Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2023/C 45/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 35 af 30.1.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 24 af 23.1.2023

EUT C 15 af 16.1.2023

EUT C 7 af 9.1.2023

EUT C 482 af 19.12.2022

EUT C 472 af 12.12.2022

EUT C 463 af 5.12.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. december 2022 — Società Eredi Raimondo Bufarini S.r.l. — Servizi Ambientali mod Ministero dell'Interno, Ministero della Transizione Ecologica, Comitato tecnico regionale delle Marche og Coordinamento per l’uniforme applicazione sul territorio nazionale di cui all’art. 11 del D.Lgs. 105/2015 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-144/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - omfang af pligten for den nationale ret, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål - undtagelser til denne pligt - kriterier - situationer, hvor den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl - betingelse om, at den nationale ret, der træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)

(2023/C 45/02)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Società Eredi Raimondo Bufarini S.r.l. — Servizi Ambientali

Sagsøgte: Ministero dell'Interno, Ministero della Transizione Ecologica, Comitato tecnico regionale delle Marche og Coordinamento per l’uniforme applicazione sul territorio nazionale di cui all’art. 11 del D.Lgs. 105/2015

Konklusion

Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en national retsinstans, hvis afgørelser i henhold til national ret ikke kan appelleres, kan undlade at forelægge Domstolen et spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, og selvstændigt træffe afgørelsen, når den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl. Denne mulighed skal imidlertid vurderes i forhold dels til EU-rettens særegenheder, dels de særlige vanskeligheder, fortolkningen heraf frembyder, samt risikoen for afvigende retspraksis inden for Den Europæiske Union.

Denne nationale retsinstans er ikke forpligtet til på udførlig måde at påvise, at de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, og Domstolen vil anlægge den samme fortolkning, men skal, efter at have foretaget en vurdering der tager hensyn til disse elementer, være overbevist om, at hverken disse øvrige nationale retter eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen.

---

(1)  Dato for indlevering: 28.2.2022.

Appel iværksat den 4. april 2022 af Beata Sołowicz til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 28. januar 2022 i sag T-725/21, Sołowicz mod Kommissionen

(Sag C-236/22 P)

(2023/C 45/03)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Beata Sołowicz (ved radca prawny M. Korpalski)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Domstolen (Syvende Afdeling) har ved kendelse af 23. november 2022 afvist appellen, idet det var åbenbart, at denne skulle afvises, og bestemt, at Beata Sołowicz bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 9. maj 2022 af Ahmad Aziz til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 5. maj 2022 i sag T-789/21, Aziz mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-315/22 P)

(2023/C 45/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ahmad Aziz (ved avukat L. Cuschieri)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Ved kendelse af 19. december 2022 forkastede Domstolen (Tiende Afdeling) appellen, idet det var åbenbart, at den delvist skulle afvises, delvist savnede grundlag, og pålagde Ahmad Aziz at bære sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 9. maj 2022 af Ahmad Aziz til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 5. maj 2022 i sag T-808/21, Aziz mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag C-317/22 P)

(2023/C 45/05)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ahmad Aziz (ved avukat L. Cuschieri)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Ved kendelse af 19. december 2022 forkastede Domstolen (Tiende Afdeling) appellen, idet det var åbenbart, at den delvist skulle afvises, delvist savnede grundlag, og pålagde Ahmad Aziz at bære sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 2. juni 2022 af Ahmad Aziz til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 31. maj 2022 i sag T-128/22, Aziz mod EDPS

(Sag C-357/22 P)

(2023/C 45/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ahmad Aziz (ved avukut L. Cuschieri)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

Ved kendelse af 19. december 2022 forkastede Domstolen (Tiende Afdeling) appellen, idet det var åbenbart, at den delvist skulle afvises, delvist savnede grundlag, og pålagde Ahmad Aziz at bære sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 22. juni 2022 af Group Nivelles til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 27. april 2022 i sag T-327/20 — Group Nivelles mod EUIPO

(Sag C-419/22 P)

(2023/C 45/07)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Group Nivelles NV (ved advocaat J.A.M. Jonkhout)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Easy Sanitary Solutions BV

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 16. december 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at Group Nivelles NV bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 18. august 2022 af Compass Tex Ltd til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 28. juni 2022 i sag T-704/21, Compass Tex Ltd mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-550/22 P)

(2023/C 45/08)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Compass Tex Ltd (ved Rechtsanwalt M. Gail)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Den Europæiske Unions Domstol (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 7. december 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at appellanten bærer sine egne omkostninger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Lecce (Italien) den 12. oktober 2022 — straffesag mod PY

(Sag C-636/22)

(2023/C 45/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Lecce

Procedure for overgivelse til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod:

PY

Præjudicielle spørgsmål

a)

Er artikel 5, nr. 3), i Rådets [rammeafgørelse] 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (1), fortolket i lyset af rammeafgørelsens artikel 1, stk. 3, og af artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en lovgivning som den italienske, hvorefter de fuldbyrdende judicielle myndigheder — inden for rammerne af en procedure iværksat på grundlag af en europæisk arrestordre med henblik på retsforfølgning — afskæres absolut og automatisk fra at afslå at overgive tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på eller er bosat på det italienske område, uafhængigt af deres tilknytning hertil?

b)	Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, på grundlag af hvilke kriterier og betingelser skal denne tilknytning da anses for at være så væsentlig, at den fuldbyrdende judicielle myndighed er forpligtet til at afslå overgivelse?

---

(1)  EF 2002, L. 190, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 18. oktober 2022 — J. P. Mali Kerékpárgyártó és Forgalmazó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-653/22)

(2023/C 45/10)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. P. Mali Kerékpárgyártó és Forgalmazó Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (direktoratet for klager ved den nationale told- og skattemyndighed, Ungarn)

Præjudicielt spørgsmål

Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (1) af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (herefter »toldkodeksen«) fortolkes således, at § 84, stk. 8, i az uniós vámjog végrehajtásáról szóló 2017. évi CLII. törvény (lov nr. CLII af 2017 om anvendelse af Unionens toldlovgivning, herefter »toldloven«), som i forbindelse med en administrativ toldbøde, der obligatorisk pålægges på baggrund af et toldunderskud, der er opstået som følge af en overtrædelse med hensyn til rigtigheden af oplysningerne i toldangivelsen, ikke tillader, at toldmyndighederne foretager en vurdering af sagens omstændigheder som helhed eller af den handling, der kan tilregnes den aktør, der har indgivet toldangivelsen, men derimod, idet der er tale om en ufravigelig bestemmelse, kræver, at der pålægges en administrativ toldbøde svarende til 50 % af det konstaterede toldunderskud uanset grovheden af den begåede overtrædelse og undersøgelsen og vurderingen af det ansvar, som den pågældende aktør kan tilregnes, er forenelig med kravet om forholdsmæssighed, der er fastsat i toldkodeksens artikel 42, stk. 1?

---

(1)  EUT 2013., L 269., s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgerichts Koblenz (Tyskland) den 27. oktober 2022 — BZ mod DKV Deutsche Krankenversicherung AG

(Sag C-672/22)

(2023/C 45/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Koblenz

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: BZ

Sagsøgte og appelindstævnt: DKV Deutsche Krankenversicherung AG

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første punktum, sammenholdt med artikel 12, stk. 5 (1), fortolkes således, at den dataansvarlige (i den foreliggende sag: forsikringsselskabet) også er forpligtet til at udlevere en gratis første kopi af de personoplysninger vedrørende den registrerede (i den foreliggende sag: forsikringstageren), som den dataansvarlige har behandlet, når den registrerede ikke anmoder om udlevering af kopien med henblik på et af de formål, der er omhandlet i 63. betragtning, første punktum, til databeskyttelsesforordningen, og som består i at forvisse sig om og kontrollere lovligheden af behandlingen af personoplysninger vedrørende den registrerede, men derimod forfølger et andet formål — der ikke vedrører databeskyttelse, men ligeledes er legitimt — (i den foreliggende sag: undersøgelsen af gyldigheden af forhøjelsen af præmien for en privat sygeforsikring), og endda også, når der anmodes om oplysninger, som forsikringstageren allerede har modtaget med brev som led i præmieforhøjelsesproceduren i henhold til § 203 i VVG (forsikringsaftaleloven)?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Omfatter begrebet personoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1), og artikel 15, stk. 3, første punktum, de følgende oplysninger: a) oplysninger om præmietilpasninger, som forsikringsselskabet har foretaget i en privat sygeforsikring i relation til forsikringstageren, navnlig om tilpasningsbeløbet og om de relevante forsikringssatser, og b) ordlyden af begrundelsen for præmietilpasningerne (jf. forsikringsaftalelovens § 203, stk. 5).

3.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og det andet spørgsmål besvares helt eller delvist bekræftende: Omfatter det krav, som en forsikringstager i en privat sygeforsikring har på at få udleveret en kopi af de personoplysninger vedrørende forsikringstageren selv, som forsikringsselskabet har behandlet, også et krav på at få udleveret en kopi af de supplementer til forsikringspolicen, som forsikringsselskabet har fremsendt til forsikringstageren med henblik på at give denne meddelelse om præmieforhøjelsen, samt det følgebrev og de tillæg, der samtidig er fremsendt, eller omfatter det pågældende krav alene udlevering af en kopi af personoplysninger vedrørende forsikringstageren selv som sådan, hvorved det overlades til det forsikringsselskab, som har behandlet oplysningerne, at beslutte, på hvilken måde det ønsker at sammensætte oplysningerne til den registrerede forsikringstager?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 31. oktober 2022 — Gemeente Dinkelland mod Ontvanger van de Belastingdienst/Grote ondernemingen, kantoor Zwolle

(Sag C-674/22)

(2023/C 45/12)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gemeente Dinkelland

Sagsøgt: Ontvanger van de Belastingdienst/Grote ondernemingen, kantoor Zwolle

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den retsregel, hvorefter der er pligt til betaling af morarenter, når der er ret til tilbagebetaling af en afgift opkrævet i strid med EU-retten, fortolkes således, at såfremt en afgiftspligtig er bevilget tilbagebetaling af omsætningsafgift, skal denne have betalt morarente i den situation, hvor: a) tilbagebetalingen er en følge af forglemmelser i den afgiftspligtiges forvaltning som beskrevet i denne afgørelse, og som ikke på nogen måde kan bebrejdes den opkrævende tjeneste hos afgiftsmyndigheden; b) tilbagebetalingen er en følge af en fornyet beregning af fordelingsnøglen ved fradrag af omsætningsafgift af generelle omkostninger under omstændigheder som beskrevet i denne afgørelse?

2)	Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, fra hvilket tidspunkt er der i disse tilfælde ret til betaling af morarenter?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 2. november 2022 — B2 Energy s.r.o. mod Odvolací finanční ředitelství

(Sag C-676/22)

(2023/C 45/13)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Appellant: B2 Energy s.r.o.

Indstævnt: Odvolací finanční ředitelství

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 138, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom af 9. december 2021 i sag C-154/20, Kemwater ProChemie, EU:C:2021:989, fortolkes således, at muligheden for at gøre brug af retten til fritagelse for merværdiafgift (moms) ved levering af varer til en anden EU-medlemsstat skal nægtes, uden at skatte- og afgiftsmyndighederne skal bevise, at leverandøren af varerne har været involveret i momssvig, når leverandøren ikke har bevist, at varerne er blevet leveret til en bestemt modtager i en anden EU-medlemsstat, som har status som afgiftspligtig person, hvilket er anført i afgiftsdokumenterne, selv om de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den faktiske modtager i en anden EU-medlemsstat havde denne status, foreligger i lyset af de faktiske omstændigheder og de oplysninger, som den afgiftspligtige person har givet?

---

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1.

Sag anlagt den 4. november 2022 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-679/22)

(2023/C 45/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved U. Małecka, L. Malferrari, E. Manhaeve og L. Armati, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 (1) af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU (2) om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, idet det ikke har vedtaget (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom;

—	Irland tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på grundlag af et dagligt beløb på 5 544,9 EUR med et minimum for det faste beløb på 1 376 000 EUR.

—

Såfremt det i punkt 1 nævnte traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, pålægges Irland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 33 257,2 EUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dommen i nærværende sag til datoen for Irlands opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til direktivet; og

—	Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 ændrer direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold. Både direktivet fra 2010 og direktivet fra 2018 harmoniserer national lovgivning vedrørende de audiovisuelle medier traditionelle TV-udsendelser og on demand-tjenester. 2018-direktivet indeholder de regler, der er nødvendige for at forme den teknologiske udvikling, og skaber lige vilkår for nye audiovisuelle medier.

Ved skrivelse af 20. november 2020 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Irland, idet Kommissionen ikke havde modtaget meddelelse om vedtagelsen af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme direktivet. Ved skrivelse af 23. september 2021 fremsendte Kommissionen, idet der ikke forelå yderligere meddelelse vedrørende direktivets gennemførelse, en begrundet udtalelse til Irland. Gennemførelsesforanstaltningerne er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget af Irland, og de er under alle omstændigheder ikke blevet meddelt Kommissionen.

---

(1)  EUT 2018, L 303, s. 69.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.3.2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT 2010, L 95, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud (Den Tjekkiske Republik) den 15. november 2022 — RegioJet a. s. og STUDENT AGENCY k.s. mod České dráhy a.s., Správa železnic, státní organizace og Česká republika, Ministerstvo dopravy

(Sag C-700/22)

(2023/C 45/15)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: RegioJet a. s. og STUDENT AGENCY k.s.

Kassationsindtstævnte: České dráhy a.s., Správa železnic, státní organizace og Česká republika, Ministerstvo dopravy

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelsen i artikel 108, stk. 3, sidste punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at en national ret inden for rammerne af en procedure, der er indledt på begæring af tredjemand (konkurrent), er forpligtet til at pålægge støttemodtageren at tilbagebetale en støtte, der er ydet i strid med denne bestemmelse, selv om forældelsesfristen for Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (1) af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (på det tidspunkt, hvor den nationale ret træffer afgørelse) er udløbet, hvilket fører til, at den tildelte støtte må anses for en eksisterende støtte i henhold til denne forordnings artikel 1, litra b), nr. iv) og artikel 17, stk. 3?

---

(1)  EUT 2015, L 248, s. 9.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 18. november 2022 — Advance Pharma sp. z o.o. mod Skarbowi Państwa — Głównemu Inspektorowi Farmaceutycznemu

(Sag C-711/22)

(2023/C 45/16)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Advance Pharma sp. z o.o.

Sagsøgte: Skarb Państwa — Główny Inspektor Farmaceutyczny

Præjudicielt spørgsmål

I lyset af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 19, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union, udgør den i visse retssystemer i Den Europæiske Unions medlemsstater fastsatte mulighed for at anmode om genoptagelse af en retssag, der er endeligt afgjort ved en dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fastslår en krænkelse af konventionens standarder, da et væsentligt element i retten til effektiv domstolsbeskyttelse i civile sager, når en medlemsstats retssystem indeholder et andet retsmiddel til domstolsbeskyttelse af rettighederne for en part i en retssag, der er endeligt afgjort ved en dom med retskraft?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazi (Italien) den 21. november 2022 — LivaNova plc mod Ministero dell’Economia e delle Finanze m.fl.

(Sag C-713/22)

(2023/C 45/17)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazi

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: LivaNova plc

Kassationsindstævnte: Ministero dell’Economia e delle Finanze, Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare og Presidenza del Consiglio dei ministri

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 3 i sjette direktiv [82/891/EØF] (1), som (ifølge artikel 22) også finder anvendelse på spaltning ved stiftelse af nye selskaber — for så vidt angår den del, hvor den fastsætter, at (a) »[s]åfremt en del af passiverne ikke er tildelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen deraf, er hvert af de modtagende selskaber solidarisk ansvarlige«, og at (b) »[m]edlemsstaterne kan bestemme, at dette solidariske ansvar begrænses til de nettoaktiver, der tildeles hvert af de modtagende selskaber« — til hinder for, at den nationale bestemmelse i artikel 2506a, stk. 3, i codice civile fortolkes således, at det modtagende selskabs solidariske ansvar under »en del af passiverne« ikke tildelt ved planen — ud over allerede fastlagte passiver — også omfatter (i) passiver som følge af de efter spaltningen opståede negative konsekvenser af adfærd (handlinger eller undladelser) udvist før spaltningen eller (ii) senere udvist adfærd, som er en konsekvens af den forudgående adfærd og har karakter af kontinuerlig overtrædelse, der giver anledning til miljøskader, hvis virkninger på tidspunktet for spaltningen endnu ikke kan fastlægges effektivt?

---

(1)  Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT 1982, L 378, s. 47).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Ravensburg (Tyskland) den 23. november 2022 — QR mod Mercedes-Benz Bank AG

(Sag C-715/22)

(2023/C 45/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Ravensburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: QR

Sagsøgt: Mercedes-Benz Bank AG

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er det foreneligt med EU-retten, når det i forbindelse med en kreditaftale, der er knyttet til en købsaftale, efter forbrugerens gyldige udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF (1) ifølge national ret forholder sig således, at a) forbrugerens krav over for kreditgiveren på tilbagebetaling af de betalte afdrag først forfalder til betaling, når forbrugeren har tilbageleveret den købte genstand til kreditgiveren eller har dokumenteret, at han har sendt genstanden til kreditgiveren? b) forbrugeren i henhold til § 358, stk. 4, første punktum, og § 357, stk. 4, første punktum, første alternativ, i Bürgerliches Gesetzbuch (borgerlig lovbog, herefter »BGB«) skal tilbagelevere køretøjet til kreditgiveren på dennes forretningssted? c) der ikke foreligger fordringshavermora fra kreditgiverens side med hensyn til at tage køretøjet tilbage, hvis kreditgiveren ganske vist er villig til at modtage køretøjet som den ydelse, der erlægges først, men bestrider, at de materielle betingelser for en gyldig udøvelse af fortrydelsesretten er opfyldt? d) forbrugeren ikke kan gives medhold i et søgsmål vedrørende tilbagebetaling af de afdrag, som forbrugeren har betalt, efter tilbageleveringen af det finansierede køretøj, såfremt kreditgiveren ikke er kommet i fordringshavermora med modtagelsen af købsgenstanden?

2.	Følger det af EU-retten, at de nationale bestemmelser og retsprincipper, der er beskrevet i det første spørgsmål, litra a)-d), ikke kan finde anvendelse, medmindre de kan fortolkes direktivkonformt?

3.

I tilfælde af, at forbrugerens påberåbelse af fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF også kan bedømmes som misbrug, hvis en af de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF, hverken er blevet meddelt i kreditaftalen eller efterfølgende på behørig vis: Kan bedømmelsen som misbrug af en rettighed navnlig støttes på følgende omstændigheder? a) Forbrugeren fortsætter med at benytte det finansierede køretøj, indtil gyldigheden af udøvelsen af fortrydelsesretten er afklaret ved retten. b) Forbrugeren nægter at betale en erstatning for benyttelsen af køretøjet. c) Aftalen er allerede ophørt før tid eller ved udløb, når fortrydelsesretten udøves, og banken har givet afkald på sin sikkerhed.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad Svilengrad (Bulgarien) den 23. november 2022 — »SISTEM LUX« OOD mod Teritorialna direktsia »Mitnitsa Burgas«

(Sag C-717/22)

(2023/C 45/19)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Svilengrad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»SISTEM LUX« OOD

Administrativ retshåndhævende myndighed: Teritorialna direktsia »Mitnitsa Burgas«

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 42, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (1) af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, som udtømmende opregner de former for administrative sanktioner, der kan pålægges for manglende overholdelse af toldlovgivningen, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en national bestemmelse såsom artikel 233, stk. 6, i Zakon za mitnizite (toldloven), der som en supplerende administrativ sanktion fastsætter konfiskation (inddragelse af ejendom til fordel for staten) af genstanden for overtrædelsen, er ulovlig? Er en konfiskation af genstanden for overtrædelsen lovlig i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode tilhører en anden person end lovovertræderen?

2)

Skal artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013, sammenholdt med chartrets artikel 49, stk. 3, fortolkes således, at en national bestemmelse såsom toldlovens artikel 233, stk. 6, der ud over sanktionen »bøde« som en supplerende sanktion fastsætter konfiskation (inddragelse af ejendom til fordel for staten) af genstanden for overtrædelsen, er ulovlig, idet den udgør et uforholdsmæssigt indgreb i ejendomsretten, der står i misforhold til det tilstræbte legitime formål, i følgende tilfælde: generelt i tilfælde, hvor det konfiskerede formuegode, som var genstanden for overtrædelsen, tilhører lovovertræderen, og i tilfælde, hvor formuegodet tilhører en tredjemand, der ikke er lovovertræderen, og navnlig i tilfælde, hvor gerningsmanden ikke har begået overtrædelsen forsætligt, men derimod uagtsomt?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelse 2005/212 (2), sammenholdt med chartrets artikel 17, stk. 1, og under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols dom af 14. [januar] 2021 i sag C-393/19 (3), ved et argumentum a fortiori fortolkes således, at disse bestemmelser også gælder for tilfælde, hvor handlingen ikke udgør en strafbar handling, men derimod en administrativ overtrædelse, idet forskellen mellem de to alene vedrører kriteriet »i stort omfang« med hensyn til den værdi af genstanden for smuglingen, som lægges til grund i retspraksis? Skal artikel 1, fjerde led, i Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold og artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU (4) af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at begrebet »konfiskation« navnlig betegner en straf eller en foranstaltning, som kan pålægges af en ret og ikke af en administrativ myndighed, og er en national bestemmelse såsom toldlovens artikel 233, stk. 6, sammenholdt med artikel 231, i denne forstand ulovlig?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1).

(2)  Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24.2.2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (EUT 2005, L 68, s. 49).

(3)  ECLI:EU:C:2021:8.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.4.2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT 2014, L 127, s. 39).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Erfurt (Tyskland) den 23. november 2022 — HK mod Debeka Lebensversicherungsverein a. G.

(Sag C-718/22)

(2023/C 45/20)

Processprog: Tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Erfurt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HK

Sagsøgt: Debeka Lebensversicherungsverein a. G.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er EU-retten, navnlig artikel 31 i tredje livsforsikringsdirektiv (1) og artikel 15, stk. 1, i andet livsforsikringsdirektiv (2), eventuelt sammenholdt med artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken alle forbrugeroplysninger først bliver afgivet i tilslutning til en forbrugers fremsættelse af en begæring, nemlig sammen med forsikringspolicen (»policemodellen«)? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, følger der da alene heraf en ret for forbrugeren til at gøre indsigelse, dvs. til at bringe forsikringsaftalen til ophør? Kan indsigelsen om rettighedsfortabelse eller retsmisbrug være til hinder for en sådan ret?

2)

Er det et forsikringsselskab, som enten ikke har givet forbrugeren oplysninger om dennes indsigelsesret eller alene har givet denne fejlagtige oplysninger herom, forholdt at påberåbe sig rettighedsfortabelse eller retsmisbrug over for forbrugerens rettigheder, som følger heraf, såsom navnlig retten til indsigelse?

3)

Er det et forsikringsselskab, som enten ikke har givet forbrugeren forbrugeroplysninger eller alene har givet denne mangelfulde eller fejlagtige forbrugeroplysninger, forholdt at påberåbe sig rettighedsfortabelse eller retsmisbrug over for forbrugerens rettigheder, som følger heraf, såsom navnlig retten til indsigelse?

4)

Er EU-retten, navnlig artikel 15, stk. 1, i andet livsforsikringsdirektiv, artikel 31 i tredje livsforsikringsdirektiv og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83 (3), eventuelt sammenholdt med artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en national lovgivning eller retspraksis, hvorefter forsikringstageren — efter retsmæssig udøvelse af sin ret til at gøre indsigelse — pålægges at angive og føre bevis for størrelsen af det udbytte, som forsikringsgiveren selv har opnået? Såfremt en sådan fordeling af angivelsespligten og bevisbyrden er tilladt, kræver EU-retten, og herved navnlig effektivitetsprincippet, da, at forsikringstageren til gengæld kan forlange at modtage oplysninger eller andre lettelser fra forsikringsgivers side, der sætter den pågældende i stand til at håndhæve sine rettigheder?

---

(1)  Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) (EFT 1992, L 360, s. 1).

(2)  Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8.11.1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT 1990, L 330, s. 50).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.11.2002 om livsforsikring (EFT 2002, L 345, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 24. november 2022 — straffesag

(Sag C-722/22)

(2023/C 45/21)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med artikel 2 sammenholdt med artikel 1, tredje led, i rammeafgørelse 2005/212 (1) at fortolke en national lov således, at en lastbil (sættevognstrækker og anhænger), som af medlemmer af en organiseret kriminel sammenslutning er blevet anvendt til simpel besiddelse og til transport af store mængder punktafgiftspligtige varer (cigaretter) uden afgiftsbanderole, ikke skal konfiskeres som redskab?

---

(1)  Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24.2.2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (EUT 2005, L 68, s. 49).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 7. december 2022 — I GmbH mod JR

(Sag C-749/22)

(2023/C 45/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: I GmbH

Revisionsindstævnt: JR

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF (1) og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning eller praksis, hvorefter årlig ferie med løn, som arbejdstageren har ansøgt om, og som arbejdsgiveren har godkendt, og som tidsmæssigt set overlapper med en efter godkendelsen af ferien af de kompetente myndigheder anordnet karantæne i hjemmet på grund af en mistanke om smitte, ikke skal bevilges efterfølgende, idet arbejdstageren i karantæneperioden ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Appel iværksat den 15. december 2022 af Airoldi Metalli SpA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 5. oktober 2022 i sag T-1/22, Airoldi Metalli SpA mod Kommissionen

(Sag C-764/22 P)

(2023/C 45/23)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Airoldi Metalli SpA (ved avvocato M. Campa, avocat D. Rovetta, advokat P. Gjørtler og avvocato V. Villante)

Den anden parti appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Det fastslås, at nærværende appel kan antages til realitetsbehandling.

—	Retten kendelse af 5. oktober 2022 i sag T-1/22, Airoldi Metalli Spa mod Europa Kommissionen ophæves, og det fastslås, at søgsmålet anlagt af Airoldi Metalli kan antages til realitetsbehandling.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på realitetsbehandling af Airoldi Metalli SpA’s søgsmål.

—	Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med nærværende appelsag samt i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat to anbringender til støtte for sin appel.

Det første anbringende: en retlig fejl ved fortolkningen af sidste led i artikel 263, stk. 4, TEUF og af kravet om og begrebet regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger. Fejlagtig kvalificering af de faktiske omstændigheder og urigtig gengivelse af beviser.

Det andet anbringende: en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 263, stk. 4, TEUF og særligt kravet om at være »umiddelbart og individuelt [berørt]«. Fejlagtig kvalificering af de faktiske omstændigheder.

Rettens dom af 30. november 2022 — ADS L. Kowalik, B. Włodarczyk mod EUIPO — ESSAtech (Tilbehør til en trådløs fjernbetjening)

(Sag T-611/21) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver tilbehør til en trådløs fjernbetjening - ugyldighedsgrund - elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion - artikel 8, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - kendsgerninger eller beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt - artikel 63, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 - begrundelsespligt - artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder)

(2023/C 45/24)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: ADS L. Kowalik, B. Włodarczyk s.c. (Sosnowiec, Polen) (ved advokat M. Oleksyn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Chylińska og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: ESSAtech (Přistoupim, Den Tjekkiske Republik)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. juli 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1070/2020 3).

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 5. juli 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1070/2020-3) annulleres.

2)	EUIPO betaler de omkostninger, der er afholdt såvel i sagen for appelkammeret ved EUIPO som i sagen for Retten.

---

(1)  EUT C 502 af 13.12.2021.

Sag anlagt den 17. september 2022 — ClientEarth mod Kommissionen

(Sag T-579/22)

(2023/C 45/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ClientEarth AISBL (Bruxelles, Belgien) (ved barrister T. Johnston)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i en skrivelse af 6. juli 2022 (»den anfægtede afgørelse«), hvorved Kommissionen afslog en anmodning om intern prøvelse af 3. februar 2022, der var indgivet af sagsøgeren ifølge artikel 10 i Aarhusforordningen (1), af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 (2) i henhold til forordning (EU) 2020/852 (3) (»klassificeringsforordningen«), annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder en række retlige fejl med hensyn til Kommissionens kompetence, for så vidt som Kommissionen så bort fra en række væsentlige elementer i klassificeringsforordningen, da den udarbejdede den delegerede forordning.

2.	Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder to åbenbart urigtige skøn med hensyn til den videnskabelige dokumentation vedrørende forbrænding af skovbiomasse for at få energi.

3.	Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder en række åbenbart urigtige skøn med hensyn til fremstilling af OBC’er [(Organic Basic Chemicals (organiske basiskemikalier))].

4.	Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse også indeholder åbenbart urigtige skøn med hensyn til fremstilling af bioplast.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13) (»Århusforordningen«).

(2)  Delegeret forordning af 4.6.2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT 2021, L 442, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18.6.2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT 2020, L 198, s. 13).

Sag anlagt den 31. oktober 2022 — SBM Développement mod Kommissionen

(Sag T-667/22)

(2023/C 45/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SBM Développement SAS (Ecully, Frankrig) (ved advokaterne B. Arash og H. Lindström)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1388 af 23. juni 2022 om de udestående indsigelser vedrørende vilkår og betingelser for godkendelse af det biocidholdige produkt Pat’ Appât Souricide Canadien Foudroyant, forelagt af Frankrig og Sverige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT 2022, L 208, s. 7), annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retsregler vedrørende anvendelsen af artikel 48 og tilsidesættelse af artikel 1, stk. 1, og artikel 32 i forordning (EU) nr. 528/2012 (»biocidforordningen«). (1)

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af biocidforordningens artikel 33, 35 og 36.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af retsregler vedrørende anvendelsen af traktaterne — retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af biocidforordningens artikel 19 og om et åbenbart urigtigt skøn.

5.

Femte anbringende om overskridelse af beføjelser og tilsidesættelse af retsregler vedrørende anvendelsen af traktaterne — retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet og artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.5.2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT 2012, L 167, s. 1).

Sag anlagt den 28. november 2022 — UniSystems Luxembourg og Unisystems systimata pliroforikis mod ESMA

(Sag T-750/22)

(2023/C 45/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: UniSystems Luxembourg Sàrl (Bertrange, Luxembourg) og Unisystems systimata pliroforikis monoprosopi anonymi emporiki etairia (Kallithea, Grækenland) (ved advokat N. Korogiannakis)

Sagsøgt: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelse truffet af ESMA om at indplacere sagsøgernes tilbud på andenpladsen i rækkefølgen i forbindelse med det offentlige udbud ICT Consultancy — PROC/2021/12 »Leveringer af eksterne it-tjenesteydelser« og at tildele den første kontrakt i rækkefølgen i forbindelse med nævnte offentlige udbud til det konsortium, der er indplaceret på førstepladsen, som meddelt til sagsøgerne ved ESMA’s skrivelse af 17. september 2022, annulleres.

—

Desuden tilpligtes ESMA at betale erstatning til sagsøgerne for tab som følge af den manglende tildeling af kontrakten med et beløb på 3 500 000 EUR for de første to år af kontraktens gennemførelse. Såfremt kontrakten forlænges yderligere, som dette er specifikt fastsat, nedlægger sagsøgerne påstand om betaling af et supplerende beløb svarende til kontraktens samlede varighed på grundlag af et årligt beløb på 1 750 000 EUR med fradrag af ethvert beløb, der måtte svare til bruttofortjenesten af specifikke kontrakter, som sagsøgerne måtte gennemføre i deres egenskab af kontrahenter, der er indplaceret på andenpladsen i rækkefølgen, hvorved alle ovennævnte beløb forhøjes med renter.

—

Subsidiært for det tilfælde, at Retten måtte fastslå, at sagsøgerne ikke er berettiget til erstatning for den fulde skade, som de påføres som følge af de ulovlige, anfægtede afgørelser fra ESMA, nedlægger sagsøgerne påstand om erstatning for fortabelse af en mulighed med et beløb på 400 000 EUR med tillæg af renter.

—	ESMA tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre udgifter i forbindelse med dette søgsmål, selv hvis der ikke gives sagsøgerne medhold i søgsmålet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af finansforordningen (1) og af udbudsbetingelserne: Det tilbud, der blev afgivet af den kontrahent, som blev indplaceret på førstepladsen, er unormalt lavt/specifikt, eftersom profilerne er prisfastsat under den lovbestemte minimumsløn i Tyskland og Grækenland. Sagsøgerne har af samme grund anført, at foreligger en tilsidesættelse af udbudsbetingelserne og af gennemsigtighedsprincippet og princippet om god forvaltningskik.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten, af retten til effektive retsmidler og af væsentlige formforskrifter. — Første led af det andet annullationsanbringende: tilsidesættelse af begrundelsespligten, der foreligger en utilstrækkelig begrundelse. — Andet led af det andet annullationsanbringende: tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler og af væsentlige formforskrifter.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

Sag anlagt den 7. december 2022 — Sboarina mod Parlamentet

(Sag T-761/22)

(2023/C 45/28)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gabriele Sboarina (Verona, Italien) (ved advokat M. Paniz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den for sagsøgeren forkyndte foranstaltning om »Ændring af fastsættelse af pensionsrettigheder for et tidligere italiensk medlem af Europa-Parlamentet«, meddelt ved skrivelse af 21. september 2022 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans, modtaget den 28. oktober 2022, vedrørende »Fornyet fastsættelse af pensionsrettigheder som følge af afgørelse nr. 150 af 3. marts 2022 fra Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati [præsidiet for det italienske deputeretkammer]« annulleres, og under alle omstændigheder annulleres den fornyede fastsættelse og omberegningen af den livsvarige pension, som Europa-Parlamentet har tildelt sagsøgeren, og enhver anden forudgående og/eller efterfølgende retsakt.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har ret til opretholde den livsvarige pension fra Europa-Parlamentet i det omfang, denne var forfalden eller forfaldt på tidspunktet for den første fastsættelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren alle de uretmæssigt tilbageholdte beløb med tillæg af inflationsregulering og lovbestemte renter fra tidspunktet for tilbageholdelsen.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at opfylde den fremtidige dom og øjeblikkeligt og fuldstændigt at genoprette den livsvarige pensionsydelses oprindelige omfang.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence (artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden) — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er truffet af kontorchefen for Enheden for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder uden den nødvendige inddragelse af Europa-Parlamentets Præsidium, som er det reelle organ, der træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne som omhandlet i artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) (1) og utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede retsakt — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den ikke er tilstrækkeligt begrundet, i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og chartrets artikel 41.

3.

Tredje anbringende om vedtagelse af den anfægtede foranstaltning uden et gyldigt retsgrundlag, fejlagtig anvendelse af bilag III til omkostningsregulativet (2) og artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten (3) — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er vedtaget uden et gyldigt retsgrundlag, idet artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet er blevet ophævet som følge af ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten).

4.

Fjerde anbringende om en fejlagtig fortolkning af artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten og af bilag I, II og III til omkostningsregulativet. Tilsidesættelse af artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og af sagsøgerens ret til pension — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet har fortolket og anvendt artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten og artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet fejlagtigt. Sagsøgeren har anført, at disse bestemmelser skal fortolkes således, at henvisningen til bilag I, II og III til omkostningsregulativet i artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten, og navnlig til artikel 2, stk. 1, nødvendigvis skal forstås som vedrørende den behandling, som fandt anvendelse, mens bilag III var i kraft. I modsætning hertil ville den fortolkning og anvendelse af bestemmelserne, som Europa-Parlamentet har foretaget, tillade, at sagsøgerens pensionsrettigheder ville kunne ændres et ubestemt antal gange i åbenlys modstrid med artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet. — Selv hvis Europa-Parlamentets fortolkning tiltrædes, er artikel 2 i bilag III til omkostningsregulativet endelig begrænset af EU-retten, og den vedrører under alle omstændigheder alene beløbet og de nærmere regler for udbetalingen af pensionen, men kan derimod ikke have indvirkning på selve pensionsretten. I det foreliggende tilfælde har den foranstaltning, som er blevet anvendt på sagsøgeren, på grund af den automatiske gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022, ikke alene ændret sagsøgerens ret til pensionen med betydning for hans pensionsbetingelser, men udviser også træk, som er åbenlyst uforenelige med EU-retten.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder og lighedsprincippet — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet ved at træffe bestemmelse om automatisk gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022 og som følge heraf omberegne sagsøgerens pension efter en ny metode, med tilbagevirkende kraft og med varige virkninger, som vil få direkte betydning for pensionsretten, har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, som er til hinder for indgreb i velerhvervede rettigheder, hvilket i øvrigt følger af formålet med statuttens artikel 28 og artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der ikke tillader udhuling og/eller ændring af pensionsrettigheder. Desuden udviser en sådan omberegning, idet den kun rammer tidligere italienske europaparlamentsmedlemmer, som er de eneste adressater for en foranstaltning til omberegning af forfaldne pensionsrettigheder med tilbagevirkende kraft efter en bidragsbaseret metode, mens den bidragsbaserede metode endnu ikke var blevet indført i Italien, træk, der også er i åbenlys strid med lighedsprincippet, hvilket medfører en ulovlig forskelsbehandling i forhold til tidligere europaparlamentsmedlemmer fra andre medlemsstater og europaparlamentsmedlemmer, som er valgt efter 2009, samt alle andre borgere i almindelighed, der ikke bliver udsat for en sådan begrænsning af rettigheder.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 17. Tilsidesættelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK. Tabets uforholdsmæssighed. — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning, idet den ved den pålagte omberegning har nedsat det pensionsbeløb for hvervet som europaparlamentsmedlem, der tilkom ham som oprindeligt beregnet, har direkte indvirkning på hans ejendomsret. Han har desuden anført, at det pågældende indgreb er blevet gennemtvunget uden en egentlig begrundelse, og at det har forårsaget et uforholdsmæssigt og urimeligt tab.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF og artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder. — Sagsøgeren har anført, at Europa-Parlamentet ved den anfægtede foranstaltning, idet der herved er blevet implementeret en foranstaltning til omberegning af pension, som på grund af de nærmere regler, hvorefter den er udformet, vil få størst betydning for ældre personer, selv har tilsidesat chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF, artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder og direktiv 2000/78/EF (4).

---

(1)  EUT 2016, C 202, s. 389.

(2)  Det Udvidede Præsidiums afgørelse af 4.11.1981, Præsidiets afgørelse af 24. og 25.5.1982, som ændret den 13.9.1995 og den 6.6.2005.

(3)  Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19.5. og 9.7.2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2009, C 159, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EUT 2000, L 303, s. 16).

Sag anlagt den 8. december 2022 — Azalee Cosmetics mod EUIPO — L’Oréal (UK) (LA CRÈME LIBRE)

(Sag T-765/22)

(2023/C 45/29)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Azalee Cosmetics (Paris, Frankrig) (ved advokat I. Tribouillet)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: L’Oréal (UK) Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Azalee Cosmetics

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket LA CREME LIBRE — registreringsansøgning nr. 18 252 904

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. oktober 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 229/2022-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagsomkostningerne og at godtgøre sagsøgeren de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen, herunder omkostningerne forbundet med appellen.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

Sag anlagt den 8. december 2022 — Canel Ferreiro mod Rådet

(Sag T-766/22)

(2023/C 45/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Canel Ferreiro (Overijse, Belgien) (ved advokat N. Maes)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling.

—	Sagsøgeren gives medhold.

—	Annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden ved Rådet for Den Europæiske Union den 25. november 2021 om at pålægge sagsøgeren den disciplinære sanktion irettesættelse.

—	Annullation af afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden ved Rådet for Den Europæiske Union den 1. september 2022 om afslag på sagsøgerens klage nr. 2022_009 i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

—

Annullation af den administrative undersøgelse EN-2101 og af undersøgelsesrapporten af 28. maj 2021 udarbejdet af Afdelingen for Juridiske Rådgivere for Administrationen i Generaldirektoratet Organisational development and services — Direktoratet Human Resources i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union vedrørende sagsøgeren.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at den administrative undersøgelse er ulovlig. Ifølge sagsøgeren overskred undersøgerne den faktuelle og tidsmæssige ramme for det mandat, som de havde fået af ansættelsesmyndigheden.

2.

Andet anbringende om, at afgørelsen om afslag på klagen er ulovlig. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at princippet om god forvaltning, som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Uniones charter om grundlæggende rettigheder, ikke blev overholdt og at sagsøgeren ikke fik ret til en upartisk behandling af hendes sag.

3.	Tredje anbringende om manglende overholdelse af retten til forsvar. Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke forelå en konkret anklage vedrørende det forhold, som blev foreholdt hende.

4.	Fjerde anbringende om manglende bevis. Ifølge sagsøgeren er tilsidesættelserne af artikel 12 og 21 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ikke tilstrækkeligt bevist, således at disse ikke kunne foreholdes sagsøgeren med henblik på at begrunde den disciplinære sanktion irettesættelse.

Sag anlagt den 10. december 2022 — Fibrecycle mod EUIPO (BACK 2 NATURE)

(Sag T-772/22)

(2023/C 45/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fibrecycle Pty Ltd (Helensvale, Australien) (ved advokat T. Stein)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket BACK-2-NATURE — registreringsansøgning nr. 1 485 655

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. oktober 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1699/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 12. december 2022 — Contorno Textil mod EUIPO — Harmont & Blaine (GILBERT TECKEL)

(Sag T-773/22)

(2023/C 45/32)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Contorno Textil, SL (Almedinilla, Spanien) (ved advokaterne E. Sugrañes Coca og C. Sotomayor Garcia)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Harmont & Blaine SpA (Caivano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Contorno Textil, SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket GILBERT TECKEL — registreringsansøgning nr. 18 148 635

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. oktober 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 372/2022-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse ændres således, at det fastslås, at registreringsansøgning nr. 18 148 635 imødekommes for alle varer i klasse 25, idet der efter behørig hensyntagen til forskellene mellem de omtvistede tegn ikke foreligger risiko for forveksling mellem de sammenlignede varemærker. EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og retssikkerhedsprincippet.

Sag anlagt den 13. december 2022 — TP mod Kommissionen

(Sag T-776/22)

(2023/C 45/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TP (ved advokaterne T. Faber, F. Bonke og I. Sauvagnac)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Afgørelse udstedt af den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, generaldirektøren for GD for Strukturreformstøtte, som blev vedtaget den 1. oktober 2022 og meddelt sagsøgeren den 3. oktober 2022 (herefter »den anfægtede afgørelse«), om sagsøgerens udelukkelse fra at deltage i tildelingsprocedurer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1) fra at blive udvalgt til at gennemføre EU-midler og fra at deltage i tildelingsprocedurer, der er omfattet af Rådets forordning (EU) 2018/1877 (2), annulleres.

—	Subsidiært, erstattes den anfægtede afgørelse med en moderat økonomisk sanktion, der står i rimeligt forhold til sagsøgerens begrænsede involvering i gennemførelsen af projektet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det tab, der er lidt som følge af den anfægtede afgørelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder til at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 136, stk. 1, forordning 2018/1046, idet den ikke fastlægger de relevante faktiske omstændigheder, der skal foreligge for, at der kan træffes en afgørelse om udelukkelse over for sagsøgeren, og ikke mindst, idet det ikke i afgørelsen er fastslået, at sagsøgeren — individuelt set — har udvist betydelig misligholdelse i forhold til at opfylde væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af den aftale, der er indgået mellem det konsortium, som sagsøgeren var en del af, og Kommissionen, som krævet i henhold til artikel 136, stk. 1, i forordning 2018/1046.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 136, stk. 3, i forordning 2018/1046 og det almindelig proportionalitetsprincip, for så vidt som: — Sanktionen om udelukkelse af sagsøgeren ikke opnår det formål, som den ordning om tidlig opdagelse og udelukkelse, der indføres ved forordning 2018/1046, forfølger. — Sanktionen om udelukkelse af sagsøgeren ikke tager hensyn til dennes underordnede rolle i forbindelse med gennemførelsen af projektet om anlæggelse af kloakering og vandforsyningsnet i byen Famagusta (Cypern).

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter det almindelige princip om retssikkerhed ved med tilbagevirkende kraft at fastholde en sanktion om udelukkelse i medfør af forordning 2018/1046, som er mere bebyrdende end den økonomiske sanktion, som den førnævnte anvisningsberettigede ville have pålagt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, EURATOM) nr. 966/2012. (3)

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26.11.2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT 2018, L 307, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

Sag anlagt den 12. december 2022 — Desimo mod EUIPO — Red Bull (EL TORO ROJO)

(Sag T-778/22)

(2023/C 45/34)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Desimo, Lda (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne S. Estima Martins, J. Mioludo og D. Simões)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Red Bull GmbH (Fuschl am See, Østrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Desimo, Lda

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket EL TORO ROJO — registreringsansøgning nr. 18 026 515

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. september 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 326/2022-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og indsigelse nr. B003089768 forkastes i sin helhed.

—	Det omhandlede varemærke tillades registreret for alle de af indsigelsen omfattede varer og tjenesteydelser.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 13. december 2022 — Transport Werk mod EUIPO — Haus & Grund Deutschland (Haus & Grund)

(Sag T-779/22)

(2023/C 45/35)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Transport Werk GmbH (Offenbach am Main, Tyskland) (ved advokat D. Donath)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Haus & Grund Deutschland Zentralverband der Deutschen Haus-, Wohnungs- und Grundeigentümer e.V. (Berlin, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Haus & Grund Deutschland Zentralverband der Deutschen Haus-, Wohnungs- und Grundeigentümer e.V.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket Haus & Grund — EU-varemærke nr. 7 161 052

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. oktober 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 84/2022-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO pålægges at slette EU-varemærke nr. 7 161 052 »Haus & Grund« for samtlige varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 38, 42 og 45, nemlig:

klasse 9: databærere; computersoftware til køb, salg, administration, udlejning, opførelse og drift af bygninger, anlæg og indretninger,

klasse 16: tryksager,

klasse 35: Annonce- og reklamevirksomhed; virksomhed vedrørende forretningsledelse; forretningsadministration; konsulent- og rådgivningstjenester vedrørende forretningsvirksomhed; bistand ved varetagelse af kontoropgaver; undersøgelse, indsamling og systematisk sammenfatning af meddelelser, inklusive domme og retsafgørelser samt forskrifter af enhver art,

klasse 36: ejendomsmæglervirksomhed; sagkyndig stillingtagen i forbindelse med forsikringsvirksomhed, finansiel virksomhed, ejendomsmæglervirksomhed og valutarisk virksomhed,

klasse 38: transmission af meddelelser, inklusive domme og retsafgørelser samt forskrifter af enhver art,

klasse 42: udarbejdelse af tekniske rapporter; teknisk rådgivning; fremstilling af computersoftware til brug ved køb, salg, udlejning, opførelse, administration og drift af bygninger, anlæg og indretninger; fremstilling af computersoftware til optimering af drift, rentabilitet, udnyttelse, markedsføring og bibeholdelse af værdi i forbindelse med ejendomme og indretninger,

klasse 45: juridisk bistand,

i EU-varemærkeregistret.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 13. december 2022 — TUI Holding mod EUIPO — inCruises International (INCRUISES)

(Sag T-780/22)

(2023/C 45/36)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: TUI Holding Spain, SLU (Palma de Mallorca, Spanien) (ved advokat H. Fangmann)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: inCruises International LLC (San Juan, Puerto Rico, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: inCruises International LLC

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket INCRUISES — registreringsansøgning nr. 18 034 630

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. september 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1081/2021-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 33, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 13. december 2022 — Madre Querida m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-781/22)

(2023/C 45/37)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Madre Querida, SL (Burela, Spanien), Hermanos Galdo, SL (Burela), Pesqueras Breogan, SL (Burela), Breso Pesca, SL (Burela), Casariego 99, SL (Ribadeo, Spanien), Pesquerías Mapa, SL (Gozon, Spanien), Virgen de Pastoriza, SL (Burela), Pesca Norte Breogan, SL (Burela), Basanta Frá Hnos, CB (Burela), Armapesca Burela, SL (Burela), Deycon Pesca, SL (Viveiro, Spanien), Larrabaste, SLU (Cariño, Spanien), Pesqueras Canoura, SL (Burela), Pesqueras Luarquesa, SL (Navia, Spanien), Pastor Nauta, CB (Cervo, Spanien), Villaselan 99, SL (Tapia de Casariego, Spanien) og Organización de Productores Pesqueros del Puerto de Burela (LUGO) (Burela) (ved advokaterne Á. Givaja Sanz, A. Lamadrid de Pablo og V. Romero Algarra)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Artikel 2 i og bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1614 (1) af 15. september 2022 om fastlæggelse af de eksisterende dybhavsfiskeriområder og opstilling af en liste over områder, hvor sårbare marine økosystemer vides at forekomme eller sandsynligvis forekommer, annulleres.

—

Subsidiært og indirekte fastslås det, at artikel 9, stk. 6 og 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 (2) 2336 af 14. december 2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (grundforordningen) er ugyldige henhold til artikel 277 TEUF.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at gennemførelsesforordningens artikel 2 og bilag II hertil er i strid med almindelige EU-retlige principper, nærmere bestemt princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet, for så vidt som disse bestemmelser er i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet forskellige arter behandles ens, ligesom det nordøstlige Atlanterhav ikke behandles ensartet, og er i strid med proportionalitetsprincippet, idet de går videre end passende og nødvendigt for at nå de formålene med den fælles fiskeripolitik.

2.

Det andet anbringende, der er subsidiært til det første anbringende, er støttet på en ulovlighedsindsigelse i forhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6 og 9, for så vidt som disse bestemmelser er i strid med almindelige EU-retlige principper, idet de udgør en tilsidesættelse af artikel 291 TEUF og proportionalitetsprincippet.

---

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1614 af 15.9.2022 om fastlæggelse af de eksisterende dybhavsfiskeriområder og opstilling af en liste over områder, hvor sårbare marine økosystemer vides at forekomme eller sandsynligvis forekommer (EUT 2022, L 242, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 af 14.12.2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (EUT 2016, L 354, s. 1).

Sag anlagt den 16. december 2022 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-785/22)

(2023/C 45/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved T. Stéhelin, B. Fodda og E. Leclerc, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AST/154/22 — assistenter (AST 3) inden for økonomisk forvaltning, regnskabs- og finansforvaltning, offentlige indkøb, produktion af grafisk design og visuelt indhold, sociale og digitale medier og webmastere, der blev offentliggjort den 22. september 2022 i Den Europæiske Unions Tidende, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-555/22, Frankrig mod Kommissionen.

Sag anlagt den 16. december 2022 — PB mod Afviklingsinstansen

(Sag T-789/22)

(2023/C 45/39)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PB (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 15. februar 2022 annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelse af 6. september 2022 om afslag på klage.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 50 000 EUR for den skade, der er forvoldt ved tilsidesættelsen af sagsøgerens ret til at blive hørt og ret til et forsvar.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til et forsvar og om procedurefejl. Under det første led har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet og at det er umuligt at tro på uafhængighed hos den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter (herefter »ansættelsesmyndigheden«) og har endvidere anfægtet afslaget på aktindsigt og på adgang til de væsentlige elementer i sagen. Under det andet led har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af tavshedspligten i forbindelse med behandlingen af sagsøgerens anmodning om bistand, og at de processuelle garantier ikke blev overholdt, at der ikke er sket gennemførelse af en retfærdig og objektiv procedure, og endelig at der er sket en tilsidesættelse af punkt 4.2 og 4.3 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende forebyggelse af mobning. Under det tredje led har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke forelå objektiv og subjektiv upartiskhed, og at der foreligger interessekonflikter, som har fejlbehæftet behandlingen af sagsøgerens anmodning om bistand. Under det fjerde led har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt på en effektiv måde af ansættelsesmyndigheden.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), om tilsidesættelse af bistands- og omsorgspligten og om fejl og forsømmelser.

3.	Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn og om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a.

Sag anlagt den 21. december 2022 — Quatrotec Electrónica mod EUIPO — Woxter Technology (WOXTER)

(Sag T-792/22)

(2023/C 45/40)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Quatrotec Electrónica, SL (Madrid, Spanien) (ved advokaterne I. Valdelomar Serrano, J. Rodríguez-Fuensalida y Carnicero, P. Ramells Higueras, A. Figuerola Moure og P. Muñoz Moreno)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Woxter Technology Co. Ltd (Causeway Bay, Hong Kong, Kina)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Woxter Technology Co. Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket WOXTER — EU-varemærke nr. 3 217 031

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. september 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 0323/2022-4)

Påstande

—	Det fastslås, at artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 er anvendt fejlagtigt i den anfægtede afgørelse.

—	EU-varemærke nr. 3 217 031 WOXTER (figurmærke) erklæres fortabt for alle varer og tjenesteydelser i klasse 9, 37 og 39.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de udgifter til repræsentation, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med denne sag.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 21. december 2022 — TU mod Parlamentet

(Sag T-793/22)

(2023/C 45/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: TU (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen af [fortroligt] (1) ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som akkrediteret parlamentarisk assistent annulleres.

—	Den stiltiende afgørelse truffet den [fortroligt] eller subsidiært senest den [fortroligt] om at afslå den anmodning, som sagsøgeren formelt indgav den [fortroligt], om anerkendelse som whistleblower og om beskyttelse i henhold til vedtægtens artikel 22a, 22b og 22c annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen om afslag på sagsøgerens klage, som sagsøgeren fik meddelelse om den [fortroligt].

—	Det fastslås, at Parlamentet har tilsidesat de regler, der finder anvendelse på whistleblowere, og den beskyttelse, der følger heraf.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale 200 000 EUR i erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den manglende overholdelse af vedtægtens artikel 22a-22c og de interne regler, der finder anvendelse.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Subsidiært, og hvis sagsøgeren mod forventning ikke gives medhold, tilpligtes sagsøgte at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.	Første anbringende om manglende overholdelse af artikel 22c i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) i forbindelse med den administrative procedure.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de beskyttelsesregler, der er forbundet med anerkendelsen som whistleblower, og af vedtægtens artikel 22c, om tilsidesættelse af artikel 3 i de interne regler til gennemførelse af denne artikel og om tilsidesættelse af forpligtelsen til at yde whistleblowere rådgivning og bistand.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 i de interne regler til gennemførelse af artikel 22c, og subsidiært om den omstændighed, at den af Parlamentet anlagte fortolkning af disse regler er ulovlig, eller at de nævnte regler er mangelfulde og utilstrækkelige.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af tavshedspligten og af beskyttelsen af whistleblowerens identitet.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, om ulovlig positiv forskelsbehandling af akkrediterede parlamentariske assistenter og negativ forskelsbehandling af andre whistleblowere, om tilsidesættelse af den beskyttelse, der tilkommer anmeldere, om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 24 og af bistands- og omsorgspligten samt om tilsidesættelse af retten til i det mindste at deltage i en procedure, der som udgangspunkt er objektiv.

6.	Sjette anbringende om, at administrationen har udøvet magtfordrejning for at omgå den forpligtelse, som påhviler den, til at sikre, at sagsøgeren faktisk ikke lider skade som følge af, at sagsøgeren har videregivet oplysninger i overensstemmelse med vedtægtens artikel 22b.

---

(1)  Fortrolige oplysninger udeladt.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — C & J Clark International mod Kommissionen

(Forenede sager T-790/16 og T-861/16) (1)

(2023/C 45/42)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 14 af 16.1.2017.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — Deichmann mod Kommissionen

(Sag T-154/17) (1)

(2023/C 45/43)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 129 af 24.4.2017.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — Van Haren Schoenen mod Kommissionen

(Sag T-155/17) (1)

(2023/C 45/44)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 129 af 24.4.2017.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — FLA Europe mod Kommissionen

(Sag T-347/17) (1)

(2023/C 45/45)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Nike European Operations Netherlands m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-351/17) (1)

(2023/C 45/46)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Jana shoes m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-360/17) (1)

(2023/C 45/47)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 249 af 31.7.2017.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — adidas International Trading m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-24/18) (1)

(2023/C 45/48)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 94 af 12.3.2018.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Wendel m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-124/18) (1)

(2023/C 45/49)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — Van Haren Schoenen mod Kommissionen

(Sag T-126/18) (1)

(2023/C 45/50)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 142 af 23.4.2018.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — Cortina og FLA Europe mod Kommissionen

(Sag T-127/18) (1)

(2023/C 45/51)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 142 af 23.4.2018.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — adidas International Trading m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-130/18) (1)

(2023/C 45/52)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Deichmann mod Kommissionen

(Sag T-131/18) (1)

(2023/C 45/53)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Deichmann Shoes UK mod Kommissionen

(Sag T-141/18) (1)

(2023/C 45/54)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 30 november 2022 — Buffalo — Boots mod Kommissionen

(Sag T-142/18) (1)

(2023/C 45/55)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 28. november 2022 — Caprice Schuhproduktion mod Kommissionen

(Sag T-157/18) (1)

(2023/C 45/56)

Processprog: nederlandsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 142 af 23.4.2018.

Rettens kendelse af 5. december 2022 — Eland Oil & Gas mod Kommissionen

(Sag T-471/19) (1)

(2023/C 45/57)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 312 af 16.9.2019.

Rettens kendelse af 5. december 2022 — W.S. Atkins International mod Kommissionen

(Sag T-758/19) (1)

(2023/C 45/58)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 27 af 27.1.2020.

Rettens kendelse af 5. december 2022 — Experian Finance 2012 mod Kommissionen

(Sag T-771/19) (1)

(2023/C 45/59)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

Rettens kendelse af 15. december 2022 — Rigid Plastic Containers Finance og RPC Pisces Holdings mod Kommissionen

(Sag T-781/19) (1)

(2023/C 45/60)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

Rettens kendelse af 5. december 2022 — St Schrader Holding Company UK mod Kommissionen

(Sag T-782/19) (1)

(2023/C 45/61)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.

Rettens kendelse af 14. december 2022 — KPMG Advisory mod Kommissionen

(Sag T-614/21) (1)

(2023/C 45/62)

Processprog: italiensk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 481 af 29.11.2021.

Rettens kendelse af 12. december 2022 — NT mod EMA

(Sag T-806/21) (1)

(2023/C 45/63)

Processprog: fransk

Formanden for Niende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 73 af 14.2.2022.