30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/1

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om regionernes og byernes tilstand i Den Europæiske Union

(2022/C 498/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

DER HENVISER TIL:

—

sin årlige EU-rapport om regionernes og byernes tilstand, som er udarbejdet på grundlag af en inkluderende, faktuel og evidensbaseret tilgang, hvor der bl.a. er taget højde for de lokale og regionale repræsentanters synspunkter som afspejlet i det regionale og lokale barometer, der inddrager mange forskellige partnere og institutioner (1), og som giver de politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau dokumentation for og vigtige anbefalinger om de mest presserende udfordringer i det kommende år,

—	resultatet af konferencen om Europas fremtid og de mange forslag af direkte relevans for de lokale og regionale myndigheder, som er afgørende for at tage hånd om borgernes bekymringer,

—	kommissionsformandens tale om Unionens tilstand i 2022, som hun holdt den 14. september 2022, og hensigtserklæringen til formændene for Europa-Parlamentet og Rådet;

OG UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

—

den ulovlige og uberettigede russiske krig mod Ukraine har forårsaget og forårsager død og ødelæggelse og tvinger millioner af mennesker til at forlade deres hjem for enten at flytte til et andet sted i Ukraine eller til Den Europæiske Union, især de østlige medlemsstater, hvor de lokale og regionale myndigheder er de første til at yde bistand,

—

konsekvenserne af krigen i Ukraine, der kommer oven i virkningerne af klimaændringerne, følgevirkningerne af covid-19-pandemien og handelsforstyrrelserne, udgør også en stor belastning for mange husholdninger, små og mellemstore virksomheder og lokale og regionale myndigheder overalt i EU som følge af det store yderligere pres på energi- og fødevarepriserne og den stadigt stigende inflation;

understreger, at det er bekymrende, at RU's årlige EU-rapport om regionernes og byernes tilstand viser en voksende territorial kløft i EU som en konsekvens af følgerne af covid-19-pandemien, krigen i Ukraine og de stadig hurtigere klimaændringer;

beklager, at formanden for Kommissionen i sin tale om Unionens tilstand hverken anerkendte de lokale og regionale myndigheders aktive og centrale rolle i håndteringen af disse udfordringer eller behovet for en højere grad af flerniveaustyring i EU's politikudformning og samhørighed som det overordnede mål for EU, sådan som det er fastlagt i Maastrichttraktaten, hvormed nærhedsprincippet blev indført og RU oprettet;

advarer om, at inflationen ikke rammer alle områder lige hårdt og indebærer en risiko for, at de eksisterende territoriale, sociale og økonomiske uligheder forværres. De højere energi- og transportomkostninger har alvorligere konsekvenser for sårbare befolkningsgrupper. Borgerne i lavindkomstregioner mærker prisstigningerne på basale varer og råvarer forholdsvist mere med en lurende risiko for fattigdom;

understreger betydningen af grænseoverskridende samarbejde for at uddybe Den Europæiske Union yderligere i social, økonomisk og administrativ henseende. En tredjedel af EU's befolkning bor i grænseregioner, hvor større byer eller økonomiske centre ofte ligger på den anden side af grænsen. Dette uudnyttede potentiale på områder som sundhedsvæsen, krisestyring, energiforsyning, mobilitet, uddannelse og arbejdskraft skal udnyttes bedre og fremmes særskilt;

opfordrer Den Europæiske Union til at støtte byer og regioner i EU og Ukraine og deres indsats for at håndtere de udfordringer, der er blevet udløst af krigen. Genopbygningen af Ukraine er en nødvendighed, en moralsk pligt og en investering for Den Europæiske Union. Processen skal foregå efter OECD's princip om bedre genopbygning (»Build back better«) og sikre bæredygtige, grønne og digitale tilgange til integreret territorial udvikling. Såvel genopbygningen af Ukraine som eftervirkningerne af krigen og pandemien i EU vil kræve en klar omprioritering inden for den nuværende flerårige finansielle ramme. Allerede i dag er den økonomiske situation i byer, regioner og EU's medlemslande spændt. Genopbygningen af Ukraine skal også ledsages af et arbejde for at fremme lokalt demokrati, der er baseret på stærke partnerskaber med lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union. En decentraliseret genopbygningsproces vil også give ukrainerne et fremtidsperspektiv i deres land og dermed begrænse yderligere migrationsstrømme. Samtidig fordømmer RU hindringer for, at ukrainske borgere kan migrere, og anmoder om, at Rådets direktiv 2001/55/EF (2) om midlertidig beskyttelse hurtigst muligt revideres med henblik på at give flygtninge en opholdsgaranti på mere end tre år;

mener, at støtten til ukrainske flygtninge bør anspore til at gennemføre en reform af EU's migrations- og asylsystem baseret på solidaritet, incitamenter for en retfærdig byrdefordeling, respekt for de grundlæggende rettigheder og beskyttelse af de ydre grænser. En sådan reform er endnu mere presserende i lyset af, at de skyhøje fødevarepriser overalt i verden kan sætte gang i en strøm af migranter til EU's byer og regioner;

understreger, at de lokale og regionale myndigheder også er ramt af de voldsomt stigende energiregninger for offentlige tjenester og inflationens indvirkning på offentlige indkøb og lønninger. De lokale og regionale myndigheder skal betragtes som aktive partnere i energisparekampagner, i nye projekter for produktion af vedvarende energi og i beredskabsplanerne i tilfælde af energiafbrydelser, således at der indtænkes lokale forhold og løsninger på tværs af grænser. Udvalget peger desuden på potentialet i lokal produktion af vedvarende energi med det formål at diversificere EU's energimiks og mindske vores afhængighed af tredjelande. Udvalget tilskynder til, at EU's finansieringsordninger og regler for offentlige indkøb og statsstøtte justeres, så lokale investeringsplaner også kan gennemføres i tider med høj inflation;

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger for at støtte de lokale og regionale myndigheder i deres indsats for at afbøde energikrisens virkninger for husholdninger, sårbare lokalsamfund og lokale små og mellemstore virksomheder og holde de offentlige tjenester i gang, herunder ved at tildele dem en del af skatteindtægterne fra energiselskabernes ekstraordinært store fortjenester;

opfordrer Kommissionen til med det samme at foreslå et prisloft gældende i hele EU på al import af gas til Den Europæiske Union og til at bakke op om, at gaspriserne afkobles fra energipriserne, hvilket vil hjælpe med til at mindske inflationspresset;

10.

opfordrer Den Europæiske Union til at udvikle en EU-sundhedspolitik under overholdelse af nærhedsprincippet, der styrker EU's kriseberedskab og evne til at håndtere sundhedstrusler, og som støtter kommunernes og regionernes arbejde med at forbedre folkesundheden, forebygge sygdomme og fjerne sundhedsrisici;

11.

forstår, at byer og regioner skal have mulighed for at udnytte NextGenerationEU bedst muligt og fokusere på langsigtede investeringer. Derfor er det nødvendigt at revurdere reglerne for den økonomiske styring, og tidshorisonten for genopretningsforanstaltningerne bør forlænges, indtil den makroøkonomiske situation i EU's regioner er som før covid-19;

12.

opfordrer på den baggrund, og på baggrund af at covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine hindrer vores regioner og byer i at gennemføre en solid genopretning, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at ændre de finansielle bestemmelser med henblik på at forlænge REACT-EU-projekternes certificeringsfrister i overensstemmelse med tidsplanen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, idet man ved at optimere anvendelsen af EU-midlerne kan sikre en dybtgående genopretning i vores territorier;

13.

bifalder på den baggrund udmeldingen fra Kommissionens formand om en reel midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme. I forbindelse med denne midtvejsrevision bør samhørighedspolitikken styrkes til trods for den aktuelle implementeringsgrad og den lave finansielle gennemførelse, der primært skyldes covid-19-pandemien og konkurrencen med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Midtvejsrevisionen bør desuden være en lejlighed til at oprette en ny europæisk fond til at håndtere uventede kriser, i første omgang krigen i Ukraine, efter metoden med delt forvaltning. De fortsatte finansielle overførsler fra samhørighedspolitikken til kriseindsats betyder nemlig, at det er vanskeligt for samhørighedspolitikken at løfte den opgave, som er fastlagt i EU-traktaterne;

14.

opfordrer til, at der med det samme tages hul på overvejelserne om den fremtidige samhørighedspolitik, og at der anlægges en inkluderende tilgang dertil med inddragelse af alle interessenter og borgere. Det er meningen, at Samhørighedsalliancen skal fungere som den fælles platform for debat og udveksling, der inddrager EU-institutionerne i en konstruktiv dialog med byer og regioner. RU opfordrer til, at princippet om »ikke at skade samhørigheden« anvendes i alle relevante EU-politikker, bl.a. ved at foretage systematiske territoriale konsekvensanalyser og gøre noget ved udviklingsgab i områder med særlige demografiske og geografiske udfordringer, og udvalget ser gerne et tæt samarbejde med Kommissionen om definitionen af dette princip;

15.

er enig med Europa-Parlamentet i at gå videre med øpagten og en EU-dagsorden for øer i stil med bypagten og den fremtidige pagt for landdistrikterne med deltagelse af de vigtigste interessenter, dvs. nationale, regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale aktører, civilsamfundet, den akademiske verden og NGO'er. Udvalget minder Kommissionen om behovet for at foretage en undersøgelse af de forskellige situationer, som øområderne i Den Europæiske Union står i;

16.

fremhæver, at 43 % af EU-borgerne mener, at de lokale og regionale myndigheder er centrale for klimaindsatsen (en stigning på 10 % fra 2019 til 2021 i perioden med covid-19-nedlukninger og genopretning), og at 160 byer i 21 medlemsstater har fremlagt planer for tilpasning inden for rammerne af borgmesterpagten for klima og energi. RU opfordrer andre kommuner og regioner til at følge disse eksempler på bedste praksis;

17.

opfatter tilpasning, reaktionen på klimakrisen samt bevarelse og genopretning af miljøet som centrale elementer for udviklingen af mere modstandsdygtige og bæredygtige samfund og økonomier, og mener, at indsatsen skal tilrettelægges lokalt i overensstemmelse med områdernes specifikke behov og karakteristika. RU gentager derfor sin opfordring til, at de lokale og regionale myndigheder modtager lettere adgang til midler fra EU-fondene til gennemførelsen af politikker knyttet til den grønne pagt;

18.

opfordrer til, at den fælles indsats for at bekæmpe klimaændringerne styrkes på EU-niveau og nationalt niveau, idet næsten 50 mio. mennesker i EU har været berørt af naturkatastrofer i de seneste 40 år med gennemsnitlige økonomiske tab på 12 mia. EUR om året. Samtidig bliver det stadig vigtigere at koble klima-, miljø- og socialpolitikker sammen for at sikre, at ingen borgere og ingen områder lades i stikken, efterhånden som tempoet i den nødvendige grønne omstilling sættes i vejret. I den forbindelse understreger udvalget, at der er behov for at beskytte, omlægge og tilpasse regionale og lokale infrastrukturer for at blive bedre til at håndtere klimafænomener, der tiltager i styrke og har konsekvenser for borgerne, de regionale økonomier, vigtige infrastrukturer og forsyningskæder;

19.

bifalder, at Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand bebuder en fordobling af EU's kapacitet til brandslukning;

20.

bemærker, at byerne har en meget stor interesse i at deltage i EU's mission vedrørende klimaneutrale og intelligente byer, og efterlyser en mere inkluderende tilgang til den digitale omstilling og omstillingen inden for mobilitet, herunder ved at optrappe foranstaltningerne for at fremme dekarboniseringen, skiftet i transportform i byområder og konnektiviteten mellem by og land for at udgå en yderligere forværring af de eksisterende regionale uligheder;

21.

opfordrer til, at de subnationale myndigheder inddrages fuldt ud i EU's delegation til UNFCCC COP27 og FN's CBD COP15 via RU's medlemmer. RU understreger, at COP27 vil være en lejlighed til formelt at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle i at højne ambitionsniveauet og fremskynde indsatsen inden for klimamodvirkning, -tilpasning og -finansiering, og udvalget gentager opfordringen til at medtage de lokale og regionale bidrag som supplement til de nationalt bestemte bidrag;

22.

opfordrer til en grundig revision af forordningen om forvaltningen af energiunionen med det sigte at fastsætte et grundlag for en systematisk inddragelse af byer og regioner i planlægningen og gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner. Denne revision bør også være en lejlighed til at etablere en omfattende EU-ramme for at bekæmpe energi- og mobilitetsfattigdom;

23.

understreger, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten er vigtige i forhold til at understøtte den grønne og digitale omstilling og nå verdensmålene for bæredygtig udvikling. Byer står for næsten 75 % af det samlede energiforbrug, 70 % af al CO2-udledning, 70 % af foranstaltningerne til at modvirke klimaændringerne og 90 % af klimatilpasningen, og med et hastigt stigende antal lokale og regionale myndigheder, som forpligter sig til handling, skal disse myndigheder inddrages som fuldgyldige partnere i udviklingen og gennemførelsen af initiativerne under den grønne pagt, navnlig på politikområder som boliger, bygningsrenovering, vedvarende energi, bæredygtig mobilitet og grønnere byer, og i initiativer som det nye europæiske Bauhaus;

24.

gentager i denne sammenhæng sin efterlysning af en europæisk boligstrategi, der skal have til formål at skabe flere bæredygtige, sociale boliger og nødboliger til overkommelige priser. Strategien, som skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, bør først og fremmest sikre, at der i det europæiske semester og de nationale reformprogrammer medtages et kvantitativt mål for nationale offentlige investeringer i bæredygtige, sociale boliger og nødboliger til overkommelige priser i alle EU-medlemsstater. Den bør også fremme adgangen til private investeringer ved at medtage sociale boliger og nødboliger til overkommelige priser i den fremtidige sociale EU-klassificering;

25.

gentager, at det er nødvendigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i evalueringen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner, så det også sikres, at genopretningsmidlerne anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde. Til trods for at retsgrundlaget for instrumentet er samhørighedspolitikken, har disse myndigheder hidtil været alt for lidt inddraget i mange medlemsstater, hvilket har skabt faldgruber for en effektiv gennemførelse og en risiko for, at de nationale planer ikke er forenelige med de regionale og lokale prioriteter og udviklingsstrategier;

26.

henleder opmærksomheden på den vedvarende og store innovationskløft. 19 af de 20 regioner, der bruger flest penge på forskning og udvikling (F&U), er mere udviklede, mens to tredjedele af de 50 regioner med de laveste udgifter på området er mindre udviklede. RU fremhæver det store potentiale for, at pilotprojektet »Partnerships for Regional Innovation« kan støtte udviklingen af stedbaserede løsninger og oprettelsen af bottom-up-»territoriale missioner« som led i EU's nye innovationsdagsorden, og understreger samtidig vigtigheden af knudepunkterne for det europæiske forskningsrum (EFR);

27.

understreger, at den digitale omstilling som et tværgående element spiller en rolle i bestræbelserne på at overvinde kløften i Europa, og at digital samhørighed er en nødvendighed. Med den nye »missionstilgang« til politikudformning skal samhørighedspolitikken fortsat understøtte de langsigtede mål (EU-mål) i fremtiden. En bæredygtig genopretning og modstandsdygtige samfund kræver, at de digitale kløfter overvindes ved hjælp af omfattende og inklusive strategier, hvor alle myndighedsniveauer deltager;

28.

understreger, at den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for unge mellem 15-29 år i EU i 2021 lå på 13 %, hvilket er et fald på 0,9 procentpoint i forhold til 2020, men med store regionale forskelle, idet ungdomsarbejdsløsheden er højere i regioner i Spanien, Grækenland og Italien. På den baggrund opfordrer RU Kommissionen til at fremlægge forslag til at afhjælpe langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden, som begge er blevet forværret som følge af krisen. Samtidig understreger udvalget, at det haster med at gøre noget ved de kønsbestemte forskelle inden for beskæftigelse. Det advarer endvidere mod den voksende risiko for fattigdom, herunder fattigdom blandt børn;

29.

bifalder opfordringen fra Kommissionens formand til mere solidaritet mellem generationerne og understreger RU's førende rolle, når det gælder inddragelse af de unge og ungdomsorganisationer i udformningen af Europas fremtid, især via udviklingen af et EU-charter om unge og demokrati;

30.

noterer sig, at andelen af folkevalgte kvinder i perioden 2011-2020 blev større på alle politiske niveauer, fra lokalt til nationalt niveau, men beklager, at kvinder stadig kun udgør en tredjedel af samtlige folkevalgte på alle niveauer. I 2021 var der kun lige mange mænd og kvinder blandt de valgte kandidater i 16 ud af 285 regionale forsamlinger i EU. RU erkender, at der også i dets egen sammensætning er lang vej til en lige balance mellem kønnene, og det forventer, at medlemsstaterne vil tage fat på dette spørgsmål. RU vil derfor sætte gang i overvejelser om, hvordan man kan øge kvinders deltagelse i udvalgets arbejde, øge antallet af kvinder i lederstillinger i udvalget, og øge andelen af kvindelige medlemmer og opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der er rettet mod at sætte kvinder i lokal og regional politik i stand til at overvinde forskelsbehandlingen i den politiske verden og fjerne de hindringer, som kvinder støder på undervejs, herunder stereotype opfattelser;

31.

opfordrer kraftigt medlemsstaterne til med fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder at iværksætte alle de nødvendige foranstaltninger for hurtigt at nå det mål, der er fastsat i EU-direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Udvalget understreger samtidig, at det er vigtigt, at alle EU-medlemsstater ratificerer Istanbulkonventionen, som er Europarådets traktat, der har til formål at etablere en omfattende ramme i hele Europa for at beskytte kvinder mod alle former for vold og forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet;

32.

mener, at kommunernes og regionernes rolle som arbejdsgivere og som leverandører og rekvirenter af velfærdstjenester er afgørende for den sociale samhørighed, ligestillingen og beskæftigelsen i Europa. Der er behov for en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter, kommunerne og regionerne i udviklingen og gennemførelsen af EU-initiativer på det sociale område, hvis foranstaltningerne skal få en hensigtsmæssig og reel indvirkning på gennemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det europæiske semester spiller en afgørende rolle, og det lokale og regionale niveau skal have ejerskab over beslutningerne og ansvaret for, hvordan de fælles mål skal nås. En territorial dimension og målene for bæredygtig udvikling bør også indgå i en reform af semestret;

33.

støtter Europa-Parlamentets opfordring til et konvent til revision af traktaterne, som Kommissionens formand støttede i sin tale om Unionens tilstand. RU bør inddrages fuldt ud i konventet for at repræsentere folkevalgte lokale og regionale repræsentanter i EU, og udvalget er fast besluttet på at fremme aktiv nærhed og samarbejde tættere med regionale parlamenter og sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder. Flerniveauforvaltning er en forudsætning for en inkluderende og effektiv beslutningsproces i EU med særlig fokus på regioner med lovgivningsbeføjelser og deres retmæssige kompetencer. I den sammenhæng glæder RU sig over Kommissionens meddelelse om, at borgerforsamlinger og andre former for deltagelsesdemokrati skal inddrages i politikudformningen i EU, idet det dog fremhæver den rolle, som demokratisk valgte repræsentanter, der er ansvarlige over for deres vælgere, spiller, og udvalget giver tilsagn om at spille en aktiv rolle i disse processer;

34.

har planer om at foreslå konkrete foranstaltninger rettet mod den territoriale dimension af EU's politikker i forbindelse med opfyldelsen af EU's overordnede samhørighedsmål. Udvalget vil i den sammenhæng også tage hensyn til forslagene fra konferencen om Europas fremtid samt grænseregioners og udkantsområders særlige behov;

35.

pålægger sin formand at fremsende den årlige EU-rapport om regionernes og byernes tilstand og denne resolution til formændene for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd samt til stats- og regeringscheferne for de 27 EU-medlemsstater og opfordrer de regionale og lokale folkevalgte politikere i EU til at formidle rapporten til borgerne og de lokale medier.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) https://cor.europa.eu/da/our-work/Pages/State-of-Regions-and-Cities-2022.aspx?origin=spotlight

(2) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/6

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — På vej mod en makroregional strategi for Middelhavsområdet

(2022/C 498/02)

Ordfører:

Nikola DOBROSLAVIĆ (HR/EPP)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Makroregionale strategiers bidrag til territorial samhørighed, lokalt demokrati og samarbejde ved de ydre grænser

mener, at makroregioner spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU og de nære nabolande ved at sætte grænseområder i stand til i fællesskab at håndtere specifikke og fælles udfordringer gennem udveksling og samarbejde samt gennemførelse;

understreger, at denne tilgang sikrer større sammenhæng og komplementaritet mellem de politikker, tiltag og finansieringsprogrammer, der gennemføres på de forskellige forvaltningsniveauer i et bestemt geografisk område. Dermed bidrager makroregionerne ved at fremme forvaltning på flere myndighedsniveauer til større politisk gennemslagskraft og effekt;

minder om, at makroregionale strategier er baseret på princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at regioner i og uden for EU skal spille en central rolle i udviklingen og opbygningen af dem og i definitionen af deres fælles mål sammen med EU's medlemsstater og andre berørte lande;

bemærker, at Middelhavsområdet omfatter flere kandidatlande og potentielle kandidatlande såvel som tredjelande, og understreger, at makroregionerne har stor betydning med hensyn til at styrke samarbejdet på tværs af EU's ydre grænser. Dette samarbejde er nødvendigt for at tackle fælles udfordringer og også med henblik på at inddrage lande uden for EU i et dybere og bredere samarbejde med Unionen;

minder om vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet (1);

minder om ARLEM's rapport om »En samhørighedsstrategi for Middelhavsområdet« (2014), som opridser forudsætningerne for overvejelserne om en makroregional forvaltningsramme for Middelhavsområdet, med udgangspunkt i principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer og en progressiv og geometrisk variabel struktur;

minder ligeledes om, at Rådet for Den Europæiske Union (2) har tilkendegivet, at det er åbent for at overveje fælles initiativer til fastlæggelse af nye makroregionale strategier.

En makro-Middelhavsregion — et vigtigt redskab til at imødegå udfordringerne i Middelhavsområdet

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver Middelhavsområdets enestående ressourcer. Med sin 46 000 km lange kystlinje og sine 22 kyststater er Middelhavsområdet hjemsted for over 500 millioner mennesker, hvoraf en tredjedel er koncentreret i kystområderne, og omkring 150 millioner arbejdspladser er direkte knyttet til Middelhavet;

understreger Middelhavets miljømæssige betydning, eftersom det kun udgør 1 % af verdens have, men bidrager med 20 % af verdens havrelaterede produktion (3). Det er også et af de vigtigste reservoirer for hav- og kystbiodiversitet og tegner sig for 28 % af de endemiske arter, 7,5 % dyrelivet og 18 % af den globale havflora;

10.

understreger potentialet i Middelhavsområdet som et sammenhængende geografisk område, hvis befolkninger deler en fælles historisk og kulturel arv som følge af en lang tradition for samarbejde og udveksling af idéer, varer og mennesker på tværs af de tre kyster;

11.

anerkender, at Middelhavsområdet står over for en række forvaltningsmæssige, socioøkonomiske, humanitære, klimamæssige, sikkerhedsrelaterede og miljømæssige udfordringer, som kræver en fælles indsats;

12.

understreger, ligesom det fremgår af den første evalueringsrapport om klima- og miljøforandringer i Middelhavsområdet, udgivet af MedECC, at alle underregioner i Middelhavsområdet er påvirket af de seneste menneskeskabte forandringer i miljøet, og at de vigtigste årsager til forandringerne er klimaet, befolkningstilvækst, forurening, ikkebæredygtig udnyttelse af både land og hav samt ikke hjemmehørende arter. I de fleste områder er både økosystemer og menneskers livsgrundlag berørt (4);

13.

påpeger, at den globale opvarmning med det nuværende tempo vil nå op på 2,2 grader i Middelhavsområdet inden 2040, samtidig med at regionen opvarmes i et tempo, der er 20 % hurtigere end det globale gennemsnit. Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede meget tydelige i form af spredningen af ekstreme naturfænomener. Samfundene i Middelhavsområdet er derfor hårdest ramt af klimaforandringerne (området tegner sig allerede for 50 % af verdens såkaldte vandfattige befolkninger, hvor vandmanglen påvirker fødevaresikkerheden. 49 af de 51 UNESCO-kulturarvssteder er også udsatte). De fleste virkninger af klimaforandringerne forstærkes af andre miljømæssige udfordringer såsom alt for intensiveret urbanisering, landbrug, fiskeri og turisme, jordforringelse, ørkendannelse og forurening (luft, jord, ferskvand og havvand);

14.

fremhæver — som understreget i udtalelsen Bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i øregionerne i Middelhavsområdet — Middelhavsøernes meget store sårbarhed når det gælder den globale opvarmning, som allerede har økonomiske konsekvenser (fiskeri, turisme osv.) og sociale konsekvenser (udvandring osv.), og anbefaler, at der udarbejdes en specifik tilgang til klimaforandringernes påvirkning på makroregionsniveau for denne type områder, som vil tage højde for øgruppers og øers særlige behov og fremme et tættere samarbejde mellem disse territorier, medlemsstaterne og Den Europæiske Union om at tackle de miljømæssige udfordringer og fremme en bæredygtig udvikling;

15.

fremhæver, at Middelhavsområdet på trods af indlysende fællestræk er kendetegnet ved store uligheder i udviklingsniveauet. Disse uligheder, som omfatter svagheder i den institutionelle kapacitet, sammenkoblingen af infrastrukturer og handelsforbindelserne, påvirker stabiliteten, velstanden og sikkerheden i Middelhavsområdets samfund;

16.

mener, at covid-19-krisen er en påmindelse om det akutte behov for en koordineret tilgang og styrkelse af den fælles modstandsdygtighed over for epidemier, økonomiske chok og klimaforandringer;

17.

fastholder, at makroregionen Middelhavsområdet også kan fungere som et koordineringsredskab til styring af migrationsstrømme, som især påvirker de regionale og lokale myndigheder ved EU's ydre grænser;

18.

minder om, at Middelhavsområdet i lyset af Ruslands angreb på Ukraine har en central rolle at spille med hensyn til at afbøde virkningerne af krigen, tage imod de fordrevne befolkningsgrupper og samtidig fortsætte indsatsen for at sikre fremskridt i retning af fredsopbygning på tværs af hele området;

19.

bekræfter på baggrund af disse udfordringer, at der er behov for at samle alle tre kyster på en mere integreret måde for at styrke samhørigheden, øge områdets europæiske og globale vægt og dets innovationspotentiale samt bidrage til indbyggernes trivsel og bevarelsen af miljøet;

20.

anerkender de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i denne proces, da de er stærkt mobiliseret gennem initiativer og netværk såsom Middelhavsunionen, ARLEM (Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavs-Forsamling) og Samarbejdsalliancen for Middelhavsområdet, samt Middelhavsudvalget under Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR);

21.

påpeger, at alle de udfordringer, Middelhavsområdet står over for (klimaforandringer, erosion, ørkendannelse, plastforurening, migration, overdreven turisme osv.) er koncentreret på øgrupper og øer og derfor udgør ideelle pilotområder for gennemførelsen af integrerede politikker for bæredygtig udvikling i Middelhavsområdet, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med en strategi for øer, der er tilpasset til havområderne;

22.

er enig med Kommissionen i, at målene for den europæiske grønne pagt bør afspejles i et tæt samarbejde med nabolande, der står over for de samme klima- og miljøudfordringer;

23.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder på de tre kyster, som spiller en stor rolle i håndteringen af konsekvenserne af klimaforandringerne, har efterlyst en »grøn pagt for Middelhavsområdet« (5);

24.

anerkender, at de lokale myndigheder spiller/skal spille en nøglerolle som allierede med regioner og lande i forbindelse med gennemførelsen af globale og regionale dagsordener;

25.

understreger også, at en makroregional strategi, som skaber grobund for en styrkelse af den politiske dialog, er afgørende for gennemførelsen af den nye dagsorden for Middelhavsområdet, som beskrevet i Kommissionens meddelelse fra februar 2021 om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande (6).

Mod en integreret strategi for hele Middelhavsområdet

26.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de positive resultater og det øgede samarbejde, som er blevet muligt takket være engagementet blandt interessenterne omkring Middelhavet, navnlig de lokale og regionale myndigheder. Udvalget opfordrer disse aktører, navnlig de lokale og regionale myndigheder, til at udvide dette samarbejde for at bane vejen for udarbejdelse af en makroregional strategi i Middelhavsområdet;

27.

påskønner de store fremskridt, der er gjort i retning af integration i Middelhavsområdet gennem den makroregionale strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) og WestMED-initiativet;

28.

opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at intensivere fremskridtene med WestMED-initiativet og tildele det midler, en solid struktur og en langsigtet konsolideringsstrategi, der fremmer makroregional integration i det vestlige Middelhavsområde;

29.

understreger, at de eksisterende samarbejdsinitiativer, programmer og nøgleaktører på forskellige trin af forvaltningen på flere myndighedsniveauer skal koordineres bedre, så deres indsats og virkning ikke udvandes. Middelhavsområderne har derfor behov for endelig at få et operationelt instrument, der sætter dem i stand til at udvikle og gennemføre en integreret strategi, en konkret handlingsplan og fælles projekter vedrørende de fælles prioriteter, der er udpeget i eksisterende institutionelle samarbejdsrammer såsom Middelhavsunionen, ARLEM og initiativer som Samarbejdsalliancen for Middelhavsområdet og BLUEMED;

30.

mener ikke, at den makroregionale strategi for Middelhavsområdet kan imødegå disse udfordringer ved at erstatte eksisterende strategier, men ved at supplere tiltagene deri og dermed maksimere deres virkning, finde løsninger på fælles udfordringer såsom dem, der følger af kampen mod klimaændringer og den digitale omstilling, gøre dem til store muligheder for bæredygtig udvikling og dermed bidrage til en retfærdig og inklusiv grøn omstilling ved at udnytte fælles muligheder og samtidig lægge særlig vægt på den menneskelige dimension og de unges muligheder og dermed frigøre regionens økonomiske potentiale til gavn for borgerne;

31.

understreger, at en makroregional strategi for at løse de fælles udfordringer på en meningsfuld måde er nødt til at blive udformet på middelhavsniveau og omfatte de tre underområder: det vestlige Middelhavsområde, det østlige Middelhavsområde og det adriatisk-joniske område. Strategien skal derfor lige fra starten være åben for alle og sigte mod i sidste ende at omfatte alle Middelhavsområdets tre kyster;

32.

mener, at der i den makroregionale strategi for Middelhavsområdet i lighed med enhver anden maritim makroregional strategi bør lægges særlig vægt på øområder i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 174. Udvalget opfordrer til at der tages behørigt hensyn til disse områders særlige karakteristika og sårbarhed ved at etablere et stærkere partnerskab med konkrete og koordinerede foranstaltninger mellem disse områder, medlemsstaterne og Den Europæiske Union;

33.

påpeger, at denne regionale integration bør udvikles gradvis på grundlag af en frivillig tilgang blandt de nationale, regionale og lokale myndigheder i Middelhavsområdet, i lyset udfordringerne som følge af visse ustabile sikkerhedsmæssige, politiske og diplomatiske situationer.

Vigtige principper for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Middelhavsområdet

34.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at forvaltningen af en fremtidig makroregional strategi i Middelhavsområdet fuldt ud overholder princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og inddrager de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder såvel som deres respektive sammenslutninger og euroregioner;

35.

mener, at en makroregional strategi for Middelhavsområdet for at fungere skal være baseret på en solid og repræsentativ forvaltningsordning med: i) en generalforsamling på politisk niveau, som omfatter de europæiske, nationale og regionale myndigheder, ii) en bestyrelse, som samler et nationalt koordineringsmedlem (fra regionalt eller nationalt niveau) fra alle de lande, der er repræsenteret i strategien samt fremmer inddragelsen af regionale og lokale myndigheder i beslutningsprocessen samt observatører fra netværk sammensat af regionale og lokale myndigheder, deres respektive foreninger og euroregioner, og iii) tematiske indsatsgrupper, der skal udvikle og gennemføre konkrete samarbejdsprojekter, der mobiliserer offentlige og private socioøkonomiske aktører, den akademiske verden og civilsamfundet;

36.

foreslår, at der med udgangspunkt i god praksis i WestMED indføres et årligt skiftende medformandskab, som varetages i fællesskab af to lande udvalgt blandt EU's medlemsstater og partnerlandene, der samarbejder og støttes intensivt af repræsentative organisationer for regionale og lokale myndigheder. Formandskabet bør udvikle sig under hensyntagen til det tidligere, det nuværende og det kommende formandskab og idet der fastholdes en balance mellem de EU-lande og partnerlande, der er repræsenteret i strategien, samtidig med at støtten fra de regionale og lokale myndigheders repræsentative organisationer også roterer på samme måde. Disse dynamikker er vigtige for at sikre, at der tages hensyn til de forskellige forvaltningsorganer i den makroregionale strategi, og at de er forbundet med henblik på at udstikke strategiske retningslinjer for makroregionens tiltag gennem årlige arbejdsprogrammer. Der bør etableres et teknisk sekretariat (sekretariatet for den makroregionale strategi for Middelhavsområdet), som koordinerer og støtter strategien;

37.

foreslår, at repræsentanter for vigtige internationale institutioner og Euro-Middelhavsinstitutioner, -organer og -initiativer, såsom Middelhavsunionen, ARLEM og Samarbejdsalliancen for Middelhavsområdet samt repræsentanter for EUSAIR og WestMED, inddrages i gennemførelsen af strategien for at sikre forenelighed med eksisterende initiativer. EGTS'erne tilbyder også nyttige muligheder som »laboratorier« for forvaltning på flere myndighedsniveauer til støtte for målene i den nye dagsorden for Middelhavsområdet.

En makroregional strategi med fokus på prioriterede udfordringer

38.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en makroregional strategi for Middelhavsområdet bør være rettet mod et begrænset antal fælles udfordringer, som tackles gradvis over tid. Udvalget understreger, at den grønne og den digitale omstilling er centrale udfordringer, som bør prioriteres;

39.

opfordrer til, at der i første omgang gøres en indsats for at fokusere på de største udfordringer — klimaforandringer, digitalisering, miljøet og den humanitære krise samt den nødvendige grønne omstilling. Følgende prioriteter kræver i presserende grad en koordineret indsats på middelhavsniveau: øgruppernes, øernes og kyst- og byområdernes fremtid, havforurening (navnlig mikroplast og spildevand), bevarelse af biodiversiteten, agroøkologi, den cirkulære økonomi, håndtering og forebyggelse af naturkatastrofer og reduktion af drivhusgasudledninger samt klimatilpasning og et svar på den humanitære krise ved at sikre de grundlæggende menneskerettigheder;

40.

foreslår, at Kommissionen på kort sigt gennem Interreg Euromedprogrammet eller andre relevante eksisterende programmer (i betragtning af at makroregionale strategier overholder princippet om de tre nej'er, dvs. ingen ny lovgivning, ingen ny finansiering og ingen nye institutioner) støtter udvikling af et pilotprojekt om nul havforurening i Middelhavet i 2024, og dermed også tematisk bidrager til »EU-missionen om havene« (7). Det vil have til formål at etablere et samarbejde mellem de lande og områder, der ønsker at udvikle en makroregional strategi for Middelhavsområdet, og dermed teste strategiens centrale principper i forbindelse med et konkret projekt.

41.

Indsatsen kunne derefter udvides til at omfatte følgende udfordringer i forbindelse med den nye dagsorden for Middelhavsområdet:

a)	fremme af afbalanceret og bæredygtig økonomisk udvikling gennem fælles projekter, der skal styrke forskning, innovation og bæredygtig anvendelse af naturlige ressourcer samt indbyrdes forbundet iværksættervirksomhed

b)	integration af den blå økonomi

fremme af menneskelig udvikling, herunder kultur, arv, turisme, uddannelse, sundhed, beskæftigelse, udvikling af unge, social inklusion af marginaliserede grupper og støtte til flygtninge samt opfyldelse af de behov, der opstår som følge af tilstedeværelsen af migrationsstrømme, navnlig ved EU's ydre grænser

d)	styrkelse af konnektivitet gennem transportinfrastrukturer og digitale infrastrukturer

e)	forbedring af fødevare- og energiuafhængigheden i Middelhavsområdet i betragtning af konsekvenserne af klimaforandringerne og krigen i Ukraine, som Rusland har startet

f)	styrkelse af de offentlige og private institutioners redskaber og kapacitet med henblik på at afbøde årsagerne til klimaændringerne og tab af biodiversitet.

En operationel handlingsplan med udgangspunkt i eksisterende midler

42.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en makroregional strategi for Middelhavsområdet er nødt til at bygge på en operationel handlingsplan for at omsætte prioriteter til konkret handling på middelhavsniveau. For at sikre, at den territoriale dimension medtages i passende omfang i planen og bidrager ikke blot til at nå en fælles vision om en bedre, sammenhængende og bæredygtig udvikling i Middelhavsområdet, men også til at inddrage civilsamfundet på de tre sider af Middelhavet, vil de lokale og regionale myndigheder, der er tættest på borgerne, blive inddraget i udarbejdelsen af planen;

43.

påpeger, at der kan mobiliseres omfattende midler til støtte for projekter i Middelhavsområdet, herunder 7 mia. EUR, der mobiliseres af Kommissionen inden for rammerne af det europæiske instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). De europæiske programmer for territorialt samarbejde i Middelhavsområdet (Next-MED, EUROMED, ADRION og MARITTIMO) udgør også en stor mulighed for at fremme projekter, der kan bidrage til målene for en makroregional strategi;

44.

påpeger, at tredjelande har mulighed for at deltage i mange af de programmer, der gennemføres direkte af Kommissionen, såsom Horisont Europa, LIFE og Erasmus+, og de er derfor en interessant kilde til yderligere finansiering. Derudover yder programmer såsom partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) og EU's bilaterale instrumenter i landene i naboskabsområdet direkte støtte til samarbejdet i Middelhavsområdet;

45.

påpeger, at bidragydere som Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank og institutioner som Anna Lindh-Fonden også er aktive i Middelhavsområdet og kan fremme udviklingen af fælles projekter;

46.

påpeger endelig, at mange lande, regioner og byer gennemfører decentraliserede samarbejdsprogrammer, som også kan bidrage til gennemførelsen af større samarbejdsprojekter i Middelhavsområdet;

47.

understreger desuden, at gennemførelsen af de europæiske programmer for territorialt samarbejde for 2021-2027 vil blive suppleret af udviklingen af forvaltningsmekanismer, der skal lette koordineringen af de europæiske finansieringsmuligheder i området. Udvalget mener, at det kan udgøre et konkret bidrag til udviklingen af en makroregional strategi for Middelhavsområdet.

Konklusioner

48.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den nye fremdrift i Middelhavssamarbejdet under Middelhavsforummet, som blev afholdt i forbindelse med det franske rådsformandskab;

49.

ser frem til næste gang, det er et Middelhavsland, som skal varetage formandskabet for Den Europæiske Union, nemlig Spanien i 2023, og håber atter at få sat fokus på forvaltningen af Middelhavsområdet og på mulighederne for en ny makroregional forvaltnings- og samarbejdsramme for dette område;

50.

opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at støtte udviklingen af en makroregional strategi for Middelhavsområdet og andre nye makroregionale strategier, der er brug for;

51.

opfordrer ligeledes Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at støtte incitamentet til en makroregional strategi for hele Middelhavsområdet for et bedre, integreret og sammenhængende Middelhavsområde;

52.

opfordrer Det Europæiske Råd til at give Kommissionen til opgave i 2022 at udarbejde en makroregional strategi for Middelhavsområdet ledsaget af en handlingsplan med henblik på Rådets og Europa-Parlamentets godkendelse under det spanske rådsformandskab i anden halvdel af 2023.

Bruxelles, den 11. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) P7_TA (2012) 0269.

(2) 13424/20. Rådets konklusioner om gennemførelsen af makroregionale strategier af 2. december 2020.

(3) Randone. et al. 2017, Reviving the Economy of the Mediterranean Sea: Actions for a Sustainable Future, WWF Mediterranean Initiative.

(4) MedECC (2020). Climate and Environmental Change in the Mediterranean Basin — Current Situation and Risks for the Future. First Mediterranean Assessment Report [W. Cramer, J. Guiot, K. Marini, (eds.)] Union for the Mediterranean, Plan Bleu, UNEP/MAP, Marseille.

(5) Plenarforsamling i Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) den 23. januar 2020.

(6) JOIN(2021) 2 final. Se også Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet (EUT C 440 af 29.10.2021, s. 19).

(7) EU-missionen: Genopretning af vores oceaner og farvande.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/12

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's byers og regioners rolle i genopbygningen af Ukraine

(2022/C 498/03)

Hovedordfører:

Dario NARDELLA (IT/PES), borgmester i Firenze

Basisdokumenter:

Anmodning om udtalelse fra det tjekkiske rådsformandskab

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, til Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Støtte til og genopbygning af Ukraine

COM(2022) 233 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

fordømmer endnu en gang den uprovokerede krig, som Rusland fører mod Ukraine, og som udgør et brutalt brud på folkeretten, en krænkelse af de demokratiske principper og retsstatsprincippet og en uprovokeret, uberettiget og ubegrundet aggression mod det ukrainske folk samt et angreb på Ukraines suverænitet og territoriale integritet, som RU gentager sin urokkelige støtte til. RU tilslutter sig derfor den globale fordømmelse af de såkaldte folkeafstemninger, der blev afholdt i de russiskbesatte områder i Ukraine i slutningen af september 2022, da de strider imod stort set alle tænkelige demokratiske standarder. Udvalget opfordrer EU's medlemsstater, EU-institutionerne og EU's partnerlande til at forblive forenet i støtten til Ukraine, som også kæmper for vores frihed og de europæiske værdier. Konsekvente sanktioner spiller en afgørende rolle i denne støtte og i bestræbelserne på at lægge pres på den russiske aggressor;

beklager dybt, at Ruslands invasion ikke blot har ført til mere end 10 000 hovedsageligt civile ofre og mange flere sårede, men også til millioner af fordrevne internt i Ukraine og i tredjelande. Udvalget fordømmer den kendsgerning, at de russiske aggressorer i det besatte Ukraine går målrettet efter lokale og regionale repræsentanter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som de bortfører og tilbageholder. Udvalget kræver sammen med Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder, at de omgående frigives uden betingelser. Udvalget understreger, at Ruslands invasion har ført til massiv ødelæggelse af infrastruktur, bygninger, skoler, hospitaler, civile boliger og kulturarv i Ukraine, hvilket ifølge en række skøn løber op i mere end 750 mia. EUR og et forventet styrtdyk i BNP på 35 % (ifølge prognoser fra IMF). RU understreger endvidere, at den ukrainske økonomi har mistet 30 til 50 % af sin produktionskapacitet, med tab der er koncentreret i økonomisk vigtige regioner i det østlige og sydlige Ukraine;

mener, at genopbygningen af Ukraine er en nødvendighed og en moralsk forpligtelse for Europa, som vil kræve både yderligere ressourcer ud over EU's nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), eventuelt ved at udløse artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt ny finansiering uden for budgettet. I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med krigen i Ukraine støtter RU idéen om at fremrykke midtvejsevalueringen af FFR til 2023;

understreger, at ud af de 9 mia. EUR af EU's makrofinansielle bistand, som Ukraine er blevet lovet, er der indtil videre kun opnået enighed om 6 mia. EUR, hvilket skal ses i forhold til et anslået månedligt behov på 5-7 mia. EUR. RU minder om, at omstændighederne i forbindelse med krigen nødvendiggør en tilførselssats på 70 % under EU-budgettet i modsætning til den normale sats på 9 %, og at EU-budgettet for 2021-2027 ikke længere har tilstrækkelige margener til at finansiere lån. RU understreger derfor, at der er behov for alternative metoder til finansiering af bistanden, bl.a. gennem yderligere offentlige garantier fra medlemsstaterne;

understreger, at genopbygningsprocessen skal følge en bottom-up-tilgang, der inddrager de lokale og regionale myndigheder i Ukraine og EU, og bygge videre på Ukraines decentraliseringsreform, som allerede før den 24. februar 2022 var betydeligt fremskreden. RU henviser i den forbindelse til anbefalingerne i undersøgelsen »Challenges and opportunities of LRAs’ involvement in the reconstruction of Ukraine« (1), der blev offentliggjort i september 2022. Udvalget mener, at en decentraliseret genopbygningsproces også skaber de bedste forudsætninger for at give de ukrainske borgere et fremtidsperspektiv i deres land og dermed begrænse yderligere indvandringsstrømme. Samtidig afviser RU kunstige hindringer for ukrainske borgeres indvandring og anmoder om, at der snarest overvejes en revision af Rådets direktiv 2001/55/EF (2) om midlertidig beskyttelse med henblik på at give flygtninge en opholdsgaranti på mere end tre år;

glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning om at give Ukraine status som kandidatland. Statussen som kandidatland bør være drivkraften bag en ny indsats for at skabe reformer fra den ukrainske administrations side, og genopbygningen bør være en mulighed for yderligere tilnærmelse til EU's standarder og politikker. På den baggrund understreger RU, at associeringsaftalen mellem Ukraine og EU allerede omfatter ca. 70 % af EU-retten. Udvalget forventer, at Ukraine fortsætter sin bekæmpelse af korruption, som Kommissionen i sin udtalelse om Ukraines ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union har udpeget som et af de syv områder, hvor der er behov for presserende reformer (3), og som vil blive vurderet ved udgangen af 2022. Reformerne bør også stille garantier for en gennemsigtig og retfærdig fordeling af støttemidlerne;

understreger, at udvalget, også inden for rammerne af et blandet rådgivende udvalg, kunne iværksætte foranstaltninger til navnlig at forberede tilnærmelsen til EU's lovgivning om samhørighedspolitik og støtte kapacitetsopbygning og god regeringsførelse gennem peerlæring og udveksling af bedste praksis.

Generelle principper for genopbygningen af Ukraine

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Luganoerklæringen, som anerkender det ukrainskledede udkast til genopretnings- og udviklingsplanen som en overordnet ramme for genopretningsprocessen, der skaber mulighed for koordineret deltagelse af flere interessenter og partnerskaber;

opfordrer det internationale samfund til med EU i spidsen at etablere en effektiv koordineringsplatform mellem Ukraines regering og alle landets bilaterale og multilaterale partnere, organisationer og internationale finansielle institutioner og donorer til udarbejdelse og gennemførelse af Ukraines genopretnings- og udviklingsplan. Udvalget mener, at Kommissionens plan om at oprette en genopbygningsplatform for Ukraine, som koordinerer al donorfinansiering af landets genopbygning, er afgørende i denne henseende, forudsat at platformen fuldt ud integrerer partnerskabsprincippet og inddrager alliancen af byer og regioner for genopbygning af Ukraine som en fuldgyldig partner i alle faser af planlægnings- og gennemførelsesfaserne;

10.

er enig i synspunktet om, at processen med at genopbygge Ukraine bør deles op, både med hensyn til tidsplan, sikkerhedsrisiko og regional eksponering for krigen samt særlige samhørighedsudfordringer (4). Den første fase, som formentlig skal foregå, mens krigen endnu udkæmpes, bør bestå af et nødberedskab, mens den anden fase bør målrettes genopbygningen af kritisk infrastruktur og kritiske tjenester, og den tredje fase skal bane vejen for langsigtet bæredygtig vækst. I alle disse tre faser af genopbygningen er det vigtigt, at der er fokus på kapacitetsopbygning i kommunerne med henblik på at sætte de lokale myndigheder i Ukraine i stand til selv at kunne koordinere genopbygningen på deres område;

11.

opfordrer EU og andre internationale donorer, herunder de enkelte medlemsstater, til i den første fase at yde øjeblikkelig nødhjælp for at hjælpe Ukraines befolkning med at komme sikkert gennem den kommende vinter. I regionerne i frontlinjen bør denne finansiering være rettet mod humanitær bistand (mad, brændstof, medicin, systemer for drikkevand og behandling af drikkevand osv.), tilvejebringelse af midlertidige boliger (telte, præfabrikerede huse, fyringsanlæg osv.), minerydning samt logistisk støtte til at bevare forbindelserne mellem disse regioner såvel som tilvejebringelse af nødvendige køretøjer såsom busser, ambulancer, brandbiler, lastbiler, gravemaskiner osv. I relativt sikre regioner og regioner, som ligger forholdsvis langt fra kamphandlinger, bør der ydes teknisk støtte til at tilvejebringe tjenester, give husly til og integrere internt fordrevne flygtninge, til flytning af industriel kapacitet og til sikring af transportkorridorer for humanitær bistand ind i landet og ukrainsk eksport ud af landet;

12.

glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen den 16. september forpligtede sig til i denne første fase at bidrage med 150 mio. EUR til at hjælpe internt fordrevne i Ukraine og 100 mio. EUR til genopbygning af skoler, der er blevet ødelagt af russiske bombninger, men mener, at disse beløb langt fra er tilstrækkelige i forhold til det behov, der er for en hurtig genopretning i første fase, som anslås at koste 17 mia. EUR, heraf 3,4 mia. EUR allerede i 2022;

13.

mener, at den anden fase af genopbygningsprocessen bør omfatte genopbygning af kritisk infrastruktur og kritiske tjenester, herunder fjernvarme, elektricitet, vand og kloakering, skoler, hospitaler og civile boliger. Ordninger med offentlige bygge-og anlægsarbejder vil gøre det muligt at beskæftige mennesker i områder med store ødelæggelser;

14.

foreslår, at den tredje fase af genopbygningsprocessen skal lægge fundamentet for langsigtet bæredygtig vækst med udgangspunkt i en strategi med integreret planlægning på territorialt plan, hvor man udnytter systemiske tilgange til bæredygtige, grønne, intelligente og inklusive områder samt OECD's princip om »bedre genopbygning«. Denne fase bør navnlig fokusere på at nå det mål, som den ukrainske regering har fastsat om frem til 2030 at reducere alle drivhusgasemissioner med 65 %. Alle investeringer i energisektoren bør bidrage til dekarboniseringen og til at reducere Ukraines afhængighed af fossile brændstoffer med tanke på, at 30 % af solenergikapaciteten og 90 % af vindenergianlæggene er blevet ødelagt eller befinder sig i områder, der er besat af de russiske styrker. Investeringerne bør også fokusere på at genopbygge centralvarmeanlæg i en lang række ukrainske kommuner, som skal erstattes med moderne fyringsanlæg, der ikke er baseret på afbrænding af fossile brændstoffer. Det er også af afgørende betydning på nuværende tidspunkt at genopbygge boligmassen samt skoler og hospitaler med henblik på at tiltrække ukrainske flygtninge og fordrevne personer og få dem til at komme tilbage til deres boliger fra før krigen;

15.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union, medlemsstaterne og de internationale finansielle institutioner til at yde tilskud i stedet for lån, eftersom Ukraine sandsynligvis ikke vil være i stand til at betale renter og afdrag og tilbagebetale yderligere gæld på kort sigt. Lån vil øge risikoen for en gældskrise i fremtiden, idet Ukraine allerede før krigen havde en udlandsgæld på ca. 130 mia. EUR, svarende til 80 % af BNP. Der, hvor institutionerne ikke kan yde tilskud, bør der ydes rentefri lån eller lån med meget lave rentesatser, især til projekter, der har til formål at hjælpe kommunerne;

16.

mener, at Kommissionen, i lyset af at Ukraine har indledt EU-tiltrædelsesprocessen og med henblik på at legitimere en stærk og koordinerende rolle for EU i genopbygningsstrategien, bør foreslå en omfattende genopbygningsfacilitet for Ukraine, som kan opbygges på samme retsgrundlag som EU's genopretnings- og resiliensfacilitet med tilbagebetaling fra 2027 og fremefter. En sådan facilitet bør gøre det muligt for EU at forfinansiere en betydelig del (40 %) af omkostningerne til genopbygning og genopretning i Ukraine, som regeringen i Ukraine, Kommissionen og Verdensbanken i fællesskab har anslået til 349 mia. EUR for perioden mellem den 24. februar og den 1. juni 2022, med særligt store konsekvenser for bolig-, transport-, handels- og industrisektorerne og en koncentration af ødelæggelser i regionerne (oblasts) Tjernihiv, Donetsk, Luhansk, Kharkiv, Kyiv og Zaporizjzja;

17.

glæder sig på den baggrund over, at gruppen af Ukraines seks kreditorlande den 20. juli erklærede sig villige til indtil udgangen af 2023 at suspendere betalingen af afdrag og renter på Ukraines gæld til gruppens medlemmer;

18.

tilskynder Den Europæiske Union og de internationale finansielle institutioner til at forberede retsgrundlaget for at anvende russiske aktiver, der er indefrosset som led i sanktioner, til genopbygningsprocessen i Ukraine;

19.

understreger, at det er afgørende at være hurtig i håndteringen af den humanitære katastrofe i Ukraine, og udvalget efterlyser derfor rimelige vilkår, der er tilpasset omstændighederne og baseret på målbare, verificerbare resultater;

20.

understreger, at genopbygningsprocessen bør bygge på forbedring af sociale og miljømæssige standarder, som bør tilnærmes EU-retten, og opfordrer derfor de ukrainske myndigheder til fuldt ud at tilpasse deres arbejdsmarkedslovgivning til de standarder, som er fastsat af Den Internationale Arbejdsorganisation;

21.

glæder sig over Luganoerklæringens princip om demokratisk deltagelse, ifølge hvilket genopretningsprocessen skal være en samlet samfundsindsats og også omfatte fordrevne borgere i og uden for Ukraine, lokalt selvstyre og effektiv decentralisering. RU er også glad for erklæringens støtte til inddragelse af flere interessenter og dens vægt på integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed som centrale principper for en vellykket gennemførelse af den nationale genopretnings- og udviklingsplan.

Byernes og regionernes rolle

22.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over præsident Zelenskyjs koncept for Ukraines genopbygning og langsigtede udvikling, der er baseret på parvist samarbejde mellem byer og regioner i Ukraine og EU, samt opfordringen fra Det Europæiske Råds formand til RU om at støtte genopbygningsplanen for Ukraine, der er forankret i en praktisk baseret tilgang med samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Ukraine og EU;

23.

henleder opmærksomheden på alliancen af byer og regioner for genopbygning af Ukraine, der blev lanceret den 30. juni 2022 som et middel til dels at kortlægge de lokale og regionale behov i Ukraine, koordinere indsatsen med Den Europæiske Unions byer og regioner, som stod klar til at sende ressourcer til støtte for en effektiv og bæredygtig genopbygning af Ukraine, dels at fremme samarbejdet mellem landets centrale partnere og EU-institutionerne og inden for »genopbygningsplatformen for Ukraine« samt mellem EU og de ukrainske lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger og dels at sætte fokus på ukrainske lokale myndigheders genopbygningsprojekter;

24.

forpligter sig til gennem alliancen at lette tilvejebringelsen af ekspertise gennem et peer-to-peer-program og et venskabsbyprogram for at opbygge kapacitet, fremme god forvaltning og yde teknisk bistand til ukrainske byer og regioner med det formål at sætte byer og regioner i Ukraine i stand til at gennemføre en genopbygningsproces, der ikke blot omfatter en bæredygtig genopbygning af infrastrukturer, men også den sociale dimension, uddannelse, demokrati og regeringsførelse. RU understreger, at selv om bilaterale peer-to-peer-programmer med byer og regioner, herunder venskabsbyprogrammer, kan være særdeles hensigtsmæssige for visse kapacitets- og genopbygningsforanstaltninger på lokalt niveau, kan bredere investeringsordninger inddrage en større gruppe af byer og regioner samt interessenter med stor ekspertise, også for at forberede tilnærmelsen til styringsmodellerne for EU's regionalpolitik;

25.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at anerkende, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i samarbejde med alle de sammenslutninger af lokale myndigheder i Ukraine og EU, som er del af den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine (5), og forventer målrettet støtte til at styrke kapaciteten hos de ukrainske lokale myndigheder og deres sammenslutninger, hvilket kan koordineres gennem den fremtidige »genopbygningsplatform for Ukraine«;

26.

understreger, at Ukraines decentraliseringsreformer og regionaludviklingsreformer har bidraget væsentligt til konsolideringen af det lokale demokrati, styrket selvstyret og den generelle modstandskraft i landets lokalsamfund. Disse reformer blev gennemført med betydelig støtte fra EU's regionale og lokale myndigheder og deres sammenslutninger, bl.a. gennem »U-LEAD with Europe«-programmet, og med målrettet støtte fra Regionsudvalget inden for rammerne af dets taskforce vedrørende Ukraine og gennem peer-to-peer-samarbejdsaktiviteter. Disse vellykkede decentraliseringsreformer har bragt Ukraine tættere på Den Europæiske Union og dens værdier om frihed, demokrati og retsstatsprincippet;

27.

understreger, at de EU-regioner, der grænser op til Ukraine, har udvist en hidtil uset solidaritet ved at huse et stort antal ukrainere, der er flygtet fra krigen, og derfor også har brug for koordineret og systematisk støtte fra Den Europæiske Union;

28.

foreslår, at der udvikles et styrket U-LEAD-program, som bliver det vigtigste multilaterale instrument til støtte for lokalsamfund og til fremme af decentralisering i Ukraine. Dette »U-LEAD 2.0« vil være muligt ved hjælp af en særlig budgetpost til støtte for en videreførelse af decentraliseringsprocesserne i Ukraine og opbygning af kapaciteten hos de lokale og regionale myndigheder med henblik på hurtigst muligt at gennemføre EU's lovgivning om samhørighedspolitik. Det vil være et program for peer-to-peer-udvekslinger og et program for fælles investeringsprojekter, som vil muliggøre en tæt inddragelse af lokale og regionale myndigheder i EU og Ukraine i planlægningen og gennemførelsen af den EU-støttede genopbygning;

29.

minder om, at RU-medlemmer har opnået stor peer-to-peer-erfaring i Ukraine, men også i andre lande, og understreger den rolle, som RU og dets partnere i alliancen — som EU's knudepunkt for peer-to-peer-samarbejde på lokalt og regionalt plan — kan spille med hensyn til at mobilisere EU's byer og regioner til støtte for genopbygningen af Ukraine;

30.

understreger, at det er yderst vigtigt at styrke det lokale selvstyre yderligere, så det kan påtage sig en ledende rolle i genopretningen og genopbygningen sammen med Ukraines centralregering, EU og andre internationale partnere. RU gentager sin opfordring til at fortsætte med i høj grad at fokusere på at forbedre god lokal/regional regeringsførelse, herunder gennemsigtighed, bekæmpelse af korruption, beskyttelse af lokale mediers frihed og fremme af e-forvaltning;

31.

efterlyser en lettilgængelig mekanisme for engagement, afskaffelse af bureaukratiske hindringer og tilstrækkelige ressourcer, der vil gøre det muligt for EU-institutionerne og Europas kommuner/regioner/euroregioner, Europæiske Grupper for Territorialt Samarbejde/sammenslutninger at hjælpe deres partnere i Ukraine med genopbygningsindsatsen, samt en inklusiv tilgang, som samler kommuner og regioner om fortsat at sikre sammenhæng med de midler, der indtil videre allerede er blevet anvendt (i Ukraine og i EU) til bæredygtig territorial udvikling i Ukraine;

32.

henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som EU-strategien for Donauområdet spiller med hensyn til at bistå Ukraine i genopbygningsprocessen. Ukraine deltager i denne strategi, som udgør en integreret ramme for samarbejde med deltagelse af regionale og lokale myndigheder;

33.

glæder sig i den forbindelse over Eurocities' initiativ til den 19. august sammen med de kompetente ukrainske myndigheder at underskrive et »aftalememorandum til støtte for en bæredygtig genopbygning af ukrainske byer« (6), som supplerer det samarbejde, der er iværksat inden for rammerne af alliancen;

34.

bifalder Kommissionens tilsagn om at give mulighed for fleksibilitet med henblik på at fortsætte de tværnationale samarbejdsprogrammer inden for det europæiske naboskab og de tværnationale Interreg-samarbejdsprogrammer og navnlig medfinansiere 100 % af de grænseoverskridende programmer med Ukraine og Moldova, der gennemfører samarbejdsprojekter, som er blevet afbrudt af den russiske militære aggression mod Ukraine;

35.

opfordrer til, at de eksisterende Interreg-programmer, der involverer ukrainske regioner, inddrages i genopbygningsprocessen;

36.

efterlyser et effektivt system for flerniveaustyring baseret på OECD's principper for offentlige investeringer på alle forvaltningsniveauer;

37.

forventer, at ukrainske lokale og regionale myndigheder vil få adgang til EU-programmer som Horisont Europa og EU4Culture;

38.

minder om, at alliancen opfordrer institutionelle finansielle partnere såsom EIB (især inden for rammerne af EIB's/RU's handlingsplan), EBRD, OECD og Europarådets Udviklingsbank til at udarbejde projekter på lokalt og regionalt plan med støtte fra EU's lokale og regionale ekspertise;

39.

understreger, at borgmestre og regionale ledere i Ukraine spiller en afgørende rolle for nationens modstandsdygtighed, og priser deres mod til at kæmpe for vores værdier, hvilket er en inspiration for alle europæere og bidrager til et stærkt momentum for lokalt demokrati og lokal indflydelse, som nødvendigvis må være et centralt element i genopbygningen af Ukraine.

Bruxelles, den 11. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) https://cor.europa.eu/da/engage/studies/Pages/default.aspx?from=01/01/2022&to=01/01/2023

(3) Kommissionens udtalelse om Ukraines ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union, 17. juni 2022, COM(2022) 407.

(4) Jf. Blueprint for the Reconstruction of Ukraine: https://cepr.org/publications/books-and-reports/blueprint-reconstruction-ukraine.

(5) https://cor.europa.eu/da/engage/Pages/European-Alliance-of-Cities-and-Regions-for-the-reconstruction-of-Ukraine.aspx

(6) https://www.president.gov.ua/en/news/u-prisutnosti-prezidenta-pidpisano-memorandum-z-eurosities-s-77165

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/17

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den nye EU-ramme for mobilitet i byer

(2022/C 498/04)

Ordfører:

Linda GAASCH (LU/De Grønne), Medlem af byrådet i Luxembourg by

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den nye EU-ramme for mobilitet i byer

COM(2021) 811 final

SWD(2021) 470 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig i lyset af behovet for en hurtig indsats for at fremme dekarbonisering og trafikoverflytning i byområder over offentliggørelsen af den nye ramme for mobilitet i byer, som fortsat tegner sig for 23 % af alle CO2-emissioner fra transport;

understreger behovet for en effektiv strategi for forvaltning på flere niveauer baseret på aktiv nærhed med henblik på at nå målene i EU's strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet. Udvalget opfordrer EU-niveauet til at styrke den direkte dialog med de lokale og regionale myndigheder med henblik herpå og til at styrke de finansieringsmuligheder, der er til rådighed under EU-budgettet i overensstemmelse med princippet om aktiv nærhed;

minder om, at bycentrenes økonomiske vækst er direkte forbundet med en fleksibel mobilitet, og at en fleksibel mobilitet er afhængig af en stærk rygrad i form af offentlig transport. Udvalget understreger, at trafikpropper ikke blot belaster miljøet, men koster 270 mia. EUR om året (1) på EU-plan. Udvalget minder om den kroniske underfinansiering af den offentlige transportinfrastruktur i de seneste årtier og understreger, at der er behov for at øge EU's finansiering for at fremskynde mobilitetsomstillingen og støtte de lokale og regionale myndigheder i de investeringer, der er nødvendige for at opfylde EU's bæredygtighedsmål;

bekræfter sin støtte til den øgede fokusering på planer for bæredygtig bytrafik og målet om en mere harmoniseret strategi i EU. Udvalget understreger de miljømæssige og samfundsmæssige fordele ved aktiv mobilitet, f.eks. gang og cykling, især på folkesundhedsområdet, og opfordrer til en ambitiøs strategi i den kommende ajourførte vejledning om planer for bæredygtig mobilitet i byer. Udvalget opfordrer til en integreret strategi for arealallokering og fysisk planlægning, der bygger på bedste praksis på dette område, og en samlet sikkerhedsstrategi i byområder. Udvalget understreger især betydningen af aktiv inddragelse af borgerne, især kvinder og handicappede, med henblik på at øge følelsen af et medansvar i forbindelse med ændringer i arealallokering og forbedring af den offentlige transport i byområder;

understreger, at politiske beslutninger vedrørende mobilitet påvirker kønnene på forskellige måder, idet kvinder traditionelt bruger offentlig transport mere end mænd, mens mænd er mere afhængige af bilen. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at vurdere, hvordan fremtidige politiske forslag indvirker på kønnene, inden de fremsætter deres forslag;

påpeger behovet for en støttende ramme til at ledsage de lokale og regionale myndigheders indsats med hensyn til internalisering af eksterne omkostninger og gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, samt øget fleksibilitet i forbindelse med budgetprocedurer. I den sammenhæng er det vigtigt at se på situationen i landene i Østeuropa, især i de mindre udviklede regioner. Der er en tendens til, at der her er flere af de mere forurenende køretøjer (biler, busser). Det er vigtigt at regulere salget af de mere forurenende køretøjer (Euro 1-Euro 4) på EU-niveau, da disse køretøjer flytter fra markedet i Vesteuropa til markedet i Østeuropa. I den henseende vil det også være vigtigt, at der for fattigere regioner og lande udvikles støtteordninger, der kan hjælpe dem med at opnå samme forhold som i Vesteuropa. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en strategi i forhold til de stigende benzinpriser som følge af den geopolitiske situation, som er i overensstemmelse med EU's mål for dekarbonisering af transportsektoren. Udvalget påpeger i denne forbindelse potentialet i at anvende offentlige tilskud til at støtte grønne offentlige transporttjenester og tilskynde til trafikoverflytning i byområder samt til at bekæmpe udelukkelse fra mobilitet i bynære områder og fjerntliggende landdistrikter.

En central rolle for aktiv mobilitet

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at det er sundt og bæredygtigt at gå og ikke er forbundet med omkostninger for fodgængeren, og understreger, at cykling er et CO2-neutralt og økonomisk overkommeligt transportalternativ, som let kan kombineres med andre transportformer. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fremme foranstaltninger til at øge oplysnings- og formidlingstiltag om fordelene ved aktiv mobilitet sammenlignet med brugen af privatbiler med særlig vægt på den rolle, som aktiv mobilitet spiller i forebyggelse af sygdomme, der skyldes stillesiddende adfærd, såsom hjerte-kar-sygdomme, overvægt og diabetes;

beklager i den henseende, at de mest forurenende transportmidler i byerne, dvs. individuelle benzin- og dieselkøretøjer, på trods af disse fordele optager den største del af det offentlige rum, der er afsat til mobilitet. Udvalget anmoder indtrængende Kommissionen til med ny finansiering at tilskynde de lokale myndigheder til at give dette rum tilbage til mere aktiv mobilitet såsom gang og cykling og solid, veltilrettelagt og integreret offentlig transport;

påpeger, at gå- og cykelture er gavnlige for et kvarters eller et lokalsamfunds mikroøkonomi, da fodgængere og cyklister er tilbøjelige til at opsøge forretninger og serviceydelser, der ligger inden for en mindre radius fra deres boliger. Udvalget påpeger endvidere, at sådanne ture er meget gavnlige for vores sundhed — især i forhold til visse sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme — og derfor fører til betydelige økonomiske besparelser for samfundet;

10.

fremhæver den rolle, som mikromobilitet kan spille som en fleksibel og økonomisk overkommelig løsning for det første og det sidste stykke af vejen, og understreger vigtigheden af gode adgangsbetingelser for aktive transportformer, herunder sikker cykelparkering ved offentlige transportknudepunkter (f.eks. stationer) og deleløsninger for det sidste stykke af vejen. Udvalget opfordrer til at fremme udbredelsen af mikromobilitet, også i bynære områder og landdistrikter;

11.

understreger, at det er vigtigt at anspore enkeltpersoner til at købe cykler, herunder e-cykler, med henblik på at mindske kulstofudledning og trængselsproblemet. Udvalget gentager, at der er et behov for at tilskynde til en gradvis udfasning af foranstaltninger i den private sektor, f.eks. tilskud til firmabiler, og erstatte disse med mere bæredygtige mobilitetsalternativer;

12.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med en europæisk cykelstrategi, der første gang blev drøftet på det uformelle rådsmøde mellem transportministrene i 2015, med henblik op at skabe en europæisk ramme og retningslinjer for cykelpolitikken;

13.

anbefaler, at man fremmer aktiv mobilitet ved at mindske ulighederne i forhold til pladsforholdene og forbedrer trafiksikkerheden og infrastrukturen, og anbefaler endvidere, at man øger antallet af cykelparkeringspladser (både ved bestemmelses- og udgangsstederne), offentlige stationer med pumper, værktøj og ladestationer samt cykelreparationsfaciliteter. Udvalget påpeger, at omkostningerne ved at anlægge og vedligeholde kvalitetscykelstier er meget lavere end omkostningerne ved at anlægge nye veje og/eller udvide eksisterende veje;

14.

understreger, at systemer som f.eks. trængselsafgifter og zoner med ultralave emissioner eller nulemissionszoner bidrager til at reducere den individuelle motoriserede transport i byerne, mindske luftforureningen fra nitrogenoxider og partikler, forbedre den lokale befolknings sundhed, og de kan også give vigtige indtægter til udvikling og forbedring af infrastruktur og tjenester inden for offentlig transport og aktiv mobilitet. Ved at reducere den individuelle motoriserede transport fremmer de også en øget følelse i befolkningen af ansvar for nærmiljøet, skaber plads til social interaktion, nedbringer isolationen og fremmer fysisk aktivitet og sport;

15.

beklager, at Kommissionens TEN-T-forslag på nuværende tidspunkt ikke indeholder bestemmelser om cykeldeling/opbevaringsfaciliteter og direkte adgangsveje til de multimodale knudepunkter i TEN-T-byknudepunkterne;

16.

foreslår en EU-dækkende »strategi for sikker aktiv mobilitet«, der kan fremme et koordineret europæisk svar på udfordringen med at gøre det så sikkert som muligt at gå og cykle;

17.

opfordrer til endnu en Euroemissionsstandard for biler, varevogne, lastbiler og busser (Euro 7/VII) for at nedbringe udledningen af giftige forurenende stoffer (dvs. nitrogenoxid, ammoniak, kulilte og PM 10-2,5-partikler) og for at undgå titusindvis af for tidlige dødsfald hvert år. Udvalget beklager dybt Kommissionens beslutning om igen at forsinke Euro 7/VII-forslagene i sit arbejdsprogram for 2022, hvilket rejser tvivl om »nulforureningsmålet« og Kommissionens engagement i den europæiske grønne pagt, ligesom det bringer industriens muligheder for at planlægge tekniske ændringer i fare.

Tilgængelig mobilitet for alle

18.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser et offentligt transportsystem, der gøres tilgængeligt for alle borgere gennem inkluderende design, idet der navnlig skal tages hensyn til personer med handicap. Udvalget understreger fordelene ved at inddrage brugerne på et tidligt tidspunkt i planlægningen af infrastruktur og transporttjenester og fremhæver den betydning, der tillægges tilgængelighed i den europæiske handicapstrategi 2021-2030 og det europæiske direktiv om tilgængelighed. Udvalget påpeger endvidere betydningen af projekter som »Access City Award«;

19.

opfordrer til en mere helhedsorienteret strategi, der skal sikre tilgængelighed under hele rejsen;

20.

understreger, at behovet for at bekæmpe mobilitetsfattigdom er afgørende for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, og opfordrer derfor til en multimodal og integreret strategi, der kan modvirke udelukkelse fra mobilitet og sikre lige adgang til bycentrene. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens tilsagn i den nye EU-ramme for bytrafik om at tage hånd om »ulighed i adgangen til det offentlige transportnet, herunder forbedret adgang til jernbanestationer«, og efterlyser også yderligere støtte til mindre byer og bynære områder og landdistrikter og bjergområder, der er afhængige af offentlig transport, især i de mindre udviklede regioner, for at sikre disse områders forbindelser og lige adgang til den bæredygtige overgang til mobilitet for deres borgere.

Styrkelse af offentlig transport som rygraden i bytrafikken

21.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af, at den har til hensigt at »samarbejde med nationale og lokale forvaltninger og alle interessenter for at sikre, at [offentlig transport] forbliver rygraden i bytrafikken«. Udvalget fremhæver behovet for koordinering mellem alle de værktøjer og ressourcer, der er til rådighed i denne henseende, herunder den vigtige rolle som offentlige serviceforpligtelser spiller i at sikre konnektivitet i bycentre;

22.

understreger, at der er et presserende behov for generelle kapacitetsforøgelser inden for den offentlige transport, både med hensyn til geografisk dækning og øget frekvens, så den forventede stigning i passagertallet kan imødekommes. Udvalget minder om de seneste årtiers kroniske underinvesteringer og det investeringsunderskud, som de offentlige transportoperatører er konfronteret med, som det fremhæves af Den Europæiske Revisionsret;

23.

understreger, at den offentlige transport skal suppleres med alternative tilbud og multimodale koncepter. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der skabes fleksible og efterspørgselsstyrede løsninger for det første og sidste stykke af vejen. Udvalget understreger ligeledes betydningen af at fremme aktiv mobilitet og navnlig cykling;

24.

påpeger, at der er behov for at tilvejebringe og udbygge en bæredygtig offentlig transportinfrastruktur, herunder ladesystemer, der er egnede til elektriske busser, og som gør det muligt at rejse mellem byer under ugunstige terræn- og klimaforhold og øge gennemsnitshastigheden;

25.

opfordrer til en styrkelse af multimodale knudepunkter for at sikre smidige overgange mellem forskellige transportformer, herunder forbedring af adgangen til aktiv mobilitet og flere sikre cykelparkeringer, således at passageromstigning og godsomladning kan ske på en hurtigere og mere effektiv måde;

26.

understreger betydningen af bynære forbindelser, herunder grænseoverskridende forbindelser, da pendling ikke stopper ved bygrænserne, men også skal fremmes i landdistrikter og ud over de nationale grænser i grænseregionerne, f.eks. ved at anlægge park-and-ride-parkeringspladser, som er forbundet til transportnettet;

27.

påpeger, at der er behov for foranstaltninger, der kan fremme udbredelsen af offentlige transporttjenester på tilkaldebasis, især i afsidesliggende landdistrikter og landdistrikter i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at yde støtte til afprøvning af sådanne løsninger og foreslå en finansierings- og tilskudsordning for en sådan service;

28.

minder om, at regionerne i den yderste periferi på grund af deres topografiske forhold og lille areal lider under betydelige trængselsproblemer i de større byer, navnlig i kystområderne. Her er der imidlertid projekter under udvikling, der skal gøre transporten mere bæredygtig og renere, og disse vil kunne tjene som gode eksempler for andre regioner i EU og i EU's nabolande;

29.

understreger vigtigheden af multimodal billettering med henblik på at gøre bæredygtige transportformer så tilgængelige og effektive som muligt for brugerne og samtidig sikre en fuldstændig beskyttelse af passagerernes rettigheder i forbindelse med forsinkelser og andre mangler ved servicen;

30.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at støtte fælles offentlige indkøb for offentlige transportoperatører eller lokale og regionale myndigheder, der ønsker at slå sig sammen på dette område for at opnå mere bæredygtige og standardiserede indkøbsprocesser. Udvalget efterlyser en ny EU-finansieringsmekanisme til støtte for indkøb af miljøvenlige busser og understreger behovet for at sikre, at EU's budgetregler er forenelige med realiteterne i forbindelse med indkøb af rullende materiel;

31.

peger på behovet for at støtte omskoling og opkvalificering af operatører inden for offentlig transport og lokale og regionale myndigheder i forbindelse med den stigende digitalisering af offentlige transporttjenester og -systemer;

32.

fremhæver, at det er vigtigt at udvikle og modernisere jernbaneinfrastrukturen, især i områder, hvor der er tegn på en betydelig forringelse, og udvikle støtteordninger i den henseende.

Vision Zero

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den afgørende rolle, som en mere ambitiøs strategi til at sikre beskyttelsen af sårbare trafikanter spiller i forbindelse med at tilskynde til yderligere overflytning til aktive transportformer;

34.

understreger, at en ny indstilling til fordelingen af vejarealet i byområder vil have den mest afgørende indvirkning på sikkerheden for sårbare trafikanter og samtidig fremme adfærdsændringer og reducere både luft- og støjforurening og trafikpropper. Udvalget glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at give vejledning om dette i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF (2) om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed;

35.

fremhæver den betydelige effekt, som indførelse af generelle hastighedsnedsættelser har med hensyn til at forbedre trafiksikkerheden i byområder, hvilket blev påpeget af Kommissionen for første gang i dens meddelelse om »Hastighedsgrænser i Fællesskabet« (3). Udvalget gentager Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udstede en henstilling til medlemsstaterne (4) om at indføre en hastighedsgrænse på 30 km/t i byområder på vejstrækninger, der egner sig til dette, og fremhæver de positive virkninger denne politikændring har haft i forskellige byer ved at reducere antallet af trafikdræbte og generelt have en positiv indvirkning på sundheden i byerne, hvilket også blev bekræftet af den 3. globale ministerkonference om trafiksikkerhed i februar 2020 og efterfølgende af FN's Generalforsamling;

36.

understreger den positive virkning, som bilfrie dage har på byerne, da de giver borgerne mulighed for at udforske alternative transportformer og hjælper borgerne til at genvinde ejerskabet af offentlige rum. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag med en opfordring til byer i EU om at blive enige om at udpege mindst én dag om året, som er bilfri dag alle steder;

37.

understreger behovet for at indrette vejene med henblik på lave hastigheder og bedre synlighed for så vidt angår de mest sårbare brugere af det offentlige rum og fremhæver effektiviteten af trafikdæmpende foranstaltninger i infrastrukturen og af nudging-foranstaltninger;

38.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse anbefalinger i sin kommende vejledning om kvalitetsinfrastruktur for bløde trafikanter.

Fremtidssikret bytrafik

39.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at selv om nye teknologiske løsninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre byerne mere attraktive, bør eksisterende teknologi som f.eks. elektriske (lad-)cykler eller elektriske (trolley-)busser, sporvogne og tog udgøre rygraden i bestræbelserne på at indføre emissionsfri gods- og persontransport;

40.

understreger betydningen af at fremskynde udviklingen af integrerede billetter på tværs af alle offentlige transportformer og opfordrer Kommissionen til at overveje udviklingen af en standardiseret EU-app inden for rammerne af et fælles regelsæt for at lette adgangen i byer i hele EU og fremme brugen af offentlig transport, hvilket vil have en positiv indvirkning på både togturisme og pendling;

41.

opfordrer til et tæt og tidligt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om transportoperatørers og passagerers eventuelle brug af europæiske digitale ID-tegnebøger, som det nævnes i forbindelse med den nye EU-ramme for mobilitet i byer;

42.

minder om, at delt mobilitet er en mulighed for at reducere bytrafikken og de problemer, der er forbundet med trængsel, og at udviklingen af denne form for mobilitet bør fremmes;

43.

påpeger, at dataindsamling er et vigtigt middel til planlægning af transportinfrastruktur, og at alle indsamlede data derfor bør stilles til rådighed for alle relevante aktører. Det er vigtigt at fremme brugervenlige løsninger, herunder alt-i-én-mobilapps, men databeskyttelsen skal også sikres. Det er nødvendigt at anvende en fælles og koordineret metode til dataindsamling i de forskellige områder for at lette udvekslingen af god praksis og sammenligningen af pålidelige indikatorer for mobilitet;

44.

understreger, at der er behov for at tage behørigt hensyn til kønsdimensionen, når der udformes bæredygtige mobilitetspolitikker, idet der skal tages hensyn til kvinders særlige behov og deres ekstra sårbarhed over for mobilitetsfattigdom samt til andre gruppers behov.

Planer for bæredygtig bytrafik som et vigtigt redskab til dekarbonisering af bytrafikken

45.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter sin støtte til den øgede fokusering på planer for bæredygtig bytrafik i forbindelse med EU-rammen for mobilitet i byer og som et obligatorisk krav for de mere end 400 byknudepunkter, der er defineret i forbindelse med den foreslåede revision af TEN-T-forordningen. Byer/kommuner, som allerede har udarbejdet planer, der opfylder kravene i planerne for bæredygtig bytrafik, bør dog kunne anvende disse planer;

46.

støtter også anbefalingen om, at byerne skal vedtage planer for bæredygtig bytrafik. Udvalget understreger dog, at det er nødvendigt at udarbejde planer for bæredygtig bytrafik, som kan udvides til områder med flere kommuner, der fungerer som storbyområder eller byområder;

47.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bede medlemsstaterne om at gennemføre langsigtede programmer for støtte til planer for bæredygtig bytrafik med henblik på at bidrage til at opbygge kapacitet og gennemføre planer for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med EU's retningslinjer for sådanne planer og opfordrer til et obligatorisk tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder i den forbindelse. Udvalget opfordrer Kommissionen til at arbejde for et tæt samarbejde mellem de planlagte nationale programforvaltere for planer for bæredygtig bytrafik og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder på stedet og til at følge dette samarbejde i praksis;

48.

understreger, at det er afgørende, at planer for bæredygtig bytrafik effektivt dækker samtlige funktionsområder, hvis man skal håndtere mobilitetsomstillingen i byområder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man kan stimulere bedre forbindelser og adgang til transporttjenester i forstæder, bynære områder og omkringliggende landområder;

49.

glæder sig over det bebudede strømlinede sæt af indikatorer og benchmarkingværktøjer, der efter planen vil blive offentliggjort inden udgangen af 2022, samt over den planlagte CEF-programstøtteaktion til støtte for TEN-T-byknudepunkter på dette område. Det er dog vigtigt, at arbejdet med at udvikle og følge op på indikatorerne ikke fører til en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde for byer/kommuner;

50.

understreger behovet for en harmoniseret dataindsamling, der afstemmes med de lokale og regionale myndigheder på nøgleområder (f.eks. antal kilometer cykelstier, daglige brugere, ulykker, typer net) for at skabe bedre grundlag for fremtidige beslutninger og investeringsvalg vedrørende aktiv mobilitet, herunder i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik. Den administrative byrde i forbindelse med indsamling, tilvejebringelse og vedligeholdelse af data bør minimeres;

51.

henviser til den nye EU-ramme for mobilitet i byers mål om inklusion og tilgængelighed og glæder sig over indikatoren for overkommelige priser på offentlig transport i forbindelse med den opdaterede vejledning om planer for bæredygtig bytrafik. Den kan bidrage til at afbøde potentielle risici som følge af mobilitetsfattigdom;

52.

bakker op om udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik, men for at overholde nærhedsprincippet insisterer udvalget på, at Kommissionen styrker den direkte høring af europæiske byer og sammenslutninger i sit igangværende og fremtidige arbejde med indikatorer for planerne for bæredygtig bytrafik. RU noterer sig, at omkring 50 byer er involveret i det nylige pilotprojekt om udvikling af indikatorer for bæredygtig mobilitet i byområder, og påpeger samtidig, at mange europæiske byer allerede har udviklet planer for bæredygtig bytrafik af høj kvalitet med operationelle indikatorer. Fremover kunne RU fremme et bredere opsøgende arbejde og mere direkte informationsstrømme mellem EU og de lokale og regionale myndigheder for at sikre, at de indikatorer, som Kommissionen foreslår, ikke skaber bureaukrati eller unødvendige byrder for de lokale og regionale myndigheder;

53.

glæder sig over, at der i den nye EU-ramme for mobilitet i byer er fokus på bytransport af gods, og over den foreslåede integration af bylogistik i planerne for bæredygtig bytrafik, navnlig i lyset af den betydelige stigning i e-handelen og ændringerne i distributionsmønstrene for fragt som følge af covid-19-pandemien. Udvalget understreger det betydelige potentiale, som emissionsfrie løsninger, teknologier og køretøjer har for bylogistikken, opfordrer til brug af moderne ladcykler og cykeltrailere, da omkring halvdelen af alle motoriserede ture til godstransport i europæiske byer kunne flyttes over på cykler. Udvalget minder også om, at dette mål allerede blev sat af EU's transportministre i deres »Erklæring om cykling som en klimavenlig transportform« fra 2015;

54.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til støtte for brugen af bybaner til godstransport;

55.

bifalder hensigten om at fremme dialog og samarbejde mellem alle parter, herunder lokale myndigheder, og at støtte udveksling af data om bylogistik som grundlag for overvågningen af fremskridt og langsigtet planlægning. Udvalget opfordrer også til aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder med hensyn til de planlagte rapporteringskrav i forbindelse med de strømlinede SUMI-indikatorer.

Finansiering

56.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det betydelige skift til offentlige og aktive transportformer, der er påtænkt i den nye EU-ramme for mobilitet i byer og den nye strategi for bæredygtig og intelligent transport, kun vil være muligt med styrket og koordineret støtte fra offentlige myndigheder på EU-plan, nationalt plan samt lokalt og regionalt plan, og navnlig mere målrettet finansiering;

57.

opfordrer Kommissionen til at give en mere detaljeret oversigt over de finansieringskilder, der er til rådighed for bytrafik, og over de måder, hvorpå de lokale og regionale myndigheder kan få adgang til disse ressourcer, idet udvalget understreger den afgørende betydning af langsigtede strategier og langsigtede budgetter med henblik på at skabe en stabil ramme for planlægning af og investeringer i mobilitet i byerne;

58.

udtrykker bekymring over, at de midler, der er til rådighed for bytrafik i medfør af EU's instrumenter, enten er ret begrænsede i praksis, vanskelige at få adgang til eller uegnede for lokale og regionale myndigheder og/eller afhængige af vilkårlige faktorer såsom et gunstigt samarbejde mellem nationale og subnationale forvaltningsniveauer. Udvalget opfordrer til, at der inden for den næste FFR og i overensstemmelse med national regulering med samme formål sker en forøgelse af de programmer og værktøjer, der er tilgængelige som direkte finansiering for lokale og regionale myndigheder;

59.

udtrykker bekymring over, at visse aspekter af reglerne i EU's nationale og regionale regnskabssystem (ENS) kan være vanskelige at forene i praksis med de lokale og regionale myndigheders betydelige infrastrukturinvesteringer, navnlig kravet om at regnskabsføre sådanne udgifter i et enkelt regnskabsår, hvilket skaber et alt for stort underskud i de pågældende regionale regnskaber. Udvalget anbefaler, at man optimerer potentialet i den tilgængelige EU-finansiering ved at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for gradvis at regnskabsføre sådanne udgifter i deres regnskaber i løbet af infrastrukturens levetid;

60.

påpeger, at mange lokale og regionale myndigheder forventer, at der på EU-plan indføres stærkere foranstaltninger til fremme af internalisering af eksterne omkostninger i transportsektoren og en mere systematisk anvendelse af principperne om, at henholdsvis forureneren og brugeren betaler. Udvalget påpeger, at der er behov for en støttende ramme til at ledsage de lokale og regionale myndigheders bestræbelser i denne henseende;

61.

insisterer på, at indtægterne fra CO2-afgiften bør kanaliseres til jernbane- eller cykelnet og andre bæredygtige infrastrukturprojekter, som er nødvendige for en omstilling af transportsystemet. Generelt er en effektiv og fornuftig CO2-afgift et centralt element i en klimavenlig mobilitetspolitik.

Styring og udveksling af bedste praksis

62.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der er behov for en effektiv strategi til forvaltning på flere myndighedsniveauer baseret på princippet om aktiv nærhed, og udvalget glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder tættere i den reformerede ekspertgruppe om mobilitet i byer (EGUM) sammen med repræsentanter for medlemsstaterne. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at inddrage Regionsudvalget i denne forbindelse og understreger, at det er vigtigt med en stærkere repræsentation af de væsentligste aktører inden for aktiv mobilitet (fodgængere og cyklister) og brugerne af den offentlige transport i planlægningen af bytrafikken;

63.

opfordrer til udveksling af bedste praksis med fokus på en passende infrastruktur, der giver sikre og komfortable rum for aktiv mobilitet, f.eks. til fods og på cykel, og understreger i den forbindelse betydningen af adskilte kørebaner for fodgængere og cyklister;

64.

opfordrer med hensyn til trafiksikkerhed til udveksling af hidtidige erfaringer og bedste praksis for at sikre en strategi, der kan fremme adfærdsændringer;

65.

glæder sig over den store interesse, som byer i EU har givet udtryk for i forbindelse med EU's mission om klimaneutrale og intelligente byer, hvilket både afspejler mange af byerne i EU's stærke engagement i at gennemføre mobilitetsomlægningen og behovet for yderligere støtte — økonomisk, teknisk og strategisk — på EU-plan. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fastholde dette momentum ved at sørge for en så aktiv inddragelse som muligt af alle de byer i EU, der ønsker at blive inddraget;

66.

insisterer især på, at EU-missionen om klimaneutrale og intelligente byer og »100 klimaneutrale byer« ikke må øge ulighederne og forskellene mellem de byer, der er nået længst, og dem, der halter bagefter. Udvalget opfordrer til, at der lægges særlig vægt på missionens mål om at støtte alle EU's byer i den grønne omstilling;

67.

opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel og vedtage programmer i stil med de »100 klimaneutrale byer«;

68.

opfordrer til en udveksling af bedste praksis i EU med hensyn til overkommelige priser på offentlig transport, og udvalget anmoder endvidere Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af muligheden for at indføre et gratis offentligt transportsystem overalt i EU for at tilskynde til at ændre valget af transportmiddel. En sådan undersøgelse bør se på både de sociale og de økonomiske aspekter, herunder den rolle, som billetsalg for øjeblikket spiller i at udligne de lokale og regionale myndigheders og offentlige transportoperatørers stadigt stigende driftsomkostninger.

Bruxelles, den 11. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Revisionsrettens særberetning 06/2020: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=53246.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).

(3) COM(86) 735 final.

(4) Europa-Parlamentets beslutning om rammerne for EU's trafiksikkerhedspolitik 2021-2030 — Henstillinger om de næste skridt hen imod »nul-visionen« (2021/2014(INI)) (EUT C 132 af 24.3.2022, s. 45).

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/24

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — RU's rolle i styrkelsen af det subnationale klimadiplomati forud for COP27 og COP28

(2022/C 498/05)

Ordfører:

Olgierd GEBLEWICZ (PL/EPP), formand for regionalrådet i Vestpommern

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

understreger de subnationale myndigheders betydning, når det handler om at nå klimaambitionerne med fokus på den fremtidige gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og opfylde bestemmelserne i Parisaftalen med henblik på at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 oC;

beklager den manglende anerkendelse af de subnationale myndigheders rolle i Rådets konklusioner af 21. februar 2022 om »EU-klimadiplomati: fremskyndelse af gennemførelsen af Glasgowresultaterne«, som understreger betydningen af klimadiplomati og EU's opsøgende aktiviteter over for tredjelande med henblik på at fremskynde gennemførelsen af COP26-klimaaftalen fra Glasgow;

opfordrer indtrængende de nationale regeringer til at gøre en indsats for at inddrage deres lokale og regionale myndigheder, når de forhandler om betingelserne for globale klimamål og fastlægger nationalt bestemte bidrag (NDC'er) og nationale tilpasningsplaner, da det er disse myndigheder, der konkret skal leve op til regeringernes internationale tilsagn og forpligtelser. Udvalget mener derfor, at de nationalt bestemte bidrag, der ikke er godkendt af de lokale og regionale myndigheder, sandsynligvis ikke vil blive gennemført med succes, og at UNFCCC systematisk bør kontrollere, at dette skridt er taget, inden de accepteres. Udvalget opfordrer i denne sammenhæng de nationale regeringer til at inddrage såvel regionale som kommunale delegerede i de nationale forhandlingsdelegationer under UNFCCC's klimatopmøde;

understreger, at byer og regioner står i forreste række, når det handler om at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer såsom klimarelaterede katastrofer, sociale konsekvenser i form af f.eks. energifattigdom og stigende vejrrelaterede sundhedsproblemer, miljømæssige konsekvenser såsom drastiske tab af biodiversitet, økosystemer og deres tjenester, og de eksisterende uligheder, som klimaforandringerne forværrer. Udvalget betoner, at der er behov for subnationalt klimadiplomati for at opfylde de nationale klimamål, eftersom de lokale og regionale myndigheder forbereder og gennemfører detaljerede tilpasnings- og modvirkningsplaner, der tager nøje hensyn til lokale miljøforhold og socioøkonomiske krav og energi- og klimaretfærdighed;

understreger, at vellykkede klimaforanstaltninger, der gennemføres af byer og regioner, kan være mere ambitiøse end nationale mål, uden at det går ud over væksten og den territoriale samhørighed. Dette tjener som et stærkt eksempel og fungerer som en løftestang for nationale og subnationale politiske grupper, der går efter at vedtage mere progressive klimapolitikker;

finder det er afgørende at støtte byernes og regionernes klimanetværk og styrke deres subnationale klimadiplomatiske aktiviteter med henblik på at opbygge kritisk politisk modstandsdygtighed over for tilbageskridt på nationalt plan og dermed sikre opfyldelsen af de globale klimamål;

anerkender, at byerne og regionerne gennem samarbejde med relevante lokale og regionale interessenter, herunder virksomheder, universiteter og forskningscentre, civilsamfundsorganisationer og borgere, bidrager til at øge bevidstheden om og den offentlige accept af klimaforanstaltninger på lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau samt muliggør og fremmer et godt liv for alle inden for klodens begrænsninger;

minder om, at klimadagsordenen var et af de vigtigste emner, der blev rejst af borgerpanelerne og plenarforsamlingen på konferencen om Europas fremtid, hvilket resulterede i 49 forslag suppleret med detaljerede foranstaltninger. EU-borgerne efterlyser en fremskyndet grøn omstilling og peger på behovet for at fokusere på uddannelse, bedre kommunikation og håndtering af social retfærdighed (1);

minder om, at klimaforandringer har en særlig kønsspecifik dimension, da kvinder globalt set er mere berørt af konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er kvindelige lederes deltagelse i klimaforhandlinger af afgørende betydning for en effektiv klimaindsats, og for at subnationalt klimadiplomati kan bidrage til at slå bro over denne kløft, da forholdsmæssigt flere kvinder er aktive i lokalpolitik;

10.

understreger, at byerne huser et stort antal unge, der går forrest i klimaindsatsen og danner nye bevægelser og initiativer såsom »Youth Climate Strike« og derigennem lægger en ny form for pres på lokale, regionale og centrale myndigheder. Gennem samarbejde med ungdomsorganisationerne giver byerne de unge de rette værktøjer, platforme og tilflugtssteder til at udtrykke deres egne holdninger gennem gadeforsamlinger eller deltagelse i lokale rådsmøder. I sidste ende skaber byer og regioner aktivt fremtidens ledere, som er klar til at tage fat på lokale problemer og repræsentere deres eget lokalsamfund;

11.

påpeger, at det er særlig vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i kortlægningen af de muligheder og risici, der er forbundet med de planlagte klimatiltag for beskæftigelse, indkomst og økonomisk aktivitet blandt forskellige køn, aldersgrupper, erhvervsgrupper og forretningsområder;

12.

mener, at byer og regioner i betragtning af deres nærhed til borgerne udgør værktøjer til styrkelse af lokalsamfundene, selvbestemmelse og god regeringsførelse. Subnationalt diplomati skaber en direkte forbindelse mellem borgerne og globale anliggender og overvinder de demokratiske underskud i den traditionelle multilaterale politikudformning, hvor borgerne ikke er med til at træffe beslutninger;

13.

er af den overbevisning, at subnationalt klimadiplomati kan bidrage til at overvinde de specifikke udfordringer, som opstår i det mellemstatslige diplomati, såsom hyppige tilfælde af, at tingene går i hårdknude, og skel mellem nord og syd;

14.

henviser til internationale sammenslutninger af regioner og kommuner for klimaindsatsen som f.eks. Under2 Coalition, der yder et vigtigt bidrag til den internationale klimapolitik på subnationalt niveau og derfor i højere grad bør inddrages i FN's forhandlinger. Udvalget opfordrer Kommissionen til at inddrage disse alliancer i sit klimadiplomati;

15.

peger på adskillige niveauer, hvor de subnationale aktører fremmer den internationale klimadagsorden såvel som EU's klimadagsorden:

a)	vedtagelse af progressive klimapolitikker inden for deres jurisdiktioner samtidig med, at de inddrager lokale interessenter og repræsentanter for forskellige grupper med henblik på at fremme gennemførelsen af disse politikker

b)	inddragelse af andre subnationale aktører i horisontalt diplomati for at forpligte sig til ambitiøse klimamål og dermed skabe bredere og stærkere fællesskaber af klimaambitiøse områder

c)	påvirkning af de nationale miljø- og klimapolitikker og tilvejebringelse af en stærk stemme i klimadebatten og de statslige forhandlinger gennem vertikalt diplomati; begrænsning af den potentielle skade i tilfælde af uhensigtsmæssige nationale politikker

d)	fremme af UNFCCC's arbejde med klimabeskyttelse på lokalt plan. De bidrager med en særlig vinkel på UNFCCC-forhandlingsprocessen

e)	mulighed for, at borgerne kan deltage, og dialoger med deltagelse af mange forskellige borgere for at øge klimaindsatsen og beredvilligheden til at engagere sig i flere klimapolitikker

f)	samarbejde med landene om at forbedre den nationale måling, rapportering og verifikation, eftersom lokale og regionale myndigheder kan levere mere detaljerede og nøjagtige oplysninger

g)	kapacitetsopbygning, institutionel støtte og teknisk bistand til tredjelande;

16.

identificerer de vigtigste samarbejdsproblemer i den fremtidige udvikling af det subnationale klimadiplomati mellem de lokale og regionale myndigheder i EU og tredjelande:

a)	afhængigheden af decentraliseringsniveaet, politisk selvstændighed og lokalt demokrati

b)	den begrænsede retlige ramme, som reglerne om samarbejde mellem byer og regioner indgår i, såvel som det ujævne og utilstrækkelige samarbejde mellem byer/regioner og nationale regeringer

c)	utilstrækkelig finansiering og samarbejde mellem byer/regioner og finansieringsinstitutioner

d)	mangel på teknisk personale og støtte, kapacitetsopbygning og opmuntring, navnlig af mindre byer og regioner, der er mindre udviklede

e)	manglende data om samarbejdsinitiativer, hvilket forhindrer korrekt sporing af subnationalt klimadiplomati og en evaluering af dets fulde virkning og betydning

f)	manglende struktureret dialog med det subnationale niveau i klimaforhandlinger og under COP-møder

g)	manglende inddragelse af lokale og regionale myndigheder i forberedelsen af nationalt bestemte bidrag;

17.

opfordrer derfor Kommissionen til at sætte ind over for huller og begrænsninger og fremme det subnationale klimadiplomati mellem EU's byer, regioner og EU's nabolande og partnerskabslande forud for og efter de næste partskonferencer i Egypten og De Forenede Arabiske Emirater;

18.

anerkender betydningen af at fokusere på store byer i betragtning af deres økonomiske styrke og vigtige rolle både med hensyn til at forårsage og potentielt udgøre vigtige løsninger på klimakrisen. Klimaforandringernes karakter kræver imidlertid en indsats, der er fuldt integreret i hele området, og udvalget opfordrer derfor til, at der også satses på små byer og mellemstore byer, som lider under en mere begrænset deltagelse i netværk, i diplomati i byerne og nyder mindre international anerkendelse. Derudover bør der anvendes eksisterende internationale og lokale landdistriktsnetværk til at lette udvekslingen af viden;

19.

understreger, at øhavsområder og øområder i hele verden er særligt sårbare over for klimaforandringer, og opfordrer indtrængende til, at man forbedrer udvekslingen af viden om klimaet mellem EU's øer indbyrdes og mellem disse og øerne i resten af verden;

20.

er rede til at fungere som den vigtigste koordinerende institution for subnationalt klimadiplomati i EU og dets nabolande. RU er klar til at påtage sig et større ansvar på COP-møder, spille en koordinerende rolle og være repræsentant for EU's lokale og regionale myndigheders synspunkter, i partnerskab med landene på Vestbalkan og Tyrkiet samt EU's østlige og sydlige nabolande;

21.

forpligter sig til at forelægge ARLEM's og CORLEAP's forslag vedrørende klimaspørgsmål for UNFCCC i forbindelse med udvalgets deltagelse i den officielle EU-delegation ved COP. Udvalget ser gerne, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i alle faser af forberedelsen til COP og forhandlingerne i forbindelse hermed;

22.

opfordrer EU-institutionerne, internationale finansielle institutioner og alle internationale partnere, herunder lokale og regionale myndigheder i EU, som ønsker at bidrage til genopbygningen af større og mindre ukrainske byer og industri- og energianlæg, der er blevet ødelagt af den russiske krig, til at målrette genopbygningsinvesteringerne mod de centrale aspekter af Parisaftalen samt mod målsætningerne i EU's grønne pagt med henblik på at nå målene om nettoemissioner på nul senest i 2050, energiuafhængighed baseret på vedvarende energi, en kulstoffri økonomi, et bæredygtigt landbrug samt bevarelse og genopretning af økosystemer og biodiversitet;

23.

glæder sig over fastsættelsen af en målrettet dagsorden inden for rammerne af UNFCCC-processen — det udvidede Limaarbejdsprogram om køn og dets kønshandlingsplan — til håndtering af manglen på kønsorienteret og kønssensitiv gennemførelse af klimapolitikker og til sikring af, at kvinder bliver hørt i de globale drøftelser og internationale forhandlinger om klimaforandringer. Udvalget hilser navnlig udpegelsen af nationale kontaktpunkter for køns- og klimaspørgsmål for alle parter velkommen og er rede til at samarbejde med UNFCCC og andre relevante partnere på dette område;

24.

erkender byernes rolle i forbindelse med den såkaldte globale klimamigration, hvor de skaber arbejdspladser og giver ly til dem, der er på flugt fra negative og ugunstige miljøforhold. De lokale og regionale myndigheder står i øjeblikket over for hidtil usete økonomiske og humanitære udfordringer som følge af virkningerne af klimaforandringerne, da de modtager klimaflygtninge, der lægger pres på de i forvejen begrænsede ressourcer, som byerne kan stille til rådighed. Samtidig kan de lokale og regionale myndigheder sammen med lokale organisationer og andre interessenter rettidigt tage fat på problemer som social nød og miljøkatastrofer, der forårsages af menneskelig tilstrømning til byområder.

RU's organer for eksterne forbindelsers engagement i den globale klimadagsorden

25.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at samarbejdet mellem europæiske lokale og regionale myndigheder og tilsvarende myndigheder i tredjelande spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme subnationalt klimadiplomati. Det sker f.eks. gennem opbygning af alliancer og foranstaltninger til at fremme, udvide og finansiere eksisterende og nye initiativer, som støtter udveksling af viden og bedste praksis mellem europæiske, nationale, regionale og lokale netværk samt samarbejde mellem byer i form af peerevalueringer og gensidige læringsaktiviteter, lokale besøg og grønne partnerskaber, mentorordninger og rådgivning mellem partnere;

26.

påpeger, at alle RU's organer og platforme for eksterne forbindelser (ARLEM, CORLEAP, arbejdsgrupper/blandede rådgivende udvalg, peer-to-peer-samarbejde og forummet »Byer og regioner for internationale partnerskaber«) er aktivt engagerede i at nå de globale klimamål, som de har forpligtet sig til i deres respektive handlingsplaner og arbejdsprogrammer;

27.

værdsætter det betydelige og underudnyttede potentiale i det subnationale klimadiplomati, når det handler om at fremme anerkendelsen af byernes og regionernes rolle inden for UNFCCC-rammen. Udvalget bemærker i den forbindelse, at inddragelsen af ARLEM's medlemmer og partnere i udviklingslandene førte til genindførelsen af »samarbejde på flere niveauer« i Glasgow-klimapagtens tekst ved COP26.

ARLEM

28.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at klimaindsatsen er af central betydning for ARLEM's arbejde vedrørende FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens verdensmål, hvilket har udløst yderligere samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Middelhavsområdet, dvs. subnationalt diplomati, med henblik på at bekæmpe de fælles udfordringer, som klimaforandringerne udgør for alle regioner;

29.

roser ARLEM's aktive deltagelse i de tilknyttede ministerkonferencer inden for rammerne af Middelhavsunionen, såsom Middelhavsunionens ministermøder om blå økonomi, energi og om miljø og klimaforandringer, hvor ARLEM's repræsentanter regelmæssigt fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til at tilpasse sig virkningerne af klimaforandringerne;

30.

roser det mangeårige samarbejde på klimaområdet mellem middelhavsbyer, navnlig kystbyer, men påpeger samtidig, at der bør tilskyndes til et større geografisk samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i ikke-kystnære områder.

CORLEAP

31.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at østpartnerskabets prioriteter for så vidt angår klimadagsordenen har sat synligt fokus på at fremskynde den grønne omstilling og samtidig gennemføre de retningslinjer, der er blevet bragt på bane i forbindelse med Parisaftalen, FN's dagsorden for bæredygtig udvikling og EU's grønne pagt. Der er en reel interesse for den grønne pagt, der ofte anses for at være en del af de bredere nationale indsatser for at vedtage de nationale grønne dagsordener, som er bragt i overensstemmelse med internationale forpligtelser, navnlig gennem de nationalt bestemte bidrag (NDC'er) og verdensmålene for bæredygtig udvikling;

32.

understreger, at alle den grønne pagts indsatsområder kan findes i de nationale strategier i landene i østpartnerskabet, og at det område, der især fokuseres på, er energiområdet;

33.

understreger, at der er brug for at støtte de lande i østpartnerskabet, som stræber efter at diversificere sig væk fra russiske energikilder og prioritere ren energi, med finansiering og teknisk bistand;

34.

henleder opmærksomheden på, at byer og regioner i østpartnerskabets triolande (Ukraine, Moldova og Georgien) er yderst engagerede i EU's grønne pagt via deres partnerskabsaftaler, og glæder sig meget over Det Europæiske Råds beslutning om at give Ukraine og Moldova status som kandidatlande;

35.

bemærker, at borgmesterpagtens østlige del er et fremtrædende netværk for klimaindsatsen i østpartnerskabslandene. Borgmesteraftalen Øst har indsamlet 361 nye underskrivere fra lokale myndigheder, som er villige til at forpligte sig til senest i 2030 at reducere CO2-emissionerne med 30 % og til at øge modstandsdygtigheden gennem klimatilpasning.

Udvidelsespartnere

36.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet spiller en central rolle i udvidelsespakken fra 2021, og støtter gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, som kan yde et vigtigt bidrag til den grønne omstilling i regionen (2);

37.

anerkender, at B40 Balkan Cities Network har et stort potentiale i Balkanområdet som en vigtig milepæl for byernes klimadiplomati i regionen med bæredygtig udvikling og klimatiltag blandt deres højst prioriterede områder. Det omfatter nu 24 byer og har til hensigt at udvide yderligere i regionen.

Forvaltning på flere myndighedsniveauer

38.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser oprettelse af en veldesignet ramme for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som skitserer reglerne for europæisk, nationalt og subnationalt samarbejde om klimadiplomati inden for EU's grænser og med potentiel gennemførelse i partnerskabslandene. I betragtning af den manglende støtte til og inklusion af kommuner og små og mindre udviklede regioner bør rammen tage et særligt hensyn til sådanne underrepræsenterede lokale og regionale myndigheder og sikre dem en retfærdig og lige deltagelse i processen;

39.

foreslår, at det overvejes at udpege klimaambassadører for lokale og regionale myndigheder i RU's organer for eksterne forbindelser under hensyntagen til RU's allerede eksisterende ambassadører for borgmesterpagten og klimapagten og at skabe synergier mellem dem indbyrdes og derved sætte dem i stand til at koordinere deres input til RU's officielle delegation til COP'erne internt;

40.

efterlyser en stærkere koordinering mellem byer og regioner med henblik på at afgive fælles erklæringer forud for partskonferencerne og den globale statusopgørelse 2023 i tæt samarbejde med de globale partnere, herunder gruppen af lokale og kommunale myndigheder (LGMA), ICLEI, the Regions4, Under2 Coalition og den globale borgmesterpagt. Udvalget opfordrer lokale og regionale myndigheder fra medlemsstaterne og partnerskabslandene, navnlig fra ARLEM, CORLEAP og Vestbalkan, til at afholde multilaterale møder mellem de lokale og regionale myndigheders klimaambassadører og repræsentanter for medlemsstaterne;

41.

fremhæver den mulige forbindelse mellem subnationalt klimadiplomati og EU's energipolitik, navnlig betydningen af energisikkerhed inden for rammerne af en retfærdig global omstilling til ren energi ved hjælp af ekstern energipolitik og -diplomati i forbindelse med overvindelsen af både energikrisen, der er blevet forværret af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, og den eksistentielle trussel, som klimaforandringer udgør;

42.

opfordrer EU til at optrappe sin indsats rundt om i verden gennem målrettede partnerskaber, der inddrager de lokale og regionale myndigheder, om energisikkerhed, energiomstilling til en effektiv og vedværende model og strategisk tilstrækkelighed;

43.

fremhæver byernes og regionernes rolle som globale knudepunkter for klimainnovation, der udvikler nye politikker og fastsætter mere ambitiøse mål for emissionsreduktion og klimatilpasning og -modvirkning end de nationalt bestemte bidrag. Udvalget opfordrer på ny til, at der etableres et system med regionalt og lokalt bestemte bidrag som supplement til de nationalt bestemte bidrag for at anerkende, overvåge og fremme de subnationale myndigheders bestræbelser på at mindske CO2-emissionerne.

Innovationsknudepunkt

44.

Det Europæiske Regionsudvalg slår til lyd for samarbejde mellem den private sektor, lokale og regionale myndigheder og FN's dagsorden om innovative klimaidéer med henblik på at tilvejebringe unikke og grænseoverskridende løsninger, som kan fremme den globale klimadagsorden. Derudover kan byer og regioner hver især gennemføre innovative politikker, der — hvis de er vellykkede — kan opskaleres eller anvendes andre steder. I den sammenhæng foreslår udvalget at bygge videre på initiativer som Innovate4Cities inden for rammerne af innovationssøjlen i den globale borgmesterpagt;

45.

repræsenterer medlemsstaternes lokale og regionale myndigheder og deres partnerskaber med internationale initiativer i de europæiske og globale drøftelser om klimainnovation. Udvalget fremmer eksempler på vellykket samarbejde mellem EU og dets partnere i arbejdet med innovative klimaløsninger.

Finansiering

46.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at klimadiplomati og klimaambitioner på lokalt og regionalt plan kræver passende finansiering og investeringer. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på betydningen af at stille direkte finansiering til rådighed for de subnationale myndigheder, så de kan gennemføre klimatiltag og klimatilpasning;

47.

fremhæver behovet for synergi mellem offentlige og private finansieringskilder på globalt niveau, på EU-niveau og på nationalt, regionalt og lokalt niveau, og efterlyser mere omfattende økonomisk støtte, herunder direkte midler, til EU's lokale og regionale myndigheder og deres sidestykker andre steder i verden, så klimadiplomati og gennemførelse af målene i Parisaftalen kan fremskyndes;

48.

opfordrer til at gøre EU's klimafinansiering til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer specifik og målrette den mod det regionale og lokale niveau. EU-missionens fokus på tilpasning og den vægt, der lægges på at hjælpe 150 regioner med at finde tilpasningsscenarier, hilses især velkommen, men dette kan også udvides og anvendes i forbindelse med EU's eksterne klimafinansiering og bistand til andre regioner i Afrika, Latinamerika og Asien;

49.

bemærker, at byer og regioner på globalt niveau i varierende grad har velfungerende »grønne« markeder og investeringer. Udvalget støtter deltagelse i projekter og netværk, som giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at lære af mere erfarne partnere om de tilgange, der anvendes andre steder, og få indflydelse på fastsættelsen af deres egne lokale og regionale dagsordener. I den forbindelse er det nødvendigt at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at udarbejde deres egne klimatilpasningsstrategier for at øge lokalsamfundenes og de naturlige levesteders modstandsdygtighed og beskytte dem bedre.

Forskning

50.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender behovet for en mere struktureret tilgang til evalueringen af det igangværende internationale subnationale klimadiplomati og behovet for øget dataindsamling for at få en fuld forståelse af dets rækkevidde, navnlig i udviklingslandene. Udvalget opfordrer til, at koordineringsindsatsen tilvejebringer et fuldstændigt overblik over den nuværende multilaterale klimaindsats på lokalt og regionalt plan, navnlig den indsats der gøres af EU's lokale og regionale myndigheder og deres partnerskabsinitiativer;

51.

efterlyser et sæt værktøjer og en platform, så lokale og regionale myndigheder kan selvevaluere og selvrapportere om klimaindsatsen og det internationale diplomati.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) I forslag 3/foranstaltning 11 opfordres der til, at EU øger sit lederskab og påtager sig en stærkere rolle og et større ansvar for at fremme en ambitiøs klimaindsats, en retfærdig omstilling og støtte til håndtering af tab og skader inden for de internationale rammer.

(2) CdR 109/2022, Udvidelsespakken 2021.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/30

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mod en strukturel inddragelse af byer og regioner i UNFCCC COP27

(2022/C 498/06)

Ordfører:	Alison GILLILAND (IE/PES), medlem af byrådet i Dublin
Basisdokument:	Perspektivudtalelse

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

En omgående og omfattende indsats over for klimakrisen ved effektivt at sammenkoble tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger gennem tiltag på flere niveauer

er dybt bekymret over konklusionerne i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) sjette vurderingsrapport, hvori det fremhæves, at klimarisici i væsentlig grad har skadet økosystemer i hele verden, hvilket igen bekræfter, at mange af virkningerne af klimaændringerne allerede er uigenkaldelige. Udvalget noterer sig den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og fremhæver, at de nuværende klimatilpasningsforanstaltninger ofte er ineffektive på grund af utilstrækkelig finansiering og dårlig planlægning, hvilket kunne håndteres gennem en mere inklusiv forvaltning;

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder i IPPC's rapport anerkendes som centrale aktører i leveringen af tilpasnings- og afbødningsløsninger, og at disse myndigheder har ansvaret for gennemførelsen af 70 % af foranstaltningerne til afbødning af klimaændringerne og 90 % af foranstaltningerne i forbindelse med tilpasningen (1). Udvalget understreger, at disse løsninger skal findes af og i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder som direkte reaktion på de klimatrusler, der har virkninger for landsbyer, byer og den omgivende region, som alle har deres egne særlige klimaforhold. Udvalget gør opmærksom på, at mere end én milliard mennesker i lavtliggende områder lever med risici som stigende vandstand, kystsænkning og oversvømmelse ved højvande, mens 350 millioner byboere lever med truslen om global vandknaphed;

henviser i den forbindelse til COP26-aftalen om at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC i forhold til det førindustrielle niveau (2) og opfordrer til en hurtigere gennemførelse af klimaindsatsen samt mere økonomisk støtte og vejledning til de lokale og regionale myndigheder;

gentager sin opfordring til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) om i partnerskab med FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD) og De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) at arbejde hen imod en sammenhængende ramme for klimaneutralitet og modstandsdygtighed, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig udvikling for at undgå overlappende strategier. Udvalget glæder sig over Edinburgherklæringen om den globale biodiversitetsramme (3) for perioden efter 2020, som er et eksempel på en inklusiv tilgang på tværs af ministerier og myndigheder;

gentager, at EU bør vise lederskab ved at handle på den europæiske grønne pagt og blive det første klimaneutrale kontinent. Udvalget understreger betydningen af at intensivere EU's bestræbelser på effektivt at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og samtidig systematisk gennemføre princippet om ikke at gøre skade, stræbe efter at undgå fastlåsning af CO2-emissioner og -lækage. Udvalget glæder sig over den kurs, der er fastlagt i den europæiske klimalov og Fit for 55-pakken og i målrettede initiativer som EU-missioner om tilpasning og klimaneutrale og intelligente byer. Udvalget understreger betydningen af at tage hensyn til den nuværende geopolitiske krise og dens økonomiske konsekvenser ved at øge støtten og samtidig levere resultater ad samme vej. Udvalget understreger, at det er vigtigt at gøre en ende på energifattigdom og tackle de sociale konsekvenser af omstillingen til ren energi, navnlig i regioner, som er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, når man gennemfører klimaplanerne og kommer med langsigtede løsninger med henblik på at opnå selvforsyning med energi;

fremhæver, at målet om global energisikkerhed ikke må betragtes som et alternativ til Parisaftalen, og opfordrer parterne til at fremskynde overgangen til et energisystem, der fuldt ud er baseret på vedvarende energi, og fremme energiuafhængigheden. Udvalget glæder sig over REPowerEU-planens reaktion på forstyrrelserne på det globale energimarked som følge af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine som et klart signal om, at klimaindsatsen kan og skal fremskyndes. Udvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheder har de bedste forudsætninger for at støtte en retfærdig, inklusiv og bæredygtig omstilling ved at gennemføre foranstaltninger til støtte for de mest sårbare grupper, der er berørt af energi- og mobilitetsfattigdom, opbygge partnerskaber for at mobilisere erhvervslivet og civilsamfundet og ved at udvikle decentraliserede, innovative løsninger, som øger forsyningssikkerheden betydeligt og samtidig reducerer transmissionstab og sænker emissionerne.

Styrkelse af EU's klimaambitioner ved at bygge på effektiv forvaltning på flere niveauer

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Glasgowklimaaftalen fremhæver det presserende behov for samarbejde på flere niveauer (4) og formelt anerkender den vigtige rolle, som ikkedeltagende interessenter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk, lokalsamfund, unge, børn, lokale og regionale myndigheder, spiller med hensyn til at bidrage til fremskridt hen imod Parisaftalens mål (5). Udvalget påpeger derfor, at den europæiske grønne pagts og Parisaftalens succes kommer til at afhænge af et effektivt samarbejde med alle myndighedsniveauer;

udtrykker sin vilje til at samarbejde med EU-institutionerne om en sammenhængende operationel strategi, der skal udvikles forud for COP27. Udvalget påpeger, at det er åben over for og ønsker effektiv, regelmæssig høring og samarbejde både i forberedelsesfasen og under forhandlingerne;

opfordrer Kommissionen til at gøre de lokale og regionale myndigheder mere synlige på COP27 ved at skabe mere opmærksomhed om EU's subnationale klimaindsats i programmet for EU's pavillon og ved sidearrangementer i samarbejde med RU;

10.

anerkender betydningen af, at de nationale regeringer forpligter sig til at opfylde målene i Parisaftalen og Glasgowklimaaftalen, og den rolle, de spiller med hensyn til at støtte de lokale og regionale myndigheder. Udvalget opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til formelt at anerkende de subnationale regeringers afgørende rolle med hensyn til at fremskynde en retfærdig klimaomstilling og gøre den socialt forenelig med lokale og regionale behov i sine konklusioner om forberedelserne til COP27. Udvalget opfordrer det tjekkiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union til at indlede en dialog med byer og regioner gennem RU;

11.

glæder sig over anerkendelsen af de subnationale myndigheders rolle i Europa-Parlamentets beslutning om COP26 og opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke dette budskab yderligere i sin beslutning om COP27. Udvalget fremhæver betydningen af en stærk koordineret indsats mellem Europa-Parlamentets delegation og RU's delegation til COP27 og opfordrer til fælles forberedelse af de respektive delegationer;

12.

opfordrer Kommissionen, det tjekkiske formandskab og Europa-Parlamentet til kraftigt at støtte tilrettelæggelsen af UNFCCC COP's første møde for ministre for boliger og byudvikling, der skal handle om byer og klimaændringer, idet det glæder sig over beslutningen fra UN-Habitats direktion (6).

Overgang fra anerkendelse af de lokale og regionale myndigheders rolle til effektiv gennemførelse af tiltag på flere niveauer

13.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at selv om Glasgowklimapagten ikke afspejler den presserende karakter og omfanget af de nødvendige foranstaltninger, er det lykkedes at sætte gang i anden fase af Parisaftalen og få lukket alle de udestående punkter i Parisregelsættet (7). Udvalget er ikke desto mindre dybt bekymret over, at de nuværende nationalt bestemte bidrag har bragt verden på vej mod en temperaturstigning på 2,5 oC;

14.

bakker op om opfordringerne i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid til at fremskynde gennemførelsen af den grønne omstilling. Udvalget er fortsat bekymret over energipriserne for forbrugere og virksomheder, navnlig midt i den nuværende krise og understreger, at der er behov for at sikre de mest sårbare grupper og territorier mod alle former for uønskede negative virkninger af energiomstillingen og minder om konklusionerne i Kommissionens fremsynsrapport for 2022;

15.

fremhæver, at omfanget af de nødvendige foranstaltninger kræver integrerede politikker på flere niveauer og tværsektorielle løsninger. Udvalget understreger derfor behovet for formel anerkendelse af de lokale og regionale myndigheders rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne. Udvalget understreger, at en effektiv og systematisk deltagelse af de lokale og regionale myndigheder, både i forberedelsesfasen og under forhandlingerne, bør fremmes;

16.

fremhæver RU's rolle som institutionel repræsentant for mere end 1 million lokale og regionale ledere og netværk af netværk. Udvalget understreger sin enestående position som drivkraft for gennemførelsen af klimatiltag på lokalt niveau, og at det er parat til at samarbejde og danne partnerskaber med europæiske institutioner og parter i Parisaftalen for at fremme samarbejde på flere niveauer i tiden op til COP27 og derefter;

17.

fremhæver betydningen af Under2 Coalition som den første globale klimaaftale for subnationale myndigheder, der blev indgået forud for Parisaftalen. Udvalget fremhæver de ajourførte og mere ambitiøse Under2 Coalition-mål i aftalememorandummet fra 2021, der indeholder et tilsagn om at træffe foranstaltninger for at nå 1,5 oC målet og målet om nettonulemissioner i 2050 eller tidligere. Udvalget opfordrer RU-medlemmerne til at underskrive denne aftale og de hidtidige aftalepartnere i Under2 Coalition til at tilslutte sig det mere ambitiøse aftalememorandum fra 2021;

18.

fremhæver den afgørende rolle, som gruppen af lokale og kommunale myndigheder spiller med hensyn til at samle de lokale og regionale myndigheders synspunkter på globalt niveau og løbende styrke et verdensomspændende netværk af subnationale myndigheder, der er villige til at bekæmpe klimaændringerne. Udvalget opfordrer alle parter i UNFCCC til at samarbejde med gruppen af lokale og kommunale myndigheder og alle ikkestatslige aktører om at bidrage konstruktivt til processen frem til COP27 og til at etablere et stærkere samarbejde med UNFCCC's Friends of Multilevel Action.

Fastholdelse af ambitionerne om modvirkning og kapacitetsskabelse gennem opskalering af forskning og innovation

19.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at omkring 10 000 lokale og regionale myndigheder i hele Europa har indgået ambitiøse forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne og tackle klimaændringerne ved at deltage i initiativer som borgmesterpagten og udvikle strategier og klimatiltag såsom handlingsplaner for bæredygtig energi og klima eller andre lokale klimahandlingsplaner drevet af regionale initiativer. Udvalget fremhæver, at 75 % af de over 11 000 underskrivere af den globale borgmesterpagt har fastsat mere ambitiøse mål (8) for reduktion af drivhusgasemissioner end deres respektive nationale regeringer, og at mere end 50 % fremskynder den hastighed, hvormed de sigter mod at reducere deres emissioner og opbygge kritisk politisk modstandsdygtighed over for tilbageskridt på nationalt plan;

20.

understreger, at de lokale og regionale myndigheders engagement og indsats supplerer og understøtter den indsats, der gøres både i internationale processer og på nationalt plan, og at de lokale og regionale myndigheders indsats er nødvendig for at kunne nå de nationale og internationale målsætninger. Udvalget gentager behovet for formelt at medtage regionalt og lokalt bestemte bidrag som supplement til de nationalt bestemte bidrag og formelt anerkende, overvåge og tilskynde de subnationale myndigheders indsats for at nedbringe drivhusgasemissionerne på globalt plan;

21.

anbefaler, at der medtages et særligt afsnit om subnationale myndigheder i de nationale opgørelsesrapporter som en del af Parisaftalens gennemsigtighedsramme for at styrke ansvarligheden, konsekvensanalysen og gennemsigtigheden af den globale klimaindsats. Udvalget støtter den globale borgmesterpagts vedtagelse og anvendelse af den fælles rapporteringsramme som et skridt i retning mod at gøre (9) den lokale og regionale indsats sammenlignelig;

22.

mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle og bidrag i EU bør formaliseres gennem forankring i bestemmelserne i forordningen om forvaltning af energiunionen og navnlig ved at gøre regionalt og lokalt bestemte bidrag til en integreret del af de nationale energi- og klimaplaner;

23.

understreger, at byer og regioner allerede fremmer innovation, gennemfører tekniske og finansielle løsninger og former innovative forvaltningsprocesser. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af UNFCCC's globale innovationsknudepunkt på COP26, EU-missionerne om tilpasning og om klimaneutrale og intelligente byer samt lanceringen af den globale Mission Innovation om omstilling i byerne (10) og glæder sig over samarbejdet og synergierne mellem disse;

24.

fremhæver behovet for stærkere samarbejde og integration på lokalt, regionalt og nationalt niveau, i EU og globalt inden for dataadgang for at give de lokale og regionale myndigheder den nødvendige adgang til datadrevet og videnskabeligt baseret politikudformning;

25.

understreger behovet for at fremme omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken i overensstemmelse med behovet for at tilpasse praksis i erhvervslivet til at tackle klimaændringerne.

Fremme af effektive og tværsektorielle tilpasningsforanstaltninger og håndtering af tab og skader

26.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Glasgow-Sharm el-Sheikh-arbejdsprogrammet om det globale tilpasningsmål. Udvalget fremhæver, at tilpasningsudfordringerne kan være meget forskellige i de enkelte lande og regioner, og at de lokale og regionale myndigheder er de bedst egnede til at fastlægge tilpasningsmål, da de har førstehåndsviden om både behov for modstandsdygtighed og løsninger i specifikke lokaliteter;

27.

understreger, at det haster med, at parterne samarbejder med de lokale og regionale myndigheder om at integrere tilpasningen yderligere i den lokale, nationale og regionale planlægning. Udvalget anmoder derfor om, at de subnationale myndigheders bidrag til tilpasning formelt medtages som supplement til de nationale handlingsplaner og nationalt bestemte bidrag;

28.

fremhæver, at det er vigtigt at forebygge »fejltilpasning« og gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger, der forværrer eksisterende sociale uligheder. Udvalget understreger, at virkningerne af klimaændringerne påvirker marginaliserede og sårbare samfund uforholdsmæssigt;

29.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for at levere væsentlige tjenesteydelser til deres lokalsamfund og omgående gribe ind over for og afbøde konsekvenserne af klimaændringerne såsom klimarelaterede katastrofer, sociale virkninger såsom energifattigdom og øgede vejrrelaterede sundhedsproblemer samt eksisterende uligheder, som forværres af klimaændringerne. Udvalget understreger behovet for at afhjælpe kapacitetsmangler gennem informeret lokalt ansvarlig beslutningstagning, der vil være lettere med adgang til videnskabelig dokumentation, teknologi og lokal viden for at støtte en udbredt anvendelse af tilpasningsløsninger. Udvalget understreger, at innovative naturbaserede løsninger er centrale støtteværktøjer for afbødning af og tilpasning til klimaændringer, og i overensstemmelse med Glasgowklimaaftalen opfordrer udvalget parterne til at anlægge en integreret tilgang til håndtering af biodiversitet i nationale, regionale og lokale politiske beslutninger og planlægningsbeslutninger;

30.

glæder sig over etableringen af Glasgowklimadialogen om tab og skader og fremhæver, at der i mangel af finansielle strømme er behov for, at lokale og regionale myndigheder fra både udviklede lande og udviklingslande finder og anvender alternative midler til at håndtere tab og skader;

31.

gør opmærksom på, at de finansielle tilsagn, som Skotland og Vallonien gav på COP26 (11), er eksempler på, hvordan tab og skader kan afhjælpes. Udvalget understreger derfor den rolle og det bidrag, som subnationalt klimadiplomati og samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i det globale nord og det globale syd kan udgøre i forhold til at øge ambitionerne på tværs af niveauer forud for COP27 og COP28.

Sikring af tilstrækkelig adgang til klimafinansiering og fremme af en retfærdig omstilling gennem samarbejde og engagement

32.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder får adgang til direkte finansiering for at kunne gennemføre klimaindsatsen, og at der er behov for, at de lokale og regionale myndigheder samarbejder med den private sektor og finansielle institutioner for at frigøre bæredygtige investeringer. Udvalget understreger, at der bør etableres en direkte forbindelse mellem adgang til finansiering og integreret udvikling af planer og foranstaltninger i samarbejde med det lokale og regionale niveau for at fremme en omkostningseffektiv gennemførelse;

33.

anerkender i overensstemmelse med Parisaftalen vigtigheden af integrerede, holistiske og balancerede ikkemarkedsbaserede metoder (12), så det bliver muligt for parterne at samarbejde frivilligt for at bistå med gennemførelsen af deres nationalt bestemte bidrag på en koordineret og effektiv måde. Udvalget opfordrer interessenter fra såvel den offentlige som den private sektor og civilsamfundsorganisationer til aktivt at engagere sig i forskning, udvikling og gennemførelse af ikkemarkedsbaserede metoder;

34.

glæder sig over COP26-beslutningen om at styrke Marrakeshpartnerskabet for en global klimaindsats som et rum til at tilskynde ikkestatslige aktører til at træffe øjeblikkelige klimaforanstaltninger. Udvalget glæder sig over, at Race to Zero og Race to Resilience fremmes som vigtige initiativer til at støtte og fremvise en ambitiøs bottom-up-klimaindsats, og at det samtidig gøres lettere for ikkedeltagende interessenter at rapportere om og gøre status over forpligtelserne;

35.

glæder sig over Glasgowarbejdsprogrammet om tiltag til øget klimabevidsthed (13). Udvalget er klar til at fortsætte arbejdet med at gennemføre foranstaltninger under de seks elementer — uddannelse, erhvervsuddannelse, bevidstgørelse af borgerne, borgerdeltagelse, offentlig adgang til information og internationalt samarbejde. Udvalget opfordrer parterne til fortsat at støtte disse processer;

36.

bemærker, at sårbare grupper er dem, der lider mest under de negative virkninger af den klimarelaterede krise. Udvalget understreger, at en retfærdig omstilling skal tage fuldt hensyn til de sociale virkninger gennem målrettet støtte og finansiering, som også er en del af 2030-dagsordenen;

37.

understreger, at IPCC's rapporter anerkender, at kvinders evne til at tilpasse sig og bekæmpe klimaændringer ofte er begrænset på grund af deres rolle i deres husstand og i samfundet, institutionelle barrierer og sociale normer. Udvalget opfordrer parterne til fortsat at fremme kønsorienteret klimapolitik ved at arbejde videre med Limaarbejdsprogrammet om køn og kønshandlingsplanen og ved at sikre kvinders lige repræsentation i beslutningsprocesserne. Udvalget er af den faste overbevisning, at kvinder ikke bør betragtes som sårbare begunstigede, men som effektive aktører, der afbøder og tilpasser sig klimaændringerne;

38.

anerkender, at klimahandling kræver input fra alle generationer, og fremhæver de unges rolle med hensyn til at fremme sociale fremskridt og inspirere til politiske forandringer og behovet for meningsfuld og informeret deltagelse af unge i udformningen af klimapolitikken. Udvalget er fast besluttet på at inddrage RU's unge valgte politikere yderligere i forberedelserne til COP27 med udgangspunkt i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid og målene for det europæiske ungdomsår.

Styrkelse af samarbejdet og partnerskabet med UNFCCC

39.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer UNFCCC til at samarbejde med gruppen af lokale og kommunale myndigheder gennem sin deltagelse i de tekniske dialoger med henblik på den første globale statusopgørelse. Udvalget gælder sig over, at Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning (SBSTTA) og Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse (SBI) har besluttet at udforme den første globale statusopgørelse som inklusive, åbne helårs-Talanoadialoger. Udvalget opfordrer UNFCCC til at medtage, anerkende og overvåge forpligtelserne i forbindelse med Race to Resilience og Race to Zero i rapporterne om den første globale statusopgørelse med henblik på at få et målbart overblik over fremskridtene på lokalt og regionalt niveau;

40.

glæder sig over, at det egyptiske formandskab har medtaget et prioriteret fokus på bæredygtige byer og urbanisering på COP27-dagsordenen. Udvalget prøver at finde samarbejdsmuligheder med formandskabet for at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle yderligere og er rede til at støtte udvidelsen af UNFCCC's regionale klimauger til Europa som en mulighed for at styrke de subnationale myndigheders og civilsamfundets engagement i UNFCCC-processen;

41.

fremhæver RU's centrale rolle som institutionel repræsentant for europæiske byer og regioner. Udvalget opfordrer derfor UNFCCC's sekretariat til at etablere et struktureret samarbejde med RU for at lette samarbejdet mellem de to institutioner;

42.

glæder sig over kommunikéet fra G7-udviklingsministrenes møde (14), der anerkender byernes og de lokale myndigheders rolle i bestræbelserne på at fremme en retfærdig klima- og energiomstilling. Udvalget gør opmærksom på åbenheden over for at støtte Urban7-gruppens arbejde med at styrke samarbejdet på flere niveauer som et understøttende princip for en bæredygtig og effektiv klimaindsats forud for COP27;

43.

glæder sig over den bebudede afstemning mellem COP27- og COP26-formandskabernes prioriteter (afbødning, tilpasning, finansiering og samarbejde) og forbindelserne med de bebudede prioriteter for klimaforkæmperne på højt plan (holistisk tilgang, modstandsdygtighed, finansiering, regionalisering og lokalisering). Udvalget ser frem til at støtte de mest effektive synergier og komplementariteter mellem disse prioriteter på vejen hen imod og på COP27;

44.

bemærker, at sociale bevægelser i byer og regioner har øget borgernes bevidsthed om behovet for en hurtig og inklusiv klimaindsats. I tråd med SBSTTA's og SBI's konklusioner om spørgsmål vedrørende den globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen opfordrer udvalget RU's medlemmer til at tilrettelægge lokale Talanoadialoger (15) eller lignende inklusive processer på lokalt og regionalt plan;

45.

forpligter sig til at fungere som en direkte forbindelse, der giver adgang til oplysninger og regelmæssige opdateringer til RU's medlemmer og lokale og regionale myndigheder i Europa om forhandlingernes forløb i løbet af de to uger, COP27 varer. Udvalget glæder sig over partnerskabet med og støtten fra andre EU-institutioner til regelmæssigt at levere disse oplysninger og bringe de lokale og regionale myndigheder tættere på de internationale forhandlinger.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — »Den grønne pagt i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder«, (EUT C 79 af 10.3.2020, s. 1).

(2) Glasgowklimaaftalen, punkt 15.

(3) Edinburgherklæringen om den globale politiske ramme for biodiversitet efter 2020.

(4) Glasgowklimaaftalen, præambel, punkt 9.

(5) Glasgowklimaaftalen, punkt 55.

(6) https://unhabitat.org/sites/default/files/2022/04/hsp-eb-2022-crp2-rev.3.pdf

(7) Parisaftalen udstak rammerne for en international indsats, mens Parisregelsættet har rykket aftalen ved at fastlægge værktøjerne og processerne, der kan sikre en fuldstændig, retfærdig og effektiv gennemførelse heraf.

(8) Kilde: 2021, Den globale borgmesterpagt, effektrapport.

(9) https://www.globalcovenantofmayors.org/our-initiatives/data4cities/common-global-reporting-framework/

(10) http://mission-innovation.net/missions/urban-transitions-mission/

(11) Henholdsvis 2 mio. GBP (2,6 mio. USD) og 1 mio. EUR (1,1 mio. USD).

(12) Parisaftalens artikel 6, stk. 8, (ikkemarkedsbaserede tilgange til klimafinansiering).

(13) Glasgowarbejdsprogrammet om tiltag til øget klimabevidsthed.

(14) 220519-G7-Development-Ministers-Meeting-Communique.pdf (bmz.de).

(15) Talanoadialoger for byer og regioner blev udformet i 2018 med henblik på at indkalde lokale og regionale myndigheder og nationale ministerier for klima, miljø og urbanisering sammen med værtsorganisationer og klimainteressenter for at gøre status over, forme og styrke de nationalt bestemte bidrag.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/36

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Retfærdig og bæredygtig omstilling i forbindelse med kul- og energiintensive regioner

(2022/C 498/07)

Hovedordfører:	Sari RAUTIO (FI/EPP), bestyrelsesformand, Häme sundhedsdistrikt
Basisdokument:	Høringsanmodning fra det tjekkiske rådsformandskab af 16. juni 2022

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over missionen om en klimaneutral Europæisk Union inden 2050, som vil kræve en digital og en grøn omstilling i Europas kommuner og regioner, hvilket grundlæggende vil påvirke den måde, mennesker arbejder og lever på;

bemærker, at den offensive krig, som Rusland startede i februar 2022, har gjort den retfærdige omstilling vanskeligere og samtidig mere presserende, eftersom Europa er nødt til hurtigt at blive mindre afhængig af eksterne energiforsyninger. Udvalget understreger, at man i forbindelse med omstillingen til et lavemissionssamfund skal tage hensyn til de mest sårbare borgeres behov, ved at man skaber nye job og lige muligheder i landdistrikterne og kulafhængige regioner;

glæder sig over, at medlemsstaterne har forelagt 74 planer, som alle er baseret på de forskellige forhold i de respektive regioner. Udvalget understreger, at det ændrede verdenslandskab har ført til en energikrise, som har tvunget nogle medlemsstater til midlertidigt at finde fleksible regionale løsninger for at opfylde programmets mål;

understreger de besværlige procedurer for godkendelse af planerne og understreger, at nogle regioner har problemer med rettidig planlægning og gennemførelse af projekter, fordi størstedelen af de samlede disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet programmeret for 2021-2023, hvilket giver ringe mulighed for bæredygtig gennemførelse af projekter hen imod slutningen af programmeringsperioden: Udvalget beklager, at kun en brøkdel af programmerne er blevet vurderet og godkendt af Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at overveje at forlænge anvendelsesfristen for de midler til Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

er af den opfattelse — med udgangspunkt i denne forudsætning — at tidsrammen for gennemførelsen af fonden bør revideres for at sikre fondens succes;

understreger, at Fonden for Retfærdig Omstilling bør integreres i samhørighedspolitikken, således at synergier og afsmittende virkninger kan udnyttes fuldt ud;

påpeger, at den retfærdige omstilling skal fokusere på de regioner, hvor forandringerne og de dermed forbundne risici er størst, da medlemsstater og regioner har meget forskellige udgangspunkter. Fondens succes afhænger af de største modtagerlande, Polen og Tyskland, som tilsammen tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede fond, dvs. næsten 33 %. Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien er også store støttemodtagere. Disse fem medlemsstater tegner sig tilsammen for næsten 60 % af midlerne. En rettidig gennemførelse af disse medlemsstaters planer (territorial plan for retfærdig omstilling) vil være afgørende for programmets succes som helhed;

understreger, at det i forbindelse med FRO er afgørende, at der tages højde for den nuværende store energikrise. Denne krise udgør også en alvorlig trussel mod en retfærdig og grøn omstilling, i hvert fald på kort sigt. Energisektoren, de energiintensive industrier, fremstillingssektoren og SMV'erne kæmper navnlig med et hidtil uset prispres, som lægger yderligere pres på den grønne omstilling. Udvalget understreger, at industriens ambitioner om at blive kulstofneutral også afhænger af tilgængeligheden af grøn elektricitet til brintproduktion og af alternative energikilder til erstatning for naturgas. RU glæder sig over, at FRO kan spille en rolle med hensyn til at nå dette mål;

fremhæver, at FRO er blevet udarbejdet i mindre målestok end de traditionelle strukturfonde, men visse af dets målsætninger overlapper hinanden. Udvalget opfordrer regionerne til at udnytte synergier mellem samhørighedspolitikkens programmer;

10.

anmoder om, at der gennemføres en stærkere social komponent i FRO som et stedbaseret instrument, der involverer en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og går ind for at bevare den stedorienterede bottom-up-tilgang som det vigtigste element i fonden, da hver region repræsenterer et unikt socioøkonomisk økosystem;

11.

bemærker, at grundlaget og målene for Fonden for Retfærdig Omstilling er fornuftige, og at fonden spiller en vigtig rolle for regionerne, men også for industrier under omstilling. Det er derfor nødvendigt at gøre mekanismen så fleksibel som muligt for så vidt angår de støtteberettigede foranstaltninger for at opnå økonomisk diversificering af områderne. Udvalget minder om, at den vedtagne forordning støtter større virksomheder og virksomheder, som indgår i emissionshandelssystemet, som potentielle støttemodtagere i FRO-forordningen som et differentieret aspekt i forhold til strukturfondene. Udvalget understreger, at den fremtidige fond for retfærdig omstilling bør integreres fuldt ud i forordningen om fælles bestemmelser under overholdelse af partnerskabsprincippet, og at dens budget bør være et supplement til den nuværende samhørighedsfinansiering;

12.

understreger, at som følge af de forskellige regionale omstillingsprocesser mod kulstofneutralitet bør sådanne ændringer af fonden omfatte en metode til regional tildeling af ressourcer i overensstemmelse med et stort anvendelsesområde og med kriterier for geografisk fordeling af dens midler, der er mere i overensstemmelse med EU's territoriale mangfoldighed;

13.

opfordrer til en klar forpligtelse til at oprette en FRO 2.0, der omfatter en bredere vifte af regioner, som står over for den udfordring, som den grønne omstilling af industrien og fremstillingsindustrien medfører, og til en bred drøftelse af instrumentets anvendelsesområde og størrelse i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme;

14.

understreger, at kombinationen af EU-budgetmidler fra FFR med indtægter fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (fra 2021 til 2023) har skabt betydelige vanskeligheder for regionerne med hensyn til både planlægning og gennemførelse af projekter, fordi størstedelen af de samlede disponible midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet programmeret for 2021-2023, hvilket kun giver ringe mulighed for bæredygtig gennemførelse af projekter hen imod slutningen af programlægningsperioden;

15.

understreger betydningen af aktivt at inddrage alle regioner i hele EU i opfyldelsen af klimamålene for 2030 og 2050 uden at lade nogen i stikken. Udvalget opfordrer den private sektor til at ajourføre sine planer, således at der tages hensyn til energibehov og langsigtet bæredygtig udvikling;

16.

mener, at spørgsmålet om en sikker energiforsyning i betragtning af den nuværende energikrise og den usikre geopolitiske situation i verden i stigende grad rejses sideløbende med energiproduktionens klimavenlige karakter. Dette er særlig relevant for energiintensive industrisektorer, men er i sidste ende også afgørende for husholdningernes energiforbrug;

17.

foreslår, at EU navnlig hjælper de regioner, der er mest afhængige af fossile energikilder, for at forhindre, at regionerne bevæger sig længere væk, når det drejer sig om fremtidige investeringer. Udvalget understreger, at de tilgængelige EU-midler til regionerne skal målrettes for bedst muligt at nå deres mål;

18.

mener, at man bør være ekstra opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for øer og regioner i den yderste periferi, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer, navnlig regioner, der er isolerede og meget afhængige af fossile brændstoffer;

19.

minder i den forbindelse om de særlige vilkår for regionerne i den yderste periferi, der som følge af deres ringe størrelse, yderlige beliggenhed og isolation i høj grad er afhængige af fossile brændstoffer og forhindret i at kunne koble sig på det kontinentale netværk. Disse regioner var imidlertid ikke omfattet af FRO;

20.

anerkender, at FRO alene ikke vil løse klimakrisen, men at den kan spille en vigtig rolle i den. Udvalget understreger, at fonden bør anvendes til at investere i EU's forskellige regioner så effektivt som muligt og i det rette omfang for at sikre dens fulde effektivitet. RU påpeger, at det er vanskeligt for lokale og regionale myndigheders beslutningstagere og eksperter, f.eks. dem, der forbereder planlægningen af FRO's programmer, at udvikle forbindelser med større investeringer, der ledes af centralregeringen, eller at skabe samarbejde;

21.

bemærker, at energiproduktion og kundeforsyning (industri og forbrugere) ofte er i hænderne på store, selv multinationale, virksomheder, hvilket hæmmer samarbejdet fra de regionale og lokale myndigheders synspunkt;

22.

påpeger, at den grønne omstilling i energisektoren er gradvis og først vil vise større resultater i 2030'erne på trods af den nuværende intense produktudvikling og eksperimenter med nye teknologier;

23.

påpeger endvidere, at den potentielt langvarige russiske angrebskrig i Ukraine har øget betydningen af energiforsyningssikkerheden i hele Europa. Der skal tages hensyn til betydningen af en sikker energiforsyning i alle energipolitiske løsninger i de kommende år for at nå det langsigtede mål om ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi, som er nedfældet i EU's grønne pagt og bør hilses velkommen;

24.

understreger, at FRO's mål også bidrager til at opfylde målene i den efterfølgende udarbejdede REPowerEU-plan. REPowerEU-målene bør også tages i betragtning ved gennemførelsen af FRO i medlemsstaterne og regionerne;

25.

mener, at Unionens eksisterende finansielle instrumenter og praksis med henblik på at opnå den bedst mulige retfærdige omstilling bør udvikles yderligere og tilpasses forskellige situationer, således at der kan findes synergier mellem de forskellige programmer;

26.

påpeger, at samhørighedspolitikkens programmer løbende evalueres og opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at disse programmer også bidrager til at opnå en retfærdig omstilling;

27.

insisterer på, at der er behov for klare retningslinjer for de mulige synergier med ESF+ og andre ESI-fonde, og anmoder Kommissionen om at yde yderligere ekspertbistand til de berørte regioner med henblik på at nå målene for Fonden for Retfærdig Omstilling;

28.

blandt samhørighedspolitikkens værktøjer er EFRU og ESF velegnede til at mindske regionale forskelle, og synergier bør anvendes til at opnå de bedste resultater ved hjælp af FRO-midlerne;

29.

bemærker, at EU's samhørighedspolitik sigter mod at opnå en bedre økonomisk, social og territorial balance i Europa. Samhørighedspolitikken skal danne grundlag for langsigtet territorial udvikling, bidrage til at håndtere pludselige kriser og støtte den økonomiske genopretning. Udvalget understreger, at en indsats på lokalt og regionalt plan er særlig vigtig, når det drejer sig om at opbygge modstandsdygtighed over for kriser. RU fremhæver, at en indsats på lokalt og regionalt plan er særlig vigtig, når det drejer sig om at opbygge modstandsdygtighed over for kriser og understreger, at de langsigtede mål ikke bør tilsidesættes i en krisesituation;

30.

påpeger, at planlægningen af FRO-programmet bør intensiveres for at mobilisere finansiering rettidigt. Finansieringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev stillet til rådighed inden for et år. Kommissionen og medlemsstaterne har arbejdet på FRO i næsten tre år. Hvis FRO-programmet ikke er kommet i gang i 2022, er der risiko for at miste den årlige bevilling på 25 % af de disponible midler;

31.

understreger, at Kommissionen rettidigt bør fremsætte de nødvendige forslag til kontinuitet i FRO-programplanlægningen i overensstemmelse med de langsigtede klimamål. Udvalget opfordrer indtrængende medlovgiveren til på behørig vis at inddrage regionerne i det fremtidige FRO-program og opfordrer til flere deltagelsesbaserede elementer i gennemførelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling for at undgå centralt forvaltede beslutninger uden at tage hensyn til regionernes reelle behov;

32.

konkluderer, at det er afgørende, at målene for bæredygtig udvikling indarbejdes i gennemførelsen af alle instrumenter. På regionalt plan vil det først lykkes at finde de mest hensigtsmæssige og effektive midler, når regioner og byer reelt inddrages i alle planlægnings- og gennemførelsesfaser.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/39

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Digital samhørighed

(2022/C 498/08)

Ordfører:

Gaetano ARMAO (IT/EPP) Næstformand for og medlem af regionalrådet på Sicilien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Indledning

gentager indledningsvis, at økonomisk, social og territorial samhørighed er et af de vigtigste mål i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 174) med henblik på præcist at opnå en harmonisk og afbalanceret udvikling i hele Den Europæiske Union (EU) og dens regioner;

understreger, at begrebet »digital samhørighed« kræver anerkendelse af den afgørende rolle, som teknologi spiller i vores liv, og kræver, at samhørighedsmålene integreres i Unionens digitale rettigheder, principper og politikker, og opfordrer til, at artikel 175 i TEUF revideres i overensstemmelse hermed;

minder om, at Det Europæiske Regionsudvalg (RU) i sin årlige rapport om EU's lokale og regionale barometer 2021 fremhævede digital samhørighed som et centralt element i skabelsen af inklusive samfund i EU: »Digital samhørighed« er en vigtig ekstra dimension af det traditionelle begreb økonomisk, social og territorial samhørighed, der er defineret i EU-traktaten (1). Digitalisering kan hjælpe med at mindske de sociale og territoriale uligheder ved at nå ud til borgere, som ellers ville være udelukket fra eller have begrænset adgang til visse tjenester;

minder om, at begrebet digital samhørighed (2) og det input, der er nødvendigt for at føre til dens konkrete gennemførelse, som skitseret i en større nylig fremsynsundersøgelse (3) fra Det Europæiske Regionsudvalg, indebærer, at alle borgere i Europa har ordentlig adgang til internettet og til digitale tjenester, og at suveræniteten og modstandsdygtigheden i EU's digitale infrastruktur styrkes;

understreger, at EU skal arbejde for at gøre den digitale omstilling så tilgængelig som muligt for alle EU-borgere og være særlig opmærksom på at hjælpe de mindre udviklede regioner samt regioner, der lider af naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, såsom øgrupper, regioner i den yderste periferi, øer, grænseoverskridende regioner og bjergregioner, med at fremskynde deres digitale omstilling i betragtning af de unikke udfordringer, de står over for, når de skal maksimere deres aktiver, og betydningen af peer-to-peer-samarbejde;

anerkender, at selv om teknologi er et vigtigt redskab til at hjælpe os med at tilpasse os til udfordrende situationer, der påvirker alle samfundssfærer, har den digitale teknologis fremtrædende rolle med hensyn til at reagere på og opbygge modstandsdygtighed over for covid-19 fremhævet mangler i den digitale infrastruktur og de digitale færdigheder og har gjort de digitale kløfter i EU endnu mere udtalte.

Udfordringer, der skal løses

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at »digital kløft« er et udtryk, der henviser til forskellige niveauer af adgang til og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier og mere specifikt til hullerne i adgangen til og brugen af internetbaserede digitale tjenester (4). Udvalget understreger, at højhastighedsforbindelse for alle i EU, både i byerne, landområderne og de fjerntliggende områder, skal være en tjenesteydelse af almen interesse og behandles i overensstemmelse hermed;

understreger, at der med digitale kommunikationsformer også opstår nye udfordringer for de demokratiske processer. Mange mennesker læser primært nyheder på de sociale medier, hvis operatører sjældent foretager faktatjek. Den digitale debat på de sociale medier kan føre til polarisering og opsplitning af samfundet. Der findes talrige måder at påvirke folk på, navnlig ved brug af algoritmer, der styrer brugernes adfærd;

understreger, at den digitale samhørighed skal tackle årsagerne til den voksende digitale kløft i Unionen og de udfordringer, der opstår i de regioner, som på trods af, at de stræber efter at afhjælpe den digitale kløft, alligevel stadig halter bagefter, selv om udvidelsen af den digitale kløft ikke officielt anerkendes som en trussel mod EU's samhørighed;

10.

understreger, at regionerne i den yderste periferi, øer, grænseoverskridende regioner, regioner med demografiske udfordringer samt bjergregioner (5) har særlige geografiske, økonomiske, demografiske og sociale karakteristika, som medfører særlige udfordringer. Disse omfatter begrænset størrelse (areal, befolkningstæthed, økonomi), et begrænset lokalt marked og vanskeligheder med at opnå stordriftsfordele, høje transportomkostninger, dårligt udviklede forbindelser på tværs af industrier, mangel på iværksætterfærdigheder, infrastruktur og tjenesteydelser til virksomheder (sammenlignet med fastlandet) og færre sociale og uddannelsesmæssige ydelser til borgerne. Derudover står øgrupper, der har dobbelt eller tredobbelt økarakter, over for en større byrde som senest præciseret i Europa-Parlamentets betænkning om »Øer og samhørighedspolitik: den nuværende situation og de fremtidige udfordringer« (6);

11.

er bekymret over, at de eksisterende digitale huller ikke mindskes, men faktisk vokser omkring følgende nøglekomponenter i den digitale omstilling i EU (7):

—

Der foreligger ikke data om niveauet for grundlæggende digitale færdigheder på lokalt og regionalt plan. I stedet er der anvendt en proxyvariabel for enkeltpersoners evne til at bruge internettet dagligt. Selv om den digitale kløft mellem by og land i nogle vestlige EU-medlemsstater er ved at blive lukket med hensyn til digitale færdigheder (Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien), er den stadig stor i alle andre medlemsstater.

—	På området konnektivitet og digital infrastruktur halter landdistrikterne stadig bagud med hensyn til dækning af næstegenerationsnetadgang og den samlede husstandsdækning af netværk med høj kapacitet.

—	Virksomhedernes digitale omstilling måles ud fra antallet af såkaldte enhjørninger (en nystartet virksomhed med en samlet markedsværdi på over 1 mia. USD) i EU, hvilket viser, at disse i vid udstrækning er koncentreret i den kontinentale del af Europa og i hovedstadsregionerne.

—	I perioden mellem 2019 og 2020 voksede kløften i digitaliseringen af offentlige tjenester mellem personer, der bor i byer, og personer, der bor i byområder.

—

Man må ikke overse den særlige situation, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, hvis unikke og komplekse forhold, som anerkendt i artikel 349 i TEUF, kræver, at de europæiske politikker tilpasses deres særlige karakteristika, ikke blot af hensyn til princippet om økonomisk og social samhørighed, men også af hensyn til den digitale samhørighed;

12.

bemærker, at omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe digitale kløfter, overlapper flere politikområder, hvilket gør digital samhørighed til en horisontal indsats. Udvalget glæder sig derfor over konferencen om Europas fremtids anerkendelse af digital samhørighed som et supplement til økonomisk, social og territorial samhørighed (8). Udvalget mener, at digital samhørighed er en bestanddel af økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den skal behandles som en offentlig tjeneste;

13.

fremhæver, at den digitale kløft påvirker de tjenester, der leveres på lokalt plan på følgende områder:

—	Sundhedspleje: manglende adgang til e-sundhedstjenester, lavere videnniveau og større eksponering for covid-19 og enhver fremtidig pandemi for personer uden internetadgang.

—	Uddannelse: ulige adgang til uddannelsesressourcer, stilstand i uddannelsesprocessen, studerende har svært ved at få teknisk hjælp i deres familiemiljø.

—

Andre centrale tjenester: øget økonomisk udstødelse som følge af tendensen til et kontantløst samfund, den del af befolkningen, der er ikke har internetadgang, har begrænset adgang til offentlige ydelser som følge af brugen af tjenester, som kun er digitale. Socioøkonomiske forhold: forøgelse af den socioøkonomiske kløft mellem dem, der har mulighed for at arbejde hjemmefra med digitale midler, og dem, der ikke har.

—	Øget social udstødelse: Den digitale kløft kan forhindre folk i at deltage i sociale begivenheder, der finder sted online, og udøve deres demokratiske rettigheder;

14.

Ved udformningen af digitale tjenester bør offentlige forvaltninger og andre organisationer, der leverer digitale tjenester, tage højde for tilgængeligheden for personer med forskellige former for nedsatte sensoriske evner eller digitale færdigheder og sikre, at disse tjenester er tilgængelige for dem, der har begrænset adgang;

15.

finder det beklageligt, at indføjelsen af et princip om digital samhørighed for at sikre, at ingen region eller person lades i stikken med hensyn til konnektivitet og tilgængelighed, ikke formelt var en del af Kommissionens forslag til en europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti (9);

16.

glæder sig over målrettede foranstaltninger såsom den nylige ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning, der ændrer bestemmelserne om statsstøtte til faste bredbåndsnet, og den igangværende revision af bredbåndsretningslinjerne. RU anmoder ikke desto mindre om, at der skabes større klarhed om anvendelsen af statsstøttereglerne for digital infrastruktur og den yderligere forenkling heraf (10);

17.

påpeger, at der gennem målrettet brug af digitale løsninger kan opnås større CO2-besparelser. Det stigende energiforbrug i datacentre, terminaludstyr og transmissionsnet er imidlertid en stor udfordring. Digitalisering uden sociale og miljømæssige rammebetingelser er værdiløs. Digitaliseringen bør selv følges op af foranstaltninger med henblik på at begrænse ressourceforbruget og undgå boomerangeffekter, hvor effektivitetsgevinster fører til øget forbrug.

Opnåelse af digital samhørighed

18.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at digitale færdigheder og digital infrastruktur er afgørende for udviklingen af alle de andre dimensioner af det digitale kompas, og anbefaler derfor, at Kommissionen påtager sig og forpligter sig til en målrettet langsigtet strategi, ressourcer og koordineringsmekanismer, der understøtter store projekter baseret på medlemsstaternes samarbejde, for at sikre, at alle borgere har ajourførte digitale færdigheder og infrastrukturer;

19.

anbefaler, at ordentlige digitale færdigheder bliver en del af alle tiltag rettet mod livslang læring for at give alle europæiske borgere mulighed for at drage fordel af den generelle ret til adgang til internettet. Uddannelse skal i den forbindelse ikke kun forstås som undervisning, men bør sætte borgerne i stand til at deltage aktivt og reflektere over de oplysninger, de indhenter;

20.

understreger i denne forbindelse, at der skal lægges særlig vægt på digitale færdigheder hos de mest sårbare grupper, såsom ældre, og på at sikre, at de som minimum besidder grundlæggende færdigheder, samt på at støtte unge i mindre udviklede regioner, hvis uddannelsesresultater er blevet mest påvirket af krisen på grund af den digitale kløft og den manglende adgang til passende uddannelse i flere regioner. I EU's politikker bør der lægges større vægt på regionale forskelle — navnlig på mindre udviklede regioner — ved tildelingen af midler i uddannelsesbudgettet til at udbedre den uddannelsesmæssige nødsituation, som har varet de seneste år. Man bør også sikre lighed for børn med forskellig social baggrund ved at udvikle det digitale uddannelsesindhold, så det kan benyttes af børn fra nationale mindretal;

21.

understreger, at en væsentlig del af de digitale færdigheder for alle befolkningsgrupper også er et tilstrækkeligt godt mediekendskab til at kunne vurdere oplysningers troværdighed, navnlig på sundheds-, finans- og nyhedsområdet. Dette er navnlig relevant i lyset af den stigende forekomst af falske nyheder og hadefuld tale;

22.

foreslår som opfølgning på den nyligt udsendte erklæring om europæiske digitale rettigheder og principper, at Kommissionen indfører en omfattende ramme, retsakter og instrumenter til at håndhæve europæiske digitale rettigheder og fremme et tættere samarbejde med de europæiske borgere for at sikre, at de digitale principper deles og imødekommer de samfundsmæssige behov. Der bør rent faktisk overvejes en revision af EU's charter om grundlæggende rettigheder fra 2000, som tager højde for de nyligt proklamerede digitale rettigheder;

23.

glæder sig over henstillingen fra konferencen om Europas fremtid om at sikre lige adgang til internettet som en grundlæggende rettighed for alle europæiske borgere. I den forbindelse er det afgørende at have en pålidelig adgang til internettet og til digitale tjenester gennem en suveræn og modstandsdygtig digital infrastruktur i EU. Der bør træffes foranstaltninger til at sikre fair og åben konkurrence og forhindre monopoler og generelt misbrug af markedsstyrke, fastlåsning til leverandører, datakoncentration og afhængighed af tredjelande i relation til infrastruktur og tjenester;

24.

foreslår i overensstemmelse med de specifikke henstillinger til de nationale kontrolmyndigheder fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (11), at infrastrukturdeling (mellem telekommunikationsoperatører og andre tjenesteudbydere såsom elselskaber, jernbaner osv.) fremmes med henblik på at reducere omkostningerne ved etablering af bredbåndsnet i fjerntliggende områder;

25.

fremhæver, at der i mange regioner er gode erfaringer med offentlig-private partnerskaber, når det handler både om at udbygge den digitale infrastruktur og mindske de digitale kløfter, og understreger regionale digitale knudepunkters rolle i udrulningen af digitaliseringen;

26.

understreger på det kraftigste, at Kommissionen og medlemsstaterne bør udnytte de muligheder, som fjernarbejde giver, til at fremme livet i landdistrikter, øer, bjergregioner og områder med meget lav befolkningstæthed og stor befolkningsspredning ved at fremhæve fordelene ved at bo i disse områder, hvilket kan resultere i en mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig og økonomisk overkommelig levevis, hvis den digitale samhørighed blandt andre grundlæggende krav garanteres, hvilket vil sige, at der garanteres fuld tilgængelighed af centrale digitale tjenester;

27.

påpeger fordelene ved at udveksle eksempler på bedste praksis fra alle europæiske regioner vedrørende politikker, der giver mulighed for bæredygtige fjernarbejdsmuligheder for at sikre, at fjernarbejde forbliver en permanent mulighed på arbejdspladsen på en måde, der maksimerer de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele;

28.

understreger den rolle, som lokale og regionale skoler, universiteter, forskningscentre og lokale og regionale økosystemer spiller med hensyn til at deltage i eller endda lede digitale innovationsknudepunkter, da disse ofte ikke koordineres af regionale politikker, og omfattende knowhow og hjernekraft derfor ofte går til spilde. I denne forbindelse skal der træffes foranstaltninger til at undgå hjerneflugt, og fjernarbejde kan under rimelige forhold være en del af løsningen, navnlig i ugunstigt stillede områder;

29.

understreger, at der med hensyn til SMV'er skal gøres mere for at støtte dem i digitaliseringen. De halter bagefter større virksomheder med flere ressourcer, og der skal udvikles et nyt sæt færdigheder. Den administrative byrde ved at få adgang til EU-midler (ikke kun i forbindelse med digitale processer) for SMV'er og navnlig mikrovirksomheder skal reduceres betydeligt. De administrative krav skal stå i et rimeligt forhold til virksomhedens størrelse, samtidig med at det sikres, at SMV-ejere får en fair behandling, når de modtager EU-midler (12). Kommissionen bør gennemføre en SMV-test for den nuværende praksis og fremsætte forslag til at mindske den administrative byrde, navnlig for mikrovirksomheder (f.eks. revisionsundtagelser);

30.

tildelingen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til digitale initiativer og navnlig SMV'er bør overvåges nøje, og det bør vurderes, om det beløb, der tildeles SMV'er, står i et rimeligt forhold til SMV'ernes bidrag til det nationale (og regionale) BNP.

E-forvaltning, digital modstandsdygtighed

31.

Det Europæiske Regionsudvalg går ind for, at Kommissionen fremmer en mere målrettet oplysningskampagne rettet mod borgerne om de eksisterende e-deltagelsesplatforme på EU-niveau samt på nationalt, regionalt og lokalt niveau gennem bedre koordinering med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder og udveksling af bedste praksis;

32.

foreslår, at medlemsstaterne afsætter specifikke ressourcer til udrulning af offentlig-private partnerskaber, oplysningskampagner og uddannelse for at forberede borgere, navnlig de yngre generationer, virksomheder og den offentlige sektor på at imødegå cyberkriminalitet som et horisontalt spørgsmål i forbindelse med den digitale omstilling. I støtteprogrammet efter krisen er det desuden vigtigt at medtage investeringer i digital uddannelse, bredbåndsforbindelser, erhvervelse af nødvendigt udstyr samt uddannelse af lærere til denne opgave. Indholdsstyring inden for digital uddannelse bør ligeledes genovervejes nøje under hensyntagen til de udfordringer og problemer, der kan opstå ved brugen af digitalt onlineindhold;

33.

foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne tackler grænseoverskridende lovgivnings- og interoperabilitetshindringer, der forhindrer en fuldstændig gennemførelse af det digitale indre marked og hindrer opskaleringen af virksomheder og teknologier i Europa. Desuden skal de lokale og regionale myndigheder lette udformningen af en fælles model gennem f.eks. bredbåndsplatformen;

34.

anbefaler, at interoperabilitet mellem regionale og lokale offentlige IT-systemer og nationale offentlige IT-systemer skal danne udgangspunkt for ethvert digitalt initiativ, navnlig hvis der allerede findes EU-IKT-standarder eller fælles tekniske EU-specifikationer. Interoperabilitet bør altid kombineres med teknologineutrale løsninger og tjenester for bl.a. at undgå fastlåsning til leverandører. Desuden bør der gennemføres en SMV-test for enhver digital offentlig tjeneste, der er rettet mod dem. Repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder bør være medlemmer af relevante udvalg på nationalt plan og have rådgivende roller i centrale interoperabilitetsinitiativer;

35.

fremhæver betydningen af tilgængeligheden af open source-software. Desuden bør offentlige åbne data for alle datasæt af høj værdi, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (13) om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også betragtes som en digital ret for EU-borgerne for at sikre deres indflydelse. Borgervidenskab bør også fremmes, og i den forbindelse bør nøglesamfundene kortlægges på EU-plan og udnyttes i overensstemmelse hermed, herunder, men ikke begrænset til, indsamling af »lokale« data til overvågning af digital samhørighed og anbefalinger til, hvordan den kan opnås;

36.

insisterer i overensstemmelse med RU's nylige udtalelse om retsakten om kunstig intelligens på, at Kommissionen udvider konsekvensanalysen af virkningen af AI-teknologier for borgerne, navnlig for sårbare grupper, ved obligatorisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder og/eller deres repræsentanter i høringen og ved at fastsætte strengere gennemsigtigheds- og oplysningskrav for højrisiko-AI-teknologier (14).

Overvågning og måling af de digitale kløfter

37.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne, Eurostat, de nationale statistiske kontorer og Det Fælles Forskningscenter skal fremme en gradvis, men kontinuerlig forøgelse af den geografiske opdeling af eksisterende data og udvide informationsomfanget til at omfatte aspekter af den digitale økonomi og det digitale samfund korrekt. Det Europæiske Regionsudvalg skal inddrages som nøgleaktør i forbindelse med de lokale og regionale myndigheders behov med hensyn til data og information og passende værktøjer til at måle den digitale modenhed;

38.

foreslår, at der udvikles et robust og omfattende system af lokale digitale indikatorer til måling af digital modenhed, der kan tjene som baggrund for beslutningstagningen, herunder som kriterier for fastlæggelse af ressourcer til økonomisk, social og territorial samhørighed som omhandlet i den gældende forordning om fælles bestemmelser;

39.

foreslår, at Kommissionen og Det Europæiske Regionsudvalg samarbejder om at bevæge sig i retning af et digitalt kompas, der konkret tager hensyn til den territoriale dimension. Dette vil gøre det muligt at bevæge sig fra bedømmelsen af fremgangen med hensyn til digitalisering og digital omstilling i Europa til udviklingen af den digitale samhørighed på tværs af territorier.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EU's årlige regionale og lokale barometer, kapitel IV — Den digitale omstilling på lokalt og regionalt plan, s. 63.

(2) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse: »Et digitalt Europa for alle tilvejebringelse af intelligente og inklusive løsninger på lokalt plan« (EUT C 39 af 5.2.2020, s. 83).

(3) Fontana, Susana, Fabio Bisogni (Fondazione FORMIT), Simona Cavallini, Rossella Soldi (Progress Consulting S.r.l.). Territorial foresight study in addressing the digital divide and promoting digital cohesion, 16. maj 2022 (udkast).

(4) OECD (2021), Bridging Connectivity Divides, OECD Digital Economy Papers, No 315, OECD Publishing, Paris. Tilgængelig online: https://doi.org/10.1787/e38f5db7-en.

(5) Der bor i alt 17,7 mio. mennesker på 362 øer med over 50 indbyggere i 15 europæiske lande. I disse regioner er BNP pr. indbygger under 80 % af EU-gennemsnittet, og en betydelig del heraf kategoriseres stadig som underudviklede regioner. (Kilde: https://www.regione.sicilia.it/la-regione-informa/estimation-insularity-cost-sicily).

(6) (A9-0144/2022-159), https://oeil.secure.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2021/2079(INI)&l=de.

(7) Kilde: EU's årlige lokale og regionale barometer 2021, kapitel IV — Den digitale omstilling på lokalt og regionalt plan, A. Status over den digitale omstilling, s. 69.

(8) Konferencen om Europas fremtid, rapport om det endelige resultat, maj 2022, forslag 12: Forbedring af EU's konkurrenceevne og yderligere uddybning af det indre marked, foranstaltning 14, side 56.

(9) Erklæring om europæiske digitale rettigheder og principper af 26. januar 2022.

(10) Se RegHub-rapporten 21st Century Rules for 21st Century Infrastructure — Overcoming obstacles to transport, digital, and green infrastructure deployment, der findes på https://cor.europa.eu/en/engage/Documents/RegHub/RegHub%20report%20on%2021%20century%20rules.pdf.

(11) Iclaves & Esade, Study on post-COVID measures to close the digital divide, Final Report, oktober 2021.

(12) Erklæring om direkte personaleomkostninger for SMV-ejere, der ikke modtager løn, og andre fysiske personer, der ikke modtager løn, er baseret på enhedsomkostninger svarende til en løn til forskere (https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/common/guidance/unit-cost-decision-sme-owners-natural-persons_en.pdf).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(14) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en europæisk tilgang til kunstig intelligens — retsakten om kunstig intelligens (EUT C 97 af 28.2.2022, s. 60).

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/45

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den 8. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed

(2022/C 498/09)

Ordfører:

Nathalie SARRABEZOLLES (FR/PES), Medlem af departementsrådet i Finistère

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050

COM(2022) 34 final

SWD(2022) 24 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over offentliggørelsen af den ottende samhørighedsrapport, hvori de vigtigste forandringer og territoriale forskelle i EU's regioner i løbet af det seneste årti beskrives. Rapporten danner desuden grundlaget for debatten om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2027;

er enig i Kommissionens analyse af den historiske situation, som Den Europæiske Union befinder sig i, nemlig at covid-19-pandemien og det, som i samhørighedsrapporten betegnes som nye vigtige tendenser, herunder klimaforandringerne og den digitale hyperkonnektivitet, udgør nye kilder til territorial ulighed og giver næring til geografisk utilfredshed i Europa;

bemærker, at den langsomme genoptagelse af konvergensprocessen i de seneste år dækker over nogle meget forskellige tendenser, nemlig at flere mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Syd- og Nordvesteuropa har haft en svag eller negativ vækst. Samtidig er den regionale vækst i Østeuropa undertiden stadig præget af store forskelle mellem hovedstadsregioner og de øvrige regioner;

understreger brexits indvirkning på den europæiske økonomi og navnlig på det tværregionale samarbejde, forsknings- og uddannelsesøkosystemerne og demografien i mange europæiske regioner;

noterer sig behovet for samhørighed i Europa, der som følge af krigen i Ukraine forstærkes ved Europas grænser;

anmoder derfor Kommissionen om at gøre sig nogle åbne og strategiske overvejelser om samhørighedspolitikkens rolle efter 2027 i EU's politiksammensætning.

Samhørighedspolitikken som en langsigtet udviklingspolitik

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de regionale forskelle, der identificeres i samhørighedsrapporten, i høj grad styrker legitimiteten af samhørighedspolitikken som fastsat i traktaterne, dvs. en reduktion af forskellene i velstand og udvikling mellem EU's regioner;

bifalder derfor den i samhørighedsrapporten indeholdt analyse af den indvirkning, som samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 har haft på investeringerne i EU's forskellige territorier;

bemærker, at samhørighedspolitikken ofte har spillet en afgørende rolle med hensyn til at fastholde et tilstrækkeligt niveau af offentlige investeringer i tider med nedgang i de nationale investeringer;

10.

minder om, at den positive effekt af investeringer, der støttes gennem samhørighedspolitikken, gør sig gældende på lang sigt, sådan som det understreges i samhørighedsrapportens kapitel 9;

11.

minder ligeledes om, at samhørighedspolitikkens programmeringsbestemmelser giver mulighed for, at visse projekter kan finansieres i op til tre år efter en programmeringsperiodes afslutning, hvilket gør det umuligt at foretage en sammenligning med de øvrige EU-programmer, der forvaltes direkte;

12.

understreger samhørighedspolitikkens effektivitet, når det gælder om at imødegå krisen som følge af covid-19-pandemien, navnlig takket være de fleksibilitetsforanstaltninger, der blev indført i april 2020 (de to pakker vedrørende »investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset« (CRII));

13.

mener dog, at det er afgørende at fastholde kursen for samhørighedspolitikken, når det gælder om at styrke den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i Europa.

En definition af begrebet »ikke skade samhørigheden«

14.

Det Europæiske Regionsudvalg ser muligheder i, at der i samhørighedsrapporten indføres et nyt begreb, som sigter mod at udvide samhørighedspolitikkens globale tilgang til enhver offentlig EU-politik, der har en territorial indvirkning;

15.

understreger, at dette begreb er fuldstændigt i tråd med Det Europæiske Regionsudvalgs initiativ, der har til formål at vise samhørighedens økonomiske, sociale og territoriale rolle som en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

16.

mener, at dette begreb kunne gøre det muligt for alle EU-politikker at tage hensyn til de forskellige regionale forhold i EU, øge deres effektivitet og forbedre synligheden af EU's indsats over for borgerne;

17.

er imidlertid imod, at begrebet fortolkes alt for restriktivt, således at det kun finder anvendelse på de operationelle programmer og ikke engang på partnerskabsaftalerne. Udvalget insisterer over for Kommissionen på, at dette princip om »ikke at skade samhørigheden« finder anvendelse på alle EU-politikker med henblik på at mindske den antisamhørighedseffekt, som nogle EU-politikker og -programmer har;

18.

bakker især kraftigt op omkring det i samhørighedsrapporten omtalte behov for, at genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmer samhørigheden i Europa;

19.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om, at samhørighedspolitikkens tilgang til flerniveauforvaltning og partnerskab direkte integreres i genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens eventuelle efterfølger;

20.

understreger endvidere, at der er behov for i højere grad at tilpasse og styrke synergierne mellem samhørighedspolitikken og Horisont Europa med henblik på at fremme innovation i alle EU's regioner og dermed udvikle deres forsknings- og innovationskapacitet, hvilket gør det muligt for EU gennem investeringer at konkurrere på internationalt plan inden for regional topkvalitet og kan være en løsning på den udviklingsfælde, som mellemindkomstregioner kan falde i;

21.

minder i den forbindelse om, at det er vigtigt at yde en særlig støtte til de mellemindkomstregioner, der er faldet i udviklingsfælden, enten ved at klassificere dem som mellemindkomstregioner eller ved at give dem lettere adgang til de territoriale samarbejdsinstrumenter på innovationsområdet;

22.

efterlyser en konsolidering af den tilgang, der bygger på intelligente specialiseringsstrategier, for at styrke konkurrenceevnen og innovationsøkosystemet på grundlag af stedbaserede strategier og et styrket territorialt samarbejde;

23.

anmoder Kommissionen om at definere begrebet »ikke skade samhørigheden« og gøre det til en egentlig mekanisme til vurdering af EU-politikkernes indvirkning på samhørigheden i Europa. Udvalget foreslår, at man medtager den proofing for landdistrikterne, der omtales i meddelelsen »En langsigtet vision for EU's landdistrikter«, i denne mekanisme for at tage hensyn til disse områders særpræg. Udvalget anmoder Kommissionen om at udarbejde specifikke retningslinjer for en konkret indførelse af dette begreb, bl.a. ved hjælp af en retsakt efter høring af Det Europæiske Regionsudvalg.

Samhørighedspolitikken i centrum for en langsigtet europæisk strategi

24.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at selv om samhørighedspolitikken står i centrum for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder, er den ikke en del af en langsigtet europæisk strategi som sådan i modsætning til samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020, der var direkte forbundet med gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål;

25.

anmoder derfor Kommissionen om at udarbejde en ny langsigtet EU-strategi for 2030, der sammenkobler kravene i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og samtidig styrker Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Udvalget understreger, at denne strategi bør omfatte alle EU-politikker og -fonde til fremme af investeringer under overholdelse af princippet om »ikke at skade samhørigheden«, der blev indført i samhørighedsrapporten;

26.

beklager, at der mangler en mekanisme for samordning og sammenkobling af genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken for 2021-2027, og at der er en risiko for overlapninger og fortrængende virkninger, eftersom der ikke findes nogen reel mekanisme til kontrol af additionaliteten i forbindelse med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten;

27.

fremhæver, at det er nødvendigt at ligestille EU's investeringspolitikker for at undgå konkurrence mellem EU's forskellige politikker i praksis, da statsstøttereglerne for øjeblikket udgør en hindring for gennemførelsen af samhørighedspolitikken sammenlignet med andre politikker;

28.

anmoder i den forbindelse Kommissionen om at gøre sig nogle grundlæggende overvejelser med henblik på at udvikle EU's lovgivningsramme for statsstøtte, så projekter, der støttes gennem forskellige EU-programmer og -fonde, bliver underlagt de samme regler.

Bedre integration af samhørighedspolitikken i det europæiske semester

29.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at der i samhørighedsrapporten ikke gøres opmærksom på forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og EU's ramme for økonomisk styring, selv om det europæiske semester spiller en større rolle i samhørighedspolitikkens gennemførelse i programmeringsperioden 2021-2027;

30.

glæder sig over, at der medtages et nyt afsnit om territoriale forskelle i landerapporterne i forbindelse med forårspakken for det europæiske semester, der blev offentliggjort i maj 2022, forudsat at dette udelukkende har til formål at styrke den sociale samhørighed i Europa og ikke at pålægge strukturreformer, der ikke har noget at gøre med samhørighedspolitikkens langsigtede målsætninger;

31.

anmoder Kommissionen om at fortsætte sine bestræbelser på at gøre opmærksom på de udfordringer for den territoriale samhørighed, der berører EU's territorier og regioner, i landerapporterne og i de relevante landespecifikke henstillinger;

32.

anmoder om mere overordnede overvejelser med sigte på at ændre den aktuelle ramme for samordning af de økonomiske politikker, så de forskellige faser af det europæiske semester bedre kan integrere princippet om »ikke at skade samhørigheden« og bedre kan inddrage de lokale og regionale myndigheder;

33.

konstaterer på baggrund af den ottende samhørighedsrapport, at det offentlige investeringsunderskud i EU udgør en skjult gæld. Udvalget efterlyser derfor som så mange gange før en »gylden medfinansieringsregel«, der går ud på, at man ikke medregner medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter til medfinansiering af struktur- og investeringsfondene i de offentlige eller assimilerede strukturelle udgifter som fastlagt i stabilitets- og vækstpagten, hvis de er i tråd med de respektive EU-medfinansieringsgrænser. Udvalget understreger, at offentlige investeringer, f.eks. investeringer i en bæredygtig grøn, digital og social omstilling og i opretholdelsen af den europæiske konkurrenceevne, er vigtige for de kommende generationer og derfor bør behandles på en passende måde, når det gælder offentlige investeringer, bl.a. gennem en ændring af reglerne for EU-regnskabet;

34.

gentager sin opfordring fra tidligere udtalelser (1) om, at der bør udarbejdes en adfærdskodeks for input fra de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester. Adfærdskodeksen er nødvendig for at gøre det europæiske semester mere gennemsigtigt, inklusivt og demokratisk, men også mere effektivt gennem inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Dette øger følelsen af medansvar på lokalt og regionalt plan og forbedrer dermed gennemførelsen af de ønskede reformer i medlemsstaterne.

Mod en ny strategisk ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde…

35.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at der er en vis tendens til en mangedobling af investeringsfondene på EU-plan, hvoraf nogle er under direkte forvaltning eller delt forvaltning (såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, ESI-fondene), eller hvor staten spiller en fremherskende rolle i deres gennemførelse (de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som støttes gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten);

36.

er bekymret over den aktuelle tendens, hvor ESI-fondene overføres til andre politikker eller programmer, såsom de nationale genopretnings- og resiliensplaner eller de direkte forvaltede programmer som Horisont Europa. Udvalget er i den forbindelse stor modstander af, at midler fra samhørighedspolitikken og fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) overføres til genopretnings- og resiliensfaciliteten, eftersom denne i henhold til artikel 175 i TEUF sigter mod at supplere de samhørighedspolitiske bestræbelser med henblik på at nå de mål, der er fastlagt i artikel 174 i TEUF, og ikke omvendt. Udvalget minder endvidere om, at samhørighedspolitikken allerede bidrager væsentligt til de grønne investeringer i EU og EU's energiuafhængighed. Udvalget konkluderer derfor, at en fornyet centralisering af EU-midlerne ved at overføre ovennævnte midler til genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke er berettiget;

37.

bemærker, at denne tendens har en dobbelt skadelig virkning, idet den på den ene side bidrager til at mindske samhørighedspolitikkens effektivitet som langsigtet udviklingspolitik og på den anden side til at reducere politikken til en simpel budgetpost i EU's flerårige finansielle ramme;

38.

anmoder derfor Kommissionen om at udarbejde en ny strategisk ramme for perioden efter 2027, der har fokus på partnerskab og flerniveaustyring, og som indeholder generelle bestemmelser for alle EU's investeringsfonde med en territorial dimension, dvs. ESI-fondene, en eventuel fremtidig social klimafond, ELFUL og den fremtidige genopretnings- og resiliensfacilitet, hvis den bliver til noget;

39.

gør især opmærksom på, at det er nødvendigt på ny at integrere ELFUL i denne nye strategiske ramme;

40.

ser gerne, at man er særlig opmærksom på fremtiden for Den Europæiske Socialfond (ESF), så den får en større territorial dimension, og at man giver de lokale og regionale myndigheder en større rolle i forbindelse med dens gennemførelse.

som sigter mod en reel forenkling af ESI-fondenes gennemførelse …

41.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at lovgivningsrammen for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 indeholder betydelige forenklingsforanstaltninger, som f.eks. en udvidelse af de forenklede omkostningsmuligheder, som skal evalueres, når de er blevet anvendt i programmeringsperioden 2021-2027;

42.

minder imidlertid om, at det voksende antal fonde og regler, frister og betingelser for gennemførelsen af fonde med delt forvaltning på det seneste har ført til en større administrativ byrde for de myndigheder, der forvalter fondene, og som ofte befinder sig på regionalt niveau;

43.

bemærker, at denne administrative byrde fører til forsinkelser i gennemførelsen af ESI-fondene, som regionerne ofte anses for at være ansvarlige for, og som skader billedet af samhørighedspolitikken som en effektiv investeringspolitik i de europæiske borgeres øjne;

44.

minder om, at regionerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at gøre op med silotænkning i forbindelse med ESI-fondenes gennemførelse og knytte fondene til en stedbaseret strategi til støtte for stedbaserede udviklingsstrategier;

45.

anmoder allerede nu Kommissionen om at indlede en langsigtet overvejelsesproces, som inddrager ESI-fondenes forvaltningsmyndigheder på regionalt niveau, for at forenkle forvaltnings-, kontrol- og revisionsreglerne, der kan føre til en egentlig reform med henblik på den næste lovgivningspakke for samhørighedspolitikken for perioden efter 2027;

46.

gentager — for på ny at gøre ESI-fondene attraktive for projektledere — sin anmodning om, at der indgås en tillidskontrakt mellem Kommissionen og samhørighedspolitikkens forvaltningsmyndigheder, så de programmer, der har en meget lav restfejlprocent i programmeringsperioden 2021-2027, kan nyde godt af en forenkling af forvaltnings-, kontrol- og revisionsreglerne i den næste programmeringsperiode.

og har fokus på et ægte tillidspartnerskab med regionerne og de lokale og regionale myndigheder …

47.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at der er sket en vis centralisering af samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 og en underminering af partnerskabsprincippet og de regionale myndigheders rolle i fastlæggelsen af investeringsbehovene inden for rammerne af de operationelle programmer;

48.

glæder sig over, at man i samhørighedsrapporten giver udtryk for et ønske om at styrke flerniveaustyringen og partnerskabsprincippet;

49.

støtter det nyligt iværksatte initiativ om et europæisk praksisfællesskab om partnerskab for perioden 2021-2027, der skal føre til væsentlige forbedringer af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab;

50.

understreger samhørighedspolitikkens unikke tilgang, hvor ESI-fondenes operationelle programmer bygger på en analyse af de territoriale behov, der er udarbejdet på lokalt plan, og følger en fuldt ud deltagelsesbaseret og demokratisk proces i modsætning til de nationale genopretningsplaner, der understøttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som i vid udstrækning er blevet udarbejdet uden om regionerne;

51.

anmoder derfor Kommissionen om at styrke regionernes rolle i forvaltningen af struktur- og investeringsfondene og at styrke de lovgivningsmæssige bestemmelser, der er knyttet til partnerskabet, navnlig med henblik på perioden efter 2027.

Samhørighedspolitik som et instrument til at vende den demografiske tilbagegang i indre områder, landdistrikter og bjergområder

52.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over den tiltagende aldring af befolkningen, det faldende fødselstal og affolkningen af indre områder, især landdistrikter og bjergområder;

53.

fremhæver, at de økonomiske og sociale forstyrrelser, der i den seneste tid har været forårsaget af covid-19-pandemien og konflikten i Ukraine, påvirker de unges forventninger til fremtiden;

54.

understreger vigtigheden af at fastlægge en EU-strategi for demografi under særlig hensyntagen til de muligheder, som lovlige migrationsstrømme inden for EU giver, samtidig med at koordineringen på området ulovlig indvandring styrkes, og der ydes støtte til og beskyttelse af flygtninge.

Et særligt fokus på regioner med geografiske ulemper af permanent art

55.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at man i samhørighedsrapporten kun går let hen over de udfordringer, som regioner geografiske ulemper af permanent art og regionerne i den yderste periferi står over for;

56.

anmoder om, at man er særlig opmærksom på regioner med geografiske ulemper af permanent art som defineret i artikel 174 i TEUF, dvs. øregioner, tyndt befolkede regioner, grænseoverskridende regioner og bjergregioner, og på regionerne i den yderste periferi i alle reformforslag, der vedrører samhørighedspolitikkens fremtid;

57.

gør opmærksom på Europa-Parlamentets store arbejde om spørgsmålet om samhørighed og øer og opfordrer udvalget til at anerkende betydningen af en pagt for europæiske øer;

58.

glæder sig for landdistrikternes vedkommende over, at man i samhørighedsrapporten anerkender de potentielt negative virkninger af den demografiske omstilling på samhørigheden i Europa. Udvalget anmoder i den forbindelse Kommissionen om fremover at styrke finansieringen og instrumenterne under samhørighedspolitikken og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, navnlig via minimumstærskler, hvor der tages højde for, hvor stor en andel af hele EU's befolkning og territorium, der ligger i landdistrikter, for de i artikel 174 anerkendte territorier og samarbejdet mellem byområder og landdistrikter, der alle har komparative og supplerende fordele, når det gælder en harmonisk territorial udvikling;

59.

fremhæver samtidig den positive rolle, som storbyområder spiller med hensyn til at sikre en sammenhængende udvikling ved at fordele velstand og goder inden for et givent område og skabe mere effektive forbindelser mellem by og land. Udvalget gentager, at BNP pr. indbygger ikke giver det fulde billede af udviklingsniveauet, og anbefaler, at indekset over sociale fremskridt anvendes som metode til at identificere de mest akutte udfordringer, der skal finansieres via de samhørighedspolitiske fonde i storbyområder (2).

Styrkelse af det territoriale samarbejde

60.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at det budget, der er afsat til området »territorialt samarbejde« i samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027, er blevet kraftigt reduceret i forhold til den tidligere periode, hvilket går ud over EU's evne til at tackle vigtige udfordringer med samhørigheden i grænseoverskridende regioner;

61.

glæder sig over, at man i samhørighedsrapporten nævner en styrkelse af det grænseoverskridende og tværregionale samarbejde. Udvalget ser gerne, at det voksende behov for at styrke samhørigheden, opretholde de eksisterende samarbejdsmekanismer mellem EU's territorier og løfte de nye samarbejdsudfordringer, der er opstået i den aktuelle situation, afspejles fuldstændigt i den kommende samhørighedspolitik for perioden efter 2027;

62.

beklager, at de områder, der er blevet hårdest ramt af denne nedskæring, er de områder, der er omhandlet i artikel 174 i TEUF, som på grund af naturbetingede ulemper af permanent art har særligt behov for at styrke deres territoriale, økonomiske og sociale samhørighed med andre områder i Den Europæiske Union.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske genopretningsplan som reaktion på covid-19-pandemien: genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 160).

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Det europæiske semester og samhørighedspolitikken: tilpasning af strukturreformer til langsigtede investeringer (EUT C 275 af 14.8.2019, s. 1).

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24).

(2) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Storbyregionernes udfordringer og deres position i den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020 (EUT C 79 af 10.3.2020, s. 8).

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/51

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pathways to School Success

(2022/C 498/10)

Ordfører:

Inga BĒRZIŅA (LV/Renew Europe), medlem af en kommunal forsamling: Byrådet i Kuldīga

Basisdokument:

Forslag til Rådets henstilling om »Pathways to School Success«

COM(2022) 316 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Rådets henstilling om »Pathways to School Success«

COM(2022) 316

Anbefalet ændring 1

Betragtning 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(2)

Den 30. september 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, hvori inklusion betragtes som en af dets seks dimensioner (1). Den 18. februar 2021 vedtog Rådet Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (2).

(2)

Begrundelse

Det foreslås at tilføje en henvisning til RU's udtalelse om Kommissionens meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 5

(Ny betragtningJ

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid opfordres EU også til at sikre, at alle EU-borgere kan drage fordel af digitaliseringen ved at sikre, at de har de nødvendige digitale færdigheder og muligheder (1) . Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag til en henstilling om bedre levering af digitale færdigheder inden for uddannelse og om et europæisk certifikat for digitale færdigheder (2) .

Begrundelse

Det bør fremhæves, hvor vigtigt det er at høste fordelene ved digitaliseringen ved at sikre, at alle borgere har de nødvendige digitale færdigheder og muligheder.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(25)

Målet om at reducere dårlige resultater og uddannelsesfrafald og fremme skolesucces skal systematisk tackles gennem uddannelse og erhvervsuddannelse i hele EU. På systemniveau er der behov for sammenhæng mellem de politiske foranstaltninger, koordinering med andre relevante politikområder (f.eks. sundhed, sociale tjenester, beskæftigelse, boliger, retlige anliggender, migration og integration) og effektivt samarbejde mellem forskellige aktører på alle niveauer (nationalt, regionalt, lokalt , skolemæssigt ) med henblik på en koordineret støtte til børn, unge og deres familier. Parallelt hermed bør tilgange, der omfatter hele skolen, fremmes på skoleniveau og omfatte alle aktivitetsområder (undervisning og læring, planlægning og forvaltning osv.) og inddragelse af alle nøgleaktører: lærende, skoleledere, undervisningspersonale og andet personale, forældre og familier samt lokalsamfund og samfundet generelt (1).

(25)

Målet om at reducere dårlige resultater og uddannelsesfrafald og fremme skolesucces skal systematisk tackles gennem uddannelse og erhvervsuddannelse i hele EU. På systemniveau er der behov for sammenhæng mellem de politiske foranstaltninger, koordinering med andre relevante politikområder (f.eks. sundhed, sociale tjenester, beskæftigelse, boliger, retlige anliggender, migration og integration) og effektivt samarbejde mellem forskellige aktører på alle niveauer ( på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau samt i skolerne ) med henblik på en koordineret støtte til børn, unge og deres familier i overensstemmelse med principperne om flerniveaustyring . Parallelt hermed bør tilgange, der omfatter hele skolen, fremmes på skoleniveau og omfatte alle aktivitetsområder (undervisning og læring, planlægning og forvaltning osv.) og inddragelse af alle nøgleaktører: lærende, skoleledere, undervisningspersonale og andet personale, forældre og familier samt lokalsamfund og samfundet generelt (1).

Begrundelse

Uddannelse og erhvervsuddannelse ville blive forbedret, hvis principperne og praksis for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som beskrevet i RU's resolution om et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa, fandt anvendelse (1).

Anbefalet ændring 4

Punkt 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Senest i 2025 udvikle eller yderligere styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces på et passende niveau i overensstemmelse med strukturen i deres uddannelsessystem med henblik på at afkoble uddannelsesresultater fra socioøkonomisk status, fremme inklusion på uddannelsesområdet (herunder ved at tackle segregation på uddannelsesområdet) og yderligere reducere uddannelsesfrafald og dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder som foreslået i politikrammen i bilaget. Der bør lægges særlig vægt på trivsel i skolen som et centralt element i skolernes succes. En sådan strategi bør omfatte forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger (herunder foranstaltninger, der tilbydes som led i ungdomsgarantien), være evidensbaseret og kombinere universelle foranstaltninger med målrettede og/eller individualiserede bestemmelser for lærende, der kræver yderligere opmærksomhed og støtte i inkluderende miljøer (f.eks. lærende med en socioøkonomisk dårligt stillet baggrund, migrantbaggrund — herunder flygtninge — eller romabaggrund, lærende med synlige og ikkesynlige handicap, elever med særlige uddannelsesbehov eller mentale sundhedsproblemer). En sådan strategi bør også baseres på et struktureret samarbejde mellem aktører, der repræsenterer forskellige politikområder, forvaltningsniveauer og uddannelsesniveauer, nyde godt af tilstrækkelig finansiering og ledsages af en klar gennemførelses- og evalueringsplan.

Senest i 2025 udvikle eller yderligere styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces på et passende niveau i overensstemmelse med strukturen i deres uddannelsessystem og under hensyntagen til tilsvarende decentraliserede systemer med henblik på at afkoble uddannelsesresultater fra socioøkonomisk status, fremme inklusion på uddannelsesområdet (herunder ved at tackle segregation på uddannelsesområdet) og yderligere reducere uddannelsesfrafald og dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder som foreslået i politikrammen i bilaget. Der bør lægges særlig vægt på trivsel samt miljø- og sundhedsforhold i og omkring skolen som et centralt element i skolernes succes. En sådan strategi bør omfatte planlægnings,- forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger (herunder foranstaltninger, der tilbydes som led i ungdomsgarantien), være evidensbaseret og kombinere universelle foranstaltninger med målrettede og/eller individualiserede bestemmelser for lærende, der kræver yderligere opmærksomhed og støtte i inkluderende miljøer (f.eks. lærende med en socioøkonomisk dårligt stillet baggrund, migrantbaggrund — herunder flygtninge — eller romabaggrund, lærende med synlige og ikkesynlige handicap, elever med særlige uddannelsesbehov eller mentale sundhedsproblemer). En sådan strategi bør også baseres på et struktureret samarbejde mellem aktører, der repræsenterer forskellige politikområder, forvaltningsniveauer og uddannelsesniveauer, nyde godt af tilstrækkelig finansiering og ledsages af en klar gennemførelses-, evaluerings - og overvågnings plan.

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i konkretiseringen af visionen om et europæisk uddannelsesområde på grund af de direkte og meget tætte forbindelser, de har med lokalsamfundene, hvor de uddannelsespolitikker, der fastlægges på EU-niveau, skal føres ud i livet, og på hvilke de efterfølgende kan få direkte indflydelse (2).

Anbefalet ændring 5

Punkt 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.	Som led i en integreret og omfattende strategi kombinere forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger som dem, der er fastsat i politikrammen i bilaget for at støtte:

3.	Som led i en integreret , inklusiv og omfattende strategi kombinere forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger som dem, der er fastsat i politikrammen i bilaget for at støtte:

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 6

Punkt 3.3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3.3.

skoler i udviklingen af en »tilgang for hele skolen« til at opnå succes, hvor alle medlemmer af skolesamfundet (skoleledere, lærere, undervisere og andet undervisningspersonale, lærende, forældre og familier og lokalsamfundet) samt eksterne interessenter deltager aktivt og i samarbejde for at fremme gode uddannelsesresultater for alle lærende

3.3.

skoler i udviklingen af en »tilgang for hele skolen« til at opnå succes, hvor alle medlemmer af skolesamfundet (skoleledere, lærere, undervisere og andet undervisningspersonale, lærende, forældre og familier og lokalsamfundet) herunder lokale og regionale myndigheder samt eksterne interessenter deltager aktivt og i samarbejde for at fremme gode uddannelsesresultater for alle lærende

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for skolerne og fremmer udviklingen af en tilgang for »hele skolen«, bl.a. ved at anvende den firedobbelte helix-tilgang, en samarbejdsmodel, der lægger stor vægt på mennesker og deres behov sammen med interessenter i den offentlige og private sektor og den akademiske verden.

Anbefalet ændring 7

Punkt 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Optimere anvendelsen af nationale midler og EU-midler til investeringer i infrastruktur, uddannelse, værktøjer og ressourcer for at øge inklusion, ligestilling og trivsel på uddannelsesområdet, herunder EU-midler og -ekspertise til reformer og investeringer i infrastruktur, værktøjer, pædagogik og skabelse af sunde læringsmiljøer, navnlig Erasmus+, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa, instrumentet for teknisk støtte, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden osv., og sikre, at anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med den overordnede strategi

Optimere anvendelsen af lokale, regionale, nationale midler og EU-midler til investeringer i infrastruktur, uddannelse, værktøjer og ressourcer for at øge inklusion, ligestilling og trivsel på uddannelsesområdet, herunder EU-midler og -ekspertise til reformer og investeringer i infrastruktur, værktøjer, pædagogik og skabelse af sunde læringsmiljøer, navnlig Erasmus+, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Socialfond+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa, instrumentet for teknisk støtte, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden osv., og sikre, at anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med den overordnede strategi

Begrundelse

Det foreslås også at inddrage det lokale og regionale niveau.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

De lokale og regionale myndigheders særlige rolle

mener, at uddannelsessystemer af høj kvalitet, som er inklusive og med lige adgang for alle, uanset de lærendes personlige karakteristika, familiemæssige, kulturelle og socioøkonomiske situation, ikke blot baner vejen for skolesucces, men også for større social samhørighed og en mere bæredygtig økonomi i Den Europæiske Union;

værdsætter i høj grad begrebet med en tilgang for »hele skolen«, som Kommissionen har tilskyndet til, og som omfatter de lokale og regionale myndigheder som en vigtig forudsætning for at reformere uddannelsespolitikken og nå disse centrale mål for det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, idet den reducerer andelen, der klarer sig dårligt med hensyn til grundlæggende færdigheder og modvirker, at de forlader uddannelsessystemet tidligt;

påpeger, at politikker for tidligt skolefrafald (3) ofte gennemføres på lokalt og regionalt plan, hvilket gør det muligt at håndtere kontekstuelle problemer;

mener, at det er vigtigt at fremme elevernes og skolepersonalets trivsel på undervisningsstedet ved at arbejde for en mindskelse af uddannelseskløften mellem fjerntliggende områder, landdistrikter og byområder samt af forskelle mellem uddannelsesinstitutioner. Dette mål kan kun nås med tilstrækkelige midler til at fremme den sociale og territoriale samhørighed og muligheden for datadrevne beslutninger. Under alle omstændigheder er det kun muligt at forbedre kvaliteten af det decentrale uddannelsessystem med et bredt (og ikke udelukkende et budgetmæssigt) fokus;

understreger, hvor vigtigt det er at indsamle og analysere data på lokalt, regionalt og nationalt plan. En analyse af sådanne data kan kortlægge fælles tendenser, der er relevante for tidligt skolefrafald, og indeholde løsninger der kan tackle udfordringerne på grundlag af en stedbaseret tilgang. I Letland har man eksempelvis udviklet et nationalt interaktivt værktøj til indsamling af oplysninger om elever fra det øjeblik, hvor underviseren konstaterer, at der er en risiko for skolefrafald. På den måde kan der på lokalt og regionalt plan etableres et bredt statistisk datagrundlag for årsagerne til og tendenserne bag skolefrafald;

opfordrer til en bredere anvendelse af lokal og regional bedste praksis for at opbygge et stærkt digitalt uddannelsesøkosystem og fremme en bæredygtig digital omstilling. Dette vil gavne inkluderende brede uddannelser af høj kvalitet og fremme den digitale samhørighed og begrænse de territoriale forskelle. Den franske region Île-de-France har eksempelvis udviklet den gratis sproglæringsplatform QIOZ for at tilpasse sig de betingelser, som fulgte med covid-19.

Krisens indvirkning på uddannelsessystemerne

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, er faldet støt i det seneste årti. Man kan imidlertid frygte, at denne positive tendens vender som følge af pandemien (4). Dette fremgår af konklusionerne om de fremskridt, der er gjort i skoleåret 2021-2022, og deres forbindelse til covid-19-relaterede restriktioner. Således steg eksempelvis antallet af unge, der forlader skolen tidligt, med 28 % i de belgiske regioner Vallonien og Bruxelles, navnlig i overbygningstrinnene — 7.-12. klassetrin.;

opfordrer derfor til, at man ikke glemmer følgerne af covid-19 for skoleelevernes mentale og fysiske sundhed og generelle trivsel. Desuden bør der være fokus på den kendsgerning, at denne krise også er gået ud over motivationen til læring blandt skoleelever, der ikke tidligere var i risiko for tidligt skolefrafald, og har samtidig ramt elever uforholdsmæssigt hårdt, der kommer fra sårbare og dårligt stillede miljøer. Udvalget opfordrer derfor til innovative motiverende aktiviteter for børn, der lærer med succes;

opfordrer til en socialt inklusiv og psykologisk tilpasset uddannelse for alle ukrainske børn i den skolepligtige alder, der opholder sig i EU's medlemsstater på grund af krigen i Ukraine. Udvalget opfordrer desuden til skræddersyede og gennemtænkte sprogindlæringsprogrammer (som dem, der tilbydes i den flamske region i Belgien (5)) for elever, der ikke taler sproget i den pågældende EU-medlemsstat, med henblik på at fremme deres integration og forbedre deres præstationer.

Konklusioner

10.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i konklusionen fra den uafhængige evaluering (6) af gennemførelsen af Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politiske strategier for at mindske frafaldsprocenten (7), ifølge hvilken samarbejdet mellem de forskellige forvaltningsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt, lokalt) fortsat er begrænset og fragmenteret. Det er tale om et af de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats for at løse problemet med tidligt skolefrafald, navnlig gennem samarbejde inden for innovationsøkosystemet;

11.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle med hensyn til at skabe og modernisere uddannelsesinstitutioner, fremme lige muligheder for alle og opbygge et sikkert, inklusivt og effektivt læringsmiljø, i forbindelse med hvilket der også skal lægges vægt på den voksende mobning/cybermobning. Udvalget understreger, at som følge af konsekvenserne for de nationale og lokale budgetter af Ruslands krig mod Ukraine, energikrisen og den kraftigt stigende inflation er det vigtigt med langsigtet støtte fra EU's strukturfonde til kommunale projekter til modernisering af læringsmiljøet og til sikring af de eksisterende uddannelsesinfrastrukturers kvalitet;

12.

opfordrer til, at tage fat på de kommende udfordringer ved hjælp af tilgange for »hele skolen«. Det drejer sig blandt andet om et generationsskifte af lærerkorpset og etablering af et bredt motivationsprogram for lærere og skolepersonale. Der findes allerede eksempler herpå i de enkelte lokale og regionale myndigheder, såsom stipendier til studerende under læreruddannelsens sidste år, navnlig for fremtidige STEM-lærere eller personale i omsorgssektoren (psykologer, socialpædagoger osv.). Samtidig bør faglig udvikling, opkvalificering og, hvor det er relevant, omskoling fortsat fremmes.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2020) 625 final.

(2) EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

(1) COM(2020) 625 final.

(2) EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

(3) EUT C 175 af 7.6.2021, s. 6.

(1) Konferencen om Europas fremtid, Rapport om det endelige resultat, maj 2022, forslag 32, s. 74 (i den engelske udgave).

(2) COM(2022) 404 final.

(1) Se definitionen i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(1) EUT C 174 af 7.6.2014, s. 1.

(2) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (EUT C 175 af 7.5.2021, s. 6).

(3) Indikatoren for »unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt« (ELET) måler andelen af 18-24-årige med højst en sekundæruddannelse på første trin, som ikke længere er i formel eller ikkeformel uddannelse.

(4) European Commission, Directorate-General for Education, Youth, Sport and Culture, Education and training monitor 2021: executive summary, Publications Office of the European Union, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2766/480191.

(5) Onthaalonderwijs voor anderstalige kinderen (OKAN) [modtagelsesundervisning for fremmedsprogede børn].

(6) Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (2019), V. Donlevy, L. Day, M. Andriescu, P. Downes, Assessment of the implementation of the 2011 Council recommendation on policies to reduce early school leaving: final report, Publikationskontoret.

(7) EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/57

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Beskyttelse af geografiske betegnelser for industri og håndværk i Den Europæiske Union (revideret)

(2022/C 498/11)

Ordfører:

Martine PINVILLE (FR/PES), Medlem af regionalrådet i Nouvelle-Aquitaine

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754

COM(2022) 174 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2022) 174 final

2022/0115 (COD)

Anbefalet ændring 1

Artikel 2

(Ny artikel)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Mål

Dette afsnit indeholder bestemmelser om et ensartet og unikt system af geografiske betegnelser, der beskytter betegnelserne for håndværksmæssigt fremstillede produkter og industriprodukter, hvis kvalitet, omdømme eller andre kendetegn er knyttet til deres geografiske oprindelse, således at følgende sikres:

producenter, der handler i fællesskab, har de nødvendige beføjelser og ansvarsområder til at forvalte deres geografiske betegnelse, herunder til at imødekomme samfundets efterspørgsel efter autentiske, kulturarvsbaserede produkter, der hidrører fra bæredygtig produktion i dens tre dimensioner af økonomisk, social og samfundsmæssig værdi, og til at operere på markedet

b)	Redelig konkurrence for producenterne i afsætningskæden

c)	forbrugerne gives pålidelige oplysninger og en garanti for sådanne produkters ægthed og kan let identificere produkterne på markedet, herunder inden for elektronisk handel

d)	enkel og effektiv registrering af geografiske betegnelser under hensyntagen til passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

e)	effektiv håndhævelse og markedsføring i hele Unionen og inden for elektronisk handel, som sikrer det indre markeds integritet

f)	lokal økonomisk udvikling, der sikrer beskyttelse af knowhow og den fælles kulturarv.

Begrundelse

Tilføjelsen af denne artikel gør det muligt at sikre sammenlignelighed med forordningen om geografiske betegnelser på landbrugsområdet og at understrege, at det ikke kun er et redskab for intellektuel ejendomsret, men at det også har en almenpolitisk betydning.

Anbefalet ændring 2

Artikel 3

(Nyt, første punkt)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

En »geografisk betegnelse« for et håndværks- eller industriprodukt er en betegnelse, der identificerer et produkt:

i)	som har oprindelse på et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land

ii)	hvis kvalitet, omdømme eller andre kendetegn i det væsentlige kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og

iii)	for hvilket mindst ét af produktionstrinene finder sted i det afgrænsede geografiske område.

Begrundelse

Det er bydende nødvendigt, at der affattes en definition af geografiske betegnelser for industri og håndværk, og at den medtages i denne artikel (i lighed med geografiske betegnelser for landbruget).

Anbefalet ændring 3

Artikel 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 5

Krav til en geografisk betegnelse

For at navnet på et håndværks- eller industriprodukt kan opnå beskyttelse af en »geografisk betegnelse«, skal produktet opfylde følgende krav:

a)	produktet skal have oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land

b)	dets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og

c)	mindst ét af produktets produktionstrin finder sted i det afgrænsede geografiske område.

Begrundelse

Konsekvens af ændringsforslaget vedrørende artikel 3

Anbefalet ændring 4

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser kan kun indgives af en producentsammenslutning for det produkt (»ansøgende producentsammenslutning«), hvis betegnelse foreslås registreret. Regionale eller lokale offentlige enheder kan være behjælpelige ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.

1. Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser kan indgives af en producentsammenslutning (»ansøgende producentsammenslutning«), hvis betegnelse foreslås registreret. Regionale eller lokale offentlige enheder kan være behjælpelige ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.

2. En myndighed udpeget af en medlemsstat kan anses for at være en ansøgende producentsammenslutning med henblik på dette afsnit, hvis det ikke er muligt for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. Hvis en sådan repræsentation finder sted, skal den i artikel 11, stk. 3, omhandlede ansøgning indeholde disse begrundelser for en sådan repræsentation.

2. En myndighed udpeget af en medlemsstat , navnlig en regional eller lokal myndighed, kan anses for at være en ansøgende producentsammenslutning med henblik på dette afsnit, hvis det ikke er muligt for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. Hvis en sådan repræsentation finder sted, skal den i artikel 11, stk. 3, omhandlede ansøgning indeholde disse begrundelser for en sådan repræsentation.

3. En enkelt producent kan anses for at være en ansøgende producentsammenslutning med henblik på dette afsnit, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a)	den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse

a)	den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse

det pågældende geografiske område defineres ved naturlige landskabstræk uden henvisning til ejendomsgrænser og har træk, der adskiller sig væsentligt fra de tilstødende områders træk, eller produktets kendetegn er forskellige fra kendetegnene ved de produkter, der produceres i de tilstødende områder

b)	adgangen til den geografiske betegnelse forbliver åben for enhver ny producent, der opfylder specifikationerne herfor.

Begrundelse

Ansøgeren om en geografisk betegnelse er ikke nødvendigvis en producentsammenslutning. Der bør indføres større fleksibilitet, og de lokale og regionale myndigheder, som i nogle lande allerede spiller denne rolle, bør have mulighed for at blive betragtet som ansøgere.

Anbefalet ændring 5

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Håndværks- og industriprodukter, hvis navne er registreret som geografisk betegnelse, skal være i overensstemmelse med en produktspecifikation, som mindst skal omfatte:

1. Håndværks- og industriprodukter, hvis navne er registreret som geografisk betegnelse, skal være i overensstemmelse med en produktspecifikation, som mindst skal omfatte følgende objektive og ikkediskriminerende elementer :

a)	det navn, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse, og som enten kan være et geografisk navn på produktionsstedet for et bestemt produkt, eller et navn, der anvendes i handelen eller almindeligt sprog til at beskrive det specifikke produkt i det afgrænsede geografiske område

a)	det navn, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse, og som kan være et geografisk navn på produktionsstedet for et bestemt produkt, og et navn, der anvendes i handelen eller almindeligt sprog til at beskrive det specifikke produkt i det afgrænsede geografiske område

b)	en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, råmaterialerne

b)	den eller de produkttyper, der er omfattet af betegnelsen

c)	specifikationen for det afgrænsede geografiske område, der skaber den i litra g) omhandlede sammenhæng

c)	en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, råmaterialerne

d)	bevis for, at produktet har oprindelse i det afgrænsede geografiske område, der er specificeret i artikel 5, litra c)

d)	specifikationen for det afgrænsede geografiske område, der skaber den i litra g) omhandlede sammenhæng

e)	en beskrivelse af metoden til produktion eller fremstilling af produktet og, hvis det er relevant, de traditionelle metoder og særlige fremgangsmåder, der anvendes

e)	bevis for, at produktet har oprindelse i det afgrænsede geografiske område, der er specificeret i artikel 5, litra c)

oplysninger om emballering, hvis den ansøgende producentsammenslutning beslutter dette og giver en behørig produktspecifik begrundelse for, hvorfor emballeringen skal finde sted i det afgrænsede geografiske område for at bevare produktets kvalitet, sikre dets oprindelse eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig vedrørende fri bevægelighed for varer og fri udveksling af tjenesteydelser

f)	en beskrivelse af metoden til produktion eller fremstilling af produktet og, hvis det er relevant, de traditionelle metoder og særlige fremgangsmåder, der anvendes

g)	oplysninger om sammenhængen mellem produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn og den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 5, litra b)

h)	eventuelle særlige regler for mærkning af det pågældende produkt

h)	oplysninger om sammenhængen mellem produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn og den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 5, litra b)

i)	andre gældende krav, som eventuelt er fastsat af medlemsstaterne eller, hvis det er relevant, en producentsammenslutning, under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten.

i)	eventuelle særlige regler for mærkning af det pågældende produkt

j)	den kompetente kontrolmyndighed for produktet

k)	andre gældende krav, som eventuelt er fastsat af medlemsstaterne eller, hvis det er relevant, en producentsammenslutning, under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten.

Begrundelse

—	Det er nødvendigt at undgå at anerkende et nyt navn, der ikke har noget at gøre med lokalarven eller de lokale aktørers anvendelse: En geografisk betegnelse er et immaterielt kulturarvselement, hvis gyldighed vurderes ud fra praksis og den måde, hvorpå det anvendes.

—	Produktspecifikationen skal være mere detaljeret og præcisere definitionen af det produkt, der er omfattet, som for geografiske betegnelser for landbruget: Kriteriet om varetype indgår i denne definition gennem en specifikation af produktfamilien, f.eks.: keramik, porcelæn, natursten osv.

Anbefalet ændring 6

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Enhedsdokumentet skal omfatte følgende:

de følgende vigtigste oplysninger fra produktspecifikationen:

i)	betegnelser

ii)	en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, særlige regler for emballering og mærkning

iii)	en kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

1. Enhedsdokumentet skal omfatte følgende:

de følgende vigtigste oplysninger fra produktspecifikationen:

i)	betegnelser

ii)	produkttype

iii)	en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, særlige regler for emballering og mærkning samt de vigtigste trin i fremstillingsprocessen

iv)	en kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Begrundelse

Enhedsdokumentet er et sammendrag af varespecifikationen. Det er det dokument, som EUIPO vil basere sin vurdering af ansøgningerne om geografiske betegnelser på. Det er derfor nødvendigt at inkludere de væsentlige og relevante oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af sagen på EU-plan: Produkttypen og fremstillingsprocessen for produktet er nødvendig for en korrekt forståelse af ansøgningen om en geografisk betegnelse og for vurderingen af dens berettigelse i forhold til de krævede kriterier.

Anbefalet ændring 7

Artikel 22, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Hvis der gøres indsigelse, registreres den betegnelse, for hvilken der er indgivet ansøgning om registrering, ikke, hvis:

a)	den foreslåede geografiske betegnelse ikke opfylder de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forordning

a)	den foreslåede geografiske betegnelse ikke opfylder de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forordning

b)	registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil være i strid med artikel 37, 38 eller 39

b)	registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil være i strid med artikel 35, 37, 38 eller 39

c)	registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden den offentliggørelsesdato, der er fastsat i artikel 18, stk. 3.

c)	registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden den offentliggørelsesdato, der er fastsat i artikel 18, stk. 3.

Begrundelse

Tilføjelsen af henvisningen til artikel 35 gør det muligt i tilfælde af indsigelse at anvende alle de retsgrundlag, der anvendes til at beskytte geografiske betegnelser, styrke beskyttelsen af de geografiske betegnelser, der allerede er anerkendt, og undgå ansøgninger om konkurrerende/ulovlige geografiske betegnelser.

Anbefalet ændring 8

Artikel 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Kontoret kan beslutte at forlænge den overgangsperiode, der er indrømmet i medfør af stk. 1, i op til 15 år, eller at tillade fortsat anvendelse i op til 15 år, forudsat det tillige kan påvises, at:

a)	navnet i den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse blev indgivet til kontoret

b)	formålet med at anvende navnet i den betegnelse, der henvises til i stk. 1 , har ikke på noget tidspunkt været at drage fordel af omdømmet for betegnelsen for det produkt, der er registreret som geografisk betegnelse, og

c)	forbrugeren er ikke blevet vildledt eller kunne ikke været blevet vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

5. For at overvinde midlertidige vanskeligheder med at opfylde det langsigtede mål om at sikre, at alle producenter af et produkt, der er tildelt en geografisk betegnelse i det berørte område, er i overensstemmelse med den dertil tilhørende produktspecifikation, kan en medlemsstat indrømme en overgangsperiode med henblik på overholdelse på op til 10 år, der har virkning fra den dato, på hvilken ansøgningen er indgivet til kontoret, forudsat de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat, og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 13.

5. For at overvinde midlertidige vanskeligheder med at opfylde det langsigtede mål om at sikre, at alle producenter af et produkt, der er tildelt en geografisk betegnelse i det berørte område, er i overensstemmelse med den dertil tilhørende produktspecifikation, kan en medlemsstat indrømme en overgangsperiode med henblik på overholdelse på op til fem år, der har virkning fra den dato, på hvilken ansøgningen er indgivet til kontoret, forudsat de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat, og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 13.

Begrundelse

Overgangsperioderne bør begrænses for ikke at svække beskyttelsen af geografiske betegnelser eller for at legitimere eksisterende uretmæssige anvendelser.

Anbefalet ændring 9

Artikel 26, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. Når en afgørelse om registrering af en beskyttet geografisk betegnelse træder i kraft, registrerer kontoret følgende data i EU-registret over geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter:

a)	produktets registrerede betegnelse ;

b)	produktklasse;

c)	henvisningen til den retsakt, hvorved betegnelsen registreres;

d)	oprindelseslandets eller -landenes navn(e).

a)	den beskyttede geografiske betegnelse, der er registreret for produktet ;

b)	produkt type;

c)	indehaverne af den beskyttede geografiske betegnelse ;

d)	henvisningen til den retsakt, hvorved betegnelsen registreres;

e)	oprindelseslandets eller -landenes navn(e).

Begrundelse

Præcisering.

Anbefalet ændring 10

Artikel 29, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Kontoret kan på eget initiativ eller på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse beslutte at annullere registreringen af en geografisk betegnelse i følgende tilfælde:

a)	det kan ikke længere sikres, at produktet er i overensstemmelse med produktspecifikationens krav

b)	der er ikke markedsført et produkt med den pågældende geografiske betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år.

a)	det kan ikke længere sikres, at produktet er i overensstemmelse med produktspecifikationens krav

b)	der er ikke markedsført et produkt med den pågældende geografiske betegnelse i mindst ti på hinanden følgende år.

Begrundelse

Fristen på syv år synes at være tilfældig. I betragtning af de potentielle vanskeligheder med hensyn til forsyningskæder og muligheden for at afhænde lagre kunne der indrømmes en mere generøs frist for afregistrering.

Anbefalet ændring 11

Artikel 33, stk. 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
5. Det rådgivende udvalg består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne og en repræsentant for Kommissionen samt af deres respektive suppleanter.	5. Det rådgivende udvalg består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne, en repræsentant for Kommissionen og en uafhængig ekspert, der er anerkendt for den eller de pågældende produkttyper, herunder repræsentanter for regionale eller lokale myndigheder, hvor det er relevant, samt af deres respektive suppleanter.

Begrundelse

Sammensætningen af det rådgivende udvalg bør forblive fleksibel og gøre det muligt at udpege uafhængige eksperter, hvis ekspertise kan være relevant for EUIPO i forbindelse med vurderingen af ansøgninger.

Anbefalet ændring 12

Artikel 44, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. Er der tale om et håndværks- eller industriprodukt med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en geografisk betegnelse, skal det EU-symbol, som er omhandlet i stk. 1, anføres på mærkningen og i reklamemateriale. Den geografiske betegnelse skal være i samme synsfelt som EU-symbolet.	2. Er der tale om et håndværks- eller industriprodukt med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en geografisk betegnelse, skal det EU-symbol, som er omhandlet i stk. 1, anføres på mærkningen, i reklamemateriale eller i kommunikationsmedier . Den geografiske betegnelse skal være i samme synsfelt som EU-symbolet.

Begrundelse

Det er afgørende, at anvendelsen af et europæisk logo bliver obligatorisk, så forbrugere og kunder kan genkende/identificere disse produkter. Da mærkning ikke er relevant for alle geografiske betegnelser for industri og håndværk, er det mere hensigtsmæssigt at tale om »kommunikationsmedier«.

Anbefalet ændring 13

Artikel 50, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	produktcertificeringsorganet med delegerede opgaver skal:

b)	produktcertificeringsorganet med delegerede opgaver eller den fysiske person skal:

i)	råde over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne varetage de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegere

ii)	råde over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer og erfaring

iii)	være upartisk og uden interessekonflikter og navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke dets faglige adfærds upartiskhed, for så vidt angår udførelsen af de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegeret, og

iv)	have tilstrækkelige beføjelser til at kunne udføre de offentlige kontrolopgaver, som det har fået delegeret, og

i)	råde over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne varetage de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret , herunder til virksomhedernes regnskabsføring

ii)	råde over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer og erfaring

iii)	være upartiske og uden interessekonflikter og navnlig ikke befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte kan påvirke deres faglige adfærds upartiskhed, for så vidt angår udførelsen af de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret, og

iv)	have tilstrækkelige beføjelser til at kunne udføre de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret,

hvis opgaven med offentlig kontrol delegeres til fysiske personer, skal disse fysiske personer:

i)	råde over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne varetage de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret

ii)	have passende kvalifikationer og erfaring

iii)	handle upartisk og være uden interessekonflikter, for så vidt angår udøvelsen af de offentlige kontrolopgaver, som de har fået delegeret, og

Begrundelse

Der bør ikke skelnes mellem kravene til organer og fysiske personer, som har fået overdraget opgaverne med offentlig kontrol.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over Kommissionens forslag, som imødekommer et stort ønske fra de europæiske lokale og regionale myndigheder. For de lokale og regionale myndigheder bidrager en geografisk betegnelse for industri og håndværk til at beskytte kulturarven, bevare merværdien og arbejdspladserne i et område og styrke dets identitet;

minder om, at udvalget i sin udtalelse fra oktober 2021 opfordrede til, at der blev etableret et sui generis-system til beskyttelse af geografiske betegnelser for industri og håndværk, således at EU kan udvikle en samlet retlig ramme for geografiske betegnelser, som sikrer det samme beskyttelsesniveau uanset arten af den geografiske betegnelse;

glæder sig over, at dette forslag bygger på erfaringerne med geografiske betegnelser inden for landbrug og landbrugsfødevarer, og at man bestræber sig på at skabe en harmoniseret tilgang mellem de forskellige ordninger;

gentager sin opfordring til, at der for at sikre sammenhæng mellem de to systemer indføres en stærk koordineringsmekanisme mellem de relevante tjenestegrene i Kommissionen og EUIPO;

anbefaler, at EUIPO's beføjelser til at kontrollere geografiske betegnelser fastlægges tydeligt i en retsakt for at sætte EUIPO i stand til rettidigt at opbygge den nødvendige ekspertise til vurderingen af ansøgninger og af deres berettigelse i forhold til de krævede kriterier;

understreger, at det er nødvendigt at oprette et fælles register over geografiske betegnelser for at lette adgangen til information for forbrugere, producenter, stater og lokale og regionale myndigheder;

henleder imidlertid medlovgivernes opmærksomhed på særegenhederne og mangfoldigheden af de produkter og økosystemer, der er omfattet af dette forslag, i sammenligning med landbrugsprodukter, og opfordrer til, at man tilstræber at tage hensyn hertil på en sammenhængende måde i hele forslaget;

bemærker, at den foreslåede definition af »håndværksprodukter« ikke svarer til praksis i visse medlemsstater, og opfordrer derfor EU til at vedtage en definition, der dækker eksisterende fremstillingsprocesser i EU, uanset om de er helt igennem manuelle, mekaniske eller en blanding heraf;

minder om den betydning, udvalget tillægger spørgsmålet om innovation og forskning, som ikke bør blokeres af produktspecifikationerne eller af en alt for restriktiv fortolkning af udtrykkene »tradition« og »traditionel«;

10.

understreger, at det i specifikke og velbegrundede tilfælde er vigtigt, at en regional eller lokal myndighed har mulighed for at ansøge om registrering af en geografisk betegnelse;

11.

minder om, at mange af disse myndigheder allerede støtter sektorerne, såvel i struktureringen og udviklingsfasen for geografiske betegnelser for industri og håndværk som i forbindelse med gennemførelsen og markedsføringen af dem;

12.

bemærker, at der findes en direkte registreringsprocedure, og opfordrer til, at der sikres ligebehandling i alle procedurer, med eller uden en national registreringsfase;

13.

minder om, at det er nødvendigt, at gennemføre troværdige kontroller, der sikrer, at producenterne overholder specifikationerne, og at der tages hånd om forbrugernes sikkerhed og tillid, og gentager, at man bør prioritere eksterne kontroller for at sikre pålidelig og uafhængig kontrol til acceptable omkostninger;

14.

er derfor bekymret over den kontrolprocedure, der er baseret på en egenerklæring som foreslået af Kommissionen. En sådan giver ikke tilstrækkelige kontrolgarantier og vil sandsynligvis føre til misbrug, der kan skade ordningens troværdighed;

15.

understreger værdien af at vælge en dokumenteret tilgang i stil med geografiske betegnelser inden for landbrug og landbrugsfødevarer med henblik på at harmonisere ordningerne;

16.

gentager, at der er behov for en tidsbegrænset registreringsprocedure, og anbefaler derfor navnlig, at der fastsættes en maksimumsfrist for at træffe afgørelse om den nationale og europæiske ansøgning;

17.

understreger vigtigheden af at sikre, at omkostningerne, navnlig i forbindelse med klager, eksempelvis klagegebyret, ikke er diskriminerende, således at hver enkelt indehaver af en geografisk betegnelse har adgang dertil;

18.

understreger behovet for på europæisk plan at foreslå foranstaltninger til støtte for certificering, faglig organisering og oplysning om og fremme af geografiske betegnelser for industri og håndværk. Sådanne støtteforanstaltninger vil fremme indførelsen af systemet inden for EU og derved beskytte og udvikle en økonomisk aktivitet i lokalområderne, der ikke kan flyttes;

19.

er enig i Kommissionens analyse i forhold til overholdelsen af nærhedsprincippet i dette forslag. Sidstnævnte har til formål at skabe et effektivt indre marked for geografiske betegnelser for industri og håndværk, hvis beskyttelse falder ind under EU's og dets medlemsstaters delte kompetence. Medlemsstaterne kan ikke alene nå dette mål på grund af en lang række forskellige regler, som er blevet udviklet på nationalt plan, og som ikke anerkendes gensidigt. Opretholdelsen af nationale tilgange alene ville føre til retlig usikkerhed for producenterne, forhindre markedsgennemsigtighed for forbrugerne, påvirke samhandelen inden for Unionen og bane vejen for ulige konkurrence i forbindelse med markedsføringen af produkter, der er beskyttet af geografiske betegnelser. Kommissionens forslag repræsenterer derfor en reel europæisk merværdi.

Bruxelles, den 11. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/68

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

(2022/C 498/12)

Ordfører:

Isabelle BOUDINEAU (FR/PES) Medlem af regionalrådet i Nouvelle-Aquitaine

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, om ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013

COM(2021) 812 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Handlingsplan til fremme af grænseoverskridende personbefordring med jernbane over lange afstande

COM(2021) 810 final

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013

COM(2022) 384 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2021) 812 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(4)

Gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet skaber gunstige betingelser i form af et infrastrukturgrundlag, der gør det muligt at gøre alle transportformer mere bæredygtige, økonomisk overkommelige og inklusive, gøre bæredygtige alternativer bredt tilgængelige i et multimodalt transportsystem og indføre de rette incitamenter til at fremme omstillingen, navnlig ved at sikre en retfærdig omstilling, i overensstemmelse med målene i Rådets henstilling (EU) […] af […] om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

(4)

Gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet skaber gunstige betingelser i form af et infrastrukturgrundlag, der gør det muligt at gøre alle transportformer mere bæredygtige, økonomisk overkommelige og inklusive i alle Unionens regioner , gøre bæredygtige alternativer bredt tilgængelige i et multimodalt transportsystem og indføre de rette incitamenter til at fremme omstillingen, navnlig ved at sikre en retfærdig omstilling, i overensstemmelse med målene i Rådets henstilling (EU) […] af […] om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

Begrundelse

Ingen af Den Europæiske Unions regioner skal lades i stikken i omstillingsindsatsen.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(16)	Der bør i projekters planlægnings- og anlægsfase tages behørigt højde for de interesser, der er kendetegnende for de regionale og lokale myndigheder og den offentlighed, der påvirkes af et projekt af fælles interesse.

(16)	Der skal i projekters planlægnings- og anlægsfase tages behørigt højde for de interesser, der er kendetegnende for de regionale og lokale myndigheder og den offentlighed, der påvirkes af et projekt af fælles interesse.

Begrundelse

Det er helt nødvendigt, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i projektplanlægningen. Der er derfor tale om et krav og ikke kun en anbefaling.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 52

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(52)

Medlemsstaterne bør oprette et nationalt SUMP-støtteprogram, der skal fremme udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik og forbedre koordineringen mellem regioner og byer. Det bør støtte regioner og byområder i udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik af høj kvalitet og styrke overvågningen og evalueringen af gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger, vejledning, kapacitetsopbygning, bistand og eventuelt finansiel støtte.

(52)

Begrundelse

Kommissionen skal støtte de lokale myndigheder, der ikke har erfaring med udviklingen af SUMP, ved navnlig at lette erfaringsudvekslingen.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 66

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(66)

De europæiske transportkorridorer bør medvirke til at udvikle infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet på en måde, der tackler flaskehalse, udbygger de grænseoverskridende forbindelser og forbedrer effektiviteten og bæredygtigheden. De bør bidrage til samhørigheden ved at forbedre det territoriale samarbejde. De bør også forfølge transportpolitikkens bredere målsætninger og fremme interoperabilitet, modal integration og multimodale aktiviteter. Korridortilgangen bør være gennemsigtig og tydelig, og forvaltningen af sådanne korridorer bør ikke medføre en overdreven stigning i de administrative omkostninger eller byrder. Den bør ligeledes tilskynde til opbygning af integrerede forvaltningsstrukturer som f.eks. de europæiske grupper for territorialt samarbejde med henblik på fremskyndelse af virkeliggørelsen af de grænseoverskridende afsnit. Kommissionen og medlemsstaterne hører regionerne og disse interessenter, når de træffer afgørelse om gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet.

Begrundelse

De integrerede forvaltningsstrukturer såsom de europæiske grupper for territorialt samarbejde har vist, at de kan bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, der opstår inden for det grænseoverskridende samarbejde, navnlig med virkeliggørelsen af de grænseoverskridende afsnit af TEN-T. Dette bør forordningen henvise til.

Anbefalet ændring 5

Artikel 3, litra f)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»byknudepunkt«: et byområde, hvor elementer af transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, busterminaler, logistiske platforme og faciliteter og godsterminaler i og omkring byområdet, er forbundet med andre elementer af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik

»byknudepunkt«: et funktionelt byområde, hvor elementer af transportinfrastrukturen i det transeuropæiske transportnet, som f.eks. havne, herunder passagerterminaler, lufthavne, banegårde, busterminaler, logistiske platforme og faciliteter og godsterminaler i og omkring byområdet, er forbundet med andre elementer af denne infrastruktur og med infrastrukturen for regional og lokal trafik

Begrundelse

Et funktionelt byområde afspejler bedre et integreret transportsystem i en by og dens pendlingsopland og spiller en central rolle i planlægningen af byområder og dekarboniseringen af dets transportsystem. Tilføjelsen af »funktionelt« til definitionen af byknudepunkter stemmer bedre overens med logikken bag planerne for bæredygtig bytrafik i artikel 3, litra o).

Anbefalet ændring 6

Artikel 3, nr. l)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»multimodalt passagerknudepunkt«: et forbindelsespunkt mellem mindst to transportformer for passagerer, hvor der er adgang til rejseinformation, offentlig transport og transit mellem transportformer, herunder P&R-anlæg og aktive transportformer, og som fungerer som grænseflade mellem byknudepunkter og langdistancetransportnet

Begrundelse

Med denne ændring vil projekter for multimodale passagerknudepunkter mellem og inden for byknudepunkter kunne opnå finansiering.

Anbefalet ændring 7

Artikel 3, litra o)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

o)	»plan for bæredygtig bytrafik« (SUMP): et dokument til strategisk trafikplanlægning, der har til formål at forbedre adgangen til og trafikken i det funktionelle byområde (herunder pendlingsoplande) for mennesker, virksomheder og varer

»plan for bæredygtig bytrafik« (SUMP): et dokument til strategisk trafikplanlægning, der har til formål at forbedre adgangen til og trafikken i det funktionelle byområde (herunder pendlingsoplande) for mennesker, virksomheder og varer . Planer for bæredygtig bytrafik kan indgå i eksisterende planer og/eller i bredere planer, som også integrerer planer for arealanvendelse, f.eks. på grund af de indbyrdes forbindelser mellem arealanvendelse og mobilitet

Begrundelse

Med dette ændringsforslag sikres det, at planerne for bæredygtig bytrafik må bygge på eksisterende og/eller bredere planer på lokalt og regionalt plan.

Anbefalet ændring 8

Artikel 3, litra z)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»søhavn«: et land- og vandområde bestående af infrastruktur og udstyr, primært til modtagelse af søfartøjer, disses lastning og losning, opbevaring af varer, modtagelse og levering af disse varer eller ind- og udskibning af passagerer, besætning og andre personer og enhver anden infrastruktur, der er nødvendig for transportoperatører i havneområdet

Begrundelse

I forordningen bør søhavne defineres ved henvisning til samtlige de betydninger, som deres infrastrukturer har for den bedst mulige løsning på de udfordringer, de står over for.

Anbefalet ændring 9

Artikel 4, stk. 2, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

viii)

tilpasning af forskrifterne til virkeligheden

Begrundelse

For at sikre kontinuiteten i nettet og virkeliggørelsen heraf inden for de i forordningens artikel 6 fastsatte frister er det helt nødvendigt at tilpasse de tekniske foranstaltninger til de udfordringer, der kan være ved anvendelsen heraf i visse regioner, navnlig de i betragtning 26 i forordningen nævnte, dvs. regionerne i den yderste periferi og andre afsidesliggende regioner, øregioner, perifere regioner og bjergområder eller tyndt befolkede områder eller isolerede eller delvis isolerede net.

Anbefalet ændring 10

Artikel 8, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	er økonomisk levedygtigt på grundlag af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse

b)	er økonomisk levedygtigt, hvilket underbygges af en socioøkonomisk cost-benefit-analyse , hvor der ved fortolkningen af bæredygtighed også tages hensyn til de socioøkonomiske forhold i medlemsstaterne og projekternes bredere økonomiske virkninger

Begrundelse

I medlemsstater med en passager- og godstrafikmængde, der ligger under gennemsnittet, anses jernbaneprojekter generelt ikke for at være levedygtige alene på grundlag af en cost-benefit-analyse. Ved fortolkning af levedygtigheden skal der tages hensyn til de særlige omstændigheder og projekternes bredere virkning.

Anbefalet ændring 11

Artikel 15, stk. 3, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten og bidraget til bekæmpelsen af klimaændringer . En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

Begrundelse

For at sikre en effektiv gennemførelse af nettet inden for de i forordningens artikel 6 fastsatte frister bør de administrative byrder begrænses og indrømmelsen af undtagelser lettes.

Fremskridtene med gennemførelsen af det samlede TEN-T-net er ikke tilstrækkelige til, at samtlige krav kan forventes opfyldt inden 2050. Det forudsætter nemlig en alt for stor mobilisering af budgettet, idet visse afsnit endvidere ikke er tilpasset til at opfylde visse krav som f.eks. elektrificering af samtlige jernbanelinjer. Derfor bør fremskridtene med nettet prioriteres, og identificeringen af de afsnit, hvor tilpasning til forordningens krav vil være mest relevant, bør lettes.

Anbefalet ændring 12

Artikel 16, stk. 2, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)	opfylder kravet om en gældende minimumshastighed på 160 km/t for passagertog på det udvidede hovednets passagerlinjer.

c)	opfylder kravet om en gældende gennemsnitlig minimumshastighed på 160 km/t for passagertog på det udvidede hovednets passagerlinjer.

Begrundelse

Opfyldelsen af dette tekniske krav, som kan vise sig at være alt for bekostelig, tilfører ikke nogen væsentlig merværdi. Det forekommer mere fornuftigt at vælge en mere realistisk og effektiv fremgangsmåde med henblik på at sikre gennemførelsen af nettet inden for de fastsatte frister og tilbyde nettets brugere effektive og driftssikre forbindelser.

Anbefalet ændring 13

Artikel 16, stk. 5, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2-4 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

i behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme andre undtagelser fra de i stk. 2-4 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten og bidraget til bekæmpelsen af klimaændringer . En undtagelse skal opfylde kravene i direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

Begrundelse

For at sikre en effektiv gennemførelse af nettet inden for de i forordningens artikel 6 fastsatte frister bør de administrative byrder begrænses og indrømmelsen af undtagelser lettes.

Talrige jernbaneafsnit i hovednettet og det udvidede hovednet er ikke tilpasset til opfyldelsen af de fastlagte krav. Virkeliggørelsen af dem kan vise sig umulig på grund af specifikke geografiske forhold eller betydelige fysiske forhindringer for gennemførelsen, som udløser meromkostninger, som ikke kan forsvares.

Anbefalet ændring 14

Artikel 17, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme undtagelser fra de i stk. 1-5 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

6. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme andre undtagelser fra de i stk. 1-5 omhandlede krav ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse og en vurdering af indvirkningen på interoperabiliteten. En undtagelse skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og koordineres og aftales med nabomedlemsstaten eller nabomedlemsstaterne i påkommende tilfælde.

Begrundelse

På visse afsnit af nettet kan ERTMS-udrulningen ikke færdiggøres inden de fastsatte frister, navnlig på grund af de påkrævede investeringers omfang. For at sikre en effektiv gennemførelse af nettet inden for de i forordningens artikel 6 fastsatte frister bør de administrative byrder begrænses, og indrømmelsen af undtagelser lettes, i det omfang undtagelserne ikke påvirker interoperabiliteten i nettet på europæisk plan.

Anbefalet ændring 15

Artikel 19, litra g)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

g)	udvikling af innovative teknologier for alternative brændstoffer til jernbaner, f.eks. brint for strækninger, der er undtaget fra kravet om elektrificering.

g)	udvikling af innovative teknologier til rullende materiel og alternative brændstoffer til jernbaner, f.eks. brint , biobrændstoffer eller batteridrevne tog til strækninger, der er undtaget fra kravet om elektrificering.

Begrundelse

De strækninger, der er undtaget fra kravet om elektrificering, skal opfattes som laboratorier, hvor der kan udvikles innovative teknologiske løsninger, som kan bidrage til bekæmpelse af klimaændringer. Til det formål skal EU vælge en teknologineutral tilgang for især at sikre sig, at de udviklede teknologier er klimamæssigt og økonomisk effektive.

Anbefalet ændring 16

Artikel 28, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

xi)	fodgænger- og cykelinfrastruktur

Begrundelse

Vejinfrastrukturer af høj kvalitet til trafik over lange afstande skal ledsages af udvikling af fodgænger- og cykelinfrastruktur, især i byknudepunkter.

Anbefalet ændring 17

Artikel 33, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme undtagelser fra kravene i stk. 1, litra a), b), c) og g), ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse eller vedrøre de specifikke geografiske eller væsentlige fysiske begrænsninger, herunder at der ikke findes et jernbanesystem på området.

2. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat , en regional myndighed eller en gruppe kompetente myndigheder indrømme undtagelser fra kravene i stk. 1, litra a), b), c) og g), ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Enhver anmodning om undtagelse skal være baseret på en socioøkonomisk cost-benefit-analyse eller vedrøre de specifikke geografiske eller væsentlige fysiske begrænsninger, herunder at der ikke findes et jernbanesystem på området.

Begrundelse

For at sikre kontinuiteten i nettet såvel som virkeliggørelsen heraf inden for de i forordningens artikel 6 fastsatte frister er det helt nødvendigt at tilpasse de tekniske foranstaltninger til de udfordringer, der kan være ved anvendelsen heraf i visse regioner.

Anbefalet ændring 18

Artikel 35, stk. 3, sidste stykke

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne rådfører sig med afskibere og transport- og logistikoperatører, der opererer på deres område. De tager højde for resultaterne af høringen i deres analyse.	Medlemsstaterne rådfører sig med lokale og regionale myndigheder i byknudepunkter, afskibere og transport- og logistikoperatører, der opererer på deres område. De tager højde for resultaterne af høringen i deres analyse.

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder har et omfattende ansvar for multimodale godsterminaler og TEN-T-transportinfrastrukturkravene (artikel 37) og bør derfor høres, når medlemsstaterne udarbejder deres handlingsplaner for multimodale godsterminaler.

Anbefalet ændring 19

Artikel 37, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme undtagelser fra forpligtelserne i stk. 1-4 ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvis investeringer i infrastruktur ikke kan berettiges ud fra socioøkonomiske cost-benefit-hensyn, navnlig hvis terminalen er beliggende i et geografisk afgrænset område , især i byknudepunkter . Der bør også være mulighed for undtagelser i byknudepunkter, hvor markedsefterspørgslen ikke gør det muligt at opfylde de specificerede terminalkrav.

Begrundelse

De platforme, der ligger i byknudepunkter (jf. artikel 40), skal forene et meget stort pres på naturområderne med et begrænset område. Deres beliggenhed komplicerer opfyldelsen af visse tekniske krav fastsat i denne artikels stk. 1-4. For sidstnævntes vedkommende bør logistikopgaver i byområder, hvis gennemførelse ikke kræver en for stor ekspansion, prioriteres.

Anbefalet ændring 20

Artikel 40, litra b), nr. ii) og sidste afsnit

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

indsamling og indsendelse til Kommissionen af data om bytrafik pr. byknudepunkt, der som minimum omfatter drivhusgasemissioner, trafikbelastning, ulykker og skader, transportandel og adgang til mobilitetstjenester samt data om luft- og støjforurening i byerne. Derefter indsendes disse data hvert år

[…]

Kommissionen vedtager senest et år efter denne forordnings ikrafttræden en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en metode for de data, der skal indsamles af medlemsstaterne, jf. litra b), nr. ii). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 59, stk. 3.

årlig orientering af Kommissionen om fremskridtene med gennemførelsen af planerne for bæredygtig bytrafik

[…]

Begrundelse

Selv om det er forståeligt, at Kommissionen ønsker at skærpe opfølgningen på gennemførelsen af planerne for bæredygtig bytrafik, forekommer det ikke hensigtsmæssigt at foretage en årlig indsamling af data i den størrelsesorden. I øvrigt vil en sådan indsamling medføre inflation i antallet af undersøgelser, hvilket vil være alt for byrdefuldt for de lokale og regionale myndigheder. Der bør fortsat holdes øje med, at forberedelsen af planerne for bæredygtig bytrafik og de tilhørende indikatorer ikke genererer administrative byrder, der ikke gavner gennemførelsen af TEN-T-målene. Det foreslås derfor at lette opfølgningsproceduren for gennemførelsen af planerne for bæredygtig bytrafik og samtidig fastholde pligten til at informere om fremskridtene hermed.

Anbefalet ændring 21

Artikel 40, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

d)	inden den 31. december 2040: udvikling af mindst én multimodal godsterminal med tilstrækkelig omladningskapacitet i eller i nærheden af byknudepunktet.

d)	inden den 31. december 2040: udvikling af mindst én multimodal godsterminal med tilstrækkelig omladningskapacitet i eller i nærheden af byknudepunktet for at sikre logistikken i byområder og den sidste kilometer .

Begrundelse

Det forekommer risikabelt at foreskrive udvikling af multimodale godsterminaler uden at tage hensyn til dynamikken i trafikstrømmene på regionalt plan og sikre den bedst mulige opfyldelse af erhvervslivets behov, samtidig med at det geografiske områdes økonomiske og tekniske muligheder tages i betragtning. Det foreslås derfor at understrege disse platformes bylogistiske formål.

Anbefalet ændring 22

Artikel 44, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	støtte og fremme dekarboniseringen af transportsektoren gennem overgang til nul- og lavemissionskøretøjer, skibe og luftfartøjer og andre innovative og bæredygtige transport- og netværksteknologier såsom hyperkredsløb

a)	støtte og fremme dekarboniseringen af transportsektoren gennem overgang til nul- og lavemissionskøretøjer, -skibe , rullende -jernbanemateriel og -luftfartøjer og andre innovative og bæredygtige transport- og netværksteknologier såsom hyperkredsløb

Begrundelse

Der bør tilskyndes til teknologisk innovation for alle transportformer med henblik på at opfylde målsætningerne for den europæiske grønne pagt. Innovation er også muligt og ønskeligt i jernbanesektoren, navnlig i de afsnit, der er undtaget fra opfyldelsen af de tekniske standarder.

Anbefalet ændring 23

Artikel 44, litra a)

(Nyt litra)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	tilskynde til forskning og udvikling af grønne og innovative alternative løsninger i de områder, der er undtaget fra de tekniske foranstaltninger i TEN-T som f.eks. øregionerne og regionerne i den yderste periferi

Begrundelse

Selv om de undtagelser, der er indrømmet visse områder i forbindelse med forordningen eller på anmodning, gør det muligt for disse at gennemføre TEN-T ved at tilpasse sig områdernes udfordringer, skal opfindelsen af alternative teknologier eller energiløsninger fremmes ved at gøre disse områder til innovationslaboratorier.

Anbefalet ændring 24

Artikel 52, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. »Korridorforummet« oprettes formelt og ledes af den europæiske koordinator. De berørte medlemsstater skal give deres tilslutning til medlemskabet af korridorforummet for deres del af den europæiske transportkorridor og sikre, at jernbanegodsforvaltningen er repræsenteret.	2. »Korridorforummet« oprettes formelt og ledes af den europæiske koordinator. De berørte medlemsstater skal give deres tilslutning til medlemskabet af korridorforummet for deres del af den europæiske transportkorridor og sikre, at jernbanegodsforvaltningen , de lokale og regionale myndigheder, virksomhederne og industrien samt byknudepunkterne i TEN-T er repræsenteret.

Begrundelse

De regionale myndigheder står for en stor del af samfinansieringen af projekterne i TEN-T. De har endvidere kompetencer med hensyn til planlægning af nettet og forvaltning af de kollektive trafiktjenester på regionalt plan. De er ligeledes den uundværlige løftestang for borgernes mobilitetsbehov. De bør derfor fuldt ud knyttes til forvaltningen af korridorerne i TEN-T.

Anbefalet ændring 25

Artikel 52, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6. Den europæiske koordinator kan rådføre sig med regionale og lokale myndigheder, infrastrukturforvaltere, transportvirksomheder, navnlig dem, der er medlemmer af jernbanegodsforvaltningen, forsyningsindustrien, transportbrugere og repræsentanter for civilsamfundet, om arbejdsplanen og dens gennemførelse. Den europæiske koordinator for ERTMS arbejder desuden tæt sammen med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og fællesforetagendet for Europas jernbaner og den europæiske koordinator for det europæiske maritime rum med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

6. Den europæiske koordinator rådfører sig med lokale myndigheder, infrastrukturforvaltere, transportvirksomheder, navnlig dem, der er medlemmer af jernbanegodsforvaltningen, forsyningsindustrien, transportbrugere og repræsentanter for civilsamfundet, om arbejdsplanen og dens gennemførelse. Den europæiske koordinator for ERTMS arbejder desuden tæt sammen med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og fællesforetagendet for Europas jernbaner og den europæiske koordinator for det europæiske maritime rum med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

Begrundelse

Koordinatorerne har alle indført ordninger for samråd med samtlige relevante aktører inden for deres felt. Det bør tages i betragtning.

Anbefalet ændring 26

Artikel 53, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Arbejdsplanen udarbejdes i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater og i samråd med korridorforummet og jernbanegodsforvaltningen eller det rådgivende forum for horisontale prioriteter. Arbejdsplanen for de europæiske transportkorridorer godkendes af de berørte medlemsstater. Kommissionen forelægger arbejdsplanen for Europa-Parlamentet og Rådet til underretning.

2. Arbejdsplanen udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte regionale myndigheder og i samråd med korridorforummet og jernbanegodsforvaltningen eller det rådgivende forum for horisontale prioriteter. Arbejdsplanen for de europæiske transportkorridorer godkendes af de berørte medlemsstater. Kommissionen forelægger arbejdsplanen for Europa-Parlamentet og Rådet til underretning.

Begrundelse

På grund af deres rolle i gennemførelsen af arbejdsplanen og den virkning, som denne plan har for deres område, skal de regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen heraf.

Anbefalet ændring 27

Artikel 56, stk. 1, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	undlade at medtage søhavne og lufthavne i det samlede net , hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger 85 % under det relevante loft

indlede en ledsageprocedure inden det undlades at medtage søhavne og lufthavne, hvis det er dokumenteret, at deres gennemsnitlige trafikmængde over de seneste seks år ligger 85 % under det relevante loft . I forbindelse med ledsageproceduren tager Kommissionen i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder hensyn til de kvalitative indikatorer og de eventuelle konjunkturfaktorer, der kan forklare trafiknedgangen i infrastrukturen. Ændringer i transportbehovet som følge af midlertidige eller ekstraordinære faktorer må ikke være en grund til udelukkelse fra nettet

Begrundelse

Da de investeringer, som integrationen i TEN-T kræver, og de gode processer, som denne medfører med hensyn til især grønnere infrastrukturer, er det ønskeligt at undgå at udelade søhavne og lufthavne af det samlede net. Da dynamikken i transportstrømmene er under evig forandring, skal nettet dog altid kunne tilpasses. Frem for udeladelser anbefales det således at indlede en ledsageprocedure, der muliggør en mere nøjagtig evaluering af de dynamikker, der er på spil i de pågældende søhavne eller lufthavne, før der eventuelt træffes afgørelse om at undlade af medtage dem.

Anbefalet ændring 28

Artikel 57

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 57

Inddragelse af offentlige og private interessenter

Nationale procedurer for inddragelse og høring af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet, der er berørt af et projekt af fælles interesse, skal i påkommende tilfælde overholdes i et projekts planlægnings- og anlægsfase. Kommissionen fremmer udveksling af god praksis i denne henseende, navnlig med hensyn til høring og inklusion af personer i sårbare situationer.

Artikel 57

Inddragelse af offentlige og private interessenter

Nationale procedurer for inddragelse og høring af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet, der er berørt af et projekt af fælles interesse, skal overholdes i et projekts planlægnings- og anlægsfase. Kommissionen fremmer udveksling af god praksis i denne henseende, navnlig med hensyn til høring og inklusion af personer i sårbare situationer.

Begrundelse

De regionale og lokale myndigheder skal inddrages, når de er berørt af udviklingen af et projekt af fælles interesse.

Anbefalet ændring 29

Bilag V, punkt 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Et effektivt fungerende TEN-T: I en plan for bæredygtig bytrafik bør der tages behørigt hensyn til indvirkningen af forskellige byforanstaltninger på trafikstrømmene, både af passagerer og gods, på det transeuropæiske transportnet med henblik på at sikre problemfri transit, omgåelse eller sammenkobling gennem og omkring byknudepunkter, herunder for nulemissionskøretøjer. Den skal navnlig omfatte foranstaltninger til at mindske trafikbelastningen, forbedre trafiksikkerheden og fjerne flaskehalse, der påvirker trafikstrømmene i TEN-T.

Begrundelse

Regionale og lokale trafikstrømme af passagerer og gods og deres samspil med trafikstrømmene i de internationale TEN-T-korridorer er kendetegnet ved en tovejsproces, hvor den gensidige indvirkning af foranstaltninger bør tages i betragtning for at sikre et gnidningsløst trafiksystem med effektive forbindelser mellem første og sidste kilometer.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over den gennemgående kvalitet i Kommissionens forslag. Udvalget finder det altafgørende at have en forordning, der gør det muligt at lægge en planlægningsstrategi for transportinfrastrukturerne på europæisk plan. Kun en sådan forordning kan sikre et tilfredsstillende niveau af samhørighed, samordning og interoperabilitet;

finder, at TEN-T's tværnationale dimension har stor europæisk merværdi. De regionale og lokale myndigheder beretter om socioøkonomiske gevinster ved de grænseoverskridende projekter på deres område;

noterer sig de geopolitiske konsekvenser af den russiske aggression i Ukraine og behovet for at afhjælpe den sårbarhed, der præger det europæiske transportsystem, som nu er delvist afkoblet fra det globale marked, især markedet for fødevarer. Udvalget støtter suspensionen af EU-investeringer under TEN-T-nettet til projekter, der involverer Rusland og Hviderusland, men opfordrer til, at der udvikles bedre jernbaneforbindelser med Ukraine, navnlig med henblik på at fremme transporten af basale råstoffer. I den forbindelse hilses forhøjelsen af CEF-budgettet velkommen;

bifalder TEN-T-målene. Udvalget fremhæver vigtigheden af forordningens bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne, navnlig gennem støtten til udviklingen af de hertil bedst egnede transportformer. Udvalget fremhæver samtidig nødvendigheden af at tilpasse transportinfrastrukturerne efter virkningerne af klimaændringerne og fremvæksten af nye risici.

Territorial samhørighed

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over bekræftelsen af territorial samhørighed som forordningens primære målsætning for hovednettet, det udvidede hovednet og det samlede net under ét. Udvalget konstaterer i den forbindelse, at TEN-T følger den anbefaling, der blev givet i den ottende rapport om samhørighed, hvorefter hver enkelt EU-politik bør bidrage til den europæiske samhørighed;

anbefaler Kommissionen at definere princippet om »ikke at skade samhørigheden«, som den anvender i den ottende samhørighedsrapport, så det bliver muligt at overvåge anvendelsen heraf på TEN-T og navnlig på projekter af fælles interesse;

mener, at TEN-T bør tage hensyn til de mange forskellige udfordringer, som EU's regioner står over for. Udvalget glæder sig i den forbindelse over den opmærksomhed, der rettes mod landdistrikter, fjerntliggende områder, bjergområder, tyndt befolkede områder, randområder, øområder og regioner i den yderste periferi, og minder om, at de regioner, som ikke falder ind under disse kategorier, også er meget forskelligartede og har forskellige udfordringer;

minder om, at opfyldelsen af målet om territorial samhørighed kræver, at nettet som helhed forbindes solidt og effektivt med de sekundære transportnet, også uden for rammerne af TEN-T;

anerkender relevansen af de fælles og ambitiøse tekniske foranstaltninger, der kan sikre kontinuiteten og interoperabiliteten i nettet. Udvalget påpeger dog, at de europæiske regioners forskellighed gør det vanskeligt at holde den tidsplan, der er lagt for gennemførelsen af de tekniske standarder i Kommissionens forslag, navnlig kravene om minimumshastighed, elektrificering eller profiler i de jernbaneafsnit, hvis virkeliggørelse kræver alt for betydelige investeringer;

10.

påpeger, at der parallelt med de store europæiske transportakser i hovednettet og det samlede net også kan ydes et væsentligt bidrag til at udbygge de grænseoverskridende jernbaneforbindelser, hvis der rettes op på de manglende regionale jernbaneforbindelser. Når der skabes bedre forbindelser mellem grænseregioner vokser Europa sammen på en håndgribelig måde og giver borgerne mulighed for at nyde godt af en klimavenlig mobilitet på tværs af grænserne.

Styring

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de regionale og lokale myndigheder aktivt bidrager til planlægning og finansiering af transportinfrastrukturerne på deres område, hvoraf nogle indgår i TEN-T. Udvalget opfordrer derfor til at inddrage dem bedre i styringsordningen for TEN-T, især ved at knytte dem fuldt ud til korridorforummet i stedet for den observatørstatus, de har i øjeblikket;

12.

anerkender dog, at Kommissionens forslag på trods af disse mulige forbedringer overholder nærhedsprincippet: det transeuropæiske transportnet bidrager faktisk med en klar europæisk merværdi på tværs af medlemsstaternes grænser, idet det afstemmer landenes, regionernes og byernes planlægning, bl.a. via den større rolle, som byknudepunkterne har fået tildelt i forslaget til forordning;

13.

konstaterer, at der er et utal af eksempler på grænseoverskridende afsnit, hvis virkeliggørelse lider under manglende politisk opmærksomhed på nationalt niveau, mangel på koordinering og besværlige, ukoordinerede administrative procedurer;

14.

opfordrer til en mærkbar skærpelse af styringen af TEN-T for at lette gennemførelsen heraf, navnlig af de manglende grænseoverskridende forbindelser. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at styrke koordinatorernes rolle og tilskynde til samordning af de nationale planer med EU-politikkerne;

15.

mener, at sammenlægningen af hovednetkorridorerne og godstogskorridorerne inden for de europæiske transportkorridorer i væsentlig grad forbedrer forvaltningen af nettet og burde gøre det muligt at forbedre koordineringen og gennemførelsen heraf. Udvalget undrer sig i den forbindelse over, at den tilpasning, Kommissionen foretager i sit forslag, ikke vedrører søhavne, der er beliggende langs godstogskorridorerne.

Byknudepunkter

16.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at bytrafikkens bæredygtighed kombineret med bæredygtigheden af rejser over lange afstande er et centralt element i opfyldelsen af TEN-T-målene og målsætningerne for den europæiske grønne pagt generelt;

17.

understreger, at den tredje rapport fra FN's Klimapanel ser en mulighed i byudviklingspolitikkerne, og især i bymobiliteten, for at reducere drivhusgasemissionerne. Udvalget minder i den forbindelse om betydningen af aktiv mobilitet, hvis udvikling kræver sammenhængende infrastrukturer mellem byknudepunkter;

18.

bemærker, at det er nødvendigt at indføre planer for bæredygtig bytrafik. Efter udvalgets opfattelse bidrager planerne for bæredygtig bytrafik til at styrke en model med forvaltning på flere myndighedsniveauer ved at forene strategierne for trafikplanlægning og fysisk planlægning på lokalt og regionalt plan inden for TEN-T-nettet;

19.

bemærker, at der i tyndt befolkede områder og øregioner bør vælges en tilgang, der er bedre tilpasset disses særlige karakteristika;

20.

foreslår, at fleksibilitet fremhæves som et kriterium for planer for bæredygtig bytrafik, således at disse planer med succes kan integreres i eksisterende planer. Byknudepunkter bør ikke belastes af massiv levering af data og dertil knyttede procedurer. I takt med, at antallet af byknudepunkter stiger, bør de dertil knyttede EU midler øges tilsvarende.

Transportformer

21.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at søtransport og jernbanetransport er klimamæssigt fordelagtige transportformer. Udvalget tilskynder i den forbindelse til udvikling af disse i forbindelse med TEN-T;

22.

bifalder de betydelige forbedringer af behandlingen af jernbaneinfrastrukturerne. Udvalget understreger den indsats, der endnu mangler at blive gjort med hensyn til interoperabilitet og kontinuitet, inden jernbanenettet er effektivt på europæisk plan for både gods og passagerer;

23.

glæder sig over styrkelsen af den maritime søjle i TEN-T og navnlig udvidelsen af finansieringsberettigelsen til alle maritime afsnit mellem havnene i TEN-T, der bør gøre det muligt at fremme udviklingen af cabotagesejlads og dermed tilskynde til at overflytte transport ad vej til transport ad søvejen og til at sikre konnektivitet for øregioner og regioner i den yderste periferi.

Finansiering af TEN-T

24.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, gennemførelsen af TEN-T inden for de fastsatte frister er en prioritet for de regionale og lokale myndigheder. Udvalget understreger dog, at budgettet for Connecting Europe-faciliteten stadig er forsvindende i forhold til størrelsen af de summer, der skal mobiliseres, og beklager, at det er umuligt for mange regioner at søge støtte fra strukturfondene til at lukke dette finansieringshul. Derudover bør der i vurderingen af den økonomiske bæredygtighed for projekter af fælles interesse, ud over cost benefit-analysen, tages hensyn til de forskellige socioøkonomiske og geografiske forhold i medlemsstaterne, såsom afstande og trafikmængde, samt projekternes bredere økonomiske virkninger. Desuden bør der tages behørigt hensyn til gennemførligheden af de tidsmæssige og finansielle krav, der stilles til medlemsstaterne;

25.

bemærker, at den tredje rapport fra FN's klimapanel anbefaler, at der tilskyndes til, at man træffer mere klimavenlige mobilitetsvalg. Udvalget beklager derfor, at der ikke er nogen incitamentsordning for trafikoverflytning til de mest klimavenlige transportformer;

26.

understreger den altafgørende finansielle støtte til vedligeholdelsen af TEN-T hele vejen gennem projekternes levetid og nødvendigheden af at garantere uafbrudt finansiering af transportinfrastrukturerne på langt sigt.

Handlingsplan for fremme af jernbanepassagertransport over lange afstande og på tværs af grænserne

27.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at handlingsplanen tilskynder til indførelse af en ensartet europæisk ramme og fjernelse af forhindringerne for jernbanetransport på tværs af grænserne og over lange afstande;

28.

understreger, at nattog spiller en central rolle med hensyn til at nå handlingsplanens mål;

29.

mener, at fremme af personbefordring med jernbane over lange afstande og over landegrænser kræver udvikling af incitamenter og finansieringsredskaber på EU-niveau, samtidig med at det er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår i forhold til lufttransport;

30.

fremhæver de regionale og lokale myndigheders interesse i opfyldelsen af disse målsætninger; vil derfor holde øje med Kommissionens lovgivningsforslag om at lette brugernes udnyttelse af togbilletter.

Bruxelles, den 11. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/83

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Energipakke om gas, brint og metanemissioner

(2022/C 498/13)

Ordfører:

Jakub CHEŁSTOWSKI (ECR/PL), formand for regionalrådet i Śląskie

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint

COM(2021) 803 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint

COM(2021) 804 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942

COM(2021) 805 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint

COM(2021) 803 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] alle markedsdeltagerne mulighed for og tilskynder dem til under planlægningen af deres aktiviteter at tage hensyn til fossile gassers rolle i omstillingsperioden, for at undgå fastlåsningsvirkninger og sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas, navnlig i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

[…] alle markedsdeltagerne mulighed for at tage hensyn til fossile gassers rolle i omstillingsperioden, således at det sikres, at nyetableret gasinfrastruktur er egnet til kulstoffattige og vedvarende gasser for at undgå fastlåsningsvirkninger i afskrivningsperioden og for at sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas, navnlig i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

Begrundelse

For at kunne øge anvendelsen af dekarboniserede gasser er det vigtigt, at der i investeringsplanerne for ny gasinfrastruktur, herunder for rørledninger, LNG-terminaler og gaslagerfaciliteter, tages højde for, at infrastrukturen designes og opføres på en sådan måde, at den er egnet til dekarboniserede gasser, lige fra den tages i brug.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] Imidlertid kan kulstoffattige brændsler såsom kulstoffattig brint spille en rolle i energiomstillingen, navnlig på kort og mellemlang sigt for hurtigt at mindske emissionerne fra eksisterende brændsler og støtte udbredelsen af vedvarende brændsler såsom vedvarende brint. Et andet vigtigt vedvarende brændsel for at nå klimamålene er biometan, der relativt nemt er kompatibelt med den nuværende naturgasinfrastruktur (et drop-in-brændstof), og der er et stort internt potentiale i EU til at producere det. For at der kan udvikle sig et marked for biometan, bør medlemsstaterne navnlig sigte mod at gennemføre investeringer i overensstemmelse med princippet om kaskadeanvendelse af biomasse med henblik på en betydelig forøgelse af produktionen af biogas og biometan fra eksisterende affald i dispergeret form i sektorer som landbrug, skovbrug og kommunal forvaltning. Dyrkning af planter udelukkende til brug i biogasanlæg og opførelse af biogasanlæg med det formål at opretholde intensivt husdyrbrug, bør udelukkes. Til støtte for omstillingen bør der fastsættes en tærskel relateret til reduktion af drivhusgasemissioner for kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler.

Begrundelse

Udviklingen af biogas- og biometansektoren er vigtig på kort sigt med sigte på en delvis nedbringelse af afhængigheden af naturgasforsyninger fra Rusland og udviklingen af lokale energifællesskaber i sektorer som landbrug, skovbrug og kommunal forvaltning, hvor affald kan omdannes til et produktionssubstrat. Det bør dog udtrykkeligt præciseres, at biometan kun må forbrændes, når det findes i forvejen. Dyrkning af planter til brug i biogasanlæg og opretholdelse af intensivt husdyrbrug blot for at generere biogas og biomethan til energiformål skal udelukkes, da det bremser den grønne omstilling.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] Selv om elektrificering er et centralt element i den grønne omstilling, vil husholdningerne også i fremtiden forbruge naturgas, herunder stigende mængder af vedvarende gas.

[…] Selv om elektrificering er et centralt element i den grønne omstilling, vil husholdningerne også i fremtiden forbruge naturgas, herunder stigende mængder af vedvarende gas. For at sikre at husholdningerne kan skifte til og anvende vedvarende gasser, sætter medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen gang i en dialog med markedsaktørerne om den teknologiske tilgængelighed af egnet udstyr samt om de potentielle omkostninger til installeringen.

Begrundelse

Det udviklede dekarboniserede gasmarked skal tage hensyn til detailkunderne: husholdninger og nogle SMV'er. Uden en opgradering eller køb af nyt varme- og køleudstyr vil slutkunderne få tekniske vanskeligheder eller ikke kunne skifte fra fossile brændstoffer til dekarboniserede gasser.

Anbefalet ændring 4

Artikel 108

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] udbud og efterspørgsel, transportinfrastruktur, servicekvalitet, grænseoverskridende handel, investeringer, forbrugerpriser og markedslikviditet.

[…] udbud og efterspørgsel, transportinfrastruktur, servicekvalitet, grænseoverskridende handel, investeringer, forbrugerpriser og markedslikviditet. Markedsgennemsigtighed bør også omfatte en detaljeret fastlæggelse af omkostningerne til etablering af ny infrastruktur til dekarboniserede gasser i alle medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor i samarbejde med de nationale netværksoperatører foretage detaljerede økonomiske beregninger af de fremtidige investeringsomkostninger til udbygning af infrastrukturen til dekarboniseret gas. Dette vil gøre det muligt at foretage en realistisk planlægning af netværksudviklingen, at identificere potentielle finansieringsgab og at sikre, at tarifpolitikkerne kan udformes til fordel for både operatørerne og forbrugerne.

Begrundelse

Omkostningerne til etablering af infrastruktur til dekarboniserede gasser kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Omkostningerne bør vurderes ud fra en lokal sammenhæng for at kunne foretage en ordentlig planlægning af udviklingen af markedet for kulstoffattige og vedvarende gasser.

Anbefalet ændring 5

Artikel 4, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] fastsættelsen af priser for naturgasforsyning til energifattige og sårbare privatkunder (…). Sådanne offentlige indgreb er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5.

[…] fastsættelsen af priser for naturgasforsyning til energifattige, sårbare privatkunder og beskyttede kunder som defineret i forordning (EU) 2017/1938 (…). Sådanne offentlige indgreb er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5.

I tilfælde af en længerevarende betydelig prisstigning kan indgreb, der opfylder kriterierne i stk. 4 og 5, udvides til andre kundegrupper for at undgå de negative konsekvenser af energifattigdom.

Begrundelse

Kommissionens forslag er for snævert i tilfælde af en kraftig prisstigning. Ændringsforslaget vedrører muligheden for at tilføje grupper af beskyttede kunder som defineret i forordningen om gasforsyningssikkerhed (2017/1938).

Anbefalet ændring 6

Artikel 8, stk. 11

(Nyt afsnit)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

11. For over for slutkunderne at kunne påvise mængden af energi fra vedvarende kilder i det energimiks, der leveres til kunder i henhold til en kontrakt fra en given leverandør af vedvarende eller kulstoffattige brændsler, i forhold til den energi, som findes på markedet, sikrer medlemsstaterne, at oprindelsesgarantier for gas kan udstedes på anmodning af en producent af vedvarende eller kulstoffattige brændsler, herunder biogas, biometan, brint, ammoniak, metanol og syntetiske gasformige brændstoffer, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, nr. ii, i direktiv (EU) 2018/2001. Det er desuden afgørende, at slutkunderne er klar over betydningen af den grønne omstilling og informeres om de forskellige former for vedvarende eller kulstoffattige brændsler og om deres ret til at anmode om oprindelsesgarantier.

Begrundelse

Udviklingen af et sammenkoblet europæisk marked for kulstoffattige og vedvarende brændsler kræver, at der anvendes instrumenter, der kan give oplysninger om oprindelsen af de gasser, der produceres og leveres til slutkunderne.

Anbefalet ændring 7

Artikel 10, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] regler for handel og balancering. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke indebærer forskelsbehandling af leverandører, som allerede er registreret i en anden medlemsstat.

[…] regler for handel og balancering og de godkendelser, som tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor gasleveringen finder sted, stiller krav om i henhold til artikel 7, stk. 2 . Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke indebærer forskelsbehandling af leverandører, som allerede er registreret i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Kravet om, at leverandørerne skal opfylde standarder i medlemsstaterne, garanterer forsyningssikkerheden for kunderne. Den resterende del af bestemmelsen sikrer, at disse standarder ikke er diskriminerende.

Anbefalet ændring 8

Artikel 26

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] faciliteterne til produktion af de vedvarende og kulstoffattige gasser er tilsluttet distributions- eller transmissionsnet.

[…] faciliteterne til produktion af de vedvarende og kulstoffattige gasser er tilsluttet distributions- eller transmissionsnet , såfremt de anses for at være gavnlige på baggrund af de nationale netudviklingsplaner i henhold til artikel 51 . Medlemsstaterne sørger for, at der er etableret de nødvendige mekanismer til at sikre en rimelig og forholdsmæssig fordeling af omkostningerne forbundet med tilslutningen til de nye anlæg, der producerer vedvarende og kulstoffattige gasser .

Begrundelse

Indførelsen af kompensationsmekanismer skal sikre, at omkostningerne ikke på urimelig vis væltes over på andre brugere af nettet, og at der er lige vilkår på markedet. Kun de faciliteter, der tilfører en klar merværdi, bør tilsluttes distributions- og transmissionsnettene, da der på langt sigt bør fokuseres på bæredygtig udvikling af vedvarende energi og navnlig elproduktion fra vedvarende energikilder.

Anbefalet ændring 9

Artikel 51, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet afgørelse om, og identificere nye investeringer, der skal foretages de tre følgende år

indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet afgørelse om, og identificere nye investeringer, der skal foretages de tre følgende år , tillige med en detaljeret økonomisk analyse med bl.a. omkostningerne til etablering eller opgradering af eksisterende infrastruktur til kulstoffattige og vedvarende gasser og en angivelse af, om der findes potentielle finansieringsgab i forhold til konventionel naturgasinfrastruktur

Begrundelse

Langsigtet planlægning af udviklingen af infrastruktur til kulstoffattig og vedvarende gas skal omfatte en detaljeret omkostningsplanlægning. Hvis de detaljerede økonomiske spørgsmål udelukkende overlades til gastransmissionssystemoperatørerne og gasdistributionssystemoperatørerne, kan det blive vanskeligt at få gennemført investeringsmålene.

Anbefalet ændring 10

Artikel 72, stk. 4, litra f)

(Nyt litra)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

at etablere reguleringsmæssige sandkasser til at indrømme målrettede og midlertidige undtagelser fra de nationale, regionale eller lokale lovgivningsrammer med henblik på innovative investeringer i kulstoffattige og vedvarende gasser. Formålet med at etablere et sådant reguleringsmæssigt testmiljø er at fremskynde investeringer i kulstoffattige og vedvarende gasser, især i medlemsstater, hvor sådanne investeringer ikke vil være fuldt ud forenelige med de eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer, og det vil kunne gøre det nemmere efterfølgende at tilpasse de reguleringsmæssige rammer til disse investeringer.

Begrundelse

Det anbefales, at der etableres reguleringsmæssige sandkasser, som kan indrømme midlertidige undtagelser fra de nationale, regionale eller lokale lovgivningsrammer med henblik på gennemførelse af innovative investeringer, hvortil der endnu ikke er udviklet de rette retlige rammer.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint

COM(2021) 804 final

Anbefalet ændring 11

Betragtning 42

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] Samtidig med at der sikres en harmoniseret tilgang til gaskvaliteten i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, bør medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af gaskvalitetsstandarder i deres nationale naturgassystemer opretholdes. Det vil være nødvendigt med oprindelsesgarantier for at tilvejebringe et stærkt integreret, interoperabelt og gennemsigtigt marked for kulstoffattige og vedvarende gasser, som vil udgøre en stadig større mængde i naturgassystemet. Formålet med sådanne garantier er at certificere kilden til gasproduktionen og det genererede CO2-fodaftryk med henblik på sikre, at producenter og slutkunder kan handle på en standardiseret måde, og at dokumentere de opnåede CO2-reduktioner.

Begrundelse

Uden oprindelsesgarantier vil det ikke være muligt at certificere en given gas' produktionskilde og CO2-fodaftryk, hvilket vil udgøre en hindring for gennemførelsen af klimapolitikker og ikkefinansiel rapportering.

Anbefalet ændring 12

Artikel 43, stk. 1, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)	redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

c)	redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår , og for systemsammenkoblinger med tredjelande, hvorfra der vil blive importeret kulstoffattige og vedvarende gasser for at dække Den Europæiske Unions samlede energibehov .

Begrundelse

Af hensyn til produktionskontinuiteten i industrisektorerne og EU's energisikkerhed på det nye marked for kulstoffattige og vedvarende gasser bør det vigtigste punkt i planlægningen være at sikre, at de nødvendige mængder brint importeres fra lande uden for EU for på en bæredygtig og sikker måde at dække EU's samlede energibehov.

Anbefalet ændring 13

Artikel 43, stk. 4

(Nyt afsnit)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. For at kunne fastlægge en korrekt, realistisk og gennemførlig EU-dækkende tiårig netudviklingsplan bør ACER, ENTSO for gas og ENTSO for elektricitet påbegynde en høringsproces med de nationale tilsynsmyndigheder om omkostningerne til etablering eller opgradering af infrastruktur til kulstoffattige og vedvarende gasser, så snart forordningen træder i kraft. Det er især relevant for den nøjagtige planlægning af kapital- og driftsudgifter til nye aktiver såsom brintterminaler, elektrolysatorer og brintnet.

Begrundelse

Se ovenfor.

Anbefalet ændring 14

Artikel 60, stk. 1, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	investeringen bidrager til dekarboniseringen

b)	investeringen bidrager til dekarboniseringen og sikrer, at nyetableret naturgasinfrastruktur designes til at kunne håndtere vedvarende og kulstoffattige gasser, lige fra den tages i brug, så risikoen for fastlåsning minimeres

Begrundelse

Se ovenfor.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942

COM(2021) 805 final

Anbefalet ændring 15

Artikel 3

(Ny artikel)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

—

Vurdering af vedvarende gaskilders langsigtede potentiale som basis for optimering af udviklingen af transmissions- og distributionssystemet

1. Medlemsstaterne har ansvaret for at vurdere produktionspotentialet for biometan på lokalt niveau i hele deres territorium som led i de nationale strategier for biogas og biometan. Denne vurdering foretages senest to år efter denne forordnings ikrafttræden. Den kan bygge på eksisterende vurderinger.

2. Det biomassepotentiale, der medtages i vurderingen, omfatter rå biomasse som defineret i artikel 2 i direktiv 2018/2001 (inkl. Bilag IX), og som opfylder EU's bæredygtighedskriterier.

3. I forbindelse med udarbejdelsen af vurderingen hører medlemsstaterne de relevante tilsynsmyndigheder og transmissions- og distributionssystemoperatører for at fastlægge:

a)	den territoriale enhed, hvori vurderingen af produktionskapaciteten skal foretages

b)	geografisk nærhed af det vurderede biomassepotentiale til eksisterende naturgasnet.

4. I forbindelse med udarbejdelsen af en vurdering eller udbygningen af en eksisterende vurdering og i forbindelse med de efterfølgende opdateringer hører medlemsstaterne de regionale og lokale myndigheder og transmissions- og distributionssystemoperatørerne. De kan også høre andre relevante organer.

Begrundelse

En vurdering af det langsigtede produktionspotentiale for biogas og biometan er en forudsætning for omkostningseffektiv planlægning af netforstærkninger for at kunne indføde stadig større mængder biometan i gasnettene.

Anbefalet ændring 16

Artikel 3, stk. 3

(Nyt afsnit)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) foretager sammen med de nationale tilsynsmyndigheder en detaljeret beregning af investerings- og driftsudgifterne til nedbringelse af metanemissioner i hver medlemsstat. Den første beregning skal foreligge senest den … [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og opdateres hvert tredje år. Beregningen af investerings- og driftsudgifterne udgør grundlaget for planlægningen af tarif- og finansieringspolitikken.

Begrundelse

I forbindelse med gennemførelsen af metanlækageanalyser, rapporteringen om metanemissioner og gennemførelsen af potentielle nye investeringer, som kan føre til nedbringelse af metanemissionerne, bør der tages højde for de systemiske omkostninger, som ikke må indebære en byrde for slutkunden eller en stigning i antallet af regioner med energifattigdom.

Anbefalet ændring 17

Artikel 10, stk. 4

(Nyt afsnit)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	4. Kommissionen fastlægger i samarbejde med det internationale observationsorgan for metanemissioner og ved hjælp af gennemførelsesretsakter en EU-dækkende metode til overvågning, rapportering og verifikation af metanemissioner med henblik på gennemførelsen af forpligtelserne i kapitel 3, 4 og 5 i denne forordning.

Begrundelse

For at kunne iværksætte en koordineret reduktionsindsats for metanemissioner er det nødvendigt at indføre en universel metode til overvågning, rapportering og verifikation, som gælder for hele sektoren, og sikrer, at udledere kan rapportere på en gennemsigtig og sammenlignelig måde.

Anbefalet ændring 18

Artikel 12, 14, 17, 18, 25, 26, 27, 28, 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 12, 14, 17, 18, 25, 26, 27, 28, 29

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 12 med 12 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 14 med 9 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 17 med 9 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 18 med 12 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 25 med 12 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 26 med 9 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 27 med 9 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 28 med 12 måneder.

Forlængelse af de obligatoriske frister i artikel 29 med 12 måneder.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

fremhæver behovet for at beskytte forbrugerne mod høje priser og garantere energiforsyningssikkerheden for dem. Dette er særligt vigtigt i den nuværende geopolitiske situation;

mener, at Unionen for at nå målene i den europæiske grønne pagt og det ottende miljøhandlingsprogram og i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer bør udfase fossile brændstoffer, herunder naturgas, så hurtigt som muligt for at opnå en stærkt energieffektiv økonomi, der overvejende er baseret på vedvarende energi, og at der i den forbindelse også tages højde for energisikkerhedsspørgsmål. Der er derfor behov for hurtigt at etablere en fælles ramme for udfasning af naturgas;

konstaterer, at udrulningen af en brintøkonomi direkte afhænger af en rettidig opførelse eller ombygning af brintinfrastruktur. For at kunne gennemføre mangesidede projekter og initiativer i et dynamisk miljø er der behov for en passende EU-retlig ramme, der kan sikre den nødvendige planlægningssikkerhed for investeringerne;

understreger, at den stadig større udbredelse af dekarboniserede gasser ikke må indvirke på gaskvaliteten for slutkunderne;

gør opmærksom på behovet for at foretage en analyse af omkostningerne til udviklingen af infrastruktur for at sikre en økonomisk forudsigelig energiomstilling. Der kan blive behov for yderligere undersøgelser af omkostningerne til udviklingen af infrastruktur til dekarboniserede gasser og for studier af virkningerne af denne omstilling i regionerne i den yderste periferi i lyset af deres særlige forhold, som er behørigt anerkendt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

henstiller til, at der ikke opføres strandede aktiver. Især bør nyopførte gasaktiver designes, så de i fremtiden kan medforbrænde eller fungere ved høje koncentrationer af dekarboniserede gasser;

anbefaler, at der indføres reguleringsmæssige sandkasser for at sikre, at der udvikler sig et integreret marked for dekarboniserede gasser i mangel af tilstrækkelig sektorspecifik lovgivning på nationalt niveau;

gør opmærksom på muligheden for at indføre oprindelsesgarantier for kulstoffattige og vedvarende gasser, hvilket vil sikre gennemsigtig handel på markedet;

anbefaler, at der fastlægges en køreplan for import af dekarboniserede gasser til EU med henblik på at opretholde energisikkerheden og opfylde den fremtidige efterspørgsel;

10.

opfordrer til, at kompetenceområdet for ENTSO for gas udvides til at omfatte udvikling af et kulstoffattigt og vedvarende gasmarked, i stedet for at der oprettes en særlig ENNOH-organisation med henblik derpå;

11.

forholder sig kritisk over for de foreslåede strenge regler om vertikal og horisontal ejerskabsadskillelse af brintnet. Reglerne er i strid med målet om kortsigtede og omfattende investeringer i et brintnet, der bygges og drives effektivt fra de eksisterende naturgasnet. Udvalget opfordrer derfor til, at de fastlagte krav til adskillelse af elektricitet og gas opretholdes, navnlig i distributionsnettet for brint. Udvalget gør opmærksom på muligheden for at gøre gastransmissionssystemoperatørerne ansvarlige for udviklingen af brinttransmissionsnettet. En udskillelse af brinttransmissionssystemoperatøren i et særskilt selskab, der er uafhængigt af gastransmissionssystemoperatøren, vil ikke nødvendigvis gavne farten i energiomstillingen;

12.

opfordrer til, at der udvikles en substratbasis for biogas og biometan. Det bliver vigtigt at garantere forsyningen af organisk brændsel, hvis potentialet i regionerne for disse gasser skal kunne udnyttes mest muligt. Udvalget opfordrer samtidig til, at dyrkningen af planter, der udelukkende anvendes i biogasanlæg, samt opførelsen af biogasanlæg, der er afhængige af opretholdelse af storstilet husdyrbrug, udelukkes;

13.

opfordrer til en vurdering af det langsigtede potentiale for produktion af biogas og biometan på regionalt niveau. Dette vil kunne bruges som grundlag for at identificere mulighederne for udvikling af et økosystem for dekarboniseret gas i de enkelte regioner;

14.

anbefaler, at der fastlægges en fælles metode til overvågning af metanemissioner, som vil gøre det muligt at iværksætte en koordineret indsats for at reducere metanemissionerne i EU;

15.

gør opmærksom på, at metan kun undtagelsesvist og i en overgangsperiode kan anvendes som brændsel til kraftvarmeenheder;

16.

anbefaler, at man tager højde for omkostningerne forbundet med bestræbelserne på at reducere metanemissionerne i EU. Kommissionen bør tage højde for de nødvendige omkostninger for medlemsstaterne og planlægge støttemidler, der kommer slutbrugerne direkte til gode, navnlig i mindre udviklede regioner og i regioner med et stort behov for opvarmning;

17.

opfordrer til, at EU-lovgivningen fuldt ud anerkender og støtter brugen af biogas, også inden for transport, for at mindske emissionerne fra et livscyklusperspektiv. I øjeblikket anerkendes produktionen af biogas, men ikke anvendelsen heraf inden for transport, som bæredygtige aktiviteter i EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter;

18.

påpeger, at der er forskel på, hvilke beføjelser lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union har, og at beslutningstagningen bør foregå på det myndighedsniveau, hvor den er mest effektiv. Udvalget mener, at de pågældende lovgivningsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/94

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lovpakke om europæiske mikrochips til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere

(2022/C 498/14)

Ordfører:

Thomas Gottfried SCHMIDT (DE/EPP),

Minister for regionaludvikling, Freistaat Sachsen

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

COM(2022) 46 final

Bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

COM(2022) 46 final, bilag 1-3

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips

COM(2022) 47 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en lovpakke om europæiske mikrochips

COM(2022) 45 final

Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvågning af økosystemet for halvledere

COM(2022) 782 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

COM(2022) 46 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(1)

Halvledere udgør kernen i alt digitalt udstyr: fra smartphones og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. Halvledere er afgørende for, at den moderne økonomi og det moderne samfund kan fungere, men Unionen har været udsat for hidtil usete forstyrrelser af forsyningen af halvledere. Den nuværende forsyningsmangel er et symptom på permanente og alvorlige strukturelle mangler i værdi- og forsyningskæden for halvledere i Unionen. Forstyrrelserne har afsløret langvarige sårbarheder, navnlig en stærk afhængighed af tredjelande, når det gælder fremstilling og udformning af mikrochips.

(1)

Halvledere udgør kernen i alt digitalt udstyr: fra smartphones , elcykler og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. Halvledere er afgørende for, at den moderne økonomi , den tilstræbte grønne omstilling og det moderne samfund kan fungere, men Unionen har været udsat for hidtil usete forstyrrelser af forsyningen af halvledere. Den nuværende forsyningsmangel er et symptom på permanente og alvorlige strukturelle mangler i værdi- og forsyningskæden for halvledere i Unionen. Forstyrrelserne har afsløret langvarige sårbarheder, navnlig en stærk afhængighed af tredjelande, når det gælder fremstilling og udformning af mikrochips.

Begrundelse

Industrisektorer og teknologier, der er afgørende for den grønne omstilling, har behov for chips. Chips findes eksempelvis i motorer, kontrolenheder og displays på moderne elcykler samt i vekselrettere til solcellepaneler. Uden chips vil der ikke være nogen grøn omstilling.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(3)

Med denne ramme forfølges to mål. Det første mål er at sikre de nødvendige betingelser for Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt sørge for, at industrien kan tilpasse sig strukturelle ændringer som følge af hurtige innovationscyklusser og behovet for bæredygtighed. Det andet mål, som er adskilt fra og supplerer det første mål, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier.

(3)

Med denne ramme forfølges to mål. Det første mål er at sikre de nødvendige betingelser for Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt at sørge for, at industrien kan tilpasse sig strukturelle ændringer i forskellige sektorer og de berørte regionale økosystemer under hensyntagen til bæredygtighedskriterierne (verdensmålene) som følge af hurtige innovationscyklusser og behovet for bæredygtighed. Det andet mål, som er adskilt fra og supplerer det første mål, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier.

Begrundelse

Overholdelse af verdensmålene er et centralt spørgsmål og bør medtages.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(13)

Mikrochips til Europa-initiativet bør fremme bedre koordinering af og større synergi mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan, bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor og yderligere fælles investeringer sammen med medlemsstaterne for at overvinde begrænsningerne i den nuværende, fragmenterede offentlige og private investeringsindsats, fremme integration, gensidig inspiration og investeringsafkast for de igangværende programmer og forfølge en fælles strategisk EU-vision for halvledere som et middel til at realisere Unionens og medlemsstaternes ambition om at være førende i den digitale økonomi. Gennemførelsesmetoden for initiativet skal samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og tredjelande associeret med de eksisterende EU-programmer samt fra den private sektor. Hvorvidt initiativet bliver en succes, afhænger derfor af en kollektiv indsats fra medlemsstaternes side sammen med Unionen for at understøtte både de betydelige kapitalomkostninger og den brede tilgængelighed af ressourcer til virtuelt design, prøvning og pilotforsøg samt udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende foranstaltninger, bør initiativets mål, navnlig målene for aktiviteterne inden for rammerne af »mikrochipfonden«, også støttes gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-fonden, hvis det er relevant.

(13)

Mikrochips til Europa-initiativet bør fremme bedre koordinering på og mellem alle forvaltningsniveauer og større synergi mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan (inklusive EU-programmer, der forvaltes centralt, og dem under delt forvaltning) , bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor og yderligere fælles investeringer sammen med medlemsstaterne for at overvinde begrænsningerne i den nuværende, fragmenterede offentlige og private investeringsindsats, fremme integration, gensidig inspiration og investeringsafkast for de igangværende programmer og forfølge en fælles strategisk EU-vision for halvledere som et middel til at realisere Unionens og medlemsstaternes ambition om at være førende i den digitale økonomi. Gennemførelsesmetoden for initiativet skal samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne, regionerne og tredjelande associeret med de eksisterende EU-programmer samt fra den private sektor. Hvorvidt initiativet bliver en succes, afhænger derfor af en kollektiv indsats fra medlemsstaternes side sammen med Unionen for at understøtte både de betydelige kapitalomkostninger og den brede tilgængelighed af ressourcer til virtuelt design, prøvning og pilotforsøg samt udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende foranstaltninger, bør initiativets mål, navnlig målene for aktiviteterne inden for rammerne af »mikrochipfonden«, også støttes gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-fonden, hvis det er relevant.

Begrundelse

Inddragelse af den regionale dimension.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(15)

Initiativet bør bygge på den stærke videnbase og øge synergien med de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne gennem programmer og tiltag med henblik på forskning og innovation inden for halvledere og udvikling af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (1), med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af produktionen senest i 2030. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for rammerne af initiativet blive arbejdet tæt sammen med relevante interessenter, herunder den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier.

(15)

Initiativet bør bygge på den stærke videnbase og øge synergien med de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen, medlemsstaterne og regionerne gennem programmer og tiltag med henblik på forskning og innovation inden for halvledere og udvikling af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (1), med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af produktionen senest i 2030. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for rammerne af initiativet blive arbejdet tæt sammen med relevante interessenter, herunder den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier , og med strategier for intelligent specialisering på regionalt plan .

Begrundelse

Inddragelse af den regionale dimension.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(19)

Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør være pioneranlæg, der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, der ikke er set tidligere i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt økosystem på det indre marked. Den kvalificerende faktor for et pioneranlæg kan være teknologinode, det anvendte substratmateriale, som f.eks. siliciumcarbid og galliumnitrid, eller anden produktinnovation , der kan give bedre ydeevne, procesteknologi eller energi- og miljøpræstationer. Bortset fra forsknings- og udviklingsfaciliteter eller mindre produktionsanlæg bør et anlæg med en tilsvarende kapacitet i industriel målestok ikke allerede findes i Unionen, og der bør heller ikke være indgået forpligtelse om at lade et sådant anlæg opføre i Unionen.

(19)

Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør være pioneranlæg, der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, der ikke er set tidligere i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt økosystem på det indre marked. Den kvalificerende faktor for et pioneranlæg kan være teknologinode, det anvendte substratmateriale, som f.eks. siliciumcarbid og galliumnitrid, indiumfosfid, siliciumnitrid eller anden form for produkt- og materialeinnovation , der kan give bedre ydeevne, procesteknologi eller energi- og miljøpræstationer. Bortset fra forsknings- og udviklingsfaciliteter eller mindre produktionsanlæg bør et anlæg med en tilsvarende kapacitet i industriel målestok ikke allerede findes i Unionen, og der bør heller ikke være indgået forpligtelse om at lade et sådant anlæg opføre i Unionen.

Begrundelse

Siliciumnitrid (SiN) er den ideelle platform for anvendelser med fotoniske integrerede kredsløb, som har et stort spektralområde og anvender bølgeledere med yderst beskedne tab. Dette gør dem meget velegnede til detektorer, spektrometre, biosensorer og kvantecomputere. Af konsekvenshensyn er det bedre også at medtage indiumfosfid

Anbefalet ændring 6

Artikel 2, stk. 1, nr. 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

10)

»pioneranlæg«: et industrianlæg, der er i stand til at fremstille halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, og som ikke i væsentlig grad allerede findes i Unionen, eller som der ikke er indgået forpligtelse om at lade opføre i Unionen, f.eks. med hensyn til teknologinode, substratmateriale såsom siliciumcarbid eller galliumnitrid eller anden form for produktinnovation , der kan give bedre ydeevne, procesinnovation eller energi- og miljøpræsentation

10)

»pioneranlæg«: et industrianlæg, der er i stand til at fremstille halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, og som ikke i væsentlig grad allerede findes i Unionen, eller som der ikke er indgået forpligtelse om at lade opføre i Unionen, f.eks. med hensyn til teknologinode, substratmateriale såsom siliciumcarbid eller galliumnitrid , indiumfosfid, siliciumnitrid eller anden form for produkt- og materialeinnovation , der kan give bedre ydeevne, procesinnovation eller energi- og miljøpræsentation

Begrundelse

Anbefalet ændring 7

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Initiativet oprettes for et tidsrum svarende til varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.	1. Initiativet oprettes som et første skridt for et tidsrum svarende til varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Der er behov for en videreførelse i den flerårige finansieringsramme 2028-2034.

Begrundelse

Perioden frem til udgangen af den aktuelle flerårige finansielle ramme i 2027 er ikke lang nok til at nå de mål, der er opstillet med mikrochipforordningen. En forlængelse bør fastsættes allerede her.

Anbefalet ændring 8

Artikel 4, stk. 2, litra b), nr. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

styrkelse af næste generation af mikrochipproduktionsteknologiers tekniske kapacitet ved at integrere forsknings- og innovationsaktiviteter og forberede udviklingen af fremtidige teknologinoder, herunder avancerede noder på under to nanometer, fuldt ud depleteret silicium på insulatorer (FD-SOI) på 10 nanometer og derunder samt heterogen 3D-systemintegration og avanceret emballering

Begrundelse

Kommissionens fokus på strukturelle størrelser på under 10 nanometer er for snævert og opfylder ikke behovene i EU's brugerindustri.

Anbefalet ændring 9

Artikel 8, stk. 2, litra d)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

d)	Fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlemsstater og regioner og tilskyndelse til udveksling af færdigheder, viden og god praksis samt til fælles programmer

Fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlemsstater og regioner og tilskyndelse til udveksling af færdigheder, viden og god praksis, til fælles programmer og til forbedring af samarbejdet mellem de højere læreanstalter og mellem de højere læreanstalter, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, f.eks. om en EU-dækkende udvekslingsordning for forskere og laboratoriepladser med det formål at uddanne og fastholde undervisere og fagfolk

Begrundelse

Det europæiske netværk af kompetencecentre inden for halvledere bør også omfatte uddannelse og lærlingeuddannelse.

Anbefalet ændring 10

Artikel 8, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse med deres nationale procedurer og administrative og institutionelle strukturer ved hjælp af en åben udbudsprocedure. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene, herunder udvælgelseskriterier, centrenes yderligere opgaver og funktioner med hensyn til gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativet samt proceduren for oprettelse af netværket og vedtagelse af afgørelser om udvælgelsen af de enheder, der skal udgøre netværket. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

3. Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse med deres nationale procedurer og administrative og institutionelle strukturer ved hjælp af en åben udbudsprocedure, der inddrager de regionale og lokale myndigheder . Målet er at opnå synergier med de europæiske digitale innovationsknudepunkter og understøtte oprettelsen af kompetencecentre i EU's regioner. Disse skal være integreret i deres regionale industrielle økosystemer, give alle relevante aktører i hele Unionen adgang og skabe mulighed for et øget interregionalt samarbejde. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene, herunder udvælgelseskriterier, centrenes yderligere opgaver og funktioner med hensyn til gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativet samt proceduren for oprettelse af netværket og vedtagelse af afgørelser om udvælgelsen af de enheder, der skal udgøre netværket. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Begrundelse

Alle SMV'er og -opstartsvirksomheder i EU bør have adgang til disse centre. Dette kan fremmes via det regionale niveau, som støtter de regionale industrielle økosystemer.

Anbefalet ændring 11

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Initiativets komponenter i artikel 5, litra a)-d), kan overdrages til det fællesforetagende for mikrochips, der er omhandlet i Rådets forordning XX/XX om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085, og gennemføres i fællesforetagendets arbejdsprogram.	1. Initiativets komponenter i artikel 5, litra a)-d), kan overdrages til det fællesforetagende for mikrochips, der er omhandlet i Rådets forordning XX/XX om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085, og gennemføres i fællesforetagendets arbejdsprogram. Medlemsstaterne er forpligtede til at inddrage relevante halvlederregioner i fællesforetagendet for mikrochips.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 12

Artikel 10, stk. 2, nyt litra e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

e)	det understøtter industrielle forsyningskæder i EU.

Begrundelse

Integrerede produktionsanlæg bør yde et bidrag til styrkelse af industrien i EU, og i den forbindelse bør industriens behov for halvledere spille en rolle.

Anbefalet ændring 13

Artikel 11, stk. 2, nyt litra e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

e)	det understøtter industrielle forsyningskæder i EU.

Begrundelse

Åbne produktionsanlæg bør også yde et bidrag til styrkelse af industrien i EU, og i den forbindelse bør industriens behov for halvledere spille en rolle.

Anbefalet ændring 14

Artikel 12, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder (»ansøgeren«) kan indgive en ansøgning til Kommissionen om anerkendelse af ansøgerens planlagte anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg. Det gælder også for virksomheder, der er uundværlige for halvlederproduktionen, eller som fremstiller nye mellemprodukter eller produktionsanlæg. Kriterierne i artikel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse.

Begrundelse

Med henblik på at nå målene i mikrochipforordningen er det nødvendigt også at klassificere fremstillingen af mellemprodukter som f.eks. wafere eller produktionsanlæg i EU som støtteberettiget. Kriterierne bør finde tilsvarende anvendelse.

Anbefalet ændring 15

Artikel 15, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Medlemsstaterne opfordrer de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. For at lette udvekslingen af oplysninger sørger medlemsstaterne for en mekanisme og en administrativ struktur for disse ajourføringer.

2. Medlemsstaterne opfordrer de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter , herunder fra ligesindede stater, til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. For at lette udvekslingen af oplysninger sørger medlemsstaterne for en mekanisme og en administrativ struktur for disse ajourføringer. For at lette udvekslingen af oplysninger sørger medlemsstaterne for en mekanisme og en administrativ struktur for disse ajourføringer.

Begrundelse

En vurdering af situationen alene på grundlag af europæiske og amerikanske data er ufuldstændig og giver ikke et dækkende billede. Der bør derfor inddrages virksomheder fra ligesindede partnerlande (like-minded countries) i Asien.

Anbefalet ændring 16

Artikel 19, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
2. Kommissionen kan efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd begrænse de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og 22, til visse kritiske sektorer, hvis funktion er forstyrret eller truet af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen.	2. På grundlag af resultaterne af samrådet med Det Europæiske Halvlederråd skal Kommissionen begrænse de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og 22, til de kritiske sektorer, hvis funktion er forstyrret eller truet af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen.

Begrundelse

Kommissionens interventionsforanstaltninger bør altid være så minimale som muligt.

Anbefalet ændring 17

Artikel 19, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. Anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere alvorlige forstyrrelser af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter i Unionen, og skal være i Unionens interesse. Anvendelsen af disse foranstaltninger skal undgå at pålægge SMV'er uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Begrundelse

Der er en risiko for, at nødværktøjskassen lægger hindringer i vejen for investeringer og etablering af nye virksomheder. Kommissionen skal lægge stor vægt på, at disse foranstaltninger er tænkt som en sidste udvej og så vidt muligt skal undgås.

Anbefalet ændring 18

Artikel 21, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse kritiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter (»prioriteret ordre«). Forpligtelsen har forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.

1. Hvis det er nødvendigt, forholdsmæssigt og teknisk muligt for at sikre alle eller visse kritiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter (»prioriteret ordre«).

Begrundelse

Det er så at sige umuligt at omstille halvlederproduktionen på kort sigt. Derfor bør gennemførligheden medtages som et centralt kriterium. Artiklen om de prioriterede ordrer bør formuleres, så den ikke afskrækker potentielle investorer fra at investere i EU. Der er desuden tvivl om, hvorvidt dette kan håndhæves juridisk.

Anbefalet ændring 19

Artikel 24, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Det Europæiske Halvlederråd består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.	1. Det Europæiske Halvlederråd består af repræsentanter for medlemsstaterne med relevante faglige kvalifikationer og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Begrundelse

Halvlederrådet bør være en instans med specialiseret ekspertise og ikke et rent politisk organ.

Anbefalet ændring 20

Artikel 24, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt, jf. artikel 26, stk. 3, udpeger en højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. En medlemsstat kan have mere end én repræsentant, hvis det er relevant med hensyn til funktion og ekspertise i forbindelse med Det Europæiske Halvlederråds forskellige opgaver. Hvert medlem af Det Europæiske Halvlederråd har en suppleant.

2. Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt, jf. artikel 26, stk. 3, udpeger en fagligt kompetent repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. En medlemsstat kan have mere end én repræsentant, hvis det er relevant med hensyn til funktion og ekspertise i forbindelse med Det Europæiske Halvlederråds forskellige opgaver. Hvert medlem af Det Europæiske Halvlederråd har en suppleant. Medlemsstaterne er forpligtede til at inddrage regioner med økosystemer for halvledere. Det Europæiske Regionsudvalg udpeger en repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd.

Begrundelse

I betragtning af deres rolle i forbindelse med understøttelsen af regionale industrielle økosystemer, herunder SMV'er, samt af videnskab og forskning, bør regioner med relevante økosystemer for halvledere (f.eks. medlemmerne af Silicon Europe) og Det Europæiske Regionsudvalg bidrage til arbejdet i rådet.

Anbefalet ændring 21

Artikel 26, stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
6. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og samarbejder med andre relevante nationale myndigheder samt med relevante interesserede parter. Kommissionen letter udvekslingen af erfaringer mellem de nationale kompetente myndigheder.	6. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og samarbejder med andre relevante nationale , regionale og lokale myndigheder samt med relevante interesserede parter. Kommissionen letter udvekslingen af erfaringer mellem de nationale kompetente myndigheder.

Begrundelse

Inddragelse af de regionale og lokale myndigheder.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips

COM(2022) 47 final

Anbefalet ændring 22

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(7)

De aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips, bør være omfattet af et enkelt arbejdsprogram, som bør vedtages af bestyrelsen. Inden hvert arbejdsprogram udarbejdes, bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds rådgivning og input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier (1). Med henblik herpå bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. Derefter bør den administrerende direktør på grundlag af denne definition udarbejde arbejdsprogrammet, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter og de tilhørende udgiftsoverslag.

(7)

De aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips, bør være omfattet af et enkelt arbejdsprogram, som bør vedtages af bestyrelsen. Inden hvert arbejdsprogram udarbejdes, bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til repræsentantskabet for de private medlemmers rådgivning og Det Europæiske Halvlederråds rådgivning og input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier (1). Med henblik herpå bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. Derefter bør den administrerende direktør på grundlag af denne definition og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden udarbejde arbejdsprogrammet, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter og de tilhørende udgiftsoverslag. Bevillingerne til fællesforetagendet for mikrochips' forsknings- og innovationsaktiviteter bør være mindst lige så store som de anslåede bevillinger til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Anvendelsesområdet og funktionsmåden bør ligeledes overtages.

Begrundelse

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør ikke fastlægge forsknings- og innovationsdagsordenen på forhånd, da dette vil begrænse bestyrelsens beslutningsbeføjelser. Fællesforetagendet for mikrochips bør videreføre forskningsaktiviteterne, funktionsmåden og budgettet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

Anbefalet ændring 23

Artikel 1, nr. 7, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	Stk. 1, litra b), affattes således:

a)	Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

at tilvejebringe videnskabelig topkvalitet og innovationslederskab i Unionen inden for fremspirende komponenter og systemteknologier, herunder aktiviteter vedrørende lavere TRL'er, og fremme aktiv inddragelse af SMV'er, som skal udgøre mindst en tredjedel af det samlede antal deltagere i indirekte aktioner og modtage mindst 20 procent af de offentlige midler , der er afsat til forsknings- og innovationsaktiviteter .«

»b)

skal udgøre mindst en tredjedel af det samlede antal deltagere i indirekte aktioner og modtage mindst 20 procent af de offentlige midler.«

Begrundelse

Det er ikke realistisk, at SMV'erne skal udgøre en tredjedel af deltagerne i aktiviteterne til kapacitetsopbygning som beskrevet i de nye litra g)-j) i artikel 126, stk.1. Derfor bør SMV-andelen på en tredjedel af deltagerne, i lighed med andelen på 20 procent af den offentlige finansiering, kun gælde for den del, der er afsat til forsknings- og innovationsaktionerne.

Anbefalet ændring 24

Artikel 1, nr. 7, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

c)	Stk. 2, litra f), affattes således:

c)	Stk. 2, litra f), affattes således:

»f)

at skabe sammenhæng mellem den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden under fællesforetagendet for mikrochips , input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier, og EU-politikker, således at elektroniske komponenter og systemteknologier bidrager effektivt«

»f)	at skabe sammenhæng mellem den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden under fællesforetagendet for mikrochips og EU-politikker, således at elektroniske komponenter og systemteknologier bidrager effektivt.«

Begrundelse

Fællesforetagendet for mikrochips er ikke i en position, hvor det kan sikre den krævede sammenhæng med tredjepersoners aktiviteter.

Anbefalet ændring 25

Artikel 1, nr. 9

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
9) Artikel 129, stk. 3, affattes således:	9) Artikel 129, stk. 3, affattes således:
»3. Uanset artikel 28, stk. 4, yder de private medlemmer eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et finansielt bidrag på mindst 26 331 000 EUR til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips. De private medlemmers andel af det samlede årlige bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips udgør 35 %.«	»3. Uanset artikel 28, stk. 4, yder de private medlemmer eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder, et finansielt bidrag på op til 26 331 000 EUR til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips. De private medlemmers andel af det samlede årlige bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips udgør højst 35 %.«

Begrundelse

Ordlyden kan føre til alvorlige tvetydigheder. Det er uklart, hvilken grænse der gælder: den laveste grænse på mindst 26 331 000 eller den øvre grænse på højst 35 %. I mellemtiden har Kommissionen bekræftet, at formuleringen »mindst« i Kommissionens forslag er en skrivefejl. Denne fejl blev rettet i kompromisteksten fra Rådets formandskabsmøde den 25. maj.

Anbefalet ændring 26

Artikel 1, nr. 13

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
13) Følgende artikel 134a indsættes:	13) Følgende artikel 134a indsættes:
»Artikel 134a Den administrerende direktørs yderligere opgaver Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips efter at have taget hensyn til repræsentantskabet for de offentlige myndigheders definition, jf. artikel 137, litra f), samt input fra relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier, fællesforetagendets arbejdsprogram og forelægger det for bestyrelsen med henblik på vedtagelse for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden.«	»Artikel 134a Den administrerende direktørs yderligere opgaver Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips efter at have taget hensyn til repræsentantskabet for de offentlige myndigheders definition, jf. artikel 137, litra f), fællesforetagendets arbejdsprogram og forelægger det for bestyrelsen med henblik på vedtagelse for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden.«

Begrundelse

Der tages allerede højde for disse bidrag i forbindelse med repræsentantskabet for de offentlige myndigheders definition af den del af arbejdsprogrammet, og de behøver derfor ikke at indgå igen.

Anbefalet ændring 27

Artikel 1, nr. 15, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	Følgende tilføjes som litra f) og g):

a)	Følgende tilføjes som litra f) og g):

»f)

inden udarbejdelsen af hvert arbejdsprogram definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter og forsknings- og innovationsaktiviteter , herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds rådgivning og input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier

g)	udvælge forslag, som svarer til kapacitetsopbygningsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra u).«

»f)

inden udarbejdelsen af hvert arbejdsprogram definere den del af arbejdsprogrammet, der vedrører kapacitetsopbygningsaktiviteter, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til repræsentantskabet for de private medlemmers og Det Europæiske Halvlederråds rådgivning samt input fra andre relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant, køreplaner udarbejdet af alliancen om processorer og halvlederteknologier

g)	udvælge forslag, som svarer til kapacitetsopbygningsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra u).«

Begrundelse

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør ikke fastlægge forsknings- og innovationsdagsordenen på forhånd, da dette vil begrænse bestyrelsens beslutningsbeføjelser. Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør dog tage hensyn til repræsentantskabet for de private medlemmers rådgivning vedrørende kapacitetsopbygningen for at sikre den industripolitiske relevans.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Betydningen af lovpakken om europæiske mikrochips

understreger, at det er afgørende, at lovpakken om europæiske mikrochips (mikrochipforordningen) bliver en succes for EU som helhed, medlemsstaterne samt alle lokale og regionale myndigheder, eftersom sikringen af industriproduktionen i alle Europas regioner er afhængig af en sikker forsyning med halvledere. Udvalget går udtrykkeligt ind for, at EU indtager en klar førerposition i den globale konkurrence;

glæder sig over Kommissionens forslag til en mikrochipforordning som et afgørende skridt hen imod styrkelsen af EU samt EU's industri og sikkerhed. Det er vigtigt, at lovpakken om mikrochips behandler spørgsmål om strategisk autonomi og EU's teknologiske lederskab. EU skal fortsat være en global aktør på halvlederområdet. Det ambitiøse mål om at øge EU's markedsandel inden for halvledere fra de nuværende 10 % til 20 % inden 2030 er derfor rigtigt;

er enig i målene om at mindske de største strategiske afhængighedsforhold inden for halvlederproduktion, i forsyningskæderne og ved forsyningen med råmaterialer og mellemprodukter gennem udbredelse og diversificering, ved at udbygge halvlederproduktionen i Europa samt ved at bevare og styrke lederskabet inden for forskning og udvikling. Udvalget går samtidig ind for, at fremstilling af strukturelle størrelser på over 10 nanometer, som efterspørges af EU's brugerindustri, medtages i anvendelsesområdet for forordning COM(2022) 46 final. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af beskyttelse af knowhow og patentbeskyttelse, således at de enkelte lande ikke stilles ringere;

glæder sig også over forslaget til en mikrochipforordning med henblik på en hurtig og konsekvent gennemførelse af den europæiske grønne pagt: Uden en pålidelig forsyning med halvledere er det ikke muligt at realisere EU's ambitiøse miljø- og klimabeskyttelsesmål, en stærkere energisuverænitet samt målene for udbygning af vedvarende energi;

gør opmærksom på, at en styrkelse af halvlederproduktionen samtidig skal ledsages af tiltag til at reducere energi- og ressourceforbruget samt de skadelige virkninger for miljøet i hele forsyningskæden og sikre, at bæredygtighedskriterierne (verdensmålene) overholdes, og at brugen af vedvarende energikilder og mekanismer til effektiv udnyttelse af vandressourcerne integreres i produktionsfaciliteterne. Derfor bør der lægges særlig vægt på disse energi- og miljømæssige virkninger ved innovative teknologier af næste generation (som f.eks. integreret optik og særlige heterogene systemer);

minder om, at det parallelt med en sikker forsyning med råstoffer af kritisk betydning skal sikres, at potentialet i den cirkulære økonomi udnyttes. Det er vigtigt med genindvinding af råmaterialer og materialer fra apparater og anlæg. Dette bør tages i betragtning allerede ved udviklingen af produkter, hvor der anvendes halvledere. Der skal opbygges relevante kompetencer i regionerne, og kriterierne for støtteberettigelse skal udformes i overensstemmelse hermed;

påpeger, at EU's ulempe i forhold til tredjelande med hensyn til naturressourcer gør EU stærkt afhængigt af leverandører fra tredjelande for så vidt angår import af kritiske råstoffer. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage hånd om denne strategiske afhængighed ved at intensivere sit arbejde og sine krav til cirkularitet af mikrochips, navnlig inden for design og genbrug af materialer, og yderligere at uddybe EU's handelsforbindelser med centrale internationale partnere;

glæder sig i overensstemmelse med sin udtalelse om handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning over ny minedrift i EU til udnyttelse af den eksisterende forekomst af kritiske råstoffer. Udvalget understreger, at ny udvinding af råstoffer til brug i højteknologi i EU skal baseres på resultaterne af FoU-projekter for innovativ minedrift med lav indvirkning;

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder på grund af deres store indirekte afhængighed af den lokale økonomi har en fælles interesse i en sikker halvlederforsyning. De bør derfor, og fordi de befinder sig tæt på økosystemerne for halvledere, have en central rolle i forbindelse med gennemførelsen af mikrochipforordningen. Udvalget bemærker derudover, at alle regioner, uafhængigt af om de har en økonomi baseret på halvledere eller ej, vil have gavn af mikrochipforordningen;

10.

påpeger i lyset af de aktuelle begivenheder betydningen af, at halvlederindustrien har en sikker energiforsyning. Det vedrører navnlig de nødvendige mængder elektricitet og et stabilt net. Det er en lokaliseringsfaktor for eksisterende anlæg, men frem for alt også for planlagte nyopførelser.

Strategiske mål i Europa inden for halvledere

11.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer virksomhederne til under stadigt skiftende geostrategiske rammebetingelser at tage større hensyn til deres eget behov for halvledere og de forsyningskæder, der er nødvendige i den forbindelse, og at undgå ensidig afhængighed med henblik på risikospredning. På internationalt plan skal EU være bedre til at fremhæve sine fordele som et sikkert produktionssted (»safe harbour«);

12.

opfordrer Kommissionen til klart at understrege mikrochipforordningens betydning for industrigrundlaget i Europa i de kommende forhandlinger med Rådet og Europa-Parlamentet og tilskynder Kommissionen til at opkræve yderligere finansielle bidrag fra medlemsstaterne og erhvervslivet;

13.

opfordrer til, at de midler, der står til rådighed med mikrochipforordningen, anvendes strategisk til at udbygge de eksisterende klynger og økosystemer for halvledere og fremme oprettelsen af nye økosystemer, både i lille og stor skala, inklusive en sammenkobling med disse. EU's chancer for at hævde sig på det globale halvledermarked i fremtiden er størst, hvis Unionen tager udgangspunkt i sine eksisterende styrker, udbygger dem og dermed begrænser en gensidig afhængighed til »ligesindede lande« og til gengæld reducerer den ensidige afhængighed af tredjelande;

14.

glæder sig over oprettelsen af den europæiske mikrochipfond. Udvalget bemærker, at søjle 2 i mikrochipforordningen som udgangspunkt ikke bør lægge sig fast på bestemte teknologier, og at midlerne skal mobiliseres hurtigst muligt;

15.

gentager, at de vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse som et meget vellykket instrument også fremover har stor betydning i forbindelse med mikrochipforordningen. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at EU og medlemsstaterne skal handle hurtigere på alle områder, især i forbindelse med tilladelser og støtte for at støtte industrien, herunder SMV'er, efter behov;

16.

understreger nye teknologiers afgørende betydning for den videre udvikling af Europa som halvlederøkonomi for at bevare den globale konkurrenceevne på teknologiområdet. Ved gennemførelsen af mikrochipforordningen gælder det om at reagere åbent og hurtigt på anvendelsen af nye materialer som f.eks. galliumnitrid, indium-fosfid, siliciumcarbid og siliciumnitrid samt brugen af nye processer for at gøre det muligt at udvikle og producere næste generation af mikrochips. Dertil hører f.eks. fotoniske mikrochips, som er afgørende for opbygningen af et selvstændigt og bæredygtigt netværk for data-, tele- og kvantekommunikation og for selvstændige biler, og kvantemikrochips, som giver mulighed for at analysere langt større mængder data, udføre mere effektive beregninger på en hurtigere måde og udføre detaljerede simuleringer, men også hybride mikrochips og heterogene systemer, hvor integration af fotoniske funktioner i elektroniske integrerede kredsløb er et af de kritiske spørgsmål for halvlederindustriens fremtid;

17.

finder det nødvendigt, at Europa fokuserer yderligere på design af halvledere og derfor opbygger sine egen designkapacitet.

Finansiering af lovpakken om mikrochips

18.

Det Europæiske Regionsudvalg kritiserer den finansieringsramme, der er afsat til mikrochipforordningen, for at være alt for lille. Udvalget betvivler, at den samlede pakke er tilstrækkelig til, at EU kan klare sig i den internationale konkurrence om etablering af nye produktionsanlæg. Udvalget understreger, at nye initiativer fortjener nye finansielle ressourcer og beklager omdirigeringen af midler fra vellykkede programmer såsom Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa;

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med finansieringsrammen for mikrochipforordningen og til at sikre en tilstrækkelig finansiering af alle tre søjler. Kommissionen bør i den forbindelse tage udgangspunkt i sammenlignelige initiativer globalt;

20.

er af den opfattelse, at der f.eks. bør anvendes flere »nye midler« til gennemførelsen af mikrochipforordningen, og opfordrer endvidere Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen til at stille de nødvendige europæiske og nationale midler til rådighed og ændre den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse hermed. Eftersom de strategiske mål i mikrochipforordningen rækker ud over 2030, skal halvlederområdet prioriteres højt i revisionen af FFR og i næste flerårige finansieringsramme;

21.

mener, at det er nødvendigt at skabe yderligere incitamenter, så der ud over midlerne fra EU også stilles midler til rådighed fra medlemsstaterne og regionerne samt virksomheder. Udvalget gør opmærksom på, at det er vigtigt, at Kommissionen giver mulighed for, at der kan ydes støtte i overensstemmelse med EU-retten. Finansieringen skal kobles til overholdelse af ESG-kriterierne (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter);

22.

opfordrer regioner og virksomheder til at inddrage Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i finansieringen af nye projekter i hele værdiskabelseskæden. Udvalget er af den opfattelse, at EIB kan yde et vigtigt bidrag til mikrochipforordningens succes.

Finansiering og EU's statsstøtteregler i et regionalt perspektiv

23.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til, at den i forbindelse med undersøgelsen og godkendelsen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF fortolker kriteriet »first of a kind in Europe« bredt, da der ikke findes en klassisk konkurrencesituation, som er relevant for konkurrencen på det indre marked for halvledere;

24.

anmoder Kommissionen om parallelt med ændringer og forenklinger af støttereglerne og -procedurerne at se nærmere på yderligere lettelser, f.eks. indrømmelse af skattenedskrivninger for at gøre det nemmere at tiltrække virksomheder i hele værdiskabelseskæden for halvledere i Europa;

25.

mener, at det i forbindelse med »first of a kind« er nødvendigt ikke kun at give mulighed for støtte til produktionsanlæg som f.eks. »Integrated Production Facility« (IPF) og »Open EU Foundry« (OEF), men også til produktionen af mellemprodukter som f.eks. wafere eller produktionsanlæg, som ligeledes er relevante for opfyldelsen af målene;

26.

glæder sig over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 14 med det formål at fremskynde nationale procedurer for planlægning og udstedelse af tilladelser til fordel for integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg;

27.

bemærker, at det ikke kun er selve produktionsanlæggene til halvledere, men også forudgående og efterfølgende trin i værdiskabelseskæden, der er relevante for at sikre forsyningen med halvledere. Der skal derfor også være fokus på disse trin i forbindelse med proceduremæssige lempelser og fremskyndelse af procedurer, så flaskehalseffekter undgås.

Forskning og udvikling i et regionalt perspektiv

28.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter, at EU skal sigte bredt inden for forskning og udvikling under inddragelse af aftagere og brugere og ikke alene fokusere udviklings- og innovationsmålene på en yderligere miniaturisering af nodestrukturerne;

29.

deler forsknings- og universitetsmiljøets bekymring for, at omfordelingen af midler fra Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa i forbindelse med mikrochipforordningen svækker andre områder og dermed øger konkurrencen om de resterende midler. Udvalget forventer derfor, at de midler fra programmet for et digitalt Europa og Horisont Europa-programmet, der er blevet omfordelt, stilles til rådighed for programmerne igen i løbet af støtteperioden;

30.

gør opmærksom på, at en national eller regional medfinansiering af projekter giver administrative problemer, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at dette ikke bliver til en hæmsko for deltagelsen i forskningsprojekter. Rammebetingelserne bør navnlig udformes, så det er tilladt med ledsagende støtte i form af medfinansiering til projekter fra nationale og regionale programmer;

31.

opfordrer regioner med relevante klynger til at indgå aktivt i fællesforetagendet for mikrochips som efterfølger til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og fællesforetagendet ECSEL;

32.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en mere præcis definition af begrebet »pilotlinje«. Adgangen til pilotlinjerne skal være bred og åben, således at klynger, uddannelses- og forskningsorganisationer samt virksomheder, især SMV'er, kan vælge dem til. SMV'ernes adgang til pilotlinjerne kunne både realiseres gennem Horisont Europa og på en decentraliseret måde gennem nationale og regionale organer, der har erfaring med at støtte startups og SMV'er i oprettelses-, vækst- og konsolideringsfasen, som f.eks. regionale erhvervsudviklingskontorer;

33.

opfordrer til en større inddragelse af eksisterende netværk, som f.eks. alliancen om processorer og halvlederteknologier, i koordineringsmekanismen for halvledere. Alle netværk bør være åbne for nye aktører, da netværk som f.eks. Vanguardinitiativet eller netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter også kan yde et vigtigt bidrag;

34.

opfordrer til at undersøge, i hvilket omfang og med hvilke foranstaltninger det kan garanteres, at knowhow, der er udviklet i EU, f.eks. inden for rammerne af en udvidet patentbeskyttelse, kan sikres. I den forbindelse bør sikkerhedsaspekter også spille en rolle.

Sikring af kvalificeret arbejdskraft samt uddannelse og videreuddannelse

35.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder samt virksomhederne til at lægge betydeligt mere vægt på at sikre kvalificeret arbejdskraft. Kvalificeret uddannelse og videreuddannelse bidrager i høj grad til, at halvlederproduktionen i Europa har succes, og er et afgørende kriterium for investeringsbeslutninger. Almen samt erhvervsmæssig uddannelse og videreuddannelse i regionerne spiller en afgørende rolle. Kvinder og piger bør i højere grad tilskyndes til at tage uddannelser inden for området halvlederteknologi;

36.

anser derfor sikringen af kvalificeret arbejdskraft for at være afgørende for gode resultater. Der er behov for en koordineret strategi, der skal uddanne næste generation og fastholde undervisere på højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Udvalget tilskynder derfor til en intensiveret udveksling af forskere mellem højere læreanstalter, forskningsinstitutioner og virksomheder samt fælles udnyttelse af laboratorieinfrastrukturer i hele EU;

37.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder har strategisk kapacitet til at fremme synergier mellem politikker for FoU, uddannelse, opkvalificering, omskoling og erhvervsuddannelse, som vil være afgørende for at tiltrække og opretholde en talentfuld arbejdsstyrke;

38.

anbefaler, at der oprettes et fælles praktikprogram finansieret af industrien, medlemsstaterne og EU, som er rettet mod halvlederindustrien, og som omfatter et stipendiesystem, der indebærer en forpligtelse til at arbejde i halvlederindustrien i Europa i en minimumsperiode. Udvalget anbefaler desuden, at Kommissionen undersøger muligheden for at udvikle særlige programmer for at tiltrække kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande med en avanceret halvlederindustri;

39.

anbefaler, at der oprettes et videns- og innovationsfællesskab for halvledere, og foreslår, at der oprettes et »akademi for halvledere« i tråd med »akademiet for batterier« under inddragelse af industrien og forskningsinstitutioner;

40.

konstaterer, at det er vigtigt for udviklingen af økosystemer for halvledere at fastholde succesfulde opstartsvirksomheder, så de kan udvikle sig yderligere, og det sikres, at knowhow ikke forsvinder;

41.

anbefaler endvidere, at der gives støtte til udviklingen af innovative chipdesign under Horisont Europa-programmet, f.eks. i klyngen »Det digitale område, industri og rummet«, der gør det muligt for EU at forblive på forkant med innovative mikrochipdesign og teknologier af næste generation og derved mindske sin indbyrdes afhængighed set i forhold til andre dele af verden.

Virkningerne af lovpakken om mikrochips for byer og regioner

42.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder vil blive stærkt udfordret i forbindelse med etableringen af nye virksomheder og vil få brug for en pålidelig ramme og støtte fra medlemsstaterne og Kommissionen;

43.

opfordrer Kommissionen til at holde øje med konsekvenserne af virksomhedsetableringer for lokale og regionale myndigheder. Etablering af rammebetingelserne for etablering og gennemførelsen af støtteforanstaltninger bør opfattes som regionaludvikling og give adgang til medfinansiering fra EFRU og ESF;

44.

konstaterer, at især medlemsstater med forholdsmæssigt færre nationale midler kan opnå en relevant løftestangseffekt derigennem. Det bør også være muligt at støtte forbedringen af eksisterende produktionsanlæg;

45.

efterlyser en operationel forbindelse mellem mikrochipforordningen og andre centrale EU-strategier og -projekter, f.eks. kemikalieforordningen REACH, handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning, den nye industristrategi, handlingsplanen for den cirkulære økonomi eller AI-strategien. I den forbindelse bør regionerne tillægges en stærk rolle og inddrages bredt;

46.

bemærker, at det er nødvendigt med teknologiåbenhed og brug af bestemte farlige kemikalier til produktionen af halvledere, og at produktionen, importen eller anvendelsen heraf reguleres af EU's kemikalielovgivning. I forbindelse med risikovurderingen i henhold til artikel 16 skal der tages hensyn til, i hvilket omfang europæiske erhvervsdrivende kan tackle forhindringer som følge af kemikalielovgivningen, og om stofferne bliver ved med at være tilgængelige på EU-markedet på en sikker måde.

Modstandsdygtighed og kriseberedskab

47.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at design og produktion af halvledere i EU også kan bidrage til sikkerhed og modstandsdygtighed for kritiske infrastrukturer hos de lokale og regionale myndigheder (energinet, lægebehandling, transport, administration, offentlige institutioner);

48.

opfordrer til, at der i stedet for en »nødværktøjskasse« etableres en »forebyggelsesværktøjskasse«, idet det på grund af halvlederproduktionens kompleksitet med hensyn til kombinationer af forskellige integrerede kredsløb i slutprodukterne og den vidtrækkende internationale forsyningskæde ikke er muligt at foretage et kortsigtet indgreb i halvlederproduktionen, og et sådant indgreb derfor ikke er velegnet som reaktion på en krise. Samarbejde og koordinering bør derfor altid have forrang for intervention. Der bør lægges særlig vægt på opretholdelsen af halvlederproduktionen og den nødvendige adgang til mellem- og delprodukter;

49.

opfordrer Kommissionen til at definere krisesituationer, de planlagte indgrebsbeføjelser og den konkrete reaktion i tilfælde af krisesituationer mere præcist og juridisk sikkert på grund af de mange forskellige situationer, der kan medføre mangler og leveringsproblemer, samt præcisere, at dette kun må finde anvendelse som en sidste proportionel udvej. Udvalget er bekymret for, om den planlagte krisereaktionsmekanisme vil kunne hæmme investeringer;

50.

foreslår, at der i højere grad fokuseres på at sikre tilgængeligheden af bestemte typer halvledere samt indkøb (evt. i fællesskab) af de nødvendige råstoffer af kritisk betydning (f.eks. palladium, neon, C4F6, litium, gallium, silicium) og mellemprodukter (f.eks. wafere);

51.

opfordrer til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i koordineringsmekanismen for halvledere, da de kan yde et værdifuldt bidrag til det tilsigtede netværkssamarbejde med deres områdespecifikke kendskab til forskning, erhvervsliv og halvlederklynger;

52.

understreger, at man ved udnævnelsen af medlemmer til halvlederrådet skal være opmærksom på, at der bliver tale om en instans med ekspertise og ikke et rent politisk organ. Accepten af rådet og dets arbejde afhænger i høj grad af tilliden til dets medlemmer. Derfor bør industrien samt RU repræsenteres med relevant ekspertise;

53.

støtter målet om at udarbejde et samlet billede af værdiskabelseskæderne for halvledere og af afhængighedsforholdene og kravene på området. Udvalget er imidlertid i tvivl om, hvorvidt de dermed forbundne datamængder kan bearbejdes på en sikker og fokuseret måde. Udvalget fremhæver, at der uden gyldige data fra aktører uden for Europa næppe vil kunne dannes et realistisk billede;

54.

opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af mikrochipforordningen og opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at tage hensyn til RU's anbefalinger og nå til enighed allerede under det tjekkiske rådsformandskab;

55.

glæder sig over, at Kommissionen har foretaget en nærhedsanalyse i forbindelse med forslaget til en lov om mikrochips, og er enig i, at forslagets mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene, da problemerne er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til enkelte medlemsstater eller til en undergruppe af medlemsstater. RU støtter derfor Kommissionens analyse, der viser at en indsats på EU-plan tydeligvis bedst kan lede de europæiske aktører i retning af en fælles vision og gennemførelsesstrategi.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formanden for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

(1) Der henvises til alliancen i meddelelsen fra Kommissionen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« af 5. maj 2021.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/114

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revideret forvaltning af Schengenområdet

(2022/C 498/15)

Ordfører:

Antje GROTHEER (DE/PES), næstformand for delstatsparlamentet i Bremen

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet

(COM(2021) 890 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(COM(2021) 891 final)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser

(JOIN(2021) 32)

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

COM(2021) 891

Anbefalet ændring 1

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(3)

I de senere år har Schengenområdet været udsat for hidtil usete udfordringer, som på grund af deres art ikke var begrænset til en enkelt medlemsstats område. Disse udfordringer understregede, at det er et fælles ansvar at opretholde den offentlige orden og sikkerhed i Schengenområdet, hvilket kræver en fælles og koordineret indsats mellem medlemsstaterne og på EU-plan. De viste også hullerne i de eksisterende regler for Schengenområdets funktion ved både de ydre og de indre grænser og behovet for at skabe en stærkere og mere robust ramme, som giver mulighed for en mere effektiv reaktion på de udfordringer, Schengenområdet står over for.

(3)

I de senere år har Schengenområdet været udsat for hidtil usete udfordringer, som på grund af deres art ikke var begrænset til en enkelt medlemsstats område. Disse udfordringer understregede, at det er et fælles ansvar at opretholde den offentlige orden og sikkerhed i Schengenområdet, hvilket kræver en fælles og koordineret indsats mellem medlemsstaterne og på EU-plan. De viste også hullerne i de eksisterende regler for Schengenområdets funktion , herunder ved både de ydre og de indre grænser, og behovet for at skabe en stærkere og mere robust ramme, som giver mulighed for en mere effektiv reaktion på de udfordringer, Schengenområdet står over for.

Begrundelse

Schengenområdets funktion afhænger ikke alene af reglerne for kontrol ved de ydre og indre grænser. Betragtningen bør afspejle dette.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(4)

Kontrol ved de ydre grænser er ikke kun af interesse for de medlemsstater, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men af interesse for alle de medlemsstater, der har ophævet kontrollen ved de indre grænser, og for Unionen som helhed. Medlemsstaterne skal sikre høje standarder for forvaltningen af deres ydre grænser, blandt andet gennem øget samarbejde mellem grænsevagter, politi, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder. Unionen yder aktiv støtte ved gennem agenturerne, navnlig den europæiske grænse- og kystvagt, at stille finansiering til rådighed og forestå forvaltningen af Schengenevalueringsmekanismen. Det er nødvendigt at skærpe r eglerne for de ydre grænser for derved i højere grad at kunne reagere på de nye udfordringer, der for nylig er opstået ved de ydre grænser.

(4)

Kontrol ved de ydre grænser er ikke kun af interesse for de medlemsstater, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men af interesse for alle de medlemsstater, der har ophævet kontrollen ved de indre grænser, og for Unionen som helhed. Medlemsstaterne skal sikre høje standarder for forvaltningen af deres ydre grænser, blandt andet gennem øget samarbejde mellem grænsevagter, politi, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder. Unionen yder aktiv støtte ved gennem agenturerne, navnlig den europæiske grænse- og kystvagt, at stille finansiering til rådighed og forestå forvaltningen af Schengenevalueringsmekanismen. R eglerne for de ydre grænser skal gennemføres effektivt for i højere grad at kunne reagere på de nye udfordringer, der opstår ved de ydre grænser.

Begrundelse

Reglerne for de ydre grænser, som i øjeblikket er i overensstemmelse med internationale standarder og giver tilstrækkelige instrumenter til, at de kompetente myndigheder kan foretage effektive og beskyttelsesorienterede grænsekontroller, da de er ret fleksible, skal gennemføres fuldt ud for reelt og effektivt at udnytte deres potentiale.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(8)

Det er også nødvendigt at skærpe reglerne og styrke garantierne i EU-retten for at gøre det muligt for medlemsstaterne at handle hurtigt for at imødegå instrumentalisering af migranter. Med instrumentalisering bør forstås en situation, hvor et tredjeland ansporer til strømme af irregulære migranter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre det lettere for dem at rejse til medlemsstaternes ydre grænser, når sådanne foranstaltninger tyder på, at hensigten er at destabilisere Unionen som helhed eller en medlemsstat, og når arten af sådanne foranstaltninger kan bringe væsentlige statslige funktioner i fare, herunder dens territoriale integritet , opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

(8)

Det er også nødvendigt at anvende reglerne og garantierne i EU-retten effektivt for at gøre det muligt for medlemsstaterne at handle hurtigt for at imødegå instrumentalisering af migranter. Med instrumentalisering bør forstås en situation, hvor et tredjeland eller en aktør, der sponsoreres af dette land, aktivt hjælper et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere med at forsøge at indrejse irregulært i en EU-medlemsstat en masse med det formål at destabilisere Unionen som helhed eller en medlemsstat, og den pågældende medlemsstat kan påvise, at arten af sådanne foranstaltninger bringer væsentlige statslige funktioner, opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed i fare, og Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter, der kræver hurtig indgriben .

Begrundelse

Anbefalet ændring 4

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(9)

Instrumentalisering af migranter kan henvise til situationer, hvor et tredjeland aktivt har tilskyndet tredjelandsstatsborgere til eller gjort det lettere for dem på irregulær vis at rejse til tredjelandets område med henblik på at nå frem til medlemsstaternes ydre grænse, men det kan også henvise til aktivt at tilskynde til eller gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig i det pågældende tredjeland, at rejse på irregulær vis. Instrumentalisering af migranter kan også indebære pålæggelse af tvangsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tredjelandsstatsborgere i at forlade grænseområderne i det tredjeland, der står bag instrumentaliseringen, i en anden retning end gennem en medlemsstat.

(9)

Instrumentalisering af migranter kan henvise til situationer som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b , hvor et tredjeland aktivt har tilskyndet tredjelandsstatsborgere til på irregulær vis at indrejse til Den Europæiske Union ved aktivt at gøre det lettere for dem at rejse til tredjelandets område med henblik på at nå frem til medlemsstaternes ydre grænse, men det kan også henvise til aktivt at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig i det pågældende tredjeland, at rejse på irregulær vis. Instrumentalisering af migranter kan også indebære pålæggelse af tvangsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tredjelandsstatsborgere i at forlade grænseområderne i det tredjeland, der står bag instrumentaliseringen, i en anden retning end gennem en medlemsstat. Situationer, hvor ikkestatslige aktører er involveret i organiseret kriminalitet, navnlig smugling, bør ikke betragtes som instrumentalisering af migranter, når formålet ikke er at destabilisere Unionen eller en medlemsstat. Endvidere bør humanitære bistandsaktioner ikke betragtes som instrumentalisering.

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at henvise til den bestemmelse, hvori instrumentalisering defineres.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(10)

Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering. Dette kan i givet fald suppleres af Unionens indførelse af restriktive foranstaltninger.

(10)

Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering. Dette bør suppleres af passede forebyggende foranstaltninger fra Unionens side med inddragelse af de tredjelande, der instrumentaliserer migranterne, og de instrumentaliserede migranters oprindelseslande .

Begrundelse

Forebyggelse er vigtig i enhver indsats for at håndtere instrumentalisering. Der bør regelmæssigt udarbejdes situationsrapporter af EU-delegationerne i de instrumentaliserede migrantgruppers oprindelseslande og i de tredjelande, der instrumentaliserer migranter. Rapporterne bør fremsendes til Kommissionen som dokumentation for forebyggende foranstaltninger.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(11)

Samtidig er det ud over disse foranstaltninger lige så nødvendigt yderligere at styrke de nuværende regler vedrørende kontrol ved de ydre grænser og grænseovervågning. For yderligere at bistå den medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering af migranter, supplerer forordning (EU) XXX/XXX reglerne om grænsekontrol ved at fastsætte specifikke foranstaltninger på asyl- og tilbagesendelsesområdet , samtidig med at de pågældende personers grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig ved at sikre overholdelse af retten til asyl og den nødvendige bistand fra FN-agenturer og andre relevante organisationer.

(11)

Det er nødvendigt fuldt ud at gennemføre de nuværende regler med hensyn til kontrol ved de ydre grænser og grænseovervågning, samtidig med at de grundlæggende rettigheder for personer, der søger asyl, overholdes, navnlig ved at sikre overholdelse af retten til asyl og den nødvendige bistand fra FN-agenturer og andre relevante organisationer , især til uledsagede mindreårige .

Begrundelse

Vedtagelsen af forordningen om instrumentalisering er betinget af vedtagelsen af forslaget til forordning om asylprocedurer, det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold og det omarbejdede direktiv om tilbagesendelse inden for rammerne af den nye pagt om migration og asyl, som er genstand for igangværende forhandlinger eller sat på pause på grund af et dødvande. Henvisningen til forordning (EU) XXX/XXX i forslaget til Schengengrænsekodeks er til en retsakt, som ikke med sikkerhed vil blive vedtaget, hvis indhold sandsynligvis vil blive ændret under lovgivningsproceduren, og som desuden er betinget af vedtagelsen af andre forslag inden for rammerne af den nye pagt. Endvidere blev de mulige konsekvenser af de foreslåede bestemmelser for at imødegå instrumentalisering ikke vurderet i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til Schengengrænsekodeks. Den aktuelle henvisning risikerer derfor at bringe vedtagelsen af selve forslaget om Schengen i fare og skaber ikke retssikkerhed og er i strid med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016. Det store antal uledsagede mindreårige, der er ankommet til og befinder sig i de områder, som er udsat for et øget migrationspres, kræver og fortjener desuden garantier for, at deres rettigheder forsvares, at den nødvendige bistand fra alle berørte organer koordineres, og at de bliver beskyttet.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(12)

I tilfælde af instrumentalisering bør det navnlig være muligt for den berørte medlemsstat at begrænse grænsetrafikken til et minimum ved at lukke visse grænseovergangssteder, når det er nødvendigt, samtidig med at der sikres reel og effektiv adgang til procedurerne for international beskyttelse. I forbindelse med alle sådanne beslutninger bør der tages hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter. I forbindelse med alle sådanne begrænsninger bør der desuden fuldt ud tages hensyn til de rettigheder, som unionsborgere, tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i medfør af en international aftale, og tredjelandsstatsborgere, som er fastboende udlændinge i henhold til national ret eller EU-retten, eller som er indehavere af visa til længerevarende ophold, samt deres respektive familiemedlemmer har. Sådanne begrænsninger bør også anvendes på en måde, der sikrer overholdelsen af forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement.

(12)

I tilfælde af instrumentalisering som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, bør det navnlig være muligt for den berørte medlemsstat at begrænse grænsetrafikken til et minimum ved at lukke visse grænseovergangssteder, når det er nødvendigt, samtidig med at der sikres reel og effektiv adgang til procedurerne for international beskyttelse. I forbindelse med alle sådanne beslutninger bør der tages hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter. I forbindelse med alle sådanne begrænsninger bør der desuden ikke indføres indskrænkninger af de rettigheder, som unionsborgere, tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i medfør af en international aftale, og tredjelandsstatsborgere, som er fastboende udlændinge i henhold til national ret eller EU-retten, eller som er indehavere af visa til længerevarende ophold, samt deres respektive familiemedlemmer har. Sådanne begrænsninger bør også anvendes på en måde, der sikrer overholdelsen af forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement.

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger for at begrænse antallet af grænsepassager vil have en negativ indvirkning på adgangen til asyl ved EU's ydre grænser og risikerer at være i strid med det overordnede mål for Schengenområdet om, at der ikke skal være indre grænser. De bør derfor kun anvendes som en sidste udvej og kun, når man har erkendt, at der foregår instrumentalisering. Muligheden for at anvende restriktive foranstaltninger bør ikke være til skade for retten til fri bevægelighed for EU-borgerne og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(14)

I henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 kræves det, at den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning henstiller til en medlemsstat, at den skal anmode agenturet om at indlede, gennemføre eller tilpasse sin støtte for at imødegå de konstaterede trusler og udfordringer ved de ydre grænser, når betingelserne i nævnte bestemmelse er opfyldt. Navnlig kan behovet for støtte fra agenturet blive tydeligt i situationer, hvor Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har foretaget en særlig sårbarhedsvurdering i forbindelse med instrumentaliseringen af migranter. På grundlag af resultaterne af en sådan sårbarhedsvurdering, eller når der er fastsat et kritisk indvirkningsniveau for et eller flere ydre grænseafsnit, og under hensyntagen til de relevante elementer i medlemsstatens beredskabsplaner, agenturets risikoanalyse og analyselaget i det europæiske situationsbillede henstiller den administrerende direktør til den pågældende medlemsstat at anmode agenturet om at indlede, gennemføre eller tilpasse sin støtte, jf. artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896. Denne kompetence hos den administrerende direktør berører ikke den generelle støtte, som agenturet kan yde til medlemsstaterne.

(14)

Begrundelse

Den slettede tekst er en nøjagtig gentagelse af artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (1) og er derfor overflødig.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(15)

I tilfælde af instrumentalisering af migranter bør den pågældende medlemsstat desuden styrke grænsekontrollen, om nødvendigt blandt andet ved hjælp af yderligere foranstaltninger for at forhindre ulovlig passage og indsættelse af yderligere ressourcer og tekniske midler for at forhindre ulovlig grænsepassage. Sådanne tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder. Brugen af sådanne tekniske midler, navnlig teknologier, der kan indsamle personoplysninger, skal ske på grundlag af og gennemføres i overensstemmelse med klart definerede bestemmelser i national lovgivning.

(15)

I tilfælde af en instrumentalisering af migranter , som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, der er anerkendt af Det Europæiske Råd som en sådan, bør den berørte medlemsstat styrke grænseovervågningen ved at indsætte yderligere ressourcer og tekniske midler for at forhindre forsøg på ulovlig grænsepassage en masse . Sådanne tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder. Brugen af sådanne tekniske midler, navnlig teknologier, der kan indsamle personoplysninger, skal ske på grundlag af og gennemføres i overensstemmelse med klart definerede bestemmelser i national lovgivning og i tråd med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis .

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger bør kun anvendes som en sidste udvej og kun i tilfælde, hvor Det Europæiske Råd officielt har anerkendt, at der er tale om instrumentalisering. Desuden bør anvendelsen af tekniske midler ikke være i strid med EU-Domstolens retspraksis.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(16)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til, i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, at fastsætte passende standarder for grænseovervågning, navnlig vedrørende de nye teknologier, som medlemsstaterne kan anvende, samtidig med at der tages hensyn til grænsetype (land-, sø- eller luftgrænser), de indvirkningsniveauer, som agenturet fastsætter for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer såsom en særlig reaktion i tilfælde af instrumentalisering af migranter .

(16)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til, i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, at fastsætte passende fælles standarder for grænseovervågning, navnlig vedrørende de nye teknologier, som medlemsstaterne kan anvende, samtidig med at der tages hensyn til grænsetype (land-, sø- eller luftgrænser), de indvirkningsniveauer, som agenturet fastsætter for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer såsom trusler, udfordringer og sårbarheder ved de ydre grænser .

Begrundelse

Se betragtning 8.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(17)

Inden for området uden kontrol ved de indre grænser bør personer kunne færdes frit og i sikkerhed mellem medlemsstaterne. Det bør i den forbindelse præciseres, at forbuddet mod kontrol ved de indre grænser ikke berører medlemsstaternes kompetence til at foretage kontrol på deres område, herunder ved deres indre grænser, til andre formål end grænsekontrol. Det bør navnlig præciseres, at de nationale kompetente myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder, i princippet stadig frit kan foretage kontrol som led i udøvelsen af offentlige beføjelser i henhold til national lovgivning.

(17)

Inden for området uden kontrol ved de indre grænser bør personer kunne færdes frit og i sikkerhed mellem medlemsstaterne. Det bør i den forbindelse præciseres, at forbuddet mod kontrol ved de indre grænser ikke berører medlemsstaternes kompetence til at foretage kontrol på deres område, herunder ved deres indre grænser, til andre formål end grænsekontrol. Det bør navnlig præciseres, at de nationale , regionale og lokale kompetente myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder, i princippet stadig frit kan foretage kontrol som led i udøvelsen af offentlige beføjelser i henhold til national lovgivning.

Begrundelse

For at tage højde for forskelle i forvaltningsstrukturer og relaterede kompetencer på tværs af medlemsstaterne bør alle forvaltningsniveauer medtages.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(18)

Forbuddet mod kontrol ved de indre grænser omfatter også kontrol, der har tilsvarende virkninger, men de kompetente myndigheders kontrol bør ikke anses for at svare til ind- og udrejsekontrol, når dens formål ikke er grænsekontrol, når den er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, blandt andet når den har til formål at bekæmpe ulovligt ophold og grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med irregulær migration, når den er udformet og foretages på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, og når den foretages ved transportknudepunkter såsom havne, tog- eller busstationer og lufthavne eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når den er baseret på en risikoanalyse.

Begrundelse

De nuværende regler giver allerede mulighed for at træffe disse foranstaltninger. Det bør ikke antydes, at der er mulighed for flere kontroller og sikkerhedskontroller under de foreslåede ændringer. Flere kontroller er skadelige, især for regioner med indre grænser. Sikkerhedsforanstaltninger, der er baseret på risikoanalyser, bør ikke begrænses til disse regioner.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(20)

Bekæmpelse af ulovligt ophold eller ulovlig grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med ulovlig migration såsom menneskehandel, menneskesmugling og dokumentfalsk samt andre former for grænseoverskridende kriminalitet kan navnlig omfatte foranstaltninger, der gør det muligt at kontrollere personers identitet, nationalitet og opholdsstatus, forudsat at denne kontrol ikke er systematisk og udføres på grundlag af en risikoanalyse.

Begrundelse

Artikel 77 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger et mål om at sikre, »at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser«. Bekæmpelse af ulovligt ophold reguleres desuden allerede i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (2) (»direktivet om tilbagesendelse«) og bør ikke forbindes med kontroller ved de indre grænser. Rammen for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet samt menneskehandel reguleres ligeledes i andre lovgivningsmæssige retsakter (3). Bestemmelsen skaber desuden et spillerum for manglende overholdelse af Den Europæiske Unions Domstols dom, ifølge hvilken Schengengrænsekodeksen er til hinder for en national lovgivning, hvorved en medlemsstat under trussel om straf forpligter en person til at forevise et pas eller identitetskort i forbindelse med den pågældendes indrejse på denne medlemsstats område via en indre grænse, når genindførelsen af den grænsekontrol ved de indre grænser, i forbindelse med hvilken denne forpligtelse bliver pålagt, er i strid med denne bestemmelse (forenede sager C-368/20 og C-369/20).

Anbefalet ændring 14

Betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(24)

Det er nødvendigt at sikre, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i forbindelse med udøvelsen af deres nationale kompetencer, fortsat fuldt ud er i overensstemmelse med et område, hvor der ikke er kontrol ved de indre grænser. Jo flere tegn der er på, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i deres grænseområder, har samme virkning som grænsekontrol, når der henses til formålet med denne kontrol, dens territoriale omfang og de mulige forskelle sammenlignet med den kontrol, der foretages på resten af den pågældende medlemsstats område, desto større er behovet for, at betingelserne for medlemsstaternes udøvelse politimæssige beføjelser i et grænseområde reguleres strengere og i detaljer samt begrænses, jf. Domstolens praksis.

(24)

Det er nødvendigt at sikre, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i forbindelse med udøvelsen af deres nationale kompetencer, fortsat fuldt ud er i overensstemmelse med et område, hvor der ikke er kontrol ved de indre grænser. Jo flere tegn der er på, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i deres grænseområder, har samme virkning som grænsekontrol, når der henses til formålet med denne kontrol, dens territoriale omfang og de mulige forskelle sammenlignet med den kontrol, der foretages på resten af den pågældende medlemsstats område, desto større er behovet for, at betingelserne for medlemsstaternes udøvelse af politimæssige eller andre offentlige beføjelser i et grænseområde reguleres strengere og i detaljer samt begrænses, jf. Domstolens praksis.

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med andre dele af forslaget.

Anbefalet ændring 15

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(25)

Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre ulovlige bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i et område uden kontrol ved de indre grænser. For at styrke Schengenområdets funktion bør medlemsstaterne kunne træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe irregulære bevægelser mellem medlemsstaterne og ulovligt ophold. Når en medlemsstats nationale retshåndhævende myndigheder pågriber tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ved de indre grænser som led i det grænseoverskridende operationelle politisamarbejde, bør det være muligt for disse myndigheder at nægte sådanne personer ret til at indrejse eller opholde sig på deres område og at overføre dem til den medlemsstat, hvorfra de indrejste. Den medlemsstat, hvorfra de pågrebne tredjelandsstatsborgere kom direkte, bør til gengæld være forpligtet til at tage imod dem.

(25)	Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre ulovlige bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i et område uden kontrol ved de indre grænser.

Begrundelse

De foreslåede muligheder for direkte overførsler er ikke i overensstemmelse med internationale og europæiske retlige standarder vedrørende personbevægelser i Schengenområdet. Sådanne foranstaltninger ville også være meget vanskelige at tilpasse til de standarder, der er fastsat af Dublin-systemet for ansvarsdeling, og ville bidrage yderligere til en ulige ansvarsdeling for asyl og ulovlig migration, hvilket ville være i modstrid med den korrekte anvendelse af nærhedsprincippet og målet om en fælles europæisk tilgang. Den foreslåede procedure ville endvidere bidrage til divergerende fremgangsmåder og udgøre en risiko for overtrædelse af grundlæggende rettigheder.

Anbefalet ændring 16

Betragtning 26

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(26)

Proceduren for en medlemsstats overførsel af pågrebne tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til den medlemsstat, hvorfra de kom direkte, bør gennemføres hurtigt, men være underlagt beskyttelsesforanstaltninger og ske under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og princippet om ikkeforskelsbehandling, der er nedfældet i chartrets artikel 21, for at forhindre racemæssig profilering. Det bør være muligt for myndighederne at foretage kontrol af de relevante oplysninger vedrørende de pågældende personers bevægelser, som umiddelbart er tilgængelige for myndighederne. Disse oplysninger kan omfatte objektive elementer, som gør det muligt for myndighederne at konkludere, at en person for nylig er rejst fra en anden medlemsstat, f.eks. hvis den pågældende er i besiddelse af dokumenter, herunder kvitteringer eller fakturaer, der dokumenterer den nylige rejse fra en anden medlemsstat. Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af overførselsproceduren, bør gives en skriftlig begrundet afgørelse. Selv om afgørelsen bør kunne fuldbyrdes straks, bør tredjelandsstatsborgere have adgang til effektive retsmidler til at klage over eller søge prøvelse af afgørelsen om overførsel. Dette retsmiddel bør ikke have opsættende virkning.

Begrundelse

Jf. betragtning 25. Afsnittet om retsmidler synes desuden ikke at være foreneligt med artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Anbefalet ændring 17

Betragtning 27

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(27)

Den overførselsprocedure, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre medlemsstaternes eksisterende mulighed for at tilbagesende irregulære tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med bilaterale aftaler eller ordninger, jf. artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF (»direktivet om tilbagesendelse«), når sådanne personer opdages et sted, som ikke er i nærheden af de indre grænser. For at gøre det lettere at anvende sådanne aftaler og supplere målet om at beskytte området uden indre grænser bør medlemsstaterne have mulighed for at indgå nye aftaler eller ordninger og ajourføre de eksisterende. Kommissionen bør underrettes om sådanne ændringer eller ajourføringer såvel som om nye aftaler eller ordninger. Når en medlemsstat har tilbagetaget en tredjelandsstatsborger i henhold til proceduren i denne forordning eller på grundlag af en bilateral aftale eller ordning, bør den pågældende medlemsstat være forpligtet til at træffe en afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med direktivet om tilbagesendelse. For at sikre sammenhæng mellem de nye procedurer i denne forordning og de gældende regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, er det nødvendigt med en målrettet ændring af artikel 6, stk. 3, i direktivet om tilbagesendelse.

Begrundelse

Jf. betragtning 25 og 26. Den omfattende brug af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, som er nødvendig for at gennemføre sådanne overførsler, kan desuden underminere den europæiske solidaritet. I overensstemmelse med udtalelsen fra Rådet for Den Europæiske Unions Juridiske Tjeneste (6357/21, 19.2.2021), som i detaljer forklarer den »variable geometri« mellem Schengen- og Dublinreglerne i forbindelse med forslagene under den nye pagt om migration og asyl kan tilbagesendelsesrelaterede bestemmelser genoptages i forslaget om omarbejdning af direktivet om tilbagesendelse (som foreslået af Kommissionen i 2018, et forslag, der på nuværende tidspunkt ligger på Rådets bord). Sådanne bestemmelser kan alternativt være en del af et forslag om ændring af tilbagesendelsesdirektivet. Medtagelsen af en ændring af tilbagesendelsesdirektivet gennem den reviderede Schengengrænsekodeks er ikke i overensstemmelse med Kommissionens indsats for en bedre regulering.

Anbefalet ændring 18

Betragtning 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(29)

Endvidere kan en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed også skyldes irregulære migranters større ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne, når dette skaber en situation, der lægger pres på de ansvarlige nationale tjenesters samlede ressourcer og kapacitet, og når de øvrige midler, der er fastsat bestemmelse om i denne forordning, ikke er tilstrækkelige til at håndtere disse strømme og bevægelser. Medlemsstaterne bør i den forbindelse kunne henholde sig til objektive og kvantificerede rapporter om ulovlige bevægelser, når der foreligger sådanne, navnlig når de regelmæssigt udarbejdes af de kompetente EU-agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater. Det bør være muligt for en medlemsstat at anvende oplysningerne fra agenturerne til i risikovurderingen at påvise den konstaterede trussels særlige karakter som følge af ulovlige bevægelser og dermed begrunde genindførelsen af kontrol ved de indre grænser.

Begrundelse

En situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør ikke medtages som en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der kan begrunde de enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrollen ved de indre grænser, da dens medtagelse i den generelle ramme er uforenelig med og i modstrid med forslagets mål og en korrekt anvendelse af nærhedsprincippet. Bevægelser mellem medlemsstaterne, som reelt påvirker størstedelen af medlemsstaterne, skal håndteres på EU-plan som foreslået i henhold til artikel 28 og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse.

Anbefalet ændring 19

Betragtning 34

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(34)

For at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet bør Rådets afgørelse vedtages for en begrænset periode på op til seks måneder, som kan forlænges med forbehold af regelmæssig revision på forslag af Kommissionen , så længe truslen anses for at vare ved . Den oprindelige afgørelse bør omfatte en vurdering af den forventede virkning af de vedtagne foranstaltninger, herunder deres negative bivirkninger, med henblik på at fastslå, om kontrollen ved de indre grænser er berettiget, eller om der i stedet på effektiv vis kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger. I forbindelse med efterfølgende afgørelser bør der tages hensyn til udviklingen med hensyn til den konstaterede trussel. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og medlemsstaterne om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med Rådets afgørelse.

(34)

For at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet bør Rådets afgørelse vedtages for en begrænset periode på op til seks måneder, som kan forlænges op til 24 måneder i alt, hvis truslen viser sig at vare ved, med forbehold af regelmæssig revision på forslag af Kommissionen. Den oprindelige afgørelse bør omfatte en vurdering af den forventede virkning af de vedtagne foranstaltninger, herunder deres negative bivirkninger, med henblik på at fastslå, om kontrollen ved de indre grænser er berettiget, eller om der i stedet på effektiv vis kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger. I forbindelse med efterfølgende afgørelser bør der tages hensyn til udviklingen med hensyn til den konstaterede trussel. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og medlemsstaterne om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med Rådets afgørelse.

Begrundelse

De kontroller ved de indre grænser, der er foretaget siden 2015, viser, at det er nødvendigt at fastsætte en øvre grænse for at undgå næsten permanente kontroller baseret på samme trussel. Den indledende periode på seks måneder og den foreslåede maksimumsperiode på 24 måneder for sådanne kontroller er baseret på det overordnede mål om at søge europæiske frem for nationale løsninger i sådanne situationer. Det er i den forbindelse værd at nævne, at de eksisterende regler gør det muligt at genindføre kontroller ved de indre grænser, hvis der opstår en ny slags trussel (EU-Domstolens dom af 26. april 2022, forenede sager C-368/20 og C-369/20).

Anbefalet ændring 20

Betragtning 35

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(35)

Det bør også fortsat være muligt at genindføre kontrol ved de indre grænser, når alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser varer ved og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare. De perioder, hvori medlemsstaterne har indført grænsekontrol, fordi situationens hastende karakter har krævet det, eller hvor Rådet træffer afgørelse om at anbefale genindførelse af kontrol, fordi en trussel berører et betydeligt antal medlemsstater, bør ikke medregnes i den toårige periode, der finder anvendelse på genindførelse af kontrol på grund af alvorlige mangler ved de ydre grænser.

(35)

Det bør også fortsat være muligt at genindføre kontrol ved de indre grænser, når alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser varer ved og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare. De perioder, hvori medlemsstaterne har indført grænsekontrol, fordi situationens hastende karakter har krævet det, eller hvor Rådet træffer afgørelse om at anbefale genindførelse af kontrol, fordi en trussel berører et betydeligt antal medlemsstater, bør medregnes i den toårige periode, der finder anvendelse på genindførelse af kontrol på grund af alvorlige mangler ved de ydre grænser.

Begrundelse

Der bør fortsat gælde en maksimumsfrist på to år for at give mulighed for og opfordre til koordinerede europæiske foranstaltninger til håndtering af alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser snarest muligt.

Anbefalet ændring 21

Betragtning 38

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(38)

For at begrænse de skadelige virkninger af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser bør enhver afgørelse herom om nødvendigt ledsages af afbødende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger, der sikrer en gnidningsløs afvikling af transit af gods og transportpersonales og søfarendes grænsepassage ved at etablere »grønne baner«. Herudover og for at tage hensyn til behovet for at sikre bevægeligheden for personer, hvis aktiviteter kan være afgørende for at opretholde forsyningskæden eller leveringen af væsentlige tjenesteydelser, bør medlemsstaterne også anvende de eksisterende retningslinjer for grænsearbejdere45. På den baggrund bør der i forbindelse med reglerne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser tages hensyn til de retningslinjer og henstillinger, der blev vedtaget under covid-19-pandemien som et solidt sikkerhedsnet for det indre marked med henblik på at sikre, at medlemsstaterne anvender dem, når det er relevant, som afbødende foranstaltninger for de negative konsekvenser af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Der bør navnlig fastlægges foranstaltninger med henblik på at sikre det indre markeds uafbrudte funktion og beskytte grænseregioners og tvillingebyers interesser, herunder f.eks. tilladelser til eller undtagelser for indbyggere i grænseregioner.

(38)

For at begrænse de skadelige virkninger af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser bør enhver afgørelse herom om nødvendigt ledsages af afbødende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger, der sikrer en gnidningsløs afvikling af transit af gods og transportpersonales og søfarendes grænsepassage ved at etablere »grønne baner«. Herudover og for at tage hensyn til behovet for at sikre bevægeligheden for personer, hvis aktiviteter kan være afgørende for at opretholde forsyningskæden eller leveringen af væsentlige tjenesteydelser, bør medlemsstaterne også anvende de eksisterende retningslinjer for grænsearbejdere45. På den baggrund bør der i forbindelse med reglerne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser tages hensyn til de retningslinjer og henstillinger, der blev vedtaget under covid-19-pandemien som et solidt sikkerhedsnet for det indre marked med henblik på at sikre, at medlemsstaterne anvender dem, når det er relevant, som afbødende foranstaltninger for de negative konsekvenser af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Der bør navnlig fastlægges foranstaltninger , under hensyntagen til holdningen hos de lokale og regionale myndigheder i grænseregioner, med henblik på at sikre det indre markeds uafbrudte funktion og beskytte grænseregioners og tvillingebyers interesser, herunder f.eks. tilladelser til eller undtagelser for indbyggere i grænseregioner.

Begrundelse

For at sikre, at der foreslås afbødende foranstaltninger i samarbejde og koordinering med de kompetente myndigheder i de grænseregioner, der påvirkes heraf.

Anbefalet ændring 22

Betragtning 45

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(45)

For at gøre det muligt at foretage en efterfølgende analyse af afgørelsen om genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør medlemsstaterne fortsat være forpligtet til at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, efter at kontrollen er ophævet. Såfremt kontrollen opretholdes i længere tid, bør der også indsendes en sådan rapport efter tolv måneder og derefter hvert år, hvis kontrollen undtagelsesvis opretholdes, og så længe den opretholdes . I rapporten bør der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og overholdelsen af kriterierne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser. Kommissionen bør i en gennemførelsesretsakt vedtage en standardformular og gøre den tilgængelig online.

(45)

For at gøre det muligt at foretage både en løbende og en efterfølgende analyse af afgørelsen om genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør medlemsstaterne fortsat være forpligtet til at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen regelmæssige rapporter om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser , mens kontrollen foretages, og en endelig rapport , efter at kontrollen er ophævet. Såfremt kontrollen opretholdes i længere tid, bør der indsendes løbende vurderingsrapporter hver sjette måned og en endelig efterfølgende vurderingsrapport, når de interne grænsekontroller er ophævet . I rapporterne bør der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og overholdelsen af kriterierne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser. Kommissionen bør i en gennemførelsesretsakt vedtage standardformularer og gøre disse tilgængelige online.

Begrundelse

Der bør foretages en løbende vurdering. Eftersom kontrollen ved de indre grænser bør begrænses til en maksimumsperiode på 24 måneder, er det ikke nødvendigt at planlægge mere end en efterfølgende vurderingsrapport, hvis kontrollen forlænges med mere end 12 måneder. Der bør dog udarbejdes løbende vurderingsrapporter ved udgangen af hver 6 måneders periode, og der bør udarbejdes en endelig efterfølgende rapport, når kontrollen ved de indre grænser er ophævet.

Anbefalet ændring 23

Artikel 1, punkt 1, litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

b)	Følgende indsættes som nr. 27) til nr. 30):

b)	Følgende indsættes som nr. 27) til nr. 30):

»27.

»instrumentalisering af migranter«: henvisning til en situation, hvor et tredjeland ansporer til strømme af irregulære migranter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre det lettere for dem at rejse til de ydre grænser, til eller fra sit område og derefter videre til de ydre grænser, når sådanne foranstaltninger tyder på, at hensigten er at destabilisere Unionen eller en medlemsstat, og når arten af sådanne foranstaltninger kan bringe væsentlige statslige funktioner i fare, herunder dens territoriale integritet , opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

»27.

»instrumentalisering af migranter«: henvisning til en situation, hvor et tredjeland eller en aktør, der sponsoreres af dette land, aktivt hjælper et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere med at forsøge at indrejse irregulært i en EU-medlemsstat en masse med det formål at destabilisere Unionen eller en medlemsstat, og den pågældende medlemsstat behørigt kan begrunde, hvorfor arten af sådanne foranstaltninger bringer væsentlige statslige funktioner, opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed i fare, og Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter, der kræver hurtig indgriben .

28.	»væsentlige rejser«: rejser i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov under hensyntagen til alle Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, og som er opført på listen i bilag XI

28.	»væsentlige rejser«: rejser i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov under hensyntagen til alle Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, og som er opført på listen i bilag XI

29.	»ikkevæsentlige rejser«: rejser med andre formål end væsentlige rejser

29.	»ikkevæsentlige rejser«: rejser med andre formål end væsentlige rejser

30.	»transportknudepunkter«: luft-, sø- eller flodhavne og tog- eller busstationer.«

30.	»transportknudepunkter«: luft-, sø- eller flodhavne og tog- eller busstationer.«

Begrundelse

Den foreslåede definition af instrumentalisering er alt for bred og uklar med en risiko for, at mange situationer, der ikke er helt de samme, vil blive anset for at være forenelige med definitionen. Det er også i modstrid med retningslinjerne for bedre regulering, da det i den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2021) 462 final) erkendes, at der ikke er blevet set på instrumentaliseringen af irregulær migration. I henhold til betragtning 12 i forslaget bør en berørt medlemsstat, når den træffer operationelle beslutninger, tage »hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter«. I betragtning 10 i forslaget hedder det: »Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering«. Der er derfor behov for politisk enighed på EU-plan om, hvorvidt en situation udgør instrumentalisering. I lyset af den alvorlige karakter af de deraf følgende restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og eftersom Kommissionens forslag imødekommer en anmodning fra Det Europæiske Råd (EUCO 17/21), skal Det Europæiske Råds positive holdning medtænkes i definitionen. Det Europæiske Råd skal mødes hurtigt for at give den eller de berørte medlemsstater mulighed for at handle hurtigst muligt. Hvad angår de restriktive foranstaltninger, som medlemsstaterne kan anvende i en række andre tilfælde, giver den nuværende lovramme i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (4) og 2013/33/EU (5) dem allerede operationel fleksibilitet til at angive steder, hvor ansøgninger om international beskyttelse bør indgives, udvide registreringsfrister og tilpasse de materielle modtagelsesforhold.

Anbefalet ændring 24

Artikel 1, punkt 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2)	I artikel 5 indsættes følgende som stk. 4:

2)	I artikel 5 indsættes følgende som stk. 4:

»4. I tilfælde af instrumentalisering af migranter kan medlemsstaterne begrænse antallet af grænseovergangssteder som anført i stk. 1 eller deres åbningstider, når omstændigheder ne kræver det .

»4. I tilfælde af instrumentalisering af migranter som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, kan medlemsstaterne begrænse antallet af grænseovergangssteder som anført i stk. 1 under strengt begrænsede og veldefinerede omstændigheder.

Enhver begrænsning i medfør af første afsnit skal gennemføres på en måde, der er forholdsmæssig og tager fuldt hensyn til rettighederne for:

a)	personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten

a)	personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten

b)	tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF56, og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-forskrifter eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer

b)	tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF56, og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-forskrifter eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer

c)	tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse.«

tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal registreringssteder, herunder overgangssteder, er åbne og tilgængelige for ansøgere om international beskyttelse med henblik på at garantere en effektiv beskyttelse mod tilbagesendelse, herunder retten til at indgive en ansøgning om international beskyttelse, og at der er etableret passende garantier for behandlingen af sårbare personer.«

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger for at begrænse antallet af grænsepassager vil have en negativ indvirkning på retten til at indgive en ansøgning om international beskyttelse, kan føre til ulovlig tilbagesendelse ved EU's ydre grænser og risikerer at være i strid med det overordnede mål for Schengenområdet om, at der ikke skal være indre grænser. De skal derfor kun anvendes som en sidste udvej. En geopolitisk krise løses ikke ved at sænke EU's standarder inden for asyllovgivningen. Det vil i stedet svække EU's image i verden som et fælleskab af værdier.

Anbefalet ændring 25

Artikel 1, punkt 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3)	Artikel 13 affattes således:

3)	Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Grænseovervågning

1. Hovedformålet med grænseovervågning er at opdage og forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt. En person, som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, skal pågribes og gøres til genstand for procedurer under overholdelse af direktiv 2008/115/EF.

2. Grænsevagterne anvender stationære eller mobile enheder til grænseovervågning. Overvågningen gennemføres på en sådan måde, at den forhindrer og afskrækker personer fra ulovlig grænsepassage mellem grænseovergangssteder og omgåelse af ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne.

3. Overvågningen mellem grænseovergangsstederne skal foretages af grænsevagter, hvis antal og metoder skal afpasses efter foreliggende eller forudsigelige risici og trusler. Der skal foretages hyppige og pludselige ændringer af overvågningstidspunkterne og anvendes andre metoder eller teknikker, således at ulovlig grænsepassage effektivt opdages eller forhindres.

4. Overvågningen skal foretages af stationære eller mobile enheder, der patruljerer eller posteres på strækninger, der er kendt for eller formodes at være følsomme, idet formålet med overvågningen er at forhindre ulovlig grænsepassage eller at pågribe personer, som passerer grænsen ulovligt. Overvågningen kan ligeledes foretages ved hjælp af tekniske, herunder elektroniske, midler, udstyr og overvågningssystemer.

5. I tilfælde af instrumentalisering af migranter intensiverer den berørte medlemsstat grænseovervågningen i det omfang , det er nødvendigt for at imødegå den øgede trussel . Navnlig øger medlemsstaten om nødvendigt ressourcerne og de tekniske midler for at forhindre ulovlig grænsepassage .

5. I en situation med instrumentalisering af migranter som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, der er anerkendt af Det Europæiske Råd som en sådan, styrker den berørte medlemsstat grænseovervågningen, når det er nødvendigt , for at forhindre forsøg på ulovlig grænsepassage en masse . Med henblik herpå styrker medlemsstaten , i givet fald, ressourcerne og de tekniske midler til at forbedre grænseovervågningen .

Disse tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder til at forhindre ulovlig grænsepassage ind i Unionen.

6. Uden at det berører den støtte, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan yde til medlemsstaterne i tilfælde af instrumentalisering af migranter, kan agenturet foretage en sårbarhedsvurdering som fastsat i artikel 10, stk. 1, litra c), og artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/189657 med henblik på at yde den nødvendige støtte til den pågældende medlemsstat. På grundlag af resultaterne af denne vurdering eller alle andre relevante sårbarhedsvurderinger eller fastsættelsen af et kritisk indvirkningsniveau for det pågældende grænseafsnit som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2019/1896, fremsætter den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til nævnte forordnings artikel 41, stk. 1, henstillinger til enhver berørt medlemsstat.

6. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 37 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere foranstaltninger for overvågning, herunder udvikling af standarder for grænseovervågning, navnlig brugen af overvågnings- og kontrolteknologier ved de ydre grænser, idet der tages hensyn til grænsetype, de indvirkningsniveauer, der er fastsat for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer.«

7. Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 37 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere foranstaltninger for overvågning, herunder udvikling af standarder for grænseovervågning, navnlig brugen af overvågnings- og kontrolteknologier ved de ydre grænser, idet der tages hensyn til grænsetype, de indvirkningsniveauer, der er fastsat for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer.«

Begrundelse

De foreslåede foranstaltninger til at intensivere grænseovervågningen bør kun anvendes som en sidste udvej og kun i tilfælde, hvor Det Europæiske Råd officielt har anerkendt, at der er tale om instrumentalisering. Den slettede tekst, der henviser til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er en nøjagtig gentagelse af artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 og er derfor overflødig.

Anbefalet ændring 26

Artikel 1, punkt 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5)	Artikel 23 affattes således:

5)	Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Udøvelse af offentlig myndighed

Den omstændighed, at der ikke foretages grænsekontrol ved de indre grænser, berører ikke:

medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse af de politimæssige eller andre offentlige beføjelser på deres område, herunder deres områder ved de indre grænser, som er tillagt dem i henhold til national ret, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol.

De kompetente myndigheders udøvelse af deres beføjelser kan navnlig ikke anses for at svare til grænsekontrol, når foranstaltningerne:

i)	ikke har grænsekontrol som formål

ii)	er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden med henblik på at:

i)	ikke har grænsekontrol som formål

ii)	er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden med henblik på at:

—	bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

—	bekæmpe tredjelandsstatsborgeres irregulære ophold i forbindelse med irregulær migration eller

—	bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

—	bekæmpe tredjelandsstatsborgeres irregulære ophold i forbindelse med irregulær migration , forudsat at kontrol af identitet, nationalitet og opholdsstatus ikke er systematisk, og at den foretages på grundlag af en risikovurdering eller

—	dæmme op for spredningen af en infektionssygdom med epidemisk potentiale som påvist af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

—	dæmme op for spredningen af en infektionssygdom med epidemisk potentiale som påvist af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

iii)	er udformet og gennemføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, herunder når de gennemføres ved transportknudepunkter eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når de er baseret på en risikoanalyse

iv)	i givet fald gennemføres på grundlag af de overvågnings- og kontrolteknologier, der normalt anvendes i området med henblik på at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden som fastsat under ii)

iii)	er udformet og gennemføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, herunder når de gennemføres ved transportknudepunkter eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når de er baseret på en risikoanalyse

iv)	i givet fald gennemføres på grundlag af de overvågnings- og kontrolteknologier, der normalt anvendes i området med henblik på at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden som fastsat under ii)

b)	en medlemsstats mulighed for i henhold til sin nationale lovgivning at lade sine kompetente myndigheder eller transportvirksomheder udføre sikkerhedskontrol af personer ved transportknudepunkter, forudsat at denne kontrol også foretages af personer, der rejser inden for en medlemsstats område

b)	en medlemsstats mulighed for i henhold til sin nationale lovgivning at lade sine kompetente myndigheder eller transportvirksomheder udføre sikkerhedskontrol af personer ved transportknudepunkter, forudsat at denne kontrol også foretages af personer, der rejser inden for en medlemsstats område

c)	en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter

c)	en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter

en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at anmelde deres tilstedeværelse på dets område i henhold til bestemmelserne i artikel 22 i konventionen af 14. juni 1985 om gennemførelse af Schengenaftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen«)

e)	sikkerhedskontrol af passageroplysninger i relevante databaser om personer, der rejser i området uden kontrol ved de indre grænser, som kan udføres af de kompetente myndigheder i henhold til gældende lovgivning.«

e)	sikkerhedskontrol af passageroplysninger i relevante databaser om personer, der rejser i området uden kontrol ved de indre grænser, som kan udføres af de kompetente myndigheder i henhold til gældende lovgivning.«

Begrundelse

Ensretning med ordlyden af betragtning 20. Kontroller med henblik på at bekæmpe irregulær migration på tværs af grænser er i sagens natur kontroller, der opfylder formålet med grænsekontrol, og kan derfor ikke betragtes som andet end kontrol ved de indre grænser. Tilføjelsen er en uønsket udvidelse af artikel 23 i den gældende Schengengrænsekodeks. Realiseringen af et område, hvor personer er sikret fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater. I lyset af de konsekvenser, denne sidste udvej kan få for alle personer, der har ret til at bevæge sig rundt inden for dette område uden kontrol ved de indre grænser, bør der fastsættes betingelser og procedurer for genindførelse af sådanne foranstaltninger for at sikre, at de kun anvendes i undtagelsestilfælde, og at proportionalitetsprincippet overholdes.

Anbefalet ændring 27

Artikel 1, punkt 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

6)	Følgende artikel 23a indsættes:

»Artikel 23a

Procedure for overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser

1. Denne artikel finder anvendelse på pågribelse af en tredjelandsstatsborger i nærheden af de indre grænser under omstændigheder, hvor alle af følgende betingelser er opfyldt:

a)	den pågældende tredjelandsstatsborger opfylder ikke eller opfylder ikke længere indrejsebetingelserne i artikel 6, stk. 1

b)	tredjelandsstatsborgeren er ikke omfattet af undtagelsen i artikel 6, stk. 5, litra a)

c)	tredjelandsstatsborgeren pågribes som led i det grænseoverskridende operationelle politisamarbejde, navnlig under fælles politipatruljeringer

på grundlag af de oplysninger, som umiddelbart er tilgængelige for de pågribende myndigheder, herunder erklæringer fra den pågældende person, identitets- eller rejsedokumenter eller andre dokumenter, der findes på personen, eller resultaterne af søgninger i relevante nationale databaser og EU-databaser, er der tydelige tegn på, at tredjelandsstatsborgeren er ankommet direkte fra en anden medlemsstat.

2. Medlemsstatens kompetente myndigheder kan på grundlag af en konstatering af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har ret til at opholde sig på dens område, straks overføre personen til den medlemsstat, hvorfra den pågældende indrejste eller søgte at indrejse, i overensstemmelse med proceduren i bilag XII.

3. Når en medlemsstat anvender den i stk. 2 omhandlede procedure, skal den modtagende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at modtage den pågældende tredjelandsstatsborger i overensstemmelse med procedurerne i bilag XII.

4. Fra [one year following the entry into force of the Regulation] og derefter hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de oplysninger, der er registreret i overensstemmelse med punkt 3 i bilag XII vedrørende anvendelsen af stk. 1, 2 og 3.«

Begrundelse

Jf. betragtning 25-27.

Anbefalet ændring 28

Artikel 1, punkt 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

8)	Artikel 25 affattes således:

8)	Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Generel ramme for midlertidig genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf ved de indre grænser

1. Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle eller bestemte dele af sine indre grænser.

En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan navnlig anses for at skyldes:

a)	aktiviteter i forbindelse med terrorisme eller organiseret kriminalitet

a)	aktiviteter i forbindelse med terrorisme eller organiseret kriminalitet

b)	større folkesundhedsmæssige krisesituationer

b)	større folkesundhedsmæssige krisesituationer

c)	en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, hvilket bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare

c)	større eller højt profilerede internationale begivenheder såsom sports- eller handelsbegivenheder eller politiske begivenheder.

d)	større eller højt profilerede internationale begivenheder såsom sports- eller handelsbegivenheder eller politiske begivenheder.

2. Der må kun indføres grænsekontrol i henhold til artikel 25a og 28, når en medlemsstat har fastslået, at en sådan foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og hvis denne kontrol forlænges, samt kriterierne i artikel 26, stk. 2. Der kan genindføres grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 29 under hensyntagen til kriterierne i artikel 30.

Under alle omstændigheder skal grænsekontrol indføres som en sidste udvej. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.

3. Hvis den samme trussel fortsat varer ved, kan grænsekontrollen ved de indre grænser forlænges i overensstemmelse med artikel 25a, 28 eller 29.

Den samme trussel skal anses for at bestå, hvis medlemsstatens begrundelse for forlængelsen af grænsekontrollen er baseret på en konstatering af, at den samme trussel, som berettigede den oprindelige genindførelse af grænsekontrol, varer ved. «

Begrundelse

Tilføjelsen af litra c) er i modstrid med rationalet i den specifikke mekanisme, der foreslås i artikel 28, og med nærhedsprincippet. En situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør ikke medtages som en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der kan begrunde de enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser, da dens medtagelse i den generelle ramme er uforenelig med og i modstrid med en korrekt anvendelse af nærhedsprincippet. For at citere selve forslaget COM(2021) 891:

»Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed falder ind under et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, ifølge hvilket Unionen kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Det skyldes, at de vedrører kontrol af personer ved de ydre grænser, som er en forudsætning for området uden kontrol ved de indre grænser. Schengenområdets integritet og behovet for at sikre ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed kræver desuden en sammenhængende tilgang i hele Schengenområdet, hvad angår tillidsskabende foranstaltninger ved de ydre grænser, herunder restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og en reaktion på tredjelandes myndigheders instrumentalisering af migranter.

Fraværet af kontrol ved de indre grænser er sikret ved artikel 77, stk. 2, litra e), i TEUF. Medlemsstaterne bevarer retten til at træffe foranstaltninger for at reagere på trusler mod den interne sikkerhed og den offentlige orden og dermed udøve den ret, der er sikret i artikel 72 i TEUF, selv om dette indebærer genindførelse af kontrol ved de indre grænser, men reglerne for en sådanne midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser er fastsat i Schengengrænsekodeksen for at sikre, at de kun anvendes på strenge betingelser. Alle ændringer af disse betingelser for genindførelse af kontrol ved de indre grænser kræver derfor EU-lovgivning.

Målet med at indføre beredskabsplanlægning for Schengenområdet, herunder specifikke foranstaltninger ved de indre grænser for at imødegå en trussel, der påvirker et flertal af medlemsstaterne på samme tid, og afbøde de negative virkninger af grænsekontrol, når den er uundgåelig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan.«

Set i lyset af at en situation i henhold til den foreslåede artikel 25, stk. 1, litra c), henviser til bevægelser mellem medlemsstaterne, som reelt påvirker størstedelen af medlemsstaterne, skal den, for at overholde nærhedsprincippet, håndteres på EU-plan som foreslået i artikel 28 og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse.

Sletning af afsnit 3, jf. betragtning 34, 35 og 45.

Anbefalet ændring 29

Artikel 1, punkt 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

9)	En ny artikel 25a indsættes efter artikel 25:

9)	En ny artikel 25a indsættes efter artikel 25:

»Artikel 25a

Procedure i tilfælde, der kræver handling som følge af uforudseelige eller forudseelige begivenheder

1. Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis øjeblikkeligt genindføre grænsekontrol ved de indre grænser.

2. Medlemsstaten underretter samtidig med genindførelsen af grænsekontrollen i medfør af stk. 1 Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1.

3. Med henblik på stk. 1 kan kontrol ved de indre grænser straks genindføres i et begrænset tidsrum på op til en måned. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed varer ved, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til tre måneder.

4. Hvis der kan forudses en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, underretter medlemsstaten Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1, senest fire uger før den planlagte genindførelse af grænsekontrol, eller inden for en kortere frist, hvis de omstændigheder, der giver anledning til behovet for at genindføre kontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse.

5. Med henblik på stk. 4 , og uden at det berører artikel 27a, stk. 4, kan der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser i op til seks måneder. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed varer ved ud over denne periode, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til seks måneder.

5. Med henblik på stk. 4 kan der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser i op til seks måneder. Hvis der opstår en ny slags trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed ud over denne periode, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til seks måneder.

Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om alle forlængelser, jf. artikel 27, inden for de frister, der er fastsat i stk. 4. Den maksimale varighed af kontrollen ved de indre grænser må ikke overstige to år , jf. dog artikel 27a, stk. 5 .

6. Den i stk. 5 omhandlede periode må ikke omfatte de perioder, der er omhandlet i stk. 3.«

6. Den i stk. 5 omhandlede periode omfatter de perioder, der er omhandlet i stk. 3.«

Begrundelse

Kontroller ved de indre grænser bør ikke overstige 24 måneder i alt. Ifølge Den Europæiske Unions Domstols dom (forenede sager C-368/20 og C-369/20) skal Schengengrænsekodeksen desuden fortolkes som værende til hinder for, at grænsekontrol ved de indre grænser genindføres midlertidigt af en medlemsstat på grundlag af artikel 25 og 27 i denne kodeks, hvis den maksimale samlede varighed af genindførelsen overstiger seks måneder, og der ikke opstår en ny slags trussel, som ville berettige, at perioderne i artikel 25 anvendes igen.

Anbefalet ændring 30

Artikel 1, punkt 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

10)	Artikel 26 affattes således:

10)	Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser og forlængelse heraf

1. For at fastslå, om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og forholdsmæssig, jf. artikel 25, tager medlemsstaten navnlig hensyn til følgende:

hvor hensigtsmæssig genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er i lyset af arten af den konstaterede alvorlige trussel, og navnlig om det er sandsynligt, at genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser på hensigtsmæssig vis vil imødegå truslen mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed

a)	brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

b)	den sandsynlige konsekvens af en sådan foranstaltning for:

—	personers bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre grænser

—	grænseregionernes funktion under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem.

c)	den sandsynlige konsekvens af en sådan foranstaltning for:

—	personers bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre grænser

—	grænseregionernes funktion under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at forlænge kontrollen ved de indre grænser i medfør af artikel 25a, stk. 5, vurderer den også i detaljer, om målene for denne forlængelse kan nås ved:

a)	brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

a)	brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

b)	brug af proceduren i artikel 23a

b)	de former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten, herunder om spørgsmål såsom fælles patruljeringer, fælles operationer, fælles efterforskningshold, forfølgelse over grænserne eller observation over grænserne.

c)	de former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten, herunder om spørgsmål såsom fælles patruljeringer, fælles operationer, fælles efterforskningshold, forfølgelse over grænserne eller observation over grænserne.

3. Når medlemsstaterne genindfører grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænger den, sikrer de om nødvendigt, at kontrollen ledsages af passende foranstaltninger, som afbøder virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol for personer og godstransport, idet der tages særligt hensyn til grænseregionerne.«

Begrundelse

For at opfylde målene i forslaget er det vigtigt, at alternative foranstaltninger overvejes allerede i fasen før genindførelse af grænsekontrollen og ikke kun i fasen med forlængelse.

Det foreslås, at artikel 23a slettes, og derfor skal den også slettes i artikel 26.

Anbefalet ændring 31

Artikel 1, punkt 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

11)	Artikel 27 affattes således:

11)	Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Underretning om midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser og risikovurdering

1. Medlemsstaternes underretning om genindførelse af kontrol ved de indre grænser eller forlængelse heraf skal indeholde følgende oplysninger:

a)	begrundelsen for genindførelsen eller forlængelsen, herunder alle relevante oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod dens offentlige orden eller interne sikkerhed

a)	begrundelsen for genindførelsen eller forlængelsen, herunder alle relevante oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod dens offentlige orden eller interne sikkerhed og en begrundelse for, hvorfor alternative foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige

b)	omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser der genindføres grænsekontrol, eller kontrollen forlænges

b)	omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser der genindføres grænsekontrol, eller kontrollen forlænges

c)	en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

c)	en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

d)	datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse eller forlængelse

d)	datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse eller forlængelse

e)	overvejelserne om, hvorvidt genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, jf. artikel 26, stk. 1, eller forlængelsen heraf, jf. artikel 26, stk. 2, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet

e)	overvejelserne om, hvorvidt genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, jf. artikel 26, stk. 1, eller forlængelsen heraf, jf. artikel 26, stk. 2, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet

f)	hvis det er relevant, de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

f)	hvis det er relevant, de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

To eller flere medlemsstater kan i fællesskab indgive en underretning.

Underretningen skal indgives i overensstemmelse med en standardformular, der fastlægges af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt, og som skal gøres tilgængelig online. Standardformularen bør medtage oplysninger om, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. Denne gennemførelsesretsakt skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

2. Hvis der har været indført grænsekontrol i seks måneder, jf. artikel 25a, stk. 4, skal alle efterfølgende underretninger om forlængelse af denne kontrol indeholde en risikovurdering. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af omfanget af og den forventede udvikling i den konstaterede alvorlige trussel, navnlig hvor længe den konstaterede alvorlige trussel forventes at vare ved, og hvilke afsnit af de indre grænser der kan blive berørt, samt oplysninger om koordineringsforanstaltninger med de øvrige medlemsstater, som påvirkes eller sandsynligvis vil blive påvirket af sådanne foranstaltninger.

2. Hvis der har været indført grænsekontrol i seks måneder, jf. artikel 25a, stk. 4, skal alle efterfølgende underretninger om forlængelse af denne kontrol indeholde en risikovurdering. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af omfanget af og den forventede udvikling i den konstaterede alvorlige trussel, navnlig hvor længe den konstaterede alvorlige trussel forventes at vare ved, og hvilke afsnit af de indre grænser der kan blive berørt, samt oplysninger om koordineringsforanstaltninger med de øvrige medlemsstater og grænseregioner , som påvirkes eller sandsynligvis vil blive påvirket af sådanne foranstaltninger.

3. Når genindførelsen af grænsekontrol eller forlængelsen af den skyldes de store ulovlige bevægelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), skal risikovurderingen også indeholde oplysninger om omfanget af og tendenserne i sådanne ulovlige bevægelser, herunder oplysninger indhentet fra de relevante EU-agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater og en dataanalyse fra relevante informationssystemer.

4. Den pågældende medlemsstat forelægger på Kommissionens anmodning alle yderligere oplysninger, herunder koordineringsforanstaltningerne med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den mulige anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 og 23a.

5. De medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1 eller 2, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret beslutte at klassificere alle eller dele af oplysningerne.

En sådan klassificering udelukker ikke adgangen til oplysninger gennem egnede og sikre kanaler for politisamarbejde for de øvrige medlemsstater, der er berørt af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser.«

Begrundelse

Tilpasning til forrige ændringsforslag.

Anbefalet ændring 32

Artikel 1, punkt 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

12)	Følgende artikel 27a indsættes:

12)	Følgende artikel 27a indsættes:

»Artikel 27a

Konsultation med medlemsstaterne og udtalelse fra Kommissionen

1. Efter modtagelsen af underretningerne i henhold til artikel 27, stk. 1, kan Kommissionen indlede en konsultationsproces, når det er relevant, herunder fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge den, og de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der bliver direkte berørt af sådanne foranstaltninger, og de relevante EU-agenturer.

1. Efter modtagelsen af underretningerne i henhold til artikel 27, stk. 1, indleder Kommissionen en konsultationsproces, når det er relevant, herunder fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge den, og de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der bliver direkte berørt af sådanne foranstaltninger, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og de relevante EU-agenturer.

Konsultationen skal navnlig vedrøre den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, relevansen af den påtænkte genindførelse af grænsekontrol under hensyntagen til, hvor egnede alternative foranstaltninger er, samt til måder, hvorpå det sikres, at det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med den genindførte grænsekontrol gennemføres.

Den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til resultaterne af denne konsultation, når den foretager grænsekontrol ved den indre grænse.

2. Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen af denne kontrol kan Kommissionen eller enhver anden medlemsstat, uden at det berører artikel 72 i TEUF, afgive udtalelse, hvis de på grund af oplysningerne i underretningen og risikovurderingen, hvis det er relevant, eller alle andre oplysninger har betænkeligheder med hensyn til, om den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen heraf er nødvendig eller står i rimeligt forhold til målet.

3. Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med en forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i henhold til artikel 25a, stk. 4, som fører til en fortsættelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i samlet 12 måneder, afgiver Kommissionen en udtalelse om, hvorvidt en sådan kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet. Denne udtalelse bør også tage højde for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

4. Når Kommissionen afgiver udtalelse som omhandlet i stk. 2 eller 3, kan den iværksætte en konsultationsproces for at drøfte udtalelsen med medlemsstaterne. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat afgiver en udtalelse, hvori der gives udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om den genindførte kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet, iværksætter Kommissionen en sådan proces.

4. Når Kommissionen afgiver udtalelse som omhandlet i stk. 2 eller 3, iværksætter den en konsultationsproces for at drøfte udtalelsen med medlemsstaterne. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat afgiver en udtalelse, hvori der gives udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om den genindførte kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet, iværksætter Kommissionen en sådan proces.

5. Finder en medlemsstat, at der foreligger en ekstraordinær situation, som berettiger den fortsatte kontrol ved de indre grænser ud over den maksimale periode, der er omhandlet i artikel 25, stk. 5, underretter den Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2. Den nye underretning fra medlemsstaten skal dokumentere, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse i henhold til stk. 3. Kommissionen afgiver en opfølgende udtalelse.«

5. Finder en medlemsstat, at der foreligger en ekstraordinær situation, som berettiger den fortsatte kontrol ved de indre grænser ud over den maksimale periode, der er omhandlet i artikel 25 a , stk. 5, underretter den Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2. Den nye underretning fra medlemsstaten skal dokumentere, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse i henhold til stk. 3. Kommissionen afgiver en opfølgende udtalelse.«

Begrundelse

Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigt vurderer nødvendigheden og proportionaliteten af de forlængede interne grænsekontroller, og at dens henstillinger tager højde for holdningen hos den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h). I den proces bør Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg høres. Desuden er henvisningen til forlængelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser omfattet af artikel 25a, stk. 5, og dette skal korrigeres.

Anbefalet ændring 33

Artikel 1, punkt 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

13)	Artikel 28 affattes således:

13)	Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Særlig mekanisme, når en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare

1. Når Kommissionen fastslår, at den samme alvorlige trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden berører et flertal af medlemsstaterne og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare, kan den fremsætte et forslag til Rådet om at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der bemyndiger medlemsstaterne til at genindføre grænsekontrol, når de tilgængelige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 og 23a , ikke er tilstrækkelige til at imødegå truslen.

1. Når Kommissionen fastslår, at den samme alvorlige trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden berører et flertal af medlemsstaterne og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare, kan den fremsætte et forslag til Rådet om at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der bemyndiger medlemsstaterne til at genindføre grænsekontrol, når de tilgængelige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23, ikke er tilstrækkelige til at imødegå truslen.

2. Afgørelsen skal gælde for en periode på op til seks måneder og kan efter forslag fra Kommissionen forlænges i yderligere perioder på op til seks måneder , så længe truslen varer ved , idet der tages hensyn til den i stk. 5 omhandlede revision.

2. Afgørelsen skal gælde for en periode på op til seks måneder og kan efter forslag fra Kommissionen forlænges , hvis truslen varer ved, i yderligere perioder på op til seks måneder og op til 24 måneder i alt , idet der tages hensyn til den i stk. 5 omhandlede revision.

3. Hvis medlemsstaterne genindfører grænsekontrol eller forlænger den på grund af den i stk. 1 omhandlede trussel, skal denne kontrol fra ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse baseres på denne afgørelse.

4. I den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse skal der også henvises til alle passende afbødende foranstaltninger, som skal fastsættes på nationalt plan og EU-plan for at minimere virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol.

5. Kommissionen ser nærmere på udviklingen i den konstaterede trussel samt virkningerne af de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse, med henblik på at vurdere, om foranstaltningerne fortsat er berettigede.

6. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater i Rådet om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

7. Kommissionen kan udstede en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23 og 23a , som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i stk. 1.«

7. Kommissionen kan udstede en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i stk. 1. En sådan henstilling bør også tage højde for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. «

Begrundelse

For at sikre, at der tages højde for, hvordan lokale og regionale myndigheder i grænseregioner ser på sagen, og at bestemmelserne i forslaget overholdes, bør det ensartede format for rapporten indeholde et afsnit om, hvordan den berørte myndighed eller de berørte myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. Desuden er det nødvendigt med en fast øvre grænse for at undgå næsten permanente kontroller ved de indre grænser.

Anbefalet ændring 34

Artikel 1, punkt 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

14)	I artikel 31 foretages følgende ændringer:

14)	I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a)	Artikel 31 bliver stk. 1

a)	Artikel 31 bliver stk. 1

b)	Som stk. 2 tilføjes:

b)	Som stk. 2 tilføjes:

»2. Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, meddeler den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet følgende:

a)	nærmere oplysninger om de indre grænser, hvor der skal genindføres grænsekontrol

b)	årsagerne til den foreslåede genindførelse

c)	en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

d)	datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse

e)	i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

a)	nærmere oplysninger om de indre grænser, hvor der skal genindføres grænsekontrol

b)	årsagerne til den foreslåede genindførelse

c)	en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

d)	datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse

e)	i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

3. Medlemsstaterne kan klassificere oplysninger i henhold til artikel 27, stk. 4.

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at give alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i de tilfælde, der er begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed.

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at give alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i ekstraordinære tilfælde, der er begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige sikkerhed.

Klassificeringen af oplysninger udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med de regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.«

Begrundelse

Anvendelsesområdet for undtagelser fra gennemsigtigheden bør være meget begrænset.

Anbefalet ændring 35

Artikel 1, punkt 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

15)	Artikel 33 affattes således:

15)	Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

Rapporter om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

1. Senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser forelægger de medlemsstater, som har foretaget grænsekontrol ved de indre grænser, en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og eventuelt forlængelse af denne kontrol.

1. Hver fjerde uge, mens der udføres grænsekontroller ved de indre grænser, og senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser forelægger de medlemsstater, som foretager grænsekontrol ved de indre grænser, rapporter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og eventuelt forlængelse af denne kontrol.

2. Uden at det berører stk. 1, forelægger den berørte medlemsstat, hvis grænsekontrollen forlænges som omhandlet i artikel 25a, stk. 5, en rapport efter tolv måneder og derefter hver tolvte måned , hvis grænsekontrollen undtagelsesvis opretholdes.

2. Uden at det berører stk. 1, forelægger den berørte medlemsstat, hvis grænsekontrollen forlænges som omhandlet i artikel 25a, stk. 5, en rapport efter tolv måneder, hvis grænsekontrollen undtagelsesvis opretholdes.

3. I rapporten skal der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af grænsekontrol og opfyldelsen af de i artikel 26 omhandlede kriterier, gennemførelsen af kontrollen, det praktiske samarbejde med nabomedlemsstater, virkningerne for bevægeligheden for personer, navnlig i grænseregioner, og hvorvidt genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser har været effektiv, herunder en efterfølgende vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol står i rimeligt forhold til midlet.

3. I rapporten skal der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af grænsekontrol og opfyldelsen af de i artikel 26 omhandlede kriterier, gennemførelsen af kontrollen, det praktiske samarbejde med nabomedlemsstater, virkningerne for bevægeligheden for personer, navnlig i grænseregioner, og hvorvidt genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser har været effektiv, herunder en løbende vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol står i rimeligt forhold til midlet.

4. Kommissionen vedtager et ensartet format for en sådan rapport og gør det tilgængeligt online.

4. Kommissionen vedtager et ensartet format for sådanne rapporter og gør det tilgængeligt online. Rapporten indeholder et afsnit om, hvordan den myndighed eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

5. Kommissionen kan afgive udtalelse om den efterfølgende vurdering af den midlertidige genindførelse af kontrol ved en eller flere indre grænser eller ved dele heraf.

5. Kommissionen afgiver udtalelse om den løbende vurdering af den midlertidige genindførelse af kontrol ved en eller flere indre grænser eller ved dele heraf.

6. Kommissionen forelægger mindst en gang om året Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser (»Schengenstatusrapport«). Denne rapport skal indeholde en liste over alle beslutninger om genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, der er truffet i løbet af det pågældende år. Den skal også indeholde oplysninger om tendenserne inden for Schengenområdet med hensyn til tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger fra de relevante EU-agenturer, en dataanalyse fra relevante informationssystemer og en vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol i den periode, rapporten dækker, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet.«

Begrundelse

For at sikre, at der tages højde for, hvordan lokale og regionale myndigheder i grænseregioner ser på sagen, og at bestemmelserne i forslaget overholdes, bør det ensartede format for rapporten indeholde et afsnit om, hvordan den eller de berørte myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

Nødvendigheden og proportionaliteten af en genindført grænsekontrol ved de indre grænser vurderes jævnligt og er underlagt en obligatorisk vurdering fra Kommissionens side under og efter kontrollerne.

Eftersom kontrollen ved de indre grænser kun bør foretages under særlige omstændigheder og skal være en sidste udvej, bør der være en tæt overvågning og evaluering fra lanceringen af sådanne foranstaltninger. Den periode på fire uger, der foreslås her, er i overensstemmelse med den periode, der er fastsat for den efterfølgende rapportering.

Anbefalet ændring 36

Artikel 1, punkt 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

19)	Som nyt BILAG XII indsættes: »BILAG XII DEL A Procedure for overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser [1. — 7.] DEL B Standardformular til overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser […]«

Begrundelse

Som følge af den foreslåede sletning af artikel 23a skal bilag XII også slettes.

Anbefalet ændring 37

Artikel 2, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF affattes således:

»3. Medlemsstaterne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold på deres område, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger tilbagetages af en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 23a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (*1) eller i henhold til bilaterale aftaler eller ordninger.

Den medlemsstat, der har tilbagetaget den pågældende tredjelandsstatsborger i overensstemmelse med første afsnit, træffer afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med stk. 1. I sådanne tilfælde finder undtagelsen i første afsnit ikke anvendelse.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om eksisterende, ændrede eller nye bilaterale aftaler eller ordninger.«

Begrundelse

Som følge af den foreslåede sletning af artikel 23a skal de foreslåede ændringer i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF også slettes. Begrundelsen for den foreslåede sletning af betragtning 25 og 26 finder anvendelse. Den omfattende brug af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, som er nødvendig for at gennemføre sådanne overførsler, kan desuden underminere den europæiske solidaritet. I overensstemmelse med udtalelsen fra Rådet for Den Europæiske Unions Juridiske Tjeneste (6357/21, 19.2.2021), som i detaljer forklarer den »variable geometri« mellem Schengen- og Dublinreglerne i forbindelse med forslagene under den nye pagt om migration og asyl, kan tilbagesendelsesrelaterede bestemmelser genoptages i forslaget om omarbejdning af direktivet om tilbagesendelse (som foreslået af Kommissionen i 2018, et forslag, der på nuværende tidspunkt ligger på Rådets bord). Sådanne bestemmelser kan alternativt være en del af et forslag om ændring af tilbagesendelsesdirektivet. Medtagelsen af en ændring af tilbagesendelsesdirektivet gennem den reviderede Schengengrænsekodeks er ikke i overensstemmelse med Kommissionens indsats for en bedre regulering.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

glæder sig over Kommissionens forslag om en ændring af Schengengrænsekodeksen, både med hensyn til de foreslåede ensartede foranstaltninger, der har til formål at beskytte de eksterne grænser, samt de omdefinerede kriterier og proceduremæssige garantier i forbindelse med genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser og forlængelse heraf, navnlig da de anerkender betydningen af det grænseoverskridende samarbejde;

bifalder den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser, som blev vedtaget den 23. november 2021, og som sammen med En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) (6) for første gang behandler instrumentalisering;

er enig i, at der er behov for en mere velfungerende ramme for Schengenområdet, og i, at kontrollen ved de ydre grænser er i alle medlemsstaternes interesse. Udvalget anerkender, at en effektiv kontrol af EU's ydre grænser er en vigtig integreret del af en omfattende EU-politik om migration;

fremhæver, at den foreslåede definition af konceptet instrumentalisering i Schengengrænsekodeksen er alt for bred og uklar, hvilket giver plads til fejlfortolkninger, der potentielt kan føre til utilstrækkeligt begrundede fravigelser fra de minimumsstandarder, der garanteres af de fælles regler for international beskyttelse. Udvalget påpeger samtidig, at der i konsekvensanalysen, som ledsager forslaget, ikke ses på den instrumentalisering af irregulær migration, som kom til udtryk hen over sommeren ved landgrænsen til Belarus, dvs. efter at arbejdet med dokumentet var blevet afsluttet (7). Den ledsagende konsekvensanalyse er derfor ufuldstændig og bidrager ikke i tilstrækkelig grad til at sikre, at det efterfølgende forslag opfylder det tilsigtede mål i retningslinjerne om bedre regulering, nemlig realisering af alle fordele ved politikker med færrest mulige omkostninger under samtidig opretholdelse af principperne om nærhed og proportionalitet (8);

understreger, at supplerende og forebyggende politiske foranstaltninger også bør rettes mod de instrumentaliserede migranters oprindelseslande og mod de tredjelandsregeringer, som er ansvarlige for instrumentaliseringen, for at undgå, at man udelukkende straffer de mennesker, der bliver ofre for den slags handlinger. De instrumentaliserede migranters humanitære behov bør forblive en prioritet, mens sanktioner og andre restriktive foranstaltninger bør rettes mod dem, der er involveret i eller bidrager til de aktiviteter, som iværksættes af det regime, der står bag instrumentaliseringen, og som gør ulovlig passage af Unionens ydre grænser nemmere, mod de migrantsmuglere, som misbruger menneskerettighederne, og mod dem, der er involveret i menneskehandel;

påpeger, at instrumentaliseringsforordningen giver anledning til bekymring med hensyn til overholdelsen af proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 4, i TEU, ifølge hvilket indholdet og formen af Unionens handling ikke går videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. Forslaget risikerer at skabe mulighed for afvigelser fra EU's asyllovgivning og går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål om at stoppe tredjelandes instrumentalisering af migranter;

opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgribende omarbejdning af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet (instrumentaliseringsforordningen) (9) i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering og principper for god lovgivning og til at revidere forslaget om en ændret Schengengrænsekodeks i overensstemmelse dermed og med principperne om nærhed og proportionalitet i henhold til artikel 5 i TEU. Eftersom forslaget til instrumentaliseringsforordning er betinget af vedtagelsen af andre forslag inden for rammerne af den nye pagt om migration og asyl, og da det desuden ikke var ledsaget af en konsekvensanalyse, vil udvalget ikke foreslå anbefalede ændringer til ovennævnte forslag til forordning;

påpeger, at der — hvis man tillader, at enkelte medlemsstater fraviger en ensartet anvendelse af EU's asyllovgivning — er en risiko for, at instrumentaliseringsforordningen vil undergrave selve målet med den foreslåede nye pagt om migration og asyl om at opnå et sammenhængende, ensartet og integreret europæisk asylsystem, hvilket kun kan opfyldes i tilstrækkelig grad på EU-plan. Udvalget er navnlig stærkt skeptisk over for de foreslåede midlertidige foranstaltninger, da de ikke lever op til den beskyttelse, der er garanteret i EU's charter om grundlæggende rettigheder, mod tilbagesendelse og om effektiv adgang til en procedure for fastlæggelse af status, ret til asyl, ret til frihed, ret til effektiv retsbeskyttelse og ret til værdighed;

henviser til sin udtalelse om den nye pagt om migration og asyl (10) og sin modstand mod den unødvendige forlængelse af asylgrænseprocedurerne, som ville blive forlænget yderligere under den foreslåede instrumentaliseringsforordning, sammen med andre restriktioner, som gør det endnu vanskeligere at udøve retten til at søge om asyl;

10.

advarer derfor mod alt for vide muligheder for at anvende en fremskyndet grænseprocedure uden hensyntagen til andre personlige omstændigheder end særlige sundhedsspørgsmål. Udvalget advarer i den sammenhæng også mod, at medlemsstaterne får en alt for lang periode til at registrere en asylansøgning og give adgang til deres område, da det sandsynligvis vil føre til omfattende frihedsberøvelse, hvilket udgør ulovlig de facto-tilbageholdelse ved de ydre grænser;

11.

beklager ligeledes, at en fjernelse af den automatisk opsættende virkning af klager i forbindelse med nødproceduren for migrations- og asylforvaltning og en sænkning af modtagelsesstandarderne til det absolutte minimum, som i øvrigt ikke er nærmere defineret i forslaget, indebærer en risiko for, at man ikke tager hånd om asylansøgernes særlige behov;

12.

fremhæver, at der ikke er gjort fremskridt i Rådets forhandlinger om forslaget til Rådets afgørelse om midlertidige hasteforanstaltninger til fordel for Letland, Litauen og Polen, som den foreslåede instrumentaliseringsforordning afspejler, og påpeger, at medlemsstaterne allerede har fleksibilitet under den nuværende lovramme til at håndtere nye omstændigheder ved deres grænser;

13.

påpeger, at Den Russiske Føderations invasion af Ukraine i februar 2022 og den efterfølgende masseflugt af ukrainere og andre personer, der boede i landet, har vist betydningen af en effektiv og human forvaltning af EU's ydre grænser. Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn står over for en stor udfordring, der på den ene side handler om at opretholde sikkerheden ved grænsen, og på den anden side om at håndtere migrationen af hundredtusinder af mennesker, der har forladt Ukraine for at søge tilflugt i EU's medlemsstater. Den væbnede konflikt i Ukraine har også fremhævet, at det grænseoverskridende samarbejde ved EU's indre og ydre grænser har stor betydning, navnlig i forbindelse med ydelse af humanitær bistand;

14.

roser medlemsstaterne for at stå sammen og for at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse til fordel for alle ukrainske flygtninge og ikke afvige fra asyllovgivningens standarder, hvilket ville være tilfældet, hvis instrumentaliseringsforordningen fandt anvendelse. Udvalget understreger, at situationens kompleksitet kræver en koordineret tilgang, som respekterer menneskerettighederne og retten til asyl og sikrer en retfærdig ansvarsfordeling med de medlemsstater og regioner, som påvirkes mest af situationen. Udvalget er stolt over, at den aktuelle reaktion har været præget af solidaritet fra både regeringernes og borgernes side;

15.

er enig i, at kontrol ved de indre grænser altid bør være en sidste udvej, og understreger, at en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er til alvorlig skade for naboregioners mulighed for at samarbejde og har alvorlige konsekvenser for de regionale økonomier;

16.

understreger, at det grænseoverskridende samarbejde står i centrum for det europæiske integrationsprojekt og er en af Den Europæiske Unions største succeser. Det er ved grænserne, at borgerne oplever den europæiske integrations reelle fordele. Grænseoverskridende samarbejde styrker kontakten mellem indbyggerne i regionerne, fremmer udviklingen og forbedrer på direkte vis livskvaliteten i lokalsamfundene;

17.

påpeger, at covid-19-pandemien har været et af de største tilbageslag for det grænseoverskridende samarbejde i de seneste årtier, men at mange grænseregioner allerede før pandemien kæmpede med en lang række unikke regionale udfordringer i tilknytning til grænseoverskridende transport og konnektivitet samt bureaukratiske hindringer for borgere og virksomheder som de største hindringer i deres områder;

18.

glæder sig over at få bekræftet, at fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser ikke påvirker de kompetente myndigheders udøvelse af politimæssige eller andre offentlige beføjelser, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol;

19.

glæder sig over de strengere kriterier for den midlertidige genindførelse og forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, og navnlig kravet om at lade de sandsynlige konsekvenser for grænseregionernes funktion indgå i overvejelserne, under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem;

20.

mener imidlertid, at brugen af alternative foranstaltninger også bør indgå i kriterierne for genindførelse af grænsekontrollen og ikke kun i kriterierne for forlængelse af dem;

21.

anbefaler, at kontrollen ved de indre grænser bør være strengt begrænset til højst 24 måneder i alt;

22.

anbefaler, at en medlemsstats underretning om midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør indeholde en begrundelse for, hvorfor alternative foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige, og en redegørelse for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen;

23.

glæder sig over kravet om, at en genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen skal ledsages af afbødende foranstaltninger under særlig hensyntagen til grænseregionerne. Udvalget mener, at et sådant hensyn bør være baseret på en høring af den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, litra h);

24.

glæder sig over henvisningen til »kompetente myndigheder« som en anerkendelse af administrative enheders offentlige beføjelser på regionalt og lokalt plan;

25.

opfordrer til, at Kommissionen gennemfører omfattende høringer af relevante aktører, herunder på lokalt og regionalt plan, inden den foreslår delegerede retsakter under de nye Schengenregler;

26.

advarer mod den skønsmæssige anvendelse af ind- og udrejsekontrol, som reelt set ville udgøre en grænsekontrol ved de indre grænser;

27.

er derfor enig i, at nærhedsprincippet finder anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEU, og at Unionen handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling — Schengenområdets integritet og behovet for at sikre ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed — ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan;

28.

er enig i, at mens irregulære migrationsstrømme ikke i sig selv bør betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, kan de kræve yderligere foranstaltninger for at sikre Schengenområdets funktion;

29.

mener imidlertid ikke, at en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør medtages som en mulig begrundelse for enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrollen ved de indre grænser, da dette er i modstrid med forslagets målsætning og den korrekte anvendelse af nærhedsprincippet. Set i lyset af at en sådan situation vedrører bevægelser mellem medlemsstaterne, skal den, for at overholde nærhedsprincippet, håndteres på EU-plan som foreslået i artikel 28;

30.

anbefaler, at genindførelsen af grænsekontrol i en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, udelukkende bør høre under den specifikke mekanisme, der er foreslået i artikel 28, og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse;

31.

anbefaler, at overvågning og rapportering bør starte i rette tid, når kontrollen ved de indre grænser indføres, og ikke begrænses til en efterfølgende analyse og rapportering;

32.

glæder sig over høringsprocessen, der indføres i henhold til artikel 27a, og anmoder om, at de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), får mulighed for at fremsætte bemærkninger til underretninger fra medlemsstaterne, som direkte vedrører deres administrative enhed;

33.

påpeger, at den risikovurdering, som medlemsstaterne skal fremsende i tilfælde af en forlængelse af grænsekontrollen, bør omfatte resultaterne af høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

34.

anmoder Kommissionen om også at basere sin udtalelse om nødvendigheden og proportionaliteten af grænsekontrol på høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

35.

anmoder ligeledes Kommissionen om, at den ved udstedelsen af en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden, også baserer sin henstilling på høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

36.

anmoder om, at den efterfølgende analyse, som fremlægges som en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, inddrager holdningen hos de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), så det på den måde sikres, at der tages højde for grænseregionernes holdninger i alle faser;

37.

støtter til slut den planlagte udvidelse af Schengenområdet med Kroatien fra den 1. januar 2023. Desuden opfordrer RU til, at Schengenområdet udvides til at omfatte Bulgarien og Rumænien, forudsat at de gennemfører Schengenreglerne effektivt. Udvalget deler Kommissionens overbevisning som udtrykt i meddelelsen »En strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde« om, at »det, hvis alle tre lande tiltræder Schengen fuldt ud, vil øge sikkerheden i EU som helhed, da disse lande således vil være i stand til at gøre fuld brug af de tilgængelige værktøjer […]. Deres tiltrædelse er også altafgørende for en øget gensidig tillid i Schengenområdet« (11).

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(3) Overblik givet i Kommissionens meddelelse om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025, COM(2021) 171 final.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

(6) COM(2021) 591 final.

(7) SWD(2021) 463 final.

(8) SWD(2021) 305 final.

(9) COM(2021) 890 final.

(10) COR-2020-04843.

(11) COM(2021) 277 final.

30.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 498/154

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Direktivet om industrielle emissioner

(2022/C 498/16)

Ordfører:

Jean-Noël VERFAILLIE (FR/RE), borgmester i Marly

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald

COM(2022) 156 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

COM(2022) 157 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2022) 156 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(16)

Virkningen af det bidrag, direktiv 2010/75/EU yder til ressource- og energieffektivitet og den cirkulære økonomi i Unionen, bør styrkes under hensyntagen til »energieffektivitet først« som et vejledende princip i Unionens energipolitik. Godkendelserne bør derfor, hvor det er muligt, indeholde obligatoriske grænseværdier for miljøpræstationer for forbrugs- og ressourceeffektivitetsniveauer, herunder for anvendelse af vand, energi og genanvendte materialer, baseret på de niveauer for miljøpræstationer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT AEPL'er) som fastlagt i afgørelser om BAT-konklusion

(16)

Virkningen af det bidrag, direktiv 2010/75/EU yder til ressource- og energieffektivitet og den cirkulære økonomi i Unionen, bør styrkes under hensyntagen til »energieffektivitet først« som et vejledende princip i Unionens energipolitik. De kompetente myndigheder vil derfor, hvor det er muligt, fastlægge obligatoriske grænseværdier for miljøpræstationer for forbrugs- og ressourceeffektivitetsniveauer, herunder for anvendelse af vand, energi og genanvendte materialer, baseret på de niveauer for miljøpræstationer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT AEPL'er) som fastlagt i afgørelser om BAT-konklusion

Begrundelse

Teknisk ændring for at tilpasse betragtningen til de foreslåede ændringer af den relevante artikel.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(25)

For at nå Unionens mål om en ren, cirkulær og klimaneutral økonomi i 2050 er der behov for en gennemgribende omstilling af Unionens økonomi. I overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprogram bør driftsledere af anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, derfor pålægges at inkludere omstillingsplaner i deres miljøledelsessystemer. Sådanne omstillingsplaner vil også supplere kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) ved at tilvejebringe et middel til konkret gennemførelse af disse krav på anlægsniveau. Den første prioritet er omstillingen af de energiintensive aktiviteter, der er opført i bilag I. Driftslederne af energiintensive anlæg bør derfor have udarbejdet omstillingsplaner senest den 30. juni 2030. Driftsledere af anlæg, der udfører andre aktiviteter opført i bilag I, bør pålægges at udarbejde omstillingsplaner som led i revurderingen og ajourføringen af godkendelsen efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030. Omstillingsplanerne bør fortsat være vejledende dokumenter, der udarbejdes under driftsledernes ansvar, men det revisionsorgan, som driftslederne har indgået kontrakt med som led i deres miljøledelsessystemer, bør kontrollere, at de indeholder de minimumsoplysninger, der skal fastsættes af Kommissionen i en gennemførelsesretsakt, og driftslederne bør offentliggøre omstillingsplanerne.

(25)

For at nå Unionens mål om en ren, cirkulær og klimaneutral økonomi i 2050 er der behov for en gennemgribende omstilling af Unionens økonomi. I overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprogram bør driftsledere af anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, derfor pålægges at inkludere omstillingsplaner i deres miljøledelsessystemer. Sådanne omstillingsplaner vil også supplere kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) ved at tilvejebringe et middel til konkret gennemførelse af disse krav på anlægsniveau. Den første prioritet er omstillingen af de energiintensive aktiviteter, der er opført i bilag I. Driftslederne af energiintensive anlæg bør derfor have udarbejdet vejledende omstillingsplaner senest den 30. juni 2030. Driftsledere af anlæg, der udfører andre aktiviteter opført i bilag I, bør pålægges at udarbejde vejledende omstillingsplaner som led i revurderingen og ajourføringen af godkendelsen efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030.

Begrundelse

Teknisk ændring for at tilpasse betragtningen til de foreslåede ændringer af det relevante ændringsforslag.

Anbefalet ændring 3

Artikel 1, punkt 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5)	I artikel 5 tilføjes følgende som stk. 4:

5)	I artikel 5 tilføjes følgende som stk. 4:

»4. Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser, der udstedes i henhold til denne artikel, stilles gratis til rådighed på internettet og uden at begrænse adgangen til registrerede brugere. Desuden skal et resumé af hver tilladelse stilles til rådighed for offentligheden på samme vilkår. Sammenfatningen skal mindst indeholde følgende informationer:

a)	en oversigt over de vigtigste godkendelsesvilkår

a)	en oversigt over de vigtigste godkendelsesvilkår

b)	emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer

b)	emissionsgrænseværdier og grænseværdier for miljøpræstationer

c)	dispensationer i medfør af artikel 15, stk. 4

c)	dispensationer i medfør af artikel 15, stk. 4

d)	gældende BAT-konklusioner

d)	gældende BAT-konklusioner

e)	bestemmelser om revurdering og ajourføring af godkendelsen.

e)	bestemmelser om revurdering og ajourføring af godkendelsen.

f)	angivelse af den specifikke myndighed eller det specifikke organ, der har ansvaret for anmodninger om oplysninger og klager .

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at fastlægge det format, der skal anvendes til sammenfatningen omhandlet i andet afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.«

Begrundelse

Offentligheden bør informeres om det specifikke niveau, der er ansvarligt for forespørgsler og klager, for at undgå kontakt med det forkerte organ eller den forkerte myndighed, hvilket skaber en administrativ byrde for den offentlige forvaltning og gør det vanskeligere at modtage oplysninger.

Anbefalet ændring 4

Artikel 1, punkt 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

12)	Artikel 15 affattes således:

12)	Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Emissionsgrænseværdier, grænseværdier for miljøpræstationer samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger

[…]

3a. Den kompetente myndighed fastsætter grænseværdier for miljøpræstationer, der sikrer, at sådanne grænseværdier for præstationer under normale driftsvilkår ikke ligger over de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i de afgørelser om BAT-konklusionerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5.

3a. Den kompetente myndighed kan fastsætte grænseværdier for miljøpræstationer, der sikrer, at sådanne grænseværdier for præstationer under normale driftsvilkår ikke ligger over de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i de afgørelser om BAT-konklusionerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5.

[…]«

Begrundelse

Pligten til at fastsætte bindende præstationsværdier vil føre til inkonsekvente regler og underminere den industrielle omstilling. Dette krav bør overlades til de kompetente myndigheders skøn, efter at en omhyggelig vurdering har vist, at et sådant krav ikke vil føre til uoverensstemmelse mellem godkendelsesvilkårene andre steder.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1, punkt 18a

(Nyt punkt)

Artikel 25, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU

RU's ændringsforslag

18a)	Artikel 25, stk. 3, affattes således:

3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Med henblik herpå anses interessen hos enhver subnational offentlig myndighed, hvis område eller befolkning kan blive påvirket negativt, og overholdelse af ethvert krav i national ret for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

Sådanne organisationer eller myndigheder anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

Begrundelse

RU støtter offentlighedens deltagelse og lokalsamfundenes adgang til klage og domstolsprøvelse og glæder sig over de ændringer, der er foretaget i den henseende, samtidig med at udvalget foreslår, at det sikres, at de lokale og regionale myndigheder også har adgang til domstolsprøvelse i alle medlemsstater, og anmoder om fuld og rettidig information og offentlig deltagelse i alle procedurer.

Anbefalet ændring 6

Artikel 1, punkt 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

22)	Følgende artikel 27a til 27d indsættes:

22)	Følgende artikel 27a til 27d indsættes:

»[…]

Artikel 27d

Omstilling til en ren, cirkulær og klimaneutral industri

1. Medlemsstaterne kræver, at driftslederen senest den 30. juni 2030 inkluderer en omstillingsplan for hvert anlæg med en af de i bilag I, punkt 1, 2, 3, 4, 6.1a og 6.1, litra b), nævnte aktiviteter i sit miljøledelsessystem som omhandlet i artikel 14a. O mstillingsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan anlægget vil omstille sig i perioden 2030-2050 med henblik på at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050, ved brug af det i stk. 4 omhandlede format.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som driftslederen har indgået kontrakt med som led i sit miljøledelsessystem, senest den 31. december 2031 vurderer, om de i stk. 1, første afsnit, omhandlede omstillingsplaner opfylder kravene i gennemførelsesretsakten omhandlet i stk. 4.

1. Medlemsstaterne kræver, senest den 30. juni 2030 og som led i revurderingen af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, stk. 3, efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030, at driftslederen inkluderer en vejledende omstillingsplan for hvert anlæg , hvor der udøves en aktivitet, der figurerer i bilag I. Den vejledende o mstillingsplan skal indeholde oplysninger om, hvordan anlægget vil blive omstillet i perioden 2030-2050 med henblik på at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050, ved brug af det i stk. 4 omhandlede format.

2. Medlemsstaterne kræver, at driftslederen som led i revurderingen af godkendelsesvilkårene i henhold til artikel 21, stk. 3, efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner efter den 1. januar 2030, inkluderer en omstillingsplan for hvert anlæg med en af de i bilag I nævnte aktiviteter, som ikke er omhandlet i stk. 1, i sit miljøledelsessystem omhandlet i artikel 14a. Omstillingsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan anlægget vil omstille sig i perioden 2030-2050 med henblik på at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050, ved brug af det i stk. 4 omhandlede format.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det revisionsorgan, som driftslederen har indgået kontrakt med som led i sit miljøledelsessystem, vurderer, om de i stk. 2, første afsnit, omhandlede omstillingsplaner opfylder kravene i gennemførelsesretsakten omhandlet i stk. 4.

2. Driftslederen offentliggør resuméet af sin vejledende omstillingsplan.

3 . Driftslederen offentliggør sin omstillingsplan og resultaterne af den i stk. 1 og 2 omhandlede vurdering som led i offentliggørelsen af sit miljøledelsessystem .

3. Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2028 en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for omstillingsplanerne. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.«

4 . Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2028 en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for omstillingsplanerne. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 75, stk. 2.«

Begrundelse

Omstillingsplanens vejledende karakter forekommer hensigtsmæssig, da de tilstræbte mål er fremadrettede og afhænger af eksterne virkninger (f.eks. tilgængeligheden af vedvarende og lavenergivektorer) og for at undgå komplicerede tilladelsesprocedurer.

Anbefalet ændring 7

Artikel 1, punkt 31

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

31)	Artikel 79 affattes således:

31)	Artikel 79 affattes således:

»Artikel 79

Sanktioner

1. Uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive og forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

2. De i stk. 1 omhandlede sanktioner omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til den overtrædende juridiske persons omsætning eller fysiske persons indkomst. Bødernes størrelse beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de reelt fratager den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen. Bødernes størrelse forhøjes gradvist for gentagne overtrædelser. I tilfælde af en overtrædelse begået af en juridisk person udgør den maksimale størrelse af sådanne bøder mindst 8 % af driftslederens årlige omsætning i den pågældende medlemsstat .

3. Medlemsstaterne sikrer, at der ved de sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, tages behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:

a)	overtrædelsens karakter, grovhed, omfang og varighed

b)	overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

c)	den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.«

a)	overtrædelsens karakter, grovhed, omfang og varighed

b)	overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

c)	den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

4. Medlemsstaterne sikrer, at midler fra sanktioner først og fremmest anvendes til at udbedre eller kompensere for skader forvoldt i lokalsamfundene.

Såfremt anvendelsen af direktivet fører til omlægning eller lukning af økonomiske aktiviteter, skal der tages hensyn til de sociale konsekvenser for lokalsamfundene ved fastlæggelsen af sanktionen, og medlemsstaterne skal sikre, at midler fra sanktioner anvendes til at kompensere for sociale og økonomiske tab for lokalsamfundene i samråd med de lokale og regionale myndigheder.«

Begrundelse

Forureningens indvirkning på lokalsamfundene kan forårsage miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske skader, som kan være yderst problematiske, navnlig for et lille og/eller fattigt samfund. Sanktionerne skal tage hensyn hertil.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Generelle bemærkninger

minder om sit tilsagn om at fremskynde en retfærdig og ren omstilling mod en klimaneutral og cirkulær økonomi inden 2050, hvilket vil være gunstigt for EU, der ikke lader nogen EU-befolkning og EU-territorium i stikken. Udvalget støtter revisionen af direktivet om industrielle emissioner, som ikke blot vil bidrage til at forebygge forurening og holde den under kontrol for bedre at beskytte miljøet og menneskers sundhed, men også vil sigte mod at fremme innovation, belønne pionerer og bidrage til at skabe lige muligheder på EU-markedet;

mener, at direktivet om industrielle emissioner er en effektiv lovgivningsmæssig ramme, der allerede har bevist sin virkning med hensyn til at reducere industrielle emissioner af forurenende stoffer, og at det som sådan fortsat er egnet til den omstilling, som den europæiske industri skal gennemføre for at opfylde målene i den europæiske grønne pagt. Udvalget understreger, at synergierne mellem forebyggelsestilgangen i direktivet om industrielle emissioner og den markedsbaserede tilgang i emissionshandelssystemet (ETS) kan føre til en »win-win-win«-situation for operatører, klima og miljø;

støtter en videnskabeligt baseret tilgang, navnlig med henblik på at vurdere industrielle aktiviteters reelle indvirkning på den globale forurening;

påpeger, at en af de nuværende resterende mangler er, at direktivet om industrielle emissioner anvendes forskelligt i medlemsstaterne;

henleder opmærksomheden på den kontekst, hvori den foreslåede revision af direktivet om industrielle emissioner finder sted (energipriser, galoperende inflation, forstyrrelser i forsyningskæden), og advarer om den negative indvirkning, som en dårligt kalibreret reform af direktivet om industrielle emissioner vil få på Europas industrielle konkurrenceevne;

noterer sig i denne forbindelse de forbehold, som Udvalget for Evaluering af Lovgivning gav udtryk for i sin rapport om konsekvensanalysen af revisionen af direktivet om industrielle emissioner (1), navnlig den manglende klarhed i denne tekst om visse konsekvenser af revisionen for industriens konkurrenceevne (risiko for udflytning og substitution med produkter fra tredjelande, der anvender mindre restriktive regler og navnlig reglerne for nyligt inkluderede aktiviteter) samt konsekvenserne af medtagelsen af kvæg for landområderne og priserne for forbrugerne;

opfordrer medlovgiverne til at gøre gennemførelsen af direktivet om industrielle emissioner mere kohærent og til at tage hensyn til omkostningerne og udfordringerne ved omstillingen inden for rammerne af EU's handelspolitik for at undgå illoyal konkurrence fra tredjelande;

minder i denne forbindelse om, at industriområder, der er omfattet af direktivet om industrielle emissioner, også i vid udstrækning er omfattet af dekarboniseringsbestemmelser og -ordninger. Udvalget opfordrer derfor til, at direktivet om industrielle emissioner ikke griber ind i disse særligt effektive håndhævelsesværktøjer, som allerede anvendes af industrien, for at undgå manglende kohærens og fremme dekarboniseringsindsatsen på den mest omkostningseffektive måde.

Sikre effektiviteten af direktivet om industrielle emissioner

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det generelle princip om at informere offentligheden og behovet for ikke at begrænse udbredelsen af relevante oplysninger bør ses i forhold til webstedernes sikkerhed, forretningshemmeligheder og forebyggelse af ondsindede handlinger;

10.

bekræfter, at opretholdelsen af direktivets centrale principper og integrerede tilgang bidrager til en vellykket industriel omstilling;

11.

støtter således bevarelsen af definitionerne af bedste tilgængelige teknik (BAT) og Sevilla-processen (udarbejdelse af referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik eller BREF-dokumenter);

12.

tager forbehold med hensyn til den nuværende affattelse af artikel 15, stk. 3, nemlig at fastsætte emissionsgrænseværdier på de strengeste niveauer som nævnt i BAT-konklusionerne;

13.

sætter spørgsmålstegn ved ordlyden af artikel 15, stk. 3a, om de miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med BAT. Dette krav bør overlades til de kompetente myndigheders skøn, efter at en omhyggelig vurdering har vist, at et sådant krav ikke vil føre til uoverensstemmelse mellem godkendelsesvilkårene andre steder;

14.

støtter kraftigt princippet om, at forureneren betaler, er enig med Den Europæiske Revisionsret i, at princippet om, at forureneren betaler, bør præciseres, og støtter en styrkelse af bestemmelserne om sanktioner og erstatning. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og tage hensyn til virksomhedernes fulde ejerskabsstruktur for at sikre, at de pålægges de ansvarlige parter;

15.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal håndtere de miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af forurening. Midler fra sanktioner og godtgørelser bør også anvendes til at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at håndtere konsekvenserne af disse virkninger;

16.

støtter oprettelsen af en portal for industrielle emissioner. Opfordrer imidlertid til, at der gøres en indsats for at begrænse den ekstra administrative byrde for de lokale og regionale myndigheder.

Anvendelsesområde

17.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at enhver udvidelse til nye sektorer skal analyseres nøje, herunder gennem en cost-benefit-analyse, der bl.a. tager hensyn til de foranstaltninger og politiske rammer, der er indført for at håndtere dem;

18.

støtter udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til andre sektorer såsom oksekødssektoren. Udvalget er imidlertid bekymret over de administrative byrder og omkostninger og foreslår at iværksætte foranstaltninger til økonomisk støtte for virksomheder og lokal-, og regionalsamfund i løbet af omstillingen, samtidig med at der tages højde for den sociale indvirkning på mindre anlæg og opfordrer medlovgiverne til ikke at begrænse sig til kriteriet om tærskler for opdræt alene;

19.

opfordrer til en mere tilbundsgående vurdering af den potentielle medtagelse af akvakultur i direktivet, samtidig med, at der tages højde for fordele og ulemper for miljøet og klimaet gennem en evaluering af den administrative byrde og omkostningerne for virksomhederne og ved navnlig at tage den sociale indvirkning i lokalsamfundene i betragtning, hvor akvakultur udgør en stor del af den lokale økonomi;

20.

advarer om, at en for omfattende udvidelse gennem artikel 74, som giver mulighed for et bredere anvendelsesområde ved hjælp af delegerede retsakter, kan bringe hele processen med dybdegående dataindsamling i fare, påvirke Sevilla-processens funktion og langsommeliggøre udstedelsen af tilladelser.

Støtte til innovation

21.

Det Europæiske Regionsudvalg deler ambitionen om at tilskynde til forskning og innovation inden for mere miljøeffektive teknologier med henblik på at opfylde ambitionerne i den grønne pagt;

22.

glæder sig over oprettelsen af innovationscentret for industriel omstilling og emissioner (INCITE), som kan blive et aktiv for EU's innovation. Udvalget anmoder imidlertid om, at INCITE ikke gentager BREF-revisionsprocessen;

23.

minder om, at innovation også finder sted på lokalt og regionalt plan, og at de lokale og regionale myndigheder bør inddrages blandt de offentlige institutioner, der er involveret i aktiviteterne i forbindelse med det nye INCITE;

24.

bemærker viljen til at kombinere præstationsniveauer med nye teknikker. Udvalget mener, at der er risiko for at bremse den effektive gennemførelse af disse nye teknikker, hvis de grænseværdier, der indgår i tilladelserne, ikke kan opnås med 100 % sikkerhed;

25.

glæder sig over de langsigtede omstillingsplaner. Udvalget henleder imidlertid opmærksomheden på det faktum, at disse planer bør være vejledende og udarbejdet i virksomheden og ikke på driftsstedet, og at deres offentliggørelse ikke må afsløre forretningshemmeligheder;

26.

anerkender, at de foreslåede foranstaltninger i deres nuværende form ikke synes at rejse tvivl om, hvorvidt de er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, på grund af den grænseoverskridende karakter af forurening fra agroindustrielle anlæg og behovet for lige konkurrencevilkår på det indre marked. Der synes ikke at være nogen generel tvivl om de foreslåede foranstaltningers overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på grund af miljø- og klimakrisernes hastende karakter.

Bruxelles, den 12. oktober 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(1) SEC(2022) 169.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 498

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 30. december 2022

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	RU's 151. plenarforsamling, 11.10.2022-12.10.2022
2022/C 498/01	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om regionernes og byernes tilstand i Den Europæiske Union	1
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	RU's 151. plenarforsamling, 11.10.2022-12.10.2022
2022/C 498/02	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — På vej mod en makroregional strategi for Middelhavsområdet	6
2022/C 498/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's byers og regioners rolle i genopbygningen af Ukraine	12
2022/C 498/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den nye EU-ramme for mobilitet i byer	17
2022/C 498/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — RU's rolle i styrkelsen af det subnationale klimadiplomati forud for COP27 og COP28	24
2022/C 498/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mod en strukturel inddragelse af byer og regioner i UNFCCC COP27	30
2022/C 498/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Retfærdig og bæredygtig omstilling i forbindelse med kul- og energiintensive regioner	36
2022/C 498/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Digital samhørighed	39
2022/C 498/09	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den 8. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed	45
2022/C 498/10	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Pathways to School Success	51

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	RU's 151. plenarforsamling, 11.10.2022-12.10.2022
2022/C 498/11	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Beskyttelse af geografiske betegnelser for industri og håndværk i Den Europæiske Union (revideret)	57
2022/C 498/12	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)	68
2022/C 498/13	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Energipakke om gas, brint og metanemissioner	83
2022/C 498/14	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lovpakke om europæiske mikrochips til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere	94
2022/C 498/15	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revideret forvaltning af Schengenområdet	114
2022/C 498/16	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Direktivet om industrielle emissioner	154