ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 71
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

66. årgang
27. februar 2023

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2023/C 71/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2023/C 71/02

Sag C-883/19 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France mod Europa-Kommissionen (Appel – konkurrence – karteller – sektoren for rentederivater i euro – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – manipulation af Euribor-interbankreferencerenterne – udveksling af fortrolige oplysninger – konkurrencebegrænsende formål – kvalificering – hensyntagen til de konkurrencefremmende virkninger samlet og vedvarende overtrædelse – hybridprocedure, der successivt har ført til vedtagelsen af en forligsafgørelse og en afgørelse efter en almindelig procedure – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 41 – ret til god forvaltning – artikel 48 – uskyldsformodning)

2

2023/C 71/03

Forenede sager C-702/20 og C-17/21: Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. januar 2023 — DOBELES HES SIA (C-702/20) og Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija (C-17/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa (Senāts) — Letland) (Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – national lovgivning, der fastsætter en forpligtelse for den offentlige operatør til at forsyne sig hos producenter af vedvarende energi til en højere pris end markedsprisen – manglende udbetaling af en del af den pågældende støtte – krav om erstatning fremsat af disse producenter over for en anden offentlig myndighed end den, der i henhold til denne nationale lovgivning principielt har pligt til at udbetale støtten, og hvis budget udelukkende skal anvendes til dens egen drift – ny støtte – underretningspligt – de minimis-støtte – forordning (EU) nr. 1407/2013 – artikel 5, stk. 2 – kumulation – hensyntagen til støtte, der allerede er blevet opkrævet i referenceperioden i henhold til nævnte nationale lovgivning)

3

2023/C 71/04

Sag C-42/21 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — Lietuvos geležinkeliai AB mod Europa-Kommissionen og Orlen Lietuva AB (Appel – konkurrence – misbrug af dominerende stilling – markedet for jernbanegodstransport – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF – tredjepartsvirksomheders adgang til infrastrukturer, der forvaltes af det nationale litauiske jernbaneselskab – nedlæggelse af et jernbanespor – begrebet misbrug – faktisk eller sandsynlig udelukkelse af en konkurrent – Rettens udøvelse af sin fulde prøvelsesret – nedsættelse af bøde)

4

2023/C 71/05

Sag C-57/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — RegioJet a.s. mod České dráhy a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – misbrug af dominerende stilling – regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret – direktiv 2014/104/EU – artikel 5 og 6 – fremlæggelse af beviser – beviser i en konkurrencemyndigheds sagsakter – verserende procedure ved Europa-Kommissionen vedrørende en overtrædelse af konkurrencereglerne – nationalt erstatningssøgsmål om samme overtrædelse – betingelser for fremlæggelse af beviser)

5

2023/C 71/06

Sag C-132/21: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — BE mod Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 77-79 – retsmidler – parallel anvendelse – forhold – procesautonomi – effektiviteten af de beskyttelsesregler, der er fastsat i denne forordning – konsekvent og ensartet anvendelse af disse regler i hele Den Europæiske Union – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

6

2023/C 71/07

Sag C-154/21: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — RW mod Österreichische Post AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 15, stk. 1, litra c) – den registreredes ret til sine personoplysninger – oplysninger om de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til – begrænsninger]

7

2023/C 71/08

Sag C-280/21: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — P.I. mod Migracijos departamentas prie Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) [Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – fælles asylpolitik – betingelser for anerkendelse af flygtningestatus – direktiv 2011/95/EU – artikel 10, stk. 1, litra e), og artikel 10, stk. 2 – grundene til forfølgelsen – begreberne politisk anskuelse og tillagt politisk anskuelse – en asylansøgers forsøg på i sit hjemland at forsvare sig med retsmidler mod ikke-statslige aktører, der handler ulovligt, og som kan anvende den pågældende stats repressive midler]

8

2023/C 71/09

Forenede sager C-323/21 — 325/21: Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod B (C-323/21) og F (C-324/21), og K mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (C-325/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 604/2013 – afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse – indgivelse af flere ansøgninger om international beskyttelse i tre medlemsstater – artikel 29 – frist for overførsel – udløb – overgang af ansvaret for behandlingen af ansøgningen – artikel 27 – retsmidler – omfanget af domstolsprøvelsen – ansøgerens mulighed for at påberåbe sig, at ansvaret for behandlingen af ansøgningen er overgået)

8

2023/C 71/10

Sag C-356/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — J.K. mod TP S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie — Polen) [Præjudiciel forelæggelse – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – artikel 3, stk. 1, litra a) og c) – vilkårene for adgang til udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed – ansættelses- og arbejdsvilkår – forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering – selvstændig erhvervsdrivende, der arbejder på grundlag af en kontrakt om levering af ydelser – opsigelse og ikke-forlængelse af en kontrakt – frihed til at vælge medkontrahent]

9

2023/C 71/11

Sag C-395/21: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. januar 2023 — D.V. mod M.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13/EØF – aftale om levering af juridiske tjenesteydelser indgået mellem en advokat og en forbruger – artikel 4, stk. 2 – vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige – udelukkelse af vilkår, der ikke vedrører aftalens hovedgenstand – vilkår om betaling af advokatsalærer i henhold til princippet om anvendelse af en timesats – artikel 6, stk. 1 – den nationale rets beføjelser i forbindelse med et urimeligt kontraktvilkår)

10

2023/C 71/12

Sag C-369/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — KT og NS mod FTI Touristik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv (EU) 2015/2302 – artikel 14, stk. 1 – pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer – opfyldelse af en aftale om pakkerejse – den pågældende rejsearrangørs ansvar – foranstaltninger til bekæmpelse af den verdensomspændende spredning af en infektionssygdom – covid-19-pandemien – restriktioner vedtaget på den pågældende rejsendes rejsedestination og bopælssted samt i andre lande – mangel ved de ydelser, der er leveret som led i den pågældende pakkerejse – nedsættelse af pakkerejsens pris med et passende beløb)

11

2023/C 71/13

Sag C-719/21 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 12. januar 2023 — Frédéric Jouvin mod Europa-Kommissionen (Appel – konkurrence – karteller – artikel 101 TEUF – klage til Europa-Kommissionen – Kommissionens afgørelse om afvisning af klagen – annullationssøgsmål – frist for indgivelse af svarskrift)

12

2023/C 71/14

Sag C-583/22 PPU: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — straffesag mod MV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2008/675/RIA – artikel 3, stk. 1 – princippet om ligestilling af tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat – forpligtelse til at tillægge disse domme samme virkninger som tidligere nationale domme – nationale regler om efterfølgende fastsættelse af en samlet straf – flere overtrædelser – fastsættelse af en fælles straf – loft på 15 år for tidsbegrænsede frihedsstraffe – artikel 3, stk. 5 – undtagelse – overtrædelse begået inden afsigelsen eller fuldbyrdelsen af dommene i den anden medlemsstat)

12

2023/C 71/15

Sag C-359/21: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. januar 2023 — MS Konsultanti SIA mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā rajona tiesa — Letland) (Slettelse)

13

2023/C 71/16

Sag C-469/22: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 10. januar 2023 — Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA mod Fundação do Desporto, ANO — Sistemas de Informática e Serviços Lda og Link Consulting — Tecnologias de Informação SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2014/24/EU – procedurens forløb – udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter – artikel 63 – en økonomisk aktør, der baserer sig på en anden enheds kapaciteter for at opfylde den ordregivende myndigheds krav – forpligtelse for denne økonomiske aktør til at fremsende dokumenter vedrørende en underentreprenørs egnethed efter tildelingen af kontrakten – uforenelighed)

14

2023/C 71/17

Forenede sager C-313/21 P og C-314/21 P: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 22. december 2022 — Rådet mod FI (C-313/21) og Kommissionen mod FI (C-314/21) (Appel – artikel 182 i Domstolens procesreglement – personalesag – pension – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 20 i bilag VIII – tildeling af efterladtepension – længstlevende ægtefælle efter en tidligere tjenestemand, der har modtaget invaliditetsydelse – ægteskab indgået efter, at denne tjenestemand er blevet tildelt invaliditetsydelse – betingelse om en minimumsvarighed på fem års ægteskab på datoen for tjenestemandens død – artikel 19 i bilag VIII – ægteskab indgået før tjenestemanden blev tildelt invaliditetsydelse – ingen betingelse om en minimumsvarighed for ægteskabet – ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 20 i bilag VIII – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 20 – princippet om ligebehandling – artikel 21, stk. 1 – princippet om forbud mod forskelsbehandling – artikel 52, stk. 1 – ingen vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig sondring i forhold til det formål, som EU-lovgiver forfølger)

14

2023/C 71/18

Sag C-680/22 P: Appel iværksat den 4. november 2022 af DD til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. september 2022 i sag T-470/20, DD mod FRA

15

2023/C 71/19

Sag C-706/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 17. november 2022 — Konzernbetriebsrat der O SE & Co. KG

16

2023/C 71/20

Sag C-744/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad — Nesebar (Bulgarien) den 5. december 2022 — Vodosnabdyavane i kanalizatsia EAD mod PQ

17

2023/C 71/21

Sag C-752/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 9. december 2022 — EP mod Maahanmuuttovirasto

18

2023/C 71/22

Sag C-760/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofijski gradski sad (Bulgarien) den 15. december 2022 — straffesag mod FP, QV. IN, YL, VD, JF og OL

18

 

Retten

2023/C 71/23

Sag T-250/19: Rettens dom af 21. december 2022 — Tradición CZ mod EUIPO — Rivero Argudo (TRADICIÓN CZ, S.L.) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket TRADICIÓN CZ, S.L. – det ældre EU-ordmærke RIVERO CZ – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

19

2023/C 71/24

Sag T-242/21: Rettens dom af 21. december 2022 — Pshonka mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

19

2023/C 71/25

Sag T-243/21: Rettens dom af 21. december 2022 — Pshonka mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

20

2023/C 71/26

Sag T-260/21: Rettens dom af 21. december 2022 — E. Breuninger mod Kommissionen (Statsstøtte – rammeordning for indrømmelse af hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket, som led i covid-19-pandemien, i Tyskland – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte – individuel undersøgelse af den anmeldte støtteordning – foranstaltning, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – proportionalitet)

21

2023/C 71/27

Sag T-306/21: Rettens dom af 21. december 2022 — Falke mod Kommissionen (Statsstøtte – rammeordning for indrømmelse af hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket, som led i covid-19-pandemien, i Tyskland – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte – individuel undersøgelse af den anmeldte støtteordning – foranstaltning, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – proportionalitet)

22

2023/C 71/28

Sag T-525/21: Rettens dom af 21. december 2022 — E. Breuninger mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – statsstøtte – paraplyordning, der har til formål at indføre en forbundsstatslig kompensationsordning i Tyskland for tab som følge af afgørelser om nedlukning – afgørelse om ikke at gøre indsigelse – foranstaltning til at afhjælpe skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder – manglende søgsmålsinteresse – afvisning)

22

2023/C 71/29

Sag T-554/21: Rettens dom af 21. december 2022 — European Lotto and Betting mod EUIPO — Tipp24 Services (Cash4Life) [EU-varemærker – fortabelsessag – Ansøgning om EU-ordmærket Cash4Life – absolut ugyldighedsgrund – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) 2017/1001]]

23

2023/C 71/30

Sag T-702/21: Rettens dom af 21. december 2022 — Ekobulkos mod Kommissionen (Statsstøtte – produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder – klage – passivitetssøgsmål – opfordring til at handle – formaliteten – pligt til at handle – foreligger ikke)

24

2023/C 71/31

Sag T-777/21: Rettens dom af 21. december 2022 — Trend Glass mod EUIPO (ECO STORAGE) [EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket ECO STORAGE – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 – begrundelsespligt – retssikkerhed – ligebehandling]

24

2023/C 71/32

Sag T-43/22: Rettens dom af 21. december 2022 — Sanrio mod EUIPO — Miroglio Fashion (SANRIO CHARACTERS) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket SANRIO CHARACTERS – det ældre EU-ordmærke CARACTÈRE – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

25

2023/C 71/33

Sag T-44/22: Rettens dom af 21. december 2022 — International Masis Tabak mod EUIPO — Philip Morris Brands (Gengivelse af en pakke cigaretter) (EU-varemærker – indsigelsesprocedure – International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – EU-figurmærke, der gengiver en pakke cigaretter – det ældre internationale figurmærke Marlboro SELECTED PREMIUM TOBACCOS – relativ registreringshindring – skade på renomméet – artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

26

2023/C 71/34

Sag T-129/22: Rettens dom af 21. december 2022 — Simba Toys mod EUIPO — Master Gift Import (BIMBA TOYS) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket BIMBA TOYS – ældre internationale ord — og figurmærker Simba – ældre nationalt handelsnavn Simba Toys GmbH & Co. KG – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – produktsammenligning – artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001 – erhvervsgrenenes nærhed]

26

2023/C 71/35

Sag T-234/20: Rettens kendelse af 8. december 2022 — HB mod EIB (Personalesag – sagsøger, der er ophørt med at besvare Rettens henvendelser – ufornødent at træffe afgørelse)

27

2023/C 71/36

Sag T-706/20: Rettens kendelse af 15. december 2022 — MiMedx Group mod EUIPO — DIZG (Epiflex) (EU-varemærker – fortabelsessag – tilbagetagelse af begæringen om fortabelse – ufornødent at træffe afgørelse)

27

2023/C 71/37

Sag T-127/21: Rettens kendelse af 21. december 2022 — Swissgrid mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – energi – europæiske platforme for udveksling af standardprodukter vedrørende balanceringsenergi – Schweiz’ deltagelse – artikel 1, stk. 6 og 7, i forordning (EU) 2017/2195 – skrivelse fra Kommissionen om afvisning af den schweiziske transmissionssystemoperatørs deltagelse – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning)

28

2023/C 71/38

Sag T-480/21: Rettens kendelse af 22. december 2022 — British Airways mod Kommissionen (Annullations- og erstatningssøgsmål – konkurrence – karteller – markedet for luftfragt – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart – Rettens annulation – Kommissionens afslag på betaling af morarenter – retsmidler – forældelsesfrist – søgsmålsfrist – for sent anlagt – retsakt, der bekræfter en tidligere retsakt – afvisning)

29

2023/C 71/39

Sag T-566/21: Rettens kendelse af 7. december 2022 — Steinbach International mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – toldunion – fælles toldtarif – told- og statistiknomenklatur – tarifering i den kombinerede nomenklatur – toldposition – regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger – ikke individuelt berørt – afvisning)

29

2023/C 71/40

Sag T-692/21: Rettens kendelse af 22. december 2022 — AL mod Kommissionen [Personalesag – OLAF-undersøgelse – OLAF’s retsakter – rette sagsøgte – ingen bebyrdende akt – procesreglementets artikel 76, litra d) – afvisning]

30

2023/C 71/41

Sag T-769/21: Rettens kendelse af 8. december 2022 — Euranimi mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – dumping – import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan – endelig antidumpingtold – ikke individuelt berørt – regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger – afvisning)

31

2023/C 71/42

Sag T-640/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 6. december 2022 — Westpole Belgium mod Parlamentet (Særlige rettergangsformer – offentlige tjenesteydelseskontrakter – ekstern udførelse af IT-tjenester – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed)

31

2023/C 71/43

Sag T-759/22: Sag anlagt den 2. december 2022 — Electrawinds Shabla South mod Rådet

32

2023/C 71/44

Sag T-777/22: Sag anlagt den 12. december 2022 — Penguin Random House mod EUIPO — Ediciones Literarias Independientes (PLAN B)

33

2023/C 71/45

Sag T-787/22: Sag anlagt den 16. december 2022 — TT mod Frontex

34

2023/C 71/46

Sag T-791/22: Sag anlagt den 21. december 2022 — Broad Far (Hong Kong) og M21 mod Kommissionen

35

2023/C 71/47

Sag T-794/22: Sag anlagt den 21. december 2022 — Dehesa de Los Llanos mod Kommissionen

35

2023/C 71/48

Sag T-799/22: Sag anlagt den 22. december 2022 — Thunus m.fl. mod EIB

36

2023/C 71/49

Sag T-828/22: Sag anlagt den 23. december 2022 — ACE mod Rådet

37

2023/C 71/50

Sag T-2/23: Sag anlagt den 5. januar 2023 — Romagnoli Fratelli mod CPVO

38

2023/C 71/51

Sag T-10/23: Sag anlagt den 17. januar 2023 — Light Tec mod EUIPO — DecoTrend (Lampeskærme)

39

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2023/C 71/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 63 af 20.2.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 54 af 13.2.2023

EUT C 45 af 6.2.2023

EUT C 35 af 30.1.2023

EUT C 24 af 23.1.2023

EUT C 15 af 16.1.2023

EUT C 7 af 9.1.2023

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France mod Europa-Kommissionen

(Sag C-883/19 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - sektoren for rentederivater i euro - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 - manipulation af Euribor-interbankreferencerenterne - udveksling af fortrolige oplysninger - konkurrencebegrænsende formål - kvalificering - hensyntagen til de konkurrencefremmende virkninger samlet og vedvarende overtrædelse - »hybridprocedure«, der successivt har ført til vedtagelsen af en forligsafgørelse og en afgørelse efter en almindelig procedure - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 41 - ret til god forvaltning - artikel 48 - uskyldsformodning)

(2023/C 71/02)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France (ved avocate C. Angeli, K. Bacon og KC, barrister D. Bailey, M. Demetriou og KC, avocate M. Giner og solicitor M. Simpson)

Den anden part: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, M. Farley og F. van Schaik, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for appellanterne: Crédit agricole SA og Crédit agricole Corporate and Investment Bank (ved avocats J. Jourdan, J.-J. Lemonnier, A. Sieffert-Xuriguera og J.-P. Tran Thiet), JPMorgan Chase & Co. og JPMorgan Chase Bank, National Association (ved solicitors D. Das, N. English, N. French og N. Frey, barrister D. Heaton, solicitors A. Holroyd og D. Hunt, solicitors M. Lester, KC og A. Ojukwu, barrister D. Piccinin, solicitor L. Ream og solicitors D. Rose, KC og B. Tormey)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 24. september 2019, HSBC Holdings m.fl. mod Kommissionen (T-105/17, EU:T:2019:675), ophæves, for så vidt som Kommissionen i denne doms konklusions punkt 2 blev frifundet i det søgsmål, der blev anlagt i sag T-105/17 af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France, nu HSBC Continental Europe, med påstand om annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39914 — Rentederivater i euro), og subsidiært af denne afgørelses artikel 1, litra b).

2)

Europa-Kommissionen frifindes i det søgsmål, der blev anlagt i sag T-105/17 af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France, nu HSBC Continental Europe, med påstand om annullation af artikel 1 i afgørelse C(2016) 8530 final og subsidiært af denne afgørelses artikel 1, litra b).

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France, i forbindelse med appelsagen, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.

4)

HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France, bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.

5)

Crédit agricole SA og Crédit agricole Corporate and Investment Bank bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

6)

JP Morgan Chase & Co. og JP Morgan Chase Bank, National Association, bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. januar 2023 — »DOBELES HES« SIA (C-702/20) og Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija (C-17/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākā tiesa (Senāts) — Letland)

(Forenede sager C-702/20 og C-17/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - national lovgivning, der fastsætter en forpligtelse for den offentlige operatør til at forsyne sig hos producenter af vedvarende energi til en højere pris end markedsprisen - manglende udbetaling af en del af den pågældende støtte - krav om erstatning fremsat af disse producenter over for en anden offentlig myndighed end den, der i henhold til denne nationale lovgivning principielt har pligt til at udbetale støtten, og hvis budget udelukkende skal anvendes til dens egen drift - ny støtte - underretningspligt - de minimis-støtte - forordning (EU) nr. 1407/2013 - artikel 5, stk. 2 - kumulation - hensyntagen til støtte, der allerede er blevet opkrævet i referenceperioden i henhold til nævnte nationale lovgivning)

(2023/C 71/03)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa (Senāts)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere:»DOBELES HES« SIA (C-702/20) og Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija (C-17/21)

Procesdeltagere: Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija, Ekonomikas ministrija, Finanšu ministrija og »GM« SIA

Konklusion

1)

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, som pålægger den godkendte elforsyningsvirksomhed at købe elektricitet, der produceres fra vedvarende energikilder, til en pris, der er højere end markedsprisen, som bestemmer, at de deraf følgende meromkostninger finansieres af et obligatorisk bidrag, der betales af slutbrugerne, eller som bestemmer, at de midler, der tjener til at finansiere disse meromkostninger, til stadighed under offentlig kontrol, udgør støtte, »som ydes ved hjælp af statsmidler«, i denne bestemmelses forstand.

2)

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at kvalificeringen af en fordel som »statsstøtte« i denne bestemmelses forstand ikke er betinget af, at det relevante marked først er blevet fuldstændigt liberaliseret.

3)

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at når en national lovgivning har indført »statsstøtte« i denne bestemmelses forstand, udgør betalingen af et beløb, der som led i et søgsmål er nedlagt påstand om udbetaling af i medfør af denne lovgivning, ligeledes en sådan støtte.

4)

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at når en national lovgivning om indførelse af et lovbestemt krav på forhøjet betaling for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder udgør »statsstøtte« som omhandlet i denne bestemmelse, skal påstande i søgsmål om fuld indrømmelse af dette krav anses for krav om betaling af en del af denne ikke-modtagne statsstøtte og ikke som krav om, at den ret, for hvilken sagen er indbragt, indrømmer en særskilt statsstøtte.

5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 [TEUF] og 108 [TEUF] på de minimis-støtte, navnlig dens artikel 5, stk. 2, skal fortolkes således, at overholdelsen af de minimis-tærsklen i forordningens artikel 3, stk. 2, skal vurderes i lyset af størrelsen af den støtte, der kræves i medfør af den relevante nationale lovgivning, kumuleret med de udbetalinger, der allerede er modtaget i referenceperioden i henhold til samme lovgivning.

6)

Artikel 1, litra b) og c), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 [TEUF] skal fortolkes således, at når en statsstøtte ikke henhører under nogen af de kategorier for eksisterende støtte, der er fastsat i denne forordnings artikel 1, litra b), skal denne støtte, herunder den del af støtten, som efterfølgende kræves udbetalt, kvalificeres som »ny støtte« som omhandlet i nævnte forordnings artikel 1, litra c).

7)

Artikel 108, stk. 3, TEUF samt artikel 2, stk. 1, og artikel 3 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 [TEUF] skal fortolkes således, at den nationale retsinstans kan tiltræde en påstand om udbetaling af et beløb, som svarer til en ny støtte, der ikke er blevet anmeldt til Kommissionen, forudsat at de pågældende nationale myndigheder først behørigt anmelder denne støtte til denne institution, og at sidstnævnte giver eller anses for at have givet sit samtykke hertil.

8)

Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at det for at vurdere, om beløb har karakter af »statsstøtte« som omhandlet i denne bestemmelse, er uden betydning, at beløbene kræves udbetalt fra en anden offentlig myndighed end den, der principielt har pligt til at udbetale dem i medfør af den pågældende nationale lovgivning, og hvis budget udelukkende skal anvendes til dens egen drift.

(1)  EUT C 79 af 8.3.2021.

EUT C 88 af 15.3.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — Lietuvos geležinkeliai AB mod Europa-Kommissionen og Orlen Lietuva AB

(Sag C-42/21 P) (1)

(Appel - konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markedet for jernbanegodstransport - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF - tredjepartsvirksomheders adgang til infrastrukturer, der forvaltes af det nationale litauiske jernbaneselskab - nedlæggelse af et jernbanespor - begrebet »misbrug« - faktisk eller sandsynlig udelukkelse af en konkurrent - Rettens udøvelse af sin fulde prøvelsesret - nedsættelse af bøde)

(2023/C 71/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Lietuvos geležinkeliai AB (ved Rechtsanwälte K. Apel, W. Deselaers og P. Kirst)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Cleenewerck de Crayencour, A. Dawes, H. Leupold og G. Meessen, som befuldmægtigede) og Orlen Lietuva AB (ved avvocato C. Conte og avocat C. Thomas)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Lietuvos geležinkeliai AB bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen og Orlen Lietuva AB afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 98 af 22.3.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — RegioJet a.s. mod České dráhy a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-57/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - misbrug af dominerende stilling - regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret - direktiv 2014/104/EU - artikel 5 og 6 - fremlæggelse af beviser - beviser i en konkurrencemyndigheds sagsakter - verserende procedure ved Europa-Kommissionen vedrørende en overtrædelse af konkurrencereglerne - nationalt erstatningssøgsmål om samme overtrædelse - betingelser for fremlæggelse af beviser)

(2023/C 71/05)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RegioJet a.s.

Sagsøgt: České dráhy a.s.

Procesdeltager: Česká republika, Ministerstvo dopravy

Konklusion

1)

Artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en national ret udsteder pålæg om fremlæggelse af beviser til brug for et nationalt erstatningssøgsmål ved denne ret, der vedrører en overtrædelse af konkurrenceretten, selv om en procedure vedrørende denne samme overtrædelse samtidig verserer for Europa-Kommissionen med henblik på vedtagelse af en beslutning i medfør af kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [102 TEUF], som medfører, at den nationale ret udsætter den sag, der verserer for den. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at sikre, at den fremlæggelse af de beviser, der anmodes om på dette tidspunkt i sagsbehandlingen, og som skal opfylde betingelserne i artikel 5 og 6 i direktiv 2014/104, ikke går ud over det, der er nødvendigt, henset til det erstatningskrav, der er indbragt for den.

2)

Artikel 6, stk. 5, i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

en national konkurrencemyndigheds udsættelse af den administrative procedure, som denne myndighed har indledt, med den begrundelse, at Kommissionen har indledt en procedure i henhold til kapitel III i forordning nr. 1/2003, ikke kan sidestilles med denne myndigheds afslutning af denne administrative procedure »med vedtagelsen af en beslutning eller på anden måde« i denne bestemmelses forstand.

3)

Artikel 5, stk. 8, artikel 6, stk. 5, litra a), og artikel 6, stk. 9, i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, som i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 5, midlertidigt begrænser fremlæggelse ikke blot af oplysninger, der er »udarbejdet« specifikt i forbindelse med en procedure, der er indledt af en konkurrencemyndighed, men også af alle de oplysninger, som er »fremlagt« med disse formål for øje.

4)

Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/104, sammenholdt med direktivets artikel 6, stk. 5, litra a),

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en national ret under anvendelse af et nationalt processuelt instrument træffer afgørelse om fremlæggelse af beviser og beordrer disse retsligt deponeret, idet behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt disse beviser indeholder »oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person specifikt til brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen« i denne sidstnævnte bestemmelses forstand, udskydes til det tidspunkt, hvor denne ret får adgang til de pågældende beviser. Anvendelsen af et sådant instrument skal imidlertid overholde de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, således som de er præciseret i artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 4, i direktiv 2014/104.

5)

Artikel 6, stk. 5, litra a), i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

når en national ret under anvendelse af et nationalt processuelt instrument udsætter behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt de beviser, der er begæret fremlagt, indeholder »oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person specifikt til brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen«, skal denne ret sikre, at sagsøgeren eller andre parter i sagen eller deres befuldmægtigede ikke har adgang til disse beviser, når de er omfattet af den hvide liste, før den har fuldført denne vurdering, eller når de nævnte beviser er omfattet af den grå liste, før den kompetente konkurrencemyndighed har afsluttet sin behandling af sagen.

(1)  EUT C 148 af 26.4.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — BE mod Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-132/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 77-79 - retsmidler - parallel anvendelse - forhold - procesautonomi - effektiviteten af de beskyttelsesregler, der er fastsat i denne forordning - konsekvent og ensartet anvendelse af disse regler i hele Den Europæiske Union - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(2023/C 71/06)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BE

Sagsøgt: Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság

Procesdeltager: Budapesti Elektromos Művek Zrt

Konklusion

Artikel 77, stk. 1, og artikel 78, stk. 1, samt artikel 79, stk. 1, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser tillader en samtidig og uafhængig udøvelse af de retsmidler, der er fastsat dels i denne artikel 77, stk. 1, og denne artikel 78, stk. 1, dels i denne artikel 79, stk. 1. Det tilkommer medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastsætte de nærmere regler for forholdet mellem disse retsmidler, således at den effektive beskyttelse af de rettigheder, der sikres ved denne forordning, og den konsekvente og ensartede anvendelse af sidstnævnte forordnings bestemmelser tillige med adgangen til effektive retsmidler for en domstol, jf. artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, sikres.

(1)  EUT C 206 af 31.5.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — RW mod Österreichische Post AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-154/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 15, stk. 1, litra c) - den registreredes ret til sine personoplysninger - oplysninger om de modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til - begrænsninger)

(2023/C 71/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RW

Sagsøgt: Österreichische Post AG

Konklusion

Artikel 15, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at:

den ret, som den registrerede i medfør af denne bestemmelse har til indsigt i personoplysninger vedrørende den pågældende, indebærer, at den dataansvarlige skal oplyse den registrerede om modtageres konkrete identitet, når personoplysningerne er eller vil blive videregivet til disse modtagere, medmindre det ikke er muligt at identificere de pågældende modtagere, eller den dataansvarlige ikke er i stand til at godtgøre, at den registreredes anmodning er åbenbart grundløs eller overdreven som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 5, idet den dataansvarlige i givet fald kan nøjes med alene at oplyse den registrerede om kategorierne af de omhandlede modtagere.

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — P.I. mod Migracijos departamentas prie Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-280/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - fælles asylpolitik - betingelser for anerkendelse af flygtningestatus - direktiv 2011/95/EU - artikel 10, stk. 1, litra e), og artikel 10, stk. 2 - grundene til forfølgelsen - begreberne »politisk anskuelse« og »tillagt politisk anskuelse« - en asylansøgers forsøg på i sit hjemland at forsvare sig med retsmidler mod ikke-statslige aktører, der handler ulovligt, og som kan anvende den pågældende stats repressive midler)

(2023/C 71/08)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P.I.

Sagsøgt: Migracijos departamentas prie Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministerijos

Konklusion

Artikel 10, stk. 1, litra e), og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse

skal fortolkes således, at

begrebet »politisk anskuelse« omfatter forsøg fra en ansøger om international beskyttelse som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra h) og i), på at forsvare sin personlige formue og sine økonomiske interesser ved hjælp af retsmidler mod ikke-statslige aktører, der handler ulovligt, såfremt disse aktører på grund af de forbindelser til den pågældende stat, som de har opnået gennem korruption, er i stand til at anvende denne stats repressive midler til skade for ansøgeren, for så vidt som disse forsøg af de aktører, der kan stå bag forfølgelse, opfattes som opposition eller modstand med hensyn til anliggender, der vedrører disse aktører, eller deres politik og/eller metoder.

(1)  EUT C 278 af 12.7.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. januar 2023 — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod B (C-323/21) og F (C-324/21), og K mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (C-325/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Forenede sager C-323/21 — 325/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse - indgivelse af flere ansøgninger om international beskyttelse i tre medlemsstater - artikel 29 - frist for overførsel - udløb - overgang af ansvaret for behandlingen af ansøgningen - artikel 27 - retsmidler - omfanget af domstolsprøvelsen - ansøgerens mulighed for at påberåbe sig, at ansvaret for behandlingen af ansøgningen er overgået)

(2023/C 71/09)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (C-323/21), (C-324/21) og K (C-325/21)

Sagsøgte: B (C-323/21), F (C-324/21) og Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (C-325/21)

Konklusion

1)

Sagerne C-323/21, C-324/21 og C-325/21 forenes med henblik på dommen.

2)

Artikel 23 og 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne,

skal fortolkes således, at

når en frist for overførsel af en tredjelandsstatsborger er begyndt at løbe i forholdet mellem en anmodet medlemsstat og en første anmodende medlemsstat, overgår ansvaret for behandlingen af den ansøgning om international beskyttelse, som denne person har indgivet, til denne anmodende medlemsstat som følge af udløbet af denne frist, selv om personen i mellemtiden har indgivet en ny ansøgning om international beskyttelse i en tredje medlemsstat, som har ført til, at den anmodede medlemsstat har accepteret en anmodning om tilbagetagelse fra denne tredje medlemsstat, for så vidt som dette ansvar ikke er overgået til den nævnte tredje medlemsstat som følge af udløbet af en af de frister, der er fastsat i artikel 23.

Efter en sådan overgang af ansvaret kan den medlemsstat, på hvis område samme person opholder sig, ikke overføre denne person til en anden medlemsstat end den nye ansvarlige medlemsstat, men den kan til gengæld, under overholdelse af de frister, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 2, fremsætte en anmodning om tilbagetagelse til sidstnævnte medlemsstat.

3)

Artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning til denne forordning, samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som successivt har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i tre medlemsstater, i den tredje af disse medlemsstater skal have adgang til effektive og hurtige retsmidler, som gør det muligt for vedkommende at påberåbe sig, at ansvaret for behandlingen af vedkommendes ansøgning er overgået til den anden af disse medlemsstater som følge af udløbet af den frist for overførsel, som er fastsat i forordningens artikel 29, stk. 1 og 2.

(1)  EUT C 320 af 9.8.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — J.K. mod TP S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie — Polen)

(Sag C-356/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - artikel 3, stk. 1, litra a) og c) - vilkårene for adgang til udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed - ansættelses- og arbejdsvilkår - forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering - selvstændig erhvervsdrivende, der arbejder på grundlag af en kontrakt om levering af ydelser - opsigelse og ikke-forlængelse af en kontrakt - frihed til at vælge medkontrahent)

(2023/C 71/10)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J.K.

Sagsøgt: TP S.A.

Procesdeltager: PTPA

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national ordning, der indebærer, at den beskyttelse mod forskelsbehandling, der gives i henhold til dette direktiv, — på grund af friheden til at vælge en medkontrahent — udelukkes fra at finde anvendelse i tilfælde af et afslag på at indgå eller forny en aftale med en person vedrørende den pågældendes udførelse af visse arbejdsopgaver inden for rammerne af vedkommendes selvstændige virksomhed, når afslaget skyldes denne persons seksuelle orientering.

(1)  EUT C 391 af 27.9.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. januar 2023 — D.V. mod M.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Sag C-395/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - aftale om levering af juridiske tjenesteydelser indgået mellem en advokat og en forbruger - artikel 4, stk. 2 - vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige - udelukkelse af vilkår, der ikke vedrører aftalens hovedgenstand - vilkår om betaling af advokatsalærer i henhold til princippet om anvendelse af en timesats - artikel 6, stk. 1 - den nationale rets beføjelser i forbindelse med et »urimeligt« kontraktvilkår)

(2023/C 71/11)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: D.V.

Sagsøgt: M.A.

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29), i sin version som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011,

skal fortolkes således, at

et kontraktvilkår i en aftale om levering af juridiske tjenesteydelser indgået mellem en advokat og en forbruger, hvorved prisen for de leverede ydelser fastsættes i henhold til princippet om anvendelse af en timesats, henhører under denne bestemmelse.

2)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, som ændret ved direktiv 2011/83,

skal fortolkes således, at

et kontraktvilkår i en aftale om levering af juridiske tjenesteydelser indgået mellem en advokat og en forbruger, hvorved prisen for disse ydelser fastsættes i henhold til princippet om anvendelse af en timesats, uden at forbrugeren inden indgåelsen af aftalen meddeles oplysninger, der sætter vedkommende i stand til at træffe sin beslutning forsigtigt og med fuldt kendskab til de finansielle konsekvenser, som indgåelsen af nævnte aftale har, ikke opfylder kravet om at være affattet klart og forståeligt i denne bestemmelses forstand.

3)

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13, som ændret ved direktiv 2011/83,

skal fortolkes således, at

et kontraktvilkår i en aftale indgået mellem en advokat og en forbruger om leveringen af juridiske tjenesteydelser, hvorved prisen for disse ydelser fastsættes i henhold til princippet om anvendelse af en timesats, og hvilket vilkår dermed henhører under aftalens hovedgenstand, ikke skal anses for urimeligt, alene fordi det ikke opfylder det krav om gennemsigtighed, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, i dette direktiv, som ændret, med forbehold for at den medlemsstat, hvis nationale lovgivning finder anvendelse på den pågældende aftale, i henhold til artikel 8 i direktivet, som ændret, udtrykkeligt har foreskrevet, at et kontraktvilkår alene af denne grund anses for urimeligt.

4)

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13, som ændret ved direktiv 2011/83,

skal fortolkes således, at

at disse bestemmelser — når en aftale om levering af juridiske tjenesteydelser, der er indgået mellem en advokat og en forbruger, ikke kan opretholdes, efter at et urimeligt kontraktvilkår, hvorved prisen for disse ydelser fastsættes i henhold til princippet om anvendelse af en timesats, er blevet ophævet, og tjenesteydelserne er blevet leveret — ikke er til hinder for, at den nationale retsinstans beslutter at genoprette den situation, hvori forbrugeren ville have befundet sig, såfremt dette vilkår ikke havde eksisteret, selv om dette bevirker, at den erhvervsdrivende ikke modtager noget vederlag for sine ydelser. Såfremt den fuldstændige ophævelse af aftalen har særligt skadelige virkninger for forbrugeren, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, er disse bestemmelser ikke til hinder for, at den nationale retsinstans afhjælper ugyldigheden af det nævnte kontraktvilkår ved at erstatte det med en national deklaratorisk bestemmelse eller en national bestemmelse, som finder anvendelse, hvis parterne i nævnte aftale samtykker heri. Disse bestemmelser er derimod til hinder for, at den nationale retsinstans erstatter det urimelige og ophævede kontraktvilkår med et retsligt skøn med hensyn til størrelsen af vederlaget for de nævnte ydelser.

(1)  EUT C 368 af 13.9.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — KT og NS mod FTI Touristik GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)

(Sag C-369/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv (EU) 2015/2302 - artikel 14, stk. 1 - pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer - opfyldelse af en aftale om pakkerejse - den pågældende rejsearrangørs ansvar - foranstaltninger til bekæmpelse af den verdensomspændende spredning af en infektionssygdom - covid-19-pandemien - restriktioner vedtaget på den pågældende rejsendes rejsedestination og bopælssted samt i andre lande - mangel ved de ydelser, der er leveret som led i den pågældende pakkerejse - nedsættelse af pakkerejsens pris med et passende beløb)

(2023/C 71/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KT og NS

Sagsøgt: FTI Touristik GmbH

Konklusion

Artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF

skal fortolkes således, at:

en rejsende har ret til en prisnedsættelse på sin pakkerejse under omstændigheder, hvor en mangel i rejseydelserne i pakkerejsen skyldes restriktioner, der er indført på vedkommendes rejsedestination for at bekæmpe spredningen af en infektionssygdom, og hvor sådanne restriktioner ligeledes er indført på den rejsendes bopælssted samt i andre lande som følge af den verdensomspændende spredning af denne sygdom. For at være passende skal denne prisnedsættelse vurderes under hensyntagen til ydelserne i den pågældende pakkerejse og svare til værdien af de ydelser, for hvilke en mangel er konstateret.

(1)  EUT C 382 af 20.9.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 12. januar 2023 — Frédéric Jouvin mod Europa-Kommissionen

(Sag C-719/21 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - artikel 101 TEUF - klage til Europa-Kommissionen - Kommissionens afgørelse om afvisning af klagen - annullationssøgsmål - frist for indgivelse af svarskrift)

(2023/C 71/13)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Frédéric Jouvin (ved advokat L. Bôle-Richard)

Den anden part: Europa-Kommissionen (ved A. Boitos, B. Ernst og A. Keidel som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Frédéric Jouvin bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 64 af 7.2.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/12

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023 — straffesag mod MV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-583/22 PPU) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - rammeafgørelse 2008/675/RIA - artikel 3, stk. 1 - princippet om ligestilling af tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat - forpligtelse til at tillægge disse domme samme virkninger som tidligere nationale domme - nationale regler om efterfølgende fastsættelse af en samlet straf - flere overtrædelser - fastsættelse af en fælles straf - loft på 15 år for tidsbegrænsede frihedsstraffe - artikel 3, stk. 5 - undtagelse - overtrædelse begået inden afsigelsen eller fuldbyrdelsen af dommene i den anden medlemsstat)

(2023/C 71/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Part i hovedsagen

MV

Procesdeltager: Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1 og 5, i Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag

skal fortolkes således, at

en medlemsstat i forbindelse med en straffesag mod en person ikke er forpligtet til at tillægge tidligere domme, der er blevet afsagt i en anden medlemsstat mod denne person og for andre forhold, samme virkninger som tidligere nationale domme i overensstemmelse med den pågældende nationale rets regler om fastsættelse af en samlet straf, når den overtrædelse, for hvilken denne retssag gennemføres, for det første er begået, inden disse tidligere domme er afsagt, og når en hensyntagen til de nævnte tidligere domme i henhold til disse regler i national ret for det andet vil forhindre den nationale retsinstans, som behandler retssagen, i at idømme en straf, der kan fuldbyrdes over for den pågældende person.

2)

Artikel 3, stk. 5, andet afsnit, i rammeafgørelse 2008/675

skal fortolkes således, at

en hensyntagen til tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat i denne bestemmelses forstand ikke kræver af den nationale retsinstans, at denne konkret godtgør og begrunder den ulempe, der følger af, at det ikke er muligt at anordne den efterfølgende fastsættelse af en samlet straf, som er fastsat for tidligere nationale domme.

(1)  EUT C 424 af.7.11.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/13

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. januar 2023 — »MS Konsultanti« SIA mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā rajona tiesa — Letland)

(Sag C-359/21) (1)

(Slettelse)

(2023/C 71/15)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā rajona tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»MS Konsultanti« SIA

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Konklusion

Sag C-359/21 slettes af Domstolens register.

(1)  Dato for indlevering 8.6.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/14

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 10. januar 2023 — Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA mod Fundação do Desporto, ANO — Sistemas de Informática e Serviços Lda og Link Consulting — Tecnologias de Informação SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-469/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 2014/24/EU - procedurens forløb - udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter - artikel 63 - en økonomisk aktør, der baserer sig på en anden enheds kapaciteter for at opfylde den ordregivende myndigheds krav - forpligtelse for denne økonomiske aktør til at fremsende dokumenter vedrørende en underentreprenørs egnethed efter tildelingen af kontrakten - uforenelighed)

(2023/C 71/16)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ambisig — Ambiente e Sistemas de Informação Geográfica SA

Sagsøgte: Fundação do Desporto, ANO — Sistemas de Informática e Serviços Lda og Link Consulting — Tecnologias de Informação SA

Konklusion

Artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, sammenholdt med artikel 59 i og 84. betragtning til dette direktiv,

skal fortolkes således, at:

denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en økonomisk aktør, som ønsker at basere sig på en anden enheds kapacitet med henblik på at udføre en offentlig kontrakt, først kan fremsende dokumenter vedrørende denne enheds egnethed og dennes tilsagn efter tildelingen af den omhandlede kontrakt.

(1)  Dato for indlevering: 13.7.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/14

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 22. december 2022 — Rådet mod FI (C-313/21) og Kommissionen mod FI (C-314/21)

(Forenede sager C-313/21 P og C-314/21 P) (1)

(Appel - artikel 182 i Domstolens procesreglement - personalesag - pension - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 20 i bilag VIII - tildeling af efterladtepension - længstlevende ægtefælle efter en tidligere tjenestemand, der har modtaget invaliditetsydelse - ægteskab indgået efter, at denne tjenestemand er blevet tildelt invaliditetsydelse - betingelse om en minimumsvarighed på fem års ægteskab på datoen for tjenestemandens død - artikel 19 i bilag VIII - ægteskab indgået før tjenestemanden blev tildelt invaliditetsydelse - ingen betingelse om en minimumsvarighed for ægteskabet - ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 20 i bilag VIII - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 20 - princippet om ligebehandling - artikel 21, stk. 1 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - artikel 52, stk. 1 - ingen vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig sondring i forhold til det formål, som EU-lovgiver forfølger)

(2023/C 71/17)

Processprog: fransk

Parter

Sag C-313/21 P:

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Alver, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: FI, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet

Sag C-314/21 P:

Appellant: Europa-Kommissionen (ved T.S. Bohr og B. Mongin, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: FI, Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union

Ved kendelse af 22. december 2022 har Domstolen (Ottende Afdeling) ophævet Den Europæiske Unions Rets dom af 10. marts 2021, FI mod Kommissionen (T-694/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:122), frifundet Europa-Kommissionen i det søgsmål, som FI har anlagt i sag T-694/19, pålagt FI at bære sine egne omkostninger og at betale de omkostninger, som Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen har afholdt i såvel sag T-694/19 som sagerne C-313/21 P og C-314/21 P, og pålagt Europa-Parlamentet at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sag T-694/19.

(1)  Dato for indlevering: 19.5.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/15

Appel iværksat den 4. november 2022 af DD til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. september 2022 i sag T-470/20, DD mod FRA

(Sag C-680/22 P)

(2023/C 71/18)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: DD (ved Rechtsanwältin N. Lorenz)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves i sin helhed.

—

Følgelig:

—

Afgørelsen fra FRA’s direktør af 11. november 2019 om pålæggelse af den disciplinære sanktion fjernelse fra tjenesten med virkning fra den 15. november 2019 annulleres.

—

Om fornødent annulleres afgørelsen fra FRA’s direktør af 15. april 2020 om afslag på appellantens klage.

—

FRA tilpligtes at betale erstatning for det af appellanten lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—

FRA tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender og hovedargumenter vedrørende den appellerede dom:

1.

Retlig fejl, urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, urigtig gengivelse af beviser, åbenbart urigtigt skøn, ufuldstændig prøvelse af appellantens anbringende, utilstrækkelig begrundelse, urigtig gengivelse af beviser, ukorrekt retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, utilstrækkelig begrundelse, ulovlig afvisning af anmodningen om iværksættelse af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, retsstridig procedure for så vidt angår det syvende anbringende.

2.

Retlig fejl, utilstrækkelig begrundelse, ufuldstændig prøvelse af appellantens anbringende, urigtig gengivelse af beviser, åbenbart urigtigt skøn, ultra vires og ultra petita-handling, tilsidesættelse af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder for så vidt angår det første anbringende.

3.

Retlig fejl, urigtig retlig kvalificering, urigtig gengivelse af beviser og åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår redegørelsen for de faktiske omstændigheder.

4.

Retlig fejl, urigtig gengivelse af beviser, åbenbart urigtigt skøn, utilstrækkelig begrundelse, ufuldstændig prøvelse af appellantens anbringende, manglende fastlæggelse af de retligt relevante forhold, retlig prøvelse af de relevante forhold, ufuldstændig prøvelse af anbringendet, utilstrækkelig begrundelse for så vidt angår det femte anbringende.

5.

Retlig fejl, urigtig gengivelse af beviser, ufuldstændig prøvelse af anbringendet, utilstrækkelig begrundelse, retsstridig procedure og ultra vires-handling for så vidt angår det sjette anbringende.

6.

Ufuldstændig prøvelse af anbringendet og utilstrækkelig begrundelse for så vidt angår det ottende anbringende.

7.

Urigtig gengivelse af beviser, åbenbart urigtigt skøn og ufuldstændig prøvelse af appellantens anbringende for så vidt angår det andet og det tredje anbringende.

8.

Retten har tilsidesat artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 17. november 2022 — Konzernbetriebsrat der O SE & Co. KG

(Sag C-706/22)

(2023/C 71/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: Konzernbetriebsrat der O SE & Co. KG

Procesdeltager: Vorstand der O Holding SE

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2157/2001 (1), sammenholdt med artikel 3-7 i direktiv 2001/86/EF (2), fortolkes således, at i tilfælde af, at et holding-SE-selskab stiftes af deltagende selskaber, som ikke beskæftiger medarbejdere og ikke har datterselskaber, som beskæftiger medarbejdere, og selskabet optages i en medlemsstats register (såkaldt »medarbejderløst SE-selskab«) uden forudgående gennemførelse af en forhandlingsprocedure om medarbejderindflydelse i SE-selskabet, skal denne forhandlingsprocedure i henhold til dette direktiv gennemføres efterfølgende, hvis SE-selskabet bliver virksomhed med bestemmende indflydelse på datterselskaber, der beskæftiger medarbejdere, i flere EU-medlemsstater?

2.

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende:

Er den efterfølgende gennemførelse af forhandlingsproceduren i et sådant tilfælde mulig og påbudt uden tidsmæssig begrænsning?

3.

Såfremt Domstolen besvarer det andet spørgsmål bekræftende:

Er artikel 6 i direktiv 2001/86/EF til hinder for en anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet nu har sit vedtægtsmæssige hjemsted, på en efterfølgende gennemførelse af forhandlingsproceduren, hvis det »medarbejderløse SE-selskab« blev optaget i registret i en anden medlemsstat uden forudgående gennemførelse af en sådan procedure og før flytningen af selskabets vedtægtsmæssige hjemsted blev virksomhed med bestemmende indflydelse på datterselskaber, der beskæftiger medarbejdere, i flere EU-medlemsstater?

4.

Såfremt Domstolen besvarer det tredje spørgsmål bekræftende:

Gælder dette også, hvis den stat, hvor dette »medarbejderløse SE-selskab« første gang blev optaget i registret, efter flytningen af selskabets vedtægtsmæssige hjemsted er udtrådt af Den Europæiske Union, og dets lovgivning ikke længere indeholder bestemmelser om gennemførelse af en forhandlingsprocedure om medarbejderindflydelse i SE-selskabet?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8.10.2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (EFT 2001, L 294, s. 1)

(2)  Rådets direktiv 2001/86/EF af 8.10.2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT 2001, L 294, s. 22)

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad — Nesebar (Bulgarien) den 5. december 2022 — »Vodosnabdyavane i kanalizatsia« EAD mod PQ

(Sag C-744/22)

(2023/C 71/20)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad — Nesebar

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Vodosnabdyavane i kanalizatsia« EAD

Sagsøgt: PQ

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 5, og artikel 7, stk. 2, nr. 1, i Naredba 1 ot 09.07.2004g. za minimalnite razmeri na advokatskite vaznagrazhdenia (bekendtgørelse nr. 1 af 9.7.2004 om advokaters mindstesalærer), som i henhold til artikel 47, stk. 6, i Grazhdanski protsesualen kodeks (civil retsplejelov, herefter »GPK«) finder anvendelse og omhandler reglerne for fastsættelsen af salæret til en repræsentant for sagsøgte, med hensyn til formålet med sager som hovedsagen — på grund af et søgsmål mod en forbruger med påstand om betaling af et lille vandforbrug — forenelige med artikel 19, stk.1, [TEU], sammenholdt med artikel 169, stk. 1, [TEUF], når forbrugeren, hvis denne taber sagen, ved dommen også pålægges at betale omkostningerne til repræsentanten i henhold til GPK’s artikel 78, stk. 1?

2.

Er den i GPK’s artikel 47, stk. 6, sammenholdt med artikel 26, stk. 1, i Zakon za pravnata pomosht (lov om retshjælp), fastsatte ordning vedrørende beskikkelse af en repræsentant i tilfælde af, at forbrugeren ikke kan kontaktes på sin adresse, hvorefter salæret fastsættes af retten, idet der også er mulighed for at fastsætte dette til et beløb under mindstebeløbet, mens det er en anden instans, advokatrådet, som har ansvaret for at udpege en repræsentant, og dette råd efter eget skøn og alene af den grund, at det ikke er indforstået med det af retten fastsatte salær, kan nægte at udpege en repræsentant, forenelig med artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 169, stk. 1, TEUF?

3.

Har retten i tilfælde af, at udpegning af en advokat som repræsentant bliver nægtet, beføjelse til ved direkte anvendelse af EU-retten og navnlig af bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 169, stk. 1, TEUF, at anvende andre bestemmelser, som i henhold til Republikken Bulgariens nationale retsforskrifter principielt ikke finder anvendelse i sådanne tilfælde, for at sikre beskyttelsen af forbrugerens rettigheder i sagen, som f.eks. ydelse af retshjælp i henhold til GPK’s artikel 95, stk. 1, uden at forbrugeren har anmodet om dette?

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 9. december 2022 — EP mod Maahanmuuttovirasto

(Sag C-752/22)

(2023/C 71/21)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: EP

Øvrige procesdeltagere: Maahanmuuttovirasto

Præjudicielle spørgsmål

1.

Gælder direktiv 2003/109/EF (1) om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding for udvisning fra EU’s område af en person, som er indrejst i en medlemsstat i den periode, hvor et indrejseforbud udstedt mod den pågældende var gyldigt, og hvis ophold i medlemsstaten derfor var ulovligt i henhold til national ret, og som ikke har ansøgt om opholdstilladelse i denne medlemsstat, hvis personen i en anden medlemsstat er tildelt status som fastboende udlænding?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2.

Fremstår artikel 12, stk. 1 og 3, og artikel 22, stk. 3, i direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding ud fra et indholdsmæssigt synspunkt som så ubetingede og tilstrækkeligt præcise, at en tredjelandsstatsborger kan påberåbe sig dem over for en medlemsstat?

(1)  Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT 2003, L 16, s. 44).

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofijski gradski sad (Bulgarien) den 15. december 2022 — straffesag mod FP, QV. IN, YL, VD, JF og OL

(Sag C-760/22)

(2023/C 71/22)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofijski gradski sad

Tiltalte i straffesagen

FP, QV.IN, YL, VD, JF og OL

Præjudicielt spørgsmål

Udgør det en tilsidesættelse af den anklagedes ret til at være til stede under retssagen i henhold til artikel 8, stk. 1, i, sammenholdt med 33. og 44. betragtning til, direktiv 2016/343 (1), hvis den pågældende efter sit eget udtrykkelige ønske deltager i retsmøderne i straffesagen via en onlineforbindelse, såfremt han bliver forsvaret af en af ham befuldmægtiget advokat, som er til stede i retssalen, og såfremt forbindelsen giver ham mulighed for at følge sagens forløb, fremlægge beviser og opnå kendskab til beviser, han kan høres uden tekniske hindringer og han er sikret en effektiv og fortrolig kommunikation med advokaten?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L. 65, s. 1).

Retten

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19

Rettens dom af 21. december 2022 — Tradición CZ mod EUIPO — Rivero Argudo (TRADICIÓN CZ, S.L.)

(Sag T-250/19) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket TRADICIÓN CZ, S.L. - det ældre EU-ordmærke RIVERO CZ - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2023/C 71/23)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Tradición CZ, SL (Jerez de la Frontera, Spanien) (ved advokat M. Aznar Alonso)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: María Dolores Rivero Argudo (Jerez de la Frontera, Spanien) (ved advokat A. Vela Ballesteros)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om delvis annullation af afgørelse truffet den 4. februar 2019 af Anden Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 257/2018-2).

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 4. februar 2019 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 257/2018-2) annulleres, for så vidt som den vedrører »engros- og detailsalg i forretninger og via globale computernetværk af eddike« i klasse 35 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

Tradición CZ, SL, EUIPO og María Dolores Rivero Argudo bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 187 af 3.6.2019.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/19

Rettens dom af 21. december 2022 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-242/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2023/C 71/24)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Artem Viktorovych Pshonka (Kramatorsk, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Vobořil, R. Pekař og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 263 i TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 29), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 2), i det omfang disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over personer, enheder og organer, for hvilke der gælder restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Artem Viktorovych Pshonkas navn på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/20

Rettens dom af 21. december 2022 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-243/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2023/C 71/25)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Viktor Pavlovych Pshonka (Kramatorsk, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Vobořil, R. Pekař og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 263 i TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 29), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 2), i det omfang disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over personer, enheder og organer, for hvilke der gælder restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Viktor Pavlovych Pshonkas navn på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/21

Rettens dom af 21. december 2022 — E. Breuninger mod Kommissionen

(Sag T-260/21) (1)

(Statsstøtte - rammeordning for indrømmelse af hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket, som led i covid-19-pandemien, i Tyskland - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte - individuel undersøgelse af den anmeldte støtteordning - foranstaltning, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi - proportionalitet)

(2023/C 71/26)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: E. Breuninger GmbH & Co. (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne R. Velte og W. Meilicke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, G. Braga da Cruz og C. Kovács, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved P.-L. Krüger og J. Möller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 8318 final af 20. november 2020 vedrørende statsstøtte SA.59289 (2020/N) — Tyskland covid-19 — Hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket (EUT 2022, C 124, s. 1), som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2021) 1066 final af 12. februar 2021 vedrørende statsstøtte SA.61744 (2021/N) — Kollektiv meddelelse om ændring med tilpasning af de godkendte støtteordninger i medfør de midlertidige rammebestemmelser, bl.a. efter den femte ændring af de midlertidige rammebestemmelser (EUT 2021, C 77, s. 18).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

E. Breuninger GmbH & Co. bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22

Rettens dom af 21. december 2022 — Falke mod Kommissionen

(Sag T-306/21) (1)

(Statsstøtte - rammeordning for indrømmelse af hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket, som led i covid-19-pandemien, i Tyskland - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte - individuel undersøgelse af den anmeldte støtteordning - foranstaltning, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi - proportionalitet)

(2023/C 71/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Falke KGaA (Schmallenberg, Tyskland) (ved advokaterne R. Velte og W. Meilicke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, G. Braga da Cruz og C. Kovács, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved P.-L. Krüger og J. Möller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 8318 final af 20. november 2020 vedrørende statsstøtte SA.59289 (2020/N) — Tyskland covid-19 — Hjælp til dækning af faste omkostninger, der ikke er dækket (EUT 2022, C 124, s. 1), som ændret ved Kommissionens afgørelse C(2021) 1066 final af 12. februar 2021 vedrørende statsstøtte SA.61744 (2021/N) — Kollektiv meddelelse om ændring med tilpasning af de godkendte støtteordninger i medfør de midlertidige rammebestemmelser, bl.a. efter den femte ændring af de midlertidige rammebestemmelser (EUT 2021, C 77, s. 18).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Falke KGaA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 278 af 12.7.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/22

Rettens dom af 21. december 2022 — E. Breuninger mod Kommissionen

(Sag T-525/21) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - paraplyordning, der har til formål at indføre en forbundsstatslig kompensationsordning i Tyskland for tab som følge af afgørelser om nedlukning - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - foranstaltning til at afhjælpe skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder - manglende søgsmålsinteresse - afvisning)

(2023/C 71/28)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: E. Breuninger GmbH & Co. (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne R. Velte og W. Meilicke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka, G. Braga da Cruz og C. Kovács, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og P.-L. Krüger, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C (2021) 3999 final af 28. maj 2021 om statsstøtte SA.62784 (2021/N) — Tyskland COVID-19 — forbundsordning om kompensation (EUT 2021, C 223, s. 25, herefter »den anfægtede afgørelse«).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

E. Breuninger GmbH & Co bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/23

Rettens dom af 21. december 2022 — European Lotto and Betting mod EUIPO — Tipp24 Services (Cash4Life)

(Sag T-554/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - Ansøgning om EU-ordmærket Cash4Life - absolut ugyldighedsgrund - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) 2017/1001])

(2023/C 71/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Lotto and Betting Ltd (Ocean Village, Gibraltar) (ved solicitor D. Egan)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer og M. Eberl, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Tipp24 Services Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juli 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 264/2020 1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

European Lotto og Betting Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 502 af 13.12.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24

Rettens dom af 21. december 2022 — Ekobulkos mod Kommissionen

(Sag T-702/21) (1)

(Statsstøtte - produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder - klage - passivitetssøgsmål - opfordring til at handle - formaliteten - pligt til at handle - foreligger ikke)

(2023/C 71/30)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Ekobulkos EOOD (Todorichene, Bulgarien) (ved advokat M. Dimitrov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C.-M. Carrega et C. Georgieva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har i henhold til artikel 265 TEUF anlagt søgsmål med påstand om, at det fastslås, at Europa-Kommissionen ulovligt har undladt at tage stilling til sagsøgerens klage, der blev indgivet den 21. februar 2020, vedrørende en påstået statsstøtteforanstaltning ydet af Republikken Bulgarien til fordel for visse producenter af el fra vedvarende energikilder.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ekobulkos EOOD og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 24 af 17.1.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/24

Rettens dom af 21. december 2022 — Trend Glass mod EUIPO (ECO STORAGE)

(Sag T-777/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket ECO STORAGE - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 - begrundelsespligt - retssikkerhed - ligebehandling)

(2023/C 71/31)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Trend Glass sp. z o.o. (Radom, Polen) (ved advokat J. Gwiazdowska)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Chylińska og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. oktober 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1315/2021-4).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Trend Glass sp. z o.o. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 51 af 31.1.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/25

Rettens dom af 21. december 2022 — Sanrio mod EUIPO — Miroglio Fashion (SANRIO CHARACTERS)

(Sag T-43/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SANRIO CHARACTERS - det ældre EU-ordmærke CARACTÈRE - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2023/C 71/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sanrio Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokat V. Schmitz-Fohrmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Miroglio Fashion Srl (Alba, Italien)

Sagens genstand

Med et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. november 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2460/2020-2).

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 16. november 2021 af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2460/2020-2) annulleres, for så vidt som den vedrører:

—

»[e]gros- og detailhandel og handel pr. postordre med tasker, punge og tegnebøger; engros- og detailhandel og handel pr. postordre med sko og hovedbeklædning; engros- og detailhandel og handel pr. postordre med sportsartikler« i klasse 35 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret

—

»[l]ivredningsapparater og -udstyr; beskyttelsesindretninger til personlig brug mod ulykker; dykkermasker; sportsbriller; beskyttelseshjelme til sportsbrug; beskyttelsesmasker; ørepropper til dykning; ørepropper til svømning« i klasse 9.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

Sanrio Co. Ltd og EUIPO bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 119 af 14.3.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/26

Rettens dom af 21. december 2022 — International Masis Tabak mod EUIPO — Philip Morris Brands (Gengivelse af en pakke cigaretter)

(Sag T-44/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsesprocedure - International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - EU-figurmærke, der gengiver en pakke cigaretter - det ældre internationale figurmærke Marlboro SELECTED PREMIUM TOBACCOS - relativ registreringshindring - skade på renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 71/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Masis Tabak LLC (Masis, Armenien) (ved advokaterne C. Bercial Arias og K. Dimidjian-Lecompte)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Philip Morris Brands Sàrl (Neuchatel, Schweiz) (ved advokat L. Alonso Domingo)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. november 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 261/2021-5).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

International Masis Tabak LLC betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 119 af 14.3.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/26

Rettens dom af 21. december 2022 — Simba Toys mod EUIPO — Master Gift Import (BIMBA TOYS)

(Sag T-129/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket BIMBA TOYS - ældre internationale ord — og figurmærker Simba - ældre nationalt handelsnavn Simba Toys GmbH & Co. KG - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - produktsammenligning - artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001 - erhvervsgrenenes nærhed)

(2023/C 71/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Simba Toys GmbH & Co. KG (Fürth, Tyskland) (ved advokat O. Ruhl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved: Master Gift Import, SLU (Ronda, Spanien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. december 2021 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 629/2021-4).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Simba Toys GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 171 af 25.4.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/27

Rettens kendelse af 8. december 2022 — HB mod EIB

(Sag T-234/20) (1)

(Personalesag - sagsøger, der er ophørt med at besvare Rettens henvendelser - ufornødent at træffe afgørelse)

(2023/C 71/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: HB (ved advokaterne A. Guillerme, T. Bontinck og L. Burguin)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved G. Faedo og K. Carr, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF nedlagt påstand om annullation dels af sin bedømmelsesrapport for 2017, dels af afgørelsen af 21. oktober 2019 fra EIB’s klageudvalg, hvorved udvalget afslog sagsøgerens klage over bedømmelsesrapporten for 2017.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 215 af 29.6.2020.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/27

Rettens kendelse af 15. december 2022 — MiMedx Group mod EUIPO — DIZG (Epiflex)

(Sag T-706/20) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - tilbagetagelse af begæringen om fortabelse - ufornødent at træffe afgørelse)

(2023/C 71/36)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MiMedx Group, Inc. (Marietta, Georgia, De Forenede Stater) (ved advokaterne J. Bogatz og Y. Stone)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Bosse og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: DIZG Deutsches Institut für Zell- und Gewebeersatz gGmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne M. Plesser og R. Heine).

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. september 2020 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 133/2020-2).

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

MiMedx Group, Inc. og DIZG Deutsches Institut für Zell- und Gewebeersatz gGmbH bærer deres egne omkostninger og betaler hver halvdelen af de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger i sagen.

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/28

Rettens kendelse af 21. december 2022 — Swissgrid mod Kommissionen

(Sag T-127/21) (1)

(Annullationssøgsmål - energi - europæiske platforme for udveksling af standardprodukter vedrørende balanceringsenergi - Schweiz’ deltagelse - artikel 1, stk. 6 og 7, i forordning (EU) 2017/2195 - skrivelse fra Kommissionen om afvisning af den schweiziske transmissionssystemoperatørs deltagelse - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning)

(2023/C 71/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Swissgrid AG (Aarau, Schweiz) (ved advokaterne P. De Baere, P. L’Ecluse, K. T’Syen og V. Lefever)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og B. De Meester, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse indeholdt i en skrivelse undertegnet af en direktør i Kommissionens Generaldirektorat for Energi, hvorved Kommissionen afviste at godkende Schweiz’ deltagelse i de europæiske platforme for udveksling af standardprodukter vedrørende balanceringsenergi, navnlig platformen Trans European Replacement Reserves Exchange (transeuropæisk platform for udveksling af erstatningsreserver), i henhold til artikel 1, stk. 7, i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EUT 2017, L 312, s. 6).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Swissgrid AG betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 189 af 17.5.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

Rettens kendelse af 22. december 2022 — British Airways mod Kommissionen

(Sag T-480/21) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - konkurrence - karteller - markedet for luftfragt - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF, af EØS-aftalens artikel 53 og af artikel 8 i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om luftfart - Rettens annulation - Kommissionens afslag på betaling af morarenter - retsmidler - forældelsesfrist - søgsmålsfrist - for sent anlagt - retsakt, der bekræfter en tidligere retsakt - afvisning)

(2023/C 71/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: British Airways plc (Harmondsworth, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne A. Lyle-Smythe og R. O’Donoghue)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, P. Rossi og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, som sagsøgeren angiver at have anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, artikel 266, stk. 1, TEUF, artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand dels om, at Retten pålægger Kommissionen at betale sagsøgeren morarenter og renters rente, som angiveligt skyldes, dels annullerer skrivelsen af 30. april 2021 og skrivelsen af 2. juli 2021, hvorved Kommissionen nægtede at betale sagsøgeren de nævnte renter.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

British Airways plc betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 391 af 27.9.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/29

Rettens kendelse af 7. december 2022 — Steinbach International mod Kommissionen

(Sag T-566/21) (1)

(Annullationssøgsmål - toldunion - fælles toldtarif - told- og statistiknomenklatur - tarifering i den kombinerede nomenklatur - toldposition - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - ikke individuelt berørt - afvisning)

(2023/C 71/39)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Steinbach International GmbH (Schwertberg, Østrig) (ved advokat J. Gesinn)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Salyková og L. Mantl, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/957 af 31. maj 2021 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT 2021, L 211, s. 48).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Steinbach International GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 490 af 6.12.2021.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/30

Rettens kendelse af 22. december 2022 — AL mod Kommissionen

(Sag T-692/21) (1)

(Personalesag - OLAF-undersøgelse - OLAF’s retsakter - rette sagsøgte - ingen bebyrdende akt - procesreglementets artikel 76, litra d) - afvisning)

(2023/C 71/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AL (ved advokat R. Rata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Bohr, J. Baquero Cruz og A.-C. Simon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med dette søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand dels om annullation af, for det første, forskellige retsakter fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) vedtaget inden for rammerne af en undersøgelse vedrørende sagsøgeren og hvorved OLAF bl.a. gav afslag på to klager, som sagsøgeren havde indbragt over den endelige rapport og de anbefalinger, der er anført i den nævnte undersøgelse, for det andet, af Europa-Kommissionens notat af 3. marts 2021, hvorved Kommissionen gav sagsøgeren meddelelse om sin hensigt om at inddrive visse tillæg, som var blevet udbetalt til sagsøgeren, for det tredje, af Kommissionens afgørelse af 22. marts 2021, hvorved denne besluttede at inddrive nævnte tillæg, og for det fjerde, af Rådet for Den Europæiske Unions interne notat af 22. januar 2021 om anbefaling af indledning af en disciplinærsag mod sagsøgeren, dels om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt som følge af inddrivelsen af forskellige beløb fra sagsøgerens løn i løbet af 2021 og den angiveligt ulovlige adfærd i forbindelse med OLAF-undersøgelsen vedrørende sagsøgeren og de konsekvenser, som den har medført.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Rådet for Den Europæiske Unions anmodning om intervention.

3)

AL bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

4)

Rådet bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31

Rettens kendelse af 8. december 2022 — Euranimi mod Kommissionen

(Sag T-769/21) (1)

(Annullationssøgsmål - dumping - import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan - endelig antidumpingtold - ikke individuelt berørt - regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger - afvisning)

(2023/C 71/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Association of Non-Integrated Metal Importers & distributors (Euranimi) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Campa, D. Rovetta, P. Gjørtler og V. Villante)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1483 af 15. september 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT 2021, L 327, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende anmodningen om intervention fremsat af European Steel Associations (Eurofer).

3)

European Association of Non-Integrated Metal Importers & distributors (Euranimi) betaler sagsomkostningerne.

4)

Euranimi, Europa-Kommissionen og Eurofer bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sidstnævntes anmodning om intervention.

(1)  EUT C 51 af 31.1.2022.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/31

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 6. december 2022 — Westpole Belgium mod Parlamentet

(Sag T-640/22 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige tjenesteydelseskontrakter - ekstern udførelse af IT-tjenester - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

(2023/C 71/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Westpole Belgium (Vilvoorde, Belgien) (ved advokat A. Vercruysse)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved K. Wójcik og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, som er anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF, har sagsøgeren for det første nedlagt påstand om udsættelse af Europa-Parlamentets afgørelser af 3. oktober 2022 om at tildele del nr. 7 af kontrakten med titlen »PE/ITEC ITS 19 — External Provision of IT Services« til tre tilbudsgivere og om ikke at tildele denne delkontrakt til InfraExpert-konsortiet, som sagsøgeren indgår i, og for det andet om, at Europa-Parlamentet pålægges ikke at gennemføre de anfægtede afgørelser og at afholde sig fra at underskrive de rammeaftaler, der er genstand for udbudsproceduren vedrørende del nr. 7 af denne kontrakt.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Kendelse af 14. oktober 2022, Westpole Belgium og Unisys Belgium mod Parlamentet (T-640/22 R), ophæves.

3)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/32

Sag anlagt den 2. december 2022 — Electrawinds Shabla South mod Rådet

(Sag T-759/22)

(2023/C 71/43)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Electrawinds Shabla South EAD (Sofia, Bulgarien) (ved advokat M. Grozdev)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet:

—

Rådets forordning (EU) 2022/1854 (EU) af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT 2022, L 261, s. 1) annulleres.

—

Den del af nævnte forordning, hvori der fastsættes et obligatorisk loft over markedsindtægter, som producenter opnår fra de i artikel 7, stk. 1, nævnte kilder, samt den del, hvori alle medlemsstater indrømmes beføjelsen til at inddrive (nationalisere) disse producents »ekstraordinære indtægter« [jf. definitionen i forordningens artikel 2, nr. 9)] til fordel for staten, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende: Manglende kompetence

Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 er vedtaget under tilsidesættelse af EU-retten, eftersom Rådet ikke havde kompetence. I artikel 122 TEUF tillægges Rådet en kompetence til intervention i energisektoren i krisesituationer, men denne traktatbestemmelse har et meget begrænset anvendelsesområde, og de i forordningen fastsatte interventionsforanstaltninger falder uden for dette anvendelsesområde. Efter artikel 122, stk. 1, TEUF kan Rådet vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet. Følgelig fastsætter artikel 122 TEUF ikke en lovgivningskompetence for Rådet for Den Europæiske Union til at træffe foranstaltninger til at håndtere en energikrise, men blot en kompetence til intervention, hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især energi.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 er i strid med proportionalitetsprincippet. Efter artikel 122 TEUF er det kun passende foranstaltninger, der er tilladte, og indførelsen af et obligatorisk loft over markedsindtægter er ikke en passende foranstaltning, da den ikke er direkte relateret til dannelsen af energipriserne. Priserne forbliver det samme og vil udvikle sig som altid med eller uden en begrænsning af indtægterne. Desuden vil efterspørgslen på strøm og naturgas ikke ændre sig ved indførsel af loft over indtægter og skat på markedsindtægter.

3.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af ejendomsretten

Den omstændighed, at de med forordningen indførte foranstaltninger er uforholdsmæssige for så vidt som det obligatorisk loft over markedsindtægter, der fastsættes i forordningen, pålægges producenterne af vedvarende energi, samt den beføjelse til at inddrive (nationalisere) disse producenters »ekstraordinære indtægter« til fordel for staten, der tillægges alle medlemsstater, tilsidesætter den grundlæggende ejendomsret. Anvendelsen af artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør et af aspekterne ved den almene fælleskabsinteresse. Følgelig kan der i henhold til denne bestemmelse pålægges begrænsninger i udøvelsen af ejendomsretten, såfremt det med Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 indførte loft over markedsindtægter, som pålægges producenter af vedvarende energi, og inddrivelsen af »ekstraordinære indtægter« til fordel for staten ikke er uforholdsmæssige og ikke ændrer det væsentligste indhold i ejendomsretten.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/33

Sag anlagt den 12. december 2022 — Penguin Random House mod EUIPO — Ediciones Literarias Independientes (PLAN B)

(Sag T-777/22)

(2023/C 71/44)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Penguin Random House Grupo Editorial, SAU (Barcelona, Spanien) (ved advokat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ediciones Literarias Independientes, SL (Barcelona)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Penguin Random House Grupo Editorial, SAU

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket PLAN B — EU-varemærke nr. 17 887 136

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. september 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2015/2021-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse for så vidt angår de varer i klasse 9 og 16, som ikke er omfattet af det spanske varemærke PLAN B (sammensat) nr. 3 641 418, men som er omfattet af det omtvistede EU-varemærke.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/34

Sag anlagt den 16. december 2022 — TT mod Frontex

(Sag T-787/22)

(2023/C 71/45)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: TT (ved advokat J. Navas Marqués)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Sagsøgerens påstande

—

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) bestyrelses (Management Board) udaterede afgørelse, som blev meddelt sagsøgeren den 17. oktober 2022 med internt referencenr. GSC/HR/2022, annulleres.

—

Bedømmelsesrapporten (Appraisal Report) for 2021, som blev endelig for sagsøgeren ved meddelelse af 18. marts 2022 om appelbedømmerens (Appeal Assessor) afgørelse, annulleres.

—

Der træffes bestemmelse om, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indkaldes til at møde for Retten med henblik på at fremlægge en kopi af sin rapport om resultaterne af den undersøgelse, der blev foretaget i 2021, af chikane på arbejdspladsen og dårlig opførsel over for ansatte ved Frontex udvist af agenturets tidligere administrerende direktør.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

—

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er blevet vedtaget af et organ, som savner kompetence hertil, og om væsentlige formelle mangler: Frontex’ tilsidesættelse af artikel 90, stk. 2, i forordningen om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (tjenestemandsvedtægten) (1), princippet om god forvaltning, retten til at blive hørt og retsprincippet om »pligt til at handle med omhu« samt Frontex’ bestyrelses manglende kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse.

—

Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt og væsentlige formelle mangler på grund af tilsidesættelse af artikel 6, stk. 3 og 5, og artikel 8 i bestyrelsens afgørelse nr. 46/2015 af 20. november 2015 om almindelige bestemmelser til gennemførelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 43 og artikel 44, stk. 1: Manglende formel dialog med bedømmeren (Reporting Officer) forud for bedømmelsesrapporten for 2021.

—

Tredje anbringende om manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse truffet af Frontex’ bestyrelse, tilsidesættelse af retten til forsvar og af artikel 2 i Frontex’ bestyrelses afgørelse nr. 46/2015 af 20. november 2015 på grund af bedømmelsesrapporten for 2021.

—

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om upartiskhed og magtfordrejning begået af den bedømmer [fortroligt] (2) og den appelbedømmer [fortroligt] (3), der udarbejdede bedømmelsesrapporten for 2021: Tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, stk. 2 og 3, i Frontex’ bestyrelses afgørelse nr. 46/2015 af 20. november 2015.

(1)  Forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT 1959-1962(I), s. 126).

(2)  Fortrolige oplysninger udeladt.

(3)  Fortrolige oplysninger udeladt.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35

Sag anlagt den 21. december 2022 — Broad Far (Hong Kong) og M21 mod Kommissionen

(Sag T-791/22)

(2023/C 71/46)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Broad Far (Hong Kong) Ltd (Wanchai, Hong Kong, Kina) og M21 (San Donato Milanese, Italien) (ved advokat F. Specchiale)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

det delegerede direktiv (EU) 2022/2100 (1) af 29. juni 2022 annulleres.

—

artikel 27, stk. 2, i direktiv 2014/40/EU (2), af 3. april 2014 annulleres eller undlades anvendt, for så vidt som denne bestemmelse foreskriver stiltiende forlængelse af den delegation, der udløb den 19. maj 2019.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse som følge af manglende anvendelse af artikel 290 TEUF af 25. marts 1957 og en tilsidesættelse af artikel 11, stk. 6, i direktiv 2014/40/EU som følge af overskridelse af beføjelser.

—

I denne forbindelse har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter er undergivet snævre grænser, og den delegerede retsakt kan ikke ændre de væsentligste elementer af lovgivningen. I det foreliggende tilfælde har Kommissionen sidestillet opvarmet tobak med tobaksvarer, og har således foretaget en ændring af EU-lovgivningen (jf. artikel 2 i direktiv 2014/40/EU), i henhold til hvilken der alene er tale om tobaksvarer, såfremt de forbruges via en forbrændingsproces.

2.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse i en anden henseende som følge af manglende anvendelse af artikel 290 TEUF af 25. marts 1957.

—

I denne forbindelse har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 290, stk. 1, andet afsnit, TEUF, fastsætter, at »[d]e lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed«. Artikel 27, stk. 2, i direktiv 2014/40 bestemmer imidlertid, at »[…] [d]elegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed […]«. Artikel 27, stk. 2, er, for så vidt som denne bestemmelse fastsætter en forlængelse af delegationen af beføjelser, i strid med artikel 290 TEUF, eftersom den i det væsentlige fratager de demokratisk valgte og udpegede institutioner (Parlamentet og Rådet) i Den Europæiske Union deres funktioner.

(1)  Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2022/2100 af 29.6.2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer (EØS-relevant tekst) (EUT 2014, L 127, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EØS-relevant tekst) (EUT 2014, L 127, s. 1).

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/35

Sag anlagt den 21. december 2022 — Dehesa de Los Llanos mod Kommissionen

(Sag T-794/22)

(2023/C 71/47)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Dehesa de Los Llanos (Albacete, Spanien) (ved advokat J. Sedano Lorenzo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afsnit 4.1.8 i Spaniens strategiske plan for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 31. august 2022, hvorved den nævnte strategiske plan for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 for Spanien vedrørende EU-støtten finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som opstiller en øvre grænse på 200 000 EUR for den grundlæggende indkomststøtte, som kan oppebæres for hver landbruger (herefter »foranstaltningen«), annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 17 i forordning (EU) 2021/2115 (1) om regler for støtte til nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013.

—

Det gøres i denne henseende gældende, at forordning (EU) 2021/2115 gør det muligt for medlemsstaterne at bestemme, hvilke interventioner blandt dem, der er anført i kapitel II, III og IV i afsnit II, der er bedst egnede til at opfylde deres specifikke behov, og hvordan de skal udformes. Den anfægtede afgørelse omfatter imidlertid en intervention, som adskiller sig fra dem, der er fastsat i den nævnte artikel, og som indebærer en magtoverskridelse og en kompetenceoverskridelse fra Kommissionens side i forhold til de beføjelser, som fremgår af forordning (EU) 2021/2115.

2.

Det andet anbringende, hvorefter der slet ikke er foretaget nogen analyse og vurdering af virkningerne af den ukritisk accepterede maksimumgrænse på 200 000 EUR for den grundlæggende indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik.

—

Det gøres i denne henseende gældende, at der ikke er foretaget nogen vurdering af denne foranstaltnings virkning i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, hverken på spansk eller europæisk niveau. Hvis der havde været foretaget en foreløbig vurdering, ville det have været åbenbart, at foranstaltningen er i strid med målene med den fælles landrugspolitik anført i artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2021/2115.

3.

Det tredje anbringende om en fordrejning af det indre marked og konkurrencevilkårene, hvilket er til skade for spanske landbrugere.

—

Det gøres i denne henseende gældende, at den anfægtede afgørelse bevirker en alvorlig og uberettiget fordrejning af det indre marked såvel som en fragmentering af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med en af dens væsentligste mekanismer. Foranstaltningen stiller således spanske landbrugere ringere i forhold til deres europæiske modparter.

4.

Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—

Det gøres i denne henseende gældende, at foranstaltningen indebærer en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, fordi den hverken er egnet til eller nødvendig for at nå det mål, som den forfølger, og den indebærer et for vidtgående og uberettiget offer for bedriftsindehaverne og deres ansatte, som på ingen måde opvejes af opfyldelsen af nogen form for tungtvejende offentlig interesse.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2.12.2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT 2021, L 435, s. 1).

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/36

Sag anlagt den 22. december 2022 — Thunus m.fl. mod EIB

(Sag T-799/22)

(2023/C 71/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Vincent Thunus (Contern, Luxembourg) og otte andre sagsøgere (ved advokat L. Levi)

Sagsøgte: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgernes påstande

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen,

som følge heraf:

—

annulleres den afgørelse, der er indeholdt i sagsøgernes lønsedler for februar 2022 (for så vidt angår ni sagsøgere) eller for april 2022 (for så vidt angår en sagsøger), som for første gange afspejler gennemførelsen af EIB’s bestyrelses afgørelse af 15. december 2021 om fastsættelsen af lønstigningen for 2022 og direktionens afgørelse af 25. januar 2022 om at anvende dette lønbudget fra den 1. januar 2022, og følgelig annulleres lignende afgørelser, der er indeholdt i efterfølgende lønsedler.

—

Følgelig tilpligtes sagsøgte

—

i erstatning for det lidte økonomisk tab at betale (i) den resterende del af lønnen svarende til anvendelsen af den årlige tilpasning for 2022, for de ansatte, som er omfattet af bilag I til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (herefter »personalevedtægt I«), dvs. en stigning på 4,5 % for perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022, (ii) den resterende del af lønnen svarende til konsekvenserne af anvendelsen af den årlige tilpasning på 0,9 % for de ansatte, som er omfattet af personalevedtægt I, for 2022 på den løn, som udbetales fra januar 2022, (iii) morarenter af den skyldige restløn, indtil fuldstændig betaling af de skyldige beløb, idet den morarentesats, der finder anvendelse, skal beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den relevante periode, forhøjet med tre procentpoint.

—

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat henholdsvis et og tre anbringender vedrørende for det første bestyrelsens afgørelse af 18. juli 2017 og for det andet bestyrelsens afgørelser af 15. december 2021 samt direktionens afgørelse af 25. januar 2022.

Hvad angår bestyrelsens afgørelse af 18. juli 2017 gøres følgende gældende:

Tilsidesættelse af artikel 20 i og bilag I til personalevedtægt I og tilsidesættelse af berettigede forventninger og erhvervede rettigheder

Hvad angår bestyrelsens afgørelse af 15. december 2021 og direktionens afgørelse af 25. januar 2022 gøres følgende gældende:

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 20 i og bilag I til personalevedtægt I.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de processuelle garantier i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af personalerepræsentationens hørings- og forhandlingsret.

Med hensyn til erstatningspåstanden kræver sagsøgerne betaling af den skyldige lønforskel, dvs. 1 % fra den 1. januar 2022 (herunder virkningen af denne forhøjelse på de økonomiske fordele) med tillæg af morarenter.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/37

Sag anlagt den 23. december 2022 — ACE mod Rådet

(Sag T-828/22)

(2023/C 71/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ACE-Avocats, ensemble (Paris, Frankrig) (ved advokat J. P. Hordies)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at søgsmålet med påstand om delvis annullation af den anfægtede forordning med hensyn til artikel 1, stk. 12, om ændring af artikel 5n, stk. 1, 2 og 5 i forordning (EU) nr. 833/2014, kan antages til realitetsbehandling, og at påstanden tages til følge.

—

Artikel 1, stk. 12, om ændring af artikel 5n, stk. 1, 2 og 5 i forordning (EU) nr. 833/2014, annulleres for så vidt som denne bestemmelse vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger samt bære sine egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af EU-retten, og navnlig flere af Domstolens domme samt EU-direktiver, der anerkender advokaters ret til at yde juridisk rådgivning uden særlige begrænsninger.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, første afsnit, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/38

Sag anlagt den 5. januar 2023 — Romagnoli Fratelli mod CPVO

(Sag T-2/23)

(2023/C 71/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Romagnoli Fratelli SpA (Bologna, Italien) (ved advokaterne E. Truffo og A. Iurato)

Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

Oplysninger vedrørende sagen for CPVO

Den omtvistede EF-sortsbeskyttelse: Sorten Melrose — EF-sortsbeskyttelse nr. EU 31618

Den anfægtede afgørelse: CPVO’s afgørelse vedrørende restitutio in integrum af 7. november 2022 (sag 2009/240)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

CPVO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Force majeure og vanskeligheder på grund af covid-19-pandemien

—

Undskyldelig fejl

—

Manglende eller unøjagtig fortolkning af beviser

—

Tilsidesættelse af artikel 65 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2009.

27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/39

Sag anlagt den 17. januar 2023 — Light Tec mod EUIPO — DecoTrend (Lampeskærme)

(Sag T-10/23)

(2023/C 71/51)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Light Tec Ltd (Tsuen Wan, Hong Kong, Kina) (ved advokat M.-H. Hoffmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: DecoTrend GmbH (Weiden, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: DecoTrend GmbH

Det omtvistede design: EF-design Lampeskærme — EF-design nr. 4031201-0004

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. november 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2105/2021-3)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse ophæves, og EF-design nr. 4031201-0004 erklæres ugyldigt.

—

EUIPO og den anden part i sagen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for EUIPO.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 63, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

—

Tilsidesættelse af artikel 63, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

—

Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

—

Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

—

Tilsidesættelse af retten til at blive hørt.