27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/1

EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2022-2023

Mødeperioden fra den 22. til den 23. juni 2022

VEDTAGNE TEKSTER

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/2

P9_TA(2022)0249

Status som kandidatland for Ukraine, Republikken Moldova og Georgien

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om status som kandidatland for Ukraine, Republikken Moldova og Georgien (2022/2716(RSP))

(2023/C 32/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine, Republikken Moldova og Georgien,

—	der henviser til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til ansøgningerne om EU-medlemskab fra Ukraine, Republikken Moldova og Georgien,

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde om Ukraine af 30. maj 2022,

—	der henviser til Versailleserklæringen af 10. og 11. marts 2022,

—	der henviser til Kommissionens udtalelser af 17. juni 2022 om ansøgningerne om EU-medlemskab fra Ukraine (COM(2022)0407), fra Republikken Moldova (COM(2022)0406) og fra Georgien (COM(2022)0405),

—	der henviser til den fælles erklæring fra lederne af de politiske grupper til stats- og regeringscheferne med henblik på Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2022,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at Den Russiske Føderation siden den 24. februar 2022 har foretaget en ulovlig, uprovokeret og uberettiget angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Ukraine ansøgte om medlemskab af Den Europæiske Union den 28. februar 2022, og at Republikken Moldova og Georgien gjorde tilsvarende den 3. marts 2022;

der henviser til, at ansøgningerne er blevet fremsat på baggrund af Ruslands militære aggression mod Ukraine, en krigshandling af en størrelsesorden, der ikke er set i Europa i efterkrigstiden, og hvorunder der begås krigsforbrydelser i et omfang, der måske udgør folkedrab på den ukrainske befolkning, samt på baggrund af den fortsatte russiske besættelse af dele af Georgiens og Moldovas territorier; der henviser til, at Ukraine forsvarer den europæiske sikkerhedsorden og de principper, som den bygger på, såsom Helsingforsslutakten og Parischartret for et nyt Europa;

C.	der henviser til, at i henhold til artikel 49 TEU kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, ansøge om at blive medlem af Unionen;

D.	der henviser til, at der ikke er nogen »hurtig vej« til EU-medlemskab, og at tiltrædelsen fortsat er en kompleks, meritbaseret og struktureret proces, som forudsætter opfyldelse af EU-medlemsskabskriterierne og er afhængig af en reel gennemførelse af reformer og indførelse af gældende EU-ret;

E.	der henviser til, at Rådet usædvanlig hurtigt anmodede Kommissionen om at afgive udtalelse om Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgninger om EU-medlemskab;

F.	der henviser til Versailleserklæringen af 10. og 11. marts 2022, hvori Det Europæiske Råd anerkendte Ukraines EU-orienterede ambitioner og Ukraines ret til at ansøge om medlemsskab af Unionen;

der henviser til, at befolkningerne i Ukraine, Moldova og Georgien i årevis konsekvent har udvist urokkelig støtte til deres landes europæiske kurs ved at tilslutte sig europæiske principper og værdier; der henviser til, at et tilsvarende ønske om at leve i et frit, suverænt og demokratisk land tilkendegives af flertallet af befolkningen i Belarus, der modsætter sig Lukasjenkas russiskstøttede regime;

H.	der henviser til, at den hidtidige udvikling har vist, at der er enorme strategiske omkostninger ved ikke at gennemføre en udvidelse, hvilket kan undergrave sikkerheden og stabiliteten på vores kontinent;

der henviser til, at EU's forbindelser med Ukraine, Moldova og Georgien er baseret på ambitiøse associeringsaftaler og vidtgående og omfattende frihandelsområder, der skaber et gunstigt miljø for lovgivningsmæssig tilnærmelse og økonomisk integration, som er afgørende elementer i en fremtidig tiltrædelsesproces; der henviser til, at der endnu ikke er opnået fuld gennemførelse af associerings- og frihandelsaftalerne;

J.	der henviser til, at Ukraine, Moldova og Georgien alle har indsendt begge EU-tiltrædelsesspørgeskemaer på rekordtid, hvilket ikke blot viser deres faste tilslutning til EU's værdier, men også deres betydelige evne og vilje til at nå disse mål;

K.	der henviser til, at Kommissionen den 17. juni 2022 har fremlagt sine officielle udtalelser om de tre ansøgninger, hvori den henstiller, at Rådet bekræfter Ukraines, Moldovas og Georgiens udsigter til at blive medlem af EU;

der henviser til, at Kommissionen i sine udtalelser anbefalede at give Ukraine og Moldova kandidatstatus under forudsætning af, at der træffes visse reformforanstaltninger, f.eks. på områderne retsstatsforhold og bekæmpelse af korruption; der henviser til, at Kommissionen i Georgiens tilfælde anbefalede, at landet først får status af kandidatland, når der er blevet taget hånd om en række prioriteringer;

M.	der henviser til, at tildeling af kandidatstatus vil sende et stærkt budskab om håb og solidaritet til borgerne i disse tre lande og vise, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at leve op til de nuværende udfordringer og sin fremtidsvision;

glæder sig over Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens ansøgninger om medlemskab som et udtryk for folkenes europæiske ambitioner og deres ønske om at leve fredeligt og sikkert i frie, demokratiske og blomstrende lande, der opretholder godt naboskab med alle europæiske lande og engagerer sig i et stadig tættere samarbejde med EU's medlemsstater;

glæder sig over Kommissionens formelle henstilling om at give Ukraine og Moldova status som EU-kandidatland og et EU-perspektiv til Georgien;

opfordrer de stats- og regeringschefer, der mødes med Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2022, til straks at give Ukraine og Moldova status som EU-kandidatland og til at give Georgien samme status, når landets regering har opfyldt de prioriteringer, der er angivet i Kommissionens udtalelse; understreger, at stats- og regeringscheferne skal leve op til deres historiske ansvar og udsende klare politiske signaler;

understreger, at Den Europæiske Unions tildeling af kandidatstatus vil svare til at udvise lederskab, beslutsomhed og visioner i den aktuelle situation med den brutale russiske angrebskrig mod Ukraine og et forsøg på at omdefinere det geopolitiske miljø og sender et klart politisk budskab om, at de pågældende lande uigenkaldeligt har valgt en europæisk kurs, som er blevet accepteret af deres europæiske partnere, og ikke bør være genstand for indblanding fra tredjeparter; gentager, at EU fortsat skal være en pålidelig partner og en troværdig geopolitisk aktør, der lever op til sine egne principper og værdier ved at udvise solidaritet med dem, der kæmper for de samme idealer;

opfordrer medlemsstaterne til at mønstre den politiske vilje til at puste nyt liv i udvidelsesprocessen og leve op til deres løfter gennem konkrete, positive skridt i tiltrædelsesprocessen for lande, der ønsker at blive medlem af EU og fortjener at være en del af de europæiske nationers fællesskab; opfordrer derfor indtrængende EU's stats- og regeringschefer til på deres møde den 23.-24. juni 2022 at give grønt lys til udvidelsesprocessen på Vestbalkan, som i øjeblikket er blokeret;

minder om, at det for at bevare troværdigheden af EU's udvidelsesproces og frigøre dens omformende kraft er nødvendigt at opretholde det allerede længerevarende tilsagn over for Vestbalkanlandene, og disses parallelle spor skal fortsætte upåvirket og med større dynamik på grundlag af fortjeneste, politisk tilpasning, solidaritet i internationale anliggender og aftalte forpligtelser;

understreger, at tiltrædelse af EU skal ske i overensstemmelse med artikel 49 i TEU, baseret på overholdelse af de relevante procedurer og betinget af opfyldelsen af de fastlagte kriterier, navnlig de såkaldte Københavnskriterier for EU-medlemskab, og fortsat er en meritbaseret proces, der kræver vedtagelse og gennemførelse af relevante reformer, navnlig inden for demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, markedsøkonomi og implementering af gældende EU-ret;

opfordrer myndighederne i Ukraine, Moldova og Georgien til utvetydigt at vise deres politiske vilje til at gennemføre deres befolkningers europæiske ambitioner ved i væsentlig grad at øge fremskridtene med væsentlige reformer med henblik på effektivt at opfylde kriterierne for EU-medlemskab så hurtigt som muligt;

understreger behovet for at drage fordel af Ukraines, Moldovas og Georgiens erfaringer med gennemførelsen af deres respektive associeringsaftaler og vidtgående og brede frihandelsområder som grundlag for den kommende tiltrædelsesproces, således at de tre lande kan integreres yderligere i EU's indre marked og styrke sektorsamarbejdet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde interne strukturer og stille yderligere ressourcer til rådighed samt øget teknisk bistand og politisk støtte;

10.

anerkender, at ukrainere, moldovere og georgiere løbende har støttet en pro-europæisk orientering af deres lande og fortjener at leve i frie, demokratiske og velstående lande, der er stolte og forpligtede medlemmer af de europæiske nationers fællesskab; konkluderer, at det kommende Europæiske Råd kan tage et vigtigt første skridt i retning af at indfri befolkningens forhåbninger i de tre lande;

11.

understreger igen EU's engagement i Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser og støtter deres bestræbelser på at håndhæve disse principper fuldt ud; understreger betydningen af sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne i den henseende;

12.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at ajourføre politikken for det østlige partnerskab, således at det kan forblive et forandringsskabende og meningsgivende instrument i den nuværende situation omkring den russiske angrebskrig mod Ukraine, som også truer sikkerheden i Ukraines nabolande og påvirker stabiliteten i regionen som helhed; gentager, at der er behov for regionalt samarbejde og øget integration mellem landene i Det Østlige Partnerskab;

13.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at etablere en styrket og struktureret politisk dialog med kandidatlande og potentielle kandidatlande med henblik på at fremme yderligere økonomisk integration og lovgivningsmæssig harmonisering samt gradvis inddragelse i EU-institutionernes arbejde og procedurer, hvor det er relevant;

14.

gentager sin opfordring til EU-institutionerne om at fremskynde de nødvendige skridt til at gøre EU's beslutningstagning mere effektiv;

15.

bekræfter sin tilslutning til en sådan udvidelse, som mere end nogensinde er en geostrategisk investering i et stabilt, stærkt og forenet EU; er af den faste overbevisning, at udsigten til fuldt EU-medlemskab for de lande, der stræber efter at blive medlem af EU, er i Unionens egne politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og præsidenterne, regeringerne og parlamenterne i Ukraine, Republikken Moldova, Georgien og landene på Vestbalkan.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/6

P9_TA(2022)0257

Genetisk modificeret majs DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder DP4114, MON 810, MIR604 og NK603

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1DP4114, MON 810, MIR604 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D081155/01 — 2022/2694(RSP))

(2023/C 32/02)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne DP4114, MON 810, MIR604 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D081155/01,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 16. maj 2022, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. januar 2022 og offentliggjort den 7. marts 2022 (3),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation, med hjemsted i Belgien, den 2. maj 2018 på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc., med hjemsted i USA (»ansøgeren«), indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603 (»den genetisk modificerede sojabønne«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 (»ansøgningen«); der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genmodificerede majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at ansøgningen endvidere omfattede markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af 10 underkombinationer af de enkelte transformationsbegivenheder, der udgør den genmodificerede majs;

C.	der henviser til, at underkombinationen MON 810 × NK603 allerede er blevet godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2045 (5); der henviser til, at udkastet til gennemførelsesafgørelse derfor omfatter genmodificeret majs og de ni resterende underkombinationer i ansøgningen (6);

D.	der henviser til, at EFSA den 26. januar 2022 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den tilladelse for den genmodificerede bomuld, som blev offentliggjort den 7. marts 2022;

der henviser til, at der blev fremstillet genmodificeret majs ved konventionel krydsning med henblik på at kombinere fire enkelte genetisk modificerede majsbegivenheder: DP4114, MON 810, MIR604 og NK603 der henviser til, at den genmodificerede majs giver tolerance over for to herbicider (glufosinat og glyphosat) og producerer fem insektbekæmpelsesproteiner (7) (»Bt-toksiner«);

der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt forsøgsdata for de ni underkombinationer, som ikke tidligere er blevet vurderet af EFSA (8); der henviser til, at EFSA på trods af denne mangel på forsøgsdata konkluderede, at disse underkombinationer ikke ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (9) kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte effektmål; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidtolerante planter;

der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante genmodificerede afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt (10); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at den genetisk modificerede majs vil blive udsat for både større og gentagne doser af glyphosat- og glufosinatbaserede herbicider, og at der derfor kan forekomme en større mængde rester og deres nedbrydningsprodukter (»metabolitter«) i høsten;

der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder »udelukkelseskriterierne« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (11); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018 (12);

der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke var kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter, som er Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur, i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at en række andre nyere peerevaluerede videnskabelige undersøgelser bekræfter glyphosats kræftfremkaldende potentiale (13);

der henviser til, at vurdering af herbicidrester og metabolitter i genmodificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider, såvel som sammensætningen og dermed toksiciteten af metabolitterne kan påvirkes af selve den genetiske modifikation (14);

Uafklarede spørgsmål med hensyn til Bt-toksiner

der henviser til, at Bt-toksinernes toksicitet blev vurderet på grundlag af fodringsforsøg, hvor der kun blev anvendt isolerede Bt-proteiner produceret af bakterier; der henviser til, at toksikologiske forsøg, der udføres med proteiner i isolation, kun kan tillægges ringe betydning, fordi Bt-toksiner i genetisk modificerede afgrøder, såsom majs, bomuld og sojabønner, i sagens natur er mere toksiske end isolerede Bt-toksiner; der henviser til, at dette skyldes, at proteasehæmmere i plantevævet kan øge Bt-toksinernes toksicitet ved at forsinke deres nedbrydning; der henviser til, at dette fænomen er blevet påvist i en række videnskabelige undersøgelser, herunder en, som blev gennemført for Monsanto for 30 år siden, og som viste, at selv tilstedeværelsen af ekstremt lave niveauer af proteasehæmmere øgede toksiciteten af Bt-toksiner op til 20 gange (15);

der henviser til, at denne øgede toksicitet i EFSA's risikovurderinger, selv om de er relevante for alle Bt-planter, der er godkendt til import eller dyrkning i Unionen; der henviser til, at risici for mennesker og dyr, der indtager fødevarer og foder, der indeholder Bt-toksiner og på grund af denne øgede toksicitet som følge af interaktionen mellem PI og Bt-toksiner, derfor ikke kan udelukkes;

der henviser til, at der i en række studier er observeret bivirkninger efter eksponering for Bt-toksiner, som kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-toksiner kan have adjuvansegenskaber (16), hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

der henviser til, at en videnskabelig undersøgelse viste, at Bt-toksiners toksicitet også kan øges gennem interaktion med restkoncentrationer fra sprøjtning med herbicider, og at der er behov for yderligere undersøgelser af de kombinatoriske virkninger af »stablede« begivenheder (genetisk modificerede afgrøder, der er blevet ændret til at være herbicidtolerante og til at producere insekticider i form af Bt-toksiner) (17); der henviser til, at vurdering af den potentielle interaktion mellem Bt-proteiner og herbicidrester og deres metabolitter imidlertid anses for at ligge uden for EFSA's GMO-panels ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i risikovurderingen;

Bt-afgrøder: virkninger på ikke-målorganismer

der henviser til, at i modsætning til anvendelsen af insekticider, hvor eksponeringen finder sted på sprøjtningstidspunktet og i et begrænset tidsrum derefter, fører anvendelsen af genetisk modificerede Bt-afgrøder til, at organismer i og uden for målgruppen kontinuerligt eksponeres for Bt-toksiner;

der henviser til, at antagelsen om, at Bt-toksiner har en enkelt målspecifik virkemåde, ikke længere kan betragtes som korrekt, og at virkninger på organismer uden for målgruppen ikke kan udelukkes (18); der henviser til, at et stigende antal organismer uden for målgruppen ifølge rapporter påvirkes på mange måder; der henviser til, at der ifølge en nylig oversigt findes 39 fagfællebedømte publikationer, som rapporterer om betydelige skadevirkninger af Bt-toksiner på mange arter, der er »out-of-range« (19);

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og fra interessenter

R.	der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (20);

der henviser til, at en detaljeret analyse foretaget af en uafhængig forskningsorganisation bl.a. fastslår, at EFSA's udtalelse om ansøgningen om godkendelse af den genetisk modificerede majs ikke kan siges at opfylde kravene til vurdering af potentielle synergistiske eller antagonistiske virkninger af kombinationen af transformationsbegivenhederne med hensyn til toksikologi, og at EFSA's toksikologiske vurdering derfor ikke er acceptabel (21);

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden (22), især i udviklingslandene; der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3,9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering (23); der påpeger, at tilladelse til import af genetisk modificeret majs vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er udformet for at blive behandlet med glufosinat- og glyphosatbaserede herbicider, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

U.	der henviser til, at Roundup, et af verdens mest udbredte glyphosatbaserede herbicider, ifølge en peerevalueret undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, kan medføre tab af biodiversitet og gøre økosystemerne mere sårbare over for forurening og klimaændringer (24);

V.	der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under dens jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager skade på miljøet i andre lande (25);

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Udemokratisk beslutningstagning

X.	der henviser til, at afstemningen den 16. maj 2022 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

der henviser til, at Kommissionen erkender det problematiske i, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er usædvanligt for produkttilladelser generelt, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer;

der henviser til, at Parlamentet i sin ottende valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 27 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

AA.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat giver tilladelse til GMO'er;

AB.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (26);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (27), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

opfordrer Kommissionen til ikke at godkende importen af herbicidtolerante GM-afgrøder på grund af den øgede anvendelse af supplerende herbicider, som er forbundet hermed, og dermed de skærpede risici for biodiversiteten, fødevaresikkerheden og arbejdstagernes sundhed;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (28); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om »ikke at gøre skade« (29);

opfordrer EFSA til at anmode om data om indvirkningen af konsum af fødevarer og foder, der hidrører fra genetisk modificerede planter, på tarmmikrobiomet;

gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke at godkende nogen underkombinationer af stablede GM-begivenheder, medmindre de er blevet grundigt evalueret af EFSA på grundlag af fuldstændige forsøgsdata fremlagt af ansøgeren;

mener mere specifikt, at det er i strid med de generelle fødevareretlige principper, som er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002, at godkende genmodificerede plantesorter, for hvilke der ikke er fremlagt nogen forsøgsdata, og som ikke er blevet testet eller måske ikke engang skabt endnu;

10.

fremhæver, at det i de ændringer til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (30), som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslås, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde og hurtigst muligt vedtage en generel indstilling til denne sag;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(3) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af den genetisk modificerede majs DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603 og underkombinationer til anvendelse i fødevarer og foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2018-150), EFSA Journal https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7134.

(4) I sin ottende valgperiode vedtog Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er.

Desuden har Parlamentet i sin niende valgperiode vedtaget følgende beslutninger:

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 11).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 15).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 20).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 2).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 7).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationerne MON 89034 × NK603 × DAS-40278-9, 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og NK603 × DAS-40278-9 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 12).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 18).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 323 af 11.8.2021, s. 7).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og NK603, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1111 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 2).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 8).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 15).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 36).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 43).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604 (SYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 49).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 56).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 63).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 66).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 74).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 45).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2 (DAS–44406–6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 52).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 59).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt 11-majs (SYN-BTØ11-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 66).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne GMB151 (BCS-GM151-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0024).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 (BCS-GHØØ2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0025).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0062).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps MON 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0063).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87769 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0115).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2045 af 19. december 2018 om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × MON 810-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × MON-ØØ81Ø-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 327 af 21.12.2018, s. 65).

(6) MIR604 × NK603 × DP4114, MON 810 × NK603 × DP4114, MON 810 × MIR604 × DP4114, MON 810 × MIR604 × NK603, NK603 × DP4114, MIR604 × DP4114, MIR604 × NK603, MON 810 × DP4114 og MON 810 × MIR604.

(7) Cry1F, Cry34Ab1, Cry35Ab1, Cry1Ab og mCry3A.

(8) EFSA's udtalelse, s. 4.

(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).

(10) Se f.eks. S. Bonny, »Genetic Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016; 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe, 28. september 2012, Vol. 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(12) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=search.as

(13) Se f.eks., https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300887, https://academic.oup.com/ije/advance-article/doi/10.1093/ije/dyz017/5382278, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0219610, og https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6612199/

(14) Dette er netop tilfældet for glyphosat, som anført i EFSA's »Review of the existing maximum residue levels for glyphosate according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«,EFSA Journal 2018; 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5263

(15) MacIntosh, S.C., Kishore, G.M., Perlak, F.J., Marrone, P.G., Stone, T.B., Sims, S.R., Fuchs, R.L., »Potentiation of Bacillus thuringiensis insecticidal activity by serine protease inhibitors«, Journal of Agricultural and Food Chemistry, 1990, 38, s. 1145-1152, https://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf00094a051.

(16) For en oversigt, se Rubio-Infante, N., Moreno-Fierros, L., »An overview of the safety and biological effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in mammals«, Journal of Applied Toxicology, maj 2016, 36(5), s. 630-648, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jat.3252.

(17) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0278691516300722?via%3Dihub

(18) Se f.eks. Hilbeck, A., Otto, M., »Specificity and combinatorial effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in the context of GMO environmental risk assessment«, Frontiers in Environmental Science 2015, 3:71, https://doi.org/10.3389/fenvs.2015.00071

(19) Hilbeck, A., Defarge, N., Lebrecht, T., Bøhn, T., »Insecticidal Bt crops. EFSA’s risk assessment approach for GM Bt plants fails by design«, RAGES 2020, s. 4, https://www.testbiotech.org/sites/default/files/RAGES_report-Insecticidal%20Bt%20plants.pdf

(20) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's OpenEFSA portal: https://open.efsa.europa.eu/

(21) Testbiotechs bemærkning til EFSA's vurdering af genetisk modificeret majs DP4114 x MON810 x MIR604 x NK603 og underkombinationer til anvendelse i fødevarer og foder i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2018-150) fra Pioneer.

(22) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/

(23) https://indicators.report/targets/3-9/

(24) https://www.mcgill.ca/newsroom/channels/news/widely-used-weed-killer-harming-biodiversity-320906

(25) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03

(26) Kommissionen »kan« (og »skal« ikke) gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater i appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(28) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf

(29) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.

(30) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 257.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/14

P9_TA(2022)0258

Genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03 — 2022/2713(RSP))

(2023/C 32/03)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03) (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (2), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 1. april 2022, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 26. april 2022, som heller ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 29. oktober 2021 og offentliggjort den 13. december 2021 (4),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation den 12. december 2019 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9 -majs (i det følgende benævnt »den genmodificerede majs«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genmodificerede majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at EFSA den 29. oktober 2021 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den tilladelse for GM-majsen, som blev offentliggjort den 13. december 2021;

der henviser til, at der blev fremstillet genmodificeret majs med tre stablede begivenheder ved konventionel krydsning med henblik på at kombinere tre enkelte GM-begivenheder i majs: NK603, der giver tolerance over for glyphosat, der indeholder herbicider; T25, der giver tolerance over for herbicider indeholdende ammoniumglufosinat; og DAS-40278-9, som katalyserer nedbrydningen af den generelle klasse af herbicider kendt som aryloxyphenoxypropionater (AOPP), og som giver tolerance over for 2,4-D indeholdende herbicider (6);

der henviser til, at underkombinationen NK603 x T25 og underkombinationen NK603 x DAS-40278-9 tidligere er blevet vurderet af EFSA; der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt forsøgsdata for underkombinationen DAS-40278-9 x T25, som ikke tidligere er blevet vurderet af EFSA; der henviser til, at EFSA på trods heraf konkluderede, at denne underkombination ikke ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (7) kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidtolerante planter;

der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt (8); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at den genetisk modificerede majs vil blive udsat for både større og gentagne doser af glyphosat, glufosinat, AOPP og 2,4-D-baserede herbicider, og at der derfor kan forekomme en større mængde rester og deres nedbrydningsprodukter (»metabolitter«) i høsten;

der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder »udelukkelseskriterierne« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (9); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018 (10);

I.	der henviser til, at der i en fagfællebedømt videnskabelig artikel af en ekspert, som er involveret i udviklingen af GM-planter, sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden af GM-afgrøder, som er tolerante over for 2,4-D, fordi det nedbrydes til cytotoksiske nedbrydningsprodukter (12);

der henviser til, at vurdering af herbicidrester og metabolitter i genmodificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider, såvel som sammensætningen og dermed toksiciteten af metabolitterne kan påvirkes af selve den genetiske modifikation (13);

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder

der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (14); der henviser til, at disse kritiske bemærkninger omfatter, at samspillet mellem herbicider, restkoncentrationer heraf og metabolitter, der anvendes på den genetisk modificerede majs, ikke kan udelukkes, og at denne kemiske cocktail aldrig tidligere er blevet testet fra en toksikologisk synsvinkel og kan påvirke menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og der henviser til, at der er et vektorafledt beta-lactamase-gen (»bla«) i den genetisk modificerede majs, hvilket er et antibiotikaresistensgen, der inaktiverer kritisk vigtige penicilliner;

L.	der henviser til, at selv om ansøgeren hævder, at de videnskabelige oplysninger i ansøgningen er fortrolige, er dette ifølge en medlemsstats kompetente myndighed (15) i strid med Århuskonventionen, som fastsætter offentlighedens ret til adgang til miljøoplysninger;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene (16); der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3,9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering (17); der påpeger, at tilladelse til import af GM-majs vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er udformet for at blive behandlet med glufosinat, glyphosat, AOPP og 2,4-D-herbicider, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

N.	der henviser til, at Roundup, et af verdens mest udbredte glyphosatbaserede herbicider, ifølge en peerevalueret undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, kan medføre tab af biodiversitet og gøre økosystemerne mere sårbare over for forurening og klimaændringer (18);

O.	der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under dens jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager skade på miljøet i andre lande (19);

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genmodificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Udemokratisk beslutningstagning

der henviser til, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder ikke afgav nogen udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at afstemningen den 26. april 2022 i det appeludvalg, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) nr. 182/2011, endnu en gang ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod (svarende til 35,72 % af EU's befolkning), og 3 medlemsstater undlod at stemme (svarende til 34,53 % af befolkningen), mens kun 10 medlemsstater stemte for (svarende til 29,75 % af befolkningen);

der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 27 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

T.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat giver tilladelse til GMO'er;

U.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (20);

mener, at gennemførelsesforordning (EU) 2022/797 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (21), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til GM-fødevarer og -foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2022/797;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (22); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

fremhæver, at det i de ændringer til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (24), som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslås, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde og hurtigst muligt vedtage en generel indstilling til denne sag;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 141 af 20.5.2022, s. 116.

(2) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6942

(5) I sin ottende valgperiode vedtog Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er. Desuden vedtog Parlamentet i sin niende valgperiode følgende beslutninger:

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 11).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 20).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 7).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 18).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 8).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 15).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 43).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 56).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 63).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 74).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2 (DAS–44406–6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 52).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 59).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps MON 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0063).

—

(6) EFSA's udtalelse, s. 3:

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).

(8) Se f.eks. S. Bonny, »Genetic Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: "Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016; 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe; 28. september 2012, bind 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(10) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=search.as

(11) Se f.eks. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300887https://academic.oup.com/ije/advance-article/doi/10.1093/ije/dyz017/5382278, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0219610 og https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6612199/.

(12) Lurquin, P.F., »Production of a toxic metabolite in 2,4-D-resistant GM crop plants«, 3 Biotech 6, 82 (2016), https://doi.org/10.1007/s13205-016-0387-9.

(13) Dette er netop tilfældet for glyphosat, som anført i EFSA's gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, EFSA Journal 2018; 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263

(14) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's OpenEFSA portal: https://open.efsa.europa.eu/

(15) idem, s. 75.

(16) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/

(17) https://indicators.report/targets/3-9/

(18) https://www.mcgill.ca/newsroom/channels/news/widely-used-weed-killer-harming-biodiversity-320906

(19) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03

(20) Kommissionen »kan« (og »skal« ikke) gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater i appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(22) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf

(23) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.

(24) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 257.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/20

P9_TA(2022)0262

Ulovlig skovhugst i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om ulovlig skovhugst i EU (2022/2523(RSP))

(2023/C 32/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 4, 191, 230 og 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (1) (EU-træforordningen),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) (habitatdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (3) (direktivet om strategisk miljøvurdering),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (4) (Århusforordningen),

—	der henviser til traktatbrudssag INFR(2020)2033 i Kommissionens traktatbrudspakke af 12. februar 2020,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 med titlen »Ny EU-skovstrategi for 2030« (COM(2021)0572),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 17. november 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (COM(2021)0706), der har til formål at begrænse EU-drevet skovrydning og skovforringelse,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 15. december 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF (COM(2021)0851) og den ledsagende meddelelse (COM(2021)0814),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1767 af 6. oktober 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (5),

—	der henviser til forespørgsel til Kommissionen om ulovlig skovhugst i EU (O-000020/2022 — B9-0016/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget for Andragender,

der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget andragende nr. 0289/2015, 0625/2018, 1248/2019, 0408/2020, 0722/2020 og 1056/2021, som giver udtryk for bekymring over stigende ulovlig skovhugst og specifik praksis, der er i strid med EU's miljølovgivning i nogle medlemsstater, herunder i Europas sidste resterende primærskove og skove med gamle vækster, og opfordrer til, at der træffes forebyggende foranstaltninger for at mindske risikoen for og omfanget af miljøskader og trusler mod menneskers liv og trivsel;

der henviser til, at ulovlig skovhugst er en aktivitet, der giver anledning til stor bekymring, og som fører til miljøskader, tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer, ørkendannelse og jorderosion, der fører til naturkatastrofer såsom jordskred, og har ført til ødelæggelse eller beskadigelse af flere Natura 2000-områder og primærskove og skove med gamle vækster; der henviser til, at ulovlig skovhugst kan føre til udryddelse af beskyttede arter og specifikke levesteder for forskellige plante- og dyrearter, fordi dem, der er involveret i ulovlige aktiviteter, har tendens til at tilsidesætte love, der beskytter værdifulde skovressourcer;

C.	der henviser til, at Europol anslår, at miljøkriminalitet er lige så indbringende som narkotikahandel, men medfører en meget lavere risiko for at blive opdaget og straffet (6);

der henviser til, at ulovlig skovhugst er en vigtig faktor i skovrydning, skovforringelse og klimaændringerne, der bidrager til forringelsen af luftkvaliteten; der henviser til, at ulovlig skovhugst udgør mellem 15 og 30 % af den internationale træproduktion og har yderligere miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser; der henviser til, at ulovlig skovhugst i det store hele ikke opdages, og derved er en hindring for EU's indsats for at nå målene i den europæiske grønne pagt, den europæiske klimalovgivning og biodiversitetsstrategien; der henviser til, at ulovlig skovhugst meget jævnligt finder sted i nogle af de bedst bevarede skove af den højeste kvalitet i EU;

der henviser til, at produkter fra ulovlig skovhugst sælges i EU som certificeret træ (7); der henviser til, at de vigtigste eksisterende certificeringsordninger ikke er i stand til fuldt ud at opfylde kravene i den gældende lovgivning; der henviser til, at de vigtigste ordninger, der blev vurderet i Kommissionens rapport fra juli 2021 om certificerings- og verifikationsordninger i skovbrugssektoren, har huller i deres lovlighedsdefinitioner, og at deres retlige krav er af begrænset omfang eller tvetydige; der henviser til, at selv om de udgør en systematisk tilgang til overførsel af fordringer gennem hele forsyningskæden, omfatter de for størstedelens vedkommende ikke den systematiske mulighed for — i realtid eller på anden måde — at kontrollere transaktioner med mængder, arter og kvaliteter mellem enheder, hvilket gør systemerne sårbare over for manipulation og svig; der henviser til, at alle primære certificeringsordninger er udfordret, når det kommer til at identificere og effektivt håndtere problemer med korruption, at de eksisterende systemer til identifikation af korruption er relativt begrænsede og risikoen for svig kun i ringe grad dækket (8);

F.	der henviser til, at skove er vigtige kulstofdræn, der bidrager til bekæmpelsen af klimaændringer;

der henviser til, at ulovlig skovhugst har betydelige negative socioøkonomiske virkninger, idet lokale og ansvarlige samfund mister deres økonomiske eksistensgrundlag på grund af ulovlig markedsføring af ulovligt fældet træ, hvilket igen tilskynder til kriminalitet og har en skadelig indvirkning på bæredygtig lokal udvikling og lovlige virksomheder; der henviser til, at ulovlig skovhugst ofte er forbundet med skattesvig, der gør det muligt for ulovlige skovhuggere at presse markedsværdien af skovprodukter ned, hvilket fører til forvridning af markedsbalancen og illoyal konkurrence; der henviser til, at ulovlig skovhugst medfører tab af indtægter for regeringen i form af tabte skatter og afgifter og bidrager til øgede udgifter til skovforvaltning og transaktioner; der henviser til, at træ ofte fældes i én medlemsstat, men handles i en anden; der henviser til, at størstedelen af det ulovlige træ handles og anvendes som lovligt fældet træ;

H.	der henviser til, at der mangler ensartede, harmoniserede og sammenlignelige data for skovhugst i EU samt en fælles definition af ulovlig skovhugst;

der henviser til, at ulovlige skovhuggere i nogle tilfælde har været voldelige over for skovbetjente, skovfogeder, retshåndhævende myndigheder, miljøaktivister og undersøgende journalister, hvilket har resulteret i tab af menneskeliv i mindst seks tilfælde og talrige episoder med vold og chikane over for dem, der er ansvarlige for beskyttelsen af skove;

J.	der henviser til, at manglen på en internationalt anerkendt definition af de aktiviteter, der er dækket af begrebet »ulovlig skovhugst«, giver anledning til problemer; der henviser til, at denne manglende præcision udgør et alvorligt juridisk smuthul;

der henviser til, at korruption og svig er de primære katalysatorer for ulovlig skovhugst, hvilket fører til utilstrækkelig håndhævelse og straffrihed; der henviser til, at dette også forværrer forskellige kriminelle aktiviteter såsom finansiering af konflikter og hvidvaskning af penge; der henviser til, at der er behov for EU-tiltag for at standse ulovlig skovhugst og skovrydning og begrænse handelen med ulovligt fældet træ og træprodukter;

L.	der henviser til, at miljøkriminalitet i henhold til Eurojust er blevet den fjerdemest udbredte kriminelle aktivitet på internationalt plan;

der henviser til, at EU's tømmerforordning omfatter regler for at bringe træ og træprodukter i omsætning, og at den bør forhindre ulovlig skovhugst; der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at ophæve EU's tømmerforordning med dens forslag til en forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse; der henviser til, at Den Europæiske Union bør hjælpe medlemsstater, der mangler god skovforvaltning, med at bekæmpe kriminalitet og organiseret kriminalitet, der driver rov på skovene, og bør fremme miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skovene, i henhold til direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (9) og i overensstemmelse med målene med den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien, handlingsplanen for nulforurening og EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi;

N.	der henviser til, at ulovlige aktiviteter fører til ikke-bæredygtig praksis, reducerer værdien af skove og medfører devaluering af skovenes forskellige miljømæssige, økonomiske og sociale tjenester, hvilket fører til decideret skovrydning og skovforringelse;

O.	der henviser til, at ulovlig skovhugst er forbundet med brud på menneskerettigheder og vold samt kriminalitet, der er forbundet med svig og korruption såsom hvidvaskning af penge og skattesvig;

P.	der henviser til, at der er flere åbne traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater for påstået manglende gennemførelse af EU-lovgivningen i denne henseende;

der henviser til, at skovejere under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre fonde, der forvaltes af medlemsstaterne, i øjeblikket er berettiget til kompensation for miljø- og klimavenligt skovbrug, støtte til bevarelse, genopretning og beskyttelse af skove og kompensation for Natura 2000-skovområder samt vedligeholdelse og aktiviteter, der forbedrer skovøkosystemernes modstandsdygtighed og miljømæssige værdi;

der henviser til, at nogle medlemsstaters skovforvaltningsplaner bør svare til de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte og genoprette biodiversiteten i skove, og bør være offentligt tilgængelige; bemærker, at ikke alle forvaltningsplaner for Natura 2000-områder anerkender den eksplicitte værdi af primærskove og skove med gamle vækster, og at bevarelsesforanstaltninger for strengt beskyttede skove ikke helt udelukker skovhugst, der kan være uforenelig med langsigtet bevaring af primærskove og skove med gamle vækster;

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og overholde de forpligtelser, der er fastsat i EU's eksisterende miljølovgivning; opfordrer Kommissionen til at handle hurtigere, mere effektivt og mere gennemsigtigt, herunder gennem regelmæssig opfølgning på sager og forfølgelse af traktatbrudsprocedurer med henblik på at afhjælpe alle tilfælde af manglende overholdelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at overvinde de nuværende forsinkelser; mener, at et tilstrækkeligt kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer er afgørende for en vellykket gennemførelse og håndhævelse af EU's politikker;

bemærker, at ulovlig skovhugst stadig er et problem i EU; udtrykker sin bekymring over den negative indvirkning af ulovlig skovhugst på europæiske skove, levesteder for vilde dyr, det indre marked og EU's klimatiltag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundig vurdering af de socioøkonomiske årsager til sådanne fænomener og til fuldt ud at gennemføre relevant EU-lovgivning og national lovgivning med henblik på effektivt at udvikle konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig skovhugst for at forhindre, at den bliver en tendens, under hensyntagen til forpligtelserne i henhold til naturdirektiverne og målene i biodiversitetsstrategien, som blev godkendt af medlemsstaterne; udtrykker bekymring over, at de kraftigt stigende priser på materialer og energi og nulsatsen for biomasseemissioner under emissionshandelsordningen kan øge presset på skovene ud over de bæredygtige niveauer, herunder som følge af ulovlig skovhugst, da høje fortjenstmargener står i kontrast til en ubetydelig risiko, samtidig med at der også tages hensyn til de eksisterende sociale og økonomiske forhold for mennesker, der bor i fjerntliggende områder og landdistrikter i EU;

udtrykker bekymring for, at den stigende ulovlige skovhugst i EU vil underminere målene for den europæiske grønne pagt, EU's biodiversitetsstrategi og skovstrategien, da den vil illustrere den manglende evne til at beskytte unik økologisk diversitet og de sidste resterende primærskove og skove med gamle vækster, genoprette og bevare naturlige levesteder og vilde arter af flora og fauna og underminere målene for effektivt og strengt beskyttede områder;

understreger, at skovrydning bærer ansvaret for 20 % af de globale CO2-emissioner; er bekymret for den negative indvirkning, som ulovlig skovhugst har på ørkendannelse, jorderosion og fænomener såsom oversvømmelser; understreger, at skovrydning også er forbundet med udryddelse af mange arter, der mister deres levesteder som følge af ulovlig skovhugst;

opfordrer medlemsstaternes anklagere og kompetente myndigheder til i lovens fulde omfang at undersøge alle tilfælde af ulovlig skovhugst samt transport, opbevaring, distribution og salg af ulovligt tømmer;

understreger, at opnåelse af bæredygtig skovforvaltning, beskyttelse og bevarelse på baggrund af målbare indikatorer og tærskler, er et centralt spørgsmål for europæisk skovbrug; støtter indførelsen af en naturnær certificeringsordning med henblik på at opretholde det fulde omfang af biologiske mangfoldighed, sikre langsigtet produktivitet og modstandsdygtighed og imødegå miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige udfordringer;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en grundig kontrol med henblik på sporing af træ, der anvendes af europæiske virksomheder, for at sikre fuld overholdelse af EU's tømmerforordning;

understreger kraftigt, at Kommissionen bør sikre, at tilstrækkelige mængder af økonomiske ressourcer i nationale strategiske planer er øremærket til genopretning af biodiversitet i områder, der er mest alvorligt påvirket af ulovlig skovhugst; minder om, at i henhold til Europa-Parlamentets beslutning af den 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 bør medlemsstaterne nå mindst 10 % af de årlige biodiversitetsudgifter i den flerårige finansielle ramme; beklager, at finansieringsmålene for biodiversitet i visse medlemsstater ligger langt under de aftalte 10 %;

beklager det faktum, at man inden for bæredygtig skovforvaltning hverken har defineret tærskler eller områder som benchmarks for den ønskværdige tilstand af skove eller tilstrækkeligt med kriterier for økosystemsundhed, biodiversitet og klimaændringer; anmoder derfor om nye indikatorer og tærskler, der er nødvendige for implementerbar bæredygtig skovforvaltning;

10.

opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at sporingssystemerne for træ er fuldt operationelle, og at skovbrugssanktionerne er forholdsmæssige og afskrækkende, således at ulovlig skovhugst effektivt modvirkes; udtrykker stor bekymring for, at de nuværende sanktioner ikke står i forhold til træproduktværdien, og at virksomheder af og til kun får advarsler eller pålægges meget små administrative sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at levere midler til forbedring af aktiviteter fra de nationale myndigheder, der er ansvarlige for skovbrug, hvor det er nødvendigt at øge antallet af retshåndhævelsespersonale for effektivt at tage retlige skridt og indlede straffesager i tilfælde af ulovlig skovhugst på grundlag af de beviser, der er indhentet af politiet eller overgivet til politiet af tredjeparter; opfordrer til, at der tages højde for straffesager, herunder mod privatpersoner, i forbindelse med revisionen af direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis blandt de retshåndhævende myndigheder for at fremme kampen mod al tilknyttet ulovlig praksis;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentlig adgang til miljøoplysninger samt offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og domstolsprøvelse vedrørende skovforvaltningsplanerne gives i overensstemmelse med Århusforordningen;

13.

understreger behovet for at foretage en korrekt vurdering af de miljømæssige virkninger af skovforvaltningsplaner og for, at medlemsstaterne reviderer dem, der ikke er i overensstemmelse med national lovgivning;

14.

beklager dybt angrebene på skovbetjente, skovfogeder, retshåndhævelsespersonale, miljøaktivister og undersøgende journalister, herunder dødbringende angreb, og minder om, at disse angreb ofte begås af enten individuelle eller velorganiserede og veludstyrede bander, der er involveret i ulovlig skovhugst, stigende brug af vold og regelmæssig intimidering;

15.

opfordrer de nationale og EU's myndigheder til at træffe afskrækkende og resolutte foranstaltninger for at sikre fuld overholdelse af national lovgivning og EU's miljølovgivning; bemærker, at proceduresvagheder og manglende kontroller reducerer tømmerforordningens effektivitet i praksis; opfordrer indtrængende EU's medlovgivere til at udnytte forhandlingerne om forslaget til forordning om skovrydningsfrie produkter (COM(2021)0706), til at lære af gennemførelsen og håndhævelsen af EU's tømmerforordning og forbedre status for medlemsstaternes kompetente myndigheder, bestemmelserne om kvantiteten og kvaliteten af deres kontroller, deres relationer til og interaktioner med kompetente myndigheder i andre medlemsstater og med andre nationale myndigheder og Kommissionen; opfordrer medlemsstaterne til nøje at gennemføre bestemmelserne i den gældende relevante lovgivning ved at forbyde brugen og markedsføringen af ulovligt træ på EU-markedet; opfordrer til, at ulovlig skovhugst behandles som en lovovertrædelse, underlægges passende strafferetlige sanktioner og omfattes af anvendelsesområdet for det ændrede direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet, og opfordrer til et styrket europæisk samarbejde i kampen mod ulovlig skovhugst; opfordrer til en ensartet definition af ulovlig skovhugst som en miljøforbrydelse i alle medlemsstater for at sikre, at der anvendes harmoniserede procedurer og sanktioner for de samme ulovlige skovhugstovertrædelser i hele EU;

16.

understreger betydningen af forebyggende foranstaltninger for at mindske miljømæssige og økonomiske skader og truslen mod menneskeliv som følge af ulovlig skovhugst; anerkender, at der er opnået visse nylige fremskridt på medlemsstatsniveau med rapporter om forbedringer af sporingen af tømmer samt revision og styrkelse af de sanktioner, der er fastsat i national lovgivning med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst; fremhæver behovet for passende genopretningsplaner for forringede miljøområder i de berørte medlemsstater; minder om, at en koordineret europæisk tilgang og forebyggelsesforanstaltninger kan være med til at tackle ulovlig skovhugst; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af deres skovovervågningssystemer med henblik på at kunne drage robuste konklusioner vedrørende effektiviteten af skovforvaltningsplanerne i Natura 2000-nettet; bemærker, at overvågningen for at sikre en tilfredsstillende vurdering af effektiviteten af Natura 2000-relaterede foranstaltninger bør omfatte indsamling af flere data om områder i og uden for nettet og om kvaliteten af bevaringsforvaltningen;

17.

opfordrer Kommissionen til at ændre EU's tømmerforordning, så den finder anvendelse på alt træ og alle træprodukter, der sælges på det europæiske marked, med henblik på at sikre lige vilkår og undgå urimelig konkurrence;

18.

understreger den store offentlige interesse i bekæmpelse af ulovlig skovhugst, der også kom til udtryk i andragende nr. 1248/2019, 0408/2020, 0722/2020 og 1056/2021 til Udvalget for Andragender, som fordømmer stigningen i ulovlig skovhugst, der ofte skyldes lemfældig håndhævelse af EU-lovgivningen i beskyttede områder eller standsede satellitovervågningssystemer, samt det stigende antal sager om angreb på skovarbejdere, aktivister og journalister;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende retshåndhævelsesforanstaltninger med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst og beskytte miljøforkæmpere, journalister og whistleblowere; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at de retslige myndigheder afviser sager vedrørende ulovlig skovhugst; anerkender civilsamfundets, herunder NGO'ers og miljøforkæmperes, aktive rolle og engagement som fortalere for klimaindsatsen og beskyttelsen af biodiversitet, og opfordrer EU til at støtte sådanne aktiviteter; understreger behovet for at sikre, at civilsamfundet deltager i den gennemsigtighedsramme, der er fastsat i artikel 13 i Parisaftalen;

20.

opfordrer Kommissionen til at føre an i den globale kamp mod ulovlig skovhugst og fremme gennemførelsen af én klar og internationalt anerkendt definition af den form for aktiviteter, der falder ind under begrebet »ulovlig skovhugst«, med henblik på at tackle de nuværende juridiske smuthuller, som tillader manglende overholdelse af standarden; glæder sig som et første skridt over forslaget til forordning om skovrydningsfrie produkter;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere tilgængelige data baseret på både jordbaseret overvågning og fjernsensorteknologi såsom satellitbilleder af alle skovbevoksede Natura 2000-områder, til at træffe passende foranstaltninger, herunder at indlede traktatbrudsprocedurer, i tilfælde af beskadigelse eller ødelæggelse af disse lokaliteter, og til at offentliggøre disse vurderinger og foranstaltninger; understreger, at satellitbilleddannelse er mere effektiv, hvis den kombineres med data på stedet, og at data på stedet derfor ikke bør forsømmes; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe skaderne på beskyttede skovhabitater eller beskyttede levesteder for skovarter i Natura 2000-områder, der er berørt af skovrydning og ulovlig skovhugst;

22.

understreger, at Kommissionen skal håndhæve overholdelse af EU-retten; forstår, at den bevisbyrde, der påviser eksistensens af en overtrædelse, ligger hos Kommissionen, der muligvis ikke kan anvende formodninger i sager om overtrædelser; understreger imidlertid, at selv om Kommissionen har bekræftet, at korrekt anvendelse af EU-retten fortsat er en prioritet, tyder varigheden af visse traktatbrudssager, selv når Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation, på noget andet; erklærer, at det er uansvarligt, at Kommissionens Generaldirektorat for Miljø konsekvent og konstant er underbemandet på et tidspunkt, hvor miljølovgivningen er den mest brudte lovgivning, og den europæiske grønne pagt har medført nye initiativer; beklager, at uerstattelige værdier går tabt som følge af Kommissionens manglende handling og nedskæringer i EU's personalebudget; foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne får styr på deres prioriteter;

23.

opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende alle tilgængelige teknologiske udviklinger, f.eks. telemåling, til at sikre fuld overholdelse af EU's tømmerforordning og dermed være i stand til grundigt at undersøge tilstanden af Europas skove;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere og udvikle politisamarbejde med deltagelse af alle medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger inden for skovbrug og handel med træ som følge af sådanne aktiviteter; understreger, at Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne systematisk bør vurdere effektiviteten af politisamarbejde og regelmæssigt forbedre det;

25.

opfordrer Kommissionen og Rådet til omhyggeligt at evaluere de potentielt negative konsekvenser, som fremme af skovbiomasse som energibærer kunne have for EU's skove, navnlig i forbindelse med forhandlingerne om »Fit for 55«-pakken og ændringen af direktivet om vedvarende energi (10) (RED III);

26.

anmoder Kommissionen om at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dets konsekvenser, herunder i forbindelse med grønne offentlige indkøb og gennemsigtighed for forbrugerne med hensyn til navne på virksomheder, der handler med ulovligt fældet træ;

27.

opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på den korrekte gennemførelse af EU's tømmerforordning, habitatdirektivet, direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om beskyttelse af vilde fugle (11) samt Århusforordningen, idet manglerne i gennemførelsen i EU's miljølovgivning kan være en faktor, der muliggør og fører til miljøkriminalitet; bemærker, at overtrædelser af disse kan føre til miljømæssige og økologiske katastrofer såsom jordforringelse og erosion, jordskred, oversvømmelser, udryddelse af unikke vilde arter, skovrydning og forsvinden af de sidste primære skove og skove med gammel vækst i EU;

28.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå de nuværende lovgivningsmæssige problemer og forbedre sine kontroller med henblik på at eliminere eventuelle juridiske smuthuller, der gør det muligt at anvende ulovligt fældet træ i EU, som det i øjeblikket er tilfældet med teknikker såsom blanding af lovligt fældet træ og ulovligt fældet træ med henblik på certificering af dette træs oprindelse;

29.

opfordrer Kommissionen til at bruge sin handelspolitik til at standse ulovlig skovhugst på internationalt plan; understreger, at import af ulovligt fældet træ fra tredjelande forvrider det europæiske marked og skaber en urimelig situation for de europæiske producenter; minder om, at brugen af dette ulovlige træ også skader de lokalsamfund, hvor det fældes, og fremmer fortsættelsen af ulovlig fældning af dette træ og al den kriminalitet, der er forbundet hermed; glæder sig over sættet af obligatoriske due diligence-regler for virksomheder, der ønsker at markedsføre visse varer på EU-markedet, som Kommissionen har foreslået i dens forslag til forordning om skovrydningsfrie produkter;

30.

understreger betydningen af at gennemføre projekter, der har til formål at fremme skovforvaltning tæt på naturen og miljøbeskyttelse, genopretning og bevarelse, samtidig med at der ydes støtte til lokalsamfund, der er afhængige af skovressourcer, ved at udvikle korte forsyningskæder og økoturisme; foreslår, at der udvikles demokratisk skovforvaltning og projekter i tæt samarbejde med de lokale myndigheder, som arbejder tæt sammen med interessenter og lokalsamfund, som påvirkes mest direkte og indirekte af miljøændringer og de negative socioøkonomiske virkninger af produktion og handel med træ i stor skala;

31.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at undersøge yderligere muligheder for samarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af ulovlig skovhugst; anbefaler, at Kommissionen tilvejebringer en samarbejdsplatform for medlemsstaterne med henblik på at udvikle og yderligere forbedre nationale digitale skovovervågningsværktøjer, indberette tilfælde af ulovlig skovhugst og muliggøre en hurtig og effektiv grænseoverskridende indsats mod ulovlig skovhugst;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig deres primære ansvar for at beskytte miljøet, herunder skovene, og til at sikre skovbetjentenes sikkerhed; minder om, at korruption i offentlige institutioner fortsat er en vigtig faktor, der fører til straffrihed for ulovlig skovhugst og forbrydelser mod miljøaktivister;

33.

opfordrer medlemsstaterne til så vidt muligt at harmonisere deres regler om kontrol af ulovligt fældet træ med henblik på at forhindre udnyttelse af distributionsruter for ulovligt træ i henhold til lovgivningen i de medlemsstater, hvor kontrollen er lemfældig;

34.

opfordrer anklagere, efterforskere, skovbetjente og finansielle eksperter til at forene deres kræfter og samle udnyttelsen af sagkundskaber med henblik på hurtigt og med succes at opdage, efterforske og retsforfølge organiseret kriminalitet;

35.

minder om, at der kan være EU-fonde tilgængelige til kompensation for skovmiljø- og klimatjenester, forbedring af modstandsdygtigheden og miljøværdien af skovøkosystemer, skovgenopretning, -bevaring og -beskyttelse samt kompensationer for Natura 2000-skovområder, også for små skovejere;

36.

foreslår, at der indføres regelmæssige kontroller (herunder sikkerhedskontroller/politipatruljer og luftovervågning) i skove og områder med transport af træ eller hvor der rapporteres om ulovlig skovhugst eller transport af og handel med træ fra sådanne aktiviteter; understreger behovet for at øge politiets bevidsthed om den kriminelle handling, som ulovlig skovhugst er, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre særlig uddannelse af det retshåndhævende personale for at udstyre dem med praktiske værktøjer og de færdigheder og den viden, de har brug for til forebyggelse, afsløring og retsforfølgning af aktiviteter med ulovlig skovhugst samt beskyttelse af miljøaktivister, whistleblowere og personale med ansvar for skovforvaltning; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde for at sikre intelligent udnyttelse af ressourcer til forebyggelse af uregelmæssig gennemførelse af denne foranstaltning;

37.

minder om, at ulovlig skovhugst ofte er forbundet med andre former for kriminalitet såsom ulovlig handel, korruption, svig, hvidvaskning af penge osv., som overvejende har en grænseoverskridende dimension; understreger derfor behovet for at betragte oplysningerne om ulovlig skovhugst som afgørende for efterforskningen af andre former for grov kriminalitet og behovet for at dele disse oplysninger med Europol for at lette grænseoverskridende efterforskninger;

38.

fremhæver, at oprettelsen af en europæisk miljøanklagemyndighed ved en udvidelse af EPPO's mandat i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, i TEUF er en måde til at forbedre gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning og til at bekæmpe alvorlig miljøkriminalitet med en grænseoverskridende dimension;

39.

opfordrer Kommissionen til at afsætte midler til bekæmpelse af ulovlig skovhugst;

40.

fremhæver betydningen af at øge tilgængeligheden af gennemsigtig data af høj kvalitet og tager behørigt højde for målet med den nye EU-skovstrategi om at forbedre harmoniseret dataindsamling i denne henseende; mener, at opbygning af eksisterende strukturer, navnlig de nationale skovopgørelser og skovinformationssystemet for Europa er afgørende med henblik på at forbedre politistyrkernes operationelle indsats for at tackle aspekter af skovbrugskriminalitet; anerkender behovet for rettidige, hyppige og sammenlignelige data på tværs af alle medlemsstater for både grundlæggende og anvendte skovrelaterede variabler; tilslutter sig derfor forslaget om en EU-dækkende ramme for skovovervågning, -rapportering og -dataindsamling; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om inspektionsaktiviteter, antallet af fastlagte overtrædelser og typer og størrelse af de pålagte sanktioner;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke den offentlige bevidsthed om bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og de tilgængelige rapporteringsværktøjer, bl.a. gennem målrettede kommunikationskampagner; opfordrer medlemsstaterne til i akademiske læseplaner for børn at inkludere begrebet skovbevarelse som del af bevarelsen af naturarv;

42.

understreger, at miljøretssager forudsætter, at retsaktører har specifik viden og specifikke kompetencer; foreslår derfor, at medlemsstaterne styrker den miljømæssige del af universitetsstudier på det retlige område;

43.

fremhæver, at brugen af fjernsensorteknologier såsom satellitbilleder til at supplere indsamlingen af oversigtsdata og inspektioner kan bistå de kompetente myndigheder på EU-plan og på nationalt plan med hurtigere og mere præcist at afdække store områder med ulovlig skovhugst; understreger behovet for at kalibrere disse data med data, der er indsamlet via jordbaseret overvågning, for at sikre, at resultaterne er præcise; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de værktøjer, der er til rådighed under EU's Satellitcenter, for at styrke deres kapacitet til at bekæmpe ulovlig skovhugst; bemærker, at selv om skovhugst kan afsløres via satellitbilleder, er det fortsat en udfordring af skelne mellem lovlig og ulovlig skovhugst; understreger, at effektiviteten af de satellitbaserede ressourcer til standsning af ulovlig skovhugst afhænger af myndighedernes evne til at bruge og koordinere oplysningerne med andre jordbaserede overvågningsværktøjer og databaser; mener, at satellitbilleder kan supplere inspektioner på stedet og skovinventering som et værdifuldt aktiv til afsløring af ulovlig skovhugst og kan bidrage til indirekte at udlede eksistensen af ulovlig skovhugst gennem tilstedeværelsen af veje uden for de tilladte områder;

44.

minder om den afgørende rolle, som teknologisk innovation spiller i bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og miljøkriminalitet generelt; opfordrer Kommissionen til at afsætte midler til den teknologiske støtte til medlemsstaterne, som ville gøre det muligt for de nationale retshåndhævende myndigheder at anvende de bedste værktøjer;

45.

understreger, at en undersøgelsesmission til de områder, der er berørt af ulovlig skovhugst, ville hjælpe med at vurdere virkeligheden på jorden, de primære faktorer, der fører til ulovlig skovhugst, og virkningerne for lokalbefolkningen samt at identificere vejen frem i specifikke sager;

46.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU ikke støtter initiativer og projekter, som kan føre til ulovlig skovhugst og skovrydning eller have andre lignende skadelige indvirkninger på miljøet;

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.

(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(3) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

(4) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.

(5) EUT L 356 af 8.10.2021, s. 1.

(6) https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-statistics/crime-areas/environmental-crime

(7) Af The Briefing Note for the Competent Authorities (CA) implementing the EU Timber Regulation June — September 2020 fremgår det, at: »Selv om træ leveret af VGSM til IKEA var certificeret af Forest Stewardship Council (FSC), angiver rapporten, at mere end halvdelen af det fældede træ i Velyky Bychkiv fra april til juni 2018 ikke overholdt FSC-standarderne og rent faktisk var fældet ulovligt«.

(8) Europa-Kommissionen, Report: Study on Certification and Verification Schemes in the Forest Sector and for Wood-based Products, July 2021.

(9) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/28

P9_TA(2022)0263

Gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (2022/2002(INI))

(2023/C 32/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's resolution »Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development« (Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York (2030-dagsordenen),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 18. november 2020 med titlen »Delivering on the UN's Sustainable Development Goals — a comprehensive approach« (opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling — en samlet tilgang) (SWD(2020)0400),

—

der henviser til FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggenders publikation fra 2022 med titlen »SDG Good Practices — A completation of success stories and learning in SDG implementation — second Edition« (God SDG-praksis — En samling succeshistorier og erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling — Anden udgave),

—	der henviser til FN's globale rapport om bæredygtig udvikling for 2019,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 17. februar 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme (JOIN(2021)0003),

—	der henviser til den fælles erklæring af 30. juni 2017 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om den nye europæiske konsensus om udvikling — vores verden, vores værdighed, vores fremtid (1),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 28. januar 2019 om EU-rapporten fra 2019 om udviklingsvenlig politikkohærens (SWD(2019)0020),

—	der henviser til FN's rammekonventioner om klimaændringer (UNFCCC) og om biologisk mangfoldighed,

—	der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

—	der henviser til Letlands og Europa-Kommissionens fremsendelse til UNFCCC den 6. marts 2015 på vegne af EU og medlemsstaterne af disses tilsigtede nationalt bestemte bidrag,

—	der henviser til Tysklands og Kommissionens fremsendelse til UNFCCC den 17. december 2020 på vegne af EU og medlemsstaterne af ajourføringen af disses tilsigtede nationalt bestemte bidrag,

—	der henviser til den tredje internationale FN-konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba fra den 13.-16. juli 2015,

—	der henviser til den fælles erklæring af 30. juni 2017 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om den nye europæiske konsensus om udvikling — vores verden, vores værdighed, vores fremtid (2),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsprogrammer fra 2020 (COM(2020)0037), 2021 (COM(2020)0690) og 2022 (COM(2021)0645) og til deres henvisninger til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—

der henviser til integrationen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i rammen for bedre regulering, herunder Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen »Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning« (COM(2021)0219), arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. november 2021 om retningslinjer for bedre regulering (SWD(2021)0305) og den tilhørende værktøjskasse fra november 2021, herunder det nye værktøj nr. 19 om verdensmålene,

—	der henviser til FN's udviklingsprograms særberetning fra 2022 med titlen »New threats to human security in the Anthropocene Demanding greater solidarity« (Nye trusler mod menneskers sikkerhed i den antropocæne tidsalder, som kræver større solidaritet),

—	der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

—	der henviser til IPCC's sjette vurderingsrapport af 28. februar 2022 med titlen »Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability« (Klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (3),

—	der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget af FN's medlemsstater på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici den 18. marts 2015,

—	der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine (4),

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapport med titlen »Our Common Agenda« (Vores fælles dagsorden), som blev forelagt for FN's Generalforsamling og givet et mandat ved FN's Generalforsamlings resolution 76/6 af 15. november 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (5),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (verdensmålene) (6),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 (7),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019»Opbygning af et bæredygtigt Europa inden 2030 — hidtidige fremskridt og de næste skridt«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 18. oktober 2018,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2017 med titlen »En bæredygtig europæisk fremtid: EU's reaktion på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«,

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed (8),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (9),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 9. april 2019»På vej mod en stadig mere bæredygtig Union i 2030«,

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og revision af gennemførelsen af 2030-dagsordenen (10),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 15. maj 2019 om evalueringen af det syvende miljøhandlingsprogram (COM(2019)0233),

—	der henviser til Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652).

—	der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 2019, »The European environment — state and outlook 2020: Knowledge for transition to a sustainable Europe« (»Europas miljø — tilstand og fremtidsudsigter 2020: Viden med henblik på en omstilling til et bæredygtigt Europa«,

—	der henviser til Eurostats overvågningsrapport af 2021 om fremskridt hen imod verdensmålene for bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng,

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (11),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018, »Indikatorer, som er bedre egnet til at evaluere verdensmålene for bæredygtig udvikling — civilsamfundets bidrag« (12),

—	der henviser til 2021-rapporten om bæredygtig udvikling af 14. juni 2021 med titlen »Decade of Action for the Sustainable Development Goals« (Årtiet for handling for verdensmålene for bæredygtig udvikling),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2021»En samlet tilgang til at fremskynde gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — bedre genopbygning efter covid-19-krisen«,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 26/2020 »Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt«,

—	der henviser til Kommissionens oplæg af 30. januar 2019 med titlen »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030« (COM(2019)0022), navnlig bilag III »Bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget »På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030««,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 58,

—	der henviser til skrivelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0174/2022),

der henviser til, at der ikke vil være nogen klimaretfærdighed på EU-plan og internationalt uden en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig og inklusiv udvikling; der henviser til, at opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) derfor er en afgørende forudsætning for at opnå en retfærdig omstilling i henhold til Parisaftalen og den europæiske grønne pagt;

der henviser til, at konsekvenserne af covid-19-pandemien endnu ikke er fuldt kendt, men allerede har ført til en betydelig tilbagegang i verdensmålene, navnlig i de lande i det globale syd, der har svage sundhedssystemer, og hvor vaccinationsraterne fortsat er meget lave, og har ført til yderligere uligheder og fattigdom; der henviser til, at covid-19-pandemien ifølge FN's rapport om finansiering af bæredygtig udvikling fra 2021 kan føre til et »tabt årti« for bæredygtig udvikling; der henviser til, at de mindst udviklede lande er blevet særlig hårdt ramt på grund af deres sårbarhed over for eksterne chok; der henviser til, at et sundt miljø er en grundlæggende søjle for bæredygtig udvikling; der henviser til, at indekset for menneskelig udvikling blev vurderet at lide under et »kraftigt og hidtil uset fald« i 2020 for første gang i de 30 år, siden man begyndte at beregne det; der henviser til, at andelen af ekstrem fattigdom steg i 2020 for første gang i 20 år; der henviser til, at eftervirkningerne af covid-19-pandemien på den anden side udgør en betydelig mulighed for at omforme vores samfund for at opfylde ambitionerne i verdensmålene; der henviser til, at der forud for covid-19-pandemien var et anslået årligt finansieringsgab på 2,5 billioner USD mellem finansieringen og det, der var nødvendigt for at nå verdensmålene; der henviser til, at den økonomiske usikkerhed og den pandemirelaterede mangel på midler til genopretning i udviklingslandene ifølge et skøn fra begyndelsen af 2021 øgede denne forskel med 50 % til 3,7 billioner USD; der henviser til, at Parlamentets nye særlige udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden kunne undersøge pandemiens indvirkning på verdensmålene;

der henviser til, at intet land, herunder intet europæisk land, ifølge FN's globale rapport om bæredygtig udvikling, der blev offentliggjort i 2019, og indekset for målene for bæredygtig udvikling (SDG-indekset) fra FN's Sustainable Development Solutions Network (SDSN) for 2020 er på vej til at nå alle verdensmålene inden 2030; der henviser til, at EU's gennemsnitlige SDG-indeksresultat ifølge den europæiske 2021-rapport om bæredygtig udvikling for første gang siden vedtagelsen af verdensmålene ikke steg i 2020; der henviser til, at Europa ifølge FN's Økonomiske Kommission for Europa kun er på vej til at opfylde 26 — eller 15 % — af de 169-delmål; der henviser til, at OECD-landene ifølge SDSN's SDG-indeks for 2021 er tættest på at nå 2030-dagsordenens mål, men samtidig genererer de største negative afsmittende virkninger, hvilket undergraver andre landes evne til at nå deres mål;

der henviser til, at de nye geopolitiske og humanitære realiteter som følge af Ruslands ulovlige invasion af og krigen i Ukraine har en enorm indvirkning på den globale opfyldelse af verdensmålene, navnlig med hensyn til bekæmpelse af ulighed, fattigdom og sult, og kan hindre tidsplanen for deres gennemførelse inden 2030; der henviser til, at der er et presserende behov for fornyet politisk fremdrift for at nå verdensmålene for at tage højde for konsekvenserne af covid-19 og de globale konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine; der henviser til, at der i den forbindelse er behov for at finansiere vedvarende energikilder med henblik på at sikre overensstemmelse med målene i 2030-dagsordenen og undgå et fremtidigt globalt økonomisk pres i energisektoren;

der henviser til, at EU er forpligtet til at indarbejde målene for udviklingssamarbejdet i alle interne eller eksterne politikker, der kan påvirke udviklingslandene, jf. artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. der henviser til, at en tilpasning på tværs af alle EU-politikker er afgørende for at nå verdensmålene på verdensplan; der henviser til, at politikkohærens for bæredygtig udvikling er en tilgang til at integrere de forskellige dimensioner af bæredygtig udvikling holistisk i alle faser af den politiske beslutningsproces og er et centralt element i EU's indsats for at gennemføre 2030-dagsordenen; der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsdokument af 18. november 2021 med titlen »Delivering on the UN’s Sustainable Development Goals — A comprehensive approach« (Opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling — en samlet tilgang) forpligtede sig til at anlægge en tilgang til gennemførelsen af verdensmålene, som blev koordineret af kommissionsformand Ursula von der Leyen; der henviser til, at overgangen til en velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, og som er forankret i EU's ottende miljøhandlingsprogram og nedfældet i dets prioriterede mål for 2030 og 2050, vil kræve, at EU udvikler en mere holistisk tilgang til politikudformning;

F.	der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd gentagne gange siden vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i 2015 har opfordret Kommissionen til at vedtage en overordnet strategi for fuld gennemførelse af verdensmålene;

G.	der henviser til, at der er en stærk indbyrdes afhængighed mellem sundhedskriser, miljøkriser og klimakriser; der henviser til, at sådanne kriser vil blive stadig hyppigere i de kommende år, navnlig som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet;

H.	der henviser til, at muligheden for at hente data til at udfylde SDG-indikatorerne er begrænset i flere udviklingslande, hvilket i alvorlig grad kan hindre vurderingen af fremskridt;

I.	der henviser til, at kløften mellem de rigeste og fattigste mennesker og lande er konstant stigende; der henviser til, at reducering af uligheden (SDG 10) har strategisk betydning og bør være kernen i den fælles indsats for at nå 2030-dagsordenen;

J.	der henviser til, at verdensmålene dækker alle de vigtigste spørgsmål, som menneskeheden står over for, og ikke kun er knyttet til udviklingspolitikker, men også vedrører bredere offentlige politikker på europæisk plan;

K.	der henviser til, at EU ved at forpligte sig til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling anerkendte, at den enkeltes værdighed er af afgørende betydning, og at dagsordenens mål og delmål bør opfyldes for alle nationer, mennesker og dele af samfundet;

L.	der henviser til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter også har et ansvar for at sikre, at bæredygtig udvikling integreres i deres procedurer med henblik på at nedbryde siloer;

M.	der henviser til, at stigende uligheder, klimaændringer, tab af biodiversitet og stigende affaldsproduktion er elementer, der er omfattet af verdensmålene; der henviser til, at alle disse elementer er skadelige for menneskers levevilkår;

der henviser til, at EU's multistakeholderplatform på højt plan om gennemførelsen af verdensmålene, som løb fra 2017 til 2019, blev oprettet for at støtte og rådgive Kommissionen og udgjorde et forum for udveksling af erfaringer og bedste praksis på tværs af sektorer og på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan ved at samle interessenter fra civilsamfundet, ikkestatslige organisationer og den private sektor og erhvervslivet;

der henviser til, at en europæisk forvaltningsstrategi, der integrerer verdensmålene i en tværgående tilgang, i betragtning af ovenstående vil give mulighed for større overensstemmelse mellem og effektivitet i de offentlige politikker; der henviser til, at f.eks. verdensmål 14 (livet i havet), som opfordrer til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling, bør gennemføres som led i en integreret havpolitik;

P.	der henviser til, at der er ringe forståelse for de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene på grund af utilstrækkelig overvågningskapacitet, navnlig i udviklingslandene;

der henviser til, at covid-19-pandemien i høj grad har forværret de eksisterende gældsproblemer i udviklingslandene, hvilket yderligere har bragt deres bestræbelser på at mobilisere tilstrækkelige ressourcer til at nå verdensmålene i fare; der henviser til, at der derfor er et presserende behov for en yderligere indsats i form af gældslettelse for at undgå udbredte misligholdelser i udviklingslandene og for at fremme investeringer i genopretning og verdensmålene;

R.	der henviser til, at klimaændringer ifølge IPCC's sjette rapport fra 2022 har reduceret fødevare- og vandsikkerheden, hvilket har hindret bestræbelserne på at opfylde verdensmålene;

S.	der henviser til, at verdensmålene har en subnational og lokal dimension;

der henviser til, at havene udgør enorme reserver af biodiversitet og er den primære globale klimaregulator; der henviser til, at bevarelsen heraf er afgørende for en bæredygtig udvikling, bidrager til fattigdomsudryddelse og tilvejebringer bæredygtige eksistensgrundlag og fødevaresikkerhed for milliarder af mennesker;

U.	der henviser til, at verdensmålene er universelle og udelelige; der henviser til, at de er fælles for og gælder for alle aktører, inklusiv den offentlige og private sektor, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter;

V.	der henviser til, at de 17 mål for bæredygtig udvikling med deres respektive 169-delmål og ledsagende indikatorer udgør den eneste globalt delte og politisk aftalte ramme for evidensbaserede politikker;

Indledning

bekræfter på ny sit engagement i 2030-dagsordenen, dens 17 mål for bæredygtig udvikling og tilsagnet om ikke at lade nogen i stikken; understreger, at 2030-dagsordenen i lyset af nuværende og fremtidige pandemier og eftervirkningerne af krigen i Ukraine udgør en enestående vej til en velfærdsøkonomi for bedre at kunne genopbygge en mere retfærdig, rimelig, inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig verden; anerkender, at verdensmålene er et fælles anliggende for menneskeheden; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at imødegå klimaændringer og til at respektere og fremme menneskerettighederne, retten til sundhed, lokalsamfund, flygtninge og migranter, børn, minoritetsgrupper, personer i sårbare situationer, retten til udvikling, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status og lighed mellem generationerne;

minder om, at der er mindre end otte år tilbage til at opfylde 2030-dagsordenens mål for bæredygtig udvikling, og at 2020'erne er blevet erklæret for at være FN's tiår for bæredygtig udvikling;

understreger, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen vil bidrage til at opnå en retfærdig og inklusiv grøn og digital omstilling i overensstemmelse med EU's ambitioner og tiltag, der er skitseret i den europæiske grønne pagt og det digitale kompas for 2030;

Forvaltning

glæder sig over tilsagnet fra Kommissionens formand om at anlægge en sammenhængende tilgang på tværs af ministerier og myndigheder til EU's gennemførelse af verdensmålene og integrere dem i hver kommissærs portefølje; opfordrer derfor Kommissionen og dens formand til yderligere at vise, hvordan den sammenhængende tilgang på tværs af ministerier og myndigheder til målene for bæredygtig udvikling gennemføres på EU-plan; mener imidlertid, at en sådan tilgang kun kan være effektiv med lederskab på højeste niveau og med en konkret plan til at sikre en omfattende indsats i hele Kommissionen; beklager, at der siden 2019 ikke har været nogen enkelt kommissær med ansvar for den interne og eksterne gennemførelse og koordinering af verdensmålene, hvilket har resulteret i en fragmenteret tilgang, der er i strid med princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling; foreslår desuden, at Kommissionen udpeger en særlig udsending for verdensmålene, som skal være ansvarlig over for den ansvarlige kommissær, for at fremme en konsekvent indsats vedrørende verdensmålene på globalt plan gennem EU's optræden udadtil;

gentager, at 2030-dagsordenen for at nå verdensmålene kræver en solid grad af samfundsmæssig legitimitet og en reel politisk nystart, som kun kan nås, hvis verdensmålene ses som en mulighed for borgerne; fremhæver mediernes betydning i denne henseende; minder om, at betydningen af struktureret inddragelse af interessenter og partnerskaber med flere interessenter er kernen i verdensmålene; beklager dybt, at multistakeholderplatformens mandat ikke blev fornyet i 2019, og opfordrer til, at den hurtigst muligt genindsættes, eller at der oprettes en ny mekanisme for struktureret engagement med en afbalanceret, diversificeret og demokratisk repræsentation, der omfatter civilsamfundsorganisationer, lokalsamfundsbaserede organisationer, den private sektor (herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og producentledede organisationer), fagforeninger, kooperativer, den akademiske verden og forskningsinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og marginaliserede grupper; understreger den centrale rolle, som hver af disse interessenter spiller, da de nøje overvåger regeringernes gennemførelse af verdensmålene og bidrager direkte til bæredygtig udvikling; opfordrer til et stærkere engagement og høring af disse grupper; understreger, at multistakeholderplatformen systematisk bør samarbejde med Gruppen vedrørende 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling for at sikre reel deltagelse fra medlemsstaternes side;

anerkender, at manglende ansvarlighed, gennemsigtighed og god forvaltning har en stærk negativ indvirkning på gennemførelsen af 2030-dagsordenen i både udviklede lande og udviklingslande, og understreger behovet for at fremme bekæmpelse af korruption og integritet for at fremskynde gennemførelsen af verdensmålene og for konsekvent at overvåge fremskridtene;

understreger, at bestræbelserne på at integrere verdensmålene i EU's interne og eksterne politikker bør nå videre end blot til en kortlægning af forholdene; minder om, at mange af EU's interne politikker ikke kun bidrager til gennemførelsen af verdensmålene, men også har en meget stor økologisk, social og økonomisk afsmittende virkning på udviklingslandene og på sårbare grupper og befolkninger; insisterer derfor på, at EU's interne og eksterne foranstaltninger skal koordineres yderligere for at sikre yderligere fremskridt på globalt plan; fremhæver betydningen af en integreret tilgang, som vil kræve systemiske løsninger; anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til kapacitetsopbygning, men understreger, at der er behov for at styrke tilpasningen og koordineringen af kapacitetsopbyggende aktiviteter i hele EU;

opfordrer kraftigt til større udviklingsvenlig politikkohærens i den skelsættende lovgivningspakke »Fit for 55« (13), den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, den fælles handelspolitik og Kommissionens arbejde generelt; beklager, at manglen på en gennemførelsesstrategi for verdensmålene gør det mere udfordrende at opnå politikkoheræns på grund af manglen på klare, målbare og tidsbundne EU-dækkende mål at rapportere om for alle verdensmålene; opfordrer til, at bæredygtig udvikling prioriteres og integreres i hele politikcyklussen (udformning, gennemførelse og evaluering), og at alle dens dimensioner systematisk tages i betragtning i konsekvensanalyser og krav om offentliggørelse og ekstern rapportering; foreslår, at Kommissionen foretager en intern revision for at sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne politikker; understreger, at verdensmålene bør udgøre rygraden i de europæiske offentlige politikker;

opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny gennemførelsesstrategi på højt niveau for EU 2030-dagsordenen, som Det Europæiske Råd anmodede om i oktober 2018, og som bygger på EU-beslutninger og politiske direktiver, der har til formål at nå verdensmålene, eftersom der er mindre end otte år tilbage til at nå 2030-dagsordenen, og der derfor er behov for en hurtig gennemførelse i overensstemmelse med årtiet med tiltag til at nå de globale mål; mener, at en sådan strategi som minimum bør definere:

a)	en ny forvaltningsramme under ledelse af en enkelt kommissær på højt plan, som er ansvarlig for gennemførelsen af verdensmålene på tværs af alle porteføljer, og som systematisk vil konsultere den nye multistakeholderplatform

b)	et revideret sæt konkrete målbare, EU-dækkende tidsbundne mål til at styrke EU's ambitioner og konkrete foranstaltninger til at nå dem

c)	et ajourført overvågningssystem og indikatorer, der tager hensyn til EU's interne og eksterne indvirkning på de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene

d)	en fælles finansieringsplan med henblik på at nå EU's delmål for bæredygtig udvikling, der er knyttet til ovennævnte mål

e)	en plan for EU's diplomatiske og internationale samarbejde om verdensmålene, der ledes af en særlig udsending for verdensmålene, for at sikre en retfærdig byrdefordeling og lige konkurrencevilkår;

opfordrer formændene for Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at lade denne strategi ledsage af en interinstitutionel erklæring, der fornyer EU's engagement i 2030-dagsordenen; understreger, at denne strategi bør offentliggøres senest i juni 2023, således at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til at puste nyt liv i 2030-dagsordenen på topmødet om verdensmålene i september 2023; understreger, at strategien bør revideres regelmæssigt og ledsages af korrigerende foranstaltninger på områder, hvor fremskridtene anses for at være gået i stå eller være utilstrækkelige;

10.

understreger, at koordinering inden for og mellem EU-institutionerne er en forudsætning for at øge effektiviteten af EU's foranstaltninger; opfordrer til, at der oprettes en interinstitutionel taskforce for at fremme en struktureret dialog om verdensmålene bestående af repræsentanter for Parlamentet, Kommissionen og Rådet; mener, at taskforcen, som bør træde sammen hvert kvartal, bør påtage sig ansvaret for at koordinere EU's bestræbelser på at opfylde verdensmålene internt og globalt; har tillid til, at Kommissionen regelmæssigt vil orientere lovgivningsparterne om den politiske udvikling og de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre verdensmålene;

11.

glæder sig over indarbejdelsen af verdensmålene i 2021-revisionen af værktøjskassen for bedre regulering, herunder meddelelsen, retningslinjerne og selve værktøjskassen, navnlig det særlige værktøj til gennemførelse af verdensmålene og angivelsen af relevante SDG-indikatorer for de forskellige typer virkninger;

12.

er af den opfattelse, at vedtagelsen af den nye omfattende gennemførelsesstrategi bør baseres på en bottom-up-tilgang, baseret på en forudgående kortlægning af målene for bæredygtig udvikling og en bred, struktureret, inklusiv og meningsfuld offentlig deltagelsesbaseret høringsproces, ledsaget af en plan for et betydeligt opsøgende arbejde og engagement med borgerne, herunder civilsamfundet, relevante repræsentanter for industrien og mere generelt den private sektor, fagforeninger, den akademiske verden, regionale og lokale myndigheder, mindretal og sårbare grupper;

13.

opfordrer Kommissionen til at foregribe FN's næste dagsorden efter 2030 med en køreplan med mål og foranstaltninger til planlægning af de næste mål for bæredygtig udvikling;

Overvågning

14.

opfordrer Parlamentet til at udpege en fast ordfører for gennemførelsen af verdensmålene, der skal samarbejde med Præsidiet og på tværs af udvalg samt med multistakeholderplatformen; foreslår endvidere, at hvert enkelt udvalg udpeger et medlem, der er ansvarligt for opfyldelsen af verdensmålene, og at disse ansvarlige medlemmer mødes med hinanden og med den faste ordfører hvert kvartal for at sikre tilpasning;

15.

fremhæver, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter også har en rolle at spille i at sikre, at bæredygtig udvikling integreres i procedurer, og at siloer nedbrydes; understreger betydningen af Parlamentets deltagelse i og bidrag til det årlige Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF) og af den rolle, som en årlig rapport om gennemførelsen af verdensmålene kan spille i den henseende;

16.

slår fast, at en bedre forståelse af EU's reelle indvirkning på de fremskridt, der gøres med verdensmålene i EU og globalt, kun kan opnås ved at afhjælpe eksisterende datamangler, herunder manglen på opdelte data, og svagheder i informationssystemer, ved at styrke anvendelsen af eksisterende statistiske data fra en række forskellige kilder og ved at medtage grænseoverskridende data og kunstig intelligens i overensstemmelse med databeskyttelsesforordninger og -regler; mener, at det er afgørende at overvåge fremskridtene med hensyn til målene for alle 169 delmål; opfordrer EU til i væsentlig grad at intensivere det tekniske samarbejde med udviklingslandene for at afhjælpe den globale datamangel, der er opstået som følge af utilstrækkelig overvågningskapacitet og inkonsekvente metoder;

17.

glæder sig over Eurostats årlige overvågningsrapporter om verdensmålene; opfordrer til en årlig revision af Eurostats SDG-indikatorsæt med systematisk deltagelse af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med 2021-revisionen; understreger, at bæredygtig udvikling i sagens natur er tværnational og tværsektoral; bekræfter sin vilje til at imødegå de negative afsmittende virkninger, som gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling har på andre regioner; glæder sig over det arbejde, som Eurostat har indledt med henblik herpå, og det første forsøg på delvist at kvantificere sådanne afsmittende virkninger, men understreger, at denne metode skal videreudvikles for at tage tilstrækkeligt hensyn til EU's globale aftryk (14); opfordrer til, at den indikator, der er fastsat for hvert mål, udvides ud over den maksimale grænse på seks for at tage højde for EU's optræden udadtil, de europæiske forsynings- og værdikæder og de afsmittende virkninger af EU's forbrug;

18.

understreger, at det er nødvendigt at gennemføre Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 om velfærdsøkonomi og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til hurtigst muligt at levere den resultattavle og de indikator »ud over BNP«, der blev fastsat i EU's ottende miljøhandlingsprogram, og som sætter mennesker og deres trivsel i centrum for politikudformningen; opfordrer Kommissionen til at overveje at gennemføre alternative mål for fremskridt i deres overvågning af gennemførelsen af verdensmålene såsom indekset over sociale fremskridt;

19.

understreger, at der bør fastsættes et minimumsniveau af data og statistisk opdeling, som er tilpasset den globale overvågningsramme for verdensmålene og i forhold til hvert verdensmål i EU, og som, hvor det er relevant, bør omfatte geografisk placering, køn, seksuel orientering, indkomst, uddannelsesniveau, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, funktionsnedsættelse og andre karakteristika og tage hensyn til principperne for den menneskerettighedsbaserede tilgang til data; glæder sig over Kommissionens initiativ til at indføre markører til måling af ulighed i den henseende; opfordrer Eurostat til at udføre alt det forberedende arbejde, der er nødvendigt for at medtage dette opdelingsniveau i de kommende overvågningsrapporter i overensstemmelse med de retningslinjer og prioriteter, der er fastsat af den tværinstitutionelle gruppe og ekspertgruppen om indikatorer for verdensmålene og tilpasset EU-konteksten;

20.

minder om, at frivillige nationale revisioner er det centrale ansvarlighedsredskab i 2030-dagsordenen; minder om betydningen af nationale revisioner som et middel til at identificere spændinger og kompromiser mellem verdensmålene og til at skabe en iterativ proces med tilpasning af politikker i lyset af fremskridtene hen imod målene; opfordrer EU's medlemsstater til at deltage i de frivillige nationale revisioner og til på meningsfuld vis at tage hensyn til og gennemføre de anbefalinger, der fremsættes ved denne lejlighed; opfordrer Kommissionen til at forelægge en frivillig EU-revision på HLPF i 2023 og hvert år derefter og til at presse på for yderligere standardisering af nationale frivillige revisioner med fokus på hver enkelt af EU's enekompetencer og delte kompetencer, men også med en vurdering af EU's og dets medlemsstaters samlede positive og negative indvirkning på de globale fremskridt med hensyn til verdensmålene; mener, at en sådan revision bør baseres på et revideret sæt SDG-indikatorer og bør omfatte interne prioriteter, diplomati og internationale tiltag til at genoprette og beskytte de globale fællesskaber og imødegå internationale afsmittende virkninger af EU's interne politikker samt de positive og negative aspekter af EU's indsats;

21.

anerkender betydningen af frivillige lokale revisioner og frivillige subnationale revisioner for gennemførelsen af verdensmålene; opfordrer Kommissionen til at høre og informere Parlamentet om EU's frivillige revision inden topmødet om verdensmålene i 2023; understreger, at det er nødvendigt at udvikle en regelmæssig revision af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på regionalt og lokalt plan i EU; glæder sig i den forbindelse over arbejdet i FN's program for Bolig- og Bebyggelsesmiljø; opfordrer til yderligere udvikling af FN-initiativet om gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan for at fremskynde og optrappe indsatsen for at nå målene inden 2030; roser Det Fælles Forskningscenters arbejde i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen på lokalt plan og EU-håndbogen for frivillige lokale SDG-revisioner, som indeholder nyttige officielle og eksperimentelle indikatorer til etablering af et effektivt lokalt SDG-overvågningssystem, der er specifikt rettet mod europæiske byer; glæder sig over pilotprojektet »Monitoring the SDGs in the EU regions — Filling the data gaps« (Overvågning af verdensmålene i EU's regioner — udfyldelse datahullerne), som er iværksat af Europa-Parlamentet, og som vil definere og afprøve et harmoniseret sæt indikatorer for EU's regioner med henblik på at overvåge opfyldelsen af SDG-målene og bane vejen for en systematisk revisionsproces i EU's regioner;

22.

opfordrer Kommissionen til at gøre status over de fremskridt, der er gjort, og resultaterne af Eurostats årlige overvågningsrapport om verdensmålene hvert år i forbindelse med talen om Unionens tilstand; forventer, at Kommissionens årlige arbejdsprogram omfatter SDG-målene som en årlig prioritet, herunder konkrete forslag til lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at bidrage til deres opfyldelse, og at SDG-målene integreres fuldt ud i hele Kommissionens årlige arbejdsprogram;

23.

anerkender betydningen af rapportering fra den private sektor for gennemførelsen af verdensmålene; fremhæver, at virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, når de er genstand for relevante revisioner, kan være en vigtig ramme for at tilskynde til større ansvarlighed i den private sektor med hensyn til virksomhedernes sociale og miljømæssige indvirkning og deres bidrag til opfyldelsen af verdensmålene; opfordrer alle aktører i hele samfundet, herunder private enheder, til at deltage i regelmæssig frivillig rapportering om gennemførelsen af verdensmålene;

24.

opfordrer Kommissionen til at oprette et online forum for udveksling af bedste praksis for initiativer til at nå verdensmålene på lokalt plan med det forum, der er organiseret for verdensmålene; foreslår, at eksistensen af dette forum fremmes som led i EU's eksterne og interne indsats for at nå verdensmålene;

Budget og finansiering

25.

understreger, at EU-budgettet sammen med genopretningspakken NextGenerationEU er et centralt redskab til gennemførelse af verdensmålene på grund af deres kombinerede størrelse på 1,8 billioner EUR, langsigtede rækkevidde og multinationale dimension (15);

26.

bemærker med bekymring, at den offentlige gældsætning i det globale syd allerede var på et hidtil uset niveau før covid-19, hvilket resulterede i, at en stigende del af de offentlige budgetter blev brugt til at servicere udlandsgæld, hvilket påvirkede regeringernes evne til at finansiere og levere grundlæggende offentlige tjenester på passende vis; er foruroliget over, at den nuværende krise har forværret disse allerede eksisterende gældssårbarheder; opfordrer til, at der oprettes en multilateral gældshåndteringsmekanisme i FN-regi med henblik på at håndtere gældskrisen i udviklingslandene og finansieringskravene i 2030-dagsordenen;

27.

understreger betydningen af at måle EU's bidrag til verdensmålene på en præcis og omfattende måde, eftersom det er en afgørende forudsætning for at opnå politikkohærens for bæredygtig udvikling; glæder sig over Kommissionens udgiftsmål for officiel udviklingsbistand (ODA) i forbindelse med specifikke mål for bæredygtig udvikling og dens bestræbelser på at spore EU's budgetudgifter til klima, biodiversitet, ren luft, migration og ligestilling mellem kønnene (16); glæder sig over, at der inden for en række politikker er ved at blive indført systemer til rapportering om verdensmålene, herunder inden for udviklingssamarbejde; beklager imidlertid, at der på trods af Kommissionens tilsagn fra november 2020 ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at spore midler og udgifter til verdensmål i deres fulde omfang — bortset fra området for foranstaltninger udadtil, som beskrevet i en gennemgang fra Den Europæiske Revisionsret fra 2019 — og med hensyn til at spore uoverensstemmelser mellem udgifter, to ting, som begge hindrer EU's og tredjelandes evne til at opfylde verdensmålene, navnlig på landbrugsområdet; insisterer derfor på behovet for omfattende overvågning af udgifterne til verdensmålene ved hjælp af særlige metoder, f.eks. for så vidt angår uligheder (SDG 10) og deres strategiske betydning for gennemførelsen af alle verdensmålene; gentager, at dette vil indebære, at man går videre end den eksisterende kortlægning, der finder sted i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet; bemærker med bekymring, at niveauet af ODA-koncessionalitet i de seneste år gradvist er faldet for udviklingslandene generelt og for de mindst udviklede lande i særdeleshed, og opfordrer EU til at nå sit mål om, at mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand skal afsættes til menneskelig udvikling som et vigtigt redskab til at nå verdensmålene; understreger, at der er behov for, at donorerne prioriterer tilskudsbaseret finansiering, navnlig til de mindst udviklede lande (LDC-landene), i betragtning af deres uholdbare gældsbyrde; opfordrer Kommissionen til at styrke de nuværende finansieringsværktøjer med henblik på at opnå nettonulemissioner i europæiske operationer og forsyningskæder senest i 2030;

28.

understreger, at der er behov for at finansiere uddannelse i kapacitetsopbygning for SMV'er med henblik på at lære, hvordan verdensmålene kan gennemføres i deres daglige aktiviteter;

29.

glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at integrere verdensmålene i det europæiske semester på en omfattende måde, herunder gennem de årlige undersøgelser af bæredygtig vækst og integrationen af Eurostats årlige overvågning af verdensmålene som led i forårspakken under det europæiske semester; gentager sin støtte til integrationen af biodiversitetsindikatorer i det europæiske semester; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at hæve ambitionsniveauet for deres nationale svar på gennemførelsen af 2030-dagsordenen; glæder sig over, at verdensmålene spiller en central rolle i efterårspakken, navnlig henstillingen om, at medlemsstaterne skal følge en strategi, der rækker ud over BNP for fuldt ud at integrere verdensmålene i deres nationale svar; opfordrer Kommissionen til at fortsætte reformen af det europæiske semester for at skabe balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteter, således at den fremmer en langsigtet social, miljømæssig og økonomisk omstilling og forbedrer integrationen af 2030-dagsordenen, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske grønne pagt på alle niveauer med fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og supplering af reformer og investeringer i medlemsstaterne; mener, at en sådan reform bør sikre, at en europæisk politikkoordinering for målene for bæredygtig udvikling ikke fører til en politisk proces parallelt med det europæiske semester, men i stedet sikrer en integreret og sammenhængende tilgang på grundlag af en ny pagt om bæredygtig udvikling; forventer, at semesterprocessen vil øge medlemsstaternes kapacitet til at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af verdensmålene;

30.

bakker op om den europæiske grønne pagt; opfordrer til mere forståelse for verdensmålenes synergibaserede rolle i håndteringen af klimaændringerne og understreger i den forbindelse nytteværdien af verdensmålene og navnlig mål 13, samt muligheden for at arbejde med kompromiser og politikkohærens inden for rammerne for verdensmålene;

31.

anmoder om en omfattende kortlægning af finansieringsrammen for EU's politikker, programmer og fonde, som er blevet styrket med de supplerende NextGenerationEU-fonde, med henblik på at skabe et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa, herunder kortlægning af, hvorvidt de investeringer og strukturreformer, der forfølges under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er i overensstemmelse med og yderligere fremskynder målene i 2030-dagsordenen; opfordrer til, at klimasporingsmetoden og princippet om ikke at gøre væsentlig skade i de nationale genopretnings- og resiliensplaner samt de sociale og demografiske prioriteter, der er fastsat i verdensmålene og den europæiske søjle for sociale rettigheder, gennemføres fuldt ud;

32.

understreger, at offentlig og privat finansiering skal tilpasses verdensmålene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde 2030-dagsordenen i økonomiske og finansielle politikker og lovgivning; opfordrer EU og dets medlemsstater til i en situation, hvor ODA fortsat er en knap ressource, at fokusere blandingsoperationer på de områder, hvor de kan tilføre merværdi til den lokale økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til mere alment at prioritere partnerskaber med virksomheder i LDC-lande, som har en bæredygtig og inklusiv forretningsmodel;

33.

fremhæver betydningen af, at den offentlige og private sektor arbejder sammen om at fremme og finansiere bæredygtig udvikling; understreger, at der er behov for, at finansielle institutioner definerer og vedtager strategier og mål for at tilpasse de finansielle porteføljer til verdensmålene og regelmæssigt rapportere om fremskridt; opfordrer til indgående drøftelser og samarbejde med den private sektor for at tilskynde til privat finansiering og fremme udarbejdelsen af årlige retningslinjer for arbejdet med verdensmålene for mikrovirksomheder og SMV'er, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer; opfordrer EU og dets medlemsstater til, navnlig på grund af bekymringer om gældsbæredygtighed, at anlægge en forsigtig tilgang til blandet finansiering og sikre, at al finansiering, der mobiliseres gennem blanding, lever op til udviklingseffektiviteten, bæredygtigheden og OECD's Komité for Udviklingsbistands blandede finansieringsprincipper;

34.

noterer sig, at EU stadig ikke har nogen færdig plan til at finansiere verdensmålene; opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en sådan plan under hensyntagen til det anslåede årlige finansieringshul i forbindelse med verdensmålene på 3,7 billioner USD efter covid-19 (17); understreger, at manglen på en sådan plan med klart definerede, kvantificerbare mål umuliggør omfattende tilsyn med udgifterne til verdensmålene under EU-budgettet;

35.

opfordrer EU til at opfylde SDG-løfterne om at investere i uddannelse af flygtninge og migranter for at sikre, at de er i stand til at nå deres potentiale i deres værtsnationers samfund og økonomier;

36.

noterer sig de ændringer af den europæiske finansielle udviklingsstruktur (EFAD), som er skitseret i Rådets konklusioner af 14. juni 2021; opfordrer Kommissionen til at sætte gennemførelsen af 2030-dagsordenen i centrum for det nye EFAD for at gøre strukturen mere virkningsfuld, effektiv, koordinere og inklusiv; understreger potentialet i et fuldt funktionsdygtigt EFAD til at udfylde det globale finansieringsgab for verdensmålene; opfordrer til øget samarbejde og tilpasning mellem Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, nationale udviklingsbanker og andre små og mellemstore finansielle aktører med særligt fokus på investeringsprojekter til under 5 mio. EUR med henblik på at opnå en større indvirkning på verdensmålene; opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles ramme og vejledning om holistisk bæredygtighedskontrol af EU-finansiering i overensstemmelse med Team Europe-tilgangen for at sikre både produktivitet og effektivitet i de europæiske udviklingspolitikker; opfordrer til at udnytte Team Europe-tilgangen til at sikre tæt koordinering mellem EU og dets medlemsstater med henblik på at gennemføre 2030-dagsordenen; opfordrer EU til at gå i spidsen med hensyn til at mobilisere tilstrækkelige finansielle ressourcer fra udviklede lande til at støtte omstillingen af målene for bæredygtig udvikling og det presserende behov for klimatilpasning i de mest sårbare lande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det nye EFAD forfølger målet om at genoprette det multilaterale system for officiel finansiering (MSOF) med henblik på at sætte en stopper for den uholdbare långivning fra visse lande uden for MSOF;

37.

understreger, at det haster med at øge ambitionsniveauet og indsatsen i forbindelse med modvirkning, tilpasning og finansiering i dette kritiske årti for at afhjælpe huller mellem medlemsstaterne i miljøspørgsmål;

38.

understreger betydningen af at fortsætte bestræbelserne på at nå verdensmålene og gentager, at skolegang — selv i tider med budgetmæssige begrænsninger — fortsat en grundlæggende rettighed og en essentiel investering, der gør det muligt at nå alle verdensmålene, og understreger EU's vigtige rolle gennem sin humanitære bistand og stærkere partnerskaber med forskellige dele af verden, herunder Afrika;

39.

understreger den centrale rolle, som undervisning, kultur, idræt og de respektive EU-programmer desangående spiller for at nå verdensmålene, og opfordrer til en styrkelse af den internationale dimension af disse, samtidig med at man anerkender det mellemfolkelige diplomatis styrke;

40.

fremhæver betydningen af verdensmål 4.1, som sigter mod tolv års gratis kvalitetsundervisning på primær- og sekundærtrinnet for alle; minder om, at de nuværende offentlige udgifter i lav- og mellemindkomstlandene ligger under de niveauer, der er nødvendige for at nå verdensmålene; minder om, at ekstern finansiering er afgørende for at støtte uddannelsesmulighederne for verdens fattigste; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge udviklingsbistanden for at nå målet om universel adgang til uddannelse gennem EU's budgetstøtte, som har vist sig at være effektiv på uddannelsesområdet;

41.

opfordrer verdens ledere til at overveje konnektivitet og adgang til digitale infrastrukturer såsom adgang til et prismæssigt overkommeligt netværk af høj kvalitet som en rettighed afledt af den grundlæggende ret til uddannelse;

42.

opfordrer Kommissionen til at koordinere og støtte medlemsstaterne med landespecifikke henstillinger og udveksling af bedste praksis for at forbedre kvaliteten og inklusiviteten af deres skolevæsen og udjævne kønsbestemte og socioøkonomiske forskelle i erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og udbredelsen af naturvidenskab, teknologi, kunst, ingeniørvirksomhed og matematik i overensstemmelse med visionen for det europæiske uddannelsesområde, den grønne og den digitale omstilling i EU og verdensmål 4;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af GreenComp, den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed, til at udvikle en systematisk tilgang til udvikling af en bæredygtighedstankegang på tværs af aldersgrupper og uddannelsesniveauer, som kombinerer relevans for lokale, regionale og nationale forhold med en sammenhængende tilgang inden for det europæiske uddannelsesområde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at færdiggøre det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 som et essentielt mellemliggende skridt frem mod indfrielsen af delmålene under verdensmål 4;

44.

tilskynder til netværkssamarbejde mellem de ikkeformelle og formelle uddannelsessektorer med henblik på at skabe faglige læringsfællesskaber, der støtter lærere i at forny pædagogiske praksisser, fremme flersidige kundskaber og viden, gøre det lettere for elever at engagere sig i læringsprocessen og at fremme deres følelsesmæssige intelligens og modstandsevne over for angst og usikkerhed; henleder opmærksomheden på erfaringerne fra breddeidræt og kulturelle foreninger i den henseende;

45.

fastholder, at uddannelsesmyndighederne skal investere i at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelser ved hjælp af avancerede infrastrukturer, digitaliseringsprocesser og forbindelser til videntrekanten, som bringer sektoren i overensstemmelse med målene for miljømæssig og social bæredygtighed og positionerer den, så der tilvejebringes alternative veje til udvikling af færdigheder, der bidrager til gennemførelsen af verdensmålene;

46.

minder underviserne om den afgørende rolle, som førskoleundervisning spiller med hensyn til at skabe holdninger og værdier hos små børn, der fremmer en bæredygtighedsorienteret tankegang, og inddrage familierne i at overveje, hvordan også de kan bidrage til bæredygtighed både som enkeltpersoner og som fællesskab;

47.

tilskynder til iværksætterånd blandt unge som en mekanisme til at nå målene for bæredygtig udvikling i og uden for Unionen ved hjælp af EU-værktøjer såsom Erasmus for unge iværksættere og programmet for uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål i betragtning af potentialet for at forbedre beskæftigelsesfrekvensen, sikre anstændige levevilkår for sårbare grupper og udvikle innovative løsninger.

48.

beklager, at tre af de fire 2020-delmål under verdensmål 14 (livet i havet) ikke er blevet opfyldt af EU; beklager endvidere, at Den Europæiske Revisionsret i 2020 konstaterede, at EU's foranstaltninger ikke havde genoprettet havene til en sund miljøstatus eller fiskeriet til bæredygtige niveauer i alle have, på trods af at der fandtes en ramme til beskyttelse af havmiljøet; opfordrer Kommissionen til at implementere resultaterne og anbefalingerne fra denne rapport i sin kommende handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer samt i kommende tiltag under biodiversitetsstrategien;

49.

minder om, at klima- og biodiversitetskriserne er indbyrdes forbundne og skal håndteres på en sammenhængende og sideløbende måde; understreger, at der er et presserende behov for retligt bindende mål for genopretning af naturen for at imødegå den drastiske nedgang i biodiversiteten i EU og for at nå verdensmål 14 og 15 for at bidrage til at afbøde klimakrisen og opbygge modstandsdygtighed; beklager i den forbindelse forsinkelsen af forslaget til en EU-lov om naturgenopretning og opfordrer til en hurtig offentliggørelse heraf;

50.

understreger betydningen af verdensmål 17 (partnerskaber for handling); bemærker inden for rammerne af globale partnerskaber og kapacitetsopbygning den innovative rolle, som open source-initiativer såsom Inner Development Goals-initiativet spiller, idet det har til formål at uddanne, inspirere og sætte mennesker i stand til at være en positiv drivkraft for forandring i samfundet og dermed fremskynde fremskridt i retning af at nå verdensmålene;

Multilateralt samarbejde

51.

fastholder, at der vil være behov for et fornyet globalt politisk engagement og et intensiveret multilateralt samarbejde, for at EU og dets partnere kan gøre meningsfulde fremskridt i de kommende otte år; opfordrer til handlingsorienterede tilsagn om at nå verdensmålene inden 2023-topmødet om verdensmålene, som vil markere midten af 2030-dagsordenens gennemførelsesperiode; minder om, at EU som verdens mest vellykkede integrationsprojekt med gode resultater i kampen for at fremme multilateralisme og som en global standardsætter er enestående godt placeret til at fremskynde fremskridtene med verdensmål 17 (partnerskaber for handling); opfordrer derfor EU til at påtage sig en ledende rolle på HLPF 2022 og 2023-topmødet om verdensmålene i forbindelse med fastlæggelsen af denne politiske nystart; foreslår, at formanden for Kommissionen inddrages aktivt i hvert enkelt HLPF;

52.

er foruroliget over, at tabet af biodiversitet og økosystemydelser vil undergrave fremskridtene inden for ca. 80 % af de vurderede delmål for verdensmålene; minder om, at økologisk genopretning er afgørende for gennemførelsen af One Health-tilgangen; opfordrer EU til at tage fat på de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og integrere forpligtelserne vedrørende bevarelse og bæredygtig anvendelse af ressourcer i bredere udviklingspolitikker;

53.

understreger, at folkeretten har udviklet sig til at omfatte nye begreber såsom »menneskehedens fælles arv«, »bæredygtig udvikling« og »fremtidige generationer«, men fremhæver, at der ikke findes nogen permanent international mekanisme til at overvåge og håndtere miljøskader og ødelæggelser, som ændrer de globale fællesgoder eller økosystemydelser;

54.

understreger, at Europa står over for sine største udfordringer vedrørende verdensmålene inden for bæredygtige fødevaresystemer, prismæssigt overkommelig og ren energi, landbrug, klima og biodiversitet (verdensmål 2, 12, 13, 14 og 15); opfordrer Kommissionen til at udarbejde en solid sammenlignende analyse af verdensmål 6 (rent vand og sanitet) og verdensmål 14 (livet i havet), navnlig i lyset af FN's havkonference i Lissabon i juni 2022 og HLPF i juli 2022, da tendenserne ikke kan beregnes på grund af utilstrækkelige sammenlignelige data for de seneste fem år; opfordrer Kommissionen til at understrege behovet for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, navnlig med hensyn til forbrugernes forståelse af, hvordan deres forbrugsadfærd påvirker verdensmålene; understreger, at udveksling af bedste praksis med partnerlande kan give EU og dets medlemsstater betydelig viden om individuelle initiativer og foranstaltninger, der kan træffes for at nå »Fit for 55«-målene, og at EU også kan dele sine erfaringer og bedste praksis med partnerlandene; mener, at fremskridtene med hensyn til nogle af verdensmålene, navnlig nr. 1, 2 og 10, på grund af Ruslands invasion af Ukraine og dens indvirkning på bl.a. fødevaresektoren kan ikke blot tabe fart, men gå den forkerte vej, både inden for EU og globalt; er især bekymret over de stigende fødevarepriser, deres indvirkning på de mindst udviklede lande og den deraf følgende stigning i forekomsten af fattigdom, fødevareusikkerhed, fejlernæring og sult;

55.

minder om, at klimaændringer i stigende grad vil lægge pres på fødevareproduktion og — adgang, navnlig i sårbare regioner, hvilket vil undergrave fødevaresikkerheden og ernæringen; fremhæver konklusionerne i IPCC's rapport fra 2022, ifølge hvilke den globale opvarmning gradvist vil svække jordbundens sundhed og økosystemtjenester, hvilket vil underminere fødevareproduktiviteten i mange regioner på land og i havene; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til fortsat at bestræbe sig på at leve fuldt op til deres internationale engagementer og forpligtelser vedrørende klima og biodiversitet og den grønne pagt, herunder biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien, navnlig i en situation, hvor pandemikrisen og krigen i Ukraine har vist, hvor sårbare udviklingslande er over for forstyrrelsen af det globale fødevaremarked;

56.

fremhæver betydningen af at gennemføre 2030-dagsordenen for at opnå positive afsmittende virkninger, navnlig i det globale syd, og for at komme ind i en god cirkel i internationale partnerskaber; understreger betydningen af den eksterne dimension, da EU kun tegner sig for 19 % af de globale økonomiske resultater og 5,6 % af verdens befolkning, og begge dele er faldende; påpeger, at opfyldelsen af verdensmål 10 er den strategiske løftestang, der vil sætte vores partnere i stand til at bane vejen for bæredygtig udvikling;

57.

understreger, at kønsspørgsmålet skal være et vigtigt formål eller hovedformålet med mindst 85 % af alle de nye foranstaltninger udadtil, der gennemføres inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som defineret af markøren for ligestilling, der er formuleret i OECD's Komité for Udviklingsbistand, og at kønsmæssig ligestilling og kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling bør være et hovedformål for mindst 5 % af projekterne; gentager, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne bør betragte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som en prioritet i EU's programmeringsproces, herunder i den fælles programmering; insisterer på en hurtig og fuldstændig gennemførelse af kravet i EU's miljøhandlingsprogram frem til 2030 om, at kønsaspektet skal integreres i alle klima- og miljøpolitikker, herunder ved at indarbejde et kønsperspektiv i alle faser af den politiske beslutningsproces;

58.

opfordrer henholdsvis Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at fremlægge de relevante resultater, der er opnået med gennemførelsen af de fem prioriterede mål på den kommende HLPF 2022, nemlig verdensmål 4 (kvalitetsuddannelse), 5 (ligestilling mellem kønnene), 14 (livet i havet), 15 (livet på land) og 17 (partnerskaber for handling); understreger betydningen af Parlamentets aktive deltagelse i det politiske forum på højt plan, og at det bør være en integreret del af EU-delegationen; forventer derfor, at medlemmer af Parlamentet får lov til at deltage i EU's koordineringsmøder og sikres adgang til dokumenter under hele topmødet;

o o

59.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og De Forenede Nationer.

(1) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1.

(2) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1.

(3) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0099.

(5) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 191.

(6) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 130.

(7) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 5.

(8) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151.

(9) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(10) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 45.

(11) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 91.

(12) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 14.

(13) COM(2021)0550.

(14) Eurostat, Europa-Kommissionen, »EU SDG Indicator set 2021 — Result of the review in preparation of the 2021 edition of the EU SDG monitoring report«, 2021.

(15) Temaafdelingen for Budgetanliggender, Generaldirektoratet for Interne Politikker, for Budgetkontroludvalget, »The Sustainable Development Goals in the EU budget«, 2021.

(16) Temaafdelingen for Budgetanliggender, Generaldirektoratet for Interne Politikker, for Budgetkontroludvalget, »Budgetary control of the Sustainable Development Goals in the EU budget — What measures are in place to ensure effective implementation?«, 2021.

(17) OECD, »Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2021 — A New Way to Invest for People and Planet«, Paris, 2020.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/42

P9_TA(2022)0264

Gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/2251(INI))

(2023/C 32/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (2) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om Parlamentets ret til information om den igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (3),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner (4),

—

der henviser til sine beslutninger af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf (5), og af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine — styrkelse af EU's handleevne (6),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2022 om retsstatsprincippet og den potentielle godkendelse af Polens nationale genopretningsplan (7),

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens (8),

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter (9),

—	der henviser til udtalelse af 20. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2022« (COM(2021)0740),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Om udkastene til budgetplaner for 2022: Samlet vurdering« (COM(2021)0900),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 24. november 2021 om analyse af økonomien i euroområdet, som ledsager dokumentet »Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet« (SWD(2021)0362),

—	der henviser til udtalelse af 1. december 2021 fra Det Europæiske Regionsudvalg om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (11),

—	der henviser til Kommissionens første årlige rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (COM(2022)0075), der blev offentliggjort den 1. marts 2022,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (COM(2022)0108),

—

der henviser til fælles analyse fra Det Europæiske Regionsudvalg og De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) om inddragelse af kommuner, byer og regioner i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og resultaterne af deres målrettede høring den 27. april 2022 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten: de lokale og regionale myndigheders perspektiv;

—	der henviser til sine beslutninger af 10. marts 2022 om retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse (12) og af 5. maj 2022 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) vedrørende Polen og Ungarn (13),

—	der henviser til resultattavlen for genopretning og resiliens og dens tematiske analyser samt præsentationerne for Parlamentet (14),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. februar 2021 om teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (C(2021)1054),

—	der henviser til sine forskningstjenesters analyser og briefinger om genopretnings- og resiliensfaciliteten (15),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetkontroludvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om International Handel og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0171/2022),

A.	der henviser til, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er den vigtigste byggesten i stimuleringspakken NextGenerationEU (NGEU);

der henviser til, at der stilles 672,5 mia. EUR til rådighed i form af tilskud og lån til finansiering af nationale foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »pandemien«); der henviser til, at Parlamentet oprindeligt slog til lyd for en højere andel af tilskud i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at genopretnings- og resiliensfacilitetens midler støtter centrale politikområder såsom den grønne omstilling, den digitale omstilling, økonomisk, social og territorial samhørighed, institutionel modstandsdygtighed og kriseberedskab samt børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder;

der henviser til, at Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har fået EU til at indføre hidtil usete økonomiske sanktioner; der henviser til, at den konflikt, som Rusland har skabt, har medført, at et stort antal ukrainske borgere har forladt Ukraine og er rejst til og har bosat sig i EU; der henviser til, at den militære invasion vil skabe økonomiske og sociale konsekvenser på hele det europæiske kontinent, navnlig i de østeuropæiske lande, bl.a. i forbindelse med det presserende behov for at mindske energiafhængigheden af importerede fossile brændstoffer;

E.	der henviser til, at EU har vanskeligt ved at få adgang til visse kritiske råstoffer, hvilket kan have mulige konsekvenser for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at pandemien har haft en ødelæggende indvirkning på den økonomiske og sociale situation for mennesker og virksomheder i Europa; der henviser til, at EU's økonomi oplevede en betydelig nedgang under pandemien; der henviser til, at EU's virksomheder og især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) blev ramt af pandemien, hvilket havde negative konsekvenser for EU's vækst og konkurrenceevne og for deres produktivitet og evne til at skabe arbejdspladser; der henviser til, at EU's indre marked er den vigtigste drivkraft for vækst i EU og bør styrkes og beskyttes mod pandemiens negative virkninger, samtidig med at man bør fremme investeringer i forskning og innovation; der henviser til, at visse lande igen oplevede, at arbejdsløsheden steg over gennemsnittet under pandemien; der henviser til, at kvinder, unge, ældre, personer med handicap og store familier er mere udsatte som følge af denne udvikling; der henviser til, at EU's sundhedssektor blev presset til det yderste under pandemien, og at dens modstandsdygtighed er blevet alvorligt testet og påvirket; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er højere end den samlede arbejdsløshed; der henviser til, at unge har større risiko for fattigdom og social udstødelse, og at deres adgang til beskæftigelse af høj kvalitet er forbundet med en betydelig risiko;

der henviser til, at den konstante udvikling af digitale færdigheder og udviklingen af færdigheder med økonomisk potentiale såsom grønne eller iværksættermæssige færdigheder er afgørende for et sundt, inkluderende og fremtidsorienteret europæisk arbejdsmarked og bør skabe adgang for alle europæere til beskæftigelse af høj kvalitet; der henviser til, at det samme gør sig gældende for erhvervsrettede uddannelser, handelsfærdigheder og livsfærdigheder; der henviser til, at EU er nødt til at overvinde enhver form for mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer for at kunne udnytte sin menneskelige kapital effektivt; der henviser til, at adgang til ordentlig digital infrastruktur og uddannelse i digitale færdigheder bør være tilgængelig for alle med henblik på at undgå at udvide kløften mellem mennesker inden for digitale færdigheder og sikre lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner for at være støtteberettigede skal indeholde reformer og investeringer, der er omfattet af anvendelsesområdet for de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som respekterer dens generelle og specifikke mål, horisontale principper og de 11 vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

I.	der henviser til, at dialog og gennemsigtighed mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne er afgørende for en optimal gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

der henviser til, at Kommissionen, som er ansvarlig for at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, regelmæssigt skal underrette Parlamentet om status for vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og om, hvordan medlemsstaterne har gennemført målene og milepælene, herunder deres bidrag til fremskridtene med at opfylde de grønne og digitale mål; der henviser til, at Kommissionen skal tage hensyn til Parlamentets synspunkter;

K.	der henviser til, at medlemsstaterne skal etablere og opretholde robuste kontrolsystemer og foretage de nødvendige revisioner for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens livscyklus;

L.	der henviser til, at Kommissionens årlige rapporter om retsstatsprincippet tjener til at identificere udfordringer vedrørende retsstatsprincippet og hjælpe medlemsstaterne med at finde løsninger med støtte fra Kommissionen og de øvrige medlemsstater;

M.	der henviser til, at forordningen giver en medlemsstat mulighed for at fremsætte en begrundet anmodning om at ændre sin nationale genopretnings- og resiliensplan inden for gennemførelsesperioden, hvis objektive omstændigheder berettiger en sådan fremgangsmåde;

der henviser til, at demokratisk kontrol og parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten kun er mulig med fuld inddragelse af Parlamentet og behandling af alle dets henstillinger i alle faser, og at Parlamentet fortsat vil overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

O.	der henviser til, at Kommissionen senest den 31. juli 2022 vil forelægge Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

Afbødning af de sociale og økonomiske indvirkninger af krisen

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er et hidtil uset instrument for solidaritet og en hjørnesten i NGEU-instrumentet, som udløber i 2026, og er det vigtigste værktøj i EU's indsats over for pandemien til at forberede økonomierne i EU på nye udfordringer;

minder om, at EU's reaktion på pandemien har været målbevidst, koordineret, omfattende, rettidig og solidaritetsbaseret, hvilket førte til omfattende brug af eksisterende instrumenter og anvendelse af yderligere finansieringsinstrumenter; minder om, at medlemsstaterne har truffet betydelige finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på pandemien og til støtte for genopretningen (5,2 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2021 og 2,8 % af BNP i 2021);

fremhæver den stabiliserende indvirkning, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har på medlemsstaterne i en tid med stor økonomisk usikkerhed, idet den inddæmmer krisen og afbøder dens negative økonomiske og sociale konsekvenser og støtter regeringerne i at opretholde investeringsniveauerne og samtidig imødegår det enorme pres på de nationale budgetter;

understreger endvidere genopretnings- og resiliensfacilitetens afgørende rolle med hensyn til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og dermed forhindre opsplitning af det indre marked og forværring af de makroøkonomiske forskelle;

glæder sig over, at det, på trods af at de økonomiske virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke fuldt ud kan adskilles fra andre udviklinger, med rimelighed kan konkluderes, at genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil videre har haft positive virkninger på BNP, og at den effektive gennemførelse heraf vil være afgørende for EU's økonomiske vækst; fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten spillede en rolle med hensyn til at beskytte medlemsstaternes finanspolitiske område mod pandemiens store økonomiske chok; anerkender, at genopretnings- og resiliensfaciliteten, på trods af at den største indvirkning på BNP-væksten forventes at indtræffe de kommende år, allerede har bidraget til at beskytte EU's økonomier og borgere mod pandemiens mest akutte konsekvenser og bidrager positivt til EU's genopretning og modstandsdygtighed, herunder økonomisk og social samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er; understreger, at der er betydelige forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed, hvilket påvirker den ulige genopretningsdynamik; påpeger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er katalysator for den grønne og den digitale omstilling og spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke den bæredygtige omstilling og menneskers velfærd med henblik på en modstandsdygtig, retfærdig, inklusiv, konkurrencedygtig og fremtidssikret økonomi i forbindelse med gennemførelsen af ambitiøse reformer og investeringer;

bemærker den betydelige virkning af NGEU-instrumentet som anslået af Kommissionen, ECB og IMF, navnlig med en stigning i BNP-væksten på op til 1,5 procentpoint højere end uden NGEU-investeringer, når den gennemføres effektivt;

bemærker endvidere, at Kommissionen estimerer, at tilskud inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil finansiere 24 % af de samlede genopretningsstøtteforanstaltninger i 2022; fremhæver de positive makroøkonomiske afsmittende virkninger og potentialet i målrettede reformer og investeringer; påpeger, at genopretnings- og resiliensfacilitetens tilskud fortsat vil yde betydelig finanspolitisk støtte til medlemsstaterne og dermed sætte dem i stand til at gennemføre strukturreformer og investeringer med langvarige virkninger på genopretningen og modstandsdygtigheden i deres økonomier og samfund; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed bedst muligt;

påpeger, at en vellykket og gennemsigtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at gøre EU's økonomier og samfund mere bæredygtige, inklusive og modstandsdygtige, mere konkurrencedygtige på lang sigt, mere strategisk uafhængige og bedre forberedte på nuværende og kommende udfordringer; understreger, at en vellykket gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner vil fremme økonomisk og social konvergens og territorial samhørighed og mindske sociale uligheder;

mener, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører de vedtagne reformer og investeringer på grundig og rettidig vis, hvis genopretnings- og resiliensfaciliteten skal kunne opfylde sine overordnede mål og støtte EU i at komme ud af krisen og maksimere den langsigtede indvirkning på EU's økonomi og samfund; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er en præstationsbaseret mekanisme, som udelukkende udbetaler midler, når de hermed forbundne milepæle og mål relateret til foranstaltninger er blevet opfyldt; minder om, at deltagelsen af de lokale, regionale og nationale myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at udvikle disse politikker, er afgørende for genopretnings- og resiliensfacilitetens succes, jf. artikel 28 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

10.

advarer om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kun vil afbøde de sociale og økonomiske virkninger af krisen, hvis midlerne absorberes og anvendes effektivt, så de når ud til realøkonomien og borgerne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende beslutninger om organisationsstruktur og menneskelige ressourcer, der skal sikre, at genopretnings- og resiliensfacilitetens midler anvendes på rettidig vis;

11.

understreger, at pandemien har understreget behovet for at øge Unionens strategiske autonomi i de vigtigste forsyningskæder og kritiske infrastrukturer og tjenester; bemærker, at genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling bør bidrage til at øge EU's strategiske autonomi og uafhængighed, navnlig til at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten ifølge Kommissionen forventes at give gennemførelsen af EU's industristrategi et væsentligt skub fremad og dermed videreudvikle EU's industrier;

12.

fremhæver, at reform- og investeringspakkerne, især vækstfremmende pakker inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, også bør generere EU-merværdi; bemærker, at virkningerne på BNP i hele EU ifølge Kommissionen er ca. en tredjedel større, når der udtrykkeligt tages højde for de afsmittende virkninger af de enkelte landes foranstaltninger; fremhæver, at reform- og investeringspakkerne inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten også bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og prioriteterne i den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden og til fremme og integration af ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle;

13.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der har været en unødvendig overlapning af investeringerne i nabomedlemsstaters nationale genopretnings- og resiliensplaner, og til at bistå medlemsstaterne med at undgå unødvendig overlapning;

14.

fordømmer, at kvinder (16), børn (17), unge, ældre og sårbare grupper er blevet hårdest ramt af covid-19-krisen; minder om, at det er nødvendigt at sikre inklusion, så EU ikke lader nogen i stikken, og at det bekæmper kønsspecifikke socioøkonomiske indvirkninger på sin vej mod genopretning, og minder også om, at en række kønsspecifikke konsekvenser af krisen ikke er omhandlet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; glæder sig over forbedringen af tilgængeligheden og kvaliteten af plejefaciliteter, men beklager, at de fortsat er for begrænsede;

15.

gentager betydningen af de seks søjler med hensyn til at give medlemsstaterne en struktur, så de kan fremsætte forslag til og gennemføre reformer og investeringer, der vedrører den grønne omstilling og den digitale omstilling, økonomien, produktiviteten og konkurrenceevnen, den sociale og territoriale samhørighed, den sundhedsrelaterede og institutionelle modstandsdygtighed og foranstaltninger for børn og unge; fremhæver, at alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medtage foranstaltninger, der behandler alle søjler, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; beklager, at ikke alle medlemsstater valgte at respektere forordningens søjlestruktur, hvilket ville have muliggjort en lettere overvågning;

Genopretnings- og resiliensfacilitetens finansieringsaspekter

16.

bemærker, at medlemsstaterne i de 26 nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet indsendt indtil nu, har anmodet om i alt 331,7 mia. EUR i tilskud ud af de 338 mia. EUR, der er til rådighed; bemærker endvidere, at det ikke er alle medlemsstater, der i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner har anmodet om det fulde tilskudsbeløb, som de har til rådighed, jf. artikel 11 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

17.

er dog bekymret over, at blot syv medlemsstater har anmodet om lån svarende til i alt 166 mia. EUR ud af de 385,8 mia. EUR, der er stillet til rådighed i form af lån, hvilket efterlader et betragteligt beløb, som vil være tilgængeligt, hvis medlemsstaterne anmoder om lån senere; er bekymret over, at den begrænsede interesse for lånekomponenten kan føre til mistede muligheder og forhindre genopretnings- og resiliensfaciliteten i at nå sit fulde potentiale; understreger, at såfremt medlemsstater, hvis nationale genopretnings- og resiliensplan allerede er blevet godkendt, ønsker at anmode om lån, vil det kræve en ændring af den respektive nationale genopretnings- og resiliensplan, hvor relevant med yderligere reformer og investeringer, milepæle og mål, uden at de foranstaltninger, der allerede er blevet gennemført, bliver rullet tilbage; tilskynder medlemsstaterne til at udnytte genopretnings- og resiliensfacilitetens fulde potentiale, herunder lån, til at imødegå virkningerne af pandemien og de kommende udfordringer;

18.

pålægger Kommissionen opgaven med at analysere årsagerne til, at medlemsstaterne ikke har anmodet om lån svarende til det fulde omfang af deres tildeling, hvilket kan hindre genopretnings- og resiliensfaciliteten i at nå sit fulde potentiale; minder om, at en medlemsstat kan anmode om lånestøtte samtidig med indgivelsen af en genopretnings- og resiliensplan eller på et andet tidspunkt indtil den 31. august 2023, i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er gældende;

19.

minder om, at en medlemsstat i henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og på grundlag af objektive omstændigheder kan rette en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om at ændre eller erstatte den godkendte plan; minder om, at Kommissionen, hvis den finder, at den begrundelse, som medlemsstaten gør gældende, berettiger en ændring af den nationale genopretnings- og resiliensplan, vurderer den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19 og fremsætter et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med forordningens artikel 20; minder om, at en sådan anmodning om ændring indebærer en vurderings- og godkendelsesprocedure magen til den første vurderings- og godkendelsesprocedure og opfordrer medlemsstaterne til nøje at tage højde for risikoen for at forsinke gennemførelsen af de samlede nationale genopretnings- og resiliensplaner; bemærker, at der hidtil ikke er nogen medlemsstater, som har anmodet om en ændring eller erstatning af den godkendte plan; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at den potentielle stigning i de nationale genopretnings- og resiliensplaners omkostninger som følge af den betydelige inflation kan medføre, at medlemsstaterne anmoder om at ajourføre de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

20.

bemærker, at udviklingen i medlemsstaternes BNP i øjeblikket forventes at afvige væsentligt fra Kommissionens efterårsprognose 2020 og derfor fører til uventede ændringer i de tilskudsbeløb, der er til rådighed for medlemsstaterne i genopretnings- og resiliensfacilitetens andet finansieringsvindue på 30 %; påpeger, at væsentlige ændringer i den tildelte tilskudsmængde kan kræve ændringer af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

21.

fremhæver, at støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal respektere additionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; ser frem til mere detaljerede og disaggregerede data, som vil gøre det muligt at få en bedre forståelse af genopretnings- og resiliensfacilitetens yderligere indvirkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stille detaljerede, gennemsigtige og rettidige oplysninger til rådighed for Kommissionen med henblik på at sikre effektiv rapportering af genopretnings- og resiliensfacilitetens indvirkning; gentager betydningen af resultattavlen for genopretning og resiliens, når det gælder om at give borgerne grundlæggende oplysninger om de overordnede fremskridt med at gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne: opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden og datavisualiseringen i resultattavlen og til mere detaljeret rapportering med fokus på resultat- og effektindikatorer frem for output og til at sikre en kvalitativ analyse af de foreslåede reformer og investeringer;

22.

bemærker, at der ved midten af juni 2022 blot er blevet underskrevet tolv operationelle ordninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at underskrive operationelle ordninger så hurtigt som muligt og anmoder Kommissionen om at meddele Parlamentet disse ordninger; opfordrer derudover indtrængende alle medlemsstaterne til at offentliggøre deres operationelle ordninger og finansierings- og låneaftaler på en rettidig måde for at sikre en bedre gennemsigtighed og styrke ansvarligheden;

23.

observerer, at 21 medlemsstater har modtaget forfinansiering på op til 13 % af deres samlede allokering, at én medlemsstat ikke har anmodet om forfinansiering, og at syv medlemsstater indtil videre har anmodet om de første betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens én medlemsstat har anmodet om den anden betaling;

24.

gentager, at forsinkelser i gennemførelsen af faciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke bør forsinke genopretningsprocessen efter pandemien eller mindske Unionens modstandsdygtighed;

25.

minder om, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten giver mulighed for i de nationale genopretnings- og resiliensplaner at inkludere foranstaltninger, der blev indledt fra den 1. februar 2020 og fremefter, og at visse medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed;

26.

glæder sig over den tidlige dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne hvad angår udarbejdelsen af betalingsanmodninger og Kommissionens hurtige vurdering af betalingsanmodninger; opfordrer den til på en rettidig måde at fortsætte den grundige vurdering af, hvorvidt milepæle og mål er blevet opfyldt, med hjælp fra relevante eksperter, hvis det er nødvendigt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre hurtige udbetalinger og til nøje at overvåge gennemførelsen af reformer og investeringer;

27.

minder om nødvendigheden af hurtigt at indføre en kurv af nye egne indtægter til fuld dækning af tilbagebetalingen af NGEU-instrumentet og navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten senest i 2058 i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale, der blev indgået i december 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen; noterer sig udstedelsen af »europæiske grønne obligationer« til finansiering af andelen af klimarelevante udgifter i genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at Kommissionens første udbud af grønne obligationer i vid udstrækning blev overtegnet;

Genopretnings- og resiliensfacilitetens rolle med hensyn til at afbøde konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine

28.

fremhæver behovet for at øge bidraget fra EU's finansieringsinstrumenter, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at tackle de aktuelle udfordringer, bl.a. dem, der er forårsaget af den uprovokerede og uberettigede russiske militære aggression mod og invasion af Ukraine;

29.

er bekymret over, at denne aggression mod Ukraine og de berettigede sanktioner, som EU har pålagt Rusland og Belarus, i alvorlig grad vil påvirke Unionens strategi for økonomisk og social genopretning og modstandsdygtighed; bemærker, at deres indvirkning på medlemsstaterne er uensartet; er bekymret over de ulige virkninger på EU's økonomi, de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser og den endnu større social ulighed, navnlig som følge af stigende energi- og fødevarepriser; understreger, at inflation også potentielt kan føre til en negativ ændring i det forventede resultat af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de anslåede omkostninger ved medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner; forventer, at EU's beslutsomhed, enhed og hurtighed i forbindelse med denne nye krise fortsætter;

30.

understreger endnu en gang sin opfordring til yderligere sanktioner, herunder en fuldstændig og øjeblikkelig embargo på forskellige former for russisk energiimport og opgivelse af den dertil knyttede infrastruktur i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 7. april 2022, og til en plan for fortsat at sikre EU's energiforsyningssikkerhed, hvilket bl.a. vil kræve en rekalibrering af den europæiske energipolitik under hensyntagen til de forskellige grader af energiafhængighed af import af russiske fossile brændstoffer i medlemsstaterne;

31.

er bekymret over, at den nuværende situation i Ukraine har en stor indvirkning på energipriserne, og understreger behovet for at styrke energiuafhængigheden og -sikkerheden, diversificere energikilderne, herunder gennem EU's energikilder, og fremskynde energiomstillingen; fremhæver den rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller i udrulningen af REPowerEU, og understreger, at de lån, der er til rådighed inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, i vid udstrækning kan anvendes til at supplere REPowerEU-initiativet og til at fremme investeringer i energiomstillingen, bl.a. udvikling af ren energi; forventer derfor, at genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager væsentligt til EU's energisuverænitet gennem energieffektivitet, diversificering og investeringer i en retfærdig grøn omstilling;

32.

glæder sig i denne forbindelse over de forskellige foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der har til formål at forbedre energiomstillingen og energisikkerheden og foranstaltninger, der øger den strategiske autonomi, mindsker medlemsstaternes afhængighed af importeret fossil energi og fremskynder diversificeringen af energikilder, energieffektivitet og udvikling af ren energi; fremhæver, at grænseoverskridende projekter, forbedring af sammenkoblingen af europæiske energinet og fuld synkronisering af elnettene i hele EU bør fremmes for at øge synergierne og samarbejdet mellem EU-landene og afspejle fælles bekymringer og fælles prioriteter;

33.

noterer sig Kommissionens forslag om at ændre forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i forbindelse med REPowerEU-initiativet og giver tilsagn om at vedtage sin holdning til forslaget hurtigst muligt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til officielt at underrette Kommissionen, hvis de ikke har til hensigt at anvende det fulde beløb af deres maksimale tildeling af lån inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig i den forbindelse over forslaget om at tilskynde til optimal anvendelse af lån, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder ved at foreslå en omfordeling af lånene til andre medlemsstater, der står over for yderligere udfordringer som følge af den russiske invasion af Ukraine, og ved at give medlemsstaterne mulighed for at anmode om lån på over 6,8 % af deres bruttonationalindkomst (BNI), navnlig med henblik på at afbøde de økonomiske, sociale og energimæssige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine for EU og bivirkningerne af EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus;

34.

anerkender behovet for foranstaltninger til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, navnlig med indkvartering, social omsorg og børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og boliger, med henblik på at afhjælpe deres socioøkonomiske situation; understreger derfor, at der skal sikres et øget investeringsniveau i den henseende;

Nationale genopretnings- og resiliensplaner

35.

glæder sig over, at 24 nationale genopretnings- og resiliensplaner er blevet godkendt, og observerer, at én medlemsstat ved midten af juni 2022 endnu ikke havde fremlagt sin nationale genopretnings- og resiliensplan; bemærker endvidere, at en national genopretnings- og resiliensplan afventer Kommissionens vurdering; opfordrer indtrængende landet, hvis nationale genopretnings- og resiliensplan afventer vurdering, til at indlede konstruktive drøftelser med Kommissionen, så planen bliver klar til godkendelse uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at anvende forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten for at sikre overensstemmelse med de 11 vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen, når den vurderer de resterende planer;

36.

bemærker, at Kommissionen i sine vurderinger konkluderede, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner tager højde for alle seks søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten og på tilfredsstillende vis opfylder alle de i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsatte vurderingskriterier samt repræsenterer en afbalanceret pakke af reformer og investeringer; mener, at medlemsstaterne i højere grad kunne have tilpasset deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til de seks søjler i genopretnings- og resiliensfaciliteten og til kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37.

minder Kommissionen om, at overholdelse af retsstatsprincippet og artikel 2 i TEUF er en forudsætning for at få adgang til fonden, og at konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet finder fuld anvendelse på genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen og Rådet til ikke at godkende Ungarns udkast til nationale genopretnings- og resiliensplan, så længe der fortsat er bekymringer for overholdelsen af retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed og forebyggelsen, afsløringen og bekæmpelsen af svig, interessekonflikter og korruption; insisterer på, at milepælene og målene vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, oprettelse af et passende kontrolsystem, retsvæsenets uafhængighed og forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af svig, interessekonflikter og korruption er forudsætninger, som skal være opfyldt, inden der indgives en første betalingsanmodning, og minder om, at der ikke kan foretages nogen udbetaling af midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, før disse milepæle og mål er opfyldt; minder medlemsstaterne om, at den manglende fuldstændige overholdelse af bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og de efterfølgende forsinkelser i godkendelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i alvorlig grad forringer de lokale og regionale myndigheders evne til effektivt at tackle pandemiens indvirkning på deres lokalsamfund, virksomheder og borgere og på lang sigt kan føre til en forværring af den lokale og regionale økonomiske situation; beklager, at finansieringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på grund af den polske regerings og den ungarske regerings handlinger endnu ikke er nået ud til Polens og Ungarns borgere og regioner;

38.

minder om, at ingen foranstaltninger bør finansieres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvis de er i modstrid med EU's værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU; opfordrer indtrængende Kommissionen til meget nøje at overvåge risiciene for EU's finansielle interesser i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og alle overtrædelser eller potentielle overtrædelser af retsstatsprincippet og til straks at træffe foranstaltninger, hvis EU's finansielle interesser kunne lide skade; opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet at være særlig streng over for medlemsstaterne med hensyn til at overholde bestemmelserne om beskyttelse af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 22 i nævnte forordning;

39.

minder desuden om, at overholdelsen af retsstatsprincippet og en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler skal evalueres løbende i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid, og at Kommissionen skal afholde sig fra at udbetale midler og, hvis det er relevant, inddrive midler, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt;

40.

bemærker, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner ifølge Kommissionens vurdering forventes at nå det i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsatte grønne mål på mindst 37 %, og at den samlede klimaudgift for alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør knap 220 mia. EUR; påpeger imidlertid, at eksterne revisioner af udgifterne når frem til lavere tal hvad angår grønne udgifter; understreger i den sammenhæng, at de milepæle og mål, der er fastsat i forbindelse med klimarelaterede foranstaltninger, burde have været defineret på en måde, der sikrer, at de gennemførte foranstaltninger er lige så klimavenlige som angivet; understreger, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet; noterer sig de eksisterende betænkeligheder med hensyn til, om alle relevante foranstaltninger på effektiv vis bidrager til at opfylde målene;

41.

minder om, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal være i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringerne heraf i henhold til forordning (EU) 2018/1999 (18); opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan de investeringer, der er øremærket til den grønne omstilling i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, bidrager til opfyldelsen af de nye klima- og energimål for 2030 i de respektive reviderede nationale energi- og klimaplaner;

42.

minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten bør bidrage til at integrere biodiversitetsindsatsen i Unionens politikker; bemærker, at adskillige nationale genopretnings- og resiliensplaner bidrager til biodiversitet, men insisterer på, at medlemsstaterne kunne have gjort større anvendelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for at forbedre biodiversiteten;

43.

advarer mod risikoen for »grønvask« i forbindelse med gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig for så vidt angår visse foranstaltninger, hvor det er angivet, at de bidrager til kravene om grønne udgifter, bl.a. foranstaltninger vedrørende energieffektiv bygningsrenovering;

44.

bemærker, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes at nå det digitale mål på mindst 20 % i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at visse medlemsstater endda har tildelt over halvdelen af deres midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til foranstaltninger rettet mod det digitale mål, samt at den samlede digitale udgift i alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør knap 29 % eller 130 mia. EUR; glæder sig over det kraftige fokus i de nationale genopretnings- og resiliensplaner på digitalisering af offentlige tjenester, herunder sundhedssektoren, og digitale færdigheder, digitalisering af erhvervslivet, konnektivitet, digital forskning og udvikling og avancerede teknologier; bemærker, at to tredjedele af medlemsstaterne har medtaget en selvevaluering af sikkerheden af investeringer i digitale kapaciteter og konnektivitet i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

45.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at investeringer i digitale teknologier i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten bør overholde principperne om interoperabilitet, energieffektivitet og persondatabeskyttelse, muliggøre deltagelse af SMV'er og nystartede virksomheder og fremme anvendelsen af open source-løsninger; understreger, at offentlige udbud af digitale indkøb skal udformes omhyggeligt, navnlig for at sikre SMV'er adgang til relevante offentlige investeringer;

46.

bemærker, at flere nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder forslag om investering i 5G-konnektivitet; minder om, at medlemsstaterne bør sikre sammenhæng og komplementaritet i udbredelsen af 5G-konnektivitet, mobilt bredbånd og infrastruktur i alle områder, således at ingen lades i stikken;

47.

understreger betydningen af, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner afsætter næsten 50 % af de samlede udgifter eller 203 mia. EUR til foranstaltninger til gavn for et velfungerende indre marked, forbedring af erhvervsmiljøet og fremme af private investeringer; gentager den private sektors betydning for en vellykket gennemførelse af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme private investeringer i forbindelse med de projekter, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, ved at fjerne alle unødvendige hindringer, der vil forhindre SMV'er i at få adgang til den relevante finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fremlægge detaljerede analyser af den private sektors adgang til finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de nationale genopretnings- og resiliensplaner efter en gennemsigtig tidsplan for at give den private sektor mulighed for at planlægge sine aktiviteter og projekter efter de relevante foranstaltninger;

48.

bemærker, at Kommissionen anslår, at de sociale udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør ca. 20 % af de tilskud og lån, der er anmodet om; observerer, at denne udgift fokuserer på beskæftigelsesincitamenter for specifikke dårligt stillede grupper, reformer af lovgivning om jobbeskyttelse og regulering af ansættelseskontrakter; minder om, at pandemien har haft mange sociale konsekvenser og har lagt en ujævn og uforholdsmæssigt stor byrde på lavindkomstgrupper og sårbare grupper og samtidig har øget behovet for offentlige tjenester; beklager, at sociale investeringsforanstaltninger har været ret begrænset til social infrastruktur, og at blot nogle af de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder foranstaltninger for udviklingen af ordentlige plejetjenester og midlertidige støtteforanstaltninger;

49.

støtter Kommissionens mål om at opbygge et mere modstandsdygtigt og inkluderende arbejdsmarked via genopretnings- og resiliensfaciliteten og bemærker samtidig, at relevante foranstaltninger bør fremme beskæftigelse af høj kvalitet;

50.

påpeger, at alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner indtil videre tager sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer op, herunder foranstaltninger til forbedring af deltagelsen på arbejdsmarkedet, fremme af opkvalificering og omskoling, modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner og -tjenester samt af socialsikringsordninger og sundhedssystemer; beklager, at nogle medlemsstater halter bagefter med hensyn til styrkelsen af den sociale dimension i deres planer;

51.

understreger betydningen af reformer og investeringer i sundhedsmæssig, økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed med henblik på at øge kapaciteten for kriseberedskab og kriserespons, hvilket udgør over 17 % af de samlede allokeringer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner svarende til 76 mia. EUR; fremhæver, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen skal gennemføre 789 foranstaltninger, der er knyttet til 1 900 delmål og mål, under denne søjle i genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at covid-19 har vist, hvor vigtigt det er at forbedre de offentlige institutioners modstandsdygtighed over for chok;

52.

bemærker, at de godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner fastsætter udgifter til sundhedsrelaterede foranstaltninger på 37 mia. EUR, hvilket svarer til 8 % af de samlede udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; observerer, at det største bidrag er øremærket til renovering og udvidelse af sygehusinfrastruktur efterfulgt af styrkelse af primær pleje og forebyggelse, digital omstilling inden for sundhedstjenester og langtidspleje; forventer, at disse sundhedsrelaterede foranstaltninger bidrager til at øge offentlige sundhedssystemers kapacitet og modstandsdygtighed og deres beredskab til fremtidige kriser; er bekymret over, at mange medlemsstater ikke har medtaget tilstrækkelige foranstaltninger til at gøre tjenester inden for mental sundhed tilgængelige og prismæssigt overkommelige, og understreger, at mental sundhed bør udgøre en integrerende del af EU's socioøkonomiske genopretning efter pandemien og prioriteres højt på området sundhed på arbejdspladsen; er bekymret over, at nogle medlemsstater ikke har medtaget tilstrækkelige foranstaltninger til at tackle langvarige udfordringer inden for deres offentlige sundhedssystemer;

53.

observerer, at moderniseringen af den offentlige administration har en fremtrædende plads i mange nationale genopretnings- og resiliensplaner med en forventet investering på ca. 1,8 mia. EUR i forbedring af den offentlige administration; understreger, at disse planer også kunne bidrage til at øge de offentlige administrationers kapacitet med hensyn til at forvalte EU-midlerne effektivt på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger, at fordelene ved reformerne er større end de omkostninger, der er forbundet med dem, hvilket bør føre til konkrete positive effekter for borgerne;

54.

bemærker, at godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner fastsætter udgifter, som er målrettede mod børn og unge, herunder førskoleundervisning og børnepasning, ungdomsarbejdsløshed og færdigheder, og som beløber sig til 49 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 11,5 % af de samlede udgifter i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; bemærker, at beløbet udgør et første skridt hen imod at sikre, at der gennemføres koordinerede foranstaltninger, der er målrettede mod næste generation, i alle 27 medlemsstater; er bekymret over, at mange nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionerne i den europæiske børnegaranti, og at de kun delvist afspejler ambitionerne i den styrkede ungdomsgaranti; beklager, at to medlemsstater har valgt ikke at medtage foranstaltninger, der er specifikt målrettede mod børn og unge, men foretrak at fremlægge foranstaltninger, der fremmer kompetencer og digitale færdigheder for alle borgere;

55.

bemærker, at næsten alle godkendte nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder investeringer i digital uddannelse, der udgør ca. 30 % af de samlede udgifter til uddannelse; glæder sig over, at der er fokus på at modernisere undervisningsinfrastruktur og -udstyr i medlemsstaterne;

56.

bemærker, at medlemsstaterne indtil nu har fremlagt i alt 228 foranstaltninger med fokus på at støtte børn og unge; gør opmærksom på, at 74 % af foranstaltningerne fokuserer på generel, erhvervsrettet og videregående uddannelseskapacitet samt på tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur; gør endvidere opmærksom på, at 14 % af foranstaltningerne omhandler førskoleundervisning og børnepasning, skolefrafald og børnefattigdom; bemærker, at 12 % af foranstaltningerne fokuserer på at tackle ungdomsarbejdsløshed via jobskabelse, ansættelse, incitamenter til jobmobilitet og støtte til selvstændig virksomhed; understreger, at Parlamentet har opfordret medlemsstaterne til at afsætte mindst 2 % af alle nationale genopretnings- og resiliensplaners budget til kultur og 10 % til uddannelse; noterer sig,, at der kun er 16 medlemsstater, der har medtaget kultur i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; mener, at medlemsstaterne kunne have gjort mere brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at støtte disse sektorer;

57.

opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge gennemførelsen af de seks søjler og sikre, at der stilles detaljerede data til rådighed i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten; anmoder Kommissionen om at fremme flere regionale metoder til overvågning af gennemførelsen via resultattavlen og glæder sig over overvågningsinitiativerne på EU-plan og nationalt plan, der forbedrer overvågningen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker med glæde, at adskillige medlemsstater stiller data til rådighed på regionalt plan, og opfordrer de andre medlemsstater til at stille data til rådighed på regionalt plan;

58.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke bør anvendes til at erstatte tilbagevendende nationale budgetudgifter, medmindre det er behørigt begrundet; bemærker, at Kommissionen alene har godkendt, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner dækker de indledende omkostninger ved etablering og lancering af reformer; minder om, at medlemsstaterne skal gennemføre genopretnings- og resiliensfacilieten på en måde, som ikke undergraver deres eget ansvar for forvaltningen af de offentlige finanser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge nærmere oplysninger om vurderingen af overholdelsen af dette horisontale princip og enhver dertil hørende begrundelse;

59.

påpeger, at Kommissionen evaluerede princippet om ikke at gøre væsentlig skade for hver foranstaltning i overensstemmelse med dens tekniske vejledning; understreger, at anvendelsen af kriterierne for ikke at gøre væsentlig skade, som udarbejdet i Kommissionens vejledning, skal forhindre miljøskadelige foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at offentliggøre de fremlagte vurderinger af, hvorvidt der ikke gøres væsentlig skade, og understreger, at Kommissionen omhyggeligt bør undersøge og overvåge den fulde overholdelse af dette princip i gennemførelsesfasen; bemærker, at nogle medlemsstater skal forbedre visse foranstaltninger, for at de overholder dette princip; bemærker, at overholdelsen af princippet endvidere i starten førte til uoverensstemmelser mellem Kommissionens krav og Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds krav for så vidt angår lande, der tilførte midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til deres InvestEU-finansieringsrammer, hvilket kan have ført til forsinkelser i gennemførelsesprocessen;

60.

observerer, at størstedelen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder et særligt afsnit, hvori der redegøres for, hvordan planen håndterer kønsrelaterede bekymringer og udfordringer; bemærker, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner indeholder foranstaltninger, der fokuserer på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og reduktionen af kønsbestemte lønforskelle, men udtrykker skuffelse over, at disse foranstaltninger kommer til kort, idet der ikke er nogen specifik forklaring af, hvordan planen adresserer kønsrelaterede bekymringer og udfordringer; understreger betydningen af offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet for at lette byrden fra ubetalt plejearbejde, som på nuværende tidspunkt i høj grad bæres af kvinder med negative konsekvenser for BNP; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse med henblik på at klarlægge, i hvilket omfang genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager til at skabe arbejdspladser i sektorer, hvor et køn overvejende er repræsenteret, og hvorvidt ledsageforanstaltningerne bidrager tilstrækkeligt til at øge tilstedeværelsen af det mindst repræsenterede køn i disse sektorer;

61.

bemærker, at 20 medlemsstater har medtaget grænseoverskridende projekter i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvor der især er fokus på infrastruktur som f.eks. jernbane- og elektricitetsforbindelser, brint, kvanteteknologi, 5G-konnektivitet, cloud-muligheder og innovationsknudepunkter; er skuffet over, at nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke indeholder et stort antal grænseoverskridende projekter med henblik på at øge de afsmittende virkninger og bidrage til at skabe EU-merværdi; bemærker, at 20 medlemsstater har medtaget grænseoverskridende projekter, f.eks. vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, især med fokus på infrastruktur; opfordrer medlemsstaterne til at præcisere relevante interessenters rolle i forbindelse med udrulning og gennemførelse af flerlandeprojekter, hvis det er relevant; mener, at der burde have været medtaget yderligere grænseoverskridende foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at øge de afsmittende virkninger og fremme EU-merværdien;

62.

bemærker navnlig betydningen af grænseoverskridende projekter vedrørende energitransmission mellem medlemsstaterne; mener, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner i den nuværende situation i højere grad ville have nydt godt af yderligere grænseoverskridende projekter, navnlig på energiområdet; understreger, at disse investeringer er afgørende for at opnå energisuverænitet og den grønne omstilling; understreger, at den nuværende situation viser, hvor afgørende en diversificering af EU's energikilder og et velfungerende indre marked for elektricitet mellem medlemsstaterne er; opfordrer til forbedring af sammenkoblingen af europæiske energinet og til fuld synkronisering af elnettene i hele EU; understreger endvidere betydningen af at øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten med henblik på at begrænse den forventede vækst i efterspørgslen efter elektricitet;

63.

observerer, at ingen medlemsstat har foreslået at overføre strukturmidler til sin nationale genopretnings- og resiliensplan, at blot to medlemsstater planlægger at tilføre midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til deres InvestEU-finansieringsramme, og at blot fire medlemsstater agter at integrere omkostningerne til teknisk støtte i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner; beklager, at potentialet i bestemmelsen om at overføre midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til InvestEU's nationale afdelinger ikke er blevet udnyttet fuldt ud; minder om, at synergier mellem forskellige EU-midler er afgørende for reel genopretning og konsolideret resiliens i Unionen, og minder medlemsstaterne om, at brugen af denne bestemmelse bidrager til at fremme synergier;

64.

minder om, at genopretnings- og resiliensplanerne i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten også skal være i tråd med de oplysninger, som medlemsstaterne har medtaget i deres partnerskabsaftaler og operationelle programmer under EU's fonde; gentager, at denne bestemmelse ikke alene er vigtig for at undgå dobbeltfinansiering eller overlapning mellem målsætningerne, men også for at sikre en koordineret tilgang og maksimere fordelene ved EU-finansiering; anmoder Kommissionen om at levere en analyse af, hvordan denne koordinering sikres; noterer sig, at vedtagelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i nogle tilfælde har ført til forsinkelser i vedtagelsen af partnerskabsaftaler, og er bekymret over følgerne af disse forsinkelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undgå yderligere forsinkelser i udarbejdelsen og vedtagelsen af partnerskabsaftaler og opfordrer til, at der gøres noget ved disse forsinkelser med det samme;

65.

understreger, at synergier og sammenhæng mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre af Unionens finansieringsprogrammer er en forudsætning for at sikre den rette genopretning og en konsolideret resiliens i Unionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme synergier mellem de nationale genopretnings- og resiliensplaner og andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig partnerskabsaftaler; stiller spørgsmål ved, hvordan Kommissionen har tilskyndet medlemsstaterne til at fremme synergier med andre medlemsstaters nationale genopretnings- og resiliensplaner;

66.

minder medlemsstaterne om, at nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er beskrevet i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 (19), som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer, der er beskrevet i andre relevante dokumenter, som Kommissionen har vedtaget officielt indenfor rammerne af det europæiske semester; bemærker, at Kommissionen vurderer, at alle nationale genopretnings- og resiliensplaner tager højde for mindst én væsentlig del af de udfordringer, der er udpeget i det relevante europæiske semesters anbefalinger, men at der ikke tages højde for alle udfordringer;

67.

anerkender den positive indvirkning af nødvendige skattereformer i medlemsstaterne, der er medtaget i nogle af de nationale planer, og beklager samtidig, at ingen af de medlemsstater, der er berørte af landespecifikke henstillinger vedrørende aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge, har taget fat på disse udfordringer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

68.

opfordrer Kommissionen til på passende vis at evaluere opfyldelsen af alle delmål og mål, herunder dem der vedrører landespecifikke henstillinger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, i facilitetens udbetalingsfase og til at reducere betalinger forholdsmæssigt, på grundlag af betydningen af delmålene og målene, efter om de aftalte delmål og mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, herunder at de tidligere opnåede delmål og mål ikke er trukket tilbage; opfordrer endvidere Kommissionen til om nødvendigt at gøre brug af bestemmelserne i forordningen, der giver den mulighed for at inddrive tilskud eller anmode om tidlig tilbagebetaling af lån i tilfælde af misligholdelse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til finansieringsaftalen;

69.

bemærker, at alle medlemsstaterne ifølge Kommissionens vurdering fik en A-rating for næsten alle kriterierne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at alle medlemsstater i henhold til Kommissionens vurdering fik en B-rating for de kriterier, der evaluerer, om de anslåede samlede omkostninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner er rimelige; opfordrer Kommissionen til at sikre, at omkostningerne er plausible, og at der foretages en korrekt omkostningsanalyse for at bekæmpe svig og korruption; tilskynder Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, om delmål og mål er opfyldt på tilfredsstillende vis, inden den godkender betalingsanmodninger, og også til at sikre, at tidligere opnåede delmål og mål ikke er blevet omgjort;

Gennemsigtigheds-, overvågnings- og kontrolmekanismer

70.

understreger vigtigheden af gennemsigtighed og forsvarlig proceduremæssig forvaltning hele vejen gennem udbudsprocesser og -praksisser; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at sikre lighed og retfærdighed og navnlig adgang for alle, herunder mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, i udbudsprocessen;

71.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lancere offentlige udbud om gennemførelsen af foranstaltninger på en rettidig måde for at sikre, at de gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen for delmål og mål;

72.

understreger, at gennemsigtighed er afgørende for et stærkt system til overvågning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som vil muliggøre et meningsfuldt offentligt engagement; gentager sin beklagelse over, at Rådet afviste oprettelsen, som Parlamentet og Kommissionen støttede, af en onlineplatform, hvor de endelige støttemodtagere ville blive offentliggjort; observerer, at instrumenternes natur gør, at kontrollen fokuserer på opnåelse af resultater og output i stedet for på verificering af omkostningerne; bemærker, at denne tilgang kan forenkle gennemførelsen og bidrage til, at det ønskede resultat opnås; advarer mod, at det uden den rette overvågning kan blive vanskeligere at opdage misbrug af EU-midler; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke desto mindre at træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af tidlig opdagelse af misbrug af EU-midler; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge eventuelle forekomster af dobbeltfinansiering og til i bekræftende fald straks at begynde at inddrive midlerne;

73.

opfordrer Kommissionen til at underrette budgetmyndigheden om anvendelsen af de IT-systemer, som Kommissionen har oprettet med henblik på, at medlemsstaterne kan indberette de relevante oplysninger om gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

74.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indsamle og registrere data om endelige modtagere og støttemodtagere af EU-midler i et elektronisk standardiseret og interoperabelt format, og at de anvender det fælles dataminings- og risikoevalueringsværktøj, som Kommissionen stiller til rådighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at insistere på anvendelsen af det integrerede og interoperable overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj (ARACHNE) for alle RRF-udgifter, og til at sikre, at ARACHNE er interoperabelt med al relevant software og alle relevante datasæt for at holde den administrative byrde så lille som muligt; gentager endvidere, at det er vigtigt at digitalisere al indberetning, overvågning og revision;

75.

minder om, at medlemsstaterne bør indsamle og sikre adgangen til data om den eller de reelle ejere bag modtagere af midler og programmets støttemodtagere, og gentager vigtigheden af at sikre gennemsigtighed med hensyn til de endelige modtagere, uden at indberetningen pålægges en ekstra byrde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at offentliggøre periodiske, ajourførte data om de endelige støttemodtagere og om overførte midler af hensyn til offentlighedens tillid og gennemsigtigheden; opfordrer Kommissionen til at oprette et integreret, interoperabelt system, der er nemt at benytte, og der indeholder oplysninger om alle EU-medfinansierede projekter, støttemodtagere og reelle ejere, og som er i stand til at samle alle beløb, der modtages af den samme støttemodtager eller reelle ejer;

76.

minder Kommissionen om, at den kan få hjælp fra eksperter i forbindelse med evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og betalingsanmodninger, og opfordrer den til fuldt ud at gøre brug af denne mulighed, hvis det er relevant, navnlig hvis den mangler intern kapacitet til at foretage en grundig undersøgelse af planerne eller opnåelsen af delmål og mål; rejser tvivl om, hvorvidt Rådet har tilstrækkelig kapacitet til at analysere de nationale genopretnings- og resiliensplaner og betalingsanmodninger og opfordrer til, at det sikres, at de bliver vurderet på passende vis;

77.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at evalueringen af de delmål og mål, som medlemsstaterne har opfyldt som led i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, bliver baseret på en omfattende og gennemsigtig vurdering af delmål og mål i alle deres dimensioner, navnlig deres kvalitet;

78.

minder om, at medlemsstaterne er pålagt at oprette solide kontrol- og revisionssystemer med henblik på at garantere beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og at forebygge og bekæmpe svig, korruption og interessekonflikter og sikre gennemsigtighed, og at Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at disse systemer er indført og fuldt fungerende, inden de første betalinger godkendes; minder om, at betalinger skal udbetales, når milepæle og mål er nået;

79.

noterer sig, at Kommissionen i vid udstrækning overlader det til medlemsstaterne at foretage en grundig revision af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre effektiv overvågning, revision og håndhævelse af fuld opfyldelse af disse krav og til at overvåge den løbende overholdelse af alle sådanne foranstaltninger i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens livscyklus; opfordrer Kommissionen til at sikre en stærk mekanisme til regelmæssig revision af medlemsstaternes kontrolsystemer;

80.

gentager den vigtige rolle, som Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde og andre relevante EU-organer og -agenturer spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser under gennemførelsen af NGEU, og opfordrer disse institutioner og organer til fuldt ud at udnytte deres beføjelser i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og anden relevant lovgivning til at forebygge, opdage, korrigere og efterforske svig, korruption og interessekonflikter med henblik på at foretage en grundig kontrol af alle udgifter til genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at disse EU-organer og -agenturer bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med disse institutioner og organer og til at sikre, at der er tilstrækkelig kontrolkapacitet til rådighed, og at medlemsstaterne giver dem fuld adgang til alle relevante oplysninger, så de kan udøve deres beføjelser;

81.

fremhæver NextGenerationEU — retshåndhævelsesforum samt Operation Sentinel, som på en koordineret måde skal hjælpe med at forebygge og imødegå trusler mod NextGenerationEU-midlerne og mere generelt trusler mod Unionens økonomiske velfærd samt kortlægge sårbarheder i nationale fordelingssystemer;

82.

gentager vigtigheden af, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne foretager et løbende, herunder efterfølgende, tilsyn med genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter, gennemførelses- og forvaltningsdata, så der sikres fuld gennemsigtighed sammen med medlemsstaterne for at analysere resultaterne af genopretnings- og resiliensfaciliteten og håndtere enhver svaghed i denne henseende;

83.

minder om, at inden for rammerne af proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF, er genopretnings- og resiliensfaciliteten underlagt rapportering i henhold til den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, der er omhandlet i finansforordningens artikel 247, og navnlig særskilt i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

Forvaltning, gennemsigtighed og synlighed i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

84.

bekræfter på ny Europa-Parlamentets rolle med at kontrollere gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig via fem plenarmøder, som blev afholdt i 2021, to vedtagne beslutninger, fire dialoger om genopretnings- og resiliensfaciliteten med Kommissionen i 2021, 20 møder med den dedikerede arbejdsgruppe vedrørende kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten, parlamentariske forespørgsler/spørgsmål og den regelmæssige strøm af oplysninger samt ad hoc-anmodninger om oplysninger fra Kommissionen; minder om, at Kommissionen i artikel 25 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten anmodes om at overføre relevante dokumenter og oplysninger samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet; noterer sig den langsomme start på den korrekte dokumentprocedure og de vanskeligheder, Parlamentet stødte på med hensyn til adgang til oplysninger, som Kommissionen modtog og som medlemsstaterne fremsendte; glæder sig over, at der siden er blevet indført bedre kommunikationsprocedurer, og opfordrer til, at denne informationsstrøm opretholdes;

85.

opfordrer Kommissionen til at bruge en åben, gennemsigtig og konstruktiv tilgang under dialogerne om genopretning og resiliens og til at overholde bestemmelsen i artikel 26, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til regelmæssige interaktioner med Europa-Parlamentet; minder om, at det interinstitutionelle samarbejde, der er etableret gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør blive en minimumsstandard i alle finansieringsprogrammer;

86.

opfordrer de nationale parlamenter og relevante interessenter til i overensstemmelse med de nationale retlige rammer at følge Parlamentets eksempel og kontrollere gennemførelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner på en åben, gennemsigtig og demokratisk måde;

87.

beklager, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden og andre relevante interessenter i alle medlemsstater ikke blev tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med den nationale retlige ramme, og opfordrer til, at de i videst muligt omfang på grundlag af klare og gennemsigtige principper inddrages i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i henhold til den nationale lovgivning;

88.

gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter går forrest med den lokale gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og minder Kommission og medlemsstaterne om, at relevant inddragelse af og koordinering med lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af planerne er afgørende for en vellykket genopretning i Unionen og vigtigt for effektiviteten af og et bredt ejerskab til de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan etableres en dialog med repræsentanter på EU-plan for de relevante interessenter i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

89.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre klarhed over ansvarsfordelingen og tilstrækkelige forvaltningssystemer for midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hensyntagen til borgernes specifikke behov på regionalt og lokalt plan og under overholdelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling; minder om, at alle relevante love i overensstemmelse med de nationale retlige rammer skal overholdes ved gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaners foranstaltninger;

90.

forventer, at den evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen udarbejder, vil indeholde omfattende data og analyser vedrørende de nationale genopretnings- og resiliensplaners bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder om de nationale genopretnings- og resiliensplaners kønsspecifikke konsekvenser og deres effektive bidrag til ligestilling mellem kønnene samt deres støtte til SMV'erne og den strategiske autonomi;

91.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er sandsynligt, at de lovgivningsbestemte udgiftsmål på 37 % for de grønne udgifter og 20 % for de digitale udgifter bliver nået som planlagt i genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesfase, og til, hvor relevant at opfordre medlemsstaterne til at tage de skridt, der anses som nødvendige for at nå disse mål, hvis de forventer, at målene muligvis ikke bliver nået, evt. med støtte fra Kommissionen;

92.

forventer, at den evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen udarbejder, i relevant omfang vil indeholde oplysninger om flaskehalse, som forhindrer en passende gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

93.

glæder sig over lanceringen af resultattavlen for genopretning og resiliens i december 2021, som vil gøre det muligt for alle borgere at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at medlemsstaterne i overensstemmelse med den delegerede retsakt om fælles indikatorer skal aflægge rapport om flere indikatorer, herunder om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de støttede SMV'er; opfordrer Kommissionen til at forbedre og øge resultattavlens muligheder for at sikre en høj grad af synlighed og ansvarlighed for genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig over, at resultattavlen indeholder kønsopdelte data for indikatorer, der udtrykkes i antal ansatte;

94.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at håndhæve bestemmelsen om, at medlemsstater skal fremlægge de nødvendige data til at indberette om fremskridt med hensyn til de seks søjler i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og derved gøre det muligt for alle borgere at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager dog, at medlemsstaterne har været tilbageholdende med at fremlægge mere granulære data, som kan indgå i resultattavlen for genopretning og resiliens; bemærker, at mere granulære data ville have gjort det muligt for borgere på en bedre måde at drage deres regeringer til ansvar;

95.

fremhæver, at et af formålene med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er at bidrage til at opfylde EU's sociale målsætninger, og understreger betydningen af at have metoder til at vise fremskridtene med gennemførelsen, og hvorledes dette bidrager til den europæiske søjle for sociale rettigheder; er bekymret for, at den delegerede retsakt om sociale udgifter og resultattavlen for genopretning ikke vil være tilstrækkelig til at spore og rapportere om de sociale og kønsspecifikke dimensioner og virkninger af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer Kommissionen til bedre at afspejle sporingen af gennemførelsen af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem supplerende sociale og kønsspecifikke indikatorer, der indgår i den tematiske analyse af resultattavlen;

96.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge supplerende indikatorer, der indgår i den tematiske analyse af resultattavlen, med henblik på at spore medlemsstaternes resultater med hensyn til biodiversitet, samhørighed og konkurrenceevne;

97.

minder om, at Kommissionen i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal gennemføre oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende faciliteten; tilskynder Kommissionen til via sine repræsentationskontorer i medlemsstaterne og i samarbejde med Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i medlemsstaterne at lancere arrangementer i medlemsstaterne, der fremmer resultattavlen og præsenterer de forskellige analyser, som Kommissionen har foretaget, herunder om de seks søjler; tilskynder Kommissionen til at udgive detaljerede analyser af genopretnings- og resiliensfacilitetens positive effekter ved at sætte fokus på bedste praksis i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og anbefalinger til overvindelse af forhindringer for gennemførelsen og forbedring af den effektive anvendelse af midlerne;

98.

påpeger, at nationale offentlige administrationer står over for en betydelig udfordring med at udnytte alle midlerne i genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for en så begrænset tidsramme; opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at støtte medlemsstater med at udnytte disse midler, så midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på en vellykket måde udbetales i hele EU;

99.

er fortsat besluttet på og agter i fuld udstrækning at gøre brug af rækken af muligheder i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten til at vurdere og fremme genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder via arrangementer og aktiviteter på både lokalt, regionalt og nationalt plan;

100.

glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands initiativ til at udarbejde principper for god praksis for gennemsigtighed i forvaltningen i brugen af midler til genopretning;

101.

bemærker, at medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner beretter om deres kommunikationsstrategier; beklager dog, at sådanne kommunikationskampagner skønnes at være meget forskellige uden en tydelig standard, hvilket vil begrænse den overordnede synlighed af genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-finansiering; glæder sig over, at de fleste medlemsstater har fulgt Kommissionens anbefalinger ved at udforme specifikke websteder, der indeholder oplysninger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, men beklager, at der er store forskelle i detaljerne af de informationer, der offentliggøres om dem;

102.

opfordrer til yderligere harmonisering af de oplysninger, som er tilgængelige for borgere om national gennemførelse og om nationale kommunikationsstrategier relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed og derved styrke ejerskabet for gennemførelsen; opfordrer Kommissionen til at anbefale en harmoniseret tilgang og standard for visning af oplysninger om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på nationalt og regionalt plan og anmoder medlemsstaterne om at overholde en sådan standard eller forklare afvigelser;

Indhøstede erfaringer i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil videre

103.

gentager vigtigheden af en vellykkede gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten fra medlemsstaternes side med henblik på at sikre en langvarig indvirkning på EU's økonomi og samfund; fremhæver, at revisionen af EU's ramme for økonomisk styring vil være en god lejlighed til at tage ved lære af genopretnings- og resiliensfacilitetens succeser såvel som mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge og fremlægge forskellige scenarier for, hvordan erfaringerne fra udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten kan inspirere til revisionen af EU's ramme for makroøkonomisk styring, navnlig med hensyn til at opnå mere gennemsigtighed, demokrati, inddragelse, koordinering og tilsyn;

104.

understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist betydningen af en stærk inddragelse af Europa-Parlamentet sammen med Rådet ved fastlæggelsen af EU's fælles prioriteter, reaktionen på de nye udfordringer og udformningen af de underliggende politiske retningslinjer og forvaltningsmekanismer samt i kontrollen med gennemførelsen med henblik på et stærkt europæisk ejerskab; bekræfter på ny, at Parlamentet bør være på lige fod med Rådet, hvad angår kontrollen af gennemførelsen af faciliteten, og opfordrer Kommissionen til at sikre ligebehandling af begge institutioner i fremtidige EU-initiativer; fremhæver betydningen af delegerede retsakter for at styrke processens demokratiske ansvarlighed og legitimitet;

105.

bemærker med tilfredshed, at EU's støtte til reformer og investeringer i form af pakker sammen med incitamenter spillede en afgørende rolle med hensyn til at styrke det nationale ejerskab af genopretnings- og resiliensfaciliteten og det europæiske semester baseret på fælles EU-prioriteter; fremhæver endvidere, at meningsfulde sociale og territoriale dialoger med en høj grad af inddragelse af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer inden for de nationale retlige rammer er afgørende for nationalt ejerskab, vellykket gennemførelse og demokratisk ansvarlighed, og at disse bør styrkes og anvendes mere omhyggeligt og kan inspirere til fremtidige initiativer og mekanismer i EU og dets medlemsstater;

106.

anerkender på grundlag af det gode eksempel fra genopretnings- og resiliensfaciliteten som en del af NextGenerationEU den store merværdi af en fælles, moderne og effektiv EU-indsats, der hurtigt kan mobiliseres for at håndtere kriser og nye udfordringer;

107.

opfordrer Kommissionen til at tage fuldt ud hensyn til Europa-Parlamentets holdninger i den kommende evalueringsrapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen skal fremlægge for Europa-Parlamentet og Rådet den 31. juli 2022; opfordrer Kommissionen til også at tage hensyn til alle relevante interessenters input ved udarbejdelsen af denne rapport;

o o

108.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(3) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 184.

(4) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 90.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0121.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0240.

(8) EUT L 429 af 1.12.2021, s. 83.

(9) EUT L 429 af 1.12.2021, s. 79.

(10) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 45.

(11) EUT C 97 af 28.2.2022, s. 21.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0074.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0204.

(14) https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

(15) https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/research/advanced-search?textualSearch=RRF&startDate=01/07/2019&endDate=&firstCameToPage=false

(16) Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, COVID-19 and its economic impact on women and women's poverty — Insights from 5 European Countries, maj 2021. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2021/693183/IPOL_STU.

(17) Eurochild, Growing up in lockdown: Europe's children in the age of COVID-19, 17. november 2020. https://www.eurochild.org/resource/growing-up-in-lockdown-europes-children-in-the-age-of-covid-19/

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/58

P9_TA(2022)0265

Inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 (2021/2009(INI))

(2023/C 32/07)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til artikel 6, 10, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (2),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 31. januar 2018 med titlen »Midtvejsevaluering af Erasmus+ (2014-2020)« (COM(2018)0050),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017« (COM(2017)0673),

—	der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698), der bygger på Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om LGBTI-personers ligestilling,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen: »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565), der har til formål at ajourføre Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (4) (direktivet om etnisk ligestilling),

—	der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget for Andragender,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0158/2022),

der henviser til, at mobilitet er en utrolig vigtig del af digital og personlig læring; der henviser til, at lige og inklusive muligheder for alle er og fortsat skal være uløseligt forbundet med Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, og at mennesker fra alle baggrunde og samfundslag skal kunne drage fuld og lige fordel af Erasmus+; fremhæver, at Erasmus+ ikke kun er til gavn for deltagerne, men også for hele samfund og lokalsamfund, og opfylder ambitionerne i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 4; der henviser til, at dette fører til mere demokratiske, stærkere og mere sammenhængende og modstandsdygtige samfund;

der henviser til, at forordningen om Erasmus+ 2014-2020 lægger vægt på at fremme social inklusion og på deltagelse af personer med særlige behov eller med færre muligheder som defineret i »Erasmus+-strategien for inklusion og mangfoldighed«, hvilket omfatter personer med handicap og sundhedsproblemer og personer, der står over for uddannelsesmæssige vanskeligheder, kulturelle forskelle samt økonomiske, geografiske og sociale hindringer; understreger, at det nuværende Erasmus+-program (2021-2027) også går hånd i hånd med de grønne og digitale omstillinger;

der henviser til, at covid-19-pandemien havde en alvorlig indvirkning på uddannelsessektoren som helhed, hvilket yderligere forværrede de eksisterende uligheder i forbindelse med adgangen til uddannelse og også fremhævede behovet for at opretholde inklusionsforanstaltningerne inden for rammerne af Erasmus+ og foretage eventuelle nødvendige forbedringer;

D.	der henviser til, at der ikke blev fastlagt en harmoniseret og obligatorisk inklusionsstrategi på europæisk plan for Erasmus+-programmet for 2014-2020, hvilket er en mangel, der begrænsede virkningen af programmets inklusionsforanstaltninger;

E.	der henviser til, at fysisk mobilitet muliggør fordybelse og optimal interaktion med andre kulturer, og at virtuelle udvekslinger og virtuel læring er værdifulde supplementer til fysisk mobilitet, der dog ikke giver oplevelsen den samme kvalitet og de samme fordele;

F.	der henviser til, at pandemien har fremskyndet den digitale omstilling og fremhævet vigtigheden af at have gode digitale færdigheder; understreger, at Erasmus+ kan bidrage væsentligt til digital opkvalificering og omskoling;

der henviser til, at den oplevelse af mobilitet, som Erasmus+ tilbyder, kan være forandrende for deltagerne og kan få en positiv indflydelse på deres kommunikationsfærdigheder, selvtillid, åbenhed, kritiske tænkning, personlige og faglige udvikling, beskæftigelsesegnethed, trivsel og forståelse af fordelene ved et forenet Europa ved at tilbyde inklusive læringsmuligheder, der beriger deres liv og giver dem mulighed for at opleve Europas sproglige og kulturelle arv, samtidig med at de opnår livslang viden;

H.	der henviser til, at det i midtvejsevalueringen af Erasmus+-programmet 2014-2020, som Kommissionen offentliggjorde i 2018, blev understreget, at der er behov for at nå ud til flere mennesker med færre muligheder og mindre organisationer i alle regioner;

bemærker med tilfredshed den generelt positive opfattelse af den måde, hvorpå inklusionsforanstaltningerne har udviklet sig i Erasmus+-programmeringsperioden for 2014-2020;

fremhæver, at Erasmus+ bør støtte interessenters og programdeltageres internationaliseringsplaner, der bidrager til at fjerne de fysiske, psykologiske, sociale, socioøkonomiske, sproglige, digitale og andre hindringer for læringsmobilitet, og europæiske projekter, der tilbyder klar og detaljeret information og kvalitativ støtte til deltagere fra underrepræsenterede grupper og deltagere med særlige behov;

understreger, at der for at øge deltagelsen af personer med færre muligheder eller fra dårligt stillede miljøer er et afgørende behov for skræddersyet finansiering og tilskud såsom forfinansiering, supplerende tilskud, forskudsbetalinger og faste beløb, eftersom finansielle hindringer fortsat udgør en af de største hindringer i forbindelse med Erasmus+; understreger i den henseende, at der bør anvendes fleksible regler for at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle midler til at dække disse personers behov, navnlig deres leveomkostninger;

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle Erasmus+-finansieringsredskaberne og søge at skabe synergier med andre programmer;

understreger, at det beløb, der udbetales gennem mobilitetstilskud, stadig ikke rækker i visse tilfælde, og at derfor kan føre til social udstødelse for de studerende og familier, der ikke har råd til mobilitet; opfordrer til, at budgettet for 2023 forhøjes med henblik på fuld gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de eksisterende digitale værktøjer fungerer korrekt og fuldt ud, og til hurtigst muligt at tackle de alvorlige vedvarende problemer i forbindelse med IT-værktøjer under Erasmus+, som i væsentlig grad hindrer deltagelse ikke blot af mindre organisationer, personer med færre muligheder, ældre deltagere og personale, der hjælper med det administrative papirarbejde, men også af alle typer støttemodtagere; opfordrer Kommissionen til at gøre processen for de nyligt indførte IT-værktøjer lettere og tilgængelig for alle grupper og til at afprøve værktøjerne i tilstrækkeligt stort omfang, inden de gennemføres;

bemærker, at administrative hindringer indebærer, at mange potentielle lærende ikke deltager i programmet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske bureaukratiet og forenkle procedurerne for adgang til finansiering med henblik på at strømline processen og gøre den lettere at forstå og mere tilgængelig; understreger, at den administrative byrde hæmmer adgangen for alle og navnlig berører aktører med færre muligheder eller særlige behov; understreger betydningen af at tilvejebringe ansøgningsprocedurer på alle europæiske sprog;

roser den rolle, som lærere, ungdoms- og socialarbejdere, civilsamfundsorganisationer, foreninger og undervisningspersonale spiller som drivkraften bag de deltagende institutioner med hensyn til at øge bevidstheden om programmet, idet de informerer og støtter fremtidige lærende og identificerer personer med færre muligheder; bemærker, at uden dem ville de fleste deltagere, navnlig dem med særlige behov, ikke være i stand til at deltage; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer til at værdsætte og anerkende disse personers — ofte frivillige — arbejde og støtte dem ved også at lette deres mobilitet samt give dem tilstrækkelige midler og støtte, så de kan hjælpe deltagere med færre muligheder og tilbyde disse specifik uddannelse, der er skræddersyet til deres behov; bemærker, at det er vigtigt at ajourføre de forskellige værktøjer, som de anvender til at identificere mulige deltagere, og at tilpasse Erasmus+-oplevelsen bedre i den hensigt at imødekomme hver enkelt deltagers behov;

understreger vigtigheden af at sørge for, at underviserne modtager passende uddannelse og støtte, så de effektivt kan navigere de forskellige udfordringer og muligheder, og af at fremme udvekslingen af god praksis på området;

10.

opfordrer medlemsstaterne og de nationale agenturer til at tilbyde flere uddannelsesseminarer for Erasmus+-personale med henblik på at gennemføre projekter, udvikle inklusive metoder og undersøge nye måder at nå ud til fremtidige modtagere af programmet på;

11.

understreger behovet for, at Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer yder bedre støtte til græsrodsorganisationer i alle områder, herunder lokalsamfundsstyrede og mindre organisationer, navnlig i regionerne i den yderste periferi, øer og fjerntliggende område, bjergområder, landdistrikter og mindre tilgængelige områder, og at de sikrer, at midler og projekter fordeles retfærdigt i hver medlemsstat;

12.

understreger betydningen af at yde passende finansiel og materiel støtte til personale, foruden videreuddannelse og yderligere ekspertise, således at disse kan gå i dialog med deltagerne, deres familier og støttemodtagere, forbedre adgangen og booste projekternes succes og virkning, samtidig med at det sikres, at mobilitet og projekter afvikles gnidningsløst; bemærker, at de nationale agenturer i medlemsstaterne kan bidrage betydeligt ved i den forbindelse at afdække organisationers og institutioners behov og yde den nødvendige støtte;

13.

bemærker den positive virkning af kortvarig mobilitet for skolebørn, når det gælder om at overvinde mentale og psykosociale hindringer, og anmoder Kommissionen og de nationale agenturer om at fremme mobilitetsprojekter rettet mod børn og teenagere;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at organisere målrettede oplysningskampagner, såvel online som offline, der skal øge de opsøgende aktiviteter og borgernes bevidsthed om fordelene ved Erasmus+ gennem samarbejde med medier og sociale medier i offentlige læringsfaciliteter såsom biblioteker, skoler og universiteter;

15.

anmoder alle nationale agenturer om at udpege særlige inklusions- og mangfoldighedsansvarlige i den hensigt at nå direkte ud til lærende med særlige behov og/eller færre muligheder; opfordrer i den forbindelse de organisationer, der blev udvalgt til at gennemføre Erasmus+-aktioner, til at udpege særlige kontaktpersoner for personer med færre muligheder, og minder om, at oplysninger om støttetjenester til personer med særlige behov skal være klare, ajourførte, fuldstændige og lettilgængelige;

16.

opfordrer Kommissionen til at forbedre retningslinjerne for nationale politikker, som vil muliggøre en bedre deltagelse af lærende, der står over for sundhedsproblemer, kulturelle forskelle, økonomiske, geografiske og sociale hindringer, og til at undersøge og rapportere om gennemførelsen heraf;

17.

støtter alle EU-initiativer, der har til formål at lette studerendes mobilitet, såsom Erasmus+-mobilappen, »et papirløst Erasmus« og det europæiske studiekort; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at knytte Erasmus+ tættere sammen med andre programmer og til at fremme tværsektorielt samarbejde, herunder Interrail, med henblik på at fremme større inklusion og lighed, hvilket vil forbedre adgangen til bedre og grønnere mobilitetsmuligheder, navnlig for personer med færre muligheder; opfordrer Kommissionen til også at gøre DiscoverEU-initiativet mere inklusivt, så flere mennesker kan deltage;

18.

understreger, at der bør lægges særlig vægt på sproglige kompetencer, navnlig for deltagere med færre muligheder; efterlyser derfor målrettet og gruppespecifik støtte til sprogindlæring som forberedelse på mobilitet og insisterer på, at denne støtte ikke bør begrænses til onlinekurser;

19.

anerkender den vigtige rolle, som SALTO (Support, Advanced Learning and Training Opportunities) spiller på området for inklusion og mangfoldighed, når det kommer til gennemførelsen af inklusionsforanstaltninger for ungdomsdelen af Erasmus+, og bemærker, at udvidelsen af inklusionsstrategierne til at omfatte indsatsområdet uddannelse og erhvervsuddannelse i den nuværende programmeringsperiode vil skulle følges nøje, eftersom målgrupperne er forskellige; understreger behovet for, at de nationale agenturer arbejder tættere sammen med arbejdsformidlinger og andre interessenter på området for voksenuddannelse for at lette integrationen af voksne lærende i Erasmus+-programmet for 2021-2027;

20.

beklager manglen på pålidelige data — såvel kvantitative som kvalitative — om deltagelsen af personer med færre muligheder i Erasmus+-programmet, idet sådanne data kan anvendes til at identificere de grupper, som inklusionsforanstaltninger bør målrettes mod; understreger behovet for at udvikle evalueringsordninger, så der kan udarbejdes klare statistikker og foretages passende vurderinger af yderligere problematiske spørgsmål med henblik på at skabe et forvaltnings- og styringsværktøj for inklusionsforanstaltninger ved hjælp af metoder, der fuldt ud respekterer reglerne om privatlivets fred og databeskyttelsesforordninger og ikke medfører unødige administrative byrder for organisationer og deltagere; bekræfter behovet for øget kapacitetsopbygning blandt medarbejdere med hensyn til indikatorer og overvågningssystemer på området for inklusion;

21.

understreger betydningen af at finansiere mere EU-dækkende forskning og undersøgelser om inklusion i den nuværende programmeringsperiode med henblik på at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes af nationale agenturer og interessenter, når det kommer til at inddrage organisationer og personer med færre muligheder; fremhæver vigtigheden af at føre registre og statistikker, der bør tjene som høringsgrundlag for fremtidige programmer;

22.

anmoder om, at der for at lette deres deltagelse i programmet tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap ved at tilbyde dem hybridmobilitet som forberedelse til mobilitetsperioden, give dem mulighed for at blive ledsaget og tilbyde dem passende og tilgængelig indkvartering og specialiserede støttetjenester baseret på deres behov; understreger behovet for at indsamle feedback fra deltagere med handicap efter mobilitetsperioden med henblik på at forbedre fremtidige støttemodtageres deltagelse; understreger behovet for særlig støtte og vejledning samt særlige værktøjer, der gør det muligt for personer med handicap at registrere sig og deltage i Erasmus+-programmet; minder om, at ledsagere også bør have adgang til midler og tilskud med henblik på at deltage i mobilitetsprogrammet;

23.

understreger Erasmus+-programmets betydning, når det gælder om at fremme værdier som tolerance og mangfoldighed; opfordrer Kommissionen til at skabe synergier mellem EU's handlingsplan mod racisme og Erasmus+ med henblik på at imødekomme specifikke behov og bekæmpe racisme i alle dens former;

24.

glæder sig over udviklingen af Erasmus+-projekter, der vedrører og fokuserer på at forbedre ligestillingen mellem kønnene og inddragelsen af kvinder i alle uddannelsessektorer, navnlig inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at gøre ligestilling mellem kønnene synlig i deres politikker og foranstaltninger;

25.

glæder sig over de projekter, der fremmer og øger bevidstheden om seksuel mangfoldighed og tilskynder til respekt for LGBTIQ+-personer, og opfordrer Kommissionen til at skabe reelle forbindelser mellem EU's strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer og Erasmus+-programmet;

26.

fremhæver behovet for målrettede løsninger og for en behovsbaseret tilgang til læringsrelaterede mobilitetsmuligheder for personer fra marginaliserede grupper med henblik på at øge deres deltagelse i programmet og sikre, at de får tilstrækkelig støtte, i betragtning af at finansielle og institutionelle hindringer fortsat er en af de største hindringer for deres deltagelse;

27.

anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger vedrørende Erasmus+ er tilgængelige for personer med handicap, navnlig gennem tilpassede og barrierefrie onlineværktøjer på alle europæiske sprog; minder om, at planlægnings- og evalueringsprocesserne bør være fri for barrierer; glæder sig over indførelsen af »Erasmus Days« og understreger betydningen af den rolle, som tidligere Erasmus+-deltagere og studenternetværk spiller med hensyn til at fremme programmet for offentligheden og fungere som en potentiel kvikskranke for alle fremtidige lærende;

28.

anmoder medlemsstaterne om at evaluere deres eksisterende politikker og vedtage målrettede programmer og foranstaltninger for lærende med færre muligheder og særlige behov fra alle aldersgrupper og fra alle baggrunde med henblik på at øge deltagelsen i Erasmus+, navnlig med hensyn til mobilitet, og fremme udveksling af god praksis på dette område; bemærker den centrale rolle, som nationale agenturer og frivillige organisationer spiller, når det kommer til at lette denne proces;

29.

understreger den positive virkning af Erasmus+-programmet i tredjelande som en faktor i den europæiske integrationsproces og med hensyn til at styrke EU's synlighed; understreger behovet for bedre partnerskaber og øget inklusion i forbindelse med Erasmus+-projekter i associerede lande og andre støtteberettigede lande, navnlig på Vestbalkan og i de østlige og sydlige nabolande; opfordrer Kommissionen til at lette internationale høringer — både digitale og fysiske — mellem nationale agenturer i medlemsstaterne og de deltagende lande med henblik på at udveksle god praksis; bemærker, at dette vil styrke deres samarbejde yderligere og give dem mulighed for at gennemføre nye løsninger, idéer og erfaringer i praksis, hvilket vil øge antallet af deltagere i Erasmus+-programmet;

30.

understreger behovet for at give Erasmus+-programmet større fleksibilitet i tilfælde af en krise, som har kunnet observeres siden krigen i Ukraine brød; glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet, og som gør det muligt for ukrainske studerende og undervisningspersonale, der er berørt af krigen, at fortsætte deres uddannelses- og erhvervsaktiviteter i Ukraine og i de øvrige medlemsstaterne; opfordrer til, at ukrainske studerende får mere hjælp, og at der ydes yderligere støtte til Ukraines videregående uddannelsesinstitutioner og akademiske samfund;

31.

beklager Det Forenede Kongeriges regerings beslutning om ikke at deltage i Erasmus+ i den nuværende programmeringsperiode i kølvandet på landets udtræden af Den Europæiske Union, hvilket udgør et tab af muligheder for unge i både EU og Det Forenede Kongerige;

32.

understreger betydningen af at fremme mobiliteten for studerende på erhvervsuddannelser med henblik på at nå ud til unge fra alle baggrunde og bemærker med tilfredshed de øgede muligheder for deres langsigtede mobilitet, der blev skabt under programmeringsperioden 2014-2020;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende det europæiske år for ungdom og relaterede arrangementer til effektivt at fremme de muligheder, som Erasmus+-programmet giver, navnlig for personer med færre muligheder og for dårligt stillede personer, så det sikres, at det europæiske ungdomsår har en virkningsfuld effekt, navnlig på unges levevilkår, uddannelsesmuligheder og demokratiske deltagelse; beklager det forhold, at det budget, der er afsat til det europæiske ungdomsår, ikke er tilstrækkeligt til at opfylde behovene i forbindelse med initiativet;

34.

minder om den afgørende vigtighed af at sikre automatisk anerkendelse af kvalifikationer og læringsophold inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde som et supplerende værktøj til at gøre inklusionsforanstaltningerne i forbindelse med Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps fuldstændigt effektive;

35.

glæder sig over Kommissionens nylige vedtagelse af rammen for foranstaltninger for 2021-2027, der har til formål at øge mangfoldigheden og inklusionen i de nuværende programmer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den fremtidige nationale gennemførelse af denne ramme og holde Europa-Parlamentet ajourført herom en gang om året; påpeger, at en fuldstændig gennemførelse af en særlig ramme for inklusionsforanstaltninger kan skabe et nyttigt erfaringsgrundlag og en nyttig reference for andre EU-programmer, som har en direkte indvirkning på borgernes liv, såsom Et Kreativt Europa og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.2.2013, s. 50.

(2) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(3) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.

(4) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(5) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 2.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/63

P9_TA(2022)0266

2021-rapporten om Montenegro

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Montenegro (2021/2247(INI))

(2023/C 32/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (1), som trådte i kraft den 1. maj 2010,

—	der henviser til Montenegros ansøgning af 15. december 2008 om medlemskab af Den Europæiske Union,

—

der henviser til Kommissionens udtalelse af 9. november 2010 om Montenegros ansøgning om medlemsskab af Den Europæiske Union (COM(2010)0670), Det Europæiske Råds afgørelse af 16.-17. december 2010 om at give Montenegro status som kandidatland og Det Europæiske Råds afgørelse af 29. juni 2012 om at indlede forhandlinger med Montenegro om tiltrædelse af EU,

—	der henviser til Montenegros tiltrædelse af NATO den 5. juni 2017,

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003,

—	der henviser til Sofiaerklæringen af 17. maj 2018 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan og den prioriterede Sofiadagsorden,

—	der henviser til Zagreberklæringen af 6. maj 2020 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan,

—	der henviser til Brdo-erklæringen af 6. oktober 2021 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan,

—	der henviser til Sofiatopmødet den 10. november 2020, herunder til erklæringen af 9. november 2020 om det fælles regionale marked fra lederne fra Vestbalkan og til Sofiaerklæringen af 10. november 2020 om den grønne dagsorden for Vestbalkan,

—	der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020: »Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan« (COM(2020)0057),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen »En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan« (COM(2020)0641),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022: »EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021: »2021 Communication on EU Enlargement Policy« (COM(2021)0644), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: »Montenegro 2021 Report« (SWD(2021)0293),

—	der henviser til Kommissionens vurdering af Montenegros økonomiske reformprogram fra juli 2021,

—	der henviser til de fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU, Vestbalkan og Tyrkiet, som Rådet vedtog den 12. juli 2021,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020: »Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien« (COM(2020)0315),

—	der henviser til det femte møde på stedfortræderplan i tiltrædelseskonferencen med Montenegro den 30. juni 2020 i Bruxelles, hvor forhandlingerne om det senest screenede kapitel, kapitel 8 (Konkurrencepolitik) blev indledt,

—	der henviser til regeringskonferencen mellem EU og Montenegro om tiltrædelse hhv. den 22. juni 2021 og den 13. december 2021,

—	der henviser til Venedigkommissionens udtalelser fra marts og maj 2021 om de reviderede forslag til ændringer af loven om statsadvokaturen og dens tidligere udtalelser,

—	der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020 (3),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om landet,

—	der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det 20. møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro, som blev holdt den 2. december 2021,

—	der henviser til den fælles erklæring fra det andet topmøde mellem Europa-Parlamentets formand og formændene for parlamenterne på Vestbalkan den 28. juni 2021, som var indkaldt af førstnævnte,

—	der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Montenegro (4),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på det vestlige Balkan (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0151/2022),

A.	der henviser til, at hvert udvidelsesland vurderes på grundlag af dets egne resultater, og at gennemførelsen af de nødvendige reformer, navnlig på retsstatsområdet, er afgørende for tidsplanen og fremskridtene hen imod tiltrædelse;

B.	der henviser til, at Montenegro er det land, der er nået længst i sin forhandlingsproces, idet alle 33 screenede kapitler i den gældende EU-ret er åbnet, og tre er blevet foreløbigt lukket;

C.	der henviser til, at 80 % af landets borgere støtter dets fremtidige medlemskab af EU;

der henviser til, at perioden efter valget i 2020 var præget af dyb polarisering mellem det nye regerende flertal og oppositionen samt internt i det regerende flertal; der henviser til, at boykotter og manglende konstruktivt engagement fra alle parlamentariske aktørers side hæmmede beslutningstagningen i parlamentet;

E.	der henviser til, at Montenegro på regeringskonferencen den 22. juni 2021 accepterede den reviderede udvidelsesmetode baseret på klynger af tematiske forhandlingskapitler og indfasningen af individuelle EU-politikker og -programmer;

der henviser til, at Den Europæiske Union er Montenegros største handelspartner, der står for 38 % af den samlede eksport og 44 % af den samlede import i 2020; der henviser til, at EU er den største leverandør af finansiel bistand til Montenegro, og at Montenegro modtager førtiltrædelsesbistand under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) med et samlet beløb på 504,9 mio. EUR mellem 2007 og 2020;

G.	der henviser, til, at EU løbende har vist sit engagement i det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og har afsat 3,3 mia. EUR til at afhjælpe den umiddelbare sundhedskrise og afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien;

H.	der henviser til, at bistanden under IPA III er baseret på streng konditionalitet og kan gøres til genstand for differentiering og suspension, hvis der sker tilbageskridt inden for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

I.	der henviser til, at Montenegro er udsat for udenlandsk indblanding og ondsindede desinformationskampagner, der stammer fra Rusland og fra andre lande;

Engagement i udvidelse

glæder sig over Montenegros fortsatte engagement i europæisk integration og dets borgeres urokkelige opbakning til medlemskab af EU; understreger, at fremskridtene i forhandlingerne fortsat afhænger af opfyldelsen af de foreløbige benchmarks på retsstatsområdet;

bemærker, at alle 33 screenede kapitler er blevet åbnet, men beklager, at ingen er blevet lukket siden 2017, hvilket påvirker Montenegros positive resultater negativt og landets status som det land på Vestbalkan, der er nået længst på vejen mod tiltrædelse af EU; glæder sig over Montenegros accept af den reviderede udvidelsesmetode; tilskynder Montenegro til fortsat specifikt at fokusere på at nå de resterende foreløbige benchmarks i kapitel 23 og 24 og derefter på at lukke kapitler;

gentager, at politisk engagement på tværs af partierne og et velfungerende parlamentarisk demokrati er nødvendigt for EU-relaterede reformer, og opfordrer til konstruktiv og inklusiv politisk dialog og engagement fra alle parlamentariske partiers side med henblik på at overvinde det nuværende polariserede politiske klima og styrke funktionen og koordineringen mellem de statslige institutioner for at opnå politisk stabilitet og fortsætte landets betydelige fremskridt med vigtige EU-relaterede reformer, navnlig valgreformer og reformer af retsvæsenet og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption;

bemærker mistillidsvotummet til regeringen den 4. februar 2022 og den efterfølgende afsættelse af parlamentets formand og af formanden for Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro; bemærker, at Montenegros præsident havde udnævnt URA-partiets leder som designeret premierminister med ansvar for at danne en regering;

glæder sig over den nye mindretalsregering, som er sammensat af proeuropæiske partier, hvilket er særlig glædeligt i lyset af Ruslands nylige invasion af Ukraine og den løbende indflydelse fra prorussiske politiske parter og fortællinger i landet; glæder sig over valget af en ny formand for Parlamentet og opfordrer til, at posten som medformand for Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro besættes snarest muligt; mener, at den nye regerings politiske beslutsomhed kan bidrage til at fremskynde den hårdt tiltrængte reformproces, der afspejler både Montenegros arbejde med europæiske værdier og et overvældende flertal af montenegrinske borgeres vilje til at tiltræde Den Europæiske Union;

opfordrer til genoptagelse af en inklusiv dialog mellem alle parlamentariske partier og relevante interessenter med henblik på at opbygge en stærk proeuropæisk og demokratisk platform, der kan sikre den nødvendige stabilitet og mindske politisk polarisering og radikalisering i overensstemmelse med forfatningen, respekt for demokratiske processer, normer og standarder og de proeuropæiske forhåbninger hos et overvældende flertal af Montenegros borgere;

bemærker demonstrationerne organiseret af Den Demokratiske Front og Demokratisk Montenegro mod den eventuelle dannelse af en mindretalsregering; opfordrer alle politiske partier til at give udtryk for deres synspunkter inden for institutionaliserede demokratiske procedurer og til at afstå fra at optrappe spændingerne;

fordømmer på det kraftigste den støtte til Den Russiske Føderation, som visse demonstranter og politiske ledere gav udtryk for på dagen, hvor Rusland indledte sin aggression mod Ukraine, men bemærker, at disse demonstrationer var relativt små; minder om Ruslands vedvarende og fortsatte interesse i at destabilisere landet og hele Vestbalkan-regionen og i at lede det bort fra den europæiske vej gennem spredning af manipulerende desinformation og påvirkning af statslige og ikkestatslige aktører;

bemærker, at arbejdet er blevet intensiveret efter den længe ventede afslutning af udnævnelser til administrative strukturer på retsstatsområdet; beklager, at nøgleposter i forhandlingsstrukturerne længe har været ubesat; bemærker den indsats, der er gjort i 2021 for at konsolidere og opgradere forhandlingsstrukturen; opfordrer indtrængende myndighederne til at genetablere en fuldt funktionsdygtig forhandlingsstruktur snarest muligt; bemærker, at den forsinkede udnævnelse af centrale forhandlere og ledere af arbejdsgrupper skal følges op af andre skridt for at sikre, at tiltrædelsesprocessen forbliver en politisk prioritet;

10.

glæder sig over Montenegros fortsatte og fuldstændige tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder dets fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine og dets fulde støtte til de seneste EU-sanktioner mod Rusland, herunder forbuddet mod, at russiske fly overflyver dets luftrum og anvender dets lufthavne, forbuddet mod transaktioner med den russiske centralbank samt forbuddet mod de russiske propagandakanaler RT-Russia Today og Sputnik; tilskynder Kommissionen til at overveje at yde økonomisk og finansiel EU-bistand til de lande på Vestbalkan, der har tilsluttet sig EU-sanktioner mod Rusland, med henblik på at afbøde konsekvenserne af krisen, efterhånden som den udvikler sig;

11.

glæder sig over Montenegros vedtagelse af dets egen midlertidige beskyttelsesmekanisme for personer, der flygter fra Ukraine, som giver dem ret til at opholde sig i landet i ét år, og glæder sig over Montenegros bidrag til den humanitære bistand til Ukraine;

12.

opfordrer til, at de montenegrinske myndigheder konfiskerer aktiver ejet af sanktionerede personer, og til at det sikres, at landet ikke bliver et tilflugtssted, hvor russiske oligarker, der er truet af internationale sanktioner, kan gemme deres aktiver; opfordrer regeringen til fortsat at tage de nødvendige skridt til at sætte de kompetente nationale myndigheder i stand til at træffe de nødvendige afgørelser for at gennemføre de vedtagne sanktioner;

13.

glæder sig over Montenegros aktive deltagelse i såvel missioner og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik som i andre internationale missioner; understreger betydningen af Montenegros strategiske alliance med EU og NATO; fordømmer de forsøg, der i regeringsapparatet samt sikkerhedssektoren og militæret er gjort på at sætte spørgsmålstegn ved landets strategiske orientering; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at samarbejde med både EU og NATO på området for modstandsdygtighed over for udenlandsk indblanding, manipulerende udenlandsk desinformation og cybersikkerhed;

14.

opfordrer Montenegro til at gøre bedst mulig brug af den EU-finansiering, der er til rådighed under IPA III og den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, med henblik på at styrke institutionsopbygning og fremme økonomisk og demokratisk udvikling, navnlig på retsstatsområdet og inden for grundlæggende rettigheder og borgernes velfærd; understreger, at alle investeringer skal være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og EU's mål for dekarbonisering; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge resultaterne og sikre en systematisk vurdering af EU-finansieringens virkninger;

Demokrati og retsstatsprincippet

15.

er dybt bekymret over de vedvarende politiske spændinger internt i og imellem regering og parlament og over den aktuelle blokering af parlamentssessioner, som har en direkte indvirkning på hastigheden og fremskridtene i forbindelse med Montenegros EU-relaterede reformer og fortsat bremser EU-tiltrædelsesprocessen; minder om, at den eneste måde, hvorpå man kan påvirke beslutningsprocessen på vegne af sine vælgere, består i at deltage i den politiske proces; opfordrer de lovgivende og udøvende myndigheder til at forbedre koordineringen og til at prioritere lovgivningsinitiativer vedrørende gennemførelsen af EU-reformer; gentager, at politisk vilje, en bred dialog på tværs af partier samt fungerende parlamentarisk støtte og demokratiske institutioners korrekte funktion er afgørende for Montenegros fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne;

16.

glæder sig over de seneste udnævnelser i den øverste domstol og i appeldomstolen samt over de nye medlemmer af anklagerådet, herunder et medlem fra repræsentanter for NGO'er; er bekymret over de manglende fremskridt som helhed i forbindelse med reformen af retsvæsenet, herunder over de endnu udestående udnævnelser i centrale uafhængige institutioner og domstolene, hvilket også omfatter udnævnelsen af nye dommere til forfatningsdomstolen; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at tage yderligere skridt til at øge retsvæsenets og andre retshåndhævende organers uafhængighed og funktion samt til fuldt ud at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger vedrørende risikoen for politisering af anklagerådet; opfordrer til, at der følges op på henstillinger fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) i relation til retsvæsenet;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen til alvorligt at tage hensyn til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 og gennemføre anbefalingerne heri, hvilket indebærer tilpasning af dens retsstatsrelaterede investeringer i Vestbalkan, herunder i Montenegro; opfordrer EU og landene i Vestbalkan til at fastlægge en ramme for et frugtbart samarbejde mellem Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og landene i Vestbalkan med henblik på at sikre, at EPPO effektivt kan udøve sine kompetencer på området for EU-midler;

18.

glæder sig over, at Montenegros parlament har vedtaget den ændrede lov om lokalt selvstyre, der indeholder bestemmelser om, at der skal afholdes lokalvalg i 14 kommuner på den samme dato; beklager imidlertid den nylige beslutning om at afholde valg i 12 kommuner på en anden dato; gentager endnu en gang sin opfordring til Montenegro om at afholde lokalvalg på samme tid i hele landet for at skabe mere stabilitet i landets demokrati, undgå konstant valgkamp og lette det anspændte politiske klima;

19.

beklager, at der er behov for en større indsats for at harmonisere den retlige ramme for valg og regulere alle vigtige aspekter af valg gennem en inklusiv proces i god tid inden næste valg; glæder sig på trods af de indledende afbrydelser over fortsættelsen af det arbejde, som udvalget for reformering af valgloven udfører, og forventer, at det arbejder omhyggeligt og med rettidig omhu hen imod at opnå en meningsfuld reform; bemærker, at Jean Monnet-dialogen i Montenegro kunne være nyttig i forbindelse med opbygningen af den konsensus, der er nødvendig for at fremme en demokratisk parlamentarisk kultur;

20.

er bekymret over den udbredte korruption og opfordrer indtrængende Montenegro til at styrke den strafferetlige indsats mod korruption på højt niveau og skabe betingelser for, at de retsinstitutioner og uafhængige organer, der beskæftiger sig med korruption, herunder agenturet til bekæmpelse af korruption og den særlige anklagemyndighed, kan fungere effektivt og uafhængigt i forbindelse med henstillinger fra Grecos; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at foretage tilbundsgående undersøgelser af alle uregelmæssigheder, der er kommet for dagens lys i Pandora Papers;

21.

glæder sig over fremskridtene med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og det internationale politisamarbejde, navnlig i forbindelse med forbedring af retshåndhævende myndigheders adgang til vigtige databaser og forøgelse af antallet af efterforskere, samt over stigningen i antallet af sager om organiseret kriminalitet, der efterforskes og retsforfølges; opfordrer de montenegrinske myndigheder til fortsat at adressere de eksisterende mangler i forbindelse med håndteringen af sager om organiseret kriminalitet og beslaglæggelse og konfiskation af kriminelle aktiver;

22.

glæder sig over Montenegros konstruktive samarbejde med EU's retshåndhævende myndigheder såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Europol og Eurojust, som bistår Montenegro med grænseforvaltning og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder handel med våben, narkotika, mennesker og bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme; bemærker som et positivt eksempel politiets indgriben i Mojkovac for at bekæmpe cigarethandlen i Montenegro og gentager, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at bekæmpe narkotika- og cigaretsmugling i landet, navnlig i frihandelsområdet i Bars havn;

23.

glæder sig over vedtagelsen af strategien om migration og reintegration af tilbagevendte i Montenegro for perioden 2021-2025; noterer sig, at køreplanen for samarbejde mellem Montenegro og Den Europæiske Unions Asylagentur (EASO) blev underskrevet i december 2021;

24.

beklager de begrænsede fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning, og opfordrer til, at udformningen af den nye strategi for reform af den offentlige forvaltning bliver inklusiv og gennemsigtig; udtrykker bekymring over ændringerne til loven om embedsmænd og statsansatte, der svækkede meritbaseret ansættelse af embedsmænd og deres uafhængighed og bragte Montenegros evne til at fastholde ansatte med erfaring med EU's tiltrædelsesproces i fare; understreger behovet for et meritbaseret ansættelsessystem med henblik på ansættelse af embedsmænd og vigtigheden af at afpolitisere de offentlige tjenesteydelser;

25.

glæder sig over den positive rolle, som civilsamfundet i Montenegro spiller, og tilskynder til yderligere at styrke dets meningsfulde deltagelse i reformer og sikre, at der findes funktionelle hørings- og samarbejdsmekanismer ved at forbedre landets retlige og institutionelle rammer samt garantere inddragelse af uafhængige eksperter, civilsamfundet og lokale interessenter i central lovgivning;

26.

glæder sig over den første borgerforsamling, som blev arrangeret af Montenegros parlament den 4. november 2021 i samarbejde med Europa-Parlamentet; glæder sig over borgernes aktive deltagelse og deres engagement med hensyn til at udforme antikorruptionspolitikker; opfordrer de montenegrinske myndigheder til at følge op på og gennemføre konklusionerne fra den første borgerforsamling om bekæmpelse af korruption og understreger vigtigheden af at fortsætte denne succesrige øvelse i fremtiden;

Respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne

27.

bemærker de begrænsede fremskridt med hensyn til ytringsfrihed; tilskynder Montenegro til at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe desinformation, hadtale, chikane på internettet, politisk subjektiv rapportering og udenlandsk indflydelse i de montenegrinske medier; understreger vigtigheden af at udveksle bedste praksis med EU's medlemsstater og NATO samt af at indkalde til dialog med civilsamfundet på Vestbalkan og dets private sektor med henblik på at identificere bekymrende udviklinger på et tidligt tidspunkt og udvikle passende modforanstaltninger mod spredning af manipulerende desinformation fra tredjelande med vægt på forskning og analyse og inddragelse af bedste praksis i regionen;

28.

opfordrer Kommissionen til at opbygge den nødvendige infrastruktur til en evidensbaseret indsats over for desinformationstrusler på Vestbalkan; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indtage en mere proaktiv holdning med fokus på at fremme EU's troværdighed i regionen og på at udvide StratComs overvågning til at fokusere på grænseoverskridende desinformationstrusler, der kommer fra landene på Vestbalkan og deres naboer; opfordrer Montenegro til at træffe afgørende og systemiske foranstaltninger til at identificere og optrævle desinformationsfabrikker; opfordrer politikere og offentlige personer til på det kraftigste at fordømme ethvert budskab, der har til formål at polarisere samfundet og undergrave tilliden til medierne og de centrale demokratiske værdier;

29.

noterer sig, at indsamlingen af disaggregerede data om racisme og homofobisk/transfobisk hadefuld tale og kriminalitet fortsat ikke er optimal; minder om konklusionerne fra 2020 i overvågningsrapporten fra Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), hvori det hedder, at tidligere henstillinger ikke var blevet gennemført (6); minder om Parlamentets holdning i dets seneste beslutning om Montenegro, som opfordrede til at iværksætte denne foranstaltning, og opfordrer myndighederne til at gennemføre den (7);

30.

giver udtryk for bekymring over den høje grad af polarisering i medielandskabet, navnlig den stigende mængde udenlandske og hjemlige desinformationskampagner samt cybertrusler og hybride trusler, herunder fra Rusland og Kina, der udbreder etnisk-nationalistiske narrativer, som har negativ indvirkning på de demokratiske processer i landet, og som derfor bringer dets europæiske perspektiv i fare; er bekymret over stigningen i Montenegros offentlige gæld til udenlandske finansielle institutioner og virksomheder fra autoritære lande uden for EU; gentager sin støtte til regeringens parathed til at gennemføre EU-sanktioner imod russiske propagandaenheder;

31.

påpeger vigtigheden af mediefrihed og uafhængighed, rapportering af høj kvalitet og forbedret mediekendskab som helt centrale faktorer til bekæmpelse af manipulerende desinformation; opfordrer Montenegro, medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegation i Montenegro til fortsat at forfølge mere aktive og effektive kommunikations- og synlighedskampagner for at understrege den rolle og betydning, som EU's bistand spiller i Montenegro, og til fortsat at bekæmpe desinformation om EU, herunder ved at oprette en regional strategisk kommunikationstjeneste i det vestlige Balkan; glæder sig over Montenegros interesse i at samarbejde med EU via handlingsplanen for demokrati (EDAP) og det vigtige arbejde, der udføres af EU-Udenrigstjenestens taskforce for strategisk kommunikation på Vestbalkan;

32.

opfordrer de montenegrinske myndigheder til i tæt samarbejde med relevante EU- og NATO-initiativer og -programmer at tage konkrete skridt til at opbygge landets modstandsdygtighed og cybersikkerhed, da det udsættes for et stigende pres fra tredjelandes indblanding, som har til formål at undergrave dets statsmagt og pro-vestlige orientering; bifalder den nye montenegrinske strategi for IT-sikkerhed 2022-2026, og opfordrer til straks at fortsætte lovgivningsprocessen for etableringen af IT-sikkerhedsagenturet;

33.

fordømmer på det kraftigste angrebene på og chikanen af journalister og opfordrer til, at sådanne sager efterforskes og sanktioneres, og at der sker en effektiv retslig opfølgning; bifalder indførelsen af strengere straffe for trusler mod eller angreb på journalister gennem vedtagelse af ændringer til straffeloven; opfordrer alle politiske partier til at tage yderligere skridt til at sikre betingelserne for uafhængige og frie mediers arbejde, herunder støtte til rapportering af oplysninger af almen interesse, gennemsigtig finansiering, fælles lovgivningsstandarder og et sikkert arbejdsmiljø uden angreb og trusler;

34.

glæder sig over visse positive skridt såsom en ad hoc-kommission til overvågning af vold mod medierne, styrkelse af lovrammen med henblik på at beskytte journalister og andre medieansatte, revisionen af lovgivningen om medier og af den redaktionelle politik for det offentlige radio- og TV-selskab RTCG, som er blevet gjort mere pluralistisk, samt offentlige høringer om en mediestrategi for 2021-2025; understreger vigtigheden af, at Montenegros mediemyndigheder og public service-radio- og TV-selskaber er uafhængige, og opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at omdanne RTCG til en reel offentlig tjeneste og generelt forbedre adgangen til information;

35.

fordømmer alle voldshandlinger under demonstrationerne i Cetinje i forbindelse med indsættelsen af overhovedet for den serbisk-ortodokse kirke i Montenegro (»Metropolitanate of Montenegro and the Littoral of the Serbian Orthodox Church«); fordømmer den serbiske indblanding i denne forbindelse; opfordrer til religiøs tolerance i overensstemmelse med den montenegrinske forfatning og europæiske værdier og principper;

36.

noterer sig, at udenlandsk indblanding også kan ske ved instrumentalisering af religiøse institutioner; fordømmer Ruslands bestræbelser på at udnytte etniske spændinger på Vestbalkan med henblik på at optrappe konflikter, splitte lokalsamfund og sprede manipulerende desinformation, hvilket kan føre til destabilisering af hele regionen;

37.

noterer sig den yderligere forsinkelse af folke- og boligtællingen i Montenegro, og forventer, at den vil blive gennemført i løbet af i år i overensstemmelse med EU's standarder og internationale standarder på en åben og gennemsigtig måde uden frygt for intimidering for alle anerkendte nationale mindretal; opfordrer myndighederne til at undgå politisering af processen;

38.

glæder sig over landets multietniske identitet og opfordrer til yderligere at fremme den og respektere den på alle niveauer, herunder de sprog, der anvendes, kulturarven og lokalsamfundenes traditioner, samt til at beskytte deres politiske rettigheder; understreger behovet for at beskytte alle de nationale mindretals politiske rettigheder, især da nogle af disse ikke længere har mindretalspartirepræsentanter i Montenegros parlament;

39.

fordømmer i stærke vendinger verbale og fysiske angreb på og intimidering af alle mindretal, herunder nationale mindretal; beklager, at sårbare grupper, herunder romaer og egyptere, fortsat udsættes for mange forskellige former for forskelsbehandling og vanskeligheder i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder; glæder sig over vedtagelsen af strategien for integration af romaer og egyptere 2021-2025, som lægger særlig vægt på romafjendtlighed, og tilskynder myndighederne til yderligere at øge indsatsen for at bekæmpe forskelsbehandling, sikre retfærdig adgang til uddannelse, retfærdighed, boliger, sundhedspleje og til arbejdsmarkedet samt til at træffe effektive foranstaltninger mod hadefuld tale;

40.

opfordrer de montenegrinske myndigheder til at anerkende de traditioner og den kulturarv, som kendetegner det kroatiske mindretal i den multietniske Kotorbugt; bemærker med bekymring varslet om udsættelse senest den 15. april 2022, som den kroatiske nationalforsamling i Tivat har fået;

41.

bemærker, at kønsbaseret vold og vold mod børn fortsat er et alvorligt problem, og at dette blev yderligere forværret under covid-19-pandemien; opfordrer til at forbedre specialiserede støttetjenester for kvinder, dårligt stillede grupper og ofre for overgreb i hjemmet og opfordrer Montenegro til at yde tilstrækkelig finansiering til dette, herunder til civilsamfundsorganisationer, der yder en sådan støtte; glæder sig over forslaget om at indføre strengere straffe for vold mod kvinder og børn;

42.

opfordrer indtrængende de montenegrinske myndigheder til på en omhyggelig måde at implementere Istanbulkonventionens standarder, iværksætte offentlige oplysningskampagner, tilskynde til at indberette vold i hjemmet under sikre forhold og øge antallet af veluddannede og kønsopmærksomme ordenshåndhævere og dommere for at sikre korrekt efterforskning og retsforfølgning af sådanne forbrydelser; opfordrer indtrængende de montenegrinske myndigheder til at gennemføre effektive foranstaltninger mod seksuel chikane, herunder på arbejdspladsen; er fortsat bekymret over de hyppige tilfælde af hadtale og sexisme rettet mod kvinder i politik og i det offentlige liv og opfordrer til vedtagelse af retlige og politiske foranstaltninger til fremme af kvinders politiske deltagelse;

43.

bifalder oprettelsen af rådet for børns rettigheder; understreger behovet for yderligere at forbedre behandlingen af børn i civile retssager og behovet for børnevenlig domstolsprøvelse; beklager den utilstrækkelige beskyttelse af ofre, navnlig af kvinder og børn, også under og efter en retssag om forældremyndighed; opfordrer alle statslige organer til systematisk at behandle dette spørgsmål på grundlag af de højeste beskyttelses- og støttestandarder og bedste praksis i EU;

44.

glæder sig over fremskridtene med hensyn til beskyttelse og fremme af LGBTIQ-rettigheder og det første registrerede partnerskab mellem personer af samme køn i juli 2021 og over den fredelige afholdelse af Pride i 2021; opfordrer Montenegro til at fortsætte med at harmonisere og ændre andre love og lokallove, navnlig om sociale ydelser og bopæl, med henblik på fuldt ud at gennemføre loven om registreret partnerskab; opfordrer til, at der vedtages yderligere foranstaltninger mod hadefuld tale, social udstødelse og forskelsbehandling af LGBTIQ-samfundet og til at forbedre deres adgang til domstolsprøvelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje, bl.a. ved at sikre adgang til hormonbehandling for transseksuelle og respektere deres fysiske og mentale integritet;

45.

opfordrer Montenegro til reelt at inddrage LGBTIQ-civilsamfundet i arbejdet i den nye arbejdsgruppe for juridisk kønsanerkendelse, der bør arbejde for juridisk kønsanerkendelse baseret på selvbestemmelse;

46.

beklager, at personer med handicap stadig udsættes for mange forskellige former for forskelsbehandling, hvilket er forværret af covid-19-pandemien, og beklager, at den nationale lovgivning ikke er på linje med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; glæder sig over, at reformen af det nationale system til vurdering af handicap er undervejs, og opfordrer til effektiv gennemførelse af strategier til at tackle mangler med hensyn til at opretholde rettighederne for personer med handicap i alle sektorer og al politik, herunder på sundhedsområdet og på arbejdsmarkedet samt i forbindelse med administrative og retslige procedurer; understreger det akutte behov for en strategi til afinstitutionalisering;

Forsoning og gode naboskabsforbindelser

47.

roser Montenegros konstruktive rolle i det regionale samarbejde og glæder sig over gennemførelsen af foranstaltninger under Vestbalkans fælles regionale marked; opfordrer til, at der gøres en konkret indsats for at finde og gennemføre endegyldige og bindende løsninger på langvarige bilaterale tvister i en konstruktiv ånd og naboskabsånd, herunder grænsestridigheder med nabolande og grænsedragningsspørgsmålene med Kroatien og Serbien;

48.

fremhæver, at alt regionalt samarbejde på det økonomiske område i Vestbalkan bør være inkluderende og acceptabelt for alle seks lande og skabe samarbejde på lige fod, samtidig med at yderligere tilpasning til EU's normer og gældende ret styrkes; giver i den sammenhæng udtryk for sin forsigtige holdning til initiativet om et åbent Balkan, som ikke omfatter alle seks lande, og giver udtryk for sin overbevisning om, at det bør være baseret på EU-regler og kun have positive indvirkninger på EU-integrationsprocessen;

49.

bifalder afskaffelsen af roamingafgifterne mellem Montenegro og fem andre stater på Vestbalkan pr. 1. juli 2021; opfordrer indtrængende regeringen og Kommissionen til at forhandle sig frem til en plan, der vil føre til hurtig afskaffelse af roamingafgifterne mellem Montenegro og EU's medlemsstater;

50.

bemærker Montenegros fortsatte samarbejde inden for rammerne af Sarajevo-processen; glæder sig over vedtagelsen af beslutningen om Srebrenica af 17. juni 2021; glæder sig over Montenegros udenrigsministers første deltagelse nogensinde ved den fælles mindehøjtidelighed for ofrene fra Morinj-lejren; bemærker, at der siden 2006 kun er blevet gennemført otte retssager om krigsforbrydelser, og at kun gerningsmænd på lavt niveau er blevet retsforfulgt; understreger, at der ikke bør være nogen tolerance over for benægtelse af folkedrab, ophidsende retorik eller forherligelse af krigsforbrydere;

51.

opfordrer indtrængende Montenegro til at forstærke indsatsen for proaktivt at prioritere og straffe krigsforbrydelser og glorificeringen heraf og for at finde ud af, hvad der er sket med forsvundne personer; minder om nødvendigheden af at åbne den tidligere jugoslaviske efterretningstjenestes arkiver og følge de retlige procedurer for overførsel af relevante dossierer til Montenegros statsarkiver;

52.

opfordrer de montenegrinske myndigheder til fuldt ud at overholde bestemmelserne om arven efter den tidligere Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, navnlig hvad angår militære aktiver;

Økonomi

53.

udtrykker sin bekymring over den vedvarende høje arbejdsløshed, navnlig blandt kvinder og unge, og opfordrer indtrængende myndighederne til at intensivere bestræbelserne på at forbedre deres adgang til arbejdsmarkedet og tackle hjerneflugten, de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og løn og tilgængeligheden af økonomisk overkommelig børnepasning; gentager, at der er behov for en bedre tilpasning af uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet; noterer sig genopretningen af arbejdsmarkedet og glæder sig over de skridt, der er taget i retning af at gennemføre ungdomsgarantiprogrammet;

54.

noterer sig bekendtgørelsen af initiativet »Europe Now«, der sigter imod at opnå en højere levestandard og en mere konkurrencedygtig økonomi ved hjælp af en mere holdbar og inkluderende økonomisk vækstmodel;

55.

udtrykker bekymring over Montenegros holdbare makroøkonomiske stabilitet og tiltagende sårbarhed som følge af stigningen i landets offentlige gæld, navnlig til Kina, og det nye lån på 750 mio. EUR, som regeringen har optaget uden at høre parlamentet; glæder sig over den indsats, der er gjort for at reducere disse finanspolitiske sårbarheder, herunder dem der relaterer til Kina; opfordrer Kommissionen til at følge op på den makroøkonomiske situation og sårbarheden i den næste landerapport; noterer sig, at investeringer fra tredjelande og udenlandske virksomheder i strategiske sektorer kan udgøre en risiko for at skabe uønsket økonomisk afhængighed;

56.

bemærker med bekymring covid-19-pandemiens negative indvirkning på Montenegros økonomi; bemærker de opmuntrende tegn på Montenegros økonomiske genopretning i 2021 efter en dyb recession i 2020 og glæder sig over Montenegros forventede kraftige økonomiske vækst; opfordrer til at sikre en mere holdbar økonomisk og finansiel planlægning samt en mere rettidig og konstruktiv reaktion med henblik på at minimere de skader, som pandemien har forårsaget for sociale grupper i de mest sårbare situationer; opfordrer regeringen til at organisere en reel social dialog i forbindelse med genopretningsprocessen efter pandemien;

57.

glæder sig over udbetalingen af 60 mio. EUR fra den makrofinansielle covid-19-bistandspakke, der har til formål at afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien og bevare den makroøkonomiske stabilitet, og over mobiliseringen af 14,2 mia. EUR fra IPA III for at støtte partnerne på Vestbalkan i at opfylde kravene til medlemskab af Den Europæiske Union;

58.

glæder sig over meddelelsen om digitalisering af offentlige tjenester og udvikling af transaktionsbaserede elektroniske forvaltningstjenester for at fremme den økonomiske genopretning; opfordrer den montenegrinske regering til at fremme den digitale inklusion af alle sociale grupper og tilskynder til udvikling af målrettede forebyggende foranstaltninger og incitamenter til legalisering af uformelle virksomheder og medarbejdere, i takt med at den store uformelle sektor fortsat hindrer økonomisk og social udvikling i Montenegro;

59.

glæder sig over undertegnelsen af aftalen om associering til Horisont Europa-programmet 2021-2027;

60.

fordømmer på det kraftigste ordningen for tildeling af statsborgerskab til investorer (»gyldent pas«) og beklager, at den er blevet forlænget frem til december 2022 på trods af tidligere meddelelser om, at ordningen ville blive udfaset, og uden at der er blevet gennemført en bredere høring af relevante institutioner; opfordrer indtrængende Montenegro til at træffe flere foranstaltninger til at forhindre hvidvask af penge; understreger, at statsborgerskab gennem investeringer indebærer sikkerhedsrisici og mulighed for korruption, hvidvask og skatteunddragelse; opfordrer Montenegro til straks at bringe ordningen til ophør; bemærker med bekymring, at næsten 200 russiske statsborgere blev tildelt statsborgerskab mellem december 2020 og 2022;

Miljø, energi og transport

61.

glæder sig over vedtagelsen af en national plan for tilpasning til klimaforandringer og tilskynder Montenegro til at fremskynde reformerne i overensstemmelse med EU's 2030-ramme for klima- og energipolitikken og til at styrke sine gennemførelsesprocedurer; opfordrer myndighederne til at gøre bedst mulig brug af den tilgængelige førtiltrædelsesbistand fra EU i denne henseende med henblik på at få afsluttet benchmarks i kapitel 27 (om miljø og klimaændringer);

62.

glæder sig over pakken om ren energi, der blev vedtaget i november 2021; tilskynder myndighederne til at gøre fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af udkastet til dets nationale energi- og klimaplan med fokus på bæredygtige vedvarende energikilder og på at undgå nye investeringer i fossil gas og kulbaseret infrastruktur samt til at forelægge det for Energifællesskabets sekretariat med henblik på dets anbefalinger; opfordrer Montenegro til at øge sine bestræbelser på at reducere sine tab i elforsyningsnettet, diversificere sine vedvarende energikilder og mindske afhængigheden af klimasårbar vandkraftproduktion; glæder sig over suspensionen af koncessionsaftaler for små vandkraftværker, som ikke fulgte de korrekte miljøstandarder, og opfordrer til, at alle nye projekter overholder EU's miljø-, statsstøtte- og koncessionsstandarder; opfordrer indtrængende myndighederne til at forbedre overvågningen og gennemførelsen af luftkvalitetsforanstaltninger i forurenede områder;

63.

beklager, at driften af Pljevlja-kulkraftværket fortsætter, efter at det overskred antallet af driftstimer, og gentager sin presserende opfordring til de montenegrinske myndigheder om straks at sikre, at kulkraftværket overholder bestemmelserne i energifællesskabstraktaten; bemærker, at det skønnes, at omkostningerne til den planlagte, men endnu ikke påbegyndte genopbygning af kulkraftværket, så det opfylder miljøstandarderne, vil stige med 15. mio. EUR; opfordrer myndighederne til at offentliggøre gennemførlighedsundersøgelsen og resultaterne af den offentlige anklagers undersøgelse af udbudsproceduren samt til at overveje en omfattende omstillingsplan med henblik på den planlagte lukning af kulkraftværket;

64.

gentager sin opfordring til Montenegro om at træffe hasteforanstaltninger for effektivt at bevare beskyttede områder og fortsætte med at udpege mulige Natura 2000-lokaliteter; glæder sig over bekendtgørelsen af tre beskyttede havområder (Platamuni, Katič og Stari Ulcinj) og over, at bøgeskovene i nationalparken Biogradska Gora er indstillet til at blive optaget på UNESCO's verdensarvsliste; udtrykker bekymring over skader på vandområder og floder i forbindelse med infrastrukturprojekter, herunder på Skadar-søen, Sinjajevina, Komarnica m.fl.; beklager, at Sinjajevina-problemet på trods af de første fremskridt stadig ikke er løst; understreger nødvendigheden af, at habitatdirektivet og vandrammedirektivet overholdes; opfordrer indtrængende de montenegrinske myndigheder til at håndhæve effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner for alle miljøovertrædelser og til at eliminere korruption i denne sektor;

65.

beklager manglen på fremskridt i forbindelse med vigtige sektorreformer inden for transportpolitik; opfordrer Montenegro til yderligere gennemførelse af dets transportudviklingsstrategi og til at styrke administrativ kapacitet med henblik på gennemførelsen af transeuropæiske net; understreger, at byggesektoren i Vestbalkan er blandt de mest sårbare over for organiseret kriminalitet og korruption; understreger, at infrastrukturinvesteringer skal overholde EU's standarder for miljøkonsekvensvurdering og cost-benefit-analyser, samtidig med at EU's regler om offentlige indkøb og statsstøtte overholdes;

66.

noterer sig Kinas øgede interesse for at investere i Vestbalkan og i transportinfrastrukturprojekter i Montenegro som led i »ét bælte, én vej«-initiativet; glæder sig over den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og over EU's Global Gateway-initiativ som grønnere og gennemsigtige alternativer til finansiering af infrastrukturprojekter;

67.

bemærker med beklagelse de skader, som Taraflodbassinets biosfærereservat og Durmitor-nationalparken, der er en UNESCO-kulturarvslokalitet, er blevet påført i forbindelse med anlæggelsen af Bar-Boljare-motorvejen; opfordrer Montenegro til at gennemføre foranstaltninger til genopretning af flodlejet og nøje at overvåge de miljømæssige virkninger af anlæggelsen af transportinfrastruktur; udtrykker bekymring over, at omkostningerne ved Bar-Boljare-motorvejen i vid udstrækning blev undervurderet, og at der ikke er truffet nogen foranstaltninger på trods af uklare procedurer for offentlige indkøb, manglende planlægningsdokumentation og miljømæssige bekymringer; bemærker, at Montenegros ansøgning om medfinansiering fra investeringsrammen for Vestbalkan er under behandling;

68.

opfordrer Montenegro til at adressere ulovlig bortskaffelse af affald og til at tage yderligere skridt til at forbedre planlægningsprocedurerne for spildevandsfaciliteter med henblik på at fremskynde opførelsen af dem; bemærker manglen på fremskridt og de stigende omkostninger i forbindelse med opførelse af vigtige spildevandsrensningsanlæg med henblik på at forebygge forurening med spildevand i syv kommuner;

69.

opfordrer Montenegro til at øge sin indsats i forbindelse med institutionelle og lovgivningsmæssige reformer af jagt og fiskeri med et særligt fokus på beskyttede områder og beskyttede arter;

o o

70.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Montenegros regering og parlament.

(1) EUT L 108 af 29.4.2010, s. 1.

(2) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1.

(3) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 129.

(4) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 100.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0506.

(6) ECRI-konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne vedrørende Montenegro med forbehold af foreløbig opfølgning, 2. juni 2020, der findes på https://rm.coe.int/ecri-conclusions-on-the-implementation-of-the-recommendations-in-respe/16809e8273.

(7) Beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Montenegro (EUT C 15 af 12.1.2022, s. 100).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/74

P9_TA(2022)0267

Fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika (2021/2178(INI))

(2023/C 32/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Parisaftalen,

—	der henviser til den fælles erklæring efter det sjette topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union (AU) den 17.-18. februar 2022 med titlen »A Joint Vision for 2030«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne aftale« (COM(2019)0640),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (JOIN(2020)0004),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi — et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling (1),

—	der henviser til AU's »Agenda 2063: The Africa We Want«,

—	der henviser til de AU-initiativer, der er iværksat for at nå 2063-dagsordenen, herunder Accelerated Industrial Development for Africa, the Programme for Infrastructure Development for Africa, Boosting Intra-African Trade and Africa Mining Vision,

—	der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet på den anden side,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066),

—	der henviser til de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), både de indgåede og dem, der stadig forhandles om, mellem EU og 14 afrikanske lande og regioner syd for Sahara, og andre EU-frihandelsaftaler med nordafrikanske lande,

—	der henviser til beslutningen af 2. juli 2018 fra AU's forsamling af stats- og regeringschefer om det afrikanske kontinentale frihandelsområde (CFTA) (2),

—	der henviser til Kigali-beslutningen af juli 2016 fra AU's forsamling af stats- og regerinschefer om resultatet af Den Afrikanske Unions forsamlings tilbagetrækning, navnlig punkt 5 om finansiering af Unionen (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 med titlen »En ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs: vi bringer vores partnerskab vedrørende investeringer og jobs op på det næste niveau« (COM(2018)0643),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (4),

—	der henviser til G7-finansministrenes erklæring af 25. september 2020 om initiativet til suspension af gældsbetjeningen og gældssanering for sårbare lande,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 om Global Gateway (JOIN(2021)0030),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. juli 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (COM(2021)0564),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's kønshandlingsplan III: en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil« (JOIN(2020)0017),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 9. februar 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande: En ny dagsorden for Middelhavsområdet« (JOIN(2021)0002) og det ledsagende fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2021)0023),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2022 om EU's kønshandlingsplan III (5),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (6) og de tilknyttede frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og partnerlandene,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 17. november 2021 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse (COM(2021)0706),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (7),

—	der henviser til Kimberleyprocessen og sin beslutning af 16. december 2021 om gennemførelsen af Kimberleyprocessens certificeringsordning (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (9),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 22. september 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (COM(2021)0579),

—	der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (10),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (11),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2021 med henstillinger til Kommissionen om politik og lovgivning vedrørende lovlig migration (12),

—	der henviser til erklæringen fra Afrika-Europa-forummet af lokale og regionale myndigheder af 15. februar 2022,

—	der henviser til den fælles erklæring fra erhvervsorganisationerne i det syvende EU-Afrika-erhvervsforum af 14. februar 2022,

—	der henviser til slutdokumentet fra Afrika-Europa-ugens CSO-forum fra februar 2022 med titlen »No decision on us without us!« (Ingen beslutning om os uden os!),

—	der henviser til de fælles konklusioner fra Afrika-Europa-ugens ungdomsdel i februar 2022,

—

der henviser til rapporten fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) fra 2021 om økonomisk udvikling i Afrika med titlen »Reaping the potential benefits of the African Continental Free Trade Area for inclusive growth« (Udnyttelse af de potentielle fordele ved det afrikanske kontinentale frihandelsområde for inklusiv vækst),

—	der henviser til alliancen mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs,

—	der henviser til henstillingerne i den endelige rapport fra Sydafrikas præsidentielle rådgivende panel om jordreformer og landbrug af 4. maj 2019,

—

der henviser til rapporten af 13. juni 2019 fra EU-AU-Taskforcen for den Digitale Økonomi med titlen »New Africa-Europe Digital Economy Partnership: Accelerating the Achievement of the Sustainable Development Goals« (Nyt partnerskab mellem Afrika og Europa om den digitale økonomi: fremskyndelse af opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling),

—	der henviser til EU's statusrapport om Aid for Trade (bistand til handel) 2021,

—	der henviser til EU's multiinteressentdialog om bæredygtig kakao, der fokuserer på kakaosektoren i to af de vigtigste producentlande, nemlig Elfenbenskysten og Ghana,

—	der henviser til Ghanas præsident Nana Akufo-Addos tale af 12. december 2021 til Europa-Parlamentet i Strasbourg,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 2. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022)0133),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 16. december 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0169/2022),

der henviser til, at Den Europæiske Union (EU) og Afrika har et betydningsfuldt og langvarigt politisk, økonomisk og kulturelt forhold; der henviser til, at det sjette topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) i 2022 førte til en aftale om en fælles vision for 2030, en ny fælles strategi til gavn for begge parter, der styrker båndene mellem de to unioner og vil give mulighed for et tættere samarbejde om spørgsmål vedrørende gensidig konvergens inden for handel, udvikling, sikkerhed og god regeringsførelse; der henviser til, at dets mål er at fremme vores fælles prioriteter ved sammen at bevare vores interesser og fælles offentlige goder, vores borgeres sikkerhed og velstand, beskyttelse af menneskerettighederne for alle, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status på alle livets områder, respekt for de demokratiske principper og retsstatsprincippet, foranstaltninger til bevarelse af miljøet og biodiversiteten, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, bekæmpelse af uligheder, støtte til børns rettigheder og inklusion af unge og de dårligst stillede; der henviser til, at begge Unioner anerkendte betydningen af fødevaresikkerhed og ernæring; der henviser til, at dette fornyede partnerskab vil være baseret på geografi, anerkendelse af historien, menneskelige bånd, respekt for suverænitet, gensidig respekt og ansvarlighed, fælles værdier, ligestilling mellem partnere og gensidige forpligtelser; der henviser til, at EU og AU har forpligtet sig til at styrke deres strategiske partnerskab for sammen at imødegå nye udfordringer såsom klimaændringer, genopretning efter pandemien og opbygning af modstandsdygtighed over for fremtidige chok;

der henviser til, at fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for et stabilt handels- og investeringsklima; der henviser til, at den geopolitiske globale kontekst har været genstand for betydelige ændringer siden Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine den 24. februar 2022, herunder hvad angår forbindelserne mellem EU og Afrika; der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution af 2. marts 2022 fordømte Ruslands aggression mod Ukraine med et overvældende flertal, hvilket blev støttet af 28 medlemsstater i Den Afrikanske Union; der henviser til, at 16 af Den Afrikanske Unions medlemsstater undlod at stemme, og ni valgte ikke at stemme; der henviser til, at Ruslands invasion og konsekvenserne af krigen har ødelæggende virkninger for de globale værdi- og forsyningskæder, navnlig for adgangen til hvede og andre råvarer, hvilket bringer mange flere millioner mennesker i fare for fødevaremangel; der henviser til, at fødevaresikkerheden på det afrikanske kontinent er særlig hårdt ramt; der henviser til, at Nordafrika importerer 60 % af sin hvede og andre fødevareafgrøder fra Ukraine og Rusland, og at adskillige afrikanske lande står over for mangel på import af gødningsstoffer; der henviser til, at forstyrrelser af forsyningskæderne som følge af Ruslands krig mod Ukraine kan føre til fødevareoptøjer og social uro;

C.	der henviser til, at opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) senest i 2030 skal blive den centrale retningslinje og benchmarket for et vellykket samarbejde mellem EU og Afrika, herunder handels- og investeringsforbindelsernes bidrag til bekæmpelse af fattigdom;

D.	der henviser til, at migration er en del af SDG 10.7, hvis sigte er at lette velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet for mennesker;

der henviser til, at revisionen af EU's handelspolitik anerkender den strategiske betydning af at uddybe engagementet med det afrikanske kontinent og de afrikanske stater ved at foreslå flere forskellige foranstaltninger, der skal styrke de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Afrika; der henviser til, at Europa og Afrika er nabokontinenter, hvis fremgang og stabilitet hænger tæt sammen og skal understøttes af en tættere og mere retfærdig økonomisk integration;

der henviser til, at EU og medlemsstaterne er verdens største bidragydere til bistand til handel og tegner sig for 38 % af bidragene på verdensplan; der henviser til, at Afrika fortsatte med at modtage den største andel af forpligtelser under bistand til handel i 2019; der henviser til, at EU har til hensigt at øge sin bistand til handel til de mindst udviklede lande (LDC-landene) for at bidrage til at fordoble deres andel af den globale eksport, eftersom LDC-landenes andel af den globale eksport i 2020 stadig var på 1 %, mens eksporten til EU stadig var på 2 %;

G.	der henviser til, at EU bør forfølge en »Team Europa«-tilgang i sit samarbejde med Afrika, herunder øget koordinering mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater, europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, europæiske eksportkreditagenturer, handelsbanker og EU-medlemsstaterne;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater udgør Afrikas vigtigste handelspartner, og at værdien af handel i 2021 steg til 288 mia. EUR fra et lavpunkt på 225 mia. EUR i 2020 efter covid-19-pandemien; der henviser til, at handelsunderskuddet til fordel for EU faldt fra 24 mia. EUR i 2020 til 4 mia. EUR i 2021; der henviser til, at 90 % af den afrikanske eksport i henhold til eksisterende handelsaftaler og EU's unilaterale præferencer for udviklingslandene har told- og kvotefri adgang til EU's indre marked; der henviser til, at over 65 % af de varer, der i 2021 blev importeret til EU fra Afrika, var råvarer, såsom fødevarer og drikkevarer, råmaterialer og energi, og at 68 % af de varer, der i 2021 blev eksporteret fra EU til Afrika, var forarbejdede varer; der henviser til, at denne handelsstruktur afspejler de involverede økonomiers strukturelle ubalance og indbyrdes afhængighed og dermed holder det afrikanske kontinent i den lavere ende af de globale værdikæder; der henviser til, at EU og dets medlemsstater længe har været Afrikas største kilde til investeringer, officiel udviklingsbistand, humanitær bistand og sikkerhedsfinansiering;

der henviser til, at USA i 2021 eksporterede varer for ca. 26,7 mia. USD til Afrika og importerede varer for ca. 37,5 mia. USD, og at den samlede værdi var på 64,2 mia. USD; der henviser til, at USA's samhandel med Afrika syd for Sahara — til trods for Prosper Africa-initiativet, som den tidligere amerikanske administration iværksatte — er stagnerende og udgør mindre end 1 % af USA's samlede varehandel;

der henviser til, at Afrikas andel af verdenshandelen er faldet støt gennem de seneste 50 år, og at den ifølge UNCTAD udgør 2,9 % af verdenshandelen; der henviser til, at kontinentet i høj grad er afhængig af import og eksport af råvarebaserede naturressourcer; der henviser til, at den interregionale samhandel kun udgør 14,4 % af den samlede handel på kontinentet;

K.	der henviser til, at Den Afrikanske Udviklingsbank anslår de økonomiske omkostninger ved ulovlig handel med naturressourcer til 120 mia. USD om året, hvilket svarer til 5 % af Afrikas bruttonationalprodukt (BNP) (13);

der henviser til, at omfanget af den intrakontinentale handel i Afrika ligger langt under potentialet, og at en styrkelse af denne handel er afgørende for kontinentets bæredygtige økonomiske og strukturelle omstilling; der henviser til, at de private sektorer i Afrika og Europa har en fælles interesse i, at CFTA gennemføres vellykket og effektivt, navnlig for så vidt angår den økonomiske vækst og de jobmuligheder, det ventes at skabe; der henviser til, at ikrafttrædelsen af CFTA den 30. maj 2019 og lanceringen af handel under dets præferencer den 1. januar 2021 som et flagskibsprojekt i den første tiårige gennemførelsesplan (2014-2023) under AU's 2063-dagsorden har sat nyt skub i de panafrikanske handels- og investeringsmuligheder og har styrket forbindelserne mellem Europa og Afrika;

der henviser til, at CFTA vil blive verdens største frihandelsområde, når det kommer til deltagende lande, herunder 54 ud af de 55 AU-medlemsstater, hvilket vil skabe et marked med 1,2 mia. mennesker, herunder en hurtigt voksende middelklasse, og gøre det til den ottende største økonomiske blok i verden med et samlet BNP på 3 billioner USD, hvilket forventes at blive mere end fordoblet inden udgangen af 2050; der henviser til, at Afrikas BNP ifølge Verdensbanken hvert år kan stige med 1 %, den samlede beskæftigelse med 1,2 % og den interne handel i Afrika med 33 %; der henviser til, at oprettelsen af CFTA udgør en stor mulighed for EU, men at dets succes i høj grad vil afhænge af dets evne til at mobilisere investeringer og fremme samhandelen og virksomhedernes tilstedeværelse i Afrika;

der henviser til, at tolden på 90 % af toldpositionerne inden for CFTA skal afskaffes, og at ikke-LDC-lande og LDC-lande har forpligtet sig til at liberalisere tolden på ikke-følsomme varer inden for henholdsvis fem og ti år; der henviser til, at 7 % af toldpositionerne vedrører følsomme varer, og at ikke-LDC-lande og LDC-lande vil liberalisere tolden på følsomme varer inden for henholdsvis ti år 13 år; der henviser til, at 3 % af toldpositionerne kan udelukkes fra liberalisering; der henviser til, at CFTA er et vigtigt skridt i retning af at bevæge sig væk fra den nuværende model for formel handel i Afrika, som er kendetegnet ved lange ventetider ved grænseovergange, omfattende lovgivningsmæssige krav og høje skatter;

der henviser til, at CFTA foruden at være et instrument til handelsliberalisering også har til formål at blive en katalysator for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Agenda 2063; der henviser til, at en effektiv og koordineret gennemførelse af CFTA som en kontinental ordning er afgørende for at øge den interne handel i Afrika og vil være en stor udfordring med forskellige lag og forpligtelser som følge af handelsaftaler, regionale økonomiske fællesskaber og toldunioner, der kræver omfattende foranstaltninger til udvikling af grænseoverskridende transportinfrastruktur og øget handelslettelse for bedre at muliggøre grænseoverskridende værdikæder; der henviser til, at forvaltningsreformer rettet mod handelslettelser, ikke-toldmæssige handelshindringer, overholdelse af fælles tekniske og sundhedsrelaterede produktstandarder og arbejdsret, afhjælpende foranstaltninger på handelsområdet og beskyttelsesforanstaltninger er afgørende for at opfylde AU's forhåbninger og gøre CFTA til en effektiv og forudsigelig ordning; der henviser til, at CFTA ligesom enhver anden handelsaftale vil skabe positive og negative virkninger, og at det er afgørende at have passende støtteforanstaltninger til at afbøde eventuelle negative virkninger og sikre, at CFTA kan bidrage til at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og navnlig sikre, at kvinde- og ungdomsledede virksomheder kan drage fordel af nye muligheder;

der henviser til, at EU's forskellige ordninger med afrikanske lande, når det kommer til handel og navnlig regler om oprindelse og kumulation, har ført til en fragmentering af det afrikanske kontinent og derved skabt toldrelaterede hindringer og hindret opbygningen af grænseoverskridende værdikæder inden for CFTA;

der henviser til, at afrikanske stater ikke er homogene; der henviser til, at det afrikanske kontinent er særligt sårbart over for »chok« udefra på grund af sin store afhængighed af ikke blot eksterne økonomiske ressourcer og indtægter såsom pengeoverførsler fra udlandet, udenlandske direkte investeringer, turisme eller ekstern bistand, men også import af forarbejdede varer;

der henviser til, at Afrika er et kontinent, der byder på håb og muligheder, og at det opfattes som sådan af et stigende antal afrikanske unge; der henviser til, at Afrika er verdens yngste kontinent med en gennemsnitsalder på 19,8 år, og at 60 % af befolkningen er under 25; der henviser til, at Afrikas befolkning senest i 2050 vil være fordoblet fra ca. 1,2 mia. mennesker til ca. 2,4 mia. mennesker, og at kontinentet senest samme år vil være hjemsted for 50 % af verdens befolkning under 25 år, hvilket vil udgøre en betydelig udfordring for de afrikanske landes økonomier og demokratiske regeringsførelse og vil få en indvirkning på geopolitik, global handel og migration; der henviser til, at Afrika i dag huser fire gange så mange børn som Europa, og at 70 % af befolkningen i Afrika syd for Sahara er under 30; der henviser til, at stigningen i befolkningen og det stigende antal personer i mellemklassen vil nødvendiggøre en forholdsmæssig stigning i fødevareforsyningen, og at landbrugsfødevaresektoren derfor bør åbne økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder for unge afrikanere, hvis deltagelse i sektoren også vil være afgørende for at sikre et generationsskifte og for at forny landbrugsfødevaresystemet; der henviser til, at Afrikas unge har behov for uddannelse af høj kvalitet og beskæftigelse og forretningsmuligheder, der kan sætte dem i stand til at bidrage til deres landes vækst og bæredygtige udvikling; der henviser til, at Europas befolkning er aldrende, og at mange økonomiske sektorer allerede melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft og om problemer med at skaffe lærlinge; der henviser til, at styrkelse af kvinders og unges økonomiske stilling i Afrika bidrager til såvel økonomisk vækst som fremme af deres position i samfundet;

der henviser til, at SDG'en om at stoppe sult har til formål at udrydde sult senest i 2030 og opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring; der henviser til, at fremskridtene med dette mål er aftaget i de seneste år, og at over 800 millioner mennesker på vores planet stadig går sultne i seng hver nat; der henviser til, at FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har anslået, at antallet af mennesker i Afrika, der rammes af sult, vil stige betydeligt fra 280 til 300 millioner, hvilket senest i 2030 vil bringe kontinentet på lige fod med Asien som de regioner, der har det højeste antal underernærede mennesker; der henviser til, at fødevareusikkerheden på kontinenet er blevet værre, og at 21 % af befolkningen i 2020 var underernærede; der henviser til, at det på FN's topmøde om fødevaresystemer i 2021 blev fastslået, at drivkraften bag disse uønskede tendenser er den stigende hyppighed og intensitet af konflikter, klimaændringer og ekstreme vejrforhold, økonomisk opbremsning og økonomisk nedgang og en høj grad af ulighed, som er vokset på grund af den økonomiske nedgang i 2020, der især var en følge af de verdensomspændende foranstaltninger til inddæmning af covid-19-pandemien;

der henviser til, at klimaændringer og miljøforringelse er eksistentielle trusler mod Afrika, EU og hele verden og kræver fælles reaktionsevne og omfattende investeringer i modstandsdygtighed; der henviser til, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika skal spille en vigtig rolle for at klare klimaomstillingen og fremme en fælles indsats for at opnå langsigtet bæredygtig vækst, inkluderende økonomisk udvikling og adgang til offentlige goder, navnlig ved at fremme bæredygtige forsyningskæder og diversificering af handelen ved omstillingen til en kulstoffattig økonomi; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050 og til at afkoble sin økonomiske vækst fra ressourceforbrug; der henviser til, at de afrikanske lande hidtil har udledet og stadig udleder meget få drivhusgasemissioner, uanset om dette måles gennem historiske, nuværende eller forventede emissioner og i alt eller pr. indbygger, mens produktions-, livsstils- og forbrugsvaner i EU bidrager til klimaændringerne; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne vil være katastrofale, navnlig for mange afrikanske stater, hvoraf visse vil være blandt de hårdest ramte; der henviser til, at tilpasningsomkostningerne for at undgå de endnu højere omkostninger ved yderligere katastrofehjælp i Afrika syd for Sahara anslås til 30-50 mia. USD om året i løbet af det næste årti eller 2-3 % af det regionale BNP; der henviser til, at den 27. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP27) i 2022 vil finde sted i den afrikanske stat Egypten; der henviser til, at omstillingen til en dekarboniseret verden skal være retfærdig og ligelig; der henviser til, at EU har foreslået at gøre adgang til energi til en af de vigtigste søjler i samarbejdet med Afrika under den europæiske grønne pagt;

der henviser til, at EU og AU har bebudet en investeringspakke mellem Afrika og Europa på 150 mia. EUR over en periode på seks år, dvs. i gennemsnit 25 mia. EUR om året, hvilket vil støtte de fælles ambitioner for 2030-dagsordenen og AU's 2063-dagsorden og indeholde komponenter vedrørende investeringer, sundhed og uddannelse; der henviser til, at disse investeringer ikke bør øge de afrikanske landes gældsbyrde;

der henviser til, at omkring 34 % af de afrikanske husstande lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,90 USD om dagen, og at omkring 40 % af kontinentets samlede rigdom ejes af 0,0001 % af dets befolkning; der henviser til, at der forsat er store forskelle i de afrikanske landes udvikling; der henviser til, at det i lyset af den forventede hastige befolkningstilvækst i Afrika er endnu vigtigere at sikre, at den ledsages af bæredygtig udvikling, kvalitetsuddannelse og skabelse af anstændige job;

der henviser til, at kun omkring ét ud af tre afrikanske lande har nationale programmer for anstændigt arbejde, som er blevet fastslået som det vigtigste redskab til levering af bistand fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der er skræddersyet til de enkelte landes prioriteter og resultater;

der henviser til, at Kommissionen har lanceret initiativet for bæredygtig kakao, som ledes i fællesskab af dets Generaldirektorat for Handel og Generaldirektorat for Internationale Partnerskaber, hvor man fokuserer på Ghana og Elfenbenskysten og med Cameroun som observatør, og hvis primære mål er at sikre en bæredygtig indtægt, som landbrugerne kan leve af, afskaffe børnearbejde i kakaoforsyningskæden og afskaffe skovrydning på grund af kakaoplantager;

Y.	der henviser til, at 2021-rapporten fra UNICEF/ILO om børnearbejde viser, at omfanget af børnearbejde i Afrika syd for Sahara har været stigende siden 2012, og at denne opadgående tendens vil fortsætte på grund af de vedvarende virkninger af pandemien;

der henviser til, at covid-19-pandemien og dens økonomiske konsekvenser i 2020 har bremset væksten i hele Afrika, potentielt har tvunget yderligere 30 millioner mennesker ud i fattigdom og øget forekomsten af børnearbejde; der henviser til, at genopretningspakkerne efter pandemien signalerer en ændring i den politiske konsensus; der henviser til, at de offentlige midlers kapacitet til at støtte genopretningen varierer fra region til region, hvilket medfører en overhængende risiko for, at uligheder forværres; der henviser til, at den samlede vaccinationsprocent i Afrika i marts 2022 blot var på 15 % (sammenlignet med 73 % i EU); der henviser til, at det er nødvendigt at destruere millioner af vacciner, inden de kan anvendes i fattigere lande, fordi de hurtigt nærmer sig udløbsdatoen; der henviser til, at EU og AU har forpligtet sig såvel til at støtte den fuldgyldige afrikanske suverænitet på sundhedsområdet, således at kontinentet kan reagere på fremtidige folkesundhedskriser, som til med henblik herpå at støtte en fælles dagsorden for fremstilling af vacciner, lægemidler, diagnostik, behandlinger og sundhedsprodukter i Afrika, herunder gennem investeringer i produktionskapacitet, frivillige teknologioverførsler samt styrkelse af de lovgivningsmæssige rammer for at muliggøre lige adgang til vacciner, diagnostik og behandlinger; der henviser til, at Parlamentet glæder sig over alle foranstaltninger til støtte for det afrikanske sundhedssystem og kontinentets sundhedskapacitet;

AA.

der henviser til, at en bæredygtig og inklusiv genopretning i Afrika efter covid-19 vil kræve yderligere 1 billion USD om året oven i de 2,5 billioner USD om året, der mangler i finansiering til verdensmålene for bæredygtig udvikling, der eksisterede inden krisen; der henviser til, at denne indsats udgør en vigtig investeringsmulighed; der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har intensiveret sin indsats for at hjælpe afrikanske partnere med at reagere på den sundhedsmæssige og økonomiske krise som følge af covid-19 ved at stille 5 mia. EUR til rådighed, der skal støtte de over 12 mia. EUR i transformative private og offentlige investeringer over hele Afrika i 2020;

AB.

der henviser til, at man på det sjette topmøde mellem EU og AU understregede, at det haster med at gennemføre Verdenshandelsorganisationens (WTO's) bidrag til kampen mod pandemien og til genopretningen af verdensøkonomien, og at der blev givet tilsagn om at arbejde konstruktivt for at få en aftale på plads om en omfattende WTO-reaktion på pandemien, som omfatter aspekter relateret til såvel handel som intellektuel ejendom; der henviser til, at Europa-Kommissionen og regeringerne i USA, Indien og Sydafrika er nået frem til et kompromisforslag i WTO, der skal forelægges for WTO's medlemsstater, og som vil lette en fritagelse for visse regler om intellektuel ejendomsret, navnlig visse kriterier for bestemmelser om tvangslicensering i henhold til WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), med endnu ikke indeholder bestemmelser om diagnostiske værktøjer, anordninger og behandlinger som krævet af afrikanske stater; der henviser til, at der endnu ikke er indledt en bredere drøftelse i WTO;

AC.

der henviser til, at det i pressemeddelelsen til rapporten fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelsers workshop om biodiversitet og pandemier anføres, at »risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere de menneskelige aktiviteter, der står bag tabet af biodiversitet, gennem bedre bevarelse af fredede områder og gennem foranstaltninger, der mindsker ikkebæredygtig udnyttelse af regioner med stor biodiversitet«;

AD.

der henviser til, at Den Internationale Valutafond har konstateret, at omkring 60 % af lavindkomstlandene som følge af covid-19-krisen er i høj risiko for at havne i eller allerede er havnet i en gældskrise sammenlignet med under 30 % i 2015; der henviser til, at regeringerne i højt forgældede lande i både Europa og Afrika har svært ved at mobilisere stærkt tiltrængte investeringer i forudsætningerne for økonomisk udvikling, såsom en kvalificeret arbejdsstyrke og moderne infrastruktur;

AE.

der henviser til, at CFTA-sekretariatet har oprettet en CFTA-tilpasningsfond på 1 mia. USD, der finansieres af den afrikanske eksport-importbank Afreximbank, og som har til formål at støtte lande, der på kort sigt vil opleve tab af indtægter som følge af en nedsættelse eller afskaffelse af deres toldsatser; der henviser til, at CFTA-sekretariatet anslår, at der reelt er behov for ca. 7 mia. USD;

AF.

der henviser til, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer; der henviser til, at AU-landene, selv om Afrika råder over det største areal med agerjord i verden, er nettoimportører af fødevarer, og deres landbrugere producerer under deres potentiale, som delvist er et resultat af virkningerne af visse europæiske nationale politikker og praksisser på de priser, som afrikanske landbrugere kan tage for deres produkter på lokale markeder, foruden den told, som gør afrikansk eksport af forarbejdede fødevarer ikkekonkurrencedygtig; der henviser til, at den fælles landbrugsstøtte til eksport af mælkepulver fra EU til Vestafrika er steget, og at tredoblingen af eksporten, siden EU ophævede sine mælkekvoter i 2015, har haft alvorlige konsekvenser for mange lokale kvægbrugere og landbrugere, hvis mælkepriser ikke kan konkurrere med de meget lave priser på mælkepulver; der henviser til, at overholdelsen af rimelige betingelser for handelen med landbrugsprodukter mellem EU og Afrika bør udgøre grundlaget for EU's og Afrikas eksport og import af fødevarer og andre landbrugsprodukter sammen med behovet for at sikre, at landbrugseksporten ikke er i strid med målet om at etablere en mere modstandsdygtig fødevaresektor i Afrika; der henviser til, at der for at fremme bæredygtigt landbrug på begge kontinenter bør være plads til bæredygtige modeller til landbrugsreformer i Afrika og Europa, der giver landbrugerne værdighed, styrker den nationale og regionale modstandsdygtighed og kan mobilisere begge kontinenters potentiale til at sikre rigelig ernæring og blive selvforsynende på fødevareområdet samt bidrage til fødevaresikkerheden i andre regioner i verden; der henviser til, at familiebrug leverer op til 70 % af fødevareforsyningen på kontinentet, som rent faktisk forbruges af afrikanere og ikke dyrkes med henblik på eksport; der henviser til, at ulighed mellem kønnene ifølge FN's udviklingsprograms 2016-rapport om menneskelig udvikling koster Afrika syd for Sahara 6 % af regionens BNP, hvilket bringer kontinentets bestræbelser på at opnå inklusiv menneskelig udvikling og økonomisk vækst i fare; der henviser til, at en udligning af kvinders adgang til rå- og hjælpestoffer i landbruget kan øge den vegetabilske produktion med op til 19 %, øge landbrugets og det samlede BNP og løfte hundredtusindvis af mennesker ud af fattigdom (14);

AG.

der henviser til, at der i 2020 var en stigning på næsten 40 % sammenlignet med året før i antallet af mennesker, der var påvirket af fødevareusikkerhed; der henviser til, at krigen i Ukraine er bevis på den indbyrdes sammenhæng mellem fødevaresikkerhed og verdensmarkedet samt visse afrikanske landes afhængighed af fødevareimport fra et begrænset antal eksportlande eller -regioner; der henviser til, at overafhængighed kan gøre lande sårbare over for eksterne chok; der henviser til, at initiativet Food & Agriculture Resilience Mission (missionen for modstandsdygtighed inden for fødevarer og landbrug) blev præsenteret på G7-topmødet den 24. marts 2022 med konkrete foranstaltninger, der skal sikre fødevaresikkerheden på verdensplan og navnlig i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af afbrydelser af fødevareproduktionen som følge af krigen i Ukraine; der henviser til, at husstandsundersøgelser, som Den Internationale Valutafond gennemførte, viste, at mere udbredt adgang til tidlige varslingssystemer og til oplysninger om fødevarepriser og vejr, selv i form af simple tekst- eller talebeskeder, der informerer landbrugerne om, hvornår de skal så, vande eller gøde, hvilket vil sikre et klimaintelligent landbrug, rummer potentiale til at mindske risikoen for fødevareusikkerhed med 30 procentpoint;

AH.

der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder i lav- og mellemindkomstlande over hele Afrika i forbindelse med den intra-afrikanske samhandel lider under betydelige transaktionsomkostninger og forsinkelser som følge af begrænsede grænseoverskridende forbindelser mellem banker, problemer med adgang til udenlandsk valuta, høje serviceomkostninger til mellemmænd og nødvendigheden af at vurdere salgs- og købsvalutaerne over for den amerikanske dollar; der henviser til, at teknologisk udvikling og samarbejde mellem centralbanker såsom inden for det panafrikanske betalings- og afregningssystem kan være en vej ud af dette problem;

AI.

der henviser til, at der foregår forhandlinger inden for CFTA om den planlagte liberalisering af tjenesteydelser startende med fem prioriterede sektorer, som AU har identificeret, nemlig transport, turisme, kommunikation samt finansielle tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet; der henviser til, at tjenesteydelser udgør 54 % af Afrikas BNP og 75 % af de udenlandske direkte investeringer;

AJ.

der henviser til, at AU's strategi for digital omstilling for Afrika (2020-2030) forudser et sikret digitalt indre marked for Afrika senest i 2030, hvor bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital sikres, og hvor enkeltpersoner og virksomheder problemfrit har adgang til og kan gennemføre onlineaktiviteter i overensstemmelse med CFTA; der henviser til, at den digitale økonomi i Afrika giver mulighed for øget jobskabelse, navnlig for SMV'er, som tegner sig for ca. 80 % af alle job på hele kontinentet og udgør rygraden i den afrikanske økonomi; der henviser til, at digitaliseringen af handel og fremme af papirløse handelssystemer rummer et betydeligt potentiale til at støtte mindre handlende, herunder virksomheder ledet af kvinder og unge iværksættere; der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer i internetinfrastruktur for at lette den afrikanske befolknings deltagelse i den digitale verden, idet kun 33 % havde adgang til internettet i 2021; der henviser til, at vores afrikanske partnere også aktivt søger EU's bistand til at forbedre Afrikas digitale infrastruktur og sikre ordentlig konnektivitet og internetadgang over hele kontinentet; der henviser til, at Afrika sakker langt agterud i forhold til USA, Kina og i mindre udstrækning Europa med hensyn til udviklingen af digitale teknologier; der henviser til, at Afrika ifølge UNCTAD tegner sig for mindre end 1 % af den globale eksport af tjenester, der kan leveres digitalt;

bekræfter, at handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Afrika er en del af vores fælles bestræbelser på at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling senest i 2030 og målene i Parisaftalen; understreger, at Afrika er en vigtig geografisk prioritet i EU's nye handelsstrategi, og understreger betydningen af en mere robust dialog mellem EU og Afrika; fremhæver i den forbindelse, at EU bør intensivere sine bestræbelser på at gøre partnerskabet til mere end et traditionelt »donor-modtager«-forhold; understreger, at moderniseringen af handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og AU kan medføre enorme fordele med hensyn til at stimulere økonomisk vækst, regional integration, fattigdomsbekæmpelse og jobskabelse, kan bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien og til den grønne og digitale omstilling af økonomierne i landene i både EU og AU samt blandt vores globale handelspartnere og skal overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; understreger, at den geografiske nærhed og de langvarige historiske og kulturelle bånd bliver stadig stærkere gennem det stigende handelssamkvem; understreger, at civilsamfundsorganisationers deltagelse er en hjørnesten i EU-AU-strategien til gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

opfordrer Kommissionen til at udbygge og strukturere sit samarbejde med vores afrikanske partnere bedre og derfor til at iværksætte en regelmæssig politisk dialog på højt niveau, herunder med en parlamentarisk dimension, der også inddrager Europa-Parlamentet; opfordrer til, at denne dialog suppleres af en udveksling mellem regionale grupperinger og individuelle stater og af en parallel dialog med civilsamfundets interessenter i Afrika og EU som afgørende elementer for at fremme EU's ligelige partnerskab med Afrika;

understreger betydningen af at skabe et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og solidt infrastruktur- og industrigrundlag i Afrika som fastsat i AU's 2063-dagsorden, der sigter mod at udvikle modstandsdygtige værdikæder og værdiskabende råvareforarbejdning i Afrika som en vigtig vej hen imod skabelse af kvalitetsjob; opfordrer Kommissionen og europæiske virksomheder og investorer, herunder EIB, til at anvende moderne, bæredygtige og så vidt muligt klimaneutrale produktionsteknologier i afrikanske industrialiseringsprojekter; insisterer på, at arbejdsmarkedets parter inddrages i alle faser af bestræbelserne på at fremme industrialiseringen; understreger i den forbindelse behovet for at støtte Afrika i at skræddersy sine egne uafhængige makroøkonomiske, finanspolitiske, monetære og handelsmæssige politikker og opfordrer Kommissionen til at sætte Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (OACPS) i stand til at beskytte deres nyoprettede industrier, herunder gennem teknisk og finansiel støtte, og til at sikre retten til at lovgive i overensstemmelse hermed; understreger, at bestræbelserne på at beskytte miljøet bør sættes i centrum for samarbejdspolitikker og -programmer til støtte for industrialisering og skabelse af anstændige arbejdspladser i Afrika, som skal etableres og gennemføres af alle ansvarlige interessenter fra de to kontinenter;

opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige investeringer for at bevæge sig i retningen af en kulstoffri økonomi i overensstemmelse med dens tilsagn i Glasgow-klimapagten og samtidig sikre ansvarlig og bæredygtig tilvejebringelse og forvaltning af naturressourcer og råstoffer samt bæredygtig affaldshåndtering i overensstemmelse med målene i den grønne pagt;

understreger den grundlæggende rolle, som velfungerende statslige institutioner, myndigheder og infrastrukturer spiller, og mener, at fraværet af disse kan være en væsentlig hindring for samhandelen; understreger i den forbindelse, at alle afrikanske lande skal forbedre retssikkerheden, da det er afgørende for udviklingen af enhver form for handel; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med sine afrikanske modparter for at sikre et erhvervsklima, der fremmer investeringer;

understreger behovet for at tilpasse de økonomiske og handelsmæssige forslag i den nye dagsorden for Middelhavet, som Kommissionen vedtog den 9. februar 2021, til den nuværende nødsituation; opfordrer til en gnidningsløs gennemførelse af de handelsrelaterede projekter i den økonomiske plan og investeringsplanen så hurtigt som muligt;

understreger, at EU har brug for et helt nyt grundlag for sit økonomiske partnerskab med Afrika, på lige fod og baseret på gensidig respekt og forståelse, herunder af de udfordringer, som afrikanske partnere står over for i forbindelse med handels- og investeringsforbindelser, idet der tages hensyn til den skiftende dynamik og tages fat på historiske ubalancer og mangler; mener, at dette er en enestående mulighed for at puste nyt liv i handelsforbindelserne mellem de to kontinenter, og at topmødet har skabt en vej for EU og AU til at indgå i et fornyet, gensidigt fordelagtigt og bæredygtigt partnerskab baseret på solidaritet og samarbejde og til at omforme de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med henblik på at styrke Afrika, herunder ved at sikre retfærdige og etiske handelsforbindelser, der fremmer den afrikanske kontinentale integration; understreger, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika bør fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og ligestilling mellem kønnene, og opfordrer Kommissionen til at fremme disse elementer inden for rammerne af handelsforbindelserne mellem EU og Afrika;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe de afrikanske landes rolle med »påfyld og færdiggør« til ophør ved at støtte et system med flere interessenter, der giver AU-nationer mulighed for at fremstille deres egne vacciner, en evne, som de allerede har vist ved fremstillingen af HIV-vacciner, hvilket vil skabe mulighed for udviklingen af videnskabeligt potentiale og mindske afhængigheden af blot en håndfuld koncerner på verdensplan;

understreger, at EU's reaktion på den globale vaccinationsindsats for at afbøde covid-19-pandemien førte til en afbrydelse af forbindelserne mellem EU og Afrika; understreger, at resultaterne af det sjette topmøde mellem EU og AU skal være et nyt udgangspunkt for at fremme forbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske partnere bilateralt og på en struktureret måde og til at fortsætte det regionale og multilaterale engagement for at fremme forbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet om en drøftelse af TRIPS-fritagelseskompromiset, som EU, USA, Indien og Sydafrika har forhandlet sig frem til; opfordrer Kommissionen til fortsat at være fleksibel og pragmatisk i forbindelse med drøftelserne i WTO for at nå frem til et kompromis om en målrettet og midlertidig TRIPS-aftale med andre WTO-medlemmer med henblik på at nå frem til en konklusion og meningsfulde resultater vedrørende handels- og sundhedsrelaterede aspekter inden den 12. ministerkonference;

10.

gentager betydningen af fred for en positiv social, miljømæssig og økonomisk udvikling; noterer sig den manglende støtte blandt mange afrikanske regeringer til FN's Generalforsamlings resolution, der fordømmer aggressionen mod Ukraine, og at afrikansk støtte til EU's holdninger ikke kan tages for givet; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at undersøge de mange forskellige årsager til skepsis og til at øge de diplomatiske bestræbelser på at opbygge fælles holdninger mod militære aggressioner på begge kontinenter;

11.

støtter CFTA's målsætninger og ambitionerne som udtrykt i præamblen hertil; støtter også 2063-dagsordenen om at skabe et kontinentalt marked med fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser med henblik på at uddybe den økonomiske integration af det afrikanske kontinent; mener, at CFTA er et ambitiøst initiativ til økonomisk integration, som giver afrikanske lande en stor mulighed for at fremme inklusiv vækst, muliggøre bæredygtig udvikling, mindske fattigdom og forbedre levestandarden, skabe et stort antal anstændige job, øge de afrikanske landes konkurrenceevne, fremme grøn teknologi og energi, øge holdbarheden af de offentlige finanser, bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse og opnå strukturelle forandringer i de deltagende stater; opfordrer EU til aktivt at støtte CFTA; understreger, at indikatorerne til måling af økonomisk succes i Afrika og EU bør forbedres og diversificeres ud over BNP-væksten, og henstiller til, at der også henvises til indikatorer såsom ginikoefficienten, indikatoren for bæredygtig økonomisk velfærd, indekset for menneskelig udvikling, Theilindekset til måling af eksportdiversificering, indikatorer vedrørende kønsdiskrimination og navnlig statusrapporterne om verdensmålene for bæredygtig udvikling;

12.

minder om, at EU mellem 2014 og 2020 afsatte mere end 74 mio. EUR i finansiering til oprettelsen af CFTA gennem sit panafrikanske program, og at midlerne er blevet anvendt til kapacitetsopbygning i forbindelse med forhandling, ratificering og gennemførelse af CFTA-aftalen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte deres finansielle og tekniske støtte til gennemførelsen af CFTA; bemærker, at hvis CFTA skal opfylde sine løfter og gå videre end blot handelsliberalisering og løfte folk ud af fattigdom, har de afrikanske lande brug for et politisk råderum til at vedtage politikker, der forbedrer sammenhængen mellem handelsforanstaltninger, diversificeringsmål, der imødekommer befolkningens behov, bæredygtighed og inklusiv vækst;

13.

opfordrer Kommissionerne i både AU og EU til at fremme udviklingen af regionale værdikæder og bedre regionale infrastrukturer i Afrika; understreger behovet for konsekvente investeringer og offentligt tilsyn i udviklingen af generel og grænseoverskridende bæredygtig infrastruktur; påpeger behovet for at investere betydeligt i transportinfrastruktur, konnektivitet og digitalisering for at lette den regionale handel og dermed diversificeringen og modstandsdygtigheden af lokale, regionale og kontinentale værdikæder; bemærker, at fjernelse af hindringer for handel i Afrika kan fremme væksten i regionale værdikæder, hvilket kan lette adgangen til de internationale markeder for afrikanske virksomheder, navnlig SMV'er; understreger, at Global Gateway bør bidrage til udviklingen af infrastruktur for at øge den interne handel i Afrika, og opfordrer AU-partnerne til at reagere på Team Europes forslag til fælles infrastrukturprojekter; opfordrer både EU's og de afrikanske partnere til at gennemføre de i fællesskab udpegede prioriterede projekter uden yderligere forsinkelse og til at skabe projektrelaterede muligheder for overskud for lokale virksomheder og jobmuligheder for lokalbefolkningen, samtidig med at de nøje overholder høje miljø- og arbejdsstandarder og Parisaftalen; understreger behovet for yderligere udvikling af infrastrukturen for landdistrikterne og påpeger, at det anslås, at 40 % af de basisfødevarer, der transporteres i Afrika syd for Sahara, ikke ender på markedet på grund af dårlig infrastruktur og mangel på køle- og opbevaringsfaciliteter; opfordrer Kommissionen og AU til at kortlægge de regionale værdikæder mellem EU og Afrika ud over de bilaterale handelsstrømme og til at foretage en SWOT-analyse, navnlig med henblik på at afdække muligheder for flytning af produktion til nærområdet og samarbejdsområder såsom cirkulær økonomi og grønnere forsyningskæder; understreger betydningen af yderligere at udvikle infrastrukturerne og forbindelserne mellem Afrika syd for Sahara og Nordafrika og mellem Vest- og Østafrika;

14.

understreger betydningen af at inddrage ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet i handelsforbindelserne mellem EU og Afrika som en vigtig komponent for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst; understreger, at handels- og investeringsforbindelser gør det muligt at fremme ligestilling mellem kønnene, bidrage til økonomisk og social styrkelse af kvinder og til mere lige samt robuste økonomier og samfund; mener, at partnerskabet mellem EU og Afrika navnlig bør støtte kvindelige og unge iværksættere i landdistrikter og byområder, herunder gennem små producentorganisationer, og at det i den henseende er afgørende at støtte lige adgang til økonomiske og produktive ressourcer såsom finansielle tjenesteydelser såvel som til markeder og beskytte jordrettighederne; glæder sig over Kommissionens arbejde med dataindsamling og -analyse for bedre at forstå indvirkningen af handelspolitik på kvinder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske partnere for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse i handelsforbindelserne mellem EU og Afrika; opfordrer Kommissionen til at inddrage kønsaspektet i handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Afrika; anmoder Kommissionen om at medtage selvstændige kapitler vedrørende kønsaspektet i ØPA'er; understreger den afgørende rolle, som kvinder i landdistrikterne spiller i økonomien i landdistrikterne og i landbrugsøkonomien på hele det afrikanske kontinent, navnlig med hensyn til fødevaresikkerhed; minder om, at næsten halvdelen af landbrugsarbejdet i Afrika udføres af kvinder; opfordrer til fremme af udvekslinger mellem afrikanske og europæiske kvindelige iværksættere ved hjælp af platforme, der muliggør netværkssamarbejde, erfaringsudveksling og gennemførelse af fælles projekter; tilskynder til fremme af arverettigheder for kvinder og piger og opfordrer EU til at støtte partnerlande, navnlig for så vidt angår deres anerkendelse af kvinders fulde ret til jordrettigheder;

15.

understreger behovet for at etablere en konstruktiv offentlig-privat dialog og for at give kulturerne mulighed for at udvikle sig med henblik på udvikling af et intelligent netværk af økosystemer og en eventuel hybridisering af den offentlige og private sfære; understreger, at EU på denne baggrund fortsat skal samarbejde med afrikanske lande om at lette og fremme private investeringer på kontinentet, da de offentlige investeringer ikke er tilstrækkelige i sig selv; opfordrer til en yderligere styrkelse af offentlige og private trepartspartnerskaber for at udvikle nye handelsforbindelser inden for sektorer af fælles interesse såsom energi, industri og transport;

16.

understreger den centrale rolle, som EU's eksterne investeringsplan, og navnlig Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling som dens første søjle, spiller i udformningen af EU's handels- og investeringspolitik over for Afrika parallelt med ØPA'erne; minder om, at Parlamentet lægger vægt på at forbedre investeringsklimaet i partnerlandene; understreger, at EU's tilsagn om at fremme den private sektors investeringer med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling skal svare til at indføre obligatoriske forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, sociale rettigheder og miljømæssig due diligence baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som bør gælde for hele værdikæden og omfatte bestemmelser om adgang til retlig prøvelse;

17.

opfordrer Kommissionerne i både AU og EU til at skabe og fremme de betingelser, der er nødvendige for, at afrikanske lande kan ændre karakteren af deres integration i verdensøkonomien fra kilder til primære råvarer til eksportører af halvfabrikata og færdigvarer, samtidig med at der opretholdes et politisk råderum til beskyttelse af nyoprettede industrier; henstiller til øget samarbejde med universiteter og andre forskningsfaciliteter i Afrika med henblik på at etablere en platform for udveksling af teknologi og viden; fremhæver i den forbindelse den mulighed, som udvikling og investering i nye markeder udgør for begge kontinenter, navnlig i fremstillingssektoren; understreger endvidere betydningen af at styrke forbindelserne mellem europæiske og afrikanske aktører i den henseende med henblik på at bidrage til at skabe værdi og øge standarderne og dermed forbedre konkurrenceevnen;

18.

understreger, at bestræbelser rettet mod at diversificere forsyningskæderne skaber muligheder for begge kontinenter, og mener, at EU og AU bør samarbejde om at skabe de forudsætninger og betingelser, der er nødvendige for at støtte diversificeringen af investeringer og produktion hos virksomheder i EU og i Afrika;

19.

gentager, at EU og AU har en fælles interesse i et stabilt og regelbaseret multilateralt handelssystem, som bidrager til at fremme økonomisk vækst i EU og på det afrikanske kontinent; understreger, at reformen og moderniseringen af WTO og WTO's regelsæt er et vigtigt område for samarbejdet mellem EU og AU, og opfordrer partnerne til at samarbejde om at skabe en retfærdig handelsmæssig og finansiel global arkitektur gennem revitaliseringen af WTO, herunder afslutningen af Doha-runden for bedre at tage hensyn til interesserne for landene i det globale syd, som aftalt af WTO-medlemmerne;

20.

påpeger, at det WTO-ledede Aid for Trade-initiativ har til formål at hjælpe de mindst udviklede lande, navnlig med at opbygge den udbudskapacitet og handelsrelaterede infrastruktur, de behøver for at gennemføre og nyde godt af WTO-aftalerne og udvide deres handel mere bredt; mener i den henseende, at dette initiativ er en nøglekomponent i handelsforbindelserne med Afrika, navnlig i kølvandet på covid-19-krisen;

21.

påpeger, at Aid for Trade-dagsordenen spiller en rolle i forbindelse med mobilisering af ressourcer til at håndtere handelsrelaterede begrænsninger, til at finansiere infrastrukturelle behov og til at hjælpe med at opbygge afrikanske landes kapacitet til at etablere en passende lovramme;

22.

understreger betydningen af at styrke samarbejdet mellem WTO, UNCTAD, ILO, FN's miljøprogram, FAO og andre FN-organer for at holde den multilaterale vision i live ved at fremme en fælles dagsorden for fælles velstand og i overensstemmelse med udviklingsvenlig politikkohærens;

23.

understreger, at ansvarlig og gennemsigtig global styring bør omfatte større deltagelse af parlamentariske organer, da direkte valgte parlamentarikere kan fungere som en afgørende forbindelse mellem borgerne og det multilaterale system; påpeger betydningen af det arbejde, der ydes af Den Parlamentariske Konference om WTO, der blev arrangeret i fællesskab af Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union, og opfordrer til, at der gøres større bestræbelser på at øge inddragelsen af parlamentarikere fra Afrika, og navnlig Det Panafrikanske Parlament; understreger behovet for at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlingerne og inddrages i WTO's beslutnings- og revisionsprocesser; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som både Europa-Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament samt de nationale parlamenter i alle WTO-medlemsstater spiller i den besluttende fase af internationale handels- og investeringsforhandlinger;

24.

understreger, at de fornyede forbindelser mellem EU og Afrika bør stå i centrum for begge kontinenters fælles interesser og bør bygge på et stærkt partnerskab; konkluderer, at et partnerskab mellem ligeværdige partnere baseret på fuldt samarbejde mellem AU og EU er et passende svar på globale konkurrenter; er overbevist om, at hvis EU's geopolitiske konkurrence kun drives af afgrænsning fra andre verdensmagter, er en fortsættelse af den traditionelle indflydelsespolitik til hinder for et gensidigt fordelagtigt samarbejde; påpeger, at fair konkurrenceinteresser ikke er fremmed for markedsøkonomier, og at de afrikanske partnere forbeholder sig retten til at drage nytte af en efterspørgselssituation, der er til deres fordel;

25.

er overbevist om, at EU's interesser såsom adgang til råmaterialer, udformning af økonomiske forbindelser for at fremme EU's økonomi og migrationsstyring, dvs. ved at håndtere de grundlæggende årsager, bedst kan opnås gennem et nyt partnerskab af ligestillede; er overbevist om, at et nyt partnerskab mellem ligestillede kan sætte EU i stand til effektivt at styrke sin strategiske autonomi;

26.

påpeger, at Unionen bør fremme et konstruktivt engagement i alle aspekter af migration, tvangsfordrivelse og mobilitet ved at arbejde for at sikre, at migration finder sted på en sikker og velreguleret måde; mener, at det er vigtigt at udarbejde en langsigtet fælles strategi om at forbinde handel, udvikling og migrationspolitikker, således som det er blevet fastslået i adskillige af Det Europæiske Råds konklusioner, navnlig i de konklusioner, der blev vedtaget den 16. december 2021, eftersom en sådan strategi vil kunne spille en nøglerolle med henblik på at bekæmpe menneskesmugling og ulovlige migrationsruter fra afrikanske lande til EU;

27.

understreger, at en forbedring af kvaliteten af den interkontinentale handel vil kræve regularisering af mobiliteten og migrationen på det afrikanske kontinent; insisterer på, at selv om handelspolitikken under visse omstændigheder kan minimere tvungen migration gennem jobskabelse, bør hverken EU's handelspolitik eller udviklingsbistand udnyttes til at sikre ikke-EU-landes samarbejde om migration, hvilket kan undergrave EU's principper og værdier og det primære mål om fattigdomsbekæmpelse; minder i den forbindelse om, at tvungen migration kun kan løses ved at skabe lovlige migrationsveje, øge den internationale beskyttelse og håndtere den bredere udviklingsmæssige, politiske, klimamæssige og humanitære krise, der fører til tvangsfordrivelse;

28.

bemærker covid-19-pandemiens indvirkning på forsyningskæderne; understreger vigtigheden af at opbygge mere modstandsdygtige forsyningskæder i tiden efter pandemien i både EU og AU ved at styrke strategisk uafhængighed, ved at identificere afhængigheder og ved at håndtere sårbarheder og forsyningsforstyrrelser bedre, ved at diversificere produktionen og ved at foretage flere investeringer i banebrydende virksomheder, der har integreret sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige mål i deres forretningsmodeller; minder om Parlamentets engagement i den europæiske grønne pagt og handelsinitiativer, der har til formål at opfylde dets mål, herunder, men ikke begrænset til, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, lovgivningsforslaget om obligatorisk due diligence og forslaget om skovrydningsfri produkter; insisterer på, at Kommissionen nøje overvåger indvirkningen af disse initiativer på handel mellem EU og Afrika og forelægger ledsageforanstaltninger til at imødegå kortsigtede afbrydelser; er overbevist om, at disse lovgivningsinitiativer på længere sigt vil medføre mere modstandsdygtige og bæredygtige globale værdikæder til gavn for såvel borgere som virksomheder i EU og Afrika;

29.

beklager den store indvirkning af Den Russiske Føderations uprovokerede og ubegrundede invasion af Ukraine på de øgede priser på energi, brændstoffer, råmaterialer og landbrugsprodukter, der fører til en alvorlig stigning i produktionsomkostningerne, der bringer produktionskontinuiteten i fare og kan føre til forstyrrelser af forsyningskæderne; opfordrer til, at der gøres en styrket indsats på internationalt plan, så det sikres, at fødevaresikkerhed står i centrum for den politiske beslutningstagning, med henblik på at undgå knaphed og sikre ernæringssikkerhed i de mest sårbare lande, navnlig på det afrikanske kontinent, til, at fødevaresikkerhed håndteres ved hjælp af handelsforanstaltninger, og til, at hindringer i den internationale handel med fødevarer og råmaterialer forebygges;

30.

er af den opfattelse, at EU kan bidrage til i væsentlig grad at mindske Afrikas nuværende afhængighed af import af fødevarer, såsæd, gødning og pesticider i kraft af økonomisk og teknisk bistand, politisk dialog, udveksling af viden og nye teknologier samt ved at fremme innovation i Afrika;

31.

opfordrer til en omfattende europæisk-afrikansk investeringsoffensiv, der tilskynder til en betydelig vækst i de private investeringer i afrikanske lande og muliggør omfattende offentlige investeringer i infrastruktur og i bekæmpelse af klimaændringer; glæder sig i den forbindelse over forpligtelsen på det sjette topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union om at mobilisere 150 mia. EUR som led i Global Gateway; opfordrer til, at dette investeringsinitiativ bliver udvidet betydeligt sammen med EU-medlemsstaterne;

32.

opfordrer til, at investeringsoffensiven primært fokuserer på projekter om udvikling og udbredelse af vedvarende energi, sikre vandforsyninger, klimatilpasningsforanstaltninger og opbygning af offentlig infrastruktur; forventer, at alle investeringsprojekter inddrager afrikanske partnervirksomheder og er meget opmærksomme på at skabe lokal beskæftigelse og styrke de afrikanske værdikæder; opfordrer Kommissionen til at udpege passende investeringsprojekter i koordination med lokale, regionale og statslige partnere i Afrika og sikre, at de bliver gennemført;

33.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at hjælpe de afrikanske lande med at implementere en ambitiøs og retfærdig klimaindsats; understreger, at EU-finansiering under det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang, der gør lokalsamfund og oprindelige folk til afgørende elementer for den klima-, miljø- og udviklingsrelaterede indsats med udgangspunkt i høringer af lokal- og civilsamfundet;

34.

bemærker, at den tidligere mekanisme med blandet finansiering ikke har haft succes med at stimulere tilstrækkelige private investeringer; opfordrer derfor til, at investeringsinitiativet omfatter lokale SMV'er, der kommer med et særligt bidrag til diversificering af økonomien og til jobskabelsen;

35.

understreger, at EU bør uddybe sine økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Afrika gennem investeringer, der skaber anstændige job og fremmer menneske-, arbejds- og miljørettigheder; understreger ulighederne i adgang til finansiering i de afrikanske regioner og lande, hvilket skyldes forskellige faktorer; understreger, at der bør lægges vægt på investeringer i ny infrastruktur såsom digital og grøn infrastruktur og produktion af vedvarende energi; glæder sig over rammeaftalen om projektsamarbejde, der blev undertegnet i oktober 2021 mellem EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD); glæder sig over det aftalememorandum, der blev undertegnet i 2021 mellem EBRD og Den Afrikanske Udviklingsbank om fremme af bæredygtig udvikling af den private sektor i Afrika; opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i det afrikanske kontinent gennem innovative finansielle instrumenter, der skal øge kapitalstrømmene og mindske risiciene; tilskynder EU og de afrikanske lande til at undersøge muligheden for at forhandle aftaler om fremme af bæredygtige investeringer — som bebudet i revisionen af EU's handelspolitik (15) — der øger regeringernes evne til at regulere i offentlighedens interesse og skaber en balance mellem investorers og lokalsamfunds rettigheder og forpligtelser på den ene side og miljøhensyn på den anden side; minder om den store betydning af konsekvente offentlige investeringer i offentlige tjenesteydelser, i forskningsressourcer og i fremme af økonomiske sektorer, hvor lande eller regioner har potentiale til at opnå en konkurrencemæssig fordel; henstiller til at styrke investeringsmulighederne i Afrika, navnlig ved at stille mere risikovillig kapital og flere garantier til rådighed med henblik på at fremme investeringer; glæder sig over Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der gør det muligt for udviklingsfinansieringsinstitutionerne at løbe større risici i deres investeringsprogrammer; minder om, at Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fremhævede behovet for at mobilisere flere nationale ressourcer til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling;

36.

opfordrer afrikanske lande til på et tidspunkt — idet Unica rapporterer, at mange af de investeringsaftaler, der blev indgået i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, for nylig er udløbet eller er ved at udløbe — at revidere og reformere deres investerings- og dobbeltbeskatningsaftaler i overensstemmelse med deres udviklingsbehov; mener, at CFTA og de igangværende bestræbelser på regional integration giver en god mulighed for at genskabe balancen i den internationale investeringsordning, således at den bliver ansvarlig, retfærdig og befordrende for bæredygtig udvikling;

37.

påpeger, at aftalen mellem EU og OACSS, som blev paraferet i april 2021, mangler mekanismer til håndhævelse af forpligtelserne til due diligence med hensyn til miljøstandarder, menneskerettigheder, og princippet om frit, forudgående og informeret samtykke, som er endnu mere afgørende i betragtning af det tilsagn om at fremme internationale investeringsaftaler, som aftalen omfatter; understreger, at EU bør tage hensyn til de forskellige udviklingsniveauer og sikre, at dets handelsaftaler stemmer overens med partnernes prioriterede mål for regional økonomisk integration;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EIB som EU's udlånsgren til at udarbejde en effektiv og lettilgængelig mikrokreditordning og i den forbindelse styrke sin kapacitet til at støtte udviklingen af den private sektor i Afrika; opfordrer i den henseende EIB til at afsætte flere midler til afrikanske mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennem det blandede budget for EFSD+; understreger i den sammenhæng det store potentiale, som mikrofinansiering rummer for at styrke SMV'er og lokale landbrugere yderligere; henstiller til, at der oprettes mikrokreditordninger, der vil give adgang til kredit uden behov for sikkerhedsstillelse eller andre finansielle garantier; understreger betydningen af en sådan ordning for styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status, hvis adgang til finansiering skal forbedres betydeligt; opfordrer i den henseende til, at der træffes passende ledsageforanstaltninger, f.eks. teknisk og juridisk bistand samt rådgivning, og til, at der indgås alliancer med lokale partnere på stedet for reelt at gøre sådanne mikrokreditter tilgængelige; mener, at støtte til den sociale økonomi og andelsforetagender såvel som mikrokreditordninger vil bidrage til den meget nødvendige formalisering af den uformelle økonomi gennem klare strategier på grundlag af ILO's anbefaling nr. 204;

39.

opfordrer EU til at øge sin støtte til afrikanske lande og AU med henblik på at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og virksomheders skatteunddragelse og opfordrer til, at der iværksættes initiativer, der skal sikre, at selskaber ikke bidrager til sådanne kapitaludstrømninger fra afrikanske lande; minder om, at Afrika hvert år mister ca. 88,6 mia. USD i form af ulovlig kapitalflugt, svarende til 3,7 % af kontinentets BNP; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at sikre, at der bliver betalt skat, når der skabes overskud og reel økonomisk værdi, med det formål at stoppe den fortsatte udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud; opfordrer til øget samarbejde mellem AU og EU og deres medlemsstater om international fremme af foranstaltninger til håndtering af spørgsmål om gennemsigtighed på selskabsskatteområdet, herunder forbedret samarbejde med hensyn til EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering (16); opfordrer Kommissionen til også at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og skatteunddragelse i sine ordninger for bistand til handel og ved at medtage de respektive kapitler i forhandlingerne om modernisering af ØPA'er;

40.

understreger, at LDC-lande har en interesse i og er stærke tilhængere af regelbaserede multilaterale handelssystemer, og deres integration i det internationale handelssystem bør også forbedres; er klar over, at særlig og differentieret behandling er et grundlæggende princip for WTO; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udviklingslandene fuldt ud kan udøve deres rettigheder i henhold til WTO's bestemmelser om særlig og differentieret behandling, navnlig for at sikre deres fødevaresikkerhed; er af den opfattelse, at overdreven afhængighed af et enkelt land eller geografisk område for et givet produkt kan gøre landene sårbare over for eksterne chok, hvilket kan have en enorm skadelig indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslandene; mener derfor, at Kommissionen bør støtte vores afrikanske partnere i at diversificere deres handelsstrømme med det sigte at øge deres modstandsdygtighed; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats med EU's afrikanske partnere på WTO-plan for at finde frem til multilaterale løsninger på store splittelser i globale landbrugspolitiske spørgsmål som drøftet i WTO's Landbrugskomité;

41.

understreger behovet for multilaterale handelsregler, der støtter op om væsentlige og bæredygtige koncepter for landbruget på grundlag af omfattende landbrugsreformer i forskellige afrikanske lande, der bør gennemføres for at sikre fødevaresikkerhed på hele kontinentet; understreger i den forbindelse betydningen af at beskytte og fremme lokalsamfundenes ret til adgang til og kontrol med naturressourcer såsom jord og vand; beklager det forhold, at land grabbing er udbredt i Afrika; er foruroliget over omfanget af udenlandske investorers jordopkøb i Afrika, som er koncentreret i de lande, der har de svageste forvaltningsstrukturer, og som kan udgøre en trussel mod fødevaresuveræniteten og adgangen til jord og vand; fremhæver vigtigheden af at iværksætte en inkluderende proces med sigte på at sikre civilsamfundsorganisationers og lokalsamfunds effektive deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af politikker og foranstaltninger vedrørende land grabbing; opfordrer til, at de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser overholdes i alle projekter, der fremmer beskyttelsen af jordrettigheder, herunder i forbindelse med handel, og til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at projekter ikke bringer — især kvindelige — smålandbrugeres jordrettigheder i fare; retter endvidere en indtrængende opfordring til EU og Afrika om at anerkende oprindelige folks ret til sædvanebaseret ejerskab over og kontrol med deres jord og naturressourcer som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention 169 og om at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke;

42.

understreger, at handelspartnerskabet mellem EU og Afrika skal sikre afrikanske landes ret til fødevaresuverænitet, sikre overholdelse af principperne om bæredygtighed, og at det aldrig bør bidrage til at underminere fødevaresikkerheden og fødevarekvaliteten eller medvirke til skovrydning og ødelæggelse af miljøet; understreger, at dette vil kræve større forpligtelser på begge kontinenter og fremme af sikre, modstandsdygtige og bæredygtige landbrugsfødevaresystemer med henblik på at øge bestræbelserne på at nå verdensmålet »stop sult« senest i 2030 og støtte en fælles indsats for at modvirke klimaændringer; påpeger, at der er behov for at omstrukturere værdikæderne, så en større del af forarbejdningen og værdiskabelsen i forbindelse med produktionen finder sted i oprindelseslandene; gentager, at det er vigtigt at respektere produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse; opfordrer Kommissionen til at sikre investeringsinstrumenter såsom Global Gateway og Global Europe, til at bidrage til udviklingen af en bæredygtig landbrugssektor i Afrika i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og til at støtte gennemførelsen af CFTA for landbrugshandel internt i Afrika; opfordrer Kommissionen til at fremme uddannelse og træning for at styrke og fremme bæredygtige landbrugspraksisser, såsom akroøkologi, i Afrika og for at styrke eksisterende initiativer i Afrika; minder om, at agroøkologiens evne til at forene de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af bæredygtighed er blevet anerkendt i skelsættende rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser samt International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development, som ledes af Verdensbanken og FAO; opfordrer EU og Afrika til at spille en ledende rolle i indgåelsen af en ambitiøs global aftale på den 15. partskonference under biodiversitetskonventionen; bemærker i den henseende, at bæredygtigt landbrug og mere bæredygtig ernæring i Europa kan udgøre et betydeligt bidrag til at sikre fødevaresikkerheden i afrikanske lande;

43.

understreger visse afrikanske landes asymmetriske afhængighed af landbrugsimport med henblik på fødevaresikkerhed; udtrykker sin dybe bekymring over konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for forsyningen af visse landbrugsfødevarer, navnlig korn, i betragtning af mange staters betydelige afhængighed af denne import samt forstyrrelser i den globale forsyningskæde og prisstigninger, der fører til global fødevareusikkerhed, navnlig på det afrikanske kontinent; glæder sig over Kommissionens beslutning om at vurdere indvirkningen af krigen mellem Rusland og Ukraine på importen af korn og fødevaresikkerheden og opfordrer Kommissionen til at reagere hurtigt på eventuelle humanitære kriser; understreger endvidere de forstyrrelser, som den væbnede konflikt indebærer for den afrikanske eksport af visse produkter såsom citrusfrugter, kaffe og te til Rusland; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med afrikanske lande om at sikre adgang til landbrugsprodukter og til at bruge den eksisterende handelsværktøjskasse til at håndtere og fremme adgang til landbrugsprodukter for vores afrikanske partnere samt til at støtte dem i at styrke deres egen landbrugsproduktion for at øge deres modstandsdygtighed over for fødevareknaphed;

44.

minder om, at EU's eksport af landbrugsfødevarer til Afrika i 2020 havde en værdi af 17,6 mia. EUR, medens importen fra Afrika udgjorde 16,5 mia. EUR, og at afrikanske lande derfor er vigtige destinationer for EU's eksport, ligesom EU fortsat er det største eksportmarked for landbrugs- og fødevarer fra Afrika; henleder opmærksomheden på behovet for, at import fra Afrika og navnlig landbrugsfødevarer opfylder EU's sundheds-, sikkerheds- og kvalitetsmæssige standarder, herunder dem, der vedrører brugen af hormoner, antibiotika og genetisk modificerede organismer; fremhæver, at der bør tilbydes teknisk støtte og uddannelse for at sikre, at afrikanske producenter har mulighed for og knowhow til at opfylde EU's standarder; er overbevist om, at EU som en større global spiller i forbindelse med landbrugs- og fødevaresektoren bør samarbejde med afrikanske lande om videreudvikling af benchmarks og internationale standarder for bæredygtige fødevaresystemer, baseret på respekt for menneskerettighederne og arbejdstagerrettigheder, fair konkurrence, forsigtighedsprincippet, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd i overensstemmelse med WTO's regler; påpeger, at EU er fast besluttet på at støtte og fremme den globale omstilling til bæredygtige landbrugsfødevaresystemer med alle sine partnere på linje med målene i fra jord til bord-strategien og verdensmålene for bæredygtig udvikling; påpeger, at EU og Afrika har et fælles mål om at ændre den måde, som vi producerer, distribuerer og forbruger vores fødevarer på; påpeger derfor, at samarbejdet mellem EU og dets afrikanske partnere skal fokusere på det centrale spørgsmål om fødevareforsyning gennem skræddersyede programmer for samarbejde mellem EU og afrikanske landbrugere og små og mellemstore virksomheder, målrettede investeringer i bæredygtig landbrugsudvikling, moderne transportnet og passende lagringsinfrastruktur, der kan give de afrikanske landbrugere mulighed for at gøre landbruget modstandsdygtigt over for klimarelaterede udfordringer;

45.

slår til lyd for en stærkere politikkohærens på EU-plan i forbindelse med handel med landbrugsfødevarer i betragtning af de globale konsekvenser af den fælles landbrugspolitik og handelen med landbrugsprodukter for fremskridtene hen imod opnåelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer i den forbindelse EU til at tage højde for konklusionerne fra Taskforcen for Landdistrikter i Afrika om behovet for investeringer i afrikanske fødevarekæder med fokus på varer med merværdi; opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde aktivt sammen med de afrikanske partnere om at skabe synergier mellem EU-Afrika-strategien og den europæiske grønne pagt, navnlig den eksterne dimension af jord til bord-strategien;

46.

understreger betydningen af forskning og innovation med hensyn til at tilskynde landbrugerne til at indføre bæredygtige landbrugspraksisser og produktive landbrugsøkosystemer og fødevaresystemer i tørre områder; opfordrer i den forbindelse til, at der i højere grad lægges vægt på bidraget fra den afrikanske traditionelle viden i forbindelse med den retfærdige omstilling, navnlig med hensyn til landbrugspraksis, fiskeri og skovbeskyttelse, hvorved den afrikanske befolkning og de afrikanske lokalsamfund styrkes;

47.

beklager den manglende anerkendelse af den strategiske betydning af græsningsarealer, som dækker omkring 43 % af den afrikanske jordoverflade og derfor udgør vigtige kulstofdræn; understreger, at det er vigtigt at støtte de små landbrugsbedrifter og pastoralisme og andre traditionelle/lokale fødevaresystemer for at styrke deres modstandsdygtighed og fremme deres bidrag til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af ressourcerne og bevarelse af biodiversiteten; bemærker, at f.eks. græsningsrettigheder og fællesgræsgange er traditionelle arealanvendelsesrettigheder, som er baseret på sædvaneret og ikke sikrede ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen til sammen med lokalsamfund og lokale interessenter at udvikle en strategi for optimering af deres potentiale gennem bæredygtig græsningsforvaltning som f.eks. den, der anvendes af kvægnomader; opfordrer til, at der tages hånd om de sociale spændinger mellem fastboende landbrugsbefolkninger og pastorale nomadesamfund, navnlig i regioner med overlappende etnisk-religiøse konflikter;

48.

henstiller til, at denne utilfredsstillende tendens med et stigende antal mennesker, der lider under fødevareusikkerhed i Afrika, vendes ved at integrere humanitære politikker, udviklings- og fredsopbygningspolitikker i konfliktramte områder, ved at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer på tværs af fødevaresystemerne, ved at styrke modstandsdygtigheden hos de mest sårbare over for økonomisk uro, ved at gribe ind i fødevareforsyningskæderne for at sænke omkostningerne ved næringsrige fødevarer og øge fødevareprodukternes næringsværdi, ved at bekæmpe fattigdom og strukturelle uligheder, ved at sikre, at interventionerne er til gavn for de fattige og er inklusive, og ved at styrke fødevaremiljøet og ændre forbrugeradfærden for at fremme kostmønstre med positive virkninger for menneskers sundhed og miljøet; understreger behovet for bæredygtige og innovative politikker, der sætter afrikanske stater i stand til at »springe over« ældre og mere forurenende teknologier og landbrugsmetoder med henblik på at opnå en økologisk og social omstilling til bæredygtige landbrugsfødevarepraksisser; fremhæver den centrale rolle, som landbrugs- og fødevaresektoren spiller i den afrikanske økonomi og med hensyn til at skabe anstændige og bæredygtige jobmuligheder i landdistrikterne på mange små bedrifter eller familielandbrug i Afrika gennem foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden, en bæredygtig modernisering af landbrugspraksis og forbedret produktkvalitet og -diversificering, opfordrer Kommissionen til at støtte lokale landbrugsvirksomheder og til at styrke små og familieejede bedrifters evne til at konkurrere med store erhvervsbedrifter; er bekymret over den stadig større udbredelse af stærkt industrialiserede bedrifter baseret på monokulturer, hvilket bidrager til at forværre de sociale uligheder og jorderosion og det vedvarende tab af biodiversitet; fremhæver landbrugernes betydning for styrkelsen af cirkulære økonomier i de forskellige afrikanske regioner; glæder sig over forslaget fra Taskforcen for Landdistrikter i Afrika om oprettelse af et venskabsbyprogram mellem Europa og Afrika, som skal forbinde landbrugsorganer fra EU-medlemsstater og partnerlande i Afrika, hvorigennem engagerede og sammenlignelige partnere vil være i stand til at udveksle bedste praksis og viden;

49.

understreger, at brugen af pesticider i intensivt landbrug i Afrika kan være sundhedsskadeligt for arbejdstagere, som har meget ringe adgang til uddannelse i plantebeskyttelse og sundhedspleje, og at den derudover kan forårsage miljøskader; opfordrer til, at der sikres uddannelse i metoder til bæredygtig plantebeskyttelse og alternativer til pesticider, og til at begrænse eksponeringen for farlige stoffer mest muligt; fordømmer den dobbeltmoral, som EU gør sig skyldig i med hensyn til pesticider ved at tillade eksport af farlige stoffer, som er forbudte i EU, til afrikanske lande og andre ikke-EU-lande; anmoder derfor om, at de nuværende EU-regler ændres for at fjerne denne juridiske inkonsekvens i overensstemmelse med Rotterdamkonventionen fra 1998 og den europæiske grønne pagt.

50.

understreger behovet for at hjælpe de afrikanske lande med at mindske brugen af pesticider, der er forbudte i EU, ved at udvikle alternative systemer til skadedyrsbekæmpelse; påpeger den inkonsekvens, der ligger i, at EU tillader eksport af pesticider, der ikke er tilladt i dets eget indre marked, til afrikanske og andre ikke-EU-lande; opfordrer til, at denne inkonsekvens hurtigt bringes ud af verden, da den er i klar modstrid med ånden i den europæiske grønne pagt;

51.

påpeger, at fordelingen af merværdien i landbrugsværdikæderne i sammenligning med andre regioner i verden især er ugunstig for afrikanske husmænd, som det kan konstateres i forbindelse med virkningerne af markedskoncentration på landbrugere og lande, der producerer kakao; glæder sig over Ghanas og Elfenbenskystens initiativ til at sikre en forbedring af kakaoavlernes levevilkår; hilser oprettelsen af EU's bæredygtige kakaoinitiativ velkommen og opfordrer Kommissionen til at tilskynde den private sektor til at forpligte sig til at betale kakaoavlerne fair priser, der sætter dem i stand til at producere bæredygtigt og uden brug af børnearbejde; minder om, at handelsforbindelserne mellem EU og Afrika og de fælles initiativer, bl.a. med hensyn til kakao, skal baseres på gennemsigtig og pålidelig kontrol og ansvarlighed; opfordrer til, at der sikres en tilgang med flere interessenter ved brug af særlige mekanismer, som inddrager civilsamfundet i udviklingen af strategier og sektorpolitikker; er enig i de synspunkter, som Cocoa Coalition har givet udtryk for, om at EU’s due diligence-lovgivning under udarbejdelse, herunder lovgivningen om skovrydning, bør sigte mod at skabe indkomster, som kakaoproducenterne kan leve af, som et væsentlig skridt i retning af at opnå en bæredygtig kakaosektor;

52.

udtrykker bekymring over, at EU's handelspolitik i forhold til Afrika er meget fragmenteret; gentager, at de forskellige ØPA'er bør bidrage til udviklingen af integrationen internt i Afrika, til en fair og bæredygtig handelsmodel og til at bekæmpe fattigdom; bemærker, at synspunkterne med hensyn til evalueringen af ØPA'ernes succes er forskellige, eftersom visse i EU og Afrika hævder, at de ØPA'er, der er indgået eller forhandlet om i det seneste årti, ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene til et nyt partnerskab og primært har til formål at håndhæve EU's interesser, idet det bemærkes, at EU's eksport til ØPA-landene har været skadelig for den lokale produktion, navnlig i landbrugssektoren, og beklager, at vigtige ØPA-mål såsom diversificering af værdikæder og fremme af regional integration i Afrika ikke er blevet nået, og bemærker, at da størstedelen af eksporten stadig består af landbrugsprodukter og råvarer, er dette en af årsagerne til den hyppige kritik eller endog afvisning af ØPA'erne i mange afrikanske stater, mens andre i EU og AU hævder, at ØPA'er bidrager til og fremmer bæredygtig udvikling i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, mindsker fattigdom, fremmer interne handelsstrømme i Afrika, forbedrer den regionale integration, bidrager til handelslettelser og fjernelse af unødvendige handelshindringer, øger virksomhedernes markedsadgang til EU's og Afrikas markeder, navnlig for SMV'er, fremmer offentlige og private investeringer i Afrika, fremmer god og bæredygtig landbrugspraksis og handelsforbindelserne mellem EU og Afrika under hensyntagen til resultaterne af topmødet mellem EU og AU, samtidig med at de også mener, at ØPA'erne for fuldt ud at kunne spille denne rolle og fremme integrationen af EU's og Afrikas værdikæder vil skulle gennemføres og moderniseres, så de medtager bestemmelser, der støtter grænseoverskridende værdikæder, herunder yderligere områder såsom handel med tjenesteydelser, investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrence, som vil kunne berolige virksomheder og investorer om erhvervsklimaet i disse lande;

53.

mener, at ØPA'er bør styrke de afrikanske landes evne til bedre at udnytte deres handlemuligheder inden for fødevaresikkerhed, sundhedspleje og fattigdomsbekæmpelse;

54.

minder om, at EU's anmodning om at forbyde eksportafgifter på råstoffer har været en langvarig hindring i forhandlingsprocessen om ØPA'er; understreger, at for de økonomier, der næsten udelukkende baserer deres indtægter på udnyttelse af naturressourcer, kan et forbud mod sådanne afgifter fastlåse deres afhængighed af bistand og samtidig hæmme deres økonomiske diversificering; understreger de afrikanske landes ret til at regulere råstoffer i deres offentlige interesse og opfordrer EU til at afstå fra at vedtage en handelspolitik, der som hovedregel forbyder afrikanske lande at opkræve eksportafgifter på råstoffer, for så vidt som den er forenelig med WTO;

55.

gentager sin anmodning om en tilbundsgående undersøgelse af ØPA'ernes indvirkning på de lokale økonomier, den regionale integration, den økonomiske diversificering og verdensmålene for bæredygtig udvikling, inden der forhandles om nye ØPA'er; opfordrer til, at ØPA'er moderniseres ved at tilføje stærke, bindende og retskraftige kapitler om handel og bæredygtig udvikling, som er i overensstemmelse med Parisaftalen; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at samarbejde med vores afrikanske partnere om at fremme retfærdig og bæredygtig handel, navnlig gennem kapitler om handel og bæredygtig udvikling i ØPA'er, og til at samarbejde med vores partnere i den kommende revision vedrørende handel og bæredygtig udvikling; understreger desuden betydningen af at medtage målet om at bekæmpe tvangsarbejde og børnearbejde i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i Unionens handelsaftaler i betragtning af deres udbredelse i landbrugssektoren; opfordrer alle interessenter, herunder de europæiske og afrikanske civilsamfund og lokalsamfund, lokale myndigheder og nationale parlamenter, til at deltage i en systematisk, gennemsigtig og evidensbaseret overvågning af gennemførelsen af handelsaftalerne mellem EU og Afrika og opfordrer til, at principperne om sammenhæng i politikkerne for udvikling og bæredygtig udvikling overholdes; opfordrer til, at der foretages en tilbundsgående analyse af virkningerne af eksisterende ØPA'er og handelsaftaler for afrikanske lande for at fastslå, i hvilket omfang de er forenelige med bestræbelserne på at støtte CFTA-processen og den kontinentale integration i Afrika, og behovet for, at de er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer til, at der afhængigt af resultaterne foretages en tilpasning af ØPA-bestemmelserne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af ØPA'erne, og hvor det er relevant, at behandle, mindske og undgå enhver mulig virkning, der vil kunne hæmme målene for udviklingen af markedet internt i Afrika, i tæt samarbejde med vores afrikanske partnere; fremhæver, at ØPA'er skal støtte videreudviklingen af CFTA; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ØPA'er danner grundlag for en styrkelse af de økonomiske relationer mellem parterne på en måde, der er til gavn for begge parter, under hensyntagen til deres respektive udviklingsniveauer; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på SMV'erne og til at yde teknisk bistand til afrikanske SMV'er, der eksporterer til EU; bemærker, at det for at gøre ØPA'erne mere attraktive er nødvendigt at medtage yderligere elementer i aftalerne, bl.a. med hensyn til kapacitetsopbygning, tilskyndelse af kvinder til at deltage i økonomien, herunder i landbruget, og investering i muligheder for unge i de afrikanske lande;

56.

minder om, at gennemførelsen af bæredygtighedskapitlerne skal ledsages af kapacitetsopbygning gennem EU's udviklingsbistand og andre investeringer for at bistå partnerlandene med at opfylde deres forpligtelser (17), og at civilsamfundets aktører bør inddrages yderligere i overvågningen (18);

57.

glæder sig over reformen af forordningen om den generelle toldpræferenceordning (GSP) (19) og dens rolle med hensyn til at øge handelsmulighederne, lette diversificeringen af eksporten for udviklingslandene, fremme bæredygtig udvikling og sikre respekt for menneskerettighederne, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og ligestilling mellem kønnene; noterer sig, at adskillige afrikanske lande inden for den nærmeste fremtid ikke længere vil have status som LDC-lande, og fremhæver behovet for at støtte en smidig overgang for dem; mener, at disse lande vil nyde godt af GSP+-status og tilskynder dem til at overveje at ansøge herom og opfordrer samtidig Kommissionen til proaktivt at kontakte disse potentielle ansøgere for at tilbyde dem støtte i arbejdet med at opfylde kriterierne og til at sikre en gnidningsløs overgang fra LDC- til GSP+-partnerland; opfordrer Kommissionen til at sikre, at GSP supplerer andre handelspolitiske initiativer på det afrikanske kontinent; opfordrer de lande i regionen, der nyder godt af GSP og »alt undtagen våben«-ordningerne, til at arbejde på at styrke den effektive gennemførelse af deres internationale forpligtelser;

58.

opfordrer til øgede investeringer i forskning og udvikling i forbindelse med grønne varer og teknologier; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at gennemførelsen af EU's fremtidige regler for virksomheders bæredygtighed og forbud mod skovrydning tilskynder til langsigtede indkøbsforhold og forbedret indkøbspraksis, der sikrer levebrødet for arbejdstagere og små landbrugere og respekten for miljøet, og meningsfuld inddragelse af interessenter, herunder rettighedshavere i alle faser af due diligence-processen; minder om, at Afrika er hjemsted for en enestående biodiversitet; udtrykker sin dybe bekymring over overudnyttelsen af naturressourcer og den reducerede biodiversitets indvirkning på robusthedsniveauerne; er især bekymret over, at den hastighed, hvormed skovene forsvinder, er stigende i Afrika, navnlig i Congo-bækkenet, som i 2020 kun blev overgået af Brasilien med hensyn til tab af primærskov, og i Cameroun, ligesom smuglingen af sjældne vilde dyr og planter giver anledning til bekymring; påpeger, at ødelæggelse af regnskove i Afrika fører til uoprettelig tab af biodiversitet og kulstofdræn samt tab af oprindelige folks hjem og levevis; minder om, at skove bidrager væsentligt til opfyldelsen af klimamålene, beskyttelsen af biodiversitet og forebyggelsen af ørkenspredning og ekstrem jorderosion; fremhæver vands rolle som en vigtig byggesten for social og økonomisk modstandsdygtighed, navnlig i forbindelse med fødevare- og ernæringssikkerhed, og det forhold, at vand er i fare for at blive en knap ressource; mener derfor, at vandforsyningen bør tillægges større betydning; understreger, at ørkendannelse og græshoppesværme har forværret den allerede vanskelige fødevaresikkerhedssituation i Afrika, og at covid-19-pandemien og de deraf følgende økonomiske og logistiske problemer har sat fokus på de lokale og regionale markeders potentiale til at afhjælpe sårbarheder og mangler i det globale fødevaresystem; mener, at et handelspartnerskab skal være baseret på modeller og teknologier, der passer godt til de afrikanske landes landbrugsmodeller, økonomier og afgrøder, og på samarbejde, navnlig gennem uddannelse og udveksling af viden, der giver landbrugerne ejerskab, uafhængighed og initiativret;

59.

understreger byernes betydning for fremme af fair handel; roser Kommissionen for at have indført prisen EU-byer for fair og etisk handel; roser næstformand og kommissær med ansvar for handel Valdis Dombrovskis for hans tilsagn om at fortsætte dette vigtige initiativ; opfordrer Kommissionen til at søge samarbejde med AU-Kommissionen for at styrke det direkte samarbejde mellem byer på begge kontinenter med henblik på at fremme retfærdige og etiske handelsforbindelser og øge synligheden af de mange forskellige initiativer fra byrådene;

60.

mener, at der nu mere end nogensinde efter covid-19-pandemien på globalt plan og især hvad angår Afrika bør tages nye metoder i brug til at udvikle økonomiske, forretningsmæssige og handelsmæssige forbindelser hen imod fair og etisk handel baseret på solidaritets- og samarbejdsprincipper;

61.

glæder sig over den erklæring, der blev vedtaget på mødet mellem lederne af de lokale og regionale myndigheder i AU's og EU's medlemsstater den 15. februar 2022 i Bruxelles, hvori det bl.a. blev understreget, at 65 % af de 169 mål, der ligger til grund for verdensmålene for bæredygtig udvikling, ikke vil blive nået uden inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

62.

glæder sig over aftalen i CFTA-ministerrådet om fælles oprindelsesregler for 87,7 % af varer eller 3 800 toldpositioner, der er omfattet af CFTA; opfordrer Kommissionen til at harmonisere oprindelsesreglerne og udarbejde et forslag om ensartede oprindelsesregler for handel med alle afrikanske lande baseret på de nyligt vedtagne regler inden for rammerne af CFTA med henblik på at erstatte det kludetæppe af oprindelsesregler, der findes i EU's forskellige handelsaftaler og ordninger med afrikanske regioner og lande; er overbevist om, at dette også vil være til gavn for EU-virksomheder og -toldmyndigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge yderligere muligheder og foranstaltninger for at styrke forbindelserne og synergierne mellem EU's forskellige handelsaftaler med afrikanske lande og CFTA; glæder sig over CFTA's mål om at forbedre den regionale differentiering og udbygningen og sammenkoblingen af infrastruktursystemerne; opfordrer EU til at samarbejde med CFTA-sekretariatet for at fremme kapacitetsopbygning og teknisk støtte til gennemførelsen af CFTA;

63.

glæder sig over det forhold, at EIB i november 2021 åbnede sin første central i Afrika i Kenyas hovedstad Nairobi;

64.

glæder sig over Rådets og Kommissionens initiativ til at organisere den første Afrika-Europa-uge, der blev afholdt i februar 2022 i Bruxelles; glæder sig over det frugtbare arbejde, der udføres af de mange tusinde repræsentanter for ungdomsorganisationer, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, fra den kulturelle sektor og erhvervslivet; understreger, at et bedre EU-engagement med unge afrikanere og den afrikanske diaspora i EU strukturelt kan forbedre forholdet mellem EU og Afrika på lang sigt; beklager i den sammenhæng, at Europa-Parlamentet ikke var mere involveret, og at begivenhederne fandt sted under Parlamentets plenaruge i Strasbourg, og understreger betydningen af at fremme et større samarbejde mellem alle interessenter, herunder erhvervsorganisationer, forud for kommende initiativer; opfordrer Kommissionen til at organisere Afrika-Europa-ugen på årsbasis og til at inddrage unge, navnlig kvinder og piger, i de drøftelser, der afholdes under Afrika-Europa-ugen;

65.

opfordrer Kommissionen til, at der under fremtidige EU-Afrika-erhvervstopmøder lægges vægt på det potentiale, som lokale økonomiske og bæredygtige produktionsalternativer, som f.eks. økologiske og fair trade-produkter, mindre landbrugskooperativer og interessenter i socialøkonomien, kan have med hensyn til at opbygge et mere bæredygtigt og loyalt handelspartnerskab mellem Afrika og EU;

66.

understreger nødvendigheden af at øge inddragelsen af interessenter, navnlig erhvervssammenslutninger af SMV'er fra hele det afrikanske kontinent og de stadig vigtigere civilsamfundsorganisationer fra både EU og AU i de debatter, der etablerer den nye dimension af handel, investeringer og økonomisk samarbejde, som sigter mod fair og etiske relationer;

67.

bemærker, at transportnet er afgørende katalysatorer for handel og velstående økonomier; understreger behovet for, at afrikanske landdistrikter og byområder bliver bedre forbundet for at opnå tættere indbyrdes forbindelser blandt de afrikanske lande og på det afrikanske kontinent; understreger, at Team Europe-forslag til realiseringen af infrastrukturprojekter skal bygge på de behov, som Den Afrikanske Union har afdækket i programmet for udvikling af infrastruktur i Afrika; opfordrer i den forbindelse til, at lokale og regionale aktører inddrages i beslutningsprocessen vedrørende karakteren og omfanget af infrastrukturprojekter; minder om, at det anslås, at 53 % af vejene i Afrika er ikkeasfalterede og isoleret fra handelsknudepunkter, og at mindre end halvdelen af befolkningen i landdistrikterne har adgang til funktionelle veje året rundt, hvilket illustrerer behovet for, at der ikke kun investeres i flagskibsprojekter; opfordrer også til investeringer i kølekædelogistik og moderne lagerfaciliteter og generelt forbedret logistik mellem produktions- og forbrugssteder, der sætter landbrugerne i stand til at levere deres landbrugsprodukter over visse afstande, også i betragtning af den hurtige urbanisering af Afrika, og dermed bidrage til at bringe fødevareusikkerheden til ophør; bemærker, at et velfungerende transportnet og investeringer i infrastrukturprojekter kan bidrage til udviklingen af afrikanske økonomier; opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i afrikanske infrastrukturprojekter gennem sine handels- og investeringsinstrumenter for Afrika;

68.

tilskynder til bred debat med henblik på at genoverveje modeller og planer for udvikling af infrastruktur og afdækning af alternative mobilitetsmodeller og moderne mobilitetsløsninger i det 21 århundrede for alle i regionerne og på tværs af kontinentet på grundlag af de erfaringer, der er gjort i EU og andre industrialiserede lande, for at undgå at begå de fejl, der er blevet begået der;

69.

understreger, at uddannelse og erhvervsuddannelse, der giver borgerne de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, er nøglefaktorer for udvikling; mener i den sammenhæng, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsuddannelsesprogrammer fra begge kontinenter; er i den forbindelse af den opfattelse, at initiativer inden for erhvervsrettet uddannelse og iværksætteri i Afrika, der er drevet af den private sektor, bør støttes og koordineres bedre, da pandemien har understreget betydningen af såvel digitale færdigheder som digitale læringsmetoder;

70.

deler den langsigtede vision om at skabe en omfattende handels-, samarbejds- og udviklingsaftale mellem EU og Afrika, der bygger på CFTA; understreger, at der forud for en handels- og samarbejdsaftale mellem kontinenter skal være en meningsfuld udvikling af et robust og modstandsdygtigt internt marked i Afrika; understreger i den forbindelse den rolle, som EU's handelspolitiske engagement med Afrika spiller i udviklingen af det interne afrikanske marked; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre Parlamentet om den langsigtede målsætning om en handels- og samarbejdsaftale mellem kontinenter, navnlig gennem de forskellige politiske instrumenter vedrørende Afrika;

71.

opfordrer til ansvarlig og hurtig gennemførelse af de tilsagn om handel og investeringer, der blev aftalt på topmødet mellem EU og AU i 2022, og opfordrer Kommissionen til strukturelt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og investeringer i de relevante udvalg;

72.

glæder sig over EU's Afrika-EU-initiativ for grøn energi og EU's fortsatte støtte til det afrikanske indre marked for elektricitet; understreger, at adgang til energi til en overkommelig pris for alle skal sikres som et fælles gode og en grundlæggende rettighed, og at adgang til energi og den fremtidige energiefterspørgsel er centrale spørgsmål, som EU og Afrika bør behandle i fællesskab; bemærker behovet for at udnytte det nye potentiale for vedvarende energi og lavemissionsenergi i Afrika og investere i sektorer med højere merværdi såsom grøn stål og grøn brint, navnlig ved at forbedre det teknologiske samarbejde og øge eksporten af ren energi; påpeger, at der er behov for teknisk bistand i forbindelse med lovgivning om energimarkeder, som bør ydes gennem samarbejde mellem EU og Afrika, samt udvikling af fælles standarder; påpeger, at bæredygtigt energisamarbejde bør være et af hovedelementerne i Global Gateway med hensyn til Afrika; glæder sig over tilsagnet under Global Gateway om at mobilisere 2,4 mia. EUR i tilskud til Afrika syd for Sahara og 1,08 mia. EUR til Nordafrika til støtte for vedvarende energi, energieffektivitet, retfærdig omstilling og grønnere lokale værdikæder; opfordrer til, at der anlægges en kønsintelligent investeringstilgang i energisektoren, som vil styrke kvinders stilling som energiledere, arbejdstagere og forbrugere;

73.

insisterer på betydningen af at opbygge partnerskaber for at forbedre bæredygtigheden af råstofværdikæder ved hjælp af handlingsplanen for kritiske råstoffer og ved at gøre brug af alle EU's udenrigspolitiske instrumenter;

74.

opfordrer til, at der tages hensyn til sammenhængen mellem folkesundhed og biodiversitet i overensstemmelse med »One Health«-tilgangen, og påskønner meddelelsen om NaturAfrika-initiativet, der har til formål at beskytte vilde dyr og planter og økosystemer i Afrika, og revisionen af handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter; bemærker, at den akademiske litteratur har placeret visse globale hotspots for nye zoonotiske sygdomme i Afrika; henstiller til, at der udvikles og indarbejdes sundhedskonsekvensanalyser vedrørende pandemier og nye sygdomsrisici i større udviklings- og arealanvendelsesprojekter, der fremmes af det fornyede partnerskab mellem EU og AU, med henblik på at reformere den finansielle støtte til arealanvendelse, således at fordele og risici for biodiversiteten og sundheden anerkendes og udtrykkeligt målrettes; opfordrer Kommissionen til i tilknytning til det fremtidige direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (20) at undersøge muligheden for at udsende en vejledning til EU-virksomheder og -investorer, der er aktive i Afrika; opfordrer EU og AU til at presse på for et nyt mellemstatsligt »sundheds- og handelspartnerskab«, der sigter mod at reducere risikoen for zoonotiske sygdomme i den internationale handel med vilde dyr og planter; understreger, at NaturAfrika-initiativet bør udvikles i samråd med alle interessenter og med særlig vægt på lokalsamfunds, oprindelige folks og kvinders rettigheder; understreger, at det bør støtte de afrikanske regeringer og lokalbefolkninger i at håndtere de vigtigste årsager til tab af biodiversitet og miljøforringelse på en holistisk og systematisk måde, herunder ved at tilbyde støtte til velforvaltede netværk af beskyttede områder; opfordrer til, at der i forbindelse med moderniseringen af ØPA'er medtages ambitiøse biodiversitetsrelaterede bestemmelser, der er inspireret af FN's One Health-tilgang; mener, at EU bør bidrage til realiseringen af Great Green Wall-projektet i Sahelregionen, som vil bidrage væsentligt til at sætte en stopper for yderligere ørkendannelse og derved beskytte landbrugets indkomstgrundlag;

75.

understreger, at menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene skal være omdrejningspunktet for det styrkede samarbejde mellem EU og AU med særligt fokus på virkningen af nye og innovative teknologier om menneskerettighederne og integreringen af kvinder i økonomien; fremhæver det potentiale, som digital handel kan have med hensyn til at fremme og forbedre handelsfaciliteringen i Afrika, og opfordrer Kommissionen til at styrke den digitale kapacitet for at fremme gennemførelsen af ØPA'er og gennemførelsen af CFTA; opfordrer Kommissionen til at overveje EU's og AU's digitale dagsorden i samarbejdet med sine globale strategiske partnere;

76.

bemærker, at vidensdeling og kompetenceudvikling i Afrika kan bidrage til udviklingen af en bæredygtig handelsforbindelse; understreger det potentiale, som digital infrastruktur har med hensyn til at stimulere den afrikanske økonomi og fremme innovation på kontinentet; opfordrer til et styrket samarbejde om EU's og AU's digitale dagsordener baseret på principperne om demokratisk regeringsførelse, multilaterale regler til støtte for e-handel, effektive reguleringsmekanismer på tværs af det digitale område og globale til lokale forvaltningsmekanismer for data og digitale infrastrukturer, der sætter menneskecentreret udvikling i centrum; noterer sig oprettelsen af EU-AU-Taskforcen for den Digitale Økonomi; fremhæver, at EU's og AU's digitale forbindelser bør fremme Afrikas bestræbelser vedrørende digital omstilling og respektere regeringernes ret til at opretholde dataejerskab og regulere deres digitale økonomi i overensstemmelse med deres udviklingsbehov og med henblik på at opnå en mere afbalanceret digital verden; opfordrer EU til at støtte den digitale opskalering af afrikanske lande med hjælp fra UNCTAD-platforme, der er oprettet for at høste fordelene ved bæredygtig udvikling i forbindelse med digitale omstillinger; understreger, at den digitale omstilling skal være i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse;

77.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Afrikanske Union, regeringerne og parlamenterne i Den Afrikanske Unions medlemsstater og generalsekretæren for CFTA.

(1) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80.

(2) (Forsamling/AU/Dec.692 (XXXI)).

(3) Kigali-beslutningen (Forsamling/AU/Dec.605 (XXVII)).

(4) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0073.

(6) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(7) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 11.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0516.

(9) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(10) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11.

(11) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0472.

(13) FAO's artikel af 11. februar 2019 med titlen »FAO calls for urgent action to curb corruption, illicit exploitation of forests«, som blev tilgået den 1. juni 2022. Findes på: https://www.fao.org/africa/news/detail-news/en/c/1180700/

(14) Artikel fra FN's udviklingsprogram i Etiopien af 13. oktober 2016 med titlen »Gender gap costs sub-Saharan Africa $US95 billion a year: UND«, tilgået den 3. juni 2022. Findes på:

https://www.undp.org/ethiopia/press-releases/gender-gap-costs-sub-saharan-africa-us95-billion-year-new-undp-report.html

(15) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

(17) Det tyske institut for udviklingspolitiks debatoplæg fra januar 2016 med titlen »Can Rules of Origin in South Saharan Africa be Harmonized? A Political Economy Exploration«.

(18) Det tyske institut for udviklingspolitiks debatoplæg fra januar 2016 med titlen »Can Rules of Origin in South Saharan Africa be Harmonized? A Political Economy Exploration«.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(20) Kommissionens forslag af 23. februar 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2022)0071).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/96

P9_TA(2022)0268

Fremtiden for EU's internationale investeringspolitik

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik (2021/2176(INI))

(2023/C 32/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 207, stk. 2,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2014 af 23. juli 2014 om oprettelse af en ramme for forvaltningen af økonomisk ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (3),

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig dens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Singapore, dens dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV), dens udtalelse 1/17 af 30. april 2019 om den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater, dens dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC) og dens dom af 26. oktober 2021 i sag C-109/20 (præjudiciel afgørelse om Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl),

—	der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om fremtidig EU-politik for internationale investeringer (4),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering (5),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande (6),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 6. april 2020 om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1219/2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (COM(2020)0134),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen »Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik« (COM(2021)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 12. november 2020 om gennemførelsen af EU's handelsaftaler: 1. januar 2019 — 31. december 2019 (COM(2020)0705),

—	der henviser til Parisaftalen om klimaændringer, som blev vedtaget den 12. december 2015,

—

der henviser til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (8), som trådte i kraft den 1. maj 2021, og navnlig dens Afsnit II om tjenesteydelser og investeringer,

—	der henviser til FN's konvention fra 2014 om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift, som trådte i kraft den 18. oktober 2017 (Mauritiuskonventionen),

—	der henviser til de handels- og investeringsaftaler, som EU har indgået, navnlig »andengenerationsaftalerne« med lande som Canada, Singapore, Vietnam og Japan,

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, vedtaget i 2015, navnlig de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i juni 2011,

—	der henviser til FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheders generelle bemærkning nr. 24 af 10. august 2017 om statens forpligtelser i henhold til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i forbindelse med virksomhedsaktiviteter,

—	der henviser til 2019-, 2020- og 2021-rapporterne om investeringer på verdensplan fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD),

—	der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling 2015,

—	der henviser til UNCTAD's internationale investeringsaftales noter om sager om tvistbilæggelse mellem investorer og stater: fakta og tal for 2019 og 2020.

—

der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) arbejdsdokument fra 2018 om internationale investeringer med titlen »Societal benefits and costs of International Investment Agreements a critical review of aspects and available empirical evidence« (samfundsmæssige fordele og omkostninger ved internationale investeringsaftaler: en kritisk gennemgang af aspekter og tilgængelig empirisk dokumentation),

—

der henviser til OECD's arbejdsdokument fra 2014 om internationale investeringer med titlen »Investment Treaties and Shareholder Claims for Reflective Loss: Insights from Advanced Systems of Corporate Law« (investeringsaftaler og aktionærkrav for reflekterende tab: indsigt fra avancerede systemer inden for selskabsret),

—	der henviser til det mandat, som arbejdsgruppe III under FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) fik i 2017 til at arbejde på en eventuel reform af tvistbilæggelsen mellem investorer og stater,

—

der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver fra 2018 om bemyndigelse af Kommissionen til på EU's vegne og inden for rammerne af UNCITRAL at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral investeringsdomstol for bilæggelse af investeringstvister og til det efterfølgende EU-forslag herom,

—	der henviser til moderniseringen af energichartertraktaten, som blev indledt i 2017, og til EU's tekstforslag hertil,

—	der henviser til Italiens beslutning om at trække sig ud af energichartertraktaten fra og med 1. januar 2015,

—	der henviser til aftalen om ophævelse af bilaterale investeringsaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (9),

—	der henviser til erklæringen fra medlemsstaternes regeringer af 15. januar 2019 om de retlige konsekvenser af Domstolens dom i Achmea-sagen og om investeringsbeskyttelse i Den Europæiske Union,

—	der henviser til aftalen mellem USA, Mexico og Canada, som trådte i kraft den 1. juli 2020, særlig kapitel 14 om investeringer,

—	der henviser til den regionale omfattende økonomiske partnerskabsaftale under Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, som trådte i kraft den 1. januar 2022, særlig kapitel 10 om investeringer,

—

der henviser til rapporten fra FN's arbejdsgruppe om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre virksomheder, som blev forelagt FN's Generalforsamling den 27. juli 2021 med titlen »Human rights-compatible international investment agreements« (internationale investeringsaftaler, der er forenelige med menneskerettighederne),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0166/2022),

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer siden Lissabontraktatens ikrafttræden har været Den Europæiske Unions enekompetence som fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), artikel 206 og artikel 207 i TEUF; der henviser til, at EU's internationale investeringspolitiks reformvej skal fremskyndes yderligere og styrkes for at tackle de nuværende udfordringer;

der henviser til, at EU er verdens største destination og kilde til indgående og udgående internationale investeringer; der henviser til, at de bidrager til bæredygtig økonomisk vækst i EU og til jobskabelse, selv om foreliggende empiriske beviser ikke har vist en direkte årsagssammenhæng mellem internationale investeringsaftaler (IIA'er) og tiltrækningen af udenlandske direkte investeringer;

der henviser til, at de globale strømme af udenlandske direkte investeringer (FDI'er), som allerede havde været faldende siden 2015, oplevede et dramatisk fald i 2020 (-38 %) (10) som følge af covid-19-krisen; der henviser til, at stigende udgående og indadgående udenlandske direkte investeringer fortsat vil være et centralt element på vejen mod genopretning for EU og for mange andre økonomier;

D.	der henviser til, at visse dele af EU's internationale investeringspolitik, nemlig ikke-direkte udenlandske investeringer (»porteføljeinvesteringer«) og ordningen for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, ifølge Domstolens retspraksis er en delt kompetence mellem EU og dets medlemsstater;

der henviser til, at omkring 1 500 bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne har ratificeret før Lissabontraktaten, stadig er gældende og indeholder den gamle model for bilæggelse af tvister mellem stater og investorer, herunder energichartertraktaten; der henviser til, at ingen af de internationale investeringsaftaler, som EU har forhandlet sig frem til siden Lissabontraktaten, endnu er trådt i kraft;

der henviser til, at den europæiske grønne pagt sigter mod at reagere på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse; der henviser til, at alle EU-politikker skal bidrage til disse mål, herunder investeringspolitikken; der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer på verdensplan for at nå målene i den europæiske grønne pagt, opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og komme på fode igen efter covid-19-pandemien; der henviser til, at indsatsen mod klimaændringer og miljøforringelse og skabelsen af mere attraktive investeringsbetingelser og støtte til virksomheder er blandt EU's seks prioriteter (11) mellem 2019 og 2024;

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer og EU's investeringspolitik også bør spille en central rolle med hensyn til at nå målene om åben strategisk autonomi, diversificere forsyningskæderne og bidrage til bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og integration i globale værdikæder samt i bestræbelserne på at fremme betingelser for EU-investorer i udlandet, der afspejler den åbenhed, som udenlandske investorer nyder godt af i EU, samtidig med at der tages hensyn til udviklingsniveauet i tredjelande og behovet for at sikre differentieret behandling;

der henviser til, at udviklingslandene mangler 2,5 billioner USD i årlig finansiering for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030; der henviser til, at udenlandske direkte investeringer er et instrument til finansiering af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilsvarende mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at en sådan kapital kan støtte jobskabelse og sociale og miljømæssige forbedringer som fastsat i målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at målet om at tiltrække investeringer i forbindelse med internationale investeringsaftaler bør gå hånd i hånd med anerkendelsen af, at parterne i disse aftaler bør søge at forbedre deres niveauer af miljø- eller arbejdstagerbeskyttelse og ikke svække eller reducere dem;

I.	der henviser til, at EU-klassificeringssystemet har til formål at lette skiftet af investeringer fra ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter til investeringer i aktiviteter, der er nødvendige for at opnå miljømæssig bæredygtighed, og mere specifikt klimaneutralitet i de næste 30 år;

der henviser til, at investeringspolitik omfatter foranstaltninger såsom fjernelse af unødige hindringer for investeringer, overvågning af udenlandske investeringers indvirkning på strategisk autonomi, national sikkerhed og realøkonomien og udvikling af andre redskaber til at tilskynde til og lette direkte investeringer i sektorer og steder, hvor der er størst behov for dem; der henviser til, at de fleste internationale investeringsaftaler fokuserer på investeringsbeskyttelse, med eller uden adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater;

K.	der henviser til, at antallet af sager om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) stiger hvert år, herunder sager mod medlemsstater; der henviser til, at omkring 15 % af de sager, der vides at være blevet anlagt mod medlemsstater i 2020, var tvister mellem EU-lande;

der henviser til, at de fleste investeringsaftaler ikke præciserer, hvordan begreberne »fuld erstatning« og »rimelig markedsværdi« af en investering skal fastslås; der henviser til, at paneler i de seneste ti år overvejende har fortolket sådanne begreber ved at anvende »fremadskuende« værdiansættelsesmetoder baseret på tilbagediskontering af fremtidig indtjening til nutidsværdi, hvilket i mange tilfælde har fået paneler til at træffe afgørelse om kompensationsbeløb, der er meget højere end de samlede udgifter, der faktisk er afholdt af investorerne i værtslandene;

der henviser til, at EU er førende på globalt plan inden for reformer af investeringspolitik; der henviser til, at der er blevet gennemført en betydelig reform af investeringspolitikken på europæisk og internationalt plan siden Lissabontraktatens ikrafttræden efter krav fra og med støtte fra Europa-Parlamentet; der henviser til, at EU har iværksat og indgået internationale investeringsaftaler med tredjelande, reformeret bestemmelserne om investeringsbeskyttelse, erstattet ISDS med investeringsdomstolssystemet (ICS), har indledt multilaterale forhandlinger om en investeringsdomstol, foreslået lovgivning til regulering af udenlandske subsidier og vedtaget lovgivning om screening af indgående udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at denne udvikling udgør vigtige skridt i den rigtige retning for en moderniseret og bæredygtig investeringspolitik; der henviser til, at der stadig skal gøres meget mere for at fremme denne reformdagsorden;

der henviser til, at investorernes øgede adgang til tredjeparter for at finansiere deres retssager mod et afkast eller anden økonomisk interesse i udfaldet af en tvist (tredjepartsfinansiering) har forværret de ubalancer, der ligger til grund for kompensationspraksis i retssager, ved yderligere at reducere risikoen for investorer ved at forfølge et krav og dermed skabe incitamenter til at øge antallet af krav; påpeger, at tredjepartsfinansiering kan øge klagernes forhandlingsposition til skade for stater med begrænsede ressourcer og svagere lovgivningsmæssige rammer;

understreger, at investeringer kan og bør have en positiv indvirkning på en bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og bæredygtig udvikling og bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger derfor dens betydning for omstillingen af EU's økonomi; påpeger, at denne positive indvirkning afhænger af regeringernes evne til at regulere udenlandske investeringer; påpeger, at ind- og udgående investeringer skal opfylde realøkonomiens behov; anmoder Kommissionen om at gennemgå EU's investeringspolitik for at sikre, at den er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og verdensmålene for bæredygtig udvikling så vel som EU's værdier, herunder respekt for menneskerettighederne, samt de sociale standarder som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

mener, at EU's investeringspolitik skal opfylde investorernes og modtagerlandenes forventninger, men også EU's bredere økonomiske interesser og eksterne politiske mål; minder om sin opfordring til en integreret og sammenhængende politisk ramme, der fremmer høj kvalitet og bæredygtige investeringer; glæder sig over Kommissionens bestræbelser siden 2010 på at reformere EU's investeringspolitik i denne retning; mener, at EU's internationale investeringspolitik skal reformeres yderligere for bedre at tackle en række udfordringer og fortsætte dens transformation til en integreret og sammenhængende politisk ramme;

mener, at internationale investeringsaftaler bør fremme grønne, kønssensitive og inklusive bæredygtige investeringer, i tilstrækkelig grad beskytte investorer og bidrage til det indre markeds modstandsdygtighed, samtidig med at det politiske råderum i værtslandene bevares, og tilskynde til udveksling af bedste praksis, færdigheder og knowhow i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale virksomheder om virksomhedernes sociale ansvar;

er bekymret over, at udviklingslandene ifølge OECD stod over for et underskud på 1,7 billioner USD i 2020 som følge af covid-19-krisen, ud over den eksisterende finansieringskløft på 2,5 billioner USD; understreger, at EU's investeringspolitik bør hjælpe udviklingslandene, navnlig afrikanske lande, med at tiltrække udenlandske direkte investeringer og mindske finansieringskløften for at nå målene for bæredygtig udvikling;

mener, at EU-virksomheder har brug for passende beskyttelse af deres investeringer i udlandet; påpeger, at beskyttede investeringer, som kodificeret i EU's internationale investeringsaftaler, ikke bør omfatte spekulative investeringsformer, finansielle instrumenter eller porteføljeinvesteringer, der kan foretages i spekulationsøjemed; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de seneste internationale investeringsaftaler (12) for at udelukke offentlige gældsinstrumenter fra deres anvendelsesområde; mener, at finansielle instrumenter, der til enhver tid kan trækkes tilbage, ikke kræver beskyttelse; anmoder Kommissionen om at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre definitionen af beskyttede investeringer for at sikre, at internationale investeringsaftaler kun beskytter investeringer, der indebærer en betydelig forpligtelse af kapital eller andre ressourcer i et minimumsantal år, hvor der er en risiko og forventning om fortjeneste; er af den opfattelse, at beskyttede investeringer effektivt bør bidrage til udviklingen i værtslandet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til dette kriterium som defineret i folkeretten i forbindelse med definitionen af beskyttede investeringer i fremtidige aftaler;

Markedsadgang

glæder sig over, at de seneste investeringsaftaler har et positivt fokus på markedsadgang og liberalisering af investeringer og søger at fjerne hindringer for etablering og drift af EU-investorer på udenlandske markeder;

opfordrer Kommissionen til at søge betingelser for EU-investorer i udlandet, der afspejler den grad af åbenhed, som udenlandske investorer nyder i EU, samtidig med at der tages hensyn til udviklingsniveauet i tredjelande og behovet for at sikre differentieret behandling; understreger, at der er behov for, at internationale investeringsaftaler sikrer staternes evne til at regulere udenlandske investeringer inden for deres jurisdiktion; opfordrer Kommissionen til at overvåge og søge at fjerne hindringer for etablering og drift for EU-investorer på udenlandske markeder, herunder diskriminerende praksis; glæder sig over Kommissionens fokus på håndhævelsen af eksisterende forpligtelser og understreger, at dette også bør gælde for investeringsrelaterede forpligtelser;

opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at beskytte EU's og medlemsstaternes politiske råderum inden for energi, landbrug, fiskeri, audiovisuelle spørgsmål, telekommunikation og digitale spørgsmål samt offentlige tjenester i forbindelse med liberalisering af investeringer; understreger, at liberalisering af investeringer bør gå hånd i hånd med sikkerhedsforanstaltninger for at undgå at forværre den økonomiske ustabilitet, navnlig i udviklingslandene;

understreger betydningen af at opretholde, styrke og gennemføre de klausuler i alle investeringsaftaler, der forbyder sænkning af standarder, da de er afgørende for at undgå et »kapløb mod bunden« i lande, der sigter efter at tiltrække udenlandske investeringer; opfordrer Kommissionen til at analysere effektiviteten af sådanne klausuler yderligere, navnlig i udviklingslandene, for at sikre, at skattepolitikken og udviklingsfinansieringen tilpasses med henblik på at støtte et »kapløb mod toppen«;

Investeringsfaciliteten

10.

fremhæver, at indførelse af investeringsfremme kan bidrage til at åbne for innovative investeringsmuligheder i udviklingslande, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og til at nå målene for bæredygtig udvikling ved at bidrage til at mobilisere højere investeringsniveauer for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse, da det støtter en mere langsigtet tilstedeværelse af udenlandske investorer i værtsøkonomien og forbedrer forbindelserne mellem udenlandske investorer og lokale virksomheder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslande i at forbedre investeringsklimaet i deres jurisdiktioner, både gennem udviklingssamarbejdsværktøjer og gennem bilaterale aftaler; mener, at investeringsfremme også er et godt instrument til at forbedre EU's konkurrenceevne og økonomiske vækst;

11.

understreger, at internationale aftaler om investeringsfremme bør støtte og tilskynde til investeringer, der fremmer bæredygtig udvikling og undgår incitamenter til investeringer, der skader miljøet, klimaet eller samfundet; bemærker, at skatteindtægter er afgørende for, at udviklingslandene kan levere grundlæggende offentlige tjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde på multilateralt plan for at fremme bæredygtig investeringer, som ikke forfølges gennem konkurrencebaserede skattelettelser; fremhæver, at indførelse af innovative investeringsfremmende foranstaltninger kan bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling ved at bidrage til at mobilisere højere investeringsniveauer for at fremme inklusiv og bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse, da det støtter en mere langsigtet tilstedeværelse af udenlandske investorer i værtsøkonomien og til at udvikle bedre forbindelser mellem udenlandske investorer og lokale virksomheder;

12.

anerkender den rolle, som EU har spillet i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) forhandlinger om det fælles initiativ om investeringsfremme for udvikling; understreger, at mere end to tredjedele af WTO-medlemmerne deltager i disse forhandlinger; mener, at der er behov for forsigtighed i betragtning af det meget brede anvendelsesområde for den aftale, der forhandles om; understreger, at der er behov for at sikre, at disse forhandlinger overholder reglerne i WTO's Marrakesh-aftale, som kræver konsensus og generel gennemsigtighed;

13.

understreger betydningen af en overordnet EU-tilgang til investeringsfremme på både bilateralt og multilateralt plan med et overordnet fokus på samarbejde, herunder kapacitetsopbygning og teknisk bistand, navnlig med hensyn til støtte til digitalisering i udviklingslandene; glæder sig over Kommissionens arbejde med nye enkeltstående aftaler om investeringsfremme, som fokuserer på at støtte bæredygtige og inklusive investeringer; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne med afrikanske partnere for at undgå at skabe administrative byrder for udviklingslandene, samtidig med at den præciserer, hvilken type bæredygtige investeringer der vil blive lettet; noterer sig, at lignende bestemmelser om investeringsfremme er ved at blive forhandlet i den fremtidige investeringsprotokol for det afrikanske kontinentale frihandelsområde; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte disse forhandlinger;

14.

støtter Kommissionen i dens tilgang på WTO-plan til via en stærk firewall at sikre, at investeringsfremmende discipliner ikke kan importeres i tvister mellem investorer og stater; mener, at tvister, der opstår i forbindelse med det fælles initiativ til fremme af investeringer for udvikling, bør løses gennem mægling og samarbejde;

15.

understreger, at bestemmelser om investeringsfremme på både bilateralt plan og WTO-plan ikke kun bør fokusere på at skabe forpligtelser for offentlige myndigheder i værtslandene, men også bør præcisere hjemlandenes og deres nationale investorers forpligtelser med hensyn til deres investeringer i udlandet; understreger i den forbindelse behovet for at integrere håndhævelige bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar, menneskerettigheder og miljømæssig due diligence samt foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i rammerne for investeringsfremme; opfordrer Kommissionen til at medtage et håndhæveligt kapitel om bæredygtig udvikling i alle aftaler om investeringsfremme med tredjelande samt overvågningsmekanismer for de aktiviteter, der støttes af FDI-strømme;

16.

glæder sig over Kommissionens forslag til et instrument, der har til formål at bekæmpe forvridninger forårsaget af udenlandske subsidier, som udgør en urimelig form for investeringer, og opfordrer til, at det vedtages hurtigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i forhandlinger på WTO-plan med henblik på at bekæmpe konkurrenceforvridninger, navnlig inden for industrisubsidier;

Styrkelse af screeningen af udenlandske direkte investeringer i EU

17.

glæder sig over ikrafttrædelsen af forordningen om FDI-screening i 2019; påpeger, at denne screeningmekanisme har til formål at etablere et samarbejde og potentielt begrænse udenlandske investeringer i strategiske sektorer med henblik på at beskytte Unionen og dens medlemsstater samt analysere og screene tilfælde, hvor erhvervelsen af eller kontrollen med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi kan skabe en risiko for sikkerheden eller den offentlige orden i EU;

18.

understreger betydningen af en sådan mekanisme som et skridt i retning af bedre overvågning af FDI's bidrag til Europas strategiske interesser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin kommende revisionsproces at fremlægge mere detaljerede data om, hvorvidt indgående FDI-strømme støtter bæredygtige økonomiske aktiviteter og greenfieldinvesteringer, til at vurdere forskellige muligheder for at overvåge de aktiviteter, der støttes af udgående strømme, og til at vurdere muligheden for yderligere at præcisere, om andre sektorer bør betragtes som strategiske sektorer; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at styrke EU's screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer for med medlemsstaternes samtykke at give den beføjelse til at blokere for en investering, der ville udgøre en risiko for sikkerheden og den offentlige orden;

19.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har en, til at oprette en sådan national mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer for at sikre effektiviteten af det europæiske samarbejde;

Internationale investeringsaftalers forenelighed med EU's prioriteter

20.

bemærker, at et stigende antal retssager ved investeringsdomstole er rettet mod miljøforanstaltninger; beklager, at forskellige lande, herunder medlemsstater, bliver sagsøgt i forbindelse med klimapolitikker, udfasning af fossile brændstoffer eller retfærdig omstilling;

21.

understreger, at den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer vil kræve en hurtig overgang til vedvarende energi og en hurtig statslig indsats for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng mellem internationale investeringsaftaler og den europæiske grønne pagt, miljøpolitikker, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder ved at udelukke investeringer i fossile brændstoffer eller andre aktiviteter, der i væsentlig grad skader miljøet og menneskerettighederne, fra traktatbeskyttelse og ved i kapitlerne om bæredygtig udvikling at medtage bestemmelser, der bidrager til overholdelse af Parisaftalen, internationale traktater om arbejde og ligestilling mellem kønnene og bestemmelser, der har til formål at forbedre de nationale rammer for udenlandske investeringer;

22.

bemærker med bekymring asymmetrien i visse internationale investeringsaftaler, hvor udenlandske investorer kan anlægge investeringssager mod stater, hvorimod regeringer, arbejdstagere og berørte samfund ikke har mulighed for at indlede en voldgiftsprocedure over for transnationale selskaber, der ikke respekterer menneskerettighederne, folkesundheden eller arbejdsmarkeds- og miljølovgivningen; understreger, at den multilaterale investeringsret (MIC) ligeledes kun har til formål at træffe afgørelse i sager, hvor udenlandske investorer sagsøges af stater;

23.

påpeger, at den eksplicitte eller implicitte trussel om anvendelse af investeringsvoldgift selv uden sagsanlæg kan styrke investorernes position i forhandlinger med stater (den »afdæmpende virkning«); understreger i denne forbindelse, at EU's seneste interinstitutionelle aftaler fastsætter princippet om, at regeringer har ret til at regulere med henblik på legitime mål for den offentlige politik (13), herunder på en måde, der kan have en negativ indvirkning på en investerings drift eller en investors forventning om overskud; understreger dog, at denne ret ikke fritager stater fra at skulle overholde de forpligtelser, der er fastsat i internationale investeringsaftaler, eller udelukker erstatningskrav eller erstatninger efter udøvelsen af denne ret; er bekymret over, at den politiske beslutningstagning derfor kan blive forsinket, eller at beslutningerne kan udvandes;

24.

understreger, at der heraf kan blive brugt flere offentlige midler på at kompensere sektoren for fossile brændstoffer, end det ville være tilfældet uden truslen om investeringsmægling, hvilket gør det dyrere og dermed vanskeligere for staterne at træffe energiomstillingsforanstaltninger, hvilket udgør et generelt tilskud fra skatteyderne til sektoren for fossile brændstoffer;

25.

bemærker, at virksomheder i en lang række voldgiftssager mellem investorer og stater har anfægtet foranstaltninger, som staterne hævdede at have truffet for at imødegå lokale bekymringer eller uroligheder med hensyn til et projekts indvirkning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage en søgsmålskompetence for berørte tredjeparter i fremtidige internationale investeringsaftaler; mener, at domstole bør følge Den Internationale Domstols retspraksis og afvise sager, når faktiske eller retlige afgørelser kan skade lokale eller oprindelige samfund, som ikke er part i investeringssagerne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre gennemsigtighed og støtte inddragelsen af sårbare lokalsamfund, navnlig oprindelige folk, der påvirkes af udvindings- eller skovhugstaktiviteter, i forhandlingerne om og gennemførelsen af internationale investeringsaftaler, eftersom udenlandske investeringer kan have vidtrækkende konsekvenser for lokalsamfundene;

Reformeret tilgang

26.

hilser den nye model for aftaler om investeringsbeskyttelse, som Kommissionen udarbejdede i 2015, velkommen som et skridt i den rigtige retning; bemærker imidlertid, at ingen aftale, som indeholder den, endnu er trådt i kraft; minder om sin holdning om, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; understreger betydningen af at gennemføre proceduremæssige reformer af tvistbilæggelsen mellem investorer og stater; glædesig over, at ICS omfatter oprettelsen af en fast fortegnelse over voldgiftsmænd, en appelmekanisme, en adfærdskodeks for voldgiftsmænd og forbedret gennemsigtighed i voldgiftssager; bemærker, at ICS stadig udgør international voldgift, og understreger, at voldgiftsmænd på ICS-listen i modsætning til nationale domstole ville have skønsbeføjelse til ikke nødvendigvis at tage hensyn til relevante love af almen interesse, når de fortolker de materielle bestemmelser, der er nedfældet i internationale investeringsaftaler; beklager, at voldgiftsmænd stadig vil blive betalt fra sag til sag;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at støtte og fremskynde forhandlingerne om at udvide investorforpligtelserne og håndhævelsen heraf; mener, at investorforpligtelser ikke blot bør medtages i EU's internationale investeringsaftaler, men også bør gælde via særskilte bindende og håndhævelige internationale instrumenter og via solide nationale rammer for due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet; bemærker, at fremskridt på disse områder og den fortsatte styrkelse af EU's internationale investeringsaftaler bør sikre, at EU-investorer i ikke-EU-lande, navnlig i udviklingslande, på gennemsigtig vis demonstrerer deres strategier for aktivt at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene fra Parisaftalen og er underlagt ansvarlighedsmekanismer, navnlig ved at give ofre i de pågældende lande adgang til domstolsprøvelse;

28.

glæder sig over bestemmelserne i internationale investeringsaftaler om miljø-, arbejds- og virksomhedsansvarsforpligtelser for stater og investorer samt bestemmelser, der fastsætter det horisontale princip om, at standarder ikke bør sænkes for at tiltrække investeringer; beklager imidlertid, at reformen af investorernes forpligtelser ikke har holdt trit med reformen af ISDS;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte ikrafttrædelsen af instrumentet om transnationale selskaber og andre virksomheder med hensyn til menneskerettigheder (14), der i øjeblikket er under udarbejdelse af FN's Menneskerettighedsråd, og som har til formål at regulere tværnationale selskabers og virksomheders aktiviteter;

30.

glæder sig over, at EU's internationale investeringsaftaler, der indeholder klausuler om investeringsbeskyttelse, siden 2016 har medtaget en mere præcis formulering af visse beskyttelsesstandarder samt retten til at regulere; understreger, at EU's internationale investeringsaftaler ikke bør give mulighed for at anvende brede beskyttelsesstandarder til at anfægte legitime offentlige politikker; mener, at beskyttelsesstandarder specifikt bør fokusere på at skabe lige vilkår for udenlandske og indenlandske investorer, forhindre og tilbyde klageadgang i tilfælde, hvor EU-investorer i lande uden for EU diskrimineres, nægtes adgang til domstolsprøvelse eller helt mister muligheden for at udnytte deres investeringer til gavn for værtsstaten, herunder i krigstider, og gensidigt for ikke-EU-investorer i EU; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at undgå at medtage tvetydig terminologi i materielle bestemmelser og fortsætte med at revidere beskyttelsesstandarderne på grundlag af tilgængelig dokumentation;

31.

understreger, at nogle af EU's internationale investeringsaftaler, der er blevet forhandlet efter 2009, stadig indeholder udløbsklausuler, der forhindrer let opsigelse; noterer sig de nylige forhandlinger, hvor parterne blev enige om en femårig udløbsklausul med mulighed for at nå til enighed om en forlængelse på yderligere fem år, hvis der ikke findes nogen erstatning; opfordrer medlemsstaterne og de øvrige kontraherende parter til at neutralisere udløbsklausuler i de nuværende aftaler og til i betydelig grad at afkorte udløbsklausuler i nye investeringsaftaler;

32.

understreger, at enkeltpersoner i henhold til både den folkeretlige sædvaneret og den internationale menneskerettighedslovgivning er forpligtet til at anlægge sag ved nationale domstole, inden de indleder internationale retssager mod staten for ulovlige handlinger; beklager, at international investeringsret derimod normalt ikke kræver udtømning af nationale retsmidler; mener, at internationale investeringsaftaler bør kræve, at anvendelsen af nationale retssystemer udtømmes, før udenlandske investorer kan indbringe sagen for en voldgiftsret, som det er tilfældet i international menneskerettighedslovgivning; understreger, at udenlandske investorer i tilfælde af grov nægtelse af retfærdighed ved nationale domstole bør kunne søge international tvistbilæggelse direkte;

Ratificering af internationale investeringsaftaler

33.

påpeger, at forsinkelser i medlemsstaternes ratificering af EU's internationale investeringsaftaler forsinker erstatningen af bilaterale investeringsaftaler med mere gennemsigtige og moderne bestemmelser, der beskytter alle EU-investorer i tredjelande ligeligt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere de indgåede EU-investeringsaftaler; opfordrer EU til at samarbejde med partnerlandene om løbende at revidere og forbedre sine internationale investeringsaftaler, når de træder i kraft, i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet i denne rapport; forventer, at medlemsstaterne sikrer, at de internationale investeringsaftaler er i overensstemmelse med EU's værdier og mål;

Kompensation

34.

påpeger, at metoder med tilbagediskontering af fremtidig indtjening til nutidsværdi, som normalt anvendes til beregning af kompensation i internationale investeringsaftaler, ikke er en pålidelig værdiansættelsesmetode for investeringsprojekter, der befinder sig i en tidlig fase, eller projekter med usikre fremtidige indkomststrømme; understreger, at voldgiftspanelers anvendelse af sådanne metoder udgør en betydelig afvigelse fra veletablerede erstatningsprincipper og -praksisser i nationale og internationale retssystemer uden for internationale investeringsaftaler, der giver betydeligt mere begrænsede skønsbeføjelser til at træffe afgørelser; understreger, at den betydelige erstatning, som investeringsdomstole har tilkendt, har pålagt de indklagede stater en betydelig og stigende økonomisk byrde; påpeger, at den anvendelse af værdiansættelsesmetoder, der generelt anvendes af adjudicatorer, er yderst kontroversiel på grund af deres meget vide skønsmargen og afhængighed af meget komplekse og i sagens natur spekulative antagelser; opfordrer Kommissionen til at analysere sagen i dybden og sørge for korrigerende og gennemsigtighedsorienterede regler og garantier i forbindelse med bestemmelserne om kompensation i EU's internationale investeringsaftaler og anvendelse af strengere klausuler, der forhindrer anvendelsen af erstatning med karakter af bod; opfordrer til, at kompensationen begrænses til de irreversible omkostninger, således at de erstatningsberettigede beløb afspejler de udgifter, som investorerne rent faktisk har afholdt; understreger, at afbalancerede metoder bør afgøre størrelsen på kompensationer inden for et sådant loft på passende vis, således at der tages hensyn til kontekstuelle elementer såsom virksomheders manglende overholdelse af deres retlige eller kontraktlige forpligtelser eller tilsagn;

35.

bemærker, at investorernes øgede brug af tredjeparter til at finansiere deres retssager mod et afkast i tilfælde af en erstatning (tredjepartsfinansiering) skaber incitamenter til at øge antallet af krav; noterer sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gøre tredjepartsfinansiering af tvister mellem investorer og stater mere gennemsigtig; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort i forbindelse med EU's seneste internationale investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere bestemmelser, der regulerer tredjepartsfinansiering af tvister mellem investorer og stater i forbindelse med internationale forhandlinger, med henblik på strengt at begrænse denne praksis, som tilskynder til tildeling af urimeligt store erstatninger;

Bilaterale investeringsaftaler

36.

henleder opmærksomheden på de tusindvis af eksisterende bilaterale investeringsaftaler i medlemsstaterne, som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer, indeholder forældede bestemmelser, der er i strid med EU's mål og værdier, herunder alt for brede beskyttelsesstandarder, svage krav til gennemsigtighed og ISDS og ikke er i overensstemmelse med EU's forslag om en multilateral investeringsdomstol; opfordrer derfor medlemsstaterne til at ophæve eller modernisere deres bilaterale investeringsaftaler for at bringe dem i overensstemmelse med en reformeret model for EU's internationale investeringsaftaler og i overensstemmelse med denne betænkning;

37.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler er fuldt ud forenelige med EU-retten og stemmer overens med EU's mål og værdier; støtter Kommissionen i en streng anvendelse af betingelserne for bemyndigelse af medlemsstaterne til forhandling, undertegnelse og indgåelse af nye aftaler i overensstemmelse med en moderniseret EU-investeringspolitik og EU-Domstolens domme; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at ændre deres bilaterale investeringsaftaler i overensstemmelse med artikel 351 i TEUF; anmoder Kommissionen om at overvåge overholdelsen af disse forpligtelser og regelmæssigt underrette Parlamentet om de fremskridt, der gøres; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer, når det er nødvendigt for at sikre, at medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler er i overensstemmelse med EU-retten;

38.

støtter Kommissionen i udarbejdelsen af fortolkende retningslinjer, som medlemsstaterne skal følge i overensstemmelse med de materielle og proceduremæssige reformer, der er omhandlet i denne betænkning, med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af en moderniseret EU-investeringspolitik og sikre fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende denne ajourførte model som grundlag for godkendelsen af medlemsstaters nye bilaterale investeringsaftaler;

Energichartertraktaten (ECT)

39.

påpeger, at ECT er den investeringsaftale i verden i dag, der har givet anledning til flest retstvister; støtter bestræbelserne på at modernisere ECT og EU's holdning om at udelukke beskyttelse af de fleste investeringer i fossile brændstoffer; mener imidlertid, at EU's holdning bør være ikke at yde beskyttelse til investeringer i økonomiske aktiviteter, der anses for at være »betydeligt skadelige« i henhold til EU-retten, og at tidsrammen for udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer bør afkortes betydeligt for ikke at undergrave opfyldelsen af EU's klimamål; kræver, at der sættes en stopper for tvistbilæggelsen mellem investorer og stater i ECT; understreger, at en ændring af ECT kræver enstemmighed blandt alle kontraherende parter, der stemmer på den årlige konference; er bekymret over, at Parlamentet ikke har samme grad af adgang til forhandlingsteksterne i forhandlingerne om modernisering af ECT, som det har haft under forhandlingerne om andre traktater;

40.

er bekymret over, at mange kontraherende parter tilsyneladende ikke deler EU's ambitioner inden for modvirkning af klimaændringer, bæredygtig udvikling og energiomstilling, selv om de også alle har undertegnet Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at ECT tilpasses til Parisaftalen og målene i den europæiske grønne pagt, samtidig med at EU bevarer sin evne til at udvikle offentlige politiske foranstaltninger i overensstemmelse med sit tilsagn om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050;

41.

noterer sig, at Italien har meddelt sin beslutning om at trække sig ud af ECT fra og med 1. januar 2015; bemærker, at lande, der har ratificeret eller tiltrådt ECT, kan bringe deres medlemskab til ophør 12 måneder efter meddelelsen om udtrædelsen; beklager, at investeringer, der er foretaget før udtrædelsesdatoen, stadig er beskyttet i 20 år, men glæder sig over, at alle nye investeringer straks ophører med at være beskyttet;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at en revideret ECT beskytter staternes ret til at regulere, er i overensstemmelse med EU-retten og EU's investeringspolitik, at den straks forbyder investorer i fossile brændstoffer at sagsøge kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og at investeringsbeskyttelse kun ydes til reelle investorer og ikke til rent finansielle eller spekulative investorer; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin juridiske undersøgelse med en analyse af de potentielle virkninger af at trække sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at påbegynde forberedelsen af en koordineret udtræden af ECT og en aftale, der udelukker anvendelsen af udløbsklausuler mellem villige kontraherende parter med henblik på en formel forelæggelse for Rådet og Parlamentet, i tilfælde af at ovennævnte forhandlingsmål ikke er nået inden juni 2022;

43.

glæder sig over Domstolens præcisering i Komstroy-dommen af, at ISDS-bestemmelserne i ECT ikke finder anvendelse i tilfælde af tvister mellem EU-lande; bemærker, at der i øjeblikket er mindst 73 igangværende EU-interne sager, herunder mere end 40 EU-interne investeringsvoldgiftssager, der er baseret på ECT; bemærker med stor bekymring, at Achmea-dommen ikke har afskrækket voldgiftsretter fra fortsat at behandle investeringstvister mellem EU-lande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit yderste for at gøre disse domme gældende i de eksisterende EU-interne voldgiftssager; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at nå til enighed om en indbyrdes aftale om ikke at anvende ECT på EU-interne tvister; støtter anmodningen fra flere medlemsstater om en ny afgørelse fra Domstolen og mener, at den bør give en endelig afklaring af spørgsmålet for at forhindre, at en eventuel fremtidig EU-intern voldgift bliver tilladt i henhold til ECT;

44.

påpeger, at det ganske vist vil være vanskeligt at håndhæve eventuelle kendelser i EU-interne sager ved EU-domstole, men at sager i henhold til reglerne for Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister stadig kan håndhæves ved domstole i tredjelande; bemærker, at disse domstole kan kræve, at statslige (15) aktiver, der tilhører EU eller EU-medlemsstater, beslaglægges;

45.

understreger, at der bør tages hensyn til respekten for EU's retsinstansers, og navnlig EU-Domstolens, afgørelser i forbindelse med udvælgelsen af voldgiftsmænd til fremtidige ICS-lister;

Multilaterale bestræbelser på at reformere investeringsbeskyttelsen (MIC)

46.

glæder sig over, at UNCITRAL's arbejdsgruppe III har været involveret i drøftelser om en mulig multilateral reform af ISDS siden 2017; bemærker, at 60 stater ved konsensus var enige om, at UNCITRAL i sit arbejde skal se på mulighederne for strukturreformer; opfordrer Kommissionen til fortsat at engagere sig konstruktivt i UNCITRAL's drøftelser samt til at tilskynde til forhandlinger om emner som reguleringsmæssig fastfrysning, udtømning af retsmidler, tredjeparters rettigheder og erstatning, som har fået begrænset opmærksomhed, og til at tage hensyn til dem i EU's fremtidige internationale investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til at styrke sit arbejde inden for UNCITRAL for at beskytte statens ret til at regulere og sikre fuld gennemsigtighed;

47.

støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III, hvor EU og dets medlemsstater arbejder på at etablere en stående mekanisme til bilæggelse af investeringstvister: den multilaterale investeringsdomstol (MIC); glæder sig over den globale førerposition, som EU indtager i disse forhandlinger; understreger imidlertid, at dette forslag ikke omfatter modernisering af væsentlige beskyttelsesstandarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det lovkompleks, som dommere fra MIC anvender, afvejer fortolkningen af materielle bestemmelser og rettigheder, der er nedfældet i internationale investeringsaftaler, med relevante nationale love af almen interesse, som er blevet vedtaget på demokratisk vis; anmoder Kommissionen om at sikre, at dommere ikke aflønnes fra sag til sag; opfordrer Kommissionen til at fremme reformen og moderniseringen af disse standarder i passende internationale fora;

48.

opfordrer Kommissionen til i forhandlingerne om MIC at medtage indførelsen af regler, der på en gennemsigtig måde fastsætter den kompensation, som staterne skal betale, og til at slå til lyd for strenge værdiansættelsesmetoder, der kun tillader kompensation for irreversible omkostninger i de igangværende UNCITRAL-reformforhandlinger;

49.

kritiserer på det kraftigste den betydelige forsinkelse i ratificeringen og gennemførelsen af Mauritiuskonventionen; opfordrer medlemsstaterne til straks at vedtage forslaget til Rådets afgørelse om dens indgåelse på EU's vegne; fremhæver Domstolens seneste afgørelser om enekompetence og delte kompetencer i forbindelse med ratificering af internationale traktater, som kan give vejledning om, hvordan man kan ophæve blokeringen af ratificeringen af denne konvention;

En EU-investeringspolitik, der rækker ud over adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater

50.

er bekymret over, at der på globalt plan i 2017, 2019 og 2020 blev ophævet flere investeringsaftaler end der blev indgået nye internationale investeringsaftaler; understreger, at de senest indgåede megaregionale internationale investeringsaftaler anvender en stadig mere forsigtig tilgang til adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater;

51.

opfordrer til EU-støtte med henblik på at styrke de nationale retssystemer og retsstatsprincippet i partnerlande ved hjælp af teknisk bistand på EU-plan, hvilket vil sikre et gunstigt miljø for udenlandske investeringer og samtidig afhjælpe systemiske mangler, der har en negativ indvirkning på den bæredygtige udvikling i disse lande;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for udenlandske investeringer for at tilskynde til og beskytte bæredygtige investeringer i alle deres dimensioner, uden nødvendigvis at forlade sig på adjudicator-afgørelser i sager mellem investorer og stater samt til at ajourføre sin investeringsbeskyttelsesmodel, der blev vedtaget i 2015, i overensstemmelse med anmodningerne i denne beslutning med henblik på at udstikke retningen for forhandlingerne om nye eller ajourførte EU-aftaler;

o o

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40.

(2) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 121.

(3) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(4) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34.

(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 1.

(6) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 17.

(7) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

(8) EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.

(9) EUT L 169 af 29.5.2020, s. 1.

(10) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, »FDI in Figures«, april 2021.

(11) En europæisk grøn pagt, et Europa klar til den digitale tidsalder, en økonomi, der tjener alle, et stærkere Europa i verden, fremme af vores europæiske levevis, nyt skub i europæisk demokrati.

(12) Som f.eks. den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (bilag 8b, punkt 4, der definerer offentlig gæld som et gældsinstrument for ethvert regeringsniveau i en part), CPTPP og den bilateral investeringsaftale fra 2009 mellem BLEU (Den Belgisk-Luxembourgske Økonomiske Union) og Colombia.

(13) Herunder folkesundhed, sociale tjenester, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljø eller offentlig moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse eller fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

(14) Juridisk bindende instrument til regulering, international menneskerettighedslovgivning, transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter https://www.ohchr.org/en/hr-bodies/hrc/wg-trans-corp/igwg-on-tnc.

(15) Konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, også kendt som »New York-voldgiftskonventionen«.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/108

P9_TA(2022)0246

Revision af EU's emissionshandelssystem ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (COM(2021)0551 — C9-0318/2021 — 2021/0211(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/11)

Ændring 406

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«) (3). Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer. Med vedtagelsen af klimaaftalen i Glasgow anerkendte parterne i Parisaftalen, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer ville reducere risiciene og indvirkningerne af klimaændringer væsentligt, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 for at opfylde ambitionerne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Dette bør ske på en måde, der er retfærdig og overholder princippet om parternes fælles, men differentierede ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold. Revisionen af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (EU ETS), herunder af dets markedsstabilitetsreserve, er en enestående mulighed.

Ændring 407

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)

Det presserende behov for at holde Parisaftalens mål på 1,5 oC i live er blevet mere markant efter IPCC's konklusioner i rapporten af 7. august 2021 med titlen »Climate Change 2021: The Physical Science Basis«. IPCC fastslog, at den globale temperatur vil nå eller overstige 1,5 oC-målet tidligere end hidtil forventet, nemlig inden for de kommende 20 år. Det blev også konstateret, at det ikke længere vil være muligt at begrænse den globale opvarmning til omkring 1,5 oC eller endda 2 oC, medmindre der sker øjeblikkelige og ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne. I sin rapport af 28. februar 2022 med titlen »Climate Change 2022: Impact, Adaptation and Vulnerability« erklærede IPCC desuden med meget stor overbevisning, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed. Enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil betyde, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle.

Ændring 408

Forslag til direktiv

Betragtning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1b)

Behovet for en hurtig indsats forstærkes yderligere af den øgede hyppighed og intensitet af ekstreme vejrforhold, der forekommer som en direkte følge af klimaændringerne. Ifølge FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse er antallet af registrerede katastrofer på verdensplan og størrelsen af de globale økonomiske tab næsten blevet fordoblet over de seneste 20 år, og en stor andel heraf skyldes en væsentlig stigning i antallet af klimarelaterede katastrofer.

Ændring 409

Forslag til direktiv

Betragtning 1 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1c)

Unionen bør derfor imødegå dette presserende problem ved at optrappe sin indsats og etablere sig som en international leder i kampen mod klimaændringer, samtidig med at de i artikel 2, stk. 2, i Parisaftalen fastsatte principper om retfærdighed og om fælles, men differentieret ansvar og respektive muligheder afspejles.

Ændring 410

Forslag til direktiv

Betragtning 1 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1d)

I sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (1a) opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende Kommissionen til at gøre en øjeblikkelig og ambitiøs indsats for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC og for at undgå omfattende tab af biodiversitet, herunder ved at gøre noget ved uoverensstemmelserne i de nuværende EU-politikker vedrørende klima- og miljøkrisen og ved at sikre, at alle relevante fremtidige lovgivnings- og budgetforslag er fuldt ud forenelige med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 oC, og at de ikke bidrager til tab af biodiversitet.

Ændring 411

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)	Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (4).

(2)	Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er derfor centrale elementer i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (4).

Ændring 412

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Den europæiske grønne pagt kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050 , og indeholder en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse . Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres , at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(3)

Den europæiske grønne pagt tilvejebringer et udgangspunkt for opnåelse af Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2 , stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (1a) . Den indeholder en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, samtidig med at ingen lades i stikken i en retfærdig omstilling, der også imødegår energifattigdom . Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Denne omstilling påvirker arbejdstagere fra forskellige brancher og hvert køn forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede og sårbare grupper såsom ældre, personer med handicap, personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund samt personer og husstande med lav indkomst og lav mellemindkomst . Den indebærer også større udfordringer for visse regioner , navnlig strukturelt dårligt stillede og fjerntliggende regioner samt øer. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv.

Ændring 413

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

EU ETS er en hjørnesten i Unionens klimapolitik og udgør dens centrale redskab til reduktion af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. I tråd med de tilsagn, der blev givet på COP26 i Glasgow om at revidere de nationalt bestemte bidrag på årlig basis, bør Kommissionen revidere de nationalt bestemte bidrag for at tage højde for alle de sektorer, der er omfattet af EU ETS, i forbindelse med denne revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1a) .

Ændring 414

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, som har vist, at vores samfund og vores økonomi er nødt til at forbedre deres modstandsdygtighed over for eksterne chok og handle tidligt for at forebygge eller afbøde dem. De europæiske borgere giver fortsat udtryk for stærke synspunkter om, at dette især gælder for klimaændringer (5).

(4)

Nødvendigheden og værdien af en velgennemført europæisk grøn pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, hvilket har vist, at vi er nødt til at forbedre modstandsdygtigheden i vores samfund og vores økonomi over for eksterne chok og skride til handling i god tid for at forebygge eller afbøde dem på en måde, der er retfærdig og medfører, at ingen lades i stikken, heller ikke dem, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom . De europæiske borgere giver fortsat udtryk for stærke synspunkter om, at dette især gælder for klimaændringer (5).

Ændring 415

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)

Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt bør sikre, at der skabes job af høj kvalitet og sikres sociale fremskridt for alle. For at den klimaambition, der foreslås i dette direktiv, får samfundets accept, bør den matches af en tilsvarende social ambition i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dagsordenen for den europæiske grønne pagt bør være en mulighed for at bevare og skabe kvalitetsjob, fremme anstændigt arbejde, hæve arbejdsstandarderne, styrke den sociale dialog og overenskomstforhandlingerne, bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen og fremme ligestilling mellem kønnene. For at nå disse mål bør mekanismerne for en retfærdig omstilling supplere alle de foreslåede foranstaltninger inden for rammerne af den grønne pagt og Fit for 55-pakken.

Ændring 416

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4b)

I betragtning af at omstillingen til en bæredygtig økonomi er nødt til at blive kombineret med opretholdelse af Europas konkurrenceevne og jobskabelse, er det afgørende for at sikre en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt, at det indre marked ikke overbebyrdes med ekstra omkostninger for virksomhederne til at tilpasse sig nye lovgivningsmæssige rammer.

Ændring 417

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (7) har Unionen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen . Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(6)

I forordning (EU) 2021/1119 har Unionen i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter . Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

Ændring 418

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Derfor bør ambitionen for EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (8) om at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde, øges på en måde, der svarer til dette mål for reduktion af nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030.

(7)

Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Derfor bør ambitionen for EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er fastsat ved direktiv 2003/87/EF, om at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde øges på en måde, der svarer til dette mål for reduktion af nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030 , Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk . 1, i forordning (EU) 2021/1119.

Ændring 419

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

EU ETS bør tilskynde til produktion fra anlæg, der helt eller delvist reducerer drivhusgasemissionerne. Beskrivelsen af visse kategorier af aktiviteter i bilag I til direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres for at sikre ligebehandling af anlæg i de pågældende sektorer. Desuden bør gratistildeling til produktion af et produkt være uafhængig af produktionsprocessens art. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen af de produkter, processer og emissioner, der er omfattet for nogle benchmarks, for at sikre lige vilkår for nye og eksisterende teknologier. Det er også nødvendigt at afkoble ajourføringen af benchmarkværdierne for raffinaderier og brint for at afspejle den stigende betydning af produktion af brint uden for raffinaderisektoren.

(8)

Ændring 420

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)

Når den fastlægger principperne for fastsættelse af forudgående benchmarks i de enkelte sektorer og delsektorer, bør Kommissionen høre de relevante interessenter, herunder i de berørte sektorer og delsektorer, repræsentanter for civilsamfundet og det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119.

Ændring 421

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren, bør betragtes som emissioner under EU ETS, og der bør returneres kvoter for disse emissioner, medmindre de lagres på et lagringsanlæg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (13), eller de er permanent kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter , der præciserer betingelserne for, hvornår drivhusgasser skal anses for at være fast kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug, herunder opnåelse af et certifikat for kulstoffjernelse, hvor det er relevant, i lyset af den lovgivningsmæssige udvikling med hensyn til certificering af kulstoffjernelse.

(13)

Drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren, bør betragtes som emissioner under EU ETS, og der bør returneres kvoter for disse emissioner, medmindre de lagres på et lagringsanlæg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (13), eller de er permanent kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse . Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter , der præciserer betingelserne for, hvornår drivhusgasser skal anses for at være fast kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse , herunder opnåelse af et certifikat for kulstoffjernelse, hvor det er relevant, i lyset af den lovgivningsmæssige udvikling med hensyn til certificering af kulstoffjernelse.

Ændring 422

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

EU ETS bør i videst mulige omfang undgå unødige undtagelser og forvridende foranstaltninger. På lang sigt bør alle sektorer spille en rolle og bidrage til at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og alle CO2-emissioner bør være omfattet af de relevante EU-politikinstrumenter. Medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS vil bidrage til den cirkulære økonomi ved at tilskynde til genanvendelse, genbrug og reparation af produkter og vil samtidig bidrage til dekarbonisering i hele økonomien. Eftersom genanvendelses- og regenereringsaktiviteter allerede er omfattet at EU ETS, vil medtagelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstærke incitamenterne til bæredygtig affaldsforvaltning i tråd med affaldshierarkiet. Det vil supplere andre elementer i EU's affaldslovgivning. Medtagelsen af affaldsforbrænding i EU ETS vil desuden skabe lige vilkår for regioner, der har medtaget kommunale affaldsforbrændingsanlæg i anvendelsesområdet, og således mindske risikoen for skattekonkurrence mellem regionerne. For at undgå, at affald fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg omdirigeres til deponeringsanlæg i Unionen, hvilket skaber metanemissioner, og eksport af affald til tredjelande med en potentielt farlig miljøpåvirkning til følge, bør medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF fra den 1. januar 2026 dog først gennemføres efter en konsekvensanalyse, der skal foretages senest den 31. december 2024, og som, hvor det er relevant, bør ledsages af et lovgivningsforslag for at forhindre en sådan omdirigering af affald og en sådan eksport.

Ændring 423

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13b)

Alle drivhusgasemissioner, der opsamles og overføres med henblik på anvendelse gennem processer til CO2-opsamling og -anvendelse (»CCU«), og som ikke er permanent kemisk bundet i et produkt, så de ved normal brug og bortskaffelse ikke kommer ud i atmosfæren, skal medregnes. Eftersom ikke alle faser i denne proces — navnlig emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg — er omfattet af CO2-prissætningsmekanismer, vil det medføre en for lav optælling af emissioner, hvis man forlader sig på beregning af emissioner på det tidspunkt, hvor de frigives til atmosfæren. For at regulere CO2-opsamling på en måde, der reducerer nettoemissionerne, og for at sikre, at alle emissioner medregnes, og at dobbelttælling undgås, samtidig med at der skabes økonomiske incitamenter, bør Kommissionen vurdere, hvordan der kan tages hensyn til emissioner af drivhusgasser, der anses for at være blevet opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet i et produkt baseret på en livscyklusvurdering af produktet, f.eks. når disse anvendes til fremstilling af et produkt, eller hvor en sådan forholdsmæssig reduktion bidrager til innovative nationale politikker, der er godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, for at sikre og tilskynde til samarbejde mellem sektorer, og bør, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at indføre en gennemsigtig, sammenlignelig og pålidelig metode.

Ændring 424

Forslag til direktiv

Betragtning 13 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13c)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 bør direkte emissionsreduktioner prioriteres, som vil skulle suppleres med øgede CO2-optag for at opnå klimaneutralitet. På mellemlang sigt kan CO2-optag allerede bidrage til at øge ambitionen ud over EU's klimamål for 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Kommissionen bør derfor undersøge, hvordan negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, f.eks. gennem direkte opsamling fra luften, kan medregnes og fremmes i forbindelse med emissionshandel, herunder ved at foreslå et klart anvendelsesområde og strenge kriterier og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke modvirker nødvendige emissionsreduktioner, men er reelle og permanente.

Ændring 425

Forslag til direktiv

Betragtning 13 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13d)

I henhold til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner, stammer 26 % af Europas metanemissioner fra affald. På verdensplan forventes det, at deponeringsanlæg og lossepladser vil tegne sig for 8-10 % af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner i 2025. Unionen bør sigte mod i væsentlig grad at reducere anvendelsen af deponeringsanlæg i Unionen og bør under alle omstændigheder undgå, at den fremtidige medtagelse af affaldsforbrænding i EU ETS skaber ulige vilkår og fører til øget brug af deponering. Derfor bør Kommissionen også vurdere muligheden for og gennemførligheden af at medtage alle affaldshåndteringsprocesser såsom deponering, fermentering, kompostering og mekanisk-biologisk behandling i EU ETS.

Ændring 426

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

International søtransport, der består i sejladser mellem havne under to forskellige medlemsstaters jurisdiktion eller mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, har været det eneste transportmiddel, der ikke er omfattet af Unionens tidligere forpligtelser til at reducere drivhusgasemissioner. Emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår i én medlemsstat og ankommer til en anden medlemsstat eller et tredjeland, er steget med ca. 36 % siden 1990. Disse emissioner udgør næsten 90 % af alle Unionens navigationsemissioner, da emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår og ankommer til samme medlemsstat, er blevet reduceret med 26 % siden 1990. I et business-as-usual-scenarie forventes emissionerne fra international søtransport at vokse med ca. 14 % mellem 2015 og 2030 og med 34 % mellem 2015 og 2050. Hvis søtransportaktiviteternes indvirkning på klimaændringerne stiger som forventet, vil det i høj grad underminere de reduktioner, som andre sektorer har foretaget for at bekæmpe klimaændringerne.

(14)

Ændring 427

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

International søtransport er den eneste transportform, der ikke er omfattet af Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, selv om Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret alle sektorer i økonomien til at bidrage til den fælles indsats for at færdiggøre omstillingen til drivhusgasneutralitet så hurtigt som mulig og senest i 2050 i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. CO2 er fortsat den dominerende årsag til søtransportens klimapåvirkning, når dens globale opvarmningspotentiale beregnes over en periode på 100 år, hvor den tegner sig for 98 %, eller hvis kønrøg medregnes, 91 % af de samlede internationale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter. Ifølge en rapport med titlen »Fourth IMO Greenhouse Gas Study« fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som blev offentliggjort i 2020, skete der imidlertid en 87 % stigning i udledningen af metan (CH4) i perioden fra 2012 til 2018. Derfor og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag af 16. september 2020 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 med henblik på at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug, bør både CO2- og CH4-emissioner samt nitrogenoxider (N2O) medregnes ved udvidelsen af EU ETS til søtransportaktiviteter. Derfor bør en administrativ myndighed sikre, at rederier overvåger og rapporterer de aggregerede emissionsdata, herunder udledningen af CO2, CH4 og N2O for at sikre sammenhæng med forordning (EU) …/… [FuelEU Maritime-forordningen]. Endvidere bør Kommissionen senest den 31. december 2024 vurdere og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på det globale klima af andre drivhusgasemissioner end CO2, N2O og CH4 og af partikler med globalt opvarmningspotentiale og, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag om medtagelse af disse emissioner og partikler fra søtransportaktiviteter i anvendelsesområdet for EU ETS.

Ændring 428

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

I 2013 vedtog Kommissionen en strategi for gradvis integration af emissioner fra søfarten i Unionens politik for reduktion af drivhusgasemissioner. Som et første skridt i denne tilgang indførte Unionen et system til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (14), som skal følges op af fastsættelse af reduktionsmål for den maritime sektor og anvendelse af en markedsbaseret foranstaltning. I overensstemmelse med de forpligtelser, som medlovgiverne har givet udtryk for i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (15), bør Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) eller Unionen begynde at handle fra 2023, herunder det forberedende arbejde med vedtagelse og gennemførelse af en foranstaltning, der sikrer, at sektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen, og at alle interessenter tager behørigt hensyn hertil. For at øge den miljømæssige effektivitet af EU's foranstaltninger og undgå illoyal konkurrence og tilskynde til omgåelse bør anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/757 ændres til at dække skibe med en bruttotonnage på 400 og derover fra den 1. januar 2024. For at sikre, at der er en forholdsmæssig administrativ byrde for skibe med en bruttotonnage på under 5 000 , bør operatørerne kun være forpligtet til at indberette de oplysninger, der er relevante for, at sådanne skibe fra den 1. januar 2027 kan omfattes af anvendelsesområdet for EU ETS, navnlig brændstoftypen, dens CO2-faktor og energitæthed.

Ændring 429

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

I henhold til direktiv (EU) 2018/410 bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i IMO hen imod et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og om ledsageforanstaltninger for at sikre, at søtransportsektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen. Indsatsen for at begrænse de globale emissioner til søs gennem IMO er i gang og bør fremmes. Selv om de seneste fremskridt, der er opnået gennem IMO , hilses velkommen, vil disse foranstaltninger imidlertid ikke være tilstrækkelige til at nå målene i Parisaftalen.

(16)

I henhold til direktiv (EU) 2018/410 bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i IMO hen imod et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og om ledsageforanstaltninger for at sikre, at søtransportsektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen. Indsatsen for at begrænse de globale emissioner til søs gennem IMO er i gang og bør fremmes. Den seneste udvikling inden for rammerne af IMO er imidlertid ikke tilstrækkelig til at nå målene i Parisaftalen. I betragtning af søfartens internationale karakter bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne øge den diplomatiske indsats for at opnå fremgang for udviklingen af en global markedsbaseret foranstaltning på IMO-niveau.

Ændring 430

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

Undvigende havneanløb i nabolande uden for EU kan bringe effektiviteten af EU ETS for så vidt angår søtransport i alvorlig fare, da de ikke reducerer de samlede emissioner fra skibe. Sådanne undvigende havneanløb kan sågar øge de samlede emissioner, navnlig når sådanne undvigelsesmanøvrer fører til længere sejladser til og fra tredjelande med lavere miljøstandarder. Kommissionen bør derfor overvåge og aflægge rapport hvert andet år fra … [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] om gennemførelsen af kapitlet om søtransport og mulige tendenser for så vidt angår virksomheder, der forsøger at undgå at blive bundet af kravene i dette direktiv, og bør, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere ethvert tegn på undvigende havneanløb.

Ændring 431

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

I den europæiske grønne pagt erklærede Kommissionen, at den havde til hensigt at træffe yderligere foranstaltninger til håndtering af drivhusgasemissioner fra søtransportsektoren gennem en række foranstaltninger, der skal sætte Unionen i stand til at nå sine emissionsreduktionsmål. I denne forbindelse bør direktiv 2003/87/EF ændres for at medtage søtransportsektoren i EU ETS for at sikre, at denne sektor bidrager til Unionens øgede klimamål samt til målene i Parisaftalen, som kræver, at de udviklede lande går forrest ved at gennemføre emissionsreduktionsmål for hele økonomien, mens udviklingslandene tilskyndes til over tid at bevæge sig i retning af emissionsreduktions- eller emissionsbegrænsningsmål for hele økonomien (16). I betragtning af at emissionerne fra international luftfart uden for Europa bør begrænses fra januar 2021 gennem en global markedsbaseret indsats, mens der ikke er truffet foranstaltninger, som fastsætter lofter eller priser for emissioner fra søtransport, er det hensigtsmæssigt, at EU ETS dækker en andel af emissionerne fra sejladser mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion, idet tredjelandet kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger med hensyn til den anden andel af emissionerne. Udvidelsen af EU ETS til søtransportsektoren bør således omfatte halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, emissioner fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og som ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion i en havn under en medlemsstats jurisdiktion , og emissioner fra skibe , der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion. Denne fremgangsmåde er blevet anset for praktisk til håndtering af spørgsmålet om fælles, men forskellige ansvarsområder og kapaciteter, som længe har været en udfordring i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer. Dækningen af en del af emissionerne fra både indgående og udgående sejladser mellem Unionen og tredjelande sikrer effektiviteten af EU ETS, navnlig ved at øge foranstaltningens miljøvirkning sammenlignet med et geografisk anvendelsesområde , der er begrænset til sejladser inden for EU , samtidig med at risikoen for undvigende havneanløb og risikoen for udflytning af omladningsaktiviteter uden for Unionen begrænses. For at sikre en gnidningsløs inddragelse af sektoren i EU's emissionshandelssystem bør rederiernes returnering af kvoter gradvist øges med hensyn til verificerede emissioner , der rapporteres for perioden 2023-2025. For at beskytte systemets miljømæssige integritet bør et tilsvarende antal kvoter annulleres , i det omfang der returneres færre kvoter for verificerede emissioner til søtransport i de pågældende år, når forskellen mellem verificerede emissioner og returnerede kvoter er blevet fastslået hvert år . Fra 2026 skal rederierne returnere det antal kvoter, der svarer til alle deres verificerede emissioner rapporteret i det foregående år.

(17)

Drivhusgasemissioner fra søfartssektoren tegner sig for ca. 2,5 % af EU's emissioner. Manglen på resolut handling inden for rammerne af IMO har forsinket innovation og indførelse af de nødvendige tiltag for at reducere emissioner i sektoren. I den europæiske grønne pagt erklærede Kommissionen, at den havde til hensigt at træffe yderligere foranstaltninger til håndtering af drivhusgasemissioner fra søtransportsektoren gennem en række foranstaltninger, der skal sætte Unionen i stand til at nå sine emissionsreduktionsmål. I denne forbindelse bør direktiv 2003/87/EF ændres for at medtage søtransportsektoren i EU ETS for at sikre, at denne sektor bidrager med en rimelig andel til Unionens øgede klimamål samt til målene i Parisaftalen, som kræver, at de udviklede lande går forrest ved at gennemføre emissionsreduktionsmål for hele økonomien, mens udviklingslandene tilskyndes til over tid at bevæge sig i retning af emissionsreduktions- eller emissionsbegrænsningsmål for hele økonomien (16). Rederiernes returnering af kvoter bør være fuldstændig gennemført fra 2024, og rederierne bør returnere det antal kvoter, der svarer til alle deres verificerede emissioner rapporteret i det foregående år. I betragtning af at emissionerne fra international luftfart uden for Europa bør begrænses fra januar 2021 gennem en global markedsbaseret indsats, mens der ikke er truffet foranstaltninger, som fastsætter lofter eller priser for emissioner fra søtransport, er det hensigtsmæssigt, at EU ETS dækker sådanne emissioner, samtidig med at der indføres undtagelser på strenge betingelser, hvis tredjelande tager ansvaret for disse emissioner, eller der er indført en markedsbaseret IMO-foranstaltning til at dække en andel af emissionerne fra sejladser mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion, idet tredjelandet kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger med hensyn til den anden andel af emissionerne. Fra og med 2027 bør udvidelsen af EU ETS til søtransportsektoren således omfatte emissioner fra sejladser til og fra tredjelande, samtidig med at der fastsættes undtagelser for halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og på strenge betingelser , navnlig hvis et tredjeland har indført en CO2-prisfastsættelsesmekanisme, eller hvis det gennem en bilateral eller multilateral aftale mellem Unionen og et eller flere tredjelande har fastsat en CO2-prisfastsættelsesmekanisme , der er knyttet til EU ETS, i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/87/EF med henblik på at fastsætte et loft for og reducere emissionerne til et niveau, der mindst svarer til EU ETS, dvs. en bindende mekanisme , der fastsætter et loft for, reducerer og fastsætter en pris for drivhusgasemissioner fra søfart, og som medfører en samlet emissionsreduktion , der mindst svarer til en situation, hvor 100 % af disse emissioner ville være underlagt EU ETS , eller hvor et tredjeland er et af de mindst udviklede lande eller en lille udviklingsøstat med et BNP pr . indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, og medregner sådanne emissioner i sit nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen .

Ændring 432

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

Klimaændringernes negative konsekvenser påvirker respekten for menneskerettighederne, herunder retten til mad, vand, sanitet, sundhed, anstændige boliger og liv. I Parisaftalen placerede man i den tredje søjle for klimaindsats de skader og tab, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker mennesker, der lever under sårbare forhold, oprindelige folk, kvinder, børn og personer med handicap. Lavindkomstlande, mellemindkomstlande i den nederste halvdel og de mindst udviklede lande er de mest sårbare over for virkningerne af klimaændringer. Selv om deres bidrag til drivhusgasserne i atmosfæren er meget små eller endog ubetydelige, er de ofte mere udsatte for virkningerne af klimaændringer, navnlig i betragtning af deres infrastrukturs tilstand og deres befolkningers levevilkår. Disse lande befinder sig nu i en katastrofal situation på grund af kombinationen af, at verden ikke har formået at begrænse drivhusgasemissionerne, hvilket i stadig stigende grad øger deres tilpasningsbehov og -omkostninger, og de offentlige finanskriser, der er forårsaget af covid-19-pandemien og den dermed forbundne »gældspandemi«.

Ændring 433

Forslag til direktiv

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17b)

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet bør samarbejde med tredjelande for at fremme accepten af bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF vedrørende søtransportaktiviteter og for at styrke det internationale samarbejde på dette område. Samtidig bør Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet arbejde på at styrke globale foranstaltninger gennem IMO.

Ændring 434

Forslag til direktiv

Betragtning 17 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17c)

Der er behov for betydelige økonomiske ressourcer for at gennemføre Parisaftalen, og Unionen er fortsat fast besluttet på at bidrage til de udviklede landes mål om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 fra forskellige kilder for at støtte udviklingslandene. Den beslutning, der blev truffet på COP24 om at fastsætte et mere ambitiøst mål fra og med 2025, ud over det nuværende tilsagn, er et skridt i den rigtige retning, men de udviklede landes faktiske tilsagn ligger stadig langt fra det fælles mål, og det herved opståede underskud bør dækkes. Unionen og medlemsstaterne bør øge deres indsats for at mobilisere international klimafinansiering til udviklingslandene og udarbejde en international køreplan, som opridser de enkelte udviklede landes rimelige andel af det økonomiske tilsagn om 100 mia. USD og mekanismerne til at sikre, at løfterne omsættes til handling. Vækstøkonomierne bør fra og med 2025 yde et bidrag til den øgede internationale klimafinansiering i fremtiden.

Ændring 435

Forslag til direktiv

Betragtning 17 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17d)

Kommissionen bør bistå udviklingslandene og øge sin støtte til disse lande, herunder gennem EU ETS, for at styrke deres evne til at tilpasse sig og deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Unionens fælles tilsagn om at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene vil øge dens indflydelse i UNFCCC-forhandlingerne, samtidig med at bidrag gennem Den Grønne Klimafond også vil tilskynde andre lande til at bidrage med en del af indtægterne fra deres egne CO2-prissætningsordninger til denne fond. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger dekarboniseringsbehovene i udviklingslandene ved at vurdere drivhusgasemissionerne i sektorer, der svarer til de sektorer, som er omfattet af EU ETS og CBAM.

Ændring 436

Forslag til direktiv

Betragtning 17 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17e)

Unionen og medlemsstaterne er de største ydere af offentlig klimafinansiering. Finansieringen af klimaindsatsen er afgørende, eftersom mange udviklingslande har betingede nationalt bestemte bidrag, og opnåelsen heraf afhænger af økonomisk støtte. Kommissionen bør støtte udviklingslandene i dekarboniseringen af deres industrier, navnlig i de sektorer, der svarer til de sektorer, som er omfattet af EU ETS og CBAM, for at gøre det lettere for dem at opfylde emissionsreduktionsmålene i hele økonomien i overensstemmelse med Parisaftalen. Det bør især prioriteres at opfylde de mindst udviklede landes behov gennem anvendelsen af EU ETS-kvoter til finansiering af klimaindsatsen, navnlig tilpasning til virkningerne af klimaændringer.

Ændring 437

Forslag til direktiv

Betragtning 17 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17f)

Det vil tage tid og kræve økonomisk støtte at forny flåden af skibe med isklasse og udvikle innovative løsninger, der reducerer emissionerne ved sejllads under vinterforhold. Konstruktionen af skibe med isklasse, der gør det muligt for dem at sejle i isfyldte farvande, indebærer i dag, at de udleder flere emissioner, både når de sejler i åbent farvand og i isfyldte farvande, i sammenligning med skibe af tilsvarende størrelse, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand. I gennemsnit forbruger skibe med isklasse, når de sejler i åbent farvand, omkring 2-5 % mere brændstof end skibe af tilsvarende størrelse, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand. Der bør derfor i henhold til dette direktiv gennemføres en flagneutral metode for at tage hensyn til de isfyldte farvande i de nordlige dele af Unionen, som gør det muligt for rederier at returnere kvoter på grundlag af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande, eller begge dele, indtil den 31. december 2029. Som følge heraf bør rederier fra og med 2030 kunne returnere kvoter svarende til et hundrede procent (100 %) af de verificerede emissioner, der rapporteres for hvert år, uanset deres skibes isklasse og sejlads i isfyldte farvande. Der bør også ydes særlig støtte til innovation med hensyn til dekarbonisering af skibe med isklasse gennem en havfond.

Ændring 438

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF om søtransportaktiviteter bør løbende tages op til revision i lyset af den fremtidige internationale udvikling og de bestræbelser, der gøres for at nå målene i Parisaftalen, herunder den anden globale statusopgørelse i 2028, og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med henblik på at danne grundlag for successive nationalt bestemte bidrag. Kommissionen bør navnlig til enhver tid inden den anden globale statusopgørelse i 2028 — og dermed senest den 30. september 2028 — rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i IMO-forhandlingerne om en global markedsbaseret foranstaltning. Kommissionen bør i sin rapport analysere Den Internationale Søfartsorganisations instrumenter og, hvor det er relevant, vurdere, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af direktiv 2003/87/EF. Hvis der vedtages en global markedsbaseret foranstaltning på IMO-niveau, der medfører reduktioner af drivhusgasemissionerne, som er i overensstemmelse med Parisaftalen, og som minimum er sammenlignelige med dem, som EU's foranstaltninger medfører, bør Kommissionen overveje en tilsvarende begrænsning af anvendelsesområdet for EU's foranstaltninger for at undgå, at der opstår en dobbelt byrde, samtidig med at EU ETS stadig finder anvendelse på mindst halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, idet EU's suverænitet med hensyn til at regulere sin andel af emissionerne fra international søtransport anerkendes i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen. Men hvis der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt på IMO-niveau, eller hvis der er vedtaget globale foranstaltninger på IMO-niveau, der ikke er i overensstemmelse med Parisaftalen, og som minimum er sammenlignelige med dem, som EU's foranstaltninger medfører, bør Kommissionen fastholde, at EU's foranstaltninger skal dække hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, gennem en ændring af direktiv 2003/87/EF.

Ændring 439

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)	Kommissionen bør tage anvendelsen af direktiv 2003/87/EF op til revision for så vidt angår søtransportaktiviteter i lyset af erfaringerne med dets anvendelse, herunder med hensyn til eventuel undvigende praksis, og bør derefter foreslå foranstaltninger for at sikre dets effektivitet.

(19)

Kommissionen bør revidere, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår søtransportaktiviteter i lyset af erfaringerne med dets anvendelse, herunder med hensyn til eventuel undvigende praksis, og bør derefter foreslå foranstaltninger for at sikre dets effektivitet i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og målene i Parisaftalen .

Ændring 440

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Den person eller organisation, der er ansvarlig for overholdelsen af EU ETS, bør være det rederi, der defineres som rederen, eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved at påtage sig dette ansvar har indvilliget i at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening. Denne definition er baseret på definitionen af »virksomhed« i artikel 3, litra d), i forordning (EU) 2015/757 og i overensstemmelse med det globale dataindsamlingssystem, som IMO indførte i 2016. Rederiet er imidlertid ikke altid ansvarligt for at indkøbe brændstof eller træffe driftsmæssige beslutninger, der påvirker skibets emissioner af drivhusgasser. Dette ansvar kan overgå til en anden enhed end rederiet i henhold til en kontraktmæssig aftale. I sådanne tilfælde bør der for at sikre fuld overholdelse af princippet om, at forureneren betaler, og for at tilskynde til indførelsen af effektiviseringsforanstaltninger og renere brændstof medtages en bindende klausul i disse aftaler med henblik på overvæltning af omkostningerne, således at den enhed, der i sidste ende er ansvarlig for de beslutninger, der påvirker skibets drivhusgasemissioner , gøres ansvarlig for at dække overholdelsesomkostningerne , som betales af rederiet i henhold til dette direktiv. Denne enhed vil normalt være den enhed, der er ansvarlig for valg og indkøb af det brændstof, som skibet bruger, eller for skibets drift, f.eks. valget af skibets last eller skibets rute og hastighed.

Ændring 441

Forslag til direktiv

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20a)

En vellykket omstilling til nulemissioner inden for søtransport kræver en integreret tilgang og et passende gunstigt miljø for at stimulere innovation, både om bord på skibe og i havne. Dette gunstige miljø indebærer offentlige og private investeringer i forskning og innovation, teknologiske og operationelle foranstaltninger til forbedring af skibes og havnes energieffektivitet og udbredelse af bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint og ammoniak, der fremstilles af vedvarende energikilder, herunder gennem såkaldte carbon contracts for difference (CCD'er), og af fremdriftsteknologier med nulemission, herunder den nødvendige infrastruktur til opladning og optankning i havne. Der bør oprettes en havfond på grundlag af indtægter, der genereres ved auktionering af kvoter i forbindelse med søtransportaktiviteter under EU ETS, til at forbedre skibes energieffektivitet og støtte investeringer, der har til formål at fremme dekarboniseringen af søtransporten, herunder vedrørende nærsøfart og havne, samt uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Desuden bør indtægterne fra sanktioner indført i henhold til forordning (EU) …/… [FuelEU Maritime-forordningen] tildeles havfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1a) og artikel 3gab, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. Kommissionen bør sikre, at der tages behørigt hensyn til at støtte innovative projekter, der bidrager til udbredelsen og gennemførelsen af forordning (EU) …/… [FuelEU Maritime-forordningen], samt projekter, der har en positiv indvirkning på biodiversiteten og bidrager til at mindske risikoen for støj-, luft- og havforurening.

Ændring 442

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

For at mindske den administrative byrde for rederierne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for hvert rederi. Kommissionen bør offentliggøre en foreløbig liste over rederier, der har udført en søfartsaktivitet, der er omfattet af EU ETS, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. Listen bør ajourføres mindst hvert andet år for at omfordele rederier til en anden administrerende myndighed, hvis det er relevant. For rederier, der er registreret i en medlemsstat, bør den administrerende myndighed være den pågældende medlemsstat. For rederier, der er registreret i et tredjeland, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvor rederiet i de seneste to år har haft det største anslåede antal havneanløb fra sejladser, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. For rederier, der er registreret i et tredjeland, og som ikke har sejlet inden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF inden for de sidste to overvågningsår, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvorfra rederiet påbegyndte sin første sejlads, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde. Kommissionen bør hvert andet år offentliggøre og ajourføre en liste over rederier, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. For at sikre ligebehandling af rederier bør medlemsstaterne følge harmoniserede regler for administration af rederier, som de har ansvaret for, i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastsættes af Kommissionen.

(21)

For at mindske den administrative byrde for rederierne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for hvert rederi. Kommissionen bør offentliggøre en foreløbig liste over rederier, der har udført en søfartsaktivitet, der er omfattet af EU ETS, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. Listen bør ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år for at omfordele rederier til en anden administrerende myndighed, hvis det er relevant. For rederier, der er registreret i en medlemsstat, bør den administrerende myndighed være den pågældende medlemsstat. For rederier, der er registreret i et tredjeland, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvor rederiet i de seneste to år har haft det største anslåede antal havneanløb fra sejladser, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. For rederier, der er registreret i et tredjeland, og som ikke har sejlet inden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF inden for de sidste to overvågningsår, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvorfra rederiet påbegyndte sin første sejlads, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde. Kommissionen bør hvert år offentliggøre og ajourføre en liste over rederier, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. For at sikre ligebehandling af rederier bør medlemsstaterne følge harmoniserede regler for administration af rederier, som de har ansvaret for, i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastsættes af Kommissionen.

Ændring 443

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

På grundlag af erfaringerne fra lignende opgaver i forbindelse med miljøbeskyttelse bør Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) eller en anden relevant organisation, hvor det er relevant og i overensstemmelse med dets mandat, bistå Kommissionen og de administrerende myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. På grund af sine erfaringer med gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757 og dets IT-værktøjer kan EMSA bistå de administrerende myndigheder, navnlig med hensyn til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra maritime aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, ved at lette udvekslingen af oplysninger eller udvikle retningslinjer og kriterier.

(24)

På grundlag af erfaringerne fra lignende opgaver i forbindelse med miljøbeskyttelse bør Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) eller en anden relevant organisation, hvor det er relevant og i overensstemmelse med dets mandat, bistå Kommissionen og de administrerende myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. På grund af sine erfaringer med gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757 og dets IT-værktøjer bør EMSA bistå de administrerende myndigheder, navnlig med hensyn til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra maritime aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, ved at lette udvekslingen af oplysninger eller udvikle retningslinjer og kriterier.

Ændring 444

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

For at nå Unionens emissionsreduktionsmål for 2030 vil det kræve en reduktion af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af EU ETS , på 61 % i forhold til 2005 . Den samlede kvotemængde i EU's emissionshandelssystem skal reduceres for at skabe det nødvendige langsigtede CO2-prissignal og fremme denne dekarboniseringsgrad. Med henblik herpå bør den lineære reduktionsfaktor øges, også under hensyntagen til medtagelsen af emissioner fra søtransport. Sidstnævnte bør udledes af emissionerne fra søtransportaktiviteter indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 for 2018 og 2019 i Unionen, justeret fra år 2021 med den lineære reduktionsfaktor.

(26)

For at nå Unionens emissionsreduktionsmål for 2030 og samtidig forsøge at nå målet i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC vil det kræve en betydelig reduktion af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af EU ETS. Den samlede kvotemængde i EU ETS skal reduceres gradvist for at skabe det nødvendige langsigtede CO2-prissignal og fremme denne dekarboniseringsgrad. Med henblik herpå bør den årlige reduktionsfaktor øges, også under hensyntagen til medtagelsen af emissioner fra søtransport. Sidstnævnte bør udledes af emissionerne fra søtransportaktiviteter indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 for 2018 og 2019 i Unionen, justeret fra år 2021 med den lineære reduktionsfaktor.

Ændring 445

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

I betragtning af at dette direktiv ændrer direktiv 2003/87/EF for så vidt angår en gennemførelsesperiode, der allerede er påbegyndt den 1. januar 2021, bør den trinvise lineære reduktionsstrategi for EU ETS af hensyn til forudsigelighed, miljømæssig effektivitet og enkelhed være en ret linje fra 2021 til 2030, f.eks. for at opnå emissionsreduktioner i EU ETS på 61 % senest i 2030 som et passende mellemliggende skridt hen imod klimaneutralitet i hele Unionens økonomi i 2050. Da den forhøjede lineære reduktionsfaktor først kan anvendes fra året efter dette direktivs ikrafttræden, bør en engangsreduktion af kvotemængden reducere den samlede kvotemængde, således at den er i overensstemmelse med dette årlige reduktionsniveau fra 2021 og fremefter.

(27)

I betragtning af at dette direktiv ændrer direktiv 2003/87/EF for så vidt angår en gennemførelsesperiode, der allerede er påbegyndt den 1. januar 2021, bør den trinvise reduktionsstrategi for EU ETS af hensyn til forudsigelighed, miljømæssig effektivitet og enkelhed anvise en klar retning hen imod opnåelse af Parisaftalens mål og målet om klimaneutralitet i hele Unionens økonomi senest i 2050. Da den forhøjede reduktionsfaktor først kan anvendes fra året efter dette direktivs ikrafttræden, bør en engangsreduktion af kvotemængden reducere den samlede kvotemængde, således at den er i overensstemmelse med dette årlige reduktionsniveau fra 2021 og fremefter.

Ændring 446

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige ressourcer fra EU samt de nationale budgetmidler, der afsættes til klimaomstillingen. For at supplere og styrke de betydelige klimarelaterede udgifter i EU-budgettet bør alle auktionsindtægter, der ikke tildeles EU-budgettet, anvendes til klimarelaterede formål. Dette omfatter anvendelse af finansiel støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger ved at reducere forvridende skatter. For at imødegå de fordelingsmæssige og sociale virkninger af overgangen i lavindkomstmedlemsstater bør yderligere 2,5 % af den samlede mængde kvoter i Unionen fra [året for direktivets ikrafttræden] til 2030 desuden anvendes til at finansiere energiomstillingen i medlemsstater med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 65 % af EU-gennemsnittet i 2016-2018 gennem den moderniseringsfond, der er omhandlet i artikel 10d i direktiv 2003/87/EF.

(28)

Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige og private ressourcer fra EU samt de nationale budgetmidler, der afsættes til klimaomstillingen. For at supplere og styrke de betydelige klimarelaterede udgifter i EU-budgettet bør alle auktionsindtægter, der ikke tildeles EU-budgettet i form af egne indtægter , anvendes til klimarelaterede formål , samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling, og at de trufne foranstaltninger har miljømæssig integritet . Dette omfatter anvendelse af finansiel støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger ved at reducere forvridende skatter. For at sikre overholdelse og offentlig kontrol bør medlemsstaterne vedtage forudgående planer for, hvordan de agter at anvende EU ETS-indtægterne i overensstemmelse med deres respektive klima- og energimål, og de bør årligt aflægge rapport om anvendelsen af auktionsindtægterne i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (1a) . For at imødegå de fordelingsmæssige og sociale virkninger af overgangen i de mest berørte områder bør yderligere 2,5 % af den samlede mængde kvoter i Unionen fra [året for direktivets ikrafttræden] til 2030 desuden anvendes til at finansiere energiomstillingen i medlemsstater med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 65 % af EU-gennemsnittet i 2016-2018 gennem den moderniseringsfond, der er omhandlet i artikel 10d i direktiv 2003/87/EF.

Ændring 447

Forslag til direktiv

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28a)

Siden 2013 har elektricitetsproducenter været forpligtet til at købe alle de kvoter, de har brug for til at producere elektricitet. Nogle medlemsstater har imidlertid bevaret muligheden for at tildele midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren i perioden fra 2013 til 2020 og 2021 til 2030. For perioden fra 2021 til 2030 vil kun tre medlemsstater fortsat udnytte denne mulighed. Men i sin særberetning 18/2020 med titlen »EU's emissionshandelssystem: Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes bedre« konstaterede Den Europæiske Revisionsret, at midlertidig gratistildeling ikke bidrog til at reducere kulstofintensiteten inden for energisektoren i de lande, der var berettiget til sådanne gratistildelinger af kvoter i perioden fra 2013 til 2020. I lyset af behovet for en hurtig dekarbonisering, navnlig i energisektoren, og den begrænsede effektivitet af de midlertidige gratis kvoter, synes løsningen med midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren ikke længere at være hensigtsmæssig. Derfor bør denne mulighed ikke længere være tilgængelig, og alle kvoter, der udspringer af udnyttelsen af denne mulighed, og som ikke er blevet tildelt operatører i de pågældende medlemsstater senest den 31. december 2023, bør lægges til den samlede mængde kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager til auktionering, eller bør anvendes til at støtte investeringer inden for rammerne af Moderniseringsfonden.

Ændring 448

Forslag til direktiv

Betragtning 28 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28b)

En veldefineret andel af auktionsindtægterne fra det reformerede og udvidede EU ETS bør anvendes som en egen indtægt til at finansiere Unionens budget som generelle indtægter i overensstemmelse med den juridisk bindende interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (1a) , der indeholder en køreplan hen imod indførelse af en vifte af nye egne indtægter, herunder bl.a. egne indtægter baseret på EU ETS og på CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og første søjle i OECD/G20-aftalen. I henhold til denne aftale forventes sådanne nye egne indtægter indført senest den 1. januar 2023. Nye egne indtægter vil forbinde Unionens budget med Unionens politiske prioriteter såsom den europæiske grønne pagt og Unionens bidrag til retfærdig beskatning og dermed tilføre merværdi og bidrage til målene for klimamainstreaming, tilbagebetaling af Next Generation EU-gæld samt styrke EU-budgettets modstandsdygtighed med hensyn til dets funktion som et redskab for investeringer og garantier, der respekterer princippet om ikke at gøre væsentlig skade og de grundlæggende værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændring 449

Forslag til direktiv

Betragtning 28 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28c)

I henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (1a) er Unionen juridisk forpligtet til at tilbagebetale alle forpligtelser, der er indgået som følge af de ekstraordinære og midlertidige beføjelser til at låne midler i henhold til Next Generation EU, senest den 31. december 2058. For at overholde den juridisk bindende interinstitutionelle aftale og dens køreplan for indførelse af en vifte af nye egne indtægter, der skal bruges til at tilbagebetale Unionens gæld, bør en del af EU ETS-indtægterne derfor tilfalde Unionens budget for at bidrage til at dække låneomkostningerne som fastsat i [Rådets afgørelse (EU, Euratom) …/… om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter] og forebygge betydelige nedskæringer, der vil bringe Unionens programmer i fremtidige flerårige finansielle rammer i fare.

Ændring 450

Forslag til direktiv

Betragtning 28 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28d)

De betydelige indtægter fra det forstærkede EU ETS, som medlemsstaterne — bortset fra den andel, der er tildelt Unionens budget — tilbageholder, bør anvendes til klimaomstillingen. Det bredere anvendelsesområde og den mere forskelligartede vifte af interventioner bør dog ikke ske på bekostning af EU-budgettets enhed, effektivitet og integritet og den demokratiske kontrol heraf.

Ændring 451

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

Der bør indføres yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne ved hjælp af omkostningseffektive teknikker. Med henblik herpå bør gratistildelingen af emissionskvoter til stationære anlæg fra 2026 og fremefter være betinget af investeringer i teknikker til at øge energieffektiviteten og reducere emissionerne. Hvis det sikres, at der fokuseres på større energiforbrugere, vil det medføre en betydelig reduktion af byrden for virksomheder med lavere energiforbrug, som kan være ejet af små og mellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder. [Henvisningen skal bekræftes med det reviderede energieffektivitetsdirektiv]. De relevante delegerede retsakter bør tilpasses i overensstemmelse hermed .

(29)

Der bør indføres yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne ved hjælp af omkostningseffektive teknikker. Med henblik herpå bør der indføres en bonus-malus-ordning til fastsættelse af andelen af gratistildeling. For anlæg, hvis drivhusgasemissioner ligger over de relevante benchmarkværdier , bør andelen af gratistildeling af emissionskvoter fra og med 2026 variere i henhold til gennemførelsen af en korrekt udarbejdet plan for dekarbonisering . Omvendt bør anlæg, hvis drivhusgasemissioner ligger under de relevante benchmarkværdier modtage et incitament i form af en yderligere gratistildeling .

Ændringsforslag 676

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/..] (51) , er et alternativ til gratistildeling for at imødegå risikoen for kulstoflækage. I det omfang sektorer og delsektorer er omfattet af denne foranstaltning, bør de ikke modtage gratistildeling. Der er imidlertid behov for en midlertidig udfasning af gratis kvoter for at give producenter, importører og forhandlere mulighed for at tilpasse sig den nye ordning. Reduktionen af gratistildelingen bør gennemføres ved at anvende en faktor på gratistildeling til CBAM-sektorer, mens CBAM indfases. Denne procentsats (CBAM-faktor) bør være på 100 % i overgangsperioden mellem ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og 2025, 90 % i 2026, og den bør så reduceres med 10 procentpoint hvert år for at nå 0 % og dermed fjerne gratistildelingen i det tiende år . De relevante delegerede retsakter om gratistildeling bør tilpasses i overensstemmelse hermed for de sektorer og delsektorer, der er omfattet af CBAM. Den gratistildeling, der ikke længere gives til CBAM-sektorerne på grundlag af denne beregning (CBAM-efterspørgsel), skal auktioneres, og indtægterne tilfalder innovationsfonden med henblik på at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS), vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer. Der bør lægges særlig vægt på projekter i CBAM-sektorer. For at respektere den andel af gratistildelingen, der er til rådighed for sektorer, der ikke er CBAM-sektorer, bør den endelige mængde, der skal fratrækkes gratistildelingen, og som skal auktioneres, beregnes på grundlag af den andel, som CBAM-efterspørgslen udgør i forhold til behovet for gratistildeling i alle sektorer, der modtager gratistildeling.

(30)

Hensigten med CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/..] (51), er gradvist at tilbyde et alternativ til gratistildeling for at imødegå risikoen for kulstoflækage , uden at Unionens konkurrenceevne undergraves . I det omfang sektorer og delsektorer er omfattet af denne foranstaltning, bør de ikke modtage gratistildeling. Der er imidlertid behov for en midlertidig udfasning af gratis kvoter for at give producenter, importører og forhandlere mulighed for at tilpasse sig den nye ordning. Reduktionen af gratistildelingen bør gennemføres ved at anvende en faktor på gratistildeling til CBAM-sektorer, mens CBAM indfases. Denne procentsats (CBAM-faktor) bør være på 100 % i overgangsperioden mellem ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og udgangen af 2026 og bør så , på betingelse af indførelsen af anvendelse af artikel 36, stk. 3, litra d), i forordning (EU) …/… [CBAM-forordningen], reduceres med 7 procentpoint i 2027, 9 procentpoint i 2028, 15 procentpoint i 2029, 19 procentpoint i 2030, 25 procentpoint i 2031 og 25 procentpoint i 2032 og dermed helt have udfaset gratistildelingen i 2032 . Fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], skal for at værne om EU-eksportvarers konkurrenceevne fortsat modtage gratis kvoter, forudsat at disse produkter er beregnet til eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS. Kommissionen bør senest … [et år inden udløbet af overgangsperioden som fastsat i forordning [CBAM]] forelægge en rapport med en vurdering af virkningerne af EU ETS og CBAM på produktionen i Unionen af de produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som produceres med henblik på eksport til tredjelande, og på udviklingen i den globale udledning samt en vurdering af WTO-foreneligheden af eksportundtagelsen, idet den navnlig vurderer potentielle eksportjusteringsmekanismer for anlæg, der tilhører de 10 % mest effektive anlæg i lyset af WTO-foreneligheden, eller andre forslag, som Kommissionen finder hensigtsmæssigt, og bør, hvis hensigtsmæssigt, forelægge et forslag til hensigtsmæssig lovgivning, der er i overensstemmelse med WTO, og foranstaltninger, der gør det muligt at udligne CO2-omkostningerne med de forskellige prisfastsættelsesordninger i disse tredjelande. De relevante delegerede retsakter om gratistildeling bør tilpasses i overensstemmelse hermed for de sektorer og delsektorer, der er omfattet af CBAM. Den gratistildeling, der ikke længere gives til CBAM-sektorerne på grundlag af denne beregning (CBAM-efterspørgsel), skal auktioneres, og indtægterne tilfalder klimainvesteringsfonden med henblik på at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS), vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer. Der bør lægges særlig vægt på projekter i CBAM-sektorer. For at respektere den andel af gratistildelingen, der er til rådighed for sektorer, der ikke er CBAM-sektorer, bør den endelige mængde, der skal fratrækkes gratistildelingen, og som skal auktioneres, beregnes på grundlag af den andel, som CBAM-efterspørgslen udgør i forhold til behovet for gratistildeling i alle sektorer, der modtager gratistildeling.

Ændring 454

Forslag til direktiv

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(30a)

CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er en mekanisme, der håndterer risikoen for kulstoflækage gennem anvendelse af en ensartet pris på emissioner, der er indlejret i varer, som importeres til Unionens toldområde. Derfor er det vigtigt også at overvåge, forhindre og håndtere risikoen for, at varer, der fremstilles i EU, og som er tiltænkt eksport til tredjelande, erstattes med mere kulstofintensive varer på det globale marked. Derfor bør Kommissionen løbende overvåge og vurdere effektiviteten af CBAM i lyset af risikoen for kulstoflækage på eksportmarkeder, herunder udviklingen af EU-eksport i CBAM-sektorer og udviklingen i handelsstrømme og indlejrede emissioner i disse varer på det globale marked. Hvis der konstateres risiko for kulstoflækage, bør Kommissionen, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere risikoen for kulstoflækage på eksportmarkeder på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne. Desuden bør Unionen aktivt søge at etablere en international »CO2-klub« og løbende engagere sig i internationalt samarbejde om indførelse af CO2-prissætningsmekanismer. En vellykket gennemførelse af det europæiske kvotemarked er afgørende set i et globalt perspektiv, da det vil opmuntre flere lande til at indføre markedsstyret CO2-prissætning. Kommissionen bør foretage yderligere analyser af, hvordan der kan etableres forbindelser til andre kvotemarkeder, og samtidig sikre opfyldelsen af Unionens egne klimamål i hele økonomien.

Ændring 455

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændring

(31)

For bedre at afspejle de teknologiske fremskridt og tilpasse de tilsvarende benchmarkværdier til den relevante tildelingsperiode, samtidig med at der sikres emissionsreduktionsincitamenter og passende belønning af innovation, bør den maksimale justering af benchmarkværdierne øges fra 1,6 % til 2,5 % om året. For perioden fra 2026 til 2030 bør benchmarkværdierne derfor justeres inden for et interval på 8 % til 50 % sammenlignet med den værdi, der var gældende i perioden fra 2013 til 2020. De justerede benchmarkværdier bør offentliggøres, så snart de nødvendige oplysninger foreligger, og senest … [seks måneder efter ikrafttrædelsen af dette ændringsdirektiv] således at disse justerede benchmarkværdier kan gælde fra 2026.

Ændring 456

Forslag til direktiv

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(31a)

De betydelige indirekte omkostninger, der opstår som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne, medfører en risiko for kulstoflækage i visse sektorer. For at mindske denne risiko bør medlemsstaterne vedtage finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte omkostninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og bør ikke forårsage urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked.

Ændring 457

Forslag til direktiv

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)

En samlet tilgang til innovation er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt. På EU-plan støttes den nødvendige forsknings- og innovationsindsats bl.a. gennem Horisont Europa, som omfatter betydelig finansiering og nye instrumenter for de sektorer, der er omfattet af ETS. Klimainvesteringsfonden bør derfor efterstræbe synergier med Horisont Europa og, hvor det er relevant, med andre EU-finansieringsprogrammer. Medlemsstaterne bør sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser ikke hæmmer innovationer , fremmer omsætningen af innovative videnskabelige resultater til praksis og er teknologisk neutrale , mens Kommissionen bør sikre, at den nødvendige tekniske og rådgivende bistand er til rådighed og effektiv .

Ændring 458

Forslag til direktiv

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32a)

For at opnå klimaneutralitet senest i 2050, jf. forordning (EU) 2021/1119, er det nødvendigt, at EU dækker det betydelige investeringsunderskud som fastsat i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 med titlen »Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«. For at nå vores dekarboniseringsmål er der behov for banebrydende innovationer, opskalering af allerede eksisterende relevante teknologier og certificeret naturligt CO2-optag. For at støtte en omfattende dekarbonisering i hele Unionens økonomi bør innovationsfonden, der bør omdøbes til klimainvesteringsfonden, tage fat på alle disse tre søjler.

Ændring 459

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændring

(33)

Anvendelsesområdet for den innovationsfond , der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, bør udvides til at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer , der vedrører brændstofforbruget i sektorerne for bygninger og vejtransport. Innovationsfonden bør desuden tjene til at støtte investeringer i dekarbonisering af søtransportsektoren , herunder investeringer i bæredygtige alternative brændstoffer såsom hydrogen og ammoniak, der produceres af vedvarende energikilder , samt nulemissionsteknologier såsom vindteknologier. I betragtning af at indtægter fra sanktioner , der er opkrævet i henhold til forordning xxxx/xxxx [FuelEU Maritime] (19), tildeles innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk . 5, bør Kommissionen sikre, at der tages behørigt hensyn til støtte til innovative projekter, der tager sigte på at fremskynde udviklingen og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i den maritime sektor, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning xxxx/xxxx [FuelEU Maritime] . For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til innovation inden for dette udvidede anvendelsesområde, bør innovationsfonden suppleres med 50 mio. kvoter, der dels stammer fra de kvoter, der ellers kunne auktioneres, dels fra de kvoter, der ellers kunne tildeles gratis, i overensstemmelse med den nuværende andel af finansiering fra hver kilde til innovationsfonden .

(33)

Anvendelsesområdet for den klimainvesteringsfond , der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, bør udvides til at støtte indførelse af teknologier , der ikke er banebrydende, i industriprocesser med et stort potentiale for reduktioner af drivhusgasser , men som endnu ikke er klar til at blive bragt i omsætning på markedet , samt innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer , der vedrører brændstofforbruget i bygge- og vejtransportsektoren , herunder kollektive transportformer . Det bør også være muligt at bruge klimainvesteringsfonden til at støtte banebrydende innovative teknologier inden for affaldssektoren . For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til innovation inden for dette udvidede anvendelsesområde, bør klimainvesteringsfonden suppleres med 50 mio. kvoter, der dels stammer fra de kvoter, der ellers kunne auktioneres, dels fra de kvoter, der ellers kunne tildeles gratis, i overensstemmelse med den nuværende andel af finansiering fra hver kilde til klimainvesteringsfonden . For at fremme innovation i banebrydende teknologier så hurtigt som muligt bør Kommissionen sikre, at en del af den finansiering, der stilles til rådighed via klimainvesteringsfonden, »fremrykkes« til de første år af dette direktivs gennemførelse.

Ændring 460

Forslag til direktiv

Betragtning 33 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(33a)

En fremskyndet udbredelse af indenlandske bæredygtige vedvarende energikilder spiller en vigtig rolle i Unionens plan om at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer i god tid inden 2030. Desuden er det nødvendigt, at der er store mængder bæredygtig vedvarende energi til rådighed for at sikre en reduktion af drivhusgasemissionerne i industriprocesser og i økonomien som helhed. Det er nødvendigt med en betydelig forhøjelse af Unionens mål for vedvarende energi for 2030 og af de dertilhørende nationale bidrag. Mindst 12 % af de kvoter, der stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, bør derfor anvendes til videreudvikling og udbredelse af bæredygtige vedvarende energikilder i Unionen i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. Der bør gives prioritet til udvikling af lokal egenproduktion, lagring og deling, navnlig gennem VE-fællesskaber.

Ændring 461

Forslag til direktiv

Betragtning 33 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(33b)

Ved at støtte projekter gennem offentlig finansiering vil klimainvesteringsfonden give virksomhederne betydelige fordele med hensyn til udvikling af deres produkter og tjenesteydelser. Der bør derfor udveksles viden mellem projekter, som finansieres af klimainvesteringsfonden, og andre relevante projekter og med EU-baserede forskere med en legitim interesse.

Ændring 462

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændring

(35)

CO2-differencekontrakter er et vigtigt element til at udløse emissionsreduktioner i industrien og giver mulighed for at sikre investorer i innovative klimavenlige teknologier en pris, der belønner CO2-emissionsreduktioner ud over dem, der følger af de nuværende prisniveauer i EU ETS. Den vifte af foranstaltninger, som innovationsfonden kan støtte, bør udvides til at yde støtte til projekter gennem prisbaserede udbud, såsom CO2-differencekontrakter. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om de præcise regler for denne type støtte.

(35)

CO2-differencekontrakter er et vigtigt element til at udløse emissionsreduktioner i industrien gennem opskalering af nye teknologier og giver mulighed for at sikre investorer i innovative klimavenlige teknologier en pris, der belønner CO2-emissionsreduktioner ud over dem, der følger af de nuværende prisniveauer i EU ETS. Den vifte af foranstaltninger, som klimainvesteringsfonden kan støtte, bør udvides til at yde støtte til projekter gennem teknologineutrale, prisbaserede udbud såsom CO2-differencekontrakter og overholde princippet om geografisk balance. CO2-differencekontrakter vil være en vigtig mekanisme til at støtte udviklingen af dekarboniseringsteknologier som f.eks. CCS og CCU og til at optimere brugen af de tilgængelige ressourcer. CO2-differencekontrakter vil også give investorer i teknologier som f.eks. teknologier for CO2-opsamling sikkerhed. Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse med særligt fokus på mulighederne for at yde støtte gennem udbud, herunder på omfanget af den ydede finansiering. På grundlag af resultaterne af denne analyse bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om de præcise regler for denne type støtte.

Ændring 463

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændring

(38)

Moderniseringsfondens anvendelsesområde bør tilpasses Unionens seneste klimamål ved at kræve, at investeringer er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og forordning (EU) 2021/1119, og fjerne støtten til investeringer i forbindelse med fossile brændstoffer. Der bør kun ydes støtte fra moderniseringsfonden til medlemsstater, der har vedtaget retligt bindende mål for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 samt foranstaltninger til udfasning af alle fossile brændstoffer inden for en tidsramme, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/1119. For at sikre effektiv brug af Unionens midler bør adgang til Moderniseringsfonden også være betinget af overholdelse af retsstatsprincippet. Desuden bør procentdelen af moderniseringsfonden, der skal afsættes til prioriterede investeringer, øges til 100 %; Energieffektivitet bør målrettes som et prioriteret område på efterspørgselssiden, og støtte til husholdninger med henblik på at bekæmpe energifattigdom, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, bør være omfattet af de prioriterede investeringers anvendelsesområde.

Ændring 464

Forslag til direktiv

Betragtning 38 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(38a)

Med stigningen i EU ETS-priserne er indtægterne fra EU ETS til medlemsstaterne og Unionen steget væsentligt. For at anerkende bidraget fra EU ETS-indtægter til omstillingen af EU-industrien samt for at yde støtte til sårbare personer i Unionen for at sætte dem i stand til at skifte til miljøvenlige alternativer bør der indføres et EU ETS-mærke. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at det fremgår klart, at finansiering kommer fra EU ETS-indtægter, ved at vise et passende mærke ved alle projekter og aktiviteter, der støttes på nationalt plan eller gennem EU-fonde.

Ændring 465

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændring

(39)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (21) fastsætter regler om overvågning af emissioner fra biomasse, som er i overensstemmelse med de regler om anvendelse af biomasse, der er fastsat i EU-lovgivningen om vedvarende energi. Efterhånden som lovgivningen bliver mere detaljeret om bæredygtighedskriterierne for biomasse med de seneste regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (22), bør tildelingen af gennemførelsesbeføjelser i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF udtrykkeligt udvides til at omfatte vedtagelsen af de nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse af bæredygtighedskriterier for biomasse i EU ETS, herunder biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra blandinger af nulsatsbiomasse og biomasse, der ikke stammer fra kilder med nulsats.

(39)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (21) fastsætter regler om overvågning af emissioner fra biomasse, som er i overensstemmelse med de regler om anvendelse af biomasse, der er fastsat i EU-lovgivningen om vedvarende energi. Efterhånden som lovgivningen bliver mere detaljeret om bæredygtighedskriterierne for biomasse med de seneste regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (22), bør tildelingen af gennemførelsesbeføjelser i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF udtrykkeligt udvides til at omfatte vedtagelsen af de nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse af bæredygtighedskriterier for biomasse i EU ETS, herunder biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra blandinger af nulsatsbiomasse og biomasse, der ikke stammer fra kilder med nulsats.

Ændring 466

Forslag til direktiv

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)

Vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer kan være vigtige for at reducere drivhusgasemissionerne i sektorer, der er svære at dekarbonisere. Hvis genanvendte kulstofbrændstoffer og vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fremstilles af opsamlet kuldioxid under en aktivitet, der er omfattet af dette direktiv, bør emissionerne medregnes under denne aktivitet. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer bidrager til reduktioner af drivhusgasemissionerne, og for at undgå dobbelttælling for brændstoffer, der gør dette, er det hensigtsmæssigt udtrykkeligt at udvide beføjelsen i artikel 14, stk. 1, til at omfatte Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter , der fastsætter de nødvendige justeringer for, hvordan der kan tages hensyn til den eventuelle udledning af kuldioxid, og hvordan man undgår dobbelttælling for at sikre passende incitamenter, idet der også tages hensyn til behandlingen af disse brændstoffer i henhold til direktiv (EU) 2018/2001.

(40)

Vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer kan være vigtige for at reducere drivhusgasemissionerne i sektorer, der er svære at dekarbonisere. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer bidrager til reduktioner af drivhusgasemissionerne, og for at undgå dobbelttælling for brændstoffer, der gør dette, er det hensigtsmæssigt udtrykkeligt at udvide beføjelsen i artikel 14, stk. 1, til at omfatte Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter , der fastsætter de nødvendige justeringer for, hvordan der kan tages hensyn til den eventuelle udledning af kuldioxid, på en måde der sikrer, at alle emissioner tælles med, også når sådanne brændstoffer produceres fra opsamlet kuldioxid uden for Unionen og anvendes i en aktivitet, der er omfattet af dette direktiv, samtidig med at man undgår dobbelttælling og sikrer, at der er passende incitamenter til at opsamle emissioner , idet der også tages hensyn til behandlingen af disse brændstoffer i henhold til direktiv (EU) 2018/2001.

Ændring 467

Forslag til direktiv

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændring

(42)

Udelukkelsen af anlæg, der udelukkende anvender biomasse fra EU ETS, har ført til situationer, hvor anlæg, der forbrænder en stor andel af biomasse, har opnået uventede fortjenester ved at modtage gratis kvoter, der langt overstiger de faktiske emissioner. Der bør derfor indføres en tærskelværdi for biomasseforbrænding med nulsats, over hvilken anlæg er udelukket fra EU ETS. Tærskelværdien på 95 % er i overensstemmelse med usikkerhedsparameteren i artikel 2, stk. 16, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/331 (23).

udgår

Ændring 468

Forslag til direktiv

Betragtning 42 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(42a)

De stigende energipriser giver anledning til stor bekymring hos borgerne, navnlig lavindkomstfamilier, og hos industrien, navnlig små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«). Hovedårsagen til de stigende energipriser er vores afhængighed af fossile brændstoffer. I Fit for 55-pakken bør man gøre noget ved sådanne afhængigheder og forsøge at mindske dem, også ved at forbedre EU ETS' udformning. En styrkelse af markedets integritet og gennemsigtighed kan også spille en rolle i begrænsningen af EU ETS-markedsprisernes volatilitet.

Ændring 469

Forslag til direktiv

Betragtning 42 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(42b)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) offentliggjorde sin endelige rapport om emissionskvoter og de tilhørende derivater den 28. marts 2022. Kommissionen bør, hvor det er relevant og hurtigst muligt, fremlægge et lovgivningsforslag som opfølgning på den rapport for at forbedre gennemsigtigheds-, overvågnings- og rapporteringsniveauerne på det europæiske marked for emissionskvoter og tilhørende derivater. Med henblik på løbende at overvåge markedsintegriteten og gennemsigtigheden, undgå misinformation og styre enhver potentiel hurtig indsats bør ESMA dog regelmæssigt offentliggøre en rapport om disse markeders integritet og gennemsigtighed, og, hvor det er relevant, fremsætte yderligere henstillinger om målrettede forbedringer. ESMA bør navnlig undersøge markedernes funktion i lyset af en eventuel volatilitet og prisudvikling, forløbet af auktionerings- og handelsoperationer på markederne, likviditeten og de handlede volumener og kategorierne af markedsdeltagere og deres handelsadfærd. Målrettede forbedringer kunne f.eks. være foranstaltninger, som har til formål at højne kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige for markedsdeltagerne og den brede offentlighed om emissionskvotemarkedernes og de tilhørende derivatmarkeders funktion, at forbedre lovpligtig indberetning og markedsovervågning på emissionskvotemarkederne og de tilhørende derivatmarkeder, herunder ved at gøre individuelle transaktioner offentligt tilgængelige, at kræve af hver enkelt markedsdeltager, at vedkommende offentliggør sine beholdninger og positioner fordelt på motiv og tidshorisont, at fremme forebyggelse og opsporing af markedsmisbrug og at bidrage til at opretholde velordnede markeder for emissionskvoter og de tilhørende derivater, f.eks. via en varierende sanktion baseret på det foregående års gennemsnitlige auktionspris, tilbageholdelse af kvoter, justering af mængden af efterfølgende auktioner eller en kombination heraf. Kommissionen bør vurdere ESMA's henstillinger inden for seks måneder efter offentliggørelsen af ESMA's rapport og bør, hvor det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag, hvormed disse henstillinger adresseres.

Ændring 470

Forslag til direktiv

Betragtning 42 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(42c)

Uventet eller pludselig markedsvolatilitet eller store prischok på Unionens CO2-marked, f.eks. som følge af pludselige ændringer i markedsadfærden eller for stor spekulation, påvirker forudsigeligheden på markedet og det stabile investeringsklima, der er afgørende for planlægningen af investeringerne i dekarbonisering og innovation, i negativ retning. Derfor vil de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisudsving, blive styrket på en omhyggelig måde for at forbedre vurderingen af og reaktionen på en uønsket prisudvikling. Sådanne målrettede forbedringer bør sikre en fortsat korrekt funktion af CO2-markederne, herunder mellemmændenes og de finansielle aktørers rolle med hensyn til at stille likviditet til rådighed for markedet og sikre markedsadgang for aktører, der lever op til kravene, navnlig SMV'er, samtidig med at man gør noget ved uventet eller pludselig volatilitet eller prischok, der ikke har noget at gøre med de grundlæggende markedsforhold.

Ændring 471

Forslag til direktiv

Betragtning 43 (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(43a)

For at sikre, at der hersker ensartede regler, og for at lukke eventuelle resterende huller mellem det nuværende EU ETS og det nye emissionshandelssystem bør det nye emissionshandelssystem også dække andre brændstoffer, der frigives til forbrug såsom brændstoffer, der anvendes til procesopvarmning ved aktiviteter, der ikke er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, samtidig med, at dobbelttælling undgås eller afhjælpes. En sådan tilgang vil desuden forenkle gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og verificeringen af det nye emissionshandelssystem for regulerede enheder.

Ændring 472

Forslag til direktiv

Betragtning 44

Kommissionens forslag

Ændring

(44)

For at etablere den nødvendige gennemførelsesramme og skabe en rimelig tidsramme for at nå 2030-målet bør emissionshandelen i de to nye sektorer starte i 2025. I løbet af det første år bør de regulerede enheder forpligtes til at være i besiddelse af en drivhusgasemissionstilladelse og indberette deres emissioner for årene 2024 og 2025 . Udstedelsen af kvoter og overholdelsesforpligtelserne for disse enheder bør finde anvendelse fra 2026 . Denne sekvensering vil gøre det muligt at starte emissionshandelen i sektorerne på en velordnet og effektiv måde. Det vil også gøre det muligt at indføre EU-finansiering og medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre en socialt retfærdig indførelse af EU's emissionshandel i de to sektorer med henblik på at afbøde CO2-prisens indvirkning på sårbare husholdninger og transportbrugere.

(44)

For at etablere den nødvendige gennemførelsesramme og skabe en rimelig tidsramme for at nå 2030-målet bør emissionshandelen i de nye sektorer starte i 2025. I løbet af det første år bør de regulerede enheder forpligtes til at være i besiddelse af en drivhusgasemissionstilladelse og indberette deres emissioner for årene 2023 og 2024 . Udstedelsen af kvoter og overholdelsesforpligtelserne for disse enheder bør finde anvendelse fra 2025 for så vidt angår brændstoffer, der er frigivet til forbrug i kommercielle anlæg, og andre brændstoffer, f . eks. til procesopvarmning, som ikke er omfattet at det eksisterende EU ETS. Med forbehold af en vurdering inden 1. januar 2026, og hvis betingelserne er de rette, bør Kommissionen sigte mod at udvide dette til at omfatte brændstoffer, der er frigivet til forbrug i privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra 1. januar 2029, og bør, hvor det er relevant, fremlægge en målrettet undersøgelse med henblik herpå. Denne sekvensering vil gøre det muligt at starte emissionshandelen i sektorerne på en velordnet og effektiv måde. Det vil også gøre det muligt at indføre EU-finansiering og medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre en socialt retfærdig indførelse af EU's emissionshandel i de to sektorer med henblik på at afbøde CO2-prisens indvirkning på sårbare husholdninger og transportbrugere.

Ændring 473

Forslag til direktiv

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændring

(46)

De regulerede enheder i de to nye sektorer og reguleringspunktet bør defineres i overensstemmelse med den punktafgiftsordning, der er indført ved Rådets direktiv (EU) 2020/262 (25), med de nødvendige tilpasninger, da dette direktiv allerede fastsætter et solidt kontrolsystem for alle mængder brændstof, der overgår til forbrug med henblik på betaling af punktafgifter. Slutbrugere af brændstoffer i disse sektorer bør ikke være underlagt forpligtelser i henhold til direktiv 2003/87/EF.

(46)

De regulerede enheder i de nye sektorer og reguleringspunktet bør defineres i overensstemmelse med den punktafgiftsordning, der er indført ved Rådets direktiv (EU) 2020/262 (25), med de nødvendige tilpasninger, da dette direktiv allerede fastsætter et solidt kontrolsystem for alle mængder brændstof, der overgår til forbrug med henblik på betaling af punktafgifter. Slutbrugere af brændstoffer i disse sektorer bør ikke være underlagt forpligtelser i henhold til direktiv 2003/87/EF.

Ændring 474

Forslag til direktiv

Betragtning 47

Kommissionens forslag

Ændring

(47)

De regulerede enheder, der er omfattet af emissionshandelen i sektorerne for bygninger og vejtransport , bør være underlagt de samme krav til drivhusgasemissionstilladelser som operatører af stationære anlæg. Det er nødvendigt at fastsætte regler for ansøgninger om tilladelser, betingelser for udstedelse af tilladelser, indhold og revision samt eventuelle ændringer vedrørende den regulerede enhed. For at det nye system kan iværksættes på en velordnet måde, bør medlemsstaterne sikre, at regulerede enheder, der er omfattet af den nye emissionshandel, har en gyldig tilladelse fra systemets start i 2025 .

(47)

De regulerede enheder, der er omfattet af emissionshandelen i de nye sektorer , bør være underlagt de samme krav til drivhusgasemissionstilladelser som operatører af stationære anlæg. Det er nødvendigt at fastsætte regler for ansøgninger om tilladelser, betingelser for udstedelse af tilladelser, indhold og revision samt eventuelle ændringer vedrørende den regulerede enhed. For at det nye system kan iværksættes på en velordnet måde, bør medlemsstaterne sikre, at regulerede enheder, der er omfattet af den nye emissionshandel, har en gyldig tilladelse fra systemets start i 2024 .

Ændring 475

Forslag til direktiv

Betragtning 48

Kommissionens forslag

Ændring

(48)

Den samlede mængde kvoter til den nye emissionshandel bør følge et lineært forløb for at nå emissionsreduktionsmålet for 2030, idet der tages hensyn til bygningers og vejtransports omkostningseffektive bidrag på 43 % emissionsreduktioner frem til 2030 i forhold til 2005. Den samlede kvotemængde bør fastsættes første gang i 2026 for at følge et forløb begyndende i 2024 fra værdien af emissionsgrænserne for 2024 (1 109 304 000 CO2t), beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/ 842 på grundlag af referenceemissionerne for disse sektorer for perioden 2016- 2018 (26) . Den lineære reduktionsfaktor bør derfor fastsættes til 5,15 % . Fra 2028 bør den samlede kvotemængde fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige rapporterede emissioner for årene 2024, 2025 og 2026 og bør falde med den samme absolutte årlige reduktion som fastsat fra 2024, hvilket svarer til en lineær reduktionsfaktor på 5,43 % sammenlignet med den sammenlignelige 2025-værdi af ovennævnte forløb. Hvis disse emissioner er betydeligt højere end denne forløbskurve, og hvis denne afvigelse ikke skyldes små forskelle i emissionsmålingsmetoderne, bør den lineære reduktionsfaktor justeres for at nå den krævede emissionsreduktion i 2030.

(48)

Den samlede mængde kvoter til den nye emissionshandel bør følge et lineært forløb for at nå emissionsreduktionsmålet for 2030, idet der tages hensyn til bygningers og vejtransports omkostningseffektive bidrag på 43 % emissionsreduktioner frem til 2030 i forhold til 2005. Den samlede kvotemængde bør fastsættes første gang i 2025 for at følge et forløb begyndende i 2024 fra værdien af emissionsgrænserne for 2024 (1 109 304 000 CO2t), beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/ 842 (26) på grundlag af referenceemissionerne for disse sektorer for perioden 2016- 2018 . Den lineære reduktionsfaktor bør derfor fastsættes til 5,15 %. Fra 2028 bør den samlede kvotemængde fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige rapporterede emissioner for årene 2024, 2025 og 2026 og bør falde med den samme absolutte årlige reduktion som fastsat fra 2024, hvilket svarer til en lineær reduktionsfaktor på 5,43 % sammenlignet med den sammenlignelige 2025-værdi af ovennævnte forløb. Hvis disse emissioner er betydeligt højere end denne forløbskurve, og hvis denne afvigelse ikke skyldes små forskelle i emissionsmålingsmetoderne, bør den lineære reduktionsfaktor justeres for at nå den krævede emissionsreduktion i 2030.

Ændring 476

Forslag til direktiv

Betragtning 50

Kommissionens forslag

Ændring

(50)

For at sikre en gnidningsløs start på emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren og under hensyntagen til de regulerede enheders behov for at sikre eller på forhånd købe kvoter for at mindske deres pris- og likviditetsrisiko bør en større mængde kvoter auktioneres tidligt. I 2026 bør auktionsmængderne derfor være 30 % højere end den samlede kvotemængde for 2026 . Dette beløb vil være tilstrækkeligt til at skabe likviditet, både hvis emissionerne falder i overensstemmelse med reduktionsbehovene, og hvis emissionsreduktionerne kun gennemføres gradvist. De nærmere regler for denne forhåndsdistribution af auktionsmængden fastsættes i en delegeret retsakt vedrørende auktionering, der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.

(50)

For at sikre en gnidningsløs start på emissionshandel i de nye sektorer og under hensyntagen til de regulerede enheders behov for at sikre eller på forhånd købe kvoter for at mindske deres pris- og likviditetsrisiko bør en større mængde kvoter auktioneres tidligt. I 2025 bør auktionsmængderne derfor være 30 % højere end den samlede kvotemængde for 2025 . Dette beløb vil være tilstrækkeligt til at skabe likviditet, både hvis emissionerne falder i overensstemmelse med reduktionsbehovene, og hvis emissionsreduktionerne kun gennemføres gradvist. De nærmere regler for denne forhåndsdistribution af auktionsmængden fastsættes i en delegeret retsakt vedrørende auktionering, der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.

Ændring 477

Forslag til direktiv

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændring

(52)

Indførelsen af CO2-prisen inden for vejtransport og bygninger bør ledsages af en effektiv social kompensation, navnlig i betragtning af de allerede eksisterende niveauer for energifattigdom. Omkring 34 millioner europæere rapporterede, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af EU's befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019 (27). For at opnå en effektiv social og fordelingsmæssig kompensation bør medlemsstaterne forpligtes til at anvende auktionsindtægterne til de klima- og energirelaterede formål, der allerede er angivet for den eksisterende emissionshandel, men også til foranstaltninger, der specifikt er tilføjet for at løse relaterede problemer for de nye sektorer inden for vejtransport og bygninger, herunder relaterede politiske foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (28). Auktionsindtægter bør anvendes til at håndtere de sociale aspekter af emissionshandelen for de nye sektorer med særlig vægt på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. I denne ånd vil en ny social klimafond yde målrettet finansiering til medlemsstaterne for at støtte de europæiske borgere, der er mest berørt af eller er i fare for at blive ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom. Den Sociale Klimafond bør være en integreret del af Unionens budget for at bevare budgettets enhed og sammenhængen med Unionens politikker og for at sikre, at budgetmyndigheden, der består af Parlamentet og Rådet, udøver effektiv kontrol. Denne fond vil fremme retfærdighed og solidaritet mellem og inden for medlemsstaterne og samtidig mindske risikoen for energi- og mobilitetsfattigdom i overgangsperioden. Den vil bygge videre på og supplere de eksisterende solidaritetsmekanismer. Midlerne fra den nye fond vil i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra ny emissionshandel i perioden 2026-2032 og vil blive gennemført på grundlag af de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne bør fremlægge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20…/nn (29). Den programmerede basisbevilling i Unionens budget bør øges årligt ved en yderligere forhøjelse i tilfælde af en stigning i CO2-prisen af et højere niveau end oprindeligt antaget, da det ville øge byrden for sårbare husholdninger og trafikanter. For at sikre, at CO2-prisstigningernes indvirkning på de mest sårbare modvirkes på passende og retfærdig vis, bør sådanne årlige forhøjelser medtages i den flerårige finansielle ramme ved hjælp af en automatisk »tilpasning efter udsvingene i CO2-prisen« af loftet i udgiftsområde 3 og af betalingsloftet, idet denne mekanisme skal fastlægges i forordningen om den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med artikel 312 i TEUF. Desuden bør hver medlemsstat anvende sine auktionsindtægter til bl.a. at finansiere en del af omkostningerne i forbindelse med deres sociale klimaplaner.

Ændring 478

Forslag til direktiv

Betragtning 52 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(52a)

Eftersom transportsektoren i øjeblikket er den eneste sektor, der ikke har skabt nogen reduktioner i drivhusgasemissionerne, er der behov for betydelige investeringer i bæredygtige transportmuligheder for at nå Unionens klimamål og understøtte en ændring af transportmiddelvalget til miljøvenlige transportformer. Derfor skal mindst 10 % af de forventede indtægter fra den øgede handel med emissioner, der ventes at opstå som følge af udvidelsen af EU ETS's anvendelsesområde og indførelsen af et nyt EU ETS til varme, transport og andre brændstoffer i henhold til dette direktiv, herunder 10 % af de nationale indtægter, som medlemsstaterne skal tildele, samt 10 % af indtægterne under Klimainvesteringsfonden tildeles den fortsatte udvikling af offentlig transport, navnlig klimavenlige jernbane- og bussystemer.

Ændring 479

Forslag til direktiv

Betragtning 52 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(52b)

For at opnå større sammenhæng og effektivitet i forvaltningen og brugen af Unionens midler og ressourcer bør Kommissionen foretage en vurdering og, hvor det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om at lægge Klimainvesteringsfonden og Moderniseringsfonden ind under Unionens budget, der kunne indgives i forbindelse med forslagene til den næste flerårige finansielle ramme.

Ændring 480

Forslag til direktiv

Betragtning 54

Kommissionens forslag

Ændring

(54)

Innovation og udvikling af nye kulstoffattige teknologier i byggesektoren og vejtransportsektoren er afgørende for at sikre disse sektorers omkostningseffektive bidrag til de forventede emissionsreduktioner. Derfor bør 150 mio. kvoter fra emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren også stilles til rådighed for innovationsfonden for at stimulere omkostningseffektive emissionsreduktioner .

(54)	150 mio. kvoter fra emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren bør også stilles til rådighed for Den Sociale Klimafond for at støtte sociale klimaforanstaltninger .

Ændring 481

Forslag til direktiv

Betragtning 55

Kommissionens forslag

Ændring

(55)

Regulerede enheder, der er omfattet af handel med emissioner fra bygninger og vejtransport , bør returnere kvoter for deres verificerede emissioner svarende til de mængder brændstof, de har frigivet til forbrug. De bør første gang returnere kvoter for deres verificerede emissioner i 2026 . For at minimere den administrative byrde bør en række regler, der finder anvendelse på det eksisterende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart, finde anvendelse på emissionshandel for bygninger og vejtransport med de nødvendige tilpasninger. Dette omfatter navnlig regler om overdragelse, returnering og annullering af kvoter samt regler om kvoters gyldighed, sanktioner, kompetente myndigheder og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.

(55)

Regulerede enheder, der er omfattet af den nye handel med emissioner, bør returnere kvoter for deres verificerede emissioner svarende til de mængder brændstof, de har frigivet til forbrug. De bør første gang returnere kvoter for deres verificerede emissioner i 2025 . For at minimere den administrative byrde bør en række regler, der finder anvendelse på det eksisterende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart, finde anvendelse på den nye emissionshandel, med de nødvendige tilpasninger. Dette omfatter navnlig regler om overdragelse, returnering og annullering af kvoter samt regler om kvoters gyldighed, sanktioner, kompetente myndigheder og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.

Ændring 482

Forslag til direktiv

Betragtning 59 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(59a)

For at opnå målene i dette direktiv og anden EU-lovgivning, navnlig dem i forordning (EU) 2021/1119, bør Unionen og dens medlemsstater basere sig på den seneste videnskabelige dokumentation, når de gennemfører politikker. Derfor bør rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer tages i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. Desuden bør det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer være i stand til på eget initiativ at yde videnskabelig rådgivning vedrørende dette direktiv for at sikre, at den førte politik er i tråd med målene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen.

Ændring 483

Forslag til direktiv

Betragtning 59 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(59b)

Med henblik på at fastlægge en langsigtet vision bør Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer udarbejdelse vejledende køreplaner for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til dette direktiv, med det formål at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119. Køreplanerne bør udarbejdes på en gennemsigtig måde og i tæt samarbejde med interessenterne, herunder enkeltpersoner, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, erhvervslivet og de politiske beslutningstagere. Køreplanerne er et vigtigt redskab til at give interessenterne indsigt og stabilitet på lang sigt og til at indkredse fælles interesser, mulige uoverensstemmelser og konflikter i politikudviklingen. Køreplanerne bør ajourføres hvert femte år for at tage den seneste videnskabelige udvikling i betragtning i tæt samarbejde med interessenterne.

Ændring 484

Forslag til direktiv

Betragtning 61

Kommissionens forslag

Ændring

(61)

Et velfungerende, reformeret EU ETS, der omfatter et instrument til at stabilisere markedet, er et vigtigt middel for Unionen til at nå sit aftalte mål for 2030 og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Markedsstabilitetsreserven søger at rette op på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på markedet. I henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2015/1814 skal reserven tages op til revision tre år efter, at den er operationel, idet der lægges særlig vægt på procentsatsen for fastsættelse af antallet af kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven, tærsklen for det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC), som fastsætter kvotetilførslen, og antallet af kvoter, der skal frigives fra reserven.

(61)

Et velfungerende, reformeret EU ETS, der omfatter et instrument til at stabilisere markedet, er et vigtigt middel for Unionen til at nå sit aftalte mål for 2030 , sin målsætning om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Markedsstabilitetsreserven søger at rette op på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på markedet. I henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2015/1814 skal reserven tages op til revision tre år efter, at den er operationel, idet der lægges særlig vægt på procentsatsen for fastsættelse af antallet af kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven, tærsklen for det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC), som fastsætter kvotetilførslen, og antallet af kvoter, der skal frigives fra reserven.

Ændring 485

Forslag til direktiv

Betragtning 62

Kommissionens forslag

Ændring

(62)

I betragtning af behovet for at sende et stærkere investeringssignal for at reducere emissionerne på en omkostningseffektiv måde og med henblik på at styrke EU ETS bør afgørelse (EU) 2015/1814 ændres med henblik på at øge procentsatsen for fastsættelse af det antal kvoter, der hvert år skal overføres til markedsstabilitetsreserven. Desuden bør tilførslen for lavere niveauer i TNAC være lig med forskellen mellem TNAC og den tærskel, der bestemmer tilførslen af kvoter. Dette vil forhindre den betydelige usikkerhed i de auktionsmængder, der resulterer, når TNAC ligger tæt på grænseværdien, og samtidig sikre, at overskuddet når den båndbredde, inden for hvilken kvotemarkedet anses for at fungere på en afbalanceret måde.

(62)

Ændring 486

Forslag til direktiv

Betragtning 66 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(66a)

Det er af afgørende betydning for at sikre forudsigelighed for operatørerne og for at undgå at svække incitamentet for de bedst ydende og innovationen som følge af yderligere og uforudsete udgifter, at man undgår at anvende den tværsektorielle korrektionsfaktor for frontløbere.

Ændring 487

Forslag til direktiv

Betragtning 67

Kommissionens forslag

Ændring

(67)

Det er nødvendigt at ændre forordning (EU) 2015/757 for at tage hensyn til inddragelsen af søtransportsektoren i EU ETS. Forordning (EU) 2015/757 bør ændres for at forpligte virksomheder til at indberette aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og til at forelægge deres verificerede overvågningsplaner og aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til godkendelse for den ansvarlige administrerende myndighed. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre metoderne til overvågning af CO2-emissioner og reglerne om overvågning samt alle andre relevante oplysninger i forordning (EU) 2015/757 for at sikre, at EU ETS fungerer effektivt på administrativt plan, og supplere forordning (EU) 2015/757 med reglerne for de administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner og ændringer heraf med reglerne for overvågning, rapportering og forelæggelse af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og for udstedelse af aggregerede emissionsdata for virksomheder. De data, der overvåges, rapporteres og verificeres i henhold til forordning (EU) 2015/757, kan også anvendes med henblik på overholdelse af anden EU-lovgivning, der kræver overvågning, rapportering og verifikation af samme skibsoplysninger.

(67)

Det er nødvendigt at ændre forordning (EU) 2015/757 for at tage hensyn til inddragelsen af søtransportsektoren i EU ETS. Forordning (EU) 2015/757 bør ændres for at forpligte virksomheder til at indberette aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og til at forelægge deres verificerede overvågningsplaner og aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til godkendelse for den ansvarlige administrerende myndighed. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre metoderne til overvågning af CO2-, CH4- og N2O-emissioner og reglerne om overvågning samt alle andre relevante oplysninger i forordning (EU) 2015/757 for at sikre, at EU ETS fungerer effektivt på administrativt plan, og supplere forordning (EU) 2015/757 med reglerne for de administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner og ændringer heraf med reglerne for overvågning, rapportering og forelæggelse af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og for udstedelse af aggregerede emissionsdata for virksomheder. De data, der overvåges, rapporteres og verificeres i henhold til forordning (EU) 2015/757, kan også anvendes med henblik på overholdelse af anden EU-lovgivning, der kræver overvågning, rapportering og verifikation af samme skibsoplysninger.

Ændring 488

Forslag til direktiv

Betragtning 67 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(67a)

Ud over effektiv CO2-prissætning baseret på et velfungerende EU ETS spiller et gennemsigtigt marked en afgørende rolle for at skabe de nødvendige forudsætninger for hurtige og omkostningseffektive emissionsreduktioner i alle økonomiens sektorer. Der bør for at gøre det muligt for forbrugerne og alle andre aktører langs hele forsyningskæden at træffe informerede valg med hensyn til de indlejrede emissioner i produkter, udvikles et europæisk system til pålidelig mærkning af produkters CO2-aftryk.

Ændring 489

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 1 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

(-1)	Artikel 1, stk. 2, affattes således:

Dette direktiv fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer.

»Dette direktiv fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer , opfylde Unionens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (*1) og opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Parisaftalen og samtidig afspejle principperne om lighed og nationernes fælles, men differentierede ansvarsområder og respektive kompetencer .

Ændring 490

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 2 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Dette direktiv finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I og III, og på de drivhusgasser, der er anført i bilag II. Hvis et anlæg, der er omfattet af EU ETS som følge af driften af forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, ændrer sine produktionsprocesser for at reducere sine drivhusgasemissioner og ikke længere opfylder denne tærskel, forbliver det omfattet af EU ETS indtil udløbet af den relevante femårsperiode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, efter ændringen af produktionsprocessen.	1. Dette direktiv finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I og III, og på de drivhusgasser, der er anført i bilag II. Hvis et anlæg, der er omfattet af EU ETS som følge af driften af forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, ændrer sine produktionsprocesser for at reducere sine drivhusgasemissioner og ikke længere opfylder denne tærskel eller ikke længere udsender drivhusgasser, kan operatøren af dette anlæg beslutte , at anlægget forbliver omfattet af EU ETS indtil udløbet af den næste femårsperiode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, efter ændringen af produktionsprocessen.
	Kommissionen foretager inden den 31. december 2025 en vurdering om medtagelse af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW i EU ETS' anvendelsesområde i den næste periode og forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal, hvis det er relevant, ledsages af et lovforslag om medtagelse af sådanne anlæg.

Ændring 491

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra v a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

va)	»sejlads«: en sejlads som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (*2)

Ændring 492

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra w a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

wa)	»ikke-EU-omladningshavn«: en omladningshavn i et naboland uden for EU, som befinder sig i en afstand af mindre end 300 sømil fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hvor transporten af en type last ved omladning overstiger 60 % af den samlede trafik i den pågældende havn

Ændring 493

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra w b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

wb)	»omladningsoperation«: en operation, hvor last, containere eller varer losses fra et skib til havnen med det ene formål at laste dem på et andet skib

Ændring 494

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra w c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

wc)

»anløbshavn«: en havn, hvor et skib gør ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer. Følgelig gælder, at anløb alene med det formål at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet eller dets udstyr, ophold i havn fordi skibet har brug for assistance eller har været i havsnød, skibsoverførsler uden for havn, ophold i en ikke-EU-omladningshavn og ophold udelukkende for at søge ly i for ugunstige vejrforhold eller nødvendiggjort af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, ikke er omfattet af denne definition

Ændring 495

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — stk. 1 — litra y

Kommissionens forslag

Ændring

y)	»brændsel« med henblik på kapitel IVa: ethvert brændstof, der er anført i tabel A og C i bilag I til direktiv 2003/96/EF, samt ethvert andet produkt, der udbydes til salg som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. artikel 2, stk. 3, i nævnte direktiv

y)	»brændsel« med henblik på kapitel IVa: ethvert brændstof, der er anført i tabel A og C i bilag I til direktiv 2003/96/EF, samt ethvert andet produkt, der er beregnet til brug, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. artikel 2, stk. 3, i nævnte direktiv

Ændring 496

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel - 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

2a)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel - 3a

Kommissionen vurderer sammen med bestyrelsen for den internationale mekanisme til håndtering af tab og skader i forbindelse med klimaændringer, der blev aftalt i Warszawa, og andre internationale organisationer potentielle kompensationsforanstaltninger, som Unionen som helhed kan gennemføre for sårbare lande og udviklingslande, og aflægger rapport om denne vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2022.«

Ændring 497

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3b-3f finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de luftfartsaktiviteter, der er anført i bilag I. Artikel 3g-3 ge finder anvendelse på de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I.

Artikel 3b-3f finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de luftfartsaktiviteter, der er anført i bilag I. Artikel 3g-3 geb finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I , og som udføres af skibe med en bruttotonnage på 5 000 eller derover .

Fra den 1. januar 2027 finder artikel 3g-3geb anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I, og som udføres af skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover. Inden den dato foretager Kommissionen en vurdering af, om der er lige vilkår for alle skibe, og hvordan man undgår mulige negative indvirkninger på drivhusgasemmissionerne som følge af, at skibe med en bruttotonnage på 5 000 eller derover muligvis erstattes af flere skibe med en bruttotonnage under denne tærskel, hvis tærsklen ikke sænkes. Kommissionen fremsætter, hvis det er relevant, sammen med vurderingen et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.

Senest den 31. december 2024 vurderer Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119 og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på det globale klima af andre drivhusgasemissioner end CO2, CH4 og N2O og af partikler med globalt opvarmningspotentiale fra skibe, der ankommer til, foretager rejser inden for eller afsejler fra havne under en medlemsstats jurisdiktion. Denne rapport ledsages om nødvendigt af et forslag til retsakt med henblik på at behandle spørgsmålet om, hvordan sådanne emissioner og partikler skal håndteres.

Ændring 498

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3g — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport finder anvendelse for halvtreds procent ( 50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvtreds procent ( 50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, hundrede procent ( 100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

1. Tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport finder anvendelse for hundrede procent ( 100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent ( 100 %) af emissionerne fra skibe, der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Indtil den 31. december 2026 finder tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport anvendelse for halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Fra den 1. januar 2027 og med de undtagelser, der er fastsat i artikel 3gaa, finder tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport anvendelse for hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Ændring 499

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ga

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3ga

Indfasning af krav til søtransport

Krav til søtransport

Rederierne skal returnere kvoter efter følgende tidsplan:

Fra den 1. januar 2024 og hvert år derefter skal rederierne returnere kvoter svarende til hundrede procent (100 %) af de verificerede emissioner, der er rapporteret for hvert år.

a)	20 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2023

b)	45 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2024

c)	70 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2025

d)	100 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2026 og hvert år derefter.

I det omfang der returneres færre kvoter i forhold til de verificerede emissioner fra søtransport i årene 2023, 2024 og 2025, annulleres en tilsvarende mængde kvoter i stedet for at blive auktioneret i henhold til artikel 10, når forskellen mellem verificerede emissioner og returnerede kvoter er blevet fastlagt for hvert år.

Ændring 500

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ga a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3gaa

Fravigelser betinget af, om tredjelande og internationale organisationer træffer foranstaltninger for at imødegå søtransportens klimavirkninger

1. Kommissionen samarbejder med tredjelande med henblik på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om tiltag og foranstaltninger for at reducere drivhusgasemissionerne fra søtransporten i overensstemmelse med målet om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 % over det præindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i denne henseende.

2. Kommissionen har beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at indføre en forholdsmæssig reduktion af anvendelsesområdet for EU-foranstaltningerne, idet den samtidig i anvendelsesområdet for EU ETS fastholder mindst halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, hvis:

a)	et tredjeland har en CO2-prisfastsættelsesmekanisme til at indføre lofter for og nedbringe emissioner, der mindst svarer til den, der indgår under EU's emissionshandelssystem

der gennem en bilateral eller multilateral aftale mellem Unionen og én eller flere tredjelande er blevet indført en CO2-prisfastsættelsesmekanisme til at indføre lofter for og nedbringe emissioner, der mindst svarer til den, der indgår under EU's emissionshandelssystem, og det er blevet besluttet at knytte den til EU ETS i henhold til artikel 25, eller

c)	et tredjeland er et af de mindst udviklede lande eller en lille østat, der er et udviklingsland, og som har et BNP pr. indbygger, der ikke er på linje med eller overstiger EU-gennemsnittet og omfatter emissioner, der ligger under dets nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen.

Ændring 501

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ga b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3gab

Havfonden

1. Der vil blive oprettet en fond (havfonden) til at støtte de i stk. 4 omhandlede projekter og investeringer. 75 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter, jf. artikel 3g, anvendes gennem havfonden. Desuden tildeles alle eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) …/… [FuelEU Maritime] havfonden og anvendes i overensstemmelse med stk. 4.

2. Rederier kan betale et årligt medlemsbidrag til havfonden i overensstemmelse med deres samlede emissioner indberettet for det foregående kalenderår i henhold til forordning (EU) 2015/757 for at begrænse den administrative byrde for rederier, herunder små og mellemstore virksomheder og virksomheder, der ikke ofte er aktive inden for rammerne af dette direktiv. Havfonden returnerer kvoter kollektivt på vegne af rederier, der er medlemmer af havfonden. Medlemsbidraget pr. ton emissioner fastsættes af havfonden senest den 28. februar hvert år, men skal som minimum ligge på et niveau svarende til den højest registrerede fastsatte afviklingspris på primære eller sekundære markeder for kvoter i det foregående år.

3. Havfonden forvaltes centralt af Kommissionen gennem et EU-organ. Havfondens styringsstruktur skal svare til og sikre synergi med styringsstrukturen for klimainvesteringsfonden, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8, idet den, hvor det er relevant, anvender de regler for styring og støtte, der er fastlagt i nævnte artikel. Havfondens forvaltningsstruktur og beslutningsproces skal være gennemsigtig og inklusiv, navnlig med hensyn til fastsættelsen af prioriterede områder, kriterier og procedurer for tildeling af tilskud. Relevante interesserede parter spiller en passende rådgivende rolle. Alle oplysninger om projekter og investeringer, der støttes af havfonden, og alle andre relevante oplysninger om havfondens funktion offentliggøres.

4. Den finansiering, der ydes fra havfonden, skal støtte overgangen til en energieffektiv og klimaresilient søfartssektor i EU og bruges til at understøtte projekter og investeringer i forbindelse med følgende:

a)	forbedring af skibes og havnes energieffektivitet

b)	innovative teknologier og infrastruktur for dekarbonisering af søtransportsektoren, herunder vedrørende nærsøfart og havne, herunder forbindelser til elektricitetsnet i havne

c)	indsættelse af bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint, e-brændstoffer og ammoniak, der fremstilles med vedvarende energi, herunder gennem CO2-differencecertifikater for differencer mellem disse nulemissionsbrændstoffer og konventionelle brændstoffer

d)	nulemissionsfremdriftsteknologier, herunder vindteknologier

e)	forskning og udvikling og den første industrielle anvendelse af teknologier og design, der nedbringer drivhusgasemissionerne, herunder innovative teknologier og brændstoffer for skibe med isklasse og vintersejlads i frostområder

f)	projekter, der fremmer innovation i sektoren, såsom teknologier, der ikke alene fører til dekarbonisering, men blandt andet også nedbringer risikoen for støj-, luft- og havforurening, skal prioriteres

g)	havfonden skal bidrage til en retfærdig omstilling i den maritime sektor gennem uddannelse, opkvalificering og omskoling af den eksisterende arbejdsstyrke og forberede den næste generations arbejdsstyrke inden for søfart.

15 % af havfondens indtægter skal anvendes til at bidrage til beskyttelse, genopretning og bedre forvaltning af marine økosystemer, der påvirkes af den globale opvarmning såsom beskyttede havområder og til at fremme en tværgående, bæredygtig blå økonomi såsom vedvarende havenergi.

Alle investeringer, som havfonden støtter, offentliggøres og skal harmonere med målene for dette direktiv.

5. Al finansiering fra havfonden skal ske i overensstemmelse med:

a)	princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som fastsat i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*)

b)	minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.

6. Kommissionen samarbejder med tredjelande om at udforske mulighederne for, hvordan de også kan gøre brug af havfonden. En tilsvarende del af havfonden skal stilles til rådighed for de lande uden for Unionen, navnlig de mindst udviklede lande og østater, der er udviklingslande, hvis rejser fra eller til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion er omfattet hundrede procent (100 %) af foranstaltninger, der tager sigte på tilpasning til klimaændringer og nedbringelse af deres emissioner i søfartssektoren.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv, for så vidt angår gennemførelsen af denne artikel. Ved gennemførelsen af havfonden træffer Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (**) for at sikre beskyttelsen af midlerne vedrørende foranstaltninger og investeringer, der støttes af havfonden, hvis medlemsstaterne ikke overholder retsstatsprincippet. Med henblik herpå etablerer Kommissionen et effektivt og virkningsfuldt system til intern kontrol og tilbagesøger beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt.

Ændring 502

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3gd a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3gda

Kontraktmæssige bestemmelser

Når det endelige ansvar for indkøb af brændstoffet eller skibets drift i henhold til en aftale varetages af en anden enhed end rederiet, er denne enhed i henhold til aftalen ansvarlig for at dække de omkostninger, der opstår som følge af overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

I forbindelse med denne artikel forstås ved »skibets drift« beslutninger om den last, skibet skal medtage, eller skibets rute og hastighed.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at rederiet har passende og effektive midler til at dække de omkostninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, i overensstemmelse med artikel 16.

Ændring 503

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ge — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen overvejer eventuelle ændringer i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisations vedtagelse af en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport. I tilfælde af vedtagelse af en sådan foranstaltning og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning. Kommissionen kan i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre dette direktiv i fornødent omfang.	1. Kommissionen overvejer eventuelle ændringer i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) vedtagelse af en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport. I tilfælde af vedtagelse af en sådan foranstaltning og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning. Kommissionen kan i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre dette direktiv i fornødent omfang.
	Senest 12 måneder efter vedtagelsen af en sådan foranstaltning og inden denne foranstaltning tages i anvendelse og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning.
	I rapporten undersøges ambitionerne og den overordnede miljømæssige integritet af de foranstaltninger, som IMO har vedtaget, herunder deres generelle ambitioner, hvad angår målet i Parisaftalen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 % over det præindustrielle niveau, hvad angår Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 og hvad angår målet om klimaneutralitet som defineret i forordning (EU) 2021/1119, og disse foranstaltningers miljømæssige integritet sammenlignes med den generelle miljømæssige integritet i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS i overensstemmelse med reglerne i dette direktiv.
	Rapporten skal tage hensyn til graden af deltagelse i disse globale foranstaltninger, deres håndhævelse, gennemsigtighed, sanktioner for manglende overholdelse, processerne for offentligt input, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre og ansvarlighed.
	Kommissionen overvåger negative virkninger for så vidt angår bl.a. eventuelle stigninger i transportomkostningerne, markedsfordrejninger og ændringer i havnetrafikken, såsom havneanløb med henblik på omgåelse og flytning af omladningsknudepunkter, konkurrenceevnen i den maritime sektor i medlemsstaterne og navnlig de negative indvirkninger på de søtransporttjenester, der leverer væsentlige tjenester i forbindelse med territorial sammenhæng.
	Hvis der vedtages en sådan global markedsbaseret foranstaltning for at nedbringe drivhusgasemissionerne fra søtransporten i overensstemmelse med Parisaftalen til mindst et niveau, der er sammenligneligt med det, der opnås gennem Unionens foranstaltninger truffet i henhold til direktiv, kan Kommissionen i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag med henblik på at ændre dette direktiv og bringe det i overensstemmelse med foranstaltninger, der er truffet på globalt plan, idet den anerkender Unionens suverænitet til at regulere sin andel af emissioner fra internationale søfartsruter i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen.

Ændring 504

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ge — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Kommissionen overvåger gennemførelsen af dette kapitel og eventuelle tendenser for så vidt angår selskaber, der ønsker at undgå at være bundet af kravene i dette direktiv. Hvis det er relevant, foreslår Kommissionen foranstaltninger til at forhindre en sådan undgåelse .

2. Kommissionen overvåger og aflægger rapport hvert andet år fra … [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden], om gennemførelse af dette kapitel og eventuelle tendenser for så vidt angår selskaber, der ønsker at undgå at være bundet af kravene i dette direktiv. Kommissionen overvåger negative virkninger for så vidt angår bl.a. eventuelle stigninger i transportomkostningerne, markedsfordrejninger og ændringer i havnetrafikken, såsom havneanløb med henblik på omgåelse og flytning af omladningsknudepunkter, konkurrenceevnen i den maritime sektor i medlemsstaterne og navnlig de negative indvirkninger på de søtransporttjenester, der leverer væsentlige tjenester i forbindelse med territorial sammenhæng. Hvis det er relevant, foreslår Kommissionen foranstaltninger til at forhindre mulige negative virkninger eller omgåelse af kravene i dette direktiv .

Ændring 505

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3ge a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 3gea

Uanset artikel 3g, stk. 1, gælder, at hvis afstanden mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion er mindre end 300 sømil, skal tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter for aktiviteter relateret til søtransport finde anvendelse for hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, herunder omladningshavne, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, herunder omladningshavne, og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Ændring 506/rev

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3h

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 3h	Artikel 3h
Anvendelsesområde	Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter for aktiviteter, der er opført i bilag I, bortset fra luft- og søtransport.	1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter for aktiviteter, der er opført i bilag I, bortset fra luft- og søtransport.
	1a. Uanset bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser samt tildeling og udstedelse af kvoter til kommunale affaldsforbrændingsanlæg fra den 1. januar 2026.
	1b. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2024 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger de mulige virkninger af medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS på bortskaffelse af affald ved deponering i Unionen samt på affaldseksport til tredjelande.
	I denne rapport vurderer Kommissionen også muligheden for at medtage andre affaldshåndteringsprocesser, navnlig deponeringsanlæg i Unionen, som forårsager methan- og dinitrogenoxidemissioner, i EU ETS.
	Hvis det er relevant, fremsætter Kommissionen sammen med rapporten et lovgivningsforslag (navnlig hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet) for at forhindre de i første afsnit omhandlede virkninger og for at medtage de i andet afsnit omhandlede processer i EU ETS.

Ændringsforslag 677

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

I [året efter denne ændrings ikrafttræden] nedsættes den samlede EU-kvotemængde med [-mio. kvoter (fastsættes afhængigt af ikrafttrædelsesåret)] . Samme år øges den samlede EU-kvotemængde med 79 mio. kvoter til søtransport . Fra [året efter denne ændrings ikrafttræden] er den lineære faktor 4,2 % . Kommissionen offentliggør den samlede EU-kvotemængde senest 3 måneder efter [datoen for ikrafttrædelsen af den ændring, der skal indsættes].

I [året efter denne ændrings ikrafttræden] nedsættes den samlede EU-kvotemængde med 70 mio. kvoter. I 2026 nedsættes den samlede EU-kvotemængde med 50 mio. kvoter. Fra [året efter denne ændrings ikrafttræden] øges den samlede mængde kvoter i EU med [antallet at kvoter svarende til omfanget af anvendelsen af EU ETS for søtransportaktiviteter som fastsat i artikel 3g] mio. kvoter for søtransport. Fra 2024 og indtil udgangen af 2025 er den lineære faktor 4,4 % . Fra 2026 er den lineære faktor 4,5 %. Fra 2029 er den lineære faktor 4,6 %. Kommissionen offentliggør den samlede EU-kvotemængde senest 3 måneder efter [datoen for ikrafttrædelsen af den ændring, der skal indsættes].

Ændring 508

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 9 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Fra den 1. januar 2026 øges den samlede kvotemængde i Unionen for at tage højde for medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori den fastsætter størrelsen af forøgelsen af den samlede kvotemængde i Unionen for at tage højde for medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.

Ændring 509

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 1 — afsnit 3a

Kommissionens forslag	Ændring
Derudover auktioneres 2,5 % af den samlede kvotemængde mellem [året efter direktivets ikrafttræden] og 2030 til Moderniseringsfonden. De medlemsstater, der modtager denne kvotemængde, er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 65 % af EU-gennemsnittet i perioden 2016-2018. Midlerne svarende til denne kvotemængde fordeles i overensstemmelse med del B i bilag IIb.	Derudover auktioneres 2,5 % af den samlede kvotemængde mellem 2024 og 2030 til Moderniseringsfonden. De medlemsstater, der modtager denne kvotemængde, er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 65 % af EU-gennemsnittet i perioden 2016-2018. Midlerne svarende til denne kvotemængde fordeles i overensstemmelse med del B i bilag IIb. Den yderligere kvotemængde, som er omhandlet i dette afsnit, kan i givet fald også anvendes til at finansiere investeringer i grænseoverskridende projekter med de støttemodtagende medlemsstater og de tilstødende lavvækstgrænseregioner.
	Derudover auktioneres 0,5 % af den samlede kvotemængde mellem … [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] og 2030 stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8.

Ændring 510

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

3. Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter med undtagelse af de indtægter, der anvendes til kompensation for indirekte kulstofomkostninger, jf. artikel 10a, stk. 6, til en eller flere af følgende:

3. Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget som en generel indtægt. Indtægten til Unionens budget skal overholde princippet om bruttoopgørelse i overensstemmelse med artikel 7 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (*3). Medlemsstaterne anvender deres indtægter fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter [med undtagelse af de indtægter, der anvendes til kompensation for indirekte kulstofomkostninger, jf. artikel 10a, stk. 6,] til en eller flere af følgende:

Ændring 511

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra b a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b-f

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 3, første afsnit, litra b)-f), affattes således:

til at udvikle vedvarende energikilder for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter

»b)

til at udvikle vedvarende energikilder og eltransmissionsnet for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi og Unionens mål om interkonnektivitet samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter , herunder produktion af elektricitet fra selvforbrugere af vedvarende energi og VE-fællesskaber

ba)	til at støtte gennemgribende og gradvis gennemgribende renovering af bygninger i overensstemmelse med artikel 2, nr. (19) og (20) i direktiv (EU)…/… [det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne], startende med renovering af bygninger med den dårligste ydeevne

c)	til forebyggelse af skovrydning og fremme af skovrejsning og skovgenplantning i udviklingslande, der har ratificeret den internationale klimaaftale, og til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande

til forebyggelse af skovrydning og støtte beskyttelse af tørveområder, skove og andre land- eller havbaserede økosystemer og fremme af biodiversitetsvenlig skovrejsning og skovgenplantning i udviklingslande, der har ratificeret den internationale klimaaftale, og til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande

d)	kulstofbinding i skove i Unionen

d)	kulstofbinding i skove og i jordbunden i Unionen

da)	klimatilpasning i Unionen

e)	til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande

til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande , og innovative teknologiske metoder til kulstoffjernelse, såsom direkte optag fra luften, og kulstoflagring

f)	til at fremme overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport

til at investere i og fremskynde overgangen til transportformer , der bidrager væsentligt til dekarbonisering af sektoren, herunder udvikling af klimavenlig passager- og godsjernbanetransport og tustjenester og teknologier, og til at finansiere foranstaltninger til understøttelse af lufthavnes dekarbonisering i overensstemmelse med forordning (EU) …/… [etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer] og forordning (EU) …/… [sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport]«

Ændring 512

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	foranstaltninger, der har til formål at forbedre energieffektiviteten, fjernvarmesystemer og isolering eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere forvridende skatter.

foranstaltninger, der har til formål at forbedre energieffektiviteten, fjernvarmesystemer og isolering , effektive opvarmnings- og kølesystemer baseret på vedvarende energi eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere navnlig skatter og afgifter på elektricitet fra vedvarende kilder .

Ændring 513

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 — litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	I stk. 3, første afsnit, indsættes følgende litra:

»ha)	til at finansiere nationale klimadividendeordninger med en bevist positiv miljøpåvirkning som dokumenteret i den årlige rapport som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*4)

Ændring 514

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 — litra k

Gældende ordlyd

Ændring

cb)	Stk. 3, første afsnit, litra k), affattes således:

k)	til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig overgang til en kulstoffattig økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

»k)

til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig overgang til en klimaneutral økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, der potentielt berøres af omstillingen .«

Ændring 515

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1 a (nyt) og 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cc)	I stk. 3 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Uanset første afsnit bruger medlemsstaterne mindst 10 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter på udvikling af offentlig transport, navnlig klimavenlig jernbanetransport af passagerer og gods og klimavenlige bustjenester og -teknologier, jf. første afsnit, litra f).

Uanset første afsnit bruger medlemsstaterne mindst 10 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter på at finansiere yderligere klimatiltag i sårbare tredjelande, jf. første afsnit, litra j).«

Ændring 516

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c d (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 2

Gældende ordlyd

Ændring

cd)	Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til mindst 50 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og om de trufne foranstaltninger, jf. dette stykke, i de rapporter, som de indsender i medfør af beslutning nr. 280/2004/EF.

»Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til mindst 100 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og om de trufne foranstaltninger, jf. dette stykke, i de rapporter, som de indsender i medfør af beslutning nr. 280/2004/EF.«

Ændring 517

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra c e (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 3 a (nyt) og 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ce)	Følgende stykker indsættes:

»3a. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en plan for anvendelsen af indtægter sammen med hver opdatering af den integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1999. I henhold til artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning aflægger medlemsstaterne årligt rapport til Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 3 i denne artikel. Medlemsstaterne forelægger fuldstændige og konsekvente oplysninger af høj kvalitet. De definerer navnlig i deres rapporter betydningen af »forpligtede« og »udbetalte« beløb og fremlægger nøjagtige finansielle oplysninger. Hvis det er nødvendigt for at sikre, at disse rapporteringsforpligtelser overholdes, øremærker medlemsstaterne indtægterne i deres nationale budgetter.

Medlemsstaterne sikrer, at indtægterne fra EU ETS anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i stk. 3, og opretholder deres sporbarhed samt sikrer, at de lægges oven i de nationale klimaudgifter. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres rapporteringsforpligtelser i henhold til dette stykke.

3b. Medlemsstaterne anvender de indtægter, der hidrører fra auktionering af kvoter, og som ikke er anvendt som egne indtægter jf. stk. 2 i denne artikel, i overensstemmelse med:

a)	kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

b)	minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852 og

medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan som forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 og, hvis det er relevant, den territoriale plan for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (*5) .

Ændring 518

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra d a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 5

Gældende ordlyd

Ændring

da)	Stk. 5 affattes således:

5. Kommissionen overvåger det europæiske kvotemarkeds funktion. Den forelægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om kvotemarkedets funktion og om andre relevante klima- og energipolitikker, herunder om auktionernes forløb, likviditet og de handlede mængder, og med en sammenfatning af oplysningerne fra medlemsstaterne om de finansielle foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 6. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten.

»5. Kommissionen overvåger det europæiske kvotemarkeds funktion. Den forelægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om kvotemarkedets funktion og om andre relevante klima- og energipolitikker, herunder om auktionernes forløb, ikke-overholdende operatørers, herunder finansielle investorers, rolle og indvirkning på markedet, likviditet og de handlede mængder, og med en sammenfatning af oplysningerne fra medlemsstaterne om de finansielle foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 6. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten.«

Ændring 519

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra d b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

db)	Følgende stykke tilføjes:

»5a. Efter den endelige rapport af 28. marts 2022 fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om emissionskvoter og de tilhørende derivater forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, senest den … [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] et lovgivningsforslag som opfølgning på henstillingerne i denne rapport for at forbedre gennemsigtigheds-, overvågnings- og rapporteringsniveauerne på de europæiske emissionskvotemarkeder og de tilhørende derivatmarkeder i lyset af disse markeders EU-dækkende karakter.«

Ændring 520

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11 — litra d c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

dc)	Følgende stykke tilføjes:

»5b. ESMA overvåger regelmæssigt integriteten og gennemsigtigheden på de europæiske emissionskvotemarkeder og de tilhørende derivatmarkeder. Myndigheden offentliggør med regelmæssige mellemrum en rapport om disse markeders integritet og gennemsigtighed og inddrager om nødvendigt EU-registerdata og de data, der er indberettet til eller stillet til rådighed for de kompetente myndigheder. I denne rapport undersøger ESMA navnlig markedernes funktion i lyset af en eventuel markedsvolatilitet og prisudvikling, forløbet af auktionerings- og handelsoperationer på markederne, likviditeten og de handlede volumener og kategorierne af markedsdeltagere og deres handelsadfærd. Denne rapport skal, hvis det er relevant, indeholde henstillinger, der sigter mod at styrke markedets integritet og forbedre gennemsigtigheden på markedet. Disse henstillinger skal navnlig omhandle foranstaltninger, som har til formål at højne kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige for markedsdeltagerne og den brede offentlighed med hensyn til emissionskvotemarkedernes og de tilhørende derivatmarkeders funktion, at forbedre lovpligtig indberetning og markedsovervågning på emissionskvotemarkederne og de tilhørende derivatmarkeder, at fremme forebyggelse og opsporing af markedsmisbrug og at bidrage til at opretholde velordnede markeder for emissionskvoter og de tilhørende derivater.

Kommissionen vurderer de henstillinger, der er omhandlet i det første afsnit i dette stykke, i den næste rapport, der forelægges i henhold til stk. 5 efter offentliggørelsen af ESMA's rapport. Kommissionen supplerer om nødvendigt den nævnte rapport med et lovgivningsforslag, der sigter mod at forbedre gennemsigtighed og integritet på emissionskvotemarkederne samt de tilhørende derivatmarkeder i lyset af disse markeders EU-dækkende karakter.«

Ændring 521

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra a — nr. -i (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 a — stk. 1 — afsnit 2

Gældende ordlyd

Ændring

-i)	Andet afsnit affattes således:

De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Unionen for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratiskvoter i forbindelse med nogen form for elproduktion , undtagen i tilfælde, der falder ind under artikel 10c, og til el produceret fra affaldsgasser .

»De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Unionen for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der må ikke stilles nogen gratiskvoter til rådighed i forbindelse med nogen form for elproduktion.«

Ændring 522

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra a — nr. i

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 1 — afsnit 2a

Kommissionens forslag

Ændring

For anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*) [Artikelhenvisning opdateres med det reviderede direktiv], tildeles gratistildeling kun fuldt ud, hvis anbefalingerne i synsrapporten gennemføres, i det omfang tilbagebetalingsperioden for de relevante investeringer ikke overstiger fem år, og omkostningerne ved disse investeringer er forholdsmæssige. Ellers nedsættes mængden af gratistildeling med 25 % . Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en operatør påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten. De i første afsnit omhandlede foranstaltninger tilpasses i overensstemmelse hermed.

For anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et certificeret energiledelsessystem i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*) [Artikelhenvisning opdateres med det reviderede direktiv], tildeles gratistildeling kun fuldt ud, hvis anbefalingerne i synsrapporten eller i det certificerede energiledelsessystem gennemføres, i det omfang tilbagebetalingsperioden for de relevante investeringer ikke overstiger otte år, og omkostningerne ved disse investeringer er forholdsmæssige. Ellers nedsættes mængden af gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit i dette stykke . Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en operatør påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten for det pågældende anlæg . De i første afsnit i dette stykke omhandlede foranstaltninger tilpasses i overensstemmelse hermed.

Ud over de krav, der er opstillet i det tredje afsnit i dette stykke, skal operatører i sektorer eller undersektorer, som opfylder kriterierne for gratis tildeling af kvoter i henhold til artikel 10a og 10b, senest den 1. juli 2025 udarbejde en dekarboniseringsplan for hvert af deres anlæg for de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Denne plan skal være i overensstemmelse med klimaneutralitetsmålet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og alle relevante sektorspecifikke køreplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning, og skal fastsætte:

foranstaltninger og tilhørende finansierings- og investeringsplaner for hvert anlæg med henblik på at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med klimaneutralitetsmålet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og alle relevante sektorkøreplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning på anlægsniveau, idet anvendelse af CO2-kompensationskreditter er udelukket

b)	foreløbige mål og milepæle, sådan at man senest den 31. december 2025 og senest den 31. december hvert efterfølgende år frem til 2050 kan måle fremskridtene i retning af klimaneutralitet, jf. litra a)

c)	et skøn over virkningerne af hver af de i litra a) omhandlede foranstaltninger og tilhørende finansierings- og investeringsplaner med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne samt de mål og milepæle, der er omhandlet i litra b)

d)	foranstaltninger til at håndtere følgerne for omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, bl.a. via social dialog, i overensstemmelse med national ret og praksis for at sikre en retfærdig omstilling.

Medlemsstaterne kan yde økonomisk støtte til operatørerne til gennemførelsen af deres i fjerde afsnit omhandlede dekarboniseringsplaner. Denne støtte betragtes ikke som ulovlig statsstøtte.

Opnåelsen af de i fjerde afsnit, litra b), omhandlede mål og milepæle verificeres senest den 31. december 2025 og senest den 31. december hvert efterfølgende år herefter frem til 2050 i overensstemmelse med verifikations- og akkrediteringsprocedurerne i artikel 15.

Hvis der ikke er udarbejdet en dekarboniseringsplan i overensstemmelse med det fjerde afsnit, eller hivs de i planen opstillede milepæle og mål ikke er blevet opnået, nedsættes mængden af gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelser til med bistand fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte minimumsindhold og -format for de dekarboniseringsplaner, der er omhandlet i fjerde afsnit i dette stykke, navnlig hvad angår benchmarks for de mål og milepæle, der er omhandlet i litra b) i det nævnte afsnit. Udarbejdelsen og vedtagelsen af delegerede retsakter kræver inddragelse af alle relevante interessenter.

Når kravene i enten det tredje afsnit eller det fjerde afsnit ikke er opfyldt, skal gratistildelingen reduceres med:

a)	50 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger over gennemsnittet for de 10 % mindst effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks

b)	30 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mindst effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks og over gennemsnittet for de 50 % mest effektive anlæg i den pågældende sektor eller delsektor

c)	25 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger over gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks og under gennemsnittet for de 50 % mest effektive anlæg i den pågældende sektor eller delsektor.

Når kravene i hverken det tredje afsnit eller det fjerde afsnit er opfyldt, fordobles de procentsatser, der er fastsat i det niende afsnit, litra a), b) og c).

Der gives en yderligere gratistildeling på 10 % af den gældende benchmarkværdi til anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks, forudsat at der er kvoter til rådighed i overensstemmelse med det tolvte afsnit.

Med henblik på den yderligere gratistildeling, jf. ellevte afsnit, anvendes de kvoter, der ikke er blevet tildelt på grund af en reduceret gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit.

Ændring 523

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra a — nr. ii

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 a — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

For at skabe yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten revideres de fastlagte forudgående benchmarks på EU-plan inden perioden 2026-2030 med henblik på eventuelt at ændre definitionerne og systemgrænserne for eksisterende produktbenchmarks.

For at skabe yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten revideres de fastlagte forudgående benchmarks på EU-plan snarest muligt og ikke senere end … [seks måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] med henblik på eventuelt at ændre definitionerne og systemgrænserne for eksisterende produktbenchmarks og potentielt medtage nye benchmarks for at sikre, at gratistildeling til produktion af et produkt er uafhængig af råstoffet eller af typen af produktionsproces, for så vidt produktionsprocesserne har samme formål, og tager højde for materialers potentiale for cirkulær anvendelse eller undgår, at anlæg med delvist eller fuldstændigt dekarboniserede processer, som fremstiller produkter med egenskaber, der ligner eller svarer til dem hos konventionelle anlæg, udelukkes fra eller forhindres i at deltage i benchmarkordningen. Benchmarkværdierne, som følger af denne revision, offentliggøres, så snart de nødvendige oplysninger bliver tilgængelige, således at disse benchmarkværdier kan gælde fra 2026.

Ændringsforslag 678

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 1a — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Uanset det foregående afsnit skal produktionen af disse produkter i de første år af anvendelsen af forordning [CBAM] tildeles gratis i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af disse produkter (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden under ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og udgangen af 2025 og 90 % i 2026, og den reduceres med 10 procentpoint hvert år for at nå 0 % i det tiende år .

Uanset det første afsnit skal produktionen af produkter opført i bilag I til nævnte forordning i de første år af anvendelsen af forordning [CBAM] tildeles gratis i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af disse produkter (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden mellem … [datoen for ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen]] og udgangen af 2026 og, betinget af anvendelsen af den operationelle fase af artikel 36, stk. 3, litra d, i forordning (EU) …/… [CBAM-forordningen] , med 93 % i 2027, 84 % i 2028, 69 % i 2029, 50 % i 2030 og 25 % in 2031 for at nå 0 % i 2032 .

Ændring 679

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 1a — afsnit 2 a (nyt) og 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], skal for at sikre lige vilkår og som fravigelse af første og andet afsnit fortsat modtage gratis kvoter, forudsat at sådanne produkter er beregnet til eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS.
	Senest … [ét år inden udløbet af overgangsperioden som fastsat i forordning [CBAM]] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den giver en detaljeret vurdering af virkningerne af EU ETS og CBAM på fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som er bestemt til eksport til tredjelande, og på udviklingen i de globale emissioner såvel som en vurdering af WTO-foreneligheden af fravigelsen i foregående afsnit, der navnlig skal vurdere potentielle eksportjusteringsmekanismer for anlæg, der er blandt de 10 % mest effektive anlæg som fastsat i denne artikel, i lyset af WTO-forenelighed eller øvrige forslag, som Kommissionen måtte finde hensigtsmæssige. Kommissionen skal i hensigtsmæssigt omfang og senest den … [afslutningen af overgangsperioden som fastsat i forordningen [CBAM]] lade rapporten ledsage af et lovforslag om forebyggelse af risikoen for kulstoflækage, der udligner kulstofprissætning for produktion i Unionen af de produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som er beregnet til eksport til tredjelande uden kulstofprissætningsmekanismer svarende til EU ETS på en måde, der er forenelig med WTO-reglerne.

Ændring 529

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 1a — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for at støtte innovation i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8.	Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8.

Ændring 530

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 1a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	Følgende stykke indsættes:

»1aa. Hvert år fra 2025 vurderer Kommissionen som en del af dens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10, stk. 5, hvorvidt CBAM effektivt imødegår risikoen for kulstoflækage for varer, der er produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme. Rapporten vurderer især udviklingen af EU's eksport i CBAM-sektorer og udviklingen i handelsstrømme og indlejrede emissioner i disse varer på det globale marked. Hvis rapporten påviser en risiko for kulstoflækage hvad angår produkter, der er fremstillet i Unionen til eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere denne risiko for kulstoflækage på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne og tager højde for dekarboniseringen af anlæg i Unionen.«

Ændring 531

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra c — nr. i

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 2 — afsnit 3 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	For perioden fra 2026 til 2030 fastsættes benchmarkværdierne på samme måde som fastsat i litra a) og d) på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2021 og 2022 og på grundlag af anvendelsen af den årlige reduktionssats for hvert år mellem 2008 og 2028.

For perioden fra 2026 til 2030 fastsættes benchmarkværdierne på samme måde som fastsat i litra a) og d) på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2021 og 2022 , uden ved fastlæggelsen af benchmarkværdierne at tage højde for dataene fra de tre mindst emissionsintensive anlæg, der enten påbegyndte driften efter 2017 eller modtog gratistildeling baseret på et andet benchmark, og på grundlag af anvendelsen af den årlige reduktionssats for hvert år mellem 2008 og 2028.

Ændring 532

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra c — nr. ii

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 2 — afsnit 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	Hvis den årlige reduktionssats overstiger 2,5 % eller er under 0,2 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2026 til 2030 de benchmarkværdier, der gælder i perioden 2013-2020, nedsat med den af disse to procentsatser, der er relevant, for hvert år mellem 2008 og 2028.

d)	Hvis den årlige reduktionssats overstiger 2,5 % eller er under 0,4 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2026 til 2030 de benchmarkværdier, der gælder i perioden 2013-2020, nedsat med den af disse to procentsatser, der er relevant, for hvert år mellem 2008 og 2028.

Ændring 533

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra d a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

da)	Stk. 5 affattes således:

5. For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for hvert år, i hvilket summen af gratistildelinger ikke når op på den maksimale mængde, der svarer til auktioneringsandelen, de resterende kvoter op til denne mængde anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratistildelinger, således at auktioneringsandelen overholdes i senere år. Hvis den maksimale mængde ikke desto mindre er nået, justeres gratistildelingerne i overensstemmelse hermed. Enhver sådan justering skal foretages på en ensartet måde.

»5. For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for hvert år, i hvilket summen af gratistildelinger ikke når op på den maksimale mængde, der svarer til auktioneringsandelen, de resterende kvoter op til denne mængde anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratistildelinger, således at auktioneringsandelen overholdes i senere år. Hvis den maksimale mængde ikke desto mindre er nået, justeres gratistildelingerne i overensstemmelse hermed. Enhver sådan justering skal foretages på en ensartet måde. Anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante benchmarks i et år, hvor justeringen finder anvendelse, undtages dog fra denne justering.«

Ændring 534

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

365 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne tildeles gratis i henhold til denne artikel, og 85 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne auktioneres i henhold til artikel 10, samt de kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger som omhandlet i artikel 10a, stk. 1a, stilles til rådighed for en fond med det formål at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer og bidrage til nulforureningsmål (»innovationsfonden«) . Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører på grund af lukningen af luftfartøjsoperatører, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.

390 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne tildeles gratis i henhold til denne artikel, og 110 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne auktioneres i henhold til artikel 10, samt de kvoter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, femte afsnit, stilles til rådighed for en fond (klimainvesteringsfonden). Endvidere stilles kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger som omhandlet i artikel 10a, stk. 1a, også til rådighed for klimainvesteringsfonden. Klimainvesteringsfonden har til formål at støtte innovation inden for teknikker, processer og teknologier, der bidrager væsentligt til dekarbonisering af de sektorer, som er omfattet af dette direktiv, og til nulforurenings- og cirkularitetsformål samt opskalering af teknikker, processer og teknologier, der ikke længere betragtes som innovative, men ikke desto mindre har et væsentligt potentiale med hensyn til at sænke drivhusgasemissionerne og bidrager til energi- og ressourcebesparelser i overensstemmelse med Unionens klima- og energipolitiske mål for 2030. For at fremme innovation i banebrydende teknologier så hurtigt som muligt bør Kommissionen sikre, at en del af den finansiering, der stilles til rådighed via klimainvesteringsfonden, »fremrykkes« i perioden fra … til [de første fem år af gennemførelsen af dette ændringsdirektiv] . Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører på grund af lukningen af luftfartøjsoperatører, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.

Ændring 535

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU (*) og anvendes rettidigt til innovationsstøtte , jf. første afsnit. Desuden tildeles de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21 , stk. 2 , i forordning (EU) [FuelEU Maritime] , innovationsfonden og gennemføres i overensstemmelse med dette stykke.

Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU (*) og anvendes rettidigt til innovations- og dekarboniseringsstøtte , jf. første afsnit. Desuden tildeles de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 5 , stk. 6 , i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (**) , havfonden , der er oprettet ved artikel 3gab, og gennemføres i overensstemmelse med dette stykke.

Ændring 536

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Innovationsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og bilag III, herunder miljømæssigt forsvarlig CO2-opsamling og -anvendelse (»CCU«), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer , samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres i de sektorer, der er opført i bilag I, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring (»CCS«) af CO2 , samt innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring i geografisk afbalancerede områder. Innovationsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur til dekarbonisering af den maritime sektor og til produktion af kulstoffattige og kulstoffrie brændstoffer inden for luftfart , jernbanetransport og vejtransport . Der skal lægges særlig vægt på projekter i sektorer, der er omfattet af [CBAM-forordningen], for at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier , CCU, CCS, vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer.

Klimainvesteringsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og bilag III, såsom innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring , samt produkter og processer , der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres i de sektorer, der er opført i bilag I, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af innovative projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig CO2-opsamling og -anvendelse (»CCU«), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer, miljømæssigt forsvarlig opsamling , transport og permanent geologisk lagring (»CCS«) af CO2 i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer og direkte opsamling af CO2 fra atmosfæren med sikker, bæredygtig og permanent lagring (»DACS«). Investeringer i vedvarende brintteknologier kan, hvor det er hensigtsmæssigt, også fremmes . Klimainvesteringsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur til dekarbonisering af jernbane- og vejtransport, herunder kollektive transportformer som f.eks. offentlig transport og lejlighedsvis befordring pr. bus, mens der søges synergier med Horisont Europa , navnlig med europæiske partnerskaber og , hvis det er relevant, med andre EU-programmer . Der skal lægges særlig vægt på projekter , herunder til eksport, i sektorer, der er omfattet af [CBAM-forordningen], for at støtte innovation inden for og gennemførelse af teknikker, processer og teknologier, som bidrager væsentligt til dekarbonisering af de sektorer, der er omfattet af den nævnte forordning , CCU, CCS , CO2-transport , vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer i overensstemmelse med de mål og målsætninger, der er opstillet i forordning (EU) 2021/1119 for 2030 og 2050, og til en retfærdig omstilling, og som leverer selv de mest marginale fordele med hensyn til emissionsreduktioner pr . ydet støtte. Klimainvesteringsfonden må også støtte banebrydende innovative teknologier, der sigter mod at reducere emissioner inden for affaldssektoren.

Ændring 537

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Mindst 12 % af de kvoter, der stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, skal derfor anvendes til videreudvikling og udbredelse af bæredygtige vedvarende energikilder i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) …/… [det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi].

Ændring 538

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Klimainvesteringsfonden kan også støtte CCfD'er med henblik på at støtte dekarboniseringsteknologier, for hvilke CO2-prisen muligvis ikke er et tilstrækkeligt incitament. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2023 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 til supplering af dette direktiv vedrørende reglerne for driften af CCfD'er.
	Den finansielle bistand fra Klimainvesteringsfonden skal være proportional med de politiske mål, der fastsættes i denne artikel, og må ikke føre til urimelige fordrejninger af det indre marked. Med henblik på dette tildeles midlerne kun til at dække supplerende omkostninger eller investeringsrisici, som ikke kan bæres af investorerne under normale markedsbetingelser. Følgelig må støtten fra Klimainvesteringsfonden ikke føre til urimelig forskelsbehandling med hensyn til konkurrerende importerede produkter, jf. kravene i WTO-reglerne.
	Når EU ETS-prisen er højere end aftaleprisen, der danner grundlag for udvælgelsen af projektet, tilbagebetaler støttemodtageren differencen til klimainvesteringsfonden.

Ændring 539

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mindre projekter, er støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative og endnu ikke kommercielt levedygtige i samme omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende løsninger eller være tilstrækkeligt modne til anvendelse i prækommerciel målestok.

Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mellemstore og mindre projekter, er støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative , have potentiale for reduktion af drivhusgasser i stor skala og endnu ikke være kommercielt levedygtige i tilsvarende omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende eller endnu ikke kommercielt gennemførlige løsninger eller være tilstrækkeligt teknologisk fremskredne til anvendelse i (præ)kommerciel målestok eller bidrage væsentligt til målet om klimaneutralitet, og de må ikke kunne udbredes i stor skala uden støtte .

Ændring 540

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 5

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til innovationsfonden , auktioneres i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i artikel 10, stk. 4. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige rater.

Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til klimainvesteringsfonden , auktioneres i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i artikel 10, stk. 4. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige rater.

Ændring 541

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 6

Kommissionens forslag	Ændring
Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der, hvor det er relevant , tages hensyn til , i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en kulstoffattig økonomi i de pågældende sektorer. Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2 . I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes.	Projekterne udvælges efter en gennemsigtig udvælgelsesprocedure, på en teknologineutral måde i overensstemmelse med klimainvesteringsfondens mål som fastsat i det første afsnit af dette stykke og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der tages hensyn til , i hvilket omfang projekterne yder et væsentligt bidrag til Unionens klima- og energipolitiske mål og samtidig bidrager til nulforurenings- og cirkularitetsformål i overensstemmelse med det første afsnit i dette stykke, og til behovet for at sikre en retfærdig geografisk distribution af projekter i overensstemmelse med afsnit 6a i dette stykke, og , hvor det er relevant , i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en i økonomi i de pågældende sektorer. Teknologier og processer, der forholder sig til flere forskellige miljøvirkninger, skal prioriteres . Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2. I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes. Projekter, hvis emissionsreduktion gavner dekarboniseringen hos andre aktører i geografiske områder i nærheden, skal have fortrinsbehandling i kriterierne, der anvendes til udvælgelse af projekter.
	Projekter, der finansieres af klimainvesteringsfonden, forpligtes til at dele viden med andre relevante projekter samt med EU-baserede forskere med en legitim interesse. Betingelserne for vidensdeling fastlægges af Kommissionen i indkaldelser af forslag.
	Indkaldelserne af forslag skal være åbne og gennemsigtige og klart angive, hvilke typer teknologier der kan støttes. Ved udarbejdelsen af indkaldelserne af forslag sikrer Kommissionen, at alle sektorer er behørigt repræsenteret. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at indkaldelserne formidles så bredt som muligt og navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Ændring 542

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Klimainvesteringsfonden skal sigte mod en geografisk afbalanceret støtte, hvad angår støtte, der er ydet i form af CCfD'er, og projekter vedrørende opgradering, idet det samtidig sikres, at projekterne er af den bedste tænkelige kvalitet, og idet udvælgelseskriterierne i det sjette afsnit i dette stykke opretholdes, under hensyntagen til særlige sektorspecifikke omstændigheder og investeringsbehov, navnlig i de sektorer, der er omfattet af kapitel 3g og kapitel IVa.

Ændring 543

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 7

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for innovationsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for klimainvesteringsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, deltagelsen af SMV'er og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte. Kommissionen sigter mod en tidsplan, der fremrykker en del af støtten fra klimainvesteringsfonden til periodens begyndelse. Ved gennemførelsen af klimainvesteringsfonden træffer Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2020/2092 for at sikre beskyttelsen af midlerne vedrørende foranstaltninger og investeringer, der støttes af klimainvesteringsfonden, hvis medlemsstaterne ikke overholder retsstatsprincippet. Med henblik herpå etablerer Kommissionen et effektivt og virkningsfuldt system til intern kontrol og tilbagesøger beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt.

For at sikre en fair og retfærdig omstilling skal udvælgelseskriterierne tage miljømæssige og sociale garantier i betragtning. Alle finansielle midler fra klimainvesteringsfonden skal anvendes i overensstemmelse med:

a)	kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

b)	minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.

I tilfælde af støtte gennem CCfD'er skal de pågældende delegerede retsakter åbne mulighed for teknologineutrale, prisbaserede udbud i overensstemmelse med klimainvesteringsfondens målsætninger som opstillet i første afsnit.

Ændring 544

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra g

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Hvert andet år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en beskrivelse af sammenhængen mellem de projekter, der finansieres gennem klimainvesteringsfonden, og målet om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, fremskridtene mod anvendelsen af de investeringer, der beskrives i dekarboniseringsplanerne for industrien, og Kommissionens handlingsplan for den kommende toårsperiode.

Ændring 545

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 13

Direktiv 2003/87/EF

Article 10c

Kommissionens forslag

Ændring

13)	Artikel 10c , stk . 7, affattes således:

13)	Artikel 10c udgår .

»Medlemsstaterne pålægger elproduktionsanlæg og netoperatører, der er omfattet af ordningen, senest den 28. februar hvert år at aflægge rapport om gennemførelsen af deres udvalgte investeringer, herunder saldoen af gratistildelinger og afholdte investeringsudgifter og de typer af investeringer, der støttes. Medlemsstaterne aflægger rapport herom til Kommissionen, og Kommissionen offentliggør rapporterne.«

Ændring 546

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 13 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10c a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

13a)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10ca

Midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren

Alle kvoter til midlertidig gratistildeling til modernisering af energisektoren, som ikke er blevet tildelt erhvervsdrivende i de pågældende medlemsstater inden den 31. december 2023, føjes til den samlede mængde kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager til auktionering, jf. artikel 10, stk. 2, litra a). Medlemsstaterne kan imidlertid bruge disse kvoter eller nogle af disse kvoter i overensstemmelse med artikel 10d til at støtte investeringer inden for rammerne af moderniseringsfonden.«

Ændring 547

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt) og 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Der ydes kun støtte fra moderniseringsfonden til medlemsstater, der har vedtaget retligt bindende mål for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 samt foranstaltninger til udfasning af alle fossile brændstoffer inden for en tidsramme, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/1119.
	Endvidere yder moderniseringsfonden ikke støtte til investeringer, der foreslås af en støttemodtagende medlemsstat, over for hvilken proceduren i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 er iværksat, eller over for hvilken Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse om passende foranstaltninger i henhold til den nævnte artikel.

Ændring 548

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med målene i dette direktiv samt målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (*) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (**) og de langsigtede mål som udtrykt i Parisaftalen. Der ydes ikke støtte fra moderniseringsfonden til energiproduktionsanlæg , der anvender fossile brændstoffer.

De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med målene i dette direktiv samt målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (*) og forordning (EU) 2021/1119 og de langsigtede mål som udtrykt i Parisaftalen. Der ydes ikke støtte fra moderniseringsfonden til energirelaterede aktiviteter , der anvender fossile brændstoffer."

Ændring 549

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Mindst 80 % af de finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes til at støtte investeringer i følgende:	2. 100 % af de finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes til at støtte investeringer i følgende:

Ændring 550

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	fremstilling af energi med brintgeneratorer

Ændring 551

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	forbedring af energieffektiviteten på efterspørgselssiden, herunder inden for transport, bygninger, landbrug og affald

reduktion af det samlede energiforbrug gennem forvaltning og energieffektivitet på efterspørgselssiden, herunder inden for transport, bygninger, landbrug og affald , under hensyntagen til behovet for elektrificering i forbindelse med klimaomstillingen og den tilknyttede øgede efterspørgsel på elektricitet fra vedvarende energikilder

Ændring 552

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	støtte til lavindkomsthusstande, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at bekæmpe energifattigdom og modernisere deres opvarmningssystemer og

e)	støtte til lavindkomsthusstande, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at bekæmpe energifattigdom, modernisere deres opvarmnings- og afkølingssystemer og gøre en indsats for at forbedre energieffektiviteten i både boliger og erhvervsejendomme

Ændring 553

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner i de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at støtte omplacering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobsøgningsinitiativer og nystartede virksomheder i dialog med arbejdsmarkedets parter.

en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner i de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at støtte omplacering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobsøgningsinitiativer og nystartede virksomheder i dialog med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med og som et bidrag til de relevante aktioner, som medlemsstaterne har medtaget i deres territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra k),i forordning (EU) 2021/1056, hvor det er relevant, og

Ændring 554

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	investeringer i etablering af en infrastruktur for alternative brændstoffer

Ændring 555

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	Følgende stykke indsættes:

»2a. Alle finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes i overensstemmelse med:

a)	kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

b)	minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.«

Ændring 556

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 5 — afsnit 2 a (nyt)

Gældende ordlyd

Ændring

bb)	I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»Investeringskomitéen rådfører sig med det europæiske videnskabelige rådgivende udvalg om klimaændringer for at sikre, at investeringsafgørelser er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i denne artikel, og støtter opnåelsen af målene i forordning (EU) 2021/1119.«

Ændring 557

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 6

Gældende ordlyd

Ændring

bc)	Stk. 6 affattes således:

6. Inden en støttemodtagende medlemsstat beslutter at finansiere en investering fra sin andel i moderniseringsfonden, forelægger den investeringsprojektet for investeringskomitéen og EIB. Hvis EIB bekræfter, at en investering falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, kan medlemsstaten finansiere investeringsprojektet fra sin andel.

»6. Inden en støttemodtagende medlemsstat beslutter at finansiere en investering fra sin andel i moderniseringsfonden, forelægger den investeringsprojektet for investeringskomitéen og EIB.

Hvis en investering i modernisering af energisystemer, der foreslås finansieret via moderniseringsfonden, ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, vurderer investeringskomitéen denne investerings tekniske og finansielle holdbarhed, herunder de emissionsreduktioner, den medfører, og udsteder en henstilling om finansiering af investeringen fra moderniseringsfonden. Investeringskomitéen sikrer, at enhver investering vedrørende fjernvarme medfører en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og emissionsreduktioner.

Investeringskomitéen vurderer denne investerings tekniske og finansielle holdbarhed, herunder de emissionsreduktioner, den medfører, og udsteder en henstilling om finansiering af investeringen fra moderniseringsfonden. Investeringskomitéen sikrer, at enhver investering vedrørende fjernvarme medfører en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og emissionsreduktioner.

Denne henstilling kan indeholde forslag om passende finansieringsinstrumenter. Op til 70 % af de relevante omkostninger ved en investering, der ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, kan støttes med ressourcer fra moderniseringsfonden, forudsat at de resterende omkostninger finansieres af private juridiske enheder.

Denne henstilling kan indeholde forslag om passende finansieringsinstrumenter.«

Ændring 558

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 — litra b d (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10d — stk. 11

Gældende ordlyd

Ændring

bd)	Stk. 11 affattes således:

11. Investeringskomitéen aflægger årligt rapport til Kommissionen om erfaringerne med evaluering af investeringer. Senest den 31. december 2024 reviderer Kommissionen under hensyntagen til investeringskomitéens konklusioner de områder for projekter, der er omhandlet i stk. 2, og det grundlag, hvorpå investeringskomiteen baserer sine henstillinger.

»11. Investeringskomitéen aflægger årligt rapport til Kommissionen , Rådet og Europa-Parlamentet om erfaringerne med evaluering af investeringer. Rapporten offentliggøres. Senest den 31. december 2024 reviderer Kommissionen under hensyntagen til investeringskomitéens konklusioner de områder for projekter, der er omhandlet i stk. 2, og det grundlag, hvorpå investeringskomiteen baserer sine henstillinger.«

Ændring 559

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra -a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

-a)	Stk. 1 affattes således:

1. Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem

»1. Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem

a)	personer i Unionen

a)	regulerede enheder i Unionen

b)	personer i Unionen og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.

b)	regulerede enheder i Unionen og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.

Regulerede enheder kan give en fysisk person eller en juridisk enhed mandat til at drive registerkonti, der tilhører den regulerede enhed, og foretage alle typer transaktioner, som denne konto er berettiget til, på vegne af den regulerede enhed. Den regulerede enhed bærer ansvaret for kvoteoverholdelsen. Den regulerede enhed sikrer i forbindelse med bemyndigelsen af den fysiske person eller den juridiske enhed, at der ikke er nogen interessekonflikt mellem den bemyndigede person eller enhed og de kompetente myndigheder, de nationale administratorer, verifikatorer eller andre organer, der er underlagt dette direktiv.«

Ændring 560

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra -a a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 1a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

-aa)	Følgende stykke indsættes:

»1aa. Senest den 1. juli 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer, hvordan en begrænsning af adgangen til de europæiske markeder for emissionsrettigheder til kun at omfatte regulerede enheder og finansielle formidlere, der optræder på deres vegne, ville påvirke integritet og effektiv funktion på markederne for emissionsrettigheder samt virkeliggørelsen af Unionens energi- og klimamål for 2030 og 2050. Når resultatet af vurderingen er negativt, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag til justering af de relevante bestemmelser i artikel 12, stk. 1, og artikel 19, stk. 2.«

Ændring 561

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra c

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3 — afsnit 1 a (nyt) og afsnit 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Uanset første afsnit, litra c), kan rederier indtil den 31. december 2029 returnere færre kvoter på grundlag af et skibs isklasse eller det faktum, at deres skibe udfører sejlads i isfyldte farvande, eller begge dele i overensstemmelse med bilag Va.
	Uanset første afsnit, litra c), kan rederier indtil den 31. december 2029 returnere 55 % færre kvoter vedrørende emissioner, der finder sted frem til 2030 i forbindelse med sejladser mellem en havn, der er beliggende i en region i den yderste periferi af en medlemsstat, og en havn, der er beliggende i den samme medlemsstat, herunder mellem to forskellige havne i forskellige regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat. Senest den 31. december 2027 foretager Kommissionen en vurdering og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke konsekvenser der vil være forbundet med at ophæve denne undtagelsesbestemmelse for søtransport til og fra regioner i den yderste periferi.

Ændring 562

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Der opstår ikke en forpligtelse til at returnere kvoter for drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug.	Der opstår ikke en forpligtelse til at returnere kvoter for drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse .

Ændring 563

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende kravene om, at drivhusgasser skal anses for at være blevet permanent bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug.	Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at opstille kravene om, at drivhusgasser skal anses for at være blevet permanent bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse som omhandlet i det første afsnit i dette stykke .

Ændring 564

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.	udgår

Ændring 565

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ea)	Følgende stykke indsættes:

»3ba. Senest den 1. januar 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer, hvordan der skal tages højde for negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, og hvordan disse negative emissioner kan dækkes af emissionshandelen, og hvori den foreslår et klart anvendelsesområde og strenge kriterier og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke opvejer nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Rapporten skal om nødvendigt være ledsaget af et lovgivningsforslag om negative emissioner.«

Ændring 566

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

eb)	Følgende stykke indsættes:

»3bb. Senest den 31. december 2029 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger, om der effektivt er taget højde for alle drivhusgasemissioner fra de forskellige aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, på hvilke stadier i processen der er taget højde for disse drivhusgasemissioner, og om det er lykkedes at undgå dobbelttælling, navnlig under hensyntagen til senere faser, herunder bortskaffelse og afbrænding af affald samt eksport, og Kommissionen vurderer ligeledes, hvilke relative klimapolitiske og økonomiske fordele der er forbundet med at tage højde for emissioner fra hver enkelt aktivitet i forskellige faser af processen. Kommissionen kan, hvis det er relevant, sammen med rapporten forelægge et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv for at sikre, at der er taget højde for alle emissioner i den mest effektive fase, og at det er lykkedes at undgå dobbelttælling.«

Ændring 567

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 3b c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ec)	Følgende stykke indsættes:

»3bc. Senest den 1. januar 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger en gennemsigtig, sammenlignelig og pålidelig metode til at tage højde for emissioner af drivhusgasser, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet i et produkt på en anden måde end i den i stk. 3b omhandlede under hensyntagen til en livscyklusvurdering af produktet. Metoden til livscyklusvurderingen af produktet skal tage hensyn til drivhusgassernes dobbeltrolle som emissioner og som råvarer, herunder emissioner, der opsamles ved fremstillingen af produktet, emissioner, der fremkommer som led i opsamlings- og anvendelsesprocessen, emissioner, der anvendes ved fremstillingen af produktet, og det antal år, hvor kulstoffet, der opsamles fra drivhusgasemissionerne, er bundet i produktet. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, sammen med rapporten et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv for at medtage en sådan livscyklusvurderingstilgang.«

Ændring 568/rev

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra e d (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

ed)	Stk. 4 affattes således:

4. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at kvoter når som helst bliver annulleret efter anmodning fra indehaveren I tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område på grund af yderligere nationale foranstaltninger kan medlemsstaterne annullere kvoter fra den i artikel 10, stk. 2, omhandlede samlede kvotemængde, som de skal auktionere, op til et beløb, der svarer til de gennemsnitlige verificerede emissioner for det pågældende anlæg over en periode på fem år forud for nedlukningen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne påtænkte annulleringer i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4.

»4. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at kvoter når som helst bliver annulleret efter anmodning fra indehaveren. I tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område på grund af yderligere nationale foranstaltninger annullerer medlemsstaterne kvoter fra den i artikel 10, stk. 2, omhandlede samlede kvotemængde, som de skal auktionere, op til et beløb, der svarer til de gennemsnitlige verificerede emissioner for det pågældende anlæg over en periode på fem år forud for nedlukningen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne påtænkte annulleringer i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4.«

Ændring 569

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 16

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

(16)	I artikel 14, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende punktum :

(16)	Artikel 14, stk. 1, affattes således :

»1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner for den pågældende gas. Ved disse gennemførelsesretsakter anvendes de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for anvendelse af biomasse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*), med de tilpasninger, der er nødvendige for anvendelsen i henhold til dette direktiv, for at denne biomasse kan opnå nulsats. De skal præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og kilder, der ikke er omfattet af en nulsats. De skal også specificere, hvordan emissioner fra fornyelige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer skal medregnes, og sikre, at der tages højde for disse emissioner, og at dobbelttælling undgås.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.

»1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv med hensyn til de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse delegerede retsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner for den pågældende gas og ledsages af en detaljeret konsekvensanalyse, der tager højde for de seneste tilgængelige forskningsresultater . Ved disse delegerede retsakter anvendes de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for anvendelse af biomasse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*), med de tilpasninger, der er nødvendige for anvendelsen i henhold til dette direktiv, for at denne biomasse kan opnå nulsats. De skal præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og kilder, der ikke er omfattet af en nulsats. De skal også specificere, hvordan emissioner fra fornyelige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer skal medregnes, og sikre, at der tages højde for disse emissioner, og at dobbelttælling undgås.

Ændring 570

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 19 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

(19a)

Artikel 19, stk. 2, affattes således:

2. Enhver person kan besidde kvoter. Registret skal være tilgængeligt for offentligheden og indeholde særskilte konti til bogføring af de kvoter, som besiddes af hver person , til og fra hvem der er udstedt eller overdraget kvoter.

»2. Uden at det berører artikel 12, stk. 1aa, er det kun regulerede enheder med tidligere, nuværende eller forudsigelige fremtidige forpligtelser til at overholde EU ETS, der ud over de centrale og nationale administrationskonti kan besidde kvoter. Registret skal være tilgængeligt for offentligheden og indeholde særskilte konti til bogføring af de kvoter, som besiddes af hver reguleret enhed , til og fra hvem der er udstedt eller overdraget kvoter.«

Ændring 571

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 23 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

(19b)

Artikel 23, stk. 2, affattes således:

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, stk. 5, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, stk. 3, artikel 24a, stk. 1, artikel 25a, stk. 1, og artikel 28c, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 8. april 2018.

»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 3gaa, stk. 2, artikel 3gab , stk. 7, artikel 3gea, stk. 2, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, stk. 5, artikel 12, stk. 3b, artikel 14, stk. 1 , artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, stk. 3, artikel 24a, stk. 1, artikel 25a, stk. 1, artikel 28c, artikel 30c, stk. 2a, og artikel 30f, stk. 4a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 8. april 2018.«

Ændring 572

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 29a

Gældende ordlyd

Ændring

(19c)

Artikel 29a affattes således:

Artikel 29a

»Artikel 29a

Foranstaltninger i tilfælde af uforholdsmæssige store prisudsving

1. Såfremt kvoteprisen i mere end seks på hinanden følgende måneder er mere end tre gange den gennemsnitlige pris for kvoter i løbet af de to foregående år på EU's kvotemarked, indkalder Kommissionen straks til et møde i det udvalg, der er oprettet ved artikel 9 i beslutning nr. 280/2004/EF.

1. Såfremt den gennemsnitlige kvoteprise i mere end seks på hinanden følgende måneder er mere end to gange den gennemsnitlige pris for kvoter i løbet af de to foregående år på EU's kvotemarked, indkalder Kommissionen straks og ikke senere end syv dage efter det pågældende tidspunkt til et møde i det udvalg, der er oprettet ved artikel 9 i beslutning nr. 280/2004/EF for at vurdere, om den i dette stykke omhandlede prisudvikling svarer til ændringer i de grundlæggende markedskræfter .

2. Hvis den prisudvikling, der henvises til i stk. 1, ikke kan henføres til ændringer i de grundlæggende markedskræfter, kan der under hensyntagen til omfanget af prisudvikling vedtages en af nedenstående foranstaltninger:

2. Hvis den prisudvikling, der henvises til i stk. 1, ikke kan henføres til ændringer i de grundlæggende markedskræfter, træffes der hurtigst muligt under hensyntagen til omfanget af prisudvikling en af nedenstående foranstaltninger:

-a)	frigivelse af 100 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, fra markedsstabilitetsreserven i overensstemmelse med artikel 1, stk. 7, i afgørelse (EU) 2015/1814 til ligelig fordeling mellem auktioner over en periode på seks måneder

a)	en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere dele af den mængde, der skal auktioneres, tidligere

a)	en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere dele af den mængde, der skal auktioneres i et efterfølgende år , tidligere

b)	en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere op til 25 % af de resterende kvoter i reserven for nytilkomne.

b)	en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere op til 25 % af de resterende kvoter i reserven for nytilkomne.

Disse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren i artikel 23, stk. 4.

3. Foranstaltningerne tager videst muligt hensyn til de rapporter, som Kommissionen har fremlagt for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 29, samt til enhver anden relevant oplysning fra medlemsstaterne.

4. Reglerne for anvendelsen af disse bestemmelser fastsættes i de retsakter, der henvises til i artikel 10, stk. 4.

4. Reglerne for anvendelsen af disse bestemmelser fastsættes i de retsakter, der henvises til i artikel 10, stk. 4.«

Ændring 573

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 d (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 29a a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(19d)

Følgende indsættes som artikel 29aa:

»Artikel 29aa

1. Adgangen til EU ETS-markedet må kun omfatte enheder, som er anlæg samt luftfarts- og søtransportoperatører med overholdelsesforpligtelser i henhold til EU ETS.

2. Uanset stk. 1 har finansielle formidlere, der køber kvoter for anlæggets regning og ikke for egen regning, adgang til EU ETS-markedet.

3. Kommissionen vurderer, om artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1031/2010 (1a) er forenelig med bestemmelserne i denne artikel, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af nævnte forordning.

Ændring 574

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 e (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

(19e)

Artikel 30, stk. 1, affattes således:

1. Dette direktiv skal tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen.

»1. Dette direktiv skal tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen , herunder den forpligtelse, der blev indgået på den 26 . partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP26) med det formål at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer.«

Ændring 575

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

(20a)

Artikel 30, stk. 3, affattes således:

3. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med hver globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner i Unionen og dens medlemsstater, herunder i forhold til den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. Kommissionen kan, hvor det er relevant, fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre direktivet.

»3. Kommissionen , der rådfører sig med det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med hver globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner i Unionen og dens medlemsstater, herunder i forhold til den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. Kommissionen kan, hvor det er relevant, fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre direktivet. I sine forslag sikrer Kommissionen overholdelsen af målsætningen om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119, Unionens klimamål som fastsat i artikel 4 i den nævnte forordning og Unionens vejledende drivhusgasbudget for perioden 2030-2050 som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i den nævnte forordning. Forslagene skal afspejle fremskridt over tid og være udtryk for det højest mulige ambitionsniveau i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i Parisaftalen.«

Ændring 576

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20 b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 — stk. 4 a (nyt)

Gældende ordlyd

Ændring

20b)	I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

»4a. Ved revisionen af dette direktiv, jf. stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, analyserer Kommissionen, hvordan der kan etableres forbindelser mellem EU ETS og andre kulstofmarkeder uden at undergrave opnåelsen af målsætningen om klimaneutralitet og Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.«

Ændring 577

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Kapitel IVa — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
EMISSIONSHANDELSSYSTEM FOR BYGNINGER OG VEJTRANSPORT	EMISSIONSHANDELSSYSTEM FOR BYGNINGER, VEJTRANSPORT OG ANDRE BRÆNDSTOFFER

Ændring 578

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30a — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Bestemmelserne i dette kapitel finder først anvendelse på frigivelse til forbrug af brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, fra den 1. januar 2029, med forbehold af vurderingen i stk. 1b.

Ændring 579

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30a — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1b. Under de rette betingelser sigter Kommissionen mod at udvide dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029.

Senest den 1. januar 2026 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer udvidelsen af dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029 på en måde, hvor ingen svigtes. Denne rapport skal navnlig omfatte:

a)	en detaljeret vurdering af udviklingen i energi- og mobilitetsfattigdom i Unionen og i hver enkelt medlemsstat som indberettet i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) …/… [forordning om Den Sociale Klimafond]

en detaljeret vurdering af resultaterne af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i medlemsstaternes sociale klimaplaner, navnlig hvad angår det antal mennesker, der er blevet løftet ud af energi- og mobilitetsfattigdom som et resultat af disse foranstaltninger og investeringer, og af andre investeringer fra andre EU-fonde

c)	en detaljeret analyse og kvantificering af den yderligere reduktion af drivhusgasemissioner, der kan opnås gennem denne udvidelse, samt medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af de mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/842

d)	en vurdering af gennemførligheden af og de nærmere regler for den rapporterings- og begrænsningsmekanisme vedrørende overvæltning af omkostninger, der er omhandlet i artikel 30f, stk. 2a.

På grundlag af resultaterne af den nævnte rapport forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, en målrettet revision af dette direktiv og af forordning (EU) …/… [Forordning om Den Sociale Klimafond] med henblik på at udvide dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029.

Ændring 580

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30a — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1c. En medlemsstat kan beslutte, at undtagelsen for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, jf. stk. 1a, ikke finder anvendelse på medlemsstatens område, forudsat at den pågældende medlemsstat har indført fyldestgørende programmer til at støtte lavindkomsthusholdninger og til at håndtere energi- og mobilitetsfattigdom, og forudsat at dette er godkendt af Kommissionen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen, hvis den agter at træffe en sådan beslutning. Kommissionen vurderer, om medlemsstaten har indført fyldestgørende programmer for at tilgodese disse formål, og underretter medlemsstaten om sin afgørelse.

Ændring 581

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30a a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 30aa

1. Når gennemsnitsprisen for brændstoffer til forbrug i de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, i seks på hinanden følgende måneder forud for året for påbegyndelsen af auktionering af kvoter for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, jf. artikel 30a, stk. 1a, ligger over gennemsnitsprisen for sådanne brændstoffer i marts 2022, forlænges fristen for returnering af kvoter for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, som omhandlet i artikel 30d, stk. 1, til det tidspunkt, hvor prisen bevæger sig ned under den nævnte tærskel.

Uanset første afsnit udsættes auktionering af de kvoter, der er omhandlet i dette kapitel, hvis Den Sociale Klimafond, der er oprettet i henhold til forordning (EU) …/… [forordning om Den Sociale Klimafond], ikke er begyndt at fungere eller har fungeret i mindre end tre år, indtil Den Sociale Klimafond har fungeret i mindst tre år.

2. Hvis det er relevant, offentliggør Kommissionen en meddelelse om, at de vilkår, der er fastsat i stk. 1, er opfyldt, inden der påbegyndes auktionering i henhold til dette kapitel.

Ændring 582

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30b — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sikrer, at regulerede enheder fra den 1. januar 2025 ikke udøver de aktiviteter, der er omhandlet i bilag III, medmindre den regulerede enhed er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 2 og 3.	1. Medlemsstaterne sikrer, at regulerede enheder fra den 1. januar 2024 ikke udøver de aktiviteter, der er omhandlet i bilag III, medmindre den regulerede enhed er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Ændring 583

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30c — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Den EU-kvotemængde, der udstedes i henhold til dette kapitel hvert år fra 2026 , nedsættes lineært fra og med 2024. 2024-værdien defineres som emissionsgrænserne for 2024 beregnet på grundlag af referenceemissionerne i henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (*) for de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, og ved anvendelse af det lineære reduktionsforløb for alle emissioner, der er omfattet af nævnte forordning. Mængden nedsættes hvert år efter 2024 med en lineær reduktionsfaktor på 5,15 %. Senest den 1. januar 2024 offentliggør Kommissionen den samlede EU-kvotemængde for 2026 .

1. Den EU-kvotemængde, der udstedes i henhold til dette kapitel hvert år fra 2025 , nedsættes lineært fra og med 2024. 2024-værdien defineres som emissionsgrænserne for 2024 beregnet på grundlag af referenceemissionerne i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, og ved anvendelse af det lineære reduktionsforløb for alle emissioner, der er omfattet af nævnte forordning. Mængden nedsættes hvert år efter 2024 med en lineær reduktionsfaktor på 5,15 %. Senest den 1. januar 2024 offentliggør Kommissionen den samlede EU-kvotemængde for 2025 .

Ændring 584

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30c — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at oprette en yderligere mængde af kvoter, der skal udstedes hvert år fra 2025 og frem for at kompensere for kvoter, der returneres i tilfælde, hvor der er sket dobbelttælling af emissioner, uanset reglerne for at undgå en sådan dobbelttælling, jf. artikel 30f, stk. 4. Den supplerende mængde kvoter, som Kommissionen fastsætter, skal svare til den samlede mængde af drivhusgasemissioner, der kompenseres for i det relevante rapporteringsår i henhold til de i artikel 30f, stk. 4a, omhandlede delegerede retsakter.

Ændring 585

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30d — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fra 2026 auktioneres kvoter, der er omfattet af dette kapitel, medmindre de overføres til den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/1814. De kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres særskilt fra de kvoter, der er omfattet af kapitel II, IIa og III.	1. Fra 2025 auktioneres kvoter, der er omfattet af dette kapitel, medmindre de overføres til den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/1814. De kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres særskilt fra de kvoter, der er omfattet af kapitel II, IIa og III.

Ændring 586

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel begynder i 2026 med en mængde svarende til 130 % af auktionsmængderne for 2026 fastsat på grundlag af den samlede EU-kvotemængde for det pågældende år og de respektive auktionskvoter og -mængder i henhold til stk. 3, 5 og 6. De yderligere mængder, der skal auktioneres, må kun anvendes til returnering af kvoter i henhold til artikel 30e, stk. 2, og fratrækkes auktionsmængderne for perioden 2028-2030. Betingelserne for disse tidlige auktioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 7 og artikel 10, stk. 4.

Auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel begynder i 2025 med en mængde svarende til 130 % af auktionsmængderne for 2025 fastsat på grundlag af den samlede EU-kvotemængde for det pågældende år og de respektive auktionskvoter og -mængder i henhold til stk. 3, 5 og 6. De yderligere mængder, der skal auktioneres, må kun anvendes til returnering af kvoter i henhold til artikel 30e, stk. 2, og fratrækkes auktionsmængderne for perioden 2028-2030. Betingelserne for disse tidlige auktioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 7 og artikel 10, stk. 4.

Ændring 587

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
I 2026 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.	I 2025 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.

Ændring 588

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. 150 mio. kvoter udstedt i henhold til dette kapitel auktioneres, og alle indtægter fra disse auktioner stilles til rådighed for innovationsfonden oprettet i henhold til artikel 10a, stk . 8 . Artikel 10a , stk. 8 , finder anvendelse på de kvoter , der er omhandlet i dette stykke .

3. 150 mio. kvoter udstedt i henhold til dette kapitel auktioneres, og alle indtægter fra disse auktioner stilles til rådighed for den sociale klimafond oprettet i henhold til forordning (EU) …/… [forordning om den sociale klimafond] som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21 , stk. 5 , i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*) og anvendes i overensstemmelse med de regler , der finder anvendelse på den sociale klimafond .

Ændring 589

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. For at sikre, at de bevillinger til den sociale klimafond, der er til rådighed i EU's budget, kan udvikle sig i tæt overensstemmelse med CO2-prisen og dermed lette byrden for sårbare husholdninger og trafikanter, vil en mekanisme for tilpasning efter udsvingene i CO2-prisen muliggøre årlige forhøjelser. De nærmere bestemmelser fastsættes i forordningen om den flerårige finansielle ramme, som i henhold til artikel 312 i TEUF sikrer, at de relevante udgiftslofter tilpasses automatisk hvert år i forhold til ændringstakten for CO2-prisen i henhold til EU ETS for bygninger, vejtransport og andre brændstoffer De budgetmæssige virkninger af den årlige tilpasning opføres på budgettet.

Ændring 590

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30d — stk. 5 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

5. Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 4 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter til en eller flere af de aktiviteter , der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, eller til en eller flere af følgende :

5. Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 4 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget som en generel indtægt . Medlemsstaterne anvender først deres indtægter til den nationale samfinansiering af deres sociale klimaplaner og , hvad angår resterende indtægter, til sociale klimaforanstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) … /… [forordning om den sociale klimafond] :

Ændring 591

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 5 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

(a)

foranstaltninger, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger , herunder integration af vedvarende energi og relaterede foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 11, og artikel 12 og 20 i direktiv 2012/27/ EU [henvisninger skal ajourføres med det reviderede direktiv], samt foranstaltninger til at yde finansiel støtte til lavindkomsthusstande i bygninger med den dårligste ydeevne

a)	foranstaltninger, der har til formål at bidrage til klimaneutralitet i forbindelse med opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger i overensstemmelse med artikel 6 i forordning ( EU ) …/… [forordning om den sociale klimafond]

Ændring 592

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 d — stk. 5 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)

foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transportformer og forbedre multimodaliteten eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter vedrørende lav- og mellemindkomsttransportbrugere.

foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transportformer og forbedre multimodaliteten i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) …/… [forordning om den sociale klimafond].

Ændring 593

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30e — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Fra den 1. januar 2027 sørger medlemsstaterne for, at den regulerede enhed senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der er omfattet af dette kapitel, svarende til de samlede emissioner, der svarer til den mængde brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III, i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15 og 30f, og at disse kvoter efterfølgende annulleres.

2. Fra den 1. januar 2026 sørger medlemsstaterne for, at den regulerede enhed senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der er omfattet af dette kapitel, svarende til de samlede emissioner, der svarer til den mængde brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III, i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15 og 30f, og at disse kvoter efterfølgende annulleres.

Ændring 594

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 f — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Medlemsstaterne sikrer, at hver reguleret enhed for hvert kalenderår fra 2025 overvåger de emissioner, der svarer til de mængder brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III. De sikrer også, at hver reguleret enhed indberetter disse emissioner til den kompetente myndighed i det følgende år, begyndende i 2026 , i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

2. Medlemsstaterne sikrer, at hver reguleret enhed for hvert kalenderår fra 2024 overvåger de emissioner, der svarer til de mængder brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III. De sikrer også, at hver reguleret enhed indberetter disse emissioner til den kompetente myndighed i det følgende år, begyndende i 2025 , i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

Ændring 595

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 f — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Med forbehold af vurderingen i artikel 30a, stk. 1b, andet afsnit, litra d), rapporterer regulerede enheder fra… [et år før datoen for anvendelsen af dette kapitel for så vidt angår brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger] og hver efterfølgende måned til Kommissionen en oversigt over de omkostninger, der inkluderes i detailprisen på de brændstoffer, der frigives til forbrug, jf. bilag III, herunder navnlig den andel af nationale skatter og afgifter og omkostninger, der er forbundet med returneringen af kvoter i detailprisen, samt den procentdel af omkostningerne, der er forbundet med returneringen af kvoter, som overvæltes på den endelige forbruger. Hvis denne procentdel ændrer sig med mere end fem procentpoint sammenlignet med den sidste rapporteringsperiode, skal der gives en forklaring.
	Senest den … [datoen for dette kapitels ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de rapporteringskategorier og det format, der skal anvendes i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
	Fra … [datoen for anvendelsen af dette kapitel for så vidt angår brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger] eller, hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 30a, stk. 1c, har besluttet, at den undtagelse, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1a, ikke finder anvendelse fra … [datoen for dette kapitels ikrafttræden], må regulerede enheder ikke overvælte mere end 50 % af de omkostninger, der er forbundet med returneringen af kvoter for brændstoffer, der frigives til forbrug jf. bilag III, på den endelige forbruger.
	Hvis Kommissionen finder, at en reguleret enhed har overvæltet en højere andel af omkostninger end 50 %, skal denne enhed betale en bøde i henhold til artikel 16 i dette direktiv. Bøden beregnes på baggrund af det antal kvoter, der svarer til det overskydende gennemløb i henhold til dette stykke, ganget med den højeste registrerede primære eller sekundære markedsafviklingspris for kvoter i henhold til dette kapitel i det foregående år. Hvert år meddeler Kommissionen senest den 28. februar bøden for overskydende gennemløb. Indtægterne fra bøderne i dette afsnit tildeles den sociale klimafond som omhandlet i forordning (EU) … /… [forordning om den sociale klimafond].

Ændring 596

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30f — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede enheder er i stand til pålideligt og nøjagtigt at identificere og dokumentere den mængde brændstof, der overgår til forbrug , og som anvendes til forbrænding i bygninger og vejtransportsektoren, jf. bilag III, og den endelige anvendelse af de brændstoffer, der frigives til forbrug af de regulerede enheder. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå enhver risiko for dobbelttælling af emissioner, der er omfattet af dette kapitel, og emissioner i henhold til kapitel II, IIa og III. Der vedtages detaljerede regler for at undgå dobbelttælling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1.	4. Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede enheder er i stand til pålideligt og nøjagtigt at identificere og dokumentere den mængde brændstof, der overgår til forbrug i henhold til bilag III, og den endelige anvendelse af de brændstoffer, der frigives til forbrug af de regulerede enheder. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå enhver risiko for dobbelttælling af emissioner, der er omfattet af dette kapitel, og emissioner i henhold til kapitel II, IIa og III. Der vedtages detaljerede og harmoniserede regler for at undgå dobbelttælling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1.
	(Denne ændring om »brændstof, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i bygninger og vejtransportsektoren, jf. bilag III«, gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten).

Ændring 597

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30f — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv med fuldt harmoniserede bestemmelser for hele Unionen vedrørende kompensation for omkostninger som et resultat af dobbelttælling for operatører af anlæg i henhold til artikel 3e, der opstår som følge af omkostninger, der væltes over på brændstofpriser vedrørende emissioner fra forbrænding af brændstoffer, og under forudsætning af at disse emissioner rapporteres af operatøren i henhold til artikel 14 og den regulerede enhed i henhold til denne artikel, og at dobbelttælling ikke undgås i henhold til denne artikels stk. 4. Beregningen af kompensationsbeløbet baseres på gennemsnitsprisen for kvoter, der auktioneres i henhold til artikel 30d, stk. 4, i det pågældende rapporteringsår i medfør af denne artikel. De indtægter, der genereres ved auktioneringen af kvoter omfattet af dette kapitel, skal i den udstrækning, det er nødvendigt, og op til et niveau svarende til dobbelttællingen i rapporteringsåret i henhold til denne artikel anvendes til kompensationsbeløbet.

Ændring 598

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30h — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Hver gang den gennemsnitlige pris for kvoter, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, overstiger et prisloft på 50 EUR i perioden indtil den 1. januar 2030, vedtager Kommissionen ved hasteprocedure en afgørelse om at frigive 10 millioner kvoter, der er omfattet af dette kapitel, fra markedsstabilitetsreserven i overensstemmelse med artikel 1a, stk. 7, i afgørelse (EU) 2015/1814.
	Hver gang den gennemsnitlige pris for kvoter, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, overstiger et prisloft på 45 EUR i perioden indtil den 1. januar 2030, vedtager Kommissionen ved hasteprocedure yderligere foranstaltninger for at reducere CO2-emissioner med henblik på at undgå at ramme det prisloft, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.
	I tilfælde af at stk. 1 eller 2 anvendes, annulleres anvendelsen af nærværende stykke i den pågældende periode.

Ændring 599

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30i — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Senest den 1. januar 2028 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel for så vidt angår deres effektivitet, forvaltning og praktiske anvendelse, herunder om anvendelsen af reglerne i afgørelse (EU) 2015/1814 og anvendelsen af kvoter i dette kapitel til at opfylde overholdelsesforpligtelserne for de overholdelsesenheder, der er omfattet af kapitel II, IIa og III. Kommissionen lader om nødvendigt denne rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette kapitel. Senest den 1. januar 2029 forelægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, i hvilken den vurderer, om det prisloft, der er omhandlet i artikel 30h, stk. 2a, første afsnit, har været effektivt, og hvorvidt det bør fortsættes. Kommissionen fremsætter, hvis hensigtsmæssigt, sammen med rapporten et lovforslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette direktiv og om at tilpasse dette prisloft i tilstrækkelig god tid til, at det kan finde anvendelse fra den 1. januar 2030. Senest den 31. oktober 2031 bør Kommissionen vurdere muligheden for at integrere de sektorer, der er omfattet af bilag III, i emissionshandelssystemet for de sektorer, der er anført i bilag 1 til direktiv 2003/87/EF.

Ændring 600

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30i — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Kommissionen overvejer eventuelle ændringer af dette direktiv med henblik på lovgivningsmæssig forenkling. Kommissionen og de kompetente myndigheder tilpasser løbende de administrative procedurer til bedste praksis og træffer alle foranstaltninger for at forenkle håndhævelsen af dette direktiv, således at de administrative byrder holdes på et minimum.

Ændring 601

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30i a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 30ia

Sektorspecifikke køreplaner

1. Senest den 1. januar 2025 offentliggør Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer vejledende køreplaner for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til dette direktiv, med henblik på at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119.

2. Kommissionen arbejder tæt sammen med interessenter, herunder enkeltpersoner, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, beslutningstagere og sektorer og undersektorer, der er berørt af dette direktiv, samtidig med at den udarbejder køreplanerne i stk. 1.

3. Hvert fjerde år efter offentliggørelse af køreplanerne som fastsat i stk. 1 opdaterer Kommissionen disse køreplaner i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden, samtidig med at den arbejder tæt sammen med interessenter, jf. stk. 2.

4. Alle data, der anvendes til udarbejdelsen af de sektorspecifikke køreplaner i stk. 1 og til ajourføring af dem i henhold til stk. 3, skal gøres tilgængelige for offentligheden på en lettilgængelig måde.«

Ændring 602

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21 b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30i b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21b)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 30ib

Videnskabelig rådgivning vedrørende EU ETS-sektorerne

Det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer kan på eget initiativ stille videnskabelig rådgivning til rådighed og udarbejde rapporter om dette direktiv samt dets overensstemmelse med klimamålene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen, navnlig med henblik på en retfærdig omstilling og eventuelle efterfølgende revisioner af dette direktiv. Al rådgivningen, der stilles til rådighed af det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer i henhold til denne artikel, offentliggøres i en lettilgængelig form. Kommissionen tager behørigt hensyn til rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer og begrunder det offentligt, dersom den vælger ikke at følge den.«

Ændring 603

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21 c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Kapitel IVa a (nyt) — Artikel 30i c (ny) og 30i d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21c)

Følgende kapitel indsættes efter artikel 30ib:

»KAPITEL IVaa

Synlighed af den økonomiske støtte fra EU ETS-indtægterne

Artikel 30ic

Synlighed af den økonomiske støtte fra nationale EU ETS-indtægter

1. Medlemsstaterne sikrer synligheden af finansiering fra EU ETS-indtægter i forbindelse med alle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, artikel 10a, stk. 6, og artikel 30d, stk. 5.

2. Medlemsstaterne skal sikre synligheden af den økonomiske støtte til de endelige støttemodtagere og offentligheden ved at:

påsætte en passende mærkat med teksten »Finansieret af Den Europæiske Union (EU's emissionshandelssystem)« samt Unionens symbol og finansieringsbeløbet på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af aktiviteten, der henvender sig til de endelige støttemodtagere eller offentligheden, samt for aktiviteter, der involverer fysisk investering eller udstyr, tydeligt synlige og modstandsdygtige skilte eller tavler

b)	lægge en kort beskrivelse af aktiviteten, herunder mål og resultater, ud på deres officielle websted og sociale medier, hvis de findes, og fremhæve den økonomiske støtte fra ETS-indtægten.

3. Kommissionen træffer alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at reglerne i stk. 1 og 2 efterleves. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Artikel 30id

Synlighed af den økonomiske støtte fra EU-ETS-indtægter fra Unionen

1. Kommissionen sikrer synligheden af finansiering fra EU ETS-indtægter i forbindelse med alle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8 (klimainvesteringsfonden), artikel 10d (Moderniseringsfonden) og artikel 3gab (havfonden) i dette direktiv og i forordning (EU) …/… [forordningen om den sociale klimafond]

2. Støttemodtagerne bekræfter modtagelsen af den økonomiske støtte fra de fonde, der er omhandlet i stk. 1, samt disse midlers oprindelse ved at:

påsætte en passende mærkat med teksten »Finansieret af Den Europæiske Union (EU's emissionshandelssystem — [den relevante fond]« samt Unionens symbol og finansieringsbeløbet på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af aktiviteten, der henvender sig til de endelige støttemodtagere eller offentligheden, samt for aktiviteter, der involverer fysisk investering eller udstyr, tydeligt synlige og modstandsdygtige skilte eller tavler

b)	lægge en kort beskrivelse af aktiviteten, herunder mål og resultater, ud på deres officielle websted og sociale medier, hvis sådanne haves, og fremhæve den økonomiske støtte fra den relevante fond og EU-ETS-indtægten.

3. Kommissionen træffer alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at reglerne i stk. 1 og 2 efterleves. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«

Ændring 604

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21 d (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30i e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21d)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 30ie

Rapport om udviklingslandenes dekarboniseringsbehov

Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en rapport om udviklingslandenes dekarboniseringsbehov for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal indeholde:

a)	en vurdering af udviklingslandenes drivhusgasemissioner pr. land

b)	en angivelse af de vigtigste emissionskilder pr. land, om muligt med oplysninger om den andel af emissioner, der kan henføres til sektorer i og uden for EU ETS

c)	en angivelse af de mulige dekarboniseringsforløb for hvert land

d)	hvert lands nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen.«

Ændring 605

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra c

Afgørelse (EU) 2015/1814

Artikel 1 — stk. 5 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis det samlede antal kvoter i omløb i et givet år ligger mellem 833 mio. og 1 096 mio. kvoter, trækkes et antal kvoter svarende til forskellen mellem det samlede antal kvoter i omløb som anført i den seneste offentliggørelse, jf. stk. 4 i denne artikel, og 833 mio. kvoter fra den mængde kvoter, som medlemsstaterne skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Hvis det samlede antal kvoter i omsætning overstiger 1 096 mio. kvoter, svarer det antal kvoter, der skal trækkes fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og som skal overføres til reserven i en periode på 12 måneder, der begynder den 1. september det pågældende år, til 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning. Uanset sidste punktum fordobles procentsatsen indtil den 31. december 2030.

Hvis det samlede antal kvoter i omløb i et givet år ligger mellem 700 mio. og 921 mio. kvoter, trækkes et antal kvoter svarende til forskellen mellem det samlede antal kvoter i omløb som anført i den seneste offentliggørelse, jf. stk. 4 i denne artikel, og 700 mio. kvoter fra den mængde kvoter, som medlemsstaterne skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Hvis det samlede antal kvoter i omsætning overstiger 921 mio. kvoter, svarer det antal kvoter, der skal trækkes fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og som skal overføres til reserven i en periode på 12 måneder, der begynder den 1. september det pågældende år, til 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning. Uanset sidste punktum fordobles procentsatsen indtil den 31. december 2030. Fra 2025 nedsættes de tærskler, der er omhandlet i dette afsnit, i forhold til reduktionen af den kvotemængde i Unionen, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF, i det samme år.

Ændring 606

Forslag til direktiv

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Afgørelse (EU) 2015/1814

Artikel 3 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

(2a)	Artikel 3, stk. 1, affattes således:

Kommissionen overvåger reservens funktion i forbindelse med den i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF omhandlede rapport. I denne rapport bør der tages hensyn til relevante konkurrencemæssige virkninger , navnlig i industrisektoren, herunder i forbindelse med indikatorer for BNP, beskæftigelse og investeringer. Kommissionen foretager senest tre år efter starten for anvendelsen af reserven og derefter hvert femte år en evaluering af reserven med udgangspunkt i en analyse af det europæiske kvotemarkeds funktion og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Hver evaluering skal navnlig fokusere på den procentdel, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 5, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning og den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 6 eller 7. I sin evaluering bør Kommissionen også se på reservens indvirkning på vækst, arbejdspladser, EU-industriens konkurrenceevne og på risikoen for kulstoflækage.

»Kommissionen overvåger med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, reservens funktion i forbindelse med den i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF omhandlede rapport. I denne rapport bør der tages hensyn til relevante virkninger på opnåelsen af klimaneutralitetsmålet og Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 og på efterlevelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Parisaftalen, konkurrenceevnen , navnlig i industrisektoren, herunder i forbindelse med indikatorer for BNP, beskæftigelse, investeringer og målet om en retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken . Kommissionen foretager senest tre år efter starten for anvendelsen af reserven og derefter hvert femte år en evaluering af reserven med udgangspunkt i en analyse af det europæiske kvotemarkeds funktion og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Hver evaluering skal navnlig fokusere på den procentdel, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 5, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning, den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 6 eller 7 , og andre relevante udviklingsmuligheder for markedsstabilitetsreserven . I sin evaluering bør Kommissionen og det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer også se på reservens indvirkning på vækst, arbejdspladser, EU-industriens konkurrenceevne og på risikoen for kulstoflækage.«

Ændring 607

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Titel

Gældende ordlyd

Ændring

(-1)	Titlen affattes således:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF«

Ændring 608

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(-1a)

Udtrykket »CO2« erstattes af »drivhusgas« i hele forordningen, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og i bilag I til forordningen, og de fornødne grammatiske ændringer foretages.

Ændring 609

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 b (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 1

Gældende ordlyd

Ændring

(-1b)

Artikel 1 affattes således:

Artikel 1

»Artikel 1

Formål

Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af kuldioxid (CO2) og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af CO2-emissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.

Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af sådanne emissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.«

(Denne ændring vedrører hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten).

Ændring 610

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 c (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 2 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

(-1c)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

1. Denne forordning gælder for skibe på over 5 000 bruttotonnage med hensyn til de CO2-emissioner , der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

»1. Denne forordning gælder for skibe på 5 000 bruttotonnage og derover med hensyn til de drivhusgasemissioner , der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1a. Fra den 1. januar 2024 finder denne forordning anvendelse på skibe på 400 bruttotonnage og herover med hensyn til de drivhusgasemissioner, der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt mellem anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion. Skibe på 400 bruttotonnage og herover, men på under 5 000 bruttotonnage er kun forpligtet til at indberette de oplysninger, der er relevante for, at sådanne skibe kan omfattes af anvendelsesområdet for EU ETS fra den 1. januar 2027. «

Ændring 611

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 d (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 2 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

(-1d)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

2. Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål.

»2. Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål , eller skibe anvendt til civilbeskyttelsesformål eller redningsoperationer .«

Ændring 612

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 e (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 3 — stk. 1 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

(-1e)

Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

a)	» CO2-emissioner «: udledning af CO2 i atmosfæren fra skibe

»a)	» drivhusgasemissioner «: udledning af kuldioxid ( CO2 ), methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O) i atmosfæren«

Ændring 613

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 f (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 3 — stk. 1 — litra b

Gældende ordlyd

Ændring

(-1f)

Artikel 3, stk. 1, litra b), affattes således:

»anløbshavn«: en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, og dermed er ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof på, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet og/eller dets udstyr, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen og ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, udelukket

»b)

»anløbshavn«: en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, og dermed er ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet og/eller dets udstyr, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen , ophold i en ikke-EU-omladningshavn og ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, udelukket fra denne definition«

Ændring 614

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. - 1 g (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 3 — stk. 1 — litra c

Gældende ordlyd

Ændring

(-1g)

Artikel 3, stk. 1, litra c), affattes således:

c)	»sejlads«: bevægelse af et skib, der udgår fra eller anløber en anløbshavn, og hvis formål det er at transportere passagerer eller fragt til kommercielle formål

»c)

»sejlads«: bevægelse af et skib, der udgår fra eller anløber en anløbshavn eller et anlæg beliggende på en medlemsstats kontinentalsokkel, såsom offshoreforsyningstjenester , og hvis formål det er at transportere passagerer, transportere fragt til kommercielle formål eller udføre tjenesteydende aktiviteter for offshoreinstallationer «

Ændring 615

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 5 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)	I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»2a. Senest den 1. juli 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning ved at specificere metoderne til bestemmelse og rapportering af andre drivhusgasemissioner end CO2. Sådanne metoder baseres på de samme principper som metoderne til overvågning at CO2-emissioner som fastsat i bilag I med de nødvendige tilpasninger på grund af arten af de relevante drivhusgasemissioner.«

Ændring 616

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 4 — litra -a (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 6 — stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

-a)	Stk. 4 affattes således:

4. Overvågningsplanen kan også indeholde oplysninger om skibets isklasse og/eller procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er medgået til sejlads i is.

»4. I forbindelse med rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på baggrund af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge, jf. direktiv 2003/87/EF, skal overvågningsplanen også indeholde oplysninger om skibets isklasse og/eller procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er medgået til sejlads i is.«

Ændring 617

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 9 — stk. 1 — afsnit 2

Gældende ordlyd

Ændring

5a)	Artikel 9, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

Selskaberne kan også overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is , hvor dette er relevant.

»Selskaberne kan også overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i isfyldte farvande , hvor dette er relevant. I forbindelse med rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på baggrund af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge, jf. direktiv 2003/87/EF, skal overvågning indeholde information om, hvorvidt det drejer sig om sejladser i isfyldte farvande, herunder oplysninger om dato, klokkeslæt og placering ved sejlads i isfyldte farvande, metoden til måling af fuelolieforbrug, brændstofforbrug og brændstoffets emissionsfaktor for hver brændstoftype ved sejlads i isfyldte farvande og tilbagelagt distance ved sejlads i isfyldte farvande. Der gives oplysninger om, hvorvidt sejladsen finder sted mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, afgår fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion eller ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.«

Ændring 618

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 6 a (nyt)

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 10 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

6a)	Artikel 10, stk. 2, affattes således:

Selskaberne kan overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant.

»Selskaberne kan overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant. For rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på grundlag af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge dele i henhold til direktiv 2003/87/EF, omfatter overvågning de samlede drivhusgasemissioner fra alle sejladser, der indebar sejlads i isfyldte farvande, og den samlede tilbagelagte distance under sejladser, der indebar sejlads i isfyldte farvande.«

Ændring 619

Forslag til direktiv

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 14 — litra a

Forordning (EU) 2015/757

Artikel 23 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, for så vidt angår sikring af, at EU ETS fungerer, og artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, og artikel 15, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ikrafttrædelsen af [den reviderede MRV-forordning] . Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode .

Ændring 620

Forslag til direktiv

Artikel 4 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Som en undtagelse fra stk. 1 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktivs artikel 1, nr. 15), litra -a), senest den 1. januar 2025. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Ændring 621

Forslag til direktiv

Bilag I — punkt 1 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Bilag I — nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, og anlæg, hvor emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, bidrager til mere end 95 % af de samlede drivhusgasemissioner , er ikke omfattet af dette direktiv.

1.	Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, og anlæg, der udelukkende anvender biomasse , er ikke omfattet af dette direktiv.

Ændring 622

Forslag til direktiv

Bilag I — stk. 1 — litra a a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Bilag I — nr. 5

Gældende ordlyd

Ændring

aa)	Nr. 5. affattes således:

5.	Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller husholdningsaffald , medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.

»5.	Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.«

Ændring 623

Forslag til direktiv

Bilag I — stk. 1 — litra b– nr. i (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Bilag — tabel — række 1

Gældende ordlyd

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald )

Kuldioxid

Ændring

-i)

Første række affattes således:

»Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald) , herunder fra 1. januar 2026 forbrænding af brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald

Kuldioxid«

Ændring 624

Forslag til direktiv

Bilag I — stk. 1 — litra c — nr. v

Direktiv 2003/87/EF

Bilag I — punkt 1 — række 24 — kolonne 1

Kommissionens forslag	Ændring
Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag	Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag og produktion af brint (H2) og syntesegas, hvor energiindholdet stammer fra vedvarende energikilder med en produktionskapacitet på over fem ton/dag

Ændring 625

Forslag til direktiv

Bilag I — stk. 1 — litra c — nr. vii

Direktiv 2003/87/EF

Bilag I — tabel — række 30

Kommissionens forslag

»Søtransport	Drivhusgasser, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757«
Søtransportaktiviteter for skibe, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757, og som udfører rejser med det formål at transportere passagerer eller gods i erhvervsmæssigt øjemed.

Ændringsforlag

»Søtransport

Kuldioxid (CO2), dinitrogenoxider (N2O) og methan (CH4) i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757«

Søtransportaktiviteter for skibe, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757, og som udfører rejser med det formål at transportere passagerer, gods i erhvervsmæssigt øjemed og, fra 2024, udfører tjenesteaktiviteter for offshoreanlæg.

Sådanne aktiviteter omfatter ikke:

a)	sejladser, der gennemføres inden for rammerne af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, eller som er underlagt en forpligtelse til offentlig tjeneste i henhold til forordning (EØF) nr. 3577/92

b)	humanitære sejladser

c)	eftersøgnings- og redningssejladser eller dele af normale sejladser, hvor eftersøgnings- og redningsaktiviteter skulle udføres

d)	force majeure for hele eller dele af sejladsen.

Ændring 626

Forslag til direktiv

Bilag I — punkt 1 — punkt 2

Direktiv 2003/87/EF

Bilag III — tabel

Kommissionens forslag

Aktivitet:

Drivhusgasser

1.	Overgang til forbrug for brændsel, der anvendes til forbrænding i bygnings- og vejtransportsektorerne .

Kuldioxid (CO2)

Denne aktivitet omfatter ikke:

a)	overgang til forbrug for brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er anført i bilag I til dette direktiv, undtagen hvis de anvendes til forbrænding i forbindelse med transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring (aktivitetsrække syvogtyve)

b)	overgangen til forbrug for brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul.

2.	Sektorerne for bygninger og vejtransport skal svare til følgende emissionskilder, der er defineret i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006, med de nødvendige ændringer af disse definitioner som følger:

a)	Kombineret kraftvarmeproduktion (kildekategorikode 1A1a ii) og varmeværker (kildekategorikode 1A1a iii), for så vidt de producerer varme til kategorierne under litra c) og d) i dette punkt, enten direkte eller gennem fjernvarmenet

b)	Vejtransport (kildekategorikode 1A3b), undtagen brug af landbrugskøretøjer på asfalterede veje

c)	Kommerciel/institutionel (kildekategorikode 1A4a)

d)	Beboelse (kildekategorikode 1A4b).

Ændring

Aktivitet:

Drivhusgasser

Overgang til forbrug for brændsel, der anvendes til forbrænding.

Kuldioxid (CO2)

Denne aktivitet omfatter ikke:

a)	overgang til forbrug for brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er anført i bilag I til dette direktiv, undtagen hvis de anvendes til forbrænding i forbindelse med transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring (aktivitetsrække syvogtyve)

b)	overgangen til forbrug for brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul.

c)	overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes i landbrug

d)	overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes i skibe eller aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2015/757

e)	overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes til aktiviteten »luftfart« som omhandlet i bilag I

f)	overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes til privat vejtransport og opvarmning og køling af private boliger, indtil den 1. januar 2029, med forbehold af vurderingen i artikel 30a, stk. 1b.

Ændring 627

Forslag til direktiv

Bilag I — punkt 3 — litra a — nr. i

Direktiv 2003/87/EF

Bilag IV — del A — Beregning — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til dette direktiv som fastsat i de gennemførelsesretsakter , der er omhandlet i artikel 14, er nul.	Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til dette direktiv som fastsat i de delegerede retsakter , der er omhandlet i artikel 14, er nul.

Ændring 628

Forslag til direktiv

Bilag I — punkt 4 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Bilag V a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)	Følgende bilag tilføjes til direktiv 2003/87/EF:

»Bilag Va

Mulighed for at returnere en justeret mængde kvoter for isklasseskibe

Den justerede mængde emissionskvoter, der skal returneres for isklasseskibe, svarer til en justeret mængde emissioner, der beregnes på grundlag af formlen i dette bilag. Den justerede mængde emissioner tager hensyn til de tekniske karakteristika, der øger emissionerne fra skibe i en finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende isklasse under sejlads på et hvilket som helst tidspunkt, og den yderligere stigning i emissionerne som følge af sejlads i isfyldte farvande.

Ved den justerede mængde emissionskvoter, der skal returneres hvert år, forstås den justerede mængde årlige emissioner CO2 R.

De samlede årlige emissioner af CO2 T inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes på grundlag af rapportering i henhold til forordning (EU) 2015/757 som følger:

CO2 T = CO2 T sejladser mellem medlemsstater + CO2 B + 0,5 ×(CO2 sejladser fra medlemsstater +CO2 sejladser til medlemsstater) (1),

hvor CO2 T sejladser mellem medlemsstater betegner de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, CO2 B de emissioner der er udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj, CO2 sejladser fra medlemsstater de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og CO2 sejladser til medlemsstater de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

På samme måde beregnes de årlige samlede emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande inden for anvendelsesområdet for EU ETS CO2eI i henhold til forordning (EU) 2015/757 som følger:

CO2 eI = CO2 eq I sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(CO2 eq I sejladser fra medlemsstater +CO2 eq I sejladser til medlemsstater) (2),

hvor CO2 eq I sejladser mellem medlemsstater betegner de samlede CO2-emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, CO2 eq I sejladser fra medlemsstater emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og CO2 eq I sejladser til medlemsstater emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

Den samlede årlige tilbagelagte afstand inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes som følger:

DT = DT sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(DT sejladser fra medlemsstater +DT sejladser til medlemsstater) (3),

hvor DT sejladser mellem medlemsstater betegner den samlede afstand ved alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, DT sejladser fra medlemsstater den samlede afstand fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og DT sejladser til medlemsstater den samlede afstand fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

Samlet tilbagelagt afstand ved sejlads i isfyldte farvande inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes som følger:

DI= DI sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(DI sejladser fra medlemsstater +DI sejladser til medlemsstater) (4),

hvor DI sejladser mellem medlemsstater betegner den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, DI sejladser fra medlemsstater den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og DI sejladser til medlemsstater den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.

Den justerede mængde årlige emissioner CO2eq R beregnes som følger:

CO2 R = CO2 T — CO2 TF - CO2 NI (5),

hvor CO2 TF betegner stigningen i årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for skibe med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende isklasse og CO2 NI stigningen i de årlige emissioner for et isklasseskib som følge af sejlads i isfyldte farvande.

Stigningen i de årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for skibe med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende CO2 TF beregnes som følger:

CO2 TF = 0,05 ×(CO2 T — CO2 B — CO2 NI ) (6) Stigningen i de årlige emissioner som følge af sejlads i isfyldte farvande beregnes som følger:

CO2 NI = CO2 I — CO2 RI (7)

hvor de justerede årlige emissioner for sejlads i isfyldte farvande CO2 RI er:

CO2 RI = DI × (CO2eq/D)åbent farvand, (8)

hvor (CO2eq/D)ow betegner emissionerne for sejlads pr. tilbagelagt afstand i åbent farvand. Sidstnævnte defineres som følger:

(CO2eq/D)ow = (CO2 T — CO2 B — CO2 I)/(DT — DI) (9)

Symbolforklaring:

CO2 T samlede årlige emissioner inden for det geografiske anvendelsesområde for EU ETS

CO2 T sejladser mellem medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion

CO2 B-emissioner udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj

CO2 eq sejladser fra medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion

CO2 sejladser til medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion

DT samlet årlig tilbagelagt afstand inden for anvendelsesområdet for EU ETS

DT sejladser mellem medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion

DT sejladser fra medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion

DT sejladser til medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion

DI samlet tilbagelagt afstand ved sejlads i isfyldte farvande inden for det geografiske anvendelsesområde for EU ETS

DI sejladser mellem medlemsstater samlet afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion

DI sejladser fra medlemsstater samlet afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion

DI sejladser til medlemsstater samlet afstand i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion

CO2 I årlige emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande

CO2 NI stigning i årlige emissioner fra et isklasseskib som følge af sejladser i isfyldte farvande

CO2 R justerede årlige emissioner

CO2 RI justerede årlige emissioner for sejladser i isfyldte farvande

CO2 TF årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for et skib med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller en tilsvarende isklasse i gennemsnit sammenlignet med skibe, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand

(CO2eq/D)ow årligt gennemsnit af emissioner for tilbagelagt afstand udelukkende i åbent farvand.«

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0162/2022).

(3) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(1a) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.

(4) COM(2019)0640.

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(5) Special Eurobarometer 513 om klimaændringer, 2001 (https://ec.europa.eu/clima/citizens/support_en).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 25.10.2003, s. 32)."

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(16) Parisaftalen, artikel 4, stk. 4.

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(1a) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(1a) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(51) [indsæt den fulde EUT-reference]

(19) [indsæt henvisning til FuelEU Maritime-forordningen].

(21) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(23) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).

(25) Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EFT L 58 27.2.2020, s. 4).

(25) Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(27) Data fra 2018. (Eurostat, SILC [ilc_mdes01])

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1)."

(29) [Indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af den sociale klimafond].

(27) Data fra 2018. (Eurostat, SILC [ilc_mdes01])

(29) [Indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af den sociale klimafond].

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).«

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(*3) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).«

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).«

(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(*) Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier og foranstaltninger til finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, samt demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende energi inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).

(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(*) COM(2019)0640.

(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(*) COM(2019)0640.

(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).«

(1a) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).«

(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/250

P9_TA(2022)0247

Social klimafond ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond (COM(2021)0568 — C9-0324/2021 — 2021/0206(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/12)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

EU og dens medlemsstater er parter i Parisaftalen, der blev undertegnet i december 2015 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«) (28) og trådte i kraft i november 2016. I henhold til aftalen skal de holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer.

(1)

Unionen og dens medlemsstater er parter i Parisaftalen, der blev undertegnet i december 2015 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«) (28) og trådte i kraft i november 2016. I henhold til aftalen skal de holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer. Gennem vedtagelsen af klimaaftalen i Glasgow anerkendte parterne i Parisaftalen, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer ville reducere risiciene ved og indvirkningerne af klimaændringer væsentligt, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 for at opfylde ambitionerne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Dette bør ske på en måde, der er retfærdig og overholder princippet om parternes fælles, men differentierede ansvarsopgaver og varierende muligheder i lyset af forskellige nationale forhold.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Med Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (29) blev der iværksat en ny vækststrategi, der har til formål at gøre EU til et bæredygtigt, mere retfærdigt og mere velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemission af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget . Kommissionen foreslår endvidere at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Kommissionen mener endelig, at omstillingen bør være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken.

(2)

Med Kommissionens meddelelse om den europæiske (29) grønne pagt blev der iværksat en ny vækststrategi, der har til formål at gøre Unionen til et bæredygtigt, rimeligt, mere retfærdigt og mere velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke er nogen nettoemission af drivhusgasser. Kommissionen foreslår endvidere at genoprette, beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Kommissionen mener endelig, at omstillingen bør være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (30) blev målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 fastsat. I nævnte forordning fastsættes der en bindende forpligtelse for EU til at reducere emissionerne. Senest i 2030 bør EU reducere sine drivhusgasemissioner efter fratrækning af optag af drivhusgasemissioner med mindst 55 % i forhold til niveauet i 1990. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå dette mål.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (30) blev målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 fastsat. I nævnte forordning fastsættes der en bindende forpligtelse for Unionen til at reducere emissionerne. Senest i 2030 bør Unionen reducere sine drivhusgasemissioner efter fratrækning af optag af drivhusgasemissioner med mindst 55 % i forhold til niveauet i 1990. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå dette mål.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

I Portoerklæringen af 8. maj 2021 blev Det Europæiske Råds tilsagn om at arbejde hen imod et socialt Europa og dets vilje til fortsat at uddybe gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på ny bekræftet.

(6)

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (1a) understreger, at sociale rettigheder og den europæiske sociale dimension skal styrkes på tværs af alle Unionens politikker som fastsat i traktaterne, navnlig artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I Portoerklæringen af 8. maj 2021 blev Det Europæiske Råds tilsagn om at arbejde hen imod et socialt Europa og sikre en retfærdig omstilling og dets vilje til fortsat at uddybe den konkrete gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på ny bekræftet.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)	Fonden bør kun støtte aktiviteter og modtagere, der overholder gældende EU-ret og national lovgivning om sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder vedrørende bl.a. løn- og arbejdsforhold, herunder kollektive overenskomster, og som fremmer bæredygtige kvalitetsjob.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)	Med henblik på at gennemføre forpligtelserne om klimaneutralitet er EU's klima- og energilovgivning blevet revideret og ændret for at fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner.

(7)

Med henblik på at gennemføre forpligtelserne om klimaneutralitet er Unionens klima- og energilovgivning blevet revideret og ændret for at fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. En retfærdig omstilling efter principperne i FN's 2030-dagsorden og den europæiske søjle for sociale rettigheder betyder udryddelse af energi- og mobilitetsfattigdom i hele Unionen. For at fremme dette bør en ny social klimafond bidrage til at beskytte og styrke de mest sårbare husstande. Der skal lægges særlig vægt på at sikre, at disse husstande rent faktisk får gavn af gennemførelsen af forskellige finansieringsinstrumenter, nærmere betegnet de instrumenter, der er til rådighed for medlemsstaterne, og som omfatter Samhørighedsfonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de indtægter, der i øjeblikket genereres af EU ETS. De midler, der er til rådighed for medlemsstaterne, bør anvendes til at investere i renovering af bygninger, skabelse af kvalitetsprægede og sikre grønne job samt udvikling af de nødvendige færdigheder, der er egnede til den grønne og digitale omstilling, dekarboniseringen af transportsektoren, og i bedre adgang til offentlig, delebaseret blød mobilitet.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Disse ændringer har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser for de forskellige økonomiske sektorer, for borgerne og for medlemsstaterne. Navnlig bør medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (31) give et yderligere økonomisk incitament til at investere i nedbringelsen af forbruget af fossile brændstoffer og dermed fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. Kombineret med andre foranstaltninger bør dette på mellemlang til lang sigt nedbringe omkostningerne til bygninger og vejtransport og give nye muligheder for jobskabelse og investeringer.

(8)

Disse ændringer har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser for de forskellige økonomiske sektorer, for borgerne og for medlemsstaterne. Navnlig bør enhver udvidelse af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (31) give et yderligere økonomisk incitament til at investere i nedbringelsen af forbruget af fossile brændstoffer og dermed fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. Kombineret med andre foranstaltninger bør dette på mellemlang til lang sigt bidrage til udryddelse af energi- og mobilitetsfattigdom og give nye muligheder for skabelse af kvalitetsjob og bæredygtige investeringer , der er i fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Kommissionen bør indsamle data om de sociale virkninger af ledsageforanstaltningerne og om, hvordan disse foranstaltninger indvirker på forskellige medlemsstater, regioner og sårbare grupper, for at sikre en forebyggende tilgang, der kan mindske ulighederne i adgangen til bæredygtig energi og mobilitet til en overkommelig pris. Der bør lægges særlig vægt på de dårligst stillede grupper og på husstande, der er ramt af mobilitets- eller energifattigdom, således at de kan få gavn af gennemførelsen af disse finansieringsinstrumenter, og ingen lades i stikken.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Der er imidlertid brug for ressourcer til at finansiere disse investeringer. Inden de har fundet sted, vil husstandenes og transportbrugernes omkostninger til opvarmning, køling og madlavning samt til vejtransport derudover sandsynligvis stige, da brændstofleverandører, der er underlagt forpligtelserne i forbindelse med emissionshandel for bygninger og vejtransport, lægger kulstofomkostningerne over på forbrugerne .

(9)

Der er imidlertid brug for ressourcer til at finansiere tilstrækkelige, stabile og rimelige investeringer. Inden de har fundet sted, vil husstandenes og transportbrugernes omkostninger til opvarmning, køling og madlavning samt til vejtransport derudover sandsynligvis stige, også set i lyset af den russiske aggressionskrig og af medlemsstaternes afhængighed af importerede fossile brændstoffer .

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9a)

De høje priser på fossil gas, der forårsager ekstreme prisstigninger i visse medlemsstater i fyringssæsonen 2021/2022, og som forværres af importafhængighed og geopolitiske spændinger, har endnu en gang blotlagt Unionens afhængighed af importeret fossil gas til sine industrier og husstande, som især går ud over de fattigste husstande. Investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger samt vedvarende energibaserede opvarmningssystemer, herunder med elektriske varmepumper, opvarmning og køling i byområder og deltagelse i vedvarende energifællesskaber, er derfor den mest omkostningseffektive metode til at reducere importafhængighed og emissioner og samtidig øge Unionens modstandsdygtighed. Tredjepartsfinansieringsordninger er nødvendige, navnlig for de fattigste husstande, for at sikre overholdelsen af disse principper.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 9 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9b)

Da omstillingen til et renere Europa vil få økonomiske og sociale konsekvenser, som det er vanskeligt at vurdere på forhånd, kan der være behov for yderligere investeringer og dermed for finansielle ressourcer for at nå målet om klimaneutralitet og samtidig bevare den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 9 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9c)

De omkostninger, som brændstofleverandørerne overvælter på de endelige forbrugere, kan variere fra virksomhed til virksomhed, fra region til region eller fra medlemsstat til medlemsstat. Kommissionen bør derfor indsamle data om den andel af omkostningerne, der bæres af brændstofleverandørerne, og den andel, der overvæltes på de endelige forbrugere, og bør hvert år aflægge rapport til Europa-Parlamentet om sine resultater.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 9 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9d)

I byggesektoren vil en helhedsorienteret reform af bygningsstrukturen føre til mindre efterspørgsel efter energi, som på en mere effektiv måde vil tage hensyn til mennesker, der risikerer udstødelse, dvs. dem, der lider mest under energifattigdom i Unionen. Dette vil også modvirke husstandenes tendens til at flytte mellem landzoner, bynære områder, byområder og tyndt befolkede områder, og man beskytter dem mod eventuelle prisstigninger på boliger og forhindrer den deraf følgende udledning af drivhusgasser på grund af øget brug af privat transport.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Prisstigningen på fossile brændstoffer kan i uforholdsmæssig grad påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der bruger en større del af deres indkomst på energi og transport, og som i visse regioner ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger, og som kan mangle den finansielle mulighed for at investere i en nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer.

(10)

Omstillingen til klimaneutralitet, herunder via CO2-prissætning, forventes i uforholdsmæssig grad at påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der bruger en større del af deres indkomst på energi og transport, og som i visse regioner , herunder i landdistrikter, på øer, i bjergegne samt fjerntliggende og vanskeligt tilgængelige områder eller i mindre udviklede regioner og territorier, herunder mindre udviklede områder i bynære områder, ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger, og som kan mangle den finansielle mulighed for at investere i en nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)	Derfor bør en del af indtægterne fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF anvendes til at håndtere de sociale virkninger af denne medtagelse, således at omstillingen bliver retfærdig og inkluderende, idet ingen lades i stikken.

(11)

Derfor bør en del af indtægterne fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF anvendes som en egen indtægt til at finansiere Unionens budget som almindelige indtægter i overensstemmelse med den juridisk bindende interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 (1a) (»den interinstitutionelle aftale«), i hvilken der fastsættes en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter, som derved giver Unionens budget mulighed for at bidrage til at håndtere de sociale virkninger af denne medtagelse, således at omstillingen bliver retfærdig og inkluderende, idet ingen lades i stikken. I henhold til den interinstitutionelle aftale skal en vifte af sådanne nye egne indtægter indføres senest den 1. januar 2023. Grønne egne indtægter skal skabe overensstemmelse mellem Unionens budget og Unionens politiske prioriteter og dermed tilføre EU-merværdi og bør anvendes til at bidrage til målene for klimamainstreaming og til tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden samt styrke EU-budgettets modstandsdygtighed med hensyn til dets funktion som et redskab for investeringer og garantier.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

Yderligere skatte- eller stimulusforanstaltninger kan også vise sig nødvendige for at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder, sårbare små virksomheder eller sårbare transportbrugere.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Dette er endnu mere relevant i betragtning af de eksisterende niveauer af energifattigdom. Energifattigdom er en situation, hvor husstande ikke kan få adgang til basale energitjenester såsom køling, i takt med at temperaturerne stiger , og opvarmning . Omkring 34 millioner europæere rapporterede i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af EU's befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt (32). Overordnet set anslår observatoriet for energifattigdom, at energifattigdom er et problem for mere end 50 millioner husstande i EU . Energifattigdom er derfor en stor udfordring for EU . Mens der med sociale takster eller direkte indkomststøtte kan ydes umiddelbar støtte til husstande, der står over for energifattigdom, kan kun målrettede strukturelle foranstaltninger, navnlig energirenoveringer, udgøre varige løsninger.

(12)

Dette er endnu mere relevant i betragtning af de eksisterende niveauer af energifattigdom. Energifattigdom er en situation, hvor husstande savner adgang til basale energitjenester , der danner grundlag for en anstændig levestandard og sundhed, herunder tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, og i den relevante eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker, ofte som følge af, at energiudgifterne udgør en større del af deres disponible indkomst som følge af en kombination af faktorer, herunder lav indkomst , høje energipriser og en dårligt fungerende boligmasse af lav kvalitet . Omkring 34 millioner europæere rapporterede i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af Unionens befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt (32). Overordnet set anslår observatoriet for energifattigdom, at energifattigdom er et problem for mere end 50 millioner husstande i Unionen . Energifattigdom er derfor en stor udfordring for Unionen . Selv om betydningen af denne udfordring er blevet anerkendt på EU-plan i over ti år gennem forskellige initiativer, love og retningslinjer, findes der stadig ingen standarddefinition på EU-plan af energifattigdom, og kun en tredjedel af medlemsstaterne har en national definition. Som følge heraf foreligger der ingen gennemsigtige og sammenlignelige data om energifattigdom i Unionen, hvilket begrænser kapaciteten til effektivt at overvåge og vurdere niveauet af energifattigdom. Der bør derfor fastlægges en definition på EU-plan for effektivt at bekæmpe energifattigdom og måle fremskridt på tværs af medlemsstaterne. Mens der med sociale takster eller direkte indkomststøtte kan ydes umiddelbar støtte til husstande, der står over for energifattigdom, kan kun målrettede strukturelle foranstaltninger, anvendelse af princippet om energieffektivitet først, ibrugtagning af yderligere vedvarende energikilder, herunder gennem lokalsamfundsstyrede projekter, samt informations- og bevidstgørelsesforanstaltninger rettet mod husstandene, navnlig energirenoveringer, der bidrager til renoveringskravet i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), udgøre varige løsninger og effektivt bidrage til at bekæmpe energifattigdom .

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12a)

For så vidt angår bygningssektoren vil en helhedsorienteret renovering af bygninger baseret på tiltag, der tager sigte på at forbedre energieffektiviteten ved at fokusere på alle de elementer, der udgør en bygning, føre til en reduktion af energiforbruget for hver enkelt husstand og give en mærkbar pengebesparelse og dermed være et middel til at bekæmpe energifattigdom. Den fremtidige revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU skal danne grundlag for at nå disse mål og bør derfor tages i betragtning ved implementeringen af fonden.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12b)

Der skal rettes særlig opmærksomhed mod lejere på det private udlejningsmarked. Disse lejere omfatter sårbare husstande, der er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, herunder mellemindkomsthusstande, som er hårdt ramt af stigende varmeudgifter, men ikke har mulighed for at renovere den bygning, de bor i, eller er hårdt ramt af huslejestigninger efter en renovering. Som led i deres sociale klimaplaner bør medlemsstaterne derfor i samråd med udlejere, den private sektor og relevante lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer udvikle energieffektive, grønne sociale boliger og specifikke foranstaltninger og investeringer til støtte for sårbare lejere på det private udlejningsmarked, f.eks. ved at overveje nationale ordninger eller kuponordninger rettet mod lejere i den private udlejningssektor, træffe renoveringsforanstaltninger og bidrage til Unionens klimamål. Som led i den toårige rapportering og evaluering af de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaterne foretager, bør Kommissionen vurdere deres virkning og effektivitet for så vidt angår støtten til sårbare lejere på det private udlejningsmarked. I mangel af positive resultater bør denne vurdering ledsages af et initiativ fra Kommissionen, i relevant omfang i samråd med medlemsstaterne, repræsentanter for det private udlejningsmarked og relevante lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer med henblik på at adressere situationen for sårbare lejere på det private udlejningsmarked.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12c)

Mobilitetsfattigdom har været underbelyst, og der findes ingen klare definitioner på EU-plan eller nationalt plan. Det er imidlertid et problem, som det bliver stadig mere presserende at løse som følge af de skærpede krav til udfasning af køretøjer med forbrændingsmotor, høje brændstofpriser og udbredt transportafhængighed, tilgængelighed og omkostninger ved at tage på arbejde eller med henblik på at dække det daglige mobilitetsbehov for personer, der bor i landdistrikter, på øer eller i perifere, bjergrige, fjerntliggende og mindre tilgængelige regioner eller områder, herunder i mindre udviklede bynære områder og regioner i den yderste periferi.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Der bør derfor oprettes en social klimafond (»fonden«) med henblik på at stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres politikker til håndtering af de sociale virkninger af emissionshandel for bygninger og vejtransport på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og øget adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

(13)

Der bør derfor oprettes en social klimafond (»fonden«) med henblik på at stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres politikker til håndtering af de sociale virkninger af omstillingen til klimaneutralitet, herunder via CO2-prissætning, på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og øget adgang til prisoverkommelig og effektiv nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Eftersom sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere vil have behov for yderligere støtte i forbindelse med den grønne omstilling, bør der afsættes tilstrækkelig og forholdsmæssig finansiel bistand til alle medlemsstater.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Med henblik herpå bør hver medlemsstat forelægge Kommissionen en social klimaplan (»planen«). Disse planer bør forfølge to mål. For det første bør de give sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere de nødvendige ressourcer til at finansiere og gennemføre investeringer i energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling i nul- og lavemissionskøretøjer og -mobilitet. For det andet bør de afbøde virkningerne af stigningen i omkostningerne forbundet med fossile brændstoffer på de mest sårbare og derved forebygge energi- og transportfattigdom i overgangsperioden, indtil sådanne investeringer er gennemført. Planerne bør indeholde en investeringskomponent, der fremmer den langsigtede løsning med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer , og kan omfatte andre foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte for at afbøde negative indkomstvirkninger på kort sigt.

(14)

Med henblik herpå bør hver medlemsstat forelægge Kommissionen en social klimaplan (»planen«). Disse planer bør bidrage til gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og opnåelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling og samtidig sikre, at ingen lades i stikken, samt forfølge to mål. For det første bør de sammen med de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet identificere og kortlægge de sårbare husstande, der er ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere , der skal medtages som modtagere af de nødvendige ressourcer til at finansiere og gennemføre investeringer i energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling i nul- og lavemissionskøretøjer og -mobilitet. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet fremlægge en detaljeret analyse af de vigtigste årsager til energi- og mobilitetsfattigdom på deres respektive områder. Planerne bør også fastsætte mål og målsætninger for at reducere antallet af personer, der er ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom, sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. For det andet bør de afbøde virkningerne af stigningen i omkostningerne forbundet med fossile brændstoffer på de mest sårbare og derved forebygge energi- og mobilitetsfattigdom i overgangsperioden i overgangsperioden, indtil sådanne investeringer er gennemført. Planerne bør indeholde en investeringskomponent, der fremmer den langsigtede løsning med at udfase afhængigheden af fossile brændstoffer suppleret med midlertidig direkte indkomststøtte for at afbøde negative indkomstvirkninger på kort sigt. Planerne bør også sikre, at der tages hensyn til allerede trufne foranstaltninger på nationalt plan.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

Arbejdstagere i bygge- og renoveringssektoren er særligt udsat for eksponering for asbest. Der er derfor behov for krav om obligatorisk screening, registrering og fjernelse af asbest og andre farlige stoffer, inden renoveringsarbejdet påbegyndes. Energirenoveringer bør benyttes som anledning til sikker fjernelse af asbest fra bygninger.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14b)

De planer, som medlemsstaterne forelægger, bør omfatte foranstaltninger til at yde informationsstøtte, kapacitetsopbygning og uddannelse, der er nødvendig for at gennemføre de investeringer og foranstaltninger, der har til formål at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger og øget adgang til vedvarende energi til opvarmning og køling af bygninger, og give bedre adgang til bæredygtige mobilitets- og transporttjenester, herunder de nødvendige infrastrukturer og etablering af ladestationer til elektriske køretøjer. Planerne bør også afhjælpe manglen på den nødvendige arbejdskraft i alle faser af den grønne omstilling, navnlig i forbindelse med job i forbindelse med bygningsrenovering og integration af energi fra vedvarende energikilder samt peer- og lokalsamfundsarbejde til tackling af energi- og mobilitetsfattigdom.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Medlemsstaterne er i samråd med de regionale myndigheder bedst i stand til at udforme og gennemføre planer, der er tilpasset og målrettet deres lokale, regionale og nationale forhold, som deres eksisterende politikker på de relevante områder og planlagt anvendelse af andre relevante EU-midler. På denne måde kan den brede vifte af situationer, de lokale og regionale myndigheders særlige viden , forskning og innovation samt erhvervsrelationer og strukturer for arbejdsmarkedsdialogen foruden de nationale traditioner bedst respekteres og bidrage til effektiviteten og produktiviteten af den samlede støtte til sårbare grupper.

(15)

Medlemsstaterne er , med en meningsfuld høring af lokale og regionale myndigheder , økonomiske interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer, bedst i stand til at udforme og gennemføre planer, der er tilpasset og målrettet deres lokale, regionale og nationale forhold, som deres eksisterende politikker på de relevante områder og planlagt anvendelse af andre relevante EU-midler. På denne måde kan den brede vifte af situationer, den særlige viden, som lokale og regionale myndigheder, økonomiske interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer ligger inde med , forskning og innovation samt erhvervsrelationer og strukturer for arbejdsmarkedsdialogen foruden de nationale traditioner bedst respekteres og bidrage til effektiviteten og produktiviteten af den samlede støtte til sårbare grupper og til at opskalere projekter, der er udviklet af lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og socioøkonomiske aktører .

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

Planerne bør udformes på en omfattende måde og samtidig forhindre uforholdsmæssigt store administrative byrder. Det bør derfor kræves, at medlemsstaterne, når de udformer og gennemfører planerne som beskrevet, sørger for, at de bliver omfattende, men ikke unødigt komplekse.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Det er afgørende for en retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er særligt rettet mod energifattige eller sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Støtteforanstaltninger til fremme af reduktionen af drivhusgasemissioner bør hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de sociale virkninger af emissionshandelen i sektorerne for bygninger og vejtransport .

(16)

Det er afgørende for en retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er særligt rettet mod energifattige eller sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Støtteforanstaltninger til fremme af reduktionen af drivhusgasemissioner bør hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de sociale virkninger af omstillingen til klimaneutralitet, herunder de sociale virkninger af CO2-prissætning .

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

I afventning af disse investeringers indvirkning på reduktionen af omkostninger og emissioner vil målrettet direkte indkomststøtte til de mest sårbare bidrage til en retfærdig omstilling. En sådan støtte bør forstås som en midlertidig foranstaltning, der ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren. Den bliver ikke permanent, da den ikke tager fat på de grundlæggende årsager til energi- og transportfattigdom . En sådan støtte bør kun vedrøre direkte virkninger af inddragelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og ikke elektricitets- eller varmeomkostninger i forbindelse med medtagelsen af el- og varmeproduktion i nævnte direktivs anvendelsesområde. Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte bør være tidsbegrænset .

(17)

Direkte indkomststøtte kombineret med langvarige strukturelle investeringsforanstaltninger rettet mod de samme modtagere vil bidrage til at nå fondens mål. I afventning af disse investeringers indvirkning på nedbringelsen af omkostninger og emissioner vil målrettet direkte indkomststøtte til sårbare husstande, der er ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom, bidrage til at nedbringe energi- og mobilitetsomkostningerne og støtte den retfærdige omstilling , medens der foretages mere strukturelle investeringer . En sådan støtte bør forstås som en midlertidig foranstaltning, der ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren. Den bliver ikke permanent, da den ikke tager fat på de grundlæggende årsager til energi- og mobilitetsfattigdom . En sådan direkte indkomststøtte bør være begrænset til maksimalt 40 % af den samlede anslåede omkostning ved hver plan for perioden 2024-2027 og bør fastsættes for perioden 2028-2032 i overensstemmelse med en landeopdelt vurdering, som Kommissionen foretager af effektiviteten, merværdien, den fortsatte relevans og det krævede niveau for direkte indkomststøtte i lyset af fremskridtene i og virkningen af gennemførelsen af strukturelle investeringer og foranstaltninger med henblik på at udfase denne støtte inden udgangen af 2032 .

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

Sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder bør informeres om eksistensen af og mulighederne for at modtage støtte fra fonden. Der bør derfor ydes målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig information, uddannelse, bevidstgørelse og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer og tilgængelig støtte.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17b)

Fonden bør være forenelig med Unionens forpligtelse i henhold til FN's konvention om handicappedes rettigheder og bør ikke støtte foranstaltninger eller investeringer, som bidrager til segregering eller social udstødelse.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen og forpligtelsen til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør foranstaltningerne i henhold til denne forordning bidrage til at nå målet om, at 30 % af alle udgifter under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør anvendes til at integrere klimamålene og bør bidrage til ambitionen om at sætte 10 % af de årlige udgifter af til biodiversitetsmålene i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene. Med henblik herpå bør den metode, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (33), anvendes til at øremærke fondens udgifter. Fonden bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder EU's klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (34). Det er udelukkende sådanne foranstaltninger og investeringer, der bør medtages i planerne. Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«. Kommissionen har til hensigt at udstede tekniske retningslinjer til medlemsstaterne i god tid forud for udarbejdelsen af planerne. Retningslinjerne bør indeholde en beskrivelse af, at foranstaltningerne og investeringerne skal følge princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen agter i 2021 at forelægge et forslag til Rådets henstilling om, hvordan de sociale aspekter af den grønne omstilling kan tackles.

(18)

I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen , forpligtelsen med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder og forpligtelsen til at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling bør foranstaltningerne i henhold til denne forordning bidrage til at nå målet om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og udgifterne under EU-genopretningsinstrumentet bør anvendes til at integrere klimamålene og bør bidrage til ambitionen om at sætte 7,5 % af de årlige udgifter inden for den flerårige finansielle ramme af til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene. Med henblik herpå bør den metode, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (33), anvendes til at øremærke fondens udgifter. Fonden bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (34). Det er udelukkende sådanne foranstaltninger og investeringer, der bør medtages i planerne. Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«. Kommissionen forelagde i 2021 et forslag til Rådets henstilling om, hvordan de sociale aspekter af den grønne omstilling kan tackles.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Kvinder er særlig berørt af CO2-prissætning , da de udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere. Familier med enlige forsørgere har en særlig høj risiko for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, integration af disse mål samt spørgsmål om tilgængelighed for personer med handicap bør tages i betragtning og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne for at sikre, at ingen lades i stikken.

(19)

Kvinder er i uforholdsmæssig grad berørt af energi- og mobilitetsfattigdom , navnlig enlige mødre, som udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere , samt enlige kvinder, kvinder med handicap eller ældre kvinder, der bor alene . Desuden har kvinder anderledes og mere komplekse mobilitetsmønstre. Børnefamilier med enlige forsørgere har en særlig høj risiko for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, integration af disse mål samt rettigheder vedrørende tilgængelighed for personer med handicap bør håndhæves og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne for at sikre, at ingen lades i stikken.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(19a)

Vedvarende energifællesskaber og borgerenergifællesskaber kan hjælpe medlemsstaterne med at nå målene i denne forordning ved hjælp af en bottom-up-tilgang igangsat af borgerne selv, da disse fællesskaber styrker og inddrager forbrugerne og gør det muligt for visse grupper af husstandskunder, både i byområder og i landdistrikter, øområder, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller i mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder, at deltage i energieffektivitetsprojekter, ligesom de støtter husstandenes anvendelse af vedvarende energi og samtidig bidrager til at bekæmpe energifattigdom. Medlemsstaterne bør derfor fremme den rolle, som vedvarende energifællesskaber og borgerenergifællesskaber spiller, og betragte dem som berettigede til at modtage støtte fra fonden.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Medlemsstaterne bør indsende deres planer sammen med ajourføringen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (35). Planerne bør omfatte de foranstaltninger, der skal finansieres, de anslåede omkostninger og det nationale bidrag. De bør også omfatte centrale delmål og mål til vurdering af den reelle gennemførelse af foranstaltningerne.

(20)

Medlemsstaterne bør indsende deres planer sammen med ajourføringen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (35) og den europæiske adfærdskodeks for partnerskab som fastsat i forordning (EU) nr. 240/2014 (35a). Planerne bør omfatte de foranstaltninger, der skal finansieres, de anslåede omkostninger og det nationale bidrag. De bør også omfatte centrale delmål og mål til vurdering af den reelle gennemførelse af foranstaltningerne.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20a)

Gennemførelsen af foranstaltningerne i planerne vil afhænge af, at der er en passende arbejdsstyrke til rådighed, herunder såvel håndværkere som højt kvalificerede eksperter inden for grøn teknologi, eksperter inden for anvendt videnskab og innovatorer. Medlemsstaterne bør derfor supplere planerne ved at gøre brug af andre relevante EU-foranstaltninger og -programmer for at skabe bedre muligheder for specialiserede håndværkere og højt kvalificerede eksperter, navnlig i job relateret til bygningsrenovering, isolering og installation af varmepumper, og etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, såsom etablering af ladestationer til elektriske køretøjer.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Fonden og planerne bør være i overensstemmelse med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [åååå/nnn] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet] (36), handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (37), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/ 1057 (38), planerne for retfærdig omstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/ 1056 (39) og medlemsstaternes langsigtede strategier for renovering af bygninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (40). Oplysningerne i planerne bør være i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning og planer for at sikre administrativ effektivitet, hvor det er relevant.

(21)

Fonden og planerne bør være i overensstemmelse med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [åååå/nnn] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet] (36), handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (37), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (38) , Moderniseringsfonden, de operationelle programmer under samhørighedspolitikken i henhold til forordning (EU) 2021/ 1058 , genopretnings- og resiliensplanerne i henhold til forordning (EU) 2021/ 241, planerne for retfærdig omstilling (39) og medlemsstaternes langsigtede strategier for renovering af bygninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (40). Oplysningerne i planerne bør være i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning og planer for at sikre administrativ effektivitet, hvor det er relevant.

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

Det er af afgørende betydning, at fonden afstemmes såvel med de nationale energi- og klimaplaner som med de samhørighedspolitiske programmer, der indeholder tilsvarende prioriteter, for derved at undgå overlapning og dobbeltarbejde. Der er desuden behov for en effektiv koordinering og strategisk programmering i medlemsstaterne mellem fonden, samhørighedspolitikken 2021-2027 og andre EU-fonde, herunder navnlig Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Socialfond Plus.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

EU bør støtte medlemsstaterne med finansielle midler til at gennemføre deres planer gennem den sociale klimafond. Betalinger fra den sociale klimafond bør gøres betinget af, at delmålene og målene i planerne er nået. Dette vil gøre det muligt effektivt at tage hensyn til nationale forhold og prioriteter og samtidig forenkle finansieringen og lette integrationen heraf med andre nationale udgiftsprogrammer, samtidig med at virkningen og integriteten af EU's udgifter garanteres.

(22)

Unionen bør støtte medlemsstaterne med tilstrækkelige finansielle midler , der står i et rimeligt forhold til medlemsstaterne under hensyntagen til deres respektive geografiske og demografiske realiteter, samt teknisk støtte til at gennemføre deres planer gennem Den Sociale Klimafond. Der bør lægges særlig vægt på de unikke og specifikke udfordringer i landdistrikter, øregioner, perifere regioner, og bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige regioner eller territorier, som står over for en forstærket socioøkonomisk indvirkning af klimaomstillingen. For at sikre effektiviteten af foranstaltninger og investeringer i disse regioner bør der fastsættes en specifik finansiel minimumstildeling til de relevante regioner. For at sikre den mest effektive anvendelse af EU-midlerne bør betalinger fra Den Sociale Klimafond gøres betinget af, at delmålene og målene i planerne er nået , og bør være i overensstemmelse med de omkostninger, der er angivet for at nå disse delmål og mål, og bør sikre, at de ikke forlænger afhængigheden af fossile brændstoffer og undgår fastlåsning af kulstof . Dette vil gøre det muligt effektivt at tage hensyn til nationale forhold og prioriteter og samtidig forenkle finansieringen og lette integrationen heraf med andre nationale udgiftsprogrammer, samtidig med at virkningen og integriteten af Unionens udgifter garanteres.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(22a)

Princippet om EU-budgettets enhed, hvorefter alle Unionens indtægter og udgifter opføres på budgettet, er et traktatkrav i henhold til artikel 310, stk. 1, i TEUF. Fonden skal derfor integreres fuldt ud i Unionens budget med henblik på bl.a. at respektere fællesskabsmetoden, respektere parlamentarisk demokratisk ansvarlighed, tilsyn og kontrol, sikre forudsigelighed i finansieringen og den flerårige programmering samt sikre gennemsigtigheden i de budgetbeslutninger, der træffes på EU-plan.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Fondens finansieringsramme bør i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF i perioden 2026 -2032. I henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (41) bør medlemsstaterne stille disse indtægter til rådighed for EU-budgettet som egne indtægter. Medlemsstaterne skal selv finansiere 50 % af de samlede omkostninger forbundet med deres plan . Til dette formål og med henblik på investeringer og foranstaltninger til at fremskynde og lette den nødvendige omstilling for borgere, der påvirkes negativt, bør medlemsstaterne bl.a. anvende deres forventede indtægter fra emissionshandel for bygninger og vejtransport i henhold til direktiv 2003/87/EF til dette formål.

(23)

Fondens finansieringsramme fastsættes på grundlag af en vurdering af det anslåede beløb, der fremkommer ved at tildele 25 % af de forventede indtægter , der er forbundet med erhvervsmæssig vejtranport, erhvervsbygninger og andre brændstoffer, der er omfattet af kapitel IVa (ETS-direktivet) i den første periode. Dette beløb bør suppleres med indtægterne fra de 150 mio. kvoter, der auktioneres i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Hvis man antager en kulstofpris på 35 EUR pr. ton, vil der være yderligere 5,25 mia. EUR til rådighed over treårsperioden. Sammen med finansieringsrammen vil dette beløbe sig til 16,39 milliarder euro for denne periode. Der vil være behov for et forslag fra Kommissionen om at fastsætte beløbet til Den Sociale Klimafond for den anden periode 2028-2032 i lyset af de næste FFR-forhandlinger og eventuel inddragelse af sektorerne for private bygninger og privat vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF senest den 1. januar 2029 i overensstemmelse med artikel [XX] i direktiv 2003/87/EF. Fonden kunne derfor nå op på 72 milliarder euro i hele perioden [ikrafttrædelsesdato] - 2032. I henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (41) bør medlemsstaterne stille disse indtægter til rådighed for EU-budgettet som egne indtægter. Medlemsstaterne skal selv finansiere en betydelig del af de samlede omkostninger forbundet med deres planer, svarende til mindst 60 % for midlertidig direkte indkomststøtte og mindst 50 % for målrettede strukturforanstaltninger og strukturmæssige investeringer. Som en undtagelse herfra bør det være muligt at begrænse den nationale samfinansieringsandel for målrettede strukturforanstaltninger og investeringer til 40 % for medlemsstater, der er berettiget til et supplement fra Moderniseringsfonden . Til dette formål og med henblik på investeringer og foranstaltninger til at fremskynde og lette den nødvendige omstilling for borgere, der påvirkes negativt, bør medlemsstaterne først anvende deres forventede indtægter fra emissionshandel for bygninger og vejtransport i henhold til direktiv 2003/87/EF til dette formål. Finansieringen af fonden bør ikke ske på bekostning af andre EU-programmer og -politikker.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

I tilfælde af en højere kulstofpris bør der stilles yderligere tildelinger til rådighed for fonden for at sikre, at de disponible bevillinger til Den Sociale Klimafond i Unionens budget stiger i overensstemmelse med kulstofprisen for yderligere at støtte sårbare husholdninger og transportbrugere i omstillingen til klimaneutralitet. En sådan årlig forøgelse bør medtages i den flerårige finansielle ramme via en automatisk tilpasning efter udsvingene i kulstofprisen af loftet i udgiftsområde 3 og af betalingsloftet, idet mekanismen i forbindelse hermed skal fastsættes i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 i henhold til artikel 312 i TEUF.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)	Fonden bør støtte foranstaltninger, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Fonden bør , undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter.

(24)	Fonden bør støtte foranstaltninger, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Fonden bør ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra fonden og andre EU-programmer . Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres planer til Kommissionen. Finansiel støtte inden for rammerne af fonden bør supplere den støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der finansieres gennem fonden, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(25)

For at sikre en effektiv , gennemsigtig og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-programmer, nationale programmer og, hvor det er relevant, regionale programmer, instrumenter og fonde, samtidig med at det undgås , at fonden erstatter andre EU-programmer, -investeringer eller -fonde med de samme udgifter . Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne og fremme evidensbaseret politikudformning og social innovation i partnerskab med arbejdsmarkedets parter og offentlige og private organer . Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres planer til Kommissionen. Finansiel støtte inden for rammerne af fonden bør supplere den støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der finansieres gennem fonden, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(25a)

For at sikre at støtten i henhold til planerne kan gennemføres effektivt fra de første år efter [datoen for den sociale klimafonds ikrafttræden], bør det være muligt for Kommissionen at betale op til 13 % af medlemsstaternes finansielle bidrag i form af forfinansiering efter en anmodning fra medlemsstaten, der indsendes sammen med den sociale klimaplan.

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

For at sikre gennemsigtige regler for overvågning og evaluering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastsættelse af fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af planernes gennemførelse. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører de rette høringer , herunder eksperthøringer , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(27)

For at gøre det lettere at udarbejde den sociale klimaplan og sikre gennemsigtige regler for overvågning og evaluering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastlæggelse af den skabelon, som medlemsstaterne skal udarbejde deres sociale klimaplaner ud fra, og fastsættelse af fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af planernes gennemførelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

Ændring 46

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)	Gennemførelsen af fonden bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter.

(28)

Gennemførelsen af fonden bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder beskyttelse af EU-budgettet i tilfælde af overtrædelse af retsstatsprincippet, effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter.

Ændring 47

Forslag til forordning

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(28a)

Integreringen af fonden i Unionens budget giver solide garantier med hensyn til fondens gennemførelse takket være den beskyttelse, der ydes igennem såvel Unionens finansielle lovgivning og de gældende sektorspecifikke og finansielle regler i tilfælde af uregelmæssigheder eller alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne som af de foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (1a) om beskyttelse af Unionens budget, i tilfælde af at medlemsstaterne tilsidesætter retsstatsprincippet. Med henblik herpå bør Kommissionen sørge for et effektivt internt kontrolsystem og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte beløb og bør træffe de nødvendige foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte suspension af betalinger, ophør af den retlige forpligtelse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1b) , et forbud mod at indgå sådanne retlige forpligtelser eller suspension af udbetalingen af rater.

Ændring 48

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at der tages hensyn til fondens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret. Medlemsstaterne skal sikre, at en sådan støtte ydes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, hvor det er relevant. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte samt nedsættelse og tilbagesøgning af den finansielle tildeling bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført planen på tilfredsstillende vis, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

(29)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at der tages hensyn til fondens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret. Medlemsstaterne skal sikre, at en sådan støtte ydes i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, hvor det er relevant. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte samt nedsættelse og tilbagesøgning af den finansielle tildeling bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført planen på tilfredsstillende vis, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. Hvis aftaler om finansiel støtte bringes til ophør, eller der foretages nedsættelse og inddrivelse af den finansielle tildeling, bør disse beløb tildeles de øvrige medlemsstater forholdsmæssigt. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

Ændring 49

Forslag til forordning

Betragtning 29 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(29a)

Alle medlemsstater, der modtager støtte fra Den Sociale Klimafond, har pligt til at respektere de grundlæggende værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i TEUF. Kommissionen bør sikre en effektiv gennemførelse af de horisontale regler til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af overtrædelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (1a) . Hvis det fastslås, at overtrædelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Den Sociale Klimafond eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte suspension af betalinger, ophør af den retlige forpligtelse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1b) , et forbud mod at indgå sådanne retlige forpligtelser eller suspension af udbetalingen af rater. I sådanne tilfælde bør Kommissionen træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de tiltænkte modtagere af midler fra fonden ikke berøres negativt, men fortsat har adgang til bistand fra Unionen, hvis de har behov for den, idet Kommissionen sikrer udbetaling gennem lokale og regionale myndigheder, ikkestatslige organisationer eller andre enheder, der har en dokumenteret kapacitet til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af fonden.

Ændring 50

Forslag til forordning

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(30a)

Respekt for grundlæggende rettigheder og overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør sikres under hele udarbejdelsen, evalueringen, gennemførelsen og overvågningen af støtteberettigede projekter under fonden. Fonden skal bidrage med at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og integrere kønsperspektivet samt bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som omhandlet i artikel 2 i TEU, artikel 10 i TEUF og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

De foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, skal være til gavn for husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, som er sårbare og særlig berørt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF , navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, og borgere uden offentlig transport som alternativ til individuelle biler ( i fjerntliggende områder og landdistrikter) .

De foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, skal være til gavn for husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, som er sårbare og særlig berørt af virkningerne af omstillingen til klimaneutralitet, herunder af CO2-prissætning , navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, og borgere , der er ramt af mobilitetsfattigdom, idet der lægges særlig vægt på dem, der bor i landdistrikter, øsamfund, perifere, bjergrige, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder, regionerne i den yderste periferi og kulstofintensive regioner med høj arbejdsløshed.

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

Fondens overordnede mål er at bidrage til omstillingen til klimaneutralitet ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Fondens specifikke mål er at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere gennem midlertidig direkte indkomststøtte og gennem foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal øge bygningers energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og øge adgangen til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Fondens overordnede mål er at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet , der ikke lader nogen i stikken, navnlig ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Fondens specifikke mål er at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere , navnlig dem, der er ramt af energifattigdom eller mobilitetsfattigdom, gennem midlertidig direkte indkomststøtte og gennem foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal øge bygningers energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration og lagring af energi fra vedvarende kilder, og øge adgangen til effektiv og prisoverkommelig nulemissionsmobilitet og -transport i overensstemmelse med artikel 6, med det mål gradvis at udfase og ikke forlænge afhængigheden af fossile brændstoffer og undgå fastlåsning af kulstof .

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)	»bygningsrenovering«: alle former for energirelateret bygningsrenovering, herunder isolering af klimaskærmen, dvs. vægge, tag, gulv, udskiftning af vinduer, udskiftning af varme-, køle- og madlavningsapparater og installation af produktion af energi fra vedvarende kilder på stedet

(1)

»bygningsrenovering«: alle former for energirelateret bygningsrenovering og ledsagende sikkerhedsforanstaltninger , herunder ved at bidrage til renoveringkravene i direktiv …/… [om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) [2021/0426(COD)], der har til formål at reducere bygningens energiforbrug, herunder: isolering af klimaskærmen, dvs. vægge, tag, gulv, udskiftning af vinduer, passiv ventilation, installation af varmepumper og kølesystemer; udskiftning af varme-, køle- og madlavningsapparater ; opgradering af elektriske installationer og installation af produktion på stedet af energi fra vedvarende kilder , varmegenindvindingsystemer eller tilslutning til nærliggende systemer, der anvender energi fra vedvarende kilder

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)	»energifattigdom«: energifattigdom som defineret i artikel 2 , nr. [49)], i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] (50)

(2)

»energifattigdom«: fattigdom, der rammer husholdninger i de laveste indkomstdeciler , herunder husstande med lavere mellemindkomst , for hvem energiudgifterne udgør en betydelig andel i forhold til den disponible indkomst, herunder som følge af boliger af lav kvalitet, restancer på forsyningsregninger på grund af økonomiske vanskeligheder eller begrænset adgang til væsentlige og økonomisk overkommelige energitjenester, der understøtter en anstændig levestandard og sundhed, herunder tilstrækkelig varme, køling, belysning og energi til elapparater

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)

»mobilitetsfattigdom«: fattigdom, der berører husstande, de laveste indkomstdeciler, herunder husstande med lavere mellemindkomst, for hvem mobilitetsudgifterne udgør en betydelig andel af den disponible indkomst eller med en begrænset tilgængelighed af offentlige eller alternative transportformer til en overkommelig pris, og som er nødvendige for at opfylde væsentlige socioøkonomiske behov, med særlig fokus på husstande i landdistrikter, øområder, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller områder, herunder mindre udviklede bynære områder og regionerne i den yderste periferi, der er forårsaget af en eller en kombination af følgende faktorer: lav indkomst, høje brændstofudgifter, udfasning af biler med forbrændingsmotor, høje omkostninger eller mangel på offentlige eller alternative transportformer til overkommelige priser

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

»sårbare husstande«: husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, herunder nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF , og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i

(11)

»sårbare husstande«: husstande, der er ramt af eller er i risiko for at blive ramt af energifattigdom, eller husstande i de laveste indkomstdeciler , herunder nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af virkningerne af omstillingen til klimaneutralitet, herunder CO2-prissætning , og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)	»sårbare mikrovirksomheder«: mikrovirksomheder, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de er beliggende i

(12)

»sårbare mikrovirksomheder«: mikrovirksomheder, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, som del af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, hvor ingen lades i stikken, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de er beliggende i , eller til at opgradere vejkøretøjer, som de er afhængige af som led i deres erhvervsmæssige virksomheder

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

»sårbare transportbrugere«: transportbrugere, herunder fra nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF , og som ikke har midlerne til at købe nul- og lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport , navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder .

(13)

»sårbare transportbrugere«: transportbrugere, herunder fra husstande med lavere mellemindkomster i de laveste indkomstdeciler, herunder de lavere middelindkomsthusstande , som risikerer at blive ramt af mobilitetsfattigdom, og som i væsentlig grad påvirkes af virkningerne af omstillingen til klimaneutralitet , herunder af CO2-prissætning .

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en social klimaplan (»planen«) sammen med ajourføringen af den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel. Planen skal indeholde et sammenhængende sæt foranstaltninger og investeringer til imødegåelse af indvirkningen af CO2-prissætning på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere med henblik på at sikre økonomisk overkommelig opvarmning, køling og mobilitet og samtidig ledsage og fremskynde de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde EU's klimamål.

1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en social klimaplan (»planen«) sammen med ajourføringen af den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel , efter en meningsfuld høring af myndigheder og økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter på lokalt og regionalt niveau og de relevante civilsamfundsorganisationer. Planen skal indeholde et sammenhængende sæt foranstaltninger og investeringer til imødegåelse af energi- og mobilitetsfattigdom, navnlig indvirkningen af omstillingen til klimaneutralitet, herunder indvirkningen af CO2-prissætning, på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere med henblik på at sikre økonomisk overkommelige og bæredygtige opvarmning, køling og mobilitet og samtidig ledsage og fremskynde de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Unionens klimamål.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Planen kan omfatte nationale foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og husstande, der er sårbare transportbrugere, for at mindske virkningen af prisstigningen på fossile brændstoffer som følge af medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.	2. Planen kan omfatte nationale , eller, hvor det er relevant, regionale foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og husstande, der er sårbare transportbrugere, for at mindske virkningen af prisstigningen på fossile brændstoffer som følge af omstillingen til klimaneutralitet, herunder ved CO2-prissætning

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. Planen skal omfatte nationale projekter til:	3. Planen skal omfatte nationale , regionale eller lokale projekter til:

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge bygningers energieffektivitet, gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, foretage bygningsrenovering og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energiproduktion fra vedvarende kilder

finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge bygningers energieffektivitet, gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, foretage bygningsrenovering og gennemføre ledsagende foranstaltninger, og hvor det er relevant i kombination med forbedringer i overensstemmelse med sikkerhedsstandarder for brand og seismisk aktivitet, og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energiproduktion og -lagring fra vedvarende kilder i overensstemmelse med artikel 6

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge udbredelsen af nul- og lavemissionsmobilitet og -transport .

b)	finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge udbredelsen af mobilitet og transport, herunder ved at lede foranstaltninger og investeringer i retning af et modalskift fra privat til offentlig, delt og aktiv mobilitet i overensstemmelse med artikel 6 .

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra -a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

-a)

detaljerede kvantitative oplysninger om energi- og moblitetsfattigdom vedrørende følgende:

i)	den nøjagtige definition af energi- og mobilitetsfattigdom, der anvendes på nationalt plan, på grundlag af definitionerne i artikel 2

ii)	en kortlægning af antallet af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, som blev udpeget ved planens start, på grundlag af definitionerne i artikel 2, med henblik på at udpege de mulige modtagere af planen

iii)	nationale mål om at reducere antallet af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomhederog sårbare transportbrugere i planens løbetid

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

konkrete foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 3 med henblik på at mindske de virkninger, der er omhandlet i litra c) i dette stykke, sammen med en redegørelse for, hvordan de effektivt vil bidrage til at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, inden for rammerne af den overordnede udformning af en medlemsstats relevante politikker

konkrete foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 3 og 6 med henblik på at mindske de virkninger, der er omhandlet i litra c) i dette stykke, sammen med en redegørelse for, hvordan de effektivt vil bidrage til at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, inden for rammerne af den overordnede udformning af en medlemsstats relevante politikker

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	sammenhængen i og den gensidige styrkelse af ledsageforanstaltningerne for at mindske de virkninger, der er omhandlet i litra c)

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

et skøn over de sandsynlige virkninger af denne prisstigning på husstande og navnlig på forekomsten af energifattigdom , på mikrovirksomheder og på transportbrugere, herunder navnlig et skøn over og identifikation af sårbare husstande , sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Disse virkninger skal analyseres med en tilstrækkelig regional opdeling, idet der tages hensyn til elementer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identifikation af de mest berørte områder, navnlig fjerntliggende områder og landdistrikter

et skøn over de sandsynlige virkninger af en prisstigning på energifattigdom og mobilitetsfattigdom , på sårbare husholdninger , sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere; disse virkninger skal analyseres med en tilstrækkelig regional opdeling, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold og elementer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identifikation af de mest berørte områder, navnlig områder, der er landdistrikter, øområder, perifere områder, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder og regionerne i den yderste periferi, som har behov for særlig opmærksomhed og støtte til omstillingen til klimaneutralitet;

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

hvis planen omfatter foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, kriterierne for identifikation af støtteberettigede endelige modtagere, angivelsen af den planlagte tidsfrist for de pågældende foranstaltninger og begrundelsen herfor på grundlag af et kvantitativt skøn og en kvalitativ redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i planen forventes at mindske energi- og transportfattigdommen og husstandes, mikrovirksomheders og transportbrugeres sårbarhed over for en stigning i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning

hvis planen omfatter foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, kriterierne for identifikation af støtteberettigede endelige modtagere, angivelsen af den planlagte tidsfrist for de pågældende foranstaltninger og begrundelsen herfor på grundlag af et kvantitativt skøn og en kvalitativ redegørelse for,, hvordan foranstaltningerne i planen forventes at mindske energi- og mobilitetsfattigdommen og husstandes, mikrovirksomheders og transportbrugeres sårbarhed over for en stigning i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning samt en begrundelse for, hvordan disse foranstaltninger supplerer medlemsstaternes eksisterende aktiviteter med henblik herpå

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	påtænkte delmål og mål og en vejledende tidsplan for gennemførelse af de foranstaltninger og investeringer, som skal være afsluttet senest den 31. juli 2032

e)	påtænkte delmål og mål og en vejledende tidsplan for gennemførelse af de foranstaltninger og investeringer, som skal være afsluttet ved hver toårig integreret national energi- og klimaforløbsrapport i henhold til artikel 23 og senest den 31. juli 2032

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ea)	en vejledende tidsplan, hvor det er relevant, for støtte til køretøjer i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra d)

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra e b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

eb)	hvordan foranstaltningerne og investeringerne, hvor det er relevant, fremmer bæredygtige job af høj kvalitet

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra i

Kommissionens forslag

Ændring

ordningerne for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, navnlig de foreslåede delmål og mål, herunder indikatorer for gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer, som, hvor det er relevant, skal være dem, der er tilgængelige hos EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom som identificeret i Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 (54) om energifattigdom

ordningerne for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, der skal iværksættes i tæt samråd med myndigheder, økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på lokalt og regionalt niveau i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, navnlig de foreslåede delmål og mål, herunder indikatorer for gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer, som, hvor det er relevant, skal være dem, der er tilgængelige hos EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom som identificeret i Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 (54) om energifattigdom

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra j

Kommissionens forslag

Ændring

med henblik på udarbejdelse og, hvor den er tilgængelig, gennemførelse af planen en sammenfatning af høringsprocessen, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999 og de nationale retlige rammer, for lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter, og hvordan interessenternes input afspejles i planen

med henblik på udarbejdelse og, hvor den er tilgængelig, gennemførelse af planen en sammenfatning af høringsprocessen, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999 , artikel 8 i forordning (EU) 2021/1060 og de nationale retlige rammer, for lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter, og hvordan interessenternes input afspejles i planen såvel som deres specifikke roller i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og overvågningen

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ka)	andel af fonden, der er afsat til lokale klimaomstillingsprojekter, som er styret af lokalsamfundet.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Kommissionen tillægges beføjelse til senest [indsæt datoen for tre måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden] at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 25, som skal supplere denne forordning med henblik på at fastsætte en skabelon, på grundlag af hvilken medlemsstater skal udarbejde deres planer.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Udbetalingen af støtte er betinget af , at de delmål og mål for foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planerne , er nået . Disse delmål og mål skal være forenelige med EU's klimamål og navnlig omfatte:	2. Udbetalingen af støtte skal ske i overensstemmelse med de indikerede omkostninger for opnåelse af de delmål og mål for foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planerne i overensstemmelse med artikel 6 . Disse delmål og mål skal være forenelige med Unionens klimamål , være på linje med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig omfatte:

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	renovering af bygninger

b)	renovering af bygninger , herunder ved at bidrage til opfyldelse af de renoveringskrav, der er fastsat i direktiv …/… [om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) [2021/0426(COD)];

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	nul- og lavemissionsmobilitet og -transport

c)	mobilitet og transport i overensstemmelse med artikel 6

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	reduktion af drivhusgasemissioner

d)	reduktion af drivhusgasemissioner med det formål gradvist at udfase og ikke forlænge afhængigheden af fossile brændstoffer og undgå fastlåsning af kulstof i forbindelse med foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 6

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	nedbringelse af antallet af sårbare husstande, navnlig husstande , der er ramt af energifattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

nedbringelse af antallet af sårbare husstande, dvs. husstande i eller i risiko for energifattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, herunder i landdistrikter , øsamfund, perifere områder, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder og regioner i den yderste periferi, som har behov for særlig opmærksomhed og støtte til omstillingen til klimaneutralitet

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 2 — litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ea)	bidrag til bæredygtige job af høj kvalitet, hvor det er relevant.

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Fonden skal kun støtte de foranstaltninger og investeringer, der følger princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som nævnt i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 .	3. Fonden skal kun støtte de foranstaltninger og investeringer, der er forenelige med de i rammen for forordning (EU) 2020/852 fastsatte tekniske kriterier og følger princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som nævnt i artikel 17 i den pågældende forordning .
	Modtagere af midler fra fonden skal overholde gældende EU-ret og national lovgivning om sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare husstande , som er transportbrugere , for at absorbere stigningen i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning. Denne støtte skal reduceres over tid og begrænses til den direkte virkning af emissionshandelen for bygninger og vejtransport . Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte ophører inden for de frister , der er fastsat i artikel 4 , stk. 1, litra d) .

1. Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte , herunder nedsættelse af skatter og afgifter på elektricitet som en overgangsforanstaltning, til sårbare husstande og sårbare transportbrugere , som er ramt af energifattigdom eller mobilitetsfattigdom , for at absorbere stigningen i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning. En sådan støtte udgør mellemliggende støtte til disse sårbare husstande, der falder med tiden, med forbehold af gennemførelsen af strukturelle foranstaltninger eller investeringer med langvarige virkninger med henblik på effektivt at løfte disse modtagere ud af energi- og mobilitetsfattigdom. En sådan støtte må højst udgøre 40 % af de samlede anslåede omkostninger ved hver plan for perioden 2024-2027 og fastsættes for perioden 2028-2032 i overensstemmelse med den vurdering, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, med henblik på at udfase denne støtte inden udgangen af 2032.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med følgende foranstaltninger og investeringer i planernes anslåede samlede omkostninger, forudsat at de først og fremmest gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere og har til hensigt at:	2. Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med følgende foranstaltninger og investeringer med varige virkninger i planernes anslåede samlede omkostninger, forudsat at de først og fremmest gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere og har til hensigt at:

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	støtte renovering af bygninger, navnlig for dem, der benytter de dårligste bygninger, herunder i form af finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter såsom fradrag af renoveringsomkostninger fra lejen, uafhængigt af ejerskabet til de pågældende bygninger

støtte kvalitetspræget omkostnings- og energieffektiv renovering af bygninger, navnlig med henblik på opfyldelse af de renoveringskrav, der er fastsat i direktiv …/… [om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)] [2021/0426(COD)]] og for dem, der benytter de dårligste bygninger, med særlig opmærksomhed på lejere og socialt boligbyggeri, herunder i form af finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter såsom fradrag af renoveringsomkostninger fra lejen eller særlig støtte til renovering af socialt boligbyggeri, med henblik på at lette adgangen til prisoverkommelige energieffektive boliger , uafhængigt af ejerskabet til de pågældende bygninger

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	sikre adgang til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder ved at tilvejebringe tilstrækkelig energieffektiv og økonomisk overkommelig boligmasse, herunder socialt boligbyggeri

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	bidrage til dekarbonisering, herunder elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger og integration af energi fra vedvarende kilder , der bidrager til opnåelse af energibesparelser

bidrage til omkostningseffektiv dekarbonisering, herunder elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger ved at sikre adgang til prismæssigt overkommelige og energieffektive systemer og integration og lagring af energi fra vedvarende energikilder, herunder gennem borgerenergifællesskaber og peer-to-peer-energideling, til at dække enhver resterende efterspørgsel, intelligente interne elinstallationer eller dække tilslutningsomkostninger til intelligente net og alle andre foranstaltninger , der utvetydigt bidrager til opnåelse af energibesparelser samt tilslutning til fjernvarmenet, såsom vouchere, tilskud eller rentefrie lån til investering i produkter og tjenester med henblik på at øge bygningers energimæssige ydeevne eller integrere vedvarende energikilder i bygninger

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)

tilvejebringe målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig information, uddannelse, bevidsthed og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer og tilgængelig støtte til renovering af bygninger og energieffektivitet, samt bæredygtig og prisoverkommelig mobilitet og transportalternativer, herunder gennem energisyn af bygninger, skræddersyede energikonsultationer eller skræddersyede mobilitetsforvaltningstjenester

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	støtte offentlige og private enheder med hensyn til at udvikle og levere økonomisk overkommelige renoveringsløsninger for energieffektivitet og passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med fondens sociale mål

støtte offentlige og private enheder , herunder udbydere af socialt boligbyggeri, navnlig offentligt-privat samarbejde, med hensyn til at udvikle og levere sikre og økonomisk overkommelige renoveringsløsninger for energieffektivitet og passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med fondens sociale mål , herunder intelligente netløsninger

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

give adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og cykler , herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til køb heraf, samt til passende offentlig og privat infrastruktur såsom lade- og tankløsninger . Hvad angår støtte til lavemissionskøretøjer skal der fremlægges en tidsplan for en gradvis reduktion af støtten

yde finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til at forbedre adgangen til nulemissionskøretøjer, samtidig med at den teknologiske neutralitet opretholdes, og til cykler, herunder tilskynde til adgang til og videreudvikling af markedet for brugte nulemissionskøretøjer , herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til køb heraf, samt til passende offentlig og privat infrastruktur såsom lade- og tankløsninger , med henblik på støtte til køb af nulemissionskøretøjer; støtten begrænses til køretøjer, der er tilgængelige til eller under den gennemsnitlige markedspris for sådanne køretøjer i en medlemsstat i et givet år; foranstaltninger til støtte for lavemissionskøretøjer overvejes primært kun, hvis adgang til nulemissionsmobilitet endnu ikke er mulig, navnlig for landdistrikter, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder. Medlemsstaterne forelægger en tidsplan for en gradvis reduktion af støtten i overensstemmelse med de tekniske kriterier, der er fastsat af Kommissionen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	give fri adgang til offentlig transport eller tilpassede takster for adgang til offentlig transport samt fremme bæredygtig mobilitet efter behov og fælles mobilitetstjenester

tilskynde til anvendelse af prismæssigt overkommelig og tilgængelig offentlig nul- og lavemissionstransport samt støtte private og offentlige enheder, herunder kooperativer, med at udvikle og levere bæredygtig mobilitet efter behov, fælles mobilitetstjenester og attraktive aktive mobilitetsmuligheder, navnlig i landdistrikter, øområder, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder, i mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder og regionerne i den yderste periferi

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, bæredygtige job af høj kvalitet, når de gennemfører foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med stk. 2.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Senest den 31. juli 2023 udstikker Kommissionen retningslinjer for omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer i forbindelse med stk. 2. Senest den 31. juli 2026 og derefter hvert andet år evaluerer Kommissionen omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaterne gennemfører som led i deres planer, på grundlag af den toårige integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til artikel 23. Kommissionen aflægger rapport om bedste praksis og tilpasser vejledningen i overensstemmelse hermed.

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fonden støtter ikke, og planernes anslåede samlede omkostninger omfatter ikke foranstaltninger i form af direkte indkomststøtte i henhold til artikel 3, stk. 2, i denne forordning til husstande, der allerede drager fordel af:	1. Fonden erstatter ikke foranstaltninger i form af direkte indkomststøtte i henhold til artikel 3, stk. 2, i denne forordning, i det omfang disse er supplerende og komplementerer den støtte, der ydes til husstande, der allerede drager fordel af:

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	offentlige indgreb i prisniveauet for de brændstoffer, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF

a)	fra offentlig intervention i prisniveauet for brændsel, der anvendes til forbrænding til opvarmning og køling af bygninger eller vejtransport

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis det af den pågældende medlemsstat i planen godtgøres, at de offentlige indgreb, der er omhandlet i stk. 1, ikke fuldt ud opvejer den prisstigning, der følger af, at sektorerne for bygninger og vejtransport er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, kan direkte indkomststøtte medtages i de anslåede samlede omkostninger inden for rammerne af prisstigningen, som ikke fuldt ud udlignes.

2. Hvis det af den pågældende medlemsstat i planen godtgøres, at de offentlige indgreb, der er omhandlet i stk. 1, ikke fuldt ud opvejer prisstigningen for energi og transport, kan direkte indkomststøtte medtages i de anslåede samlede omkostninger inden for rammerne af prisstigningen, som ikke fuldt ud udlignes.

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne kan i de anslåede samlede omkostninger medtage finansiel støtte til andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, hvis disse enheder gennemfører foranstaltninger og investeringer, der i sidste ende gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Medlemsstaterne kan i de anslåede samlede omkostninger medtage finansiel støtte til andre offentlige eller private enheder, dog med streng udelukkelse af finansielle formidlere , end sårbare husholdninger, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i energifattigdom eller mobilitetsfattigdom , hvis disse enheder gennemfører foranstaltninger og investeringer på deres vegne, og som i sidste ende direkte gavner disse sårbare husholdninger, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, forudsat at disse enheder overholder de sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 5 .

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til husstandene, mikrovirksomhederne og transportbrugerne.	Medlemsstaterne sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til husstandene, mikrovirksomhederne og transportbrugerne. Sådanne enheder skal overholde kravene om synlighed i henhold til artikel 22a.
	Kommissionen skal udstede retningslinjer for minimumsprincipper og beskyttelsesforanstaltninger samt fremme bedste praksis.

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2025 -2027 fastsættes til 23 700 000 000 EUR i løbende priser.

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden [ ikrafttrædelsesdato ] - 2027 fastsættes til mindst 11 140 000 000 EUR i løbende priser. Fonden suppleres med indtægter fra auktionering af 150 mio. kvoter i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 3, i [emissionshandelsdirektivet] [5 250 000 000 vejledende beløb] for denne periode. Denne finansiering gennemføres i overensstemmelse med denne forordning.

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2028-2032 fastsættes til 48 500 000 000 EUR i løbende priser , forudsat at der er midler til rådighed under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle ramme, jf. artikel 312 i TEUF.

2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2028-2032 fastlægges efter en revision af denne forordning , forudsat at beløbene er til rådighed under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle ramme, jf. artikel 312 i TEUF, og vurderingen og, hvor det er relevant, og hvis betingelserne er opfyldt, en målrettet revision i overensstemmelse med [artikel 30a, stk. 1a] i direktiv 2003/87/EF.

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Yderligere tildelinger stilles til rådighed med forbehold af den specifikke tekniske justering, der er baseret på udsving i kulstofpriserne, jf. artikel 4b i … [Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (1a) som ændret] for at sikre, at de disponible bevillinger til Den Sociale Klimafond i Unionens budget stiger i takt med kulstofprisen. Forlængelsen af den specifikke tekniske justering, der er baseret på udsving i kulstofpriserne, skal overvejes i forbindelse med forhandlingerne om den gældende flerårige finansielle ramme.

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. I overensstemmelse med [artikel 30d, stk. 5,] i direktiv 2003/87/EF anvender medlemsstaterne indtægter fra de kvoter, der auktioneres i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, først til national medfinansiering af deres planer og, for så vidt angår eventuelle resterende indtægter, til sociale klimaforanstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 6 i denne forordning, bortset fra de indtægter, der er fastsat som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF, og som opføres på Unionens budget som generelle indtægter.

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 10a

Der er særlige udfordringer for ømedlemsstater, øer og regioner i den yderste periferi

Ved udarbejdelsen af deres sociale klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3 tager medlemsstaterne særligt hensyn til situationen i ømedlemsstater, øer og regioner i den yderste periferi. Ømedlemsstater, øer og regionerne i den yderste periferi står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af den grønne omstilling til klimaneutralitet og nettonulemissioner, og der skal tages hensyn til deres særlige behov og de sociale virkninger, som de udsættes for. Af denne grund skal der tildeles passende mindstebeløb i støtte til disse regioner under hensyntagen til de særlige udfordringer, som de står over for.

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Støtte under fonden supplerer den støtte, der ydes under andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der støttes inden for rammerne af fonden, kan modtage støtte fra andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

1. Støtte fra fonden supplerer og anvendes i synergi , komplementaritet, sammenhæng og konsekvens i forhold til den støtte, der ydes under andre EU-fonde, nationale og, hvor det er relevant, regionale fonde, programmer og instrumenter, navnlig moderniseringsfonden, InvestEU-programmet, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de fonde, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1060 . Foranstaltninger og investeringer, der støttes inden for rammerne af fonden, kan modtage støtte fra andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Den maksimale finansielle tildeling beregnes for hver medlemsstat som anført i bilag I og II.	1. Med forbehold for artikel 9, stk. 1a , beregnes den maksimale finansielle tildeling for hver medlemsstat som anført i bilag I og II.

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Hver medlemsstat kan indgive en anmodning på op til beløbet for sin maksimale finansielle tildeling til at gennemføre sin plan og op til sin maksimale andel af den yderligere tildeling, der stilles til rådighed i henhold til artikel 9, stk. 1a, som anført i bilag II og baseret på den beregningsmetode, der er omhandlet i bilag I.

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 13a

Forfinansiering

1. Med forbehold af Kommissionens vedtagelse af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, i denne forordning, foretager Kommissionen, når en medlemsstat anmoder om forfinansiering sammen med forelæggelsen af planen, en forfinansieringsbetaling på op til 13 % af det finansielle bidrag af den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel [] i denne forordning. Uanset artikel 116, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 foretager Kommissionen så vidt muligt den hertil svarende betaling inden for to måneder efter, at Kommissionen har indgået den specifikke retlige forpligtelse, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 18.

2. I tilfælde med forfinansiering som omhandlet i stk. 1 i denne artikel foretages der en forholdsmæssig justering af de finansielle bidrag omhandlet i artikel [].

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Uanset første afsnit bidrager medlemsstaterne med mindst 60 % af de samlede anslåede omkostninger til investeringerne og foranstaltningerne omhandlet i artikel 6, stk. 1, forbundet med deres planer. Bidraget fra medlemsstater med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i markedspriser på under 65 % af EU-gennemsnittet i perioden 2016-2018 begrænses til højst 40 % af de samlede anslåede omkostninger til de foranstaltninger og investeringer omhandlet i artikel 6, stk. 2, i deres planer.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne anvender bl.a. indtægter fra auktionering af deres kvoter i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF til deres nationale bidrag til deres planers samlede anslåede omkostninger.	2. Medlemsstaterne anvender først eventuelle indtægter fra auktionering af deres kvoter i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF til deres nationale bidrag til deres planers samlede anslåede omkostninger.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra a — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

om planen udgør en reaktion på den sociale indvirkning på og de udfordringer, som sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i den pågældende medlemsstat står over for ved at etablere det emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, under behørig hensyntagen til de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens vurderinger af ajourføringen af den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan og dens fremskridt, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 13 og 29 i forordning (EU) 2018/1999, samt i Kommissionens henstillinger til medlemsstater som udstedt i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til det langsigtede mål om klimaneutralitet i EU inden 2050. Dette skal tage hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling

om planen udgør en passende og effektiv reaktion på den sociale indvirkning på og de udfordringer, som sårbare husholdninger, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i den pågældende medlemsstat står over for som følge af virkningerne af omstillingen til klimaneutralitet, herunder CO2-prissætning, navnlig for husholdninger, der er ramt af energifattigdom og mobilitetsfattigdom under behørig hensyntagen til de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens vurderinger af ajourføringen af den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan og dens fremskridt, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 13 og 29 i forordning (EU) 2018/1999, samt i Kommissionens henstillinger til medlemsstater som udstedt i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til Unionens klima- og energimål for 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen inden 2050. Dette skal tage hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra a — nr. i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)

om planen er blevet udarbejdet med en meningsfuld høring af lokale og regionale myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber, der er oprettet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)	hvorvidt planen forventes at sikre, at ingen foranstaltning eller investering indeholdt i planen gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

ii)	hvorvidt planen forventes at sikre, at foranstaltninger og investeringer indeholdt i planen ikke gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra a — nr. ii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iia)	om modtagerne af fonden overholder gældende EU-ret og national lovgivning om sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra a — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)	om planen indeholder foranstaltninger og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling, herunder til at imødegå de udfordringer, der følger heraf, og navnlig til opfyldelsen af EU's klima- og energimål for 2030 og delmål for 2030, der er indeholdt i mobilitetsstrategien.

iii)

om planen indeholder innovative og eksisterende foranstaltninger og effektive investeringer i løsninger, der bidrager til den grønne omstilling, herunder til at imødegå de udfordringer, der følger heraf, håndtering af de sociale virkninger og navnlig til opfyldelsen af Unionens klima- og energimål for 2030 og 2050 og delmål for 2030, der er indeholdt i mobilitetsstrategien.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra b — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	om planen forventes at have en varig indvirkning på de udfordringer, som den tager fat på, og navnlig på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, i den pågældende medlemsstat

om planen forventes at have en varig indvirkning på Unionens 2030-mål, klimaneutralitet og de udfordringer, som den tager fat på, og navnlig på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom og mobilitetsfattigdom , i den pågældende medlemsstat

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra b — nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiia)

om de foranstaltninger og investeringer, som den berørte medlemsstat har foreslået, er internt sammenhængende og fremmer komplementaritet, synergi, sammenhæng og overensstemmelse med andre EU-instrumenter og -programmer

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra b — nr. iii b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiib)

om planen bidrager til, hvor det er relevant, at skabe bæredygtige job af høj kvalitet

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2 — litra c — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	om den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for planens anslåede samlede omkostninger, er rimelig, plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale miljømæssige og sociale indvirkning

om den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for planens anslåede samlede omkostninger, er rimelig, plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale miljømæssige og sociale indvirkning, idet der samtidig tages hensyn til særlige nationale omstændigheder, som kan påvirke de omkostninger, der anføres i planen

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 15 træffer Kommissionen afgørelse om en medlemsstats plan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest seks måneder efter datoen for forelæggelsen af planen i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne forordning.	På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 15 træffer Kommissionen afgørelse om en medlemsstats plan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest tre måneder efter datoen for forelæggelsen af planen i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne forordning.

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

EU's finansielle tildeling, der tilkendes i overensstemmelse med artikel 13 i denne forordning, og som udbetales i rater, når medlemsstaten på tilfredsstillende vis har nået de relevante delmål og mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af planen, og som for perioden 2028-2032 er betinget af, at de beløb, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 2, er til rådighed under de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, som er omhandlet i artikel 312 i TEUF

Unionens finansielle tildeling, der tilkendes i overensstemmelse med artikel 13 og 13a i denne forordning, og som udbetales i forfinansiering og rater, når medlemsstaten på tilfredsstillende vis har nået de relevante delmål og mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af planen, og som for perioden 2028-2032 er betinget af, at de beløb, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 2, er til rådighed under de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, som er omhandlet i artikel 312 i TEUF

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. En medlemsstat kan påbegynde de gennemførelsesforanstaltninger og investeringer, der er fastsat i dens plan, fra den… [indsæt datoen for denne forordnings anvendelse], inden Kommissionen træffer en positiv afgørelse i henhold til stk. 1. Dette berører ikke resultatet af Kommissionens vurdering i henhold til artikel 15 og dens beføjelse til at godkende eller afvise planen. Unionens finansielle tildeling til sådanne igangværende foranstaltninger og investeringer er fortsat betinget af, at planen godkendes ved hjælp af Kommissionens afgørelse, og at en sådan medlemsstat opfylder de relevante delmål og slutmål. Hvis Kommissionen kommer med en positiv vurdering af planen, skal den i stk. 1 omhandlede afgørelse også, hvor det er relevant, omfatte sådanne igangværende foranstaltninger og investeringer og tage hensyn til, at de allerede er ved at blive gennemført.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis den pågældende medlemsstat ikke længere kan opfylde en social klimaplan, herunder relevante delmål og mål, hverken helt eller delvist, på grund af objektive omstændigheder, navnlig på grund af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF , kan den pågældende medlemsstat forelægge Kommissionen en ændring af sin plan, så den kommer til at omfatte de nødvendige og behørigt begrundede ændringer. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte til udarbejdelsen af en sådan anmodning.

1. Hvis den pågældende medlemsstat ikke længere kan opfylde en social klimaplan, herunder relevante delmål og mål, hverken helt eller delvist, på grund af objektive omstændigheder, kan den pågældende medlemsstat efter en meningsfuld høring af relevante interessenter i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber, der er oprettet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 , forelægge Kommissionen en ændring af sin plan, så den kommer til at omfatte de nødvendige og behørigt begrundede ændringer. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte til udarbejdelsen af en sådan anmodning.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Hvis der stilles yderligere tildelinger til rådighed i henhold til artikel 9, stk. 1a, kan den berørte medlemsstat forelægge Kommissionen en målrettet ændring af sin plan med henblik på at:

a)	øge antallet af støttemodtagere eller de omkostninger, der afholdes af en foranstaltning eller investering, der er fastsat i planen

b)	tilføje foranstaltninger eller investeringer i henhold til artikel 21, stk. 6.

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, vedtager den i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, senest tre måneder efter medlemsstatens officielle forelæggelse af den ændrede plan en afgørelse, der angiver årsagerne til dens positive vurdering, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Senest den 15. marts 2027 vurderer hver berørt medlemsstat hensigtsmæssigheden af sine planer i lyset af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/087/EF. Disse vurderinger forelægges for Kommissionen som led i den toårige statusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999.

5. Senest den 15. marts 2027 vurderer hver berørt medlemsstat hensigtsmæssigheden af sine planer i lyset af de faktiske direkte virkninger af konsekvenserne ved omstillingen henimod klimaneutralitet, herunder ved CO2-prissætning . Disse vurderinger forelægges for Kommissionen som led i den toårige statusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Når Kommissionen har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 16, indgår den rettidigt en aftale med den pågældende medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for perioden 2025 -2027. Denne aftale kan indgås tidligst et år før det år, hvor auktionerne i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF indledes.	1. Når Kommissionen har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 16, indgår den rettidigt en aftale med den pågældende medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for perioden fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden] indtil 2027.

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i stk. 3 , konstaterer, at delmålene og målene som angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel stk. 16, ikke er gennemført på tilfredsstillende vis, suspenderes betalingen af hele eller dele af den finansielle tildeling. Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2 , konstaterer, at delmålene og målene som angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel stk. 16, ikke er gennemført på tilfredsstillende vis, suspenderes betalingen af hele eller dele af den finansielle tildeling. Det beløb af den finansielle tildeling, der er suspenderet, skal være i overensstemmelse med omkostningerne ved de foranstaltninger, for hvilke delmålene og målene ikke opfyldes på tilfredsstillende vis. Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Når Kommissionen konstaterer, at den pågældende medlemsstat i henhold til denne artikel, ikke har sat den lovgivning, de forordninger og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] om ændring af kapitel IVa i direktiv …/…/EF [(COD)2021/0211], suspenderes udbetalingen af den finansielle tildeling. Suspensionen ophæves først, når den pågældende medlemsstat har sat disse love, forordninger og administrative bestemmelser i kraft

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Hvis den berørte medlemsstat ikke inden for 12 måneder efter datoen for indgåelse af de relevante aftaler, jf. artikel 18, har gjort konkrete fremskridt med opfyldelsen af nogen relevante delmål og mål, opsiger Kommissionen de relevante aftaler, der er omhandlet i artikel 18 og frigør beløbet for den finansielle tildeling. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af aftaler som omhandlet i artikel 18 efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af sin vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

7. Hvis den berørte medlemsstat ikke inden for 12 måneder efter datoen for indgåelse af de relevante aftaler, jf. artikel 18, har gjort konkrete fremskridt med opfyldelsen af nogen relevante delmål og mål, opsiger Kommissionen de relevante aftaler, der er omhandlet i artikel 18 og frigør beløbet for den finansielle tildeling. En eventuel forfinansiering i overensstemmelse med artikel [13a] inddrives fuldt ud. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af aftaler som omhandlet i artikel 18 efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af sin vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt. Alle frigjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem andre medlemsstater.

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. I forbindelse med gennemførelsen af fonden træffer medlemsstaterne som modtagere af midler fra fonden alle passende foranstaltninger for at beskytte EU's finansielle interesser og for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger og investeringer, som støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for et virkningsfuldt og effektivt system til intern kontrol som uddybet i bilag III og tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt. Medlemsstaterne kan basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer.

1. I forbindelse med gennemførelsen af fonden respekterer medlemsstaterne som modtagere af midler fra fonden de grundlæggende værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder retsstatsprincippet. De træffer alle passende foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger og investeringer, som støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret, navnlig vedrørende beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af tilsidesættelse af retsstatsprincippet, forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for et virkningsfuldt og effektivt system til intern kontrol som uddybet i bilag III og tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt. Medlemsstaterne kan basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Ved gennemførelsen af fonden træffer Kommissionen alle passende foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2020/2092 for at sikre beskyttelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, i tilfælde af brud på retsstatsprincippet i medlemsstaterne. Med henblik herpå sørger Kommissionen for et effektivt internt kontrolsystem og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte beløb.

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. Når det konstateres, at krænkelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af fonden eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, træffer Kommissionen de hensigtsmæssige forholdsregler i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2020/2092, som bl.a. kan omfatte suspension af udbetalinger til de berørte nationale myndigheder. I sådanne tilfælde tager Kommissionen alle nødvendige skridt for at sikre, at de tilsigtede endelige modtagere fra fonden fortsat har adgang til EU-bistand, idet Kommissionen sikrer udbetalingen via lokale og regionale myndigheder, ikkestatslige organisationer eller andre enheder med bevislig kapacitet til at sikre den forsvarlige økonomiske forvaltning af fonden.

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem fonden og andre EU-programmer og -instrumenter, herunder InvestEU-programmet, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de fonde, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1060. De skal med henblik herpå:

Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem fonden og andre EU-programmer og -instrumenter, herunder Moderniseringsfonden, InvestEU-programmet, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de fonde, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1060. De skal med henblik herpå:

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, hvor det er relevant, på regionalt plan, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

a)	sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, hvor det er relevant, på lokalt og regionalt plan, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	sikre tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt plan og, hvor det er relevant, regionalt plan for at nå fondens mål.

sikre tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt plan og, hvor det er relevant, lokalt og regionalt plan, herunder relevante interessenter i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber, der er oprettet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 for at nå fondens mål.

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.	udgår

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 22a

Synligheden af EU-finansieringen

1. Hver medlemsstat sikrer:

a)	synligheden af formidlende enheder og endelige modtagere af EU-støtte i alle aktiviteter vedrørende operationer, der støttes af fonden, herunder ved at vise EU-logoet og

b)	kommunikation til EU-borgerne om fondens rolle og resultater gennem en enkelt webportal, som giver adgang til alle programmer, der involverer den pågældende medlemsstat.

2. Medlemsstaterne anerkender og, hvor det er relevant, sikrer, at formidlende enheder anerkender støtte fra fonden og midlernes oprindelse ved:

at sikre synligheden af EU-finansieringen for de endelige støttemodtagere og offentligheden, herunder ved at vise Unionens logo og en passende finansieringserklæring med ordlyden »finansieret af Den Europæiske Union — Den Sociale Klimafond« på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af operationen, der er beregnet til de endelige støttemodtagere eller offentligheden

b)	på deres officielle websted, hvis et sådant websted findes, og på sociale medier at give en kort beskrivelse af operationen, der står i et rimeligt forhold til støtteniveauet, herunder dens mål og resultater, og fremhæve den finansielle støtte fra Unionen og

c)	for operationer, der omfatter finansielle instrumenter, herunder midlertidig direkte indkomststøtte i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, at meddele de endelige modtagere støttebeløbet fra fonden.

3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder forpligtelserne i stk. 1 og 2, og hvis der ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger, anvender Kommissionen under hensyntagen til proportionalitetsprincippet foranstaltninger, der annullerer op til 5 % af den årlige støtte fra fonden til den pågældende medlemsstat.

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hver berørt medlemsstat aflægger hvert andet år rapport til Kommissionen om gennemførelsen af sin plan som led i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med samme forordnings artikel 28 og i en meningsfuld høring af relevante interessenter i overensstemmelse med principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskaber, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. De berørte medlemsstater medtager følgende i deres statusrapport:

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	detaljerede kvantitative oplysninger om antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom

a)	detaljerede kvantitative oplysninger om antallet af husstande, der er ramt af energi- og transportfattigdom, navnlig sårbare husholdninger, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	detaljerede oplysninger om anvendelsen af definitionerne af energi- og mobilitetsfattigdom i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 og 2a, på grundlag af konkrete og målbare kriterier

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	hvis det er relevant, detaljerede oplysninger om fremskridt hen imod det nationale vejledende mål om at nedbringe antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom

b)	detaljerede oplysninger om fremskridt hen imod det nationale vejledende mål og målsætninger om at reducere antallet af husstande, der lever i energifattigdom og mobilitetsfattigdom, navnlig sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	detaljerede oplysninger om resultaterne af foranstaltningerne og investeringerne i planen

c)	detaljerede oplysninger om resultaterne af foranstaltningerne og investeringerne, navnlig med hensyn til den opnåede emissionsreduktion og antallet af personer, der drager fordel af foranstaltningerne i planen

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)

en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i planen forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle og integration af disse mål i overensstemmelse med princip 2 og 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 5 og, hvor det er relevant, den nationale ligestillingsstrategi

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cb)	detaljerede oplysninger om andelen og målretningen af den direkte indkomststøtte i planen

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	i 2027 en vurdering af planen som omhandlet i artikel 17, stk. 5, i lyset af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF

f)	i 2027 en vurdering af planen som omhandlet i artikel 17, stk. 5, i lyset af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet, etableret i henhold til direktiv 2003/87/EF

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Kommissionen overvåger andelen af omkostningerne relateret til returneringen af kvoter i henhold til i henhold til kapitel IVa i direktiv …/…/EF [(COD)2021/0211], der absorberes af brændstofleverandører og væltes over på de endelige forbrugere. Kommissionen aflægger hvert år rapport om sine konklusioner til Europa-Parlamentet.

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at supplere denne forordning til fastlæggelse af de fælles indikatorer, der skal anvendes til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af fonden med hensyn til opfyldelsen af målene i artikel 1, herunder en skabelon, som medlemsstaterne skal basere deres indberetning på. Kommissionen vedtager disse delegerede retsakter senest … [tre måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden].

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 23 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 23a
	Gennemsigtighed
	1. Kommissionen fremsender de planer, som medlemsstaterne har indsendt, og de beslutninger, som Kommissionen har offentliggjort, samtidig og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet uden unødig forsinkelse.
	2. Oplysninger, som Kommissionen fremsender til Rådet eller dets forberedende organer inden for rammerne af denne forordning eller i forbindelse med gennemførelsen heraf, stilles til rådighed for Europa-Parlamentet samtidigt, om nødvendigt under hensyntagen til aftaler om fortrolighed.
	3. Kommissionen forelægger de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet en oversigt over sine foreløbige resultater vedrørende tilfredsstillende opfyldelse af de relevante delmål og mål i de planer, medlemsstaterne har fremsendt.
	4. De kompetente udvalg i Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at fremlægge oplysninger om status for Kommissionens vurdering af planerne.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 23 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 23b

Social klimadialog

1. For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg to gange om året indbyde Kommissionen til at drøfte følgende spørgsmål:

a)	de planer, som medlemsstaterne har forelagt

b)	Kommissionens vurdering af de planer, som medlemsstaterne har forelagt

c)	status for opfyldelsen af delmålene og målene i de planer, som medlemsstaterne har forelagt

d)	betalings-, suspensions- og afslutningsprocedurer, herunder fremsatte bemærkninger og afhjælpende foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af delmålene og målene

e)	alle andre relevante oplysninger og dokumenter, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentets kompetente udvalg i forbindelse med gennemførelsen af fonden.

2. Europa-Parlamentet kan give udtryk for sine synspunkter i beslutninger vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1.

3. Kommissionen tager hensyn til alle elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem den sociale klimadialog, herunder Europa-Parlamentets beslutninger, hvis sådanne fremlægges.

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Senest den 1. juli 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om fondens gennemførelse og funktion.	1. Senest den 1. juli 2026 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om fondens gennemførelse og funktion indtil denne dato, navnlig under hensyntagen til resultaterne af de første rapporter, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til artikel 23.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. For hvert år, hvor fonden er aktiv, fremlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om CO2-reduktionen som følge af investeringer i bygningers energieffektivitet, integration af energi fra vedvarende kilder og bedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Evalueringsrapporten skal navnlig indeholde en vurdering af, i hvor stort omfang fondens mål som fastsat i artikel 1 er nået, samt af effektiviteten af ressourceudnyttelsen og EU-merværdien. Den tager hensyn til den fortsatte relevans af alle de mål og tiltag, der er fastsat i artikel 6, i lyset af indvirkningen på drivhusgasemissioner fra emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at opfylde medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (63). Den tager endvidere hensyn til den fortsatte relevans af fondens finansieringsramme hvad angår den mulige udvikling med hensyn til auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og andre relevante overvejelser.

3. Den evalueringsrapport, der er omhandlet i stk. 1 , indeholder navnlig en vurdering af:

a)	i hvor stort omfang fondens mål som fastsat i artikel 1 er nået, samt af effektiviteten af ressourceudnyttelsen og EU-merværdien.

for hvert enkelt land fremskridtene med og virkningen af gennemførelsen af strukturelle investeringer og foranstaltninger og anvendelsen af den direkte indkomststøtte i lyset af opfyldelsen af delmålene og målene i planerne og det efterfølgende behov for og det krævede niveau for direkte indkomststøtte i den forbindelse i henhold til reglerne i artikel 6, stk. 1, for perioden 2028-2032

anvendelsen af definitionerne af energi- og mobilitetsfattigdom som indberettet af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra aa), og hvorvidt en mere detaljeret tilgang kan være nødvendig i fremtiden, og, hvor det er relevant, forelægge et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet

Den tager hensyn til den fortsatte relevans af alle de mål og tiltag, der er fastsat i artikel 6, i lyset af indvirkningen på drivhusgasemissioner fra emissionshandelssystemet i henhold til direktiv 2003/87/EF og af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at opfylde medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (63). Den tager endvidere hensyn til den fortsatte relevans af fondens finansieringsramme hvad angår den mulige udvikling med hensyn til auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet i henhold til direktiv 2003/87/EF og andre relevante overvejelser. Som en del af evalueringsrapporten, jf. stk. 1, overvejer Kommissionen også at forlænge den specifikke tekniske justering baseret på udsvingene i kulstofprisen som omhandlet i artikel 9 i forbindelse med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.	2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2a, og artikel 23, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den i artikel 23, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2a og artikel 23, stk. 4 , kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 26 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den anvendes fra den dato, hvor medlemsstaterne sætter de nødvendige love, bestemmelser og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] (64) om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF.	udgår

Ændring 156

Forslag til forordning

Bilag I — afsnit 9

Kommissionens forslag

Ændring

For medlemsstater med et BNI pr. indbygger på under 90 % af EU-27-værdien kan ikke være lavere end andelen af referenceemissioner i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for de sektorer, der er omfattet af [kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF] i gennemsnit for perioden 2016-2018. i de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger ligger over EU-27-værdien, justeres forholdsmæssigt for at sikre, at summen af al er lig med 100 %.

For alle medlemsstater kan αi ikke være lavere end 0,07 % af summen af finansieringsrammerne, jf. artikel 9, stk. 1 og 2. For medlemsstater med et BNI pr. indbygger på under 90 % af EU-27-værdien kan αi ikke være lavere end andelen af referenceemissioner i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for de sektorer, der er omfattet af [kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF] i gennemsnit for perioden 2016-2018. i de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger ligger over EU-27-værdien, justeres forholdsmæssigt for at sikre, at summen af αi er lig med 100 %.

Ændring 157

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Yderligere tildelinger i henhold til artikel 9, stk. 1a, vil blive tildelt medlemsstaterne på grundlag af følgende andel.

Maksimal finansiel tildeling pr EU-medlemsstat

Medlemsstat	Andel i % af det samlede bidrag	I ALT [ikrafttrædelsesdatoen]-2032 (i EUR, løbende priser)	Beløb for [ikrafttrædelsesdatoen]-2027 (i EUR, løbende priser)	Beløb for 2028-2032 (i EUR, løbende priser)
Belgien	2,56	[1 844 737 639 ]	[605 544 073 ]	[1 239 193 566 ]
Bulgarien	3,85	[2 778 104 958 ]	[911 926 420 ]	[1 866 178 538 ]
Tjekkiet	2,40	[1 735 707 679 ]	[569 754 460 ]	[1 165 953 219 ]
Danmark	0,50	[361 244 536 ]	[118 580 270 ]	[242 664 266 ]
Tyskland	8,19	[5 910 983 488 ]	[1 940 308 984 ]	[3 970 674 504 ]
Estland	0,29	[207 004 992 ]	[67 950 392 ]	[139 054 600 ]
Irland	1,02	[737 392 966 ]	[242 052 816 ]	[495 340 150 ]
Grækenland	5,52	[3 986 664 037 ]	[1 308 641 796 ]	[2 678 022 241 ]
Spanien	10,53	[7 599 982 898 ]	[2 494 731 228 ]	[5 105 251 670 ]
Frankrig	11,20	[8 087 962 701 ]	[2 654 912 964 ]	[5 433 049 737 ]
Kroatien	1,94	[1 403 864 753 ]	[460 825 411 ]	[943 039 343 ]
Italien	10,81	[7 806 923 117 ]	[2 562 660 358 ]	[5 244 262 759 ]
Cypern	0,20	[145 738 994 ]	[47 839 531 ]	[97 899 463 ]
Letland	0,71	[515 361 901 ]	[169 170 042 ]	[346 191 859 ]
Litauen	1,02	[738 205 618 ]	[242 319 573 ]	[495 886 046 ]
Luxembourg	0,10	[73 476 421 ]	[24 118 991 ]	[49 357 430 ]
Ungarn	4,33	[3 129 860 199 ]	[1 027 391 783 ]	[2 102 468 416 ]
Malta	0,01	[5 112 942 ]	[1 678 348 ]	[3 434 594 ]
Nederlandene	1,11	[800 832 270 ]	[262 877 075 ]	[537 955 195 ]
Østrig	0,89	[643 517 259 ]	[211 237 660 ]	[432 279 599 ]
Polen	17,61	[12 714 118 688 ]	[4 173 471 093 ]	[8 540 647 595 ]
Portugal	1,88	[1 359 497 281 ]	[446 261 573 ]	[913 235 708 ]
Rumænien	9,26	[6 682 901 998 ]	[2 193 694 977 ]	[4 489 207 021 ]
Slovenien	0,55	[397 623 987 ]	[130 522 001 ]	[267 101 985 ]
Slovakiet	2,36	[1 701 161 680 ]	[558 414 568 ]	[1 142 747 112 ]
Finland	0,54	[386 966 933 ]	[127 023 772 ]	[259 943 161 ]
Sverige	0,62	[445 050 067 ]	[146 089 842 ]	[298 960 225 ]
EU27	100 %	[72 200 000 000 ]	[23 700 000 000 ]	[48 500 000 000 ]

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i de kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0157/2022).

(28) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(29) COM(2019)0640.

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(1a) Godkendt af Det Europæiske Råd den 24. og 25. juni 2021.

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(1a) Interinstitutionel aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28).

(32) Data fra 2018. Eurostat, SILC [ilc_mdes01]).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(35a) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).

(36) [Tilføj ref.].

(37) Godkendt af Det Europæiske Råd den 24. og 25. juni 2021.

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(36) [Tilføj ref.].

(37) Godkendt af Det Europæiske Råd den 24. og 25. juni 2021.

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(41) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(1b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(50) [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] (EUT C […] af […], s. […]).] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet].

(54) EUT L 357 af 27.10.2020, s. 35.

(1a) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(64) [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) åååå/nnnn …. (EUT …).] [Direktiv til ændring af direktiv 2003/87/EF.]

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/320

P9_TA(2022)0248

CO2-grænsetilpasningsmekanisme ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (COM(2021)0564 — C9-0328/2021 — 2021/0214(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/13)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Kommissionen har i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt (31) fastlagt en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) af drivhusgasser (»drivhusgasemissioner«) i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Pagten sigter også mod at beskytte, bevare og styrke EU's naturlige kapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken. Kommissionen bebudede også i sin EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord (32), at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), og dermed fuldføre udfasningen af »gratis forurening« med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.

(1)

Kommissionen har i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt (31) fastlagt en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) af drivhusgasser (»drivhusgasemissioner«) senest i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Pagten sigter også mod at beskytte, bevare og styrke Unionens naturlige kapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken. Kommissionen bebudede også i sin EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord (32), at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), og dermed fuldføre udfasningen af »gratis forurening« med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Parisaftalen (33), der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»UNFCCC«), trådte i kraft i november 2016. Parterne i Parisaftalen er i dens artikel 2 blevet enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over det førindustrielle niveau. I forbindelse med klimaaftalen i Glasgow, der blev godkendt den 13. november 2021, anerkendte parterne også, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur på 1,5 oC over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene og indvirkningerne af klimaændringer væsentligt og forpligtede sig til at styrke 2030-målene inden udgangen af 2022 for at lukke ambitionskløften.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (35) har i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i økonomien som helhed inden 2050. Nævnte forordning fastsætter også en bindende EU-reduktionsforpligtelse for drivhusgasemissioner på mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (35) har i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i økonomien som helhed senest i 2050. Nævnte forordning fastsætter også en bindende EU-reduktionsforpligtelse for drivhusgasemissioner på mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af globale temperaturstigninger på 1,5 oC over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissionsveje (36) giver et solidt videnskabeligt grundlag for at tackle klimaændringer og illustrerer behovet for at intensivere klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det for at mindske sandsynligheden for ekstreme vejrforhold er nødvendigt hurtigst muligt at reducere drivhusgasemissionerne , og at klimaændringerne skal begrænses til en global temperaturstigning på 1,5 oC .

(6)

Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af globale temperaturstigninger på 1,5 oC over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissionsveje (36) giver et solidt videnskabeligt grundlag for at tackle klimaændringer og illustrerer behovet for at intensivere klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at klimaændringernes negative indvirkninger og behovet for tilpasningsforanstaltninger vil blive signifikant højere, hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur er højere end 1,5 oC, og at det, for at mindske sandsynligheden for ekstreme vejrforhold, er nødvendigt hurtigst muligt at reducere drivhusgasemissionerne.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 7a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

Omkring 27 % af de globale CO2-emissioner fra forbrænding af brændstof har i øjeblikket forbindelse til internationalt handlede varer, og selv om Unionen har reduceret sine indenlandske drivhusgasemissioner markant, har de drivhusgasemissioner, der er indlejret i import til Unionen, været konstant stigende, hvilket underminerer Unionens indsats for at reducere sit globale drivhusgasfodaftryk. Unionen har et ansvar for fortsat at spille en ledende rolle i den globale klimaindsats i samarbejde med alle andre verdensøkonomier, da det kun er gennem foranstaltninger, der træffes af alle parter, at det vil være muligt at nå målene i Parisaftalen.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere har politiske tilgange, der ikke fører til samme ambitionsniveau for klimaet, er der risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage opstår, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller delsektorer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende, men mindre drivhusgasintensive produkter. Dette kan føre til en stigning i deres samlede emissioner på globalt plan og dermed bringe reduktionen af drivhusgasemissioner, som der er et presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau.

(8)

Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere ikke opnår samme ambitionsniveau for klimaet, og Unionen øger sin klimaambition, kan der være risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage opstår, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller delsektorer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende, men mindre drivhusgasintensive produkter. Dette kan føre til en stigning i deres samlede emissioner på globalt plan og svække effektiviteten af Unionens politikker til nedbringelse af emissionerne og dermed bringe reduktionen af drivhusgasemissioner, som der er et presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Initiativet til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) er en del af »Fit for 55«-pakken. Denne mekanisme skal tjene som et væsentligt element i EU's værktøjskasse for at opfylde målet om en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at forhindre kulstoflækage som følge af Unionens øgede klimaambitioner. Det kan også bidrage til at skabe lige vilkår for dekarboniseringsomkostninger, til at øge efterspørgslen efter kulstoffattige produkter og processer samt til at forhindre forvridninger af konkurrencen og fremme retfærdig handel.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer med risiko for kulstoflækage er midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter og finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne, jf. henholdsvis artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i direktiv 2003/87/EF. Gratistildeling under EU ETS svækker imidlertid det prissignal, systemet giver de anlæg, der modtager den , sammenlignet med fuld auktionering, og påvirker dermed incitamenterne til at investere i yderligere emissionsreduktion.

(10)

Eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer med risiko for kulstoflækage er midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter og finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne, jf. henholdsvis artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i direktiv 2003/87/EF. Gratistildelinger til de anlæg, der præsterer bedst, har været et politisk instrument for visse industrielle sektorer til at håndtere risikoen for kulstoflækage i fravær af lige vilkår. Både gratistildeling under EU ETS og kompensation for indirekte emissionsomkostninger svækker imidlertid det prissignal, systemet giver de anlæg, der modtager dem , sammenlignet med fuld auktionering, og reducerer dermed incitamenterne til at investere i yderligere emissionsreduktion.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

Anlæg, der er omfattet af EU ETS, og som står over for stigende CO2-priser, har brug for langsigtet synlighed, forudsigelighed og retssikkerhed for at kunne træffe deres investeringsbeslutninger. Der bør derfor etableres en klarfremgangsmåde for den gradvise medtagelse af de øvrige sektorer og delsektorer med risiko for kulstoflækage. Dette vil styrke de nye retlige rammer for bekæmpelse af kulstoflækage, give den nødvendige tid til at sikre en gnidningsløs gennemførelse af CBAM og gøre anlæg og virksomheder i stand til at foretage de nødvendige investeringer i dekarboniseringen af industrielle processer på en stabil og forudsigelig retlig baggrund.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)	Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil denne forordning også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende mere drivhusemissionseffektive teknologier, således at der genereres færre emissioner pr. produceret enhed.

(12)

Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil denne forordning også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende mere drivhusemissionseffektive teknologier, således at der genereres færre emissioner pr. produceret enhed. CBAM kan derfor være en effektiv foranstaltning til nedbringelse af emissionerne i tredjelande, samtidig med at den sikrer lige vilkår for Unionens industri.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og reduktion af drivhusgasemissioner bør CBAM sikre, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender CO2-omkostninger svarende til dem, der ellers ville være blevet afholdt under EU ETS. CBAM er en klimaforanstaltning, der bør forebygge risikoen for kulstoflækage og støtte Unionens øgede ambitioner om modvirkning af klimaændringer , samtidig med at der sikres forenelighed med WTO .

(13)

Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og reduktion af drivhusgasemissioner bør CBAM sikre, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender CO2-omkostninger svarende til dem, der ellers ville være blevet afholdt under EU ETS , der resulterer i tilsvarende CO2-priser for nationale og importerede produkter og lige vilkår . CBAM er en klimaforanstaltning, der bør støtte reduktionen af emissioner i Unionen i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og forordning (EU) 2021/1119 og forebygge risikoen for kulstoflækage, samtidig med at der sikres forenelighed med WTO-reglerne .

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Kommissionen bør analysere de administrative omkostninger i forbindelse med CBAM, samtidig med at det sikres, at personalet modtager tilstrækkelig oplæring til at udføre deres opgaver.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

For at udelukke tredjelande eller territorier, der er fuldt integreret i eller knyttet til EU ETS, fra CBAM i tilfælde af fremtidige aftaler bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over lande i bilag II. Omvendt bør disse tredjelande eller territorier udelukkes fra listen i bilag II og være underlagt CBAM, hvorved de ikke reelt opkræver ETS-prisen på varer, der eksporteres til Unionen.

(15)

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

For at sikre at den grønne omstilling i regionerne i den yderste periferi ledsages af økonomisk og social samhørighed, bør der inden overgangsperiodens udløb foretages en konsekvensanalyse af de potentielle økonomiske og sociale virkninger, der er specifikke for disse regioner. Kommissionen bør sikre overholdelsen af artikel 349 i TEUF og foreslå passende foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med gennemførelsen af CBAM, navnlig på grund af eksistensen af told- og skatteordninger, der specifikt gælder for regionerne i den yderste periferi.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

De drivhusgasemissioner, der skal reguleres af CBAM, bør svare til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af bilag I til EU ETS i direktiv 2003/87/EF, nemlig kuldioxid (»CO2«) samt, hvor det er relevant, nitrogenoxid (»N2O«) og perfluorcarboner (»PFC'er«). CBAM bør i første omgang finde anvendelse på direkte emissioner af disse drivhusgasser fra produktionen af varer frem til tidspunktet for import til Unionens toldområde og efter udløbet af en overgangsperiode og efter yderligere vurdering samt på indirekte emissioner, der afspejler anvendelsesområdet for EU ETS.

(17)

De drivhusgasemissioner, der skal reguleres af CBAM, bør svare til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af bilag I til EU ETS i direktiv 2003/87/EF, nemlig kuldioxid (»CO2«) samt, hvor det er relevant, nitrogenoxid (»N2O«) og perfluorcarboner (»PFC'er«). CBAM bør afspejle fremtidige revisioner af EU ETS med hensyn til regulerede drivhusgasemissioner. CBAM bør finde anvendelse på direkte emissioner af disse drivhusgasser fra produktionen af varer frem til tidspunktet for import til Unionens toldområde samt på indirekte emissioner, der afspejler anvendelsesområdet for EU ETS. Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem CBAM og EU ETS, hvis WTO-principperne skal respekteres.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Selv om EU ETS fastsætter et absolut loft for drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af ETS, og tillader handel med kvoter (den såkaldte »lofts- og handelsordning«), bør CBAM imidlertid ikke fastsætte kvantitative begrænsninger for import for at sikre, at handelsstrømmene ikke begrænses. Mens EU ETS finder anvendelse på anlæg i Unionen, bør CBAM desuden anvendes på visse varer, der importeres til Unionens toldområde.

(19)

Selv om EU ETS fastsætter et absolut loft for drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af ETS, og tillader handel med kvoter (den såkaldte »lofts- og handelsordning«), bør CBAM imidlertid ikke fastsætte kvantitative begrænsninger for import for at sikre, at handelsstrømmene ikke begrænses eller forstyrres . Mens EU ETS finder anvendelse på anlæg i Unionen, bør CBAM desuden anvendes på visse varer, der importeres til Unionens toldområde , for at sikre ens konkurrencevilkår og forhindre risikoen for kulstoflækage, samtidig med at foreneligheden med WTO-reglerne sikres .

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

CBAM-systemet har visse særlige karakteristika i forhold til EU ETS, herunder beregningen af prisen på CBAM-certifikater, mulighederne for at handle med certifikater og deres gyldighed over tid. Disse skyldes behovet for at bevare CBAM's effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage over tid og for at sikre, at forvaltningen af systemet ikke er uforholdsmæssigt byrdefuld med hensyn til forpligtelser, der pålægges operatørerne, og ressourcer til forvaltningen, samtidig med at der opretholdes en tilsvarende grad af fleksibilitet for operatører under EU ETS.

(20)

CBAM-systemet har visse særlige karakteristika i forhold til EU ETS, herunder beregningen af prisen på CBAM-certifikater, mulighederne for at handle med certifikater og deres gyldighed over tid. Disse skyldes behovet for at bevare CBAM's effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage over tid og for at sikre, at forvaltningen af systemet ikke er uforholdsmæssigt byrdefuld med hensyn til forpligtelser, der pålægges operatørerne, navnlig små og mellemstore virksomhed (SMV'er), og ressourcer til forvaltningen, samtidig med at der opretholdes en tilsvarende grad af fleksibilitet for operatører under EU ETS.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

For at bevare sin effektivitet som kulstoflækageforanstaltning skal CBAM nøje afspejle EU ETS-prisen. Mens prisen på kvoter på EU ETS-markedet fastsættes gennem auktioner, bør prisen på CBAM-certifikater i rimeligt omfang afspejle prisen på sådanne auktioner ved hjælp af gennemsnit, der beregnes på ugebasis. Sådanne ugentlige gennemsnitspriser afspejler nøje prisudsvingene i EU ETS og giver importørerne en rimelig margen til at drage fordel af prisændringerne i EU ETS, samtidig med at det sikres, at systemet fortsat kan forvaltes af de administrative myndigheder.

(21)

For at bevare sin effektivitet som kulstoflækageforanstaltning og for at sikre forenelighed med WTO-reglerne skal CBAM nøje afspejle EU ETS-prisen. Mens prisen på kvoter på EU ETS-markedet fastsættes gennem auktioner, bør prisen på CBAM-certifikater i rimeligt omfang afspejle prisen på sådanne auktioner ved hjælp af gennemsnit, der beregnes på ugebasis. Sådanne ugentlige gennemsnitspriser afspejler nøje prisudsvingene i EU ETS og giver importørerne en rimelig margen til at drage fordel af prisændringerne i EU ETS, samtidig med at det sikres, at systemet fortsat kan forvaltes af de administrative myndigheder.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Eftersom CBAM finder anvendelse på import af varer til Unionens toldområde snarere end på anlæg, vil det også være nødvendigt at anvende visse tilpasninger og forenklinger i CBAM-ordningen. En af disse forenklinger bør bestå af et indberetningssystem, hvor importører bør indberette de samlede verificerede drivhusgasemissioner, der er indlejret i varer, som importeres i et givet kalenderår. Der bør også anvendes en anden tidsplan end EU ETS' overholdelsescyklus for at undgå eventuelle flaskehalse som følge af forpligtelser for akkrediterede verifikatorer i henhold til denne forordning og EU ETS.

(23)

Eftersom CBAM finder anvendelse på import af varer til Unionens toldområde snarere end på anlæg, vil det også være nødvendigt at anvende visse tilpasninger og forenklinger i CBAM-ordningen. En af disse forenklinger bør bestå af et simpelt og tilgængeligt indberetningssystem, hvor importører bør indberette de samlede verificerede drivhusgasemissioner, der er indlejret i varer, som importeres i et givet kalenderår. Der bør også anvendes en anden tidsplan end EU ETS' overholdelsescyklus for at undgå eventuelle flaskehalse som følge af forpligtelser for akkrediterede verifikatorer i henhold til denne forordning og EU ETS.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

I betragtning af CBAM's unikke karakter og behovet for et tæt samarbejde på EU-plan, bør der etableres en CBAM-myndighed med henblik på en korrekt gennemførelse og overvågning af denne forordning.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

Med hensyn til sanktioner bør medlemsstaterne anvende bøder for overtrædelser af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Størrelsen af disse bøder bør svare til de bøder, der i øjeblikket anvendes i Unionen i tilfælde af overtrædelse af EU ETS i henhold til artikel 16, stk . 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF .

(24)

CBAM bør være omhyggeligt udformet og overvåget af CBAM-myndigheden og toldmyndighederne med henblik på bl.a. at forebygge, identificere og straffe enhver form for omgåelsespraksis, herunder misbrug eller svig. CBAM-myndigheden og medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale lovgivning anvende administrative eller strafferetlige sanktioner for overtrædelser af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Størrelsen af bøderne for godkendte klarerere, der inden den 31. maj hvert år ikke har indsendt et antal CBAM-certifikater svarende til de indlejrede emissioner i importerede varer i det foregående år, eller som har indsendt forkerte oplysninger til CBAM-myndighederne vedrørende indlejrede emissioner med det formål at opnå en gunstig individuel behandling, bør svare til tre gange gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater i det foregående år for hvert CBAM-certifikat, som den godkendte klarerer ikke returnerede i overensstemmelse med artikel 22 . Betaling af bøden fritager ikke den godkendte klarerer for forpligtelsen til at overdrage det udestående antal CBAM-certifikater til CBAM-myndigheden .

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)	CBAM's produktdækning bør afspejle de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS, da denne ordning er baseret på kvantitative og kvalitative kriterier knyttet til miljømålet i direktiv 2003/87/EF og er det mest omfattende reguleringssystem for drivhusgasemissioner i Unionen.

(26)

CBAM's produktdækning bør afspejle de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS, da denne ordning er baseret på kvantitative og kvalitative kriterier knyttet til miljømålet i direktiv 2003/87/EF og er det mest omfattende reguleringssystem for drivhusgasemissioner i Unionen. Kommissionen bør fastlægge en tidsplan for den gradvise medtagelse af alle varer under de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, senest den 1. januar 2030. De varer, der er mest udsat for kulstoflækage og er mest kulstofintensive, bør prioriteres.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

De varer, der er omfattet af denne forordning, bør udvælges efter en omhyggelig analyse af deres relevans med hensyn til kumulerede drivhusgasemissioner og risiko for kulstoflækage i de tilsvarende sektorer i EU ETS, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde begrænses. Den faktiske udvælgelse bør navnlig tage hensyn til basismaterialer og basisprodukter, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, med det formål at sikre, at importen af energiintensive produkter til Unionen er på lige fod med EU's produkter med hensyn til CO 2-prissætning i EU's emissionshandelssystem , og for at mindske risikoen for kulstoflækage. Andre relevante kriterier for at begrænse udvælgelsen bør være: for det første sektorernes relevans med hensyn til emissioner, dvs. om sektoren er en af de største aggregerede udledere af drivhusgasemissioner for det andet sektorens eksponering for en betydelig risiko for kulstoflækage som defineret i direktiv 2003/87/EF for det tredje behovet for at afbalancere den brede dækning med hensyn til drivhusgasemissioner og samtidig begrænse kompleksiteten og den administrative indsats.

(29)

De varer, der er omfattet af denne forordning, bør udvælges efter en omhyggelig analyse af deres relevans med hensyn til kumulerede drivhusgasemissioner og risiko for kulstoflækage i de tilsvarende sektorer i EU ETS, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde begrænses for Unionens industrier, virksomheder og SMV'er . Den faktiske udvælgelse bør navnlig tage hensyn til basismaterialer og basisprodukter, der er omfattet af EU ETS med det formål at sikre, at importen af energiintensive produkter til Unionen er på lige fod med Unionens produkter med hensyn til CO 2-prissætning i EU ETS, og for at mindske risikoen for kulstoflækage. Andre relevante kriterier for at begrænse udvælgelsen bør være: for det første sektorernes relevans med hensyn til emissioner, dvs. om sektoren er en af de største aggregerede udledere af drivhusgasemissioner for det andet sektorens eksponering for en betydelig risiko for kulstoflækage som defineret i direktiv 2003/87/EF for det tredje behovet for at afbalancere den brede dækning med hensyn til drivhusgasemissioner og samtidig begrænse kompleksiteten og den administrative indsats. Der bør endvidere lægges særlig vægt på at undgå enhver risiko for markedsforvridninger mellem de forskellige sektorer, der er omfattet af CBAM.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)	Anvendelsen af det første kriterium gør det muligt at opregne følgende industrisektor med hensyn til kumulerede emissioner: jern og stål, raffinaderier, cement, organiske basiskemikalier og gødningsstoffer.

(30)	Anvendelsen af det første kriterium gør det muligt at opregne følgende industrisektor med hensyn til kumulerede emissioner: jern og stål, raffinaderier, cement, aluminium, organiske basiskemikalier , brint og polymerer samt gødningsstoffer.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)

Navnlig er organiske kemikalier ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde på grund af tekniske begrænsninger, som ikke gør det muligt klart at definere de indlejrede emissioner fra importerede varer. For disse varer er det gældende benchmark under EU ETS en grundparameter, som ikke giver mulighed for en entydig fordeling af emissioner i individuelle importerede varer. En mere målrettet tildeling til organiske kemikalier vil kræve flere data og analyser.

udgår

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændring

(33)

Der gælder tilsvarende tekniske begrænsninger for raffinaderiprodukter, for hvilke det ikke er muligt entydigt at henføre drivhusgasemissioner til individuelle outputprodukter. Samtidig vedrører det relevante benchmark i EU ETS ikke direkte bestemte produkter, såsom benzin, diesel eller petroleum, men al raffinaderiproduktion.

(33)

Der gælder visse tekniske begrænsninger for raffinaderiprodukter, for hvilke det ikke er muligt entydigt at henføre drivhusgasemissioner til individuelle outputprodukter. Samtidig vedrører det relevante benchmark i EU ETS ikke direkte bestemte produkter, såsom benzin, diesel eller petroleum, men al raffinaderiproduktion. Med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning rettidigt bør Kommissionen udarbejde en rimelig metode til at beregne indlejrede emissioner fra raffinaderiprodukter inden udløbet af overgangsfasen.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændring

(34)

Aluminiumsprodukter bør imidlertid medtages i CBAM, da de er stærkt udsat for kulstoflækage. Desuden konkurrerer de i flere industrielle anvendelser direkte med stålprodukter på grund af egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner stålprodukter. Det er også relevant at medtage aluminium, da CBAM's anvendelsesområde kan udvides til også at omfatte indirekte emissioner i fremtiden .

(34)

Aluminiumsprodukter bør medtages i CBAM, da de er stærkt udsat for kulstoflækage. Desuden konkurrerer de i flere industrielle anvendelser direkte med stålprodukter på grund af egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner stålprodukter. Det er også relevant at medtage aluminium, da CBAM's anvendelsesområde også omfatter indirekte emissioner.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændring

(36)	Omvendt bør denne forordning ikke finde anvendelse på visse produkter, hvis produktion ikke medfører meningsfulde emissioner, såsom jernholdigt skrot (under KN-kode 7204), ferrolegeringer (KN-kode 7202) og visse gødningsstoffer (under KN-kode 3105 60 00).

(36)	Omvendt bør denne forordning i første omgang ikke finde anvendelse på visse produkter, hvis produktion ikke medfører meningsfulde emissioner, såsom jernholdigt skrot (under KN-kode 7204), ferrolegeringer (KN-kode 7202) og visse gødningsstoffer (under KN-kode 3105 60 00).

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)	En godkendt klarerer bør have mulighed for at kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til den CO2-pris, der allerede er betalt for disse emissioner i andre jurisdiktioner.

(40)	En godkendt klarerer bør have mulighed for at kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til den eksplicitte CO2-pris, der allerede er betalt for disse emissioner i andre jurisdiktioner.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændring

(45)

De fysiske egenskaber ved elektricitet som produkt, navnlig den manglende mulighed for at følge den faktiske strøm af elektroner, berettiger et lidt anderledes CBAM-design. Standardværdier bør anvendes som standardmetode, og autoriserede klarerere bør have mulighed for at kræve, at deres CBAM-forpligtelser beregnes på grundlag af faktiske emissioner. Handel med elektricitet adskiller sig fra handel med andre varer, navnlig fordi den handles via sammenkoblede elnet ved hjælp af elektricitetsbørser og særlige former for handel. Markedskobling er en meget reguleret form for handel med elektricitet, som gør det muligt at samle bud og tilbud i hele Unionen.

(45)

De fysiske egenskaber ved elektricitet som produkt, navnlig den manglende mulighed for at følge den faktiske strøm af elektroner, berettiger et lidt anderledes CBAM-design. Autoriserede klarerere bør have mulighed for at kræve, at deres CBAM-forpligtelser beregnes på grundlag af faktiske verificerede emissioner. Standardværdier bør alene anvendes, hvis der ikke er tilgængelige data for faktiske emissioner. Handel med elektricitet adskiller sig fra handel med andre varer, navnlig fordi den handles via sammenkoblede elnet ved hjælp af elektricitetsbørser og særlige former for handel. Markedskobling er en meget reguleret form for handel med elektricitet, som gør det muligt at samle bud og tilbud i hele Unionen.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 46 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(46a)

Alle omgåelsespraksisser bør forbydes med henblik på at reducere risikoen for kulstoflækage samt sikre lige konkurrencevilkår for Unionens industrier. Kommissionen bør evaluere risikoen for omgåelsespraksisser i alle sektorer, der er omfattet af bilag I, navnlig sandsynligheden for omladning, modificerede handelsmønstre i retning af produkter i efterfølgende produktionsled samt omfordeling af ressourcer, absorbering af omkostninger, manipulation af emissionsdata, forkert mærkning af varer og mindre ændringer af produkterne med henblik på at importere et produkt under en anden kombineret nomenklaturkode (»KN«). Kommissionen bør efter behov tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at styrke foranstaltninger, som har til hensigt at forhindre omgåelse.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 49

Kommissionens forslag

Ændring

(49)

Når tredjelande bliver tæt integreret i EU's elektricitetsmarked via markedskobling, bør der findes tekniske løsninger for at sikre anvendelsen af CBAM på elektricitet, der eksporteres fra sådanne lande til Unionens toldområde. Hvis der ikke kan findes tekniske løsninger, bør tredjelande, der er markedskoblede, være omfattet af en tidsbegrænset undtagelse fra CBAM indtil senest i 2030, udelukkende for så vidt angår eksport af elektricitet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse tredjelande bør imidlertid udarbejde en køreplan og forpligte sig til at gennemføre en CO2-fastsættelsesmekanisme, der giver en tilsvarende pris som EU ETS, og bør forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 [as well as?] for at tilpasse sig EU-lovgivningen på områderne miljø, klima, konkurrence og energi. Denne undtagelse bør til enhver tid trækkes tilbage, hvis der er grund til at tro, at det pågældende land ikke opfylder sine forpligtelser, eller at det ikke senest i 2030 har vedtaget en ETS svarende til EU ETS.

(49)

Når tredjelande bliver tæt integreret i Unionens elektricitetsmarked via markedskobling, bør der findes tekniske løsninger for at sikre anvendelsen af CBAM på elektricitet, der eksporteres fra sådanne lande til Unionens toldområde. Hvis der ikke kan findes tekniske løsninger, bør tredjelande, der er markedskoblede, være omfattet af en tidsbegrænset undtagelse fra CBAM indtil senest i 2030, udelukkende for så vidt angår eksport af elektricitet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse tredjelande bør imidlertid udarbejde en køreplan og forpligte sig til at gennemføre en eksplicit CO2-fastsættelsesmekanisme, der giver en tilsvarende pris som EU ETS, og bør forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 for at tilpasse sig EU-lovgivningen på områderne miljø, klima, konkurrence og energi. Denne undtagelse bør til enhver tid trækkes tilbage, hvis der er grund til at tro, at det pågældende land ikke opfylder sine forpligtelser, eller at det ikke senest i 2030 har vedtaget en ETS svarende til EU ETS.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 51

Kommissionens forslag

Ændring

(51)	For at lette og sikre, at CBAM fungerer korrekt, bør Kommissionen yde støtte til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning, i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser.

udgår

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 51 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(51a)

Det er nødvendigt at sikre, at parter, der berøres af CBAM-myndighedens beslutninger, har adgang til de nødvendige retsmidler. Der bør derfor indføres en passende klageadgang, således at CBAM-myndighedens afgørelser kan påklages for et klagenævn, hvis afgørelser kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til TEUF.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændring

(52)

Kommissionen bør evaluere anvendelsen af denne forordning inden overgangsperiodens udløb og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens rapport bør navnlig fokusere på mulighederne for at styrke klimaindsatsen hen imod målet om en klimaneutral Union senest i 2050. Kommissionen bør som led i denne evaluering indlede indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige for eventuelt at udvide anvendelsesområdet til indirekte emissioner samt andre varer og tjenesteydelser, der risikerer kulstoflækage, og udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoderne (47).

(52)

Kommissionen bør regelmæssigt evaluere anvendelsen af denne forordning og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens rapporter bør navnlig fokusere på mulighederne for at styrke klimaindsatsen hen imod målet om en klimaneutral Union senest i 2050. Kommissionen bør som led i den første evaluering indlede indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige for eventuelt at udvide anvendelsesområdet for bilag I yderligere samt til andre varer og tjenesteydelser, der risikerer kulstoflækage såsom produkter i efterfølgende produktionsled og udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoderne (47). Kommissionen bør i sine efterfølgende evalueringer fokusere på indvirkningerne på konkurrenceevnen i Unionens industri og aftagerindustrien, indvirkningen på SMV'er, eventuelle uforholdsmæssige administrative byrder, eventuelle omgåelsespraksisser, fordrejning af handelsmønstre og muligheder for at øge klimaforanstaltninger i retning af en klimaneutral Union senest i 2050 og efter behov ledsage disse evalueringer med lovgivningsforslag.

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 52 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(52a)

Med henblik på at sikre en hurtig og effektiv reaktion på uforudselige, ekstraordinære og uprovokerede omstændigheder, som har destruktive konsekvenser for den økonomiske og industrielle infrastruktur i et eller flere tredjelande, der er underlagt CBAM, bør Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte et lovgivningsforslag for at ændre denne forordning. Sådan et lovgivningsforslag bør fastsætte de foranstaltninger, der er mest passende set i lyset af de omstændigheder, som tredjelandet står over for, samtidig med at målsætningerne i forordningen bevares. Disse forholdsregler bør være tidsbegrænsede.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 53 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(53a)

Samtidig med dialogerne med tredjelande bør Kommissionen på hvert stadie efter denne forordnings ikrafttræden samarbejde med alle interesserede parter i de sektorer, der er omfattet af denne lovgivning, herunder repræsentanter for industrien, fagforeninger og civilsamfundet.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 54 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(54a)

Kommissionen bør aktivt søge at oprette en international »kulstofklub« med henblik på at sikre løbende udveksling i god tro med Unionens handelspartnere. Dette bør være et åbent, ikkeeksklusivt internationalt forum, som kunne placeres under en passende multilateral organisation såsom WTO eller f.eks. det relevante og åbne organ under OECD. Klubbens målsætning bør være at muliggøre sammenligning og koordination af foranstaltninger for CO2-prissætning samt foranstaltninger for ikke-CO2-prissætning, som har betydning for emissionsreduktion. Kulstofklubben bør også støtte sammenligneligheden af klimaforanstaltninger ved at sikre klimaovervågningens, -rapporteringens og -verifikationens kvalitet hos medlemmerne. Medlemskab af klubben bør være uformelt, åbent og frivilligt for lande med høje klimaambitioner i overensstemmelse med Parisaftalen. Eftersom CBAM er den første foranstaltning af sin art, som er tænkt som et samarbejdsredskab beregnet til at bekæmpe kulstoflækage, vil en sådan kulstofklub fremme samarbejde og gennemsigtighed mellem Unionen og dens handelspartnere.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 55

Kommissionens forslag

Ændring

(55)

Da CBAM har til formål at fremme renere produktionsprocesser, er EU rede til sammen med lav- og mellemindkomstlande at arbejde hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier. Unionen bør desuden støtte mindre udviklede lande med den nødvendige tekniske bistand for at lette deres tilpasning til de nye forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

(55)

Da CBAM har til formål at fremme renere produktionsprocesser, er Unionen rede til sammen med lav- og mellemindkomstlande at arbejde hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier. Unionen bør desuden støtte mindre udviklede lande med den nødvendige tekniske bistand for at lette deres tilpasning til de nye forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Selv om indtægter fra salg af CBAM-certifikater vil indgå i Unionens budget som almindelige indtægter og ikke bør tildeles til nogen specifik EU-budgetudgift, bør Unionen i lyset af princippet om bruttoopgørelse finansiere mindre udviklede landes indsats for at dekarbonisere deres fremstillingsindustrier med et årligt beløb, som mindst svarer til niveauet for indtægter fra salg af CBAM-certifikater. Disse midler bør tildeles gennem den finansielle støtte, som Unionen leverer til international klimafinansiering og de relevante geografiske programmer og det tematiske program for globale udfordringer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (1a) . De nødvendige justeringer til instrumentets budgetbevilling bør ske gennem Unionens årlige budgetprocedure indtil 2027 og derefter indgå i den næste flerårige finansielle ramme.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 57 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(57a)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge eventuelle ændringer i handelsstrømme fra de mindst udviklede lande, der kan tilskrives CBAM, for på den måde at evaluere effektiviteten af denne forordning, herunder dens bidrag til forebyggelse af kulstoflækage og dens indvirkning på handelsstrømmene mellem Unionen og de mindst udviklede lande. Kommissionen bør også regelmæssigt overvåge den tekniske bistand, der ydes til de mindst udviklede lande, for at vurdere, hvor effektivt den bidrager til dekarboniseringsprocessen i disse lande.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 59

Kommissionens forslag

Ændring

(59)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (51). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(59)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på det relevante ekspertniveau og i de relevante industrisektorer , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (51). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 61

Kommissionens forslag

Ændring

(61)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner. Ifølge Europol har svig i forbindelse med CO2-kreditter forårsaget et tab af offentlige indtægter på mere end 5 mia. EUR. Under CBAM bør der derfor indføres passende og effektive mekanismer for at undgå tab af offentlige indtægter.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 61 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(61a)

CBAM-myndigheden bør finansieres på en måde, som sikrer myndighedens levedygtige funktion og muliggør en sund finansiel administration. Eventuelle udgifter til at oprette og drive myndigheden bør afholdes af EU-budgettets almindelige indtægter.

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Ved denne forordning oprettes en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) til håndtering af drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, som er omhandlet i bilag I, ved import til Unionens toldområde med henblik på at reducere de globale CO2-emissioner og støtte gennemførelsen af målene i Parisaftalen ved at forebygge enhver potentiel risiko for kulstoflækage fra Unionen og fremme reduktionen af emissioner i tredjelande. CBAM har i den forbindelse til formål at ligestille CO2-prisfastsættelsen for importer og indenlandske produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Mekanismen vil gradvist blive et alternativ til de mekanismer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at forebygge risikoen for kulstoflækage, navnlig tildelingen af gratis kvoter i overensstemmelse med artikel 10a i nævnte direktiv.	3. Mekanismen er planlagt til gradvist at erstatte de mekanismer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at forebygge risikoen for kulstoflækage, navnlig tildelingen af gratis kvoter i overensstemmelse med artikel 10a i nævnte direktiv.

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Senest den 1. januar 2030 gælder denne forordning for alle sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 28, som supplerer denne forordning ved at indføre en tidsplan for gradvist at medtage alle varer i de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. I den delegerede retsakt skal Kommissionen prioritere de varer, som er mest udsat for kulstoflækage og er mest kulstofintensive. Denne delegerede retsakt vedtages senest den 30. juni 2025.
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 28, som supplerer bilag I ved at tilføje alle varer i de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem.
	Senest den… [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 28, som supplerer bilag I ved at tilføje produkter i efterfølgende produktionsled af de varer, der er anført i bilag I. Disse produkter i efterfølgende produktionsled skal indeholde en signifikant andel af mindst én af de varer, der er opført i bilag I.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte betingelserne for anvendelse af CBAM på de varer, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.	6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelserne for anvendelse af CBAM på de varer, der er omhandlet i stk. 2.

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 7 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	Den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland eller territorium gennemfører de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning om elektricitetsmarkedet, herunder om udvikling af vedvarende energikilder og sammenkobling af elektricitetsmarkeder.

Den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland eller territorium gennemfører de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning om elektricitetsmarkedet, herunder om udvikling af vedvarende energikilder og sammenkobling af elektricitetsmarkeder , og gennemfører den gældende EU-ret på klima-, miljø- og konkurrenceområdet under fuld overholdelse af de aftalte frister .

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 7 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

Tredjelandet eller territoriet har ved gennemførelsen af køreplanen i henhold til litra c) påvist væsentlige fremskridt i retning af tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten på klimaområdet på grundlag af denne køreplan, herunder i retning af CO2-prissætning på et niveau svarende til Unionens, i det mindste for så vidt angår elproduktion. Gennemførelsen af et emissionshandelssystem for elektricitet med en pris svarende til EU ETS skal være afsluttet senest den 1. januar 2030 .

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 8

Kommissionens forslag

Ændring

8. Et tredjeland eller territorium, der opfylder betingelserne i stk. 7, litra a) -f), opføres i bilag II, afsnit B, til denne forordning og forelægger to rapporter om opfyldelsen af betingelserne i stk. 7, litra a)-f), én inden den 1. juli 2025 og en anden inden den 1. juli 2029. Senest den 31. december 2025 og senest den 31. december 2029 vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af køreplanen i henhold til stk. 7, litra c), og de rapporter, der er modtaget fra tredjelandet eller territoriet, om det pågældende tredjeland eller territorium fortsat opfylder betingelserne i stk. 7.

8. Et tredjeland eller territorium, der opfylder betingelserne i stk. 7, litra a)-f), opføres i bilag II, afsnit B, til denne forordning og forelægger tre omfattende rapporter om opfyldelsen af betingelserne i stk. 7, litra a)-f), én inden den 1. juli 2024 , en anden inden den 1. juli 2027 og en tredje inden den 1. juli 2029. Senest den 31. december 2024 , senest den 31. december 2027 og senest den 31. december 2029 vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af køreplanen i henhold til stk. 7, litra c), og de rapporter, der er modtaget fra tredjelandet eller territoriet, om det pågældende tredjeland eller territorium fortsat opfylder betingelserne i stk. 7.

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 9 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	hvis Kommissionen har dokumentation for, at emissionerne fra elproduktionen i landet eller territoriet er steget som følge af øget eksport af elektricitet til Unionen.

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 12

Kommissionens forslag

Ændring

12. Unionen kan indgå aftaler med tredjelande med henblik på at tage hensyn til CO2-prissætningsmekanismer i disse lande i forbindelse med anvendelsen af artikel 9.

12. Unionen kan indgå aftaler med tredjelande med henblik på at tage hensyn til CO2-prissætningsmekanismer i disse lande i forbindelse med anvendelsen af artikel 9. Sådanne aftaler må ikke føre til uberettiget præferencebehandling af import fra tredjelande, hvad angår de CBAM-certifikater, som skal returneres, og skal tage højde for eventuelle CO2-prissætningsmekanismer, der anses for at være en omgåelsespraksis som omhandlet i artikel 27, stk. 2.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 11

Kommissionens forslag

Ændring

11)	»kompetent myndighed« : den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11 i denne forordning

11)	»CBAM-myndighed« : den myndighed, der oprettes i overensstemmelse med artikel 11 i denne forordning

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 15

Kommissionens forslag

Ændring

15)	»direkte emissioner«: emissioner fra produktionsprocesser for varer, som producenten har direkte kontrol over

15)	»direkte emissioner«: emissioner fra produktionsprocesser for varer, som producenten har direkte kontrol over , herunder emissioner fra produktion af opvarmning og køling, som forbruges under produktionsprocessen

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 16

Kommissionens forslag

Ændring

16)	»indlejrede emissioner«: direkte emissioner, der frigives under fremstillingen af varer, beregnet efter metoderne i bilag III

16)	»indlejrede emissioner«: direkte og indirekte emissioner, der frigives under fremstillingen af varer og den elektricitet, der forbruges under produktionsprocessen for varer, beregnet efter metoderne i bilag III

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 18

Kommissionens forslag

Ændring

18)	»CBAM-certifikat«: et certifikat i elektronisk format svarende til et ton indlejrede emissioner i varer

18)	»CBAM-certifikat«: et certifikat , der er fælles for alle medlemsstater, i elektronisk format svarende til et ton indlejrede emissioner i varer

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 22

Kommissionens forslag

Ændring

22)	»faktiske emissioner«: emissioner beregnet på grundlag af primære data fra produktionsprocesserne for varer

22)	»faktiske emissioner«: emissioner beregnet og verificeret på grundlag af primære data fra produktionsprocesserne for varer og fra produktionen af den elektricitet, som forbruges under produktionsprocessen for varer

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 23

Kommissionens forslag

Ændring

23)	»CO2-pris«: det pengebeløb, der betales i et tredjeland i form af en afgift eller emissionskvoter i henhold til et system for handel med drivhusgasemissioner, beregnet på grundlag af drivhusgasser, der er omfattet af en sådan foranstaltning, og som frigives under fremstillingen af varer

23)	»CO2-pris«: det pengebeløb, der betales i et tredjeland i form af en afgift , et gebyr eller emissionskvoter i henhold til et system for handel med drivhusgasemissioner, beregnet på grundlag af drivhusgasser, der er omfattet af en sådan foranstaltning, og som frigives under fremstillingen af varer

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 28

Kommissionens forslag

Ændring

28)	»indirekte emissioner«: emissioner fra produktion af elektricitet, opvarmning og køling, som forbruges under produktionsprocessen for varer.

28)	»indirekte emissioner«: drivhusgasemissioner fra produktionsprocessen for elektricitet, som forbruges under produktionsprocessen for varer

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 28 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

28a)	»mindst udviklet land«: et land, der er opført på listen over sådanne lande, som er fastsat af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Udvalg.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 28 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

28b)	»CBAM-faktor«: en faktor, der reducerer den gratis tildeling af kvoter til anlæg, der producerer de varer, som er omfattet af bilag I.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 28 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

28c)	»produkter i efterfølgende produktionsled«: produkter fremstillet ved hjælp af de i bilag I anførte varer.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Varer må kun importeres til Unionens toldområde af en klarerer, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17 (»godkendt klarerer«).	Varer må kun importeres til Unionens toldområde af en klarerer, der er godkendt af CBAM-myndigheden i overensstemmelse med artikel 17 (»godkendt klarerer«).
	(Betegnelsen »CBAM-myndighed« gælder i hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten)

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Enhver klarerer skal forud for import af varer som omhandlet i artikel 2 ansøge den kompetente myndighed på det sted, hvor klarereren er etableret, om tilladelse til at importere disse varer til Unionens toldområde.	1. Enhver klarerer skal forud for import af varer som omhandlet i artikel 2 ansøge CBAM-myndigheden på det sted, hvor klarereren er etableret, om tilladelse til at importere disse varer til Unionens toldområde.

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

en erklæring på tro og love om, at klarereren ikke har været involveret i alvorlige overtrædelser eller gentagne overtrædelser af toldlovgivningen, skattereglerne og reglerne om markedsmisbrug i de fem år forud for ansøgningsåret, herunder at vedkommende ikke er registreret for alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med sin økonomiske aktivitet

en erklæring på tro og love om, at klarereren eller, hvor dette er relevant, et af klarererens bestyrelsesmedlemmer ikke har været involveret i alvorlige overtrædelser eller gentagne overtrædelser af toldlovgivningen, skattereglerne og reglerne om markedsmisbrug i de fem år forud for ansøgningsåret, herunder at vedkommende ikke er registreret for straffelovsovertrædelser i forbindelse med klarererens økonomiske aktivitet

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre klarererens finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og, hvis den kompetente myndighed beslutter det på grundlag af en risikovurdering, bilag, der bekræfter disse oplysninger, såsom resultatopgørelsen og balancen for op til de seneste tre regnskabsår, for hvilke regnskaberne er afsluttet

oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre klarererens finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og, hvis CBAM-myndigheden beslutter det på grundlag af en risikovurdering, bilag, der bekræfter disse oplysninger, såsom resultatopgørelsen og balancen for op til de seneste tre regnskabsår, for hvilke regnskaberne er afsluttet

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Ansøgeren kan når som helst trække sin ansøgning tilbage.	4. Ansøgeren kan når som helst ændre eller trække sin ansøgning tilbage.

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Den godkendte klarerer underretter straks den kompetente myndighed om enhver ændring af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 3, som kan påvirke den afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 17, eller indholdet af godkendelsen i overensstemmelse med artikel 17.	5. Den godkendte klarerer underretter straks CBAM-myndigheden om enhver ændring af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 3, som kan påvirke den afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 17, eller indholdet af godkendelsen i overensstemmelse med artikel 17.

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for ansøgningen og de frister og den procedure, som den kompetente myndighed skal følge ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse i henhold til stk. 1, og reglerne for den kompetente myndigheds identifikation af klarerere til import af elektricitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for ansøgningen og de frister og den procedure, som CBAM-myndigheden skal følge ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse i henhold til stk. 1, og reglerne for CBAM-myndighedens identifikation af klarerere til import af elektricitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Senest den 31. maj hvert år indgiver hver godkendt klarerer en angivelse (»CBAM-angivelse«) for det kalenderår, der går forud for angivelsen, til den kompetente myndighed .	1. Senest den 31. maj hvert år indgiver hver godkendt klarerer en angivelse (»CBAM-angivelse«) for det kalenderår, der går forud for angivelsen, til CBAM-myndigheden .

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	en kopi af verifikationsrapporten udstedt af den akkrediterede verifikator i henhold til artikel 8 og bilag V.

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Den godkendte klarerer opbevarer disse fortegnelser over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, herunder verifikatorens rapport, indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet eller skulle have været indgivet. Disse fortegnelser skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sætte akkrediterede verifikatorer i stand til at verificere de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og til at gøre det muligt for CBAM-myndigheden at gennemgå CBAM-angivelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1. Den godkendte klarerer skal opbevare disse fortegnelser i den i artikel 19, stk. 1, omhandlede periode, i hvilken periode CBAM-myndigheden kan gennemgå CBAM-angivelsen.

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende detaljerede regler for elementerne i beregningsmetoderne i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og standardværdier og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre pålideligheden af de data, på grundlag af hvilke standardværdierne fastsættes, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af dataene. Hvor det er nødvendigt, skal det i disse retsakter fastsættes, at standardværdierne kan tilpasses bestemte områder, regioner eller lande for at tage hensyn til specifikke objektive faktorer såsom geografi, naturressourcer, markedsforhold, eksisterende energikilder eller industrielle processer. Gennemførelsesretsakterne skal bygge på eksisterende lovgivning om verifikation af emissioner og aktivitetsdata for anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, navnlig gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende elementerne i beregningsmetoderne i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og standardværdier og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre pålideligheden af de data, på grundlag af hvilke standardværdierne fastsættes, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af dataene. Hvor det er nødvendigt, skal det i disse retsakter fastsættes, at standardværdierne kan tilpasses bestemte områder, regioner eller lande for at tage hensyn til specifikke objektive faktorer såsom geografi, naturressourcer, markedsforhold, eksisterende energikilder eller industrielle processer. Gennemførelsesretsakterne skal bygge på eksisterende lovgivning om verifikation af emissioner og aktivitetsdata for anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, navnlig gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	7a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning og fastlægger en metode til beregning af indlejrede indirekte emissioner for simple og komplekse varer og relevante standardværdier samt en metode til fastlæggelse af CBAM-prisen for indirekte indlejrede emissioner.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Den godkendte klarerer sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der er angivet i CBAM-angivelsen indgivet i henhold til artikel 6, verificeres af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, på grundlag af verifikationsprincipperne i bilag V.	1. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der er angivet i CBAM-angivelsen indgivet i henhold til artikel 6 og artikel 35 , samt metoden og understøttende data og dokumenter verificeres af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, på grundlag af verifikationsprincipperne i bilag V.

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. CBAM-myndigheden er godkendt til at verificere nøjagtigheden af oplysningerne i CBAM-angivelsen i henhold til denne artikel.

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende verifikationsprincipperne, jf. stk. 1, for så vidt angår muligheden for at fravige verifikatorens forpligtelse til at besøge anlægget, når der produceres relevante varer, og forpligtelsen til at fastsætte tærskler for at afgøre, om ukorrekte angivelser eller uoverensstemmelser er væsentlige, og vedrørende den dokumentation, der er nødvendig for verifikationsrapporten.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning, vedrørende verifikationsprincipperne, jf. stk. 1, for så vidt angår muligheden for at fravige verifikatorens forpligtelse til at besøge anlægget, når der produceres relevante varer, og forpligtelsen til at fastsætte tærskler for at afgøre, om ukorrekte angivelser eller uoverensstemmelser er væsentlige, og vedrørende den dokumentation, der er nødvendig for verifikationsrapporten Muligheden for at fravige den akkrediterede verifikators forpligtelse til at besøge anlægget, hvor relevante varer produceres, kan kun anvendes under behørigt begrundede omstændigheder, hvor anlægget har en velkendt standardprofil med hensyn til produktion og teknologi, der giver mulighed for et pålideligt skøn over indlejrede emissioner. Under alle omstændigheder har CBAM-myndigheden fortsat bemyndigelse til at verificere, at oplysningerne i CBAM-angivelsen er præcise. De bestemmelser, der fastsættes i sådanne delegerede retsakter, skal være ækvivalente med bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.	udgår

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 9 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
CO2-pris betalt i et oprindelsesland	Eksplicit CO2-pris betalt i et oprindelsesland

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. En godkendt klarerer kan i sin CBAM-angivelse kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, for at der kan tages hensyn til den CO2-pris, der er betalt i oprindelseslandet for de angivne indlejrede emissioner.	1. En godkendt klarerer kan i sin CBAM-angivelse kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, for at der kan tages hensyn til den eksplicitte CO2-pris, der er betalt i oprindelseslandet for de angivne indlejrede emissioner. Denne reduktion kan også være 100 %, hvis den CO2-pris, der er betalt i oprindelseslandet, svarer til eller er højere end Unionens CO2-pris.

Ændring 82

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Den godkendte klarerer skal føre fortegnelser over den dokumentation, der er certificeret af en uafhængig person , og som skal dokumentere, at de angivne indlejrede emissioner har været genstand for en CO2-pris i varernes oprindelsesland, og opbevare dokumentation for den faktiske betaling for den pågældende CO2-pris, som ikke burde have været genstand for eksportrabatter eller anden form for kompensation ved eksport.

2. Den godkendte klarerer skal føre fortegnelser over den dokumentation, der er certificeret af en akkrediteret verifikator , og som skal dokumentere, at de angivne indlejrede emissioner har været genstand for en eksplicit CO2-pris i varernes oprindelsesland, og opbevare dokumentation for den faktiske betaling for den pågældende CO2-pris, som ikke burde have været genstand for eksportrabatter eller anden form for direkte eller indirekte kompensation ved eksport. Den akkrediterede verifikators navn og kontaktoplysninger skal fremgå af dokumentationen. Den godkendte klarerer skal fremsende denne dokumentation til CBAM-myndigheden.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning af reduktionen af antallet af CBAM-certifikater, som skal returneres, vedrørende omregning af den CO2-pris, der er betalt i udenlandsk valuta, til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs i overensstemmelse med stk. 1, og vedrørende kvalifikationerne for den uafhængige person , der attesterer oplysningerne, samt elementer til dokumentation for den betalte CO2-pris og for, at der ikke anvendes eksportrabatter eller andre former for kompensation ved eksport som omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning af reduktionen af antallet af CBAM-certifikater, som skal returneres, vedrørende omregning af den CO2-pris, der er betalt i udenlandsk valuta, til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs i overensstemmelse med stk. 1, og vedrørende kvalifikationerne for den akkrediterede verifikator , der attesterer oplysningerne, samt elementer til dokumentation for den betalte CO2-pris og for, at der ikke anvendes eksportrabatter eller andre former for direkte og indirekte kompensation ved eksport som omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen registrerer efter anmodning fra en operatør af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om denne operatør og dennes anlæg i en central database , jf. artikel 14 , stk. 4 .	1. Kommissionen registrerer efter anmodning fra en operatør af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om denne operatør og dennes anlæg i et CBAM-register , jf. artikel 14.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. De registre, der er omhandlet i stk. 5, litra c), skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre verifikationen i overensstemmelse med stk. 5, litra b), og til at gøre det muligt for enhver kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, at gennemgå CBAM-angivelsen fra en godkendt klarerer, som de relevante oplysninger er videregivet til i overensstemmelse med stk. 8.

6. De registre, der er omhandlet i stk. 5, litra c), skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre verifikationen i overensstemmelse med stk. 5, litra b), og til at gøre det muligt for CBAM-myndigheden i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, at gennemgå og verificere CBAM-angivelsen fra en godkendt klarerer, som de relevante oplysninger er videregivet til i overensstemmelse med stk. 8.

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. En operatør kan videregive oplysningerne om verifikationen af indlejrede emissioner som omhandlet i stk. 5 til en godkendt klarerer . Den godkendte klarerer har ret til at gøre brug af de videregivne oplysninger for at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 8.	7. Oplysningerne om verificerede indlejrede emissioner som omhandlet i stk. 5 skal være offentligt tilgængelige via CBAM-registret . Den godkendte klarerer har ret til at gøre brug af disse oplysninger for at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 8.

Ændring 87

Forslag til forordning

Kapitel III — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Kompetente myndigheder	CBAM-myndigheden

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 11 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Kompetente myndigheder	CBAM-myndigheden

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed , der skal varetage forpligtelserne i henhold til denne forordning , og underretter Kommissionen herom .	Kommissionen opretter den CBAM-myndighed , der skal varetage forpligtelserne i henhold til denne forordning.

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.	udgår

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Medlemsstaterne kræver, at de kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.	udgår

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 12

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 12	udgår
Kommissionen
Kommissionen bistår de kompetente myndigheder med at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og koordinerer deres aktiviteter.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 12 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 12 a
	CBAM-myndighedens afgørelser
	1. CBAM-myndigheden vedtager omgående afgørelser med henblik på at gennemføre denne forordning.
	2. En afgørelse truffet af CBAM-myndigheden skal træde i kraft fra den dato, hvor adressaten underrettes om afgørelsen.
	3. Hvis CBAM-myndigheden mener, at den ikke har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse, skal den kontakte afgørelsens adressat og angive, hvilke yderligere oplysninger der er påkrævet. I så fald skal adressaten for afgørelsen omgående fremsende de ønskede yderligere oplysninger til CBAM-myndigheden.
	4. Afgørelsens adressat skal straks informere CBAM-myndigheden om enhver ændring af de indsendte oplysninger, der måtte opstå, efter at afgørelsen er truffet. I sådanne tilfælde skal CBAM-myndigheden tage afgørelsen op til fornyet overvejelse i lyset af de pågældende oplysninger og bekræfte eller ændre afgørelsen.
	5. Hvis CBAM-myndigheden foreslår at træffe en afgørelse, som påvirker adressaten for afgørelsen negativt, angiver den de grunde, som den foreslåede afgørelse er baseret på, og oplyser i afgørelsen om klageretten som omhandlet i artikel 27a. Før en sådan afgørelse træffes, giver CBAM-myndigheden adressaten for den foreslåede afgørelse mulighed for at meddele CBAM-myndigheden sin opfattelse inden for en fastsat frist. Når den pågældende periode er udløbet, skal CBAM-myndigheden underrette adressaten om afgørelsen.
	6. CBAM-myndigheden kan når som helst annullere, tilbagekalde eller ændre sin afgørelse efter modtagelse af en begrundet anmodning fra afgørelsens adressat eller på eget initiativ, hvis det er hensigtsmæssigt.
	7. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter til at supplere denne forordning ved at specificere yderligere detaljerede ordninger og procesregler vedrørende denne artikel. Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 28.

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Alle oplysninger, som den kompetente myndighed kommer i besiddelse af under udøvelsen af dens hverv, og som ifølge deres natur er fortrolige, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Sådanne oplysninger må ikke videregives af den kompetente myndighed uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller myndighed, der har givet dem. Oplysningerne kan deles med toldmyndighederne, Kommissionen og Den Europæiske Anklagemyndighed og behandles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97.

Alle oplysninger, som CBAM-myndigheden kommer i besiddelse af under udøvelsen af dens hverv, og som ifølge deres natur er fortrolige, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Sådanne oplysninger må ikke videregives af CBAM-myndigheden uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller myndighed, der har givet dem. Oplysningerne kan deles med toldmyndighederne, Kommissionen og Den Europæiske Anklagemyndighed og behandles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97.

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 14

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 14

udgår

Nationale registre og central database

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat opretter et nationalt register over klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, i form af en standardiseret elektronisk database med data vedrørende disse klarereres CBAM-certifikater og for at sikre fortrolighed i overensstemmelse med betingelserne i artikel 13.

2. Den database, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde konti med oplysninger om hver godkendt klarerer, navnlig:

a)	navn og kontaktoplysninger på den godkendte klarerer

b)	den godkendte klarerers EORI-nummer

c)	CBAM-kontonummer

d)	antallet, salgsprisen, datoen for køb, datoen for returnering eller tilbagekøb eller datoen for den kompetente myndigheds annullering af CBAM-certifikater for hver autoriseret klarerer.

3. Oplysningerne i den database, der er omhandlet i stk. 2, er fortrolige.

4. Kommissionen opretter en central database, der er tilgængelig for offentligheden, og som indeholder navne, adresser og kontaktoplysninger på operatørerne og placeringen af anlæg i tredjelande i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. En operatør kan vælge ikke at have sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger tilgængelige for offentligheden.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 14a

CBAM-register

1. CBAM-myndigheden opretter et CBAM-register til gennemførelse af processer vedrørende CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 20, 21 og 22.

2. CBAM-registret skal indeholde en elektronisk database med oplysninger om hver godkendt klarerer, navnlig:

a)	navn og kontaktoplysninger

b)	EORI-nummer

c)	CBAM-kontonummer

d)	nummer, pris og købsdato for de CBAM-certifikater, som klarereren har.

3. CBAM-registret skal også i en separat del af databasen indeholde navne og yderligere oplysninger om operatører og anlæg i tredjelande, som er registreret i henhold til artikel 10. Den del af databasen skal navnlig indeholde anlæggets verificerede emissioner, hvor det er relevant.

4. Oplysningerne i databasen er fortrolige med undtagelse af navnene på de godkendte klarerere og operatører, placeringen og, hvor det er relevant, navnet på anlæggene i tredjelande og deres verificerede emissioner, som skal være tilgængelige for offentligheden i et interoperabelt format.

5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende infrastrukturen og de specifikke processer for CBAM-registret og de elektroniske databaser, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 15

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 15	udgår
Central administrator
1. Kommissionen fungerer som central administrator med henblik på at føre en uafhængig transaktionsjournal, der registrerer købet af CBAM-certifikater, deres besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering, og sikrer koordineringen af de nationale registre.
2. Den centrale administrator foretager risikobaseret kontrol af transaktioner, der er registreret i nationale registre, gennem en uafhængig transaktionsjournal for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med køb, besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater.
3. Hvis der konstateres uregelmæssigheder som følge af den kontrol, der er foretaget i henhold til stk. 2, underretter Kommissionen den eller de berørte medlemsstater med henblik på yderligere undersøgelser for at korrigere de konstaterede uregelmæssigheder.

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 16 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Konti i de nationale registre	Konti i CBAM-registret

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Den kompetente myndighed tildeler hver godkendt klarerer et entydigt CBAM-kontonummer.	1. CBAM-myndigheden tildeler hver godkendt klarerer et entydigt CBAM-kontonummer.

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hver godkendt klarerer får adgang til sin konto i registret .	2. Hver godkendt klarerer får adgang til sin konto i CBAM-registret .

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den kompetente myndighed opretter kontoen, så snart den i artikel 17, stk. 1, omhandlede bevilling er givet, og underretter den godkendte klarerer herom.	3. CBAM-myndigheden opretter kontoen, så snart den i artikel 17, stk. 1, omhandlede bevilling er givet, og underretter den godkendte klarerer herom.

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Hvis den godkendte klarerer har indstillet sin økonomiske aktivitet, eller tilladelsen er blevet tilbagekaldt, lukker den kompetente myndighed klarererens konto.	4. Hvis den godkendte klarerer har indstillet sin økonomiske aktivitet, eller tilladelsen er blevet tilbagekaldt, lukker CBAM-myndigheden klarererens konto.

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Den kompetente myndighed godkender er klarerer, der indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 5, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:	1. CBAM-myndigheden godkender er klarerer, der indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 5, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis den kompetente myndighed finder, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er anført i artikel 5, stk. 3, gives der afslag på klarererens godkendelse.	2. Hvis CBAM-myndigheden finder, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er anført i artikel 5, stk. 3, gives der afslag på klarererens godkendelse.

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis den kompetente myndighed nægter at give en klarerer godkendelse, kan den klarerer, der anmoder om godkendelse, inden der indgives klage, gøre indsigelse til den relevante myndighed i henhold til national ret, som enten pålægger den nationale administrator at åbne kontoen eller at bekræfte afslaget i en begrundet afgørelse, med forbehold af krav i national ret, der forfølger et legitimt mål, som er foreneligt med denne forordning, og som står i et rimeligt forhold til målet.

udgår

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
4. En afgørelse truffet af den kompetente myndighed , der godkender en klarerer, skal indeholde følgende oplysninger:	4. En afgørelse truffet af CBAM-myndigheden , der godkender en klarerer, skal indeholde følgende oplysninger:

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Den kompetente myndighed kræver, at der stilles en sikkerhed for at godkende en klarerer i overensstemmelse med stk. 1, hvis klarereren ikke var etableret i de to regnskabsår, der gik forud for det år, hvor ansøgningen i henhold til artikel 5, stk. 1, blev indgivet.	CBAM-myndigheden kræver, at der stilles en sikkerhed for at godkende en klarerer i overensstemmelse med stk. 1, hvis klarereren ikke var etableret i de to regnskabsår, der gik forud for det år, hvor ansøgningen i henhold til artikel 5, stk. 1, blev indgivet.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 6 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den kompetente myndighed fastsætter størrelsen af denne sikkerhed til det af den kompetente myndighed anslåede maksimumsbeløb for værdien af de CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere, jf. artikel 22.	CBAM-myndigheden fastsætter størrelsen af denne sikkerhed til det af CBAM-myndigheden anslåede maksimumsbeløb for værdien af de CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere, jf. artikel 22.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Garantien stilles som en bankgaranti, der skal stilles på første anfordring af et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller ved en anden form for garanti, der giver tilsvarende sikkerhed. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at den stillede sikkerhed ikke sikrer eller ikke længere er sikker på eller tilstrækkelig til at sikre CBAM-forpligtelsernes størrelse, kræver den, at den godkendte klarerer enten stiller en yderligere sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhedsstillelse med en ny sikkerhedsstillelse efter eget valg.

7. Garantien stilles som en bankgaranti, der skal stilles på første anfordring af et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller ved en anden form for garanti, der giver tilsvarende sikkerhed. Hvis CBAM-myndigheden konstaterer, at den stillede sikkerhed ikke sikrer eller ikke længere er sikker på eller tilstrækkelig til at sikre CBAM-forpligtelsernes størrelse, kræver den, at den godkendte klarerer enten stiller en yderligere sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhedsstillelse med en ny sikkerhedsstillelse efter eget valg.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 8

Kommissionens forslag	Ændring
8. Den kompetente myndighed frigiver sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 31. maj i det andet år, hvor den godkendte klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.	8. CBAM-myndigheden frigiver sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 31. maj i det andet år, hvor den godkendte klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	8a. CBAM-myndigheden kan verificere nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er fremsendt af ansøgeren i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, samt eksistensen, autenticiteten, nøjagtigheden og gyldigheden af alle bilag. CBAM-myndigheden kan gennemføre sådanne kontroller på ansøgerens adresse.

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Den kompetente myndighed tilbagekalder tilladelsen for en klarerer, der ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, eller som ikke samarbejder med denne myndighed.	9. CBAM-myndigheden tilbagekalder tilladelsen for en klarerer, der ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, eller som ikke samarbejder med denne myndighed , eller som gentagne gange eller alvorligt overtræder denne forordning .

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	9a. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske ordninger for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede kriterier og de i stk. 6 omhandlede garantier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Enhver person, der er akkrediteret i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067, betragtes som en akkrediteret verifikator i henhold til nærværende forordning.	1. Enhver juridisk person, der er akkrediteret i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067, betragtes som en akkrediteret verifikator i henhold til nærværende forordning.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Ud over stk. 1 kan et nationalt akkrediteringsorgan efter anmodning akkreditere en person som verifikator i henhold til denne forordning efter at have kontrolleret dokumentationen, der attesterer vedkommendes evne til at anvende verifikationsprincipperne i bilag V til at opfylde de forpligtelser til at kontrollere de indlejrede emissioner, der er fastsat i artikel 8, 10 og 38.	udgår

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende akkreditering som omhandlet i stk. 2 , der præciserer betingelserne for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for tilbagetrækning af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer.	3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende akkreditering som omhandlet i stk. 1 , der præciserer betingelserne for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for tilbagetrækning af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer.

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Den kompetente myndighed kan revidere CBAM-angivelsen inden for perioden, der udløber det fjerde år efter det år, hvor angivelsen skulle have været indgivet. Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet i henhold til artikel 25, stk. 2, og enhver anden relevant dokumentation, og på grundlag af enhver revision, der skønnes nødvendig, herunder hos den godkendte klarerer.

1. CBAM-myndigheden kan revidere CBAM-angivelsen inden for perioden, der udløber det fjerde år efter det år, hvor angivelsen skulle have været indgivet. Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet i henhold til artikel 25, stk. 2, og enhver anden relevant dokumentation, og på grundlag af enhver revision, der skønnes nødvendig, herunder hos den godkendte klarerer.

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis den kompetente myndighed har fastslået, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i henhold til stk. 2, justerer den antallet af CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere. Den kompetente myndighed underretter den godkendte klarerer om justeringen og anmoder om, at den godkendte klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.

3. Hvis CBAM-myndigheden har fastslået, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i henhold til stk. 2, justerer den antallet af CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere. CBAM-myndigheden underretter den godkendte klarerer om justeringen og anmoder om, at den godkendte klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Modtageren af den i stk. 3 omhandlede meddelelse kan indgive en klage over meddelelsen. Modtageren af meddelelsen skal have oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage.	udgår

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 19 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Hvis der er blevet returneret flere CBAM-certifikater end det antal, der skal returneres, tilbagebetaler den kompetente myndighed uden ophold værdien af de ekstra returnerede CBAM-certifikater til den godkendte klarerer, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige pris, som den godkendte klarerer har betalt for CBAM-certifikater i importåret .	5. Hvis der er blevet returneret flere CBAM-certifikater end det antal, der skal returneres, tilbagebetaler CBAM-myndigheden uden ophold værdien af de ekstra returnerede CBAM-certifikater til den godkendte klarerer, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige pris, som den godkendte klarerer har betalt for de pågældende CBAM-certifikater på anskaffelsestidspunktet .

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat sælger CBAM-certifikater til klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, til den pris, der beregnes i overensstemmelse med artikel 21.	1. CBAM-myndigheden sælger CBAM-certifikater til godkendte klarerere til den pris, der beregnes i overensstemmelse med artikel 21.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 20 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Den kompetente myndighed sikrer, at hvert CBAM-certifikat tildeles en entydig enhedsidentifikationskode, når det oprettes, og registrerer det entydige enhedsidentifikationsnummer samt pris og salgsdato for certifikatet i det nationale register på kontoen tilhørende den godkendte klarerer, der køber det.	2. CBAM-myndigheden sikrer, at hvert CBAM-certifikat tildeles en entydig enhedsidentifikationskode, når det oprettes, og registrerer det entydige enhedsidentifikationsnummer samt pris og salgsdato for certifikatet i CBAM-registret på kontoen tilhørende den godkendte klarerer, der køber det.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for yderligere at definere metoden til beregning af gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater og praktiske ordninger for offentliggørelse af prisen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.	3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at gennemføre metoden , der er angivet i stk. 1, til beregning af gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater og de praktiske ordninger for offentliggørelse af prisen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Senest den 31. maj hvert år returnerer den godkendte klarerer et antal CBAM-certifikater til den kompetente myndighed , som svarer til de indlejrede emissioner, der er angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra c), og verificeret i overensstemmelse med artikel 8 for det kalenderår, der går forud for returneringen.	1. Senest den 31. maj hvert år returnerer den godkendte klarerer et antal CBAM-certifikater til CBAM-myndigheden , som svarer til de indlejrede emissioner, der er beregnet i overensstemmelse med bilag IIIa og angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra c), og verificeret i overensstemmelse med artikel 8 for det kalenderår, der går forud for returneringen.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Med henblik på stk. 1 sikrer den godkendte klarerer, at det krævede antal CBAM-certifikater er tilgængeligt på dennes konto i det nationale register . Desuden sikrer den godkendte klarerer, at antallet af CBAM-certifikater på dennes konto i det nationale register ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner, der er bestemt ved henvisning til standardværdier i overensstemmelse med metoderne i bilag III, i alle de varer, som vedkommende har importeret siden begyndelsen af kalenderåret.

2. Med henblik på stk. 1 sikrer den godkendte klarerer, at det krævede antal CBAM-certifikater er tilgængeligt på dennes konto i CBAM-registret . Desuden sikrer den godkendte klarerer, at antallet af CBAM-certifikater på dennes konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner, der er bestemt ved henvisning til standardværdier i overensstemmelse med metoderne i bilag III, i alle de varer, som vedkommende har importeret siden begyndelsen af kalenderåret.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis den kompetente myndighed finder, at antallet af CBAM-certifikater på en godkendt klarerers konto ikke er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til stk. 2, andet punktum, meddeleer denne myndighed den godkendte klarerer justeringen og anmoder vedkommende om at returnere de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.	3. Hvis CBAM-myndigheden finder, at antallet af CBAM-certifikater på en godkendt klarerers konto ikke er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til stk. 2, andet punktum, meddeler denne myndighed den godkendte klarerer justeringen og anmoder vedkommende om at returnere de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 22 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Modtageren af den i stk. 3 omhandlede meddelelse kan indgive en klage over meddelelsen. Modtageren af meddelelsen skal have oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage.	udgår

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat tilbagekøber efter anmodning fra en klarerer, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, det overskydende antal CBAM-certifikater, som er tilbage på klarererens konto i det nationale register , efter at certifikaterne er blevet returneret i overensstemmelse med artikel 22. Anmodningen om tilbagekøb indgives senest den 30. juni hvert år, hvor CBAM-certifikater blev returneret.

1. CBAM-myndigheden tilbagekøber efter anmodning fra en godkendt klarerer det overskydende antal CBAM-certifikater, som er tilbage på klarererens konto i CBAM-registret , efter at certifikaterne er blevet returneret i overensstemmelse med artikel 22. Anmodningen om tilbagekøb indgives senest den 30. juni hvert år, hvor CBAM-certifikater blev returneret.

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 24 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Senest den 30. juni hvert år annullerer den kompetente myndighed i hver medlemsstat alle CBAM-certifikater, der er købt i løbet af året før det foregående kalenderår, og som forblev på kontiene i det nationale register for de klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat .	Senest den 30. juni hvert år annullerer CBAM-myndigheden alle CBAM-certifikater, der er købt i løbet af året før det foregående kalenderår, og som forblev på kontiene i CBAM-registret for de godkendte klarerere, og informerer uden ophold de pågældende godkendte klarerere om dette .

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 24 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 24a
	Indtægter fra salg af CBAM-certifikater
	1. Indtægterne fra salget af CBAM-certifikater udgør ikke formålsbestemte indtægter. Denne forordning er ikke til hinder for, at indtægter fra salg af CBAM-certifikater defineres som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311 i TEUF og opføres på Unionens budget som generelle indtægter.
	2. For at sikre at CBAM opfylder sit mål om at reducere globale CO2-emissioner og hjælper med at opfylde Unionens klimamålsætninger og internationale forpligtelser, herunder Parisaftalen, ydes der finansiel EU-støtte til at støtte klimaafbødning og -tilpasning i de mindst udviklede lande, herunder til deres indsats for dekarbonisering og omstilling af deres fremstillingsindustrier, uden at dette berører stk. 1. Denne finansiering stilles til rådighed via EU-budgettet for at bidrage til den internationale klimafinansiering ved at fremme tilpasningen af de berørte industrier til de nye forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, suppleret med teknisk bistand, forudsat at de fuldt ud gennemfører og håndhæver internationalt anerkendte arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder såsom ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder i modtagerlandet.
	Den nye finansielle støtte fra EU-budgettet bør gives i henhold til de relevante geografiske og tematiske programmer i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947, og et beløb, der fastsættes på årlig basis, der som minimum bør svare til niveauet af indtægterne fra salget af CBAM-certifikater.
	3. Med henblik på at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af indtægterne fra salg af CBAM-certifikater forelægger Kommissionen årligt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan beløb, der i finansiel værdi svarer til værdien af disse indtægter fra det foregående år, er blevet anvendt, og hvordan dette har bidraget til dekarbonisering af fremstillingsindustrien i de mindst udviklede lande.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 25

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 25	udgår
Procedurer ved grænsen ved import af varer
1. Toldmyndighederne tillader ikke import af varer, medmindre klarereren er godkendt af en kompetent myndighed senest ved varernes overgang til fri omsætning.
2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt oplysninger om de varer, der angives til import, herunder klarererens EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes 8-cifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for angivelsen og toldproceduren, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt.
3. Toldmyndighederne foretager kontrol af varerne i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder den 8-cifrede KN-kode, mængden af og oprindelseslandet for de importerede varer. Kommissionen inddrager risiciene i forbindelse med CBAM i udformningen af de fælles risikokriterier og -standarder i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 952/2013.
4. Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 meddele fortrolige oplysninger, som toldmyndighederne er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, eller som er meddelt fortroligt, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt. Medlemsstaternes kompetente myndigheder behandler og udveksler disse oplysninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne, tidsplanen og midlerne til at meddele oplysningerne i henhold til stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 25 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 25a
	Procedurer ved grænsen ved import af varer
	1. Toldmyndighederne skal sikre, at klarereren af varerne er registreret hos CBAM-myndigheden, når varerne angives til import og senest, når varerne frigives til fri omsætning.
	2. Toldmyndighederne giver regelmæssigt CBAM-myndigheden specifikke oplysninger om de varer, som er opført i bilag I, der angives til import. Oplysningerne skal som minimum omfatte varernes mængde, oprindelsesland og klarerer. Toldmyndighederne kan i forbindelse med denne forordning give CBAM-myndigheden fortrolige oplysninger, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.
	3. Importerede produkter anses for at have oprindelse i tredjelande i overensstemmelse med reglerne om varers ikkepræferenceoprindelse, jf. artikel 59 i forordning (EU) nr. 952/2013.
	4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter regelmæssigheden og arten af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
	5. Kommissionen kan fra datoen for indledningen af en foranstaltning i henhold til artikel 26a eller 27 og efter i god tid at have underrettet medlemsstaterne pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importer, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod disse importer fra datoen for en sådan registrering. Kommissionen kan indføre krav om registrering af importer efter en anmodning fra EU-industrien, som indeholder tilstrækkeligt bevismateriale til at begrunde en sådan foranstaltning, eller på Kommissionens eget initiativ. Registreringen indføres ved en afgørelse fra Kommissionen, hvori det nærmere angives, hvad formålet med foranstaltningen er, og i påkommende tilfælde det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Importer må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 26

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 26

udgår

Bøder

1. En godkendt klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer et antal CBAM-certifikater svarende til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående år, pålægges en bøde svarende til den bøde for overskridelse af emissioner, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, forhøjet i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, i det år, hvor varerne importeres, for hvert CBAM-certifikat, som den godkendte klarerer skulle have returneret.

2. Enhver anden person end en godkendt klarerer, der indfører varer i Unionens toldområde uden at returnere CBAM-certifikater i henhold til denne forordning, kan pålægges den bøde, der er omhandlet i stk. 1 i det år, hvor varerne importeres, for hvert CBAM-certifikat, som personen skulle have returneret.

3. Betaling af bøden fritager under ingen omstændigheder den godkendte klarerer for forpligtelsen til at returnere det udestående antal CBAM-certifikater i et givet år til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt.

4. Hvis den kompetente myndighed fastslår, at en godkendt klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde som omhandlet i stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden og underretter den godkendte klarerer eller, i den i stk. 2 omhandlede situation, personen, om følgende:

a)	at den kompetente myndighed har konkluderet, at den godkendte klarerer eller personen ikke opfylder forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater for et givet år

b)	begrundelsen for dens konklusion

c)	størrelsen af den bøde, der er pålagt den godkendte klarerer eller personen

d)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

e)	de foranstaltninger, som den kompetente myndighed mener, at den godkendte klarerer eller personen bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder, og

f)	den autoriserede klarerers eller personens ret til at klage i henhold til nationale regler.

5. Medlemsstaterne kan ud over de bøder, der er omhandlet i stk. 2, anvende administrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af CBAM-lovgivningen i overensstemmelse med deres nationale regler. Sådanne sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 26a

Bøder

1. En godkendt klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer et antal CBAM-certifikater svarende til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående år, eller indgiver urigtige oplysninger om faktiske emissioner til myndigheden med henblik på at opnå en gunstig individuel behandling, pålægges en bøde.

2. Bødebeløbet skal svare til tre gange gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater i det foregående år for hvert CBAM-certifikat, som den godkendte klarerer ikke returnerede i overensstemmelse med artikel 22. Betaling af bøden fritager ikke den godkendte klarerer for forpligtelsen til at overdrage det udestående antal CBAM-certifikater til CBAM-myndigheden.

3. I tilfælde af gentagne overtrædelser kan CBAM-myndigheden beslutte at suspendere den godkendte klarerers CBAM-konto.

4. Ud over de bøder, der er omhandlet i stk. 2, anvender medlemsstaterne administrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af CBAM i overensstemmelse med deres nationale regler. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

5. Hvis CBAM-myndigheden fastslår, at en godkendt klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater eller har indgivet forkerte oplysninger til myndigheden, pålægger CBAM-myndigheden bøden, jf. stk. 2, og underretter den godkendte klarerer om:

a)	at CBAM-myndigheden har konkluderet, at den godkendte klarerer ikke opfylder forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater for et givet år i overensstemmelse med artikel 22 eller har indgivet forkerte oplysninger til myndigheden

b)	begrundelsen for dens konklusion

c)	størrelsen af den bøde, der er pålagt den godkendte klarerer

d)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

e)	de foranstaltninger, som den kompetente myndighed mener, at den godkendte klarerer bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder, og

f)	den godkendte klarerers ret til at klage i henhold til nationale regler.

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Omgåelse omfatter situationer , hvor en ændring i handelsmønstret i forbindelse med varer, der er omfattet af denne forordning, ikke har tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over at omgå de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og består i at erstatte disse varer med let ændrede produkter, som ikke er opført på listen over varer i bilag I , men tilhører en sektor, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

2. Omgåelse er enhver form for foranstaltning , der har til formål at undgå forpligtelser som fastsat i denne forordning. Der er tale om situationer , der skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning , som ikke har tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over at omgå eller afbødede forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og kan bestå af , men ikke er begrænset til:

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

direkte og indirekte subsidier såsom skattebegunstigelsesordninger, energiprissætning, eksportrabatter eller andre former for kompensation ved eksport, på varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde med henblik på at absorbere dele af eller alle omkostningerne i forbindelse med en CO2-pris, der er betalt i tredjelandet

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

b)	en CO2-pris betalt i et tredjeland, som udelukkende pålægges varer, der skal eksporteres til Unionen

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

c)	at erstatte disse varer med let ændrede produkter, som ikke er opført på listen over varer i bilag I, men tilhører en sektor, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

d)	udlicitering af produktion af varer i efterfølgende produktionsled, der indeholder én eller flere af de varer, der er angivet i bilag I, med det formål at undgå betaling af CO2-prisen i Unionen

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

e)	forsendelse af det pågældende produkt via tredjelande, som der ikke gælder nogen forpligtelser for, eller som der gælder gunstigere forpligtelser for, eller

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 2 — litra f (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

f)	eksportørers eller producenters omorganisering af deres salgs- og produktionsmønstre og -kanaler eller enhver anden form for dobbelt produktions- og salgspraksis.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. En medlemsstat eller enhver part, der berøres eller drager fordel af de situationer, der er beskrevet i stk. 2, kan underrette Kommissionen, hvis den over en periode på to måneder sammenlignet med samme periode i det foregående år står over for et betydeligt fald i mængden af importerede varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde , og en stigning i importmængden af let ændrede produkter, som ikke er opført på listen over varer i bilag I. Kommissionen overvåger løbende enhver væsentlig ændring i handelsmønstret for varer og let ændrede produkter på EU-plan .

3. En medlemsstat eller enhver part, der berøres eller drager fordel af enhver af de situationer, der er beskrevet i stk. 2, kan underrette Kommissionen, hvis den står over for omgåelsespraksisser som dem, der nævnes i stk. 2. Interesserede parter ud over direkte berørte parter såsom miljøorganisationer og ikkestatslige organisationer, som finder konkrete beviser for omgåelse af denne forordning , kan også underrette Kommissionen. Kommissionen overvåger løbende med henblik på at kortlægge omgåelsespraksisser, herunder gennem markedsovervågning og på baggrund af enhver relevant kilde til oplysninger, herunder indlæg og fremsendelse fra civilsamfundsorganisationer .

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Den i stk. 3 omhandlede meddelelse skal begrundes og indeholde relevante data og statistikker vedrørende de varer og produkter , der er omhandlet i stk . 2 .

4. Den i stk. 3 omhandlede meddelelse skal begrundes og indeholde relevante data og statistikker , der understøtter påstanden om omgåelse af denne forordning. Kommissionen iværksætter en undersøgelse af en sådan påstand, der er fremsat i en underretning fra en medlemsstat, en berørt part eller en interesseret part, såfremt underretningen opfylder kravene , der er omhandlet i dette stykke, eller hvis Kommissionen selv afgør, at en sådan undersøgelse er nødvendig . Ved udførelsen af undersøgelsen kan Kommissionen bistås af de kompetente myndigheder og toldmyndighederne. Kommissionen afslutter undersøgelsen inden for ni måneder fra datoen for underretningen. Hvis der iværksættes en undersøgelse, underretter Kommissionen alle kompetente myndigheder.

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Hvis Kommissionen under hensyntagen til de relevante data, rapporter og statistikker, herunder når de leveres af medlemsstaternes toldmyndigheder, har tilstrækkelig grund til at antage, at de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 3 , gør sig gældende i en eller flere medlemsstater, tillægges den beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 for at supplere denne forordnings anvendelsesområde med henblik på at medtage let ændrede produkter for at modvirke omgåelse.

5. Hvis Kommissionen under hensyntagen til de relevante data, rapporter og statistikker, herunder når de leveres af medlemsstaternes toldmyndigheder, har tilstrækkelig grund til at antage, at de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 2 , gør sig gældende i en eller flere medlemsstater, tillægges den beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 for at supplere denne forordnings anvendelsesområde med henblik på at medtage let ændrede produkter eller produkter i efterfølgende produktionsled, der indeholder én eller flere varer, som er opført i bilag I, over en minimumstærskel, for at modvirke omgåelse.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 27 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Kommissionen fremlægger alle undersøgelser af omgåelse og resultaterne heraf i en årlig rapport. Rapporten skal også indeholde oplysninger om status af igangværende klageprocedurer mod sanktioner og aggregerede oplysninger om emissionsintensiteten pr. oprindelsesland for de forskellige produkter i bilag I.

Ændring 146

Forslag til forordning

Kapitel VI a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Kapitel VIa
	Klageadgang

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 27 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 27a
	Klager over afgørelser, der træffes af CBAM-myndigheden
	1. Der kan klages over afgørelser, der træffes af CBAM-myndigheden. Det der kan påklages er afgørelser fra CBAM-myndigheden, der har påvirket en interessent negativt, herunder afgørelser om bøder, omgåelser og faktiske emissionsværdier. Sådanne afgørelser får først retskraft fra udløbet af appelperioden på to måneder.
	2. En klage indgivet i henhold til stk. 1 har opsættende virkning.
	3. De produkter, der er omfattet af en klage, skal registreres i henhold til artikel 25a, stk. 5.
	4. Adgang til at klage har enhver part i en sag, der har ført til en afgørelse, som har påvirket vedkommende negativt. De øvrige parter i den pågældende sag er uden videre parter i klagesagen.
	5. Klagenævnet skal oprettes og bestå af tre fuldgyldige medlemmer, en formand og to suppleanter. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udpeger hver især et medlem. Rådet udpeger formanden. Europa-Parlamentet og Rådet udpeger hver især en suppleant.
	6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning, for at fastsætte sammensætningen af, udnævnelsen af og forretningsordenen for klagenævnet med henblik på at sikre medlemmernes uafhængighed, herunder i overgangsperioden. I overgangsperioden varetager Kommissionen klagenævnets funktioner.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 27 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 27b
	Behandling af klager
	1. Klagenævnet skal undersøge, om en klage er tilstedelig.
	2. Under undersøgelsen af en klage skal klagenævnet indbyde parterne, jf. artikel 27a, stk. 4, til, så ofte som det er nødvendigt, inden for en periode, der fastsættes af klagenævnet, at indgive bemærkninger angående oplysninger fra de andre parter vedrørende klagen eller vedrørende meddelelser fra klagenævnet.
	3. Efter at have undersøgt tilstedeligheden af en klage træffer klagenævnet afgørelse om klagen. Klagenævnet kan enten udøve beføjelser inden for CBAM-myndighedens kompetenceområde eller henvise sagen til sidstnævnte med henblik på yderligere behandling.
	4. Hvis klagenævnet henviser sagen til CBAM-myndigheden med henblik på yderligere behandling, vil sidstnævnte være bundet af klagenævnets konklusioner, såfremt fakta er de samme.
	5. Klagenævnets afgørelse får først retskraft fra udløbet af en periode på to måneder efter meddelelse om afgørelsen eller, såfremt en sådan afgørelse inden for denne frist er indbragt for Retten, fra tidspunktet for dens afvisning, eller afvisningen af en eventuel klage indgivet til Domstolen til prøvelse af Rettens afgørelse.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 27 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 27c
	Søgsmål ved EU-Domstolen
	1. Der kan anlægges sag ved Retten eller Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF med henblik på at anfægte en afgørelse fra klagenævnet.
	2. Hvis klagenævnet undlader at træffe en afgørelse, kan der anlægges et passivitetssøgsmål ved Retten eller Domstolen i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF.
	3. CBAM-myndigheden skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Rettens afgørelse eller, i tilfælde af at denne afgørelse påklages, Domstolens afgørelse.

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.	2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 1a, artikel 2, stk. 6, 10 og 11, artikel 7, stk. 7a, artikel 8, stk. 3, artikel 12a, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 27, stk. 5, artikel 27a, stk. 6, artikel 31, stk. 2, og artikel 35 , stk. 6 , tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den i artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.	3. Den i artikel 2, stk. 1a, 6, 10 og 11, artikel 7, stk. 7a, artikel 8, stk. 3, artikel 12a, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 27, stk. 5, artikel 27a, stk. 6, artikel 31, stk. 2, og artikel 35, stk. 6 , omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 1a, 6, 10 og 11, artikel 7, stk. 7a, artikel 8, stk. 3, artikel 12a, stk. 7, artikel 18, stk. 3, artikel 27, stk. 5 , 27a, stk. 6, artikel 31, stk. 2, og artikel 35, stk. 6 , træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen indsamler de nødvendige oplysninger med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre indirekte emissioner og varer end dem, der er anført i bilag I , og udvikler metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoder.	1. Kommissionen indsamler i samråd med de relevante interessenter de nødvendige oplysninger til at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre sektorer og produkter i efterfølgende produktionsled som anført i artikel 2, stk. 1a) , og med henblik på at udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoder.

Ændring 260

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Inden overgangsperiodens udløb forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere at udvide omfanget af indlejrede emissioner til indirekte emissioner og andre varer med risiko for kulstoflækage end dem , der allerede er omfattet af denne forordning, samt en vurdering af forvaltningssystemet. Den skal også indeholde en vurdering af muligheden for yderligere at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte indlejrede emissioner fra transporttjenester samt varer længere nede i værdikæden og tjenesteydelser , der kan være udsat for risiko for kulstoflækage i fremtiden .

2. Inden overgangsperiodens udløb forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Den første rapport skal navnlig fokusere på mulighederne for at styrke denne forordning hen imod målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050 og skal vurdere muligheden for yderligere at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte indlejrede emissioner fra transporttjenester. Den skal endvidere evaluere de tekniske karakteristika ved beregning af indlejrede emissioner for organiske kemikalier og polymerer , deres værdikæder og mekanismens evne til i tilstrækkelig grad at imødegå risikoen for kulstoflækage i disse sektorer. På grundlag af rapporten kan Kommissionen, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag med henblik på at tilpasse CBAM-faktoren, jf. artikel 31, eller udsætte ikrafttrædelsen af artikel 36 , stk. 3, litra d), for så vidt angår disse varer .

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag .	3. Efter 2028 overvåger Kommissionen CBAM's funktion og sender hvert andet år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om CBAM's funktion baseret på de elementer, der er fastsat i stk. 2a .

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 30 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Når der indtræffer en uforudsigelig, ekstraordinær og uprovokeret hændelse, som et eller flere tredjelande, der er omfattet af CBAM, ikke har kontrol over, og som har ødelæggende konsekvenser for de pågældende landes økonomiske og industrielle infrastruktur, vurderer Kommissionen situationen og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning ved at fastsætte de nødvendige midlertidige foranstaltninger til håndtering af disse ekstraordinære omstændigheder.

Ændring 261

Forslag til forordning

Artikel 31 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Der gives ikke nogen gratis tildeling i forbindelse med produktionen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I fra og med anvendelsesdatoen for CBAM, jf. artikel 36, stk. 3.
	Uanset første afsnit skal produktionen af disse produkter indtil 2032 nyde godt af gratis tildeling i reducerede mængder. Der skal anvendes en CBAM-faktor, der reducerer tildelingen for produktion af disse produkter. CBAM-faktoren skal være lig med 100 % for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2026 og betinget af anvendelsen artikel 36, stk. 3, litra d, i nærværende forordning, 93 % i 2027, 84 % i 2028, 69 % i 2029, 50 % i 2030, 25 % i 2031 og nå 0 % i 2032.
	CBAM-faktoren skal for varer, der er omfattet af denne forordning efter… [datoen for denne forordnings ikrafttræden], i overensstemmelse med den tidslinje, der er fastsat i artikel 2, stk. 1a, være lig med 100 % det første år, 93 % det andet år, 84 % det tredje år, 69 % det fjerde år, 50 % det femte år, 25 % det sjette år og nå 0 % efter seks år.
	Reduktionen af gratistildelingen beregnes årligt som den gennemsnitlige andel af efterspørgslen efter gratistildelinger til produktion af produkter opført i bilag I sammenlignet med den beregnede samlede efterspørgsel efter gratistildeling for alle anlæg for den relevante periode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, og CBAM-faktoren skal finde anvendelse.

Ændring 262

Forslag til forordning

Artikel 31 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, skal for at sikre lige vilkår og som undtagelse fra stk. 1, litra a), første og andet afsnit, fortsat modtage gratis kvoter, forudsat at sådanne produkter er beregnet til eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS.
	Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den giver en detaljeret vurdering af virkningerne af EU ETS og CBAM på produktionen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til denne forordning og er fremstillet med henblik på eksport til tredjelande, og på udviklingen i de globale emissioner samt en vurdering af WTO-foreneligheden af undtagelsen i første afsnit .
	Hvis det er relevant, fremsætter Kommissionen sammen med rapporten et lovgivningsforslag om beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage, der udligner kulstofprissætningen for produktion i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, og som fremstilles med henblik på eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS, på en måde, der er forenelig med WTO senest den 31. december 2026, og som navnlig vurderer potentielle eksportjusteringsmekanismer for anlæg, der tilhører de 10 % mest effektive anlæg, jf. artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, i lyset af WTO-foreneligheden eller andre forslag, som Kommissionen måtte finde hensigtsmæssige.

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 31 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter , der fastlægger en beregningsmetode for den reduktion, som er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.	2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 , der supplerer denne forordning ved at fastlægge en beregningsmetode for den reduktion, som er omhandlet i stk. 1.

Ændring 161

Forslag til forordning

Artikel 31 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Hvert år fra 2025 vurderer Kommissionen som en del af dens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, hvorvidt CBAM effektivt imødegår risikoen for kulstoflækage for varer, der er produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme. Rapporten vurderer navnlig udviklingen i Unionens eksport inden for CBAM-sektorer og udviklingen med hensyn til handelsstrømme og disse varers indlejrede emissioner på det globale marked. Hvis rapporten konkluderer, at der er risiko for kulstoflækage for varer produceret i Unionen med henblik på eksport til sådanne tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, et lovgivningsforslag til håndtering af denne risiko for kulstoflækage på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne, og som tager hensyn til dekarboniseringen af anlæg i Unionen.

Ændring 162

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Toldmyndighederne meddeler gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, den kompetente myndighed i importmedlemsstaten oplysninger om importerede varer, herunder forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling. Disse oplysninger skal omfatte klarererens EORI-nummer, den 8-cifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet og klarereren af varerne, datoen for angivelsen og toldproceduren.

3. Toldmyndighederne meddeler gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, CBAM-myndigheden oplysninger om importerede varer, herunder forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling. Disse oplysninger skal omfatte klarererens EORI-nummer, den 8-cifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet og klarereren af varerne, datoen for angivelsen og toldproceduren.

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hver klarerer forelægger for hvert kvartal i et kalenderår en rapport (»CBAM-rapport«) med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til den kompetente myndighed i importmedlemsstaten eller, hvis varer er blevet importeret til mere end én medlemsstat, til medlemsstatens kompetente myndighed efter klarererens valg senest en måned efter udgangen af hvert kvartal.

1. Hver klarerer forelægger for hvert kvartal i et kalenderår en rapport (»CBAM-rapport«) med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til CBAM-myndigheden senest en måned efter udgangen af hvert kvartal.

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	De faktiske samlede indlejrede indirekte emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type af andre varer end elektricitet beregnet i overensstemmelse med en metode, der er fastsat i en gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 6

c)	De faktiske samlede indlejrede indirekte emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type af andre varer end elektricitet beregnet i overensstemmelse med en metode, der er fastsat i en delegeret retsakt som omhandlet i stk. 6

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Den kompetente myndighed meddeler Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, senest to måneder efter udgangen af det kvartal, der er omfattet af en rapport.	3. CBAM-myndigheden meddeler Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, senest to måneder efter udgangen af det kvartal, der er omfattet af en rapport.

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Den kompetente myndighed pålægger klarerere, der ikke indgiver en CBAM-rapport, en bøde, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.	4. CBAM-myndigheden pålægger klarerere, der ikke indgiver en CBAM-rapport, en bøde, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 5 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. Hvis den kompetente myndighed fastslår, at en klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport, jf. stk. 1, pålægger den kompetente myndighed bøden og underretter klarereren om:	5. Hvis CBAM-myndigheden fastslår, at en klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport, jf. stk. 1, pålægger CBAM-myndigheden bøden og underretter klarereren om:

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 5 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	at den kompetente myndighed har konkluderet, at klarereren ikke opfylder forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal

a)	at CBAM-myndigheden har konkluderet, at klarereren ikke opfylder forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 5 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	de foranstaltninger, som den kompetente myndighed mener, at klarereren bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder og

e)	de foranstaltninger, som CBAM-myndigheden mener, at klarereren bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder og

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de oplysninger, der skal indberettes, procedurerne for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og omregningen af CO2-prisen betalt i udenlandsk valuta til euro til den gennemsnitlige årlige vekselkurs. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på yderligere at definere de elementer i beregningsmetoden, der er fastsat i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af disse data. Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udvikle en beregningsmetode for indirekte emissioner, der indgår i importerede varer.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de oplysninger, der skal indberettes, procedurerne for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og omregningen af CO2-prisen betalt i udenlandsk valuta til euro til den gennemsnitlige årlige vekselkurs. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på yderligere at definere de elementer i beregningsmetoden, der er fastsat i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af disse data. Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning, med henblik på at udvikle en beregningsmetode for indirekte emissioner, der indgår i importerede varer.

Ændring 198+216+263

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	Artikel 32-34 finder anvendelse indtil den 31. december 2025 .

a)	Artikel 32-34 finder anvendelse indtil den 31. december 2026 .

Ændring 199+217

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	Artikel 35 finder anvendelse indtil den 28. februar 2026 .

b)	Artikel 35 finder anvendelse indtil den 28. februar 2027 .

Ændring 264

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 3 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	Artikel 5 og 17 finder anvendelse fra den 1. september 2025 .

c)	Artikel 5 og 17 finder anvendelse fra den 1. september 2026 .

Ændring 200+218+265

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	Artikel 4, 6, 7, 8, 9, 14, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 31 finder anvendelse fra den 1. januar 2026 .

d)	Artikel 4, 6, 7, 8, 9, 14, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 31 finder anvendelse fra den 1. januar 2027 .

Ændring 175

Forslag til forordning

Bilag I

Kommissionens forslag

Liste over varer og drivhusgasser

Med henblik på identifikation af varer finder denne forordning anvendelse på varer, der er opført i følgende sektorer, som i øjeblikket henhører under de koder i den kombinerede nomenklatur (»KN«), der er anført nedenfor, og som er dem, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1).

I denne forordning forstås ved drivhusgasser for varer, der falder ind under nedenstående sektorer, de drivhusgasser, der er anført nedenfor for hver varetype.

Cement

KN-kode	Drivhusgas
2523 10 00 — Cementklinker	Kuldioxid
2523 21 00 — Hvid portlandcement, også kunstigt farvet	Kuldioxid
2523 29 00 — Anden portlandcement	Kuldioxid
2523 90 00 — Anden hydraulisk cement	Kuldioxid

Elektricitet

KN-kode	Drivhusgas
2716 00 00 — Elektrisk energi	Kuldioxid

Gødningsstoffer

KN-kode

Drivhusgas

2808 00 00 — Salpetersyre, nitrersyrer

Kuldioxid og dinitrogenoxid

2814 — Ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning

Kuldioxid

2834 21 00 — Nitrater af kalium

Kuldioxid og dinitrogenoxid

3102 — Kvælstofholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske

Kuldioxid og dinitrogenoxid

3105 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium, andre gødningsstoffer, Varer henhørende under dette kapitel, i form af tabletter eller lignende eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder

—	Undtaget: 3105 60 00 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende de to gødningselementer phosphor og kalium

Kuldioxid og dinitrogenoxid

Jern og stål

KN-kode	Drivhusgas
72 — Jern og stål Undtaget: 7202 — Ferrolegeringer 7204 — Affald og skrot af jern og stål, støbeblokke af omsmeltet jern- og stålaffald	Kuldioxid
7301 — Spunsvægjern af jern og stål, også med borede eller lokkede huller eller sammensatte, svejsede profiler, af jern og stål	Kuldioxid
7302 — Følgende materiel til jernbaner og sporveje, af jern og stål: skinner, kontraskinner og tandhjulsskinner, tunger, krydsninger, trækstænger og andet materiel til sporskifter, sveller, skinnelasker, skinnestole, kiler til skinnestole, underlagsplader, klemplader, langplader, sporstænger og andet specielt materiel til samling eller befæstelse af skinner	Kuldioxid
7303 00 — Rør og hule profiler, af støbejern	Kuldioxid
7304 — Rør og hule profiler, sømløse, af jern (undtagen støbejern) eller stål	Kuldioxid
7305 — Andre rør (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, af jern og stål	Kuldioxid
7306 — Andre rør og hule profiler (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede eller kun med sammensluttede kanter), af jern og stål	Kuldioxid
7307 — Rørfittings af jern og stål (fx samleled, rørknæ, muffer)	Kuldioxid
7308 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, sluseporte, tårne, gittermaster, tage, tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, skodder, rækværker, søjler og piller), af jern og stål, plader, stænger, profiler, rør og lign, af jern og stål, forarbejdet til brug i konstruktioner	Kuldioxid
7309 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid
7310 — Tanke, fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid
7311 — Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål	Kuldioxid

Aluminium

KN-kode	Drivhusgas
7601 — Aluminium, ubearbejdet	Kuldioxid og perfluorcarboner
7603 — Pulver og flager, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7604 — Stænger og profiler, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7605 — Tråd, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm	Kuldioxid og perfluorcarboner
7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer	Kuldioxid og perfluorcarboner
7608 — Rør af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner

Ændring

Liste over varer og drivhusgasser

I denne forordning forstås ved drivhusgasser for varer, der falder ind under nedenstående sektorer, de drivhusgasser, der er anført nedenfor for hver varetype.

Cement

KN-kode	Drivhusgas
2523 30 00 — Aluminatcement	Kuldioxid
2523 10 00 — Cementklinker	Kuldioxid
2523 21 00 — Hvid portlandcement, også kunstigt farvet	Kuldioxid
2523 29 00 — Anden portlandcement	Kuldioxid
2523 90 00 — Anden hydraulisk cement	Kuldioxid

Elektricitet

KN-kode	Drivhusgas
2716 00 00 — Elektrisk energi	Kuldioxid

Gødningsstoffer

KN-kode

Drivhusgas

2808 00 00 — Salpetersyre, nitrersyrer

Kuldioxid og dinitrogenoxid

2814 — Ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning

Kuldioxid

2834 21 00 — Nitrater af kalium

Kuldioxid og dinitrogenoxid

3102 — Kvælstofholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske

Kuldioxid og dinitrogenoxid

—	Undtaget: 3105 60 00 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende de to gødningselementer phosphor og kalium

Kuldioxid og dinitrogenoxid

Jern og stål

KN-kode	Drivhusgas
72 — Jern og stål Undtaget: 7202 — Ferrolegeringer 7204 — Affald og skrot af jern og stål, støbeblokke af omsmeltet jern- og stålaffald	Kuldioxid
7301 — Spunsvægjern af jern og stål, også med borede eller lokkede huller eller sammensatte, svejsede profiler, af jern og stål	Kuldioxid
7302 — Følgende materiel til jernbaner og sporveje, af jern og stål: skinner, kontraskinner og tandhjulsskinner, tunger, krydsninger, trækstænger og andet materiel til sporskifter, sveller, skinnelasker, skinnestole, kiler til skinnestole, underlagsplader, klemplader, langplader, sporstænger og andet specielt materiel til samling eller befæstelse af skinner	Kuldioxid
7303 00 — Rør og hule profiler, af støbejern	Kuldioxid
7304 — Rør og hule profiler, sømløse, af jern (undtagen støbejern) eller stål	Kuldioxid
7305 — Andre rør (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, af jern og stål	Kuldioxid
7306 — Andre rør og hule profiler (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede eller kun med sammensluttede kanter), af jern og stål	Kuldioxid
7307 — Rørfittings af jern og stål (fx samleled, rørknæ, muffer)	Kuldioxid
7308 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, sluseporte, tårne, gittermaster, tage, tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, skodder, rækværker, søjler og piller), af jern og stål, plader, stænger, profiler, rør og lign, af jern og stål, forarbejdet til brug i konstruktioner	Kuldioxid
7309 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid
7310 — Tanke, fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid
7311 — Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål	Kuldioxid

Aluminium

KN-kode	Drivhusgas
7601 — Aluminium, ubearbejdet	Kuldioxid og perfluorcarboner
7603 — Pulver og flager, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7604 — Stænger og profiler, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7605 — Tråd, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm	Kuldioxid og perfluorcarboner
7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer	Kuldioxid og perfluorcarboner
7608 — Rør af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner

Kemikalier

KN-kode	Drivhusgas
29 — Organiske kemikalier	Kuldioxid
280410000 — Brint	Kuldioxid
281410000 — Vandfri ammoniak	Kuldioxid
2814 20 00 — Ammoniak i vandig opløsning	Kuldioxid

Polymerer

KN-kode	Drivhusgas
39 — Plast og varer deraf	kuldioxid og dinitrogenoxid

Ændring 176

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 2 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

2.	Bestemmelse af faktiske direkte indlejrede emissioner for simple varer

2.	Bestemmelse af faktiske indlejrede emissioner for simple varer

Ændring 177

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Ved bestemmelse af de specifikke faktiske indlejrede emissioner for simple varer, der produceres i et givet anlæg, medregnes kun direkte emissioner. Til dette formål anvendes følgende ligning:	Ved bestemmelse af de specifikke faktiske indlejrede emissioner for simple varer, der produceres i et givet anlæg, medregnes både direkte og indirekte emissioner. Til dette formål anvendes følgende ligning:

Ændring 178

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

»Tilskrevne emissioner«: den del af anlæggets direkte emissioner i rapporteringsperioden, der skyldes produktionsprocessen, og som resulterer i varer g, ved anvendelse af systemgrænserne for processen som defineret i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, stk. 6. De tilskrevne emissioner beregnes ved hjælp af følgende ligning:

AttrEmg = DirEm

»Tilskrevne emissioner«: den del af anlæggets emissioner i rapporteringsperioden, der skyldes produktionsprocessen, og som resulterer i varer g, ved anvendelse af systemgrænserne for processen som defineret i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, stk. 6. De tilskrevne emissioner beregnes ved hjælp af følgende ligning:

Attrg = DirEm + Emel–Emel, exp

Ændring 179

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 3 — overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

3.	Bestemmelse af faktiske direkte indlejrede emissioner for komplekse varer

3.	Bestemmelse af faktiske indlejrede emissioner for komplekse varer

Ændring 180

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Til bestemmelse af standardværdier anvendes kun faktiske værdier til bestemmelse af indlejrede emissioner. Hvis der ikke foreligger faktiske data, kan der anvendes litteraturværdier. Kommissionen offentliggør retningslinjer for den tilgang, der anvendes til at korrigere for spildgasser eller drivhusgasser, der anvendes som procesinput, inden den indsamler de data, der er nødvendige for at fastlægge de relevante standardværdier for hver type varer, der er opført i bilag I. Standardværdierne fastsættes på grundlag af de bedste tilgængelige data. De revideres regelmæssigt ved hjælp af gennemførelsesretsakter på grundlag af de mest ajourførte og pålidelige oplysninger, herunder på grundlag af oplysninger fra et tredjeland eller en gruppe af tredjelande.

Til bestemmelse af standardværdier fra det land, hvor de faktiske emissioner fandt sted, anvendes kun faktiske værdier til bestemmelse af indlejrede emissioner. Hvis der ikke foreligger faktiske data , eller hvis anvendelsen af faktiske data ville føre til lave standardværdier, der fremmer frihjulsadfærd , kan der anvendes litteraturværdier. Kommissionen offentliggør retningslinjer for den tilgang, der anvendes til at korrigere for spildgasser eller drivhusgasser, der anvendes som procesinput, inden den indsamler de data, der er nødvendige for at fastlægge de relevante standardværdier for hver type varer, der er opført i bilag I. Standardværdierne fastsættes på grundlag af de bedste tilgængelige data. De bedste tilgængelige data baseres så vidt muligt på pålidelig og offentligt tilgængelig information om den anvendte type af teknologi og processer, anlægskonstruktion, oprindelsen af inputmaterialer og simple varer, der anvendes i produktionsprocessen, energikilde og andre data. Standardværdierne revideres regelmæssigt ved hjælp af gennemførelsesretsakter , som omhandlet i artikel 7, stk. 6, på grundlag af de mest ajourførte og pålidelige oplysninger, herunder på grundlag af oplysninger fra et tredjeland eller en gruppe af tredjelande.

Ændring 181

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 4 — punkt 4.1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis de faktiske emissioner ikke i tilstrækkelig grad kan bestemmes af den godkendte klarerer, anvendes standardværdier. Disse værdier fastsættes som den gennemsnitlige emissionsintensitet af de 10 % anlæg, der præsterer dårligst, for hvert eksportland og for hver af de varer, der er opført i bilag I, bortset fra elektricitet, forhøjet med et tillæg, som fastsættes i gennemførelsesretsakterne til denne forordning. Når pålidelige data for eksportlandet ikke kan anvendes for en varetype, baseres standardværdierne på den gennemsnitlige emissionsintensitet for de 5 % EU-anlæg, der præsterer dårligst for den pågældende type varer. Anvendte standardværdier må under ingen omstændigheder være lavere end de sandsynlige indlejrede emissioner, og eksportøren må ikke drage fordel af ikke at indgive pålidelige oplysninger om faktiske emissioner, så der anvendes standardværdier.

Ændring 182

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 4 — punkt 4.2 — punkt 4.2.1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Specifikke standardværdier baseres på de bedste data , som Kommissionen råder over , og som fastsætter den gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor i ton CO2 pr. megawatttime for prisfastsættelseskilder i tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland.	Specifikke standardværdier baseres på de 10 % anlæg , der præsterer dårligst , som producerer elektricitet i tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland.

Ændring 183

Forslag til forordning

Bilag III a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Bilag IIIa

Metode til beregning af reduktionen af antallet af CBAM-certifikater som følge af gratistildeling under EU ETS

Ændring 184

Forslag til forordning

Bilag V — del 1 — punkt 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	Verifikatorens anlægsbesøg er obligatoriske, medmindre specifikke kriterier for at give afkald på anlægsbesøget er opfyldt.

c)	Verifikatorens anlægsbesøg er obligatoriske, medmindre specifikke kriterier for at give afkald på anlægsbesøget , jf. artikel 8, stk. 3, er opfyldt.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0160/2022).

(31) Meddelelse fra Kommissionen af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640).

(32) Meddelelse fra Kommissionen af 12. maj 2021 om Vejen til en sund planet for alle (COM(2021)0400).

(31) Meddelelse fra Kommissionen af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640).

(32) Meddelelse fra Kommissionen af 12. maj 2021 om Vejen til en sund planet for alle (COM(2021)0400).

(33) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(36) IPCC, 2018: Global Warming of 1,5 oC. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1,5 oC above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor og T. Waterfield (eds.)].

(47) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(51) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/399

P9_TA(2022)0250

Ekstraordinær midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på følgerne af Ruslands invasion af Ukraine ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine (COM(2022)0242 — C9-0185/2022 — 2022/0166(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0242),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0185/2022),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 16. juni 2022 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P9_TC1-COD(2022)0166

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1033.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/400

P9_TA(2022)0251

Gasoplagring ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (COM(2022)0135 — C9-0126/2022 — 2022/0090(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0135),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0126/2022),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. maj 2022 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. maj 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P9_TC1-COD(2022)0090

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1032.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/401

P9_TA(2022)0252

EU's digitale covidcertifikat — unionsborgere ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (COM(2022)0050 — C9-0031/2022 — 2022/0031(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0050),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C9-0031/2022),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0138/2022),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P9_TC1-COD(2022)0031

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1034.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/402

P9_TA(2022)0253

EU's digitale covidcertifikat — tredjelandsstatsborgere ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien (COM(2022)0055 — C9–0032/2022 — 2022/0030(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2023/C 32/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0055),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0032/2022),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. juni 2022 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0137/2022),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P9_TC1-COD(2022)0030

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/…om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1035.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/403

P9_TA(2022)0254

Forslag til ændringsbudget nr. 3/2022: finansiering af udgifter til modtagelse af personer, der er flygtet fra Ukraine

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2022 til det almindelige budget for 2022: Finansiering af udgifter til modtagelse af personer, der er flygtet fra Ukraine (09095/2022 — C9-0182/2022 — 2022/0126(BUD))

(2023/C 32/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, endeligt vedtaget den 24. november 2021 (2),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (3) (»FFR-forordningen«),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (4),

—	der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (5),

—	der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2022, vedtaget af Kommissionen den 22. april 2022 (COM(2022)0262),

—	der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2022, vedtaget af Rådet den 16. maj 2022 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09095/2022 — C9-0182/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

—	der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0181/2022),

der henviser til, at Kommissionen foreslår, at Unionens budget bidrager med et samlet beløb på 400 mio. EUR under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) til finansiering af de første modtagelses- og registreringsomkostninger for personer, der flygter fra Ukraine som følge af Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede aggressionskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022;

der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 3/2022 er et af de elementer, der anvendes til at tilvejebringe de foreslåede 400 mio. EUR sammen med ændringer af AMIF's og IGFV's arbejdsprogrammer for den tematiske facilitet for 2021-2022, hvorved der stilles et beløb på 124 mio. EUR til rådighed i form af nødhjælp under hvert program, og med forslaget om en overførsel foretaget af budgetmyndigheden (DEC 11/2022) med henblik på at styrke AMIF med 52,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 74 mio. EUR i betalingsbevillinger;

C.	der henviser til, at nettovirkningen af forslag til ændringsbudget nr. 3/2022 på udgifterne beløber sig til en forhøjelse på 99,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til AMIF og en forhøjelse på 176 mio. EUR i betalingsbevillinger, der er sammensat af 76 mio. EUR til AMIF og 100 mio. EUR til IGFV;

glæder sig over forslag til ændringsbudget nr. 3/2022 som forelagt af Kommissionen;

minder om Parlamentets tilsagn om at aktivere alle tilgængelige EU-budgetinstrumenter for fortsat at yde den stærkest mulige økonomiske og finansielle støtte til Ukraine og til de mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine; gentager behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne og fælles foranstaltninger som reaktion på strømmen af millioner af flygtninge, der flygter fra Ukraine, herunder omfordeling af flygtninge; understreger betydningen af fortsat støtte til Republikken Moldova til overførsel af personer til medlemsstaterne inden for rammerne af solidaritetsplatformen; opfordrer navnlig indtrængende Kommissionen til at programmere og anvende midler bestemt til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer mellem Ukraine og medlemsstaterne for perioden 2021-2027 for at øge modstandsdygtigheden i de samfund, der bor ved grænsen, i lyset af den igangværende flygtningekrise.

minder om, at Parlamentet havde sikret en styrkelse af IGFV på 1 mia. EUR i FFR-forhandlingerne for at gøre det muligt at opfylde alle målene under programmet; beklager dybt, at Kommissionen har valgt at reducere rammebeløbet for IGFV for at kompensere for forhøjelsen til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug på 63 mio. EUR og til Europol på 185 mio. EUR i løbet af den nuværende FFR; fastholder sin holdning om, at nye opgaver for agenturerne kræver nye ressourcer og ikke bør pålægges dem til skade for eksisterende programmer eller agenturer;

understreger, at hverken NGEU-fonden, dens genopretnings- og resilienskomponent eller fleksibiliteten under den nuværende FFR er tilstrækkelige til fuldt ud at dække de finansielle behov, der er opstået som følge af krigen i Ukraine; forventer endvidere, at den økonomiske og sociale situation i Unionen vil blive yderligere forværret i de kommende måneder, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at etablere de nødvendige solidaritets- og kompensationsmekanismer;

er dybt bekymret over, at FFR allerede er presset til det yderste, og at det ikke er muligt fortsat at adressere de mange interne og eksterne kriser på en holdbar måde inden for dens nuværende rammer; påpeger navnlig nødvendigheden af at forhøje loftet for udgiftsområde 4 med henblik på at afspejle de faktiske finansielle behov i forbindelse med Unionens migrations- og grænseforvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en dybdegående undersøgelse af, hvordan den nuværende FFR fungerer, og til dernæst at fremlægge et lovforslag om en omfattende revision af FFR så snart som muligt og senest i første kvartal af 2023; forventer, at en sådan revision vil tage højde for de langsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine og for de trufne nødforanstaltninger;

godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2022;

pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2022 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2) EUT L 45 af 24.2.2022, s. 1.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/405

P9_TA(2022)0255

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen — Ansøgning EGF/2022/001 FR/Air France — Frankrig

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2022/001 FR/Air France (COM(2022)0201 — C9-0170/2022 — 2022/0143(BUD))

(2023/C 32/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0201 — C9-0170/2022),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2) (»FFR-forordningen«), særlig artikel 8,

—

der henviser til Interinstitutionel aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (3), særlig punkt 9,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0183/2022),

der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til at yde supplerende støtte til arbejdstagere, som lider under følgerne af globaliseringen og teknologiske og miljømæssige forandringer såsom ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller sammensætningen af det indre marked og finansielle eller økonomiske kriser samt overgangen til en lavemissionsøkonomi, samtidig med at mobilitet gøres tilgængelig for alle, eller som følge af digitalisering eller automatisering;

B.	der henviser til, at Unionen har udvidet anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) med henblik på at yde finansiel støtte i tilfælde af større omstruktureringer og dermed dække de økonomiske virkninger af coronaviruskrisen;

der henviser til, at Frankrig indgav ansøgning EGF/2022/001 FR/Air France om økonomisk EGF-støtte som følge af 282 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2) hovedgruppe 33 (»Reparation og installation af maskiner og udstyr«) og hovedgruppe 51 (»Luftfart«) i 12 franske NUTS 2-regioner på det franske fastland (4) og i fire franske oversøiske NUTS 2-regioner (5), inden for referenceperioden for ansøgningen, der løber fra den 1. juli 2021 til den 1. november 2021;

der henviser til, at ansøgningen vedrører 282 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet i virksomheden Air France og i to af virksomhedens dattervirksomheder (6) er ophørt i løbet af referenceperioden, mens 1 298 arbejdstagere blev afskediget før eller efter referenceperioden som følge af de samme begivenheder, der udløste de afskedigede arbejdstageres aktivitetsophør i referenceperioden, og at alle 1 580 arbejdstagere derfor også vil blive betragtet som støtteberettigede modtagere;

der henviser til, at ansøgningen er baseret EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, litra a), som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget af leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt;

F.	der henviser til, at Air France blev hårdt ramt af covid-19-krisen, som forårsagede et kraftigt fald i indkomst og trafik;

G.	der henviser til, at omstruktureringen af Air Frances regionale datterselskaber til Hop gav anledning til sociale bekymringer allerede inden covid-19-krisen begyndte, og at Air France under pandemien besluttede at reducere Hop's kapacitet kraftigt, både hvad angår personale og fly;

der henviser til, at de franske myndigheder har gennemført forskellige foranstaltninger, såsom statsgaranterede lån, til støtte for Air France, men at virksomheden stadig var nødt til at træffe yderligere foranstaltninger for at imødegå krisen, herunder nedskæringer, omdefinering af det indenlandske net og forenkling af støttefunktioner, hvilket førte til personalenedskæringer;

I.	der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at sundhedskrisen er resulteret i en økonomisk krise, og at den har fastlagt en genopretningsplan for økonomien og understreget EGF's rolle som et nødredskab (7);

der henviser til, at luftfartsselskaber i Europa har stået over for alvorlige problemer og udfordringer som følge af den globale konkurrence, og at der er behov for foranstaltninger til at styrke beskyttelsen af luftfartsselskabernes arbejdstageres rettigheder på EU-plan og sikre, at denne vigtige sektor forbliver konkurrencedygtig, og at der bevares anstændige arbejdspladser i Unionen;

K.	der henviser til, at EGF ikke må overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), som fastlagt i artikel 8 i FFR-forordningen;

der henviser til, at Unionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sikre den nødvendige solidaritet gennem finansielle bidrag fra EGF, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi;

er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Frankrig derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 17 742 607 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger på 20 873 656 EUR og kun omfatter udgifterne til individualiserede tilbud;

bemærker, at de franske myndigheder indgav ansøgningen den 21. januar 2022, og at Kommissionen afsluttede sin vurdering heraf den 10. maj 2022 og fremsendte den til Parlamentet samme dag;

bemærker, at ansøgningen vedrører i alt 1 580 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt; glæder sig over, at Frankrig forventer, at alle de samlede støtteberettigede modtagere vil deltage i foranstaltningerne (tiltænkte støttemodtagere);

minder om, at de sociale virkninger af afskedigelserne forventes at være vigtige for Frankrig, navnlig i regionen Île-de-France, hvor 57 % af afskedigelserne fandt sted; bemærker, at den franske arbejdsforvaltning præciserede, at omstruktureringen hos Air France påvirkede beskæftigelsen i de pågældende områder; understreger, at regioner og økonomiske sektorer, der står over for vanskeligheder, har brug for, at deres modstandsdygtighed styrkes gennem en integreret og fælles europæisk indsats;

påpeger, at 56 % af de afskedigede arbejdstagere er kvinder, og at 30,8 % er over 54 år; bemærker endvidere, at 96 af de afskedigede arbejdstagere har handicap;

bemærker, at Frankrig den 1. februar 2021 begyndte at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den 1. februar 2021 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;

minder om, at de individualiserede tilbud til arbejdstagere omfatter følgende foranstaltninger: rådgivningstjenester og erhvervsvejledning, uddannelse, herunder horisontale kompetencer, omskoling, opkvalificering, praktikophold og erhvervsuddannelse, tilskud til etablering af virksomheder, ansættelsestilskud, godtgørelse ved hurtig genansættelse, løntillæg samt intensiv hjælp til jobsøgning; understreger vigtigheden af, at der hurtigt skabes jobmuligheder i Unionen for afskedigede kvalificerede arbejdstagere;

gentager i den forbindelse den vigtige rolle, som Unionen bør spille med hensyn til at stille de nødvendige kvalifikationer til den retfærdige omstilling til rådighed i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; støtter kraftigt, at EGF fortsat udviser solidaritet med de berørte personer og fastholder fokus på de konsekvenser, som omstruktureringer har for arbejdstagerne, i resten af den nuværende FFR-periode; opfordrer til, at fremtidige ansøgninger maksimerer sammenhængen i politikkerne;

glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet af Frankrig i samråd med det berørte personale og fagforeningsrepræsentanter (8);

10.

glæder sig over, at de franske myndigheder har meddelt, at Air France i overensstemmelse med sine retlige forpligtelser har iværksat en omfattende pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger med henblik på at hjælpe de afskedigede arbejdstagere;

11.

påpeger, at Air France regelmæssigt tilbyder sit personale kurser, som lægger særlig vægt på digitale færdigheder og på de færdigheder, der efterspørges i en ressourceeffektiv økonomi som led i den franske plan om udvikling af færdigheder, og glæder sig over, at disse kurser forbliver tilgængelig for de afskedigede arbejdstagere, så længe de deltager i EGF-foranstaltningerne; understreger betydningen af at forberede arbejdstagerne på en grøn og digital EU-økonomi og på den måde arbejde hen imod den dobbelte omstilling;

12.

bemærker, at den digitale og grønne omstilling også vil have en indvirkning på arbejdsmarkedet, navnlig inden for luftfartssektoren; mener derfor, at der bør rettes et særligt fokus mod kvalificeret uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, og fremme af det såkaldte tosporede lærlingeuddannelsessystem, som har vist sig at være effektivt i nogle medlemsstater;

13.

understreger, at de franske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter;

14.

minder om, at EGF-støtte ikke må erstatte tiltag, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national ret eller kollektive overenskomster, eller nogen godtgørelser eller rettigheder for de afskedigede arbejdstagere med henblik på at sikre EGF-bidragets fulde additionalitet;

15.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

16.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(4) Île-de-France (FR10), Nord Pas de Calais (FRE1), Alsace (FRF1), Pays de la Loire (FRG0), Bretagne (FRH0), Aquitaine (FRI1), Languedoc Roussillon (FRJ1), Midi Pyrénées (FRJ2), Auvergne (FRK1), Rhône Alpes (FRK2), Provence Alpes Côte d'Azur (FRL0) og Corse (FRM0).

(5) Guadeloupe (FRY1), Martinique (FRY2), Guyane (FRY3) og La Réunion (FRY4).

(6) Hop and Hop Training.

(7) COM(2020)0442.

(8) SNPNC, UNAC, UNSA-PNC, CFDT, FO, og CFE/CGC.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig

(EGF/2022/001 FR/Air France)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/1164.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/409

P9_TA(2022)0256

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen — Ansøgning EGF/2021/008 EL/Attica — Fremstilling af elektrisk udstyr — Grækenland

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Grækenland — EGF/2021/008 EL/Attica — Fremstilling af elektrisk udstyr (COM(2022)0248 — C9-0190/2022 — 2022/0170(BUD))

(2023/C 32/20)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0248 — C9-0190/2022),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1) (»EGF-forordningen«),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2) (»FFR-forordningen«), særlig artikel 8,

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (3), særlig punkt 9,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0185/2022),

der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til at yde supplerende støtte til arbejdstagere, som lider under følgerne af globaliseringen og teknologiske og miljømæssige forandringer såsom ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller sammensætningen af det indre marked og finansielle eller økonomiske kriser samt overgangen til en kulstofneutral økonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering;

B.	der henviser til, at Unionen har udvidet anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) med henblik på at yde finansiel støtte i tilfælde af større omstruktureringer og dermed dække de økonomiske virkninger af coronaviruskrisen;

der henviser til, at Grækenland indgav ansøgning EGF/2021/008 EL/Attika — Fremstilling af elektrisk udstyr om økonomisk støtte fra EGF som følge af afskedigelsen af 206 arbejdstagere i den økonomiske sektor, der er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 27 (Fremstilling af elektrisk udstyr), i NUTS niveau 2-regionen Attika (EL30) i Grækenland, inden for en referenceperiode for ansøgningen fra den 1. april 2021 til den 1. oktober 2021;

der henviser til, at ansøgningen vedrører 206 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet ophørte i seks virksomheder (4) i referenceperioden, og som alle vil blive betragtet som støtteberettigede modtagere; der henviser til, at 180 af de afskedigede arbejdstagere er mænd (87,4 %), og 26 er kvinder (12,6 %); der henviser til, at 26 af de afskedigede arbejdstagere er under 30 år (12,6 %), 137 er mellem 30 og 54 år (66,5 %), og 43 er over 54 år (20,9 %); der henviser til, at 167 af de afskedigede arbejdstagere har en uddannelse på grundskoleniveau eller derunder (81,1 %), 6 har en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse (2,9 %), og 33 har en videregående uddannelse (16,0 %);

der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriteriet i EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en seksmåneders referenceperiode i virksomheder, der alle er aktive inden for samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev. 2-hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat;

F.	der henviser til, at udgifterne til nye husholdningsapparater i Grækenland var stærkt påvirket af den økonomiske krise i årene 2008-2016 (et fald på 35 %) og for det andet af covid-19-pandemien (et fald på 50 % mellem 2019 og 2020), og med en stigning på 9,5 % fra 2017 til 2019;

der henviser til, at den græske befolknings grundlæggende digitale færdigheder fortsat er underudviklede og ligger under EU-gennemsnittet, hvilket indebærer en høj risiko for teknologisk sakken bagud og digital analfabetisme; der henviser til, at Grækenland ifølge Kommissionens indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) for 2021 (5) ligger på en 22. plads blandt de 27 EU-medlemsstater for så vidt angår integration af digitale teknologier i erhvervsaktiviteter, og at kun 23 % af borgerne har mere end grundlæggende digitale færdigheder i forhold til et EU-gennemsnit på 31 %;

der henviser til, at Pitsos-fabrikkens tab af konkurrenceevne som følge af en kombination af faktorer såsom ringe grad af automatisering eller avanceret produktion, høje produktionsomkostninger for elektriske husholdningsapparater, knaphed på indenlandsk udbud af elektriske komponenter, BSH-Pitsos-ledelsens beslutning om at fravælge de fornødne kapitalinvesteringer til optimering af fabrikkens produktionsanlæg samt beslutningen om at flytte produktionen til Tyrkiet for at opnå lavere produktionsomkostninger (mens mærke-, salgs- og serviceafdelingen blev bibeholdt i Grækenland) førte til meddelelsen i september 2017 om, at fabrikken ville lukke ned; der henviser til, at produktionen blev forlænget indtil begyndelsen af 2021, og at 166 arbejdstagere blev afskediget i 2021;

I.	der henviser til, at 40 arbejdstagere blev afskediget i fem andre virksomheder, som var konfronteret med vanskelighederne ved at tilpasse sig den hastigt skiftende digitale økonomi;

der henviser til, at selv om arbejdsløsheden i Grækenland har været gradvist faldende siden 2013, hvor den nåede sit højeste niveau på 27,5 %, har Grækenland fortsat en meget høj arbejdsløshed; der henviser til, at arbejdsløsheden i Grækenland i 2021 var den næsthøjeste i Unionen med 14,7 % sammenlignet med et EU-gennemsnit på 7,0 % (6);

K.	der henviser til, at EGF ikke må overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), som fastlagt i FFR-forordningens artikel 8;

der henviser til, at økonomisk støtte fra EGF primært bør fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi;

er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Grækenland er berettiget til en økonomisk støtte på 1 495 830 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger på 1 759 800 EUR, herunder udgifter til individualiserede tilbud på 1 689 800 EUR og udgifter til gennemførelse af EGF på 70 000 EUR (7);

bemærker, at de græske myndigheder indgav ansøgningen den 21. december 2021, og at Kommissionen afsluttede sin vurdering heraf den 30. maj 2022 og fremsendte den til Parlamentet samme dag; mener, at vurderingsperioden bør reduceres, således at de tiltænkte støttemodtagere får den nødvendige hjælp med mindre forsinkelse;

bemærker, at ansøgningen vedrører i alt 206 afskedigede arbejdstagere, hvis erhvervsaktivitet er ophørt; glæder sig over, at Grækenland forventer, at alle de støtteberettigede modtagere vil deltage i foranstaltningerne (»tiltænkte støttemodtagere«);

minder om, at de sociale konsekvenser af afskedigelserne forventes at være betydelige for Attika-regionen i Grækenland, som havde det højeste antal arbejdsløse i Grækenland i december 2021 (342 744, hvilket svarer til 31 % af de registrerede græske arbejdsløse), og hvor 24,1 % af befolkningen er truet af fattigdom og social udstødelse (8);

påpeger, at 81,1 % af de afskedigede arbejdstagere har en grundskoleuddannelse eller mindre og vil få vanskeligt ved at finde genansættelse;

bemærker, at Grækenland vil begynde at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere, så snart budgetmyndigheden har vedtaget afgørelsen om mobilisering af EGF, og at udgifterne til foranstaltningerne derfor vil være berettigede til økonomisk EGF-støtte fra den dato, på hvilken Grækenland begynder at yde de individualiserede tilbud, og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden (9);

minder om, at de individualiserede tilbud til arbejdstagere omfatter følgende foranstaltninger: faglig rådgivning, uddannelse i digitale færdigheder, erhvervsrettet uddannelse, videregående uddannelse, bidrag til virksomhedsetablering og en række tilskud;

gentager i denne forbindelse den vigtige rolle, som Unionen bør spille med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige kvalifikationer til at muliggøre en retfærdig omstilling i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; tilslutter sig kraftigt, at EGF i perioden 2021-2027 fortsat udviser solidaritet med personer, der påvirkes af disse forhold, og fastholder fokus på virkningerne af omstruktureringen for arbejdstagerne, og opfordrer til, at fremtidige ansøgninger maksimerer sammenhængen i politikkerne;

glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud blev udarbejdet af Grækenland i samråd med arbejdstagernes repræsentanter og en række tidligere ansatte;

10.

glæder sig over, at uddannelse i digitale færdigheder blev medtaget som et horisontalt element i udformningen af de foreslåede foranstaltninger, hvilket vil bidrage til udbredelsen af de horisontale færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder og i en ressourceeffektiv økonomi, i overensstemmelse med EGF-forordningens artikel 7, stk. 2;

11.

noterer sig, at Grækenland siden den 1. marts 2022 har afholdt de administrative udgifter til gennemførelsen af EGF, og at udgifterne til forberedelse, forvaltning, oplysning og offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsforanstaltninger derfor vil være berettigede til økonomisk EGF-støtte fra den 1. marts 2022 og indtil 31 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;

12.

opfordrer Kommissionen til at minimere den tid, det tager at vurdere anmodninger om EGF-støtte og mobilisere EGF, med henblik på at mindske presset på de nationale sociale sikringsordninger i forbindelse med covid-19-krisen;

13.

understreger, at de græske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter;

14.

gentager, at støtte fra EGF, for at sikre fuld additionalitet i tildelingen, ikke må erstatte foranstaltninger eller godtgørelser eller andre ydelser til afskedigede arbejdstagere, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national ret eller kollektive overenskomster, samt pålagte foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at forbedre virksomhedernes, navnlig SMV'ernes, konkurrenceevne og deres evne til at tilpasse sig den hastigt skiftende digitale økonomi, foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes digitale færdigheder med henblik på at imødegå risikoen for teknologiske forsinkelser og digital analfabetisme, foranstaltninger til forbedring af befolkningens købekraft samt yderligere målrettede aktive beskæftigelsespolitikker for at bekæmpe arbejdsløshed og lette reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet;

15.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

16.

opfordrer til en hurtig frigivelse af den økonomiske støtte fra EGF på 1 495 830 EUR til Grækenland;

17.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(4) Bsh Oikiakes Syskeves Anon. Viom. Etairia [Bsh-Pitsos], Seller Hellas Avee, Nexans HellasMonoprosopi Ave, Kampourakis Georgios — G.E.M.A., Sammler V. Michalopoulos Aeve, Mavilek Avee

(5) https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/desi-greece

(6) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tps00203/default/table?lang=en

(7) I henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 5.

(8) Ifølge Eurostat.

(9) Med undtagelse af formelle studieforløb af en varighed på over to år, som vil være støtteberettigede indtil fristen for indsendelse af den endelige rapport.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Grækenland (EGF/2021/008 EL/Attica — fremstilling af elektrisk udstyr)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/1163.)

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/414

P9_TA(2022)0259

Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten (2022) — Stephanus Abraham Blok

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. juni 2022 om den foreslåede udnævnelse af Stephanus Abraham Blok til medlem af Revisionsretten (C9-0150/2022 — 2022/0805(NLE))

(Høring)

(2023/C 32/21)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0150/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 129,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0180/2022),

A.	der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 8. april 2022 hørte Parlamentet om den foreslåede udnævnelse af Stephanus Abraham Blok til hvervet som medlem af Revisionsretten;

der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af Stephanus Abraham Bloks papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae fra Stephanus Abraham Blok samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C.	der henviser til, at udvalget den 15. juni 2022 afholdt en høring med Stephanus Abraham Blok, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Stephanus Abraham Blok til medlem af Revisionsretten;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/415

P9_TA(2022)0260

Forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (14207/2021 — C9-0478/2021 — 2021/0336(NLE))

(Godkendelse)

(2023/C 32/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14207/2021),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2005/781/EF af 6. juni 2005 om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (1),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0478/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0176/2022),

godkender forlængelsen af aftalen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Føderative Republik Brasiliens regering og parlament.

(1) EUT L 295 af 11.11.2005, s. 37.

27.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/416

P9_TA(2022)0261

Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (13494/2021 — C9-0465/2021 — 2021/0208(NLE))

(Godkendelse)

(2023/C 32/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13494/2021),

—	der henviser til konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (13494/2021 ADD 1),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0465/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A9-0177/2022),

godkender Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 32

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 27. januar 2023

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2022-2023 Mødeperioden fra den 22. til den 23. juni 2022 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 23. juni 2022
2023/C 32/01	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om status som kandidatland for Ukraine, Republikken Moldova og Georgien (2022/2716(RSP))	2
2023/C 32/02	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1DP4114, MON 810, MIR604 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D081155/01 — 2022/2694(RSP))	6
2023/C 32/03	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03 — 2022/2713(RSP))	14
2023/C 32/04	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om ulovlig skovhugst i EU (2022/2523(RSP))	20
2023/C 32/05	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (2022/2002(INI))	28
2023/C 32/06	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/2251(INI))	42
2023/C 32/07	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020 (2021/2009(INI))	58
2023/C 32/08	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Montenegro (2021/2247(INI))	63
2023/C 32/09	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for handelsforbindelserne mellem EU og Afrika (2021/2178(INI))	74
2023/C 32/10	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik (2021/2176(INI))	96

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 22. juni 2022
2023/C 32/11	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (COM(2021)0551 — C9-0318/2021 — 2021/0211(COD))	108
2023/C 32/12	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond (COM(2021)0568 — C9-0324/2021 — 2021/0206(COD))	250
2023/C 32/13	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (COM(2021)0564 — C9-0328/2021 — 2021/0214(COD))	320
	Torsdag den 23. juni 2022
2023/C 32/14	P9_TA(2022)0250 Ekstraordinær midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på følgerne af Ruslands invasion af Ukraine ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine (COM(2022)0242 — C9-0185/2022 — 2022/0166(COD)) P9_TC1-COD(2022)0166 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine	399
2023/C 32/15	P9_TA(2022)0251 Gasoplagring ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (COM(2022)0135 — C9-0126/2022 — 2022/0090(COD)) P9_TC1-COD(2022)0090 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring	400
2023/C 32/16	P9_TA(2022)0252 EU's digitale covidcertifikat — unionsborgere ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (COM(2022)0050 — C9-0031/2022 — 2022/0031(COD)) P9_TC1-COD(2022)0031 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien	401
2023/C 32/17	P9_TA(2022)0253 EU's digitale covidcertifikat — tredjelandsstatsborgere ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien (COM(2022)0055 — C9–0032/2022 — 2022/0030(COD)) P9_TC1-COD(2022)0030 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/…om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien	402
2023/C 32/18	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2022 til det almindelige budget for 2022: Finansiering af udgifter til modtagelse af personer, der er flygtet fra Ukraine (09095/2022 — C9-0182/2022 — 2022/0126(BUD))	403
2023/C 32/19	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig — EGF/2022/001 FR/Air France (COM(2022)0201 — C9-0170/2022 — 2022/0143(BUD))	405
2023/C 32/20	Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Grækenland — EGF/2021/008 EL/Attica — Fremstilling af elektrisk udstyr (COM(2022)0248 — C9-0190/2022 — 2022/0170(BUD))	409
2023/C 32/21	Europa-Parlamentets afgørelse af 23. juni 2022 om den foreslåede udnævnelse af Stephanus Abraham Blok til medlem af Revisionsretten (C9-0150/2022 — 2022/0805(NLE))	414
2023/C 32/22	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (14207/2021 — C9-0478/2021 — 2021/0336(NLE))	415
2023/C 32/23	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (13494/2021 — C9-0465/2021 — 2021/0208(NLE))	416