Seneste offentliggørelse

EUT C 94 af 13.3.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 83 af 6.3.2023

EUT C 71 af 27.2.2023

EUT C 63 af 20.2.2023

EUT C 54 af 13.2.2023

EUT C 45 af 6.2.2023

EUT C 35 af 30.1.2023

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. februar 2023 — Kongeriet Spanien (C-649/20 P), Lico Leasing SA, Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión SA (C-658/20 P) og Caixabank SA m.fl. (C-662/20 P) mod Europa-Kommissionen

(Forenede sager C-649/20 P, C-658/20 P og C-662/20 P) (1)

(Appel - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - skatteordning for finansielle leasingaftaler vedrørende erhvervelse af skibe (den spanske leasingbeskatningsordning) - betingelsen om selektivitet - begrundelsespligt - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - retssikkerhedsprincippet - tilbagesøgning af støtte)

(2023/C 104/04)

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Kongeriet Spanien (ved S. Centeno Huerta, A. Gavela Llopis, I. Herranz Elizalde og S. Jiménez García, som befuldmægtigede) (C-649/20 P), Lico Leasing SA, Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión SA (ved advokaterne J.M. Rodríguez Cárcamo og M.A. Sánchez) (C-658/20 P), Caixabank SA, Asociación Española de Banca, Unicaja Banco SA, Liberbank SA, Banco de Sabadell SA, Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA, Banco Santander SA, Santander Investment SA, Naviera Séneca AIE, Industria de Diseño Textil SA (Inditex), Naviera Nebulosa de Omega AIE, Abanca Corporación Bancaria SA, Ibercaja Banco SA, Naviera Bósforo AIE, Joyería Tous SA, Corporación Alimentaria Guissona SA, Naviera Muriola AIE, Poal Investments XXI SL, Poal Investments XXII SL, Naviera Cabo Vilaboa C-1658 AIE, Naviera Cabo Domaio C-1659 AIE, Caamaño Sistemas Metálicos SL, Blumaq SA, Grupo Ibérica de Congelados SA, RNB SL, Inversiones Antaviana SL, Banco de Albacete SA, Bodegas Muga SL og Aluminios Cortizo SAL (ved advokaterne E. Abad Valdenebro, J.L. Buendía Sierra, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo) (C-662/20 P)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Carpi Badía, V. Di Bucci, É. Gippini Fournier og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte (C-662/20 P): Decal España SA (ved advokat M.-J. Silva Sánchez)

Konklusion

1)

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 23. september, Spanien m.fl. mod Kommissionen (T-515/13 RENV og T-719/13 RENV, EU:T:2020:434), ophæves, for så vidt som Retten frifandt Kommissionen i søgsmålene, i det omfang de tilsigtede annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06) — Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning, for så vidt som økonomiske interessegrupper og deres investorer heri identificeredes som de eneste modtagere af den i afgørelsen omhandlede støtte, og om annullation af nævnte afgørelses artikel 4, stk. 1, for så vidt som Kongeriget Spanien herved blev pålagt at tilbagesøge hele den af afgørelsen omhandlede støtte fra investorerne i de økonomiske interessegrupper, der havde været begunstigede heraf.

2)	I øvrigt forkastes appellerne.

3)	Artikel 1 i afgørelse 2014/200 annulleres, for så vidt som økonomiske interessegrupper og deres investorer heri identificeres som de eneste modtagere af den i afgørelsen omhandlede støtte.

4)	Artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2014/200 annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien herved pålægges at tilbagesøge hele den af afgørelsen omhandlede støtte fra investorerne i de økonomiske interessegrupper, der har været begunstigede heraf.

5)

Kongeriget Spanien, Lico Leasing SA og Pequeños y Medianos Astilleros Sociedad de Reconversión SA samt Caixabank SA, Asociación Española de Banca, Unicaja Banco SA, Liberbank SA, Banco de Sabadell SA, Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA, Banco Santander SA, Santander Investment SA, Naviera Séneca AIE, Industria de Diseño Textil SA (Inditex), Naviera Nebulosa de Omega AIE, Abanca Corporación Bancaria SA, Ibercaja Banco SA, Naviera Bósforo AIE, Joyería Tous SA, Corporación Alimentaria Guissona SA, Naviera Muriola AIE, Poal Investments XXI SL, Poal Investments XXII SL, Naviera Cabo Vilaboa C-1658 AIE, Naviera Cabo Domaio C-1659 AIE, Caamaño Sistemas Metálicos SL, Blumaq SA, Grupo Ibérica de Congelados SA, RNB SL, Inversiones Antaviana SL, Banco de Albacete SA, Bodegas Muga SL og Aluminios Cortizo SAU bærer hver deres egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i såvel første instans som i de appeller, der har været genstand for sag C-128/16 P og de forenede sager C-649/20 P, C-658/20 P og C-662/20 P.

6)	Decal España SA bærer sine egne omkostninger.

7)	Kommissionen bærer en fjerdedel af de omkostninger, som den har afholdt i såvel første instans som i de appeller, der har været genstand for sag C-128/16 P og de forenede sager C-649/20 P, C-658/20 P og C-662/20 P.

---

(1)   EUT C 110 af 29.3.2021.

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. februar 2023 — K.D. mod Towarzystwo Ubezpieczeń Ż S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie — Polen)

(Sag C-208/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - artikel 5 - pligt til at affatte kontraktvilkår klart og forståeligt - direktiv 2005/29/EF - virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne - artikel 3 - anvendelsesområde - artikel 7 - vildledende udeladelse - artikel 13 - sanktioner - livsforsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde, såkaldte »unit linked«-aftaler - oplysninger om forsikringsproduktets art og opbygning samt risiciene ved produktet - vildledende standardkontrakter - ansvarlig enhed - retsvirkninger)

(2023/C 104/05)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.D.

Sagsøgt: Towarzystwo Ubezpieczeń Ż S.A.

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at et forsikringsselskabs affattelse af livsforsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde, som ikke sætter den forbruger, der indtræder i denne gruppeaftale efter tilbud fra en anden virksomhed, der er forsikringstagende virksomhed, i stand til at forstå arten og opbygningen af det tilbudte forsikringsprodukt og de dermed forbundne risici, kan udgøre en »urimelig handelspraksis« i denne bestemmelses forstand, og at dette forsikringsselskab skal tilregnes ansvaret for denne urimelige handelspraksis.

2)

Artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/29, sammenholdt med direktivets artikel 13, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorved en forbruger, der har indgået en aftale som følge af den erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis, tillægges ret til at kræve annullation af denne aftale.

---

(1)   EUT C 289 af 19.7.2021.

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. februar 2023 — Freikirche der Siebenten-Tags-Adventisten in Deutschland KdöR mod Bildungsdirektion für Vorarlberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-372/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - kirkers og religiøse sammenslutninger eller samfunds status i medlemsstaterne i henhold til EU-retten - artikel 17, stk. 1, TEUF - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - restriktioner - begrundelse - proportionalitet - tilskud til en privatskole - ansøgning indgivet af et religiøst samfund etableret i en anden medlemsstat - skole anerkendt af dette samfund som konfessionel skole)

(2023/C 104/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Freikirche der Siebenten-Tags-Adventisten in Deutschland KdöR

Sagsøgt: Bildungsdirektion für Vorarlberg

Konklusion

1)

Artikel 17, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke bevirker, at en situation, hvor en kirke, en religiøs forening eller et religiøst samfund, der har status som offentligretlig juridisk person i en medlemsstat, og som i en anden medlemsstat anerkender og støtter en privatskole som konfessionel skole, anmoder om tildeling af et tilskud til denne skole, der er forbeholdt kirker, religiøse foreninger og samfund, der er anerkendt i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat, er udelukket fra EU-rettens anvendelsesområde.

2)

Artikel 49 TEUF, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, TEUF, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der underlægger tildelingen af offentlige tilskud til privatskoler, der er anerkendt som konfessionelle skoler, en betingelse om, at den kirke eller det religiøse samfund, der indgiver en ansøgning om støtte til en sådan institution, anerkendes i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, herunder når denne kirke eller dette religiøse samfund anerkendes i henhold til oprindelsesmedlemsstatens lovgivning.

---

(1)   EUT C 382 af 20.9.2021.

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. februar 2023 — Sag anlagt af A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-676/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - interne afgifter - artikel 110 TEUF - motorkøretøjer - motorkøretøjsafgift - brugte køretøjer indført fra andre medlemsstater - brugte køretøjer udført til andre medlemsstater - tilbagebetaling af afgiften ved udførsel - begrænsning af denne tilbagebetaling til køretøjer, der har været i brug i mindre end ti år)

(2023/C 104/07)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Procesdeltager: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikk

Konklusion

Den primære EU-ret, navnlig artikel 110 TEUF, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en motorkøretøjsafgift, der er indeholdt i et køretøjs værdi, ikke tilbagebetales til ejeren af et motorkøretøj i tilfælde af endelig udførsel af dette køretøj med henblik på dets anvendelse i en anden medlemsstat, såfremt det på tidspunktet for udførslen er mere end ti år siden, at køretøjet blev taget i brug for første gang. Det er i denne henseende uden betydning, om et sådant køretøj var bestemt til i det væsentlige at blive anvendt varigt på den medlemsstats område, der har opkrævet motorkøretøjsafgiften, og om det også reelt blev anvendt på denne måde.

---

(1)   EUT C 57 af 31.1.2022.

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. februar 2023 — straffesag mod TF (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene

(Sag C-806/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - narkotikaprækursorer - rammeafgørelse 2004/757/RIA - artikel 2, stk. 1, litra d) - person involveret i transport og distribution af prækursorer, der anvendes til ulovlig produktion eller fremstilling af narkotika - forordning (EF) nr. 273/2004 - registrerede stoffer - artikel 2 - begrebet »erhvervsdrivende« - artikel 8, stk. 1 - forhold, som giver grund til at formode, at registrerede stoffer kan blive benyttet til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer - pligt til underretning om disse forhold - begrebet »forhold« - rækkevidde)

(2023/C 104/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Part i hovedsagen

TF

Procesdeltager: Openbaar Ministerie

Konklusion

Artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1258/2013 af 20. november 2013,

skal fortolkes således, at

en person, som i forbindelse med en ulovlig aktivitet deltager i markedsføringen af registrerede stoffer i Den Europæiske Union, ikke er en »erhvervsdrivende« i denne bestemmelses forstand.

---

(1)   EUT C 138 af 28.3.2022.

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 7. november 2022 — straffesager mod FX, CS og ND (C-859/19), BR, CS, DT, EU, FV og GW (C-926/19) og CD, CLD, GLO, ŞDC og PVV (C-929/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Rumænien)

(De forenede sager C-859/19, C-926/19 og C-929/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - bekæmpelse af korruption - beskyttelse af Unionens finansielle interesser - artikel 325, stk. 1, TEUF - BFI-konventionen - beslutning 2006/928/EF - straffesager - domme afsagt af Curtea Constituțională (forfatningsdomstol, Rumænien) vedrørende sammensætningen af dommerkollegier i sager vedrørende alvorlig korruption - de nationale domstoles forpligtelse til at sikre den fulde virkning af afgørelserne fra Curtea Constituțională (forfatningsdomstol) - dommeres disciplinæransvar i tilfælde af manglende overholdelse af disse afgørelser - beføjelse til at undlade at anvende afgørelser fra Curtea Constituțională (forfatningsdomstol), som ikke er i overensstemmelse med EU-retten - princippet om EU-rettens forrang)

(2023/C 104/09)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie

Tiltalte i straffesagerne

FX, CS og ND (C-859/19), BR, CS, DT, EU, FV og GW (C-926/19) og CD, CLD, GLO, ŞDC og PVV (C-929/19)

Procesdeltagere: Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Direcţia Natională Anticoruptie (C-859/19, C-926/19 og C-929/19), Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Direcţia de Investigare a Infractiunilor de Criminalitate Organizată si Terorism — Structura Centrală (C-926/19), Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Sectia pentru Investigarea Infractiunilor din Justiţie (C-926/19), Agenţia Naţională de Administrare Fiscală (C-926/19 og C-929/19), HX (C 926/19), IY (C 926/19), SC Uranus Junior 2003 SRL (C 926/19) og SC Complexul Energetic Oltenia SA (C-929/19)

Konklusion

1)

Artikel 325, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 2 i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, undertegnet i Luxembourg den 26. juli 1995, og Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdern[e] retsreform og bekæmpelse af korruption skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter domme om korruption og merværdiafgiftssvig, der i første instans ikke er blevet afsagt af dommerkollegier, som er specialiserede på dette område, eller efter appel af dommerkollegier, hvis medlemmer alle er blevet udpeget ved lodtrækning, er absolut ugyldige, således at de pågældende sager om korruption og merværdiafgiftssvig, eventuelt efter et ekstraordinært søgsmål til prøvelse af endelige domme, skal undergives fornyet prøvelse i første og/eller anden instans, for så vidt som anvendelsen af denne nationale lovgivning eller praksis kan skabe en systemisk risiko for straffrihed for handlinger, der udgør alvorlig svig, som skader Unionens finansielle interesser, eller for korruption generelt. Forpligtelsen til at sikre, at sådanne lovovertrædelser er genstand for effektive og afskrækkende strafferetlige sanktioner, fritager ikke den forelæggende ret fra at efterprøve den nødvendige overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De krav, der følger af chartrets artikel 47, stk. 2, første punktum, er ikke til hinder for, at en sådan national lovgivning eller praksis ikke anvendes, når den kan medføre en sådan risiko for systemisk straffrihed.

2)

Artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og beslutning 2006/928 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter den nationale forfatningsdomstols afgørelser er bindende for de almindelige domstole, forudsat at national ret sikrer den nævnte forfatningsdomstols uafhængighed i forhold til navnlig den lovgivende og den udøvende magt, således som disse bestemmelser kræver det. Derimod skal disse bestemmelser i EU-traktaten og den nævnte beslutning fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter enhver tilsidesættelse af afgørelser truffet af den nationale forfatningsdomstol foretaget af dommere ved de almindelige domstole kan medføre, at de ifalder disciplinært ansvar.

3)

Princippet om EU-rettens forrang skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de almindelige nationale domstole er bundet af afgørelser fra den nationale forfatningsdomstol og — af denne grund, og da de ellers ville begå en disciplinær overtrædelse — ikke af egen drift kan undlade at anvende den retspraksis, der følger af disse afgørelser, selv om de i lyset af en dom fra Domstolen er af den opfattelse, at denne retspraksis er i strid med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 325, stk. 1, TEUF eller beslutning 2006/928.

---

(1)   EUT C 201 af 15.6.2020.

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 26. oktober 2022 — (Anmodning om præjudiciel afgørelse fra Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře — Den Tjekkiske Republik) — RegioJet a. s. mod České dráhy a.s.

(Sag C-104/21 (1), RegioJet)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - begrebet »ret« - strukturelle og funktionelle kriterier - udøvelse af judicielle eller administrative funktioner - direktiv 2012/34/EU - artikel 55 og 56 - et enkelt nationalt tilsynsorgan for jernbanesektoren - uafhængig branchekontrolmyndighed - beføjelse til at handle ex officio - sanktionsbeføjelse - afgørelser, der kan gøres til genstand for domstolsprøvelse - åbenbart afvisningsgrundlag for anmodningen om præjudiciel afgørelse)

(2023/C 104/10)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RegioJet a. s.

Sagsøgt: České dráhy a.s.

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře (myndighed med ansvar for adgang til transportinfrastruktur, Den Tjekkiske Republik), ved afgørelse af 19. februar 2021 afvises.

---

(1)   EUT C 148 af 26.4.2021.

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 15. november 2022 — Corporate Commercial Bank, under likvidation, mod Elit Petrol AD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okrazhen sad — Vidin, Bulgarien)

(Sag C-206/21 (1), Corporate Commercial Bank)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 og 99 i Domstolens procesreglement - insolvensbehandling - modregning over for et kreditinstitut under konkurs - ændring med tilbagevirkende kraft af betingelserne for gennemførelse af denne modregning - national lovgivning, der er erklæret forfatningsstridig - rent intern situation - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2023/C 104/11)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Okrazhen sad — Vidin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Corporate Commercial Bank, under likvidation

Sagsøgt: Elit Petrol AD

Konklusion

1.	Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager almindelige regler om modregning i forbindelse med bankkonkurs, selv om de har tilbagevirkende kraft.

2.	Det første til det fjerde og det sjette spørgsmål, som er forelagt af Okrazjen sad Vidin (den regionale domstol i Vidin, Bulgarien), afvises.

---

(1)   EUT C 252 af 28.6.2021.

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. december 2022 — The Navigator Company SA og Navigator Pulp Figueira SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-459/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 176 - undtagelser fra retten til momsfradrag - ordning, der er mindre gunstig i forhold til ordningen med fradrag for udgifter fastsat for en direkte afgift i national ret - ækvivalensprincippet - finder ikke anvendelse)

(2023/C 104/12)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The Navigator Company SA og Navigator Pulp Figueira SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der opretholdes via artikel 176, stk. 2, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, og som indfører en fuldstændig eller delvis udelukkelse af retten til fradrag af moms, der er betalt for udgifter for visse motorkøretøjer, rejse- og opholdsudgifter og repræsentationsudgifter, selv om sådanne udgifter er omfattet af en ordning, som angiveligt er mere gunstig, med hensyn til deres fradragsberettigelse, i forbindelse med en direkte afgift reguleret af national ret.

---

(1)   EUT C 11 af 10.1.2022.

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 7. december 2022 — S mod AA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj — Rumænien)

(Sag C-566/21 (1), S (Ændring af et urimeligt vilkår))

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - besvarelse af det præjudicielle spørgsmål, der klart kan udledes af retspraksis, eller som ikke giver anledning til rimelig tvivl - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - artikel 6, stk. 1 - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - aftale om lån optaget i udenlandsk valuta (schweizerfranc) - virkningerne af, at et kontraktvilkår findes urimeligt - national rets beføjelse - principielt forbud mod at tilpasse kontrakten gennem en ændring af det urimelige vilkårs indhold)

(2023/C 104/13)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: S

Sagsøgt: AA

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for, at den nationale ret, der har fastslået, at et kontraktvilkår i en låneaftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er urimeligt, og hvis fjernelse ikke forhindrer, at aftalen kan opretholdes, ændrer rækkevidden af dette vilkår således, at den beføjelse, som alene tilkommer den erhvervsdrivende, til under visse betingelser at foretage omregning til national valuta af den valuta, som aftalen indgået i, erstattes med en forpligtelse til at foretage denne omregning på forbrugerens anmodning.

---

(1)   EUT C 2 af 3.1.2022.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 14. november 2022 — Gencoal S.A. mod Conceito Norte — Consultadoria de Gestão, Lda. og BT (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca do Porto — Juízo Central Cível da Póvoa de Varzim — Portugal)

(Sag C-669/21 (1), Gencoal)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - krav om angivelse af den faktiske og retlige baggrund for tvisten i hovedsagen og om begrundelse for nødvendigheden af at besvare det præjudicielle spørgsmål - manglende tilstrækkelig præcisering - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2023/C 104/14)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca do Porto — Juízo Central Cível da Póvoa de Varzim

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gencoal S.A.

Sagsøgte: Conceito Norte — Consultadoria de Gestão, Lda. og BT

Procesdeltager: Companhia de Seguros Allianz Portugal SA

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca do Porto — Juízo Central Cível da Póvoa de Varzim (retten i første instans i Porto, femte centrale civile afdeling i Póvoa de Varzim, Portugal) ved afgørelse af 21. oktober 2021 afvises.

---

(1)   EUT C 64 af 7.2.2022.

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 21. december 2022 — Fallimento Villa di Campo Srl mod Agenzia delle Entrate (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-250/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - krav om angivelse af sammenhængen mellem de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket, og den nationale lovgivning, som finder anvendelse på tvisten i hovedsagen - manglende tilstrækkelig præcisering - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2023/C 104/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fallimento Villa di Campo Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di Cassazione (kassationsdomstol, Italien) ved afgørelse af 31. marts 2022 afvises.

---

(1)   EUT C 266 af 11.7.2022.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Polen) den 17. november 2022 — Syndyk Masy Upadłości A mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu

(Sag C-709/22)

(2023/C 104/16)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Syndyk Masy Upadłości A

Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til, at Polen indfører en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226, i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (1), (herefter »Rådets afgørelse 2019/310«), bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2), (herefter »direktiv 2006/112«), og i særdeleshed artikel 395 og artikel 273 heri, samt proportionalitetsprincippet og neutralitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning og praksis, som under omstændighederne i den foreliggende sag indebærer, at konkursboets kurator nægtes samtykke til overførsel af midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling), til en af denne angivet bankkonto?

2)

Skal artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) — Ejendomsret — sammenholdt med chartrets artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning og praksis, som under omstændighederne i den foreliggende sag indebærer, at kurator i konkursboet nægtes tilladelse til overførsel af midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling), hvorved der sker indefrysning af midler — der udgør ejendom for den afgiftspligtig person, der er under konkurs — på ovennævnte momskonto og dermed gør det umuligt for kurator at udføre sine opgaver under konkursbehandlingen?

3)

Skal retsstatsprincippet, der følger af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (herefter »TEU«) og retssikkerhedsprincippet, som gennemfører retsstatsprincippet, princippet om loyalt samarbejde som omhandlet i artikel 4, stk. 3, TEU samt princippet om god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41, stk. 1, henset til konteksten for og formålene med Rådets afgørelse 2019/310 og bestemmelserne i direktiv 2006/112, fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, der — idet den indebærer, at et konkursbos kurator nægtes tilladelse til at overføre midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling) — bringer de mål, der efterstræbes med konkursbehandlingen, som er defineret af skifteretten som henhørende under polsk jurisdiktion i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdning) (3) , i fare, og følgelig fører til en situation, hvor statskassen gennem anvendelsen af en uhensigtsmæssig national foranstaltning begunstiges som kreditor på bekostning af alle øvrige kreditorer?

---

(1)   EUT 2019, L 51, s. 19.

(2)   EUT 2006, L 347, s. 1.

(3)   EUT 2015, L 141, s. 19.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 2. december 2022 — Micreos Food Safety BV mod Enieos Foreas Elenchu Trofimon (E.F.E.T.)

(Sag C-745/22)

(2023/C 104/17)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Micreos Food Safety BV

Sagsøgt: Enieos Foreas Elenchu Trofimon (E.F.E.T.)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal forordning (EF) nr. 853/2004 (1) fortolkes således, at et produkt — såsom Listex™ P100, der fremstilles af det sagsøgende selskab, som udviser de i den respektive udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 7. juli 2016 beskrevne egenskaber, og som ifølge det sagsøgende selskab anvendes uden for slagteriers lokaler under fremstillingsprocessens sidste faser og ikke er bestemt til at fjerne overfladeforurening fra animalske produkter, men til at undgå kontaminering — er omfattet af anvendelsesområdet for forordningens artikel 3, stk. 2 (med den følge, at dets markedsføring på det europæiske marked kræver Kommissionens forudgående tilladelse i overensstemmelse med forordningens artikel 11a)? Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende,

2)	Skal forordning (EF) nr. 1333/2008 (2) da fortolkes således, at det sagsøgende selskabs ovennævnte produkt er et fødevaretilsætningsstof eller et teknisk hjælpestof [artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 1333/2008]?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29.4.2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT 2004, L 139, s. 55).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16.12.2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT 2008, L 354, s. 16).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 12. december 2022 — QY mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-753/22)

(2023/C 104/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: QY

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU) nr. 604/2013 (1), artikel 4, stk. 1, andet punktum, og artikel 13 i direktiv 2011/95/EU (2) samt artikel 10, stk. 2 og 3, artikel 33, stk. 1, og artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU, i et tilfælde, hvor en medlemsstat ikke kan gøre brug af den mulighed, som den i henhold til artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU (3) har for at afvise en ansøgning om international beskyttelse under henvisning til tildeling af flygtningestatus i en anden medlemsstat, fordi ansøgeren på grund af forholdene i denne medlemsstat ville være udsat for alvorlig risiko for at blive genstand for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i chartrets artikel 4, fortolkes således, at den tidligere tildeling af flygtningestatus forhindrer medlemsstaten i at behandle den i denne medlemsstat indgivne ansøgning om international beskyttelse ubundet og forpligter samme medlemsstat til, uden at foretage en undersøgelse af de materielle betingelser for at opnå den pågældende beskyttelse, at tildele ansøgeren flygtningestatus?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (EUT 2013, L 180, s. 31).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2011, L 337, s. 9).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2013, L 180, s. 60).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 15. december 2022 — Meta Platforms Ireland Limited mod Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

(Sag C-757/22)

(2023/C 104/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgt og revisionsappellant: Meta Platforms Ireland Limited

Sagsøger og revisionsindstævnt: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Præjudicielt spørgsmål

Gøres en krænkelse af rettigheder »som følge af behandling« som omhandlet i artikel 80, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 (general forordning om databeskyttelse) (1) gældende, såfremt en sammenslutning, der varetager beskyttelsen af forbrugernes interesser, støtter sit søgsmål på, at en registrerets rettigheder er blevet krænket, fordi pligterne i henhold til artikel 12, stk. 1, første punktum, sammenholdt med artikel 13, stk. 1, litra c) og e), i den generelle forordning om databeskyttelse til at oplyse om formålet med databehandlingen og om modtageren af personoplysningerne ikke er blevet opfyldt?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance francophone de Bruxelles (Belgien) den 2. januar 2023 — X, Y og A, retligt repræsenteret ved X og Y, og B, retligt repræsenteret ved X og Y, mod État belge

(Sag C-1/23, Afrin (1))

(2023/C 104/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance francophone de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X, Y og A, retligt repræsenteret ved X og Y, og B, retligt repræsenteret ved X og Y

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt spørgsmål

Er en medlemsstats lovgivning, der kun tillader medlemmerne af en anerkendt flygtnings familie at indgive en ansøgning om indrejse og ophold på en diplomatisk repræsentation for denne stat, selv i tilfælde, hvor det ikke er muligt for de nævnte familiemedlemmer at begive sig til den pågældende repræsentation, forenelig med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF (2), eventuelt sammenholdt med det mål om at fremme familiesammenføring, der forfølges af samme direktiv, artikel 23 og 24 i direktiv 2011/95/EU (3), artikel 7 og 24 i chartret om grundlæggende rettigheder (4) og pligten til at sikre EU-rettens effektive virkning?

---

(1)  Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

(2)  Rådets direktiv 2003/86/EF af 22.9.2003 om ret til familiesammenføring (EUT 2003, L 251, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2011, L 337, s. 9).

(4)  Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Appel iværksat den 14. januar 2023 af Asociación Liberum og 926 andre appellanter til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. november 2022 i sag T-476/22, Asociación Liberum m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet

(Sag C-17/23 P)

(2023/C 104/21)

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Asociación Liberum og 926 andre appellanter (ved abogados L.M. Pardo Rodríguez og F. Feliù Pamplona)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Rettens kendelse af 15. november 2022, Liberum Association m.fl. mod Parlamentet og Rådet (T-476/22, EU:T:2022:714), ophæves. Såfremt Retten finder, at sagen er moden til påkendelse, forkastes formalitetsindsigelsen, det fastslås, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten med henblik på realitetsbehandling, eller, subsidiært, det fastslås, at appellanterne er umiddelbart berørt af den omtvistede foranstaltning, og sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af, om appellanterne er individuelt berørt, eller den henskydes til afgørelsen af realiteten.

—	Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

—	Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med den foreliggende sag.

—	Appellanterne tildeles enhver anden yderligere erstatning, som Domstolen måtte finde passende i henhold til lov.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Med det første appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 126 i Rettens procesreglement, og at Retten tilsidesatte begrundelsespligten, eftersom den fordrejede sagens genstand, da den fastslog, at denne svarede til »en vaccinationsforpligtelse«, således som det fremgår af den appellerede kendelses præmis 4, 8, 7, 9, 10 og 11. Det første appelanbringende er således baseret på en retlig fejl, idet den omtvistede afgørelse savner et gyldigt retsgrundlag.

2.

Med det andet appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 263 TEUF og artikel 19 TEU, og, endelig, at Retten fejlfortolkede de af appellanterne i første instans fremførte argumenter. Det er ubestridt, at med artikel 263, stk. 4, TEUF, udvides fysiske og juridiske personers søgsmålsadgang. Det er appellanternes opfattelse, at Retten fortolkede artikel 263, stk. 4, TEUF overdreven restriktivt og dermed tilsidesatte kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Sag anlagt den 18. januar 2023 — Kongeriget Danmark mod Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union

(Sag C-19/23)

(2023/C 104/22)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Danmark (ved C. Maertens, M. P. Brøchner Jespersen og J. Farver Kronborg, befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union

Påstande

Sagsøgeren nedlægger principalt følgende påstand:

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 (1) af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsøgeren nedlægger subsidiært følgende påstande:

—	Artikel 4, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

—	Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for den principale påstand gør regeringen i første række gældende, at de sagsøgte med vedtagelsen af det anfægtede direktiv overskred princippet om tildeling af kompetencer og handlede i strid med artikel 153, stk. 5, TEUF. Det anfægtede direktiv griber direkte ind i fastsættelsen af lønniveauet i medlemsstaterne og vedrører organisationsret, hvilket i medfør artikel 153, stk. 5, TEUF er undtaget fra EU-lovgivers kompetence.

Til støtte for den principale påstand gør regeringen i anden række gældende, at det anfægtede direktiv ikke gyldigt kunne vedtages med hjemmel i artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF. Det skyldes, at direktivet forfølger såvel det formål, som fremgår af artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF, som det formål, som fremgår af artikel 153, stk. 1, litra f), TEUF. Sidstnævnte formål er ikke accessorisk i forhold til det første og forudsætter anvendelse af en anden beslutningsprocedure end den, som blev fulgt ved vedtagelsen af det anfægtede direktiv, jf. artikel 153, stk. 2, TEUF. De to beslutningsprocedurer er ikke forenelige, da vedtagelse af retsakter efter artikel 153, stk. 1, litra f), TEUF — modsat artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF — forudsætter enstemmighed, jf. artikel 153, stk. 2, TEUF.

Til støtte for de subsidiære påstande gør regeringen gældende, at de sagsøgte med vedtagelsen af det anfægtede direktivs artikel 4, stk. 1, litra d), samt artikel 4, stk. 2, overskred princippet om tildeling af kompetencer og handlede i strid med artikel 153, stk. 5, TEUF. Disse bestemmelser griber direkte ind i fastsættelsen af lønniveauet i medlemsstaterne samt vedrører organisationsret, som i henhold til artikel 153, stk. 5, TEUF er undtaget fra EU-lovgivers kompetence.

---

(1)   EUT 2022, L 275, s. 33

Appel iværksat den 28. januar 2023 af DL (*1) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 18. november 2022 i sag T-586/22, DL (*1) mod Parlamentet og Rådet

(Sag C-43/23 P)

(2023/C 104/23)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: DL (*1) (ved avocate S. Manna)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstand

Appellanten har nedlagt påstand om, at kendelsen i sag T-586/22, der er afsagt den 18. november 2022, ophæves i sin helhed, idet Den Europæiske Unions Ret har begået flere retlige fejl.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fem anbringender:

Det første anbringende vedrører en retlig fejl, som Den Europæiske Unions Ret begik ved at foretage en urigtig gengivelse af de af DL (*1) fremsatte anbringender. Retten traf afgørelse i sagen ud fra den forudsætning, at DL (*1) havde påberåbt sig den frie bevægelighed i EU, idet hans stævning imidlertid var støttet på retten til sundhed og til liv.

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til betingelsen om, at den anfægtede forordning har direkte indvirkning på appellantens retsstilling. Retten fastslog, at de anfægtede forordninger ikke har indvirkning på appellantens retsstilling, idet der deri kun fastsættes en teknisk ramme.

Selv om forordning (EU) 2022/1034 fastsætter en teknisk ramme, har denne forordning direkte indvirkning på appellantens retsstilling og på alle EU-borgere, som ønsker at modtage EU’s digitale covid-19-certifikat.

Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til betingelsen om, at adressaterne for den anfægtede retsakt er tillagt et skøn. Retten fastslog, at der i de anfægtede forordninger kun fastsættes en teknisk ramme, i hvilken forbindelse medlemsstaterne ved anvendelsen heraf har en skønsbeføjelse, der er til hinder for, at det fastslås, at de nævnte forordninger automatisk finder anvendelse.

Imidlertid er der i det foreliggende tilfælde tale om en almengyldig forordning, der fastsætter en teknisk ramme for tildeling af digitale covid-19-certifikater til alle unionsborgere, som er umiddelbart gyldige i henhold til national ret. Medlemsstaterne har ingen skønsbeføjelse: enten opfylder deres nationale covid-19-certifikat de betingelser, der er fastsat ved forordningen, og unionsborgerne kan dermed modtage EU’s digitale covid-19-certifikat, eller også opfylder de ikke disse betingelser, og dermed kan borgeren ikke få udstedt EU’s digitale covid-19-certifikat.

Fjerde anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til, hvorvidt søgsmålet er egnet til at bibringe den part, som har anlagt sagen, en personlig fordel. Retten fastslog, at annullation af de anfægtede forordninger ikke kan bibringe borgerne en fordel, idet de anfægtede forordninger kun fastsætter en teknisk ramme. Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at annullation af de anfægtede forordninger for så vidt angår de bestemmelser heri, som giver ikke-testede personer mulighed for at få tildelt EU’s digitale covid-19-certifikat, vil gøre det muligt at beskytte unionsborgernes liv og sundhed.

Det femte anbringende vedrører manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med afgørelsen om at forlænge ordningens varighed indtil den 30. juni 2023. Retten fastslog, at proportionalitetsprincippet »i betragtning af den usikkerhed, der består med hensyn til pandemiens fremtidige udvikling«, var overholdt. Imidlertid behandlede Retten på dette punkt forsigtighedsprincippet, som adskiller sig fra proportionalitetsprincippet, som kræver en begrundelse — og i det forelæggende tilfælde en videnskabelig begrundelse — og ikke vage formodninger.

---

(*1)  Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

Appel iværksat den 6. februar 2023 af Republikken Østrig til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 30. november 2022 i sag T-101/18, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen

(Sag C-59/23 P)

(2023/C 104/24)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Republikken Østrig (ved M. Klamert og F. Koppensteiner som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt H. Kristoferitsch)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Storhertugdømmet Luxemburg, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Ungarn, Republikken Polen, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 30. november 2022 i sag T-101/18, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen, ophæves i det hele.

—

Den i første instans nedlagte påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2112 af 6. marts 2017 om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 — 2015/C (ex 2015/N), som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket (1), tages i det hele til følge.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Republikken Østrig har gjort fire appelanbringender gældende.

1.	appelanbringende: Manglende afholdelse af en offentlig udbudsprocedure

Den appellerede dom fremstår for så vidt som retsstridig, idet den manglende afholdelse af en offentlig udbudsprocedure i modsætning til Rettens retsopfattelse har virkning på støttesagen og bevirker, at den omtvistede afgørelse er retsstridig.

2.	appelanbringende: Foranstaltningen er uforholdsmæssig

I den appellerede dom tiltrædes med urette, at Kommissionens prøvelse af proportionaliteten var tilstrækkelig. Dette gælder så meget desto mere som for det første, at det er uklart, hvad støtteforanstaltningen præcist består i, og for det andet er støttens subventionsækvivalent ikke fastlagt.

3.	appelanbringende: Uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger og etableringen af en dominerende stilling på markedet

Retten har med urette afvist, at der foreligger uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger og er etableret en dominerende stilling på markedet. Retten har herved overset, at der med nedlukningen af kernekraftværket Pakis I vil blive frigivet energikapacitet, således at der sikres konkurrence på et liberaliseret marked for elektricitet. Desuden blev Park I og II drevet parallelt længere en planlagt. De to virksomheders uafhængighed er ikke sikret.

4.	appelanbringende: Utilstrækkelig fastlæggelse af støtten

Retten har med urette afvist, at støtteelementerne er utilstrækkeligt fastlagt. Den manglende afholdelse af en offentlig udbudsprocedure, den manglende hensyntagen til omkostningerne til ekstern finansiering samt den manglende beregning af en subventionsækvivalent er alle sammen forhold, der taler for en utilstrækkelig fastlæggelse af støttens størrelse.

---

(1)   EUT 2017, L 317, s. 45.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. november 2022 — A, B og C, juridisk repræsenteret af sine forældre mod Ministre de l’Immigration et de l’Asile (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif — Luxembourg)

(Sag C-153/21) (1)

(2023/C 104/25)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 189 af 17.5.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. december 2022 — Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) mod Ryanair DAC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)

(Sag C-380/21) (1)

(2023/C 104/26)

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 349 af 30.8.2021.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. december 2022 — NB mod Den Europæiske Unions Domstol

(Sag C-774/21) (1)

(2023/C 104/27)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 198 af 16.5.2022.

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Anden Afdeling den 3. november 2022 — EV mod Alltours Flugreisen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-776/21) (1)

(2023/C 104/28)

Processprog: tysk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 138 af 28.3.2022.

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 14. november 2022 — straffesag mod ZhU, RD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien)

(Sag C-805/21) (1)

(2023/C 104/29)

Processprog: bulgarsk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 138 af 28.3.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 21. december 2022 — XXX mod Helvetia schweizerische Lebensversicherungs-AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Erfurt — Tyskland)

(Sag C-41/22) (1)

(2023/C 104/30)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 198 af 16.5.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 16. november 2022 — WH og NX mod TAP — Transportes Aéreos Portugueses, SGPS, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca do Porto Juízo Local Cível da Maia — Portugal)

(Sag C-202/22) (1)

(2023/C 104/31)

Processprog: portugisisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 244 af 27.6.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2. december 2022 — VS, TU og RW mod Ryanair DAC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti — Rumænien)

(Sag C-362/22) (1)

(2023/C 104/32)

Processprog: rumænsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 368 af 26.9.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. november 2022 — Straffesag mod NE (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien)

(Sag C-373/22) (1)

(2023/C 104/33)

Processprog: bulgarsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 359 af 19.9.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 9. november 2022 — flightright GmbH mod Transportes Aéreos Portugueses SA (TAP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Frankfurt am Main — Tyskland)

(Sag C-388/22) (1)

(2023/C 104/34)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 318 af 22.08.2022.

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7. november 2022 — flightright GmbH mod TAP Portugal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Frankfurt am Main — Tyskland)

(Sag C-578/22) (1)

(2023/C 104/35)

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 441 af 21.12.2022.

Rettens dom af 1. februar 2023 — BG mod Parlamentet

(Sag T-164/20) (1)

(Personalesag - akkrediterede parlamentariske assistenter - psykisk chikane - vedtægtens artikel 12a - ansøgning om bistand - afslag på ansøgning - vedtægtens artikel 24 - Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane mellem Akkrediterede Parlamentariske Assistenter og Medlemmer af Europa-Parlamentet og Forebyggelse af Chikane på Arbejdspladsen - retten til at blive hørt - afslag på at fremsende det rådgivende udvalgs rapport - ansvar - ikke-økonomisk skade)

(2023/C 104/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BG (ved advokaterne A. Tymen, L. Levi og A. Champetier)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Windisch, C. González Argüelles og I. Lázaro Betancor, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet støttet på artikel 270 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 20. maj 2019, hvorved Parlamentets ansættelsesmyndighed meddelte afslag på sagsøgerens ansøgning om bistand, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som hun hævder at have lidt.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentets afgørelse af 20. maj 2019 om afslag på BG’s ansøgning om bistand annulleres.

2)	Parlamentet betaler BG 2 500 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

3)	Parlamentet betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 201 af 15.6.2020.

Rettens dom af 1. februar 2023 — SJ mod Kommissionen

(Sag T-659/20) (1)

(Direktiv 2014/25/EU - fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester - gennemførelsesafgørelse om anvendelsen af artikel 34 i direktiv 2014/25 på passagertransport med jernbane i Sverige - ret til forsvar - ret til at blive hørt)

(2023/C 104/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SJ AB (Stockholm, Sverige) (ved advokaterne J. Karlsson og M. Johansson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Baches Opi, P. Ondrůšek og G. Wils, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Sverige (ved M. Salborn Hodgson, H. Eklinder, C. Meyer Seitz, A. Runeskjöld, H. Shev, R. Shahsavan Eriksson og O. Simonsson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1193 af 2. juli 2020 om anvendelsen af artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU på passagertransport med jernbane i Sverige (EUT 2020, L 262, s. 18), hvorved Kommissionen besluttede, at 2014/25/UE du Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT 2014, L 94, s. 243), fortsat fandt anvendelse på kontrakter tildelt af ordregivende myndigheder, der har til formål at muliggøre, at aktiviteter vedrørende kommerciel jernbanepassagertransport udøves i Sverige.

Konklusion

1)	Artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1193 af 2. juli 2020 om anvendelsen af artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU på passagertransport med jernbane i Sverige annulleres.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

3)	Kongeriget Sverige bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EUT C 28 af 25.1.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — ClientEarth mod Kommissionen

(Sag T-354/21) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik - forordning (EF) nr. 1224/2009 - dokumenter vedrørende gennemførelsen af fiskerikontrol i Danmark og Frankrig - delvist afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - generel formodning om fortrolighed - tungtvejende offentlig interesse - Århuskonventionen - forordning (EF) nr. 1367/2006)

(2023/C 104/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ClientEarth AISBL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne O. Brouwer, T. Oeyen og T. van Helfteren)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar, G. Gattinara og A. Spina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2021) 4348 final af 7. april 2021 om afslag på adgang til visse dokumenter, hvori der er begæret aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	ClientEarth AISBL betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 329 af 16.8.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — TJ mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-365/21) (1)

(Personalesag - ansatte ved EU-Udenrigstjenesten - ansættelse - meddelelse om ledig stilling - afslag på ansøgning - vedtægtens artikel 98 - begrebet »ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester« - ansvar)

(2023/C 104/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TJ (ved advokaterne A. Véghely, V. Luszcz og D. Karsai)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne M. Troncoso Ferrer, F.M. Hislaire og L. Lence de Frutos)

Sagens genstand

Med søgsmålet støttet på artikel 270 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 4. september 2020, hvorved EU-Udenrigstjenesten meddelte afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som [fortroligt], og af afgørelsen af 23. juli 2020, hvorved A blev ansat i denne stilling, dels om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han hævder at have lidt som følge heraf.

Konklusion

1)	Afgørelsen af 4. september 2020 truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om afslag på TJ’s ansøgning, der blev indgivet i forbindelse med meddelelsen om ledig stilling [fortroligt], annulleres.

2)	EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 23. juli 2020 om ansættelse af A i denne stilling annulleres.

3)	I øvrigt frifindes EU-Udenrigstjenesten.

4)	EU-Udenrigstjenesten bærer sine egne omkostninger og betaler de af TJ afholdte omkostninger.

---

(1)   EUT C 368 af 13.9.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Klymenko mod Rådet

(Sag T-470/21) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - forældelse - søgsmålet kan delvis ikke antages til realitetsbehandling - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - ikke-økonomisk skade - hvorvidt, der foreligger et tab - årsagssammenhæng)

(2023/C 104/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Klymenko (Moskva, Rusland) (ved advokat M. Cessieux)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune og A. Vitro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og M. Carpus Carcea, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er støttet på artikel 268 TEUF, nedlagt påstand om erstatning for den skade, han har lidt som følge af vedtagelsen af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 62, s. 25) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2015, L 62, s. 1), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 76) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2016, L 60, s. 1), for det tredje Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1), for det fjerde Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 48) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2018, L 63, s. 5), for det femte Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 7) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 1), for det sjette Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 10) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 1) samt for det syvende Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 29) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 2), hvorved hans navn blev opretholdt på listerne over de personer og enheder, som var omfattet af de restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes, idet søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)	Oleksandr Viktorovych Klymenko bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EUT C 412 af 11.10.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (fino)

(Sag T-558/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket fino Cyprus Halloumi Cheese - det ældre EU-kollektivordmærke HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2023/C 104/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved advokat C. Milbradt og barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia) (ved advokaterne A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. april 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 578/2019-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Papouis Dairies Ltd afholdte omkostninger.

---

(1)   EUT C 452 af 8.11.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO — Papouis Dairies (Papouis Halloumi)

(Sag T-565/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket Papouis Halloumi - det ældre EU-kollektivordmærke HALLOUMI - relativ registreringshindring - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2023/C 104/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (Nicosia, Cypern) (ved advokat C. Milbradt og barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Papouis Dairies Ltd (Nicosia) (ved advokaterne A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. april 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 575/201/-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og Papouis Dairies Ltd afholdte omkostninger.

---

(1)   EUT C 452 af 8.11.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Harbaoui mod EUIPO — Google (GC GOOGLE CAR)

(Sag T-568/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket GC GOOGLE CAR - det ældre EU-ordmærke GOOGLE - relativ registreringshindring - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 104/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Zoubier Harbaoui (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Bove)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved L. Lapinskaite, M. Eberl og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey og C. Schmitt)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Zoubier Harbaoui nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 902/2020-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Zoubier Harbaoui betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 431 af 25.10.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Harbaoui mod EUIPO — Google (GOOGLE CAR)

(Sag T-569/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket GOOGLE CAR - det ældre EU-ordmærke GOOGLE - relativ registreringshindring - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 104/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Zoubier Harbaoui (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Bove)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Lapinskaite, M. Eberl og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey og C. Schmitt)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 904/2020-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Zoubier Harbaoui betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 431 af 25.10.2021.

Rettens dom af 1. februar 2023 — NFL Properties Europe mod EUIPO — Groupe Duval (DUUUVAL)

(Sag T-671/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket DUUUVAL - det ældre EU-figurmærke GROUPE DUVAL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 104/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NFL Properties Europe GmbH (Eschborn, Tyskland) (ved advokaterne M. Kloth, R. Briske, D. Habel og M. Tillwich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved I. Harrington, J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Groupe Duval (Boulogne-Billancourt, Frankrig)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. august 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 243/2021-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	NFL Properties Europe GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 11 af 10.1.2022.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Brobet mod EUIPO — Efbet Partners (efbet)

(Sag T-772/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket efbet - reel brug af varemærket - artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001 - bevis for reel brug - artikel 95 i forordning 2017/1001 - artikel 27, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2023/C 104/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Brobet ltd. (Ta’Xbiex, Malta) (ved advokat F. Bojinova)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved N. Lamsters og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Efbet Partners OOD (Sofia, Bulgarien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 22. september 2022 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 624/2021-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Brobet ltd. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 73 af 14.2.2022.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Groschopp mod EUIPO (Sustainability through Quality)

(Sag T-253/22) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Sustainability through Quality - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 104/47)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Groschopp AG Drives & More (Viersen, Tyskland) (ved advokat R. Schiffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Ringelhann og T. Klee, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. marts 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1076/2020-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Groschopp AG Drives & More betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 237 af 20.6.2022.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Krematorium am Waldfriedhof Schwäbisch Hall mod EUIPO (aquamation)

(Sag T-319/22) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket aquamation - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 104/48)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Krematorium am Waldfriedhof Schwäbisch Hall GmbH & Co. KG (Schwäbisch Hall, Tyskland) (ved advokaterne F. Dehn, L. Maritzen og C. Kleiner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Stoyanova Valchanova og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. marts 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2154/2021-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Parterne bærer deres egne omkostninger.

---

(1)   EUT C 276 af 18.7.2022.

Rettens dom af 1. februar 2023 — Hacker-Pschorr Bräu mod EUIPO — Vandělíková (HACKER SPACE)

(Sag T-349/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket HACKER SPACE - det ældre EU-ordmærke HACKER-PSCHORR og det ældre EU-figurmærke Hacker Pschorr og de ældre nationale ordmærker HACKERBRÄU og HACKER - relativ registreringshindring - identificering af indsigelsesgrundene - artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 2, stk. 2, litra c), i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2023/C 104/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hacker-Pschorr Bräu GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne C. Tenkhoff og T. Herzog)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Stoyanova-Valchanova og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Jana Vandělíková (Prag, Den Tjekkiske Republik)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. april 2022 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1268/2021-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EUT C 284 af 25.7.2022.

Rettens kendelse af 19. januar 2023 — Jeronimo Martins Polska mod EUIPO — Aldi Einkauf (Vitalsss plus)

(Sag T-325/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af registreringsansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2023/C 104/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jeronimo Martins Polska S.A. (Kostrzyn, Polen) (ved advokaterne E. Jaroszyńska-Kozłowska og R. Skubisz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Aldi Einkauf SE & Co. OHG (Essen, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, C. Fürsen, M. Minkner og A. Starcke)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. april 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) 7 avril 2021 (sagerne R 503/2020-1 og R 647/2020-1).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Jeronimo Martins Polska S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret afholdte omkostninger.

3)	Aldi Einkauf SE & Co. OHG bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EUT C 297 af 26.7.2021.

Rettens kendelse af 1. februar 2023 — NO mod Kommissionen

(Sag T-708/21) (1)

(Passivitetssøgsmål - visse irske myndigheders tilsidesættelse af EU-retten - statsstøtte - manglende opfordring til at handle - delvis afvisning - karteller - misbrug af dominerende stilling - stillingtagen fra Kommissionen - delvist ufornødent at træffe afgørelse)

(2023/C 104/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NO (ved advokat E. Smartt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved .I. Barcew, P. Caro de Sousa og L. Nicolae, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 265 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at Europa-Kommissionen uretmæssigt har undladt at tage stilling til sagsøgerens klager, der blev indgivet den 7. og den 26. maj 2020, til sagsøgerens informationsskrivelse af 27. maj 2021 og til sagsøgerens påkrav af 28. juni 2021.

Konklusion

1)

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse vedrørende påstandene om, at det fastslås, at Europa-Kommissionen ikke har taget stilling til de klager, hvori der påtales en tilsidesættelse i Irland af artikel 101 TEUF og 102 TEUF og af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF og 102 TEUF].

2)	I øvrigt afvises sagen.

3)	NO betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 84 af 21.2.2022.

Rettens kendelse af 2. februar 2023 — Motel One mod EUIPO — Apartment One (APART MENT ONE SLEEP CLEVER.)

(Sag T-15/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket APART MENT ONE SLEEP CLEVER. - de ældre EU-figurmærker be one og motel one - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2023/C 104/52)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Motel One GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne M. Hartmann, S. Fröhlich og H. Lerchl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og T. Klee, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Apartment One GbR (Grasbrunn, Tyskland)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. oktober 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 564/2021-5) om en indsigelsessag mellem sagsøgeren og den anden part i sagen for appelkammeret, Apartment One GbR.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Motel One GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EUT C 84 af 21.2.2022.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. februar 2023 — Nicoventures Trading m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-706/22 R)

(Særlige rettergangsformer - folkesundhed - tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

(2023/C 104/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nicoventures Trading Ltd (London, Det Forenede Kongerige), og de fem andre sagsøgere, hvis navne er angivet i bilaget til kendelsen (ved advokaterne L. Van den Hende, M. Schonberg, J. Penz-Evren og P. Wytinck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet, A. Becker og F. van Schaik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgerne har med deres søgsmål, der er støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF, i det væsentlige nedlagt påstand om dels udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2022/2100 af 29. juni 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer (EUT 2022, L 283, s. 4), dels fastsættelse af enhver anden hensigtsmæssig foreløbig forholdsregel.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 6. december 2022 — NO mod Kommissionen

(Sag T-771/22)

(2023/C 104/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NO (ved advokat E. Smartt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 27. september 2022 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.	Første anbringende om, at Europa-Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 (1).

2.	Andet anbringende om, at Europa-Kommissionen i forbindelse med vurderingen af støttens lovlighed har anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til forpligtelsen til at opfylde betingelserne i forordning (EU) nr. 1407/2013 (2).

3.

Tredje anbringende om, Europa-Kommissionen ikke har indledt en formel undersøgelsesprocedure på trods af alvorlige vanskeligheder og har tilsidesat sagsøgerens processuelle ret til at fremsætte bemærkninger til de forhold, der giver anledning til alvorlig tvivl med hensyn til støttens forenelighed med det indre marked.

4.	Fjerde anbringende om, at Europa-Kommissionen har tilsidesat forpligtelsen til at begrunde sin afgørelse.

5.	Femte anbringende om, at Europa-Kommissionen i strid med artikel 19, stk. 1, TEU ikke har indledt en formel undersøgelsesprocedure på trods af, at der foreligger beviser for, at [medlemsstaten] har undladt at sikre sagsøgerens grundlæggende rettigheder.

6.

Sjette anbringende om, at Europa-Kommissionens afgørelse tilsidesætter såvel specifikke bestemmelser i TEUF og de generelle EU-retlige principper om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, formueforhold eller status som den frie bevægelighed for tjenesteydelser og princippet om lighed for loven. Forordning (EU) nr. 1407/2013 indeholder en undtagelse fra forpligtelsen til at anmelde statsstøtte i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF, men den indeholder ingen undtagelser fra de øvrige regler og principper i TEUF eller EU-retten, herunder artikel 107, stk. 1, TEUF.

---

(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) (EUT 2015, L 248, s. 9).

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18.12.2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT 2013, L 352, s. 1).

Sag anlagt den 22. december 2022 — Wizz Air Hungary mod Kommissionen

(Sag T-827/22)

(2023/C 104/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.) (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne E. Vahida, S. Rating og I.-G. Metaxas Maranghidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse (EU) af 29. april 2022 i statsstøttesag SA.63360 (2021/N) — Rumænien COVID-19 — TAROM — kompensation for skade II (1) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Det første anbringende om, at Kommissionen foretog en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF og anlagde et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med sin kontrol af støttens proportionalitet i forhold til den skade, som covid-19-krisen har forårsaget.

2.

Det andet anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte specifikke bestemmelser i EUF-traktaten og almindelige EU-retlige principper, der har understøttet liberaliseringen af lufttransporten i EU siden slutningen af 1980’erne (nemlig princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser — anvendt på lufttransport i medfør af forordning nr. 1008/2008 (2)– og princippet om den frie etableringsret).

3.	Det tredje anbringende om, at Kommissionen undlod at indlede en formel undersøgelsesprocedure til trods for, at der forelå alvorlige vanskeligheder, og tilsidesatte sagsøgerens proceduremæssige rettigheder.

4.	Det fjerde anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt.

---

(1)   EUT 2022, C 378, s. 2.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet, EUT 2008, L 293, s. 3.

Sag anlagt den 12. januar 2023 — UC mod Rådet

(Sag T-6/23)

(2023/C 104/56)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: UC (ved advokaterne P. Bekaert og S. Bekaert)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/2398 af 8. december 2022 om gennemførelse af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2397 af 8. december 2022 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo (herefter »de anfægtede retsakter«) annulleres, for så vidt som de vedrører UC.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Overskridelse af grænserne for beføjelser, tilsidesættelse af artikel 75 TEUF og 215 TEUF, tilsidesættelse af artikel 31, stk. 1, TEU, tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, TEUF og tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. — Rådets afgørelse 2010/788/FUSP og Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 tilsidesætter artikel 31 TEU, artikel 75 TEUF og artikel 215 TEUF. — Reglerne om gennemsigtighed er ligeledes blevet tilsidesat, for så vidt som referaterne og resultaterne for afstemningen om afgørelsen og forordningen samt om de følgende ændringsafgørelser og –forordninger og de anfægtede retsakter ikke er blevet offentliggjort i modsætning til andre af Rådets forordninger og afgørelser.

2.

Artikel 3, andet led, i afgørelse 2010/788/FUSP og artikel 2b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1183/2005 tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet. Artikel 2b, stk. 1, er desuden mere omfattende end den retsakt, som den gennemfører. — Artikel 3, andet led, i afgørelse 2010/788/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2022/2377 af 5. december 2022, og artikel 2b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1183/2005, som ændret ved forordning (EF) 2022/2373 af 5. december 2022, skaber begge en meget bred kategori af personer, idet de fastsætter et kriterium med en så bred formulering, at det tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og effektivitetsprincippet. — Den personkategori, der er omhandlet i artikel 2b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1183/2005 er desuden mere omfattende end den kategori, der er fastlagt i den retsakt, som forordningen tilsigter at gennemføre.

3.

Tilsidesættelse af artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og af artikel 296 TEUF (begrundelsespligt). — De anførte grunde er meget generelle, kortfattede og vage og ikke tilstrækkeligt konkrete og præcise. Sagsøgeren har desuden bestridt alle de grunde, der er anført i de anfægtede retsakter, såvel faktisk som retligt. Rådet har tilsidesat begrundelsespligten, således som den er fastsat i bl.a. chartrets artikel 41, stk. 2, litra c), og artikel 296, stk. 2, TEUF.

4.

Tilsidesættelse af retten til forsvar og af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a) og b). Tilsidesættelse af artikel 215 TEUF. — Retten til forsvar, retten til at blive hørt og retten til aktindsigt, således som de bl.a. er fastsat i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a) og b), er blevet tilsidesat. Den omstændighed, at disse retlige garantier ikke foreligger, udgør ligeledes en tilsidesættelse af artikel 215 TEUF.

5.

Tilsidesættelse af ejendomsretten og proportionalitetsprincippet. — Indefrysningen af sagsøgerens midler ved anvendelse af de mest generelle formuleringer tilsidesætter sagsøgerens ejendomsret og begrænser denne ret uforholdsmæssigt, når ligeledes henses til dens generelle anvendelse og tidsubestemte varighed.

6.

Tilsidesættelse af retten til fri bevægelighed, opholdsret og etableringsret, der er sikret ved chartrets artikel 45, stk. 1, og ved artikel 20 TEUF og 21 TEUF, samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. — Sagsøgeren har alene belgisk statsborgerskab. En sanktion, der ikke længere tillader den pågældende at indrejse i EU, selv ikke i transit, og forhindrer vedkommende i at indrejse eller tage ophold på belgisk område, tilsidesætter sagsøgerens ret til fri bevægelighed, opholdsret og et etableringsret og er uforholdsmæssig.

7.

Tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, anvendelse af chartrets artikel 47. — Retten til forsvar og retten til domstolsbeskyttelse er blevet tilsidesat. Sagsøgeren ønsker, at Rådet for Retten og parterne fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Unionens retsinstanser konkret og på deres faktiske grundlag kan prøve den begrundelse, som Rådet i generelle vendinger har angivet for at opføre sagsøgeren på listen over de personer, der er underlagt sanktioner.

Sag anlagt den 27. januar 2023 — D&G Laboratories mod EUIPO — Holpindus (aleva NATURALS)

(Sag T-28/23)

(2023/C 104/57)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: D&G Laboratories Inc. (North York, Ontario, Canada) (ved advokat M.-G. Marinescu)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Holpindus, SL (Barcelona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: D&G Laboratories Inc.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket aleva NATURALS — registreringsansøgning nr. 14 794 382

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. november 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1078/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 30. januar 2023 — Fly Persia og Barmodeh mod EUIPO — Dubai Aviation (flyPersia)

(Sag T-30/23)

(2023/C 104/58)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøgere: Fly Persia IKE (Athen, Grækenland) og Ali Barmodeh (Athen) (ved advokat R. Marano)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Dubai Aviation Corp. (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøgere af det omtvistede varemærke: Fly Persia IKE og Ali Barmodeh

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket flyPersia — registreringsansøgning nr. 18 022 526

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. november 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1723/2021-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Sagen hjemvises til appelkammeret.

—	EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og for appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 30. januar 2023 — Tradias v EUIPO — Triodos Bank (Tradias)

(Sag T-32/23)

(2023/C 104/59)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tradias GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat P. Bär)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Triodos Bank NV (Zeist, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Tradias GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Tradias — registreringsansøgning nr. 18 262 673

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. november 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 734/2022-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som indsigelsen blev taget til følge for varer og tjenesteydelser i klasse 36, og indsigelsen forkastes i sin helhed.

—	EUIPO og, i påkommende tilfælde, Triodos Bank NV tilpligtes at betale omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for Retten og ved appelkamrene ved EUIPO.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 1. februar 2023 — Roche Diagnostics mod EUIPO — SAS Di’X (AVENIO)

(Sag T-34/23)

(2023/C 104/60)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Roche Diagnostics GmbH (Mannheim, Tyskland) (ved advokat M. Douglas)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SAS Di’X (Avignon, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Roche Diagnostics GmbH

Det omtvistede varemærke: International registrering af varemærket AVENIO, hvor Den Europæiske Union er designeret — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 1 313 134

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. oktober 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1291/2018-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Fejlagtig vurdering af risikoen for forveksling.

Sag anlagt den 3. februar 2023 — Häcker Küchen mod EUIPO — Moura & Moura (MH Cuisines)

(Sag T-42/23)

(2023/C 104/61)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Häcker Küchen GmbH & Co. KG (Rödinghausen, Tyskland) (ved advokaterne F. Dehn, L. Maritzen, C. Krafft og K. Blükle)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Moura & Moura Fabricação e Comercialização de Mobiliário Lda (Sanfins de Ferreira, Portugal)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Häcker Küchen GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket MH Cuisines — registreringsansøgning nr. 18 233 301

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. november 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1078/2022-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og indsigelsen rejst af den anden part i sagen for appelkammerets forkastes.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med den forudgående klagesag.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 7. februar 2023 — W.B. Studio mod EUIPO — E.Land Italy (BELFE)

(Sag T-50/23)

(2023/C 104/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: W.B. Studio Sas di Wivian Bodini & C. (Milano, Italien) (ved advokaterne V. Piccarreta og G. Romanelli)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: E.Land Italy Srl (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: E.Land Italy Srl

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket BELFE — EU-varemærke nr. 139 501

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. november 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 869/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, for så vidt som den stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse, og følgelig erklæres det omtvistede varemærke fortabt.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling ved annullationsafdelingen og ved Første Appelkammer.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med denne forordnings artikel 18.

—	Tilsidesættelse af artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625.

Sag anlagt den 7. februar 2023 — OSR Enterprises mod EUIPO — Möckel og Gramann (evolver)

(Sag T-51/23)

(2023/C 104/63)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: OSR Enterprises AG (Cham, Schweiz) (ved advokat U. Lüken)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Mathias Möckel (Chemnitz, Tyskland) og Torsten Gramann (Chemnitz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Mathias Möckel og Torsten Gramann

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket evolver — EU-varemærke nr. 3 313 335

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. november 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1302/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og EU-varemærke nr. 3 313 335 erklæres fortabt for samtlige tjenesteydelser.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, og sagen hjemvises til Femte Appelkammer ved EUIPO.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Manglende hensyntagen til virkningen af indicierne ved vurderingen af beviserne.

Sag anlagt den 8. februar 2023 — W.B. Studio mod EUIPO — E.Land Italy (BF BELFE)

(Sag T-54/23)

(2023/C 104/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: W.B. Studio Sas di Wivian Bodini & C. (Milano, Italien) (ved advokaterne V. Piccarreta og G. Romanelli)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: E.Land Italy Srl (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: E.Land Italy Srl

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket BF BELFE — EU-varemærke nr. 139 840

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. november 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 870/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, for så vidt som den har stadfæstet annullationsafdelingens afgørelse, og følgelig erklæres det omtvistede varemærke fortabt.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling ved annullationsafdelingen og ved Første Appelkammer.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625.

Rettens kendelse af 2. februar 2023 — Previsión Sanitaria Nacional, PSN, Mutua de Seguros y Reaseguros a Prima Fija mod SRB

(Sag T-623/17) (1)

(2023/C 104/65)

Processprog: spansk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 437 af 18.12.2017.

Rettens kendelse af 30. januar 2023 — JIB Overseas mod Kommissionen

(Sag T-776/19) (1)

(2023/C 104/66)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 45 af 10.2.2020.

Rettens kendelse af 31. januar 2023 — EAA mod Kommissionen

(Sag T-781/21) (1)

(2023/C 104/67)

Processprog: engelsk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 73 af 14.2.2022.

Rettens kendelse af 31. januar 2023 — EAA mod Kommissionen

(Sag T-782/21) (1)

(2023/C 104/68)

Processprog: engelsk

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)   EUT C 73 af 14.2.2022.