1.

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap fra december 2006 fremmer tiltag, der gør det muligt for personer med handicap at deltage på lige fod med andre i sportsaktiviteter, og opfordrer de stater, der er part i konventionen, til at træffe passende foranstaltninger for at tilbyde sådanne muligheder.

2.

I Europa-Kommissionens hvidbog om idræt fra juli 2007 opfordres der til at udnytte sportens potentiale for social inklusion, integration og lige muligheder, og medlemsstaterne og sportsorganisationerne opfordres til at tilpasse sportsinfrastrukturen til behovene hos personer med handicap.

3.

I Rådets konklusioner fra juni 2018 om fremme af EU’s fælles værdier gennem sport understreges, at alle mennesker frit bør kunne dyrke sport og føle sig som en del af samfundet, og de forskellige sektorer, der er knyttet til sport, kan gøre deres bedste for at fremme integration og sikre lige muligheder for at deltage i sport og undgå forskelsbehandling og social udstødelse.

4.

I de vigtigste resultater i rapporten fra december 2018 til Europa-Kommissionen med titlen »Mapping on Access to Sport for people with Disabilities« nævnes godt helbred, personlig udvikling og social trivsel som fordele ved deltagelse i sport for personer med handicap.

5.

Rådets konklusioner fra juni 2019 om adgangen til sport for personer med handicap understreger, at personer med handicap er i større fare for at havne i en socioøkonomisk vanskelig situation, og opfordrer medlemsstaterne til »at træffe foranstaltninger til at sikre, at personer med og uden handicap kan få adgang til sportsinfrastruktur for at overvære sportsarrangementer, træne eller deltage i sport«.

6.

SHARE-initiativets rapport fra Europa-Kommissionen fra februar 2020 med titlen »Contribution of sport to regional development through Cohesion Policy 2021-2027« insisterer på infrastrukturel og fysisk kvalitetsudvikling af sportsinfrastrukturer som drivkræfter for byfornyelse, beskæftigelsesmultiplikator og social inklusion.

7.

Rådets resolution fra december 2020 om EU-arbejdsplanen for sport for perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2024 indeholder som et vejledende mål kendskab til det vigtige bidrag, som sport kan yde til Europas socialt og miljømæssigt bæredygtige vækst.

8.

Rådets konklusioner fra juni 2021 om sportsinnovation anerkender, at innovative sportsinfrastrukturer og processerne for bygning og vedligeholdelse heraf bl.a. kan skabe bedre og sikrere betingelser for sport og fysisk aktivitet, samtidig med at de er mere bæredygtige, miljøvenlige, tilgængelige og energieffektive.

9.

Europarådets reviderede europæiske sportscharter fra oktober 2021 opfordrer til økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig adfærd samt til ansvarlig udøvelse af indendørs og udendørs sportsaktiviteter. Ejere af sportsinfrastruktur opfordres til at handle proaktivt for at identificere virkningerne og konsekvenserne af deres anlæg, undgå potentielle skader på naturen og om nødvendigt træffe mod- og beskyttelsesforanstaltninger mod sådanne risici.

10.

Rådets konklusioner fra december 2021 om livslang fysisk aktivitet understreger, at »sårbare grupper (1) i alle aldersgrupper ofte [...] ikke [er] tilstrækkeligt fysisk aktive på grund af færre muligheder og begrænset adgang«.

11.

Rådets konklusioner fra april 2022 om »sport og fysisk aktivitet – en lovende løftestang for adfærdsændring til gavn for bæredygtig udvikling« fremhæver betydningen af at minimere »den negative indvirkning af alle former for idrætsaktiviteter på biodiversiteten, miljøet og dynamikken i den igangværende klimaændringsproces« og behovet for »at sikre, at sportssektoren yder sit bidrag til Den Europæiske Unions klima- og miljømål som fastsat i den europæiske grønne pagt«,

12.

Sportsinfrastruktur som et sted til at udøve sport og fysiske aktiviteter kan bidrage til at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’er) (2) på forskellige områder. Disse omfatter mål for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

13.

Sport og sportsinfrastruktur påvirker og påvirkes også af klimaændringerne. Virkningerne af klimaændringer kan føre til skader på bygninger og anden sportsinfrastruktur som følge af fænomener såsom voldsomme storme eller oversvømmelser, skader på sportsbaner forårsaget af ekstreme vejrforhold, kysterosion eller mangel på sne som resultat af stigende temperaturer i forbindelse med den globale opvarmning. Det fører til et fald i antallet af steder, hvor sportsudøvelse kan finde sted (3), og en begrænset tilgængelighed af den resterende sportsinfrastruktur.

14.

Opførelse, renovering, vedligeholdelse og anvendelse af sportsinfrastruktur har også en negativ indvirkning på miljøet og klimaet, da det direkte eller indirekte genererer drivhusgasemissioner i hele dens livscyklus (4). Sportsinfrastrukturens overordnede bæredygtighed kan påvirkes mest af planlægning (5).

15.

Planlægningsprocessen for bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur, det være sig i forbindelse med opførelse af ny infrastruktur, renovering af eksisterende infrastruktur eller drift og vedligeholdelse heraf, bør primært afspejle metoder til at maksimere dens kapacitet og energieffektivitet, herunder begrebet »aktivt design« (6), uhindret adgang og genbrug eller genanvendelse af materialer og udstyr. Infrastruktur til flere formål med anvendelse året rundt, navnlig udendørs sportsinfrastruktur, genanvendelse af forladte erhvervsområder og omdannelse af eksisterende ikkesportsinfrastruktur til sportsinfrastruktur, bør foretrækkes.

16.

Da kun 12 % af de materialer, der anvendes i byggeriet i EU, i øjeblikket genanvendes (7), er der behov for støtte til genbrug af materialer. Eftersom sportsinfrastruktur er en stor forbruger af energi og andre ressourcer, bidrager indførelsen af moderne, yderst energieffektive løsninger til sportsinfrastruktur ikke blot til bevarelse af ressourcer, men den kan også føre til økonomiske besparelser som en potentiel positiv bivirkning.

17.

Den nuværende energikrise, der bl.a. er udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, udgør betydelige og alvorlige udfordringer for sportsinfrastruktur. Stigende energipriser kompromitterer sportsinfrastrukturens drift og mulighederne og betingelserne for udøvelse af sport og fysisk aktivitet. Det fremhæver endvidere betydningen af bæredygtige, energieffektive løsninger og praksisser i forbindelse med sportsinfrastruktur.

18.

I betragtning af omkostningerne ved opførelse og renovering af sportsinfrastruktur kan finansiering fra flere kilder støtte moderniseringen heraf, navnlig med hensyn til miljømæssig bæredygtighed og beskyttelse af ressourcer. Tilgængelige midler gennem EU-programmer – navnlig EFRU, ESF+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten – kan bidrage til opførelse eller renovering af sportsinfrastruktur og samtidig opfylde deres mål om »et grønnere, kulstoffattigt Europa«.

19.

Adgangen til sportsinfrastruktur er en afgørende faktor for at sikre lige og inklusiv adgang til fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet og sport kan føre til en lang række fordele for enkeltpersoner, lokalsamfund og samfundet som helhed ved at bidrage til deltagernes fysiske færdigheder, trivsel, mentale og fysiske sundhed og evne til at udvikle sociale færdigheder og ved at forbedre menneskers rolle i samfundet. Fysisk aktivitet og sport er ikke kun til gavn for den enkelte, men også for samfundet som helhed (8).

20.

Ikkediskriminerende adgang til sportsinfrastruktur og udøvelse af fysisk aktivitet og sport er en grundlæggende rettighed uanset handicap, alder, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, sprog, religion, politiske eller andre anskuelser, national eller social oprindelse, formueforhold eller ethvert andet grundlag.

21.

Forekomsten af tilgængelig sportsinfrastruktur kan bidrage til udviklingen af parasport på lokalt, nationalt og internationalt plan.

22.

Adgangen til sportsinfrastruktur kan undertiden være begrænset for sportsudøvere, trænere, fans og andre personer, så denne kun kan anvendes uden hjælp fra en tredjepart. Dette bør afhjælpes ved hjælp af relevante politikker og kriterier: Tilgængelighedspolitikker og -kriterier skal udformes af interessenter, der er involveret i processen, såsom lokale, regionale og nationale offentlige myndigheder samt sportsbevægelsen og personer med handicap og deres repræsentative organisationer for at sikre, at alle personer med handicap har lige muligheder og lige adgang til at deltage i samfundet og økonomien (9).

23.

Sportsinfrastrukturens placering spiller en afgørende rolle med hensyn til tilgængelighed. Manglende sportsinfrastruktur og information om mulighederne for at dyrke sport udgør hindringer for sportsudøvelse (10). Mennesker i visse landdistrikter, øområder eller fjerntliggende områder såsom regionerne i EU’s yderste periferi kan have færre muligheder for at dyrke sport på grund af den begrænsede sportsinfrastruktur, som de har til rådighed. Det kan også være tilfældet i meget tætbefolkede byområder på grund af ventelister og manglende kapacitet i sportsinfrastrukturen som følge af manglende plads til at opbygge ny infrastruktur. Placeringen bør planlægges på grundlag af samfundets behov og efterspørgsel, et steds egnethed og dets tilgængelighed ved hjælp af offentlig transport eller aktive former for mobilitet (f.eks. gang eller cykling), som kan bidrage positivt til sundhed og miljø,

24.

I lyset af de ambitiøse mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt og FN’s SDG’er, er det nødvendigt at sikre, at sport og sportsinfrastruktur bidrager til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, social interaktion og inklusion. For at nå disse mål er der behov for tværsektorielt samarbejde og høring af relevante interessenter såsom personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer samt for, at alle relevante interessenter gør en fælles indsats og påtager sig et fælles ansvar i forbindelse med planlægning, opførelse, renovering, vedligeholdelse og anvendelse af sportsinfrastruktur.

25.

Et centralt mål med hensyn til at forbedre sportsinfrastrukturens bæredygtighed er at reducere den negative indvirkning på miljøet og biodiversiteten i alle faser af dens livscyklus og tilpasse placeringen af sportsinfrastruktur til klimatrusler.

26.

Som følge af behovet for at modernisere sportsinfrastruktur og gennemføre bæredygtige energieffektive lavemissionsløsninger og tilgængelighedsforanstaltninger er det nødvendigt at identificere kilder til finansiering af opførelse og renovering af bæredygtig sportsinfrastruktur. Fremme af fordelene ved at gennemføre bæredygtige løsninger kan skabe motivation og momentum for forandring; disse fordele fremhæves ofte i forbindelse med værtskabet for store sportsbegivenheder. Finansiering fra flere kilder, herunder anvendelse af eksisterende EU-midler, kan være en effektiv måde at bidrage til disse mål på.

27.

Sikring af adgang til sportsinfrastruktur er afgørende for inklusion af personer med handicap og forskellig baggrund, forskellig etnisk oprindelse og forskelligt køn samt personer med en anden seksuel orientering, et andet sprog, en anden religion, forskellige politiske eller andre anskuelser samt en anden national eller social oprindelse og kan også skabe en følelse af fællesskab.

28.

Det er vigtigt at muliggøre uhindret adgang til sportsinfrastruktur og deltagelse i sport og fysiske aktiviteter, navnlig for personer med handicap eller andre dårligt stillede grupper, således at så mange som muligt kan nyde godt af fordelene ved sport;

29.

at støtte lige adgang for alle borgere til bæredygtig, æstetisk og inklusiv sportsinfrastruktur til gavn for sportsaktiviteter og også lokalsamfund og samfundet som nævnt i kerneværdierne i Kommissionens initiativ vedrørende det nye europæiske Bauhaus (11)

30.

at overveje at fastlægge politiske rammer, retningslinjer, køreplaner og incitamenter for at sikre, at private og offentlige sportsinfrastrukturer bliver mere bæredygtige og tilgængelige for alle

31.

at medtage parametre (12) for passende fysisk og sensorisk adgang til sportsinfrastruktur i politikker med henblik på at udforme sportsinfrastruktur, der giver uhindret adgang til sport for borgere med specifikke fysiske tilgængelighedskrav

32.

at overveje at udvikle systemer med miljøkriterier med henblik på overvågning af klimaets indvirkning på sportsinfrastruktur i løbet af dens livscyklus, samtidig med at der tages hensyn til omfanget af hver enkelt sportsinfrastruktur

33.

at sigte mod at medtage miljø- og tilgængelighedskriterier som positive kriterier for adgang til offentlig finansiering af planlægning, opførelse og renovering af sportsinfrastruktur og støtte foranstaltninger med henblik på energieffektive løsninger samt anvendelse og genbrug af eksisterende infrastruktur, ressourcer og løsninger inden for den cirkulære økonomi for at begrænse anvendelsen af nye materialer og øge genanvendelsen heraf i økonomien

34.

at fremme samarbejdet mellem relevante interessenter på sportsområdet og offentlige myndigheder, herunder forvaltningsmyndighederne for decentraliserede EU-midler, for at støtte opførelsen og renoveringen af sportsinfrastruktur og undersøge mulighederne for medfinansiering heraf

35.

at bidrage til kortlægningen af sportsinfrastruktur, navnlig ved at støtte udviklingen og anvendelsen af databaser med statistikker over sportsinfrastruktur (f.eks. via en onlineplatform) og bygningspas til sportsinfrastruktur med henblik på at indsamle oplysninger om eksisterende sportsinfrastruktur i medlemsstaterne og dens karakteristika for at støtte planlægningen og placeringen af sportsinfrastruktur og maksimere anvendelsen heraf

36.

at bidrage til indførelsen af krisestyringsordninger vedrørende sportsinfrastruktur for at forhindre, at der opstår operationelle begrænsninger som følge af uventede begivenheder såsom covid-19-pandemien, naturkatastrofer eller energikriser, og til gennemførelsen af sikkerheds- og sikringsretningslinjer for at beskytte alle sportsinfrastrukturens brugere eller besøgende

37.

at støtte identifikation og fjernelse af hindringer for adgang til sportsinfrastruktur og fremme ikkediskriminerende adgang for alle uanset handicap, alder, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, sprog, religion, politiske eller andre anskuelser eller national eller social oprindelse og udveksle bedste praksis med andre medlemsstater om bæredygtige foranstaltninger;

38.

at fremme udveksling af viden og bedste praksis, idet nye aspekter af traditionel planlægning såsom omdannelse og genbrug af forladte erhvervsområder og eksisterende bygninger i sportsinfrastruktur undersøges, at fremme innovationsforskning for at støtte gennemførelsen af bæredygtige løsninger i hele sportsinfrastrukturens livscyklus gennem Erasmus+-programmet og fortsat at støtte eksisterende initiativer såsom ekspertgruppen om grøn sport eller SHARE-initiativet

39.

at støtte udvekslingen af bedste praksis og fremme initiativer vedrørende inklusion og lige muligheder i forbindelse med adgang til sportsinfrastruktur

40.

at lette undersøgelsen af muligheder for at anvende EU-midler til bæredygtig sportsinfrastruktur regelmæssigt at underrette medlemsstaterne og relevante interessenter om potentielle muligheder for EU-finansiering af bæredygtig sportsinfrastruktur med henblik på at lette opførelsen og renoveringen og forbedre tilgængeligheden heraf

41.

at tage hensyn til Europarådets arbejde med udvikling af sportsdatabaser og -registre i medlemsstaterne sammen med andre relevante aktører gennem udveksling af bedste praksis og viden og deling af data, herunder data om miljøpåvirkning, anvendelse, størrelse og tilgængelighed, i sine initiativer og forslag, bl.a. i ekspertgruppen om grøn sport

42.

at tage hensyn til lige adgang til sportsinfrastruktur i overensstemmelse med artikel 9 og 30 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) (13) og FN’s SDG’er;

43.

at tage hensyn til bæredygtighedskriterier (14), herunder de forventede omkostninger i hele livscyklussen, i forbindelse med opførelse, renovering, vedligeholdelse og anvendelse af sportsinfrastruktur, idet dens forskellige former respekteres, samt samfundets og miljøets behov og de enkelte steders krav

44.

hvor det er muligt, at foretage en miljøkonsekvensvurdering for at vurdere indvirkningen af opførelse, renovering og drift af sportsinfrastruktur på miljøet

45.

hvor det er muligt, at overveje at genbruge eksisterende infrastruktur og ressourcer og anvende løsninger inden for den cirkulære økonomi for at begrænse anvendelsen af nye materialer og øge genanvendelsen heraf i økonomien

46.

at udnytte sportsinfrastrukturens potentiale og dens multifunktionelle karakteristika til at maksimere anvendelsen heraf til sport og også til gavn for lokalsamfundene

47.

at fremme uhindret adgang til sportsinfrastruktur via forskellige transportformer i samarbejde med offentlige myndigheder, f.eks. offentlig transport eller aktive former for mobilitet (f.eks. gang eller cykling)

48.

at fremme bæredygtige og korte forsyningskæder og bæredygtige kriterier i forbindelse med udbud for de kontrahenter, der skal opføre, renovere og vedligeholde sportsinfrastruktur

49.

at sikre, at de universelle menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder for alle, der er berørt af opførelsen og renoveringen af sportsinfrastrukturer, respekteres

50.

at beskytte mennesker, fauna og flora og jordbunden i nærheden af sportsinfrastrukturers byggepladser

51.

at overveje at integrere ressource- og affaldshåndteringssystemer for at mindske forbruget af vand, energi og andre ressourcer, fremme et bæredygtigt og ansvarligt forbrug og reducere udgifterne at uddanne brugere, personale og besøgende i ansvarlig anvendelse af sportsinfrastruktur for at forlænge dens levetid og skåne naturressourcer at fremme fordelene ved de gennemførte bæredygtighedsforanstaltninger og forbindelsen mellem ressourcebesparelser og mindskelse af sportsinfrastrukturens indvirkning på miljøet

52.

at bidrage til indførelsen af krisestyringsordninger vedrørende sportsinfrastruktur for at forhindre, at der opstår operationelle begrænsninger som følge af uventede begivenheder såsom covid-19-pandemien, naturkatastrofer eller energikriser, og til gennemførelsen af sikkerheds- og sikringsretningslinjer for at garantere sikkerheden for alle sportsinfrastrukturens besøgende

53.

at handle ansvarligt i forbindelse med anvendelse af sportsinfrastruktur og begivenhedsrelateret infrastruktur under tilrettelæggelsen af indendørs og udendørs sportsbegivenheder ved så vidt muligt at undgå eller genoprette miljøforstyrrelser

54.

at lette adgangen til sportsinfrastruktur for personer med handicap og følge relevante nationale og internationale retningslinjer og henstillinger

55.

hvor det er relevant, aktivt at anvende og bidrage til sportsdatabaser for at tilvejebringe og indhente relevante data om sportsinfrastrukturens karakteristika og placering.

i.

opdateret regelmæssigt efter forslag fra EFSA’s administrerende direktør, idet der er taget hensyn til ændringer eller nye forslag til udpegelse fra medlemsstaterne (i henhold til artikel 2, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2230/2004 (2)), og

ii.

offentliggjort på EFSA’s websted, hvor den seneste opdaterede fortegnelse over kompetente organisationer offentliggøres.

i.

den seneste ændring af fortegnelsen over kompetente organisationer udfærdiget af EFSA’s bestyrelse den 15. december 2022 –

https://www.efsa.europa.eu/en/events/93rd-management-board-web-meeting, og

ii.

den opdaterede fortegnelse over kompetente organisationer – http://www.efsa.europa.eu/en/partnersnetworks/scorg.

—

veterinærlægemidler (inden for ovennævnte lovgivnings anvendelsesområde), som markedsføres i Nordirland, skal overholde de lovkrav, som er fastsat i EU-retten

—

veterinærlægemidler, der markedsføres i Nordirland, skal være omfattet af en gyldig markedsføringstilladelse udstedt af Kommissionen (en EU-dækkende tilladelse) eller af de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland, og indehaveren heraf skal være etableret i Unionen eller i Nordirland

—

flytning af veterinærlægemidler fra andre dele af Det Forenede Kongerige end Nordirland til Nordirland eller til Unionen udgør en import som defineret i gældende EU-ret

—

flytning af veterinærlægemidler fra Unionen eller Nordirland til andre dele af Det Forenede Kongerige end Nordirland eller andet tredjeland udgør en eksport som defineret i gældende EU-ret

—

markedsføringstilladelser, der er udstedt af britiske myndigheder, er i princippet ikke gyldige i Unionen, men kun i Nordirland, hvis de vedtages i overensstemmelse med gældende EU-ret (jf. artikel 7, stk. 3, i protokollen om Irland/Nordirland)

—

de nødvendige foranstaltninger, som skal udføres i EU med hensyn til forsyning med veterinærlægemidler (f.eks. batchtest) for at muliggøre markedsføring af lægemidler i overensstemmelse med EU-retten, skal finde sted i Unionen eller Nordirland, og kun sådanne handlinger, som kan foretages i tredjelande, må finde sted i andre dele af Det Forenede Kongerige end Nordirland.

a)

Identificere de veterinærlægemidler, for hvilke forsyningerne ville været truet på deres respektive områder, hvis den praksis, der er omhandlet i »Meddelelse fra Kommissionen — Anvendelse af de gældende EU-bestemmelser på lægemiddelområdet på markeder, der historisk set er afhængige af forsyning med lægemidler fra eller gennem andre dele af Det Forenede Kongerige end Nordirland« ikke finder anvendelse.

Listen over de pågældende veterinærlægemidler skal indsendes til Kommissionen i det format, der er fastsat i punkt 4, senest den 28. februar 2023.

b)

Give oplysninger om de foranstaltninger, der vil blive truffet af de berørte operatører og/eller de kompetente myndigheder, herunder tidsfristerne for gennemførelsen heraf, for at sikre, at forsyningerne af de veterinærlægemidler, der er omhandlet i litra a), er i overensstemmelse med de gældende EU-bestemmelser for veterinærlægemidler og bestemmelserne i protokollen om Irland/Nordirland.

Disse oplysninger skal indsendes til Kommissionen i det format, der er fastsat i punkt 4, senest den 30. september 2023.

c)

Forelægge Kommissionen statusrapporter om gennemførelsen af foranstaltningerne i litra b) senest den 31. januar 2024 og derefter hver tredje måned.

Kommissionen vil regelmæssigt overvåge fremskridtene sammen med de kompetente myndigheder i Cypern, Irland, Malta og Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland og samarbejde med de relevante interessenter.

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2223 (3) om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indføres den interne funktion som kontrolansvarlig for processuelle garantier ("den kontrolansvarlige") med henblik på at beskytte og overholde processuelle garantier og grundlæggende rettigheder. Den kontrolansvarlige skal behandle klager vedrørende OLAF's overholdelse af de processuelle garantier og klager over tilsidesættelser af de regler, der finder anvendelse på OLAF-undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og krænkelse af grundlæggende rettigheder.

(2)

I henhold til artikel 9b, nr. 11), i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 skal den kontrolansvarlige efter høring af OLAF's overvågningsudvalg vedtage gennemførelsesbestemmelser med henblik på behandlingen af klager (4).

(3)

OLAF's overvågningsudvalg blev hørt den 29. september 2022.