles Forskningscenter med titlen »Cryptocurrencies: an empirical view from a tax perspective«,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (COM(2021)0422),

—	der henviser til Verdensbankens arbejdsdokument med titlen »Crypto-Assets Activity around the World: Development and Macro-Financial Drivers« offentliggjort den 8. marts 2022,

—	der henviser til det offentlige høringsdokument fra OECD, der blev offentliggjort den 22. marts 2022, med titlen »Crypto-Asset Reporting Framework and Amendment to the Common Reporting Standard« (En ramme for indberetning af kryptoaktiver og ændringer af den fælles indberetningsstandard),

—

der henviser til sit studie af 15. oktober 2018 med titlen »VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues«, sit studie fra juli 2018 med titlen »Cryptocurrencies and blockchain — Legal context and implications for financial crime, money laundering and tax evasion« og sit studie af 15. februar 2018 med titlen »Impact of Digitalisation on International Tax Matters«,

—	der henviser til sit studie af 21. oktober 2021 med titlen »Exploring the opportunities and challenges of new technologies for EU tax administration and policy«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0204/2022),

der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier i EU's indre marked og digitaliseringen af skatteforvaltningerne i hele Europa er i færd med at ændre forholdet mellem skatteydere, navnlig borgere og virksomheder, på den ene side og de nationale skattemyndigheder på den anden side; der henviser til, at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til at sikre, at de proceduremæssige og tekniske aspekter af digitaliseringen af skatteforvaltningerne koordineres for at undgå hindringer for nationale tekniske platformes interoperabilitet;

B.	der henviser til, at de forskellige karakteristika ved forskellige typer kryptoaktiver og grænserne mellem forskellige former for kryptoaktiver kan være relevante for at fastlægge deres skattemæssige behandling;

C.	der henviser til, at kryptoaktivernes markedsdynamik viser, at der er behov for at skabe en klar, stabil og gennemsigtig retlig ramme;

der henviser til, at skattemyndighederne i dag står over for en række udfordringer med hensyn til effektiv skatteopkrævning og navnlig grænseoverskridende samarbejde, som skyldes den hurtigere afvikling af digitale transaktioner, skatteydernes øgede mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner og internationaliseringen af de økonomiske transaktioner og forretningsmodellerne samt risiciene for dobbelt beskatning eller komplekse aggressive skatteordninger;

E.	der henviser til, at skattemyndighederne skal kunne tilpasse sig potentielle risici for skattesystemernes holdbarhed og deres kapacitet til at håndhæve de nationale og europæiske lovrammer for beskatning;

der henviser til, at nye teknologiske løsninger, såsom blockchain, kan benyttes af skattemyndighederne til bedre at opfylde skatteydernes behov, til at udveksle oplysninger mellem jurisdiktioner, for forskellige typer registerføring og til at afskrække fra eller modvirke korruption, men at sådanne teknologier også kan misbruges og fungere som redskaber til ulovlige aktiviteter i den kriminelle hensigt at undgå at betale skat; der henviser til, at især den øgede synlighed af blockchain-transaktioner kan lette skattemyndighedernes bestræbelser på at bekæmpe skattesvig;

der henviser til, at flere skattemyndighederne over hele Europa allerede — omend i forskelligt omfang — tager vigtige skridt i retning af digitalisering af procedurerne, hvilket gør efterlevelsen af skattereglerne lettere, hurtigere og mere effektiv; der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier stadig varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at de nationale skattemyndigheder generelt har behov for flere incitamenter og bevidstgørelsesforanstaltninger for at udnytte potentialet inden for teknologisk og digital omstilling; der henviser til, at teknologi kan bidrage til at lette samarbejdet mellem de forskellige statslige organer, navnlig om spørgsmål i forbindelse med beskatning;

der henviser til, at den stigende brug af kryptoaktiver tvinger skattemyndighederne til at tilpasse de nuværende beskatningsmetoder i det indre marked; der henviser til, at identifikationen af skatterelevante aktiviteter på markedet for kryptoaktiver er meget kompleks, da den er mindre afhængig af traditionelle finansielle formidlere, som typisk leverer oplysninger til skattemæssige formål;

I.	der henviser til, at fem af de 27 medlemsstater har specifikke retlige bestemmelser om beskatning af kryptoaktiver; der henviser til, at 19 medlemsstater har administrativ vejledning om beskatning af kryptoaktiver;

der henviser til, at OECD's fælles indberetningsstandard (CRS) har forbedret den internationale skattegennemsigtighed ved at kræve, at jurisdiktioner indhenter oplysninger om offshore-aktiver, der opbevares hos finansielle institutioner, og hvert år automatisk udveksler disse oplysninger med jurisdiktioner, hvor skatteyderne er hjemmehørende; der henviser til, at kryptoaktiver i de fleste tilfælde imidlertid ikke vil være omfattet af CRS, som finder anvendelse på traditionelle finansielle aktiver og fiatvalutaer;

der henviser til, at der er en international indsats og et internationalt engagement for bedre at regulere en retfærdig beskatning af den digitale økonomi; der henviser til, at kryptoaktiver kan udnyttes til at undergrave eksisterende internationale initiativer vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet, som anerkendt af OECD; der påpeger, at det i den forbindelse er afgørende, at EU indtager en ledende rolle, navnlig gennem nært samarbejde mellem medlemsstaterne om en retfærdig og gennemsigtig måde at beskatte kryptoaktiver på;

der henviser til, at den globale økonomi forandrer sig og bliver stadig mere digitaliseret, og at de principper, der ligger til grund for den nuværende internationale skatteramme, gradvist bliver forældede og ikke længere kan sikre, at overskud beskattes dér, hvor de økonomiske aktiviteter, der genererer dette overskud, udføres, og hvor værdien skabes;

der henviser til, at der ikke findes noget internationalt instrument vedrørende beskatning af kryptoaktiver, og at der findes et bredt spektrum af tilgange til dette spørgsmål i forskellige lande; der henviser til, at EU skal føre an i retning af mere inkluderende finansiel deltagelse for borgerne, både inden for og uden for dets grænser, på de relevante internationale platforme;

der henviser til, at OECD i sin rapport fra 2020 om beskatning af virtuelle valutaer identificerer en række væsentlige punkter, der skal behandles, nemlig definitionen af skattepligtige begivenheder, de former for indkomst, der er forbundet med virtuelle valutaer, og bl.a. hvordan beskatningen kan tilpasses kryptoaktivernes art og dynamik med henblik på at opfange overskud på en retfærdig og effektiv måde;

der henviser til, at Unionen allerede har taget vigtige skridt i retning af en klar definition af visse kryptoaktiver og udbydere af kryptoaktivtjenester og mere generelt hen imod etableringen af en passende lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver — forordningen om markeder for kryptoaktiver; der henviser til, at denne ramme og disse definitioner vil lette en retfærdig og enkel beskatning af disse aktiver, der henviser til, at definitionerne af sådanne kryptoaktiver er afstemt med internationale standarder, nemlig dem der er udviklet af OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe;

der henviser til, at definitionerne af kryptoaktiver skal være ensartede i hele EU og bringes i overensstemmelse med internationale standarder; der henviser til, at det samme kryptoaktiv kan kategoriseres som et »skatteobjekt« på en række forskellige måder i EU, hvilket resulterer i forskellig skattemæssig behandling;

der understreger, at visse områder af skattepolitikken er en national kompetence, og at samarbejde mellem medlemsstaterne fortsat er afgørende og nødvendigt for at kunne løfte de udfordringer, som bl.a. den stigende brug af kryptoaktiver udgør for integriteten af det indre marked og holdbarheden af skattesystemerne; der påpeger, at en situation med 27 væsentligt forskellige tilgange til beskatning af kryptoaktiver kan føre til betydelige hindringer for opfyldelsen af målene for det digitale indre marked; der henviser til, at der derfor er klare argumenter for koordinering og samarbejde på EU-plan;

der finder, at EU og dens indre marked skal sikre et innovationsvenligt miljø for virksomheder (især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og startups) for så vidt angår nye teknologier inden for finansielle tjenesteydelser og kryptoaktiver; der påpeger, at dette overordnede mål kræver et stærkt engagement fra medlemsstaternes side med politikker, navnlig vedrørende beskatning, der sikrer en stabil, klar og sikker lovgivningsmæssig ramme, inden for hvilken virksomhederne kan trives og bidrage til økonomisk vækst; der sluttelig henviser til, at denne indsats kræver et stærkt engagement med hensyn til at beskytte borgernes rettigheder som skatteydere og forbrugere af finansielle tjenesteydelser;

der henviser til, at klare retningslinjer er afgørende for et retfærdigt og effektivt skattesystem, som, hvis det gennemføres effektivt af medlemsstaterne, kan føre til gavnlige reformer ved at reducere administrative omkostninger og tidsforbrug, mindske adgangsbarriererne og sikre sikkerhed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrenceevnen samt for at slå bro over kløften mellem virksomheder, navnlig for SMV’er;

der henviser til, at kryptoaktiver er et miljø i hastig udvikling, og at de politiske beslutningstagere er nødt til at levere resultater på lige vilkår; der henviser til, at det stadig er nødvendigt at se nærmere på konsekvenserne af skattepolitikken og skatteunddragelse, da de udgør et vigtigt aspekt af den overordnede lovgivningsmæssige ramme;

der henviser til, at Parlamentet allerede har understreget, at »de gældende internationale selskabsskatteregler ikke længere er egnede i lyset af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien«, og at »at udviklingen inden for digitalisering og en større afhængighed af immaterielle aktiver og deres stigning i værdikæder skaber perspektiver og udfordringer med hensyn til sporbarheden af økonomiske transaktioner og skattepligtige begivenheder og bl.a. muliggør metoder til skatteundgåelse, navnlig når transaktionerne er grænseoverskridende eller finder sted uden for Unionen« (1);

der henviser til, at kryptoverdenen i modsætning til den traditionelle finansverden undertiden er organiseret decentralt, hvilket gør det vanskeligere at trække på formidlere til at bistå skattemyndighederne; der henviser til, at sådanne formidlere ofte fungerer som relevante informationsudbydere i traditionelle ordninger for indberetning af skat fra tredjeparter; der henviser til, at der i krydsfeltet mellem krypteringssektoren og det traditionelle finansielle system normalt findes en formidler som f.eks. en børs;

Det potentiale, som nye teknologier — såsom blockchain — rummer for bedre at tjene skatteyderne, afskrække fra korrupt praksis, styrke skatteforvaltningerne og bekæmpe skattesvig og -unddragelse;

mener, at de nationale skattemyndigheder bør være bedre udstyret med tilstrækkelige ressourcer til at lette effektiv skatteopkrævning, håndhæve regler, bedre tjene skatteyderne og sikre regelefterlevelsen; opfordrer medlemsstaterne til i lyset af de øgede udfordringer ved den digitale omstilling at forpligte sig til at investere tilstrækkeligt i menneskelige ressourcer, herunder uddannelse, digitale infrastrukturer og specialiseret personale og udstyr;

opfordrer Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at undersøge, hvordan det kan sikres, at den teknologi, der understøtter den nyligt vedtagne lovgivning, er uløseligt forbundet med en korrekt gennemførelse af lovgivningen;

påpeger, at skattemyndighederne ved at tilpasse deres IT-kapacitet gennem nye teknologier, såsom distributed ledger-teknologier, herunder blockchain eller kunstig intelligens, har gode udsigter til at opnå intelligente, effektive og virkningsfulde skatteprocedurer og administrative procedurer, afskrække fra og begrænse korruption, lette borgernes og virksomhedernes overholdelse af skattereglerne og øge sporbarheden og identifikationen af skattepligtige transaktioner og ejerskab af materielle og immaterielle aktiver i et globaliseret miljø med et øget omfang af grænseoverskridende transaktioner, idet der således skabes muligheder for bedre og mere retfærdige skattesystemer til at beskatte mobile skatteydere og aktiver ligeligt; anmoder Kommissionen om at analysere og evaluere konsekvenserne for databeskyttelsen og indtægterne ved at indføre en eventuel skat på lagring af personoplysninger;

understreger, at fremspirende teknologier såsom distributed ledger-teknologi og blockchain gennem deres unikke karakteristika såsom sporbarhed og deres kapacitet til at lagre uforanderlige og pålidelige data, der beskytter disse datas integritet, kan udgøre en ny måde at automatisere skatteopkrævning på; mener, at dette vil sikre, at folk betaler, hvad de skylder, sikre effektiv overholdelse af skattereglerne og lette opkrævningen af skatteindtægter ved kilden i de forskellige faser af et produkts eller en tjenesteydelses livscyklus rettidigt, samtidig med at borgernes personoplysninger beskyttes, og der sikres en høj standard for databeskyttelse;

fremhæver behovet for at identificere de bedste metoder til at anvende teknologi til at styrke skatteforvaltningernes analytiske kapacitet (via bedre dataanalyse), standardisere dataene for at lette SMV’ers og skatteyderes overholdelse af skattereglerne (herunder via fælles indberetningsstandarder) og sikre, at beskatningen i højere grad afspejler forretningsmiljøet i den digitale tidsalder og samtidig garantere et højt databeskyttelsesniveau;

noterer sig lanceringen af EU's avancerede internationale administrative samarbejdsfællesskab (EU AIAC-fællesskabet) og det værdifulde bidrag fra EU-topmødet for skatteforvaltninger (TADEUS) til debatten om nye teknologiers indvirkning på de nationale skattemyndigheders arbejde; opfordrer derfor Kommissionen til at inddrage disse fora i udformningen af et særligt uddannelsesprogram for skatteforvaltningspersonalet i anvendelsen af nye teknologier i bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse samt til at bygge videre på deres rolle i forbedringen af skattesystemernes interoperabilitet med hensyn til standardisering af data og automatisk realtidsdatadeling i en grænseoverskridende sammenhæng; minder om, at et sådant program skal integreres i Fiscalis-programmets aktiviteter;

fremhæver imidlertid, at skattemyndighedernes anvendelse af blockchain, AI og andre digitale værktøjer er forbundet med både fordele og risici, hvilket skal imødegås på behørig vis, navnlig for at forhindre krænkelser af privatlivets fred og partisk og diskriminerende behandling af skatteydere;

fremhæver navnlig de risici, der er forbundet med datakvalitet; bemærker i den forbindelse, at en privat blockchain, hvor formidlerne har fået begrænset tilladelse, er afgørende i forbindelse med skattemyndigheder og kan bidrage til at forbedre systemets integritet, da den gør det muligt at dele skatteoplysninger sammen med andre data i et sikkert miljø;

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan forskellige medlemsstater beskatter kryptoaktiver og de forskellige nationale politikker vedrørende kampen mod skattesvig og skatteunddragelse inden for kryptoaktiver, med særlig vægt på bedste praksisser og potentielle smuthuller, og i den forbindelse drage fordel af samarbejdsplatformene på skatteområdet, navnlig Fiscalis-programmet; opfordrer Kommissionen til med støtte fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) at bekæmpe skadelig skattepraksis inden for kryptoaktiver i EU;

10.

anerkender, at nye teknologier såsom blockchains indvirkning på skattespørgsmål kan anskues forskelligt, afhængigt af om der fokuseres på direkte beskatning (f.eks. kildebeskatning), indirekte beskatning (moms eller told) eller overholdelse af reglerne; understreger, at distributed ledger-teknologien har potentiale til at gøre tilbageholdelsessystemet mere effektivt i hvert land, men også til at lette gnidningsløse grænseoverskridende procedurer og forhindre svigagtig aktivitet; råder Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver dimension; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til eksisterende digitale løsninger i medlemsstaterne og evaluere muligheden for at integrere blockchainbaserede løsninger på platforme til informationsudveksling med henblik på at fremme realtidsrevision og — udveksling af oplysninger under fuld overholdelse af EU's databeskyttelsesregler;

11.

opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en ny platform for uddannelse og udveksling af bedste praksis mellem de nationale skattemyndigheder inden for bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse i den digitale økonomi, bl.a. anvendelse af kryptoaktiver; forstår, at en sådan ny platform kan integreres i de nuværende initiativer, såsom Fiscalis-programmet;

12.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at evaluere de operationelle virkninger og skatteforvaltningsmæssige aspekter af blockchainteknologien og andre distributed ledger-teknologier, bl.a. via Fiscalis-programmet;

13.

gentager sit forslag til et initiativ fra Kommissionen om en standard for onlineindberetning af data for (i første omgang) grænseoverskridende handel i Unionen, fortrinsvis ved hjælp af data fra e-fakturering (eller fra et alternativ, men med bibeholdelse af princippet om, at dataene kun skal leveres én gang), herunder effektiv og meget sikker centraliseret/decentraliseret databehandling til afsløring af svig (2);

14.

insisterer på sin opfordring til medlemsstaterne om »fortsat at reformere skattemyndighederne, accelerere digitaliseringen og begynde at udrulle strategiske metoder til at understøtte SMV'er med hensyn til overholdelse af skattelovgivningen og til at udpege muligheder for at mindske byrder« (3);

15.

opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de muligheder, som europæisk infrastruktur for blockchaintjenester (EBSI) — et peer to peer-netværk af sammenkoblede knudepunkter, der driver en infrastruktur for blockchainbaserede tjenester — skaber for de nationale skattemyndigheder, navnlig inden for overholdelse af momsreglerne, under fuld overholdelse af de højeste standarder for databeskyttelse og privatlivets fred, med henblik på at gøre flere og innovative blockchainprotokoller tilgængelige for dem og med det formål at bistå de nationale skattemyndigheder med deres tilpasning til anvendelsen af sådanne teknologier;

16.

minder om betydningen af det europæiske skatteidentifikationsnummer (TIN) og opfordrer Kommissionen til at evaluere merværdien af blockchainbaserede teknologier med hensyn til at sikre en korrekt grænseoverskridende skatteidentitet med høje standarder for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred;

Skattemæssige udfordringer i forbindelse med kryptoaktiver

17.

mener, at kryptoaktiver skal være underlagt en retfærdig, gennemsigtig og effektiv beskatning for at sikre fair konkurrence og lige vilkår mellem den skattemæssige behandling af aktiver og finansielle produkter og mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser; er klar over, at beslutninger om beskatning af kryptoaktiver i henhold til traktaterne henhører under medlemsstaterne; opfordrer myndighederne til at overveje en forenklet skattemæssig behandling for lejlighedsvise transaktioner eller småhandlende og små transaktioner; går ind for et innovationsvenligt miljø på det digitale indre marked, hvor iværksættere, SMV'er og startups kan trives, skabe vækst og arbejdspladser og bidrage til den økonomiske genopretning gennem skatteindbetalinger inden for en effektiv lovgivningsmæssig ramme;

18.

bemærker, at operatører i den digitale økonomi kan udøve betydelige forretningsaktiviteter i en medlemsstat uden at etablere en fysisk tilstedeværelse dér, og at de skatter, der betales i én jurisdiktion, derfor ikke længere afspejler den værdi og det overskud, der skabes der; understreger derfor behovet for at tilpasse begrebet fast driftssted, nemlig med en klar definition af virtuelt fast driftssted, i overensstemmelse med internationale standarder; minder derfor om betydningen af en effektiv gennemførelse af søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

19.

konstaterer, at definitionen af skattegrundlaget for kryptoaktiver er et af de centrale spørgsmål i skattepolitikken; bemærker, at der i øjeblikket ikke findes nogen internationalt anerkendt standarddefinition af kryptoaktiver og af de typer af aktiver, som denne definition bør omfatte; anerkender behovet for en sådan definition som en hovedprioritet i den europæiske lovgivningsmæssige ramme med henblik på at sikre Unionen en førerposition på internationalt plan; forstår, at OECD, der er bemyndiget af G20, arbejder på en ny global ramme for gennemsigtighed på skatteområdet for at sikre indberetning og udveksling af oplysninger om kryptoaktiver;

20.

mener, at det er nødvendigt at have en klar, bredt accepteret definition af kryptoaktiver til skattemæssige formål; understreger, at denne definition bør tilpasses definitionen i MiCA-forordningen; insisterer på behovet for at sikre systematisk sammenhæng mellem de forskellige retlige instrumenter, der regulerer eller vil regulere kryptoaktiver (f.eks. MiCA-forordningen, forordningen om overførsel af midler (4), direktivet om administrativt samarbejde (5) og andre initiativer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge), og — vigtigst af alt — for at sikre retssikkerhed og stabilitet;

21.

påpeger, at der med kryptoaktiver kan være forskellige muligheder for at definere en relevant afgiftsudløsende begivenhed såsom at finde coins gennem mining, omveksling af kryptoaktiver til fiatvaluta eller andre kryptoaktiver, en hård gaffel eller staking af kryptoaktiver; bemærker, at der skal findes en sammenhængende definition af en afgiftsudløsende begivenhed for at sikre et passende beskatningsniveau, samtidig med at man undgår dobbeltbeskatning;

22.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en vurdering af konverteringen af én type kryptoaktiv til en anden form for kryptoaktiv og forelægge muligheder for definition af den afgiftsudløsende begivenhed, idet der tages hensyn til risikoen for, at antallet af afgiftsudløsende begivenheder øges betydeligt, og der samtidig skabes betydelige problemer med værdiansættelsen; opfordrer Kommissionen til at undersøge den mulighed, at konverteringen af et kryptoaktiv til fiatvaluta kan være et mere hensigtsmæssigt valg i forbindelse med en afgiftsudløsende begivenhed, hvis der er opnået gevinster;

23.

bemærker, at hvert land har tendens til at anvende sin egen terminologi ved udformningen af deres nationale lovgivningsmæssige løsninger for kryptoaktiver, hvilket kan skabe retsusikkerhed for borgere og virksomheder, udgøre en trussel mod integriteten af EU's indre marked, eftersom grænseoverskridende samarbejde kunne hindres i betydelig grad, og der utilsigtet ville blive skabt smuthuller, der gav mulighed for skattemisbrug og skatteundgåelse, og som ville kunne udnyttes til at underminere den eksisterende internationale skattegennemsigtighed såsom den fælles indberetningsstandard (CRS);

24.

understreger, at dynamikken på markederne for kryptoaktiver (6) gør, at det haster med at få indført regler, der definerer, hvilken type beskatning der skal anvendes, definitionen af »afgiftsudløsende begivenhed«, tidspunktet for hvor og hvornår en afgiftsudløsende begivenhed finder sted, og hvordan den skal værdiansættes;

25.

påpeger, at beskatningen af kryptoaktiver i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner er knyttet til flere dimensioner af skattepolitikken såsom indkomstskat og moms, og at disse dimensioner i øjeblikket berører både nationale og europæiske kompetencer, men at fordelene ved en fælles europæisk tilgang måske vil være mest markant på sådanne områder som blandt andet administrativt samarbejde, udveksling af oplysninger og selskabsbeskatning;

26.

opfordrer Kommissionen til at overveje dimensionen af kryptoaktiver, digitalisering og nye teknologier i alle sine planlagte og fremtidige lovgivningsforslag om skattespørgsmål, navnlig det kommende forslag under betegnelsen »Business in Europe: Framework for Income Taxation« (BEFIT); opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at være ambitiøse og føre an i den internationale debat;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje særtrækkene ved brugen af kryptoaktiver i deres nationale skattereformer og overveje at implementere mere effektive systemer, der indebærer lavere efterlevelsesomkostninger og administrative byrder, men samtidig garanterer en retfærdig, gennemsigtig, forholdsmæssig og effektiv beskatning af kryptoaktiver; fremhæver, at de midlertidige og berettigede skatteincitamenter kan være passende til at fremme teknologisk innovation og udvikling, navnlig inden for blockchainteknologisektoren; fremhæver den centrale betydning af fælles rapporteringsstandarder for udbydere af kryptoaktivtjenester samt enkeltpersoner og enheder;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at behandle forskellige typer kryptoaktiver på en måde, der er i overensstemmelse med den skattemæssige behandling af lignende ikke-kryptoaktiver;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje EU's politiske mål som nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi og et højt niveau af beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, inden for rammerne af deres lovgivningsmæssige muligheder for så vidt angår den skattemæssige behandling af kryptoaktiver;

30.

anmoder Kommissionen om at vurdere, om den skattemæssige behandling af kryptoaktiver sammenlignet med den skattemæssige behandling af andre aktiver er konsekvent og retfærdig, navnlig med hensyn til momsbehandlingen af disse aktiver;

Fremskridt med udviklingen af en effektiv reguleringsmæssig/retlig ramme

31.

påpeger, at kryptoaktivlandskabet er globalt, og at skattemæssig behandling af kryptoaktiver kræver en koordineret international tilgang; forstår i denne forbindelse behovet for fortsatte forhandlinger om internationale instrumenter på området; mener, at OECD, som allerede har udført et omfattende arbejde med både beskatning og behandling af kryptoaktiver, kunne være et passende forum i denne henseende, navnlig i forbindelse med revisionen af den fælles indberetningsstandard (CRS);

32.

bemærker, at OECD allerede har påbegyndt arbejdet med en ny ramme for indberetning af kryptoaktiver;

33.

mener, at manglen på en international aftale om beskatning af kryptoaktiver betyder, at EU og dets medlemsstater ikke har noget grundlag, hvorpå de kan opbygge en intelligent og fremtidsdrevet tilgang;

34.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af større skattepligtige begivenheder og former for indkomst i forbindelse med kryptoaktiver, der fokuserer på de skattemæssige konsekvenser af en række centrale transaktioner såsom udstedelse af kryptoaktiver, udveksling af kryptoaktiver med fiatvalutaer, varer eller tjenesteydelser og overdragelse via gaver eller arv samt tab eller tyveri osv.;

35.

anmoder Kommissionen om at foretage en konsekvensanalyse af den bedste praksis, der er identificeret med henblik på en retfærdig og effektiv beskatning af kryptoaktiver, idet af EU's beføjelser på skatteområdet respekteres, at undersøge den rolle, som udbydere af kryptoaktivtjenester spiller, og at fastslå, i hvilket omfang kryptoaktiver passer ind i den eksisterende skatteramme; er af den opfattelse, at skattepolitikken bør integreres i en solid lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver, og at den bør være i overensstemmelse med andre politiske aspekter, herunder gennemsigtighed på skatteområdet og retlige, finansielle og forbrugerbeskyttelsesmæssige krav;

36.

erindrer om, at et fuldt integreret indre marked i EU kræver en fælles tilgang til beskatning af kryptoaktiver under overholdelse af de beføjelser, der er fastlagt i traktaterne; opfordrer derfor Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) til at indlede en struktureret dialog med Parlamentet om dette spørgsmål; opfordrer også Eurogruppens formand til at tage initiativ til en debat om beskatning af kryptoaktiver med euroområdets finansministre;

37.

mener, at det er nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for direktivet om administrativt skattesamarbejde, således at rammen for udveksling af oplysninger på beskatningsområdet omfatter kryptoaktiver og e-penge; opfordrer OECD til uden yderligere forsinkelse at vedtage en ny definition af en rapporteringsstandard for udveksling af oplysninger; mener, at revisionen af direktivet om administrativt samarbejde er en prioritet på beskatningsområdet; opfordrer Kommissionen til i sin fremtidige revision af direktivet hurtigst muligt at medtage OECD's fremtidige henstillinger om indberetning af kryptoaktiver og revisioner af den fælles indberetningsstandard samt Parlamentets henstillinger som fastsat i dets beslutning om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger (7); opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage disse foreslåede ændringer;

38.

understreger betydningen af at sikre, at en fremtidig revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC8) vil supplere rapporteringsforpligtelserne i henhold til andre retlige instrumenter ved at hjælpe myndighederne med automatisk at udveksle data om kryptoaktiver og e-penge, så de kan vurdere indtægter og overskud fra investeringer og betalinger foretaget i kryptoaktiver og e-penge; understreger behovet for at sikre en systematisk sammenhæng, der giver operatørerne retssikkerhed og teknisk vejledning til de nationale skattemyndigheder;

39.

opfordrer Kommissionen og de nationale offentlige myndigheder til at sikre, at blockchainteknologien, der anvendes til at håndhæve regler eller levere offentlige tjenester, er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder samt standarderne vedrørende cybersikkerhed og bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af terrorfinansiering;

40.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de eksisterende digitale løsninger, retlige bestemmelser og administrative retningslinjer, der anvendes i medlemsstaterne, med henblik på at vurdere, hvordan blockchainteknologier og andre distributed ledger-teknologier kan udnyttes, og skattesvig og skatteundgåelse forebygges, og for at modvirke korruption; støtter udviklingen af en europæisk infrastruktur for blockchaintjenester;

41.

anmoder Kommissionen om at evaluere, hvordan man kan støtte en bedre overholdelse af skattereglerne under hensyntagen til den hastige udvikling i kryptoaktivers værdi og manglen på indlysende omregning til fiatvaluta i visse tilfælde, men også udfordringen for skatteforvaltningerne med at indhente pålidelige og rettidige oplysninger om disse transaktioner;

42.

mener, at den nødvendige vurdering af situationen ikke bør forhindre EU-institutionerne i at lovgive om bedre tilsyn og bedre beskatning af kryptoaktiver, for så vidt som krypteringssektoren i øjeblikket er i forandring og ikke forventes at stabilisere sig i den nærmeste fremtid;

43.

påpeger, at der er behov for hyppig revision og tilpasning af skattepolitikken for at kunne reagere på sektorens udvikling og sikre, at den fortsat er relevant i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling i forbindelse med virtuelle valutaer og andre nye aktivtyper;

o o

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (Europa-Parlamentets opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra juli og dens 25 initiativer på området moms, erhvervsbeskatning og individuel beskatning) (EUT C 347 af 9.9.2022, s. 211).

(2) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 211).

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om de nationale skattereformers indvirkning på EU's økonomi EUT C 342 af 6.9.2022, s. 14).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).

(5) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(6) Kryptovalutamarkedets økonomiske størrelse blev vurderet til 2,2 bio. EUR i maj 2021 og nåede et toppunkt på 2,5 bio. EUR i oktober 2021 (Kommissionens Fælles Forskningscenter 2021).

(7) Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes (EUT C 117 af 11.3.2022, s. 120).

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/23

P9_TA(2022)0339

AccessibleEU-center til støtte for tilgængelighedspolitikker på EU's indre marked

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om AccessibleEU-center til støtte for tilgængelighedspolitikker på EU's indre marked (2022/2013(INI))

(2023/C 132/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 19 og 48, artikel 67, stk. 4, samt artikel 153, 165, 168 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 3, 21, 24, 26, 34, 35, 41 og 47,

—

der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (»handicapkonventionen«) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (1),

—

der henviser til de generelle bemærkninger til handicapkonventionen, der er udarbejdet af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap, som den autoritative vejledning om dens gennemførelse, og navnlig den generelle bemærkning nr. 2 om artikel 9: Tilgængelighed, vedtaget den 11. april 2014;

—	der henviser til adfærdskodeksen mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (2),

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger EU-midler, som anvendes til at fremme rettigheder for personer med handicap og ældre og deres mulighed for at føre en selvstændig tilværelse,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426, »direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling«) og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om den europæiske handicapstrategi efter 2020 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (6) (den europæiske retsakt om tilgængelighed),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning) (9),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (COM(2021)0118),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse »Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (COM(2020)0789),

—	der henviser til den nye forbrugerdagsorden (COM(2020)0696), der blandt sine fem prioriteter har de specifikke behov hos visse forbrugergrupper, herunder personer med handicap,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (11) (direktiv om offentlige udbud),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (12),

—	der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2018/254 af 15. februar 2018 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap (13),

—	der henviser til de tilgængelighedsstandarder, der følger af Kommissionens mandat 376, 554, 420 og 473,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (15),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (16),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (17),

—	der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (18),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0209/2022),

A.	der henviser til, at personer med handicap har rettigheder på lige fod med andre på alle livets områder, herunder umistelige rettigheder til værdighed, ligebehandling, en selvstændig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet, hvilket er til gavn for alle samfundsniveauer;

B.	der henviser til, at mere end 87 millioner mennesker i Unionen har en eller anden form for handicap, og at der skal tages hensyn til befolkningens aldring i Unionen;

der henviser til, at tilgængelighed er en afgørende forudsætning for, at personer med handicap til fulde kan udøve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at deltagerstaterne i henhold til handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed — for at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold — skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at disse personer på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter;

D.	der henviser til, at medlemsstaterne skal sikre, at tilgængelighed integreres på alle niveauer, ikke kun i offentlige bygninger og transport, men også inden for sundhed og uddannelse, og at mobiliteten for og integrationen af personer med handicap øges;

der henviser til, at handicapkonventionen definerer »universelt design« som udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning, uden at dette udelukker hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap; der henviser til, at tilgængelighed er et af handicapkonventionens overordnede principper, og at EU og medlemsstaterne er juridisk bundet af handicapkonventionen i henhold til afgørelse 2010/48/EF; der henviser til, at det i generel bemærkning nr. 2 til handicapkonventionen understreges, at deltagerstaterne er forpligtet til at vedtage handlingsplaner og strategier for at fastslå eksisterende hindringer for tilgængelighed, fastsætte tidsrammer med specifikke frister og tilvejebringe både de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at fjerne hindringerne; der henviser til, at tilgængelighed er afgørende for, at personer med handicap kan nyde godt af retten til privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling, beskæftigelse, inklusiv uddannelse, politisk deltagelse og andre rettigheder, der er nedfældet i handicapkonventionen;

F.	der henviser til, at lokale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af socialpolitikker, herunder politikker vedrørende handicap og tilgængelighed, gennem analyse af behovene på stedet og gennemførelse af specifikke foranstaltninger;

der henviser til, at sikring af hjælpemiddelteknologier af høj kvalitet til overkommelige priser vil fremme fuld inklusion af personer med handicap i samfundet og gavne både personer med handicap og udbyderne af disse teknologier samt samfundet som helhed; der henviser til, at hjælpemiddelteknologier vil bidrage til at mindske forskellene mellem medlemsstaterne, og at disse teknologier kun kan fungere i tilgængelige miljøer;

H.	der henviser til, at højere beskæftigelsesniveau for personer med handicap, større tilgængelighed og større inddragelse af denne gruppe i arbejdsstyrken har et klart økonomisk potentiale;

der henviser til, at Unionen har etableret en omfattende retlig ramme for tilgængelighed på det indre marked, navnlig med vedtagelsen af specifik tilgængelighedslovgivning såsom den europæiske retsakt om tilgængelighed, og medtager tilgængelighedsforpligtelser i forskellig sektorspecifik lovgivning, herunder i forordningerne om EU-midler; der henviser til, at den europæiske retsakt om tilgængelighed, som vil finde anvendelse fra den 28. juni 2025, indfører væsentlige nye krav med hensyn til varers og tjenesteydelsers tilgængelighed;

J.	der henviser til, at en korrekt gennemførelse af politikker vedrørende handicap vil bidrage positivt til konkurrenceevnen på EU's indre marked og derfor udgør en integreret ressource for EU's økonomi;

der henviser til, at evalueringen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020 viste, at dens bidrag forbedrede situationen på en række områder, men også fremhævede, at personer med handicap stadig møder betydelige hindringer for adgang til sundhedspleje, uddannelse, transportmuligheder, det byggede miljø, IKT, beskæftigelse og fritidsaktiviteter samt for deltagelse i det politiske liv og andre livsområder;

bifalder Kommissionens meddelelse »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (»strategien«), hvis mål er at sikre, at alle personer med handicap i Europa kan udøve deres rettigheder, deltage i samfundet og økonomien på lige vilkår og ikke længere være udsat for forskelsbehandling, idet der tages hånd om de betydelige barrierer, der fremhæves i den europæiske handicapstrategi 2010-2030;

glæder sig over Kommissionens initiativ, der blev bebudet i strategien, om at oprette et AccessibleEU-center (»centret«); konstaterer, at centret sigter mod at skabe større sammenhæng i de harmoniserede tilgængelighedspolitikker, støtte deres gennemførelse og lette adgangen til relevant viden og relevante færdigheder, fremme en kultur med lige muligheder og fuld deltagelse i samfundet for personer med handicap, herunder i erhvervslivet, gennem en samarbejdsplatform for offentlige forvaltninger, repræsentanter for erhvervslivet, civilsamfundsorganisationer med fokus på handicap, tilgængelighedseksperter og brugere;

bemærker, at målsætningen om øget tilgængelighed i samfundet kun kan opfyldes, hvis centret følger princippet om »universelt design«; understreger behovet for at sikre, at der tages behørigt hensyn til denne samlede tilgang til tilgængelighed, navnlig vedrørende det fysiske miljø, transportmuligheder, information, kommunikation, tjenesteydelser og i forbindelse med offentlige udbud og indkøbsprocedurer; mener, at denne tilgang også indebærer effektiv deltagelse af alle interessenter og rettighedshavere i deres procedurer;

fremhæver, at EU har etableret en omfattende retlig ramme for tilgængelighed i det indre marked på grundlag af handicapkonventionens mandat, som bl.a. omfatter den europæisk retsakt om tilgængelighed, webtilgængelighedsdirektivet, direktiverne om audiovisuelle medietjenester og elektronisk kommunikation og tekniske specifikationer for jernbanestationer og køretøjer; minder om, at aspekter af denne rammes gennemførelsesfrister ligger ude i fremtiden, og tilskynder til yderligere bestræbelser på at opnå en hurtig gennemførelse; beklager, at gennemførelsen af denne afgørende lovgivning, selv hvor den allerede er påkrævet, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og generelt ikke har været tilfredsstillende, hovedsagelig på grund af manglen på kvalificerede tilgængelighedseksperter; understreger derfor behovet for at forbedre den generelle viden om samt den praktiske og teoretiske ekspertise inden for tilgængelighedspolitikker blandt offentlige forvaltninger, erhvervsdrivende og i samfundet generelt for at hjælpe med at finde passende, bæredygtige og økonomisk overkommelige løsninger i hver enkelt medlemsstat og derved forbedre gennemførelsen af eksisterende og fremtidige tilgængelighedskrav; understreger i den forbindelse, at centret bør fungere som en vigtig kilde til denne slags viden og støtte medlemsstaterne i gennemførelsesfasen;

erkender betydningen af nedsættelsen af ad hoc-arbejdsgrupper til gennemførelse af visse former for lovgivning om tilgængelighed; mener imidlertid, at manglen på en koordinerings- og samarbejdsramme mellem EU, medlemsstaterne, navnlig offentlige myndigheder, som overvåger eller håndhæver tilgængelighedslovgivning, og de relevante interessenter, der støtter tværgående løsninger, dvs. personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer, tilgængelighedsspecialister og den private sektor, udgør en yderligere hindring for gennemførelsen af tilgængelighedslovgivning og for en harmoniseret håndhævelse heraf i hele EU;

opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige ressourcer, både med hensyn til finansiering og menneskelige ressourcer, til oprettelse og drift af centret; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nødvendige ressourcer til gennemførelse og håndhævelse af tilgængelighedspolitikker, herunder gennem EU-midler; understreger, at en tilstrækkelig finansiering er af afgørende betydning for gennemførelsen af effektive offentlige politikker om tilgængelighed samt for at opnå fremskridt på en lang række områder såsom øget kendskab gennem kommunikationstiltag, navnlig over for organisationer, der repræsenterer personer med handicap, anerkendelse af usynlige handicap og harmonisering af nationale handicapkort og tilgængelighedsstandarder;

Struktur

opfordrer Kommissionen til at oprette et sekretariat og et forum til at styre og lede centrets arbejde; understreger, at forummet bør sikre en afbalanceret deltagelse af interessenter fra den offentlige og private sektor og rettighedshavere med passende erfaring på tilgængelighedsområdet; fremhæver, at kønsfordelingen bør sikres; understreger, at deltagelse af organisationer, der repræsenterer personer med handicap, skal sikres som en væsentlig del af centrets arbejde for at sikre den højest mulige grad af gennemsigtighed i dets aktiviteter; mener, at centret bør offentliggøre et årligt arbejdsprogram og inddrage medlemmer af Europa-Parlamentet i forummet;

fremhæver de specifikke udfordringer, der er forbundet med bestemte områder af tilgængelighedspolitikken såsom det byggede miljø, offentlige udbud, digitale teknologier, medier og kultur, transportmuligheder, nye teknologier og hjælpemiddelteknologier og de produkter og tilbud, der er åbne for offentligheden; opfordrer Kommissionen til at nedsætte specialiserede undergrupper af eksperter på visse områder; er overbevist om, at disse grupper bør arbejde tæt sammen med centret, medlemsstaterne, personer med handicap og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at sikre en bedre vurdering, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af tilgængelighedsrelateret lovgivning;

opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale tilgængelighedscentre, som kan omfatte kontaktpunkter og tilsvarende ekspertgrupper, der kan arbejde hånd i hånd med centret om gennemførelse, overvågning og håndhævelse af tilgængelighedslovgivning; er af den opfattelse, at de nationale tilgængelighedscentre bør lette udveksling og koordinering mellem relevante interessenter og rettighedshavere, herunder erhvervsdrivende, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og nationale myndigheder med ansvar for tilgængelighed og gennemførelse af sektorspecifik lovgivning; er af den opfattelse, at centrets fageksperter bør yde vejledning og uddannelse til alle relevante interessenter; mener, at sådanne grupper kan bidrage til at finde tilgængelighedsløsninger, der tager hensyn til de særlige nationale forhold;

Mandat

10.

mener, at centret bør fungere som et knudepunkt, der løbende kan yde bistand og ekspertise vedrørende tilgængelighedspolitikker og tekniske krav til relevante EU-institutioner og -organer og til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten; mener, at centret bør etablere og koordinere en samarbejdsramme, der samler de relevante nationale organer og EU-organer og alle brugergrupper, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap, civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden, virksomheder og fagfolk fra alle tilgængelighedsområder samt forbrugerrettigheder, med henblik på at støtte en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse i hele EU, yde vejledning og uddannelse og inspirere til politikudvikling og innovation på nationalt plan og EU-plan, herunder gennem udpegning og deling af bedste praksis på tværs af sektorer samt gennem udvikling af værktøjer, der har til formål at lette gennemførelsen af EU-retten; mener endvidere, at centret kan øge samarbejdet mellem ovennævnte organer og organisationer og meget innovative interessenter for at fremme udviklingen af hjælpemiddelteknologier; mener, at centret også bør yde rådgivning, herunder retningslinjer, til relevante EU-institutioner og -organer og medlemsstaterne om deres interne tilgængelighedspolitikker og -praksis;

11.

understreger de potentielle fordele ved centret med hensyn til at støtte Kommissionens arbejde, bl.a. ved at udpege og hjælpe med at afhjælpe mangler og inkonsekvenser i den nuværende lovgivning, fremsætte politiske anbefalinger til opdatering og udvikling af tilgængelighedslove, integrere tilgængelighed i alle relevante politikker, som hører under Kommissionens forskellige generaldirektoraters ansvar, herunder ved at udpege prioriterede områder, hvor tilgængelighed bør fremmes, gennemføre projekter, der undersøger innovative måder at implementere tilgængelighed på, bistå med udarbejdelsen af tekniske specifikationer for tilgængelighed og hjælpe EU-agenturer og -organer med tilgængelighedsrelaterede spørgsmål;

12.

er af den opfattelse, at centret bør generere nyttig viden om tilgængelighed gennem brugen af forskning og undersøgelser, som det bør stille til rådighed for både Kommissionen og medlemsstaterne, og at det bør indsamle og konsolidere specialiserede og sammenlignelige oplysninger og fuldt tilgængelige data, herunder feedback om gennemførelsen af tilgængelighedslove; fremhæver, at disse foranstaltninger vil bidrage til, at tilgængelighedspolitikkerne bliver solidt funderet i brugernes behov og erfaringer; understreger, at centret bør bidrage til at afhjælpe mangler i indsamlingen af statistiske data på nationalt plan om situationen for personer med handicap, og at der bør etableres et samarbejde med relevante statistiske organer, navnlig med Eurostat;

13.

mener, at centrets rolle vil være afgørende for at give Kommissionen og medlemsstaterne, interessenterne og rettighedshaverne viden og yde støtte til gennemførelsen, overvågningen og håndhævelsen af tilgængelighedspolitikker, herunder gennem uddannelse og vejledningsdokumenter på alle EU's officielle sprog og affattet på et tilgængeligt, forståeligt og letlæseligt sprog;

14.

understreger, at centret bør bidrage til at overvinde uoverensstemmelser mellem handicapkonventionen og EU's politikker og dermed hjælpe medlemsstaterne med at nå det primære mål om at øge beskæftigelsesniveauet blandt personer med handicap; påpeger, at denne integration skal inddrage EU og medlemsstaterne, også gennem et tæt samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og andre civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder og den private sektor;

15.

bemærker, at gennemførelsen af tilgængelighedspolitikker kræver en høj grad af teknisk ekspertise og ikke i tilstrækkelig grad indgår i videregående uddannelsesprogrammer, hvilket fører til mangel på kvalificerede tilgængelighedseksperter i den offentlige og private sektor på mange områder; understreger, at centret bør støtte medlemsstaterne i udviklingen af særlige uddannelsesprogrammer vedrørende tilgængelighedsrelaterede spørgsmål og bør tilbyde uddannelse til fagfolk, EU-tjenestemænd og nationale embedsmænd samt relevante interessenter og rettighedshavere med henblik på at øge bevidstheden om disse spørgsmål;

16.

beklager, at standardiseringssystemet ikke i tilstrækkelig grad giver personer med handicap og deres repræsentative organisationer mulighed for at deltage på lige fod med andre interessenter i de europæiske og nationale standardiseringsorganers aktiviteter, når de udarbejder standarder for tilgængelighed; opfordrer derfor til bedre repræsentation inden for standardiseringssystemet og til en afbalanceret repræsentation blandt udpegede eksperter med henblik på at sikre et rimeligt resultat af Unionens lovgivning og standarder om tilgængelighed; mener, at centret bør spille en væsentlig rolle i standardiseringssystemet og kunne yde ekspertise til Kommissionen, når den deltager i arbejdet i standardiseringsudvalgene, herunder gennem rådgivning fra standardiseringseksperter fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og om muligt bistå Kommissionen med at udarbejde tekniske specifikationer og anmodninger om europæiske standarder og standardiseringspublikationer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 (19), herunder gennem inddragelse af alle relevante interessenter og rettighedshavere; mener, at inddragelsen af centret vil medføre klare fordele for personer med handicap med hensyn til bevægelighed i EU og sætte dem i stand til at udøve deres ret til at arbejde, bo og rejse frit;

17.

opfordrer Kommissionen til inden for fem år efter oprettelsen af centret at foretage en vurdering for at evaluere dets effektivitet og merværdi med hensyn til at forbedre tilgængelighedspolitikkerne i EU; understreger, at Kommissionen på grundlag af denne vurdering bør tage passende skridt til at opdatere og forbedre centret, herunder vurdere muligheden for at oprette et agentur, hvis målene i dets mandat ikke er blevet nået; opfordrer Kommissionen til at overvåge centrets arbejde og resultater gennem årlige rapporter, der skal forelægges for Parlamentet;

o o

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11.

(3) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

(4) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8.

(5) EUT L 172 af 17.5.2021, s. 1.

(6) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(7) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.

(8) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.

(9) EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1.

(10) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

(11) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(12) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(13) EUT L 48 af 21.2.2018, s. 1.

(14) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1.

(15) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1.

(16) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1.

(17) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

(18) EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/29

P9_TA(2022)0343

Situationen for romaer, der bor i bosættelser i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om situationen for romaer, der bor i bosættelser i EU (2022/2662(RSP))

(2023/C 132/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske socialpagt,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til Europarådets retlige ramme for beskyttelse af mindretal og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig vedrørende åbenlys diskriminerende praksis med hensyn til romabørns uddannelsesmæssige adskillelse, samt EU-Domstolens retspraksis,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1) (direktivet om etnisk ligestilling),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (3) (rammedirektivet om affald),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (4),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021)0102),

—	der henviser til sin beslutning af 18. februar 2011 om EU's strategi for integration af romaer (5),

—	der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (6),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed (7),

—	der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020 (8),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen »Gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa« (9),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (10),

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (11),

—	der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om EU's beskyttelse af børn og unge, der flygter på grund af krigen i Ukraine (12),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2018 med titlen »Rapport om evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« (COM(2018)0785),

—	der henviser til Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

—	der henviser til FRA's overvågningsramme for en strategisk ramme for EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse,

—	der henviser til FRA's bulletin af 29. september 2020 om coronaviruspandemien i EU, indvirkning på romaer og omrejsende personer,

—	der henviser til FEANTSA's (Den Europæiske Føderation af Nationale Sammenslutninger, der arbejder med de hjemløse) erklæring af 26. oktober 2020 om boligsituationen for romaer i EU, der fortsat er vanskelig,

—	der henviser til briefingen fra det europæiske netværk om statsløshed af 10. marts 2022 om statsløse personer og personer, der risikerer at blive statsløse, der tvangsudsendes fra Ukraine,

—	der henviser til Unicef's positionspapir af juni 2012 om romabørns ret til uddannelse,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016 af 28. juni 2016 med titlen »EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne: Der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, men der er brug for en yderligere praktisk indsats«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« (COM(2020)0620),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2020 med titlen »Handlingsplan om integration og inklusion« (COM(2020)0758),

—	der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (13),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen »EU-strategi om barnets rettigheder« (COM(2021)0142),

—	der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (14),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »En Union med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—

der henviser til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (15) (direktivet om midlertidig beskyttelse),

—	der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og til Kommissionen om situationen for romaer, der bor i bosættelser i EU (O-000022/2022 — B9-0018/2022 og O-000023/2022 — B9-0019/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.	der henviser til, at EU's værdier fortsat gælder i et samfund, der respekterer mangfoldighed, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og kønsligestilling; der henviser til, at medlemsstaterne har et særligt ansvar for at sikre disse værdier for alle, herunder romaer;

der henviser til, at »roma« er en samlebetegnelse, der omfatter en lang række forskellige folk med romabaggrund såsom romaer, sinti, kale, romanichal og boyash/rudari; der henviser til, at den også omfatter grupper såsom ashkali, egyptere, yenish, dom, lom, rom og abdal samt rejsende folk, herunder etniske rejsende eller dem, der administrativt betegnes som »gens du voyage«, og folk, der identificerer sig som sigøjnere, tsiganes eller tziganes, uden at deres specifikke særpræg fornægtes;

der henviser til, at romaerne er Europas største etniske mindretal; der henviser til, at en uacceptabelt høj procentdel af romaer i Europa stadig lever i fattigdom og social udstødelse og under ekstremt udsatte, usikre forhold med overbefolkning i segregerede landdistrikter og byområder; der henviser til, at problemet med romaer, der bor i bosættelser ikke er begrænset til ét land, og at der derfor er tale om et europæisk problem, der skal behandles som sådant; der henviser til, at geografisk adskillelse er hovedårsagen til og gensidigt forstærker den ulige adgang til sundhedspleje, tidlig børnepasning og uddannelse, beskæftigelse og vigtige tjenester, herunder adgang til veje, vandforsyning, sanitet, kloakering, elektricitet og affaldsindsamling; der henviser til, at den ikke blot har fysiske og økonomiske konsekvenser, men også psykologiske og sociologiske konsekvenser for både enkeltpersoner og samfundene; der henviser til, at fattigdom mellem generationerne i romabosættelser er af socioøkonomisk karakter med alvorlige konsekvenser for romaernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, livsmuligheder og gennemførelsen af deres grundlæggende menneskerettigheder;

der henviser til, at romaerne står over for en højere grad af lav arbejdsintensitet, jobusikkerhed og arbejdsløshed, og at de ofte befinder sig i atypiske eller usikre ansættelsesforhold, hvilket hindrer deres adgang til arbejdsløshedsordninger og pensionsrettigheder; der henviser til, at romaer mangler beskæftigelsesnetværk og udsættes for forskelsbehandling, hvad angår adgang til beskæftigelse samt på arbejdspladsen og også er koncentreret i socioøkonomisk ugunstigt stillede regioner; der henviser til, at de 6 mio. romaer, der er bosiddende i EU, udgør en betydelig og voksende del af EU's befolkning og rummer et kolossalt potentiale, som det kun vil være muligt at realisere, hvis deres beskæftigelsessituation og sociale inklusion forbedres;

der henviser til, at i henhold til EU-MIDIS II angav kun én ud af fire romaer på 16 år og derover, at de var i beskæftigelse eller selvstændigt erhvervsdrivende som deres hovedvirksomhed, og at romakvinder angav meget lavere beskæftigelsessatser end romamænd — 16 % sammenlignet med 34 %; der henviser til, at de unges situation var særlig foruroligende, eftersom i gennemsnit 63 % af romaerne var NEET (ikke i beskæftigelse eller under uddannelse) sammenlignet med EU-gennemsnittet på 12 %; der henviser til, at resultaterne for denne aldersgruppe også viser en betydelig kønsskævhed, idet 72 % af unge romakvinder blev klassificeret som NEET sammenlignet med 55 % for unge romamænd; der henviser til, at dette står i stærk kontrast til resten af befolkningen (35 %); der henviser til, at hele 80 % af romaerne blev angivet til at ligge under deres lands fattigdomsrisikotærskel; der henviser til, at hver tredje roma boede i en bolig uden postevand, og at hver tiende roma boede i en bolig uden elektricitet; der henviser til, at hvert tredje romabarn oplevede, at et af deres familiemedlemmer gik sulten i seng mindst én gang om måneden, og at næsten halvdelen af romaerne i alderen 6-24 år ikke gik i skole;

der henviser til, at manglen på væsentlige politiske foranstaltninger eller investeringer samt den begrænsede tilgængelighed og lave kvalitet af sociale boliger, forskelsbehandling på boligmarkedet og adskillelse betyder, at forskellen i adgangen til boliger mellem romaer og ikkeromaer er næsten uændret (16);

G.	der henviser til, at romaer, der bor i bosættelser, bør have adgang til anstændige, tilgængelige, økonomisk overkommelige, miljømæssigt sikre og sunde boliger, der ikke er adskilte;

der henviser til, at rodfæstet strukturel og institutionel romafjendtlighed fortsat eksisterer på alle niveauer i samfundene i EU og er en væsentlig hindring for, at romaerne fuldt ud kan nyde deres grundlæggende rettigheder som EU-borgere på alle livets områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, bolig, uddannelse, sundhedspleje, social sikring og andre vigtig offentlige tjenesteydelser; der henviser til, at 41 % af romaerne i de ni EU-medlemsstater, der blev adspurgt i forbindelse med EU-MIDIS II, følte sig diskrimineret på grund af deres romabaggrund på mindst ét område i dagligdagen såsom ved arbejdssøgning, på arbejdet, i forbindelse med bolig, sundhed og uddannelse; der henviser til, at integration af romaer kræver følsomhed over for lokale sammenhænge, etnisk og socioøkonomisk mangfoldighed og hindringer for social mobilitet inden for romabefolkningen samt krydsende former for forskelsbehandling, navnlig på grund af køn, alder og handicap; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og situationen blandt romabørn og -unge er to centrale interventionsområder med henblik på social inklusion af romaer, som ikke i tilstrækkelig høj grad er blevet taget op på EU-plan og på nationalt plan;

der henviser til, at situationen i romabosættelser er i strid med menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder som nedfældet i EU-traktaterne, den europæiske menneskerettighedskonvention, EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske socialpagt, De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de principper, der er anerkendt i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at det er foruroligende, at disse rettigheder ikke respekteres i praksis med hensyn til romaer, der bor i bosættelser;

der henviser til, at den onde cirkel med fattigdom i marginaliserede romabosættelser er et komplekst fænomen, der skal løses horisontalt på tværs af forskellige indbyrdes forbundne politikområder på en omfattende måde og i tæt samarbejde med alle relevante interessenter; der henviser til, at effektive løsninger kræver et fuldt engagement på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan i samarbejde med initiativer fra civilsamfundet, herunder velgørende og kirkelige organisationer, arbejdsmarkedets parter og private aktører, hvor man lærer af bedste praksis og innovative løsninger på tværs af medlemsstaterne og gentager dem i større skala;

der henviser til, at mange lokale og regionale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet i tidens løb har arbejdet aktivt med romaer, der bor i bosættelser, med gennemprøvede og innovative tilgange og projekter, men ofte ikke gør brug af de tilgængelige europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), fordi processerne er særdeles besværlige og komplekse; der henviser til, at de mest almindelige hindringer for adgangen til ESI-fondene, som de har kortlagt, er manglen på en partnerskabstilgang, forsinket tilbagebetaling af betalingsanmodninger, betaling af ESI-fondene til betalingsmodtageren baseret på et tilskudssystem som den hyppigste mulighed for at gøre betalingsmodtageren afhængig af egne ressourcer, langvarig og gentagen kontrol af offentlige indkøb, manglende sammenhæng mellem resultaterne af kontrollerne, hvilket resulterer i, at støttemodtagerne får skylden for fejl, hvilket kan føre til krav om tilbagebetaling af finansiering, hvorved man risikerer omfordeling af ressourcer fra andre områder eller endda konkurs, mangelfuld inddragelse af og samarbejde mellem kontrollører hos forvaltende eller mellemliggende myndigheder og støttemodtagere under udbudsproceduren, og fastsættelse af vilkårlige grænser og krav for forskellige projektelementer;

der henviser til, at romaer står over for uforholdsmæssigt store hindringer for adgang til sundhedstjenester, der forværres af manglende forsikringsdokumenter eller personlige identifikationspapirer samt forskelsbehandling fra sundhedspersonalets side og adskillelse i sundhedsfaciliteter; der henviser til, at vedvarende sundhedsmæssige uligheder, herunder den særlige indvirkning på sundheden som følge af geografisk adskillelse og overfyldte boliger, sætter romaerne i en sårbar situation;

der henviser til, at alle 27 medlemsstater har forpligtet sig til at arbejde hen imod at gøre en ende på hjemløsheden inden 2030 ved at undertegne Lissabonerklæringen fra juni 2020 og oprette den europæiske platform mod fattigdom, der har til formål at fremme politikker, der er baseret på en personcentreret, boligbaseret og integreret tilgang;

der henviser til, at EU yder betydelig finansiel støtte til foranstaltninger til social integration, herunder til foranstaltninger til fremme af romaernes integration, navnlig de dårligst stillede; der henviser til, at det af medlemsstaternes planlægningsdokumenter fremgår, at der var øremærket 1,5 mia. EUR til socioøkonomisk integration af sårbare grupper af enkeltpersoner i programmeringsperioden 2014-2020 (17);

der henviser til, at der fortsat er en kløft mellem romaer og ikkeromaer på alle uddannelsesniveauer; der henviser til, at i 2018 deltog kun 53 % af romabørn i alderen 4-6 år i førskoleundervisning ifølge EU-MIDIS II; der henviser til, at der forekommer udbredt adskillelse af romastuderende i skoler til trods for det retlige forbud mod sådanne former for praksis og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; der henviser til, at en sådan uddannelsesmæssig adskillelse normalt antager tre forskellige former: deltagelse af et uforholdsmæssigt stort antal romabørn i »specialskoler« for børn med intellektuel funktionsnedsættelse, særskilte klasser eller afdelinger for romaelever i »blandede« skoler og forekomsten af »ghettoskoler«; der henviser til, at romabørn står over for yderligere hindringer for lige deltagelse i uddannelse, herunder manglende dækning af omkostningerne i forbindelse med uddannelse (herunder førskoleundervisning og børnepasning), geografisk adskillelse, mangel på børnepasningsfaciliteter i nærheden eller ulige eller ingen adgang til online- og/eller fjernlæring; der henviser til, at fattigdom og manglende adgang til basale tjenester har en betydelig indvirkning på børns fysiske, mentale og følelsesmæssige udvikling og øger deres risiko for at halte bagefter i alle aspekter af deres voksenliv;

der henviser til, at lav deltagelse i førskoleundervisning er en afgørende faktor for, at romaerne forlader skolen for tidligt, hvilket forværres yderligere af sen skolestart og uregelmæssig skolegang; der henviser til, at unge, der forlader skolen for tidligt, for det meste forlader skolen på tidspunktet for overgangen mellem skoletyper; der henviser til, at deltagelse i sekundæruddannelse hindres af faktorer såsom rejser og adskillelse i forbindelse med boliger samt dårligt fungerende vejledningstjenester; der henviser til, at uddannelsesforskellene forværres yderligere af den voksende digitale kløft mellem romabørn og ikkeromabørn;

der henviser til, at romaerne under pandemien havde større risiko for at blive smittet med covid-19 på grund af indgroede sundhedsmæssige og sociale uligheder og blev uforholdsmæssigt hårdt ramt af foranstaltninger, der blev truffet for at inddæmme virusset; der henviser til, at de negative sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien har været særligt skadelige for romaerne i EU på grund af den høje andel af romaer, der er involveret i uformel økonomi og sæsonarbejde, og manglen på foranstaltninger, der er tilpasset deres specifikke situation i politikker til afbødning af konsekvenserne af sundhedskrisen; der henviser til, at pandemien gav anledning til en offentlig udpegning af romaer som syndebuk og hadefuld tale mod romaer; der henviser til, at nødsituationen på sundhedsområdet endnu en gang har afsløret en kritisk uoverensstemmelse mellem omfanget af behovene på lokalt plan og kapaciteten til at imødekomme dem og fremhævede behovet for øjeblikkelige og langsigtede politiske foranstaltninger, navnlig på områderne beskæftigelse, uddannelse og bolig (18);

der henviser til, at indsamling af data om ligestilling omfatter indsamling af alle typer af disaggregerede data, der anvendes til at vurdere den sammenlignelige situation for specifikke grupper, der er udsat for en risiko for forskelsbehandling, til at udforme offentlige politikker, der bidrager til fremme af ligestilling, og til at vurdere gennemførelsen heraf baseret på evidens og ikke blot på antagelser; der henviser til, at planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af foranstaltninger på EU-plan og nationale foranstaltninger til social integration af romaer er blevet hæmmet af manglen på omfattende data af høj kvalitet opdelt efter etnisk oprindelse;

S.	der henviser til, at mange romaer bor i områder, der i uforholdsmæssig grad er udsat for miljøforringelse og forurening fra lossepladser og deponeringsanlæg eller forurenede områder, og savner adgang til grundlæggende miljøtjenester og offentlige tjenesteydelser;

der henviser til, at romakvinder er udsat for mange forskellige og intersektionelle former for forskelsbehandling og kønsbaseret vold på grund af deres kombinerede etniske, kønsmæssige og sociale status, hvilket især var synligt under covid-19-pandemien; der henviser til, at ligestilling skal sikres og fremmes på alle områder, bl.a. med hensyn til deltagelse på arbejdsmarkedet, ansættelsesvilkår, herunder lønninger, almen og faglig uddannelse samt karriereskift og karriereforløb;

der henviser til, at omkring 10-20 % af de anslåede 400 000 romaer, der bor i Ukraine, er statsløse eller i risiko for statsløshed (19); der henviser til den særligt sårbare situation for romaflygtninge, der flygter fra krigen i Ukraine uden dokumentation til at bekræfte deres ukrainske statsborgerskab eller deres opholdsstatus;

Behov for handling på nationalt plan

beklager, at der stadig er mennesker i Europa, der ikke har adgang til sikre og anstændige boliger, rent drikkevand, elektricitet, sanitet, kloak- og affaldsfaciliteter, uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og pasningsydelser; er dybt bekymret over den betydelige kløft mellem erklæringerne og tilsagnene om et stærkt socialt Europa i forhold til virkelighedens verden, også i lyset af covid-19-pandemien, der satte fokus på de manglende fremskridt med forbedring af adgangen til grundlæggende infrastruktur i den foregående programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at tage hånd om situationen for personer, der bor i romabosættelser på en omfattende og effektiv måde med hensigtsmæssige kort- og langsigtede politikker og støttet af tilstrækkelige europæiske og nationale midler med henblik på at sikre, at romaer i EU og nabolandede ikke lades i stikken; fremhæver, at disse katastrofale forhold samt de negative psykosociale og sociologiske virkninger af adskillelse ikke blot rammer befolkningen i bosættelserne, men også samfundet i bredere forstand;

Boliger

understreger, at adgang til anstændige boliger, der ikke er segregerede, er afgørende for at bryde den onde cirkel af fattigdom mellem generationerne; bemærker, at adgangen til boliger er en forudsætning for menneskelig værdighed og hænger tæt sammen med fuld overholdelse af menneskerettighederne; anerkender, at covid-19-pandemien viste, at dårlige boligforhold udgør en systemisk risiko for det offentlige sundhedssystem, hvilket pålægger romaerne, navnlig romakvinderne, en uforholdsmæssigt tung byrde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at forebygge og tackle hjemløshed og tackle udelukkelse fra boliger gennem langsigtede løsninger såsom passende sociale boliger, programmer for lejeboliger til overkommelige priser og målrettede boligtilskud, der er en del af de integrerede nationale strategier med fokus på boligstyrede tilgange og »Housing First«-tilgange, der sikrer borgerne effektiv lige adgang til passende boliger, der ikke er segregerede, og væsentlige tjenester for alle uden forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til i praksis at gennemføre begrebet »anstændige boliger« for alle, herunder romaer, som defineret af FN (20); opfordrer til, at man prioriterer tilgange med ophævelse af adskillelse, hvor man anvender eller investerer i sociale boliger, sammen med finansiering af tilgængelige sociale tjenester af god kvalitet og socialt feltarbejde af god kvalitet, der omfatter høring og deltagelse af medlemmer af romasamfundet, som en måde, hvorpå romaerne kan forlade bosættelserne; fremhæver anvendelsen af elektroniske betalingskort til at modtage sociale ydelser ledsaget af den nødvendige digitale infrastruktur som et yderligere redskab til sund økonomisk forvaltning for romaerne i bosættelserne for at sikre anstændige leveforhold samt mulighed for at udnytte disse fordele til at få adgang til økonomiske ressourcer, f.eks. gennem mikrolån; opfordrer medlemsstaterne til straks at undersøge mulighederne for at anvende dem; understreger, at elektroniske betalingskort kan være en af løsningerne til håndtering af socioøkonomiske problemer i forbindelse med åger, stofmisbrug og spil i bosættelserne;

anerkender, at mange romabosættelser er placeret i usikre og risikable områder, hvor de befinder sig ulovligt, hvilket udgør en stor hindring for en effektiv løsning, der kan forbedre romaernes levevilkår, og en stor hindring for EU-investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at tackle problemet på et centraliseret, nationalt plan, samtidig med at de arbejder tæt sammen med lokale og regionale myndigheder, gennem iværksættelse af boligrelaterede politikker, herunder sociale boliger og innovative politikker;

Undervisning

understreger den helt afgørende rolle, som førskoleundervisning spiller for at få succes i de videre uddannelsesfaser, for at opnå anstændig beskæftigelse af høj kvalitet og for at bryde mønsteret med at være dårligt stillet; bemærker den betydelige forskel på romabørns og ikkeromabørns fremmøde i førskoleundervisningen og sammenhængen med boligmæssig og uddannelsesmæssig adskillelse, som er afgørende faktorer for tidligt skolefrafald; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger for at nå Barcelonamålene så hurtigt som muligt med særligt fokus på foranstaltninger, der fremmer og letter førskoleundervisning for romabørn; opfordrer Kommissionen til at håndtere forskellene i adgang til børnepasning af høj kvalitet for romabørn og ikkeromabørn i den kommende revision af Barcelonamålene i den europæiske omsorgsstrategipakke; opfordrer desuden medlemsstaterne til at garantere effektiv og gratis adgang til børnehaver for alle romabørn, der bor i bosættelser, for at sikre deres deltagelse i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at overvåge risikoen for frafald og uligheder i adgangen til uddannelse på alle niveauer for at muliggøre rettidig indgriben i form af pædagogisk hjælp og individuel rådgivning samt aktiviteter uden for læseplanen til børn og deres forældre; understreger, at inddragelse af romaforældre på en meningsfyldt måde også vil være med til at tackle risikoen for tidligt skolefrafald; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger og ordninger, der skal motivere unge romastuderende, der har gennemført lovbestemte uddannelsesperioder, til at gennemføre deres sekundæruddannelse, f.eks. ved hjælp af særlige tilskud;

beklager den fortsatte adskillelse af romabørn i forbindelse med specialundervisning og programmer uden for de almindelige uddannelsessystemer, som ofte skyldes fejldiagnosticering som handicap på baggrund af resultaterne af kulturelt og sprogligt fordomsfyldte test; understreger, at de standardiserede psykologiske test, der benyttes i nogle medlemsstater, ikke bør anvendes som et eliminerende instrument med henblik på at forsinke starten i almindelige skoleprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer til at gennemgå og om nødvendigt omgøre diagnostiske beslutninger; beklager endvidere den vedvarende forskelsbehandling og adskillelse af romabørn i flere medlemsstater inden for det almindelige skolesystem, herunder gennem adskilte klasser og etager, adskillelser i klasser og adskilt spisning; fremhæver, at adskilt skolegang er baseret på reducerede læseplaner, der sjældent giver romastuderende mulighed for at få adgang til det generelle skolesystem, højere uddannelser eller efterfølgende beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at eliminere praksis med fortsat adskillelse af romabørn, iværksætte omfattende strategier til at bekæmpe adskillelse med klare mål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre dem med tydelige og ambitiøse tidsplaner, indføre inklusive læringsmetoder, garantere fuld adgang for romabørn til skolebaserede aktiviteter og gennemføre kampagner til bekæmpelse af forskelsbehandling på skolerne; opfordrer alle medlemsstaterne til at prioritere romabørns og sårbare børns specifikke uddannelsesbehov med henblik på at garantere deres ret til deltagelse, uddannelse og gode læringsresultater for effektivt at reducere den uddannelsesmæssige forskel mellem romaer og ikkeromaer og forhindre adskillelse; understreger vigtigheden af at integrere romabørn i de officielle nationale læseplaner, herunder i forbindelse med erhvervsuddannelse;

beklager, at skoler med et flertal af romaer råder over finansiering, faciliteter og læseplaner, der er under standarden; opfordrer medlemsstaterne til at investere i forudgående uddannelse og videreuddannelse af lærere for at styrke deres evne til at levere hensigtsmæssig undervisning til romabørn, som navnlig er fokuseret på opmærksomhed på romaernes kultur og identitet, ikkeforskelsbehandling som en menneskeret og positive strategier til fremme af tolerance og tackling af diskriminerende adfærd og romafjendtlighed (21), som bidrager til fordomme og uoplyst holdning om romabørns evner for og vilje til at lære, og som fører til lave akademiske forventninger; opfordrer medlemsstaterne til at allokere flere økonomiske ressourcer til undervisningsassistenter af høj kvalitet med henblik på at sikre en smidig integration af børn fra romabosættelser i det almindelige uddannelsessystem; opfordrer medlemsstaterne til at indføre omfattende og alderssvarende seksualundervisning og undervisning i parforhold og i en ansvarlig forældrerolle for unge på skolerne, også for at forhindre graviditet i en alt for tidlig alder blandt romapiger i bosættelserne, som bidrager yderligere til den onde cirkel med fattigdom på tværs af generationer;

understreger, at de nedlukninger, der skulle inddæmme covid-19, forværrede de eksisterende uligheder inden for uddannelse i flere medlemsstater yderligere, idet romabørn, navnlig dem, der bor i adskilte romabosættelser, stod uden adgang til onlineuddannelse som følge af manglende adgang til digital infrastruktur, internetforbindelse og digitalt undervisningsmateriale; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at EU's nødfonde til tackling af covid-19, f.eks. under genopretnings- og resiliensfaciliteten, specifikt afspejler romabørns og sårbare børns behov, og til at sikre kvalitetsbetonede og økonomisk overkommelige tjenester i romasamfundene, herunder gennem specifikke indikatorer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer medlemsstaterne til at forfølge nye veje til inklusion og inddragelse af romabørn i digital uddannelse, herunder større investeringer i forbedring af tilgængeligheden af den digitale infrastruktur og digitale færdigheder for at forberede dem på den digitale æra; opfordrer medlemsstaterne til at støtte uddannelse for romakvinder og -piger med særligt fokus på vigtigheden af STEM og til at tackle deres skolefrafald;

Sundhed og miljø

er bekymret over den højere spædbørnsdødelighed i romabefolkninger sammenlignet med ikkeromabefolkninger, navnlig for dem, der bor i bosættelser; understreger, at børn i romabosættelser fødes ind i fattigdom og i et miljø, der ikke er befordrende for en sund fysisk og psykosocial udvikling; opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes investeringer og gennemførelse af den europæiske børnegaranti og de specifikke mål, der er fastsat i nationale handlingsplaner for romabørn, navnlig vedrørende deres særligt dårlige situation, der kommer til udtryk i dårlige uddannelsesresultater og stort skolefrafald; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nødvendige foranstaltninger, der støttes af markant øgede offentlige investeringer, til en hurtig og effektiv gennemførelse af den europæiske børnegaranti og tilskynder på det kraftigste medlemsstaterne til at afsætte mere end minimumsandelen på 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) under delt forvaltning til støtteaktiviteter under den europæiske børnegaranti; opfordrer medlemsstaterne til straks at skride til handling for at sikre, at børn i romabosættelser støttes af sundhedspersonale fra fødslen, og om nødvendigt starte behandling samt for at opdage psykisk eller fysisk misbrug af børn med en pligt til at indberette alle sådanne tilfælde til de kompetente myndigheder; minder om, at romabørn er overrepræsenterede i plejeinstitutioner, og understreger behovet for en børnecentreret tilgang, hvor der er stor opmærksomhed på de mest sårbares rettigheder og behov; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gøre interventionscentre for mindre børn samt lokale centre, der beskæftiger socialarbejdere, lærere og sundhedspersonale, herunder sundheds- og undervisningsformidlere samt assistenter, der er romaer, bredt tilgængelige;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte sundhedsbevidsthed og sunde leveforhold i ugunstigt stillede samfund, navnlig romabosættelser, gennem mobile sundhedsscreeningstationer og forebyggelsesaktiviteter; understreger endvidere, at kønsligestilling i sundhedsplejeorganisationer skal respekteres i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at initiativer såsom oprettelsen af et netværk af sygeplejersker og plejehjem, regelmæssige kontroller ved børnelæger, alment praktiserende læger for voksne, støttetjenester til familier samt hjemmepleje- og plejetjenester for ældre og andre personer med behov for pleje og støtte bør være tilgængelige;

10.

understreger de miljøbetingede risici for sundheden og livet i marginaliserede romasamfund som følge af giftigt affald omkring deres bosættelser; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at afhjælpe situationen for at reducere romaers uforholdsmæssige eksponering for sådanne risici og udvikle omfattende affaldshåndteringssystemer i overensstemmelse med EU's affaldsdirektiv (22); opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier for at øge bevidstheden i de berørte samfund om farerne ved giftigt affald og mangel på ordentlig affaldshåndtering i romaernes bosættelser; understreger Kommissionens rolle i forbindelse med håndhævelsen af EU-retten i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til målrettet at anvende de politiske værktøjer og ressourcer til at tackle energikriser samt til at sikre en retfærdig grøn energiomstilling med henblik på at sikre, at romasamfundene har adgang til ren, økonomisk overkommelig og sikker energi, og for at forhindre yderligere forværrelse af energifattigdom og forbedre sundheden for romaer, der bor i bosættelser;

11.

minder om, at medlemsstaterne i henhold til de nye bindende EU-standarder for ligestillingsorganer bør understøtte deres øgede beføjelser i forbindelse med retssager med partsstatus ved domstolene i individuelle og kollektive klager og ex officio og bør støtte deres juridiske bindende beslutningsbeføjelser, herunder i situationer, hvor der er flere institutioner, der omfatter det nationale ligestillingsorgan, så de er i stand til at tage hånd om, afdække og sanktionere intersektionel forskelsbehandling, der ofte påvirker romaer; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at disse organers mandat dækker alle former for forskelsbehandling, herunder viktimisering og hadefuld tale;

Beskæftigelse og social inklusion

12.

bemærker, at høje niveauer af langtidsledighed i romabosættelser og den høje forekomst af unge roma-NEET'er forværres af den sociale udstødelse og den fattigdom, som deres indbyggere står over for; opfordrer medlemsstaterne til at investere i sociale virksomheder og bedste praksis med det formål at ansætte de langtidsledige; opfordrer dem til også at investere i programmer for unge roma-NEET'er såsom erhvervsuddannelse, navnlig vedrørende digitale færdigheder og grønne job gennem genopretningsprogrammerne; mener, at Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi kan støtte medlemsstaternes indsats i denne forbindelse med vejledning om beskatning, adgang til statsstøtte og sociale offentlige udbud til socialøkonomiske organisationer; mener, at det kommende forslag til Rådets henstilling om udvikling af rammerne for den sociale økonomi bør sikre en intersektionel tilgang rettet mod sårbare grupper, herunder romaer og navnlig romakvinder, der står over for endnu større udfordringer i forbindelse med deres adgang til arbejdsmarkedet end romamændene; opfordrer desuden medlemsstaterne til at støtte bæredygtig jobskabelse af høj kvalitet, regulering af uformelt arbejde og adgangsveje til beskæftigelse, som romaarbejdstagere har adgang til, såsom offentlige beskæftigelsesforanstaltninger, der kan være en midlertidig løsning på arbejdsløshed og en mulighed for rekvalificering og yderligere uddannelse; minder om, at mange romaer er langtidsledige, hvilket påvirker deres ret til ydelser og pensioner; understreger betydningen af nationale ordninger for mindsteløn kombineret med incitamenter for (re)integration på arbejdsmarkedet med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte løngennemsigtighed samt etnisk neutrale og kønsneutrale jobevalueringer, fremme lønninger, der giver mulighed for en ordentlig levestandard, og iværksætte kampagner til bekæmpelse af forskelsbehandling og uddannelseskampagner for at bekæmpe romafjendtlighed og fremme af mangfoldighed på arbejdspladsen rettet mod rekrutteringsansvarlige, arbejdsgivere og kolleger;

13.

bemærker, at lokale centre spiller en vigtig rolle i forbindelse med arbejdet med de romaer, der lever i bosættelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle romabosættelser har et tilstrækkeligt udstyret lokalt center, så der er plads til uddannelsesaktiviteter, f.eks. børnehaver, fritidsordninger til skolebørn, fritidsaktiviteter til både børn og voksne samt hygiejnefaciliteter, hvor romasamfundet er involveret i vedligeholdelsen og driften af lokalerne;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere ungdomsbeskæftigelse, navnlig af unge romakvinder, i gennemførelsen af deres nationale strategier for romaernes integration; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte den styrkede ungdomsgaranti med henblik på at fremme beskæftigelse og social inklusion af unge romaer; påpeger det uudnyttede potentiale i højtuddannede unge romaer som en katalysator for positiv forandring i romasamfundene samt for tackling af dybt indgroede fordomme og stereotyper blandt befolkningsflertallet;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en tilstrækkelig inddragelse af de sociale sikringsorganer i sager vedrørende børn og sociale værgemål i marginaliserede romabosættelser for at sikre, at børn får den nødvendige beskyttelse og pleje for at sikre deres velvære og udvikling under hensyntagen til barnets tarv; opfordrer til etablering af yderligere koordinerede indsatser og en hensigtsmæssig ramme af foranstaltninger for at eliminere negative fænomener i bosættelserne såsom åger, seksuel udnyttelse af børn, stofmisbrug, gambling og udnyttelse af arbejdskraft; beklager den store udbredelse af tvangstiggeri blandt romabørn og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at vedtage lovgivning, der beskytter børn og forbyder tvangstiggeri; understreger behovet for, at politistyrker anerkender de specifikke omstændigheder for romaer, og for, at medlemsstaterne sørger for uddannelse af politistyrken, for at modvirke forskelsbehandling og kriminalisering af romaer såvel internt som i befolkningsflertallet; opfordrer medlemsstaterne til nøje at undersøge tilfælde af politivold for at sikre, at der ikke er straffrihed for vold, intimiderende foranstaltninger og mishandling af romaer eller romasamfund og til at afhjælpe den utilstrækkelige adgang til retlig prøvelse for romaer;

16.

gentager sine opfordringer til Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om en fælles metode til indsamling og offentliggørelse af ligestillingsdata, der disaggregeres efter etnicitet og forskellige typer af bosættelser, hvor dette anerkendes i national lovgivning, med fuld respekt for standarder for beskyttelse af personoplysninger og grundlæggende rettigheder, med henblik på at vurdere situationen for romapersoner samt for effektivt at evaluere fremskridtene i gennemførelsen af foranstaltninger under EU's strategiske ramme for romaer til tackling af de grundlæggende årsager til deres sociale og økonomiske udelukkelse; opfordrer desuden Kommissionen til at inkludere specifikke mål for romabeskæftigelse på den sociale resultattavle;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme styrkelse af social dialog og kollektiv repræsentation af romaarbejdstagere som en måde at lette deres adgang til job af høj kvalitet med anstændige arbejdsvilkår; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres ordninger med offentligt arbejde med henblik på at lade romaer og andre personer i sårbare situationer udvikle sig og forbedre relevante færdigheder;

Brug af EU-finansiering og national finansiering

18.

er bekymret over, at anvendelsen af ressourcer øremærket til romaer hidtil har været lav i nogle medlemsstater, hvilket risikerer at medføre et betydeligt tab af finansielle ressourcer ved udgangen af indeværende programmeringsperiode; beklager, at de nuværende systemer og betingelser for udnyttelse af ESI-fondene i en række medlemsstater ikke giver mulighed for en gnidningsløs og effektiv absorption, ofte på grund af bureaukratiske og strukturelle barrierer i nationale systemer; minder i denne forbindelse om behovet for at mindske de administrative byrder, fremme brugen af forenklede udgiftsløsninger og tilbyde mere bistand og fleksibilitet, herunder direkte uddeling af midler til regionale og lokale politikker og civilsamfundsprogrammer for at gøre det nemmere for forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne, der skal imødekomme de umiddelbare behov hos romaer, der lever i bosættelser i EU, at bruge dem; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst mulig at øge finansieringen af den europæiske børnegaranti med et særligt budget på mindst 20 mia. EUR med henblik på at bekæmpe den fattigdom, der rammer børn og deres familier, og bidrage til målet om at reducere fattigdommen med mindst 15 mio. senest i 2030 — herunder med mindst 5 mio. børn i alle medlemsstaterne;

19.

påpeger en manglende politisk vilje hos nogle lokale myndigheder i medlemsstaterne, der er modvillige til at gennemføre nye projekter til forbedring af leveforholdene for romaer, der bor i bosættelser; opfordrer medlemsstaterne og deres forvaltningsmyndigheder til at være særlig opmærksomme på disse lokale myndigheder og gennemføre strategier til at motivere dem til at ændre deres negative tilgang, herunder gennem mulige konditionalitetsmekanismer; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre politisk deltagelse og repræsentation af romaer på alle niveauer og for at tackle skadelige negative stereotyper, der giver næring til diskriminerende holdninger og adfærd blandt ikkeromabefolkningen; påpeger endvidere, at der i nogle medlemsstater findes strukturelle hindringer, der hindrer de lokale myndigheder og civilsamfundet i at gennemføre projekter, og opfordrer indtrængende disse medlemsstater til at fjerne disse hindringer og tilbyde de lokale myndigheder tydelige støtteinstrumenter for at hjælpe dem i gang med nye projekter, der fokuserer på romaer, der bor i bosættelser, og samfundet i bredere forstand;

20.

bemærker, at det ofte tager flere generationer at opnå markante fremskridt inden for socioøkonomisk myndiggørelse og integration af romaer; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gøre fuld brug af de tilgængelige finansieringsinstrumenter og ressourcer på både nationalt plan og EU-plan for at skabe gunstige betingelser for bæredygtig finansiering og gennemførelsen af løbende programmer og projekter på en effektiv, integreret, koordineret og fleksibel måde og fjerne alle hindringer, herunder direkte og indirekte former for forskelsbehandling, der hindrer deres absorption, navnlig af midler fra ESF+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen til at støtte, overvåge og evaluere de tiltag, medlemsstaterne har gennemført i denne henseende gennem deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, nationale strategiske rammer for romaer, nationale handlingsplaner vedrørende den europæiske børnegaranti, EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme og de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester; opfordrer navnlig Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's foranstaltninger og finansiering når ud til de romaer, der bor i bosættelser, og understreger, at målrettede foranstaltninger og initiativer primært bør være baseret på princippet om en ikkehierarkisk tilgang og komme fra det lokale niveau og de kommuner, der er tættest på de pågældende samfund, idet der samtidig ydes økonomisk og administrativ støtte på nationalt plan og EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at gøre bedre brug af tilgængelige finansielle ressourcer til teknisk bistand og til at sikre, at direkte teknisk bistand ydes bredt til både administratorer og specifikke ansøgere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at fastlæggelse af bosættelser og specifikke politikker og foranstaltninger til håndtering af deres situation indarbejdes i programmer under EU's samhørighedsfond for 2021-2027 og de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester;

21.

opfordrer til en omfattende og indgående konsekvens- og præstationsanalyse fra Den Europæiske Revisionsret vedrørende brugen af ESI-fonde, navnlig ESF+ og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for årene siden oprettelsen af den europæiske strategi for romaernes inklusion i 2011 med et specifikt fokus på udgifter til romabosættelser og tilknyttede sociale spørgsmål;

Behov for tiltag på EU-plan

22.

understreger, at den nuværende praksis i nogle medlemsstater over for romaer, der lever i bosættelser, viser, at evaluering af projekter baseret alene på kvantitative output er utilstrækkelig, og at den endda kan være misvisende i forhold til virkeligheden i praksis, eftersom det betyder, at der ikke foreligger information om kvaliteten af projektresultaterne; advarer om, at dette som en følge heraf kan føre til beslutninger, der udgør en trussel mod en sund økonomisk forvaltning af EU-budgettet; opfordrer derfor til en hurtig anvendelse af den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget i forbindelse med de relevante medlemsstater; bemærker, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske børnegaranti og EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030 udgør et realistisk benchmark for en kvalitativ vurdering; opfordrer til, at der gives særlig opmærksomhed til intersektionalitet og til håndtering af de mest sårbare gruppers rettigheder og behov, navnlig personer med handicap, børn og kvinder, i forbindelse med udarbejdelsen af sådanne kvalitative vurderinger; mener, at det er afgørende, at Kommissionen kræver konkrete kvalitative resultater, der bedre afspejler virkeligheden i praksis, ud over kvantitative output, når den evaluerer individuelle projekter, der finansieres af ESI-fondene i marginaliserede romabosættelser; opfordrer endvidere Kommissionen til at påbegynde overvågning og evaluering af projekter, først og fremmest på grundlag af sine egne observationer fra besøg på stedet, med henblik på at mindske sin afhængighed af oplysninger fra regeringerne og mediernes rapporteringer, samt til at styrke tilsynet med EU-budgettet; understreger endvidere i denne forbindelse behovet for at styrke FRA's romaafdeling ved at ansætte romaforskere;

23.

opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til regelmæssigt og om muligt periodisk at tage på missioner for at undersøge situationen for romaer, der bor i bosættelser i forskellige medlemsstater, med henblik på at bidrage til at øge bevidstheden blandt både politiske beslutningstagere og offentligheden, udveksle oplysninger om de udfordringer, som romaerne står over for, mellem medlemsstater og de relevante myndigheder samt udveksle bedste praksis og koordinere på EU-plan;

24.

understreger, at Kommissionen skal handle konsekvent som traktaternes vogter for at sikre den fulde og korrekte gennemførelse af EU-retten og tage passende og rettidige skridt, hvis medlemsstaterne ikke lever op til dette, især for så vidt angår krænkelser af EU-borgeres rettigheder, herunder romaers; bemærker, at traktatbrudsprocedurer såsom i sagen om uddannelsesmæssig adskillelse af romaelever ikke har ført til en egentlig udryddelse af årsagerne til forskelsbehandling; tror fuldt og fast på, at Kommissionen bør gøre alt, der står i dens magt, for at forhindre krænkelser af menneskerettigheder og EU's grundlæggende værdier ved at starte med effektivt at forhindre brugen af EU-midler til at støtte diskriminerende praksisser i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre en tidlig varslingsmekanisme med henblik på indberetning af risikoen for misbrug eller forkert anvendelse af midler fra ESI- eller andre EU-fonde, der er øremærket til håndtering af romaernes situation i marginaliserede bosættelser; mener, at nogle medlemsstaters manglende indsats og engagement i forbindelse med at løse problemet med romaer, der lever i bosættelser, samt strukturelle og bureaukratiske hindringer kan udgøre en overtrædelse af EU's grundlæggende værdier som fastlagt i artikel 2 i TEU, nemlig menneskelig værdighed, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge situationen blandt romaer, der lever i marginaliserede bosættelser, med henblik på at fastslå, om disse bosættelser og deres forhold udgør en tydelig risiko for en alvorlig overtrædelse af EU-traktaterne;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke romaers, navnlig romakvinder, unge og andre underrepræsenterede grupper, aktive inddragelse og meningsfulde deltagelse i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af offentlige politikker og projekter rettet mod denne gruppe på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de aktivt kan involveres i at skabe EU's fremtid og kan bidrage til at ændre opfattelsen i EU's samfund; mener, at romaernes deltagelse og lederskab bør være et kvalitativt mål inden for de nationale strategiske rammer for romaerne; mener, at man bør tilskynde til støtte til valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer fra romasamfund som et eksempel på god praksis for at fremme romaernes sociale inklusion og demokratiske deltagelse;

26.

bemærker, at en betydelig del af romaerne kæmper med fattigdom, social udstødelse og begrænset adgang til beskæftigelse eller tjenesteydelser såsom uddannelse, sundhedspleje og boliger, også som et resultat af romafjendtlighed og strukturel forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe romafjendtlighed på alle områder i samfundet gennem effektive lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger både i medlemsstaterne og i udvidelseslande; opfordrer medlemsstaterne til at integrere bekæmpelsen af racisme og romafjendtlighed i alle principper under den europæiske sociale søjle, da det er en vigtig strukturel drivkraft for udstødelse af romaer; understreger behovet for at sætte en stopper for enhver form for strukturel og institutionel romafjendtlighed, adskillelse og forskelsbehandling inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhed, bolig og adgang til social sikring og andre tjenester; mener, at kampen mod romafjendtlighed er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU's politikområder; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemførelsen af direktivet om etnisk ligestilling og medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre effektive og ambitiøse nationale planer mod racisme og racediskrimination med fokus på alle former for racisme, herunder romafjendtlighed, idet de lader sig inspirere af de af Kommissionen vedtagne fælles vejledende principper; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte klare, målbare mål for bekæmpelsen af diskrimination, romafjendtlig tale og kriminalitet i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af racisme og fremmedhad; opfordrer endvidere Rådet til at genoptage forhandlingerne om det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling (23), eftersom dette er en forudsætning for at opnå lighed i EU;

27.

understreger behovet for at anerkende romaernes kulturelle og sproglige arv og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare og fremme romakulturen og den offentlige bevågenhed gennem programmer og medier på deres respektive niveauer og derved bidrage til mangfoldigheden i EU's samfund;

28.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin indsats for gradvist at udrydde forekomsten af marginaliserede romabosættelser på tværs af EU ved at lancere en EU-handlingsplan for udryddelse af romabosættelser inden 2030 med det formål at styrke anvendelsen af eksisterende politiske og finansielle instrumenter; understreger, at denne EU-handlingsplan bør tilvejebringe retningslinjer, fastsætte prioriteter og konkrete mål og indeholde en komponent for transnationalt samarbejde og for udveksling af positive praksisser mellem medlemsstaterne;

29.

understreger, at problemerne med romaer, der bor i bosættelser, er tværsektorielle og kræver opmærksomhed og koordineret inddragelse af flere kommissærer og generaldirektorater på EU-plan; opfordrer derfor til, at der oprettes en stilling som Kommissionens koordinator for inklusion af romaer, der skal gennemføre en omfattende overvågning af fremskridtene på tværs af de relevante politikinstrumenter, og som skal samarbejde direkte med romabefolkningen med henblik på at formidle deres reelle situation og bekymringer til Kommissionens taskforce om ligestilling samt til bl.a. de nationale romakontaktpunkter, FRA, EUroma-netværket, den europæiske platform for romaer og EU's gruppe på højt plan om ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og mangfoldighed med sigte på at skabe synergier og opnå ligestilling, inklusion og deltagelse for romaerne i EU;

30.

opfordrer ligeledes til, at der under Europa-Parlamentet oprettes en koordinator for inklusion af romaer, der skal varetages af en af næstformændene for Europa-Parlamentet, og som skal arbejde med at sikre, at romaspørgsmål integreres i hele Europa-Parlamentets relevante politiske og lovgivningsmæssige arbejde; opfordrer samtidig hermed til oprettelsen af et netværk for integration af romaer, som skal ledes og koordineres af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og bestå af en repræsentant for hvert af Europa-Parlamentets udvalg med henblik på at komplementere og styrke koordinatorens arbejde og skabe en synergieffekt for at sikre, at de indbyrdes forbundne og komplekse problemstillinger, som romasamfundene står over for, håndteres ved hjælp af en omfattende og horisontal tilgang; mener, at både Europa-Parlamentets koordinator og netværket for integration af romaer skal arbejde tæt sammen med den tværpolitiske gruppe om bekæmpelse af racisme og mangfoldighed;

31.

påpeger de yderligere udfordringer og behovet for et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne for så vidt angår menneskers frie bevægelse i EU samt situationen for de romaer, der flygter fra krigen i Ukraine; opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger mod adskillelsen af romamigranter fra EU og romaflygtninge fra Ukraine og beskytte dem mod ulovlige udvisninger og diskrimination med hensyn til at få adgang til grundlæggende tjenesteydelser, navnlig inden for boliger, uddannelse og beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at flygtninge, herunder romaer, ikke profileres eller diskrimineres, når de ansøger om midlertidig beskyttelse i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse, og at de ikke tvinges til at ansøge om asyl, og opfordrer dem ligeledes til at inddrage civilsamfundsorganisationerne for at sikre, at bistand i naturalier, gratis transport og indkvartering er tilgængelig for alle, der flygter fra Ukraine uden forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at registreringen af fødselsattester for romabørn håndhæves på behørig vis for at sætte en stopper for statsløshed i barndommen blandt romasamfund i EU;

32.

bemærker Europarådets strategiske handlingsplan for integration af romaer og rejsende folk (2020-2025); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kombinere deres indsats for at fremme lige muligheder, mangfoldighed og social inklusion og bekæmpe diskrimination og romafjendtlighed med Europarådets indsats;

33.

påpeger, at programmer og instrumenter som Erasmus Plus og ungdomsgarantien skaber muligheder for socialt dårligt stillede unge og romaer og deres organisationer;

o o

34.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(4) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.

(6) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 36.

(7) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 2.

(8) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8.

(9) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 104.

(10) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 145.

(11) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 146.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0120.

(13) EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1.

(14) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14.

(15) EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

(16) FEANTSA's udtalelse om boligsituationen for romaer i EU, der fortsat er vanskelig.

(17) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016.

(18) FRA's bulletin om coronaviruspandemien i EU, indvirkning på romaer og omrejsende personer.

(19) Briefing fra det europæiske netværk om statsløshed om statsløse personer og personer, der risikerer at blive statsløse, der tvangsudsendes fra Ukraine.

(20) Artikel 25 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder.

(21) Unicef's positionspapir om romabørns ret til uddannelse.

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(23) Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/41

P9_TA(2022)0344

Centrale mål for CITES CoP19-mødet i Panama

Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's strategiske mål for det 19. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Panama fra den 14. til den 25. november 2022 (2022/2681(RSP))

(2023/C 132/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

—

der henviser til FN's Miljøprogram og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations rapport fra 2020 med titlen »State of the World's Forests 2020«, som understreger skovenes centrale rolle som levested for mere end 80 % af verdens biodiversitet på land, og som tilvejebringer utallige økosystemtjenester og sikrer et eksistensgrundlag for mange samfund, herunder oprindelige folk,

—	der henviser til biodiversiteten i hav- og kystområder,

—	der henviser til det kommende 19. møde i partskonferencen for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som vil blive afholdt i Panama fra den 14. til den 25. november 2022 (CoP19),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 75/311 af 26. juli 2021 om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter,

—	der henviser til CITES-resolution conf. 12.10 (Rev. CoP15) om registrering af bedrifter med opdræt af liste I-dyrearter i fangenskab til kommercielle formål,

—	der henviser til CITES-afgørelse 18.226 og 18.227 om handel med asiatiske elefanter (Elephas maximus),

—	der henviser til CITES-afgørelser 18.81-18.85 om internetrelateret kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om denne (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2), som har til formål at fremme opretholdelse af biodiversitet og er hjørnestenen i EU's politik for naturbevaring,

—	der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) og det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed, som vil blive afholdt i Montreal, Canada, fra den 7. til den 19. december 2022,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og erstatning af direktiv 2008/99/EF (COM(2021)0851),

—	der henviser til forespørgslerne til Rådet og til Kommissionen om de vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES i Panama fra den 14. til 25. november 2022 (O-000038/2022 — B9-0023/2022 og O-000039/2022 — B9-0024/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

der henviser, at den hidtil usete globale forringelse af biodiversiteten, der i dag finder sted ti til hundrede gange hurtigere end den naturlige takt, hvormed arterne uddør, er et direkte resultat af menneskelig aktivitet og truer omkring 1 mio. dyre- og plantearter med udryddelse; der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at det ikke er for sent at standse og vende de nuværende tendenser for biodiversitetstab;

B.	der henviser til, at biodiversitet bidrager positivt til menneskers sundhed; der henviser til, at op til 80 % af de lægemidler, der anvendes af mennesker, er af naturlig oprindelse;

C.	der henviser til, at havene, der udgør 95 % af biosfæren, er et af de vigtigste kulstofdræn, da de regulerer klimaet og absorberer CO2 fra atmosfæren;

der henviser til, at det er vigtigt at beskytte biodiversiteten i hav- og kystområder og tackle den trussel, de står over for, på grund af ureguleret eller dårligt reguleret brug af levende marine ressourcer; der henviser til, at det også er vigtigt at beskytte ferskvandsbiodiversitet, som forringes mere end marine og terrestriske økosystemer, med et fald i ferskvandsbestandene på 83 % mellem 1970 og 2014;

E.	der henviser til, at langt størstedelen af de arter, der handles med, ikke er beskyttet af CITES; der henviser til, at den internationale handel med sådanne arter fortsat er ureguleret og medvirker betydeligt til udryddelse af vilde bestande;

der henviser til, at CITES er den største verdensomspændende bevaringsaftale med 184 underskrivende parter, herunder EU og dets 27 medlemsstater; der henviser til, at den erkender, at den vilde fauna og flora i sine mange unikke og vekslende former er en uerstattelig del af Jordens naturlige orden, som må bevares for fremtidige generationer;

G.	der henviser til, at formålet med CITES er at sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke udgør en trussel mod arternes overlevelse i naturen;

H.	der henviser til, at den ulovlige og lovlige handel med og brugen af vilde dyr og planter og ødelæggelsen af naturlige levesteder bidrager væsentligt til tab af biodiversitet, undergraver den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer og både er en årsag til og en konsekvens af korruption;

der henviser til, at liste I i CITES omfatter alle udryddelsestruede arter, som er eller kan blive påvirket af handel; der henviser til, at liste II omfatter alle arter, der kan blive udryddelsestruede, hvis ikke handel med sådanne arter underlægges streng regulering for at forhindre udnyttelse, der er uforenelig med deres overlevelse, og handel hermed bringes under effektiv kontrol;

der henviser til, at handel med vilde dyr øger kontaktfladerne mellem mennesker og vilde dyr og skaber en potentielt høj risiko for fremkomst og spredning af zoonoser; der henviser til, at eftersom 70 % af alle nye infektionssygdomme hos mennesker er zoonotiske, udgør handel med vilde dyr alvorlige risici for menneskers og dyrs sundhed; der henviser til, at der er brug for bedre og mere omfattende kontrol med handel med levende dyr og kød; der henviser til, at eksperter anbefaler at begrænse risikoen for zoonoser ved at beskæftige sig med markeder med levende dyr og ved at udarbejde en »positivliste« over dyrearter, der må transporteres internationalt, under hensyntagen til risikoen for zoonoser og andre hensyn, herunder dyrevelfærd, bevaringsstatus og bestandenes udvikling;

der henviser til, at udgifterne til globale strategier til forebyggelse af pandemier gennem begrænsning af den ulovlige handel med vilde dyr og planter, forhindring af ændringer i arealanvendelsen og øget overvågning skønnes at beløbe sig til 22-31 mia. USD (3), hvilket kun er en brøkdel af de udgifter, der opstår i forbindelse med en pandemi;

L.	der henviser til, at 19 medlemsstater har støttet den cypriotiske regerings oplæg om en ny EU-lovgivningsramme for en EU-dækkende positivliste over dyr, der må holdes som kæledyr, som blev fremlagt på mødet i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 24. maj 2022;

der henviser til, at EU er et vigtigt knudepunkt, transitsted og bestemmelsessted for enheder af vilde dyr og planter af lovlig og ulovlig oprindelse, hvad enten de er levende eller døde, kropsdele eller produkter heraf; der henviser til, at de rapporterede transaktioner vedrørende import til EU i 2019 af vilde dyr og planter, der er beskyttet af CITES, udgjorde 36 % af den totale importmængde;

N.	der henviser til, at EU i perioden 2014-2018 importerede næstflest jagttrofæer fra vilde dyr, der er opført på CITES-listerne, kun overgået af USA; der henviser til, at et stigende antal europæiske lande træffer eller overvejer at træffe foranstaltninger til at forbyde import af jagttrofæer;

der henviser til, at international handel med vilde plante og dyr beløber sig til milliarder af euro hvert år og involverer millioner af sådanne planter og vilde dyr; der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter er blevet det fjerdestørste sorte marked efter narkotikahandel, menneskehandel og våbenhandel; der henviser til, at ulovlig handel med vilde dyr og planter ofte ikke straffes hårdt nok til, at det virker afskrækkende, og at bagmænd på mellemhøjt til højt niveau sjældent retsforfølges;

P.	der henviser til, at internettet har altafgørende betydning for faciliteringen af handelen med vilde dyr og planter;

Q.	der henviser til, at en større indsats for at øge gennemsigtigheden og civilsamfundets effektive deltagelse i beslutningsprocessen er afgørende;

R.	der henviser, at EU bør spille en tydelig rolle i at etablere konstruktivt samarbejde og dialog mellem statslige og ikkestatslige reservater og redningscentre for at sikre langsigtede løsninger, der passer til arten, for beslaglagte dyr;

der henviser til, at traditionelle lægemidler er blandt de af medlemsstaterne indberettede varer, der beslaglægges mest i CITES-regi; der henviser til, at brug af vilde dyr i traditionelle lægemidler skader biodiversiteten, især når der er tale om arter på rødlisten over truede arter; der henviser til, at efterspørgslen efter traditionelle lægemidler med animalske ingredienser forårsager stigende ulovlig handel med vilde dyr;

der henviser til, at bestandene af pelagiske hajer er faldet med 71 % siden 1970, og at mere end 50 % af hajarterne er udryddelsestruede eller næsten udryddelsestruede (4), og at jagten på dem med henblik på handel med deres kropsdele er en af de vigtigste årsager til dette fald; der henviser til 20 % af bestandene af revhajer har vist sig at være stort set udryddede; der henviser til, at EU-medlemsstaterne i 2020 var kilde til over 45 % af alle hajfinnerelaterede produkter, der blev importeret til tre store handelscentre: Hongkong, Singapore og Taiwan;

der henviser til, at Den Internationale Naturbeskyttelsessammenslutning (IUCN) i 2021 forhøjede trusselsniveauet for den afrikanske savanneelefant (Loxodonta africana) fra sårbar til truet og opførte den afrikanske skovelefant (Loxodonta cyclotis) særskilt som kritisk truet efter fald i bestandene i hele Afrika på over 60 % for den afrikanske savanneelefant og 86 % for den afrikanske skovelefant inden for tre generationer (5);

der henviser til, at krybskytteri med henblik på handel med elfenben er den primære årsag til de faldende bestande af afrikanske elefanter; der henviser til, at ulovlig handel med elfenben skader den økonomiske udvikling og fremmer organiseret kriminalitet, korruption og konflikter; der henviser til, at handelen med elfenben er steget markant, efter at salget er lovliggjort;

der henviser til, at handel med vilde tigre er forbudt; der henviser til, at EU-lovgivningen om handel med vilde dyr og planter imidlertid ikke forhindrer handel med tigre avlet i fangenskab og dele af dem, selv om CITES-afgørelse 14.69 om dyr avlet og opdrættet i fangenskab er imod kommerciel avl af og handel med tigre for at benytte dele af dem; der henviser til, at medlemsstaterne stadig importerer og eksporterer levende tigre og dele af tigre registreret under CITES-koden for kommerciel handel;

Indledning

understreger det klare behov for en mere forsigtig tilgang til beskyttelse af vilde dyr og planter i betragtning af den fortsatte trussel, som handel med vilde dyr og planter udgør for individuelle dyr, arter, menneskers og dyrs sundhed samt miljøet;

opfordrer til større overensstemmelse mellem CITES og CBD, konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr og andre biodiversitetsrelaterede traktater og aftaler for reelt at opfylde de internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af biodiversitet;

er bekymret over, at både markedet for eksotiske kæledyr og omfanget af berørte arter er stigende, i EU og internationalt;

understreger, at det miljømæssige fodaftryk af EU's produktion og forbrug hurtigst muligt bør reduceres, for at vi kan forblive inden for planetens grænser;

understreger, at de økosystemtjenester og -ressourcer, som leveres af skove, er nødvendige for mennesker i hele verden; opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde for vedtagelsen af en CITES-resolution om skove på CoP19 for at sikre, at træarter på CITES-listerne beskyttes behørigt, og at enhver handel dermed kun finder sted, når den er lovlig, bæredygtig og sporbar;

understreger, at inddragelse af kvinder i beskyttelsen af vilde dyr og planter er til fordel for både ligestilling mellem kønnene og miljømæssig bæredygtighed og giver mulighed for mere målrettede og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med CITES-sekretariatet for at indføre ligestillingsaspektet i CITES og for at støtte initiativer, der tager hensyn til kønsaspektet, og som påvirker og håndterer kriminel adfærd relateret til vilde dyr og planter og deres bevarelse; mener, at CITES-håndhævelse, -beslutningstagning og -gennemførelse bør fremme ligestilling mellem kønnene, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde for en handlingsplan for ligestilling for CITES, der vil kunne indføres via en resolution;

Gennemførelse, overholdelse og håndhævelse

understreger, at IPBES' globale vurderingsrapport fra 2019 om biodiversitet og økosystemydelser afdækker en række svagheder i CITES såsom regelefterlevelse, behovet for videnskabeligt funderede kvoter, håndhævelse, finansiering, bekæmpelse af korruption og nedbringelse af efterspørgslen; understreger, at disse svagheder bør tackles med henblik på en bedre gennemførelse af konventionen, og opfordrer alle parter til at arbejde indgående med at løse disse problemer;

beklager den utilstrækkelige håndhævelse af forbud mod og restriktioner for handel med beskyttede arter, som skyldes, at parterne ikke afsætter tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer; opfordrer alle parter til at intensivere deres håndhævelse af konventionen;

udtrykker bekymring over, at CITES-parterne ikke holdes ansvarlige for manglende effektiv gennemførelse af konventionens bestemmelser, herunder kravet om, at eksport- og importtilladelser skal baseres på videnskabeligt solid rådgivning om, at en sådan import eller eksport ikke vil være til skade for arternes overlevelse (ikkeskadevoldende resultater);

10.

opfordrer til en konsistent og upartisk anvendelse af de instrumenter, der er tilgængelige i CITES, og de beslutninger, der er truffet i henhold til denne, til at fremme overholdelsen af konventionen, herunder »Compliance Assistance Programme« (et program for bistand til overholdelse af lovgivningen); opfordrer EU og alle parter til at udvikle foranstaltninger for at sikre korrekt og rettidig overholdelse af konventionen, herunder ved at afsætte de nødvendige ressourcer til den, og til at vedtage effektiv national lovgivning til gennemførelse af de afgørelser og resolutioner, der vedtages i CITES-regi; opfordrer til et gensidigt samarbejde mellem parterne og udveksling af bedste praksis;

11.

opfordrer endvidere EU og dets medlemsstater til at indføre strenge foranstaltninger, herunder afskrækkende sanktioner, i tilfælde af manglende overholdelse, når det konstateres, at en part undergraver konventionens virkning og ikke effektivt standser ulovlig eller ubæredygtig udnyttelse og handel, og, som en sidste udvej, suspendere handel med skadevolderen;

12.

opfordrer alle parter til at arbejde på at sikre beskyttelsen af whistleblowere, journalister, parkbetjente samt miljø- og menneskerettighedsforkæmpere, som spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sætte en stopper for den ulovlige handel med vilde dyr og planter;

13.

insisterer på, at grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter bør anerkendes af alle parter som grov organiseret kriminalitet, hvilket bør afspejles i tildelingen af ressourcer og indebære aktiv inddragelse af specialiserede politi- og toldefterforskningsagenturer;

14.

understreger politiets og toldmyndighedernes centrale rolle og opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til at oprette specialiserede enheder, der fokuserer på kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter på nationalt plan, med mandater, der dækker hele statens område og ikke begrænses til bestemte regioner eller til andre regionale enheder; opfordrer medlemsstaterne til at bemyndige disse specialiserede enheder til aktivt at deltage i internationalt samarbejde og international samordning; understreger, at samarbejdet med relevante myndigheder i medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter kan revideres og styrkes yderligere via EU's håndhævelsesgruppe, der samler betjente fra alle EU-medlemsstaterne, og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Eurojust, Interpol, Verdenstoldorganisationen og CITES-sekretariatet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke uddannelse i retshåndhævelse i forbindelse med handel med vilde dyr;

15.

fremhæver behovet for en database med eksperter i biologi og/eller økologi både med henblik på at udpege arter og retsforfølge kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter såsom krybskytteri, handel eller ulovlig udnyttelse, og med henblik på at give retshåndhævende myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan en bedre forståelse af fænomenet;

16.

understreger fordelene ved en database med informationssystemer til retshåndhævelsesformål i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og ulovlig handel med vilde dyr og planter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en EU-dækkende database med retssager vedrørende miljøforbrydelser, herunder sager i forbindelse med vilde dyr og planter, og med foranstaltninger, som de retshåndhævende instanser har truffet inden for miljøkriminalitet; mener, at en sådan database bør give mulighed for en centraliseret indsamling af data og øge graden af digitalisering og viden; bemærker, at det kan være nyttigt for myndigheder, agenturer og organisationer at gennemgå historiske sager på dette område;

17.

minder som sin beslutning af 9. juni 2021 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv«, som opfordrede Kommissionen til at fremme kapacitetsopbygning, herunder videnoverførsel, teknologisk udveksling og faglig uddannelse, for modtagerlandene til gennemførelse af CITES og andre konventioner og aftaler, der er vigtige for beskyttelsen af biodiversitet, under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — Et globalt Europa og Verdenshandelsorganisationen »Aid for Trade«-initiativ; insisterer på behovet for at styrke samarbejdsprogrammer med tredjelande med henblik på beskyttelse af deres oprindelige biodiversitet, herunder gennem interparlamentarisk dialog, og at bistå udviklingslandene med at gennemføre disse programmer;

18.

beklager, at EU ikke efterlever CITES' anbefalinger som fastsat i resolution conf. 12.10 (Rev. CoP15) om registrering af bedrifter med opdræt af liste I-dyrearter i fangenskab til kommercielle formål; er bekymret for, at det skaber smuthuller og letter den ulovlige handel; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre denne resolution og registrere alle relevante avlsfaciliteter for disse arter med fyldestgørende og nøjagtige registreringsansøgninger til både Kommissionen og CITES-sekretariatet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at modsætte sig ethvert forsøg på at svække systemet for registrering af avl i fangenskab af liste I-arter;

19.

tilskynder til og støtter gennemførelsen af moderne og innovative metoder til at mærke og spore arter, der er opført på CITES-listerne, eller afledte produkter for at gøre det muligt at skelne eksemplarer avlet i fangenskab eller deres afledte produkter fra vildtfangne;

Beslutningstagning, gennemsigtighed og rapportering

20.

glæder sig over de årlige rapporter om ulovlig handel som et vigtigt skridt i retning af at udvikle en bedre forståelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og opfordrer indtrængende EU og alle parter til at forelægge dem rettidigt; fremhæver, at disse rapporter bør omfatte oplysninger om tildelte tilladelser og certifikater, mængder og eksemplartyper samt navne på arter som omhandlet i liste I, II, III;

21.

opfordrer indtrængende alle parter og EU til at sikre gennemsigtighed i CITES-sekretariatets ikkefølsomme aktiviteter og aktioner, herunder ved at offentliggøre de årlige rapporter om ulovlig handel og sikre, at data rettidigt overføres til CITES-handelsdatabasen, herunder oplysninger om bestilling af rapporter, udvikling af arbejdsgrundlag og valg af konsulenter; opfordrer alle parter til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at uoverensstemmelser i eksport- og importtilladelser minimeres;

22.

mener, at større gennemsigtighed i den kommercielle handel med liste I-arter, herunder eksemplarer avlet i fangenskab, er afgørende for at bekæmpe korruption, ulovlig handel og hvidvask af eksemplarer;

23.

opfordrer til en bedre registrering for liste I, herunder med hensyn til eksemplarer, der er avlet og holdt i fangenskab, og udviklingen af risikoindikatorer vedrørende miljø, sikkerhed og husdyrbrugsmetoder, f.eks. en præcisering af, hvordan fortegnelser føres, data forvaltes, og rapportering udføres, hvordan lager- og beholdningssystemet fungerer, og hvordan det revideres og sikres med hensyn til transport, lagring og bortskaffelse;

24.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at føre an i bestræbelserne på at bringe handelen med truede arter og dele heraf til ophør og sin opfordring til et fuldstændigt og øjeblikkeligt forbud på europæisk plan mod kommerciel handel, udførsel eller genudførsel inden for EU og til bestemmelsessteder uden for EU for elfenben, herunder elfenben fra før konventionen, og påpeger samtidig, at der fortsat bør være mulighed for begrænsede undtagelser for videnskabelig import og eksport, for musikinstrumenter, der er erhvervet lovligt før 1975, og for handel med artefakter og antikviteter, der er produceret før 1947, forudsat at de ledsages af et gyldigt certifikat; anmoder om lignende restriktioner for andre truede arter såsom tigre og næsehorn; opfordrer til, at dette forbud implementeres uden yderligere forsinkelse;

25.

glæder sig over ændringerne af Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (6) og den reviderede vejledning om EU's ordning for handel med elfenben og opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af den reviderede forordning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at omdanne disse regler til juridisk bindende lovgivning og til at lukke de resterende smuthuller;

Finansiering

26.

bemærker med bekymring, at mange CoP18-afgørelser endnu ikke er finansieret; opfordrer alle parter til at garantere tilstrækkelig finansiering til en korrekt gennemførelse af hele konventionen, herunder dens håndhævelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den finansielle støtte samt anden støtte til gennemførelsen af CITES-afgørelser;

27.

fremhæver, at gennemførelsen af mange CITES-afgørelser er afhængige af tilgængeligheden af ekstern finansiering; opfordrer EU og alle parter i konventionen til at undersøge mekanismer til at sikre, at ekstern finansiering af CITES-afgørelser er i overensstemmelse med prioriteterne i deres arbejdsprogrammer, og at udviklingsbistand, som EU tildeler modtagerlande, ikke truer vilde arters levedygtighed, biodiversitet, naturlige levesteder, økosystemer og de tjenester, som de leverer;

28.

udtrykker bekymring over den stigende arbejdsbyrde i CITES-sekretariatet, konferencen mellem parterne og udvalgene i forhold til deres tilgængelige ressourcer; opfordrer EU til at vise lederskab i håndteringen af dette spørgsmål; opfordrer indtrængende bl.a. alle parter til at støtte en effektiv gennemførelse af udkast til afgørelser og anbefalinger, der stammer fra det stående udvalg;

CITES' strategiske vision 2021-2030

29.

glæder sig over anerkendelsen af de indbyrdes forbindelser mellem CITES og målene for bæredygtig udvikling, CBD og resultaterne fra IPBES;

30.

mener, at revisionen af CITES' strategiske vision bør behandles på CoP19 på baggrund af den globale ramme for biodiversitet i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der skal vedtages i indeværende år, for at sikre, at CITES bidrager til gennemførelsen af den globale ramme for biodiversitet;

31.

opfordrer indtrængende parterne til at nå målet om kun at have lovlig og økologisk bæredygtig handel med vilde dyr og planter inden 2025; understreger, at målet bør være at udrydde ulovlig handel med vilde dyr og planter, der er opført på CITES-listerne, herunder eksemplarer avlet i fangenskab, og ikke kun at reducere den;

32.

understreger, at afgørelser truffet af CITES-organer bør baseres på videnskabelige kriterier, der tager sigte på bevarelse af arter, på de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger og på forsigtighedsprincippet;

33.

beklager udeladelsen af det kritiske spørgsmål om dyrevelfærd i fremtidserklæringen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne og alle andre parter til at gøre noget ved denne udeladelse;

Styrkelse af EU's rolle i den globale bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter

34.

beklager manglerne i gennemførelsen af EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter, idet de ikke dækker alle kritiske arter og ikke yder samme niveau af beskyttelse for dyr avlet i fangenskab; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere og udvide den eksisterende lovgivning om handel med vilde dyr og planter for at sikre, at import, omladning, eksport, salg eller transport af vilde dyr eller planter, der fanges, besiddes, transporteres eller sælges i strid med oprindelses- eller transitlandets lovgivning, forbydes;

35.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at føre an i bestræbelserne på at bringe handelen med truede arter og dele heraf til ophør; understreger vigtigheden af at udvikle SMART-mål (spatial monitoring and reporting tool) til dette formål;

36.

understreger, at der bør være en systemisk inklusion af ulovlig handel med vilde dyr og planter og bæredygtigt forbrug i EU's handelspolitik; gentager sin opfordring til Rådet om at anse CBD for et væsentligt element i frihandelsaftaler, forudsat at der opnås enighed om obligatoriske mekanismer til revision af nationale mål (7); anmoder Rådet om også at gøre CITES og Parisaftalen til væsentlige elementer i frihandelsaftaler og indtrængende at opfordre til en effektiv gennemførelse heraf; fremhæver betydningen af den kommende reform af forordningen om den generelle præferenceordning (8) med henblik på effektiv gennemførelse af multilaterale konventioner om klima- og miljøbetingelser, der er omfattet af forordningen, herunder CBD;

37.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse den europæiske Traces-database (det integrerede veterinærinformationssystem) med henblik på at indsamle og offentliggøre præcise oplysninger om arter, mængder og oprindelse af alle marine prydfisk i handelen og således overvåge denne handel, som i dag er ureguleret og ofte ubæredygtig, og for hvilken EU er et vigtigt importmarked;

38.

gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at udarbejde en videnskabeligt baseret EU-dækkende positivliste over dyr, der må holdes som kæledyr, under passende velfærdsforhold, uden at skade bestande i naturen og den europæiske biodiversitet; understreger i denne henseende behovet for en undersøgelse fra Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af denne liste, der bl.a. skal baseres på medlemsstaternes allerede eksisterende erfaringer;

39.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at træffe effektive foranstaltninger inden for rammerne af de forpligtelser, der er skitseret i EU's biodiversitetsstrategi, med henblik på at forbyde import af jagttrofæer fra arter, der er opført på CITES-listerne;

40.

bifalder EU's indsats for at yde udviklingsstøtte til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter i udviklingslande; opfordrer Kommissionen til at støtte bestræbelserne i partnerlande, der er kilde til vilde dyr og planter og produkter deraf, knudepunkter og/eller destinationer for sælgere og købere, på at udvikle bæredygtige økonomiske alternativer til eksistensgrundlaget og bæredygtigheden i lokalsamfundene;

EU-handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter

41.

glæder sig over revisionen og videreførelsen af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til straks at offentliggøre en ambitiøs EU-handlingsplan;

42.

understreger dog, at gennemførelsen af den fremtidige EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter i høj grad er afhængig af tildelingen af ressourcer; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at øremærke specifikke budgetbevillinger til dens gennemførelse;

43.

mener, at handlingsplanen ikke har skabt tilstrækkeligt incitament til at tackle EU-borgernes rolle i styringen af efterspørgslen på ulovlige produkter af vilde dyr og planter både hjemme og i EU's naboområder, og mener, at EU's handlingsplan bør styrkes; opfordrer Kommissionen til at gennemføre evidensbaserede efterspørgselsbegrænsende initiativer i centrale forbrugerlande, herunder i EU;

44.

understreger, at EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter bør modtage tilstrækkelig finansiering, herunder bistand til tredjelande og redningscentre og reservater for vilde dyr og planter;

45.

mener, at EU's nye handlingsplan bør bane vejen for bedre retshåndhævelse og tilsyn udført af de relevante myndigheder i hele EU og mod forbedret dataindsamling og adgang til data, som vil kunne forbedre vurderingerne af tendenser og analyser af risici; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tildele tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til handlingsplanens gennemførelse og til at investere i kapacitetsopbygning og uddannelse af de håndhævende og retlige myndigheder; understreger, at deling og udvidelse af de relevante embedsmænds viden og oplysning af offentligheden skal gøres til en integreret del af den fremtidige plan;

46.

opfordrer endvidere Kommissionen til at skabe klare og gennemførlige mål og indsatser som en del af handlingsplanen og til at udvikle en klar overvågnings- og evalueringsmekanisme;

47.

anser det for afgørende, at handlingsplanen er i fuld overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og sikrer synergier med relevant EU-lovgivning og den globale ramme for biodiversitet efter 2020; er af den stærke overbevisning, at handlingsplanen bør udpege og navnlig fokusere på prioriterede arter og adressere spørgsmålet om ulovlig handel i EU med nationalt beskyttede arter;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle både online- og offlinehandel i den reviderede EU-handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og sikre, at cyberkriminalitet vedrørende vilde dyr og planter prioriteres på samme niveau som andre former for cyberkriminalitet, der truer menneskers sundhed, økonomien, miljøet, sikkerheden og uddannelse, bl.a. via kommunikation, samarbejde og koordinering på tværs af de berørte offentlige og private sektorer; opfordrer Kommissionen til straks at evaluere, hvordan forordningen (9) om digitale tjenester kan fungere som et værktøj til at håndtere ulovlig onlinehandel med dyr og planter;

49.

bemærker, at der foreligger beviser for, at den lovlige handel med vilde dyr fungerer som dække for ulovlige handelsaktiviteter, giver rigelig mulighed for hvidvask af penge og komplicerer håndhævelsen; opfordrer EU til at adressere såvel den lovlige som den ulovlige handel med vilde dyr i forbindelse med revisionen af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter;

50.

understreger, at handlingsplanen bør vedtage en omfattende model fra kilde til kunde;

51.

anser det for vigtigt, at handlingsplanen inddrager og samarbejder med den private sektor med henblik på at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter, og at der foretages tilstrækkelige offentlige og private investeringer i forskning med henblik på at øge vores forståelse af handel med vilde dyr og planter;

52.

understreger, at den reviderede handlingsplan bør integrere menneskerettigheder og køn, anerkende civilsamfundets organisationers rolle, inddrage høring af interesserede parter og sikre offentlighedens inddragelse;

Organiseret kriminalitet, cybersikkerhed og konfiskerede dyr

53.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til via deres kompetente institutioner at opbygge grænseoverskridende samarbejde og koordinering med forskellige relevante internationale myndigheder og institutioner for at bekæmpe organiserede kriminelle gruppers involvering i ulovlig handel med vilde dyr og planter;

54.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forberedelsen og vedtagelsen af en ambitiøs og solid protokol om miljøkriminalitet under FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som omhandlet i 2021-2025 EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet (10), som vil omfatte en bestemmelse, der kriminaliserer import af og handel med vilde dyr og planter, der ulovligt er taget fra oprindelseslandet;

55.

glæder sig meget over forslaget om revision af direktivet om miljøkriminalitet (2008/99/EF) med henblik på at medtage de fleste former for miljøkriminalitet, så de kan straffes med sanktioner eller straffe, som er harmoniserede, afskrækkende og effektive;

56.

opfordrer Kommissionen til at sikre koordineringen af gennemførelsen af direktivet om miljøkriminalitet, EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter og EU's reviderede handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, så de tilbudte værktøjer udnyttes på den mest effektive måde under de forskellige rammer;

57.

opfordrer til, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og støjforurening under vand medtages på listen over forbrydelser i det reviderede direktiv om miljøkriminalitet;

58.

beklager, at dyrevelfærdshensyn ikke er medtaget i forslaget; opfordrer Kommissionen til at sikre, at grusomhed over for dyr anses for en skærpende omstændighed, som udløser mulighed for strengere straffe i henhold til det reviderede direktiv om miljøkriminalitet;

59.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage specifikke EU-retningslinjer for at tackle cyberkriminalitet vedrørende vilde dyr og planter, som sikrer harmoniserede politikker i medlemsstaterne og samarbejde mellem alle relevante interessenter;

60.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med fuld virkning at gennemføre CITES-afgørelse 18.81-18.85 om kriminalitet knyttet til internettet i forbindelse med vilde dyr og planter og samtidig gøre fuld brug af Interpols retningslinjer med titlen »Wildlife Crime Linked to the Internet — Practical Guidelines for Law Enforcement Practitioners«, som er udviklet til at gennemføre de relevante bestemmelser i CITES-afgørelse 17.93;

61.

opfordrer indtrængende EU til at fremme og støtte initiativer med henblik på en markant forøgelse af kapaciteten for redning og rehabilitering af vilde dyr og planter gennem ressourcer, finansiering, uddannelse og — hvilket er vigtigt — etablering af et netværk af kompetente og akkrediterede redningsfaciliteter og reservater og nationale handlingsplaner for forvaltningen af konfiskerede levende dyr;

62.

bemærker, at manglende national rednings- og reservatkapacitet kan bidrage til en medlemsstats manglende håndhævelse af relevante bestemmelser i forbindelse med handel med vilde dyr og planter og kan føre til foranstaltninger, som ikke er tilstrækkelige til at afskrække fra kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter; mener, at det reviderede direktiv om miljøkriminalitet f.eks. kunne omfatte regler for forvaltningen af den konfiskerede økonomiske fortjeneste, herunder passende pasning af konfiskerede levende dyr;

63.

understreger vigtigheden af systematisk at foretage finansielle efterforskninger og procedurer til inddrivelse af aktiver; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte foranstaltninger, som sigter mod at afbryde de ulovlige pengestrømme og beslaglægge fortjenesten ved kriminalitet vedrørende vilde dyr og planter;

64.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og fremme konsistent og gennemsigtig rapportering vedrørende alle beslaglagte eller konfiskerede levende dyr til CITES, Europol og oprindelseslandene;

One Health-tilgangen og CITES' rolle med hensyn til at mindske risikoen for fremtidig forekomst af zoonotiske sygdomme i forbindelse med international handel med vilde dyr og planter

65.

minder om, at 70 % af nye sygdomme og pandemier ifølge IPBES har animalsk oprindelse; udtrykker, ikke mindst i lyset af den igangværende covid-19-pandemi, dyb bekymring over den stadig hyppigere fremkomst af zoonotiske sygdomme, som overføres fra dyr til mennesker (antropozoonoser), som forværres af klimaændringer, miljøforringelse, ændringer i arealanvendelsen, skovrydning, ødelæggelse af og pres på biodiversiteten og naturtyper, ulovlig handel med vilde dyr og ubæredygtige fødevareproduktions- og forbrugsmønstre; understreger behovet for at forbedre kendskabet til sammenhængen mellem sygdomsudbrud på den ene side og lovlig og ulovlig handel med vilde dyr, bevaring og forringelse af økosystemet på den anden side;

66.

påpeger, at risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere menneskelige aktiviteter, der forårsager tab af biodiversitet, og at de anslåede omkostninger ved at reducere risikoen for pandemier er 100 gange lavere end omkostningerne ved at reagere på dem; understreger, at det er af største vigtighed at beskytte og genoprette levesteder for vilde dyr og planter for at forebygge en ny pandemi af animalsk oprindelse; opfordrer indtrængende alle parter til at intensivere deres indsats;

67.

opfordrer indtrængende EU og alle andre parter til at sikre velfærd for levende dyr i handelsleddet samt dyr, der holdes i avlsfaciliteter, under anerkendelse af de videnskabelige beviser for, at dårlige velfærdsbetingelser under dyrehold, transport og handel er knyttet til udbrud og spredning af sygdomme og dermed truer både dyrs og menneskers sundhed; understreger fordelene ved en EU-dækkende positivliste over dyr, der må holdes som kæledyr;

68.

opfordrer Kommissionen til at bruge de reguleringsdialoger, der er fastsat i frihandelsaftaler, til at fremme EU's strenge sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige standarder og dyrevelfærdsstandarder for at minimere risiciene for fremtidige epidemier og pandemier; opfordrer desuden Kommissionen til om nødvendigt at overveje at vedtage et moratorium for import af vilde dyr eller andre arter fra hotspots for nye smitsomme sygdomme med henblik på at imødegå alle sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

69.

understreger den vigtige rolle, som CITES bør spille med hensyn til at forebygge fremtidige pandemier som den internationale reguleringsmyndighed for handel med vilde dyr og planter;

70.

understreger vejledningen fra Verdenssundhedsorganisationen, Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og De Forenede Nationers Miljøprogram, som opfordrer nationale kompetente myndigheder til at suspendere handel med levende indfangede vilde pattedyr til fødevare- eller avlsformål og lukke de afdelinger af fødevaremarkeder, hvor der sælges levende indfangede vilde pattedyr, som en nødforanstaltning, medmindre der er etableret påviselige, effektive regler og passende risikovurderinger, og understreger anbefalingerne fra IPBES om at fjerne levende arter fra handel med vilde dyr og planter, som ved en ekspertgennemgang er udpeget som værende en høj risiko for, at der opstår sygdomme; opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte verdenssamfundet i at beskæftige sig med kommerciel handel med og salg af levende vilde dyr som fødevarer på markeder, navnlig fugle og pattedyr, med henblik på at udfase denne handel som et vigtigt skridt i retning af at opnå målet om at forebygge fremtidige pandemier af zoonotisk oprindelse;

71.

understreger Kommissionens og medlemsstaternes vigtige rolle med hensyn til at koordinere og støtte One Health-tilgangen i EU og fremme den i alle internationale fora; opfordrer til, at der omgående vedtages en ny beslutning, der tilskynder parterne til at institutionalisere en One Health-tilgang til brug af og handel med vilde dyr og planter, under anvendelse af den operationelle definition af One Health, som er udviklet af ekspertpanelet på højt plan vedrørende One Health, i forbindelse med gennemførelsen af konventionen og i deres nationale love og til at foretage passende risikoanalyser og forebyggelsesprogrammer med hensyn til dyrs, menneskers og miljøets sundhed i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser og certifikater i relation til handelen med vilde dyr og planter;

72.

bemærker med bekymring, at der stadig smugles betydelige mængder kød fra husdyr og vilde dyr ind i medlemsstaterne via flypassagerer, hvilket udgør en risiko for dyrs og menneskers sundhed og biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at styrke dataindsamlingen vedrørende dette emne i samarbejde med medlemsstaterne og til at støtte og koordinere en EU-respons på ulovlig import af kød;

73.

glæder sig over CITES' intention om at samarbejde med OIE om at udarbejde et fælles arbejdsprogram for at samarbejde om at indhente manglende viden og finde effektive og praktiske løsninger for at reducere risici for patogene afsmittende virkninger i forsyningskæderne for vilde dyr og planter; tilskynder CITES til at fortsætte med at styrke det aktive samarbejde med andre internationale organisationer og konventioner vedrørende forebyggelse af zoonotiske sygdomme på grundlag af en One Health-tilgang;

74.

minder om betydningen af indfødte folks og lokalsamfunds engagement i forbindelse med bevarelse af arter og gennemførelse af konventionen; anerkender, at nogle lokalsamfund er afhængige af arter på CITES-listen som deres livsgrundlag; beklager, at der mangler et vist niveau af anerkendelse af indfødte befolkninger og lokalsamfund i CITES, i modsætning til CBD; mener, at det ville være gavnligt for CITES' møder med en større repræsentation og deltagelse af indfødte befolkninger og lokalsamfund, og beklager, at der hidtil ikke er sket fremskridt på dette punkt; opfordrer indtrængende parterne og sekretariatet til at fortsætte arbejdet med at definere og gennemføre effektive mekanismer til at sikre, at indfødte befolkningers og lokalsamfunds stemmer bliver hørt;

75.

opfordrer Verdenssundhedsorganisationen til at tage stilling imod brugen af vilde dyr i lægemidler, navnlig mod brugen af arter, der er klassificeret som (næsten) truede, sårbare eller udryddelsestruede på IUCN's rødliste;

Ændringer af CITES-listerne

76.

udtrykker sin kraftige støtte til de forslag om ændringer i opførelsen på lister, som er indgivet af EU og dets medlemsstater til CITES;

77.

opfordrer EU's medlemsstater til at støtte forslag til CoP19 om at medtage arter eller at flytte dem fra liste II til liste I, som fremsættes eller støttes af forekomststater;

78.

opfordrer EU's medlemsstater og alle andre parter til at støtte alle forslag, der forelægges CoP19 for at forbedre beskyttelsen af krybdyr, padder, fugle, fisk og pattedyr, som er truet af international handel til brug for kæledyrsmarkedet, under anerkendelse af, at markedet for eksotiske kæledyr og mængden af berørte arter er voksende både i EU og internationalt;

79.

opfordrer EU og alle parter i CITES til at overholde forsigtighedsprincippet med hensyn til beskyttelse af arter i alle deres formelle holdninger til arbejdsdokumenter og forslag til optagelse på listerne og også navnlig tage fuldt hensyn til princippet om, at brugeren betaler, princippet om forebyggende indsats, princippet om de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger og økosystemtilgangen;

80.

opfordrer indtrængende EU til at kræve en revision af resolution conf. 9.21 (Rev. CoP18) om fortolkning og anvendelse af kvoter for arter opført i liste I for at øge den hyppighed, som kvoter for disse arter, der har den højeste grad af beskyttelse i henhold til listerne, revideres med, idet den nuværende tidsramme på ni år (tre mellemliggende perioder) er for lang;

81.

støtter henstillingerne om at styrke beskyttelsen og bevarelsen af arter, herunder hajer og rokker, havskildpadder, søheste, store kattedyr, elefanter, chiru og seigaantilope;

82.

opfordrer indtrængende EU til at støtte etableringen af en gennemsigtig og inkluderende proces med henblik på en yderligere omfattende, tidsbegrænset revision af resolution conf. 10.21 om transport af levende enheder og den tilhørende CITES-vejledning om anden transport end lufttransport; opfordrer til nedsættelse af en transportarbejdsgruppe for et fælles dyre- og planteudvalg med mandat til at forestå den regelmæssige revision af vejledningerne og til at fremsætte ændringsforslag til resolution conf. 10.21 (Rev. CoP16) for at forbedre de detaljerede transportkrav, der tydeliggør ansvaret for overholdelse, og for at undersøge, hvordan parterne gennemfører dem;

83.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte vedtagelsen af en beslutning foreslået af det stående udvalg om at genoptage CITES' håndhævelsestaskforce om næsehorn og påpeger, at krybskytteri og ulovlig handel med horn fra næsehorn fortsat udgør en stor trussel mod det afrikanske og det asiatiske næsehorn;

Artsspecifikke anliggender

Hajer og rokker

84.

understreger, at hajer og rokker spiller en central rolle for opretholdelsen af et sundt marint liv, og at ny forskning, der er blevet offentliggjort siden CITES CoP18, nu viser, at 37 % af haj- og rokkearterne allerede er udryddelsestruede, hvilket er den næsthøjeste andel blandt alle hvirveldyrgrupper efter amfibierne (11); understreger, at en af de vigtigste årsager til disse fald er den internationale handel med produkter heraf, og at EU er en stor eksportør og forhandler af hajdele og -produkter;

85.

beklager, at det indtil videre kun er 25 % af de arter, som er påvirket af handelen med finner, der er opført i CITES-liste II; opfordrer indtrængende EU til at anmode sekretariatet, det stående udvalg og parterne i CITES om yderligere at undersøge og håndtere det bekymrende og kritisable misforhold, der er afdækket i SC74 Doc. 67.2, mellem fangsten af og handelsniveauerne for hajarter, der er opført på CITES-listerne, og afdække eventuelle kilder til underrapportering eller ulovlig handel med hajarter, der er opført på CITES-listerne;

86.

glæder sig derfor over Kommissionens forslag til Rådets afgørelse, som indeholder et liste II-forslag, som vil bringe hele hammerhajfamilien ind under CITES-forordningen;

87.

opfordrer indtrængende EU, der spiller en central rolle i forbindelse med hajfiskeri og -handel, til at støtte forslaget fra værtslandet for CoP19, Panama, om at opføre hajer (Carcharhinidae-familien) på listen i bilag II, samtidig med at resten af Carcharhinidae-familien er kvalificeret til at blive opført som dobbeltgængerarter på grund af deres store lighed;

Store kattedyr

88.

anerkender, at nogle af de store kattedyr er blandt de mest truede CITES-arter, med bestande, der bliver ved med at falde, så de nu er tæt på udryddelse på nationalt plan, og at bevarelsen af og handel med store kattedyr, der er opført på CITES-listerne, har lidt under manglende opmærksomhed og økonomisk støtte i sammenligning med andre CITES-sager;

89.

opfordrer indtrængende EU til at etablere en fond til bevarelse af store kattedyr, der bl.a. kan støtte gennemførelsen af artsspecifikke CITES-resolutioner og -henstillinger om store kattedyr, og gennemførelsen af tidsbegrænsede, landespecifikke henstillinger samt CITES' taskforce om store kattedyrs resultater og output;

90.

opfordrer endvidere EU til at sikre, at CITES-sekretariatet anlægger en risikobaseret tilgang til gennemførelse af CITES-missioner til lande med faciliteter, der giver anledning til bekymring, til indespærring af store asiatiske kattedyr;

91.

bemærker med stor bekymring, at alle fem arter i Pantheraslægten (tiger, løve, jaguar, leopard og sneleopard) har en ugunstig bevaringsstatus, der går fra »næsten truet« til »truet«, samtidig med at bestandene er faldende;

92.

opfordrer indtrængende alle parter til, uden undtagelse, at forbyde handel med de fem arter i Panthera-slægten (tigre, løver, jaguarer, leoparder og sneleoparder); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forbyde andre private parter end licenserede zoologiske haver at få disse arter til at avle i fangenskab, da det kan fremme deres ulovlige handel;

93.

påpeger, at den lovlige kommercielle handel med arter avlet i fangenskab som tigre og andre store kattedyr er yderst skadelig, da den stimulerer efterspørgsel, besværliggør håndhævelse og skaber rigeligt med muligheder for hvidvask;

94.

opfordrer til lukning af tigerfarme og til en afslutning på al kommerciel handel med tigre avlet i fangenskab og tigerdele;

95.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle CITES-parterne til at sikre, at den afrikanske løve er inkluderet i liste I for at give den optimal beskyttelsesstatus, og opfordrer til bekæmpelse af ulovlig handel med den afrikanske løve til især asiatiske lande;

Elefanter

96.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte og aktivt slå til lyd for, at alle afrikanske elefantbestande optages på liste I i CITES, og til at modsætte sig forsøg på at flytte nogen som helst elefantbestande fra liste I til liste II;

97.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af en enkel og forenet retlig ramme vedrørende handel med levende, vildtfangede afrikanske elefanter, og dermed begrænse eksport til beskyttelsesprogrammer på stedet eller sikre områder i den vilde natur, inden for arternes naturlige og historiske område i Afrika;

98.

fremhæver holdningen i forekomststaterne for den afrikanske elefant, der er forenet i koalitionen African Elephant Coalition, og i naturbeskyttelsessammenslutningen IUCN's Elephant Specialist Group, som ikke godkender, at afrikanske elefanter fjernes fra den vilde natur med henblik på nogen form for fangenskab;

99.

opfordrer indtrængende EU til at fremhæve den igangværende ringe gennemførelse af hver enkelt bestemmelse i CITES-afgørelse 18.226 og 18.227 og til kraftigt at anbefale alle parter at adresser disse bestemmelser fuldt ud, mens de er bevidste om de forpligtelser, der er pålagt adskillige forekomststater for asiatiske elefanter om at implementere mere sikre registreringssystemer til markering og sporing af levende asiatiske elefanter;

100.

opfordrer indtrængende til omgående lukning af alle tilbageværende legale indenrigsmarkeder for elfenben som f.eks. markedet i Japan og opfordrer EU og alle parter til at modsætte sig et hvilket som helst forslag, der søger at fjerne begrænsninger for elfenbenshandel;

101.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve øget gennemsigtighed og bedre forvaltning af elfenbensbeholdninger og -lagre og opfordre til deres destruktion;

102.

opfordrer EU til i fortsættelse af dens forslag til det 74. møde af CITES' stående udvalg at sikre, at en analyse af elfenbensbeslaglæggelser, der kan forbindes til de enkelte parter, der har et lovligt indenrigsmarked for kommerciel elfenbenshandel, bliver indeholdt i rapporterne fra Elephant Trade Information System (ETIS), herunder den rapport, der skal afleveres til CoP19, og at anmode CITES-sekretariatet om at bruge informationer, der er indsamlet via overvågningssystemet Monitoring the Illegal Killing of Elephants (MIKE), ETIS og under National Ivory Action Plan (NIAP)-processen til at gennemføre en undersøgelse af, hvor de største uangivne lagre sandsynligvis befinder sig;

103.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte anbefalingen om en gennemgang af NIAP-processen for at sikre, at den fortsat er egnet til formålet, og opfordrer til, at de parter, som er berørt af NIAP-aktionen vedrørende elfenbenslagre, gør en yderligere indsats;

104.

opfordrer EU til at sikre, at informationssystemet ETIS bliver ved med at være en så solid mekanisme og informationskilde til tendenser i ulovlig elfenbenshandel, som det har vist sig at være i mere end to årtier;

Andre arter

105.

opfordrer EU og alle parter til:

—	at støtte forslag om at opføre den almindelige flodhest, Hippopotamus amphibius, i liste I på grund af de aktuelle bekymringer om fald i bestanden og handel med arten

—	at støtte forslag om at medtage yderligere skildpaddearter i CITES-listerne, herunder slægterne Kinosternon, Claudius og Staurotypus

—	at støtte Costa Ricas forslag, der støttes af andre forekomststater, om at opføre glasfrøer (Centrolenidae-familien) i CITES-liste II for at sikre, at handel med disse arter er lovlig og bæredygtig

—

indtrængende at tilskynde Botswana til at rapportere alle de aktiviteter, de gennemfører for at håndtere krybskytteri og ulovlig handel med næsehorn i overensstemmelse med resolution conf. 9.14 (Rev.CoP17) om bevarelse af og handel med afrikanske og asiatiske næsehorn på grund af de alvorlige bekymringer over det voksende krybskytteri efter næsehorn i Botswana siden CoP18

—	at fremme beslutninger og/eller ændringer til resolution conf. 17.10 om bevarelse af og handel med skældyr, og til at opfordre de parter, der har et hjemmemarked, til at træffe alle foranstaltninger for at lukke disse markeder og destruere deres lagre af skældyr

—

at fremme beslutninger, der holder Mexico ansvarlig for den manglende succes med at forebygge ulovligt fiskeri og handel med Totoaba macdonaldi, der er opført i liste I, hvilket fører til udryddelse af golfmarsvin (Phocoena sinus), herunder at overveje en suspension af den erhvervsmæssige handel med arter, der er opført i CITES, i overensstemmelse med Res. Conf. 14.3;

106.

opfordrer Hongkong og Kina til at øge deres grænsekontroller for at stoppe importen af totuavaer, der primært er målrettet Kina;

107.

opfordrer indtrængende alle parter til at forbyde handel med totuavaer fuldstændigt;

o o

108.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter og dens sekretariat.

(1) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(3) FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, »The State of the World's Forests 2022 — Forest pathways for green recovery and building inclusive, resilient and sustainable economies«, Rom, 2022.

(4) International Fund for Animal Welfare (IFAW), »Supply and demand: the EU's role in the global shark trade«, 2022.

(5) IUCN, »African elephant species now Endangered and Critically Endangered — IUCN Red List«, 25. marts 2021.

(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1).

(7) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008, (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(9) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020)0825).

(10) Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170).

(11) Den Internationale Naturbeskyttelsessammenslutnings (IUCN) ekspertgruppe om hajer, »New Global Study Finds Unprecedented Shark and Ray Extinction Risk«, 6. september 2021.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/54

P9_TA(2022)0346

Adgang til vand som en menneskerettighed — den eksterne dimension

Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om adgang til vand som en menneskeret — den eksterne dimension (2021/2187(INI))

(2023/C 132/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010, der anerkender menneskers ret til rent drikkevand og sanitet,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/157 af 18. december 2013 om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet,

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 45/8 af 6. oktober 2020 om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 48/13 af 8. oktober 2021, »The human right to a clean healthy and sustainable environment«,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/222 af 21. december 2016, hvori Generalforsamlingen udråbte 2018-2028 til at være det internationale tiår for aktionen »Vand til bæredygtig udvikling«,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 75/212 af 21. december 2020 om FN's konference om en samlet midtvejsrevision af gennemførelsen af målene for det internationale årti for handling, »Water for Sustainable Development«, 2018-2028 (FN's vandkonference 2023),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,

—	der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), konventionen om barnets rettigheder og konventionen om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, således som den blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den 17. november 2017,

—	der henviser til generel bemærkning nr. 15 (2002) fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om retten til vand,

—	der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 169 fra 1989 om oprindelige folk og stammefolk,

—	der henviser til konventionen fra 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer (vandkonventionen), der oprindeligt blev forhandlet som et regionalt instrument og åbnet for tiltrædelse for alle FN's medlemsstater i 2016,

—	der henviser til konventionen fra 1997 om ikkesejladsmæssig udnyttelse af internationale vandveje (konventionen om vandveje),

—	der henviser til UNECE-WHO-protokollen om vand og sundhed fra 1999 til vandkonventionen, som udgør en ramme for at omsætte menneskers ret til vand og sanitet til praksis,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig det sjette mål om sikkert drikkevand og sanitet, og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's »World Water Report 2019, Leaving No One Behind« af 19. marts 2019,

—	der henviser til FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations rapporter »State of Food and Agriculture« fra 2020 og 2021,

—

der henviser til FN's særlige rapportørs rapport af 16. juli 2021 om sikkert drikkevand og sanitet som en menneskeret og om de risici og konsekvenser, som kommercialiseringen og finansialiseringen af vand indebærer for menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet samt til hans rapport af 21. juli 2020 om menneskerettigheder og privatiseringen af vandforsyningstjenester og sanitære tjenester,

—	der henviser til FN's rapport fra 2021 om den globale vandudvikling: »Valuing Water«,

—	der henviser til EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og sanitet fra den 17. juni 2019,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (1) (vandrammedirektivet),

—	der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 om det europæiske borgerinitiativ »Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare!« (COM(2014)0177),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (5),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 om vanddiplomati, af 17. juni 2019 om EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og sanitet og af 19. november 2021 om vand som led i diplomati,

—	der henviser til det europæiske borgerinitiativ »Right2Water« og til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (6),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (7),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (8),

—

der henviser til eksisterende vellykkede metoder til grænseoverskridende samarbejde såsom udveksling af synspunkter mellem vand- og spildevandsværker i de nordiske lande, der går tilbage til 1980'erne, dannelsen af sammenslutningen »Nordic Association for Hydrology« i 1970, det årlige møde »Nordic Water Advisers Meeting«, de nordiske vandfora »Nordic water forums« og det omfattende nordiske samarbejde om vandforvaltningsspørgsmål,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0231/2022),

der henviser til, at FN's generalforsamling i sin resolution 64/292 anerkender retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskerettighed, der er afgørende for at kunne få fuldt udbytte af livet og alle menneskerettighederne; der henviser til, at mangel på vand er uforeneligt med selve livet, og at begge rettigheder er indbyrdes forbundne og forudsætninger for et værdigt liv; der henviser til, at det ikke er muligt at sikre en bæredygtig og universel adgang til rent vand uden velfungerende sanitetskæder; der henviser til, at vand og vandveje også har en stærk kulturel, åndelig og religiøs dimension, der daterer tilbage til den fundamentale rolle, som vand og vandveje har spillet for samfundet;

B.	der henviser til, at princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om adgang til grundlæggende tjenesteydelser indeholder en udtrykkelig henvisning til borgernes ret til vand og sanitet;

der henviser til, at nægtelse af menneskers ret til vand indvirker på retten til liv og sundhed, i betragtning af at forurenet vand, utilstrækkelig behandling af spildevand og mangelfulde sanitære installationer er forbundet med overførsel af alvorlige sygdomme og endda dødsfald; der henviser til, at vand og sanitet er en af hjørnestenene i folkesundheden; der henviser til, at diarré er den fjerdestørste dødsårsag blandt børn under fem år og en af de vigtigste årsager til kronisk underernæring; der henviser til, at adgang til rent vand, sanitet og hygiejne er strengt nødvendigt for at sikre global modstandsdygtighed over for pandemier og andre smitsomme sygdomme og for at bekæmpe den nye trussel om antimikrobiel resistens;

der henviser til, at covid-19-pandemien har ramt de mest sårbare mennesker hårdest og endnu en gang har understreget behovet for rent og tilstrækkelig vand og sanitet på verdensplan; der henviser til, at tilgængelighed af og adgang til vand, sanitet og hygiejne (WASH), herunder for sårbare eller marginaliserede personer, er af afgørende betydning for at bekæmpe covid-19;

der henviser til, at 80-90 % af spildevandet i udviklingslandene udledes direkte i floder, søer og have og forårsager vandbårne sygdomme og skader miljøet i alvorlig grad; der henviser til, at millioner af fattige menneskers liv afhænger af, at vandkilderne er i god stand, ikke kun hvad angår drikkevandsforsyningen, men også hvad angår produktionen af fødevarer gennem landbrug, husdyravl og fiskeri;

der henviser til, at manglende respekt for samt beskyttelse og overholdelse af menneskers ret til vand og sanitet ofte udgør en hindring for udøvelsen af retten til uddannelse; der henviser til, at børn, og i de fleste tilfælde piger, er nødt til gennemsnitligt at gå seks kilometer hver dag for at hente vand, hvilket forhindrer dem i at gå i skole; der henviser til, at offeromkostningerne ved at hente vand er store og har vidtrækkende virkninger, da de afkorter den tid, der er til rådighed til andre vigtige aktiviteter, betydeligt;

der henviser til, at mange børn holder op med at gå i skole på grund af sygdomme, der er forbundet med usikkert vand eller dårlig hygiejnepraksis; der henviser til, at ét ud af tre børn ikke har tilstrækkelig adgang til vand og sanitære faciliteter i skolerne; der henviser til, at FN's rapport om verdensmålene for bæredygtig udvikling for 2021 viser, at der i mere end en femtedel af grundskolerne ikke var adgang til drikkevand eller kønsopdelte toiletter, og at mere end en tredjedel af skolerne ikke var udstyret med håndvaskefaciliteter; der henviser til, at mange piger tvinges til at gå ud af skolen, når de ikke kan få adgang til kønsopdelte toiletter og håndtere deres menstruation på en værdig måde;

der henviser til, at børn med handicap også har vanskeligt ved at få adgang til uddannelse på grund af manglen på tilpassede toiletter og sanitære faciliteter; der henviser til, at UNESCO rapporterer, at mere end 90 % af alle børn med handicap ikke går i skole, og at piger med handicap er langt mere tilbøjelige til at droppe ud af skolen end drenge med handicap; der henviser til, at drikkevand er af altafgørende betydning for evnen til at holde koncentrationen under indlæringen;

der henviser til, at de ulemper, som mange kvinder og piger, mennesker med visse handicap og ældre oplever med hensyn til adgangen til vand, sanitet og hygiejne, viser sig på mange måder, som rammer deres generelle sundhed, deres velfærd og værdighed, deres reproduktive sundhed, deres uddannelse, deres ernæring, deres sikkerhed og deres økonomiske og politiske deltagelse; der henviser til, at hovedsageligt mødre til børn med handicap tvinges til at forlade deres arbejdsliv for at hjælpe deres børn på toilettet samt med deres hjemmeundervisning, når der ikke er adgang til toiletter i skolerne;

der henviser til, at kvinder og piger i mange lande i det globale syd traditionelt er ansvarlige for vandforsyningen i hjemmet, og at dette ansvar gør dem mere sårbare over for sygdomme og vold; der henviser til, at kvinder og piger er mere udsatte for at blive ofre for overfald, seksuel og kønsbaseret vold, chikane og andre trusler mod deres sikkerhed i forbindelse med afhentningen af vand til husstanden, når de anvender sanitære faciliteter uden for deres hjem;

der henviser til, at menneskers ret til sikkert vand og sanitet, således som det anerkendes i EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og sanitet, omfatter aspekterne disponibilitet, tilgængelighed, kulturel accept, kvalitet og økonomisk overkommelighed samt principperne om en menneskerettighedsbaseret tilgang (ikkeforskelsbehandling, ansvarlighed, gennemsigtighed, deltagelse osv.);

der henviser til, at FN's sjette verdensmål for bæredygtig udvikling er at sikre, at alle verdens borgere har universel og lige adgang til sikkert drikkevand og sanitet senest i 2030; der henviser til, at dette mål ifølge den seneste statusrapport fra UN-Water fortsat er alvorligt langt fra at være nået samt underfinansieret på trods af de fremskridt, som er gjort, og at der fortsat er betydelige udfordringer både med hensyn til at nå dette mål og med hensyn til at tackle store uligheder mellem og inden for lande hvad angår adgang til basale vand- og sanitetstjenester;

der henviser til, at FN's rapport om verdensmålene for bæredygtig udvikling 2021 viser, at 2 milliarder mennesker i 2020 stadig manglede adgang til sikkert forvaltet drikkevand, 3,6 milliarder mennesker manglede sikkert forvaltede sanitære tjenester, 2,3 milliarder manglede grundlæggende hygiejnebestemmelser, og at 129 lande endnu ikke var på vej til at have forvaltet vandressourcerne på en bæredygtig måde i 2030; der henviser til, at adgang til vand skaber gunstige betingelser for økonomisk udvikling, og at disse betingelser vil gøre det muligt for sårbare mennesker at opnå finansiel uafhængighed;

N.	der henviser til, at opnåelsen af en universel, sikkert forvaltet vandforsyning og sanitet ville give nettofordele på mellem 37 mia. USD og 86 mia. USD om året mellem 2021 og 2040;

der henviser til, at vand er en begrænset ressource; der henviser til, at den disponible mængde af ferskvand pr. indbygger er faldet drastisk i løbet af de sidste 20 år; der henviser til, at en ubalanceret demografisk vækst og affolkningen af landdistrikterne, den mere intensive landbrugsdrift, konsekvenserne af klimaændringerne og forringelsen af miljøet samt visse former for ulovlige og forurenende praksisser i forbindelse med vandforbruget skaber stadigt større problemer med hensyn til adgangen til vand i mange regioner og fortsat vil medføre endnu flere adgangsproblemer i fremtiden;

der henviser til, at en stor del af nettovæksten i verdens befolkning frem til 2050 vil finde sted i byerne i udviklingslandene, hvilket vil øge efterspørgslen efter vand og fødevarer i byerne; der henviser til, at vi ifølge FN's World Water Development Report 2019 kunne bruge 20-30 % mere vand, end vi gør i dag, og at efterspørgslen efter vand i byerne ifølge Verdensbanken forventes at stige med 50-70 % i løbet af de næste tre årtier;

Q.	der henviser til, at 125 ud af 154 udviklingslande har medtaget ferskvandsressourcer og terrestriske økosystemer og økosystemer i vådområder som de højest prioriterede områder i deres nationale klimatilpasningsplaner i overensstemmelse med verdensmål 13 for bæredygtig udvikling;

der henviser til, at den globale opvarmning er en væsentlig årsag til vandknaphed; der henviser til, at den aktuelle klimakrise — med den øgede tendens til tørke, oversvømmelser og voldsom regn — forstærker den ulige fordeling af vandet; der henviser til, at omkring 90 % af alle naturkatastrofer er knyttet til vand, og at vand tegner sig for 70 % af alle dødsfald i forbindelse med naturkatastrofer; der henviser til, at tørke, storme og oversvømmelser ifølge World Meteorological Organization's Atlas of Mortality and Economic Losses from Weather, Climate and Water Extremes (1970-2019) har givet anledning til det største tab af menneskeliv i forbindelse med de ti største katastrofer i denne periode; der henviser til, at næsten 20 % af verdens befolkning i 2050 ifølge OECD vil bo i lande, hvor der er risiko for oversvømmelser;

der henviser til, at vandstress, der af FN defineres som det punkt, hvor efterspørgslen efter vand er større end den tilgængelige mængde, eller hvor brugen heraf er begrænset på grund af dets lave kvalitet, i nogle tilfælde kan være en katalysator for fordrivelse og migration; der henviser til, at fem ud af verdens 11 regioner ifølge FN's rapporter om vand i øjeblikket oplever vandstress, hvilket vil sige to tredjedele af verdens befolkning; der henviser til, at knapheden på vand ifølge rapporten fra 2020 om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling kan føre til fordrivelse af omkring 700 millioner mennesker fra nu og frem mod 2030;

der henviser til, at afskovning, land grabbing, overudnyttelse af naturressourcer og udvindingsaktiviteter, herunder fra organiserede kriminelle gruppers side, har en betydelig indvirkning på vandniveauet i floder og søer, ændrer vandcyklussen og bidrager til udtørring af floder og søer samt til forurening af de udnyttede områder;

der henviser til, at ferskvandsøkosystemer, til trods for at de dækker mindre end 1 % af jordens overflade, rummer mere end 10 % af alle arter og skrøbelig biodiversitet; der henviser til, at omtrent 70 % af verdens ferskvand bruges inden for landbruget, mens resten fordeler sig mellem anvendelse til industrielle formål (19 %), først og fremmest inden for fødevarer, tekstil og energi, industri, kemiindustri, farmaceutisk industri og minedrift, og til brug i private husholdninger (11 %), herunder som drikkevand;

V.	der henviser til, at sunde økosystemer gør det muligt at forbedre kvantiteten og kvaliteten af vand og samtidig øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer;

der henviser til, at landbruget er den største forbruger af verdens ferskvandsressourcer; der henviser til, at en tredjedel af den dyrkbare landbrugsjord på globalt plan er udlagt til produktion af dyrefoder; der henviser til, at FAO's rapport fra 2020 med titlen »The State of Food and Agriculture — Overcoming water challenges in agriculture« antyder, at fødevareproduktivitet og indkomster i landdistrikterne kan forbedres betydeligt gennem investeringer i nye kunstvandingssystemer eller tilpasning og modernisering af eksisterende vandingssystemer, og at dette bør kombineres med forbedrede vandforvaltningspraksisser, herunder forbedrede landbrugsmetoder; der henviser til, at land grabbing har negative konsekvenser for vandtilgængeligheden og -kvaliteten, fratager lokalsamfundene deres vandkilder og krænker deres menneskeret til sikkert drikkevand;

X.	der henviser til, at energisektoren for nuværende står for 10 % af verdens udvinding af vand, og at det anslås, at vandforbruget i energisektoren inden 2040 vil øges med omkring 60 %;

der henviser til, at visse grove og i mange tilfælde ulovlige udvindingsindustrier har en betydelig indvirkning på ressourcerne af overfladevand og grundvand, på forureningen og på nedbrydelsen af gletsjere, skove, vådområder, floder og andre vandkilder, der er af afgørende betydning for befolkningernes forbrug;

der henviser til, at tekstilindustrien er en af de sektorer i verden, der forbruger mest vand, og at tøj og tekstiler produceres i nogle af de egne i verden, der har den største knaphed på vand; der henviser til, at denne industri er klassificeret som den næstmest forurenende på verdensplan, og at en stor del af den pågældende forurening ender i vandmiljøet; der henviser til, at Kommissionen planlægger at vedtage »EU-strategien for bæredygtige tekstiler« i første kvartal af 2022, som har til formål at hjælpe EU med at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi, hvor tekstilprodukter er udformet til at holde i længere tid og være genbrugelige, reparérbare, genanvendelige og energieffektive;

AA.	der henviser til, at den voksende efterspørgsel efter vand fører til overudnyttelse af ressourcerne, og at knapheden på vand har gjort det til en omstridt ressource; der henviser til, at FN forventer, at der senest i 2025 vil være konflikter om vand i omkring 300 områder i verden;

AB.

der henviser til, at indsatsen for at beskytte vand er under angreb, og at underminering af vandkvaliteten er gjort til en strafbar handling i mange lande; der henviser til, at miljø- og vandrettighedsforkæmpere i de seneste år har været udsat for et stadigt stigende antal angreb, herunder drab, kidnapninger, tortur, kønsbaseret vold, trusler, chikane, intimidering, smædekampagner, kriminalisering, juridisk chikane, tvangsudsættelser og fordrivelse, og der henviser til, at der er et presserende behov for at støtte dem proaktivt og beskytte deres liv og sikkerhed; der henviser til, at flere finalister til Sakharovprisen for tankefrihed er under angreb på grund af den rolle, som de spiller i forbindelse med beskyttelsen af vand og fælles goder; der henviser til, at forkæmpere for vandet i Guapinol-floden blev holdt fængslet i mere end to år, før de blev løsladt; der henviser til, at Lolita Chávez har været i eksil i fire år på grund af sit forsvar af territoriet mod vandkraftværkers aktiviteter i Iximulew (Guatemala); der henviser til, at Berta Cáceres blev myrdet i 2016 på grund af sit forsvar af floderne Blanco og Gualcarque, og at de, der beordrede forbrydelsen, endnu ikke er blevet dømt;

AC.

der henviser til, at over en tredjedel af de jord- og miljøforkæmpere, som er blevet myrdet i hele verden mellem 2015 og 2019, ifølge Global Witness tilhørte oprindelige befolkningsgrupper, hvis kompetencer vedrørende forvaltning af jord og vand er afgørende for bekæmpelsen af klimakrisen og tabet af biodiversitet;

AD.	der henviser til, at nægtelse af adgang til vand og ødelæggelse af vandinfrastrukturer er en ofte anvendt taktik fra besættelsesmagters side til at annektere besatte områder og fordrive befolkningen fra dens jord;

AE.	der henviser til, at det i EU's vandrammedirektiv anerkendes, at »vand ikke er en almindelig handelsvare, men en værdi, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan«;

AF.

der henviser til, at vand siden den 6. december 2020 er blevet noteret på futures-markedet på Wall Street; der henviser til, at vand, ifølge Pedro Arrojo, FN's særlige rapportør for menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet, besidder en række afgørende samfundsmæssige værdier, som markedets logik ikke anerkender og følgelig ikke kan forvalte forsvarligt og da slet ikke i en finansielt rum, der i den grad er er disponeret for spekulation; der henviser til, at anvendelsen af en spekulativ tilgang i forhold til forvaltningen af varer, som er afgørende for den enkeltes liv og værdighed, ifølge forskellige FN-eksperter krænker menneskerettighederne for mennesker, der lever i fattigdom, forværrer uligheden mellem kønnene og øger marginaliserede befolkningsgruppers sårbarhed;

AG.

der henviser til, at regeringer har pligt til at sikre et minimumsniveau af vand og sanitet for alle; der henviser til, at det i rapporten af 16. juli 2021 fra FN's særlige rapportør om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet understreges, at vand bør betragtes som et offentligt gode og bør forvaltes under anvendelse af en tilgang, der er baseret på menneskerettighederne, og som sikrer retten til vand og sanitet og de akvatiske økosystemers bæredygtighed; der henviser til, at vandforsyning og sanitet er tjenesteydelser af almen interesse, og at indtægter fra vandforvaltningscyklussen bør dække samtlige udgifter og omkostninger til forbedring, forudsat at almenhedens interesser er tilgodeset;

AH.

der henviser til, at stater, således som det anerkendes i EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og sanitet, er forpligtet til at respektere, beskytte og opfylde disse rettigheder, og at tredjeparter fuldstændigt bør afholde sig fra at gribe ind i udøvelsen af retten til vand og sanitet;

AI.

der henviser til, at arbejdstagere, der arbejder i sanitetskæden, står over for mange risici, herunder sundhedsrisici som følge af usikre arbejdsvilkår; der henviser til, at der i den forbindelse ofte er tale om uformelle arbejdstagere, som ikke er beskyttet af arbejdsretten; der henviser til, at udøvelsen af retten til vand og sanitet ikke bør ske på bekostning af sanitetsarbejdernes sikkerhed, værdighed og trivsel;

bekræfter på ny retten til sikkert drikkevand og sanitet som en menneskeret, idet begge rettigheder supplerer hinanden; understreger, at adgang til rent drikkevand er strengt nødvendigt for et sundt og værdigt liv og er afgørende for udviklingen af den menneskelige værdighed; fremhæver, at retten til vand er en grundlæggende forudsætning for at kunne udøve andre rettigheder, som i kraft heraf bør forvaltes ud fra en almennyttig logik og som et fælles og globalt gode;

understreger, at passende adgang til WASH-faciliteter og retten til sundhed og liv er indbyrdes afhængige og en afgørende forudsætning for folkesundheden og menneskelig udvikling; understreger nødvendigheden af rent vand i forbindelse med pandemier og opfordrer til, at Kommissionen, medlemsstaterne og tredjelande indfører overensstemmende foranstaltninger, strategier og politikker, således at alle kan tilbydes tilstrækkelig beskyttelse;

understreger, at anerkendelsen af retten til sikkert drikkevand og sanitet som en menneskeret var et afgørende skridt på vejen mod en større social og miljømæssig retfærdighed; bekræfter, at fremskridtene kan forbedres ved at prioritere sektoren højere og ved at sikre bedre gennemførelse og overvågning af politikker, mere effektiv finansiering, ansvarlighed og offentlig deltagelse, navnlig blandt de mest marginaliserede i samfundet, navnlig i udviklingslandene; understreger, at bistand til forsyningen af sikkert drikkevand og sanitet bør prioriteres højt i forbindelse med tildelingen af EU-midler og bistandsplanlægningen;

minder om staternes ansvar for at fremme og beskytte alle menneskerettigheder, som er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og som skal fremmes og anvendes på en retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende måde; gentager derfor, at staterne skal sikre universel, ordentlig og økonomisk overkommelig adgang til tilstrækkeligt og sikkert drikkevand af høj kvalitet samt forbedret adgang til vand til sanitære og hygiejniske formål; minder om, at retten til vand betyder, at vandforsyningstjenester skal være tilgængelige for alle;

minder om, at stater, der ratificerer en traktat om menneskerettigheder, forpligter sig til at beskytte, respektere og overholde de forpligtelser, der er vedtaget i en international, national og regional ramme for beskyttelse af de pågældende rettigheder; mener i den forbindelse, at det internationale samfunds anerkendelse af retten til vand og sanitet bør omfatte overvejelser om beskyttelses- og håndhævelsesmekanismer, og opfordrer følgelig EU til at fremme beskyttelsesmekanismer på internationalt, regionalt og nationalt plan for at sikre, at gennemførelsen af retten til vand og sanitet ikke bliver en frivillig ordning for staterne, men derimod en ret, der kan håndhæves; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå foran med et godt eksempel og ratificere de relevante konventioner såsom protokollen om vand og sundhed samt konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer fra 1992;

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme retten til sikkert drikkevand og sanitet og den normative udvikling heraf i multilaterale og regionale fora, herunder ved at støtte FN's særlige rapportør om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitets mandat; understreger betydningen af det arbejde, som han og hans forgængere har udført, samt af det arbejde, som er blevet udført inden for rammerne af andre FN-menneskerettighedsmekanismer i forbindelse med menneskers ret til vand og sanitet;

understreger vigtigheden af EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og sanitet og opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gennemføre dem i og over for tredjelande samt i multilaterale fora; fremhæver vigtigheden af at uddanne EU-personale med henblik herpå; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet og dets relevante (under)udvalg om, hvordan de har anvendt disse retningslinjer, sammen med konkrete eksempler på deres aktiviteter og deres indvirkning;

opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaterne til — således som det påpeges i EU's retningslinjer — at rejse spørgsmål vedrørende retten til sikkert drikkevand og sanitet i forbindelse med deres missioner samt til i forbindelse med deres bilaterale dialoger med partnerlande, navnlig inden for rammerne af menneskerettighedsdialoger og sektordialoger, at rejse spørgsmål om situationen for de menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er, der fremmer disse rettigheder;

understreger, at fremskridt hen imod anerkendelsen af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø som fastsat i FN's Menneskerettighedsråds resolution 48/13 om menneskers ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en forudsætning for at opnå sikkert drikkevand og sanitet for alle; glæder sig i den forbindelse over den normative udvikling på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet, herunder økocid;

10.

opfordrer udviklingslandene til at tilslutte sig og stræbe efter fuld gennemførelse af FN's to globale vandkonventioner, nemlig FN's vandkonvention og FN's konvention om vandveje, som vigtige redskaber til at støtte vanddiplomati, fred og konfliktforebyggelse gennem grænseoverskridende samarbejde om vand;

11.

fastholder, at den fulde udøvelse af retten til vand afhænger af bevarelsen af biodiversiteten og klimaet, og kræver derfor, at der i forbindelse med vandforvaltning gives prioritet til de miljømæssige hensyn — idet disse er af fundamental betydning for planter, dyr og mennesker — og til de sociale interesser, herunder hvad angår integration på arbejdsmarkedet og forbedring af indkomsterne og sikkerhedsvilkårene for mennesker, der lever i fattigdom;

12.

understreger, at forbedret vandforsyning og sanitet og bedre forvaltning af vandressourcer kan fremme landenes bæredygtige økonomiske vækst og i høj grad bidrage til fattigdomsbekæmpelse;

13.

understreger behovet for foregribende foranstaltninger inden for adgang til vand og sanitet og nødvendigheden af at have pålidelige og sammenlignelige indikatorer til at måle fremskridt eller tilbagegang i adgangen til vand og sanitet;

14.

understreger, at visse udviklingsmodeller, der tilgodeser meget store projekter og erhvervsvirksomhed i stor skala, virker til skade for tilgængeligheden og kvaliteten af vandet i alle lande og øger konkurrencen om vandet og andre hermed forbundne konflikter; insisterer i den forbindelse på vigtigheden af, at der foretages investeringer i bæredygtige drikkevandsløsninger som f.eks. genopretning af akvatiske økosystemer til en sund tilstand, genanvendelse af spildevand, afsaltning af havvand i kystområder og forbedringer af kloaksystemer, kunstvanding og landbrugspraksis;

15.

understreger, at den ineffektive forvaltning af vandressourcer og forurening forårsaget af industrielle misbrugsaktiviteter har en negativ indvirkning på udøvelsen af menneskers ret til vand og sanitet;

16.

opfordrer Kommissionen til at fraråde praksisser, der udgør en trussel mod retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet, og til at gøre disse praksisser til genstand for miljøkonsekvensanalyser og analyser af deres indvirkning på menneskerettighederne;

17.

anerkender det vigtige arbejde, som udføres af forkæmpere for miljørettigheder, og nødvendigheden af at støtte dem proaktivt og beskytte deres liv og sikkerhed, navnlig dem som forsvarer retten til vand, og fordømmer på det kraftigste forbrydelser som drab, bortførelser, tortur, seksuel og kønsbestemt vold, trusler, chikane, skræmme- og smædekampagner, kriminalisering, retslig chikane, tvangsudsættelser og fordrivelser gennemført af talrige statslige og ikkestatslige aktører, herunder offentlige forvaltninger og multinationale virksomheder;

18.

opfordrer EU til at støtte det helt afgørende arbejde, som udføres af miljørettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at leve op til det tilsagn, der er givet i Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, og til at overvåge og rejse individuelle sager vedrørende miljømenneskerettighedsforkæmpere, navnlig hvad angår vindere af og finalister til at vinde Sakharovprisen, som angribes som følge af den rolle, som de spiller i forbindelse med beskyttelsen af vand og fælles goder;

19.

understreger, at sikkerheden og friheden til at operere uden vold og intimidering bør fremmes; forventer, at EU-delegationerne prioriterer deres støtte til miljømenneskerettighedsforkæmpere og reagerer systematisk og på en robust måde på alle trusler eller angreb mod dem eller deres pårørende og aflægger rapport til Parlamentet om de foranstaltninger, der træffes i sådanne sager; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge beskyttelses- og forebyggelsesmekanismerne for miljømenneskerettighedsforkæmpere; gentager sin opfordring til at indføre en koordineret EU-dækkende ordning for udstedelse af visa til kortvarigt ophold med henblik på midlertidig flytning af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der arbejder for at fremme og beskytte miljørettigheder eller oprindelige folks rettigheder, som især er under angreb;

20.

opfordrer staterne til at respektere retten til sociale protester og retten til at deltage i fredelige forsamlinger, navnlig i forbindelse med modstand mod projekter, der bringer udøvelsen af menneskers ret til drikkevand og sanitet i fare; opfordrer embedsmænd fra EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til i denne forbindelse og som anført i Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere at besøge menneskerettighedsforkæmpere, der er varetægtsfængslet eller under husarrest, og overvære deres retssager som observatører;

21.

minder om, at oprindelige folk spiller en vigtig rolle for den bæredygtige forvaltning af naturressourcer, herunder vand, og bevarelsen af biodiversiteten; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende og beskytte oprindelige folks ret til sædvanebaseret ejerskab over og kontrol med deres jord og naturressourcer som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 169 og til at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk; udtrykker særlig bekymring over den betydelige indvirkning af visse megaprojekter, herunder infrastrukturprojekter, udvindingsindustriprojekter og energiproduktionsprojekter, på menneskers ret til vand og sanitære forhold, navnlig for oprindelige folk; insisterer på betydningen af at sikre, at der gennemføres reelle og omfattende konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder, at den berørte befolkning og civilsamfundsgrupper høres i god tro, og at oprindelige folk, når det er relevant, har givet deres frie, forudgående og informerede samtykke i forbindelse med ethvert megaprojekt; opfordrer statslige og ikkestatslige aktører til at undgå handlinger, der bringer oprindelige folks, efterkommere af afrikaneres og landbosamfunds rettigheder til jord, vand, økosystemer og biodiversitet i fare, og opfordrer de kompetente myndigheder til at give dem juridisk anerkendelse af deres titler, lejemål, rettigheder og ansvar; insisterer på, at det er vigtigt at afholde åbne, inklusive og deltagelsesbaserede høringer i forbindelse med vigtige offentlige beslutninger om vandforvaltning;

22.

opfordrer Kommissionen til nøje at kontrollere, at de infrastruktur- og energiprojekter, der finansieres gennem de forskellige instrumenter for udviklingssamarbejde og eksterne politikker, herunder Den Europæiske Investeringsbank, opretholder og hverken bringer menneskerettighederne, herunder menneskers ret til vand og sanitet, og verdensmålene for bæredygtig udvikling i fare, eller bidrager til udvisningen af oprindelige folk fra deres landområder og territorier;

23.

understreger behovet for øget fokus på bæredygtig og modstandsdygtig vand- og sanitetsinfrastruktur for at støtte lokalsamfundene gennem gennemførelse af foranstaltninger til reduktion af katastroferisici og ved at gøre brug af alle de nødvendige værktøjer til kortlægning af vandrisici og systemer for tidlig varsling; opfordrer Kommissionen til at støtte Resilient Water Accelerator (accelerator for investeringer i klimaresistent vandforvaltning);

24.

fordømmer, at der stadig er uligheder mellem kønnene med hensyn til udøvelsen af menneskers ret til drikkevand og sanitære forhold, og at manglen herpå fører til kønsdiskrimination; bemærker også med bekymring, at disse har en ødelæggende indvirkning på kvinders rettigheder, navnlig som følge af kvinders og pigers særlige behov med hensyn til menstruationshygiejne og sundhed, hvilket gør det vanskeligt for kvinder og piger at føre et sikkert og sundt liv; fremhæver, at adgang til vand til overkommelige priser og passende sanitære og hygiejniske forhold (WASH-faciliteter) er en væsentlig forudsætning for folkesundhed og menneskelig udvikling, herunder pigers ret til uddannelse, og insisterer på, at WASH-sektoren i udviklingslande bør prioriteres højt i EU's udviklingspolitik;

25.

opfordrer til, at kvinder og piger beskyttes mod fysiske trusler og overfald, herunder seksuel vold, når de henter vand til husholdningen, og når de benytter sanitære faciliteter uden for deres hjem; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at reducere den tid, som kvinder og piger bruger på at hente vand til husholdningen, med henblik på at imødegå de negative konsekvenser af mangelfulde vand- og sanitetsforhold for pigers adgang til uddannelse;

26.

understreger, at EU og dets medlemsstater i tæt samarbejde med FN og det internationale samfund skal arbejde tæt sammen med modtagerne af udenlandsk bistand for at udrydde den globale vandfattigdom og samtidig sikre passende sanitære forhold for alle; opfordrer alle stater til at opfylde deres forpligtelser i henhold til CEDAW, navnlig artikel 14, som kræver, at deltagerstaterne sikrer, at kvinder fra landdistrikter har ret til passende levevilkår, bl.a. i forbindelse med sanitet og vandforsyning;

27.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at anvende en transformativ og tværsektoriel kønssensitiv tilgang til vandressourceforvaltning og sanitetsprogrammer for vandforsyning og til at medtage politikker ledsaget af konkrete handlingsplaner og tilstrækkelig finansiering i overensstemmelse med EU's eksterne finansieringsinstrumenter og kønshandlingsplanen (GAP III), EU's dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil for 2021-2025; opfordrer til, at kvinders lederskab fremmes, og til deres fulde, reelle og lige deltagelse i planlægning, beslutningstagning og gennemførelse af beslutninger om vand- og sanitetsforvaltning;

28.

understreger, at adgang til sikkert drikkevand er et af de største aktuelle problemer, navnlig eftersom næsten 60 % af grundvandsressourcerne krydser de politiske territoriale grænser; minder om, at Rådet i sine konklusioner fra 2018 fordømte brugen af vand som krigsvåben og fandt, at »ødelæggelse af vandinfrastrukturer, forurenende vand eller omdirigering af vandløb med henblik på at begrænse eller forhindre adgang til vand kan udgøre overtrædelser af folkeretten«; minder om, at den bevidste fratagelse af vand, der fører til udryddelse af civile, er en forbrydelse mod menneskeheden i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol, og at den også kan betragtes som en krigsforbrydelse, da ethvert angreb på eller ødelæggelse af drikkevandsanlæg og -forsyninger og kunstvanding er forbudt i henhold til Genèvekonventionerne fra 1949;

29.

er alvorligt bekymret over, at krænkelserne af retten til vand og sanitet i besatte områder har til formål at fordrive deres indbyggere, og er bekymret over nægtelsen af adgang til tilstrækkelige vandforsyning, ressourcer og infrastruktur; minder om, at alle folkeslag, herunder besatte folk, har suveræn ret til at kontrollere deres naturrigdom; opfordrer besættelsesmagterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre adgang til og retfærdig fordeling af vand for dem, der bor i besatte områder, og navnlig i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 73/255 af 20. december 2018 at sikre, at personer, der bor i besatte områder, har kontrol over deres vandressourcer, herunder forvaltning, udvinding og distribution af vand;

30.

opfordrer EU til at udarbejde en politisk strategi for at fremme løsninger på disse områder og tilskynde de lande, der befinder sig i de vigtigste konfliktområder i forbindelse med vand, til at undertegne vandkonventionen;

31.

er alvorligt bekymret over den manglende adgang til vand og sanitet i flygtningelejre; understreger, at landene er forpligtet til at sikre flygtninges ret til sanitære faciliteter og vand;

32.

understreger, at vand til tider kan fungere som konfliktindikator, men at det også kan spille en positiv rolle med hensyn til at fremme fred og samarbejde; støtter EU's diplomatiske engagement i grænseoverskridende vandsamarbejde som et redskab til fred, sikkerhed og stabilitet og understreger betydningen af integreret forvaltning af vandressourcer og behovet for større komplementaritet mellem humanitære foranstaltninger, udviklings- og fredsforanstaltninger med henblik på at imødekomme presserende behov og gribe ind tidligere for at tackle de grundlæggende årsager og forhindre, at der opstår humanitære vand- og sanitetskriser;

33.

understreger, at virksomheder i hele verden skal sikre, at deres aktiviteter ikke griber ind i eller misbruger udøvelsen af menneskers ret til adgang til sikkert drikkevand i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og FN's erklæringer, pagter og traktater, der har omfattet denne ret; opfordrer endvidere landene til at sigte mod at nå de mål, der er fastsat i verdensmål nr. 6 og til at vedtage lovgivning for at sikre, at virksomheder ikke hindrer lige adgang til en passende vandforsyning; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder med hensyn til menneskerettigheder med henblik på at etablere et internationalt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter i den internationale menneskerettighedslovgivning;

34.

opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes missioner i tredjelande til at være særligt opmærksomme på virksomheder, herunder virksomheder, der er baseret i EU, som kan nægte eller underminere udøvelsen af retten til vand og sanitet; understreger, at ofre for sådanne overtrædelser skal have adgang til effektive retsmidler eller andre passende retsmidler samt klagemekanismer;

35.

understreger, at europæiske virksomheder, når de opererer i lande uden for EU, skal overholde de samme retlige forpligtelser med hensyn til virksomhedsstyrkelse og due diligence, som gælder for deres aktiviteter i EU; fremhæver betydningen af at forebygge, håndtere og afbøde eventuelle negative indvirkninger på menneskers ret til vand og tilstrækkelig sanitet inden for obligatoriske due diligence-rammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje og undersøge, hvordan der kan gives flere oplysninger og sikres gennemsigtighed for forbrugerne med hensyn til produkters indvirkning på vandressourcerne, herunder med hensyn til vandfodaftryk;

36.

understreger, at vand — som påpeget af forskellige FN-eksperter — alt for ofte behandles som en råvare uden yderligere kulturelle eller sociale hensyn, hvilket krænker de grundlæggende menneskerettigheder og bidrager til den stigende forringelse af miljøet og til at øge sårbarheden hos de fattigste og mest marginaliserede, hvilket er i modstrid med verdensmålene; minder om, at vandforsyning og sanitet er tjenesteydelser af almen interesse og ikke råvarer — de er hverken en luksus eller et forbrugerprodukt og må derfor ikke handles som et sådant; understreger vands begrænsede karakter og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe forebyggende foranstaltninger for at bekæmpe global vandknaphed og støtte tredjelande i foranstaltninger til bekæmpelse af vandknaphed;

37.

kræver, at staterne tager retlige skridt for at forhindre, at vand gøres til genstand for finansiel spekulation på futuresmarkeder, og fremmer den demokratiske forvaltning af vand- og sanitetsforsyning ud fra en tilgang, der tilgodeser menneskerettighederne og almenvellet; opfordrer EU og de nationale regeringer til at fremme og støtte uafhængige vandtilsynsmyndigheder, der kan bidrage til at håndhæve menneskerettighedsstandarder;

38.

minder om, at vand — som anerkendt i EU's vandrammedirektiv — ikke er en simpel handelsvare, men et offentligt gode, som er helt afgørende for menneskers liv og værdighed; bemærker, at forsyningspligtydelser er tjenesteydelser af almen interesse og af særlig karakter, som derfor primært er i offentlighedens interesse; minder om betydningen for EU's eksterne politikker og instrumenter såsom handels- og investeringsaftaler og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, samt for europæiske virksomheders aktiviteter, af at opretholde menneskers ret til drikkevand og sanitet i de berørte lande;

39.

understreger, at vand er et fælles offentligt gode, og at der skal sikres en tilstrækkelig og kontinuerlig vandforsyning af høj kvalitet; opfordrer stater og donorer til at styrke deres fremme af levering af vand og sanitet som væsentlige offentlige tjenester for alle, herunder gennem investeringer, der forbedrer adgangen til vand og sanitet og vedligeholder eksisterende infrastrukturer og levering og brug af tjenester; mener, at investeringer i styrkelse af kapaciteten og forvaltningen af vandsystemerne samt i drift og vedligeholdelse af disse er afgørende for at skabe solide og bæredygtige vand- og sanitetstjenester;

40.

opfordrer EU til at støtte tredjelande i deres indsats for at sikre universel og ikkediskriminerende adgang til vand og sanitære faciliteter og til at sikre et eksistensminimum for vandforsyning til husholdninger, der oplever økonomisk eller social sårbarhed;

41.

opfordrer EU til også at investere i beskyttelse og genopretning af naturlige økosystemer (herunder skove, flodsletter, vådområder osv.), som ofte leverer mere omkostningseffektive og bæredygtige vandforvaltningsløsninger end konventionelle infrastrukturløsninger med hensyn til vandlagring, vandrensning, erosionskontrol og moderate og ekstreme vejrhændelser;

42.

opfordrer indtrængende staterne til at vedtage den model for levering af vand og sanitet, der er bedst egnet, og til at engagere sig i en gennemsigtig og solid proces for at forbedre den effektive udøvelse af menneskers ret til vand og sanitet i deres samfund; opfordrer regeringerne til at øge de offentlige investeringer i bæredygtig infrastruktur knyttet til vand, og som beskytter vandet som et væsentligt offentligt gode;

43.

påpeger behovet for at forene vandforbrug med anvendelsen af nye teknologier til bevaring, reduktion af vandforurening og genanvendelse af spildevand med henblik på at forbedre den måde, hvorpå vand leveres, behandles og bortskaffes;

44.

opfordrer EU til at støtte bæredygtig vandforvaltning i landbrugssektoren, som mobiliserer over 70 % af vandressourcerne, ved at investere i bæredygtige kunstvandings- og vandlagringssystemer, ved at optimere og reducere brugen af ferskvand i landbruget gennem hele forsyningskæden, ved at reducere madspild og ved at fremme agroøkologi, der genopretter vådområderne, samt ved, hvor det er muligt, at reducere anvendelsen af pesticider og gødningsstoffer, der udgør en risiko for vandforurening, navnlig af grundvandet;

45.

minder om, at adgangen til vand også er en udfordring i forbindelse med energiforbrug både med hensyn til produktion og udvinding; understreger i denne forbindelse betydningen af at fremme bedre energistyring samt genbrugsløsninger for renset spildevand med henblik på at begrænse forbruget af ferskvand ved hjælp af spildevandsrensning;

46.

opfordrer Verdensbanken og Den Internationale Monetære Fond til at forsøge at bremse indførelsen af vilkår, der tvinger regeringer til privatisering af vand- og sanitetstjenester til gengæld for støtte, lån og teknisk bistand;

47.

opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig økonomisk bistand til kapacitetsudviklingstiltag på vandområdet i samarbejde med eksisterende internationale platforme og initiativer; støtter Global Water Solidarity Platform (den globale platform for vandsolidaritet), der blev oprettet gennem FN's udviklingsprogram med henblik på at inddrage lokale myndigheder i at finde løsninger på udfordringer angående vand; glæder sig over FN's vandkonference i 2023 som en mulighed for at udvikle tværsektorielle tilgange med henblik på at nå vandrelaterede mål og få verdensmål nr. 6 tilbage på sporet;

48.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tilskynde tredjelande til at give interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og oprindelige folk og lokalsamfund, der arbejder på at håndtere krænkelser af retten til vand og sanitet, tilstrækkelige ressourcer og adgang til relevante oplysninger, og til at give dem mulighed for at deltage meningsfuldt i vandrelaterede beslutningsprocesser, når det er relevant, med henblik på at sikre deres egagement i informerede og resultatorienterede bidrag med henblik på udformning og gennemførelse af vandpolitik; mener, at det i forbindelse med gennemførelsen af menneskers ret til drikkevand er af afgørende betydning at fremme og styrke netværker af menneskerettighedseksperter, civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for lokalsamfundet på alle niveauer, og opfordrer i den forbindelse regeringerne til at udforme mekanismer for et inklusivt vandforvaltningssystem;

49.

opfordrer EU til at hjælpe tredjelande med at respektere, opfylde og fremme arbejdstagernes rettigheder i spildevandsbehandlingsindustrien, herunder deres ret til værdighed, sikkerhed og sundhed og retten til at organisere sig;

50.

understreger, at mennesker, der lever i fattigdom, navnlig kvinder og piger, mindretal og personer med fysiske og/eller mentale handicap, rammes hårdest af manglende adgang til sikkert og rent vand og sanitet; understreger, at ulighederne i adgangen til vand og sanitet ofte skyldes systemiske uligheder eller social eksklusion; opfordrer regeringerne til at overvåge uligheder i adgangen til vand og sanitet og til at træffe håndfaste foranstaltninger med henblik på at tilskynde til investeringer i sanitets- og forsyningssystemer, herunder offentlige systemer, fremme af effektivitet og bevarelse af vand som en knap ressource; opfordrer dem endvidere til at sikre, at der ikke forskelsbehandles i forbindelse med adgangen til vand og sanitet som et offentligt gode, sikre at alle har denne adgang, og navnlig at prioritere adgangen for kvinder, piger og sårbare grupper med henblik på at afhjælpe systemisk udelukkelse og forskelsbehandling; opfordrer myndighederne til at revidere deres lovgivningsmæssige, politiske og praktiske rammer på vandområdet ved hjælp af menneskerettighedsprincipper og -standarder med henblik på at hjælpe med at styre foranstaltninger, der har til formål at tackle hindringer for fremskridt;

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(2) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

(3) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.

(4) EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1.

(5) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.

(6) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 99.

(7) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(8) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 11.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/65

P9_TA(2022)0347

EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa (2022/2830(RSP))

(2023/C 132/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (7),

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (8),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (COM(2022)0473),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 om indgreb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt — vejen frem (COM(2022)0236),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2021 med titlen »Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte« (COM(2021)0660),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (COM(2022)0108),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 om REPowerEU-planen (COM(2022)0230),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 med titlen »Midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine« (C/2022/1890),

—	der henviser til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder,

—	der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og navnlig Parisaftalen fra 2015, som trådte i kraft den 4. november 2016,

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds topmøde den 24. og 25. marts 2022,

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 retningslinjerne for statsstøtte til klima, energi og miljø (CEEAG) (9),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (10),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (11),

—	der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.	der henviser til, at Ruslands angrebskrig har en betydelig indvirkning på EU's borgere og økonomien, navnlig som følge af en dramatisk stigning i energi- og fødevarepriserne, forårsager enorme lidelser for det ukrainske folk og udgør et direkte angreb på europæiske værdier;

B.	der henviser til, at inflationen i euroområdet gradvist nåede op på 10 % i september 2022, at over halvdelen af eurolandene lider under tocifrede inflationsrater, og at inflationen i nogle lande er helt oppe på 24 %;

der henviser til, at omkring 36 millioner europæere allerede i 2020, før priserne begyndte at stige, ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme; der henviser til, at mere end 50 millioner husstande i EU allerede oplever energifattigdom, og at denne store udfordring vil blive yderligere forværret af den nuværende energikrise, hvilket vil føre til mulige forsinkelser i adgangen til basale behov, omsorg, uddannelse og sundhedspleje, navnlig for børn og unge;

der henviser til, at fabrikker i en bred vifte af europæiske industrier såsom stål, aluminium, gødningsstoffer og selve energiindustrien er blevet tvunget til at hjemsende arbejdstagere og lukke produktionslinjer, da de høje gas- og elpriser gør, at virksomhederne lider økonomiske tab; der henviser til, at disse lukninger har en dominoeffekt på andre industrier, der er ramt af forsyningschok, og kan skade Europas industrigrundlag på lang sigt;

E.	der henviser til, at virksomhederne lider under øgede produktionsomkostninger som følge af højere råvarepriser, begrænsede forsyningskæder og øgede transport- og energipriser kombineret med ændret forbrugeradfærd;

F.	der henviser til, at den kraftigt stigende pris på elektricitet har presset marginkravene til elproducenterne, som afdækker deres salg på futuresmarkedet, op på et hidtil uset niveau;

G.	der henviser til, at energiomstillingen og den digitale omstilling i væsentlig grad vil øge efterspørgslen efter visse typer råvarer, samtidig med at EU er afhængig af nogle få lande og virksomheder med hensyn til levering af de samme råvarer;

H.	der henviser til, at covid-19-krisen og den russiske angrebskrig mod Ukraine har ført til forstyrrelser af forsynings- og værdikæder, hvilket har skabt forsyningsknaphed og ført til stigende produktionsomkostninger;

der henviser til, at princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår, at alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation; der henviser til, at disse tjenesteydelser bør være til rådighed;

J.	der henviser til, at EU-rammen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bør ajourføres for at beskytte sårbare forbrugere bedre mod den nuværende situation;

K.	der henviser til, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2022 anførte, at Rusland fortsat aktivt manipulerer vores energimarked;

der henviser til, at de spotpriser på gas, der er registreret i den nederlandske Title Transfer Facility (TTF), som var forblevet under 25 EUR/MWh i de seneste fire år, er steget kraftigt siden august 2021, navnlig siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og nåede op på mere end 200 EUR/MWh i midten af august 2022, hvor de er forblevet; der henviser til, at Ruslands handlinger er et eksempel på et uprovokeret angreb på EU's gasmarked;

der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har erklæret, at selv om »åbne og velfungerende råvarederivatmarkeder« spiller en afgørende rolle for prisdannelsen på grund af den seneste periode med ekstrem stress, kan »foranstaltninger til at begrænse overdreven volatilitet« være nyttige med henblik på at forbedre disse markeders overordnede funktion; der henviser til, at ESMA også påpegede, at rammerne for det andet direktiv om markedsbaserede finansielle instrumenter (MiFID II) allerede indeholder bestemmelser om »en række volatilitetsmekanismer (navnlig handelsstop og pristryk)«, samtidig med at den bemærkede, at »under de ekstreme omstændigheder, som råvarederivatmarkederne (og navnlig energimarkederne) har oplevet i de seneste måneder, synes antallet af gange, som handelsstop er blevet udløst på de relevante EU-markedspladser, at være meget lavt« (13);

der henviser til, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2022 anførte, at Kommissionens forslag vil rejse over 140 mia. EUR, »som medlemsstaterne kan bruge direkte til at afbøde virkningerne af krisen«; der henviser til, at flere medlemsstater har indført midlertidige ordninger for beskatning af exceptionelle fortjenester;

O.	der henviser til, at medlemsstaterne bør være de vigtigste aktører med ansvar for deres eget energimiks, for at identificere de vigtigste problemer, som deres borgere og økonomier står over for, og for at løse dem;

der henviser til, at den dramatiske stigning i elpriserne lægger pres på husholdningerne, adskillige europæiske borgere — navnlig dem, der er truet af fattigdom, og dem fra sårbare grupper — ikkestatslige organisationer, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og industrien og risikerer at forårsage større social og økonomisk skade;

der henviser til, at vurderingen, som EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder har foretaget af udformningen af EU's engrosmarkedet for elektricitet, viste, at grænseoverskridende handel gav forbrugerne fordele til en værdi af 34 mia. EUR i 2021 og samtidig bidrog til at udjævne prisvolatiliteten, og at den forbedrer den enkelte medlemsstats forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed over for prischok;

R.	der henviser til, at energibesparelser og en reduktion af energiforbruget udgør en økonomisk overkommelig, sikker og ren mulighed for at mindske EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland; der henviser til, at EU-medlemsstaterne kun sparer 0,8 % af det endelige energiforbrug;

Indledende betragtninger

mener, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og anvendelsen af forsyningen med fossil energi som et våben drastisk har forværret den allerede eksisterende ustabilitet på energimarkedet; beklager, at denne situation har øget energipriserne yderligere og dermed ført til ekstremt høj inflation, stigende sociale uligheder, energi- og mobilitetsfattigdom, høje fødevarepriser og en leveomkostningskrise, og at der fortsat er en betydelig risiko for lukning af virksomheder på tværs af forskellige sektorer og arbejdsløshed;

er dybt bekymret over de høje energipriser i hele EU og opfordrer medlemsstaterne til straks at tackle konsekvenserne heraf og af den dermed forbundne inflation for husstandsindkomster, sundhed og trivsel, navnlig for de mest sårbare mennesker, og for erhvervslivet, herunder SMV'er, og økonomien generelt;

mener, at ekstraordinære tider kræver ekstraordinære nødforanstaltninger, hvor EU er nødt til at handle i fællesskab og stå mere sammen end nogensinde før; insisterer på, at alle foranstaltninger, der træffes på EU-plan for at bekæmpe energipriskrisen, skal være fuldt forenelige med Unionens klimamål på lang sigt, herunder den europæiske grønne pagt, og fremme EU's åbne strategiske autonomi; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at analysere de kumulative virkninger af EU's og de nationale nødforanstaltninger og sikre, at de er i overensstemmelse med Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; insisterer på, at alle de foreslåede foranstaltninger bør anerkende de forskellige nationale forhold og derfor give den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre dem; opfordrer medlemsstaterne og de økonomiske aktører til at udvise større solidaritet for at tackle denne krise på en retfærdig måde;

gentager sin opfordring fra maj 2022 til en øjeblikkelig og fuldstændig embargo mod import fra Rusland af olie, kul, nukleart brændsel og gas og til, at Nordstream 1 og 2 helt opgives;

Konsekvenser for borgerne og økonomien

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre adgang til ren og prismæssigt overkommelig opvarmning og elektricitet og til at undgå, at folk tvinges til at vælge mellem mad og opvarmning; advarer medlemsstaterne om, at forbrugere, der ikke har råd til deres stigende energiregninger, ikke bør få afbrudt forsyningen, og understreger behovet for at undgå udsættelser fra hjemmet for sårbare husholdninger, der ikke er i stand til at betale deres regninger og lejeudgifter; understreger behovet for bedre at beskytte forbrugerne mod leverandørers suspension eller tilbagetrækning af fastforrentede kontrakter og for at forhindre urimelige forudbetalinger for gas og elektricitet fra forbrugernes side; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for strengere oplysningskrav forud for kontraktindgåelse i energisektoren, navnlig i forbindelse med fjernsalg;

er dybt bekymret over de høje energiprisers indvirkning på husholdninger og virksomheder og forskellene i medlemsstaternes evne til at støtte dem, således som det fremgår af de seneste meddelelser; fremhæver behovet for en hidtil uset solidaritet mellem medlemsstaterne og for en fælles reaktion i stedet for splittende ensidige handlinger;

opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at opretholde og styrke offentlige, sociale og kulturelle tjenester, der er truet af stigende energipriser for et stigende antal mennesker i nød, herunder tjenester, der forvaltes af lokale myndigheder, såsom socialt boligbyggeri, offentlige bade, uddannelsesinstitutioner og hospitaler; minder om, at de lokale myndigheder også er blevet ramt af krisen og også skal beskyttes;

opfordrer medlemsstaterne til at indføre planer og strategier inden for boliger, adgang til basale sociale behov, beskyttelse af social infrastruktur, kritiske sundhedsydelser og finansiel bistand til SMV'er; påpeger, at denne støtte særligt bør målrettes mod de befolkningsgrupper, der befinder sig i den mest kritiske situation;

understreger, at husholdningerne i medlemsstaterne står over for betydelige udfordringer såsom udhuling af deres købekraft; fremhæver, at mange mennesker i Europa allerede befandt sig i sårbare situationer før, og advarer om, at den dermed forbundne inflation, navnlig stigende fødevare- og energipriser, kan gøre situationen uudholdelig for lavindkomsthusholdninger, idet middelklassen påvirkes i stigende grad; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at fritage basisfødevarer for moms i hele EU, så længe krisen varer, for at lette adgangen til basale varer og tackle fødevaremangel og stigende boligpriser;

10.

understreger, at den eksisterende ramme giver medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at fritage husholdninger fra eller anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, naturgas, kul og fast brændsel; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende muligheder for at sænke skatterne på energiprodukter; opfordrer Kommissionen til at overveje at give medlemsstaterne mulighed for at indføre yderligere midlertidige fritagelser eller lempelser af punktafgifter og energiafgifter for at lette byrden for husholdninger og virksomheder;

11.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at informere borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, om, hvordan de kan forberede sig på den kommende vinter, og om, hvordan energieffektiviteten kan forbedres og deres energiefterspørgsel reduceres, herunder give praktiske, effektive og realistiske tips til besparelser på leve- og energiomkostninger samt oplysninger om forbrugerrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme energibesparende anordninger til sårbare husholdninger;

12.

anmoder medlemsstaterne om at overveje at yde midlertidig støtte til sårbare transportbrugere for at hjælpe med at absorbere prisstigningen, herunder vouchere til offentlig transport; opfordrer til vedtagelse af strukturpolitikker for yderligere at fremme pålidelige og prismæssigt overkommelige offentlige transportnet og aktive mobilitetsformer såsom cykling eller gang;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at imødegå virkningerne af energikrisen på arbejdsmarkedet ved at støtte arbejdstagere, som midlertidigt er blevet »teknisk arbejdsløse«, fordi arbejdsgiverne har været tvunget til at begrænse eller indstille deres aktiviteter, herunder soloselvstændige, og ved at yde bistand til små virksomheder, så de kan beholde deres medarbejdere og opretholde deres aktiviteter; minder om, at arbejdsfordelingsordninger har vist deres værd under pandemien og bør gennemføres, om nødvendigt med finansiel støtte fra EU, for at undgå tab af arbejdspladser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) for at støtte arbejdsfordelingsordninger, arbejdstageres indkomst og arbejdstagere, der midlertidigt vil blive afskediget på grund af stigningen i energipriserne;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte virksomheder over for de kraftigt stigende priser, i samråd med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere i de sektorer, der oplever de største virkninger, og til at gennemføre krisebekæmpelsesforanstaltninger, herunder gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hjælpe energiintensive industrier, herunder tilbyde passende garantier for miljøbeskyttelse og bevarelse af arbejdspladser;

15.

understreger, at sociale garantier er afgørende i den nuværende krise, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at inddrage fagforeningerne i udformningen og gennemførelsen af krisebekæmpelsesforanstaltninger gennem social dialog;

16.

anerkender, at den kumulative virkning af høje energipriser og afbrudte forsyningskæder kan bringe europæiske virksomheder og de arbejdspladser, de skaber, i fare; opfordrer til, at byrden for virksomhederne, navnlig SMV'erne, straks lettes;

17.

understreger, at hovedformålet med Den Europæiske Centralbanks (ECB's) pengepolitik er at sikre prisstabilitet og dermed sikre, at inflationen er lav, stabil og forudsigelig; minder om, at ECB's inflationsmål er 2 %;

Klimaforpligtelser, indførelse af vedvarende energi, energieffektivitet og infrastruktur

18.

minder om, at den billigste energi er den, vi ikke forbruger, og at energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger ikke kun vil hjælpe EU på kort sigt, men også hjælpe os med at opfylde Unionens klimaforpligtelser for 2030, der er indeholdt i Fit for 55-pakken og RePowerEU-initiativet, såsom reduktion af gasimporten og -forbruget;

19.

mener, at opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt vil gøre vores energisystemer mere effektive, mere baseret på vedvarende energi, stærkere i lyset af kriser og mere modstandsdygtige over for eksterne chok, og sikre stabil og økonomisk overkommelig energi samt bidrage til en åben strategisk autonomi;

20.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, da det er den bedste måde, hvorpå der kan gøres en ende på afhængigheden af naturgas, og Unionens klimaforpligtelser kan opfyldes; minder om den igangværende omarbejdning af direktiv (EU) 2018/2001 (RED III og RED IV) og er overbevist om, at en hurtig afslutning af lovgivningsprocedurerne vil fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i hele EU;

21.

understreger, at boligopvarmning skal dekarboniseres gennem intelligent elektrificering og prismæssigt overkommelige fjernvarmeløsninger baseret på vedvarende energi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til bygningsrenovering og til at yde tilstrækkelig finansiering til investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger, navnlig for bygninger med den laveste energimæssige ydeevne og de mest sårbare byområder; glæder sig over, at nogle medlemsstater har besluttet at forbyde gasfyr i nye bygninger; understreger betydningen og den umiddelbare positive virkning af en hurtig udbredelse af solenergi i bygninger, vedvarende energikilder i nærheden, varmepumper og andre hurtige løsninger, der er lette at installere;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig ved at fjerne administrative hindringer og forenkle og fremskynde tilladelsesprocesserne, herunder for husstande;

23.

støtter idéen om som led i REPowerEU at auktionere kvoter i EU's emissionshandelssystem (ETS) som en ekstraordinær foranstaltning til at generere 20 mia. EUR og dermed finansiere den infrastruktur, der er nødvendig for at gøre os mindre afhængige af russisk gas og olie, herunder investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet; opfordrer til, at denne intervention fremskyndes med henblik på at mobilisere de nødvendige indtægter inden udgangen af 2025; glæder sig over, at dette kan have den potentielle virkning at mindske ETS-priserne på kort sigt og dermed elpriserne og energiomkostningerne for industrien, samtidig med at det må påpeges, at ETS ikke er den vigtigste drivkraft bag den seneste stigning i energipriserne; henviser på ny til sine egne klimamål for 2030, som denne ETS-intervention er i fuld overensstemmelse med;

24.

understreger, at elprissignaler i realtid kan åbne op for en mere fleksibel efterspørgsel og dermed reducere dyre og gasintensive forsyningsbehov i spidsbelastningstimer; opfordrer derfor medlemsstaterne til bedre at forvalte EU's elsystemers fleksibilitetsbehov gennem forbedrede net, regulerbar energiproduktion med lave emissioner og forskellige teknologier til lagring af energi i stor skala og på lang sigt med henblik på at reducere den industrielle efterspørgsel efter elektricitet og gas i spidsbelastningstimer;

25.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv (EU) 2018/2001, navnlig med henblik på at fjerne hindringer for oprettelsen af energifællesskaber; opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for vedvarende egetforbrug; opfordrer medlemsstaterne til at skabe passende betingelser for udviklingen af mindst ét VE-fællesskab pr. kommune, således at borgerne kan producere, forbruge, lagre og videresælge deres egen vedvarende energi;

26.

opfordrer til, at den igangværende lovgivningsprocedure vedrørende direktivet om energieffektivitet fremskyndes, da dets bestemmelser vil hjælpe brugerne med at reducere deres energiforbrug og dermed deres energiudgifter;

27.

understreger, at oprettelsen af et fuldt integreret indre marked for energi, der tilvejebringer et virkelig modstandsdygtigt europæisk energinet, herunder etablering af nye samkøringslinjer som den, der forbinder Den Iberiske Halvø med Frankrig, og bedre handelsplatforme vil lette prispresset på virksomheder og forbrugere på kort sigt og etablere energiuafhængighed og -modstandsdygtighed på lang sigt; påpeger, at reformen af EU's indre energimarked skal gennemføres mere konsekvent, at man skal undgå alt for stor afhængighed, og at den centrale infrastruktur skal forblive på EU's hænder til gavn for en åben strategisk autonomi; mener, at alle muligheder skal lægges på bordet for at holde energien økonomisk overkommelig og opnå klimaneutralitet;

28.

understreger, at investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og den nødvendige infrastruktur, herunder målrettede, veldefinerede grænseoverskridende projekter med investeringer gennem NextGenerationEU og REPowerEU, hjælper EU med at opnå energisuverænitet, åben strategisk autonomi og energisikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde sådanne centrale infrastrukturprojekter baseret på vedvarende energi og ren brint ved at lette tilladelsesprocessen, samtidig med at der tages behørigt hensyn til offentlig deltagelse og VVM-procedurer;

29.

bemærker, at nogle medlemsstater genovervejer deres udfasning af kernekraft og kul, hvor kraftværker kan bidrage til EU's energiforsyningssikkerhed og for at holde energipriserne nede; mener, at driftstiden for de eksisterende kernekraftværker bør forlænges, samtidig med at det sikres, at de drives sikkert, og at nukleart affald forvaltes og bortskaffes korrekt; understreger, at udsættelsen af kulbaserede installationer bør være midlertidig, så længe den nuværende krise varer, og at den bør ledsages af en konkret tidsplan for kuls substitution med andre energikilder;

30.

minder om, at omkring en fjerdedel af elektriciteten og halvdelen af den kulstoffattige elektricitet i EU produceres ved hjælp af kerneenergi; bemærker, at nogle medlemsstater er imod kerneenergi, men at en række medlemsstater forbereder sig på at bygge nye atomkraftværker; gentager, at medlemsstaterne fortsat er fuldt ansvarlig for at fastlægge deres energimiks og for at udforme muligheder for at sikre økonomisk overkommelig, stabil og ren energi for deres borgere og virksomheder og for at vælge den mest hensigtsmæssige vej for medlemsstaten til at bidrage til at nå Unionens klima- og energimål under hensyntagen til hver medlemsstats særlige karakteristika og begrænsninger;

31.

udtrykker sin dybeste bekymring over den nylige sabotage på Nord Stream-infrastrukturen, der sendte 300 000 ton af en af de kraftigste drivhusgasser ud i atmosfæren ifølge tyske estimater (14), som ifølge FN's miljøprogram kan være den største udledning af metan, der nogensinde er registreret; påpeger, hvordan virkningerne af denne eksplosion og metanlækage vil bidrage til klimaændringer og luftforurening, hvilket underminerer EU's klimaindsats, og peger endvidere på de skadelige virkninger af sprængningerne og de efterfølgende gaslækager på havmiljøet; insisterer på, at der redegøres for de emissioner, der er sendt ud; udtrykker ligeledes bekymring over rapporterne om uidentificerede droner, der er observeret nær olie- og gasplatforme på den norske kontinentalsokkel; henleder opmærksomheden på, at disse hændelser medførte en stigning i gaspriserne på TTF-markederne, og at metanlækagerne forårsagede »en klima- og miljøkatastrofe«;

32.

understreger, at den bevidste forstyrrelse af den europæiske energiinfrastruktur har potentiale til i væsentlig grad at forværre den nuværende energikrise, herunder på makroregionalt plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og energiselskaberne til straks at træffe foranstaltninger til at øge sikkerheden af deres energiinfrastruktur;

Nødforanstaltninger på energimarkedet

33.

mener, at virksomheder, der har nydt godt af windfall-profitter, skal bidrage til at afbøde krisens negative virkninger; noterer sig kommissionsformand von der Leyens tale om Unionens tilstand 2022 den 14. september 2022; glæder sig i princippet over (Kommissionens forslag og efterfølgende) Rådets samtykke til at indføre et midlertidigt nødloft for markedsindtægter fra produktion og salg af elektricitet ved hjælp af inframarginale produktionsteknologier og indføre en midlertidig solidaritetsbidragsmekanisme fra sektoren for fossile brændstoffer, som drager fordel af den nuværende markedssituation; minder i denne forbindelse om sin tidligere holdning, som det gav udtryk for i sin beslutning af 19. maj 2022 (15); beklager, at Kommissionen foreslog sine planer i form af en rådsforordning, der anvendte artikel 122 i TEUF som retsgrundlag i stedet for en lovgivningsmæssig fælles beslutningsprocedure; minder om, at dette instrument kun bør anvendes i nødsituationer; bekræfter, at Parlamentet er rede til at handle hurtigt i dette presserende spørgsmål, hvis der anmodes herom, da det kræver fuld demokratisk legitimitet og ansvarlighed;

34.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at implementere disse foranstaltninger; mener, at interventioner på energimarkedet skal være af midlertidig og målrettet karakter, og at de grundlæggende markedsprincipper og det indre markeds integritet ikke må bringes i fare; bemærker, at den etablerede mekanisme potentielt kan føre til indtægtsforskelle mellem medlemsstaterne;

35.

noterer sig, at der er foreslået solidaritetsbidrag for virksomheder i sektorerne for råolie, naturgas, kul og raffinaderier; bemærker med bekymring, at nogle af de største energiselskaber i EU muligvis ikke er omfattet af bidraget; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udforme solidaritetsbidraget på en sådan måde, at skatteundgåelse forhindres; bemærker, at medlemsstaterne kan styrke forslaget yderligere; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvad der er en passende fortjenstmargen i lyset af nødsituationen, og til at tage yderligere skridt i retning af at indføre en skat på windfall-profitter for energiselskaber, der har haft alt for stor gavn af energikrisen;

36.

minder om, at windfall-profitter ikke svarer til nogen regulær fortjeneste, som store virksomheder ville have eller kunne have forventet at opnå under normale omstændigheder, hvis uforudsigelige begivenheder såsom pandemien og krigen i Ukraine ikke havde fundet sted;

37.

understreger, at indtægterne fra windfall-profitter bør være til gavn for forbrugere og virksomheder, navnlig for at støtte sårbare husholdninger og SMV'er, herunder gennem prislofter; understreger, at dette skal gå hånd i hånd med massiv innovation og investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet og energiinfrastruktur, såsom distributionsnet, i stedet for at give husstande og virksomheder incitament til at forbruge mere subsidieret energi;

38.

fremhæver den særlige relevans i den aktuelle situation af de offentlige indtægter, der vil blive opnået ved gennemførelsen af søjle II-direktivet i EU, som gennemfører OECD's globale skatteaftale om effektiv minimumsbeskatning af selskaber; gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage direktivet om søjle II, således at aftalen kan blive taget i anvendelse pr. januar 2023;

39.

påskønner de energiefterspørgselsforpligtelser og -mål, der blev indført med den foreslåede rådsforordning for at løse problemerne med høje energipriser og energiforsyningssikkerhed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de foranstaltninger, de vælger at træffe for at gennemføre ovennævnte forpligtelser, ikke må medføre yderligere byrder for sårbare husholdninger og forbrugere, virksomheder, SMV'er eller dem, der lever i energifattigdom;

40.

noterer sig Kommissionens hensigt om at drøfte en reform af elmarkedets udformning og er parat til nøje at analysere ethvert forslag; mener, at enhver reform af elmarkedet bør være i overensstemmelse med EU's klimamål, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, og at elmarkederne bør sende det rette prissignal til at investere i dekarbonisering og give borgere og industrier mulighed for at drage fordel af sikker, økonomisk overkommelig og ren energi, samtidig med at der tages hånd om de uforholdsmæssigt store fortjenester på elektricitetsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at afkoble elpriserne fra gasprisen;

41.

opfordrer Kommissionen til at analysere behovet for at indføre yderligere foranstaltninger for at imødegå krisen, herunder midlertidige engros- og importprislofter; opfordrer Kommissionen til efter en positiv analyse at foreslå et passende prisloft for gasimport fra rørledninger, primært fra Rusland; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opgradere EU's energiplatform og omdanne den til et redskab til fælles indkøb af energikilder for at styrke EU's forhandlingsposition og sænke importomkostningerne; glæder sig over Kommissionens beslutning om at oprette en taskforce, der skal forhandle gaspriser med tredjelande;

42.

hilser det velkommen, at Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaterne er i færd med at vurdere mulige løsninger for at tilvejebringe den nødvendige likviditet til energiselskaber, der står over for store margin calls på terminsmarkederne for elektricitet og gas;

Spekulation på energimarkedet

43.

minder om, at forstyrrelserne i energiforsyningen som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har øget volatiliteten og ustabiliteten på markederne for energiderivater, og at dette kan have en kaskadevirkning på de finansielle markeder;

44.

opfordrer til øget gennemsigtighed og myndighedstilsyn med markedsbaseret og over-the-counter gashandel og med købspriser;

45.

påskønner den kartelsag, som Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence har indledt mod Gazprom for udnyttelse af dets dominerende stilling, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at afslutte proceduren og træffe de nødvendige beslutninger; understreger, at Kommissionen skal gøre brug af alle tilgængelige værktøjer inden for konkurrencelovgivningen for at imødegå markedsforvridninger, urimelige priser og prismanipulation på el- og gasmarkederne; mener, at Kommissionen, når det drejer sig om at identificere overtrædelser af konkurrencelovgivningen på el- og gasområdet, også skal overveje at anvende afhjælpende foranstaltninger af strukturel art;

46.

hilser det velkommen, at Kommissionen endelig har erkendt (16), at Europa oplever manipulationer på gasmarkedet, hvilket på sin side påvirker elpriserne; opfordrer til at sætte en stopper for spekulation og manipulation på gasmarkedet og til at træffe foranstaltninger med hensyn til, hvordan TTF og de enheder, der har ret til at operere på markedet, fungerer; mener, at disse foranstaltninger kan omfatte anvendelse af en mekanisme til standsning af handelen i TTF i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisudsving og pristryk, som foreslået af ESMA, med henblik på at afkoble indekseringen af kontrakter fra TTF-hubben; glæder sig over Kommissionens forslag om at overveje et alternativt EU-benchmark til TTF for gas og flydende naturgas; opfordrer Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Konkurrence, og ESMA til nøje at overvåge det europæiske gasmarked i tilfælde af markedsdominans eller manglende gennemsigtighed;

47.

opfordrer den relevante kompetente myndighed til at undersøge, indberette og behandle mulige tilfælde af markedsmisbrug eller kursmanipulation på råvaremarkederne i almindelighed og på gasmarkedet i særdeleshed;

48.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge de finansielle aktørers aktiviteter, der har bidraget til volatiliteten i CO2-prisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fjerne spekulativ kapitals indflydelse på emissionskvotemarkedet;

o o

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.

(2) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210.

(3) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.

(4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.

(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125.

(6) EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1.

(7) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(8) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(9) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 163.

(10) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(11) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 145.

(12) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11.

(13) Brev fra ESMA's administrerende direktør, Verena Ross, til generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, John Berrigan, 22. september 2022.

(14) Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

(15) Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219).

(16) Erklæring fra Kommissionens formand Ursula von der Leyen om energi, 7. september 2022.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/74

P9_TA(2022)0349

Menneskerettighedssituationen i Haiti, navnlig hvad angår bandevold

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om menneskerettighedssituationen i Haiti, navnlig hvad angår bandevold (2022/2856(RSP))

(2023/C 132/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Haiti, navnlig beslutningen af 20. maj 2021 om situationen i Haiti (1),

—	der henviser til resultatet af FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Haiti fra den 4. juli 2022,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2645 (2022) af 15. juli 2022,

—	der henviser til rapporterne fra 2022 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender om Haiti, navnlig rapporten af 23. september 2022 om konsekvenserne af social uro for den humanitære situation,

—	der henviser til den tale, som udenrigsminister Jean Victor Généus holdt til FN's Generalforsamling den 24. september 2022,

—	der henviser til rapporten af 15. februar 2022 fra FN's generalsekretær for FN's integrerede kontor i Haiti,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

—	der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 18. december 1979,

—	der henviser til den amerikanske menneskerettighedskonvention af 22. november 1969,

—	der henviser til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder og dens tre valgfrie protokoller,

—	der henviser til FN's grundlæggende principper for retsvæsenets uafhængighed af 6. september 1985,

—	der henviser til den universelle dommerstatut af 17. november 1999 og statutten for den iberoamerikanske dommer fra maj 2001,

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000 (2) (Cotonou-aftalen),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 om en fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien (JOIN(2012)0018),

—	der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (3),

—	der henviser til Republikken Haitis forfatning fra 1987,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at den humanitære situation i Haiti løbende er blevet forværret i de seneste år på grund af den fortsatte usikkerhed i landet; der henviser til, at bander siden mordet på præsident Jovenel Moïse i juli 2021 har tilranet sig betydelig mere magt, hvilket har skabt en allestedsnærværende følelse af usikkerhed blandt den haitianske befolkning; der henviser til, at den stigende vold og de eskalerende menneskerettighedskrænkelser berører 1,5 millioner mennesker og har forårsaget yderligere 19 000 internt fordrevne og 1,1 millioner med behov for hjælp; der henviser til, at denne samfundspolitiske og økonomiske krise sammen med den generelle usikkerhed og krise med bander udmunder i en humanitær katastrofe; der henviser til, at der angiveligt har været en stigning i omfanget af voldsanvendelse fra de officielle politistyrkers side;

der henviser til, at den haitianske regering den 11. september 2022 meddelte, at den ville reducere brændstoftilskud med ca. 400 mio. USD i bestræbelserne på at øge indtægterne til sociale programmer, hvilket førte til øgede uroligheder og bandeforbund, der overtog kontrollen med vigtig infrastruktur; der henviser til, at landet har været plaget af benzinknaphed i flere måneder; der henviser til, at adgangen til Varreux-olieterminalen, der udgør 70 % af benzinlagrene, kontrolleres af væbnede bander; der henviser til, at næsten 86 % af den elektricitet, der produceres i landet, er baseret på olieprodukter; der henviser til, at hospitaler og sundhedsklinikker som følge heraf har måttet reducere eller endog indstille deres arbejde som følge af manglen;

der henviser til, at der huserer op mod 200 bander i Haiti, herunder i Port-au-Prince, som kontrollerer vigtige havne og veje; der henviser til, at disse bander, hvoraf nogle har forbindelser til statslige aktører og angiveligt forbindelser til politikere, truer med at destabilisere regeringen, idet de råder over flere ressourcer og våben; der henviser til, at nogle haitianske politikere og forretningsfolk angiveligt har stillet penge og våben til rådighed for bander og andre kriminelle grupper til gengæld for at undertrykke regeringsfjendtlige demonstrationer; der henviser til, at bander har taget magt og kontrol over flere områder, adgangen til brændstof og levering af humanitær bistand, har anfægtet det haitianske nationale politis og andre statslige institutioners myndighed og har lagt hindringer i vejen for det nationale politis evne til at bekæmpe narkotikahandel og andre forbrydelser;

der henviser til, at der ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fra januar til udgangen af juni 2022 skete 934 mord, 684 kvæstelser og 680 kidnapninger i Port-au-Prince; der henviser til, at i juli 2022 resulterede en bølge af bandevold i mere end 470 drab, hvoraf næsten halvdelen fandt sted i Cité Soleil-kvarteret; der henviser til, at de fleste ofre ikke var direkte involveret i bander, men var direkte udset som mål af bandefolk; der henviser til, at der blev begået flere tilfælde af gentagne voldtægter mod kvinder og piger, hvilket bekræfter den systematiske brug af kønsbaseret vold; der henviser til, at snesevis af kvinder og piger ifølge en rapport fra Haitis nationale netværk for menneskerettighedsforsvar i august 2022 har været ofre for massevoldtægtskampagner begået af bander i Port-au-Prince;

der henviser til, at bander overtog kontrollen med retsbygningen den 10. juni 2022; der henviser til, at retsbygningen i vid udstrækning havde været ude af drift siden 2018 på grund af sikkerhedsrisici, hvormed adgangen til domstolsprøvelse hindres i landet; der henviser til, at sagsakter indeholdende afgørende dokumentation for indtil flere massakrer begået af bander siden 2018, er blevet stjålet eller ødelagt og ikke vil kunne genskabes;

der henviser til, at Haitis meget ustabile sikkerhedssituation vanskeliggør kritiske humanitære operationer, som sårbare mennesker er afhængige af; der henviser til, at den fuldstændige blokering af vejen til den sydlige halvø, som har fundet sted siden 2021, har isoleret de 3,8 millioner indbyggere, der bor i de sydlige dele af Port-au-Prince; der henviser til, at denne situation har forhindret FN-organisationer og humanitære organisationer i at hjælpe befolkningen i disse områder, idet FN anslår, at 1,1 millioner mennesker har brug for hjælp;

der henviser til, at bander med overlæg er gået efter og har plyndret lagre med fødevarebistand, herunder den 15. september 2022, hvor et lager under Verdensfødevareprogrammet (WFP) i Gonaïves, der indeholdt 1 400 metrisk ton fødevarer beregnet til at brødføde næsten 100 000 skolebørn og særligt udsatte familier, blev plyndret; der henviser til, at FN og andre NGO'er i 2022 har mistet for mindst 6 mio. USD i forsyninger, som kunne have hjulpet mere end 410 000 mennesker;

der henviser til, at 4,4 millioner haitianere, som udgør mere end en tredjedel af befolkningen, ifølge Verdensfødevareprogrammet (WFP) står over for fødevareknaphed, og at 217 000 børn lider af moderat til alvorlig fejlernæring; der henviser til, at Haiti er særlig sårbar over for globale fødevare- og brændstofmarkedsudsving, fordi landet importerer 70 % af sit korn; der henviser til, at Haiti derfor som følge af Ruslands krig mod Ukraine allerede oplever en inflation på 26 %, hvilket gør det vanskeligt for familier at have råd til fødevarer og andre fornødenheder eller at sælge afgrøder på lokale markeder;

I.	der henviser til, at journalister har været særlig udsat for vold; der henviser til, at de to journalister Tayson Latigue og Frantzsen Charles den 11. september 2022 blev skudt og dræbt i Cité Soleil og deres lig efterfølgende brændt af;

der henviser til, at eftersom menneskerettighedssituationen og den humanitære situation fortsat forværres hurtigt, er haitianske asylansøgere blevet efterladt med begrænset adgang til international beskyttelse og står over for en række krænkelser af menneskerettighederne i værtslandene, herunder tilbageholdelse, ulovlig udvisning og afpresning; der henviser til, at 25 765 personer ifølge Den Internationale Organisation for Migration mellem den 1. januar og den 26. februar 2022 blev udvist eller deporteret tilbage til Haiti fra nabolandene; der henviser til, at adskillige NGO'er har advaret om, at haitianske asylansøgere udsættes for vilkårlig tilbageholdelse og diskriminerende og ydmygende behandling; der henviser til, at udvisningen og hjemsendelse af haitianske migranter bidrager til forværringen af den humanitære situation i landet;

der henviser til, at den haitianske regering på grund af den forværrede sikkerhedsmæssige og økonomiske sociale situation besluttede at udsætte begyndelsen af skoleåret fra den 5. september til den 3. oktober 2022, og at det nye skoleår stadig er uvist; der henviser til, at en halv million børn i Port-au-Prince ifølge FN's Børnefond (UNICEF) angiveligt ikke går i skole, og at 1 700 skoler i hovedstaden har måttet lukke; der henviser til, at omkring halvdelen af haitianere i alderen 15 år og derover er analfabeter, at landets uddannelsessystem er meget uligt, at kvaliteten af den tilgængelige uddannelse er lav, og de høje gebyrer, der opkræves for uddannelse, udelukker de fleste børn fra lavindkomstfamilier;

der henviser til, at landets mest sårbare lokalsamfund er ramt af dramatiske oversvømmelser og jorderosion som følge af storstilet skovrydning, hvilket fører til reduceret landbrugsproduktivitet; der henviser til, at over en tredjedel af befolkningen mangler adgang til rent vand, og at to tredjedele har begrænset eller ingen adgang til sanitet; der henviser til, at mere end halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og at mange lever af selvforsyningslandbrug; der henviser til, at landet er stærkt afhængigt af indtægter udefra; der henviser til, at Haiti er blandt de lande, der ifølge det globale indeks for klimarisici for 2021 i løbet af de seneste 20 år er blevet hårdest eksponeret for klimarisici;

der henviser til, at sikkerhedssituationen i høj grad påvirker målene for EU's engagement i Haiti, herunder gennemførelse af en udviklingsdagsorden medfokus på bæredygtige og forandringsskabende resultater, om spørgsmål som uddannelse og fødevaresikkerhed samt indsatsen fra Kommissionens afdeling for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger;

der henviser til, at Restavek-systemet, en moderne form for slaveri, stadig praktiseres i Haiti; der henviser til, at børn fra fattige hjem — oftest piger — ved denne praksis af deres forældre sendes bort for at bo og arbejde for familier i byområder; der henviser til, at disse børn senere kan blive udsat for gadekriminalitet eller sexhandel af kriminelle bander;

O.	der henviser til, at FN's humanitære beredskabsplan for Haiti, der beløber sig til 373 mio. USD, kun er blevet 14 % finansieret; der henviser til, at antallet af mennesker, der har behov for humanitær bistand, ifølge FN anslås til ca. 1,5 millioner;

P.	der henviser til, at Haiti har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er et væsentligt element i samarbejdet mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet;

fordømmer på det kraftigste de voldshandlinger og ødelæggelser, som bander i Haiti begår, og beklager på det kraftigste plyndringer af fødevarer og nødhjælp og anslag mod humanitære hjælpearbejdere; fordømmer navnlig de voldshandlinger, der blev begået i Cité Soleil,-området i Port-au-Prince, i juli 2022, og den fortsatte vold, der undergraver borgernes grundlæggende rettigheder; fordømmer på det kraftigste bandernes seksuelle overgreb mod kvinder og piger og brugen af mindreårige til bandeaktiviteter; minder om, at kvinder og piger kræver særlig opmærksomhed og hjælp til at få adgang til sundhedspleje og blive beskyttet mod seksuel vold;

understreger vigtigheden af, at de haitiske myndigheder sikrer bedre forvaltning på alle niveauer af statsapparatet og samfundet, herunder bekæmpelse af korruption; understreger den afgørende betydning af et fungerende og troværdigt retsvæsen; minder om, at haitiske myndigheder skal tage fat på de grundlæggende årsager til bandevold, herunder gennem en reform af retssystemet, og retsforfølge de ansvarlige ved retfærdig rettergang; understreger, at det haster med ansvarsplacering, og fremhæver vigtigheden af behørig støtte og kompensation til ofre og vigtigheden heraf for varig fred og stabilitet; tilslutter sig erklæringen fra den særlige repræsentant Helen La Lime på FN's Sikkerhedsråds samling om FN's integrerede kontor i Haiti af 16. juni 2022, hvori der redegøres for hvorledes sikkerhedssituationen forbedres;

opfordrer til en retshåndhævelsestilgang til bandeproblemet, hvorved man forbedrer indsatsen mod ulovlige våben og med socioøkonomiske projekter og reintegrationsaktiviteter, der har til formål at skabe beskæftigelse og indtægter i de kvarterer, der er mest berørt af bandevold; fastholder på det kraftigste, at de haitiske myndigheder skal bringe de ansvarlige for domstolene ved retfærdig rettergang, og gentager behovet for, at retshåndhævelsespersonel overholder internationale normer og standarder for magtanvendelse i forbindelse med demonstrationer; minder om den forfatningsmæssige ret til fredelig demonstration. understreger nødvendigheden af, at den haitianske regering bekæmper bandevold på alle mulige ledder, herunder gennem sociale programmer, sundheds- og uddannelsesprogrammer samt vand- og sanitetsforsyning, katastrofehjælp og genopretning;

kræver, at bandevolden og de kriminelle aktiviteter omgående bringes til ophør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger, herunder indefrysning af aktiver og rejseforbud, gennem den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner mod dem, der er involveret i eller støtter bandevold, kriminelle aktiviteter eller menneskerettighedskrænkelser, herunder korruption;

fremhæver betydningen af de vigtigste aktører i civilsamfundet, herunder kirker, fagforeninger, ungdoms- og menneskerettighedsorganisationer, landbrugs- og kvindebevægelser samt NGO’er; opfordrer til at genoprette de offentlige institutioners magt og legitimitet, genvinde befolkningens tillid, sætte en stopper for de straffrie tilstande og afholde frie og gennemsigtige valg efter en periode på to år;

opfordrer alle aktører i Haiti til at nå frem til en varig, tidsbunden og bredt accepteret løsning på den nuværende politiske hårdknude for at muliggøre inklusive, fredelige, frie, retfærdige og gennemsigtige parlaments- og præsidentvalg i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, så snart sikkerhedsforholdene og de logistiske rammer tillader det; understreger, at dette skal være haitiansk ledet med fuld og lige deltagelse af kvinder, unge, civilsamfundet og andre relevante interessenter, så magtens suverænitet atter placeres hos det haitianske folk og demokratiske institutioner genoprettes, og så der kan tages skridt til at imødegå økonomiske og sociale problematikker;

udtrykker alvorlig bekymring over situationen for de haitianske asylansøgere i de værtslande, som de er flygtet til; opfordrer myndighederne i værtslandene til at indstille alle udvisninger og deportationer til Haiti, så længe den forværrede menneskerettighedssituation og den humanitære krise pågår, og til hurtigst muligt at give haitianere adgang til beskyttelse, uden forskelsbehandling, og foretage rimelige evalueringer af flygtningestatus i overensstemmelse med både FN's konvention om flygtninges retsstilling og Cartagena-erklæringen om flygtninge;

opfordrer de lande, der modtager haitianske asylansøgere, til at overholde de kriterier, der er fastsat i internationale konventioner om asyl og tilbagesendelse; minder om, at tilbagevenden til Haiti er ekstremt usikkert og vil fortsat være livsfarligt, så længe sikkerhedsforholdene i Haiti ikke forbedres;

tilskynder Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at fortsætte det tætte samarbejde med FN's integrerede kontor i Haiti, FN's indsatshold i Haiti, regionale organisationer og international finansieringsinstitutioner med henblik på at bistå Haiti med at løfte ansvaret for at opnå varig stabilitet, bæredygtig udvikling og økonomisk selvtilstrækkelighed;

10.

opfordrer medlemsstaterne, internationale finansielle institutioner og andre størrelser til at øge bidragene til basket-finansiering af sikkerhedsbistand til Haiti med henblik på at støtte koordineret international bistand; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sørge for fortsat kapacitetsopbygning, teknisk støtte og uddannelse til nationale toldmyndigheder, grænsekontrol og andre relevante myndigheder;

11.

opfordrer indtrængende de haitianske myndigheder og det internationale samfund til at støtte programmer, der har til formål at udrydde fattigdom og sikre skolegang og adgang til sociale tjenester, navnlig i fjerntliggende områder af landet;

12.

glæder sig over, at EU yder 17 mio. EUR til at støtte de mest sårbare i Haiti og andre lande i Caribien; opfordrer Kommissionen til fortsat at prioritere humanitær bistand til Haiti og til at sikre, at ydelsen af humanitær bistand til Haiti hænger effektivt sammen med landets udviklingsstrategi, og at den kommer de nødlidende befolkningsgrupper direkte til gode;

13.

insisterer på, at der i lyset af den alvorlige fødevarekrise bør lægges særlig vægt på fødevarenødhjælp, idet indkøb af lokale fødevarer prioriteres, således at denne bistand ikke bidrager til at udrydde landets mindre landbrugere og bæredygtige lokale landbrugsmetoder;

14.

anmoder om, at Kommissionen systematisk sikrer, at al bistand, herunder humanitær bistand, overvåges effektivt for at sikre, at den anvendes til de specifikke projekter, som den er beregnet til; gentager sin anmodning, som fremsat i sin beslutning af 20. maj 2021, som endnu ikke er blevet gennemført, om en revision og beretning fra Den Europæiske Revisionsret om den måde, hvorpå EU-midler anvendes i Haiti; opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af gennemsigtigheden og effektiviteten af fordelingen af støtten;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær, Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet, Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU, Cariforumlandenes institutioner og den haitianske regering og det haitianske parlament.

(1) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 161.

(2) EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(3) EUT L 289 af 30.10.2008, s. 3.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/79

P9_TA(2022)0350

Undertrykkelsen af mediefriheden i Myanmar, navnlig sagerne om Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint og Nyein Nyein Aye

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om undertrykkelsen af mediefriheden i Myanmar, navnlig sagerne om Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint og Nyein Nyein Aye (2022/2857(RSP))

(2023/C 132/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar/Burma,

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/243 af 21. februar 2022 om ændring af afgørelse 2013/184/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma om indførelse af en fjerde runde af sanktioner på baggrund af den fortsatte alvorlige situation og intensivering af krænkelserne af menneskerettighederne i Myanmar/Burma (1),

—	der henviser til artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som fastslår retten til ytrings- og informationsfrihed,

—	der henviser til den mundtlige opdatering af 26. september 2022 fra FN's fungerende højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Myanmar til FN's Menneskerettighedsråd,

—	der henviser til erklæringen af 29. september 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om den seneste domfældelse af statsrådgiveren Daw Aung San Suu Kyi,

—	der henviser til paragraf 505 (a) i Myanmars straffelov,

—	der henviser til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers fempunktskonsensus af 24. april 2021,

—	der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966, der omhandler ytrings- og meningsfrihed,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.	der henviser til, at Myanmars militærjunta, kendt som Tatmadaw, ulovligt tog magten den 1. februar 2021 og fjernede de legitime myndigheder med magt;

B.	der henviser til, at militærjuntaens øverstbefalende, Min Aung Hlaing, i august 2021 meddelte, at han ville udnævne sig selv til premierminister, og at undtagelsestilstanden ville blive forlænget indtil august 2023;

der henviser til, at den legitime præsident Win Myint og statsrådgiver Aung San Suu Kyi siden militærkuppet er blevet tilbageholdt på grundlag af en række grundløse og politisk motiverede anklager og allerede er blevet idømt flere år i fængsel og arbejdslejre; der henviser til, at statsrådgiveren Aung San Suu Kyi, hvis hun bliver dømt for alle 11 anklager mod hende, risikerer fængsel i op til 102 år;

D.	der henviser til, at mere end 15 500 mennesker siden kuppet den 1. februar 2021 er blevet arresteret og mere end 2 300 dræbt af juntaen, herunder mindst 188 børn;

der henviser til, at militærregimet siden militærkuppet er forsat med at undergrave mediefriheden og krænke menneskerettighederne for journalister i landet; der henviser til, at Myanmar ligger nr. 176 ud af 180 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2022; der henviser til, at Myanmars militære myndigheder begrænser adgangen til sociale medier, internettet og andre uafhængige informationskilder;

der henviser til, at Tatmadaw den 14. februar 2021 indførte ændringer af straffeloven og strafferetsplejeloven, som er blevet de primære retlige bestemmelser, der anvendes til at retsforfølge journalister, studenterledere, embedsmænd og andre, der modsætter sig militærregimet; der henviser til, at den nyligt indførte paragraf 505 (a) i straffeloven, som forbyder at skabe frygt, sprede falske nyheder og tilskynde til forbrydelser mod en regeringsansat, hvilket altsammen straffes med op til tre års fængsel, anvendes af militæret til at rejse strafferetlige anklager mod bl.a. journalister; der henviser til, at militærdomstolene i Myanmar gennemfører retssager bag lukkede døre;

der henviser til, at juntaen siden kuppet i 2021 har forbudt eller tvunget medieforetagender til at forlade Myanmar for at rapportere om militærets handlinger; der henviser til, at mange af de forbudte medieforetagender spillede en grundlæggende rolle i rapporteringen om situationen i Myanmar; der henviser til, at befolkningen i Myanmar og i udlandet er stærkt afhængige af disse medier;

der henviser til, at mindst fire journalister er blevet dræbt, herunder fotograferne Soe Naing og Aye Kyaw, som begge døde i fængslet efter angiveligt at være blevet tortureret, og den lokale redaktør Pu Tuidim, som angiveligt blev henrettet summarisk af militæret efter at være blevet brugt som et menneskeligt skjold; der henviser til, at der har været adskillige rapporter om tortur og overgreb;

der henviser til, at en bølge af anholdelser af journalister fulgte efter kuppet i februar 2021; der henviser til, at mindst 140 journalister er blevet arresteret, at 53 mediefolk i øjeblikket tilbageholdes i Myanmars fængsler, og at næsten 25 journalister er blevet dømt siden militærkuppet; der henviser til, at Myanmar har verdens næststørste antal fængslede journalister;

J.	der henviser til, at journalisterne Htet Htet Khine og Sithu Aung Myint blev arresteret i august 2021, seks måneder efter kuppet;

der henviser til, at freelancejournalisten fra BBC Media Action Htet Htet Khine den 27. september 2022 blev idømt tre års fængsel med hårdt arbejde; der henviser til, at Htet Htet Khine allerede den 15. september 2022 havde fået sin første treårige dom med hårdt arbejde for angiveligt at have overtrådt straffelovens paragraf 505 (a), som kriminaliserer anstiftelse af uro og udbredelse af falske nyheder;

der henviser til, at Sithu Aung Myint stadig afventer en retssag på grundlag af anklager om »anstiftelse af uro« og »oprør« gennem artikler, der er kritiske over for Myanmars militær, og muligvis står over for en samlet dom på 23 års fængsel; der henviser til, at Sithu Aung Myints helbred er blevet forværret, og at fængselsmyndighederne nægter ham lægehjælp;

der henviser til, at Nyein Nyein Aye, en freelancer, der også er kendt under pseudonymet Mabel, den 14. juli 2022 blev dømt af en militærdomstol i Yangons Insein-fængsel; der henviser til, at Nyein Nyein Aye i henhold til straffelovens paragraf 505 (a) blev idømt tre års fængsel for »at skabe frygt, sprede falske nyheder og tilskynde til forbrydelser mod en regeringsansat«; der henviser til, at Nyein Nyein Aye er den 24. journalist, der har modtaget en fængselsstraf siden kuppet i 2021;

N.	der henviser til, at freelancer Maung Maung Myo den 1. august 2022 blev idømt seks års fængsel på grund af en terroranklage for angiveligt at besidde billeder og interviews med medlemmer af »People’s Defence Force«, som er en række oprørsgrupper, der kæmper mod Myanmars militærregering;

der henviser til, at en domstol den 7. juli 2022 idømte Aung San Lin, journalist for the Democratic Voice of Burma, seks års fængsel med hårdt arbejde for anstiftelse af uro og udbredelse af »falske nyheder« efter at have offentliggjort en rapport med påstand om, at de militære styrker havde sat ild til tre tilhængeres hjem i Wetlet Township af the National League for Democracy, som var blevet væltet af kuppet;

der henviser til, at Myanmars militærregime i juli genaktiverede dødsstraffen for at henrette tidligere medlem af parlamentet Phyo Zeya Thaw, fremtrædende aktivist Kyaw Min Yu, almindeligt kendt som »Ko Jimmy«, samt Aung Thura Zaw og Hla Myo Aung; der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på det kraftigste har fordømt »disse politisk motiverede henrettelser, som udgør endnu et skridt i retning af en fuldstændig afskaffelse af retsstatsprincippet og en yderligere åbenlys krænkelse af menneskerettighederne i Myanmar«;

Q.	der henviser til, at forholdene under frihedsberøvelse, hvor der er dokumenteret overfald og kønsbaseret vold, giver anledning til alvorlig bekymring for de tilbageholdte personers sikkerhed og velfærd;

der henviser til, at militæret fører en voldelig krig mod etniske mindretal og dræber et stort antal civile og tvinger millioner af mennesker til at flygte for at søge tilflugt; der henviser til, at militærhelikoptere for nylig affyrede skud mod en grundskole i Sagaingregionen og dræbte mindst seks voksne og syv børn; der henviser til, at forholdene ifølge en nylig erklæring fra den FN-udnævnte uafhængige menneskerettighedsekspert Tom Andrews er gået fra dårlige til værre til forfærdelige for et uoplyst antal uskyldige mennesker i Myanmar;

der henviser til, at juntaen i Myanmar nægter at foretage en seriøs undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyaerne og stille gerningsmændene til ansvar; der henviser til, at de mest fremtrædende militærfolk, som førte tilsyn med angrebene mod rohingyaerne, fortsat bestrider deres stillinger; der henviser til, at myndighederne nægter at samarbejde med FN-mekanismerne; der henviser til, at straffrihed er dybt rodfæstet i Myanmars politiske og retlige system;

der henviser til, at Rusland og Kina har gjort mange politiske, militære og økonomiske bestræbelser på at legitimere juntaen; der henviser til, at Rusland og Myanmars militære junta for nylig har undertegnet en køreplan for samarbejde om fredelig anvendelse af kerneenergi for 2022-2023; der henviser til, at såvel Moskva som Beijing, i deres egenskab af de største våbenleverandører til landet, har forbindelser til Myanmars væbnede styrker; der henviser til, at begge lande gentagne gange har blokeret for forsøg på at nå til enighed om FN's Sikkerhedsråds erklæringer om situationen i Myanmar;

U.	der henviser til, at militærjuntaen den 24. april 2021 med lederne af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) nåede til enighed om en fempunktskonsensus, hvor det første skridt var et øjeblikkeligt stop for volden i landet;

fordømmer på det kraftigste militærjuntaens voldelige og illegitime styre i Myanmar og dens forsøg på at underminere befolkningens stærke tilknytning til demokrati, eftersom styret er baseret på et ulovligt kup mod den civile regering og har ført til en særlig alarmerende humanitær situation og menneskerettighedskrise i landet, præget af udbredt straffrihed; fordømmer på det kraftigste alle former for forfølgelse af uafhængige journalister;

opfordrer til et øjeblikkelig ophør af den ulovlige undtagelsestilstand i landet, genoprettelse af det civile styre, tilbagevenden til demokrati og en hurtig åbning af parlamentet med deltagelse af dets valgte repræsentanter; støtter den nationale samlingsregerings bestræbelser på at bevæge sig i retning af en fredelig og demokratisk fremtid;

opfordrer militærjuntaen til betingelsesløst at løslade præsident Win Myint, statsrådgiver Aung San Suu Kyi og alle andre, der er blevet arresteret på grundlag af grundløse beskyldninger, til at overdrage magten til de legitime myndigheder, til at respektere retsstatsprincippet og mediefriheden og til straks at sætte en stopper for de militære angreb, luftangrebene og volden mod Myanmars befolkning;

opfordrer indtrængende militærjuntaen til at droppe alle politisk motiverede anklager mod medlemmer af pressen og mediefolk og betingelsesløst løslade alle journalister, der tilbageholdes uretmæssigt, herunder Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint, Nyein Nyein Aye, Maung Maung Myo, Thurin Kyaw, Hanthar Nyein, Than Htike Aung, Ye Yint Tun, Tu Tu Tha, Soe Yarzar Tun og Aung San Lin; opfordrer juntaen til at yde den nødvendige lægebehandling til Sithu Aung Myint, hvis sundhedstilstand giver anledning til stor bekymring;

fordømmer undertrykkelsen af arbejdstagere og nægtelsen af retten til at strejke; fordømmer alle virksomheder og mærker, der direkte eller indirekte ydede eller er i færd med at yde støtte til militæret og politiet, der undertrykker og udsteder arrestordrer mod fagforeningsledere;

opfordrer indtrængende militærjuntaen til øjeblikkeligt at sætte en stopper for sine overgreb, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, tortur, seksuel vold og anden mishandling samt uretfærdige retssager mod journalister og mediefolk; understreger, at advokater, menneskerettighedsforkæmpere og familiemedlemmer bør gives effektiv adgang til at besøge tilbageholdte personer; understreger, at ethvert dødsfald i varetægtsfængslet øjeblikkeligt skal rapporteres til personens familie, passende dokumentation skal forevises, liget skal returneres, og de ansvarlige for forseelser holdes ansvarlige; opfordrer til, at der foretages uafhængige internationale undersøgelser af alle påstande om tortur og mishandling og til, at de ansvarlige drages til ansvar; understreger, at såkaldte oplysninger, der er opnået gennem tortur og mishandling, under ingen omstændigheder bør bruges som bevismateriale i retssager;

insisterer på, at mediefrihed er afgørende for, at frie og demokratiske samfund kan fungere effektivt, og at den er afgørende for beskyttelsen af alle andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at journalister har brug for et sikkert miljø for at kunne udføre deres uafhængige arbejde;

opfordrer den nationale samlingsregering til klart at give udtryk for sin holdning til rohingyaernes status, navnlig deres ret til statsborgerskab og lige anerkendelse som en etnisk gruppe i Myanmar samt deres ret til at vende tilbage til landet;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde i Myanmar; opfordrer EU-delegationen i Myanmar og medlemsstaternes ambassader til nøje at overvåge sagerne om journalister, der i øjeblikket tilbageholdes og fængsles, samt politiske ledere og andre; opfordrer repræsentanterne for EU-delegationen og medlemsstaterne i Myanmar til at deltage i retssagerne mod journalister, mediefolk, bloggere og menneskerettighedsforkæmpere i landet, når der gives adgang hertil; anmoder de diplomatiske missioner og internationale donorer om at yde støtte til og mulig beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og mediefolk, der risikerer forfølgelse, herunder ved at stille sikre tilflugtssteder til rådighed på ambassader og ved at udstede nødvisa til dem, der har behov for beskyttelse;

10.

opfordrer Kommissionen til at påvise, at »alt undtagen våben«-ordningen ikke på nogen måde gavner juntaen, og, hvis den skulle gøre det, trække sig midlertidig tilbage fra denne mekanisme;

11.

anmoder EU og dets medlemsstater om at øge den internationale og finansielle bistand til og støtte udviklingsprojekter til gavn for Myanmar/Burma og sikre, at dette ikke gavner militæret og ikke bidrager til flere krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer til, at der ydes grænseoverskridende humanitær bistand og direkte støtte til lokale civilsamfundsorganisationer, navnlig etniske organisationer;

12.

glæder sig over de sanktioner, som Rådet har pålagt medlemmer af Tatmadaw og deres virksomheder; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Kommissionen til at pålægge de ansvarlige for de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne i landet yderligere målrettede sanktioner; opfordrer Rådet til at tilføje våbenhandlerne Naing Htut Aung, Aung Hlaing Oo og Sit Taing Aung til sanktionslisten på grund af deres rolle med hensyn til at levere våben og udstyr til militærregimet; opfordrer Kommissionen til at overveje alle nødvendige sanktioner mod Myanmars regime; opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt til at sikre, at disse sanktioner ikke negativt påvirker arbejdstagerne og befolkningen som helhed;

13.

er bekymret over undtagelser fra sanktionerne, som giver aktører mulighed for at gennemføre finansielle transaktioner med Myanma Oil and Gas Enterprise; slår til lyd for bedre international koordinering af sanktioner, herunder koordinering med regionale partnere;

14.

opfordrer indtrængende Rådet til at medtage Statsforvaltningsrådet som en enhed i tillæg til dets individuelle medlemmer på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, for at sikre, at alle enheder, der kontrolleres af Statsforvaltningsrådet er omfattet af denne betegnelse, og at finansielle strømme fra Den Europæiske Union til deres fordel forbydes;

15.

understreger, at lokale og multinationale virksomheder, der opererer i Myanmar/Burma, skal respektere menneskerettighederne og ophøre med at give gerningsmændene mulighed for at udføre deres overgreb; opfordrer i den henseende indtrængende EU-baserede virksomheder til at sikre, at de ikke har nogen tilknytning til Myanmars/Burmas sikkerhedsstyrker, deres individuelle medlemmer eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, og at de hverken direkte eller indirekte bidrager til militærets undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer EU-baserede virksomheder, herunder moder- og datterselskaber, til hurtigst muligt at suspendere alle forbindelser med virksomheder, der har tilknytning til militæret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere og vedtage passende foranstaltninger til at identificere, forhindre, stoppe, modvirke og afhjælpe potentielle eller faktiske menneskerettighedskrænkelser, som virksomheder, der opererer i Den Europæiske Union, forårsager, bidrager til eller er direkte forbundet med i Myanmar i lyset af den nuværende situation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering at indføre skærpede og specifikke due diligence-forpligtelser for virksomheder, der opererer i højrisikoområder, herunder områder, der er berørt af konflikter, og områder, der er miljømæssigt følsomme;

16.

opfordrer medlemsstaterne og de associerede lande til at opretholde embargoen mod direkte og indirekte levering, salg og overførsel, herunder transit, forsendelse og mæglervirksomhed, af alle våben, ammunition og andet militær-, sikkerheds- og overvågningsudstyr og -systemer samt levering af uddannelse, vedligeholdelse og anden militær og sikkerhedsmæssig bistand; fremhæver behovet for, at Den Internationale Straffedomstol foretager en yderligere undersøgelse af situationen;

17.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge presset på FN's Sikkerhedsråd for at forhandle om et stærkt udkast til resolution om indførelse af en omfattende global våbenembargo mod Myanmar;

18.

tilskynder FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i Myanmar til fortsat at beskæftige sig med forfølgelsen af journalister og til at træffe foranstaltninger, der kan sætte en stopper for denne alarmerende tendens; opfordrer FN til at medtage krænkelser af mediefriheden i anvendelsesområdet for sin uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar og til at fremme ethvert muligt initiativ til at sanktionere militærregimet og drage de ansvarlige for de forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, der i øjeblikket finder sted i landet, til ansvar;

19.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at undersøge alle muligheder for retfærdighed og ansvarlighed for de alvorlige internationale forbrydelser, der er begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået i kølvandet på kuppet, samt forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab begået i Rakhine og andre etniske regioner i årtier, ved at støtte en henvisning af situationen fra Sikkerhedsrådets side til Den Internationale Straffedomstol;

20.

beklager dybt henrettelsen af oppositionsmedlemmer og gentager sin stærke fordømmelse af dødsstraf;

21.

opfordrer på det kraftigste militærjuntaen til at ophæve enhver lovgivning, der kan bringe mediefriheden i fare, og til såvel online som offline at sætte en stopper for dens hindring af retten til ytringsfrihed, som omfatter friheden til at søge, modtage og videregive oplysninger;

22.

bemærker, at fempunktskonsensussen ikke har ført til resultater, og opfordrer ASEAN til at anerkende, at Min Aung Hlaings junta ikke er en pålidelig partner; opfordrer indtrængende ASEAN og dens medlemmer til med den nationale samlingsregering at forhandle en ny aftale om krisen i Myanmar på plads og til at forsyne denne nye aftale med håndhævelsesmekanismer med henblik på at opnå en bæredygtig og demokratisk løsning på krisen i fremtiden;

23.

fordømmer Rusland og Kina for at have givet deres politiske, økonomiske og militære støtte til Myanmars junta;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til den fungerende præsident Duwa Lashi La og Myanmars nationale samlingsregering, det udvalg, der repræsenterer Pyidaungsu Hluttaw, statsrådgiveren i Myanmar, Tatmadaw, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Den Mellemstatslige Kommission for Menneskerettigheder i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers og FN's generalsekretær.

(1) EUT L 40 af 21.2.2022, s. 28.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/84

P9_TA(2022)0351

Den aktuelle humanitære situation og menneskerettighedssituation i Tigray, Etiopien, navnlig for så vidt angår børn

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om den aktuelle humanitære situation og menneskerettighedssituation i Tigray, Etiopien, navnlig for så vidt angår børn (2022/2858(RSP))

(2023/C 132/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Tigray og Ethiopien, navnlig beslutningerne af 26. november 2020 (1) og 7. oktober 2021 (2),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—	der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid og tillægsprotokollerne fra 1977 og 2005,

—	der henviser til FN's flygtningekonvention fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

—

der henviser til rapporten af 3. november 2021 fra den etiopiske menneskerettighedskommission/FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om deres fælles undersøgelse af påståede overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og flygtningeretten begået af alle parter i konflikten i Tigray i Den Føderative Demokratiske Republik Etiopien og den etiopiske menneskerettighedskommissions rapport af 11. marts 2022 om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået i regionerne Afar og Amhara i Etiopien fra september til december 2021,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 17. december 2021 om oprettelsen af en international kommission af menneskerettighedseksperter med henblik på gennemførelsen af en grundig og upartisk undersøgelse af påstandene om krænkelser og overgreb begået siden 3. november 2020 af alle parter i konflikten i Etiopien,

—	der henviser til rapporten af 19. september 2022 fra den internationale kommission af menneskerettighedseksperter for Etiopien,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen),

—	der henviser til Cotonouaftalen,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at denne 23 måneder lange konflikt har udløst en menneskeskabt krise og medført omfattende og helt unødvendige menneskelige lidelser; der henviser til, at den humanitære situation i hele Etiopien fortsat er dramatisk på grund af konflikten, tørke og omfattende interne fordrivelser; der henviser til, at den etiopiske føderalstats militærfly den 24. august 2022 bombede en børnehave i Mekelle i Tigray, hvilket resulterede i at flere børn omkom;

B.	der henviser til, at Etiopiens forbundsregering efter at have erklæret en humanitær våbenhvile i marts 2022 delvist ophævede den humanitære belejring af Tigray, men at der fortsat mangler vigtige forsyninger, herunder af fødevarer, lægemidler og brændstof;

der henviser til, at sårbare grupper, navnlig kvinder og børn, lider mest under den igangværende konflikt i Tigray og har et presserende behov for beskyttelse; der henviser til, at børnene i Tigray er blevet hårdt ramt af følgerne af hungersnød, vold, mangel på lægehjælp og uddannelse, brudte familier, tvangsforflyttelser og konstante traumer;

der henviser til, at Den Afrikanske Union den 1. oktober 2022 indbød både Etiopiens regering og myndighederne i Tigray til fredsforhandlinger i Sydafrika den 8. oktober 2022; der henviser til, at disse fredsforhandlinger skal fremmes af AU's særlige repræsentant, Olusegun Obasanjo, med støtte fra Kenyas tidligere præsident, Uhuru Kenyatta, og Sydafrikas tidligere vicepræsident, Phumzile Mlambo-Ngcuk; der henviser til, at Etiopiens regering den 5. oktober 2022 accepterede denne indbydelse;

E.	der henviser til, at kvinder og børn fortsat er mål for tilsigtede og utilsigtede bombninger, skyderier, drab og andre voldshandlinger i forbindelse med krigen og den etniske vold, der begås af alle konfliktens pater;

der henviser til, at voldtægt og anden seksuel vold mod kvinder og piger fortsat anvendes i vid udstrækning af alle krigsførende parter ud over dødstrusler, brug af etniske krænkelser og indespærring med henblik på seksuelt slaveri; der henviser til, at internt fordrevne flygtningekvinder og -børn har en øget risiko for at blive bortført og handlet med henblik på seksuel udnyttelse;

der henviser til, at den eneste konstant under hele denne konflikts udvikling har været de mange påståede grove krænkelser af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og flygtningeretten begået af alle parter i konflikten; der henviser til, at næsten en halv million etiopiere er døde som følge af vold og hungersnød, og at mere end 1,6 millioner mennesker er blevet fordrevet på grund af denne konflikt; der henviser til, at hundredtusindvis af civile siden krigens begyndelse er blevet tvangsfordrevet, vilkårligt henrettet eller udsat for seksuel og kønsbaseret vold, vilkårlig massetilbageholdelse, plyndring, bortførelse og nægtelse af humanitær bistand og basale tjenester, plyndring af bistand og omdirigering af bistand til soldater;

der henviser til, at hver tredje tigrayanske barn under fem år og halvdelen af alle gravide og ammende kvinder er underernærede; der henviser til, at omkring 20 millioner mennesker har behov for humanitær bistand i Etiopien, hvoraf næsten tre fjerdedele er kvinder og børn; der henviser til, at Etiopien har oplevet den værste tørke siden 1981, hvilket betyder, at omkring 7,4 millioner mennesker står over for alvorlig fødevareusikkerhed;

I.	der henviser til, at andelen af børn i Tigray, der modtager rutinemæssige vacciner, er styrtdykket på grund af forsyningsknaphed som følge af den blokade, de etiopiske styrker har gennemført; der henviser til, at dødelige sygdomme såsom mæslinger, stivkrampe og kighoste bliver stadig mere udbredte;

der henviser til, at i alt 1,39 millioner børn i Tigray ikke går i skole på grund af den etiopiske borgerkrig; der henviser til, at Tigrays uddannelsessektor er blevet permanent skadet af antallet af dødsfald og omfanget af ødelæggelser i skolesystemet; der henviser til, at der er blevet dræbt 346 mænd og 1 798 kvinder, i alt 2 164 personer, i uddannelsessektoren, herunder studerende;

der henviser til, at humanitære organisationers adgang til konfliktområder siden konfliktens begyndelse systematisk er blevet hindret på trods af de gentagne opfordringer fra det internationale samfund og humanitære organisationer til at sikre uhindret, vedvarende og sikker adgang for relevante interessenter; der henviser til, at humanitære hjælpearbejdere er mål for vold for alle konfliktens parter; der henviser til, at mindst 23 humanitære hjælpearbejdere er blevet dræbt, siden konflikten begyndte;

der henviser til, at adgangen til realtidsoplysninger er blevet alvorligt hæmmet af restriktioner pålagt af regeringen, herunder afbrydelser af kommunikation og forhindring af rapportering om begivenheder i Tigray samt i regionerne Afar og Amhara, som konflikten har spredt sig til; der henviser til, at disse kommunikationsafbrydelser og begrænsninger i den fysiske adgang for uafhængige observatører til områder, der er berørt af konflikten, i alvorlig grad har hæmmet dokumentationen af menneskerettighedskrænkelser;

M.	der henviser til, at FN's internationale kommission af menneskerettighedseksperter for Etiopien den 19. september 2022 offentliggjorde en rapport, hvori det konkluderes, at der er rimelig grund til at antage, at konfliktens parter har begået krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne;

N.	der henviser til, at Eritrea har spillet en meget ødelæggende rolle i denne konflikt og har bidraget til at optrappe den ved at gå ind i konflikten i Tigray; der henviser til, at der siden slutningen af september 2022 har været medieforlydender om en fornyet indtrængen i den nordlige del af Tigray;

O.	der henviser til, at Tigrays Befrielsesfront og den etiopiske regering i september 2022 har tilkendegivet deres støtte til en fredsproces under ledelse af Den Afrikanske Union;

gentager sin indtrængende opfordring til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne og en våbenhvile i Tigray og naboregionerne uden forhåndsbetingelser;

opfordrer til øjeblikkelig, fuldstændig, sikker og vedvarende humanitær adgang til alle dem, der er berørt af konflikten i regionen;

glæder sig meget over AU's indbydelse til fredsforhandlinger i Sydafrika den 8. oktober 2022; opfordrer alle parter til at takke ja til denne indbydelse og til at indlede disse forhandlinger i god tro og i en ånd af dialog, forsoning og fred;

opfordrer til en øjeblikkelig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden og til oprettelse af en mekanisme til overvågning af våbenhvilen; udtrykker sin støtte til alle diplomatiske bestræbelser på at afslutte den igangværende konflikt i Etiopien, navnlig gennem mægling i AU;

fordømmer på det kraftigste alle de krigsførende parters bevidste angreb på civile og visse krigsførende parters rapporterede rekruttering af børn; minder om, at forsætlige angreb på civile, angreb på børn og rekruttering og brug af børnesoldater udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

fordømmer de eritreiske styrkers invasion af Tigray; fordømmer de eritreiske styrkers krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser under krigen i Etiopien; opfordrer indtrængende Eritreas regering til at trække sine styrker tilbage fra Etiopien med øjeblikkelig og permanent virkning og til at sikre, at de ansvarlige for krigsforbrydelser retsforfølges;

opfordrer alle myndigheder i Etiopien, navnlig den føderale regering og de regionale regeringer i Tigray, Amhara og Afar, til at overholde de højeste menneskerettighedsstandarder, til som en prioritet at imødegå de grusomme krigsforbrydelser, der er begået mod de mest sårbare, navnlig børn og kvinder, og til at beskytte landets unge i overensstemmelse med børnekonventionen;

er forfærdet over forlydender om voldtægter og seksuelle overgreb mod børn, kvinder og mænd, der er blevet begået i et rystende omgang af alle krigsførende parter; er dybt bekymret over og opfordrer til øjeblikkelig opmærksomhed på forlydender om drab på og lemlæstelse af børn fra Tigray-, Amhara- og Afar-regionerne af etniske grunde, hvilket udgør krigsforbrydelser og etnisk udrensning;

gentager sin opfordring til styrker på alle sider om at respektere de internationale menneskerettigheder, den humanitære folkeret og flygtningeretten; opfordrer den etiopiske forbundsregering og den tigrayanske regionale regering til at sikre ansvarliggørelse af gerningsmændene til krigsforbrydelser begået under den igangværende konflikt; insisterer på, at der er behov for samarbejde mellem lokale og internationale aktører, navnlig den etiopiske menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), om at sikre erstatning til overlevende og ofre for alle former for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

10.

kræver, at alle piger og kvinder i Etiopien har adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge støtten til SRSR-tjenester og navnlig prævention og adgang til sikker abort med særlig vægt på at sikre adgang i regioner i Etiopien, der er ramt af krig og humanitære katastrofer; opfordrer den etiopiske regering til at opfylde sit tilsagn om at undersøge de mange alvorlige tilfælde af kønsbaseret vold i konflikten, som er begået af alle krigsførende parter;

11.

er bekymret over forlydenderne om en stigning i børneægteskaber og børnearbejde, menneskehandel og transaktionsbaseret sex som et desperat middel til at overleve i de regioner i Etiopien, der er ramt af krig og humanitære katastrofer;

12.

opfordrer til, at der gøres en indsats mod bortførelse, menneskehandel og seksuel udnyttelse af flygtninge og internt fordrevne i Tigray, Amhara, Afar og Eritrea, og til, at der ydes bistand og beskyttelse til alle ofre uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, nationalitet, handicap, alder, køn eller seksuel orientering;

13.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge støtten til nødhjælpscentre for kvinder og børn, herunder børn født som resultat af voldtægt, som beskytter og rehabiliterer overlevende efter kønsbaseret vold, menneskehandel og seksuel udnyttelse; understreger betydningen af at yde husly, psykosociale tjenester og erhvervsuddannelse for overlevende og opfordrer til yderligere støtte til eksisterende krisecentre;

14.

minder om, at udenretslige henrettelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling, tvangsfordrivelse, seksuel og kønsbaseret vold, voldtægt og gruppevoldtægt, angreb på hjælpearbejdere, angreb på civil infrastruktur såsom skoler og hospitaler samt ødelæggelse og plyndring af offentlig og privat ejendom udgør krigsforbrydelser i henhold til folkeretten;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte nationale ansvarlighedsinitiativer, som udelukkende er baseret på klare, gennemsigtige, effektive og målbare benchmarks, der sikrer uafhængig og upartisk retfærdighed og ansvarlighed for ofre og overlevende;

16.

fordømmer på det kraftigste brugen af udsultning som et led i krigsførelsen; minder om, at hindring af leveringen af fødevarer og sundhedspleje og en nægtelse af adgang til disse tjenester udgør forbrydelser mod menneskeheden; minder om, at humanitær støtte og bistand er baseret på principperne om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed;

17.

gentager sin opfordring til fuldt ud at genetablere grundlæggende offentlige tjenester såsom elinfrastruktur, banktjenester, skoler og hospitaler samt til omgående at ophæve restriktionerne for telekommunikation i Tigray;

18.

opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at sikre, at internt fordrevne og flygtninge har ret til på frivillig basis at vende sikkert tilbage til deres hjem eller opholdssted, og til at oprette en retfærdig, tilgængelig og uafhængig mekanisme til at yde kompensation for tab eller skader på boliger, ejendom og jord; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bistå og støtte tilrettelæggelsen og overvågningen af tilbagesendelser;

19.

fordømmer på det kraftigste, at undtagelsestilstanden har ført til etnisk motiverede anholdelser, chikane, overfald og angreb på journalister; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle journalister, der tilbageholdes vilkårligt, og til, at ytrings- og talefriheden sikres; opfordrer de krigsførende parter til at sikre fri adgang til pressen og give journalister mulighed for at udføre deres arbejde på en sikker måde

20.

udtrykker bekymring over sikkerheden og velfærden for uafhængige humanitære hjælpearbejdere i regionen; fordømmer på det kraftigste alle angreb på humanitære hjælpearbejdere og kritisk infrastruktur og de fortsatte beslaglæggelser af FN's humanitære forsyninger;

21.

gentager sin opfordring til den etiopiske regering til at undertegne og ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; understreger, at der er behov for en uafhængig og upartisk mekanisme til at adressere igangværende krænkelser og ansvarlighed;

22.

opfordrer alle de stridende parter til øjeblikkeligt at bringe fjendtlighederne til ophør og til at nå frem til en formel våbenhvileaftale uden forhåndsbetingelser; gentager sin opfordring om, at den nationale dialog skal være så inklusiv, bred og gennemsigtig som mulig, herunder med repræsentanter for civilsamfundet og oppositionspartier, for at opfylde målet om at blive en reel katalysator for forsoning; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at engagere sig fuldt ud i fredsprocessen for at sikre, at der nås troværdige fremskridt;

23.

noterer sig visse positive udviklinger i landet, såsom den humanitære våbenhvile af 24. marts 2022 og løsladelsen af visse politiske fanger, øget humanitær adgang under våbenhvilen samt navnlig offentlige erklæringer fra den etiopiske regering og den tigrayanske ledelse om, at de vil forpligte sig til AU-ledede fredsforhandlinger;

24.

glæder sig over fornyelsen af mandatet for Olusegun Obasanjo som AU's højtstående repræsentant for Afrikas Horn; forventer yderligere foranstaltninger efter erklæringer om den forventede udnævnelse af en trio af højtstående AU-mæglere med henblik på at prioritere en aftale om en permanent våbenhvile, uhindret humanitær adgang til alle områder og øjeblikkelig tilbagetrækning af eritreiske styrker og at fremme ansvarlighed og intern forsoning; opfordrer til, at disse mæglere udnævnes så hurtigt som muligt;

25.

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighederne og til at vedtage sanktioner mod gerningsmændene til menneskerettighedskrænkelser gennem den globale ordning for menneskerettighedssanktioner;

26.

understreger, at situationen for flygtninge i regionen fortsat forværres; tilskynder i denne forbindelse EU og alle dets medlemsstater til at styrke genbosætningen fra regionen, udstede humanitære visa til dem, der er i fare, og lette familiesammenføring; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre reel adgang til international beskyttelse i EU og sikre respekt for de grundlæggende rettigheder for personer, der søger international beskyttelse i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten;

27.

støtter, at Kommissionen siden december 2020 har udsat budgetstøtteudbetalingerne til den etiopiske regering; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin livreddende støtte til regionen rettet mod civilsamfundet og uafhængige humanitære organisationer og til at intensivere sine bestræbelser på at garantere børns sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin begrænsning af budgetstøtte til gennemførelse af foranstaltninger for at muliggøre den fortsatte gennemførelse af udviklingsprojekter uden for konfliktområdet;

28.

beklager dybt, at FN's Sikkerhedsråd ikke har håndteret situationen i Etiopien og regionen på en effektiv måde; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opfordre FN's Sikkerhedsråd til at afholde regelmæssige offentlige møder om Etiopien og regionen og til at træffe meningsfulde og afgørende foranstaltninger for at sikre uhindret humanitær adgang, gøre det muligt at beskytte civile, bringe alvorlige krænkelser af folkeretten til ophør og fordømme disse og sikre ansvarliggørelse for grusomhederne;

29.

minder om, at UNHRC i sin beslutning S-33/1 om menneskerettighedssituationen i Etiopien, der blev vedtaget den 17. december 2021, besluttede at oprette en international kommission af menneskerettighedseksperter om Etiopien (ICHREE); opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte FN's tildeling af tilstrækkelige midler til ICHREE og opfordrer den etiopiske forbundsregering til at fremme uhindret adgang for ICHREE; opfordrer UNHRC til at forny ICHREE's mandat og give den tilstrækkelig tid samt den nødvendige tekniske bistand og de nødvendige budgetmidler til at udføre sit mandat uden at begrænse dens tidsmæssige eller geografiske anvendelsesområde;

30.

anerkender resultaterne af UNCHR's rapport fra den internationale kommission af menneskerettighedseksperter om Etiopien (A/HRC/51/46) af 19. september 2022, som dokumenter krigsforbrydelser; opfordrer Kommissionen til at evaluere og anvende konklusionerne og henstillingerne og de etiopiske myndigheder til at anerkende disse resultater i et forsøg på at genoprette beskyttelsen af menneskerettighederne og arbejde hen imod erstatning for ofre for krigsforbrydelser; opfordrer endvidere alle parter i konflikten til at tilslutte sig henstillingerne fra den fælles undersøgelse foretaget af FN's menneskerettighedsansvarlige og den etiopiske menneskerettighedskommission;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Etiopiens forbundsregering og overhus, de tigrayanske myndigheder, Staten Eritreas regering, regeringerne i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, Den Afrikanske Union og dens medlemsstater, Det Panafrikanske Parlament og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 132.

(2) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 205.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/89

P9_TA(2022)0352

Mahsa Jina Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Mahsa Jina Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran (2022/2849(RSP))

(2023/C 132/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

—	der henviser til erklæringen af 25. september 2022 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne og erklæringen af 19. september 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om Mahsa Jina Aminis død,

—	der henviser til erklæringen fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 22. september 2022 med krav om ansvarliggørelse for Mahsa Jina Aminis død og en opfordring til at sætte en stopper for vold mod kvinder,

—	der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 18. juni 2022, af 13. januar 2022 og af 11. januar 2021,

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 16. juni 2022 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

—	der henviser til den erklæring, som FN's generalsekretær, António Guterres, fremsatte den 27. september 2022,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og til Irans ratificering heraf i juni 1975,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til EU's retningslinjer af 8. december 2008 vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at den 22-årige iransk kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini den 13. september 2022 blev arresteret i Teheran af Irans moralpoliti for påstået manglende overholdelse af loven om obligatorisk slør; der henviser til, at moralpolitiet ifølge øjenvidner pressede Mahsa Jina Amini ind i en politivogn og slog hende ned under overførslen til Vozara-tilbageholdelsescentret i Teheran, hvor hun kort efter faldt i koma og den 16. september 2022 døde på et nærliggende hospital, mens hun var i politiets varetægt; der henviser til, at de iranske myndigheder har fastholdt, at hun døde af naturlige årsager; der henviser til, at der ikke er foretaget en ordentlig efterforskning, og at myndighederne har nægtet at udlevere hendes lægejournal og obduktionserklæring til familien;

der henviser til, at der efter drabet på Mahsa Jina Amini udbrød landsdækkende demonstrationer i 120 byer i næsten alle Irans 31 provinser, hvori hundredtusindvis af iranske borgere fra alle dele af samfundet deltog; der henviser til, at demonstrationerne blev startet af kvinder, der krævede, at de skyldige bag Mahsa Jina Aminis død blev stillet til ansvar, og opfordrede til at sætte en stopper for vold og diskrimination mod kvinder i Iran, navnlig med hensyn til det obligatoriske slør; der henviser til, at kvinders protester har inspireret mænd til at udvise solidaritet og har udløst en pan-iransk reform- og protestbevægelse; der henviser til, at studerende på mange universiteter i hele landet, navnlig på Sharif University of Technology i Teheran, protesterer ved at boykotte deres undervisning og demonstrere mod undertrykkelse;

der henviser til, at de iranske sikkerheds- og politistyrkers reaktion på demonstrationerne har været voldelig, vilkårlig og hæmningsløs og har resulteret i betydelige tab af menneskeliv samt et stort antal kvæstede personer; der henviser til, at FN har bekræftet, at iranske styrker har anvendt skarp ammunition, fuglehagl, tåregas og metalkugler mod demonstranterne; der henviser til, at iranske sikkerhedsstyrker den 2. oktober 2022 angiveligt dræbte hundredvis af fredelige demonstranter, der demonstrerede mod drabet på Mahsa Jina Amini, og sårede og arresterede hundredvis, heriblandt menneskerettighedsforkæmpere, studerende, advokater, civilsamfundsaktivister og mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, som var den første journalist til at rapportere om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse;

der henviser til, at Amnesty International har dokumenteret myndighedernes plot om at slå de aktuelle demonstrationer ned ved at indsætte Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), de paramilitære Basij-styrker, den retshåndhævende styrke i Den Islamiske Republik Iran, uropolitiet og civilklædte sikkerhedsagenter; der henviser til, at der er dokumentation for, hvordan hovedkvarteret for de væbnede styrker udstedte en ordre til de øverstbefalende i alle provinser om at bekæmpe fredelige demonstranter ved at lade sikkerhedsstyrkerne gøre brug af dødbringende magt og skydevåben;

E.	der henviser til, at mange udlændinge, herunder EU-borgere, ifølge rapporter er blevet arresteret i de seneste dage på grund af deres påståede involvering i protesterne;

der henviser til, at de iranske myndigheder bevidst lukker for internettet og mobilnettet og i alvorlig grad begrænser sociale medieplatforme for at forhindre de iranske borgere i at tilgå kommunikationsteknologier på en sikker og privat måde og organisere fredelige forsamlinger; der henviser til, at der har været forlydender om, at SMS-beskeder, der indeholder »Mahsa Amini« på farsi, er blevet blokeret; der henviser til, at regimet ved at afbryde og lukke internetforbindelsen i store dele af Iran forsøger at forhindre udsendelse og udbredelse af nyheder om og billeder af demonstrationerne og forhindre internationale og lokale organisationer i at dokumentere menneskerettighedskrænkelserne;

der henviser til, at den iranske regering indførte obligatorisk brug af slør i 1983; der henviser til, at den obligatoriske hijab er blevet et redskab til at undertrykke kvinder og fratage dem deres frihed og rettigheder i Iran; der henviser til, at kvinder, der ses i offentligheden uden hovedtørklæde, ofte chikaneres, fængsles, tortureres, piskes og sågar dræbes for at trodse disse undertrykkende regler;

der henviser til, at moralpolitiets chikane af og vold mod kvinder og piger er blevet skærpet siden begyndelsen af præsident Ebrahim Raisis valgperiode i 2021; der henviser til, at Irans regering har presset på for indførelse af lovgivning og lovforslag, der tilskynder til undertrykkelse af kvinder; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini er en del af et større mønster med indskrænkning og tilbagerulning af de allerede stærkt begrænsede rettigheder for kvinder i Iran, herunder gennem en ny lov, der blev vedtaget i 2021, som i alvorlig grad begrænser kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket er en direkte krænkelse af kvinders menneskerettigheder i henhold til folkeretten; der henviser til, at indførelsen af »hijab- og kyskhedsprojektet« ville indebære brug af overvågningskameraer til at opspore kvinder uden slør og idømme dem bøder;

der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran til stadighed forværres; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini illustrerer den igangværende menneskerettighedskrise i Iran, som forstærkes af den systemiske straffrihed for den iranske regering og dens sikkerhedsapparat, der har tilladt omfattende tortur samt udenretslige henrettelser og andre ulovlige drab; der henviser til, at mere end 40 menneskerettighedsforkæmpere er blevet arresteret siden den 18. september 2022, og at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i særdeleshed og i særlig voldelig grad er blevet ramt i forbindelse med disse anholdelser, overfald og razziaer fra de iranske styrkers side; der henviser til, at de iranske LGBTQI-rettighedsforkæmpere Zahra Sedighi Hamedani, som er 31 år, og Elham Chubdar, som er 24 år, blev dømt til døden af Urmias Revolutionsdomstol på baggrund af anklager om »korruption på jorden gennem fremme af homoseksualitet«;

der henviser til, at EU har truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud for personer og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og et forbud mod eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse og af udstyr til overvågning af telekommunikation; der henviser til, at disse foranstaltninger, som EU første gang indførte den 12. april 2011, regelmæssigt ajourføres og forbliver i kraft;

der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, i sin erklæring af 25. september 2022 fordømte drabet på Mahsa Jina Amini og de iranske sikkerhedsstyrkers overdrevne magtanvendelse og meddelte, at EU ville overveje alle de muligheder, det har til rådighed, forud for næste møde i Rådet for Udenrigsanliggender med henblik på at behandle drabet på Mahsa Jina Amini og den måde, hvorpå de iranske sikkerhedsstyrker har reageret på de efterfølgende demonstrationer;

fordømmer på det kraftigste Mahsa Jina Aminis død efter den voldelige anholdelse af, overgreb på og mishandling af hende begået af Irans moralpoliti; udtrykker sin medfølelse med hendes familie og venner og med familierne til alle dem, der er blevet dræbt under de seneste demonstrationer i Iran;

opfordrer den iranske regering til at tillade en uafhængig kompetent myndighed at foretage en uafhængig og effektiv efterforskning af Mahsa Jina Aminis tragiske død og af påstandene om tortur og mishandling;

udtrykker sin støtte til og solidaritet med de unge iranske kvinder, der leder og deltager i demonstrationerne på trods af de vanskeligheder og personlige konsekvenser, de står over for; støtter de demonstrationer på tværs af landet, som på fredelig vis protesterer mod Mahsa Aminis drab, den systemiske og stigende undertrykkelse af kvinder og de alvorlige og massive krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

støtter kraftigt det iranske folks ambitioner om at leve i et frit, stabilt, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; er dybt bekymret over forlydender om belejring, anholdelser og skydning af et stort antal studerende, der var låst inde på Sharif University of Technology i Teheran den 2. oktober 2022 af IRGC, Basijstyrkerne og politiet;

anerkender, at den iranske kvindebevægelse går videre end til forsvaret af kvinders rettigheder og slår til lyd for en sekulær stat i Iran i stedet for et voldeligt og reaktionært teokrati;

fordømmer på det kraftigste de iranske sikkerhedsstyrkers udbredte, forsætlige og uforholdsmæssige magtanvendelse mod fredelige demonstranter og opfordrer de iranske myndigheder til at standse deres fortsatte, systematiske og uacceptable vold mod deres egne borgere; kræver, at de iranske myndigheder tillader, at der iværksættes en evidensbaseret, hurtig, upartisk og effektiv undersøgelse af drabene på alle demonstranter, og herunder retsforfølger de ansvarlige;

kræver, at de iranske myndigheder øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader og frafalder alle anklager mod enhver, der er fængslet udelukkende for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed i forbindelse med demonstrationerne; understreger, at grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed altid skal respekteres, og opfordrer de iranske myndigheder til at leve op til deres internationale forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til omgående at løslade alle EU-borgere, der er blevet arresteret, og til at frafalde alle anklager mod dem; er stærkt bekymret over anholdelsen af mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, den journalist, der først rapporterede nyheden om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse, og opfordrer de iranske myndigheder til straks at løslade dem; opfordrer Iran til at respektere ytrings- og trosfriheden for alle, der bor i Iran, navnlig kvinder og piger, som er særligt undertrykte;

fordømmer Den Islamiske Republik Irans systemiske forskelsbehandling af kvinder og andre sårbare grupper gennem love og bestemmelser, der i alvorlig grad begrænser deres frihedsrettigheder og rettigheder, herunder den nedværdigende lov om obligatorisk slør og den urimelige håndhævelse af denne, de alvorlige begrænsninger af kvinders seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder og krænkelser af kvinders politiske, sociale, økonomiske, kulturelle og personlige rettigheder; kræver, at de iranske myndigheder hurtigt ophæver love, der pålægger kvinder og piger at bære slør, til at afskaffe moralpolitiet og til at sætte en stopper for systemisk forskelsbehandling af kvinder på alle livets områder;

fordømmer på det kraftigste Irans praksis med at lukke internettet og mobilnettet i forbindelse med demonstrationer i landet, som forhindrer kommunikationen og den frie informationsstrøm for iranske borgere; understreger, at sådanne handlinger er en klar overtrædelse af folkeretten; glæder sig over USA's beslutning om at tillade private virksomheder at stille deres digitale tjenester til rådighed for det iranske folk under de aktuelle demonstrationer;

10.

afviser kategorisk de iranske embedsmænds beskyldninger i de statskontrollerede iranske medier, der beskylder Tysklands og andre europæiske landes diplomatiske repræsentationer for at være de formodede initiativtagere til demonstrationerne;

11.

fordømmer på det stærkeste den stadig forværrede menneskerettighedssituation i Iran, bl.a. for personer, som tilhører etniske og religiøse mindretal, herunder kurdere, baluchier, arabere samt ikke-shiitiske og ikke-muslimske religiøse mindretal, herunder bahai og kristne; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere etniske og religiøse mindretals grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer de iranske myndigheder til at afskaffe alle former for forskelsbehandling;

12.

opfordrer indtrængende den iranske regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet fængslet for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings- og trosfrihed; opfordrer den iranske højesteret til at omstøde de domme, som er blevet afsagt mod LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere Zahra Sedighi-Hamadani og Elham Choubdar på grund af krænkelser af retten til en retfærdig rettergang; opfordrer den iranske regering til at indstille sine angreb på alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran og til under alle omstændigheder at garantere, at de kan udføre deres legitime menneskerettighedsaktiviteter uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder retslig chikane;

13.

beklager anvendelsen af systematisk tortur i de iranske fængsler og opfordrer til, at alle former for tortur og mishandling af alle tilbageholdte øjeblikkeligt bringes til ophør; fordømmer praksis med at nægte tilbageholdte adgang til telefonopkald og familiebesøg; udtrykker alvorlig bekymring over de tilbageholdte personers manglende mulighed for at få adgang til advokatbistand under afhøringer; opfordrer den iranske regering til at behandle fanger med respekt som følge af menneskets naturlige værdighed og værdi;

14.

beklager dybt de manglende fremskridt i sagerne vedrørende personer med både EU-statsborgerskab og iransk statsborgerskab, der tilbageholdes i Iran, herunder Ahmadreza Djalali, som er blevet dømt til døden på grund af falske spionageanklager;

15.

fordømmer på det kraftigste de iranske myndigheders stigende brug af dødsstraf i de seneste år og beklager den alarmerende optrapning af anvendelsen af dødsstraf mod demonstranter, systemkritikere og medlemmer af minoritetsgrupper; gentager sin opfordring til Irans regering om at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af at afskaffe denne, og til at omstøde alle dødsdomme;

16.

anmoder de iranske myndigheder om at tillade besøg af repræsentanter for alle særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd og navnlig om at sikre, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran får lov til at rejse ind i landet;

17.

opfordrer FN, navnlig Menneskerettighedsrådet, til straks at iværksætte en omfattende undersøgelse af de hændelser, der har fundet sted i de seneste uger, under ledelse af FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran; anmoder FN's Menneskerettighedsråd om at oprette en international undersøgelses- og ansvarlighedsmekanisme for menneskerettighedskrænkelser begået af den iranske regering;

18.

anmoder EU og dets medlemsstater om at bruge alle kontakter med de iranske myndigheder til at kræve, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den voldelige undertrykkelse af demonstrationer og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der er blevet arresteret for at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, opfordre til en uafhængig efterforskning af Mahsa Jina Aminis og snesevis af demonstranters død, indtrængende opfordre til genetablering af adgangen til internettet og kommunikationskanaler og tilskynde til afskaffelse af brugen af obligatorisk slør for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at opbevare, bevare og dele tilgængeligt bevismateriale i overensstemmelse med Eurojusts nye regler, der kan bidrage til efterforskning, herunder samarbejde med og støtte til Den Internationale Straffedomstols arbejde;

19.

opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til at tilføje iranske embedsmænd, herunder alle, der har tilknytning til moralpolitiet, som anses for at være medskyldige i eller ansvarlige for Mahsa Aminis død og vold mod demonstranter, på EU's liste over personer, over for hvem der er truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran; gentager, at sanktionerne mod IRGC's ledelse ikke må ophæves; glæder sig over Rådets vedtagelse af EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner som et vigtigt instrument for EU til at sanktionere krænkelser af menneskerettighederne;

20.

opfordrer EU, herunder NF/HR, til fortsat at rejse menneskerettighedsspørgsmål over for de iranske myndigheder i bilaterale og multilaterale fora og til at anvende alle planlagte kontakter med de iranske myndigheder til dette formål, navnlig i forbindelse med den politiske dialog på højt plan mellem EU og Iran; bekræfter endnu engang, at overholdelsen af menneskerettighederne er et centralt element for så vidt angår udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran;

21.

tilskynder de EU-ambassader, der er krediteret i Teheran, til at koordinere deres indsats nøje; opfordrer indtrængende alle medlemsstater med en diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er omhandlet i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at støtte og beskytte disse personer, navnlig kvinderettighedsforkæmpere og EU-borgere med dobbelt statsborgerskab, bl.a. gennem hastetilskud under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa og Den Europæiske Demokratifond samt gennem udstedelse af nødvisa, offentlige erklæringer, overvågning af retssager og fængselsbesøg;

22.

opfordrer Kommissionen til under streng overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet at overveje at give EU-baserede kommunikationsudbydere mulighed for at tilbyde værktøjer, herunder videokonferencer, e-læringsplatforme, webkort og cloudtjenester, til personer i Iran for at sikre, at de har adgang til de onlineværktøjer og -platforme, de har brug for til at udøve deres menneskerettigheder;

23.

udtrykker bekymring over reaktionære islamistiske sammenslutningers fortsatte lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, hvilket kan udgøre udenlandsk indblanding i vores demokratier;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Islamiske Rådgivende Forsamling, Den Islamiske Republik Irans regering, Den Islamiske Republik Irans øverste leder og Mahsa Jina Aminis familie.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/94

P9_TA(2022)0353

Ruslands eskalering af sin angrebskrig mod Ukraine

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Ruslands eskalering af sin angrebskrig mod Ukraine (2022/2851(RSP))

(2023/C 132/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland,

—	der henviser til FN-pagten,

—	der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975,

—	der henviser til erklæringerne fra medlemmerne af Det Europæiske Råd og G7-udenrigsministrene af 30. september 2022 om Ukraine,

—	der henviser til erklæring af 28. september 2022 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om Ruslands ulovlige proformafolkeafstemninger i regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja,

—

der henviser til pressemeddelelsen fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af 28. september 2022 om en ny pakke af restriktive foranstaltninger over for Rusland og budskabet fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, af 30. september 2022 om Ruslands ulovlige annektering af ukrainske regioner,

—	der henviser til erklæring af 22. september 2022 fra den højtstående repræsentant på vegne af Den Europæiske Union om Ruslands angrebskrig mod Ukraine og af 28. september 2022 om lækager i Nord Stream-gasrørledningerne,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at alle stater ifølge FN-pagten og folkerettens principper har samme suverænitet og i deres mellemfolkelige forhold skal afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed; der henviser til, at enhver annektering af en anden stats territorium som følge af trussel om magtanvendelse eller brug af magt udgør en overtrædelse af FN-pagten og folkerettens principper; der henviser til, at dette princip for nylig blev bekræftet af FN's generalsekretær, António Guterres;

der henviser til, at Den Russiske Føderation som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har et særligt politisk ansvar for at opretholde fred og sikkerhed i verden, men vedvarende har tilsidesat FN-pagtens principper gennem sine angreb på Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og åbent har trodset det internationale samfund ved at bebude sine ulovlige handlinger, som er i strid med FN-pagten, under FN's Generalforsamlings samlinger;

der henviser til, at Den Russiske Føderation har fortsat sin ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine i de seneste måneder; der henviser til, at en vellykket ukrainsk modoffensiv, der blev iværksat i begyndelsen af september 2022, førte til, at Rusland mistede en betydelig del af de områder, landet havde besat i Ukraines Kharkiv-region og andre regioner i det østlige og sydlige Ukraine; der henviser til, at denne befrielse har ført til afsløring af nye beviser på de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser, som er begået af russiske styrker og deres stedfortrædere, såsom massegrave med mere end 440 lig i Izjum;

der henviser til, at tusindvis af civile allerede er blevet myrdet og mange flere torteret, chikaneret, udsat for seksuelle overgreb, kidnappet eller tvangsfordrevet; der henviser til, at denne umenneskelige adfærd fra de russiske styrkers og deres stedfortræderes side fuldstændig tilsidesætter den humanitære folkeret;

E.	der henviser til, at de russiske styrker har mistet titusindvis soldater, som enten er blevet dræbt i kamp eller meldt savnet, siden invasionen begyndte, og at deres militære hardware er blevet ødelagt;

F.	der henviser til, at det internationale samfund fortsat støtter Ukraine med moderne udstyr, ammunition, uddannelse og udveksling af efterretninger, og at den amerikanske Kongres for nylig har vedtaget et lovforslag, der vil yde mere end 12,3 mia. USD i bistand;

G.	der henviser til, at den ukrainske hær ifølge ukrainske embedsmænd har brug for moderne kampvogne, flere jord-til-luft-systemer og jord-til-jord-systemer, pansrede mandskabsvogne samt yderligere uddannelsescentre og yderligere bidrag i form af ammunition;

H.	der henviser til, at der fra den 9. til den 11. september 2022 blev afholdt regionale og lokale valg i Rusland og også i den ulovligt annekterede ukrainske Autonome Republik Krim og byen Sevastopol, som EU ikke anerkender;

der henviser til, at hastigt organiserede proformafolkeafstemninger fandt sted mellem den 23. og 27. september 2022 i de delvis russiskbesatte områder i Ukraine i regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja og blandt tvangsdeporterede ukrainere i Rusland, og at de russiske myndigheder bebudede forud fastsatte og urealistisk høje procentsatser for valgdeltagelse og vælgertilslutning for Ruslands annektering; der henviser til, at afstemningsprocessen omfattede systemiske krænkelser af menneskerettighederne og intimidering, navnlig tilstedeværelsen af væbnede russiske soldater; der henviser til, at proformafolkeafstemningerne mindede om den folkeafstemning, som Rusland afholdt på Krim, efter at landet havde besat halvøen i begyndelsen af 2014; der henviser til, at Rusland den 30. september 2022 bekendtgjorde den formelle ulovlige annektering af disse territorier, som blev efterfulgt af Statsdumaens og Føderationsrådets enstemmige godkendelse;

der henviser til, at Vladimir Putin den 21. september 2022 bebudede Ruslands første mobilisering siden Anden Verdenskrig; der henviser til, at mobiliseringen ifølge medierne omfatter mellem 300 000 og 1,2 millioner reservister, der indkaldes til de væbnede styrker; der henviser til, at der rapporteres om, at der — i modstrid med den officielle meddelelse om, at myndighederne ville indkalde borgere, der for nylig havde gjort tjeneste i hæren og havde kamperfaring — også indkaldes folk uden nogen militær erfaring, navnlig fra fattigere og mere fjerntliggende regioner og etniske minoriteter, og at folk indkaldes som en undertrykkende foranstaltning, som f.eks. på det besatte Krim, hvor over 1 500 krimtatarer er blevet indkaldt; der henviser til, at der også rapporteres om tvungen mobilisering fra de nyligt annekterede regioner i Ukraine; der henviser til, at der er forlydender om, at nye rekrutter næsten øjeblikkeligt sendes til frontlinjen;

der henviser til, at meddelelsen om Ruslands mobilisering indtil videre har ført til protester, hvor de russiske myndigheder har anholdt mere end 2 400 demonstranter; der henviser til, at flere hundrede tusinde russere er flygtet fra Rusland efter meddelelsen om mobilisering for at undgå at blive indkaldt; der henviser til, at de russiske myndigheder har oprettet værnepligtscentre ved flere grænseovergangssteder med henblik på at forkynde indkaldelser på stedet og afskrække borgere fra at forlade landet;

der henviser til, at russiske styrker fortsat besætter Zaporizjzja-kernekraftværket (ZNPP); der henviser til, at Ihor Murasjov, generaldirektør for ZNPP, blev bortført af russiske styrker den 30. september 2022 og senere løsladt; der henviser til, at ZNPP er det største kernekraftværk i Europa, og at dets sidste reaktor blev lukket ned i begyndelsen af september 2022 på grund af kampe i og omkring kraftværket; der henviser til, at der imidlertid stadig er risiko for en nuklear katastrofe;

der henviser til, at Vladimir Putin i en TV-tale den 21. september 2022 advarede om, at hvis Ruslands territoriale integritet blev truet — hvormed han mente de ulovligt annekterede ukrainske områder — ville landet »uden tvivl gøre brug af alle de midler, vi har til rådighed, for at beskytte Rusland og vores befolkning«; der henviser til, at ordene »alle de midler, vi har til rådighed« er slet skjult nuklear afpresning;

der henviser til, at der den 26. og 27. september 2022 blev konstateret et dramatisk fald i trykket i Nord Stream 1- og 2-rørledningerne på grund af lækager, der mistænkes for at være resultatet af forsætlige undersøiske eksplosioner, der sandsynligvis er fremkaldt af en statslig aktør; der henviser til, at det er vanskeligt at måle den nøjagtige mængde metan, der slipper ud i atmosfæren, men at mængden sandsynligvis være betydelig og have en skadelig indvirkning på miljøet;

O.	der henviser til, at præsident Volodymyr Zelenskyj den 30. september 2022 meddelte, at Ukraine officielt havde ansøgt om medlemskab af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO);

minder om Den Europæiske Unions urokkelige støtte til Ukraine og dets suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet inden for internationalt anerkendte grænser; fordømmer på det kraftigste Ruslands uberettigede, uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine; minder om, at Rusland bærer det fulde ansvar for krigen, at krigen omgående skal standses, og at alle styrker og stedfortræderstyrker skal trækkes tilbage fra alle internationalt anerkendte territorier, der tilhører Ukraine;

roser det store mod, som det ukrainske folk har udvist ved at bringe enorme ofre for at forsvare deres land og europæiske værdier som frihed, værdighed og demokrati; minder om Ukraines legitime ret til i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten at forsvare sig mod Ruslands angrebskrig med henblik på at genvinde fuld kontrol over hele sit territorium inden for dets internationalt anerkendte grænser; roser de ukrainske væbnede styrkers mod og deres meget effektive handlinger både i kamp og ud fra et moralsk synspunkt og anerkender det betydelige bidrag, de yder til europæisk sikkerhed;

opfordrer alle lande og internationale organisationer til utvetydigt at fordømme Ruslands angrebskrig og dets forsøg på at erhverve territorium med magt og gennem dets proformafolkeafstemninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at samarbejde med de mange regeringer, der har indtaget en neutral holdning til Ruslands aggression mod Ukraine, med henblik på at opbygge en stærk international modstand mod enhver ændring af Ukraines grænser med magt og forsvare folkeretten;

fordømmer på det kraftigste de massive og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de krigsforbrydelser, der er begået af de russiske væbnede styrker, deres stedfortrædere og besættelsesmyndighederne, som Rusland har indsat i Ukraine; insisterer på, at de ansvarlige regeringsembedsmænd og militære ledere og gerningsmændene til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab, drages til ansvar;

opfordrer medlemsstaterne og andre lande, der støtter Ukraine, til massivt at øge deres militære bistand, navnlig i de områder, hvor den ukrainske regering har anmodet om den, for at give Ukraine mulighed for at genvinde fuld kontrol over hele sit internationalt anerkendte territorium og med succes forsvare sig mod enhver yderligere aggression fra Ruslands side; opfordrer til, at muligheden for en militær lånefacilitet for Ukraine overvejes; opfordrer navnlig de tøvende medlemsstater til at yde deres rimelige andel af den militære bistand, der er nødvendig for at afkorte krigen; minder om, at tøven blandt dem, der støtter Ukraine, kun forlænger krigen og koster uskyldige ukrainere livet; opfordrer EU's ledere til at opbygge et varigt sammenhold mellem medlemsstaterne og ligesindede lande til fuldt ud og betingelsesløst at støtte Ukraine mod den russiske angrebskrig;

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at koordinere våbenleverancer gennem EU-Udenrigstjenestens clearingmekanisme, herunder et EU-initiativ til levering af avancerede våbensystemer såsom Leopard-kampvogne; opfordrer medlemsstaterne til straks at begynde at uddanne ukrainske soldater i den henseende;

fordømmer utvetydigt som ulovlige og illegitime de proformafolkeafstemninger, der blev afholdt med en pistol for panden for at annektere regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja; minder om, at folkeafstemningerne blev afholdt i strid med FN-pagten og folkeretten; afviser og anerkender ikke de forfalskede resultater af folkeafstemningerne og den efterfølgende indlemmelse af disse områder i Rusland; anser resultaterne for ugyldige; mener, at den bebudede annektering udgør en farlig og uansvarlig eskalering og en åbenlys krænkelse af folkeretten og FN-Pagten, der garanterer international fred, sikkerhed, territorial integritet og alle staters suverænitet, og som hverken kan eller vil forblive ubesvaret af det internationale samfund;

fordømmer det russiske præsidentielle dekret af 29. september 2022 om anerkendelsen af de ukrainske regioner Khersons og Zaporizjzjas »uafhængighed« samt de ulovlige traktater om indlemmelse i Den Russiske Føderation, der blev undertegnet den 30. september 2022; udtrykker sin urokkelige støtte til EU's politik om ikkeanerkendelse af Ruslands ulovlige handlinger mod Ukraine, herunder annektering, og opfordrer derfor Rådet til at vedtage yderligere strenge sanktioner som reaktion på disse handlinger;

hilser Kommissionens forslag til en ottende sanktionspakke mod Rusland velkommen; opfordrer alle medlemsstaterne til hurtigt at godkende sanktionspakken, undgå eventuelle forsinkelser som følge af egne interesser og gennemføre sanktionerne grundigt; opfordrer til, at sanktionerne udvides til at omfatte nye områder, herunder at fratage Gazprombank, Alfa Bank, Rosbank, Tinkoff Bank, Sankt Petersborg Bank, Ruslands regionale udviklingsbank og Far Eastern Bank adgangen til SWIFT, samtidig med at sanktionerne mod kryptoaktiver og kryptovalutaer styrkes yderligere; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde EU's enhed og øge presset på Kreml, blandt andet gennem yderligere sanktionspakker, herunder et forbud mod eksport af alle højteknologiske produkter og strategiske varer og andre sanktioner, der har til formål strategisk at svække den russiske økonomi og det russiske industrigrundlag, navnlig det militær-industrielle kompleks; støtter vedtagelsen af individuelle sanktioner mod personer og enheder, der er direkte involveret i tvungen udvisning og adoption af ukrainske børn og i tilrettelæggelsen og overvågningen af de ulovlige proformafolkeafstemninger, samt alle medlemmer af de Dumapartier, der beklæder embeder i valgte parlamenter på alle niveauer, herunder på regionalt og kommunalt plan; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at forebygge, efterforske og retsforfølge enhver omgåelse af sanktionerne; opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at arbejde hurtigt for at færdiggøre retsgrundlaget for konfiskation af aktiver, der er indefrosset som følge af sanktionerne;

10.

opfordrer på ny til en øjeblikkelig og fuldstændig embargo mod russisk import af fossile brændstoffer og uran og til, at rørledningerne Nord Stream 1 og 2 helt opgives med henblik på at standse finansieringen af Putins krigsmaskine med EU-midler; opfordrer til et yderligere forbud mod køb, import og transport af titan, aluminium, kobber, nikkel, palladium, rhodium samt både slebne og uslebne diamanter fra Rusland eller gennem Rusland til EU og mod import af jern- og stålprodukter med oprindelse i Rusland eller eksporteret fra Rusland, herunder jernmalm og halvfabrikata, med henblik på at minimere Ruslands indtægter; opfordrer til, at Ruslands adgang til grundlæggende industrielle ressourcer, teknologier og tjenester minimeres, navnlig dem, som aggressorstatens militære industri har brug for;

11.

advarer Aljaksandr Lukasjenkas regime mod at medvirke i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder Ruslands mobiliseringsbestræbelser og i forbindelse med at huse værnepligtige på belarusisk jord; opfordrer Kommissionen og Rådet til at inddrage Belarus i den nye bølge af sanktioner, der er knyttet til mobiliseringen;

12.

fordømmer mobiliseringen i Rusland og opfordrer til et øjeblikkeligt ophør med ufrivillig værnepligt; fordømmer de foranstaltninger, der tvinger indbyggere i de midlertidigt besatte områder i Ukraine til at gøre tjeneste i Ruslands væbnede styrker eller hjælpestyrker, hvilket er forbudt i henhold til den fjerde Genèvekonvention; appellerer kraftigt til alle russere om at undgå at lade sig trække ind i denne krig, som er i strid med folkeretten, og som et stort flertal af lande derfor har fordømt, som alene er blevet indledt for at befæste et ikke-demokratisk kleptokratisk regime i Rusland, og som vil ende med at ødelægge den russiske økonomi og det russiske folks udsigter til en fremtid med sikkerhed og velstand; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udstede humanitære visa til russiske borgere, der har behov for beskyttelse, såsom dem, der er udsat for politisk forfølgelse;

13.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Kommissionens retningslinjer for generel visumudstedelse med hensyn til russiske ansøgere og kontrol af russiske statsborgere ved de ydre grænser i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og til at sikre, at alle asylansøgninger fra bl.a. systemkritikere, desertører, militærnægtere og aktivister behandles individuelt under hensyntagen til værtsmedlemsstatens sikkerhedsmæssige betænkeligheder og i overensstemmelse med EU's asylregler; opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at overvåge situationen med hensyn til russiske visa;

14.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge støtten til lande i Sydkaukasus og Centralasien, som modtager et betydeligt antal russiske borgere, navnlig Georgien, Kasakhstan, Usbekistan, Armenien og Kirgisistan, for at opretholde stabiliteten i disse regioner;

15.

fordømmer det russiske præsidentielle dekret af 5. oktober 2022, der betegner Zaporizhzhia NPP som »føderal ejendom« og pålægger den russiske regering at overtage kontrollen med det; kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af russisk militærpersonel fra og omkring ZNPP og oprettelse af en demilitariseret zone omkring det; minder om, at kampene omkring anlægget kan føre til en betydelig katastrofe med uoverskuelige konsekvenser;

16.

fordømmer de nylige russiske trusler om at anvende kernevåben mod Ukraine som uansvarlige og farlige; opfordrer medlemsstaterne og internationale partnere til at forberede en hurtig og beslutsom reaktion, hvis Rusland gennemfører et atomangreb mod Ukraine; opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at indstille sine trusler om en nuklear eskalering i betragtning af de globale konsekvenser af enhver nuklear katastrofe for menneskeliv og miljøet i de kommende årtier; minder om, at ethvert forsøg fra Ruslands side på at fremstille angreb på besatte områder som et angreb på Rusland og dermed som begrundelse for et atomangreb er ulovligt og grundløst og ikke vil afskrække Den Europæiske Union fra yderligere bistand til Ukraine i dets selvforsvar;

17.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge støtten til og samarbejdet med civilsamfundet og de frie medier i Ukraine og Rusland; understreger, at Ukraines modstandsdygtighed og kapacitet til at modstå den russiske angrebskrig kræver øget fokus og støtte til humanitære aktører i Ukraine, herunder et særligt fokus på dem, der støtter kvinder; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fortsætte med at yde midlertidig husly i EU til personer, der flygter fra krigen, og til at hjælpe med udstedelsen af midlertidige rejsedokumenter, der gør det muligt for ukrainske borgere, der er fanget i Rusland uden deres identitets- eller rejsedokumenter, at forlade landet, hvis de ønsker det; fordømmer systematiske forsøg fra russisk side på at bremse ukrainske flygtninges indrejse i EU ved de estiske og lettiske grænser, hvilket snart kan føre til en alvorlig humanitær krise; opfordrer medlemsstaterne og deres grænsekontrol til ikke at hindre sådanne flygtninge i at rejse ind i EU;

18.

opfordrer Kommissionen til at arbejde på en omfattende genopretningspakke for Ukraine, som bør fokusere på landets umiddelbare, mellem- og langsigtede bistand, genopbygning og genopretning, samt yderligere bidrage til at styrke væksten i økonomien, så vidt muligt med det samme; minder om, at genopretningspakken bør forvaltes i fællesskab af EU, internationale finansielle institutioner og ligesindede partnere; opfordrer til, at genopretningspakken understøttes af den nødvendige EU-budgetkapacitet;

19.

udtrykker sin påskønnelse af de russiske borgere, der fordømmer krigen; fordømmer de russiske myndigheders anholdelse af tusindvis af fredelige demonstranter og opfordrer til, at de løslades omgående;

20.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at begynde at overveje, hvordan man kan samarbejde med Rusland i fremtiden, og hvordan landet kan hjælpes med en vellykket overgang fra et autoritært regime til et demokratisk land, der giver afkald på revisionistiske og imperialistiske politikker; mener, at et første skridt vil være, at EU-institutionerne samarbejder med russiske demokratiske ledere og civilsamfundet og mobiliserer støtte til deres dagsorden for et demokratisk Rusland; støtter oprettelsen af et demokratisk knudepunkt for Rusland, som Europa-Parlamentet skal være vært for;

21.

minder om, at undervandseksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne fandt sted, samtidig med at den nye rørledning Baltic Pipe, der forbinder Norge med Polen via Danmark, blev indviet; mener, at undervandseksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne ikke er et sammenfald, og at der er voksende spekulationer om, at de var resultatet af en koordineret og bevidst handling af en statslig aktør; mener, at eksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne viser, hvor farlig politikken med stigende afhængighed af russiske fossile brændstoffer var, og at anvendelsen af energi som et våben er blevet bragt op på et nyt niveau; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere og prioritere beskyttelsen af kritisk europæisk infrastruktur, herunder offshore-rørledninger og -kabler, og til at øge dens modstandsdygtighed over for eksterne angreb og yderligere støtte modstandsdygtigheden hos EU's partnere i Østeuropa og Vestbalkan; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en undersøgelse af sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne; anser de bevidste undersøiske eksplosioner for at udgøre et miljøangreb på EU;

22.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med internationale organer om at indsamle bevismateriale og støtte Den Internationale Straffedomstols efterforskning af krigsforbrydelser begået på Ukraines område fra den 20. februar 2014 og fremefter;

23.

opfordrer til, at der oprettes en international ad hoc-domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, hvor Putin og alle russiske civile og militære embedsmænd og deres stedfortrædere med ansvar for planlægning, indledning og gennemførelse af krigen i Ukraine skal retsforfølges;

24.

fordømmer Ruslands flerstrengede strategi for at indføre, forstærke og sprede falske og fordrejede fortællinger og den nyimperialistiske Russkij Mir-ideologi rundt om i verden; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sanktionere russiske enheder, enkeltpersoner og andre stedfortrædere, der spreder russisk desinformation, og til at træffe yderligere foranstaltninger til at håndtere Ruslands brug af information som våben;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration, Den Internationale Røde Kors Komité, Den Internationale Straffedomstol, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt de belarusiske myndigheder.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/99

P9_TA(2022)0354

Resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling (2022/2692(RSP))

(2023/C 132/13)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens uofficielle dokument af 26. februar 2018 med titlen »Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements« (Feedback og vejen til forbedring af gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler) (15-punktshandlingsplanen),

—	der henviser til Europa-Kommissionens meddelelse af 22. juni 2022 med titlen »Handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig økonomisk vækst« (COM(2022)0409),

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner,

—	der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,

—	der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder Parisaftalen fra 2015,

—	der henviser til vurderingsrapporterne fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

—	der henviser til konventionen af 1992 om den biologiske mangfoldighed,

—	der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter fra 1975,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2022 om anstændigt arbejde på verdensplan for en global retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning (COM(2022)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (COM(2020)0381),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om revision af EU's handelspolitik (1) og til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« COM(2021)0066),

—	der henviser til forespørgsel fra Udvalget om International Handel til Kommissionen af 16. januar 2018 om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler (O-000098/2017 — B8-0617/2017),

—	der henviser til det uofficielle dokument af 8. maj 2020 fra Nederlandene og Frankrig om handel, socialøkonomiske virkninger og bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om menneskerettigheder og demokrati i verden i og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2021 (2),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (3),

—	der henviser til EU's kønshandlingsplan III, der blev offentliggjort den 25. november 2020 (JOIN(2020)0017), og til Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 herom (4),

—	der henviser til Kommissionens årlige rapporter om gennemførelsen og håndhævelsen af EU's handelsaftaler,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 20. oktober 2021 med titlen »Næste generation af handel og bæredygtig udvikling — Revision af 15-punktshandlingsplanen«,

—	der henviser til det uofficielle dokument fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fra oktober 2021 med titlen »Strengthening and Improving the Functioning of EU Trade Domestic Advisory Groups« (Styrkelse og forbedring af funktionen af EU's nationale rådgivende grupper for handel),

—	der henviser til ILO's og Kommissionens håndbog om vurdering af arbejdsmarkedsbestemmelser i handels- og investeringsordninger, der blev offentliggjort i 2017,

—	der henviser til håndbogen om gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftalen mellem EU og Ecuador, der blev offentliggjort i 2019,

—	der henviser til rapporten fra maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid, særlig forslag 19.4 heri,

—	der henviser til spørgsmålet til Kommissionen om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling (O-000029/2022 — B9-0021/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,

der henviser til, at EU er engageret i et åbent og regelbaseret handelssystem, der er retfærdigt, inklusivt og bæredygtigt; der henviser til, at EU's handelspolitik er et vigtigt geoøkonomisk redskab; der henviser til, at en positiv og proaktiv handelsdagsorden er afgørende for Europas økonomiske velstand, konkurrenceevne, innovation og skabelse af nye arbejdspladser af høj kvalitet;

B.	der henviser til, at EU, som er verdens største handelsblok, er i en enestående position til at samarbejde og engagere sig på globalt plan og bilateralt med partnerlande for at øge respekten for internationale arbejdsstandarder og miljøregler gennem sin handelspolitik og handelsaftaler;

der henviser til, at alle moderne EU-handelsaftaler omfatter kapitler om handel og bæredygtig udvikling; der henviser til, at 15-punktshandlingsplanen siden 2018 har været retningsgivende for deres gennemførelse og håndhævelse; der henviser til, at Parlamentet systematisk har opfordret til forbedring af gennemførelsen og den effektive håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og til muligheden for at anvende sanktioner som en sidste udvej;

D.	der henviser til, at Kommissionen i juni 2021 iværksatte en dybdegående kritisk gennemgang af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling med det formål at styrke handelsaftalernes evne som helhed til at kæmpe for bæredygtig handel i samarbejde med handelspartnere;

der henviser til, at EU gennem sin handelspolitik og optræden udadtil sammen med Parlamentet gennem sine lovgivningsmæssige aktiviteter og sit parlamentariske diplomati har konsolideret idéen om, at de vilkår, hvorunder varer og tjenesteydelser produceres med hensyn til menneskerettigheder, miljø, arbejdskraft og social udvikling, er lige så vigtigt som handelen med disse varer og tjenesteydelser;

glæder sig over offentliggørelsen af resultatet af den kritiske gennemgang af handlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling; fremhæver, at en omfattende kritisk gennemgang og et stærkere fokus på gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling har været et mangeårigt krav fra Parlamentets side; noterer sig, at Kommissionen har konstateret muligheder for forbedring inden for seks politiske prioriteter;

noterer sig med tilfredshed Kommissionens hensigt om at styrke kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling som samarbejdsinstrumenter og gøre brug af tidlige analyser af mangler til at fastlægge landebaserede gennemførelsesprioriteter med inddragelse af civilsamfundet; bemærker, at ILO, FN's miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler bør høres i forbindelse med fastlæggelsen af mangler i gennemførelsen; mener, at detaljerede, tidsbestemte køreplaner for gennemførelse er et nyttigt redskab til at opnå de ønskede resultater;

gentager, at der er behov for en grundig screeningsundersøgelse forud for indledningen af nye forhandlinger om frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at medtage indhold, der er relevant for kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, i denne screeningsundersøgelse;

støtter Kommissionens plan om at strømline bæredygtigheden i alle frihandelsaftaler med henblik på at bidrage til en kulstofneutral økonomi og prioritere markedsadgang for miljøvarer og -tjenester samt adgang til råstoffer og energiprodukter, der er afgørende for en kulstofneutral økonomis funktion, forudsat at de respekterer bæredygtig praksis og ikke skader menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet i tredjelande og overholder FN's princip om frit, forudgående og informeret samtykke; opfordrer til omfattende bæredygtighedsvurderinger med henblik på at indkredse bestemmelser ud over kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, der åbner muligheder for eller kan udgøre en udfordring for at nå bæredygtighedsmålene;

minder om, at Parlamentet har opfordret til, at EU-delegationernes rolle i overvågningen af gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling styrkes; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til EU-delegationerne med henblik herpå, og til et strømlinet arbejde på tværs af Kommissionens tjenestegrene for at sikre et passende engagement i handelsrelaterede bæredygtighedsspørgsmål og til koordinering og gennemførelse af kapacitetsopbygningsprogrammer med henblik på at fremme bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Team Europe-tilgangen for at sikre koordinering og sammenhæng, når de samarbejder med partnerlande om handelsrelaterede bæredygtighedsspørgsmål;

glæder sig over oprettelsen af funktionen som den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler og det ændrede fælles kontaktpunkt som vigtige skridt til at styrke gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling; minder om Kommissionens tilsagn om at tillægge påståede overtrædelser af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling samme betydning som påståede overtrædelser af markedsadgangsforpligtelser; bemærker, at der hidtil kun er indgivet én klage vedrørende overtrædelser af aftaler om handel og bæredygtig udvikling via det fælles kontaktpunkt; understreger betydningen af at medtage klare og præcise forpligtelser i fremtidige kapitler om handel og bæredygtig udvikling;

støtter en stærkere struktureret rolle for nationale rådgivende grupper i alle faser af handelsaftalernes livscyklus og opfordrer indtrængende til, at de tildeles en overvågningsrolle vedrørende den konkrete gennemførelse af alle spørgsmål, der påvirker bæredygtigheden i frihandelsaftaler, herunder at føre tilsyn med køreplaner for gennemførelsen; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer og teknisk bistand til de nationale rådgivende grupper for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver korrekt; understreger, at Parlamentets Udvalg om International Handel (INTA) har forpligtet sig til at afholde en årlig debat med repræsentanter for de nationale rådgivende grupper; mener, at en tættere udveksling mellem Parlamentets overvågningsgrupper og faste ordførere på den ene side og de nationale rådgivende grupper på den anden side er af betydelig værdi for begge parter; opfordrer til, at der også oprettes fungerende nationale rådgivende grupper i partnerlande og -regioner i overensstemmelse med henstillingerne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og udtalelserne fra EU's nationale rådgivende grupper; glæder sig over, at nationale rådgivende grupper også kan indgive kollektive klager, og at en EU-baseret klager kan fremlægge bekymringer vedrørende handel og bæredygtighed hos en enhed, der er beliggende i et partnerland; opfordrer Kommissionen til at sikre, at civilsamfundsorganisationer ud over de nationale rådgivende grupper også kan indgive kollektive klager;

understreger, at en yderligere tilpasning af håndhævelsen af aftaler om handel og bæredygtig udvikling til den generelle mellemstatslig tvistbilæggelsesordning og udvidelse af overholdelsesfasen til tvister under kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling vil resultere i en bedre gennemførelse og håndhævelse af ekspertpanelets anbefalinger; er af den opfattelse, at de nationalt bestemte bidrag — som håndgribelige forpligtelser fra parterne i Parisaftalen — bør være en væsentlig faktor ved vurderingen af, om der er sket en overtrædelse af Parisaftalen; opfordrer til, at voldgiftsmænd med ansvar for sådanne tvister har dokumenteret ekspertise på de relevante områder;

understreger, at det er vigtigt at foretage efterfølgende vurderinger af de miljømæssige og sociale virkninger af alle bestemmelser i frihandelsaftaler og at foretage kritisk gennemgang af effektiviteten af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;

10.

glæder sig over, at Parlamentets mangeårige opfordring til at anvende handelssanktioner som sidste udvej i tilfælde af alvorlige overtrædelser af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling, navnlig ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, og af væsentlige overtrædelser af Parisaftalen, er medtaget i slutdokumentet; håber, at betingelserne vil blive opfyldt på den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed i december 2022 for at gøre det muligt at håndhæve konventionen, sådan som det er planlagt i meddelelsen om kritisk gennemgang af handel og bæredygtig udvikling;

11.

bemærker, at Kommissionen ikke har fremlagt en model for kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, samtidig med at den anerkender, at alle elementer i meddelelsen om kritisk gennemgang af handel og bæredygtig udvikling skal udvikles på en skræddersyet måde afhængigt af den pågældende handelspartner;

12.

forventer, at principperne for resultatet af den kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling afspejles i alle EU's handelsaftaler, der er under forhandling, og i fremtidige handelsaftaler, der forelægges Parlamentet til godkendelse, samt i moderniseringen af alle gældende frihandelsaftaler ved hjælp af de særlige revisionsklausuler i eksisterende aftaler eller andre passende procedurer;

13.

mener, at resultatet af den kritiske gennemgang af handel og bæredygtig udvikling er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at handelsaftaler opfylder Parlamentets mangeårige krav og civilsamfundets og borgernes forventninger, samtidig med at det sikres, at EU's handelsaftaler fortsat kan forhandles og er attraktive for partnerne;

14.

er fortsat fast besluttet på løbende at intensivere det parlamentariske arbejde med at kontrollere forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling og deres gennemførelse i hele handelsaftalernes livscyklus, herunder gennem særlige overvågningsgrupper, Europa-Parlamentets specifikke parlamentariske missioner og eventuelle fælles parlamentariske overvågningsudvalg med partnerlande; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet gennem INTA-udvalget eller de særlige overvågningsgrupper om de fremskridt, der er gjort med hensyn til forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling og partnerlandenes gennemførelse heraf;

15.

understreger, at hvis de økonomiske muligheder, der skabes af handelsaftaler, skal være til gavn for både kvinder og mænd, er det nødvendigt at integrere kønsaspektet i hele processen fra bæredygtighedsvurdering til gennemførelse, herunder via særlige kønskapitler;

16.

gentager, at alle fremtidige EU-frihandelsaftaler som anført i den kritiske gennemgang af handelspolitikken bør indeholde et kapitel om bæredygtige fødevaresystemer, der er knyttet til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

17.

understreger, at EU som verdens største handelsblok er nødt til at være ambitiøs i sin indsats, der skal være forenelig med Verdenshandelsorganisationen, når det udformer yderligere autonome instrumenter til at støtte den globale klimaindsats, bekæmpelsen af tab af biodiversitet og skovrydning, forbedre dyrevelfærden, fastsætte regler om virksomheders bæredygtighed, due diligence og tvangsarbejde, fremme den cirkulære økonomi og omstillingen til grøn energi og sikre anstændigt arbejde på verdensplan og tilskynde sine handelspartnere til at overholde dem ved hjælp af dialog og toldpræferencer; opfordrer Kommissionen til at anvende kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling til at fremme ratificeringen af ILO-konventionerne i erklæringen om multinationale virksomheder;

18.

understreger, at en multilateral indsats er den bedste måde at opnå den globale omstilling til en kulstofneutral, inklusiv og bæredygtig økonomi, hvor arbejdstagernes rettigheder respekteres, og opfordrer indtrængende EU til at intensivere sit arbejde på multilateralt plan med henblik herpå, navnlig inden for Verdenshandelsorganisationen, og ved at fremme et tættere samarbejde med ILO, FN's miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Internationale Arbejdsorganisation, De Forenede Nationers Miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler.

(1) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 155.

(2) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 191.

(3) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.

(4) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 150.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/106

P9_TA(2022)0356

Momentum for havet til at styrke havforvaltning og biodiversitet

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om momentum for havet til at styrke havforvaltning og biodiversitet (2022/2836(RSP))

(2023/C 132/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (1),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om »International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid« (JOIN(2016)0049),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 med titlen »International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030« (2),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 24. juni 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's internationale dagsorden for havforvaltning: Med kurs mod en bæredygtig blå planet (JOIN(2022)0028),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380), herunder målet heri om at etablere et overensstemmende netværk af 30 % af beskyttede havområder i EU pr. 2030 og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 desangående (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (5),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om havaffalds indvirkning på fiskeri (6),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2022 med titlen »mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle« (7),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016 (8) og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge (9),

—	der henviser til Kommissionens projekt under Horisont Europa-programmet, »Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) som opfølgning på forhandlingerne efter Cotonou,

—	der henviser til ratificeringen og ikrafttrædelsen af den internationale konvention om farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen), der blev vedtaget i 2010 som ændring af et tidligere instrument af 1996,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning, »Forandring af vores verden: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling«, vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York den 25. september 2015, og henviser navnlig til mål 14 på dagsordenen, der tilskynder til bevaring og bæredygtig udnyttelse af have og marine ressourcer,

—	der henviser til FN's rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) og til Parisaftalen fra 2015, som trådte i kraft den 4. november 2016,

—	der henviser til UNFCCC’s klimaaftale fra Glasgow, der blev vedtaget den 13. november 2021,

—	der henviser til konventionen om biologisk mangfoldighed, som trådte i kraft den 29. december 1993,

—	der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) undertegnet i Montego Bay i Jamaica den 10. december 1982 og trådte i kraft den 16. november 1994,

—	der henviser til mandatet for Den Internationale Havbundsmyndighed, der er oprettet ved UNCLOS, og til aftalen fra 1994 om gennemførelsen af Del XI i UNCLOS,

—	der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra den 24. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

—	der henviser til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling (2021-2030) som proklameret af FN,

—	der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

—	der henviser til ASEAN-topmødet i Brest i Frankrig den 9.-11. februar 2022,

—	der henviser til resolutionen vedtaget af FN's Miljøforsamling i Nairobi den 2. marts 2022 med titlen »End plastic pollution: towards an international legally binding instrument«,

—	der henviser til, at FN’s Generalforsamlings resolution af 24. december 2017 om et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

—	der henviser til FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af verdensmål 14 (FN's havkonference), der blev afholdt i Lissabon fra den 27. juni til den 1. juli 2022, og til den efterfølgende vedtagelse af Lissabonerklæringen,

—	der henviser til den syvende konference på højt plan under overskriften »Vort ocean«, som Republikken Palau og USA var værter for den 13.-14. april 2022,

—	der henviser til FN's biodiversitetskonference (COP15), der skal afholdes i Montreal den 5.-17. december 2022,

—	der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om at bringe skadelig fiskeristøtte til ophør, som blev vedtaget på WTO's 12. ministerkonference den 17. juni 2022,

—	der henviser til Bizerte-erklæringen, der blev vedtaget på verdenshavforummet i september 2022,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 20/2022 af 26. september 2022 med titlen »EU's foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri — Kontrolsystemerne er på plads, men svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede kontroller og sanktioner«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje (COM(2020)0741),

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om en europæisk strategi for vedvarende offshoreenergi (10),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2020 af 26. november 2020 med titlen »Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt«,

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav (11),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om havvindmølleparkers og andre vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret klima- og miljøkrise og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe de fornødne foranstaltninger til at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaforandringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse; der henviser til, at blot 23 % af arterne og 16 % af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus;

C.	der henviser til, at havet dækker 71 % af Jordens overflade, producerer halvdelen af vores ilt, absorberer en tredjedel af CO2-emissionerne og 90 % af den overskydende varme i klimasystemet (13) og udfylder en enestående og afgørende, klimaregulerende funktion i forbindelse med klimakrisen;

D.	der henviser til, at verden oplever en klima- og miljøkrise, som kræver globale løsninger, der indkredser fælles udfordringer, synergi og samarbejdsområder;

E.	der henviser til, at dybhavet menes at have den højeste biodiversitet på Jorden med omkring 250 000 kendte arter og mange flere, som endnu ikke er opdaget, og at mindst to tredjedele af verdens marine arter stadig ikke er identificeret (14);

F.	der henviser til, at EU og dets medlemsstater udgør verdens største maritime område under hensyntagen til de oversøiske landes og territoriers havområder;

der henviser til, at havet også bidrager til fødevaresikkerhed og sundhed ved at udgøre en primær proteinkilde for mere end 3 mia. mennesker, levere vedvarende energi og mineralressourcer samt skabe arbejdspladser i kystsamfund og fungere som vektor for transport af vores varer og lette vores internetkommunikation;

der henviser til, at havet i øjeblikket er under stærkt pres fra menneskelige aktiviteter, herunder overfiskeri og skadelige fangstmetoder såsom bundfiskeri, forurening, industrielle udvindingsaktiviteter og klimakrisen, hvilket fører til uoprettelige skader såsom opvarmning af havene, stigende vandstand, forsuring, afiltning, kysterosion, havforurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, tab og forringelse af levesteder og biomassereduktion, hvilket også har konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed og sikkerhed samt for andre organismer;

der henviser til, at den marine biodiversitet ifølge Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer er alvorligt truet; der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet; der henviser til, at marine kritiske steder såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaforandringer og forurening;

der henviser til, at manglende opfyldelse af målene i Parisaftalen vil medføre enorme miljømæssige konsekvenser og økonomiske omkostninger, herunder øge sandsynligheden for at nå det punkt, hvor tendenserne kammer over, så temperaturniveauerne vil begynde at begrænse naturens evne til at absorbere kulstof i havet;

der henviser til, at hvaler øger økosystemernes produktivitet og spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opfange kulstof fra atmosfæren; der henviser til, at hver større hval i gennemsnit binder 33 ton CO2 i sin levetid; der henviser til, at det ifølge beregninger fra Den Internationale Valutafond vil medføre en betydelig forøgelse af klimapositiv fytoplankton, hvis hvalbestandene får mulighed for at vende tilbage til deres størrelse før hvalfangsterne begyndte, hvilket ville resultere i en yderligere opsamling af hundredvis af millioner ton CO2 om året, svarende til en pludselig fremvækst af 2 mia. træer (15); der henviser til, at beskyttelsen af hvaler bør være en prioritet i den internationale havforvaltning;

L.	der henviser til, at havene bør anerkendes på internationalt plan som en global fælled og bør beskyttes i lyset af dets unikke og indbyrdes forbundethed og de essentielle økosystemtjenester, som det leverer, og som nuværende og kommende generationer er afhængige af for deres overlevelse og trivsel;

der henviser til, at EU's regioner og øer i den yderste periferi takket være deres geografiske karakteristika og særlige forhold hjælper EU med at drage fordel af de geostrategiske, økologiske, økonomiske og kulturelle dimensioner af havet og give det ansvarsopgaver; der henviser til, at regionerne og øerne i den yderste periferi er blandt dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer, navnlig med hensyn til bæredygtig udvikling, sammenlignet med resten af EU og resten af den industrialiserede verden;

N.	der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur har defineret havforvaltning som »forvaltning og udnyttelse af verdens have og deres ressourcer på måder, der holder dem sunde, produktive, sikre og modstandsdygtige« (16);

der henviser til, at EU's blå økonomi skaber 4,5 mio. direkte arbejdspladser og omfatter alle industrier og sektorer med tilknytning til havene og kysterne såsom skibsfart, passagerskibstransport, fiskeri og energiproduktion samt havne, skibsværfter, kystturisme og landbaseret akvakultur; der henviser til, at havrelaterede økonomiske spørgsmål er et vigtigt element i pakken om den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen, og at udviklingen af en bæredygtig blå økonomi med hensyn til marine økosystemer i høj grad kan fremme den økonomiske udvikling og jobskabelsen, navnlig i kyst- og ølande og -regioner og i regionerne i den yderste periferi (17);

P.	der henviser til, at Frankrig og Colombia på One Ocean-topmødet i Brest i februar 2022 lancerede en global koalition for blåt kulstof, og at den ambitiøse BBNJ-koalition også blev lanceret;

opfordrer EU til at tage føringen i indsatsen for at beskytte havene, genoprette marine økosystemer og øge bevidstheden om den afgørende rolle, som havene spiller for at kunne værne om planetens evne til at understøtte menneske- og dyreliv såvel som de mange fordele, de bibringer vores samfund; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at forbedre vores forhold til havet; opfordrer Kommissionen til at fremme bedre integration af havbevaringsspørgsmål på andre politikområder, herunder på kommende klima- og biodiversitetskonferencer, navnlig COP15 og COP27;

udtrykker skuffelse over, at den femte regeringskonference i sidste ende ikke vedtog nogen højsøtraktat, men anerkender samtidig, at der blev gjort fremskridt; mener, at det er bydende nødvendigt at sikre beskyttelse af biodiversiteten uden for de nationale jurisdiktioner for at beskytte, bevare og genoprette livet i havet og udnytte vores fælles havressourcer på en retfærdig og bæredygtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at genoptage forhandlingerne om traktaten om det åbne hav med henblik på at vedtage en ambitiøs tilgang til forhandlingerne om en BBNJ-traktat, der garanterer en ambitiøs, virkningsfuld og fremtidssikret international ramme, som er afgørende for at nå målet om at bevare mindst 30 % af havene på verdensplan;

understreger, at konferencen mellem parterne i traktaten bør have fuld kompetence til at vedtage konkrete forvaltningsplaner og foranstaltninger for beskyttede havområder, og er af den faste overbevisning, at enhver form for fritagelsesmekanisme vil undergrave indsatsen for at beskytte havmiljøet; understreger endvidere, at traktaten også bør omfatte en retfærdig og retfærdig mekanisme for adgang til og deling af fordelene ved marine genetiske ressourcer og tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til støtte for traktatens centrale funktioner samt finansiel, videnskabelig og teknisk støtte til stater, der har behov for det, gennem kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for, at konceptet om havene som en global fælled begreb medtages i præamblen til fremtidige erklæringer og internationale traktater, navnlig BBNJ;

understreger, at de kommende konferencer om klima (COP27) og biodiversitet (COP15) vil være afgørende for at stille havene som midtpunkt i kampen mod klimaforandringer og for fuldstændig indfrielse af målene i Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anerkender, at sunde tilstande i havene er afgørende for at bevare deres rolle med hensyn til at modvirke klimaforandringer og for at holde sig inden for Parisaftalens temperaturmål; gentager sin opfordring til EU om at presse på for en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020 på COP15 med mål for at standse og vende biodiversitetstabet, herunder gennem retligt bindende globale mål for genopretning og beskyttelse på mindst 30 % inden 2030;

Forbedring af EU's og den internationale havforvaltning

mener, at bekæmpelsen af havforringelsen fordrer en betydelig fælles indsats; opfordrer til global, systemisk, integreret og ambitiøs styring;

opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et internationalt moratorium for dybhavsminedrift (18);

fremhæver betydningen af at gøre status over forbindelserne mellem land og hav i de europæiske politikker, herunder kvælstof- og fosforudsivning som følge af intensivt landbrug samt plastforurening; understreger endvidere betydningen af at sikre, at One Health-tilgangen integreres, idet forbindelserne mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed anerkendes;

gentager sin bekymring over, at sektorstøtte gennem partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri ofte ikke gavner det lokale fiskeri og kystsamfundene i tredjelande direkte; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, EU's miljøforpligtelser og målene for EU's fælles fiskeripolitik; opfordrer indtrængende EU til at øge gennemsigtigheden, dataindsamlingen (navnlig om fangster, fartøjsregistreringer og arbejdsvilkår) og rapporteringskravene i fiskeripartnerskabsaftaler og oprette en central socioøkonomisk database for alle EU-fartøjer, uanset hvor de opererer;

understreger behovet for at integrere hensynet til arbejdstager- og menneskerettigheder til søs i den globale forvaltning af havene; opfordrer Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at fremme standarder for anstændigt arbejde i den globale fiskeriindustri i erkendelse af forbindelsen mellem krænkelser af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder og ikkebæredygtige og destruktive fangstmetoder, navnlig ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

10.

opfordrer Rådet og dets skiftende formandskaber til at udvikle og gennemføre en langsigtet strategisk vision for maritime spørgsmål med henblik på at gøre EU til en global leder inden for bæredygtig udvikling af vores have og navnlig med hensyn til at beskytte havet og dets økosystemer med henblik på at håndtere de nuværende miljø- og klimakriser;

11.

gentager princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til, og som har til formål at minimere modsigelser og skabe synergi mellem forskellige EU-politikker; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som EU's udviklingspolitikker spiller, og som bør hjælpe partnerlandene med at nå ovennævnte fælles mål for havene og menneskeheden;

12.

understreger betydningen af at beskytte hvalbestandene, både ud fra et biodiversitets- og klimaperspektiv; støtter kraftigt op om fortsat opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og forbuddet mod international handel med hvalprodukter; opfordrer Japan, Norge og Island til at indstille deres hvalfangst; opfordrer EU til at tackle de livstruende farer, som hvaler og andre arter af hvalordenen svæver i, herunder kollision med skibe, indfiltring i fiskenet, plastaffald og støjforurening;

Bevaringsindsats i lyset af klima- og miljøkriser

13.

gentager som tilkendegivet i biodiversitetsstrategien, at det kraftigt tilslutter sig EU's mål om at beskytte mindst 30 % af EU's havområder og om skærpet beskyttelse af mindst 10 % af EU's havområder; forventer, at EU's nye naturgenopretningslov vil sikre genopretning af forringede marine økosystemer i betragtning af, at sunde marine økosystemer kan beskytte og genoprette biodiversiteten og afbøde klimaforandringer ved at levere flere økosystemtjenester; gentager sin opfordring til et mål om genopretning af mindst 30 % af EU's land- og havområder, hvilket indebærer mere end blot ren beskyttelse;

14.

gentager sin fulde tilslutning til oprettelsen af to nye beskyttede havområder, der dækker mere end 3 mio. km2 i det østlige Antarktis og Weddellhavet (19); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at realisere dette mål;

15.

tilslutter sig EU's ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd; opfordrer til øget beskyttelse af Arktis, herunder et forbud mod olieefterforskning og, hurtigst muligt, mod gasefterforskning;

16.

gentager, at det går ind for et forbud mod al miljøskadelig aktivitet inden for udvindingsindustrien såsom minedrift og udvinding af fossile brændstoffer i havbeskyttelsesområder; gentager sin opfordring til, at EU iværksætter og finansierer videnskabelig forskningsprogrammer for kortlægning af kulstofrige marine leveområder i EU's farvande som grundlag for at udpege sådanne områder som havbeskyttelsesområde med henblik på at beskytte og genoprette de marine kulstofdræn i overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og på at beskytte og genoprette økosystemer, navnlig økosystemer på havbunden, i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet og beskytte dem mod menneskelige aktiviteter, der vil kunne forstyrre og frigive kulstof i vandsøjlen, herunder bundslæbende fiskerimetoder;

17.

fastholder, at fiskeri og akvakultur på verdensplan skal være miljømæssigt bæredygtigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. understreger, at indsamling af videnskabelige og socioøkonomiske data er afgørende for en bæredygtig forvaltning af fiskeriet; beklager, at Kommissionens nylige gennemførelsesforordning (EU) 2022/1614 af 15. september 2022 blev vedtaget på grundlag af utilstrækkelige data og utilstrækkelig høring af interessenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere sin afgørelse i lyset af den kommende rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, der skal offentliggøres i november 2022, og af en socioøkonomisk konsekvensanalyse, når en sådan foreligger;

18.

Understreger det afgørende behov for at strømline integrationen af de blå kulstoføkosystemer ved kysterne (mangrover, tidevandssaltenge og havgræs) i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på at indkredse solide, gennemsigtige og videnskabeligt baserede metoder til korrekt bogføring af kulstoffjernelse og emissioner fra disse økosystemer på en måde, der ikke skader andre biodiversitetsmål;

19.

fremhæver, at regionerne og øerne i den yderste periferi er afgørende for at tackle de havrelaterede problematikker, og opfordrer EU til at styrke disses rolle med hensyn til løsninger på tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af havets biodiversitet og overgangen til en bæredygtig blå økonomi, herunder ved at fremme økosystembaserede løsninger; opfordrer EU til i højere grad at inddrage regionerne i den yderste periferi i havstrategierne, herunder inden for den integrerede havpolitik;

20.

minder om, at det er vigtigt og presserende at reducere og undgå havaffald, da plastaffald tegner sig for 80 % af al havforurening, og plast i havet skønnes at udgøre omkring 75-199 mio. ton, som vil kunne tredobles inden 2040 uden konkret effektive foranstaltninger i henhold til FN's miljøprogram (20); glæder sig over det igangværende arbejde med forhandlinger om en global traktat om plastforurening og opfordrer FN's medlemsstater til at nå frem til en ambitiøs og konkret aftale senest i 2024; understreger nødvendigheden af at bekæmpe plastforurening ved at reducere affald ved kilden, prioritere nedskæring i anvendelsen og forbruget af plast og ved at øge cirkulariteten; udtrykker endvidere sin tilslutning til oprydningsforanstaltninger; påpeger plastøkonomien og dens eksponentielle stigning i produktionen i de seneste årtier; opfordrer til en systemisk tilgang med henblik på på passende vis at løse op for plastforureningen af miljøet, herunder mikroplast; opfordrer til internationale skridt til at sætte en stopper for nukleart og militært affald i havene og til praktiske løsninger for at begrænse deres eksisterende miljø- og sundhedsvirkninger;

21.

glæder sig over den nyligt vedtagne WTO-aftale om fiskeristøtte, som alle parter hurtigt bør ratificere, men beklager, at der ikke blev indgået en aftale om at begrænse subsidier, der øger overfiskning og flådeoverkapacitet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at nå frem til en aftale i WTO; understreger, at fiskeri skal foregå på en bæredygtig måde, der sikrer, at dets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at det undgås, at miljøet forringes, hvilket er et af målene for den fælles fiskeripolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod overkapacitet og overfiskning, herunder forbud mod støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning;

22.

understreger, at IUU-fiskeri udgør en betydelig trussel mod bæredygtigt fiskeri og de marine økosystemers genoprettelsesevne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at følge en nultolerancetilgang over for IUU-fiskeri, men bemærker med bekymring konklusionen i Revisionsrettens særberetning nr. 20/2022 om, at effektiviteten af de kontrolsystemer, der er indført til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, reduceres som følge af medlemsstaternes uensartede anvendelse af kontroller og sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af EU's IUU-forordning (21) og til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger og sikre afskrækkende sanktioner mod ulovligt fiskeri;

23.

er endvidere bekymret over tilfælde af IUU-fiskeri uden for EU-territorialfarvande; opfordrer til et stærkt globalt system med afskrækkende sanktioner og en flerstrenget tilgang til bekæmpelse af IUU-fiskeri; understreger behovet for at begrænse bekvemmelighedsflag og omflagning og til at imødegå omladning til søs; opfordrer Kommissionen til reelt at fremme gennemsigtighed med hensyn til det reelle ejerskab af virksomhedsstrukturer og opfordrer EU til mere generelt at styrke kapacitetsopbygningen til bekæmpelse af korruption ved at fremme samarbejdet mellem nationale agenturer, øge det internationale samarbejde, forbedre tilsynet med fiskeriagenter i udviklingslandene med støtte fra EU og støtte regionale overvågnings-, kontrol- og overvågningscentre og taskforcer;

Fremme af en bæredygtig blå økonomi

24.

anerkender, at sunde have er afgørende for den langsigtede bæredygtighed af mange aktiviteter, lige fra fiskeri og turisme til forskning og skibsfart; glæder sig over potentialet i en fuldt ud bæredygtig blå økonomi for bæredygtig udvikling og jobskabelse og understreger, at det er afgørende at støtte disse sektorer i at blive mere bæredygtige og tilpasse sig de nye standarder i den europæiske grønne pagt;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om maritim fysisk planlægning under hensyntagen til alle maritime økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, offshoreenergianlæg, søtransportruter, trafikadskillelsesordninger, havneudvikling, turisme og akvakultur gennem en integreret og økosystembaseret tilgang, der sikrer beskyttelse af marine økosystemer; gentager, at der er behov for en yderligere indsats for en sammenhængende gennemførelse af direktivet, som opfordrer medlemsstaterne til at anvende en »økosystembaseret tilgang« i deres planlægning for at foregå med et godt eksempel for den globale indførelse af maritim fysisk planlægning;

26.

minder om, at dekarboniseringen af søtransport ud over CO2 og NO2 bør omfatte metanemissioner, eftersom metan er mere end 80 gange kraftigere end CO2 over en 20-årig periode, hvilket gør den til den næstvigtigste drivhusgas, der bidrager til omkring en fjerdedel af den aktuelle globale opvarmning;

27.

påpeger, at sodpartikler både er et luftforurenende stof og kortlivet klimapåvirkende stof, der dannes sammen med partikler ved en forbrændingsproces og har en betydelig opvarmningseffekt, og som er den næststørste bidragyder til den klimaopvarmning, der forårsages af skibe; fremhæver betydningen af at beskytte Arktis, navnlig mod emissioner fra skibsfart og partikler, og minder om, at EU i en fælles meddelelse af 13. oktober 2021 forpligtede sig til at »fremme en emissions- og forureningsfri skibsfart i Det Nordlige Ishav i overensstemmelse med målsætningerne i den grønne pagt og Fit for 55-pakken« (22); opfordrer EU til at presse på internationalt og arbejde hen imod vedtagelse af konkrete foranstaltninger til at opnå nulemissions- og nulemissionsskibsfart i Arktis;

28.

udtrykker bekymring over undervandsstøj forårsaget af søtransport, nedramning og andre marine aktiviteter samt over kollisioner mellem hvaler og skibe, som har en negativ indvirkning på de marine økosystemer og de marine arters velfærd; opfordrer Kommissionen til at indkredse og foreslå løsninger på disse problemer;

29.

understreger, at alle vandområder er sårbare over for offshore-boring efter fossile brændstoffer; understreger, at anvendelsen af fossile brændstoffer vil bidrage yderligere til og fremskynde klimaforandringerne; er af den opfattelse, at EU skal samarbejde med internationale partnere for at opnå en retfærdig omstilling væk fra offshore-boring efter fossile brændstoffer;

30.

gentager sine holdninger til forordningen om overvågning, rapportering og verifikation (MRV) (23) og direktivet om emissionshandelssystemet (24) om oprettelse af en havfond til forbedring af skibes energieffektivitet og støtte til investeringer, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af søtransport, såsom vindfremdrift, herunder i nærskibsfart og havne;

31.

understreger behovet for hurtig udbredelse af bæredygtige projekter for vedvarende offshoreenergi, samtidig med at der tages hensyn til deres indvirkning på økosystemer, herunder migrerende arter, og de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser; understreger, at EU vil have gavn af at opbygge et stærkt hjemmemarked for havvindkraft, så Europa kan udvide sin teknologiske førerposition på dette område yderligere og dermed skabe nye globale eksportmuligheder for den europæiske industri;

32.

understreger, at EU bør gå foran med et godt eksempel ved at vedtage ambitiøse retlige krav til dekarbonisering af søtransport og gøre den mere bæredygtig og samtidig støtte og presse på for foranstaltninger, der som minimum er sammenlignelige i ambitionsniveauet i internationale fora såsom Den Internationale Søfartsorganisation, og gøre det muligt for søtransportsektoren at udfase sine drivhusgasemissioner globalt og i overensstemmelse med Parisaftalen; understreger, at hvis Den Internationale Søfartsorganisation vedtager sådanne foranstaltninger, bør Kommissionen undersøge ambitioner og den overordnede miljømæssige principfasthed indeholdt heri, herunder deres generelle ambition i forhold til målene i Parisaftalen, EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030 og opnåelsen af klimaneutralitet senest i 2050; mener, at Kommissionen, hvis det skønnes nødvendigt, bør fremsætte efterfølgende forslag for Parlamentet og Rådet, der bevarer den miljømæssige integritet og effektivitet af EU's klimaindsats og anerkender EU's suverænitet til at regulere sin andel af emissionerne fra internationale skibsfarter i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen;

33.

glæder sig over den rolle, som de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) spiller; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af forhandlingerne om en RFFO-konvention at sikre, at de godkendte forvaltnings- og bevaringsforanstaltninger er i overensstemmelse med ambitionerne i eller mere ambitiøse end dem, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, ved at give EU-flåden harmoniserede regler, uanset hvilket geografisk område de opererer i, og skabe lige vilkår for alle flåder, der fisker i henhold til disse internationale konventioner; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af nye RFFO'er og til at fremlægge ambitiøse mandater til at forbedre beskyttelsen af fiskebestandene og den bæredygtige forvaltning af fiskeressourcerne, til at reducere udsmid og til at forbedre de tilgængelige data, overholdelsen af reglerne og gennemsigtigheden i beslutningstagningen; opfordrer til en bredere anvendelse af samlede tilladte fangstmængder og kvotemekanismer, navnlig i forhandlingerne om en RFFO-konvention og i partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en effektiv global bevarelse af fiskeressourcerne;

34.

understreger behovet for fuldt ud at tage hensyn til de sociale behov i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig blå økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte omskoling og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samt tiltrække nye mennesker til arbejdsstyrken med de nødvendige færdigheder til bæredygtig økonomisk praksis;

35.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre og bygge videre på eksisterende socioøkonomiske analyser af de udfordringer, som fiskersamfundene i EU står over for, med henblik på at indkredse passende støtteforanstaltninger og diversificering for at sikre en retfærdig og retfærdig omstilling;

Bevidstgørelse, fremme af forskning og viden

36.

understreger behovet for at støtte forskning og innovation inden for tilpasning til havenes klima og vedvarende havenergi for at gøre EU til forkæmper for grønne skibe, fiskerfartøjer og havne; mener, at der også bør afsættes midler til dybhavsøkosystemer og biodiversitet; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald; opfordrer EU til at spille en ledende rolle i etableringen af grønne korridorer og forbindelser mellem grønne havne på verdensplan for at styrke og opskalere den grønne omstilling i den maritime sektor; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald;

37.

mener, at udviklingen og produktionen af bæredygtige skibsbrændstoffer bør øges eksponentielt i de kommende år, og at EU og dets medlemsstater bør investere i forskning i og produktion af bæredygtige skibsbrændstoffer, da de udgør både en miljømæssig og en industriel mulighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et EU-forskningscenter for bæredygtige skibsbrændstoffer og -teknologier, der kan bidrage til at koordinere indsatsen fra interessenter, der er involveret i udviklingen af bæredygtige skibsbrændstoffer;

38.

udtrykker sin opbakning til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling og Kommissionens »Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters«, der har til formål at accelerere videns- og dataindsamling og udvirke regenerering af havene og fremme en kredsløbsbaseret vision for regenerering af havene og floderne gennem konkrete, regionale pilotprojekter;

39.

anerkender behovet for at inddrage forskerkredse for at koordinere indsatsen for en bæredygtig fremtid for havene, der fremmer nye måder at frembringe og dele viden på; opfordrer derfor EU til at slå til lyd for oprettelsen af et internationalt panel for havbæredygtighed baseret på modellen fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer med henblik på at skabe grundlaget for fremtidig regeringsførelse og forvaltning af havene;

40.

støtter den indsats, der gøres af den mellemstatslige højambitiøse koalition for natur og mennesker under ledelse af Costa Rica, Frankrig og Det Forenede Kongerige; glæder sig over Kommissionens medlemskab af denne koalition; minder om EU's tilsagn om at opnå bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer, jf. verdensmål 14 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(2) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9.

(3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(4) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(5) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.

(6) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 14.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0135.

(8) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 123.

(9) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 30.

(10) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 66.

(11) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 214.

(12) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 88.

(13) FN's klimaindsats, »The ocean — the world’s greatest ally against climate change«.

(14) Marine Biodiversity and Ecosystems Underpin a Healthy Planet and Social Well-Being, UN Chronicle, nr. 1-2, bind LIV — Our Ocean, Our World, maj 2017.

(15) Den Internationale Valutafond, En strategi til beskyttelse af hvaler kan begrænse drivhusgasserne og den globale opvarmning, december 2019.

(16) Det Europæiske Miljøagentur, Ocean governance, 5. maj 2022.

(17) Som anført i Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 med titlen »mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle«.

(18) Se Kommissionens rapport, EU Blue Economy Report 2022, af 3. maj 2022.

(19) Der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav.

(20) Se FN's Miljøprograms koordinerende organ for havene i Østasien (COBSEA), Marine Litter and Plastic Pollution, og FN's miljøprograms sammenfatning, From pollution to solution: a global assessment of marine litter and plastic pollution, 2021.

(21) EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

(22) Fælles meddelelse af 13. oktober 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis«, s. 9 (JOIN(2021)0027).

(23) Holdning af 16. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug (EUT C 385 af 22.9.2021, s. 217).

(24) EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3.

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/115

P9_TA(2022)0345

EU's strategiske forbindelser til og partnerskab med Afrikas Horn

Europa-Parlamentets henstilling af 5. oktober 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's strategiske forbindelser til og partnerskab med Afrikas Horn (2021/2206(INI))

(2023/C 132/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. maj 2021 med titlen »Afrikas Horn: en geostrategisk prioritet for EU« og navnlig til punkt 28, som vedrører adgangen til og respekten for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,

—	der henviser til den endelige fælles erklæring af 18. februar 2022 fra det sjette topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union med titlen »En fælles vision for 2030«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2018 om Afrikas Horn og Det Røde Hav,

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om sikkerhedssamarbejdet mellem EU og Afrika i Sahelregionen, Vestafrika og Afrikas Horn (1),

—	der henviser til det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar vedtaget den 21. marts 2022,

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi — et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling (2),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2021 om situationen i Somalia (3),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om situationen i Kakuma-flygtningelejren i Kenya (4),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2022 om den politiske krise i Sudan (5),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om situationen i Etiopien (6),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om den humanitære situation i Tigray (7),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om den politiske situation i Uganda (8),

—	der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om situationen for LGBTI-personer i Uganda (9),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om Eritrea, sagen vedrørende Dawitt Isaak (10),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2016 om situationen i Eritrea (11),

—	der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om Sydsudan (12),

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om Djibouti (13),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889, 1960, 2106, 2122, 2242, 2467 og 2493 om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2250, 2419 og 2535 om ungdom, fred og sikkerhed,

—

der henviser til beslutningerne fra Den Afrikanske Menneskerettighedskommission fra maj 2014 om beskyttelse mod vold og andre menneskerettighedskrænkelser mod personer på grund af deres reelle eller formodede seksuelle orientering eller kønsidentitet og fra maj 2017 om situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Afrika,

—	der henviser til retningslinjerne om forenings- og forsamlingsfrihed, som Den Afrikanske Menneskerettighedskommission vedtog på sit 60. ordinære møde i maj 2017,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. marts 2020 om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (JOIN(2020)0005),

—	der henviser til EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati for 2015-2019, navnlig aktion 22, litra b), heri, som beskriver EU-Udenrigstjenestens, Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes ansvar for at udvikle og gennemføre en EU-politik for retsopgør,

—	der henviser til konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion og konventionen om klyngeammunition,

—	der henviser til den aftale, der blev undertegnet på det tredje regionale ministerielle forum om migration (RMFM) i Nairobi, Kenya, den 1. april 2022,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2628 af 31. marts 2022, som ændrer Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) til Den Afrikanske Unions overgangsmission i Somalia (ATMIS),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—	der henviser til konventionen om barnets rettigheder fra 1989,

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, der blev vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York,

—	der henviser til FN's erklæring om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro fra 1981,

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden (14),

—	der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

—

der henviser til rapporten af 3. november 2021 fra den etiopiske menneskerettighedskommission/FN's Højkommissariat for Menneskerettigheders fælles undersøgelse af påståede overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og flygtningeretten, som alle parter i konflikten i Tigrayregionen i Etiopien har forpligtet sig til, og den etiopiske menneskerettighedskommissions rapport af 11. marts 2022 om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i regionerne Afar og Amhara i Etiopien, der blev udført fra september til december 2021,

—

—	der henviser til den fornyede aftale om en løsning på konflikten i Sydsudan af 12. september 2018,

—	der henviser til baggrundsdokumentet fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm fra december 2020 med titlen »The European Union Training Mission in Somalia: an assessment«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 118,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0207/2022),

A.	der henviser til, at Rådets konklusioner af 10. maj 2021 fastlægger en ny strategi for Afrikas Horn og giver ny fremdrift til EU's partnerskab med regionen, som er af primær strategisk relevans for Unionen;

der henviser til, at Afrikas Horn er en strategisk vigtig region for EU på politisk, økonomisk og handelsmæssigt plan, som Europa har mangeårige politiske og økonomiske forbindelser til; der henviser til, at Afrikas Horn har potentiale til at vokse økonomisk og politisk, men står over for en række kritiske hindringer, herunder bl.a. covid-19-krisen, den negative indvirkning af klimaændringer, stigende vandknaphed og fødevareusikkerhed, ørkendannelse og skovrydning, lav modstandsdygtighed over for naturkatastrofer, befolkningstilvækst og urbanisering kombineret med begrænset jobskabelse og store uligheder, mangel på ordentlig infrastruktur, ustabilitet og politiske udfordringer; der henviser til, at demokrati, god regeringsførelse, ansvarlighed, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene samt inklusive og deltagende samfund er forudsætninger for fred og regional stabilitet;

der henviser til, at landene på Afrikas Horn (Somalia, Etiopien, Sudan, Kenya, Uganda, Eritrea, Sydsudan og Djibouti) er udsat for fælles risici og trusler, herunder umiddelbare og langsigtede indvirkninger af klimaforandringer, i forbindelse med jihadistterror, etniske spændinger og problemer med en svag statsforvaltning; der henviser til, at alle lande i regionen er kendetegnet ved en uafladelig skrøbelighed som følge af vedvarende konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af alle parter i konflikterne, herunder rekruttering af børnesoldater, målrettede angreb på civile og civil infrastruktur og seksuel vold mod kvinder og piger; der henviser til, at straffrihed for krigsforbrydelser og andre krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen fortsat er normen, samtidig med at det i stor udstrækning har vist sig at være vanskeligt for ofrene at opnå retfærdighed; der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd i december 2021 oprettede en FN-kommission af menneskerettighedseksperter vedrørende Etiopien med henblik på at undersøge mulige krigsforbrydelser og andre krænkelser;

der henviser til, at den overordnede stabilitet på Afrikas Horn er blevet forværret siden starten på konflikten i Etiopiens Tigray-region i november 2020 og bringes i fare af de vanskelige politiske omstillinger, der finder sted i en række lande;; der henviser til, at den humanitære situation i hele Etiopien fortsat er dramatisk på grund af konflikter, tørke og omfattende intern fordrivelse; der henviser til, at den føderale regering den 24. marts 2022 erklærede en humanitær våbenhvile med henblik på at lette adgangen for bistand til Tigray, der har været afbrudt af konflikten; der henviser til, at fjendtlighederne i den nordlige del af Etiopien blev genoptaget den 24. august 2022; der henviser til, at konflikten i Etiopien, selv om den fortsat er meget brutal, nu er gået ind i en anden fase i betragtning af det offentlige tilsagn til en forhandlingsløsning inden for en ramme ledet af Den Afrikanske Union, som begge parter i konflikten har givet; der henviser til, at opførelsen af og den anden fyldningsfase for Den Store Etiopiske Renæssancedæmning, som Etiopien har bygget mod Nilens strøm, fortsat øger spændingerne mellem Etiopien og dets nabolande;

der henviser til, at EU er en vigtig, mangeårig og pålidelig partner for fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling og humanitær bistand i regionen, og at der skal tages behørigt hensyn til dette partnerskab for fred, sikkerhed, demokrati, bæredygtig udvikling og humanitær bistand; der henviser til, at eksisterende regionale organisationer og andre initiativer såsom Den Afrikanske Union og den kombinerede fælles indsatsstyrke også er vigtige aktører, når det gælder om at tackle sikkerhedsproblemerne på Afrikas Horn;

der henviser til, at den første konference mellem Kina og Afrikas Horn om fred, regeringsførelse og udvikling fandt sted den 20.-21. juni 2022; der henviser til, at den kinesiske særlige udsending for Afrikas Horn, Xue Bing, der var til stede på mødet, tilbød betingelsesløs støtte fra Beijing til løsning af konflikter i regionen, samtidig med at denne opfordrede til, at de lande, der var til stede, skulle være uafhængige af udenlandsk indblanding;

der henviser til, at den humanitære situation i Sydsudan forværres som følge af spændinger og konflikter, vold mellem lokalsamfund og tilbagevendende oversvømmelser; der henviser til, at FN anslår, at Somalia, Etiopien og Kenya i 2022 har behov for akut humanitær bistand på 4,4 mia. USD for at nå ud til 29,1 mio. mennesker; der henviser til, at kun 5 % af disse behov var blevet imødekommet af det internationale samfund i april 2022; der henviser til, at tørken allerede har slået ca. tre mio. husdyr ihjel i det sydlige Etiopien og i de tørre regioner i Kenya, og at ca. 30 % af husholdningernes besætninger er døde i Somalia; der henviser til, at græshoppeinvasionen i Østafrika er den værste for Etiopien og Somalia i 25 år og den værste for Kenya i 70 år og udgør en stor trussel mod fødevaresikkerheden i regionen; der henviser til, at omkring 568 000 børn blev behandlet for alvorlig akut fejlernæring i Etiopien, Kenya og Somalia fra januar til juni 2022, og at omkring 6,5 millioner børn forventes at lide af akut fejlernæring i disse tre lande; der henviser til, at arbejdsgruppen om fødevaresikkerhed og ernæring i øjeblikket anslår, at til februar 2023 vil mellem 23 og 26 millioner mennesker kunne stå over for en høj grad af akut fødevareusikkerhed, primært på grund af tørken i regionen, hvis der ikke falder regn i oktober til december; der henviser til, at græshoppernes hyppigere bevægelser på tværs af grænserne mellem Kenya, Etiopien og Somalia ifølge eksperter vil forværre en allerede usikker fødevaresikkerhedssituation yderligere; der henviser til, at krigen i Ukraine har katastrofale konsekvenser, idet fødevare-, brændstof- og råvarepriserne har nået hidtil usete niveauer, der forstærker den alvorlige fødevarekrise, som landene på Afrikas Horn oplever;

der henviser til, at covid-19-pandemien gav regionen sundhedsmæssige, socioøkonomiske og politiske udfordringer ved at øge fattigdommen, øge uligheden og forværre den strukturelle og rodfæstede forskelsbehandling, hvilket havde en katastrofal indvirkning på menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder, navnlig for minoritetsgrupper og sårbare personer; der henviser til, at nogle regeringer i den forbindelse har brugt covid-19-lovgivningen til at undertrykke menneskerettighederne;

der henviser til, at Afrikas Horn fortsat er en oprindelses-, transit- og destinationsregion for store migrationsstrømme til andre lande i den omgivende region og til EU; der henviser til, at fattigdom og usikkerhed virker gensidigt forstærkende og er to af de vigtigste årsager til massefordrivelser på Afrikas Horn, navnlig blandt unge; der henviser til, at der er over 7,7 mio. vandrende arbejdstagere i Østafrika og Afrikas Horn, og at Etiopien, Kenya og Uganda er værter for det højeste antal internationale migranter på jagt efter bedre økonomiske forhold og leveforhold;

der henviser til, at politiske spændinger, konflikter, naturkatastrofer og konsekvenserne af klimaændringer er grundlaget for de betydelige grupper af flygtninge og fordrevne i de fleste regioner; der henviser til, at den humanitære situation og sikkerhedssituationen i flygtningelejre og lejre for internt fordrevne fortsat er usikker; der henviser til, at Kenya er hjemsted for flygtningelejren Dadaab, som er en af verdens største og huser over 220 000 registrerede somaliske flygtninge, der er flygtet fra borgerkrig og klimaudfordringer; der henviser til, at lejrens forvaltning giver anledning til stigende spændinger mellem Kenya og Somalia, mens flygtningene fortsat lever under prekære forhold og er afhængige af FN-støtte til deres underhold;

der henviser til, at Afrikas Horn, Det Røde Hav og Adenbugten er ved at blive områder, der giver stadig større anledning til bekymring, hvor regionale og internationale aktører har væsentlige og ofte divergerende økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser ved en global korsvej og en flaskehals for råvarehandelen, idet over 12 % af det globale gods, der transporteres ad søvejen, og 40 % af Asiens handel med Europa går igennem Det Røde Hav; der henviser til, at stabilitet, maritim sikkerhed og friheden til sejlads i Det Røde Hav og Adenbugten er afgørende for at sikre de globale energistrømme og Europas energisikkerhed, eftersom ca. 6,2 mio. tønder råolie og andre olieprodukter passerer igennem Bab al-Mandab-strædet hvert år (ca. 9 % af global søtransport af gods), hvoraf 3,6 mio. sejles til Europa; der henviser til, at den ulovlige russiske invasion af Ukraine og den igangværende konflikt i landet vil øge denne handelsvejs betydning yderligere; der henviser til, at behovet for på kort sigt at mindske afhængigheden af Rusland og diversificere leverandørerne i forbindelse med gennemførelsen af den grønne og bæredygtige omstilling i den europæiske grønne pagt vil gøre retten til fri sejlads og maritim sikkerhed i Det Røde Hav og Adenbugten endnu vigtigere ud fra et geostrategisk synspunkt; der henviser til den interesse, som er forbundet med regionen ved Det Røde Hav på grund af dens betydning for stabiliteten på Afrikas Horn og som handels- og forbindelsesåre, samt til EU's og regionens fælles interesse i stabilitet og retten til fri sejlads;

der henviser til, at det 11. ministermøde under initiativet vedrørende Afrikas Horn fandt sted på topmødet mellem EU og AU, hvor Team Europe-medlemmer også deltog for første gang; der henviser til, at initiativet har mobiliseret over 4,5 mia. USD fra sine tre udviklingspartnere, nemlig EU, Den Afrikanske Udviklingsbank og Verdensbankgruppen; der henviser til, at EU siden 2019 har støttet 64 projekter på Afrikas Horn under EU's Trustfond, navnlig med fokus på større økonomiske muligheder og beskæftigelsesmuligheder samt bedre regeringsførelse og konfliktforebyggelse;

der henviser til, at kønsdiskrimination og andre former for ulighed stadig er dybt forankret i mange lande i regionen, herunder kønsbaseret vold og høje niveauer af konfliktrelateret seksuel vold, begrænset adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, udelukkelse af gravide piger fra skoler og kvindelig kønslemlæstelse, som fortsat er en gammel tradition i landene på Afrikas Horn;

der henviser til, at LGBTIQ-personer fortsat er udsat for chikane, anholdelse, retsforfølgelse og kønsbaseret vold og undertiden endda risikerer at blive dræbt på grund af deres reelle eller formodede seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk og kønskarakteristika; der henviser til, at samtykkende seksuelle handlinger mellem personer af samme køn er strafbart i alle lande på Afrikas Horn med undtagelse af Djibouti; der henviser til, at denne kriminalisering anvendes til at legitimere forskelsbehandling af LGBTIQ-personer, og at en ophævelse af diskriminerende bestemmelser er et nødvendigt første skridt for at beskytte LGBTIQ-personer mod vold; der henviser til, at ingen lande på Afrikas Horn har indført lovbestemmelser med henblik på transpersoners juridiske anerkendelse eller beskyttelsen af interkønnede personer mod interkønnet kønslemlæstelse;

der henviser til, at Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM) pr. 1. april 2022 blev erstattet af Den Afrikanske Unions overgangsmission i Somalia (ATMIS) med det primære formål at overdrage til den somaliske nationale hær i 2024; der henviser til, at den nye missions mandat bl.a. går ud på at reducere truslen fra al-Shabaab, at støtte kapacitetsopbygningen i de somaliske integrerede sikkerheds- og politistyrker, gradvis at overdrage ansvaret for sikkerheden til Somalia og at støtte den somaliske føderale regerings og føderationens medlemslandes indsats for fred og forsoning; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2608 om piratvirksomhed, der dannede grundlag for EU's flådestyrkeoperation Atalanta, ikke er blevet fornyet, og at adgangen til Somalias territorialfarvande følgelig er begrænset; der henviser til, at sikkerhedssituationen er skrøbelig og foruroligende, og at terrorgruppen al-Shabaab fortsat er aktiv; der henviser til, at der blev afholdt valg 12 måneder efter tidsplanen; der henviser til, at landet står over for stigende finansielle vanskeligheder, som bringer dets betalingsevne i fare, der henviser til, at EU's budgetstøtte har været suspenderet siden september 2020 som følge af den manglende afslutning af valgprocessen, men at den direkte støtte til sårbare befolkningsgrupper fortsætter; der henviser til, at humanitære NGO'er oplyser, at priserne på hvede og olie efter Ruslands invasion af Ukraine er steget med 300 % i en række regioner i Somalia, som importerer 90 % af sin hvede fra Ukraine og Rusland; der henviser til, at mere end 38 % af Somalias befolkning ifølge FN led af alvorlig fødevareusikkerhed i marts 2022;

P.	der henviser til, at den manglende fornyelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2608 begrænser operation Atalantas adgang til somaliske territorialfarvande;

Q.	der henviser til, at Kina har udnævnt en særlig udsending for anliggender, som vedrører Afrikas Horn; der henviser til, at Kina har øget sin militære og diplomatiske tilstedeværelse og sit økonomiske samarbejde med landene i regionen;

der henviser til, at der har været et politisk dødvande i Sudan siden statskuppet den 25. oktober 2021, og at forhandlingerne mellem civile og militære aktører er meget vanskelige; der henviser til, at sikkerhedssituationen i Darfur, hvor der har været nye udbrud af vold siden november 2021, er meget bekymrende; der henviser til, at Sudan står i en alvorlig økonomisk situation kombineret med, at Verdensbankens og IMF's betalinger er suspenderet, indtil den politiske situation bliver holdbar, og der er indsat en civil regering, og at det samme gælder Kommissionens budgetstøtte, mens den direkte støtte til befolkningen er blevet opretholdt; der henviser til, at Ruslands planlagte militærbase vil give det strategisk adgang til Det Røde Hav;

der henviser til, at gennemførelsen af den fredsaftale, der blev undertegnet i 2018, er blevet forsinket over 10 år siden Sydsudans uafhængighed i 2011; der henviser til, at præsident Salva Kiir agter at afholde parlamentsvalg i 2023 i overensstemmelse med den tidsramme, der er fastsat i fredsaftalen; der henviser til, at den politiske og militære fragmentering af landet, både mellem og inden for forskellige politiske grupper, militære grupperinger og etniske grupper, giver anledning til bekymring;

der henviser til, at det politiske landskab i Kenya er dybt polariseret; der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg den 9. august 2022; der henviser til, at økonomien er i vanskeligheder på grund af covid-19-pandemiens globale konsekvenser og den akkumulerede gæld; der henviser til, at Kenya har potentiale til at indtage en konstruktiv rolle i fred og regional sikkerhed; der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik besøgte Kenya to gange i år, en gang den 10. september 2022, som led i en regional rejse til Kenya, Mozambique og Somalia, og en gang den 29. januar 2022 for formelt at indlede den strategiske dialog mellem EU og Kenya, hvor økonomi, handel og investering er udpeget som de vigtigste prioriteter;

der henviser til, at den ugandiske præsident Yoweri Museveni blev genvalgt for en sjette valgperiode efter valget den 14. januar 2021; der henviser til, at en militæroperation blev indledt den 30. november 2021 mod en terrorgruppe, Allied Democratic Forces, i Ituri og i Nord-Kivu i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo efter en række angreb fra en væbnet gruppe, der stammer fra Uganda og er knyttet til Daesh;

der henviser til, at præsident Issayas Aferworki fra Folkefronten for Demokrati og Retfærdighed har stået i spidsen for Eritrea siden uafhængigheden i 1993; der henviser til, at den demokratiseringsproces, der begyndte med vedtagelsen af den eritreiske forfatning i 1997, siden er gået i stå; der henviser til, at det eritreiske regime har slået ned på de fleste grundlæggende frihedsrettigheder, og at menneskerettighedssituationen giver anledning til stor bekymring; der henviser til, at Eritrea er et af de mindst udviklede lande (LDC'er); der henviser til, at de to største donorer er Den Globale Fond og Kommissionen, og at EU finansierer et vejrenoveringsprojekt i Eritrea med 20 mio. EUR via Nødtrustfonden efter at have frigjort mere end 100 mio. EUR i 2021 som følge af Eritreas deltagelse i konflikten i det nordlige Etiopien;

der henviser til, at Djibouti har en overordentlig strategisk beliggenhed ved Bab al-Mandab-strædet, en af verdens mest benyttede maritime korridorer, som kontrollerer adgangen til Det Røde hav, og dermed har mulighed for en vækstmodel med fokus på infrastrukturudvikling (havne og jernbaner); der henviser til, at den siddende præsident Ismaïl Omar Guelleh den 9. april 2021 vandt valget for femte gang i træk; der henviser til, at Djibouti ligger i centrum af den krisebue, der strækker sig fra Sahel til Mellemøsten, og at Djibouti ganske vist er et stabilt land, men at dets umiddelbare regionale naboområde er ustabilt; der henviser til, at det bør tages i betragtning, at Djibouti yder en betydelig militær indsats i ATMIS for at bekæmpe somaliske terrorister fra al-Shabaab;

1. henstiller, at Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Indvirkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine for Afrikas Horn

foretager en omfattende evaluering af tidligere EU-strategier og -forpligtelser over for Afrikas Horn med henblik på at identificere de indhøstede erfaringer og rekalibrere EU's engagement i regionen i overensstemmelse hermed anerkender, at Ruslands aggressionskrig mod Ukraine har bekymrende umiddelbare og langsigtede konsekvenser for Afrikas Horn, og at EU som reaktion skal tilpasse sit engagement i regionen; reagerer på, at den generelle sikkerhedssituation i regionen påvirkes negativt som følge af Ruslands ulovlige handlinger; forholder sig til den omstændighed, at Rusland allerede har veletablerede og mangesidede forbindelser og indflydelse i regionen, herunder gennem investeringer (både civile og militære) og indsættelse af paramilitære grupper såsom Wagner-gruppen i Sudan, og anerkender, at disse foranstaltninger har potentiale til yderligere at destabilisere naboområderne; modarbejder de russiske forsøg på at organisere misinformations- og desinformationskampagner i regionen, som har til formål at skabe en anti-EU-stemning, ved at udarbejde en omfattende EU-strategi for offentlig kommunikation for at imødegå og overvinde den russiske indsats, kombineret med konkrete tiltag og tilsagn, der tager hensyn til lokalbefolkningens behov; fordømmer udbredelsen af fortællinger, der retfærdiggør Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som eksemplificeret ved den sudanesiske general Hemettis erklæring af 23. februar 2022, hvor han fejlagtigt hævdede, at Ruslands aggression mod Ukraine var for at »beskytte« Rusland; optrapper EU's diplomatiske, politiske, finansielle og humanitære engagement med AU, dets regionale komponenter og individuelle lande ved at iværksætte konkrete tiltag, der viser EU's engagement i regionen med henblik på at fremme lokale og regionale tilgange til at forhindre yderligere regional ustabilitet, mindske deres sårbarhed over for udenlandsk indflydelse og imødegå og reagere på de negative konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; omgående uddyber det diplomatiske engagement med regeringerne i regionen for at drøfte og afklare de ødelæggende virkninger af de russiske mål og operationer i regionen på kort, mellemlang og lang sigt; anerkender, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine, navnlig den russiske flådeblokade, forstyrrer forsyningskæderne og har alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden på Afrikas Horn på både kort og mellemlangt sigt, da omkring 90 % af hveden importeres fra Den Russiske Føderation og Ukraine; tager hensyn til, at mindst 20 millioner mennesker allerede var i risiko for hungersnød på grund af en hidtil uset tørke i Kenya, Somalia og Etiopien og krisen med græshoppesværme; øger EU's støtte og bistand til Afrikas Horn betydeligt for at undgå risikoen for hungersnød eller vanskeligheder med at få adgang til fødevarer; anerkender finansieringsmanglerne for regionen i de næste seks måneder, nemlig 437 mio. USD ifølge Verdensfødevareprogrammet og 130 mio. USD ifølge FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, og gør sit yderste for at bidrage til at afhjælpe disse mangler og gå ud over de 21,5 mio. EUR i yderligere humanitær bistand fra EU, der allerede er indgået forpligtelser for

Vejledende principper

fuldt ud anerkender regionens potentiale og strategiske relevans og udvikler en virkelig strategisk vision for samarbejde og engagement ved løbende at arbejde på at gennemføre og tilpasse strategien for Afrikas Horn i lyset af den seneste udvikling i regionen, hvilket giver ny fremdrift og et gensidigt fordelagtigt forhold baseret på sammenhængende, rettidige og effektive konsultationer og fælles værdier, interesser og perspektiver; går væk fra en forældet donor- og modtagermentalitet til et ligeværdigt partnerskab mellem EU og landene på Afrikas Horn for at skabe de rette betingelser for en bæredygtig og fredelig udvikling i regionen

koordinerer EU-initiativer og støtte med afrikanske modparter ved at fremme afrikansk ejerskab af programmerne og dermed bidrage til at finde afrikanske løsninger på afrikanske problemer; i denne forbindelse vedtager en konditionalitetstilgang, herunder sikkerhedsspørgsmål, baseret på princippet om mere for mere og mindre for mindre; bemærker, at udviklingsbistanden undertiden anvendes ineffektivt og lejlighedsvis af regeringerne i modtagerlandene; fremmer styrkelsen af en bottom-up-tilgang, hvor lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer kan arbejde på at opbygge deres egen kapacitet og forberede, koordinere og organisere sig bedre for at blive mere modstandsdygtige

koordinerer indsatsen i regionen med AU og dets regionale komponenter, navnlig Det Østafrikanske Fællesskab og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD), samt med FN og andre ligesindede internationale og regionale organisationer, finansielle institutioner og individuelle lande; opretholder støtten til igangværende missioner på området, der hjælper disse bestræbelser, herunder EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner, for at bidrage til en kollektiv reaktion, der er udformet med henblik på at opnå stabilitet og udvikling; tilskynder Det Forenede Kongerige til at koordinere sin indsats i regionen med EU

vedtager en proaktiv, inklusiv og samarbejdsorienteret tilgang baseret på et konstruktivt engagement med lande og aktører på Afrikas Horn, deler EU's bedste praksis og erfaringer med integration af forhold vedrørende sikkerhed, økonomisk udvikling og finansielle, sociale, kulturelle og sikkerhedsmæssige spørgsmål for at fremme et effektivt samarbejde på tværs af regionen og på det maritime område, og samtidig fungerer som formidler af dialog med alle involverede parter, navnlig via EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn

Regional fred og sikkerhed

anerkender, at øget ustabilitet på Afrikas Horn udgør en alvorlig trussel mod hele Afrikas økonomiske og sociale udsigter og mod Unionens sikkerhedsinteresser; bidrager til regional sikkerhed og stabilitet med en integreret tilgang, der fremmer forbindelsen mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fred gennem civil konfliktforebyggelse, fredelig bilæggelse af tvister, konfliktløsning, mægling, kapacitetsopbygning og forsoningsaktiviteter; integrerer unges inklusion og kvinders fulde, lige og meningsfulde repræsentation og aktive deltagelse i freds- og sikkerhedsspørgsmål, herunder gennem støtte til og gennemførelse af FN's dagsordener for unge, fred og sikkerhed og om kvinder, fred og sikkerhed, formulerer konkrete forpligtelser på kort og mellemlang sigt og identificerer, hvordan dette vil blive målt og objektivt rapporteret; støtter afrikanskejede processer i AU, IGAD og Det Østafrikanske Fællesskab og tackler de grundlæggende årsager til konflikter, ekstremisme og radikalisering såsom ekstrem fattigdom og ulighed, konsekvenserne af klimaændringer, nemlig knappe ressourcer såsom agerjord og vand, og langvarige grænsestridigheder gennem politisk, finansiel, operationel og logistisk støtte; styrker det strategiske partnerskab mellem EU og AU, hvad angår konfliktforebyggelse, konfliktløsning og fredsbevarelse; styrker samarbejdet med Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd og de regionale økonomiske fællesskaber i denne henseende; anerkender begrebet menneskelig sikkerhed som supplement til nationale sikkerhedstilgange, hvor foranstaltninger og institutioner er til gavn for befolkningen; støtter den nødvendige rydning og bekæmpelse af forurening forårsaget af landminer, klyngeammunition og andre sprængstoffer, som forhindrer social og økonomisk udvikling og har en uforholdsmæssig stor indvirkning på børn, kvinder og marginaliserede grupper

er opmærksomme på eventuelle usikkerheder og spændinger som følge af Etiopiens opførelse af Den Store Etiopiske Renæssancedæmning og delingen af Nilens vand med Sudan og Egypten nedstrøms; opfordrer de tre lande til at vende tilbage til forhandlingsbordet og samarbejder med dem om at finde en diplomatisk forhandlet løsning inden for de relevante fora under ledelse af AU og IGAD, idet der tages hensyn til Etiopiens interesse i at producere vandkraft samt til kyststaternes betænkeligheder med hensyn til vandsikkerhed og overvindelse af de risici, der er forbundet med ensidige holdninger til anvendelsen af fælles miljøressourcer; tager hensyn til, at klimaændringernes virkninger skaber store udfordringer for Afrikas Horn og kræver, at regionen arbejder tæt sammen om produktion af vedvarende energi og ressourcedeling, og anerkender, at den europæiske grønne pagt giver vigtige samarbejdsmuligheder inden for grøn og bæredygtig energiproduktion; yder finansiel og teknisk bistand samt deler innovative teknologier, bedste praksis og indhøstede erfaringer med vores afrikanske partnere for at give dem del i fordelene ved den grønne omstilling og sammenhængen mellem vand, fødevarer og energi, og øger investeringerne i regionens omstilling, herunder integreret infrastruktur såsom tværnationale energinet

koordinerer med internationale partnere og organisationer for at yde rettidig og tilstrækkelig humanitær bistand til de lande, der er ramt af konflikter, ekstrem tørke og andre naturkatastrofer og af den russiske aggression mod Ukraine, hvilket har bidraget til at øge fødevare- og brændstofomkostningerne og forstyrret de globale forsyningskæder; anerkender sammenhængene mellem klimakrise, fred og konflikter samt behovet for fredsskabelse og klimatilpasning og modvirkningsforanstaltninger for at håndtere disse og behandler klimasikkerhed som et centralt element i enhver omfattende regional strategi; tager føringen ved at indkalde donorsamfundet til en ekstraordinær donorkonference for Afrikas Horn for at undgå, at regionen igen rammes af hungersnød

anerkender de positive virkninger af EU's og dets internationale partneres engagement gennem missioner og operationer såsom operation Atalanta, EU's kapacitetsopbyggende mission i Somalia og EU's program til fremme af regional maritim sikkerhed, både ved at forebygge piratangreb, inden de finder sted, og reducere succesraten for dem, der gør, og beklager den manglende fornyelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2608, som desværre begrænser operationens adgang til somaliske territorialfarvande; roser de positive resultater, som EU's kapacitetsopbygningsmission i Somalia allerede har opnået med hensyn til civilretshåndhævelse, og sikrer, at missionen har tilstrækkelige midler og personale til at være effektiv; opfordrer medlemsstaterne til at udvise passende engagement i ATMIS og EU's uddannelsesmission i Somalia, både hvad angår personale og midler, for at sætte de somaliske væbnede styrker i stand til at garantere sikkerheden i landet under fuld overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; understreger behovet for, at EU bekræfter sin stilling som en troværdig partner for Somalia og støtter ATMIS som en del af en integreret tilgang, der er vedtaget i samordning med missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i Somalia, den europæiske fredsfacilitet, humanitære bistandsoperationer og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

udtrykker bekymring over den vedvarende aktivitet blandt radikale militante islamistiske terrorgrupper, der opererer på hele Afrikas Horn og i nabolandene, navnlig al-Shabaab, al-Qaeda og Daesh, som er meget fleksible og i stand til at opnå varigt fodfæste i befolkningen; anmoder EU og medlemsstaterne om at prioritere agtpågivenheden over for jihadismens spredning i regionen og yde skræddersyet og effektiv bistand til de berørte lande med henblik på at imødegå både de umiddelbare virkninger af denne udvidelse og de komplekse årsager til ekstremisme, radikalisering, vold, terrorisme og modtagelighed for rekruttering; anerkender, at terrororganisationernes betydning og mulighed for at operere i regionen styrkes yderligere af de nationale grænsers gennemtrængelighed, og støtter den nationale og regionale indsats for at øge grænsesikkerheden; samarbejder med individuelle lande og regionale organisationer, navnlig ECA, IGAD og den østafrikanske beredskabsstyrke, EASF, med henblik på at anvende en regional tilgang til bekæmpelse af terrorisme og tackle de grundlæggende årsager hertil

yder skræddersyet og behovsorienteret støtte til AU, dets regionale komponenter og individuelle lande i deres bestræbelser på at forbedre betingelserne for sikkerhed og stabilitet; opretholder den støtte, der ydes via instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og dettes politik for kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling og fredsfaciliteten, navnlig operation Atalanta og EU's uddannelsesmission i Somalia, og sikrer, at den er i overensstemmelse med EU's fælles holdning om våbeneksport og fuldt ud overholder menneskerettighederne og den humanitære folkeret, forpligtelserne til forudgående risikovurdering, permanent overvågning af leveringen af militærteknologi til aktører i tredjelande og effektive gennemsigtighedsbestemmelser, herunder sporbarhed og korrekt anvendelse af det materiale, der leveres til partnere under den europæiske fredsfacilitet, med henblik på at bidrage til opbygningen af en ansvarlig, robust og pålidelig sikkerhedssektor; udnytter den europæiske fredsfacilitets potentiale fuldt ud i den forbindelse og sikrer kontinuiteten med den tidligere fredsfacilitet for Afrika, hvad angår kvaliteten og kvantiteten af finansiering af afrikanskledede initiativer; sikrer, at alle den europæiske fredsfacilitets finansieringstilsagn over for Afrikas Horn forud for Ruslands kriminelle invasion af Ukraine opfyldes; sikrer finansieringen af ATMIS' civile komponent

Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold

fuldt ud støtter demokratiske omstillinger, retsstatsprincippet, statsopbygningsprocesser og et åbent politisk rum, der er tilpasset forskellige lokale forhold; støtter strategier til fremme af inklusive forsoningsprocesser med henblik på at etablere troværdige og repræsentative institutioner, der sikrer deltagelsen af de forskellige grupper; samarbejder med navnlig Somalia, Etiopien og Sudan om at opskalere indsatsen for at inkludere underrepræsenterede grupper og kvinder i politik og forvaltningsorganer på højt plan, og hjælper partnerlandene med at imødegå utilfredshed med og mistillid til de nationale myndigheder gennem tillidsskabende foranstaltninger; er rede til at udsende EU-valgobservationsmissioner, når det er nødvendigt, for at støtte valgprocesser før og under valget; anerkender det parlamentariske diplomatis potentiale som et redskab til at fremme dialog og opbygge et holistisk partnerskab mellem EU, AU og de enkelte lande

samarbejder med vores afrikanske modparter og øger samarbejdet med civilsamfundet om at identificere og tackle de vigtigste udfordringer og prioriteter i regionen, herunder den menneskelige værdighed og rettigheder, demokratiske og grundlæggende rettigheder, retsstatsudfordringer og afbødning af covid-19-sundhedskrisen; opfordrer de nationale myndigheder til at overholde retningslinjerne om forenings- og forsamlingsfrihed, som Den Afrikanske Menneskerettighedskommission vedtog, og at respektere mediefriheden, bl.a. ved at sikre, at medierne kan arbejde på en uafhængig måde; udtrykker bekymring over den vedvarende vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, -udtryk og -karakteristika; opfordrer de nationale myndigheder til at ophæve alle diskriminerende bestemmelser, bl.a. via en gennemgang af deres strafferet; øger deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere i regionen; udviser fleksibilitet med hensyn til at gøre brug af alle de værktøjer, de har til rådighed, og fuldt ud gennemfører EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, og sikrer, at de interne beskyttelsesmekanismer opretholdes, og koordinerer udstedelsen af visa til dem, der ønsker at forlade landet; opfordrer de nationale myndigheder i regionen til at skabe et arbejdsmiljø, der er gunstigt for civilsamfundet, samt specifikke lovgivningsmæssige foranstaltninger til at anerkende og beskytte menneskerettighedsforkæmpere og forebygge chikane og vilkårlig tilbageholdelse af dem; anerkender sammenhængen mellem korruption og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og styrker EU-støtten til korruptionsbekæmpelse i regionen; opskalerer leveringen af livreddende og livsopretholdende bistand for at hjælpe de mennesker og samfund, der er ramt af tørken, og samtidig arbejder på at gøre samfundene selvhjulpne og modstandsdygtige over for fremtidige chok; opfordrer regeringerne i hele regionen til at sikre, at humanitære hjælpearbejdere har adgang til de mennesker, der har behov for bistand

integrerer retsopgør i sin konfliktstyringstilgang i regionen; prioriterer lokale og nationale processer samt lokale og regionale eksperter som en del af EU's støtte til indsatsen for retsopgør; øger EU's engagement med partnerlandene og med internationale og regionale organisationer for at støtte bekæmpelsen af straffrihed og fremme sandhed, retfærdighed, godtgørelse og garantier for ikkegentagelse

opfordrer regeringerne til at gøre en indsats for at beskytte kvinders og pigers ret til ligestilling, sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og uddannelse samt gøre det muligt for dem at leve uden kønsbaseret vold og forskelsbehandling, sikrer en kønssensitiv tilgang for at bygge bro over den stadig større kønsforskel under kriser og konflikter; påskønner de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre adgangen til sundhedspleje i regionen, såsom i Kenya og Uganda, navnlig adgangen til livreddende hiv-behandling og adgang til andre seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, og styrker EU's støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som er nødvendige for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene; strømliner indsatsen mod kvindelig kønslemlæstelse i alle EU's eksterne aktiviteter, som gentaget i Parlamentets beslutning af 12. februar 2020, med særlig vægt på Afrikas Horn, som har den højeste forekomst af kvindelig kønslemlæstelse i verden, herunder af de alvorligste former; opfordrer de nationale myndigheder på Afrikas Horn til at indføre lovgivning, som forbyder kvindelig kønslemlæstelse, og sikre, at den lovgivning overholdes; optrapper initiativer til inddragelse af kvinder i politik for at tilskynde til bedre politikudformning og bidrager til at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber

Bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling — samfundet

noterer sig regionens demografiske udvikling og anerkender kvindernes og de unges rolle med hensyn til at opnå bæredygtig økonomisk udvikling; styrker EU's støtte inden for adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov; insisterer på, at der ved at styrke kvinder og de unge generationer og give dem reelle fremtidsudsigter kan opnås mange fordele for hele regionen; støtter kapacitetsopbygning til lokal vaccineproduktion og hjælper med at styrke lokale sundhedssystemer samt støtter strukturreformer i sundhedssektoren; indtrængende opfordrer de nationale myndigheder til at sikre universel adgang til sundhedspleje på grundlag af principperne om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling; noterer sig, at terrorisme og jihadisme spiller en vigtig rolle med hensyn til at forhindre økonomisk vækst på hele Afrikas Horn; bemærker al-Shabaabs økonomiske tilstedeværelse på Afrikas Horn gennem smugling af trækul og afpresning af landbrugere, virksomheder og hjælpeorganisationer; yder teknisk støtte for at sætte diasporaen i Europa i stand til at styrke forretningsforbindelserne med regionen, navnlig ved at tillade, at pengeoverførsler sendes via lovlige, gennemsigtige og pålidelige kanaler

anerkender, at klimaændringerne har alvorlige følger for Afrikas Horn med vidtrækkende konsekvenser for regionens stabilitet; opskalerer fælles foranstaltninger i kampen mod klimaændringer, navnlig inden for afbødning, tilpasning, modstandsdygtighed og katastroferisikostyring; deler fordelene ved den europæiske grønne pagt, der er nedfældet i den europæiske klimalov, med vores partnere og støtter dem i at vedtage deres egne klimaomstillingsdagsordener ved at udveksle bedste praksis og tilpasse EU's initiativer på dette område til eksisterende afrikanske initiativer; er særligt opmærksomme på klimaændringernes konsekvenser for menneskers sikkerhed og nødvendigheden af, at EU og dets partnere fører en klimavenlig sikkerheds- og forsvarspolitik i tråd med ambitionerne i EU's køreplan for klimaændringer og forsvar (Climate Change and Defence Roadmap), der indgår i det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar; samarbejder med afrikanske modparter om at indføre nye og innovative måder at udnytte regionens potentiale fuldt ud på, herunder ved udveksling af bedste praksis og indførelse af nye teknologier til bæredygtigt landbrug, der kan styrke lokalt iværksætteri, med det endelige mål at mindske afhængigheden af import af fødevarer og landbrugsprodukter og stimulere inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst; støtter de mindst udviklede landes krav om specifik finansiering af tab og skader i forbindelse med klimaændringernes negative virkninger og støtter genopbygningen af de berørte regioner og genoplivningen af deres økonomiske ved at vedtage yderligere særlige foranstaltninger til finansiering af genopbygning og genopretning; overvejer at opfordre medlemsstaterne til yderligere at kunne benytte målrettet gældssuspension, -lempelse eller -eftergivelse, der vurderes individuelt, for de mest sårbare af de mindst udviklede lande og udviklingsøstater med det specifikke mål at bidrage til bekæmpelse af klimaændringer og som en del af en bredere international ramme

fremmer koordinering og samarbejde med de relevante generaldirektorater i Kommissionen for at sikre, at revisionen af EU's handelspolitik fører til bæredygtig økonomisk vækst i regionen, navnlig ved at gøre kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler fuldt ud gennemførlige; bemærker, at der er behov for en indsats for at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og miljømisbrug begået af EU-baserede selskaber, der opererer på Afrikas Horn, og sikrer, at det kommende direktiv om virksomheders bæredygtighed er egnet til formålet og skaber reelle fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og miljøet for lokalsamfundene; er særligt opmærksomme på at vurdere og forhindre enhver krænkelse i forbindelse med EU's egne politikker, projekter og finansiering i regionen, bl.a. ved at etablere en klageordning for enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder kan være blevet krænket ved EU-aktiviteter i disse lande; indtrængende opfordrer de offentlige finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank, til sammen med Kommissionen at sikre, at EU's investeringer er i overensstemmelse med de internationale miljø- og klimamål, navnlig Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og anvendes til at styre en retfærdig klimaomstilling i tråd med målene i den europæiske grønne pagt; sikrer, at ingen investeringer i regionen bør finansiere sektorer, der giver næring til klimakrisen, primært industrier, der anvender fossile brændstoffer

lægger særlig vægt på udbredte, lokalt ejede projekter, navnlig i de mest afsidesliggende områder, der er mindre indgribende fra et miljømæssigt synspunkt, men mere effektive med hensyn til at forbedre folks liv, dvs. solenergisystemer uden for elnettet, vandingssystemer og vandrensnings- og kloakeringssystemer, og sikrer, at EU's investeringer i bæredygtig energi i Afrika primært gavner lokalbefolkningen med det formål at bringe energifattigdom til ophør; opfordrer EU til at hjælpe landbrugere på Afrikas Horn med at mindske deres afhængighed af mineralsk gødning og finde agronomiske alternativer gennem sin eksterne politik og udviklingspolitik for at imødegå de klima- og miljømæssige virkninger af gødning; indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at prioritere partnerskaber med virksomheder i de mindst udviklede lande, som har en bæredygtig og inklusiv forretningsmodel

Migration

påpeger, at landene på Afrikas Horn er hjemsted for nogle af de vigtigste oprindelses-, transit- og bestemmelseslande for store migrationsstrømme, til andre lande i regionen og til EU; vedtager en tilgang til samarbejde om migration, der er holistisk, konfliktfølsom og kontekstspecifik, og som sætter mennesker i første række, i overensstemmelse med Khartoumprocessen og FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og lovlig migration og arbejdet i det regionale ministerforum om migration i øst og på Afrikas Horn, idet der tages hensyn til de forskellige årsager til migration i regionen og migranters vedvarende sårbarheder, idet migranters og flygtninges rettigheder respekteres og fordelene ved cirkulær migration og regional mobilitet i den bredere region anerkendes; samarbejder med EU's partnere om at genoptage aktiviteterne vedrørende Khartoumprocessen for at forny den på en måde, som afspejler den aktuelle virkelighed og de forskellige rejserestriktioner; udvikler et langsigtet partnerskab med fokus på sikker, velordnet og regelmæssig migration; finder en holdbar løsning med partnerlandene på Afrikas Horn for at afbøde konsekvenserne af migration til EU's ydre grænser; fremmer et styrket samarbejde om grænsesikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminelle aktiviteter, herunder menneskehandel og ulovlig handel med våben og kulturarv; sikrer, at alle aftaler om migrationssamarbejde og tilbagetagelse med regionen er i fuld overensstemmelse med international menneskerettigheds- og flygtningelov, navnlig med konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og dens protokol fra 1967; sikrer, at de finansielle midler, der mobiliseres gennem EU's trustfonde, har fokus på projekter, der kan afhjælpe de grundlæggende årsager til migration på lang sigt

yder øjeblikkelig bistand og langsigtet støtte til de lande, der huser og bistår flygtninge, med henblik på at sikre beskyttelsen af dem; letter genbosættelsen af fordrevne og internt fordrevne personer; koordinerer den diplomatiske indsats for at opfordre regeringerne i de lande i regionen, der er involveret i aktuelle konflikter, til at standse vilkårlige angreb på civile og civile infrastrukturer og beskytte civilbefolkningen, herunder træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at flygtninge og internt fordrevne personer bliver beskyttet og får fuld adgang til humanitær bistand i form af bl.a. fødevarer, vand og husly; yder støtte til landene i regionen for at gøre en samlet indsats med henblik på at støtte passende reformer for at sikre en bedre forvaltning af pastoralistsamfunds mobilitet og reducere økonomisk sårbarhed under kriser såsom tørke og dermed få en bedre kontrol med de faktorer, der bidrager til spændinger og konflikter, som berører pastoralistsamfund

Regional integration

vedtager en Team Europe-tilgang i regionen i samarbejde med AU, regionale organisationer og en bred vifte af partnere og aktører, herunder fra den private sektor, om at støtte afrikanskejede initiativer; fortsætter med at føre kontrol med og støtte Afrikas Horn-initiativet, hvori EU er strategisk partner, og dets mål om at tiltrække kapital for at støtte konnektivitet og åbne nye muligheder i regionen, skabe job, afbøde nye risici, styrke modstandskraften og bane vejen for bedre naboskabsrelationer

anerkender, at en sikker og effektiv infrastruktur er afgørende for en konsekvent, bæredygtig og retfærdig udvikling i regionen; fuldt ud udnytter potentialet i nye EU-støttede initiativer, der har til formål at styrke regional integration og konnektivitet; øger høringen af og koordineringen med afrikanske modparter i forbindelse med fastlæggelsen af specifikke projekter, der skal udvikles inden for rammerne af den globale portal på grundlag af de positive resultater fra det sjette topmøde mellem EU og AU; illustrerer Global Gateway korrekt som en grønnere, mere retfærdig og mere bæredygtig langsigtet plan, navnlig sammenlignet med de alternativer, der foreslås af andre aktører; støtter lande i regionen, der ønsker at tiltræde Verdenshandelsorganisationen, støtter gennemførelsen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde og fortsat støtter og styrker AU, Det Østafrikanske Fællesskab og IGAD for at fremme økonomisk samarbejde, øge den regionale integration og fremme stabilitet og diplomati; anerkender, at udsigten til stabilisering og bæredygtig udvikling på Afrikas Horn er tæt knyttet til de tilsvarende udsigter i naboregionerne; overvejer at udvikle en EU-strategi for Det Røde Hav og Adenbugten

Indflydelse fra eksterne aktører

understreger deres bekymring over de stadig mere udbredte og mangesidede påvirkninger og rivalisering af tredjeparter, der ikke deler EU's værdier og mål i regionen, herunder Kina og Rusland, som opererer med ambitioner om at fremme strengt bilaterale interesser; anerkender, at disse aktørers stigende tilstedeværelse i regionen, navnlig inden for økonomi, energi, sikkerhed — herunder maritim sikkerhed — og militæret, også gennem propagandakampagner og desinformationskampagner, der har til formål at forstærke den rolle, de spiller i regionen, samtidig med at de underminerer deres konkurrenters, herunder EU's, handlinger, bringer den regionale fred, den europæiske indsats og den europæiske bistand og EU's rolle som privilegeret partner i fare; overvejer at træffe alle passende forholdsregler for at modvirke disse indblandinger; fremmer EU's støtte gennem en holistisk tilgang til regionen, fremmer økonomisk samarbejde og konfliktforebyggelse i modsætning til tredjeparters tilgang, som har til formål at forværre et fragmenteret miljø og optrappe geopolitiske bekymringer; gør status over Kinas konsekvente og tværsektorielle investeringer i regionen og samtidig vurderer konsekvenserne heraf, herunder afrikanske staters øgede afhængighed, og adresserer Kinas stigende tilstedeværelse og indflydelse; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at tilpasse sig EU's politikker og bedre koordinere deres indsats med EU-initiativer, navnlig EU's uddannelsesmission for Somalia, med henblik på at opnå større effektivitet og bedre resultater med hensyn til sikkerhed og stabilitet og dermed fremme en hurtig og reel demokratisk omstilling; styrker koordineringen med afrikanske samarbejdspartnere med hensyn til at definere de prioriterede områder, som EU's investeringer bør gå til, og giver tilsagn om tilstrækkelige midler til at opnå dette; noterer sig tredjeparters militære opbygning i regionen, navnlig Ruslands fremskredne planer om at bygge en flådebase på den sudanesiske kyst ud for Det Røde Hav, og den kinesiske indvielse af en militærbase i Djibouti i 2017; holder særligt øje med private sikkerhedsvirksomheders øgede aktiviteter, såsom den russisksponsorerede Wagner-gruppe, der opererer i Sudan, som hæmmer overgangen til demokrati og udnytter interne svagheder på bekostning af lokalbefolkningen, for at undgå lignende negative konsekvenser i andre regioner og arbejder tæt sammen med AU og de enkelte lande på Afrikas Horn om at skabe og operationalisere et effektivt, ansvarligt og pålideligt nationalt sikkerhedsapparat i hvert land; opfordrer alle EU's medlemsstater til at ratificere den internationale konvention mod rekruttering, anvendelse, finansiering og træning af lejesoldater; vurderer indvirkningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på EU's indflydelse i regionen

styrker den strategiske kommunikation gennem effektive og faktabaserede offentlige oplysningskampagner med henblik på at være mere til stede også på lokalt plan og informere om EU-tiltag, mål og EU-støttede initiativer i regionen for at øge EU's synlighed og understrege målet om at skabe merværdi for lokalsamfundene, bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed og inklusiv vækst samtidig med at desinformation og falske fortællinger fra tredjeparter bekæmpes; giver EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn mandat til at fokusere på regionale aktiviteter og til at forbedre EU's synlighed, tilstedeværelse og engagement med alle lande i regionen med henblik på at fremme tættere relationer med partnerlande; sikrer større gennemsigtighed og synlighed i det arbejde, der udføres af EU's særlige repræsentant, og samtidig sikrer, at EU's særlige repræsentant prioriterer konfliktløsning, støtte til menneskerettigheder og demokrati i sit samarbejde med sine samtalepartnere fra regionen og engagerer sig proaktivt med civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere og modstandere, som kan være truet eller være mål for de lokale myndigheder

Landespecifikke spørgsmål

z)	i forbindelse med behandlingen af følgende specifikke spørgsmål vedrørende landene på Afrikas Horn:

Djibouti

anerkender Djiboutis geostrategiske betydning; bemærker Djiboutis positive bidrag til fred, sikkerhed og regionalt samarbejde i regionen Afrikas Horn navnlig gennem værtskabet for det logistiske knudepunkt for operation Atalanta og EU-medlemsstaternes militære tilstedeværelse; påpeger, at byggeprojekter i Djibouti i vid udstrækning finansieres af Kina med anslåede infrastrukturinvesteringer på 9,8 mia. USD; udtrykker sin bekymring over etableringen af en kinesisk flådebase i Djibouti til langtrækkende militære formål og over Kinas overtagelse af den strategiske havn i Doraleh og Djiboutis voksende offentlige udlandsgæld, som skyldes lån fra Kina; samarbejder med landet, som ligger på korsvejen for en at de mest benyttede migrationsruter i verden, om at støtte dets bestræbelser for at modtage flygtninge fra regionen og om at gennemføre dets globale og regionale forpligtelser; deler EU's knowhow og bedste praksis inden for vandforvaltning, eftersom Djibouti er et af verdens tørreste lande og oplever ekstrem tørke; beklager, at ingen uafhængige medier har fået tilladelse til at sende fra Djibouti; opfordrer til beskyttelse af de uafhængige djiboutiske mediers kilder, da disse medier ikke har andet valg end at sende og udtrykke sig fra udlandet

Eritrea

ii)

fordømmer, at Eritrea fuldstændigt retter ind efter den russiske fortælling og propaganda og udtrykker bekymring over, at Eritrea kan blive en platform for russisk indflydelse på Afrikas Horn; opfordrer Eritreas myndigheder til at indstille deres militære involvering i den civile konflikt i Etiopien og samtidig også fremme en fredsaftale mellem de etiopiske føderale myndigheder og Tigray People's Liberation Front om bl.a. at bringe gruppens missilangreb på Eritreas territorium til ophør; opfordrer Eritreas myndigheder til at tage konkrete skridt i retning af intern forsoning og løslade alle politiske fanger uden betingelser, herunder den svensk-eritreiske forfatter og journalist David Isaak, som har været tilbageholdt siden 2001; konstant overvåger den interne situation og overvejer en gradvis og tilsvarende reduktion af EU's sanktioner, hvis der foretages håndgribelige og objektive forbedringer

Etiopien

iii)

støtter alle diplomatiske bestræbelser på at bringe den igangværende konflikt i Etiopien, som er en vigtig aktør på Afrikas Horn, til ophør, både på nationalt plan og navnlig gennem AU's mæglingsspor, som vil offentliggøre en trio af højtstående mæglere ledet af Den højtstående repræsentant for Afrikas Horn, Olusegun Obasanjo, med henblik på at prioritere en aftale om en permanent våbenhvile, uhindret humanitær adgang til alle områder og øjeblikkelig tilbagetrækning af eritreiske styrker og fremme ansvarliggørelse og intern forsoning; insisterer på, at den nationale dialog, skal være så inklusiv, bred og gennemsigtig som muligt, herunder med repræsentanter for civilsamfundet og oppositionspartier, for at opfylde målet om at blive en reel katalysator for forsoning; koordinerer støtten mellem de relevante nationale og internationale institutioner og den etiopiske regering i forbindelse med genoptagelsen af sundhedstjenester, uddannelse og andre offentlige faciliteter og tjenester, herunder nødhjælpstjenester til internt fordrevne og befolkninger ramt af konflikter; noterer sig rapporten fra Amnesty International og Human Rights Watch om forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning i det vestlige Tigray; glæder sig over, at FN's Menneskerettighedsråd har nedsat en international kommission af menneskerettighedseksperter om Etiopien (ICHREE), som skal foretage en grundig og upartisk undersøgelse af påstande om krænkelser og overgreb begået i Etiopien siden den 3. november 2020 af alle konfliktens parter, der fungerer som et supplement til den etiopiske tværministerielle taskforce (IMTF) om ansvarlighed og konklusionerne fra det fælles efterforskningshold, der blev offentliggjort i rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder/Den Etiopiske Menneskerettighedskommission i november 2021; støtter retsopgøret for at stille gerningsmændene til menneskerettighedskrænkelser til ansvar for de alvorlige forbrydelser, de har begået i forbindelse med konflikten i Etiopien, navnlig ved at støtte alle involverede institutioners rolle, såsom den etiopiske menneskerettighedskommission, FN's Menneskerettighedsråd og Den Internationale Straffedomstol; noterer sig visse positive udviklinger i landet såsom den humanitære våbenhvile af 24. marts 2022 og løsladelsen af visse politiske fanger, øget humanitær adgang under våbenhvilen og offentlige erklæringer fra den etiopiske regering og den tigrayanske ledelse om, at de ville forpligte sig til AU-ledede fredsforhandlinger; vurderer omhyggeligt udviklingen i Etiopien med henblik på at træffe yderligere foranstaltninger, hvis situationen forværres; fortsætter samtidig med at opfordre til en fredelig løsning på konflikten og straks at indlede fredsforhandlinger og undersøge EU's mulige rolle i mæglingsprocessen; er parat til gradvist at genindføre budgetstøtte og EU-støtte, hvis visse krav bliver opfyldt, bl.a. indstilling af fjendtlighederne, fuld og uhindret humanitær adgang til hele Etiopien, herunder i Tigray-regionen, ansvarliggørelse for forbrydelser begået i forbindelse med konflikten og tilbagetrækning af Eritreas tropper fra landet

Kenya

iv)

understreger Kenyas potentiale som en central aktør på Afrikas Horn i politisk og økonomisk henseende med henblik på at øge den regionale stabilitet og indtage en konstruktiv rolle i fred og sikkerhed; støtter tilsagnet om et fornyet strategisk partnerskab med Kenya; uddyber forbindelserne mellem EU og Kenya ved at udnytte det fulde potentiale i den strategiske dialog mellem EU og Kenya; bifalder beslutningen om at udsende en EU-valgobservationsmission til præsidentvalget i august 2022; roser den fredelige løsning på valgstriden efter præsidentvalget og noterer sig den ansvarlige rolle, som de kenyanske domstole spillede i den; opfordrer de kenyanske myndigheder til at foretage en korrekt vurdering af den kommende endelige rapport fra valgobservationsmissionen og at drage de nødvendige konklusioner med henblik på yderligere at reformere og forbedre landets valgprocesser; roser Kenyas indsats i samarbejdet om miljøudfordringerne og navnlig godkendelsen i Nairobi i marts 2022 under FN's Miljøforsamling af en resolution om at stoppe plastforurening og udforme en international juridisk bindende aftale inden 2024

Somalia

gør opmærksom på, at den truende sikkerhedssituation i Somalia er meget foruroligende, og at den, hvis den ikke inddæmmes forsvarligt, kan blive en alvorlig faktor for destabilisering af hele Afrikas Horn eller endnu større områder; glæder sig over afslutningen af det somaliske præsidentvalg og den fredelige magtoverdragelse; opfordrer den nyvalgte præsident til at danne et inklusivt kabinet og den nye regering til at gøre fremskridt med hensyn til kritiske nationale prioriteter, herunder håndtering af den alvorlige humanitære situation i landet; evaluerer genoptagelsen af støtten fra Europa; hilser de positive virkninger af EU's indsats i Somalia velkommen; understreger den indlysende merværdi af rådgivende missioner for kommandostrukturer og tilskynder dermed til inddragelse af europæiske deltagere i EU-uddannelsesmissionens operationer; yder fuld støtte til arbejdet i ATMIS for at fremme menneskerettighederne i Somalia og den fredsbevarende indsats mod al-Shabaab, der er en trussel mod demokratiets sikkerhed og retsstatsprincippet i landet; samarbejder med AU og somaliske institutioner om revision af ATMIS-mandatet, med fokus på opbygning af institutioner, og yder tilstrækkelig finansiel støtte gennem den europæiske fredsfacilitet; koordinerer indsatsen med AU og IGAD for at stimulere nationsopbygningsprocessen i Somalia, som sætter civilsamfundet i centrum; sikrer, at revisionen af ATMIS sker parallelt med den gradvise styrkelse af Somalias væbnede styrker og civile sikkerhedsapparat, som bør blive de endelige sikkerhedsgaranter i landet; rådfører sig med de somaliske myndigheder med henblik på at identificere nye former for bilateralt samarbejde med EU for at styrke Somalias kapacitet til at garantere maritim sikkerhed og undgå enhver risiko for, at pirateri igen dukker op i landets territorialfarvande; støtter en omhyggelig vurdering af ATMIS-troppernes præstation i lyset af indsatsen for at forebygge kriminalitet begået af regulære hære i Somalia

Sydsudan

vi)

noterer sig forlængelsen af regeringens mandat med yderligere to år, men understreger regeringens forpligtelse til at gøre fremskridt med gennemførelsen af fredsaftalen og forberede frie og retfærdige valg; støtter fuldt ud en hurtig gennemførelse af fredsaftalen i Sydsudan via de vigtigste overvågningsstrukturer såsom Reconstituted Joint Monitoring and Evaluation Commission og Ceasefire & Transitional Security Arrangements Monitoring & Verification Mechanism i tæt samarbejde med AU og IGAD; koordinerer med og støtter andre internationale og regionale aktører i Sydsudan, såsom AU, IGAD, FN og trojkaen (USA, Det Forenede Kongerige og Norge), med henblik på at fortsætte et robust engagement for at lægge pres på den revitaliserede overgangsregering for national enhed for at fortsætte gennemførelsen af den revitaliserede aftale om en løsning på konflikten i Republikken Sydsudan, navnlig dens opgaver forud for omstillingen, som omfatter kvinders repræsentation som beskrevet i aftalen

Sudan

vii)

gentager fordømmelsen af militærkuppet i oktober 2021 og den vold, der blev begået i forbindelse med den efterfølgende undertrykkelse; koordinerer med andre aktører i regionen for at lægge pres på militæret med hensyn til at fastlægge en klar tidsplan for genindførelsen af et civilt styre, som fører til retfærdige, åbne og gennemsigtige almindelige valg så hurtigt som muligt; noterer sig militærets erklærede hensigt om at overdrage magten til de civile myndigheder og opfordrer til, at denne overgang gennemføres uden unødig forsinkelse; opfordrer de civile politiske myndigheder til at øge deres koordinering og samarbejde med henblik på at fremlægge klare planer for at sikre en fredelig omstilling; understreger, at der er behov for en hurtig løsning, eftersom enhver yderligere forsinkelse vil forværre økonomien og den humanitære situation i hele landet yderligere og vil forværre de allerede enorme udfordringer, som befolkningen i Sudan står over for; støtter civilsamfundet og aktivister lokalt og kræver løsladelse af fængslede fredelige aktivister og politiske fanger; gentager deres stærke støtte til trepartsmekanismens igangværende bestræbelser på at bidrage til at udligne forskellene mellem de sudanske partier og initiativer, lette genoprettelsen af overgangen til demokrati og bane vejen for en civil og demokratisk omstilling; understreger, at det er nødvendigt at iværksætte en retsopgørsproces for at retsforfølge gerningsmændene til krænkelser af menneskerettighederne og lægge grunden til national forsoning; styrker EU's indsats på stedet i form af humanitær bistand og direkte støtte til befolkningen, hvilket forbedrer levevilkårene i lokalsamfundene og samtidig mindsker eksponeringen for russisk og kinesisk indflydelse; udtrykker dyb bekymring over den planlagte oprettelse af en russisk flådebase i Port Sudan, hvilket vil få negative konsekvenser for freden og sikkerheden i Det Røde Hav

Uganda

viii)

anerkender den vigtige rolle, som Uganda spillede i den mæglingsproces, der bidrog til fredsaftalen i Sydsudan; hilser Ugandas hærs bidrag til ATMIS velkommen og koordinerer med landet med henblik på missionens fremtid; støtter den nye sognemodel og andre bestræbelser på at bekæmpe fattigdom gennem en græsrodsbaseret tilgang; beklager de forhold, som præsidentvalget i januar 2021 blev afholdt under, og opfordrer de nationale myndigheder i Uganda til at fremme et åbent politisk forum, der bidrager til retfærdige og gennemsigtige valg, idet man også undlader at begrænse adgangen til medier og sociale medier; understreger, at retten til frit og forudgående informeret samtykke fra oprindelige folk og lokalsamfund er nedfældet i folkeretten, og opfordrer de ugandiske nationale myndigheder til at værne om alle grundlæggende menneskerettigheder ved alle lejligheder; udtrykker i denne forbindelse bekymring over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, der er rapporteret i det østafrikanske rørolierørledningsprojekt, samt de dermed forbundne risici for uoprettelig skade på miljøet og klimaet; opfordrer EU til hurtigst muligt at vedtage direktivet om virksomheders due diligence for at holde europæiske virksomheder ansvarlige, når deres aktiviteter er forbundet med sådanne overtrædelser;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til Den Afrikanske Union, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling og FN.

(1) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 24.

(2) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80.

(3) EUT C 224 af 8.6.2022, s. 99.

(4) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 114.

(5) EUT C 336 af 2.9.2022, s. 14.

(6) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 132.

(7) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 205.

(8) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 154.

(9) EUT C 202 af 28.5.2021, s. 54.

(10) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 50.

(11) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 57.

(12) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 92.

(13) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 35.

(14) EUT C 294 af 23.7.2021, s. 8.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 132

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 14. april 2023

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 4. oktober 2022
2023/C 132/17	P9_TA(2022)0332 Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (COM(2020)0726 — C9-0366/2020 — 2020/0320(COD)) P9_TC1-COD(2020)0320 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme	130
2023/C 132/18	P9_TA(2022)0333 Alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (COM(2020)0727 — C9-0367/2020 — 2020/0322(COD)) P9_TC1-COD(2020)0322 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU	132
2023/C 132/19	P9_TA(2022)0336 Forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i området for Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i området for Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (COM(2021)0113 — C9-0095/2021 — 2021/0058(COD)) P9_TC1-COD(2021)0058 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/…om fastsættelse af forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i området for Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007	133
2023/C 132/20	P9_TA(2022)0337 Fleksibel bistand til områder — (FAST-CARE) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og forordning (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder) — CARE (COM(2022)0325 — C9-0218/2022 — 2022/0208(COD)) P9_TC1-COD(2022)0208 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder) — CARE	134
2023/C 132/21	P9_TA(2022)0338 Radioudstyrsdirektivet: en universaloplader til elektronisk udstyr ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet (COM(2021)0547 — C9-0366/2021 — 2021/0291(COD)) P9_TC1-COD(2021)0291 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet	135
2023/C 132/22	P9_TA(2022)0340 EU's kvikskranke på toldområdet ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2020)0673 — C9-0338/2020 — 2020/0306(COD)) P9_TC1-COD(2020)0306 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013	136
2023/C 132/23	P9_TA(2022)0341 Statistikker over landbrugsmæssige input og output ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (COM(2021)0037 — C9-0009/2021 — 2021/0020(COD)) P9_TC1-COD(2021)0020 Europa-Parlamentets og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF	137
2023/C 132/24	P9_TA(2022)0342 Ændring af bilag IV og V til forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte (COM(2021)0656 — C9-0396/2021 — 2021/0340(COD)) P9_TC1-COD(2021)0340 Europa-Parlamentets og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af bilag IV og V til forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte	139
	Torsdag den 6. oktober 2022
2023/C 132/25	P9_TA(2022)0348 Reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne: midlertidig lempelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af covid-19-pandemien (COM(2022)0334 — C9-0225/2022 — 2022/0214(COD)) P9_TC1-COD(2022)0214 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af en epidemiologisk situation eller militær aggression	141

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2022-2023 Mødeperioden fra den 3. til den 6. oktober 2022 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 4. oktober 2022
2023/C 132/01	Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om en indsats for en bæredygtig og konkurrencedygtig EU-akvakultur: vejen frem (2021/2189(INI))	2
2023/C 132/02	Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi (2021/2201(INI))	15
2023/C 132/03	Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om AccessibleEU-center til støtte for tilgængelighedspolitikker på EU's indre marked (2022/2013(INI))	23
	Onsdag den 5. oktober 2022
2023/C 132/04	Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om situationen for romaer, der bor i bosættelser i EU (2022/2662(RSP))	29
2023/C 132/05	Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's strategiske mål for det 19. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Panama fra den 14. til den 25. november 2022 (2022/2681(RSP))	41
2023/C 132/06	Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om adgang til vand som en menneskeret — den eksterne dimension (2021/2187(INI))	54
2023/C 132/07	Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2022 om EU's reaktion på stigningen i energipriserne i Europa (2022/2830(RSP))	65
	Torsdag den 6. oktober 2022
2023/C 132/08	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om menneskerettighedssituationen i Haiti, navnlig hvad angår bandevold (2022/2856(RSP))	74
2023/C 132/09	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om undertrykkelsen af mediefriheden i Myanmar, navnlig sagerne om Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint og Nyein Nyein Aye (2022/2857(RSP))	79
2023/C 132/10	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om den aktuelle humanitære situation og menneskerettighedssituation i Tigray, Etiopien, navnlig for så vidt angår børn (2022/2858(RSP))	84
2023/C 132/11	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Mahsa Jina Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran (2022/2849(RSP))	89
2023/C 132/12	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Ruslands eskalering af sin angrebskrig mod Ukraine (2022/2851(RSP))	94
2023/C 132/13	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling (2022/2692(RSP))	99
2023/C 132/14	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om en EU-tilgang til rumtrafikstyring — Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring (2022/2641(RSP))	103
2023/C 132/15	Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om momentum for havet til at styrke havforvaltning og biodiversitet (2022/2836(RSP))	106
	HENSTILLINGER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 5. oktober 2022
2023/C 132/16	Europa-Parlamentets henstilling af 5. oktober 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's strategiske forbindelser til og partnerskab med Afrikas Horn (2021/2206(INI))	115