10.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 16. januar 2023

om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(CON/2023/2)

(2023/C 89/01)

Indledning og retsgrundlag

Den 15. december 2021 offentliggjorde Europa-Kommissionen et forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (1) (herefter »direktivforslaget«).

Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at afgive en initiativudtalelse om direktivforslaget. ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 25,1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), navnlig idet direktivforslaget vedrører a) den grundlæggende opgave, som skal udføres gennem Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), i forhold til at formulere og gennemføre pengepolitikken i henhold til artikel 127, stk. 2, TFEU, b) ECB’s opgaver vedrørende tilsynet med kreditinstitutterne i henhold til artikel 126, stk. 2, TFEU og c) ECB’s bidrag til harmoniseringen af de regler og praksis for indsamling, udarbejdelse og distribution af statistikker inden for dens kompetenceområder i henhold til ESCB-statuttens artikel 5.3. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1. Generelle bemærkninger

1.1.

ECB støtter i det store og hele direktivforslaget, som har til formål at øge hastigheden og omfanget af bygningsrenoveringer i Unionen, forbedre oplysningerne om bygningers energimæssige ydeevne og sikre, at alle bygninger er i overensstemmelse med Unionens klimamål. Direktivforslaget vil ikke kun bidrage til Unionens klimamål, men vil også understøtte Unionens bestræbelser på at sikre energisikkerhed. Ved at fjerne hindringer for renovering og fastsætte mål for forbedring af bygningers energieffektivitet vil direktivforslaget bidrage til at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og mindske efterspørgslen efter naturgas. Desuden vil det gøre husholdninger og virksomheder mere modstandsdygtige over for stigninger i energipriserne ved at sænke bygningers energiforbrug og på mellemlang til lang sigt bidrage til at mindske prisfølsomheden over for udsving i priserne på fossile brændstoffer. Desuden skabes der med direktivforslaget større sikkerhed hvad angår tempoet og tidsplanen for Unionens bæredygtige omstilling på en måde, som kreditinstitutter og finansielle institutioner kan tage hensyn til i deres beslutninger om porteføljeallokeringer og finansiering på mellemlangt sigt.

1.2.

ECB glæder sig over direktivforslagets mål om at forbedre adgangen til energiattester i hele Unionen. De foreslåede foranstaltninger vil sikre fuld adgang til energiattester for finansielle institutioner og adressere de betydelige udfordringer med hensyn til adgang til disse oplysninger, som kreditinstitutterne i særdeleshed og de finansielle institutioner mere generelt står over for i øjeblikket. Disse foranstaltninger vil gøre det muligt for kreditinstitutter og finansielle institutioner at forbedre de klimarelaterede omstillingsrisikovurderinger af deres ejendomsaktiver. En sådan forbedring er af flere årsager relevant for ECB, Eurosystemet og ESCB. For det første er disse oplysninger yderst relevante for ECB og dens banktilsynsfunktioner, da udlån til fast ejendom udgør en betydelig del af anlægsbeholdningen for kreditinstitutter under tilsyn. Da en betydelig del af den sikkerhed, der anvendes af modparter i pengepolitiske operationer, for det andet består af finansielle aktiver med sikkerhed i fast ejendom, vil en fuld adgang til EPC-oplysninger for kreditinstitutter og finansielle institutioner forbedre Eurosystemets evne til i forbindelse med varetagelsen af sit mandat vedrørende prisstabilitet at identificere, overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med modparterne, den sikkerhed, det accepterer i sine refinansieringstransaktioner, og dets beholdninger af aktiver hidrørende fra egentlige købs- eller salgsforretninger. For det tredje er der behov for bedre adgang til detaljerede energioplysninger til at understøtte ESCB’s statistiske opgaver, herunder udvikling af statistiske indikatorer til risikoanalyse af klimaændringer. Dette vil igen hjælpe ECB i forbindelse med dens bidrag til harmoniseringen af regler og praksis for indsamling, udarbejdelse og distribution af statistikker inden for ECB’s kompetenceområder.

1.3.

ECB er imidlertid bekymret over den foreslåede metode til fastlæggelse af de nye energiklasser og opfordrer til en øget harmonisering i hele Unionen. Der fastsættes i direktivforslaget kun fælles kriterier for de bedste og værste energiattester for hver enkelt medlemsstat uden at de underliggende definitioner og metoder, der fastlægges på nationalt plan, fuldt ud harmoniseres. Ud fra et risikoperspektiv vil dette mindske sammenligneligheden på tværs af medlemsstaterne og mindske nytteværdien af energiattester som målestok for risikoen ved et bestemt ejendomsaktiv. En mere harmoniseret metode vil hjælpe ECB i dens tilsynsfunktioner med at vurdere virkningen af energieffektivitet på kreditinstitutternes eksponeringer i forbindelse med fast ejendom på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data samt fælles og standardiserede definitioner på EU-plan. Det vil også forbedre Eurosystemets evne til at overvåge og vurdere indvirkningen af de klimarelaterede finansielle risici på de aktiver, det har på sin balance, og til at sikre tilstrækkelig risikobeskyttelse af Eurosystemets balance.

1.4.

Den finansielle sektors interesse i at få adgang til oplysninger om bygningers energimæssige ydeevne anerkendes med rette i direktivforslaget. Det bør i direktivforslaget præciseres, at kreditinstitutter, som er den vigtigste kilde til realkreditlån, er omfattet af dets anvendelsesområde.

1.5.

Som nærmere beskrevet nedenfor går ECB navnlig ind for a) en mere harmoniseret metode til mærkning af energiattester i hele Unionen, b) fuld og rettidig adgang til databaser over energiklasser for kreditinstitutter og finansielle institutioner med henblik på at styre deres klimarelaterede omstillingsrisici og c) gennemførelse af direktivforslaget inden 2025.

Specifikke bemærkninger

2. Metode til fastlæggelse af nye energiklasser

2.1.

Da nogle medlemsstater anvender standarder for energiklasser på regionalt plan, er ECB tilhænger af, at energimærkningen og de underliggende tærskler harmoniseres i medlemsstaterne. Desuden bør direktivforslaget begrænse undtagelser, der henhører under de nationale skønsbeføjelser (dvs. at selvstændige bygninger med et samlet nytteareal på mindre end 50 m2 i nogle medlemsstater ikke er underlagt krav om energiattester) for at sikre den størst mulige tilgængelighed af energiattester på markedet og en fælles tilgang på EU-plan.

2.2.

Med hensyn til definitionen af energiklasserne er ECB klar over, at direktivforslaget har til formål at øge sammenligneligheden af energiklasser i hele Unionen i forhold til status quo, men ECB er bekymret over, at den foreslåede metode ikke giver den nødvendige grad af harmonisering.

For det første, som det fremgår af ECB's klimastresstest i 2022, giver de nuværende heterogene nationale bestemmelser om energiattester, navnlig de forskellige metoder, som medlemsstaterne anvender til at beregne bygningers energieffektivitet, ikke mulighed for nøjagtig aggregering af data på EU-plan (2).

For det andet fastsættes der kun fælles kriterier for definitionen af de bedste og dårligste bygninger i direktivforslaget. Navnlig vil G-bygninger blive defineret som de dårligste 15 % af bygningerne i hver enkelt medlemsstat hvad angår energimæssig ydeevne, når de nye energiattester indføres. Det indebærer, at de dårligste 15 % af bygningerne vil have meget forskellig reel energimæssig ydeevne i medlemsstaterne, hvilket i væsentlig grad mindsker den reelle sammenlignelighed på tværs af Unionen.

For det tredje indføres der med direktivforslaget ikke ensartede tærskler i hele Unionen for at harmonisere mærkningsordningen, men overlader det til medlemsstaterne at fastsætte energiklasserne. Selv om den tilgang kan øge gennemsigtigheden af bygningers relative energimæssige ydeevne i en medlemsstat og føre til en sammenlignelig renoveringsindsats i hele Unionen, kan den potentielt føre til en ineffektiv kapitalallokering i Unionen (3). Desuden kan medlemsstatsspecifikke energiattester og de tilhørende renoveringsmål påvirke værdiansættelsen af ejendomsaktiver, hvis en sådan værdiansættelse ikke er direkte knyttet til den energimæssige ydeevne og den dermed forbundne konsekvens af energirelaterede omkostninger. Det er uønsket ud fra et tilsyns- og risikostyringsperspektiv, da det ville gøre det vanskeligere at kæde værdiansættelsen af ejendomsaktiver sammen med kreditrisikoparametre og udlånsstandarder.

For det fjerde kan landespecifikke tærskler baseret på de eksisterende oplysninger om energiattester, i betragtning af energiattestens nuværende begrænsede dækning og manglen på data om bygningers energimæssige ydeevne, også føre til dårligt kalibrerede tærskler, navnlig i medlemsstater, hvor omfanget af energiattester er begrænset. Hvis tærsklerne er dårligt kalibrerede, afspejler dataene om energiklasser måske ikke den samlede fordeling af den energimæssige ydeevne på tværs af bygninger og kan indføre uberettiget heterogenitet på tværs af medlemsstaterne.

2.3.

ECB er af ovennævnte årsager af den opfattelse, at en mere homogen metode på EU-plan er at foretrække, navnlig på lang sigt. ECB anerkender, at valget mellem tærskler på medlemsstatsniveau og EU-plan i sidste ende er en politisk beslutning, der også skal tage højde for en række andre overvejelser, såsom en sammenlignelig renoveringsindsats i hver enkelt medlemsstat, uanset den oprindelige bygnings tilstand eller brugbarhed for lejere og købere. Ikke desto mindre bør der i direktivforslaget sigtes mod konvergens mellem medlemsstaterne over tid hvad angår skaleringen af energiklasser. En sådan tilgang vil sikre en mere ensartet definition i hele Unionen og styrke informationsindholdet i energiattester som grundlag for risikodifferentiering af ejendomsaktiver baseret på bygningers energimæssige ydeevne (4).

2.4.

Hvis det i sidste ende ikke er muligt at ændre metoden til harmonisering af energiattester, kan statistisk prøvetagning baseret på andre bygningsegenskaber og data fra alle medlemsstater forbedre kalibreringen af tærsklerne for energimæssig ydeevne. Kalibreringen bør ideelt foretages på EU-plan for at undgå en fragmentering af vurderingsmetoderne. Flere oplysninger om størrelsen af de tilfældige stikprøver, der skal anvendes (5) med hensyn til andelen af nationale ejendomsaktiver, vil navnlig øge metodernes konsistens på tværs af medlemsstaterne.

2.5.

Hvis sådanne ændringer ikke kan gennemføres, er det vigtigt, at de data, der anvendes til at beregne energiattester, i det mindste er offentligt tilgængelige som fremhævet nedenfor.

3. Interesserede parters adgang til data om energimæssig ydeevne

3.1.

ECB støtter fuldt ud direktivforslagets mål om at sikre kreditinstitutters og finansielle institutioners adgang til energiattester. Adgang til data om bygningers energimæssige ydeevne er en væsentlig forudsætning for at vurdere klimarelaterede omstillingsrisici samt ejendomsaktivers CO2-aftryk, da de påvirker kreditinstitutter og finansielle institutioner, navnlig deres realkreditporteføljer. Adgang vil derfor bidrage til at forhindre potentielle afsmittende virkninger på Unionens finansielle system. Myndigheder med ansvar for tilsyn med kredit- og finansieringsinstitutter, herunder ECB, bør have fuld adgang til energiattester med henblik på at vurdere de underliggende klimarisici.

3.2.

Ud over kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og centralbanker har andre deltagere på det finansielle marked, der investerer i produkter med sikkerhed i fast ejendom såsom realkreditporteføljer, værdipapirer af asset-backed typen eller særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, behov for adgang til data om energimæssig ydeevne for den underliggende faste ejendom med henblik på deres egne klimarisikovurderinger og -offentliggørelser, navnlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (6) (EU) nr. 2019/2088 (herefter »forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering«, SFDR), samt for vurderingen af tilpasningen af økonomiske aktiviteter inden for fast ejendom til kriterierne for modvirkning af klimaændringer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( (7) herefter »klassificeringsforordningen«). Det bør derfor sikres i direktivforslaget, at tredjepartsinvestorer, der investerer direkte i aktiver, der er sikret ved fast ejendom, eller som accepterer sådanne aktiver som sikkerhed, har adgang til oplysningerne om energiklassen for den pågældende faste ejendom.

3.3.

Data om energiklasser, herunder oplysninger om primærenergiefterspørgsel, bør ikke kun være tilgængelige for kreditinstitutter og finansielle institutioner i forbindelse med direkte investeringer eller realkreditlån til opførelse eller køb af et hus, men også til gennemgribende renoveringslån. Det vil gøre det muligt for kredit- og finansieringsinstitutter at vurdere virkningen af sådanne renoveringer på værdien af sikkerhedsstillelsen og at foretage en passende risikoanalyse. I mangel af sådanne bestemmelser risikerer direktivforslaget ikke at afhjælpe en af de vigtigste datamangler, der er konstateret for kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hensyn til indsamling af de oplysninger, der kræves i henhold til klassificeringsforordningen (8).

3.4.

I lyset af begrænsningerne i den nuværende metode til beregning af standarder for energiklasser (jf. punkt 2.2 ovenfor), navnlig i mangel af en mere harmoniseret metode for de nye standarder for energiklasser, bør direktivforslaget som minimum sikre, at alle centrale egenskaber og områder i energiattester (f.eks. primærenergiforbrug i kWh/(m2.y) er tilgængelige for alle interesserede parter, herunder kreditinstitutter og finansielle institutioner. Adgang til tilstrækkeligt detaljerede oplysninger (f.eks. primærenergiforbrug i kWh/(m2.y) og ikke kun til at aggregere oplysninger er afgørende for at overvinde de begrænsninger, der skyldes forskelle i energiklasser på tværs af medlemsstaterne, og for at sikre deres sammenlignelighed.

3.5.

Entydig identifikation er afgørende for at forbinde oplysninger på tværs af datakilder, muliggøre interoperabilitet og undgå overlapninger mellem rapporteringskravene. Direktivforslaget bør derfor også sikre, at data om energiklasser kan knyttes til en bygnings nøjagtige placering, fysiske egenskaber eller relevante finansielle oplysninger ved hjælp af en unik bygningsidentifikation og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udviklet inden for rammerne af infrastrukturen for geografisk information i Europa (9) (INSPIRE), for at give investorer, centralbanker og tilsynsmyndigheder mulighed for bedst muligt at vurdere omstillingsrisici og fysiske risici, der er knyttet til bygninger.

3.6.

Det bør præciseres i direktivforslaget, at overførsel af oplysninger fra nationale databaser til Unionens observationscenter for bygningsmasse eller en anden særlig platform bør forstås således, at den omfatter detaljerede oplysninger, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( (10)herefter »databeskyttelsesforordningen«, GDPR) og andre retlige sikkerhedsgarantier. For at sikre, at alle interessenter har opdaterede oplysninger, bør offentligt tilgængelige oplysninger fra nationale databaser samt oplysninger, der sendes til observatoriet for bygningsmasse eller en anden særlig platform, opdateres hyppigere end en eller to gange om året, som det i øjeblikket er planlagt i direktivforslaget (11).

4. Tidsplan for ny metode til fastsættelse af energiklasser

4.1.

ECB foreslår en tidligere gennemførelse af direktivforslaget inden udgangen af 2024 i stedet for ved udgangen af 2025 af følgende årsager.

For det første viste ECB's tilsynsarbejde i 2022, at mængden af data om energiklasser fra kreditinstitutter er et væsentligt problem. Selv om kreditinstitutterne henviste til begrænset adgang til registre over energiklasser i nogle medlemsstater (12) som en af de grundlæggende årsager, undlod de også at indberette anvendelige målestokke. I den forbindelse vil det at give kreditinstitutter og finansielle institutioner adgang til data om energiklasser så hurtigt som muligt forbedre deres eksisterende risikostyringspraksis og -strategier med hensyn til klimarelaterede omstillingsrisici, navnlig for beholdningen af deres realkreditlån.

For det andet er rettidig tilgængelighed af data om energimæssig ydeevne på EU-plan afgørende for at kunne forpligte sig ordentligt til direktivforslagets opgraderingskrav. Det fastsættes i direktivforslaget, at bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer, og erhvervsbygninger og bygningsenheder bør forbedres til mindst energiklasse F senest i 2027 på grundlag af de nye standarder for energiklasser. Disse mål er en udfordring at nå uden en tidligere vedtagelse af de nye standarder for energiklasser (13). Medlemsstaterne skal gennemføre direktivforslaget senest i 2025, hvilket kun giver to år til at gennemføre de nødvendige renoveringer.

4.2.

Hvis det ikke er muligt at fremskynde gennemførelsen, foreslår ECB, at gennemførelsen af visse bestemmelser i direktivforslaget fremskyndes til udgangen af 2024 og ikke til udgangen af 2025.

5. Retningslinjer for harmonisering af energiklasser

5.1.

Da nyudstedte energiattester vil være gyldige i op til 10 år, vil vedtagelsen af direktivforslaget indebære, at to generationer af energiattester efter 2025 vil eksistere side om side over en længere periode. Det bør derfor i gennemførelsen af direktivforslaget præciseres, hvordan disse gamle og nye generationer af energiattester svarer til hinanden, om de bør behandles ens i reguleringsøjemed, og hvordan ejere vil modtage de opdaterede energiattester baseret på EU-standarder, da det vil påvirke bygningernes værdi. F.eks. er »energineutrale bygninger« i henhold direktivforslaget knyttet til energiklasse A, men det er ikke klart, om bygninger, der har opnået en energiklasse A i henhold til det eksisterende direktiv, vil blive betragtet som energineutrale bygninger. Det er navnlig relevant at overveje dette punkt i sammenhæng med anden EU-lovgivning, såsom klassificeringsforordningen og SFDR, som krydshenviser til energiklasser og definitionerne af energineutrale bygninger og »næsten energineutrale bygninger« (14).

5.2.

Desuden bør medlemsstaterne finde de mest hensigtsmæssige løsninger til at tilskynde bygningsejere til at opdatere deres energiattester rettidigt som et middel til at øge bevidstheden om anbefalede omkostningseffektive renoveringer for at forbedre den energimæssige ydeevne.

6. Standarder for realkreditporteføljer

6.1.

Direktivforslaget giver medlemsstaterne mandat til at fremme støtte- og finansieringsværktøjer, bl.a. via standarder for realkreditporteføljer, som omfatter mekanismer, der tilskynder realkreditlångivere til at øge deres porteføljes energimæssige ydeevne (15). Den foreslåede definition af »standarder for realkreditporteføljer« er imidlertid forholdsvis bred med få retningslinjer for, hvordan disse standarder bør defineres på nationalt plan (16). Efter gennemførelsen kan denne definition resultere i et uensartet landskab af ikkeharmoniserede standarder for realkreditporteføljer i medlemsstaterne. Direktivforslaget eller en ny delegeret retsakt fra Kommissionen kunne præcisere minimumskrav, som ville harmonisere standarderne for realkreditporteføljer på tværs af Unionen. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at udformningen af standarder for realkreditporteføljer er let anvendelig i forbindelse med udstedelse af finansielle instrumenter og gældsinstrumenter. En sådan udformning kan lette grænseoverskridende investeringer i energipræstationsfremmende realkreditlån – også i forbindelse med kapitalmarkedsunionen – og maksimere de finansielle markeders bidrag og dermed mindske afhængigheden af banklån og statslige støtteordninger.

6.2.

Standarderne for realkreditporteføljer bør ideelt set blive stadig strengere med tiden, efterhånden som det gennemsnitlige energiklasseniveau for ejendomsaktiver forbedres. Standarderne for realkreditporteføljer bør derfor revideres regelmæssigt for at tage hensyn til forbedringen af ejendomsaktiernes energieffektivitet med henblik på at opretholde det finansielle incitament til yderligere at forbedre realkreditpuljers energimæssige ydeevne.

7. Standardisering af databaser

7.1.

Direktivforslaget sikrer, at der indføres links til andre bygningsrelaterede datasæt i de nationale databaser. Det kræver interoperabilitet og integration af nationale databaser om bygningers energimæssige ydeevne med andre administrative databaser, der indeholder oplysninger om bygninger, såsom det nationale bygningsmatrikelregister og digitale bygningslogbøger. For at udvide anvendeligheden af indsamlede oplysninger til beslutningstagningsformål foreslår ECB, at direktivforslaget også omfatter en revision af de tekniske gennemførelsesstandarder, der er nødvendige for en sådan interoperabilitet og integration ud over det nationale niveau.

Hvor ECB foreslår ændringer af direktivforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk i EUR-Lex.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. januar 2023.

Christine LAGARDE

Formand for ECB

(1) COM(2021) 802 final.

(2) Jf. 2022-stresstesten af klimarisici, juli 2022, som findes på ECB's websted for banktilsyn www.bankingsupervision.europa.eu

(3) Ejere i medlemsstater med en relativt høj energimæssig ydeevne (under hensyntagen til det lokale klima) vil skulle renovere deres bygning, selv om bygningen er relativt energieffektiv set fra et EU-dækkende perspektiv. Det anerkendes, at tilgængeligheden af en (hovedsagelig lokal) arbejdsstyrke kan være en begrænsende faktor i nogle medlemsstater.

(4) En mere præcis, men enkel metode til harmonisering af energiattester kunne være at finde en fælles indikator på EU-plan som hoveddrivkraft, f.eks. primærenergiforbrug i kWh/(m2.y) eller CO2-udledninger eller helst en kombination af begge, derefter beregne den for alle bygninger og opdele resultaterne i syv klasser. For at supplere oplysningerne fra energiattester om energieffektivitet baseret på primærenergiforbruget i kWh/(m2.y) kunne der overvejes en øvre grænse for acceptable drivhusgasemissioner (kgCO2eq/(m2.y) for hver energiklasse for at sikre en hurtigere dekarbonisering af fast ejendom.

(5) Jf. punkt 2 i bilag VI til direktivforslaget.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1), fastsætter følgende væsentlige bidragskriterium for aktiviteten »renovering af eksisterende bygninger«: bygningsrenoveringen opfylder de gældende krav til større renoveringer. Alternativt fører det til et fald i primærenergibehovet (PED) på mindst 30 %.

(9) Jf. videnbasen infrastruktur for geografisk information i Europa, som findes på https://inspire.ec.europa.eu

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(11) Jf. direktivforslagets artikel 19, stk. 3 og 19, stk. 4.

(12) Jf. 2022-stresstesten af klimarisici, juli 2022, som findes på ECB's websted for banktilsyn www.bankingsupervision.europa.eu

(13) Jf. direktivforslagets artikel 9.

(14) Jf. bilag I, afsnit 7.1 til delegerede forordning (EU) 2021/2139, bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der præciserer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer og negative bæredygtighedsindvirkninger, og som præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter (EUT L 196 af 25.7.2022, s. 1).

(15) Jf. direktivforslagets artikel 15, stk. 4.

(16) Jf. direktivforslagets artikel 2, nr. 36).

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

10.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/10

Resumé af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

(2023/C 89/05)

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på EDPS' websted https://edps.europa.eu)

Den 7. december 2022 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen. Formålet med forslaget er at fastsætte regler om øget konvergens i udvalgte aspekter af medlemsstaternes lovgivning om insolvensprocedurer uden for banksektoren.

Denne udtalelse fra EDPS er afgivet på grundlag af en høring fra Europa-Kommissionen af 13. december 2022 i henhold til artikel 42, stk. 1, i EUDPR (1). Den fokuserer på de bestemmelser, der kan have indvirkning på den grundlæggende ret til databeskyttelse.

Den tilsynsførende glæder sig over garantierne for, at udpegede retter i medlemsstaterne har adgang til oplysninger i de nationale centrale bankkontoregistre.

Han fremsætter dog følgende anbefalinger:

For det første vedrørende insolvensbehandleres adgang til nationale registre over aktiver anbefaler den tilsynsførende, at formålet med en sådan adgang præciseres, ikke kun i præamblen, men også i den dispositive del af det kommende direktiv.

For det andet anbefaler den tilsynsførende, at der på EU-plan indføres de nødvendige garantier vedrørende insolvensbehandleres nye adgang, i medfør af forslaget, til personoplysninger i registre over reelt ejerskab og nationale registre over aktiver.

Med hensyn til sammenkoblingen af auktionsplatforme anbefaler den tilsynsførende desuden, at det præciseres, at retsgrundlaget for en sådan sammenkobling vil være det fremtidige direktiv og ikke Kommissionens gennemførelsesretsakter.

Den tilsynsførende anbefaler endvidere, at det sikres, at Kommissionens gennemførelsesretsakter, der skal vedtages for at oprette denne sammenkobling, er indført, når det fremtidige direktiv og medlemsstaternes lovgivning til gennemførelse heraf finder anvendelse.

Endelig anbefaler den tilsynsførende, for så vidt angår den elektroniske kommunikation, at det præciseres, alt efter omstændighederne, om den fremtidige forordning om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager vil blive anvendt på den elektroniske kommunikation, der er omhandlet i forslaget.

1. INDLEDNING

Den 7. december 2022 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen (»forslaget«) (2).

Formålet med forslaget er at fastsætte regler om øget konvergens i udvalgte aspekter af medlemsstaternes lovgivning om insolvensprocedurer uden for banksektoren (3). Ifølge konsekvensanalyserapporten afslørede høringer af interessenter vanskeligheder i forbindelse med sporing af aktiver (4), navnlig når aktivet befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor insolvensbehandlingen er indledt. Effektiviteten af sporing af aktiver er af afgørende betydning for at maksimere værdien af insolvensboet, da skyldnere har et incitament til at fjerne aktiver fra insolvensboet. De midler, som insolvensbehandlere råder over til at spore og indefryse aktiver tilhørende boet i en anden medlemsstat, er utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige, hvilket ofte medfører, at disse aktiver er forsvundet, når der træffes foranstaltninger. Væsentlige oplysninger med henblik på sporing af aktiver findes i de nationale registre, men disse registre er enten ikke tilgængelige og/eller ikke forståelige for insolvensbehandlerne (på grund af sprogbarrierer). Desuden har hver medlemsstat sine egne regler og tildeler insolvensbehandlere forskellige beføjelser til sporing af aktiver. Manglende eller besværlige muligheder for sporing af aktiver svækker mulighederne for, at retter, insolvensbehandler eller andre parter med legitim interesse kan fastlægge og lokalisere aktiverne, undersøge indtægterne fra ofte svigagtige aktiviteter og følge sporet (5).

Afsnit III i forslaget om sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, indeholder bestemmelser om:

—

adgang for særligt udpegede kompetente nationale retter (6) til det nationale centrale bankkontoregister (7), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (8) om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (»direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge«), og navnlig til de bankkontooplysninger, der er anført i direktivets artikel 32a, stk. 3 (9). Der gives adgang efter anmodning fra den insolvensbehandler (10), der er udpeget i forbindelse med en igangværende insolvensbehandling, hvis det er nødvendigt for at identificere og spore aktiver, der tilhører skyldnerens bo under insolvensbehandling, herunder aktiver, der er genstand for anfægtelsessøgsmål. Det kommende direktiv vil pålægge medlemsstaterne en forpligtelse til at sikre, at sådanne udpegede retter har beføjelse til at tilgå oplysninger, der er tilgængelige i en anden medlemsstat, via det fælles adgangspunkt for bankkontoregistre, som ville blive indført med vedtagelsen af det nye direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (11) (artikel 13-16).

—	insolvensbehandleres indirekte adgang til disse oplysninger ved at anmode de udpegede retter i medlemsstaten om at tilgå registre og foretage søgninger (betragtning 16)

—	insolvensbehandleres direkte adgang til oplysninger om reelt ejerskab (artikel 17)

—	insolvensbehandleres direkte adgang til nationale aktivregistre, hvis sådanne findes (artikel 18).

Desuden vil forslaget (artikel 40) kræve, at medlemsstaterne i forbindelse med forenklede likvidationsprocedurer for insolvente mikrovirksomheder sikrer, at al kommunikation mellem den kompetente myndighed og, hvor det er relevant, insolvensbehandleren på den ene side og parterne i en sådan procedure på den anden side kan foregå elektronisk i overensstemmelse med artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (12) (rekonstruktions- og insolvensdirektivet) (13).

Endelig vil forslaget indeholde bestemmelser om, at medlemsstaterne opretter og vedligeholder en eller flere elektroniske auktionsplatforme med henblik på realisering af aktiverne i insolvensboet ved forenklet likvidation (artikel 50), og at Kommissionen opretter et system til sammenkoblingen heraf ved hjælp af gennemførelsesretsakter (artikel 51).

Dette initiativ, der blev annonceret i september 2020, er en del af Kommissionens prioritet om at fremme kapitalmarkedsunionen (14), som er et centralt projekt til fremme af finansiel og økonomisk integration i Den Europæiske Union (15).

Denne udtalelse fra den tilsynsførende er afgivet på grundlag af en høring fra Europa-Kommissionen af 13. december 2022 i henhold til artikel 42, stk. 1, i EUDPR. Den tilsynsførende glæder sig over henvisningen til denne høring i betragtning 63 i forslaget. I denne henseende noterer den tilsynsførende sig ligeledes med tilfredshed, at han allerede var blevet hørt uformelt i medfør af betragtning 60 i EUDPR.

5. KONKLUSION

22.

På baggrund af ovenstående fremsætter den tilsynsførende følgende henstillinger:

(1)	at præcisere i den dispositive del af det fremtidige direktiv, at insolvensbehandleres adgang til nationale aktivregistre kun er tilladt, hvis det er nødvendigt med henblik på at identificere og spore aktiver, der tilhører skyldnerens bo under en igangværende insolvensbehandling

(2)	på EU-plan at indføre de nødvendige garantier vedrørende insolvensbehandleres nye adgang, i medfør af forslaget, til personoplysninger i registre over reelt ejerskab og nationale registre over aktiver

(3)	at præcisere, at det kommende direktiv vil oprette sammenkobling af de nationale elektroniske auktionssystemer

(4)

at sikre, at de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages af Kommissionen med henblik på oprettelse af sammenkoblingen af de elektroniske auktionssystemer, er indført, når den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet finder anvendelse, således at de databeskyttelsesgarantier, der skal fastsættes ved disse gennemførelsesretsakter, også er indført

(5)

at præcisere, alt efter omstændighederne, om den fremtidige forordning om digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferetlige sager vil blive anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, der er omhandlet i forslaget.

Bruxelles, den 6. februar 2023.

Wojciech Rafał WIEWIÓROWSKI

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(2) COM(2022) 702 final.

(3) Se konsekvensanalyserapporten (SWD(2022) 395 final), s. 7.

(4) Se s. 172: »sporing af aktiver er et »følg pengene«-værktøj, der gør det muligt for retter, insolvensbehandlere eller parter, der har påvist en legitim interesse, at fastslå og lokalisere aktiverne, undersøge indtægterne fra ofte svigagtige aktiviteter og følge sporet. »Sporing af aktiver« er en juridisk proces, der består i at identificere og lokalisere uretmæssigt tilegnede aktiver eller indtægter herfra (værdi), der tilhører skyldnerens bo. Det omfatter både bevarelse (indefrysning) af de identificerede aktiver og tilbageførsel (hvis aktivet skal findes i en anden stat)«. [»UNCITRAL, Civil asset tracing and recovery in insolvency proceedings. Note fra sekretariatet af 4. oktober 2021 (A/CN.9/WG.V/WP.175), § 29. See den tidligere rapport »Report of the Colloquium on Civil Asset Tracing and Recovery« (Wien, den 6. december 2019) (A/CN/9/1008). Alle dokumenter kan ses på www.uncitral.org«.

(5) Se konsekvensanalyserapporten, s. 26-28 og 172.

(6) I henhold til artikel 2, litra b), forstås ved en ret en retsinstans i en medlemsstat.

(7) I henhold til forslagets artikel 2, litra d), forstås ved »centrale bankkontoregistre« de centrale automatiske mekanismer såsom centrale registre eller centrale elektroniske systemer for dataudtræk, der er indført i overensstemmelse med artikel 32a, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.).

(9) I henhold til artikel 32a, stk. 3, i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal »følgende oplysninger [...] være tilgængelige og søgbare gennem de centrale mekanismer, der er omhandlet i stk. 1:

—	vedrørende kundekontohaveren og enhver person, der foregiver at handle på kundens vegne: navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 13, stk. 1, litra a), eller individuelt identifikationsnummer

—	vedrørende den reelle ejer bag kundekontohaveren: navn, suppleret med øvrige oplysninger om enten identitet i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 13, stk. 1, litra b), eller individuelt identifikationsnummer

—	vedrørende bankkonto eller betalingskonto: IBAN-nummer og dato for åbning og lukning af kontoen

—	vedrørende deponeringsbokse: lejerens navn, suppleret enten med øvrige oplysninger om identitet i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 13, stk. 1, eller et individuelt identifikationsnummer og lejeperiodens varighed.«

(10) I forslagets artikel 2, litra a), defineres insolvensbehandlere som »en sagsbehandler, der udpeges af en judiciel eller administrativ myndighed i forbindelse med procedurer for rekonstruktion, insolvens og gældssanering som omhandlet i artikel 26 i direktiv (EU) 2019/1023«.

(11) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de mekanismer, medlemsstaterne skal indføre for at forebygge, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (COM(2021) 423 final).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation) (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).

Artikel 28 Anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler: I forbindelse med procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering sikrer medlemsstaterne, at parterne i proceduren, sagsbehandleren og den judicielle eller administrative myndighed som minimum kan foretage følgende dispositioner ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler, herunder i grænseoverskridende situationer:

(a)	anmeldelse af krav;

(b)	submission of restructuring or repayment plans;

(c)	underretning af kreditorer;

(d)	indgivelse af indsigelser og klager."

(14) COM(2020) 590 final.

(15) Begrundelsen til forslaget, s. 1.

10.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/23

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2023/C 89/11)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda / Manzanilla«

PDO-ES-A1482-AM04

Meddelelsesdato: 12.12.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Medtagelse af en beskyttet betegnelse

Beskrivelse:

Der tilføjes en selvstændig beskyttelse af udtrykket »Manzanilla«.

Denne ændring berører afsnit A i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning). Den indebærer navnlig ingen ændring af de betegnelser, der skal beskyttes, fordi udtrykket »Manzanilla« allerede var beskyttet i henhold til EU-retten. Selv om dette selvstændige udtryk ikke blev anvendt som sådan i produktspecifikationen, var det allerede medtaget i enhedsdokumentet som en betegnelse, der skulle beskyttes.

Begrundelse:

Ud over at udtrykket »Manzanilla« ofte anvendes alene på etiketter og andre materialer, har det siden offentliggørelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1426/96 af 26. juni 1996 været ækvivalent med betegnelsen »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«.

2. Ændring af prouktbeskrivelsen

Beskrivelse:

I afsnit B.1 (Produktets analytiske kendetegn) foretages følgende ændringer:

a)	Navnet og nummeret på dette afsnit er blevet ændret. Overskriften har nu følgende ordlyd: B.2. Analytiske kendetegn.

b)	Minimumssukkerindholdet er blevet reduceret fra 5 til 4 g/l.

Begrundelse:

Indholdet af produktspecifikationen er blevet tilpasset og omstruktureret.

Henvisningen til sukkerindholdet i form af »reducerende sukker« (der omfatter en række andre forbindelser) er blevet ændret, så der kun henvises til glukose- og fruktoseindholdet, da dette teknisk set er mere præcist.

Afsnit B.2 (Organoleptiske kendetegn) er blevet ændret.

a)	Nummeret på dette afsnit er blevet ændret til B.3 (Organoleptiske kendetegn).

b)	Den organoleptiske beskrivelse af vinen er blevet forbedret og strømlinet.

c)	Afsnittet om »Manzanilla Pasada« er flyttet til afsnit C.3 (Lagring eller modning).

Begrundelse:

Indholdet af produktspecifikationen er blevet tilpasset og omstruktureret.

Der er medtaget henvisninger til visuelle, duftmæssige og smagsmæssige kendetegn, som kan certificeres af smagsbedømmelsesudvalget.

Det giver bedre mening, at afsnittet om »Manzanilla Pasada« medtages i afsnit C.3.

Denne ændring vedrører afsnit B i produktspecifikationen og afsnit 4 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

3. Ændringer af særlige ønologiske fremgangsmåder og pålagte restriktioner

Beskrivelse:

1.	Titlen på dette afsnit er blevet ændret til: C) SÆRLIGE ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG PÅLAGTE RESTRIKTIONER. Begrundelse: Tilpasning til den juridiske terminologi.

2.	Afsnit C.1 (Definitioner) udgår. Begrundelse: Om nødvendigt findes definitionerne af de forskellige begreber i de relevante afsnit og punkter.

Afsnit C.2 (Vinfremstillingsmetode) er blevet ændret.

a)	Navnet og nummeret på dette afsnit C.2 (Vinfremstillingsmetode) er blevet ændret. Overskriften har nu følgende ordlyd: C.1. Vinfremstilling. Begrundelse: Afsnittene i produktspecifikationen er blevet tilpasset og omstruktureret. Definitionen af vinfremstilling er medtaget.

b)	Henvisningen til produktionsgrænser for supplerende produkter udgår. Begrundelse: De lovbestemte grænser finder anvendelse.

c)	Muligheden for syring med calciumsulfat er medtaget inden for de grænser, der er fastsat i den gældende lovgivning. Begrundelse: Denne ændring går ud på at indarbejde en traditionel fremgangsmåde, der er tilladt for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Sanlúcar de Barrameda«.

Afsnit C.2 (Tilsætning af alkohol) er blevet medtaget.

Afsnit C.2 (Tilsætning af alkohol), hvor fremgangsmåden med tilsætning af alkohol defineres, og hvor det præciseres, hvorfor den anvendes, er blevet tilføjet. Disse oplysninger fandtes tidligere i afsnit C.4 (Tilsætning af alkohol — ved hjælp af det spanske udtryk »Encabezado«).

Begrundelse:

Teksten er blevet forbedret for at afspejle tilladte fremgangsmåder. Det spanske udtryk, der anvendes for tilsætning af alkohol, er nu »fortificación«, som erstatter det tidligere anvendte synonym »encabezado«.

b)	Henvisningen til »vinsprit« er blevet erstattet af »alkohol, der stammer fra vinfremstilling«. Begrundelse: Denne ændring er berettiget på grund de produkter, der er tilladt i henhold til gældende EU-lovgivning.

c)	Den tidligere henvisning i afsnit D.1 til muligheden for at anvende alkohol, der stammer fra druer med oprindelse uden for området, er blevet flyttet til dette afsnit. Begrundelse: Dette er en bedre måde at strukturere oplysningerne på.

I afsnit C.3 (Lagring eller modning) er der foretaget følgende ændringer:

Der er medtaget definitioner af følgende udtryk: modning, »bota«, biologisk modning, »flor«- gærhinde, oxidativ modning, »criaderas y solera«-systemet, »sacas«-, »rocios«-, »solera«-, »criadera-« og »añadas«-systemet samt af mærkningsudtrykkene »Manzanilla Pasada« og »Añada«.

Begrundelse:

Formålet er at sikre, at de lagringsteknikker, der anvendes for vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, er klart definerede.

b)	Henvisningen til »træfade« ændres til »egetræsfade«. Begrundelse: Tilpasning til den terminologi, der anvendes i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934 af 12. marts 2019.

c)	Det punktum, hvori det er anført, at lagring ved hjælp af biologisk modning kan føre til en reduktion af alkoholindholdet i vinene til under 15 % vol., udgår. Begrundelse: Det finder ikke anvendelse, fordi produktet skal opfylde betingelserne, når det certificeres af producenten.

d)	Det punktum, hvori det er anført, at vinene skal have en gennemsnitsalder på to år, udgår. Begrundelse: Dette er en generel regel for vine tilsat alkohol (»generoso«), og den indgår blandt kravene i beskrivelsen af vinen i afsnit B.

Grænsen på 40 % af lagrene i hver modningskategori, som kan frigives ved årets begyndelse, og de øvrige regler vedrørende kvoten (lagre, der vokser med mere end 10 %) udgår. Der er medtaget en formel til beregning af gennemsnitsalderen.

Begrundelse:

Denne ændring er begrundet i medtagelsen af en mere specifik formel, som gør det muligt at sikre en minimumsgennemsnitsalder.

f)	Der er medtaget et specifikt krav om lagring (7 år) for »Manzanilla Pasada«. Begrundelse: Den tidligere henvisning til »forlænget modning« er derfor blevet erstattet af et mere præcist krav.

g)	Henvisningerne til forlængede modningsperioder på 12 og 15 år udgår. Begrundelse: Biologisk modning varer ikke i så mange år, og derfor finder disse særlige alderskategorier ikke anvendelse på denne produktspecifikation.

Afsnit C.4. Berigelse (»Encabezado«) udgår.

Begrundelse:

Teksten er blevet tilpasset og omstruktureret.

Denne ændring vedrører afsnit C i produktspecifikationen og afsnit 5.1 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

4. Ændringer af det geografiske område

Beskrivelse:

Afsnit D.1 (Produktionsområde) er blevet ændret.

a)	Den spanske overskrift, der anvendes i afsnit D.1, er blevet ændret fra »Área de producción« til »Zona de producción«. Begrundelse: Titlen på afsnittet er blevet tilpasset for at bringe den i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det punktum, hvori der redegøres for muligheden for, at det supplerende produkt, som er omhandlet i afsnit C.4, kan fremstilles af druer med oprindelse uden for produktionsområdet, er blevet flyttet til afsnit C.2 (Tilsætning af alkohol).

Begrundelse:

Indholdet af produktspecifikationen er blevet omstruktureret.

Vindyrkningsarealerne i San José del Valle, der er beliggende vest for vestlig længde 5° 49', er blevet medtaget.

Begrundelse:

Kommunen San José del Valle, som den hedder i dag, var tidligere en del af kommunen Jerez de la Frontera. De tidligere eksisterende vindyrkningsarealer skal medtages i det afgrænsede område.

Afsnit D.2 (Modningsområde) er blevet ændret.

a)	Dette afsnit er blevet omdøbt som følger: D.2. Mindre geografiske enheder i det afgrænsede område. Begrundelse: Begrundelsen for denne ændring er, at produktspecifikationen er blevet omstruktureret og forbedret.

Der henvises til de mindre geografiske enheder, der traditionelt er kendt som »pagos«, og der er tilføjet et bilag med en liste over alle de »pagos«, der er medtaget i det afgrænsede område.

Begrundelse:

»Pagos« er et af kendetegnene ved »Manzanilla«-vinene. De blev dog først fuldt geografisk afgrænset i 2015, således at det siden da har været muligt at certificere druernes oprindelse.

Afsnit D.3 (»Jerez Superior«-vinstokke) er blevet tilføjet.

Klassificeringen af »Jerez Superior«-vinstokke, der tidligere var indeholdt i afsnit C.1, er ikke længere begrænset til visse kommuner (som tidligere anført i afsnittet »Definitioner« i den eksisterende produktspecifikation). Denne klassificering gælder nu for hele det afgrænsede område og fastlægges på grundlag af undersøgelser, der vurderes af et ekspertudvalg.

Definitioner.

Begrundelse:

Denne ændring blev foretaget på grund af behovet for at omstrukturere teksten i produktspecifikationen, og fordi begrænsningen af klassificeringen til visse kommuner medfører forskelsbehandling og ikke kan retfærdiggøres af tekniske grunde.

Afsnit D.4 (Modningsområde) er blevet medtaget. Dette var tidligere afsnit D.2.

Begrundelse:

Begrundelsen for denne ændring er, at produktspecifikationen er blevet omstruktureret og forbedret. Denne ændring vedrører afsnit D i produktspecifikationen og afsnit 6 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

5. Ændringer af det maksimale udbytte pr. hektar

Beskrivelse:

1.	Oplysningen om, at det maksimale tilladte udbytte er 80 hl, udgår.

2.	Muligheden for kunstvanding af vinstokke, der skal anvendes til fremstilling af supplerende produkter, er blevet fjernet.

3.	De specifikke udbyttegrænser for vinstokke på nyligt beplantede vindyrkningsarealer er ikke blevet ændret, men disse oplysninger er blevet flyttet til afsnit H (Yderligere betingelser). Denne ændring vedrører afsnit E i produktspecifikationen og afsnit 5.2 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Henvisninger til udbytter bør udelukkende udtrykkes i kilogram pr. hektar. Henvisningen til kunstvanding er unødvendig. Dette er en bedre måde at strukturere oplysningerne på.

6. Ændringer i de druesorter, som vinen stammer fra

Beskrivelse:

1.	Druesorterne er nu begrænset til Listán Blanco (eller Palomino Fino) og Palomino. Det betyder, at Pedro Ximenez og Moscatel er blevet slettet, og at Palomino er blevet opdelt i to, nemlig Palomino og Palomino Fino.

2.	Kravet om, at mindst 60 % af de anvendte druer skal stamme fra vindyrkningsarealer i området »Jerez Superior«, udgår.

Denne ændring berører afsnit F i produktspecifikationen og afsnit 7 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Denne ændring er baseret på, at kun druesorterne Listán Blanco (eller Palomino Fino) og Palomino anvendes i praksis. Hensigten er også at bevare Manzanilla-vinenes identitet.

Med hensyn til kravet om, at mindst 60 % af druerne skal stamme fra området »Jerez Superior«, ville denne begrænsning i praksis betyde, at det ikke ville være muligt at medtage navnene på de relevante »pagos« på etiketterne på »Manzanilla«-vine, der er fremstillet af druer, der alle har oprindelse i »pagos«, som ikke er beliggende i området »Jerez Superior«.

7. Ændring af ordlyden i afsnittet om sammenhængen mellem det geografiske område og vinenes kvalitet

Beskrivelse:

Ordlyden er blevet forbedret og oplysningerne omstruktureret for bedre at dokumentere forbindelsen mellem produktets kendetegn og det afgrænsede område.

Afsnit G.1 (Menneskelige faktorer) og afsnit G.2 (Naturlige faktorer) er blevet ændret.

Navnet på afsnittet er blevet ændret til G.1 (Karakteristiske faktorer for det geografiske område), hvor de oplysninger, der tidligere var anført i afsnit G.1 (Menneskelige faktorer) og G.2 (Naturlige faktorer), er blevet samlet.

Begrundelse:

Dette er en bedre måde at strukturere oplysningerne på med angivelse af de særlige kendetegn ved de vine, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«.

b)	Afsnit G.2 (Kendetegn ved de beskyttede vine, som grundlæggende eller udelukkende kan tilskrives det geografiske miljø) er blevet tilføjet. Begrundelse: Dette er en bedre måde at strukturere oplysningerne på.

c)	Afsnit G.3 (Sammenhængen mellem det geografiske miljø og vinenes kendetegn) er blevet tilføjet.

Begrundelse:

Dette er en bedre måde at strukturere oplysningerne på. Dette er et nyt afsnit om sammenhængen mellem vinenes kendetegn og miljøet.

Denne ændring berører afsnit G i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning). Den berører ikke tilknytningen, men medfører blot en forbedring af teksten.

8. Ændringer af afsnittet »gældende krav fastsat af kontrolorganet«

Beskrivelse:

Titlen på afsnittet er blevet ændret til H (YDERLIGERE BETINGELSER). Henvisningerne til proceduremæssige krav eller generel lovgivning er blevet slettet i hele dette afsnit.

Begrundelse:

Den nuværende overskrift »Gældende krav fastsat af kontrolorganet« er ikke i overensstemmelse med Europa-Kommissionens modeller. Henvisningerne er blevet slettet, fordi det ikke giver mening at medtage dem i produktspecifikationen.

Afsnit H.1 (Registre) er blevet ændret.

Den detaljerede liste over registre er blevet slettet og erstattet af en henvisning til dem, der er nævnt i kontrolorganets forretningsorden. De aktiviteter, der udføres af aktører, som skal være registreret hos kontrolinstansen, er blevet defineret.

Begrundelse:

Ordlyden er blevet ændret for at bringe den i overensstemmelse med de registre, der er oprettet i henhold til Reguleringsrådets forretningsorden.

Afsnit H.2 (Gældende krav til drueproduktion) er blevet ændret.

Henvisningen til artikel 9 i lov nr. 24/2003 af 10. juli 2003 om vinstokke og vin udgår, da denne lovgivning er blevet ophævet. Muligheden for kunstvanding af vinstokke, der skal anvendes til fremstilling af supplerende produkter, udgår også. Muligheden for kunstvanding er begrænset til vinstokke, der er bestemt til fremstilling af alkohol til berigelse, fordi de ikke er bestemt til fremstilling af basisvin.

Begrundelse:

Henvisningen til artikel 9 i lov nr. 24/2003 af 10. juli 2003 om vinstokke og vin udgår, da denne lovgivning er blevet ophævet.

Kunstvanding er mulig i forbindelse med vinstokke, som er bestemt til fremstilling af alkohol, da de krav, der er fastsat for fremstillingen af den beskyttede vin, ikke finder anvendelse.

b)	Der er tilføjet et nyt underafsnit c) (Udbytter). Disse oplysninger var tidligere medtaget i afsnit E (Maksimalt udbytte pr. hektar). Begrundelse: Produktspecifikationen er blevet omstruktureret og forbedret.

Med hensyn til afsnit H.3 (Krav til registrerede vingårde):

a)	er kravet om minimumslagre for vingårde blevet slettet. Begrundelse: Dette krav har ingen indvirkning på kvaliteten og fører til urimelig forskelsbehandling.

Kravet om opretholdelse af vinlagre, der undergår biologisk modning, og som tilhører oprindelsesbetegnelserne »Jerez-Xérès-Sherry« og »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, udgår.

Begrundelse:

Dette er et spørgsmål om proceduremæssig kontrol og ikke en produktmæssig betingelse, der kan certificeres.

De lagre, der undergår biologisk modning i Sanlúcar de Barrameda, er kun tildelt oprindelsesbetegnelsen »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«. Den almindelige praksis med at anvende en del af disse lagre til fremstilling af »Jerez-Xérès-Sherry«-vine, hvis de ikke ender med at blive certificeret som »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, er dog tilladt.

Afsnit H.4 (Aftapning og mærkning):

Generelt er oplysningerne blevet omstruktureret og ordlyden forbedret, men der er ikke sket væsentlige ændringer af indholdet. Der er blevet tilføjet en henvisning til et nyt bilag 3, hvori der redegøres for hele mærkningslovgivningen.

Begrundelse:

Oplysningerne er blevet omstruktureret for at sikre en bedre overvågning af produktet.

Afsnittet om kravet om aftapning ved kilden er blevet udvidet med en præcisering af, at dette krav er begrundet i behovet for at beskytte omdømmet for de beskyttede vine ved at styrke kontrollen med deres særlige kendetegn og kvalitet. For at udnytte muligheden for at levere vin til fødevareindustrien til anvendelse som ingrediens skal der nu anvendes særlige beholdere, som er godkendt af kontrolorganet, i stedet for i løs vægt, sådan som det tidligere var anført i teksten.

Begrundelse:

Begrundelsen for kravet om aftapning ved kilden er blevet præciseret nærmere, og reglerne om levering af vin til fødevareindustrien til anvendelse som ingrediens i fødevarer og drikkevarer er blevet ændret.

Der er tilføjet underafsnit om levering af vin til godkendte anlæg i fødevareindustrien og cateringvirksomheder samt om salg til offentligheden fra registrerede vingårde.

Begrundelse:

Formålet med denne ændring er at gøre det muligt for kontrolorganet at tilpasse de traditionelle salgsprocedurer til sektorens behov.

Denne ændring vedrører afsnit H i produktspecifikationen og afsnit 9 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning). Mere specifikt gælder det, at den ikke indebærer nogen ændring af kravet om aftapning ved kilden, som allerede var gældende.

9. Kontrolstruktur

Beskrivelse:

Der er foretaget følgende ændringer i dette afsnit: den gældende lovgivning, den kompetente myndighed og linket med oplysninger om det kontrolorgan, der skal kontrollere overholdelsen af produktspecifikationen.

Denne ændring berører afsnit I i produktspecifikationen, men ikke enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Ajourføring af oplysninger.

10. Ændringer til BILAG 2 (Liste over navne på »pagos«, der er fastlagt i oprindelsesbetegnelsen).

Beskrivelse:

1.	Dette bilag er blevet omdøbt til BILAG 2. Liste over »pagos« (mindre geografiske enheder) i det afgrænsede område.

2.	Listen er blevet udvidet til at omfatte alle de »pagos«, der er fastlagt af kontrolorganet.

Denne ændring vedrører bilag 2 til produktspecifikationen og afsnit 6 i enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Terminologien er blevet bragt i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i den gældende lovgivning. De oplysninger, der fastlægger den geografiske afgrænsning af alle de mindre geografiske enheder, er blevet tilføjet. Denne afgrænsning blev foretaget i 2015, og siden da har det været muligt at certificere druernes oprindelse.

11. BILAG 3 er blevet tilføjet

Beskrivelse:

Der er medtaget et nyt BILAG 3 (Mærkning af vine, der er beskyttet af betegnelsen »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«).

Bilag 3 er blevet tilføjet som ny tekst i produktspecifikationen, og afsnit 9 i enhedsdokumentet er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Tilføjelse af nye mærkningsangivelser og omgruppering af dem, der er indeholdt i den tidligere udgave af produktspecifikationen.

Denne ændring fastsætter de obligatoriske angivelser såsom den beskyttede betegnelse, identiteten af den vingård, hvor vinen er produceret, og vintypen samt de fakultative angivelser såsom mærket, henvisninger til vinlagringskategorier, farve, pago og andre beskrivende udtryk, der kan anvendes, forudsat at den gældende lovgivning overholdes.

12. Medtagelse af yderligere overgangsbestemmelser

Beskrivelse:

Der er fastsat yderligere overgangsbestemmelser for visse krav i produktspecifikationen.

Der er tale om nye tilføjelser til produktspecifikationen, som ikke berører enhedsdokumentet.

Der er tale om en standardændring, da den ikke opfylder nogen af kriterierne i artikel 105, stk. 2, i forordning (EU) 1308/2013 (den fælles markedsordning).

Begrundelse:

Det vil tage nogen tid at gennemføre visse af ændringerne af produktspecifikationen.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse(r)

Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda

Manzanilla

2. Type geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Hedvin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Hedvin

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

Vine, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, som traditionelt er kendt under betegnelsen »Manzanilla«-vine, er vine tilsat alkohol (»generoso«), hvis kendetegn er resultatet af den særlige biologiske modningsproces, som vingårde i Sanlúcar de Barrameda har gennemført i mindst to år.

»Manzanilla«-vine varierer fra strågul til ravgul med den karakteristiske duft og smag, der skyldes den biologiske modningsproces.

Deres karakteristiske kendetegn skyldes, at hele modningsprocessen finder sted under et lag eller en hinde af gær (»flor«).

Disse vine skal have et sukkerindhold på højst 4 g/l og et alkoholindhold på mindst 15 % og højst 17 % vol.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) 15

Minimalt totalt syreindhold (i meq/l)

Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

a. Særlige ønologiske fremgangsmåder

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Retten til at fremstille vine med denne betegnelse er begrænset til 70 liter vin pr. 100 kg druer.

Alle lagre af vin, der lagres, skal opbevares i egetræsfade med en kapacitet på højst 1 000 liter. Alle vine skal have en gennemsnitsalder på mindst to år for at kunne frigives.

Vinene kan tilsættes alkohol på ethvert tidspunkt i produktions- og lagringsprocessen.

Calciumsulfat kan tilsættes med henblik på syring inden for de grænser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

b. Maksimale udbytter

11 428 kilogram druer pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Det afgrænsede geografiske område omfatter de arealer, der er beliggende i kommunerne Sanlúcar de Barrameda, Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María, Trebujena, Chipiona, Rota, Puerto Real, Chiclana de la Frontera og Lebrija samt det område af kommunen San José del Valle, der mod øst afgrænses af vestlig længde 5° 49' og mod nord af nordlig bredde 36° 58′.

De beskyttede vine skal lagres på vingårde beliggende i kommunen Sanlúcar de Barrameda.

7. Primær(e) druesort(er)

PALOMINO

PALOMINO FINO — LISTÁN BLANCO

8. Tilknytning til det geografiske område

Hedvin

Der er historiske grunde til udviklingen af »flor«-gærteknikken og »solera«-systemet, som er knyttet til den gamle tradition for vinfremstilling i Sanlúcar de Barrameda og dens unikke geografiske beliggenhed. De dyrkningsmetoder, der er udviklet på vindyrkningsarealerne, og bestræbelserne på at finde frem til de mest egnede miljøforhold for den biologiske modningsproces på vingården har resulteret i vine, hvor områdets »terroir« kommer til udtryk på fremragende vis, og som er stærkt påvirket af de særlige karakteristika ved den unikke »flor«-gær, der er typisk for Sanlúcar. Nærheden til havet og den høje luftfugtighed er befordrende for intens gæraktivitet over en lang periode, hvilket giver »Manzanilla«-vinene deres unikke kendetegn.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

Retlig ramme:

National lovgivning

Type yderligere betingelse: Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

For at sikre, at vinenes særlige kendetegn og kvalitet bevares, og for at undgå eventuelle organoleptiske forringelser som følge af transport til andre områder skal aftapningen finde sted i det afgrænsede produktionsområde.

Retlig ramme:

National lovgivning

Type yderligere betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

De etiketter, der anvendes til de beskyttede vine, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i gældende lovgivning og med bilag 3 til denne produktspecifikation. Dette gælder både obligatoriske og fakultative mærkningsangivelser.

Flaskerne skal være forsynet med kvalitetssegl, der er udstedt af kontrolorganet, eller sekundære etiketter med et særligt kendetegn og en alfanumerisk identifikationskode i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af kontrolorganet. Den større geografiske enhed »Andalucía« kan angives på frivillig basis.

Link til produktspecifikationen

https://lajunta.es/3vpjr

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 89

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 10. marts 2023

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2023/C 89/02	Bekendtgørelse til én enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran	7
2023/C 89/03	Bekendtgørelse til den enhed, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 og i Rådets forordning (EU) 2020/1998 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne	8
	Europa-Kommissionen
2023/C 89/04	Euroens vekselkurs — 9. marts 2023	9
	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
2023/C 89/05	Resumé af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen (Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på EDPS' websted https://edps.europa.eu)	10
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2023/C 89/06	Meddelelse i henhold til Schengengrænsekodeksen — Republikken Kroatiens indenrigsministerium	14
	OPLYSNINGER FRA TREDJELANDE
	Europa-Kommissionen
2023/C 89/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.11044 — DERICHEBOURG / ELIOR) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	16

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 89/08	Meddelelse i henhold til personalevedtægtens artikel 29, stk. 2 — Offentliggørelse af en ledig stilling som vicegeneraldirektør for Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet (DEFIS) (lønklasse AD 15) — COM/2023/10428	18
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2023/C 89/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.11020 – KKR / APRIL) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	19
2023/C 89/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.11063 – CVC CAPITAL / SCAN GLOBAL LOGISTICS) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	21
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 89/11	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	23

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0554
JPY	japanske yen	143,82
DKK	danske kroner	7,4421
GBP	pund sterling	0,88814
SEK	svenske kroner	11,3365
CHF	schweiziske franc	0,9911
ISK	islandske kroner	149,90
NOK	norske kroner	11,2715
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,626
HUF	ungarske forint	379,10
PLN	polske zloty	4,6785
RON	rumænske leu	4,9150
TRY	tyrkiske lira	20,0026
AUD	australske dollar	1,5965
CAD	canadiske dollar	1,4574
HKD	hongkongske dollar	8,2848
NZD	newzealandske dollar	1,7232
SGD	singaporeanske dollar	1,4279
KRW	sydkoreanske won	1 395,00
ZAR	sydafrikanske rand	19,6578
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3515
IDR	indonesiske rupiah	16 294,30
MYR	malaysiske ringgit	4,7715
PHP	filippinske pesos	58,237
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	37,066
BRL	brasilianske real	5,4202
MXN	mexicanske pesos	18,9237
INR	indiske rupee	86,6215

Indhold		Side
	III Forberedende retsakter
	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
2023/C 89/01	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 16. januar 2023 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (CON/2023/2)	1


	(1) EØS-relevant tekst.