3.2.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 41/1

RÅDETS HENSTILLING

af 30. januar 2023

om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion

(2023/C 41/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra j),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at sikre et værdigt liv i alle livets faser har denne henstilling til formål at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at fremme tilstrækkelig indkomststøtte, navnlig ved hjælp af mindsteindkomst, effektiv adgang til støttetjenester og basale tjenesteydelser for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, og fremme integrationen på arbejdsmarkedet af dem, der kan arbejde, i overensstemmelse med tilgangen med aktiv inklusion.

(2)	I henhold til artikel 151 i TEUF har Unionen og medlemsstaterne bl.a. som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse og bekæmpelse af udstødelse.

(3)

Af artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1) fremgår, at Unionen anerkender og respekterer retten til sociale sikringsydelser og sociale tjenester. Det fremgår også af chartret, at enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele, og at Unionen for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer retten til social bistand og boligstøtte for at sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler.

(4)

I Rådets henstilling 92/441/EØF (2) om fælles kriterier vedrørende tilstrækkelige indtægter og ydelser fra de socialbeskyttelsesordninger henstilles medlemsstaterne til som led i en samlet og sammenhængende indsats i kampen mod social udstødelse at anerkende, at alle har en grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse, og det anbefales, at de i det omfang, der er nødvendigt, tilpasser deres socialbeskyttelsesordning. I betragtning af indholdet af denne henstilling bør henstilling 92/441/EØF erstattes.

(5)

Kommissionens henstilling 2008/867/EF (3) om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet, indeholder en samlet strategi, der skal lette integrationen af dem, som kan arbejde, i en bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse og give de mennesker, som ikke kan arbejde, midler, som er tilstrækkelige til at leve et værdigt liv og støtte dem, således at de kan deltage i samfundslivet. Denne integrerede tilgang, der er baseret på en kombination af tre politikområder, nemlig tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, er særlig vigtig for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet eller er udstødt fra samfundet.

(6)

I november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder (4), der indeholder 20 principper til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Princip 14 fastsætter, at alle, som ikke har tilstrækkelige midler, har ret til passende mindsteindkomstydelser, som sikrer et værdigt liv i alle livets faser, og effektiv adgang til varer og tjenester, der kan understøtte dette, og at for dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomstydelser kombineres med incitamenter til at komme ud (tilbage) på arbejdsmarkedet.

(7)

I sin meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (5) fastsatte Kommissionen ambitionen om et stærkt socialt Europa. I juni 2021 hilste Det Europæiske Råd i tråd med Portoerklæringen, der blev undertegnet af stats- og regeringscheferne den 8. maj 2021, Unionens sociale mål om fattigdomsbekæmpelse velkommen; ifølge dette mål bør antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse senest i 2030 være nedbragt med mindst 15 millioner sammenlignet med 2019, hvoraf mindst fem millioner bør være børn. Det Europæiske Råd så også med tilfredshed på de overordnede mål for beskæftigelse, nemlig at mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse, og at mindst 60 % af alle voksne bør deltage i uddannelse hvert år. En revideret social resultattavle og en benchmarkingramme for mindsteindkomst, som Udvalget for Social Beskyttelse er nået til enighed om, styrker det analytiske grundlag for det europæiske semester, den fælles beskæftigelsesrapport og de landespecifikke henstillinger.

(8)	I 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål understreges det, at bæredygtig økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med udryddelse af fattigdom og andre former for afsavn, mindskelse af ulighed og forbedret adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse.

(9)

I sin beslutning af 24. oktober 2017 (6) om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at indføre en tilstrækkelig mindsteindkomst og fremhævede betydningen af mindsteindkomstsikring som et redskab til bekæmpelse af fattigdom. I sine konklusioner af 12. oktober 2020 om styrkelse af mindsteindkomstsikringen til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse under og efter covid-19-pandemien (7) opfordrede Rådet Kommissionen til at indlede en ajourføring af EU-rammerne for effektivt at støtte og supplere medlemsstaternes politikker for national mindsteindkomstsikring. På konferencen om Europas fremtid efterspurgte borgerne en fælles EU-ramme for mindsteindkomst.

(10)

Denne henstilling bygger på resultaterne af Kommissionens vurderinger af de hidtidige fremskridt med gennemførelsen af henstilling 2008/867/EF. Vurderingerne bekræftede, at tilgangen med aktiv inklusion var gyldig, men fremhævede specifikke udfordringer i forbindelse med bl.a. lav tilstrækkelighed, begrænset udnyttelse og snæver dækning af mindsteindkomst, potentielle negative incitamenter fra skatte- og socialsikringssystemer og problematisk adgang til kvalitetstjenester, der fremmer social inklusion og integration på arbejdsmarkedet. Vurderingerne opfordrede også til et skarpere fokus på passende støtte til social inklusion af personer, der ikke kan arbejde.

(11)

Til trods for de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere fattigdom og social udstødelse i Unionen i det seneste årti, var over 95,4 millioner mennesker i 2021 stadig i risiko for fattigdom og social udstødelse, og risikoen var højere for kvinder. Stigningen i fattigdomsrisikoen for personer, der lever i (delvis) arbejdsløse husstande, og en forværring af fattigdom i mange medlemsstater samt et fald i de sociale overførslers indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen giver anledning til bekymring. Unionen og dens medlemsstater bør gøre mere for effektivt at bistå de mest sårbare og ugunstigt stillede personer og gøre det på en mere effektiv måde.

(12)

Bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse er den bedste vej ud af fattigdom og social udstødelse. Ved at sikre, at flere mennesker er på arbejdsmarkedet, bidrager man til finansieringen af de sociale beskyttelsessystemer og øger deres finansielle bæredygtighed, hvilket bidrager til retfærdighed mellem generationerne og fremmer social samhørighed. For at opnå større beskæftigelse er det helt afgørende at støtte folk i at foretage vellykkede jobskift.

(13)

De sociale og økonomiske fordele ved tilstrækkelige og målrettede sociale sikkerhedsnet blev endnu vigtigere under nedlukningerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Inddæmningstiltagene i forbindelse med covid-19 havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og ugunstigt stillede grupper, navnlig med hensyn til adgang til sundhedspleje, både af fysiske og psykiske årsager, uddannelse og relevante tjenester, hvilket også forværrede allerede eksisterende begrænsninger i adgangen til beskæftigelse (8). Blandt de fremhævede konklusioner på covid-19-krisen var også betydningen af tilstrækkelige, omfattende og modstandsdygtige sociale beskyttelsessystemer, der kan reagere på chok, forebyggende instrumenter, som støtter genopretningen.

(14)

De makroøkonomiske tendenser, der er forbundet med globaliseringen, den grønne og den digitale omstilling, demografiske ændringer og ændrede arbejdsmønstre, er fortsat med til at forme Unionen. Omfattende og robuste sociale sikkerhedsnet, som sikrer tilstrækkelig indkomststøtte og letter omstillinger på arbejdsmarkedet, herunder støtte til omskoling og opkvalificering, kan bidrage til, at disse processer bliver retfærdige og inklusive. Ændringer i karrieremønstre kombineret med en stigning i atypiske beskæftigelsesformer kan gøre det vanskeligere for personer med lav indkomst at få adgang til forsikringsbaserede sociale beskyttelsessystemer og kan føre til øget efterspørgsel efter alternative støtteforanstaltninger såsom mindsteindkomst. Desuden påvirkes husstande med lav indkomst og med lavere mellemindkomst af den kraftige stigning i energipriserne og efterfølgende inflation som følge af Ruslands uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine. Indkomstforanstaltninger kan målrettes mod sårbare grupper og er forenelige med opretholdelsen af incitamenter til at reducere energiefterspørgslen og forbedre energieffektiviteten.

(15)

Denne henstilling fokuserer på »personer, som ikke har tilstrækkelige midler,« dvs. personer, som bor i husstande, der ikke har tilstrækkelige, regelmæssige eller sikre økonomiske og materielle midler, som er en forudsætning for deres sundhed og trivsel og for at deltage i det økonomiske og sociale liv. For dem, der kan arbejde, skal robuste sociale sikkerhedsnet gøre det lettere at komme ud (tilbage) på arbejdsmarkedet ved hjælp af specifikke støtteforanstaltninger, der kombinerer aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, støtte til jobsøgning, uddannelse og erhvervsuddannelse. For dem, der har størst behov, herunder dem, der ikke kan arbejde, sikrer de tilstrækkelig indkomststøtte og støttetjenester. Sociale sikkerhedsnet er således ikke et passivt redskab, men fungerer så vidt muligt som et springbræt for socioøkonomisk integration og opadgående social mobilitet, der forbedrer inklusions- og beskæftigelsesudsigterne.

(16)

Sociale sikkerhedsnet omfatter en række økonomiske ydelser og naturalydelser, der giver indkomststøtte og adgang til støttetjenester og basale tjenesteydelser. Vigtige elementer i indkomststøtte er mindsteindkomstydelser defineret som ikkebidragspligtig og indtægtsbestemt økonomisk ydelse, der som en sidste udvej har til formål at udligne forskellen op til et vist samlet indkomstniveau i husstande, når andre indtægtskilder eller ydelser er udtømt eller ikke er tilstrækkelige til at sikre et værdigt liv. I nogle medlemsstater kan mindsteindkomstydelser kombineres med andre økonomiske ydelser til husstanden og dens medlemmer såsom børne- og familieydelser, boligydelser, arbejdsløshedsunderstøttelse, handicapydelser, ydelser ved alderdom eller sociale ydelser forbeholdt personer i beskæftigelse. De kan også supplere minimumspensioner og arbejdsindkomst. Denne henstilling vedrører primært mindsteindkomst og berører ikke Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (9).

(17)

Mindsteindkomst er et centralt element i strategierne for at komme ud af fattigdom og udstødelse og kan fungere som en automatisk stabilisator. I tider med økonomisk krise kan en mindsteindkomst bidrage til at støtte en bæredygtig og inklusiv genopretning, være med til at afbøde faldet i husstandsindkomsterne og begrænse antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse. For dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomsten bl.a. give passende incitamenter til og skræddersyede og forholdsmæssige betingelser for at få dem ud eller tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig bør mindsteindkomsten udformes sammen med incitamenter til at arbejde for at undgå hystereseeffekter på arbejdsmarkedet og støtte et højt beskæftigelsesniveau, høj arbejdsintensitet, bæredygtig overgang til arbejdsmarkedet og opadgående indkomstmobilitet.

(18)

Naturalydelser kan supplere økonomiske ydelser ved at fremme adgang til specifikke tjenester såsom førskoleundervisning og børnepasning i overensstemmelse med Rådets henstilling (EU) 2021/1004 (10) om oprettelse af en europæisk børnegaranti, sundhedspleje og langtidspleje, socialt boligbyggeri, beskæftigelse og uddannelse samt til basale tjenesteydelser. Leveringen af sådanne naturalydelser kan bidrage til at kontekstualisere vurderingen af, om indkomststøtten er tilstrækkelig. Visse naturalydelser, der ydes gennem målrettede ordninger og støtte til det generelle forbrug (f.eks. madkuponer eller kompensation for omkostninger, der er direkte forbundet med boligen, herunder reducerede energitakster) til personer, der ikke har tilstrækkelige midler, kan tages i betragtning ved vurderingen af, om indkomststøtten er tilstrækkelig, for så vidt som disse ydelser direkte bidrager til at forbedre indkomstsituationen for modtagerne af mindsteindkomst.

(19)

Indsatsen for at gennemføre integrerede, robuste sociale sikkerhedsnet har potentiale til ikke blot at forbedre de sociale og sundhedsmæssige resultater for dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, men også til at skabe varige sociale og økonomiske fordele for Unionen, sætte skub i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og munde ud i mere retfærdige og sammenhængende og modstandsdygtige samfund. Der er behov for en fortsat indsats for at forbedre adgangen til det forsikringsbaserede sociale beskyttelsessystem for lavindkomstgrupper for at hjælpe dem med at erhverve rettigheder til social beskyttelse, navnlig ved at fremme kvalitetsbeskæftigelse, og koordinere tilvejebringelsen af indkomststøtte under de respektive ordninger. Disse sociale sikkerhedsnet bør også bidrage til at øge adgangen til sundhedspleje og sunde fødevarer for dem, der lever i fattigdom. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at gøre deres sociale beskyttelsessystemer mere effektive overordnet set, bl.a. ved at støtte adgangen til arbejdsmarkedet som helhed, for at forhindre, at mennesker bliver ramt af fattigdom eller bliver nødt til at modtage mindsteindkomst på længere sigt.

(20)

Selv om alle medlemsstater har indført sociale sikkerhedsnet, har fremskridtene med at gøre dem tilgængelige og tilstrækkelige været ujævne. Udformningen varierer fra medlemsstat til medlemsstat og afspejler forskellige nationale traditioner og de sociale beskyttelsessystemers overordnede struktur og samspillet mellem økonomiske ydelser og naturalydelser. På trods af ovenstående punkter står medlemsstaterne over for samme type udfordringer. Selv om der sket en vis konvergens, har de hidtil vedtagne reformer ikke altid været tilstrækkelige, eller deres gennemførelse har været langsom, hvilket afspejles i relevante landespecifikke henstillinger, der med tiden er udstedt i forbindelse med det europæiske semester. De nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten omfatter støtte til reformer og investeringer i de berørte medlemsstater for at styrke effektiviteten, udformningen og modstandsdygtigheden af deres sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at forbedre udformningen af mindsteindkomster og sikre opadgående konvergens i deres tilstrækkelighed og dækning. Flere investeringer fokuserer også på at bekæmpe energifattigdom og forbedre adgangen til basale tjenesteydelser for sårbare husholdninger.

(21)

Indkomststøtte anses for at være tilstrækkelig, når den sikrer et værdigt liv i alle livets faser. For at sikre, at den samlede indkomststøtte er tilstrækkelig, er der behov for en forsvarlig og gennemsigtig metode til fastsættelse, regelmæssig vurdering og, når det er relevant, en årlig tilpasning af indkomststøtten, baseret på relevante indikatorer og som tager højde for husstandens specifikke behov. Referenceværdier såsom den nationale fattigdomsrisikotærskel eller metoder baseret på en nationalt defineret kurv af varer og tjenesteydelser, der afspejler leveomkostningerne for og behovene hos personer, der ikke har tilstrækkelige midler i en given medlemsstat eller region, kan være en rettesnor for vurderingen af tilstrækkeligheden. Tilstrækkelighed kan også benchmarkes i forhold til indkomsten fra arbejde, såsom indkomsten for en lavtlønnet eller en mindstelønsmodtager, samtidig med at fattigdomsrisikotærsklen overholdes, eller leveomkostningerne for og behovene hos personer, der ikke har tilstrækkelige midler, sikres. Selv om det er klart, at indkomsten fra arbejde (på mindstelønsniveau) bør være højere end indkomsten fra ydelser, er der generelt ingen tegn på, at dette i væsentlig grad indvirker negativt på sandsynligheden for at finde et job for personer, der modtager mindsteindkomststøtte. I betragtning af forskellene i tilstrækkelighed mellem landene bør medlemsstaterne gradvist opnå et tilstrækkeligt niveau for den samlede indkomststøtte. Når medlemsstaterne fastsætter og tilpasser mindsteindkomstniveauet, bør de tage hensyn til inflationsniveauet (navnlig for fødevarer og energi), stigninger i leveomkostningerne og lønudviklingen.

(22)

Kriterier for berettigelse til mindsteindkomst kan være en hindring for visse gruppers adgang. I princippet er børn dækket som en del af husstanden. Aldersgrænsen for ansøgere, der er fastsat til over 18 år, kan dog begrænse adgangen for unge voksne. Begrænsninger i forbindelse med minimumsperioden for lovligt ophold kan begrænse adgangen for ikkestatsborgere, mens manglen på fast bopæl gør det vanskeligt for hjemløse eller personer, der bor i dårligt stillede områder (f.eks. i romabosættelser), at drage fordel af mindsteindkomst. Selv om indtægtsbestemmelse er et væsentligt element for at sikre en passende målretning af mindsteindkomsten, kan der også opstå utilstrækkelig dækning, når tærsklen for den maksimale samlede værdi af indkomst og aktiver under indtægtsbestemmelsen fastsættes på et lavt niveau, hvorved nogle husstande udelukkes, selv om de er fattige. Indførelsen af ikkediskriminerende kriterier for adgang til en mindsteindkomst berører ikke undtagelser fra ligebehandling, der er fastsat eller tilladt i henhold til EU-retten, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (11).

(23)

Huller i mindsteindkomstens dækning bør afhjælpes, og den fortsatte dækning i de forskellige livsfaser bør sikres ved at indføre gennemsigtige og ikkediskriminerende adgangskriterier. Alder, fast bopæl eller krav om uforholdsmæssigt langt lovligt ophold bør ikke udgøre en hindring for adgang til mindsteindkomst. Indtægtsbestemmelse omfatter normalt forskellige typer indkomst (f.eks. fra arbejde eller allerede tildelte ydelser) og visse aktiver (f.eks. fast ejendom). Tærsklerne for indtægtsbestemmelsen og typen af indtægter og aktiver, der er udelukket fra indtægtsbestemmelsen, bør afspejle et værdigt liv for forskellige typer og størrelser af husstande i en given medlemsstat. Lav arbejdsindkomst (såsom engangsindkomster eller uregelmæssige indkomster) bør behandles proportionalt i indtægtsbestemmelsen på en måde, der sikrer incitamenter til at arbejde for dem, der kan arbejde, og ikke udelukker ansøgere fra at modtage (muligvis lavere) ydelser. Der skal hurtigt og uden unødigt ophold gives adgang til mindsteindkomst, og retten hertil bør være ubegrænset, forudsat at ansøgerne fortsat opfylder kriterierne for støtteberettigelse og de specifikke konditionalitetskriterier, med forbehold af regelmæssig vurdering. Den planlagte frist på 30 dage til at behandle ansøgningen fra indgivelsen kan afbrydes, hvis det er nødvendigt for at fastslå alle fakta, forudsat at personer, der ikke har tilstrækkelige midler, hvor det er muligt, modtager passende midlertidig bistand.

(24)

I tider med økonomisk tilbagegang og forskellige typer af krisesituationer kan fleksibilitet i udformningen af mindsteindkomst, herunder gennem midlertidig forenklet adgang, lempelse af kriterierne for støtteberettigelse eller forlængelse af ydelsernes varighed, spille en vigtig rolle med hensyn til at afbøde de negative sociale konsekvenser og spille en stabiliserende rolle i økonomien. Finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, der fører til lavere beskyttelsesniveauer i stedet for at forbedre ordningernes effektivitet, bør kun anvendes som en sidste udvej og ledsages af en analyse af fordelingsvirkninger for at afbøde de negative virkninger for de dårligst stillede; beskyttelsesniveauet bør under alle omstændigheder fortsat være tilstrækkeligt.

(25)

En uforholdsmæssigt stor administrativ byrde, manglende oplysning eller frygt for stigmatisering eller forskelsbehandling kan betyde, at personer, der er berettiget til en mindsteindkomst, ikke anmoder om den. Ensartede ordninger, sikring af generel tilgængelighed og enkelhed i ansøgningsprocedurerne og tilbud om administrativ støtte til potentielle ansøgere kan øge udnyttelsen af mindsteindkomst. Der er behov for yderligere tiltag til at fremme udbredelsen af mindsteindkomst blandt husstande med enlige forsørgere, som hovedsagelig er kvinder. Desuden bør proaktivt opsøgende arbejde især rettes mod socialt dårligt stillede områder og de mest marginaliserede husstande, herunder romaer, samtidig med at reglerne om databeskyttelse overholdes. Den ringe adgang til digitale værktøjer eller manglen på færdigheder til at anvende disse værktøjer kan også udgøre en hindring for effektiv adgang, herunder for personer med handicap. Regelmæssig overvågning og analyse af relevante data kan bidrage til at forstå årsagerne til den manglende udnyttelse og forbedre den politiske reaktion.

(26)

Selv om indtægtsbestemmelsen udføres på husstandsniveau, tager den ofte ikke hensyn til den enkeltes situation i husstanden, den potentielle ulige fordeling af familiens indkomst og ønsket om autonomi. Dette påvirker især kvinder, da de er mere tilbøjelige til at have lavere indkomster, lavere løn og større omsorgsforpligtelser. Uden nødvendigvis at ændre praksis med indtægtsbestemmelse og øge det samlede niveau af ydelser, der modtages af husstanden, kan løsninger, der er truffet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og som gør det lettere for de enkelte medlemmer af husstanden at modtage deres andel af indkomststøtten, bidrage til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og økonomisk uafhængighed samt indkomstsikkerhed for kvinder, unge voksne og personer med handicap.

(27)

Det er vigtigt at styrke rummelige arbejdsmarkeder, der er tilgængelige for alle, for at mindske afhængigheden af indkomststøtte på lang sigt. Krav om aktivering og aktive arbejdsmarkedspolitikker kan tilskynde til en større jobsøgningsindsats og accept af jobtilbud, når de omfatter støttetjenester såsom rådgivning, coaching og hjælp til jobsøgning og foranstaltninger til at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv. I overensstemmelse med Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien (12) bør der især lægges vægt på unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs), og som er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, ved at få dem tilbage i uddannelse eller på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, mens modtagelse af indkomststøtte bør kædes sammen med særligt stærke aktiveringsforanstaltninger. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (13) bør der også lægges særlig vægt på behovene hos personer med handicap. Opkvalificerings- og omskolingsmuligheder, personlig støtte og vejledning, der opfylder specifikke behov, sikring af kvalitetsjob, bedre fastholdelse af job og mulighed for avancement, kan støtte overgangen til beskæftigelse i alle aldre. Regelmæssige vurderinger af positive og negative incitamenter som følge af skatte- og socialsikringssystemer, gradvis udfasning af indkomststøtte ved ansættelse eller muligheden for at kombinere den med indtjening kan øge husstandens disponible indkomst og dermed bidrage til, at det kan betale sig at arbejde, mindske fattigdom blandt personer i arbejde og skabe incitamenter til formel beskæftigelse. Samtidig skal ydelser til personer i arbejde udformes omhyggeligt for at undgå lavtlønsfælder.

(28)	Beskæftigelse i den sociale økonomi kan være et springbræt til at komme ud i andre sektorer af arbejdsmarkedet. Fremme af overgangen til beskæftigelse bør støttes gennem målrettede foranstaltninger til arbejdsgivere og ledsages af målrettede finansielle incitamenter, hvor det er nødvendigt.

(29)

Tjenester vedrørende social inklusion, f.eks. socialt arbejde, rådgivning, coaching, mentorordninger, psykologisk støtte og forskellige rehabiliteringsordninger, og foranstaltninger, der letter adgangen til andre støttetjenester eller basale tjenesteydelser, er også nødvendige for at opbygge robuste sociale sikkerhedsnet. Der bør også fortsat gøres en indsats for at forbedre kvaliteten af tjenesteydelserne i overensstemmelse med den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser, der er udarbejdet af Udvalget for Social Beskyttelse (14) og for at sikre kontinuitet i adgangen til basale tjenesteydelser. Foranstaltninger, som skal afhjælpe finansielle og ikkefinansielle hindringer, der hæmmer lige og universel adgang til tjenesteydelser, bør også styrkes.

(30)

En mere individualiseret støtte, der har til formål at identificere og imødekomme komplekse behov hos personer, som ikke har tilstrækkelige midler, og deres husstande kan i væsentlig grad bidrage til deres vellykkede sociale og økonomiske integration. En behovsvurdering er en forudsætning for, at der kan indgås en skræddersyet inklusionsplan, der omfatter personer, som ikke har tilstrækkelige midler, i en given husstand (individuelt eller i fællesskab), og som fastlægger, hvilken type støtte der er behov for, og de aftalte mål. Støtten bør omfatte passende foranstaltninger til social inklusion eller aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger afhængigt af den enkeltes situation og mulighederne for at arbejde, samtidig med at der sikres en balance mellem positive incitamenter og aktiveringskrav. De aftaler om jobintegration, der er indgået i overensstemmelse med Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (15), kan også anvendes i dette øjemed og kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse hermed.

(31)

Effektive forvaltningsmekanismer er afgørende for at skabe solide sociale sikkerhedsnet. Forvaltningen af ydelser og tjenesteydelser bør drage fordel af de værktøjer, som den digitale omstilling tilbyder, samtidig med, at man undgår udstødelse på grund af den digitale kløft. Der bør gøres en indsats for at sikre en tæt koordinering og tilpasning af eksisterende ordninger og ydelser samt koordinering heraf med andre politikker. Der skal især lægges vægt på at styrke alle involverede institutioners operationelle kapacitet. Udveksling af data og tættere samarbejde på tværs af forskellige forvaltningsniveauer og tjenester, herunder gennem formelle aftaler eller kvikskranker, fremmer bedre integreret støtte. Pålidelig overvågning og regelmæssig evaluering af politikkens virkninger med inddragelse af alle interessenter kan bidrage til øget effektivitet, informeret politikudformning og øget gennemsigtighed i de nationale systemer.

(32)

Civilsamfundsorganisationer spiller ofte en vigtig supplerende rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Deres særlige aktiviteter kan støtte offentlige myndigheder i udformningen og gennemførelsen af inklusions- og aktiveringspolitikker. Ved at yde både materiel og psykosocial støtte til de mest sårbare bidrager civilsamfundsorganisationer til at genoprette den menneskelige værdighed og støtte social inklusion, samtidig med at de hjælper dem, der kan arbejde, på vej til beskæftigelse.

(33)

Sammen med gensidig læring og udveksling af bedste praksis på EU-plan bør analytisk arbejde med henblik på at videreudvikle den eksisterende EU-benchmarkingramme for mindsteindkomst, herunder ved at øge tilgængeligheden og sammenligneligheden af relevante indikatorer og regelmæssige data, støtte medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af nationale reformer.

(34)

Der er EU-midler til rådighed til at støtte gennemførelsen af denne henstilling. Inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (16), bør hver medlemsstat afsætte mindst 25 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus til bekæmpelse af social udstødelse. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og InvestEU kan ligeledes støtte investeringer i social infrastruktur, som f.eks. socialt boligbyggeri og førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter, samt udstyr og adgang til almindelige tjenester af høj kvalitet. Instrumentet for teknisk støtte og genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter allerede medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af strukturreformer på mindsteindkomstområdet.

(35)

De offentlige finansers overordnede holdbarhed og tilstrækkelig finansiering af mindsteindkomst er afgørende for deres modstandsdygtighed, produktivitet og effektivitet. Gennemførelsen af denne henstilling bør ikke i væsentligt omfang berøre medlemsstaternes sociale beskyttelsessystemers finansielle balance.

(36)

Vurdering af den fordelingsmæssige virkning er et nyttigt redskab til at måle virkningerne af budgetforanstaltninger og andre reformer og investeringer på forskellige indkomstgrupper, herunder de dårligst stillede. Vurderingen af den fordelingsmæssige virkning kan således bidrage til en mere effektiv og virkningsfuld udformning af reformer af skatteordninger og sociale ordninger, hvorved det sikres, at ingen lades i stikken. I Kommissionens meddelelse af 28. september 2022 med titlen »Bedre vurdering af den fordelingsmæssige virkning af medlemsstaternes politikker« (17) vejledes medlemsstaterne om, hvordan de bedst kan integrere vurderingen af den fordelingsmæssige virkning i deres politiske beslutningsproces.

(37)	Gennemførelsen af denne henstilling kan ikke bruges til at sænke beskyttelsesniveauet i henhold til gældende national lovgivning eller som fastsat i henstilling 92/441/EØF. Medlemsstaterne opfordres til at indføre eller opretholde bestemmelser, der er gunstigere end dem, der anbefales heri.

(38)	Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at definere og tilrettelægge deres sociale beskyttelsessystemer —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

MÅLSÆTNING

DEFINITIONER

I denne henstilling forstås ved:

a)	»personer, som ikke har tilstrækkelige midler«: personer, som bor i husstande, som ikke har tilstrækkelige, regelmæssige eller sikre økonomiske og materielle midler, som er en forudsætning for deres sundhed og trivsel og for at deltage i det økonomiske og sociale liv

b)	»indkomststøtte«: samlet beløb af alle typer økonomiske ydelser til husstanden og dens medlemmer, herunder mindsteindkomstydelser

c)	»mindsteindkomst«: ikkebidragspligtige og indtægtsbestemte sikkerhedsnet, der anvendes som en sidste udvej inden for de sociale beskyttelsessystemer

d)	»dækning«: retten til at modtage mindsteindkomst som defineret i den nationale lovgivning

e)	»udnyttelse«: andel af personer, som ikke har tilstrækkelige midler, som er berettiget til at modtage mindsteindkomst, og som faktisk modtager den

»støttetjenester«: tjenester rettet mod specifikke behov hos personer, som ikke har tilstrækkelige midler, med henblik på at sikre, at de er i stand til at blive integreret i samfundet og, hvor det er relevant, på arbejdsmarkedet, herunder tjenester vedrørende social inklusion, f.eks. socialt arbejde, rådgivning, coaching, mentorordninger, psykologisk støtte, rehabiliteringsordninger og andre generelle støttetjenester, f.eks. førskoleundervisning og børnepasning, sundhedspleje, langtidspleje, uddannelse og boliger

g)	»basale tjenesteydelser«: tjenesteydelser, der omfatter vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenesteydelser og digital kommunikation

»effektiv adgang til tjenesteydelser«: en situation, hvor relevante tjenesteydelser er let tilgængelige, prismæssigt overkommelige, tilgængelige, af god kvalitet og leveres rettidigt, og hvor de potentielle brugere har lige adgang til dem, har kendskab til dem og til deres rettigheder i den henseende

i)	»inklusionsplan«: en aftale eller et sæt aftaler indgået med personer, som ikke har tilstrækkelige midler, med henblik på at fremme deres sociale inklusion og, for dem, der kan arbejde, deres integration på arbejdsmarkedet.

INDKOMSTSTØTTENS TILSTRÆKKELIGHED

Det henstilles til medlemsstaterne at sørge for og, hvor det er nødvendigt, styrker robuste sociale sikkerhedsnet, der garanterer et værdigt liv i alle livets faser, og at de kombinerer tilstrækkelig indkomststøtte — ved hjælp af mindsteindkomstydelser og andre ledsagende økonomiske ydelser — med naturalydelser, der giver effektiv adgang til støttetjenester og basale tjenesteydelser. Levering af naturalydelser kan understøtte en robust indkomststøtte.

For at sikre tilstrækkelig indkomststøtte henstilles det til medlemsstaterne at fastsætte mindsteindkomstniveauet ved hjælp af en gennemsigtig og robust metode, der fastlægges i overensstemmelse med national ret og inddrager relevante interessenter. Det henstilles, at den pågældende metode tager hensyn til de samlede indtægtskilder, husstandenes specifikke behov og ugunstige situation, indkomsten for en lavtlønsmodtager eller mindstelønmodtager, levestandarder og købekraft, prisniveauer og den dermed forbundne udvikling samt andre relevante elementer.

Samtidig med at der sikres incitamenter til at få personer, der kan arbejde, ud eller tilbage på arbejdsmarkedet, henstilles det, at indkomststøtten til personer, som ikke har tilstrækkelige midler, forhøjes til et niveau, der mindst svarer til et af følgende:

a)	den nationale fattigdomsrisikotærskel eller

b)	den økonomiske værdi af nødvendige varer og tjenesteydelser, herunder tilstrækkelig ernæring, bolig, sundhedspleje og basale tjenesteydelser, i overensstemmelse med de nationale definitioner eller

c)	andre niveauer svarende til de niveauer, der er omhandlet i litra a) eller b), som er fastsat i overensstemmelse med national ret eller praksis.

Det henstilles til medlemsstaterne at opnå et passende niveau af indkomststøtte som omhandlet i punkt 5 senest i 2030 og samtidig sikre de offentlige finansers holdbarhed.

Det henstilles til medlemsstaterne regelmæssigt at revidere og, når det er relevant, tilpasse mindsteindkomstniveauet for at opretholde indkomststøttens tilstrækkelighed, samtidig med at der tages hensyn til naturalydelser.

Med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, indkomstsikkerhed og økonomisk uafhængighed for kvinder, unge voksne og personer med handicap henstilles det til medlemsstaterne at sikre muligheden for, at de enkelte medlemmer af husstanden kan anmode om mindsteindkomst.

MINDSTEINDKOMSTENS DÆKNING

Det henstilles til medlemsstaterne at sikre, at alle personer, som ikke har tilstrækkelige midler, inklusive unge voksne, dækkes af en lovbestemt mindsteindkomst, som fastsætter:

a)	gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier for støtteberettigelse, sikring af effektiv adgang til mindsteindkomst, uanset om de har en fast bopæl, samtidig med at det sikres, at varigheden af det lovlige ophold er proportionel

b)	tærskler for indtægtsbestemmelse, der afspejler levestandarden i en medlemsstat for forskellige typer og størrelser af husstande og tager hensyn til husstandens andre former for indkomst (og aktiver) på en forholdsmæssig måde

c)	den tid, der er nødvendig for at behandle ansøgningen, samtidig med at det sikres, at afgørelsen træffes uden unødigt ophold og i praksis senest 30 dage efter indgivelsen

kontinuiteten i adgangen til mindsteindkomst, så længe personer, der ikke har tilstrækkelige midler, opfylder de lovbestemte kriterier og betingelser for støtteberettigelse, med regelmæssige vurderinger af støtteberettigelsen, samtidig med at der gives adgang til specifikke og forholdsmæssige foranstaltninger til aktiv inklusion for personer, der kan arbejde

e)	enkle, hurtige, upartiske og vederlagsfri klage- og appelprocedurer, samtidig med at det sikres, at personer, som ikke har tilstrækkelige midler, informeres og har effektiv adgang til sådanne procedurer

f)	foranstaltninger, der sikrer, at sociale sikkerhedsnet er gode til at reagere på forskellige typer kriser og er i stand til effektivt at afbøde de negative socioøkonomiske konsekvenser af sådanne kriser.

UDNYTTELSE AF MINDSTEINDKOMST

10.

Det henstilles til medlemsstaterne at tilskynde til eller fremme fuld udnyttelse af mindsteindkomst ved at:

a)	mindske den administrative byrde, herunder ved at forenkle ansøgningsprocedurerne og sikre trinvis vejledning for dem, der har brug for det, samtidig med at der lægges vægt på tilgængeligheden af digitale og ikkedigitale værktøjer

b)	sikre adgang til brugervenlige, gratis og ajourførte oplysninger om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med mindsteindkomst

c)	række ud til personer, som ikke har tilstrækkelige midler, for at øge deres bevidsthed og fremme udnyttelsen, navnlig blandt enlige forsørgere, herunder ved at inddrage relevante interessenter på nationalt, regionalt og lokalt plan

d)	tage skridt til at bekæmpe stigmatisering og ubevidst forudindtagethed i forbindelse med fattigdom og social udstødelse

tage skridt til at forbedre eller udvikle evalueringsmetoder og foretage en regelmæssig vurdering af den manglende udnyttelse af mindsteindkomst i henhold til sådanne metoder og, hvor det er relevant, relaterede aktiveringsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, identifikation af hindringerne og indførelse af afhjælpende foranstaltninger.

ADGANG TIL RUMMELIGE ARBEJDSMARKEDER

11.

Med henblik på at fremme høje beskæftigelsesfrekvenser og rummelige arbejdsmarkeder henstilles det til medlemsstaterne, når det er relevant i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, at sikre aktivering på arbejdsmarkedet, fjerne hindringer for at komme (tilbage) i beskæftigelse og fastholde jobbet, støtte dem, der kan arbejde, på deres vej til kvalitetsbeskæftigelse, sikre incitamenter til at arbejde, tackle fattigdom blandt personer i arbejde og segmentering af arbejdsmarkedet, tilskynde til formel beskæftigelse, bekæmpe sort arbejde og fremme beskæftigelsesmulighederne ved at:

a)	sikre, at aktiveringskravene giver tilstrækkelige incitamenter til at komme ud eller tilbage på arbejdsmarkedet og samtidig er gradvise og forholdsmæssige. Der bør lægges særlig vægt på hurtigst muligt at få unge voksne tilbage i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet

b)	forbedre investeringerne i menneskelig kapital gennem inkluderende uddannelsespolitikker, støtte opkvalificering og omskoling, navnlig af personer med begrænsede eller forældede færdigheder, herunder gennem samarbejde med arbejdsmarkedets parter

c)	give mulighed for at kombinere indkomststøtte med indtægter fra arbejde, en gradvis udfasning af indkomststøtte eller bevarelse af retten til indkomststøtte under kortvarig eller uregelmæssig beskæftigelse, prøvetid eller praktikophold

d)	regelmæssigt at vurdere de positive og negative incitamenter, der følger af skatte- og socialsikringssystemerne

e)	støtte jobmuligheder i den socialøkonomiske sektor, herunder gennem tilvejebringelse af praktisk arbejdserfaring

f)	lette overgangen til beskæftigelse ved at tilbyde arbejdsgivere og arbejdstagere foranstaltninger såsom rekrutteringsincitamenter, støtte under og efter jobformidling, mentorordninger, rådgivning, fremme af fastholdelse af arbejdspladser og forfremmelse.

ADGANG TIL STØTTETJENESTER OG BASALE TJENESTEYDELSER

12.

Det henstilles til medlemsstaterne at sikre:

a)	effektiv og lige adgang til støttetjenester, herunder i overensstemmelse med de kvalitetsprincipper, der er fastlagt i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser

b)	kontinuitet i effektiv adgang til basale tjenesteydelser, herunder energi

c)	håndtering af finansielle og ikkefinansielle hindringer for effektiv adgang til støttetjenester og basale tjenesteydelser.

INDIVIDUALISERET STØTTE

13.

Med henblik på at fjerne de forskellige hindringer for at få personer, som ikke har tilstrækkelige midler, socialt inkluderet og få personer, der kan arbejde, i beskæftigelse, henstilles det til medlemsstaterne at udvikle en individualiseret tilgang og koordinere leveringen af tjenesteydelser ved at:

a)	gennemføre en flerdimensionel behovsvurdering, der undersøger hindringerne for social inklusion og beskæftigelse, identificerer støttetjenester og basale tjenesteydelser, der er nødvendige for at tackle disse hindringer, og afgør, hvilken støtte der er behov for, og

på dette grundlag og senest tre måneder efter at have fået adgang til mindsteindkomst udarbejde en inklusionsplan, der

i)	fastlægger fælles målsætninger og tidsfrister

ii)	indeholder en støttepakke, der er skræddersyet til individuelle behov, og som omfatter aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og/eller foranstaltninger til fremme af social inklusion

iii)	udpeger en sagsbehandler eller et centralt kontakt- og servicepunkt, der vil sikre løbende støtte, tilrettelægge rettidige henvisninger til relevante tjenester og regelmæssigt føre tilsyn med, om der er gjort fremskridt med gennemførelsen af inklusionsplanen

for langtidsledige personer, som ikke har tilstrækkelige midler, revidere og om nødvendigt tilpasse den eksisterende aftale om jobintegration i overensstemmelse med Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet for at supplere den med elementer af den inklusionsplan, der er omhandlet i litra b).

FORVALTNING, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

14.

Med henblik på en effektiv udformning og gennemførelse af robuste sociale sikkerhedsnet på nationalt, regionalt og lokalt plan henstilles det til medlemsstaterne at:

a)	undgå huller, overlapninger og fragmentering af forskellige ydelser og ordninger for at tilvejebringe en sammenhængende pakke af indkomststøtte, aktiveringsforanstaltninger og støttetjenester

b)	styrke den operationelle kapacitet hos myndigheder med ansvar for indkomststøtte, arbejdsformidlinger og udbydere af støttetjenester og styrke deres samarbejde, herunder gennem datadeling og fremme mere integrerede tjenestemodeller

c)	styrke relevante interessenter såsom regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske aktører med henblik på deres effektive deltagelse i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af mindsteindkomstordninger

d)	sikre tilstrækkelig finansiering af sociale sikkerhedsnet på en måde, der stemmer overens med de offentlige finansers overordnede holdbarhed.

15.

For bedre at kunne danne grundlag for politikudformningen henstilles det til medlemsstaterne:

løbende at overvåge gennemførelsen af indkomststøttepolitikker, navnlig mindsteindkomst, og relaterede aktiveringsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, af adgangen til tjenesteydelser, herunder ved at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af relevante data, opdelt efter køn, alder og, hvor det er muligt, handicap, på alle forvaltningsniveauer og ved at foretage regelmæssige evalueringer, og foretage tilpasninger for at nå målene i denne henstilling på den mest effektive måde

b)	at udvikle eller forbedre mekanismer, der gør det muligt at følge op på personer, som ikke har tilstrækkelige midler, med hensyn til deres sociale inklusion eller overgang til beskæftigelse, under overholdelse af databeskyttelsesreglerne

med jævne mellemrum at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt for at gennemføre denne henstilling, idet der, hvor det er relevant, tages udgangspunkt i eksisterende nationale strategier, planer eller rapporter, herunder dem, der forelægges i henhold til eksisterende rapporteringsmekanismer såsom den åbne koordinationsmetode, det europæiske semester og andre relevante EU-programmerings- og rapporteringsmekanismer. Den første rapport bør indeholde resultaterne af og anbefalingerne fra de evalueringer, der er omhandlet i litra a).

16.

Rådet bifalder Kommissionens hensigt om:

a)	at fortsat samarbejde med medlemsstaterne i Udvalget for Social Beskyttelse om benchmarkingrammen for mindsteindkomst og forbedre tilgængeligheden og sammenligneligheden af relevante indikatorer og data

b)	at styrke gensidig læring og formidling af resultater og god praksis blandt medlemsstaterne

på grundlag af dokumenterne i punkt 15, litra c), og i Udvalget for Social Beskyttelse regelmæssigt at evaluere fremskridtet i forbindelse med gennemførelsen af denne henstilling i tæt samarbejde med Beskæftigelsesudvalget og netværket af offentlige arbejdsformidlinger med hensyn til adgang til rummelige arbejdsmarkeder og hvert tredje år udarbejde en fælles rapport fra Kommissionen og Udvalget for Social Beskyttelse om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling

d)	at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af denne henstilling inden for rammerne af det europæiske semester, herunder i samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse

e)	at gøre status over de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, navnlig med hensyn til deres indvirkning på at nedbringe fattigdom og social udstødelse, øge beskæftigelsesniveauet og forbedre deltagelsen i uddannelse samt aflægge rapport til Rådet herom senest i 2030.

17.

Henstilling 92/441/EØF erstattes af nærværende henstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.

På Rådets vegne

P. KULLGREN

Formand

(1) EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(2) Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 46).

(3) Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).

(4) Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021) 102 final).

(6) Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom (2016/2270 (INI)) (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156).

(7) Rådets konklusioner af 12. oktober 2020 om styrkelse af mindsteindkomstsikringen til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse under og efter covid-19-pandemien.

(8) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Fælles beskæftigelsesrapport 2022, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022.

(9) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(10) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(12) Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1).

(13) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« af 3. marts 2021 (COM(2021) 101 final).

(14) En frivillig europæisk kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser, SPC/2010/10 final.

(15) Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Bedre vurdering af den fordelingsmæssige virkning af medlemsstaternes politikker« (COM(2022) 494 final).

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

3.2.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 41/28

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 41/12)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

»NUECES DE NERPIO«

EU-nr.: PDO-ES-02786 – 16.7.2021

BOB (X) BGB ( )

1. Betegnelse

»Nueces de Nerpio«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1,6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Tørrede valnødder, der præsenteres hele i skallen, som hele kerner, halve kerner eller knuste, fra sund frugt uden frøskallen, og som er opnået fra en lokal valnøddetræssort, der er hjemmehørende i Nerpio, og fra andre sorter (cultivars), der er tilpasset produktionsområdet, og som alle hører til arten Juglans regia L.

Tilladte sorter:

Primær sort: Den lokale sort det »hjemmehørende Nerpio-valnøddetræ« er resultatet af udvælgelse af frø hos producenterne i Nerpio siden det 16. århundrede. Dette har resulteret i en upodet økotype af valnøddetræ, der er perfekt tilpasset til Taibilla-dalen. Beplantninger af hundrede år gamle hjemmehørende valnøddetræer udgør et unikt landskab og planters genetiske arv i Nerpio-området. Økotypen udgør mindst 80 % af alle træer af denne art i produktionsområdet.

Sekundære sorter (cultivars): Sorterne Franquette, Chandler, Pedro og Fernor, der har været dyrket i Nerpio siden 1990'erne, er tilpasset de lokale forhold. Disse sekundære sorter skal podes på de upodede stammer af den lokale sort, det »hjemmehørende Nerpio-valnøddetræ«. Bestanden af sekundære sorter tilbyder større energi, tilpasning til kalkstensjordbunde og modstandskraft over for jordbundssygdomme og kvælning af rødder. Disse faktorer hjælper de sekundære sorter med at tilpasse sig produktionsområdet.

Egenskaber ved kerner eller frø:

—	Membranen, der omgiver kernen eller frøet, er lidt mørkere: beige-bronze-kastanje. Dette er forbundet med dens høje koncentration af tanniner og således dens større antioxidantegenskaber og organoleptiske egenskaber.

—	Den har betydelig kemisk stabilitet, hvilket gør den modstandsdygtig over for harskning (levetid på mere end et år, traditionelle lagringsbetingelser, der er fast for denne BOB).

—	Let bitter smag og skarp fornemmelse på grund af det høje tanninniveau.

—

Højt niveau af naturlige antioxidanter, hovedsagelig tanniner, der stammer fra gallussyre og ellaginsyre. Ved anvendelse af evalueringsmetoden antistrålingskapacitet mod DPPH, udtrykt som troloxækvivalent antioxidantkapacitet (TEAC), er Nerpio-valnøddernes antioxidantaktivitet ≥ 110 μmol Trolox/g valnødder (±10 %). Dette er meget højere end for andre valnødder på markedet.

Produkttyper

Valnødderne kan være:

—	»Hele« i skallen

—	»Hele kerner«eller frø

—	»Halve«eller halve kerner

—	»Knuste« eller knuste kerner

Valnødder med betegnelserne »Hele« og »Hele kerner« skal opfylde kravene om minimumskvalitet for klasserne »Ekstra« og »Klasse I«, som defineret i internationale standarder vedrørende markedsføring af valnødder i skal (UNECE-standard DDP-01) og vedrørende markedsføring af valnøddekerner (UNECE-standard DDP-02).

Mindstestørrelsen for valnødder med betegnelsen »Hele« er 28 mm. Valnødder med betegnelsen »Hele kerner« skal være større end en maske på 8 mm.

I alle klasser og former skal valnødder med betegnelsen »Hele« på emballeringstidspunktet have et vandindhold på under 7 %. For valnødder med betegnelserne »Hele kerner«, »Halve« og »Knuste« skal det maksimale vandindhold være 5 %.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Dyrkning, høst, tørring og tilberedning af frugten skal finde sted i produktionsområdet.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

For valnødder, der præsenteres som »Halve«, skal kernestørrelsen være mellem 3 mm og 8 mm. Afvigelser på mere end 10 %, der ikke svarer til vægten, er ikke tilladt. For valnødder med betegnelsen »Knuste« er der ingen anden størrelsesbegrænsning end under 3 mm. En maksimal afvigelse på 10 % for vægt er tilladt.

Der er en maksimal begrænsning på 25 kg for emballering af valnødder med betegnelsen »Hele«. For valnødder med betegnelserne »Hele kerner«, »Halve« og »Knuste« er den maksimale vægt 15 kg.

Lagring, klassificering og emballering skal finde sted det samme sted, altid inden for produktionsområdet. Omemballering er forbudt. Ræsonnementet for emballering på stedet er baseret på princippet om at sikre de naturlige miljømæssige forhold, hvorunder produktet »Nueces de Nerpio« håndteres og opbevares. Der må ikke være gennemtræk, og fugtigheden må ikke være mere end 75 % og temperaturen ikke højere end 20 °C. Disse forhold sikres i Nerpio og er afgørende for at bevare det høje tanninindhold, der karakteriserer valnødderne og også bremser harskningsprocessen.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

En angivelse af oprindelsesbetegnelsen »Nueces de Nerpio« og/eller BOB-logoet »Nueces de Nerpio« skal fremgå meget klart på etiketten og den salgsemballage, der anvendes til disse valnødder.

Den emballage, hvori valnødderne afsendes til forbrug, skal bære nummererede etiketter, der ikke kan genanvendes.

Valnødderne kan kun bringes i omsætning med branding fra den registrerede håndterings- og emballeringsvirksomhed, der er beliggende i produktionsområdet.

Som en del af den valgfrie mærkning skal betegnelsen »De nogales centenarios« [Fra 100 år gamle valnøddetræer] anvendes for valnødder fra træer, der er mere end 100 år gamle. Endvidere skal betegnelsen »De nogales singulares« [Fra unikke valnøddetræer] ledsages af betegnelsen på det anførte valnøddetræ for valnødder fra træer med en officiel miljømæssige beskyttelsesbetegnelse, enten nationalt baseret eller EU-baseret.

Når produktet bringes i omsætning, skal deskriptorerne for de forskellige former anvendes: »Hele«, »Hele kerner«, »Halve« og »Knuste«.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det traditionelle område for fremstillingen, håndtering og emballering af »Nueces de Nerpio« omfatter det naturlige geografiske område omkring afvandingsområdet ved floden Taibilla og dens bifloder, der er afgrænset ved en højde på mindst 900 m, og som dækker følgende territorier.

Den selvstyrende region Castile-La Mancha:

Fra kommunen Nerpio, alle matrikelpolygoner og/eller parceller, der er beliggende i en højde på 900 m.

Fra kommunerne Yeste og Letur, alle matrikelpolygonerne og/eller parceller, der er beliggende i en højde på 900 m, og som hører til afvandingsområdet ved floden Taibilla.

Den selvstyrende region Murcia:

Fra kommunen Moratalla, alle matrikelpolygonerne og/eller parceller, der er beliggende i en højde på 900 m, og som hører til afvandingsområdet ved floden Taibilla.

5. Tilknytning til det geografiske område

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Nueces de Nerpio« er baseret på specifikke egenskaber ved det primære materiale, der er tæt forbundet med den geografiske oprindelse gennem naturlige og menneskelige faktorer.

Det geografiske områdes egenart

Produktionsområdet, Taibilla-dalens bassin, er en del af det sydlige område af bjergkæden Sierra de Segura, det geologiske skæringspunkt ved de præbetiske og subbetiske regioner i det sydøstlige Spanien. Det omkringliggende område er bjergrigt, dannet af dolomitkalksten og med en højde på ca. 2000 [m]. Produktionsområdet for »Nuez de Nerpio« er beliggende i midten og dannet af et system af små dale mellem bjergene i en højde på mere end 900 m. Floden Taibilla, der er Seguras vigtigste biflod, løber gennem området. Det mellemhøje bjergområde af dolomitkalksten danner et typisk skovlandbrugsmiljø, hvori den hjemmehørende Nerpio-valnød har fundet sin naturlige økologiske niche, perfekt tilpasset som et resultat af succesfuld udvælgelse af landbrugerne fra Nerpio siden det 16. århundrede. Området er af betydelig miljømæssig værdi og hører til Natura 2000-nettet.

Klimaet er typisk for et mellemhøjt bjergområde. Generelt kan det klassificeres som varmt kontinentalt/Middelhavsagtig, Csb i henhold til Köppens klimaklassificeringssystem. Gennemsnitstemperaturer er mellem 10 oC og 15 oC (1981-2010). Der er betydelige årstidsbestemte temperaturudsving, med højst 45,7 oC og mindst -15,7 oC, og også daglige temperaturudsving, op til 22 oC om foråret og efteråret. Disse udsving fremmes af temperaturinversionerne i Taibilla-dalen, hvilket medfører specifikke afgrødedyrkningsforhold. Endvidere er nedbøren moderat, mellem 400 og 600 mm med et betydeligt fald mod øst, hvilket er en følge af ørkendannelsen i det sydøstlige Spanien. Fordampningen er høj, mellem 600 og 800 mm afhængig af højden.

Den omgivende luftfugtighed er lav med et årligt gennemsnit på 65 %. Generelt er valnøddetræerne godt beskyttede mod vinden takket være deres beliggenhed i dalene mellem bjergene.

Den jordbund, hvori valnøddetræerne dyrkes, består af kalk, mergel og dolomit og er dannet på grusaflejringer fra kvartærtiden og terrasser fra Taibilla-flodens delbækken. Jordtypen varierer, men er hovedsagelig lermuld og svær lerjord. pH-værdien er meget høj, mellem 8 og 8,5 som følge af meget høje niveauer af calciumcarbonat på op til 50 %. Niveauet af organisk materiale i disse jordbunde er meget højt, mere end 2 % og i visse tilfælde helt op til 4 % i det øverste lag (20 cm). Det er meget frugtbare og afbalancerede jordbunde for valnøddetræer.

Vandkvaliteten i afvandingsområdet ved Taibilla-dalen er god, C2-S1 til C3-S1 i henhold til klassificeringen fra University of California, Riverside. Vandet er kulsyreholdigt og alkalisk, pH-værdi 7,9 til 8,4, på grund af klippebunden.

Nerpios og Taibilla-dalens landskab er blevet formet af dyrkningen af valnøddetræer siden tidernes morgen. Især bemærkes terrasserne, der er af arabisk oprindelse, og som går flere hundrede år tilbage til det 12. og 13. århundrede, og som muliggør overrisling på et sådant stejlt terræn. Et tæt net af gamle grøfter krydser området og kanaliserer vandet fra floden Taibilla og dens bifloder samt isolerede kilder. Terrasserne er placeret langs gamle stenmure, der giver læ til skråningerne og acequias (gamle overrislingskanaler). Denne traditionelle dyrkningspraksis og tilstedeværelsen af de gamle valnøddetræer udgør landskabets og dyrkningsteknikkernes grundlæggende elementer i Nerpio og Taibilla-dalen, hvilket danner et økomiljø til dyrkning af det hjemmehørende valnødetræ, der er specifik for Spanien. Det er et gammelt miljø, der er formet som terrasser.

Specifikke egenskaber

Kernen eller frøet fra Nerpio-valnødden har et højt tanninindhold, hovedsagelig fra gallussyre og ellaginsyre, hvilket giver produktet specifikke egenskaber. Med hensyn til harskhed er den meget stabil med en levetid på mere end et år. Den har en let bitter smag og skarp fornemmelse. Skindet har en lidt mørkere farve: beige-bronze-kastanje. Det høje tanninindhold betyder høj troloxækvivalent antioxidantkapacitet (TEAC ≥ 110 ±10 % μmol Trolox/g valnødder). En videnskabelig publikation fra instituttet for fedt og olie i Sevilla (CSIC) (det højere råd for videnskabelig forskning) påviser høje antioxidantegenskaber for Nerpio-valnødder i forhold til andre kommercielle sorter: »Nutritional composition and antioxidant activity of different walnut varieties (Junglans regia L.) from Nerpio (Spain) in comparison to commercial varieties (Næringsstofssammensætning og antioxidantaktivitet for forskellige valnøddesorter (Junglans regia L.) fra Nerpio (Spanien) sammenlignet med kommercielle sorter) (I. Viera-Alcaide, et al. Grasas y Aceites 70 (3) juli-september 2019.)«.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Nerpio-valnødden har visse unikke fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber. Den anses for at være en økotype med oprindelse i Nerpio og med specifikke egenskaber, der er svære at gengive uden for produktionsområdet.

Nerpio-valnøddernes særlige egenskaber omfatter det mørke kerneskind, lang levetid og modstandsdygtighed over for harskhed, let bitter smag og skarp fornemmelse. Disse egenskaber er knyttet til deres høje tanninindhold og deres høje antioxidantkapacitet (TEAC ≥ 110 μmol Trolox/g valnødder), meget højere end andre valnødder på markedet. Disse egenskaber er også direkte forbundet med naturlige og menneskelige faktorer: udvælgelse af plantemateriale, specifikke landbrugs- og klimaforhold ved dyrkning sammen med naturlig tørring og lagring af valnødder.

1) Sortsforædling af hjemmehørende valnøddetræer

Arbejdet med at udvælge valnøddetræer i Nerpio stammer fra det 16. århundrede som bekræftet af »Plantón del Covacho«, der er et gammelt valnøddetræ fra Nerpio, der er ca. 600 år gammel. De hjemmehørende sorter fra Nerpio er karakteriseret ved deres mørke pigementering og en mere intens smag end kommercielle valnødder. Dette er resultatet af den direkte indflydelse, som valnøddeproducenterne i Nerpio har. Disse har i århundreder udvalgt valnødder med en større smag, og som er let bitre og skarpe samt mørkere.

2) Specifikke landbrugs- og klimaforhold ved dyrkning

Jordbundsforhold: De hjemmehørende sorter fra Nerpio er perfekt tilpassede den meget kalkholdige jordbund i Taibilla-dalen med en pH-værdi på mellem 8 og 8,5 og mere end 50 % calciumcarbonat. Denne kalkholdige jordbund hindrer optagelsen af fosfor fra jorden. Som følge heraf mangler valnødderne dette mineral, hvilket fører til en mere violet pigmentering af bladene og frugterne, og som kan knyttes sammen med højere niveauer af anthocyaninstoffer og andre phenolforbindelser som f.eks. flavonoler, flavonoider og tanniner.

"Klimaforhold: Middelhavsforholdene i Nerpio er typiske for den sydøstlige del af Den Iberiske Halvø med højt solskinsniveau, høje temperaturer, ringe nedbørsmængde og høj fordampning op til 800 mm. Sådanne forhold medfører vandstress for valnøddetræet om sommeren og udløser tanninernes syntese fra gallussyre og ellaginsyre. Som følge heraf bliver kerneskindets pigmentering mørkere. De væsentlig daglige temperaturudsving i Taibilla-dalen, over 22 oC, der muliggøres af temperaturinversionerne i dalen, bidrager til at øge tanninerne i valnødderne i den sidste modningsfase.

3) Specifikke naturlige tørrings- og lagringsforhold for valnødder i Nerpio

Det kolde og tørre efterårs- og vinterklima fremmer valnøddernes dehydreringsproces (tørring). Andre faktorer omfatter høsten på det mest optimale modningstidspunkt, traditionelle naturlige tørreanlæg og også de gode lagringsforhold ved moderate og konstante temperaturer under 20 oC og den lave fugtighed under 75 oC. Før valnødderne bringes i omsætning, giver disse faktorer de bedste lagringsforhold for valnødder og bevarer deres antioxidanter (tanniner) og bremser dermed harskningsprocessen. De procedurer, der omfatter vaskning og/eller mekanisk tørring, er ikke kompatibel med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Nueces de Nerpio«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.mapa.gob.es/es/alimentacion/temas/calidad-diferenciada/dop-igp/htm/DOP_Nueces_de_Nerpio_SolicitudRegistro%20.aspx

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

3.2.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 41/33

Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 41/13)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Pesca e Nettarina di Romagna«

EU-nr.: PGI-IT-1535-AM02 — 15.9.2020

BOB ( ) BGB (X)

1. Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio di Tutela Pesca e Nettarina di Romagna I.G.P. [Sammenslutning til beskyttelse af den beskyttede geografiske betegnelse Pesca e Nettarina di Romagna]

Via Béla Bartók 29/G

44124 — Ferrara

Tlf. + 39 0532904511

Fax + 39 0532904521

Certificeret e-mail: consorziopesca@registerpec.it

Consorzio di Tutela Pesca e Nettarina di Romagna I.G.P. har ret til at indgive en ansøgning om ændring i henhold til artikel 13, stk. 1, i dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013 fra ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug.

2. Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☒	Geografisk område

☒	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☒	Tilknytning

☒

Mærkning

☒	Andet [kontrol, artiklernes rækkefølge og titler]

4. Type ændring(er)

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5. Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

Følgende liste over sorter i artikel 2, stk. 1, i varespecifikationen:

»Pesca di Romagna«

Sorter med gulligt kød: Maycrest, Spring Lady, Sprinbelle, Springcrest, Suncrest, Royal Glory, Royal Gem, Dixired, Flavorcrest, Glohaven, Merril Gem Free 1, Redhaven, Royal Majestic, Royal Majestic, Royal Time, Rich Lady, Maria Marta, Summer Rich, Grenat, Elegant Lady, Fayette, Royal Summer, Royal Lee, Royal Pride, Romestar, Symphonie, Mercil (eller O'Henry) og Zainori (eller Kaweat)

Sorter med hvidt kød: Iris Rosso, Maria Bianca, Tendresse (eller Joulie), Duchessa d'Este, Rossa di San Carlo og Zaidaso (eller Kewina)

»Nettarina di Romagna«

Sorter med gulligt kød: Tidlig Sungrand, Maygrand, Laura, Ambra, Maillara (eller Big Ben), Nectaprima, Noracila, Flavortop, Indipendence, Maria Emilia, Maria Laura, Spring Red, Weimberger, Big Top (eller Zaitabo), Guerriera, Alitop, Honey Blaze, Romagna Big, Fantasia, Maria Aurelia, Nectaross, Stark Red Gold, Venus, Sweet Red, Sweet Lady, Morsiani 90, Honey Royal, Honety Glo og Romagna Gold;

Sorter med hvidt kød: Silver King, Caldesi 2000, Nectarmagie, Silver Giant, Maillarmagic, Necta Perle, Romagna 3000 og Romagna Red.

er blevet ændret som følger:

»Ferskner:

Tidlige sorter med gulligt kød:

Bordò, Coraline (eller Monco), Crimson Lady, Dixired, Flavorcrest, Maycrest, Merril Gem Free 1, Rich May, Royal Gem, Royal Glory, Royal Majestic, Royal Time, Ruby Rich, Sagittaria, Spring Lady, Sprinbelle, Springcrest og Sugar Time

Mellemsene sorter med gulligt kød:

Azurite, Corindon, Diamond Princess, Elegant Lady, Fayette, Glohaven, Grenat, Maria Marta, Mercil (eller O'Henry), Plusplus, Redhaven, Rich Lady, Rome Star, Royal Estate, Royal Jim, Royal Lee, Royal Pride, Royal Summer, Royal Sweet, Summer Rich, Suncrest, Sweet Dream, Sweet Henry, Symphonie, Vista Rich, Zainori (eller Kaweah) og Zee Lady

Tidlige sorter med hvidt kød:

Greta, Iris Rosso, Monsolle og Patty

Mellemsene sorter med hvidt kød:

Duchessa d'Este, Ivory Sun, Maria Bianca, Maura, Regalsnow (eller Maperla), Rosa del West, Rossa di San Carlo, Star Princess, Snow Lady, Tendresse (eller Joulie) og Zaidaso (eller Kewina).

Nektariner:

Tidlige sorter med gulligt kød:

Alice, Ambra, Ara, Big Haven, Carene, Early Sungrand, Extreme Beauty, Gartairo, Garofa, Laura, Maillara (eller Big Bang), Maria Emilia, Maygrand, Nectaprima, Noracila, Rebus 028 og Weimberger

Mellemsene sorter med gulligt kød:

Alma, Alma 2, Alexa, Amiga, Alitop, August Red, Big Top (eller Zaitabo), Diamond Ray, Dorabelle, Doracile, Dulcis, Dulciva, Early Zee, Fairlane, Fantasia, Febe, Flavortop, Gea, Guerriera, Honey Blaze, Honey Glo, Honey Kist, Honey Royale, Indipendence, Lady Erika, Late Fair, Luciana, Maria Aurelia, Maria Carla, Maria Laura, Max, Max 7, Monrené, Morsiani 60, Morsiani 90, Nectareine, Nectaross, Orine, Orion, Pit Lane, Pit Stop, Red Fair, Romagna Big, Romagna Giant, Romagna Gold, Romagna Lady, Romagna Queen, Romagna Summer, September Bright, Spring Red, Stark Red Gold, Sweet Lady, Sweet Red, Venus og Western Red

Tidlige sorter med hvidt kød:

Caldesi 2000, Garcica, Romagna Red, Romagna Star, Silver King og Turquoise

Mellemsene sorter med hvidt kød:

Caldesi 2020, Maillarmagie (eller Magique), Majestic Pearl, Nectarmagie, Nectaperle, Romagna 3000, Romagna Bright, Romagna Sweet, Romagna Top, Silver Giant, Silver Star, Sandine, Tourmaline og Zephyr.«

Ændringen indebærer opdatering og udvidelse af listen over sorter, der kan anvendes. Det skyldes den omfattende og hurtige fornyelse af sorter i sektoren samt behovet for at sikre tilgængeligheden af BGB-produktet. Der er således blevet tilføjet nye sorter, der meget ofte stammer fra tidligere eller gamle sorter. En udvidelse af listen over sorter vil også gøre det muligt at forlænge høstperioden, hvilket betyder, at produktet vil være mere tilgængeligt for forbrugerne, og at det vil være tilgængeligt i en længere periode, end det er tilfældet for øjeblikket.

Denne ændring vedrører punkt 4.2 i resuméet og det tilsvarende punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Følgende afsnit er blevet tilføjet i artikel 2 i varespecifikationen:

Til fremstilling af »Pesca e Nettarina di Romagna« er det tilladt at anvende andre ferskensorter, der er resultatet af sortsforskning, forudsat at det ved forsøg og dokumentation godtgøres, at metoden til fremstilling af produktet og frugtens kvalitetskendetegn er i overensstemmelse med denne varespecifikation. Anvendelsen af sådanne sorter til produktion af »Pesca e Nettarina di Romagna« skal på forhånd meddeles og evalueres af ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug, som med henblik herpå kan anmode om en teknisk udtalelse fra kontrolorganet eller et andet organ.

Vi anmoder om denne ændring for at imødekomme producenternes fremtidige behov med hensyn til indførelse af nye sorter, der er resultatet af videnskabelig forskning, og for at sikre, at de oprindelige kendetegn ved »Pesca e Nettarina di Romagna« fortsat overholdes under hensyntagen til den hastighed, hvormed denne sort fornys.

Denne ændring vedrører punkt 4.2 i resuméet og det tilsvarende punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

I artikel 6, stk. 1, i varespecifikationen er følgende tekst om frugtens kendetegn:

»Ved overgang til forbrug skal »Pesca di Romagna« have følgende kendetegn:

Sorter med gulligt kød

Størrelse: en diameter på mindst 67 mm svarende til en omkreds på 21 cm

Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11

Skræl, form og gennemsnitsvægt svarende til de pågældende sorters kendetegn.

Sorter med hvidt kød

Størrelse: en diameter på mindst 67 mm svarende til en omkreds på 21 cm

Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11

Skræl, form og gennemsnitsvægt svarende til de pågældende sorters kendetegn.«

ved overgang til frit forbrug skal »Nettarina di Romagna« have følgende egenskaber:

a)	Sorter med gulligt kød Skræl: glat Størrelse: en diameter på mindst 67 mm svarende til en omkreds på 21 cm Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11 Smag, form og gennemsnitsvægt svarende til de pågældende sorters kendetegn.

b)	Sorter med hvidt kød Skræl: glat Størrelse: en diameter på mindst 67 mm svarende til en omkreds på 21 cm Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11 Smag, form og gennemsnitsvægt svarende til de pågældende sorters kendetegn.

blevet slået sammen som følger og flyttet til artikel 2 i varespecifikationen:

Kvalitetskendetegn:

Ved overgang til frit forbrug skal »Pesca e Nettarina di Romagna« have følgende kendetegn:

Tidlige sorter med gulligt og hvidt kød

—	Mindstestørrelse A: en diameter på mindst 67 mm svarende til en minimumsvægt på 135 g

—	Sukkerindhold: (° Bx) mindst 9,5

—	Skræl og form i overensstemmelse med de pågældende sorters kendetegn.

Mellemsene sorter med gulligt og hvidt kød

—	Mindstestørrelse A: en diameter på mindst 67 mm svarende til en minimumsvægt på 135 g

—	Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11

—	Skræl og form i overensstemmelse med de pågældende sorters kendetegn.

For at strukturere teksten bedre blev det anset for hensigtsmæssigt at sondre mellem tidlige og mellemsene sorter. Denne sondring påvirker parameteren for sukkerindhold, der i de tidlige sorter, som høstes tidligere, ikke når op på niveauet i de mellemsene sorter. Parameteren vedrørende frugtens mindstevægt, som svarer til de andre størrelsesparametre, der allerede er medtaget i varespecifikationen, sådan som det fremgår af de gældende handelsnormer, er også angivet for at præcisere mindstestørrelserne. Endelig er alle de parametre, der vedrører kvalitetskendetegnene, blevet flyttet fra artikel 6 til artikel 2 i varespecifikationen, således at alle produktets kendetegn er anført i samme artikel.

Denne ændring vedrører punkt 4.2 i resuméet og det tilsvarende punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Følgende tekst er blevet tilføjet i artikel 2 i varespecifikationen:

»Frugten kan også anvendes til forarbejdning. Desuden, og udelukkende i forbindelse med forarbejdning, er det muligt også at anvende frugt, der opfylder alle kravene i varespecifikationen, bortset fra dem, der vedrører størrelse og form. Let, overfladisk beskadigelse af huden er også tilladt, forudsat at sådanne skader ikke påvirker frugtens kvalitet og holdbarhed. Sådanne frugter må ikke sælges til den endelige forbruger.«

Denne ændring vil gøre det muligt også at forarbejde frugter, der kun er defekte med hensyn til størrelse eller form, selv om de er fremstillet og dyrket i overensstemmelse med alle bestemmelserne i varespecifikationen. Det vil dog være forbudt at forarbejde frugter, der ikke er sunde og ikke er i overensstemmelse med varespecifikationen.

Denne ændring vedrører punkt 4.2 i resuméet og det tilsvarende punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Geografisk område

I artikel 3 i varespecifikationen er følgende tekst om produktionsområdet:

Produktionsområdet for »Pesca di Romagna« dækker den del af regionen Emilia-Romagna, der er egnet til dyrkning af ferskner, og består af følgende:

1)	Følgende kommuner i provinsen Ferrara: Argenta, Cento, Codigoro, Massa Fiscaglia, Poggio Renatico, Portomaggiore, S. Agostino, Tresigallo og Voghiera

2)	Følgende kommuner i provinsen Bologna: Borgo Tossignano, Budrio, Casalfiumanese, Castelguelfo, Castenaso, Fontanelice, Granarolo dell’Emilia, Imola, Medicina, Minerbio, Molinella og Mordano

3)	Følgende kommuner i provinsen Forli: Bertinoro, Castrocaro Terme, Cesena, Cesenatico Dovadola, Forlì, Forlimpopoli, Gambettola, Gatteo, Longiano, Meldola, Mercato Saraceno, Modigliaria, Montiano, Predappio, Roncofreddo, Sant’Arcangelo og Savignano sul Rubicone

4)	Følgende kommuner i provinsen Ravenna: Alfonsine, Bagnacavallo, Bagnara di Romagna, Brisignella, Casola Valsenio, Castelbolognese, Cervia, Conselice, Cotignola, Faenza, Fusignano, Lugo, Massalombarda, Ravenna, Riolo Terme, Russi, S.Agata sul Santerno og Solarolo.

Produktionsområdet for »Nettarina di Romagna« dækker den del af regionen Emilia-Romagna, der egner sig til dyrkning af ferskner, og består af følgende:

1)	Følgende kommuner i provinsen Ferrara: Argenta, Cento, Codigoro, Massa Fiscaglia, Poggio Renatico, Portomaggiore, S. Agostino, Tresigallo og Voghiera

2)	Følgende kommuner i provinsen Bologna: Borgo Tossignano, Budrio, Casalfiumanese, Castelguelfo, Castenaso, Fontanelice, Granarolo dell’Emilia, Imola, Medicina, Minerbio, Molinella og Mordano

3)	Følgende kommuner i provinsen Forli: Bertinoro, Castrocaro Terme, Cesena, Cesenatico Dovadola, Forlì, Forlimpopoli, Gambettola, Gatteo, Longiano, Meldola, Mercato Saraceno, Modigliaria, Montiano, Predappio, Roncofreddo, Sant’Arcangelo og Savignano sul Rubicone

4)	Følgende kommuner i provinsen Ravenna: Alfonsine, Bagnacavallo, Bagnara di Romagna, Brisignella, Casola Valsenio, Castelbolognese, Cervia, Conselice, Cotignola, Faenza, Fusignano, Lugo, Massalombarda, Ravenna, Riolo Terme, Russi, S.Agata sul Santerno og Solarolo.

blevet rettet og suppleret som følger:

Artikel 3

Produktionsområde

Produktionsområdet for »Pesca e Nettarina di Romagna« dækker den del af regionen Emilia-Romagna, der egner sig til dyrkning af ferskner, og består af følgende:

1)	Følgende kommuner i provinsen Ferrara: Argenta, Cento, Codigoro, Copparo, Ferrara, Fiscaglia — loc. Massa Fiscaglia, Poggio Renatico, Portomaggiore, Terre del Reno — loc. S. Agostino, Tresignana — loc. Tresigallo og Voghiera.

2)	Følgende kommuner i provinsen Bologna: Borgo Tossignano, Budrio, Casalfiumanese, Castel Guelfo di Bologna, Castenaso, Fontanelice, Granarolo dell’Emilia, Imola, Medicina, Minerbio, Molinella og Mordano.

3)	Følgende kommuner i provinsen Forlì-Cesena: Bertinoro, Castrocaro Terme e Terra del Sole, Cesena, Cesenatico, Dovadola, Forlì, Forlimpopoli, Gambettola, Gatteo, Longiano, Meldola, Mercato Saraceno, Modigliana, Montiano, Predappio, Roncofreddo og Savignano sul Rubicone.

4)	Følgende kommuner i provinsen Ravenna: Alfonsine, Bagnacavallo, Bagnara di Romagna, Brisighella, Casola Valsenio, Castel Bolognese, Cervia, Conselice, Cotignola, Faenza, Fusignano, Lugo, Massa Lombarda, Ravenna, Riolo Terme, Russi, Sant’Agata sul Santerno og Solarolo.

5)	Følgende kommuner i provinsen Rimini: Santarcangelo di Romagna.

Ændringerne er nødvendige for at rette skrivefejl, opdatere nogle af stednavnene og tilføje nye kommuner som beskrevet nedenfor.

Navnene på kommunerne Massa Fiscaglia, S. Agostino og Tresigallo er blevet erstattet af deres nye navne, henholdsvis Fiscaglia — loc. Massa Fiscaglia, Terre del Reno — loc. S. Agostino, og Tresignana — loc. Tresigallo.

Disse ajourføringer er nødvendige for at afspejle de ændringer, der er sket som følge af de sammenlægninger, der fandt sted mellem januar 2014 og januar 2019. De ændrer ikke det overordnede oprindelsesområde.

Navnet »provinsen Forlì« er blevet erstattet af »provinsen Forlì-Cesena«, da provinsen blev omdøbt i henhold til lovdekret nr. 252 af 6. marts 1992.

Kommunen Santarcangelo di Romagna, der stadig var en del af provinsen Forlì, er nu opført under provinsen Rimini, der blev oprettet ved ovennævnte lovdekret nr. 252/1992.

Endelig er navnene på kommunerne Castelguelfo, Castrocaro Terme, Modigliaria, Brisignella, Castelbolognese, Massalombarda og S. Agata sul Santerno blevet erstattet af de korrekte navne, dvs. henholdsvis Castel Guelfo di Bologna, Castrocaro Terme e Terra del Sole, Modigliana, Brisighella, Castel Bolognese, Massa Lombarda og Sant'Agata sul Santerno.

Nogle skrivefejl i varespecifikationen er således blevet rettet, uden at oprindelsesområdet er blevet ændret.

Kommunerne Ferrara og Copparo i provinsen Ferrara er blevet føjet til oprindelsesområdet.

Formålet er at skabe et sammenhængende geografisk produktionsområde. Kommunerne Ferrara og Copparo støder op til og danner grænse med de kommuner, der allerede er omfattet af varespecifikationen, men frem for alt har de en lang og stolt tradition for dyrkning af ferskner og nektariner, som historisk set har fundet sted dér. Da de ligger ved siden af de områder, der allerede er dækket, er de homogene både med hensyn til miljømæssige kendetegn og dyrkningsmetoder.

Denne ændring vedrører punkt 4.3 i resuméet og det tilsvarende punkt 4 i enhedsdokumentet.

Bevis for oprindelse:

Ajourføring af proceduren for udfærdigelse af bevis for oprindelse

Følgende afsnit vedrørende henholdsvis »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« i artikel 5 i varespecifikationen:

Regionen Emilia-Romagna er ansvarlig for at kontrollere, at de tekniske betingelser i artikel 4 er opfyldt. Ferskenplantager, der er egnede til produktion af »Pesca di Romagna«, opføres i det relevante register, som oprettes, ajourføres og offentliggøres hvert år. Der indgives en kopi af dette register til hver af de kommuner, der er beliggende i produktionsområdet. Ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug angiver de procedurer, der skal følges i forbindelse med registrering, rapportering af den årlige produktion og opnåelse af den tilsvarende certificering for at sikre en korrekt og passende overvågning af den årligt anerkendte produktion, der markedsføres under den geografiske betegnelse.

Regionen Emilia-Romagna er ansvarlig for at kontrollere, at de tekniske betingelser i artikel 4 er opfyldt. Ferskenplantager, der er egnede til fremstilling af »Nettarina di Romagna«, opføres i det relevante register, som oprettes, ajourføres og offentliggøres hvert år. Der indgives en kopi af dette register til hver af de kommuner, der er beliggende i produktionsområdet. Ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug angiver de procedurer, der skal følges i forbindelse med registrering, rapportering af den årlige produktion og opnåelse af den tilsvarende certificering for at sikre en korrekt og passende overvågning af den årligt anerkendte produktion, der markedsføres under den geografiske betegnelse.

udgår og erstattes af følgende tekst i artikel 4 i varespecifikationen:

»Artikel 4

Bevis for oprindelse

Alle faser af produktionsprocessen overvåges, og alt input og output registreres. Produktets sporbarhed sikres således ved, at de matrikulære parceller, hvor produktet dyrkes, samt oplysninger om producenter og emballeringsvirksomheder opføres på lister, der forvaltes af det kontrolorgan, der er omhandlet i artikel 7, og ved at de producerede mængder anmeldes til kontrolorganet.

Alle fysiske og juridiske personer, der er opført på de relevante lister, kontrolleres af kontrolorganet i overensstemmelse med betingelserne i varespecifikationen og den tilsvarende kontrolplan.«

Denne ændring er nødvendigt for at bringe teksten i overensstemmelse med de nuværende kontrolsystemer, da beskrivelsen i den nuværende version henviser til metoder og værktøjer, der ikke længere findes. Den er blevet ajourført både med hensyn til nummerering — nu artikel 4 i varespecifikationen — og med hensyn til indhold på grundlag af forordning (EU) nr. 1152/2012. Kontrollen med overholdelsen af varespecifikationen kontrolleres i virkeligheden af et kontrolorgan, der er udpeget af ministeriet, og ikke af de regionale myndigheder. Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

Produktionsmetode:

Ændringerne af produktionsmetoden vedrører både ferskner og nektariner.

Henvisningen vedrører artikel 4 i den nuværende varespecifikation, som bliver artikel 5 med den nye nummerering.

Den nye artikel 5 i varespecifikationen — Metode til fremstilling af produktet er opdelt i to afsnit:

5.1 Jordbunds- og klimaforhold og 5.2 Dyrkningsmetoder.

Sådan som artiklen er udformet, beskriver den de tekniske skridt mere præcist.

Følgende punktum i artikel 4 i varespecifikationen:

»Anvendelsen af kunstvanding, gødningspraksis og andre dyrknings- og landbrugsteknikker skal være i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i regionen Emilia-Romagna.«

udgår.

Dette er faktisk en forudsætning, som alle bedrifter skal opfylde. Reelt betyder udviklingen i lovgivningen og den bindende karakter af visse krav, at nogle kriterier nødvendigvis er opfyldt. Det anses derfor ikke for nødvendigt at angive det i varespecifikationen.

For så vidt angår dyrkningsteknikker, er følgende tekst:

De tilladte beplantningsafstande er de almindeligt anvendte, med en maksimal beplantningstæthed på 2 000 planter pr. hektar for nyplantninger. De tilladte standardbeskæringsmetoder kan spores tilbage til den »emilianske vase« og variationer heraf. De espalieringsmetoder, der kan anvendes, er viften, »Y« et, spindlen og variationer heraf.

blevet omformuleret som følger:

»De tilladte beplantningsafstande er de almindeligt anvendte, med en maksimal beplantningstæthed på 2 000 planter pr. hektar. De tilladte standardbeskæringsmetoder kan spores tilbage til den emilianske vase, den forsinkede vase og variationer heraf De espalieringsmetoder, der kan anvendes, er viften, »Y« et, spindlen og variationer heraf.«

Den specifikke henvisning til nyplantninger udgår, da den er overflødig. For fuldstændighedens skyld er den forsinkede beskæringsmetode også blevet præciseret, selv om alle beskæringsmetoder allerede er tilladt.

Følgende punktum i artikel 4 i varespecifikationen:

»Dyrkningsmetoderne skal mindst omfatte en vinterbeskæring og beskæring i vækstsæsonen afhængigt af planternes behov.«

udgår.

Den del, der vedrører beskæring, er blevet slettet, da dette er en forudsætning. Da god landbrugspraksis anvendes i alle de forskellige sammenhænge, blev det vurderet, at det ikke var nødvendigt at præcisere dette yderligere ved at tilføje unødvendige supplerende oplysninger.

For så vidt angår udbytter, er følgende punktum:

»Den maksimale produktion pr. hektar er 35 000 kg for alle tilladte sorter.«

blevet erstattet af følgende nye version:

»Den maksimale produktion pr. hektar for tidlige sorter er 35 000 kg for alle tilladte sorter. Den maksimale produktion pr. hektar for mellemsene sorter er 50 000 kg for alle tilladte sorter.«

Hvad angår den maksimale produktion, blev det anset for hensigtsmæssigt at sondre mellem tidlige og mellemsene sorter. For de tidlige sorter er produktionen uændret på 35 000 kg pr. hektar.

Der er derfor tilføjet en maksimal produktion for mellemsene sorter på 50 000 kg/ha. Ved hjælp af de plantningsmetoder, der allerede er fastsat i varespecifikationen, f.eks. spindlen, er det let at opnå en produktion på 50 000 kg pr. hektar. Disse mængder vil på ingen måde påvirke frugtens kvalitetsaspekter. Der er fastsat en maksimumsgrænse for at beskytte netop dette aspekt.

Følgende punktum i artikel 4 i varespecifikationen:

»Under hensyntagen til den sæsonmæssige udvikling og de miljømæssige vækstforhold fastsætter regionen Emilia-Romagna hvert år senest den 15. maj den vejledende gennemsnitlige enhedsproduktion inden for ovennævnte grænse for hver sort, der er fastsat i artikel 2.«

udgår.

Med hensyn til Emilia-Romagna-regionens kompetence til at fastsætte den vejledende gennemsnitlige produktion skal det bemærkes, at regionen, selv om den har mulighed for at anvende denne bestemmelse, aldrig har fundet det hensigtsmæssigt eller nødvendigt. Derfor er den vejledende gennemsnitlige enhedsproduktion aldrig blevet formelt fastsat på forhånd. I lyset af ovenstående og i betragtning af, at værdien aldrig er blevet fastsat på forhånd, har denne bestemmelse vist sig at være overflødig, og det anses derfor for hensigtsmæssigt at fjerne den fra varespecifikationen.

Følgende afsnit i artikel 4 i varespecifikationen vedrørende henholdsvis »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna«:

Ved opbevaring af frugt, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Pesca di Romagna«, skal der anvendes køleteknik. Værdierne for fugtighed og temperatur på kølelagrene skal sikre, at de særlige kvalitetskendetegn opretholdes.

Ved opbevaring af frugt, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Nettarina di Romagna«, skal der anvendes køleteknik. Værdierne for fugtighed og temperatur på kølelagrene skal sikre, at de særlige kvalitetskendetegn opretholdes.

er blevet kombineret og tilpasset som følger:

Ved opbevaring af frugt, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Pesca e Nettarina di Romagna«, skal der anvendes køleteknik. Værdierne for fugtighed og temperatur på kølelagrene skal sikre, at de særlige kvalitetskendetegn opretholdes.

Desuden er dette punktum blevet flyttet til artikel 8 i varespecifikationen.

Denne ændring berører punkt 4.5 i resuméet, og ovenstående punktum er blevet indsat i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Tilknytning

Det nuværende afsnit om tilknytning, der er indeholdt i punkt 4.6 i resuméet, er som følger:

Jordbunds- og klimaforholdene og producenternes færdigheder i produktionsområdet resulterer i ferskner og nektariner med særlige fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn, der sælges på det nationale og europæiske marked som typiske produkter fra Emilia-Romagna. Produktionsområdet har et typisk lavlandsklima med en vis indflydelse fra det nærliggende Adriaterhav. Produktionsområdet er den del af regionen, der har den højeste gennemsnitstemperatur, og forårsfrost, der ville kunne skade frugten, forekommer så godt som ikke. Betydningen af produktionen af »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« er ikke blot knyttet til objektive og optimale jordbunds- og klimaforhold, men også til områdets sociale og produktive struktur, der er i stand til at udnytte disse ressourcer og nyttiggøre jordens frugter og arbejdskraften. I det område, hvor »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« dyrkes, findes der mange producentsammenslutninger, som takket være deres organisatoriske kapacitet har oprettet centre for indsamling af produkter i området ved hjælp af avanceret teknologi. Området er så velegnet til dyrkning af ferskner og nektariner, at ca. en fjerdedel af Italiens samlede produktion kommer herfra.

Det er blevet tilføjet i artikel 6 i varespecifikationen og har følgende ordlyd:

Jordbunds- og klimaforholdene og producenternes færdigheder i produktionsområdet resulterer i ferskner og nektariner med særlige fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn, der sælges på det nationale og europæiske marked som typiske produkter fra Emilia-Romagna. Produktionsområdet har et typisk lavlandsklima med en vis indflydelse fra det nærliggende Adriaterhav. Produktionsområdet er den del af regionen, der har den højeste gennemsnitstemperatur, og forårsfrost, der ville kunne skade frugten, forekommer så godt som ikke. Betydningen af produktionen af »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« er ikke blot knyttet til objektive og optimale jordbunds- og klimaforhold, men også til områdets sociale og produktive struktur, der er i stand til at udnytte disse ressourcer og nyttiggøre jordens frugter og arbejdskraften. I det område, hvor »Pesca e Nettarina di Romagna« dyrkes, findes der mange producentsammenslutninger, som takket være deres organisatoriske kapacitet har oprettet centre for indsamling af produkter i området ved hjælp af avanceret teknologi. Det er også takket være tilstedeværelsen af sådanne producentorganisationer og deres organisatoriske kapacitet, at producenterne i mange år frivilligt har anvendt integrerede produktionsteknikker i hele området. De er miljøvenlige og bevidste om forbrugernes sundhed og udgør nu den sædvanlige produktionsmetode, der bidrager til at gøre frugtproduktionen miljømæssigt bæredygtig. Området er så velegnet til dyrkning af ferskner og nektariner, at ca. en fjerdedel af Italiens samlede produktion kommer herfra.

Formålet med denne ændring er at præcisere, hvordan operatørernes professionalisme påvirker slutproduktet. Der er derfor tale om ændringer af ordlyden, som ikke berører tilknytningens indhold.

Denne ændring vedrører artikel 6 i varespecifikationen, punkt 4.6 i resuméet og punkt 5 i enhedsdokumentet.

Mærkning:

Artikel 8 i varespecifikationen er inddelt i tre afsnit, der vedrører opbevaring, emballering og mærkning, med henblik på at præcisere de forskellige faser efter høsten.

Opbevaring

Det afsnit, der beskriver ordningerne for opbevaring, og som tidligere figurerede i artikel 4 i varespecifikationen, er blevet flyttet til denne artikel, og kun betegnelsen er blevet ændret:

8.1.	Opbevaring Ved opbevaring af frugt, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Pesca e Nettarina di Romagna«, skal der anvendes køleteknik. Værdierne for fugtighed og temperatur på kølelagrene skal sikre, at de særlige kvalitetskendetegn opretholdes.

Denne ændring berører punkt 4.5 i resuméet, og ovenstående punktum er blevet indsat i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Emballering:

Teksten vedrørende emballeringsmetoder er blevet omformuleret. Ordlyden af artikel 7 i varespecifikationen:

»De emballagetyper, der accepteres af EU, og som kan anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, er følgende:

30 × 40 bakker* af pap, træ og plast** — ét lag

30 × 50 bakker* af pap, træ og plast** — ét lag

40 × 60 bakker* af pap, træ og plast** — ét lag

20 × 30 bakker* — ét lag

Forseglede emballagetyper til én eller flere frugter (små bakker, kurve, kartoner osv.).

Bakkerne er emballage, der anvendes til at vise salgsenhederne eller de enkelte frugter og/eller pakninger.

For at sikre, at produkter med den beskyttede geografiske betegnelse, som er pakket i bakker, kan identificeres, sættes der selvklæbende mærkater med betegnelsens logo på hver enkelt frugt i et omfang svarende til mindst 80 % af frugterne i pakningen.

**	Engangsplast eller genbrugsplast af følgende typer IFCO/STECO/CPR SYSTEM OG ANDRE.

Beholderne skal i alle ovennævnte tilfælde (med undtagelse af bakker) være forseglede, således at indholdet ikke kan fjernes, uden at seglet brydes.«

er blevet ændret som følger:

»8.2

emballage

Når produktet med den beskyttede geografiske betegnelse er emballeret i åbne pakninger, identificeres det med individuelle selvklæbende mærkater på mindst 70 % af frugten i pakningen.

Hvis der ikke er nogen selvklæbende mærkater på frugten, skal pakningerne, f.eks. bakker og kurve, være forseglede, således at indholdet ikke kan fjernes, uden at pakningen brydes.

Det er også tilladt at sælge produktet i løs vægt på salgsstedet fra emballage, der er forseglet, eller som indeholder frugt, der er forsynet med selvklæbende mærkater, forudsat at produktet er anbragt i særlige rum eller beholdere, som tydeligt viser de samme oplysninger som dem, der kræves for den emballage, der er omhandlet i denne varespecifikation.«

Ændringen opfylder et behov for at forenkle beskrivelsen af emballageformater. For at imødekomme markedets og forbrugernes forskellige behov med hensyn til størrelse og type og i betragtning af, at nogle emballageformater kun blev angivet som eksempler i den tidligere version, blev det anset for hensigtsmæssigt at henvise til de emballagetyper, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Hvis der er tale om åben emballage, skal mindst 70 % af frugterne i pakningen være forsynet med selvklæbende mærkater, som giver forbrugerne større klarhed. Ellers skal emballagen forsegles. Endelig er der givet oplysninger om salg af produktet til den endelige forbruger i løs vægt fra forseglede emballager eller bakker, forudsat at produktet er anbragt i særlige rum eller beholdere, der tydeligt viser de samme oplysninger som dem, der kræves for den emballage, der er omhandlet i denne varespecifikation. Denne ændring giver de erhvervsdrivende mulighed for at sælge produktet — fra forseglede emballager eller bakker — i den mængde, som forbrugeren ønsker, og sikrer også, at forbrugeren stadig informeres korrekt på tidspunktet for købet af produktet.

Denne ændring vedrører punkt 4.8 i resuméet og punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Markedsføringsperiode

Bestemmelsen vedrørende »Pesca di Romagna«:

»Produktet skal markedsføres i perioden mellem den 10. juni og den 20. september hvert år.«

og bestemmelsen vedrørende »Nettarina di Romagna«:

»Produktet skal markedsføres i perioden mellem den 15. juni og den 30. september hvert år.«

er blevet erstattet af:

»Produktet skal markedsføres fra den 10. juni.«

Det blev anset for hensigtsmæssigt kun at angive startdatoen for markedsføringsperioden, idet den blev fastsat til den 10. juni, og at lade slutdatoen udgå. Dette tager hensyn til de seneste års ændringer i klimaet, som har ført til en længere markedsføringsperiode, samt til, at nye, senere, sorter er blevet tilføjet.

Denne ændring berører hverken resuméet eller enhedsdokumentet.

Mærkning:

Mærkning — ordlyd:

Nogle mindre aspekter af ordlyden på etiketten vedrørende henholdsvis »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« er blevet ændret. Afsnittene med de oprindelige instrukser er følgende:

Beholderen skal, med bogstaver af samme størrelse, være mærket med ordene »Pesca di Romagna« umiddelbart efterfulgt af ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] og derefter af sortens navn. Emballeringsvirksomhedens navn, firmanavn og adresse samt den oprindelige nettovægt skal anføres i samme synsfelt. Ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] kan gentages et hvilket som helst andet sted på beholderen eller etiketten, herunder som akronym »I.G.P.« [BGB].

Beholderen skal, med bogstaver af samme størrelse, være mærket med ordene »Nettarina di Romagna« umiddelbart efterfulgt af ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] og derefter af sortens navn. Emballeringsvirksomhedens navn, firmanavn og adresse samt den oprindelige nettovægt skal anføres i samme synsfelt. Ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] kan gentages et hvilket som helst andet sted på beholderen eller etiketten, herunder som akronym »I.G.P.« [BGB].

og de er blevet ændret som følger:

8.3

Mærkning

Beholderen kan mærkes med ordene »Pesca di Romagna« eller »Nettarina di Romagna« umiddelbart efterfulgt af ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] eller forkortelsen I.G.P. [BGB] og sortens navn. Emballeringsvirksomhedens navn, firmanavn og adresse skal anføres i samme synsfelt.

Ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] kan gentages et hvilket som helst andet sted på beholderen eller etiketten, herunder som akronym »I.G.P.« [BGB].

Disse ændringer forenkler mærkningsreglerne en smule ved at udelade elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, f.eks. angivelse af vægt. De gør det også muligt for emballeringsvirksomhederne at angive typen af frugt ud over navnet på den beskyttede geografiske betegnelse.

Denne ændring vedrører punkt 4.8 i resuméet og det tilsvarende punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Mærkning — Varemærker

Der er tilføjet et afsnit i denne afdeling af artikel 8 om muligheden for at anvende varemærker:

Ord og/eller symboler, der henviser til navne, firmanavne, fællesmærker eller individuelle varemærker kan anvendes sammen med ordene »IGP Pesca e Nettarina di Romagna« og det europæiske symbol.

Denne tilføjelse er nødvendig for at tilpasse teksten til kundernes og forbrugernes behov, herunder kommercielle behov.

Denne ændring vedrører også punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Mærkning — Andre betingelser

Følgende afsnit udgår:

Frugt, der, selv om den er produceret i regionen Emilia-Romagna, ikke opfylder mindstekravene i artikel 6 i denne varespecifikation med hensyn til størrelse og sukkerindhold, må ikke forsynes med den beskyttede geografiske betegnelse »Pesca di Romagna« eller nogen anden geografisk betegnelse.

Frugt, der, selv om den er produceret i regionen Emilia-Romagna, ikke opfylder mindstekravene i artikel 6 i denne varespecifikation med hensyn til størrelse og sukkerindhold, må ikke forsynes med den beskyttede geografiske betegnelse »Nettarina di Romagna« eller nogen anden geografisk betegnelse.

Udtrykket »Prodotto in Italia« [Produceret i Italien] skal også anføres på partier, der er bestemt til eksport.

Det blev anset for hensigtsmæssigt at ophæve forbuddet mod at anvende betegnelsen for produkter, der ikke opfylder kravene, da dette allerede er klart angivet i tidligere artikler. Ordlyden »Prodotto in Italia« er også påkrævet ved lov, og det anses for unødvendigt at bevare den i teksten.

Denne ændring berører hverken resuméet eller enhedsdokumentet.

Mærkning — Produkt til forarbejdning

Følgende afsnit er også blevet tilføjet i artikel 8 i varespecifikationen:

Frugt, der skal forarbejdes, kan også leveres »i løs vægt« i pakninger eller beholdere, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og som er forsynet med en passende mærkning, der sikrer korrekt identifikation og sporbarhed af produktet »Pesca e Nettarina di Romagna« BGB til forarbejdning.

Da der også er fastsat regler for frugt bestemt til forarbejdning, er det nødvendigt at tilføje de relevante mærkningskrav i varespecifikationen for at sikre en korrekt og øjeblikkelig identifikation.

Denne ændring vedrører det tilsvarende punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

ANDET

Kontroller

Følgende punktummer i artikel 5 i varespecifikationen:

Artikel 5

Ferskenplantager, der er egnede til produktion af »Pesca di Romagna«, opføres i det relevante register, som oprettes, ajourføres og offentliggøres hvert år.

Ferskenplantager, der er egnede til fremstilling af »Nettarina di Romagna«, opføres i det relevante register, som oprettes, ajourføres og offentliggøres hvert år.

»Regionen Emilia-Romagna er ansvarlig for at kontrollere, at de tekniske betingelser i artikel 4 er opfyldt.

Der indgives en kopi af dette register til hver af de kommuner, der er beliggende i produktionsområdet.

Ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug angiver de procedurer, der skal følges i forbindelse med registrering, rapportering af den årlige produktion og opnåelse af den tilsvarende certificering for at sikre en korrekt og passende overvågning af den årligt anerkendte produktion, der markedsføres under den geografiske betegnelse.«

udgår, er blevet omformuleret og erstattet af artikel 7 i varespecifikationen som følger:

»Artikel 7

Kontroller

I henhold til artikel 36 og 37 i forordning (EU) nr. 1151/2012 kontrollerer kontrolorganet, at produktet er i overensstemmelse med varespecifikationen.

Det valgte kontrolorgan er Check Fruit srl –– Via dei Mille, 24 –– 40121 Bologna –– Italien, tlf. +39 051 649 4836, Fax +39 051 649 4813 –– info@checkfruit.it«

Hele artikel 7 i varespecifikationen er blevet omformuleret i overensstemmelse med artikel 7, litra g), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

Denne ændring vedrører punkt 4.7 i resuméet, men ikke enhedsdokumentet.

ANDET

Artiklernes rækkefølge og titler

Artiklerne og indholdet af varespecifikationen er ordnet og nummereret på grundlag af artikel 7 i forordning (EU) nr. 1151/2012. Der er tilføjet en titel for hver artikel for at lette læsningen.

Efter de foreslåede ændringer er artiklerne derfor som følger:

—	Artikel 1 –– Betegnelse

—	Artikel 2 — Produktets kendetegn

—	Artikel 3 –– Produktionsområde

—	Artikel 4 — Bevis for oprindelse

—	Artikel 5 — Metode til fremstilling af produktet

—	Artikel 6 — Tilknytning til det geografiske område

—	Artikel 7 — Kontroller

—	Artikel 8 — Opbevaring, emballering og mærkning

Samling af de dele af varespecifikationen, der er de samme for begge typer frugt

Den nuværende varespecifikation består af to særskilte dokumenter, hvoraf det første vedrører »Pesca di Romagna« og det andet »Nettarina di Romagna«. Mange aspekter og krav, der er identiske for begge typer, gentages i begge dokumenter. For at lette læsbarheden og præcisere reglerne i varespecifikationen er teksten derfor blevet komprimeret ved:

—	at samle artikel 1, 3, 4, 5, 6, 7 og 8

—	og fastholde en underopdeling efter produkttype i artikel 2, hvorved det præciseres, at der gælder forskellige sortslister.

ENHEDSDOKUMENT

»PESCA E NETTARINA DI ROMAGNA BGB«

EU-nr.: PGI-IT-1535-AM02 — 15.9.2020

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Pesca e Nettarina di Romagna«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype [jf. bilag XI]

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Betegnelsen »Pesca e Nettarina di Romagna« henviser udelukkende til frugt af følgende ferskensorter:

Ferskner:

Tidlige sorter med gulligt kød:

Mellemsene sorter med gulligt kød:

Azurite, Corindon, Diamond Princess, Elegant Lady, Fayette, Glohaven, Grenat, Maria Marta, Mercil (eller O'Henry), Plusplus, Redhaven, Rich Lady, Rom Star, Royal Estate, Royal Jim, Royal Lee, Royal Pride, Royal Summer, Royal Sweet, Summer Rich, Suncrest, Sweet Dream, Sweet Henry, Symphonie, Vista Rich, Zainori (eller Kaweah) og Zee Lady

Tidlige sorter med hvidt kød:

Greta, Iris Rosso, Monsolle og Patty

Mellemsene sorter med hvidt kød:

Duchessa d'Este, Ivory Sun, Maria Bianca, Maura, Regalsnow (eller Maperla), Rosa del West, Rossa di San Carlo, Star Princess, Snow Lady, Tendresse (eller Joulie) og Zaidaso (eller Kewina).

Nektariner:

Tidlige sorter med gulligt kød:

Alice, Ambra, Ara, Big Haven, Carene, Early Sungrand, Extreme Beauty, Gartairo, Garofa, Laura, Maillara (eller Big Bang), Maria Emilia, Maygrand, Nectaprima, Noracila, Rebus 028 og Weimberger

Mellemsene sorter med gulligt kød:

Tidlige sorter med hvidt kød:

Caldesi 2000, Garcica, Romagna Red, Romagna Star, Silver King og Turquoise

Mellemsene sorter med hvidt kød:

Kvalitetskendetegn

Ved overgang til frit forbrug skal »Pesca e Nettarina di Romagna« have følgende egenskaber:

Tidlige sorter med gulligt og hvidt kød

—	Mindstestørrelse A: en diameter på mindst 67 mm svarende til en minimumsvægt på 135 g

—	Sukkerindhold: (° Bx) mindst 9,5

—	Skræl og form i overensstemmelse med de pågældende sorters kendetegn.

Mellemsene sorter med gulligt og hvidt kød

—	Mindstestørrelse A: en diameter på mindst 67 mm svarende til en minimumsvægt på 135 g

—	Sukkerindhold: (° Bx) mindst 11

—	Skræl og form i overensstemmelse med de pågældende sorters kendetegn.

Frugten kan også anvendes til forarbejdning.

Desuden, og udelukkende i forbindelse med forarbejdning, er det muligt også at anvende frugt, der opfylder alle kravene i varespecifikationen, bortset fra dem, der vedrører størrelse og form. Let, overfladisk beskadigelse af huden er også tilladt, forudsat at sådanne skader ikke påvirker frugtens kvalitet og holdbarhed. Sådanne frugter må ikke sælges til den endelige forbruger.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af fremstillingen af den beskyttede geografiske betegnelse »Pesca e Nettarina di Romagna« frem til høsten af produktet skal udelukkende finde sted i det geografiske område, der er angivet i punkt 4.

3.5. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Når produktet med den beskyttede geografiske betegnelse er emballeret i åbne pakninger, identificeres det med individuelle selvklæbende mærkater på mindst 70 % af frugten i pakningen.

Hvis der ikke er nogen selvklæbende mærkater på frugten, skal pakningerne, f.eks. bakker og kurve, være forseglede, således at indholdet ikke kan fjernes, uden at pakningen brydes.

Det er også tilladt at sælge produktet i løs vægt på salgsstedet fra emballage, der er forseglet, eller som indeholder frugter, der er forsynet med selvklæbende mærkater, forudsat at produktet er anbragt i særlige rum eller beholdere, der tydeligt viser de samme oplysninger, som kræves for emballagen.

3.6. Specifikke mærkningsregler for det produkt, som betegnelsen henviser til

Ordene »Indicazione Geografica Protetta« [beskyttet geografisk betegnelse] kan gentages et hvilket som helst andet sted på beholderen eller etiketten, herunder som akronym »I.G.P.« [BGB].

Ord og/eller symboler, der henviser til navne, firmanavne, fællesmærker eller individuelle varemærker kan anvendes sammen med ordene »IGP Pesca e Nettarina di Romagna« og det europæiske symbol.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Pesca e Nettarina di Romagna« dækker den del af regionen Emilia-Romagna, der egner sig til dyrkning af ferskner, og består af følgende:

1)	Følgende kommuner i provinsen Ferrara: Argenta, Cento, Codigoro, Copparo, Ferrara, Fiscaglia — loc. Massa Fiscaglia, Poggio Renatico, Portomaggiore og Terre del Reno — loc. S. Agostino, Tresignana — loc. Tresigallo og Voghiera.

2)	Følgende kommuner i provinsen Bologna: Borgo Tossignano, Budrio, Casalfiumanese, Castel Guelfo di Bologna, Castenaso, Fontanelice, Granarolo dell’Emilia, Imola, Medicina, Minerbio, Molinella og Mordano.

3)	Følgende kommuner i provinsen Forlì-Cesena: Bertinoro, Castrocaro Terme e Terra del Sole, Cesena, Cesenatico, Dovadola, Forlì, Forlimpopoli, Gambettola, Gatteo, Longiano, Meldola, Mercato Saraceno, Modigliana, Montiano, Predappio, Roncofreddo og Savignano sul Rubicone.

4)	Følgende kommuner i provinsen Ravenna: Alfonsine, Bagnacavallo, Bagnara di Romagna, Brisighella, Casola Valsenio, Castel Bolognese, Cervia, Conselice, Cotignola, Faenza, Fusignano, Lugo, Massa Lombarda, Ravenna, Riolo Terme, Russi, Sant’Agata sul Santerno og Solarolo.

5)	Følgende kommuner i provinsen Rimini: Santarcangelo di Romagna.

5. Tilknytning til det geografiske område

Jordbunds- og klimaforholdene og producenternes færdigheder i produktionsområdet resulterer i ferskner og nektariner med særlige fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn, der sælges på det nationale og europæiske marked som typiske produkter fra Emilia-Romagna. Produktionsområdet har et typisk lavlandsklima med en vis indflydelse fra det nærliggende Adriaterhav. Produktionsområdet er den del af regionen, der har den højeste gennemsnitstemperatur, og forårsfrost, der ville kunne skade frugten, forekommer så godt som ikke. Betydningen af produktionen af »Pesca di Romagna« og »Nettarina di Romagna« er ikke blot knyttet til objektive og optimale jordbunds- og klimaforhold, men også til områdets sociale og produktive struktur, der er i stand til at udnytte disse ressourcer og nyttiggøre jordens frugter og arbejdskraften. I det område, hvor »Pesca e Nettarina di Romagna« dyrkes, findes der mange producentsammenslutninger, som takket være deres organisatoriske kapacitet har oprettet centre for indsamling af produkter i området ved hjælp af avanceret teknologi. Det er også takket være tilstedeværelsen af sådanne producentorganisationer og deres organisatoriske kapacitet, at producenterne i mange år frivilligt har anvendt integrerede produktionsteknikker i hele området. De er miljøvenlige og bevidste om forbrugernes sundhed og udgør nu den sædvanlige produktionsmetode, der bidrager til at gøre frugtproduktionen miljømæssigt bæredygtig. Området er så velegnet til dyrkning af ferskner og nektariner, at ca. en fjerdedel af Italiens samlede produktion kommer herfra.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Varespecifikationens fulde tekst er tilgængelig på webstedet: http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller:

ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità« (øverst til højre på skærmen), dernæst på »Prodotti DOP IGP STG« (til venstre på skærmen) og til sidst på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 41

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 3. februar 2023

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	HENSTILLINGER
	Rådet
2023/C 41/01	Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion	1

	III Forberedende retsakter
	DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
2023/C 41/03	Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 2. december 2022 om et forslag til Rådets forordning om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgerne og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser (CON/2022/44)	14

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 41/04	Euroens vekselkurs — 2. februar 2023	17
	Revisionsretten
2023/C 41/05	Særberetning 02/2023: — Tilpasning af samhørighedspolitikkens regler som reaktion på covid-19 - Midlerne blev anvendt mere fleksibelt, men der er behov for overvejelser om brugen af samhørighedspolitikken som krisestyringsredskab	18
	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2023/C 41/06	Meddelelse fra det kroatiske energireguleringsagentur om offentligt udbud med henblik på udvælgelse af gasleverandører med offentlig forsyningspligt, som offentliggøres i henhold til artikel 61 og 62 i lov om gasmarkedet (statstidende nr. 18/18 og 23/20)	19
2023/C 41/07	Meddelelse fra det kroatiske energireguleringsagentur om offentligt udbud med henblik på udvælgelse af gasleverandører med offentlig forsyningspligt, som offentliggøres i henhold til artikel 61 og 62 i lov om gasmarkedet (statstidende nr. 18/18 og 23/20)	20

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0988
JPY	japanske yen	141,12
DKK	danske kroner	7,4393
GBP	pund sterling	0,89289
SEK	svenske kroner	11,3587
CHF	schweiziske franc	0,9992
ISK	islandske kroner	153,50
NOK	norske kroner	10,9535
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,809
HUF	ungarske forint	387,20
PLN	polske zloty	4,7015
RON	rumænske leu	4,9025
TRY	tyrkiske lira	20,6766
AUD	australske dollar	1,5407
CAD	canadiske dollar	1,4602
HKD	hongkongske dollar	8,6183
NZD	newzealandske dollar	1,6855
SGD	singaporeanske dollar	1,4352
KRW	sydkoreanske won	1 345,90
ZAR	sydafrikanske rand	18,7046
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3878
IDR	indonesiske rupiah	16 360,69
MYR	malaysiske ringgit	4,6655
PHP	filippinske pesos	59,170
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,030
BRL	brasilianske real	5,4859
MXN	mexicanske pesos	20,4050
INR	indiske rupee	90,3015

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 41/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10522 — HAPAG-LLOYD / EUROGATE / EUROGATE CONTAINER TERMINAL WILHELMSHAVEN) ( 1 )	13

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2023/C 41/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10973 — VODAFONE GROUP / ALTICE LUXEMBOURG / FIBRECO) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	21
2023/C 41/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.11009 — PON.BIKE / VWFS / GLINICKE / DML) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	23
2023/C 41/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.11018 — COMPAGNIA SIDERURGICA ITALIANA / STEELAG DEUTSCHLAND) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	25
2023/C 41/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.11010 – INEOS / SINOPEC / ETHYLENE JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	26
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 41/12	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	28
2023/C 41/13	Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	33


	(1) EØS-relevant tekst.