RÅDETS AFGØRELSE

af 25. oktober 2022

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Danmark, Tyskland, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Luxembourg, Malta og Portugal

(2022/C 481/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (1), særlig artikel 23 og 24,

under henvisning til de indstillinger, som Rådet har fået forelagt af Danmarks, Tysklands, Grækenlands, Kroatiens, Italiens, Cyperns, Luxembourgs, Maltas og Portugals regeringer, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet har ved afgørelse af 20. september 2022 (2) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for perioden fra den 25. september 2022 til den 24. september 2024.

(2)	Danmarks, Tysklands, Grækenlands, Kroatiens, Italiens, Cyperns, Luxembourgs, Maltas og Portugals regeringer har foretaget yderligere indstillinger til en række pladser, der skal besættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

---

(1)  EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse af 20. september 2022 om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed (endnu ikke offentliggjort i EUT).

Euroens vekselkurs (1)

16. december 2022

(2022/C 481/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0619
JPY	japanske yen	145,53
DKK	danske kroner	7,4379
GBP	pund sterling	0,87233
SEK	svenske kroner	11,0153
CHF	schweiziske franc	0,9879
ISK	islandske kroner	150,10
NOK	norske kroner	10,4833
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,262
HUF	ungarske forint	407,10
PLN	polske zloty	4,6925
RON	rumænske leu	4,9213
TRY	tyrkiske lira	19,8039
AUD	australske dollar	1,5866
CAD	canadiske dollar	1,4506
HKD	hongkongske dollar	8,2632
NZD	newzealandske dollar	1,6687
SGD	singaporeanske dollar	1,4413
KRW	sydkoreanske won	1 389,70
ZAR	sydafrikanske rand	18,6708
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,4037
HRK	kroatiske kuna	7,5385
IDR	indonesiske rupiah	16 575,47
MYR	malaysiske ringgit	4,6984
PHP	filippinske pesos	58,967
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	37,145
BRL	brasilianske real	5,6233
MXN	mexicanske pesos	21,0634
INR	indiske rupee	87,8240

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10987– BAIN CAPITAL / CAVERION)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 481/03)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10919 — APOLLO / ATLAS AIR WORLDWIDE HOLDINGS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 481/04)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 481/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Rökt Vättersik«

EU-nr.: PDO-SE-02591 – 7.11.2019

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Rökt Vättersik«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Sverige

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 1.7. Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Rökt Vättersik« er en hvidfisk (Coregonus ssp.) fra søen Vättern, der er røget på et røgeri.

»Rökt Vättersik« sælges uemballeret eller vakuumpakket for længere holdbarhedstid.

Produktet har følgende egenskaber:

Størrelse: Produktet er normalt mellem 0,3 og 0,6 kg, men større eksemplarer er muligt.

Fedt: 0,5 - 2,5 %. Fedtindholdet varierer afhængigt af fangststed.

Udvendig farve: Fra mørk nougatfarvet med et lilla skær (ryggen) og mørk caffelattefarvet med et metallisk skær (bugen) til et lyst metalisk skær.

Kødfarve: Varierende lyse og mørke nuancer af dodenkop med et skær af nougatfarvet.

Konsistens: Fiskekødet har en tydelig tilberedt tilstand og er behageligt med et fast bid.

Smag: Dyb saltet smag og en markant røget smag med en let sød/syrlig note af tjære.

Duft: En dyb markant duft af røg.

3.3.    Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Hvidfisken lever hovedsagelig af små reliktkrebs (Mysis sp., Pallasea sp. og Pontoporeia sp.), fiskerogn, snegle, muslinger, krebsdyr og små fisk, der er naturligt til stede i søen Vättern.

Hvidfisk (Coregonus ssp.) fra søen Vättern, kendt som »Vättersik«

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen, fra fangst af fisk, der er naturligt til stede i Vättern til fremstilling af »Rökt Vättersik« ved at røge fisken, skal finde sted i det geografiske område, jf. punkt 4.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Rökt Vättersik« består af søen Vättern og det omgivende område inden for en radius af 10 km målt fra vandlinjen ved normal vandstand.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Sammenhængen mellem det geografiske område og egenskaberne ved produktet »Rökt Vättersik« baseres både på de naturlige forhold i det geografiske område og de menneskelige faktorer.

Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Vättern er den femtestørste sø i Europa og blev for ca. 8 000 år siden adskilt fra det, som i dag er Østersøen. I dag ligger søen 88,5 m over Østersøens niveau.

Den isolerede beliggenhed fra andre vandsystemer betyder, at bestanden af hvidfisk (Coregonus ssp.) i Vättern udvikles adskilt fra andre hvidfiskbestande og nu er genetisk forskellig fra andre hvidfiskbestande.

Vättern er en typisk næringsfattig koldtvandssø (gennemsnitstemperaturen er ca. 10 °C) med klart vand (vandgennemsigtigheden er ca. 15 m) og langsom vandudskiftning (ca. 60 år).

Det kolde vand udgør et godt levested for typiske koldtvandsarter som f.eks. hvidfisk fra Vättern og for reliktkrebs, der er dens vigtigste fødekilde.

Som et resultat af det kolde næringsfattige vand i Vättern er hvidfisk i søen slankere (fedtindhold 0,5-2,5 %, afhængigt af årstiden og fangststedet) og mindre (som regel 0,3 - 0,6 kg) end hvidfisk, der fanges i andre vandsystemer.

Det lave fedtindhold giver »Rökt Vättersik« et markant fast kød og et behageligt fast bid i forhold til andre typer af røget fisk, der er almindeligt tilgængelige på markedet. Det lave fedtindhold bidrager også til at gøre smagen af »Rökt Vättersik« mere subtil og elegant end smagen hos andre almindelige typer af røget fisk.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der er relevante for tilknytningen

Fra et historisk perspektiv har fremstillingen af »Rökt Vättersik« været af stor betydning for de mennesker, der lever ved Vättern. Fiskerne har traditionelt selv røget og solgt »Rökt Vättersik«. Traditionen består, selv om der i dag også findes dem, der kun enten fisker eller røger hvidfisk fra Vättern.

Fiskeri og røgning af hvidfisk er et traditionelt håndværk, der er baseret på den viden om hvidfisks adfærd i Vättern og om, hvordan slanke fisk skal røges, der er tilegnet gennem generationer og ofte nedarvet fra generation til generation inden for familien.

Hvidfisk findes forskellige steder i Vättern og på forskellige dybder afhængigt af faktorer som f.eks. foderforsyning og tidspunktet på året. I perioden mellem august og november lever hvidfiskene i lavvandede områder i en dybde på højst 30 m i nærheden af gydeområder. Fra december flytter hvidfiskene til stadigt dybere vand, således at de i slutningen af februar fiskes på en dybde på 90-120 m. Fødetilgængeligheden er større i de lavvandede områder i Vättern om foråret, hvilket betyder, at hvidfiskene vender tilbage til de lavvandede områder i søen.

Når fiskerne fisker efter hvidfisk, skal de have kendskab til fiskenes sæsonbetingede migrationsmønstre, da fisken søger efter føde. De vælger fangstpladser på søen, hvor der er mest sandsynlighed for at finde hvidfisken på det pågældende særlige tidspunkt.

Når hvidfisken røges, skal røgningen tilpasses en række faktorer for produktet for at opnå egenskaberne for »Rökt Vättersik«. Røgningsprocessen skal tilpasses til faktorer som sæson, klima og lufttryk. Fangstpladserne og fiskeperioden — tidspunktet på året, hvor hvidfisken fanges — påvirker også røgningen, da fedtindholdet i fisken varierer.

Kendskab til særlige egenskaber ved hvert røgeri — hvor meget røg ovnen producerer, og hvordan den fordeles i ovnen — er også af afgørende betydning for det endelige produkts egenskaber.

Eftersom hvert røgeri har sine egne specielle karakteristika, følger røgerimedarbejderne en røgningsprocedure, der er tilpasset deres eget røgeri. Afhængigt af røgeriets udformning skal hvidfiskene flyttes rundt inde i røgeriet i løbet af røgningsprocessen for at sikre, at de røges jævnt. Udviklingen af røgen i røgeriet kontrolleres ved skiftevis anvendelse af tørret og udblødt eller frisk fældet træ.

Den tid, der kræves til røgningen, varierer afhængigt af temperaturen (som regel 70-80° C) og udviklingen af røg i røgeriet. Røgerimedarbejderen beslutter, hvornår hvidfisken klar, ved at kontrollere dens konsistens, lugte til fisken og føle, hvor faste finnerne er.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.livsmedelsverket.se/globalassets/foretag-regler-kontroll/livsmedelsinformation-markning-halsopastaenden/skyddade-beteckningar/ansokan_vattersik_2022_07_07.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 481/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

"ENHEDSDOKUMENT

»Αφρίνα/Αfrina«

ΕU-nr.: PGI-GR-02822 — 6.12.2021

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Αφρίνα/Αfrina«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Grækenland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.    Produkttype

Kategori 2.6. Salt

3.2.    Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Αφρίνα/Afrina« er saltflor, der udelukkende fremstilles i de »hvide« saltenge i Mesolongi. Det er uforarbejdet havsalt, der er fri for tilsætningsstoffer og ikke underkastet nogen behandling efter høsten.

Produktet »Αφρίνα/Afrina« består af fine hvide saltkrystaller, der dannes på brakvand i krystalliseringsbassiner under gunstige klimatiske forhold (vind, temperatur og solskin). Det er mindre salt end salt, har en let bitter smag på grund af det høje magnesiumindhold og er derfor ideelt til rå eller stegte retter og selv desserter. Det er rigt på sporstoffer — metaller indeholdt i havvandet — og især magnesium (Mg).

»Αφρίνα/Afrina« indsamles kun manuelt og har de organoleptiske, fysiske og kemiske egenskaber, der er fastsat i tabel 1 og 2.

Tabel 1

Organoleptiske og fysiske egenskaber

Udseende	Hvide krystaller
Smag	Salt
Lugt	Uden lugt
Kornstørrelsesfordeling	> 3 mm 0 % 1-3 mm 45-55 % < 1 mm 45-55 %

Tabel 2

Kemisk sammensætning

Kemiske parametre	Indhold (%)
Vandindhold	1,0 - 5,0
Uopløseligt i vand	0,020 - 0,120
Salt (i tørstof)	0,010 - 0,300
Magnesium (i tørstof)	0,060 - 0,300
Sulfater (i tørstof)	0,200 - 1,100
Natriumklorid (i tørstof)	97,0 - 99,5

3.3.    Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.    Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

De aktiviteter, der skal finde sted i det geografiske område, er følgende:

—	udvinding fra havet

—	cirkulation af det vand, der er udtrukket fra fordampningsdamme

—	levering til krystalliseringsbassinerne

—

høst

—	naturlig dræning af »Αφρίνα/Afrina«.

3.5.    Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.    Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvori »Αφρίνα/Afrina« fremstilles i henhold til de historiske, geografiske og antropologiske kriterier, ligger inden for kommunen Iera Polis Mesolongiou i den regionale enhed Aitoloakarnania i regionen Vestgrækenland og defineres af de geografiske begrænsninger for de »hvide« saltenge:

—	Nord for Foinikia-engene

—	Øst-nordøst for den gamle nationale vej Mesolongi-Aitolikos

—	Vest for Mesolongi-lagunen

—	Syd-sydøst for kommunen Iera Polis Mesolongiou.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Produktet »Αφρίνα/Afrina« fremstilles ved Mesolongi-lagunen og har opnået et fremragende omdømme og er meget kendt både i Grækenland og uden for landets grænser. Produktets omdømme og egenskaber, der skyldes dets geografiske oprindelse, danner derfor grundlaget for dets tilknytning til det geografiske område.

Dette omdømme er hovedsageligt baseret på produktets konsistens og smag, der bestemmes af det særlige mikroklima i saltsænkningerne og lagunen ved Mesolongi og den traditionelle manuelle høst, der har været stort set uændret gennem årene.

Saltsænkningerne i Mesolongi er et ideelt fremstillingsmiljø, der er beskyttet i henhold til Ramsarkonventionen og Natura 2000. Produktets omdømme styrkes af den unikke karakter af Mesolongi-saltsænkningernes økosystem og den kendte Mesolongi-lagune — Homers »meget smukke sø«. Professor Christos Siasos (Agrinioculture, 2014) beskriver Mesolongi som »landet med den hvide skat«.

Saltsænkningernes aktive overflade (fordampningsdamme og krystalliseringsbassiner) er leragtig, eftersom ler er uigennemtrængeligt for vand. Havvandet kondenseres i fordampningsdammene, og saltet krystalliseres i bassinerne. Krystalliseringsbassinerne har en jævn overflade i deres længde og bredde. Dette betyder, at selv små bølger kan bære »Αφρίνα/Afrina« til kanten af bassinerne, hvorfra det indsamles.

Fremstillingen af »Αφρίνα/Afrina« kræver fortsat fordampning/koncentration af en tilstrækkelig mængde havvand, indtil saltindholdet begynder at krystallisere. Koncentrationen opstår naturligt takket være solens energi og det gunstige mikroklima, dvs. vindhastigheden, temperaturen og den relative luftfugtighed. Saltholdigt vand kræver stærke vinde ud over solskin til koncentrationen, især i sommerperioden, når der ikke må være kraftig nedbør i vækstsæsonen, således at saltet kan krystallisere.

Der dannes et tyndt lag af saltkrystaller på krystalliseringsbassinernes overflade, som er stor. De vestlige vinde bærer overfladelaget af krystaller til bassinernes østlige side, hvor »Αφρίνα/Afrina« endeligt indsamles.

Den menneskelige faktor er også vigtig, da den traditionelle høst, der har været så godt som uændret gennem årene, også har bidraget til at skabe og bevare produktets omdømme. Faglærte arbejdere indsamler »Αφρίνα/Afrina« manuelt med træværktøj, hvilket sikrer det endelige produkts ensartethed takket være deres uddannelse og erfaring. Identificering og adskillelse af produktet kræver erfaring og færdigheder. Den traditionelle teknik videregives fra en generation af saltarbejdere til den næste.

Høstningen af saltkrystaller fra overfladevand manuelt giver produktet en høj renhedsgrad helt uden slam (fordi krystallerne ikke kommer i kontakt med krystalliseringsbassinets bund) og en naturlig hvid farve. Der er derfor ikke behov for at vaske produktet, og dette betyder, at det har et højere indhold af uorganiske salte, især opløselige magnesiumsalte. Magnesiumindholdet i »Αφρίνα«/»Afrina« er derfor højere end indholdet har i andre almindelige salte og forarbejdede kommercielle salte, og dette giver produktet en særlig smag (let bitter, mindre salt) og gør det ideelt til rå eller stegte retter og selv desserter.

»Αφρίνα/Afrina« er den betegnelse, der traditionelt anvendes for saltflor, der fremstilles i Mesolongi-regionen. Betegnelsen »Αφρίνα/Afrina«, der stammer fra ordet for »skum« (afrós), angiver, hvordan produktet fremstilles. I sin bog Mesolongi (1925), skrev K. A. Stasinopoulos: »Det naturligt fordampede luksussalt, Afrina, fremstilles også i lagunen. Der dannes skum af de blide bølger, der bryder på lagunens kyster. Solvarmen kondenserer skummet, og Afrina dannes«.

Produktets omdømme bekræftes af mange historiske og bibliografiske henvisninger.

Den første historiske henvisning til »Αφρίνα/Afrina« stammer fra begyndelsen af det forrige århundrede. I sin bog To alas (Salt) (1906) skrev K. A. Stasinopoulos, at »den bedste af alle naturligt fordampede salte og af alle græske salte generelt er Afrina fra Mesolongi«. »Αφρίνα/Afrina« blev anerkendt som et produkt af høj kvalitet med en udsøgt smag og blev meget efterspurgt som en luksusgave (Mesolongi, K. A. Stasinopoulos, 1925).

Produktets smag og konsistens har fået stor ros fra eksperter f.eks.: I To alas (Salt) (1906) skrev K. A. Stasinopoulos: »skummet er så hvidt som sne og så delikat som æter«. Desuden nævner professor Christos Siasos (Agrinioculture, 2014) følgende egenskaber: »Brisen fremstiller flageligende former rundt om krystalliseringsbassinerne, før saltet udvindes fra bassinerne. Disse flager udgør den saltflor, der kaldes Afrina i denne region. Afrina indsamles manuelt. Det betragtes som det bedste og mest velsmagende salt. Det har en karakteristisk konsistens, smelter i munden og udløser en eksplosion af smagsvarianter«.

I sin prisvindende bog Speak the Mesolongi dialect (1979), der indeholder ca. 2000 lokale ord og udtryk, noterede forfatteren Akakia Kordosi fra Mesolongi: »Afrina: saltskum«.

I sin bog »SALT — Salt in European history and culture« (1997) skriver Theodora Petanidou, professor på universitetet i Aegean, at »Afrina er den traditionelle betegnelse i Mesolongi-regionen for den lille mængde saltkrystaller, der dannes på brakvandets overflade«.

Nye henvisninger på skrift og på internettet, i radio eller tv og i særlige madlavningsprogrammer opretholder og styrker produktets særlige omdømme.

»Αφρίνα/Afrina« anvendes af mange meget kendte kokke. Et eksempel er i den ret, hvormed den unge kok Nikos Billis vandt en pris i San Pellegrino, hvor han repræsenterede Middelhavslandene (Gastronomos, 2016). Stelios Parliaros, George Calombaris, Sotiris Kontizas, Argyros Barbarigos og andre anvender også "Αφρίνα/Afrina i deres retter.

Det er værd at nævne, at Grækenlands første saltmuseum blev oprettet i 2019 i Tourlida-området i Mesolongi, hvilket bekræfter regionens omdømme og dens tætte tilknytning til salt.

Den fremragende kvalitet af »Αφρίνα/Afrina« er konsekvent blevet anerkendt de senere år. Det er ikke tilfældigt, at produktet har fået to priser i internationale fødevare- og smagskonkurrencer — en sølvmedalje i 2016 på »Olymp Awards Food and Beverage Competition« i Athen og en anerkendelse i 2020 på »Great Taste awards« i London. Det faktum, at »Αφρίνα/Afrina« blev valgt som en erindringsgave til lederne på topmødet for det sydlige EU i Athen i 2016 er også værd at bemærke.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

http://www.minagric.gr/images/stories/docs/agrotis/POP-PGE/2021/prodiagrafes_afrina280622.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.