Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.10797 — PCG / PERSTORP)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 64/01)

Den 8. september 2022 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32022M10797. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.10989 — BLACKSTONE / EMERSON (HVAC AND REFRIGERATION TECHNOLOGY BUSINESS))

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 64/02)

Den 31. januar 2023 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32023M10989. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

i henhold til artikel 11, stk. 5, i den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Monaco

(2023/C 64/03)

Bilag B til den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Monaco (1) er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i nævnte konvention blevet erstattet af teksten i bilaget til nærværende meddelelse.

---

(1)  EUT C 23 af 28.1.2012, s. 13.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Retningslinjer for at lette gennemførelsen af IPI-forordningen for ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og erhvervsdrivende

(2023/C 64/04)

Indholdsfortegnelse

1.

Fastlæggelse af en erhvervsdrivendes oprindelse

8

1.1.

Dokumentation, der kan anvendes til at afgøre, om en juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land

8

1.2.

Dokumentation, der kan anvendes til at fastlægge »væsentlige forretningsaktiviteter«

8

2.

Fastlæggelse af tjenesteydelsers oprindelse

9

3.

Fastlæggelse af varers oprindelse

9

3.1.

Varers oprindelse på grundlag af princippet om varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land

9

3.2.

Varers oprindelse, der involverer mere end et land og princippet »sidste væsentlige bearbejdning«

10

3.2.1.

Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

10

3.2.2.

Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som ikke er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

10

4.

Forpligtelser påhvilende udvalgte tilbudsgivere

11

4.1.

Forpligtelser vedrørende underentreprise i forbindelse med kontraktens udførelse

11

4.2.

Forpligtelser vedrørende oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse

12

4.3.

Forpligtelser vedrørende forelæggelse af passende dokumentation på anmodning

12

4.4.

Forpligtelser vedrørende betalingen af forholdsmæssig afgift

13

5.

Hvordan og hvornår skal ordregivende myndigheder og ordregivende enheder anvende en IPI-foranstaltning

13

Forordning (EU) 2022/1031 (herefter »IPI-forordningen«) (1) fastsætter procedurer for Kommissionen til at foretage undersøgelser af påståede tredjelandsforanstaltninger eller -praksis over for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser og til at indlede konsultationer med de pågældende tredjelande. Den fastsætter endvidere mulighed for, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter til indførelse af foranstaltninger vedrørende instrumentet for internationale offentlige udbud (IPI-foranstaltninger) i forbindelse med, at et tredjeland har indført sådanne foranstaltninger eller en sådan praksis, i den hensigt at begrænse adgangen til Unionens offentlige udbudsprocedurer for erhvervsdrivende, varer eller tjenesteydelser fra tredjelande.

I henhold til IPI-forordningens artikel 12 skal Kommissionen inden for seks måneder fra den 29. august 2022 fremlægge retningslinjer med henblik på at gøre gennemførelsen af denne forordning lettere for ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og erhvervsdrivende.

Det fremgår af betragtning 34 til denne forordning, at vejledningen bør indeholde oplysninger om navnlig begreber som fysiske eller juridiske personers, varers og tjenesteydelsers oprindelse, yderligere forpligtelser og anvendelsen af disse bestemmelser inden for denne forordnings rammer. Denne vejledning bør også tage hensyn til SMV'ers specifikke informationsbehov i deres efterlevelse af denne forordning med henblik på at undgå, at disse virksomheder overbebyrdes.

1.   Fastlæggelse af en erhvervsdrivendes oprindelse

Med henblik på gennemførelsen af IPI-forordningen skal en erhvervsdrivendes oprindelse bestemmes som følger:

Hvis en erhvervsdrivende er en fysisk person, er dennes oprindelse det land, hvor den pågældende er statsborger, eller hvor vedkommende har permanent opholdsret.

Hvis en erhvervsdrivende er en juridisk person, er dennes oprindelse det land, hvor den juridiske person er etableret eller på anden måde organiseret, forudsat at den juridiske person udøver væsentlige forretningsaktiviteter inden for dette område.

Kriteriet om væsentlige forretningsaktiviteter har til formål at undgå eventuel omgåelse af en IPI-foranstaltning, der er vedtaget i henhold til denne forordning, af fysiske eller juridiske personer med oprindelse i et land, der er genstand for en IPI-foranstaltning, og af skuffe- eller postkasseselskaber på et andet lands område end det land, der er genstand for en IPI-foranstaltning.

1.1.    Dokumentation, der kan anvendes til at afgøre, om en juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land

En juridisk person har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land, hvis denne inden for dette lands område udøver forretningsaktiviteter, som ikke er et kunstigt arrangement, der hovedsageligt er etableret af skattemæssige årsager eller med det formål at omgå en IPI-foranstaltning.

For at påvise at den erhvervsdrivende har »væsentlige forretningsaktiviteter« i et givent land, kan denne bl.a. henvise til følgende elementer:

—	forretningsaktiviteternes art (f.eks. produktionsanlæg, repræsentationskontor og FoU-center)

—	forretningsaktiviteternes mængde/intensitet/procentdel i dette land

—	kapitaludgifter i dette land

—	antal ansatte i dette land

—	oplysninger om kunder/klienter i dette land

—	varigheden af selskabets etablering i dette land

—	forretnings- eller korrespondanceadresse i dette land

—	betaling af skatter i dette land.

Denne ikke-udtømmende liste over elementer skal vurderes samlet i hvert enkelt tilfælde. Med henblik på denne vurdering kan der tages hensyn til andre elementer afhængig af det enkelte tilfældes kendetegn.

1.2.    Dokumentation, der kan anvendes til at fastlægge »væsentlige forretningsaktiviteter«

Eksempler på dokumentation, som kan kræves fra erhvervsdrivende, herunder SMV'er, med henblik på vurdering i tvivlstilfælde hvad angår deres »væsentlige forretningsaktiviteter« inden for dette lands område, hvor de er etableret eller på anden måde organiseret, omfatter følgende:

—	forretningspapirer (salg og andre transaktioner) — fakturaer, kvitteringer, forretningsaftaler, gældsbreve, forsendelsesdokumenter, forretningsplaner, korrespondance med og liste over leverandører/kreditorer og købere, regnskabsoplysninger om indkøbte og solgte varer, selskabsbesøgsrapport osv.

—	finansielle oplysninger — revideret regnskab, finansieringsoversigt, kontoudtog, selvangivelser og vurderinger udstedt af relevante myndigheder osv.

—	oplysninger om medarbejdere — oplysninger om bidrag til sygesikring eller pensionsordninger, ansættelseskontrakter osv.

Ovennævnte liste over eksempler er ikke-udtømmende. Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan kræve enhver form for dokumentation, som de finder passende med hensyn til at afgøre, hvilket land en erhvervsdrivende har sine væsentlige forretningsaktiviteter i.

2.   Fastlæggelse af tjenesteydelsers oprindelse

Med henblik på IPI-forordningen bestemmes en tjenesteydelses oprindelse på grundlag af oprindelsen af den erhvervsdrivende, der leverer den. Således er vejledningen vedrørende fastlæggelse af den erhvervsdrivendes oprindelse også relevant for fastlæggelsen af tjenesteydelsers oprindelse.

3.   Fastlæggelse af varers oprindelse

Med henblik på IPI-forordningen skal oprindelsen af varer leveret som led i gennemførelsen af en offentlig udbudskontrakt fastlægges på grundlag af ikkepræferenceoprindelsesregler, som er fastsat i EU-toldkodeksen (2) og yderligere præciseret ved relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 om EU-toldkodeksen (3).

Ikkepræferenceoprindelsesregler anvendes i det væsentlige til at fastlægge varers oprindelse i forbindelse med anvendelsen af mestbegunstigelsesbehandlingen (dvs. EU's standardtoldbehandling), men også til at gennemføre en række handelspolitiske foranstaltninger, såsom antidumping- og udligningstold, handelsembargo, beskyttelsesforanstaltninger og kvantitative restriktioner eller toldkontingenter. De anvendes endvidere til handelsstatistikker, offentlige udbud og oprindelsesmærkning. Unionen anvender sit eget sæt ikkepræferenceoprindelsesregler, som kan være forskellige fra de regler, som tredjelande har.

Ikkepræferenceoprindelsen kan være forskellig fra den præferenceoprindelse, som er fastlagt inden for rammerne af en præferencehandelsordning for varer, såsom Unionens generelle præferenceordning eller en frihandelsaftale, som fastsætter en præferencetoldbehandling. Det skal holdes for øje, at selv om de varer, som anvendes som led i gennemførelsen af en kontrakt, har opnået en toldpræference ved import til Unionen, og oprindelsen af sådanne varer blev fastlagt på grundlag af de præferenceoprindelsesregler, der er gældende for handel med eksportlandet, skal oprindelsen af disse varer inden for rammerne af anvendelsen af IPI-foranstaltninger ikke desto mindre erklæres over for den ordregivende myndighed eller enhed på grundlag af ikkepræferenceoprindelsesregler. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at oprindelseslandet ikke nødvendigvis er det land, som varerne sendes og/eller leveres fra.

Det er vigtigt fra starten at kende den korrekte klassificering af det endelige produkt i »det harmoniserede system« (4) (HS), da en specifik oprindelsesregel er forbundet med hver vare på grundlag af dens klassificering i HS.

Der anvendes to grundlæggende principper til at fastlægge varers ikkepræferenceoprindelse, nemlig princippet »fuldt ud fremstillede« varer og princippet vedrørende produkter, der har undergået en »sidste væsentlig bearbejdning«.

3.1.    Varers oprindelse på grundlag af princippet om varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land

Det følger af EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 1, at »[v]arer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område«.

Artikel 31 i Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen indeholder en udtømmende liste over varer, der skal anses for fuldt ud at være fremstillet i et enkelt land eller territorium. Denne liste henviser for størstedelen til produkter, der er fremstillet ud fra deres naturlige tilstand, og produkter, der er fremstillet fra fuldt ud fremstillede varer. Med henblik på IPI-forordningen kan disse produkter således også anses for fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller territorium.

3.2.    Varers oprindelse, der involverer mere end et land og princippet »sidste væsentlige bearbejdning«

Det følger af EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 2, at »[v]arer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen«.

Princippet »sidste væsentlige bearbejdning« indebærer, at den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning skal resultere i fremstillingen af et nyt produkt eller udgøre et vigtig trin i fremstillingen.

For at vurdere, hvor den sidste væsentlige bearbejdning fandt sted, er det i praksis vigtigt at få oplysninger fra de erhvervsdrivende, der deltager i udbudsproceduren, vedrørende alle de anvendte materialer. Navnlig skal materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes i det sidste fremstillingsland, identificeres. Disse materialer uden oprindelsesstatus skal være væsentligt bearbejdet eller forarbejdet i bestemmelseslandet, for at oprindelsen af de relevante varer kan anses for at være det endelige produkts fremstillingsland.

Den nyfremstillede vare i et land skal i det væsentlige besidde særlige egenskaber og funktionaliteter, som adskiller sig fra de materialer, der er anvendt i dens fremstilling, for at opnå oprindelsesstatus i dette samme fremstillingsland.

Kriteriet om den »sidste væsentlige bearbejdning« skal kontrolleres på to forskellige måder, afhængig af om det pågældende produkt er omfattet af bilag 22-01 i Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen (se afsnit 3.2.1) eller ej (se afsnit 3.2.2) (5).

3.2.1.   Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

Reglerne i bilag 22-01 (herunder de indledende bestemmelser) finder alene anvendelse på varer, som specifikt er opført med minimum fire HS-cifre i dette bilag.

Varer, der er opført i dette bilag, anses for at have undergået deres sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor de primære regler eller residualregler i nævnte bilag er opfyldt, eller som er identificeret i disse regler. Varerne opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen omfatter f.eks. visse landbrugsprodukter (f.eks. kød, kaffe og formalet korn), visse kemiske produkter, tekstilprodukter, tøj og beklædning, fodtøj samt visse jern- og stålprodukter, metalværktøj, maskinprodukter, herunder elektriske maskiner. Listen er faktisk ret begrænset og omfatter ikke hele spektret af produkter, som er tariferet i Unionens kombinerede nomenklatur.

De regler, som finder anvendelse på produkter i bilag 22-01, er opført og fremhævet i oversigten over »listereglerne« (6). I tilfælde, hvor det sidste fremstillingsland ikke kan fastlægges på grundlag af de særligt anførte primære regler, skal det fastlægges ved anvendelse af »residualreglerne« fastsat i begyndelsen af hvert kapitel.

3.2.2.   Fastlæggelse af oprindelsen for produkter, som ikke er omfattet af bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen

For varer, som ikke er opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen, fastlægges oprindelsen i hvert enkelt tilfælde ved at vurdere enhver proces eller forarbejdning i forhold til princippet om den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning som fastsat i EU-toldkodeksens artikel 60, stk. 2.

I et forsøg på at øge den harmoniserede fortolkning af det grundlæggende princip om »sidste væsentlige bearbejdning« for varer, som ikke er opført i bilag 22-01 til Kommissionens delegerede forordning om EU-toldkodeksen, er der udarbejdet specifikke ikke-bindende retningslinjer for disse produkter. Retningslinjerne for disse produkter er også opført (men ikke fremhævet) i oversigten over »listeregler« nævnt ovenfor.

Når listereglen ikke er opfyldt i det sidste fremstillingsland, fastlægges oprindelseslandet ved anvendelse af »residualreglerne«, som er fastsat i begyndelsen af hvert kapitel.

De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder samt kontrahenter, herunder SMV'er, skal følge de respektive regler og tage hensyn til retningslinjerne vedrørende ikkepræferenceoprindelse (se Guidance on non-preferential rules of origin) (7).

I tilfælde af tvivl om varers oprindelse eller for at sikre retssikkerhed, kan kontraherende og navnlig SMV'er, der kan mangle den nødvendige ekspertise, anmode om bindende oprindelsesoplysning. Yderligere oplysninger: https://trade.ec.europa.eu/access-to-markets/en/content/binding-origin-information-2.

4.   Forpligtelser påhvilende udvalgte tilbudsgivere

IPI-forordningens artikel 8 pålægger udvalgte tilbudsgivere i offentlige udbudsprocedurer, der er genstand for en IPI-foranstaltning, såvel som hvor kontrakter tildeles på grundlag af en rammeaftale (såkaldte call-offs) omfattet af IPI-foranstaltningen, en række forpligtelser vedrørende: i) underentreprise, ii) oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse, iii) forelæggelse af fyldestgørende dokumentation vedrørende underentreprise og varernes oprindelse på anmodning og iv) betaling af forholdsmæssig afgift for misligholdelse af forpligtelserne vedrørende underentreprise og oprindelse.

Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal i dokumenterne for den offentlige udbudsprocedure, som en IPI-foranstaltning finder anvendelse på, medtage en henvisning til disse forpligtelser, så erhvervsdrivende, der deltager i relevante procedurer, og særligt SMV'er, er fuldt ud bekendte med de gældende krav for det tilfælde, de tildeles kontrakten.

4.1.    Forpligtelser vedrørende underentreprise i forbindelse med kontraktens udførelse

Ved underentreprise forstås en ordning, hvor en tredjepart udfører en del af kontrakten, og som ikke omfatter forhold, hvor der alene sker levering af varer eller dele, der er nødvendige for udførelse af en tjenesteydelse.

Erhvervsdrivende, som er blevet tildelt en kontrakt for udførelse af tjenesteydelser (herunder offentlige arbejder), er forpligtet til ikke at give mere end 50 % af den samlede kontraktværdi i underentreprise til erhvervsdrivende med oprindelse i et tredjeland, der er genstand for en IPI-foranstaltning.

I tilfælde af offentlige bygge- og anlægskontrakter udgør anvendelsen af materialer, varer og bestanddele, der skal indgå i eller udgøre en del af permanente konstruktioner i forbindelse med en bygge- og anlægskontrakt, ikke underentreprise, og skal som sådan ikke medtages i beregningen af kravet om de 50 %. Hvis f.eks. den tildelte kontrakt vedrører konstruktionen af en bro, skal omkostningerne forbundet med de anvendte materialer (såsom stål, beton, sten og asfalt) ikke medtages i beregningen af kontraktværdien med henblik på 50 %-tærsklen.

Varer, som kontrahenten har erhvervet til brug i forbindelse med kontraktens udførelse (såsom maskiner anvendt af en leverandør til at afprøve og installere de leverede varer, udstyr anvendt af en entreprenør til at anlægge en vej, computer(e) anvendt af en tjenesteydelsesleverandør til at udarbejde en undersøgelse), skal ikke medtages i beregningen af kontraktværdien med henblik på 50 %-tærsklen.

4.2.    Forpligtelser vedrørende oprindelsen af varer anvendt i forbindelse med kontraktens udførelse

For så vidt angår kontrakter, hvis genstand omfatter levering af varer, er erhvervsdrivende, der har fået tildelt kontrakten, forpligtet til at sikre, at varer eller tjenesteydelser, der leveres som led i gennemførelsen af kontrakten, og som har oprindelse i det tredjeland, der er omfattet af IPI-foranstaltningen, højst udgør 50 % af kontraktens samlede værdi.

Derfor skal mere end 50 % af de varer, der anvendes i forbindelse med udførelsen af kontrakter om levering af varer, have deres oprindelse i Unionen eller et tredjeland, der ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

Alle varer, der leveres i forbindelse med en tjenesteydelseskontrakt, er omfattet af denne tærskel. Definitionen af varer er varer, som der henvises til i genstanden for en offentlig udbudsprocedure og i specifikationerne i den relevante kontrakt, men omfatter ikke input, materialer eller bestanddele, der indgår i de leverede varer. Materialer, varer og bestanddele, der skal indgå i eller udgøre en del af de erhvervede varer, er følgelig ikke omfattet af denne tærskel. Hvis indkøbet f.eks. vedrører leveringen af elektronisk udstyr, vil halvledere, der anvendes i forbindelse med fremstillingen af sådant udstyr, ikke blive medregnet i 50 %-værditærsklen, men mere end 50 % af sådant indkøbt elektronisk udstyr skal have oprindelse i et land, som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed kan når som helst anmode om oplysningerne om oprindelsen af de anvendte varer under udførelsen af en kontrakt.

I givet fald skal den udvalgte tilbudsgiver, som har fået kontrakten tildelt, udtrykkeligt fastslå, at de leverede varer i forbindelse med kontraktens udførelse opfylder kravene vedrørende tærsklen for de leverede varers oprindelse. Kontrahenten skal i denne henseende give den ordregivende myndighed en erklæring, som kan udarbejdes på følgende måde: »Jeg bekræfter hermed, at højst 50 % af varerne, som er leveret i udførelsen af kontrakt XXX, har oprindelse i landet [X], der er omfattet af [XYZ] IPI-foranstaltning af [dato: xx.yy.zz]«.

Som led i procedurerne for risikovurdering og kontrol med hensyn til gennemførelsen af IPI-forordningens artikel 8 anbefaler Kommissionen, at de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder opfordrer den udvalgte tilbudsgiver til frivilligt at fremlægge en erklæring med angivelse af procentdelen af varer eller tjenesteydelser, der har oprindelse i lande omfattet af IPI-foranstaltninger, af den samlede værdi af kontrakten.

Denne frivillige erklæring skal i princippet fremlægges inden den endelige betaling af kontrakten og kan baseres på den eksisterende forsyningskæde og de kontrolordninger for sporbarhed, som virksomheden har indført som led i normal forretningsførelse. Når sådanne erklæringer fremlægges kan risikoen for omgåelse anses for lavere end, når sådanne oplysninger ikke foreligger.

4.3.    Forpligtelser vedrørende forelæggelse af passende dokumentation på anmodning

Kontrahenten er forpligtet til at forelægge den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed fyldestgørende dokumentation på dennes anmodning for at godtgøre overensstemmelse med tærsklen vedrørende varernes oprindelse. Med henblik herpå er det tilstrækkeligt at forelægge dokumentation for, at mere end 50 % af kontraktens samlede værdi har oprindelse i andre tredjelande, der ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen.

I praksis kan der i forbindelse med en kontrakt om levering af varer opstå to situationer:

a)	Kontrahenten kan erhverve endelige produkter, som er blevet anvendt til udførelsen af kontrakten, i Unionen (eller et tredjeland) eller i et land omfattet af IPI-foranstaltningen.

b)	Kontrahenten kan have fremstillet disse varer med anvendelsen af bestanddele eller ingredienser, der har oprindelse i Unionen (eller et tredjeland) eller i et land omfattet af IPI-foranstaltningen.

Ikkepræferentielle oprindelsesregler som forklaret ovenfor finder anvendelse i begge situationer.

Hvis de importerede endelige varer i det første tilfælde har oprindelse i et land omfattet af en IPI-foranstaltning, kan deres andel af den samlede værdi af kontrakten ikke overstige 50 % af kontraktens værdi. Dette indebærer, at mere end 50 % af varerne, som er leveret på grundlag af kontrakten, skal have oprindelse i Unionen eller i tredjelande (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen). Kontrahenten kan dokumentere overholdelsen af denne tærskel ved at fremlægge relevante fakturaer og/eller ledsagende erklæringer fra eksterne leverandører. Når der er anvendt en udenlandsk valuta i fakturaerne, skal deres værdi omregnes til EUR på grundlag af den EUR-vekselkurs, som er gældende på erhvervelsestidspunktet.

Kontrahenten skal i det andet tilfælde dokumentere, at størstedelen (mere end 50 %) af de varer, som er fremstillet og leveret på grundlag af kontrakten, har opnået oprindelsesstatus i Unionen eller et tredjeland (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen). Selv om bestanddele, som har oprindelse i et land omfattet af IPI-foranstaltningen, kan anvendes, skal de have undergået væsentlig forarbejdning i fremstillingsprocessen, således at det endelige produkt opnår oprindelsesstatus i Unionen eller et tredjeland (som ikke er omfattet af IPI-foranstaltningen) i overensstemmelse med de ikkepræferentielle oprindelsesregler som forklaret ovenfor.

Kontrahenten skal fremlægge oplysninger, certifikat, ledsagende dokument eller erklæring, som dokumenterer overholdelse af tærsklen vedrørende oprindelse. Sådan dokumentation består af dokumenter, der viser, at mere end 50 % af varerne har oprindelse i Unionen eller et tredjeland, der ikke er omfattet af en IPI-foranstaltning. Den indeholder endvidere en beskrivelse af fremstillingsprocesser, herunder prøveudtagning, beskrivelser eller fotografier, der gør det muligt at fastlægge de leverede varers oprindelse. Dokumentationen kan også bestå af en erklæring eller anden form for dokumentation fra en leverandør af varer i Unionen, hvis kontrahenten har erhvervet varerne på EU-markedet.

Relevante dokumenter kan endvidere være oprindelseserklæringer eller -certifikater. Sådanne dokumenter kan udstedes af den kompetente myndighed i varernes erklærede oprindelsesland (f.eks. af handelskammeret). Sådanne oprindelseserklæringer eller -certifikater giver imidlertid ingen oplysninger om rigtigheden af den erklærede oprindelse, for så vidt som tredjelande kan have forskellige regler om fastlæggelse af varers oprindelse. Denne form for certifikat giver blot en indikation af varernes fremstillingssted eller herkomststed. Derfor skal oprindelseserklæringer/certifikater ikke anses som juridisk dokumentation, men som et nyttigt element i fastlæggelsen af oprindelsen, som i tvivlstilfælde kan føre til yderligere kontrol.

4.4.    Forpligtelser vedrørende betalingen af forholdsmæssig afgift

I tilfælde, hvor den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed har fastslået, at kontrahenten ikke har opfyldt forpligtelserne i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a)-b), eller hvor der foreligger rimelig tvivl om troværdigheden af kontrahentens fremlagte dokumentation i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), kan denne pålægge en forholdsmæssig afgift på mellem 10 % og 30 % af kontraktens samlede værdi (jf. artikel 8, stk. 1 litra d)). Det faktiske beløb af denne afgift vil skulle fastlægges i hvert enkelt tilfælde og kan afhænge af, men ikke begrænses til, en andel af varerne eller tjenesteydelserne, som der foreligger rimelig tvivl med hensyn til.

5.   Hvordan og hvornår skal ordregivende myndigheder og ordregivende enheder anvende en IPI-foranstaltning

IPI-forordningens artikel 6, stk. 4, fastsætter, at IPI-foranstaltningen kun finder anvendelse på offentlige udbudsprocedurer med en anslået værdi over en tærskel, der fastsættes af Kommissionen i lyset af resultatet af undersøgelsen og høringerne og under hensyntagen til kriterierne i stk. 3 (8). Den anslåede værdi bør være lig med eller over 15 000 000 EUR eksklusive moms for bygge- og anlægsarbejder og koncessioner, og lig med eller over 5 000 000 EUR eksklusive moms for varer og tjenesteydelser.

Hvad angår anvendelsen af tærskler i denne forordning skal de relevante anslåede kontraktværdier beregnes i overensstemmelse med henholdsvis artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 5 i direktiv 2014/24/EU og artikel 16 i direktiv 2014/25/EU.

En IPI-foranstaltning skal alene finde anvendelse på omfattede offentlige udbudsprocedurer, som er iværksat mellem denne IPI-foranstaltnings ikrafttræden og dens udløb, tilbagekaldelse eller suspension.

Hvad angår rammekontrakter vil IPI-foranstaltninger alene blive anvendt en gang ved tildelingen af rammeaftalen. IPI-foranstaltninger finder ikke anvendelse på kontrakter, der er baseret på en rammeaftale (i den såkaldte call-off-fase).

IPI-forordningens artikel 13, stk. 2, fastsætter, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder gennem Tenders Electronic Daily (TED) skal rapportere til Kommissionen om anvendelsen af IPI-foranstaltninger som en del af oplysningerne om kontrakttildelinger. Denne rapportering skal for hver relevant procedure indeholde oplysninger om anvendelsen af IPI-foranstaltninger, antallet af tilbud modtaget fra tredjelande, der er genstand for den relevante IPI-foranstaltning, antallet af tilbud, hvorpå udelukkelsen af tilbuddet eller scorejusteringen fandt anvendelse og om anvendelse af specifikke undtagelser fra IPI-foranstaltningen.

Der vil være specifikke felter i TED, som ordregivende myndigheder vil skulle udfylde.

En IPI-foranstaltning i form af scorejustering skal anvendes under evalueringen af tildelingskriterierne (nærmere bestemt på det tidspunkt, hvor den endelige score beregnes).

En IPI-foranstaltning i form af udelukkelse skal anvendes under evalueringen af udvælgelseskriterierne.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 af 23. juni 2022 om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (Instrument for internationale offentlige udbud) (EUT L 173 af 30.6. 2022, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10. 2013, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 om tillæg til Europa-Parlamentets og Kommissionens forordning (EU) nr. 952/2013 så vidt angår gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12. 2015, s. 1).

(4)  https://trade.ec.europa.eu/access-to-markets/en/content/harmonised-system-0.

(5)  Se også »Guidance on non-preferential rules of origin«: https://taxation-customs.ec.europa.eu/system/files/2022-03/Guidance%20on%20non-preferential%20rules%20of%20origin.pdf.

(6)  https://taxation-customs.ec.europa.eu/table-list-rules-conferring-non-preferential-origin-products-following-classification-cn_en.

(7)  https://taxation-customs.ec.europa.eu/system/files/2022-03/Guidance%20on%20non-preferential%20rules%20of%20origin.pdf.

(8)  Navnlig: a) proportionaliteten af IPI-foranstaltningen i forhold til tredjelandets foranstaltning eller praksis og b) tilgængeligheden af alternative forsyningskilder for de pågældende varer og tjenesteydelser med henblik på at undgå eller minimere en betydelig negativ indvirkning på ordregivende myndigheder og ordregivende enheder.

RÅDETS AFGØRELSE

af 14. februar 2023

om udnævnelse af en suppleant til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Italien

(2023/C 64/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (1), særlig artikel 23 og 24,

under henvisning til de kandidatlister, som medlemsstaternes regeringer har forelagt Rådet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet udnævnte ved afgørelser af 20. september 2022 (2) og 25. oktober 2022 (3) medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for perioden fra den 25. september 2022 til den 24. september 2024.

(2)	Italiens regering har foretaget en indstilling til en plads, der skal besættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

---

(1)  EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse af 20. september 2022 om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed (EUT C 393 af 13.10.2022, s. 5).

(3)  Rådets afgørelse af 25. oktober 2022 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Danmark, Tyskland, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Luxembourg, Malta og Portugal (EUT C 481 af 19.12.2022, s. 1).

Rådets konklusioner

om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(2023/C 64/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

---

(1)  EUCO 18/22, EUCO 1/22,21/22, 31/22, 34/22 samt ST 9873/22.

Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/184/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/380 og i Rådets forordning (EU) nr. 401/2013 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/378 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma

(2023/C 64/07)

Følgende oplysninger bekendtgøres for de personer, enheder og organer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2013/184/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/380 (2) og i bilag IV til Rådets forordning (EU) nr. 401/2013 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/378 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer, enheder og organer, der er anført i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2013/184/FUSP og forordning (EU) nr. 401/2013 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma. I de relevante afsnit i disse bilag gives en begrundelse for opførelsen af de pågældende personer, enheder og organer på listen.

De pågældende personer, enheder og organer gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 401/2013 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 4b i forordningen).

De berørte personer, enheder og organer kan senest den 14. marts 2023 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte lister tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 12 i afgørelse 2013/184/FUSP og artikel 4i, stk. 4, i forordning (EU) nr. 401/2013 tages alle indkomne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang.

De berørte personer, enheder og organer gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

---

(1)  EUT L 111 af 23.4.2013, s. 75.

(2)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 27.

(3)  EUT L 121 af 3.5.2013, s. 1.

(4)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 1.

Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/184/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 401/2013 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma

(2023/C 64/08)

De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i forordning Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2018/1725 (1).

Retsgrundlagene for denne behandling er Rådets afgørelse 2013/184/FUSP (2) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/380 (3) og Rådets forordning (EU) nr. 401/2013 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/378 (5).

Den dataansvarlige for behandlingen er Rådet for Den Europæiske Union repræsenteret ved generaldirektøren for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX) i Generalsekretariatet for Rådet, og den afdeling, der varetager behandlingen, er RELEX.1, som kan kontaktes på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Rådets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende e-mailadresse:

Databeskyttelsesrådgiver

data.protection@consilium.europa.eu

Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre en liste over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til afgørelse 2013/184/FUSP som ændret ved afgørelse (FUSP) 2023/380 og forordning (EU) nr. 401/2013 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/378.

De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i afgørelse 2013/184/FUSP og forordning (EU) nr. 401/2013.

De indsamlede personoplysninger omfatter oplysninger, der er nødvendige for korrekt identifikation af den pågældende person, en begrundelse og alle andre oplysninger i tilknytning til grundene til opførelsen.

Retsgrundlagene for behandling af personoplysninger er de rådsafgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU, og de rådsforordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, og som opfører fysiske personer (registrerede) og pålægger indefrysning af aktiver og rejserestriktioner.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der udføres i samfundets interesse, jf. artikel 5, stk. 1, litra a), og for at overholde de retlige forpligtelser, der er fastsat i ovennævnte retsakter, og som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. artikel 10, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan indhente personoplysninger om registrerede fra medlemsstaterne og/eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Modtagerne af personoplysningerne er medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Alle personoplysninger, der behandles af Rådet i forbindelse med EU's autonome restriktive foranstaltninger, opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af indefrysningen af aktiver, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller, hvis der er anlagt sag ved Domstolen, indtil der er afsagt en endelig dom. Personoplysninger i dokumenter, som Rådet har registreret, opbevares af Rådet til arkivformål i samfundets interesse, jf. artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan have behov for at udveksle personoplysninger om en registreret med et tredjeland eller en international organisation i forbindelse med Rådets gennemførelse af FN-udpegelser eller i forbindelse med internationalt samarbejde om EU's politik for restriktive foranstaltninger.

I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller fornødne garantier baseres overførsel af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation på følgende betingelse(r) i henhold til artikel 50 i forordning (EU) 2018/1725:

—	overførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser

—	overførslen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Der er ingen automatiske afgørelser involveret i behandlingen af den registreredes personoplysninger.

Registrerede har ret til oplysning om og indsigt i deres personoplysninger. De har også ret til at rette og supplere deres oplysninger. Under visse omstændigheder kan de have ret til at få slettet deres personoplysninger eller ret til at gøre indsigelse mod behandling af deres personoplysninger eller til at bede om at få behandlingen begrænset.

Registrerede kan udøve disse rettigheder ved at sende en e-mail til den dataansvarlige med en kopi til databeskyttelsesrådgiveren som anført ovenfor.

Sammen med deres anmodning skal registrerede vedlægge en kopi af et identifikationsdokument for at bekræfte deres identitet (ID-kort eller pas). Dette dokument skal indeholde et identifikationsnummer og oplysninger om udstedelsesland, gyldighedsperiode, navn, adresse og fødselsdato. Eventuelle andre oplysninger i kopien af identifikationsdokumentet såsom foto eller eventuelle personlige karakteristika kan overstreges med sort.

Registrerede har ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (edps@edps.europa.eu).

Forinden anbefales det, at de registrerede først søger at opnå berigtigelse ved at kontakte den dataansvarlige og/eller Rådets databeskyttelsesansvarlige.

---

(1)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  EUT L 111 af 23.4.2013, s. 75.

(3)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 27.

(4)  EUT L 121 af 3.5.2013, s. 1.

(5)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 1.

Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af foranstaltningerne i Rådets afgørelse 2011/235/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2023/ 2023/381 og i Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/379 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

(2023/C 64/09)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse 2011/235/FUSP (1) som gennemført ved gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2023/381 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 (3) som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/379 (4) om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer og enheder skal opføres på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger som fastsat i afgørelse 2011/235/FUSP og i forordning (EU) nr. 359/2011.

De pågældende personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 359/2011, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 4).

De berørte personer og enheder kan inden den 14. marts 2023 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer og den berørte enhed har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

---

(1)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51.

(2)  EUT L 51 af 20.2.2023, s. 36.

(3)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 1.

(4)  EUT L 51 af 20.2.2023, s. 13.

Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/235/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

(2023/C 64/10)

De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i forordning Europa-Parlamentets og Rådets (EU) 2018/1725 (1).

Retsgrundlagene for denne behandling er Rådets afgørelse 2011/235/FUSP (2) som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2023/381 (3) og Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/379 (5).

Den dataansvarlige for denne behandling er Rådet for Den Europæiske Union repræsenteret ved generaldirektøren for Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX) i Generalsekretariatet for Rådet, og den afdeling, der varetager behandlingen, er RELEX.1, som kan kontaktes på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Rådets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende e-mailadresse:

Databeskyttelsesrådgiver data.protection@consilium.europa.eu

Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til afgørelse 2011/235/FUSP som gennemført ved gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2023/381 og forordning (EU) nr. 359/2011 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/379.

De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i afgørelse 2011/235/FUSP og forordning (EU) nr. 359/2011.

De indsamlede personoplysninger er oplysninger, der er nødvendige for en korrekt identificering af den pågældende person, begrundelserne og alle andre oplysninger vedrørende grundene til opførelsen.

Retsgrundlagene for behandling af personoplysninger er de rådsafgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU, og de rådsforordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, og som opfører fysiske personer (registrerede) og pålægger indefrysning af aktiver og rejserestriktioner.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der udføres i samfundets interesse, jf. artikel 5, stk. 1, litra a), og for at overholde de retlige forpligtelser, der er fastsat i ovennævnte retsakter, og som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725.

Behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. artikel 10, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan indhente personoplysninger om registrerede fra medlemsstaterne og/eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Modtagerne af personoplysningerne er medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Alle personoplysninger, der behandles af Rådet i forbindelse med EU's autonome restriktive foranstaltninger, opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af indefrysningen af aktiver, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller, hvis der er anlagt sag ved Domstolen, indtil der er afsagt en endelig dom. Personoplysninger i dokumenter, som Rådet har registreret, opbevares af Rådet til arkivformål i samfundets interesse, jf. artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2018/1725.

Rådet kan have behov for at udveksle personoplysninger om en registreret med et tredjeland eller en international organisation i forbindelse med Rådets gennemførelse af FN-udpegelser eller i forbindelse med internationalt samarbejde om EU's politik for restriktive foranstaltninger.

I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller fornødne garantier baseres overførsel af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation på følgende betingelse(r) i henhold til artikel 50 i forordning (EU) 2018/1725:

—	overførslen er nødvendig af hensyn til vigtige samfundsinteresser

—	overførslen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Der er ingen automatiske afgørelser involveret i behandlingen af den registreredes personoplysninger.

Registrerede har ret til oplysning om og indsigt i deres personoplysninger. De har også ret til at rette og supplere deres oplysninger. Under visse omstændigheder kan de have ret til at få slettet deres personoplysninger eller ret til at gøre indsigelse mod behandling af deres personoplysninger eller til at bede om at få behandlingen begrænset.

Registrerede kan udøve disse rettigheder ved at sende en e-mail til den dataansvarlige med en kopi til databeskyttelsesrådgiveren som anført ovenfor.

Sammen med deres anmodning skal de registrerede vedlægge en kopi af et identifikationsdokument for at bekræfte deres identitet (ID-kort eller pas). Dette dokument skal indeholde et identifikationsnummer og oplysninger om udstedelsesland, gyldighedsperiode, navn, adresse og fødselsdato. Eventuelle andre oplysninger i kopien af identifikationsdokumentet såsom foto eller eventuelle personlige karakteristika kan overstreges med sort.

Registrerede har ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (edps@edps.europa.eu).

Forinden anbefales det, at de registrerede først søger at opnå berigtigelse ved at kontakte den dataansvarlige og/eller Rådets databeskyttelsesrådgiver.

---

(1)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51.

(3)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 36.

(4)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 1.

(5)  EUT L 51 I af 20.2.2023, s. 13.

Euroens vekselkurs (1)

20. februar 2023

(2023/C 64/11)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0674
JPY	japanske yen	143,09
DKK	danske kroner	7,4461
GBP	pund sterling	0,88738
SEK	svenske kroner	11,0620
CHF	schweiziske franc	0,9861
ISK	islandske kroner	154,70
NOK	norske kroner	10,9683
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,693
HUF	ungarske forint	382,83
PLN	polske zloty	4,7435
RON	rumænske leu	4,9180
TRY	tyrkiske lira	20,1379
AUD	australske dollar	1,5456
CAD	canadiske dollar	1,4367
HKD	hongkongske dollar	8,3623
NZD	newzealandske dollar	1,7087
SGD	singaporeanske dollar	1,4259
KRW	sydkoreanske won	1 384,38
ZAR	sydafrikanske rand	19,3471
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3191
IDR	indonesiske rupiah	16 178,69
MYR	malaysiske ringgit	4,7291
PHP	filippinske pesos	58,675
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,708
BRL	brasilianske real	5,5162
MXN	mexicanske pesos	19,6555
INR	indiske rupee	88,3060

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 21. december 2022

om anvisning til den centrale administrator for EU-transaktionsjournalen om at indføre korrektioner i de nationale tildelingstabeller for Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Nederlandene, Rumænien og Sverige i EU-transaktionsjournalen

(2023/C 64/12)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret (1), særlig artikel 46, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Medlemsstaterne har fremsendt listen over anlæg på deres område til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355 (3) har Kommissionen ikke gjort indsigelse, hvad angår listerne over de anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige har forelagt, undtagen som fastsat i afgørelsens artikel 1 og i bilagene dertil.

(3)

Medlemsstaterne har fastlagt og meddelt de foreløbige årlige antal gratiskvoter pr. anlæg på grundlag af de reviderede benchmarkværdier, der er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 (4), i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (5).

(4)	I artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/927 (6) blev det fastsat, at der ikke skulle foretages justeringer af de foreløbige årlige antal gratiskvoter i henhold til artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, eftersom efterspørgslen ikke oversteg den maksimale mængde.

(5)	Ved brev af 6. juli 2022 meddelte Tjekkiet ændringer af sin nationale tildelingstabel. Anlæg CZ-127 var i den oprindelige nationale tildelingstabel indberettet med det forkerte identifikationsnummer i registret. Det korrekte permanente nummer erstatter identifikationsnummer CZ-126.

(6)	Ved brev af 2. december 2022 meddelte Danmark ændringer af sin nationale tildelingstabel. De historiske aktivitetsniveauer for varmebenchmarkede delinstallationer til anlæg DK-265, DK-305 og DK-375 var korrigeret.

(7)

Ved brev af 29. november 2022 meddelte Tyskland ændringer af sin nationale tildelingstabel. Justeringer af varmestrømme, der udveksles med et varmenet, er blevet indberettet for anlæg DE-43 og DE-2495, således at korrigerede faktorer for varme, der ikke er omfattet af ETS, og gratistildeling flyttes mellem varmebenchmarkede delinstallationer til anlæg DE-43. En korrektion vedrørende acetylen førte til korrektion af de historiske aktivitetsniveauer for den brændselsbenchmarkede delinstallation og procesemissionsdelinstallationen til anlæg DE-235. Der var opdaget fejl i beregningen af det historiske aktivitetsniveau for varmebenchmarkede delinstallationer i anlæg DE-892, DE-941, DE-203778, DE-203812 og DE-206021, som var korrigeret. De historiske aktivitetsniveauer for den varmebenchmarkede delinstallation og brændselsbenchmarkede delinstallation til anlæg DE-205609 var korrigeret, efter at der blev opdaget fejl i målingen af naturgas. Elektricitetsgeneratorstatussen for anlæg DE-4111 var korrigeret til elektricitetsgenerator. En eksportør af varme indgår ikke længere i EU ETS, hvilket fører til et fald i tildelingen til anlæg DE-4170. Fejl i elforbrug og eludvekslingsfaktoren var korrigeret for den delinstallation, der producerer ethylenoxid/ethylenglycoler til anlæg DE-202606. Oprindelsen af målelig varmeimport til anlæg DE-1439 var korrigeret fra anlæg i EU ETS til anlæg uden for ETS. En del af den eksporterede varme fra anlæg DE-1439 blev identificeret og korrigeret til kulstoflækagestatus, hvilket førte til oprettelsen af en varmebenchmarket delinstallation, der er udsat for kulstoflækage. Medtagelsen af ikkeindberettet spildvarme førte til en stigning i det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation og et fald i det historiske aktivitetsniveau for den brændselsbenchmarkede delinstallation til anlæg DE-205540. Efter en retssag er anlæg DE-204581 blevet opdelt i anlæg DE-204581 og anlæg DE-493. Anlæg DE-204581 falder uden for EU ETS, da det ikke udfører aktiviteter, der forårsager drivhusgasemissioner. Anlæg DE-493 er omfattet af EU ETS for produktion og eksport af målelig varme til forskellige brugere, herunder anlæg DE-204581.

(8)	Ved brev af 24. maj 2022 meddelte Irland ændringer af sin nationale tildelingstabel. Elektricitetsgeneratorstatussen for anlæg IE-130 var korrigeret til »ikke«-elektricitetsgenerator.

(9)

Ved brev af 2. december 2022 meddelte Spanien ændringer af sin nationale tildelingstabel. Startdatoen for idriftsættelsen af den delinstallation, der producerer sintret calcineret dolomit til anlæg ES-158, var korrigeret. Ukorrekte målinger af målelige varmestrømme havde medført en overvurdering af det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallationen til anlæg ES-890. Ved korrigerede målinger er der fastlagt et nyt historisk aktivitetsniveau. Der var opdaget fejl i beregningen af de historiske aktivitetsniveauer for de varmebenchmarkede delinstallationer til anlæg ES-932 og ES-201855, som var korrigeret. Eksporteret varme til et anlæg, der ikke er omfattet af ETS, var fejlagtigt tilskrevet delinstallationen for ammoniak, men burde have været tilskrevet den varmebenchmarkede delinstallation i anlæg ES-201855. Korrektionen af den eksporterede varme indebærer også justeringer af nævnte delinstallations emissioner og af udskiftelighedsfaktoren for brændsel og elektricitet i delinstallationen for ammoniak. Korrektionen af en PRODCOM-kode førte til en ændring af kulstoflækagestatussen til status uden kulstoflækage for anlæg ES-202877.

(10)

Ved brev af 1. december 2022 meddelte Frankrig ændringer af sin nationale tildelingstabel. Det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation til anlæg FR-1020 var korrigeret. Korrektionerne af varmebalancen og status for kulstoflækage for en del af produktionen førte til en stigning i det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation, der er udsat for kulstoflækage, og et fald i det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation, der ikke er udsat for kulstoflækage, til anlæg FR-182. Korrektioner førte til en reduktion af det historiske aktivitetsniveau for mineraluldsdelinstallationen og tilføjelsen af en brændselsbenchmarket delinstallation, der er udsat for kulstoflækage, i anlæg FR-1163.

(11)

Ved brev af 11. juli 2022, 22. november 2022 og 2. december 2022 meddelte Italien ændringer af sin nationale tildelingstabel. Det historiske aktivitetsniveau for floatglasdelinstallationen i anlæg IT-493 var korrigeret. Den tekniske tilslutning til anlæg IT-654 var korrigeret, hvilket førte til, at den varmebenchmarkede delinstallation var ændret til fjernvarmedelinstallation. IT-217620 omfattes på ny af gratistildeling under emissionshandelssystemet med korrigeret registeridentifikationsnummer. Korrektionerne af de målelige varmedata førte til et fald i det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation og en stigning i det historiske aktivitetsniveau for den brændselsbenchmarkede delinstallation til anlæg IT-457.

(12)	Ved brev af 1. december 2022 meddelte Ungarn ændringer af sin nationale tildelingstabel. Den eksoterme varme fra neutraliseringsprocessen indgik i aktivitetsniveauet for den varmebenchmarkede delinstallation i anlæg HU-153.

(13)	Ved brev af 1. december 2022 meddelte Letland ændringer af sin nationale tildelingstabel. Korrektionerne af varmebalancen førte til en stigning i det historiske aktivitetsniveau for fjernvarmedelinstallationen til anlæg LV-206234.

(14)

Ved brev af 8. marts 2022, 23. marts 2022, 16. juni 2022, 14. oktober 2022 og 24. oktober 2022 meddelte Nederlandene ændringer af sin nationale tildelingstabel. En varmekilde var fejlagtigt behandlet som berettiget varme under den varmebenchmarkede delinstallation til anlæg NL-366. Desuden var der ikke tilført nogen indberettet varme til hydrogendelinstallationen til anlæg NL-366. Begge spørgsmål var korrigeret. Det historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation, der er udsat for kulstoflækage, til anlæg NL-54 var korrigeret. Det historiske aktivitetsniveau for procesemissionsdelinstallationen til anlæg NL-110 var korrigeret. Fejl i elforbrug og eludvekslingsfaktoren var korrigeret for styrendelinstallationen til anlæg NL-205924. Spildgasbalancen og varmebalancen var også korrigeret til anlæg NL-205924. Uoverensstemmelserne med hensyn til grænser og beregninger vedrørende procesemissionsdelinstallationen til anlæg NL-205926 var korrigeret.

(15)	Ved brev af 14. november 2022 meddelte Rumænien ændringer af sin nationale tildelingstabel. Korrektionerne af varmebalancen førte til et fald i det historiske aktivitetsniveau for fjernvarmedelinstallationen til anlæg RO-207234.

(16)

Ved brev af 1. december 2022 meddelte Sverige korrektioner af sin nationale tildelingstabel. Det historiske aktivitetsniveau for delinstallationen for ikkecoated finpapir var reduceret til anlæg SE-471. I de tidligere data indgik usolgte produkter, som gik tilbage til processen. Denne del er blevet trukket fra det historiske aktivitetsniveau. Det historiske aktivitetsniveau for delinstallationer for ikkecoated og coated karton til anlæg SE-475 var reduceret. I de tidligere data indgik usolgte produkter, som gik tilbage til processen. Denne del er blevet trukket fra det historiske aktivitetsniveau.

(17)	De meddelte nationale tildelingstabeller er i overensstemmelse direktiv 2003/87/EF, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 og Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355 —

BESTEMT FØLGENDE:

---

(1)  EUT L 177 af 2.7.2019, s. 3.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(3)  Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355 af 25. februar 2021 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende midlertidig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 68 af 26.2.2021, s. 221).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 af 12. marts 2021 om fastsættelse af reviderede benchmarkværdier for gratistildeling af emissionskvoter for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 10a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 87 af 15.3.2021, s. 29).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/927 af 31. maj 2021 om fastlæggelse af den harmoniserede tværsektorielle korrektionsfaktor for justeringen af gratistildelingen af emissionskvoter for perioden 2021-2025.

Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslagene til direktiver om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling

(2023/C 64/13)

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på EDPS' websted https://edps.europa.eu)

Den 7. december 2022 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv 2004/113/EF (1) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU (2).

Formålet med forslagene er at fastsætte minimumskrav til ligestillingsorganers funktion for at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på at styrke anvendelsen af princippet om ligebehandling.

Denne udtalelse fra EDPS er afgivet på grundlag af Europa-Kommissionens høring af 8. december 2022 i medfør af artikel 42, stk. 1, i EUDPR (3).

Den tilsynsførende glæder sig over disse mål. Han bemærker, at de rapporter, som ligestillingsorganerne skal udarbejde i henhold til artikel 15, ikke bør indeholde personoplysninger, og at samarbejdet i henhold til artikel 12 samt overvågningen i henhold til artikel 16 ikke bør omfatte behandling af personoplysninger.

Han fokuserer derfor sine henstillinger på artikel 18 vedrørende behandling af personoplysninger. Han anbefaler navnlig at øge retssikkerheden for ligebehandlingsorganerne ved at betragte artikel 18 i forslagene som retsgrundlaget for databehandlingen og at etablere en klar forbindelse til artikel 9 i GDPR (4) med hensyn til særlige kategorier af personoplysninger. Han anbefaler, at anvendelsesområdet for artikel 18, stk. 1, i forslagene præciseres, så det ikke kun omfatter indsamling, men også efterfølgende behandling af personoplysninger i ligestillingsorganerne, alt efter hvad der er nødvendigt, med en udtømmende liste over alle særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i GDPR, der kan behandles på grundlag af forslagene, samt en præcisering af de passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, der kræves i henhold til artikel 9, stk. 2, litra g), i GDPR.

1.   INDLEDNING

1.

Den 7. december 2022 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF (5) og artikel 12 i direktiv 2004/113/EF (6) (»forslaget om ligebehandling«) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af artikel 20 i direktiv 2006/54/EF (7) og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU (8) (»forslaget om lige muligheder«).

2.

Formålet med forslaget om ligebehandling (9) er at fastsætte minimumskrav til ligestillingsorganers funktion for at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på at styrke anvendelsen af princippet om ligebehandling som fastsat i Rådets direktiv 79/7/EØF (10) (som forbyder forskelsbehandling på grundlag af køn med hensyn til social sikring), 2000/43/EF (som forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse), 2000/78/EF (11) (som forbyder forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering med hensyn til beskæftigelse, erhverv og erhvervsuddannelse) og 2004/113/EF (som forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser).

3.

Forslaget om ligebehandling er en del af flere strategier og handlingsplaner, der er vedtaget for at opnå en Union med lige muligheder: strategien for ligestilling mellem kønnene (12), handlingsplanen mod racisme (13), den strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse (14), strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer (15) og strategien for rettigheder for personer med handicap (16). Det blev også nævnt i strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (17).

4.

Formålet med forslaget om ligebehandling (18) er at fastsætte minimumskrav til ligestillingsorganers funktion for at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på at styrke anvendelsen af princippet om ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Dette forslag supplerer den EU-lovgivning, der er vedtaget på området for ofres rettigheder (19), adgang til domstolsprøvelse (20) og bekæmpelse af strategiske retssager mod offentligt engagement (21). I rapporten om retsstatsprincippet 2022 fremhæves det, at ligestillingsorganerne har brug for strukturelle garantier for uafhængighed og tilstrækkelige ressourcer til at kunne fungere effektivt, og at flere af disse organer i medlemsstaterne stadig står over for udfordringer (22) (23).

5.

Denne udtalelse fra EDPS er afgivet på grundlag af Europa-Kommissionens høring af 8. december 2022 i medfør af artikel 42, stk. 1, i EUDPR. EDPS glæder sig over henvisningen til denne høring i betragtning 50 i forslaget om ligebehandling og betragtning 49 i forslaget om lige muligheder. I denne henseende noterer EDPS sig ligeledes med tilfredshed, at han allerede, i medfør af betragtning 60 i EUDPR, var blevet hørt uformelt vedrørende forslaget om ligestilling.

5.   KONKLUSION

19.

På baggrund af ovenstående fremsætter EDPS følgende henstillinger: (1) at øge retssikkerheden for ligestillingsorganerne ved at betragte artikel 18 i forslagene som retsgrundlag for databehandlingen og etablere en klar forbindelse til artikel 9 i GDPR med hensyn til behandling af særlige kategorier af personoplysninger (2) at præcisere anvendelsesområdet for forslagenes artikel 18, stk. 1, så det ikke kun omfatter indsamling, men også efterfølgende behandling af personoplysninger i ligestillingsorganerne, alt efter hvad der er nødvendigt (3) at opstille en udtømmende liste over alle særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i GDPR, der kan behandles på grundlag af forslagene, samt præcisere de passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, der kræves i henhold til artikel 9, stk. 2, litra g), i GDPR.

---

(1)  COM(2022) 689 final.

(2)  COM(2022) 688 final.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(5)  Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).

(6)  Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).

(9)  Artikel 1, stk. 1, og betragtning 3-7 i forslaget om ligebehandling.

(10)  Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.

(11)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(12)  COM(2020)152 final (https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/gender-equality/gender-equality-strategy_en).

(13)  COM(2020)565 final (https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/racism-and-xenophobia/eu-anti-racism-action-plan-2020-2025_en).

(14)  https://ec.europa.eu/info/publications/new-eu-roma-strategic-framework-equality-inclusion-and-participation-full-package_en.

(15)  COM(2020)698 final (https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/lesbian-gay-bi-trans-and-intersex-equality/lgbtiq-equality-strategy-2020-2025_en).

(16)  COM(2021)101 final (https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1484).

(17)  COM(2021) 615 final (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_4990). Jf. begrundelsen, s. 4.

(18)  Forslagets artikel 1, stk. 1.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

(20)  Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26 af 31.1.2003, s. 41).

(21)  Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 af 27. april 2022 om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (EUT L 138 af 17.5.2022, s. 30).

(22)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2022) 500 final) https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/rule-law-mechanism/2022-rule-law-report_en

(23)  Begrundelsen, s. 6.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.11007 — REGAL REXNORD / ALTRA)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 64/14)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2023/C 64/15)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Anjou-Coteaux de la Loire«

PDO-FR-A0405-AM03

Meddelelsesdato: 23.11.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Den officielle geografiske kodeks

Kommunerne i det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført i henhold til den officielle geografiske kodeks.

Dette har ingen indvirkning på det afgrænsede geografiske områdes perimeter.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres.

2.   Beplatningstæthed

Minimumsafstanden mellem planter i samme række reduceres fra 1 m til 0,90 m.

Formålet med denne ændring er at øge beplantningstætheden for vinstokkene uden at ændre afstanden mellem rækkerne.

Der er også tilføjet en særlig bestemmelse for vinstokke på arealer med en hældning på over 10 %, hvor der må være en minimumsafstand mellem vinstokkene på 0,80 m.

Formålet med denne tilføjelse er at tage hensyn til det særlige tilfælde med vinstokke, der er plantet på stejle skråninger, og som betyder, at planterne skal plantes på en særlig måde (plantning parallelt med skråningen snarere end vinkelret på den).

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

3.   Beskæring

Reglerne om beskæring er blevet harmoniseret for betegnelserne i området Anjou Saumur i Val de Loire.

Formålet med denne harmonisering er at forbedre de vinavlernes viden og forenkle kontrollen. Med denne ændring tilstræbes det at øge vinavlernes tilpasningsevne i forbindelse med frostepisoderne, der indtræffer stadig senere.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

4.   Modning

Druernes minimumssukkerindhold er blevet forhøjet fra 221 til 238 g/l. Denne forhøjelse blev foretaget for at forbedre kvaliteten af vine, som er vine med sukkerrester.

For at tage hensyn til vanskelighederne ved gæring af most med højt sukkerindhold er loftet for det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen blevet hævet for vin med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 18 %.

Punkt 4 i enhedsdokumentet ændres.

5.   Tilknytning

Tilknytningen ændres ved at henvise til 2021 i stedet for 2018.

Enhedsdokumentets punkt 8 er ændret.

6.   Overgangsforanstaltninger

De udløbne overgangsforanstaltninger slettes.

Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.

7.   Vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Høst ved håndkraft i flere omgange føjes til de vigtigste punkter, der skal kontrolleres.

Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.

8.   Redaktionelle ændringer

Der er foretaget visse redaktionelle tilpasninger af produktspecifikationen.

Disse ændringer medfører ikke nogen ændring af enhedsdokumentet.

9.   Henvisning til kontrolstrukturen

Affattelsen af henvisningen til kontrolstrukturen er blevet gennemgået for at harmonisere affattelsen med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

10.   Mærkning

Reglerne om mærkning er blevet præciseret og harmoniseret for betegnelserne i området Anjou Saumur i Val de Loire. Denne ændring er alene redaktionel.

Punkt 9 i enhedsdokumentet ændres.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

Anjou-Coteaux de la Loire

2.   Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen(e)

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Der er tale om stille hvidvine fremstillet på druer, der høstes, når de er overmodne (naturlig koncentration på roden med eller uden ædel råddenskab), som er elegante og meget aromatisk komplekse (blomsteraromaer og frisk eller endda tørret eller syltet frugt), hvilket giver en både mild og frisk smag. De har: et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 14 %. et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) efter gæring på mindst 34 g/l. Det minimale virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ligger på 11 % for vine med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på under 18 %. Det samlede syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i EU-reglerne.

Generelle analytiske karakteristika
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)	18
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum	i milliækvivalenter pr. liter
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	25
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (mg/l)

5.   Vinfremstillingspraksis

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   Berigelse

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Berigelse er tilladt i henhold til reglerne i produktspecifikationen.

2.   Anvendelse af træflis

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelsen af træflis er forbudt. Foruden ovennævnte bestemmelser skal vinen, hvad angår ønologisk fremgangsmåde, opfylde de krav, der er fastsat på EU-niveau og i den franske lov om landbrug og fiskeri (»code rural et de la pêche maritime«).

3.   Beplantningstæthed

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke være over 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,90 meter.

Vindyrkningsparceller med en afstand mellem vinstokkene i samme række på under 0,90 m, men ikke under 0,80 m og med en hældning på over 10 %, har for den pågældende høst ret til at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. ha, men på mindst 3 300 vinstokke pr. ha, er det ved høsten tilladt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse under forudsætning af, at produktspecifikationens bestemmelser om espalieropbinding og bladhøjde er overholdt. På disse vindyrkningsparceller må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 3 m, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 m.

4.   Beskæring

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres med enten lang eller kort sporebeskæring, således at der højst er 12 skud pr. vinstok.

På det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade (adskilte blomsterknoppe), er årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok højst 12.

5.   Høst

Dyrkningspraksis

Druerne høstes manuelt ved udvælgelse ad flere gange.

6.   Kunstvanding

Dyrkningspraksis

Kunstvanding er ikke tilladt

7.   Lagring

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Vinen lagres indtil mindst frem til den 15. januar i året efter høståret.

5.2.   Maksimale udbytter

40 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen finder sted i det geografiske område, som omfatter følgende kommuner i departementet Maine-et-Loire på grundlag af den officielle geografiske kode 2021: Bouchemaine, Chalonnes-sur-Loire, Champtocé-sur-Loire, Ingrandes-Le Fresne sur Loire (kun for den tidligere kommune Ingrandes), Mauges-sur-Loire (kun for de delegerede kommuner Mesnil-en-Vallée, Montjean-sur-Loire og La Pommeraye), La Possonnière, Saint-Georges-sur-Loire og Saint-Germain-des-Prés. Kortmateriale, der gengiver det geografiske område, kan findes på hjemmesiden for Institut national de l'origine et de la qualité.

7.   Druesorter til vinfremstilling

Chenin B

8.   Tilknytning til det geografiske område

8.1.   Oplysninger om det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område svarer til områderne med skiferskrænter langs Loire. Det er den vestligste del af vindistriktet med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou«. I 2021 dækker området otte vestlige kommuner i departementet Maine-et-Loire. Det begynder i udkanten af Angers i kommunen Bouchemaine ved sammenløbet af Loire og Maine og strækker sig derefter på begge sider af floden indtil Ingrandes og Le Mesnil-en-Vallée i retning af Nantes.

Mesoklimaet er stærkt påvirket af floden. Vindistriktet er beliggende på skrænterne langs floden og inden for 3 km af denne. Længere borte mod nord og syd består landskabet i det væsentlige af græsenge og skove. Navnet »Coteaux de la Loire« illustrerer fint vindistriktets topografi med dets varierende hældninger. Mens skrænterne er meget stejle i Bouchemaine kommune, er hældningerne meget mindre bratte i kommunerne Ingrandes og Saint-Georges-sur-Loire.

Jorden på de parceller, der er nøjagtigt afgrænset til høst af druer, består af forskellige primære materialer fra det armorikanske bjergmassivs undergrund. Der er tale om lidet udviklede skiferholdige eller skifer- og sandstensholdige jorde. Der er lokale forekomster af jorde dannet af magmabjergarter og kalkholdig brunjord fra Devontiden. Disse jorde er meget fladgrundede, og udgangsmaterialet ligger som oftest i en dybde af højst 0,40 m. De udviser intet tegn på hydromorfi og har en meget begrænset vandtilbageholdelsesevne.

Klimaet er et kystklima. Mauges-massivet, der ligger i vindistriktets vestlige del, bryder dette kystklimamønster med sin føneffekt. Den gennemsnitlige årlige nedbør er på 650 mm i et område, der ligger i læ for de fugtige vinde, mens nedbøren stiger til over 800 mm over Mauges-bakkerne. Loire-floden spiller ligeledes en regulerende rolle for temperaturerne i årets løb.

Hvad angår topografien er skråningernes eksponering afgørende. På højre bred beskyttes de sydvendte vinmarker mod den kolde nordenvind og nyder således godt af den meget gunstige beliggenhed. På venstre bred spiller flodens afvandende virkning på den kolde luft en fremherskende rolle i opvarmningen af de nordvendte skråninger. På amfiteatralske skråninger beskyttet mod vinden opnås en solvarmeeffekt. Loire-floden spiller endelig en væsentlig rolle ved i høstperioden at befordre fremkomsten af morgendis, som er afgørende for udviklingen af »ædel råddenskab«.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Selv om vindistriktet Anjous historie går tilbage til det 9. århundrede, forekommer den første præcise henvisning til »Coteaux de la Loire« først i 1749 i »Traité sur la nature et la culture de la vigne« (afhandling om vindistriktets natur og dyrkning) skrevet af Bidet og Duhamel de Monceau, som heri anfører: »Jorden, der er meget vanskelig at rydde, er nu fuldstændig opdyrket og tilplantet med vinstokke (…).«

Af et dokument fra statsrådet om administrative foranstaltninger truffet i 1804 fremgår det, at dette område kun fremstiller hvidvine: »Selv om Loire-flodens skrænter kun egner sig til dyrkning af hvidvin, og selv om disse vine er en vigtig branche (…).« I dette dokument henvises også til Belgien, hvorfra der på daværende tidspunkt var stor efterspørgsel efter vine fra »Coteaux de la Loire«.

I 1842 skrev Auguste Petit-Lafitte: »Den store pineaustok eller Chenin er den grundlæggende druesort.« Vindistriktet Anjou er arnested for druesorten Chenin B. Det er en rustik druesort, og dens potentiale varierer stærkt efter jordbundstypen eller mere generelt efter dyrkningsstedets beliggenhed. Vinproducenterne indså også hurtigt fordelen ved at høste denne drue ved en fremskreden modenhed og med særlige metoder. Grev Odart skrev i 1845 i »Traité des cépages« (afhandling om druesorterne): »Man må tilføje den betingelse, at den først høstes ved overstegen modenhed på det stadium, den når til ved allehelgensdag, når skindet, der er blødgjort af regnen, angribes af råd.«

Overmodenheden er således et vigtigt aspekt af høsten. I 1816 skrev Jullien i »Topographie de tous les vignobles connus« (alle de kendte vindistrikters topografi): »I gode høstår høstes der ad flere omgange. De to første gange, hvor kun de mest modne druer høstes, anvendes til den vin, der sendes til udlandet. De vine, man får ud af den tredje, forbruges indenlands (…).«

8.2.   Vindyrkningen i dette distrikt har imidlertid undergået den samme udvikling som resten af Anjou. Med de hollandske mellemmænds ankomst i det 16. århundrede udviklede der sig et marked for »vins pour la mer« (vine til udlandet) fremstillet af druer fra kort beskårne vinstokke (en eller to knopper). Hjemmemarkedet med fokus på forsyningen af Paris udviklede sig også med vine af mindre høj klasse fremstillet af druer fra vinstokke, der var beskåret med længere grene (seks eller syv knopper).

Ved Anden Verdenskrigs afslutning blev produktionen rettet primært mod frembringelsen af »halvtørre« vine, der var sammenlignelig med fortidens »vins pour Paris«. Ønsket om at fremstille vin med en stærk identitet og et stort sukkerindhold opstod på ny ved indgangen til 1980'erne.

Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou-Coteaux de la Loire« anses for at være store »søde« Anjou-vine (lokalt kaldet »liquoreux« (likøragtige)).

Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Det primære kendetegn ved vinene er elegancen. Disse vine har med deres store aromatiske kompleksitet, der som oftest forener blomsteraromaer med aromaer af frisk eller endda tørret eller syltet frugt, den sødme, der kendetegner Anjou-vinene (»douceur angevine«). De har en både mild og frisk smag. Føjelige som Loire om sommeren eller fremtrængende som floden i vinterkulden udvikler vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Anjou-Coteaux de la Loire« med tiden deres charme.

Årsagssammenhæng

Kombinationen af fladgrundet jord og en topografi, der muliggør fremragende eksponering og fremmer regelmæssig vandtilførsel, giver druesorten Chenin B mulighed for at udfolde hele sin fylde.

Vindistriktets placering i umiddelbar nærhed af Loire-floden, som regulerer temperaturerne under hele vækstcyklussen, og den tilpassede dyrkning af vinmarkerne, navnlig den korte beskæring, muliggør en optimal modenhed. Flodens tilstedeværelse gør det ligeledes muligt at opnå overmodenhed, såvel takket være de vinde, den kanaliserer, og som mekanisk befordrer udtørringen af druen, som dannelsen af morgendisen, der er uundværlig for udviklingen af Botrytis cinerea og dermed den »ædle råddenskab«.

Dette at opnå druernes overmodenhed, at vente med at udføre høsten til langt henne på efteråret og at gennemføre den ved håndkraft ad flere omgange i samme parcel for at udvælge de druer, der er naturligt koncentrerede eller angrebet af den »ædle råddenskab« (»rôties« (ristede)), er udtryk for såvel producenternes knowhow som druesorten Chenin B's helt særlige evne, som i 1861 blev beskrevet således af Guillory den ældre: »Høsten foregår med sjældne undtagelser i oktober, når det står klart, at druens modenhed er så fuldstændig som muligt, og den er angrebet af råd for mindst en fjerdedels vedkommende.« "

Sammensætningen af et så specielt miljø, en druesort, der er så perfekt tilpasset dette, og mennesker, der kan udnytte alle dens egenskaber, gør det muligt at opnå særligt originale vine. Mange skrifter vidner om disse vines berømmelse, f.eks. et, hvori Petit-Lafitte erklærede: »Når disse vinstokke beskæres til et eller to skud, giver de likøragtige og delikate vine, som efterspørges i Belgien.« "

I 1861 skrev Guillory den ældre i »Bulletin de la Société Agricole et Industrielle d'Angers« (landbrugs- og industritidende for Angers): »Disse jorde er næppe egnede til dyrkning af andre afgrøder uden større omkostninger på grund af deres knappe frugtbarhed. Af samme grund giver de kun et lidet rigeligt udbytte af vin. Hvis det ikke var for vinenes kvalitet, der fastholder prisen nogenlunde højt, ville selv vindyrkningen derfor måtte opgives. «

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning og andre krav)

API

Retlig ramme

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen, omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode 2021:

—	departementet Loire-Atlantique: Vair-sur-Loire (kun for den delegerede kommune Anetz) .

—

departementet Maine-et-Loire: Chaudefonds-sur-Layon, Denée, Mauges-sur-Loire (kun for de delegerede kommuner La Chapelle-Saint-Florent, Le Marillais, Saint-Florent-le-Vieil og Saint-Laurent-du-Mottay), Rochefort-sur-Loire, Savennières og Val-du-Layon (kun for den delegerede kommune Saint-Aubin-de-Luigné).

Mærkning

Retlig ramme

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

De valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til fællesskabsbestemmelserne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden, bredden eller tykkelsen være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttyper, som navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse angives med.

»Val de Loire«-betegnelsens egenart

Retlig ramme

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

Bogstaverne i den geografiske betegnelse »Val de Loire« må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Mærkning: Mindre geografisk enhed

Retlig ramme

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at: - det drejer sig om en navngiven matrikelregistret lokalitet, - navnet fremgår af høstanmeldelsen. Den navngivne matrikelregistrerede lokalitet skal være trykt med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end halvdelen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-875a2642-735c-41b5-9f24-f1587eff7895

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.