27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/2

P9_TA(2022)0222

2021-rapport om Tyrkiet

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Tyrkiet (2021/2250(INI))

(2022/C 493/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021 om EU's udvidelsespolitik (COM(2021)0644) og til den ledsagende 2021-rapport om Tyrkiet (SWD(2021)0290),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (1),

—

der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005 og til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU — som for alle tiltrædelseslandes vedkommende — afhænger af, at landet fuldt ud opfylder Københavnskriterierne, og til nødvendigheden af, at Tyrkiet normaliserer sine forbindelser til alle EU-medlemsstater inklusive Republikken Cypern,

—

der henviser til den erklæring, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater udstedte den 21. september 2005 i kølvandet på Tyrkiets erklæring ved dets undertegnelse af Ankaraprotokollen den 29. juli 2005, herunder den præmis, at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet skal normalisere sine forbindelser med alle medlemsstater og i fuldt omfang gennemføre tillægsprotokollen til Ankaraaftalen i forhold til alle medlemsstater ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed for varer inklusive begrænsninger for transportmidler uden forbehold eller forskelsbehandling,

—	der henviser til erklæringerne fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 og 29. november 2015,

—	der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (2) (tilbagetagelsesaftalen EU-Tyrkiet),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 26. juni 2018, 18. juni 2019 og 14. december 2021 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen, til Rådets konklusioner af 15. juli og 14. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav, til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, 1.-2. og 15.-16. oktober 2020 og 24. juni 2021, til alle andre relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd, til erklæringen fra EU's udenrigsministre af 15. maj 2020 og de vigtigste resultater af deres videokonference af 14. august 2020 om situationen i det østlige Middelhavsområde, til resultatet af det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre i Gymnich den 27.-28. august 2020 og til erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 25. marts 2021 om det østlige Middelhavsområde,

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1894 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav (3), som forlænget ved Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1657 af 6. november 2020 (4) og Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1966 af 11. november 2021 (5),

—	der henviser til Tyrkiets medlemskab af Europarådet og NATO,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2021 om femte årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2021)0255),

—	der henviser til skrivelse af 25. februar 2021 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om begrænsning af NGO-aktiviteter og foreningsfrihed i terrorbekæmpelsens navn og til skrivelsen af 17. juni 2021 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om menneskerettighederne for LGBTI-personer,

—

der henviser til de relevante resolutioner fra Europarådets Ministerkomité, herunder de foreløbige resolutioner af 2. februar 2022 og af 2. december 2021 om fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Kavala mod Tyrkiet, den foreløbige resolution af 2. december 2021 om fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Selahattin Demirtaș mod Tyrkiet (nr. 2), den foreløbige resolution af 16. september 2021 om fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Cypern mod Tyrkiet og resolutionen af 17. oktober 2007, den foreløbige resolution af 9. marts 2009 og de ni efterfølgende afgørelser om fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Ülke mod Tyrkiet,

—

der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvori det hedder, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, og dermed til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme,

—

der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Cypern, herunder resolution 186 (1964) af 4. marts 1964, som bekræfter Republikken Cyperns suverænitet, resolution 550 (1984) af 11. maj 1984 om løsrivelsesforanstaltninger i Cypern og resolution 789 (1992) af 25. november 1992, hvori alle parter i det cypriotiske spørgsmål indtrængende opfordres til at forpligte sig til de tillidsskabende foranstaltninger, der er fastsat i resolutionen, hvori det fastslås, at forsøg på at befolke nogen som helst del af Varosha med andre mennesker end dens indbyggere er utilladelige, og opfordrer til, at dette område overføres til De Forenede Nationers administration,

—	der henviser til lov nr. 7262 af december 2020 om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben, som sætter terrorbekæmpelsesforanstaltninger ind som våben mod civilsamfundet,

—	der henviser til betænkning af 6. januar 2021 fra Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling om restriktioner for ngo-aktiviteter i Europarådets medlemsstater,

—	der henviser til UNESCO's erklæring af 10. juli 2020 vedrørende Hagia Sophia i Istanbul,

—	der henviser til det internationale pressefrihedsindeks for 2022, der er offentliggjort af Journalister uden Grænser, og som placerer Tyrkiet som nr. 149 ud af 180 lande, til Amnesty Internationals rapport 2020/21 og til Human Rights Watch World Report 2022,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet (6), af 8. juli 2021 om undertrykkelsen af oppositionen i Tyrkiet, navnlig Folkets Demokratiske Parti (HDP) (7), af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger (8), af 26. november 2020 om optrapning af spændingerne i Varosha efter Tyrkiets ulovlige handlinger og det presserende behov for genoptagelse af forhandlingerne (9), af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab (10), af 7. oktober 2021 om gennemførelsesrapporten om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (11) og af 24. november 2021 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2021 for regnskabsåret 2021 — Humanitær støtte til flygtninge i Tyrkiet (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0149/2022),

der henviser til, at Tyrkiet som kandidatland til tiltrædelse af EU er en vigtig partner i forhold til økonomien og en vigtig nabo og strategisk partner for EU på væsentlige områder af fælles interesse såsom handel, migration, folkesundhed, klima, den grønne omstilling, sikkerhed og terrorbekæmpelse;

der henviser til, at Tyrkiets økonomiske integration med EU fortsat var betydelig i 2020, idet landet udgjorde EU's sjettestørste handelspartner, mens EU fortsat er Tyrkiets langt største handelspartner og dets største kilde til direkte udenlandske investeringer; der henviser til, at Tyrkiet i øjeblikket oplever økonomiske og finansielle vanskeligheder, som forværrer pandemiens økonomiske konsekvenser;

der henviser til, at arbejdet med EU's sikkerhedsdimension er skredet frem for nylig og har fået struktur og substans, og til, at Tyrkiet er en yderst værdifuld partner som NATO-allieret og en strategisk partner, der indtager en central placering i Europa og spiller en afgørende geostrategisk rolle i Sortehavets sikkerhedsarkitektur og navnlig i sikkerheden i Ukraine, som står over for russisk aggression; der påpeger, at Tyrkiet har udvist modvilje og stillet politiske betingelser for at byde Finland og Sverige velkommen i NATO; der fremhæver vigtigheden af, at alle NATO-allierede under de aktuelle alvorlige omstændigheder udviser fremsyn og hurtigt ratificerer Finlands og Sveriges tiltrædelsesprotokoller;

der henviser til, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med næsten 4 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, og der henviser til, at EU-finansiering til disse samfund har vist sin værdi med hensyn til at bistå Tyrkiet med hurtigt at reagere på flygtningenes og deres værtssamfunds humanitære og udviklingsmæssige behov;

der henviser til, at Det Europæiske Råd efter de skridt, der blev taget i retning af en nedtrapning af spændingerne mellem EU og Tyrkiet samt mellem Tyrkiet og visse EU-medlemsstater i det østlige Middelhavsområde, tilbød at fremme en mere positiv dynamik i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, forudsat at dette fortsat blev mødt med konstruktive bestræbelser; der henviser til, at Det Europæiske Råd navnlig gav udtryk for, at det var rede til at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde på en række områder af fælles interesse, forudsat at nedtrapningen af de seneste spændinger mellem EU og Tyrkiet, navnlig i forbindelse med situationen i det østlige Middelhavsområde, opretholdes, og at Tyrkiet engagerer sig konstruktivt og opfylder de betingelser, der er fastsat i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, navnlig om gode naboskabsforbindelser og respekt for menneskerettighederne og folkeretten;

der henviser til, at et kandidatland forudsætter en vilje til gradvist at nærme sig og tilpasse sig EU-retten i alle aspekter, herunder værdier, interesser, standarder og politikker, til at respektere og opretholde Københavnskriterierne, til at tilpasse sig EU's politikker og mål og til at forfølge og opretholde gode naboskabsforbindelser med EU og alle dets medlemsstater uden forskelsbehandling; der henviser til, at en analyse af EU's rapporter i de seneste år viser, at Tyrkiet fortsat ligger langt fra EU's værdier og normative rammer, en kløft, der faktisk vokser på grundlæggende områder såsom respekt for folkeretten, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, individuelle frihedsrettigheder, borgerlige rettigheder og ytringsfrihed samt gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde; der henviser til, at forbindelserne mellem det tyrkiske civilsamfund og de prodemokratiske kræfter og EU fortsat er stærke, eftersom EU er dybt engageret i at yde støtte til tyrkiske borgere og organisationer, der fremmer europæiske normer og værdier;

der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i det seneste år i gennemsnit har været stabile, idet forstærket samarbejde og dialog om en række spørgsmål har eksisteret side om side med regelmæssige konflikter og spændinger; der henviser til, at denne beslutning afspejler denne situation ved, at den positive udvikling hilses velkommen, og der peges på yderligere potentiale i forholdet, samtidig med at det påpeges, at der fortsat er problemer, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, brud på Københavnkriterierne, overtrædelser af folkeretten eller konstante provokationer imod Republikken Cypern; der henviser til, at hvis denne beslutning skal sikre en korrekt vurdering af Tyrkiets fremskridt eller manglende fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet som kernen i tiltrædelsesprocessen, er det vigtigt at beskrive de konkrete mekanismer til udhuling af frihedsrettighederne, som tilsammen fører til disse generelle tilbageskridt med hensyn til europæiske standarder; der henviser til, at en sådan tilgang indebærer, at man ikke bare nøjes med at udarbejde en lang liste over borgere og grupper, der lider som følge af disse beslutninger, med henblik på faktisk at identificere de aktører og organer under de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for denne bekymrende situation inden for deres særlige indsatsområde; der henviser til, at kritikken skal målrettes og ikke være generisk;

Generel vurdering og den seneste udvikling

gentager sin bekymring over den vedvarende kløft mellem EU og Tyrkiet med hensyn til værdier og standarder og over den fortsatte mangel på politisk vilje til at gennemføre de nødvendige reformer for navnlig at imødegå de alvorlige bekymringer over retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der fortsat indvirker negativt på tiltrædelsesprocessen, til trods for Tyrkiets gentagne erklæringer om målet med tiltrædelse af EU; understreger, at der har været en konstant tilbagegang med hensyn til Tyrkiets forpligtelser i forbindelse med tiltrædelsesprocessen i de seneste to år; mener, at Parlamentet uden klare og betydelige fremskridt på dette område ikke kan forestille sig en genoptagelse af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som reelt har stået stille siden 2018; minder om, at tiltrædelsesprocessen er og fortsat vil være en meritbaseret proces, der udelukkende afhænger af det enkelte lands objektive fremskridt;

bemærker, at på trods af en lille forbedring i de samlede forbindelser mellem EU og Tyrkiet i det seneste år og navnlig i de seneste måneder, hvor Tyrkiets regering har indtaget en mere samarbejdsorienteret holdning, har øget samarbejde og dialog om en række spørgsmål eksisteret side om side med regelmæssige konflikter, og forbindelserne med EU's nabomedlemsstater, navnlig Grækenland og Republikken Cypern, har fortsat været udfordrende; udtrykker håb om, at de nuværende vanskeligheder kan overvindes og erstattes af en mere vedholdende og virkelig positiv dynamik; glæder sig over dialogen på højt plan mellem EU og Tyrkiet om klimaændringer af 16. september 2021 og over, at Tyrkiet har udarbejdet sin egen grønne pagt, har indført ambitiøse nationale klimapolitikker og ratificeret Parisaftalen den 6. oktober 2021; glæder sig over dialogen på højt plan om migration og sikkerhed af 12. oktober 2021, som fokuserede på at styrke samarbejdet om migrationsstyring, bekæmpelse af menneskehandel og organiseret kriminalitet og forebyggelse af terrorangreb; glæder sig over dialogen på højt plan om folkesundhed af 1. december 2021, hvor drøftelserne fokuserede på øget samarbejde om grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder på kort sigt i kampen mod covid-19-pandemien; roser i denne forbindelse den gensidige anerkendelse af covid-19-certifikater i august 2021;

bemærker, at selv om tiltrædelsesforhandlingerne fortsat er i stå, har Tyrkiet ajourført sin nationale handlingsplan for tiltrædelse af EU, så den dækker årene 2021-2023; noterer sig endvidere de fremskridt, som Tyrkiet har gjort med hensyn til en tættere tilpasning til gældende EU-ret på områder som konkurrencelovgivning, landets nationale kvalifikationssystem og det europæiske forskningsrum samt Tyrkiets bedre resultater inden for Horisont 2020 som følge heraf;

gentager sin faste overbevisning om, at Tyrkiet er et land af strategisk relevans i politisk, økonomisk og udenrigspolitisk henseende, en partner, der er afgørende for stabiliteten i regionen som helhed, og en vigtig allieret, som EU ønsker at genoprette forbindelserne med på grundlag af dialog, respekt og gensidig tillid; glæder sig i denne forbindelse over de seneste udtalelser, som de tyrkiske myndigheder har givet udtryk for på højeste niveau, om den tyrkiske regerings fornyede engagement på vejen mod EU, men opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at omsætte deres ord til handling og demonstrere dette engagement med specifikke fakta og beslutninger; mener, at dialogen med de tyrkiske myndigheder og modparter på alle niveauer, hvis forholdene tillader det, bør styrkes yderligere som et middel til at bidrage til at genopbygge tilliden og mindske muligheden for fremtidige konfrontationer i overensstemmelse med Det Europæiske Råds holdning til at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at genindføre den suspenderede politiske dialog på højt plan og sektordialoger på højt plan om økonomi, energi og transport samt Associeringsrådet EU-Tyrkiet i forbindelse med forbedringer af situationen for de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet;

udtrykker sin dybe bekymring over den nuværende økonomiske situation i Tyrkiet, som gennem valutadevaluering, den kraftigt stigende inflation og de konstant stigende leveomkostninger presser et stadig voksende antal mennesker ud i nød og fattigdom; bemærker, at selv om den nuværende situation har udviklet sig over en årrække, blev den til en valutakrise i december 2021, hvilket forværrede de eksisterende pandemirelaterede konsekvenser for økonomien; er bekymret over præsidentens indgreb og den deraf følgende mangel på tillid til angiveligt uafhængige organer såsom centralbanken og det tyrkiske statistiske institut (TÜIK); bemærker i denne forbindelse, at begge institutioners operationelle uafhængighed er et centralt kriterium for tiltrædelse af EU; fremhæver endvidere, at Tyrkiets dårlige resultater med hensyn til respekt for retsstatsprincippet også har en alvorlig indvirkning på landets omdømme, og at manglen på retssikkerhed i alvorlig grad kan påvirke landets evne til at tiltrække udenlandske investeringer; mener, at et stærkere og tættere forhold til EU ville bidrage til at afhjælpe nogle af problemerne og bidrage til at forbedre den tyrkiske befolknings levestandard;

bemærker, at Den Finansielle Aktionsgruppe i oktober 2021 tilføjede Tyrkiet til listen over jurisdiktioner, der anses for at være ude af stand til at bekæmpe hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og finansiering af spredning; udtrykker håb om, at Tyrkiet hurtigt kan påvise de nødvendige fremskridt med hensyn til at forbedre gennemførelsen af de relevante foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT);

udtrykker sin vilje til at styrke og uddybe den gensidige viden og forståelse mellem samfundene i Tyrkiet og EU-medlemsstaterne ved at fremme kulturel vækst og sociokulturel udveksling og bekæmpe alle forekomster af sociale, religiøse, etniske eller kulturelle fordomme; vil fortsat være fuldt engageret i at støtte Tyrkiets uafhængige civilsamfund, uanset hvilke omstændigheder og rammer for forbindelser, fremtiden måtte bringe;

Retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

beklager den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, herunder tilbageskridt med hensyn til de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet; mener, at den nuværende undertrykkende styreform, hvis hovedsøjler er misbrug af den retlige ramme — navnlig gennem anklager for terrorisme og indskrænkning af ytringsfriheden — og retsvæsenets manglende uafhængighed, er en bevidst, kompromisløs og systematisk statslig politik, der er udviklet for at undertrykke alle kritiske aktiviteter, enten direkte eller gennem en afskrækkende virkning; er forfærdet over, at de tyrkiske statslige myndigheder for at føre denne politik er rede til åbenlyst og vedvarende at tilsidesætte deres internationale og nationale retlige forpligtelser, såsom dem, der følger af Tyrkiets medlemskab af Europarådet;

fastholder, at det afgørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er centralt for tiltrædelsesprocessen, ikke kan adskilles eller isoleres fra de overordnede forbindelser med EU og fortsat er den største hindring for fremskridt på enhver positiv dagsorden, der kan tilbydes Tyrkiet og som også bør være betinget af fuld respekt for folkeretten og det grundlæggende princip om gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde;

10.

opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i overensstemmelse med artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention, en ubetinget forpligtelse, der følger af Tyrkiets medlemskab af Europarådet og er nedfældet i Tyrkiets forfatning; fordømmer på det kraftigste den nylige dom fra den 13. domstol for grove straffesager i Istanbul, hvorved Osman Kavala blev idømt en skærpet livstidsdom efter mere end fire et halvt års uretfærdig, ulovlig og uretmæssig tilbageholdelse; mener, at Kavala er blevet dømt for uberettigede anklager med det formål at bringe ham til tavshed og afskrække kritiske røster i Tyrkiet; gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder om at handle i overensstemmelse med deres internationale og nationale forpligtelser og rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i denne sag og omgående løslade Kavala; fordømmer og beklager de fortsatte bestræbelser på og forsøg på at forlænge Kavalas fængsling gennem en række komplekse juridiske undvigelsestaktikker, herunder sammenlægning og adskillelse af sagsakter og konstante uregelmæssigheder; er forfærdet over, at den skærpede livstidsdom, som domstolen har afsagt, er baseret på artikel 312 i den tyrkiske straffelov (forsøg på at vælte regeringen med magt og vold), selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol specifikt har afvist denne anklage i sine afgørelser; glæder sig over de gentagne afgørelser truffet af Europarådets Ministerkomité med krav om løsladelse af Kavala, som kulminerede i dens historiske indledning af traktatbrudsprocedurer mod Tyrkiet gennem midlertidige resolutioner i december 2021 og februar 2022 vedrørende landets afvisning af at efterleve Menneskerettighedsdomstolens endelige dom; bemærker, at traktatbrudsprocedurerne fremhæver alvoren af Tyrkiets overtrædelser af landets forpligtelser som medlem af Europarådet og som EU-kandidatland;

11.

gentager, at det kraftigt fordømmer og beklager, at Tyrkiet ved et præsidentdekret har trukket sig ud af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), en beslutning, der er særlig foruroligende i betragtning af det fortsat store antal kvindedrab og andre former for vold i landet, hvilket er et stort tilbageskridt i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder i landet; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at omgøre denne uforståelige beslutning, som er en åbenlys krænkelse af grundlæggende europæiske værdier og vil indgå i evalueringen af Tyrkiets tiltrædelsesproces; opfordrer i denne forbindelse de tyrkiske myndigheder til at føre en nultolerancepolitik og til at forebygge og bekæmpe vold mod alle kvinder og piger, til at støtte de overlevende og til at drage gerningsmændene til ansvar ved i mellemtiden fuldt ud at gennemføre den tyrkiske lov nr. 6284 om beskyttelse af familien og forebyggelse af vold mod kvinder og alle de foranstaltninger, der er identificeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis; er dybt bekymret over anklageskriftet fra kontoret for intellektuel og industriel kriminalitet under anklagemyndigheden i Istanbul, som søger at lukke We Will Stop femicides-platformen (KCDP), som er en af de største og mest fremtrædende kvinderettighedsgrupper i Tyrkiet, der bekæmper kønsbaseret vold, og anklager den for at krænke den offentlige sædelighed;

12.

bemærker betydningen af at opretholde forsamlings- og demonstrationsfriheden i Tyrkiet, som er nedfældet i landets forfatning og udgør en positiv forpligtelse som følge af landets status som part i den europæiske menneskerettighedskonvention; beklager de alvorlige tilbageskridt med hensyn til forsamlings- og demonstrationsfriheden, som i stigende grad er under pres i lyset af provinsguvernørernes rutinemæssige brug og udvidelse af forbud mod protester og demonstrationer, den overdrevne magtanvendelse mod fredelige demonstranter og journalister på baggrund af den generelle straffrihed for retshåndhævelsespersonale og de administrative bøder og retsforfølgelser, demonstranter er blevet udsat for på grundlag af anklager om terrorrelaterede aktiviteter; er især bekymret over det forbud, som guvernøren for provinsen Van har indført, og som har været gældende i mere end fem år i Van; beklager de tyrkiske politistyrkers angreb på journalister ved offentlige protester, herunder i henhold til direktivet fra april 2021 fra chefen for Tyrkiets generaldirektorat for sikkerhed (EGM), der pålægger de tyrkiske politistyrker at forhindre presseoptagelser af protester og demonstrationer, hvilket efterfølgende blev suspenderet af statsrådet; gentager sin opfordring til myndighederne om at frafalde anklagerne mod de studerende på Boğaziçi Universitet, der retsforfølges for at udøve deres ret til fredelig forsamling, og fremhæver betydningen af at sikre universiteternes akademiske frihed og autonomi; er i denne forbindelse bekymret over den nylige beslutning om at fjerne tre valgte dekaner fra Boğaziçi University, hvis nuværende rektor blev udnævnt ved præsidentdekret i august 2021; glæder sig over erklæringen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 4. februar 2021, som mindede om, at covid-19-pandemien ikke kan anvendes som et middel til at bringe kritiske røster til tavshed, og fordømte højtstående embedsmænds hadefulde tale mod LGBTI-studerende; fordømmer på det kraftigste politiets voldsomme fremfærd ved den nylige 9. Pride-parade ved Boğaziçi Universitet, hvor studerende på ulovlig vis blev udsat for unødvendig magtanvendelse, og mange deltagere blev anholdt;

13.

gentager sin alvorlige bekymring over de uforholdsmæssige og vilkårlige foranstaltninger, der begrænser ytringsfriheden; noterer sig det yderligere fald i antallet af fængslede journalister i Tyrkiet og stigningen i antallet af frifindelser i sager mod journalister, der for nylig blev konstateret; kræver løsladelse og frifindelse af alle journalister, forfattere, mediemedarbejdere og brugere af sociale medier, som fortsat tilbageholdes ulovligt alene for at udøve deres erhverv og borgerlige rettigheder; glæder sig over statsrådets nylige afgørelser om at standse gennemførelsen af visse artikler i Press Card Regulations og politicirkulæret, som havde forbudt audiovisuelle optagelser ved offentlige demonstrationer; udtrykker i mellemtiden alvorlig bekymring over de fortsatte vilkårlige anholdelser af journalister, mediemedarbejdere og brugere af sociale medier, den systematiske brug af uklare terrorhandlinger for at bringe dem til tavshed, de øgede restriktioner og censur, der pålægges sociale medieplatforme, og praksissen med at efterforske og retsforfølge personer på grundlag af anklager såsom angiveligt manglende respekt for islamiske værdier; er især forfærdet over det grove misbrug af artikel 299 i den tyrkiske straffelov om fornærmelse af præsidenten, som kan medføre en fængselsstraf på mellem et og fire år; finder det helt ude af proportioner, at der siden 2014, det første år af præsident Erdoğans embedsperiode, er blevet indledt mere end 160 000 efterforskninger, og at der er anlagt mere end 35 500 sager, og at der er afsagt mere end 12 800 domme for at fornærme præsidenten; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at ændre loven om fornærmelse af præsidenten i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser og til at følge Venedigkommissionens henstillinger med henblik på at bringe den tyrkiske lovgivning om dette spørgsmål i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention; er navnlig forfærdet over sagen om journalisten Sedef Kabaş, som for nylig er blevet idømt to år og fire måneders fængsel af den 36. straffedomstol i Istanbul for angiveligt at have »fornærmet præsidenten« i en direkte udsendelse på TELE1 TV den 14. januar 2022; beklager den behandling, hun er blevet udsat for, siden hun blev arresteret under en razzia ved midnat den 22. januar 2022, efter at højtstående embedsmænd offentligt havde rettet angreb mod hende, og hun havde tilbragt 49 dage i varetægtsfængsling, og fordømmer det forhold, at anklageskriftet fra anklagemyndigheden i Istanbul krævede op til 12 år og 10 måneders fængsel for forskellige lovovertrædelser; mener, at denne sag er et klart eksempel på misbrug af artikel 299, som har til formål at få enhver journalist eller borger, der kunne finde på at udtrykke kritik af præsidenten eller regeringen, til at dæmpe sig ned; udtrykker bekymring over præsidentcirkulæret om presse- og radio-/tv-virksomhed, der blev offentliggjort den 28. januar 2022, da det kan medføre ulovlige begrænsninger af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; er bekymret over, at Tyrkiet af alle Europarådets medlemmer havde de fleste domme vedrørende krænkelser af ytringsfriheden ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2021, og beklager, at Tyrkiet stadig er blandt de lande, hvor pressefriheden er mest under angreb;

14.

hævder, at den fortsatte retsforfølgelse, censur og chikane af journalister og uafhængige medier fortsat giver anledning til bekymring i Tyrkiet og skal løses hurtigst muligt, da det undergraver det tyrkiske samfunds demokratiske nerve; er desuden bekymret over angrebene på journalister og opponenter i Den Europæiske Union; opfordrer formanden for det tyrkiske øverste radio- og tv-råd (RTÜK) til at afstå fra overdreven pålæggelse af bøder og sendeforbud, der begrænser tyrkiske journalisters og radio- og tv-selskabers legitime ytringsfrihed; er bekymret over RTÜK's trussel om at blokere de internationale medier Deutsche Welle, Euronews og Voice of America, hvis de ikke ansøger om sendetilladelser, som ville gøre det muligt for vagthund at føre tilsyn med deres indhold; opfordrer RTÜK til at ophøre med sine diskriminerende straffeforanstaltninger over for uafhængige radio- og tv-selskaber; beklager, at der er voksende økonomisk indflydelse på regeringens vegne, herunder manglende gennemsigtighed omkring fordelingen af offentlige midler (reklame, offentlige udbud), hvilket gør det muligt for regeringen at udøve næsten fuldstændig kontrol med massemedierne; er bekymret over spredningen af statslig propaganda fra statslige og regeringsvenlige medier; opfordrer formanden for Pressereklameagenturet (BİK) til at sikre, at forbud mod offentlig reklame ikke tjener til at undertrykke uafhængige medierapporter, som det var tilfældet med dagbladet Evrensel, et historisk lavpunkt i Tyrkiets pressehistorie; opfordrer direktøren for kommunikation kommunikationsdirektøren under den tyrkiske præsident til at sikre, at ansøgninger om pressekort behandles hurtigt, og til at sætte en stopper for brugen af strafferetlige klager og krigerisk retorik mod journalister; opfordrer det tyrkiske parlament til at følge op på den tyrkiske forfatningsdomstols dom fra januar 2022, der kræver, at artikel 9 i internetloven omformuleres for at beskytte ytrings- og pressefriheden; er især foruroliget over sagen om den tyrkisk-cypriotiske journalist Ali Kişmir, som for nylig fik forbud mod at rejse ind i Tyrkiet og er anklaget for at have udtrykt kritik mod Ankara;

15.

noterer sig Tyrkiets vedtagelse i 2021 af den fjerde og femte retspakke, som, selv om den går i den rigtige retning, er et beskedent skridt og ikke løser de største problemer; hævder imidlertid, at de nuværende problemer ikke kun skyldes problematisk lovgivning, men ofte skyldes manglende politisk vilje til at gennemføre eksisterende passende bestemmelser; er fortsat bekymret over den fortsatte udhuling af retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed i Tyrkiet kombineret med den neddæmpende virkning af de masseafskedigelser, som regeringen har foretaget i de seneste år, samt offentlige udtalelser fra ledere om igangværende retssager, som underminerer retsvæsenets uafhængighed, upartiskhed og generelle kapacitet til at tilvejebringe effektive retsmidler i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne; bemærker i denne forbindelse med beklagelse, at retsreformerne ikke afhjælper disse grundlæggende mangler; understreger, at dette er et område, der giver anledning til største bekymring, da det udgør hjørnestenen i et velfungerende demokratisk system, der tjener og gavner befolkningen; noterer sig udnævnelsen til den tyrkiske forfatningsdomstol i januar 2021 af en dommer, der kun havde tjent 20 dage ved kassationsdomstolen og tidligere havde fungeret som chefanklager i Istanbul, hvor han var involveret i de kontroversielle sager mod Osman Kavala, demonstranterne i Gezi-parken og journalisterne Can Dündar og Erdem Gül; påpeger, at dommer- og anklagerådet (HSK) er det vigtigste element, der giver anledning til bekymring med hensyn til retsvæsenets manglende uafhængighed; gentager sin opfordring til, at der tages fat på manglerne i strukturen og processen for udnævnelse af medlemmer til dette råd med henblik på at sikre dets uafhængighed og sætte en stopper for dets arbitrære afgørelser; fordømmer på det kraftigste afskedigelserne og de tvungne fjernelser af et stort antal tyrkiske dommere og anklagere; minder om, at afskedigelser og udnævnelser inden for retsvæsenet bør være underlagt streng kontrol, at det skal være forbudt for regeringen at blande sig i eller forsøge at udøve indflydelse på domstolenes arbejde, og at udnævnelsen af dommere skal overholde principperne om uafhængighed og upartiskhed; er forfærdet over rapportering af et handlingsmønster med forfølgelse af advokater, der repræsenterer personer, som er anklaget for terrorisme, hvor advokater er blevet retsforfulgt for den samme forbrydelse, som deres klient er anklaget for, eller en relateret forbrydelse i en forbindelse, hvor det udgjorde en klar hindring for at udøve retten til en retfærdig rettergang og adgang til domstolsprøvelse; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at garantere advokaters uafhængige arbejde og til at løslade alle, der er blevet ulovligt tilbageholdt blot for at udføre deres juridiske opgaver; bemærker med dyb bekymring, at undtagelsestilstandens indvirkning på demokratiet og de grundlæggende rettigheder fortsat mærkes kraftigt på trods af, at den formelt blev ophævet i juli 2018, og stadig påvirker mange mennesker blandt de mere end 152 000 tjenestemænd, herunder lærere, læger, akademikere (for fred), advokater, dommere og anklagere, som blev afskediget arbitrært og fik permanent forbud mod at arbejde i den offentlige sektor eller endog inden for deres erhverv som helhed; fremhæver, at mange af disse afskedigelser fortsat har katastrofale konsekvenser for de afskedigede og deres familier, herunder en varig stigmatisering socialt og fagligt; er stærkt i tvivl om, hvorvidt undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden er egnet som et internt retsmiddel, da den mangler uafhængighed og upartiskhed; noterer sig, at den arbitrære annullering af pas, trods visse mindre forbedringer, fortsat udgør en markant krænkelse af retten til at færdes frit;

16.

udtrykker bekymring over det stadig større antal ansøgninger, der indgives til forfatningsdomstolen vedrørende krænkelser af forfatningsmæssige rettigheder og manglen på ændringer, når sådanne krænkelser afsløres; noterer sig de seneste udtalelser fra præsidenten for forfatningsdomstolen, hvori det anerkendes, at over 73 % af de mere end 66 000 ansøgninger, der blev modtaget i 2021, vedrørte retten til en retfærdig rettergang og beskriver situationen som »alvorlig«; sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af ændringerne af domstolens procedureregler, der gør det muligt at udsætte afgørelser med et år;

17.

bemærker, at de tyrkiske myndigheder i marts 2021 vedtog en ny handlingsplan for menneskerettigheder, som i princippet hilses velkommen; bemærker imidlertid, at en række underliggende spørgsmål ikke behandles, og at regeringens engagement vil blive målt på, i hvilket omfang planen føres ud i livet og reformerne gennemføres for at sikre, at den anvendes på alle borgere uden forskelsbehandling; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at intensivere deres bestræbelser på effektivt at tackle den alvorlige situation for kurdere, armeniere og assyrere og navnlig bolig- og uddannelsessituationen for romasamfundet, som fortsat står over for forholdsvis højere niveauer af fattigdom, arbejdsløshed, forskelsbehandling og udstødelse;

18.

Opfordrer til fuld gennemførelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme og de midlertidige resolutioner fra Europarådets Ministerkomité vedrørende nægtelse af samvittighedsgrunde; noterer sig i denne forbindelse den handlingsplan, som de tyrkiske myndigheder har forelagt Ministerkomitéen, og opfordrer dem til at udvikle yderligere foranstaltninger til gennem den nødvendige lovgivning at sikre en retfærdig og tilgængelig udøvelse af retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde; udtrykker bekymring over det stigende antal ansøgninger til forfatningsdomstolen vedrørende nægtelse af samvittighedsgrunde siden den første ansøgning, som har været under behandling uden nogen væsentlig kommunikation med ansøgerne, blev indgivet i 2017; opfordrer indtrængende til, at der foretages de nødvendige lovændringer for at standse cyklussen med retsforfølgelse og straf samt fjerne alle de begrænsninger, der berører militærpersoner af samvittighedsgrunde;

19.

opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fremme positive og effektive reformer inden for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ved at gøre det muligt for religiøse samfund at opnå status som juridisk person og uddannelsesrettigheder og ved at anvende Venedigkommissionens henstillinger om religiøse samfunds status og alle relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådets resolutioner, herunder om den græskortodokse befolkning på øerne Gökçeada (Imbros) og Bozcaada (Tenedos); opfordrer den tyrkiske regering til at optrappe de igangværende bestræbelser i forbindelse med bl.a. offentlig anerkendelse af alevitisk identitet og juridisk status og finansiering af cemevleri (alevitiske bedehuse) i overensstemmelse med de relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om obligatorisk religions- og etikundervisning og alevitiske bedehuse; opfodrer de tyrkiske myndigheder til fuldt ud at respektere den historiske og kulturelle karakter af kulturelle og religiøse monumenter og symboler, især dem, der er blevet klassificeret som UNESCO-verdensarvssteder; bemærker med bekymring den seneste udvikling med hensyn til det historiske kloster Panagía Soumelá, som er opført på UNESCO's liste over steder, der foreslås klassificeret som verdenskulturarv; understreger behovet for at fjerne restriktionerne for uddannelse, udnævnelse og efterfølgelse af gejstlige, at genåbne Halki-præsteseminariet, som har været lukket siden 1971, og for at fjerne alle hindringer for, at det kan fungere problemløst; gentager sin opfordring til Tyrkiet til at respektere betydningen af det Økumeniske Patriarkat for ortodokse kristne over hele verden og anerkende det som en juridisk person, og den offentlige brug af den kirkelige titel »økumenisk patriark«; beklager, at der stadig skal offentliggøres nye valgregler for ikkemuslimske stiftelser, efter at disse blev annulleret i 2013, hvilket har skabt alvorlige problemer med administrationen af disse stiftelser, eftersom der ikke kan afholdes valg; bemærker med bekymring, at der fortsat rapporteres om hadefuld tale og hadforbrydelser mod religiøse mindretal, navnlig alevitter, kristne og jøder, og at efterforskningen fortsat er ineffektiv; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til effektivt at retsforfølge lovovertræderne og til at beskytte alle religiøse mindretal ordentligt;

20.

beklager det vedvarende retlige og administrative pres fra den tyrkiske regerings side på civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister, akademikere, fagforeningsfolk, etniske og religiøse mindretal og mange tyrkiske borgere og det stadigt mindre råderum til at operere frit i Tyrkiet; fordømmer den vilkårlige lukning af civilsamfundsorganisationer, herunder fremtrædende NGO'er på menneskerettighedsområdet og medieforetagender; opfordrer Tyrkiet til at betragte kritikere eller anderledestænkende, herunder menneskerettighedsforkæmpere, advokater, akademikere og journalister, som værdifulde bidragydere til den sociale dialog snarere end destabiliserende kræfter, at give dem mulighed for at fungere i overensstemmelse med deres opgaver og inden for deres ansvarsområde og anvendelsesområde frit at udøve deres erhverv, da dette skaber et sundere demokrati og et sundere samfund generelt; gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder om at revidere den nye lov om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben fra december 2020, som giver det tyrkiske indenrigsministerium og præsidenten vide beføjelser til at begrænse NGO’ers, erhvervspartnerskabers, uafhængige gruppers og sammenslutningers aktiviteter og synes at have til formål yderligere at begrænse, hæmme og kontrollere civilsamfundet; er bekymret over bemærkningerne fra både menneskerettighedskommissæren og Europarådets Parlamentariske Forsamling, som har påpeget, at menneskerettighedsorganisationer var de første, der blev revideret i henhold til denne lov; opfordrer EU og dets medlemsstater til at lægge større pres på den tyrkiske regering og øge deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere og det uafhængige civilsamfund i Tyrkiet, herunder gennem de relevante finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og relevante programmer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, at stille tilstrækkelige midler til rådighed for civilsamfundet, ikkestatslige aktører og mellemfolkelige kontakter med henblik på at prioritere de prodemokratiske bestræbelser, der kan bidrage til at skabe den politiske vilje, der er nødvendig for at styrke forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at undersøge finansieringen af lokale myndigheder i forbindelse med projekter af fælles interesse; understreger, at finansiel bistand under IPA III er baseret på konditionalitet, der er knyttet til »grundprincipperne først« -tilgangen, og gentager i denne forbindelse sit krav om, at IPA-midlerne til reformer i Tyrkiet skal udbetales med fuld gennemsigtighed og forvaltes direkte af EU eller en anerkendt international institution;

21.

udtrykker dyb bekymring over den statsstøttede forværring af menneskerettighedssituationen for LGBTI-personer, navnlig med hensyn til fysiske angreb og hadforbrydelser — navnlig på transkønnede personer — de langvarige forbud mod pride-marcher i hele landet, begrænsningerne af forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden samt censur i medierne og online, og opfordrer den tyrkiske regering til at beskytte deres ligberettigelse og juridiske rettigheder; minder om behovet for at vedtage foranstaltninger for at sikre, at alle borgere kan nyde godt af disse friheder på sikker vis; fremhæver den tyrkiske regerings stadig mere homofobiske holdning og brugen af hadefuld tale mod LGBTI-personer fra højtstående embedsmænd, som har til formål at stigmatisere og kriminalisere LGBTI-samfundet og kan tjene som grobund for hadforbrydelser og en stærk katalysator for øget chikane, forskelsbehandling og potentiel vold; minder om, at Tyrkiets forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention indebærer et ansvar for at bekæmpe forskelsbehandling og vold mod LGBTI-personer, og opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser; opfordrer til, at seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika tilføjes som beskyttede grunde i bestemmelsen om bekæmpelse af forskelsbehandling i arbejdsretten; fremhæver mønstret for brugen af retssager til at bringe menneskerettighedsforkæmpere, NGO'er og advokater til tavshed og begrænse aktivisme, navnlig LGBTI-rettighedsforkæmpere; er bekymret over de strafferetlige efterforskninger mod advokatforbundene Istanbul, Ankara og Diyarbakır og sagen, der involverer deltagerne i Pride-march på Mellemøstens Tekniske Universitet i Ankara i 2019; glæder sig over frifindelsen af sidstnævnte; følger med alvorlig bekymring den igangværende retssag mod bestyrelsen og formanden for advokatsamfundet Ankara, hvor anklagemyndigheden i Ankara ville have op til to års fængsel for angiveligt at have »fornærmet en embedsmand«, da han kritiserede lederen af direktoratet for religiøse anliggender (Diyanet) for de åbenlyst homofobiske udtalelser, som denne fremsatte den 14. april 2020, nemlig at »islam fordømmer homoseksualitet […], fordi det medfører sygdomme og fordærvede generationer«; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at træffe de nødvendige retlige foranstaltninger til at sætte en stopper for enhver forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i overensstemmelse med artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer myndighederne til at tilpasse straffelovgivningen om homofobiske og transfobiske hadforbrydelser til den generelle politiske henstilling nr. 7 fra Kommissionen mod racisme og intolerance; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at frafalde alle anklager mod fredelige deltagere i LGBTI-arrangementer og til at ophæve de langvarige forbud mod Pride-arrangementer;

22.

er dybt bekymret over de konstante angreb på oppositionspartierne, navnlig HDP og andre, herunder Det Republikanske Folkeparti (CHP), ved at lægge pres på dem, tvinge dem til at lukke og fængsle deres medlemmer, hvilket alt sammen undergraver et velfungerende demokratisk system; understreger, at demokrati forudsætter et miljø, i hvilket politiske partier, civilsamfundet og medierne kan fungere uden trusler eller vilkårlige begrænsninger;

23.

bemærker med stor bekymring, at HDP, dets valgte borgmestre og dets partiorganisationer, herunder dets ungdomsorganisation, specifikt og vedvarende har været mål for og er blevet kriminaliseret af de tyrkiske myndigheder, hvilket har ført til en situation, hvor over 4 000 HDP-medlemmer i øjeblikket sidder i fængsel; fordømmer fortsat på det kraftigste den fortsatte tilbageholdelse siden november 2016 af Selahattin Demirtaș og Figen Yüksekdağ, tidligere formænd for HDP, og slår til lyd for, at de omgående løslades; er forfærdet over de tyrkiske myndigheders fortsatte tilsidesættelse af og manglende anvendelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, der forpligter Tyrkiet til omgående at løslade Selahattin Demirtaş; fordømmer på det kraftigste anklageskriftet i forlængelse af lukningen af HDP og forbuddet mod 451 personers politiske liv, herunder størstedelen af HDP's nuværende ledelse, som blev indgivet af chefanklageren ved Tyrkiets kassationsdomstol og enstemmigt accepteret af Tyrkiets forfatningsdomstol i juni 2021, og forhindrer dem i at udøve nogen form for politisk aktivitet i de næste fem år; der minder om, at forfatningsdomstolen tidligere har forbudt seks prokurdiske politiske partier; bemærker med alvorlig bekymring, at sagen om HDP's opløsning er kulminationen på en undertrykkelse af partiet, der har været i gang i flere år, og gentager, at et forbud mod partiet ville være en alvorlig politisk fejl, da det ville føre til et uigenkaldeligt angreb på pluralismen og de demokratiske principper; fremhæver endvidere den rolle, som Ankaras 22. domstol for grove straffesager spiller i den såkaldte Kobane-sag mod 108 personer, herunder talrige HDP-politikere; påpeger den offentlige anklagers særlige rolle og kræver navnlig klarhed over den påståede politiske indblanding, der er dokumenteret i sagen; yderligere spørgsmål om, hvordan retten har formået at undersøge og acceptere et dokument på 3 530 sider i løbet af en uge uden at høre de sagsøgte;

24.

er bekymret over den verserende sag mod CHP's næstformand Gökçe Gökçen som led i en undersøgelse mod hele partiets bestyrelse med henblik på offentliggørelse og distribution af en pjece; er chokeret over, at den offentlige anklagemyndighed i Ankara på grundlag af de tre retssager, der er anlagt mod hende, har anklaget Gökçen for fysisk overfald af præsidenten, hvilket svarer til en fængselsstraf på mindst fem år, i forbindelse med pjecens publikation; bemærker, at selv om denne retssag er blevet afvist af Ankaras 18. højesteret, er de to andre retssager om bagvaskelse, tilskyndelse til had og ærekrænkelse mod præsidenten stadig i gang; er fortsat alvorligt bekymret over den fortsatte politiske og juridiske chikane af Canan Kaftancıoğlu, formand for CHP i provinsen Istanbul, gennem et stigende antal retssager mod hende; fordømmer kassationsdomstolens nylige afgørelse om at stadfæste tre ud af fem domme mod Kaftancıoğlu, der indebærer en samlet fængselsstraf på 4 år og 11 måneder og et forbud mod at udøve politisk virksomhed; er bekymret over den vilkårlige karakter af den langvarige registreringsproces for Tyrkiets Grønne Parti, som ansøgte om et stiftelsescertifikat hos det tyrkiske indenrigsministerium på datoen for dets oprettelse i september 2020, men endnu ikke har fået udstedt et;

25.

fordømmer den gentagne fratagelse af oppositionsparlamentarikeres parlamentariske status, hvilket i alvorlig grad skader det tyrkiske parlamentets image som en demokratisk institution; minder i denne forbindelse om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nylige dom af 1. februar 2022, hvori det blev fastslået, at ophævelsen af immuniteten for 40 HDP-parlamentsmedlemmer i 2016 krænkede deres ytrings- og forsamlingsfrihed; følger med bekymring sagen om HDP's parlamentsmedlem for Diyarbakır Semra Güzel, der er anklaget for påstået »medlemskab af en terrororganisation« på grundlag af billeder, der blev taget for fem år siden, og hvis juridiske immunitet blev ophævet den 1. marts 2022;

26.

gentager sin fordømmelse af de tyrkiske myndigheders beslutning om på grundlag af tvivlsomme beviser at afsætte mere end 150 demokratisk valgte borgmestre fra deres embede og vilkårligt erstatte dem med håndgangne personer, der ikke er valgte, men udpeget af centralregeringen; fordømmer det forhold, at alene siden det seneste lokalvalg den 31. marts 2019 er 48 af de 65 demokratisk valgte HDP-borgmestre i det sydøstlige Tyrkiet blevet afsat af regeringen, hvoraf mange er blevet erstattet med håndgangne personer; er af den faste overbevisning, at disse ulovlige beslutninger undergraver demokratiet på lokalt plan og udgør et direkte angreb på dets mest grundlæggende principper, idet millioner af vælgere fratages deres demokratisk valgte repræsentation; opfordrer Tyrkiet til at genindsætte de afsatte borgmestre i deres embeder; kritiserer på det kraftigste de politiske, lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er truffet af den tyrkiske regering for at lamme kommuner ledet af borgmestre fra oppositionspartierne i Istanbul, Ankara og Izmir;

27.

noterer sig de nylige valgreformer, der er vedtaget uden konsensus på tværs af partierne, og sænkningen af valgtærsklen fra 10 % til 7 %, hvilket stadig er for højt; bemærker med bekymring ændringerne i udvælgelsesproceduren for de provinsielle valgkommissioner, der er ansvarlige for stemmeoptællings- og appelprocesser, og som hidtil har været sammensat af de mest højtstående dommere, men som nu vil blive udvalgt ved lodtrækning; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at forbedre det bredere miljø for valg i hele landet på alle niveauer ved at sikre frie og retfærdige vilkår for alle kandidater og partier og ved at overholde henstillingerne fra Venedigkommissionen og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa;

28.

anerkender, at Tyrkiet står over for legitime sikkerhedsudfordringer og har ret til at bekæmpe terrorisme; understreger imidlertid, at dette er noget, som skal ske i fuld respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; gentager sin stærke og utvetydige fordømmelse af de voldelige terrorangreb begået af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der har siden 2022 har været opført på EU's liste over terrororganisationer; bemærker vigtigheden af, at Tyrkiet, EU og dets medlemsstater arbejder tæt sammen om bekæmpelsen af terrorisme, herunder Daesh; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at udvikle et tæt samarbejde med EU om bekæmpelse af terrorisme, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og til at bringe deres lovgivning om terrorisme og relateret praksis i overensstemmelse med europæiske bestemmelser; noterer sig de igangværende forhandlinger om en international aftale om udveksling af personoplysninger mellem Europol og de tyrkiske myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme; udtrykker håb om, at disse forhandlinger opretholder europæiske standarder for databeskyttelse og grundlæggende rettigheder; opfordrer endnu en gang Tyrkiet til at tilpasse sin databeskyttelseslovgivning til EU's standarder for at kunne samarbejde med Europol og til at styrke det regelsæt, der skal anvendes i kampen mod hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og cyberkriminalitet;

29.

understreger, at terrorbekæmpelsesbestemmelserne i Tyrkiet stadig er for brede og anvendes på en skønsmæssig måde til at undertrykke menneskerettighederne og alle kritiske røster i landet, herunder journalister, aktivister og politiske modstandere, og understreger, at myndighederne ved at misbruge antiterrorlovgivningen er med til at nedtone den alvorlige karakter af denne vedvarende trussel; bemærker, at der i denne forbindelse stadig forekommer tilfælde af tvungne forsvindinger; er dybt bekymret over indenrigsministerens beslutning om at indlede en særlig undersøgelse af mere end 550 ansatte i Istanbuls kommunale administration for påståede terrorforbindelser og over den fornyede retslige chikane mod Öztürk Türkdoğan, en fremtrædende menneskerettighedsadvokat og medformand for menneskerettighedsforeningen İnsan Hakları Derneği, som blev retsforfulgt af Ankaras 19. straffedomstol på grundlag af en anklage om »medlemskab af en ulovlig væbnet organisation« efter en tiltale fra den offentlige anklagemyndighed i Ankara, men som nu endelig er blevet frikendt;

30.

er fortsat dybt bekymret over situationen for det kurdiske folk i landet og situationen i det sydøstlige Tyrkiet med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne, ytringsfriheden og den politiske deltagelse; er især bekymret over talrige rapporter om retshåndhævelsespersonale, der tager del i tortur og mishandling af tilbageholdte i deres håndtering af formodede og påståede sikkerhedstrusler i det sydøstlige Tyrkiet; fordømmer de tilbageholdelsestiltag, der blev anvendt over for fremtrædende civilsamfundsaktører og politiske modstandere i den sydøstlige del af Tyrkiet, og opfordrer Tyrkiet til at sikre beskyttelsen af og sikkerheden for menneskerettighedsforkæmpere og til straks at indlede uafhængige undersøgelser af disse sager; fordømmer undertrykkelsen af etniske og religiøse mindretal, herunder at der i den tyrkiske forfatning er indført forbud mod at bruge sprog, der anvendes af grupper som f.eks. det kurdiske samfund, som »modersmål« i undervisningen og i alle områder af det offentlige liv; gentager, at dette udgør en overtrædelse af folkeretten, i henhold til hvilken en persons ret til at hævde sit tilhørsforhold til et etnisk eller religiøst mindretal og til at udtrykke sig på mindretallets traditionelle sprog er beskyttet; understreger, at det haster med at genoptage en troværdig politisk proces, der inddrager alle relevante parter og demokratiske kræfter, og som kan føre til en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål;

31.

fordømmer på det kraftigste den tvungne udlevering, kidnapning og bortførelse af tyrkiske statsborgere, der er bosiddende uden for Tyrkiet, hvilket udgør en krænkelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer indtrængende EU til at tage hånd om denne bekymrende praksis i sine egne medlemsstater samt i kandidatlandene og de associerede lande; er bekymret over den tyrkiske regerings forsøg på at påvirke medlemmer af den tyrkiske diaspora i EU, f.eks. gennem formandskabet for tyrkere i udlandet og beslægtede samfund (YTB) og den tyrkisk-islamiske sammenslutning for religiøse anliggender (DITIB), hvilket kan forstyrre de demokratiske processer i visse medlemsstater; fordømmer i denne forbindelse de uacceptable angreb, som tyrkiske regeringsvenlige medier for nylig har rettet mod flere svenske politikere, heriblandt MEP Evin Incir, herunder i form af desinformation og grundløse beskyldninger, bl.a. om tilknytning til terrorisme; er fortsat bekymret over, at den racistiske højreekstremistiske bevægelse Ülkü Ocakları, også kendt som De Grå Ulve, der har tætte bånd til MHP-partiet (National Aktionsparti) i den regerende koalition, ikke kun spreder sig i Tyrkiet, men også i EU's medlemsstater; opfordrer EU og dets medlemsstater til at undersøge muligheden for at forbyde bevægelsens afdelinger i EU-landene; opfordrer medlemsstaterne til nøje at overvåge denne organisations racistiske aktiviteter og til at bestræbe sig på at mindske dens indflydelse; opfordrer EU-Udenrigstjenestens strategiske kommunikationsafdelinger til at dokumentere, når der er mistanker om tyrkisk desinformation, navnlig i Afrika, det vestlige Balkan, Mellemøsten og Nordafrika, og til at rapportere sine resultater til Europa-Parlamentet; udtrykker bekymring over, at uighurer, der bor i Tyrkiet, fortsat risikerer at blive tilbageholdt og udvist til andre lande, som så potentielt kan overdrage dem til Kina, hvor de sandsynligvis vil blive udsat for alvorlig forfølgelse; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at suspendere ratificeringen af sin udleveringsaftale med Kina;

32.

gentager sin bekymring over Tyrkiets afvisning af at gennemføre henstillingerne fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf; opfordrer Tyrkiet til at føre en nultolerancepolitik over for tortur og til behørigt at undersøge vedvarende og troværdige rapporter om tortur, mishandling og umenneskelig eller nedværdigende behandling i forbindelse med tilbageholdelse, afhøring eller varetægtsfængsling med henblik på at sætte en stopper for straffrihed og stille de ansvarlige til regnskab; glæder sig over, at udtrykket »kropsvisitering« er blevet erstattet med udtrykket »grundig søgning« i den nylige ændring af forordningen om fængsler og opfordrer direktøren for generaldirektoratet for fængsler og straffeanstalter til at sikre dens fulde gennemførelse »med respekt for den menneskelige værdighed og ære« som anført i den ændrede forordning, da der stadig er troværdige påstande om, at denne praksis fortsat foregår, herunder af mindreårige på besøg i fængsler; er dybt bekymret over situationen i Tyrkiets overfyldte fængsler, hvilket forværrer covid-19-pandemiens dødelige fare for fanger; er desuden dybt bekymret over de vilkårlige begrænsninger af fangers ret til lægebehandling og besøg; fremhæver, at ifølge data fra menneskerettighedsforeningen i Tyrkiet (İHD) er 1 605 fanger i øjeblikket syge, hvoraf 604 er alvorligt syge; beklager det faktum, at det tidligere parlamentsmedlem Aysel Tuğluk stadig er fængslet på trods af hendes meget dårlige helbred som fastslået i lægeerklæringer, der efterfølgende er blevet affærdiget af det statsdrevne retsmedicinske råd (ATK); opfordrer til, at Aysel Tuğluk løslades øjeblikkeligt; er forfærdet over den rapporterede praksis med at arrestere gravide kvinder og kvinder, der lige har født, og opfordrer Tyrkiet til at løslade alle berørte kvinder og til at bringe praksissen med at arrestere dem lige før eller lige efter, at de har født, til ophør; er bekymret over chikanen mod HDP-parlamentsmedlemmet Ömer Faruk Gergerlioğlu, som for nylig blev forhindret i at rejse til udlandet, og som blev genstand for en efterforskning af den offentlige anklagemyndighed i Kandıra i en nylig henlagt sag om anklager om »fornærmelse af staten og dens organer«, »påvirkning af eksperten« og »ros af forbrydelsen og forbryderen«, efter at han opfordrede til løsladelse af Aysel Tuğluk;

33.

er forfærdet over den tyrkiske ombudsmands fuldstændige tavshed over for den alvorlige situation for de grundlæggende rettigheder i landet som beskrevet ovenfor; opfordrer Tyrkiets chefombudsmand til at sikre, at hans institution bliver et nyttigt redskab for tyrkiske borgere, og at den spiller en aktiv rolle med hensyn til at styrke en kultur, hvor borgere går rettens vej, hvilket er noget, som institutionen har sat sig som mål; beklager det forhold, at hverken ombudsmanden eller den tyrkiske menneskerettigheds- og ligestillingsinstitution — som de to vigtigste menneskerettighedsinstitutioner i landet — er operationelt, strukturelt eller finansielt uafhængige; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at træffe passende foranstaltninger, således at disse institutioner, hvor det er relevant, kan overholde Parisprincipperne og Kommissionens henstilling om standarder for ligestillingsorganer (13); beklager, at visse medlemmer af menneskerettigheds- og ligestillingsinstitutionen har udvist en negativ holdning til grundlæggende menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, kvinders rettigheder og LGBTIQ-rettigheder, og har udtrykt støtte til Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen; opfordrer undersøgelseskommission om menneskerettigheder under Tyrkiets Store Nationalforsamling til fuldt ud at udøve sine omfattende beføjelser til at undersøge sagen og søge at stille de ansvarlige til regnskab i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne i landet og til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer, der skal sikre, at den nationale ret er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Tyrkiet er part i;

34.

minder om, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen og velstanden i et pluralistisk samfund; beklager i den henseende de vedvarende lovgivningsmæssige mangler vedrørende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder og understreger, at retten til at organisere sig, retten til kollektive forhandlinger og strejkeretten udgør grundlæggende rettigheder for arbejdstagere; er endvidere bekymret over, at arbejdsgivere fortsat udsætter fagforeninger for stærk forskelsbehandling, og over, at lederne og medlemmerne af visse foreninger fortsat afskediges, chikaneres og fængsles; er ligeledes bekymret over de systematiske afskedigelser af arbejdstagere, der forsøger at organisere sig; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at overholde Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende standarder, som landet har forpligtet sig til, til at fjerne hindringer, der begrænser udøvelsen af fagforeningsrettigheder, og til at gøre effektiv brug af den sociale dialog, herunder i forbindelse med socioøkonomiske genopretningsforanstaltninger efter covid-19;

De bredere forbindelser mellem EU og Tyrkiet og den tyrkiske udenrigspolitik

35.

udtrykker reel påskønnelse af de tyrkiske myndigheders klare støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet og af deres fordømmelse af den uberettigede russiske invasion af og militære aggression mod Ukraine; understreger den afgørende betydning i disse udfordrende tider af et stærkt udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde mellem EU og Tyrkiet og glæder sig i denne forbindelse over Tyrkiets klare pro-NATO og pro-EU holdning; understreger, at Tyrkiet er en NATO-allieret og en strategisk partner, som vi deler vigtige interesser med; glæder sig over Tyrkiets beslutning om at påberåbe sig Montreuxkonventionen fra 1936, hvilket forpligter alle stater, uanset om de grænser op til Sortehavet eller ej, til at afbryde passagen af deres skibe gennem Tyrkiets stræder; glæder sig endvidere over Tyrkiets igangværende finansielle og humanitære bistand til Ukraine samt over, at den tyrkiske regering er åben over for at fungere som mægler mellem konfliktens parter; opfordrer Tyrkiet til at tilslutte sig de sanktioner og restriktioner, som EU har indført mod russiske og belarusiske myndigheder og enkeltpersoner, der er ansvarlige for den ulovlige aggression mod Ukraine og de mange brud på folkeretten, som har fundet sted siden krigens start; fremhæver i denne forbindelse sin forventning om, at Tyrkiet — i overensstemmelse med sin holdning til den russiske aggression mod Ukraine — vil søge at undgå at blive et sikkert tilflugtssted for russisk kapital og russiske investeringer, hvilket ville være en klar omgåelse af EU's sanktioner; tilskynder Tyrkiet til at lukke sit luftrum for russiske fly;

36.

roser Tyrkiets bestræbelser på at kunne vedblive med at huse den største flygtningebefolkning i verden; glæder sig i denne forbindelse over den fortsatte tildeling af EU-midler til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet og udtrykker sit tilsagn om at opretholde denne støtte i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at sikre størst mulig gennemsigtighed og nøjagtighed i forbindelse med tildelingen af midler under efterfølgeren til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og til at sikre, at midlerne primært tildeles flygtninge og værtssamfund direkte og forvaltes af organisationer, der sikrer ansvarlighed og gennemsigtighed; støtter en objektiv vurdering af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om flygtninge- og migrationsspørgsmål og understreger betydningen af, at begge parter overholder deres respektive forpligtelser i henhold til den fælles erklæring fra EU og Tyrkiet fra 2016 og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle medlemsstater, herunder genoptagelsen af tilbagetagelsen af hjemvendte fra de græske øer, som blev afbrudt i marts 2020, eller aktiveringen af den frivillige ordning om indrejse af humanitære årsager; insisterer på, at respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder skal være i centrum for gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet; roser i høj grad det vigtige bidrag, som civilsamfundet og de lokale myndigheder i Tyrkiet yder, når det kommer til integrationen af flygtninge; støtter en bedre og større adgang til beskyttelsestjenester for specifikke sårbare grupper; opfordrer den tyrkiske regering til at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for syriske flygtninge og til at træffe foranstaltninger, der skal forhindre at en hel generation af syriske børn, der er født i Tyrkiet, bliver statsløse; anerkender det migrationspres, som Tyrkiet står over for, men modsætter sig kraftigt enhver brug af migranter til politiske formål fra den tyrkiske regerings side; er bekymret over de fortsatte rapporter om summariske tilbagedrivelser af afghanere og andre, der er blevet grebet i at forsøge at krydse grænsen, og over de vilkårlige udvisninger til Syrien; beklager den menneskesmugling og de menneskerettighedskrænkelser, som flygtninge har været udsat for i Tyrkiet; insisterer på, at tilbagesendelser af flygtninge kun bør ske på et frivilligt og sikkert grundlag, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at sikre bedre adgang til udvisningscentre for internationale og nationale organisationer med henblik på at føre tilsyn og yde bistand til personer, der befinder sig i tilbagesendelsesprocessen; bemærker med bekymring tegnene på stigende racistiske og fremmedhadske angreb på udlændinge samt brugen af flygtningefjendske narrativer og den stigende modvilje mod indvandring i tyrkisk politik og i det tyrkiske samfund; bemærker, at der blev registreret en fortsat stigning i antallet af asylansøgninger i Cypern i 2021, og minder om Tyrkiets forpligtelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre oprettelsen af nye sø- eller landruter for ulovlig migration fra Tyrkiet til EU;

37.

gentager sin støtte til den nuværende toldunion og opfordrer Tyrkiet til at overholde sine forpligtelser, herunder fjerne ikke-toldmæssige hindringer for den frie bevægelighed; mener, at en styrkelse af handelsforbindelserne kan medføre konkrete fordele for borgerne i Tyrkiet og EU, og støtter derfor Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger om opgradering af en gensidigt fordelagtig toldunion ledsaget af en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme; advarer imidlertid om, at en sådan modernisering af toldunionen vil skulle baseres på en streng konditionalitet vedrørende menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for folkeretten og gode naboskabsforbindelser, og at en sådan udvikling kun kan påtænkes, når Tyrkiet fuldt ud gennemfører tillægsprotokollen, således at Ankaraaftalen udvides til at omfatte alle medlemsstater uden forbehold og på en ikkediskriminerende måde; understreger, at begge parter fra begyndelsen af forhandlingerne skal være fuldt ud opmærksomme på denne demokratiske konditionalitet, eftersom Parlamentet ikke vil give sit samtykke til den endelige aftale, hvis det ikke mener, at der er gjort fremskridt på dette område;

38.

påpeger, at visumliberaliseringen vil være et vigtigt skridt i retning af at lette mellemfolkelige kontakter, og at den er af stor betydning for tyrkiske borgere, navnlig for studerende, akademikere, repræsentanter for erhvervslivet og personer med familiemæssig tilknytning i EU's medlemsstater; gentager sin støtte til visumliberaliseringsprocessen, når de fastsatte betingelser er opfyldt, og tilskynder den tyrkiske regering til at arbejde hen imod at harmonisere sin visumpolitik med EU's ditto og til fuldt ud at opfylde de 72 kriterier, der er fastlagt i køreplanen for visumliberalisering, på en måde, der ikke forskelsbehandler nogen medlemsstater; understreger, at der kun er gjort meget få reelle fremskridt med hensyn til de seks udestående benchmarks, som Tyrkiet endnu ikke har opfyldt; bemærker, at den nye handlingsplan for menneskerettigheder foreskriver en hurtigere opfyldelse af de resterende benchmarks; understreger, at revisionen af Tyrkiets antiterror- og databeskyttelseslovgivning er en central betingelse for at kunne sikre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

39.

beklager kommissær Várhelyis nylige rokade i Kommissionens Generaldirektorat for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), hvilket har medført, at den enhed, der er ansvarlig for Tyrkiet, er blevet integreret med de enheder, der er ansvarlige for det »sydlige naboskab«; betragter dette skridt, der angiveligt er foretaget med henblik på effektivitet og strømlining af den interne organisation, som en alvorlig politisk fejl, der også er blevet stærkt kritiseret af ikke blot den tyrkiske regering, men af alle proeuropæiske tyrkiske aktører;

40.

glæder sig over den tyrkiske regerings beslutning om at ratificere Parisaftalen om klimaændringer, dens tilsagn om at blive kulstofneutral senest i 2053 og dens meddelelse om at orientere sig efter den europæiske grønne pagt; mener, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt er en vigtig lejlighed for EU og Tyrkiet til at bringe deres handels- og klimapolitik i overensstemmelse, og opfordrer EU til at koordinere tæt med Tyrkiet og støtte landet i forbindelse med vedtagelsen af ambitiøse klimabeskyttelsesforanstaltninger; bemærker den befordrende rolle, som EU's agenturer og EU's industrialliancer kan spille i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om den grønne omstilling; opfordrer Tyrkiet til fortsat at gøre fremskridt med tilpasningen til EU's direktiver og gældende EU-ret vedrørende miljø- og klimaindsatsen; opfordrer den tyrkiske regering til at følge op på dens meddelelse og udvikle en national strategi og handlingsplan for en meningsfuld reduktion af CO2-emissioner; roser miljørettighedsforkæmperes arbejde og advarer mod de alvorlige miljøvirkninger af store offentlige infrastrukturprojekter; noterer sig indledningen af opførelsen af Istanbulkanalen i 2021 og understreger advarslerne fra miljøforkæmpere og miljøingeniørernes kammer om, at kanalen vil bringe Istanbuls skrøbelige vandforsyning i fare og ødelægge det omgivende økosystem, herunder den naturlige ligevægt mellem Sortehavet og Marmara; opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at træffe foranstaltninger til at beskytte Marmarahavet og forbyde ethvert infrastrukturprojekt, der kan bidrage yderligere til forureningen af vandområdet; glæder sig i denne forbindelse over den tyrkiske regerings beslutning om at give Marmarahavet en særlig miljøbeskyttelsesstatus; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at indstille sine planer for atomkraftværket i Akkuyu og — eftersom planen er at opføre det i en jordskælvsudsat region, hvad der udgør en alvorlig trussel ikke blot for Tyrkiet, men også for Middelhavsområdet som helhed — at rådføre sig med regeringerne i nabolandene om enhver yderligere udvikling i den henseende;

41.

anerkender, at Tyrkiet kan føre sin egen udenrigspolitik i overensstemmelse med sine interesser og mål, men forventer, at denne politik forsvares gennem diplomati og dialog baseret på folkeretten, og at det som kandidatland i stigende grad bringer denne politik i overensstemmelse med EU's politik; er af den opfattelse, at samarbejdet mellem EU og Tyrkiet inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik er af grundlæggende betydning, og at strategisk samarbejde og forbedret kommunikation med Tyrkiet er en forudsætning for, at EU's fremtidige sikkerhedsstrukturer, navnlig i nabolandene, kan være effektive; mener, at der kan opnås et øget samarbejde mellem EU og Tyrkiet på flere udenrigspolitiske områder, som f.eks. i forbindelse med Ukraine og Afghanistan; minder endvidere om, at EU og NATO fortsat er Tyrkiets mest pålidelige langsigtede partnere i det internationale sikkerhedssamarbejde, og opfordrer Tyrkiet til at fastholde politisk kohærens i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i betragtning af sin rolle som både NATO-medlem og EU-kandidatland; opfordrer den tyrkiske regering til at behandle de finske og svenske ansøgninger om NATO-medlemskab i god tro, til at indgå konstruktivt i bestræbelserne på at løse eventuelle udestående divergenser i tråd med EU's værdier og retlige forpligtelser og til at afstå fra at øve nogen form for utilbørligt pres i denne proces; beklager i denne forbindelse, at Tyrkiet af alle kandidatlande er det land, hvis politik harmoniserer mindst (14 %) med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og gentager sin opfordring til Tyrkiet om at gøre det til en prioritet at vende denne tendens i betragtning af det store potentiale, en fælles indsats ville have, når det drejer sig om at imødegå de forskellige udfordringer i regionen og på globalt plan; bemærker i denne forbindelse med bekymring, at Tyrkiets udenrigspolitik i de seneste år har været i modstrid med EU's prioriteter under FUSP, herunder for så vidt angår Kaukasus, Syrien, Libyen og Irak;

42.

roser den nylige tilnærmelse mellem Tyrkiet og Armenien for så vidt angår beslutningen om at indlede bilaterale kontakter, udnævnelsen af særlige repræsentanter og genoptagelsen af flyvninger mellem de to lande; mener, at dette forsøg er et udtryk for en meget positiv udvikling, som har en positiv indvirkning på velstanden og sikkerheden i regionen; tilskynder begge parter til at fortsætte disse bestræbelser med henblik på en fuldstændig normalisering af deres forbindelser og opfordrer EU til aktivt at støtte denne proces; tilskynder Tyrkiet til at bane vejen for reel forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk, herunder bilægge konflikten om det armenske folkedrab, og til fuldt ud at overholde sine forpligtelser til at beskytte armensk og anden kulturarv; udtrykker håb om, at dette kan føre til en dynamik med normalisering af forbindelserne i Sydkaukasus; glæder sig endvidere over Tyrkiets diplomatiske bestræbelser på at normalisere forbindelserne med forskellige lande i Mellemøsten, navnlig Israel; tilskynder endnu en gang Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab;

43.

bemærker, at der på trods af visse tegn på deeskalering i det østlige Middelhavsområde siden den seneste rapport om Tyrkiet for nylig er konstateret nye spændinger; er fuldt ud klar over, at enhver positiv udvikling til enhver tid let kan vende, så længe de underliggende problemer forbliver uløste; beklager i den forbindelse de nylige erklæringer fra officielle tyrkiske repræsentanter side, der anfægter Grækenlands suverænitet over visse af dets øer, og som er kontraproduktive og undergraver sikkerheden i området; fortsætter med indtrængende at opfordre Tyrkiet og alle involverede interessenter til i god tro at engagere sig i en fredelig tvistbilæggelse og til at afholde sig fra enhver ensidig handling eller trussel; fortsætter navnlig med at opfordre alle parter til at udvise et reelt kollektivt engagement i forhandlingerne om afgrænsningen af eksklusive økonomiske zoner (EEZ'er) og kontinentalsoklen i god tro og i overensstemmelse med internationale regler og principper; fordømmer i den forbindelse de tyrkiske krigsskibes chikane af forskningsfartøjer, der foretager undersøgelser inden for den EEZ, der er afgrænset af Republikken Cypern; fordømmer endvidere Tyrkiets krænkelser af Grækenlands nationale luftrum, herunder overflyvning af beboede områder og territorier, handlinger, der i strid med folkeretten krænker EU-medlemsstaters suverænitet og suveræne rettigheder; udtrykker sin fulde solidaritet med Grækenland og Cypern; bekræfter Republikken Cyperns ret til at indgå bilaterale aftaler om sin EEZ og til at udforske og udnytte sine naturressourcer i fuld overensstemmelse med folkeretten; bemærker med beklagelse, at den casus belli, som Tyrkiets Store Nationalforsamling erklærede over for Grækenland i 1995, endnu ikke er trukket tilbage; glæder sig over fortsættelsen af de sonderende drøftelser mellem Grækenland og Tyrkiet, som har til formål at behandle afgrænsningen af kontinentalsoklen og EEZ'en i overensstemmelse med folkeretten; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere FN's havretskonvention, som er en del af den gældende EU-ret; støtter opfordringen fra Republikken Cyperns regering til Tyrkiet om i en positiv ånd at forhandle den maritime afgrænsning mellem deres respektive kystlinjer eller om at indbringe sagen for Den Internationale Domstol og opfordrer Tyrkiet til at tage imod Cyperns indbydelse; glæder sig over Tyrkiets bidrag til gasforsyningssikkerheden gennem forbindelsen mellem den transanatolske rørledning (TANAP) og den afsluttede transadriatiske rørledning (TAP); gentager sin støtte til Det Europæiske Råds forslag om en multilateral konference om det østlige Middelhavsområde og understreger, at den grønne pagt og energiomstillingen kan tilvejebringe vigtige muligheder for at finde frem til samarbejdsbaserede, bæredygtige og inklusive energiløsninger i det østlige Middelhavsområde; opfordrer til, at det østlige Middelhavsområde gøres til en reel katalysator for den eksterne dimension af den grønne pagt;

44.

beklager, at Cypern-problemet fortsat er uløst, og understreger, at en løsning i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og inden for de aftalte rammer vil få en positiv indvirkning på Tyrkiets forbindelser med EU; understreger på ny sit synspunkt om, at den eneste varige løsning på Cypern-spørgsmålet er en retfærdig, omfattende og holdbar bilæggelse, herunder af de eksterne aspekter, inden for rammerne af FN og på grundlag af en føderation bestående af to samfund og to zoner med én international juridisk personlighed, én suverænitet, ét statsborgerskab og politisk lighed som fastsat i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og i overensstemmelse med folkeretten samt på grundlag af respekten for de principper, som Unionen bygger på; beklager, at den tyrkiske regering har forladt det aftalte grundlag for løsningen og FN's ramme for i stedet på egen hånd at forfægte en tostatsløsning i Cypern; opfordrer Tyrkiet til at frafalde dette uacceptable forslag om en tostatsløsning; opfordrer endvidere Tyrkiet til trække sine tropper tilbage fra Cypern og afstå fra enhver ensidig handling, der kan konsolidere den permanente deling af øen, og til at afstå fra handlinger, der ændrer den demografiske balance; fordømmer undertegnelsen af den såkaldte økonomiske og finansielle protokol mellem Tyrkiet og de ikke-regeringskontrollerede områder i Cypern; fordømmer den kendsgerning, at Tyrkiet fortsat overtræder FN's Sikkerhedsråds resolution 550(1984) og 789(1992), hvori Tyrkiet opfordres til at overføre området Varosha til sine retmæssige indbyggere under FN's midlertidige administration ved at støtte åbningen af byen Varosha for offentligheden; er af den opfattelse, at denne fortsatte overtrædelse undergraver den gensidige tillid og dermed udsigten til en genoptagelse af de direkte forhandlinger om en samlet løsning på Cypern-problemet; udtrykker i denne forbindelse alvorlig bekymring over, at der for nylig har været nye ulovlige aktiviteter i det afspærrede område Varosha med henblik på åbningen af en ny strandstrækning, og at den ovennævnte økonomiske og finansielle protokol for nylig blev undertegnet, på grundlag af hvilken Tyrkiet vil finansiere projekter til genopbygningen af Varosha; opfordrer den tyrkiske regering til at vende tilbage til en dialog baseret på FN-formatet, som er den eneste holdbare vej mod forsoning: opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne om genforeningen af Cypern genoptages under FN's generalsekretærs auspicier så hurtigt som muligt og fra der, hvor de var nået til i Crans-Montana i 2017; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at opfylde sin forpligtelse til at sikre en fuldstændig og ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankaraaftalen over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern; beklager det forhold, at Tyrkiet stadig ikke har gjort fremskridt hen imod en normalisering af forbindelserne med Republikken Cypern; understreger, at det fortsat er afgørende, at der samarbejdes på områder som retlige og indre anliggender samt luftfartslovgivning og lufttrafikkommunikation med alle EU's medlemsstater, herunder Republikken Cypern

45.

opfordrer Tyrkiet til at give det tyrkisk-cypriotiske samfund det nødvendige råderum til at handle i overensstemmelse med dets rolle som et legitimt samfund på øen, en rettighed, der er sikret ved Republikken Cyperns forfatning; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at gå i dialog med det tyrkisk-cypriotiske samfund og minder om, at det hører til Den Europæiske Union; opfordrer alle involverede parter til at lægge mere mod for dagen i forsøget på at bringe de forskellige samfund sammen; understreger behovet for, at gældende EU-ret finder anvendelse på hele øen efter den omfattende løsning på Cypern-problemet, og fremhæver på samme tid, at Republikken Cypern er ansvarlig for at intensivere sine bestræbelser på at lette tyrkisk-cyprioters engagement i EU; roser det vigtige arbejde, der udføres af topartskomitéen for forsvundne personer, og gentager sin påskønnelse af det forhold, at Tyrkiet, efter at pandemiens værste fase er overstået, gradvist giver komitéen adgang til de relevante lokaliteter igen, herunder militære områder; opfordrer Tyrkiet til at øge sine bestræbelser på at tilvejebringe afgørende oplysninger fra sine militære arkiver samt give adgang til vidner i lukkede områder; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og bevidst tilintetgørelse af kulturarv;

46.

gentager sin fordømmelse af de tyrkiske militære interventioner i Syrien, som krænker folkeretten og underminerer stabiliteten og sikkerheden i hele regionen; opfordrer Tyrkiet til at bringe sin ulovlige besættelse af det nordlige Syrien og Afrin til ophør og gentager, at sikkerhedshensyn ikke kan retfærdiggøre en ensidig militær aktion i et fremmed land; fordømmer det forhold, at Tyrkiet og lokale syriske fraktioner misbruger civile rettigheder og begrænser deres frihedsrettigheder ustraffet i de tyrkisk-besatte områder; fordømmer den ulovlige overførsel af syriske flygtninge til det nordlige Syrien med henblik på at omforme den demografiske karakter af et hovedsageligt kurdisk område i Syrien; fordømmer det forhold, at Tyrkiet fortsat ulovligt overfører syriske statsborgere til Tyrkiet, hvor de kan retsforfølges på grundlag af anklager om terrorisme, hvilket kan føre til livsvarigt fængsel: fordømmer de igangværende tyrkiske angreb og den fortsatte militære tilstedeværelse på irakisk territorium, navnlig angrebene på det yazidiske flertal Sinjar-regionen, hvilket er til hinder for, at yazidier og kristne, der flygtede fra Daesh i 2014, kan vende tilbage;

47.

opfordrer Tyrkiet til at engagere sig fuldt ud i fredelig afvikling af konflikten i Libyen under FN's auspicier; bemærker, at den vedvarende udenlandske indblanding i Libyen til stadighed er en udfordring for gennemførelsen af den FN-ledede Berlinproces; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at tilslutte sig den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har indført, til fuldt ud at samarbejde med Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) og til at muliggøre et effektivt samarbejde mellem sidstnævnte og NATO's Operation Sea Guardian; gentager sin fordømmelse af undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om omfattende sikkerhed og militært samarbejde og om afgrænsningen af havområder, som er indbyrdes forbundne og udgør klare krænkelser af folkeretten, de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder; opfordrer Tyrkiet til at anlægge en mere konstruktiv tilgang til stabiliseringen af Somalia og til at øge sin politiske og operationelle koordinering med EU på dette område;

Vejen frem for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

48.

insisterer på, at uanset hvilken ramme, der er tale om, bør demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder fortsat være kernen i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, som bør være solidt understøttet af principperne i folkeretten, multilateralisme og gode naboskabsforbindelser; bekræfter, at tiltrædelsesprocessen og dens værdibaserede tilgang har været den vigtigste ramme for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, det mest effektive redskab til at udøve normativt pres og den bedste ramme for at opretholde det tyrkiske samfunds demokratiske og proeuropæiske forhåbninger og fremme konvergens med EU; bemærker, at det på nuværende tidspunkt ikke kan komme med nogen argumenter for at ændre sin betingede holdning vedrørende den formelle suspension af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet; bemærker, at den nuværende tyrkiske regering ved åbent at trodse de bindende afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen om Osman Kavala m.fl. bevidst har forpurret alle forhåbninger om at genåbne EU-tiltrædelsesprocessen under de nuværende omstændigheder; opfordrer begge parter til at gennemgå den nuværende status for deres forbindelser ved hjælp af en omfattende dialog på højt plan og til at undersøge yderligere muligheder parallelt med tiltrædelsesprocessen, f.eks. gennem en moderniseret associeringsaftale, med henblik på at genoptage et forbedret, afbalanceret og gensidigt partnerskab, der er stærkt betinget af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

49.

bemærker, at den nuværende situation i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet er tilbøjelig til at give utilfredsstillende resultater; opfordrer til, at der genskabes en balance i forbindelserne på et solidt grundlag for gensidigt fordelagtigt samarbejde, idet der etableres et klima præget af tillid, som i øjeblikket mangler, samtidig med at man afholder sig fra ensidige handlinger eller provokerende udtalelser;

50.

mener, at EU fortsat bør søge at finde alle mulige veje til dialog, fælles forståelse og tilnærmelse, når det kommer til Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at indgå i en konstruktiv dialog i god tro, herunder om udenrigspolitiske spørgsmål, hvor Tyrkiet og EU er diametralt modsatrettede, med henblik på at genetablere et fælles grundlag og en fælles forståelse med EU, genoptage dialogen og samarbejdet om gode naboskabsforbindelser og genoptage reformprocessen i Tyrkiet; bemærker, at EU-institutionernes forskellige prioriteter i de eksisterende rammer for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet gør det meget vanskeligt at finde en effektiv måde at komme videre på; beklager manglen i EU på en langsigtet strategi, en sammenhængende politik og konsekvent lederskab over for Tyrkiet; opfordrer formændene for Kommissionen og Det Europæiske Råd og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udvise et styrket, strategisk og værdibaseret lederskab med passende ansvarlighed over for Parlamentet; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at formulere en sammenhængende og strømlinet tilgang til dette spørgsmål, da det vedrører en af vores største naboer og vigtigste partnere, herunder til, at alle EU-institutioner samarbejder tæt; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere den transatlantiske dialog og samarbejdet med Biden-administrationen med hensyn til forbindelserne med Tyrkiet;

51.

mener, at begge parter som et nødvendigt skridt for at forbedre den overordnede tilstand i forbindelserne er nødt til anvende en respektfuld sprogbrug, gøre en indsats for at bekæmpe eksisterende fordomme og fejlopfattelser og åbne for en mere objektiv og helhedsorienteret hensyntagen til den anden parts image i de respektive offentlige opinioner, således at den stadige forværring af de gensidige opfattelser kan vendes til noget bedre; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at iværksætte en kommunikationspolitik over for det tyrkiske samfund, der har til formål at øge bevidstheden om EU; understreger, at en krigerisk, revisionistisk og aggressiv retorik kun bestyrker de yderliggående holdninger på begge sider, og at en rent konfrontatorisk tilgang er en gave til de kræfter, der søger at skabe splittelse mellem Tyrkiet og EU;

52.

opfordrer til, at Tyrkiet integreres yderligere som naboland i EU's fremadrettede langsigtede politiske dagsordener for de afgørende grønne og digitale omstillinger samt for sundhedsområdet, og opfordrer Kommissionen til fortsat at være åben over for andre politikområder, der kan være af interesse for begge parter, såsom hvordan Tyrkiet kan integreres yderligere i EU's værdikæder; glæder sig over det tyrkiske samfunds fortsatte aktive deltagelse i EU-programmer, navnlig inden for uddannelse, innovation, ungdom og sport, hvilket skaber tættere mellemfolkelige partnerskaber og bidrager til at synkronisere de grønne og digitale omstillinger mellem EU og Tyrkiet; glæder sig i denne forbindelse over aftalerne om at give Tyrkiet associeringsstatus til Horisont Europa, Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027; noterer sig Kommissionens oprettelse af en investeringsplatform for Tyrkiet; opfordrer til, at denne platform bringes i fuld overensstemmelse med EU's politiske prioriteter og betingelser inden for rammerne af den nyligt oprettede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) med det formål at identificere og samordne passende investeringsmuligheder blandt europæiske og internationale finansielle institutioner på såvel nationalt som lokalt plan med henblik på den grønne og den digitale omstilling; understreger, at Parlamentets tætte inddragelse i det strategiske udvalg for EFSD+, som er ansvarligt for at styre investeringer og godkende oprettelsen af EFSD+-investeringsvinduer, er af afgørende betydning for at sikre demokratisk kontrol med denne proces;

53.

glæder sig over det forhold, at Tyrkiets Store Nationalforsamling endelig besluttede at afholde et møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet, som fandt sted i marts 2022 — det første møde af denne art siden december 2018; fastholder det synspunkt, at den parlamentariske dialog fortsat er en afgørende del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, og udtrykker håb om, at Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet vil komme til at fungere ordentligt igen;

o o

54.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Republikken Tyrkiets præsident, regering og parlament og opfordrer til, at Kommissionens 2021-rapport om Tyrkiet og denne beslutning oversættes til tyrkisk og behørigt forelægges Parlamentet.

(1) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1.

(2) EUT L 134 af 7.5.2014, s. 3.

(3) EUT L 291 af 12.11.2019, s. 47.

(4) EUT L 372 I af 9.11.2020, s. 16.

(5) EUT L 400 af 12.11.2021, s. 157.

(6) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 81.

(7) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 209.

(8) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 247.

(9) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 143.

(10) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.

(11) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 88.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0466.

(13) Kommissionens henstilling (EU) 2018/951 af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer (EUT L 167 af 4.7.2018, s. 28).

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/19

P9_TA(2022)0223

EU-Udenrigstjenestens køreplan for klimaændringer og forsvar

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU-Udenrigstjenestens køreplan for klimaændringer og forsvar (2021/2102(INI))

(2022/C 493/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 42 og 43,

—	der henviser til Unionens mål for CO2-neutralitet i 2030 og 2050,

—	der henviser til køreplanen for klimaændringer og forsvar af 9. november 2020,

—	der henviser til konceptet for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed af 5. oktober 2021,

—	der henviser til EU-konceptet for miljøbeskyttelse og energioptimering ved EU-styrede militære operationer og missioner,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (EUF) (1), særlig betragtning 60, hvori der fastsættes et klimabidrag på 30 %, og betragtning 61 heri med angivelse af bidrag på 7,5 % og 10 % af de årlige udgifter til bekæmpelse af tab af biodiversitet frem til 2027,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (2) (»NDICI-forordningen«), særlig betragtning 49, der fastsætter et klimabidrag på 30 %,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 om en strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (COM(2020)0301),

—	der henviser til NATO's handlingsplan for klimaændringer og sikkerhed,

—	der henviser til EU-Udenrigstjenestens strategidokument fra juni 2016 med titlen »Global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik« og opfølgningsrapporterne,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 20. januar 2020 om klimadiplomati,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. januar 2021 om klima- og energidiplomati — gennemførelse af den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2020 og 10. maj 2021 om sikkerhed og forsvar,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil (JOIN(2017)0021),

—	der henviser til Kommissionens årlige aktivitetsrapport for 2020 — Forsvarsindustri og Rummet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021)0082),

—	der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds forskningsrapport af 21. juni 2021 om klimaændringer,

—	der henviser til afgørelserne fra NATO's ledere i juni 2021 om klima og sikkerhed,

—	der henviser til rapporten fra juni 2021 om klima og sikkerhed i verden fra International Military Council on Climate and Security (det internationale militærråd om klima og sikkerhed),

—	der henviser til BIOSEC-projektets endelige rapport fra 2021 med titlen »Biodiversity and Security« (biodiversitet og sikkerhed), som blev finansieret af Det Europæiske Forskningsråd (EFR) for perioden 2016-2020,

—	der henviser til ADEPHI's projekt med titlen »Weathering Risk: A Climate and Security Risk and Foresight Assessment«,

—	der henviser til projekter, som er medfinansieret af EU, såsom »FREXUS: Improving security and climate resilience in a fragile context through the water-energy-food security Nexus« i Sahelregionen,

—	der henviser til FN's dokumenter om menneskers sikkerhed og om ansvaret for at beskytte,

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser (3),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om klimadiplomati (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0084/2022),

der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør et anslag af hidtil uset art mod den europæiske sikkerhedsorden og nøder alle sektorer i Unionen og dens medlemsstater til at gøre sig mere robuste, mere modstandsdygtige og mere uafhængige, navnlig inden for områderne forsvar, sikkerhed, cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, men tillige energi, herunder energieffektivitet;

B.	der henviser til, at miljøfaktorer kan påvirke menneskers og statens sikkerhed på forskellige direkte og indirekte måder;

der henviser til, at klimaændringer og klimarelaterede virkninger, herunder miljøforringelse, tab af biodiversitet, skovrydning, ørkendannelse, ekstreme vejrforhold, vand- og fødevareknaphed, luftforurening og naturkatastrofer, fremmer fremkomsten af konflikter eller kriser og allerede truer den lokale, regionale og internationale sikkerhed, stabilitet og fred; der henviser til, at klimaændringer, hvis konsekvenser allerede er tydelige og forventes at accelerere på mellemlang og lang sigt, er blevet en stadig mere dominerende risikomultiplikator, da de kan bidrage til at forværre visse allerede eksisterende krisefaktorer (såsom en stigning i de økonomiske uligheder eller stærk politisk undertrykkelse) og udgør en ny sikkerhedsudfordring, der kræver tilstrækkelige ressourcer til at reagere på sammen med hybride trusler og cybertrusler;

der henviser til, at forbindelserne mellem klimaændringer og konflikt kan være komplekse, og at klimaændringernes konkrete virkninger på konflikter for det meste er kontekstspecifikke; der henviser til, at der er behov for at støtte mere systematiske og omfattende udvekslinger og gensidig inspiration mellem de videnskabelige samfund, der arbejder med sammenhængen mellem klima og sikkerhed;

der henviser til, at klimaændringer fortsat er kernen i dagsordenen for fred og sikkerhed som den ultimative »trusselsmultiplikator«, der forværrer de eksisterende sociale, økonomiske og miljømæssige risici, som kan give næring til uroligheder og potentielt føre til voldelige konflikter; der henviser til, at miljø- og klimaændringer og deres konsekvenser kombineret med andre faktorer forværrer allerede eksisterende sårbarheder, spændinger og risici i stedet for altid at være en udløsende faktor i sig selv eller en direkte årsag til væbnede mellemstatslige eller internationale konflikter; der henviser til, at klimaændringer kan påvirke menneskers sikkerhed forskelligt afhængigt af køn, socioøkonomisk status, alder, seksuel orientering, etnicitet, religion (eller mangel herpå), (manglende) evner osv.; der henviser til, at navnlig marginaliserede grupper ofte påvirkes uforholdsmæssigt negativt af klimaændringerne; der henviser til, at sikkerhedsrisici i forbindelse med klimaændringer især påvirker økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper og har socioøkonomiske virkninger; der henviser til, at klimaændringer har negative konsekvenser for kultur- og naturarven i de berørte områder;

der henviser til, at klimakrisen påvirker både menneskers og statens sikkerhed; der henviser til, at klimaændringer på forskellig vis hænger sammen med politisk, etnisk eller socioøkonomisk dynamik og er en direkte konfliktfaktor, idet den forstærker katastroferisici og lægger yderligere pres på økosystemer og dermed truer menneskers levebrød, vand- og fødevaresikkerhed og kritiske infrastrukturer, bl.a. ved at tilskynde til ændringer i arealanvendelsen og miljøforringelse;

der henviser til, at stigende vandstand i havene allerede har forårsaget oversvømmelser og tilsaltning, hvilket udgør en stor sikkerhed og eksistentiel risiko for lavtliggende kystområder og øer; der henviser til, at klimaændringerne ifølge Verdensbankens opdaterede Groundswell-rapport fra 2021 kan tvinge 216 millioner mennesker til at flytte inden for deres lande inden 2050; der henviser til, at det også fremgår af rapporten, at øjeblikkelige og konkrete tiltag i væsentlig grad kan reducere omfanget af klimamigration; der henviser til, at vandknaphed har en mangesidet indvirkning på menneskers sikkerhed og samfundspolitisk stabilitet; der henviser til, at vandforsyningen som følge af klimaændringerne vil blive påvirket, navnlig i udviklingslandene, mens den globale efterspørgsel efter vand vil stige; der henviser til, at klimaændringerne øger risikoen for tørke og oversvømmelser; der henviser til, at klimaændringernes indvirkning på fødevarepriserne undergraver eksistensgrundlaget og fører til fordrivelse, sygdom og hungersnød, hvilket resulterer i migration i et hidtil uset omfang;

der henviser til, at virkningerne af ændrede klimaforhold på tilgængeligheden af naturressourcer kombineret med faktorer som befolkningstilvækst, svag regeringsførelse og udfordringer med hensyn til jordbesiddelse i Sahel har ført til øget konkurrence om knappe naturressourcer — navnlig frugtbar jord og vand — og har resulteret i spændinger og konflikter mellem lokalsamfund og indkomstgrupper;

der henviser til, at klimaændringer er en af de faktorer, der former det strategiske miljø, da de forstærker risici og pålægger begrænsninger; der henviser til, at klimakrisen har haft konsekvenser for det internationale system, hvor den har potentiale til at forværre de geopolitiske spændinger og ændre balancen mellem stormagterne; der henviser til, at spørgsmål vedrørende klimaændringer udnyttes af ondsindede aktører med henblik på at øge deres indflydelse eller tilskynde til fjendtligheder; der henviser til, at smeltningen af polarisen øger de geopolitiske spændinger, navnlig omkring Nordpolen;

der henviser til, at de amerikanske væbnede styrker har mistet mere militært materiel og militær infrastruktur som følge af naturkatastrofer end på grund af de væbnede konflikter i både Afghanistan og Irak til sammen; der henviser til, at Biden-regeringen har gjort en positiv indsats for at bekæmpe klimaændringer, herunder ved igen at tilslutte sig Parisaftalen og indarbejde klimaændringer i sine midlertidige nationale strategiske sikkerhedsretningslinjer;

K.	der henviser til, at væbnede styrker er blandt de største forbrugere af fossile brændstoffer på verdensplan;

der henviser til, at EU's indenlandske olie- og gasproduktion er støt faldende; der henviser til, at Unionen i høj grad og i stigende grad er energiafhængig, idet alle dens medlemsstater er nettoimportører af energi fra et begrænset antal tredjelande, og med en energiafhængighedsgrad, der steg fra 56 % til 61 % i perioden 2000-2019; der henviser til, at den militære sektors CO2-fodaftryk i 2019 i medlemsstaterne, herunder både nationale væbnede styrker og militære teknologiindustrier, der er baseret i EU, i en nylig undersøgelse blev anslået til ca. 24,8 mio. ton CO2-ækvivalenter; der henviser til, at energiomstillingen samt avancerede våbensystemer kræver adgang til kritiske råstoffer, hvis forsyningskæder i nogle tilfælde skaber sårbarheder, også for specialiserede SMV'er i den europæiske forsvarssektor, navnlig hvis de domineres af et begrænset antal tredjelande;

der henviser til, at transportbrændstoffer ifølge Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) tegnede sig for 52 % af energiforbruget i de 22 medlemsstater, som fremlagde data for 2016 og 2017 (lande, der tegner sig for 96,9 % af EDA's medlemsstaters samlede forsvarsudgifter); der henviser til, at militær infrastruktur og militære bygninger ifølge samme EDA-undersøgelse er en anden storforbruger af energi, idet opvarmning alene tegnede sig for gennemsnitlig 32 % af medlemsstaternes væbnede styrkers energiforbrug i 2017, hvoraf 75 % kom fra olie og naturgas;

der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater på grund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine ønsker at sætte en stopper for importen af fossile brændstoffer fra Rusland; der henviser til, at de europæiske væbnede styrker på grund af det russiske anslag mod den europæiske sikkerhedsorden tilsvarende er nødt til frigøre sig fra deres afhængighed af import af fossile brændstoffer, samtidig med at deres militære styrke og missionseffektivitet skal øges;

O.	der henviser til, at nogle EU-medlemsstater anvender deres enorme militærudpegede områder til at beskytte biodiversiteten, f.eks. ved at forhindre helikopterflyvninger over redebygningsområder;

der henviser til, at miljøkriminalitet er en meget hyppig kriminel aktivitet i verden og et betydeligt sikkerhedsproblem; der henviser til, at der er behov for et stærkere samarbejde om dette spørgsmål mellem EU og partnerlandene ved at støtte stater i at udvikle deres kapacitet til at bekæmpe miljøkriminalitet;

der henviser til, at miljøkriminalitet er blevet verdens fjerdestørste kriminelle sektor, og at den vokser tre gange så hurtigt som den globale økonomi; der henviser til, at en rapport fra Interpol og FN's miljøprogram fra 2016 anslog indtægterne fra miljøkriminalitet til at være helt op til 258 mia. USD om året, herunder ulovlig handel med vilde dyr og planter, skovbrug og fiskeri, handel med affald og ulovlig minedrift;

der henviser til, at en rapport fra 2018 fra Interpol, RHIPTO og det globale initiativ til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet viste, at miljøkriminalitet er den største økonomiske drivkraft bag konflikter og den største indtægtskilde for ikkestatslige væbnede grupper og terrororganisationer forud for traditionelle ulovlige aktiviteter såsom bortførelse med henblik på løsepenge og narkotikahandel;

der henviser til, at forsvarssektoren ikke er nævnt i Parisaftalen fra 2015, hvilket overlader det til de nationale regeringer at afgøre, om de skal medtage forsvarssektorens afbødningsindsats i deres nationale forpligtelser over for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC); der henviser til, at alle sektorer skal bidrage til at reducere emissionerne og samtidig tilpasse sig klimaændringerne med henblik på at nå Unionens mål om kulstofneutralitet og opretholde operationel effektivitet; der henviser til, at Frankrig i september 2020 fremlagde sin nye strategi for forsvarsenergi med 34 henstillinger om at reducere og optimere landets væbnede styrkers energiforbrug og øge sin energisikkerhed;

T.	der henviser til, at selv en lille konflikt med atomvåben vil have dramatiske humanitære konsekvenser og også påvirke klimaet på en meget negativ måde og forårsage hungersnød og afkortning af vækstsæsoner i flere år;

der henviser til, at sikkerhed skal være kernen i miljøtankegangen for at udvikle realistiske, varige og effektive bæredygtige udviklingsløsninger for menneskers sikkerhed og global stabilitet; der henviser til, at Unionens optræden udadtil derfor i stigende grad skal indarbejde klimaændringer og miljøhensyn som en væsentlig sikkerhedsrisiko og i overensstemmelse hermed tilpasse strategier og koncepter, procedurer, civil og militær hardware og infrastruktur, kapacitetsudvikling, herunder uddannelse, og, hvor det er relevant, dens institutionelle rammer og ansvarlighedsmekanismer; der henviser til, at Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik og dens instrumenter bør bidrage direkte til at forebygge og mindske klimakrisens negative sikkerhedsmæssige virkninger; der henviser til, at det fulde supplement af forvaltnings- og fredsopbyggende instrumenter skal adressere sammenhængen mellem klima og sikkerhed;

der henviser til, at klimasikkerhedsforanstaltninger, dvs. foregribelse af og tilpasning til klimaændringernes konsekvenser for det strategiske miljø og militære missioner og finansieringen heraf, på grund af de sikkerhedsmæssige virkninger af klimaændringer og klimarelaterede virkninger skal forstås i forhold til, at de også bidrager til forsvar og sikkerhed; der henviser til, at NDICI — et globalt Europa har et udgiftsmål på 30 % af sit syvårige budget på 80 mia. EUR til støtte for klimaindsatsen og mellem 7,5 og 10 % om året til miljøbeskyttelse og biodiversitetsmål;

Strategi og koncept

påpeger, at artikel 21 i TEU udgør et passende retsgrundlag for at gøre Unionens optræden udadtil og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) klar til at imødegå det 21. århundredes vigtigste udfordringer, hvortil klimaændringer og klimarelaterede faktorer er hovedårsagerne; minder om, at artikel 21 i TEU kræver, at Unionen skal følgende: »c) bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed […] f) bidrage til udarbejdelsen af […] foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer […] [og] g) […] bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer«; understreger det presserende behov for at fremskynde og uddybe integrationen af konfliktfølsom modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Unionens eksterne politikker, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig FSFP; erklærer, at FSFP-missionernes og -operationernes primære mål i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 1, i TEU er fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i de områder, hvor de er udsendt, samtidig med at deres fulde operationelle effektivitet skal sikres;

understreger det presserende behov for at tage ved lære af den forandrede sikkerhedssituation i Europa som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine og til at fremskynde processer til udvikling af den militære slagkraft såvel som projekter til at gøre militærteknologien mere uafhængig af fossile brændstoffer, samtidig med at missionseffektivitet og slagstyrke øges;

understreger, at energiforsyningen til de europæiske væbnede styrker i betragtning af den igangværende krig på det europæiske kontinent til enhver tid skal garanteres for at sikre et passende forsvar af Unionens borgere og territorier; erkender, at forsyningssikkerhed kan nødvendiggøre fleksible, kortsigtede foranstaltninger;

er af den faste overbevisning, at militære aktiviteter og teknologi skal bidrage til Unionens mål om kulstofneutralitet med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer uden at bringe missionernes sikkerhed i fare og uden at undergrave de væbnede styrkers operationelle kapacitet; understreger i denne forbindelse, at Unionens optræden udadtil og medlemsstaternes væbnede styrker bør arbejde hen imod at reducere deres eget CO2-fodaftryk og deres negative indvirkning på naturressourcer og biodiversitet;

fremhæver behovet for øget fremsynethed for at forebygge konsekvenserne af økosystemet og klimaændringerne, hvor de kan øge presset på de væbnede styrker eller skabe regionale spændinger;

understreger behovet for hurtigst muligt at investere i intelligente, integrerede løsninger for hele samfundet for at opnå betydelige emissionsreduktioner, undgå de værste virkninger af klimaændringerne og også investere kraftigt i modstandsdygtighed over for klimaændringer i de lande, der har brug for det, for at undgå ustabilitet, konflikter og større humanitære katastrofer;

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at sikre, at miljøbeskyttelse, bekæmpelse af klimaændringer og klimarelaterede virkninger integreres på passende vis og integreres i Unionens optræden udadtil i lighed med forordningen om et globalt Europa — NDICI; opfordrer til, at der udvikles klimaspecifikke strategier, politikker, procedurer, foranstaltninger og kapaciteter; opfordrer NF/HR til at sikre, at udviklingen af en EU-politik for klimasikkerhed og -forsvar indebærer gennemførelsen af en strategi for menneskers sikkerhed; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens hensigt om, at civile og militære FSFP-missioner og -operationer skal udvikle og indarbejde en række foranstaltninger for effektivt at gennemføre miljøaspekter i deres arbejde; støtter styrkelsen af medlemsstaternes kapacitet ved at indarbejde miljøaspekter i civile og militære missioners uddannelsesprogrammer og ved at udveksle bedste praksis og ekspertise;

opfordrer til, at der udvikles konkrete benchmarks til måling af fremskridtene med hensyn til at håndtere forbindelserne mellem klimaændringer på den ene side og konflikt på den anden side; opfordrer NF/HR til hvert andet år at aflægge rapport til Parlamentet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at anvende og opfylde disse benchmarks og indikatorer; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde viden om klimaets sikkerhedsmæssige konsekvenser i udenlandske militære bistandsprogrammer;

understreger betydningen af at tage fat på forbindelserne mellem klimaændringer, sikkerhed og forsvar i det strategiske kompas med henblik på at udpege klare mål og konkrete foranstaltninger for medlemsstaterne til at styrke de væbnede styrkers energieffektivitet og tilpasse sig de omfattende sikkerhedsmæssige virkninger af klimaændringer på mellemlang til lang sigt, lige fra strategisk fremsyn, uddannelse og innovation til kapacitetsudvikling inden for EU's rammer;

10.

minder om, at usikkerhed skyldes mange forskellige indbyrdes forbundne grundlæggende årsager såsom fattigdom, statsskrøbelighed, mangel på offentlig infrastruktur og offentlige tjenester, meget begrænset adgang til basale varer, manglende uddannelse, korruption osv., herunder klimaændringer;

11.

minder om, at samspillet mellem klimaændringer og traditionelle konfliktfaktorer (bl.a. statssammenbrud, mangel på offentlige tjenester og forringelse af sikkerhedsmiljøet) i Afrika og navnlig i Sahel forværrer problemerne med vold og terrorisme;

12.

opfordrer til øget støtte til bestræbelser på at tackle klimaændringer og fremme klimaneutrale alternativer i EU's umiddelbare nabolande, nemlig Vestbalkan, det østlige partnerskab og de sydlige nabolande for at forebygge eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer;

13.

understreger, at Arktis på grund af klimaændringerne er blevet opvarmet tre gange så hurtigt som planeten i løbet af de seneste 50 år; understreger, at klimaændringerne har ændret den geopolitiske situation i Arktis og skaber en geopolitisk udfordring for EU; understreger, at Arktis er af strategisk og politisk betydning for EU, og fremhæver EU's tilsagn om at være en ansvarlig aktør, der stræber efter en langsigtet bæredygtig og fredelig udvikling af regionen; understreger, at Arktis fortsat skal være et område med fredeligt samarbejde, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at undgå skridt i retning af øget militarisering; minder om, at EU-landene Finland, Sverige og Danmark er medlemmer af Arktisk Råd;

Køreplan for klimaændringer og forsvar

14.

glæder sig over køreplanen for klimaændringer og forsvar (»køreplanen«) og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og EDA, hvor det er relevant, at sikre en omfattende gennemførelse af de tre arbejdsområder — den operationelle dimension, kapacitetsudvikling og partnerskaber; opfordrer til, at tidsfristerne for revision af køreplanen tages op til fornyet overvejelse, og navnlig til, at de overordnede mål revideres meget tidligere end i 2030; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strukturer til støtte for målene; opfordrer indtrængende alle aktører til at behandle denne proces som en af deres prioriteter og til at udvikle og gennemføre initiativer i overensstemmelse med den integrerede tilgang; understreger den vigtige rolle, som de væbnede styrker spiller, ikke kun med hensyn til tilpasning, men også med hensyn til at afbøde deres indvirkning på klimaændringer og miljøet, herunder ved omfattende måling og kortlægning af de væbnede styrkers miljøaftryk som foreslået i køreplanen; opfordrer NF/HR til at foreslå medlemsstaterne et øjeblikkeligt handlingsprogram, der består af prioriterede foranstaltninger, der præsenteres i køreplanen, og som kan gennemføres på kort sigt;

15.

glæder sig navnlig over køreplanens øjeblikkelige og kortsigtede foranstaltninger for 2020-2021, navnlig udviklingen af en lempelig rapporteringsproces — forbundet med udviklingen af målekapaciteter — baseret på indikatorer for fremskridt i forbindelse med FSFP-missioners og -operationers miljøaftryk, herunder energi, vand, affaldshåndtering osv.; understreger nødvendigheden af at udarbejde mere detaljerede vurderinger under hensyntagen til de indhøstede erfaringer og bedste praksis senest i 2024 og indarbejde strengere krav til passende tekniske specifikationer som led i indkøb med henblik på at afbøde en livscyklustilgang, som indgår i det militære koncept fra 2012 om miljøbeskyttelse og energieffektivitet for EU-ledede militære operationer; fremhæver behovet for systematisk at medtage klima- og miljøhensyn i militærteknologi, forskning, indkøb og infrastruktur;

16.

glæder sig over Kommissionens, Rådets og EU-Udenrigstjenestens nylige initiativer inden for klimadiplomati, sikkerhed og forsvar, navnlig den politiske ramme for klimadiplomati, køreplanen og konceptet for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed; opfordrer NF/HR til at sikre, at alle de forskellige koncepter er ordentligt forbundet og harmoniserede inden for en sammenhængende og konsekvent ramme; understreger behovet for at gøre dette til en prioritet og opfordrer NF/HR til at aflægge rapport om fremskridtene senest i juni 2023;

17.

beklager, at køreplanen ikke fremhæver Unionens forventede høje fremtidige efterspørgsel efter priskonkurrencedygtig vedvarende energi og alternative brændstoffer, som kan opstå som win-win-muligheder og skabe nye fora for samarbejde og dialog, gensidige økonomiske fordele, øget forsyningssikkerhed og international stabilitet; understreger, at ren brints egenskaber gør det til en af kandidaterne til at erstatte fossile brændstoffer og reducere drivhusgasemissionerne i de militære styrker;

18.

Opfordrer NF/HR til senest medio 2023 at forelægge en vurdering af kulstofaftrykket og miljøvirkningerne af EU's optræden udadtil for at skabe grundlaget for at bidrage til modvirkning af klimaændringer; understreger under hensyntagen til følsomheden af de vurderede oplysninger, som blev leveret af FSFP-missioner og -operationer, behovet for senest i 2023 at udvikle en meningsfuld metode til kvantificering af drivhusgasemissioner fra alle EU's sikkerheds- og forsvarsaktiviteter, herunder emissioner fra fremstilling, besiddelse og demontering, også for at afhjælpe den nuværende mangel på pålidelige og internationalt sammenlignelige data; mener, at køreplanen bør anvendes til at udløse udviklingen af en strategi og klare nationale tilsagn om at reducere militære emissioner, herunder obligatorisk indberetning af militære emissioner til UNFCCC og nationale parlamenter, da der uden rapportering og gennemsigtighed ikke vil være noget pres for at nedbringe emissioner og ingen metoder til at bestemme virkningen af eventuelle tilsagn;

19.

opfordrer til, at der fastsættes frivillige mål for at reducere udledningsintensiteten af drivhusgasser fra militære missioner og operationer og til at bevæge sig mod klimaneutralitet senest i 2050 og dermed yderligere øge den operationelle effektivitet;

20.

foreslår, at der iværksættes et pilotprojekt til måling og kortlægning af drivhusgasemissioner fra FSFP-missioner og -operationer; mener, at EUFOR Althea ville være et godt valg i denne henseende;

En omfattende og konsekvent tilgang

21.

opfordrer til en koordineret indsats for hurtigt at reducere både omfanget og omfanget af klimaændringer ved at reducere emissionerne drastisk for at undgå betydelige, alvorlige eller katastrofale globale sikkerhedsmæssige konsekvenser i fremtiden; fremhæver behovet for at klimasikre alle sikkerhedselementer, herunder infrastruktur, institutioner og politikker, og for hurtigt at tilpasse sig deres virkninger;

22.

glæder sig meget over, at Unionens nye instrument et globalt Europa (NDICI) i høj grad afspejler den hastende karakter og betydningen af en hurtig, stærk og omfattende ekstern klimaindsats; glæder sig i denne forbindelse over, at NDICI integrerer klimaindsatsen og vil sikre, at 30 % af dets syvårige budget på 80 mia. EUR støtter klimatiltag; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at respektere disse mål og til i sine beregninger kun at medtage foranstaltninger med en klar klimadimension; glæder sig over, at investeringer i fossile brændstoffer og foranstaltninger, der har skadelige eller betydelige negative indvirkninger på miljøet og klimaet, er udelukket fra finansiering; glæder sig meget over klimasikkerhedspolitikken i NDICI (jf. afsnit 3.1, litra d) i bilag III til NDICI-forordningen); opfordrer Kommissionen til at prioritere tiltag, der har til formål at opnå omfattende og inklusive resultater ved at sammenkæde modvirkning af og tilpasning til klimaændringer med konfliktforebyggelse og fredsopbygning; glæder sig over NDICI's miljø- og klimaændringsprogram, men understreger samtidig behovet for at medtage større støtte til skrøbelige og konfliktramte stater i miljøforvaltningen, herunder institutionsopbygning; kræver, at det fulde potentiale for miljømæssig fredsopbygning frigøres under NDICI-programmet for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse; mener, at NDICI's tilgang til klimasikkerhed bør være et referencepunkt for alle andre tiltag for Unionens optræden udadtil, og opfordrer NF/HR til at sikre, at navnlig FSFP synkroniseres med denne tilgang; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udnytte resultaterne af den eksisterende forskning i nye sårbarheder for klimasikkerhed, navnlig i Sahel, Mellemøsten og Østafrika;

23.

mener, at klimasikkerhed bør integreres fuldt ud i Unionens værktøjskasse til konfliktforebyggelse og krisestyring med henblik på at styrke modstandsdygtigheden i skrøbelige stater og berørte befolkninger;

24.

understreger behovet for at styrke Unionens kapacitet med hensyn til strategisk fremsyn, tidlig varsling, situationskendskab og konfliktanalyse ved hjælp af kvalitative og kvantitative data og innovative metoder fra forskellige kilder; understreger, at ud over det systematiske samarbejde med civilsamfundsorganisationer bør EU's rumprogrammer, EU's Satellitcenter (Satcen) og EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN), EU-Udenrigstjenestens konfliktforebyggelsesenhed, nationale forskningscentre, tænketanke, nationale efterretningstjenester og Det Fælles Forskningscenter også bidrage til strategisk fremsynethed, fredsopbygning og klima- og konfliktforskning; mener, at det er yderst vigtigt, at denne viden anvendes til at udforme fremtidige missioner, operationer og tiltag korrekt under hensyntagen til parametre, der spænder fra skiftende vejrforhold til den lokale politiske kontekst; roser den afgørende rolle, som europæiske rumprogrammer såsom Copernicus spiller med hensyn til at forstå klimaændringer og overvåge drivhusgasemissioner; minder om, at EU's decentrale agenturer, navnlig Satcen, har unik kapacitet til at indsamle data om klimaændringer og deres sikkerhedsmæssige aspekter i hele verden; bemærker, at EU's rumprogram også er afgørende for håndteringen af de sikkerhedsmæssige aspekter af klimaændringerne; glæder sig over Satcens igangværende indsats på dette område;

25.

understreger, at princippet om datadreven politik og datadrevne programmer skal være centrale for klimasikkerhedsprogrammer; er samtidig opmærksom på begrænsningerne ved big data-tilgange og kvantitative miljøbelastningsindekser med hensyn til konfliktforudsigelse, da de risikerer at fokusere for lidt på den lokale samfundsmæssige kontekst; minder om manglen på pålidelige data i visse skrøbelige lande, også som følge af korruption og svage forvaltningsstrukturer, for hvilke der i stedet kan anvendes indirekte data; mener, at lokalbefolkningens og civilsamfundets viden og initiativer spiller en central rolle som led i Unionens bestræbelser på at håndtere klimaændringernes indvirkning på konflikter;

26.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at tidlig varsling og konfliktanalyse er forbundet på passende vis med tidlig handling og indsats, og at der er opbygget en meningsfuld strategisk fremsynskapacitet; bifalder i denne forbindelse EU-Udenrigstjenestens igangværende konfliktanalyse af omkring 60 lande; minder om, at det er afgørende, at klimatiltag er konfliktfølsomme for at undgå utilsigtet skade og bidrage til fred, når det er muligt;

27.

understreger behovet for at anvende en tilgang med stillingtagen fra sag til sag — herunder regionsspecifikke analyser og lokalt styrede initiativer — som er tilpasset den specifikke situation på stedet; understreger betydningen af at styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed og fremhæver, at støtte til lokalt ejerskab og inklusive lokale forvaltningsstrukturer er afgørende for at sikre, at indsatsen er holdbar; understreger, at en inklusiv og ansvarlig tilgang til lokalbefolkninger og mere effektive miljøbeskyttelsesforanstaltninger, f.eks. adgang til vitale ressourcer, også øger sikkerheden for EU's styrker og personale (sikkerheden i forbindelse med missioner); udtrykker sin fulde støtte til miljøforkæmpere, eftersom de udsættes for stigende undertrykkelse i dele af verden; understreger, at stater, der reducerer miljøforkæmperes handleevne, skader mange af dem, hvis færdigheder der er mest brug for, og skader EU's interesser i processen;

28.

opfordrer til internationalt samarbejde om håndtering af udfordringerne vedrørende miljømæssig migration, så der kan udvikles fælles løsninger; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på at yde passende bistand til børn og unge;

29.

mener, at miljømæssig fredsopbygning bør styrkes, da det er en af de overordnede bæredygtige og retfærdige løsninger til håndtering af virkningerne af klimaændringer og også kan give muligheder for at opbygge fred, samtidig med at der skabes dialog og samarbejde på lokalt, nationalt og internationalt plan (f.eks. om forvaltning af naturressourcer, adgang til jord og vand, miljøbeskyttelse, nedbringelse af katastroferisici og modtagelse af klimaflygtninge osv.), og muligheder for at vedtage en forandringsstrategi for at tackle de grundlæggende årsager til konflikter og strukturelle årsager til marginalisering; understreger behovet for at øge mæglingsinitiativer inden konflikter, også gennem højere finansieringsniveauer via NDICI; understreger behovet for at tage hånd om miljøet i hele konfliktcyklussen og også håndtere situationen efter konflikten på en passende måde, da den kan gøre befolkningen mere sårbar over for miljørisici eller føre til en stigning i miljøkriminalitet eller -ødelæggelser (f.eks. skovrydning) i områder uden styring;

30.

understreger, at Unionens klimaindsats bør være inklusiv, sigte mod at fremme ligestilling mellem kønnene, anvende EU's menneskerettighedsbaserede tilgang, fremme god regeringsførelse og gennemføre dagsordenen for unge, fred og sikkerhed samt dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med EU's kønshandlingsplan III; opfordrer navnlig til, at initiativer fra græsrodsorganisationer for kvinder, unge og oprindelige folk støttes, og der tages ved lære af dem;

31.

understreger ligeledes behovet for at udsende eksperter i klimasikkerhed til FSFP-missioner og -operationer og tilskynder medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser ved at stille sådanne eksperter til rådighed; foreslår, at EU-delegationerne specifikt får til opgave at forbedre rapporteringen om forvaltningen af jord og naturressourcer samt den dermed forbundne socioøkonomiske og politiske udvikling; understreger betydningen af også at give de relevante EU-aktører til opgave nøje at overvåge situationen i regioner, der er hårdt ramt af klimaændringer og miljøforringelse, såsom Sahel, Afrikas Horn og Stillehavsområdet, og udvikle mekanismer til at overvåge, evaluere, dokumentere og kommunikere offentligt om virkningerne, de indhøstede erfaringer og den bedste praksis vedrørende bestræbelserne på at opnå omfattende resultater ved at sammenkæde klimatilpasning og fredsopbygning;

32.

bifalder det øgede fokus på sammenhængen mellem klima og sikkerhed og NATO's generalsekretær Jens Stoltenbergs deltagelse i FN's 26. partskonference om klimaændringer i Glasgow (COP26) og opfordrer til et konkret samarbejde mellem EU og NATO i denne henseende;

Håndtering af den operationelle dimension

33.

anerkender, at mange FSFP-missioner gennemføres i områder, der er hårdt ramt af klimaændringer, hvilket øger udfordringerne for disse missioner;

34.

understreger, at klimaændringer også kan medføre fordrivelse af befolkningen og udgøre udfordringer for indsatsområderne; opfordrer til, at der opnås en klar bevidsthed om de sikkerhedsmæssige aspekter af klimaændringerne som en afgørende faktor, som militæret vil skulle håndtere, ikke kun på grund af dens indvirkning på militære operationer, men også i forventning om øget klimaskabt intern fordrivelse, som allerede er mere forekommende end fordrivelse som følge af konflikter; bemærker imidlertid de væbnede styrkers manglende beredskab over for de sikkerhedsmæssige konsekvenser af verdens klimaændringer;

35.

støtter integrationen af en klimafølsom tilgang og er af den faste overbevisning, at der et presserende behov for, at medlemsstaterne giver alle missioner og operationer og alle tiltag inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet mandat til at bidrage mere til den integrerede tilgang til håndtering af klimasikkerhedsmæssige udfordringer, navnlig i regionerne Sahel og Afrikas Horn, og dermed også bevæger sig i retning af at nedbringe operationsomkostningerne (reduktion af energiforbruget, anvendelse af nye energikilder), samtidig med at missionernes operationelle effektivitet forbedres;

36.

fremhæver, at FSFP-missioner og -operationer og tiltag inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet kan bidrage til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer i deres værtslande, og understreger, at der bør medtages et positivt eftermæle med hensyn til deres lokale fodaftryk, uden at dette påvirker deres primære sikkerheds- og forsvarsopgaver, missionernes gennemførlighed og operationelle effektivitet eller det militære og civile personales sikkerhed i deres exitstrategier; understreger, at en reduktion af den operationelle afhængighed af fossile brændstoffer giver fordele med hensyn til operationel effektivitet, herunder forbedring af missionspersonalets sikkerhed ved at reducere logistiske forsyningskæder og styrke troværdigheden af FSFP-engagementet i lyset af EU's globale klimalederskab;

37.

minder om, at alle civile og militære FSFP-missioner og -operationer samt tiltag inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet bør være en del af en bredere politisk strategi, der er udformet med henblik på at bidrage til menneskers sikkerhed, og bør søge at øge sikkerheds- og stabilitetsniveauet lokalt; understreger behovet for at integrere klimasikkerhed og miljømæssig fredsopbygning i de ajourførte EU-koncepter om reform af sikkerhedssektoren og afvæbning, demobilisering og reintegration og derved styrke modstandsdygtigheden i de relevante lokale forvaltningsstrukturer, navnlig med hensyn til kvaliteten af sikkerhedstjenester, inklusivitet (navnlig hvad angår deltagelse af og rettigheder for kvinder, unge og marginaliserede grupper i al deres mangfoldighed), ansvarlighed og gennemsigtighed;

38.

understreger, at de vigtigste virkninger af klimaændringerne på nuværende tidspunkt kræver udvidede civile sikkerhedsmissioner, som ikke er en del af de væbnede styrkers kerneaktiviteter;

39.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at civile missioner og militære operationer er klimafølsomme; understreger det presserende behov for at forhindre Unionens aktiviteter i skrøbelige tredjelande i at bidrage til ressourceknaphed, stigende priser på livsvigtige ressourcer eller miljøforringelse og forurening; understreger behovet for at udforme missionsinfrastruktur og en forsyningskæde, der er klima- og miljømæssigt modstandsdygtige og følsomme og så energioptimerede og kulstofneutrale som muligt; mener, at det er bydende nødvendigt at investere massivt i forskning i og udvikling af kulstofneutrale brændstoffer og fremdriftssystemer til militære køretøjer på land, til søs og i luften og at gøre brug af ny teknologi såsom mobile solcellesystemer, navnlig til statiske funktioner, med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, samtidig med at der sikres det bedst mulige match mellem operationel ydeevne og miljømæssig effektivitet, og uden at der skabes nye former for afhængighed af udenlandske aktører;

40.

foreslår, at der udarbejdes en læseplan for Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademis uddannelse af undervisere med henblik på at integrere klima- og miljøspørgsmål i det almindelige militære uddannelsessystem på taktiske og strategiske niveauer; mener, at en sådan uddannelse bør være obligatorisk forud for en mission for klimasikkerhedsrådgivere for FSFP-missioner og -operationer samt for EU-delegationer;

41.

mener, at den militære infrastrukturs CO2-fodaftryk kan optimeres ved at tilstræbe større energieffektivitet i form af renovering og tilpasset anvendelse af vedvarende energi;

42.

glæder sig over de moderniseringsbestræbelser, der er gjort for at tilpasse udstyret til de ekstreme temperaturudsving, som klimaændringer har forårsaget, navnlig celler med miljøvenligt design, for at sikre udstyrets holdbarhed;

43.

understreger behovet for at styrke EU's miljømæssige fredsopbygning og klimasikkerhed ved at inkludere opgaver og støtte bestræbelser i forbindelse med mægling, dialog, beskyttelse af civile, konfliktløsning og forsoning med henblik på at lette klimaskabte spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper, der konkurrerer om knappe ressourcer såsom landbrugsjord eller vand, og som let styrker voldelige væbnede og ekstremistiske grupper eller fører til væbnede konflikter eller endda mellemstatslig krig; understreger i denne forbindelse, at tilpassede missioner bl.a. bør fokusere på integreret fredsopbygning, miljømæssig fredsopbygning og klimatilpasningsforanstaltninger samt styrkelse af civile kapaciteter til konfliktforebyggelse; foreslår, at sådanne tilpassede missioner kan fokusere på følgende:

a)	klimaskabt ressourceknaphed, der bidrager til konflikter og ustabilitet

b)	kritisk infrastruktur i skrøbelige lande, og hvordan de kan gøres modstandsdygtige for så vidt angår sikkerhed

c)	beskyttelse og forsvar af biodiversitet på en konfliktfølsom måde, navnlig i økosystemer i skrøbelige og krigsramte lande;

Integrering af klimaændringer i udviklingen af militær kapacitet

44.

fastslår, at alle militære kapaciteter og tjenester, der anvendes af Unionen og dens medlemsstater, bør bidrage til at nå EU's klimamål og tilpasse sig de stadig mere udfordrende klimaforhold for bl.a. at kunne garantere udførelsen af deres opgaver hjemme og i udlandet; mener, at der med hensyn til klimatilpasning er et presserende behov for, at medlemsstaternes væbnede styrker tilpasser deres kapacitet til de stadig mere udfordrende klimaforhold;

45.

opfordrer til, at der foretages en evaluering af, hvordan de skiftende vejrmønstre som følge af klimaændringer og de hyppigere ekstreme vejrforhold indvirker på de væbnede styrkers operationelle effektivitet, og hvilke kapacitetskrav der eventuelt følger heraf;

46.

understreger, at en stigning i forsvarsudgifterne ikke bør føre til en stigning i emissionerne, samtidig med at der bør tages hensyn til nødvendigheden af at opretholde ambitionsniveauet for vores hær, og at en del af forsvarsudgifterne bør afsættes til investeringer i teknologier og kapaciteter, der i væsentlig grad reducerer emissionerne, herunder elektrificering, og brug af kulstofneutrale brændstoffer, idet det yderligere understreges, at klima- og miljøhensyn er blevet en central drivkraft; minder om, at militære strategifolk og planlæggere i EU og NATO i mere end et årti har arbejdet på spørgsmålet om, hvordan væbnede styrker kan reducere deres CO2-fodaftryk; opfordrer EU og NATO til at udarbejde en fælles metode til at hjælpe de allierede med at måle drivhusgasemissioner fra militære aktiviteter og anlæg og vedtage emissionsreduktionsmål; minder om, at et reduceret energifodaftryk og brændstofefterspørgsel også har en positiv indvirkning på missionernes sikkerhed og effektivitet; glæder sig i denne forbindelse over EDA's aktiviteter, navnlig Go Green-politikken, dets Military Green-koncept, dets arbejdsgruppe om energi og miljø, dets konsultationsforum for bæredygtig energi i forsvars- og sikkerhedssektoren og dets inkubationsforum om den cirkulære økonomi i det europæiske forsvar; opfordrer til en fremskyndelse og udvidelse af sådanne projekter og til en uafhængig ekstern evaluering heraf;

47.

noterer sig, at EDA har konkluderet, at den efterfølgende reduktion af forbruget af fossile brændstoffer reducerer omkostningerne, nedbringer emissionerne og mindsker afhængigheden af ikkeeuropæiske kilder, og at antallet af ofre kan reduceres betydeligt, idet der er langt færre brændstofkonvojer, som er mål for fjenden, hvilket frigør de ressourcer, der anvendes til at beskytte konvojer, og at den overordnede kapacitet gøres mere effektiv gennem øget holdbarhed, mobilitet og autonomi; minder om, at stigningen i andelen af dekarboniserede brændstoffer i militæret ikke blot kan bidrage til klimaneutralitet, men også til at øge forsyningssikkerheden og den strategiske autonomi; understreger, at en stor efterspørgsel efter fossile brændstoffer og lange forsyningsruter øger udgifterne til missioner og operationer og øger sikkerhedsrisikoen for missionspersonale og kontrahenter;

48.

opfordrer GD DEFIS, medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og EDA til at følge en tilgang med et indbygget lavt energi-, CO2- og miljøfodaftryk ved anvendelsen af relevante EU-midler og til regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridt; understreger, at det er særlig vigtigt at følge en koordineret tilgang på EU-plan, når der iværksættes forsknings-, udviklings-, moderniserings- eller samlings- og delingsinitiativer, navnlig med hensyn til militære teknologier og kapaciteter samt teknologier og kapaciteter med dobbelt anvendelse; minder om, at det er strategisk vigtigt at udvikle alle teknologiske aspekter og tage højde for livscyklusomkostninger sammen med standardisering og certificering på EU-plan for at sikre, at udstyret er egnet til at håndtere virkningerne af klimakrisen; glæder sig over, at EUF bidrager til at integrere klimaindsatsen i EU's politikker og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af EU's budgetudgifter skal gå til klimamål, hvilket er det mål, der er fastsat for EU's budget for 2021-2027; minder om, at forsknings- og udviklingstiltag kan rettes mod løsninger til at forbedre effektiviteten, reducere CO2-fodaftrykket og opnå bæredygtig bedste praksis; glæder sig over den relevante investering på 133 mio. EUR, der er afsat i det første årlige arbejdsprogram, men bemærker, at dette kun udgør 11 % af det samlede årlige budget for Den Europæiske Forsvarsfond; minder om NextGenerationEU's rolle i klimaindsatsen og opfordrer medlemsstaterne til at anvende ressourcer fra deres nationale genopretningsplaner til at investere i den grønne omstilling af deres militære infrastruktur;

49.

understreger behovet for at øge investeringerne i et »grønt« forsvar, navnlig ved at afsætte en større andel af EU's budgetfinansierede militære forskning og udvikling og innovation inden for teknologi med dobbelt anvendelse (udstyr, energi osv.) til CO2-neutrale brændstoffer og fremdriftssystemer til militære fly, skibe og andre køretøjer, navnlig med hensyn til fremtidige større våbensystemer (f.eks. det fremtidige kampluftsystem (FCAS) og den europæiske kampvogn (EMBT) og andet, der er udviklet inden for de rammer, som EU tilbyder); understreger, at de i betragtning af den dobbelte karakter af sådanne investeringer har en stærk positiv afsmittende virkning på den civile sektor, navnlig den kriseramte civile luftfartsindustri, som søger mindre energiintensive og mere omkostningseffektive forretningsmodeller og teknologier; mener, at miljøvenligt design kunne gives præference for at begrænse de miljømæssige virkninger af militært udstyr i løbet af dets livscyklus, samtidig med at det bedst mulige match mellem operationel ydeevne og miljømæssig effektivitet sikres; mener, at elektrificering af militærteknologi bør fremmes yderligere og i vid udstrækning finansieres via EU-støtte gennem Den Europæiske Forsvarsfond, navnlig med hensyn til våbensystemer, men også boliger, kaserner og tilhørende opvarmnings- eller kølingssystemer, uanset om det er i medlemsstaterne eller i militærlejre, når disse oprettes; minder om, at tilpasningen af forsvarsmidler og deres anvendelse til klimaændringer er et ansvar, der primært ligger hos medlemsstaterne, og at EU som sådan endnu ikke har sine egne kapaciteter;

50.

understreger behovet for, at EU løbende overvåger og imødegår enhver sårbarhed og/eller afhængighed, som »elektrificeringen« af de europæiske væbnede styrker kan skabe, navnlig når det drejer sig om adgang til vigtige råstoffer; understreger, at »forgrønnelsen« af de europæiske væbnede styrker og digitaliseringen heraf under ingen omstændigheder må skabe nye sårbarheder eller gøre Europa eller de europæiske borgere mindre sikre;

51.

opfordrer til, at energieffektivitetskriterier og principper for den cirkulære økonomi integreres i kapacitetsudviklingsprogrammer og indkøbsretningslinjer på grundlag af medlemsstaternes erfaringer og inden for rammerne af EDA's aktiviteter; anmoder medlemsstaterne om at arbejde på procesoptimering, miljøvenligt systemdesign, konstruktion og drift baseret på cirkularitetsprincipper, navnlig med hensyn til operationelle hovedkvarterer og feltkontorer; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som EDA, EUF og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne, formidle national bedste praksis og organisere regelmæssige peer-to-peer-udvekslinger om grønt forsvar og modvirkning af klimaændringer;

52.

mener, at det er på tide at udvikle nye PESCO-projekter, der har til formål at fastsætte standarder og benchmarks vedrørende energieffektivitet, skabe nye kapaciteter eller samle og modernisere eksisterende kapaciteter; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at anvende PESCO til at oprette et korps af militære ingeniører, der skal fokusere på håndtering af klimaskabte naturkatastrofer og beskyttelse af infrastruktur i skrøbelige lande; understreger betydningen af at medtage periodiske evalueringer med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort i forbindelse med sådanne projekter, og afhjælpe mangler så tidligt som muligt; roser den rolle, som fælles operationer spiller med hensyn til at redde civile i naturkatastrofer, f.eks. de fransk-nederlandske HUREX-katastrofehåndteringsøvelser i Caribien;

53.

understreger, at klimaændringer og miljøforringelse bør tages op i forbindelse med den fremtidige revision af den civile FSFP-aftale, navnlig med hensyn til integrering af klima- og miljøaspekter i de operationelle opgaver og uddannelsespolitikken;

Øget internationalt samarbejde og styrkelse af multilateralisme

54.

minder om betydningen af samarbejde som en hjørnesten i EU's førende rolle i håndteringen af klimaændringer som fastsat i køreplanen; glæder sig over den igangværende personaleudveksling med FN og NATO og understreger behovet for et tættere samarbejde på dette område; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og de relevante tjenestegrene i Kommissionen til yderligere at etablere en dialog med andre partnere såsom Den Afrikanske Union, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Canada og USA; understreger, at der også er behov for at afhjælpe den nuværende mangel på pålidelige og internationalt sammenlignelige data om energiforbrug og drivhusgasemissioner i forsvarssektoren;

55.

fremhæver, at klimasikkerhedspolitikker ikke kun skal fokusere på tilpasning til turbulens, ressourcebegrænsninger og højere niveauer af uforudsigelighed, men også på at fremme den dybere forandring, der er nødvendig for at genoprette økologisk stabilitet og balance på globalt plan;

56.

opfordrer til, at sammenhængen mellem klima og sikkerhed medtages som et nyt prioriteret område for det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsbevarende operationer og krisestyring;

57.

noterer sig NATO's erklærede ambition om at opnå CO2-neutralitet inden 2050; understreger, at 22 medlemsstater er NATO-medlemmer, og opfordrer NF/HR til at sikre, at emissionsreduktionsmål, -benchmarks og -metoder synkroniseres mellem medlemsstaterne, eftersom de kun har et enkelt sæt styrker; mener, at NATO og EU bør beslutte at behandle klimasikkerhed som et nyt område for samarbejde og konkrete tiltag; opfordrer mere specifikt til, at klimaændringer og sikkerhed medtages som et nyt og meget konkret samarbejdsområde i den tredje fælles erklæring fra EU og NATO;

58.

fremhæver den vigtige rolle, som parlamentarisk diplomati spiller med hensyn til at styrke internationale bånd til bekæmpelse af klimaændringer, herunder gennem arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg og delegationer, og opfordrer til øget fokus på sammenhængen mellem klima og sikkerhed;

59.

understreger, at manglen på klimafinansiering er en væsentlig hindring for en meningsfuld håndtering af klimaændringerne og opbygningen af klimasikkerhed; beklager, at det internationale samfund i 2009 lovede 100 mia. USD i klimafinansiering til udviklingslandene, men at dette tilsagn stadig ikke var blevet opfyldt på tidspunktet for COP26;

o o

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149.

(2) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(3) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 105.

(4) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 32.

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/32

P9_TA(2022)0224

EU og sikkerhedsudfordringerne i den indopacifiske region

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU og sikkerhedsudfordringerne i den indopacifiske region (2021/2232(INI))

(2022/C 493/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om en ny EU-Kina-strategi (1),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om Ruslands aggression mod Ukraine (2),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution ES-11/L.1 af 2. marts 2022, der beklager Ruslands aggression mod Ukraine,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution ES-11/L.2 af 24. marts 2022 om de humanitære konsekvenser af aggressionen mod Ukraine,

—	der henviser til EU's strategiske kompas, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 24. marts 2022,

—	der henviser til Den Russiske Føderations og Folkerepublikken Kinas fælles erklæring af 4. februar 2022 om en ny æra for de internationale forbindelser og global bæredygtig udvikling,

—	der henviser til ministerkonferencen for samarbejde i den indopacifiske region den 22. februar 2022,

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om udfordringer og perspektiver for multilaterale systemer for våbenkontrol og nedrustning for så vidt angår masseødelæggelsesvåben (3),

—	der henviser til sin henstilling af 21. oktober 2021 til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politiske forbindelser og samarbejdet mellem EU og Taiwan (4),

—	der henviser til sin henstilling af 21. oktober 2020 til Rådet og NF/HR om forberedelsen af gennemgangsprocessen for den 10. ikkespredningstraktat (NPT), kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning (5),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien (6),

—	der henviser til sin beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (7),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om EU's politiske forbindelser med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) (8),

—	der henviser til sin henstilling af 29. april 2021 til Rådet, Kommissionen og NF/HR om forbindelserne mellem EU og Indien (9),

—	der henviser til sin holdning vedtaget den 12. december 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side (10),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (11),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21.-22. oktober 2021,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 16. september 2021 om EU's strategi for samarbejde i den indopacifiske region (JOIN(2021)0024),

—	der henviser til opdateringen af Frankrigs strategi for den indopacifiske region fra juli 2021 med titlen »L'espace indopacifique: une priorité pour la France«,

—	der henviser til høringerne på højt plan mellem EU og USA om den indopacifiske region af 3. december 2021,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 1. december 2021 med titlen »The Global Gateway« (JOIN(2021)0030),

—	der henviser til det 13. topmøde mellem Asien og Europa (ASEM) den 25.-26. november 2021,

—	der henviser til konceptet for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed af 5. oktober 2021,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. april 2021 om en EU-strategi for samarbejde i den indopacifiske region,

—	der henviser til AUKUS-sikkerhedspagten af 15. september 2021,

—	der henviser til kommunikéet af 14. juni 2021 fra NATO-topmødet i Bruxelles,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2020 og 10. maj 2021 om sikkerhed og forsvar,

—	der henviser til konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Indien, der blev indgået den 8. maj 2021,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2188 af 22. december 2020 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (12),

—	der henviser til den fælles ministererklæring af 1. december 2020 fra EU og ASEAN om konnektivitet,

—	der henviser til topmødet mellem EU og Kina, der blev afholdt den 1. april 2022,

—	der henviser til kommissionsformand Ursula von der Leyens besøg i Indien den 24.-25. april 2022,

—	der henviser til topmødet mellem EU og Japan, der blev afholdt den 12. maj 2022,

—	der henviser til det fælles kommuniké fra G7-landenes udenrigsministre, der blev offentliggjort den 14. maj 2022,

—	der henviser til Nederlandenes strategi for den indopacifiske region af 13. november 2020 med titlen »Den indopacifiske region: retningslinjer for styrkelsen af Nederlandenes og EU's samarbejde med partnere i Asien«,

—	der henviser til køreplanen for klimaændringer og forsvar af 9. november 2020,

—	der henviser til den tyske forbundsregerings »Policy guidelines for the Indo-Pacific region« (politiske retningslinjer for den indopacifiske region) fra september 2020,

—	der henviser til partnerskabet for bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur mellem EU og Japan, som blev indgået den 27. september 2019,

—	der henviser til Kommissionens og NF/HR's bidrag til Det Europæiske Råds møde den 12. marts 2019 med titlen »Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv«,

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan mod desinformation af 5. december 2018,

—	der henviser til beslutningen, der blev truffet på ministermødet mellem EU og ASEAN den 21. januar 2019, om at etablere et strategisk partnerskab mellem EU og ASEAN,

—	der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore, som blev undertegnet i Bruxelles den 19. oktober 2018,

—	der henviser til Kommissionens og NF/HR's fælles meddelelse af 19. september 2018 med titlen »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi« (JOIN(2018)0031),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien,

—	der henviser til handlingsplanen 2018-2022 mellem ASEAN og EU,

—	der henviser til partnerskabsaftalen af 5. oktober 2016 om forbindelser og samarbejde mellem New Zealand og Den Europæiske Union,

—	der henviser til det fælles forslag til Rådets afgørelse af 14. april 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (JOIN(2016)0008),

—	der henviser til Den Europæiske Unions strategi for maritim sikkerhed af 24. juni 2014,

—	der henviser til rammeaftalen af 23. januar 2013 mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side,

—	der henviser til det kommuniké fra topmødet af 14. juni 2021, som blev udsendt af de stats- og regeringschefer, der deltog i mødet i Det Nordatlantiske Råd i Bruxelles,

—	der henviser til Den Faste Voldgiftsrets kendelse af 12. juli 2016 om voldgift vedrørende Det Sydkinesiske hav (Republikken Filippinerne mod Folkerepublikken Kina),

—	der henviser til det første topmøde for ledere med personligt fremmøde den 24. september 2021 i Quadrilateral Security Dialogue (den firesidede sikkerhedsdialog — QUAD) med deltagelse af USA's, Australiens, Japans og Indiens politiske ledere,

—	der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (havretskonventionen),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0085/2022),

der henviser til, at EU definerer den indopacifiske region som en region, der går fra Afrikas østkyst til østaterne i Stillehavet; der henviser til, at den indopacifiske region er kendetegnet ved store forskelle, rummer 60 % af verdens befolkning og syv G20-medlemmer, er en central aktør i den globale orden og hjemsted for politiske partnere, handelspartnere og sikkerhedspartnere af tiltagende betydning for EU;

B.	der henviser til, at ca. 90 % af EU's udenrigshandel transporteres ad søvejen; der henviser til, at vigtige vandveje, som er af afgørende betydning for EU's handel, såsom Malaccastrædet, Det Sydkinesiske Hav og Bab-el-Mandab, er beliggende i den indopacifiske region;

der henviser til, at EU og landene i den indopacifiske region i stadigt større grad står over for de samme sikkerhedsmæssige udfordringer og ikketraditionelle udfordringer; der henviser til, at EU's syn på regionen afspejler den politiske erkendelse af, at det er nødvendigt at påtage sig et større ansvar for håndteringen af globale sikkerhedsudfordringer;

der henviser til, at Kinas og Ruslands præsidenter på foranledning af præsident Xi Jinping den 4. februar 2022 undertegnede en fælles tekst forud for åbningsceremonien for de olympiske vinterlege i Beijing; der henviser til, at det i den fælles erklæring bl.a. hed, at venskabet mellem de to stater er ubegrænset, og til, at Kina med denne erklæring for første gang officielt tilsluttede sig Ruslands krav om et stop for udvidelser af NATO;

der henviser til, at kinesiske embedsmænd på topmødet den 4. februar 2022 ifølge medierne anmodede højtstående russiske embedsmænd om ikke at invadere Ukraine, før de olympiske vinterlege i Beijing var slut; der henviser til, at dette implicerer, at højtstående kinesiske embedsmænd havde en vis grad af direkte kendskab til Ruslands krigsplaner eller -hensigter, inden angrebet indledtes den 24. februar 2022;

der henviser til, at EU på topmødet mellem EU og Kina den 1. april 2022 mindede Kina om dets ansvar som en global aktør for at arbejde for fred og stabilitet og opfordrede Kina til at støtte bestræbelserne på øjeblikkeligt at standse blodsudgydelserne i Ukraine i overensstemmelse med Kinas rolle som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd og landets enestående tætte forbindelser med Rusland;

der henviser til, at FN's Generalforsamling som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine, der begyndte med en militær invasion den 24. februar 2022, den 2. marts 2022 vedtog resolution ES-11/1, der beklager Ruslands aggression mod Ukraine, med 141 stemmer for, 5 imod og 35 hverken for eller imod, mens 12 lande ikke deltog i afstemningen; der henviser til, at ikke ét eneste land i den indopacifiske region stemte imod resolutionen, og at kun Kina, Indien, Madagaskar, Mozambique, Laos, Sydafrika, Sri Lanka, Tanzania og Vietnam ikke deltog i afstemningen om den endelige tekst;

der henviser til, at den nyligt vedtagne EU-strategi for samarbejde i den indopacifiske region, som er baseret på et principfast engagement med et langsigtet perspektiv, afspejler en dybtgående og nødvendig udvikling i måden, hvorpå EU anskuer sine interesser, muligheder og udfordringer i den indopacifiske region og dets ambition om at spille en vigtigere rolle i at fastholde sin værdier og interesser i denne region, hvis geopolitiske og økonomiske betydning er tiltagende; der henviser til, at fremme af en åben, stabil og regelbaseret regional sikkerhedsarkitektur og opbygning af stærke forbindelser, bæredygtige handelsforbindelser og sikkerhedssamarbejde med organisationer og lande i den indopacifiske region er afgørende for strategien; der henviser til, at udenrigsministrene fra EU's medlemsstater og omkring 30 lande i den indopacifiske region den 22. februar 2022 var samlet til ministerkonferencen for samarbejde i den indopacifiske region, og til, at EU og dets medlemsstater på mødet understregede deres støtte til et øget og langsigtet engagement i den indopacifiske region gennem konkrete tiltag og ved at styrke sikkerheds- og forsvarsdialogen og de bilaterale forbindelser med partnere i regionen;

der henviser til, at den fælles meddelelse om »The Global Gateway« har til formål at mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer for at fremme intelligente, rene og sikre forbindelser i den digitale sektor og energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne verden over;

der henviser til, at dynamikkerne i regionen — navnlig dem, der udgår fra Folkerepublikken Kina — i de senere år har medført intense geopolitiske spændinger og konkurrence, der giver sig udslag i øgede militærudgifter og en mere aggressiv retorik, hvilket truer den regelbaserede verdensorden; der henviser til, at den indopacifiske region derfor har udviklet sig til et nyt center for regional og global konkurrence; der henviser til, at der hverken findes en overordnet regional sikkerhedsorden eller en tillidsskabende mekanisme, der kan afbøde de udfordringer og spændinger, som dette giver anledning til; der henviser til, at disse dynamikker udgør en alvorlig trussel mod stabiliteten og sikkerheden i regionen og verdenssamfundet og direkte indvirker på EU's strategiske interesser som en vigtig politisk og økonomisk partner for landene i regionen; der henviser til, at den ideologiske kamp i regionen mellem autoritære styreformer og demokrati har potentiale til at påvirke facit for tilsvarende kampe verden over, herunder i Den Europæiske Unions nærområde; der henviser til, at en stabil og fredelig indopacifisk region baseret på respekt for folkeretten er afgørende for at beskytte EU's sikkerhed og interesser; der henviser til, at håndtering af de grundlæggende årsager til ustabilitet såsom fattigdom, social uretfærdighed og menneskerettighedskrænkelser er en forudsætning for at sikre fred og sikkerhed i den indopacifiske region; der henviser til, at EU går ind for menneskers sikkerhed, fred, folkeret og menneskerettigheder;

der henviser til, at EU er den førende udenlandske investor og donor af udviklingsbistand i den indopacifiske region; der henviser til, at EU er en vigtig handelspartner og allerede har undertegnet og er i færd med at forhandle frihandelsaftaler med lande i regionen; der henviser til, at EU allerede har etableret et bredt netværk af partnerskaber og aftaler med en række lande såsom Japan, Republikken Korea, Australien, Indien, New Zealand, Vietnam og Singapore og med regionale organisationer såsom Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS); der henviser til, at EU er til stede i regionen via sin medlemsstat Frankrig — i Det Indiske Ocean via de franske departementer Réunion og Mayotte samt De Franske Besiddelser i Det Sydlige Indiske Ocean og Antarktis, i Stillehavet Ny Kaledonien — og via de franske oversøiske administrative enheder Fransk Polynesien og Wallis og Futuna; der henviser til, at disse franske regioner er hjemsted for ca. 1,6 millioner EU-borgere, hvoriblandt over 7 000 ansatte i militæret; der henviser til, at EU som følge heraf er en hjemmehørende aktør i den indopacifiske region;

der henviser til, at over halvdelen af verdens fiskerfartøjer fisker i Det Sydkinesiske Hav, som alene tegner sig for ca. 12 % af verdens fiskeri; der henviser til, at EU har indgået flere partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri med lande i den indopacifiske region (Mikronesiens Forenede Stater, Cookøerne, Salomonøerne, Kiribati, Madagaskar, Mauritius, Mozambique og Seychellerne), og til, at EU's fiskerflåde er til stede i både Det Indiske Ocean og Stillehavet; der henviser til, at EU er et aktivt medlem af flere regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) i den indopacifiske region (Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean, parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean, Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav og RFFO'en for det Sydlige Stillehav); der henviser til, at EU's ansøgning om medlemskab af Fiskerikommissionen for det Nordlige Stillehav blev imødekommet den 25. februar 2021, og at EU afholder dialoger på højt plan om hav- og fiskerispørgsmål med Australien, Indonesien, Japan og New Zealand; der henviser til, at EU har undertegnet en havpartnerskabsaftale med Kina; der henviser til, at det også fører dialoger og har arbejdsgrupper om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri med Korea, Thailand og Taiwan;

der henviser til, at sikring af stabilitet og retten til fri sejlads i den indopacifiske regions farvande er afgørende for global og regional bæredygtighed og fred og for sikring af EU's strategiske interesser; der henviser til, at EU via operationen EUNAVFOR Atalanta, som er en del af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), er involveret i at støtte den regionale maritime sikkerhed; der henviser til, at partnerne i den indopacifiske region har bifaldet Atalanta-operationen og dens fokus på forebyggelse af piratvirksomhed og væbnede røverier samt overvågning af våben- og narkotikahandel; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at øge deres permanente flådetilstedeværelse i regionen, bl.a. gennem konceptet koordineret maritim tilstedeværelse;

der henviser til Frankrigs permanent stationerede militære kapaciteter i Asien-Stillehavsområdet; der henviser til, at det kan være relevant at overveje, hvordan disse permanente franske stillinger — navnlig de væbnede styrker i Fransk Polynesien (FAPF) og Ny Kaledoniens væbnede styrker (FANC) — kan anvendes i forbindelse med potentielle europæiske deployeringer;

der henviser til, at Kinas hurtige militære opbygning, dets stadigt mere selvhævdende og ekspansionistiske adfærd i den indopacifiske region, dets militære aktiviteter i Taiwanstrædet og i Det Øst- og Sydkinesiske Hav, herunder foranstaltninger til at hindre retten til fri sejlads, som udføres af den kinesiske kystvagt og den maritime milits, øger spændingerne i den indopacifiske region, på samme måde som dets bevidste og gentagne krænkelser af Taiwans luftforsvarsidentifikationszone, dets foranstaltninger til at bringe Hongkongs uafhængighed og selvstyre til ophør, dets militære opbygning ved den kinesisk-indiske grænse, dets stadigt mere aggressive retorik og manipulerende desinformations- og mediekampagner; opfordrer EU til at udarbejde en strategi baseret på de faktiske forhold på stedet, som muliggør en reaktion, hvis behovet opstår; advarer om faren for et accelereret våbenkapløb i regionen;

der henviser til, at Kinas selvhævdende optræden i regionen ikke begrænser sig til det militære plan, men også manifesterer sig ved en aggressiv handelspraksis baseret på diplomatisk tvang og krigerisk gældsdiplomati; der henviser til, at Kinas økonomiske og finansielle ekspansion i den indopacifiske region og Europa indbefatter investeringer i kritisk infrastruktur; der henviser til, at Kina forsøger at opnå politisk indflydelse gennem sine økonomiske interesser; der henviser til, at covid-19-krisen har understreget vigtigheden af pålidelige forsyningskæder og mere afbalancerede økonomiske bånd til Kina;

der henviser til, at Den Faste Voldgiftsret den 12. juli 2016 i en skelsættende sag fastslog, at der ikke var nogen beviser for, at Kina historisk havde haft eneherredømme over de områder, landet gør krav på i Det Sydkinesiske Hav; der henviser til, at Kina har ignoreret denne dom og blandt andet har oprettet militærbaser på kunstigt anlagte øer;

der henviser til, at Kina har udvist manglende gennemsigtighed og ikke har været villigt til at indlede drøftelser om sin potentielle deltagelse i multilaterale instrumenter til kontrol med kernevåben, hvilket har gjort det muligt for det uhindret at ophobe en stor mængde teknologisk avancerede ballistiske mellemdistancemissiler såsom Dong-Feng 26'ere;

der henviser til, at den digitale omstilling i stigende grad indvirker på det internationale systems struktur; der henviser til, at fastsættelse af internationale standarder og banebrydende innovationer inden for frontlinjeteknologier såsom kunstig intelligens, kvantedatabehandling, 5G og 6G er af strategisk betydning for EU og dets digitale fremtid, og til, at der er en stigende global konkurrence om teknologisk førerskab, som Kina investerer betydelige kræfter i;

der henviser til, at lederne af USA, Australien, Indien og Japan i en fælles erklæring af 24. maj 2022 på det seneste QUAD-topmøde på ny understregede principperne om en fri og åben indopacifisk region: frihed, retsstatsprincippet, demokratiske værdier, suverænitet og territorial integritet; der henviser til, at lederne bebudede en række nye initiativer, der har til formål at uddybe samarbejdet på tværs af regionen, herunder det indopacifiske partnerskab for bevidsthed om det maritime område;

U.	der henviser til, at den amerikanske præsident Biden den 23. maj 2022 erklærede, at USA vil gribe militært ind, skulle Kina forsøge at indtage Taiwan med magt;

der henviser til, at fire kinesiske H-6-bombefly og to russiske Tu-95-bombefly den 24. maj 2022 gennemførte fælles flyvninger nær Japan og Republikken Korea, hvilket fik begge lande til at sende jagerfly i luften for at overvåge disse flyvninger; der henviser til, at de fælles flyvninger fandt sted samme dag, som USA's præsident Biden mødtes med sine QUAD-partnere i Tokyo;

der henviser til, at USA, Australien, Brunei, Indien, Indonesien, Japan, Republikken Korea, Malaysia, New Zealand, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam den 23. maj 2022 indledte processen for at etablere de indopacifiske økonomiske rammer for velstand, som har til formål at bidrage til samarbejde, stabilitet, velstand, udvikling og fred i regionen; der henviser til, at de indopacifiske økonomiske rammer for velstand er et alternativ til Kinas voksende handelsmæssige tilstedeværelse i hele regionen;

der henviser til, at Kina og Salomonøerne i april 2022 undertegnede en pagt om sikkerhedssamarbejde, hvilket vakte international opmærksomhed og førte til øget diplomatisk tilstedeværelse i og engagement med østaterne i Stillehavet; der henviser til, at Kina den 30. maj 2022 under landets udenrigsminister Wang Yis rundrejse til ti østater i Stillehavet og efter stigende bekymring i disse lande meddelte, at man stillede den planlagte regionale aftale med østaterne »Kina-Stillehavsølandenes fælles udviklingsvision« i bero, en aftale som havde til formål at fremme frihandel og sikkerhedssamarbejde, herunder områder som politiuddannelse, cybersikkerhed, maritim kortlægning og adgang til ressourcer; der henviser til, at Mikronesiens Forenede Staters præsident David Panuelo har kaldt forslaget »den mest banebrydende foreslåede aftale i Stillehavsområdet i enhvers levetid« og endvidere udtalte, at den »risikerer at blive indledningen på i bedste fald en ny koldkrigsperiode og i værste fald på en verdenskrig«; der henviser til, at Kina til trods for, at det ikke lykkedes landet at sikre sig denne vidtrækkende aftale, ikke desto mindre har indgået en række mindre, bilaterale aftaler med Stillehavslandene under Wangs rundrejse i regionen;

der henviser til, at klimakrisen indvirker på det internationale system, hvor den har potentiale til at skærpe de geopolitiske spændinger; der henviser til, at Unionens optræden udadtil i stigende grad skal regne med klimaændringer og miljøforringelse som en risikomultiplikator og tilpasse sine strategier, koncepter og procedurer hertil, herunder i den indopacifiske region;

Z.	der henviser til, at ASEAN-medlemsstaterne den 15. december 1995 undertegnede traktaten om den sydøstasiatiske atomvåbenfrie zone (SEANWFZ-traktaten) som en forpligtelse til at bevare den sydøstasiatiske region som en region uden atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben;

EU's reaktion på sikkerhedsudfordringerne i den indopacifiske region

glæder sig over den nyligt vedtagne fælles meddelelse om en EU-strategi for samarbejde i den indopacifiske region; anerkender merværdien af strategien som den første grundsten i EU's fælles tilgang til regionen og roser strategiens inkluderende og flerstrengede karakter og inddragelsen af sikkerhed og forsvar som et af dens syv prioriterede områder; opfordrer EU til at bruge strategien som et redskab til effektivt at øge sin tilstedeværelse og indflydelse i regionen ved at fremme de strategiske bånd og uddybe omfattende dialog og samarbejde om sikkerheds- og forsvarsrelaterede spørgsmål med ligesindede lande og organisationer i regionen; mener, at et øget værdibaseret EU-engagement i regionen vil bidrage til regional sikkerhed og velstand, medvirke til at overvinde regionale spændinger og skabe bedre balance i forholdet mellem regionens aktører; minder om, at strategien er et Team Europe-projekt, og at bilaterale aftaler bør fremme EU's tilgang og dets evne til at komme med fælles svar på sikkerhedsudfordringer; understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og retten til fri sejlads i den indopacifiske region fortsat er af kritisk betydning for EU's og dets medlemsstater;

understreger, at den indopacifiske region rummer store forskelle, og at der ikke kan anvendes en standardtilgang; påskønner EU-strategiens helhedsorienterede tilgang og positive dagsorden og fremhæver behovet for løbende at tilpasse strategien til den hastigt skiftende magtbalance og samtidig bevare dens faste forankring i europæiske værdier, principper og normer, navnlig artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, der bør tjene som en normativ ramme for EU's engagement i den indopacifiske region; understreger vigtigheden af koblingen sikkerhed — udvikling — humanitær bistand;

understreger, at den ulovlige og uprovokerede russiske angrebskrig mod Ukraine, som begyndte den 24. februar 2022, vil få dybtgående og varige konsekvenser for de internationale forbindelser; understreger, at EU derfor skal konsolidere sit internationale engagement yderligere som fastsat i det strategiske kompas, herunder navnlig i den strategisk vigtige indopacifiske region; anerkender det tættere russisk-kinesiske forhold, der bl.a. fremgår af landenes fælles erklæring af 4. februar 2022, men udtrykker sin stærke bekymring over, at den kinesiske ledelse ikke klart har fordømt denne ulovlige krig, som er i strid med alle internationale normer og love, og som allerede har ført til tusinder af soldaters og tusinder af uskyldige civiles død; opfordrer på det kraftigste den kinesiske ledelse til at leve op til sit ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og til ikke alene at fordømme Den Russiske Føderations åbenlyse krænkelse, men også benytte sine tætte kontakter til den russiske præsident til indtrængende at opfordre ham til øjeblikkeligt at standse denne voldelige angrebskrig, fjerne alle tropper fra ukrainsk område og fuldt ud respektere Ukraines uafhængighed og dets befolknings vilje til at leve i fred og frihed;

glæder sig over den overvældende støtte, som landene i den indopacifiske region lagde for dagen ved afstemningerne i FN’s Generalforsamling den 2. marts 2022 om resolution ES-11/L.1, der beklager Ruslands aggression mod Ukraine, samt den 24. marts om resolution ES-11/L.2 om de humanitære konsekvenser af aggressionen mod Ukraine; minder om, at ikke ét eneste af regionens lande stemte imod resolutionen; betragter dette som et meget stærkt vidnesbyrd om den generelle støtte til folkeretten, fred og internationalt samarbejde i regionen; beklager ikke desto mindre, at Indien, Madagaskar, Mozambique, Laos, Sydafrika, Sri Lanka, Tanzania og Vietnam ud over Kina besluttede at undlade at stemme om den endelige tekst; opfordrer disse lande til ikke at lukke øjnene for virkeligheden i Ukraine, den åbenlyse krænkelse af folkeretten, drabene og de forfærdelige lidelser, som påføres uskyldige civile, og til at tage deres holdninger op til fornyet overvejelse og tilslutte sig det overvældende flertal af lande i det internationale samfund, som klart fordømmer den russiske angrebskrig, og de internationale bestræbelser på fred i Ukraine og beskyttelse af uskyldige civile;

fremhæver behovet for at sikre EU's sammenhold som en forudsætning for at opfylde EU's ambition om åben strategisk suverænitet set i lyset af den russiske angrebskrig mod Ukraine, de voksende multifacetterede trusler og den øgede konkurrence mellem forskellige magter, navnlig USA, Rusland og Kina; opfordrer til større enhed i Rådet for Den Europæiske Union med hensyn til at vedtage foranstaltninger som reaktion på Kinas antidemokratiske politik og aggressive adfærd, der bringer dets naboers suverænitet og stabiliteten i den indopacifiske region i fare; minder om, at EU's samlede tilgang skal understøttes af en pragmatisk, principfast og værdibaseret udenrigs- og sikkerhedspolitik, som søger at samarbejde med partnere, hvis det er muligt, og handle på egen hånd, hvis det er nødvendigt, med henblik på at forfølge Unionens strategiske solidaritet og suverænitet, og som ledsages af troværdige udenrigspolitiske redskaber samt af en reform af dets beslutningsproces, navnlig gennem en overgang til afstemning med kvalificeret flertal, hvilket vil muliggøre en hurtig reaktion på alvorlige sikkerhedsudfordringer og give resultater for så vidt angår fred, menneskers sikkerhed, bæredygtig udvikling og demokrati; påpeger, at USA's øgede engagement i den indopacifiske region har konsekvenser for europæisk sikkerhed, og gentager derfor behovet for en velfungerende europæisk forsvarsunion; fremhæver, at EU med henblik på samarbejde med partnere i den indopacifiske region og under indtryk af den russiske angrebskrig mod Ukraine er nødt til at styrke sin strategiske autonomi, så det kan blive en effektiv global partner; støtter derfor ambitionen om at skabe en kapacitet til hurtig deployering;

understreger EU's beslutsomhed med hensyn til at fremme en åben, stabil og regelbaseret regional sikkerhedsarkitektur, som er baseret på respekt for demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og folkeretten, og som omfatter sikre kommunikationslinjer til søs, kapacitetsopbygning og en øget flådetilstedeværelse i overensstemmelse med den lovramme, som er fastsat ved FN's havretskonvention; opfordrer EU til at stræbe efter frugtbare bilaterale forbindelser med partnere i regionen, herunder de afrikanske lande i den indopacifiske region, samt også at arbejde tæt sammen med andre liberale demokratier og historiske allierede såsom NATO, USA og Det Forenede Kongerige, navnlig i forbindelse med den russiske angrebskrig mod Ukraine og et stadigt mere selvhævdende og aggressivt Kina, med henblik på bedre at kunne tackle fælles regionale og globale sikkerhedsudfordringer; fremhæver behovet for at fremme det fælles mål om bæredygtighed og velstand og styrke multilateralismen gennem FN og andre internationale organisationer; minder om, at manglende overholdelse eller en eksplicit overtrædelse af disse værdier og principper vil have negative konsekvenser for EU's vitale økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser og for dets engagement i bilaterale og regionale partnerskaber;

opfordrer EU til i fuldt omfang at udnytte sin position og sit omdømme som en troværdig, pålidelig og selvstændig fredsaktør midt i den voksende geopolitiske konkurrence mellem globale og regionale magter i den indopacifiske region; minder om, at merværdien af EU's engagement i den indopacifiske region ligger i dets omfattende vifte af civile og militære bistandsforanstaltninger, herunder en veludviklet ikkemilitær bistand; minder om, at EU råder over et omfattende netværk af diplomatiske aktiver til fremme af dialog, mægling, konfliktforebyggelse, konfliktløsning, våbenkontrol, nedrustning, ikkespredning og atomafrustning samt juridiske løsninger og ekspertise inden for multilateralisme og etablering af tillidsskabende foranstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, som også kan deles med partnere, der handler i god tro; mener, at det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes diplomatiske og konsulære netværk i regionen og forsvare EU's og medlemsstaternes værdier og interesser; opfordrer EU til i at kæde sine bidrag til landene i regionen og sin diplomatiske indsats tættere sammen med sine værdier og interesser; opfordrer EU til at intensivere kommunikationsindsatsen om strategien for den indopacifiske region og inddrage partnerlandene i gennemførelsesprocessen med henblik på at styrke de sikkerhedsmæssige forbindelser og bidrage til opfyldelsen af målene i strategien;

tilskynder EU til at styrke sit engagement i forhold til sine partnere i den indopacifiske region for så vidt angår gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og FN's Sikkerhedsråds resolution 2250, 2419 og 2535 om unge, fred og sikkerhed med passende budgetbevillinger til effektiv gennemførelse; understreger betydningen og den positive merværdi af kvinders deltagelse i fredsbevarelse og fredsopbygning, herunder i forhandlinger og missioner;

Strategisk suverænitet baseret på multilateralisme og den regelbaserede verdensorden

mener, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er en eklatant krænkelse af folkeretten, og Ruslands afvisning af mægling og af at føre ærlige forhandlinger udgør en alvorlig trussel mod den globale sikkerhed, fred og stabilitet og mod en fri og åben kommunikation på hav-, luft-, rum- og cyberområdet, hvilket er afgørende for opretholdelsen af regionale og globale handelsveje; opfordrer de relevante tjenestegrene i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at analysere indvirkningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på EU's politik for den indopacifiske region samt de mulige konsekvenser af en regional konflikt for EU's økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser og samtidig vurdere EU's reaktionsmuligheder på en forværring af sikkerhedssituationen i den indopacifiske region; udtrykker dyb bekymring over indvirkningen af krigen i Ukraine på de nationale økonomier i landene i den indopacifiske region, navnlig hvad angår de stigende priser på korn, energi og gødning; gentager, at EU kan spille en stabiliserende rolle i regionen;

10.

udtrykker dyb bekymring over Kinas hastige militære opbygning, herunder den nyligt afslørede test af et hypersonisk missil, og dets stadigt mere selvhævdende optræden, bl.a. med henblik på at hævde dets territoriale krav i Det Øst- og i Det Sydkinesiske Hav; understreger, at sikkerhedsmæssige hotspots og uafklarede spørgsmål, f.eks. Den Demokratiske Folkerepublik Koreas atomprogram, de nylige grænsespændinger mellem Kina og Indien, angrebene på demokratiet i Hong Kong og Macao, Kinas manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til national ret og folkeretten til at respektere menneskerettighederne, herunder for mindretallene i Xinjiang, Tibet og Indre Mongoliet, og Kinas trusler mod Taiwans territoriale integritet, manifesteret gennem militære aktioner, alt sammen lægger yderligere pres på den regionale sikkerhed og stabilitet; fordømmer Kinas intimiderende diplomati og manipulerende desinformationskampagner; udtrykker endvidere bekymring over Kinas øgede tilstedeværelse i andre strategisk vigtige områder såsom Det Indiske Ocean, det sydlige Stillehav og Oceanien samt Det Arabiske Hav;

11.

minder om, at tidligere splittelser svækkede EU's evne til at indtage et fælles standpunkt over for Kina; fremhæver, at EU's optræden over for Kina skal være samlet, pragmatisk, mangesidet og principbaseret og omfatte samarbejde om spørgsmål af fælles interesse med globale virkninger såsom bekæmpelse af klimaændringer, på basis af menneskerettighederne og folkeretten, konkurrere med Kina med hensyn til at tilvejebringe økonomiske, politiske og strategiske alternativer for tredjelande, imødegå og muligvis indføre sanktioner mod Kina i spørgsmål, hvor vore respektive synspunkter afviger grundlæggende fra hinanden, f.eks. når det gælder beskyttelse af EU-værdier såsom respekt for demokrati og menneskerettigheder, og tage til orde over for voldelige aggressioner mod uafhængige lande og fordømme gerningsmændene til sådanne krænkelser, herunder personer, der er ansvarlige for drab på uskyldige civile under krigshandlinger som dem, det internationale samfund i øjeblikket er vidne til i Ruslands fremfærd i Ukraine;

12.

glæder sig over den meget betimelige nye dialog mellem EU og USA om Kina og etableringen af høringer mellem EU og USA om den indopacifiske region og opfordrer til en koordineret tilgang med henblik på at udvide samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål, herunder gennem en transatlantisk parlamentarisk dialog, og styrke de multilaterale institutioner og regionale organisationer, fremme demokrati og demokratisk modstandsdygtighed i og uden for den indopacifiske region; glæder sig over USA's intention om at styrke den regionale stabilitet, modstandsdygtighed og sikkerhed; glæder sig meget over den stærke enhed på tværs af Atlanten som reaktion på Ruslands angrebskrig over for Ukraine og ser dette som et meget tydeligt signal til resten af verden om, at vi står vagt om vores værdier og er rede til at forsvare dem, hvis de udfordres;

13.

bemærker den nylige indgåelse af den trilaterale sikkerhedspagt AUKUS; beklager manglen på forudgående høring i denne proces og giver igen udtryk for sin solidaritet med Frankrig; er af den faste overbevisning, at stærke forbindelser mellem EU og Australien baseret på gensidig tillid og høring er vigtige for regionens stabilitet, og at disse forbindelser bør fremmes yderligere og ikke bør påvirkes af indgåelsen af AUKUS; betragter AUKUS og QUAD som vigtige led i den regionale sikkerhedsarkitektur og understreger, at en effektiv regional sikkerhed kræver en åben og inklusiv dialog med deltagelse af relevante regionale aktører og berørte aktører uden for regionen samt internationale aktører; opfordrer derfor NF/HR til i samarbejde med de relevante partnere at undersøge mulighederne for at oprette en permanent dialog med AUKUS og opnå repræsentation på møderne mellem QUAD-medlemmerne, også inden for ikkemilitære områder såsom klimaændringer, teknologi, sundhed og handel, for at sikre overensstemmelse mellem vores respektive strategier for den indopacifiske region og styrke synergierne; understreger behovet for at videreudvikle og styrke samarbejdsrammen mellem EU og Det Forenede Kongerige, herunder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik; beklager, at Det Forenede Kongerige hidtil ikke har udvist interesse herfor;

14.

fremhæver den grundlæggende betydning af konnektivitet for EU's og dets medlemsstaters geopolitiske forbindelser og glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR om Global Gateway-strategien, der blev fremlagt i december 2021, og som sigter mod at opbygge et bæredygtigt samarbejde med ligesindede lande og bruge blød magt til at fremme europæiske værdier og sikre stærke og holdbare partnerskaber; mener, at dette initiativ kan være et attraktivt alternativ til den kinesiske konnektivitetsstrategi for EU's partnere i og uden for den indopacifiske region; fremhæver betydningen af konnektivitetssamarbejde for EU og den indopacifiske region for at klare de nye sikkerhedsudfordringer, herunder cybersikkerhed, digital konnektivitet og kritisk infrastruktur, og mener, at dette også bør omfatte bestræbelser på at garantere sikkerheden i den globale internetinfrastruktur, herunder undersøiske kabler; understreger betydningen af at styrke klimasikkerheden og en bæredygtig udvikling via konnektivitetsinvesteringer; opfordrer til en hurtig gennemførelse af denne strategi i den indopacifiske region, herunder ved at gennemføre konkrete og synlige projekter;

15.

anerkender, at EU's strategiske kompas udpeger den indopacifiske region som en region af central strategisk interesse for EU og samtidig fastsætter et konkret sæt mål, der skal nås i regionen, og sikrer den nødvendige kapacitet til at nå dem på grundlag af den fælles trusselsvurdering; fremhæver, at EU for at være en troværdig sikkerhedsaktør både i regionen og på den internationale scene er nødt til at øge sin fælles indsats inden for kapacitetsudvikling, navnlig på det maritime område, samtidig med at der fokuseres på projekter af strategisk relevans; anbefaler yderligere samarbejde mellem EU og NATO som reaktion på sikkerhedsudfordringerne vedrørende den indopacifiske region som skitseret i EU's strategiske kompas;

Styrkede partnerskaber med regionale organisationer og demokratiske lande

16.

gentager, at styrkelsen af eksisterende partnerskaber med regionale aktører og etableringen af nye partnerskaber er et centralt element i strategien; fremhæver, at en fælles indsats fra EU og dets traditionelle allierede i regionen er afgørende for at opnå stabilitet; glæder sig over, at EU har planer om at intensivere sine dialoger med partnere om sikkerhed og forsvar, herunder om terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, ikkespredning og nedrustning, kapacitetsopbygning, hybride trusler, maritim sikkerhed og bekæmpelse af indblanding og desinformation, navnlig gennem udveksling af bedste praksis, forbedring af den strategiske kommunikation og indsamling af dokumentation med henblik på at forbedre kollektiv ansvarspålæggelse og sanktioner, øge klimasikkerheden og kriseberedskabet og sikre en effektiv multilateral reaktion på covid-19-krisen og fremtidige globale sundhedskriser ud over dialogerne om rumsikkerhed og maritim sikkerhed; glæder sig endvidere over, at EU udsender militære rådgivere til EU's delegationer i regionen, sådan som det har gjort til Kina og Indonesien;

17.

fremhæver det langvarige samarbejde mellem EU og ASEAN på sikkerheds- og forsvarsområdet og glæder sig over den nylige opgradering af de bilaterale forbindelser til et strategisk partnerskab; gentager sin stærke vilje til at støtte ASEAN's centrale betydning og inkluderende multilaterale struktur; opfordrer EU til at forankre og udvide sin tilstedeværelse i regionen ved at uddybe sit samarbejde med ASEAN og dets medlemmer; opfordrer ASEAN til at indbyde EU til ASEAN-forsvarsministrenes møde plus og til det østasiatiske topmøde; understreger den grundlæggende rolle, som den parlamentariske dimension har med hensyn til at styrke demokratiet og fremme menneskerettighederne i regionen, og tilskynder derfor til oprettelse af en parlamentarisk forsamling mellem EU og ASEAN og til hyppigere og mere regelmæssige parlamentariske udvekslinger med regionen, herunder i anledning af topmødet i forbindelse med 45-årsdagen i Bruxelles i 2022; understreger, at EU bør undersøge muligheden for at deltage i kapacitetsopbyggende foranstaltninger med ASEAN på områder som civil konfliktforebyggelse, mægling, fredsopbygning og forsoning, herunder ved at samarbejde med andre regionale partnere om sådanne foranstaltninger;

18.

glæder sig meget over den tætte koordinering med Australien, Japan, Republikken Korea og New Zealand som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine og glæder sig over den tætte overensstemmelse mellem EU og disse fire lande, når det drejer sig om at sanktionere Rusland og Belarus som reaktion på deres ulovlige og umenneskelige handlinger; glæder sig over den styrkede dialog mellem NATO og dets fire partnere i den indopacifiske region, nemlig Australien, Japan, Republikken Korea og New Zealand, med henblik på at tackle tværgående sikkerhedsspørgsmål og globale udfordringer og øge den fælles situationsbevidsthed om sikkerhedsudviklingen i de euro-atlantiske og indopacifiske regioner, navnlig møder på ambassadørniveau mellem NATO's Nordatlantiske Råd (NAC) og disse fire lande i Asien og Stillehavsområdet, som normalt benævnes »NAC+4«; opfordrer EU til at udvikle en lignende dialog med de fire partnere i Asien og Stillehavsområdet; fremhæver, at prioriterede områder for samarbejde med partnere bør fokusere på kapacitetsopbygning, hybride trusler, ikkespredning og kriserespons, cyberforsvar, civilberedskab og FN's dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed; anmoder NATO om at bruge sin refleksionsproces 2030 til at øge samarbejdet med sine partnere med henblik på at forsvare fælles værdier, konsolidere demokrati i regionen, fremme modstandsdygtighed og opretholde den regelbaserede verdensorden, samtidig med at der sikres en større overensstemmelse mellem politikkerne vedrørende Kina under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions beslutnings- og handlingsautonomi;

19.

glæder sig over projektet »Styrkelse af sikkerhedssamarbejdet i og med Asien« og tilskynder — med henblik på at støtte gennemførelsen heraf — til regelmæssige udvekslinger og studieture for militære officerer for at udvikle gensidig forståelse og fremme en fælles strategisk tilgang;

20.

gentager betydningen af det veletablerede strategiske partnerskab mellem EU og Japan og fremhæver vores partnerskab inden for sikkerhed, forsvar og konnektivitet; bemærker, at Japan er den eneste partner i den indopacifiske region, der specifikt nævnes i EU's strategiske kompas; glæder sig over resultatet af det 28. topmøde mellem EU og Japan den 12. maj 2022, hvor lederne gentog deres tilsagn om at styrke samarbejdet om en fri og åben indopacifisk region baseret på fælles værdier og supplerende strategier for regionen; bemærker, at Japan traditionelt har opbygget ekspertise og viden om samarbejde med lande i den indopacifiske region; opfordrer derfor EU til at intensivere samarbejdet med Japan for effektivt at styrke samarbejdet om maritim sikkerhed i regionen, navnlig med ASEAN; glæder sig meget over Japans deltagelse i den internationale indsats mod piratvirksomhed i Adenbugten ved at gennemføre fælles øvelser med EUNAVFOR Operation Atalanta; opfordrer begge parter til at fremme samarbejdet på området for maritim sikkerhed og til yderligere at udvikle samarbejdet inden for rammerne af FSFP på områder som f.eks. efterretning, kapacitetsopbygning og cybersikkerhed; glæder sig over EU's og Japans tilsagn om at styrke konsultationerne på området nedrustning og ikkespredning og, i lyset af krigen i Ukraine, om yderligere at fremme styrkelsen af traktaten om ikkespredning af kernevåben; opfordrer EU og Japan til yderligere at øge konsultationerne på området hybride trusler, herunder dialog om bekæmpelse af desinformation og indblanding fra statslige og ikkestatslige aktører; glæder sig meget over Japans tætte samarbejde med og tilpasning til EU og USA, når det drejer sig om at reagere på Ruslands krig mod Ukraine og udstedelsen af sanktioner som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten; glæder sig over den hurtige iværksættelse af samarbejde og koordinering mellem EU og Japan med henblik på at opretholde stabiliteten på de globale energimarkeder og udtrykker sin påskønnelse af den solidaritet, som Japan har udvist ved at levere flydende naturgas til EU til overkommelige priser;

21.

anmoder EU om yderligere at styrke sit strategiske partnerskab med Indien; glæder sig derfor over EU's og Indiens tilsagn på sikkerheds- og forsvarsområdet og den nylige lancering af en dialog om maritim sikkerhed; anmoder begge parter om yderligere at styrke deres operative samarbejde til søs, herunder fælles flådeøvelser og havneanløb samt foranstaltninger til at beskytte og fremme kommunikationslinjer til søs, også som led i det nyligt etablerede konnektivitetspartnerskab mellem EU og Indien; opfordrer endvidere EU og Indien til at styrke den gensidige koordinering og udveksling med henblik på at styrke den maritime situationsbevidsthed i den indopacifiske region; glæder sig over det besøg, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, aflagde i Indien den 24. og 25. april; understreger, at dette er et positivt skridt i retning af at styrke fremtidige partnerskaber og uddybe det bilaterale samarbejde i den indopacifiske region; bemærker, at Indien er en vigtig partner for så vidt angår opbygningen af et maritimt sikkerhedsmiljø; gentager, at stabiliseringen af Centralasien og Sydasien bør være et primært mål for samarbejdet mellem EU og Indien; beklager, at den indiske regering ikke i klare vendinger har fordømt Ruslands ulovlige krig mod Ukraine, og opfordrer den indiske regering til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse i lyset af Ruslands åbenlyse overtrædelse af folkeretten; opfordrer Indien til som verdens største demokratiske land ikke at forholde sig passivt til situationen i Ukraine, som er et af de største demokratiske lande i Europa, og opfordrer den indiske regering til at tage afstand fra drabene på uskyldige civile og de revisionistiske og brutale handlinger, som Vladimir Putin har udført;

22.

understreger, at forholdet mellem Den Europæiske Union og Australien har dybe historiske rødder og menneskelige bånd og er baseret på fælles værdier og principper såsom fred, sikkerhed og respekt for demokrati, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og retsstatsprincippet, herunder folkeretten; glæder sig over den positive udvikling i samarbejdet om sikkerhed og forsvar mellem EU og Australien og Australiens engagement i EU's krisestyringsaktioner; opfordrer begge parter til yderligere at styrke koordineringen og synergierne med henblik på at fremme sikkerhed og stabilitet i den indopacifiske region, herunder med hensyn til retten til fri sejlads, og til at indlede drøftelser med henblik på at udpege områder af fælles interesse for det fremtidige samarbejde om sikkerheds- og forsvarsrelaterede spørgsmål; bemærker imidlertid, at den gensidige tillid er blevet påvirket af manglen på høring og information om AUKUS-aftalen; udtrykker ønske om et godt gensidigt samarbejde om forsvar i fremtiden; glæder sig meget over Australiens tætte samarbejde med og tilpasning til EU og USA, når det drejer sig om at reagere på Ruslands krig mod Ukraine og udstedelsen af sanktioner som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten;

23.

udtrykker bekymring over Kinas nyligt indgåede sikkerhedsaftale med Salomonøerne, som kan få konsekvenser for sikkerheden i den indopacifiske region; understreger, at den kinesiske flådes eventuelle tilstedeværelse på Salomonøerne kan føre til hindringer for Australiens adgang til sejlruter, både til handelsmæssige og militære formål; understreger, at retten til fri sejlads i farvandene i den indopacifiske region er afgørende for den globale og regionale fred og sikrer EU's og dets partneres strategiske interesser;

24.

glæder sig over det gode samarbejde mellem EU og Republikken Korea, herunder på sikkerheds- og forsvarsområdet, og advarer om, at Den Demokratiske Folkerepublik Koreas (Nordkoreas) nukleare aktiviteter udgør en alvorlig trussel mod den internationale fred og sikkerhed og mod den globale nedrustning og ikkespredningsindsats; fordømmer på det kraftigste Nordkoreas intensiverede provokationer siden begyndelsen af 2022, herunder affyringen af tre kortrækkende ballistiske missiler fra Sunan-området i Pyongyang den 12. maj og af tre ballistiske missiler den 25. maj, kort efter at den amerikanske præsident Biden havde forladt Sydkorea; bemærker med bekymring, at dette er landets 17. større våbentest i år; understreger den afgørende rolle, som Republikken Korea spiller med hensyn til at støtte bestræbelserne på at opnå en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig afvikling af Nordkoreas nukleare og ballistiske missilprogrammer; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at bruge deres troværdighed og ekspertise til effektivt at bidrage til disse bestræbelser, herunder ved at støtte en fredelig og diplomatisk løsning med Nordkorea i tæt samarbejde med vores internationale partnere; fordømmer på det kraftigste Nordkoreas ballistiske missil- og atomprøvesprængninger og andre handlinger, der indebærer spredning af atomvåben; opfordrer indtrængende Nordkorea til hurtigt at undertegne og ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) og vende tilbage til overholdelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben og med Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) omfattende kontrolaftale, samtidig med at tillægsprotokollen hertil sættes i kraft; fremhæver, at samarbejdet mellem EU og Republikken Korea om cybersikkerhed har vist sig at være et effektivt redskab til at håndtere cyberangreb fra Nordkorea og andre lande i regionen; opfordrer både EU og Republikken Korea til at intensivere de fælles bestræbelser på at bekæmpe cyberkriminalitet og opbygge modstandsdygtig infrastruktur; opfordrer EU og Republikken Korea til at uddybe deres samarbejde om rumpolitik og teknologi; glæder sig meget over Republikken Koreas tætte samarbejde med og tilpasning til EU og USA, når det drejer sig om at reagere på Ruslands krig mod Ukraine og udstedelsen af sanktioner som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten;

25.

anser Taiwan for at være en central partner og demokratisk allieret i den indopacifiske region og støtter kraftigt landets demokratiske kurs; understreger EU's nære støtte til og venskab med Taiwan og tilbageviser på det kraftigste — i lyset af Ruslands krig mod Ukraine — ethvert forsøg i den kinesiske propaganda på at drage ligheder mellem krigen i Ukraine og Taiwans generelle sikkerhedssituation, da disse situationer er meget forskellige, både historisk set og i forbindelse med analysen af Taiwans rolle i den regionale og globale sammenhæng; glæder sig over den positive rolle, som Taiwan spiller med hensyn til at fremme fred og sikkerhed i den indopacifiske region og særligt i Taiwanstrædet; understreger behovet for tættere koordinering med ligesindede partnere for at opretholde fred og stabilitet i Taiwanstrædet; gentager, at forbindelserne mellem Kina og Taiwan bør udvikles konstruktivt gennem dialoger uden tvang eller destabiliserende taktikker fra begge sider; understreger sin modstand mod enhver ensidig foranstaltning, der kan underminere status quo i Taiwanstrædet, og gentager, at enhver ændring af forbindelserne mellem det kinesiske fastland og Taiwan ikke må ske mod de taiwanske borgeres vilje; opfordrer EU til at styrke det eksisterende partnerskab med Taiwan for at fremme fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i den indopacifiske region, samarbejde om emner såsom sikre kommunikationslinjer til søs og et åbent og sikkert luftrum og engagere sig i fælles bestræbelser på at tackle klimaændringer; støtter et tættere samarbejde mellem relevante europæiske og taiwanske agenturer, NGO'er og tænketanke og gentager sin støtte til Taiwans deltagelse som observatør i internationale organisationer, herunder i Verdenssundhedsorganisationen; glæder sig meget over Taiwans tætte samarbejde med og tilpasning til EU og USA, når det drejer sig om at reagere på Ruslands krig mod Ukraine og udstedelsen af sanktioner som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten;

26.

glæder sig over den positive rolle, som New Zealand spiller i den regionale fred og sikkerhed; roser det stærke fokus i partnerskabsaftalen mellem EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde på bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder med hensyn til at tackle svækket økonomisk modstandsdygtighed, som er en central sikkerhedsrisikofaktor; roser New Zealands bidrag til EU-missioner såsom EUNAVFOR Operation Atalanta; glæder sig over den beslutning, som det blandede udvalg for nylig har truffet om at undersøge yderligere muligheder for at styrke samarbejdet i den indopacifiske region, navnlig inden for maritim sikkerhed, og om at intensivere drøftelserne om bekæmpelse af terrorisme, voldelig ekstremisme og terrorrelateret onlineindhold samt udenlandsk indblanding og desinformation; ser frem til at samarbejde om opretholdelse af folkeretten i regionen; glæder sig meget over New Zealands tætte samarbejde med og tilpasning til EU og USA, når det drejer sig om at reagere på Ruslands krig mod Ukraine og udstedelsen af sanktioner som reaktion på denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten;

27.

opfordrer EU til at fremme samarbejdet med staterne i Stillehavet, både gennem Stillehavsøernes Forum og den nye aftale mellem EU og OACSS; foreslår, at den nye Blandede Parlamentariske Forsamling EU-OACSS, og især dens Regionale Parlamentariske Forsamling EU-Stillehavsregionen, bør inddrages i EU's strategi for den indopacifiske region;

28.

fremhæver det vigtige bidrag — og dets eventuelle forhøjelse — fra partnere i den indopacifiske region til EU's FSFP-missioner og -operationer via rammeaftaler om deltagelse med Australien, New Zealand, Republikken Korea og Vietnam og opfordrer til, at der indgås yderligere rammeaftaler om partnerlandes deltagelse; støtter de indopacifiske partnernes bestræbelser på at udvikle deres egen fredsbevarende kapacitet;

29.

opfordrer EU til at indbyde ligesindede partnere i den indopacifiske region til at deltage i udvalgte projekter for permanent struktureret samarbejde, forudsat at tredjelandes deltagelse er ekstraordinær og besluttes fra sag til sag på grundlag af et aftalt sæt politiske, materielle og retlige betingelser; understreger, at et sådant samarbejde kan være i EU's strategiske interesse, bl.a. når det drejer sig om at stille teknisk ekspertise eller yderligere kapacitet til rådighed, og kan forbedre interoperabiliteten og sammenhængen, navnlig med strategiske partnere som demokratier i den indopacifiske region;

30.

glæder sig over G7-udenrigsministrenes kommuniké af 14. maj 2022, hvori det understreges, at det er vigtigt at opretholde en fri og åben indopacifisk region, der er inklusiv og styret af de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, demokratiske principper, territorial integritet og fredelig og inklusiv bilæggelse af tvister; støtter kraftigt G7-landenes tilsagn om at arbejde hen imod dette mål ved at beskytte og fremme den regelbaserede verdensorden, forbedre den regionale konnektivitet og styrke den nationale modstandsdygtighed;

Retten til globale fællesgoder: den væsentligste forudsætning for forbindelserne mellem EU og den indopacifiske region

Den maritime sikkerhedsdimension

31.

fremhæver, at maritim sikkerhed og retten til fri sejlads, som skal sikres i overensstemmelse med folkeretten, og især havretskonventionen, er nogle af de centrale udfordringer i den indopacifiske region; opfordrer til flere EU-foranstaltninger over for tredjelande, navnlig diplomatiske bestræbelser, for at styrke retsstatsprincippet offshore og til også at styrke det maritime samarbejde med landene i den indopacifiske region; opfordrer alle stater, der ikke har gjort det, til hurtigt at ratificere havretskonventionen; ser også positivt på etableringen af systematiske og koordinerede rammer, herunder fælles øvelser, havneanløb og bestræbelser på at bekæmpe piratvirksomhed, som vil fremme flådediplomatiet og bidrage til regional maritim sikkerhed;

32.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres egne maritime kapaciteter i regionen på en koordineret og autonom måde, herunder ved at undersøge måder at sikre en permanent og troværdig europæisk flådetilstedeværelse i Det Indiske Ocean på; understreger behovet for at øge EU's kapacitet som en effektiv garant for maritim sikkerhed og understreger behovet for at drøfte og træffe afgørelse om en række af de mest relevante og presserende udfordringer, som realistisk set kan løses med hjælp fra EU i tæt samarbejde med partnere i regionen, herunder beskyttelse af dets skibe og besætninger; fremhæver, at Frankrig er den eneste medlemsstat med en permanent militær tilstedeværelse i Det Indiske Ocean; glæder sig over, at Nederlandene og Tyskland har sendt fregatter til regionen; understreger, at der kan gennemføres flere flådemissioner, herunder missioner på EU-plan, at der i fremtiden vil være behov herfor, og at de bør indgå i en koordineret og omfattende tilgang til regional sikkerhed; glæder sig over de fælles flådeøvelser, som EUNAVFOR Atalanta hidtil har gennemført med Japan, Republikken Korea, Indien, Vietnam, Oman og Djibouti, og tilskynder til en forøgelse af sådanne fælles øvelser; understreger, at EUNAVFOR Atalanta spiller en vigtig rolle i flådediplomatiet; glæder sig over dets stærke bidrag til den regionale sikkerhed i Det Indiske Ocean, navnlig ved effektivt at beskytte Verdensfødevareprogrammets fartøjer og ved at begrænse piratvirksomhed, og roser de synergier, der er skabt med EUCAP Somalia og EUTM Somalia; roser også samarbejdet med New Zealand og den amerikanske flåde og det arbejde, der udføres sammen med NATO's Operation Ocean Shield og Operation AGENOR, som er den militære komponent i det europæisk ledede initiativ til at øge den maritime situationsbevidsthed i Hormuzstrædet (EMASOH); opfordrer kystmedlemsstaterne til at opbygge deres militære flådekapacitet med henblik på at øge EU's tilstedeværelse og synlighed i den globale maritime sektor og opfordrer EU til at udvide EUNAVFOR Atalantas geografiske område længere ind i Det Indiske Ocean; opfordrer de medlemsstater, der allerede har øget deres flådetilstedeværelse i den indopacifiske region, til at koordinere deres tilgang i EU-fora; glæder sig i denne forbindelse over den nylige beslutning, som Rådet for Udenrigsanliggender har truffet om at iværksætte gennemførelsen af konceptet koordineret maritim tilstedeværelse i den nordvestlige del af Det Indiske Ocean ved at etablere et maritimt interesseområde, der dækker det maritime område fra Hormuzstrædet til den sydlige vendekreds og fra den nordlige del af Det Røde Hav til den centrale del af Det Indiske Ocean, og som bygger på medlemsstaternes individuelle aktiver; opfordrer til stærke synergier med EUNAVFOR Atalanta; glæder sig over den hurtige lancering af EUTM Mozambique;

33.

minder om, at effektiv maritim sikkerhed kræver en bredere vision for maritim stabilitet, der tager højde for problemer med korruption på land, retsstatsprincippet, de grundlæggende årsager til ulovligt fiskeri, illegale stoffer, våben- og menneskehandel og piratvirksomhed og de miljømæssige virkninger af kommercielle og industrielle maritime aktiviteter, herunder udvinding af fossile brændstoffer; opfordrer EU til at løse disse problemer parallelt med mere traditionelle maritime sikkerhedsforanstaltninger;

34.

bifalder fælles flådeaktiviteter og opfordrer EU og dets indopacifiske partnere til at bygge videre på eksisterende maritime samarbejdsrammer; opfordrer EU til sammen med sine partnere at evaluere behovet for at etablere et overvågningssystem for overtrædelser af international havret i den indopacifiske region; fremhæver merværdien for EU af at engagere sig i regionale samarbejdsfora, som f.eks. dialogen på højt plan mellem EU og ASEAN om maritim sikkerhed, Asien-Europa-mødet og ASEAN Regional Forum;

35.

opfordrer EU til at supplere sin maritime tilstedeværelse med styrkede programmer for maritim kapacitetsopbygning for ligesindede partnere, herunder ved at fortsættelse gennemførelsen af projekterne Crimario I og II som en del af EU's program vedrørende kritiske søfartsruter og ved at udvide samarbejdet om foranstaltninger til at øge den maritime situationsbevidsthed og informationsudvekslingen; opfordrer EU til at vurdere muligheden for at udvide det geografiske område for Crimario til det sydlige Stillehav;

36.

påpeger, at fiskeriforvaltning er et relevant aspekt af havmiljøet; opfordrer indtrængende EU til fortsat at fremme havforvaltning i regionen og en bæredygtig forvaltning af havressourcerne ved at gennemføre partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og deltage i den regionale fiskeriforvaltning; opfordrer EU til at styrke sit samarbejde med ligesindede internationale partnere for at bekæmpe overfiskning, overkapacitet og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i den indopacifiske region og til systematisk at sætte fiskeriforvaltning på dagsordenen for dialogen om maritim sikkerhed med sine partnere i den indopacifiske region; opfordrer indtrængende EU til fortsat at fremme forbedringen af fiskernes leve- og arbejdsvilkår i den indopacifiske region i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations regler og konventioner; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på sikkerheds- og forsvarsmæssige aspekter ved den næste ajourføring af sin meddelelse om international havforvaltning, der er berammet til 2022;

Teknologi-, cyber-, luftfarts- og rumdimensionen

37.

understreger betydningen af informations- og cybersikkerhed som en del af den globale økonomis kritiske infrastruktur og af at beskytte demokratier mod desinformation og ondsindede angreb; glæder sig over EU's bestræbelser på yderligere at styrke samarbejdet om cyberkriminalitet og kapacitetsopbygningen vedrørende cyberrobusthed hos partnere i regionen; opfordrer EU og dets partnerne i den indopacifiske region til at styrke samarbejdet vedrørende bekæmpelse af hybride trusler, herunder desinformationskampagner; fremhæver behovet for, at EU koordinerer med ligesindede partnere i den indopacifiske region om kollektiv ansvarspålæggelse og om mekanismer, der har til formål at udveksle dokumentation og efterretninger, der kan tjene som grundlag for udstedelse af cybersanktioner; opfordrer EU og NATO til at tilpasse deres respektive strategier med henblik på at sikre en passende reaktion på cyberangreb fra regionen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage udfordringen med desinformation op på samme måde som desinformation, der stammer fra EU's østlige flanke; foreslår, at der oprettes et uafhængigt strategisk EU-kommunikationsknudepunkt for den indopacifiske region med specialiseret personale og ressourcer, der integreres i en EU-delegation i regionen;

38.

glæder sig over det samarbejde, der er iværksat mellem EU og et antal partnere i den indopacifiske region om cybersikkerhed og forsvar; opfordrer EU til at fremskynde etableringen af et EU-netværk for cyberdiplomati, der har til formål at fremme cybersikkerhedsnormer og lovgivningsrammer i regionen; opfordrer EU og ligesindede lande i den indopacifiske region til at fremme et regelbaseret, frit, åbent og sikkert cyberspace og til at styrke den internationale regulering af cyberuniverset, bl.a. gennem Budapestkonventionen, og til at fremme initiativer inden for rammerne af FN;

39.

opfordrer indtrængende EU til at udvikle regionale og globale partnerskaber med regionale demokratiske producenter af kritiske teknologier med det formål at arbejde hen imod en global alliance af teknologiske demokratier med henblik på at etablere retfærdige, åbne og værdibaserede normer og standarder for en regelbaseret, etisk og menneskecentreret anvendelse af teknologier, der respekterer individuelle brugeres privatliv, navnlig hvad angår kunstig intelligens og forvaltning af internettet; opfordrer til tæt samarbejde og koordinering mellem EU og landene i den indopacifiske region, når det drejer sig om at reagere på og afbøde eventuelle belastninger af de globale forsyningskæder som følge af internationale sanktioner mod russiske virksomheder og økonomiske sektorer; opfordrer til et styrket samarbejde med demokratiske partnere i den indopacifiske region om udvikling af globale normer for militær anvendelse af kunstig intelligens og et globalt forbud mod fuldt autonome våbensystemer; opfordrer til en koordineret europæisk strategisk tilgang til regionen med henblik på at sikre forsyninger af kritisk teknologi og kritiske materialer og styrke de demokratiske partneres evne til at producere dem; opfordrer til strenge krav, både politiske og tekniske, til indkøb af sådanne teknologier fra ikkedemokratiske stater i regionen såsom Kina;

40.

opfordrer til lige og uhindret adgang til luftrummet baseret på fuld respekt for folkeretten; støtter tilsagnet om åben og fri bevægelighed gennem initiativer som f.eks. den omfattende lufttransportaftale mellem EU og ASEAN;

41.

understreger den stigende betydning af rumdimensionen inden for internationalt samarbejde og sikkerhed; udtrykker bekymring over den øgede udvikling og spredning af rumvåben, som øger faren for et våbenkapløb; understreger behovet for at styrke det regionale og globale samarbejde og dialogen om rumanliggender, herunder gennem FN's Kontor for Anliggender i det Ydre Rum, som et middel til at nedtrappe spændingerne og forhindre, at rummet udnyttes til krigsformål; opfordrer EU til at bygge videre på det vellykkede samarbejde om rumpolitik og -teknologi med Republikken Korea og Japan og indlede et samarbejde om rumfærdigheder og -teknologi med andre regionale partnere;

Ikketraditionelle sikkerhedsudfordringer

42.

fremhæver, at EU og landene i den indopacifiske region samt det internationale samfund har en fælles interesse i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme og propaganda; opfordrer EU til at oprette et projekt til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme (PCVE), herunder foranstaltninger, der har til formål at styrke modstandsdygtigheden over for voldelig ekstremisme, såsom en fælles platform til bekæmpelse af ekstremisme i den indopacifiske region; opfordrer EU og ligesindede partnere i den indopacifiske region til at styrke samarbejdet mellem efterretningstjenesterne med henblik på terrorbekæmpelse, herunder ved at intensivere akademiske udvekslinger; understreger, at der er behov for yderligere at styrke samarbejdet mellem Europol og Aseanopol samt mellem Europol og nationale retshåndhævende myndigheder for at fremme udvekslingen af god praksis og ekspertise på centrale interesseområder såsom bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af tværnational kriminalitet, menneskehandel og ulovlig våbenhandel og smugling af migranter; minder om, at menneskehandel fortsat er en udfordring i hele den indopacifiske region; opfordrer EU til at støtte regionale partnere i gennemførelsen af FN's protokol om bekæmpelse af menneskehandel og regionale initiativer såsom ASEAN-konventionen om bekæmpelse af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn;

43.

opfordrer til et tættere samarbejde med landene i den indopacifiske region om at tackle de sikkerhedsudfordringer, der har sit udspring i Afghanistan efter Talebans magtovertagelse, herunder terrorisme og handel med narkotika og mennesker, samtidig med at den humanitære krise og truslerne mod menneskers sikkerhed imødegås;

44.

fremhæver, at risikoen for spredning af atomvåben og en hurtig opbygning og anvendelse af nye teknologisk avancerede nukleare kapaciteter og missilteknologier i den indopacifiske region fortsat giver anledning til store regionale og globale sikkerhedsmæssige betænkeligheder; udtrykker dyb bekymring over den igangværende udhuling af nedrustnings- og våbenkontrolarkitekturen; opfordrer indtrængende EU og ligesindede partnerlande til at styrke samarbejdet om nuklear sikkerhed og ikkespredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og støtte gennemførelsen og en universel anvendelse af våbenhandelstraktaten i den indopacifiske region; opfordrer EU til at koordinere med ligesindede partnere med henblik på at indgå i diplomatiske bestræbelser med Kina i betragtning af den igangværende modernisering af landets atomarsenal, herunder hypersoniske missiler, som kan fremføre kernevåben, med henblik på at nå frem til en almen ny våbenkontrolordning og en effektiv nedrustnings- og ikkespredningsarkitektur, navnlig med hensyn til en mulig efterfølger til traktaten om afskaffelse af mellemdistancekernestyrker og den nye traktat om reduktion af strategiske våben, som udløber i 2026, for at beskytte EU's og verdens sikkerhedsinteresser; opfordrer til, at eksisterende internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -instrumenter fastholdes og opretholdes; opfordrer stater, der ikke er parter i traktaten om ikkespredning af kernevåben, og som er i besiddelse af kernevåben, til at afstå fra enhver spredning af militærrelateret nuklear teknologi og til at blive parter i traktaten; roser initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici, der finansieres under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til fortsat at styrke uddannelser og kapacitetsopbygning hos vores indopacifiske partnere; støtter traktaten om en atomvåbenfri zone i Sydøstasien (SEANWFZ) som en region, der er fri for kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben, og navnlig målet om at fremme nuklear nedrustning;

45.

minder om, at den indopacifiske region er særdeles udsat for klimaændringer, hvilket indebærer alvorlige sikkerhedsrisici; tilskynder EU's partnere i den indopacifiske region til at intensivere deres bestræbelser på at håndtere klimaændringer i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Parisaftalen, og tilskynder EU til at støtte disse parterne i opnåelsen af lavere emissioner og gennemførelsen af foranstaltninger til afbødning af klimaændringer og øge deres kapacitet til at evaluere, foregribe og forvalte klima- og sikkerhedsmæssige risici; opfordrer EU til at sætte klimarelaterede sikkerhedsrisici højt på dagsordenen for det strategiske samarbejde mellem EU og den indopacifiske region og til fuldt ud at gennemføre EU's forsvars- og klimakøreplaner i sit engagement i regionen;

46.

glæder sig over EU's plan om at styrke sit engagement med den indopacifiske region med hensyn til humanitær bistand og kapacitet til katastrofehjælp; opfordrer EU og dets partnere i den indopacifiske region til at gøre katastrofeforebyggelse og modstandsdygtighed til en prioritet og fremskynde gennemførelsen af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030;

o o

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 40.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0504.

(4) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 170.

(5) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 240.

(6) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 117.

(7) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 172.

(8) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 44.

(9) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 109.

(10) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 341.

(11) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 102.

(12) EUT L 435 af 23.12.2020, s. 74.

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/48

P9_TA(2022)0225

EU's øer og samhørighedspolitik

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU's øer og samhørighedspolitik: den nuværende situation og de fremtidige udfordringer (2021/2079(INI))

(2022/C 493/04)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til artikel 174, 175 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (2),

—	der henviser til sluterklæringen fra den 40. årlige generalforsamling for Konferencen af Perifere Kystregioner (CPMR) af 15. april 2021,

—	der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram og de heri anførte principper,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030,

—	der henviser til studie udarbejdet for dets Regionaludviklingsudvalg med titlen »Islands of the European Union: State of play and future challenges«, offentliggjort i marts 2021,

—	der henviser til studie udarbejdet for dets Regionaludviklingsudvalg med titlen »Cohesion Policy and Climate Change«, offentliggjort i marts 2021,

—	der henviser til genopretningsinstrumentet NextGenerationEU,

—	der henviser til sluterklæringen fra den 26. konference mellem formændene for regionerne i den yderste periferi, undertegnet i Ponta Delgada den 18. november 2021,

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 10. december 2020 om Kommissionens rapport om gennemførelsen af det fornyede strategiske partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (3),

—	der henviser til Rådets aftale af 7. december 2021 om en generel indstilling til ajourføring af EU's regler om momssatser,

—	der henviser til sin beslutning af 18. maj 2021 om revisionen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (4),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen (5),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (6),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (7),

—	der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 med titlen »Hen imod et stærkere partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (8),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (9),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 14. oktober 2020 om bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i øregionerne i Middelhavsområdet,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0144/2022),

A.	der henviser til, at der anslås at bo over 20 000 000 personer på EU's øer (4,6 % af EU's samlede befolkning); der henviser til, at EU's øbefolkning er spredt over omkring 2 400 øer, der tilhører 13 medlemsstater;

B.	der henviser til, at de fleste af EU's øer med deres mange strukturelle problemer i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) allerede er klassificeret som NUTS 2- eller NUTS 3-regioner;

der henviser til, at øer ofte lider under en kombination af forskellige permanente naturbetingede ulemper såsom lille størrelse, for størstedelens vedkommende lav befolkningstæthed, demografiske udfordringer såsom sæsonbestemt befolkningspres, små markeder, dobbelt økarakter (ø og øgruppe), vanskelig topografi, der er meget lig bjergområdernes, afhængighed af sø- og lufttransport og afhængighed af et lille antal produkter;

der henviser til, at demografiske forandringer ikke har en ensartet indvirkning på alle lande og regioner, men at de har en større indvirkning på regioner, som i forvejen halter bagefter, og forværrer eksisterende territoriale og sociale uligheder; der henviser til, at landdistrikter, randområder og regioner i den yderste periferi, herunder øer, er hårdest ramt af affolkning, idet det hovedsageligt er unge og kvinder, der forlader disse områder, hvilket resulterer i en stigende andel af ældre indbyggere, hvilket kan øge risikoen for social isolation;

der henviser til, at øers særlige karakteristika er anerkendt i artikel 174 i TEUF, men at den konkrete anvendelse af denne artikel, navnlig for så vidt angår EU's øområder, stadig er mangelfuld; der finder, at der bør tages hensyn til disse karakteristika i EU's politikker, navnlig ved at udarbejde en specifik strategi, en europæisk handlingsplan og en øpolitisk dagsorden med klart definerede prioriteter for indsatsen;

F.	der henviser til, at øregionerne alle er relativt mindre udviklede end fastlandsregionerne i deres medlemsstat og har et lavere BNP pr. indbygger;

G.	der henviser til, at tre EU-medlemsstater er øer;

der henviser til, at det forhold at øerne er fysisk adskilt fra og fjernt beliggende i forhold til fastlandet skaber yderligere begrænsninger, herunder for arbejdsmarkedet, bæredygtige transportforbindelser og mobilitet, import af råvarer og forbrugerprodukter, adgang for ø-produkter til de nærmestliggende, eksterne markeder, uddannelse, sundhedspleje, erhvervslivet, adgang til vand og sanitet, energiforsyning og affaldshåndteringsfaciliteter; der henviser til, at denne geografiske adskillelse gør det betydeligt vanskeligere at gennemføre den grønne omlægning af disse territorier til en klimaneutral økonomi;

der henviser til, at lige adgang til inkluderende kvalificerings-, opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger af høj kvalitet samt til information om kvalifikationsressourcer, rådgivning, uddannelse og erhvervsuddannelse for alle mennesker, herunder for personer, der bor i tyndt befolkede og affolkede rurale og afsidesliggende områder og øer, er afgørende for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed;

der henviser til, at EU i henhold til artikel 349 i TEUF skal vedtage særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, der for størstedelens vedkommende er øer, med henblik på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af EU's fælles politikker i disse regioner, navnlig på områder som told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelserne for levering af råvarer og vigtige forbrugsgoder, statsstøtte og betingelserne for adgang til strukturfondene og til horisontale EU-programmer; der henviser til, at særlige foranstaltninger på alle disse områder bidrager til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

der henviser til, at sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere under covid-19-pandemien ofte manglede grundlæggende sundhedsydelser, anstændige boligforhold, personlige værnemidler og tilstrækkelig information; der henviser til, at de ofte kun havde mangelfuld eller slet ingen adgang til sociale beskyttelsesordninger i værtsmedlemsstaterne, herunder sygedagpenge og arbejdsløshedsordninger i forbindelse med korttidsbeskæftigelse; der påpeger, at arbejdstageres mobilitet i høj grad afhænger af adgangen til transport, og at dette i særlig grad gælder for arbejdstagere fra øerne og regionerne i Unionens yderste periferi;

der finder, at de langsigtede sociale, økonomiske, miljømæssige og kulturelle konsekvenser af covid-19-krisen for EU's øområder giver anledning til særlig bekymring, og at den europæiske genopretning skal omfatte øerne og ikke må føre til yderligere regionale forskelle; der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at øernes økonomier er meget sårbare, når de rammes af sådanne hændelser;

M.	der henviser til, at øernes ofte høje arbejdsløshed, som har tendens til at være højere end på fastlandet, er blevet alvorligt forværret af covid-19-krisen, navnlig for unge menneskers vedkommende;

der henviser til, at øer og regioner i den yderste periferi befinder sig i klimaændringernes frontlinje og er udsat for stigende vandstande i havene, kysterosion, opvarmning og forsuring af have og oceaner, stadig hyppigere og mere voldsomme naturkatastrofer såsom cykloner, vulkanudbrud, skovbrande og storme, oversvømmelser, tørke og problemer med ørkendannelse, som kan have negative konsekvenser for landbruget og fødevareforsyningen og forvolde mange former for økonomisk, social og miljømæssig skade; der henviser til, at de kan være yderst velegnede som forsøgssteder for forskellige økologiske omstillingsprocesser, og at mange af dem søger at opnå energiuafhængighed baseret på vedvarende energi;

O.	der påpeger, at øer har mange potentielle fordele, som bør udnyttes bedre;

P.	der påpeger, at øer har en enestående rigdom af biodiversitet og økosystemer; der påpeger, at øernes økosystemer er særligt truede af klimaforandringerne og bør beskyttes;

Q.	der henviser til, at indlandsområderne på mange øer halter bag efter kystområderne med hensyn til økonomisk udvikling og adgang til tjenesteydelser;

der påpeger, at landbrugsbedrifter på øer, hvoraf de fleste er små, hæmmes af deres afsides beliggenhed, deres status som øsamfund og miljøforhold, afhængighed af energi fra fastlandet, begrænsede diversitet i produktionen på grund af lokale og klimatiske forhold og store afhængighed af lokale markeder samt af klimakrisen, miljøforringelser, tab af biodiversitet og mangel på grundlæggende infrastrukturer såsom veje, vandforsyning, affaldshåndtering, digital infrastruktur og sundhedsinfrastruktur; der påpeger, at disse strukturelle vanskeligheder ofte forværres af manglen på fuldt udviklede tjenesteydelser af almen interesse;

der henviser til, at øer, navnlig regioner i den yderste periferi, er meget sårbare over for socioøkonomiske kriser samt naturkatastrofer såsom ekstreme vejrforhold og vulkansk aktivitet; der påpeger, at øer på grund af deres geografiske isolation og vanskeligheder med at få adgang til basale forsyninger fra fastlandet, såsom brændstof eller vand, rammes hårdere af fænomener som covid-19-pandemien, hvilket navnlig går ud over landbrugere; der henviser til, at øområder i Unionen tegner sig for 80 % af den europæiske biodiversitet, rummer mange af Europas endemiske arter og kan fungere som reservater for udryddelsestruede arter, samtidig med at de repræsenterer vitale overvintringsområder, hvilepladser eller flaskehalse for migrerende fugle, pattedyr og hvirvelløse dyr ud over at råde over landskabs- og miljøværdier, der kræver særlig beskyttelse;

der henviser til, at en væsentlig del af øernes socioøkonomiske udvikling er baseret på sektorer, der er meget sæsonbetonede, som det er tilfældet for landbrug og turisme; der henviser til, at landbrugere i øregioner lider særligt under forringet konkurrenceevne, fordi de skal bære høje transportomkostninger og ikke kan udnytte stordriftsfordele, eftersom jord er en knap ressource på mange øer; der påpeger, at EU's øer er nødt til at leve op til jord til bord-strategien, der er en afgørende del af den europæiske grønne pagt, for at kunne udvikle retfærdige, sunde og miljøvenlige fødevareforsyningssystemer; der påpeger, at disse regioner kan få meget svært ved at klare sig i konkurrencen med lande uden for EU, som ofte ikke overholder de samme standarder for produktion af miljø- og fødevaresikkerhed og har meget lavere arbejdskraftomkostninger;

U.	der påpeger, at jord til bord-strategiens indvirkning på EU's landbrugsproduktion kan få alvorlige konsekvenser i disse regioner på grund af deres svage konkurrenceevne i forhold til import fra udlandet og de udfordringer, de har med diversificeringen af deres produktion;

der påpeger, at øernes marine og terrestriske biodiversitet hovedsagelig er endemisk og derfor mere sårbar; der påpeger, at bl.a. hav- og kystforurening samt overfiskning og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som har en øget indvirkning på øernes miljø med meget alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen, det ikkeindustrielle fiskeri og lokalsamfundene, giver anledning til bekymring på øerne;

W.	der henviser til, at regionerne i den yderste periferi og øerne har potentiale til at hjælpe med at sikre en bæredygtig fremtid for Europa i strategiske sektorer såsom ren energi, biodiversitet og økoturisme;

Den Europæiske Unions øers karakteristika og særlige forhold

anerkender, at østatus er et permanent strukturelt handicap; bemærker, at det derfor er nødvendigt at udvikle integrationsstrategier for at sætte øerne i stand til at konfrontere udfordringerne og overvinde de hindringer, som deres østatus medfører;

minder om, at artikel 174 i TEUF fastsætter, at Unionen skal være særlig opmærksom på europæiske øer;

understreger, at de europæiske øer, selv om de har fælles udfordringer, også har forskellige geografiske karakteristika og institutionelle rammer, og at det derfor er afgørende, at der vedtages fleksible løsninger, som tager hensyn til disse særlige forhold;

beklager EU's manglende visioner for de europæiske øer og opfordrer til, at der udvikles en sådan europæisk ø-vision, og at øernes styrker udnyttes;

påpeger, at artikel 349 i TEUF også anerkender østatus blandt de faktorer, der hæmmer udviklingen af de ni regioner i den yderste periferi, ligesom den nævner østatus som en af de faktorer, der forværrer deres sociale og økonomiske situations strukturelle sårbarhed; minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter særlige foranstaltninger for disse regioner i den yderste periferi; anmoder om en specifik forordning for regionerne i den yderste periferi om den fælles markedsordning, således at der kan tages hensyn til de særlige miljømæssige, geografiske og sociale forhold i de områder, der falder ind under artikel 349 i TEUF;

understreger, at de europæiske øers BNP og udviklingsniveau ligger under gennemsnittet i EU og i de lande, de tilhører;

understreger, at et af øernes største handicap er deres geomorfologiske og naturbetingede forhold; bemærker, at øer generelt har et dobbelt eller tredobbelt naturbetinget handicap, nemlig økarakter, bjergrige landskaber og deres placering i en øgruppe;

minder om, at status som øsamfund skaber strukturelle problemer med offentlige tjenester såsom sø- og lufttransport, som de europæiske borgere, der bor på øer, er afhængige af i dagligdagen, og de hermed forbundne ekstraudgifter til import og eksport af varer, råmaterialer, herunder energiprodukter, og forbrugerprodukter samt til passagertransport;

understreger, at når der er tale om øgrupper, forværres disse vanskeligheder på grund af den hermed forbundne dobbelte og undertiden tredobbelte østatus;

10.

fremhæver øernes underskud med hensyn til befolkning, råstoffer og ressourcer af enhver art og bemærker, at adgang til drikkevand og sanitet på mange øer, og navnlig for alle husholdninger, er et centralt spørgsmål i borgernes liv og for udviklingen af landbrug, energiproduktion, øens bæredygtighed og dens kapacitet til at bære turismen;

11.

understreger, at isolation på grund af østatus betyder en afhængighed af markederne på fastlandet og kontinentet og øger omkostningerne ved visse tjenester såsom affaldshåndtering samt visse varer, navnlig for små eller fjerntliggende øer, der er stærkt afhængige af import;

12.

understreger, at øernes økonomi er rettet mod den primære og tertiære sektor, og at overspecialisering svækker den økonomiske struktur ved at gøre den mere sårbar over for økonomiske nedgangstider og kriser; er bekymret over den langsigtede udvikling, som på mange øer i EU kan skabe en økonomi, der udelukkende er baseret på turisme, hvilket fører til sæsonbetingede sårbarheder såsom svingende indtægtsniveauer i henholdsvis høj- og lavsæson; fremhæver derfor nødvendigheden af at diversificere øernes økonomi ved at styrke deres sekundære sektorer og derigennem opnå en bedre balance og et mere diversificeret arbejdsmarked;

13.

bemærker med bekymring de nuværende og de mere langsigtede virkninger af covid-19-pandemien, som forværrer den i forvejen sårbare situation, EU's øer befinder sig i på mange områder; bemærker med bekymring, at forringelse af den mentale sundhed er en væsentlig faktor for sårbarhed som følge af isolation og begrænsede valgmuligheder i øområder;

14.

understreger, at konsekvenserne af covid-19-krisen endda er grellere på mange øer og i regionerne i den yderste periferi end på fastlandet, som det fremgår af de kraftigt stigende priser på søtransport, og at de har øget de strukturelle sociale og økonomiske vanskeligheder, der kendetegner disse regioner; konstaterer, at de aktuelle prisstigninger kun vil forstærke disse vanskeligheder;

15.

minder medlemsstaterne om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten bør anvendes til at mindske forskellene i den økonomiske, sociale og territoriale udvikling mellem øerne og regionerne i den yderste periferi og de mest udviklede regioner; beder Kommissionen om ved fremlæggelsen af undersøgelsesrapporten for Europa-Parlamentet at gøre status over overholdelsen af denne bestemmelse i de nationale reformprogrammer;

Udfordringer for de europæiske øer

Klimaændringer og biodiversitet

16.

understreger, at biodiversiteten på øer er kendetegnet ved unikke biogeografiske, fylogenetiske og funktionelle karakteristika, at øer er hjemsted for en betydelig del af verdens biodiversitet og er ynglepladser for vigtige arter, men at de også har oplevet uforholdsmæssigt store tab af biodiversitet; understreger, at målrettede regionale politikker og foranstaltninger såsom mere koordineret teknisk bistand til at beskytte og genoprette øernes enestående biodiversitet og bevare deres knappe naturressourcer, såsom jord og vand, er nødvendige for at sikre deres landbrugsproduktivitet, navnlig for bæredygtige traditionelle produkter, og sikre eksistensgrundlaget for indbyggere og samtidig bidrage til at nå målet i den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke støtten til landbrugere, der benytter sig af biodiversitetsvenlige metoder, herunder gennem højere finansierings- og medfinansieringssatser;

17.

understreger, at mange øer har et skrøbeligt miljø og endemisk marin og terrestrisk biodiversitet, og at udviklingen af turisme, navnlig på visse øer i Middelhavet, øger det menneskeskabte pres på biodiversiteten yderligere;

18.

opfordrer til målrettede, bæredygtige og effektive regionale politikker og foranstaltninger for øer med henblik på at styrke deres evne til at beskytte og genoprette deres enestående biodiversitet, fremme en blå økonomi med fokus på bæredygtig turisme og bæredygtigt fiskeri og støtte havbundsforskning; opfordrer også Kommissionen til at vurdere klimaændringernes indvirkning på øerne;

19.

minder om, at øer befinder sig i frontlinjen med hensyn til klimaændringer, navnlig den stigende vandstand i havene, opvarmningen og forsuringen af have og oceaner, den stadig mere udbredte ørkendannelse og det voksende antal naturkatastrofer;

20.

opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for at forbedre Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og tilpasse den til nye realiteter og trusler såsom naturkatastrofer eller virkningerne af klimaændringer med henblik på at håndtere konsekvenserne af disse fænomener på en mere realistisk måde;

21.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at tilpasse de eksisterende nødmekanismer med henblik på at håndtere stadig mere alvorlige naturkatastrofer såsom vulkanudbruddet på øen La Palma (Spanien), som udgør en hidtil uset social og økonomisk udfordring, der kræver en forholdsmæssig reaktion på de forvoldte skader;

22.

bemærker med bekymring de risici, der er forbundet med overfiskeri og hav- og kystforurening; opfordrer til specifik støtte til øer inden for rammerne af Parisaftalen og den europæiske grønne pagt, herunder klimaloven, da dette er afgørende for at gøre dem tilstrækkeligt fleksible, modstandsdygtige og fremsynede til at kunne bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne; opfordrer til, at der indføres instrumenter til at kompensere for de negative sociale virkninger af den europæiske grønne pagt på EU's øer;

23.

opfordrer til en analyse af strategier til forebyggelse af naturkatastrofer, foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer og regionale politikker for at undgå, at der bygges boliger og infrastruktur på flodsletter ved kyster eller i områder, hvor der er risiko for jordskred;

Adgang til vand og vandforvaltning

24.

mener, at øer kan udgøre et formidabelt laboratorium for bæredygtighedspraksisser inden for bl.a. ren energi, cirkulær økonomi, intelligent mobilitet, affaldshåndtering og den blå økonomi; mener, at det navnlig er nødvendigt at afkorte distributionskæderne for at reducere emissionerne fra råstoftransport og fremme den cirkulære økonomi, idet dette er af stor betydning for at gøre øerne mere konkurrencedygtige og selvhjulpne;

25.

understreger den stadig mere sårbare situation, næsten alle øer befinder sig i med hensyn til deres miljømæssige aktiver, navnlig vandressourcer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at mobilisere yderligere midler til at yde bedre støtte til øregioner med hensyn til adgang til og forvaltning af vand og til at vedtage en fælles vandforvaltningspolitik for øer;

26.

understreger nødvendigheden af at fremme rensning af vand, navnlig spildevand, og af at sikre en bæredygtig vandcyklus; minder om, at afsaltning ofte er en dyr og ineffektiv måde at levere hele en øs vandforsyning på; minder også om de udfordringer, der er forbundet med affaldshåndtering i øområder, som har begrænsede ressourcer til at lagre og behandle affald, navnlig i højsæsonen i turistområder, hvor affaldsproduktionen øges; fremhæver endvidere den strategiske rolle, der spilles af den cirkulære økonomi, som skal udvides til at omfatte indsamling og økonomisk genanvendelse af havaffald;

Energiomstilling

27.

opfordrer til specifikke regler og finansiel støtte for at hjælpe øerne med at nå målene om klimaneutralitet under hensyntagen til de yderligere omkostninger, der er forbundet med sektorer som energi og transport, samt de mobile teknologiers indvirkning på deres energisystemer; påpeger, at der er behov for forholdsmæssigt meget høje investeringsniveauer for at forvalte intermitterende vedvarende energikilder; opfordrer til, at der tages hensyn til disse omkostninger i »Fit for 55«-lovgivningspakken;

28.

understreger nødvendigheden af »Fit for 55«-lovgivningspakken og mulighederne i forbindelse hermed; er imidlertid af den opfattelse, at den konkrete gennemførelse af disse lovgivningsmæssige foranstaltninger bør gå hånd i hånd med fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed, eftersom øerne er fuldstændig afhængige af luft- og søtransport;

29.

opfordrer til konkrete kompensationsforanstaltninger, der kan opveje eventuelle negative konsekvenser for øernes økonomiske, sociale og territoriale samhørighed af omstillingen til en renere økonomi og et renere samfund, der måtte opstå som følge af deres afhængighed af luftfarts- og søfartssektoren;

30.

anser nøje overvågning for at være vigtigt for at sikre, at øer integreres fuldt ud i udviklingen af grøn maritim infrastruktur; opfordrer til at prioritere øer i forbindelse med udviklingen af infrastruktur, der har til formål at dekarbonisere luft- og søtransport; fremhæver, at øernes strukturelle handicap gør deres borgere og virksomheder mere sårbare over for prisstigninger;

31.

påpeger, at øer på grund af deres ringe størrelse og isolerede energisystemer har en stor udfordring med hensyn til energiforsyning, da de generelt er afhængige af import af fossile brændstoffer til elproduktion, transport og opvarmning;

32.

mener, at anvendelsen af vedvarende energi, herunder tidevandsenergi, bør være en prioritet, der giver øer betydelige fordele, samtidig med at der skal tages hensyn til lokalsamfundenes behov, herunder bevarelsen af øernes traditionelle arkitektur og lokale habitater; opfordrer derfor til at støtte udviklingen af en bred vifte af vedvarende energikilder i overensstemmelse med øernes geografiske karakteristika; påskønner de programmer for grøn brint, som nogle øer har iværksat;

33.

opfordrer til, at energiuafhængighed baseret på vedvarende energi gøres til et mål for alle europæiske øer, som skal støttes med de nødvendige finansielle ressourcer og nås gennem udfasning af fossile brændstoffer og indførelse af foranstaltninger til at øge potentialet for bæredygtig og vedvarende energi; opfordrer til yderligere forskning for at gøre offshore-energikilder mere økonomisk overkommelige og egnede til de forskellige havområders geografiske forhold;

34.

understreger, at det for at opnå en effektiv grøn omstilling er afgørende at styrke den administrative kapacitet hos de lokale institutioner på de europæiske øer og udvikle deres potentiale både som katalysatorer for økonomisk, social og territorial konkurrenceevne og som katalysatorer for klimavenlig adfærd blandt borgerne; minder om, at denne omstilling også afhænger af robuste forsknings- og innovationspolitikker og -initiativer, der kan fremme samarbejde mellem lokale interessenter og samtidig fremme en bredere anvendelse af forskningsfaciliteter i øområder;

35.

minder medlemsstaterne om, at deres nationale omstillingsplaner under Fonden for Retfærdig Omstilling skal omfatte en specifik undersøgelse og analyse for hver ø;

Økonomisk og social udvikling

36.

fremhæver betydningen af at støtte den lokale økonomiske struktur på de europæiske øer, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

37.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende midler fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til at støtte skabelsen af kvalitetsjob, fremme en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og skabe jobmuligheder i regioner, hvor der er risiko for affolkning, med særlig vægt på at forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; understreger vigtigheden af rådgivningstjenester, livslang læring og opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for arbejdstagere i alle aldre;

38.

opfordrer til, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger til at begrænse affolkningen samt hjerne- og kompetenceflugten fra øerne og til at forbedre livskvaliteten, herunder ved at forbedre adgangen for sårbare grupper, støtte lokale virksomheder og beskytte arbejdspladser og adressere befolkningens aldring; opfordrer også til fremme af centre for uddannelse, opkvalificering, innovativt og bæredygtigt iværksætteri og bæredygtig beskæftigelse for øernes indbyggere, navnlig for kvinder, der har en højere arbejdsløshed end mænd på næsten alle EU's øer, og unge;

39.

understreger nødvendigheden af at udvide Rådets aftale af 7. december 2021 til en ajourføring af EU's regler om momssatser for alle øområder i EU, hvor det er relevant;

40.

påpeger, at covid-19-krisen har blotlagt sundhedsproblemerne på mange europæiske øer; understreger derfor betydningen af at udvikle og forbedre sundhedsinfrastrukturen, adgangen til ydelser og støtte for at tilskynde sundhedspersonale til at etablere sig, navnlig i de mest afsidesliggende øområder;

41.

understreger nødvendigheden af på lokalt plan at tilskynde til tæt samarbejde, mobilitet og udveksling af viden mellem uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og teknologiske innovationsinstitutioner, virksomheder og individuelle borgere; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at indbyggerne på de europæiske øer, navnlig dem, der er længst væk fra det europæiske fastland, kan deltage fuldt ud og på lige fod i europæiske mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, DiscoverEU og det fremtidige ALMA-program (Aim, Learn, Master, Achieve);

42.

minder om betydningen af EU-programmer såsom ungdomsgarantien; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre dette program, i tæt overensstemmelse med EU-fonde såsom ESF+, for at håndtere situationen for unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, med særlig opmærksomhed på dem, der bor i landdistrikter og regioner med naturbetingede eller demografiske begrænsninger på deres arbejdsmarkeder, herunder øer, for at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, er i stand til at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for kunne få job i en lang række sektorer, eller tilbydes en lønnet lærlinge- eller et praktikplads senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem;

43.

glæder sig over bestræbelserne på at gøre ungdomsgarantien mere inklusiv og undgå enhver form for forskelsbehandling, herunder af unge, der bor i afsidesliggende eller rurale områder, ugunstigt stillede byområder eller i oversøiske territorier og øregioner;

Kultur

44.

mener, at kultur og udvikling af den kulturelle sektor på øer er af afgørende betydning; mener, at øers kulturelle og sproglige identitet bør beskyttes og fremmes, herunder i uddannelsesmiljøer, eftersom den bidrager til at styrke dem og hele EU på mange niveauer;

45.

opfordrer Kommissionen til at gøre 2024 til det europæiske år for øer;

Landbrug og fiskeri

46.

opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for en forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for alle øer på NUTS 2- og NUTS 3-niveau med henblik på at opnå fødevareautonomi og øge deres produkters konkurrenceevne, uden at dette berører eksisterende instrumenter såsom de særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) og forordningen om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (10);

47.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at slå bro over den økonomiske kløft mellem indlands- og kystområder, som meget ofte karakteriserer øområder;

48.

bemærker, at øers landbrugs- og fødevareprodukter er af enestående kvalitet på grund af øernes særlige mikroklimatiske og topografiske forhold; understreger nødvendigheden af at fremme forbruget af landbrugsprodukter fra ø- og udkantsområder gennem samhørighedspolitikken; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige løsninger til transport af landbrugsprodukter mellem hovedparten af øerne og fastlandet; er af den opfattelse, at dette vil øge konkurrenceevnen, især på mindre øer, og vil styrke små landbrugere;

49.

understreger behovet for øget støtte til bæredygtig udvikling af øer inden for økologiske grænser og under behørig hensyntagen til et sundt land- og havmiljø, til landbrug, skovforvaltning og -bevarelse, husdyrhold, akvakultur, bæredygtigt fiskeri, lokal produktion og den blå økonomi, herunder gennem europæiske samarbejdsprogrammer; mener, at det er nødvendigt at styrke EU's støtte til modernisering af landbruget på øerne, herunder gennem fremme af præcisionslandbrug, for at hjælpe disse regioner med at opfylde målene i den europæiske grønne pagt;

50.

påpeger, at det udviklingsgab, som præger øernes landdistrikter, øges yderligere af, at de fleste øer på grund af deres mangel på dynamiske byer ikke kan drage fordel af en finansiel spillover-effekt fra sådanne; bemærker, at dette fører til nedsat konkurrenceevne, navnlig hvad angår SMV'ernes kapacitet til at udnytte stordriftsfordele;

51.

understreger betydningen af fysisk planlægning med fokus på en effektiv og virkningsfuld arealanvendelse;

52.

understreger betydningen af at nå ud til befolkningen i rurale og fjerntliggende områder og gøre opkvalificerings- og omskolingsmuligheder mere tilgængelige og designe dem til personer, der arbejder inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og andre job i disse regioner, og af at udstyre dem med grønne, digitale og alle andre nødvendige færdigheder for bedre at kunne udnytte de nuværende og fremtidige muligheder, som den grønne og blå økonomi tilbyder, og for at sætte dem i stand til at yde et vigtigt bidrag til bevarelsen af miljøet;

53.

fremhæver manglen på bæredygtige løsninger for transport af landbrugsprodukter mellem de fleste øer og fastlandet og for eksport og import af landbrugsprodukter fra og til øer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte innovative projekter for grønnere forbindelser i deres udviklingsplaner for EU's øer;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige redskaber under samhørighedspolitikken og til at identificere og fremme muligheder for komplementaritet og synergier mellem de forskellige EU-politikker og -fonde med henblik på at styrke fødevaresikkerheden og øernes evne til at bære sig selv, bl.a. ved at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, og gøre dem til en integreret del af omstillingen til bæredygtige, cirkulære fødevaresystemer og intelligente landdistrikter og derigennem gøre geografiske ulemper til muligheder; er af den opfattelse, at fremme af øernes rolle i den bæredygtige fødevarekæde gennem EU's politiske instrumenter, herunder samhørighedspolitikken, kan skabe yderligere jobmuligheder og standse affolkningstendensen i øområder;

55.

understreger nødvendigheden af at støtte rentable og miljøvenlige korte forsyningskæder og udviklingen af en landbrugssektor, der prioriterer traditionelle produkter med høj merværdi, lokalt forbrug og grønne løsninger og bidrager til at opnå fødevareautonomi;

56.

understreger nødvendigheden af yderligere gennemførelse af Cork II-erklæringen om et bedre liv i landdistrikterne for at reflektere over de aktuelle udfordringer og muligheder, som Europas øer står over for; opfordrer til, at den langsigtede vision for landdistrikterne specifikt integrerer de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi og øerne i Det Ægæiske Hav; opfordrer Kommissionen til at fremme øpolitikker under regionale planlægningsprocesser for at støtte bæredygtigt landbrug, fødevareproduktion, agroturisme, den blå økonomi og konnektivitet, herunder med støttemidler, der supplerer midlerne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), med henblik på at adressere klimaændringer, beskytte biodiversiteten, indføre den cirkulære økonomi og skifte til vedvarende energi; opfordrer indtrængende Kommissionen til også at vurdere de reelle omkostninger ved arkipelagiske regioners østatus og dobbelte østatus under hensyntagen til sårbarheder og styrker for øregionerne, navnlig dem i den yderste periferi; mener, at de reelle omkostninger ved østatus bør tages i betragtning i EU's samhørighedspolitik, samtidig med at der bør gennemføres en konsekvensanalyse af EU's initiativer og foranstaltninger på øerne, som bør baseres på ajourførte og harmoniserede data; understreger, at Observatoriet for Landdistrikterne udgør en enestående mulighed for at producere tilstrækkelige og ajourførte data af høj kvalitet for øområder, der bl.a. fokuserer på adgang til jord, hvorved der kan skabes grundlag for en holistisk landbrugsmæssig og økonomisk udvikling på øerne;

57.

mener, at levende dyr fortsat bør transporteres ad søvejen i betragtning af den store afhængighed af eksport af visse øers landbrugssektorer, navnlig de mindste øer, som ikke er i stand til at transportere dyrekroppe på grund af deres ringe størrelse og den deraf følgende mangel på infrastruktur;

58.

mener, at det er nødvendigt at styrke EU's støtte til modernisering af landbruget på øerne, herunder gennem fremme af præcisionslandbrug, for at hjælpe disse regioner med at opfylde målene i den europæiske grønne pagt;

59.

påpeger imidlertid, at eftersom jord til bord-strategien yderligere begrænser anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i Unionen, bør den også tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tropiske og subtropiske afgrøder i regionerne i den yderste periferi, og begrænse adgangen til Unionens markeder for produkter, der ikke opfylder EU-standarderne;

60.

mener, at EU's samhørighed, specifikt med hensyn til regionerne i den yderste periferi, bør tilstræbes gennem styrkelse af artikel 349 i TEUF, navnlig ved at konsolidere gældende EU-ret i disse regioner, bevarelse og styrkelse af POSEI-programmet og dets budget, navnlig ved at overføre det til flere sektorer end landbrug, herunder fiskeri, transport, turisme osv., og sikring af en differentieret behandling af produkter fra regionerne i den yderste periferi i forbindelse med genforhandlingen af alle økonomiske partnerskabs- og frihandelsaftaler samt fuld beskyttelse af følsomme landbrugsprodukter såsom bananer, tomater, sukker og mælk i disse forhandlinger;

61.

opfordrer til, at specifikke mekanismer styrkes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik gennem POSEI-programmet for at mindske yderområdernes afhængighed af importen af landbrugs- og landbrugsfødevarer og for at styrke fødevaresikkerheden og disse regioners evne til at få adgang til deres markeder, hvad enten de befinder sig inden for deres eget område eller andetsteds i Unionen; opfordrer med henblik herpå til en forhøjelse af POSEI-budgettet fra 2027 for at imødekomme disse afsidesliggende regioners og øregioners voksende behov og for at udvikle deres lokale produktion, da de lider under betydelige ekstra produktionsomkostninger;

62.

opfordrer Kommissionen til at fastholde den langsigtede medfinansieringssats for regionerne i den yderste periferi på 85 % for ELFUL for at sikre den socioøkonomiske udvikling i disse områder og dermed afhjælpe de problemer, der opstår som følge af deres afsides beliggenhed;

63.

opfordrer til nøje overholdelse af de europæiske miljømæssige og sociale standarder, der gælder for tropiske varer fra tredjelande, og til fastlæggelse af systematiske importkvoter for tropiske produkter fra sådanne lande baseret på eksisterende handelsstrømme; mener, at der bør indføres særlige overvågnings- og sanktionsmekanismer for at kontrollere overholdelsen af disse betingelser; anbefaler, at der indføres et overensstemmelsesprincip for import fra lande uden for EU, navnlig for økologiske produkter;

64.

fastslår, at kystområder og regionerne i den yderste periferi historisk set er afhængige af fiskeri og bør modtage finansiel støtte for at konsolidere beskæftigelsen i fiskerisektoren og udvikle nye sektorer samt skabe nye arbejdspladser, navnlig inden for ikkeindustrielt fiskeri; opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede politikker for at beskytte eksisterende arbejdspladser, skabe forskelligartede nye job og fremme digitalisering; understreger betydningen af at forebygge enhver form for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og beskytte og støtte sårbare og dårligt stillede grupper; støtter den kombinerede anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til at skabe synergier, alt imens overlapninger undgås;

65.

er stærkt bekymret over den fysiske og mentale sundhed for arbejdstagerne i fiskerisektoren, som ofte trues ikke blot af den iboende fare ved at arbejde på åbent hav, men også på grund af anvendelsen af fartøjer, der ikke lever op til de gældende sikkerhedsregler, hvilket gør dem mere udsatte for arbejdsrelaterede ulykker, herunder alvorlige ulykker; opfordrer derfor de kompetente myndigheder til at garantere sikre og anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagere i sektoren samt lige konkurrencevilkår og fair konkurrence blandt fiskerivirksomheder i hele verden uden at sænke europæiske standarder; opfordrer medlemsstaterne til at yde passende støtte til forbedring af flådesikkerheden og arbejdsvilkårene i overensstemmelse med kravene til miljømæssig bæredygtighed og med særligt fokus på ikkeindustrielt fiskeri, navnlig i øområder og regioner i den yderste periferi, hvor fartøjernes gennemsnitsalder er betydeligt højere end i industrifiskeriet; glæder sig over Kommissionens initiativ til at søge at nå til enighed om fiskerfartøjers sikkerhed;

Turisme

66.

bemærker, at turismesektoren er den vigtigste bidragyder til øregionernes økonomiske vækst med hensyn til indkomst og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til at yde specifik supplerende finansiel støtte til bæredygtig turisme på øer med henblik på at løse problemet med sæsonturisme og støtte innovative pilotprojekter for at fremme mere økologiske og digitale løsninger i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og hjælpe øer, der er stærkt afhængige af turisme, med at diversificere deres økonomier; opfordrer endvidere Kommissionen til at indføre et europæisk mærke for bæredygtig turisme for at fremme øernes og øregionernes styrker og bestræbelser på dette område;

67.

understreger nødvendigheden af at styrke både den integrerede tilgang til territorial udvikling over for øer, såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet selv, og initiativer såsom intelligente landsbyer og europæiske digitale innovationsknudepunkter med hensyn til øer med henblik på at støtte bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion med særligt fokus på miljøvenlig praksis samt bæredygtig agroturisme; fremhæver betydningen af at fremme intelligent anvendelse af energi og vand for at sikre, at øerne får mest muligt ud af deres knappe ressourcer;

Adgang til offentlige tjenester

68.

opfordrer til udvikling og forbedring af øernes transportinfrastruktur med henblik på at fremme bæredygtig transport og til støtte til modernisering og grønnere vej-, lufthavns- og havneinfrastruktur, samtidig med at der sikres en socialt retfærdig omstilling; opfordrer navnlig til, at der ydes støtte til miljøvenlig offentlig og privat transport;

69.

opfordrer til, at man prioriterer større investeringer i grundlæggende infrastruktur for at forbedre alle husstandes adgang til drikkevand og sanitære tjenester;

70.

understreger nødvendigheden af at sikre alle øers territoriale kontinuitet gennem bæredygtig sø- og lufttransport under streng hensyntagen til nødvendigheden af at undgå monopolsituationer, undtagen i tilfælde af, at der i en situation med fri konkurrence opstår en knaphed på regelmæssige transporttjenester, som gør det nødvendigt at indgå aftaler om offentlig tjeneste; understreger vigtigheden af at reducere transportomkostningerne for passagerer og gods, herunder ved at tilbyde lavere billetpriser for fastboende, og af at sikre sikkerheden og egnetheden af landbroer og vejforbindelser;

71.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsprogrammet for Connecting Europe-faciliteten for 2021-2023 og de europæiske samarbejdsprogrammer bidrager til øernes territoriale tilgængelighed; påpeger, at en forbedring af øernes tilgængelighed og udvikling af bæredygtige transportforbindelser til og mellem dem er afgørende for deres udvikling og for leveringen af grundlæggende offentlige tjenester såsom uddannelse, sundhed og social omsorg; mener, at forbedringer af denne art ikke bør være begrænset til fastlandet eller, hvor det er relevant, til EU-medlemsstater;

72.

understreger, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien, vigtigheden af at forbedre sundhedsinfrastrukturen, styrke telemedicin og telepsykiatriske tjenester og opgradere den primære sundhedspleje og adgangen til lægemidler på EU's øer;

73.

understreger, at lige muligheder for alle er afgørende, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det til en prioritet at lukke hullet i digitale færdigheder ved at sikre, at sårbare regioner, herunder rurale og afsidesliggende områder og dårligt stillede borgere, har adgang til digital uddannelse og erhvervsuddannelse, det krævede minimum af hardware, udbredt adgang til internettet og digital støtte og andre teknologiske læringsværktøjer; understreger, at der skal ydes støtte til disse kategorier for at øge de digitale færdigheder, som de har brug for for at trives, og for at undgå at forværre ulighederne og sikre, at ingen lades i stikken;

74.

understreger, at digitalisering og effektiv digital konnektivitet for øer er en topprioritet, navnlig for at bidrage til at overvinde de geografiske ulemper, de står over for, og til at forbedre udbuddet af digitale teknologier og infrastrukturer, uddannelsestjenester samt e-sundhed, herunder telemedicin og telepsykiatri, og andre vigtige offentlige tjenester for borgere og SMV'er, der har positive virkninger for forretningsstrategier og -aktiviteter;

75.

understreger betydningen af at bevare de digitale infrastrukturer, der forbinder EU's øer med resten af verden, navnlig ved at øremærke tilstrækkelige EU-midler til udskiftning af forældede undersøiske kabler;

76.

mener, at det navnlig på små øer er vanskeligt for SMV'er at få adgang til information om fremme af iværksætteri, kompetenceudvikling og EU-finansierede muligheder; opfordrer til øget finansiel støtte i denne henseende samt til at tilbyde bedre informationsmøder, erhvervsrådgivning og skræddersyet uddannelse;

Indvandring

77.

bemærker, at nogle øer modtager et stort antal migranter, som undertiden langt overstiger den lokale befolkning, og at de ikke er i stand til at levere de nødvendige indkvarterings- og bistandsmidler;

78.

henleder opmærksomheden på det specifikke og uforholdsmæssigt store pres, der hviler på asyl- og modtagelsessystemerne på øer, fjerntliggende øer og regioner i den yderste periferi; opfordrer til, at den europæiske handlingsplan for øer anerkender ovennævnte realitet på asyl- og migrationsområdet, som kræver koordinerede løsninger på europæisk plan, der adresserer presset, samtidig med at individets trivsel og værdighed respekteres;

Revurdering af statsstøtteordninger og foranstaltninger til nedbringelse af udviklingsunderskuddet

79.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af omfanget af statsstøtte til virksomheder med hjemsted på EU's øer; mener, at det er bydende nødvendigt at fastslå, om og i hvilket omfang virksomheder i øområder har haft gavn af EU's og medlemsstaternes foranstaltninger på området, og at revurdere statsstøttereglerne i lyset heraf; understreger i den forbindelse vigtigheden af en mere fleksibel statsstøtte til luft- og søtransportvirksomheder i disse øområder i betragtning af sidstnævntes totale afhængighed af disse transportformer;

80.

opfordrer til, at enhver fremtidig revision af de lovgivningsmæssige rammer for statsstøtte gøres til genstand for konsekvensanalyser baseret på specifikke indikatorer med henblik på at vurdere øområdernes lavere konkurrenceevne, også i forhold til konsekvenserne af »Fit for 55« -pakken for disse områder, og til at udforme en særlig degressiv ordning for øområder, når de ekstraordinære foranstaltninger, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, udløber efter den 31. december 2021;

81.

opfordrer til, at der i lyset af øers særlige karakteristika oprettes en underkategori »øer« i forbindelse med anvendelsen af reglerne om statsstøtte med regionalt sigte for perioden 2021-2027, og at de minimis-lofterne for de europæiske øer og regioner i den yderste periferi, som kun kan overskrides med Kommissionens godkendelse, afskaffes;

82.

understreger nødvendigheden af en mere fleksibel tilgang for at sikre en mere effektiv anvendelse af EU-midler i øområder og perifere regioner uden at gå på kompromis med de relevante kvalitetsstandarder og overvågningsprocedurer;

83.

bemærker, at den nuværende de minimis-regel begrænser konkurrenceevnen og skaber vanskeligheder på de europæiske øer og i perifere regioner; er af den opfattelse, at EU's øer alle bør undtages fra de gældende lofter i de minimis-reglen for at kompensere for deres ugunstige stilling; opfordrer endvidere Kommissionen til at tilpasse statsstøttereglerne for at sikre, at subsidier, som ydes på grund af østatus, ikke betragtes som statsstøtte, men som en kompensation, der skal bringe de europæiske øer og perifere regioner på lige fod med deres kontinentale modstykker;

84.

opfordrer til, at man i lyset af øernes situation revurderer det afstandskriterium (150 km), som gælder for at kunne klassificere øer som grænseregioner med ret til finansiering under de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der falder ind under samhørighedspolitikkens mål om territorialt samarbejde eller den europæiske naboskabspolitik; mener, at hvis der skal være en eller anden form for begrænsning, vil det være mere passende, at man for øregioners vedkommende anvender grænseområdekriteriet på havområdeniveau;

En specifik og skræddersyet EU-politik for øer

85.

understreger, at manglen på statistiske data om øer hindrer udviklingen af målrettede politikker; opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk institut for ugunstigt stillede områder i forbindelse med artikel 174 i TEUF, der skal indsamle pålidelige og aggregerede statistiske data, herunder kønsopdelte data, som ajourføres regelmæssigt ved hjælp af harmoniserede kriterier på alle administrative niveauer; opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen af statistiske data om de europæiske øer og til at indføre »territorial proofing« i konsekvensanalyserne af dens forslag med henblik på at udvikle målrettede politikker og vurdere, hvordan den foreslåede lovgivning vil påvirke borgere og virksomheder, der er baseret i de forskellige regioner;

86.

påpeger, at ikke alle øer i øjeblikket er omfattet af EU-lovgivningen om territorial klassifikation; opfordrer Kommissionen til at indlede drøftelser herom med henblik på at inddrage øer i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder og til at overveje at oprette et program svarende til det europæiske byinitiativ for at støtte partnerskaber mellem europæiske øer med det formål at finde innovative tilgange til ø-specifikke problemer, udveksle bedste praksis og implementere løsninger, der er til gavn for borgere og virksomheder;

87.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de undersøgelser, som de europæiske øer allerede har foretaget vedrørende de udfordringer og ekstraomkostninger, der er forbundet med østatus, og til at udarbejde tværfaglige analyser, der dækker øområdernes demografiske, geografiske, økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika, for at sikre, at disse regioner ikke stilles ugunstigt i konkurrencen som følge af deres geografiske beliggenhed;

88.

foreslår en ekstra budgetbevilling rettet mod at hjælpe de europæiske øer med at overvinde de udfordringer og skævheder, de står over for, og dække de ekstra omkostninger, der er forbundet med europæiske øer, under den fremtidige samhørighedspolitik; foreslår at udvide ø-kontaktpunktet ved at oprette en taskforce for øer under Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik;

89.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til fordelingen af budgettet på grundlag af BNP pr. indbygger for at dække alle forskelle mellem øerne;

En ø-pagt og en europæisk handlingsplan for øer

90.

opfordrer Kommissionen til at foretage en dynamisk vurdering af artikel 174 i TEUF og til at bygge videre på denne artikel med en egentlig europæisk ø-dagsorden og til at udarbejde en europæisk strategi for øer baseret på denne betænkning, som er i overensstemmelse med de lokale behov og realiteter på stedet og tager hensyn til de særlige karakteristika ved hvert af EU's havområder; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af øområdernes forskellige situationer og til at overveje en strategi for øer med konkrete forslag;

91.

opfordrer til, at der snarest udarbejdes og etableres en øpagt i stil med bypagten og den fremtidige pagt for landdistrikterne med deltagelse af de vigtigste interessenter, især nationale, regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale operatører, civilsamfundet, den akademiske verden og NGO'er;

92.

understreger, at dialogen med og mellem øsamfund er vigtig for at fremme nærhed med det europæiske projekt, bygge broer mellem kulturer, øge interessen for beslutningstagningsprocesser og fremme selve den europæiske integrationsproces;

o o

93.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, til Regionsudvalget og til medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.

(1) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(2) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1.

(3) EUT C 37 af 2.2.2021, s. 57.

(4) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 2.

(5) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 53.

(6) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(7) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(8) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 18.

(9) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/70

P9_TA(2022)0236

Sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2022 om sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle (2021/2199(INI))

(2022/C 493/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit tre, fire og seks,

—	der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig kapitel 2, 2. afdeling om bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

—

der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (2), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (3), til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (4) og til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/887 af 20. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed og Netværket af Nationale Koordinationscentre (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (9),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1792 af 11. oktober 2021 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (10),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (11),

—	der henviser til Rådets afgørelser (FUSP) 2021/748 (12), 2021/749 (13) og 2021/750 (14) af 6. maj 2021 om Canadas, Kongeriget Norges og Amerikas Forenede Staters deltagelse i PESCO's militære mobilitetsprojektet,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1537 af 22. oktober 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (15),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1127 af 30. juli 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/797 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (16),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (17),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (18),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2014/486/FSFP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om civil ukrainsk sikkerhedssektorreform (EUAM Ukraine) (19) og Rådets afgørelse (FUSP) 2021/813 af 20. maj 2021 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (20),

—

der henviser til Rådets fælles aktion 2008/736/FUSP af 15. september 2008 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (21) og Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1990 af 3. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (22),

—	der henviser til det årlige arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond for 2021, som Kommissionen vedtog den 30. juni 2021,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 16. december 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti« (JOIN(2020)0018),

—	der henviser ti Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020)0605),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 13. september 2017 med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« (JOIN(2017)0450),

—	der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil« (JOIN(2017)0021),

—	der henviser til det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 10.-11. marts 2022, det formelle møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 og det ekstraordinære NATO-topmøde den 24. marts 2022,

—	der henviser til erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd den 26. februar 2021 om sikkerhed og forsvar,

—	der henviser til den nye strategiske dagsorden 2019-2024, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 20. juni 2019,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017 og 15. december 2017,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser og af 24. januar 2022 om den europæiske sikkerhedssituation,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018, 17. juni 2019, 10. december 2019, 17. juni 2020, 12. oktober 2020, 20. november 2020, 7. december 2020 og af 10. maj 2021 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2021 om den civile FSFP-aftale,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO 2020,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om supplerende tiltag for at styrke modstandsdygtigheden og imødegå hybride trusler,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. november 2018, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om en ramme for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter (»cyberdiplomatisk værktøjskasse«),

—	der henviser til den endelige rapport om første runde af den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), som blev forelagt Rådet på dets møde den 20. november 2020,

—

der henviser til den globale strategi med titlen »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa — En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der blev fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) den 28. juni 2016,

—	der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2021 i Bruxelles,

—

der henviser til den fælles erklæring, der blev vedtaget af udenrigsudvalgene i associeringstrioen, og til den fælles erklæring, der blev vedtaget af Polen og Litauen den 13. december 2021 om styrkelse af samarbejdet inden for rammerne af overvågningen af menneskerettighederne i de områder af landene i Det Østlige Partnerskab, der er besat af Rusland,

—

der henviser til Minskprotokollen af 5. september 2014, til Minsk-memorandummet af 19. september 2014 og til den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne, der blev vedtaget og underskrevet i Minsk den 12. februar 2015 og godkendt i deres helhed med FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015,

—	der henviser til trepartsmøderne den 14. december 2021 og den 6. april 2022 mellem formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, Republikken Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Republikken Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan,

—	der henviser til den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO af 10. juli 2018 og den fælles erklæring fra EU og NATO af 8. juli 2016,

—	der henviser til den sjette statusrapport af 17. maj 2021 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—	der henviser til det fælles sæt af 74 forslag til gennemførelse af den fælles erklæring fra Warszawa, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—	der henviser til EU's og FN's fælles erklæring af 24. januar 2022 om styrkelse af det strategiske partnerskab mellem FN og EU om fredsstøttende operationer og krisestyring: Prioriteterne for 2022-2024,

—

der henviser til FN-pagten, Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Parischartret for et nyt Europa fra 1990, OSCE's adfærdskodeks inden for politisk-militære aspekter af sikkerhed af 3. december 1994, memorandummet om sikkerhedsgarantier i forbindelse med Ukraines tiltrædelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben af 5. december 1994 (Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier) og Wiendokumentet om sikkerheds- og tillidsskabende foranstaltninger af 30. november 2011,

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om samarbejde mellem EU og NATO inden for rammerne af de transatlantiske forbindelser (23),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om krigsfanger efter den seneste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan (24),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om gennemførelsen af direktiv 2009/81/EF om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og af direktiv 2009/43/EF om overførsel af forsvarsrelaterede produkter (25),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine (26),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2020 (27),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2020 (28),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Republikken Moldova (29),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Georgien (30),

—	der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020 (31),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet (32),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om cyberforsvar (33),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig dem, der vedrører Ruslands handlinger i territorier tilhørende landene i Det Østlige Partnerskab, dets ulovlige annektering af Krim, dets krænkelser af krimtatarernes rettigheder, dets besættelse af dele af Ukraines, Georgiens og Republikken Moldovas territorium og grænsedragningsaktiviteter i forbindelse hermed samt dets fjendtlige propaganda og desinformation rettet mod EU og landene i Det Østlige Partnerskab,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0168/2022),

der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er en del af EU's naboskabspolitik, og der henviser til, at EU har en samlet tilgang til sikkerhed og modstandsdygtighed, herunder over for cybertrusler og hybride trusler, som specifikt er udformet med henblik på at styrke forbindelserne med de seks lande i Det Østlige Partnerskab: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, med henblik på at bidrage til at fremme fred, stabilitet, modstandsdygtighed, fælles velstand, bæredygtig udvikling, reformer og menneskers sikkerhed i EU's østlige nabolande, styrke det økonomiske samarbejde, støtte tværsektorielle reformer og bidrage til disse landes overordnede modstandsdygtighed i en ånd af fælles ejerskab og ansvar;

der henviser til, at Østpartnerskabet søger at fremme stabilitet, velstand og gensidigt samarbejde og at styrke engagementet i de nødvendige reformer; der henviser til, at der er et presserende behov for at styrke fredelig konfliktløsning i hele Det Østlige Partnerskab, navnlig gennem multilaterale tilgange og fora såsom OSCE; der henviser til, at der er behov for at udvikle en strategi for, hvordan sikkerhedsaspekterne af EU's Østpartnerskabspolitik bedre kan tackles med udgangspunkt i de relevante partnerlandes sikkerhedsbehov, da destabiliseringen af Østpartnerskabsregionen udgør en betydelig global trussel og en trussel mod freden, stabiliteten og sikkerheden i landene i Det Østlige Partnerskab og på det europæiske kontinent;

der henviser til, at Østpartnerskabslandene har været udsat for alvorlige krænkelser af folkeretten, sikkerhedstrusler og konflikter i de seneste år, hvilket har ført til den aktuelle russiske angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at sikkerhed og fred i de østlige nabolande forudsætter respekt for og opretholdelse af folkeretten, territorial integritet og grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at EU bør gøre sit yderste for at hjælpe de associerede lande i Østpartnerskabet med at genvinde deres fulde suverænitet og kontrol over deres territorier; der henviser til, at EU's klare engagement i det europæiske perspektiv for de associerede Østpartnerskabslande er afgørende for prodemokratiske reformer og deres samfunds sikkerhed, stabilitet og velstand;

der henviser til, at EU og partnerne i Østpartnerskabet i fællesskab besluttede at uddybe deres samarbejde på sikkerhedsområdet, herunder øge Østpartnerskabslandenes evne til at håndtere hybride trusler og cybertrusler; der henviser til, at det også er vigtigt at bevare fokus på konventionelle trusler i betragtning af den seneste udvikling, der har fundet sted i landene i Det Østlige Partnerskab og Centralasien;

der henviser til, at Det Østlige Partnerskabs væsentlige målsætninger er til gavn for alle nabolande, herunder Rusland, idet de bidrager til at skabe en mere stabil region gennem foranstaltninger, der beskytter folkeretten, respekt for territorial integritet og de traktater, der regulerer forbindelserne mellem stater, og som fremmer god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og godt naboskab ved at fremme fred, stabilitet, fælles velstand og fremtidsudsigter for befolkningerne i alle Østpartnerskabslandene; der henviser til, at destabiliseringen af Østpartnerskabregionen udgør en betydelig trussel mod EU og mod global fred, stabilitet og sikker hed;

F.	der henviser til, at topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev afholdt den 15. december 2021, bekræftede hver enkelt partners suveræne ret til at vælge sit ambitionsniveau og sine mål i sine forbindelser med EU;

G.	der henviser til, at topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2021 resulterede i en øget indsats for at øge modstandsdygtigheden, styrke den strategiske kommunikation og bekæmpelsen af desinformation og fremme sikkerhed, cyberdialog og samarbejde inden for FSFP;

H.	der henviser til, at alle lande i Østpartnerskabsregionen med undtagelse af Hviderusland har en territorial konflikt på sit område, orkestreret af eller med Rusland;

I.	der henviser til, at begge kamre i det russiske parlament — Føderationsrådet og Statsdumaen — den 22. februar 2022 enstemmigt godkendte anerkendelsen af Ukraines løsrivelsesregioner Donetsk og Luhansk som uafhængige stater;

J.	der henviser til, at det russiske parlament den 23. februar 2022 stemte for at tillade præsident Putin at bruge den russiske hær uden for landet til at »støtte separatister i Ukraine«;

der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin den 24. februar 2022 i en optaget tv-udsendelse meddelte, at han havde beordret »en særlig militæroperation« i det østlige Ukraine; der henviser til, at der senere fandt missilangreb sted i snesevis af byer i hele landet, herunder den ukrainske hovedstad; der henviser til, at tropper og pansrede køretøjer ved daggry krydsede ind i det østlige Ukraine fra den russiske grænse samt fra Belarus i nord og fra Krim, der ulovligt er annekteret af Rusland, mod syd;

L.	der henviser til, at præsident Putin den 27. februar 2022 besluttede at sætte russiske atom- og missilstyrker i højeste kampberedskab;

der henviser til, at Rusland den 24. februar 2022 — efter at have samlet over 200 000 tropper i en offensiv formation ved grænsen til Ukraine, og efter samtidig at have optrappet sin hybrid- og cyberkrigskamp mod udvalgte ukrainske myndigheder — iværksatte en omfattende invasion af Ukraine via landets nordlige, østlige og sydlige grænser og fra Sortehavet, samtidig med at det indledte et heftigt bombardement af civile områder, idet det udnyttede sin overlegenhed med hensyn til luft- og flådestyrker og våben; der henviser til, at dette i alt er den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig;

N.	der henviser til, at russiske styrker trods indledende tilbageslag på grund af den intensive ukrainske modstand har gennemført offensive operationer og luftangreb samt artilleriangreb/raketangreb på civile stillinger og infrastruktur, herunder kendte evakueringskorridorer;

O.	der henviser til, at Rusland den 13. marts 2022 eskalerede sin angrebskrig i Ukraine med angreb på en større militærbase mindre end 16 km fra den polske grænse, hvor den dræbte mindst 35 mennesker og sårede yderligere 134, hvilket øgede spændingerne i regionen yderligere;

der henviser til, at præsident Putins Rusland fortsætter sin angrebskrig og sin uafbrudte hybride krigsførelse mod landene i Det Østlige Partnerskab, som understøttes af den allestedsnærværende trussel om magtanvendelse i hele regionen, væbnet angreb og ulovlig besættelse, for at holde staterne politisk svage og i ubalance og bundet til Moskvas selverklærede indflydelsessfære, hvilket i praksis fratager Østpartnerskabslandene deres suveræne ret til territorial integritet, deres ret til træffe deres egne udenrigspolitiske valg og vælge deres egne alliancer, hvilket er i strid med de relevante OSCE-principper, der er nedfældet i Helsingforsslutakten fra 1975, Parischartret fra 1990 samt Istanbuldokumentet (1999) og Astana-erklæringen (2010); der henviser til, at Ruslands aggressive handlinger og dets forsøg på at svække den europæiske sikkerhedsorden skaber ustabilitet både i og uden for regionen og sigter mod at svække og degradere EU's rolle i regionen;

der henviser til, at Ruslands direkte militære aggression mod Georgien i 2008 og den efterfølgende besættelse af 20 % af dets territorium, Ruslands invasion, midlertidige besættelse og ulovlige annektering af Krim i 2014 og dets støtte til separatister i Donetsk og Luhansk har destabiliseret regionen og har udgjort optakten til Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og udgør klare krænkelser af Georgiens og Ukraines suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet; der henviser til, at EU på det kraftigste har fordømt disse handlinger og på det bestemteste har gentaget sin beslutning om ikke at anerkende Ruslands ulovligt annekterede og besatte regioner, som det har brugt som base til at indlede aggressioner mod visse Østpartnerskabslande, hvilket har fået medlemsstater og EU til at træffe en række restriktive foranstaltninger; der henviser til, at Ruslands handlinger har vist, at Rusland forkaster de associerede Østpartnerskabslandes forhåbninger om at blive medlem af EU eller NATO og er fast besluttet på at kæmpe for og bestride ethvert forsøg på at støtte den demokratiske udvikling i en region, som Rusland betragter som sit »nærmeste udland«; der henviser til, at Kreml fortsat opfatter sit »nærmeste udland« som Ruslands indflydelsessfære;

R.	der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine afslører store sårbarheder i medlemsstaternes og de kommende EU-landes sikkerhed, navnlig staterne i Østersø- og Sortehavsregionen;

S.	der henviser til, at Belarus har støttet og tilskyndet Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og har givet de russiske væbnede styrker tilladelse til at gennemføre ugelange militærøvelser på belarusisk territorium, og har ladet landet fungere som startplatform for invasionen af Ukraine;

der henviser til, at Ruslands fælles ZAPAD-militærøvelse med Belarus og flere andre lande i den russiskledede kollektive sikkerhedsorganisation (CSTO) i september 2021 omfattede ikke mindre end 200 000 tropper, der trænede håndtering af oprør, krigsførelse i byområder og cyberangreb i en uigennemsigtig magtdemonstration; der henviser til, at Rusland og Belarus regelmæssigt gennemfører fælles militærøvelser og er blevet enige om en fælles militærdoktrin; der henviser til, at Ruslands og Belarus' fælles militærøvelse »Allied Resolve 2022« havde til formål at vise, at Ruslands mangel på militær kapacitet hurtigt er ved at blive udbedret, samtidig med at landet i stigende grad opfylder sit mål om at uddybe sine politiske og militære forbindelser med CSTO-landene; der henviser til, at disse militærøvelser viste sig at være træning i en kommende invasion af og krig mod Ukraine; der henviser til, at de russiske militære styrker i Belarus udgør en trussel mod Ukraine, Polen, Litauen og hele Europa og kan være en del af en endelig plan fra Ruslands side om at underlægge sig og besætte Belarus;

der henviser til, at Aliaksandr Lukasjenkos illegitime styre i forsøget på at forblive ved magten har uddybet forbindelserne med Putins Rusland, har aftalt at udbygge integrationen af unionsstaten og huse russiske tropper langs grænsen mellem Belarus og Ukraine og yder logistisk og militær støtte til russiske styrker, der kæmper i angrebskrigen mod Ukraine;

V.	der henviser til, at Belarus er medskyldig i angrebskrigen mod Ukraine, idet landet har tilladt og støttet Ruslands invasion fra det belarusiske territorium og derved klart har demonstreret sit politiske tilknytningsforhold, hvilket har udløst en stærk og forøget EU-sanktionsordning mod Belarus;

W.	der henviser til, at intet samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet bør omfatte Aliaksandr Lukasjenkos illegitime regime, da eventuelle aktiviteter kan anvendes mod EU's medlemsstater eller til at undertrykke det belarusiske folk;

der henviser til, at det belarusiske regime efter massedemonstrationer mod massiv valgsvindel yderligere har øget den indenlandske og voldelige undertrykkelse af en stor del af de belarusiske borgere, der stræber efter et demokratisk samfund, og at det har opgivet sit mål om at fremme bedre forbindelser med EU; der henviser til, at Belarus har sat udviklingen i retning af demokratisering i bakgear og instrumentaliserer migranter på baggrund af en krise ved grænsen mellem EU og Belarus, og der henviser til, at Belarus fortsat ødelægger indenlandske forhåbninger om liberalisering og destabiliserer og splitter EU's medlemsstater for at opnå, at EU fjerner sine målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for brutal undertrykkelse; der henviser til, at Lukasjenkos regime truer den regionale stabilitet ved at føre hybrid krig og ved til skade for luftfartssikkerheden at tvinge et Ryanair-fly til at lande i Minsk, hvilket fik EU til at indføre sanktioner;

Y.	der henviser til, at Belarus den 27. februar 2022 godkendte en ny forfatning, der opgiver landets ikke-nukleare status;

der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin efter Ruslands beslutning af 21. februar 2022 om officielt at anerkende folkerepublikkerne Luhansk og Donetsk erklærede, at Minskaftalerne »ikke længere eksisterede«, og at Ukraine var skyld i deres sammenbrud; der henviser til, at Normandietkvartetten og Minsk I- og II-aftalerne hidtil har vist sig at være ineffektive og ikke har formået at sætte en stopper for alle fjendtligheder mellem Ukraine og russiskstøttede styrker og illegale væbnede grupperinger i visse områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine; der henviser til, at Normandietkvartettens og Minsk I- og II-aftalernes fremtid er yderst usikker, da tusindvis er blevet dræbt i den internationale væbnede konflikt i Ukraine og omkring 10 millioner mennesker er blevet fordrevet og mere end 4 millioner er flygtet; der henviser til, at bombardementer og skyderier fortsat skader og dræber mennesker hver dag;

AA.

der henviser til, at truslerne mod de østlige nabolande ikke kun vedrører Ruslands adfærd og handlinger, men også omfatter en bred vifte af trusler, herunder indflydelse fra andre autoritære regimer, terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, korruption, instrumentalisering af irregulær migration, desinformation, klimaændringer, cyberangreb, spredning af masseødelæggelsesvåben, miljøforurening som følge af militære konflikter, anvendelse af energiforsyninger som våben, hybride aktioner og en lang række andre trusler mod sammenhængskraften i samfundene i nabolande;

AB.

der henviser til, at hybride trusler omfatter en systematisk kombination af informationskrig, behændige styrkemanøvrer, massecyberkrigsførelse og øget brug af nye og disruptive teknologier fra havbunden til rummet, herunder både avanceret åndedrætsudstyr og rumbaseret overvågning og anvendelse af missilsystemer, som alt sammen muliggøres af avanceret kunstig intelligens (AI), kvantedatabehandling, stadig mere intelligente droneteknologier, offensive cyberkapaciteter, hypersoniske missilsystemer, nanoteknologi og biologisk krigsførelse;

AC.	der henviser til, at Ruslands potentiale til at optrappe til at bruge kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben ikke kan ignoreres; der henviser til, at EU allerede var foruroliget over udhulingen af den globale arkitektur for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol;

AD.

der henviser til, at russiske styrker har iværksat militære angreb på kernekraftværkerne i Tjernobyl og Zaporizjzja, har overtaget kontrollen med anlæggene og holdt personalet som gidsler i flere uger, mens Den Internationale Atomenergiorganisation er blevet hindret adgang til de data, der udsendes fra disse anlæg og hindret mulighed for at overvåge det nukleare materiale; der henviser til, at andre kernekraftværker i Ukraine kan blive mål i tilfælde af fortsatte fjendtligheder;

AE.	der henviser til, at Moskva iværksatte en desinformationskampagne med påstand om, at USA udviklede biologiske våben i Ukraine; der henviser til, at Kinas udenrigsministerium har støttet Ruslands påstande;

AF.	der henviser til, at Rusland har opfordret til et møde i FN's Sikkerhedsråd for at drøfte dets beskyldninger om brugen af biologiske våben;

AG.	der henviser til, at den officielle russiske desinformationskampagne kan skabe betingelserne for anvendelsen af biologiske våben; der henviser til, at desinformation om biologiske våben kan være et påskud for deres endelige anvendelse;

AH.

der henviser til, at russiskstøttede desinformationskampagner og hybrid indblanding truer udviklingen for så vidt angår retsstatsprincippet, demokratiske institutioner og det europæiske perspektiv i landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at desinformation vildleder befolkningen i Østpartnerskabslandene, spreder mistillid til de demokratiske processer og traditionelle medier, polariserer samfund, undergraver menneskerettighederne, forværrer forholdene for mindretal og sårbare grupper og har en generelt ødelæggende indvirkning på den interne sikkerhed i Østpartnerskabslandene;

AI.

der henviser til, at Rusland forsøger at opløse og omforme den europæiske sikkerhedsarkitektur og fremtvinge løfter fra det transatlantiske samfund om ikke at acceptere Ukraines og Georgiens medlemsskab af NATO, og at Rusland kræver, at NATO-tropper trækkes tilbage fra visse EU-medlemsstater, hvilket tilsidesætter de grundlæggende principper for europæisk sikkerhed, som er aftalt mellem de europæiske lande, herunder Rusland; der henviser til, at det forhold, at russiske tropper har invaderet Ukraine via belarusisk territorium for at støtte Ruslands angrebskrig mod Ukraine, viser, hvor meget Rusland kræver af sine allierede, og hvorfor landet fortsat udgør en alvorlig trussel mod Polen, de baltiske stater, de øvrige Østpartnerskabslande og Europa som helhed;

AJ.

der henviser til, at EU, NATO og deres medlemsstater går ind for en fredelig diplomatisk løsning, der vil resultere i, at Rusland øjeblikkeligt indstiller alle militære aktiviteter i Ukraine og betingelsesløst trækker alle styrker og militært udstyr tilbage fra hele Ukraines internationalt anerkendte område, og for, at medlemsstaterne bidrager til at styrke Ukraines modstandsdygtighed og evne til at forsvare sig; der henviser til, at Rusland forsætligt og med velberåd hu har ignoreret Den Europæiske Union i forbindelse med dialogen og forhandlingerne om situationen i Ukraine, på trods af at EU's sikkerhed står på spil; der henviser til, at Europas sikkerhed ikke kan drøftes uden deltagelse af de europæiske lande; der henviser til, at OSCE er den eneste europæiske organisation, der samler alle europæiske lande, herunder Rusland, Centralasien og de transatlantiske partnere; der henviser til, at OSCE fortsat udgør en passende ramme for drøftelser af, hvordan den fælles europæiske sikkerhedsarkitektur kan styrkes i alles interesse; der henviser til, at der gøres en betydelig indsats for at opretholde et intenst samarbejde mellem EU, dets medlemsstater og USA og mellem medlemsstaterne indbyrdes for så vidt angår Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at intensive bilaterale forhandlinger om den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine ikke har formået at opnå nogen form for gennembrud i retning af en holdbar løsning på denne krise;

AK.

der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet for Udenrigsanliggender, herunder både udenrigs- og forsvarsministrene, er mødtes ved flere lejligheder for at drøfte Ruslands angrebskrig mod Ukraine og træffe afgørelse om EU's strategi til håndtering heraf; der henviser til, at EU har imødegået Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine med stadig flere sanktioner; der henviser til, at der i lyset af Ruslands krig mod Ukraine fandt drøftelser sted om Europas sikkerhedsarkitektur mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og NF/HR; der henviser til, at Parlamentets Udenrigsudvalg og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar havde tilrettelagt en ad hoc-mission til Ukraine mellem den 30. januar og den 2. februar 2022;

AL.	der henviser til, at OSCE fortsat udgør en passende ramme for drøftelser af, hvordan den fælles europæiske sikkerhedsarkitektur kan styrkes i alles interesse;

AM.	der henviser til, at EU's medlemsstater, navnlig Tyskland, som en direkte reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine har øget deres forsvarsbudgetter kraftigt;

AN.	der henviser til, at flere medlemsstater yder bilateral militær bistand til Ukraine for at bistå de ukrainske væbnede styrker med at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet;

AO.

der henviser til, at en række EU-medlemsstater har besluttet at reagere positivt på Ukraines anmodninger om militært udstyr; der henviser til, at flere EU-medlemsstater, begyndende med de baltiske stater og Polen, har sendt våben til Ukraine for at bistå de ukrainske væbnede styrker med sofistikerede våben for at modstå Ruslands invaderende styrker; der henviser til, at den litauisk-polsk-ukrainske brigade er den første og største struktur for træning og manøvrer mellem europæiske og ukrainske væbnede styrker;

AP.

der henviser til, at EU har vedtaget to bistandsforanstaltninger under den europæiske fredsfacilitet, som vil bidrage til at styrke Ukrainske væbnede styrkers kapaciteter og modstandsdygtighed og beskytte civilbefolkningen mod den fortsatte militære aggression; der henviser til, at bistandsforanstaltningerne til en samlet værdi af 1,5 mia. EUR skal finansiere levering af udstyr og forsyninger til de ukrainske væbnede styrker, herunder for første gang dødbringende materiel;

AQ.

der henviser til, at Rådet i november 2021 bebudede en pakke med 14 nye PESCO-projekter om land-, sø-, luft-, cyber- og rumsikkerhed; der henviser til, at det PESCO-finansierede cyberberedskabshold den 22. februar 2022 bebudede indsættelse af cybersikkerhedseksperter til bekæmpelse af russiske cyberangreb mod ukrainske enheder;

AR.

der henviser til, at det nyligt vedtagne strategiske kompas skal give FSFP de politiske og strategiske ambitioner, kapaciteter og ressourcer, der er nødvendige for at skabe positive forandringer, navnlig i hele dets strategiske naboskabsområde; der henviser til, at politisk vilje blandt EU's medlemsstater er afgørende for gennemførelsen af det strategiske kompas; der henviser til, at formålet med det strategiske kompas er at skabe en positiv indvirkning med hensyn til hurtigheden og robustheden af en fælles reaktion på geopolitiske og globale udfordringer, idet et ægte europæisk forsvar mod nye trusler prioriteres;

AS.

der henviser til, at Kommissionen har vedtaget en ny makrofinansiel nødhjælpspakke på 1,2 mia. EUR til Ukraine for at hjælpe landet med at imødegå de aktuelle økonomiske og geopolitiske udfordringer og imødekomme dets finansielle behov som følge af Ruslands aggressive handlinger; der henviser til, at Kommissionen også vil afsætte yderligere 120 mio. EUR til Ukraine, hvilket i betydelig grad vil øge dens bilaterale bistand til landet i form af tilskud i år; der henviser til, at EU vil fortsætte med at investere i Ukraines fremtid gennem den økonomiske plan og investeringsplanen, som har til formål at mobilisere op til 6,5 mia. EUR i investeringer over de næste år;

AT.

der henviser til, at EU og dets allierede har vedtaget vidtrækkende og hidtil usete pakker af sanktioner og foranstaltninger som reaktion på Ruslands angrebshandlinger mod Ukraines territoriale integritet, hvorved Ruslands adgang til vestlige kapitalmarkeder er blevet indskrænket, der er sket indefrysninger af aktiver og forbudt transaktioner i tre russiske banker, og centrale banker er blevet udelukket fra SWIFT-systemet;

AU.

der henviser til, at sanktioner i energisektoren gør det vanskeligere og dyrere for Rusland at opgradere sine olieraffinaderier; der henviser til, at EU har forbudt eksport, salg eller levering af fly og dertil knyttet udstyr til russiske luftfartsselskaber samt alle relaterede reparations-, vedligeholdelses- eller finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at luftrummet for alle russiskejede, russisk registrerede eller russisk kontrollerede luftfartøjer er blevet lukket af Vesten; der henviser til, at disse luftfartøjer ikke længere vil kunne lande i, lette fra eller flyve over EU's og dets allieredes territorium; der henviser til, at Vesten udvider anvendelsesområdet for eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse for at begrænse Ruslands adgang til afgørende teknologi såsom halvledere eller avanceret software; der henviser til, at EU har forbudt adgang for russiske diplomater og tilknyttede grupper og forretningsfolk samt de russiske statsejede medieforetagender Rusland Today og Sputnik og deres datterselskaber; der henviser til, at EU's femte sanktionspakke omfatter yderligere 217 personer og 18 enheder og tilføjer en embargo på kul til sanktionslisten;

AV.

der henviser til, at de sanktioner, der er indført over for Rusland og Belarus, er udtryk for et hidtil uset visning af sammenhold fra EU-medlemsstaternes side og har forårsaget betydelig økonomisk skade på centrale søjler i den russiske og belarusiske økonomi, hvilket indtil videre midlertidig har ført til rublens kollaps, øget risiko for misligholdelse af obligationer, midlertidig lukning af Moskvas børs, enorme fald i russiske oliehandler og udelukkelse af Rusland fra en bred vifte af internationale organisationer;

AW.	der henviser til, at sanktionerne mod Rusland gør reel skade og risikerer at udløse en recession; der henviser til, at rublen midlertidigt er kollapset, at risikoen for misligholdelse af obligationer er steget, at børsen i Moskva er lukket, og at russisk olie handles til stadig større rabatter;

AX.	der henviser til, at Ukraine den 28. februar 2022 formelt ansøgte om EU-medlemskab, der den 3. marts 2022 hurtigt blev efterfulgt af ansøgninger om EU-medlemskab fra Republikken Moldova og Georgien;

AY.

der henviser til, at medlemsstaterne i lyset af Ruslands aggression mod Ukraine står over for et hidtil uset antal fordrevne personer, da ukrainere flygter for at komme i sikkerhed; der henviser til, at FN's flygtningehøjkommissær mener, at der er mellem 6 og 8 millioner flygtninge; der henviser til, at størstedelen af flygtningene er flygtet til nabo-EU-medlemsstater, navnlig Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet, samt til Ukraines allerede skrøbelige nabo, Republikken Moldova, hvilket har ført til et enormt pres for at sikre genbosættelse og bistand; der henviser til, at Kommissionen aktiverede EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at støtte Ukraine og tilgrænsende lande; der henviser til, at den har vedtaget et lovgivningsforslag med titlen »Samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)«; der henviser til, at den fremlagde vigtige finansielle instrumenter, herunder 500 mio. EUR fra EU-budgettet, den foreslåede forlængelse af gennemførelsesperioden for de midler, der er til rådighed for medlemsstaterne under fondene for indre anliggender for 2014-2020, og anvendelsen af midlerne til indre anliggender for 2021-2027;

AZ.

der henviser til, at Det Europæiske Råd kort efter begyndelsen af den russiske invasion enstemmigt nåede til enighed om for første gang at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse (34), som straks gav alle ukrainske statsborgere, flygtninge og fastboende udlændinge, der flygter fra Ukraine, adgang til sundhed, uddannelse, arbejde og ophold i EU;

BA.

der henviser til, at Three Seas-initiativet (3SI), som omfatter 12 lande i EU's østlige og sydlige flanker og omkring 112 millioner borgere, der arbejder sammen om at udvikle infrastruktur, energi, transport og digitale net, er en kritisk udvikling, der kan udvides til at omfatte landene i Det Østlige Partnerskab i et forsøg på yderligere at styrke forbindelserne med EU;

BB.

der henviser til, at Europa-Parlamentet kraftigt støtter den internationale Krimplatform, der blev lanceret i august 2021 i Kiev af Ukraine, EU's medlemsstater og andre internationale partnere med henblik på at udvikle et initiativ fra Ukraines præsident; der henviser til, at platformen er et vigtigt format for høring og koordinering, der har til formål at øge effektiviteten af den internationale reaktion på den igangværende ulovlige besættelse af Krim, bekræfte den manglende anerkendelse af annekteringen heraf og opnå befrielse af Krim og dets fredelige tilbagevenden til ukrainsk kontrol; der henviser til, at platformen reagerer på Ruslands angrebskrig ved at øge det internationale pres på Kreml, forhindre yderligere krænkelser af rettigheder og beskytte ofrene for besættelsesregimet;

BC.	der henviser til, at Rusland fortsætter sin ulovlige pasudstedelse til ukrainske statsborgere i de midlertidigt besatte områder i de ukrainske oblaster Donetsk og Luhansk;

BD.	der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2022 udarbejdede en tekst, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine, som Rusland nedlagde veto mod, og hvor Kina og De Forenede Arabiske Emirater hverken stemte for eller imod;

BE.

der henviser til, at FN's Generalforsamling den 2. marts 2022 vedtog en ikke-bindende resolution, der kræver en øjeblikkelig indstilling af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at resolutionen ved afstemningen blev vedtaget med et overvældende flertal på 140 lande for, 5 stemmer imod og 38 hverken for eller imod;

BF.	der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols anklager Karim Khan den 16. marts 2022 efter et besøg i Ukraine erklærede, at »hvis angreb forsætligt rettes mod civilbefolkningen, så er det en forbrydelse, som mit kontor kan efterforske og retsforfølge«;

BG.	der henviser til, at FN's Generalforsamling den 7. april 2022 stemte for at suspendere Rusland fra FN's Menneskerettighedsråd;

BH.	der henviser til, at NATO som reaktion på Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine i februar 2022 udrullede tusindvis af yderligere defensive land-, luft- og søstyrker i den østlige del af alliancen; der henviser til, at alliancen har aktiveret NATO's reaktionsstyrke;

BI.	der henviser til, at NATO bidrager til at koordinere Ukraines anmodninger om bistand og støtter sine egne allierede i leveringen af humanitær og ikke-dødbringende bistand;

BJ.	der henviser til, at NATO på ny har bekræftet sin åben dør-politik; der henviser til, at NATO-allierede sætter styrker på standby og sender yderligere skibe og kampfly til NATO-deployeringer i Østeuropa, hvilket styrker de allieredes afskrækkelses- og forsvarsposition;

BK.	der henviser til, at en række russiske ubemandede luftfartøjer er fløjet ind i flere NATO-medlemmers luftrum for derefter at styrte ned på deres område, hvilket er en klar krænkelse af NATO-medlemslandenes luftrum;

BL.	der henviser til, at Ukraines præsident Zelenskyj den 8. marts 2022 meddelte, at han ikke længere ville stræbe efter medlemsskab af NATO, og at Ukraine er villig til at gå på kompromis for så vidt angår status for de russisk kontrollerede udbryderregioner Luhansk og Donetsk i Ukraine;

BM.	der henviser til, at EU bør reagere på Kremls trusler, ikke blot ved hjælp af hårde sikkerhedsforanstaltninger såsom levering af våben til Ukraine for at hjælpe landet med at forsvare sig, men også ved at gøre brug af europæiske instrumenters bløde magt såsom tildeling af status som kandidatland;

BN.

der henviser til, at FSFP skal baseres på endnu tættere koordinering og samarbejde med NATO's forsvars- og afskrækkelsesposition og åben dør-politikken med fuld respekt for EU-medlemsstaternes sikkerhedsordninger samt på behovet for tæt koordinering mellem EU og NATO for at sikre sammenhæng mellem EU's strategiske kompas og NATO's næste strategiske koncept; der henviser til, at nogle af Østpartnerskabslandene har forhåbninger om at blive medlem af NATO;

BO.

der henviser til, at USA mellem 2014 og indtil krigens begyndelse har ydet over 2,9 mia. USD i sikkerhedsbistand til Ukraine med en årlig tildeling på 393 mio. USD i 2021, hvilket gør Ukraine til den største modtager af udenlandsk militær finansiering i Europa, og at USA hvert år uddanner fire brigader i de ukrainske væbnede styrker; der henviser til, at USA har leveret dødbringende materiel til Ukraine og senest har bebudet en bistandspakke på 800 mio. USD, herunder tunge våben, artilleri, droner og ammunition, hvilket bringer den samlede amerikanske sikkerhedsbistand til Ukraine op på over 4 mia. USD, som er steget siden krigens begyndelse;

BP.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges parlament og det ukrainske Verkhovna Rada den 27. januar 2022 underskrev en militær indkøbsaftale med henblik på at forsyne Ukraine med investeringsprojekter i 2022-2023; der henviser til, at den militære aftale har en samlet værdi på 1,7 mia. GBP og har til formål at udvide den ukrainske flådekapacitet;

BQ.	der henviser til, at Det Forenede Kongeriges nødhjælp til Ukraine siden den 9. februar 2022 nu er nået op på 400 mio. GBP, og der henviser til, at Det Forenede Kongerige har sat tusind tropper på standby med henblik på udsendelse til Østeuropa for at skabe sikkerhed for ukrainske flygtninge;

BR.

der henviser til, at Det Forenede Kongerige har tilvejebragt kapacitetsopbygning og uddannelse i anvendelse af ikkedødelige våben til over 20 000 soldater i de ukrainske væbnede styrker og har leveret forsvarssystemer; der henviser til, at Det Forenede Kongerige desuden har forsynet Ukraine med dødbringende materiel;

BS.

der henviser til, at Canada har lanceret Operation UNIFIER, det militære uddannelses- og samarbejdsprogram, og et projekt for bistand til politiuddannelse, der til sammen har uddannet mere end 30 000 medlemmer af Ukraines sikkerhedsstyrker og polititjenester, at det har leveret taktisk udstyr og våben; der henviser til, at Canada mellem januar og april 2022 forpligtede sig til over 118 mio. CAD i militært udstyr til at støtte Ukraine og tildelte 500 mio. CAD i yderligere militær bistand til Ukraine for regnskabsåret 2022-2023;

BT.	der henviser til, at Norge har doneret panserværnsvåben og luftforsvarssystemer sammen med en omfattende pakke af ikkedødbringende militær bistand såsom skudsikre veste, hjelme, feltrationer og andre vigtige forsyninger, samtidig med at det også har tildelt Ukraine over 40 mio. EUR i støtte;

BU.	der henviser til, at Japan har ydet ikkedødbringende militær bistand, herunder skudsikre veste, hjelme, strømgeneratorer og fødevarer, ud over et lån på 100 mio. USD til Ukraine;

BV.	der henviser til, at Det Rådgivende Udvalg for Forsvarsreform, der består af højtstående eksperter fra USA, Det Forenede Kongerige, Canada, Polen, Tyskland og Litauen, er det højeste internationale rådgivende organ i Ukraine;

BW.

der henviser til, at Kinas stadig mere aktive rolle i konkurrencen i regionen om politisk, social og økonomisk indflydelse er stigende i Østpartnerskabslandene, hvor kinesiske investeringer, herunder gennem »ét bælte, én vej«-initiativet, kombinerer billige lån, der øger den offentlige gældskvote, hvor det forventede resultat er misligholdelse i Østpartnerskabslandene, hvilket fører til aggressiv gældsinddrivelse, ofte i form af overtagelse af ejerskab af strategisk infrastruktur og politiktilpasning;

BX.

der henviser til, at tredjelandes, navnlig Irans, indflydelse i Østpartnerskabslandene i vid udstrækning er koncentreret i Sydkaukasus, hvor Irans mangeårige kulturelle, religiøse, politiske og økonomiske indflydelse fortsætter med at vokse, hvilket risikerer at undergrave sikkerheden og stabiliteten i visse lande i Det Østlige Partnerskab på grund af mordforsøg, der har forbindelse til den iranske Islamiske Revolutionsgardes aktører i Georgien og Aserbajdsjan, hvilket skaber yderligere bekymring for EU's bestræbelser på at fremme sikkerhed, stabilitet og godt naboskab blandt landene i Det Østlige Partnerskab;

BY.

der henviser til, at den 44-dage lange konflikt, der blev fremprovokeret af Aserbajdsjan, grundlæggende ændrede den politiske, strategiske og operationelle status quo i Sydkaukasus, der resulterede i tusindvis af tilskadekomne, titusinder af fordrevne personer og førte til Ruslands deployering af omtrent 2 000 såkaldte fredsbevarende tropper i Lachin-korridoren og i og omkring Nagorno-Karabakh som led i våbenhvileaftalen af 10. november 2020; der henviser til, at der fortsat finder lejlighedsvise sammenstød sted mellem Aserbajdsjan og Armenien, og at konflikten i Nagorno-Karabakh ikke er blevet løst; der henviser til, at Rusland ikke alene vil være i stand til at løse en konflikt, der er opstået i det post-sovjetiske område; der henviser til, at EU's mangel på strategisk fremsynethed og diplomatiske initiativer har gjort det muligt for Rusland, Tyrkiet, Iran og andre aktører at styrke deres indflydelse i Sydkaukasus;

BZ.	der henviser til, at hovedrørledningen til levering af gas til Nagorno-Karabakh er blevet beskadiget og efterlod den 8. marts 2022 det omstridte område uden adgang til energiforsyning som følge af de konstante militære sammenstød mellem armenske og aserbajdsjanske styrker i Nagorno-Karabakh;

CA.

der henviser til, at CSTO-styrker (anført af det russiske militær og omfattende tropper fra Belarus og Armenien) i begyndelsen af januar 2022 greb ind i Kasakhstan efter anmodning fra landets regering for at hjælpe det med at slå civile uroligheder ned for at sikre det aktuelle regeringsstyres fortsættelse og anvende organisationen til støtte for sine interesser;

CB.

der henviser til, at Den Russiske Føderation fortsætter med yderligere at styrke sin ulovlige militære tilstedeværelse i Georgiens besatte områder Abkhasien og Sydossetien, at intensivere sin militære opbygning og militærøvelser, foretage ulovlige pasudstedelser og øge sine »grænsedragningsaktiviteter« ved at opsætte pigtrådshegn og andre barrierer langs den administrative grænselinje, hvilket i alvorlig grad destabiliserer sikkerhedssituationen på stedet og bringer befolkningens livsgrundlag i de konfliktramte områder i fare;

CC.	der henviser til, at en FSFP-missions succes afhænger af robustheden af dens mandat og af graden af politisk vilje og samhørighed blandt af medlemsstaterne og partnerlande samt af medlemsstaternes vilje til at investere deres ekspertise, aktiver, personel og ressourcer;

CD.	der henviser til, at EU's civile planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC) vil skulle overveje, hvordan en deployeret EU-ledet mission og EU-civilt personel kan beskyttes mod sådanne stigende trusler;

CE.

der henviser til, at hvis FSFP-missionerne skal opfylde deres mål, bør deres mandat omfatte rådgivnings- og uddannelsesopgaver med henblik på at håndtere de nye og disruptive teknologier, der hurtigt er i gang med at invadere i det fastfrosne konfliktmiljø; der henviser til, at FSFP-missioner i de associerede Østpartnerskabslande skal forblive på plads, så længe modtagerlandene og medlemsstaterne anser dem for nødvendige for at sikre opfyldelsen af missionens mål;

CF.	der henviser til, at Rådet i øjeblikket drøfter mulighederne for at øge FSFP's tilstedeværelse i Ukraine;

CG.

der henviser til, at EU's rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM) er en civil mission, der blev iværksat i 2014 på den ukrainske regerings anmodning, således at EU kan støtte reformen af de retshåndhævende og retsstatslige institutioner og dermed genoprette de ukrainske borgeres tillid efter de voldelige begivenheder i forbindelse med revolutionen i Ukraine;

CH.

der henviser til, at EUAM har fastlagt fem prioriterede områder, herunder national og statslig sikkerhed, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, strafferet, sikkerhed i lokalsamfundet og politiforvaltning samt digital omstilling og innovation, til støtte for reformen af den civile sikkerhedssektor i Ukraine med et årligt budget på 29,5 mio. EUR og et bemyndiget personale på 371, herunder ukrainske statsborgere og personale fra andre lande uden for EU, med et mandat, der skal fornyes i 2024;

CI.

der henviser til, at EUAM dækker tre indsatsområder: ydelse af strategisk rådgivning med henblik på udarbejdelse af strategiske dokumenter og lovgivning, støtte til gennemførelsen af reformer med praktisk rådgivning, uddannelse og udstyr og fremme af samarbejde og koordinering for at sikre sammenhæng og reformbestræbelser mellem Ukraine og internationale aktører;

CJ.

der henviser til, at EUAM udfører sine aktiviteter i partnerskab med Ukraines nationale sikkerhedsråd og dets udenlandske efterretningstjeneste; der henviser til, at EUAM samarbejder med Ukraines retssystem via dets anklagere for at sikre anklagemyndighedens uafhængighed og effektivitet; der henviser til, at EUAM oplærer og udstyrer ukrainske politistyrker via sine regionale feltkontorer og samarbejde med naboprovinser; der henviser til, at EUAM koncentrerer sine politiuddannelsesinitiativer på at yde strategisk rådgivning og en »dialog om sikkerhed i samfundet« og uddanne det lokale politi på centrale områder;

CK.	der henviser til, at EUAM samarbejder med Europols trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) om at bistå de ukrainske myndigheder med kapacitetsopbyggende foranstaltninger og integreret grænseforvaltning;

CL.

der henviser til, at EUAM's arbejde med at bistå med reformen af Ukraines sikkerhedstjeneste (SSU) fortsat er en prioritet, og at den skal koncentrere sin støtte til gennemførelsen af reformen for at sikre, at SSU udfaser sine undersøgelsesbeføjelser forud for en retssag, demilitariserer tjenesten, har en klar kompetencefordeling med andre sikkerhedsagenturer, underlægges effektivt tilsyn, og at den reducerer sin størrelse; der henviser til, at lov nr. 3196, hvis det gennemføres korrekt, fastsætter, at SSU koncentrerer sin indsats om kontraefterretning, bekæmpelse af trusler mod statens sikkerhed, terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, beskyttelse af nationalstaten og den territoriale integritet samt beskyttelse af statshemmeligheder; der henviser til, at de nødvendige reformer for at sikre demokratisk udvikling kræver, at SSU underkastes: en klar adskillelse af funktioner, fjernelse fra efterforskning af økonomisk kriminalitet og korruption (undtagen i ekstraordinære tilfælde, hvor statsadvokaten har givet tilladelse hertil), politisk uafhængighed, demilitarisering og yderligere optimering, større gennemsigtighed og ansvarlighed og øget fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur

CM.

der henviser til, at EUAM's bistand til oprettelsen af kontoret for økonomisk sikkerhed (BES), der er rettet mod økonomisk kriminalitet i hele Ukraine, udgør en central reformindsats; der henviser til, at den gennemsigtige udvælgelse af BES-personale og opløsningen af det statslige skattevæsen er afgørende for den gradvise reduktion af oligarkernes indflydelse på Ukraines økonomi; der henviser til, at BES vil arve undersøgelsesbeføjelser forud for en retssag fra SSU inden for området økonomisk sikkerhed og skal støtte Ukraines bestræbelser på at modstå pres fra retshåndhævende institutioner;

CN.

der henviser til, at EUAM i 2020 oprettede sit fjerde feltkontor i Mariupol for at støtte gennemførelsen af centralt ledede reformer på regionalt og lokalt plan såsom uddannelse og rådgivning af lokale retshåndhævende myndigheder, hvilket afspejler EUAM's voksende rolle med hensyn til at styrke Ukraines modstandsdygtighed i hele landet og Ukraines ønske om at tilpasse sig FSFP-målene; der henviser til, at feltkontoret i Mariupol blev evakueret og derefter ødelagt som følge af Ruslands militære angreb;

CO.

der henviser til, at alt internationalt personale som følge af Ruslands invasion af Ukraine blev tvunget til at lade sig evakuere fra landet; der henviser til, at missionen fortsat er i kontakt med de ukrainske modparter og forbliver på standby, indtil der foreligger yderligere instrukser fra EU's hovedkvarter;

CP.	der henviser til, at alt personel fra medlemsstaterne i FSFP EUAM Ukraine som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine er blevet evakueret;

CQ.

der henviser til, at EU’s grænsebistandsmission i Republikken Moldova og Ukraine (EUBAM) er en civil mission, der blev iværksat i 2005; der henviser til, at den har et mandat uden udøvende beføjelser til at styrke grænsevagternes, toldmyndighedernes og de retshåndhævende myndigheders kapacitet i Ukraine og Moldova med et årligt budget på 12 mio. EUR og et personale på over 200 medarbejdere og med et mandat, der skal fornyes i november 2023;

CR.

der henviser til, at EUBAM bistår Republikken Moldova og Ukraine med at opfylde forpligtelserne i det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA) som led i deres associeringsaftaler med EU og har til formål at styrke Moldovas og Ukraines grænse- og toldkapacitet; der henviser til at have følgende opgaver: bekæmpelse af toldsvig, narkotikasmugling, irregulær migration og menneskehandel, støtte til fremme af samhandelen og integreret grænseforvaltning og medvirke til en fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien gennem »5+2«-processen;

CS.

der henviser til, at tobakssmugling, herunder forfalskede varer, har forårsaget et anslået tab på 10 mia. EUR om året på statsbudgettet i Republikken Moldova, Ukraine og medlemsstaterne; der henviser til, at EUBAM fra 2020-2021 forhindrede flere smugleroperationer og beslaglagde enorme mængder ammunition, tobak, alkohol, ethanol og heroin;

CT.	der henviser til, at EUBAM bistår grænsetjenesterne i Republikken Moldova og Ukraine med at udvikle generelle fælles indikatorer, der anvendes til at identificere ofre for menneskehandel;

CU.

der henviser til, at EUBAM's taskforce vedrørende narkotika søger at engagere missionens partnertjenester med andre narkotikahåndhævende myndigheder i regionen; der henviser til, at EUBAM samarbejder med flere internationale organisationer, herunder Europol, Frontex og OSCE via dets våbenarbejdsgruppe, ORION II fælles operationer og EU 4-initiativer vedrørende grænsesikkerhed;

CV.

der henviser til, at EUBAM konsekvent har været fortaler for genåbning af de internationale transportkorridorer, der krydser Transdnestrien og udvikler og fungerer som fortaler for tekniske tillidsskabende foranstaltninger mellem Chisinau og Tiraspol inden for transport, told, dyre- og plantesundhed samt retshåndhævelse;

CW.	der henviser til, at EUBAM bidrager til en fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien gennem tillidsskabende foranstaltninger og overvågning ved det transdnestriske del af grænsen mellem Moldova og Ukraine;

CX.

der henviser til, at Den Russiske Føderation opretholder en såkaldt fredsbevarende mission i Transdnestrien på ca. 500 soldater og den operative gruppe af russiske tropper (OGRT) på ca. 1 500 soldater, udøver kontrol over de separatistiske væbnede grupper i Transdnestrien og er vært for over 100 fælles militærøvelser om året med Transdnestrien; der henviser til, at det er bekymret over separatister fra Tiraspols forsøg på at opnå anerkendelse af Transdnestriens uafhængighed den 4. marts 2022;

CY.	der henviser til, at sikkerheden i forbindelse med FSFP EUBAM Moldova er alvorligt truet som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og kan føre til dens eventuelle evakuering fra landet;

CZ.

der henviser til, at Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM) er en civil mission, der blev iværksat i 2008 efter den EU-formidlede sekspunktsaftale, som afsluttede krigen mellem Georgien og Rusland; der henviser til, at EUMM i sine 13 år har været udtryk for EU's stærke politiske engagement i regionen ved at bidrage til tillidsskabelse og normalisering og ved at skabe stabilitet på stedet blandt de parter, der er involveret i konflikten og i regionen som helhed;

DA.	der henviser til, at EUMM i øjeblikket omfatter 325 deltagere, herunder mere end 200 civile observatører med et budget på 44,8 mio. EUR og et mandat, der skal fornyes i december 2022;

DB.

der henviser til, at det oprindelige mandat fra 2008 forbliver uændret for så vidt angår overvågningen af gennemførelsen af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 mellem Georgien og Rusland, og hvori der opfordres til: ingen anvendelse af vold, indstilling af fjendtlighederne, adgang til humanitær bistand, de georgiske væbnede styrkers tilbagevenden til deres sædvanlige områder, tilbagetrækning af russiske væbnede styrker til positioner fra før fjendtlighederne og indledning af internationale drøftelser om sikkerheden og stabiliteten i Sydossetien og Abkhasien;

DC.

der henviser til, at Rusland ikke overholder den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 mellem Georgien og Rusland, idet landet ulovligt opretholder en tilstedeværelse af sine væbnede styrker, agenter fra den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og Den Russiske Føderations grænsevagter i udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien; der henviser til, at den ikke tillader etablering af internationale sikkerhedsmekanismer på stedet, hvilket heller ikke forhindrer EUMM i at komme ind i de områder, der er besat af Rusland, hvilket er en alvorlig hindring for opfyldelsen af missionens mål; der henviser til, at EUMM's mandat gælder i hele Georgien; der henviser til, at EUMM står over for russisk grænsedragning, hvilket indebærer, at de administrative grænselinjer flyttes ind i georgisk territorium, og at den territoriale besættelse af Georgien udvides yderligere;

DD.

der henviser til, at åbenlyse overtrædelser af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 og Den Russiske Føderations våbenhvile fortsætter og ofte bliver mødt med begrænsede reaktioner eller opfordringer til handling fra medlemsstaternes side — eller slet ingen reaktion — hvilket risikerer at tilskynde Den Russiske Føderation til at iværksætte flere sådanne handlinger; der henviser til, at der har været ulovlige anholdelser på tværs af de administrative grænselinjer og ulovlig »grænsedragning«;

DE.

der henviser til, at EUMM ikke er en typisk civil mission på grund af dens mandat og fokus på overvågningsaktiviteter, opbygning af civile kompetencer og det forhold, at den leder tillidsskabende aktiviteter via små tilskud og målrettede projekter mellem de to parter; der henviser til, at mandatet giver det mulighed for at fokusere på hybride trusler, menneskerettigheder, mindretal og de miljømæssige aspekter af sikkerhed; der henviser til, at EUMM har oprettet et rådgivende udvalg om hybrid krigsførelse og har regelmæssige kontakter med NATO's forbindelseskontor og det team, der gennemfører den væsentlige NATO-Georgien-pakke;

DF.

der henviser til, at EUMM fremmer møder om mekanismen til forebyggelse af og reaktion på hændelser i Ergneti og sikrer regelmæssigheden af disse møder, der behandler sikkerhedssituationen på stedet, og som omfatter Georgiens regering, løsrivelsesregionerne og Den Russiske Føderation; der henviser til, at en lignende mekanisme i Gali, Abkhasien, desværre er stillet i bero;

DG.	der henviser til, at EUMM har et konstant behov for at udvide sit analytiske fokus og sin kapacitet til at håndtere de vedvarende hybride trusler og derfor kræver et tilstrækkeligt budget og tilstrækkelige ressourcer;

DH.

der henviser til, at EUMM er et mål for desinformationsaktiviteter, navnlig fra medieforetagender og sociale mediekanaler, der er baseret i besatte regioner, og som støttes af Rusland, hvilket tvinger EUMM til at organisere sine interne ressourcer på en måde, der sikrer det nødvendige samarbejde, og finde alternative metoder til bekæmpelse af desinformation;

DI.

der henviser til, at EUMM har varetaget en »Hotline«, som er en tillidsskabende mekanisme, der tjener som en væsentlig døgnåben kommunikationskanal mellem Georgiens regering og de facto-myndighederne i Abkhasien og Sydossetien, herunder Den Russiske Føderations grænsevagter, der er indsat i begge områder, vedrørende akutte hændelser på landjorden; der henviser til, at denne hotline blev aktiveret 2 100 gange i 2021; der henviser til, at EUMM støtter forhandlingsformater og kommunikationskanaler ved at deltage i de internationale drøftelser i Genève (GID) og være medformand for møderne i mekanismen for forebyggelse af og reaktion på hændelser (IPRM) i Ergneti;

DJ.	der henviser til, at FSB-vagter den 24. oktober 2019 for første gang i over 10 år overtrådte den administrative grænselinje, tilbageholdt EUMM's overvågningsvagter og tvang EUMM til at forhandle om deres løsladelse;

DK.

der henviser til, at EUMM's rolle med hensyn til at imødekomme lokalbefolkningens menneskelige sikkerhed og humanitære behov i konfliktramte områder og fremme effektiv udveksling af oplysninger, f.eks. i forbindelse med lægepassager eller løsladelse af de personer og EUMM's observatører, der tilbageholdes ved de administrative grænselinjer (ABL'er), samt med hensyn til i fællesskab at fremme personlige drøftelser på IPRM-møder i Ergneti tilføjer en enorm værdi til den vigtige rolle, som EUMM spiller med hensyn til både at bidrage til sikkerhed, konfliktstyring og tillidsskabelse;

DL.	der henviser til, at Georgien er en af de største bidragydere pr. indbygger til FSFP-missioner i Afrika;

DM.	der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab fortsat er meget sårbare over for energiusikkerhed, navnlig Republikken Moldova og Ukraine, som gentagne gange har været udsat for energiafpresning fra Rusland;

DN.	der henviser til, at EU's foranstaltninger til at afbøde energiusikkerheden gennem diversificering af energikilder vil styrke sikkerheden og stabiliteten i den østlige region;

DO.

der henviser til, at Kommissionen allerede har truffet foranstaltninger til at mindske Europas afhængighed af en enkelt leverandør ved at diversificere sine gasleverandører; der henviser til, at Kommissionen som reaktion på virkningerne af de sanktioner, der blev indført over for Rusland, for at standse afhængigheden af import af energi fra Rusland udarbejdede en ny plan, der inden udgangen af 2022 skulle erstatte 100 mia. kubikmeter gasimport fra Rusland via højere import af flydende naturgas og rørledninger fra ikke-russiske leverandører og større mængder biometan og vedvarende brintproduktion og -import; der henviser til, at planen har til formål at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer i boliger, bygninger, industrier og energisystemer og at øge energieffektiviteten, øge vedvarende energikilder og elektrificering og afhjælpe infrastrukturflaskehalse;

gentager EU's engagement og understreger sin utvetydige støtte til landene i Det Østlige Partnerskabs suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser og til at støtte deres bestræbelser på fuldt ud at håndhæve disse principper; understreger betydningen af sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne i denne henseende;

fordømmer på det kraftigste Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og dets dermed forbundne handlinger i de ikke-regeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine, på det ulovligt annekterede Krim og i Belarus; understreger, at den fortsatte russiske aggression og udvidelse af sine militære aktiviteter i Ukraine har en skadelig indvirkning på den europæiske og globale sikkerhed; gentager sin holdning til, at partnere og allierede bør øge deres militære støtte til Ukraine og deres levering af våben, hvilket er i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten, som tillader individuelt og kollektivt selvforsvar;

understreger, at vedvarende fred og menneskers sikkerhed i Østpartnerskabsregionen er afgørende for EU; fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations angrebskrig og dens involvering i både militær og cyberkrigsførelse i Østpartnerskabsregionen; opfordrer til, at angrebskrigen mod Ukraine øjeblikkeligt bringes til ophør, og at alle russiske tropper trækkes fuldstændigt og øjeblikkeligt tilbage fra alle russisk besatte områder i landene i Det Østlige Partnerskab, og til, at de militære fjendtligheder mod Ukraine, som koster civile og soldater livet, og som får millioner af mennesker til at blive fordrevet, samtidig med at de hæmmer den socioøkonomiske udvikling, bringes til ophør; fordømmer på det kraftigste de russiske styrkers angreb på og besættelse af Ukraines nukleare anlæg og mener, at Ruslands forsøg på at styrke sin ondsindede indflydelse i Østpartnerskabsregionen gennem magt og tvang må mislykkes; understreger betydningen af sammenhold, solidaritet og kohærens mellem medlemsstaterne i denne henseende; opfordrer til samarbejde med ligesindede demokratiske allierede og internationale aktører for at afbøde og modvirke de negative virkninger af tredjelandsmagter i Østpartnerskabsregionen;

glæder sig over konklusionerne fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2021 og det videre samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab; foreslår under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige udfordringer, som landene i Det Østlige Partnerskab står over for, navnlig Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine, langvarige konflikter, åbenlyse militære aktioner, hybride trusler og indblanding i demokratiske processer, at øge samarbejdet med landene i Det Østlige Partnerskab på sikkerheds- og forsvarsområdet og øge investeringerne og bistanden inden for sikkerhed, militær, efterretnings- og cybersamarbejde med de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

støtter en tættere koordinering og et tættere samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet med visse lande i Det Østlige Partnerskab; med henblik på at fremme de strategiske mål om menneskers sikkerhed og vedvarende fred i og uden for Østpartnerskabsregionen og med henblik herpå tilskynde til anvendelse af en integreret tilgang ved at udnytte FSFP's fulde potentiale i forbindelse med relevante politiske værktøjer; støtter kraftigt de igangværende FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab; insisterer kraftigt på at styrke sikkerhedsdimensionen i EU's politik for Det Østlige Partnerskab om at udvikle strategiske sikkerhedspartnerskaber med visse lande i Det Østlige Partnerskab, på at styrke den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dialog og samarbejde og på at udvikle en mere aktiv rolle for EU i nedtrapningen af de igangværende spændinger, forebyggelse af fremtidige konflikter, mægling og tillidsskabende foranstaltninger samt i konfliktløsning til imødegåelse af hybride trusler, desinformation og propaganda, at bistå og samarbejde om civilt forsvar og støtte en omfattende gennemgang af sikkerhedssektoren i landene i Det Østlige Partnerskab, som identificerer forsvars- og sikkerhedsområder, der skal forbedres, og som gør det muligt for EU og medlemsstaterne at koordinere deres støtte; mener, at der er behov for yderligere fremme af tilpasningen og den gradvise konvergens mellem EU's og Det Østlige Partnerskabs udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med partnernes forpligtelser med EU; opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at tilpasse sig EU's sanktionspolitik over for Rusland for dets krig mod Ukraine;

understreger, at en fredelig løsning på igangværende eller uløste konflikter i regionen baseret på folkeretten og gode naboskabsforbindelser er afgørende for at opbygge og styrke modstandsdygtige og holdbare demokratier i Det Østlige Partnerskab; minder om, at fred og sikkerhed kræver stærke og offentligt ansvarlige institutioner, god regeringsførelse og respekt for retsstatsprincippet; opfordrer kraftigt partnerne i Det Østlige Partnerskab til at engagere sig yderligere i de relevante reformer, da kun intern modstandsdygtighed baseret på stærke og demokratiske institutioner vil gøre det muligt at opnå den nødvendige modstandsdygtighed over for eksterne trusler;

understreger behovet for, at EU fortsat fremmer et miljø, der er befordrende for konfliktløsning, og støtter aktiviteter, der fremmer tillid og mellemfolkelige kontakter på tværs af konfliktramte samfund, prioriterer indsatsen og øger finansieringen til forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati, samt mekanismer til tidlig varsling og handling;

opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til konstant at arbejde for at fortsætte samarbejdet med nabolandene, da dette vil sikre en uddybning af det allerede frugtbare samarbejde og undgå unødvendige gnidninger, der kan opstå som følge af uløste bilaterale spørgsmål;

opfordrer til et stærkere fokus på forsoning og genopbygning af forbindelserne mellem lokalsamfund i lyset af de opdelinger, der er til stede i Østpartnerskabsregionen; tilskynder i denne forbindelse til et aktivt engagement med civilsamfundets aktører samt med religiøse samfund på områder såsom lokal konfliktanalyse, mægling, forsoning og styrkelse af social samhørighed;

10.

opfordrer til tættere koordinering med OSCE med henblik på at tackle sikkerhedsudfordringerne i Østpartnerskabsregionen, navnlig på områderne menneskehandel, våbenkontrol, instrumentaliseret migration, tillidsskabelse og fremme af dialogen mellem alle parter i krisen;

11.

er fortsat bekymret over det russiske regimes vedvarende krænkelser af territorialfarvandene og luftrummet i landene i Østersøen, Sortehavsregionen og Det Asovske Hav; opfordrer medlemsstaterne i Sortehavsområdet til på baggrund af den igangværende angrebskrig mod Ukraine at intensivere det militære samarbejde med partnerne i den østlige del af Sortehavet (Ukraine, Georgien og Republikken Moldova), både bilateralt og inden for NATO; understreger betydningen af EU's og NATO's engagement med landene i Det Østlige Partnerskab i Sortehavsregionen med henblik på at sikre en sikker og stabil Sortehavsregion;

12.

opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og opfordrer også medlemsstaterne til at bidrage til samarbejdet inden for den internationale Krimplatform for at imødegå de hybride trusler mod sikkerheden i Sortehavsregionen i bredere forstand, som udgøres af eller er forbundet med Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim og militariseringen af Sortehavet og Det Asovske Hav;

13.

mener, at Three Seas-initiativet (3SI) kan tjene som et af de formater, der anvendes til investeringer, der fremmer gensidig sikkerhed og stabilitet i kritisk infrastruktur, og mener, at det bør være åbent for inddragelse af landene i Det Østlige Partnerskab inden for rammerne af de eksisterende EU-politikker og -programmer, navnlig Det Østlige Partnerskab; understreger, at 3SI bør arbejde tæt sammen med EU for at undgå dobbeltarbejde og -initiativer og modstridende tilgange; støtter idéen om, at EU bør påtage sig ledelsen af 3SI;

14.

opfordrer EU-institutionerne til at fremlægge en mere ambitiøs integrationsdagsorden for Ukraine, som kan omfatte praktiske skridt hen imod den første mellemliggende fase af Ukraines gradvise integration i EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til på grundlag af sine kvalifikationer at foretage en grundig vurdering af Georgiens, Ukraines og Republikken Moldovas ansøgninger om kandidatstatus;

15.

erklærer, at det er nødvendigt, at medlemmerne af Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg og dets Underudvalg om Menneskerettigheder løbende overvåger situationen;

Udnyttelse af FSFP's fulde potentiale i Det Østlige Partnerskab

16.

glæder sig over, at det vedtagne strategiske kompas sætter tilstrækkeligt fokus på landene i Det Østlige Partnerskab, herunder støtte til Ukraine over for russisk aggression og yderligere modstandsdygtighed over for russiske provokationer og trusler; understreger behovet for at sikre, at det er tæt koordineret og sammenhængende med NATO's kommende strategiske koncept i 2022, navnlig inden for bekæmpelse af russisk aggression, cyberforsvar og bekæmpelse af hybrid krigsførelse, desinformation og udenlandsk manipulation og indblanding, eftersom det europæiske sikkerhedsmiljø og den europæiske modstandsdygtighed ikke kan opnås uden den langsigtede sikkerhed og modstandsdygtighed hos alle EU's nabolande; bemærker, at EU's tilgang skal være holistisk, herunder støtte demokratiske og økonomiske reformer, styrke den institutionelle og samfundsmæssige modstandsdygtighed og styrke sikkerheds- og forsvarskapaciteten;

17.

opfordrer de medlemsstater, der både er medlemmer af EU og NATO, og som fører an i forskellige NATO-kapacitetsopbygningsinitiativer med landene i Det Østlige Partnerskab, til at sikre, at uddannelsesindsatsen og overførslen af bedste praksis koordineres med Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (EU's MPCC og CPCC); opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab omfatter tæt koordination med NATO's strategi og handlinger;

18.

opfordrer PESCO-deltagende medlemsstater til at skræddersy PESCO-projekter til behovene i EU's FSFP-missioner og -operationer, f.eks. ved at udvikle stærkt krypterede sikre civile kommunikationssystemer, og til i overensstemmelse med de generelle betingelser for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter at overveje at indbyde de lande i Det Østlige Partnerskab, der opfylder disse generelle betingelser, til at deltage; bemærker, at inddragelsen af strategiske partnere såsom de associerede lande i Det Østlige Partnerskab i individuelle PESCO-projekter kan være i EU's strategiske interesse og vil være til gensidig fordel, da landene i Det Østlige Partnerskab vil opnå unik kapacitet og teknisk ekspertise, navnlig i forbindelse med håndtering af hybride trusler og cybersikkerhed; glæder sig i denne forbindelse over udsendelsen af det PESCO-finansierede cyberberedskabshold til Ukraine;

19.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvide støttemekanismerne for yderligere deltagelse af landene i Det Østlige Partnerskab i civile og militære FSFP-missioner og -operationer, når det er nødvendigt, herunder via studie- og/eller feltrejser, workshops, FSFP-uddannelse og -kurser osv., som kan bidrage til at øge partnernes interoperabilitet, udvikle fælles procedurer og fælles aktioner; opfordrer dem endvidere til at samarbejde med de fleste partnere i Det Østlige Partnerskab om cybersikkerhed, herunder gensidig udveksling af efterretninger, og bistand inden for kritisk infrastruktur;

20.

mener, at visse partnere i Det Østlige Partnerskab skal høres i de tidlige faser af FSFP-missioner og/eller -operationsplanlægning, navnlig de missioner og/eller operationer, som partnerne i Det Østlige Partnerskab er vært for eller vil være vært for;

21.

understreger betydningen af Europa-Parlamentets aktive inddragelse og styrkede rådgivende rolle i beslutningsprocessen med hensyn til FSFP som gennemført i regionen i landene i Det Østlige Partnerskab;

22.

glæder sig over aftalen i Rådet den 13. april 2022 om en tredje tranche af den militære støtte under den europæiske fredsfacilitet på i alt 1,5 mia. EUR til levering af dødbringende militært materiel og brændsel og beskyttelsesudstyr, og opfordrer til, at de leveres omgående; understreger betydningen af, at EU i betragtning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og det stadig vanskeligere sikkerhedsmiljø, der påvirker stabiliteten og regeringsførelsen hos vores østlige partnere, styrker vores sikkerheds- og forsvarssamarbejde; glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning af 2. december 2021 om at anvende den europæiske fredsfacilitet til at yde Ukraine med en pakke på 31 mio. EUR, Georgien med en pakke på 12,75 mio. EUR og Republikken Moldova med en pakke på 7 mio. EUR til at hjælpe med at styrke landenes modstandsdygtighed og forsvarskapacitet, navnlig deres cybersikkerheds- og ingeniørkapacitet og medicinske, mobile og logistiske kapacitet og kampen mod desinformation; tilskynder til yderligere anvendelse af den europæiske fredsfacilitet til at øge kapaciteten hos de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, navnlig dem, der står over for et væbnet angreb, og dem, der er vært for FSFP-missioner, til yderligere at imødekomme deres sikkerhedsbehov på centrale områder såsom det udstyr, der er nødvendigt for at udveksle efterretninger via sikre kommunikationslinjer, og de tekniske værktøjer, der er nødvendige for at imødegå væbnede angreb og hybride trusler; understreger behovet for, at EU forbedrer den materielle og finansielle støtte til landene i Det Østlige Partnerskab og også fokuserer på kapacitetsopbygning med henblik på at forbedre hvert enkelt land i Det Østlige Partnerskabs modstandsdygtighed, navnlig med hensyn til bekæmpelse af desinformationskampagner, samt i det nationale forsvar; understreger, at EU er nødt til at udvikle en integreret tilgang for at kunne bistå landene i Det Østlige Partnerskab med at imødegå det indbyrdes forbundne trusselsbillede;

23.

understreger betydningen af EU's og medlemsstaternes solidaritet med Ukraine og den stadig mere usikre sikkerhedssituation i en række lande i Det Østlige Partnerskab; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at enhver levering af udstyrsstøtte via EPF til landene i Det Østlige Partnerskab nøje er i overensstemmelse med den relevante folkeret vedrørende levering af udstyr til væbnede styrker, er i overensstemmelse med behovene i EU's støttemål for det pågældende land i Det Østlige Partnerskab og gennemføres — hvor det er relevant — i samordning med NATO's respektive kapacitetsopbygningsinitiativer for partnerlande og strategisk planlægning med henblik på at undgå unødvendigt dobbeltarbejde og øge effektiviteten; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle militære bistandsinstrumenter, der gør det muligt for visse lande i Det Østlige Partnerskab at købe udstyr fra EU-producenter; opfordrer medlemsstaterne til at lette de administrative procedurer for ikke at blokere afgørelser, der allerede er truffet vedrørende levering af udstyr til landene i Det Østlige Partnerskab;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at øge budgettet for den europæiske fredsfacilitet for at sætte EU i stand til at styrke modstandsdygtigheden og forsvarskapaciteten i landene i Det Østlige Partnerskab, f.eks. til imødegåelse af hybride trusler;

25.

opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke Ukraines militære modstandsdygtighed gennem levering af våben, herunder våben mod skibe, luftværns- og panserværnsvåben; glæder sig over alle de medlemsstaters beslutning, der har forsynet Ukraine med dødbringende udstyr med henblik på at styrke Ukraines kapacitet til at forsvare sin suverænitet og territoriale integritet;

26.

glæder sig over oprettelsen af en »clearing house-celle« fra EU's Militærstab; anerkender, at Polen er blevet et logistisk knudepunkt med ansvar for at sikre, at alle materielle og finansielle forsyninger når ud til de ukrainske væbnede styrker; opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigt med hensyn til at øge og omfordele personale og forsyninger i de østlige EU-medlemsstater, navnlig sikkert kommunikationsudstyr, medicinsk udstyr og sofistikerede våben;

27.

opfordrer Kommissionen til som led i en innovativ finansiel reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine at vurdere, hvornår en revision af den flerårige finansielle ramme vil være hensigtsmæssig, og til at revidere — blandt andre politikker — øgede forsvarsudgifter, afhændelse af russiske kulbrinter, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af krigen for EU's borgere og gældslettelse ud over den fortsatte levering af militær bistand til landene i Det Østlige Partnerskab gennem den europæiske fredsfacilitet;

28.

glæder sig over Kommissionens godkendelse af et nyt program for makrofinansiel nødhjælp til Ukraine til en værdi af op til 1,2 mia. EUR, som vil bidrage til at styrke Ukraines makroøkonomiske stabilitet og generelle modstandsdygtighed i en situation, der er opstået som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og krigens indvirkning på den økonomiske situation; bemærker, at EU og de europæiske finansielle institutioner siden 2014 har afsat mere end 17 mia. EUR i bistand og lån til landet;

29.

opfordrer Kommissionen til at styrke overvågningen af sanktionsordninger for at sikre overholdelse af eksisterende sanktionsordninger;

Styrkelse af samarbejdet med institutioner og værktøjer

30.

opfordrer både EU's og NATO's allierede til at udnytte alle mulige midler til at støtte styrkelsen af militærsikkerhedssamarbejdet med landene i Det Østlige Partnerskab, da sikkerheden og stabiliteten i regionen ikke kan sikres uden dette; glæder sig over NATO's Open Door-politik, der opretholder tætte politiske og operationelle forbindelser med de berørte ansøgerlande, nemlig Ukraine og Georgien;

31.

understreger betydningen af intensive konsultationer og et styrket samarbejde mellem EU og NATO med hensyn til eskalerende situationer såsom den nuværende russiske angrebskrig mod Ukraine; understreger, at dette samarbejde bør respektere sikkerhedsordningerne i alle medlemsstater og være baseret på enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne og på overholdelse af principperne vedrørende den eksisterende europæiske sikkerhedsarkitektur og folkeretten, herunder nabolandenes suverænitet og territoriale integritet; opfordrer det transatlantiske samfund til at udnytte og udvide de nuværende og fremtidige bestræbelser på at bekæmpe Ruslands direkte og indirekte angrebshandlinger og aktiviteter rettet mod Ukraine, Georgien og Republikken Moldova;

32.

opfordrer EU til at styrke samarbejdet med NATO, også gennem den kommende fælles erklæring fra EU og NATO om samarbejde, for at støtte forsvars- og sikkerhedskapaciteten hos vores partnere i det østlige naboskab; glæder sig over det styrkede samarbejde mellem USA, EU og dets medlemsstater og de intense drøftelser, der finder sted i NATO om Europas sikkerhed;

33.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at koordinere evalueringsrapporter, trusselsvurderinger og politiske budskaber med medlemssatsernes ambassader og NATO's forbindelseskontorer i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

34.

er bekymret over, at et medlem af NATO forsinker Ukraines adgang til NATO's støtte- og indkøbsagentur til trods for presserende behov og af årsager, der ikke har at gøre med den nuværende situation;

35.

er bekymret over, at en NATO-medlemsstat blokerer for drøftelser mellem NATO og Ukraine på ministerplan, hvilket forhindrer dette partnerskab i at udvikle sig;

36.

opfordrer NF/HR til at lægge særlig vægt på sikkerheden i Det Østlige Partnerskabsområde i den kommende sikkerheds- og forsvarsdialog mellem EU og USA, dialogen mellem EU og USA om Rusland og dialogen mellem EU og USA om Kina; bemærker, at sikkerhedsdialogen mellem EU og USA udgør en vigtig mulighed for at maksimere merværdien af de transatlantiske forbindelser inden for sikkerhed- og forsvar og bør afsætte rigelig tid og ressourcer til at forbedre sikkerhedsmiljøet i Østpartnerskabsregionen; bemærker, at et demokratisk, stabilt og proeuropæisk Østpartnerskab betragtes som en trussel af styret i Kreml og derfor er under politisk og militært pres, navnlig Ukraine; minder om, at den europæiske sikkerhedsorden ikke kan drøftes uden europæiske lande; understreger, at stabiliteten i Østpartnerskabsregionen er afgørende for sikkerheden på hele det europæiske kontinent;

37.

opfordrer EU til at støtte uafhængige medier og journalister af høj kvalitet i landene i Det Østlige Partnerskab for at styrke pluralisme, mediefrihed og retsstatsprincippet, bekæmpe desinformation og øge de demokratiske samfunds generelle modstandsdygtighed i landene i Det Østlige Partnerskab;

38.

er bekymret over den stigende manipulation af information, desinformation og hybride trusler, der navnlig stammer fra Rusland, men også fra andre aktører, og som berører flere områder og FSFP-missioner direkte og destabiliserer hele regioner;

39.

beklager de russiske myndigheders bestræbelser på at opretholde fuld hemmeligholdelse over for deres egen befolkning om den igangværende angrebskrig mod Ukraine, navnlig ved at kalde angrebskrigen mod Ukraine »en særlig operation« og ved at sætte en stopper for pressefriheden og indføre strenge retlige sanktioner mod enkeltpersoner og uafhængige medier;

40.

understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater styrker samarbejdet med partnerne i Det Østlige Partnerskab, navnlig inden for strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation og informationsmanipulation samt enhver ondsindet udenlandsk indblanding, med henblik på at opbygge statslig og samfundsmæssig modstandsdygtighed og imødegå svækkelsen og fragmenteringen af samfund og institutioner;

41.

opfordrer EU til at fremme projekter for regeringer, civilsamfund, ikkestatslige organisationer og andre aktører i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, som vil hjælpe dem med at bekæmpe desinformation og hybride trusler, herunder gennem det vigtige arbejde, der udføres af EU-Udenrigstjenestens StratCom-division, med dens taskforcer, EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og enheden for analyse af hybride trusler, det hurtige varslingssystem, det etablerede samarbejde på administrativt plan mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Parlamentet, det kommissionsledede netværk til bekæmpelse af desinformation og Parlamentets administrative taskforce mod desinformation; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deltagelsen af de associerede lande i Det Østlige Partnerskab til at omfatte Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler (Hybrid COE);

42.

understreger det afgørende behov for at styrke samarbejdet mellem EU og partnerne i Det Østlige Partnerskab inden for strategisk kommunikation, bekæmpelse af desinformation og informationsmanipulation samt enhver ondsindet udenlandsk indblanding;

43.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes kapacitet i landene i Det Østlige Partnerskab for at aflive de desinformationskampagner, der truer de demokratiske principper, og som koordineres af udenlandske statslige aktører, navnlig Rusland; opfordrer til en struktureret reaktion på hybride trusler mod FSFP-missioner hurtigst muligt, da dette er et forsøg på at delegitimere dem;

44.

opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for at fremme vores partneres cyberkapacitetsopbygning såsom tilpasning af de rådgivende mandater til at omfatte specialiseret uddannelse i bekæmpelse af hybride krigsaktiviteter og desinformationskampagner, cyberkrigsførelse og OSINT-analyse for at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab styrker den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for cyberrobusthed; tilskynder til iværksættelse af civile cybermissioner; noterer sig det vigtige uddannelsesarbejde, som Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) har udført på cyberforsvarsområdet, og glæder sig over de målrettede uddannelsesarrangementer, som ESDC har tilrettelagt for partnerne i Det Østlige Partnerskab;

45.

opfordrer EU til at intensivere sine cybersikkerhedspolitikker, da angrebskrigen i Ukraine udgør et alarmerende stort potentiale for en hidtil uset eskalering, herunder fra tredjeparter;

46.

anerkender civilsamfundets rolle i udformningen af politikker og tilsynet med reformen af sikkerhedssektoren og opfordrer til, at det løbende støttes og finansieres, og at det, når omstændighederne tillader det, inddrages i vigtige projekter med henblik på at fremme større ansvarlighed og gennemsigtighed i forsvars- og sikkerhedssektoren;

47.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge synligheden af FSFP-missioner i Det Østlige Partnerskab ved at styrke deres strategiske kommunikation, ved proaktivt at bekæmpe desinformation mod dem, ved at medtage dem i deres politiske budskaber, offentligt tilgængelige dokumenter og kontakter med den internationale presse;

48.

understreger behovet for, at EU styrker sin institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse, mægling, dialog og deeskalering i Østpartnerskabsregionen; understreger, at EU kunne spille en større rolle i forbindelse med indførelsen af tillidsskabende foranstaltninger og kunne deltage yderligere i forsoningsbestræbelserne; anmoder medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om også at arbejde på at styrke uddannelsen og kapacitetsopbygningen hos vores partnere i Det Østlige Partnerskab inden for våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning; roser EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici i Tbilisi i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at øge kapacitetsopbygningen hos partnerne i Det Østlige Partnerskab for at øge modstandsdygtigheden i deres kritiske enheder gennem fælles uddannelsesaktiviteter og udveksling af bedste praksis;

49.

glæder sig navnlig over EU's koncept om kulturarv i konflikter og kriser; er af den opfattelse, at FSFP kan yde et bidrag til at tackle de sikkerhedsrelaterede udfordringer i forbindelse med bevarelse og beskyttelse af kulturarven, og glæder sig over mulighederne for at udvikle en sådan indsats i Østpartnerskabsregionen; bemærker, at medtagelsen af kulturarvsbeskyttelse og aspektet af den interkulturelle dialog i missionens mandat vil være til gavn for konfliktløsningsprocessen og for at nå frem til holdbare løsninger;

50.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den digitale omstilling, der gennemføres i landene i Det Østlige Partnerskab, beskyttes mod ondsindede aktiviteter, og tilskynder derfor til yderligere anvendelse af EU's eksisterende flagskibsinitiativer til cyberkapacitetsopbygning i regionen — CyberEast og EU4Digital — til at omfatte etablering af retlige og administrative strukturer til certificering af software og hardware, koordinering af nationale it-beredskabshold og cyberkriminaltekniske og undersøgende organer i hele Europa; opfordrer det europæiske industri-, teknologi- og forskningscenter for cybersikkerhed til at arbejde tæt sammen med EU's østlige partnere om at forbedre cybersikkerheden i regionen; opfordrer Rådet til at samarbejde med Ukraine om at styrke vores gensidige cybersikkerhed og vores gensidige modstandsdygtighed over for cybertrusler og hybride angreb;

51.

opfordrer medlemsstaterne til hver især at udvise større politisk vilje og solidaritet ved at udsende tilstrækkeligt og veluddannet og kvalificeret personale til FSFP-missioner i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab for at sikre, at et større antal medlemsstater er repræsenteret i missioner i hele regionen, og til at tilskynde ikke-EU-lande til at deltage mere i disse missioner, navnlig lande, der har været værter for vellykkede FSFP-missioner, og som har en bedre forståelse for den lokale kontekst; glæder sig over deltagelsen af de fleste partnerlande i Det Østlige Partnerskab i FSFP-missioner og -operationer i tredjelande i overensstemmelse med europæiske interesser og værdier; støtter samarbejdet mellem et større antal medlemsstater og partnerne i Det Østlige Partnerskab på sikkerhedsområdet, såsom brigaden mellem Litauen, Polen og Ukraine;

52.

glæder sig over udrulningen af militære rådgivere til EU's missioner og delegationer og tilskynder til bestræbelser på yderligere at styrke sikkerheds- og forsvarsekspertise i EU-delegationerne;

53.

mener, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine er en advarsel til det europæisk forsvar med henblik på at sikre, at fremtidige FSFP-missioner i Østpartnerskabsregionen får flere midler, et øget ambitionsniveau og reviderede mandater for at imødegå de udfordringer, de står over for, i håbet om at nå missionens mål;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre mere effektiv kapacitet til efterretningsudveksling inden for og mellem FSFP-missioner og til at lægge særlig vægt på øget samarbejde og udstationering af personale fra Europol og Interpol til FSFP-missionens hovedkvarter for at fremme problemfri udveksling af efterretninger;

55.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten, MPCC, CPCC og FSFP-hovedkvarteret til at fremme en ny kultur med forståelse mellem civile og militære partnere baseret på styrkede institutionelle forbindelser og fælles bevidsthed og vurdering i et forsøg på at udvikle en omfattende planlægningsramme og kultur;

56.

opfordrer FSFP-missionens hovedkvarter til at opfordre til tættere synergier mellem fælles nationale uddannelses- og evalueringscentre i landene i Det Østlige Partnerskab;

57.

opfordrer CPCC, MPCC, EU's Militærkomité (EUMC) og EU's Militærstab (EUMS) til at udvikle en model for etablering og udveksling af bedste praksis og know-how med hensyn til operations- eller missionsplanlægningskoncepter med partnere, der er afgørende for at kunne gennemføre en vellykket operation, navnlig for så vidt angår trussels- og risikovurderinger, tidlig varsling og strategisk fremsynethed;

58.

opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), navnlig CPCC og EUMC til bedre at tilpasse sig opbygningen af tværinstitutionelle arbejdsgrupper gennem øvelser og uddannelse; mener, at FSFP-missioners adgang til både planlægning, ressourcer og logistik giver den mulighed for at blive anvendt som et praktisk knudepunkt for samfundets modstandsdygtighed og genopretning over for både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer;

59.

opfordrer CPCC og MPCC til at understrege betydningen af professionel civil-militær uddannelse for alt personale i FSFP-missioner; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at forsyne personalet i FSFP-missioner med passende udstyr og uddannelse med henblik på at blive mere årvågne og mere modstandsdygtige; opfordrer Kommissionen til at udvide det militære Erasmusprogram til at omfatte medarbejdere i Det Østlige Partnerskab med henblik på at finansiere deres studier på militærakademier i hele EU; opfordrer EU til at undersøge muligheden for at udvide ESDC's rolle til at lette uddannelsen af væbnede styrkers officerer og nationale forsvar; opfordrer til en mere konsekvent og struktureret deltagelse af relevant personale i ESDC-kurser og til at samarbejde med mekanismer som f.eks. programmet for faglig udvikling (PDP);

60.

opfordrer til at udvide det militære Erasmusprogram til at omfatte officerer fra landene i Det Østlige Partnerskab også med henblik på at finansiere deres studier på militærakademier i hele EU;

61.

tilskynder FSFP-missionens hovedkvarter til at opfordre til tættere synergier med nationale fælles uddannelses- og evalueringscentre i de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, såsom fælles kommandoposter og personaleøvelser, om mulige scenarier, der involverer civile og militære ledere fra EU's medlemsstater, FSFP-missionspersonale og de associerede lande i Det Østlige Partnerskab;

62.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, CPCC og MPCC til at øge synergierne med andre politikområder og relevante interessenter med henblik på at intensivere indsatsen inden for forebyggende fredsopbygning, forebyggende diplomati, tidlig varsling, tillidsskabelse og forbedring af borgernes modstandsdygtighed over for desinformation; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at deltage i fælles øvelser med landene i Det Østlige Partnerskab på områder såsom maritime øvelser, fælles luftstøtteoperationer og fredsstøtte;

63.

udtrykker bekymring og opfordrer indtrængende til, at der tages hånd om den fremherskende politisering og politiske indflydelse på forsvarsstyrkerne i visse lande i Det Østlige Partnerskab, da dette resulterer i politisk motiveret fjernelse eller degradering af officerer, der er uddannet i de programmer, der støttes af EU, medlemsstaterne og andre partnerlande;

64.

understreger betydningen af, at EU fremmer kvinders og unges rolle i fredsopbygningen i Østpartnerskabsregionen og fremmer dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og dagsordenen for ungdom, freds og sikkerhed i Østpartnerskabsregionen; understreger behovet for at udveksle bedste praksis om ligestilling mellem kønnene og kønssensitive aspekter af militære operationer og civile missioner (udformning, planlægning, analyse, kønsbalance blandt personalet osv.) ved at anvende EU's obligatoriske uddannelse af personalet i FSFP-missioner og -operationer og ved at indføre særlige rådgivere i kønsspørgsmål for hver FSFP-mission og -operation;

Levering af yderligere politiske og strategiske kapaciteter til FSFP i Det Østlige Partnerskabsområde

65.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og navnlig CPCC til at sikre, at EUAM fastholder reformen af Ukraines sikkerhedstjeneste som sin prioritet, og til at udvide samarbejdet med SSU om cybersikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og hybride trusler, efter at undtagelsestilstanden er ophævet;

66.

opfordrer medlemsstaterne og EU til at udvide EUAM-samarbejdet til at omfatte alle strukturer til bekæmpelse af korruption, som er involveret i reformen af den civile sikkerhedssektor, og til at inddrage — enten i form af uddannelse og vejledning eller på grundlag af udveksling af bedste praksis og fælles fastsættelse af fremtidige prioriteter — både det ukrainske statslige korruptionsbekæmpelsesapparat, det nationale agentur for forebyggelse af korruption og den øverste antikorruptionsdomstol; opfordrer medlemsstaterne til at anbefale, at repræsentanter for de ukrainske tjenester og forvaltninger inddrages i de løbende uddannelseskurser, undersøgelser af korruptionssager og analyser af årsagerne til, at efterforskningen er slået fejl, og den manglende håndhævelse af ansvarligheden over for gerningsmændene, med henblik på at bistå personale i korruptionsbekæmpelsesroller for at undgå gentagelse af tidligere fejl; glæder sig over FSFP-missionernes tilpasningsevne som reaktion på Ruslands angrebskrig;

67.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og CPCC til at sikre, at EUAM fastholder prioriteringen af reformen af Ukraines SSU efter undtagelsestilstanden for at sikre større tilsyn, færre undersøgelsesbeføjelser forud for retssager og tilbageholdelsescentre samt indskrænkning og demilitarisering af SSU med en kvartalsvis vurdering af gennemførelsen;

68.

opfordrer medlemsstaterne og EU til at øge deres støtte til EUAM's digitaliseringsindsats i forbindelse med reformen af Ukraines civile sikkerhedssektor gennem uddannelse og tilvejebringelse af teknologier til støtte for dataregistre, forvaltning af menneskelige ressourcer og procedurer for anlæggelse af sager for domstolene med henblik på at bidrage til gennemsigtighed, opbygning af tillid i lokalsamfundet og bekæmpelse af korruption; glæder sig over EUAM's tilsagn om at styrke kvinders rolle ved de retshåndhævende myndigheder;

69.

minder om, at udvidede mandater skal ledsages af tilstrækkelige ressourcer; er bekymret over risikoen for opsplitning, hvis EUAM omfatter brede sektorer, men ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde sin mission; opfordrer medlemsstaterne til at styrke EUAM's faglige komponent med repræsentanter for særlige tjenester med henblik på effektivt at gennemføre reformer og yde praktisk rådgivning;

70.

opfordrer til en udvidelse af EUAM's mandat inden for bekæmpelse af hybride trusler, strategisk kommunikation, digital teknologi og cybersikkerhed med henblik på at styrke de ukrainske regeringsinstitutioners kapacitet til at imødegå informationstrusler, såsom brugen af kommunikation til at undergrave tilliden til offentlige institutioner, udbredelsen af desinformation og fjendtlig propaganda, polariseringen af samfundet og dannelsen af negative opfattelser af Ukraine i verden;

71.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres støtte til Ukraine i dets bestræbelser på at modstå russisk aggression og yderligere reformere landets forsvarssektor, som gennemgår grundlæggende reformer, der vil få langsigtede konsekvenser for de ukrainske væbnede styrker, deres evne til at sikre Ukraines sikkerhed og offentlighedens tillid og tiltro; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage afgørelsen — efter en politisk løsning mellem Ukraine og Rusland — om at iværksætte en militær rådgivnings- og uddannelsesmission under FSFP for at bistå Ukraine med at operere i tætbefolkede bymæssige kampområder, asymmetrisk krigsførelse og cyberkrigsførelse samt reformere landets professionelle militære uddannelsessystem, som er det vigtigste område med hensyn til at fremme ændringer og sikre, at omdannelsen af forsvarssystemet vedholdes;

72.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres offentlige reaktioner på provokationer mod EUMM, navnlig overtrædelser af våbenhvilen; minder om, at EUMM har mandat til at dække hele Georgiens internationalt anerkendte grænser, og insisterer på uhindret adgang til de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien;

73.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for EUMM's hovedkvarter, navnlig sikre informations- og kommunikationskanaler, udstyr til nattesyn, billeder af højere kvalitet og forbedret indsamling og analyse af efterretninger indhentet fra åbne kilder (OSINT);

74.

opfordrer Rådet til at opretholde EUAM, EUMM og EUBAM, så længe det er nødvendigt på grundlag af regelmæssige vurderinger af deres gennemførelse og behov i lyset af FSFP-prioriteterne, og støtte deres strukturer for fornyelige mandater for at sikre lettere tilpasning til enhver ændring af forholdene på stedet; opfordrer til en regelmæssig vurdering af behovene i forbindelse med andre eller supplerende missioner i lyset af FSFP-prioriteterne;

75.

gentager EU's støtte til Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet og til bestræbelserne inden for rammerne af 5+2-forhandlingsprocessen med henblik på at nå frem til en fredelig, varig og samlet politisk løsning på konflikten i Transdnestrien på grundlag af respekten for Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet inden for dens internationalt anerkendte grænser med en særlig status for Transdnestrien, hvilket sikrer beskyttelse af menneskerettighederne, også i de områder, der for øjeblikket ikke kontrolleres af de forfatningsmæssige myndigheder; minder om, at FN's Generalforsamling den 22. juni 2018 vedtog en resolution, der indtrængende opfordrer Den Russiske Føderation til at trække sine tropper og våben betingelsesløst tilbage fra Republikken Moldovas område, og bekræfter sin støtte til den øjeblikkelige gennemførelse af denne resolution;

76.

udtrykker bekymring over de seneste udviklinger i Transdnestrien-området og fordømmer disse som farlige provokationer i en meget ustabil sikkerhedssituation; maner til besindighed med henblik på at varetage befolkningens sikkerhed og velfærd på begge sider af floden Dniester og i nabolandene;

77.

udtrykker dyb bekymring over de fortsatte spændinger på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan i kølvandet på den voldelige konflikt i efteråret 2020; opfordrer Rådet og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at opbygge tillid, mindske spændingerne og arbejde hen imod en fredelig løsning mellem Armenien og Aserbajdsjan; fremhæver betydningen af fuld udveksling og løsladelse af tilbageholdte, håndtering af forsvundne personers skæbne, lettelse af humanitær minerydning, sikring af sikker og fri bevægelighed for civile i Nagorno-Karabakh, bistand til konfliktramte befolkningsgrupper, tillidsskabende foranstaltninger, mellemfolkelige kontakter, støtte til genopbygningsbestræbelser, og understreger, at bevarelsen af kulturarven og den interkulturelle dialog vil være til gavn for konfliktløsningsprocessen; er af den opfattelse, at konsekvenserne af disse fjendtligheder og tilstedeværelsen af såkaldte russiske »fredsbevarende« styrker ikke bør påvirke den politiske udvikling i Armenien og fremtiden for landets reformdagsorden;

78.

glæder sig over resultatet af mødet på højt plan mellem formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, Republikken Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Republikken Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, den 14. december 2021, hvor begge ledere bekræftede, at de var rede til at arbejde med udestående bilaterale spørgsmål og indlede forhandlinger om grænsedragning, som EU er rede til at yde teknisk bistand til; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme indledningen af forhandlinger om afgrænsning af landegrænser og en holdbar aftale, der fører til fredelig sameksistens;

79.

opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke at lade konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien blive uløselig;

80.

opfordrer Kommissionen til at forhindre enhver anvendelse eller EU-finansiering af ulovlige overvågningsteknologier og opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med den aserbajdsjanske regering om at sætte en stopper for brugen af sådanne ulovlige overvågningsteknologier og undertrykkende cybersikkerhed;

81.

udtrykker dyb bekymring over visse landes, navnlig Irans, destabiliserende og terroristiske handlinger i Sydkaukasus; fordømmer på det kraftigste alle terrorhandlinger; glæder sig over sikkerhedssamarbejdet mellem EU, dets medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab og støtter fuldt ud en yderligere uddybning af samarbejdet om terrorbekæmpelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at indlede en sikkerhedsdialog med Armenien, som den allerede har gjort med Aserbajdsjan; opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke at lade konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien køre fast;

82.

fremhæver Kinas voksende rolle i Østpartnerskabsregionen såsom gennem indgåelsen af en frihandelsaftale med Georgien; understreger behovet for, at EU foretager en strategisk vurdering af, hvordan en sådan voksende rolle kan påvirke EU's indflydelse i og samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab;

83.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overvåge Kinas voksende tilstedeværelse i landene i Det Østlige Partnerskab, herunder konsekvenserne (og de potentielle konsekvenser) for den interne sikkerhed i landene i Det Østlige Partnerskab samt den bredere geopolitiske situation;

84.

anerkender, at Beijing har modsat sig de økonomiske sanktioner over for Rusland over Ukraine, som ifølge Beijing er ensidige og ikke er godkendt af FN's Sikkerhedsråd; understreger, at Kina endnu ikke har fordømt Ruslands handlinger i Ukraine eller anerkendt, at Rusland har invaderet Ukraine; bemærker, at stats-TV i Kina i vid udstrækning ignorerer angrebskrigen i Ukraine og hævder, at invasionen var USA's og NATO's skyld;

85.

opfordrer til en øjeblikkelig embargo mod import fra Rusland af olie, kul, nukleart brændsel og gas og til, at Nordstream I og II helt opgives; påpeger, at Nord Stream II var et vigtigt redskab for Rusland til at øge sin politiske og økonomiske indflydelse over for medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab; bemærker, at der er et stort potentiale for anvendelse af biobrændstoffer i landene i Det Østlige Partnerskab, som bedre kan udnytte forskellige vedvarende energikilder som et middel til at mindske energiafhængigheden;

86.

glæder sig over den vilje, der blev givet udtryk for på det seneste topmøde i Det Østlige Partnerskab i december 2021, til at undersøge mulighederne for et styrket sektorsamarbejde inden for energisikkerhed med interesserede og associerede partnere i Det Østlige Partnerskab; påpeger, at klimasikkerhed er et område, hvor der eventuelt kan samarbejdes yderligere mellem EU og Det Østlige Partnerskab;

87.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette en klimaspecifik Østpartnerskabsfond, der omfatter grænseoverskridende og regionalt samarbejde, beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig anvendelse af naturressourcer, forskning og uddannelse og et særligt fokus på kapacitetsopbygning inden for grønne teknologier baseret på bedste praksis i medlemsstaterne;

o o

88.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-agenturerne på forsvars- og cybersikkerhedsområdet, NATO's generalsekretær og medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.

(2) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

(3) EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.

(4) EUT L 23 af 26.1.2018, s. 4.

(5) EFT L 246 af 17.9.1999, s. 3.

(6) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(7) EUT L 202 af 8.6.2021, s. 1.

(8) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(9) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

(10) EUT L 359 I af 11.10.2021, s. 6.

(11) EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14.

(12) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 106.

(13) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 109.

(14) EUT L 160 af 7.5.2021, s. 112.

(15) EUT L 351 I af 22.10.2020, s. 5.

(16) EUT L 246 af 30.7.2020, s. 12.

(17) EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13.

(18) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

(19) EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42.

(20) EUT L 180 af 21.5.2021, s. 149.

(21) EUT L 248 af 17.9.2008, s. 26.

(22) EUT L 411 af 7.12.2020, s. 1.

(23) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 105.

(24) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 156.

(25) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 54

(26) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 87.

(27) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 78.

(28) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 64.

(29) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 136.

(30) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 40.

(31) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 114.

(32) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 22.

(33) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 57.

(34) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/120

P9_TA(2022)0243

Globale trusler mod abortrettigheder: USA's højesterets mulige krænkelse af abortrettigheder

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om globale trusler mod abortrettigheder: højesterets mulige omstødelse af abortrettigheder i USA (2022/2665(RSP))

(2022/C 493/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

—	der henviser til konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

—	der henviser til den internationale konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

—	der henviser til konventionen om barnets rettigheder fra 1989,

—	der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006,

—	der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i 2015, og navnlig mål 1, 3 og 5 om henholdsvis udryddelse af fattigdom, om sundhed og trivsel og om ligestilling mellem kønnene,

—	der henviser til Beijinghandlingsprogrammet fra 1995 og resultaterne af revisionskonferencerne,

—	der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994 og handlingsprogrammet herfra samt resultaterne af revisionskonferencerne,

—	der henviser til Nairobitopmødet i 2019 om ICPD+25 — »Accelerating the Promise« og til de berørte parters forpligtelser med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR),

—	der henviser til informationsserien om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra 2020,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950,

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) vejledning fra 2015 med titlen »Safe abortion: technical and policy guidance for health systems« (Sikker abort: tekniske og politiske retningslinjer for sundhedssystemer),

—	der henviser til WHO's vejledning af 8. marts 2022 med titlen »Abortion care guidelines« (Vejledning for abortbehandling),

—	der henviser til OHCHR's erklæring af 14. september 2021 med titlen »UN experts denounce further attacks against right to safe abortion and Supreme Court complicity« (FN's eksperter fordømmer yderligere angreb mod retten til sikker abort og højesterets medvirken),

—

der henviser til rapporten fra marts 2022 fra FN's Befolkningsfond (UNFPA) om verdens befolkning med titlen »Seeing the Unsee: The case for action in the neglected crisis of unintended pregnancy« (At se det usete: Argumenterne for at gribe ind i den forsømte krise i forbindelse med utilsigtet graviditet",

—	der henviser til Pew Research Center's rapport af 6. maj 2022 med titlen »America's Abortion quandary« (USA's problem med hensyn til abort),

—	der henviser til Amerikas Forenede Staters forfatning,

—	der henviser til sagen Roe mod Wade, 410 US 113 (1973),

—

der henviser til det oprindelige udkast til flertalsudtalelse fra USA's højesteret nr. 19-1392 (1) udarbejdet af dommer Samuel Alito om sagen Thomas E. Dobbs, statslig sundhedsmedarbejder ved Mississippi Department of Health, et al. mod Jackson Women's Health Organisation, et al., dateret februar 2022 og lækket til pressen i maj 2022,

—

der henviser til Texas' senats lovforslag 8 (SB 8) og det tilhørende lovforslag i repræsentanternes hus i Texas 1515 (HB1515) »Relating to abortion, including abortions after detection of an unborn child’s heartbeat; authorizing a private civil right of action’« (Om aborter efter opdagelse af et ufødt barns hjerteslag; godkendelse af en privatretlig borgerret) af september 2021,

—	der henviser til Europarådets konvention fra 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—	der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2009 (chartret),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om delstatslovgivningen vedrørende abort i Texas, USA (2),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed (3),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om etårsdagen for de facto-abortforbuddet i Polen (4),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (5),

—	der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i eksterne forbindelser 2021-2025 (kønshandlingsplan III),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om fremtidige udfordringer for kvinders rettigheder i Europa: mere end 25 år efter Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (6),

—	der henviser til sin beslutning af 5. maj 2022 om konsekvenserne af krigen mod Ukraine for kvinder (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

der henviser til, at abort ifølge WHO er et væsentligt element i omfattende sundhedsydelser, og at omkring 45 % af alle aborter er usikre, hvoraf 97 % finder sted i udviklingslandene (8); der henviser til, at det ifølge UNFPA (9) anslås, at der forekommer 121 millioner utilsigtede graviditeter hvert år, og at over 60 % af dem ender med abort; der henviser til, at modstandere af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og kvinders autonomi i de seneste år har haft en betydelig indflydelse på national lovgivning og politik med retrogressive initiativer på globalt plan, herunder i flere medlemsstater; der henviser til, at fremgangen for højrefløjen også bidrager til denne tilbagegang i kvinders ret til abort, hvilket kommer til udtryk i hele verden;

der henviser til, at Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder har bemærket, at kriminalisering af abort ikke har nogen afskrækkende virkning; der henviser til, at, som bemærket af FN's arbejdsgruppe om forskelsbehandling af kvinder og piger, der hvor abort er kriminaliseret og underlagt retlige begrænsninger, er det ikke muligt for alle kvinder at bringe en graviditet til ophør på grund af deres socioøkonomiske situation og dermed bliver det til et privilegium for socioøkonomisk gunstigt stillede kvinder, mens kvinder med begrænsede ressourcer tvinges til at ty til usikre og hemmelige aborter, hvilket er til fare for deres liv og sundhed; der henviser til, at andelen af usikre aborter ifølge WHO er betydeligt højere i lande med meget restriktive abortlove end i lande med mindre restriktive love (10);

der henviser til, at usikker abort er den vigtigste årsag til mødredødelighed og -sygelighed, der kan forebygges; der henviser til, at manglende adgang til sikker og lovlig abort udgør et kritisk problem vedrørende folkesundhed og menneskerettigheder; der henviser til, at forbud mod abort, hvilket tvinger kvinder til at søge usikre og hemmelige aborter, fører til øget mødredødelighed og -sygelighed;

der henviser til, at USA's højesteret har skabt præcedens i den skelsættende sag Roe mod Wade (1973), som senere blev bekræftet i sagen Planned Parenthood mod Casey (1992) og sagen Whole Woman's Health mod Hellerstedt (2016), der garanterer den forfatningsmæssige ret til lovlig abort før levedygtighed i USA; der henviser til, at den nylige lækage af et første udkast til flertalsudtalelse fra højesteret udarbejdet af Samuel Anthony Alito i sagen Thomas E. Dobbs, den statslige sundhedsmedarbejder i Mississippi Department of Health mod Jackson Women's Health Organisation, ville omstøde dommen i sagen Roe mod Wade og ophæve forfatningsmæssige rettigheder i USA; der henviser til, at højesteret forventes at afsige en endelig afgørelse inden udgangen af juni 2022; der henviser til, at det lækkede udkast til udtalelse udgør det mest skadelige resultat for abortrettigheder, som højesteret kan træffe, idet det giver staterne mulighed for at forbyde abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, og åbner mulighed for fuldstændige forbud mod abort, hvilket igen ville fjerne den eksisterende beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder i USA;

der henviser til, at kvinders og pigers liv i hele USA vil blive påvirket af en højesterets afgørelse, der kan omstøde dommen i sagen Roe mod Wade, og at de skadelige konsekvenser mest akut vil ramme af enkeltpersoner i sårbare situationer; der henviser til, at andre former for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder også kunne blive påvirket negativt, hvis dommen i sagen Roe mod Wade blev omstødt; der henviser til, at restriktioner for eller forbud mod abort i USA i uforholdsmæssig høj grad vil ramme fattige kvinder, især racialiserede kvinder, herunder sorte kvinder, latinamerikanske kvinder og kvinder fra oprindelige folk, og kvinder fra landdistrikter, LGBTIQ-personer, kvinder med handicap, teenagere, migrantkvinder, herunder irregulære migranter, og husstande med enlige mødre; der henviser til, at offentlige aborttjenester kan give universel adgang til sikker og lovlig abort for alle kvinder, herunder kvinder i sårbare socioøkonomiske situationer;

der henviser til, at det lækkede udkast til udtalelse fra højesteret følger de seneste utrættelige bestræbelser på statsniveau for at begrænse og forbyde abortrettigheder i USA, og at stater i USA siden 2011 har vedtaget næsten 500 love, der begrænser adgangen til abort; der henviser til, at begrænsninger i adgangen til abort vil tvinge mennesker, navnlig dem, der mangler ressourcer eller oplysninger, til at rejse over lange afstande, til at gennemføre graviditeter mod deres vilje eller til at ty til usikre selvstyrede aborter hjemme, hvilket også gør dem sårbare for strafferetlig efterforskning og retsforfølgning;

der henviser til, at Texas for nylig har vedtaget det såkaldte Senat Bill 8, som forbyder abort efter påbegyndelsen af føtale hjerteimpulser, dvs. efter ca. 6 ugers graviditet, uden undtagelser for voldtægt, incest eller føtale sygdomme, der er uforenelige med et varigt liv efter fødslen; der henviser til, at den amerikanske højesteret har tilladt loven at træde i kraft, og at Texas har været i stand til at unddrage sig en domstolskontrol af dens forfatningsmæssighed ved at fritage regeringsembedsmænd fra at håndhæve loven og skabe en lovlig fremgangsmåde for borgerne til mod en belønning på 10 000 USD at anlægge sag mod enhver, der yder abortbehandling eller hjælper nogen med at få abort i strid med forbuddet, da loven uden en enkelt enhed, der er ansvarlig for håndhævelsen af den, er vanskeligere at anfægte; der henviser til, at bestemmelsen om, at borgerne kan sagsøge enhver, der leverer aborttjenester, åbner mulighed for chikane;

der henviser til, at mindst 12 stater har vedtaget, indført eller bemærket, at de har til hensigt at indføre love, der kopierer Texas SB 8; der henviser til, at lovgiverne i Idaho og Oklahoma for nylig har vedtaget love, der forbyder abort med lovforslag, der har SB 8 som model, herunder i Oklahomas tilfælde fra tidspunktet for befrugtningen;

der henviser til, at hvis højesteret besluttede at omstøde dommen i sagen Roe mod Wade, ville kompetencen til at afgøre lovligheden af abort vende tilbage til staterne; der henviser til, at 13 stater allerede har vedtaget såkaldte udløsende love, der forbyder abort, og som har til formål at forbyde eller begrænse adgangen til abort øjeblikkeligt, hvis dommen i sagen Roe mod Wade omstødes; der henviser til, at 26 stater, herunder disse 13 stater, er sikre på eller sandsynligvis vil begrænse eller forbyde abort, hvis den forfatningsmæssige beskyttelse omstødes, da andre stater kan forsøge at genindføre love, der er vedtaget før 1973, herunder Michigan, Wisconsin og West Virginia, eller for nylig har vedtaget abortrestriktioner, som er blevet blokeret af domstole, såsom Alabama, Georgia, Iowa, Ohio og South Carolina;

der henviser til, at næsten alle dødsfald som følge af usikre aborter forekommer i lande, hvor abort er stærkt begrænset; der henviser til, at det anslås, at det årlige antal dødsfald blandt mødre i USA som følge af usikre aborter vil stige med 21 % (11) inden det andet år, efter at et forbud træder i kraft; der henviser til, at disse dødsfald helt kan forebygges;

der henviser til, at graviditets- og fødselskomplikationer er den vigtigste dødsårsag på verdensplan blandt teenagepiger i alderen 15-19 år; der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder (12) indtrængende har opfordret landene til at afkriminalisere abort og sikre, at piger har adgang til lovlige og sikre abortydelser; der henviser til, at de mulige forbud mod abort kan føre til, at tendensen med faldende antal teenagegraviditeter i USA vendes; der henviser til, at teenagemødre er betydeligt mere tilbøjelige til at afbryde deres studier og blive arbejdsløse, hvilket forværrer fattigdomscyklussen;

der henviser til, at der er stigende bekymring over databeskyttelse i forbindelse med den mulige omstødelse af dommen i sagen Roe mod Wade; der henviser til, at der via menstruale sporingsapps eller geolokaliseringsværktøj og søgemaskiner kan indsamles data om personer, der har kontaktet en abortklinik, købt en abortpille eller søgt efter oplysninger; der henviser til, at personer potentielt kan blive registreret for dette, eller de indsamlede oplysninger kan blive brugt mod dem (13);

der henviser til, at ikkestatslige organisationer (NGO'er) og konservative tænketanke, der tilhører den amerikanske kristne højrefløj, har finansieret bevægelsen mod abort på verdensplan; der henviser til, at denne finansiering har været betydelig; der henviser til, at hvis dommen i sagen Roe mod Wade omstødes, kan det give anledning til en kraftig stigning i pengestrømmen med fornyet pres fra antiabortgrupper rundt om i verden;

der henviser til, at hvis højesteret omstøder dommen i sagen Roe mod Wade, kan den forstærke eller tilskynde antiabortbevægelser til at presse regeringer og domstole uden for USA til at tilbagerulle abortrettigheder og de betydelige resultater, der er opnået i de seneste årtier, hvor mere end 60 lande (14) har reformeret deres love og politikker om abort for at fjerne restriktioner og hindringer;

der henviser til, at trods generelle fremskridt med hensyn til beskyttelse af seksuelle og reproduktive rettigheder i hele verden, herunder i Europa, er tilbageskridt med hensyn til retten til adgang til sikker og lovlig abort et alvorligt problem; der henviser til, at en omstødelse af dommen i sagen Roe mod Wade kunne styrke antiabortbevægelsen i Den Europæiske Union; der henviser til, at Polen er den eneste EU-medlemsstat, der har fjernet en grund til abort fra sin lovgivning, idet den ulovlige forfatningsdomstol den 22. oktober 2020 traf afgørelse om at ophæve polske kvinders veletablerede rettigheder, hvilket indebærer et de facto-forbud mod abort; der henviser til, at abort er forbudt i Malta; der henviser til, at medicinsk abort tidligt i graviditeten ikke er lovlig i Slovakiet og ikke er tilgængelig i Ungarn; der henviser til, at adgangen til abort også udhules i Italien (15); der henviser til, at adgang til abort nægtes i andre EU-medlemsstater, f.eks. for nylig i Kroatien (16);; der henviser til, at det er bydende nødvendigt, at EU og dets medlemsstater forsvarer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og understreger, at kvinders rettigheder er umistelige, og at de ikke kan fjernes eller udvandes; der henviser til, at det er afgørende, at EU og dets medlemsstater fortsætter med at gøre fremskridt med hensyn til at garantere adgang til sikker, lovlig og rettidig abort i overensstemmelse med WHO's anbefalinger og dokumentation;

der henviser til, at seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder sikker og lovlig abort, udgør en grundlæggende rettighed; der henviser til, at kriminalisering, forsinkelse og nægtelse af adgang til sikker og lovlig abort udgør en form for vold mod kvinder og piger; der henviser til, at flere menneskerettighedsorganer har hævdet, at nægtelse af sikker og lovlig abort kan udgøre tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; der henviser til, at usikre aborter, der fører til dødsfald i forbindelse med forbud mod abort, bør forstås som »kønsvilkårlige drab, som kun rammer kvinder som følge af forskelsbehandling, der er nedfældet i lovgivningen« (17);

der henviser til, at internationale menneskerettighedsorganer gentagne gange og konsekvent har bekræftet, at kriminalisering og begrænsning af abort er i strid med staternes internationale menneskerettighedsforpligtelser, der er beskyttet i international og europæisk menneskerettighedslovgivning, såsom i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og den europæiske menneskerettighedskonvention; der henviser til, at det er en krænkelse af kvinders og pigers ret til liv, fysisk og mental integritet, lighed, ikke-forskelsbehandling og sundhed at tvinge kvinder til at søge hemmelige aborter, rejse til andre lande med henblik på at få abort eller til at gennemføre deres graviditet mod deres vilje; der henviser til, at det folkeretlige princip om ikketilbagevirkende kraft forbyder stater at tage skridt, der underminerer, begrænser eller fjerner eksisterende rettigheder inden for ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

fremhæver, at FN's eksperter i en erklæring fra september 2021 (18) understregede, at »kvinders menneskerettigheder er grundlæggende rettigheder, som ikke kan underordnes kulturelle, religiøse eller politiske hensyn«, og at »det tilføjes, at indflydelsen fra ideologisk og religiøst motiveret indblanding i folkesundhedsspørgsmål har været særligt skadelig for kvinders og pigers sundhed og trivsel«;

der henviser til, at garanti for adgang til omfattende SRSR, alderssvarende og omfattende seksual- og samlivsundervisning og seksual- og samlivstjenester, herunder familieplanlægning, præventionsmetoder og sikker, lovlig og gratis abort og respekt for den enkeltes autonomi og evne til at træffe frie og informerede beslutninger om deres kroppe og liv, er forudsætninger for at opnå ligestilling mellem kønnene samt social og økonomisk ligestilling; der henviser til, at lige adgang til abort gør det muligt for kvinder at udøve større indflydelse på deres kroppe og øger deres mulighed for at forbedre deres økonomiske velfærd;

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene, udryddelse af fattigdom og udnyttelse overalt og sikring af et sundt liv og trivsel for alle er grundlæggende mål, der er fastsat i henholdsvis verdensmål 5, 1 og 3; der henviser til, at sikring af universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og afskaffelse af alle former for vold og anden skadelig praksis mod kvinder og piger mere specifikt er delmål under verdensmål 3 og 5; der henviser til, at alle FN's medlemsstater, herunder USA og EU's medlemsstater, har påtaget sig pligter, tilsagn og forpligtelser med hensyn til at respektere og fremme disse verdensmål for bæredygtig udvikling og deres delmål;

fordømmer på det kraftigste den tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og SRSR, der finder sted globalt, herunder i USA og i visse EU-medlemsstater; minder om, at SRSR er grundlæggende menneskerettigheder, som bør beskyttes og styrkes og på ingen måde må udvandes eller trækkes tilbage; er især dybt bekymret over, i hvilket omfang disse forbud vil bidrage til de traumer, som voldtægts- og incestofre oplever;

udtrykker sin stærke solidaritet med og støtte til kvinder og piger i USA samt til dem, der er involveret i både levering af og fortalervirksomhed for retten og adgangen til lovlig og sikker abort under sådanne udfordrende omstændigheder;

minder USA's højesteret om vigtigheden af at opretholde dommen i den skelsættende sag Roe mod Wade (1973) og den deraf følgende forfatningsmæssige beskyttelse af retten til abort i USA;

fordømmer på det kraftigste enhver indskrænkning af menneskerettighederne og de forfatningsmæssige rettigheder; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at beskytte retten til sikker og lovlig abort i USA, og opfordrer USA til at afholde sig fra ethvert tilbageskridt; opfordrer de relevante amerikanske myndigheder på alle niveauer til i overensstemmelse med WHO's abortretningslinjer fuldt ud at afkriminalisere adgangen til og leveringen af aborttjenester, garantere sikre, lovlige og gratis seksuelle og reproduktive sundhedsydelser af høj kvalitet på deres område og gøre dem let tilgængelige for alle kvinder og piger;

opfordrer delstatsregeringen i staten Texas til hurtigt at ophæve Senatets lov 8; opfordrer delstatsregeringerne i staterne Idaho og Oklahoma til at ophæve deres lignende love, bl.a. lov HB 4327 (Oklahoma); opfordrer de 26 stater i USA med såkaldte udløsende love, skrevne love og andre foranstaltninger vedrørende forbud mod og restriktioner for abort til at ophæve dem og sikre, at deres lovgivning er i overensstemmelse med kvinders menneskerettigheder og internationale menneskerettighedsstandarder, der er beskyttet på internationalt plan;

er dybt bekymret over, at forbud mod og andre restriktioner for abort i uforholdsmæssig høj grad rammer fattige kvinder, især racialiserede kvinder, herunder sorte kvinder, latinamerikanske kvinder og kvinder fra oprindelige folk, og kvinder fra landdistrikter, LGBTIQ-personer, kvinder med handicap, unge kvinder, migrantkvinder, herunder irregulære migranter, og husstande med enlige mødre; understreger, at kvinder, som på grund af økonomiske eller logistiske hindringer ikke har råd til at rejse til klinikker for reproduktiv sundhed i nabostater eller -lande, har større risiko for at gennemgå usikre og livstruende procedurer og for at blive tvunget til at gennemføre deres graviditet mod deres vilje, hvilket er en krænkelse af menneskerettighederne og en form for kønsbaseret vold (19);

glæder sig over, at den føderale lovgivning om kvinders sundhed og beskyttelse (Women's Health and Protection Act (WHPA)), der har til formål at beskytte retten til abort i hele USA, blev vedtaget i det amerikanske Repræsentanternes Hus, men beklager dybt, at lovgivningen ikke blev vedtaget i det amerikanske Senat; opfordrer den amerikanske regering og/eller andre relevante amerikanske myndigheder til at respektere, opfylde og beskytte kvinders og pigers menneskerettigheder, herunder deres ret til liv, privatlivets fred, sundhed og ligestilling og ikkeforskelsbehandling og deres ret til ikke at blive udsat for forskelsbehandling, vold og tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling ved at indføre og støtte føderal retlig beskyttelse af adgangen til sikre og lovlige seksuelle og reproduktive sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder abort, for alle kvinder og piger;

opfordrer præsident Joe Biden og hans regering til at styrke deres indsats og fortsat støtte abortrettigheder og opfordrer ham indtrængende til at sikre adgang til sikker og lovlig abort; opfordrer den amerikanske regering til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at abort og prævention integreres i leveringen af alderssvarende og omfattende SRSR-oplysninger, -undervisning og -tjenester, og at de er tilgængelige for alle; glæder sig over, at USA igen yder et økonomisk bidrag til De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA), som er FN's agentur for seksuel og reproduktiv sundhed, og opfordrer den amerikanske regering og/eller andre relevante amerikanske myndigheder til fortsat at støtte SRSR i FN og andre multilaterale fora;

opfordrer indtrængende den amerikanske regering og/eller andre relevante amerikanske myndigheder til at sikre tilstrækkelig føderal, forfatningsmæssig og lovfæstet beskyttelse af retten til at afbryde en graviditet og opfordrer endvidere indtrængende den amerikanske regering til fuldt ud at afkriminalisere abort, hvilket ikke blot kræver, at der sættes en stopper for afstraffelsen af kvinder og piger og andre gravide, sundhedstjenesteydere og andre personer, der bistår med abortydelser, men også at abort fjernes fra delstaternes straffelovgivning, og at alle andre straffelove, -politikker og -praksisser afskaffes;

10.

opfordrer kraftigt den amerikanske regering og/eller andre relevante amerikanske myndigheder til også at fjerne alle hindringer for abortydelser, herunder tredjeparts samtykke eller underretning af tredjepart, obligatoriske venteperioder og tilladelse fra dommere eller lægepaneler, og til at sikre rettidig adgang til abort i hele landet; opfordrer den amerikanske regering til at sikre, at alle har adgang til abort uden forskelsbehandling, chikane, tvang, frygt eller intimidering, med behørig respekt for kvinders ret til privatlivets fred og for reglerne om fortrolighed og med behørig beskyttelse af og respekt for sundhedstjenesteydere;

11.

opfordrer den amerikanske regering og/eller andre relevante amerikanske myndigheder til at regulere sundhedstjenesteydernes afvisning af at levere lovlige abortydelser, bl.a. på grundlag af »samvittighedsklausulen«, på en måde, der ikke nægter kvinder adgang til abort;

12.

er bekymret over indsamlingen og misbruget af data om enkeltpersoner, der søger abort; opfordrer den amerikanske regering til at sikre, at love og politikker om databeskyttelse er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder, og til at garantere, at behandlingen af følsomme personoplysninger, såsom sundhedsrelaterede data og oplysninger, respekterer enkeltpersoners rettigheder og er baseret på deres frie, specifikke, informerede og udtrykkelige samtykke til indsamling og behandling af personoplysninger; opfordrer de digitale distributionstjenester til at sikre, at alle applikationer overholder lovgivningen om dataanvendelse og beskyttelse;

13.

anerkender den rolle, som NGO'er spiller som tjenesteudbydere og som fortalere for SRSR i USA, og opfordrer dem til at fortsætte deres arbejde; bekræfter, at disse NGO'er har behov for et passende finansieringsniveau for at kunne fungere; understreger, at de tjenester, der leveres af disse NGO'er, imødekommer kvinders og pigers behov og menneskerettigheder; understreger, at deres arbejde ikke kan erstatte statens ansvar for at sikre adgang til offentlige, lovlige og sikre aborttjenester;

14.

opfordrer den amerikanske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre social støtte, især når det gælder husstande med enlige mødre og teenagegraviditeter, herunder gennem universel børnepasning og sundhedspleje;

15.

opfordrer den amerikanske regering til at undertegne og ratificere alle resterende (20) FN-konventioner og regionale menneskerettighedskonventioner og -protokoller, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder fra 1979;

16.

er dybt bekymret over de potentielle konsekvenser for kvinders rettigheder i hele verden, hvis den amerikanske højesteret omstøder dommen i sagen Roe mod Wade; er dybt bekymret over muligheden for en hæmmende effekt på prioriteringen og finansieringen af SRSR-tjenester, som allerede er blevet massivt nedprioriteret og underfinansieret i både USA og resten af verden; fremhæver med bekymring, at omstødelsen af dommen kan påvirke regeringer i lande, der er stærkt afhængige af amerikansk støtte til folkesundhedsprogrammer, og deres forpligtelse til abort og andre reproduktive rettigheder;

17.

glæder sig over den seneste positive udvikling inden for abortrettigheder i Argentina, Mexico, Ecuador, Colombia og Chile, som markerer vigtige fremskridt i Sydamerika med hensyn til kvinders rettigheder, og ligeledes i andre lande rundt om i verden, såsom Angola, Indien, Kenya, New Zealand, Nordirland, Sydkorea og Thailand;

18.

understreger betydningen af at sikre, at kvinder og piger kan deltage i udformningen af love og politikker, der påvirker dem og vedrører deres menneskerettigheder, herunder SRSR, navnlig abort, og at de har adgang til retfærdighed og juridisk bistand, når deres rettigheder krænkes;

19.

fremhæver den manglende adgang til prævention og de eksisterende udækkede behov (21); fremhæver, at kvinder bærer et uforholdsmæssigt stort ansvar for prævention, som bør deles med mænd; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle og fremme svangerskabsforebyggende midler til mænd med henblik på at nedbringe antallet af utilsigtede graviditeter; understreger, at der bør lægges vægt på at bekæmpe seksuel vold og på omfattende, alderssvarende og evidensbaseret seksual- og samlivsundervisning for alle, en bred vifte af tilgængelige, sikre, prismæssigt overkommelige og, hvor det er relevant, gratis præventionsmetoder og -forsyninger af høj kvalitet og rådgivning om familieplanlægning samt sundhedsydelser;

20.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilbyde al mulig støtte, herunder økonomisk støtte, til civilsamfundsorganisationer, der er baseret i USA, og som beskytter, fremmer og leverer SRSR i landet, som et udtryk for EU's universelle engagement i disse rettigheder; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tilbyde et sikkert tilflugtssted for alle sundhedspersoner, der kan være i risiko for retsforfølgelse eller andre former for chikane som følge af deres legitime arbejde med at tilbyde abortydelser;

21.

opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen og alle EU's medlemsstater til at anvende alle de instrumenter, de har til rådighed, til at styrke deres indsats for at modvirke tilbagegangen med hensyn til kvinders rettigheder og SRSR, bl.a. ved at kompensere for eventuelle reduktioner i det amerikanske økonomiske bidrag til SRSR på globalt plan og ved kraftigt at slå til lyd for og prioritere universel adgang til sikker og lovlig abort og andre former for SRSR i deres eksterne forbindelser;

22.

opfordrer EU og dets medlemsstater til indtrængende at opfordre den amerikanske regering til at indføre en føderal retlig beskyttelse af retten til abort og til at tage disse menneskerettighedsspørgsmål op i deres forbindelser med USA på alle niveauer og i alle relevante internationale fora og understrege, at de udgør en form for vold mod kvinder og piger; opfordrer endvidere EU's delegation i USA til at prioritere SRSR i samarbejdet med de relevante amerikanske myndigheder og i den lokale gennemførelse af EU's kønshandlingsplan III;

23.

opfordrer EU og dets medlemsstater til kraftigt at støtte SRSR for alle, herunder ved at fremme styrket retlig beskyttelse inden for EU's grænser og fjerne hindringerne for udøvelsen af disse rettigheder;

24.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at medtage retten til abort i chartret;

25.

opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader rundt om i verden til proaktivt at række ud til og beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med SRSR, navnlig i lande, hvor der er indført restriktioner for retten og adgangen til abort;

26.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og kommissæren med ansvar for ligestilling til i tilfælde af en omstødelse af dommen i sagen Roe mod Wade at overveje at fordømme denne krænkelse af kvinders SRSR og deres ret til sundhedspleje samt den juridiske usikkerhed, som dette vil medføre, i deres drøftelser med amerikanske embedsmænd;

27.

understreger, at det i overensstemmelse med Beijinghandlingsprogrammet og ICPD-handlingsprogrammet er nødvendigt at beskytte alle menneskers ret til kropslig integritet og autonomi og sikre adgang til væsentlige tjenester, som virkeliggør denne ret; understreger, at adgang til sundhedspleje er en grundlæggende menneskeret, og at det er statens forpligtelse at sikre sundhedspleje til alle; opfordrer til, at en samlet global tilgang i den grundlæggende pakke for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder foranstaltninger til forebyggelse og undgåelse af usikre og ulovlige aborter samt pleje efter abort, integreres i strategier, politikker og programmer for universel sundhedsdækning; beklager, at ikke alle har adgang til sundhedspleje i USA; minder om, at fattigdom er tæt forbundet med tvungen fortsættelse af graviditeter og manglende adgang til sikker og lovlig abort;

28.

bekræfter, at abort altid skal være baseret på den pågældendes egen frivillige beslutning, foretages i overensstemmelse med de medicinske standarder og med standarder for tilgængelighed, adgangsmuligheder, rimelige priser og sikkerhed, der er baseret på WHO's retningslinjer, opfordrer medlemsstaterne til at sikre universel adgang til sikker og lovlig abort og respekt for retten til frihed, privatliv og den bedste opnåelige sundhedspleje;

29.

opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at afkriminalisere abort og til at fjerne og bekæmpe hindringerne for sikker og lovlig abort og adgang til SRSR; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til sikre, lovlige og gratis aborttjenester, sundhedsydelser og sundhedspleje for gravide kvinder og mødre, frivillig familieplanlægning, prævention, ungdomsvenlige tjenester og hiv-forebyggelse, -behandling, -pleje og -støtte uden forskelsbehandling;

30.

fordømmer, at kvinder ikke kan få adgang til abort på grund af gængs praksis i visse medlemsstater, hvor praktiserende læger og i nogle tilfælde hele sundhedsinstitutioner har mulighed for at nægte at levere sundhedsydelser på grundlag af »samvittighedsklausulen«, hvilket fører til nægtelse af abort på grund af religion eller samvittighed og derved bringer kvinders liv og rettigheder i fare; bemærker, at denne klausul også ofte anvendes i situationer, hvor enhver forsinkelse kan bringe patientens liv eller helbred i fare;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre fuld brug af sin kompetence inden for sundhedspolitik og til at yde støtte til medlemsstaterne for at sikre universel adgang til SRSR inden for rammerne af EU4Health-programmet for perioden 2021-2027, for at fremme sundhedsoplysning og -uddannelse, for at styrke de nationale sundhedssystemer og konvergensen i opadgående retning af sundhedsstandarder med henblik på at mindske ulighederne på sundhedsområdet i og mellem medlemsstaterne og for at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne inden for SRSR; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt hen imod universel sundhedsdækning, hvor hvilken SRSR er af afgørende betydning;

32.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, USA's præsident og hans regering, den amerikanske kongres og den amerikanske højesteret.

(1) https://www.politico.com/news/2022/05/02/supreme-court-abortion-draft-opinion-00029473

(2) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 189.

(3) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 43.

(4) EUT C 205 af 20.5.2022, s. 44.

(5) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.

(6) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 160.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0206.

(8) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/abortion

(9) UNFA's rapport om verdens befolkning, Seeing the Unseen: The case for action in the neglected crisis of unintended pregnancy, marts 2022.

(10) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/abortion

(11) https://ncpolicywatch.com/2022/05/05/study-shows-an-abortion-ban-may-lead-to-a-21-increase-in-pregnancy-related-deaths/

(12) FN's Komité for Barnets Rettigheder, generel bemærkning nr. 20 af 6. december 2016 om gennemførelse af børns rettigheder i teenageårene, punkt 60.

(13) https://www.vice.com/en/article/m7vzjb/location-data-abortion-clinics-safegraph-planned-parenthood

(14) https://reproductiverights.org/maps/worlds-abortion-laws/

(15) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=0900001680687bdc; http://www.refreg.ep.parl.union.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/608853/IPOL_BRI(2018)608853_EN.pdf

(16) https://www.roda.hr/en/news/support-for-accessible-safe-and-legal-termination-of-pregnancy-in-croatia.html

(17) https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx?src=https%3A%2F%2Fwww.ohchr.org%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2FHRBodies%2FHRC%2FRegularSessions%2FSession35%2FDocuments%2FA_HRC_35_23_AUV.docx&wdOrigin=BROWSELINK

(18) https://www.ohchr.org/en/statements/2021/09/united-states-un-experts-denounce-further-attacks-against-right-safe-abortion

(19) https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Women/WRGS/SexualHealth/INFO_ Abortion_WEB.pdf

(20) Herunder bl.a. den valgfrie protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (1999), den amerikanske menneskerettighedskonvention (1969), tillægsprotokollen til den amerikanske menneskerettighedskonvention vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1988), protokollen til den amerikanske menneskerettighedskonvention om afskaffelse af dødsstraffen (1990), den første og den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (henholdsvis 1966 og 1989), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966), den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (2008), den valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (2002), FN's konvention om barnets rettigheder (1989), den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om en procedure for henvendelser (2011), den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990) konventionen om flygtninges retsstilling (1951), den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding (2006), konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006) og den valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006).

(21) Statusrapport af 30. marts 2022 fra UNFPA om udviklingen i verdens befolkning, »Seeing the Unseen: The case for action in the neglected crisis of unintended pregnancy«.

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/136

P9_TA(2022)0235

EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine

Europa-Parlamentets henstilling af 8. juni 2022 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine (2022/2039(INI))

(2022/C 493/15)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til afsnit II, III og V i traktaten om Den Europæiske Union og til det tilsagn, som er fastsat i præambelen, om at gennemføre en fælles udenrigs-, og sikkerhedspolitik, og navnlig til artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 26, 36, 41, 41, 42, stk. 2, 3, 6 og 7, artikel 44, 45 og 46 samt til protokol nr. 10,

—	der henviser til det »strategiske kompas for sikkerhed og forsvar — For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed«, som vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

—	der henviser til »Versailles-erklæringen« fra EU's statsoverhoveder den 11. marts 2022,

—	der henviser til fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem (JOIN(2022)0024),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2021 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2021 (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2022 med titlen »Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar« (COM(2022)0060),

—	der henviser til Rådets afgørelse af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/528 (3),

—	der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om »forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten« (4),

—	der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen mod Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf (5),

—	der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine (6),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine (7),

—	der henviser til erklæringerne af 16. og 24. februar 2022 om Ukraine fra Parlamentets ledere,

—	der henviser til betænkningen om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid af maj 2022,

—	der henviser til kommunikéet fra topmødet mellem stats- og regeringscheferne i Det Nordatlantiske Råd i Bruxelles den 14. juni 2021,

—	der henviser til analysen og anbefalingerne af 25. november 2020 fra den refleksionsgruppe, der blev udpeget af NATO's generalsekretær, med titlen »NATO 2030: United for a New Era«,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner af 2. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine, af 24. marts 2022 om de humanitære konsekvenser af aggressionen mod Ukraine og af 7. april 2022 om suspension af Den Russiske Føderations ret til at være medlem af Menneskerettighedsrådet,

—	der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (8), som omfatter en vidtgående og bred frihandelsaftale, som trådte i kraft den 1. september 2017,

—	der henviser til Rådets afgørelser om EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland på grund af landets krig i Ukraine,

—	der henviser til Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (9) (»handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige«),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 118,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0164/2022),

der henviser til, at Den Russiske Føderations uprovokerede og ubegrundede militære aggression mod Ukraine, der følger efter Ruslands invasion af Georgien i 2008 og andre aggressive handlinger rundt om i verden, er en åbenlys krænkelse af folkeretten, FN-pagten og principperne i Helsinki-slutakten fra 1975, Budapest-memorandummet fra 1994 og Parischartret for et nyt Europa af 21. november 1990, og i alvorlig grad underminerer den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet;

der henviser til, at Den Russiske Føderation ikke har efterkommet kendelsen af 16. marts 2022 fra Den Internationale Domstol, hvori Rusland utvetydigt anmodes om øjeblikkeligt at indstille sine militære operationer og sikre, at alle militære eller irregulære væbnede enheder, som måtte være ledet eller støttet af Rusland, samt alle organisationer og personer, som måtte være underlagt dets kontrol eller ledelse, ikke tager skridt til at fortsætte de militære operationer;

der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine udgør et angreb på selve den europæiske fredsorden og dermed truer grundlaget for Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik; der henviser til, at Ruslands vedholdende forsøg på at skabe ustabilitet i Unionens nabolande og globalt og på at undergrave og kraftigt revidere den europæiske sikkerhedsorden kræver, at Unionen i væsentlig grad og beslutsomt styrker samhørigheden og effektiviteten af sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik;

D.	der henviser til, at tusindvis af ukrainere har mistet livet i den krig, som Den Russiske Føderation har ført mod Ukraine siden 2014; der henviser til, at tusinder er blevet såret, og mere end ti millioner mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem eller er flygtet til nabolandene;

E.	der henviser til, at de russiske væbnede styrker bevidst og vilkårligt bomber civil infrastruktur, herunder boliger og beskyttelsesrum, børnehaver, skoler, hospitaler, nød- og plejefaciliteter og tog- og busstationer;

der henviser til, at disse angreb ifølge FN's Højkommissær for Menneskerettigheder forårsager umådelige menneskelige lidelser og udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at tortur og mord på civile og det stigende antal rapporter om menneskehandel, seksuel vold, udnyttelse, voldtægt og misbrug af kvinder og børn er grusomme krigsforbrydelser, der hurtigst muligt skal efterforskes og dokumenteres, således at gerningsmændene kan retsforfølges; der henviser til, at der pågår en international undersøgelse af de forbrydelser, der er begået i Bucha; der henviser til, at invasionen af Ukraine kan udgøre en aggressionsforbrydelse som defineret i artikel 8a i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og at de grusomheder, der begås af den russiske hær og dennes medgerningsmænd, opfylder definitionen af folkedrab i FN-konventionen af 1948; der henviser til, at de ansvarlige for disse beslutninger og gerningsmændene skal retsforfølges under international strafferetspleje;

der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine har bragt krig tilbage til Europa, og at vi europæere i Den Europæiske Union nu har brug for al vores beslutsomhed og handlekraft for at beskytte og forsvare Unionen samt de værdier og principper, den står for, herunder principperne om territorial integritet, national suverænitet og den regelbaserede internationale orden;

der henviser til, at der ikke blev reageret fyldestgørende på de russiske aggressioner mod Georgien i 2008 og mod Ukraine i 2014, og at dette fik Rusland til at fortsætte med sine aggressive militære og politiske kampagner, herunder den fuldstændige invasion af Ukraine, og dermed til at svække og undergrave den regelbaserede internationale orden og stabilitet i Europa og andetsteds;

I.	der henviser til, at det strategiske mål for den frie verden er at bistå Ukraine med i sidste ende at besejre den russiske aggressor og genvinde kontrollen over Ukraines internationalt anerkendte territorium;

J.	der henviser til, at Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine og dens angreb på den europæiske fredsorden finder sted på baggrund af en alvorlig undertrykkelse af civilsamfundet og den politiske opposition i Rusland med det formål at sikre et stadig mere totalitært regimes overlevelse;

der henviser til, at forsvar af Europa først og fremmest er en forpligtelse for alle europæiske demokratier; der henviser til, at denne forpligtelse skal modsvares af passende finansielle og militære kapacitetsmål; der henviser til, at Unionen er fast besluttet på at gøre sin del for at imødegå Den Russiske Føderations forsøg på at ødelægge grundlaget for international sikkerhed og stabilitet, herunder i tæt samarbejde med Nato, fundamentet for det kollektive forsvar af dets medlemmer; der henviser til, at Finland og Sverige den 18. maj 2022 officielt indgav ansøgning om optagelse i NATO; der henviser til vigtigheden af, at alle NATO-allierede uden opsættelse ratificerer Finlands og Sveriges tiltrædelsesprotokoller; der henviser til, at Tyrkiet har været tilbageholdende i sin modtagelse af de finske og svenske ansøgninger om optagelse i NATO; der henviser til, at artikel 42, stk. 7, i TEU fortsat er et vigtigt element i den europæiske sikkerhedsarkitektur, der yder støtte og beskyttelse til alle EU's medlemsstater; der henviser til, at Parlamentet har udtrykt sin dybeste taknemmelighed for USA's fornyede bistand og samarbejde med hensyn til at beskytte og sørge for europæisk territorialt forsvar;

L.	der henviser til, at Ukraine har en fundamental ret til selvforsvar i henhold til artikel 51 i FN-pagten; der henviser til, at Parlamentet hylder det ukrainske folk for deres mod i forsvaret af deres land og vores fælles værdier frihed og demokrati og ikke vil lade dem i stikken;

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine opfordrede EU-institutionerne til at arbejde for at give Ukraine status som kandidatland til EU og til i mellemtiden fortsat at arbejde for landets integration i EU's indre marked i overensstemmelse med associeringsaftalen mellem EU og Ukraine;

der henviser til, at Den Europæiske Unions rådgivende mission (EUAM) Ukraine under det fornyede mandat vil sikre et tæt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, EU-agenturet Eurojust og de medlemsstater, der træffer foranstaltninger, der direkte støtter efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser i Ukraine;

der henviser til, at Parlamentet bør iværksætte en dybtgående analyse af årsagerne til, at Unionen, dens medlemsstater og ligesindede partnere i det internationale samfund ikke formåede at afværge Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som er i strid med FN-pagten og dermed udgør et angreb på selve kernen i Europas freds- og sikkerhedsorden, på dets værdier og velstand og på dets demokratiske grundlag, og gøre status over sine tidligere fejlgreb i sin politik over for Rusland, først og fremmest at man ikke formåede at sikre fuld efterlevelse af den EU-mæglede våbenhvileaftale af 12. august 2008, og må efterforske overtrædelser af de sanktioner, der er blevet indført siden 2014;

P.	der henviser til, at Rådet i det strategiske kompas erkendte, at sikkerhed og stabilitet i hele det vestlige Balkan stadig ikke er en given situation, og at der er risiko for potentielle afsmittende virkninger af den nuværende forværring af den europæiske sikkerhedssituation;

der henviser til, at der er et presserende behov for at øge beredskabet for bedre at kunne håndtere hele spektret af kommende kriser, navnlig humanitære kriser og sikkerhedskriser; der henviser til, at Unionen skal anvende alle de instrumenter, der står til dens rådighed, med vægt på rettidig indsats for at beskytte Unionen og dens borgere, dens værdier og interesser og for at bidrage til international fred og sikkerhed; der henviser til, at der er behov for, at Unionen samarbejder med sine allierede;

der henviser til, at kvinder, piger og sårbare grupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af væbnede konflikter; der henviser til, at kvinders og pigers konstruktive deltagelse i konfliktforebyggelse og -løsning og i genopbygning kan føre til mere varig fred; der henviser til, at EU-institutionerne har forpligtet sig til at integrere ligestilling mellem kønnene i kønshandlingsplan III, som omfatter alle områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

S.	der henviser til, at en aktiv rolle til Parlamentet og dets politiske støtte og demokratiske kontrol i forbindelse med udformningen af en fælles EU-forsvarspolitik og oprettelsen af et fælles forsvar vil stadfæste og fremme Unionens repræsentative og demokratiske grundlag;

T.	der henviser til, at Unionens funktionsmåde er baseret på repræsentativt demokrati, og der henviser til, at EU-borgerne er direkte repræsenteret på EU-niveau i Parlamentet;

U.	der henviser til, at hver EU-institution fuldt ud bør udnytte de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse; der henviser til, at institutionerne bør samarbejde; loyalt med hinanden;

der henviser til, at Unionens kompetence i FUSP-spørgsmål omfatter alle områder af udenrigspolitikken og alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik, der vil kunne føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom med enstemmighed i overensstemmelse med artikel 24 og 42, stk. 2, i TEU;

W.	der henviser til, at Parlamentets specifikke rolle i Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er fastlagt i traktaterne;

X.	der henviser til, at Parlamentet sammen med Rådet bør udøve sin budgetfunktion på dette område som fastsat i artikel 41 i TEU, og at det bør udøve sin politiske høringsfunktion som fastsat i artikel 36 i TEU;

der henviser til, at Den Europæiske Unions udøvende organ, når Det Europæiske Råd og Rådet træffer afgørelser om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, består af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og de underordnede agenturer; der henviser til artikel 24 i TEU, hvori det hedder: »Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet«, og at de »afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser«;

Z.	der henviser til, at Parlamentet er den eneste institution, der legitimt kan udøve politisk kontrol og tilsyn med den udøvende magt på EU-plan;

AA.	der henviser til, at en uddybning af forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af såvel Europa-Parlamentets som de nationale parlamenters parlamentariske tilsyn og kontrol;

AB.

der henviser til, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF), i givet fald sammen med Kommissionen, vil forsyne Parlamentet med de detaljerede synspunkter vedrørende nedenstående henstillinger, navnlig når de er knyttet til Parlamentets budgetmæssige og politiske kontrolfunktion i forbindelse med Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik;

AC.	der henviser til, at samarbejdet mellem medlemsstaterne og partnerne i henhold til artikel 42, stk. 2, artikel 45 og 46 i TEU bør være omfattet af den retlige identitet og de privilegier og immuniteter, som traktaterne giver;

AD.	der henviser til, at Unionen har til formål at fremme fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, give adgang til retfærdighed for alle og bygge effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer;

AE.

der henviser til, at Unionen sammen med sine allierede skal stræbe efter at opretholde sin freds- og sikkerhedsorden for at give kontinentet og dets borgere den fred og sikkerhed, de fortjener; der henviser til, at krigen i Ukraine har blotlagt manglerne i den nuværende globale sikkerhedsarkitektur;

AF.

der henviser til, at det på grund af de mange facetter af Ruslands fjendtlige handlinger er vigtigt at tænke og udforme forsvaret af et frit Europa på en holistisk måde, der omfatter alle kritiske områder fra forsvar, internationalt samarbejde, medier og kritisk civil infrastruktur, teknologi, forsyningskæder og energi;

AG.

der henviser til, at Unionen er vidne til den mest direkte trussel mod sin territoriale sikkerhed siden slutningen af Anden Verdenskrig; der henviser til, at den nuværende krise har vist, at der er behov for en drøftelse om EU-budgettet, navnlig i betragtning af de igangværende drøftelser om, hvilken form for militært udstyr eller støtte, der kan ydes af Unionen;

AH.	der henviser til, at desinformation og propaganda hurtigst muligt skal bekæmpes juridisk og teknisk, navnlig i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab;

AI.	der henviser til, at det strategiske kompas blev vedtaget af Rådet i marts 2022; der henviser til, at det strategiske kompas har til formål at give Unionen redskaberne til at være en effektiv sikkerhedsgarant i et fjendtligt miljø og en mere assertiv global aktør for fred og menneskers sikkerhed;

AJ.	der henviser til, at alle EU-initiativer, der har til formål at styrke det europæiske forsvar, regelmæssigt bør ajourføres i henhold til resultaterne af det strategiske kompas og de fremtidige revisioner af trusselsanalysen

AK.

der henviser, at yderligere ressourcer, der er tildelt med henblik på at nå målet om at anvende 2 % af BNP på forsvar, bør anvendes på en koordineret og samarbejdsorienteret måde ved at gøre fuld brug af EU-instrumenter på forsvarsområdet med henblik på at overvinde kapacitetsmangler og styrke det europæiske forsvar

AL.	der henviser til, at fuld udnyttelse af bestræbelserne på at udvikle EU's fælles forsvarskapaciteter, navnlig det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og Den Europæiske Forsvarsfond, vil bidrage til at øge sikkerheden for både NATO's allierede og medlemsstaterne

AM.	der henviser til, at medlemsstaterne bør undgå ukoordinerede foranstaltninger, der kan forværre fragmenteringen og overlapningen i Unionens forsvarsteknologiske og -industrielle basis yderligere, og på denne måde gøre bedre brug af skatteydernes penge;

AN.

der henviser til, at håndhævelsen af sanktioner fortsat er et af de centrale elementer i Unionens værktøjskasse til bekæmpelse af Ruslands krig mod Ukraine, og at alle midler derfor skal stilles til rådighed på EU- og medlemsstatsplan for at sikre, at sanktionerne håndhæves fuldt ud; der henviser til, at Rådet har handlet hurtigt og forenet og hidtil har vedtaget fem pakker af sanktioner mod Rusland for dets krig i Ukraine, herunder individuelle sanktioner, såsom indefrysning af aktiver og rejserestriktioner; økonomiske sanktioner, der er rettet mod finanssektoren, handelssektoren, energisektoren, transportsektoren, teknologisektoren og forsvarssektoren; restriktioner for medier, diplomatiske foranstaltninger, restriktioner i de økonomiske forbindelser med Krim og Sevastopol og de ikkeregeringskontrollerede områder Donetsk og Luhansk og foranstaltninger vedrørende økonomisk samarbejde;

AO.	der henviser til, at Ruslands aggression mod Ukraine har sekundære konsekvenser, der påvirker makroniveauet af internationale forbindelser, globale alliancer, industriproduktion, forsyningskæder og derved påvirker fødevaresikkerheden og menneskers levebrød;

AP.	der henviser til, at Folkerepublikken Kina gennem sine erklæringer og handlinger viser støtte og sympati for Ruslands position, fremmer Ruslands fortælling og åbenlyse løgne og udviser modvilje mod fuldt ud at støtte Ukraines suverænitet og territoriale integritet;

AQ.	der henviser til, at FUSP udformes og gennemføres af Det Europæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre traktaterne fastsætter undtagelser, som i artikel 24 i TEU;

AR.

der henviser til, at Parlamentet som en direkte repræsentation af EU-borgerne på EU-plan spiller en enestående rolle i EU-institutionerne og spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at EU's beslutningstagning, herunder på det udenrigspolitiske område, er i overensstemmelse med borgernes ønsker, som det fremgår af slutdokumentet fra konferencen om Europas fremtid;

henstiller, at Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

gentager sin stærke støtte til Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed inden for landets internationalt anerkendte grænser; yder al nødvendig materiel, militær, finansiel og humanitær bistand til Ukraine og forbereder sig på så vidt muligt at bidrage til genopbygningen af landet efter krigen, da demokrati og frihed afhænger af velstand og økonomisk stabilitet; etablerer et retligt instrument, der gør det muligt at konfiskere indefrosne russiske aktiver og midler og anvende dem til erstatninger til og genopbygning af Ukraine;

bygger videre på den beslutsomhed og enhed, der blev udvist i begyndelsen af krigen mod Ukraine, og hurtigst muligt lever op til det fælles ambitionsniveau; gør reelle fremskridt i udenrigspolitikken og forsvarssamarbejdet på EU-plan som udtrykt i Versailles-erklæringen og Rådets konklusioner af 24. og 25. marts 2022;

c)	erklærer sig enige i, at HR/NF bør være til stede ex officio i nogle forhandlingsformater, som EU's medlemsstater har påbegyndt eller fører an i;

indfører afstemning med kvalificeret flertal på visse udenrigspolitiske områder, således som det allerede er fastsat i traktaterne, f.eks. vedtagelsen af EU's personlige sanktionsordninger, og stræber efter at udvide afstemning med kvalificeret flertal til udenrigspolitikken i Rådet for at øge effektiviteten af EU's udenrigspolitik;

e)	sikrer, at medlemsstaterne overholder principperne i traktaterne, navnlig artikel 24 i TEU, hvori det bemærkes, at »medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet«;

gør hurtigt fremskridt med hensyn til at etablere en forsvarsunion med mere ambitiøse mål på kort, mellemlang og lang sigt ved at implementere konkrete aktioner fastsat i det strategiske kompas, som kan tjene som udgangspunkt for gennemførelsen af et fælles EU-forsvar i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 42, stk. 2, i TEU;

intensiverer samarbejdet med ligesindede partnere i hele verden, navnlig med transatlantiske NATO-allierede, for at bevare den stærkest mulige enhed i forsvaret af den regelbaserede verdensorden og dermed fremme og forsvare fred, demokratiske principper og respekt for menneskerettighederne og sikre, at økonomisk afhængighed ikke går forud for forsvaret af menneskerettighederne og de værdier, som Unionen står for; navnlig lægger særlig vægt på et sådant samarbejde med landene i det globale syd og udnytter udviklingssamarbejdet og Global Gateway-strategien med henblik herpå; understreger behovet for internationalt samarbejde om fødevaresikkerhedsspørgsmål;

h)	opretter et egentligt forsvarsministerråd i EU;

gør Unionens strategiske autonomi til et overordnet mål på alle områder og indtager en grundlæggende og holistisk tilgang til Unionens udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og optræden udadtil for at give den mulighed for at handle alene, når det er nødvendigt, og sammen med partnere, når det er muligt, og dermed sætte den i stand til at spille en vigtig rolle på den internationale scene; skaber redskaber til at modvirke økonomisk tvang og hurtigst muligt opnå fødevaresuverænitet og fuld energiforsyningssikkerhed for at mindske energiafhængigheden; yderligere sikrer, at forsyningskæderne er diversificerede for at imødegå strategisk afhængighed af råstoffer; i denne forbindelse sikrer, at der også er gensidighed i investerings- og handelspolitikken;

j)	samarbejder med allierede og partnere om at tackle de sekundære konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine, herunder fødevaresikkerhed i tredjelande, navnlig i EU's nabolande;

bekæmper og imødegår propaganda- og desinformationskampagner i Unionen og dens nabolande og sætter skub i samarbejdet med partnere i EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande og rundt om i verden, herunder ved hurtigst muligt at etablere de nødvendige juridiske og tekniske kapaciteter til at gøre dette med henblik på at imødegå ondsindet udenlandsk indblanding, såsom russisk indblanding forud for og under dets aggressionskrig mod Ukraine; styrker kapaciteten i EU-Udenrigstjenestens East StratCom-taskforce; anlægger en proaktiv, flersproglig og strategisk kommunikationsstrategi;

Om opfølgningen på vedtagelsen af det strategiske kompas

uddrager erfaringerne fra brugen af den europæiske fredsfacilitet med henblik på at støtte Ukraine, forbedre dens evne til at handle og bygge videre på den clearing house-mekanisme, som først blev gennemført med Ukraine; overvejer at forbedre den europæiske fredsfacilitet i den resterende del af finansieringsperioden 2021-2027; overvejer, hvordan EU's associerede partneres sikkerhed og modstandsdygtighed kan styrkes ved at udnytte de muligheder, som det strategiske kompas giver, og øge bistanden til Georgien og Moldova inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet;

hurtigst muligt indleder en drøftelse med henblik på at oprette en anden finansiel facilitet uden for budgettet, som skal adressere hele livscyklussen for militære kapaciteter på EU-plan lige fra samarbejde om FoU og fælles udbuds- og indkøbsprocedurer til fælles vedligeholdelse, uddannelse og forsyningssikkerhed;

væsentligt forbedrer og opgraderer udvekslingen af efterretninger og samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder på EU-plan, og med ligesindede partnere; forbedrer de finansielle og tekniske ressourcer og kapaciteter i EU's Efterretnings- og Situationscenter og Efterretningsdirektoratet under Den Europæiske Unions Militærstab; foretager systematisk, regelmæssig og hyppig ajourføring af trusselsanalysen, jf. tilsagnet i det strategiske kompas; understreger, at trusselsanalysen bør styrke Unionens strategiske kultur og tjene som retningslinje for prioriteringen af politikmål på sikkerheds- og forsvarsområdet;

o)	tildeler permanent EU-finansiering til EU-Satellitcentret for at sætte det i stand til at opretholde sine bidrag til Unionens aktioner inden for rumbilledmateriale og indsamling af efterretninger, herunder til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

arbejder hurtigt med gennemførelsen af de mest presserende aspekter af det strategiske kompas, herunder den videre operationalisering af artikel 42, stk. 7, i TEU, under hensyntagen til alle medlemsstaternes specifikke forfatningsmæssige rammer og sikkerhedsordninger, og tager konkrete skridt til at styrke modstandsdygtigheden af kritisk infrastruktur i Unionen, forbedre forsyningssikkerheden, opnå præcise og faste tilsagn fra medlemsstaterne med hensyn til bedre forsvarsudgifter og fælles bestræbelser på at afhjælpe kapacitetsmangler, navnlig inden for strategiske katalysatorer, fælles uddannelse og militær uddannelse, øgede bestræbelser på at fremme strategisk kommunikation og en styrket værktøjskasse til håndtering af hybride trusler og cybertrusler og til bekæmpelse af desinformation; videreudvikler Unionens cyberforsvarspolitik; arbejder med at etablere en kollektiv ansvarspålæggelse for ondsindede cyberangreb; gør fuld brug af EU's cybersanktionsordninger mod enkeltpersoner, enheder og organer, der er ansvarlige for eller involveret i de forskellige cyberangreb, der er rettet mod Ukraine; forbedrer beskyttelsen af og sikkerheden for institutioner i Unionen mod cyberangreb på EU- og medlemsstatsplan; hurtigst muligt styrker cyberforsvarskapaciteten i organer, der spiller en strategisk rolle i forbindelse med den umiddelbare reaktion på en konflikt;

q)	fremskynder arbejdet med at udarbejde og operationalisere forslaget om et instrument for kapacitet til hurtig deployering og sørger — i betragtning af dets betydelige betydning for Unionens sikkerheds- og forsvarsarkitektur — for, at det opnår operativ kapacitet væsentligt før 2025;

hurtigst muligt reviderer konceptet for kapaciteten til hurtig deployering, som ikke er ambitiøst nok, og omarbejder dens komplekse struktur, som ikke i tilstrækkelig grad imødekommer Unionens presserende behov for at have en meget pålidelig permanent multinational militær enhed, der bør omfatte en multinational landbrigade på ca. 5 000 mand samt luft-, sø- og specialenheder, og hvis ledende elementer bør være klar til at blive sat ind inden for to til tre dage;

hurtigst muligt præciserer, hvordan artikel 44 i TEU vil blive gennemført i praksis med henblik på at øge FSFP's fleksibilitet ved at give en gruppe medlemsstater, der er villige og kompetente, mulighed for at planlægge og gennemføre missioner og operationer inden for EU-rammen på vegne af hele Unionen;

søger at inddrage Det Forenede Kongerige i en fælles ramme om samarbejde vedrørende forsvars- og udenrigspolitiske spørgsmål ved at tilføje relevante bestemmelser i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige med henblik på at maksimere mulighederne for samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige;

hurtigt arbejder hen imod oprettelse af et fuldt funktionsdygtigt EU-militærhovedkvarter ved at sammenlægge strukturen for Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og direktoratet for den civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet for at skabe et fuldt udbygget operativt civil-militært hovedkvarter under hensyntagen til det nye sikkerhedsmiljø;

v)	opretter et fælles center for situationsbevidsthed, som vil være et afgørende redskab til at forbedre den strategiske fremsynethed og EU's strategiske autonomi;

gør fuldt brug af EU's kapacitetsudviklingsinitiativer, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO, til at genopfylde medlemsstaternes militære arsenaler og styrke Unionens forsvarskapaciteter, herunder luft- og missilforsvaret, samtidig med at PESCO's effektivitet øges; anerkende merværdien af yderligere samarbejde med ligesindede lande om visse konkrete projekter i denne forbindelse;

i væsentlig grad styrker den civile FSFP med hensyn til disponibelt personale, uddannelsen forud for udsendelsen, integrationen af kønsaspektet samt dens budget og sikrer, at missionerne primært fokuserer på lokalbefolkningens behov for sikkerhed, retfærdighed og retsstatsprincippet, og at der indarbejdes en stærk parlamentarisk kontrol med den civile sikkerhedssektor samt gennemsigtighed for at gøre modernisering og reformer mere holdbare;

y)	væsentligt øger investeringerne i regional og global våbenkontrol, ikkespredning og nedrustning, navnlig i forbindelse med multilaterale tilgange, der mindsker spredningen af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler;

støtter det afgørende arbejde, som Den Internationale Atomenergiorganisation udfører med hensyn til at sikre sikkerheden på nukleare anlæg i Ukraine; styrker den globale ikkesprednings-, nedrustnings- og våbenkontrolarkitektur vedrørende masseødelæggelsesvåben; yderligere styrker sit kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare forsvarsberedskab;

aa)	indtrængende opfordrer Kommissionen til straks at fremlægge en forsyningssikkerhedsordning for forsvarsområdet som krævet af Det Europæiske Råd i 2013, og som på grund af den nuværende sikkerhedssituation er blevet et yderst presserende spørgsmål;

ab)

forbedrer inddragelsen af kvinder og marginaliserede grupper i konfliktforebyggelse, -løsning og -mægling samt i fredsforhandlinger på alle områder og lægger særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og kvinders, pigers og marginaliserede gruppers rettigheder i FUSP og FSFP, navnlig i konfliktsituationer;

Om indvirkningen på FSFP-missioner og operationer

ac)

om nødvendigt og straks tager mandatet for EUAM Ukraine og Den Europæiske Unions grænsebistandsmission (EUBAM) i Moldova og Ukraine op til revision og styrker dette i overensstemmelse med de behov, som de ukrainske og moldoviske myndigheder har givet udtryk for, med henblik på at tilpasse det til den nye geopolitiske virkelighed og hurtigt og effektivt at støtte de ukrainske og moldoviske myndigheder;

ad)	arbejder på at sikre fornyelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner, der gør det muligt for FSFP-operationer at udføre kritiske opgaver for den globale sikkerhed;

ae)

forbedrer styrkeopbygningen og styrker personalet, indsatskapaciteten, ressourcerne og den strategiske kommunikation for alle FSFP-missioner og -operationer, navnlig dem, der er berørt af det forværrede trusselsbillede, navnlig EU's observatørmission i Georgien og operation Althea i Bosnien-Hercegovina, i sidstnævnte tilfælde ved at sikre, at der er tilstrækkelige reserver til rådighed og passende beredskab, i tilfælde af at sikkerhedssituationen i Bosnien-Hercegovina forværres;

af)	forbedrer efterretningskapaciteten i forbindelse med FSFP-operationer på stedet og styrker situationsbevidstheden;

ag)	styrker FSFP-missionernes og -operationernes modstandsdygtighed over for cyberangreb og hybride angreb, såsom desinformationskampagner, der har til formål at skade deres troværdighed i lokalbefolkningens øjne;

ah)	kræver, at lande, hvor EU's FSFP-missioner og -operationer indsættes, støtter kapacitetsopbygning til disse missioner og operationer, således at deres kontrakter med private militære sikkerhedsvirksomheder, der angiveligt er involveret i krænkelser af menneskerettighederne, kan bringes til ophør;

Om samarbejdet mellem EU og NATO

ai)

hurtigt færdiggør arbejdet på en væsentlig tredje fælles erklæring fra EU og NATO og sikrer, at der tages behørigt hensyn til målene og prioriteterne i det strategiske kompas i forbindelse med udarbejdelsen af NATO's strategiske koncept og den efterfølgende vedtagelse på topmødet i Madrid; sikrer, at det strategiske kompas og NATO's strategiske koncept tilpasses og fører til øget strategisk komplementaritet;

aj)

markant øger finansieringen til og fremskynder gennemførelsen af projekter vedrørende det afgørende militære mobilitetsprojekt i tæt koordination med NATO; understreger den afgørende betydning af at forbedre Europas transportinfrastruktur og strømline toldprocedurerne for at kunne deployere tropper i hele Europa rettidigt;

ak)	samarbejder inden for Unionen og med NATO, relevante tredjelande og Ukraine selv for at drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine;

al)

tilskynder EU's medlemsstater til at øge deres forsvarsbudgetter og -investeringer og anerkende NATO's mål om at bruge 2 % af BNP på forsvar med henblik på at lukke eksisterende kapacitetshuller og sikre passende beskyttelse af EU's indbyggere i betragtning af den øgede militære trussel, som Rusland udgør i Unionens umiddelbare naboskabsområde;

am)	tilskynder til en yderligere styrkelse af NATO's fremskudte tilstedeværelse i de EU-medlemsstater, der geografisk er tættest på den russiske aggressor og konflikten;

Om udvidelse og forbindelser med lande i det europæiske naboskabsområde

an)

anerkender, at den europæiske integration af Vestbalkan er afgørende for Den Europæiske Unions stabilitet og sikkerhed på lang sigt, hvorfor Parlamentet ønsker at give disse lande en troværdig udsigt til at blive medlem af EU; opfordrer til øget politisk og økonomisk bistand til og tættere handels- og sikkerhedssamarbejde med Unionens partnere på Vestbalkan og landene i Det Østlige Partnerskab, herunder inden for kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear krigsførelse, cybersikkerhed og kritiske enheders modstandsdygtighed, som en del af den europæiske naboskabspolitik;

ao)

reviderer den europæiske naboskabspolitik med henblik på en grundig vurdering af konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine for samarbejdet inden for det østlige partnerskab; desuden udarbejder forslag til, hvordan forbindelserne med landene i Det Østlige Partnerskab fortsat kan styrkes i en kontekst præget af direkte militær aggression og andre håndgribelige sikkerhedstrusler, målrettede desinformationskampagner og de økonomiske og sociale konsekvenser af konfrontationen med Rusland, herunder for Moldovas og Georgiens europæiske forhåbninger og det fortsatte fremskridt med relaterede reformer;

ap)	styrker Unionens diplomatiske tilstedeværelse og engagement i lande, der viser en interesse i et forstærket samarbejde med Unionen, navnlig i landene i Det Østlige Partnerskab og på Vestbalkan, og i lande, hvor russisk indblanding truer stabiliteten, sikkerheden eller den demokratiske kurs;

aq)

hurtigst muligt styrker Unionens udvidelsesstrategi, samtidig med at det sikres, at udvidelsespolitikken, tiltrædelsesudsigterne og tiltrædelsesprocessen bidrager til at styrke sikkerhed og stabilitet, demokrati og retsstatsprincippet samt økonomisk og social velstand og opretholder troværdigheden, sammenhængen og effektiviteten af EU's indsats og den interne samhørighed i EU;

Om Parlamentarisk kontrol

ar)

inddrager Parlamentet i den korrekte videre gennemførelse og kontrol af den europæiske fredsfacilitet, som er et ikkebudgetmæssigt instrument; sikrer, at Parlamentet på meningsfuld vis inddrages i kontrollen, gennemførelsen og den regelmæssige gennemgang af det strategiske kompas; fremmer udvekslinger med nationale ministre i Europa-Parlamentet om emner, der er aktuelle EU-prioriteter; minder om den vigtige rolle, som medlemsstaternes nationale parlamenter spiller, understreger den centrale rolle, som NATO's Parlamentariske Forsamling kan spille, og opfordrer derfor til en yderligere styrkelse af Parlamentets forbindelser med NATO's Parlamentariske Forsamling;

as)	erstatter den ensidige erklæring om politisk ansvarlighed med en bilateral aftale med HR/NF, hvori alle aspekter af deres indbyrdes relation fastlægges;

Om budgetanliggender

at)

sigter mod, at Parlamentet får en omfattende budgetfunktion i forbindelse med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken som fastsat i artikel 14, stk. 1, artikel 16, stk. 1, og artikel 41 i TEU, og navnlig for de afgørelser, der træffes i henhold til artikel 42, stk. 2, artikel 45 og artikel 46 i TEU;

au)

tilskynder EU og medlemsstaterne til at manifestere den politiske vilje, der blev udtrykt i Versailles-erklæringen, og til kraftigt at støtte og øge ambitionsniveauet i den fælles meddelelse af 18. maj 2022 om mangler i forsvarsinvesteringer og vejen frem med henblik på hurtigt at afhjælpe de mangler, der blev identificeret i denne meddelelse og i den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, samtidig med at der sikres reel europæisk merværdi; derfor foretager passende vurderinger af Unionens fælles finansielle midler og de instrumenter, der er nødvendige for en mere effektiv og troværdig EU-sikkerheds- og forsvarspolitik, samtidig med at man undersøger mulighederne for synergier med andre EU-fonde såsom ved at supplere Den Europæiske Forsvarsfond med en fælles indkøbstaskforce og en fælles indkøbsmekanisme, så man derved styrker EU-medlemsstaternes sikkerhed og skaber tilstrækkelig sikkerhed for alle i Unionen;

av)

gør fuld brug af de muligheder for finansiering fra Unionens budget, der er fastsat i traktaterne, som foreslået i den fælles meddelelse om investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem med henblik på at lette og gennemføre en revision af finansieringsmulighederne i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme med henblik på at tilvejebringe de nødvendige øgede midler til EU-instrumenter og relevante EU-initiativer på forsvarsområdet; styrker Den Europæiske Forsvarsfond og øger antallet og relevansen af samarbejdsbaserede forsvarsindustriprojekter; mindsker den bureaukratiske byrde for virksomheder, der ansøger om udbud, navnlig små og mellemstore virksomheder; udvider den europæiske fredsfacilitet og det militære mobilitetsprojekt; letter finansieringen af styrkeopbygning til FSFP-operationer, militære deployeringer og liveøvelser og hurtigt gennemfører de foranstaltninger, der foreslås som Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar;

aw)

sikrer, at budgetforslaget for 2023 omfatter passende midler til Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Satellitcentret, PESCO, den planlagte EU-kapacitet til hurtig deployering under FUSP-budgettet og, under samme afsnit og under andre afsnit, hvis det er relevant, midler til ovennævnte initiativer i overensstemmelse med traktaterne;

ax)

strømliner og koordinerer medlemsstaternes bebudede bestræbelser på at øge forsvarsudgifterne og hurtigt udarbejder Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles plan for EU's fælles indkøb af militære systemer for at opnå den bedste grad af sammenhæng og virkning for Europas kollektive sikkerhed og territoriale forsvar med henblik på at undgå fragmentering og overlapning;

ay)	forbedrer finansieringsmulighederne for den europæiske forsvarsindustri ved at fjerne militært udstyr fra Den Europæiske Investeringsbanks liste over udelukkede aktiviteter;

Om Ukraine

az)	straks tilvejebringer våben i overensstemmelse med de behov, de ukrainske myndigheder har givet udtryk for, navnlig ved at anvende den europæiske fredsfacilitet og clearing house-mekanismen og inden for rammerne af medlemsstaternes bilaterale aftaler med Ukraine;

ba)	erkender, at Versailles-erklæringen anerkender Ukraines europæiske ambitioner og dets ansøgning om EU-medlemskab og giver landet status som EU-kandidatland som et klart politisk tegn på solidaritet med det ukrainske folk;

bb)	understreger, at Ukraine som ethvert andet land har suveræn ret til selv at træffe beslutninger om sine politiske alliancer og sin økonomiske integration uden indblanding fra tredjelande;

bc)

støtter efterforskningen af krigsforbrydelser begået af Rusland i Ukraine, herunder ved at opfordre til oprettelse af en særlig FN-domstol; sikrer, at gerningsmændene til krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser drages til ansvar, og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at bistå Ukraine i landets internationale efterforskning af krigsforbrydelser;

Om sanktioner

bd)

sikrer omfattende overvågning af EU's sanktioner og deres gennemførelse og udsteder vejledning til medlemsstaterne om, hvordan disse sanktioner gennemføres og håndhæves korrekt; vedtager sekundære sanktioner over for enheder og tredjelande, som aktivt assisterer med at omgå EU's sanktioner mod Rusland; samarbejder med internationale partnere om at foretage en detaljeret undersøgelse af sanktionernes indvirkning på Rusland indtil videre; når ud til lande uden for EU og navnlig EU- kandidatlande og tilskynder til større tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger;

be)	styrker Kommissionens kapacitet til at gennemføre restriktive foranstaltninger og offentliggøre vigtige ugentlige statistikker;

bf)

adresserer de forskellige gennemførelsesniveauer for målrettede sanktioner mod personer med tilknytning til Kreml i medlemsstaterne og påvirker de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, med henblik på at yde al den nødvendige militære, finansielle og humanitære bistand til Ukraine og indføre en fuldstændig embargo på import af russisk gas, olie og kul til EU;

bg)	iværksætter en diplomatisk offensiv i alle stater, der undlod at stemme eller stemte imod FN's Generalforsamlings resolutioner, for at forklare alvoren af den russiske aggression og behovet for en enstemmig reaktion fra det internationale samfund;

bh)

anlægger en holistisk tilgang til Den Russiske Føderation og opgiver ethvert selektivt engagement med Moskva i lyset af de grusomheder og krigsforbrydelser, der er organiseret af russiske politiske eliter og begået af russiske tropper, deres stedfortrædere og lejesoldater i Ukraine og andre steder; stiller de beslutningstagere, der er ansvarlige for disse handlinger, til ansvar og bringer dem for en international domstol;

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0039.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0040.

(3) EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14.

(4) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0121.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0099.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052.

(8) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.

(9) EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/158

P9_TA(2022)0230

Revision af EU's emissionshandelssystem for luftfart ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (COM(2021)0552 — C9-0319/2021 — 2021/0207(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 493/21)

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (10) er der indført et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme reduktion af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk set effektiv måde. Luftfartsaktiviteter relateret til flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads i Unionen, blev medtaget i EU's emissionshandelssystem ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF (11). Den Europæiske Unions Domstol fastslog i sin dom af 21. december 2011 (4a) , at medtagelsen af luftfartsaktiviteter i EU ETS i henhold til nævnte direktiv ikke udgør en krænkelse af folkeretten.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)

Med henblik på at understøtte fremskridt på ICAO-niveau for at oprette en global ramme for reduktion af emissioner fra international luftfart vedtog Unionen en række tidsbestemte undtagelser, såkaldte »stop the clock«-undtagelser, som udelukkede alle flyvninger fra ikke-EU-lande fra EU ETS. Den seneste undtagelse, som blev indført ved forordning (EU) 2017/2392, finder anvendelse frem til 2023.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«) (12). Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer. For at nå målene i Parisaftalen skal alle sektorer i økonomien bidrage til at opnå emissionsreduktioner, herunder international luftfart.

(2)

Miljøbeskyttelse er en af de vigtigste udfordringer, som Unionen og resten af verden står over for. Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«) (12). Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer på en måde, der bl.a. afspejler et retfærdigt grundlag og princippet om parternes fælles, men differentierede, ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold. I betragtning af at eksperternes estimeringer, som blev offentliggjort i forbindelse med FN's klimakonference i 2021 (COP26) i Glasgow fra 31. oktober til 13. november 2021, indikerer, at verden er på vej mod en gennemsnitlig stigning i temperaturen på mellem 1,8 oC og 2,4 oC, har parterne i deres konklusioner fra COP26 aftalt, at fastholdelsen af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer i væsentlig grad vil reducere risiciene ved og indvirkningerne af klimaændringer, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 med henblik på at fremskynde klimaindsatsen i dette kritiske årti og sikre, at parterne er på rette vej mod at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 oC . For at nå målene i Parisaftalen skal alle sektorer i økonomien bidrage til at opnå emissionsreduktioner, herunder international luftfart.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)

Luftfarten tegner sig for 2-3 % af de globale CO2-emissioner. I Unionen tegner luftfartsemissioner sig for 3,7 % af de samlede CO2-emissioner. Luftfartssektoren genererer 15,7 % af transportemissionerne, hvori der ikke er medregnet ikke-CO2-emissioner, hvilket gør den til den andenstørste kilde til drivhusgasemissioner fra transport, kun overgået af vejtransport. Eurocontrol estimerede i 2018 en årlig stigning i emissioner fra europæisk luftfart på 53 % inden 2040 sammenlignet med 2017. Behovet for at gøre en indsats for at reducere emissionerne bliver stadig mere presserende, som Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) anførte i sine seneste rapporter af 7. august 2021 med titlen »Climate change 2021: The Physical Science Basis« og af 28. februar 2022 med titlen »Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability«. IPCC erklærede med meget stor overbevisning, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed, og at enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil betyde, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle. Klimapanelet giver nye skøn over risikoen for, at den globale temperaturstigning vil komme over 1,5 oC i de kommende årtier, og konstaterer, at en begrænsning af stigningen til tæt på 1,5 oC eller endda 2 oC vil være uden for rækkevidde, medmindre der sker øjeblikkelige, hurtige og omfattende reduktioner af drivhusgasemissionerne. Unionen bør derfor adressere denne påtrængende nødvendighed ved at optrappe sin indsats og etablere sig som en international leder i kampen mod klimaændringer.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2b)

Før covid-19-krisen anslog ICAO, at emissionerne fra international luftfart frem til 2040 kunne stige med op til 150 % sammenlignet med 2020. Selv om covid-19-pandemien har medført en midlertidig reduktion i lufttrafikken, indikerer eksisterende prognoser fra før covid-19-pandemien, at den årlige stigning i luftfartsemissionerne inden 2040 vil være henholdsvis 150 % sammenlignet med 2020 på globalt plan og 53 % sammenlignet med 2017 på EU-plan.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) vedtog første udgave af »International Standards and Recommended Practices on Environmental Protection — Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation« (CORSIA) (bilag 16, bind IV til Chicagokonventionen) på det tiende møde i sin 214. samling den 27. juni 2018. Unionen og dens medlemsstater støtter fortsat CORSIA og er fast besluttet på at gennemføre ordningen fra begyndelsen af pilotfasen 2021-2023 (13).

(3)

Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) vedtog første udgave af »International Standards and Recommended Practices on Environmental Protection — Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation« (CORSIA) (bilag 16, bind IV til Chicagokonventionen) på det tiende møde i sin 214. samling den 27. juni 2018. Unionen og dens medlemsstater gennemfører CORSIA fra begyndelsen af pilotfasen 2021-2023 (13).

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Unionen forpligtede sig til senest i 2030 at reducere sine nettodrivhusgasemissioner for økonomien som helhed med mindst 55 % under 1990-niveauerne i henhold til den ajourførte nationalt bestemte reduktionsforpligtelse , som Unionen og dens medlemsstater forelagde for UNFCCC-sekretariatet den 17. december 2020 (16).

(6)

Unionen forpligtede sig til senest i 2030 at reducere sine nettodrivhusgasemissioner for økonomien som helhed med mindst 55 % under 1990-niveauerne i henhold til de ajourførte nationalt bestemte bidrag til emissionsreduktion , som Unionen og dens medlemsstater forelagde for UNFCCC-sekretariatet den 17. december 2020 (16).

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Unionen har omsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 til lovgivning gennem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (17). Denne forordning fastsætter også et bindende EU-tilsagn om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030.

(7)

Unionen har omsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner herefter til lovgivning i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (17). Denne forordning fastsætter i artikel 4, stk. 1, også et bindende EU-tilsagn om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Denne ændring af direktiv 2003/87/EF har til formål at gennemføre Unionens bidrag for luftfarten i henhold til Parisaftalen og de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at nå Unionens bindende klimamål for 2030 om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner på mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/… .

(8)

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)

I tillæg til CO2 påvirker luftfarten også klimaet via ikke-CO2-emissioner såsom vanddamp (H2O), nitrogenoxider (NOx), svovldioxid (SO2) og sodpartikler samt via atmosfæriske processer, som forårsages af sådanne emissioner, f.eks. dannelsen af ozon og kondensstriber. Sådanne ikke-CO2-emissioners indvirkninger på klimaet afhænger af, hvilken type brændstof og motor der bruges, af emissionernes position, navnlig flyvemaskinens marchhøjde og dens breddegrads- og længdegradskoordinater, samt af tidspunktet for emissionerne og vejrforholdene. På grundlag af Kommissionens konsekvensanalyse fra 2006 om medtagelsen af luftfart i EU's emissionshandelssystem (EU ETS) anerkendte direktiv 2008/101/EF, at luftfart har en indvirkning på det globale klima som følge af udledningen af ikke-CO2-emissioner. I henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410, skal Kommissionen inden den 1. januar 2020 forelægge en ajourført analyse af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, eventuelt ledsaget af et forslag til, hvordan disse virkninger bedst håndteres. For at opfylde dette krav udførte Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) en ajourført analyse af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart på klimaændringer og offentliggjorde sin undersøgelse den 23. november 2020. Undersøgelsens konklusioner bekræftede de tidligere estimeringer, navnlig at de væsentlige klimamæssige indvirkninger af ikke-CO2-emissioner fra luftfartsaktiviteter er mindst lige så vigtige samlet set som virkningerne fra CO2 alene.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 8 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8b)

Det fremgår af resultaterne af EASA's undersøgelse af 23. november 2020, at der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet ikke længere kan ses bort fra ikke-CO2-emissioner fra luftfart. Det er nødvendigt med lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan for at opnå emissionsreduktioner i overensstemmelse med Parisaftalen. Kommissionen bør derfor oprette en overvågnings-, rapporterings- og verifikationsordning for ikke-CO2-emissioner fra luftfart. Idet der bygges videre på resultaterne af denne ordning bør Kommissionen senest den 31. december 2026 på grundlag af en konsekvensanalyse forelægge et lovgivningsforslag, der indeholder afbødende foranstaltninger for ikke-CO2-emissioner, ved at udvide anvendelsesområdet for EU ETS til at omfatte sådanne emissioner. Indtil vedtagelsen af et lovgivningsforslag om udvidelse af dette direktivs anvendelsesområde til at omfatte ikke-CO2-emissioner fra den 31. december 2027 skal CO2-emissionsfaktoren for emissioner fra luftfartsaktiviteter multipliceres med 1,8 for at tage højde for ikke-CO2-emissioner fra luftfart, med 1,9 fra den 31. december 2028 og med 2,0 fra den 31. december 2029. Multiplikatoren bør ikke overstige 2,0 .

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)	Luftfarten bør bidrage til den emissionsreduktionsindsats, der er nødvendig for at opfylde Unionens klimamål for 2030 . Den samlede mængde kvoter til luftfart bør derfor konsolideres og underlægges den lineære reduktionsfaktor.

(9)

Luftfarten bør bidrage til den emissionsreduktionsindsats, der er nødvendig for at opfylde Unionens mål som fastsat i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen . Den samlede mængde kvoter til luftfart bør derfor konsolideres og underlægges den lineære reduktionsfaktor.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)	For at nå de øgede klimaambitioner er det nødvendigt at sikre, at der afsættes så mange ressourcer som muligt til klimaomstillingen. Alle auktionsindtægter, der ikke opføres på Unionens budget, bør derfor anvendes til klimarelaterede formål.

(10)

For at nå de øgede klimaambitioner er det nødvendigt at sikre, at der afsættes så mange ressourcer som muligt til klimaomstillingen , hvilket også bør være en del af den retfærdige omstilling . Alle auktionsindtægter, der ikke opføres på Unionens budget, bør derfor anvendes til klimarelaterede formål. Der forventes en stigning i auktionsindtægterne inden for luftfartssektoren som følge af udfasningen af gratis kvoter og anvendelsen af EU ETS på flyvninger, der afgår fra EØS til et tredjeland. En del af indtægterne fra auktioneringen af luftfartskvoterne bør tildeles luftfartssektoren gennem klimainvesteringsfonden til støtte for innovative foranstaltninger, der har til formål at mindske luftfartens klima- og miljøvirkninger. 15 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter fra flyvninger, der afgår fra EØS, bør tildeles UNFCCC's klimafonde med henblik på at fremme internationale foranstaltninger til afbødning af klimaændringernes indvirkning på de mest sårbare samfund. De resterende indtægter bør anvendes af medlemsstaterne til foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, navnlig foranstaltninger, der støtter den sociale dialog og en retfærdig omstilling, til at dekarbonisere transportsystemet og til at støtte langdistancealternativer til luftfart med en lavere klimapåvirkning.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10a)

Luftfartssektorens omstilling til bæredygtig luftfart bør tage hensyn til sektorens sociale dimension og dens konkurrenceevne for at sikre, at denne omstilling er socialt retfærdig og omfatter uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og dets indvirkning på det indre marked, for så vidt angår luftfartssektoren, med særlig fokus på de sociale virkninger.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10b)

Flyvninger på 1 000 km eller mindre tegner sig for 6-9 % af de samlede CO2-emissioner fra luftfarten. I afventning af teknologiske gennembrud og tilgængeligheden af nulemissionsflybrændstoffer og -fly bør der træffes foranstaltninger til at fremme et modalskift i retning af alternative, mere bæredygtige transportformer, navnlig for det segment, der omfatter regionale flyvninger og de korteste kortdistanceflyvninger, dvs. flyvninger på under 1 000 km.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)	I henhold til artikel 28b, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF skal Unionen vurdere ICAO's CORSIA-ordning og gennemføre den efter behov og på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne for hele økonomien for 2030 .

(11)

I henhold til artikel 28b, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF skal Unionen vurdere ICAO's CORSIA-ordning og gennemføre den efter behov og på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne for hele økonomien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen .

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

EU ETS har vist sig at være et effektivt redskab til at reducere emissioner gennem en foruddefineret kurs og således samtidig motivere frontløbere og anspore til innovation, når det gælder effektive emissionsreduktioner, mens CORSIA er en mekanisme, der kompenserer for emissioner ved hjælp af udligninger. Med hensyn til dens effektivitet har Kommissionens vurdering af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning (CORSIA) i henhold til artikel 28b og undersøgelse af omkostningskompensationen i henhold til artikel 3d i direktivet om EU ETS vist, at CORSIA's ambitionsniveau for den internationale luftfartssektor ikke er foreneligt med det globale ambitionsniveau, der er nødvendigt for at holde sig inden for temperaturmålene i Parisaftalen. For at sikre ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne i luftfartssektoren i overensstemmelse med Parisaftalen og for at bidrage til lige vilkår på internationalt plan og samtidig sikre ligebehandling på ruter fra den 30. april [året efter dette direktivs ikrafttræden + 1] bør EU ETS finde anvendelse på alle flyvninger, der afgår fra en flyveplads i EØS. Unionen fastholder sit engagement i CORSIA-ordningen. For at tage hensyn til Unionens forpligtelse til og samtidige deltagelse i CORSIA bør den finansielle værdi af udgifterne til kreditter, som anvendes inden for rammerne af CORSIA for flyvninger, der afgår fra EØS til tredjelande, til gennemførelse af CORSIA, kunne fratrækkes de finansielle forpligtelser i henhold til EU ETS.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Den samlede mængde kvoter til luftfart bør konsolideres ved tildeling af kvoter for flyvninger, der afgår fra en flyveplads i EØS og ankommer til en flyveplads i EØS, Schweiz eller Det Forenede Kongerige . Tildelingen vil for 2024 være baseret på den samlede tildeling til aktive luftfartøjsoperatører i 2023 reduceret med den lineære reduktionsfaktor som fastsat i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF. Tildelingsniveauet bør øges for at tage hensyn til de ruter, der ikke var omfattet af EU's emissionshandelssystem i 2023, men som er omfattet af EU's emissionshandelssystem fra og med 2024.

(12)

Den samlede mængde kvoter til luftfart bør konsolideres ved tildeling af kvoter for flyvninger, der er omfattet i overensstemmelse med dette direktiv . Tildelingen vil for 2024 være baseret på den samlede tildeling til aktive luftfartøjsoperatører i 2023 reduceret med den lineære reduktionsfaktor som fastsat i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF. Tildelingsniveauet bør øges for at tage hensyn til de ruter, der ikke var omfattet af EU's emissionshandelssystem i 2023, men som er omfattet af EU's emissionshandelssystem fra og med 2024.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)	Luftfartssektorens tildeling af kvoter bør foregå gennem øget auktionering fra året efter ikrafttrædelsen af denne ændring af direktiv 2003/87/EF under hensyntagen til sektorens evne til at overvælte de øgede omkostninger ved CO2.

(13)	Luftfartssektorens tildeling af kvoter bør foregå gennem øget auktionering fra året efter ikrafttrædelsen af denne ændring af direktiv 2003/87/EF og føre til en gradvis udfasning af gratis kvoter senest i 2025 under hensyntagen til sektorens evne til at overvælte de øgede omkostninger ved CO2.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13b)

EU ETS-direktivet bør bidrage til at tilskynde til dekarbonisering af lufttransporten. Omstillingen fra brugen af fossile brændstoffer til en øget brug af bæredygtige flybrændstoffer, navnlig syntetiske flybrændstoffer, vil spille en rolle for opnåelsen af en sådan dekarbonisering. I betragtning af den høje grad af konkurrence mellem luftfartøjsoperatører, udviklingen af EU's marked for bæredygtige flybrændstoffer og den betydelige prisforskel mellem fossilt petroleum og bæredygtige flybrændstoffer bør denne omstilling imidlertid støttes ved at skabe incitamenter for frontløbere. I perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2029 bør kvoter derfor tildeles på samme måde som en differencekontrakt, der dækker den resterende prisforskel mellem fossilt petroleum og bæredygtige flybrændstoffer for individuelle luftfartøjsoperatører, i forhold til den mængde bæredygtige flybrændstoffer, der anvendes og indberettes i henhold til forordning xxxx/xxxx [ReFuelEU-forordningen] (1a) , med henblik på at skabe incitamenter for frontløbere og støtte oprettelsen af et EU-marked for bæredygtige flybrændstoffer. 20 millioner kvoter bør reserveres fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2029, og yderligere 20 millioner kvoter bør reserveres, når flyvninger, der afgår fra EØS til tredjelande, er en del af EU ETS-anvendelsesområdet for samme periode. Disse kvoter bør komme fra den pulje af samlede kvoter, der er til rådighed, og bør kun anvendes til flyvninger, der er omfattet af EU ETS, på en ikkediskriminerende måde. Kommissionen bør sikre, at 70 % af disse kvoter tildeles specifikt til anvendelse af syntetiske flybrændstoffer med prioritet til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO'er). Kommissionen bør sørge for en passende opgørelse af CO2-emissionerne fra fossile brændstoffer og betragte RFNBO'er som nulemissionsbrændstoffer for de luftfartøjsoperatører, der anvender dem. Efter en evaluering og en konsekvensanalyse kan Kommissionen beslutte at forelægge et lovgivningsforslag om tildeling af et begrænset og midlertidigt antal kvoter, som ikke bør gælde længere end til den 31. december 2034.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Direktiv 2003/87/EF bør også ændres for så vidt angår acceptable overholdelsesenheder for at inddrage de kriterier for støtteberettigelse for enheder, der blev vedtaget af ICAO-Rådet på dets 216. samling i marts 2019 som et væsentligt element i CORSIA. Luftfartsselskaber, der er hjemmehørende i Unionen, bør kunne anvende internationale kreditter til overholdelse af reglerne for flyvninger til eller fra tredjelande, der anses for at deltage i CORSIA. For at sikre, at Unionens CORSIA-gennemførelse støtter Parisaftalens mål og giver incitament til bred deltagelse i CORSIA, bør kreditterne komme fra stater, der er parter i Parisaftalen, og som deltager i CORSIA, og dobbelttælling af kreditter bør undgås.

(14)

Direktiv 2003/87/EF bør også ændres for så vidt angår acceptable overholdelsesenheder for at inddrage de kriterier for støtteberettigelse for enheder, der blev vedtaget af ICAO-Rådet på dets 216. samling i marts 2019 som et væsentligt element i CORSIA. Luftfartsselskaber, der er hjemmehørende i Unionen, bør kunne anvende internationale kreditter til overholdelse af CORSIA-reglerne for flyvninger til eller fra tredjelande, der anses for at deltage i CORSIA. For at sikre, at Unionens CORSIA-gennemførelse støtter Parisaftalens mål og giver incitament til bred deltagelse i CORSIA, bør kreditterne komme fra stater, der er parter i Parisaftalen, og som deltager i CORSIA, og dobbelttælling af kreditter bør undgås. Enhver afvigelse fra referencescenariet for CORSIA, som er fastsat til 2019-2020, med en tidsbegrænset undtagelse for årene 2021-2023, bør betragtes som manglende overholdelse i forbindelse med dette direktiv.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af internationale kreditter i overensstemmelse med artikel 11a i direktiv 2003/87/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en liste over de kreditter, som ICAO-Rådet har fundet det acceptabelt at anvende med henblik på overholdelse af CORSIA, og som opfylder ovennævnte betingelser for støtteberettigelse. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(15)

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

På ICAO's kommende treårige samling, der er berammet til september 2022, bør medlemsstaterne gøre deres yderste for at nå til enighed med deres modparter om en gradvis årlig reduktion af det fastsatte referencescenarie for 2019-2020 for perioden efter 2023 for at sikre en trinvis tilpasning til den lineære faktor, der gælder for EU ETS, også efter 2035, i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

For at sikre ensartede betingelser for opførelse af lande, der anses for at anvende CORSIA inden for rammerne af direktiv 2003/87/EF i henhold til direktivets artikel 25a, stk. 3, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ajourføre listen over andre stater end EØS-lande, Schweiz og Det Forenede Kongerige, der anses for at deltage i CORSIA med henblik på at opfylde EU-retten. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. På grundlag af oplysningerne i denne liste og for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden samt en brugervenlig adgang til oplysningerne bør Kommissionen offentliggøre en liste over luftfartøjsoperatører, som ikke anses for at anvende CORSIA på flyvninger til og fra tredjelande.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Eftersom gennemførelsen og håndhævelsen af CORSIA for luftfartøjsoperatører , der er etableret uden for Unionen, udelukkende tilfalder disse luftfartøjsoperatørers hjemland , betyder gennemførelsen af CORSIA for andre flyvninger end dem, der afgår fra en flyveplads i EØS og ankommer til en flyveplads i EØS, i Schweiz eller i Det Forenede Kongerige , at luftfartøjsoperatører, der er etableret uden for Unionen , undtages fra EU ETS-forpligtelserne for disse flyvninger .

(19)

For at sikre, at emissioner ikke medtages to gange , og for at tage behørigt hensyn til CORSIA-kompensationsforpligtelser over et referencescenarie , der er fastsat til 2019-niveauet for 2021-2023 og fastsat til gennemsnittet af niveauet for 2019-2020 for de efterfølgende år, bør luftfartøjsoperatører kunne fratrække den finansielle værdi af udgifterne til kreditter , som de anvender til CORSIA for flyvninger , der er omfattet i overensstemmelse med dette direktiv .

Ændring 26

Forslag til direktiv

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20a)

For at sikre, at CORSIA fører til en fælles global kompensationsordning til håndtering af kulstofemissioner fra luftfart i den anden og obligatoriske fase af ICAO-ordningen i 2027, har Unionen konsekvent argumenteret for solide gennemførelsesbestemmelser og solid styring af og tilstrækkelig deltagelse i CORSIA's frivillige og obligatoriske faser. Hvis Kommissionen fastslår, at CORSIA er utilstrækkelig som en foranstaltning til at opfylde Unionens klimamål og forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bør Kommissionen forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at ophæve den midlertidige undtagelse for flyvninger, der ankommer til en flyveplads i EØS.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Betragtning 20 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20b)

Unionen bør gøre sit yderste for at styrke CORSIA's bestemmelser og støtte vedtagelsen af et langsigtet mål om at reducere de globale luftfartsemissioner, samtidig med at Unionens kompetence med hensyn til direktiv 2003/87/EF bevares, som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol (1a) .

Ændring 28

Forslag til direktiv

Betragtning 20 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(20c)

Det er afgørende at sikre datagennemsigtighed, og det er vigtigt, at håndhævelsen af og offentlighedens adgang til oplysninger i tilknytning til CORSIA forbedres. Luftfartøjsoperatører bør derfor på en brugervenlig måde rapportere om deres emissioner og kompensationer som et led i vurderingen af CORSIA's indvirkning på den globale reduktion af CO2-emissioner og dens rolle med hensyn til at nå målene i Parisaftalen.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

Flyvninger til og fra de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater som defineret af De Forenede Nationer, som ikke gennemfører CORSIA, bortset fra de stater hvis BNP pr. indbygger er lig med eller overstiger EU-gennemsnittet, bør undtages fra EU ETS- eller CORSIA-forpligtelserne, uden at der er nogen slutdato for undtagelsen.

udgår

Ændring 63+79

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Der bør lægges særlig vægt på at fremme tilgængeligheden for regionerne i EU's yderste periferi. Der foreslås derfor en tidsbegrænset undtagelse fra EU's emissionshandelssystem for emissioner fra flyvninger mellem en flyveplads i en region i en medlemsstats yderste periferi og en flyveplads i samme medlemsstat .

(25)

Ændring 31

Forslag til direktiv

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

En del af indtægterne fra auktionering af luftfartskvoter samt indtægterne fra bøder betalt af luftfartøjsoperatører i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2003/87/EF bør tildeles klimainvesteringsfonden til støtte for innovation i luftfartssektoren med henblik på at modvirke klimaændringer. Navnlig projekter vedrørende udvikling, udrulning og gennemførelse af nye teknologier og design, der har til formål at reducere de samlede drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren, navnlig inden for bæredygtige flybrændstoffer, samt design, der tager sigte på at mindske klimapåvirkningen fra luftfartssektoren, navnlig banebrydende operationel innovation samt banebrydende innovation inden for luftfartsteknik, flyskrog, motorer, lufthavnsinfrastruktur og elektriske luftfartøjer.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Betragtning 26 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26b)

Klimainvesteringsfonden bør støtte forskning i, udvikling og udrulning af dekarboniseringsløsninger, herunder nulemissionsteknologier, og mindske luftfartens klima- og miljøvirkninger. Den bør navnlig adressere virkningerne af ikke-CO2-emissioner gennem udbredelse af overvågnings- og rapporteringsteknologier og forbedring af operationelle løsninger.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Betragtning 26 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26c)

I betragtning af de stigende kulstofomkostninger som følge af fuld auktionering af kvoter i luftfartssektoren kan der opstå en økonomisk ulempe for luftfartøjsoperatører, der anvender trafikknudepunkter i Unionen, i forhold til dem, der anvender trafikknudepunkter uden for Unionen. Da flyvninger til trafikknudepunkter i tredjelande i øjeblikket ikke er omfattet af EU ETS, kan der være en fordel for de operatører, der opererer med flyvninger uden for Unionen, hvor der anvendes mindre strenge emissionsreduktionsforanstaltninger. Dette kan føre til et skift til disse trafikknudepunkter og derfor til en stigning i emissionerne, hvilket i sidste ende vil have en negativ indvirkning på den globale opvarmning. En udvidelse af anvendelsesområdet for EU ETS til at omfatte flyvninger fra og til flyvepladser uden for EØS, Schweiz og Det Forenede Kongerige ville føre til en mere fair konkurrence og en mere effektiv reduktion af drivhusgasserne.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(27a)

Kommissionen bør overveje eventuelle ændringer af direktiv 2003/87/EF med henblik på lovgivningsmæssig forenkling. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør løbende tilpasse sig bedste praksis for administrative procedurer og træffe alle foranstaltninger for at forenkle gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF, så de administrative byrder holdes på et minimum.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 — litra u a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

-1)

I artikel 3 tilføjes følgende litra:

»ua)	»ikke-CO2-emissioner fra luftfart«: udledning af nitrogenoxider (NOx), sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser og vanddamp fra et luftfartøj, der foretager en flyvning som anført i bilag I.«

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3c — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. 20 millioner af den samlede mængde kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2029 reserveres til tildeling på samme måde som en differencekontrakt, der dækker den resterende prisforskel mellem fossilt petroleum og bæredygtige flybrændstoffer for så vidt angår luftfartøjsoperatører, der øger deres anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer, med prioritet til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som er fastsat på grundlag af de blandingsmandater, der er omhandlet i bilag I til forordning … [ReFuelEU-forordningen] (*1) eller derudover, og prisudviklingen for disse brændstoffer. 70 % af disse kvoter tildeles specifikt til øget anvendelse af syntetiske flybrændstoffer med prioritet til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO'er). Derudover reserveres 20 millioner kvoter fra den ekstra kvotemængde, der udstedes som følge af dækningen af emissioner fra flyvninger, der afgår fra en flyveplads beliggende i EØS til tredjelande, jf. artikel 3ea, med henblik på tildeling på samme måde som en differencekontrakt for perioden indtil den 31. december 2029.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3c — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5b. Den samlede mængde kvoter, der er omhandlet i stk. 5a, tildeles på samme måde som en differencekontrakt, der dækker den resterende prisforskel mellem fossilt petroleum og bæredygtige flybrændstoffer for at øge brugen af bæredygtige flybrændstoffer, med prioritet til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, på et ikkediskriminerende grundlag som rapporteret til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur i henhold til artikel 7, 8 og 9 i forordning … [ReFuelEU-forordningen] (*) .
	Hver luftfartøjsoperatør kan ansøge om en tildeling af kvoter for flyvninger, der er omfattet af EU ETS, fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2029 på grundlag af stigningen i dens brug af de brændstoffer, der er omhandlet i stk. 5a.
	Mængden af kvoter skal stå i forhold til de samlede drivhusgasemissioner, der spares i henhold til behandlingen af disse brændstoffer i henhold til direktiv (EU) 2018/2001 og de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i nærværende direktiv.
	Kommissionen sikrer, at emissioner fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvender brint fra vedvarende energikilder, klassificeres med nulemissioner for de luftfartøjsoperatører, der anvender dem, indtil den i artikel 14, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt er vedtaget.
	Kommissionen offentliggør oplysninger om omkostningsforskellen mellem petroleum og bæredygtige flybrændstoffer på årsbasis. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende de nærmere bestemmelser for tildeling af luftfartskvoter for at øge brugen af bæredygtige flybrændstoffer ved at dække prisdifferencen pr. ton CO2, der spares ved at anvende disse brændstoffer i stedet for petroleum.
	Fra den 31. december 2028 foretager Kommissionen en årlig evaluering af anvendelsen af dette stykke og forelægger resultaterne heraf for Europa-Parlamentet og Rådet på en rettidig måde. På grundlag af den evaluering og efter en konsekvensanalyse kan Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag om tildeling af et begrænset og tidsbegrænset antal kvoter indtil den 31. december 2034 til luftfartøjsoperatører, der øger deres brug af bæredygtige flybrændstoffer som omhandlet i artikel 3c, stk. 5a.

Ændring 65+80

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3c — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Uanset artikel 12, stk. 2a, artikel 14, stk. 3, og artikel 16 anser medlemsstaterne kravene i disse bestemmelser for at være opfyldt og træffer ingen foranstaltninger over for luftfartøjsoperatører for så vidt angår emissioner, der indtil 2030 udledes i forbindelse med flyvninger mellem en flyveplads i en region i en medlemsstats yderste periferi og en flyveplads i samme medlemsstat uden for den pågældende region i den yderste periferi."

7. Uanset artikel 12, stk. 2a, artikel 14, stk. 3, og artikel 16 anser medlemsstaterne kravene i disse bestemmelser for at være opfyldt og træffer ingen foranstaltninger over for luftfartøjsoperatører for så vidt angår emissioner, der indtil 2030 udledes i forbindelse med flyvninger mellem en flyveplads i en region i en medlemsstats yderste periferi og en flyveplads i en anden region i EØS og flyvninger mellem to flyvepladser indenfor samme region i den yderste periferi.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. I 2024 bortauktioneres 25 % af den mængde kvoter, som ville have været tildelt gratis som offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3c."	1. I 2024 bortauktioneres 50 % af den mængde kvoter, som ville have været tildelt gratis som offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3c.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 1a

Kommissionens forslag	Ændring
1a. I 2025 bortauktioneres 50 % af den mængde kvoter, som ville have været tildelt gratis det pågældende år som beregnet ud fra offentliggørelsen i overensstemmelse med artikel 3c.	udgår

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 1b

Kommissionens forslag	Ændring
1b. I 2026 bortauktioneres 75 % af den mængde kvoter, som ville have været tildelt gratis det pågældende år som beregnet ud fra offentliggørelsen i overensstemmelse med artikel 3c.	udgår

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra b

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 1c

Kommissionens forslag	Ændring
1c. Fra 1. januar 2027 bortauktioneres hele den mængde kvoter, der ville have været tildelt gratis det pågældende år. ’,	1c. Fra 1. januar 2025 bortauktioneres hele den mængde kvoter, der ville have været tildelt gratis det pågældende år , bortset fra den mængde kvoter, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 5a.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra d

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende de nærmere bestemmelser for medlemsstaternes bortauktionering af luftfartskvoter i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 1a, 1b, 1c og 1d, herunder de nærmere bestemmelser for overførsel af en del af indtægterne fra en sådan auktionering til Unionens almindelige budget.

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 — litra e

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3d — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Medlemsstaterne fastlægger, hvordan indtægterne fra auktioneringen af kvoter, der er omfattet af dette kapitel, skal anvendes, med undtagelse af de indtægter, der er bestemt til at være egne indtægter i overensstemmelse med traktatens artikel 311, stk. 3, og opført på Unionens almindelige budget . Medlemsstaterne anvender indtægterne fra auktioneringen af kvoter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3."

4. Indtægterne fra auktioneringen af kvoter til luftfart , der er omfattet af dette kapitel, med undtagelse af de indtægter, der er bestemt til at være egne indtægter i overensstemmelse med traktatens artikel 311, stk. 3, og opført på Unionens almindelige budget , skal anvendes som følger:

a)	75 % anvendes til at støtte innovation og nye teknologier, herunder udbredelsen af dekarboniseringsløsninger i luftfartssektoren gennem klimainvesteringsfonden i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8

b)	15 % af indtægterne fra afgående flyvninger som omhandlet i artikel 3ea anvendes til at bidrage til UNFCCC's klimafonde, navnlig Den Grønne Klimafond og Tilpasningsfonden, til at fremme internationale foranstaltninger til afbødning af klimaændringernes indvirkning på de mest sårbare samfund

de resterende indtægter anvendes som fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, herunder til fremme af projekter, der har til formål at sikre en retfærdig omstilling i luftfartssektoren, navnlig støtte til social dialog blandt relevante interessenter inden for luftfartssektoren samt til erhvervsuddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere.

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 3 e a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 3ea

Luftfartsaktiviteter, der involverer tredjelande

1. Fra den 30. april [året for dette direktivs ikrafttræden + 1] returnerer luftfartøjsoperatører kvoter for emissioner fra flyvninger, der afgår fra en flyveplads i EØS.

2. Fra [året for dette direktivs ikrafttræden] øges den samlede mængde kvoter, der skal tildeles luftfarten, med niveauerne for tildelinger til yderligere afgående flyvninger, jf. stk. 1, som ville være blevet foretaget, hvis de var omfattet af EU ETS i det pågældende år. Den lineære reduktionsfaktor som fastsat i artikel 9 finder anvendelse.

3. For at tage behørigt hensyn til CORSIA-kompensationsforpligtelser over et referencegrundlag, der er fastsat til 2019-niveauet for 2021-2023 og til gennemsnittet af 2019-2020-niveauet for 2024 og de efterfølgende år, kan luftfartøjsoperatører fratrække den finansielle værdi af deres udgifter til kreditter, som de anvender med henblik på overholdelse af CORSIA for flyvninger fra EØS til tredjelande, der er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3.

Hvert år offentliggør luftfartøjsoperatører oplysninger om de CORSIA-kompensationer, de har betalt det foregående år for hver enkelt rute, og underretter Kommissionen om sådanne kompensationer, hvis de har til hensigt at anmode om en reduktion af deres returneringskrav. Kommissionen fastlægger den økonomiske værdi af de kompensationer, der kan fratrækkes EU ETS-returneringskravet for hver rute. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge metoden og mekanismen for denne fratrækning. Med henblik derpå betragter Kommissionen prisen på EU ETS-kvoter som gennemsnitsprisen i det pågældende overholdelsesår.

Hvis Kommissionen har konstateret en forskel mellem verificerede emissioner og returnerede kvoter for et givet år, annulleres den tilsvarende mængde kvoter.

4. Senest den 31. december 2027 forelægger Kommissionen i overensstemmelse med artikel 28b i dette direktiv en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af ICAO's kontraherende staters deltagelse i og CORSIA's overordnede ambition og miljømæssige integritet. På grundlag af resultaterne af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at bringe den midlertidige undtagelse til ophør for flyvninger, der ankommer til en flyveplads i EØS.«

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 10a — stk. 8 — afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a)	i artikel 10a, stk. 8, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

Indtægterne fra auktioneringen af kvoter i forbindelse med luftfartsaktiviteter og fra sanktioner som omhandlet i artikel 16, stk. 3, der tildeles klimainvesteringsfonden, stilles til rådighed for luftfartsprojekter med henblik på at støtte nye udviklinger og innovationer, udrulning af dekarboniseringsløsninger, udvikling af støttemekanismer samt til etablering af den nødvendige infrastruktur, som reducerer de samlede klimapåvirkninger, herunder ikke-CO2-relaterede virkninger, navnlig gennem:

udrulning af bæredygtige flybrændstoffer med prioritet til vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO) fra vedvarende brint og direkte luftopsamling (DAC), herunder gennem CO2-differencekontrakter, der har til formål at udligne prisforskellen mellem nulemissionsbrændstoffer og konventionelle brændstoffer og reducere omkostningerne ved at levere bæredygtige flybrændstoffer til Unionens lufthavne

b)	grundlæggende forbedring af operationelle luftfarts- og flyskrogsløsninger for at mindske CO2-emissioner og ikke-CO2-emissioner

udrulning af banebrydende motorinnovation og anvendelse af nye fremdriftsteknologier, der bidrager til at reducere emissioner inden for luftfart, såsom batteri- og turboelektriske teknologier samt hydrogenforbrænding i turbiner og brændselsceller, der driver elektriske motorer, elektriske luftfartøjer og tilhørende lufthavnsinfrastruktur

d)	indførelse af overvågnings- og rapporteringsteknologier til CO2-emissioner og ikke-CO2-luftfartsemissioner

e)	forskning, der fører til teknologisk innovation inden for luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger, herunder dannelse og forebyggelse af kondensstriber og cirrusskyer.

En beskrivelse af de projekter, der støttes af klimainvesteringsfonden, og oplysninger om udgiftsniveauer opdelt på projektniveau skal være gennemsigtige og gøres offentligt tilgængelige på en tilgængelig måde og ajourføres regelmæssigt på Kommissionens websted. Kommissionen sikrer en inklusiv inddragelse af interessenter i finansieringsprocedurerne i forbindelse med klimainvesteringsfonden.

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 11a — stk. 2 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)

De har oprindelse i et land, der er opført på listen i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, som deltager i ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA). Denne betingelse gælder ikke for emissioner før 2027 og gælder heller ikke for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater som defineret af De Forenede Nationer, undtagen for lande, hvis BNP pr . indbygger er lig med eller overstiger EU-gennemsnittet .

b)	De har oprindelse i et land, der er opført på listen i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, som deltager i ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA). Denne betingelse gælder ikke for emissioner før den 1 . januar 2027.

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 11a — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter mere detaljerede krav til de ordninger, der er omhandlet i første afsnit, og som kan omfatte rapporterings- og registreringskrav, og til opregning af de stater eller programmer, der anvender disse ordninger. Der skal i ordningerne tages hensyn til den fleksibilitet, der gives til de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2."

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter mere detaljerede krav til de ordninger, der er omhandlet i første afsnit, og som kan omfatte rapporterings- og registreringskrav, og til opregning af de stater eller programmer, der anvender disse ordninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2."

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 — litra a

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 12 — stk. 6 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)

De producerer CO2-emissioner på mere end 10 000 ton om året fra anvendelsen af luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra luftfartøjer , der afgår og ankommer til samme medlemsstat (herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat ), fra den 1. januar 2019 .

Luftfartsoperatørerne producerer årlige CO2-emissioner på mere end 10 000 ton fra brug af luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, der udfører flyvninger omfattet af bilag I til dette direktiv og af artikel 2, stk. 3 og 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 (1a), bortset fra flyvninger , der afgår fra og ankommer til samme medlemsstat (herunder medlemsstaters regioner i den yderste periferi), fra den 1. januar 2021 .

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 1

Gældende ordlyd

Ændring

6a)	Artikel 14, stk. 1, første afsnit, affattes således:

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner for den pågældende gas .

»Kommissionen vedtager delegerede retsakter om de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse delegerede retsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas og virkningerne af ikke-CO2-luftfartsemissioner i kravene til overvågning , rapportering og verifikation af emissioner for disse gasser og emissioner .«

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 14 — stk. 2 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

6a)	I artikel 14, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Senest [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv med etablering af en overvågnings-, rapporterings- og verifikationsordning (MRV-ordning) for ikke-CO2-emissioner fra luftfartøjsoperatører, der er omfattet af dette direktiv. MRV-ordningen for ikke-CO2-emissioner skal som minimum indeholde data om følgende:

a)	brændselsstrøm

b)	luftfartøjets masse

c)	omgivende luftfugtighed

d)	breddegrad, længdegrad og højde for luftfartøjet

e)	gennemsnitlig fugtighed og temperatur

f)	emissionsindeks for CO2, H2O, svovldioxid (SO2) og NOx

g)	CO2-ækvivalenter pr. flyvning.

Senest den 31. december 2026 forelægger Kommissionen på grundlag af resultaterne af overvågningen, rapporteringen og verifikationen af ikke-CO2-emissioner efter at have foretaget en konsekvensanalyse og, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for at afbøde sådanne emissioner ved at udvide anvendelsesområdet for EU ETS til at omfatte andre emissioner end CO2-emissioner fra luftfarten.

Indtil dette direktivs anvendelsesområde udvides til at omfatte andre emissioner end CO2-emissioner fra luftfartøjsoperatører som omhandlet i andet afsnit, ganges CO2-emissionsfaktoren for emissioner fra luftfartsaktiviteter fra den 31. december 2027 med 1,8 , fra den 31. december 2028 med 1,9 og fra den 31. december 2029 med 2,0 for at tage højde for ikke-CO2-luftfartsemissioner.

[30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen hvert år som en del af den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af MRV-ordningen, som der henvises til i tredje afsnit.«

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 14 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

6a)	I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

»3a. Kommissionen udarbejder og offentliggør en rapport om alle emissionsdata i tilknytning til luftfartøjsoperatører, der indberettes til medlemsstaterne og Kommissionen, herunder data indberettet i overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603, opdelt på luftfartøjsoperatører og pr. lufthavnspar på en brugervenlig måde. Dataene for hvert år offentliggøres straks. Disse data skal mindst omfatte:

a)	emissionsdata opdelt efter luftfartøjsoperatør og hvert lufthavnspar

b)	belastningsfaktorer, luftfartøjstype, brændstoftype og brændstofforbrug pr. lufthavnspar for hver luftfartøjsoperatør

c)	beløbet til kompensation, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 7

d)	mængden og typen af støtteberettigede brændstoffer, der er anvendt til at dække en del af eller hele deres kompensation

e)	mængden og typen af CO2-kreditter, der anvendes til at overholde en del af eller hele deres kompensation

f)	samlet masse af fragt og post (ton) i rapporteringsperioden pr. lufthavnspar.«

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 18 a — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)	fra 2024 opdateres listen mindst hvert andet år ved at supplere den med luftfartøjsoperatører, som siden har udført en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter."

b)	fra 2024 og frem opdateres listen mindst hvert andet år ved at supplere den med luftfartøjsoperatører, som siden har udført en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter."

Ændring 54

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25 a — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

9)	Artikel 25a, stk. 2, affattes således:

2. Unionen og dets medlemsstater skal fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten. På baggrund af en sådan enighed overvejer Kommissionen, om det er nødvendigt at foretage ændringer i den måde hvorpå dette direktiv gælder for luftfartøjsoperatører.

»2. Unionen og dens medlemsstater skal fortsat søge at nå til enighed om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne fra luftfarten i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen . På baggrund af en sådan enighed overvejer Kommissionen, om det er nødvendigt at foretage ændringer i den måde hvorpå dette direktiv gælder for luftfartøjsoperatører.«

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25 a — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder en liste over andre lande end EØS-landene, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som anses for at anvende CORSIA i forbindelse med dette direktiv, med 2019 som referenceår for 2021-2023 og referenceårene 2019-2020 for hvert efterfølgende år . Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.

3. Kommissionen vedtager mindst én gang om året en gennemførelsesretsakt, der indeholder en liste over andre lande end EØS-landene, Schweiz og Det Forenede Kongerige, som anses for at anvende CORSIA i forbindelse med dette direktiv, med 2019 som referenceår for 2021-2023 og referenceårene 2019-2020 for hvert år efter 2024 . Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25a — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9)	I artikel 25a indsættes følgende stykke: »3a. På grundlag af den liste, der er opstillet i henhold til stk. 3, offentliggør Kommissionen en liste over luftfartøjsoperatører fra lande, der ikke anses for at anvende CORSIA på flyvninger til eller fra tredjelande med henblik på dette direktiv.«

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25a — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. For så vidt angår emissioner fra flyvninger til og fra de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater som defineret af De Forenede Nationer, bortset fra dem, der er anført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3, er luftfartøjsoperatører ikke forpligtet til at annullere enheder.	udgår

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25a — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Hvis Kommissionen fastslår, at der er tale om en betydelig konkurrenceforvridning, som er til skade for luftfartøjsoperatører, der er indehavere af et AOC udstedt af en medlemsstat eller registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi, områder og territorier tilhørende den pågældende medlemsstat, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for at undtage disse luftfartøjsoperatører fra returneringskravene i artikel 12, stk. 8, for så vidt angår emissioner fra flyvninger til og fra sådanne lande. Konkurrenceforvridningen kan skyldes, at et tredjeland anvender CORSIA på en mindre stringent måde i sin nationale lovgivning, eller at det undlader at håndhæve CORSIA-bestemmelserne på samme måde for alle luftfartøjsoperatører. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren , jf. artikel 22a, stk. 2 .

7. Hvis Kommissionen fastslår, at der er tale om en betydelig konkurrenceforvridning, som er til skade for luftfartøjsoperatører, der er indehavere af et AOC udstedt af en medlemsstat eller registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi, områder og territorier tilhørende den pågældende medlemsstat, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv for at undtage disse luftfartøjsoperatører fra returneringskravene i artikel 12, stk. 8, for så vidt angår emissioner fra flyvninger til og fra sådanne lande. Konkurrenceforvridningen kan skyldes, at et tredjeland anvender CORSIA på en mindre stringent måde i sin nationale lovgivning, eller at det undlader at håndhæve CORSIA-bestemmelserne på samme måde for alle luftfartøjsoperatører. Kommissionen offentliggør også oplysninger om , hvordan kriterierne i stk. 7a er blevet opfyldt .

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25a — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

I artikel 25a indsættes følgende stykke:

»7a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 om fastlæggelse af den metode og de kriterier, der anvendes til at fastslå, hvorvidt der er en væsentlig konkurrenceforvridning i henhold til nærværende artikels stk. 7. Kommissionen offentliggør oplysninger om anvendelsen af den delegerede retsakt på en gennemsigtig måde.«

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 25a — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

I artikel 25a tilføjes følgende stykke:

»8a. Senest den 1. januar 2027 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, om luftfartens bidrag til målene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen, om gennemførelsen af CORSIA og om dens indvirkning på Unionens indre luftfartsmarked, dens konkurrenceevne og en retfærdig omstilling, navnlig de sociale virkninger af dette direktiv, omskoling og opkvalificering samt indvirkningen på hyppigheden af og omkostningerne ved flyrejser for passagerer, navnlig dem med lavere indkomster. Rapporten skal indeholde henstillinger, der skal gennemføres uden unødig forsinkelse.«

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 28b

Gældende ordlyd

Ændring

9a)	Artikel 28b affattes således:

Artikel 28b

»Artikel 28b

Kommissionens rapportering og revision vedrørende gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning

1. Kommissionen rapporterer inden den 1. januar 2019 og herefter regelmæssigt til Europa-Parlamentet og til Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i ICAO's forhandlinger om gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021, navnlig om

1. Kommissionen rapporterer inden den 1. januar 2027 og hvert andet år herefter til Europa-Parlamentet og til Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i ICAO's forhandlinger om gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021, navnlig om

(i)	de relevante ICAO-instrumenter, herunder standarder og anbefalinger,

i)	de relevante ICAO-instrumenter, herunder standarder og anbefalinger,

(ii)	henstillinger godkendt af ICAO-Rådet med relevans for den globale markedsbaserede foranstaltning,

ii)	henstillinger godkendt af ICAO-Rådet med relevans for den globale markedsbaserede foranstaltning, herunder eventuelle ændringer af basislinjer

(iii)

oprettelsen af et globalt register

iii)	oprettelsen af et globalt register

(iv)	tredjelandes nationale foranstaltninger til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021,

iv)	tredjelandes nationale foranstaltninger til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021,

(v)	konsekvenserne af tredjelandes forbehold samt

v)	omfanget af tredjelandes deltagelse, herunder konsekvenserne af deres forbehold med hensyn til en sådan deltagelse samt

(vi)

anden relevant international udvikling og gældende instrumenter. I overensstemmelse med UNFCCC's globale statusopgørelse aflægger Kommissionen desuden rapport om bestræbelserne på at nå luftfartssektorens ambitiøse langsigtede emissionsreduktionsmål om senest i 2050 at halvere luftfartens CO2-emissioner i forhold til 2005-niveauet .

vi)

anden relevant international udvikling og gældende instrumenter.

I overensstemmelse med Parisaftalens globale statusopgørelse aflægger Kommissionen desuden rapport om bestræbelserne på at nå luftfartssektorens ambitiøse langsigtede emissionsreduktionsmål om senest i 2050 at reducere luftfartens emissioner til nul .

2. Inden for 12 måneder efter ICAO's vedtagelse af de relevante instrumenter, og inden den globale markedsbaserede foranstaltning tages i anvendelse, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den overvejer, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten ved en revision af dette direktiv. Kommissionen overvejer i denne rapport, hvis det er relevant, også reglerne for flyvninger inden for EØS. Den undersøger desuden ambitionen for og den samlede miljømæssige integritet af den globale markedsbaserede foranstaltning, herunder sine generelle ambitioner for så vidt angår mål i henhold til Parisaftalen, graden af deltagelse, dens håndhævelse, gennemsigtighed, sanktionerne for manglende overholdelse, procedurerne for inddragelse af offentligheden, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed samt regler for anvendelse af biobrændstoffer. Det skal i rapporten endvidere overvejes, om bestemmelserne vedtaget i henhold til artikel 28c, stk. 2, skal revideres.

2. Kommissionen forelægger senest i 2027 Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, hvori den vurderer den miljømæssige integritet af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, herunder sine generelle ambitioner for så vidt angår mål i henhold til Parisaftalen, graden af deltagelse, dens håndhævelse, gennemsigtighed, sanktionerne for manglende overholdelse, procedurerne for inddragelse af offentligheden, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed samt regler for anvendelse af biobrændstoffer.

3. Kommissionen skal, hvis det er relevant, lade den i stk. 2 omhandlede rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og til Rådet om, at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i artikel 28a fastsatte undtagelser, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse for 2030 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats.

3. Kommissionen skal, hvis det er relevant, lade den i stk. 2 omhandlede rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og til Rådet om, at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i artikel 28a fastsatte undtagelser, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse for 2030 og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats.

3a. Med det sigte at forbedre CORSIA-ordningen fremmer Unionen og medlemsstaterne aktivt i ICAO og via bilateralt og multilateralt diplomati forbedringer med hensyn til CORSIA's miljømæssige integritet, herunder bæredygtighedskriterier for kompensationer og dens håndhævelse, og tilskynder til bredere international deltagelse i ordningen. Unionen og medlemsstaterne fremmer ligeledes i ICAO yderligere klima- og miljøforanstaltninger, større gennemsigtighed og fastsættelse af et langsigtet reduktionsmål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.«

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 b (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9b)

I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

»4a. Senest den 1. januar 2026 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en evaluering af miljø- og klimaindvirkningerne og den tekniske og økonomiske bæredygtighed af indførelsen af særlige krav til flysegmentet, der omfatter regionale flyvninger og den lavere del af kortdistanceflyvninger for at nedbringe sådanne indvirkninger, herunder fastsættelse af højere minimumsandele af bæredygtige flybrændstoffer, som der vil blive henvist til i forordning xxxx/xxxx [ReFuelEU-forordningen] (*2) om sikring af lige betingelser for bæredygtig flytransport samt mulighederne for alternative ruter for sådanne typer af flyvninger og under hensyntagen til de alternative offentlige transportformer, der er tilgængelige til at dække sådanne tjenester inden for et sammenligneligt tidsrum.«

Ændring 72

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 c (nyt)

Direktiv 2003/87/EF

Artikel 30 — stk. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9c.

I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

4b. Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2025 med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer oprettet ved artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119 en analyse af foranstaltninger til reduktion indvirkningerne på klimaet af privatflysluftfart, hvis hensigtsmæssigt ledsaget af forslag til, hvordan disse indvirkninger bedst kan håndteres.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0155/2022).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3).

(4a) Domstolens dom af 21. december 2011, Air Transport Association of America m.fl. mod Secretary of State for Energy and Climate Change, C-366/10, ECLI:EU:C:2011:864.

(12) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(13) Rådets afgørelse (EU) 2020/954 af 25. juni 2020 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Organisationen for International Civil Luftfart, for så vidt angår meddelelsen af frivillig deltagelse i ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) fra den 1. januar 2021 og den mulighed, der er valgt for beregningen af kompensationskravene til flyvemaskineoperatører i perioden 2021-2023 (EUT L 212 af 3.7.2020, s. 14).

(16) https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/PublishedDocuments/European%20Union%20First/EU_NDC_Submission_December%202020.pdf

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalov) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(1a) [indsæt henvisning til ReFuelEU-forordningen].

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(1a) Dom af 21. december 2011, Air Transport Association of America m.fl. mod Secretary of State for Energy and Climate Change, C-366/10, EU:C:2011:864.

(*1) [indsæt henvisning til ReFuelEU-forordningen].

(*) [indsæt henvisning til FuelEU Maritime-forordningen].

(1a) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 af 18. juli 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 10).

(*2) [indsæt henvisning til FuelEU Maritime-forordningen].

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/202

P9_TA(2022)0232

Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne (forordningen om indsatsfordeling) ***I

Ændringer (*) vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen (COM(2021)0555 — C9-0321/2021 — 2021/0200(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 493/23)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)

Behovet for at gøre en indsats for at reducere emissionerne bliver stadig mere presserende, som Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) anførte i sine seneste rapporter af 7. august 2021 med titlen »Climate change 2021: The Physical Science Basis« (klimaændringer 2021: den fysiske videnskabsbasis) og af 28. februar 2022 med titlen »Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability« (klimaændringer 2022: indvirkning, tilpasning og sårbarhed). IPCC erklærede med meget stor grad af vished, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed, og at enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil betyde, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle. Panelet har nye skøn over mulighederne for, at det globale opvarmningsniveau på 1,5 oC overskrides i de kommende årtier, og konstaterer, at en begrænsning af opvarmningen til tæt på 1,5 oC eller endda 2 oC vil være uden for rækkevidde, medmindre der sker øjeblikkelige, hurtige og omfattende reduktioner af drivhusgasemissionerne. Unionen bør derfor reagere på denne påtrængende nødvendighed ved at optrappe sin indsats og etablere sig som en international leder i kampen mod klimaændringer.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Den europæiske grønne pagt (31) kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen inden 2050, og fastlægger en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi , hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen . Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at overgangen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(3)

Den europæiske grønne pagt (31) udgør et udgangspunkt for opnåelse af Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (31a) . Den kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og fastlægger en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne omstilling alle køn forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre personer , personer med handicap , personer, der lider under energifattigdom eller transportfattigdom og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Omstillingen påvirker også medlemsstaterne og regionerne forskelligt. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

For at være socialt acceptable bør klimaambitionerne i denne forordning modsvares af en tilsvarende social ambition. Det øgede ambitionsniveau indebærer væsentlige ændringer i de berørte sektorer, som kan have sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger. De reviderede emissionsreduktionsmål skal ledsages af tilstrækkelige finansielle og politiske foranstaltninger for at sikre, at de pågældende mål kan opfyldes på en socialt retfærdig måde. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte gennemførelse af konsekvensanalyser for beskæftigelsen, som evaluerer indvirkningen på beskæftigelsen og arbejdsvilkårene både på nationalt og regionalt plan, samt tildeling af nationale midler og EU-midler til at finansiere sociale tilpasningsforanstaltninger og skabelse af kvalitetsjob, ligestilling mellem kønnene, livslang læring, erhvervsuddannelse og social beskyttelse og sikring af effektive kollektive overenskomstforhandlinger. Det er også vigtigt, at der er en rettidig høring og effektiv inddragelse af nationale arbejdsmarkedsparter i de sektorer, der er omfattet af artikel 2 i denne forordning, med hensyn til udvikling og gennemførelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3b)

Omstillingen til en EU-økonomi, der er forenelig med målet om klimaneutralitet senest i 2050, kan desuden have en særlig indvirkning på visse økonomiske sektorer, navnlig sårbare mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i disse sektorer. Ved gennemførelsen af denne forordning er det vigtigt, at medlemsstaterne skaber et gunstigt miljø for disse virksomheders omstilling til praksisser, der medfører færre og færre og efterhånden ingen drivhusgasemissioner.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 3 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3c)

De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har konkluderet, at miljøforandringer har kønsspecifikke virkninger. Kønsdifferentierede roller resulterer også i differentierede sårbarheder for alle køn for så vidt angår virkningerne af klimaændringer, og klimaændringernes virkninger forværrer ulighederne mellem kønnene.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (32) (»den europæiske klimalov«) har Unionen fastsat målet om en klimaneutral økonomi inden 2050. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse om at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2030.

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (32) (»den europæiske klimalov«) har Unionen fastsat målet om en klimaneutral økonomi senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter . Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse om at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2030. Ved den fastsættes desuden, at hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner skal prioriteres ved gennemførelsen af målet, og at optag gennem naturlige dræn samtidig skal øges. Nettooptags bidrag til 2030-målet er begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens resten af målet skal nås gennem direkte emissionsreduktioner.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)	For at gennemføre disse forpligtelser og Unionens bidrag i henhold til Parisaftalen (33), der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC, bør Unionens lovgivningsmæssige ramme for at nå målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne tilpasses.

(5)	For at gennemføre disse forpligtelser og de nationalt bestemte EU-bidrag i henhold til Parisaftalen (33), der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC, bør Unionens lovgivningsmæssige ramme for at nå målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne tilpasses.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Selv om emissionshandel også vil finde anvendelse i forbindelse med drivhusgasemissioner fra vej- og søtransport samt fra bygninger, fastholdes anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842. Forordning (EU) 2018/842 vil derfor fortsat finde anvendelse på drivhusgasemissioner fra indenlandsk sejlads, men ikke fra international sejlads. Drivhusgasemissioner fra en medlemsstat, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, og som skal tages i betragtning i forbindelse med overensstemmelseskontrol, vil fortsat blive fastlagt efter afslutningen af revisioner af opgørelserne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34).

(7)

Selv om emissionshandel også kan finde anvendelse i forbindelse med drivhusgasemissioner fra vej- og søtransport samt fra bygninger, fastholdes anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842. Forordning (EU) 2018/842 vil derfor fortsat finde anvendelse på drivhusgasemissioner fra indenlandsk sejlads, men ikke fra international sejlads. Drivhusgasemissioner fra en medlemsstat, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, og som skal tages i betragtning i forbindelse med overensstemmelseskontrol, vil fortsat blive fastlagt efter afslutningen af revisioner af opgørelserne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34). Imidlertid er emissionerne fra visse sektorer i de seneste år enten steget eller forblevet stabile.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

I sine konklusioner af 11. december 2020 nævnte Det Europæiske Råd, at 2030-målet vil blive opfyldt af medlemsstaterne i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde, at alle medlemsstater vil deltage i denne indsats under hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, samtidig med at ingen lades i stikken, og at det nye 2030-mål skal nås på en måde, der bevarer Unionens konkurrenceevne og tager hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, særlige nationale forhold og emissionsreduktionspotentiale, herunder for ømedlemsstater og øer, samt den indsats, der gøres.

(9)

I sine konklusioner af 11. december 2020 nævnte Det Europæiske Råd, at 2030-målet vil blive opfyldt af medlemsstaterne i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde, at alle medlemsstater vil deltage i denne indsats under hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, samtidig med at ingen lades i stikken, og at det nye 2030-mål skal nås på en måde, der bevarer Unionens konkurrenceevne og tager hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, allerede opnåede emissionsreduktioner, særlige nationale forhold og emissionsreduktionspotentiale, herunder for ømedlemsstater og øer, samt den indsats, der gøres.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9a)

Efter 2030 er det nødvendigt, at Unionen og hver enkelt medlemsstat når det EU-dækkende mål om klimaneutralitet senest i 2050 med det mål at opnå negative emissioner derefter. Forordning (EU) 2018/842 bør sikre, at alle medlemsstater bringes ind på en emissionskurs og vedtager konkrete langsigtede politikker, der fører til opfyldelsen af dette mål.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)	For at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % vil de sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, skulle reducere deres emissioner gradvist, indtil de når - 40 % i forhold til 2005-niveauerne i 2030 .

(10)

For at implementere Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % vil alle de sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, skulle reducere deres emissioner gradvist, indtil de i 2030 når - 40 % i forhold til 2005-niveauerne.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Med henblik herpå skal målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne for 2030 revideres for hver medlemsstat. Ved revisionen af målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne bør den samme metode anvendes, som da forordning (EU) 2018/842 først blev vedtaget, hvor de nationale bidrag blev fastsat under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapaciteter og muligheder for omkostningseffektivitet for at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af indsatsen. Hver enkelt medlemsstats reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 bør derfor fastsættes i forhold til dens evaluerede drivhusgasemissioner for 2005, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der var i drift i 2005, og som først blev inkluderet i Unionens emissionshandelssystem efter 2005.

(11)

Med henblik herpå skal målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne for 2030 revideres for hver medlemsstat. Ved revisionen af målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne anvendes den samme metode, som da forordning (EU) 2018/842 først blev vedtaget, hvor de nationale bidrag blev fastsat under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapaciteter og muligheder for omkostningseffektivitet for at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af indsatsen. Fordelingen af medlemsstaternes mål konvergerer imidlertid ikke, hvilket bør tages i betragtning, når det vurderes, hvordan de nationale mål bidrager til målet om klimaneutralitet senest ved udgangen af 2050 på en omkostningseffektiv og retfærdig måde. Hver enkelt medlemsstats reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 bør derfor fastsættes i forhold til dens evaluerede drivhusgasemissioner for 2005, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der var i drift i 2005, og som først blev inkluderet i Unionens emissionshandelssystem efter 2005.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(11a)

I Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner blev det påpeget, at metan er en kraftig drivhusgas, der kun overgås af kuldioxid, hvad angår dens samlede bidrag til klimaændringerne. På molekylært plan er metan kraftigere end kuldioxid. Selv om metan forbliver i atmosfæren i kortere tid end kuldioxid, har den en betydelig indvirkning på klimaet. I september 2021 offentliggjorde Den Europæiske Union og USA den globale metanaftale, som mere end 100 lande i alt har tilsluttet sig siden da. Underskriverne af aftalen sigter mod senest i 2030 at nå det kollektive mål om at reducere de globale metanemissioner med mindst 30 % i forhold til 2020-niveauerne og forbedre rapporteringsstandarderne. Metan, dinitrogenoxid og såkaldte F-gasser tegner sig tilsammen for over 20 % af Unionens drivhusgasemissioner. I betragtning af disse forpligtelser og den kortvarige karakter af mange af disse drivhusgasser er det hensigtsmæssigt at fastsætte et eller flere EU-mål for alle andre drivhusgasemissioner end CO2 i alle sektorer.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Covid-19-pandemien har påvirket Unionens økonomi og emissionsniveau i et omfang, der endnu ikke kan kvantificeres fuldt ud. På den anden side udruller Unionen sin største stimuluspakke nogensinde, som også har en potentiel indvirkning på emissionsniveauet. På grund af disse usikkerheder er det hensigtsmæssigt at revidere emissionsdataene i 2025 og om nødvendigt justere de årlige emissionstildelinger .

(13)

Covid-19-pandemien har påvirket Unionens økonomi og emissionsniveau i et omfang, der endnu ikke kan kvantificeres fuldt ud. På den anden side udruller Unionen sin største stimuluspakke nogensinde, der har til formål at sikre en grøn genopretning, samtidig med at den har en potentiel indvirkning på emissionsniveauet. Det er hensigtsmæssigt at opretholde en stabil, forudsigelig og ambitiøs reguleringsmæssig kurs for emissioner i hele det nuværende tiår for at sikre både de nødvendige emissionsreduktioner og planlægningsmæssig sikkerhed .

Ændring 16+55

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)	De årlige emissionstildelinger for årene 2026-2030 bør derfor ajourføres i 2025. Dette bør baseres på en omfattende revision af de nationale opgørelsesdata, som Kommissionen har foretaget for at bestemme de gennemsnitlige drivhusgasemissioner for hver medlemsstat i årene 2021, 2022 og 2023.

udgår

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 bør det prioriteres at sikre reduktion af direkte emissioner, som vil skulle suppleres med øgede CO2-optag for at opnå klimaneutralitet. Forordning (EU) 2021/1119 anerkender, at kulstofdræn omfatter naturlige og teknologiske løsninger. Den rolle, som teknologiske løsninger til kulstofoptag spiller, er også blevet behandlet i flere rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, navnlig i arbejdsgruppe III's bidrag til den sjette vurderingsrapport. Det er vigtigt, at der indføres en EU-ordning for certificering af sikker og permanent lagret kulstofoptag ved hjælp af teknologiske løsninger, og at en sådan ordning giver medlemsstaterne og markedsoperatørerne klarhed om, hvordan sådanne optag kan øges. Når en sådan certificeringsordning er i kraft, kan der foretages en analyse af opgørelsen af sådanne optag i henhold til EU-retten, herunder om opgørelsen af sådanne optag påvirker de emissioner, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, under fuld overholdelse af betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119. Sådanne optag er supplerende og kompenserer ikke for den nødvendige reduktion af emissionerne i overensstemmelse med Unionens klimamål i forordning (EU) 2021/1119.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

I henhold til forordning (EU) 2018/842 kan annullering af en begrænset mængde emissionskvoter i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem tages i betragtning i forbindelse med visse medlemsstaters overholdelse af forordning (EU) 2018/842. Grundet den særlige opbygning af Maltas økonomi ligger det nationale reduktionsmål for Malta, som er baseret på BNP pr. indbygger, væsentligt over landets omkostningseffektive reduktionspotentiale, og i betragtning heraf er det hensigtsmæssigt at øge Maltas adgang til denne fleksibilitet, uden at det går ud over Unionens 2030-mål om emissionsreduktioner. De medlemsstater, der har ret til denne fleksibilitet, men som ikke gjorde brug af den inden for 2019- rammerne under forordning (EU) 2018/842, bør gives mulighed for at revidere denne beslutning for at tage hensyn til de nyligt foreslåede nationale reduktionsmål. De pågældende medlemsstater bør også få lov til at revidere deres indberettede procentsatser oftere.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

For at sikre og tilskynde til, at medlemsstaterne overholder deres minimumsbidrag for perioden fra 2021 til 2030 i henhold til forordning (EU) 2018/842 som ændret, bør de korrigerende foranstaltninger styrkes og knyttes tættere sammen med de integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i forordning (EU) 2018/1999. Hvis en medlemsstat overskrider sine årlige emissionstildelinger i to på hinanden følgende år, bør den pågældende medlemsstat revidere sin integrerede nationale energi- og klimaplan, som den har fået forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, idet den samtidig giver offentligheden mulighed for at deltage i processen.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16b)

Unionen og medlemsstaterne er parter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«) (1a) . Offentlig kontrol og adgang til domstolsprøvelse er en afgørende del af Unionens demokratiske værdier og et værktøj til sikring af retsstatsprincippet. I sin meddelelse af 14. oktober 2020 om forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet i Unionen og medlemsstaterne, anerkendte Kommissionen, at adgang til domstolsprøvelse ikke er garanteret i alle medlemsstater, og opfordrede Rådet og Europa-Parlamentet til at indføre udtrykkelige bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse i sektorlovgivning. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemmelse, der sikrer offentlighedens adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EU) 2018/842 som ændret.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 16 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16c)

For at kunne opfylde målene i forordning (EU) 2018/842 som ændret og i anden EU-lovgivning, navnlig målene i forordning (EU) 2021/1119, bør Unionen og medlemsstaterne gøre brug af den nyeste videnskab, når de gennemfører politikker. Rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet ved artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, bør derfor tages i betragtning overalt i forordning (EU) 2018/842 som ændret, hvor det er relevant.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Fastsættelsen af mere ambitiøse mål i henhold til forordning (EU) 2018/841 vil reducere medlemsstaternes kapacitet til at generere nettooptag, der kan anvendes til overholdelse i henhold til forordning (EU) 2018/842. Desuden vil opdelingen af LULUCF-fleksibiliteten i to separate tidsperioder yderligere begrænse tilgængeligheden af nettooptag med henblik på overholdelse af forordning (EU) 2018/842. Som følge heraf kan nogle medlemsstater stå over for udfordringer med hensyn til at nå deres mål i henhold til forordning (EU) 2018/842, mens nogle medlemsstater, de samme eller andre, kan generere nettooptag, som ikke kan anvendes til at overholde forordning (EU) 2018/842. Så længe Unionens mål som fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 er opfyldt, navnlig med hensyn til den maksimale grænse for bidraget fra nettooptag, bør der oprettes en ny frivillig mekanisme i form af en yderligere reserve, som vil hjælpe overholdende medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser.

udgår

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(18a)

I betragtning af den langsigtede dimension af en effektiv klimabeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 og Unionens forpligtelse til Parisaftalens målsætninger vil klarhed omkring medlemsstaternes individuelle langsigtede reduktionsforløb efter 2030 give mulighed for mere nøjagtig politisk planlægning. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage en proces, der fastsætter nationale reduktionsveje for hver enkelt medlemsstat med henblik på at nå klimaneutralitet senest ved udgangen af 2050.

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Titel

Gældende ordlyd

Ændring

-1.	Titlen affattes således:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 og derefter som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013«

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændring

1)	I artikel 1 , erstattes »30 %« med "40 %.

Artikel 1 affattes således:

»Denne forordning fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne angående deres mindstebidrag for perioden fra 2021 til 2030 til opfyldelse af Unionens mål om i 2030 at have reduceret sine drivhusgasemissioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordnings artikel 2, med 40 % i forhold til niveauet i 2005. Forordningen bidrager til det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 med det formål at opnå negative emissioner derefter. Den bidrager derved til opfyldelsen af målene i forordning (EU) 2021/1119 og i Parisaftalen. Denne forordning indeholder også regler om fastsættelse af årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til ydelsen af deres mindstebidrag og baner vejen for fastsættelse af Unionens emissionsreduktionsmål for tiden efter 2030 i de sektorer, der er omfattet af denne forordnings artikel 2, stk. 1.«

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 2 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a)

I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»1a. Med henblik på denne forordning kan kun biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (1a) , anses for at have nul emissioner. Hvis andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt andelen af biomassebrændsler, der forbruges inden for transport, og som er fremstillet af fødevare- og foderafgrøder, er højere end den maksimale andel, der er fastsat i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, anses de ikke længere for at have nulemissioner i forbindelse med nærværende forordning. Inden udgangen af januar 2024 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af reglerne om de krav til fastlæggelse af og rapportering om drivhusgasemissioner, der er nedfældet i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med denne artikel.«

Ændring 27+57cp+75

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 4 — stk. 2 og 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)	Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

3)	Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. Med forbehold af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, og tilpasningen i henhold til dennes artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i afgørelse nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner:

i årene 2021 og 2022 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 1 i bilag I til nærværende forordning. En medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere tildeling til den pågældende medlemsstat

i årene 2023 , 2024 og 2025 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i 2022 ved den årlige emissionstildeling for den pågældende medlemsstat , som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 for det pågældende år, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning

i årene 2023 til 2030 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, baseret på gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 , som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 for det pågældende år, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning . En medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere tildeling til den pågældende medlemsstat

i årene 2026 til 2030 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i 2024 i gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i årene 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaten har forelagt i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i stk. 2.

3. I tæt samråd med medlemsstaterne vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i stk. 2.

For årene 2021 og 2022 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelsesdata for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og angiver værdien for de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2005, der anvendes til at fastsætte disse årlige emissionstildelinger.

For årene 2023 , 2024 og 2025 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og de reviderede værdier af de nationale opgørelsesdata for årene 2016 til 2018, jf. andet afsnit.

For årene 2023 -2030 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og de reviderede værdier af de nationale opgørelsesdata for årene 2016 til 2018, jf. andet afsnit.

For årene 2026 til 2030 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelsesdata for årene 2021 til 2023, som forelægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999.

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 4 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»5a. "De foranstaltninger, der træffes for at begrænse drivhusgasemissionerne, jf. stk. 1, 2 og 3, gennemføres i overensstemmelse med en retfærdig og rimelig omstilling for alle. Kommissionen fastlægger fælles retningslinjer for måder til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne retfærdige og rimelige omstilling for alle.«

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 b (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3b)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

Minimumsemissionsreduktionsbidrag fra andre drivhusgasser end C02 for 2030

1. Senest i juli 2023 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om fastsættelse af et eller flere EU-dækkende mål for reduktion af ikke-CO2-emissioner, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i denne forordning, senest i 2030. Målet eller målene afstemmes med de anslåede emissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå det mål, der er fastsat i artikel 1 i denne forordning, og det mål, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1119, og foreslås efter tæt samråd med det videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer.

2. Senest den 31. juli 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af de EU-dækkende ikke-CO2-emissionsreduktioner, der er planlagt og gennemført i henhold til relevant lovgivning og relevante politikker på EU-plan og nationalt plan, herunder de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (1a) . Hvis Kommissionen forelægger et lovgivningsforslag i henhold til stk. 1 og vurderer, at ikke-CO2-emissionsreduktionerne ikke forventes at nå det eller de mål, der er omhandlet i nævnte stykke, fremsætter Kommissionen henstillinger om yderligere afbødende foranstaltninger, og medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger.

3. Hvis Kommissionen i den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller i sin årlige vurdering i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999 konkluderer, at Unionen ikke gør tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde minimumsemissionsbidraget for så vidt angår ikke-CO2-emissioner i henhold til artikel 1 i denne forordning, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet, som kan omfatte sektorspecifikke mål eller sektorspecifikke foranstaltninger eller begge dele med henblik herpå.«

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 c (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 1 og 2

Gældende ordlyd

Ændring

3c)	Artikel 5, stk. 1 og 2, affattes således:

1. For årene 2021- 2025 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 10 % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.

»1. For årene 2021- 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.«

2. For årene 2026 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 d (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 3 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

3d)	Artikel 5, stk. 3, litra a), affattes således:

a)	for året 2021 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2030 , samt

»a)	for året 2021 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 5 % af sine årlige emissionstildelinger til de efterfølgende år frem til 2025 , samt«

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 e (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 3 — litra b

Gældende ordlyd

Ændring

3e)	Artikel 5, stk. 3, litra b), affattes således:

b)	for årene 2022- 2029 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 30 % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2030 .

»b)	for årene 2022- 2024 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 10 % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2025« .

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 f (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 3 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3f)

I artikel 5, pkt. 3, tilføjes følgende litra:

»ba)	for årene 2026-2029 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 10 % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2030.«

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 g (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

3g)	Artikel 5, stk. 4, affattes således:

4. En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2021-2025 og op til 10 % for årene 2026-2030 . Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2030 .

»4. En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2021-2025. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2025 .

En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2026-2030. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2030.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle tiltag, der gennemføres i henhold til dette stykke, og om overførselsprisen pr. ton CO2--ækvivalent.«

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 h (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 5 — stk. 6

Gældende ordlyd

Ændring

3h)	Artikel 5, stk. 6, affattes således:

Medlemsstaterne kan anvende indtægter fra overførelser af årlige emissionstildelinger i henhold til stk. 4 og 5 til at bekæmpe klimaændringer i Unionen eller i tredjelande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes i henhold til nærværende stykke.

»Medlemsstaterne skal anvende indtægter fra overførelser af årlige emissionstildelinger i henhold til stk. 4 og 5 til at bekæmpe klimaændringer i Unionen eller i tredjelande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes i henhold til nærværende stykke , og offentliggør disse oplysninger i et lettilgængeligt format . En medlemsstat, som overfører årlige emissionstildelinger til en anden medlemsstat, skal offentliggøre registreringen af overførelsen og offentliggøre det vederlag, der er modtaget for tildelingerne.«

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 i (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 6 — stk. 3 — afsnit 2

Gældende ordlyd

Ændring

3i)	Artikel 6, stk. 3, afsnit 2, affattes således:

De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at nedjustere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom senest den 31. december 2024 henholdsvis senest den 31. december 2027.

»De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at revidere deres underretningsafgørelse inden 2023 og at nedjustere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom henholdsvis senest den 31. december 2023 , 31. december 2024 eller 31. december 2027.«

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 8

Gældende ordlyd

Ændring

5a)	Artikel 8 affattes således:

Artikel 8

Korrigerende foranstaltninger

1. Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 525 / 2013 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, konstaterer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

»1. Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018 / 1999 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, konstaterer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

-a)	en detaljeret redegørelse for årsagerne til, at medlemsstaten ikke gør tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 4

ab) den samlede EU-finansiering, som medlemsstaten har modtaget til udgifter og investeringer i forbindelse med klimaet og den grønne omstilling, hvordan anvendelsen af disse midler har bidraget til at opfylde dens forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 4, og hvordan den agter at anvende denne finansiering til at opfylde disse forpligtelser

a)	yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser efter artikel 4 gennem nationale politikker og foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens tiltag

a)	yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser efter artikel 4 gennem nationale politikker og foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens tiltag

b)	en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne tiltag, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen.

en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne tiltag, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen. Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt rådgivende organ om klima, skal den rådføre sig med dette organ for at identificere de nødvendige foranstaltninger

ba)	en angivelse af den mængde yderligere emissionsreduktioner, som medlemsstaten anslår, at disse politikker og foranstaltninger vil føre til, og den anvendte metode til at anslå disse yderligere emissionsreduktioner

bb)	en redegørelse for, hvordan den korrigerende handlingsplan vil styrke medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

1a. Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling i to eller flere på hinanden følgende år, skal den revidere sin integrerede nationale energi- og klimaplan og sin langsigtede strategi i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaten skal færdiggøre denne revision inden for 6 måneder. Kommissionen skal fremsætte henstillinger til, hvordan den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den nationale langsigtede strategi — eller dem begge — skal revideres. Medlemsstaten underretter Kommissionen om de reviderede planer sammen med en erklæring om, hvordan de foreslåede revisioner skal afhjælpe den manglende overholdelse af de årlige emissionstildelinger, og hvordan den har reageret på Kommissionens henstillinger, hvor det er relevant. Hvis den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den langsigtede strategi ikke er blevet ændret i væsentlig grad, offentliggør medlemsstaten en forklaring med sin begrundelse.

2. I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur Kommissionen i arbejdet med at vurdere alle sådanne korrigerende handlingsplaner.

2. I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur og det videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet ved artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, Kommissionen i arbejdet med at vurdere eventuelle korrigerende handlingsplaner.

3. Kommissionen kan afgive en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og kan revidere sine korrigerende handlingsplaner i overensstemmelse hermed .

3. Kommissionen afgiver en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og reviderer sine korrigerende handlingsplaner . Hvis den pågældende medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den give Kommissionen en skriftlig begrundelse .

3a. De korrigerende handlingsplaner og Kommissionens udtalelser samt svar og begrundelser modtaget fra medlemsstaterne, jf. stk. 1, 1a og 3, skal være tilgængelige for offentligheden.

3b. Når medlemsstaterne ajourfører deres integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, skal de henvise til deres korrigerende handlingsplaner, jf. stk. 1 og 1a, og eventuelle udtalelser, som Kommissionen måtte have afgivet i henhold til denne artikel.«

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en medlemsstats drivhusgasemissioner i perioden fra 2021 til 2025 som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 overstiger optaget som fastsat i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 12, nedsætter den centrale administrator medlemsstatens årlige emissionstildelinger med en mængde svarende til disse overskydende drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter for de pågældende år.

»2. Hvis en medlemsstats drivhusgasemissioner enten i perioden fra 2021 til 2025 eller i perioden fra 2026 til 2030 som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 overstiger optaget som fastsat i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 12, nedsætter den centrale administrator medlemsstatens årlige emissionstildelinger med en mængde svarende til disse overskydende drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter for de pågældende år.«

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 11a

Kommissionens forslag

Ændring

(7)	Følgende artikel indsættes:

udgår

Artikel 11a

Yderligere reserve

1. Hvis Unionen senest i 2030 har reduceret nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (**) , skal der oprettes en yderligere reserve i EU-registret under hensyntagen til den maksimale grænse for bidraget fra nettooptag.

2. Medlemsstater, som beslutter ikke at bidrage til eller drage nytte af den yderligere reserve, skal meddele deres beslutning til Kommissionen senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

3. Den yderligere reserve består af de nettooptag, som deltagende medlemsstater har genereret i perioden fra 2026 til 2030 ud over deres respektive mål i henhold til forordning (EU) 2018/841, efter fradrag af begge af følgende:

a)	eventuel fleksibilitet, der udnyttes i henhold til artikel 11-13b i forordning (EU) 2018/841

b)	de mængder, der tages i betragtning med henblik på overholdelse i henhold til artikel 7 i nærværende forordning.

4. Hvis der oprettes en yderligere reserve i henhold til stk. 1, kan en deltagende medlemsstat drage fordel af den, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Medlemsstatens drivhusgasemissioner overstiger dens årlige emissionstildelinger i perioden fra 2026 til 2030.

b)	Medlemsstaten har opbrugt fleksibilitetsmulighederne i artikel 5, stk. 2 og 3.

c)	Medlemsstaten har gjort størst mulig brug af nettooptag i henhold til artikel 7, selv om denne mængde ikke når op på det niveau, der er fastsat i bilag III. samt

d)	Medlemsstaten har ikke foretaget nogen nettooverførsler til andre medlemsstater i henhold til artikel 5.

5. Hvis en medlemsstat opfylder betingelserne i stk. 4, skal den modtage en yderligere mængde fra den yderligere reserve, der maksimalt dækker dens underskud, og som skal anvendes med henblik på overholdelse i henhold til artikel 9.

Hvis den deraf følgende fælles mængde, der skal modtages af alle de medlemsstater, som opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 4, overstiger mængden tildelt den yderligere reserve omhandlet i nærværende artikels stk. 3, nedsættes den mængde, der skal modtages af hver af disse medlemsstater pro rata.

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 15

Gældende ordlyd

Ændring

7a)	Artikel 15 affattes således:

Artikel 15

Revision

1. Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a. udviklingen i de nationale forhold, måden hvorpå alle sektorer i økonomien bidrager til reduktionen af drivhusgasemissioner, den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå Parisaftalens langsigtede målsætninger.

»1. Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a. udviklingen i de nationale forhold, måden hvorpå alle sektorer i økonomien bidrager til reduktionen af drivhusgasemissioner, den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen og forordning (EU) 2021/1119 .

2. Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter årlige emissionstildelinger, samt om denne forordnings bidrag til Unionens samlede reduktionsmål for drivhusgasemissioner i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for supplerende EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på Unionens og dens medlemsstaters nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner, herunder en ramme for perioden efter 2030., og den kan, hvis det er passende, fremsætte forslag.

2. Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter årlige emissionstildelinger, samt om denne forordnings bidrag til EU's mål om klimaneutralitet og de mellemliggende EU-klimamål i henhold til artikel 2 og 4 i forordning (EU) 2021/1119 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for supplerende EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på Unionens og dens medlemsstaters nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner, herunder en ramme for perioden efter 2030, og den kan, hvis det er passende, fremsætte forslag.

I disse rapporter tages der hensyn til de strategier, der er udviklet i medfør af artikel 4 i forordning (EU) nr. 525 / 2013 med henblik på at bidrage til udarbejdelsen af en langsigtet EU-strategi.

I disse rapporter tages der hensyn til de strategier, der er udviklet i medfør af artikel 15 i forordning (EU) 2018 / 1999 med henblik på at bidrage til udarbejdelsen af en langsigtet EU-strategi.«

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 b (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

7b)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 15a

Tilpasning til Unionens og medlemsstatens mål om klimaneutralitet

1. Ved vedtagelsen af den lovgivningsmæssige retsakt om fastsættelse af Unionens klimamål for 2040 i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1119 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der fastsætter:

a)	egnetheden af de nuværende nationale mål i henhold til bilag I til denne forordning for så vidt angår deres bidrag til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 i henhold til forordning (EU) 2021/1119 på en omkostningseffektiv og retfærdig måde

b)	en reduktionsvej for hver enkelt medlemsstats drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, og som er forenelig med målet om klimaneutralitet for hver enkelt medlemsstat senest i 2050.

2. Senest seks måneder efter offentliggørelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport fremsætter Kommissionen forslag til begrænsning af drivhusgasemissioner for de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse forslag skal sikre en omkostningseffektiv og retfærdig fordeling af reduktionsindsatsen i hele Unionen på grundlag af de reduktionsveje, der er omhandlet i stk. 1, litra b).«

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 c (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 15b (ny)

Gældende ordlyd

Ændring

7c)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 15b

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale retssystem sørge for, at medlemmer af den berørte offentlighed, som opfylder betingelserne i stk. 2, herunder fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper, har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse:

a)	som ikke overholder de retlige forpligtelser som følge af artikel 4-8 i denne forordning, eller

b)	som er omfattet af artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999.

I henhold til dette stykke omfatter en handling eller undladelse, som ikke overholder de retlige forpligtelser som følge af artikel 4 eller 8, en handling eller undladelse vedrørende en politik eller foranstaltning, som er vedtaget med henblik på at gennemføre disse forpligtelser, når den pågældende politik eller foranstaltning ikke bidrager væsentligt til en sådan gennemførelse.

2. Medlemmer af den berørte offentlighed anses for at opfylde de i stk. 1 nævnte betingelser, når:

a)	de kan godtgøre en tilstrækkelig interesse eller

b)	de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.

Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse, i overensstemmelse med målet om at give medlemmerne af den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med Aarhuskonventionen. Med henblik herpå anses den interesse, som en hvilken som helst ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national ret, måtte have, for tilstrækkelig i relation til dette stykke.

3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke muligheden for at kunne få adgang til en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene. Disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

4. Medlemsstaterne sikrer, at praktiske oplysninger om adgang til administrativ og retslig prøvelse gøres lettilgængelige for offentligheden.«

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 d (nyt)

Forordning (EU) 2018/842

Artikel 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

7d)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Videnskabelig rådgivning vedrørende ESR/CARE-sektorerne

I henhold til dets mandat som fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1119 opfordres det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer (ESABCC) til på eget initiativ at yde videnskabelig rådgivning og udgive rapporter om forordningens forløb, årlige emissionsniveauer og fleksibilitetsmuligheder og deres overensstemmelse med klimamålene, navnlig med henblik på at levere oplysninger i forbindelse med en efterfølgende revision af denne forordning. Kommissionen skal tage behørigt hensyn til ESABCC's rådgivning eller offentligt begrunde, hvorfor den ikke ønsker at tage hensyn til den.«

(*) Henvisninger til »cp« i overskrifterne til vedtagne ændringer skal forstås som den tilsvarende del af disse ændringer.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0163/2022).

(31) Meddelelse fra Kommissionen — Den europæiske grønne pagt af 11. december 2019 (COM(2019)0640).

(31a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(33) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(1a) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/232

P9_TA(2022)0233

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) ***I

Ændringer (*1) vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (COM(2021)0554 — C9-0320/2021 — 2021/0201(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 493/24)

Ændring 1

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Henvisning 4 a (ny)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Ændring

—	der henviser til nærheds-, proportionalitets- og solidaritetsprincipperne;

Ændring 2

Forslag til forordning

Titel

Kommissionens forslag	Ændring
Forslag til	Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision	om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår forenkling af rapporterings- og overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål fra 2026 til 2030 for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision
(EØS-relevant tekst)	(EØS-relevant tekst)

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«) (36). Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer. Med vedtagelsen af klimaaftalen i Glasgow anerkendte parterne i Parisaftalen, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til 1,5 oC over de førindustrielle niveauer ville reducere risiciene og indvirkningerne af klimaændringer væsentligt, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 for at opfylde ambitionerne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Dette bør ske på en måde, der er retfærdig og overholder princippet om parternes fælles, men differentierede ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold. Revisionen af forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er en enestående mulighed for at bidrage til en styrkelse af Unionens klimaindsats inden den 27. samling i partskonferencen under UNFCCC (COP27) i Egypten.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)

Unionens foranstaltninger og politikker har hidtil ikke været tilstrækkelige til at standse tabet af biodiversitet og nå Aichi-biodiversitetsmålene for 2020. I sin rapport »The European environment —state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe« bemærker Det Europæiske Miljøagentur, at Europa fortsætter med at miste biodiversitet i et alarmerende tempo, og at mange aftalte politiske mål ikke vil blive nået. Vurderinger af arter og naturtyper, der beskyttes i henhold til habitatdirektivet, viser overvejende ugunstig bevaringsstatus på 60 % for arter og 77 % for naturtyper (1a) . I henhold til en rapport fra Det Fælles Forskningscenter fra 2021 er der kun 4,9 mio. hektar af Europas primære og gamle skove — som er afgørende for at bevare biodiversiteten og afbøde klimaændringerne — tilbage, hvilket kun udgør 3 % af Unionens samlede skovareal og 1,2 % af Unionens landmasse (1b) .

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1b)

Selv om trædækket er stigende, har Unionens skoves evne til at fjerne CO2 været betydeligt faldende siden 2015, og denne tendens forventes at fortsætte. Indtil 2015 var Unionens landarealsektor i stand til at fjerne ca. 7 % af EU's samlede emissioner (ca. 300 mio. ton CO2-ækvivalenter) (1a) . Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (1b) vil det samme areal i 2030 fjerne 40 % færre CO2-ækvivalenter (et fald til - 185 mio. ton i 2030) (1c) . Det seneste fald i CO2-lagringen skyldes til dels en øget høst. Desuden kan klimaændringer reducere potentialet for CO2-lagring i Europas skove med 180 mio. ton CO2 årligt i 2021-2030 på grund af forstyrrelser og dermed reducere det forventede nettodræn fra skove med mere end 50 % (1d) .

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 1 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1c)

I sin meddelelse om den europæiske grønne pagt fra 11. december 2019 fastlægger Kommissionen en ny strategi som et første skridt i Unionens omstilling til en miljømæssigt bæredygtig, kulstofneutral, giftfri og fuldt cirkulær økonomi inden for planetens grænser senest i 2050. Den europæiske grønne pagt sigter også mod at styrke den globale indsats for at gennemføre »One Health«-tilgangen, som anerkender den indre sammenhæng mellem menneskers sundhed, dyresundhed og et sundt og modstandsdygtigt miljø, og mod at bidrage til at opfylde målene i Parisaftalen og konventionen om biologisk diversitet samt verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 1 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1d)	I særrapporten om havet og kryosfæren i et klima under forandring fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer fastslås det, at havene spiller en afgørende rolle med hensyn til at optage og omfordele naturlig og menneskeskabt kuldioxid (CO2) og varme og med hensyn til at understøtte økosystemer.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelse af Parisaftalens målsætninger er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (28). Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(2)

En holistisk tilgang til håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelse af Parisaftalens målsætninger på en retfærdig og inklusiv måde, der ikke lader nogen i stikken, er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (28). Det er derfor nødvendigt at sikre, at foranstaltninger, der træffes for at nå målene i denne forordning, tager hensyn til princippet om ikke at gøre skade og minimumsgarantierne i artikel 17 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (28a) , samtidig med at der tages hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt og behovet for at gennemføre den på en bæredygtig måde er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed , sociale samhørighed og velfærd.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)

Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« øger Unionens ambition om at beskytte og genoprette biodiversiteten og velfungerende økosystemer. Videnskabelig dokumentation, rapporter og anbefalinger om zoonoser og pandemier, herunder IPBES-workshoprapporten om tab af biodiversitet og pandemier, og FN's miljøprograms rapport af 6. juli 2020 med titlen »Preventing the next pandemic — Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission«, har vist betydningen af at standse tabet af biodiversitet og af holistisk at anvende »One Health«-princippet i politikudformningen, hvilket afspejler det forhold, at menneskers sundhed, dyr og miljøet er indbyrdes forbundne, og at der er et presserende behov for gennemgribende forandringer i hele samfundet.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2b)

Unionens 8. miljøhandlingsprogram sigter mod at fremskynde den grønne omstilling til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstands- og konkurrencedygtig cirkulær økonomi baseret på vedvarende energikilder på en retfærdig, lige og inklusiv måde og på at beskytte, genoprette og forbedre miljøets tilstand, herunder ved bl.a. at standse og vende tab af biodiversitet. Det anerkender, at et sundt miljø understøtter alle menneskers velfærd, og er et miljø, hvor biodiversiteten bevares, økosystemerne trives, og naturen beskyttes og genoprettes, hvilket fører til øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, vejr- og klimarelaterede katastrofer og andre miljørisici.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2c)

De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har fremhævet, at miljøforandringer har kønsspecifikke virkninger. Kønsdifferentierede roller medfører også forskelle i kvinders og mænds sårbarhed over for klimaændringernes virkninger, og klimaændringernes virkninger forstærker kønsuligheden. I det 8. miljøhandlingsprogram fastlægges det, at kønsaspektet skal integreres i alle klima- og miljøpolitikker, herunder ved at medtage et kønsperspektiv i alle faser af den politiske beslutningsproces som en afgørende forudsætning for opnåelsen af de prioriterede mål i programmet, hvilket kræver en indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes, de regionale og lokale myndigheders og interessenternes side, alt efter hvad der er relevant.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)	Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 i den ajourførte nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev indgivet til UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020 (29).

(3)

Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 i den ajourførte nationalt bestemte reduktionsforpligtelse, der blev indgivet til UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020 (29) , mens Europa-Parlamentet har opfordret til en reduktion af Unionens bruttodrivhusgasemissioner for økonomien med mindst 60 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030 .

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

Reduktion af metanemissionerne er afgørende for opfyldelsen af Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 oC inden udgangen af dette århundrede. Det anslås i en rapport fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) fra 2021, at en hurtig indsats i relation til metanemissioner kan sænke den globale temperatur med 0,3 oC inden 2045. Det er således tvingende nødvendigt, at Unionen vedtager et reduktionsmål og bindende ledsageforanstaltninger for hurtigt at reducere metanemissionerne fra alle kilder, herunder biogene kilder.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (30) har Unionen nedfældet målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Alle sektorer i økonomien forventes at bidrage til at nå dette mål, herunder sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug . Bidraget fra nettooptag til EU's 2030-klimamål er begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter. I forbindelse med forordning (EU) 2021/1119 bekræftede Kommissionen i en tilsvarende erklæring sin hensigt om at fremsætte forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (31) i overensstemmelse med ambitionen om at øge nettokulstofoptaget til mere end 300 mio. ton CO2-ækvivalenter i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug senest i 2030 .

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (30) har Unionen nedfældet målet om at opnå en balance i hele økonomien mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag af drivhusgasemissioner via dræn i Unionen senest i 2050 samt at opnå negative emissioner derefter i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Alle sektorer i økonomien forventes at bidrage til at nå dette mål, herunder LULUCF-sektoren .. For at sikre, at der gøres en tilstrækkelig indsats for afbødning frem til 2030, er bidraget fra nettooptag til EU's 2030-klimamål begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)	LULUCF-sektoren har været et betydeligt kulstofdræn lige siden begyndelsen af rapporteringsperioden i 1990. Alene skovbrug har bundet ca. 400 megaton CO2-ækvivalenter om året i Unionen siden 1990.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4b)

Opførelse af ny transportinfrastruktur er nødvendig for at forbedre forbindelserne mellem på den ene side byområder og på den anden side landdistrikter og fjerntliggende områder i hele Unionen og mellem medlemsstaterne. En sådan opførelse kan imidlertid samtidig bidrage til arealomlægningen, hvilket igen kan reducere jordens evne til at optage drivhusgasser. En sådan arealanvendelse bør tages i betragtning med hensyn til emissionsreduktionspotentiale og klimapåvirkning, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at opretholde en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at sikre, at planlægning, godkendelse og udrulning af transport- og turistinfrastruktur bidrager til en bæredygtig opfyldelse af målene i denne forordning og til at sikre god vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur og effektiv arealanvendelse set ud fra et klimaperspektiv, navnlig i vejtransportnet.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

For at bidrage til den øgede ambition om at reducere nettodrivhusgasemissionerne fra mindst 40 % til 55 % i forhold til 1990-niveauerne bør der fastsættes bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i perioden fra 2026 til 2030 (analogt med de årlige emissionstildelinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (32)), hvilket resulterer i et mål om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed senest i 2030. I den metode, der anvendes til at fastsætte de nationale mål for 2030, bør der tages hensyn til de gennemsnitlige drivhusgasemissioner og -optag i 2016, 2017 og 2018, som hver medlemsstat har rapporteret, og de nuværende afbødningsresultater i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug bør afspejles sammen med hver medlemsstats andel af det forvaltede areal i Unionen under hensyn til den pågældende medlemsstats kapacitet til at forbedre sine resultater i sektoren via arealforvaltningspraksis eller ændringer i arealanvendelsen, som gavner klimaet og biodiversiteten.

(5)

For at sikre, at LULUCF-sektoren yder et bæredygtigt og forudsigeligt langsigtet bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og til målet om at opnå negative emissioner derefter, bør der fastsættes bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat i LULUCF-sektoren i perioden frem til som minimum 2050, begyndende med perioden fra 2026 til 2030 (analogt med de årlige emissionstildelinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (32)), hvilket resulterer i et mellemliggende mål om et nettooptag på mindst 310 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed senest i 2030 i overensstemmelse med Unionens klimamål i forordning (EU) 2021/1119 . I den metode, der anvendes til at fastsætte de nationale mål for 2030, bør der tages hensyn til de gennemsnitlige drivhusgasemissioner og -optag i 2016, 2017 og 2018, som hver medlemsstat har rapporteret, og de nuværende afbødningsresultater i LULUCF-sektoren bør afspejles sammen med hver medlemsstats andel af det forvaltede areal i Unionen under hensyn til den pågældende medlemsstats kapacitet til at forbedre sine resultater i sektoren via genopretning, arealforvaltningspraksis eller ændringer i arealanvendelsen, som gavner klimaet og biodiversiteten. Hvis medlemsstaterne er villige til at overgå deres mål, bør de tilskyndes til at gøre dette.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5a)

Skovrydning og skovforringelse medvirker til den globale klimakrise, fordi de øger drivhusgasemissionerne gennem dermed forbundne skovbrande, permanent fjernelse af kulstofdræn, mindskelse af det berørte områdes modstandsdygtighed over for klimaændringer og en væsentlig reduktion af dets biodiversitet. Derfor er det vigtigt i kampen mod klimaændringer af standse og vende skovrydningen, således som EU's ledere bekræftede på ny ved COP26 i Glasgow. Kommissionens forslag om at forbyde import og eksport af råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse (COM(2021)0366), er derfor et vigtigt incitament til en yderligere styrkelse af de europæiske skovejeres bæredygtige skovforvaltning og kampen mod skovrydning.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5b)

Der bør indføres kortlægnings- og tilsynsbestemmelser, både i marken og overvågning via telemåling, for at kræve, at medlemsstaterne har geografisk eksplicitte oplysninger til at identificere prioriterede områder, der kan bidrage til klimaindsatsen, og som har potentiale til at blive genoprettet. Som led i en generel forbedring af overvågning, rapportering og verifikation vil arbejdet også fokusere på at harmonisere og forfine databaser over aktivitets- og emissionsfaktorer for at forbedre drivhusgasopgørelserne.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(5c)

Organisk kulstof i jorden og kulstofpuljer af dødt ved, hvoraf meget efterfølgende bidrager til kulstofpuljen i jorden, er særligt relevante inden for en række rapporteringskategorier, både for klimaindsatsen og for beskyttelse af biodiversiteten. Der foreligger empirisk dokumentation om dødt ved i form af groft træaffald, der fungerer som kulstofdræn i lighed med høstede træprodukter. Det bidrager desuden til at skabe jordbaserede kulstofdræn i skovbunden, der forhindrer mineralisering til CO2, og der bør tages korrekt højde for begge disse mekanismer ved rapporteringen. Forskningen bekræfter endvidere de globale mønstre, der indberettes vedrørende den vertikale fordeling af organisk kulstof i skovbunden i europæiske skove, hvor omkring 55-65 % lagres i de øverste 30 cm af jordbunden, mens de resterende 40 % lagres dybere nede, op til 1 m, navnlig i organiske jorde. Forordningen bør ændres i denne henseende.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

De bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser bør fastsættes for hver medlemsstat ved et lineært forløb. Forløbskurven bør starte i 2022 ved det gennemsnit af drivhusgasemissioner, der er rapporteret af den pågældende medlemsstat i 2021, 2022 og 2023, og slutte i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat. For de medlemsstater, der forbedrer deres metode til at beregne emissioner og optag, bør der indføres et koncept for teknisk korrektion. En teknisk korrektion bør lægges til den pågældende medlemsstats mål svarende til virkningen af ændringen i metoden på medlemsstatens mål og indsats for at nå dem med henblik på at respektere den miljømæssige integritet.

(6)

De bindende årlige mål for nettooptag af drivhusgasser bør fastsættes for hver medlemsstat ved et lineært forløb. Forløbskurven bør starte i 2022 ved det gennemsnit af drivhusgasemissioner, der er rapporteret af den pågældende medlemsstat i 2021, 2022 og 2023, og slutte i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat. For de medlemsstater, der forbedrer deres metode til at beregne emissioner og optag, bør der indføres et koncept for teknisk korrektion , som skal være genstand for en uafhængig videnskabelig gennemgang . En teknisk korrektion bør lægges til den pågældende medlemsstats mål svarende til virkningen af den forbedrede nøjagtighed i den anvendte metode på medlemsstatens mål og indsats for at nå dem med henblik på at respektere den miljømæssige integritet.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)

Den globale rapport fra 2019 om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) indeholder den seneste videnskabelige evidens for det igangværende globale tab af biodiversitet. Tab af biodiversitet fremskynder klimaændringer, og dette gør biodiversiteten meget mere sårbar. Den 11. oktober 2021 bemyndigede Rådet Kommissionen til at godkende Kunmingerklæringen på Unionens vegne og forpligtede derved Unionen til at vende det nuværende tab af biodiversitet og sikre, at biodiversiteten bringes på vej mod genopretning senest i 2030. Skove og sunde jorde har stor betydning for biodiversitet, men også for rensning af luft og vand, kulstofbinding og -lagring samt leveringen af bæredygtigt dyrkede og langtidsholdbare træprodukter. Det anerkendes både i den nye EU-skovstrategi for 2030 og i EU's jordbundsstrategi for 2030, at der er behov for at beskytte og forbedre kvaliteten af skove og jordøkosystemer i Unionen og for at tilskynde til styrkede bæredygtige forvaltningspraksis, der kan fremme kulstofbinding og styrke skoves og jordes modstandsdygtighed i lyset af klima- og biodiversitetskriserne.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

I meddelelsen af 17. september 2020 om styrkelse af Europas klimaambitioner (33) for 2030 skitserede Kommissionen en mulighed for at kombinere landbrugets ikke-CO2-drivhusgasemissioner med nettooptag i sektoren for arealanvendelse , ændringer i arealanvendelse og skovbrug , så der skabes en ny reguleret arealsektor . En sådan kombination kan fremme synergier mellem arealbaserede afbødningsforanstaltninger og muliggøre en mere integreret politikudformning og -gennemførelse på nationalt plan og EU-plan . Med henblik herpå bør medlemsstaternes forpligtelse til at forelægge integrerede afbødningsplaner for arealsektoren skærpes .

(7)

I meddelelsen af 17. september 2020 om styrkelse af Europas klimaambitioner (33) for 2030 skitserede Kommissionen forskellige veje og politiske muligheder for at nå Unionens øgede klimamål for 2030. Den understregede, at opnåelse af klimaneutralitet vil kræve en væsentlig optrapning af Unionens foranstaltninger i alle økonomiens sektorer. Fremskridt i én sektor bør ikke kompensere for manglende fremskridt i andre sektorer. Det bør prioriteres at standse frigivelsen af emissioner fra fossile brændstoffer. Optag af drivhusgasser gennem naturlige kulstofdræn er desuden skrøbeligt og potentielt reversibelt , hvilket fører til øget usikkerhed i forbindelse med måling af emissioner og optag i arealsektoren sammenlignet med andre sektorer. Risikoen for, at naturlige kulstofdræns optag vendes, forværres yderligere af klimaændringer. Klimavidenskaben viser også, at klimamodforanstaltningerne mod emissioner og optag er asymmetriske, hvilket vil sige, at ét ton drivhusgas, der udledes i atmosfæren, ikke kan sammenlignes med ét ton drivhusgas, der optages (33a) . Der er også forskelle mellem gasarter med kort livscyklus, f.eks. metan, og kuldioxid, der kan forblive i atmosfæren i op til 1 000 år. Målet om at øge optag gennem naturlige kulstofdræn bør derfor efterstræbes særskilt og være strengt adskilt fra målet om hurtigt og drastisk at reducere drivhusgasemissioner fra andre sektorer, herunder ikke-CO2-relaterede emissioner fra landbruget .

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Landarealsektoren vil hurtigt kunne blive klimaneutral frem mod 2035 på en omkostningseffektiv måde og efterfølgende generere større drivhusgasoptag end emissioner. En kollektiv forpligtelse, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i arealsektoren senest i 2035 på EU-plan, kan skabe den planlægningssikkerhed, der er nødvendig for at gennemføre arealbaserede afbødningsforanstaltninger på kort sigt, eftersom det kan tage mange år, inden sådanne foranstaltninger leverer de ønskede afbødningsresultater. Landarealsektoren forventes desuden at være den største sektor i EU's drivhusgasprofil i 2050. Det er derfor særlig vigtigt at knytte denne sektor til et forløb, der effektivt kan sikre nulemission af drivhusgasser senest i 2050. Senest medio 2024 bør medlemsstaterne forelægge deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34). Planerne bør omfatte relevante foranstaltninger, hvorved hver medlemsstat bedst bidrager til det kollektive mål om klimaneutralitet i arealsektoren på EU-plan senest i 2035 . På grundlag af disse planer bør Kommissionen fremsætte forslag til nationale mål, der sikrer, at drivhusgasemissionerne og -optagene for Unionen i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug og emissionerne fra landbrugets ikke-CO2-sektorer mindst udlignes senest i 2035. I modsætning til EU-målet om klimaneutralitet for arealsektoren senest i 2035 vil sådanne nationale mål være bindende og kunne håndhæves over for hver enkelt medlemsstat .

(8)

Landarealsektoren forventes at være den største sektor i EU's drivhusgasprofil i 2050. Sektorer inden for arealsøjlen forventes at bidrage forskelligt til klimaneutralitetsmålet. Navnlig dyrkede arealer, græsarealer og vådområder udleder i øjeblikket nettodrivhusgasemissioner i Unionen, men kan potentielt blive en kilde til nettooptag af drivhusgasser, navnlig ved at opskalere skovlandbrug, økologiske landbrug og genoprette vådområder og tørveområder. Det er derfor særlig vigtigt at knytte hver enkelt sektor til et forløb, der effektivt kan sikre nulemission af drivhusgasser senest i 2050. Senest medio 2024 bør medlemsstaterne forelægge deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34). Planerne bør omfatte relevante foranstaltninger, hvorved hver medlemsstat bedst bidrager til målet om at sikre et fair bidrag fra alle til dette mål . På grundlag af disse planer og under hensyntagen til den af det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer ydede rådgivning samt Unionens drivhusgasbudget som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 bør Kommissionen fremsætte forslag til specifikke mål og foranstaltninger til sikring af en fair fordeling af byrden mellem alle individuelle arealsektorer og medlemsstater .

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)

Tørvemoser er de største jordbaserede lagre af organisk kulstof, men hvis de tørres, kan de blive en potentiel kilde til drivhusgasser og medvirke til klimakrisen. Globalt set udleder drænede tørvemoser ca. 2 Gt kuldioxid om året, hvilket svarer til ca. 5 % af de menneskeskabte emissioner. Derfor bør forbedring af forvaltningen og beskyttelsen af tørvemoser betragtes som en prioritet med hensyn til at øge optagelsen af drivhusgasser og dermed bidrage til modvirkning af klimaændringer og til beskyttelse af biodiversiteten og jorden mod erosion.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 8 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8b)

Skove giver store fordele for biodiversitet, jordstabilisering, rensning af luft og vand, kulstofbinding og -lagring og leverer potentielt træprodukter med lang levetid. Skoves art og funktion varierer imidlertid betydeligt i Unionen, især mellem nord, hvor produktionen af tømmer er mere udbredt, og syd, hvor jordbevarelse er en prioritet, og andre specifikke skovtyper med flere funktioner, såsom den mediterrane skov eller dehesa, ofte har brug for specifik bevarelse og økologiske foranstaltninger samt lang tid til at optage C02 via dræn. Sådanne mediterrane skove er mere sårbare over for klimaændringer som følge af direkte påvirkninger som f.eks. tørke eller temperaturbetinget skovdød eller udvikling af ørkenklima. I den henseende bør der anvendes et ørkenindeks som et af de værktøjer, der er nødvendige for at styrke robustheden af Unionens skove.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 8 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8c)

Ved gennemførelse af denne forordning bør der tages hensyn til artikel 349 i TEUF, som anerkender regionerne i den yderste periferis særlige sårbarhed på grund af deres beskedne størrelse, økarakter, afsides beliggenhed i forhold fastlandet, vanskelige topografi samt klimamæssige og økonomiske afhængighed af nogle få produkter — en kombination, som i alvorlig grad hæmmer deres udvikling og genererer betydelige merudgifter i mange områder, navnlig i forbindelse med transport. De bestræbelser, der gøres, og de mål for drivhusgasreduktion, som fastsættes for medlemsstater med regioner i den yderste periferi — Portugal, Spanien og Frankrig — bør tilpasses disse regioners vanskelige situation, så miljømålsætningerne afvejes i forhold til de høje sociale omkostninger for disse regioner, og der tages hensyn til, at ca. 80 % af Unionens biodiversitet findes her. Disse medlemsstater bør derfor inddrage myndighederne i regionerne i den yderste periferi, når de udarbejder deres nationale energi- og klimaplaner, så der sikres en retfærdig omstilling.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

For at forbedre drivhusgasoptagene skal individuelle landbrugere eller skovforvaltere have et direkte incitament til at lagre mere kulstof på deres jord og i deres skove. Nye forretningsmodeller baseret på incitamenter til kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstofoptag skal udbredes mere og mere i perioden frem til 2030 . Sådanne incitamenter og forretningsmodeller vil forbedre modvirkningen af klimaændringer i bioøkonomien, herunder gennem anvendelse af bæredygtige høstede træprodukter, under fuld overholdelse af økologiske principper, der bidrager til biodiversitet og den cirkulære økonomi. Der bør derfor indføres nye kategorier af kulstoflagringsprodukter ud over de høstede træprodukter. De nye forretningsmodeller og landbrugs- og arealforvaltningsmetoder, som forbedrer optaget, bidrager til en afbalanceret territorial udvikling og økonomisk vækst i landdistrikterne. De skaber også muligheder for nye job og skaber incitamenter til relevant uddannelse, omskoling og opkvalificering.

(10)

For at forbedre drivhusgasoptagene bør individuelle landbrugere , jord- og skovejere eller skovforvaltere tilskyndes til at lagre mere kulstof på deres jord og i deres skove og i den forbindelse prioritere økosystembaserede tilgange og biodiversitetsvenlige praksis, f.eks . skovbrugsdrift tæt på naturen, skovrejsning, genopretning af skovenes kulstoflagre, udvidelse af skovlandbrugsdækning, kulstofbinding i jorden og genopretning af vådområder samt andre innovative løsninger . Sådanne incitamenter bør også forbedre modvirkningen af klimaændringer og den overordnede emissionsreduktion på tværs af sektorer i bioøkonomien, herunder gennem anvendelse af bæredygtige høstede træprodukter, under fuld overholdelse af økologiske principper, der bidrager til biodiversitet og den cirkulære økonomi. Bæredygtigt dyrkede langtidsholdbare træprodukter og biobaserede kulstoflagringsprodukter kan bidrage til den cirkulære bioøkonomi ved at fungere som erstatning for fossilbaserede alternativer, men potentialet for kulstoflagring i disse produkter bestemmes af disse produkters levetid. Fordelene ved at bruge træ til at erstatte konkurrerende energier eller materialer med højere CO2-fodaftryk afhænger også af høstmetoder, transport og forarbejdning. Derfor kan nye kategorier af kulstoflagringsprodukter kun indføres, hvis de har lang levetid, har en positiv nettoindvirkning på kulstofbindingen på baggrund af en livscyklusvurdering, herunder indvirkningen på arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse forbundet med øget høst , og såfremt de tilgængelige data er videnskabeligt baserede, gennemsigtige og verificerbare . Kommissionen skal tage højde for nødvendigheden af, at disse produkters livscyklus ikke øver væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10a)

Offentlig finansiering under den fælles landbrugspolitik og andre EU-programmer kan i forvejen støtte kulstofbinding og biodiversitetsvenlige tilgange på skov- og landbrugsarealer. For at yde nødvendig og skræddersyet økonomisk støtte til jord- og skovejere eller -forvaltere, så de kan nå de øgede LULUCF-mål, bør de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og andre offentlige eller private finansieringskilder mobiliseres.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10b)

For at sikre kontinuerlig fremgang med hensyn til at nå målene for denne forordning bør medlemsstater, der ikke formår at opfylde deres årlige mål i to på hinanden følgende år, revidere deres nationale energi- og klimaplaner og langsigtede strategier for at sikre, at der træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre alle dræn og reservoirer og for at reducere jordens sårbarhed over for naturlige forstyrrelser.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 10 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10c)

For at bevare og forbedre social sammenhæng skal den europæiske grønne pagt gennemføres på en økonomisk bæredygtig måde, der tager højde for sociale forhold, for at sikre en fair og retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken, og som fremmer ligestilling mellem kønnene. Det øgede ambitionsniveau i sektoren for arealanvendelse og skovbrug kan have sociale, arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Det kan skabe muligheder for ny beskæftigelse af høj kvalitet og incitamenter til relevant uddannelse, omskoling og opkvalificering. Det er derfor vigtigt at forudse indvirkninger af politikker på job og jobrelaterede resultater med miljøkonsekvensvurderinger af beskæftigelsen, som det f.eks. er fastlagt gennem ILO's referenceguide for vurderinger af indvirkningen på beskæftigelsen, for at sikre en retfærdig omstilling af sektoren for arealanvendelse og skovbrug, så den bliver mere bæredygtig, med fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer i både planlægnings- og gennemførelsesfaserne, hvilket skov- og arealforvaltere, landbrugere, arbejdstagere, miljøet og samfundet i bredere forstand vil nyde godt af. Nationale politikker bør tage behørigt hensyn til dette.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 10 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10d)

Potentialet for kulstoflagring i træprodukter bestemmes af disse produkters levetid, som kan variere fra få dage for en brochure, til årtier eller endda hundreder af år for en træbygning. Selv om et træprodukt udgør et kulstoflager, afhænger den faktiske fordel ved at høste et træ af det producerede produkts levetid, som skal sammenlignes med træets levetid i økosystemet, hvis det ikke var blevet fældet.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 10 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10e)

Definitionen af dyrkning af vådområder (eller mosedyrkning) bør drøftes yderligere med henblik på hurtigt at skifte til mere klimavenligt landbrug på organisk jord samt standse dræning og genoprette den naturlige vandstand.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 10 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10f)

I tråd med Unionens mål om nul nettoarealinddragelse frem mod 2050 bør inddragelse af naturområder og landbrugsarealer til bebyggelse undgås. Derfor bør medlemsstaterne indføre foranstaltninger i deres arealudnyttelsesplaner, der skal kompensere for enhver nedbringelse af jordarealet som følge af urbanisering.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i hver medlemsstat, og den omstændighed, at medlemsstaterne skal øge deres indsats for at nå deres nationale bindende mål, bør medlemsstaterne stadig have en række fleksibilitetsmuligheder til rådighed, herunder handelsoverskud og udvidelse af den skovspecifikke fleksibilitet, samtidig med at målenes miljømæssige integritet respekteres.

(11)

I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for LULUCF-sektoren i hver medlemsstat, og den omstændighed, at medlemsstaterne skal øge deres indsats for at nå deres nationale bindende mål, bør medlemsstaterne stadig have en række fleksibilitetsmuligheder til rådighed, herunder handelsoverskud til en mindstepris og udvidelse af den skovspecifikke fleksibilitet, samtidig med at målenes miljømæssige integritet respekteres.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Med ophævelsen af de nuværende regnskabsregler efter 2025 opstår der et behov for alternative bestemmelser vedrørende naturlige forstyrrelser som f.eks. brand, skadedyr og storm for at imødegå usikkerhed som følge af naturlige processer eller som følge af klimaændringer i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug . Medlemsstaterne bør have adgang til en fleksibilitetsmekanisme i forbindelse med naturlige forstyrrelser i 2032, såfremt de har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder, som de har til rådighed, har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at mindske deres arealers sårbarhed over for sådanne forstyrrelser, og Unionen har nået 2030-målet for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug .

(12)

Med ophævelsen af de nuværende regnskabsregler efter 2025 opstår der et behov for alternative bestemmelser vedrørende naturlige forstyrrelser som f.eks. brand, skadedyr og storm for at imødegå usikkerhed som følge af naturlige processer eller forstyrrelser af økosystemerne som følge af klimaændringer i LULUCF-sektoren, såfremt disse forstyrrelser ikke kunne have været forventet eller forhindret, navnlig ved at gennemføre tilpasninger . Medlemsstaterne bør have adgang til en fleksibilitetsmekanisme i forbindelse med naturlige forstyrrelser i 2032, såfremt de har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder, som de har til rådighed, og har påvist, at det resterende overskud har direkte forbindelse til indvirkningen af naturlige forstyrrelser eller til forstyrrelser af økosystemerne som følge af klimaændringer, har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at øge naturlige kulstofdræn på en måde, som bidrager til at øge biodiversiteten, har mindsket deres arealers sårbarhed over for sådanne forstyrrelser, og Unionen har nået 2030-målet for LULUCF-sektoren .

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Med fastsættelsen af bindende nationale årlige mål for optag af drivhusgasser baseret på de rapporterede drivhusgasemissioner og optag fra 2026 bør der fastsættes regler for overholdelse af målene. De principper, der er fastlagt i forordning (EU) 2018/842, bør finde tilsvarende anvendelse med en sanktion for manglende overholdelse, der beregnes på følgende måde: 108 % af forskellen mellem det tildelte mål og nettooptaget rapporteret i det pågældende år lægges til det tal for drivhusgasemissioner, som medlemsstaten rapporterer i det efterfølgende år.

(13)

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Offentlig kontrol og adgang til domstolsprøvelse er en vigtig del af Unionens demokratiske værdier og et redskab til at sikre retsstatsprincippet. Civilsamfundet spiller en væsentlig rolle som vagthund i medlemsstaterne og yder vigtig støtte til at bidrage til opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt. For at beskytte deres rettigheder og sætte ind mod overtrædelser i gennemførelsen af denne forordning på nationalt plan bør medlemsstaterne sikre, at borgere og ikkestatslige organisationer har adgang til domstolsprøvelse. For at sikre at denne ret kan udøves ensartet i alle medlemsstaterne, bør der i denne forordning tilføjes en artikel om adgang til domstolsprøvelse.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/841 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (37).

(14)

For at præcisere de i denne forordning fastsatte krav bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at supplere denne forordning for så vidt angår fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for LULUCF-sektoren samt metoden for fastsættelse af den tekniske korrektion, der skal tilføjes til medlemsstaternes mål, og med henblik på den uafhængige ekspertgennemgang angivelse af minimumskriterier for inklusionen af biodiversitetsovervågning i landovervågningssystemer og vedtagelse af en metode til vurdering af indvirkningen af forstyrrelser af økosystemerne som følge af klimaændringer . Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører de rette høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (36a) . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

I Europa anvendes nationale skovopgørelser til at tilvejebringe oplysninger til vurdering af skovøkosystemtjenester. Overvågningssystemet for skovopgørelser varierer fra land til land, da hvert land har sit eget skovopgørelsessystem med sin egen metode. Kommissionen og medlemsstaterne bør harmonisere indikatorerne, definitionen og de forskellige opgørelsessystemer og etablere et ensartet skovovervågningssystem i hele Unionen.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Som følge af ændringen af de rapporteringsbaserede mål skal drivhusgasemissionerne og optagene estimeres med en højere grad af nøjagtighed. Ifølge Kommissionens meddelelse om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (38), jord til bord-strategien for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (39), EU-skovbrugsstrategien (40), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 som revideret (41) og Kommissionens meddelelse Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (42) skal overvågningen af jordarealer forbedres for at bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden for naturbaserede kulstofoptag i hele Unionen. Overvågningen og rapporteringen af emissioner og optag skal opgraderes ved hjælp af avancerede teknologier, der er tilgængelige under EU-programmer, f.eks. Copernicus, og de digitale data, der indsamles under den fælles landbrugspolitik, ved anvendelse af den dobbelte omstilling med grøn og digital innovation.

(16)

Som følge af ændringen af de rapporteringsbaserede mål skal drivhusgasemissionerne og optagene estimeres og måles med en højere grad af nøjagtighed. Ifølge Kommissionens meddelelse om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (38), jord til bord-strategien for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (39), EU's jordbundsstrategi (39a) , EU-skovbrugsstrategien (40), Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb (40a) , EU's opdaterede bioøkonomiske strategi (40b) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 som revideret (41) og Kommissionens meddelelse Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (42) skal overvågningen af jordarealer forbedres for at bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden for naturbaserede kulstofoptag i hele Unionen og for at tilskynde til synergier mellem Unionens klima- og biodiversitetspolitikker . Overvågningen og rapporteringen via satellit og på stedet af emissioner og optag skal opgraderes ved hjælp af avancerede teknologier, der er tilgængelige under EU-programmer, f.eks. Copernicus, og under fuld anvendelse af de allerede eksisterende værktøjer som undersøgelse med LUCAS (statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække) og de digitale data, der indsamles under den fælles landbrugspolitik, ved anvendelse af den dobbelte omstilling med grøn og digital innovation. I denne kontekst bør Kommissionen yde bistand til medlemsstaterne i forbindelse med anvendelse af niveau 3-metoden fra og med 2026 med henblik på at sikre overensstemmelse og gennemsigtighed i data og fortsætte med at arbejde på geospatiale GIS-data på EU-plan.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

Med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den nye EU-skovstrategi for 2030 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag V til forordning (EU) 2018/1999 med det formål at tilføje nye arealkategorier til dem, der er dækket af systemet til overvågning af beskyttede arealudnyttelsesenheder, og dem, der er dækket af systemet til overvågning af arealudnyttelsesenheder, der er omfattet af bevaringsforanstaltninger.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

De forventede menneskeskabte ændringer i anvendelsen af hav- og ferskvandsmiljøet gennem f.eks. planlagte udvidelser af offshoreenergi, den potentielle forøgelse af akvakulturproduktionen og det stigende niveau af naturbeskyttelse for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi vil påvirke drivhusgasemissionerne og deres binding . Disse emissioner og optag er i øjeblikket ikke medtaget i standardrapporteringstabellerne til UNFCCC. Når rapporteringsmetoden er vedtaget, vil Kommissionen overveje at rapportere om status, gennemførlighed af analyser og virkningen af at udvide rapporteringen til hav- og ferskvandsmiljøet på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme, når den udfører revisionen omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 2.

(17)

De menneskeskabte ændringer i drivhusgasemissioner og optag i marine økosystemer, kystøkosystemer og ferskvandsøkosystemer kan være betydelige og forventes at variere i fremtiden som følge af ændringer i anvendelsen gennem f.eks. planlagte udvidelser af offshoreenergi, den potentielle forøgelse af akvakulturproduktionen og det stigende niveau af naturbeskyttelse , der er nødvendigt for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi . Kystvådområderne er af særlig interesse for Unionens biodiversitet samt for regionerne i den yderste periferi og de økosystemer, der berøres af Unionens optræden udadtil, og kan udløse betydelige reduktioner af drivhusgasemissionerne som de såkaldte »blå kulstoføkosystemer«. Disse emissioner og optag er i øjeblikket ikke medtaget i standardrapporteringstabellerne til UNFCCC. Når rapporteringsmetoden er vedtaget, vil Kommissionen overveje at udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte drivhusgasemissioner og optag fra marine økosystemer, kystøkosystemer, herunder deltavådområder, og ferskvandsøkosystemer på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme og deres årsager og anvende specifikke mål for sådanne emissioner og optag , når den udfører revisionen omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 2.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

LULUCF-forordningen bør ændres for at være i overensstemmelse med artikel 6 i Parisaftalen og resultaterne af klimatopmødet i Glasgow og undgå dobbelttælling. Samtidig bør Unionen og medlemsstaterne tilskynde internationale partnere og tredjeparter til også at træffe yderligere foranstaltninger i LULUCF-sektoren i forbindelse med kommende FN-klimakonferencer og i andre internationale sammenhænge.

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 1 — stk. 1 — litra d b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

db)

de relevante EU-institutioners og medlemsstaters tilsagn om at træffe de fornødne foranstaltninger for at øge nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren fra og med 2031 for at bidrage til artikel 5, stk. 1, i Parisaftalen og sikre, at naturlige dræn yder et bæredygtigt og forudsigeligt langsigtet bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og til opnåelse af negative emissioner herefter som fastsat i forordning (EU) 2021/1119

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 1 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	medlemsstaternes forpligtelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger hen imod den kollektive opnåelse af klimaneutralitet i Unionen senest i 2035 i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, herunder emissioner fra ikke-CO2-landbruget."

udgår

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 2 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Denne forordning finder også anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999, og som forekommer på medlemsstaternes områder fra 2031 i en af de arealopgørelseskategorier, der er anført i stk. 2, litra a)-j), og i en af følgende sektorer:

udgår

a)	tarmgæring

b)	håndtering af husdyrgødning

c)	risdyrkning

d)	landbrugsjord

e)	foreskreven afbrænding af savanner

f)	markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

g)	kalktilførsel

h)	udbringning af urin

i)	anden kulstofholdig gødning

andet.

Ændring 97+50cp2

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Unionens 2030-mål for nettooptag af drivhusgasser er 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som summen af medlemsstaternes mål som fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og baseres på gennemsnittet af dens drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018.	2. Unionens 2030-mål for nettooptag af drivhusgasser i sektoren for landarealer, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug er mindst 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som summen af medlemsstaternes mål som fastsat i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og baseres på gennemsnittet af dens drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018. Dette mål forstærkes yderligere med supplerende foranstaltninger og initiativer på EU-plan med henblik på at støtte kulstofbindende dyrkning. Sådanne foranstaltninger og initiativer samt metoder til beregning af mål og fordeling mellem medlemsstaterne supplerer denne forordning, et år efter denne lovgivnings ikrafttræden.
Hver medlemsstat sikrer under hensyntagen til den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12 , 13 og 13b, at den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i hvert år i perioden fra 2026 til 2030 ikke overstiger den grænse, der er fastsat ved et lineært forløb, som slutter i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilag IIa. En medlemsstats lineære forløb begynder i 2022.	Hver medlemsstat sikrer under hensyntagen til den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12 og 13b, at den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i hvert år i perioden fra 2026 til 2030 ikke overstiger den grænse, der er fastsat ved et lineært forløb, som slutter i 2030 ved det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i bilag IIa. En medlemsstats lineære forløb begynder i 2022.

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige mål baseret på det lineære forløb for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 udtrykt i ton CO2-ækvivalenter. Disse nationale forløb baseres på de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2021, 2022 og 2023, som indberettes af hver medlemsstat. Der kan foretages en teknisk korrektion af værdien af nettooptagene på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som en sum af målene for medlemsstaterne som fastsat i bilag IIa, hvis medlemsstaternes metodologi ændres. Metoden til fastsættelse af den tekniske korrektion, som skal lægges til medlemsstaternes mål, fastsættes i disse gennemførelsesretsakter . Med henblik på disse gennemførelsesretsakter foretager Kommissionen en samlet revision af de seneste nationale opgørelser for 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.	3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 som supplement til denne forordning ved at fastsætte de årlige mål for LULUCF-sektoren baseret på det lineære forløb for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 udtrykt i ton CO2-ækvivalenter. Disse nationale forløb baseres på de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2021, 2022 og 2023, som indberettes af hver medlemsstat. Der kan foretages en teknisk korrektion af værdien af nettooptagene på mindst 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som en sum af målene for medlemsstaterne som fastsat i bilag IIa, hvis medlemsstaternes metodologi ændres og med forbehold af en uafhængig ekspertgennemgang, som bekræfter nødvendigheden og forholdsmæssigheden af den tekniske korrektion på grundlag af den forbedrede nøjagtighed af de overvågede og indberettede data . Metoden til fastsættelse af den tekniske korrektion, som skal lægges til medlemsstaternes mål, og til den uafhængige ekspertgennemgang, fastsættes i disse delegerede retsakter og offentliggøres . Med henblik på disse delegerede retsakter foretager Kommissionen en samlet revision af de seneste nationale opgørelser for 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16a.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3 a. Hvis medlemsstaterne er villige til at overskride disse mål, tilskyndes de til at gøre det.

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger på henholdsvis EU-plan og nationalt plan for fortsat at øge nettooptaget af drivhusgasser i LULUCF-sektoren fra 2031 og fremadrettet og dermed bidrage til gennemførelsen af artikel 5, stk. 1, i Parisaftalen og sikre, at naturlige dræn yder et bæredygtigt og forudsigeligt langsigtet bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner herefter som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.
	Kommissionen fremsætter inden den 1. januar 2025 og under hensyntagen til rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende udvalg om klimaændringer og Unionens drivhusgasbudget som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 samt på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som indsendes af medlemsstaterne senest den 30. juni 2024, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, et forslag om at ændre nærværende forordning med det formål at fastsætte Unionens og medlemsstaternes mål for nettooptag af drivhusgasser inden for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug som minimum for 2035, 2040, 2045 og 2050.

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Det tilstræbes, at drivhusgasemissionerne og -optagene for Unionen i de sektorer, der er anført i artikel 2, stk. 3, litra a)-j), er nul senest i 2035, og Unionen skal opnå negative emissioner derefter. Unionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i fællesskab at nå målet for 2035. Kommissionen fremsætter senest den 31. december 2025 og på grundlag af integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges af hver medlemsstat i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 senest den 30. juni 2024, forslag til hver medlemsstats bidrag til nettoemissionsreduktionen ."	4. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2024 på grundlag af integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter og integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges af hver medlemsstat i henhold til artikel 14 og 17 i forordning (EU) 2018/1999 senest denne dato, og under hensyntagen til rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende udvalg om klimaændringer og Unionens drivhusgasbudget som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er opnået med hensyn til at øge nettooptaget af drivhusgasser fra dyrkede arealer, græsarealer og vådområder inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde og reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget inden for rammerne af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842, og vurderer, hvorvidt de aktuelle tendenser og fremtidige prognoser er i overensstemmelse med målet om at opnå langsigtede drivhusgasemissionsreduktioner i alle sektorer i overensstemmelse med Unionens klimaneutralitetsmål og Unionens mellemliggende klimamål, jf. forordning (EU) 2021/1119.
	Rapporten skal indeholde en konsekvensanalyse, der undersøger mulighederne, herunder nationale mål for at sikre et fair bidrag fra de enkelte sektorer og medlemsstater til at opfylde Unionens klimaneutralitetsmål og Unionens mellemliggende klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, samtidig med at der tages hensyn til målene i den opdaterede bioøkonomiske strategi for 2018, bæredygtig lokal fødevareproduktion og fødevaresikkerhed, jord til bord- og biodiversitetsstrategierne, den kommende lovgivning om et bæredygtigt fødevaresystem, en vurdering af synergier og trade-offs i forbindelse med en fremskyndet erstatning af fossile brændstoffer med biobaserede produkter og en vurdering af konsekvenserne helt ned på gårdniveau.
	I forlængelse af denne rapport fremsætter Kommissionen lovgivningsmæssige forslag, hvis den finder det hensigtsmæssigt, med henblik på at sikre, at alle sektorer bidrager i overensstemmelse med Unionens klimaneutralitetsmål og Unionens mellemliggende klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opfylde deres nationale mål som omhandlet i stk. 2, tager de hensyn til princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« og minimumsgarantierne som defineret i artikel 17 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (1a) , samtidig med at de tager højde for de principper, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kommissionen udsteder retningslinjer, der fastsætter fælles regler og metoder til opnåelse af det mål, der er fastsat i dette stykke. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere denne forordning ved at fastsætte minimumskriterier for medtagelse af biodiversitetsovervågning i landovervågningssystemer.

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3a)	Følgende indsættes som artikel 4a:

»Artikel 4a

Økonomisk støtte og retfærdig omstilling med henblik på en øget indsats for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer in LULUCF-sektoren

1. Senest den … [fire måneder efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af tilgængeligheden og ensartetheden af alle eksisterende EU-finansieringsinstrumenter med henblik på en øget indsats for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer inden for LULUCF-sektoren med det sigte at bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4a. I denne rapport fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, anbefalinger til medlemsstaterne om, hvordan deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik skal ændres i henhold til artikel 120 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for at stille nødvendig og skræddersyet økonomisk støtte til rådighed for jord- og skovejere eller jord- og skovforvaltere med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 3, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4a, idet fremme af økosystembaserede strategier for skove, landbrugsjord og skovlandbruget skal prioriteres. Disse anbefalinger tager hensyn til behovet for at sikre, at de optag, der genereres ved hjælp af en sådan økonomisk støtte, er varige, og til risikoen for, at disse optag ved et uheld eller bevidst på et hvilket som helst tidspunkt kan blive frigivet til atmosfæren.

2. Hvis en medlemsstat anvender offentlige indtægter fra auktionering af EU ETS-kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF til at støtte de foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, der træffes af jord- og skovejere eller jord- og skovforvaltere for at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 3, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4a, prioriteres fremme af økosystembaserede strategier for skove, landbrugsjord og skovlandbruget. Projekter skal udvælges på baggrund af objektive, videnskabeligt baserede og gennemsigtige fælles kriterier og belønne praksis, hvis klima- og miljøfordele er videnskabeligt dokumenterede, og som fører til en bæredygtig og langsigtet stigning i kulstofbinding i jord og biomasse, samtidig med at de sikrer samfundsmæssige sidegevinster.

3. Med henblik på stk. 3 vedtager Kommissionen retningslinjer for at fastsætte fælles kriterier for udvælgelse af projekter, der bl.a. er baseret på eksisterende retningslinjer vedtaget af Kommissionen. Kommissionen hører det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119 samt civilsamfundet og relevante interessenter inden vedtagelsen af disse retningslinjer.

4. Senest den 31. december 2022 fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at fastsætte en lovgivningsmæssig ramme for certificering af videnskabeligt robust, bæredygtig, pålidelig og permanent kulstoffjernelse, bl.a. ved hjælp af kulstofbindende dyrkning, der sikrer miljøintegriteten og respekterer økologiske principper, som er gunstige for biodiversiteten.

5. Senest den … [to år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert andet år evaluerer medlemsstaterne de sociale og arbejdsmarkedsrelaterede virkninger — herunder på ligestilling og arbejdsvilkår, på både nationalt og regionalt plan — som forpligtelserne i henhold til denne forordning har inden for de enkelte arealopgørelseskategorier og -sektorer, der er omhandlet i artikel 2.«

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 b (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 5 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

3b)	Artikel 5, stk. 1, affattes således:

1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer, at deres regnskaber og andre data fremsendt i henhold til denne forordning er nøjagtige, fuldstændige, konsistente, sammenlignelige og gennemsigtige. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).

»1. Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2. Medlemsstaterne sikrer, at deres regnskaber og andre data fremsendt i henhold til denne forordning er nøjagtige, fuldstændige, konsistente, offentligt tilgængelige, sammenlignelige og gennemsigtige. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (-).«

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 c (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 5 — stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

3c)	Artikel 5, stk. 4, affattes således:

4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B, for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre af kulstofpuljer i deres regnskaber, forudsat kulstofpuljen ikke er en kilde. Denne mulighed for ikke at medtage ændringer i kulstoflagre i regnskaberne skal dog ikke finde anvendelse for kulstofpuljer fra overjordisk biomasse, dødt ved og høstede træprodukter i arealopgørelseskategorien forvaltede skovarealer.

»4. Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B, for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre af kulstofpuljer i deres regnskaber, forudsat kulstofpuljen ikke er en kilde. Denne mulighed for ikke at medtage ændringer i kulstoflagre i regnskaberne skal dog ikke finde anvendelse for kulstofpuljer fra overjordisk biomasse, mineralsk og organisk kulstof i jorden, dødt ved og høstede træprodukter i arealopgørelseskategorien forvaltede skovarealer.«

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 d (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 5 — stk. 4 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3d)	I artikel 5, stk. 4, indsættes følgende afsnit:

»Senest et år efter [denne ændringsforordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, der fastsætter en rekalibreret værdi af kulstoflagrene for Unionens vigtigste kategorier af primærskove og urskove i kategorien forvaltede skovarealer på grundlag af de målte data.

Kommissionen anvender datasæt fra afsluttede eller igangværende forskningsprojekter vedrørende relevante primærskovtyper og urskovtyper og anvender andre EU-instrumenter til at finansiere projekter vedrørende skovtyper med datahuller. Hvis det er relevant, kan der oprettes en specialiseret indkaldelse af forslag under EU Missions i Horisont Europa vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer til dette formål.«

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 e (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 5 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3e)	I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»5a. Dataindsamlingen skal forbedres yderligere gennem EU-dækkende harmoniseret overvågning af udviklingen i jordens organiske kulstofindhold og faktorer, som påvirker jordens tilstand og dens kulstoflagre, via årlige LUCAS-undersøgelser (statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække), der gennemføres af Kommissionens relevante tjenestegrene.«

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra a

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 9 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
»Produkter med kulstoflagre«	Bæredygtige produkter med kulstoflagre

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra b

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne artikels stk. 1 og bilag V ved at tilføje nye kategorier af produkter med kulstoflagre, herunder høstede træprodukter, som har en kulstofbindende effekt, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, og som sikrer den miljømæssige integritet.

2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne artikels stk. 1 og bilag V ved at tilføje nye kategorier af høstede træprodukter, som har en kulstofbindende effekt, forudsat at metoderne for nye kategorier er videnskabeligt baseret, gennemsigtige, kontrollerbare, undgår dobbelttælling og er baseret på IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, og som sikrer den miljømæssige integritet.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra b a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 9 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	Følgende stykke indsættes:

»2a. Senest seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende en lovgivningsmæssig EU-ramme for certificering af kulstofoptag baseret på videnskabeligt solide krav og regnskabsregler med hensyn til målingskvalitet, overvågningsstandarder, rapporteringsprotokoller og verifikationsmetoder, der sikrer den miljømæssige integritet og undgår negative virkninger på biodiversiteten og økosystemer, og hvis nye IPCC-retningslinjer er blevet vedtaget af partskonferencen under UNFCCC eller Partskonferencen, der Tjener som Møde for Parterne i Parisaftalen, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om mulige fordele og trade-offs med hensyn til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten i forbindelse med medtagelsen af bæredygtige biobaserede produkter med kulstoflagre og med lang levetid, som har en positiv kulstofbindende nettoeffekt baseret på en livscyklusvurdering, herunder indvirkningen på arealanvendelsen og ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med øget høst, og forudsat at de tilgængelige data er videnskabeligt baserede, gennemsigtige og verificerbare. Kommissionens rapport kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag til at ændre denne forordning i overensstemmelse hermed, samtidig med at den miljømæssige integritet sikres, dobbelttælling undgås, og det sikres, at de naturlige ressourcer anvendes og genanvendes så længe som muligt og anvendes til de mest værdifulde formål på hvert enkelt trin. Kommissionen tager også højde for behovet for, at livscyklussen for produkter med kulstoflagre ikke må gøre væsentlig skade på andre miljømålsætninger, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.«

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra a a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 11 — stk. - 1

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	Følgende stk. - 1 indsættes før stk. 1:

»-1. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke opfyldte sit årlige mål som fastsat i artikel 4, stk. 3, i to på hinanden følgende år, skal den fremsætte anbefalinger til den pågældende medlemsstat og identificere passende yderligere foranstaltninger i LULUCF-sektoren for at afhjælpe denne situation. Kommissionen gør disse anbefalinger offentligt tilgængelige. Kommissionen kan også yde yderligere teknisk støtte til den pågældende medlemsstat.

Hvis anbefalingerne udstedes i overensstemmelse med første afsnit, ændrer den pågældende medlemsstat senest seks måneder efter modtagelsen af anbefalingerne sin nationale energi- og klimaplan og sin langsigtede strategi som omhandlet i artikel 3 og 15 i forordning (EU) 2018/1999 for at vedtage yderligere tilstrækkelige foranstaltninger, idet der tages højde for de anbefalinger, der er vedtaget af Kommissionen. Disse foranstaltninger skal være behørigt begrundede og underbyggede.

Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om den reviderede nationale energi- og klimaplan og langsigtede strategi, der skal ledsages af en erklæring, hvori det beskrives, hvordan den foreslåede revision vil afhjælpe den manglende opfyldelse af de årlige mål, og hvordan Kommissionens anbefalinger er blevet taget i betragtning.

Hvis den pågældende medlemsstat ikke efterkommer anbefalingerne fra Kommissionen, skal Kommissionen overveje at træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne.«

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. En medlemsstat kan anvende:

1. En medlemsstat kan uanset stk. - 1 anvende:

a)	den generelle fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, og

a)	den generelle fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, og

b)	fleksibiliteten for forvaltede skovarealer, der er fastsat i artikel 13, for at opfylde forpligtelsen i artikel 4.

b)	fleksibiliteten for forvaltede skovarealer, der er fastsat i artikel 13, og den mekanisme, der er fastsat i artikel 13b, for at opfylde forpligtelserne og målene i artikel 4.

Finland kan, ud over den fleksibilitet, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b), anvende yderligere kompensationer i henhold til artikel 13a.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 — litra b a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 11 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 2 affattes således:

2. Hvis en medlemsstat ikke opfylder overvågningskravene fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra da), i forordning (EU) nr. 525/2013, forbyder den centrale administrator, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2003/87/EF (»den centrale administrator«), midlertidigt, at medlemsstaten overfører eller henlægger til reserver i henhold til artikel 12, stk. 2 og 3 i nærværende forordning, eller anvender fleksibiliteten for forvaltede skovarealer i henhold til artikel 13 i nærværende forordning.

»2. Hvis en medlemsstat ikke opfylder overvågningskravene fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra da), i forordning (EU) nr. 525/2013, forbyder den centrale administrator, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2003/87/EF (»den centrale administrator«), midlertidigt, at medlemsstaten overfører i henhold til artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning, eller anvender fleksibiliteten for forvaltede skovarealer i henhold til artikel 13 i nærværende forordning.«

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10 — litra -a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 12 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

-a)	Stk. 2 affattes således:

2. I det omfang de samlede optag overstiger de samlede emissioner i en medlemsstat , kan den pågældende medlemsstat efter fratrækning af enhver mængde, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842 , overføre den resterende mængde af optag til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal tages i betragtning ved vurderingen af den modtagende medlemsstats opfyldelse af sin forpligtelse i henhold til nærværende forordnings artikel 4.

»2. I det omfang de samlede optag overstiger de samlede emissioner i en medlemsstat for perioden fra 2021 til 2025, eller nettooptaget af drivhusgasser i en medlemsstat overstiger dens årlige mål som fastsat i artikel 4, stk. 3 , kan den pågældende medlemsstat overføre den resterende mængde af optag til en anden medlemsstat , hvis den modtagende medlemsstat betaler et bidrag, der som minimum svarer til gennemsnittet af slutpriserne på EU ETS-kvoter på den fælles auktionsplatform i løbet af det år, som overførslen gælder for . Den overførte mængde skal tages i betragtning ved vurderingen af den modtagende medlemsstats opfyldelse af sin forpligtelse og sine mål i henhold til nærværende forordnings artikel 4.«

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10 — litra b

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 12 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Medlemsstaterne kan anvende indtægterne fra overførsler i henhold til stk. 2 til at håndtere klimaændringer i Unionen eller i tredjelande og underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes.

5. Medlemsstaterne anvender alle indtægterne fra overførsler i henhold til stk. 2 til at finansiere foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i LULUCF-sektoren i Unionen eller i tredjelande , herunder økosystembaserede tilgange, samtidig med at der tages højde for princippet om ikke at »gøre væsentlig skade« og minimumsgarantierne som fastsat i henholdsvis artikel 17 og 18 i forordning (EU) 2020/852. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af disse indtægter og om de tiltag, der træffes , i de rapporter, som er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 2018/1999 .

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 13

Fleksibilitet for forvaltede skovarealer

1. Hvis de samlede emissioner i perioden fra 2021 til 2025 overstiger det samlede optag i en medlemsstat i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, [som regnskabsført i overensstemmelse med denne forordning], kan den pågældende medlemsstat anvende fleksibiliteten for forvaltede skovarealer som fastsat i denne artikel med henblik på at overholde artikel 4 stk. 1.

2. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, er et positivt tal i perioden fra 2021 til 2025, er den pågældende medlemsstat berettiget til at kompensere for disse emissioner, forudsat at:

a)	medlemsstaten i sin strategi, der er indgivet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove, og

medlemsstaten i sin strategi, der er indgivet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove på en måde , der bidrager til at forbedre biodiversiteten og reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser, og

aa)	medlemsstaten overholder Rådets direktiv 92/43/EØF () og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (*) , og

b)	de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, i perioden fra 2021 til 2025.

b)	de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1, i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra b), sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

3. Den kompensation, der er omhandlet i stk. 2, må kun omfatte dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats skovreferenceniveau, og må ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat fastsat i bilag VII for perioden fra 2021 til 2025.

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til dens skovreferenceniveau, op til den fulde uudnyttede kompensation fra andre medlemsstater fastsat i bilag VII for perioden fra 2021 til 2025. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige kompensationsmængde, fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater."

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI og de foranstaltninger, de agter at vedtage til forebyggelse eller modvirkning af lignende virkninger i fremtiden, med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til dens skovreferenceniveau, op til den fulde uudnyttede kompensation fra andre medlemsstater fastsat i bilag VII for perioden fra 2021 til 2025. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige kompensationsmængde, fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater . Kommissionen offentliggør den dokumentation, som medlemsstaterne forelægger ."

Ændring 94+98

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 13

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 13b

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 13b

Fleksibilitetsmekanismen for arealanvendelse for perioden 2026-2030

Mekanismen for naturlige forstyrrelser for perioden 2026-2030

1. Der oprettes en fleksibilitetsmekanisme for arealanvendelse svarende til en mængde på op til 178 mio. ton CO2-ækvivalenter i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999, med forbehold af opfyldelsen af Unionens mål omhandlet i artikel 4, stk. 2. Fleksibilitetsmekanismen skal være tilgængelig ud over de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 12.

1. Der oprettes en mekanisme svarende til en mængde på op til 178 mio. ton CO2-ækvivalenter i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999, for at tage højde for virkningen af naturlige forstyrrelser, forudsat at de naturlige forstyrrelser ikke kunne have været forudset eller forhindret, navnlig ved at gennemføre tilpasninger, med forbehold af opfyldelsen af Unionens mål , der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Mekanismen skal være tilgængelig ud over de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 12.

2. Hvis forskellen mellem den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i perioden fra 2026 til 2030 og det tilsvarende mål er positiv, regnskabsført og rapporteret i overensstemmelse med denne forordning, kan den pågældende medlemsstat anvende den fleksibilitet , der er fastsat i denne artikel, til at opfylde dens mål som fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2.

2. Hvis forskellen mellem den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), i perioden fra 2026 til 2030 og det tilsvarende mål er positiv, regnskabsført og rapporteret i overensstemmelse med denne forordning, kan den pågældende medlemsstat anvende den mekanisme , der er fastsat i denne artikel, til at opfylde sit mål som fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2.

3. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 2, er et positivt tal i perioden fra 2026 til 2030, er den pågældende medlemsstat berettiget til at kompensere for de overskydende emissioner , forudsat at:

3. Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 2, er et positivt tal i perioden fra 2026 til 2030, kan medlemsstaten anvende den mekanisme, der er fastsat i denne artikel , forudsat at følgende betingelser er opfyldt :

-a)

medlemsstaten har givet Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at det positive resultat er direkte forbundet med virkningen af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI. Kommissionen offentliggør den dokumentation, som medlemsstaterne indsender, og kan afvise den dokumentation, som en medlemsstat har indsendt, hvis den efter at have kontrolleret oplysningerne fra medlemsstaten mener, at den er utilstrækkeligt begrundet eller uforholdsmæssig

medlemsstaten i sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan indgivet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af alle dræn og reservoirer og til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser

medlemsstaten har effektivt revideret sin integrerede nationale energi- og klimaplan og langsigtede strategi i henhold til artikel 11, stk. - 1, og har vedtaget nye foranstaltninger til at forøge alle dræn og reservoirer på en måde, der bidrager til forbedring af biodiversiteten og til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser og klimaændringernes indvirkninger

b)	medlemsstaten har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder i henhold til denne forordnings artikel 12 eller artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842

b)	medlemsstaten har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder i henhold til artikel 12 i denne forordning eller artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842

ba)	medlemsstaten overholder direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

c)	forskellen i Unionen mellem den årlige sum af alle drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) -j), og EU-målet [om et nettooptag på 310 mio . ton CO2-ækvivalenter] er negativ i perioden fra 2026 til 2030.

forskellen i Unionen mellem den årlige sum af alle drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) -j), og EU-målet som fastsat i artikel 4, stk . 2 — efter at have udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder, der er tilgængelige i henhold til artikel 12 – er negativ i perioden fra 2026 til 2030.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra c), afgør den, om 20 % af de nettooptag, der ikke er henlagt til reserver af medlemsstaterne fra perioden fra 2021 til 2025, skal medregnes på grundlag af virkningerne af naturlige forstyrrelser og på baggrund af oplysninger indgivet af medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 5. I denne vurdering sørger Kommissionen også for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag som omhandlet i første afsnit, litra c), afgør den, om 20 % af de nettooptag, der ikke er henlagt til reserver af medlemsstaterne fra perioden fra 2021 til 2025, skal medregnes på grundlag af virkningerne af naturlige forstyrrelser og på baggrund af oplysninger indgivet af medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 5. I denne vurdering sørger Kommissionen også for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12 i denne forordning og i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842.

4. Den kompensationsmængde, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, må kun omfatte dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats mål fastsat i bilag IIa til denne forordning, og må ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat som fastsat i bilag VII for perioden fra 2026 til 2030.

5. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats mål fastsat i bilag IIa, op til den fulde uudnyttede kompensation fra andre medlemsstater fastsat i bilag VII for perioden fra 2026 til 2030. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige kompensationsmængde , fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater.

5. Hvis kravet om kompensation overstiger 178 mio. ton CO2-ækvivalenter , der er tilgængelige under mekanismen , fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater.

5a. Medlemsstaterne har ret til at kompensere for nettodræn eller -optag, der medregnes som emissioner, i de mål, der er fastsat for disse medlemsstater i artikel 4, stk. 2, for perioden 2026-2030, med op til den maksimale mængde på 50 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed af uudnyttede kompensationer fra andre medlemsstater som fastsat i bilag VII for perioden 2021-2025, efter at der er taget hensyn til denne artikels stk. 3, forudsat at disse medlemsstater:

a)	har udtømt alle andre fleksibilitetsmuligheder i henhold til artikel 12 i denne forordning, artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842 såvel som stk. 3 i nærværende artikel, og

har forelagt Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for virkningerne af forstyrrelser af økosystemer som følge af klimaændringer, der resulterer i overskydende emissioner eller reducerer nettooptag på en måde, som ligger uden for deres kontrol, og som ikke kunne have været forudset eller forhindret, navnlig ved at gennemføre tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger til sikring af det berørte områdes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Kommissionen offentliggør den dokumentation, som medlemsstaterne indsender, og kan afvise den dokumentation, som en medlemsstat har indsendt, hvis den efter at have kontrolleret oplysningerne fra den pågældende medlemsstat mener, at dokumentationen er utilstrækkeligt begrundet eller uforholdsmæssig, og

i deres seneste integrerede nationale energi- og klimaplan indgivet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 har medtaget konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af alle dræn og reservoirer og til at reducere arealernes sårbarhed over for økosystemforstyrrelser, der forårsages af klimaændringer, og

forskellen i Unionen mellem den årlige sum af alle drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de arealrapporteringskategorier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) -j), og EU-målet som fastsat i artikel 4, stk. 2 — efter at alle andre fleksibilitetsmuligheder er udtømt, der er tilgængelige i henhold til artikel 12 — er negativ i perioden fra 2026 til 2030.

Hvis kravet om kompensation overstiger den maksimale kompensationsmængde, der er tilgængelig, fordeles kompensationen forholdsmæssigt mellem de pågældende medlemsstater.

5b. Senest den … [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere denne forordning ved at vedtage en metode til vurdering af virkningerne af økosystemforstyrrelser som følge af klimaændringer som omhandlet i stk. 5a, litra b).

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 13 c

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 13c	Artikel 13c
Forvaltning af målene	Forvaltning af målene
Hvis en medlemsstats reviderede drivhusgasemissioner og -optag i 2032 overstiger den pågældende medlemsstats årlige mål for et bestemt år i perioden 2026-2030 under hensyntagen til de fleksibilitetsmuligheder, der er udnyttet i henhold til artikel 12 og 13b , finder følgende foranstaltning anvendelse:	Hvis Kommissionen som følge af den samlede revision, som Kommissionen foretager i 2032 i henhold til artikel 14, stk. 2, finder, at en medlemsstats forpligtelser og mål som fastsat i henhold til artikel 4 ikke er opfyldt for et bestemt år i perioden 2026-2030 , finder følgende foranstaltning anvendelse:
En mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 lægges til det drivhusgasemissionstal, som den pågældende medlemsstat har rapporteret for det følgende år, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15.	En mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 lægges til det drivhusgasemissionstal for de arealopgørelseskategorier , som den pågældende medlemsstat har rapporteret for det følgende år, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15.
	Hvis Kommissionen finder, at medlemsstaterne ikke overholder denne forordning, træffer den de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne.

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 14 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 13 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

14a)	Følgende indsættes som artikel 13d:

»Artikel 13d

Internationalt samarbejde

Hvis en medlemsstat beslutter at godkende offentlige eller private enheders brug af CO2-kreditter fra LULUCF-sektoren til udligning, bl.a. gennem Parisaftalens artikel 6.2 eller 6.4, tages den overførte eller anvendte mængde af optag ikke i betragtning i forbindelse med målet om at opfylde den pågældende medlemsstats årlige mål som fastsat i artikel 4, stk. 3, i denne forordning.«

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

»1. Senest den 15. marts 2027 for perioden fra 2021 til 2025 og senest den 15. marts 2032 for perioden fra 2026 til 2030 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om overholdelsen, der indeholder balancen for de samlede emissioner og det samlede optag for den relevante periode for hver arealopgørelseskategori, der er angivet i artikel 2, stk. 1, litra a)-f), for perioden fra 2021 til 2025 og i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), for perioden fra 2026 til 2030, under anvendelse af regnskabsreglerne i denne forordning.

Rapporten om overholdelse skal indeholde en vurdering af:

a)	politikker og foranstaltninger vedrørende trade-offs

a)	politikker og foranstaltninger vedrørende mulige trade-offs med andre af Unionens miljømålsætninger og -strategier som f.eks. dem, der er fastsat i det ottende miljøhandlingsprogram og i EU's biodiversitets- og bioøkonomistrategier

aa)	foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne for at opfylde artikel 4, stk. 4a

b)	synergierne mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

b)	synergierne mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer , herunder politikker og foranstaltninger til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser og klimaet

c)	synergier mellem modvirkning af klimaændringer og biodiversitet.

c)	synergier mellem modvirkning af klimaændringer og biodiversitet

En sådan rapport skal også indeholde, såfremt det er relevant, detaljerede oplysninger vedrørende hensigten om at anvende fleksibiliteten omhandlet i artikel 11 og de tilknyttede mængder eller om anvendelsen af en sådan fleksibilitet og de tilknyttede mængder.«

Rapporten om overholdelse baseres på årlige datasæt, der indeholder oplysninger indhentet fra jordovervågningssystemer såsom LUCAS undersøgelserne, anvender prøver taget i en dybde på mindst 30 cm og omfatter af alle relevante parametre, der påvirker jordens potentiale til at binde kulstof.«

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 16 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

16a)	Følgende indsættes som artikel 15a:

»Artikel 15a

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres nationale lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed, der opfylder betingelserne i stk. 2, har adgang til en klageprocedure ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ for at kunne anfægte manglende overholdelse af de retlige forpligtelser i artikel 4-10.

2. Medlemmer af den berørte offentlighed har adgang til klageproceduren som omhandlet i stk. 1, når:

a)	de kan godtgøre en tilstrækkelig interesse, eller

b)	de hævder, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i en medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.

Medlemsstaterne fastlægger, hvad der forstås ved en tilstrækkelig interesse i overensstemmelse med målet om at give medlemmerne af den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse og i overensstemmelse med Aarhuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Med henblik herpå anses den interesse, som en hvilken som helst ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national ret, måtte have, for tilstrækkelig i relation til dette stykke.

3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke muligheden for at kunne få adgang til en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene. Sådanne procedurer skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

4. Medlemsstaterne sikrer, at praktiske oplysninger om adgang til administrativ og retslig prøvelse gøres lettilgængelige for offentligheden.«

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 17

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

17)	Følgende indsættes som artikel 16a:

udgår

Artikel 16a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (44) .

2. Henvises der til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Forordning (EU) 2018/841

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Kommissionen aflægger en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest seks måneder efter […] den globale statusopgørelse som aftalt under Parisaftalens artikel 14 om anvendelsen af denne forordning , herunder, når det er relevant, en vurdering af virkningerne af den fleksibilitet , der er omhandlet i artikel 11, såvel som om denne forordnings bidrag til Unionens overordnede mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger, med henblik på den nødvendige forøgelse af drivhusgasemissionsreduktioner og -optag i Unionen .	2. Kommissionen aflægger en statusrapport til Europa-Parlamentet og Rådet i 2025, 2027 og 2032 om anvendelsen af denne forordning og de fremskridt , der er blevet gjort for at opfylde målene i artikel 4 .
	2a. Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse som aftalt under Parisaftalens artikel 14 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet og mellemliggende klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, til målene i Parisaftalen og til andre EU-miljømål og målene i den europæiske grønne pagt og dens ledsagende relevante strategier og lovgivning, herunder en vurdering af indvirkningen af den fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 11, på opfyldelsen af målene i denne forordning. I rapporten vurderes behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på den nødvendige forøgelse af drivhusgasemissionsreduktioner og -optag i Unionen og behovet for at opfylde Unionens miljømål under hensyntagen til enhver fremtidig forbedring af overvågnings-, dataindsamlings- og rapporteringssystemet for skove og jordbunde. I rapporten skal der tages højde for den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, IPBES og det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119.
Efter rapporten fremsætter Kommissionen forslag, når det er relevant. I forslagene fastsættes navnlig årlige mål og forvaltningstiltag hen imod målet om klimaneutralitet i 2035 som fastsat i artikel 4, stk. 4 , yderligere EU-politikker og -foranstaltninger og en ramme for perioden efter 2035, herunder drivhusgasemissioner og -optag fra yderligere sektorer såsom hav- og ferskvandsmiljøet inden for forordningens anvendelsesområde ."	Efter denne rapport fremsætter Kommissionen lovgivningsmæssige forslag, når det er relevant. I forslagene fastsættes navnlig yderligere EU-politikker og -foranstaltninger for at opfylde LULUCF-målene for perioden efter 2030, jf. artikel 4, stk. 3 , og udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte drivhusgasemissioner og -optag fra hav-, kyst- og ferskvandsøkosystemer på grundlag af robuste videnskabelige metoder og fastsætte yderligere separate mål for nettooptag for disse økosystemer .
	2b. Efter ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende Unionens lovgivningsmæssige ramme for naturgenopretning aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af denne forordnings overensstemmelse, navnlig med hensyn til forpligtelserne og målene i artikel 4, med målene i denne lovgivningsmæssige retsakt. Rapporten kan i givet fald ledsages af lovgivningsmæssige forslag til ændring af denne forordning.

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 4 — stk. 1 — litra a — nr. 1 — nr. ii

Kommissionens forslag	Ændring
»medlemsstatens forpligtelser og nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/841 og dens bidrag til at Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne til nul senest i 2035 og opnå negative emissioner derefter i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 4 .«	medlemsstatens forpligtelser og nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/841.

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 26 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

2a)	I artikel 26, stk. 6, tilføjes følgende litra:

»aa)

ændre litra b) og c) i del 3 i bilag V for at tilføje nye arealopgørelseskategorier til henholdsvis dem, der hører under systemet til overvågning af beskyttede arealanvendelsesenheder, og til dem, der hører under systemet til overvågning af arealudnyttelsesenheder, som er omfattet af bevaringsforanstaltninger, i overensstemmelse med den relevante EU-miljølovgivning«

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 3 — litra c

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 38 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

Når Kommissionen har foretaget den samlede revision, jf. stk. 1, beregner den ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den samlede emissionsmængde for de relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), til denne forordning, tillige med de samlede emissioner og optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841.

Når Kommissionen har foretaget den samlede revision, jf. stk. 1, vedtager den delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at supplere denne forordning ved at beregne den samlede emissionsmængde for de relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), til denne forordning, tillige med de samlede emissioner og optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841.

Ændring 81

Forslag til forordning

Bilag II

Forordning (EU) 2018/841

Bilag IIa — tabel

Kommissionens forslag

EU-målet og medlemsstaternes nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 2, som skal nås senest i 2030

Medlemsstat	Værdi af nettoreduktionen af drivhusgasemissioner kiloton CO2-ækvivalenter i 2030
Belgien	-1 352
Bulgarien	-9 718
Tjekkiet	-1 228
Danmark	5 338
Tyskland	-30 840
Estland	-2 545
Irland	3 728
Grækenland	-4 373
Spanien	-43 635
Frankrig	-34 046
Kroatien	-5 527
Italien	-35 758
Cypern	-352
Letland	-644
Litauen	-4 633
Luxembourg	-403
Ungarn	-5 724
Malta	2
Nederlandene	4 523
Østrig	-5 650
Polen	-38 098
Portugal	-1 358
Rumænien	-25 665
Slovenien	-146
Slovakiet	-6 821
Finland	-17 754
Sverige	-47 321
EU-27	- 310 000

Ændring

EU-målet og medlemsstaternes nationale mål for nettooptag af drivhusgasser i henhold til artikel 4, stk. 2, som skal nås senest i 2030

Medlemsstat	Værdi af nettoreduktionen af drivhusgasemissioner kiloton CO2-ækvivalenter i 2030
Belgien	Mindst -1 352
Bulgarien	Mindst -9 718
Tjekkiet	Mindst -1 228
Danmark	Mindst 5 338
Tyskland	Mindst -30 840
Estland	Mindst -2 545
Irland	Mindst 3 728
Grækenland	Mindst -4 373
Spanien	Mindst -43 635
Frankrig	Mindst -34 046
Kroatien	Mindst -5 527
Italien	Mindst -35 758
Cypern	Mindst - 352
Letland	Mindst - 644
Litauen	Mindst -4 633
Luxembourg	Mindst - 403
Ungarn	Mindst -5 724
Malta	Mindst 2
Nederlandene	Mindst 4 523
Østrig	Mindst -5 650
Polen	Mindst -38 098
Portugal	Mindst -1 358
Rumænien	Mindst -25 665
Slovenien	Mindst - 146
Slovakiet	Mindst -6 821
Finland	Mindst -17 754
Sverige	Mindst -47 321
EU-27	Mindst - 310 000

Ændring 82

Forslag til forordning

Bilag III

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel V — del 3

Kommissionens forslag

Ændring

Del 3 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 affattes således:

"Geografiske data over omlægning af arealanvendelse i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser. Drivhusgasopgørelsen skal fungere på grundlag af elektroniske databaser og geografiske informationssystemer og omfatte:

»Geografiske data over omlægning af arealanvendelse i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser , tillægget hertil fra 2013 og finjusteringen heraf fra 2019 . Drivhusgasopgørelsen skal fungere på grundlag af elektroniske databaser og geografiske informationssystemer , til hvilke EU-institutionerne skal give medlemsstaterne tilstrækkelig støtte og bistand for at sikre de indsamlede datas ensartethed og gennemsigtighed, og omfatte:

a)	et system til overvågning af arealanvendelsesenheder i områder med stort kulstoflager som omhandlet i artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

a)	et system til overvågning af arealanvendelsesenheder i områder med stort kulstoflager som omhandlet i artikel 29, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

b)	et system til overvågning af beskyttede arealudnyttelsesenheder, der omfatter arealer, der er omfattet af en eller flere af følgende kategorier:

b)	et system til overvågning af beskyttede arealudnyttelsesenheder, der omfatter arealer, der er omfattet af en eller flere af følgende kategorier:

—	arealer med høj biodiversitetsværdi som omhandlet i artikel 29, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001

—	arealer med høj biodiversitetsværdi som omhandlet i artikel 29, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001

—

lokaliteter af fællesskabsbetydning og særlige bevaringsområder som omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 92/43/EØF (1) og arealenheder uden for disse, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger og bevaringsforanstaltninger i henhold til nævnte direktivs artikel 6, stk. 1 og 2, med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningerne for lokaliteterne

—

lokaliteter af fællesskabsbetydning og særlige bevaringsområder som omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 92/43/EØF4 (1) og arealenheder uden for disse, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger og bevaringsforanstaltninger i henhold til nævnte direktivs artikel 6, stk. 1 og 2, med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningerne for lokaliteterne

—	yngle- og rasteområder for de arter, der er opført i bilag IV til direktiv 92/43/EØF, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til nævnte direktivs artikel 12

—	yngle- og rasteområder for de arter, der er opført i bilag IV til direktiv 92/43/EØF, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til nævnte direktivs artikel 12

—

de naturtyper, der er nævnt i bilag I til direktiv 92/43/EØF, og naturtyperne for de arter, der er nævnt i bilag II til direktiv 92/43/EØF, som findes uden for lokaliteter af fællesskabsbetydning eller særlige bevaringsområder, og som bidrager til opnåelsen af en gunstig bevaringsstatus for disse naturtyper og arter i henhold til nævnte direktivs artikel 2, eller som kan gøres til genstand for forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i henhold til direktiv 2004/35/EF (2)

—

særligt beskyttede områder klassificeret i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (3) og arealenheder uden for disse, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger og bevaringsforanstaltninger i henhold til artikel 4 i direktiv 2009/147/EF og artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningerne for lokaliteterne

—

arealenheder, der er omfattet af foranstaltninger til beskyttelse af fugle, hvis status er rapporteret som truet i henhold til artikel 12 i direktiv 2009/147/EF, med henblik på at opfylde kravet i nævnte direktivs artikel 4, stk. 4, andet punktum, om bestræbe sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder eller opfylde kravet i nævnte direktivs artikel 3 om at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for fuglearter

—

—	andre naturtyper, som medlemsstaten udpeger med henblik på samme formål som dem, der er fastsat i direktiv 92/42/EØF og 2009/147/EF

—	andre naturtyper, som medlemsstaten udpeger med henblik på samme formål som dem, der er fastsat i direktiv 92/42/EØF og 2009/147/EF

—	arealenheder, som er omfattet af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte og sikre, at den økologiske tilstand for de overfladevandområder, der er omhandlet i artikel 4, nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (4), ikke forringes

—	arealenheder, som er omfattet af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte og sikre, at den økologiske tilstand for de overfladevandområder, der er omhandlet i artikel 4, nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (4);

—	naturlige flodsletter eller områder, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som er beskyttet af medlemsstaterne i forbindelse med styring af risikoen for oversvømmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (5)

—	naturlige flodsletter eller områder, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som er beskyttet af medlemsstaterne i forbindelse med styring af risikoen for oversvømmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (5);

—	de beskyttede områder, der er udpeget af medlemsstaterne med henblik på at nå målene for beskyttede områder

c)	et system til overvågning af arealudnyttelsesenheder, der er omfattet af bevaringsforanstaltninger, der defineres som arealer, der er omfattet af en eller flere af følgende kategorier:

c)	et system til overvågning af arealudnyttelsesenheder, der er omfattet af bevaringsforanstaltninger, der defineres som arealer, der er omfattet af en eller flere af følgende kategorier:

—	lokaliteter af fællesskabsbetydning, særlige bevaringsområder og særligt beskyttede områder, jf. litra b) ovenfor, sammen med de arealenheder uden for disse, der er udpeget som områder med behov for genopretning eller kompensationsforanstaltninger med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningerne

—	lokaliteter af fællesskabsbetydning, særlige bevaringsområder og særligt beskyttede områder, jf. litra b) ovenfor, sammen med de arealenheder uden for disse, der er udpeget som områder med behov for genopretning eller kompensationsforanstaltninger med henblik på at opfylde bevaringsmålsætningerne

—	naturtyper for vilde fuglearter, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2009/147/EF eller opført i bilag I hertil, som findes uden for særligt beskyttede områder, og som er udpeget som områder med behov for genopretningsforanstaltninger i henhold til direktiv 2009/147/EF

—	naturtyper for vilde fuglearter, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2009/147/EF eller opført i bilag I hertil, som findes uden for særligt beskyttede områder, og som er udpeget som områder med behov for genopretningsforanstaltninger i henhold til direktiv 2009/147/EF

—

de naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, og de naturtyper for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 92/43/EØF, uden for lokaliteter af fællesskabsbetydning eller særlige bevaringsområder, og som er udpeget som områder med behov for genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus i henhold til direktiv 92/43/EØF, og eller som er udpeget som områder med behov for afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 6 i direktiv 2004/35/EF

—

—	områder, der er udpeget som områder med behov for genopretning ifølge en naturgenopretningsplan, der finder anvendelse i en medlemsstat

—	områder, der er udpeget som områder med behov for genopretning , eller som er omfattet af foranstaltninger til at sikre, at de ikke forringes, ifølge en naturgenopretningsplan, der finder anvendelse i en medlemsstat

—

arealenheder, der er omfattet af foranstaltninger, som er nødvendige for at genoprette en god økologisk tilstand for de overfladevandområder, der er omhandlet i artikel 4, nr. iii), i direktiv 2000/60/EF, eller foranstaltninger, der er nødvendige for at genoprette sådanne områder til høj økologisk tilstand, hvis det er krævet ved lov

—

—	arealenheder, der er omfattet af foranstaltninger til genskabelse og genopretning af vådområder som omhandlet i bilag VI.B, nr. vii), til direktiv 2000/60/EF

—	arealenheder, der er omfattet af foranstaltninger til genskabelse og genopretning af vådområder som omhandlet i bilag VI.B, nr. vii), til direktiv 2000/60/EF

—	områder med behov for genopretning af økosystemer med henblik på at opnå en god tilstand for økosystemerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6)

—	områder med behov for genopretning af økosystemer med henblik på at opnå en god tilstand for økosystemerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6);

d)	et system til overvågning af arealanvendelsesenheder med høj klimarisiko:

d)	et system til overvågning af arealanvendelsesenheder med høj klimarisiko:

—	områder, der er genstand for kompensation for naturlige forstyrrelser i henhold til artikel 13b, stk. 5, i forordning (EU) 2018/841

—	områder, der er genstand for kompensation for naturlige forstyrrelser i henhold til artikel 13b, stk. 5, i forordning (EU) 2018/841

—	områder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2007/60/EF

—	områder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2007/60/EF

—	områder, der er udpeget i en medlemsstats nationale tilpasningsstrategi, som områder med høje natur- og menneskeskabte risici, som er genstand for foranstaltninger til forebyggelse af klimarelaterede katastroferisici.

—	områder, der er udpeget i en medlemsstats nationale tilpasningsstrategi, som områder med høje natur- og menneskeskabte risici, som er genstand for foranstaltninger til forebyggelse af klimarelaterede katastroferisici.

da)	et system til overvågning af jordens kulstoflagre ved hjælp af bl.a. årlige datasæt fra den statistiske undersøgelse af arealanvendelse og arealdække (LUCAS).

Drivhusgasopgørelsen skal gøre det muligt at udveksle og integrere data mellem de elektroniske databaser og de geografiske informationssystemer.

Drivhusgasopgørelsen skal gøre det muligt at udveksle og integrere data mellem de elektroniske databaser og de geografiske informationssystemer og gøre dem sammenlignelige og tilgængelige for offentligheden .

For perioden 2021-2025 benyttes niveau 1-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser. Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, og fra 2026 for alle estimater af emissioner og optag til en kulstofpulje benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

For perioden 2021-2025 benyttes niveau 1-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser , tillægget hertil fra 2013 og finjusteringen heraf fra 2019 . Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, og fra 2026 for alle estimater af emissioner og optag til en kulstofpulje benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser , tillægget hertil fra 2013 og finjusteringen heraf fra 2019 .

For alle estimater af emissioner og optag til en kulstofpulje i områder med stort kulstoflager, jf. litra c) ovenfor, områder med arealanvendelsesenheder, der er beskyttet eller under genopretning, jf. litra d) og e) ovenfor, og områder med arealanvendelsesenheder, der er sårbare over for fremtidige klimaændringer, jf. litra f) ovenfor, skal medlemsstaterne fra 2026 benytte niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser, tillægget hertil fra 2013 og finjusteringen heraf fra 2019.«

(*1) Henvisninger til 'cp' i overskrifterne til vedtagne ændringer skal forstås som den tilsvarende del af disse ændringer.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0161/2022).

(36) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(1a) EEA, »The European environment — state and outlook 2020«, s. 74.

(1b) Barredo, J., Brailescu, C., Teller, A., Sabatini, F.M., Mauri, A. og Janouskova, K., Mapping and assessment of primary and old-growth forests in Europe, EUR 30661 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(1a) EEA's rapport nr. 6/2019.

(1b) EEA, Total greenhouse gas emission trends and projections in Europe (https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/greenhouse-gas-emission-trends-6/assessment-3).

(1c) EEA, Total greenhouse gas emission trends and projections in Europe (https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/greenhouse-gas-emission-trends-6/assessment-3).

(1d) Seidl, R.; Schelhaas, M.-J.; Rammer, W.; Verkerk, P. J. (2014): Increasing forest disturbances in Europe and their impact on carbon storage. In: nature climate change 4 (9), s. 806-810. DOI: 10.1038/nclimate2318.

(28) COM(2019)0640.

(28a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(29) https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/PublishedDocuments/European%20Union%20First/EU_NDC_Submission_December%202020.pdf

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(33) COM(2020)0562.

(33a) Zickfeld K., Azevedo D., Mathesius S. et al. Asymmetry in the climate–carbon cycle response to positive and negative CO2 emissions. Nature Climate Change 11, 613–617 (2021).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(36a) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(38) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020)0380).

(39) COM(2020)0381.

(40) […]

(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(42) COM(2021)0082.

(39) COM(2020)0381.

(39a) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021)0699).

(40) […]

(40a) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om bæredygtige kulstofkredsløb (COM(2021)0800).

(40b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng (COM(2018)0673).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(42) COM(2021)0082.

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(*) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(**) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(44) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(1) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

27.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 493/295

P9_TA(2022)0234

CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner (COM(2021)0556 — C9-0322/2021 — 2021/0197(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 493/25)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i meddelelsen om »den europæiske grønne pagt«, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (23). Den europæiske grønne pagts nødvendighed og værdi er kun blevet større i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(2)

Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i meddelelsen om »den europæiske grønne pagt«, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 (23). Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt til at foretage den fornødne omstilling til et klimaneutralt samfund senest i 2050 og erklærede i sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen, at der var tale om en klima- og miljøkrise. Den europæiske grønne pagts nødvendighed og værdi er kun blevet større i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Den europæiske grønne pagt kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, og indeholder en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne omstilling kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(3)

Unionen sigter mod senest i 2050 at fastlægge en ny vækststrategi med fokus på at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, med levende industrier, som fortsat er de førende i verden inden for deres respektive segmenter og er globale drivkræfter for innovationer, samtidig med at der sikres højtlønnede kvalitetsjob i Europa. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. I denne henseender fastsætter det ottende miljøhandlingsprogram, der løber frem til 2030, målsætningen om at fremskynde den grønne omstilling til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstandsdygtig og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der er baseret på fornyelig energi, på en retfærdig, rimelig og inkluderende måde og om at beskytte, genoprette og forbedre miljøets tilstand og støtte og bygge videre på det sæt af foranstaltninger og initiativer, der blev annonceret i forbindelse med den europæiske grønne pagt. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede og sårbare grupper såsom ældre, personer med handicap, og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund samt personer og husstande med lav indkomst eller en indkomst, der er lavere end gennemsnitsindkomsten. Desuden vil omstillingen påvirke Unionens regioner forskelligt, navnlig strukturelt dårligt stillede regioner, randområder og regioner i den yderste periferi. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [--] (24) har Unionen fastsat målet om k limaneutralitet for økonomien som helhed senest i 2050. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(5)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (24) har Unionen fastsat målet om, at nettoemissionerne reduceres til nul senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter i lovgivningen . Denne forordning fastsætter også et bindende mellemliggende mål om inden for Unionen at opnå en nettoreduktion af drivhusgasemissioner (dvs. emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)	Alle økonomiske sektorer forventes at bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner, herunder vejtransportsektoren.

(6)

Alle økonomiske sektorer forventes at bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner, herunder vejtransportsektoren. Transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne har været stigende siden 1990. Dette omfatter vejtransport med lette og tunge køretøjer, som tilsammen tegner sig for over 70 % af de samlede transportemissioner.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)	Det er vigtigt, at individuel mobilitet skal være tilgængelig og til at betale for alle, især for pendlere uden adgang til god offentlig transport eller andre mobilitetsløsninger.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6b)

På FN's klimakonference i Glasgow, Det Forenede Kongerige, i 2021, kendt som COP26, vedtog man en forpligtelse til at fremskynde den globale omstilling til nulemissionskøretøjer. Man gav ligeledes tilsagn om, at omstillingen skal være retfærdig og bæredygtig, så ingen regioner eller lokalsamfund bliver ladt i stikken, og det blev understreget, at det er vigtigt at sikre en retfærdig omstilling for arbejdskraften og at skabe anstændigt arbejde og kvalitetsjob.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)	Foranstaltningerne i nærværende forordning er nødvendige som en del af en sammenhængende og konsekvent ramme, der er nødvendig for at nå Unionens overordnede mål om at reducere nettodrivhusgasemissioner.

(7)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er nødvendige som en del af en sammenhængende og konsekvent ramme, der er nødvendig for at nå Unionens overordnede mål om at reducere nettodrivhusgasemissioner såvel som at mindske Unionens afhængighed af importerede fossile brændstoffer, herunder olieimporter, som havde en værdi af 227,5 mia. EUR i 2018 alene, og som fortsat er den energi, der fortrinsvis forbruges af biler og varevogne (94 %). Når forbruget af olie udfases, er det afgørende ikke at skifte fra én afhængighed til en anden. Med henblik på at sikre den europæiske fremstillingsindustris fremtidige levedygtighed og styrke Unionens strategiske autonomi er det afgørende, at Kommissionen samarbejder med medlemsstater og interessenter i industrien for at sikre forsyningskæden for de strategiske materialer og sjældne jordarter, der er behov for i de nye teknologier med ingen eller lav CO2-udledning.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

Selv om gennemgangen af denne forordning indgår i indsatsen for at opfylde miljømålene for dekarbonisering af vejtransport med henblik på at bekæmpe klimaændringer, bør den også tage hensyn til de væsentlige industrielle og sociale konsekvenser af denne proces for at sikre beskæftigelse og tilgængelig mobilitet for alle.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

For at opnå en reduktion af nettodrivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 er det nødvendigt at skærpe de reduktionskrav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (25) for både personbiler og lette erhvervskøretøjer. Der skal også fastlægges en klar kurs for yderligere reduktioner efter 2030 for at bidrage til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050. Uden en ambitiøs indsats for reduktion af drivhusgasemissioner inden for vejtransport vil der være behov for større emissionsreduktioner i andre sektorer, herunder sektorer, hvor dekarbonisering er en større udfordring.

(8)

For at opnå en reduktion af nettodrivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 og for at skabe en klar kurs hen imod dette mål og bidrage til de nødvendige emissionsreduktioner inden 2030 er det nødvendigt at skærpe de reduktionskrav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (25) for både personbiler og lette erhvervskøretøjer. Der skal også fastlægges en klar kurs for yderligere reduktioner efter 2030 for at bidrage til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050. Hvis denne målsætning skal nås, er det nødvendigt at reducere emissionerne i transportsektoren med omkring 90 % i henhold til det mest omkostningseffektive scenario, idet drivhusgasemissionerne i dag kun stiger inden for transportsektoren. Samtidig er det af største betydning, at komplementerende EU-lovgivning såsom direktiv (EU) 2018/2001 (25a) sikrer en hurtig udrulning af vedvarende energi, således at Unionens vognpark kommer til at køre på yderligere elektricitet fra vedvarende energikilder. Uden en ambitiøs indsats for reduktion af drivhusgasemissioner inden for vejtransport vil der være behov for større emissionsreduktioner i andre sektorer, herunder sektorer, hvor dekarbonisering er en større udfordring. Den digitale og grønne omstilling bør derfor også se på vigtigheden af den sociale dimension for at sikre en mobilitet, der er tilgængelig for alle, herunder på betydningen af energibeskatningens indvirkning på den prismæssige overkommelighed, den direkte og indirekte virkning af højere energipriser på transport i forskellige regioner i Unionen samt de industrielle konsekvenser med henblik på at sikre beskæftigelse og industriens konkurrenceevne.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(8a)

Nyere undersøgelser indikerer, at batteridrevne elektriske køretøjer allerede er konkurrencedygtige med konventionelle biler i adskillige bilsegmenter i relation til de samlede omkostninger, der er forbundet med ejerskab. Højere CO2-standarder for personbiler og lette erhvervskøretøjer vil fremskynde reduktionen af de samlede omkostninger i forbindelse med ejerskab af batteridrevne elektriske køretøjer og gøre dem mere attraktive for alle forbrugergrupper på tværs af Unionen end køretøjer med forbrændingsmotorer. Mere ambitiøse CO2-standarder for personbiler og lette erhvervskøretøjer for perioden 2025-2030 vil også fremskynde dekarboniseringen af brugtbilmarkedet i alle bilsegmenter, hvilket vil medføre fordele for forbrugere med lavere og mellemhøje indkomster.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

De skærpede krav om reduktion af CO2-emissioner bør tilskynde til, at der bringes stadig flere nulemissionskøretøjer på EU-markedet, samtidig med at der skabes fordele for forbrugerne og borgerne med hensyn til luftkvalitet og energibesparelser og det sikres, at innovationen i bilindustriens værdikæde kan opretholdes. I den globale kontekst skal EU's bilkæde også være en førende aktør i den igangværende omstilling til nulemissionsmobilitet. De styrkede normer for CO2-emissionsreduktion er teknologineutrale med hensyn til at nå deres EU-flådedækkende mål. Der er og vil fortsat være forskellige teknologier til rådighed for at nå det flådedækkende mål om nulemission. Nulemissionskøretøjer omfatter i øjeblikket batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, og den teknologiske innovation fortsætter. Nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer, som også omfatter velfungerende pluginhybridbiler, kan fortsat spille en rolle i omstillingsprocessen.

(9)

De skærpede krav om reduktion af CO2-emissioner bør tilskynde til, at der bringes stadig flere nulemissionskøretøjer på EU-markedet, samtidig med at der skabes fordele for forbrugerne og borgerne med hensyn til luftkvalitet, forbedret energisikkerhed og -effektivitet og tilhørende energibesparelser, og det sikres, at innovationen i bilindustriens værdikæde kan opretholdes. I den globale kontekst skal Unionens bilkæde også være en førende aktør i den igangværende omstilling til nulemissionsmobilitet. De styrkede normer for CO2-emissionsreduktion er teknologineutrale med hensyn til at nå deres flådedækkende mål. Der er og vil fortsat være forskellige teknologier til rådighed for at nå det flådedækkende mål om nulemission. Nulemissionskøretøjer omfatter i øjeblikket batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, samtidig med at den teknologiske innovation fortsætter. Nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer, som også omfatter velfungerende pluginhybridbiler, kan fortsat spille en rolle i omstillingsprocessen, så længe præcise og fuldstændige data om disse typer af køretøjers emissionspræstationer er garanteret.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10a)

Teknologisk innovation er en forudsætning for dekarbonisering af mobiliteten i Unionen og bør derfor støttes. I lyset af den øgede internationale konkurrence bør Unionen og medlemsstaterne fortsætte deres bestræbelser på at udforske og udvikle initiativer, der fremmer synergierne i sektoren, såsom den europæiske batterialliance, og støtte offentlige og private investeringer i europæisk bilforskning og -innovation. Dette bør have til formål at bevare Europas teknologiske førerposition i denne sektor, udvikle industriel ekspertise inden for fremtidens teknologier i Unionen og sikre dens industrigrundlags bæredygtighed og konkurrenceevne på lang sigt.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10b)

Visse medlemsstater har bebudet planer om at fremskynde indførelsen af nulemissionskøretøjer ved at fastsætte en udfasningsdato for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer, der udleder CO2, og som markedsføres på deres område inden den dato, der er fastsat på EU-plan. Kommissionen bør identificere muligheder for at lette medlemsstaternes overgang til lette nulemissionskøretøjer i overensstemmelse med sådanne planer.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 10 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10c)

Klare reguleringsmæssige signaler bør gøre det muligt for producenterne at træffe deres investeringsbeslutninger. Et fravær af sådanne signaler kan skabe en risiko for, at bilindustrien i Unionen mister både sin konkurrenceevne og teknologiske førerposition ved ikke at investere hurtigt og taber markedsandele på det globale marked og hjemmemarkederne.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 10 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10d)

En styrkelse af den sociale dialog i bilsektoren er afgørende i processen med at forhandle og vedtage de territoriale planer for retfærdig omstilling og de nationale sociale klimaplaner på fabrikantniveau, regionalt niveau og sektorniveau. Det er afgørende at sikre transformationen af arbejdsstyrken i et bestemt geografisk område og på en måde, der afspejler regionens muligheder.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Målene i de reviderede præstationsnormer for CO2-emissioner bør ledsages af en europæisk strategi for at håndtere udfordringerne i forbindelse med opskaleringen af fremstillingen af nulemissionskøretøjer og dertil knyttede teknologier, samtidig med at der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats særlige forhold samt behovet for opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne i sektoren samt den økonomiske diversificering og omlægning af aktiviteterne , og samtidig med at beskæftigelsesniveauet i automobilsektoren i Europa opretholdes. Der bør lægges særlig vægt på de virkninger, som denne omstilling vil få for mikrovirksomheder og SMV'er i hele forsyningskæden. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør der tildeles finansiel støtte på EU-niveau og fra medlemsstaterne for at tiltrække private investeringer, herunder via Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling, Innovationsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre instrumenter inden for den flerårige finansielle ramme og Next Generation EU, i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Desuden vil der også være behov for en øremærket finansieringskilde på EU-plan til omstillingen i bilsektoren for navnlig at imødegå eventuelle negative virkninger for beskæftigelsen. De reviderede statsstøtteregler på miljø- og energiområdet vil sætte medlemsstaterne i stand til at støtte erhvervslivet i dekarboniseringen af deres produktionsprocesser og indføre grønnere teknologier i forbindelse med den nye industristrategi.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

I den ajourførte nye industristrategi (26) forudses det, at der i fællesskab skal skabes grønne og digitale omstillingsprocesser i partnerskab med erhvervslivet, offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. I denne forbindelse bør der udvikles en proces for omstillingen af mobilitetsøkosystemet for at understøtte omstillingen i bilindustriens værdikæde, under fuld gennemsigtighed og i samråd med alle interessenter, herunder ved at overveje oprettelsen af et særligt forum for social dialog i bilindustrien. I denne proces bør der især tage hensyn til SMV'erne, herunder mikrovirksomheder , i bilindustriens værdikæde og høringen af arbejdsmarkedets parter, også fra medlemsstaternes side, samtidig med at man bygger på Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet og på den europæiske dagsorden for færdigheder med initiativer som f.eks. pagten for færdigheder for at mobilisere den private sektor og andre interessenter til at opkvalificere og omskole den europæiske arbejdsstyrke med henblik på den grønne og den digitale omstilling. Processen bør også omfatte hensigtsmæssige foranstaltninger og incitamenter på europæisk og nationalt plan til at fremme nulemissionskøretøjer, der er økonomisk overkommelige og vedvarende. Den rolle, som offentlige indkøb kan spille i forløbet, bør også tages op, og i den forbindelse bør Kommissionen overveje en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1161 (26a) for at sikre, at det er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2019/631. De fremskridt, der gøres med denne omfattende proces for mobilitetsøkosystemet, bør hvert år overvåges inden for rammerne af en statusrapport, som Kommissionen forelægger, og hvori der bl.a. ses på fremskridtene med udbredelsen af nulemissionskøretøjer, deres prisudvikling og energiforbrug , virkningerne for forbrugerne , udviklingen inden for alternative brændstoffer og udbygningen af infrastruktur som krævet i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, udvikling af andelen af vedvarende energi som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (26b), innovative teknologiers potentiale til at opnå klimaneutral mobilitet, international konkurrenceevne,investeringer i bilindustriens værdikæde, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og omlægning af aktiviteter, navnlig i regioner, hvor en høj procentdel af arbejdspladserne er relateret til bilindustriens værdikæde, og emissioner i forbindelse med lette køretøjers alder, samtidig med at der overvejes foranstaltninger, der tager sigte på en synkron, socialt retfærdig og miljømæssigt forsvarlig udfasning af ældre køretøjer. Statusrapporten skal også bygge videre på den statusrapport, som medlemsstaterne forelægger i henhold til forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer. Kommissionen bør høre arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapporten, herunder om resultaterne af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Kommissionen bør også rådføre sig med en bred vifte af uafhængige eksperter, interessenter og nationale og regionale forvaltninger for at sikre en omfattende videnbase. Innovationerne i bilindustriens forsyningskæde fortsætter. Innovative teknologier såsom produktion af elektrobrændstoffer med luftopsamling og brintbiler med indbygget systemteknologi til lagring af brint kan, hvis de videreudvikles, give mulighed for en økonomisk overkommelig klimaneutral mobilitet. Kommissionen bør derfor følge fremskridtene med innovationen i sektoren som led i sin statusrapport.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12a)

Selv om denne forordning kun finder anvendelse på nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer, er det vigtigt, at den indarbejdes i en mere omfattende EU-dækkende handlingsplan for dekarbonisering af den eksisterende bilpark med henblik på at beskytte miljøet og borgernes sundhed i alle medlemsstater. Den nuværende bilpark vil i lang tid fremover fortsat være en faktor, som bidrager til miljømæssig underpræstation, idet bilparken kun langsomt fornyes. Det eksisterende brugtvognsmarked for forurenende køretøjer i Central- og Østeuropa skaber endvidere risiko for, at forureningen flyttes til mindre økonomisk udviklede regioner i Unionen. Opnåelse af de ambitiøse klimamål i 2050 bør gå hånd i hånd med alle EU-borgernes ret til renere luft. For at fremme reduktionen af den eksisterende bilparks emissioner er det af allerstørste betydning, at Kommissionen hurtigst muligt foreslår lovgivningsforanstaltninger med henblik på at skabe en gunstig ramme for eftermontering af udstyr og tilskynde til anvendelse af de allerede tilgængelige teknologier til at sænke CO2-emissionerne såsom kulstoffattige brændstoffer eller pærer, som forbruger mindre energi, for at fremskynde modalskiftet for gods- og passagertransport og fremme mere miljøvenlige transportvaner som f.eks. samkørsel, blød mobilitet og offentlige transportmidler i byerne m.m. og for at gøre noget ved den potentielle risiko for kulstoflækage i bilindustrien i Unionen.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(12b)

Med henblik på at sikre overensstemmelse med Unionens nye klimamål for 2030 samt de styrkede CO2-standarder bør der fremsættes en ajourføring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (26a) , herunder muligheden for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte køretøjer ejet eller leaset af en privat virksomhed med en vognpark af en vis størrelse, for at fremme en stigende efterspørgsel på nulemissionskøretøjer. Idet køretøjer fra virksomheders vognparker hurtigere kommer ind på det private marked, ville dette muliggøre en hurtigere etablering af et marked for brugte nulemissionskøretøjer, hvilket er særlig vigtigt for regioner, hvor omstillingen viser sig vanskeligere, og det ville bidrage til hurtigere prisoverensstemmelse med konventionelle køretøjer i Unionen.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)	De EU-flådedækkende mål skal suppleres med den nødvendige etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (27).

(13)

De EU-flådedækkende mål bør suppleres med den nødvendige etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, som er afgørende for at nå de hævede mål. Derfor, og idet gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (27) har været svag og langsom, bør de hævede reduktionsmål for CO2-emissioner ledsages af en ambitiøs forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer, som giver mulighed for ambitiøse, obligatoriske mål for etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer i de 27 medlemsstater. Disse mål bør suppleres af ambitiøse mål for etablering af private ladestandere i bygninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (27a) . I den forbindelse er det afgørende, at investeringer i etableringen af den nødvendige infrastruktur fortsættes og øges.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(13a)

Da der på verdensplan er mere end 1 mia. køretøjer, der anvender fossile brændstoffer, og de tegner sig for mere end 30 % af de globale CO2-emissioner, er konverteringen af termiske køretøjer til elektriske en komplementær løsning til de traditionelle fabrikanters, hvilket gør det muligt at fremskynde den grønne omstilling baseret på den cirkulære økonomi.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)	Fabrikanterne bør have tilstrækkelig fleksibilitet til gradvis at tilpasse deres vognparker med henblik på at håndtere overgangen til nulemissionskøretøjer på en omkostningseffektiv måde, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde tilgangen med nedjustering af målniveauerne hvert femte år.

(14)

Fabrikanterne bør have tilstrækkelig fleksibilitet til gradvis at tilpasse deres vognparker med henblik på at håndtere overgangen til nulemissionskøretøjer på en omkostningseffektiv måde, som støtter deres konkurrenceevne og baner vej for yderligere innovationer og samtidig tager hensyn til behovet for at tilvejebringe en klar plan for udrulningen af disse køretøjer, hvilket sikrer vejtransportsektorens bidrag til Unionens klimamål for 2030.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Med de strengere EU-flådedækkende mål fra 2030 og fremefter vil fabrikanterne skulle bringe betydeligt flere nulemissionskøretøjer på EU-markedet. I den forbindelse vil incitamentsordningen for nul- og lavemissionskøretøjer (»ZLEV«) ikke længere tjene sit oprindelige formål og risikere at underminere effektiviteten af forordning (EU) 2019/631. ZLEV-incitamentsordningen bør derfor afskaffes fra og med 2030. Inden da, dvs. i hele dette årti, vil incitamentsordningen for ZLEV fortsat støtte udbredelsen af køretøjer med emissioner fra nul til 50 g CO2/km, herunder batteridrevne elkøretøjer, brændselscellekøretøjer, der anvender hydrogen, og velfungerende pluginhybridkøretøjer. Derefter vil pluginhybridkøretøjer fortsat blive modregnet de flådedækkende mål, som køretøjsfabrikanterne skal opfylde.

(15)

Med de strengere EU-flådedækkende mål vil fabrikanterne skulle bringe betydeligt flere nulemissionskøretøjer på EU-markedet. I den forbindelse vil incitamentsordningen for nul- og lavemissionskøretøjer (»ZLEV«) ikke længere tjene sit oprindelige formål og risikere at underminere effektiviteten af forordning (EU) 2019/631. ZLEV-incitamentsordningen bør derfor afskaffes. Pluginhybridkøretøjer vil fortsat blive modregnet de flådedækkende mål, som køretøjsfabrikanterne skal opfylde.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

I henhold til forordning (EU) 2019/631 tages der i øjeblikket højde for emissionsreduktioner opnået gennem innovationer, som der ikke tages højde for i typegodkendelsesprøvningen, gennem miljøinnovationskreditter, som kan medregnes i fabrikantens reduktionsmål. Den emissionsreduktion, der kan påberåbes, er i øjeblikket begrænset til 7 g/km pr. fabrikant. Dette loft bør nedjusteres i overensstemmelse med de strengere mål for at sikre, at dette system forbliver begrænset til ægte innovationer og ikke tilskynder til reducerede ambitioner med hensyn til salg af nulemissionskøretøjer.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15b)

Støtte til teknologisk og social innovation er et vigtigt element til at tilskynde til en hurtigere omstilling til nulemissionsmobilitet. Der er allerede stillet vigtig finansiering til rådighed for innovation i mobilitetsøkosystemet via forskellige EU-finansieringsinstrumenter, navnlig Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Innovationsfonden samt genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ambitiøse årlige mål for CO2-emissionsreduktion forventes at øge innovationen i automobilbranchens forsyningskæde, men det primære mål med denne forordning er at opnå reel, effektiv og verificerbar CO2-emissionsreduktion.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

Målene i forordning (EU) 2019/631 nås delvis ved salg af hybride elkøretøjer med ekstern opladning (OVC-HEV'er). Emissionerne fra disse køretøjer beregnes på nuværende tidspunkt ved hjælp af en nyttefaktor, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (1a) , som repræsenterer andelen af den tilbagelagte distance med batteriet i forhold til den distance, der er tilbagelagt med forbrændingsmotoren. Denne nyttefaktor er imidlertid ikke baseret på repræsentative data fra den virkelige verden, men på et skøn. Kommissionen har siden den 1. januar 2021 indsamlet data om det faktiske brændstofforbrug ved hjælp af integrerede brændstofforbrugsmålere i personbiler i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2019/631. Nyttefaktoren for OVC-HEV'er bør revideres hurtigst muligt ved hjælp af disse data for at sikre, at de afspejler emissioner ved faktisk kørsel. Den ajourførte nyttefaktor bør anvendes senest fra 2025 og bør løbende revideres for at sikre, at den fortsat er repræsentativ for de faktiske emissioner.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)	For at sikre en rimelig fordeling af reduktionsindsatsen bør de to grænseværdier for lettere og tungere lette erhvervskøretøjer tilpasses, så de afspejler de strengere CO2-reduktionsmål.

udgår

Ændring 121

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

I betragtning af de øgede overordnede mål for reduktion af drivhusgasemissioner og for at undgå potentielle markedsforvridende virkninger bør reduktionskravene for alle fabrikanter på EU-markedet harmoniseres, undtagen for dem, der er ansvarlige for mindre end 1 000 nye køretøjer, der er registreret i et kalenderår. Derfor bør muligheden for, at fabrikanter, der er ansvarlige for mellem 1 000 og 10 000 personbiler eller mellem 1 000 og 22 000 lette erhvervskøretøjer, der er nyregistreret i et kalenderår, kan ansøge om en undtagelse fra deres specifikke emissionsmål, ophøre fra og med 2030 .

(21)

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)	De fremskridt, der er gjort i henhold til forordning (EU) 2019/631 med hensyn til at nå reduktionsmålene for 2030 og tiden derefter, bør gennemgås i 2026 . I forbindelse med denne gennemgang bør alle aspekter, der indgår rapporteringen hvert andet år, tages i betragtning.

(23)	De fremskridt, der er gjort i henhold til forordning (EU) 2019/631 med hensyn til at nå reduktionsmålene for 2030 og tiden derefter, bør gennemgås i 2027 . I forbindelse med denne gennemgang bør alle aspekter, der indgår i rapporteringen hvert år, tages i betragtning.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(23a)

Det er vigtigt at vurdere hele livscyklussen for emissioner fra lette erhvervskøretøjer på EU-plan. Med henblik herpå bør Kommissionen senest i den 31. december 2023 udvikle en fælles EU-metode til brug for vurdering og pålidelig datarapportering af hele livscyklussen for CO2-emissioner fra lette køretøjer, der bringes i omsætning på Unionens marked, for at få et helhedsoverblik over deres miljøvirkninger. Kommissionen bør vedtage opfølgende foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, lovgivningsforslag for at støtte Unionens fremskridt hen imod dens klimaambitioner. Det er desuden vigtigt at udvikle en metode til vurdering af køretøjers samlede miljøpræstationer, som ikke kun beregnes på grundlag af CO2-emissioner, men også under hensyntagen til de samlede miljøaftryk.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

Muligheden for at hensætte indtægterne fra afgifterne for emissionsoverskridelser til en bestemt fond eller et relevant program er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) 2019/631 med den konklusion, at dette ville øge den administrative byrde betydeligt uden at gavne bilindustrien direkte i omstillingsprocessen. Indtægter fra afgifter for emissionsoverskridelser skal derfor fortsat betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget, jf. artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2019/631.

(24)

Hensættelsen af indtægterne fra afgifterne for emissionsoverskridelser bør gå til at støtte en retfærdig omstilling mod en klimaneutral økonomi og navnlig afbøde omstillingens eventuelle negative konsekvenser for beskæftigelsen i bilindustrien . Kommissionen bør, hvor det er relevant, forelægge et forslag om oprettelse af et sådant finansieringsinstrument. Herved bør der tages hensyn til særligt berørte regioner og samfund, der kan være mere sårbare som følge af en omfattende bilindustri eller grundet deres særlige egenskaber, der gør omstillingen til emissionsfri vejtransport mere kompliceret såsom regioner i den yderste periferi.

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra -a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 1 — stk. 4 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

-a)	Stk. 4, litra a), affattes således:

a)	for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % set i forhold til målet for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.1

»a)	for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % set i forhold til målet for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.1 som fastsat i forordning (EU) 2019/631 for at respektere produktionscyklusserne «

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra -a a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 1 — stk. 4 — litra b

Gældende ordlyd

Ændring

-aa)	Stk. 4, litra b), affattes således:

(b)	for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % i set forhold til målet for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.1.

»b)	for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % i set forhold til målet for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.1, som fastsat i forordning (EU) 2019/631 .«

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra c

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 1 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

(c)	i stk. 6 ændres »Fra 1. januar 2025« til »Fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2029 «.

c)	stk. 6 udgår

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 — litra a a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 3 — stk. 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	følgende litra indsættes:

»aa)	»pluginhybridkøretøj« eller »PHEV«: et køretøj, som drives af en kombination af en elektrisk motor med et genopladeligt batteri og en intern forbrændingsmotor, som kan anvendes sammen eller hver for sig.«

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3. — litra b a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 3 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	følgende litra indsættes:

ba)	»erhvervskøretøj«: et køretøj, der ejes eller leases af en privat virksomhed som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 (1a) , og som anvendes til erhvervsmæssige formål

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra a a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 7 — stk. 10

Gældende ordlyd

Ændring

aa)	Stk. 10 affattes således:

10. Kommissionen evaluerer senest i 2023 muligheden for at udvikle en fælles EU-metode til brug for vurdering og pålidelig datarapportering af hele livscyklussen for CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bringes i omsætning i Unionen. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne evaluering , herunder, hvis det er relevant, forslag til opfølgende foranstaltninger, såsom lovgivningsforslag.

»10. Kommissionen offentliggør senest i 2023 en rapport med en fælles EU-metode til brug for vurdering og pålidelig datarapportering af hele livscyklussen for CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bringes i omsætning i Unionen , herunder en metode til vurdering af hele livscyklussen for CO2-emissioner fra brændstoffer og energi, der forbruges af sådanne køretøjer . Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport , herunder, hvis det er relevant, forslag til opfølgende foranstaltninger, såsom lovgivningsforslag.«

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra a b (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 7 — stk. 10 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ab)	Som stk. 10a indsættes:

»10a. Fra den 1. januar 2024 kan fabrikanter på frivillig basis fremsende data om CO2-emissioner i hele livscyklussen for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bringes i omsætning i Unionen, jf. denne artikels stk. 10, til de kompetente myndigheder, jf. denne artikels stk. 6, og til medlemsstaterne, der derefter videresender dem til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2. Fra den 1. januar 2028 indarbejdes disse data i de oplysninger, der er anført i del A i bilag II og III.«

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 8 — stk. 4

Gældende ordlyd

Ændring

5a)	Artikel 8, stk. 4, affattes således:

4. Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget.

Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en detaljeret rapport om behovet for målrettet finansiering for at sikre en retfærdig omstilling i bilsektoren med det formål at afbøde negative beskæftigelsesmæssige og andre økonomiske virkninger i alle berørte medlemsstater, navnlig i de regioner og samfund, der er mest berørt af omstillingen. Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag om oprettelse af et EU-finansieringsinstrument for at imødekomme dette behov og navnlig for at koordinere og finansiere forebyggende og reaktive foranstaltninger til håndtering af omstruktureringer på lokalt og regionalt plan og til finansiering af uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere i automobilsektoren, herunder bilfabrikanter, deres komponentleverandører og accessoriske vedligeholdelses- og reparationstjenester, navnlig i små og mellemstore virksomheder.

Finansieringsinstrumentet kan tage form af et særligt finansieringsinstrument eller være en del af den sociale klimafond eller en revideret fond for retfærdig omstilling. Eventuelle indtægter fra afgifter for emissionsoverskridelser tildeles til dette formål.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
»Der kan indrømmes en undtagelse, som der er ansøgt om i henhold til stk. 1, fra de specifikke emissionsmål, og som gælder til og med kalenderåret 2029 .«	»Der kan indrømmes en undtagelse, som der er ansøgt om i henhold til stk. 1, fra de specifikke emissionsmål, og som gælder til og med kalenderåret 2035 .«

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 10 — stk. 4 — afsnit 1

Gældende ordlyd

Ændring

6a)	Artikel 10, stk. 4, affattes således:

4. En ansøgning om undtagelse fra det specifikke emissionsmål, der beregnes i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 1-4 og punkt 6.3, kan indgives af en fabrikant, som med alle sine forbundne virksomheder er ansvarlig for mellem 10 000 og 300 000 nye personbiler, der registreres i Unionen hvert kalenderår.

»4. En ansøgning om undtagelse fra det specifikke emissionsmål, der beregnes i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 1-4 og punkt 6.3, kan indgives for årene til og med 2028 af en fabrikant, som med alle sine forbundne virksomheder er ansvarlig for mellem 10 000 og 300 000 nye personbiler, der registreres i Unionen hvert kalenderår.«

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 b (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 11 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

6b)	Artikel 11, stk. 1, affattes således:

1. Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant tages der hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier eller en kombination af innovative teknologier (»innovative teknologipakker«).

Der tages kun hensyn til disse teknologier, hvis den metodologi, der bruges til at vurdere dem, er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes.

Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner kan være op til 7 g CO2/km.

Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner kan være op til 7 g CO2/km frem til 2024

—	5 g CO2/km fra 2025

—	4 g CO2/km fra 2027

—	2 g CO2/km fra 2030 til og med 2034.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse det loft, der er omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, med virkning fra 2025 for at tage hensyn til den teknologiske udvikling, samtidig med at der sikres en afbalanceret andel af dette loft i forhold til fabrikanternes gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse det loft, der er omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, i nedadgående retning med virkning fra 2025 for at tage hensyn til den teknologiske udvikling, samtidig med at der sikres en afbalanceret andel af dette loft i forhold til fabrikanternes gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 c (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

6c)	Følgende indsættes som artikel 11a:

»Artikel 11a

Miljøvenligt design

Med henblik på at sikre, at omstillingen til nulemissionsmobilitet bidrager fuldt ud til Unionens mål vedrørende energieffektivitet og cirkulær økonomi, fremsætter Kommissionen senest den 31. december 2023 forslag, hvor det er relevant, vedrørende fastsættelsen af minimumskrav vedrørende miljødesign for alle nye personbiler og lette erhvervskøretøjer, herunder krav vedrørende energieffektivitet, holdbarhed og mulighed for reparation af væsentlige komponenter såsom lygter, elektroniske komponenter og batterier, minimumskrav til genvinding af metaller, plast og kritiske råmaterialer under hensyntagen til principperne, der anvendes for andre energirelaterede produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (1a) .

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 d (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 12 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

6d)	Artikel 12, stk. 3, affattes således:

3. Med henblik på at forhindre, at forskellen i forhold til faktiske emissioner vokser vurderer Kommissionen senest den 1. juni 2023, hvordan brændstof- og energiforbrugsdata kan anvendes til at sikre, at værdier for køretøjers CO2-emissioner og brændstof- eller energiforbrug, der er fastsat i medfør af forordning (EF) nr. 715/2007, med tiden forbliver repræsentative for faktiske emissioner for hver fabrikant.

3. Med henblik på at forhindre, at forskellen i forhold til faktiske emissioner vokser, vurderer Kommissionen senest den 1. juni 2023, hvordan faktiske brændstof- og energiforbrugsdata indsamlet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/392 (1a) kan anvendes til at sikre, at værdier for køretøjers CO2-emissioner og brændstof- eller energiforbrug, der er fastsat i medfør af forordning (EF) nr. 715/2007, med tiden forbliver repræsentative for faktiske emissioner for hver fabrikant.

Kommissionen overvåger og aflægger årligt rapport om, hvordan den i første afsnit omhandlede forskel udvikler sig over perioden 2021 -2026 , og vurderer i 2027 — med henblik på at forhindre en forøgelse af denne forskel — muligheden for en mekanisme til at justere fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra 2030 og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om indførelse af en sådan mekanisme .

Kommissionen overvåger og aflægger årligt rapport om, hvordan den i første afsnit omhandlede forskel udvikler sig fra 2021 og fremefter , og forelægger, hvis det er relevant, så snart der foreligger tilstrækkelige data, og senest den 31. december 2026 et lovgivningsforslag med henblik på at fjerne denne forskel ved at justere fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner ved hjælp af faktiske data indsamlet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/392 .

Desuden vurderer Kommissionen navnlig anvendelsen af de i denne artikels stk. 1 omhandlede data om brændstof- og energiforbrug for hybride elkøretøjer med ekstern opladning (OVC-HEV'er). Ved hjælp af disse data vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 for at tilpasse de nyttefaktorer, der anvendes til OVC-HEV'er, for at sikre, at deres emissioner er repræsentative for faktisk kørsel fra 2025 og fremefter.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6 e (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 12 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

6e)	I artikel 12 tilføjes følgende stykke:

»4a. Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en metode til måling og sammenligning af effektiviteten af nul- og lavemissionskøretøjer baseret på den mængde elektricitet, der kræves for at køre 100 kilometer. Denne metode skal navnlig tage hensyn til den anvendte elektricitets indvirkning på mængden af ressourcer, som interne batterier kræver til energilagring i sådanne køretøjer.

Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at fastsætte minimumstærskler for energieffektiviteten for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer med nulemission, der bringes i omsætning på Unionens marked.«

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 14a

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 14a

Statusrapport

Senest den 31. december 2025 og derefter hvert andet år aflægger Kommissionen rapport om fremskridtene hen imod nulemissionsvejmobilitet. Rapporten skal navnlig indeholde en overvågning af fremskridtene og en vurdering af behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger for at lette omstillingen , herunder ved hjælp af finansielle midler.

Senest den 31. december 2025 og derefter hvert år aflægger Kommissionen rapport om fremskridtene hen imod nulemissionsvejmobilitet. Rapporten skal navnlig indeholde en overvågning af fremskridtene og en vurdering af behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger for at lette en retfærdig omstilling , herunder ved hjælp af finansielle midler.

Kommissionen tager i rapporteringen hensyn til alle faktorer, der bidrager til omkostningseffektive fremskridt hen imod klimaneutralitet senest i 2050. Dette omfatter udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer, fremskridt med hensyn til at nå målene for etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur som fastsat i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, innovative teknologiers og bæredygtige alternative brændstoffers potentielle bidrag til at opnå klimaneutral mobilitet, virkninger for forbrugerne, fremskridt i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter samt aspekter med henblik på yderligere at lette en økonomisk levedygtig og socialt retfærdig omstilling til nulemissionsvejmobilitet."

Kommissionen tager i rapporteringen hensyn til alle faktorer, der bidrager til omkostningseffektive fremskridt hen imod klimaneutralitet senest i 2050. Dette omfatter:

a)	fremskridt med udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer samt deres prisoverkommelighed og deres energieffektivitet

b)	virkningerne for forbrugerne, navnlig dem med lave og mellemstore indkomster, og tempoet i udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer i disse forbrugersegmenter samt tilgængeligheden og omfanget af foranstaltninger på EU-plan, medlemsstatsplan og lokalt plan for at støtte denne udbredelse

c)	markedet for brugte køretøjer

fremskridt med hensyn til at nå en tilstrækkelig etablering af offentlig og privat opladnings- og optankningsinfrastruktur, herunder bl.a. fremskridt med hensyn til at nå målene som fastsat i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (1a)

e)	fremskridt med hensyn til at øge mængden af vedvarende energi i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001

f)	innovative teknologiers og bæredygtige alternative brændstoffers potentielle bidrag til at opnå klimaneutralitet i transportsektoren, herunder syntetiske brændstoffer

g)	livscyklusemissioner fra nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer, der bringes i omsætning, ved anvendelse af den metode, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 10

h)	fremskridt i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter samt aspekter med henblik på yderligere at lette en økonomisk levedygtig og socialt retfærdig omstilling under hensyntagen til beskæftigelse og konkurrenceevne hen imod nulemissionsvejmobilitet

indvirkningen på beskæftigelsen, der skal vurderes gennem en detaljeret kortlægning af udviklingen i beskæftigelsen i bilindustrien og indvirkningen på de regioner, hvor disse industrier er beliggende, samt foranstaltninger, herunder finansielle foranstaltninger, på EU-plan, medlemsstatsplan eller lokalt plan for at afbøde de socioøkonomiske virkninger i disse regioner, herunder opkvalificerings- og omskolingsprogrammer

det potentielle bidrag fra yderligere nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger, der har til formål at sænke gennemsnitsalderen og dermed emissionerne fra bilparken af lette køretøjer, såsom foranstaltninger til støtte for udfasningen af ældre køretøjer på en socialt retfærdig og miljømæssigt forsvarlig måde

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 14 a — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	I overensstemmelse med Rådets henstilling (EU) …/… [Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet] opfordres medlemsstaterne til at udarbejde territoriale retfærdige omstillingsplaner for deres bilindustri i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter for at styre strukturforandringerne på en socialt acceptabel måde og undgå social uro.

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 14 a a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

9a)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 14aa

Supplerende foranstaltninger til støtte for efterspørgslen efter personbiler og lette EU-erhvervskøretøjer med nulemissioner på EU-markedet

Senest den 28. februar 2023 forelægger Kommissionen et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at øge andelen af nulemissionskøretøjer i det offentliges og virksomheders lette køretøjsflåder. Forslagene skal omfatte bindende nulemissionsmandater for erhvervsmæssige og offentlige ejere og operatører af en flåde, samtidig med at der tages hensyn til regionale forskelle.«

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

9a)	Som artikel 14b indsættes:

»Artikel 14b

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) …/… [omarbejdet direktiv om energieffektivitet] bør medlemsstaterne tage højde for princippet om energieffektivitet først i politiske, planlægnings- og investeringsmæssige beslutninger, der vedrører etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur for alternative brændstoffer, herunder med hensyn til de forskellige nulemissionsteknologiers energieffektivitet fra oliekilde til hjul.«

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 9 b (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 14 a b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

9b)	Som artikel 14ab indsættes:

»Artikel 14ab

Supplerende foranstaltninger til støtte for omstillingen til nulemissionspersonbiler og lette EU-erhvervskøretøjer på markedet

Senest [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at harmonisere typegodkendelsesbestemmelserne for køretøjer med forbrændingsmotorer, der konverteres til batteri- eller brændselscellefremdrift, med henblik på at muliggøre seriegodkendelse. Kommissionen vurderer også indførelsen af en regel for beregning af CO2-ækvivalenter for køretøjer med en forbrændingsmotor, der konverteres til batteri- eller brændselscellefremdrift, i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.«

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10 — litra a

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 15a — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen foretager i 2028 en revision af effektiviteten og virkningen af denne forordning og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med resultatet af revisionen.	1. Kommissionen foretager senest i 2027 en grundig revision af effektiviteten og virkningen af denne forordning og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med resultatet af revisionen.
Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af denne forordning.	Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af denne forordning.

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10 — litra a a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 15 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	I artikel 15 tilføjes følgende stykke:

»1a. I den i stk. 1 omhandlede revision aflægger Kommissionen også rapport om livscyklussen for CO2-emissioner for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer på grundlag af metoden i artikel 7, stk. 10. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag til supplering af denne forordning med henblik på at gøre noget ved disse emissioner.«

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10 — litra b a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Artikel 15 — stk. 6

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 6 affattes således:

6. Senest den 31. december 2020 reviderer Kommissionen direktiv 1999/94/EF og tager hensyn til behovet for at give forbrugerne præcise, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om brændstofforbrug, CO2-emissioner og luftforurenende emissioner fra nye personbiler, der bringes i omsætning, og vurderer mulighederne for at indføre en mærkning for brændstoføkonomi og CO2-emissioner til nye lette erhvervskøretøjer. Revisionen ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag.

»6. Senest den … [6 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] reviderer Kommissionen direktiv 1999/94/EF og tager hensyn til behovet for at give forbrugerne præcise, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om det faktiske brændstofforbrug, de faktiske CO2-emissioner og luftforurenende emissioner og den faktiske energieffektivitet for nye personbiler, der bringes i omsætning, og vurderer mulighederne for at indføre en mærkning for brændstoføkonomi og CO2-emissioner til nye lette erhvervskøretøjer.«

Ændring 60

Forslag til forordning

Bilag — punkt 1 — nr. 1 — litra f

Forordning (EU) 2019/631

Bilag I — Del A — punkt 6.3.1 — afsnit 1-2

Kommissionens forslag	Ændring
Specifikt emissionsmål = specifikt emissionsreferencemål ZLEV-faktor	Specifikt emissionsmål = specifikt emissionsreferencemål
hvor:	hvor:
specifikt emissionsreferencemål er det specifikke emissionsreferencemål for CO2 fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1	specifikt emissionsreferencemål er det specifikke emissionsreferencemål for CO2 fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1
ZLEV-faktor er (1 + y – x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0 , i hvilke tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til henholdsvis 1,05 eller 1,0
hvor:
y er andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens flåde af nye personbiler beregnet som det samlede antal nye nul- og lavemissionskøretøjer, hvor de hver især tælles som ZLEVspecifik i overensstemmelse med følgende formel, divideret med det samlede antal nye personbiler, som er registreret i det relevante kalenderår:
C4932022DA15010120220608DA0019.000115021501P9_TC1-COD(2020)0350Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1190.)C4932022DA33210120220609DA0027.000133313331P9_TC1-COD(2012)0060Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (Instrument for internationale offentlige udbud)(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1031.)
For nye personbiler, der registreres i medlemsstater, der har en andel af nul- og lavemissionskøretøjer i deres flåde på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2017 og mindre end 1 000 nye nul- og lavemissionskøretøjer, der er registreret i 2017 (*) , beregnes ZLEVspecifik til og med 2029 i overensstemmelse med følgende formel:
C4932022DA15010120220608DA0019.000115021501P9_TC1-COD(2020)0350Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1190.)C4932022DA33210120220609DA0027.000133313331P9_TC1-COD(2012)0060Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (Instrument for internationale offentlige udbud)(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/1031.)
Hvis andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i en medlemsstats flåde af nye personbiler, der registreres i et år mellem 2025 og 2028, overstiger 5 %, er denne medlemsstat ikke berettiget til at anvende multiplikatoren på 1,85 i de efterfølgende år
x er 15 % i årene fra 2025 til 2029.

Ændring 78

Forslag til forordning

Bilag I — punkt 1 — nr. 2 — litra d

Forordning (EU) 2019/631

Bilag I — afsnit B — punkt 6.2.2

Kommissionens forslag

Ændring

Punkt 6.2.2 affattes således:

»6.2.2.

Specifikke emissionsreferencemål fra 2030 til 2034

Specifikke emissionsreferencemål = EU-flådedækkende mål2030 + α· (TM-TM0)

hvor:

EU-flådedækkende mål2030 er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.1.3.

α er a2030,L, hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er lig med eller mindre end TM0, og a2030,H, hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er større end TM0

hvor:

a2030,L er

a2030,H er

gennemsnitlige emissioner2021 er som defineret i punkt 6.2.1

TM er som defineret i punkt 6.2.1

TM0 er som defineret i punkt 6.2.1«

Punkt 6.2.2 affattes således:

»6.2.2

Specifikke emissionsreferencemål for 2030 til 2034

Specifikke emissionsreferencemål = EU-flådedækkende mål2030 + α· (TM-TM0)

hvor:

EU-flådedækkende mål2030 er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.1. 2 .

α er a2030 , hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er lig med eller mindre end TM0, og a 2021 , hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er større end TM0

hvor:

a2030 er

a2021 er som defineret i punkt 6.2.1

gennemsnitlige emissioner2021 er som defineret i punkt 6.2.1

TM er som defineret i punkt 6.2.1

TM0 er som defineret i punkt 6.2.1«

Ændring 79

Forslag til forordning

Bilag I — stk. 1 — punkt 2 — litra e

Forordning (EU) 2019/631

Bilag I — afsnit B — punkt 6.2.3

Kommissionens forslag

Ændring

Som punkt 6.2.3 tilføjes:

»6.2.3.

Specifikke emissionsreferencemål fra 2035

Specifikke emissionsreferencemål = EU-flådedækkende mål2035 + α· (TM-TM0)

hvor:

EU-flådedækkende mål2035 er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.1.3.

hvor:

a2035,L er

a2035,H er

gennemsnitlige emissioner2021 er som defineret i punkt 6.2.1

TM er som defineret i punkt 6.2.1

TM er som defineret i punkt 6.2.1«

Som punkt 6.2.3 tilføjes:

»6.2.3.

Specifikke emissionsreferencemål fra 2035

Specifikke emissionsreferencemål = EU-flådedækkende mål2035 + α· (TM-TM0)

hvor:

EU-flådedækkende mål2035 er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.1.3.

α er a2035 , hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er lig med eller mindre end TM0, og a 2021 , hvor den gennemsnitlige prøvningsmasse for en fabrikants nye lette erhvervskøretøjer er større end TM0

hvor:

a2035 er

a2021 er som defineret i punkt 6.2.1

gennemsnitlige emissioner2021 er som defineret i punkt 6.2.1

TM er som defineret i punkt 6.2.1

TM0 er som defineret i punkt 6.2.1«

Ændring 69

Forslag til forordning

Bilag — punkt 1 — nr. 2 — litra e a (nyt)

Forordning (EU) 2019/631

Bilag I — Del B — punkt 6.3.1

Gældende ordlyd

Ændring

ea)	Punkt 6.3.1, første og andet afsnit, affattes således:

Det specifikke emissionsmål = (specifikt emissionsreferencemål – (ømål – EU-flådedækkende mål2025)) · ZLEV-faktor

Det specifikke emissionsmål = (specifikt emissionsreferencemål – (ømål – EU-flådedækkende mål2025))

hvor:

Specifikt emissionsreferencemål er det specifikke emissionsreferencemål for fabrikanten fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1

ømål er gennemsnittet (vægtet efter antallet af nye lette erhvervskøretøjer for hver enkelt fabrikant) af alle de specifikke emissionsreferencemål, som er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1

ZLEV-faktor er (1 + y – x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0 , i hvilke tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til henholdsvis 1,05 eller 1,0

hvor:

y er andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens flåde af nye lette erhvervskøretøjer beregnet som det samlede antal nye nul- og lavemissionskøretøjer, hvor de hver især tælles som ZLEVspecifik i overensstemmelse med følgende formel, divideret med det samlede antal nye lette erhvervskøretøjer, som registreres i det relevante kalenderår: [LIGNING]

x er 15 %.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0150/2022).

(23) Meddelelse fra Kommissionen — Den europæiske grønne pagt af 11. december 2019 (COM(2019)0640).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/…] af […] 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) [EUT L … af …, s. …].

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(25a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(26) Meddelelse fra Kommissionen — Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning, af 5. maj 2021, COM(2021)0350.

(26a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1161 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 116).

(26b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(26a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(27a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(1a) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).

(1a) Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).«

(1a) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/392 af 4. marts 2021 om overvågning og rapportering af data om CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2012, (EU) 2017/1152 og (EU) 2017/1153 (EUT L 77 af 5.3.2021, s. 8).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(*) Andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i en medlemsstats flåde af nye personbiler i 2017 beregnes som det samlede antal af nye nul- og lavemissionskøretøjer, der er registreret i 2017, divideret med det samlede antal af nye personbiler, der er registreret i samme år.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 493

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 27. december 2022

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 7. juni 2022
2022/C 493/16	Europa-Parlamentets afgørelse af 7. juni 2022 om udpegelse af Margreet Fröberg til det udvælgelsespanel, der nedsættes i henhold til artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (2022/2043(INS))	148
2022/C 493/17	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om fremme, tilrådighedsstillelse og brug af de satellitbaserede navigationssystemer, Galileo og GPS, samt tilhørende anvendelser mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og på den anden side Amerikas Forenede Stater (06531/2022 — C9-0147/2022 — 2022/0005(NLE))	149
	Onsdag den 8. juni 2022
2022/C 493/18	P9_TA(2022)0227 Styrkelse af Europols mandat: indlæsning af indberetninger i SIS ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde for så vidt angår Europols indlæsning af indberetninger (COM(2020)0791 — C9-0394/2020 –2020/0350(COD)) P9_TC1-COD(2020)0350 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse	150
2022/C 493/19	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien og den tilhørende gennemførelsesprotokol (COM(2021)0589 — 12208/2021 — C9-0419/2021 — 2021/0300(NLE))	151
2022/C 493/20	Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien og den tilhørende gennemførelsesprotokol (12208/2021 — C9-0419/2021 — 2021/0300M(NLE))	152
2022/C 493/21	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (COM(2021)0552 — C9-0319/2021 — 2021/0207(COD))	158
2022/C 493/22	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår meddelelsen om kompensation i forbindelse med en global markedsbaseret foranstaltning for luftfartøjsoperatører, der er etableret i Unionen (COM(2021)0567 — C9-0323/2021 — 2021/0204(COD))	198
2022/C 493/23	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen (COM(2021)0555 — C9-0321/2021 — 2021/0200(COD))	202
2022/C 493/24	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (COM(2021)0554 — C9-0320/2021 — 2021/0201(COD))	232
2022/C 493/25	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner (COM(2021)0556 — C9-0322/2021 — 2021/0197(COD))	295
	Torsdag den 9. juni 2022
2022/C 493/26	P9_TA(2022)0241 Instrumentet for internationale offentlige udbud ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige udbud og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud (COM(2016)0034 — C9-0018/2016 — 2012/0060(COD)) P9_TC1-COD(2012)0060 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (Instrument for internationale offentlige udbud)	332

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2022-2023 Mødeperioden fra den 6. til den 9. juni 2022 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 7. juni 2022
2022/C 493/01	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Tyrkiet (2021/2250(INI))	2
2022/C 493/02	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU-Udenrigstjenestens køreplan for klimaændringer og forsvar (2021/2102(INI))	19
2022/C 493/03	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU og sikkerhedsudfordringerne i den indopacifiske region (2021/2232(INI))	32
2022/C 493/04	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om EU's øer og samhørighedspolitik: den nuværende situation og de fremtidige udfordringer (2021/2079(INI))	48
2022/C 493/05	Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2022 om gennemførelsen af artikel 17 i forordningen om den fælles fiskeripolitik (2021/2168(INI))	62
	Onsdag den 8. juni 2022
2022/C 493/06	Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2022 om sikkerhed i det østlige partnerskabsområde og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle (2021/2199(INI))	70
	Torsdag den 9. juni 2022
2022/C 493/07	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om menneskerettighedssituationen i Xinjiang, herunder Xinjiang-politiakterne (2022/2700(RSP))	96
2022/C 493/08	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om instrumentaliseringen af retssystemet som et repressivt redskab i Nicaragua (2022/2701(RSP))	100
2022/C 493/09	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 Krænkelser af mediefriheden og journalisters sikkerhed i Georgien (2022/2702(RSP))	104
2022/C 493/10	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om retsstatsprincippet og den potentielle godkendelse af Polens nationale genopretningsplan (2022/2703(RSP))	108
2022/C 493/11	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om Parlamentets initiativret (2020/2132(INI))	112
2022/C 493/12	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om globale trusler mod abortrettigheder: højesterets mulige omstødelse af abortrettigheder i USA (2022/2665(RSP))	120
2022/C 493/13	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om opfordringen til et konvent om revision af traktaterne (2022/2705(RSP))	130
2022/C 493/14	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om et nyt handelsinstrument til at forbyde produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde (2022/2611(RSP))	132
	HENSTILLINGER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 8. juni 2022
2022/C 493/15	Europa-Parlamentets henstilling af 8. juni 2022 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine (2022/2039(INI))	136