		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 35

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 30. januar 2023

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2023/C 35/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2023/C 35/02	Sag C-141/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2022 — Finanzamt Kiel mod Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 4, stk. 4, andet afsnit – afgiftspligtige personer – medlemsstaternes mulighed for at betragte enheder, der i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden (momsgruppe), som én enkelt afgiftspligtig person – national lovgivning, der udpeger det beherskende selskab i momsgruppen som én enkelt afgiftspligtig person – begrebet finansielt nært tilknyttet – behov for, at det beherskende selskab ud over en andelsmajoritet råder over flertallet af stemmerettighederne – foreligger ikke – vurdering af en økonomisk enheds uafhængighed på grundlag af standardiserede kriterier – rækkevidde)	2
2023/C 35/03	Sag C-269/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2022 — Finanzamt T mod S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 4, stk. 4, andet afsnit – afgiftspligtige personer – medlemsstaternes mulighed for at betragte personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden (momsgruppe), som én enkelt afgiftspligtig person – national lovgivning, der udpeger det beherskende selskab i momsgruppen som én enkelt afgiftspligtig person – interne leveringer inden for momsgruppen – artikel 6, stk. 2, litra b) – levering af vederlagsfrie tjenesteydelser – begrebet til virksomheden uvedkommende formål]	3
2023/C 35/04	Sag C-460/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. december 2022 — TU og RE mod Google LLC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – direktiv 95/46/EF – artikel 12, litra b) – artikel 14, første afsnit, litra a) – forordning (EU) 2016/679 – artikel 17, stk. 3, litra a) – udbyder af søgemaskine på internettet – søgning på en persons navn – visning af et link til artikler, der indeholder angiveligt urigtige oplysninger i listen over søgeresultater – visning i form af miniaturebilleder (thumbnails) af fotografier, som illustrerer disse artikler i listen over en billedsøgning – anmodning om fjernelse af links fremsendt til søgemaskineudbyderen – afvejning af grundlæggende rettigheder – artikel 7, 8, 11 og 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – forpligtelser og ansvar, der påhviler søgemaskineudbyderen for behandlingen af en anmodning om fjernelse – bevisbyrde påhviler personen, der har anmodet om fjernelse af links]	4
2023/C 35/05	Sag C-653/20 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. december 2022 — Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod Guillaume Vincenti [Appel – personalesag – tjenestemænd – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – artikel 45, stk. 1 – forfremmelse – afgørelse om ikke at forfremme en tjenestemand – artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – ret til kontradiktion – begrundelsespligt]	5
2023/C 35/06	Sag C-694/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. december 2022 — Orde van Vlaamse Balies, IG, Belgian Association of Tax Lawyers, CD og JU mod Vlaamse Regering (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – administrativt samarbejde på beskatningsområdet – obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger – direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2018/822 – artikel 8ab, stk. 5 – gyldighed – advokaters tavshedspligt – fritagelse fra indberetningspligten for en advokat, der optræder som mellemmand, og som har tavshedspligt – forpligtelse for en sådan advokat, der optræder som mellemmand, til at underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om vedkommendes indberetningsforpligtelser – artikel 7 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)	6
2023/C 35/07	Sag C-180/21: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. december 2022 — VS mod Inspektor v Inspektorata kam Visshia sadeben savet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Blagoevgrad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 2, 4 og 6 – anvendelse af forordning 2016/679 – begrebet legitim interesse – begrebet opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse – direktiv (EU) 2016/680 – artikel 1, 3, 4, 6 og 9 – lovligheden af behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet i forbindelse med en strafferetlig efterforskning – viderebehandling af oplysninger om det formodede offer for en forbrydelse med henblik på retsforfølgning – begrebet andet formål end det, hvortil oplysningerne er indsamlet – oplysninger, som anklagemyndigheden i en medlemsstat har anvendt til sit forsvar i forbindelse med et erstatningssøgsmål mod staten)	6
2023/C 35/08	Sag C-247/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 8. december 2022 — Luxury Trust Automobil GmbH mod Finanzamt Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig) [Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 42, litra a) – artikel 197, stk. 1, litra c) – artikel 226, nr. 11a) – artikel 141 – fritagelse – trepartstransaktion – angivelse af den endelige modtager af en levering som betalingspligtig for momsen – fakturaer – angivelsen omvendt betalingspligt – bindende karakter – undladelse af denne angivelse på en faktura – berigtigelse af fakturaen med tilbagevirkende kraft]	8
2023/C 35/09	Sag C-348/21: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. december 2022 — straffesag mod HYA, IP, DD, ZI og SS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – direktiv (EU) 2016/343 – styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager – artikel 8, stk. 1 – tiltaltes ret til at være til stede under retssagen – artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar – afhøring af anklagemyndighedens vidner i straffesagens indledende fase i tiltaltes og dennes advokats fravær – manglende mulighed for at afhøre anklagemyndighedens vidner i straffesagens retslige fase – national ordning, der giver en strafferet mulighed for at basere sin afgørelse på nævnte vidners tidligere vidneforklaring)	9
2023/C 35/10	Sag C-370/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — DOMUS-Software-AG mod Marc Braschoß Immobilien GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2011/7/EU – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – kompensation for kreditors omkostninger ved inddrivelse i tilfælde af skyldnerens forsinkede betaling – artikel 6 – fast minimumsbeløb på 40 EUR – forsinkelse af flere betalinger som vederlag for periodiske leveringer af varer eller tjenesteydelser, der er foretaget til opfyldelse af én og samme kontrakt)	9
2023/C 35/11	Sag C-378/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 8. december 2022 — P GmbH mod Finanzamt Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzgericht — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 203 – berigtigelse af momsangivelsen – modtagere af tjenesteydelser, der ikke kan gøre fradragsretten gældende – ingen risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter)	10
2023/C 35/12	Sag C-409/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. december 2022 — DELID EOOD mod Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond Zemedelie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – finansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) – forordning (EU) nr. 1305/2013 – investeringsstøtte – national bestemmelse, der gør tildelingen af støtte betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn og godtgør, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8000 EUR)	11
2023/C 35/13	Sag C-419/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — X sp. z o.o., sp. k. mod Z (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2011/7/EU – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – artikel 2, nr. 1) – begrebet handelstransaktioner – kompensation for kreditors omkostninger ved inddrivelse i tilfælde af skyldnerens forsinkede betaling – artikel 6 – fast minimumsbeløb på 40 EUR – forsinkelse af flere betalinger som vederlag for leveringer af varer eller tjenesteydelser, der er foretaget til opfyldelse af én og samme kontrakt)	12
2023/C 35/14	Sag C-512/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 1. december 2022 — Aquila Part Prod Com S.A mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 168 – ret til at fradrage moms – princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet – svig – bevis – den afgiftspligtige persons forpligtelse til at udvise omhu – hensyntagen til en overtrædelse af de forpligtelser, der følger af nationale bestemmelser og EU-retten vedrørende fødevarekædens sikkerhed – den afgiftspligtige persons fuldmagt til tredjemand til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 – ret til en retfærdig rettergang)	12
2023/C 35/15	Sag C-564/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 1. december 2022 — BU mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – asylpolitik – direktiv 2013/32/EU – artikel 11, stk. 1, artikel 23, stk. 1, og artikel 46, stk. 1 og 3 – adgang til oplysningerne i ansøgerens sagsakt – sagsakten i dens helhed – metadata – meddelelse af denne sagsakt i form af individuelle, ikke-strukturerede elektroniske filer – skriftlig meddelelse – digitaliseret kopi af afgørelsen forsynet med en håndskreven underskrift – føring af en elektronisk sagsakt uden arkivering af en sagsakt i papirform)	14
2023/C 35/16	Sag C-595/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — LSI — Germany GmbH mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Verwaltungsgericht Ansbach — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – fødevareinformation til forbrugerne – forordning (EU) nr. 1169/2011 – artikel 17 og bilag VI, del A, punkt 4 – varebetegnelsen for fødevaren – varebetegnelse – obligatoriske oplysninger på mærkningen af fødevarer – en bestanddel eller en ingrediens, der anvendes til hel eller delvis erstatning af en bestanddel eller en ingrediens, som forbrugerne forventer normalt anvendes eller er naturligt forekommende i en fødevare)	15
2023/C 35/17	Sag C-600/21: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 8. december 2022 — QE mod Caisse régionale de Crédit mutuel de Loire-Atlantique et du Centre Ouest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13/EØF – artikel 3, stk. 1 – artikel 4 – kriterier ved bedømmelsen af, om et vilkår er urimeligt – vilkår vedrørende førtidig ophævelse af en låneaftale – kontraktmæssig fritagelse for påkrav)	16
2023/C 35/18	Sag C-625/21: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 8. december 2022 — VB mod GUPFINGER Einrichtungsstudio GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – en forbrugers ulovlige ophævelse af en kontrakt – kontraktvilkår, som bestemmer den erhvervsdrivendes ret til erstatning for skade, og som erklæres urimeligt – anvendelse af deklaratoriske bestemmelser i national ret)	17
2023/C 35/19	Sag C-731/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 8. december 2022 — GV mod Caisse nationale d’assurance pension (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg) (Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for personer – artikel 45 TEUF – arbejdstagere – forordning (EF) nr. 492/2011 – artikel 7, stk. 1 og 2 – ligebehandling – sociale fordele – efterladtepension – personer i registreret partnerskab – national lovgivning, hvorefter tilkendelse af efterladtepension er betinget af, at et partnerskab, der er gyldigt indgået og registreret i en anden medlemsstat, er opført i det nationale register)	17
2023/C 35/20	Sag C-769/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 8. december 2022 — AAS BTA Baltic Insurance Company mod Iepirkumu uzraudzības birojs og Tieslietu ministrija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā rajona tiesa — Letland) (Præjudiciel forelæggelse – offentlige kontrakter – direktiv 2014/24/EU – artikel 18, stk. 1 – ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet – afgørelse om tilbagekaldelse af et udbud – bud fremsat separat af to tilbudsgivere, som tilhører samme økonomiske aktør, og der udgør de to økonomisk mest fordelagtige bud – den ordregivende myndigheds nægtelse af at underskrive kontrakten – den ordregivende myndigheds beslutning om at afvise buddet fra den næste tilbudsgiver, at afslutte proceduren og at indlede et nyt udbud)	18
2023/C 35/21	Sag C-492/22 PPU: Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. december 2022 — Fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod CJ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 6, stk. 2 – fastlæggelse af kompetente judicielle myndigheder – afgørelse om udsættelse af overgivelsen vedtaget af et organ, der ikke har egenskab af fuldbyrdende judiciel myndighed – artikel 23 – fristerne for overgivelse udløbet – følger – artikel 12 og artikel 24, stk. 1 – opretholdelse af den eftersøgtes varetægtsfængsling med henblik på strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat – artikel 6, 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – tiltaltes ret til at være personligt til stede under retssagen)	19
2023/C 35/22	Sag C-597/21: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. december 2022 — Centro Petroli Roma Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement – artikel 267 TEUF – omfang af pligten for den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål – undtagelser til denne pligt – kriterier – situationer, hvor EU-rettens korrekte fortolkning fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl – betingelse om, at den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters sidsteinstansretter eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)	20
2023/C 35/23	Sag C-138/22: Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 18. november 2022 — TD og SD mod mBank S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – indeksreguleret realkreditlån koblet til en udenlandsk valuta – urimelige kontraktvilkår – aftale ugyldig, idet den indeholder urimelige kontraktvilkår eller vilkår, der er i strid med loven – forbrugerens valg – fortolkning af national ret – åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence)	20
2023/C 35/24	Sag C-229/22: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. december 2022 — NC mod Compania Naţională de Transporturi Aeriene Tarom SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Cluj — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – lufttransport – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii) – kompensation og bistand til passagerer – aflysning af en flyafgang – ret til kompensation, hvis der tilbydes en omlægning af rejsen – betingelser – uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig bestemmelse – omlægning af rejsen, således at passagererne kan afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt)	21
2023/C 35/25	Sag C-389/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. juni 2022 — GC m.fl. mod Croce Rossa Italiana m.fl.	22
2023/C 35/26	Sag C-594/22 P: Appel iværksat den 14. september 2022 af Gugler France til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. juli 2022 i sag T-147/21 — Gugler France mod EUIPO — Gugler (GUGLER)	23
2023/C 35/27	Sag C-623/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 29. september 2022 — Belgian Association of Tax Lawyers m.fl. mod Premier ministre/ Eerste Minister	23
2023/C 35/28	Sag C-639/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — X mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht	24
2023/C 35/29	Sag C-640/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Fiscale Eenheid Achmea BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam	25
2023/C 35/30	Sag C-641/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Y mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam	26
2023/C 35/31	Sag C-642/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten mod Inspecteur van de Belastingdienst Maastricht	26
2023/C 35/32	Sag C-643/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting BPL Pensioen mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht	27
2023/C 35/33	Sag C-644/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting Bedrijfstakpensioensfonds voor het levensmiddelenbedrijf (BPFL) mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht	28
2023/C 35/34	Sag C-650/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d'appel de Mons (Belgien) den 17. oktober 2022 — Fédération internationale de football association (FIFA) mod BZ	28
2023/C 35/35	Sag C-654/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank van eerste aanleg Oost-Vlaanderen Afdeling Gent (Belgien) den 19. oktober 2022 — FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de voedselketen & Leefmilieu mod Triferto Belgium NV	29
2023/C 35/36	Sag C-658/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 19. oktober 2022	30
2023/C 35/37	Sag C-670/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts Berlin (Tyskland) den 24. oktober 2022 — Straffesag mod M.N.	31
2023/C 35/38	Sag C-677/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy Katowice — Wschód w Katowicach (Polen) den 2. november 2022 — Przedsiębiorstwo Produkcyjno — Handlowo — Usługowe A. mod P. S.A.	33
2023/C 35/39	Sag C-678/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie (Polen) den 3. november 2022 — Profi Credit Polska S.A. mod G.N.	33
2023/C 35/40	Sag C-682/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravni sud u Zagrebu (Kroatien) den 2. november 2022 — LM mod Ministarstvo financija Republike Hrvatske og Samostalni sektor za drugostupanjski upravni postupak	34
2023/C 35/41	Sag C-683/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien)den 4. november 2022 — Adusbef — Associazione difesa utenti servizi bancari e finanziari m.fl. mod Presidenza del Consiglio dei ministri m.fl.	35
2023/C 35/42	Sag C-689/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Oristano (Italien) den 9. november 2022 — S.G. mod Unione di Comuni Alta Marmilla	35
2023/C 35/43	Sag C-693/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (Polen) den 10. november 2022 — I. sp. z o.o. mod M.W.	36
2023/C 35/44	Sag C-695/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Městský soud v Praze (Den Tjekkiske Republik) den 10. november 2022 — Fondee a.s. mod Česká národní banka	36
2023/C 35/45	Sag C-698/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Apelativen sad Varna (Bulgarien) den 14. november 2022 — straffesag mod TP og OF	37
2023/C 35/46	Sag C-721/22 P: Appel iværksat den 24. november 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-775/20, PB mod Kommissionen	38
2023/C 35/47	Sag C-742/22 SA: Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 30. november 2022 — Ntinos Ramon mod Europa-Kommissionen	39
	Retten
2023/C 35/48	Forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19: Rettens dom af 30. november 2022 — PKK mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod PKK med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – fælles holdning 2001/931/FUSP – anvendelighed på situationer med væbnet konflikt – terrorgruppe – faktuelt grundlag for afgørelserne om indefrysning af midler – afgørelse truffet af en kompetent myndighed – myndighed i et tredjeland – fornyet prøvelse – proportionalitet – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til effektiv domstolsbeskyttelse – tilpasning af stævningen)	41
2023/C 35/49	Sag T-698/16: Rettens dom af 30. november 2022 — Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB (Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – specifikke tilsynsopgaver, der overdrages til ECB – afgørelse om inddragelse af et kreditinstituts tilladelse – en af sagsøgernes død – delvist ufornødent at træffe afgørelse – kompetencerne for de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater og for ECB inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme – ligebehandling – proportionalitet – beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhed – magtfordrejning – ret til forsvar – begrundelsespligt)	43
2023/C 35/50	Sag T-101/18: Rettens dom af 30. november 2022 — Østrig mod Kommissionen [Statsstøtte – kerneenergiindustri – Ungarns påtænkte støtte til udvikling af to nye kernereaktorer på Paks-anlægget – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked under forudsætning af, at visse tilsagn overholdes – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – støttens forenelighed med anden EU-ret end statsstøttereglerne – uadskillelig forbindelse – fremme af kerneenergi – Euratomtraktatens artikel 192, stk. 1 – miljøbeskyttelsesprincippet, princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet og bæredygtighedsprincippet – fastlæggelse af den pågældende økonomiske virksomhed – markedssvigt – konkurrencefordrejning – støttens proportionalitet – behov for en statslig indgriben – fastlæggelse af støttens elementer – procedure for indgåelse af offentlige kontrakter – begrundelsespligt]	44
2023/C 35/51	Sag T-275/19: Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB (Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – ECB’s beføjelser – undersøgelsesbeføjelser – inspektion på stedet – artikel 12 i forordning (EU) nr. 1024/2013 – ECB’s afgørelse om at gennemføre en inspektion i et mindre signifikant kreditinstituts forretningslokaler – annullationssøgsmål – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – formaliteten – ECB’s kompetence – begrundelsespligt – forhold, der kan begrunde en inspektion – procesreglementets artikel 106 – anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse)	45
2023/C 35/52	Sag T-301/19: Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB [Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1024/2013 – behov for ECB’s direkte tilsyn med et mindre signifikant kreditinstitut – anmodning fra den kompetente nationale myndighed – artikel 68, stk. 5, i forordning (EU) nr. 468/2014 – ECB’s afgørelse om at klassificere PNB Banka som signifikant enhed under sit direkte tilsyn – begrundelsespligt – proportionalitet – ret til forsvar – aktindsigt i de administrative sagsakter – rapport i henhold til artikel 68, stk. 3, i forordning nr. 468/2014 – procesreglementets artikel 106 – anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse]	46
2023/C 35/53	Sag T-330/19: Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB (Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – artikel 22 i direktiv 2013/36/EU – ECB’s indsigelse mod erhvervelse af kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut – vurderingsperiodens begyndelsestidspunkt – ECB’s indgriben i procedurens indledende fase – kriterier for den påtænkte erhververs finansielle stabilitet og overholdelse af tilsynskrav – spørgsmålet, om der foreligger en rimelig indsigelsesgrund mod erhvervelsen på grundlag af et enkelt eller flere vurderingskriterier – procesreglementets artikel 106 – anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse)	46
2023/C 35/54	Sag T-230/20: Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB (Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – forordning (EU) nr. 1024/2013 – specifikke tilsynsopgaver, der overdrages til ECB – afgørelse om inddragelse af kreditinstituttet PNB Bankas tilladelse – forslag om inddragelse af tilladelse fra den kompetente nationale myndighed – afgørelse om PNB Bankas insolvens – rimelig frist – begrundelsespligt – proportionalitet)	47
2023/C 35/55	Sag T-275/20: Rettens dom af 23. november 2022 — Westfälische Drahtindustrie m.fl. mod Kommissionen (Annullations- og erstatningssøgsmål – konkurrence – kartel – det europæiske marked for forspændingsstål – afgørelse om overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – udsættelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti – foreløbige betalinger i rater – dom om delvis annullation af afgørelsen og om fastsættelse af en bøde på et beløb, som er identisk med beløbet for den oprindeligt pålagte bøde – modregning af de foreløbige betalinger – morarenter – artikel 266, stk. 1, TEUF – ugrundet berigelse – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb – manglende lovhjemmel – ulovlighed)	48
2023/C 35/56	Sag T-537/20: Rettens dom af 7. december 2022 — Litauen mod Kommissionen (EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Litauen – støtte til førtidspensionering – artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 – artikel 34, stk. 6, og artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014)	49
2023/C 35/57	Sag T-130/21: Rettens dom af 7. december 2022 — CCPL m.fl. mod Kommissionen (Konkurrence – karteller – fødevareemballage til detailhandelen – afgørelse om ændring af en bødes størrelse – metode til beregning af bøden – tilregnelse af den ulovlige adfærd – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – bødeloft – proportionalitet – ligebehandling – betalingsevne)	49
2023/C 35/58	Sag T-221/21: Rettens dom af 30. november 2022 — Italien mod Kommissionen [EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra finansiering – arealstøtteordning – finansielle korrektioner – begrebet permanente græsarealer – artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 – artikel 5, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 499/2014]	50
2023/C 35/59	Sag T-401/21: Rettens dom af 30. november 2022 — KN mod Parlamentet (Regler for institutionerne – ansat i EØSU – dechargeproceduren i forbindelse med gennemførelsen af EØSU’s budget for regnskabsåret 2019 – Parlamentets beslutning om udpegning af sagsøgeren som værende ophavsmanden til psykisk chikane – annullationssøgsmål – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning – erstatningssøgsmål – beskyttelse af personoplysninger – uskyldsformodning – pligt til fortrolighed – princippet om god forvaltning – proportionalitet – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder)	51
2023/C 35/60	Sag T-487/21: Rettens dom af 7. december 2022 — Neoperl mod EUIPO (Gengivelse af en cylinderformet sanitær indsatsdel) [EU-varemærker – ansøgning om et EU-varemærke, der gengiver en cylinderformet sanitær indsatsdel – taktilt positionsvaremærke – absolutte registreringshindringer – lovgivningens anvendelsesområde – ex officio prøvelse – appelkammerets undersøgelse af det fornødne særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] – tegn, der ikke kan udgøre et EU-varemærke – manglende præcis og fuldstændig grafisk gengivelse, der kan stå alene, når henses til helhedsindtrykket af det taktile tegn – artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2007 [nu artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]	51
2023/C 35/61	Sag T-515/21: Rettens dom af 23. november 2022 — Zeta Farmaceutici mod EUIPO — Specchiasol (EUPHYTOS) (EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket EUPHYTOS – det ældre EU-figurmærke EuPhidra – bevis for reel brug af det ældre varemærke – artikel 56, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 64, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) – relevante perioder – fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret – appelkammerets skønsbeføjelse – kvalificering som nye eller supplerende beviser – artikel 95, stk. 2, i forordning 2017/1001 – artikel 27, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2018/625)	52
2023/C 35/62	Sag T-612/21: Rettens dom af 30. november 2022 — ADS L. Kowalik, B. Włodarczyk mod EUIPO — ESSAtech (tilbehør til trådløs fjernbetjening) (EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver tilbehør til en trådløs fjernbetjening – ugyldighedsgrund – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – artikel 8, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – kendsgerninger eller beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt – artikel 63, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 – begrundelsespligt – artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder)	53
2023/C 35/63	Sag T-623/21: Rettens dom af 7. december 2022 — Puma mod EUIPO — Vaillant (Puma) (EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Puma – det ældre EU-figurmærke PUMA – relativ registreringshindring – skade på renomméet – artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)	53
2023/C 35/64	Sag T-678/21: Rettens dom af 30. november 2022 — Mendes mod EUIPO — Actial Farmaceutica (VSL3TOTAL) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket VSL3TOTAL – det ældre EU-ordmærke VSL#3 – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – lighed mellem varerne – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]]	54
2023/C 35/65	Sag T-701/21: Rettens dom af 23. november 2022 — Allessa mod EUIPO — Dumerth (CASSELLAPARK) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket CASSELLAPARK – absolutte registreringshindringer – fornødent særpræg – manglende beskrivende karakter – varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden, foreligger ikke – artikel 7, stk. 1, litra b), c) og g), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), c) og g), i forordning (EU) 2017/1001] – begrundelsespligt – artikel 94 i forordning 2017/1001]	55
2023/C 35/66	Sag T-738/21: Rettens dom af 7. december 2022 — Bora Creations mod EUIPO (essence) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket essence – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001]	55
2023/C 35/67	Sag T-747/21: Rettens dom af 7. december 2022 — Borussia VfL 1900 Mönchengladbach mod EUIPO — Neng (Fohlenelf) [EU-varemærker – fortabelsessag – EU-ordmærket Fohlenelf – reel brug af varemærket – artikel 58, stk. 1, litra a), artikel 94, stk. 1, og artikel 97, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2017/1001]	56
2023/C 35/68	Sag T-780/21: Rettens dom af 30. november 2022 — Lila Rossa Engros mod EUIPO (LiLAC) [EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket LiLAC – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]	57
2023/C 35/69	Sag T-12/22: Rettens dom af 30. november 2022 — Hasco TM mod EUIPO — Esi (NATURCAPS) (EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket NATURCAPS – det ældre nationale ordmærke NATURKAPS – manglende reel brug af det ældre varemærke – artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001 – kvalificering af farmaceutiske produkter og kosttilskud)	57
2023/C 35/70	Sag T-85/22: Rettens dom af 30. november 2022 — Korporaciya Masternet mod EUIPO — Stayer Ibérica (STAYER) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket STAYER – reel brug af varemærket – artikel 15 og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 18 og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] – kvalifikation af varer, med hensyn til hvilke reel brug er blevet godtgjort]	58
2023/C 35/71	Sag T-151/22: Rettens dom af 23. november 2022 — General Wire Spring mod EUIPO (GENERAL PIPE CLEANERS) [EU-varemærker – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ordmærket GENERAL PIPE CLEANERS – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001]	58
2023/C 35/72	Sag T-155/22: Rettens dom af 30. november 2022 — Korporaciya Masternet mod EUIPO — Stayer Ibérica (STAYER) [EU-varemærker – fortabelsessag – EU-figurmærket STAYER – reel brug af varemærket – artikel 15 og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18 og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] – kvalificering af de varer, med hensyn til hvilke reel brug er blevet godtgjort]	59
2023/C 35/73	Sag T-159/22: Rettens dom af 7. december 2022 — Sanetview mod EUIPO — 2boca2catering (Las Cebras) [EU-varemærker – indsigelsessag – anmodning om EU-figurmærket Las Cebras – det ældre nationale figurmærke LEZEBRA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]	60
2023/C 35/74	Sag T-379/16: Rettens kendelse af 30. november 2022 — Basicmed Enterprises m.fl. mod Rådet m.fl. (Ansvar uden for kontraktforhold – økonomisk og monetær politik – stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern – afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus – Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern – afgørelse 2013/236/EU – gennemførelsesafgørelse 2013/463/EU – aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme – Rettens kompetence – antagelse til realitetsbehandling – formkrav – udtømning af de nationale retsmidler – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder – ejendomsret – berettiget forventning – ligebehandling – åbenbart, at søgsmålet delvis er anlagt ved en ret, der ikke har kompetence til at træffe afgørelse, delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er ugrundet)	60
2023/C 35/75	Sag T-640/20: Rettens kendelse af 22. november 2022 — Validity mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende et projekt til indkaldelse af forslag, der samfinansieres af EFRU – dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat – delvis afslag på aktindsigt – udbredelse efter sagens anlæg – søgsmålsinteresse ophørt – delvist ufornødent at træffe afgørelse – anmodning om tilpasning af stævningen – delvis afvisning)	61
2023/C 35/76	Sag T-800/21: Rettens kendelse af 22. november 2022 — Fieldpoint (Cyprus) mod EUIPO (HYPERLIGHTOPTICS) [EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket HYPERLIGHTOPTICS – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – ligebehandling – søgsmålet åbenbart retligt ugrundet]	62
2023/C 35/77	Sag T-801/21: Rettens kendelse af 22. november 2022 — Fieldpoint (Cyprus) mod EUIPO (HYPERLIGHTEYEWEAR) (EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket HYPERLIGHTEYEWEAR – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – ligebehandling – søgsmålet åbenbart retligt ugrundet)	62
2023/C 35/78	Sag T-595/22: Sag anlagt den 21. september 2022 — Ferreira de Macedo Silva mod Frontex	63
2023/C 35/79	Sag T-650/22: Sag anlagt den 7. december 2022 — Athlet mod EUIPO — Heuver Bandengroothandel (ATHLET)	64
2023/C 35/80	Sag T-688/22: Sag anlagt den 11. november 2022 — FOF mod Kommissionen	64
2023/C 35/81	Sag T-691/22: Sag anlagt den 12. november 2022 — Fontwell mod Kommissionen	65
2023/C 35/82	Sag T-700/22: Sag anlagt den 12. november 2022 — Mission mod Kommissionen	65
2023/C 35/83	Sag T-705/22: Sag anlagt den 13. november 2022 — Durie mod Kommissionen	66
2023/C 35/84	Sag T-707/22: Sag anlagt den 14. november 2022 — Ostrava mod Kommissionen	66
2023/C 35/85	Sag T-708/22: Sag anlagt den 14. november 2022 — White Pearl mod Kommissionen	67
2023/C 35/86	Sag T-710/22: Sag anlagt den 13. november 2022 — Starboard mod Kommissionen	67
2023/C 35/87	Sag T-711/22: Sag anlagt den 13. november 2022 — Caledonian mod Kommissionen	68
2023/C 35/88	Sag T-712/22: Sag anlagt den 13. november 2022 — Fuchinvest mod Kommissionen	68
2023/C 35/89	Sag T-716/22: Sag anlagt den 14. november 2022 — Administradora Fortaleza m.fl. mod Kommissionen	69
2023/C 35/90	Sag T-717/22: Sag anlagt den 14. november 2022 — Newco mod Kommissionen	69
2023/C 35/91	Sag T-721/22: Sag anlagt den 15. november 2022 — Bourbon Offshore Interoil Shipping mod Kommissionen	70
2023/C 35/92	Sag T-730/22: Sag anlagt den 18. november 2022 — LG m.fl. mod Kommissionen	71
2023/C 35/93	Sag T-743/22: Sag anlagt den 25. november 2022 — Mazepin mod Rådet	71
2023/C 35/94	Sag T-751/22: Sag anlagt den 1. december 2022 — Mazzone mod Parlamentet	72
2023/C 35/95	Sag T-752/22: Sag anlagt den 1. december 2022 — Ceravolo mod Parlamentet	74
2023/C 35/96	Sag T-757/22: Sag anlagt den 5. december 2022 — Puma mod EUIPO — Road Star Group (Fodtøj)	76
2023/C 35/97	Sag T-758/22: Sag anlagt den 5. december 2022 — Puma mod EUIPO — Fujian Daocheng Electronic Commerce (Sko)	77
2023/C 35/98	Sag T-763/22: Sag anlagt den 7. december 2022 — Kesaev mod Rådet	78
2023/C 35/99	Sag T-764/22: Sag anlagt den 8. december 2022 — bet365 Group mod EUIPO (bet365)	79
2023/C 35/100	Sag T-767/22: Sag anlagt den 9. december 2022 — Hoffmann mod EUIPO — Moldex/Metric (Holex)	80
2023/C 35/101	Sag T-782/22: Sag anlagt den 13. december 2022 — Cogebi og Cogebi mod Rådet	80
2023/C 35/102	Sag T-782/16: Rettens kendelse af 30. november 2022 — Timberland Europe mod Kommissionen	81
2023/C 35/103	Sag T-481/21: Rettens kendelse af 1. december 2022 — Foz mod Rådet	81
2023/C 35/104	Sag T-150/22: Rettens kendelse af 28. november 2022 — Lilly Drogerie mod EUIPO — Lillydoo (LILLYDOO kids)	82

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2023/C 35/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 24 af 23.1.2023

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 15 af 16.1.2023

EUT C 7 af 9.1.2023

EUT C 482 af 19.12.2022

EUT C 472 af 12.12.2022

EUT C 463 af 5.12.2022

EUT C 451 af 28.11.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2022 — Finanzamt Kiel mod Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-141/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 4, stk. 4, andet afsnit - afgiftspligtige personer - medlemsstaternes mulighed for at betragte enheder, der i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden (»momsgruppe«), som én enkelt afgiftspligtig person - national lovgivning, der udpeger det beherskende selskab i momsgruppen som én enkelt afgiftspligtig person - begrebet »finansielt nært tilknyttet« - behov for, at det beherskende selskab ud over en andelsmajoritet råder over flertallet af stemmerettighederne - foreligger ikke - vurdering af en økonomisk enheds uafhængighed på grundlag af standardiserede kriterier - rækkevidde)

(2023/C 35/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Kiel

Sagsøgt: Norddeutsche Gesellschaft für Diakonie mbH

Konklusion

Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje over for de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65,

skal fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter muligheden for, at en given enhed sammen med det beherskende selskab kan udgøre en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, gøres betinget af, at dette selskab ud over at besidde flertallet af stemmerettighederne i enheden også skal besidde en andelsmajoritet i enhedens kapital.

Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 77/388, som ændret,

skal fortolkes således, at

den førstnævnte bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstat ved typificering anser bestemte enheder for ikke at være selvstændige, når disse enheder finansielt, økonomisk og organisatorisk er indlemmet i det beherskende selskab i en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2022 — Finanzamt T mod S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-269/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 4, stk. 4, andet afsnit - afgiftspligtige personer - medlemsstaternes mulighed for at betragte personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden (»momsgruppe«), som én enkelt afgiftspligtig person - national lovgivning, der udpeger det beherskende selskab i momsgruppen som én enkelt afgiftspligtig person - interne leveringer inden for momsgruppen - artikel 6, stk. 2, litra b) - levering af vederlagsfrie tjenesteydelser - begrebet »til virksomheden uvedkommende formål«)

(2023/C 35/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt T

Sagsøgt: S

Konklusion

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten

skal fortolkes således, at

i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

(1) EUT C 297 af 7.9.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. december 2022 — TU og RE mod Google LLC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-460/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - artikel 12, litra b) - artikel 14, første afsnit, litra a) - forordning (EU) 2016/679 - artikel 17, stk. 3, litra a) - udbyder af søgemaskine på internettet - søgning på en persons navn - visning af et link til artikler, der indeholder angiveligt urigtige oplysninger i listen over søgeresultater - visning i form af miniaturebilleder (»thumbnails«) af fotografier, som illustrerer disse artikler i listen over en billedsøgning - anmodning om fjernelse af links fremsendt til søgemaskineudbyderen - afvejning af grundlæggende rettigheder - artikel 7, 8, 11 og 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - forpligtelser og ansvar, der påhviler søgemaskineudbyderen for behandlingen af en anmodning om fjernelse - bevisbyrde påhviler personen, der har anmodet om fjernelse af links)

(2023/C 35/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TU og RE

Sagsøgt: Google LLC

Konklusion

Artikel 17, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

i forbindelse med afvejningen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på den ene side, og de rettigheder, der er omhandlet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder på den anden side, med henblik på behandlingen af en anmodning til en søgemaskineudbyder om fjernelse af et link fra listen over søgeresultater til indhold, der indeholder udsagn, som den person, der fremsætter anmodningen, finder urigtige, er denne fjernelse af links betinget af, at spørgsmålet om rigtigheden af det indhold, der linkes til, er blevet afgjort i det mindste foreløbigt i et søgsmål anlagt af den registrerede mod udbyderen af indholdet.

Artikel 12, litra b), og artikel 14, første afsnit, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og artikel 17, stk. 3, litra a), i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

retten i forbindelse med den afvejning, der skal foretages mellem de rettigheder, der er omhandlet i artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder på den ene side, og de rettigheder, der er omhandlet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder på den anden side, med henblik på behandlingen af en anmodning til en søgemaskineudbyder om at slette fotografier, der vises som miniaturebilleder af en fysisk person, fra resultaterne af en billedsøgning, der er foretaget på grundlag af denne persons navn, skal tage hensyn til disse fotografiers informative værdi uafhængigt af sammenhængen for deres offentliggørelse på det websted, hvorfra de er hentet, samtidig med at der tages hensyn til alle de tekstelementer, som direkte ledsager visningen af disse fotografier i søgeresultaterne, og som vil kunne kaste lys over deres informative værdi.

(1) EUT C 443 af 21.12.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/5

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. december 2022 — Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mod Guillaume Vincenti

(Sag C-653/20 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 45, stk. 1 - forfremmelse - afgørelse om ikke at forfremme en tjenestemand - artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ret til kontradiktion - begrundelsespligt)

(2023/C 35/05)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė og K. Tóth, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt B. Wägenbaur)

Den anden part i appelsagen: Guillaume Vincenti (ved H. Tettenborn, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 148 af 26.4.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. december 2022 — Orde van Vlaamse Balies, IG, Belgian Association of Tax Lawyers, CD og JU mod Vlaamse Regering (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien)

(Sag C-694/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - direktiv 2011/16/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2018/822 - artikel 8ab, stk. 5 - gyldighed - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra indberetningspligten for en advokat, der optræder som mellemmand, og som har tavshedspligt - forpligtelse for en sådan advokat, der optræder som mellemmand, til at underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om vedkommendes indberetningsforpligtelser - artikel 7 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(2023/C 35/06)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Orde van Vlaamse Balies, IG, Belgian Association of Tax Lawyers, CD og JU

Sagsøgt: Vlaamse Regering

Konklusion

Artikel 8ab, stk. 5, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, er ugyldig henset til artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som medlemsstaternes anvendelse af denne bestemmelse bevirker, at en advokat, der optræder som mellemmand som omhandlet i artikel 3, nr. 21), i dette direktiv, som ændret, når vedkommende på grund af sin tavshedspligt er fritaget fra indberetningspligten som fastsat i artikel 8ab, stk. 1, i det nævnte direktiv, som ændret, straks skal underrette enhver anden mellemmand, som ikke er advokatens klient, om de indberetningsforpligtelser, der påhviler denne mellemmand i henhold til artikel 8ab, stk. 6.

(1) EUT C 128 af 12.4.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. december 2022 — VS mod Inspektor v Inspektorata kam Visshia sadeben savet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Blagoevgrad — Bulgarien)

(Sag C-180/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2, 4 og 6 - anvendelse af forordning 2016/679 - begrebet »legitim interesse« - begrebet »opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse« - direktiv (EU) 2016/680 - artikel 1, 3, 4, 6 og 9 - lovligheden af behandlingen af personoplysninger, der er indsamlet i forbindelse med en strafferetlig efterforskning - viderebehandling af oplysninger om det formodede offer for en forbrydelse med henblik på retsforfølgning - begrebet »andet formål end det, hvortil oplysningerne er indsamlet« - oplysninger, som anklagemyndigheden i en medlemsstat har anvendt til sit forsvar i forbindelse med et erstatningssøgsmål mod staten)

(2023/C 35/07)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Blagoevgrad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VS

Sagsøgt: Inspektor v Inspektorata kam Visshia sadeben savet

Procesdeltager: Teritorialno otdelenie — Petrich kam Rayonna prokuratura — Blagoevgrad

Konklusion

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 2, og artikel 6,

skal fortolkes således, at

en behandling af personoplysninger opfylder et andet formål end det, hvortil disse oplysninger er blevet indsamlet, når indsamlingen af sådanne oplysninger er foretaget med henblik på afsløring af en forbrydelse og efterforskning af denne, hvorimod den nævnte behandling foretages med henblik på at retsforfølge en person efter denne strafferetlige efterforskning, uanset den omstændighed, at personen blev betragtet som forurettet på tidspunktet for indsamlingen, og en sådan behandling er tilladt i medfør af dette direktivs artikel 4, stk. 2, for så vidt som den opfylder de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse.

Artikel 3, stk. 8, og artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680 samt artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

denne forordning finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, som anklagemyndigheden i en medlemsstat foretager med henblik på at udøve sin ret til forsvar i forbindelse med et erstatningssøgsmål mod staten, når den dels oplyser den kompetente ret om, at der findes sagsakter vedrørende en fysisk person, der er part i dette søgsmål, hvilke sagsakter er blevet oprettet med henblik på de formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2016/680, dels fremsender disse sagsakter til denne ret.

Artikel 6, stk. 1, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

i det tilfælde, hvor et erstatningssøgsmål mod staten er baseret på de overtrædelser, som anklagemyndigheden er blevet foreholdt i forbindelse med udøvelsen af sine strafferetlige opgaver, kan en sådan behandling af personoplysninger anses for lovlig, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse som omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra e), med henblik på at beskytte statens retlige og økonomiske interesser, som i henhold til national ret er blevet overdraget til anklagemyndigheden i forbindelse med denne procedure, for så vidt som de nævnte behandlinger af personoplysninger opfylder alle de gældende krav i den nævnte forordning.

(1) EUT C 206 af 31.5.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/8

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 8. december 2022 — Luxury Trust Automobil GmbH mod Finanzamt Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-247/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 42, litra a) - artikel 197, stk. 1, litra c) - artikel 226, nr. 11a) - artikel 141 - fritagelse - trepartstransaktion - angivelse af den endelige modtager af en levering som betalingspligtig for momsen - fakturaer - angivelsen »omvendt betalingspligt« - bindende karakter - undladelse af denne angivelse på en faktura - berigtigelse af fakturaen med tilbagevirkende kraft)

(2023/C 35/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Luxury Trust Automobil GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Österreich

Konklusion

Artikel 42, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, sammenholdt med artikel 197, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112, som ændret,

skal fortolkes således, at

den endelige erhverver inden for rammerne af en trepartstransaktion ikke gyldigt er blevet udpeget som betalingspligtig for merværdiafgift (moms), når den faktura, der er udstedt af den mellemliggende erhverver, ikke indeholder angivelsen »omvendt betalingspligt«, der er omhandlet i artikel 226, nr. 11a), i direktiv 2006/112, som ændret.

Artikel 226, nr. 11a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45,

skal fortolkes således, at

undladelsen af at anføre den i denne bestemmelse krævede angivelse »omvendt betalingspligt« på en faktura ikke kan berigtiges efterfølgende ved at tilføje en angivelse, der præciserer, at denne faktura vedrører en trepartstransaktion inden for Fællesskabet, og at afgiftsskylden overføres til modtageren af leveringen.

(1) EUT C 263 af 5.7.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/9

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. december 2022 — straffesag mod HYA, IP, DD, ZI og SS (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien)

(Sag C-348/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - direktiv (EU) 2016/343 - styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager - artikel 8, stk. 1 - tiltaltes ret til at være til stede under retssagen - artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar - afhøring af anklagemyndighedens vidner i straffesagens indledende fase i tiltaltes og dennes advokats fravær - manglende mulighed for at afhøre anklagemyndighedens vidner i straffesagens retslige fase - national ordning, der giver en strafferet mulighed for at basere sin afgørelse på nævnte vidners tidligere vidneforklaring)

(2023/C 35/09)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

HYA, IP, DD, ZI og SS

Procesdeltager: Spetsializirana prokuratura

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for anvendelsen af en national ordning, hvorefter en national ret, når det ikke er muligt at afhøre et af anklagemyndighedens vidner i en straffesags retslige fase, kan basere sin afgørelse om den tiltaltes skyld eller uskyld på det pågældende vidnes forklaring, der er indhentet i denne sags indledende fase i et retsmøde for en dommer, men uden deltagelse af den tiltalte eller dennes advokat, medmindre der foreligger en tungtvejende grund, som berettiger, at vidnet ikke giver møde i straffesagens retslige fase, og dette vidnes forklaring ikke udgør det eneste eller afgørende grundlag for den tiltaltes domfældelse, og der foreligger tilstrækkelige kompenserende forhold til at opveje den tiltaltes og dennes advokats vanskeligheder som følge af, at der tages hensyn til den nævnte vidneforklaring.

(1) EUT C 338 af 23.8.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/9

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — DOMUS-Software-AG mod Marc Braschoß Immobilien GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)

(Sag C-370/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/7/EU - bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner - kompensation for kreditors omkostninger ved inddrivelse i tilfælde af skyldnerens forsinkede betaling - artikel 6 - fast minimumsbeløb på 40 EUR - forsinkelse af flere betalinger som vederlag for periodiske leveringer af varer eller tjenesteydelser, der er foretaget til opfyldelse af én og samme kontrakt)

(2023/C 35/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DOMUS-Software-AG

Sagsøgt: Marc Braschoß Immobilien GmbH

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, sammenholdt med dette direktivs artikel 3,

skal fortolkes således, at

når der i henhold til én og samme kontrakt skal foretages periodiske leveringer af varer eller tjenester, som hver især skal betales inden for en bestemt frist, skal det faste minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for inddrivelsesomkostningerne betales til kreditor for hver forsinket betaling.

(1) EUT C 349 af 30.8.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/10

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 8. december 2022 — P GmbH mod Finanzamt Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzgericht — Østrig)

(Sag C-378/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - harmonisering af afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 203 - berigtigelse af momsangivelsen - modtagere af tjenesteydelser, der ikke kan gøre fradragsretten gældende - ingen risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter)

(2023/C 35/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: P GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Österreich

Konklusion

Artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016,

skal fortolkes således, at

en afgiftspligtig person, der har leveret en tjenesteydelse, og som på sin faktura har anført et merværdiafgiftsbeløb (moms) beregnet på grundlag af en forkert sats, ikke er betalingspligtig i henhold til denne bestemmelse for den del af momsen, der er fejlagtigt faktureret, hvis der ikke foreligger nogen risiko for tab af afgiftsindtægter, med den begrundelse, at modtagerne af denne ydelse udelukkende er slutforbrugere, der ikke har ret til at fradrage indgående moms.

(1) EUT C 349 af 30.8.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. december 2022 — DELID EOOD mod Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-409/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - finansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) - forordning (EU) nr. 1305/2013 - investeringsstøtte - national bestemmelse, der gør tildelingen af støtte betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn og godtgør, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8 000 EUR)

(2023/C 35/12)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DELID EOOD

Sagsøgt: Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie«

Konklusion

Artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017,

skal fortolkes således, at

den ikke er til hinder for en national bestemmelse, der gør tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn.

Artikel 17 i forordning nr. 1305/2013, som ændret ved forordning 2017/2393,

skal fortolkes således, at

den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte er betinget af, at ansøgeren godtgør, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8 000 EUR.

(1) EUT C 401 af 4.10.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — X sp. z o.o., sp. k. mod Z (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie — Polen)

(Sag C-419/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2011/7/EU - bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner - artikel 2, nr. 1) - begrebet »handelstransaktioner« - kompensation for kreditors omkostninger ved inddrivelse i tilfælde af skyldnerens forsinkede betaling - artikel 6 - fast minimumsbeløb på 40 EUR - forsinkelse af flere betalinger som vederlag for leveringer af varer eller tjenesteydelser, der er foretaget til opfyldelse af én og samme kontrakt)

(2023/C 35/13)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X sp. z o.o., sp. k.

Sagsøgt: Z

Konklusion

Artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

skal fortolkes således, at

det heri indeholdte begreb »handelstransaktioner« omfatter hver enkelt af de successive leveringer af varer eller tjenester, der foretages til opfyldelse af én og samme kontrakt.

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/7, sammenholdt med dette direktivs artikel 4,

skal fortolkes således, at

når der i henhold til én og samme kontrakt skal foretages successive leveringer af varer eller tjenester, som hver især skal betales inden for en bestemt frist, skal det faste minimumsbeløb på 40 EUR som kompensation for inddrivelsesomkostningerne betales til kreditor for hver forsinket betaling.

(1) EUT C 490 af 6.12.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/12

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 1. december 2022 — Aquila Part Prod Com S.A mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-512/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til at fradrage moms - princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet - svig - bevis - den afgiftspligtige persons forpligtelse til at udvise omhu - hensyntagen til en overtrædelse af de forpligtelser, der følger af nationale bestemmelser og EU-retten vedrørende fødevarekædens sikkerhed - den afgiftspligtige persons fuldmagt til tredjemand til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til en retfærdig rettergang)

(2023/C 35/14)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Aquila Part Prod Com S.A

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

—

det er til hinder for, at skatte- og afgiftsmyndigheden, når denne har til hensigt at nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag af indgående merværdiafgift (moms) med den begrundelse, at denne afgiftspligtige person har medvirket til svig i form af en momskarrusel, begrænser sig til at fastslå, at denne transaktion er en del af en cirkulær faktureringskæde

—

det påhviler nævnte skatte- og afgiftsmyndighed dels præcist at angive de forhold, der udgør svig, og at føre bevis for svigagtige handlinger, dels at godtgøre, at den afgiftspligtige person har deltaget aktivt i denne svig, eller at den pågældende vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der blev påberåbt til støtte for denne ret, var led i nævnte svig, hvilket imidlertid ikke nødvendigvis indebærer, at alle de aktører, der har medvirket til denne svig, og disses respektive handlinger er blevet identificeret.

Direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

—

det ikke er til hinder for, at skatte- og afgiftsmyndigheden, når den henviser til en afgiftspligtig persons aktive deltagelse i merværdiafgiftssvig med henblik på at nægte retten til fradrag, supplerende eller subsidiært baserer denne nægtelse på beviser, der ikke godtgør en sådan deltagelse, men den omstændighed, at denne afgiftspligtige person ved at udvise den fornødne omhu kunne have vidst, at den omhandlede transaktion var led i en sådan svig

—	den omstændighed alene, at deltagerne i den leveringskæde, som denne transaktion var et led i, kendte hinanden, ikke udgør et forhold, der er tilstrækkeligt til at godtgøre, at den afgiftspligtige person deltog i svigen.

Direktiv 2006/112, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet,

skal fortolkes således, at

—

det, når der foreligger indicier, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder eller svig, ikke er til hinder for, at det kræves af den afgiftspligtige person, at denne udviser en højere grad af omhu for at sikre sig, at den transaktion, som den pågældende foretager, ikke fører til den pågældendes deltagelse i svig

—	det imidlertid ikke kan kræves af den afgiftspligtige person, at denne foretager komplekse og vidtrækkende kontroller, såsom dem, der kan foretages af skatte- og afgiftsmyndigheden

—	det tilkommer den nationale ret at vurdere, om den afgiftspligtige person, henset til samtlige omstændigheder i den foreliggende sag, har udvist tilstrækkelig omhu og har truffet de foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves af den pågældende under disse omstændigheder.

Direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

—

det er til hinder for, at skatte- og afgiftsmyndigheden nægter at indrømme en afgiftspligtig person ret til at foretage fradrag af merværdiafgift (moms) alene med den begrundelse, at den pågældende ikke har overholdt de forpligtelser, der følger af nationale bestemmelser eller EU-retten om fødevarekædens sikkerhed

—

den manglende overholdelse af disse forpligtelser imidlertid kan udgøre et blandt andre forhold, som skatte- og afgiftsmyndigheden kan lægge til grund med henblik på at fastslå såvel, at der foreligger momssvig, som den nævnte afgiftspligtige persons deltagelse i denne svig, selv hvis der ikke forinden er blevet truffet en afgørelse af det administrative organ, der har kompetence til at fastslå, at der er sket en sådan overtrædelse.

Retten til en retfærdig rettergang, der er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

den ikke er til hinder for, at den ret, der skal træffe afgørelse i sagen anlagt til prøvelse af skatte- og afgiftsmyndighedens afgørelse, tager hensyn til en overtrædelse af de nævnte forpligtelser som bevis for, at der foreligger merværdiafgiftssvig, eller for den afgiftspligtige persons deltagelse i denne svig, hvis dette bevis kan anfægtes og drøftes kontradiktorisk for denne ret.

Direktiv 2006/112 og princippet om afgiftsneutralitet

skal fortolkes således, at

de ikke er til hinder for en skatte- og afgiftsmæssig praksis, hvorefter der for at kunne nægte en afgiftspligtig person ret til fradrag med den begrundelse, at denne afgiftspligtige person har medvirket til merværdiafgiftssvig, tages hensyn til den omstændighed, at den retlige repræsentant for den afgiftspligtige persons handelsagent havde kendskab til de faktiske omstændigheder, der udgør svigen, uden at der tages hensyn til de nationale regler, der finder anvendelse med henblik på at regulere fuldmagten og aftalebestemmelserne i den agentaftale, der er indgået i det foreliggende tilfælde.

(1) EUT C 471 af 22.11.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/14

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 1. december 2022 — BU mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden — Tyskland)

(Sag C-564/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende rettigheder - adgang til effektive retsmidler - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - asylpolitik - direktiv 2013/32/EU - artikel 11, stk. 1, artikel 23, stk. 1, og artikel 46, stk. 1 og 3 - adgang til oplysningerne i ansøgerens sagsakt - sagsakten i dens helhed - metadata - meddelelse af denne sagsakt i form af individuelle, ikke-strukturerede elektroniske filer - skriftlig meddelelse - digitaliseret kopi af afgørelsen forsynet med en håndskreven underskrift - føring af en elektronisk sagsakt uden arkivering af en sagsakt i papirform)

(2023/C 35/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BU

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Konklusion

Artikel 23, stk. 1, og artikel 46, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

skal fortolkes således, at

bestemmelserne ikke er til hinder for en national administrativ praksis, i henhold til hvilken den administrative myndighed, der har truffet afgørelse om en ansøgning om international beskyttelse, meddeler ansøgerens repræsentant en kopi af den elektroniske sagsakt vedrørende denne ansøgning i form af en samling forskellige filer i PDF-format (Portable Document Format), som ikke har fortløbende nummererede sider, og hvis struktur kan visualiseres ved hjælp af software, der er gratis og frit tilgængeligt på internettet, for så vidt som denne kommunikationsmåde dels sikrer en adgang til alle de oplysninger, der er relevante for ansøgerens forsvar, der er tilføjet til denne sagsakt, på grundlag af hvilke afgørelsen vedrørende denne ansøgning er blevet truffet, dels giver en så nøjagtig gengivelse som mulig af den nævnte sagsakts struktur og kronologi, med forbehold for de tilfælde, hvor almene hensyn er til hinder for udbredelsen af visse oplysninger til ansøgerens repræsentant.

Artikel 11, stk. 1, i direktiv 2013/32

skal fortolkes således, at

det ikke er nødvendigt, at en afgørelse vedrørende en ansøgning om international beskyttelse er forsynet med en håndskreven underskrift fra den ansatte ved den kompetente myndighed, der har truffet denne afgørelse, for at denne afgørelse kan anses for at være meddelt skriftligt i denne bestemmelses forstand.

(1) EUT C 11 af 10.1.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/15

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 1. december 2022 — LSI — Germany GmbH mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Verwaltungsgericht Ansbach — Tyskland)

(Sag C-595/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - fødevareinformation til forbrugerne - forordning (EU) nr. 1169/2011 - artikel 17 og bilag VI, del A, punkt 4 - »varebetegnelsen for fødevaren« - »varebetegnelse« - obligatoriske oplysninger på mærkningen af fødevarer - en bestanddel eller en ingrediens, der anvendes til hel eller delvis erstatning af en bestanddel eller en ingrediens, som forbrugerne forventer normalt anvendes eller er naturligt forekommende i en fødevare)

(2023/C 35/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerisches Verwaltungsgericht Ansbach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LSI — Germany GmbH

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Konklusion

Bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, 4 og 5, sammenholdt med bestemmelserne i bilag VI, del A, punkt 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004,

skal fortolkes således, at:

udtrykket »varebetegnelsen«, der er indeholdt i dette bilag VI, del A, punkt 4, ikke har en selvstændig betydning, der er forskellig fra betydningen af udtrykket »varebetegnelsen for fødevaren« som omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 1, således at de særlige mærkningskrav, der er fastsat i det nævnte bilag VI, del A, punkt 4, ikke finder anvendelse på en »betegnelse, der er beskyttet af intellektuel ejendomsret«, et »varemærke« eller et »fantasinavn«, som er angivet i den nævnte forordnings artikel 17, stk. 4.

(1) EUT C 502 af 13.12.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/16

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 8. december 2022 — QE mod Caisse régionale de Crédit mutuel de Loire-Atlantique et du Centre Ouest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-600/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - artikel 3, stk. 1 - artikel 4 - kriterier ved bedømmelsen af, om et vilkår er urimeligt - vilkår vedrørende førtidig ophævelse af en låneaftale - kontraktmæssig fritagelse for påkrav)

(2023/C 35/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: QE

Sagsøgt: Caisse régionale de Crédit mutuel de Loire-Atlantique et du Centre Ouest

Konklusion

Dom af 26. januar 2017, Banco Primus (C-421/14, EU:C:2017:60), skal fortolkes således, at de heri fastsatte kriterier med henblik på vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, bl.a. vedrørende den betydelige skævhed i aftaleparternes rettigheder og forpligtelser, som dette vilkår bevirker til skade for forbrugeren, hverken kan anses for at være kumulative eller alternative, men skal anses for at indgå i alle de omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af den pågældende aftale, som den nationale retsinstans skal undersøge med henblik på at vurdere, om et kontraktvilkår er urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13.

Artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

mere end 30 dages forsinkelse med betalingen af et afdrag på et lån, henset til lånets varighed og størrelse, principielt i sig selv kan udgøre en tilstrækkeligt alvorlig misligholdelse af låneaftalen som omhandlet i dom af 26. januar 2017, Banco Primus (C-421/14, EU:C:2017:60).

Artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser — med forbehold for, at direktivets artikel 4, stk. 2, finder anvendelse — er til hinder for, at parterne i en låneaftale heri indfører et vilkår, hvorved det udtrykkeligt og utvetydigt bestemmes, at der kan erklæres førtidig ophævelse af denne aftale med fuld retsvirkning i tilfælde af en forsinkelse af en vis varighed af betalingen af et afdrag, for så vidt som dette vilkår ikke har været genstand for individuel forhandling og bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.

(1) EUT C 502 af 13.12.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/17

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 8. december 2022 — VB mod GUPFINGER Einrichtungsstudio GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-625/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - en forbrugers ulovlige ophævelse af en kontrakt - kontraktvilkår, som bestemmer den erhvervsdrivendes ret til erstatning for skade, og som erklæres urimeligt - anvendelse af deklaratoriske bestemmelser i national ret)

(2023/C 35/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Appellant: VB

Indstævnt: GUPFINGER Einrichtungsstudio GmbH

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

når et kontrakt vilkår om erstatning i en salgskontrakt er blevet erklæret urimeligt og som følge heraf ugyldigt, og idet den nævnte kontrakt ikke desto mindre kan fortsætte med at bestå uden dette kontraktvilkår, er de ovennævnte bestemmelser til hinder for, at den erhvervsdrivende sælger, som har pålagt det nævnte kontraktvilkår, i et erstatningssøgsmål baseret udelukkende på en deklaratorisk bestemmelse i national obligationsret kan nedlægge en påstand om erstatning for skaden som fastsat i denne bestemmelse, hvilken bestemmelse ville have fundet anvendelse, hvis det nævnte kontraktvilkår ikke fandtes.

(1) EUT C 37 af 24.1.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/17

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 8. december 2022 — GV mod Caisse nationale d’assurance pension (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg)

(Sag C-731/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for personer - artikel 45 TEUF - arbejdstagere - forordning (EF) nr. 492/2011 - artikel 7, stk. 1 og 2 - ligebehandling - sociale fordele - efterladtepension - personer i registreret partnerskab - national lovgivning, hvorefter tilkendelse af efterladtepension er betinget af, at et partnerskab, der er gyldigt indgået og registreret i en anden medlemsstat, er opført i det nationale register)

(2023/C 35/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GV

Sagsøgt: Caisse nationale d’assurance pension

Konklusion

Artikel 45 TEUF og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016,

skal fortolkes således at,

de er til hinder for en værtsmedlemsstats lovgivning, hvorefter udbetaling af efterladtepension til den efterlevende partner i et registreret partnerskab, der er gyldigt indgået og registreret i en anden medlemsstat, der skyldes som følge af, at den afdøde partner har været erhvervsaktiv i værtsmedlemsstaten, er betinget af, at partnerskabet forudgående er blevet opført i et register, der føres af denne medlemsstat.

(1) EUT C 73 af 14.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/18

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 8. december 2022 — AAS »BTA Baltic Insurance Company« mod Iepirkumu uzraudzības birojs og Tieslietu ministrija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administratīvā rajona tiesa — Letland)

(Sag C-769/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - artikel 18, stk. 1 - ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet - afgørelse om tilbagekaldelse af et udbud - bud fremsat separat af to tilbudsgivere, som tilhører samme økonomiske aktør, og der udgør de to økonomisk mest fordelagtige bud - den ordregivende myndigheds nægtelse af at underskrive kontrakten - den ordregivende myndigheds beslutning om at afvise buddet fra den næste tilbudsgiver, at afslutte proceduren og at indlede et nyt udbud)

(2023/C 35/20)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā rajona tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AAS »BTA Baltic Insurance Company«

Sagsøgte: Iepirkumu uzraudzības birojs og Tieslietu ministrija

Konklusion

Proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

skal fortolkes således, at

det er til hinder for en national bestemmelse, der pålægger den ordregivende myndighed at afslutte en procedure om tildeling af en offentlig kontrakt, når i tilfælde af en tilbagekaldelse fra den tilbudsgiver, som oprindeligt er blevet valgt, fordi denne har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud, den tilbudsgiver, som har afgivet det næste økonomisk mest fordelagtige bud, sammen med den sidstnævnte udgør én enkelt økonomisk aktør.

(1) EUT C 84 af 21.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/19

Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. december 2022 — Fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod CJ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-492/22 PPU) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 6, stk. 2 - fastlæggelse af kompetente judicielle myndigheder - afgørelse om udsættelse af overgivelsen vedtaget af et organ, der ikke har egenskab af fuldbyrdende judiciel myndighed - artikel 23 - fristerne for overgivelse udløbet - følger - artikel 12 og artikel 24, stk. 1 - opretholdelse af den eftersøgtes varetægtsfængsling med henblik på strafforfølgning i den fuldbyrdende medlemsstat - artikel 6, 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - tiltaltes ret til at være personligt til stede under retssagen)

(2023/C 35/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CJ

Konklusion

Artikel 24, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009,

skal fortolkes således, at

afgørelsen om at udsætte den i denne bestemmelse omhandlede overgivelse udgør en afgørelse om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som i henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, skal træffes af den fuldbyrdende judicielle myndighed. Når en sådan afgørelse ikke er blevet truffet af den nævnte myndighed, og når de frister, der er nævnt i rammeafgørelsens artikel 23, stk. 2-4, er udløbet, skal den person, som er omfattet af den europæiske arrestordre, løslades i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 23, stk. 5.

Artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, og hvis overgivelse til den udstedende medlemsstats myndigheder er blevet udsat med henblik på strafforfølgning indledt mod personen i den fuldbyrdende medlemsstat, på grundlag af denne europæiske arrestordre forbliver varetægtsfængslet dér under varetagelsen af den pågældende strafforfølgning.

Artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 47, stk. 2 og 3, samt artikel 48, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at overgivelsen af en person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, udsættes med henblik på strafforfølgning indledt mod den pågældende i den fuldbyrdende medlemsstat alene med den begrundelse, at denne person ikke har givet afkald på sin ret til at give personligt møde for de retter, der varetager denne strafforfølgning.

(1) EUT C 368 af 26.9.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/20

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. december 2022 — Centro Petroli Roma Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-597/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - omfang af pligten for den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål - undtagelser til denne pligt - kriterier - situationer, hvor EU-rettens korrekte fortolkning fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl - betingelse om, at den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters sidsteinstansretter eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)

(2023/C 35/22)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Centro Petroli Roma Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Konklusion

Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en national retsinstans, hvis afgørelser ikke kan appelleres i henhold til national ret, kan undlade at forelægge Domstolen et spørgsmål om fortolkningen af EU-retten og selvstændigt træffe afgørelsen, når den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl. Denne mulighed skal vurderes i forhold til EU-rettens særegenheder, de særlige vanskeligheder, fortolkningen heraf frembyder, og risikoen for afvigende retspraksis inden for Den Europæiske Union.

Den nævnte nationale retsinstans er ikke forpligtet til udførligt at bevise, at de øvrige medlemsstaters sidsteinstansretter og Domstolen ville anlægge den samme fortolkning, men den skal efter at have foretaget en vurdering, hvor disse forhold tages i betragtning, være overbevist om, at hverken disse øvrige nationale retsinstanser eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen.

(1) Dato for indlevering: 27.9.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/20

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 18. november 2022 — TD og SD mod mBank S.A. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie — Polen)

(Sag C-138/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - indeksreguleret realkreditlån koblet til en udenlandsk valuta - urimelige kontraktvilkår - aftale ugyldig, idet den indeholder urimelige kontraktvilkår eller vilkår, der er i strid med loven - forbrugerens valg - fortolkning af national ret - åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence)

(2023/C 35/23)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TD og SD

Sagsøgt: mBank S.A.

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål, som Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie (retten i første instans i Warszawa-Śródmieście, Polen) har forelagt ved afgørelse af 18. januar 2022.

(1) Dato for indlevering 25.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/21

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 2. december 2022 — NC mod Compania Naţională de Transporturi Aeriene Tarom SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Cluj — Rumænien)

(Sag C-229/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - lufttransport - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii) - kompensation og bistand til passagerer - aflysning af en flyafgang - ret til kompensation, hvis der tilbydes en omlægning af rejsen - betingelser - uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig bestemmelse - omlægning af rejsen, således at passagererne kan afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt)

(2023/C 35/24)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Specializat Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NC

Sagsøgt: Compania Naţională de Transporturi Aeriene Tarom SA

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

skal fortolkes således, at

hvis en flyafgang aflyses, har berørte passagerer ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med forordningens artikel 7, medmindre de får meddelelse om aflysningen mindre end syv dage før det planlagte afgangstidspunkt og af luftfartsselskabet får tilbudt en omlægning af rejsen, således at de kan afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt og ankomme til det endelige bestemmelsessted senest to timer efter det planlagte ankomsttidspunkt.

(1) Dato for indlevering 29.3.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. juni 2022 — GC m.fl. mod Croce Rossa Italiana m.fl.

(Sag C-389/22)

(2023/C 35/25)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: GC m.fl.

Sagsøgte: Croce Rossa Italiana, Ministero della Difesa, Ministero della Salute, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Presidenza del Consiglio dei ministri

Præjudicielle spørgsmål

Skal det for at fravige den forpligtelse til præjudiciel forelæggelse i medfør af artikel 267 TEUF, som påhviler en ret i sidste instans, […] subjektivt fastslås, at denne ret er »overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters retter eller [D]omstolen vil være i tvivl om afgørelsen« [som omhandlet i dom af 6. oktober 1982, Cilfit m.fl., 238/81] […], idet det som begrundelse angives den mulige fortolkning, som retsinstanserne i de øvrige medlemsstater eller Domstolen kunne anlægge af samme spørgsmål, såfremt de var forelagt et tilsvarende spørgsmål?

Er det […] med henblik på at undgå et krav om beviser, som det er umuligt at tilvejebringe, og tillade den konkrete gennemførelse af de omstændigheder, som fraviger forpligtelsen til præjudiciel forelæggelse, og som Domstolen selv har fastlagt, tilstrækkeligt at fastslå, at det præjudicielle spørgsmål (om fortolkning og korrekt anvendelse af en EU-retlig bestemmelse, der er relevant i det pågældende tilfælde), som den nationale retsinstans har rejst på området, er åbenbart ugrundet, hvorved det udelukkes, at der foreligger rimelig tvivl i denne henseende — henset til den EU-retlige terminologi og den EU-retlige betydning af ordene i den pågældende bestemmelse, den EU-retlige sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, og de beskyttelsesformål, der forfølges med den, samt under hensyntagen til EU-rettens udviklingstrin på det tidspunkt, hvor den relevante bestemmelse skal anvendes i den nationale sag — uden en undersøgelse af den fortolkningsmæssige tilgang, som forskellige retsinstanser kunne have?

Kan artikel 267 TEUF for at beskytte de forfatningsmæssige og europæiske værdier om domstolenes uafhængighed og den rimelige sagsbehandlingstid fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at den dommer i den øverste nationale domstol, som har behandlet og afvist en begæring om at foretage en præjudiciel forelæggelse med henblik på fortolkning af EU-retten, automatisk eller alene efter begæring fra den part, der har fremsat anmodningen, underkastes et civilt erstatningssøgsmål og en disciplinærsag?

Er artikel 1626, 1653, 1668 og 1669 i lovdekret nr. 66 af 15. marts 2010, hvorefter et tidsbegrænset ansættelsesforhold i den offentlige forvaltning kan forlænges eller fornys flere gange i årtier, uden at ansættelsesforholdet bliver varigt, forenelige med direktiv 1999/70/EF (1) og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning?

Er artikel 5 og 6 i lovdekret nr. 178/2012, for så vidt som der ved disse bestemmelser foreskrives forskellig behandling af de fastansatte (eller tidsubegrænset ansatte) og midlertidigt (eller tidsbegrænset) ansatte i samme korps, uden at der foreligger lovbestemmelser, som sikrer de midlertidige arbejdstageres mulighed for at opretholde ansættelsesforholdet efter omstrukturering af den enhed, hvori de pågældende er ansat, forenelige med direktiv 1999/70/EF og princippet om forbud mod forskelsbehandling?

(1) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/23

Appel iværksat den 14. september 2022 af Gugler France til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 13. juli 2022 i sag T-147/21 — Gugler France mod EUIPO — Gugler (GUGLER)

(Sag C-594/22 P)

(2023/C 35/26)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Gugler France (ved avocat S. Guerlain)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Alexander Gugler

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 5. december 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at Gugler France bærer sine egne omkostninger.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 29. september 2022 — Belgian Association of Tax Lawyers m.fl. mod Premier ministre/ Eerste Minister

(Sag C-623/22)

(2023/C 35/27)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Belgian Association of Tax Lawyer, Ordre des barreaux francophones et germanophone, Orde van Vlaamse Balies m.fl., Institut des conseillers fiscaux et des experts-comptables m.fl.

Sagsøgt: Premier ministre/ Eerste Minister

Præjudicielle spørgsmål

Tilsidesætter Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (1) artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union samt artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og nærmere bestemt det lighedsprincip og det princip om forbud mod forskelsbehandling, som er sikret ved disse bestemmelser, for så vidt som direktiv 2018/822 ikke begrænser forpligtelsen til at indberette indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger til selskabsskat, men lader den gælde for alle skatter, der falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011»om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (2)«, hvilket efter belgisk ret omfatter ikke bare selskabsskat, men også andre direkte skatter end selskabsskat samt indirekte skatter såsom registreringsafgifter?

Tilsidesætter direktiv 2018/822 det strafferetlige legalitetsprincip, som er sikret ved artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 7, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, tilsidesætter dette direktiv det almindelige retssikkerhedsprincip, og tilsidesætter det retten til respekt for privatlivet, som er sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, for så vidt som begreberne »ordning« (og dermed begreberne »grænseoverskridende ordning«, »markedsegnet ordning« og »skræddersyet ordning«), »mellemmand«, »deltager«, »forbundet foretagende«, adjektivet »grænseoverskridende«, de forskellige »kendetegn« og »princippet om det primære formål«, der i direktiv 2018/822 anvendes til at fastlægge anvendelsesområdet for og rækkevidden af forpligtelsen til at indberette indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, ikke er tilstrækkeligt klare og præcise?

Tilsidesætter direktiv 2018/822, navnlig for så vidt som det indsætter artikel 8ab, stk. 1 og 7, i direktiv 2011/16, det strafferetlige legalitetsprincip, som er sikret ved artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 7, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, og tilsidesætter dette direktiv retten til respekt for privatlivet, som er sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, for så vidt som begyndelsestidspunktet for den frist på 30 dage, inden for hvilken mellemmanden eller den relevante skatteyder skal opfylde forpligtelsen til at indberette en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, ikke er fastsat tilstrækkeligt klart og præcist?

Tilsidesætter artikel 1, nr. 2), i direktiv 2018/822 retten til respekt for privatlivet, som er sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, for så vidt som det i den nye artikel 8ab, stk. 5, som herved blev indføjet i direktiv 2011/16, bestemmes, at såfremt en medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at give mellemmænd ret til en fritagelse for at skulle indgive oplysninger om en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, hvis indberetningspligten krænker en lovbaseret tavshedspligt i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning, skal denne medlemsstat kræve, at mellemmændene straks underretter enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes nogen mellemmand, den relevante skatteyder, om deres indberetningsforpligtelse, for så vidt som denne forpligtelse har til følge, at en mellemmand, der er underlagt tavshedspligt og strafferetlige sanktioner i henhold til lovgivningen i den nævnte medlemsstat, bliver forpligtet til at dele oplysninger, som vedkommende erfarer under udøvelsen af sit erhverv, med en anden mellemmand, der ikke er dennes klient?

Tilsidesætter direktiv 2018/822 retten til respekt for privatlivet, som er sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, for så vidt som forpligtelsen til at indberette indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger medfører et indgreb i mellemmændenes og de relevante skatteyderes ret til respekt for privatlivet, som ikke er sagligt begrundet og ikke står i rimeligt forhold til de formål, der forfølges, og som ikke er relevant i forhold til formålet om at sikre et velfungerende indre marked?

(1) EUT 2018, L139, s. 1.

(2) EUT 2011, L 64, s. 1.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — X mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

(Sag C-639/22)

(2023/C 35/28)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

Præjudicielle spørgsmål

Skal momsdirektivets (1) artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsagen omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko, og medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver en »investeringsforening« i denne bestemmelses forstand? Har følgende herved betydning

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Fiscale Eenheid Achmea BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

(Sag C-640/22)

(2023/C 35/29)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fiscale Eenheid Achmea BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

Præjudicielle spørgsmål

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

—	At pensionsfonden siden den 1. januar 2018 ikke har haft nogen optjening på grund af den lave investeringsgrad og har været tvunget til en kollektiv værdioverdragelse til en forsikrer eller en anden pensionsfond?

Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved anvendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for så vidt angår fonde, der ikke er UCITS (2), ikke blot skal afgøres, om disse kan sammenlignes med investeringsinstitutter, men også om de ud fra en gennemsnitforbrugers synspunkt kan sammenlignes med andre fonde, som ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne betragtes som investeringsforeninger?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

(2) Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Y mod Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

(Sag C-641/22)

(2023/C 35/30)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Y

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Amsterdam

Præjudicielle spørgsmål

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

—	At arbejdsgiveren for perioden 2014 til 2020 har stillet sig som garant for et beløb på 250 000 000 EUR for at opnå den planlagte pensionstilvækst?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten mod Inspecteur van de Belastingdienst Maastricht

(Sag C-642/22)

(2023/C 35/31)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Pensioenfonds voor Fysiotherapeuten

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Maastricht

Præjudicielle spørgsmål

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting BPL Pensioen mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

(Sag C-643/22)

(2023/C 35/32)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting BPL Pensioen

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

Præjudicielle spørgsmål

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Gelderland (Nederlandene) den 12. oktober 2022 — Stichting Bedrijfstakpensioensfonds voor het levensmiddelenbedrijf (BPFL) mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

(Sag C-644/22)

(2023/C 35/33)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Gelderland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting Bedrijfstakpensioensfonds voor het levensmiddelenbedrijf (BPFL)

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht

Præjudicielle spørgsmål

—	Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab — og ikke andre — bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

—	Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko er?

—	Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

(2) Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d'appel de Mons (Belgien) den 17. oktober 2022 — Fédération internationale de football association (FIFA) mod BZ

(Sag C-650/22)

(2023/C 35/34)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Appellant: Fédération internationale de football association (FIFA)

Indstævnt: BZ

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 45 og 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for:

—

princippet om, at spilleren og den klub, der ønsker at ansætte denne, hæfter solidarisk for betalingen af den erstatning, som den klub, med hvilken kontrakten er blevet brudt uden gyldig grund, har krav på, således som dette princip er fastsat i artikel 17.2 i FIFA’s reglement, RSTP, sammenholdt med de sportslige sanktioner, der fremgår af samme reglements artikel 17.4, og de finansielle sanktioner, der fremgår af artikel 17.1 heri

—

muligheden for, at det forbund, som spillerens tidligere klub henhører under, såfremt der foreligger en tvist mellem den tidligere klub og spilleren, kan undlade at udstede det internationale transfercertifikat, som er nødvendigt for, at en ny klub kan ansætte den pågældende spiller (artikel 9.1 i FIFA’s reglement, RSTP, og artikel 8.2.7 i bilag 3 til nævnte reglement)?

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank van eerste aanleg Oost-Vlaanderen Afdeling Gent (Belgien) den 19. oktober 2022 — FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de voedselketen & Leefmilieu mod Triferto Belgium NV

(Sag C-654/22)

(2023/C 35/35)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg Oost-Vlaanderen Afdeling Gent

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de voedselketen & Leefmilieu

Sagsøgt: Triferto Belgium NV

Præjudicielle spørgsmål

Skal REACH-forordningens (1) artikel 6, stk. 1, artikel 3, stk. 10, og artikel 3, stk. 11, fortolkes således, at der hviler en registreringspligt på den person, der bestiller/køber stoffet hos en ikke EU-fabrikant, selv om alle foranstaltninger med henblik på fysisk at indføre stoffet i EU’s toldområde faktisk foretages af en tredjepart, der også udtrykkeligt bekræfter at være ansvarlig herfor?

Har det betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, om den mængde, der er bestilt/købt, kun vedrører en del (men mere end en ton) af en større ladning af det samme stof fra den samme ikke EU-fabrikant, som af denne tredjepart bringes ind på EU’s toldområde for der at blive oplagret på et toldlager?

Skal REACH-forordningens artikel 2, stk. 1, litra b), fortolkes således, at også det stof, der er oplagret på et toldlager (med placering under ordning J -kode 71 00 i fag 37 i enhedsdokumentet), vil falde uden for REACH-forordningens anvendelsesområde, indtil det i en senere fase udtages fra lageret og placeres under en anden toldordning (henholdsvis bringes i fri omsætning)?

I bekræftende fald, skal REACH-forordningens artikel 6, stk. 1, artikel 3, stk. 10, og artikel 3, stk. 11, forstås således, at registreringspligten påhviler den person, der har købt stoffet direkte og aftaget det uden for EU (uden fysisk at have bragt stoffet inden for EU’s toldområde), også i det tilfælde, at stoffet allerede var registreret af den pågældende tredjepart, som tidligere havde bragt det inden for EU’s toldområde?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Polen) den 19. oktober 2022

(Sag C-658/22)

(2023/C 35/36)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet led, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at en ret ikke udgør en uafhængig, upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov og giver borgerne effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, såfremt retten i sidste instans i en medlemsstat (Sąd Najwyższy) (øverste domstol), er sammensat af medlemmer, der er udnævnt til dommere på en måde, der åbenlyst er i modstrid med den nationale lovgivning, der regulerer udnævnelsesproceduren til dommerembedet ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), og som går ud på, at:

a)	Prezydent Rzeczypospolitej Polskiej (Republikken Polens præsident) har meddelt, at der er ledige stillinger ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) uden forudgående underskrift fra Prezes Rady Ministrów (præsidenten for ministerrådet),

et nationalt organ (Krajowa Rada Sądownictwa) (domstolsrådet, Polen), som — henset til omstændighederne omkring dets oprettelse i retsvæsenet og dets funktionsmåde — ikke opfylder kravene til et forfatningsmæssigt organ til sikring af retsvæsenets uafhængighed og dommernes uafhængighed, har gennemført den forudgående udnævnelsesprocedure under tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed og retfærdighed,

Republikken Polens præsident har truffet afgørelse om udnævnelse til et dommerembede ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) på trods af, at der forinden er blevet indgivet en klage over Krajowa Rada Sądownictwas (domstolsrådet) afgørelse, herunder en anmodning om udnævnelse til dommerembedet, til den kompetente nationale domstol (Naczelny Sąd Administracyjny) (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), denne domstols suspension af gennemførelsen af denne afgørelse i henhold til national ret, og den manglende afslutning af klagesagen, hvorefter den ophævede den anfægtede afgørelse fra Krajowa Rada Sądownictwa (domstolsrådet) henset til dens uforenelighed med loven og fjernede den permanent fra retsordenen, hvorved afgørelsen om udnævnelse til dommerembedet ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) manglede det grundlag, der kræves i henhold til artikel 179 i Konstytucja Rzeczypospolitej Polskiej (Republikken Polens forfatning) i form af en anmodning fra Krajowa Rada Sądownictwa (domstolsrådet) om udnævnelse til dommerembedet?

Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet led, TEU sammenholdt med chartrets artikel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for anvendelsen af bestemmelser i national ret, såsom artikel 29, § 2 og 3, artikel 26, § 3 og artikel 72 § 1, 2 og 3 i ustawa z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym (lov af 8. december 2017 om den øverste domstol) (konsolideret tekst: Dz.U. af 2021, pos. 154), for så vidt som de under trussel om disciplinære sanktioner i form af afsættelse forbyder, at Sąd Najwyższy (øverste domstols) fastslår eller bedømmer lovligheden af udnævnelsen af en dommer eller af den af denne udnævnelse afledte beføjelse til at udøve retslige funktioner og af begrundelserne for anmodninger om udelukkelse af en dommer, der er baseret på disse grunde, idet det lægges til grund, at dette forbud skal anses for begrundet med henvisning til Unionens respekt for medlemsstaternes forfatningsmæssige identitet?

Skal artikel 2, artikel 4, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet led, TEU sammenholdt med chartrets artikel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at en dom afsagt af en forfatningsdomstol i en medlemsstat (Trybunał Konstytucyjny) (forfatningsdomstolen, Polen), hvorved en dom afsagt af en national ret i sidste instans (Sąd Najwyższy) (øverste domstol) erklæres uforenelig med Republikken Polens forfatning, ikke kan udgøre en hindring for vurderingen af denne domstols uafhængighed og upartiskhed og for undersøgelsen af, om denne domstol er oprettet ved lov i henhold til EU-retten, idet det desuden skal tages i betragtning, at Sąd Najwyższys (øverste domstol) afgørelse havde til formål at gennemføre Den Europæiske Unions Domstols dom, hvori det blev fastslået, at bestemmelserne i Republikken Polens forfatning og de gældende love (bestemmelser i national ret) ikke giver (Trybunał Konstytucyjny) (forfatningsdomstolen) beføjelse til at foretage domstolsprøvelse af retsafgørelser, herunder afgørelser, som behandler spørgsmål om uoverensstemmelser i forbindelse med fortolkningen af retsforskrifter, der er vedtaget i henhold til artikel 83 i ustawa z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym (lov af 8. december 2018 om den øverste domstol) (konsolideret tekst: Dz.U. af 2021, pos. 154), og endvidere, at Trybunał Konstytucyjny (forfatningsdomstolen) på grund af sin nuværende sammensætning ikke var en ret, der er oprettet ved lov i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (Dz.U. af 1993, nr. 61, pos. 284, som ændret)?

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts Berlin (Tyskland) den 24. oktober 2022 — Straffesag mod M.N.

(Sag C-670/22)

(2023/C 35/37)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Berlin

Part i hovedsagen

M.N.

Præjudicielle spørgsmål

Vedrørende fortolkningen af kriteriet »udstedelsesmyndighed« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra c), i direktiv 2014/41 (1)

Skal en europæisk efterforskningskendelse med henblik på indsamling af bevismateriale, som allerede befinder sig i fuldbyrdelsesstaten (her Frankrig), udstedes af en ret, hvis den tilgrundliggende bevisindsamling i henhold til udstedelsesstatens (her Tysklands) lovgivning skulle være blevet påbudt af retten i en sammenlignelig indenlandsk sag?

Gælder dette subsidiært i det mindste i tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten har gennemført den tilgrundliggende foranstaltning på udstedelsesstatens område med det formål at stille de indsamlede oplysninger til rådighed for efterforskningsmyndigheder i udstedelsesstaten med interesse for oplysningerne med henblik på retsforfølgning?

Skal en europæisk efterforskningskendelse med henblik på indsamling af bevismateriale altid udstedes af en ret (eller et uafhængigt organ, som ikke varetager strafferetlig efterforskning) uanset de nationale kompetencebestemmelser i udstedelsesstaten, hvis foranstaltningen vedrører alvorlige indgreb i væsentlige grundlæggende rettigheder?

Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41

Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hinder for en europæisk efterforskningskendelse med henblik på overføring af oplysninger fra en aflytning af telekommunikation, som allerede er tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten (Frankrig) — navnlig trafik- og lokaliseringsdata og optagelser af kommunikationsindhold — hvis den af fuldbyrdelsesstaten gennemførte aflytning har omfattet samtlige slutbrugere af en kommunikationstjeneste, der med den europæiske efterforskningskendelse anmodes om overføring af oplysninger fra samtlige tilslutninger, som er i brug på udstedelsesstatens område, og der hverken ved vedtagelsen og gennemførelsen af aflytningsforanstaltningen eller ved udstedelsen af den europæiske efterforskningskendelse forelå konkrete holdepunkter for, at disse individuelle brugere havde begået alvorlige strafbare handlinger?

Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hinder for en sådan europæisk efterforskningskendelse, hvis integriteten af de oplysninger, der er indsamlet ved aflytningsforanstaltningen, ikke kan kontrolleres som følge af den omfattende hemmeligholdelse, der udøves af myndighederne i fuldbyrdelsesstaten?

Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/41

Er artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/41 til hinder for en europæisk efterforskningskendelse med henblik på overføring af telekommunikationsoplysninger, som allerede er tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten (Frankrig), hvis den aflytningsforanstaltning i fuldbyrdelsesstaten, der ligger til grund for indsamlingen af oplysningerne, i henhold til udstedelsesstatens (Tysklands) lovgivning ville have været ulovlig i en sammenlignelig indenlandsk sag?

b)	Subsidiært: Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten har gennemført aflytningen på udstedelsesstatens område og i dennes interesse?

Vedrørende fortolkningen af artikel 31, stk. 1 og 3, i direktiv 2014/41

a)	Udgør en foranstaltning, som er forbundet med infiltration af terminaler, med henblik på indsamling af trafik-, lokaliserings- og kommunikationsdata fra en internetbaseret udbyder af kommunikationstjenester en aflytning af telekommunikation som omhandlet i artikel 31 i direktiv 2014/41?

Skal den underretning, der er fastsat i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2014/41, altid tilstilles en ret, eller gælder dette i det mindste i tilfælde, hvor den foranstaltning, der påtænkes af den aflyttende stat (Frankrig), i henhold til den underrettede stats (Tysklands) lovgivning i en sammenlignelig national sag kun ville kunne påbydes af en ret?

For så vidt som artikel 31 i direktiv 2014/41 også tjener til de berørte telekommunikationsbrugeres individuelle beskyttelse, omfatter denne beskyttelse da også anvendelsen af oplysninger til retsforfølgning i den underrettede stat (Tyskland), og er dette formål i givet fald ligeværdigt med det yderligere formål om at beskytte den underrettede medlemsstats suverænitet?

Retsvirkninger af en bevisindsamling i strid med EU-retten

a)	Kan et forbud mod at anvende beviser i tilfælde af, at beviserne er blevet indsamlet ved en europæisk efterforskningskendelse, som er i strid med EU-retten, følge umiddelbart af det EU-retlige effektivitetsprincip?

Medfører det EU-retlige ækvivalensprincip i tilfælde af, at beviser er blevet indsamlet ved en europæisk efterforskningskendelse, som er i strid med EU-retten, et forbud mod at anvende beviserne, hvis det i en sammenlignelig indenlandsk sag ikke ville være lovligt i udstedelsesstaten at påbyde den foranstaltning, der ligger til grund for bevisindsamlingen i fuldbyrdelsesstaten, og de ved en sådan ulovlig indenlandsk foranstaltning indsamlede beviser ikke ville kunne anvendes i henhold til udstedelsesstatens lovgivning?

Udgør det en tilsidesættelse af EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet, hvis den straffeprocessuelle anvendelse af bevismateriale, hvis indsamling var i strid med EU-retten netop som følge af manglende mistanke, i forbindelse med en interesseafvejning begrundes med grovheden af de handlinger, som først bliver kendte ved undersøgelsen af bevismaterialet?

Subsidiært: Følger det af EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet, at tilsidesættelser af EU-retten ved indsamlingen af bevismateriale i en national straffesag heller ikke i tilfælde af alvorlige strafbare handlinger kan være helt uden konsekvenser og derfor i det mindste med hensyn til bevisvurderingen eller strafudmålingen skal tages i betragtning til fordel for den tiltalte?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 3.4.2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT 2014, L 130, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy Katowice — Wschód w Katowicach (Polen) den 2. november 2022 — Przedsiębiorstwo Produkcyjno — Handlowo — Usługowe A. mod P. S.A.

(Sag C-677/22)

(2023/C 35/38)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy Katowice — Wschód w Katowicach

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Przedsiębiorstwo Produkcyjno — Handlowo — Usługowe A.

Sagsøgt: P. S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU (1) af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) fortolkes således, at en udtrykkeligt fastsat betalingsfrist, der overskrider 60 dage, og som er vedtaget mellem erhvervsdrivende, kun må fastsættes i aftaler, hvis vilkår ikke er udformet udelukkende af den ene aftalepart?

(1) EUT 2011, L 48, s. 1.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/33

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie (Polen) den 3. november 2022 — Profi Credit Polska S.A. mod G.N.

(Sag C-678/22)

(2023/C 35/39)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Krakowa — Podgórza w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Profi Credit Polska S.A.

Sagsøgt: G.N.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 10, stk. 2, litra f), sammenholdt med artikel 3, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1), og henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (2), fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvor bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, og hvorefter der fastsætter renter, ikke kun af det beløb, der udbetales til forbrugeren, men også af renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provision eller andre gebyrer, som ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen)?

Skal artikel 10, stk. 2, litra f) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L.2008 133.66), og i forbindelse principperne om EU-rettens effektivitet og formålet med dette direktiv, og i lyset af artikel 5, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L.1993 95 29), fortolkes således, at disse regler er til hinder for en praksis, hvor der medtages bestemmelser i kreditaftaler, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), men som kun oplyser om lånerenten og det samlede beløb af kapitaliserede renter, som forbrugeren skal betale for at opfylde sin forpligtelse i henhold til denne aftale, uden samtidigt klart at oplyse forbrugeren om, at grundlaget for beregningen af de kapitaliserede renter (udtrykt i beløb) er et andet beløb end det lånebeløb, der faktisk er udbetalt til forbrugeren, og særligt, at dette beløb udgøres af summen af det udbetalte beløb til forbrugeren og de renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer, der ikke er en del af det beløb, der udbetales til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale for at opfylde sine forpligtelser i henhold til forbrugerkreditaftalen)?

(1) EUT 2008, L 133, s. 66).

(2) EFT 1993, L. 95, s. 29) polsk specialudgave: kapitel 15 bind 002 s. 288 — 293.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/34

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravni sud u Zagrebu (Kroatien) den 2. november 2022 — LM mod Ministarstvo financija Republike Hrvatske og Samostalni sektor za drugostupanjski upravni postupak

(Sag C-682/22)

(2023/C 35/40)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Upravni sud u Zagrebu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LM

Sagsøgte: Ministarstvo financija Republike Hrvatske og Samostalni sektor za drugostupanjski upravni postupak

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 26, stk. 2, litra c), i Rammeaftalen mellem Republikken Albaniens regering og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om reglerne for samarbejde om Det Europæiske Fællesskabs finansielle bistand til Republikken Albanien i forbindelse med gennemførelsen af bistanden under instrumentet for førtiltrædelsesbistand, undertegnet den 18. oktober 2007 fortolkes således, at den udelukker en medlemsstats, i dette tilfælde Republikken Kroatiens, ret til at indkomstbeskatte vederlag, der i 2016 er blevet udbetalt til dens statsborger, der var ansat som langtidsekspert, for opgaver, der blev udført i Albanien i forbindelse med et projekt, hvis støttemodtagere var statslige institutioner i Republikken Albanien, og som blev finansieret af Den Europæiske Union under førtiltrædelsesbistandsinstrumentet IPA 2013?

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien)den 4. november 2022 — Adusbef — Associazione difesa utenti servizi bancari e finanziari m.fl. mod Presidenza del Consiglio dei ministri m.fl.

(Sag C-683/22)

(2023/C 35/41)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Adusbef — Associazione difesa utenti servizi bancari e finanziari, AIPE — Associazione italiana pressure equipment og Confimi Industria Abruzzo — Associazione dell’industria manifatturiera e dell’impresa privata dell’Abruzzo

Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei ministri, Ministero dell’Economia e delle Finanze, Ministero delle Infrastrutture e della Mobilità sostenibili, DIPE — Dipartimento programmazione e coordinamento della politica economica, Autorità di regolazione dei trasporti, Corte dei Conti og Avvocatura Generale dello Stato

Præjudicielle spørgsmål

Er det i strid med [EU]-retten at fortolke den nationale lovgivning således, at den koncessionsgivende myndighed kan gennemføre en procedure vedrørende ændring af koncessionshaveren i og genstanden for en eksisterende motorvejskoncession eller vedrørende genforhandling heraf uden at vurdere og udtale sig om pligten til at afholde en offentlig udbudsprocedure?

Er det i strid med [EU]-retten at fortolke den nationale lovgivning således, at den koncessionsgivende myndighed kan gennemføre en procedure vedrørende ændring af koncessionshaveren i og genstanden for en eksisterende motorvejskoncession eller vedrørende genforhandling heraf uden at vurdere pålideligheden af en koncessionshaver, som har gjort sig skyldig i en alvorlig misligholdelse?

3)	Foreskriver [EU]-retten, at kontraktforholdet skal opsiges i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af pligten til at afholde en offentlig udbudsprocedure, og/eller såfremt indehaveren af en motorvejskoncession viser sig at være upålidelig?

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/35

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Oristano (Italien) den 9. november 2022 — S.G. mod Unione di Comuni Alta Marmilla

(Sag C-689/22)

(2023/C 35/42)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Oristano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: S.G.

Sagsøgt: Unione di Comuni Alta Marmilla

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88/EF (1), også betragtet hver for sig, fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser eller retspraksis, der er begrundet i hensynet til de offentlige finanser, og hvorefter ansatte, herunder ledende medarbejdere, i de offentlige forvaltninger ved ansættelsesforholdets ophør under ingen omstændigheder kan opnå finansiel godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/36

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (Polen) den 10. november 2022 — I. sp. z o.o. mod M.W.

(Sag C-693/22)

(2023/C 35/43)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: I. sp. z o.o.

Sagsøgt: M.W.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra a), c), e) sammenholdt med artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (1) (EUT L af 2016, nr. 119, s. 1, som ændret) fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national retsregel, der tillader salg af en database som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (2), der indeholder personoplysninger, som led i en tvangsfuldbyrdelsessag, når de registrerede ikke har givet deres samtykke til et sådant salg?

(1) EUT 2016, L 119, s. 1.

(2) EFT 1996, L 77, s. 20.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/36

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Městský soud v Praze (Den Tjekkiske Republik) den 10. november 2022 — Fondee a.s. mod Česká národní banka

(Sag C-695/22)

(2023/C 35/44)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Městský soud v Praze

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fondee a.s.

Sagsøgt: Česká národní banka

Præjudicielle spørgsmål

Har en person, der i medfør af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/65 (1) er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, og i henhold til det nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, ikke er omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i direktivets artikel 34, ret til fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 56 TEUF, såfremt denne person ikke selv yder investeringsservice på grundlag af en fælleseuropæisk licens til en kunde, der er etableret i en anden medlemsstat, men modtager en investeringsservice fra en udenlandsk enhed, der anvender en fælleseuropæisk licens, eller på anden måde deltager i levering af denne tjenesteydelse til slutkunden (formidler dens levering)?

2)	Hvis svaret på det foregående spørgsmål er bekræftende, er EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF, da til hinder for bestemmelser, der forbyder en investeringsformidler at formidle ordre til en udenlandsk enhed, der handler med værdipapirer?

(1) EUT 2014, L 173, s. 349.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/37

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Apelativen sad Varna (Bulgarien) den 14. november 2022 — straffesag mod TP og OF

(Sag C-698/22)

(2023/C 35/45)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Apelativen sad Varna

Tiltalte i straffesagen

TP og OF

Præjudicielle spørgsmål

Kan stoffer, der — selv om de ikke er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 (1) af 22. december 2004 — vides at have været brugt til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, være genstand for en strafbar handling i form af transport over statsgrænserne som omhandlet i artikel 242, stk. 3, i Nakazatelen kodeks (straffeloven) (som materiale), selv om hverken national ret eller den anvendelige EU-ret fastsætter særlige importregler for sådanne stoffer? Straffelovens artikel 242, stk. 3, er en rammebestemmelse og henviser til andre særlige bestemmelser, som udtrykkeligt regulerer import af narkotikaprækursorer. Er den nationale bestemmelse i straffelovens artikel 242, stk. 3, (som indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i straffelovens artikel 354a, andet punktum) i denne forstand forenelig med artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), såfremt der ikke findes lovbestemmelser for import af sådanne materialer, som kan udfylde de strafferetlige rammebestemmelser?

II.

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

II.1.

Hvad betyder »at have været brugt til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer« som anført i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 111/2005, og skal dette forstås som den rene blanding af stoffer med henblik på fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, eller kan betydningen også omfatte, at stofferne indgår i kemiske reaktioner med henblik på syntese af narkotika eller psykotrope stoffer?

II.2.

Stoffet APAA blev ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1737 (2) af 14. juli 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 for så vidt angår optagelse af visse narkotikaprækursorer på listen over registrerede stoffer fastsat som en umiddelbar prækursor for amfetamin og optaget i kategori 1 i bilag I til forordning nr. 273/2004 og i bilaget til forordning nr. 111/2005. Kan APAA indtil stoffets optagelse på denne liste anses for et stof/materiale, som anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, og hvilke importregler var det dermed underlagt?

III.

Kan aktiviteter og adfærd, som står i forbindelse med finansiering, planlægning og organisation af import af stoffer som omhandlet i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 111/2005 (APAAN og PMK), herunder beskæftigelse af andre fysiske og/eller juridiske personer, som direkte foretager toldangivelsen og udarbejdelsen af tolddokumenterne for importen, anses for »formidlingsvirksomhed«, »erhvervsdrivende« eller »importør« som omhandlet i artikel 2, litra e), f) og h), i forordning nr. 111/2005?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22.12.2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (EUT 2005, L 22, s. 1).

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1737 af 14.7.2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 for så vidt angår optagelse af visse narkotikaprækursorer på listen over registrerede stoffer (EUT 2020, L 392, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/38

Appel iværksat den 24. november 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 14. september 2022 i sag T-775/20, PB mod Kommissionen

(Sag C-721/22 P)

(2023/C 35/46)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, B. Araujo Arce og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: PB og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Det første og det tredje punkt i domskonklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom af 14. september 2022 i sag T-775/20 ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten til afgørelse af sagens realitet med hensyn til annullationssøgsmålet.

—	PB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat et enkelt annullationsanbringende, som vedrører en retlig fejl.

Kommissionen har anfægtet Rettens konklusion, hvori det i den appellerede doms præmis 65 på grundlag af ræsonnementet i dommens præmis 51-64 blev fastslået, at svigforordningen (1)»således ikke i sig selv kan udgøre det relevante retsgrundlag for vedtagelsen af de administrative foranstaltninger med henblik på tilbagesøgning af de uretmæssigt oppebårne beløb. […]«.

Retten har begået en retlig fejl, idet svigforordningens artikel 4 og 7 udgør et selvstændigt og tilstrækkeligt præcist grundlag for at vedtage de administrative foranstaltninger med henblik på tilbagesøgning, hvilken ikke er en sanktion.

Retten har endelig i dommens præmis 69 konkluderet, at den samtidige anvendelse af artikel 103 i finansforordningen af 2002 og svigforordningens artikel 4 og 7 ikke gør det muligt at vedtage en foranstaltning i forhold til sagsøgeren i første instans, for så vidt som denne ikke var den direkte støttemodtager med hensyn til udbetalingerne.

Ifølge Kommissionen har Retten begået en retlig fejl, idet svigforordningens artikel 7, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 4 og artikel 103 i finansforordningen af 2002, udgør en tilstrækkeligt klar og præcis bestemmelse med henblik på at gøre tilbagesøgningen hos sagsøgeren i første instans mulig, selv om denne ikke var den direkte støttemodtage med hensyn til de pågældende udbetalinger.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT 1995, L 312, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/39

Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 30. november 2022 — Ntinos Ramon mod Europa-Kommissionen

(Sag C-742/22 SA)

(2023/C 35/47)

Processprog: græsk

Parter

Rekvirenten: Ntinos Ramon (ved advokaterne Achilleas Dimitriadis, Charalampos Pogiatzis og Alexandros Dimitriadis, samt barrister Pavlos Eleftheriadis)

Rekvisitus: Europa-Kommissionen

Rekvirentens påstande

—

Europa-Kommissionens immunitet i henhold til artikel 1 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ophæves og forkyndelse og fuldbyrdelse af en foreløbig kendelse om tvangsfuldbyrdelse i form af udlæg hos tredjemand, der blev afsagt den 23. juni 2022 af Eparchiako Dikastirio Ammochostou (kredsdomstolen i Famagusta, Cypern), tillades over for Europa-Kommissionen, med forbehold af ophævelsen af dens immunitet, og som vedrører Ntinos Ramons krav over for Republikken Tyrkiet for så vidt angår et beløb på 622 114,52 EUR, som sagsøgeren i 2010 blev tilkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med den begrundelse, at hans rettigheder var blevet tilsidesat som følge af de tyrkiske myndigheders ulovlige besættelse af sagsøgerens ejendom.

—	Der træffes sådanne foranstaltninger og/eller bestemmelse om erstatning, som efter Domstolens skøn er rimelige i det foreliggende tilfælde.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne med tillæg af moms.

Anbringender og væsentligste argumenter

Republikken Tyrkiet har fordringer på Den Europæiske Union, der er sikre, opgjorte og forfaldne til betaling, i medfør af de følgende finansielle aftaler, der er indgået mellem EU og Republikken Tyrkiet:

(a)	Finansiel aftale 2018 »Det årlige handlingsprogram for Tyrkiet — 2018« af 6. november 2019 med et beløb på 98,4 mio. EUR

(b)	Finansiel aftale 2019 »Det årlige handlingsprogram for Tyrkiet — 2019« af 4. juni 2019 med et beløb på 157,7 mio. EUR

(c)	Finansiel aftale 2020 »Det årlige handlingsprogram for Tyrkiet — 2019« af 26. marts 2019 med et beløb på 122 mio. EUR.

EU’s førtiltrædelsesbistand har bl.a. til formål at bistå Tyrkiet ved vedtagelsen af reformer, så landet nærmer sig den gældende EU-ret, herunder respekten for retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne.

Det udlæg, som sagsøgeren har begæret, vedrører gennemførelsen af dommen afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 26. oktober 2010 i sagen Ramon mod Republikken Tyrkiet (CE:ECHR:2010:1026JUD 002909295), og udgør en foranstaltning til fremme, beskyttelse og overholdelse af menneskerettighederne.

Udlæg i de opgjorte fordringer, som Tyrkiet har på Den Europæiske Union, med et beløb svarende til det, som Republikken Tyrkiet skylder Ntinos Ramon, vil hverken hindre Den Europæiske Unions korrekte funktionsmåde eller bringe dens uafhængighed i fare. Udlægget vil derimod bidrage til at virkeliggøre et af hovedformålene med den førtiltrædelsesbistand, som Tyrkiet er tildelt, nemlig at kandidatlandet respekterer retsstaten og beskytter menneskerettighederne.

Retten

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/41

Rettens dom af 30. november 2022 — PKK mod Rådet

(Forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger mod PKK med henblik på at bekæmpe terrorisme - indefrysning af midler - fælles holdning 2001/931/FUSP - anvendelighed på situationer med væbnet konflikt - terrorgruppe - faktuelt grundlag for afgørelserne om indefrysning af midler - afgørelse truffet af en kompetent myndighed - myndighed i et tredjeland - fornyet prøvelse - proportionalitet - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til effektiv domstolsbeskyttelse - tilpasning af stævningen)

(2023/C 35/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kurdistan Workers’ Party PKK (ved advokaterne A. van Eik og T. Buruma)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Van Overmeire og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte i sag T-316/14 RENV: Europa-Kommissionen (ved T. Ramopoulos, J. Norris, J. Roberti di Sarsina og R. Tricot, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte i appelsagen: Den Franske Republik (ved A.-L. Desjonquères, B. Fodda og J.-L. Carré, som befuldmægtigede) og Kongeriget Nederlandene (ved M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet i sag T-316/14 RENV på grundlag af artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af:

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 (EUT 2014, L 217, s. 1)

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP (EUT 2015, L 82, s. 107)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 (EUT 2015, L 82, s. 1)

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1334 af 31. juli 2015 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/521 (EUT 2015, L 206, s. 61)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 af 31. juli 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 (EUT 2015, L 206, s. 12)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 af 21. december 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 (EUT 2015, L 334, s. 1)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 af 12. juli 2016 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 (EUT 2016, L 188, s. 1)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 af 27. januar 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 (EUT 2017, L 23, s. 3)

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1426 af 4. august 2017 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/154 (EUT 2017, L 204, s. 95).

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/1420 af 4. august 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/15 (EUT 2017, L 204, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Med søgsmålet i sag T-148/19, ligeledes på grundlag af artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/25 af 8. januar 2019 om ændring og ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2018/1084 (EUT 2019, L 6, s. 6)

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1341 af 8. august 2019 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/25 (EUT 2019, L 209, s. 15)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/1337 af 8. august 2019 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/24 (EUT 2019, L 209, s. 1)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/19 af 13. januar 2020 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1337 (EUT 2020, L 81, s. 1)

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1132 af 30. juli 2020 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2020/20 (EUT 2020, L 247, s. 18)

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1128 af 30. juli 2020 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/19 (EUT 2020, L 247, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 annulleres, for så vidt som de vedrører Kurdistan Workers’ Party (PKK).

2)	I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union for så vidt angår sag T-316/14 RENV.

3)	Rådet frifindes i sag T-148/19.

4)	PKK og Rådet bærer hver deres egne omkostninger i sag T-316/14, sag C-46/19 P, sag T-316/14 RENV og sag T-148/19.

5)	Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 245 af 28.7.2014.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/43

Rettens dom af 30. november 2022 — Trasta Komercbanka m.fl. mod ECB

(Sag T-698/16) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - specifikke tilsynsopgaver, der overdrages til ECB - afgørelse om inddragelse af et kreditinstituts tilladelse - en af sagsøgernes død - delvist ufornødent at træffe afgørelse - kompetencerne for de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater og for ECB inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme - ligebehandling - proportionalitet - beskyttelse af den berettigede forventning - retssikkerhed - magtfordrejning - ret til forsvar - begrundelsespligt)

(2023/C 35/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Trasta Komercbanka AS (Riga, Letland) og de 6 øvrige sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved E. Koupepidou, C. Hernández Saseta og A. Witte, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Schneider)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Letland (ved K. Pommere og J. Davidoviča, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af afgørelse ECB/SSM/2016 — 529900WIP0INFDAWTJ81/2 WOANCA-2016-0005 truffet af ECB den 11. juli 2016 om inddragelse af Trasta Komercbankas tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som denne var anlagt af Igors Buimisters.

2)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

3)	Trasta Komercbanka AS og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, med undtagelse af Igors Buimisters, betaler sagsomkostningerne.

4)	Igors Buimisters bærer sine egne omkostninger.

5)	Europa-Kommissionen og Republikken Letland bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 441 af 28.11.2016.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/44

Rettens dom af 30. november 2022 — Østrig mod Kommissionen

(Sag T-101/18) (1)

(Statsstøtte - kerneenergiindustri - Ungarns påtænkte støtte til udvikling af to nye kernereaktorer på Paks-anlægget - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked under forudsætning af, at visse tilsagn overholdes - artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF - støttens forenelighed med anden EU-ret end statsstøttereglerne - uadskillelig forbindelse - fremme af kerneenergi - Euratomtraktatens artikel 192, stk. 1 - miljøbeskyttelsesprincippet, princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet og bæredygtighedsprincippet - fastlæggelse af den pågældende økonomiske virksomhed - markedssvigt - konkurrencefordrejning - støttens proportionalitet - behov for en statslig indgriben - fastlæggelse af støttens elementer - procedure for indgåelse af offentlige kontrakter - begrundelsespligt)

(2023/C 35/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved J. Schmoll, F. Koppensteiner, M. Klamert og T. Ziniel, som befuldmægtigede, bitsået af advokat H. Kristoferitsch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck, K. Herrmann og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Storhertugdømmet Luxembourg (ved A. Germeaux og T. Schell, som befuldmægtigede, bistået af P. Kinsch)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil, T. Müller, J. Pavliš og L. Halajová, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved E. de Moustier og P. Dodeller, som befuldmægtigede), Ungarn (ved M. Fehér, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne P. Nagy, N. Gràcia Malfeito og B. Karsai, og C. Bellamy, KC), Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget), Den Slovakiske Republik (ved S. Ondrášiková, som befuldmægtiget), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved F. Shibli, L. Baxter og S. McCrory, som befuldmægtigede, bistået af barrister T. Johnston)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Republikken Østrig nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2112 af 6. marts 2017 om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 — 2015/C (ex 2015/N), som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket (EUT 2017, L 317, s. 45).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Polen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 152 af 30.4.2018.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/45

Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB

(Sag T-275/19) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - ECB’s beføjelser - undersøgelsesbeføjelser - inspektion på stedet - artikel 12 i forordning (EU) nr. 1024/2013 - ECB’s afgørelse om at gennemføre en inspektion i et mindre signifikant kreditinstituts forretningslokaler - annullationssøgsmål - retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål - formaliteten - ECB’s kompetence - begrundelsespligt - forhold, der kan begrunde en inspektion - procesreglementets artikel 106 - anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse)

(2023/C 35/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PNB Banka AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Central Bank (ved C. Hernández Saseta, F. Bonnard og V. Hümpfner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, A. Nijenhuis og A. Steiblytė som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks (ECB) afgørelse, meddelt ved skrivelse af 14. februar 2019, om at foretage en inspektion på stedet af selskabets forretningslokaler.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes.

2)	PNB Banka AS bærer sine egne omkostninger og betaler de af ECB afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 213 af 24.6.2019.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/46

Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB

(Sag T-301/19) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1024/2013 - behov for ECB’s direkte tilsyn med et mindre signifikant kreditinstitut - anmodning fra den kompetente nationale myndighed - artikel 68, stk. 5, i forordning (EU) nr. 468/2014 - ECB’s afgørelse om at klassificere PNB Banka som signifikant enhed under sit direkte tilsyn - begrundelsespligt - proportionalitet - ret til forsvar - aktindsigt i de administrative sagsakter - rapport i henhold til artikel 68, stk. 3, i forordning nr. 468/2014 - procesreglementets artikel 106 - anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse)

(2023/C 35/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PNB Banka AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Hernández Saseta, F. Bonnard og D. Segoin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks (ECB) afgørelse, meddelt ved skrivelse af 1. marts 2019, om at klassificere sagsøgeren som en signifikant enhed under ECB’s direkte tilsyn.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes.

2)	PNB Banka AS bærer sine egne omkostninger og betaler de af ECB afholdte omkostninger.

(1) EUT C 246 af 22.7.2019.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/46

Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB

(Sag T-330/19) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - artikel 22 i direktiv 2013/36/EU - ECB’s indsigelse mod erhvervelse af kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut - vurderingsperiodens begyndelsestidspunkt - ECB’s indgriben i procedurens indledende fase - kriterier for den påtænkte erhververs finansielle stabilitet og overholdelse af tilsynskrav - spørgsmålet, om der foreligger en rimelig indsigelsesgrund mod erhvervelsen på grundlag af et enkelt eller flere vurderingskriterier - procesreglementets artikel 106 - anmodning om afholdelse af et retsmøde uden begrundelse)

(2023/C 35/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PNB Banka AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved C. Hernández Saseta, F. Bonnard og V. Hümpfner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, A. Nijenhuis og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelsen, meddelt ved skrivelse af 21. marts 2019, hvorved Den Europæiske Centralbank (ECB) rejste indsigelse mod erhvervelsen af kvalificerede kapitalandele i selskabet B.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) frifindes.

2)	PNB Banka AS bærer sine egne omkostninger og betaler de af ECB afholdte omkostninger.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 270 af 12.8.2019.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/47

Rettens dom af 7. december 2022 — PNB Banka mod ECB

(Sag T-230/20) (1)

(Økonomisk og monetær politik - tilsyn med kreditinstitutter - forordning (EU) nr. 1024/2013 - specifikke tilsynsopgaver, der overdrages til ECB - afgørelse om inddragelse af kreditinstituttet PNB Bankas tilladelse - forslag om inddragelse af tilladelse fra den kompetente nationale myndighed - afgørelse om PNB Bankas insolvens - rimelig frist - begrundelsespligt - proportionalitet)

(2023/C 35/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PNB Banka AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Hernández Saseta, F. Bonnard og V. Hümpfner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Letland (ved K. Pommere, J. Davidoviča og E. Bārdiņš, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Den Europæiske Centralbanks (ECB) afgørelse ECB-SSM-220-LVPNB-1, WHD-2019-0016, af 17. februar 2020 om iværksættelse af inddragelsen af sagsøgerens tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	PNB Banka AS bærer sine egne omkostninger og betaler de af ECB afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)	Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 209 af 22.6.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/48

Rettens dom af 23. november 2022 — Westfälische Drahtindustrie m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-275/20) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - konkurrence - kartel - det europæiske marked for forspændingsstål - afgørelse om overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 - udsættelsen af forpligtelsen til at stille en bankgaranti - foreløbige betalinger i rater - dom om delvis annullation af afgørelsen og om fastsættelse af en bøde på et beløb, som er identisk med beløbet for den oprindeligt pålagte bøde - modregning af de foreløbige betalinger - morarenter - artikel 266, stk. 1, TEUF - ugrundet berigelse - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb - manglende lovhjemmel - ulovlighed)

(2023/C 35/55)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Westfälische Drahtindustrie GmbH (Hamm, Tyskland), Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH & Co. KG (Hamm) og Pampus Industriebeteiligungen GmbH & Co. KG (Iserlohn, Tyskland) (ved advokaterne O. Duys og N. Tkatchenko)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi og L. Mantl, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgerne har med deres søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt principal påstand om for det første om annullation af Europa-Kommissionens skrivelse af 2. marts 2020, hvorved den krævede, at de betalte den et beløb på 12 236 931,69 EUR, som ifølge Kommissionen svarede til det endnu ubetalte af den bøde, der var blevet pålagt dem den 30. september 2010, for det andet om, at det fastslås, at der er sket fuldstændig betaling af gælden af bøden af den 17. oktober 2019 gennem betalingen af et beløb på 18 149 636,24 EUR, og for det tredje om, at Kommissionen tilpligtes at betale WDI et beløb på 1 633 085,17 EUR med tillæg af renter regnet fra denne sidstnævnte dato som følge af denne institutions ugrundede berigelse. Sagsøgerne har subsidiært i henhold til artikel 268 TEUF nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale dem et beløb på 12 236 931,69 EUR, som Kommissionen havde afkrævet sagsøgeren WDI, samt et beløb, som svarer til det af denne institution for meget opkrævede beløb på 1 633 085,17 EUR med tillæg af renter regnet fra den 17. oktober 2019, indtil der er sket endelig betaling af det skyldige beløb.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Westfälische Drahtindustrie GmbH, Westfälische Drahtindustrie Verwaltungsgesellschaft mbH & Co. KG og Pampus Industriebeteiligungen GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 247 af 27.7.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/49

Rettens dom af 7. december 2022 — Litauen mod Kommissionen

(Sag T-537/20) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Litauen - støtte til førtidspensionering - artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 - artikel 34, stk. 6, og artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014)

(2023/C 35/56)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Republikken Litauen (ved R. Dzikovič og K. Dieninis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina, J. Jokubauskaitė og M. Kaduczak, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har Republikken Litauen nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/859 af 16. juni 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2020, L 195, s. 59), for så vidt som denne medlemsstat heri pålægges en fast finansiel korrektion på 5 %, hvorved det beløb på 2 186 447,97 EUR, der i perioden fra den 16. oktober 2013 til den 30. juni 2018 blev udbetalt i henhold til foranstaltningen vedrørende støtte til førtidspensionering, udelukkes fra finansiering.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Litauen betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 359 af 26.10.2020.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/49

Rettens dom af 7. december 2022 — CCPL m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-130/21) (1)

(Konkurrence - karteller - fødevareemballage til detailhandelen - afgørelse om ændring af en bødes størrelse - metode til beregning af bøden - tilregnelse af den ulovlige adfærd - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - bødeloft - proportionalitet - ligebehandling - betalingsevne)

(2023/C 35/57)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: CCPL — Consorzio Cooperative di Produzione e Lavoro SC (Reggio d’Emilie, Italien), Coopbox Group SpA (Bibbiano, Italien) og Coopbox Eastern s.r.o. (Nové Mesto nad Váhom, Slovakiet) (ved advokaterne E. Cucchiara og E. Rocchi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi og T. Baumé, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 8940 final af 17. december 2020 (herefter »den anfægtede afgørelse«) om ændring af størrelsen af de bøder, der blev pålagt ved Kommissionens afgørelse C(2015) 4336 final af 24. juni 2015 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT.39563 — fødevareemballage til detailhandelen (herefter »afgørelsen fra 2015«).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	CCPL — Consorzio Cooperative di Produzione e Lavoro SC, Coopbox Group SpA og Coopbox Eastern s.r.o. bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 148 af 26.4.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/50

Rettens dom af 30. november 2022 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-221/21) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - arealstøtteordning - finansielle korrektioner - begrebet »permanente græsarealer« - artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 - artikel 5, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 499/2014)

(2023/C 35/58)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato C. Gerardis, G. Rocchitta og E. Feola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, J. Aquilina og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Den Italienske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/261 af 17. februar 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 59, s. 10), for så vidt som den vedrører visse udgifter afholdt af denne medlemsstat.

Konklusion

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/261 af 17. februar 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den pålægger Den Italienske Republik en standardkorrektion på 2 % vedrørende arealstøtte tildelt i Italien for et beløb på 67 368 272,99 EUR for ansøgningsåret 2017.

2)	Iøvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger

(1) EUT C 228 af 14.6.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/51

Rettens dom af 30. november 2022 — KN mod Parlamentet

(Sag T-401/21) (1)

(Regler for institutionerne - ansat i EØSU - dechargeproceduren i forbindelse med gennemførelsen af EØSU’s budget for regnskabsåret 2019 - Parlamentets beslutning om udpegning af sagsøgeren som værende ophavsmanden til psykisk chikane - annullationssøgsmål - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål - afvisning - erstatningssøgsmål - beskyttelse af personoplysninger - uskyldsformodning - pligt til fortrolighed - princippet om god forvaltning - proportionalitet - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder)

(2023/C 35/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: KN (ved advokaterne M. Casado García Hirschfeld og M. Aboudi)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved R. Crowe, C. Burgos og M. Allik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om, for det første, på grundlag af artikel 263 TEUF, annullation af Europa-Parlamentets afgørelse (EU, Euratom) 2021/1552 af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT 2021, L 340, s. 140), og af Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2021/1553 af 29. april 2021 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT 2021, L 340, s. 141), og, for det andet, på grundlag af artikel 268 TEUF, erstatning af det tab, som han har lidt som følge af de anfægtede retsakter.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	KN betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 338 af 23.8.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/51

Rettens dom af 7. december 2022 — Neoperl mod EUIPO (Gengivelse af en cylinderformet sanitær indsatsdel)

(Sag T-487/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et EU-varemærke, der gengiver en cylinderformet sanitær indsatsdel - taktilt positionsvaremærke - absolutte registreringshindringer - lovgivningens anvendelsesområde - ex officio prøvelse - appelkammerets undersøgelse af det fornødne særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001] - tegn, der ikke kan udgøre et EU-varemærke - manglende præcis og fuldstændig grafisk gengivelse, der kan stå alene, når henses til helhedsindtrykket af det taktile tegn - artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2007 [nu artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Neoperl AG (Reinach, Schweiz) (ved advokat U. Kaufmann

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 3. juni 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2327/2019 5).

Konklusion

1)	Afgørelsen, der blev truffet den 3. juni 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2327/2019-5), annulleres.

2)	EUIPO betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 391 af 27.9.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/52

Rettens dom af 23. november 2022 — Zeta Farmaceutici mod EUIPO — Specchiasol (EUPHYTOS)

(Sag T-515/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket EUPHYTOS - det ældre EU-figurmærke EuPhidra - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 56, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 64, stk. 2, og artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) - relevante perioder - fremlæggelse af beviser for første gang for appelkammeret - appelkammerets skønsbeføjelse - kvalificering som nye eller supplerende beviser - artikel 95, stk. 2, i forordning 2017/1001 - artikel 27, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2018/625)

(2023/C 35/61)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Zeta Farmaceutici SpA (Vicence, Italien) (ved advokaterne F. Celluprica, F. Fischetti og F. De Bono)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Scardocchia, J. Crespo Carrillo og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Retten: Specchiasol Srl (Bussolengo, Italien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2094/2019-1).

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 10. juni 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2094/2019-1) annulleres.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Zeta Farmaceutici SpA afholdte omkostninger.

(1) EUT C 422 af 18.10.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/53

Rettens dom af 30. november 2022 — ADS L. Kowalik, B. Włodarczyk mod EUIPO — ESSAtech (tilbehør til trådløs fjernbetjening)

(Sag T-612/21) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver tilbehør til en trådløs fjernbetjening - ugyldighedsgrund - elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion - artikel 8, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - kendsgerninger eller beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt - artikel 63, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 - begrundelsespligt - artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder)

(2023/C 35/62)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: ADS L. Kowalik, B. Włodarczyk s.c. (Sosnowiec, Polen) (ved advokat M. Oleksyn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Chylińska og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: ESSAtech (Přistoupim, Den Tjekkiske Republik)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. juli 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1072/2020-3).

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 14. juli 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), (sag R 1072/2020-3), annulleres

2)	EUIPO betaler de omkostninger, der er afholdt såvel i sagen for appelkammeret ved EUIPO som i sagen for Retten.

(1) EUT C 502 af 13.12.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/53

Rettens dom af 7. december 2022 — Puma mod EUIPO — Vaillant (Puma)

(Sag T-623/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket Puma - det ældre EU-figurmærke PUMA - relativ registreringshindring - skade på renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne M. Schunke og P. Trieb)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer, D. Stoyanova-Valchanova og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Vaillant GmbH (Remscheid, Tyskland) (ved advokat S. Abrar)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juli 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1875/2019-1)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Puma SE betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 471 af 22.11.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/54

Rettens dom af 30. november 2022 — Mendes mod EUIPO — Actial Farmaceutica (VSL3TOTAL)

(Sag T-678/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket VSL3TOTAL - det ældre EU-ordmærke VSL#3 - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001])

(2023/C 35/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mendes SA (Lugano, Schweiz) (ved advokat M. Cavattoni)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Actial Farmaceutica Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne M. Mostardini, F. Mellucci og F. Rombolà)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. august 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1568/2020-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Mendes SA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 502 af 13.12.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/55

Rettens dom af 23. november 2022 — Allessa mod EUIPO — Dumerth (CASSELLAPARK)

(Sag T-701/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket CASSELLAPARK - absolutte registreringshindringer - fornødent særpræg - manglende beskrivende karakter - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden, foreligger ikke - artikel 7, stk. 1, litra b), c) og g), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), c) og g), i forordning (EU) 2017/1001] - begrundelsespligt - artikel 94 i forordning 2017/1001)

(2023/C 35/65)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Allessa GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne S. Fröhlich, M. Hartmann og H. Lerchl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Nicolás Gómez og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Carim Dumerth (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne T. Wieland og C. Corbet)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. august 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1043/2020-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Allessa GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 2 af 3.1.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/55

Rettens dom af 7. december 2022 — Bora Creations mod EUIPO (essence)

(Sag T-738/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket essence - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001)

(2023/C 35/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Bora Creations, SL (Andratx, Spanien) (ved advokaterne R. Lange og M. Ebner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Eberl og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. september 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 693/2021-4).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Bora Creations, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 37 af 24.1.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/56

Rettens dom af 7. december 2022 — Borussia VfL 1900 Mönchengladbach mod EUIPO — Neng (Fohlenelf)

(Sag T-747/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket Fohlenelf - reel brug af varemærket - artikel 58, stk. 1, litra a), artikel 94, stk. 1, og artikel 97, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Borussia VfL 1900 Mönchengladbach GmbH (Mönchengladbach, Tyskland) (ved advokat R. Kitzberger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder og E. Nicolás Gómez, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: David Neng (Brüggen, Tyskland) (ved advokat D. Breuer)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. september 2021 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2126/2020-4).

Konklusion

Afgørelsen truffet den 28. september 2021 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2126/2020 4) annulleres, for så vidt som beviset for den reelle brug af EU-ordmærket Fohlenelf er blevet afvist med hensyn til »sæber« i klasse 3, »selvklæbende folie af papir eller plastic, selvklæbende etiketter« i klasse 16, »porcelæn og keramik« i klasse 21, og ligeledes med hensyn til »dunke«, for så vist som der er tale om en underkategori af varer, som fungerer som »beholdere til husholdnings- og køkkenbrug« ligeledes i klasse 21, »badehåndklæder af tekstilmateriale« i klasse 24 og »spil, legetøj« i klasse 28.

2)	I øvrigt frifindes EUIPO.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 37 af 24.1.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/57

Rettens dom af 30. november 2022 — Lila Rossa Engros mod EUIPO (LiLAC)

(Sag T-780/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket LiLAC - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/68)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Lila Rossa Engros SRL (Voluntari, Rumænien) (ved advokat O. Anghel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. september 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 441/2021-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Lila Rossa Engros SRL bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

(1) EUT C 95 af 28.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/57

Rettens dom af 30. november 2022 — Hasco TM mod EUIPO — Esi (NATURCAPS)

(Sag T-12/22) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket NATURCAPS - det ældre nationale ordmærke NATURKAPS - manglende reel brug af det ældre varemærke - artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001 - kvalificering af farmaceutiske produkter og kosttilskud)

(2023/C 35/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hasco TM sp. z o.o. sp.k. (Wroclaw, Polen) (ved advokat M. Krekora)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Esi Srl (Albisola Superiore, Italien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. november 2021 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 617/2021-4).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Hasco TM sp. z o.o. sp.k. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 109 af 7.3.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/58

Rettens dom af 30. november 2022 — Korporaciya »Masternet« mod EUIPO — Stayer Ibérica (STAYER)

(Sag T-85/22) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket STAYER - reel brug af varemærket - artikel 15 og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 18 og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - kvalifikation af varer, med hensyn til hvilke reel brug er blevet godtgjort)

(2023/C 35/70)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZAO Korporaciya »Masternet« (Moskva, Rusland) (ved advokat N. Bürglen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Stayer Ibérica, SA (Pinto, Spanien) (ved advokaterne P. Creta, A. Lanzarini, B. Costa og M. Lazzarotto)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. december 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 932/2021-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	ZAO Korporaciya »Masternet« betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 158 af 11.4.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/58

Rettens dom af 23. november 2022 — General Wire Spring mod EUIPO (GENERAL PIPE CLEANERS)

(Sag T-151/22) (1)

(EU-varemærker - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket GENERAL PIPE CLEANERS - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: General Wire Spring Co. (McKees Rocks, Pennsylvania, De Forenede Stater) (ved advokat E. Carrillo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. januar 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1452/2021-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	General Wire Spring Co. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 198 af 16.5.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/59

Rettens dom af 30. november 2022 — Korporaciya »Masternet« mod EUIPO — Stayer Ibérica (STAYER)

(Sag T-155/22) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-figurmærket STAYER - reel brug af varemærket - artikel 15 og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18 og artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - kvalificering af de varer, med hensyn til hvilke reel brug er blevet godtgjort)

(2023/C 35/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZAO Korporaciya »Masternet« (Moskva, Rusland) (ved advokat N. Bürglen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Stayer Ibérica, SA (Pinto, Spanien) (ved advokaterne P. Creta, A. Lanzarini, A. Sponzilli, B. Costa og M. Lazzarotto)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. december 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 931/2021-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	ZAO Korporaciya »Masternet« betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 198 af 16.5.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/60

Rettens dom af 7. december 2022 — Sanetview mod EUIPO — 2boca2catering (Las Cebras)

(Sag T-159/22) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - anmodning om EU-figurmærket Las Cebras - det ældre nationale figurmærke LEZEBRA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2023/C 35/73)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sanetview, SLU (Andorre-la-Vieille, Andorra) (ved advokaterne J. Gallego Jiménez, E. Sanz Valls, P. Bauzá Martínez, Y. Hernández Viñes og C. Marí Aguilar)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Crawcour Hage og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: 2boca2catering, SL (Sevilla, Spanien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. januar 2022 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1070/2021-5).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sanetview, SLU betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 198 af 16.5.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/60

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Basicmed Enterprises m.fl. mod Rådet m.fl.

(Sag T-379/16) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - stabilitetsstøtteprogrammet for Cypern - afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus - Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern - afgørelse 2013/236/EU - gennemførelsesafgørelse 2013/463/EU - aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme - Rettens kompetence - antagelse til realitetsbehandling - formkrav - udtømning af de nationale retsmidler - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - ejendomsret - berettiget forventning - ligebehandling - åbenbart, at søgsmålet delvis er anlagt ved en ret, der ikke har kompetence til at træffe afgørelse, delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er ugrundet)

(2023/C 35/74)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Basicmed Enterprises Ltd (Limassol, Cypern), og de 19 andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til kendelsen (ved advokaterne P. Tridimas, K. Kakoulli og P. Panayides)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Westerhof Löfflerová og I. Gurov, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, J.P. Keppenne og S. Delaude, som befuldmægtigede), Den Europæiske Centralbank (ved K. Laurinavičius, G. Várhelyi og K. Drēviņa, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.G. Kamann), Eurogruppen, repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Westerhof Löfflerová og I. Gurov, som befuldmægtigede), Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, J.P. Keppenne og S. Delaude, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Ved deres søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF har sagsøgerne nedlagt påstand om erstatning for det tab, som de har lidt, som følge af afgørelse truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) af 21. marts 2013 om nødlikviditetsstøtte efter en anmodning fra Central Bank of Cyprus, som følge af Eurogruppens erklæringer af 25. marts, 12. april, 13. maj og 13. september 2013 vedrørende Cypern, som følge af Rådets afgørelse af 25. april 2013 rettet til Cypern om specifikke foranstaltninger til genoprettelse af finansiel stabilitet og bæredygtig vækst (EUT 2013, L 141, s. 32), som følge af Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. september 2013 om godkendelse af Cyperns makroøkonomiske tilpasningsprogram og om ophævelse af afgørelse 2013/236/EU (EUT 2013, L 250, s. 40) og som følge af aftalememorandum af 26. april 2013 om de specifikke betingelser for økonomisk politik indgået mellem Republikken Cypern og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) samt som følge af andre retsakter fra og adfærd udvist af Kommissionen, Rådet, ECB og Eurogruppen i forbindelse med tildelingen af en finansiel støttefacilitet til Republikken Cypern.

Konklusion

1)	De sagsøgte frifindes.

2)	Basicmed Enterprises Ltd og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 383 af 17.10.2016.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/61

Rettens kendelse af 22. november 2022 — Validity mod Kommissionen

(Sag T-640/20) (1)

(Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende et projekt til indkaldelse af forslag, der samfinansieres af EFRU - dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat - delvis afslag på aktindsigt - udbredelse efter sagens anlæg - søgsmålsinteresse ophørt - delvist ufornødent at træffe afgørelse - anmodning om tilpasning af stævningen - delvis afvisning)

(2023/C 35/75)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Validity Foundation — Mental Disability Advocacy Centre (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne B. Van Vooren og R. Oyarzabal Arigita)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og A. Spina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation dels af Kommissionens afgørelse C(2020) 5540 final af 6. august 2020, hvorved denne afslog at give sagsøgeren aktindsigt i dokumenter vedrørende et projekt til indkaldelse af forslag hidrørende fra de ungarske myndigheder, dels af Kommissionens afgørelse C(2021) 2834 final af 19. april 2021, hvorved denne gav sagsøgeren aktindsigt i de nævnte dokumenter.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 5540 final af 6. august 2020, hvorved Kommissionen gav Validity Foundation — Mental Disability Advocacy Centre afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende et udkast til indkaldelse af forslag, hidrørende fra de ungarske myndigheder.

2)	I øvrigt afvises sagen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 9 af 11.1.2021.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/62

Rettens kendelse af 22. november 2022 — Fieldpoint (Cyprus) mod EUIPO (HYPERLIGHTOPTICS)

(Sag T-800/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket HYPERLIGHTOPTICS - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - ligebehandling - søgsmålet åbenbart retligt ugrundet)

(2023/C 35/76)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fieldpoint (Cyprus) LTD (Nicosia, Cypern) (ved advokaterne P. Rath og S. Gebele)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Lapinskaite og T. Klee, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. oktober 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1166/2021-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Fieldpoint (Cyprus) LTD betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 73 af 14.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/62

Rettens kendelse af 22. november 2022 — Fieldpoint (Cyprus) mod EUIPO (HYPERLIGHTEYEWEAR)

(Sag T-801/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket HYPERLIGHTEYEWEAR - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 - ligebehandling - søgsmålet åbenbart retligt ugrundet)

(2023/C 35/77)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fieldpoint (Cyprus) LTD (Nicosia, Cypern) (ved advokaterne P. Rath og S. Gebele)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Lapinskaite og T. Klee, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Fieldpoint (Cyprus) LTD betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 73 af 14.2.2022.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/63

Sag anlagt den 21. september 2022 — Ferreira de Macedo Silva mod Frontex

(Sag T-595/22)

(2023/C 35/78)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Carlos Miguel Ferreira de Macedo Silva (Cercal do Alentejo, Portugal) (ved advokat L. Cosme Nunes Rolo)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen af 29. august 2022 truffet af den viceadministrerende direktør for Information Management and Processes i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed, om afskedigelse af sagsøgeren inden udløbet af prøvetiden som midlertidigt ansat i Standing Corps, Cat. 1.

—	Frontex tilpligtes, i tilfælde af, at det er umuligt for sagsøgeren rettidigt at genindtræde i Batch 8, at betale alle omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af den fem-årige kontrakt samt sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de berettigede forventninger og om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse (reference: Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000). (1)

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af væsentlige processuelle krav samt af retten til god forvaltning og af retten til at blive hørt.

(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16)

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/64

Sag anlagt den 7. december 2022 — Athlet mod EUIPO — Heuver Bandengroothandel (ATHLET)

(Sag T-650/22)

(2023/C 35/79)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Athlet Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat S. Reinhard)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Heuver Bandengroothandel BV (Hardenberg, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Athlet Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket ATHLET — EU-varemærke nr. 9 224 692

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. august 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2214/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af EUF-traktaten

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og beviser

—	Tilsidesættelse af artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/64

Sag anlagt den 11. november 2022 — FOF mod Kommissionen

(Sag T-688/22)

(2023/C 35/80)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: FOF — Fox Oil Fund, Lda (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Gemas Donário og S. Soares)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 8550 final af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er blevet gjort gældende i forbindelse med sag T-553/22, Thorn Investments mod Kommissionen.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/65

Sag anlagt den 12. november 2022 — Fontwell mod Kommissionen

(Sag T-691/22)

(2023/C 35/81)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Fontwell — Import, Export, Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Gemas Donário og S. Soares)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 8550 final af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/65

Sag anlagt den 12. november 2022 — Mission mod Kommissionen

(Sag T-700/22)

(2023/C 35/82)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Mission — Trading, Gestão e Serviços, Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Gemas Donário og S. Soares)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 8550 final af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/66

Sag anlagt den 13. november 2022 — Durie mod Kommissionen

(Sag T-705/22)

(2023/C 35/83)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Durie — Trading e Serviços Internacionais, Sociedade Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1414 af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III (meddelt under nummer C(2020) 8550) (EUT 2022, L 217, s. 49) har sagsøgeren fremsat seks anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-702/22, TA mod Kommissionen.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/66

Sag anlagt den 14. november 2022 — Ostrava mod Kommissionen

(Sag T-707/22)

(2023/C 35/84)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Ostrava — Trading e Serviços Internacionais, Sociedade Unipessoal, Lda (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Gemas Donário og S. Soares)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 8550 final af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/67

Sag anlagt den 14. november 2022 — White Pearl mod Kommissionen

(Sag T-708/22)

(2023/C 35/85)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: White Pearl, Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Gemas Donário og S. Soares)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse C(2020) 8550 final af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/67

Sag anlagt den 13. november 2022 — Starboard mod Kommissionen

(Sag T-710/22)

(2023/C 35/86)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Starboard, Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/68

Sag anlagt den 13. november 2022 — Caledonian mod Kommissionen

(Sag T-711/22)

(2023/C 35/87)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Caledonian — Serviços Internacionais, Sociedade Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/68

Sag anlagt den 13. november 2022 — Fuchinvest mod Kommissionen

(Sag T-712/22)

(2023/C 35/88)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Fuchinvest Real Estate Participações, Unipessoal, Lda (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/69

Sag anlagt den 14. november 2022 — Administradora Fortaleza m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-716/22)

(2023/C 35/89)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøgere: Administradora Fortaleza Ltda (São Paulo, Brasilien) og ni andre sagsøgere (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres, idet de ikke er begrundede, for så vidt som de finder anvendelse på holdingselskaber, eller når der er opnået indtægter fra transaktioner andre steder end regionen i den yderste periferi.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1414 af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira (ZFM) — ordning III (meddelt under nummer C(2020) 8550) (EUT 2022, L 217, s. 49) har sagsøgerne fremsat seks anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-702/22, TA mod Kommissionen.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/69

Sag anlagt den 14. november 2022 — Newco mod Kommissionen

(Sag T-717/22)

(2023/C 35/90)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Newco Corporate Services, SA (Zona Franca da Madeira) (Funchal, Portugal) (ved advokaterne A. Ferreira Correia og R. da Palma Borges)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/70

Sag anlagt den 15. november 2022 — Bourbon Offshore Interoil Shipping mod Kommissionen

(Sag T-721/22)

(2023/C 35/91)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Bourbon Offshore Interoil Shipping — Navegação, Lda (Funchal, Portugal) (ved advokaterne S. Fernandes Martins og M. Mendonça Saraiva)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1414 af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN) gennemført af Portugal for Zona Franca da Madeira annulleres.

—

Under alle omstændigheder og med forbehold af det ovenfor anførte annulleres artikel 4 i Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1414 af 4. december 2020 om støtteordning SA.21259 (2018/C) (ex 2018/NN), og som følge heraf annulleres påbuddet om tilbagesøgning fra modtagerne af støtten med tillæg af renter.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i henhold til artikel 264 TEUF.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Det første anbringende, hvorefter den metode, som Europa-Kommissionen har anvendt ved definitionen af begrebet »oprettelse af arbejdspladser« i fuldtidsækvivalenter og årsarbejdsenheder, anvendt i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (EUT 2006, C 54, s. 13), er ulovlig.

Det andet anbringende, hvorefter påbuddet om, at modtagerne skal tilbagebetale støtten og betale renter, er ulovligt.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/71

Sag anlagt den 18. november 2022 — LG m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-730/22)

(2023/C 35/92)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: LG og syv andre sagsøgere (ved advokaterne A. Sigal og M. Teder)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kommissionen har handlet ulovligt i henhold til artikel 9, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (1), som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2020/2223 (2), ved ikke at sende sagsøgerne en rimelig detaljeret og tydelig redegørelse for de faktiske omstændigheder, der ville kunne belyse om og hvordan sagsøgernes handlinger efter OLAF’s mening har skadet Den Europæiske Unions interesser, og ved ikke at give sagsøgerne en yderligere mulighed for at fremsætte bemærkninger til en sådan redegørelse om den faktiske omstændigheder.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

Første anbringende om, at OLAF har undladt at handle ved ikke at give sagsøgerne, der er blev nævnt, som personer involveret i en OLAF-undersøgelse, en reel mulighed for at fremsætte bemærkninger til de faktiske omstændigheder, der vedrører dem, i henhold til artikel 9, stk. 4, and artikel 9b, nr. 1), og 2), i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2020/2223.

Andet anbringende om, at OLAF har undladt at handle i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik ved ikke sammen med den redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, som sagsøgerne modtog, at meddele de foreløbige anklager mod sagsøgerne, idet disse ville kunne have givet dem mulighed for at vurdere relevansen af de oplistede faktiske omstændigheder og at fremsætte bemærkninger hertil.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11.9.2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT 2013 L 248, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2223 af 23.12.2020 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser (EUT 2020 L 437, s. 49).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/71

Sag anlagt den 25. november 2022 — Mazepin mod Rådet

(Sag T-743/22)

(2023/C 35/93)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nikita Dmitrievich Mazepin (Moskva, Rusland) (ved advokaterne D. Rovetta, M. Campa, M. Moretto, V. Villante, T. Marembert og A. Bass)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), annulleres.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (2), annulleres.

—

Afgørelsen om at opretholde sagsøgeren på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (3), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530, og i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014, som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2022/1529, om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres.

Ovenstående, der samlet betegnes som »de anfægtede retsakter«, annulleres, for så vidt som de opregner sagsøgeren på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

1.	Det første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, af artikel 296 TEUF og af artikel 41, stk. 2, litra c), i chartret om grundlæggende rettigheder, tilsidesættelse af retten til effektiv domstolsbeskyttelse og af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.

2.	Det andet anbringende om fejlagtigt skøn.

Det tredje anbringende om et åbenbart fejlskøn, undladelse af at løfte bevisbyrden, tilsidesættelse af de kriterier for opførelse på listen, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra e), og artikel 2, stk. 1, litra g), i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 og i artikel 3, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014, begge vedrørende restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

4.	Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ejendomsret og hans frihed til at drive virksomhed, samt tilsidesættelse af artikel 16 og 17 i chartret om grundlæggende rettigheder.

5.	Det femte anbringende om tilsidesættelse af det grundlæggende princip om forbud mod forskelsbehandling.

6.	Det sjette anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af retten til forsvar og af Rådets forpligtelse til med mellemrum at foretage en fornyet prøvelse af sanktionerne.

(1) EUT 2022, L 239, s. 149.

(2) EUT 2022, L 239, s. 1.

(3) EUT 2014, L 78, s. 16.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/72

Sag anlagt den 1. december 2022 — Mazzone mod Parlamentet

(Sag T-751/22)

(2023/C 35/94)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Antonio Mazzone (Napoli, Italien) (ved advokat M. Paniz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Foranstaltningen om »Ændring af fastsættelse af pensionsrettigheder for et tidligere italiensk medlem af Europa-Parlamentet«, meddelt ved skrivelse af 21. september 2022 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans, modtaget den 5. oktober 2022, vedrørende »Fornyet fastsættelse af pensionsrettigheder som følge af afgørelse nr. 150 af 3. marts 2022 fra Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati [præsidiet for det italienske deputeretkammer]« og enhver anden forudgående og/eller efterfølgende og/eller afledt retsakt annulleres.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har ret til opretholde den livsvarige pension fra Europa-Parlamentet i det omfang, denne var forfalden eller forfaldt på tidspunktet for den første fastsættelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren alle de uretmæssigt tilbageholdte beløb med tillæg af inflationsregulering og lovbestemte renter fra tidspunktet for tilbageholdelsen.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at opfylde den fremtidige dom og øjeblikkeligt og fuldstændigt at genoprette den livsvarige pensionsydelses oprindelige omfang.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence (artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden)

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er truffet af kontorchefen for Enheden for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder uden den nødvendige inddragelse af Europa-Parlamentets Præsidium, som er det reelle organ, der træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne som omhandlet i artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) (1) og utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede retsakt

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den ikke er tilstrækkeligt begrundet, i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og chartrets artikel 41.

Tredje anbringende om vedtagelse af den anfægtede foranstaltning uden et gyldigt retsgrundlag, fejlagtig anvendelse af bilag III til omkostningsregulativet (2) (regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer) og artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten (3) (afgørelsen om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer)

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den er vedtaget uden et gyldigt retsgrundlag, idet artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet er blevet ophævet som følge af ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten).

Fjerde anbringende om en fejlagtig fortolkning af artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten og af bilag I, II og III til omkostningsregulativet. Tilsidesættelse af artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og af sagsøgerens ret til pension

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet har fortolket og anvendt artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten og artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet fejlagtigt. Sagsøgeren har anført, at disse bestemmelser skal fortolkes således, at henvisningen til bilag I, II og III til omkostningsregulativet i artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten, og navnlig til artikel 2, stk. 1, i bilag III, nødvendigvis skal forstås som vedrørende den behandling, som fandt anvendelse, mens bilag III var i kraft. I modsætning hertil vil den fortolkning og anvendelse af de nævnte bestemmelser, som Europa-Parlamentet har foretaget, tillade, at sagsøgerens pensionsrettigheder ændres et ubestemt antal gange i åbenlys modstrid med artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

—

Selv hvis Europa-Parlamentets fortolkning, hvorefter Europa-Parlamentet i henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag III til omkostningsregulativet skal tilpasse EU-pensionen til den pension, der er fastsat for medlemmerne af underhuset i det nationale parlament, tiltrædes, finder en sådan tilpasning endelig sin begrænsning i EU-retten, og den kan under alle omstændigheder alene vedrøre beløbet og de nærmere regler for udbetalingen af pensionen, således at det ikke er muligt automatisk at implementere indgreb, der har indvirkning på selve pensionsretten. I det foreliggende tilfælde har den foranstaltning, som er blevet anvendt på sagsøgeren, på grund af Europa-Parlamentets automatiske gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022, ikke alene ændret sagsøgerens ret til pensionen med betydning for hans pensionsbetingelser som følge af en omberegning med tilbagevirkende kraft, som har ændret selve pensionsrettighederne, men udviser også træk, som er åbenlyst uforenelige med EU-retten.

Femte anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder og lighedsprincippet

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som Europa-Parlamentet ved at træffe bestemmelse om automatisk gennemførelse af afgørelse nr. 150/2022 og som følge heraf omberegne sagsøgerens pension efter en ny metode, med tilbagevirkende kraft og med varige virkninger, som vil få direkte betydning for pensionsretten, har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, som er til hinder for indgreb i velerhvervede rettigheder, hvilket i øvrigt følger af formålet med statuttens artikel 28 og artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der ikke tillader udhuling og/eller ændring af pensionsrettigheder. Desuden udviser en sådan omberegning, idet den kun rammer tidligere italienske europaparlamentsmedlemmer, som er de eneste adressater for en foranstaltning til omberegning af forfaldne pensionsrettigheder med tilbagevirkende kraft efter en bidragsbaseret metode, mens den bidragsbaserede metode endnu ikke var blevet indført i Italien, træk, der også er i åbenlys strid med lighedsprincippet, hvilket medfører en ulovlig forskelsbehandling i forhold til tidligere europaparlamentsmedlemmer fra andre medlemsstater og europaparlamentsmedlemmer, som er valgt efter 2009, samt alle andre borgere i almindelighed, der ikke bliver udsat for en sådan begrænsning af rettigheder.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 17. Tilsidesættelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK. Tabets uforholdsmæssighed.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning, idet den har nedsat det pensionsbeløb for hvervet som europaparlamentsmedlem, der tilkom ham som oprindeligt beregnet, har direkte indvirkning på hans ejendomsret. Han har desuden anført, at det pågældende indgreb er blevet gennemtvunget uden en egentlig begrundelse, og at det har forårsaget ham et uforholdsmæssigt og urimeligt tab.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF og artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

—

Sagsøgeren har anført, at Europa-Parlamentet ved den anfægtede foranstaltning, idet der herved er blevet implementeret en foranstaltning til omberegning af pension, som på grund af de nærmere regler, hvorefter den er udformet, vil få størst betydning for ældre personer, selv har tilsidesat chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF og artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(1) EUT 2016, C 202, s. 389.

(2) Det Udvidede Præsidiums afgørelse af 4.11.1981, Præsidiets afgørelse af 24. og 25.5.1982, som ændret den 13.9.1995 og den 6.6.2005.

(3) Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19.5. og 9.7.2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2009, C 159, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/74

Sag anlagt den 1. december 2022 — Ceravolo mod Parlamentet

(Sag T-752/22)

(2023/C 35/95)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Domenico Ceravolo (Noventa Padovana, Italien) (ved advokat M. Paniz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den for sagsøgeren forkyndte foranstaltning om »Ændring af fastsættelse af pensionsrettigheder for et tidligere italiensk medlem af Europa-Parlamentet«, meddelt ved skrivelse af 21. september 2022 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans, modtaget den 5. oktober 2022, vedrørende »Fornyet fastsættelse af pensionsrettigheder som følge af afgørelse nr. 150 af 3. marts 2022 fra Ufficio di Presidenza della Camera dei deputati [præsidiet for det italienske deputeretkammer]« annulleres, og under alle omstændigheder annulleres den fornyede fastsættelse og omberegningen af den livsvarige pension, som Europa-Parlamentet har tildelt sagsøgeren, og enhver anden forudgående og/eller efterfølgende retsakt.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har ret til opretholde den livsvarige pension fra Europa-Parlamentet i det omfang, denne var forfalden eller forfaldt på tidspunktet for den første fastsættelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren alle de uretmæssigt tilbageholdte beløb med tillæg af inflationsregulering og lovbestemte renter fra tidspunktet for tilbageholdelsen.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at opfylde den fremtidige dom og øjeblikkeligt og fuldstændigt at genoprette den livsvarige pensionsydelses oprindelige omfang.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence (artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden)

—

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede foranstaltning er ulovlig, for så vidt som den ikke er tilstrækkeligt begrundet, i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og chartrets artikel 41.

Tredje anbringende om vedtagelse af den anfægtede foranstaltning uden et gyldigt retsgrundlag, fejlagtig anvendelse af bilag III til omkostningsregulativet (regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer) (2) og artikel 74 og 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten (afgørelsen om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer) (3)

—

Sjette anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 17. Tilsidesættelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK. Tabets uforholdsmæssighed.

—

Syvende anbringende om tilsidesættelse af chartrets artikel 21 og 25, artikel 10 TEUF og artikel 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

—

(1) EUT 2016, C 202, s. 389.

(2) Det Udvidede Præsidiums afgørelse af 4.11.1981, Præsidiets afgørelse af 24. og 25.5.1982, som ændret den 13.9.1995 og den 6.6.2005.

(3) Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 19.5. og 9.7.2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2009, C 159, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/76

Sag anlagt den 5. december 2022 — Puma mod EUIPO — Road Star Group (Fodtøj)

(Sag T-757/22)

(2023/C 35/96)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne M. Schunke og P. Trieb)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Road Star Group (Nupaky, Den Tjekkiske Republik)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Road Star Group

Det omtvistede design: EF-design nr. 4 160 273-0015

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. september 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1900/2021–3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/77

Sag anlagt den 5. december 2022 — Puma mod EUIPO — Fujian Daocheng Electronic Commerce (Sko)

(Sag T-758/22)

(2023/C 35/97)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne M. Schunke og P. Trieb)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fujian Daocheng Electronic Commerce Co. Ltd (Quanzhou, Kina)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Fujian Daocheng Electronic Commerce Co. Ltd

Det omtvistede design: EF-design nr. 8 367 742-0013

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. september 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1876/2021-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/78

Sag anlagt den 7. december 2022 — Kesaev mod Rådet

(Sag T-763/22)

(2023/C 35/98)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Igor Albertovich Kesaev (Usovo, Rusland) (ved advokaterne R. Moeyersons og A. De Jonge)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 (1) af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 (2) af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres, for så vidt som denne vedrører Kesaev, forlængelsen af de individuelle sanktioner over for Kesaev ophæves, og Kesaev fjernes fra listen i bilag I til forordning nr. 269/2014 (3).

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Første anbringende: Optagelsen af sagsøgeren på sanktionslisten er baseret på et faktuelt forkert og/eller irrelevant grundlag.

—	Første led: Sagsøgeren er ikke aktiv specifikt inden for de økonomiske sektorer, som udgør en betydelig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering.

—	Andet led: Sagsøgeren hverken støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine. Sagsøgeren er ikke aktionær i JSC Detyarev Plant.

—

Tredje led: Sagsøgeren yder ingen materiel eller økonomisk støtte til Den Russiske Føderations regering. Monopolit Fund er en politisk neutral velgørende organisation, og de modtagne medaljer og priser udgør ikke bevis for materiel eller økonomisk støtte til den pågældende regering for Den Russiske Føderation.

—	Fjerde led: Sagsøgeren drager ingen fordel af Den Russiske Føderations regering. Hverken gennem Monopolit Fund eller på anden vis drager sagsøgeren økonomisk eller anden fordel af Den Russiske Føderations regering.

—	Femte led: De anførte faktiske omstændigheder er forældede og irrelevante med henblik på at gennemføre (forlængelsen af) pålæggelsen af sanktioner over for sagsøgeren.

—	Sjette led: Rådet har ikke løftet sin bevisbyrde. Rådets støtter sig under alle omstændigheder udelukkende på forudindtagede, ukorrekte og ikke verificerede informationskilder. Der er intet objektivt og pålideligt bevis for Rådets påstande.

2.	Andet anbringende: Sagsøgeren er aldrig blevet hørt eller behørigt informeret — tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang.

3.	Tredje anbringende: Sagsøgerens optagelse på sanktionslisten er i strid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — tilsidesættelse af chartrets artikel 6, 8, 16 og 17, sammenholdt med chartrets artikel 52.

4.	Fjerde anbringende: Terminologien, der anvendes i afgørelse (FUSP) 2022/329 (4), er så vag, at afgørelsens gennemførelse bliver vilkårlig — tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

5.	Femte anbringende: Sanktionspålæggelsen er udtryk for forskelsbehandling. Andre personer i sammenlignelige situationer sanktioneres ikke, og sagsøgeren pålægges alene sanktioner, fordi han er en 1) rig, 2) politisk neutral og 3) russisk forretningsmand.

6.	Sjette anbringende: Rådet skal under alle omstændigheder tilpligtes at betale sagsomkostningerne, eftersom sagsøgeren var nødsaget til at anlægge nærværende sag, fordi Rådet endnu ikke har forholdt sig til sagsøgerens klage.

(1) EUT 2022, L 239, s. 149.

(2) EUT 2022, L 239, s. 1.

(3) Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6).

(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1).

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/79

Sag anlagt den 8. december 2022 — bet365 Group mod EUIPO (bet365)

(Sag T-764/22)

(2023/C 35/99)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: bet365 Group Ltd (Stoke-on-Trent, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne J. van Manen og E. van Gelderen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »bet365« — registreringsansøgning nr. 18 479 799

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. september 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 622/2022-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1. litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/80

Sag anlagt den 9. december 2022 — Hoffmann mod EUIPO — Moldex/Metric (Holex)

(Sag T-767/22)

(2023/C 35/100)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Hoffmann GmbH Qualitätswerkzeuge (München, Tyskland) (ved advokat D. von Schultz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Moldex/Metric AG & Co. KG (Walddorfhäslach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Hoffmann GmbH Qualitätswerkzeuge

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Holex — registreringsansøgning nr. 18 222 083

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. september 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1248/2022-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som EU-varemærkeansøgning nr. 18 222 083 blev afslået for varerne [åndedræts]masker, undtagen til kunstigt åndedræt i klasse 9 og dispensere til ørepropper; høreværn; høreværn, især ørepropper, høreværnslameller, kapselhøreværn (høreværn i form af hovedtelefoner).

—	Indsigelsen forkastes i det hele.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/80

Sag anlagt den 13. december 2022 — Cogebi og Cogebi mod Rådet

(Sag T-782/22)

(2023/C 35/101)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Cogebi (Bruxelles, Belgien) og Cogebi, a.s. (Tábor, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat H. over de Linden)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 3i i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 (1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/1904 af 6. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (2), annulleres, for så vidt som den vedrører medtagelsen af KN-kode 6814 på den liste over produkter og teknologi (bilag XXI), hvortil der er henvist i artikel 3i i Rådets forordning (EU) 2022/1904.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, nemlig begrundelsespligten.

2.	Andet anbringende om et åbenbart urigtigt skøn.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af friheden til at oprette og drive egen virksomhed, jf. artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

5.	Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, som er fastsat i chartrets artikel 47.

(1) EUT 2014, L 229, s. 1.

(2) EUT 2022, L 259 I, s. 3.

30.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/81

Rettens kendelse af 30. november 2022 — Timberland Europe mod Kommissionen

(Sag T-782/16) (1)

(2023/C 35/102)

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

(1) EUT C 14 af 16.1.2017.

30.1.2023