23.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 23/1

Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti

(2023/C 23/01)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerer følgende fælles erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti

Præambel

Ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union (EU) er en »union af værdier«, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, som bygger på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. I henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bygger EU desuden på de udelelige og universelle værdier menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet. Chartret bekræfter også de rettigheder, der navnlig følger af internationale forpligtelser, som er fælles for medlemsstaterne.

(2)

Digitaliseringen påvirker alle aspekter af menneskers liv. Den giver betydelige muligheder for en bedre livskvalitet, økonomisk vækst og bæredygtighed.

(3)

Med digitaliseringen følger også udfordringer for vores demokratiske samfund, vores økonomier og for den enkelte borger. Som følge af det stadig hurtigere tempo i digitaliseringen er tiden nu inde til, at EU præciserer, hvordan dets værdier og grundlæggende rettigheder, der gælder offline, bør gælde i det digitale miljø. Digitaliseringen bør ikke medføre en forringelse af rettigheder. Hvad der er ulovligt offline, er ulovligt online. Denne erklæring berører ikke »offlinepolitikker« såsom at have adgang til vigtige offentlige tjenester offline.

(4)

Parlamentet har flere gange opfordret til, at der fastlægges etiske principper for EU’s tilgang til digitaliseringen, samt til at der sikres fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder såsom databeskyttelse, retten til privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og af principper såsom forbrugerbeskyttelse, teknologi- og netneutralitet, troværdighed og inklusivitet. Parlamentet har også opfordret til en styrket beskyttelse af brugernes rettigheder i det digitale miljø samt arbejdstagernes rettigheder og retten til at være offline (1).

(5)

Med udgangspunkt i tidligere initiativer som »Tallinnerklæringen om e-forvaltning« og »Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning« har medlemsstaterne gennem »Lissabonerklæringen – digitalt demokrati med et formål« opfordret til en model for digitalisering, der styrker den menneskelige dimension af det digitale økosystem og er centreret omkring det digitale indre marked. Medlemsstaterne har også opfordret til en model for digitalisering, der sikrer, at teknologi bistår i forbindelse med imødekommelse af behovet for at yde en klimaindsats og beskytte miljøet.

(6)

EU’s vision for digitalisering sætter mennesket i centrum, styrker individet og fremmer innovative virksomheder. Afgørelsen om politikprogrammet for 2030 »Vejen mod det digitale årti« fastsætter de konkrete digitale mål baseret på fire hovedpunkter (digitale færdigheder, digitale infrastrukturer, digitalisering af virksomheder og digitalisering af offentlige tjenester). EU’s kurs for digitaliseringen af vores samfund og økonomi omfatter navnlig digital suverænitet på en åben måde, respekt for grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati, inklusion, tilgængelighed, lighed, bæredygtighed, modstandsdygtighed, sikkerhed, bedre livskvalitet, tilgængelighed af tjenester og respekt for alles rettigheder og forhåbninger. Den bør bidrage til en dynamisk, ressourceeffektiv og retfærdig økonomi og et dynamisk, ressourceeffektivt og retfærdigt samfund i EU.

(7)

Denne erklæring forklarer udførligt de fælles politiske hensigter og tilsagn og minder om de mest relevante rettigheder i forbindelse med digitaliseringen. Erklæringen bør også tjene som rettesnor for de politiske beslutningstagere, når de overvejer deres vision for digitaliseringen: at sætte mennesker i centrum for digitaliseringen, at støtte solidaritet og inklusion gennem konnektivitet, digital uddannelse og digitale færdigheder, retfærdige og rimelige arbejdsforhold samt adgang til digitale offentlige tjenester online, at gentage betydningen af valgfrihed i interaktioner med algoritmer og systemer med kunstig intelligens og i et retfærdigt digitalt miljø, at fremme deltagelse i det digitale offentlige rum, at øge navnlig børns og unges sikkerhed, tryghed og indflydelse i det digitale miljø, samtidig med at privatlivets fred og den enkeltes kontrol over data sikres, samt at fremme bæredygtighed. De forskellige kapitler i denne erklæring bør udgøre en helhedsmæssig referenceramme og ikke læses isoleret.

(8)

Denne erklæring bør også tjene som referencepunkt for virksomheder og andre relevante aktører, når nye teknologier udvikles og tages i brug. I denne forbindelse er det vigtigt at fremme forskning og innovation. Der bør også lægges særlig vægt på SMV’er og nystartede virksomheder.

(9)

Det digitale samfunds og den digitale økonomis demokratiske funktionsmåde bør styrkes yderligere under fuld overholdelse af retsstatsprincippet, effektive retsmidler og retshåndhævelse. Denne erklæring berører ikke lovlige begrænsninger af udøvelsen af rettigheder med henblik på at forene dem med udøvelsen af andre rettigheder eller nødvendige og forholdsmæssige begrænsninger i offentlighedens interesse.

(10)

Denne erklæring bygger navnlig på primær EU-ret, især traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt på afledt ret og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. Den bygger også på og supplerer den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den er af deklaratorisk karakter og berører som sådan ikke indholdet af retsregler eller deres anvendelse.

(11)

EU bør fremme erklæringen i sine forbindelser med andre internationale organisationer og tredjelande, herunder ved at afspejle disse rettigheder og principper i sine handelsforbindelser, med den ambition, at principperne leder internationale partnere i retning af en digitalisering, der sætter mennesker og deres universelle menneskerettigheder i centrum i hele verden. Erklæringen bør navnlig tjene som reference for aktiviteter inden for rammerne af internationale organisationer såsom gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling samt flerpartstilgangen til internetforvaltning.

(12)

Det er et fælles politisk engagement og EU’s og dets medlemsstaters ansvar at fremme og gennemføre erklæringen inden for deres respektive kompetenceområder og i fuld overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tage hensyn til de digitale principper og rettigheder, der er fastsat i denne erklæring, når de samarbejder om at nå de generelle mål, som er fastsat i afgørelsen om politikprogrammet for 2030 »Vejen mod det digitale årti«.

Erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti

Vi sigter mod at fremme en europæisk måde at gennemføre digitaliseringen på, der sætter mennesket i centrum, bygger på europæiske værdier og EU's grundlæggende rettigheder, bekræfter de universelle menneskerettigheder og kommer hver enkelt borger, virksomhed og samfundet som helhed til gode.

Vi erklærer derfor følgende:

KAPITEL I

Mennesket i centrum for digitaliseringen

Mennesket er i centrum for digitaliseringen i Den Europæiske Union. Teknologien bør tjene og være til gavn for alle mennesker, der bor i EU, og sætte dem i stand til at forfølge deres forhåbninger i fuld sikkerhed og under overholdelse af deres grundlæggende rettigheder.

Vi forpligter os til:

a)	at styrke den demokratiske ramme for en digitalisering, der gavner alle og forbedrer tilværelsen for alle mennesker, der bor i EU

b)	at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU's værdier og personers rettigheder som anerkendt i EU-retten overholdes online såvel som offline

c)	at fremme og sikre en ansvarlig og omhyggelig indsats fra alle offentlige og private aktørers side i det digitale miljø

d)	aktivt at fremme denne vision for digitaliseringen, også i vores internationale forbindelser.

KAPITEL II

Solidaritet og inklusion

Teknologi bør anvendes til at forene og ikke adskille mennesker. Digitaliseringen bør bidrage til et retfærdigt og inklusivt samfund og en retfærdig og inklusiv økonomi i EU.

Vi forpligter os til:

a)	at sikre, at udformningen, udviklingen, ibrugtagningen og anvendelsen af teknologiske løsninger respekterer de grundlæggende rettigheder, gør det muligt at udøve dem og fremmer solidaritet og inklusion

en digitalisering, der ikke lader nogen i stikken. Den bør være til gavn for alle, opnå kønsbalance og navnlig omfatte ældre, personer, der bor i landdistrikter, personer med handicap eller marginaliserede, sårbare eller udsatte personer og personer, der handler på deres vegne. Den bør også fremme kulturel og sproglig mangfoldighed

c)	at udvikle passende rammer, så alle markedsaktører, der drager fordel af digitaliseringen, påtager sig deres sociale ansvar og yder et rimeligt og forholdsmæssigt bidrag til omkostningerne ved offentlige goder og tjenester og offentlig infrastruktur til gavn for alle mennesker, der bor i EU.

Konnektivitet

Enhver bør have adgang til digitale højhastighedsforbindelser til en overkommelig pris i hele EU.

Vi forpligter os til at:

a)	sikre adgang til konnektivitet af høj kvalitet med tilgængelig internetadgang for alle, uanset hvor i EU de befinder sig, herunder personer med lav indkomst

b)	beskytte og fremme et neutralt og åbent internet, hvor indhold, tjenester og applikationer ikke uberettiget blokeres eller forringes.

Digital uddannelse og digitale færdigheder

Enhver har ret til uddannelse og livslang læring og bør kunne tilegne sig alle grundlæggende og avancerede digitale færdigheder.

Vi forpligter os til at:

a)	fremme digital uddannelse af høj kvalitet, herunder med henblik på at slå bro over den digitale kløft mellem kønnene

b)	støtte bestræbelser, der gør det muligt for alle lærende og undervisere at tillære sig og formidle de nødvendige digitale færdigheder og kompetencer, herunder mediekompetence og kritisk tænkning, så de kan deltage aktivt i økonomien, samfundet og de demokratiske processer

c)	fremme og støtte bestræbelser på at sørge for digital konnektivitet og infrastruktur og digitale værktøjer i alle uddannelsesinstitutioner

d)	give alle mulighed for gennem opkvalificering og omskoling at tilpasse sig ændringer som følge af digitaliseringen af arbejde.

Retfærdige og rimelige arbejdsforhold

Enhver har ret til retfærdige, rimelige, sunde og sikre arbejdsforhold og passende beskyttelse i det digitale miljø såvel som på det fysiske arbejdssted, uanset beskæftigelsesstatus eller beskæftigelsens art eller varighed.

Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer spiller en vigtig rolle i digitaliseringen, navnlig i forbindelse med definitionen af retfærdige og rimelige arbejdsforhold, herunder med hensyn til anvendelse af digitale værktøjer på arbejdspladsen.

Vi forpligter os til:

a)	at sikre, at alle kan være offline og nyde godt af garantier, der sikrer balance mellem arbejdsliv og privatliv i et digitalt miljø

b)	at sikre, at digitale værktøjer i arbejdsmiljøet ikke på nogen måde bringer arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed i fare

c)	at sikre respekt for arbejdstagernes grundlæggende rettigheder i det digitale miljø, herunder deres ret til privatlivets fred og organisationsret, retten til kollektive forhandlinger og kollektive skridt samt beskyttelse mod ulovlig og uberettiget overvågning

d)	at sikre, at anvendelse af kunstig intelligens på arbejdspladsen er gennemsigtig og følger en risikobaseret tilgang, og at der træffes tilsvarende forebyggende foranstaltninger for at opretholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø

e)	navnlig at sikre, at menneskelig kontrol garanteres i forbindelse med vigtige beslutninger, der berører arbejdstagerne, og at arbejdstagerne generelt informeres om, at de interagerer med systemer med kunstig intelligens.

Digitale offentlige onlinetjenester

Alle bør have onlineadgang til vigtige offentlige tjenester i EU. Ingen må blive bedt om at give oplysninger oftere end nødvendigt, når de tilgår eller benytter digitale offentlige tjenester.

Vi forpligter os til at:

a)	sikre, at mennesker, der bor i EU, gives mulighed for at anvende en tilgængelig, frivillig, sikker og pålidelig digital identitet, der giver adgang til en bred vifte af onlinetjenester

b)	sørge for, at information fra myndighederne er bredt tilgængelig og kan genanvendes

c)	fremme og støtte gnidningsfri, sikker og interoperabel adgang i hele EU til digitale offentlige tjenester, der er udformet med henblik på at opfylde folks behov på en effektiv måde, herunder navnlig digitale sundheds- og plejetjenester, især adgang til elektroniske patientjournaler.

KAPITEL III

Valgfrihed

Interaktion med algoritmer og systemer med kunstig intelligens

Kunstig intelligens bør fungere som et redskab for mennesker med det endelige mål at øge menneskers trivsel.

Enhver bør kunne nyde godt af fordelene ved algoritmesystemer og systemer med kunstig intelligens ved at træffe egne valg på et oplyst grundlag i det digitale miljø, samtidig med at man er beskyttet mod risici og skader for så vidt angår sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Vi forpligter os til at:

a)	fremme systemer med kunstig intelligens, der er menneskecentrerede, pålidelige og etiske under hele deres udvikling, udbredelse og anvendelse, i overensstemmelse med EU's værdier

b)	sikre en passende grad af gennemsigtighed med hensyn til brug af algoritmer og kunstig intelligens, og at folk kan anvende algoritmer og kunstig intelligens og informeres, når de interagerer hermed

c)	sikre, at algoritmesystemer er baseret på passende datasæt for at undgå forskelsbehandling og muliggøre menneskeligt tilsyn med alle resultater, der påvirker menneskers sikkerhed og grundlæggende rettigheder

d)	sikre, at teknologier som kunstig intelligens ikke bruges til at foregribe menneskers valg, f.eks. med hensyn til sundhed, uddannelse, beskæftigelse og privatliv

e)	sørge for sikkerhedsforanstaltninger og træffe passende foranstaltninger, herunder ved at fremme pålidelige standarder, for at sikre, at kunstig intelligens og digitale systemer til enhver tid er sikre og anvendes under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder

f)	træffe foranstaltninger for at sikre, at forskning i kunstig intelligens overholder de højeste etiske standarder og relevant EU-ret.

Et retfærdigt digitalt miljø

10.

Enhver bør reelt og frit kunne vælge, hvilke onlinetjenester man vil benytte, på grundlag af objektive, gennemsigtige, lettilgængelige og pålidelige oplysninger.

11.

Enhver bør kunne konkurrere på fair vis og innovere i det digitale miljø. Dette bør også gavne virksomheder, herunder SMV’er.

Vi forpligter os til at:

a)	sørge for et sikkert og trygt digitalt miljø baseret på fair konkurrence, hvor de grundlæggende rettigheder beskyttes, brugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse på det digitale indre marked sikres, og platformes, navnlig store aktørers og gatekeeperes, ansvar er veldefineret

b)	fremme interoperabilitet, gennemsigtighed, åbne teknologier og standarder som et middel til yderligere at styrke tilliden til teknologi og forbrugernes evne til at træffe selvstændige og informerede valg.

KAPITEL IV

Deltagelse i det digitale offentlige rum

12.

Enhver bør have adgang til et pålideligt, mangfoldigt og flersproget digitalt miljø. Adgang til mangfoldigt indhold bidrager til en pluralistisk offentlig debat og effektiv deltagelse i demokratiet på ikkediskriminerende vis.

13.

Alle har ret til ytrings- og informationsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed i det digitale miljø.

14.

Alle bør kunne få adgang til oplysninger om, hvem der ejer eller kontrollerer de medietjenester, som de anvender.

15.

Onlineplatforme, navnlig meget store onlineplatforme, bør støtte den frie demokratiske debat online. Meget store onlineplatforme bør i betragtning af deres tjenesters rolle i udformningen af den offentlige mening og debat afbøde de risici, der er forbundet med deres tjenesters funktion og brug, herunder vedrørende misinformations- og desinformationskampagner, og beskytte ytringsfriheden.

Vi forpligter os til at:

a)	fortsætte med at beskytte alle grundlæggende rettigheder online, navnlig ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og mediepluralisme

b)	støtte udviklingen og fremme den bedste anvendelse af digitale teknologier, som stimulerer borgernes engagement og demokratiske deltagelse

c)	træffe forholdsmæssige foranstaltninger for at bekæmpe alle former for ulovligt indhold under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed, og uden at indføre generelle overvågningsforpligtelser eller censur

d)	skabe et digitalt miljø, hvor mennesker beskyttes mod desinformation og informationsmanipulation og andre former for skadeligt indhold, herunder chikane og kønsbaseret vold

e)	støtte effektiv adgang til digitalt indhold, der afspejler den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU

f)	sætte personer i stand til frit at træffe specifikke valg og begrænse udnyttelsen af sårbarheder og fordomme, navnlig gennem målrettet reklame.

KAPITEL V

Sikkerhed, tryghed og styrkelse af individet

Et beskyttet, sikkert og trygt digitalt miljø

16.

Alle bør have adgang til digitale teknologier, produkter og tjenester, der er udformet således, at de er sikre og trygge og beskytter privatlivets fred, hvilket medfører en høj grad af fortrolighed, integritet, tilgængelighed og autenticitet for så vidt angår behandlede oplysninger.

Vi forpligter os til at:

a)	træffe yderligere foranstaltninger for at fremme produkters sporbarhed og sikre, at der kun tilbydes produkter, som er sikre og i overensstemmelse med EU-lovgivningen, på det digitale indre marked

beskytte menneskers, virksomheders og offentlige institutioners interesser mod cybersikkerhedsrisici og cyberkriminalitet, herunder brud på datasikkerheden og identitetstyveri eller -manipulation. Dette omfatter cybersikkerhedskrav til forbundne produkter, der bringes i omsætning på det indre marked

c)	modarbejde personer, der i EU forsøger at undergrave onlinesikkerheden og integriteten af det digitale miljø, eller som fremmer vold og had ved hjælp af digitale midler, og drage dem til ansvar.

Privatlivets fred og personlig kontrol over data

17.

Enhver har ret til privatlivets fred og til beskyttelse af sine personoplysninger. Sidstnævnte ret omfatter personers kontrol over, hvordan deres personoplysninger anvendes, og hvem de deles med.

18.

Enhver har ret til fortrolighed, hvad angår kommunikation via og oplysninger på vedkommendes elektroniske enheder, og ikke at blive udsat for ulovlig onlineovervågning, ulovlig gennemgribende sporing eller aflytning.

19.

Alle bør kunne bestemme over deres digitale eftermæle og beslutte, hvad der skal ske med deres personlige konti og de oplysninger, der findes om dem, efter deres død.

Vi forpligter os til:

a)	at sikre, at alle har effektiv kontrol over deres personoplysninger og ikkepersonoplysninger i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler og relevant EU-ret

b)	effektivt at sikre, at personer har mulighed for let at flytte deres personoplysninger og ikkepersonoplysninger mellem forskellige digitale tjenester i overensstemmelse med retten til portabilitet

c)	effektivt at beskytte kommunikation mod uautoriseret tredjepartsadgang

d)	at forbyde ulovlig identifikation og ulovlig opbevaring af aktivitetsregistre.

Beskyttelse og styrkelse af børn og unge i det digitale miljø

20.

Børn og unge bør kunne træffe sikre valg på et oplyst grundlag og lade deres kreativitet komme til udtryk i det digitale miljø.

21.

Alderssvarende materialer og tjenester bør forbedre børns og unges erfaringer, trivsel og deltagelse i det digitale miljø.

22.

Der bør lægges særlig vægt på børns og unges ret til at blive beskyttet mod alle forbrydelser, som begås via eller lettes ved hjælp af digitale teknologier.

Vi forpligter os til at:

a)	give alle børn og unge mulighed for at tilegne sig de nødvendige færdigheder og kompetencer, herunder mediekompetence og kritisk tænkning, så de kan navigere og udfolde sig aktivt og sikkert i det digitale miljø og træffe informerede valg

b)	fremme positive erfaringer for børn og unge i et alderssvarende og sikkert digitalt miljø

c)	beskytte alle børn og unge mod skadeligt og ulovligt indhold, udnyttelse, manipulation og misbrug online og forhindre, at det digitale rum anvendes til at begå eller lette kriminalitet

d)	beskytte alle børn og unge mod ulovlig sporing, profilering og målretning, navnlig til kommercielle formål

e)	inddrage børn og unge i udvikling af digitale politikker, der vedrører dem.

KAPITEL VI

Bæredygtighed

23.

For at undgå betydelig skade på miljøet og fremme en cirkulær økonomi bør digitale produkter og tjenester udformes, produceres, anvendes, repareres, genanvendes og bortskaffes på en måde, der afbøder deres negative indvirkning på miljøet og samfundet og undgår for tidlig forældelse.

24.

Alle bør have adgang til nøjagtige og letforståelige oplysninger om digitale produkters og tjenesters miljøpåvirkning, energiforbrug, reparationsegnethed og levetid, så de kan træffe ansvarlige valg.

Vi forpligter os til at:

a)	støtte udvikling og anvendelse af bæredygtige digitale teknologier med minimal negativ miljømæssig og social indvirkning

b)	tilskynde til bæredygtige forbrugervalg og forretningsmodeller og befordre bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i alle globale værdikæder for digitale produkter og tjenester, herunder med henblik på at bekæmpe tvangsarbejde

c)	fremme udvikling, ibrugtagning og aktiv anvendelse af innovative digitale teknologier med en positiv indvirkning på miljøet og klimaet med henblik på at fremskynde den grønne omstilling

d)	fremme bæredygtighedsstandarder og -mærker for digitale produkter og tjenester.

(1) 2020/2216(INI), 2020/2018(INL), 2020/2019(INL), 2020/2022(INI), 2020/2012(INL), 2020/2014(INL), 2020/2015(INI), 2020/2017(INI), 2019/2186(INI), 2019/2181(INL) og 2022/2266(INI).

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

23.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 23/9

Resumé af kommissionens afgørelse

af 19. januar 2022

om afvisning af dens kompetence i henhold til artikel 1 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1)

(Sag C.1887 — Mediaset — artikel 265 Opfordring til at handle)

(meddelt under nummer C(2022) 307)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 23/03)

(1)

Den 19. november 2021 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) i henhold til artikel 265 i TEUF en opfordring til at handle (»Invitation to Act«) fra MFE — MEDIAFOREUROPE N.V., tidligere Mediaset N.V. (»Mediaset«, Nederlandene), med anmodning om, at Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt den har kompetence til at tage stilling til den planlagte fusion vedrørende Télévision Française 1 S.A. (»TF1«, Frankrig) og Métropole Télévision S.A. (»M6«, Frankrig) (»transaktionen«).

1. PARTERNE OG TRANSAKTIONEN

(2)

TF1 kontrolleres udelukkende af Bouygues S.A. (»Bouygues«), som har en andel på 43,7 % i TF1. Bouygues er aktiv inden for bygge-, telekommunikations- og mediesektoren. TF1 har som sin hovedaktivitet direkte eller gennem sine datterselskaber engrossalg af TV-kanaler. TF1 driver også andre aktiviteter i forbindelse med sin hovedaktivitet som TV-selskab, herunder produktion af audiovisuelt og kinematografisk indhold, erhvervelse af audiovisuelle rettigheder, markedsføring af reklameplads, redigering og distribution af DVD’er og musik-CD’er, udvikling af antennebaserede produkter og udvikling af digitale og interaktive tjenester.

(3)

M6 kontrolleres udelukkende af RTL Group S.A. (»RTL«), som har en andel på 48,26 % i M6, og som igen kontrolleres af Bertelsmann SE & Co. KGaA (»Bertelsmann«), som har en andel på 76,28 % i RTL. M6 har som sin hovedaktivitet direkte eller gennem sine datterselskaber engrossalg af TV-kanaler. M6 driver også en serie aktiviteter knyttet til sin hovedaktivitet som TV-selskab, herunder produktion af audiovisuelt og kinematografisk indhold, erhvervelse af audiovisuelle rettigheder, markedsføring af reklameplads, redigering og distribution af DVD’er og musik-CD’er, udvikling af antennebaserede produkter og udvikling af digitale tjenester. Endelig kontrollerer M6 radiokoncernen RTL France, som har flere licenser til at udsende radioprogrammer i Frankrig og udvikler forskellige aktiviteter i forbindelse med driften af disse radiotjenester.

(4)

[Beskrivelse af transaktionen]. Efter transaktionen vil Bouygues eje ca. 30 % af kapitalen i den fusionerede enhed, mens Bertelsmann via RTL vil eje ca. 16 % af kapitalen i den fusionerede enhed.

2. SAGSFREMSTILLING OG SAGSFORLØB

(5)

Den 17. maj 2021 meddelte TF1, M6, Bouygues og RTL, at de havde undertegnet en aftale om at indlede eksklusive forhandlinger om sammenlægning af aktiviteterne i TF1 og M6. Den 17. maj 2021 undertegnede Bouygues og RTL to aftalememoranda. Disse aftalememoranda blev den 8. juli 2021 fulgt op af undertegnelsen af en rammeaftale mellem Bouygues og RTL og en aftale om en virksomhedssammenslutning mellem TF1 og M6 (»aftalerne«). Bouygues og RTL nåede også til enighed om et udkast til en aktionæraftale, der skal indgås, når transaktionen afsluttes (»aktionæraftalen«).

(6)

Den 29. oktober 2021 sendte den franske konkurrencemyndighed (»ADLC«) et spørgeskema til flere markedsdeltagere, herunder Mediaset, for at høre deres mening vedrørende transaktionen. I indledningen til spørgeskemaet henviser ADLC til, at »spørgeskemaet vedrører den planlagte fusion mellem TF1 og [M6]. Den [fusionerede enhed] kontrolleres udelukkende af [Bouygues]«. I lyset heraf anføres det i indledningen til markedstesten, at »[transaktionen] skal godkendes af [ADLC], som i Frankrig er den uafhængige administrative myndighed med ansvar for konkurrencelovgivning«.

(7)

Den 19. november 2021 fremsendte Mediaset opfordringen til at handle til Kommissionen. Mediaset har navnlig gjort gældende, at den fusionerede enhed i modsætning til ADLC’s konklusion vil blive kontrolleret i fællesskab af Bouygues og Bertelsmann og derfor vil have en EU-dimension.

3. EU-DIMENSION

3.1. Relevante retsforskrifter

(8)

Kommissionen har enekompetence til at vurdere fusioner med EU-dimension, jf. fusionsforordningens artikel 4, stk. 1. I fusionsforordningens artikel 1 er der fastsat to alternative tærskler til bestemmelse af, om en fusion har en EU-dimension.

(9)

En fusion har EU-dimension, jf. fusionsforordningens artikel 1, stk. 2, når i) alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 5 mia. EUR, og ii) mindst to af de deltagende virksomheders samlede omsætning i EU hver især overstiger 250 mio. EUR, medmindre hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning i EU inden for én medlemsstat.

(10)

En fusion, der ikke opfylder tærsklerne i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2, har en EU-dimension, jf. artikel 1, stk. 3, når: i) alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 2,5 mia. EUR, ii) alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning i hver af mindst tre medlemsstater, der overstiger 100 mio. EUR, iii) mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i hver af mindst tre medlemsstater som omhandlet i nr. ii), der overstiger 25 mio. EUR, og iv) mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i EU, der overstiger 100 mio. EUR, medmindre hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning på EU-plan i én og samme medlemsstat.

(11)

Med henblik på at fastlægge kompetencen er de deltagende virksomheder de virksomheder, der deltager i en fusion eller virksomhedsovertagelse som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 1 (2).

(12)

I forbindelse med erhvervelse af enekontrol er de deltagende virksomheder både den overtagende virksomhed og den overtagne virksomhed (3).

(13)

I forbindelse med erhvervelse af fælles kontrol over et nystiftet joint venture, hvor en virksomhed bidrager med et allerede eksisterende datterselskab eller en virksomhed, som den tidligere udøvede enekontrol over, er de deltagende virksomheder hver af de virksomheder, der erhverver kontrol over det nyoprettede joint venture. I dette tilfælde indgår omsætningen fra det bidragende datterselskab eller den bidragende virksomhed i det oprindelige moderselskabs omsætning (4).

3.2. Omsætning

(14)

I 2020 havde Bouygues en omsætning på verdensplan på 34,7 mia. EUR, en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Unionen og en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Frankrig. Bouygues har således mere end to tredjedele af sin samlede omsætning i Unionen i Frankrig.

(15)

I 2020 havde Bertelsmann en omsætning på verdensplan på 17,3 mia. EUR, en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Unionen og en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Frankrig. Bertelsmann har således ikke mere end to tredjedele af sin samlede omsætning i Unionen i Frankrig.

(16)

I 2020 havde M6 en omsætning på verdensplan på 1,274 mia. EUR, en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Unionen og en omsætning på [omsætningstal] mio. EUR i Frankrig. M6 har således mere end to tredjedele af sin samlede omsætning i Unionen i Frankrig.

(17)

Kommissionen bemærker, at uanset om omsætningen hos i) Bouygues og M6, eller ii) Bouygues og Bertelsmann medregnes, er tærsklerne i artikel 1, stk. 2, litra a) og b), overskredet. Men hvis kun Bouygues’ og M6’s omsætning medregnes, vil transaktionen ikke have en EU-dimension, da Bouygues og M6 opnår mere end to tredjedele af deres omsætning i Unionen i Frankrig. Hvis Bouygues’ og Bertelsmanns omsætning medregnes, vil transaktionen have en EU-dimension, da Bertelsmann ikke opnår mere end to tredjedele af sin omsætning i Unionen i Frankrig.

(18)

Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvilke virksomheder der er berørt af transaktionen.

3.3. De virksomheder, der berøres af transaktionen

(19)

ADLC og Bouygues mener, at den fusionerede enhed udelukkende vil blive kontrolleret af Bouygues (5). I dette tilfælde ville de deltagende virksomheder være Bouygues og M6, og fusionen ville ikke have en EU-dimension.

(20)

Mediaset har derimod anført, at den fusionerede enhed vil blive kontrolleret i fællesskab af Bouygues og Bertelsmann (6). I det tilfælde ville de deltagende virksomheder være Bouygues og Bertelsmann (7), og fusionen ville have en EU-dimension.

(21)

For at fastlægge omfanget af de virksomheder, der berøres af transaktionen, er det nødvendigt først at fastlægge arten af den kontrol, der vil blive udøvet over den fusionerede enhed.

3.3.1. Arten af kontrollen over den fusionerede enhed

3.3.1.1. Indledning om den fusionerede enheds ledelsesstruktur

(22)

Efter transaktionen vil Bouygues eje ca. 30 % af kapitalen i den fusionerede enhed, mens Bertelsmann via RTL vil eje ca. 16 % af kapitalen i den fusionerede enhed.

(23)

Med hensyn til den fusionerede enheds generalforsamling (»generalforsamlingen«) fastsættes det i artikel 2, stk. 5, i aktionæraftalen, at Bouygues og Bertelsmann forud for en generalforsamling skal nå til enighed om en fælles holdning til alle punkter på dagsordenen. I tilfælde af uenighed skal Bertelsmann i princippet stemme ifølge Bouygues’ anvisninger.

(24)

Bestyrelsen for den fusionerede enhed (»bestyrelsen«) består af 12 medlemmer. Bouygues har ret til at udnævne 4 bestyrelsesmedlemmer, herunder den administrerende direktør og bestyrelsesformanden (8), og til at foreslå 2 uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Bertelsmann har ret til at udnævne 2 bestyrelsesmedlemmer, herunder næstformanden for bestyrelsen, og til at foreslå [antal uafhængige bestyrelsesmedlemmer foreslået af Bertelsmann]. I overensstemmelse med artikel 2.1.4, i aktionæraftalen vedtages bestyrelsens beslutninger med et flertal af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed er den administrerende direktørs stemme udslagsgivende. I henhold til artikel 2.1.2, i aktionæraftalen skal Bouygues og Bertelsmann nå til enighed om en fælles holdning til alle punkter på bestyrelsens dagsorden. I tilfælde af uenighed skal Bertelsmann i princippet stemme ifølge Bouygues’ anvisninger.

3.3.1.2. Mediasets argumenter

(25)

Mediaset mener, at den fusionerede enhed vil blive kontrolleret i fællesskab af Bouygues og Bertelsmann af følgende årsager.

(26)

For det første har Mediaset gjort gældende, at transaktionens struktur fører til den konklusion, at Bouygues og Bertelsmann får fælles kontrol over den fusionerede enhed. Navnlig vil Bouygues ifølge Mediaset ikke være i stand til at kontrollere den fusionerede enhed alene, da selskabet kun vil kontrollere 30 % af aktiekapitalen i den fusionerede enhed. Mediaset påpeger, at Bertelsmann (gennem RTL) efter transaktionens afslutning vil eje 16 % af kapitalen i den fusionerede enhed. Bertelsmann vil derfor være den næststørste aktionær i den fusionerede enhed.

(27)

For det andet fremfører Mediaset, at Bertelsmann vil være en central og strategisk aktionær i den fusionerede enhed. Mediaset er af den opfattelse, at det navnlig fremgår af et interview med Thomas Rabe, formand og generaldirektør (administrerende direktør) for Bertelsmann, og Olivier Roussat, generaldirektør for Bouygues, at Bouygues og Bertelsmann betragter sig selv som langsigtede partnere med et fælles syn på markederne (9). Dette blev afspejlet i en præsentation for investorerne, hvori TF1 og M6 hævdede, at RTL vil forblive en langsigtet strategisk aktionær (10). Ifølge Mediaset fremgår dette yderligere af gennemførelsen af en samordnet aktion som omhandlet i artikel L.233-10 i den franske handelslov (11). Tilstedeværelsen af en sådan samordnet aktion er i øvrigt en indikation, som ADLC har anvendt til at vurdere arten af den kontrol, som en eller flere virksomheder udøver over en anden virksomhed (12).

(28)

For det tredje er Mediaset af den opfattelse, at Bertelsmann i væsentlig grad vil være repræsenteret i den fusionerede enheds ledelsesorganer (13). Mediaset bemærker, at den første administrerende direktør for den fusionerede enhed vil blive Nicolas de Tavernost, den nuværende formand for M6. Mediaset bemærker desuden, at antallet af bestyrelsesmedlemmer, der blev tildelt Bouygues og Bertelsmann individuelt (ifølge Mediaset henholdsvis fire og to medlemmer), ikke giver Bouygues eller Bertelsmann mulighed for at handle individuelt, idet bestyrelsen vil bestå af 12 medlemmer (14).

(29)

Endelig hævder Mediaset, at Bouygues og Bertelsmann er blevet enige om en fælles strategi, hvilket fremgår af pressemeddelelsen og investorpræsentationerne (15).

3.3.1.3. ADLC’s og Bouygues’ argumenter

(30)

ADLC og Bouygues mener, at transaktionen er struktureret på en sådan måde, at det sikres, at Bouygues har enekontrol over den fusionerede enhed (16).

(31)

Med hensyn til generalforsamlingen understregede Bouygues, at Bouygues og Bertelsmann i henhold til artikel 2, stk. 5, i aktionæraftalen skal høre hinanden inden en generalforsamling for at forsøge at fastlægge en fælles holdning til hvert punkt på dagsordenen. I tilfælde af uenighed mellem Bouygues og Bertelsmann vil den holdning, som Bouygues foreslår, have forrang, og Bertelsmann vil være forpligtet til at stemme for de afgørelser, som Bouygues ønsker (17). En analyse af de historiske deltagelsesprocenter på generalforsamlinger i TF1 og M6 ville føre til den konklusion, at Bouygues’ og Bertelsmanns kombinerede stemmerettigheder vil give begge virksomheder et de facto-flertal på generalforsamlingerne.

(32)

Med hensyn til bestyrelsen bemærker Bouygues, at det i artikel 2.1.1, i aktionæraftalen fastsættes, at den fusionerede enheds bestyrelse skal bestå af 12 medlemmer, hvoraf halvdelen udpeges af Bouygues, herunder formanden med en udslagsgivende stemme (18).

(33)

I lighed med forberedelsen af generalforsamlingerne anfører Bouygues, at aktionæraftalen giver mandat til en fusion mellem Bouygues og Bertelsmann forud for ethvert bestyrelsesmøde (19). I tilfælde af uenighed mellem Bouygues og Bertelsmann vil den holdning, som Bouygues foreslår, have forrang, og Bertelsmann vil være forpligtet til at stemme ligesom Bouygues (20). Bertelsmann må kun afvige fra Bouygues’ holdning under særlige omstændigheder. Navnlig fastsættes det i artikel 2.1.2, i aktionæraftalen, at Bertelsmann ikke er forpligtet til at følge Bouygues’ holdning, hvis Bertelsmann eller en af dets repræsentanter i bestyrelsen mener, at beslutningen ville være ulovlig eller uforenelig med den fusionerede enheds forretningsinteresser (21). Bouygues har endvidere gjort gældende, at artikel 2.1.4, indeholder en liste over forhold, hvor Bertelsmann ikke er forpligtet til at stemme ifølge Bouygues’ holdning, men dette bør kun vedrøre ekstraordinære beslutninger, der kan påvirke den fusionerede enheds værdi, og som har til formål at beskytte en minoritetsaktionærs interesser (22).

(34)

Endelig anfører Bouygues, at det alene vil kontrollere alle den fusionerede enheds strategiske beslutninger, herunder forretningsplanen og budgettet, investeringerne og udnævnelsen af lederne. Bouygues påpeger i denne forbindelse, at de omstændigheder, som Mediaset bygger på for at konkludere, at der forelå en fælles strategi mellem Bouygues og Bertelsmann, er baseret på pressemeddelelser, som ikke indeholder hele indholdet af aftalerne og aktionæraftalen (23).

3.3.1.4. Kommissionens vurdering

(A) Relevante retsforskrifter

(35)

I den konsoliderede meddelelse om jurisdiktion fastslås det, at der foreligger fælles kontrol, når to eller flere virksomheder eller personer har mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en anden virksomhed. Ved afgørende indflydelse forstår Kommissionen normalt beføjelse til at blokere beslutninger, der afgør en virksomheds strategiske forretningsadfærd. Virksomheder, der erhverver fælles kontrol over en anden virksomhed, skal derfor nå frem til en fælles forståelse for fastlæggelsen af handelspolitikken for deres joint venture og være forpligtet til at samarbejde (24).

(36)

Kommissionen anvender flere kriterier til at fastslå, om der er tale om fælles kontrol.

(37)

Mens der kan være tale om fælles kontrol, når to virksomheder har samme stemme- eller udnævnelsesrettigheder i de besluttende organer, anser Kommissionen ikke dette for at være en nødvendig forudsætning. Der kan derfor være tale om fælles kontrol, selv om der ikke er lighed mellem de to moderselskaber med hensyn til stemmer eller repræsentation i de besluttende organer. Dette er navnlig tilfældet, når minoritetsaktionærerne har yderligere rettigheder, som giver dem mulighed for at nedlægge veto mod beslutninger, der er afgørende for joint venture-selskabets strategiske forretningsadfærd (25). Vetorettigheder, der giver anledning til fælles kontrol, vedrører normalt beslutninger i spørgsmål såsom budgettet, forretningsplanen, større investeringer eller udnævnelse af den øverste ledelse.

(38)

Desuden mener Kommissionen, at den fælles udøvelse af stemmerettigheder kan give anledning til fælles kontrol. Selv i tilfælde, hvor der ikke findes nogen konkret vetoret, kan to eller flere virksomheders erhvervelse af minoritetsinteresser i en anden virksomhed således give dem fælles kontrol med denne virksomhed (26). Det kan være tilfældet, når minoritetsinteresserne tilsammen giver dem mulighed for at kontrollere den overtagne virksomhed. En sådan fusion kan være resultatet af en juridisk bindende aftale eller påvises på grundlag af faktiske omstændigheder, navnlig når der er en stærk fælles interesse mellem minoritetsaktionærerne (27).

(39)

Endelig tager Kommissionen hensyn til andre faktorer, herunder eksistensen af en udslagsgivende stemme (28). Hvis der skal være tale om fælles kontrol, må der ikke udelukkende være en udslagsgivende stemme for et enkelt moderselskab, da dette ville medføre enekontrol for den virksomhed, som har den udslagsgivende stemme (29). Der kan dog være fælles kontrol, hvis relevansen og effektiviteten af den udslagsgivende stemme i praksis er begrænset (30).

(B) Bertelsmanns vetorettigheder i den fusionerede enhed

(40)

Som forklaret i punkt (22)-(24) herover og medmindre andet er fastsat, skal Bertelsmann stemme ligesom Bouygues både på bestyrelsesmødet og på generalforsamlingen.

(41)

Med henblik på særlige omstændigheder indeholder artikel 2.1.4, i aktionæraftalen en mekanisme, der gør det muligt for Bertelsmann [...] at stemme imod forslag vedrørende på forhånd fastsatte spørgsmål (31). Kommissionen mener, at denne mekanisme svarer til en vetoret for Bertelsmann i disse spørgsmål. [Nærmere oplysninger om aktionæraftalen] (32). Bertelsmann vil således have vetoret i de spørgsmål, der er anført i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen.

(42)

For det første indeholder artikel 2.1.4, i aktionæraftalen en liste over spørgsmål, hvor Bertelsmann undtagelsesvis har vetoret. Dette vedrører navnlig ændring af vedtægterne, udskiftning af inspektører, enhver ændring i politikken for udlodning af udbytte, enhver ændring i styringsreglerne, enhver udvidelse af aktiekapitalen, en betydelig forøgelse af gælden og den fusionerede enheds forpligtelse over for enhver ny virksomhed, der ikke falder ind under dens formål. Med hensyn til disse vetorettigheder bemærker Kommissionen, at disse forhold i overensstemmelse med punkt 66 i den konsoliderede meddelelse om jurisdiktion ikke vedrører den fusionerede enheds strategiske beslutninger. Bertelsmanns vetoret er gældende for spørgsmål, der vedrører den fusionerede enheds eksistens, og som derfor ikke som sådan kan give fælles kontrol over den fusionerede enhed. Disse vetorettigheder svarer snarere til dem, der normalt gives minoritetsaktionærer for at beskytte deres finansielle interesser som investorer i joint venture-selskabet.

(43)

Artikel 2.1.4, i aktionæraftalen giver også Bertelsmann vetoret i forbindelse med visse typer investeringer. Bertelsmann bevarer navnlig retten til ikke at følge Bouygues’ forslag til i) investeringer, salg eller erhvervelse af aktier, virksomheder og aktiver for et beløb, der overstiger [tærsklens beløb] EUR pr. transaktion, ii) erhvervelser af rettigheder til audiovisuelt indhold, der overstiger [tærsklens beløb] EUR pr. transaktion pr. år, iii) enhver kommerciel distributionsaftale, der overstiger [tærsklens beløb] EUR pr. transaktion pr. år, iv) oprettelse af et joint venture eller partnerskab eller en anden form for garanti for et beløb, der overstiger [tærsklens beløb] EUR, og enhver indledning af retssag vedrørende et beløb, der overstiger [tærsklens beløb] EUR. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at de tærskler, der er fastsat i aktionæraftalen, aldrig er overskredet af M6 og ganske undtagelsesvist af TF1 i de seneste ti år (33). Bertelsmanns vetorettigheder er derfor som sådan ikke en tildeling af vetoret vedrørende den fusionerede enheds normale forretningsførelse. I betragtning af de fastsatte beløb svarer disse vetorettigheder til de rettigheder, der normalt beskytter minoritetsaktionærer.

(44)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen derfor, at Bertelsmann ikke vil udøve fælles kontrol over den fusionerede enhed på grund af de vetorettigheder, der er fastsat i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen.

(45)

Den første administrerende direktør for den fusionerede enhed udpeges af Bouygues og Bertelsmann (34). Vedkommende vil være et af de fire medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af Bouygues. I løbet af lock-up-perioden (35) kan Bouygues efter drøftelser med Bertelsmann, men uden at Bertelsmann har vetoret vedrørende den endelige beslutning, afskedige den fusionerede enheds administrerende direktør. Med hensyn til udnævnelsen af fremtidige administrerende direktører skal Bouygues foreslå en liste med [...] kandidater [...]. Bertelsmann vil kunne nedlægge veto mod en af kandidaterne fra listen (36). Bouygues vil derfor have det sidste ord med hensyn til valget [af administrerende direktør], medmindre Bertelsmann mener, at der er alvorlige etiske betænkeligheder med hensyn til kandidaten (37). […] (38). Deraf følger, at Bouygues både under og efter lock-up-perioden vil have det sidste ord med hensyn til udnævnelsen og afskedigelsen af den fusionerede enheds administrerende direktør. Bertelsmann vil kun have vetoret vedrørende [...] og udnævnelsen af en kandidat, som Bertelsmann mener, at der er alvorlige etiske betænkeligheder ved. Desuden vil Bertelsmann ikke have vetoret over afskedigelsen af den administrerende direktør. Bertelsmanns vetorettigheder i forbindelse med udnævnelsen af den fusionerede enheds administrerende direktør svarer således til en høringsret, der kan sammenlignes med de rettigheder, som normalt gives for at beskytte minoritetsaktionærernes interesser. Kommissionen bemærker også, at Bouygues straks vil kunne afskedige den første administrerende direktør for den fusionerede enhed.

(46)

Kommissionen mener derfor, at Bertelsmann ikke vil udøve fælles kontrol over den fusionerede enhed på grund af sin deltagelse i udnævnelsen og afskedigelsen af den fusionerede enheds administrerende direktør.

(47)

Med hensyn til forretningsplanen og budgettet bemærker Kommissionen, at der i henhold til artikel 2.2.1, i aktionæraftalen nedsættes et revisionsudvalg, der er ansvarligt for udarbejdelsen af budgettet og forretningsplanen, og som skal bestå af et medlem udpeget af Bouygues og et medlem udpeget af Bertelsmann (39). [Bouygues og Bertelsmann aftaler den første forretningsplan] (40). Desuden skal fremtidige forretningsplaner, som Bertelsmann kun kan gøre indsigelse mod, hvis selskabet mener, at disse er uforenelige med den fusionerede enheds (41) forretningsinteresser, overholde de mål for omsætning, synergi og investering, som Bouygues og Bertelsmann har aftalt [...] (42). Altså [vil Bouygues med hensyn til fremtidige forretningsplaner kunne gennemtvinge sin beslutning over for bestyrelsen på grund af sin udslagsgivende stemme] (43). Disse fremtidige forretningsplaner og budgetter udgør strategiske beslutninger for den fusionerede enhed.

(48)

Kommissionen mener derfor, at Bertelsmann ikke vil udøve fælles kontrol over den fusionerede enhed på grund af mekanismen til drøftelse og vedtagelse af den fusionerede enheds fremtidige forretningsplaner og budgetter.

(49)

Kommissionen bemærker derfor, at Bertelsmann ikke har vetorettigheder over den fusionerede enheds strategiske beslutninger.

(50)

Med hensyn til generalforsamlingerne vil Bertelsmann ikke kunne modsætte sig Bouygues, bortset fra de forbeholdte punkter anført i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen (drøftet i punkt (42)-(44) ovenfor).

(51)

Med hensyn til bestyrelsen har Bertelsmann imidlertid ud over de forbeholdte punkter i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen og udnævnelsen af den fusionerede enheds administrerende direktør (drøftet i punkt (42)-(46) ovenfor) ret til at gøre indsigelse mod enhver beslutning, som Bertelsmann anser for at være ulovlig eller uforenelig med den fusionerede enheds forretningsinteresser (artikel 2.1.2, i aktionæraftalen).

(52)

Undtagelsen vedrørende forretningsinteresser i artikel 2.1.2, i aktionæraftalen er ikke underlagt særlige betingelser. Som Bouygues imidlertid har forklaret, i) er anvendelsen af undtagelsen vedrørende forretningsinteresser almindelig og ikke specifik for den audiovisuelle sektor, ii) er den kun tiltænkt anvendelse i ekstreme situationer, iii) har den til formål at undgå personligt civilretligt og/eller strafferetligt ansvar for de medlemmer, som Bertelsmann har udpeget (44). Som følge heraf mener Kommissionen, at undtagelsen om forretningsinteresser er begrænset med hensyn til det materielle anvendelsesområde.

(53)

Det følger heraf, at Bertelsmann de jure ikke vil kunne udøve afgørende indflydelse på den fusionerede enhed i henhold til aktionæraftalen. Kommissionen skal imidlertid vurdere, om den fælles udøvelse af stemmerettigheder også kan eksistere de facto.

(54)

Kommissionen bemærker, at Bertelsmann besidder den knowhow i den audiovisuelle sektor, der rækker ud over den fusionerede enheds aktiviteter. Selv om Bertelsmann ikke kan gøre sin holdning gældende, vil Bouygues og Bertelsmann stadig skulle forsøge at nå til enighed om en fælles holdning til afstemning inden hvert møde i den fusionerede enheds bestyrelse eller generalforsamling. På denne baggrund kan Bouygues og Bertelsmann optræde som en enkelt enhed i den fusionerede enheds besluttende organer. Desuden vil den første administrerende direktør for den fusionerede enhed fortsat udfylde en række roller hos Bertelsmann (45).

(55)

Kommissionen bemærker imidlertid, at Bouygues har sin egen viden inden for den audiovisuelle sektor og ikke vil være afhængig af Bertelsmann i denne henseende. Desuden vil Bertelsmann ikke have væsentlige forretningsmæssige forbindelser til den fusionerede enhed (46). Endelig bevarer Bouygues retten til at afskedige den administrerende direktør for den fusionerede enhed, uden at Bertelsmann kan modsætte sig dette.

(56)

Det følger heraf, at der ikke findes dokumentation til støtte for, at Bouygues og Bertelsmann har en stærk fælles interesse.

(57)

I fraværet af en sådan fælles interesse mener Kommissionen, at muligheden for skiftende alliancer mellem minoritetsaktionærer normalt udelukker en formodning om de facto fælles kontrol. I den foreliggende sag bemærker Kommissionen, at det er muligt, at Bouygues og andre minoritetsaktionærer kan stemme i en retning, der er i strid med Bertelsmanns holdning, både i bestyrelsen og på generalforsamlingen.

(58)

Kommissionen bemærker endvidere, at Bertelsmann i tilfælde af uenighed mellem Bouygues og Bertelsmann kun er forpligtet til at beholde sine aktieposter i lock-up-perioden ([lock-up-periodens varighed]). Efter udløbet af denne periode vil Bertelsmann kunne sælge sine aktier ved at give Bouygues fortegningsret til [kapitalinteressernes størrelse] af aktierne. De resterende aktier vil kunne sælges frit [så længe valget af køber ikke giver anledning til konkurrenceproblemer]. I tilfælde af uenighed finder Kommissionen således, at den fusionerede enheds tilstedeværelse ikke vil blive berørt.

(59)

Kommissionen konkluderer derfor, at aftalerne og aktionæraftalen ikke giver anledning til en de facto fælles udøvelse af stemmerettighederne i den fusionerede enhed.

(D) Tilstedeværelsen af en udslagsgivende stemme

(60)

Under alle omstændigheder fastsættes det i punkt 82 i den konsoliderede meddelelse om jurisdiktion, at tilstedeværelsen af fælles kontrol betyder, at der ikke gives nogen udslagsgivende stemme til et af moderselskaberne, da dette ville medføre enekontrol hos virksomheden med den udslagsgivende stemme.

(61)

I det foreliggende tilfælde vil Bouygues kontrollere halvdelen af bestyrelsen, herunder den administrerende direktør (47), som vil have en udslagsgivende stemme. I denne henseende synes Bertelsmanns stemme ikke at være nødvendig for at vedtage Bouygues’ holdning i bestyrelsen, medmindre der er tale om forbeholdte punkter som omhandlet i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen (som ikke kan give fælles kontrol). På tilsvarende måde vil Bertelsmann på generalforsamlingen kun kunne modsætte sig Bouygues’ holdning i forbindelse med forbeholdte punkter som omhandlet i artikel 2.1.4, i aktionæraftalen (som ikke kan give fælles kontrol).

(62)

Som følge af Bouygues’ udslagsgivende stemme vil Bertelsmann derfor ikke have fælles kontrol over den fusionerede enhed.

(E) Enekontrol med den fusionerede enhed

(63)

Som anført ovenfor bemærker Kommissionen, at Bouygues vil have beføjelse til at udpege halvdelen af den fusionerede enheds bestyrelse. Som følge af bestemmelserne i den franske handelslov (48) vil den administrerende direktør for den fusionerede enhed, som vil blive udpeget af Bouygues, i en fastlåst situation have en udslagsgivende stemme. I denne henseende vil Bouygues kunne pålægge den fusionerede enheds bestyrelse sine beslutninger. Kommissionen bemærker, at disse rettigheder giver Bouygues enekontrol over den fusionerede enhed.

(64)

I henhold til bestemmelserne i artikel 2.5, i aktionæraftalen og med undtagelse af punkter, der er forbeholdt i henhold til artikel 2.1.4, i aktionæraftalen (som ikke kan give fælles kontrol), skal Bertelsmann desuden på generalforsamlingerne stemme ifølge Bouygues’ anvisninger. I denne henseende vil Bouygues effektivt kontrollere ca. 46 % af stemmerettighederne på den fusionerede enheds generalforsamling. Ifølge de historiske konsoliderede statistikker, som Bouygues har fremlagt, udgør dette mere end halvdelen af de stemmerettigheder, der faktisk er repræsenteret på generalforsamlingen (49). Som følge heraf har Kommissionen noteret, at Bouygues også de facto vil udøve enekontrol over den fusionerede enhed. I følgende tabel vises de historiske, konsoliderede statistikker over deltagelsesprocenten på generalforsamlingerne i TF1 og M6 siden 2019.

Tabel 1

Historiske konsoliderede statistikker over deltagelsesprocenten på generalforsamlingerne i TF1 og M6

År

Konsolideret deltagelsesprocent

Anslået procentdel af Bouygues' aktiepost

Bouygues' aktiepost i forhold til den samlede konsoliderede deltagelsesprocent

2021

[…] %

46 %

[Over halvdelen] %

2020

[…] %

46 %

[Over halvdelen] %

2019

[…] %

46 %

[Over halvdelen] %

Kilde:

Bouygues' svar på anmodning 1, spørgsmål 3

(65)

Kommissionen mener derfor, at Bouygues vil have enekontrol over den fusionerede enhed såvel retligt som faktisk.

(F) Konklusion vedrørende arten af kontrollen over den fusionerede enhed

(66)

Af ovennævnte grunde finder Kommissionen, at Bouygues vil have enekontrol over den fusionerede enhed.

3.3.2. Konklusion vedrørende de virksomheder, der berøres af transaktionen

(67)

På grund af den eksklusive karakter af Bouygues’ kontrol over den fusionerede enhed finder Kommissionen, at de virksomheder, der berøres af transaktionen, er Bouygues (herunder TF1) som overtagende virksomhed og M6 som overtaget virksomhed.

3.4. Konklusion om transaktionens EU-dimension

(68)

Idet både Bouygues og M6 har mere end to tredjedele af deres omsætning i Frankrig, finder Kommissionen, at transaktionen ikke udgør en fusion med en EU-dimension.

4. KONKLUSION

(69)

Kommissionen har ikke jurisdiktion til at vurdere transaktionen.

(70)

Denne beslutning meddeles Mediaset og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med undtagelse af fortrolige oplysninger eller forretningshemmeligheder.

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«). Med virkning fra den 1. december 2009 er der ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) foretaget en række ændringer, såsom udskiftning af »Fællesskabet« med »Unionen« og »fællesmarkedet« med »det indre marked«. Terminologien i TEUF vil blive anvendt overalt i denne afgørelse.

(2) Konsolideret meddelelse om Kommissionens jurisdiktion i henhold til fusionsforordningen (EUT C 95 af 16.4.2008, s. 1, punkt 129) (»konsolideret meddelelse om jurisdiktion«).

(3) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 134.

(4) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 139.

(5) Se ADLC's analyse af anvendelsen af fusionsforordningen på transaktionen af 3. december 2021, s. 7, og Bouygues' bemærkninger, bilag 1, s. 7.

(6) Opfordring til at handle, side 2-5.

(7) Inklusive M6.

(8) Den første administrerende direktør for den fusionerede enhed er Nicolas de Tavernost, den nuværende formand for M6.

(9) Opfordring til at handle, side 3.

(10) Opfordring til at handle, side 3.

(11) Opfordring til at handle, side 3.

(12) Opfordring til at handle, side 3.

(13) Opfordring til at handle, side 3.

(14) Opfordring til at handle, side 3-4.

(15) Opfordring til at handle, side 4.

(16) Se analysen af fusionsforordningens anvendelighed på ADLC-transaktionen af 3. december 2021, s. 7, og Bouygues' svar på Kommissionens anmodning om bemærkninger (»Bouygues' bemærkninger«), bilag 1, side 4.

(17) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 3.

(18) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 6.

(19) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 7.

(20) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 7.

(21) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 4.

(22) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 7-8.

(23) Bouygues' bemærkninger, bilag 1, side 9.

(24) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 62.

(25) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 65.

(26) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 74.

(27) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 74-76.

(28) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 82.

(29) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 82.

(30) Konsolideret meddelelse om jurisdiktion, punkt 82.

(31) Denne forpligtelse omfatter ikke de uafhængige bestyrelsesmedlemmer foreslået af Bouygues eller Bertelsmann.

(32) Den franske handelslov, artikel L.225-37.

(33) Bouygues bekræfter, at disse tærskler kun er blevet overskredet af TF1 tre gange siden 2011 og aldrig er blevet overskredet af M6. Som svar på anmodning 1 bekræftede Bouygues desuden, at konsolidering af historiske data mellem grupperne TF1 og M6, hvor det er relevant, ikke fører til yderligere overskridelse af tærsklerne i artikel 2.1.4 (se anmodning 1, svar på spørgsmål 2 og bilag). Kommissionen mener derfor, at tærsklerne er høje nok til, at Bertelsmann ikke kan nedlægge veto vedrørende den fusionerede enheds strategiske beslutninger.

(34) Aktionæraftalen, artikel 2.3.

(35) I henhold til artikel 3.2, i aktionæraftalen skal Bertelsmann, undtagen i særlige tilfælde bevare sine kapitalandele i den fusionerede enhed i [en bestemt varighed] (»lock-up-periode«).

(36) Aktionæraftalen, artikel 2.3.

(37) Aktionæraftalen, artikel 2.1.2.

(38) Aktionæraftalen, artikel 2.3.

(39) Aktionæraftalen, artikel 2.2.1.

(40) Aktionæraftalen, artikel 2.2.1. Desuden bekræftede Bouygues i sit svar på anmodningen om oplysninger i anmodning 1, at aftalerne giver Bouygues mulighed for at ændre forretningsplanen på kort sigt og annullere det første budget (se anmodning 1, svar på spørgsmål 5(b)).

(41) Aktionæraftalen, artikel 2.1.2.

(42) Aktionæraftalen, artikel 2.2.1.

(43) Se nedenfor, punkt (61).

(44) Se anmodning 1, svar på spørgsmål 1.

(45) Opfordring til at handle, side 3.

(46) Bouygues bekræftede i sit svar på anmodning 1, at de koncerninterne forbindelser mellem M6 og Bertelsmann skal ophøre (se anmodning 1, svar på spørgsmål 4(b)). Bouygues påpeger imidlertid, at den fusionerede enhed som enhver anden virksomhed kan købe indhold eller tjenester fra Bertelsmanns datterselskaber på markedsvilkår.

(47) Den Europæiske Unions Ret har allerede fastslået, at uafhængige repræsentanter, der udpeges af en aktionær, med henblik på fusionsforordningen nødvendigvis vil tage hensyn til opfattelsen hos den person, der har udpeget dem (jf. dommen i Den Europæiske Unions Ret af 23. februar 2006, sag T-282/02, Cementbouw Handel & Industrie mod Kommissionen, præmis 74). Medmindre der foreligger bevis for det modsatte, mener Kommissionen, at de to uafhængige medlemmer af den fusionerede enheds bestyrelse, der er udpeget af Bouygues, vil handle i overensstemmelse med Bouygues' interesser.

(48) Den franske handelslov, artikel L.225-37.

(49) Se anmodning 1, svar på spørgsmål 3.

23.1.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 23/24

Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer efter godkendelse af en ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

(2023/C 23/07)

Europa-Kommissionen har godkendt denne ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1)

Ansøgningen om godkendelse af denne ændring af mindre omfang findes i Kommissionens eAmbrosia-database

ENHEDSDOKUMENT

»MANTECADAS DE ASTORGA«

EU-nr.: PGI-ES-0311-AM01 – 19.2.2021

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse

»Mantecadas de Astorga«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 2.3. Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Mantecadas de Astorga« er en konfekturevare, der fremstilles ved at bage en blanding af følgende basisingredienser: universalhvedemel, hønseæg, smør, svinefedt og sukker.

Produktet skal have følgende morfologiske, organoleptiske og fysisk-kemiske egenskaber:

Morfologiske:

Mantecadas fremstilles altid i små, åbne, kvadratformede husholdnings kraftpapirkasser med foldede sider.

Når produktet bages, hæver blandingen til en rund form uden hårde kanter, der flyder over toppen af kassen og således giver en »dryppeeffekt«, der er kendt som lágrima de la mantecada (mantecadatåren). Denne del af produktet kan være mørkebrun, men aldrig brændt.

Bunden af kassen skal være let brun, men ikke brændt.

Efter bagning skal hver mantecada i sin kasse veje mellem 25 g og 35 g.

Organoleptiske:

Toppen af produktet skal være fast, gyldenbrun og afrundet med synlige sukkerkorn på overfladen.

Det skal være muligt nemt at fjerne kassen fra kagen og kun efterlade et par få mørkebrune krummer på denne, og produktet må ikke være gennemvædet af fedt.

Kagens indre skal være blød og svampet.

Krummens farve kan variere fra lys beige til gul afhængigt af farven på det smør og de æg, der er anvendt.

Smagen er overvejende sød med en stærk smag og aroma af smør og æg. Sukkeret på overfladen skal være synligt, når produktet spises. Fedtindholdet i mantecada skaber en vis fugtighed i munden, hvilket får produktet til at virke endnu mere luftig. Kagens indre er blød i ganen.

Fysisk-kemiske:

—	vandindhold: mindst 13 % og højst 19 %

—	proteinindhold: mindst 6 %

—	fedtindhold: mindst 20 % og højst 27 %

—	kulhydrater (glukose): mindst 45 %

—	aske: højst 1,70 %

—	vandaktivitet (aw): mindst 0,7 og højst 0,9

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Mantecadas de Astorga« fremstilles udelukkende af følgende ingredienser i de angivne mængder: universalhvedemel på en styrke mellem 100 og 150 erg og en P/L-andel på mellem 0,28 og 0,60 (30 % [± 4 %]), hønseæg i skal eller pasteuriserede (23 % [± 3 %]), fedt (23 % [± 3 %]) i form af smør og svinefedt (6 %-7,8 %) og sukker i form af hvid sukker (20 % [± 4 %]). Der kan eventuelt tilsættes andre mindre ingredienser, som f.eks. honning, glukosesirup, dextrose, invertsukker og andet, forskellige typer af sukker (højst 3 % af den samlede sukkermængde), også smørsmag, fugtighedsbevarende midler, hævemidler, emulgatorer og tilladte konserveringsmidler.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen, navnlig opskumning af fedt, piskning af æg og sukker, tilberedning af blandingen, fyldning i forme, overhældning af sukker på overfladen og bagning finder sted i det geografiske område, jf. punkt 4.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Produktet skal emballeres i den samme (registrerede) virksomhed, hvor det er fremstillet i trækasser, dåser eller papæsker, enten færdigpakket eller bulkpakket i plastikposer. Emballagen kan være lukket på flere forskellige måder.

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Enhver emballage, hvori produktet afsendes til forbrug, skal være påført et nummereret certificeringsmærke, som skal indeholde EU's BGB-symbol og betegnelsen »Mantecadas de Astorga« sammen med den beskyttede geografiske betegnelses eget logo.

Etiketterne skal påføres i emballeringsvirksomheden på en sådan måde, at de ikke kan genanvendes.

BGB's eget logo er:

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktet, der skal omfattes af den beskyttede geografiske betegnelse »Mantecadas de Astorga«, fremstilles og emballeres i følgende kommuner i provinsen León:

Astorga, Brazuelo, San Justo de la Vega og Valderrey.

5. Tilknytning til det geografiske område

Der er blevet ansøgt om beskyttelse af »Mantecadas de Astorga« på grund af produktets omdømme, der er baseret på en særlig fremstillingsmetode og den traditionelle opskrift, som er særlig for det afgrænsede geografiske område og stadig anvendes i dag.

Menneskelige faktorer i vid udstrækning og især det arbejde, som cajilleras (personer, der laver æskerne) udfører, bidrog til populariteten. Disse kvinder lavede cajillas, papiræskerne, som mantecadas typisk blev bagt i. I Astorgas gamle muromkransede by er de afbildet på muren, hvilket skete i 2016, og dette er en kopi af et billede, der blev taget i 1927, og som alle besøgende stopper op for at fotografere. Det er et bevis på den stærke forbindelse mellem mantecadas og byen.

Produktets egenskaber skyldes også dets geografiske oprindelse med hensyn til særlig lokal viden, hvilket betyder, at den traditionelle opskrift stadig anvendes i dag. Anvendelsen af smør er det mest karakteristiske aspekt ved fremstillingen af mantecada, og det er det, som adskiller mantecadas fra andre typer af spanske sukkerbrødskager(bollos, bizcochos og magdalenas), der normalt fremstilles med andet fedt og/eller olie, og som giver dem deres gule farve og karakteristiske smøragtige duft.

Opskriften, der varierer i henhold til mængden af æg og smør, og hver bagers særlige kendskab til den perfekte sammensætning og anvendte metode, der er blevet overleveret gennem generationer frem til i dag, er også vigtig.

Den endelige unikke egenskab er fyldning af blandingen i form og bagning ved en moderat temperatur for at sikre, at den flyder over for at danne »mantecada-tåren«.

Seneste henvisninger, der bekræfter omdømmet for »Mantecadas de Astorga«, omfatter:

Den 15. juli 2021 blev der i RTVE's (Radiotelevisión Española) program España Directo (34 m, 30 s) berettet om mantecadas med en beskrivelse af disse som en dessert, der har gjort byen Astorga i León internationalt berømt, og som viste, hvordan disse fremstilles i henhold til en opskrift, der er mere end 200 år gammel og stadig anvendes i dag (https://www.rtve.es)/.

Omdømmet for mantecadas fra León er også fremhævet i artiklen i Condé Nast Traveler med titlen »Por qué León debería ser Capital Gastronómica 2018«, der blev udgivet den 13. oktober 2017 til fordel for León: »på grund af dens botillo del Bierzo, dens cecina de León, dens lechazo, dens ternera del Bierzo, dens mantecadas de Astorga, (…)«.

Det bemærkes, at produktet er opført i forskellige officielle kataloger for kvalitetsfødevarer som f.eks. Inventario Español de Productos Tradicionales [spansk traditionel produktfortegnelse], der blev offentliggjort af Ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer i 1996 og Inventario de Productos Agroalimentarios de Calidad de Castilla y León [Fortegnelse over landbrugsfødevarer af høj kvalitet fra regionen Castilla y León], der blev offentliggjort af regeringen for den selvstyrende region Castilla y León (2001).

I 2006 blev der i anledning af toårsdagen for tildeling af BGB til »Mantecadas de Astorga« udstedt et poststempel af Correos, Spaniens befordringspligtige postvirksomhed, med eget logo og symbol.

Der er også mange historiske henvisninger til »Mantecadas de Astorga«:

Den første litteraturhenvisning går tilbage til det 18. århundrede og angiver, at en mulig kilde til opskriften for »Mantecadas de Astorga« kan være Juan de la Mata, konditor ved hoffet fra Matalavilla, i kommunen Sil de Arriba, Montañas og kongeriget León og stiftet Oviedo", hvis bog Arte de Repostería [Konditorkunsten], der er udgivet i Madrid i 1747 af António Martín, indeholder opskriften. En nyere udgave blev udgivet i La Olmeda, Burgos, i 1992.

I arkivet fra 1805 i Astorgas stift henvises der til »Mantecadas de Astorga« som en juledessert, der fremstilles af konditorerne Máximo Matheo og Francisco Calbo.

Der er mange henvisninger, der angiver, at opskriften stammer fra en nonne fra Sancti Spiritus-klostret i Astorga, der senere forlod klostret og gjorde produktet kendt. Ifølge visse udgaver kan det have været María Josefa Gonzáles Prieto, der blev gift med Tomás Rubio den 9. november 1851.

Diccionario Doméstico. Tesoro de las familias o Repertorio Universal de Conocimientos útiles [Husholdningsordborg, Familietesaurus og kompendium for nyttig viden] af Don Balbino Cortés y Morales (1876) indeholder en opskrift på »Mantecadas de Astorga« med bemærkning om, at dette er en kendt dessert.

I »Bailly-Bailliere Almanac« fra 1891, der henviser til byen Astorga på side 1495, nævnes der 12 fabrikker, der fremstiller mantecada.

I »Riera Almanac« fra 1901 henvises der til 11 fabrikker, der fremstiller mantecada i Astorga på side 1167.

Den nye »Bailly-Bailliere Almanac« fra 1916 henviser på side 3179 til ni producenter af mantecada i Astorga og indeholder også annoncer for to af dem. Der siges om Astorga, at byen »er kendt for sin fremstilling af chokolade og mantecadas«.

Ifølge byens handelskammer var mængden af »Mantecadas de Astorga« der blev transporteret på de spanske jernbaner i 1930 (det nordlige og vestlige spanske jernbaneselskab) 188 710 kg.

I en af Benito Pérez Galdós (1843-1920) mest berømte romaner Fortunata y Jacinta (1886-87), nævnes Mantecadas de Astorga og La Maragatería:

»(…) Udefra kunne Jacinta se tønder af oliven i pyramider i en etages højde, altre, der var lavet af marcipanæsker, trofæer af druer og triumfbuer dækket med klynger af dadler. (…) Længere væk var mantecadas fra Astorga, der blev velsignet af Hans Hellighed Pave Pius 9. (…)«

»(…) Don Pedro Manuel de Jáuregui (…). En borger fra provisnen Leon modtog kasser med æg og andre fjerkræsprodukter. (…) I julesæsonen modtog Jáuregui også skibsladninger af mantecadas fra Astorga, og alle sælgerne fra La Maragatería, der var i Madrid ville tage derhen for at bestille og betale. (…)«

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.itacyl.es/documents/20143/342640/1_%2830-09-20%29+3+-+Pliego+Mant++Modif.pdf/4cf68d91-ad5e-f535-f31f-1a901b22ee85?t=1603287920636

(1) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 23

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 23. januar 2023

Indhold		Side
	II Meddelelser
	FÆLLES ERKLÆRINGER
	Europa-Parlamentet Rådet Europa-Kommissionen
2023/C 23/01	Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 23/02	Euroens vekselkurs — 20. januar 2023	8
2023/C 23/03	Resumé af kommissionens afgørelse af 19. januar 2022 om afvisning af dens kompetence i henhold til artikel 1 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (Sag C.1887 — Mediaset — artikel 265 Opfordring til at handle) (meddelt under nummer C(2022) 307) ( 1 )	9
2023/C 23/04	Meddelelse om Elfenbenskystens og Madagaskars anvendelse af systemet med registrerede eksportører i henhold til henholdsvis den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Elfenbenskysten og den foreløbige ØPA mellem EU og det østlige og sydlige Afrika	19

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0826
JPY	japanske yen	140,86
DKK	danske kroner	7,4391
GBP	pund sterling	0,87600
SEK	svenske kroner	11,1655
CHF	schweiziske franc	0,9962
ISK	islandske kroner	154,30
NOK	norske kroner	10,7135
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,922
HUF	ungarske forint	395,88
PLN	polske zloty	4,7100
RON	rumænske leu	4,9258
TRY	tyrkiske lira	20,3566
AUD	australske dollar	1,5619
CAD	canadiske dollar	1,4583
HKD	hongkongske dollar	8,4775
NZD	newzealandske dollar	1,6852
SGD	singaporeanske dollar	1,4311
KRW	sydkoreanske won	1 336,47
ZAR	sydafrikanske rand	18,5770
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3425
IDR	indonesiske rupiah	16 367,67
MYR	malaysiske ringgit	4,6395
PHP	filippinske pesos	58,958
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	35,455
BRL	brasilianske real	5,6271
MXN	mexicanske pesos	20,4865
INR	indiske rupee	87,8170

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2023/C 23/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10959 — SATS / TEMASEK / PH 243WFS) ( 1 )	20
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 23/06	Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af traditionelle benævnelser i vinsektoren i henhold til artikel 28, stk. 3, og artikel 34 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation Landwein, Qualitätswein, Kabinett/Kabinettwein, Spätlese/Spätlesewein, Auslese/Auslesewein, Strohwein, Schilfwein, Eiswein, Ausbruch/Ausbruchwein, Trockenbeerenauslese, Beerenauslese/Beerenauslesewein	22
2023/C 23/07	Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer efter godkendelse af en ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012	24


	(1) EØS-relevant tekst.