Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution: Bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2023

(2022/C 443/01)

Ordførere:

Mariya MINCHEVA Stefano PALMIERI Kinga JOÓ

Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 4
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/0/0

1.   Indledning

1.1.

Både pandemien og krigen i Ukraine har vist, at det er afgørende, at EU er godt forberedt på en uventet udvikling. Dette understreger betydningen af fremsynsaktiviteter med hensyn til at opdage eventuelle svage signaler og skitsere forskellige scenarier og dermed skabe et grundlag for, at EU's politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsaktører kan forbedre modstandsdygtigheden, tackle risici og udnytte muligheder. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer til, at de strategiske fremsynsaktiviteter fokuserer langt mere på den geopolitiske udvikling, ikke kun i Europa, men også uden for Europa (1), herunder hvordan denne udvikling påvirker sikkerheden, handelen, flygtninge og integrationen af disse i de modtagende samfund.

1.2.

Pandemien og krigen har også endnu engang kastet lys over civilsamfundets og dets institutioners styrke og vigtighed med hensyn til at bekæmpe konsekvenserne af kriser og hjælpe folk. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at anerkende civilsamfundets og deres institutioners betydning ved at give dem en fremtrædende plads i EU's politik.

1.3.

EU's globale styrke stammer fra Unionens fælles værdier, der er baseret på demokrati, retsstatsprincippet og dens økonomiske og sociale model. Flere på hinanden følgende chok viser betydningen af at opbygge en mere modstandsdygtig europæisk økonomi og afbøde forskellige krisers afledte virkninger (inflation, stigende energi- og råvarepriser og forsyningsknaphed og afbrydelser i forsyningskæder). Europa skal mindske afhængigheden og eksponeringen for upålidelige leverandører, men samtidig opbygge koalitioner med ligesindede partnere og diversificere forsyningskilderne.

1.4.

Ud over energi kommer en betydelig andel af EU's import af metaller, som er afgørende for flere strategiske industrier, fra Rusland og Ukraine (2). Begge lande er store eksportører af flere landbrugsprodukter såsom korn og oliefrø. Afbrydelsen af eksporten fra disse lande har allerede ført til enorme globale prisstigninger på landbrugsråvarer. Konsekvenserne mærkes især i verdens fattigste lande, og de fattigste er dem, der vil lide mest. I den forbindelse gentager EØSU sin opfordring til at fremskynde udviklingen af strategisk og teknologisk autonomi for Europa og behovet for at begrænse vores afhængighed af energi, kritiske råstoffer og fødevarer (3).

1.5.

For at undgå drastiske økonomiske og sociale konsekvenser skal EU's energipolitik være realistisk og bidrage til at opbygge energiunionen og til at nå klimamålene uden at lægge en ekstra byrde på sårbare forbrugere og arbejdstagere og uden at undergrave de europæiske virksomheders konkurrenceevne. EU skal arbejde hen imod sine ambitiøse klimamål og samtidig sikre stabiliteten og sikkerheden i energiforsyningen til en pris, der er overkommelig for virksomheder og borgere.

1.6.

De europæiske samfund blev allerede hårdt ramt af pandemien, og denne krise er endnu et massivt chok, som de mest sårbare i vores samfund mærker mest. Solidaritet og social konvergens skal også være retningsgivende for de kommende EU-politikker: Reaktionen på krigen i Ukraine vil have store omkostninger for alle, og vi skal sørge for, at disse byrder deles på en retfærdig måde. Kommissionen kan føre yderligere drøftelser med medlemsstaterne om mulige langsigtede værktøjer, dvs. arbejdsløshedsgenforsikringsordninger, til at løse de systemiske problemer, der kun forværres af den igangværende krise. Virkningerne af og en potentiel yderligere anvendelse af SURE-mekanismen bør også udforskes og drøftes med arbejdsmarkedets parter.

1.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at prioritere bedre regulering og opfordrer Kommissionen og EU's lovgivere til hele tiden at uddybe og fremme alle aspekter af EU's system for bedre regulering og systematisk anvende værktøjerne og retningslinjerne for bedre regulering i deres arbejde. Med henblik herpå opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at fremme principperne og redskaberne for bedre regulering i alle sine tjenestegrene.

1.8.

En tilgang med bæredygtig udvikling bør vedtages som et overordnet og integreret mål for alle politikker, programmer og foranstaltninger. For at sætte skub i genopretningen efter kriserne bør Kommissionen og medlemsstaterne identificere og arbejde for politikker og initiativer, der på en og samme tid skaber økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, dvs. styrker erhvervsklimaet, forbedrer arbejds- og levevilkårene og letter omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi.

1.9.

EU's genopretning og modstandsdygtighed over for kriser hænger uløseligt sammen med bæredygtig vækst, social konvergens, et gunstigt erhvervsklima og en positiv udvikling af beskæftigelsen og beskæftigelsesvilkårene i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens handlingsplan og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Alle de politiske foranstaltninger, der træffes, bør målrettes mod at fremme bæredygtige virksomheder, iværksætteri og jobskabelse samt bedre arbejds- og levevilkår.

1.10.

Det er afgørende, at vi trods presserende problemer ikke glemmer grundlæggende EU-formål såsom effektiv gennemførelse af det indre marked eller langsigtede behov såsom klimaneutralitet inden 2050 og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse for at sikre en god fremtid for borgere og virksomheder. Kommissionen bør derfor fortsætte med at lette og tilskynde investeringer i forskning og innovation under behørig hensyntagen til de voksende behov for at finde løsninger og forbedre modstandsdygtigheden over for geoøkonomiske, samfundsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige risici.

1.11.

En stærkere position i verden kræver ikke blot en styrkelse af det indre marked og mindskelse den kritiske afhængighed, men også gode resultater inden for eksport. Kommissionen bør undersøge, hvordan man kan øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt og navnlig styrke EU-virksomheders stilling på de globale markeder for teknologier, produkter og løsninger som reaktion på globale megatendenser og udfordringer som f.eks. klimaændringerne. Også sundhedssektorens kapacitet skal styrkes med bedre forskning og bedre metoder til at håndtere det stigende behov for behandling og pleje og mulige fremtidige pandemier. Dette bør omfatte støtte til udvikling og international fremme af europæiske virksomheders og innovatorers standarder, eftersom standarder skaber markeder.

1.12.

Opnåelsen af en stærkere global rolle for EU kræver et stærkt sammenhold og en fælles indsats fra medlemsstaternes side. Kommissionen bør bygge videre på det sammenhold, der er opnået under kriserne, og finde metoder til at styrke EU's genopretning og langsigtede konkurrenceevne og borgernes velfærd på en måde, der i stigende grad beror på innovation og færdigheder snarere end på statsstøtte eller barrierer for handel og samarbejde. I relationerne til den øvrige verden bør Unionen fortsat bidrage til udryddelsen af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne.

2.   Den europæiske grønne pagt

2.1.

EØSU har støttet gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og påpeget, at den skal foregå på en socialt retfærdig måde, og således at den europæiske fødevaresikkerhed og energiforsyningssikkerheden er garanteret på prisoverkommelig vis. Dette gælder bl.a. Fit for 55-pakken, som vil indvirke forskelligt på sektorer, virksomheder, regioner, lokalsamfund og enkeltpersoner i hele Europa. EØSU insisterer på, at aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer er vigtig både i planlægnings- og gennemførelsesfasen. Det er afgørende at støtte borgere og interessentgrupper i deres mobilisering med henblik på at deltage aktivt i omstillingen til et kulstoffattigt samfund.

2.2.

EØSU bemærker, at initiativer vedrørende den europæiske grønne pagt skal være komplementære og gensidigt forstærkende på tværs af områderne klima, energi, transport, bygninger, industri, skovbrug og fødevaresystemer for at opnå en konkurrencedygtig, retfærdig, klimaneutral og cirkulær EU-økonomi. EØSU opfordrer også til en bedre komplementaritet mellem den grønne og den digitale omstilling.

2.3.

For at overvåge hvordan omstillingen til økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig vækst skrider frem i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt opfordrer EØSU til, at der udvikles et sæt passende indikatorer, der rækker »ud over BNP«. Der bør udarbejdes en koncis resultattavle, der ikke er begrænset til BNP, som kan inkorporeres i resultattavlen for den europæiske grønne pagt og europæiske proces for økonomisk styring. Den skal også bruges som input til politikudviklingen, forbedre kommunikationen og fremme fastsættelsen af mål.

2.4.

EØSU støtter målet med EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter (»EU-klassificeringssystemet«) om at lede investeringerne i retning af bæredygtige projekter og aktiviteter. Med dette for øje har Kommissionen udarbejdet et regelsæt til at fastslå, hvad der kan betegnes som miljømæssigt (grønne) investeringer. EØSU opfordrer til, at klassificeringssystemet udvikles således, at der tages hensyn til samfundsmæssige behov såsom sikkerhed i forsyningen af energi og vigtige råmaterialer og varer, og at der også fokuseres mere på sociale bæredygtighedsaspekter såsom arbejdstager- og menneskerettigheder, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer og forskellige systemer for arbejdsmarkedsrelationer samt muligheden for en objektiv vurdering i forbindelse med adgang til finansiering respekteres. EØSU har helt fra begyndelsen argumenteret for, at den grønne pagt kun kan og vil blive en succes, hvis den også er en social pagt. Hvad angår de sociale aspekter af klassificeringssystemet arbejder EØSU p.t. på en initiativudtalelse om »Et socialt klassificeringssystem — Udfordringer og muligheder«. Klassificeringssystemet bør også anvendes i forbindelse med den europæiske standard for grønne obligationer. EØSU finder det vigtigt, at klassificeringssystemer ensrettes på internationalt plan inden for rammerne af den internationale platform for bæredygtig finansiering.

2.5.

For at tage højde for de sociale og arbejdsmarkedsrelaterede forhold i den europæiske grønne pagt opfordrer EØSU Kommissionen til at foreslå yderligere politiske foranstaltninger for at styrke den europæiske grønne pagts sociale og arbejdsmarkedsrelaterede dimension, og således at den er forenelig med de ambitiøse sociale mål i Portoerklæringen, den europæiske søjle for sociale rettigheder og ILO's retningslinjer for en retfærdig omstilling. EØSU opfordrer navnlig EU-institutionerne til at kortlægge og analysere de virkninger, som den grønne omstilling vil få for beskæftigelsen og færdigheder i forskellige lande, regioner og sektorer, herunder for underleverandører og værdikæder i efterfølgende led. EØSU opfordrer også til at sikre, at de nationale energi- og klimaplaner indeholder strategier for retfærdig omstilling. Desuden er det vigtigt at foregribe og håndtere ændringer på arbejdsmarkedet, herunder gennem målrettet støtte som f.eks. forbedring af de nødvendige færdigheder, sikring af social beskyttelse og inddragelse af hele det berørte samfund i tilrettelæggelse af omstillingen samt yderligere forslag om at mobilisere massive offentlige og private investeringer til støtte for omstillingen og øge størrelsen af og anvendelsesområdet for Fonden for Retfærdig Omstilling betydeligt for at matche udfordringerne.

2.6.

EØSU opfordrer til, at EU's lovgivningsmæssige rammer gør det muligt for EU's virksomheder, herunder SMV'er, at blive førende inden for grønne virksomheder og samtidig hindrer risikoen for udflytning af produktionen og import med en større negativ miljøpåvirkning. Dette gælder især for energiintensive industrier. EØSU efterlyser desuden støtte til SMV'er til at de kan få en bedre forståelse af og blive bedre til at håndtere de stadig flere klima- og miljøkrav, som gælder for dem direkte eller indirekte.

2.7.

EØSU efterlyser også robust innovationsstøtte til industrier med henblik på at udvikle og udbrede grønne teknologier, materialer, produkter, produktionsprocesser og forretningsmodeller ved f.eks. at fremme programmer om brint, batterier, halvledere, CO2-opsamling og -anvendelse og praksis for cirkulær økonomi inden for forskellige områder, f.eks. emballage.

2.8.

For at øge EU's globale indflydelse hvad angår modvirkning af klimaændringerne bør EU sikre sine industrier konkurrencedygtige betingelser, så de kan udnytte de eksportmuligheder, som den globale efterspørgsel efter klimateknologier og -løsninger giver, og dermed øge EU's »CO2-håndaftryk«.

2.9.

Industrialliancer har vist sig at være en vellykket metode til at udvikle storstilede og grænseoverskridende industriprojekter på strategiske områder. Disse industrialliancer er sammen med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse afgørende for genopretningen og for at fremme europæiske standarder og nøgleteknologier, navnlig inden for områder, hvor markedet ikke kan skabe resultater alene, eller hvor det forvrides.

2.10.

Fremskridtene hen mod en egentlig energiunion bør styrkes for at sikre energiomstillingen til et prisoverkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtigt energisystem. I betragtning af de aktuelle udfordringer som følge af den russisk-ukrainske krig bør Kommissionen fokusere på foranstaltninger, der skaber flest resultater i forhold til alle målene for energiunionen og samtidig bidrager til de akutte udfordringer og de langsigtede mål.

2.11.

Situationen i Ukraine har ført til REPowerEU-meddelelsen (4), som efter anmodning fra Det Europæiske Råd efterfulgtes af REPowerEU-planen med forslag (5), som, hvis den gennemføres korrekt, kan fremskynde EU's energiuafhængighed og bæredygtighed betydeligt. Målet om at blive uafhængig af russisk gas og andre fossile brændstoffer kræver både hurtig diversificering af leverandører og energikilder, øget solidaritet og langsigtede foranstaltninger, der fremmer omstillingen til kulstofneutralitet, under hensyntagen til de forskellige medlemsstaters og regioners karakteristika og de tilgængelige alternative kilder. For at sikre at processen lykkes, skal der imidlertid mobiliseres tilstrækkelige private og offentlige investeringer og gøres fuld brug af bl.a. genopretnings- og resiliensfaciliteten og de samhørighedspolitiske fonde. Som det allerede er påpeget (6), er reduceringen af efterspørgslen efter russisk gas med to tredjedele inden udgangen af 2022 en udfordrende opgave, som vil kræve diversificering — på den ene side og overvejende på kort sigt ved hjælp af LNG og biometan og på den anden side gennem energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energikilder. Låsning af infrastruktur, som i fremtiden vil sætte grænser for realistiske alternativer, bør undgås, og investeringerne bør så vidt muligt fokuseres på vedvarende energikilder og støtteinfrastruktur. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal inddrages tæt i disse politiske forslag for at sikre, at de accepteres af samfundet, er bæredygtige og bliver en succes. For at øge indsatsen over for eksterne kriser vil der endvidere være behov for en permanent koordineringsstruktur i Rådet for Den Europæiske Union.

2.12.

Yderligere integration af EU's energimarked kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at forbedre prisoverkommeligheden og energiforsyningssikkerheden. Til dette formål er der behov for tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet (7), og der skal etableres den nødvendige infrastruktur, navnlig på energiøer (som f.eks. Den Iberiske Halvø (8)). For at fremme EU's konkurrencefordel inden for vedvarende energi og for at sikre, at udbredelsen af vedvarende energikilder ikke bringer forsyningssikkerheden i fare, bør der udarbejdes en realistisk køreplan for udvikling og etablering af en effektiv infrastruktur til vedvarende energi, herunder lagerkapacitet og tilstrækkelig sammenkobling af transmissionsnet, der gør det muligt at eksportere den overskydende produktion til andre medlemsstater. For hurtigt at udbrede infrastrukturen til ren energi er medlemsstaterne nødt til at udstede tilladelser hurtigere.

2.13.

For at fremme lige konkurrencevilkår bør EU arbejde for global CO2-prissætning. CO2-beskatning bør udvikles og strømlines med henblik på at afspejle klimapåvirkningen på en symmetrisk måde og medregne foranstaltninger til at binde kulstof fra atmosfæren. Endvidere bør EØSU forfølge sit mål om udfasning af støtte til energikilder, der er skadelige for klimaet og miljøet, og samtidig sikre, at omstillingen til en klimaneutral økonomi sker på retfærdig vis.

2.14.

Den aktuelle stigning i energipriserne udgør en stor trussel, både i form af øget energifattigdom og af tab af konkurrenceevne hos de virksomheder, der anvender energien. EØSU opfordrer til foranstaltninger, der effektivt afbøder virkningen af de øgede energipriser og forebygger energifattigdom, herunder blandt EU's husholdninger. Midlertidige og godt målrettede foranstaltninger til at begrænse virkningerne af stigningen i energipriserne er også nødvendige for at hjælpe SMV'er og energiintensive industrier med at overleve krisen.

2.15.

Som led i langsigtede overvejelser om, hvordan energimarkedet reagerer på chok, er det vigtigt at tage fat på de underliggende årsager til energiprisstigningerne (p.t. prisen på gas), som påpeget af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) på grundlag af dets nylige vurdering (9) af det aktuelle elmarkeds udformning og prissætningssystem. Man kunne endvidere overveje at gennemgå de markeder, hvor energiforsyningskoncentrationen er høj, og den normale drift derfor kan forstyrres.

2.16.

Borgerne og forbrugerne bør være i centrum for energiomstillingen gennem støtte til energifællesskaber og lokalt ejerskab og ved at gøre energiforbrugere til producent-forbrugere. EØSU efterlyser gennemsigtige informations-, hørings- og oplysningskampagner for at fremme borgernes engagement i energiomstillingen.

2.17.

EØSU opfordrer også til øget opmærksomhed på omstillingsproblemer på vejen mod et kulstofneutralt samfund, navnlig med hensyn til industrier, som af forskellige tekniske og/eller økonomiske årsager har brug for tid til at tilpasse sig for at kunne opretholde konkurrencedygtigheden på markedet.

2.18.

EØSU bifalder ajourføringen af TEN-T-forordningen, så den er i bedre overensstemmelse med de aktuelle mål og behov. Der skal lægges særlig vægt på at identificere prioriteter og fastlægge et netværk, der forbinder alle hovedstæder, større byer, havne, lufthavne og terminaler i medlemsstaterne, baseret på europæiske korridorer. Korridorerne bør i det omfang, det er hensigtsmæssigt, omfatte »søbroer« eller regelmæssige ro-ro-søforbindelser mellem korridorhavnene. Af hensyn til den territoriale samhørighed mener EØSU, at den regionale, bymæssige og lokale dimension skal sættes i bedre sammenhæng med hovednetkorridorerne. Manglende overensstemmelse mellem de tekniske TEN-T-krav og kravene til militær mobilitet skal også afdækkes for at transportinfrastrukturen kan få en dobbelt anvendelse.

2.19.

I lyset af de forholdsvis lange gennemførelsestider for TEN-T-projekter støtter EØSU en EU-ramme af lovgivning og finansiering for at sikre stabiliteten af korridorerne og projekterne på mellemlang og lang sigt, indtil det europæiske net er færdigt. EØSU opfordrer også til, at der hurtigt vedtages nationale planer for almindelig og ekstraordinær finansiering til vedligeholdelse af TEN-T-infrastrukturer og en plan for overvågning af hovednettet på EU-plan.

2.20.

I betragtning af luftfartens afgørende rolle for EU opfordrer EØSU til en omfattende og effektiv tilgang til at fremme genopretningen og væksten af bæredygtig luftfart.

2.21.

For at bidrage til bestræbelserne på at nedbringe emissionerne fra vejtransport efterlyser EØSU gunstige lovgivningsmæssige betingelser for anvendelse af større og tungere godstransportkøretøjer og vogntog i og mellem de berørte medlemsstater. Kommissionen bør overveje de fremtidige og særlige udfordringer for fragttransport og den forventede mangel på lastbilchauffører i de kommende år, hvilket kan henføres til både manglende generationsskifte og vanskelige arbejdsforhold. I denne forbindelse er det vigtigt at udvikle multimodal fragt for at gøre jernbanefragt mere attraktivt som en del af en komplet logistikkæde og samtidig forbedre arbejdsvilkårene for transportarbejdere.

2.22.

EØSU glæder sig over udviklingen af EU's ramme for mobilitet i byerne og opfordrer til, at bytransport, navnlig offentlig transport, gøres mere inklusiv og således fremmer lige muligheder for borgerne.

2.23.

For at fremme bæredygtig og intelligent mobilitet slår EØSU til lyd for et stærkt initiativ fra Kommissionens side til at iværksætte store digitale transportprojekter, som er afgørende for f.eks. effektiv multimodalitet og optimering af kapacitetsudnyttelsen.

2.24.

Da energi- og transportsystemer og de digitale systemer bliver stadig mere forbundne, er der behov for integrerede transport- og energinet og digitale net. For at forbedre synergierne og øge den samlede infrastrukturs modstandsdygtighed opfordrer EØSU til en gennemgang af de store flaskehalse og sårbarheder i sammenkoblingerne af disse systemer ud fra et nutidigt såvel som et langsigtet perspektiv.

2.25.

EØSU opfordrer også til at øge energi- og transportnettets og det digitale nets modstandsdygtighed over for klimaændringerne, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer for at skabe og bevare infrastrukturens værdi på lang sigt. Alt i alt opfordrer EØSU til, at der træffes foranstaltninger til at forbedre tilpasningen til klimaændringerne og virkningerne heraf.

2.26.

For at sikre fødevaresystemernes bæredygtighed og de europæiske producenters konkurrenceevne opfordrer EØSU til at fremme åben strategisk autonomi, og i den forbindelse forbedre proteinautonomien, sikre gensidighed i handelsstandarderne (økonomiske, sociale og miljømæssige), fremme forskning, udbrede digitaliseringen, udvikle innovative teknologier og frø og fremme rimelige priser, der omfatter højere inputomkostninger og omkostninger til øget bæredygtighed.

2.27.

Den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik bør yde et væsentligt bidrag til mere bæredygtige og modstandsdygtige fødevaresystemer. Der skal sikres en struktureret og bred deltagelse fra civilsamfundet i gennemførelsen af jord til bord-strategien. Forslaget til en lovramme for bæredygtige fødevaresystemer bør indeholde klare mål, indikatorer og en robust overvågningsmekanisme og resultattavle.

3.   Et Europa klar til den digitale tidsalder

3.1.

Pandemien og krigen i Ukraine har understreget den afgørende betydning af digitale teknologier og behovet for, at EU øger sin digitale suverænitet. EØSU har hilst det digitale kompas og vejen til det digitale årti velkommen og opfordrer til en effektiv indførelse af forvaltningsmekanismen og fremme af en hurtig gennemførelse af målene. Pandemien har også kastet lys over de udfordringer, som den digitale omstilling kan udgøre, og EØSU opfordrer til at styrke den sociale dialog på europæisk, nationalt og industrielt niveau for at sikre, at denne omstilling også er retfærdig.

3.2.

EØSU opfatter samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne som afgørende for at evaluere fremskridt og vurdere de nødvendige foranstaltninger for at nå målene, herunder gennem projekter, der involverer flere lande. EØSU opfordrer også til, at rapporten om status over det digitale årti bidrager til udveksling af viden og god praksis mellem medlemsstaterne.

3.3.

EØSU har understreget behovet for, at den digitale omstilling foregår på en bæredygtig, menneskecentreret og inklusiv måde, der fungerer for alle, uden at gøre den eksisterende digitale kløft større eller skabe nye uligheder, og at den sikrer rimelige arbejdsvilkår, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne. I den forbindelse er det også vigtigt at foregribe og håndtere ændringer på arbejdsmarkedet via social dialog på forskellige niveauer og ved at forbedre de nødvendige færdigheder og sikre ordentlige arbejdsvilkår, herunder ved hjemmearbejde og platformsarbejde, idet der på EU-niveau bør foretages en evaluering af den såkaldte »ret til at være offline«.

3.4.

Investeringer i digital infrastruktur, som sikrer bedre adgang, og udviklingen af det indre marked for data er afgørende og nødvendige katalysatorer for ordentlig digital udvikling i alle EU's regioner. EØSU opfordrer til en effektiv gennemførelse af foranstaltninger, der fremmer den frie udveksling af data og samtidig sikrer, at data, privatlivets fred og intellektuel ejendomsret er ordentligt beskyttet.

3.5.

EU bør fortsætte fremskridtene hen imod oprettelsen af et sikkert og uafhængigt rumbaseret konnektivitetssystem til levering af garanterede og modstandsdygtige satellitkommunikationstjenester, hvilket vil øge tilgængeligheden af højhastighedsbredbånd og gnidningsløs konnektivitet i hele Europa.

3.6.

EØSU finder det vigtigt at fortsætte udviklingen af intelligente transportsystemer i retning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, hvilket betyder øget effektivitet og bedre forudsætninger for forbedrede arbejdsvilkår samt problemfri multimodalitet.

3.7.

EØSU finder det rimeligt at benytte sig af stærke europæiske markedsdeltagere til at gennemføre digitale finansielle tjenesteydelser. EØSU mener, at der er behov for en hurtig indsats for at gøre kryptosektoren gennemsigtig og beskytte slutbrugerne af digital finansiering, sikre den finansielle stabilitet, beskytte EU's finansielle sektors integritet og sikre lige vilkår for de forskellige aktører i det økonomiske og finansielle system samt for at føre kryptosektoren i retning mod mere bæredygtige og mindre energiintensive mekanismer.

3.8.

Da færdigheder og kompetencer er vigtige katalysatorer for den digitale omstilling, opfordrer EØSU til løbende udvikling af metoder til både at øge antallet af talenter på højt niveau og styrke borgernes og arbejdstagernes færdigheder og kompetencer for bedre at kunne udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver, og håndtere risiciene i forbindelse hermed.

3.9.

For at styrke EU's ekspertise inden for digitalisering har europæiske virksomheder brug for gunstige betingelser for innovation, investeringer og drift sammenlignet med udenlandske konkurrenter. I betragtning af at kooperativer er særligt velegnede til at støtte inklusiv deltagelse i forvaltningen af digitale platforme, opfordrer EØSU indtrængende til at iværksætte initiativer, der fremmer udviklingen af digitale samarbejdsplatforme.

3.10.

Samtidig med at innovative virksomheder fremmes, skal det sikres, at alle virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, er i stand til at engagere sig i og udnytte fremskridtene. EØSU mener, at det er vigtigt at fremme anvendelsen af kunstig intelligens og andre avancerede teknologier, men det skal også anerkendes, at en hel del SMV'er oplever udfordringer med at implementere selv basale digitale teknologier.

3.11.

Det er stadig vigtigere for alle aktører, herunder i hele værdikæder, at være tilstrækkelig opmærksomme på cybersikkerhed, og kriserne har i stadig højere grad understreget cybersikkerhedens betydning for en velfungerende økonomi og et velfungerende samfund og for opretholdelsen af internationale forbindelser. Dette kræver en styrket indsats fra medlemsstaternes side, herunder samarbejde, der faciliteres af Kommissionen. Det bliver også stadigt vigtigere at bekæmpe desinformation og samtidig sikre, at dette ikke bruges som påskud for at begrænse de offentlige frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden.

3.12.

EØSU opfordrer til, at der mobiliseres både offentlig og privat finansiering for at fremme investeringer i forskning og innovation, uddannelse og teknisk infrastruktur. Lovrammen er en anden overordnet faktor af betydning for den digitale udvikling. EØSU mener, at det er vigtigt at sikre, at ny lovgivning fremmer innovation og investeringer og lige vilkår på en måde, der er forenelig med menneskerettighederne og miljø- og klimamålene.

3.13.

Da digitaliseringen fortsat er en vigtig drivkraft for den globale økonomiske vækst, mener EØSU, at politikker vedrørende beskatning af den digitaliserede økonomi bør søge at fremme, ikke hindre, økonomisk vækst og grænseoverskridende handel og investeringer.

3.14.

Det er også vigtigt med regelbaserede og lige vilkår for digitale aktiviteter på internationalt plan, og det indre marked er et springbræt for, at EU kan blive en indflydelsesrig og stærk global aktør. EØSU opfordrer til, at der gøres brug af en lang række værktøjer, der spænder fra diplomatisk indsats til innovationssamarbejde og handelsaftaler, til at fremme en menneskecentreret tilgang til digitale teknologier og tilliden til dem. At være en global standardsætter kræver også global konkurrenceevne, som bygger på et solidt samarbejde mellem medlemsstaterne.

4.   En økonomi, der tjener alle

4.1.

Den aktuelle socioøkonomiske udvikling ledsages af en høj grad af usikkerhed som følge af den stadig igangværende covid-19-pandemi og forværres yderligere af krigen i Ukraine og de voksende geopolitiske spændinger med Rusland. Det er afgørende, at medlemsstaterne styrker og koordinerer deres økonomiske, sundhedsmæssige og sociale politikker effektivt, reelt håndterer makroøkonomiske ubalancer og sikrer sunde offentlige finanser. Samtidig skal de også forbedre kvaliteten og sammensætningen af deres offentlige investeringer for at stille de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for den socioøkologiske omstilling af økonomien, herunder ved at tilskynde til private investeringer, med henblik på at sikre et højt beskæftigelsesniveau, job af høj kvalitet, trivsel og tilstrækkelig indkomst og samtidig sikre, at dette ikke mindsker folks motivation til at være aktive på arbejdsmarkedet.

4.2.

EU bør fokusere på at skabe en konkurrencefordel for EU's industri og job, da dette er afgørende for velstanden, og på kampen mod ulighed og fattigdom i genopretningsprocessen. Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør som vejledende instrument for EU's socialpolitik også stå i centrum for genopretningsstrategien for at sikre, at den økonomiske og sociale genopretning går hånd i hånd. EU bør være særligt fokuseret på at hjælpe sårbare grupper gennem aktive og inklusive politikker, der ledsages af væsentlige og understøttende sociale tjenester.

4.2.1.

På grundlag af deres konjunkturbetingede succes skal både NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten vurderes som effektive redskaber, der kan anvendes som reaktion på den krise, der nu er udløst af krigen, som sandsynligvis vil få dramatiske konsekvenser for den europæiske økonomi. Disse redskaber supplerer de eksisterende strukturelle mekanismer til at fremme økonomisk vækst og opadgående konvergens, beskytte levevilkårene og sikre social fred og stabilitet i EU.

4.3.

EU og de nationale regeringer bør træffe foranstaltninger til at begrænse konsekvenserne af krigen i Ukraine både for at minimere stigningen i priserne og energiomkostningerne for familier og virksomheder og for at støtte økonomien og beskæftigelsen gennem justering af de eksisterende nødforanstaltninger. For at hjælpe virksomhederne med at håndtere kriserne og være i stand til at skabe og fastholde arbejdspladser bør Kommissionen løbende overvåge virkningerne af pandemien og krigen for alle virksomheder i EU, uanset størrelse, og være indstillet på at træffe de nødvendige midlertidige støtteforanstaltninger og samtidig sikre rimelige konkurrencevilkår.

4.4.

EØSU støtter udtrykkeligt målsætningen om at omlægge investeringer, så de bidrager til EU's omstilling til en bæredygtig økonomi. I denne forbindelse er det nødvendigt at være på vagt over for vildledende »grøn- eller bæredygtighedsvaskning«. Udvalget forventer, at Kommissionen aktivt inddrager arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af den bæredygtige finansiering.

4.5.

EU's medlemsstater skal have et passende finanspolitisk råderum til at imødegå de negative økonomiske og sociale konsekvenser af krigen i Ukraine. Dette øger yderligere behovet for en revision af EU's ramme for økonomisk styring. Medlemsstaterne bør dog konsolidere deres offentlige finanser i perioder med god vækst, da dette vil gøre det muligt at reagere under recessioner. Også på denne baggrund gentager EØSU sin advarsel mod for tidlig deaktivering af den generelle undtagelsesklausul.

4.5.1.

Desuden efterlyser EØSU en revideret, velstandsorienteret ramme for økonomisk styring med en ny balance, hvor der lægges lige stor vægt på en række centrale politiske mål såsom bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde, en konkurrencedygtig social markedsøkonomi og stabile offentlige finanser. En konkurrencedygtig europæisk økonomi, der også er socialt og miljømæssigt bæredygtig, er en forudsætning for at kunne øge alle europæeres velstand.

4.5.2.

Desuden vil økonomier, hvor de nationale finanspolitikker anerkender behovet for at opbygge indtægtsreserver i væksttider, samtidig med at der foretages de investeringer, der er nødvendige for fremtidig velstand, være bedre til at modstå de negative virkninger af en økonomisk afmatning.

4.5.3.

Korrekt håndhævelse af stabilitets- og vækstpagten, som efter afslutningen af den igangværende revision vil være ændret med forhåbentlig forenklede regler og mindre procyklikalitet og afspejle konteksten efter pandemien, vil være afgørende for at kunne hjælpe medlemsstaterne med at gøre deres offentlige finanser mere holdbare og styrke investeringstilliden. Enhver fremtidig finanspolitisk ramme skal a) fremme bæredygtige offentlige finanser, som gør det muligt at øge de offentlige investeringer, b) muliggøre en mere konjunkturudjævnende politik og c) give mulighed for større fleksibilitet og landespecifik differentiering for så vidt angår gældssanering og samtidig garantere de offentlige finansers holdbarhed. Mere specifikt er et af EØSU's vigtigste forslag til en revision af de finanspolitiske rammer at indføre en gylden regel for offentlige investeringer uden at bringe den finanspolitiske og finansielle stabilitet på mellemlang sigt og euroens værdi i fare og kombinere den med en udgiftsregel.

4.5.4.

Både de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal bevare deres fremtrædende rolle i EU's fremtidige ramme for økonomisk styring for at styrke Unionens demokratiske ansvarlighed. EØSU bemærkede idéen om at oprette en arbejdsløshedsordning, der oprindeligt var en af Kommissionens politiske prioriteter. I lyset af covid-19-krisens virkninger og den nuværende krig i Ukraine kan Kommissionen føre yderligere drøftelser med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om mulige langsigtede værktøjer, dvs. arbejdsløshedsgenforsikringsordninger, til at løse systemiske problemer.

4.6.

SURE (10)-mekanismen har spillet en grundlæggende rolle med hensyn til at afbøde virkningen af pandemien og har vist sig at være et effektivt redskab. På baggrund heraf opfordrer EØSU til, at muligheden for yderligere anvendelse af denne mekanisme vurderes.

4.7.

Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union går hånd i hånd med en styrkelse af den økonomiske styring, herunder fuldførelse af bank- og kapitalmarkedsunionen og styrkelse af det europæiske semesters rolle med hensyn til at øge væksten, samhørigheden, inklusionen, konkurrenceevnen og konvergensen.

4.8.

EØSU mener, at Den Europæiske Union i lyset af de udfordringer, som krigen medfører, og navnlig det stigende behov for at bruge flere midler på såvel forsvar som energi, kan etablere nye mekanismer for egne indtægter.

4.9.

Fragmenteringen af kapitalmarkederne i medlemsstaterne skaber ikke tilstrækkelige muligheder for, at virksomhederne kan få lettere adgang til finansielle ressourcer på det indre kapitalmarked. Der er derfor behov for yderligere fremskridt med hensyn til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen. Ved uddybningen af kapitalmarkedsunionen og af bankunionen bør der lægges vægt på at styrke finansieringskanalerne og fremme den private sektors bidrag til investeringsindsatsen. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der findes den rette balance mellem risikodeling og risikoreduktion, og udvalget glæder sig navnlig over bestræbelserne på at styrke overvågningen af systemiske risici som følge af klimakrisen. Det er desuden vigtigt at tage hensyn til risici for den sociale bæredygtighed, som bringer den sociale samhørighed i fare som følge af de stadigt større forskelle i fordelingen. Reguleringen af de finansielle markeder bør også prioritere effektivitet frem for kompleksitet og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

4.10.

Alle interessenter bør inddrages i udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger til at forbedre den finansielle forståelse, effektiviteten af beskyttelsesreglerne og reduceringen af informationsasymmetrierne mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser og borgerne.

4.11.

Det fulde potentiale af EU's indre marked bør udnyttes. Der kan sikres økonomiske gevinster gennem en bedre og mere effektiv anvendelse og håndhævelse af den eksisterende lovgivning og ved at udvide den. Yderligere fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser skaber fordele for alle — kunder, arbejdstagere og virksomheder. Et velfungerende indre marked afhænger også af sikkerheden og kvaliteten af varer og tjenesteydelser.

4.12.

EØSU finder det bekymrende, at der i EU forekommer illoyal skattekonkurrence, hvilket fremmer skatteunddragelse. Udvalget mener, at en velfungerende monetær union kræver en sammenhængende finanspolitik og ensartede finanspolitiske regler i medlemslandene EØSU har også foreslået, at der lanceres en europæisk pagt for effektivt at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge.

4.13.

Alt for meget bureaukrati skaber unødvendige omkostninger for økonomien og samfundet. Fremtidens EU bør ikke fokusere på mikroforvaltning, men bør være styret af princippet om bedre regulering. Dette bør dog ikke ske på bekostning af høje standarder for forbruger-, social-, arbejdsmarkeds- og miljøbeskyttelse, der er faste bestanddele i den sociale markedsøkonomi. På europæisk niveau kunne arbejdsmarkedets parter få øgede muligheder for at løse problemer, f.eks. med henblik på at finde en balance mellem forskellige interesser.

4.14.

Iværksætteri er en nøglekompetence til at forbedre konkurrenceevnen, innovationen og trivslen og til udvikling af en social og grøn økonomi og er blevet endnu vigtigere som led i genopretningen efter pandemien. Fremme af iværksætteruddannelse med henblik på at udvikle iværksætterfærdigheder kan være en måde at nedbringe arbejdsløsheden på, navnlig blandt unge. Alle former for iværksætteri og inden for alle sektorer (herunder turisme, industri, platformsøkonomi, social økonomi og liberale erhverv) er afgørende for økonomisk vækst, innovation, beskæftigelse og social inklusion. Det er vigtigt at kortlægge og reagere på de vanskeligheder, som SMV'er (især meget små virksomheder, som ofte er familieforetagender) står over for på det indre marked, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte de konkrete foranstaltninger i sit arbejdsprogram, der skal fjerne de hindringer for det indre marked, der allerede er konstateret (11).

4.15.

EØSU støtter vedtagelsen af en kombination af økonomiske politikker, der gør effektiv brug af de disponible nationale offentlige og private ressourcer, herunder de finansielle ressourcer, der skabes inden for rammerne af NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den konstaterede mangel på inddragelse af civilsamfundsorganisationer har været og er stadig en bekymring for EØSU. Det organiserede civilsamfund ønsker mere formelle procedurer, der skaber mulighed for reel udveksling i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Partnerskabsprincippet bør tjene som en model for en effektiv mekanisme for inddragelse af civilsamfundet.

4.16.

EØSU støtter Kommissionens lovgivningsforslag vedrørende virksomhedsbeskatning og glæder sig over, at de er på linje med de globale drøftelser, der foregår inden for den inklusive ramme på OECD-niveau, og som har til formål at nå global konsensus.

4.17.

Udvalget støtter enhver indsats, der sigter mod at reducere efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indførelsen af det nye skattesystem. Europæiske virksomheder må ikke stilles ringere i konkurrencen. Den fulde gennemførelse af søjle 2 i den globale skatteaftale vil være kompleks og kræve lang tid og en betydelig indsats af både virksomheder og skattemyndigheder. En ensartet vedtagelse og gennemførelse i EU og andre handelsblokke på samme tid af internationalt vedtagne regler er af afgørende interesse for EU og dets medlemsstater.

4.18.

Socialt iværksætteri fortjener særlig opmærksomhed i betragtning af den rolle, som denne form for iværksætteri kan spille for at overvinde krisen. Gennemførelsen af handlingsplanen for den sociale økonomi vil spille en central rolle i styrkelsen af denne sektor. Definitionen af et specifikt økosystem for den sociale økonomi i den nye industristrategi skal føre til konkrete tiltag for at gøre den sociale økonomi grøn, digital og modstandsdygtig.

4.19.

Efter pandemien er der et øget behov for at fremme læringsmobilitet af kvalitet for alle og anerkendelse af læringsresultater, og EØSU arbejder derfor for, at der inden 2025 etableres et ægte europæisk uddannelsesområde for læring i Europa. Dette opnås gennem finansiering og frem for alt gennem tværsektorielt samarbejde på uddannelsesområdet.

4.20.

En moderne forbrugerpolitik skal sikre forbrugerne de rettigheder og den beskyttelse, de har brug for. Det indre marked gør det nemmere for forbrugere og virksomheder i EU at købe og sælge varer og tjenester på tværs af landegrænser både online og offline. Dette kræver tillid og tiltro til markedet, målrettet lovgivning og effektiv håndhævelse. Oplysning og uddannelse af forbrugerne skal også hjælpe dem med at træffe mere ansvarlige valg.

4.21.

Der skal være flere og bedre muligheder for at deltage i frivilligt arbejde. Potentialet for frivilligt engagement for mennesker i alle aldre og fra alle baggrunde bør undersøges og gennemføres inden for innovative og fleksible rammer, der åbner op for nye muligheder. 2025 bør af EU gøres til det europæiske år for frivillige. Det vil være en passende hyldest til de frivilliges indsats og betydning under covid-19-krisen og krigen i Ukraine. Det vil fremhæve deres betydning for sundheden og trivslen i Europa og deres rolle i genopretningen og Europas fremtid.

4.22.

Liberale erhverv er en vigtig social og økonomisk faktor i alle medlemsstater og er ansvarlige for vigtige offentlige tjenester inden for sundhed, retsvæsen, sikkerhed, sprog og kunst. Det er derfor nødvendigt, at der gennemføres en specifik analyse af konsekvenserne af lovgivningsforslag for liberale erhverv før og efter vedtagelsen af EU-lovgivning. I den forbindelse skal EU-lovgiveren navnlig tage hensyn til de negative virkninger af den bureaukratiske byrde for liberale erhverv.

5.   Et stærkere Europa i verden

5.1.

EØSU opfordrer til et åbent, retfærdigt, inkluderende og forudsigeligt internationalt handelsmiljø med fuld opbakning til demokrati og retsstatsprincippet, fred og stabilitet, social og miljømæssig bæredygtighed og en åben, retfærdig og regelbaseret verdensorden for handel. Europa skal beskytte de globale handelsregler, sikre lige vilkår og finde balancen mellem strategisk autonomi og åbenhed over for international handel ved at fremme et stærkt industrigrundlag og modstandsdygtige internationale forsyningskæder.

5.2.

Både udviklingen i Kina i de senere år og den igangværende russiske aggression gør det dog klart, at øget international handel ikke nødvendigvis bidrager til at styrke de demokratiske processer. EU må derfor fremme grundlæggende værdier såsom respekt for menneskerettighederne, retsstaten og mediefrihed i sin handelspolitik.

5.3.

EØSU finder det vigtigt fortsat at tage hånd om EU's kritiske afhængighed af tredjelande. Dette gælder især energi, råmaterialer, fødevarer, sundhedsprodukter, infrastruktur og teknologier. Det gælder også for den industrielle dimension af sikkerheds-, forsvars- og rumpolitikken. EU skal især tage sin mangel på industriel kapacitet og afhængighed af upålidelige partnere op til revision.

5.4.

Samtidig kræver styrkelsen af EU's åbne strategiske autonomi og en stærkere global rolle samarbejde med partnere på forskellige områder, herunder inden for handel. EØSU opfordrer til, at forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler afsluttes, og at der udvikles et multilateralt samarbejde inden for WTO. En styrkelse af forbindelserne med partnerne i Latinamerika på grundlag af moderniserede aftaler vil også være en god lejlighed for EU til at styrke sin position.

5.5.

EØSU fremhæver civilsamfundets vigtige rolle i handel og understreger behovet for at styrke samarbejdet med civilsamfundet lige fra udformning af handelsredskaber og -aftaler (frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler) til overvågning af dem. Dette vil bidrage til at opfylde målene i EU's nye handelsstrategi og sikre, at de indgåede handelsaftaler bidrager til en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling for både EU og de partnerlande, der forhandles med.

5.6.

Det er også nødvendigt med samarbejde inden for transport, det digitale område og energi, hvor der har åbnet sig nye muligheder for f.eks. samarbejde mellem EU og USA. For varer og passagerer skal hovednetkorridorerne forbindes bedre med resten af verden. EØSU opfordrer til, at der oprettes et forum, der skal bane vej for integrationen af TEN-T-nettet med resten af verden, herunder nabolandene.

5.7.

EØSU mener, at EU har brug for en mere proaktiv og effektiv tilgang til at varetage de europæiske industriers interesser ved at skabe lige konkurrencevilkår og bekæmpe illoyal handelspraksis ved hjælp af eksisterende handelslovgivning, navnlig antidumping- og antisubsidielovgivningen.

5.8.

Udvalget mener, at det er nødvendigt at styrke euroens internationale rolle som et vigtigt redskab til at styrke Europas globale position og ser gerne et stærkere fokus på årsagerne til euroens svækkede internationale rolle og fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

5.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at bringe EU's tilgang til handel og bæredygtig udvikling af både arbejdsmæssige og miljømæssige forpligtelser ind i WTO. Dette bør også omfatte yderligere overvejelser om den strukturerede inddragelse af alle dele af civilsamfundet i WTO-processerne, da der ikke kan opnås reel bæredygtighed uden inddragelse af civilsamfundet.

5.10.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har ikke længere den tilstrækkelige kapacitet og er ikke længere vidtfavnende nok til at reagere på katastrofer, der knytter sig til klimaændringerne og de forskellige risici, som opstår i og uden for EU. Ud over sit veletablerede virke i forbindelse med naturkatastrofer skal mekanismen tackle risici som pandemier, alvorlige industrielle risici, omfattende havforurening, konsekvenser af cyberangreb på elnet og drikkevandsforsyningen og alle væsentlige infrastrukturer og håndtere humanitære kriser i forbindelse med immigration.

5.11.

Forbindelsen mellem beskyttelsen af civilbefolkningen på kort sigt og den langsigtede forvaltning af humanitær bistand skal håndteres og koordineres bedre. Med henblik herpå mener EØSU, at der bør ses nærmere på behovet for at oprette et europæisk agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand som en praktisk mekanisme for en stærkere udenrigspolitisk indsats.

5.12.

EØSU bemærker, at der i mange partnerlande stadig ikke er en inklusiv og deltagelsesbaseret dialog og politikudformning, og at den civile og sociale dialog gradvist indskrænkes til trods for den støtte, som Kommissionen yder. EØSU foreslår, at Kommissionen i samarbejde med EØSU opretter et pilotprojekt med titlen »Resultattavlen for det civile rum« med henblik på, at en række partnerlande hvert år kan måle status for den civile og sociale dialog, begyndende med landene på Vestbalkan eller Euromed-landene.

6.   Fremme af vores europæiske levevis

6.1.

I næsten alle europæiske lande skal sundhedssystemerne styrkes med fokus på forebyggelse og sikring af adgang for alle til offentlige kvalitetssundhedsstrukturer, grundlæggende sundhedsydelser, herunder vacciner, og langtidspleje. Mental sundhed kræver en hurtig strategisk indsats.

6.2.

EØSU minder om, at det er afgørende at støtte et stærkt og koordineret europæisk sundhedsøkosystem for at bidrage til EU's industrielle strategiske autonomi, teknologiske suverænitet og en bedre livskvalitet for EU's borgere. Der bør gennemføres en bottom-up-kortlægning og -analyse for at vurdere den nøjagtige karakter af de kortlagte afhængighedsforhold og afhjælpe sårbarheder og mangel på strategiske materialer.

6.3.

Migration er fortsat en prioritet på grund af dens indvirkning på EU's demografi, økonomi og politikker (beskæftigelses-, social-, arbejdsmarkeds- og integrationspolitikker, grænsekontrol, bekæmpelse af racisme, fremmedhad, populisme og diskrimination). Der skal lægges sidste hånd på udformningen af EU's pagt for migration og asyl og det fælles europæiske asylsystem på grundlag af en reel balance mellem solidaritet og ansvar og EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til folkeretten.

6.4.

Den flygtningekrise, der udfolder sig som følge af krigen mod Ukraine, understreger dette områdes afgørende betydning og er den korrekte måde at reagere på fra EU's side: Ud over at give flygtninge øjeblikkelig beskyttelse og indføre midlertidige opholds- og arbejdstilladelser skal der træffes hasteforanstaltninger med henblik på integration i medlemsstaternes samfund og arbejdsmarkeder, og der skal stilles passende midler til rådighed for både regeringer og lokale civilsamfundsorganisationer.

6.5.

2022 er det europæiske ungdomsår, der har til formål at anerkende de ofre og udfordringer, der har været for de unge under covid-19-pandemien og fortsat er, og give dem mulighed for at deltage på alle niveauer med særligt fokus på grønne spørgsmål, inklusion, digitalisering og integration af unge i alle politikker i EU. Det er afgørende, at der bliver sat et konkret aftryk fra året, og at unge i øvrigt hvert år er i fokus for initiativer på EU-plan. Kommissionen bør derfor fortsætte sit arbejde med opfølgningen på året i 2023 og derefter.

7.   Nyt skub i europæisk demokrati

7.1.

Der er behov for foranstaltninger til at forbedre den civile dialog med og mellem interessenter og grupper i samfundet, så de føler ejerskab af og reelt deltager i politikker, der direkte påvirker dem, og borgernes rolle i skabelsen af Europas fremtid fremmes.

7.2.

Der er nogle eksisterende kanaler, der er vigtige for borgernes engagement på europæisk plan, f.eks. det europæiske borgerinitiativ. Disse kanaler er imidlertid ikke tilstrækkelige til en meningsfuld inddragelse af EU-borgerne, og der er behov for, at deltagelsesværktøjerne (herunder e-deltagelse) gøres mere inklusive, anvendes på en struktureret måde, er tilgængelige for alle og især er mere effektive.

7.3.

I den sammenhæng bør EØSU's institutionelle rolle og dets rådgivende funktion som den etablerede repræsentant for det organiserede civilsamfund styrkes som led i EU-politikudformningen, men også som formidler og garant for aktiviteter, der knytter sig til deltagelsesdemokrati, såsom en struktureret dialog med civilsamfundsorganisationer og borgerpaneler. Et levende civilsamfund er afgørende for EU's demokratiske liv.

7.4.

EØSU anbefaler, at EU's beslutningstagere udformer sammenhængende (interne og eksterne) EU-strategier for civilsamfundet, herunder politikker baseret på: bedre anerkendelse af dialogen med sektorer og civilsamfundet, herunder gennem en dedikeret søjle i handlingsplanen for europæisk demokrati, den årlige vurdering af retsstatsprincippet og en europæisk civilsamfundsstrategi, der muliggør juridiske rammer og etablering af lige vilkår på europæisk plan, adgang til offentlig finansiering, overvågnings- og beskyttelsesmekanismer på EU-plan.

7.5.

Det er vigtigt at fokusere på opfølgningen på forslagene fra konferencen om Europas fremtid for at opfylde borgernes krav. EØSU forventer, at alle EU-institutioner engagerer sig med en konstruktiv og ambitiøs tilgang i overensstemmelse med deres rolle og kompetencer i alle faser af opfølgningen, herunder med lovgivningsforslag. EØSU er klar til at påtage sig sit ansvar og sikre en korrekt opfølgning på konferencens resultater, og hvis der arrangeres et konvent, bør EØSU spille en fremtrædende rolle.

7.6.

EØSU er overbevist om, at EU — for at genopbygge tilliden til udvidelse og styrke de måder, hvorpå EU rækker ud til sine naturlige allierede i regionen — tydeligt bør inkludere Vestbalkan i de aktiviteter, der har til formål at gennemføre resultaterne fra konferencen om Europas fremtid.

7.7.

Krigen i Ukraine har flyttet europæisk fælles handling og integration i nøglesektorer som forsvar og udenrigspolitik i et omfang, der var svært at forestille sig for et par måneder siden. EØSU glæder sig over tilsagnet i Versailleserklæringen om at gøre mere brug af den europæiske fredsfacilitet og understreger, at EU bør bevæge sig mod en stærkere politisk integration, hvilket kan understøtte en fælles udenrigspolitik. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til straks at påbegynde arbejdet med at gennemføre et reelt fælles og effektivt forsvarssystem, der i væsentlig grad vil styrke Europas evne til at forsvare sig (12). En afgørelse, der træffes på EU-plan i denne forbindelse, bør involvere Europa-Parlamentet som direkte repræsentant for borgerne i overensstemmelse med traktaterne.

7.8.

Europa-Parlamentet, EØSU, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne skal inddrages i beredskabsplanerne for at imødegå de økonomiske konsekvenser af krigen. Navnlig i udformningen af de forskellige elementer i RepowerEU-strategien.

7.9.

EØSU understreger behovet for at løfte udfordringerne forbundet med unges aktive deltagelse i samfundet og i de politiske beslutningsprocesser, eftersom børn og unge er den generation, der skal betale den enorme offentlige gæld, som landene nu opbygger for at håndtere konsekvenserne af pandemien, og leve med konsekvenserne af de skridt, der nu tages for at tackle klimaændringerne og den nye sikkerhedssituation i Europa. Der er også behov for en koordineret europæisk tilgang baseret på stærke politiske og retlige rammer for at bryde den onde cirkel af ulighed, der går i arv fra generation til generation. Opnåelsen af det fastsatte ambitiøse mål om at løfte så mange børn og unge som muligt ud af fattigdom bør overvåges nøje.

7.10.

EØSU understreger, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet bør indgå i alle aspekter af EU's lovgivning og gennemførelse, navnlig fordi pandemien og den afmatning, den har skabt, har øget skævhederne mellem kønnene.

7.11.

Ingen reaktion på ekstraordinære omstændigheder må være i strid med retsstatsprincippet eller bringe demokratiet, magtens tredeling eller EU-borgernes grundlæggende rettigheder i fare. De nye EU-instrumenter til beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, f.eks. planen for revision af retsstatsprincippet og mekanismen til at gøre EU-finansiering betinget af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, skal gennemføres. Dette skal især overvejes i forbindelse med følsomme midlertidige beslutninger såsom forbud mod visse radio- og/eller TV-selskaber, begrænsning af personers frie bevægelighed eller enhver anden beslutning, der træffes under både pandemien og krigen.

7.12.

EØSU har anbefalet, at der vedtages et europæisk charter om land- og byrettigheder og -ansvar, og opfordrer til, at der etableres en forvaltningsmodel for landdistriktspagten, der omfatter lokale myndigheder samt private og almennyttige lokale virksomheder, der arbejder med lokale demokratiske strukturer og arbejdsmarkedsstrukturer for at sikre, at de lokale stemmer høres, og at den langsigtede vision kan gennemføres med succes.

7.13.

Med hensyn til den europæiske grønne pagt opfordrer EØSU til, at der etableres stærke forvaltningsstrukturer for at inddrage alle interessenter i udformningen af foranstaltninger knyttet til den europæiske grønne pagt, herunder: — oprette en interessentplatform for den europæiske klimapagt bestående af klimaaktører på alle niveauer — oprette et EU-forum for klimafinansiering for at lette adgangen til finansiering og fjerne hindringer — sikre en korrekt inddragelse af de eksisterende strukturer for den sociale dialog i Europa — tilskynde medlemsstaterne til at inddrage regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af nationale og regionale planer for retfærdig omstilling — inddrage unge mere strukturelt i beslutningsprocessen om bæredygtighed og medtagelse af en ungdomsdelegeret i den officielle EU-delegation til COP-møder — forbinde »Fit for 55«-pakken strukturelt med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling — fortsætte med at bygge videre på succesen med det fælles arbejde mellem Kommissionen og EØSU om den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi.

7.14.

EU-institutionerne bør også anerkende civilsamfundets grundlæggende rolle i at udbrede en kultur af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og fremme dets deltagelse i en hensigtsmæssig kommunikation om EU's værdier og principper. Civilsamfundets rolle i gennemgangen af retsstatsprincippet skal derfor styrkes, bl.a. med et interessentforum.

7.15.

EØSU anser det desuden for afgørende at sikre, at repræsentanter for civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, forbrugerorganisationer og andre berørte interessenter, deltager i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af det politiske program for det digitale årti og de dertil knyttede nationale køreplaner.

7.16.

EØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at prioritere bedre regulering og opfordrer Kommissionen, herunder alle dens tjenestegrene, og EU-lovgiverne til konstant at udvide og forbedre alle aspekter af EU's system for bedre regulering og systematisk anvende værktøjerne og retningslinjerne for bedre regulering i deres arbejde.

7.17.

EØSU understreger, at Kommissionen som standard bør underbygge ethvert lovgivningsforslag med en fuldt udviklet konsekvensanalyse. Kommissionen bør også foretage passende konsekvensanalyser af alle kommende strategier med henblik på at fastslå virkningerne på et tidligt tidspunkt og foregribe den samlede virkning af de enkelte initiativer bedre.

7.18.

EØSU understreger, at instrumenterne til bedre regulering skal forblive politikneutrale og holdes klart adskilt fra den politiske beslutningstagning, som er en opgave for de udpegede og retmæssige politiske organer. I forbindelse med den offentlige høring om Kommissionens forslag skal det omhyggeligt sikres, at der er en balance i inputtene fra forskellige interessenter. Dette kræver en revision af metoden for bedre at nå ud til civilsamfundsorganisationer på EU-plan og nationalt plan. EØSU understreger, at onlineprocedurer skal suppleres af en struktureret dialog med civilsamfundsorganisationer i alle faser af den politiske beslutningsproces, herunder gennemførelses- og evalueringsfasen.

7.19.

EØSU opfordrer Kommissionen og navnlig Det Fælles Forskningscenter til fuldt ud at inddrage EØSU i sin fremsynscyklus og støtte det i screeningen af eksisterende fremsynsaktiviteter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og erhvervssammenslutninger.

7.20.

Udvalget opfordrer også til en fortsat styrkelse af samarbejdet i forbindelse med det efterfølgende evalueringsarbejde vedrørende forskellige initiativer.

7.21.

Både pandemien og den nuværende krig i Ukraine har vist, at der er behov for yderligere tiltag på nationalt og europæisk plan for at beskytte frie og pluralistiske medier og uafhængig kvalitetsjournalistik.

---

(1)  EUT C 290 af 29.7.2022, s. 35.

(2)  EØSU's resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1).

(3)  EØSU's resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1).

(4)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_1511

(5)  https://ec.europa.eu/info/publications/key-documents-repowereu_da

(6)  EØSU's udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 123).

(7)  Sammenkobling er allerede et af EU's mål (mindst 15 % inden 2030, men nogle lande er langt fra dette) https://energy.ec.europa.eu/topics/infrastructure/electricity-interconnection-targets_da.

(8)  Dokument fra Kommissionen vedrørende »energiøer«: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/MEMO_18_4622.

(9)  ACER's endelige vurdering af udformningen af engrosmarkedet for elektricitet i EU.

(10)  Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).

(11)  Se f.eks. »Business Journey on the Single Market: Practical Obstacles and Barriers«, SWD(2020) 54 final, Bruxelles, 10.3.2020.

(12)  EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beskatning af hjemmearbejdende grænsearbejdere og deres arbejdsgivere

(initiativudtalelse)

(2022/C 443/02)

Ordfører:

Krister ANDERSSON

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	1.7.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	195/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anerkender de særlige udfordringer, som stigningen i grænseoverskridende hjemmearbejde udgør for de nuværende internationale skattesystemer. Dette gælder navnlig beskatning af lønninger og beskatning af virksomheders overskud.

1.2.

EØSU er enig med Kommissionen i, at en hjemmearbejdende grænsearbejder kan blive dobbeltbeskattet af sin indkomst med langvarige og bekostelige tvister mellem arbejdstageren og medlemsstaternes skattemyndigheder til følge. Afhængigt af den skattemæssige behandling af udenlandsk indkomst i et givent land kan en arbejdstager også være forpligtet til at udfylde to separate selvangivelser, muligvis på forskellige tidspunkter, hvis medlemsstaterne har forskellige frister for indlevering af selvangivelse. Byrderne forbundet med efterlevelse af reglerne udgør hindringer for et effektivt indre marked. Medlemsstaterne bør være tilstrækkeligt opmærksomme på hindringerne i forbindelse med indgåelsen af de bilaterale skatteaftaler.

1.3.

Med hensyn til beskatning af virksomheders overskud kan internationale fjernarbejdere risikere uforvarende at oprette et fast forretningssted for virksomheden i et andet land end det land, hvor den er etableret. Hvis et fast forretningssted etableres i et andet land, vil selskabet være tvunget til at fordele sine selskabsindtægter nøjagtigt mellem de to steder og således være underlagt forskellige indberetnings- og skatteforpligtelser.

1.4.

EØSU bifalder OECD's retningslinjer under pandemien samt de midlertidige skatteforanstaltninger, som medlemsstaterne traf, da pandemien var på sit højeste. Disse foranstaltninger gjorde det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere på tværs af grænserne at fortsætte med erhvervsaktiviteter og sikrede, at ingen af dem blev dobbeltbeskattet, hvilket gav virksomhederne mulighed for på et vigtigt tidspunkt fortsat at understøtte EU's økonomi og arbejdstagere.

1.5.

EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at skattesystemerne ajourføres yderligere for at imødekomme behovene i et moderne arbejdsmiljø. De internationale selskabsskatteregler er for nylig blevet revideret gennem en aftale om en OECD-skattepakke/Inclusive Framework Tax Package, der består af to søjler. Hvis arbejdstagerne i stigende grad arbejder hjemme, kan der også være behov for en revision af de internationale skatteregler for enkeltpersoner. Navnlig skal reglerne være lette at efterleve.

1.6.

EØSU mener, at det er vigtigt, at skattereglerne for grænseoverskridende hjemmearbejde sikrer, at der ikke forekommer dobbeltbeskatning eller utilsigtet ikkebeskatning af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. For at sikre at virksomheder uanset størrelse kan tilbyde hjemmearbejde, er det vigtigt, at alle administrative forpligtelser i forbindelse med beskatning af hjemmearbejdende grænsearbejdere fjernes eller i det mindste minimeres.

1.7.

Udvalget anerkender, at det er landene, der beslutter, om de vil opkræve skat i deres lande og med hvilken procent, men mener, at beskatningsprincipper for grænseoverskridende hjemmearbejde bedst aftales internationalt. I betragtning af den naturlige mobilitet inden for EU som følge af den frie bevægelighed inden for det indre marked er der imidlertid grund til at behandle spørgsmålet på EU-niveau, før der findes en international løsning. Selv om forskellige tilgange er mulige, er det vigtigt med en høj grad af koordinering i EU.

1.8.

EØSU understreger, at reglerne bør være lette for både arbejdstagere og arbejdsgivere. En mulighed er, at medlemsstaterne bliver enige om kun at beskatte arbejdstageren, hvis antallet af arbejdsdage i landet overstiger 96 dage pr. kalenderår. EØSU bemærker, at man i OECD i forbindelse med den inklusive ramme har anvendt et multilateralt instrument som et værktøj til at fremme en rettidig gennemførelse af de nye skatteregler.

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje, om en one-stop-shop som den, der findes på momsområdet, kunne være en mulighed. Det vil kræve, at arbejdsgiveren for hjemmearbejdende grænsearbejdere indberetter antallet af dage, hvor de har arbejdet i deres bopælsland og i det land, hvor arbejdsgiveren er etableret. Med disse oplysninger vil skattemyndighederne kunne vurdere, i hvilket land indkomsten er skattepligtig, eller hvilken del af indkomsten der er skattepligtig i hvert land.

1.10.

Et one-stop-shop-system, der er udviklet til hjemmearbejdende grænsearbejdere, kan være et første skridt i retning af en infrastruktur, der gør det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at mindske antallet af skattetvister mellem medlemsstaterne og samtidig sikre, at skatterne opkræves korrekt, uden at den enkelte skal indgive selvangivelse i flere lande.

2.   Baggrund

2.1.

Covid-19-pandemien har ført til hidtil usete ændringer for arbejdstagere og virksomheder. Øget hjemmearbejde var en af de mest slående tendenser under covid-19-pandemien, da regeringerne indførte rejserestriktioner og begrænsninger for, hvor mange ansatte der måtte være til stede på kontoret med henblik på at mindske covid-19-smitten (1). Virksomheder og ansatte arbejdede hårdt på at digitalisere deres daglige aktiviteter (f.eks. onlinemødeværktøjer) for at gøre det lettere for de ansatte at arbejde hjemmefra. På denne måde kunne virksomhederne fortsat levere (nødvendige) varer og tjenesteydelser til kunderne og dermed støtte EU's økonomi, beskæftigelse, handel og økonomiske vækst.

2.2.

Ved at reducere transporttiden skaber hjemmearbejde større fleksibilitet, hvilket kan mindske stress for den ansatte og åbne mulighed for en bedre balance mellem arbejde og privatliv (2). Desuden kan øget hjemmearbejde være til gavn for EU's mål om CO2-neutralitet. En stor andel af EU's emissioner kommer fra transport, og en stigning i hjemmearbejde kan reducere mængden af CO2-emissioner og skabe mindre trængsel i trafikken (3). Ved at gå over til hjemmearbejde vil behovet for kontorlokaler højst sandsynligt falde, hvilket vil sænke emissionsomkostningerne til kontorbygninger (f.eks. til opvarmning og køling).

2.3.

Forventningen er, at nogle medarbejdere vil vende tilbage til kontoret, efterhånden som vi lægger covid-19 bag os med høje vaccinationsrater i hele EU, men det er usandsynligt, at den stigende tendens til hjemmearbejde vil vende fuldstændigt. I en Eurofoundundersøgelse fra marts 2021 gav 46 % af EU's ansatte udtryk for, at de foretrækker at fortsætte med at arbejde hjemmefra »dagligt« eller »flere gange om ugen«, når pandemien er forbi (4). Som følge heraf forventes hjemmearbejde også at blive en del af vores arbejdskultur.

2.4.

Stigningen i grænseoverskridende hjemmearbejde udgør en udfordring for de nuværende skattesystemer. Selv om grænseoverskridende arbejde ikke er nyt, giver arbejdstagerens mulighed for at arbejde fra sit hjem i et andet land en række problemer i forhold til de internationale skatteregler, navnlig hvis arbejdstageren tilbringer et stort antal arbejdsdage i sit bopælsland eller i et tredjeland frem for på det, der traditionelt er blevet betragtet som arbejdsstedet. Dette gælder navnlig beskatning af lønninger og beskatning af virksomheders overskud. Disse situationer kan især opstå i visse »hotspotregioner«, som geografisk ligger tæt på andre medlemsstater, men væksten og udviklingen af telekonferenceværktøjer vil sandsynligvis betyde, at dette bliver mere almindeligt udbredt.

2.5.

Med hensyn til beskatning af lønninger kan arbejdstagere, der er bosiddende i en medlemsstat (bopælsjurisdiktion), men som arbejder for en virksomhed, der er beliggende i en anden medlemsstat (kildejurisdiktion), blive dobbeltbeskattet, hvis begge jurisdiktioner beskatter indkomsten. For at undgå et sådant scenario har landene indgået bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, ofte i overensstemmelse med OECD's modelbeskatningsoverenskomst (OECD-MTC) om indkomst og formue. OECD's modelbeskatningsoverenskomst fastsætter som et generelt princip, at indkomst fra beskæftigelse kun bør beskattes i bopælsjurisdiktionen. Hvis arbejdet udføres i et andet land (dvs. kildestaten), kan kildestaten dog beskatte den indkomst, der kan tilskrives de dage, der er arbejdet i denne stat, forudsat at arbejdstageren opholder sig mindst 183 dage i kildestaten på et år, og at aflønningen betales af en arbejdsgiver i kildestaten, og hvis aflønningen afholdes af et af arbejdsgiverens faste forretningssteder i kildestaten.

2.6.

I overensstemmelse med OECD's modelbeskatningsoverenskomst vil en arbejdstager, der er bosat i et andet land end det land, hvor vedkommende sædvanligvis er beskæftiget, fra dag ét skulle håndtere en fordeling af beskatningsrettigheder på arbejdsindkomst mellem bopælsjurisdiktionen og kildejurisdiktionen på pro rata-basis.

2.7.

For at undgå en øjeblikkelig fordeling af indtægterne fra grænseoverskridende arbejde og da OECD-modellen er en model, som medlemsstaterne ikke er forpligtet til at følge, har nogle lande indført andre regler, f.eks. de minimis-ordninger. I dette tilfælde beskattes arbejdstagerens indkomst udelukkende i bopælslandet, forudsat at arbejdstageren ikke overskrider et bestemt antal dage, hvor han/hun ikke er til stede på det sædvanlige arbejdssted (5).

2.8.

Som følge af de foranstaltninger, der blev truffet under pandemien såsom gennemførelse af strenge karantænekrav og restriktioner for rejse over grænserne, blev mange arbejdstagere, navnlig grænsearbejdere, tvunget til at arbejde hjemme i deres bopælsland i stedet for i deres sædvanlige beskæftigelsesland. Covid-19-pandemien betød, at mange medlemsstater traf midlertidige foranstaltninger for at undgå, at kildejurisdiktioner mistede deres fulde beskatningsret. Medlemsstaterne blev enige om »aftalememoranda«, hvorved alle arbejdsdage på en hjemmearbejdsplads betragtes som beskæftigelse i den medlemsstat, hvor beskæftigelsen normalt finder sted. Dette var kun gældende for arbejdstagere, der var ramt af den ekstraordinære situation i forbindelse med covid-19, og ikke grænsearbejdere, der allerede arbejdede hjemmefra før pandemien. Disse midlertidige foranstaltninger er antageligvis ikke blevet forlænget ud over den 30. juni 2022, og landene vil vende tilbage til OECD's generelle modelbeskatningsoverenskomst eller deres de minimis-ordninger. OECD udstedte tillige en vejledning om beskatning af indkomst for »strandede arbejdstagere« (medarbejdere, der var strandet i en kildejurisdiktion i lang tid på grund af covid-19-relaterede rejserestriktioner, karantæneregler osv.) (6).

2.9.

Ifølge Kommissionen (7) kan en hjemmearbejdende grænsearbejder blive dobbeltbeskattet af sin indkomst med (langvarige og bekostelige) tvister mellem arbejdstageren og medlemsstaterne til følge. Afhængigt af den skattemæssige behandling af udenlandsk indkomst i et givent land kan en arbejdstager også være forpligtet til at udfylde to separate selvangivelser, muligvis på forskellige tidspunkter, hvis medlemsstaterne har forskellige frister for indlevering af selvangivelse. Desuden kan der opstå komplekse situationer, hvor visse skatteudgifter, som er nødvendige for at skabe indkomst, skal fordeles nøjagtigt mellem de to medlemsstater. En hjemmearbejdende grænsearbejder kan også miste skattefordele eller skattegodtgørelser.

2.10.

Generelt kan der for ikkehjemmehørende skatteydere med indkomst fra to eller flere medlemsstater f.eks. mobile arbejdstagere, sæsonarbejdere, sportsfolk, kunstnere og pensionister ikke tages hensyn til personlige og familiemæssige forhold på samme måde som for hjemmehørende skatteydere. Ifølge Schumackerdommen (8) skal medlemsstaterne give disse skattefordele til ikkehjemmehørende skatteydere, hvis disse skatteydere tjener hele eller næsten hele deres indkomst i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater anvender en tærskel på 90 % af den samlede indkomst, der skal indtjenes i den pågældende medlemsstat, som grundlag for at give disse skattefordele. Det kan udgøre en hindring for den frie bevægelighed, da al indkomst på mere end 10 % af den samlede indkomst i en anden medlemsstat vil resultere i i hvert fald et delvist tab af disse skattefordele, da tærsklen for indrømmelse af de fulde skattefordele ikke længere vil være nået. Medlemsstaterne bør tillade, at personlige og familiemæssige forhold tages i betragtning, hvis ikkehjemmehørende skatteydere tjener 75 % af den skattepligtige indkomst i kildestaten.

2.11.

Byrderne forbundet med efterlevelse af reglerne udgør hindringer for et effektivt indre marked. Medlemsstaterne bør være tilstrækkeligt opmærksomme på hindringerne i forbindelse med indgåelsen af de bilaterale skatteaftaler.

2.12.

Med hensyn til beskatning af virksomheders overskud kan internationale fjernarbejdere risikere uforvarende at oprette et fast forretningssted for virksomheden i et andet land end det land, hvor den er etableret. Hvis et fast forretningssted etableres i et andet land, vil selskabet være tvunget til at fordele sine selskabsindtægter nøjagtigt mellem de to steder og således være underlagt forskellige indberetnings- og skatteforpligtelser.

2.13.

Mange virksomheder, navnlig SMV'er uden en international struktur, er måske ikke klar over, at ansatte, der arbejder i et andet land, kan give dem funktioner og en konkret tilstedeværelse, der gør dem ansvarlige for overskudsallokering og krav om at overholde reglerne for interne afregningspriser samt indberetningspligter. SMV'er har ikke nødvendigvis en skatteafdeling eller adgang til rådgivere, og deres efterlevelsesomkostninger er allerede meget høje. Virksomheder i EU og Det Forenede Kongerige anslås ifølge en undersøgelse fra Kommissionen at bruge et samlet årligt beløb på ca. 204 mia. EUR til at efterleve forpligtelser i forbindelse med selskabsskat, moms, lønrelaterede skatter og bidrag, ejendomsværdiskatter, ejendomsskatter og lokale skatter. En gennemsnitlig virksomhed afholder årlige omkostninger svarende til 1,9 % af omsætningen til opfyldelsen af skatteforpligtelser (9). Enhver yderligere stigning kan bringe virksomhedens overlevelse i fare.

2.14.

På grund af bekymringer som følge af den mulige oprettelse af faste forretningssteder som følge af grænseoverskridende hjemmearbejde udsendte OECD retningslinjer om emnet (10) i april 2020 og marts 2021. OECD fandt, at den ekstraordinære og midlertidige ændring af det arbejdssted, hvor arbejdstagerne arbejder, ikke bør skabe nye faste forretningssteder for arbejdsgiveren (11). Generelt argumenterede OECD for, at selv om en del af en virksomheds forretning kan udføres på et sted som f.eks. en persons hjemmearbejdsplads, bør det ikke føre til den konklusion, at dette sted er til rådighed for den pågældende virksomhed, blot fordi dette sted anvendes af en person (f.eks. en ansat), der arbejder for virksomheden. Videre argumenterede organisationen for, at der for en ansat, der er tvunget til at arbejde hjemmefra på grund af covid-19-pandemien og folkesundhedsforanstaltninger, ikke er en tilstrækkelig grad af permanent tilstand eller kontinuitet til at kunne betragte hjemmet som et fast forretningssted for arbejdsgiveren.

2.15.

OECD understregede, at covid-19 var en helt usædvanlig situation, men bemærkede alligevel, at hvis de ansatte fortsætter med at arbejde hjemmefra efter covid-19-pandemien, således at deres hjemmearbejdsplads får en vis grad af permanent tilstand eller kontinuitet, vil denne ikke nødvendigvis blive til et erhvervsmæssigt fast forretningssted. Sådanne situationer vil ifølge OECD kræve en yderligere undersøgelse af de specifikke kendsgerninger og omstændigheder. Med hensyn til personer i beslutningstagende stillinger har skattemyndighederne ofte sat spørgsmålstegn ved, om et fast forretningssted kan være oprettet.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder stærkt den indsats, som virksomheder og arbejdstagere har gjort under covid-19-pandemien for at fortsætte forretningsaktiviteterne ved hjælp af digitale værktøjer. De hidtil usete omstændigheder omkring covid-19-pandemien og de deraf følgende folkesundhedsmæssige foranstaltninger tvang virksomheder og arbejdstagere til at tilpasse deres arbejdsmiljø for at fortsætte forretningsdriften og levere varer og tjenesteydelser og dermed understøtte EU's økonomi, job og vækst.

3.2.

Da større fremskridt inden for onlinekontorværktøjer (f.eks. onlinemødesoftware) vil gøre det muligt for nogle arbejdstagere i stigende grad at arbejde hjemmefra med større eller lige så stor effektivitet, forventer vi, at antallet af (grænseoverskridende) hjemmearbejdere vil stige i EU. Lovgiverne er nødt til at tilpasse de eksisterende regler til den nye virkelighed.

3.3.

Selv om muligheden for hjemmearbejde kan variere alt efter sektor og jobfunktion, mener EØSU, at stigningen i hjemmearbejde bør hilses velkommen og fremmes, hvor det er muligt. Ud over mere fleksibilitet for arbejdstagerne kan det også gavne EU's bredere dagsorden for den grønne pagt med færre mennesker, der pendler til arbejde, og dermed et fald i transportemissioner og luftforurening. EØSU anerkender emnets særlige relevans for EU og arbejdstagernes frie bevægelighed i det indre marked.

3.4.

EØSU anerkender de særlige udfordringer, som stigningen i grænseoverskridende hjemmearbejde udgør for det internationale skattesystem. EØSU noterer sig de hindringer, som arbejdstagerne har rapporteret om i grænseoverskridende arbejdssituationer, selv før pandemien (12). EØSU bifalder OECD's retningslinjer under pandemien samt de midlertidige skatteforanstaltninger, som medlemsstaterne traf, da pandemien var på sit højeste. Disse foranstaltninger gjorde det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere på tværs af grænserne at fortsætte med erhvervsaktiviteter og sikrede, at ingen af dem blev dobbeltbeskattet, hvilket gav virksomhederne mulighed for på et vigtigt tidspunkt fortsat at understøtte EU's økonomi og arbejdstagere.

3.5.

EØSU understreger imidlertid, hvor vigtigt det er, at skattesystemerne ajourføres yderligere for at imødekomme behovene i et moderne arbejdsmiljø. Navnlig er det vigtigt, at arbejdsgivere, når de etablerer hjemmearbejdsordninger, ikke afskrækkes fra at ansætte arbejdstagere uden for arbejdsgiverens jurisdiktion på grund af skattemæssige hindringer. Tilsvarende bør beskatningsreglerne ikke være en hindring for arbejdstagere, der søger job i en grænseoverskridende situation.

3.6.

EØSU mener, at det er vigtigt, at skattereglerne for grænseoverskridende hjemmearbejde sikrer, at der ikke forekommer dobbeltbeskatning eller utilsigtet ikkebeskatning af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. For at sikre at virksomheder uanset størrelse kan tilbyde hjemmearbejde, er det vigtigt, at alle administrative forpligtelser i forbindelse med beskatning af hjemmearbejdende grænsearbejdere fjernes eller i det mindste minimeres (13).

3.7.

De internationale selskabsskatteregler er for nylig blevet revideret gennem en aftale om en OECD-skattepakke/Inclusive Framework Tax Package, der består af to søjler. Hvis arbejdstagerne i stigende grad arbejder hjemme, kan der også være behov for en revision af de internationale skatteregler for enkeltpersoner. Navnlig skal reglerne være lette at efterleve.

3.8.

EØSU bifalder de drøftelser, som Kommissionen har indledt om dette emne med henblik på at ajourføre skattesystemerne for at afspejle det nuværende arbejdsmiljø baseret på øget hjemmearbejde, både med medlemsstaterne og med interessenterne i Platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet. EØSU henviser til tidligere drøftelser om dette emne som en del af meddelelsen »Fjernelse af grænseoverskridende skattemæssige hindringer for EU-borgerne« og rapporten fra Kommissionens ekspertgruppe om »Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU« (14).

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Udvalget anerkender, at det er landene, der beslutter, om de vil opkræve skat i deres lande og med hvilken procent, men mener, at beskatningsprincipper for grænseoverskridende hjemmearbejde bedst aftales internationalt. I betragtning af den naturlige mobilitet inden for EU som følge af den frie bevægelighed inden for det indre marked er der imidlertid grund til at behandle spørgsmålet på EU-niveau, før der findes en international løsning. Selv om der er mulighed for forskellige tilgange, er det vigtigt med en høj grad af koordinering mellem EU-medlemsstaterne og, hvor det er muligt, med tredjelande (Det Forenede Kongerige, Schweiz osv.).

4.2.

Reglerne bør være lette for både arbejdstagere og arbejdsgivere. En mulighed er, at medlemsstaterne bliver enige om kun at beskatte arbejdstageren, hvis antallet af arbejdsdage i landet overstiger 96 dage pr. kalenderår. EØSU bemærker, at man i OECD i forbindelse med den inklusive ramme har anvendt et multilateralt instrument som et værktøj til at fremme en rettidig gennemførelse af de nye skatteregler.

4.3.

Der synes dog at være grundlag for mere ambitiøse regler, der giver mulighed for grænseoverskridende hjemmearbejde. Hvis reglen på 183 dage anvendes, vil arbejdstagerne få større fleksibilitet, og der vil være større sandsynlighed for at nå miljømålene. Efterhånden som antallet af dage øges, bliver der også et stadig større behov for en form for standardiseret indberetningssystem og for at indføre en form for udligningsmekanisme til overførsel af skatteindtægter mellem landene (15).

4.4.

EØSU beder Kommissionen om at overveje, om en one-stop-shop som den, der findes på momsområdet (16), kunne være en mulighed. Det vil kræve, at arbejdsgiveren for hjemmearbejdende grænsearbejdere indberetter antallet af dage, hvor de har arbejdet i deres bopælsland og i det land, hvor arbejdsgiveren er etableret. Med disse oplysninger vil skattemyndighederne kunne vurdere, i hvilket land indkomsten er skattepligtig, eller hvilken del af indkomsten der er skattepligtig i hvert land. En sådan anbefaling blev støttet af Kommissionens ekspertgruppe i rapporten »Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU« (17). En udligningsordning for skatteindtægter mellem landene kunne kædes sammen med de oplysninger, der indberettes i one-stop-shoppen. Skatteyderen bør kun skulle beskæftige sig med én skattemyndighed.

4.5.

Arbejdsgiveren skal typisk tilbageholde skat af arbejdstagerens løn. Desuden betales sociale bidrag til offentlige pensionsordninger og andre sociale ydelser til den ansatte ofte separat, men på grundlag af den ansattes indkomst (18). Det ville reducere den administrative byrde betydeligt, hvis arbejdsgiveren kunne betale den slags bidrag for arbejdstageren på en sådan måde, at one-stop-shoppen tildelte midlerne til det pågældende modtagerland. Et sådant system vil kræve et tæt samarbejde mellem skattemyndighederne og elektronisk registrering.

4.6.

EØSU har gentagne gange opfordret til et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Et sådant samarbejde ville gøre livet enklere for almindelige borgere og virksomheder og øge mulighederne for at bekæmpe svig og skatteunddragelse mere effektivt. For at bekæmpe unddragelse er det altafgørende, at reglerne er lette at overholde.

4.7.

Et one-stop-shop-system, der er udviklet til hjemmearbejdende grænsearbejdere, kan være et første skridt i retning af en infrastruktur, der gør det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at mindske antallet af skattetvister mellem medlemsstaterne og samtidig sikre, at skatterne opkræves korrekt, uden at den enkelte skal indgive selvangivelse i flere lande.

---

(1)  I denne udtalelse anerkendes betydningen af ansættelseskontrakter, sociale bidrag, pensionsrettigheder, (fysiske og psykiske) sundheds- og sikkerhedsproblemer, indvirkning på arbejdsmarkedsorganisationer, konkurrenceevne osv., men fokus for udtalelsen er på den direkte beskatning af arbejdstagere og arbejdsgivere i en situation, hvor arbejdstageren er ansat i en virksomhed i ét land, men udfører en begrænset del af arbejdstiden fra udlandet ved hjælp af redskaber til hjemmearbejde. Udtalelsen omhandler ikke udstationerede arbejdstagere, grænsearbejdere eller selvstændige erhvervsdrivende, der er beskæftiget med grænseoverskridende salg.

(2)  The impact of teleworking and digital work on workers and society.

(3)  The impact of teleworking and digital work on workers and society.

(4)  Eurofound: »Labour market change: Teleworkability and the COVID-19 crisis: a new digital divide?«. Working Paper WPEF20020.

(5)  Disse ordninger omfatter hjemmearbejde, men også uddannelse og tjenesterejser.

(6)  »Updated guidance on tax treaties and the impact of the COVID-19 pandemic«, OECD.

(7)  »Tax in an increasingly mobile working environment: challenges and opportunities«, ved Kommissionens ekspertgruppe »Platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet«.

(8)  Se Den Europæiske Unions Domstols dom af 14. februar 1995 i sag C-279/93 Schumacker.

(9)  »Tax compliance costs for SMEs: an update and a complement: final report«, 2022.

(10)  »Updated guidance on tax treaties and the impact of the COVID-19 pandemic«»OECD Secretariat analysis of tax treaties and the impact of the COVID-19 crisis«.

(11)  »OECD Secretariat analysis of tax treaties and the impact of the COVID-19 crisis«.

(12)  Se Kommissionens meddelelse om fjernelse af grænseoverskridende skattemæssige hindringer for EU-borgere (COM(2010) 769 final) side 4: »EU-borgere, som flytter til udlandet for at arbejde midlertidigt eller permanent, eller som krydser grænserne hver dag for at tage på arbejde, klager først og fremmest over vanskeligheder med at opnå skattemæssige fradrag og lempelser hos udenlandske skattemyndigheder. De klager også ofte over højere progressive skattesatser gældende for udlændinge og højere beskatning af udenlandsk indkomst. Højt på listen står også beskatningsproblemer som følge af uenighed med hensyn til det skattemæssige domicil, begrænsninger i omfanget af mulighederne for skattenedslag i henhold til bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler og i visse tilfælde endog manglen på sådanne aftaler.«

(13)  Arbejdstagere, der efter pandemien permanent bor i et andet EU-land end det, hvor virksomheden er beliggende, og som arbejder hjemmefra, vil blive stillet over for mange spørgsmål: Hvilket socialsikringssystem er de dækket af, hvilken skattemyndighed skal arbejdsgiveren betale skat af deres indkomst til, skal arbejdsgiveren fortsat kunne opkræve kildeskat, skal ansættelsesforholdet registreres hos de kompetente arbejdsformidlinger i arbejdstagerens nye opholdsland, hvilken arbejdsmarkedslovgivning gælder for arbejdsforholdet osv.

(14)  »Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU«.

(15)  I henhold til den udligningsmekanisme, der er udviklet for international selskabsbeskatning, henføres en del af overskuddet i meget rentable virksomheder til salgslandet (beløb A under søjle 1). Det er vigtigt, at alle udligningsordninger mellem lande som følge af grænseoverskridende hjemmearbejde er så enkle som muligt. Antallet af dage og arbejdsindkomst bør være de vigtigste parametre at overveje.

(16)  EU har indført en one-stop-shop for moms (MOSS) for at lette byrden for virksomheder, der sælger til forbrugere i andre EU-medlemsstater. One-stop-shops tillader virksomheder at indgive en enkelt momsangivelse, der angiver salg i flere EU-medlemsstater, i stedet for at skulle lade sig momsregistrere i hvert land.

(17)  »Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU«.

(18)  EØSU erkender behovet for også at se på indvirkningen på ydelser som pensioner osv., hvis de sociale sikringsbidrag opdeles mellem lande. Det kan være et emne for fremtidigt arbejde i EØSU.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om digital identitet, datasuverænitet og vejen til en retfærdig digital omstilling for borgere i informationssamfundet

(initiativudtalelse)

(2022/C 443/03)

Ordfører:

Dumitru FORNEA

Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2 Initiativudtalelse
Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	21.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	179/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Teknologiske fremskridt og udviklingen af digitale teknologier, bioteknologier og elektroniske kommunikationssystemer har skabt vigtige muligheder for at konsolidere økonomisk velstående, mere inklusive og retfærdige samfund. Samtidig er der opstået en række farlige trusler mod mennesker.

1.2.

For at bevare sikkerheden for mennesker og den sociale struktur, der er nødvendig for, at ethvert menneske kan leve et tilfredsstillende liv på denne planet, må vi sikre, at de nye styringsværktøjer, som vi bliver pålagt med den digitale og industrielle revolution, ikke er undertrykkende og ikke gør den enkeltes dagligdag betinget af obligatorisk integration i digitale teknologiske systemer, der kontrolleres på en udemokratisk måde.

1.3.

Offentlige institutioner er udsatte i forhold til ikkestatslige aktører med direkte adgang til viden, patenter, teknologier og investeringsfonde. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at europæisk teknologisk suverænitet skal inddrages i al fremtidig politikudvikling, og at lovgivningen skal suppleres med eksplicitte og fuldt gældende forordninger og fælles standarder i alle medlemsstater.

1.4.

Den teknologiske udvikling påvirker mange borgeres rettigheder og friheder. Udvalget ønsker, at alle sektorer, der anvender personoplysninger og biodata, reguleres på en klar måde og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder og opfordrer til, at GDPR opdateres i denne henseende.

1.5.

EØSU er overbevist om, at digital identitet, digitale betalingsmidler og integration i virtuelle og augmented reality-platforme fortsat bør være værktøjer, der kun supplerer den fysiske eksistens, som vi kendte før indførelsen af disse teknologier, og ikke fuldstændigt og ukontrolleret erstatter andre eksistentielle mønstre, der er blevet udviklet og perfektioneret af mennesker gennem tusinder af år.

1.6.

EØSU efterlyser klare bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling i alle fremtidige lovgivningsforslag om digital identitet og er klart imod indførelsen af et system, der holder nøje øje med de europæiske borgere, sporer dem og/eller overvåger deres aktiviteter og adfærd. Udvalget finder det desuden nødvendigt at inddrage det organiserede civilsamfund grundigt i gennemførelsesprocessen.

1.7.

EØSU er nået til den konklusion, at ethvert initiativ til integration af borgerne i det europæiske digitale identitetssystem bør baseres på konsekvensanalyser og omfattende sociologiske undersøgelser. Den endelige beslutning bør kun træffes med borgerens informerede og frit udtrykte samtykke.

1.8.

EØSU mener, at Kommissionen er nødt til at gennemføre konsekvensanalyser af følgende for på demokratisk vis at bevæge sig i retning af et retfærdigt digitalt samfund, der accepteres af EU-borgerne: — det enorme behov for energi døgnet rundt for at opretholde den globale teknologiske infrastruktur, så man kan understøtte uafbrudt og sikker adgang til et digitalt system, der har til formål at overføre de kritiske og strategiske funktioner i det menneskelige samfund — indvirkningen af digitalisering og automatisering af menneskelig interaktion på livskvaliteten og arbejdsvilkårene, navnlig med hensyn til menneskelige relationer, øget ensomhed, mentale sundhedsproblemer, faldende kognitiv og følelsesmæssig intelligens og øget risiko for social fremmedgørelse — de politiske, økonomiske og sociale foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse samfundet til de dramatiske kvantitative ændringer på arbejdsmarkedet — cybersikkerheden på en baggrund af, at mangfoldigheden og kompleksiteten af hackernes aktiviteter er steget, og med hensyn til betingelserne for den fremskyndede udvikling af tingenes internet, som gør adgangsprotokoller sårbare og gennemtrængelige.

1.9.

EØSU konkluderer, at datasikkerhed ikke bør være til forhandling, og er skuffet over, at sikkerheden i forbindelse med den fremtidige europæiske digitale tegnebog ikke er den højeste prioritet i Kommissionens lovgivningsforslag.

1.10.

EØSU mener, at der i alle EU's lovgivningsforslag om kunstig intelligens skal være fuld ansvarlighed for eventuelle funktionsfejl. Der skal findes den rette balance mellem ikke at afsløre forretningshemmeligheder og sikre en gennemsigtig og sporbar udvikling.

1.11.

Udvalget var den første EU-institution, der opfordrede til en tilgang, hvor mennesket bevarer kontrollen, og gentager behovet for flere lag af kontrol for at sikre dette.

1.12.

EØSU er klart imod private ansigtsgenkendelsesdatabaser, undtagen til bekæmpelse af kriminalitet, og enhver form for socialt pointsystem, da disse er i strid med EU's grundlæggende værdier og rettigheder.

1.13.

EØSU mener, at de data, der produceres i EU, bør lagres i EU og beskyttes mod enhver adgang udefra. EØSU mener endvidere, at der skal indføres informeret samtykke til dataanvendelse for både personoplysninger og andre data end personoplysninger, og opfordrer endnu en gang til, at GDPR opgraderes i denne henseende.

1.14.

EØSU er bekymret over de voksende forskelle mellem medlemsstaterne og den manglende beskyttelse af sårbare grupper og efterlyser igen et EU, der arbejder for digital inklusion uden at lade nogen i stikken. Man bør være særligt opmærksom på den ældre generation.

1.15.

Udvalget opfordrer til et stærkt europæisk digitalt uddannelsessystem, der kan forberede arbejdsstyrken på teknologiske udfordringer og hjælpe dem med at opnå job af høj kvalitet. Programmer for digitale færdigheder skal gennemføres i alle medlemsstater sammen med programmer for livslang digital læring, terminologiindlæring og praktisk uddannelse.

1.16.

Udvalget mener, at det er afgørende at inddrage medarbejderne i den digitale omstilling, så de kan forstå de fremtidige risici og muligheder, og så viden kan overføres, og nye færdigheder kan erhverves.

2.   Baggrund

2.1.

De europæiske borgere er interesserede i udviklingen i gennemførelsen af digitale teknologiløsninger, der kan forenkle de administrative procedurer, der er nødvendige for kontakten med myndighederne eller hverdagen i samfundet. Denne udtalelse har til formål at øge bevidstheden blandt nationale og europæiske beslutningstagere om det organiserede civilsamfunds bekymringer vedrørende de potentielle negative samfundsmæssige virkninger, der er forbundet med den fremskyndede udbredelse af digitale teknologier.

2.2.

Covid-19-pandemien har fremskyndet den digitale omstilling af samfundene og tvunget borgerne til at anvende nye teknologier til arbejde, studier og andre daglige aktiviteter. Det har givet virksomheder og borgere mulighed for at opgradere digitalt og gøre fremskridt.

2.3.

Fordelene ved den udbredte gennemførelse af en digital identitet forklares indgående i forskellige dokumenter fra EU-institutionerne og globale internationale organisationer. I den forbindelse er det seneste dokument forslaget til forordning for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (1), der blev offentliggjort den 3. juni 2021.

2.4.

Kommissionen sigter mod at skabe en europæisk ramme for digital identitet baseret på revisionen af den nuværende ramme, således at mindst 80 % af borgerne har en elektronisk identifikationsløsning for at få adgang til væsentlige offentlige tjenester inden 2030 (2). De offentlige myndigheder skal udstyres med de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at kunne integrere og kontrollere den digitale teknologiske udvikling.

2.5.

Som bevis herfor skal det bemærkes, at indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (Digital Economy and Society Index — DESI) (3), som Kommissionen offentliggjorde i 2021, viser, at andelen af personer, der som et minimum havde grundlæggende digitale færdigheder, i 2020 var 56 %. En stor del af EU's befolkning har imidlertid endnu ikke grundlæggende digitale færdigheder, selv om de fleste job kræver det. Mange borgere hævder at have digitale færdigheder, men ved nærmere eftersyn rækker disse ikke længere end til at gøre grundlæggende brug af mulighederne på internettet (browsing og sociale netværk) og i Microsoft Office- eller Mac OS-softwarepakkerne.

2.6.

Hvad angår kunstig intelligens, viser en nylig undersøgelse fra Den Europæiske Investeringsbank (4), at Europa stadig halter bagefter andre økonomiske verdensmagter. Det nævnes heri, at USA og Kina tilsammen tegner sig for mere end 80 % af de 25 mia. EUR i årlige egenkapitalinvesteringer i AI og blockchainteknologier. EU tegner sig kun for 7 %, og det samlede investeringsunderskud er på mellem 5 og 10 mia. EUR om året.

2.7.

Kommissionen har foreslået at lukke dette hul og tilvejebringe 1 mia. EUR om året til kunstig intelligens, som bør suppleres med private investeringer og medlemsstaternes egne indtægter. Målet er at nå op på 20 mia. EUR i investeringer om året i det kommende årti (5).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Teknologiske fremskridt generelt og udviklingen af digitale teknologier, bioteknologier og elektroniske kommunikationssystemer i løbet af de sidste to årtier har skabt enorme muligheder globalt for at konsolidere økonomisk velstående, mere inklusive og retfærdige samfund.

3.2.

Samtidig er der i mangel af en ny social kontrakt og en lovgivningsmæssig ramme, der er tilpasset disse nye teknologier med forstyrrende virkning, opstået en række farlige trusler mod mennesket (f.eks. tab af arbejde som følge af udviklingen og udbredelsen af automatisering, krænkelser af privatlivets fred, algoritmiske skævheder forårsaget af dårlige data, markedsvolatilitet osv.), hvilket især skyldes de globale teknologigiganters konstante forsøg på at tvinge deres produkter og tjenester igennem og omgå den eksisterende lovgivning på internationalt og nationalt plan, der garanterer grundlæggende menneskerettigheder.

3.3.

Internationale og nationale statslige institutioner er udsatte i forhold til ikkestatslige aktører med direkte adgang til viden, patenter, teknologier og investeringsfonde, da personalet i disse institutioner ofte ikke forstår de nye teknologiers fulde samfundsmæssige indvirkning på borgernes og forbrugernes rettigheder. Udvalget er overbevist om, at overvejelserne om EU's teknologiske suverænitet skal indgå i udviklingen af al fremtidig politik.

3.4.

EØSU opfordrer til at tydeliggøre lovgivningen og supplere den med udtrykkelige og fuldt gældende forordninger og fælles standarder i alle medlemsstater, herunder tilknyttede ansvarsområder, hvor der tages højde for, at digitale identitetsrelaterede teknologier i vid udstrækning forvaltes af computeralgoritmer og kunstig intelligens, som ikke kan holdes ansvarlige for de fejl, de begår.

3.5.

Der er allerede mange dokumenterede situationer, som er blevet undersøgt i detaljer, hvor folk rammes og uretfærdigt dømmes for de forkerte beslutninger foretaget af computeralgoritmer og kunstig intelligens. F.eks. vildledes beslutningstagere i sikkerheds- og politistyrkerne af forkerte resultater fra computeralgoritmer som f.eks. »kunstig intelligens«, »ansigtsgenkendelse«, »maskinlæring«, »dataanalyse og prognoser«, »timeregnskaber og point« osv. Som følge heraf påvirkes mange borgeres rettigheder og frihedsrettigheder.

3.6.

Derfor skal de retlige regler, der vil blive udviklet til at omfatte området digital identitet og relaterede teknologier, primært baseres på fuld gennemsigtighed, korrekte og fuldstændige oplysninger om brugerne og frit informeret samtykke og skal sikre fuld beskyttelse, der tager højde for alle cybersårbarheder i mobilkommunikationsnetværk og deres udstyr osv. Derfor kræver EØSU, at alle sektorer, der anvender personoplysninger og biodata såsom digital identitet eller 5G-mobilkommunikationsnet, kunstig intelligens osv., skal reguleres på en klar og tydelig måde og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder.

4.   Særlige bemærkninger

Digital identitet

4.1.

Når det gælder implementering af digital ID i Europa, er dataforvaltning afgørende for at sikre borgernes beskyttelse og beskytte deres privatliv. Der skal sikres fuld overholdelse af den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR).

4.2.

De europæiske borgere står i centrum for alle programmer og politikker, der gennemføres i EU. EØSU påskønner og støtter offentliggørelsen af Kommissionens forslag om digital identitet for alle europæere (6), hvori det præciseres, at valget om at anvende et digitalt ID eller ej skal ligge hos den enkelte borger. Udvalget mener dog, at virkningen af udelukkelsen af visse borgere, der ikke vil vælge et digitalt ID, er blevet nedtonet, og fastholder, at retten til at blive glemt og retten til at være offline bør indføres tydeligt i EU-lovgivningen.

4.3.

EØSU efterlyser klare bestemmelser om ikkeforskelsbehandling i alle fremtidige lovgivningsforslag om emnet. Uanset årsagen til, at en borger måtte beslutte ikke at anvende digitalt ID, hvad enten det er af hensyn til databeskyttelse, anonymitet eller andet, må vedkommende ikke stilles ringere end aktive brugere eller marginaliseres. Individuelle data bør altid forblive den enkeltes ejendom, mens beskyttelsen af menneskerettighederne skal understøtte gennemførelsen af digitalt ID. For at garantere databeskyttelse og -sikkerhed samt respekt for privatlivet foreslår udvalget, at EU-borgernes digitale identitet i hver medlemsstat forvaltes af et offentligt organ under statens myndighed og under demokratisk kontrol fra de nationale parlamenters side.

4.4.

Indførelsen af et digitalt ID i Europa bør have til formål at muliggøre sikker og nem konnektivitet for forbrugerne. Det skal bl.a. sikre bedre tilvejebringelse af data og levering af offentlige tjenester, styrkede målrettede offentlige programmer og større kreditmarkedseffektivitet. EØSU går ind for et sådant scenario. Udvalget bemærker imidlertid, at gennemførelsen af det digitale ID indebærer en række risici med hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse og er klart imod indførelsen af et system, der holder nøje øje med de europæiske borgere, sporer dem og/eller overvåger deres aktiviteter og adfærd.

4.5.

Cybersikkerhed er et vigtigt aspekt af gennemførelsen, da risikoen for hacking af vigtige personlige og finansielle data er høj. EØSU ser frem til den endelige udgave af den foreslåede lovgivning og aftalen mellem medlemsstaterne om aspekter vedrørende standarder, tekniske specifikationer og interoperabilitet, som forventes at være på plads senest i oktober 2022. EØSU mener, at det organiserede civilsamfund, herunder arbejdsmarkedets parter, NGO'er og den akademiske verden, skal være dybt involveret i gennemførelsesprocessen.

4.6.

Svig er fortsat en af de største risici i forbindelse med gennemførelsen af det digitale ID. Phishing-meddelelser, som vi alle modtager i dag, vil blive mangedoblet og målrettet mod de mest sårbare grupper i Europa. EØSU mener, at sådanne sikkerhedsproblemer ikke er blevet tilstrækkeligt kvantificeret, og er skuffet over, at sikkerheden i forbindelse med den fremtidige digitale tegnebog ikke er det vigtigste spørgsmål i Kommissionens forslag om en ramme for en europæisk digital identitet. Syntetisk ID-svindel er sket i andre dele af verden, hvor lignende systemer indføres, og EU bør gøre sig bekendt med og tackle disse problemer inden gennemførelsen. Udvalget mener derfor, at datasikkerhed ikke bør være til forhandling.

AI — kunstig intelligens

4.7.

Det digitale indre marked har brug for kunstig intelligens til at udvikle sig og gøre fremskridt. Kunstig intelligens er baseret på algoritmer, der kræver enorme mængder private data og metadata. Samfundet har brug for at kunne udnytte den teknologiske udvikling og algoritmebaseret anvendt videnskab. Ved indførelsen af AI-teknologier skal det imidlertid sikres, at de befolkningsgrupper, som hidtil har været marginaliseret, er i stand til at bruge programmerne, og at de eksisterende sociale forskelle ikke forværres.

4.8.

EØSU var den første EU-institution, der opfordrede til en tilgang med menneskelig kontrol i forbindelse med AI-systemer (7). EØSU gentager, at det er af afgørende betydning, at mennesker har det sidste ord og har fuld kontrol over beslutningsprocesserne, når det drejer sig om maskinudvikling.

4.9.

Beskyttelse af intellektuel ejendomsret kan bruges som argument for uigennemsigtig udvikling inden for kunstig intelligens. EØSU mener, at man skal finde den rette balance mellem ikke at afsløre forretningshemmeligheder og sikre en gennemsigtig og sporbar udvikling. Desuden skal der i alle EU's lovgivningsforslag vedrørende kunstig intelligens tages højde for ansvarlighed i tilfælde af funktionsfejl, og ansvaret bør ligge hos udviklere, kodere, AI-udviklere og retmæssige ejere.

4.10.

Udvalget mener, at AI-teknologier skal gennemføres på en socialt bæredygtig måde under hensyntagen til menneskerettigheder, europæiske værdier, ligestilling mellem kønnene, kulturel mangfoldighed, dårligt stillede gruppers interesser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

4.11.

Der er behov for yderligere fremskridt med GDPR for at sikre, at algoritmerne er i fuld overensstemmelse med og respekterer EU-retten, og udvalget ønsker, at der udvikles fælles etiske regler, der sikrer fri adgang til algoritmers kildekoder.

4.12.

Kunstig intelligens har potentiale til at bidrage til at nå klima- og miljømålene, men man skal desuden tage hensyn til den enorme mængde energi, der anvendes til at drive disse digitale systemer, samt andre udfordringer i forbindelse med internaliseringen af eksterne omkostninger. EØSU foreslår øget overvågning af dette aspekt og opfordrer de digitale virksomheder til at gøre fremskridt med hensyn til reduktion af CO2-emissioner.

4.13.

På centrale områder såsom forsvar og cybersikkerhed skal menneskers kontrol over robotter garanteres, og EØSU opfordrer til en meget specifik ramme på EU-plan, der sikrer dette, og at menneskelig indgriben altid skal være mulig for at afhjælpe fejl i alle former for automatiserede beslutningssystemer.

4.14.

EØSU er klart imod private ansigtsgenkendelsesdatabaser, undtagen til bekæmpelse af kriminalitet, og enhver form for socialt pointsystem, da disse er i strid med EU's grundlæggende værdier og rettigheder.

4.15.

Med hensyn til de sociale aspekter er EØSU bekymret for, at udviklingen inden for kunstig intelligens vil få en enorm indvirkning på arbejdsmarkederne, hvilket kan føre til en arbejdsløshedskrise. Desuden kan de påvirke menneskers adfærd og føre til dovenskab og overfladiskhed.

Big data

4.16.

EØSU bifalder den dataforordning (8), som Kommissionen udsendte i februar 2022, og betragter den som en etisk ramme for gennemsigtig behandling af personoplysninger, hvor de borgere og virksomheder, der genererer dem, har fuld kontrol. Den gør det også muligt at anvende data for et større antal interessenter og borgere med udvidede fordele for forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder, hvilket derfor fører til en retfærdig datadreven økonomi.

4.17.

Store mængder data er nu tilgængelige for offentlige myndigheder og en håndfuld store teknologigiganter som Google, Facebook (Meta), TikTok og Amazon. Desværre er det kun et begrænset antal interessenter, der drager fordel heraf i dag, og EØSU er bekymret over, at de data, der produceres i EU, lagres, behandles og skaber værdi uden for Europa (9). Udvalget mener, at det vil være vanskeligt at opnå digital suverænitet i EU, hvis EU ikke har sine egne digitale teknologigiganter, hvis europæiske data ikke lagres i EU, og hvis disse data ikke beskyttes mod enhver adgang udefra.

4.18.

Forvaltning af big data skal altid respektere menneskerettighederne som nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (10), især når der anvendes algoritmer i beslutningsprocessen. EU-baserede cloudtjenesteudbydere har kun en lille del af det internationale marked, som i vid udstrækning domineres af amerikanske virksomheder. Dette stiller EU ringere og begrænser investeringsmulighederne på databehandlingsmarkedet. Det hæmmer også store virksomheders konkurrenceevne og deres mulighed for at vokse og vinde markeder og forhindrer SMV'er i at opskalere. Udvalget glæder sig over Kommissionens meddelelse om en konkurrencepolitik, der er klar til nye udfordringer (11), og den betydning, der tillægges den digitale omstilling i forbindelse med omlægningen af EU's fremtidige konkurrenceregler.

4.19.

Udvalget mener, at informeret samtykke til databrug skal gennemføres for både personoplysninger og andre data end personoplysninger. EØSU opfordrer endnu en gang til, at GDPR opgraderes i denne henseende.

Retfærdig digital omstilling og digitale færdigheder i EU

4.20.

Udvalget bemærker et arbejdsmarked i forandring, hvor flere og flere sektorer i økonomien klager over manglen på en kvalificeret arbejdsstyrke. Det noterer sig også et fald i kvalifikationer og mangel på specifik knowhow og ekspertise.

4.21.

EØSU har i tidligere udtalelser efterlyst en Union, der arbejder for digital inklusion uden at lade nogen i stikken. Nu, flere år senere, vokser forskellene mellem medlemsstaterne, og sårbare grupper er stadig ubeskyttede, især den ældre del af befolkningen, som er mest udsat.

4.22.

Udvalget er bekymret over den eksisterende digitale kløft i EU og opfordrer til, at programmer for digitale færdigheder gennemføres i alle medlemsstater på en koordineret måde, og til at gøre livslang digital læring, herunder open source-løsninger som gratis alternativer til kommercielle løsninger, til en realitet i EU. Digitale færdigheder starter med terminologiindlæring og slutter med praktisk uddannelse.

4.23.

Det er afgørende at inddrage medarbejderne i den digitale omstilling, så de kan forstå både risici og muligheder i fremtiden. Skiftende arbejdsmiljøer kræver overførsel af viden og nye færdigheder, men også bedre arbejdsvilkår for personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme.

4.24.

EØSU opfordrer til et stærkt europæisk digitalt uddannelsessystem, der kan forberede arbejdsstyrken på teknologiske udfordringer og hjælpe dem med at opnå job af høj kvalitet, og minder i denne forbindelse om de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering.

4.25.

Udvalget har allerede påpeget, at der er behov for at forbedre de stærke kompetencer inden for STEM: naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik yderligere (12).

---

(1)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (COM(2021) 281 final).

(2)  Digital identitet for alle europæere.

(3)  https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/desi.

(4)  EIB-studie: Artificial intelligence, blockchain and the future of Europe: How disruptive technologies create opportunities for a green and digital economy.

(5)  Kommissionen — A European approach to artificial intelligence.

(6)  Digital identitet for alle europæere, COM(2021) 281 final.

(7)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 1.

(8)  Kommissionen — Dataforordningen.

(9)  Eurostat rapporterer, at kun 36 % af EU's virksomheder brugte cloudtjenester i 2020, og de fleste af dem til e-mail og lagring, og kun 19 % af cloud-virksomhederne blev brugt.

(10)  EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(11)  Kommissionen — A competition policy fit for new challenges (COM(2021) 713 final).

(12)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 46, EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40, EUT C 228 af 5.7.2019, s. 16, EUT C 75 af 10.3.2017, s. 6, EUT C 374 af 16.9.2021, s. 11.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om analyse af det organiserede civilsamfunds rolle i den nye aftale mellem EU og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS), herunder situationen for ØPA'erne inden for disse rammer

(initiativudtalelse)

(2022/C 443/04)

Ordfører:

Carlos TRINDADE

Plenarforsamlingens beslutning	21.10.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	170/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bemærker, at EU for længst har vedtaget en ramme af værdier og målsætninger for sine forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), navnlig vedrørende demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder, bæredygtig og inklusiv vækst med anstændige job, mobilitet og migration som muligheder, menneskelig udvikling, miljø og vilje til at »[s]amle kræfterne på den globale scene på områder af fælles interesse«. Når det gælder forbindelserne med nabotredjelande, suppleres denne ramme af en sikkerhedsmålsætning.

1.2.

EØSU støtter denne ramme af værdier og målsætninger, på hvilke EU har baseret sine handels- og samarbejdsforbindelser på udviklingsområdet, som løbende er blevet fastlagt i forskellige internationale aftaler med AVS-landene siden 1960.

1.3.

EØSU støtter generelt den nye aftale og håber, at den hurtigt kan underskrives af parterne, som udvalget komplementerer for den store indsats, der er gjort, og de vigtige forpligtelser, de har påtaget sig med FN's mål for bæredygtig udvikling som referenceramme (SDG).

1.4.

EØSU foreslår navnlig indtrængende Kommissionen, at den udviklingssamarbejdsstruktur, der ligger til grund for den nye aftale og de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), gøres til genstand for grundige overvejelser og nye beslutninger under hensyntagen til erfaringerne med covid-19 (som rejser spørgsmålet om kritisk sundhedsinfrastruktur) og de geopolitiske konsekvenser af krigen i Ukraine (bl.a. fødevaresikkerhed, energipriser og trusler mod demokratiet). EØSU understreger, at disse to afgørende globale begivenheder, som i høj grad har ændret det globale landskab, har skabt et behov for en mere kompleks og hurtig indsats i AVS-landene, hvilket kræver et internationalt samarbejde, der adskiller sig fra det nuværende.

1.5.

EØSU glæder sig over, at den nye aftale anerkender den vigtige rolle, som civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter spiller, og lykønsker de underskrivende parter med at have nået samme anerkendelse.

1.6.

EØSU understreger og sætter stor pris på, at den nye aftale både i det fælles grundlag og i de enkelte regionale protokoller gentagne gange (om end med forskellige formuleringer) fastslår, at det er vigtigt at der findes formelle mekanismer for deltagelse, information, høring og struktureret høring af civilsamfundet (institutionelle mekanismer).

1.7.

EØSU bemærker, at civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter har særskilte institutionaliseringsmekanismer, hvorigennem de formelt kan give udtryk for deres holdninger, forslag og kritik. Det er vigtigt, at der uanset deres betegnelse — økonomiske, sociale og kulturelle udvalg, rådgivende råd, fora, platforme, netværk af civilsamfundsorganisationer, stående konferencer eller hvad de nu kaldes — findes institutionelle mekanismer, der er lovreguleret og fungerer på en formaliseret måde, og som gør det muligt for civilsamfundsorganisationer, der deltager i den civile dialog, og arbejdsmarkedets parter, der deltager i den sociale dialog, at bidrage til debatten på den offentlige og demokratiske scene. Formaliseringen af disse institutionelle mekanismer gør samfundet mere modstandsdygtigt, da det styrker medborgerskabet og intensiverer det demokratiske liv.

1.8.

EØSU bemærker, at civilsamfundsorganisationerne/arbejdsmarkedets parter og de institutionelle mekanismer i EU og AVS-landene er meget forskellige på grund af de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forskelle mellem regioner, subregioner og lande. I AVS-landene er den uformelle økonomi en uomgængelig realitet, som der skal tages hensyn til i civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes arbejde samt i forbindelse med gennemførelsen af institutionelle mekanismer og i deres funktion, da hele befolkningen ellers ikke ville kunne drage fordel af resultaterne af den nye aftale EØSU mener, at det er absolut nødvendigt at finde løsninger, der gør det muligt at overvinde de eksisterende vanskeligheder, navnlig når det gælder den tekniske kapacitet og den finansielle støtte til civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter. EØSU mener, at der er en række eksempler på god praksis i EU og i OACSS, som bør findes frem, så de kan blive taget op i andre lande. Opfølgningsudvalget AVS/EU er et eksempel herpå, og det er i stand til at påtage sig denne opgave.

1.9.

Med hensyn til sin medvirken i denne proces har EØSU til hensigt at gennemføre de planlagte institutionelle mekanismer og at fremme og støtte civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter i AVS-landene, i erkendelse af at disse aktører spiller en afgørende rolle for fremme af bæredygtig udvikling, navnlig i forbindelse med FN's mål nr. 17 for bæredygtig udvikling.

1.10.

EØSU anbefaler, at Kommissionen inden for rammerne af den nye aftales struktur tilstræber at etablere fire institutionelle mekanismer: en mellem EU og OACSS på baggrund af det fælles grundlag, en anden med Afrika, en tredje med Caribien og en fjerde med Stillehavsområdet i henhold til de regionale protokoller mellem EU disse regioner.

1.11.

EØSU anbefaler også Kommissionen at oprette rådgivende udvalg i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler. EØSU bekræfter, at civilsamfundsorganisationernes/arbejdsmarkedets parters rolle i ØPA'erne er uerstattelig og bør styrkes. I den forbindelse støtter EØSU anbefalingerne i udtalelse REX/536, som bør gennemføres i de nuværende og fremtidige ØPA'er, og mener, at det rådgivende udvalg Cariforum er et glimrende eksempel på god praksis, som bør udbredes og efterlignes.

1.12.

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til fremover at koordinere de forskellige institutionelle mekanismer, der skal anvendes inden for rammerne af EU-OACSS-aftalen (fælles grundlag, regionale protokoller og ØPA'er), med henblik på at skabe synergier og optimere ressourcerne, navnlig de finansielle. De institutionelle mekanismer, der fokuserer på deres opgaver præcist og omhyggeligt, fungerer som et netværk og som et samlet og struktureret system, vil således vise deres relevans for samfundets modstandsdygtighed, den økonomiske vækst og borgernes velfærd.

1.13.

EØSU foreslår, at Kommissionen stiller finansielle instrumenter til rådighed til støtte for programmer og projekter til undersøgelser og fremtidsforskning om civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes virkelighed i AVS-landene, idet der tages hensyn til deres behov for styrket ledelse, organisationernes tekniske robusthed og iværksættelsen af de fastsatte institutionelle mekanismer. EØSU understreger, at målet således er at bidrage til at styrke eksistensen af demokratiske civilsamfundsorganisationer/arbejdsmarkedsparter inden for rammerne af den nye aftale med kvalificeret deltagelse og aktiv inddragelse af deres medlemmer.

1.14.

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at støtte arbejdet i EØSU's opfølgningsudvalg AVS/EU, som er den eneste nuværende institutionelle mekanisme under den nye aftale mellem EU og OACSS-landene, og som vil spille en større rolle i denne proces, navnlig gennem en struktureret dialog, med henblik på: i) at forsyne institutionerne med relevante rapporter, udkast og udtalelser, ii) at mobilisere AVS-interessenterne og iii) at bidrage til etableringen af de planlagte institutionelle mekanismer.

2.   Generelle bemærkninger om den historiske kontekst og de strategiske mål

2.1.

I 2016 vedtog Den Europæiske Union inden for rammerne af det fornyede partnerskab med landene i Organisationen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (OACSS) en række prioriteter af fælles interesse, som er blevet bekræftet i efterfølgende dokumenter, vedrørende demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder, bæredygtig og inklusiv vækst med anstændige job, mobilitet og migration som muligheder, menneskelig udvikling, miljø og med henblik på at »[s]amle kræfterne på den globale scene på områder af fælles interesse« (1), hvortil der blev tilføjet sikkerhedsmål under hensyntagen til de nærmeste naboer. De mål, som EU tidligere havde sat sig på dette område, blev således struktureret og konsolideret.

2.2.

EU har nået disse mål gennem internationale aftaler, først gennem Yaoundékonventionen, derefter med Lomé-aftalerne, siden med Cotonouaftalen og nu gennem forhandlingerne om post-Cotonouaftalen. Samtidig har EU indgået økonomiske partnerskabsaftaler med visse stater eller grupper af AVS-lande.

2.3.

De økonomiske partnerskabsaftaler er det mest generelle økonomiske instrument til gennemførelse af denne strategi og har til formål at befordre »en gnidningsløs og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien« og udryddelse af fattigdom, samtidig med at det understreges, at der i forhandlingerne bør tages hensyn til forskellene i parternes udvikling og de særlige økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika og navnlig omfanget af de enkelte staters eller subregioners uformelle karakter.

2.4.

EØSU mener, at det i lyset af de erfaringer, der er gjort under pandemien, herunder vanskelighederne i sundhedssystemerne, den store skade på økonomien, den voksende sociale ulighed og fattigdom, de strukturelle problemer med hensyn til adgang til og produktion af lægemidler og vacciner, den effektivitet, digitale værktøjer har vist sig at have, truslerne mod menneskerettighederne og demokratiet, og den enorme økonomiske afhængighed, er blevet klart, at det er nødvendigt at gentænke udviklingssamarbejdets udformning, og at der skal tages hensyn hertil ved gennemførelsen og omarbejdningen af strategierne mellem EU og OACSS.

3.   Særlige bemærkninger til post-Cotonouaftalen

3.1.

Der blev i 2015 foretaget en evaluering af de 15 år med Cotonouaftalen, hvor aftalens succeser og svagheder kortlægges.

3.2.

Cotonouaftalen skulle efter planen udløbe i februar 2020. Drøftelsen af følsomme emner og pandemien gjorde det imidlertid umuligt at forny den på den planlagte dato, og det var først i april 2021, at teksten til den fornyede partnerskabsaftale, almindeligt kendt som »post-Cotonouaftalen« (ny aftale), blev paraferet mellem EU og OACSS.

3.3.

For at tage højde for de undertegnende landes mangfoldighed og fokusere på den regionsspecifikke gennemførelse indeholder den nye aftale et fælles grundlag suppleret med tre regionale protokoller (Afrika, Vestindien og Stillehavet), som alle er bindende. På grund af aftalens mere komplekse struktur bør opfølgningsudvalget AVS/EU være mere proaktivt i fremtiden.

3.4.

Prioriteterne i den nye aftale er udtryk for parternes engagement i at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og er struktureret omkring seks akser: i) menneskerettigheder, demokrati og regeringsførelse, ii) fred og sikkerhed, iii) menneskelig udvikling, hvilket omfatter sundhed, uddannelse, sanitet, fødevaresikkerhed, social samhørighed, kultur og ligestilling mellem kønnene samt forpligtelser til udviklingssamarbejde, iv) inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og udvikling, herunder set fra perspektivet økonomiske partnerskabsaftaler, v) miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer og endelig vi) migration og mobilitet. Prioriteterne er af afgørende betydning for civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter.

3.5.

Ud over disse prioriteter skal der tages fat på virkningerne af covid-19-pandemien i EU og AVS-landene, både med hensyn til at imødegå risiciene for demokratiet og med hensyn til økonomisk og social genopretning i en situation, hvor man forventer, at økonomierne i AVS-landene vil få svært ved at komme sig, og at fattigdom og ulighed som følge heraf vil stige.

3.6.

EØSU bemærker navnlig, at spørgsmålet om vigtig infrastruktur i AVS-landene stadig er meget relevant, sådan som pandemien har vist. En bæredygtig udvikling er afhængig af robuste infrastrukturer, der stimulerer og støtter økonomisk aktivitet og sociale fremskridt, og er afgørende for at nå verdensmålene, hvad enten det drejer sig om FN's 2030-dagsorden eller Den Afrikanske Unions 2063-dagsorden. EØSU understreger, at udviklingssamarbejdet fortsat er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at opfylde verdensmålene og understreger betydningen af at styrke det i AVS-landene.

3.7.

I den forbindelse understreger EØSU navnlig betydningen af en livsvigtig sundhedsinfrastruktur. Det er af afgørende betydning for befolkningens velfærd og for en bæredygtig udvikling, at der findes sundhedsydelser, som er let tilgængelige og overvejende gratis i AVS-landene. Navnlig vil hurtig adgang til vacciner (patenter og lokal teknisk produktionskapacitet) give AVS-samfundene den nødvendige modstandsdygtighed i tilfælde af fremtidige (og mulige) pandemier. EØSU bemærker, at dette relevante spørgsmål ikke indgår i den nye aftale, og opfordrer EU og OACSS til at tage hensyn til dette ved gennemførelsen.

3.8.

EØSU mener, at den nuværende europæiske og globale geopolitiske situation, navnlig konsekvenserne af krigen i Ukraine (herunder fødevaresikkerhed, energipriser og trusler mod demokratiet), betyder, at der i den nye aftale skal tages hensyn til indvirkningen på udviklingssamarbejdet i almindelighed og økonomiske partnerskabsaftaler i særdeleshed. EØSU henleder opmærksomheden på, at den nuværende situation fører til øget konkurrence om indflydelse fra AVS-landenes side, og opfordrer EU til at intensivere sit samarbejde med disse stater, navnlig på det økonomiske, sociale og kulturelle område.

3.9.

Med hensyn til de formelle mekanismer for deltagelse, information, høring og struktureret konsultation af civilsamfundet, eller »institutionelle mekanismer«, bifalder EØSU følgende holdninger i den nye aftale, især når det anføres, at parterne skal oprette »åbne og gennemsigtige mekanismer for struktureret høring« (2), at de skal »etablere høringsmekanismer« (3), at de skal »etablere og udvikle mekanismer for høring og dialog« (4), og at de skal »sørge for hørings- og dialogmekanismer« (5).

4.   Særlige bemærkninger til de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet

4.1.

Forhandlingerne om ni af disse aftaler har resulteret i ikrafttrædelse af syv aftaler med 32 af de 79 AVS-lande, hvoraf 14 ligger i Caribien, 14 i Afrika og 4 i Stillehavet. Ud af de syv anvendes fem af dem midlertidigt, da de endnu ikke er blevet ratificeret af alle EU's medlemsstater. De to andre, med Vest- og Østafrika, er endnu ikke nået frem til den foreløbige anvendelse på grund af forsinkelser i de afrikanske landes undertegnelse og ratificering, mens 21 andre stater har afsluttet forhandlinger om sådanne aftaler, som dog endnu ikke er gennemført.

4.2.

EØSU understreger, at ØPA'erne indebærer såvel muligheder som risici. Det er afgørende at sikre et partnerskab mellem ligeværdige partnere, der skaber økonomisk vækst, men også sikrer velfærd og social retfærdighed. Civilsamfundsorganisationernes/arbejdsmarkedsparternes indsats er afgørende for at nå disse mål.

4.3.

Civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter, både i EU og i partnerlandenem har imidlertid rejst kritik af de strategiske partnerskabsaftaler.

4.4.

Kritikken drejer sig om udformningen af ØPA'erne og den mulige nedgang i produktionsvæksten i AVS-landene, selv om de indeholder bestemmelser til beskyttelse af de nationale industrier såsom landbrugsfødevareindustrierne. Selv om frihandel mellem EU og OACSS er en af fordelene ved de økonomiske partnerskabsaftaler, har det i flere tilfælde haft den uheldige virkning, at toldindtægterne er faldet, især ved, at toldafgifterne på udenrigshandel er blevet sænket, hvortil kommer, at det på grund af forskellen i den økonomiske udvikling mellem EU og AVS-landene kan bringe mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder eller kooperative virksomheder, som udgør grundlaget for husholdningerne, i fare, hvilket mange civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter har beklaget kraftigt.

4.5.

Der tages hensyn til civilsamfundets rolle på forskellige måder og i forskellige sammensætninger i ØPA'erne, og civilsamfundsorganisationernes rolle i forhandlingerne og opfølgningen varierer også. Aftalen med Elfenbenskysten har f.eks. ført til oprettelsen af Convention de la société civile ivoirienne (CSCI), som har iværksat et projekt (6) til opfølgning af dens indvirkning på husholdningerne. Desuden begrænser interne møders fokusering på temaet bæredygtig udvikling den indflydelse, som civilsamfundet kan have på andre områder.

4.6.

Nogle økonomiske samarbejdsaftaler indeholder bestemmelser om yderligere organer, f.eks. et blandet parlamentarisk udvalg, hvilket er tilfældet med hensyn til Cariforumaftalerne og aftalerne med Vestafrika.

4.7.

Da de økonomiske samarbejdsaftaler udtrykkeligt nævner, at de er en del af prioriteterne i Cotonouaftalen, giver den reviderede udgave kontrahenterne en mulighed for at fremme en bredere og mere harmoniseret og institutionaliseret deltagelse fra civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parters side, hvilket bør udnyttes fuldt ud, ikke mindst fordi fremskridtene på dette område har været langsomme, som det fremgår af EU's evaluering i 2021 af gennemførelsen af aftalen. Den mest effektive måde at gennemføre de institutionelle mekanismer i ØPA'erne på er, at de offentlige institutioner rettidigt og detaljeret kommunikerer om processen til civilsamfundsorganisationer/arbejdsmarkedets parter og indkalder dem til struktureret deltagelse ved hjælp af evidensbaserede undersøgelser og forslag.

5.   Særlige bemærkninger om definitionen, repræsentativiteten, indsatsen og institutionaliseringen af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter

5.1.

EØSU har en ambition om at være »hjemstedet for det europæiske civilsamfund«. EØSU er et rådgivende organ i Den Europæiske Union, der er oprettet i henhold til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union og består af 329 medlemmer, der repræsenterer arbejdsgivere (gruppe I), arbejdstagere (gruppe II) og Gruppen af civilsamfundsorganisationer (gruppe III) og udgør den europæiske institutionelle mekanisme, inden for hvilken disse interessegrupper udtrykker deres synspunkter om EU-spørgsmål i en struktureret dialog.

5.2.

EØSU bemærker, at civilsamfundets organisationer omfatter sammenslutninger, der forfølger en række meget forskelligartede mål, repræsenterer deres medlemmer og udfører en funktion i samfundet, som består i fremme af offentlig velfærd, social integration og bekæmpelse af udstødelse, beskyttelse af borgernes eller grupper af borgeres sociale, økonomiske, kulturelle og faglige rettigheder og interesser, beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer, forsvar af menneskerettigheder og protester på grundlag af en omsorgspligt samt i at advare og udøve pres på myndighederne for at beskytte de interesser, som deres medlemmer har, samt for at hævde deres samfundsmæssige værdier.

5.3.

Med hensyn til spørgsmålet om at optegne konturerne af disse organisationer, som er så brede og vidt forskellige, spiller den økonomiske, sociale og politiske kontekst, som de opererer i, en afgørende rolle, og vi skal derfor være forsigtige med at tro, at de trods vigtigheden af og fortjenesten ved deres aktiviteter er den samfundsmæssige vigtigste aktør, som kunne være drivkraften bag den bæredygtige udvikling.

5.4.

EØSU understreger, at det er i forbindelse med denne mangesidede virkelighed, at den uformelle økonomi og den sociale organisering i AVS-landene skal ses i sin fulde udstrækning, da den er et element i alle sociale, organisatoriske og institutionelle forhold i disse lande. I denne sammenhæng står civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter generelt over for betydelige vanskeligheder med at danne enheder, organisere sig og fungere institutionelt, sikre deres økonomiske eksistens og handle på officielt plan. Disse civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter bør modtage ekstraordinær finansiel støtte, da de ellers vil have meget vanskeligt ved gennem deres deltagelse og interventioner at bidrage til bæredygtig udvikling, medborgerskab og demokratisk resiliens i deres lande.

5.5.

Civilsamfundsorganisationernes indsats afhænger af den sociale, samfundsmæssige eller snarere politiske rolle, de ønsker at spille, af deres respektive størrelse, af den samfundsmæssige betydning, som deres medlemmer og det samfund, de befinder sig i, tillægger dem, af den ledelsesfunktion, de påtager sig, samt af de ressourcer, de har brug for for at nå deres mål, og i denne forbindelse især af de betingelser, som deres donorer stiller til dem.

5.6.

De svagheder, som civilsamfundsorganisationerne lider under, fører generelt til, at de konkurrerer ikke bare med hinanden, men også nogle gange med offentlige organer om finansiering. Disse sårbarheder vanskeliggør deres aktiviteter og deres deltagelse i nationale og internationale institutionelle mekanismer. I øvrigt kan de gøre dem afhængige af deres finansieringsydere eller nationale regeringer.

5.7.

Fagforeninger og erhvervsorganisationer, der er samlet under betegnelsen »arbejdsmarkedets parter«, klassificeres som civilsamfundsorganisationer, men på grund af deres særlige karakter har de deres eget særpræg i relation til disse. Arbejdsmarkedets parter repræsenterer deres medlemmer og forsvarer deres interesser, navnlig økonomiske interesser, både over for offentlige organer gennem særlige hørings- og forhandlingsmekanismer og gennem deres indbyrdes relationer, navnlig gennem kollektive forhandlinger og indgåelse af kollektive overenskomster. Arbejdsmarkedets parter har en sammenhængende struktur, de repræsenterer klart deres medlemmers interesser, har ubestrideligt en lang historie, har historisk opnået anerkendte resultater og virker inden for et fast etableret og veldefineret handlings- og relationsområde og er generelt i stand til af finansiere sig selv.

6.   Særlige bemærkninger om post-Cotonouaftalen i relation til civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter

6.1.   Civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i post-Cotonouaftalen

6.1.1.

I det fælles grundlag og i hver af de tre regionale protokoller giver den nye aftale civilsamfundet en aktiv rolle. Den giver dog ingen konkret udmøntning, da den overlader det til de underskrivende parter (OACPS-EU) at definere den institutionelle ramme for deres deltagelse, navnlig ved at skabe institutionelle mekanismer, således at det afgørende spørgsmål bliver at afgøre, hvordan det er hensigtsmæssigt at sikre, at civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter inddrages i processen på nationalt og tværnationalt plan.

6.1.2.

Takket være indarbejdelsen af centrale organisatoriske elementer, herunder deres juridiske form, deres repræsentativitet, valget af delegerede eller minimumsgrænserne for mødehyppigheden, er der skabt en række dynamikker, som har styrket civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes rolle som interessenter i denne proces.

6.1.3.

Disse interessenter spiller en særlig rolle, der er knyttet til deres egne interesser, og adskiller sig fra de politiske partiers rolle i samfundet. Civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at deltage i konkrete aktiviteter og ikke kun deltage i generelle drøftelser. Med de undersøgelser, udtalelser og forslag, som de sender til institutionerne, bidrager de til debatterne og beslutningerne. Eksistensen af institutionelle mekanismer, som aktivt inddrager interessenterne i processerne, er selvstyrende og baseret på veletablerede procedureregler, spreder information og interagerer med hinanden gennem høringer og struktureret dialog, er det bedste bidrag fra civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter til at sikre et »åbent styre« (7).

6.1.4.

Det finansielle aspekt er et spørgsmål af afgørende betydning. Uden en finansiering, der er passende, er i overensstemmelse med strenge kriterier og gives under fuld gennemsigtighed, vil det imidlertid ikke være muligt at sikre, at civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter vil være til stede, hverken på møderne eller i det indledende anvendte forskningsarbejde, der skal udføres for at indsamle data, gennemføre undersøgelser og udarbejde udtalelser.

6.2.   Den aktuelle situation for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i EU og i AVS-landene

6.2.1.   Europa

I Europa findes der tusinder og atter tusinder af foreninger, organisationer, sammenslutninger, forbund, konføderationer, platforme og fora på nationalt eller europæisk plan, som enten hører ind under civilsamfundets organisationer eller erhvervslivet, hvad enten de er private, tilhører mikrovirksomheder og små virksomheder eller er knyttet til den offentlige eller sociale sektor eller til fagforeningsverdenen, med en vis harmonisering på det organisatoriske plan.

6.2.2.   Afrika, Vestindien og Stillehavet

6.2.2.1.

For AVS-landenes vedkommende har den økonomiske, sociale, politiske og historiske situation i de enkelte regioner, underregioner og stater givet anledning til en lang række forskellige strukturer blandt civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter, hvilket har ført til manglende indbyrdes interaktion, ført til mange eksempler på god praksis, samtidig med, at der også er blevet afsløret mange problemer og mangler.

6.2.2.2.

Derudover er der flere og flere vanskeligheder eller endog mangel på generel eller specifik information til civilsamfundsorganisationer/arbejdsmarkedets parter om den nye aftale eller de økonomiske partnerskabsaftaler (hvor sådanne findes) og generelt mangel på plads til deltagelse og strukturerede drøftelser med offentlige institutioner.

6.2.2.3.

I lyset af denne heterogene virkelighed bør begge situationer undersøges på stedet for at udbrede eksempler på god praksis og for at løse problemer og mangler med henblik på at øge civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes anseelse og styrke deres rolle. Gennem denne tilgang vil det være muligt at støtte eksisterende institutionelle mekanismer eller tilskynde til oprettelse af nye.

6.2.3.   Opfølgningsudvalget EU-AVS

I øjeblikket kan civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og AVS-landene støtte sig til EU-AVS-opfølgningsudvalget, som er integreret i EØSU og paritetisk sammensat af 12 medlemmer fra EØSU fra EU og 12 medlemmer fra AVS-landene, dvs. i øjeblikket otte for Afrika, to for Vestindien og to for Stillehavet, der repræsenterer civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter i AVS-landene og udpeges af det organiserede civilsamfund i hver af de regioner, der er omfattet af aftalen, under hensyntagen til ligevægten mellem de forskellige interesser.

7.   Særlige bemærkninger om, hvordan man kan fremme og støtte civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter i deres rolle som drivkræfter for bæredygtig udvikling

7.1.

EØSU mener, at det er yderst vigtigt, at de planlagte institutionelle mekanismer bliver formaliseret, og fastslår, at dette er udvalgets vigtigste mål på dette område.

7.2.

EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen efter den endelige undertegnelse af den nye aftale tager initiativ til at foreslå OACSS og de berørte stater, at man tilvejebringer de politiske, organisatoriske og finansielle betingelser, der er nødvendige for at etablere disse institutionelle mekanismer.

7.3.

EØSU opfordrer indtrængende OACSS til at engagere sig lige så beslutsomt i denne proces.

7.4.

EØSU bemærker, at strukturen i den nye aftale indeholder bestemmelser om oprettelse af en institutionel mekanisme, der vedrører det fælles grundlag og omfatter repræsentanter for EU og OACSS. Samtidig giver de regionale protokoller mulighed for at oprette en institutionel mekanisme i de enkelte regioner (Afrika, Vestindien og Stillehavet), hvori repræsentanter fra den pågældende region og EU deltager. Det vil derfor være nødvendigt at indføre et system baseret på fire institutionelle mekanismer (1+3), der dækker hele den nye aftales anvendelsesområde.

7.5.

EØSU bemærker, at der også er planer om institutionelle mekanismer i form af rådgivende udvalg inden for rammerne af partnerskabsaftalerne, sådan som det er tilfældet med de aftaler, der er indgået med Cariforum, Vestafrika og Østafrika.

7.6.

Udvalget påpeger, at dette sæt af institutionelle mekanismer vil kræve en stor strukturerings- og netværksindsats som et unikt og struktureret system for at skabe synergier, undgå overlappende indsatser og spredning af ressourcerne, især de finansielle ressourcer, og optimere deres anvendelse.

7.7.

EØSU foreslår, at Kommissionen tilskynder EU-delegationerne i OACSS-landene til at støtte civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes projekter, navnlig projekter, der tager sigte på oplysning, uddannelse og kapacitetsopbygning af deres medlemmer og ledere, forbedring af organisationernes tekniske robusthed og fremme af oprettelsen af institutionelle mekanismer. Udvalget anbefaler, at Kommissionen under hensyntagen til deres respektive kvalifikationer bør give fortrinsret til ansøgninger fra civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedsparter i AVS-landene.

7.8.

EØSU foreslår, at Kommissionen iværksætter programmer til gennemførelse af de institutionelle mekanismer, som vil give mulighed for at undersøge virkeligheden, potentialet og vanskelighederne for civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedsparterne samt de forskellige eksisterende strukturer som platforme, fora osv. på stedet for at indsamle eksempler på god praksis, som allerede findes i forbindelse med forbindelserne mellem EU og OACSS og burde videreudbredes. Udvalget anbefaler, at civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedsparterne i AVS-landene i afgørende grad inddrages i disse undersøgelser, både kvantitativt og kvalitativt.

7.9.

EØSU understreger, at opfølgningsudvalget AVS-EU vil styrkes med flere ressourcer, medlemmer og delegerede, så det bedre kan bidrage til denne proces og opfylde sine opgaver.

7.10.

Udvalget anbefaler kraftigt Kommissionen, at finansieringen af denne proces integreres i de eksisterende finansielle instrumenter. Udvalget ønsker især at understrege, at hvis civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedsparterne skal kunne udføre deres aktiviteter, skal de finansieres, da deres egenfinansiering er utilstrækkelig. EØSU minder om, at i betragtning af den nye aftales geografiske dækning kræver de institutionelle mekanismers korrekte funktion og civilsamfundsorganisationernes og arbejdsmarkedsparternes deltagelse økonomiske ressourcer, som de ikke er i besiddelse af. Selv ved brug af strenge metoder til forvaltningskontrol og moderne digitale teknologier er det fortsat vigtigt at yde økonomisk støtte til disse organisationer. EØSU opfordrer EU, OACSS og medlemsstaterne til at vedtage programmer, der konkret støtter disse civilsamfundsorganisationers og arbejdsmarkedsparters arbejde samt de institutionelle mekanismers funktion.

---

(1)  Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, 2016, s. 5-6.

(2)  Aftalens fælles grundlag, artikel 95.

(3)  Regional protokol for Afrika, artikel 5.

(4)  Regional protokol for Caribien, artikel 7.

(5)  Den regionale protokol for Stillehavet, artikel 7.

(6)  Støtte til styrkelse af Elfenbenskystens civilsamfundsorganisationers operationelle kapacitet til at bistå civilsamfundet i den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med Elfenbenskysten.

(7)  Princippet som defineret af OECD.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det nye handels- og teknologiråd mellem EU og USA i aktion: prioriteter for erhvervsliv, arbejdstagere og forbrugere og nødvendige garantier

(initiativudtalelse)

(2022/C 443/05)

Ordfører:	Timo VUORI
Medordfører:	Tanja BUZEK

Plenarforsamlingens beslutning	21.10.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	173/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

En positiv transatlantisk dagsorden. Handels- og teknologirådet mellem EU og USA kan udgøre kernen i en dagsorden, der kan puste nyt liv i vores partnerskab via samarbejdskanaler, som vi har tillid til. Selv om vores transatlantiske økonomier tegner sig for ca. halvdelen af verdens BNP og en stor del af verdens handels- og investeringsstrømme, står vores forbindelser stadig over for barrierer, når det gælder handel, investeringer, arbejde, rejser og studier på tværs af Atlanten.

1.2.

I spidsen for at beskytte vores værdier og en regelbaseret handel. I disse turbulente geopolitiske tider har verdens førende økonomier, EU og USA, sammen med andre ligesindede partnere, et stort ansvar for at fremme en moderne samarbejdsramme for handel og teknologi, som støtter en åben og bæredygtig økonomi, fri og fair handel og respekterer demokratiske værdier, anstændigt arbejde og menneskerettigheder.

1.3.

Behovet for at reagere på markedsforstyrrelser. Efter en lang række kriser er det vigtigt, at de transatlantiske partnere hurtigt finder måder at styrke modstandsdygtigheden i vores åbne demokratiske samfund på, bl.a. ved at sikre vores globale værdi- og forsyningskæder og energisikkerheden, navnlig med henblik på det presserende behov for at finde en erstatning for energi- og råvareforsyningen fra Rusland. Derudover skal EU og USA intensivere indsatsen for at styrke multilateralismen og tage fat på de udfordringer, der er forbundet med klimaændringerne, for at sikre, at fri og retfærdig handel ikke undermineres af markedsforstyrrelser fra autoritære stater.

1.4.

Opbygning af tillid gennem gensidigt og stabilt samarbejde. Begge parter skal arbejde på at skabe en permanent dialogstruktur for handels- og teknologirådet for at opnå konkrete resultater på både kort og lang sigt og ikke kun i forbindelse med politiske valg og regeringsskift. Derudover skal EU og USA inden for rammerne af handels- og teknologirådet søge en mere strategisk og horisontal tilgang til handels- og teknologispørgsmål. De ti arbejdsgrupper under handels- og teknologirådet bør tilstræbe en holistisk og effektivt koordineret tilgang til samarbejdet, så der ikke skabes unødvendige siloer.

1.5.

Styrkelse af interessenternes engagement. Hvis man vil undgå at gentage fejltagelserne fra tidligere ambitiøse handelsforhandlinger og sikre, at handels- og teknologirådet når sine mål, er vejen frem åbenhed og et stærkt engagement fra interessenter på begge sider af Atlanten. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vil derfor engagere sig aktivt i de forskellige strukturer under handels- og teknologirådet og stræbe efter at deltage som en enestående civilsamfundsaktør i handels- og teknologirådets ministermøder. EØSU beklager i den forbindelse endnu en gang, at ekspertgruppen om handelsaftaler ikke fik forlænget sit mandat, og at der ikke blev oprettet en lignende permanent struktur for høring af interessenter.

1.6.

En specifik transatlantisk arbejdsmarkedsdialog. EØSU har tidligere givet udtryk for sin støtte til de transatlantiske dialoger for virksomheder og forbrugere og bifalder derfor den nylige ministermeddelelse fra Paris om at etablere en trepartsdialog om handel og arbejdsmarkedet og således skabe en formel kanal for arbejdsmarkedets parter på begge sider af Atlanten med henblik på at levere input til handels- og teknologirådets processer og forme de transatlantiske handels- og investeringsforbindelser. I den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til at tage fat på ubalancen i demokratiet på arbejdsmarkedet som følge af den manglende ratificering af seks grundlæggende ILO-konventioner og konsekvenserne heraf for de lige vilkår på handelsområdet.

2.   Generelle bemærkninger — Det stigende behov for et tættere partnerskab mellem EU og USA

2.1.

EØSU i den transatlantiske dialog: EØSU har i årevis fulgt de transatlantiske politiske og handelsmæssige anliggender og formuleret EU's organiserede civilsamfunds holdninger. Desuden fører EØSU en regelmæssig dialog både med EU-institutionerne og med den amerikanske regering og navnlig med civilsamfundet på den anden side af Atlanten. Lanceringen af et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA med ti arbejdsgrupper og regelmæssige høringer kræver, at EØSU ajourfører sin holdning til handels- og teknologirådets prioriteter.

2.2.

Verdens førende økonomiers ansvar: EØSU understreger, at EU og USA stadig har de mest omfattende bilaterale handels- og investeringsforbindelser og de mest integrerede økonomiske forbindelser i verden. Selv om USA er blevet overhalet af Kina som EU's største importkilde for varer i 2021, er landet fortsat EU's største handels- og investeringspartner. De transatlantiske forbindelser definerer den globale økonomi i et udfordret multilateralt handelssystem, der er blevet påvirket af et WTO i krise, to år med covid-19-pandemien og nu krigen i Ukraine. For næsten alle andre lande i den globale økonomi udgør enten EU eller USA den største handels- og investeringspartner. Det transatlantiske partnerskab er ikke et mål i sig selv, men skal bygge på fælles værdier, interesser og et fælles ansvar. EU og USA bør være et anker for demokrati, fred og sikkerhed i hele verden samt retsstatsprincippet og menneskerettigheder for alle (1).

2.3.

Tiden er inde til et tættere, strategisk partnerskab mellem EU og USA: EØSU bemærker, at det lige nu — på grund af det uventede væld af kriser, der i øjeblikket ryster verden — er et afgørende øjeblik for verdens førende økonomier — EU og USA sammen med andre ligesindede demokratiske stater med åbne og regelbaserede markedsøkonomier — til at uddybe deres politiske og økonomiske samarbejde for at beskytte vores universelle værdier og styrke velstanden, demokratiet og retsstaten, sikkerheden og menneskerettighederne. Nu er fred blevet en absolut prioritet i den internationale politik. Samtidig bør vi ikke længere tolerere stater, der handler i strid med den internationale orden eller snylter på den internationale handel.

2.4.

Handlens og teknologiens nøglerolle i geopolitik: EØSU gentager, at handel og teknologi ikke kun handler om lovgivningsmæssige spørgsmål, men at de er vigtige redskaber til at beskytte og fremme disse universelle værdier på verdensplan. EU og USA skal uddybe deres samarbejde og opnå konkrete resultater på multilateralt og bilateralt plan. Handels- og teknologirådet giver en enestående mulighed for et sådant strategisk samarbejde på højt plan om handel og teknologi, der overgår de nuværende ad hoc-samarbejdsordninger og rækker ud over valgene og skift i institutionelle forvaltninger i EU og USA.

2.5.

Platform for dialog og samarbejde: Handels- og teknologirådet er ikke og bør ikke ses som et forsøg på at genoplive det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), selv om der kan drages nogle nyttige erfaringer af disse mislykkede forhandlinger. Målene og procedurerne for handels- og teknologirådet må ikke sætte spørgsmålstegn ved EU-institutionerne og beslutningsprocesserne, men inddragelsen af interessenterne skal styrkes. Der må ikke stilles spørgsmålstegn ved EU-standarder, der afspejler vores værdier — især er forsigtighedsprincippet centralt i EU's tilgang til fastsættelse af standarder. EØSU er enig i, at samarbejdet om standarder også er knyttet til forskellige retlige rammer og kræver grundige analyser af tekniske spørgsmål samt en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, som alle bør foretages fra sag til sag. Den nye principielle rammeaftale om datastrømme viser f.eks., at EU og USA kan arbejde hen imod at blive enige om følsomme spørgsmål.

2.6.

Stor opbakning fra interessenterne: EØSU bemærker, at erhvervslivet og andre aktører i civilsamfundet, både i EU og USA, allerede har givet udtryk for generel støtte til handels- og teknologirådet og de ti arbejdsgruppers planlagte emneområder. De transatlantiske partnere synes at kunne se merværdien af et strategisk transatlantisk partnerskab og et tættere reguleringssamarbejde. Der er stadig unødvendige hindringer for handel, investeringer og arbejde. Desuden kan de transatlantiske partnere sammen styrke deres globale konkurrenceevne på det globale marked, hvilket går hånd i hånd med målene om bæredygtig udvikling, social retfærdighed, respekt for menneskerettighederne, høje arbejdsstandarder og høje miljøstandarder. For at opnå resultater skal begge parter imidlertid være opmærksomme på hinandens mål, tilgange og metoder for at kunne udvikle en fælles ny handelsramme.

2.7.

Bedre inddragelse af interessenter efter mislykkede civilsamfundsdialoger mellem EU og USA: EØSU understreger, at en styrket dialog med civilsamfundet er et afgørende element i den transatlantiske kontekst, herunder i handels- og teknologirådet. Behovet for en fælles dialog om borgernes rettigheder, modstandsdygtighed over for desinformation, mediefrihed, klimaindsats, sociale rettigheder og forbrugerbeskyttelse og om støtte til demokrati er særlig vigtigt i denne forbindelse (2). Det transatlantiske partnerskab kan bane vejen for endnu tættere transatlantisk integration i vores økonomier, herunder en fælles ramme for handel, teknologi og investeringer.

3.   Særlige bemærkninger — Nøgleprioriteter for virksomheder, arbejdstagere og forbrugere

3.1.

EØSU mener, at handels- og teknologirådet viser, at de to største økonomier i verden er indbyrdes forbundne, og at det fungerer som et enestående forum for opbygning af et større samarbejde om handelspolitik og markedsregulering på tværs af Atlanten. EØSU mener derfor, at handels- og teknologirådet bør fokusere på visse nøgleprioriteter set ud fra erhvervslivets, arbejdstagernes og forbrugernes perspektiv.

3.2.

Moderne regelbaseret multilateral handel: EU og USA skal udvise fælles ansvar og lederskab i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og slå til lyd for en effektiv multilateral model med en progressiv handelspolitik, der tager hensyn til miljømæssige og sociale aspekter (3). Både EU og USA står over for udfordringer i form af markedsforvridninger fra lande uden markedsøkonomi, f.eks. uretfærdige og diskriminerende foranstaltninger vedrørende statsejede virksomheder, statstilskud, afgifter og skatter.

3.3.

Styring af WTO-reformen: I betragtning af WTO's nøglerolle, når det gælder om at tilvejebringe en effektiv multilateral matrix for en progressiv handelsdagsorden, der dækker miljømæssige og sociale spørgsmål, bør handels- og teknologirådet fokusere på forskellige måder at forbedre WTO's multilaterale handels- og tvistbilæggelsessystem. EU og USA skal stå i spidsen for en ambitiøs WTO-reform og fremme en moderne WTO-dagsorden, nedbryde tabuer (dvs. de sociale aspekter af handel) og tackle nuværende og kommende bæredygtighedsudfordringer. Med henblik herpå opfordrer EØSU EU og USA til at etablere strategiske samarbejdsordninger med centrale handelspartnere om prioriterede multilaterale spørgsmål (4).

3.4.

Anstændigt arbejde inden for international handel (5): EØSU opfordrer EU og USA til at fremme et tættere samarbejde mellem WTO og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) med henblik på at fremme anstændigt arbejde og anstændige arbejdsstandarder ved hjælp af handelsinstrumenter. Begge organisationer har for nylig fået ny generaldirektør, hvilket bør bidrage til at skabe nye impulser på området. EU og USA bør tage initiativ til at indlede en debat om at reformere WTO og herunder at sikre overholdelsen af de internationale arbejdsstandarder, som fastsættes og overvåges af ILO. Som et positivt eksempel og en mulighed for at understøtte denne ambitiøse nye tilgang bifalder EØSU USA's forslag om at tage fat på det globale problem med tvangsarbejde på fiskerfartøjer i de igangværende WTO-forhandlinger om fiskerisubsidier (6). De transatlantiske partnere bør yderligere bruge deres samarbejde til at arbejde for et stærkere retsgrundlag for inddragelse af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder i WTO (7). Bilaterale arbejdsmarkedsspørgsmål af fælles interesse bør omfatte komparative tilgange til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og deres effektive håndhævelse i frihandelsaftaler (8). EØSU har længe efterlyst en moderniseret sanktionsbaseret håndhævelsesmetode for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og bifaldt de innovative håndhævelsesinstrumenter i aftalen mellem USA, Mexico og Canada (USMCA) (9).

3.5.

Samarbejde i internationale fora: Handels- og teknologirådet kunne udgøre et forum, hvor man forbereder et styrket samarbejde om arbejds- og beskæftigelsesspørgsmål i internationale fora, navnlig i ILO og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Et sådant styrket samarbejde bør omfatte fremme og håndhævelse af due diligence. Handels- og teknologirådet bør tilskynde til fælles kapacitetsopbygning, navnlig med henblik på at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på verdensplan, og udvikle fælles projekter, f.eks. om at stille ressourcer til rådighed for arbejdstilsyn i tredjelande. Et udbytterigt samarbejdsområde ville være den forventede medtagelse af arbejdsmiljøkonventioner i ILO's grundlæggende arbejdsstandarder. Både USA og EU er dybt optagede af tvangsarbejde, og deres tilgang bør koordineres — navnlig når det gælder import af varer, der er fremstillet ved hjælp af sådanne metoder i Kina. Udbredelsen af nye former for beskæftigelse på verdensplan, navnlig platformsarbejde, der ledes af amerikanske virksomheder og EU-virksomheder, bør drøftes i handels- og teknologirådets relevante arbejdsgrupper, bl.a. med input fra arbejdsmarkedets parter.

3.6.

Modstandsdygtighed og bæredygtighed i de globale forsyningskæder: Handels- og teknologirådet bør udvikle strategier for større modstandsdygtighed ved at garantere de globale forsyningskæders bæredygtighed og sikre deres korrekte funktion. EU og USA bør udpege fælles svagheder og arbejde sammen, f.eks. når det gælder tilgængeligheden af kritiske råmaterialer og produkter som halvledere. De transatlantiske partnere bør også være opmærksomme på behovet for en standardiseret strategi for energiforsyningssikkerhed, der er i fuld overensstemmelse med en ambitiøs dagsorden for bæredygtighed såsom den europæiske grønne pagt. De bør desuden overveje en fælles indsats for at forbedre relevant produktionskapacitet, investeringer og logistik. Handels- og teknologirådet bør arbejde for fælles obligatorisk due diligence i forsyningskæderne med udgangspunkt i bedste praksis med henblik på at etablere en model for globale bæredygtighedskrav i værdikæderne.

3.7.

Støtte til den grønne økonomi: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om klima- og miljøvenlige teknologier og politikker for retfærdig omstilling. EU og USA bør fremme en international ramme og internationale standarder for modvirkning af klimaændringer, cirkulær økonomi, bæredygtig finansiering, energibesparende teknologi, grønne og sociale standarder inden for offentlige indkøb, miljømærkning og bæredygtighedsrapportering. Desuden bør de transatlantiske partnere arbejde for en multilateral ramme for handelsliberalisering af miljøvenlige varer under de nuværende initiativer, dvs. aftalen om miljøvenlige varer, drøftelserne om handels- og miljømæssig bæredygtighed og den uformelle dialog om plastforurening. Handels- og teknologirådet bør fokusere på effektive og koordinerede CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at skabe en model for en global ramme og undgå handelskonflikter mellem EU og USA.

3.8.

Digitalisering og nye økonomier: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om teknologistandarder, forskning og politikker inden for kunstig intelligens (AI), tingenes internet, 6G samt batteri-, kvante- og blockchainteknologier. Rammen bør fremme innovation og standardisering, men skal omfatte vigtige underliggende politiske overvejelser. Når det gælder nye teknologiområder som f.eks. kunstig intelligens, er der ofte også et arbejdspladsaspekt, der kræver robuste AI- og datastrategier, og som først og fremmest giver en europæisk retlig og kompetencegivende ramme baseret på menneskerettigheder og derfor omfatter etiske regler, arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. Selv om det ikke er muligt at have nøjagtig de samme regler på begge sider af Atlanten, bør målet være, at rammerne kan fungere sammen. Det er desuden nødvendigt at præcisere de fælles lovgivningsmæssige krav til klimaneutrale teknologier, bioteknologi og sundhedsteknologi. EU og USA bør fremme værdibaserede principper for internationale standarder for at bevare det globale lederskab på disse nye økonomiske områder. Handels- og teknologirådet bør desuden styrke modstandsdygtigheden i vores demokratiske samfund med det formål at forebygge målrettede desinformationskampagner, der styres af kunstig intelligens. Dette kan ske ved hjælp af mere sikker informations- og kommunikationsteknologi for at bekæmpe statsstøttede cyberangreb.

3.9.

Databeskyttelse & privatlivets fred: Handels- og teknologirådet bør fokusere på at samarbejde om at sikre, at deling af digital teknologi og data mellem USA og EU i fremtiden giver mulighed for et åbent internationalt økosystem for forskning, udvikling og innovation af den mest avancerede teknologi til gavn for kunder og offentligheden verden over. Samtidig skal deres grundlæggende ret til databeskyttelse sikres, og det politiske rum for adgang til og kontrol med offentlige data og muligheden for at regulere digitale multinationale selskaber opretholdes. Desuden bør EU og USA hurtigt fastsætte en ny ramme for dataoverførsler for at håndtere de problemer, der har ført til, at privatlivsskjoldet er blevet ugyldigt, og for at værne om de fælles værdier for privatlivets fred og sikkerhed.

3.10.

Eksportkontrol: Handels- og teknologirådet bør arbejde på nye og grundlæggende teknologier, der sikrer den centrale rolle for multilaterale eksportkontrolordninger, da disse er meget relevante for både EU og USA, når det gælder om at fremme demokrati, menneskerettigheder og et åbent samfund med markedsøkonomi. Eksempelvis kræver effektive handelssanktioner en effektiv eksportkontrol over for stater, der misbruger handel og teknologi og underminerer fred, sikkerhed og menneskerettigheder. EU og USA bør arbejde sammen om at opbygge alliancer med ligesindede partnere for at tackle udfordringerne og sikre lige konkurrencevilkår.

3.11.

Standardisering: Handels- og teknologirådet bør fokusere på samarbejde mellem standardiseringsorganerne og det begrænsede princip for gensidig anerkendelse. USA's og EU's standardiseringssystemer er forskellige. Princippet om, at der for hvert produkt gælder én standard, der anerkendes overalt, er en af søjlerne i EU's indre marked, mens det ikke findes i USA. Når en ny standard vedtages i Europa, trækkes nationale standarder, der er i konflikt med den nye standard, tilbage. I USA findes der forskellige standarder på markedet, hvilket gør det svært for SMV'er at forstå, hvilken standard der bedst passer til deres produktsortiment. Der er ofte tale om små virksomheder med begrænsede ressourcer, men med et højt specialiseringsniveau på et nichemarked, som udgør grundlaget for deres konkurrencedygtighed.

3.12.

SMV'er: Reguleringssamarbejde inden for rammerne af handels- og teknologirådet kan spille en vigtig i forhold til at lette handel og investeringer og forbedre især små virksomheders konkurrenceevne. Navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) forventer, at der åbner sig nye muligheder, eftersom de ikke som de store virksomheder råder over de fornødne ressourcer til at operere i to miljøer med forskellige lovgivninger på begge siden af Atlanten. Samtidig vil større kompatibilitet mellem reguleringsordninger give store virksomheder mulighed for at udnytte stordriftsfordele mellem EU og USA (10).

3.13.

Fødevarer og landbrug: EØSU mener, at det er vigtigt, at EU og USA ud over handels- og teknologirådets arbejde har oprettet den nye transatlantiske samarbejdsplatform for landbrug, der skal tage de globale udfordringer i form af bæredygtighed, klimaændringer og fødevaresikkerhed op. Internationalt samarbejde om at tackle klimaændringerne og fremme bæredygtighed er afgørende for at imødegå den barske og vanskelige fremtid, der venter os som globalt samfund. Krigen i Ukraine og dens umiddelbare indvirkning på den globale fødevareforsyning har bidraget til denne udfordring. Klimaændringerne påvirker allerede landmændenes levebrød på grundlæggende og omfattende måder, fra ekstreme vejrudsving til alvorlig tørke, fra oversvømmelser til skovbrande og andre katastrofale hændelser, der truer vores byer og samfund. EU og USA må vise, at de kan tage udfordringen op.

3.14.

Forbrugere: Som led i handels-og teknologirådets arbejde er det vigtigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at processen med reguleringssamarbejdet ikke bruges til at underminere sociale, arbejdsmæssige, forbrugerrelaterede og miljømæssige standarder. Den bør i stedet sigte mod at harmonisere og forbedre dem. Hvis disse betingelser opfyldes, vil fordelene ikke kun være af økonomisk karakter, de vil måske også kunne lette tilsynsmyndighedernes opgave ved at opfylde mål for den offentlige politik. Desuden kan det transatlantiske samarbejde udvikles, ved at man udveksler analyser, systemer for tidlig varsling mod skadelige produkter og tjenesteydelser fra tredjelande og fører dialog om bedre håndhævelse af lovgivningen. Når man går væk fra den obligatoriske konvergens, som det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab formelt efterstræbte, er EU og USA nødt til at få denne nye frivillige samarbejdsdagsorden til at fungere for at hjælpe borgerne med at tackle de nye udfordringer i denne vanskelige tid.

4.   Håndtering af problemstillinger og nødvendige garantier

4.1.

Handels- og teknologirådet er den bedste mulighed for at vise, at EU og USA kan tage konkrete skridt til at skabe et reelt samarbejde om handel og teknologi, og at deres forbindelser er baseret på et meningsfuldt partnerskab. Der er dog visse alvorlige problemer, som handels- og teknologirådet er nødt til at håndtere, hvis det skal blive en succes: — et stærkt strategisk engagement fra både EU's og USA's side — en klar fælles vision for målene og processerne for handels- og teknologirådet — behovet for at skabe merværdi gennem samarbejde og positive og konkrete resultater — behovet for at iværksætte en række tiltag med henblik på at udvikle fælles tilgange til fælles standarder — behovet for at etablere en klar procedure for at løse specifikke tekniske spørgsmål — opbygning af effektive mekanismer til opsøgende arbejde med henblik på politisk beslutningstagning både i EU og USA — opbygning af en aktiv og struktureret procedure for interessentdeltagelse sammen med erhvervslivet, fagforeninger og andre interessenter i civilsamfundet — opbygning af en smidig koordinering, sammenhæng og en holistisk tilgang til hele arbejdsprocessen samt videreførelse af erfaringerne fra TTIP-forhandlingerne og tidligere bilaterale aktiviteter om processer, gennemsigtighed og outreacharbejde — ansvar for at følge med i processen på et velinformeret grundlag, som civilsamfundet på begge sider af Atlanten bør påtage sig.

4.2.

Bevarelsen af EU's stærke samfundsinteresser i det transatlantiske reguleringssamarbejde har altid været af afgørende betydning for EØSU. Udvalget understreger endnu en gang på det kraftigste, at sikringen af de eksisterende høje standarder er et grundlæggende krav. Ud over målet om at forbedre handelsmulighederne bør reguleringssamarbejdet også forbedre sikkerheden, sundheden og den økonomiske og sociale velfærd for borgerne på begge sider af Atlanten. EØSU efterlyser yderligere forsikringer om, at f.eks. EU's fødevarelovgivning ikke vil blive ændret, og at EU vil bevare sine restriktioner med hensyn til hormoner, vækstfremmere og genetisk modificerede organismer (11).

4.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af handels- og teknologirådet at tage fat på ubalancen i demokratiet på arbejdsmarkedet og dens indvirkning på de lige konkurrencevilkår i samhandelen. EØSU gentager, at USA kun har ratificeret to ud af de otte grundlæggende ILO-arbejdskonventioner og navnlig mangler vigtige mulighedsskabende konventioner som konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (12).

5.   Meningsfuld inddragelse af interessenter på grundlag af erfaringerne fra TTIP-processen

5.1.

EØSU understreger, at processen omkring handels- og teknologirådet bør være gennemsigtig, ansvarlig og inddrage offentlige interessegrupper på en meningsfuld måde. Den bør gå hånd i hånd med en forbedret og aktiv kommunikationspolitik om handels- og teknologirådets karakter. Vigtigst af alt skal samarbejdsdagsordenen forblive en platform for information og udveksling af god praksis, ikke et automatisk redskab til at påvirke hinandens lovgivnings- og beslutningsprocesser eller forhindre hinanden i at skabe bedre beskyttelsesforanstaltninger.

5.2.

Interesserede parter skal have mulighed for at give input til alle ti arbejdsgrupper for at undgå en siloopdelt tilgang. Selv om arbejdsgruppen om globale handelsudfordringer har den mest tværgående karakter og udgør det vigtigste forum for drøftelser om arbejdsmarkedet, opstår der relaterede spørgsmål inden for rammerne af en række andre arbejdsgrupper, navnlig i forbindelse med spørgsmål om forsyningskæder, kunstig intelligens og andre nye teknologier samt databeskyttelse.

5.3.

EØSU mener, at forbrugerbeskyttelse og -velfærd skal være de overordnede mål for samarbejdet. Dialoger inden for rammerne af handels- og teknologirådet skal være gennemsigtige for interessenterne. Relevante tilsynsmyndigheder og sektorspecialister skal spille en ledende rolle i udviklingen af reguleringssamarbejdet.

5.4.

Ud over målrettede civilsamfundsdialogmøder bør der planlægges forberedende møder og debriefinger af interessenter før og efter møderne i handels- og teknologirådet. Den tidligere rådgivende gruppe for TTIP, der blev nedsat af Generaldirektoratet for Handel, var et værdifuldt eksempel på høring af interessenter, som EØSU burde have været inddraget i. Det var også et forum, hvor medlemsorganisationerne kunne få en bedre forståelse af de udfordringer og muligheder, som handelen indebærer for de forskellige interesser, som andre repræsenterede. Det har været med til at bygge bro mellem de forskellige organisationer.

5.5.

I den forbindelse udtrykker EØSU endnu en gang sin beklagelse over, at ekspertgruppen om handelsaftaler ikke fik forlænget sit mandat, da gruppen var et meget positivt skridt for Kommissionens strategi om at forbedre inddragelsen af civilsamfundet i handelspolitikken og øge gennemsigtigheden. Gruppen var også den logiske videreførelse af TTIP's rådgivende gruppe.

5.6.

EØSU har tidligere givet udtryk for sin støtte til de transatlantiske dialoger for virksomheder og forbrugere og opfordret til anerkendelse af en tilsvarende transatlantisk arbejdsmarkedsdialog.

---

(1)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(2)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(3)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 56.

(4)  EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73.

(5)  EØSU fremsatte konkrete anbefalinger i EUT C 429 af 11.12.2020, s. 197, SOC/727: Anstændigt arbejde i hele verden af ordfører Maria del Carmen Barrera Chamorro, vedtaget i september 2022.

(6)  EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73.

(7)  Dette kunne gøres ved at overveje at indføre en fortolkningsudtalelse i artikel IX, stk. 2, i WTO-aftalen, som beskriver, hvordan undtagelser vedrørende »offentlig moral« skal fortolkes (artikel XX i GATT 1994 og artikel XIV i GATS), og som omfatter ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder og skitserer den mulige rolle, som ILO's afgørelser kan spille i enhver retssag om dette spørgsmål.

(8)  Et godt eksempel er EU's Comparative Analysis of Trade and Sustainable Development Provisions in Free Trade Agreements, LSE, februar 2022, navnlig med hensyn til mekanismen for hurtig reaktion i aftalen mellem USA og Mexico og Canada (USMCA), https://www.lse.ac.uk/business/consulting/assets/documents/TSD-Final-Report-Feb-2022.pdf .

(9)  EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40.

(10)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 30.

(11)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 30.

(12)  Yderligere ikkeratificerede grundlæggende arbejdskonventioner er konvention nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 100 om ligeløn, nr. 111 om forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv) og nr. 138 om børnearbejde.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ungdomspolitik på Vestbalkan som led i innovationsdagsordenen for Vestbalkan

(Initiativudtalelse)

(2022/C 443/06)

Ordfører:	Ionuț SIBIAN
Medordfører:	Andrej ZORKO

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	165/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anerkender fremskridtene inden for udviklingen af fornuftige ungdomspolitiske rammer og opfordrer regeringerne i partnerlandene på Vestbalkan til at investere yderligere i evidensbaserede ungdomspolitikker, som tager hånd om udfordringerne inden for ungdomsudvikling. EØSU mener, at det — for at sikre en vellykket bæredygtig udvikling i lokalsamfundene — er afgørende, at udviklingen af institutioner, programmer og politikker tager udgangspunkt i de unges syn på menneskelig udvikling. EØSU er desuden overbevist om, at tilstrækkelige og gennemsigtige budgetbevillinger til ungdomspolitisk udvikling er en forudsætning for at fremme positive forandringer og forbedre situationen for de unge.

1.2.

EØSU opfordrer de nationale regeringer på Vestbalkan til at følge EU's centrale ungdomspolitiske dokumenter, fremme udviklingen af nationale ungdomspolitikker og sikre, at unge kan deltage i udformningen af politikker.

1.3.

EØSU mener, at systematisk indsamling af data af høj kvalitet, som tager højde for ungdomsaspektet, er en forudsætning for politikker og støtteforanstaltninger vedtaget på et informeret grundlag for unge, især sårbare grupper. Især bør systemet for indsamling og behandling af data vedrørende den sociale dimension af unges deltagelse forbedres væsentligt (1).

1.4.

Med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og forbedring af kvaliteten af uddannelse mener EØSU, at det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer for at sikre en bredere reform med henblik på at forbedre de unges sociale rettigheder og udsigter. Arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer bør spille en større rolle i dialogen om sociale og økonomiske reformer. Direkte støtte fra EU skal sikre, at der tages hensyn til arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundsorganisationernes holdninger.

1.5.

EØSU opfordrer til en styrkelse af EU's programmer og regionale strukturer med henblik på at nå ud til flere unge på Vestbalkan ved at give dem muligheder for uddannelse, mobilitet, frivilligt arbejde og beskæftigelse.

1.6.

EØSU opfordrer til øget fokus på erhvervsuddannelse ved at kombinere lærlingeordninger med akademisk undervisning på gymnasie- og universitetsniveau. EØSU mener, at tæt samarbejde mellem politiske beslutningstagere på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og erhvervslivet skal fremmes, og at der bør fokuseres mere på færdigheder end på kvalifikationer.

1.7.

EØSU bifalder meddelelsen om en økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan, hvori Kommissionen opfordrer til forbedring af arbejdsmarkedsdeltagelsen, især blandt unge og kvinder, ugunstigt stillede grupper og minoriteter, navnlig romaer. Gennemførelsen af planen bør maksimere fordelene for de unge.

1.8.

EØSU opfordrer til, at ungdomsgarantien gennemføres på Vestbalkan i overensstemmelse med Rådets henstilling om styrkelse af ungdomsgarantien (2).

1.9.

Med henblik på gennemførelse af en ungdomsgaranti på Vestbalkan opfordrer EØSU til at øge kapaciteten i de offentlige arbejdsformidlinger og deres personale i landene i regionerne.

1.10.

EØSU henleder opmærksomheden på betydningen af samarbejde mellem de forskellige partnere, hvis problemerne med ungdomsarbejdsløshed skal løses. Der bør etableres partnerskaber på tværs af alle forvaltningsniveauer, mellem udbydere af tjenesteydelser inden for ungdomsgarantien og relevante interessenter, såsom arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer.

1.11.

EØSU mener, at der bør sættes fokus på og ydes støtte til kapacitetsopbygning blandt arbejdsmarkedets parter og udviklingen af social dialog og kollektive forhandlinger for at modvirke usikre ansættelsesforhold og forbedre jobkvaliteten. EØSU opfordrer også arbejdsmarkedets parter på Vestbalkan til både på nationalt plan og sektorplan aktivt at inddrage unge i alle deres aktiviteter, herunder de kollektive overenskomstforhandlinger.

1.12.

I lyset af de muligheder, som det europæiske ungdomsår 2022 giver, er EØSU overbevist om, at tilgangen med at tage hånd om de udfordringer, som unge står over for, og bringe Europa tættere på de unge ikke kun bør være forbeholdt unge i EU. Den bør også finde anvendelse på unge fra alle landene på Vestbalkan.

1.13.

EØSU opfordrer EU og vores partnere fra Vestbalkan til i tråd med EU-strategien for unge at indføre et redskab til konsekvensanalyse for unge, den såkaldte ungdomstest. Denne ungdomstest vil sikre, at der tages hensyn til de unge i den politiske beslutningsproces, og den vil gøre det muligt at skabe mere målrettede politikker og identificere eventuelle afbødende foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå negative konsekvenser for de unge.

1.14.

EØSU mener, at regeringerne i partnerlandene på Vestbalkan bør gøre en indsats for at gøre regionalt samarbejde til en politisk prioritet. Unionen bør, når den støtter denne omstilling og fremmer regionalt samarbejde som en politisk prioritet, støtte Vestbalkan i bestræbelserne på at identificere centrale områder og veje til at fremme forandringer for borgerne i alle lande på Vestbalkan, navnlig for de unge.

1.15.

Konklusionerne fra topmødet mellem EU og Vestbalkan i Berlin i 2021 som led i Berlinprocessen (3) fremhæver behovet for at styrke ungdomsorganisationer og -netværk. EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge metoder til at støtte relevante ungdomsstrukturer, f.eks. nationale ungdomsråd og ungdomsparaplyorganisationer på Vestbalkan, på regionalt niveau, og dermed give mulighed for ungdomspolitisk dialog.

1.16.

EØSU mener, at der skal gøres en større indsats for at styrke de unges politiske uddannelse og repræsentation, både gennem almindelig politik og gennem ungdomsstrukturer, f.eks. nationale, lokale eller kommunale ungdomsråd. EØSU opfordrer derfor EU-institutionerne til at støtte Vestbalkan yderligere i bestræbelserne på at øge de unges deltagelse.

1.17.

EØSU glæder sig over, at innovationsdagsordenen for Vestbalkan omfatter yderligere tiltag til at støtte deres deltagelse i alle EU's programmer inden for forskning, innovation, uddannelse, kultur, ungdom og sport. I lyset af den positive sammenhæng mellem mobilitet med henblik på uddannelse eller erhvervsuddannelse og unges deltagelse i samfundet og i politik kan en yderligere indsats i denne henseende sikre øget deltagelse og engagement blandt unge.

1.18.

EØSU gentager, at unge har stor betydning for Vestbalkans fremtid, og at det derfor er vigtigt at træffe konkrete foranstaltninger til at gøre regionen til et sted med fremtidsudsigter og muligheder for unge, som får dem til at blive og trives (4). Det er yderst vigtigt at sikre rettidig inddragelse af unge i udformningen og gennemførelsen af sociale og politiske forandringer.

2.   Indledning

2.1.

Ifølge Eurostat (5) er der i alt omkring 3,6 mio. unge på Vestbalkan, som udgør omkring 21 % af den samlede befolkning. Kosovo (*1) har den højeste andel unge (26,29 % af den samlede befolkning), fulgt af Albanien (23,4 %), Bosnien-Hercegovina (20,37 %), Nordmakedonien (20,32 %), Montenegro (19,49 %) og Serbien (16,8 %). Forholdet mellem mænd og kvinder blandt unge er omtrent det samme i alle partnerlandene på Vestbalkan, hvor der er en lidt større andel mænd blandt unge — 51,16 % af de unge er mænd, og 48,84 % er kvinder på Vestbalkan (6).

2.2.

Partnerlandene på Vestbalkan har gjort væsentlige fremskridt i bestræbelserne på at etablere og konsolidere deres ungdomspolitiske rammer yderligere ved at vedtage relevante love, strategier og handlingsplaner. Der er dog endnu ikke udviklet et fuldt ud funktionelt ungdomssystem, som sikrer, at unge effektivt får indflydelse på og engagerer sig og deltager i beslutningsprocessen. Der er flere svagheder — fra bredere politiske problemer og manglende vilje til at prioritere unge som en interinstitutionel politik på tværs af sektorer til meget specifikke vanskeligheder inden for den systematiske overvågning og evaluering af udviklingen og gennemførelsen af ungdomspolitikken, dataindsamling og offentliggørelse (7).

2.3.

Hvis unges trivsel skal fremmes, bør der også sættes fokus på at beskytte børns rettigheder. Bæredygtige politiske foranstaltninger i denne henseende fremmer børns trivsel og fremmer desuden en fornuftig overgang til ungdom og tidligt voksenliv.

3.   Udvikling af menneskelig kapital

3.1.

Uddannelsesniveauet og uddannelsernes relevans er afgørende for unges beskæftigelsesmuligheder, karriereudvikling og sociale integration i samfundet. Der er dog stadig mangler i uddannelsessystemet med hensyn til at opfylde alle studerendes behov og give unge dimittender relevante kvalifikationer. Utilstrækkelig eller ineffektiv sammenhæng med andre politikområder, såsom beskæftigelse, økonomi, sociale tjenester og social beskyttelse, gør, at mange børn og unge risikerer at forlade skolen for tidligt eller at opleve social udstødelse og fattigdom (8).

3.2.

For at opbygge en dynamisk økonomi er det nødvendigt, at Vestbalkan investerer i viden og udvikling af unges kvalifikationer. Reformer af uddannelsessystemet er afgørende for at fremme udvikling (9). Landene på Vestbalkan skal stadig gøre en indsats for at forbedre deres præstationer og sikre, at unge erhverver grundlæggende færdigheder, og de skal indhente efterslæbet i forhold til EU.

3.3.

Udvandring fra Vestbalkan har været et problem længe og skyldes økonomiske, sociale og institutionelle problemer, der truer regionens udviklingsmuligheder. Udvandringen vil sandsynligvis fortsætte i det meste af regionen i den umiddelbare fremtid, men det bør ikke hindre vedtagelsen af passende politikker til at fastholde de unge i området. Folk vælger at flytte af mange forskellige årsager, men ofte som følge af vanskeligheder med at opnå høj livskvalitet for dem selv og deres familie, hvis de bliver i regionen. Hjerneflugt reducerer regionens menneskelige kapital, som er nødvendig for økonomisk vækst, mens den eksisterende sociale infrastruktur ikke formår at forbedre levevilkårene for dem, der bliver i regionen. Der skal også træffes passende foranstaltninger på national plan for at vende »hjerneflugten« til »hjernemobilitet«.

3.4.

Udvandring er stadig en central problematik for de fleste lande på Vestbalkan, eftersom den påvirker de økonomiske, sociale og politiske udsigter for en region, der stadig i økonomisk henseende er bagud i forhold til EU. Det er svært at opgøre det nøjagtige samlede antal personer, der har forladt regionen. Data (10) viser, at folk stadig forlader regionen. I perioden 2012-2018 forlod gennemsnitligt 155 000 personer om året regionen til fordel for et OECD-land. Alene i 2018 lå tallet på 175 000 (11).

3.5.

Ud over udsigten til en bedre økonomi i udlandet har undersøgelser også fremhævet den vigtige rolle, som troværdige offentlige institutioner af høj kvalitet spiller som motiverende faktor for udvandring. En IMF-analyse (12) (2016) viste, at mens alle typer migranter søgte bedre økonomiske muligheder i udlandet, blev mere højtuddannede personer også motiveret til at flytte som følge af den institutionelle kvalitet i hjemlandet (korruption og nepotisme i forbindelse med jobsøgning), og mere lavtuddannede personer blev også tiltrukket af de mere omfattende og mere pålidelige systemer for sociale ydelser i udlandet (13). Et højt korruptionsniveau i regionen er afgørende for migrantstrømmene ud af landene, som forværres af det forhold, at 63 % af borgerne i regionen ikke har tillid til retsvæsenet og lovgivningsmyndigheden (14).

3.6.

Unge i regionen har et stort ønske om at flytte til udlandet for at få bedre muligheder, hvilket bevirker, at der er en stor andel af unge i de samlede udvandringstal. I Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Albanien ønsker 50 % af de unge eksempelvis at bo og arbejde i udlandet i en periode på over 20 år, hvilket indikerer et potentielt betydeligt tab på lang sigt for regionens demokratiske og økonomiske fremtid (15). Det store antal unge, der flytter væk fra Vestbalkan, skyldes især de unges manglende mulighed for at få en uddannelse af høj kvalitet (og de begrænsede økonomiske muligheder efter færdiggjort uddannelse), som får mange til at søge uddannelsesmuligheder i udlandet. I 2018 tog 6 % af de studerende i universitetsalderen i regionen deres uddannelse i udlandet (EU-gennemsnittet lå på 3 %).

3.7.

Vestbalkans sociale infrastruktur fremmer ikke i tilstrækkelig grad regionens evne til at udvikle og opretholde en robust menneskelig kapital, især i forbindelse med udstrømningen af menneskelig kapital i form af hjerneflugt. De fleste landes uddannelsessektorer mangler finansiering og ressourcer, hvilket fører til suboptimal adgang til uddannelse og suboptimale uddannelsesresultater. De utilstrækkelige uddannelsesresultater gør, at man ikke opnår de nødvendige kvalifikationer, som de fremtidige generationer har brug for, hvis de skal opfylde de eksisterende virksomheders behov og bidrage til udviklingen af nye virksomheder.

3.8.

Optimering af værdien af den menneskelige kapital er afgørende for at øge konkurrenceevnen og bekæmpe arbejdsløshed. I dag har arbejdsstyrken brug for en række færdigheder, der kan overføres, tilpasningsevne og iværksætterånd, og den skal have tilstrækkelig social sikring.

3.9.

De nuværende uddannelsessystemer og pensa skal reformeres og styrke den unge generations beskæftigelsesegnethed ved at fremme erhvervsuddannelse, digital uddannelse og iværksætterfag.

3.10.

De unges iværksætterkapacitet bør fremmes. De politiske beslutningstagere bør sikre et gunstigt miljø for, at unge kan starte deres egen virksomhed og blive iværksættere, og støtte og sikre lettere adgang til finansiering for nystartede virksomheder.

3.11.

I en verden i rivende udvikling er det afgørende at bekæmpe klimaændringer og udvikle nye forretningsmodeller, forsknings- og innovationskapacitet og nye teknologiske løsninger med henblik på den grønne omstilling. I denne henseende er det vigtigt at øge antallet af unge, især unge kvinder, med færdigheder inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og digitale færdigheder.

3.12.

Den grønne omstilling transformerer eksisterende job, ødelægger visse typer job og skaber nye job, der kræver nye grønne og digitale færdigheder. Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet skal tilpasses til den voksende efterspørgsel efter nye kvalifikationer. Uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer bør tilpasses til virksomhedernes skiftende behov og den dobbelte grønne/digitale omstilling.

4.   Udfordringer for ungdomsbeskæftigelsen på Vestbalkan

4.1.

De vigtigste udfordringer i politikken vedrørende ungdomsarbejdsløshed i regionen er: koordinering mellem interessenter på forskellige forvaltningsniveauer og inden for forskellige politiske områder (beskæftigelse, uddannelse, boliger, sundhedstjenester), svagheder med hensyn til kvaliteten af uddannelsessystemer og mangler med hensyn til undervisning i de færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet, manglende effektivitet i jobsøgningsprocessen, som fører til manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og langvarige overgange mellem skole/universitet og arbejde, udbredelsen af usikre ansættelsesforhold i visse sektorer, det begrænsede udbud af job for unge, manglende børnepasningsfaciliteter til fremme af kvinders tilbagevenden til arbejdsmarkedet og det høje niveau af uformel beskæftigelse.

4.2.

Unge på Vestbalkan er ugunstigt stillet på arbejdsmarkedet i regionen. I 2020 lå beskæftigelsen for aldersgruppen 15-24 år på under 27 % i hele Vestbalkan, mens ungdomsarbejdsløsheden for aldersgruppen 15-24 år lå på over 26 % (sammenlignet med blot 16,8 % i EU-27 for samme aldersgruppe) og på næsten 50 % i Kosovo (16).

4.3.

Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), for aldersgruppen 15-24 år ligger gennemsnitligt på 23,7 % på Vestbalkan, fra 15,9 % i Serbien til 37,4 % i Kosovo. Til sammenligning ligger den på blot 11,1 % i EU for samme aldersgruppe (17).

4.4.

Langtidsledighed rammer næsten to tredjedele af de unge arbejdsløse i Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo og to tredjedele af de arbejdsløse unge kvinder i Montenegro.

4.5.

Erhvervsfrekvensen for unge var også lavere end i EU og havde store kønsbestemte forskelle, hvilket delvist er udtryk for manglen på børnepasningsfaciliteter for unge mødre, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet. De kønsbestemte forskelle kommer også til udtryk i unge kvinders beskæftigelsesfrekvens, som ligger lavere end unge mænds beskæftigelsesfrekvens overalt i regionen. I de lande, hvor ungdomsarbejdsløshedstallene er højest (Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien og Serbien), er ungdomsarbejdsløsheden blandt kvinder højere end blandt mænd. I Albanien og Montenegro ligger ungdomsarbejdsløshedstallene derimod lavere for kvinder end for mænd, som det også er tilfældet i EU.

4.6.

Unge befinder sig i en usikker situation på arbejdsmarkedet. Der er i alle økonomier i regionen en højere andel af unge i midlertidige ansættelsesforhold end i EU, især i Kosovo og Montenegro, hvor over tre fjerdedele af unge i arbejde har denne type kontrakt, mens det er tilfældet for over halvdelen i Serbien. Usikre ansættelsesforhold som disse kan påvirke arbejdstagerens trivsel og økonomiernes produktivitet i negativ retning.

4.7.

Det bør prioriteres at opfylde de unges behov, ikke mindst i lyset af det høje antal personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Behovet for foranstaltninger baseret på EU's ungdomsgaranti skal fremhæves, så meget desto mere i krisetider. Det vil bidrage til at give unge mulighed for beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingepladser eller praktikophold og dermed sikre løsninger og udsigter for unge og bidrage til at bekæmpe hjerneflugt.

5.   Unge på Vestbalkan som vigtigt drivkraft bag regionalt samarbejde og fremme af europæisk integration

5.1.

Velstanden og konvergensen med EU bør bygge på principperne om inklusivitet, tillid og samarbejde. EØSU påpeger, at regeringerne på Vestbalkan ved at stræbe efter reformer og gennemførelse af investeringsplaner med EU som drivkraft har forpligtet sig til de europæiske kerneværdier demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder samt forsoning (18).

5.2.

EØSU er enig i, at regionalt samarbejde på Vestbalkan er afgørende for udvidelsesprocessen og bør styrkes yderligere for at fremme omstilling. Et troværdigt tiltrædelsesperspektiv er den vigtigste tilskyndende faktor og drivkraft bag omstilling i regionen. Det er et vigtigt redskab til fremme af demokrati, retssikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder, som også er de vigtigste drivkræfter for økonomisk integration og et væsentligt grundlag for fremme af regional forsoning og stabilitet (19).

5.3.

EØSU anerkender, at der er iværksat flere vigtige europæiske og regionale initiativer i de seneste år, navnlig for Vestbalkan, for at bringe regionen tættere på EU, men også for at styrke samarbejdet mellem unge. EU er fortsat regionens vigtigste strategiske partner og yder finansiering og støtte via forskellige programmer (IPA, Erasmus+ osv.). Derudover blev det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO), som bygger på det vellykkede fransk-tyske ungdomskontor, lanceret i 2016 for at fremme en ånd af forsoning og samarbejde mellem de unge i regionen ved hjælp af ungdomsudvekslingsprogrammer.

5.4.

RYCO spiller en vigtig rolle i at øge samarbejdet og forsoningen mellem unge på Vestbalkan. EU's støtte til at strømline det regionale samarbejde mellem unge, som et vigtigt element i opnåelsen af fred og stabilitet i regionen, har været afgørende. De unges rolle i at sikre fremskridt i regionen bør ikke kun styrkes gennem RYCO's indsats.

5.5.

Den europæiske ungdomshovedstad er en titel, der tildeles af Det Europæiske Ungdomsforum. Titlen skal give unge indflydelse, fremme de unges deltagelse og styrke den europæiske identitet i byerne. I 2022 er den europæiske ungdomshovedstad Tirana. Under sloganet »Activate Youth« er det primære mål med titlen at tilskynde til aktiv deltagelse med fokus på de unges behov, nu og i fremtiden. Programmet omfatter aktiviteter, som skal fremme frivilligt arbejde, give ungdomsorganisationerne indflydelse og skabe netværk og samspil mellem unge fra hele Europa.

5.6.

Stærkere samarbejde og gensidige læringsaktiviteter arrangeret af EU-institutioner og ungdomspolitiske interessenter på Vestbalkan i fællesskab bør fremme den vellykkede gennemførelse af innovationsdagsordenen for Vestbalkan yderligere.

5.7.

Indsatsen for at inddrage Vestbalkan i EU's ungdomsprogrammer bør koordineres med RYCO's igangværende programmer. EØSU opfordrer Kommissionen til at bistå Vestbalkan i at undersøge metoder til at etablere nye intraregionale mobilitetsordninger.

6.   En stærkere stemme til de unge fra Vestbalkan

6.1.

EU's politiske dagsorden med hensyn til innovationsdagsordenen for Vestbalkan er at fremme evidensbaseret politisk beslutningstagning (20). Pålidelige og gennemsigtige statistikker er et stort ønske fra EU til alle landene i førtiltrædelsesfasen (21).

6.2.

EU-strategien for unge for 2019-2027 har til formål at fremme alle unges inklusive demokratiske deltagelse i de demokratiske processer og samfundet, inddrage dem aktivt, fremme unges repræsentation på lokalt, regionalt og nationalt niveau og undersøge og fremme brugen af innovative og alternative former for demokratisk deltagelse, f.eks. digitale demokratiske værktøjer (22).

6.3.

EU's ungdomsdialog er en veletableret ordning for dialog mellem unge og beslutningstagere. EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at tage udgangspunkt i denne ordning og indføre den i det regionale samarbejde på Vestbalkan for at sikre, at der tages højde for de unges og ungdomsorganisationernes holdninger og behov, når de ungdomspolitiske prioriteter fastlægges. Derudover bør eksisterende deltagelsesprocesser og -mekanismer på Vestbalkan, som vedrører unge, tilskyndes og fremmes.

6.4.

Ifølge Youth Participation Index (23) er unge på Vestbalkan stadig væsentligt underrepræsenterede i det politiske liv. Nye data viser, at et stort flertal (78 %) mener, at unge bør have større politisk indflydelse (24).

6.5.

EØSU bakker i høj grad op om unges inddragelse i beslutningsprocessen vedrørende spørgsmål, som påvirker dem. Ud over den enkeltes deltagelse spiller ungdomsorganisationer en vigtig rolle i at fremme unges synspunkter på det politiske, økonomiske og sociale område. Derfor er det som understreget i forordningen om IPA III og udvidelsesmetoden nødvendigt at bemærke betydningen af finansiering og støtte til civilsamfundsorganisationer for at imødekomme unges behov.

6.6.

Samfundsøkonomisk status og uddannelse betragtes som vigtige parametre for enkeltpersoners tilbøjelighed til at stemme eller engagere sig politisk på anden vis. Statistiske analyser på regionalt niveau tegner et generelt billede af samfundsøkonomiske uligheder i de unges engagement på Vestbalkan (25).

---

(1)  Youth Participation Index 2020, Ana and Vlade Divac Foundation, s. 31.

(2)  Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1).

(3)  Topmødet mellem EU og Vestbalkan som led i Berlinprocessen, Berlintopmødet i 2021, formandskabets konklusioner.

(4)  Endelig erklæring fra det 8. civilsamfundsforum for det vestlige Balkan.

(5)  Faktabladet »Basic figures on Western Balkans and Turkey, Factsheet«, 2022-udgaven.

(*1)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(6)  Det Regionale Samarbejdsråd, Mapping of Youth Policies and Identification of Existing Support and Gaps in Financing of Youth Actions in the Western Balkans — Comparative report, januar 2021, s. 4.

(7)  Det Regionale Samarbejdsråd, Mapping of Youth Policies and Identification of Existing Support and Gaps in Financing of Youth Actions in the Western Balkans — Comparative report, januar 2021, s. 4.

(8)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Unlocking Youth Potential in South Eastern Europe and Turkey: Skills development for labour market and social inclusion, 2020.

(9)  Resultatet af OECD's program for international elevevaluering (PISA-programmet) for 2018 viser omfattende underpræstation (elever, der ikke kan klare niveau 2 på PISA-skalaen inden for læsning, matematik og naturfag) inden for vigtige færdigheder i næsten alle landene på Vestbalkan.

(10)  Europarådets Udviklingsbank: Social Infrastructure in the Western Balkans- Increasing the region’s economic resilience, enhancing human capital and counteracting the effects of brain drain, november 2021.

(11)  Nøjagtigheden af tallene for migrationsstrømmene på Vestbalkan er forbundet med forskellige problemer, der begrænser muligheden for omfattende sammenligninger mellem landene.

(12)  Emigration and Its Economic Impact on Eastern Europe, 2016.

(13)  De sociale ydelser i landene på Vestbalkan har spredt dækning, og udbetalingen af ydelser kan være forsinket.

(14)  Det Regionale Samarbejdsråd, Balkan Barometer 2020: Public Opinion Survey.

(15)  Lavric, Tomanovic, & Jusic, FES Youth Study Southeast Europe 2018/2019.

(16)  Det Regionale Samarbejdsråd, Study on Youth Employment in the Western Balkans 2021.

(17)  Det Regionale Samarbejdsråd, Study on Youth Employment in the Western Balkans 2021.

(18)  REX/184 — Endelig erklæring fra det 8. civilsamfundsforum for det vestlige Balkan, s. 3.

(19)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 88.

(20)  En dagsorden for Vestbalkan vedrørende innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport.

(21)  Kommissionen — Kapitler i EU-retten/forhandlingskapitler.

(22)  Engagement, Netværk, Mobilisering: En ny EU-strategi for unge (COM(2018) 269 final).

(23)  Youth Participation Index 2020, Ana and Vlade Divac Foundation.

(24)  FES (2019), Jusic, Political alienation of a precarious generation, s. 5.

(25)  FES (2019), Jusic, Political alienation of a precarious generation, s. 5.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU — fordelene ved det indre marked

(sonderende udtalelse)

(2022/C 443/07)

Ordfører:	Philip VON BROCKDORFF
Medordfører:	Émilie PROUZET

Anmodning om udtalelse	Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, 26.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	27.6.2022
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	63/1/1
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	194/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at det indre marked handler om at forbedre velfærden gennem social og økonomisk konvergens med henblik på at mindske ulighederne og sikre, at forværringen af de sociale skævheder ikke ender med at blive en alvorlig hindring for den europæiske integration.

1.2.

Efter EØSU's mening bør nationale retlige instrumenter, der potentielt er til hinder for det indre marked, meddeles Kommissionen og kommenteres og evalueres. Ellers bliver disse procedurer ineffektive og skaber unødvendige hindringer.

1.3.

Med hensyn til national certificering anbefaler EØSU, at medlemsstaterne forpligter sig til mindre restriktive nationale foranstaltninger via »styrket samarbejde«.

1.4.

EØSU opfordrer også til en effektiv gennemførelse og håndhævelse af allerede forhandlede og vedtagne direktiver som f.eks. pakken om bedre regulering.

1.5.

EØSU mener, at forordningen om digitale tjenester (1) og forordningen om digitale markeder (2) er et afgørende skridt i retning af at opnå lige vilkår for alle operatører på digitale markeder. Desuden bør maksimal harmonisering af forordningen om digitale markeders anvendelsesområde være en prioritet.

1.6.

På samme måde er den frie udveksling af data afgørende for europæisk innovation og virksomhedernes vækst og udgør en støtte for det digitale indre marked.

1.7.

EØSU understreger, at territoriale forsyningsbegrænsninger hæmmer udviklingen af det indre marked, og opfordrer Kommissionen til at tage fat på de konkurrencebegrænsende virkninger af de territoriale forsyningsbegrænsninger.

1.8.

EØSU anbefaler en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne vedrørende markedsføring af produkter, der er berørt af krisen i Ukraine. Krisen forårsaget af Ruslands aggression har skabt enorme forsyningsrestriktioner.

1.9.

EØSU anbefaler mere effektive nationale politiske foranstaltninger og mobilitetsincitamenter med vægt på aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom arbejdsmarkedsrelaterede ydelser til EU-arbejdstagere.

1.10.

EØSU erkender, at kapitalmarkedsunionen er et komplekst projekt, men hæfter sig ved, at EU stadig har 27 kapitalmarkeder og finansielle markeder, der ikke fungerer som ét, hvilket begrænser det indre markeds potentiale.

1.11.

I en tid med stor usikkerhed er det nødvendigt at sikre en konkurrencepolitik, der især er rettet mod at gennemføre de omstillinger, som EU har forpligtet sig til. Desuden må der ikke tillades nogen form for kommerciel, social, lovgivningsmæssig, skattemæssig eller miljømæssig dumping, der fordrejer konkurrencen.

1.12.

Endelig er det EØSU's opfattelse, at der, navnlig i nøglesektorer, bør indføres en »åben strategisk autonomi« for at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed, diversificering og en ambitiøs handelsdagsorden.

2.   Baggrund

2.1.   Målet med det indre marked

2.1.1.

Målet med EU's indre marked var at fjerne hindringerne for bevægeligheden for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i et forsøg på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i hele EU.

2.2.   Fælles ansvar for det indre marked

2.2.1.

Det indre markeds funktion er et fælles ansvar mellem EU og medlemsstaterne. I den nuværende situation er der imidlertid stadig mange forskelle i fortolkningen og anvendelsen af EU-lovgivningen. I mange tilfælde kan sådanne forskelle anses for at være uberettigede eller uforholdsmæssige, og under alle omstændigheder udgør de en hindring for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser.

2.3.   Medlemsstaternes ansvar

2.3.1.

Objektivt set kan der være gyldige grunde til forskelle mellem medlemsstaterne, men sådanne begrundelser gives ikke altid, og det er heller ikke altid, at medlemsstaterne forsøger at veje begrundelserne på nationalt plan op mod mulige negative virkninger på det indre marked. Som følge heraf er der stadig mange lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer i EU, som gør det indre marked »ufuldstændigt« og fragmenteret, f.eks.: — national lovgivning begrundet i den antagelse, at det er nærhedsprincippet, der anvendes — manglende anerkendelse af princippet om gensidig anerkendelse — overregulering i national ret, også kendt som »gold plating«, og fejlagtig gennemførelse, hvor nationale regeringer og parlamenter overregulerer i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovtekster, der er blevet vedtaget på EU-plan. En række hindringer for det indre marked skyldes således ukorrekt eller ufuldstændig anvendelse af EU-lovgivningen, og at medlemsstaterne anvender nationale regler, der er i modstrid med målene for det indre marked. Unøjagtig eller ukorrekt gennemførelse i medlemsstaterne og manglende håndhævelse fra Kommissionens side har derfor skadelige konsekvenser både på EU-plan og på nationalt plan for såvel borgere som virksomheder — anvendelse på nationalt plan af kommende europæiske foranstaltninger, hvor regeringer og parlamenter forsøger at foregribe gennemførelsen af EU-foranstaltninger ved at sætte nationale interesser først på trods af, at EU-politikkerne stadig er under udvikling af Kommissionen. Et eksempel herpå er EU's politik for den cirkulære økonomi — prioritering af nationale interesser i spørgsmål om strategiske europæiske økosystemer.

2.4.   Økonomiske omkostninger ved restriktioner for det indre marked

2.4.1.

Ovennævnte eksempler illustrerer de vigtigste omkostninger ved ikke at virkeliggøre EU, og flere undersøgelser har faktisk fremhævet de enorme økonomiske fordele ved et »fuldstændigt« indre marked. Europa-Parlamentets sammenfattende rapport har vist, at disse beløber sig til mellem 650 mia. EUR og 1,1 bio. EUR om året, hvilket svarer til mellem 5 og 8,6 % af EU's BNP (3).

2.4.2.

I den samme RAND Europe-undersøgelse for Europa-Parlamentet blev de økonomiske virkninger af færre handelshindringer i det indre marked undersøgt. Ifølge undersøgelsen vil virkningen af forbedrede handelsstrømme, økonomisk vækst og jobskabelse som følge af færre handelshindringer medføre økonomiske fordele på mellem 183 og 269 mia. EUR om året (4).

2.4.3.

Kommissionens vurdering af et fuldt integreret digitalt indre marked i EU er også relevant med hensyn til tabte potentielle fordele. Kommissionen påpeger, at et sådant vil fremme innovation, bidrage med 415 mia. EUR til EU's økonomi hvert år og skabe hundredtusindvis af nye job (5).

2.4.4.

Alt dette peger på de betydelige potentielle økonomiske fordele (og dermed forbundne velfærdsfordele), som et mere komplet indre marked vil give. Sagt på en anden måde repræsenterer dette de samlede økonomiske omkostninger eller den tabte merværdi og den mistede nytte for fællesskabet ved ikke at virkeliggøre EU.

2.4.5.

På trods af begrænsningerne har det indre marked indtil videre bidraget til at bevare og fremme EU's økonomiske velstand. EU's økonomis konkurrenceevne og modstandsdygtighed skal imidlertid styrkes gennem yderligere reformer af det indre marked og ved at tackle strategiske afhængigheder. Der er også behov for at fremme en iværksætterkultur i EU, hvor innovative virksomheder af alle størrelser, navnlig mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt nyetablerede virksomheder, får mere effektiv støtte og kan trives og dermed bidrage til mere modstandsdygtige og sammenhængende samfund. Lige så vigtigt er det, at et velfungerende indre marked vil fremme visionen om et mere socialt Europa, som sætter borgernes velfærd øverst på den politiske dagsorden og bidrager til at undgå en negativ social udvikling.

3.   Begrænsninger

3.1.

De nuværende restriktioner omfatter restriktioner i forbindelse med regulering, spørgsmål vedrørende national lovgivning, skattespørgsmål, logistik- og forsyningsspørgsmål og andre mere nuancerede forskelle mellem EU-medlemsstaterne, som gør, at handelen i EU stadig er vanskelig.

3.2.

Restriktionerne hæmmer også vigtige økonomiske sektorer såsom tjenesteydelser, der fortsat er opdelt efter nationale grænser, som det fremgår af nedenstående: — historisk restriktive nationale bestemmelser, der ofte er begrundet i nærhedsprincippet — mangelfuld gennemførelse og anvendelse af servicedirektivet, der hindrer etableringsfriheden, den frie bevægelighed for tjenesteydelser og den frie udveksling af tjenesteydelser — nationale handelslove, der hæmmer erhvervslivet i deres måde at drive forretning på. Ofte hæmmer disse love sektorens konkurrenceevne, er protektionistiske og undergraver investeringer foretaget af troværdige og legitime virksomheder i andre medlemsstater — nationale krav, der hindrer den frie bevægelighed for varer. Ofte anmelder medlemsstaterne ikke nye nationale tekniske krav i overensstemmelse med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (6) og undlader at anvende princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med ikkeharmoniserede aktiviteter som f.eks. i direktiverne om overregulering osv.

3.3.

EØSU påpeger, at traktatbrudsprocedurer er langvarige og dyre, og at udfaldet er uvist. For virksomhederne udgør dette for høj en udgift og afskrækker dem fra at udvide deres virksomhed eller fra at investere andetsteds i EU. Desuden fratager disse begrænsninger forbrugerne flere valgmuligheder, bedre service og lavere priser. EØSU efterlyser også en større indsats fra Kommissionens side, når det gælder anvendelse af traktatbrudsprocedurer.

3.4.

Disse omkostninger påvirker økonomien som helhed og begrænser konkurrenceevnen, vækstpotentialet og den videre udvikling af markedsøkonomien.

3.5.

Som i alle andre økonomier påvirkes EU af eksterne chok, men reaktionen på disse chok og markedernes reaktion afhænger hovedsageligt af de enkelte medlemsstaters politikker på nationalt plan og de foranstaltninger, der træffes for at stimulere den økonomiske adfærd. Krigen i Ukraine har blotlagt EU's afhængighed af globale værdikæder. Den krise, der er under udvikling, vil sandsynligvis påvirke sektorerne forskelligt, men der er ingen tvivl om, at det indre markeds akilleshæl er blevet blottet. Det gælder navnlig restriktionerne for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og råvarer.

3.6.

Endelig skal det bemærkes, at ca. 82 % af de produkter, der handles i det indre marked, er omfattet af harmoniserede regler, og ca. 18 % af handelen med varer inden for EU er omfattet af gensidig anerkendelse. Der er imidlertid stadig nye tilfælde af nationale tekniske forskrifter, som synes at være i strid med EU-lovgivningen. Desuden har der i mange medlemsstater også i den seneste tid været en stigning i de nationale mærkningskrav for fødevarer og drikkevarer, der begrundes i forbrugerbeskyttelse og miljøet. Samtidig fungerer princippet om gensidig anerkendelse ikke tilfredsstillende. Beviset herpå er, at 71 % af de SMV'er, der ansøgte om den eksisterende ordning for gensidig anerkendelse af ikkeharmoniserede varer, blev nægtet adgang til markedet.

4.   Afhjælpning af restriktionerne

4.1.

De foranstaltninger, der nævnes nedenfor, vil kunne bidrage til at frigøre nogle af de potentielle økonomiske fordele ved det indre marked.

4.2.   Bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer

4.2.1.

EØSU mener, at udkast til nationale tekster, der potentielt hindrer det indre marked, skal meddeles Kommissionen og kommenteres og evalueres. Uden en forpligtelse fra medlemsstaternes side til at underrette og kommentere/evaluere, forbliver disse procedurer ineffektive. Der er derfor behov for mere effektiv overvågning til støtte for harmoniseringen af reguleringen af produktmarkederne i EU's medlemsstater. F.eks. har detailsektoren for nylig oplevet en voldsom stigning i omfanget af nationale restriktioner gennem tilladelser og lokale indholdskrav. Dette er i modstrid med traktatens artikel 28 og 30, idet der ofte anvendes national genafprøvning ved køb af produkter, der allerede lovligt er bragt i omsætning på det indre marked. Med hensyn til tjenesteydelser er EØSU også af den opfattelse, at notifikationsproceduren i henhold til servicedirektivet ikke fungerer så godt som forventet. Med hensyn til etableringsfriheden beklager EØSU at kunne konstatere, at medlemsstaterne ikke er nået frem til et kompromis om forslaget til et såkaldt notifikationsdirektiv. En sådan tekst ville have øget medlemsstaternes forpligtelse til at underrette Kommissionen om udkast til love eller regulativer om tilladelsesordninger for tjenesteydelser (og dermed for byplanlægning) (7). EØSU opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at give mere detaljerede oplysninger om den begrundelse og proportionalitet, der anvendes, når medlemsstaterne giver meddelelse om tekniske forskrifter. Det er også vigtigt at sikre, at anmeldte krav underkastes passende kontrol, uanset hvilken notifikationsprocedure der anvendes (8). For grundlæggende at løse problemet mener EØSU, at der er behov for et yderligere lovgivningsmæssigt skift fra minimumsharmonisering til maksimumsharmonisering.

4.2.2.

Et andet område, der giver anledning til bekymring, er anvendelsen af foranstaltninger, der foregriber planlagt EU-lovgivning såsom national certificering, og som anvendes med det udtrykkelige formål at sikre et vist beskyttelsesniveau, navnlig i landbrugsfødevaresektoren. EØSU mener, at sådanne restriktioner er direkte protektionistiske, men når de bliver afsløret, er den proces, der fører til, at de trækkes tilbage, ofte langsom og byrdefuld, hvilket gør, at sådanne restriktioner pålægges detailhandlerne alt for længe. For at forhindre dette mener EØSU, at medlemsstaterne i stedet kunne forpligte sig til mindre restriktive nationale foranstaltninger via »forstærket samarbejde«, som er tilladt i henhold til traktaten. EØSU henviser også til det paneuropæiske personlige pensionsprodukt som en standardramme til støtte for det indre marked, som kunne anvendes på andre områder.

4.2.3.

EØSU er desuden af den opfattelse, at det europæiske semester kunne være et effektivt redskab til at løse disse problemer, navnlig gennem proportionelle foranstaltninger fra Kommissionens side, herunder en eventuel suspension af EU-midler, hvis tilsagnene om landespecifikke henstillinger ikke overholdes. Dette er i tråd med Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om genopretnings- og resiliensplanerne, som fremhæver fjernelsen af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer for det indre marked, samt de betingelser under hvilke medlemsstaterne skal leve op til kravene i det europæiske semester.

4.2.4.

Endelig opfordrer EØSU til en effektiv gennemførelse og håndhævelse af allerede forhandlede og vedtagne direktiver. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne forpligte sig til at gennemføre pakken om bedre regulering med udgangspunkt i konsekvensanalyser af høj kvalitet.

4.3.   Udnyttelse af potentialet i det digitale indre marked

4.3.1.

EØSU mener, at den voksende digitale økonomi i Europa giver mulighed for økonomisk vækst, og at de potentielle økonomiske gevinster kan realiseres gennem en større integration af digitale tjenester på tværs af medlemsstaterne.

4.3.2.

EØSU mener derfor, at forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder er et afgørende skridt i retning af at opnå lige vilkår for alle operatører på digitale markeder. Forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder behandler spørgsmålet om ligebehandling af europæiske og globale onlineudbydere på en meningsfuld måde ved at fokusere på specifikke tjenester, uanset hvor tjenesteudbyderen befinder sig, eller hvilken lov der finder anvendelse på leveringen af tjenesten. Det er desuden en absolut prioritet for EØSU at forhindre, at en mangedobling af national lovgivning yderligere fragmenterer det indre marked.

4.3.3.

Der kan også opnås betydelige økonomiske gevinster ved at øge brugen af onlinetjenester og forbedre den digitale infrastruktur i EU. I den forbindelse anbefaler Kommissionen, at man bevæger sig i retning af en fuldt funktionsdygtig ordning for offentlige e-indkøb og e-fakturering. Imponerende nok tyder skøn på, at en fuldstændig overgang til e-indkøb kan generere 50-75 mia. EUR om året (9).

4.3.4.

Endelig mener EØSU, at den frie udveksling af data er afgørende for europæisk innovation, for virksomhedernes vækst, uanset deres størrelse, for jobskabelsen og for gennemførelsen af et digitalt indre marked. Lovgivningen til støtte for den frie udveksling af data er allerede på plads. Uberettigede datalokaliseringskrav bør imidlertid undgås.

4.4.   Fjernelse af forsyningsbegrænsninger

4.4.1.

EØSU bemærker, at geoblokeringsforordningen fra 2018 har bidraget til at lette handelen inden for EU. De europæiske forbrugere er imidlertid stadig udsat for geoblokering af varer og tjenesteydelser. EØSU fremhæver faktisk eksistensen af vedvarende territoriale forsyningsbegrænsninger, som kan opstå gennem forskellig praksis såsom at nægte at levere eller true med at ophøre med at levere til en bestemt distributør, begrænse de mængder, der er til rådighed for salg i medlemsstaterne, uforklarlige forskelle i produktserier og priser mellem medlemsstaterne eller ved at begrænse sproglige muligheder for produktemballage. EØSU understreger, at de territoriale forsyningsbegrænsninger hæmmer udviklingen af det indre marked og dets potentielle fordele for forbrugerne, og opfordrer Kommissionen til at tage fat på de konkurrencebegrænsende virkninger af de territoriale forsyningsbegrænsninger med henblik på at opnå et fuldt fungerende indre marked.

4.4.2.

Den russiske invasion af Ukraine har kastet lys over enorme energi- og fødevaresikkerhedsrisici, der kræver en fælles strategisk tilgang fra EU's side. EØSU mener, at et velfungerende indre marked kan understøtte denne strategi og lette noget af det pres på priserne, der hurtigt udhuler købekraften i hele EU. I den forbindelse bifalder EØSU bestræbelserne på EU-plan på at samarbejde om fælles indkøb af gas (på frivilligt grundlag) for at lette presset på energipriserne.

4.4.3.

EØSU beklager imidlertid, at der hidtil ikke er blevet gjort forsøg på en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne for så vidt angår andre produkter, der er berørt af krisen i Ukraine.

4.5.   Forbedring af arbejdstageres og erhvervsudøveres mobilitet på tværs af grænserne

4.5.1.

Grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere og erhvervsudøvere i hele EU er fortsat en udfordring, hvilket begrænser udbuddet og skaber uoverensstemmelser mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i sektorer som IT- og højteknologiindustrien til trods for EU-politikker, der har til formål at fremme den frie bevægelighed for personer. Europæiske og nationale data tyder på, at mobiliteten både mellem og inden for landene fortsat er lav, også sammenlignet med andre lande.

4.5.2.

EØSU anbefaler navnlig mere effektive nationale politiske foranstaltninger, der giver mobilitetsincitamenter, med vægt på aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom arbejdsmarkedsrelaterede ydelser til EU- og tredjelandsarbejdstagere med flygtningestatus. I den forbindelse mener EØSU, at værtslandes tilbud om økonomiske incitamenter for jobsøgende til at tage et job i en anden medlemsstat eller en anden region vil fremme mobiliteten yderligere. Desuden skal der gøres en større indsats for at forbedre informationen om job i andre EU-lande og om hjælp til flytning for at støtte logistikken i forbindelse med at flytte fra et land til et andet — f.eks. ved at finde indkvartering, registrering med henblik på skatteformål, finde skole til eventuelle børn, evt. hjælp til at finde et job til partneren osv. EØSU henleder imidlertid opmærksomheden på, at arbejdskraftmobilitet i EU har været offer for denne hidtil usammenhængende tilgang. Yderligere usammenhængende foranstaltninger på navnlig nationalt plan skal undgås.

4.5.3.

Det er fortsat et problem i hele EU at få anerkendt eksamensbeviser og kvalifikationer, som er afgørende for at besætte ledige stillinger, hvor der stadig er mangel på arbejdskraft. EØSU er af den opfattelse, at det nuværende system stadig er alt for afhængigt af de enkelte regeringer, og at medlemsstaterne frit kan anvende deres egne regler. Kommissionen bør sikre, at der anvendes en mere harmoniseret tilgang til anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer på tværs af medlemsstaterne.

4.5.4.

Endelig kan en forbedring af mobiliteten for arbejdstagere og erhvervsudøvere i EU kun ske, hvis de eksisterende bestemmelser håndhæves bedre, og hvis der er adgang til information, og medlemsstaterne samarbejder. EØSU konstaterer, at de enkelte medlemsstater kan være tilbageholdende med flere reformer af det indre marked på grund af frygten for, at dette kan føre til tab af arbejdspladser på kort sigt og nedgang i sektorer, navnlig i de lande, der allerede halter bagefter, samt i lande/sektorer med lav produktivitet. I teorien burde arbejdskraftens frie bevægelighed bidrage til at løse dette problem, men ud fra et nationalt perspektiv kan det i mellemtiden føre til tab af ressourcer og potentiel hjerneflugt.

4.6.   Forbedring af kapitalstrømmene og de finansielle tjenesteydelser i hele EU

4.6.1.

Det samme gælder for EU's kapitalmarkeder. EØSU erkender, at kapitalmarkedsunionen er et komplekst projekt, der har til formål at uddybe og yderligere integrere EU-medlemsstaternes kapitalmarkeder. Dette kræver, at der vedtages foranstaltninger og lovgivningsmæssige ændringer på en lang række områder og medfører ansvar ikke kun på EU-plan, men også på medlemsstatsniveau. EØSU bemærker, at gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen stadig er et fjernt mål i 2022. På trods af visse fremskridt, navnlig med EU's genopretningspakke vedrørende kapitalmarkederne har EU stadig 27 kapitalmarkeder, der ikke fungerer som ét. De europæiske finanser er fortsat stærkt opdelt efter nationale grænser, og sparerne og investorerne er stærkt afhængige af de nationale systemer. Det gælder også finansielle tjenesteydelser generelt, herunder finansielle detailtjenesteydelser og indenlandsk opsparing.

4.6.2.

EØSU mener, at dette begrænser både den økonomiske genopretning og gør, at det indre marked ikke kan fungere ordentligt. De økonomiske fordele ved kapitalmarkedsunionen er tydelige, men gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen kræver både politisk opbakning fra de enkelte medlemsstater og effektiv vedtagelse af initiativer styret af Kommissionen, herunder initiativer, der har til formål at styrke euroens internationale rolle. Desuden må digitaliseringens rolle med hensyn til at lette kapitalmarkedsunionen ikke undervurderes.

4.7.   En langt stærkere politisk vilje til at fjerne restriktionerne for det indre marked

4.7.1.

I en tid med stor usikkerhed ser EØSU gerne en konkurrencepolitik, der er særligt rettet mod at gennemføre de omstillinger, som EU selv har indledt. Disse omstillinger kræver ambitiøse handels- og investeringspolitikker, ekstraordinære offentlige og private investeringer, innovation, yderligere sociale, økonomiske og miljømæssige fremskridt og et velfungerende indre marked. Alt dette skal understøttes af en retlig og finansiel ramme, der sikrer lige vilkår på markedet for alle aktører, regioner og borgere i hele EU. Integriteten af det indre marked og det forhold, at det ikke er fragmenteret, er en nøglefaktor i denne henseende. En velfungerende politik for det indre marked og en velfungerende konkurrencepolitik, der gør det muligt for virksomheder og forbrugere at få adgang til en omfattende markedskonkurrence på lige vilkår, er altafgørende for at stimulere effektiviteten og innovationen og skabe et miljø, hvor succesrige virksomheder kan vokse.

4.7.2.

Efter EØSU's mening giver harmonisering og fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed på området mulighed for udvikling af konkurrence, innovation og produktivitetsgevinster. Enhver form for kommerciel, social, lovgivningsmæssig, skattemæssig eller miljømæssig dumping, der forvrider konkurrencen, bør ikke tillades. EØSU forventer, at alle medlemsstater respekterer dette og kræver, at vores eksterne partnere respekterer vores grundlæggende værdier og rettigheder på det sociale, erhvervsmæssige og miljømæssige område.

4.7.3.

EØSU advarer om, at det indre marked ikke længere bør betragtes som en glorificeret udgave af en global handelsaftale, hvis egenskaber kan justeres under forhandlingerne. Det indre marked er meget mere end det. Det handler også om at forbedre velfærden gennem social og økonomisk konvergens med henblik på at mindske ulighederne og sikre, at forværringen af de sociale skævheder og den generelle stigning i fattigdommen ikke ender med at blive alvorlige hindringer for den europæiske integration. I dette øjemed understreger EØSU de grundlæggende sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder med hensyn til en anstændig løn og anstændige arbejdsforhold, ikke blot i deres samspil med de økonomiske friheder, men også for så vidt angår det indre marked og arbejdsmarkedet, konkurrencen og enhver anden EU-politisk foranstaltning, herunder, men ikke begrænset til, områder som økonomisk styring, handel, digitalisering og miljø. Den har også til formål at sikre og styrke arbejdsmarkedets parters autonomi ved at etablere en klar forbindelse til respekten for og fremme af kollektive sociale rettigheder. Det er også afgørende at sikre, at de grundlæggende rettigheder er fuldt ud beskyttet i traktaterne.

4.7.4.

EØSU erkender, at det indre marked er nødt til løbende at reagere på teknologiske ændringer, globalisering, udviklingstendenser på uddannelses-, arbejds- og kapitalmarkederne og ikke mindst globale kriser og konflikter. I den nuværende situation er der ikke plads til business as usual-forslag — den nuværende krisesituation og de ændrede omstændigheder skal tages med i betragtning, når der foreslås lovgivning.

4.7.5.

EØSU er også af den opfattelse, at der bør vedtages en »åben strategisk autonomi«, navnlig i nøglesektorer. Dette vil bidrage til at opbygge modstandsdygtighed gennem åbenhed, en ambitiøs handelsdagsorden, samarbejde med ligesindede partnere og diversificering og til at undgå protektionisme.

4.7.6.

Endelig er EØSU ked af at kunne konstatere, at her umiddelbart inden 30-året for EU's indre marked, er det endnu ikke blevet fuldført.

---

(1)  COM(2020) 825 final (EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70).

(2)  COM(2020) 842 final (EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64).

(3)  https://www.rand.org/blog/2017/11/why-the-eu-single-market-has-still-not-reached-its.html

(4)  https://www.rand.org/blog/2017/11/why-the-eu-single-market-has-still-not-reached-its.html

(5)  https://www.rand.org/blog/2017/11/why-the-eu-single-market-has-still-not-reached-its.html

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(7)  2016/0398 (COD), https://eur-lex.europa.eu/procedure/DA/2016_398.

(8)  Undersøgelse af medlemsstaternes proportionalitetsvurdering, når de vedtager krav relateret til detailvirksomheder i henhold til direktiv 2006/123/EF.

(9)  https://www.rand.org/blog/2017/11/why-the-eu-single-market-has-still-not-reached-its.html

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om digital beskatning

(sonderende udtalelse på anmodning af det tjekkiske rådsformandskab)

(2022/C 443/08)

Ordfører:	Benjamin RIZZO
Medordfører:	Petru Sorin DANDEA

Anmodning om udtalelse	26.1.2022, brev fra europaminister Mikuláš BEK
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	1.7./2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	200/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvikling af passende principper og regler for beskatning af den digitale økonomi er blevet en grundlæggende opgave for både Den Europæiske Union og andre internationale reguleringsmyndigheder med henblik på at modernisere finanspolitikkerne og tilpasse dem til nuværende og fremtidige behov.

1.2.

Når der er indgået en international aftale om søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme vedrørende omfordeling af beskatningsrettigheder anbefaler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at tilsvarende regler hurtigt gennemføres i EU i samordning og parallelt med gennemførelsen hos større handelspartnere.

1.3.

EØSU mener, at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til beskatning af den digitale økonomi. En sådan rolle bør imidlertid varetages inden for rammerne af en international aftale, der er indgået af OECD/G20, som det allerede er sket for søjle 2 vedrørende mekanismen til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget.

1.4.

EØSU anser det for afgørende, at både søjle 1 og søjle 2 gennemføres i EU, så snart det er muligt, og at der opnås en høj grad af overensstemmelse med den internationale aftale, der forhandles i OECD/G20-regi. Søjle 1 og 2 bør betragtes som en samlet og integreret lovgivningspakke.

1.5.

EØSU bemærker, at et europæisk lovgivningsinitiativ om beskatning af den digitale økonomi i høj grad kan gavne det indre marked, hvilket uden tvivl vil resultere i en mere effektiv ramme sammenlignet med særskilte nationale initiativer. Medlemsstaternes indførelse af ukoordinerede og særskilte regler vil øge fragmenteringen i hele EU, skabe usikkerhed på skatteområdet og hæmme konkurrenceevnen.

1.6.

EØSU efterlyser en international aftale om søjle 1 med det formål at realisere et effektivt skattesystem, der respekterer principperne om neutralitet og ligebehandling, og som både er i stand til at bevare innovationspotentialet i den digitale økonomi og sikre, at stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med en rimelig andel til de nationale budgetter.

1.7.

EØSU opfordrer til, at der indgås en international aftale om søjle 1, som så vidt muligt afholder sig fra alt for komplekse regler, og som har til formål at opnå gennemsigtighed, forudsigelighed og administrativ forenkling, således at efterlevelsesomkostningerne holdes nede. Et overkompliceret system kan skabe muligheder for at omgå de nyligt vedtagne regler og mindske deres effektivitet.

1.8.

EØSU understreger, at en hensigtsmæssig international skattelovgivning for digitale virksomheder har afgørende betydning i bestræbelserne på at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse og udforme et retfærdigt, stabilt og progressivt skattesystem. Lige vilkår inden for selskabsbeskatning er afgørende, da virksomhederne i nogle medlemsstater i de senere år har haft mulighed for at gøre brug af specifikke skatteregler, som i væsentlig grad har sænket deres effektive skattesats.

1.9.

EØSU mener, at en passende lovgivningsmæssig ramme for beskatning af den digitale økonomi bør tage højde for den store afhængighed af immaterielle aktiver, som digitaliseringen medfører. Disse aktiver har i høj grad øget virksomhedernes evne til at udvikle relevante forretningsaktiviteter i en skattejurisdiktion uden at være fysisk til stede der.

1.10.

EØSU påpeger, at digitale virksomheder ofte udnytter brugernes data til at skabe værdi. En sådan metode til værdiskabelse er ikke omfattet af de nuværende skattesystemer, hvilket skaber et misforhold mellem værdiskabelse og beskatning. Dette specifikke spørgsmål bør behandles på behørig vis inden for søjle 1.

1.11.

EØSU gentager, at det fortsat er afgørende at vælge en tilgang, der forebygger risikoen for dobbeltbeskatning og utilsigtet ikkebeskatning i alle jurisdiktioner, og som minimerer efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder. I den forbindelse bør aftalen om søjle 1 og de regler, der har til formål at gennemføre den, harmonisere de forskellige initiativer, som medlemsstaterne allerede har iværksat, og forebygge uoverensstemmelser og smuthuller.

1.12.

EØSU håber inderligt, at der snarest muligt kan indgås en holdbar aftale om søjle 1, både på internationalt plan og på EU-plan, og beklager de begrænsninger, der stadig lægger hindringer i vejen for færdiggørelsen af en sådan grundlæggende aftale.

2.   Baggrund

2.1.

De nuværende internationale selskabsskatteregler er baseret på principper, der er udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede og delvist tilpasset over tid. De er ikke længere formålstjenlige i dag og egner sig ikke til en globaliseret og digitaliseret økonomi. Det betyder, at skatteindtægterne ikke fordeles til landene på en retfærdig måde, og at en skadelig skattepraksis kan fortsætte på bekostning af de offentlige finanser og fair konkurrence.

2.2.

Derfor er udviklingen af passende principper og regler for beskatning af den digitale økonomi blevet en grundlæggende opgave for både Den Europæiske Union og andre reguleringsmyndigheder rundt om i verden med henblik på at modernisere finanspolitikkerne og tilpasse dem til nuværende og fremtidige behov.

2.3.

OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud bygger på en løsning omfattende to søjler, der skal tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af en stadig mere digitaliseret og globaliseret økonomi.

2.4.

Søjle 1 har til formål at sikre en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene set i relation til de største multinationale virksomheder og navnlig digitale virksomheder. Søjle 1 vil hovedsagelig kræve, at multinationale virksomheder betaler en del af deres indkomstskatter de steder, hvor deres forbrugere og brugere befinder sig, hvilket skaber en forbindelse mellem overskud og de steder, hvor brugere og forbrugere befinder sig.

2.5.

Aftalen om omfordeling af overskud under søjle 1 omfatter afskaffelse og standstill for beskatning af digitale tjenester og andre tilsvarende foranstaltninger, hvilket bringer handelsspændingerne som følge af ustabiliteten i det internationale skattesystem til ophør.

2.6.

Søjle 2 har til formål at sikre, at store multinationale selskaber, navnlig digitaliserede selskaber, betaler en effektiv selskabsskattesats på mindst 15 %, idet der opstilles en lovramme, der kan modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence mellem skattejurisdiktioner. Konkurrencen på selskabsskatteområdet kan således begrænses effektivt, hvorved der kan opnås en global minimumsselskabsskattesats, der anvendes af landene til at beskytte deres skattegrundlag. EØSU opfordrer alle medlemsstater til hurtigt at indgå en politisk aftale om disse regler og beklager, at der endnu ikke er opnået enighed.

2.7.

Der er indgået en international aftale om søjle 2 og den inklusive ramme i OECD/G20-regi, og implementeringen heraf i national ret er iværksat af EU-institutionerne via et direktivforslag, som i øjeblikket drøftes i Rådet (1).

2.8.

Der er stadig ved at blive opbygget en fælles international konsensus i denne henseende inden for OECD/G20, hvilket bekræftes af den nylige OECD-høring om søjle 1, som indsamler offentlig feedback om udkastet til regler, selv om disse regler ikke afspejler konsensus om dokumentets indhold (2).

2.9.

Kommissionen offentliggjorde et lovgivningsforslag om beskatning af den digitale økonomi tilbage i 2018, som ikke er kommet videre, hovedsagelig på grund af manglen på en bred international konsensus om de regler, der skal gennemføres under søjle 1.

2.10.

I mellemtiden har EU-institutionerne godkendt forordningen om digitale markeder, der har til formål at regulere de digitale markeders konkurrencestruktur. I den forbindelse har EU vedtaget en særskilt og omfattende lovgivningsmæssig tilgang, der adskiller sig fra dem, der anvendes af andre store handelsblokke, såsom USA, Kina og andre vækstlande.

2.11.

EØSU mener, at EU på samme måde som ved forordningen om digitale markeder kan spille en ledende rolle i forbindelse med beskatningen af den digitale økonomi. En sådan rolle bør imidlertid varetages inden for rammerne af en international aftale indgået af OECD/G20, som det allerede var tilfældet for søjle 2.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU er overbevist om, at enhver ændring af reglerne om fordeling af rettighederne til beskatning af overskud mellem landene i forbindelse med digitaliseringen af økonomien skal koordineres globalt med henblik på bedre at kunne udnytte fordelene ved globaliseringen ved hjælp af en passende og effektiv global forvaltning og dertil hørende regler. De konkrete løsninger skal derfor være resultatet af en bred international aftale, der omfatter så mange skattejurisdiktioner som muligt. Desuden bør der tages behørigt hensyn til de nye reglers forskellige virkninger og konsekvenser for henholdsvis små og større medlemsstater.

3.2.

EØSU værdsætter den betydelige udvikling i økonomien som følge af digitaliseringen og dens positive indvirkning på vores samfund samt digitaliseringens store potentiale med hensyn til at styrke skatteforvaltningerne og de nationale budgetter og fungere som et redskab til at levere bedre tjenester til borgerne. Det vil være nødvendigt, at EU påtager sig en støttende og koordinerende rolle set i forhold til medlemsstaternes skattemyndigheder, således at de kan håndtere det nye system og en hurtigt skiftende økonomisk kontekst.

3.3.

EØSU er enig i konklusionen i den endelige rapport fra OECD/G20 om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 — 2015 Final Report), hvor det konkluderes, at den digitale økonomi i stigende grad bliver til selve økonomien. Digitaliseringen af mange virksomheder i årenes løb har været imponerende, og denne proces tog fart under de seneste covid-19-nedlukninger. Denne tendens udløser ofte en skillelinje mellem de store overskud, som de digitale platforme opnår, og de fysiske steder, hvor de brugere og forbrugere, som betaler for deres varer og tjenester, befinder sig. I fremtiden kan det også blive nødvendigt at behandle dette fænomen og dets indvirkning på forpligtelser til socialsikring.

3.4.

Når der er indgået en international aftale om søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme, som skaber en balance mellem de forskellige holdninger, der hidtil er givet udtryk for, foreslår EØSU, at søjle 1 — ligesom søjle 2 tidligere — hurtigt gennemføres i EU i samarbejde med andre vigtige handelspartnere, så det indre marked konsolideres i overensstemmelse med traktatens artikel 113-115.

3.5.

EØSU anser det for afgørende, at både søjle 1 og søjle 2 gennemføres i EU, så snart det er muligt og med en høj grad af overensstemmelse med den internationale aftale, der forhandles i OECD/G20-regi. Søjle 1 og 2 bør betragtes som en samlet og integreret lovgivningspakke, der hurtigt skal anvendes i hele EU.

3.6.

EØSU bemærker, at et europæisk lovgivningsinitiativ om beskatning af den digitale økonomi i høj grad kan gavne det indre marked, hvilket uden tvivl vil resultere i en mere effektiv ramme sammenlignet med særskilte nationale initiativer. Medlemsstaternes indførelse af ukoordinerede og særskilte regler efter forskellige beskatningsprincipper og -kriterier vil øge fragmenteringen i hele EU, skabe usikkerhed på skatteområdet og hæmme konkurrenceevnen. EØSU opfordrer til, at der etableres en tvistbilæggelsesmekanisme, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at løse de problemer, der måtte opstå.

3.7.

Den internationale aftale om søjle 1 bør sigte mod at realisere et effektivt skattesystem, der respekterer principperne om neutralitet og ligebehandling, og som både er i stand til i) at bevare innovationspotentialet i den digitale økonomi og ii) sikre, at stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med en rimelig andel til de nationale budgetter og samfundet.

3.8.

EØSU opfordrer til, at der indgås en international aftale om søjle 1, som så vidt muligt afholder sig fra alt for komplekse regler, og som har til formål at opnå gennemsigtighed, forudsigelighed og administrativ forenkling, således at efterlevelsesomkostningerne holdes nede. Et overkompliceret system kan skabe muligheder for at omgå de nyligt vedtagne regler og mindske deres effektivitet.

3.9.

EØSU understreger, at en hensigtsmæssig international skattelovgivning for digitale virksomheder yder et effektivt bidrag til at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse og udforme et retfærdigt, progressivt, stabilt og effektivt skattesystem.

3.10.

EØSU understreger, at søjle 2 vil indføre to nationale regler, mere specifikt: A. indbyrdes forbundne nationale regler (Global anti-Base Erosion Rules), der omfatter: i) en regel om indkomstindregning, som pålægger et moderselskab en supplerende skat i forbindelse med en koncernenheds lavt beskattede indtægt, og ii) en regel om underbeskattede betalinger, som nægter fradrag eller kræver en tilsvarende tilpasning, i det omfang en koncernenheds lave skatteindtægt ikke er skattepligtig under en regel om indkomstindregning og B. en traktatbaseret skattepligtsregel (Subject to Tax Rule (STTR)), der giver kildejurisdiktioner mulighed for at pålægge begrænset kildebeskatning på visse betalinger mellem forbundne parter, der er skattepligtige under en minimumssats.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU understreger, at lige vilkår på selskabsbeskatningsområdet er afgørende. I de senere år har nogle virksomheder været i stand til at udnytte specifikke skatteregler i visse medlemsstater til at reducere deres effektive skattesats. Manglende gennemsigtighed har bidraget til denne situation, og flere følsomme sager har involveret multinationale selskaber, der er aktive inden for digitale tjenester.

4.2.

EØSU mener, at en passende lovgivningsmæssig ramme for beskatning af den digitale økonomi bør tage højde for den store afhængighed af immaterielle aktiver, som digitaliseringen medfører. Disse aktiver har i høj grad øget virksomhedernes evne til at udvikle betydelige forretningsaktiviteter i en skattejurisdiktion uden at være fysisk til stede der. De nuværende internationale skatteregler og -principper bør tilpasses denne nye økonomiske kontekst.

4.3.

EØSU påpeger, at digitale virksomheder er stærkt afhængige af immaterielle aktiver til at skabe indhold, navnlig ved at bruge og udnytte brugernes data til at skabe værdi. Denne metode til værdiskabelse er ikke omfattet af de nuværende skattesystemer, hvilket skaber et misforhold mellem værdiskabelse og beskatning. Dette specifikke spørgsmål bør behandles på behørig vis inden for søjle 1.

4.4.

EØSU gentager, at det har afgørende betydning at vælge en tilgang, der forebygger risikoen for dobbeltbeskatning og utilsigtet ikkebeskatning i alle jurisdiktioner, og som vil minimere efterlevelsesomkostningerne for europæiske virksomheder. I den forbindelse bør aftalen om søjle 1 og de regler, der har til formål at gennemføre den, harmonisere de forskellige initiativer, som medlemsstaterne allerede har iværksat, da disse forskelle kan skabe uoverensstemmelser og smuthuller.

4.5.

EØSU minder om, at en af de vigtigste faktorer, der understøtter og motiverer det komplekse forsøg på at opnå global konsensus om OECD's søjle 1-forslag, er udbredelsen af ensidige digitale skatter og den dermed forbundne mulighed for, at flere skattejurisdiktioner kan gøre krav på beskatningsrettigheder til det samme overskud på en række forskellige og undertiden overlappende måder.

4.6.

Søjle 1 bør derfor sikre afskaffelsen af nationale skatter på digitale tjenester og andre lignende foranstaltninger for virksomheder. Dette er afgørende for at sikre konsensus blandt flere større skattejurisdiktioner om søjle 1 og for at undgå nye regler, der i fremtiden kan anfægtes som »diskriminerende« i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler med utilsigtede konsekvenser set i et internationalt handelsperspektiv.

4.7.

EØSU håber inderligt, at der snarest muligt kan opnås en holdbar international aftale om søjle 1, og beklager de vedvarende begrænsninger, der forhindrer færdiggørelsen af en sådan aftale.

4.8.

Når søjle 1 og 2 er gennemført, mener EØSU, at tjenesteydelser, der leveres via platforme, der anvendes af europæiske forbrugere, bør integreres fuldt ud i momssystemet som et væsentligt element i håndteringen af skattespørgsmål i forbindelse med den digitale økonomi. Det skal bemærkes, at kunder hos digitale kommunikationstjenester og sociale netværk tilsyneladende har gratis adgang til disse tjenester, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan man på fornuftig vis vil kunne indføre moms. Momsindtægter udgør en egen indtægt i EU-budgettet, og EØSU mener, at det er vigtigt at medtage digitale tjenester i skattegrundlaget.

4.9.

EØSU anser det for nødvendigt at finde en rimelig balance ved omfordelingen af selskabsskatterne mellem nettoeksporterende og nettoimporterende lande, og ligeledes mellem producent- og forbrugerlande, så landenes mulighed for at opfylde blandt andet deres sociale og miljørelaterede mål ikke bringes i fare.

4.10.

EØSU bemærker, at digitalisering ikke kun er en udfordring, men at den også skaber muligheder for skattemyndighederne. Store mængder tredjepartsdata, der er tilgængelige for skattemyndighederne, gør det muligt at automatisere mere rapportering, hvilket sparer både tid og penge. Dataindsamling kan også anvendes til at bekæmpe underrapportering, unddragelse og svig. De softwareløsninger, som flere skattemyndigheder anvender til at registrere salgsdata på tidspunktet for en transaktion — de kan indsendes direkte til skattemyndighederne — har allerede øget nogle landes momsindtægter betydeligt.

4.11.

Endelig henleder EØSU opmærksomheden på Lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (3) samt sine to udtalelser om bekæmpelse af skatteundgåelse: Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (4) og Bekæmpelse af brugen af skuffeselskaber (5) for yderligere og mere detaljeret indsigt i specifikke emner.

---

(1)  Se EØSU's udtalelse om effektiv minimumsbeskatning af selskaber (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 52).

(2)  OECD Consultation on the Draft Rules for Nexus and Revenues Sourcing Under Pillar 1 — Amount A, 4. februar 2022.

(3)  EØSU's udtalelse om lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 89).

(4)  EØSU's udtalelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 40).

(5)  EØSU's udtalelse om bekæmpelse af brugen af skuffeselskaber (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 45).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ligestilling mellem kønnene

(sonderende udtalelse på anmodning af det tjekkiske formandskab)

(2022/C 443/09)

Ordfører:

Milena ANGELOVA

Anmodning fra det tjekkiske rådsformandskab	26.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	22.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	194/13/13

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreger, at succes med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene på en bæredygtig måde handler om at fremme en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene gennem hele livet med foranstaltninger, der er skræddersyet til karakteren af og behovene i hver enkelt livsfase. Fordi det handler om kultur, er løsningen ikke enkeltstående politikker og foranstaltninger, men erkendelse, ejerskab og et vedvarende engagement fra alle aktører i samfundet.

1.2.

En kultur med livslang ligestilling mellem kønnene skal dyrkes helt fra den tidlige barndom ved at sætte et eksempel for børn i familien og fortsættes i vuggestuen og igennem alle skoletrin. EØSU opfordrer medlemsstaterne til gennem deres uddannelsespolitik at fremme kønsneutral undervisning i forhold til såvel viden som sociale færdigheder samt læringsmiljøer uden kønsstereotyper.

1.3.

For at understøtte en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene yderligere skal ligestilling mellem kønnene fremmes i alle økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, herunder i virksomheder, offentlige tjenester og det politiske liv. EØSU mener, at systematisk fokus på ligestilling mellem kønnene i forskellige sammenhænge er nødvendigt for fremskridt på området.

1.4.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og EØSU og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer iværksætter en omfattende oplysnings- og bevidstgørelseskampagne for at fremme en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene. Der bør lægges særlig vægt på den centrale rolle, som både de traditionelle og de sociale medier spiller som platforme, der former holdninger.

1.5.

Kampagnen bør gøre beslutningstagerne opmærksomme på status og fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene i de pågældende medlemsstater og tilskynde medlemsstaterne til at søge inspiration hos hinanden og udveksle god praksis. Politiske aktører, beslutningstagere og offentlige organisationer bør også gå foran med et godt eksempel ved at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med deres egne aktiviteter.

1.6.

Ligestilling mellem kønnene er afgørende, når det gælder deltagelse i den politiske beslutningstagning på nationalt, regionalt og kommunalt plan, med tanke på hvor stor indvirkning politiske beslutninger har på borgernes liv. En forøgelse af andelen af kvindelige politikere på alle niveauer kræver øget bevidsthed hos vælgerne og hos de partier, der indstiller kandidater, og fremme af en kultur, der tilskynder og giver kvinder mulighed for at deltage aktivt i det politiske liv.

1.7.

Eftersom en forbedring af ligestillingen mellem kønnene kræver, at der indføres foranstaltninger på adskillige politiske områder, gentager EØSU sin opfordring til de politiske beslutningstagere på alle niveauer om at overholde princippet om integrering af kønsaspektet og medtage kønsligestillingsaspektet i alle beslutninger, herunder beslutninger om budgetlægning, investeringer og finansiering, og i offentlige udbud.

1.8.

I betragtning af de udfordringer, som følger af en aldrende befolkning og behovet for at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, er inkluderende arbejdsmarkeder vigtigere end nogensinde før. Fjernelse af hindringer og tilvejebringelse af incitamenter for kvinders generelle deltagelse på arbejdsmarkederne, uanset erhverv, opgave eller alder, er således afgørende. Fleksible arbejdsordninger, forældreorlov, beskatning og andre former for incitamenter spiller f.eks. en rolle med hensyn til at øge ligestillingen mellem kønnene. Ud over de lovgivningsmæssige rammer bør de praktiske foranstaltninger fastlægges via kollektive overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

1.9.

Genopretningen efter pandemien skal gå hånd i hånd med den grønne og den digitale omstilling, hvilket betyder, at STEM-kompetencer er vigtigere end nogensinde. I et perspektiv om ligestilling mellem kønnene og forebyggelse af kønsopdeling er det vigtigt at få flere piger til at studere STEM-fag og samtidig tiltrække flere drenge til pleje- og lærerfagene. Disse aspekter bør integreres i karrierevejledningen og foranstaltningerne for fastholdelse af personale.

1.10.

EØSU finder det afgørende at fremme kvindelige ledere i virksomheder, offentlige organisationer og arbejdsmarkedsparternes organisationer. Udvalget opfordrer medlemsstaterne, erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedets parter til at iværksætte uddannelses- og mentorprogrammer for kvindelige ledere og kandidater til direktørstillinger i offentlige organisationer og til bestyrelsesposter og ledende stillinger i virksomheder, fagforeninger og private organisationer. Det bifalder endvidere den politiske aftale, som for nylig blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, og opfordrer EU-institutionerne til en hurtig og effektiv gennemførelse heraf.

1.11.

Alle hindringer for kvindelige iværksættere skal også fjernes. Eftersom adgang til finansiering er en forudsætning for iværksætteri, skal det sikres, at kvinder har lige adgang til både privat og offentlig finansiering. EØSU opfordrer desuden medlemsstaterne til at foretage passende offentlige investeringer i projekter, der fremmer ligestilling mellem kønnene, herunder i digital infrastruktur og plejeinfrastruktur.

1.12.

EØSU opfordrer til øget opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene, når spørgsmålet om ukrainske flygtninge behandles. Dette gælder hjælp til, at børn får adgang til pasning og skole, og at kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet via kvalitetsbeskæftigelse og får adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Denne udtalelse er et svar på en anmodning fra det tjekkiske rådsformandskab om at se nærmere på fremskridtene hen imod ligestilling mellem kønnene og redskaber og instrumenter til at fremme ligestillingen fra forskellige synsvinkler som f.eks. genopbygning og beskæftigelse efter pandemien, flere muligheder for de unge, uddannelse og færdigheder, iværksætteri og virksomhedsledelse, balance mellem arbejde og privatliv samt spørgsmålet om migration og flygtninge, herunder som følge af krigen i Ukraine. Disse spørgsmål er tidligere blevet behandlet i EØSU-udtalelser, og mange andre aspekter af ligestilling er også ved at blive behandlet i andre EØSU-udtalelser (1) om spørgsmål vedrørende f.eks. arbejdsforhold og betaling, plejeinfrastruktur, fattigdom og energifattigdom og kønsbaseret vold.

2.2.

Endemisk diskrimination, herunder kønsdiskrimination, er en væsentlig årsag til, at folk sakker bagud. EØSU understreger, at ligestilling mellem kønnene har rod i EU's værdier (2), og udryddelse af ulighed og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder kræver en helhedsorienteret og horisontal tilgang. Succes med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene på en bæredygtig måde handler om at fremme en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene gennem hele livet med foranstaltninger, der er skræddersyet til karakteren af og behovene i hver enkelt livsfase.

2.3.

En kultur med livslang ligestilling mellem kønnene skal dyrkes helt fra den tidlige barndom ved at sætte et eksempel for børn i familien og ved at sikre lige rettigheder og forpligtelser for alle familiemedlemmer, vise, at tolerance er normen og respektere alles private sfære og tid. Alle forudfattede meninger om opdeling i »feminine« og »maskuline« aktiviteter, opgaver og arbejde i familien bør undgås, og det samme gælder alle andre situationer, hvor der udvises eller undervises i adfærd, der ikke er fremmende for ligestillingen. Dette skal ske som »learning by doing« og starte helt fra, at begge forældre deler ansvaret for at passe deres små børn og afløser og hjælper hinanden, så begge kan bevare deres respektive ret til privatliv og hvile. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at hjælpe begge forældre med at forene privatliv og arbejde og sørge for, at familierne kan træffe de rette valg. Her er det af allerstørste betydning, at direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv reelt gennemføres, og at der er adgang til førskoleundervisning og børnepasning til overkommelige priser.

2.4.

Børns integrering i samfundet starter, når de begynder i vuggestuen og derefter i børnehaveklassen. Disse typer pasningsfaciliteter skal derfor have et stort pædagogisk fokus på at udvikle en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene. Bare det, at mange af disse faciliteter har flest kvindelige ansatte, forstærker stereotyper og opfattelsen af, at opdragelse og pasning af børn er en opgave for kvinder.

2.5.

Næste trin er kønsneutral undervisning af unge og læringsmiljøer uden kønsstereotyper igennem hele skoletiden. Vigtigheden af dette undervurderes i mange medlemsstater. Det er f.eks. vigtigt at fremme børns interesse i STEM-fag baseret på, hvordan deres hjerner reagerer, og ikke på deres køn, for at sikre, at deres talent og potentiale stimuleres, udvikles og udnyttes fuldt ud til gavn for dem senere i livet. Ud over det vidensmæssige aspekt er det lige så vigtigt at sikre, at børn og unge opnår sociale og andre nødvendige færdigheder og udvikler følelsesmæssig intelligens på en kønsneutral måde, uden at nogen sættes i bås eller udsættes for forudfattede meninger. Dette gælder også i forhold til at komme fri af kønsstereotyper vedrørende udseendet.

2.6.

Fremme af selvværd og selvtillid hos børn og unge er en vigtig drivkraft for en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene, som ideelt set kan generere en positiv indstilling, der danner grundlag for deres opfattelse og oplevelse af ligestilling resten af deres liv.

2.7.

Karrierevejledning med respekt for ligestilling mellem kønnene spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge ligestillingen mellem kønnene, fremme karriereudvikling og fastholdelse af arbejde og forhindre kønsopdeling af studier og erhverv. Det vigtigt at få piger til at studere STEM-fag og samtidig tiltrække flere drenge til pleje- og lærerfagene, især med tanke på det tiltagende behov for pleje i en aldrende befolkning (3).

2.8.

En kultur med livslang ligestilling mellem kønnene i hele voksenlivet kræver, at ligestilling mellem kønnene fremmes både i familielivet og i alle økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, herunder i virksomheder, offentlige tjenester og det politiske liv. Fordi det handler om kultur, er løsningen ikke enkeltstående politikker og foranstaltninger, men erkendelse, ejerskab og et vedvarende engagement fra alle aktører i samfundet. Den svenske tilgang, hvor den svenske regering har erklæret sig som en feministisk regering, er ét eksempel på, hvordan det kan sikres, at både kvinders og mænds viden og erfaringer bruges til at fremme fremskridt inden for alle samfundsområder (4).

2.9.

For at gøre fremskridt på området mener EØSU, at det er nødvendigt med systematisk fokus på ligestilling mellem kønnene i forskellige sammenhænge, og at der samtidig er de rette juridiske og politiske rammer. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer iværksætter en omfattende oplysnings- og bevidstgørelseskampagne for at fremme en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene. Der bør lægges særlig vægt på den centrale rolle, som både de traditionelle og de sociale medier spiller som platforme, der former holdninger, f.eks. gennem reklame.

2.10.

Kampagnen bør gøre beslutningstagerne opmærksomme på status og fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene i de pågældende medlemsstater, hvilket f.eks. kan måles ved hjælp af ligestillingsindekset. Den bør også tilskynde medlemsstaterne til at søge inspiration hos hinanden og til at udveksle god praksis. Offentlige forvaltninger og organisationer bør gå foran med et godt eksempel ved at fremme ligestilling mellem kønnene i deres egne aktiviteter. EØSU anbefaler, at disse aktører og fagforeninger og arbejdsgiver- og civilsamfundsorganisationer som en god praksis offentliggør balancen mellem kønnene i deres ledelsesorganer og bestyrelser. For at skabe en positiv opfattelse i hele samfundet bør kampagnen især været rettet mod mænd og drenge med overbevisende budskaber om fordelene ved ligestilling mellem kønnene.

2.11.

Ligestilling mellem kønnene er afgørende, når det gælder deltagelse i den politiske beslutningstagning på nationalt, regionalt og kommunalt plan, med tanke på hvor stor indvirkning politiske beslutninger har på borgernes liv. En forøgelse af andelen af kvindelige politikere kræver øget bevidsthed hos vælgerne og hos de partier, der indstiller kandidater.

2.12.

Eftersom en forbedring af ligestillingen mellem kønnene kræver, at der indføres foranstaltninger på adskillige politiske områder, gentager EØSU sin opfordring til de politiske beslutningstagere på alle niveauer om at overholde princippet om integrering af kønsaspektet og medtage kønsligestillingsaspektet i alle beslutninger, herunder beslutninger om budgetlægning, investeringer og finansiering. Integrering af kønsaspektet skal også overvåges og evalueres korrekt. Der er desuden brug for at se ligestilling mellem kønnene i et helhedsorienteret perspektiv med særlig fokus på de områder, hvor der er skæringspunkt mellem køn og andre karakteristika f.eks. handicap, etnisk oprindelse, tilværelse som eneforsørger, socioøkonomisk status, alder og seksuel orientering.

2.13.

EØSU opfordrer alle EU-institutioner, medlemsstater og aktører til aktivt at gøre brug af det værdifulde arbejde, som EIGE har udført, f.eks. når det gælder kønsopdelte data og statistikker. EØSU ønsker endvidere at understrege betydningen af aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i at fremme ligestillingen mellem kønnene, da ligestilling på mange måder er direkte knyttet til arbejdsmarkedet og arbejdsvilkår. Kollektive overenskomstforhandlinger er et vigtigt redskab til at opnå ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Det er også vigtigt at udnytte EØSU som en aktiv platform for arbejdet med at fremme en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene.

3.   Særlige bemærkninger — beskæftigelse under genopretningen efter pandemien

3.1.

Covid-19-pandemien har ramt både kvinder og mænd, men med forskellige virkninger, og konsekvenserne af krisen indebærer en risiko for, at de fremskridt hen imod at mindske uligheden mellem mænd og kvinder i medlemsstaterne, der er opnået i det seneste årti, bringes i fare. Ikke blot har pandemien påvirket balancen mellem arbejde og privatliv, den har også ramt kvinder hårdere gennem tab af job eller midlertidig arbejdsløshed, da sektorer med flest kvindelige arbejdstagere blev særligt hårdt ramt (5). Langt flere kvindelige end mandlige iværksættere har desuden anmeldt virksomhedslukning som følge af pandemien. Den største kønsskævhed blev rapporteret i Europa og Nordamerika, hvor 50 % flere kvinder end mænd anmeldte lukninger (6).

3.2.

I et perspektiv om ligestilling mellem kønnene og diversitet bliver en vigtig udfordring under genopretningen efter pandemien at sikre, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner er kønssensitive og omfatter målrettede foranstaltninger for at øge ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Foranstaltningerne bør også skabe de rette betingelser for iværksætteri og for at drive virksomhed, herunder gunstige beskatningsregler, og fjerne hindringer for kvindelige iværksættere.

3.3.

Behovet for at fjerne hindringer og tilvejebringe incitamenter gælder for kvinders generelle deltagelse på arbejdsmarkedet, uanset deres erhverv og opgaver, og for kvinder i alle aldre. Det er vigtigt at få unge ud på arbejdsmarkedet ved at tilvejebringe jobmuligheder af kvalitet, men det er også vigtigt at give ældre mulighed for at kunne yde et passende bidrag (7). I betragtning af de udfordringer, som følger af en aldrende befolkning og den tiltagende mangel på en kvalificeret arbejdsstyrke i nogle sektorer, er inkluderende arbejdsmarkeder vigtigere end nogensinde før, også set fra et makroøkonomisk synspunkt.

3.4.

EØSU understreger, at der er behov for en ambitiøs og effektiv gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv. De praktiske foranstaltninger til fremme af en bedre balance mellem arbejde og privatliv for forældre skal fastlægges under kollektive overenskomstforhandlinger, som er det rette instrument til at sikre de bedste løsninger og den bedste praksis under hensyntagen til arbejdstagernes og virksomhedernes interesser. Sammen med fleksible arbejdsordninger og fleksibel betalt forældreorlov spiller beskatning og andre incitamenter til at få kvinder til at blive på arbejdsmarkedet en rolle i at øge ligestillingen mellem kønnene. En passende løn under fædreorlov, især i de første måneder, ville være et incitament for fædre til at tage længere orlov og dermed udvikle et tættere forhold til deres børn. Samtidig ville det gøre det lettere for moderen at komme sig og få en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Særskilt beskatning af ægtefællers indkomst er en medvirkende faktor til, at begge forældre ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet. Der må også være en erkendelse af, at foranstaltninger, der muliggør og tilskynder til arbejde, også bidrager til mere anstændige pensioner.

3.5.

Selv om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er steget i det seneste årti, er der stadig en klar kønsopdeling (8). For kvinder er der stadig ulige adgang til uddannelse og økonomiske muligheder, selv om uligheden i Europa — med visse forskelle mellem Vest- og Østeuropa — er mindre end i andre dele af verden (9). EØSU har endvidere efterlyst øjeblikkelige foranstaltninger til at udrydde kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, først og fremmest ved hjælp af obligatoriske løngennemsigtighedsforanstaltninger (10), inden for alle områder og sektorer og understreger, at lønforskelle forstørrer pensionsforskelle, og her er kvinder særligt sårbare.

Derudover påvirkes kvinders valg af erhverv af den kulturelle kontekst og traditionelle stereotyper. Der er f.eks. langt flere kvinder end mænd, der arbejder inden for sektorer som uddannelse, pleje, sundhed og sociale tjenester, mens der er flest mænd inden for byggeri og anlæg og i de tunge industrier.

3.6.

Når ligestilling mellem kønnene fremmes som led i en inkluderende og bæredygtig dagsorden for industriel udvikling, skal der ikke blot arbejdes hen imod at styrke konkurrenceevnen i de økonomiske sektorer, hvor der allerede arbejder et stort antal kvinder, men også mod at gøre det muligt for kvinderne at deltage i nye sektorer og roller. Når kvinder inkluderes i sektorer og erhverv, som de tidligere var udelukket fra, giver det de nye sektorer mulighed for udvikling, idet de får adgang til at udnytte en rigere og mere varieret række af kvalifikationer fuldt ud. Udbud af kvalitetsjob er en forudsætning for at sikre, at de eksisterende uligheder mellem kønnene ikke videreføres til disse nye sektorer.

3.7.

Kønsopdelingen er også synlig på uddannelsesområdet. Selv om kvinder tager en tertiær uddannelse og deltager i livslang læring, så foretrækker de andre fag end naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik. I betragtning af at genopretningen efter pandemien skal gå hånd i hånd med den grønne og den digitale omstilling, spiller STEM-kompetencer en stadig vigtigere rolle. Dertil kommer, at følelsesmæssige (dvs. personlige og sociale) kompetencer er vigtige i tillæg til funktionsbestemte kompetencer, da de udgør grundlaget for resiliens, mental styrke, konflikthåndtering, samarbejde og faktuel kommunikation. I fremtiden skal fokus uden tvivl være på rationel og følelsesmæssig intelligens. En kultur med livslang ligestilling mellem kønnene skal omfatte undervisning i følelsesmæssige kompetencer, idet Det Verdensøkonomiske Forum i 2021 angav, at de syv vigtigste menneskelige færdigheder bl.a. omfatter kreativitet, følelsesmæssig intelligens og kompleks problemløsning (11).

3.8.

Med hensyn til den digitale omstilling kan man se en klar kønsopdeling inden for uddannelse og på arbejdsmarkederne i fordelingen af færdiguddannede inden for IKT, IKT-specialister og forskere og ingeniører i højteknologisektorer.

3.9.

Fremme af pigers interesse for STEM er vigtig, for at de i fremtiden kan få succes inden for disse fag. Derudover er der behov for målrettede foranstaltninger og udviklingsprogrammer, der kan bidrage til at tiltrække og fastholde dem i STEM-relaterede karrierer. Om ti år vil ni ud af ti job kræve digitale færdigheder (12). Der vil på fremtidens arbejdsmarked være et skift i efterspørgslen i retning af fagfolk inden for teknologi såsom IT-ingeniører og IKT-specialister. Kvinder udgør 65 % af de europæiske arbejdstagere, men kun 17 % af den europæiske IKT-arbejdsstyrke. I 2026 vil 57 % af de job, der sandsynligvis vil være erstattet af teknologi, tidligere have været udført af kvinder (13).

3.10.

Inddragelse af kvinder i udviklingen af kunstig intelligens er vigtig for at undgå algoritmer, som er baseret på data med bias om virkeligheden og dermed leverer resultater med bias. Også på dette område er der behov for en intersektionel tilgang. Eftersom adgangen til højhastighedsforbindelser og digitale færdigheder udgør det nødvendige grundlag for en succesfuld digital omstilling, bør de være tilgængelige for alle, uanset køn, alder, handicap, socioøkonomisk baggrund eller geografisk placering.

3.11.

Underrepræsentationen af kvinder inden for teknologi er problematisk, også set i lyset af den grønne omstilling, eftersom håndteringen af klimaændringer og miljøproblemer kræver, at der udvikles og indføres mange former for teknologiske løsninger.

3.12.

Selv om både digitale og grønne færdigheder må betragtes som en integreret del af alle erhverv, har de potentiale til at tiltrække flere unge end ældre arbejdstagere. På den anden side er der en klar forskel på arbejdsrelaterede IKT-færdigheder, som omfatter dataforvaltning og desktoppublishing, og de digitale kompetencer, man normalt forbinder med unge, som f.eks. det at sende beskeder og rekreativ brug af internettet.

3.13.

Ud over STEM-færdigheder er det også vigtigt at tilskynde piger til at studere økonomi og ledelse for at ruste dem til lederstillinger. Det er desuden vigtigt at guide dem til at lære iværksætterfærdigheder og risikostyringsfærdigheder og styrke deres selvtillid, så de undgår og kan tackle det såkaldte impostorfænomen (14). Ser man på stresstypologien for kvinder, synes der at være en tendens til en mere introvert — snarere end ekstrovert — personlighed i stressede situationer. Resultatet er, at kvinder ikke søger eksponerede stillinger, fordi de er bange for negative bemærkninger fra andre, som ofte tages personligt, ikke føler sig kvalificerede, hvis de ikke (over)opfylder alle krav i jobbeskrivelsen og ikke ønsker at være en »kvotekvinde«. Dette kan ofte føres tilbage til (ubevidste) opfattelser og frygt. Selv om forbedringen af færdigheder og kompetencer kræver praktiske foranstaltninger inden for undervisnings- og læringsmetoder og karrierevejledning, bør disse målsætninger også forbindes med det generelle bevidstgørelsesprogram om en kultur med livslang ligestilling mellem kønnene.

3.14.

Et specifikt aspekt, der skal håndteres, er kønsbias inden for sundhedspleje som følge af manglende forskning, uddannelse centreret om manden, fejldiagnoser og underbehandling. Uvidenhed om kønsbetingede forskelle på tværs af medicinske fagområder fører nemt til forkerte diagnoser eller forkert medicinering, fordi symptomer hos kvinder er forskellige fra symptomer hos mænd, eller fordi lægemiddeldoseringer er baseret på kliniske forsøg, som primært gennemføres på mænd. Der mangler også forskning om kvindespecifikke sygdomme, såsom endometriose, og om overgangsalderen og kønsopdelte data inden for forskningen, hvilket gør det vanskeligt at forstå mekanismerne bag sundhedsproblemer og hindrer forsøg på at finde det rette svar på, at kvinder f.eks. har en højere risiko for at udvikle senfølger efter covid.

3.15.

For at undgå den negative virkning af bias inden for medicin på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet understreger EØSU, at kønsbias og kønsbaserede forskelle skal medtænkes og håndteres i alle europæiske sundheds- og lægemiddelstrategier. Desuden skal kvinders ret til at træffe selvstændige beslutninger om deres egen krop respekteres fuldt ud.

4.   Særlige bemærkninger — balance mellem arbejde og privatliv

4.1.

Ligestilling mellem kønnene med hensyn til balancen mellem arbejde og privatliv er yderst vigtig for økonomien og samfundet, da der er en tæt sammenhæng med velfærd, den generelle beskæftigelse og deltagelse på arbejdsmarkedet samt med karrierer og stillinger i både den offentlige og private sektor. Dette gælder for forskellige opgaver og ansvarsområder i virksomheder og inden for forvaltning og den politiske beslutningstagning.

4.2.

Balancen mellem arbejde og privatliv udgør en større udfordring for kvinder end for mænd, fordi kvinder udfører en større andel af det ulønnede arbejde i hjemmet og omsorgsforpligtelser. Ifølge ligestillingsindekset (15) (16) er EU's score faldet siden 2010 inden for området tid, som måler fordelingen af arbejde i hjemmet og omsorgsforpligtelser. De store forskelle mellem medlemsstaterne afspejler forskelle i de nationale systemer og familiekulturer.

4.3.

Pandemien har øget presset på familier, når det gælder balancen mellem arbejde og privatliv. Dette gælder især for kvinder og enlige mødre, mens der i forhold til børnepasning er tegn på en mindre kønsskævhed, fordi begge forældre arbejder hjemme (17). Hjemmearbejde skaber også mange muligheder for at bidrage til ligestilling mellem kønnene, og en bedre koordinering kan tilføje merværdi. EØSU har imidlertid også advaret om, at det skal forhindres, at hjemmearbejde fører til en endnu mere ulige fordeling af det huslige arbejde mellem kvinder og mænd (18). Pandemien har påvirket balancen mellem arbejde og privatliv for kvinder i forskellige stillinger, herunder iværksættere, ledere og ansatte. Man må ikke glemme, at kvinder ofte har en anden opfattelse af ansvarlighed og ansvar, når det gælder »omsorg for andre«.

4.4.

Mange faktorer vedrørende ligestilling mellem kønnene afhænger af den nationale sociale infrastruktur, som spiller en vigtig rolle med henblik på at opnå en højere deltagelse på arbejdsmarkedet og en bedre balance mellem arbejde og privatliv. De mest åbenlyse er pasningsordninger, forældreorlov, skolesystemet og beskæftigelsesforanstaltninger.

4.5.

EØSU gentager sine tidligere forslag (19) om, at det er vigtigt, at medlemsstaterne gennemfører direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv på en ambitiøs, effektiv og rettidig måde, så familier får hensigtsmæssige og mere lige valgmuligheder, herunder at bedre betalt forældreorlov fremmes for begge forældre. Samtidig skal gennemførelsen også tage højde for virksomhedernes, især SMV'ers, behov.

4.6.

EØSU fremhæver behovet for, at medlemsstaterne investerer i forskellige pleje- og pasningsinfrastrukturer, herunder børnepasning, skolefritidsordninger, ældrepleje og pleje af personer med handicap for at sikre, at alle har adgang hertil til overkommelige priser. EØSU opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at udvikle passende instrumenter, som kan hjælpe familier med at få let og effektiv adgang til støtte- og plejetjenester.

4.7.

En ny måde at tænke på alle niveauer er desuden nødvendig for at forbedre ligestillingen mellem kønnene med hensyn til balancen mellem arbejde og privatliv. Nøglen her er at mindske og bryde med stereotype opfattelser af familieroller og fremme beskæftigelsespraksis, der tilgodeser en balance mellem arbejde og familieliv for både kvinder og mænd.

5.   Særlige bemærkninger — ledelse

5.1.

Ligestilling mellem kønnene og ikkediskrimination på arbejdspladsen sikres gennem lovgivning, mens lige deltagelse af kvinder og mænd i virksomhedsledelse fremmes gennem såvel tilvejebringelsen af lige muligheder som de bredere økonomiske og samfundsmæssige fordele, der følger af bidraget til et bredere perspektiv, kreativitet og konkurrenceevne (20). Det er i virksomhedernes interesse at gøre brug af kvinders videregående uddannelser og talenter ved at støtte deres deltagelse i bestyrelser og i andre ledende stillinger. Det kræver en god forståelse af fordelene ved diversitet og af de negative virkninger for enkeltpersoner og samfundet, hvis diversitet ikke fremmes inden for alle områder.

5.2.

Selv om der stadig er betydelig plads til forbedringer, har den største stigning i EU's score i ligestillingsindekset siden 2010 været inden for området magt, som måler fremskridt med hensyn til politisk og økonomisk beslutningstagning. Den mest markante forbedring er kvinders deltagelse i de største børsnoterede selskabers bestyrelser. Dette forklarer hovedparten af den samlede stigning i scoren i ligestillingsindekset (21).

5.3.

Midlerne til at øge kønsdiversiteten i virksomhedsbestyrelser varierer fra medlemsstat til medlemsstat (22), og ser man på den nuværende situation og de fremskridt, der er gjort over tid, er der tydelige forskelle. Nogle medlemsstater har indført obligatoriske nationale kvoter for store børsnoterede virksomheder, der går fra 25 % til 40 % (23). I modsætning hertil ligger en række medlemsstater over EU-gennemsnittet eller har gjort betydelige fremskridt uden kvoter, med udgangspunkt i selvregulering. I Frankrig, hvor lovgivningen blev indført i 2011, er mere end 40 % af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, og i otte lande er andelen på mere end en tredjedel. Samtidig ligger andelen i nogle medlemsstater på under 10 %. Den gennemsnitlige andel ligger i EU på cirka 30 %.

5.4.

Forskellene vedrører også enkeltmandsvirksomheder. Mens de største virksomheder har gjort betydelige fremskridt, er der færre ændringer at se i virksomhederne i den anden ende af skalaen (24). Det er også værd at bemærke, at selv om bestyrelsesmedlemmer ofte har ledende stillinger, lader det ikke til, at de lande, der klarer sig bedst med hensyn til andelen af kvinder, der er ansat som administrative direktører i store virksomheder, er de samme som dem, der klarer sig bedst med hensyn til antallet af bestyrelsesmedlemmer (25).

5.5.

Der synes derfor ikke at være én forklaring på forskellene mellem medlemsstaterne. Dette er forventeligt, eftersom forskellene i nationale traditioner og kulturer spiller en væsentlige rolle i udviklingen af ligestilling mellem kønnene. Det er yderst vigtigt at støtte en positiv udvikling, dele bedste praksis og lære af hinandens erfaringer.

5.6.

EØSU gentager sine konklusioner og anbefalinger om spørgsmålet (26) og bifalder, at Europa-Parlamentet og Rådet for nylig nåede til politisk enighed om direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, som Kommissionen fremlagde i 2012. Udvalget opfordrer EU-institutionerne til en hurtig og effektiv gennemførelse heraf. Medlemsstaterne er efter høring af arbejdsmarkedets parter de bedste til at træffe beslutning om de bedste og mest hensigtsmæssige konkrete foranstaltninger med henblik på at øge andelen af kvinder i bestyrelser, idet man dog skal huske på, at det er ejerne af en virksomhed, som træffer beslutning om bestyrelsernes sammensætning.

5.7.

EØSU finder det vigtigt at fremme kvinders lederskab ved hjælp af fælles programmer for kvindelige ledere og kandidater til bestyrelsesposter og den øverste ledelse og gennem individuel uddannelse og mentorordninger (27). Udvalget opfordrer virksomheder til at investere i den slags programmer, der også kunne støttes med EU-midler. Når kvinder forfremmes til ledende stillinger i virksomheder, bør det også udløse samme løn som mænd i samme stillinger efter princippet om lige løn for lige arbejde, hvilket EØSU fuldt ud støtter.

6.   Særlige bemærkninger — iværksætteri

6.1.

Med henblik på fremme af iværksætteri skal kvinders fulde potentiale for kreativitet og kapacitet udnyttes. Kvindelige iværksættere har også vist, at de er stærke og udholdende i tider med kriser og kaos (28).

6.2.

Kvindelige iværksættere blev også hårdt ramt af pandemien og måtte bære en uforholdsmæssig stor andel af omsorgsforpligtelserne, hvilket blevet forværret af manglen på pasningstjenester og nedlukningen. Alligevel har mange kvindelige iværksættere formået at vende den nye forretningskontekst til deres fordel og at inspirere andre, især andre kvinder, til også at blive iværksættere og til at starte flere virksomheder. Dette har positive virkninger som f.eks. jobskabelse og dermed trivsel.

6.3.

Europa har nogle af de laveste tal for kvindelige iværksættere sammenlignet med kvinder i andre dele af verden (5,7 %, sammenlignet med et verdensgennemsnit på 11 %). En forklaring er, at kvinder i de europæiske lande har flere jobmuligheder end kvinder andre steder i verden. Alligevel angives manglende jobmuligheder som den hyppigste årsag til opstart af virksomhed, og i højere grad af kvinder end mænd (29).

6.4.

Adgang til finansiering er en forudsætning for iværksætteri, og der skal være lige adgang til både privat og offentlig finansiering. EØSU opfordrer til, at kriterierne for relevant finansiering såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten evalueres for at fremme lighed inden for iværksætteri og for at tilskynde til investeringer i projekter, som øger ligestillingen mellem kønnene, herunder i den digitale infrastruktur og plejeinfrastrukturen.

6.5.

Der er større sandsynlighed for, at kvinder i Europa har færre ansatte (mellem 1 og 5), hvis de driver en virksomhed, eller for at de er selvstændige. Kvinder i de ældre aldersgrupper leder oftere virksomheder. Selv om kvinder opfatter iværksætteri som en attraktiv mulighed, og selv om de gennemsnitligt set er højt uddannede, rapporterer de om en begrænset iværksætterånd med hensyn til at se nye forretningsmuligheder, have færdighederne til at starte en virksomhed og ikke at lade sig afskrække af frygten for at fejle (30).

6.6.

Problemerne med at kombinere kravene fra arbejde og familie kan sammen med kulturelle årsager være med til at skabe denne opfattelse. Derfor holder kvindelige iværksættere sig muligvis til visse sektorer og kan være tilbageholdende med at udvide deres virksomhed. For at fremme kvindeligt iværksætteri skal kvinder støttes i at overvinde disse opfattelser og begrænsende faktorer (31). I overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering, dvs. EU-strategien på højeste niveau, der skal sikre, at EU-lovgivningen generelt lever op til sine mål på den mest effektive og virkningsfulde måde, kan der skabes yderligere incitamenter gennem foranstaltninger, der forenkler de administrative procedurer og reducerer efterlevelsesomkostningerne, uden at undergrave det beskyttelsesniveau, som sikres med den relevante lovgivning (32).

7.   Særlige bemærkninger — ukrainske flygtninge

7.1.

Den russiske invasion af Ukraine har forårsaget en hidtil uset humanitær krise, herunder tilstrømning af hundredtusindvis af asylsøgende flygtninge — primært kvinder og børn — til EU's medlemsstater. Alle medlemsstater gør med støtte fra civilsamfundet deres allerbedste for at tage hånd om og indlogere flygtningene og integrere dem på arbejdsmarkedet, men der er mange udfordringer, som kræver bedre koordinerede løsninger (33).

7.2.

Eftersom de fleste af flygtningene er kvinder med børn, er adgangen til sociale tjenesteydelser, vuggestuer, børnehaver og skoler den kritiske flaskehals, der forhindrer kvinderne i at komme ud på arbejdsmarkedet. Derudover er overvindelse af sprogbarrieren, anerkendelse af flygtningenes uddannelse og kvalifikationer og hurtig omskoling og opkvalificering centrale faktorer for integrationen. Sikring af de nødvendige midler til fjernarbejde såsom internetforbindelse og enheder med internetadgang er nogle af de redskaber, der er nødvendige for at tackle dette spørgsmål.

7.3.

EØSU efterlyser større koordinering mellem medlemsstaterne, når de omsætter Politiske retningslinjer for inklusion af ukrainske flygtninge i undervisningen: overvejelser, nøgleprincipper og praksis (34) til praksis. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at aktivere alle potentielle finansieringsmuligheder, især for de medlemsstater, der modtager et stort antal flygtninge.

7.4.

Kvinder er under krig og flugt fra konflikter mere udsatte for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Voldtægt bruges ofte som et våben i krig. For kvindelige ukrainske flygtninge og især voldtægtsofre er det vigtigt, at der er adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, herunder prævention, nødprævention, sikker abort og psykologisk traumebehandling. Kvinder bør aldrig tvinges til at gennemføre en uønsket graviditet. Fraværet af den slags tjenester i nogle medlemsstater bør aldrig være en årsag, der afholder dem fra at forlade et usikkert land. Alle medlemsstater skal sikre alle flygtninge adgang til disse tjenester. Generelt skal alle flygtninge proaktivt tilbydes traumebehandling, ellers er det den perfekte grobund for senere konflikter og negative følelser med enorme omkostninger for landene! På dette område er der desperat behov for hybrid lavtærskelstøtte, og sådanne nystartede virksomheder skal finansieres konsekvent.

7.5.

Et andet problem, der skal tages hånd om, er flygtningenes vaccinationsstatus — det gælder især børn. I kraft af EU's veludviklede vaccinationsprogrammer for børn er mange farlige sygdomme såsom polio, kopper, nogle typer af hepatitis osv. blevet udryddet. For ikke at sætte dette over styr er medlemsstaterne nødt til at mobilisere deres sundhedssystemer, og retningslinjer på EU-plan vil være en stor hjælp i denne proces. Spørgsmålet kompliceres af, at adgangen til sociale ydelser, f.eks. børnehave eller skole, i mange medlemsstater kræver, at man er færdigvaccineret.

7.6.

Senere bør genopbygningen af Ukraine være en lejlighed til at forbedre ligestillingen blandt ukrainere gennem opbygningen af bl.a. uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet og den sociale og digitale infrastruktur.

---

(1)  SOC/723 (endnu ikke offentliggjort i EUT); EUT C 364 af 28.10.2020, s. 77; EUT C 240 af 16.7.2019, s. 3; EUT C 228 af 5.7.2019, s. 103.

(2)  Se f.eks. artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)  EUT C 194 af 12.5.2022, s. 19.

(4)  https://sweden.se/life/equality/gender-equality

(5)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 13.

(6)  Global Entrepreneurship Monitor.

(7)  Se også EUT C 194 af 12.5.2022, s. 19 for yderligere kønsrelaterede aspekter i forbindelse med aldring.

(8)  EIGE.

(9)  Gender Gap Index.

(10)  EUT C 341 af 24.8.2021, s. 84.

(11)  Den digitale startup-virksomhed UP'N'CHANGE (www.upnchange.com), der er stiftet af kvinder, har fundet metoder til at omsætte indgående ekspertise inden for psykologi og coaching til enkle digitale værktøjer, der hjælper folk med at udvikle personlige, sociale og kreative færdigheder. UP'N'CHANGE's vision er at frigøre medarbejderes og teams potentiale ved hjælp af digitale værktøjer for at sætte organisationer i stand til at opnå bæredygtig succes. Fordi de rette færdigheder er ensbetydende med effektivt samarbejde, effektivt samarbejde er ensbetydende med innovation, og innovation er ensbetydende med vækst for alle.

(12)  Det Verdensøkonomiske Forums årsmøde 2020.

(13)  Ibid.

(14)  Impostorfænomenet forekommer, f.eks. når man rammes af tvivl om egne evner og færdigheder og derfor ikke søger lederstillinger eller eksponerede stillinger. Især meget reflekterende mennesker, som har en tendens til at trække sig tilbage under stressende omstændigheder, har svært ved at håndtere folk, der udstråler stor selvtillid.

(15)  EIGE, https://eige.europa.eu/publications/gender-equality-index-2020-report/progress-gender-equality-most-notable-company-boards.

(16)  Eurofound.

(17)  Sevilla and Smith 2020.

(18)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 13.

(19)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 44.

(20)  Se EUT C 318 af 23.12.2009, s. 15, og EUT C 341 af 21.11.2013, s. 6.

(21)  EIGE Statistical brief: gender balance in corporate boards 2020.

(22)  EIGE.

(23)  https://eige.europa.eu/news/countries-legislated-quotas-could-achieve-gender-balance-parliaments-2026-those-without-may-take-close-twenty-years

(24)  European Women on Boards https://europeanwomenonboards.eu/wp-content/uploads/2021/01/EWoB-Gender-Diversity-Index-2020.pdf.

(25)  Forskellige kilder sammensat af det finske handelskammer, https://naisjohtajat.fi/wp-content/uploads/sites/28/2019/01/women-directors-and-executives-report-2018.pdf.

(26)  EUT C 133 af 9.5.2013, s. 68.

(27)  Et fremragende eksempel er de uddannelses- og støtteprogrammer, som udbydes af WKÖ — https://www.wko.at/service/Women_in_Business.html.

(28)  Women's Entrepreneurship 2020/21: Thriving Through Crisis. Offentliggjort af Global Entrepreneurship Research Association, London Business School, ISBN: 978-1-9160178-8-7.

(29)  Ibid.

(30)  Global Entrepreneurship Monitor.

(31)  Se også EUT C 299 af 4.10.2012, s. 24.

(32)  »SME focus — Long- term strategy for the European industrial future«. Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker. Forfatter: Stephanus Johannes Smit, PE 648.776 — april 2020.

(33)  Baseret på forslagene i EUT C 242 af 23.7.2015, s. 9.

(34)  https://www.schooleducationgateway.eu/da/pub/resources/publications/policy-guidance-on-refugees.htm