RÅDETS HENSTILLING

af 8. december 2022

om førskoleundervisning og børnepasning: Barcelonamålene for 2030

(2022/C 484/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292 sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra i),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet, fastsatte Det Europæiske Råd i 2002 i Barcelona målene for børnepasning, som skal nås senest i 2010, nemlig at tilbyde førskoleundervisning og børnepasning for mindst 33 % af alle børn under tre år og for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder (1). Disse mål er gennemsnitligt set blevet nået på EU-plan, men der er stadig betydelige forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, navnlig for børn fra lavindkomsthusstande og for den yngste gruppe børn.

(2)

Formålet med denne henstilling er at tilskynde medlemsstaterne til at øge deltagelsen i tilgængelig og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet under hensyntagen til efterspørgslen efter førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester og i overensstemmelse med de nationale mønstre på børnepasningsområdet for at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og styrke alle børns sociale og kognitive udvikling, navnlig for børn i sårbare situationer eller socialt dårligt stillede børn.

(3)

Omsorgsforpligtelser for børn, navnlig for meget små børn, er en betydelig hindring for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. I 2021 viste arbejdsstyrkeundersøgelsen, at 27,9 % af kvinderne uden for arbejdsstyrken angav pasning af børn eller voksne med behov for pleje som hovedårsagen til, at de ikke søgte beskæftigelse, mens kun 8,0 % af mændene angav dette. I 2019 før pandemien lå disse tal på henholdsvis 32,6 % og 7,6 % (2). Samtidig var beskæftigelsesfrekvensen for personer med børn under seks år 90,1 % for mænd sammenlignet med 67,2 % for kvinder. Ulønnede omsorgsforpligtelser afholder ca. 7,7 millioner kvinder i Europa fra at deltage i arbejdsmarkedet sammenlignet med kun 450 000 mænd. Kvinders uforholdsmæssigt store andel af omsorgsarbejde er også en af de vigtigste grundlæggende årsager til den kønsbestemte lønforskel (3).

(4)

Kvinder er også mere tilbøjelige til at tilpasse deres arbejdsmønstre til omsorgsforpligtelser. Dette har en varig indvirkning på deres karriere og bidrager til den kønsbestemte løn- og pensionsforskel. Kvinder i beskæftigelse bruger dagligt i gennemsnit 90 minutter mere end mænd på husligt arbejde og direkte omsorgsaktiviteter. Håndtering af de kønsbestemte beskæftigelsesforskelle er et oplagt indsatsområde, da det vil bidrage til vækst og sandsynligvis have positiv indvirkning på produktiviteten. Håndtering af kønsbestemte forskelle har desuden en veldokumenteret positiv indvirkning på fattigdomsbekæmpelse og social inklusion og er en måde at håndtere den stadig mindre arbejdsstyrke på.

(5)

Tilgængeligheden af økonomisk overkommelige pasningstjenester af høj kvalitet har en betydelig positiv indvirkning på beskæftigelsessituationen for omsorgspersoner, navnlig kvinder. Udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning er steget i hele Unionen, og forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens blev reduceret fra 17,7 procentpoint i 2002 til 10,8 procentpoint i 2021. Den positive udvikling er imidlertid gået i stå i de seneste år.

(6)

I den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) fremhæves betydningen af ligestilling mellem kønnene, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt førskoleundervisning og børnepasning som centrale mål for Unionen. Ifølge søjlen skal ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd sikres og fremmes på alle områder, herunder med hensyn til deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling. Den anerkender også børns ret til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af god kvalitet, børns ret til beskyttelse mod fattigdom og retten for socialt dårligt stillede børn til at få adgang til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

(7)

I handlingsplanen for søjlen foreslås det, at mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år senest i 2030 bør være i beskæftigelse. For at nå dette mål omfatter handlingsplanen et delmål om mindst at halvere den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til 2019, herunder gennem et øget udbud af førskoleundervisning og børnepasning. I handlingsplanen anerkendes det, at en forøgelse af udbuddet af formel førskoleundervisning og børnepasning vil støtte en større deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet og en bedre balance mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv.

(8)

Der er betydelig forskel på, hvordan medlemsstaterne yder støtte til forældre. I nogle medlemsstater lægges der større vægt på at tilbyde ordninger med passende betalt eller godtgjort forældreorlov i minimum de første 12 måneder af barnets liv, hvilket fører til en meget høj udnyttelse af forældreorlov. Andre medlemsstater fokuserer mere på at tilbyde førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester til børn fra en meget tidlig alder. I den sidstnævnte gruppe af medlemsstater deltager børn typisk i førskoleundervisning og børnepasning allerede i deres første leveår, og den betalte eller godtgjorte forældreorlov overstiger ikke det minimum, som kræves i EU-retten. Det nye mål for børn under tre år, som fastsættes i denne henstilling, har til formål at finde en balance mellem disse forskellige tilgange. I lyset af disse betragtninger er det overordnede mål for gruppen af børn under tre år en deltagelsesfrekvens på 45 %, som alle medlemsstater bør stræbe efter at nå.

(9)

Medlemsstater, der ligger under det tidligere mål på 33 %, forventes dog ikke nødvendigvis at nå det tidligere eller det nye mål senest i 2030. I stedet henstilles det, at de øger deltagelsesfrekvensen med mindst en bestemt procentdel, som afspejler udgangssituationen i hver berørt medlemsstat og dens mønster for udnyttelse af forældreorlov. Dette skulle realistisk set gøre det muligt for disse medlemsstater at nærme sig målet på 45 %. Medlemsstater, der er længere væk fra at nå målet, forventes at gøre en større indsats for at nå det.

(10)

I betragtning af de betydelige udsving i deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning fra det ene år til det andet og det forhold, at dataene for 2021 stadig afspejler virkningerne af covid-19-pandemien i visse medlemsstater, er den gennemsnitlige deltagelsesfrekvens for førskoleundervisning og børnepasning i de sidste fem år forud for vedtagelsen af denne henstilling (i henhold til EU-SILC-data) blevet valgt som udgangspunkt for fastsættelsen af minimumsstigningen i deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning for medlemsstater, der endnu ikke har nået det tidligere mål.

(11)

På EU-plan omhandler flere henstillinger og direktiver vedrørende ligestilling mellem kønnene og arbejdsvilkår forskellige spørgsmål, der er relevante for Barcelonamålene. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 (4) skabes der f.eks. en ramme for en ligelig kønsfordeling for udnyttelse af forældreorlov og fleksible arbejdstidsordninger samt af omsorgsorlov.

(12)

I flere EU-initiativer er betydningen af førskoleundervisning og børnepasning for børn blevet fremhævet. Denne henstilling bygger på disse politiske initiativer, dvs. Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (5), som indeholder et EU-mål om, at mindst 96 % af alle børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart skal deltage i førskoleundervisning og børnepasning, Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (6), som hjælper medlemsstaterne med at forbedre deres førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester og understreger, at sådanne tjenester skal være inkluderende, tilgængelige, prismæssigt overkommelige og af høj kvalitet, Kommissionens meddelelse om »EU-strategien om barnets rettigheder« (7), som indeholder en række vigtige tiltag, som Kommissionen skal gennemføre for bedre at fremme og beskytte børns rettigheder, og anerkender betydningen af førskoleundervisning og børnepasning for børns kognitive og sociale udvikling, og Rådets henstilling af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (8), som har til formål at sikre, at børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, har gratis og effektiv adgang til nøgletjenester, herunder førskoleundervisning og børnepasning, i alle regioner, herunder fjerntliggende områder og landdistrikter.

(13)

Når medlemsstaterne investerer i førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, bør de tage hensyn til en række dimensioner ud over den blotte tilgængelighed af pladser, f.eks. tidsintensiteten for deltagelsen, deltagelsesfrekvensen i førskoleundervisning og børnepasning for børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, samt tilgængeligheden, den økonomiske overkommelighed og kvaliteten af de leverede tjenester. Denne henstilling indeholder derfor foranstaltninger til håndtering af disse aspekter.

(14)

For at lette arbejdsmarkedsdeltagelsen for primære omsorgspersoner, navnlig kvinder, bør det antal timer, der tilbringes i førskoleundervisning og børnepasning, være tilstrækkeligt til at give forældrene en reel mulighed for at påtage sig lønnet arbejde. Der bør tilskyndes til deltagelse under hensyntagen til barnets tarv, samtidig med at der gives mulighed for kønsligestilling i forældrenes valg af anvendelse af førskoleundervisning- og børnepasningstjenester. Hvis børn endnu ikke deltager i førskoleundervisning og børnepasning på fuld tid, bør begge forældre gøre brug af retten til forældreorlov og fleksible arbejdstidsordninger i henhold til direktiv (EU) 2019/1158, f.eks. deltidsarbejde, fleksibel arbejdstid og telearbejde, for at sikre, at omsorgsforpligtelserne deles ligeligt, og deltagelsen bør øges gradvist med barnets alder. I betragtning af betydningen af denne dimension er det vigtigt at overvåge tidsintensiteten for børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning sammen med deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning generelt.

(15)

Kvinder med ringe faglige færdigheder, migrantkvinder og kvinder fra lavindkomsthusstande med børn samt enlige kvindelige forældre står endvidere over for flere hindringer i forbindelse med uddannelse og muligheder for at finde et job, ligesom de står over for flere negative incitamenter til at komme i eller vende tilbage til beskæftigelse på grund af finansielle og ikkefinansielle begrænsninger for deres børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning. Hvis børn i sårbare situationer og socialt dårligt stillede børn tilskyndes til at deltage i inkluderende førskoleundervisning og børnepasning, vil det have en gavnlig indvirkning på deres mødres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil også hjælpe kvinder med bedre at kunne forene arbejdsliv, familieliv og privatliv.

(16)

Forældre med handicap og forældre med børn med handicap står over for særlige hindringer og udfordringer, når det drejer sig om at få adgang til arbejdsmarkedet. Hvis det gøres lettere for børn med handicap at deltage i almen førskoleundervisning og børnepasning, hvor det er relevant, under hensyntagen til typen og graden af handicap, ekspertvurderinger og barnets tarv, kan det hjælpe deres forældre med bedre at forene arbejdsliv, familieliv og privatliv.

(17)

Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning har mange fordele for børn. Det er dokumenteret, at førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i afgørende grad kan medvirke til at forbedre børns kognitive, sociale og uddannelsesmæssige udvikling fra en tidlig alder. I henhold til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet kan deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning være et effektivt redskab til at opnå lighed på uddannelsesområdet for vanskeligt stillede børn, som f.eks. børn med handicap eller med særlige undervisningsbehov, børn i husstande i husstande, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder enlige forsørgere, børn med migrantbaggrund, flygtningebørn, romabørn og børn fra andre minoritetsgrupper, børn i landdistrikter og fjerntliggende områder med utilstrækkelig omsorgsinfrastruktur og børn i alternativ pasning.

(18)

I Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti og Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (9) fremhæves det, at lige adgang til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet er afgørende for at bryde overførslen af social udstødelse og sikre lige muligheder for børn i ugunstige situationer. I den europæiske børnegaranti henstilles det til medlemsstaterne, at de forelægger nationale planer for gennemførelsen af henstillingen senest ni måneder efter dens vedtagelse. Deltagelsesfrekvensen for børn i ugunstige situationer er imidlertid fortsat betydeligt lavere, især blandt de yngste børn, hvilket kan føre til dårligere uddannelsesresultater og en høj skolefrafaldsprocent, navnlig blandt romabørn, børn med migrantbaggrund og børn uden forældreomsorg. Det er derfor vigtigt at fjerne forskellen mellem disse børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning og deltagelsen af den samlede befolkning af børn. Der skal også lægges vægt på at mindske forskellen med hensyn til deltagelse mellem den højeste og den laveste indkomstkvintil. Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er også relevant for børn, der flygter fra krigen i Ukraine, og for andre børn, der søger eller nyder beskyttelse i Unionen. Der bør sikres lige adgang til almene inkluderende og ikkesegregerede førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester for alle disse potentielt sårbare børn.

(19)

Børn med handicap har ligeledes ret til at deltage i almen førskoleundervisning og børnepasning på lige fod med andre. Halvdelen af børn med handicap passes kun af deres forældre. Det er derfor vigtigt at sikre, at førskoleundervisning og børnepasning er tilgængelig og inkluderende og kombineres med målrettede foranstaltninger, der hjælper med at imødekomme specifikke behov, herunder ved at afhjælpe hindringer og segregering, give personalet de nødvendige kompetencer eller ansætte dedikeret personale til at imødekomme individuelle behov og individualiserede læseplaner, hvis det er nødvendigt.

(20)

Der skal lægges særlig vægt på at fjerne forskellen i deltagelsen for børn, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, samt for børn med handicap eller med særlige undervisningsbehov i førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger i de tilfælde, hvor de nationale myndigheder for sociale anliggender, sundhed og uddannelse særskilt har ansvaret for forskellige dele af førskoleundervisning og børnepasning.

(21)

Førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet er afgørende for at sikre, at børn kan deltage i førskoleundervisning og børnepasning. Der findes ikke én enkelt metode til at definere og måle begrebet kvalitet i forbindelse med førskoleundervisning og børnepasning, men essensen heraf ligger i kvaliteten af interaktionen mellem voksne og børn, uanset den eksisterende førskoleundervisnings- og børnepasningsordning. Medlemsstaterne bør sikre udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet under hensyntagen til de forskellige dimensioner, der er fastsat i henstillingen om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, herunder adgang til førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, personalets kvalifikationer og arbejdsvilkår, læseplanerne, overvågning og evaluering samt forvaltning og finansiering af førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester. Af særlig betydning er elementer som f.eks. forholdet mellem børn og personale samt personalets kvalifikationer og løbende videreuddannelse.

(22)	Kvaliteten af udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning er også en vigtig faktor for at skabe tillid mellem forældrene og de institutioner, der leverer undervisning og pasning, og er derfor en vigtig faktor med hensyn til at lette øget deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning.

(23)

Tilgængelighed er en anden vigtig dimension af førskoleundervisning og børnepasning. Dette omfatter en tilstrækkelig infrastruktur, passende modtagelseskapacitet og hensigtsmæssige åbningstider samt tilpasning til forældres særlige behov og hjælp til at håndtere komplekse administrative procedurer. Der bør ydes forskellige former for støtte til at navigere i administrative procedurer, herunder sproglig og digital støtte, navnlig til grupper i en sårbar situation eller socialt dårligt stillede grupper, som f.eks. ikke kan bruge eller ikke har adgang til digitale værktøjer. Dette omfatter også tilgængelighed for personer med handicap, herunder børn, forældre og fagfolk, i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap og tilgængelighedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (10).

(24)

Tilgængelighed omfatter desuden forenklede procedurer og professionalisering af personale og specialister for i tilstrækkelig grad at støtte børn med handicap eller børn med særlige undervisningsbehov og andre sårbare grupper i almene ikkesegregerede faciliteter. Medlemsstaterne bør sikre, at hindringer for brugen af førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester fjernes og forebygges, herunder for personer med handicap, og at førskoleundervisnings- og børnepasningstjenesterne reelt er inkluderende.

(25)

I forbindelse med håndteringen af tilgængelighed bør der tages hensyn til geografiske ubalancer. Lang transporttid som følge af afstand, mangel på eller begrænsede transportforbindelser og trafiktæthed kan være en hindring for deltagelse, navnlig for børn med handicap eller med særlige undervisningsbehov. Fjerntliggende områder og landdistrikter er særligt ugunstigt stillet på grund af manglen på tilstrækkelige førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester lokalt. Sådanne geografiske ubalancer kan forstærke problemer med økonomisk overkommelighed. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til de forskellige profiler for brugere af førskoleundervisning og børnepasningstjenester i mobilitetsplanerne og inddrage geografisk dækning i dataindsamlingen med henblik på evaluering og overvågning.

(26)

I mange medlemsstater er de høje omkostninger ved førskoleundervisning og børnepasning stadig en væsentlig hindring for deltagelse. Data fra Eurostat viser, at omkostningsfaktoren spiller en væsentlig rolle i forbindelse med beslutningen om ikke at anvende formelle børnepasningstjenester i mange lande, navnlig for husstande, der er truet af fattigdom. Ifølge EU-statistikkerne over indkomstforhold og levevilkår for 2016 gør 13 % af forældrene ikke brug af børnepasningstilbud på grund af omkostningerne, og 11 % har moderate eller store vanskeligheder med at have råd til børnepasning. Disse procentsatser stiger til mere end det dobbelte, dvs. henholdsvis 28 % og 27 %, for husstande, der er truet af fattigdom. Ifølge videnskabelig forskning er der betydelige økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige fordele ved førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Sikring af økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning er til gavn for opfyldelsen af kvinders behov for opkvalificering og omskoling og for at lette deres deltagelse på arbejdsmarkedet, og det har også en positiv langsigtet virkning for uddannelse fra en tidlig alder, hvilket skaber grundlaget for en positiv holdning til læring gennem hele livet, der rækker ud over de involverede børn og påvirker samfundet som helhed. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at omkostningerne til førskoleundervisning og børnepasning står i et rimeligt forhold til husstandsindkomsten og ikke udgør en hindring for adgangen til førskoleundervisning og børnepasning. Medlemsstaterne bør desuden også tage hensyn til andre omkostninger i forbindelse med deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, f.eks. transport, beklædning og udstyr, der kræves i forbindelse med deltagelsen.

(27)

Et tilstrækkeligt udbud af tilgængelig og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet kan bl.a. sikres ved at indføre en lovbestemt ret til førskoleundervisning og børnepasning, som indebærer, at de offentlige myndigheder garanterer en plads til alle børn, hvis forældre kræver det, uanset deres beskæftigelsesmæssige, sociale eller familiemæssige status. I de fleste medlemsstater findes der allerede sådanne lovbestemte rettigheder, men startalderen for rettigheden varierer betydeligt. Der bør ideelt set ikke være et hul mellem udløbet af barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov, som er passende betalt eller godtgjort, og den lovbestemte ret til førskoleundervisning og børnepasning.

(28)

Et øget udbud af tilgængelig og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet til familier og forbedrede arbejdsvilkår og lønninger i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning forventes at give økonomiske fordele. Samtidig kan den finanspolitiske holdbarhed af investeringer i førskoleundervisning og børnepasning optimeres ved at evaluere indvirkningen på de offentlige finanser og ved regelmæssigt at overvåge og løbende forbedre omkostningseffektiviteten på grundlag af bedste praksis, herunder en effektiv udformning af finansieringsmekanismer, der er i overensstemmelse med de offentlige finansers holdbarhed som helhed.

(29)

Let og lige adgang til tilstrækkelige online- og offlineoplysninger om førskoleundervisning og børnepasning uden forskelsbehandling er af afgørende betydning for alle forældre, uanset familiens sammensætning og status, herunder registrerede partnerskaber, som anerkendt i national ret. Dette vedrører oplysninger om rettighed til og tilgængelighed af hensigtsmæssige tjenester, adgangsbetingelser og berettigelse til finansiel støtte, hvor det er relevant.

(30)

Manglende bevidsthed om forældres og børns rettigheder med hensyn til førskoleundervisning og børnepasning og relevansen heraf for fremtidige uddannelsesresultater er en yderligere hindring for at få adgang til tjenester, der påvirker kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Korrekt og grundig information af forældrene bør føre til velovervejede og informerede beslutninger om pasningsmuligheder.

(31)

Sektoren for førskoleundervisning og børnepasning lider i mange lande under personalemangel. Dette kan afhjælpes gennem flere strategier, f.eks. forbedring af arbejdsvilkår, karrieremuligheder og aflønning, ved at udbyde regelmæssige opkvalificerings- og omskolingsmuligheder, udvikle kreative rekrutteringsstrategier og opfordre forskellige underrepræsenterede grupper til at slutte sig til arbejdsstyrken i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning, såsom mænd og personer med forskellig kulturel baggrund, f.eks. migranter og flygtninge. En enkel og hurtig mekanisme for anerkendelse af kvalifikationer kan bidrage til at afhjælpe mangler. Kommissionens henstilling (EU) 2022/554 (11) omhandler f.eks. adgangen for personer, der flygter fra krigen i Ukraine, til lovregulerede erhverv.

(32)

Indsatsen for at fremme retfærdige arbejdsvilkår for personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning bør bidrage til at tiltrække nye arbejdstagere og samtidig bidrage til at sikre, at de, der arbejder i denne sektor, vil og kan forblive i deres job, indtil de går på pension. Det kan ligeledes bidrage til at afhjælpe kønsopdelingen i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning. I denne forbindelse indeholder Den Internationale Arbejdsorganisations politiske retningslinjer for fremme af anstændigt arbejde for personale i sektoren for førskoleundervisning (12) vejledning i den mulige gennemførelse af henstillingerne vedrørende faglig og karrieremæssig udvikling, passende aflønning, herunder ligeløn, og bæredygtige beskæftigelses- og arbejdsvilkår, samt fremme af den sociale dialog i denne sektor.

(33)

Børns behov for pasning ophører ikke, når de begynder i grundskolen. Børns pasningsbehov fra grundskolealderen kan også begrænse mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og arbejdstid, hvis der ikke findes tilstrækkelige og økonomisk overkommelige pasningsordninger af høj kvalitet efter skoletid og i ferier inden for rammerne af de nationale skolesystemer. Hvis der ikke findes pasningstilbud til ældre børn, vil tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning til yngre søskende ikke gøre det muligt for forældrene at deltage i arbejdsmarkedet, og det kan igen påvirke de yngre søskendes deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning. Medlemsstaterne bør derfor sørge for tilstrækkelige og økonomisk overkommelige skolefritidsordninger af høj kvalitet. Det henstilles, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, hvor det er relevant, omfatter et tilbud om overvågning af og støtte til hjemmearbejde for alle børn, herunder for socialt dårligt stillede børn.

(34)

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er fortsat en stor udfordring for mange forældre, især for kvinder. Problemerne med at skabe balance mellem arbejds- og omsorgsforpligtelser er en betydelig hindring, der bidrager til kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng påvirker kønsstereotyper ofte kvinders og mænds rolle med hensyn til omsorgsarbejde. Ubalancen mellem kvinders omsorgsarbejde i forhold til mænds forstærker dermed kønsstereotyper vedrørende både mænds og kvinders beskæftigelse og roller.

(35)

Denne vedvarende kønsbestemte forskel med hensyn til omsorgsarbejde bør tackles, navnlig ved at tilskynde fædre til at gøre brug af fædreorlov, forældreorlov og fleksible arbejdstidsordninger, hvor det er relevant, kombineret med en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem partnere med hensyn til lønnet og ulønnet arbejde (13). Gennemførelsen af direktiv (EU) 2019/1158 bør styrke de rettigheder, som arbejdstagere med omsorgsforpligtelser har til fædreorlov og forældreorlov og til at anmode om fleksible arbejdstidsordninger. Yderligere tiltag bør fokusere på at øge bevidstheden om disse nye rettigheder og overvåge, om arbejdstagerne er i stand til fuldt ud at udnytte disse rettigheder uden at blive udsat for ugunstig behandling på arbejdspladsen.

(36)

Supplement til andre foranstaltninger til forening af arbejdsliv, familieliv og privatliv bør fleksible løsninger for anvendelse af førskoleundervisning og børnepasning om nødvendigt fremmes. Arbejdstagere med omsorgsforpligtelser vil f.eks. få adgang til supplerende børnepasningstjenester såsom tidlige åbningstider, madordninger og sene lukketider.

(37)

For bedre at forstå omsorgsbehov og begrænsninger bør medlemsstaterne sikre, at der foreligger de fornødne data, som er tilstrækkeligt detaljerede, pålidelige og sammenlignelige. Eftersom direktiv (EU) 2019/1158 ikke indeholder specifikke bestemmelser om dataindsamling, bør disse data omfatte udnyttelsen af fædreorlov og forældreorlov baseret på den metodevejledning for indikatorrammen for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, som Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har udarbejdet med henblik på at støtte den korrekte overvågning og evaluering af nævnte direktiv.

(38)

Fremskridtene med gennemførelsen af denne henstilling bør overvåges regelmæssigt inden for rammerne af det europæiske semester, årsrapporten om ligestilling i Unionen og portalen til overvågning af ligestillingsstrategien. Med henblik herpå bør medlemsstaterne navnlig støtte Kommissionen i en eventuel udvikling og beregning af en indikator til måling af den kønsbestemte forskel med hensyn til omsorgsarbejde, dvs. forskellen i den tid, som kvinder og mænd bruger på omsorgsarbejde, den kønsbestemte lønforskel og den tid, der bruges på lønnet og ulønnet arbejde, for bedre at kunne forstå den indbyrdes afhængighed mellem disse elementer med henblik på at støtte udviklingen af evidensbaserede ligestillings- og socialpolitikker. Medlemsstaterne bør også fortsætte deres bestræbelser på at udforme og gennemføre reformer i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning og gøre bedst mulig brug af Kommissionens støtte, herunder via instrumentet for teknisk støtte (TSI), gennem udveksling af god praksis og anvendelse af passende processer og metoder samt gennem dataindsamling, inddragelse af interessenter og en mere effektiv interinstitutionel koordinering og planlægning, tildeling og faglig udvikling af menneskelige ressourcer i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning.

(39)

Udtrykket »førskoleundervisning og børnepasning« bør forstås som defineret i Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, dvs. enhver form for reguleret ordning, hvor børn fra fødslen til den skolepligtige alder modtager undervisning og pasning – uanset struktur, finansiering, åbningstid eller programindhold – hvilket også omfatter dagpleje ved et center eller hos en familie, privat og offentligt finansierede ydelser samt førskoleundervisningstjenester.

(40)	For at vurdere virkningen af denne henstilling bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne overvåge dens fremskridt og regelmæssigt aflægge rapport herom til Rådet —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.

Denne henstilling har til formål at tilskynde medlemsstaterne til under hensyntagen til deres nationale forhold at øge deltagelsen i tilgængelig og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet (ECEC) for at fremme og tilskynde til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og styrke børns sociale og kognitive udvikling og deres uddannelsesmæssige succes, navnlig for børn i sårbare situationer eller socialt dårligt stillede børn.

2.

Denne henstilling vedrører førskoleundervisning og børnepasning for alle børn.

MÅL FOR FØRSKOLEUNDERVISNING OG BØRNEPASNING

3.

a) Det henstilles til medlemsstaterne, at de tilbyder førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester af høj kvalitet i overensstemmelse med nationale kompetencer, niveauet for udnyttelse af forældreorlov og mønstrene for udbud af førskoleundervisning og børnepasning, således at det sikres, at mindst 45 % af børn under tre år senest i 2030 deltager i førskoleundervisning og børnepasning i henhold til EU-SILC-data. Uanset første afsnit henstilles det til medlemsstater, som endnu ikke har nået det mål, der blev fastsat i 2002 om en deltagelsesfrekvens på 33 % i førskoleundervisning og børnepasning for denne aldersgruppe, at de øger deltagelsen senest i 2030 med mindst en bestemt procentdel i forhold til den nuværende deltagelsesfrekvens, jf. dette litras nr. i) og ii). Den nuværende deltagelsesfrekvens beregnes som den gennemsnitlige deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning for børn under tre år, der er opnået i årene 2017-2021 i henhold til EU-SILC-data. Det henstilles til medlemsstaterne, at de øger deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning i forhold til deres respektive nuværende deltagelsesfrekvenser som følger: i) med mindst 90 % for medlemsstater med en deltagelsesfrekvens på under 20 %, eller ii) med mindst 45 % eller som minimum indtil en deltagelsesfrekvens på 45 % for medlemsstater med en deltagelsesfrekvens på mellem 20 % og 33 %. b) Det henstilles til medlemsstaterne, at de tilbyder førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester af høj kvalitet for børn fra tre år med henblik på senest i 2030 at nå det mål, der er fastsat i Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (14), om, at mindst 96 % af børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i førskoleundervisning og børnepasning.

INDIKATOR FOR DELTAGELSESINTENSITET

4.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de støtter et niveau af tilgængelighed af førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, der er foreneligt med barnets trivsel og udvikling og giver forældre, navnlig mødre, mulighed for en meningsfuld arbejdsmarkedsdeltagelse, samtidig med at der gives mulighed for kønsligestilling i forældrenes valg af anvendelse af førskoleundervisning- og børnepasningstjenester.

5.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de tager skridt til at stille førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester til rådighed på en måde, der giver børn mulighed for at deltage i mindst 25 timer om ugen.

6.

Det henstilles medlemsstaterne, at de fremmer tilgængeligheden af førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester eller supplerende tjenester før og efter de almindelige åbningstider for førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, når det er relevant, for at give mulighed for transporttid og gøre børnepasning fuldt ud forenelig med barnets trivsel og forældrenes arbejdstider og deres behov for at forene arbejdsliv, familieliv og privatliv.

INKLUSION AF SOCIALT DÅRLIGT STILLEDE BØRN OG BØRN MED HANDICAP, MED SÆRLIGE BEHOV ELLER MED SÆRLIGE UNDERVISNINGSBEHOV

7.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de: a) indfører målrettede foranstaltninger med det formål at muliggøre og øge deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning for socialt dårligt stillede børn, herunder børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse eller med migrantbaggrund og børn med et utilstrækkeligt kendskab til undervisningssproget, samt børn med handicap, med særlige behov eller med særlige undervisningsbehov b) tager de nødvendige skridt til at fjerne forskellen med hensyn til deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning mellem børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse og den samlede befolkning af børn c) bestræber sig på at øge deltagelsen i almen førskoleundervisning og børnepasning for børn med handicap og børn med særlige behov eller med særlige undervisningsbehov, når det er relevant, og d) støtter uddannelsesprogrammer for personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, som har til formål at hjælpe dem med at tilbyde førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet til socialt dårligt stillede børn, herunder børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse, samt børn med handicap, med særlige behov eller med særlige undervisningsbehov.

KVALITET

8.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de sikrer: a) at førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester for alle børn er af høj kvalitet for at bidrage til barnets sunde fysiske, sociale, følelsesmæssige, kognitive og uddannelsesmæssige udvikling og trivsel og for at øge forældrenes tillid til tjenesterne, og b) at de nationale eller regionale kvalitetsrammer, som medlemsstaterne opfordres til at udvikle i overensstemmelse med Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, omfatter tjenester til børn i begge aldersgrupper, der er omfattet af denne henstilling; kvalitetsrammerne bør navnlig omhandle: — passende forhold mellem antal børn og personale og gruppestørrelser under hensyntagen til børnenes alder og deres eventuelle handicap eller særlige undervisningsbehov, navnlig hvor der findes opdelte førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger, med henblik på at undgå mangler i forbindelse med omsorgsarbejde — støtte til professionaliseringen af alt personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder ved at øge det krævede niveau for grunduddannelse og sikre løbende faglig udvikling, herunder kendskab til børns rettigheder, gennem hensigtsmæssige uddannelsesmuligheder livet igennem, og — et sikkert, befordrende og omsorgsfuldt miljø, en læseplan af høj kvalitet og læringsmuligheder, som er tilpasset de specifikke behov hos hver kategori af børn og hver aldersgruppe, og et socialt, kulturelt og fysisk rum, hvor børn har en række muligheder for at udvikle deres potentiale.

GEOGRAFISK FORDELING

9.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de tackler de udfordringer, som børn og deres familier har med at få adgang til en passende uddannelses- og pasningsfacilitet, ved at sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning. Med henblik herpå henstilles det til medlemsstaterne, at de navnlig: a) tilrettelægger udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning på tværs af byområder og landdistrikter og på tværs af velstående og ugunstigt stillede omkringliggende regioner og fjerntliggende regioner under hensyntagen til de nationale strukturer og de særlige forhold i sådanne områder, herunder børnebefolkningens tæthed og den aldersmæssige fordeling af børn, på en måde, som er i fuld overensstemmelse med principperne om desegregering og ikkeforskelsbehandling og i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, og b) tager hensyn til behovet for rimelige transporttider, hvis det er relevant, herunder for forældre, som anvender aktiv mobilitet og offentlig transport, når førskoleundervisning og børnepasning tilrettelægges, eller når der fastlægges en politik for, hvor førskoleundervisnings- og børnepasningstjenesterne skal være beliggende.

ØKONOMISK OVERKOMMELIGHED

10.

For andre børn end dem, der er omfattet af Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti, som bør have gratis uddannelse og økonomisk overkommelig og effektiv adgang til førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester af høj kvalitet som fastlagt i nævnte henstilling, henstilles det til medlemsstaterne, at de sikrer, at nettoomkostningerne ved førskoleundervisning og børnepasning står i rimeligt forhold til andre husholdningsudgifter og den disponible indkomst, idet de lægger særlig vægt på lavindkomsthusstande, herunder lavindkomsthusstande med enlige forsørgere. Medlemsstaterne tilskyndes navnlig til at: a) begrænse forældrenes egenbetaling, og b) indføre differentierede gebyrer, der står i forhold til familiens indkomst, eller et maksimumsgebyr for førskoleundervisning og børnepasning, hvor det er relevant.

TILGÆNGELIGHED

11.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de løbende fjerner hindringer for lige adgang til førskoleundervisning og børnepasning for alle børn uden forskelsbehandling. I denne forbindelse bør der lægges særlig vægt på: a) at tilbyde løsninger til forældre med atypiske arbejdstider, så de bedre kan forene arbejdsliv, familieliv og privatliv, samtidig med at barnets trivsel sikres b) at imødekomme de særlige behov hos enlige forældre, hvoraf de fleste er kvinder c) at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning uanset forældrenes arbejdsmarkedsstatus på en måde, der er i overensstemmelse med skabelsen af incitamenter til at arbejde d) at sikre tilgængeligheden af bygninger, infrastruktur, lokale støttetilbud og transport samt undervisningsmateriale og digitale værktøjer for forældre og børn med handicap eller med særlige undervisningsbehov e) at tilbyde effektiv uddannelsesmæssig støtte og omsorgsstøtte og passende information og kommunikation til børn og forældre med handicap eller med særlige undervisningsbehov samt til de socialt dårligt stillede og at tackle sproglige og kulturelle barrierer, herunder barrierer, som børn med migrantbaggrund står over for, for at gøre det muligt for børnene at deltage i førskoleundervisning og børnepasning, der tilbydes i almene faciliteter, som er inkluderende og ikkesegregerede f) proaktivt at yde støtte og give klare oplysninger om fordelene ved at deltage i førskoleundervisning og børnepasning og om eksisterende muligheder, regler for støtteberettigelse og administrative procedurer i forbindelse med adgang til førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester til alle forældre uden forskelsbehandling, uanset familiens sammensætning og status, og g) at yde administrativ støtte til indskrivning med særligt fokus på forældre i sårbare situationer eller socialt dårligt stillede forældre.

12.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de overvejer at indføre en lovbestemt ret til førskoleundervisning og børnepasning. Når medlemsstaterne fastsætter startalderen for denne ret, henstilles det til dem, at de tager hensyn til tilgængeligheden og varigheden af barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov, som er passende betalt eller godtgjort, for at undgå huller mellem udløbet af en sådan orlov og starten på førskoleundervisning og børnepasning.

SUPPLERENDE TJENESTER OG SKOLEFRITIDSORDNINGER

13.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de ud over at tilbyde førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester sikrer en samlet tilgang til børnepasning under hensyntagen til pasningsbehovet hos børn i forskellige aldre, herunder børn i grundskolealderen, ved at fremme økonomisk overkommelige og tilgængelige skolefritidsordninger af høj kvalitet for børn i grundskolen (efter skoletid og i ferier), herunder børn med handicap eller med særlige undervisningsbehov, under hensyntagen til den nationale tilrettelæggelse af skoletid og ferier. Det henstilles til medlemsstaterne, at de i disse tjenester, hvor det er relevant, medtager støtte til hjemmearbejde for alle børn, herunder navnlig børn i sårbare situationer eller socialt dårligt stillede børn.

BEVIDSTHED OM RETTIGHEDER

14.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de fremmer forældres kendskab til deres rettigheder, herunder, hvor det er relevant, retten til en plads i førskoleundervisning og børnepasning, idet der tages hensyn til, at forskellige traditioner og baggrunde kan påvirke kendskabet til, opfattelsen af og tilliden til førskoleundervisnings- og børnepasningsordningen.

15.

Medlemsstaterne opfordres til proaktivt at informere forældrene om mulighederne for, fordelene ved og omkostningerne til førskoleundervisning og børnepasning og eventuelt om mulighederne for økonomisk støtte. Der bør tages hensyn til: a) forældrenes behov for oplysninger om førskoleundervisning og børnepasning under hensyntagen til deres forskellige færdigheder, evner, socioøkonomiske baggrund og eventuelle handicap, og b) nødvendigheden af at gøre information let tilgængelig både online og offline under hensyntagen til forskellige sprogbehov og tilgængeligheden af digitale værktøjer.

16.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de indfører effektive, uvildige og tilgængelige klageprocedurer, som gør det muligt at indberette problemer eller hændelser til de kompetente myndigheder.

PERSONALETS ARBEJDSVILKÅR OG FÆRDIGHEDER

17.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de støtter beskæftigelse af høj kvalitet og retfærdige arbejdsvilkår for personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning, navnlig ved at fremme den sociale dialog og de kollektive forhandlinger og ved at støtte udviklingen af attraktive lønninger, passende arbejdstidsordninger, høje standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt ligestilling og ikkeforskelsbehandling i sektoren, med fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi.

18.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de håndterer kvalifikationsbehov og mangel på arbejdskraft inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder ved at: a) forbedre grund-, efter- og videreuddannelsen med henblik på at bibringe nuværende og fremtidige arbejdstagere inden for førskoleundervisning og børnepasning de nødvendige færdigheder og kompetencer b) opbygge karriereforløb i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning, herunder gennem opkvalificering, omskoling, information og vejledning c) tilbyde en attraktiv erhvervsmæssig status og karrieremuligheder til arbejdstagere inden for førskoleundervisning og børnepasning d) gennemføre foranstaltninger, der kan medvirke til at bekæmpe kønsstereotyper og kønsopdeling og gøre erhvervet mere attraktivt, og e) udvikle faglige netværk for personer, der er beskæftiget i sektoren for førskoleundervisning og børnepasning, hvor det er relevant.

BEKÆMPELSE AF DEN KØNSBESTEMTE FORSKEL MED HENSYN TIL OMSORGSARBEJDE

19.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de tilskynder til en ligelig fordeling af omsorgsarbejdet i forbindelse med børn mellem forældrene ved at: a) bekæmpe kønsstereotyper og tilskynde til en afbalanceret deltagelse af begge forældre i omsorgsforpligtelser på lige fod, herunder gennem kommunikationskampagner, og b) fremme og støtte tilgængeligheden og en ligestillet anvendelse af familievenlige arbejdstidsordninger samt begge forældres, navnlig mænds, anvendelse af forældreorlov i løbet af livet.

FORVALTNING OG DATAINDSAMLING

20.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de sikrer en forsvarlig og effektiv politikforvaltning inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder ved at: a) sikre et stærkt samarbejde mellem forskellige politikformulerende institutioner og førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester og støtte til samarbejdet med andre politikformulerende institutioner og tjenester med ansvar for førskoleudvikling og -undervisning og b) mobilisere og udnytte passende og holdbar finansiering til førskoleundervisning og børnepasning på en omkostningseffektiv måde, herunder ved at gøre brug af EU-midler og -instrumenter, og ved at forfølge politikker, som letter en holdbar finansiering af førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, der er i overensstemmelse med de offentlige finansers holdbarhed som helhed.

21.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de, hvor det er relevant, udvikler eller forbedrer indsamlingen af data om: a) børns regelmæssige deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning med passende stikprøver, hvis der foretages undersøgelser, opdelt efter alder og om muligt efter køn, herunder med henvisning til børn i sårbare situationer eller socialt dårligt stillede børn b) forskellene i den tid, som kvinder og mænd med omsorgsforpligtelser bruger på lønnet og ulønnet arbejde, fortrinsvis ved brug af tidsforbrugsundersøgelser baseret på den standard, der er fastsat i de harmoniserede europæiske tidsanvendelsesundersøgelser c) udnyttelsen af forældreorlov opdelt efter køn ifølge EU-harmoniserede administrative data og med brug af den indikatorramme for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, der er udarbejdet af den fælles undergruppe under EMCO og SPC d) arbejdsvilkårene for personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder navnlig de aspekter, der er omhandlet i henstilling 17 og 18, og e) mangel på førskoleundervisning og børnepasning, tilgængelighed, økonomisk overkommelighed og kvalitet i forbindelse med førskoleundervisning og børnepasning på regelmæssigt grundlag og om geografisk fordeling af førskoleundervisning og børnepasning, navnlig for at vurdere geografiske uligheder, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter.

22.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de øger indsatsen for at sikre, at data er sammenlignelige på EU-plan og har en tilstrækkelig detaljeringsgrad.

GENNEMFØRELSE, OVERVÅGNING OG EVALUERING

23.

Det henstilles til medlemsstaterne, at de underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt for at gennemføre denne henstilling, senest 18 måneder efter dens vedtagelse, eventuelt med udgangspunkt i eksisterende nationale strategier eller planer. Hvor det er relevant, kan der henvises til rapporter, der er indgivet inden for rammerne af eksisterende rapporteringsmekanismer, såsom den åbne koordinationsmetode, det europæiske semester og andre relevante EU-programmerings- og rapporteringsmekanismer,

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:

24.

a) forbedre den regelmæssige indgivelse af data i samarbejde med medlemsstaterne ved at stille følgende til rådighed på Eurostats websted og på portalen til overvågning af ligestillingsstrategien, som følger: i) en yderligere opdeling efter alder og, hvor det er relevant, efter husstandsindkomstkvintil, af børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning samt tidsintensiteten for deltagelsen og deltagelsesfrekvensen for børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse ii) konfidensintervaller for EU-SILC-hovedindikatoren »Børn i formel børnepasning eller undervisning« og andre relevante indikatorer sammen deltagelsesfrekvensen for at sikre sammenlignelighed på tværs af år og lande, og iii) mere omfattende forklarende oplysninger om de indsamlede data, navnlig for så vidt angår førskoleundervisnings- og børnepasningsprogrammer, der er omfattet af definitionen af indikatorerne b) mobilisere EU-midler til støtte for nationale reformer og investeringer i førskoleundervisning og børnepasning c) undersøge muligheden for at udarbejde yderligere indikatorer i samarbejde med EMCO og SPC og i tæt samarbejde med Uddannelsesudvalget og Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks og søge at lette udvekslingen af god praksis og gensidig læring mellem medlemsstaterne samt tekniske kapacitetsopbygningsaktiviteter og fortsat støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udforme og gennemføre reformer inden for førskoleundervisning og børnepasning, navnlig via strategirammen for samarbejde på uddannelsesområdet og instrumentet for teknisk støtte d) tilskynde EU-agenturer som f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Eurofound til regelmæssigt at indsamle data, udvikle indikatorer og foretage analyser af den kønsbestemte forskel med hensyn til omsorgsarbejde, den kønsbestemte lønforskel og den tid, som bruges på lønnet og ulønnet arbejde, af individuelle og sociale aktiviteter for kvinder og mænd med omsorgsforpligtelser og af arbejdsordninger gennem hele deres arbejdsliv e) overvåge gennemførelsen af denne henstilling inden for rammerne af årsrapporten om ligestilling i Unionen og eksisterende ordninger under det europæiske semester med støtte fra EMCO og SPC og – for børn over tre år – rapporten om uddannelsesovervågning.

25.

aflægge rapport til Rådet inden for fem år om de fremskridt, der er gjort med hensyn til denne henstilling.

---

(1)  Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 (2002), SN 100/1/02 REV 1.

(2)  Eurostats databasetabel LFSA_IGAR, »Care of adults with disabilities or children and other family or personal reasons«, andel af befolkningen uden for arbejdsstyrken, der ønsker at arbejde, aldersgruppe 15-64.

(3)  Rapport fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE): »Gender Inequalities in care and consequences on the labour market«(Kønsbestemte uligheder på omsorgsområdet og konsekvenserne for arbejdsmarkedet) (12953/20 ADD 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79).

(5)  EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

(6)  Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4).

(7)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »EU-strategi om barnets rettigheder« (COM(2021) 142 final af 24. marts 2021, s. 1).

(8)  Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).

(9)  Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, integration og deltagelse (EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(11)  Kommissionens henstilling (EU) 2022/554 af 5. april 2022 om anerkendelse af kvalifikationer for personer, der flygter fra Ruslands invasion af Ukraine (EUT L 107 I af 6.4.2022, s. 1).

(12)  Den Internationale Arbejdsorganisation, »Meeting of Experts on Policy Guidelines on the promotion of decent work for early childhood education personnel«, som findes på: https://www.ilo.org/sector/Resources/codes-of-practice-and-guidelines/WCMS_236528/lang--en/index.htm

(13)  Jf. Rådets konklusioner om bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle: værdiansættelse og fordeling af lønnet arbejde og ulønnet omsorgsarbejde, 13584/20.

(14)  EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 13. december 2022

til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Oesterreichische Nationalbank

(ECB/2022/44)

(2022/C 484/02)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 27.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

I henhold til artikel 37, stk.1, i den østrigske føderale lov om Oesterreichische Nationalbank vælger generalforsamlingen for Oesterreichische Nationalbank én ekstern revisor og én stedfortrædende ekstern revisor for en flerårig periode, dog ikke ud over en samlet periode på fem år. Den stedfortrædende eksterne revisors mandat gælder kun i tilfælde af, at den eksterne revisor ikke er i stand til at udføre revisionen.

(3)

Mandatet for den nuværende eksterne revisor for Oesterreichische Nationalbank, Ernst & Young Wirtschaftsprüfungsgesellschaft m.b.H., og mandatet for Deloitte Audit Wirtschaftsprüfungs GmbH, den nuværende stedfortrædende eksterne revisor, udløber begge efter revisionen for regnskabsåret 2022. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2023.

(4)	Oesterreichische Nationalbank har valgt BDO Austria GmbH Wirtschaftsprüfungs- und Steuerberatungsgesellschaft som sin eksterne revisor for regnskabsårene 2023-2027. Oesterreichische Nationalbank vælger sin stedfortrædende eksterne revisor på et senere tidspunkt —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Det henstilles, at BDO Austria GmbH Wirtschaftsprüfungs- und Steuerberatungsgesellschaft udnævnes til ECB's eksterne revisor for Oesterreichische Nationalbank for regnskabsårene 2023 til 2027.

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.10913 — SADCO / HACP / JV)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 484/03)

Den 9. december 2022 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32022M10913. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2022: Indkøb af covid-19-vaccine – Tilstrækkelige doser sikret efter indledende udfordringer, men processens resultater blev ikke vurderet tilstrækkeligt

(2022/C 484/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

---

(1)  Bilag til Kommissionens afgørelse C(2020) 4192 final af 18. juni 2020.

(2)  COM/2021/577 final.

(3)  2021/0294 (NLE).

(4)  2022/0162 (COD).

Konklusioner om vaccination som et af de mest effektive redskaber til at forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden

(2022/C 484/05)

Indledning

Vaccination anses for at være et af de mest effektive redskaber inden for folkesundheden til at forebygge smitsomme sygdomme og afbøde deres mest skadelige virkninger. Vaccination er ikke kun vigtig for børn, men også når man ser på hele livsforløbet. Udviklingen af vacciner udgør et skift i medicinhistorien og har haft en betydelig indvirkning på folkesundheden. Vaccination har forebygget mange sygdomme og har dermed mindsket byrden for sundhedssystemerne og forebygget skønsmæssigt 3,5-5 millioner dødsfald om året (1). Hvad angår kopper, er denne sygdom endda blevet udryddet takket være vaccination.

I dag er vaccination imidlertid blevet et offer for sin egen succes. Nogle mennesker oplever ikke længere konsekvenserne af smitsomme sygdomme, som ikke længere forekommer på grund af vaccinationsordninger, og mange mennesker kan derfor sågar sætte spørgsmålstegn ved vigtigheden af vaccination. I mange regioner i EU ligger vaccinationsdækningen et godt stykke under de anbefalede niveauer. Smitsomme sygdomme under disse omstændigheder kan nemt vende tilbage. Et eksempel herpå er mæslingeepidemien, der er brudt ud i de seneste år i en række europæiske lande.

Folks vilje til at tage imod sikre, effektive, anbefalede og tilgængelige vacciner er blevet udfordret i de seneste årtier. Vaccineskepsis er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en af ti største trusler mod den globale sundhed. Det er også et problem, der varierer alt efter kontekst, land og vaccinetype, og det er derfor særlig udfordrende. Der findes ingen universalløsning, og der er behov for en bæredygtig indsats for at forbedre dialogen med borgerne, forstå deres bekymringer og udvikle skræddersyede vaccinationsstrategier sammen med målrettede kommunikationskampagner.

Covid-19-pandemien har yderligere fremhævet størrelsen og omfanget af dette spørgsmål. Skepsissen med hensyn til covid-19-vaccinen var i høj grad påvirket af forskellige faktorer, hvor der især herskede en bekymring over, hvor sikker og effektiv vaccinen blev opfattet. Selv om covid-19-vaccinationskampagnerne i nogle EU-medlemsstater ikke førte til ret høje vaccinationsrater, var resultaterne i nogle dele af Den Europæiske Union imponerende.

På den positive side har pandemien også fremmet udviklingen af en række vigtige løsninger og værktøjer, som vi allerede kan gøre brug af i dag. Der er sket en betydelig udvikling, f.eks. inden for digitalisering, med indsamling og udveksling af data på EU-plan samt indførelse af EU's digitale covidcertifikat som en vigtig milepæl i fastsættelsen af en global standard som led i de folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at dæmme op for pandemiens spredning. EU-strategien for covid-19-vacciner (2) efterfulgt af lanceringen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) er også et stort skridt fremad med hensyn til at sikre udbudsprocedurer for og udvikling, indkøb og distribution af medicinske modforanstaltninger på EU-plan såsom vacciner og behandlinger. Et andet lige så vigtigt resultat er oprettelsen af den europæiske sundhedsunion, som skal styrke de vigtigste agenturers kriseberedskab og kriseindsats.

Vi er nødt til at lære af covid-19-pandemien, hvordan vi sikrer et passende beredskab over for fremtidige folkesundhedskriser. I den forbindelse kan strømmene af fordrevne personer til EU udgøre en folkesundhedsmæssig udfordring, først og fremmest for de fordrevne grupper selv, men også for medlemsstaterne, som skal medtage alle disse personer i deres vaccinationsstrategier i overensstemmelse med national lovgivning. Derudover bør vi fokusere på klimaændringernes indvirkning på folkesundheden, som kan være vidtrækkende og potentielt sæt medføre ændringer i rækkevidden af smitsomme sygdomme, navnlig vektorbårne sygdomme såsom hantavirus, centraleuropæisk hjernebetændelse, borreliose og malaria.

Med dette in mente bør medlemsstaterne intensivere deres fælles indsats på grundlag af Rådets henstilling fra 2018 om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (3), og erfaringerne fra de seneste år med covid-19-pandemien.

Selv om vaccinationstjenester, -programmer og -politikker hører under medlemsstaternes ansvarsområde, kan medlemsstaterne i betragtning af smitsomme sygdommes grænseoverskridende karakter og de fælles udfordringer, som de nationale vaccinationsprogrammer står over for, navnlig i lyset af covid-19-pandemien, migration eller udbruddet af abekopper drage fordel af en endnu mere koordineret EU-tilgang til forebyggelse og begrænsning af spredningen af epidemier og sygdomme, der kan forebygges ved vaccination.

Bekæmpelse af vaccineskepsis: risikoen for mis- og desinformation og behovet for at øge befolkningens tillid til vaccination

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.

MINDER OM, at i henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed.

2.

ERKENDER, at selv om vaccinationsprogrammer hører under medlemsstaternes ansvarsområde, kan en bedre koordineret EU-tilgang generelt set have en merværdi i betragtning af den grænseoverskridende karakter af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination.

3.

BEMÆRKER, at der er forskellige grundlæggende årsager til vaccineskepsis. Der er behov for forskellige løsninger i forskellige situationer såsom rutinemæssig vaccination med velkendte vacciner eller vaccination under sundhedskriser såsom covid-19-pandemien, hvor nyudviklede vacciner anvendes.

4.

ANERKENDER, at covid-19-pandemien klart har vist de trusler og udfordringer, som mis- og desinformation udgør for vores samfund. »Infodemier«, dvs. for mange oplysninger, herunder falske eller vildledende oplysninger, i digitale og fysiske miljøer under et sygdomsudbrud (4), var en af de afgørende faktorer, som øgede risiciene for menneskers sundhed, sundhedssystemerne og en effektiv krisehåndtering.

5.

MINDER OM den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om iværksættelse af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation (5), der blev vedtaget den 5. december 2018, Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet (6), der blev vedtaget den 26. april 2018, Kommissionens meddelelse om vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation (7), der blev vedtaget den 26. maj 2021, Kommissionens meddelelse om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (8), der blev vedtaget den 26. april 2018, og den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om bekæmpelse af desinformation om covid-19 – sådan får vi styr på fakta (9), der blev vedtaget den 10. juni 2020.

6.

MINDER OM Rådets konklusioner om styrkelse af modstandsdygtigheden og imødegåelse af hybride trusler, herunder desinformation i forbindelse med covid-19-pandemien (10), Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (11), som lægger særlig vægt på spørgsmålet om vaccinationsskepsis og desinformation, der flytter offentlighedens fokus væk fra fordelene ved vaccination og hen imod øget mistillid og frygt for bivirkninger, og NOTERER SIG Europa-Kommissionens køreplan (12) for gennemførelse af de tiltag, der opfordres til i henstillingen, sammen med aktiviteterne i den fælles aktion om vaccination (13), med anbefalinger og konkrete værktøjer til stærkere reaktioner på vaccinationsudfordringer, herunder fremme af accept af vacciner.

7.

MINDER OM rapporten til Kommissionen om tilliden til vaccinationer i EU + Det Forenede Kongerige", der blev offentliggjort den 11. december 2020 (14).

8.

MINDER OM rapporten om bekæmpelse af misinformation om vaccination online i EU, der blev offentliggjort af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme den 29. juni 2021 (15), og som undersøger evidensgrundlaget for, hvordan man bekæmper misinformation om vacciner online i EU, og FREMHÆVER den europæiske vaccinationsinformationsportal (16), som hostes hos ECDC, hvor der findes nøjagtig og ajourført dokumentation om vaccination og en oversigt over EU-mekanismerne til sikring af vacciners sikkerhed og effektivitet.

9.

MINDER OM Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (17) og HILSER også ECDC’s overordnede rolle og bidrag VELKOMMEN, herunder med hensyn til at lette bekæmpelsen af mis- og desinformation om vaccination og øge tilliden til vacciner såsom i form af e-læringskurser om håndtering af onlinemisinformation om vaccination (18).

10.

SER MED TILFREDSHED PÅ EU4Health-programmet, som på ambitiøs vis fremmer kriseforebyggelse på EU-plan og på tværs af sektorer med særlig vægt på at forbedre vaccinationsdækningen i medlemsstaterne, navnlig ved at stille midler til rådighed til oplysningskampagner og kommunikationsaktiviteter rettet mod både den brede offentlighed og specifikke grupper med henblik på at forebygge og håndtere vaccineskepsis, misinformation og desinformation.

11.

SER MED TILFREDSHED på tiltagene under Horisont 2020 til at tackle misinformation om vacciner og udviklingen af værktøjer til at forbedre vaccinationsraten og tiltagene under Horisont Europa, der har til formål at tilvejebringe dokumentation for bedre at kunne bekæmpe mis- og desinformation.

12.

SER MED TILFREDSHED PÅ immuniseringsdagsordenen 2030 (19), der blev offentliggjort af WHO den 1. april 2020, og som har til formål at imødegå vaccineskepsis ved at udvikle robuste, innovative strategier til at afbøde misinformation om vacciner og mindske udbredelsen og de negative virkninger heraf.

13.

UNDERSTREGER behovet for løbende analyse og offentlig formidling af individuelle risici og fordele ved vaccinationer i forskellige risikogrupper og blandt dem med utilstrækkelige informationskilder, f.eks. på grund af sociale, kulturelle eller sproglige udfordringer.

14.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL: — at anvende tværfaglig ekspertise (herunder folkesundhedseksperter, eksperter i digital sundhed, kommunikationsspecialister, eksperter i sociale medier og adfærdseksperter) til at øge bestræbelserne på at bekæmpe mis- og desinformation om vacciner og anvende en stærkere, evidensbaseret og mere strategisk tilgang til vaccinekommunikation med harmoniserede budskaber mellem de involverede parter.

15.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL: — uden overlapning med eksisterende initiativer og med mindst mulig administrativ byrde for medlemsstaterne at oprette et ekspertforum om vaccineskepsis for at skabe en platform, hvor eksperter fra alle relevante områder kan samles med henblik på at drøfte, udveksle bedste praksis, følge op på de aktiviteter under den fælles aktion om vaccination, der går ud over selve projektet, og navnlig lette og fremskynde kommunikationen med EU-agenturer for at give vejledning til, hvordan vaccinationsdækningen kan øges i hele Den Europæiske Union; — hvor det er relevant, at styrke koordineringen mellem EU's politikker om vaccination og bekæmpelse af desinformation for at støtte en mere effektiv holistisk tilgang, herunder ved at udsende en meddelelse fra Kommissionen om bekæmpelse af vaccineskepsis; — sammen med ECDC og efter anmodning at give medlemsstaterne ikkebindende skræddersyede anbefalinger til og retningslinjer for, hvordan vaccineskepsis kan tackles under hensyntagen til særlige nationale forhold; — efter anmodning fra medlemsstaterne at rådgive de ansvarlige for nationale vaccinationsprogrammer i medlemsstaterne om anvendelsen af alle relevante EU-programmer og -instrumenter til målrettede vaccinationskampagner og om, hvordan disse kampagner kan evalueres.

16.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL: — at udvikle uddannelsesmuligheder (kommunikation om og uddannelse i sociale medier) for at gøre sundhedsprofessionelle og sundhedskommunikationseksperter mere velbevandrede i effektive teknikker og værktøjer til bekæmpelse af mis- og desinformation om vacciner, herunder online, til udvikling af kommunikationsstrategier eller sikring af effektiv kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og borgere om fordelene ved vaccination (fælles beslutningstagning) med inddragelse af koalitionen for vaccination og sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og studerende på nationalt plan; — at fremme oplysningsaktiviteter om fordelene ved vaccination, herunder gennem partnerskaber med uddannelsessektoren, arbejdsmarkedets parter og foranstaltninger rettet mod medierne, samtidig med at der lægges særlig vægt på de sociale medieplatformes ansvar og rolle; — at støtte nationale politikker, der skal sikre lige, tilgængelige og attraktive vaccinationstjenester til alle berettigede personer, så det sikres, at vaccination ikke bliver en forspildt mulighed.

Styrkelse af EU-samarbejdet som forberedelse til kommende udfordringer med udgangspunkt i bedste praksis og indhøstede erfaringer

17.

NOTERER SIG, at covid-19-pandemien har påvirket vaccinationspolitikkerne på europæisk og nationalt plan på en betydelig og hidtil uset måde. Selv om tilslutningen til covid-19-vacciner i nogle medlemsstater har været høj, har den i mange medlemsstater ikke været tilstrækkelig. Den har også fremskyndet udviklingen af nye værktøjer og løsninger, som EU kan tage udgangspunkt i for at tilskynde til samarbejde om vaccinationsstrategier og vaccinationsprogrammer.

18.

UNDERSTREGER fordelene ved styrket EU-samarbejde med hensyn til at bekæmpe mistillid til vacciner og tilskynde til vaccinationstilslutning og anerkender, at betydeligt forskellige tilgange, selv om de er baseret på de samme videnskabelige data, i nogle tilfælde kan have en negativ indvirkning på offentlighedens tillid til vaccination.

19.

MINDER OM Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU’s digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien, som har været meget vellykket for EU.

20.

MINDER OM EU’s vaccinestrategi for at fremskynde udviklingen, fremstillingen og ibrugtagningen af vacciner mod covid-19, som Kommissionen fremlagde den 17. juni 2020, og som gjorde det muligt for medlemsstaterne i fællesskab at indkøbe og sikre rettidig adgang til covid-19-vacciner.

21.

GLÆDER SIG OVER oprettelsen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), som bør arbejde på at forbedre beredskabet og indsatsen med hensyn til alvorlige grænseoverskridende trusler inden for medicinske modforanstaltninger og i den forbindelse arbejde tæt sammen med medlemsstaterne. Der bør lægges vægt på at tackle udfordringer i forbindelse med udbuddet af medicinske modforanstaltninger.

22.

NOTERER SIG den øgede internationale mobilitet og migration og at samarbejdet på vaccinationsområdet derfor altid bør have en global dimension.

23.

MINDER OM Kommissionens meddelelse om modtagelse af dem, der flygter fra krigen i Ukraine: Europa rustes til at opfylde behovene, der blev vedtaget den 23. marts 2022, som fremhæver, at det er nødvendigt at øge vaccinationsdækningen blandt fordrevne ukrainere med særlig fokus på børnevaccinationsprogrammer.

24.

MINDER OM ECDC’s retningslinjer om operationelle folkesundhedsmæssige overvejelser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine, som blev offentliggjort den 8. marts 2022.

25.

PÅPEGER, at andre globale problemer og kriser også forventes at påvirke forekomsten af smitsomme sygdomme i EU, navnlig klimaændringer, som sandsynligvis vil øge smitten med centraleuropæiske hjernebetændelse og andre vektorbårne sygdomme såsom vestnilfeber eller denguefeber.

26.

ANERKENDER arbejdet i det europæiske netværk for regulering af lægemidler med vacciner, som sikrer lægemidlers kvalitet, effektivitet og sikkerhed i Den Europæiske Union. Arbejdet i reguleringsnetværket indebærer videnskabeligt netværkssamarbejde, benchmarking og et stærkt samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder, hvilket bidrager til en indgående videnskabelig viden om vacciner og øger pålideligheden i den europæiske befolkning.

27.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL: — at fremme vaccinationskampagner for voksne for at yde beskyttelse mod overførbare smitsomme sygdomme, der kan være forbundet med alvorlige konsekvenser, såsom mæslinger, difteri, stivkrampe eller poliomyelitis; — at bevare vaccinationskampagner for børn og beskytte børn, der endnu ikke er beskyttet af vaccination, mod overførbare smitsomme sygdomme, dvs. gennemføre kampagner for catch-up-vaccination; — at støtte digitaliseringen af sundhedssystemet og undersøge muligheden for at udvikle kapaciteten hos medicinske faciliteter til at lagre elektroniske oplysninger om borgernes vaccinationsstatus; — at opbygge og bevare en tilstrækkelig arbejdsstyrke i sundhedssektoren, som kan reagere hurtigt og effektivt på sundhedstrusler og forbedre vaccinationsdækningen blandt sundhedsprofessionelle som en god sundhedspraksis for den brede offentlighed; — at fremme sundhedsuddannelse og sundhedskompetencer i hele livsforløbet.

28.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL: — at sikre beskyttelsen af sundhedsdata og undersøge merværdien af og mulighederne for at overkomme de juridiske og tekniske hindringer for interoperabilitet mellem nationale og regionale vaccinationsinformationssystemer, hvor sådanne findes, gennem de muligheder, der ligger i de eksisterende eller fremtidige grænseoverskridende mekanismer til udveksling af sundhedsdata, og at undersøge merværdien af en digital version af vaccinationscertifikater under hensyntagen til erfaringerne med europæiske digitale infrastrukturer og andre eksisterende værktøjer såsom det internationale vaccinationscertifikat eller profylakse. — at rette særlig fokus på forskning og innovation og undersøge mulighederne for at støtte udviklingen af nye vacciner mod nye og kendte smitsomme trusler med særlig vægt på vektorbårne sygdomme. — at opfordre ECDC til at ajourføre sin folkesundhedsvejledning om screening for og vaccination mod smitsomme sygdomme hos nyankomne migranter inden for EU/EØS under hensyntagen til eksisterende nationale folkesundhedsretningslinjer.

29.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL: — på grundlag af god praksis og erfaringer fra værktøjet »Bazaar«, der er udviklet til behovet i styringsrådet for indkøb af covid-19-vacciner, at udvikle en virtuel database for på frivillig basis at lette udvekslingen af oplysninger om eventuelt overskud af og mangel på vigtige vacciner og dermed muliggøre videresalg eller donation mellem medlemsstaterne. — at gøre brug af mulighederne for fælles indkøb af vacciner, hvor det er relevant, under hensyntagen til de alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, der er anerkendt på EU-plan, og medlemsstaternes faktiske behov. — at støtte det europæiske netværk for regulering af lægemidler gennem en velfinansieret og fleksibel mekanisme for at konsolidere dets arbejde og sikre bæredygtigheden af netværkets bidrag på lang sigt.

---

(1)  https://www.who.int/health-topics/vaccines-and-immunization#tab=tab_

(2)  COM(2020) 245 final.

(3)  COM(2018) 244 final.

(4)  https://www.who.int/health-topics/infodemic#tab=tab_1

(5)  JOIN(2018) 36 final.

(6)  COM(2018) 236 final.

(7)  COM(2021) 262 final.

(8)  COM(2018) 245 final.

(9)  JOIN(2020) 8 final.

(10)  ST 14064/20.

(11)  COM(2018) 244 final.

(12)  https://health.ec.europa.eu/system/files/2022-07/2019-2022_roadmap_en.pdf

(13)  https://eu-jav.com/

(14)  https://health.ec.europa.eu/system/files/2022-11/2020_confidence_rep_en.pdf

(15)  https://www.ecdc.europa.eu/en/news-events/ecdc-launches-report-countering-online-vaccine-misinformation-eueea

(16)  https://vaccination-info.eu/en

(17)  2020/0320(COD)

(18)  https://www.ecdc.europa.eu/en/news-events/e-learning-how-address-online-vaccination-misinformation.

(19)  https://www.who.int/publications/m/item/immunization-agenda-2030-a-global-strategy-to-leave-no-one-behind

Euroens vekselkurs (1)

19. december 2022

(2022/C 484/06)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0598
JPY	japanske yen	144,65
DKK	danske kroner	7,4382
GBP	pund sterling	0,87118
SEK	svenske kroner	11,0063
CHF	schweiziske franc	0,9884
ISK	islandske kroner	151,90
NOK	norske kroner	10,5025
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,233
HUF	ungarske forint	403,18
PLN	polske zloty	4,6853
RON	rumænske leu	4,9107
TRY	tyrkiske lira	19,7676
AUD	australske dollar	1,5794
CAD	canadiske dollar	1,4472
HKD	hongkongske dollar	8,2428
NZD	newzealandske dollar	1,6632
SGD	singaporeanske dollar	1,4378
KRW	sydkoreanske won	1 377,17
ZAR	sydafrikanske rand	18,3074
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,3901
HRK	kroatiske kuna	7,5395
IDR	indonesiske rupiah	16 506,72
MYR	malaysiske ringgit	4,6912
PHP	filippinske pesos	58,649
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,923
BRL	brasilianske real	5,6327
MXN	mexicanske pesos	20,9743
INR	indiske rupee	87,5321

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/07)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Belgien

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Belgien

Anledning til erindringsmønten: Sundhedssektoren i anerkendelse af det ekstraordinære engagement under covid-19-pandemien

Beskrivelse af designet: På møntens inderside er sundhedspersonalet afbildet. Til venstre ses påskriften »Danke — Merci — Dank u« sammen med forskellige piktogrammer, der henviser til sundhedssektoren: fra top til bund vises et kryds, et stetoskop, et hjerte, en sprøjte, en kørestol og en kemisk blanding. Til højre står designeren Luc Luycx' initialer. Da det er den kongelige nederlandske mønt, der slår erindringsmønten, bærer den nederst både Utrechts møntmærke, en merkurstav, den belgiske møntdirektørs møntmærke, kommunen Herzeles våbenskjold, landekoden BE og årstallet 2022.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 2 000 000

Udstedelsesdato: Foråret 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/08)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Grækenland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Grækenland

Anledning til erindringsmønten: 200-året for den første græske forfatning

Beskrivelse af designet: På mønten er afbildet Asklepios' tempel i Epidaurus med gudestatuen i midten. Møntmotivet gengiver bagsiden af en medalje til minde om den første nationalforsamling, der blev afholdt af de græske oprørere i Epidaurus, og som blev tildelt forsamlingens medlemmer under kong Otto. I omskrift langs møntens indre del ses ordene »DEN HELLENSKE REPUBLIK« og »DEN FØRSTE GRÆSKE FORFATNING« samt årstallene »1822« og »2022«, en palmette (møntmærket for det græske møntvæsen) og kunstnerens monogram (George Stamatopoulos).

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 750 000

Udstedelsesdato: Juli 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/09)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Spanien

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Spanien

Anledning til erindringsmønten: 500-året for den første jordomsejling

Beskrivelse af designet: Ekspeditionen begyndte i Sevilla i 1519 og sluttede i 1522 med fuldførelse af den første jordomsejling. På mønten er der to billeder, nemlig en globus i baggrunden og et portræt af Juan Sebastián Elcano. Nederst på portrættet står skrevet med blokbogstaver "JUAN SEBASTIÁN ELCANO og »PRIMUS CIRCUMDEDISTI ME« (den første til at sejle rundt om mig), og på den portrætteredes skulder er anført, hvornår jordomsejlingen startede og sluttede (1519-1522). I højre side og med blokbogstaver er der angivet det udstedende land »ESPAÑA« og prægningsåret »2022«. I venstre side er møntmærket.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Første kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/10)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Spanien

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Spanien

Anledning til erindringsmønten: UNESCO: Nationalparken Garajonay

Beskrivelse af designet: Nationalparken Garajonay ligger midt på øen La Gomera, som er en del af De Kanariske Øer. Den blev opført på listen over verdensarvssteder for at være et yderst velbevaret eksempel på laurisilva (laurbærskov), et enestående økosystem af den levende del af de gamle regnskove og varme tempererede skove, der dækkede en stor del af Europa og Nordafrika i tertiærtiden.

Mønten viser en afbildning af klippen »Roque de Agando« med vegetation fra laurbærskoven i forgrunden. Øverst til højre og med blokbogstaver står der »ESPAÑA« og prægningsåret »2022«. Oppe til højre er møntmærket.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Første kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/11)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Estland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Estland

Anledning til erindringsmønten: 150-året for grundlæggelsen af det estiske litteraturselskab

Beskrivelse af designet: Designet viser siderne i en bog og spidsen af en fjerpen. Øverst i en halvcirkel er påskriften »EESTI KIRJAMEESTE SELTS« og udstedelsesåret »2022«. På bogens sider står der »KUI ME EI SAA SUUREKS RAHVAARVULT, PEAME SAAMA SUUREKS VAIMULT«, hvilket betyder »Hvis vi ikke kan være en stor nation i tal, skal vi være store i ånden«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Første kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/12)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Portugal

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Portugal

Anledning til erindringsmønten: Det er 100 år siden, at Gago Coutinho og Sacadura Cabral i 1922 krydsede Sydatlanten i en flyvemaskine

Beskrivelse af designet: Denne overfart lykkedes ved hjælp af navigationsudstyret: en ændret sekstant og en kurskorrigerer. Designet viser gengivelsen af et af de tre dobbeltdækkerfly Fairey III, der blev brugt til at gennemføre flyvningen mellem Lissabon og Rio de Janeiro. Der står »TRAVESSIA DO ATLÂNTICO SUL« (dansk — KRYDSET SYDATLANTEN). Under flyet er påskriften »PORTUGAL 1922-2022«. Møntmærket er »CASA DA MOEDA«, der er navnet på det portugisiske møntvæsen.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Marts 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/13)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Slovakiet

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Slovakiet

Anledning til erindringsmønten: 300-året for opførelsen af den første atmosfæriske dampmotor til dræning af miner på det europæiske fastland

Beskrivelse af designet: På mønten er afbildet en atmosfærisk dampmaskine til dræning af vand fra miner. Den blev bygget i minebyen Nová Baňa i 1722 som den første af sin art på det europæiske fastland. Den blev designet og bygget af den engelske ingeniør Isaac Potter, hvis underskrift er påtrykt lodret fordelt på to linjer på møntens nederste venstre del af billedet. På højre side af maskinen står der lodret skrevet navnet på det udstedende land »SLOVENSKO« og til højre herfor »1722« og »2022« med en prik mellem de to år. Længst til venstre i det indre felt ses møntmærket for møntvæsnet Kremnica Mint (Mincovňa Kremnica), »MK«, placeret mellem to stempler, og herunder designeren af møntens nationale side Peter Valachs stiliserede initialer.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Oktober 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/14)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Andorra

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Andorra

Anledning til erindringsmønten: Fortællingen om Karl den Store

Beskrivelse af designet: Ifølge overleveringen grundlagde kejser Karl den Store Andorra i 805, og han skal have givet indbyggerne deres egen retlige status. På mønten skildres denne fortælling, der er dybt rodfæstet i Andorras historie og kultur. I baggrunden vises et landskab med bjerge og en flod, der repræsenterer landets smukke landskaber, sammen med navnet på det udstedende land »ANDORRA«. I forgrunden er der en delvis gengivelse af kunstneren Albrecht Dürers velkendte portræt af kejser Karl den Store og udstedelsesåret »2022«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 70 000

Udstedelsesdato: Sidste kvartal i 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/15)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Andorra

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Andorra

Anledning til erindringsmønten: 10-året for ikrafttrædelsen af den monetære konvention mellem Andorra og Den Europæiske Union

Beskrivelse af designet: Puslebrikkernes forskellige former og størrelser, der er afbildet i den nederste del af designet, symboliserer Fyrstendømmet Andorra og landene i Den Europæiske Union. I den øverste del af designet viser de stjerner, der omgiver symbolet for den fælles europæiske valuta, at de alle er en del af euroområdet. Ved siden af dem anføres navnet på det udstedende land »ANDORRA« og anledningen til erindringsmønten »2012« og »2022«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 70 000

Udstedelsesdato: Sidste kvartal i 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/16)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Vatikanstaten

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Vatikanstaten

Anledning til erindringsmønten: 125-året for pave Paul VI's fødsel

Beskrivelse af designet: På mønten er der et portræt af paven. Øverst til venstre i en halvcirkel er påskriften »CITTÀ DEL VATICANO«, og øverst til højre er påskriften »PAPA PAOLO VI«. Til venstre for portrættet er årstallet »1897« og »2022«, og under disse er møntmærket »R«. Nederst til venstre ses kunstnerens navn »D. LONGO«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 84 000

Udstedelsesdato: Marts 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/17)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Vatikanstaten

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Vatikanstaten

Anledning til erindringsmønten: For 25 år siden døde Mother Theresa fra Calcutta

Beskrivelse af designet: Designet indeholder et portræt af Mother Teresa med et barn. Øverst, i halvcirkel, er påskriften »MADRE TERESA DI CALCUTTA« og nederst navnet på det udstedende land »CITTÀ DEL VATICANO«. Til højre for portrættet er møntmærket »R«, og nedenfor årene »1997« og »2022«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 84 000

Udstedelsesdato: 2022. september

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/18)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Estland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Estland

Anledning til erindringsmønten: Ukraine og frihed

Beskrivelse af motivet: Motivet viser silhuetten af en kvinde med en fugl i hånden og et hvedeaks. Øverst til venstre står der »SLAVA UKRAINI«. Nederst til venstre står navnet på det udstedende land »EESTI« og udstedelsesåret »2022«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 2 000 000

Udstedelsesdato: Fjerde kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/19)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Finland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Finland

Anledning til erindringsmønten: Klimaforskning i Finland

Beskrivelse af motivet: Møntens motiv er stiliseret skæglav med en rodlignende struktur præget i midten af møntens indre del. Den ydre side af møntens indre del er forsynet med teksten »KLIMAFORSKNING« på finsk i venstre side og »KLIMAFORSKNING« på svensk i højre side. Nederst på møntens indre del står der »2022 FI«. Møntens indre del er øverst forsynet med møntmærket for Mint of Finland.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 400 000

Udstedelsesdato: Efteråret 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/20)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Finland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Finland

Anledning til erindringsmønten: 100-året for Finlands nationalballet

Beskrivelse af motivet: Motivet viser de kraftfulde og frie bevægelser hos en danser, der er indhyllet i et let, flydende stof, som forstærker dansens skønhed og fluiditet. Desuden er mønten forsynet med udstedelsesåret »2022« og øverst det udstedende land »FI« og møntmærket.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 400 000

Udstedelsesdato: Foråret 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/21)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Luxembourg

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Luxembourg

Anledning til erindringsmønten: Arvestorhertug Guillaumes og arvestorhertuginde Stéphanies tiårs bryllupsdag

Beskrivelse af motivet: Motivet viser arvestorhertug Guillaumes og arvestorhertuginde Stéphanies portrætter. Ved siden af portrætterne figurerer de respektive navne i halvcirkelform. Der vises to vielsesringe til venstre for årstallet 2022. Nederst på designet figurerer ordet »LËTZEBUERG«, som betegner det udstedende land, samt bryllupsdatoen »20. OKTOBER 2012«. Monogrammet (bogstav »H« med en krone) repræsenterer Storhertug Henri.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 500 000

Udstedelsesdato: April 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/22)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Malta

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Malta

Anledning til erindringsmønten: UNESCO: Ħal Saflieni Hypogeum

Beskrivelse af motivet: Motivet viser en detalje fra det forhistoriske sted. Øverst til venstre figurerer navnet på det udstedende land »MALTA« med udstedelsesåret »2022« neden under. Nederst figurerer påskriften »ĦAL – SAFLIENI HYPOGEUM« og neden under påskriften »4 000-2 500 BC«. Nederst til højre figurerer initialerne på designophavsmanden Noel Galea Bason »NGB«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 192 000

Udstedelsesdato: Maj 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/23)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Malta

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Malta

Anledning til erindringsmønten: 22-årsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.

Beskrivelse af motivet: Motivet viser tre kvinders ansigter. Fra øverst til nederst til venstre figurerer påskrifterne »WOMEN«, »PEACE«, »SECURITY«, udstedelsesåret »2022« og navnet på det udstedende land »MALTA«. I midten under ansigterne figurerer påskrifterne »UNSCR« og »1325«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 65 500

Udstedelsesdato: Oktober 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/24)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Litauen

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Litauen

Anledning til erindringsmønten: 100-året for basketball i Litauen

Beskrivelse af motivet: Motivet viser omridset af kortet over Litauen, der er arrangeret som en basketballbane i midten som symbol for, at der allerede har været spillet basketball i Litauen i 100 år. På mønten figurerer også påskrifterne »LIETUVA« (Litauen), »1922-2022« og logoet for fabrikanten, Litauens mønt, anbragt i en halvcirkel omkring midten.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 750 000

Udstedelsesdato: Andet kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/25)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Litauen

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Litauen

Anledning til erindringsmønten: Litauiske etnografiske regioner – Suvalkija

Beskrivelse af motivet: Motivet er et skjold med en urokse, der på begge sider er udsmykket med sølvegetræsgrene med agern. Grenene er nederst samlet med et sølvbånd med påskriften »VIENYBĖ TEŽYDI« (må enheden blomstre). Egetræsgrenene symboliserer regionens rige historie, som går tilbage til den litauiske stats hedenske tidsalder. Tidligere var uroksen det mest udbredte dyr i denne region. Motivet er omgivet af påskriften »LIETUVA« (Litauen) og udstedelsesåret »2022« øverst samt påskriften »Suvalkija« og møntmærket for Litauens mønt nederst.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 500 000

Udstedelsesdato: Fjerde kvartal 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2022/C 484/26)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Letland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Letland

Anledning til erindringsmønten: Hundredåret for Latvijas Banka – finansiel forståelse

Beskrivelse af motivet: Finansiel forståelse er den vigtige evne til at forstå og effektivt udnytte forskellige finansielle færdigheder, herunder personlig økonomisk forvaltning, budgettering og investeringer. Finansiel forståelse er grundlaget for vores forhold til penge, og det er en livslang læringsproces. Motivet er et træ, der symboliserer betydningen af finansiel forståelse og viden om det. Nederst ses udstedelsesåret »2022« og derunder navnet på det udstedende land, »LATVIJA«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Forventet antal udstedte mønter: 415 000

Udstedelsesdato: April-maj 2022

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

(2022/C 484/27)

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående skema:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	1.10.2022
Varighed	1.10.2022 - 31.12.2022
Medlemsstat	Italien
Fiskeriindsatsgruppekode	EFF2/MED2_TR3
Bestandsgruppe	Rød kæmpereje i GSA 8, 9, 10 og 11
Fiskerfartøjstype(r)	Fartøjer med en længde overalt på ≥ 18 and < 24 m
Referencenummer	13/TQ110

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

MEDDELELSE I HENHOLD TIL PERSONALEVEDTÆGTENS ARTIKEL 29, STK. 2

Offentliggørelse af en ledig stilling som vicegeneraldirektør i Generaldirektoratet for Informationsteknologi (lønklasse AD 15) i Bruxelles

KOM/2022/10422

(2022/C 484/28)

Europa-Kommissionen har opslået en stilling (reference COM/2022/10422) som vicegeneraldirektør i Generaldirektoratet for Informationsteknologi (lønklasse AD 15).

Du kan læse stillingsopslaget på 24 sprog og indsende din ansøgning på denne særlige hjemmeside på Europa-Kommissionens websted: https://europa.eu/!Rqbd8Y

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10560 — SIKA / MBCC GROUP)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 484/29)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 234 af 17.6.2022, s. 5.

(3)  EUT C 265 af 11.7.2022, s. 8.