KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 14. marts 2023

om energilagring, der understøtter et dekarboniseret og sikkert energisystem i EU

(2023/C 103/01)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har fremlagt den europæiske grønne pagt, som bl.a. har til formål at opnå klimaneutralitet senest i 2050 (1). I den forbindelse sigter Fit for 55-pakken (2) mod at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % senest i 2030. Desuden foreslås det i REPowerEU-meddelelsen (3) og -planen (4), på baggrund af Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine og dets anvendelse af energileverancer som magtmiddel, at der træffes foranstaltninger til hurtigt at bringe afhængigheden af russiske fossile brændsler til ophør, tackle energikrisen ved at fremskynde omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opbygge et mere modstandsdygtigt energisystem.

(2)

Eftersom mere end 75 % af Unionens drivhusgasemissioner stammer fra produktion og anvendelse af energi, er en dekarbonisering af energisystemet afgørende for at nå disse mål. For at nå Unionens klima- og energimål gennemgår energisystemet en gennemgribende omstilling, der er kendetegnet ved forbedret energieffektivitet, massiv og hurtig udbredelse af variabel produktion af vedvarende energi, flere aktører, mere decentraliserede, digitaliserede og indbyrdes forbundne systemer og en øget elektrificering af økonomien. En sådan systemomstilling kræver mere fleksibilitet, forstået som energisystemets evne til at tilpasse sig nettets skiftende behov og håndtere variabilitet og usikkerhed med hensyn til efterspørgsel og udbud inden for alle relevante tidsrammer. Modellerne (5) viser en direkte sammenhæng, undertiden eksponentiel, mellem behovet for fleksibilitet (daglig, ugentlig og månedlig) og udbredelsen af vedvarende energi. Derfor vil behovet for fleksibilitet være særlig relevant i de kommende år, da andelen af vedvarende energi i elektricitetssystemet forventes at nå op på 69 % i 2030.

(3)	Nye operationelle udfordringer kalder også på yderligere tjenesteydelser i det fremtidige elektricitetssystem (f.eks. til balancering og ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser (6)) for at sikre stabilitet og pålidelighed og i sidste ende elforsyningssikkerhed.

(4)

Brugen af flere teknologier kan give energisystemet den nødvendige fleksibilitet, f.eks. energilagring, prisfleksibelt elforbrug, fleksibilitet på udbudssiden og sammenkoblinger. Navnlig kan flere forskellige energilagringsteknologier (f.eks. mekanisk, termisk, elektrisk, elektrokemisk og kemisk) levere forskellige tjenester på forskellige niveauer og inden for forskellige tidsrammer. F.eks. kan termisk lagring, navnlig store varmelagre i fjernvarmesystemer, give fleksibilitet og balanceringstjeneste til elnettet og dermed give en omkostningsbesparende systemintegrationsløsning ved at absorbere variabel elproduktion fra vedvarende energikilder (f.eks. vind- og solenergi). Desuden kan energilagringsteknologier være en teknisk løsning, der sikrer stabilitet og pålidelighed.

(5)

Energilagring i elektricitetssystemet er defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2019/944 Europa-Parlamentets og Rådets (7), som omfatter flere teknologier. Direktiv (EU) 2019/944 omhandler energilagrings rolle på elektricitetsmarkedet, herunder levering af fleksibilitetsydelser på lige vilkår med andre energiressourcer.

(6)

Ud over den direkte betydning for elektricitetssystemet kan lagring af energi, f.eks. varmelagring, bidrage til energisystemet på flere måder. Energilagring, der supplerer opvarmning og afkøling baseret på vedvarende energi som en del af individuelle varmesystemer og fjernvarmesystemer, gør det f.eks. muligt at dække en større andel af varmebehovet ved hjælp af variable vedvarende energikilder, der opererer ved lav temperatur såsom overfladenær geotermisk energi, solvarmeenergi og omgivelsesenergi. Fremme af disse opvarmningssystemer baseret på vedvarende energi er afgørende for udfasningen af opvarmningssystemer baseret på fossile brændsler, navnlig i bygninger.

(7)

Energilagring kan spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af energisystemet og bidrage til integrationen af energisystemet og forsyningssikkerheden. Et dekarboniseret energisystem vil kræve betydelige investeringer i alle former for lagringskapacitet. Energilagringsteknologier kan lette elektrificeringen af forskellige økonomiske sektorer, navnlig bygnings- og transportsektorerne. Det kan f.eks. ske gennem de stadig mere udbredte elektriske køretøjers deltagelse i balanceringen af elnettet via prisfleksibelt elforbrug (f.eks. ved at absorbere overskydende elektricitet i perioder med høj produktion af vedvarende energi og lav efterspørgsel). Den energi, der lagres i traktionsbatterier, kan også anvendes effektivt til at forsyne boliger med strøm og bidrage til at stabilisere nettet.

(8)	Energilagring, navnlig »bag måleren«, kan hjælpe både husholdninger og virksomheder med at maksimere egetforbruget af egenproduceret vedvarende energi og gøre det muligt for disse forbrugere at reducere deres energiregninger.

(9)

For områder, der ikke eller kun i mindre grad har sammenkoblede energisystemer, såsom øer, fjerntliggende områder eller EU’s regioner i den yderste periferi, kan fleksibilitetsressourcer, navnlig energilagring, bidrage væsentligt til udfasningen af importerede fossile brændstoffer og håndteringen af store kortvarige og sæsonbetingede udsving i forsyningen af vedvarende energi.

(10)

Energilagring står over for en række udfordringer, der kan hæmme den grad af udbredelse, der er nødvendigt for i væsentlig grad at støtte energiomstillingen. Nogle af disse udfordringer vedrører behovet for langsigtet synliggørelse og forudsigelighed af indtægterne for at lette adgangen til finansiering.

(11)

EU’s elmarked er udformet således, at udbydere af energilagring allerede kan deltage på alle elektricitetsmarkeder. Dette giver grundlag for at kombinere forskellige indtægtskilder og dermed underbygge forretningsmodellen for energilagring, hvilket fremmer den maksimale merværdi, som energilagring kan bidrage med til energisystemet.

(12)

I retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (8) opfordres medlemsstaterne til at indføre yderligere kriterier eller elementer i deres forsyningssikkerhedsforanstaltninger for at fremme grønnere teknologiers deltagelse (eller mindske deltagelsen af forurenende teknologier), der er nødvendige for at støtte opfyldelsen af Unionens miljøbeskyttelsesmål. Sådanne kriterier eller elementer forventes at øge den andel af lagringsfaciliteterne, der drager fordel af forsyningssikkerhedsforanstaltninger.

(13)

Transmissionssystemoperatørerne skal tage hensyn til potentialet for anvendelse af energilageranlæg i deres tiårige netudviklingsplan (9). Det typiske driftsmønster for energilagring — tilførsel af elektricitet til nettet, når produktionsniveauet er lavt, og forbrug af elektricitet, når det er højt — kan imidlertid udnyttes bedre ved netplanlægningen. Forbruget fra nettet i spidsbelastningsperioder kan reduceres gennem veludformede netafgifter og takstordninger, der fremmer brugen af fleksibilitetsværktøjer såsom energilagring.

(14)

Deling af lagret elektricitet kan skabe yderligere fordele for systemet gennem prisfleksibelt elforbrug, hvis slutkunderne har adgang til passende prissignaler eller får lov til at deltage i fleksibilitetsordninger. Som fastsat i direktiv (EU) 2019/944 bør slutkunder, der handler samlet, ikke udsættes for dobbeltgebyrer, når de leverer fleksibilitetsydelser til systemoperatører, der bruger lagerfaciliteter »foran måleren«.

(15)

Ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030, jf. artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (10), bør omfatte større ambitioner om at fremskynde den grønne omstilling og øge energisikkerheden i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt (11) og REPowerEU. I henhold til artikel 4, litra d), nr. 3) i nævnte forordning bør ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner også omfatte nationale mål om at øge fleksibiliteten i systemet. Disse ajourførte nationale planer bør også indeholde relevante politikker og foranstaltninger til støtte for de investeringsbehov, der er identificeret under REPowerEU, samt prioriteten om at beskytte EU’s konkurrenceevne og tiltrækningskraft over for globale partnere, samtidig med at der tages hensyn til miljøvirkningerne, navnlig på habitater og økosystemer (12). De nationale energi- og klimaplaner giver mulighed for at afprøve synergier på tværs af energiunionens fem dimensioner (13), navnlig med hensyn til fordelene ved oplagring af elektricitet —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

(1)

Medlemsstaterne tager hensyn til den dobbeltrolle som både producent og forbruger, der er forbundet med energilagring, når de fastlægger de gældende lovgivningsmæssige rammer og procedurer, navnlig når de gennemfører EU-lovgivningen vedrørende elektricitetsmarkedet, med henblik på at fjerne eksisterende hindringer. Dette omfatter forebyggelse af dobbeltbeskatning og lettelse af tilladelsesprocedurerne (14). De nationale tilsynsmyndigheder bør også tage denne dobbeltrolle med i overvejelserne, når de fastsætter netafgifter og takstordninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

(2)

Medlemsstaterne identificerer behovet for fleksibilitet i deres energisystemer på kort, mellemlang og lang sigt, og i deres ajourføringer af de nationale energi- og klimaplaner styrker de målsætningerne og de dertil knyttede politikker og foranstaltninger, der har til formål på omkostningseffektiv vis at fremme udbredelsen af energilagring, både i forsyningsleddet og lagring »bag måleren«, prisfleksibelt elforbrug og fleksibilitetsydelser. Medlemsstaterne bør også vurdere behovet for nødvendig kapacitet til produktion af de relevante energilagringsløsninger.

(3)

Medlemsstaterne, navnlig deres nationale tilsynsmyndigheder, sikrer, at transmissionssystemoperatørerne yderligere vurderer behovet for fleksibilitet i deres energisystemer, når de planlægger transmissions- og distributionsnet, bl.a. potentialet for energilagring (kort- og langsigtet lagring), og om energilagring kan være et mere omkostningseffektivt alternativ til netinvesteringer. De bør også tage hensyn til det fulde potentiale af alle kilder til fleksibilitet, navnlig energilagring, ved vurderingen af deres tilslutningskapacitet (f.eks. ved at overveje fleksible tilslutningskontrakter) og under driften af systemet.

(4)

Medlemsstaterne identificerer potentielle finansieringsgab for kort-, mellem- og langsigtet energilagring, herunder »bag måleren« (varme og elektricitet) og andre fleksibilitetsinstrumenter, og hvis der konstateres et behov for yderligere fleksible ressourcer for at nå forsyningssikkerheds- og miljømålene, overvejer de det potentielle behov for finansieringsinstrumenter, der sikrer synligheden og forudsigeligheden af indtægterne.

(5)	Medlemsstaterne undersøger, om vederlaget for energilagringsydelser — navnlig anvendelse af fleksibilitet i distributionsnet og levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser — er tilstrækkeligt, og om operatørerne kan sammenlægge vederlaget for flere ydelser.

(6)

Medlemsstaterne overvejer udbudsprocedurer i overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvis det er nødvendigt for at nå et tilstrækkeligt dækningsniveau af fleksibilitetskilder med henblik på at nå gennemsigtig forsyningssikkerhed og miljømålene. Potentielle forbedringer i udformningen af kapacitetsmekanismer bør undersøges for at lette deltagelsen for fleksibilitetskilder, herunder energilagring, f.eks. ved at sikre, at reduktionsfaktorerne er hensigtsmæssige i lyset af det tilstræbte mål for forsyningssikkerhed, reducere minimumskapaciteten og minimumsbudstørrelsen, lette aggregering, sænke CO2-emissionsgrænserne eller prioritere grønnere teknologier i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi.

(7)

Medlemsstaterne identificerer eventuelle specifikke tiltag, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige, der er nødvendige for at fjerne hindringer for udbredelsen af prisfleksibelt elforbrug og lagring »bag måleren«, f.eks. i forbindelse med elektrificeringen af slutbrugersektorer baseret på vedvarende energikilder, udbredelsen af individuelt eller kollektivt egetforbrug og tovejsopladning ved brug af traktionsbatterier.

(8)

Medlemsstaterne fremskynder udbredelsen af lagringsfaciliteter og andre fleksibilitetsværktøjer på øer, fjerntliggende områder og EU’s regioner i den yderste periferi, der har utilstrækkelig netkapacitet og ustabile eller langstrakte forbindelser til hovednettet, f.eks. gennem støtteordninger for fleksible kulstoffattige ressourcer, herunder lagring, og reviderer kriterierne for nettilslutning for at fremme hybride energiprojekter (dvs. produktion og lagring af vedvarende energi).

(9)

Medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder offentliggør detaljerede data om overbelastning af nettet, begrænsninger af vedvarende energi, markedspriser, udviklingen i realtid af vedvarende energi og drivhusgasemissioner samt installerede energilagringsfaciliteter for at lette investeringsbeslutninger vedrørende nye energilagringsanlæg.

(10)

Medlemsstaterne vedbliver at støtte forskning og innovation inden for energilagring, navnlig langsigtet energilagring og lagringsløsninger, der forbinder elektricitet med andre energibærere, og optimering af eksisterende løsninger (f.eks. effektivitet, kapacitet, varighed, minimalt klima- og miljøaftryk). Der bør inddrages risikoreducerende instrumenter såsom teknologiske acceleratorprogrammer og særlige støtteordninger, der følger innovative energilagringsteknologier frem til kommercialiseringsfasen.

---

(1)  COM(2019) 640 final. Den europæiske grønne pagt omfatter også mål ud over klimaneutralitet, såsom at standse tabet af biodiversitet, reducere og fjerne forurening samt afkoble den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse gennem en omstilling til cirkulær økonomi.

(2)  COM(2021) 550 final.

(3)  COM(2022) 108 final.

(4)  COM(2022) 230 final.

(5)  Jf. afsnit 2.2. i SWD(2023) 57.

(6)  Som defineret i artikel 2, nr. 45), og artikel 2, nr. 49) i direktiv (EU) 2019/944 (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(8)  Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022, C-2022/481 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(10)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(11)  https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal/delivering-european-green-deal_da#documents

(12)  For at nå målene for den europæiske grønne pagt og overholde princippet om ikke at gøre skade er det også nødvendigt at tage hensyn til bredere miljømæssige afvejninger i forbindelse med energilagring og finde løsninger til afbødning eller neutralisering af virkningerne.

(13)  COM(2015) 80 final.

(14)  Se også Kommissionens henstilling (EU) 2022/822 af 18. maj 2022 om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi og fremme af elkøbsaftaler (EUT L 146 af 25.5.2022, s. 132), og Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 36).

Euroens vekselkurs (1)

17. marts 2023

(2023/C 103/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0623
JPY	japanske yen	140,57
DKK	danske kroner	7,4450
GBP	pund sterling	0,87488
SEK	svenske kroner	11,1995
CHF	schweiziske franc	0,9858
ISK	islandske kroner	149,30
NOK	norske kroner	11,4218
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,948
HUF	ungarske forint	395,93
PLN	polske zloty	4,7045
RON	rumænske leu	4,9208
TRY	tyrkiske lira	20,1859
AUD	australske dollar	1,5874
CAD	canadiske dollar	1,4584
HKD	hongkongske dollar	8,3387
NZD	newzealandske dollar	1,7014
SGD	singaporeanske dollar	1,4262
KRW	sydkoreanske won	1 389,84
ZAR	sydafrikanske rand	19,4988
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3117
IDR	indonesiske rupiah	16 332,02
MYR	malaysiske ringgit	4,7649
PHP	filippinske pesos	58,118
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,246
BRL	brasilianske real	5,5872
MXN	mexicanske pesos	19,9829
INR	indiske rupee	87,7870

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

Omregningskurser for valuta i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

(2023/C 103/03)

Artikel 107, stk. 1, 2 og 4, i forordning (EØF) nr. 574/72

Referenceperiode: Januar 2023

Anvendelsesperiode: April, Maj, Juni 2023

Jan-23	EUR	BGN	CZK	DKK	HRK	HUF	PLN
1 EUR =	1	1,95580	23,9582	7,43831		396,032	4,69742
1 BGN =	0,511300	1	12,2498	3,80321		202,491	2,40179
1 CZK =	0,0417393	0,0816338	1	0,310470		16,5301	0,196067
1 DKK =	0,134439	0,262936	3,22092	1		53,2422	0,631517
1 HRK =
1 HUF =	0,00252505	0,00493849	0,0604956	0,018782		1	0,0118612
1 PLN =	0,212883	0,416356	5,10030	1,58349		84,3085	1
1 RON =	0,203078	0,397179	4,86538	1,51055		80,4253	0,953940
1 SEK =	0,089245	0,174546	2,13816	0,663833		35,3440	0,419222
1 GBP =	1,13363	2,21715	27,1597	8,43228		448,953	5,32513
1 NOK =	0,093328	0,182532	2,23598	0,694206		36,9611	0,438403
1 ISK =	0,00649082	0,0126948	0,155509	0,0482808		2,57058	0,030490
1 CHF =	1,003924	1,96348	24,0522	7,46750		397,586	4,71585

Kilde: ECB

Jan-23	RON	SEK	GBP	NOK	ISK	CHF
1 EUR =	4,92423	11,20509	0,882123	10,71485	154,064	0,99609
1 BGN =	2,51776	5,72916	0,451029	5,47850	78,7727	0,509301
1 CZK =	0,205534	0,467693	0,036819	0,447231	6,43051	0,0415762
1 DKK =	0,662009	1,50640	0,118592	1,44050	20,7122	0,133914
1 HRK =
1 HUF =	0,0124339	0,0282934	0,00222740	0,0270555	0,389018	0,00251518
1 PLN =	1,048284	2,38537	0,187789	2,28101	32,7975	0,212051
1 RON =	1	2,27550	0,179139	2,17595	31,2869	0,202284
1 SEK =	0,439463	1	0,0787252	0,95625	13,7494	0,088896
1 GBP =	5,58224	12,7024	1	12,1467	174,651	1,12920
1 NOK =	0,459570	1,045753	0,0823272	1	14,3785	0,092964
1 ISK =	0,031962	0,072730	0,00572571	0,0695482	1	0,00646545
1 CHF =	4,94355	11,24906	0,885585	10,75690	154,668	1

Kilde: ECB

Bemærk: alle krydskurser, som omfatter ISK, beregnes ved brug af oplysninger fra den islandske centralbank om ISK/EUR- kursen

reference: Jan-23	1 EUR i national valuta	1 enhed national valuta i EUR
BGN	1,95580	0,51130
CZK	23,95823	0,04174
DKK	7,43831	0,13444
HRK
HUF	396,03227	0,00253
PLN	4,69742	0,21288
RON	4,92423	0,20308
SEK	11,20509	0,08925
GBP	0,88212	1,13363
NOK	10,71485	0,09333
ISK	154,06364	0,00649
CHF	0,99609	1,00392

Kilde: ECB

Bemærk: ISK/EUR-kurser baseret på oplysninger fra den islandske centralbank.

1.

I henhold til forordning (EØF) nr. 574/72 sker omregningen til en given valuta af beløb udtrykt i en anden valuta til den kurs, der i løbet af den i stk. 2 fastsatte referenceperiode beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de referencekurser for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

2.

Referenceperioden er: — januar måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. april — april måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. juli — juli måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. oktober — oktober måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. januar

Omregningskurserne for valuta vil blive offentliggjort i andet nummer af Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) i februar, maj, august og november.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2023/C 103/04)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Valencia«

PDO-ES-A0872-AM03

Meddelelsesdato: 29.8.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSER FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Ændring af ordlyden i beskrivelsen af vinene

Beskrivelse

Det er blevet præciseret, at vine i kategori 1 kan være hvidvine, rødvine eller rosévine.

Denne ændring berører punkt 2 i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

I dom 958/2021 og 959/2021 fastslog højesterets afdeling for administrative tvister, at den udgave af produktspecifikationen, der blev offentliggjort med bekendtgørelse nr. 13 og 3 af 2011 (som er blevet ajourført for at medtage de mindre ændringer, der er godkendt siden da), stadig var i kraft, med undtagelse af afsnittene om det territoriale omfang, som højesteret fandt ugyldige. Det betyder, at nogle af produktspecifikationens punkter skal ændres tilbage til ordlyden i den udgave, der blev offentliggjort i 2011.

2.   Afgrænsning af det geografiske område

Beskrivelse

Visse kommuner, som var medtaget under området for de beskyttede oprindelsesbetegnelser »Utiel-Requena« og »Alicante«, er blevet slettet fra det geografiske område.

Denne ændring berører punkt 4 i produktspecifikationen og punkt 6 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

I dom 958/2021 og 959/2021 fastslog højesterets afdeling for administrative tvister, at visse afsnit om det territoriale omfang var ugyldige, da der ikke forelå en detaljeret forklaring, som bekræftede tilknytningen mellem de pågældende kommuner og produktet med den beskyttede betegnelse. Derfor er det nødvendigt at tilpasse produktspecifikationens ordlyd til indholdet i disse domme.

3.   Medtagelse af synonymer for de druesorter, der anvendes til vinfremstilling

Beskrivelse

Den primære betegnelse (Alarije) og et synonym (Malvasía Riojana) er blevet medtaget for sorten »Subirat Parent«, som allerede var på listen.

Denne ændring berører punkt 6 i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet, da der er tale om en sekundær druesort.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

At medtage henvisninger til alle de mulige navne på en sort, der allerede er opført på listen, skaber større klarhed omkring de anvendte sorter, eftersom synonymet Malvasía Riojana er mere almindeligt kendt og anvendt.

4.   Tilknytning til det geografiske område

Beskrivelse

Beskrivelsen af hele punkt 7 om tilknytningen til det geografiske område er blevet ændret.

Denne ændring berører punkt 7 i produktspecifikationen og punkt 8 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

I dom 958/2021 og 959/2021 fastslog højesterets afdeling for administrative tvister, at den udgave af produktspecifikationen, der blev offentliggjort med bekendtgørelse nr. 13 og 3 af 2011 (som er blevet ajourført for at medtage de mindre ændringer, der er godkendt siden da), stadig var i kraft, med undtagelse af afsnittene om det territoriale omfang, som højesteret fandt ugyldige. Det betyder, at nogle af produktspecifikationens punkter skal ændres tilbage til ordlyden i den udgave, der blev offentliggjort i 2011.

5.   Medtagelse af den traditionelle benævnelse »primero de cosecha« [første høst]

Beskrivelse

Den traditionelle benævnelse »Primero de Cosecha« (første høst) er blevet medtaget igen.

Denne ændring berører punkt 8 i produktspecifikationen og punkt 9 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

I den oprindelige udgave af produktspecifikationen stod der, at denne traditionelle benævnelse kunne være angivet på vinenes etiket, men den udgik ved en fejl i de forskellige ændringer.

6.   Medtagelse af druesorten på vinetiketterne

Beskrivelse

Druesortens navn må kun anvendes, såfremt vinene indeholder mindst 85 % af den pågældende sort (tidligere var det 100 %). En undtagelse er »Valencia«-hedvin fremstillet af Moscateldruer, hvor det er et krav, at kun sorten Moscatel de Alejandría er anvendt.

Denne ændring berører punkt 8 i produktspecifikationen og punkt 9 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke anses for at høre ind under nogen af kategorierne i artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33.

Begrundelse

Muligheden for, at druesorten kan medtages på etiketten, hvis den udgør mindst 85 % af vinen, udgik ved en fejl i en af de forskellige ændringer af produktspecifikationen.

Denne ændring har til formål at rette denne fejl, som vedrører medtagelsen af druesorternes navne på vinetiketterne.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Valencia

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.

Hedvin

6.	Aromatisk mousserende kvalitetsvin

8.

Perlevin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Hvidvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hovedsagelig gule toner, der går fra lysegul til gyldengul. Kan være lagret på træfade. Ren næse med en god intensitet og frugtagtige noter. I munden har den en god syrlighed og er frisk og frugtagtig med en lang eftersmag.

Maksimalt svovldioxidindhold: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 300 mg/l, hvis det er 5 g/l eller derover.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	9
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2.   Rosévin og rødvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Rosévinene har lyserøde toner med hindbærrøde, jordbærrøde, ribsrøde eller laksefarvede nuancer. Ren, intens næse, hvor de frugtagtige aromaer er dominerende. I munden har de en god syrlighed og er kraftige og velafbalancerede. Lang eftersmag. Rødvinene har som regel en mørk farve og hovedsagelig røde toner med violette, lilla, granatrøde, kirsebærrøde eller rubinrøde nuancer. Næsen har en god intensitet og en markant frugtagtig karakter.

Maksimalt svovldioxidindhold: For rosévine: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 250 mg/l, hvis det er 5 g/l eller derover. For rødvine: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er 5 g/l eller derover.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	9,5
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3.   Vine med benævnelserne »crianza«, »reserva« og »gran reserva«

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Dybere farver end basisvinen. En mere intens gul, hvis der er tale om hvidvine. Næsten teglrøde toner, hvis der er tale om rødvine. I næsen er der balance mellem den frugtagtige karakter og de træagtige aromaer. En god retronasal fornemmelse i munden.

Maksimalt svovldioxidindhold: For hvidvine og rosévine: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l. 300 mg/l for hvidvine og 250 mg/l for rosévine, hvis det er 5 g/l eller derover. For rødvine: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er mindst 5 g/l.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	12
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

4.   Hvid, rosé og rød hedvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hovedsagelig gule toner, der går fra lysegul til gyldengul, hvis der er tale om hvid hedvin. Den rosé hedvin har lyserøde toner med hindbærrøde, jordbærrøde, ribsrøde eller laksefarvede nuancer. Den røde hedvin har røde toner med violette, lilla, granatrøde eller rubinrøde nuancer. Næsen har en god intensitet, navnlig når vinen er fremstillet af Moscateldruer. En sød, appetitvækkende og velafbalanceret vin med en kraftig eftersmag.

Maksimalt svovldioxidindhold: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er 5 g/l eller derover.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	15
Minimalt totalt syreindhold	1,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5.   Hvid, rosé og rød aromatisk mousserende kvalitetsvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hovedsagelig gule toner, der går fra lysegul til gyldengul, hvis basisvinen er hvidvin. Lyserøde toner med hindbærrøde, jordbærrøde, ribsrøde eller laksefarvede nuancer, hvis basisvinen er rosévin. Røde toner med violette, lilla, granatrøde, kirsebærrøde eller rubinrøde nuancer, hvis basisvinen er rødvin. Ren, intens næse med de aromaer, der er specifikke for sorten. En god syrlighed og intensitet i munden. Friske vine med et velintegreret indhold af kuldioxid.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	6
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)	185

6.   Hvid, rosé og rød perlevin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Hovedsagelig gule toner, der går fra lysegul til gyldengul, hvis basisvinen er hvidvin. Lyserøde toner med hindbærrøde, jordbærrøde, ribsrøde eller laksefarvede nuancer, hvis basisvinen er rosévin. Røde toner med violette, lilla, granatrøde, kirsebærrøde eller rubinrøde nuancer, hvis basisvinen er rødvin. Ren, intens næse med de aromaer, der er specifikke for sorten. Frisk, frugtagtig og intens i munden med et velintegreret indhold af kuldioxid.

Maksimalt svovldioxidindhold: For hvidvine og rosévine: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l. 250 mg/l for begge vintyper, hvis det er 5 g/l eller derover. For rødvine: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er [5 g/l] eller derover.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	7
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

7.   Hvidvin, rosévin og rødvin med benævnelsen »petit valencia« på etiketten

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Kendetegnene er de samme som dem, der er beskrevet for hvidvine, rosévine og rødvine.

Maksimalt svovldioxidindhold: For hvidvine og rosévine: 200 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l. 300 mg/l for hvidvine og 250 mg/l for rosévine, hvis det er 5 g/l eller derover. For rødvine: 150 mg/l, hvis sukkerindholdet er < 5 g/l, og 200 mg/l, hvis det er 5 g/l eller derover.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	4,5
Minimalt totalt syreindhold	3,5 gram pr. liter udtrykt i vinsyre
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	13,33
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   

 

Væsentlig ønologisk fremgangsmåde

Der skal anvendes et tilstrækkeligt tryk til at udvinde vinen og adskille den fra presseresterne, således at udbyttet ikke overstiger 82 liter most eller 76 liter vin pr. 100 kg druer. Til fremstilling af vine med beskyttede betegnelser må der under ingen omstændigheder anvendes partier af vin, som er fremstillet med et uegnet tryk.

De træfade, der anvendes i lagringsprocessen, skal være fremstillet af egetræ og have en kapacitet, der overholder de mængdegrænser, som er fastsat i den gældende lovgivning for anvendelsen af visse traditionelle benævnelser.

5.2.   Maksimale udbytter

1.	Røde sorter 9 100 kg druer pr. hektar

2.	Hvide sorter 12 000 kg druer pr. hektar

3.	Røde sorter 69,16 hektoliter pr. hektar

4.	Hvide sorter 91,20 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Produktionsområdet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Valencia« omfatter de arealer, der er beliggende i provinsen Valencia og hører ind under de mindre geografiske enheder eller »underområder«, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse dækker, nemlig følgende kommuner:

a)	underområdet ALTO TURIA: Alpuente, Aras de los Olmos, Benagéber, Calles, Chelva, La Yesa, Titaguas og Tuéjar

b)

underområdet VALENTINO: Alborache, Alcublas, Andilla, Bétera, Bugarra, Buñol, Casinos, Cheste, Chiva, Chulilla, Domeño, Estivella, Gestalgar, Godella, Godelleta, Higueruelas, Llíria, Losa del Obispo, Macastre, Montserrat, Montroy, Náquera, Paterna, Pedralba, Picaña, Real, Riba-roja de Túria, Torrent, Turís, Vilamarxant, Villar del Arzobispo og Yátova

c)	underområdet MOSCATEL DE VALENCIA: Catadau, Cheste, Chiva, Godelleta, Llombai, Montroy, Montserrat, Real, Torrent, Turís og Yátova

d)

underområdet CLARIANO: Atzeneta d’Albaida, Agullent, Albaida, Alfarrasí, Anna, Aielo de Malferit, Aielo de Rugat, Ayora, Barx, Bèlgida, Bellreguard, Bellús, Beniatjar, Benicolet, Benigánim, Benissoda, Benisuera, Bicorp, Bocairent, Bolbaite, Bufali, Castelló de Rugat, Carrícola, Chella, Enguera, Fontanars dels Alforins, Guardamar de la Safor, La Font de la Figuera, Guadasequies, La Llosa de Ranes, Llutxent, Mogente, Montaverner, Montesa, Montichelvo, L’Olleria, Ontinyent, Otos, El Palomar, Pinet, La Pobla del Duc, Quatretonda, Ráfol de Salem, Rugat, Salem, Sempere, Terrateig, Vallada og Xàtiva.

Produktionsområdet omfatter også parceller, som er medtaget i registret over vindyrkningsarealer og forvaltes af medlemmer af kooperativer eller indehavere af vingårde opført i kontrolorganets registre, og som traditionelt er blevet anvendt til fremstilling af vine omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Valencia« og er beliggende følgende steder i kommunerne Almansa og Caudete i provinsen Albacete: Campillo, Estación, Casa Pino, Casa Pina, Mojón Blanco, Moleta, Molino Balsa, Prisioneros, Canto Blanco, La Venta, Derramador, Montalbana, Casa Alberto, Escribanos, Escorredores, Capitanes, Pandos, Venta del Puerto, Torre Chica, Torre Grande, Casa Blanca, El Pleito, Herrasti og Casa Hondo i kommunen Almansa og Vega de Bogarra, Derramador og El Angosto i kommunen Caudete.

Produktionsområdet omfatter parceller, som tilhører medlemmer af vinkooperativet La Viña Coop V i byen Villena, og som er medtaget i vinregistret og traditionelt er blevet anvendt til fremstilling af vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Valencia«.

7.   Druesort(er)

GARNACHA TINTORERA

MACABEO — VIURA

MERSEGUERA

MONASTRELL

MOSCATEL DE ALEJANDRÍA

VERDIL

8.   Tilknytning til det geografiske område

Det milde klima og nedbørsmængden i underområdet Valentino giver hvidvine og rødvine med et højere alkoholindhold.

Alto Turias kontinentale træk giver en mere delikat hvidvin.

Nærheden til Middelhavet og den højere nedbørsmængde gør Moscatelvinen meget aromatisk.

Temperaturintervallet og det varierende terræn i underområdet Clariano giver meget intense og frugtagtige rødvine.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Yderligere bestemmelser om mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Betegnelsen »VALENCIA« skal have en fremtrædende placering. Der kan angives et underområde, hvis alle druerne (der anvendes til at fremstille vinen) er dyrket i dette område. Druesortens navn må kun anvendes, såfremt vinene indeholder mindst 85 % af den pågældende sort. En undtagelse er »Valencia«-hedvin fremstillet af Moscateldruer, hvor det er et krav, at kun sorten Moscatel de Alejandría er anvendt.

Benævnelsen »VINO PETIT VALENCIA« kan angives på unge vine med et virkeligt alkoholindhold på > 4,5 % og et totalt alkoholindhold i volumen på > 9 % fremstillet ved hjælp af naturlige metoder. Benævnelserne »MOSCATEL DE VALENCIA« eller »VINO DE LICOR MOSCATEL DE VALENCIA« kan angives på vin af 100 % Moscatel de Alejandría-druer, som er fremstillet i henhold til punkt 3, litra c), fjerde led, i bilag XIb til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007. Benævnelsen »VINO DULCE« kan angives på hedvin, som er fremstillet i henhold til punkt 3, litra c), fjerde led, i bilag XIb til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007. Den traditionelle benævnelse »Primero de Cosecha« (første høst) kan angives på rødvin, hvidvin og rosévin fremstillet af druer, som er plukket i de første 10 dage af høsten og aftappet senest 30 dage efter høstens afslutning, og det er et krav, at årgangen er angivet på etiketten.

Link til produktspecifikationen

https://agroambient.gva.es/documents/163228750/0/DOPVLC-P2022.pdf/

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 103/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna«

EU-nr.: PGI-IT-02834 –– 24.3.2022

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse(r) [for BGB]

»Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 2.5. Dejvarer

Kategori 2.3. Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« er runde eller ovale friske konditorvarer, der indeholder et fyld fremstillet af de ingredienser, der er nævnt nedenfor i punkt 3.2, litra b).

Ved overgangen til konsum har »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« følgende fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn:

Fysiske kendetegn:

—	Form: Det færdige produkt har en rund eller oval form og er fremstillet af et dobbelt og bølgeformet lag dej (til tider i en dekorativ stil) eller med glatte kanter, med en tykkelse på 0,5-3 mm pr. lag dej og en diameter på 40-180 mm

—	Vægten af den enkelte »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« varierer fra mindst 30 g til højst 300 g

—	Vægtforholdet mellem dej og fyld: — dejlagets vægt varierer fra 40 % til 60 % af det færdige produkts vægt — fyldets vægt varierer fra 40 % til 60 % af det færdige produkts vægt.

Kemiske kendetegn:

—	Samlet proteinindhold	:	mellem 8,0 og 18,0 % pr. 100 g produkt
—	Fedtindhold	:	mellem 5,0 % og 22,0 % pr. 100 g produkt, heraf 3,0 % til 9,0 % mættet fedt
—	Kulhydrater	:	mellem 20,0 % og 40,0 % pr. 100 g produkt, heraf 3,0 % til 7,0 % sukker.

Organoleptiske kendetegn:

—	Det friske produkts konsistens: blød, med en homogen dej

—	Dejens farve: varierer fra elfenbenshvid til strågul

—	Fyldets farve: varierer fra hvid til strågul med mulige gule eller orange striber på grund af anvendelsen af citron- eller orangeskal

—	Smag: syrlig og aromatisk smag af varierende intensitet i munden afhængigt af blandingen af ostene, med strejf af citrusfrugter og kontrast mellem sødt og salt

—	Duft: typiske aromaer af æteriske olier fra citrusfrugter.

a)   Ingredienser i dejen:

—	Semulje af hård hvede og/eller genmalet hårdt hvedemel og/eller almindeligt mel

—	Svinefedt: mellem 0 % og 20 % af dejens vægt

—	Æggeblomme kan tilsættes efter behov

—	Kogsalt: efter behov

—	Vand: efter behov.

b)   Ingredienser til fyldet:

—	Ost af fåre- og/eller gedemælk og/eller komælk eller ostemasse af komælk

—	Citron- og/eller appelsinskal efter behov

—	Der kan tilsættes sukker efter behov.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Enhver forarbejdning af ingredienser til et færdigt produkt skal finde sted i produktionsområdet for at bevare produktets kvalitet og sikkerhed.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Produktet kan emballeres frisk eller i modificeret atmosfære eller i overensstemmelse med gældende lovgivning eller nedfryses i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bulkvarer kan kun overgå til forbrug i frisk tilstand.

Emballeringen skal finde sted inden for produktionsområdet. Da produktionsområdet er en ø, kræver transporten af produktet logistiktider på mere end 48 timer og forskellige former for behandling samt anvendelse af flere transportmidler. Transport af frisk og meget frisk bagværk kræver særlige foranstaltninger og løbende overvågning af processen. Den tid, det tager at levere bulkvarer eller færdigpakkede produkter, kan variere betydeligt afhængigt af logistiske problemer og vejrforhold. Det er derfor aldrig sikkert, og i bedste fald kan det gå ud over produktets kvalitet, selv om der ikke gås på kompromis med produktets sikkerhed. Risikoen er, at de sensoriske kendetegn ved »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna«, der transporteres som bulkvarer, vil blive bragt i fare eller forringet af de forskellige etaper, der er nødvendige for at transportere dem tusinder af kilometer væk, og som omfatter anvendelse af flere transportmidler, transport ad søvejen og involvering af mange mennesker.

3.6.   Specifikke mærkningsregler for det produkt, som betegnelsen henviser til

Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til lovgivningen, skal følgende supplerende oplysninger anføres på emballagen med tydelig og læselig skrift:

—	navnet »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« eller et eller flere af de navne, der indgår i betegnelsen, angivet særskilt og altid efterfulgt af den geografiske henvisning til Sardinien efterfulgt af akronymet BGB med fed sort skrift og Den Europæiske Unions symbol

—	den fakultative ordlyd »prodotto secondo l'antica ricetta della fusione del ripieno« [fremstillet i overensstemmelse med den gamle opskrift på smeltet fyld], hvis fyldet tilberedes ved høj temperatur

—

produktionsvirksomhedens navn, firmanavn og adresse. Det er tilladt at anvende navne, firmanavne og private mærker, forudsat at de ikke indeholder nogen anprisninger eller kan vildlede forbrugerne. Produktet kan overgå til forbrug i emballager, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning, eller endog i løs vægt, forudsat at produktet anbringes i særlige beholdere, der er forsynet med en iøjnefaldende etiket med de samme oplysninger som på emballagen. Henvisningen til »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« kan også anvendes for det produkt, der fremstilles i cateringvirksomheder inden for det afgrænsede geografiske område.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna dækker hele det administrative og fysiske område af Sardinien og den tilhørende øgruppe.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Ansøgningen om anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« er begrundet i det omdømme og ry, der kendetegner det produkt, der er opstået på Sardinien som et udtryk for den lokale land- og husdyrbrugskultur, og hvis produktion aldrig har spredt sig ud over de regionale grænser.

I et meget varieret og bredt udvalg af produkter er »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« blandt de mest karakteristiske former for fyldt bagværk på grund af den måde, det anvendes på i husholdningen. Produktets solide omdømme skyldes, at selv om der på enhver måde er tale om bagværk, serveres og indtages det som en dessert. Produktets unikke karakter er også knyttet til dette særkende.

Det omdømme, som »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« nyder, skyldes også de organoleptiske kendetegn, der adskiller det fra andre produkter i samme produktkategori, nemlig smagen, der er kendetegnet ved kontrasten mellem dejens smuldrende konsistens som følge af anvendelsen af svinefedt og den klæge og syrlige tekstur af den friske, strakte ostemasse i fyldet. Ifølge den kulinariske tradition steges »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« og dryppes derefter med honning eller overdrysses med sukker og serveres varm. Produktets omdømme hænger derfor også sammen med forskellen i anvendelsen, hvilket indebærer, at dej, der indeholder fedt, steges i stedet for at blive kogt i vand, hvorefter det serveres som dessert og ikke som forret.

Den omstændighed, at produktet ligger på hylderne på de vigtigste salgssteder uden for regionen, bekræfter dets omdømme, der også forstærkes af den lokale turiststrøm, selv om produktionen altid er strengt begrænset til øen Sardinien.

Produktets omdømme er også begrundet i dets tætte tilknytning til området gennem anvendelse af råvarer, der er vidt udbredt på Sardinien. Dette var især tidligere et udtryk for øens betydning inden for land- og husdyrbrug, hvilket afspejles i dette produkt gennem anvendelse af semulje, ost og svinefedt, der alle er ingredienser, som ubestrideligt kan tilskrives den lokale land- og husdyrbrugsøkonomi. Sardiniens isolerede beliggenhed har gjort det muligt at undgå ydre påvirkninger og frem for alt, at produktionen spredes til områder uden for øen. Det er derfor klart, at det omdømme, som »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« nyder, ikke udelukkende skyldes naturlige faktorer eller mikroklimaet, men også kulturelle og socioøkonomiske faktorer og en fremstillingsmetode, der er blevet videreført over lang tid, i første omgang kun på et håndværksmæssigt niveau og til eget forbrug, men nu også på industrielt niveau –– med kun få ændringer i produktionsprocesserne.

Der er talrige henvisninger til betegnelsen »Sebadas / Seadas / Sabadas / Seattas / Savadas / Sevadas di Sardegna« i guider, publikationer, aviser og kogebøger eller tidsskrifter, som vidner om betegnelsens omdømme og traditionelle fremstilling i det geografiske område. De vigtigste er følgende publikationer:

Historisk litteratur: Max Leopold Wagner, Dizionario Etimologico Sardo [Etymologisk sardinsk ordbog], først offentliggjort af Società Editoriale Italiana i 1928 og igen i 1960 af Ilisso. Ilisso-udgivelsen indeholder en udtømmende definition på s. 177: Logudorese. Pietro Casu, Vocabolario Sardo — Logudorese/Italiano [Logudoresisk sardinsk/italiensk ordbog]. Antonio Rubattu, Dizionario Universale della Lingua di Sardegna Italiano — sardo — italiano antico e moderno [Universel ordbog over sardinsk italiensk — Sardinien — moderne italiensk og olditaliensk]. Grazia Deledda, »Tradizioni popolari di Nuoro, raccolta di saggi etnografici« [Folkelige traditioner i Nuoro, samling af etnografiske essays], Rivista delle tradizioni popolari italiane, [Tidsskrift over italiensk folkelig tradition], redigeret af Angelo de Gubernatis, Firenze, 1893-1895. Gonario Nieddu, Il pastore sardo e la giustizia [Den sardinske hyrde og retfærdighed], 1967, Ilisso Editore, p. 326. Gian Paolo Caredda, Gastronomia i Sardegna, [Gastronomi på Sardinien], SAGEP Editrice, 1981.

Specialiserede tidsskrifter: Alessandra Guigoni, »Tradizione, innovazione e vintage nei food capes conporanei«. Il case studie dei dolci sardi" [Tradition, innovation og vintage i samtidige foodscapes. Casestudie om sardinske desserter], Anuac, Bind I, nr. 2 — ISSN 2239-625X, Universitetet i Cagliari, november 2012. Bell'Italia Sapori di Sardegna [Aromaer fra Sardinien], Editoriale Giorgio Mondadori, nr. 32, juni 2003. Maria Antonietta Dessi, Sardinews, oktober 2006, s. 11. Sardinews nr. 10, 2003, artikel af Laura Sechi, s. 21, med overskriften: »Pranzo a Gavoi, tra Santa Rughe e Romagna« [Frokost i Gavoi mellem Santa Rughe og Romagna]. Il Messaggero Sardo, oktober 2009, tildelte Alberto Capra en mindeplade for et digt, der bl.a. nævner Seadas, s. 17. Il Messaggero Sardo tog i en artikel fra oktober 2010 af Luigi Spano afsked med Francesco Cossiga på vegne af hans sardinske medborgere. Han blev mindet i Sydney af sardinere bosiddende i Australien, s. 28.

Kogebøger og guider: Giuseppina Perisi, Le cucine di Sardegna [Det sardinske køkken], Franco Muzzio Editore, 1989, s. 265. I Sapori della Sardegna — La cucina [Sardiens aromaer — Køkkenet] Zonza Editori, 1999, s. 200. Susanne Paulis, I dolci e le feste — la cultura del dolce in Sardegna fra tradizione e innovazione [Desserter og fester — dessertkulturen på Sardinien mellem tradition og innovation], University press/antropologia, nr. 17, Cuec Editrice, 2011. Forskellige forfattere, 1000 ricette della cucina italiana: Il più grande libro illustrato dedicato alla tavola del nostro paese, [1000 opskrifter fra det italienske køkken: den største illustrerede bog om vores lands køkken], Rizzoli, 2010. Opskrift på Seadas eller Sebadas på webstedet Cucchiaio d'Argento. Seadas o Sebadas: un »non dolce« dal cuore della Sardegna [Seadas eller Sebadas: en »ikke-dessert« fra hjertet af Sardinien], på cafebabel.it. Guaiti, Daniela, Sardegna [Sardinien], Gribaudo, 2010, s. 118-120. Den selvstyrende region Sardinien — Ersat: den regionale myndighed for udvikling og teknisk bistand inden for landbruget, liste over traditionelle produkter af friske dejvarer fra Sardinien, kiks, bagværk og konfekturevarer — Sebadas.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Varespecifikationens fulde tekst er tilgængelig på webstedet:

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335%E2%80%9

eller alternativt

ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), dernæst på »Prodotti DOP IGP STG« (til venstre på skærmen) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.