Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 398/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 389 af 10.10.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 380 af 3.10.2022

EUT C 368 af 26.9.2022

EUT C 359 af 19.9.2022

EUT C 340 af 5.9.2022

EUT C 326 af 29.8.2022

EUT C 318 af 22.8.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Rettens nye medlemmers edsaflæggelse

(2022/C 398/02)

Efter at være blevet udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2028 ved afgørelse af 27. april 2022 (1), truffet af repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater, har Goulielmos Valasidis den 15. september 2022 aflagt ed for Domstolen.

Efter at være blevet udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2028 ved afgørelse af 29. juni 2022 (2), truffet af repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater, har Steven Verschuur den 15. september 2022 aflagt ed for Domstolen.

Efter at være blevet udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret for perioden fra den 1. september 2022 til den 31. august 2028 ved afgørelse af 20. juli 2022 (3), truffet af repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater, har Elisabeth Tichy-Fisslberger den 15. september 2022 aflagt ed for Domstolen.

---

(1)  EUT L 126 af 29.4.2022, s. 23.

(2)  EUT L 173 af 30.6.2022, s. 77.

(3)  EUT L 198 af 27.7.2022, s. 16.

Valg af præsident for Retten

(2022/C 398/03)

I henhold til procesreglementets artikel 9, stk. 1, har dommerne ved Retten den 16. september 2022 valgt dommer Marc van der Woude til præsident for Retten for perioden fra den 16. september 2022 til den 31. august 2025.

Valg af Rettens vicepræsident

(2022/C 398/04)

I henhold til procesreglementets artikel 9, stk. 4, har Rettens dommere den 16. september 2022 valgt dommer Savvas S. Papasavvas til Rettens vicepræsident for perioden fra den 16. september 2022 til den 31. august 2025.

Valg af afdelingsformænd

(2022/C 398/05)

Den 19. september 2022 har Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 9, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, valgt formænd for afdelingerne med tre og fem dommere, for perioden fra den 19. september 2022 til den 31. august 2025:

—	Dean Spielmann

—	Anna Marcoulli

—	Fredrik Schalin

—	Ricardo da Silva Passos

—	Jesper Svenningsen

—	Maria José Costeira

—	Krystyna Kowalik-Bańczyk

—	Alexander Kornezov

—	Laurent Truchot

—	Ornella Porchia.

Afdelingernes sammensætning og dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2022/C 398/06)

Under sit møde i plenum af 19. september 2022 har Retten, sammensat af 54 dommere, besluttet af sin midte at oprette otte afdelinger med fem dommere, der sættes af fem og tre dommere i seks sammensætninger, og to afdelinger med seks dommere, der sættes af fem og tre dommere i ti sammensætninger for perioden fra den 19. september 2022 til den 31. august 2025. I hver af disse sammensætninger i Rettens ti afdelinger føres forsædet af en afdelingsformand, der samtidig er valgt som formand for afdelingerne med tre eller fem dommere.

Retten har under sit møde i plenum af 23. september 2022 på forslag fra Rettens præsident, fremsat i overensstemmelse med procesreglementets artikel 13, stk. 2, truffet bestemmelse om, at dommerne for perioden fra den 23. september 2022 til den 31. august 2025 skal fordeles mellem afdelingerne som følger:

Første Udvidede Afdeling med fem dommere:

Den udvidede afdeling med fem dommere er sammensat af tre dommere fra det dommerkollegium, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, og to dommere, der på skift udpeges blandt de tre andre dommere fra Første Afdeling.

Første Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand D. Spielmann

sammensætning A: dommerne V. Valančius og R. Mastroianni

Sammensætning B: dommerne V. Valančius og M. Brkan

Sammensætning C: dommerne V. Valančius og I. Gâlea

Sammensætning D: dommerne V. Valančius og T. Tóth

Sammensætning E: dommerne R. Mastroianni og M. Brkan

Sammensætning F: dommerne R. Mastroianni og I. Gâlea

Sammensætning G: dommerne R. Mastroianni og T. Tóth

Sammensætning H: dommerne M. Brkan og I. Gâlea

Sammensætning I: dommerne M. Brkan og T. Tóth

Sammensætning J: dommerne I. Gâlea og T. Tóth.

Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:

Den udvidede afdeling med fem dommere er sammensat af tre dommere fra det dommerkollegium, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, og to dommere, der på skift udpeges blandt de tre andre dommere fra Anden Afdeling.

Anden Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand A. Marcoulli

sammensætning A: dommerne S. Frimodt Nielsen og J. Schwarcz

sammensætning B: dommerne S. Frimodt Nielsen og V. Tomljenović

sammensætning C: dommerne S. Frimodt Nielsen og R. Norkus

sammensætning D: dommerne S. Frimodt Nielsen og W. Valasidis

sammensætning E: dommerne J. Schwarcz og V. Tomljenović

sammensætning F: dommerne J. Schwarcz og R. Norkus

sammensætning G: dommerne J. Schwarcz og W. Valasidis

sammensætning H: dommerne V. Tomljenović og R. Norkus

sammensætning I: dommerne V. Tomljenović og W. Valasidis

sammensætning J: dommerne R. Norkus og W. Valasidis.

Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand F. Schalin og dommerne P. Škvařilová-Pelzl, I. Nõmm, G. Steinfatt og D. Kukovec.

Tredje Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand F. Schalin

sammensætning A: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm

sammensætning B: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og G. Steinfatt

sammensætning C: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og D. Kukovec

sammensætning D: dommerne I. Nõmm og G. Steinfatt

sammensætning E: dommerne I. Nõmm og D. Kukovec

sammensætning F: dommerne G. Steinfatt og D. Kukovec.

Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand R. da Silva Passos og dommerne S. Gervasoni, N. Półtorak, I. Reine og T.R. Pynnä.

Fjerde Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand R. da Silva Passos

sammensætning A: dommerne S. Gervasoni og N. Półtorak

sammensætning B: dommerne S. Gervasoni og I. Reine

sammensætning C: dommerne S. Gervasoni og T.R. Pynnä

sammensætning D: dommerne N. Półtorak og I. Reine

sammensætning E: dommerne N. Półtorak og T.R. Pynnä

sammensætning F: dommerne I. Reine og T.R. Pynnä.

Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand J. Svenningsen og dommerne C. Mac Eochaidh, J.C. Laitenberger, J. Martín y Pérez de Nanclares og M. Stancu.

Femte Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand J. Svenningsen

sammensætning A: dommerne C. Mac Eochaidh og J.C. Laitenberger

sammensætning B: dommerne C. Mac Eochaidh og J. Martín y Pérez de Nanclares

sammensætning C: dommerne C. Mac Eochaidh og M. Stancu

sammensætning D: dommerne J.C. Laitenberger og J. Martín y Pérez de Nanclares

sammensætning E: dommerne J.C. Laitenberger og M. Stancu

sammensætning F: dommerne J. Martín y Pérez de Nanclares og M. Stancu.

Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand M.J. Costeira og dommerne M. Kancheva, U. Öberg, P. Zilgalvis og E. Tichy-Fisslberger.

Sjette Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand M.J. Costeira

sammensætning A: dommerne M. Kancheva og U. Öberg

sammensætning B: dommerne M. Kancheva og P. Zilgalvis

sammensætning C: dommerne M. Kancheva og E. Tichy-Fisslberger

sammensætning D: dommerne U. Öberg og P. Zilgalvis

sammensætning E: dommerne U. Öberg og E. Tichy-Fisslberger

sammensætning F: dommerne P. Zilgalvis og E. Tichy-Fisslberger.

Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand K. Kowalik-Bańczyk og dommerne E. Buttigieg, G. Hesse, I. Dimitrakopoulos og B. Ricziová.

Syvende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand K. Kowalik-Bańczyk

sammensætning A: dommerne E. Buttigieg og G. Hesse

sammensætning B: dommerne E. Buttigieg og I. Dimitrakopoulos

sammensætning C: dommerne E. Buttigieg og B. Ricziová

sammensætning D: dommerne G. Hesse og I. Dimitrakopoulos

sammensætning E: dommerne G. Hesse og B. Ricziová

sammensætning F: dommerne I. Dimitrakopoulos og B. Ricziová.

Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand A. Kornezov og dommerne G. De Baere, D. Petrlík, K. Kecsmár og S. Kingston.

Ottende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand A. Kornezov

sammensætning A: dommerne G. De Baere og D. Petrlík

sammensætning B: dommerne G. De Baere og K. Kecsmár

sammensætning C: dommerne G. De Baere og S. Kingston

sammensætning D: dommerne D. Petrlík og K. Kecsmár

sammensætning E: dommerne D. Petrlík og S. Kingston

sammensætning F: dommerne K. Kecsmár og S. Kingston.

Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand L. Truchot og dommerne H. Kanninen, R. Frendo, M. Sampol Pucurull og T. Perišin.

Niende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand L. Truchot

sammensætning A: dommerne H. Kanninen og R. Frendo

sammensætning B: dommerne H. Kanninen og M. Sampol Pucurull

sammensætning C: dommerne H. Kanninen og T. Perišin

sammensætning D: dommerne R. Frendo og M. Sampol Pucurull

sammensætning E: dommerne R. Frendo og T. Perišin

sammensætning F: dommerne M. Sampol Pucurull og T. Perišin.

Tiende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand O. Porchia og dommerne M. Jaeger, L. Madise, P. Nihoul og S. Verschuur.

Tiende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand O. Porchia

sammensætning A: dommerne M. Jaeger og L. Madise

sammensætning B: dommerne M. Jaeger og P. Nihoul

sammensætning C: dommerne M. Jaeger og S. Verschuur

sammensætning D: dommerne L. Madise og P. Nihoul

sammensætning E: dommerne L. Madise og S. Verschuur

sammensætning F: dommerne P. Nihoul og S. Verschuur.

Fjerde, Femte, Niende og Tiende Afdeling skal behandle de sager, der udspringer af ansættelsesforholdet mellem Den Europæiske Union og dens personale, og Første, Anden, Tredje, Sjette, Syvende og Ottende Afdeling skal behandle de sager, der vedrører de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som er omhandlet i procesreglementets fjerde afsnit.

Retten har ligeledes besluttet følgende:

—	præsidenten og vicepræsidenten skal ikke være tilknyttet en afdeling permanent

—

i løbet af hvert retsår skal vicepræsidenten være tilknyttet hver af afdelingerne med fem dommere i én sag pr. afdeling i henhold til følgende rækkefølge: — den første sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Første, Anden, Tredje, Fjerde og Femte Afdeling — den tredje sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Sjette, Syvende, Ottende, Niende og Tiende Afdeling.

Når vicepræsidenten tilknyttes en afdeling, der er sammensat af fem dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af en af de øvrige dommere i den pågældende afdeling, som udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8.

Sammensætningen af Store Afdeling

(2022/C 398/07)

I sit plenarmøde den 23. september 2022 har Retten for perioden fra den 23. september 2022 til den 31. august 2025 og i overensstemmelse med procesreglementets artikel 15, stk. 2, besluttet, at de 15 dommere, som Store Afdeling sættes med, er Rettens præsident, vicepræsidenten, to afdelingsformænd, der udpeges efter en turnusordning, dommerne i det dommerkollegium med tre dommere, som sagen oprindelig blev fordelt til, og de to dommere, som skulle have suppleret dette dommerkollegium med tre dommere, såfremt sagen var blevet fordelt til et dommerkollegium med fem dommere, samt seks dommere, der udpeges blandt alle af Rettens dommere, med undtagelse af afdelingsformænd, efter en turnusordning, der skiftevis følger den i procesreglementets artikel 8 fastsatte rangfølge og den omvendte rækkefølge.

Fremgangsmåde for udpegelse af den dommer, der afløser en dommer, som har forfald

(2022/C 398/08)

Retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne

(2022/C 398/09)

I sit plenarmøde den 23. september 2022 har Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 25 fastsat retningslinjerne for sagernes fordeling mellem afdelingerne.

Disse retningslinjer er som følger:

1.	Sagerne fordeles snarest efter indleveringen af stævningen til en afdeling sat med tre dommere og uden hensyntagen til en senere anvendelse af procesreglementets artikel 28.

2.

Personalesager, dvs. sager, der har deres udspring i ansættelsesforholdet mellem Den Europæiske Union og dennes personale, fordeles mellem de fire afdelinger, som er specifikt udpeget med henblik herpå i afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne, efter en turnusordning, der fastsættes i forhold til sagernes indlevering til Justitskontoret.

3.

Sager, der vedrører intellektuel ejendomsret, og som er omhandlet i procesreglementets fjerde afsnit, fordeles mellem de seks afdelinger, som er specifikt udpeget med henblik herpå i afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne, efter en turnusordning, der fastsættes i forhold til sagernes indlevering til Justitskontoret.

4.

Andre sager end dem, der er nævnt i punkt 2 og 3, fordeles mellem afdelingerne efter to særskilte turnusordninger, som fastsættes i forhold til sagernes indlevering til Justitskontoret: — én for sager vedrørende gennemførelse af de konkurrenceregler, der gælder for virksomheder, regler om statsstøtte og regler om handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger — én for alle øvrige sager.

5.	Rettens præsident kan fravige de turnusordninger, der er nævnt i punkt 2-4, for at tage hensyn til sammenhængen mellem bestemte sager eller for at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden.

6.	Ovenstående retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne finder anvendelse i perioden fra den 23. september 2022 til den 31. august 2025.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. juni 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-278/20) (1)

(Traktatbrud - medlemsstaternes ansvar for skader, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af EU-retten - tilsidesættelse af EU-retten, der kan tilregnes den nationale lovgiver - tilsidesættelse af en medlemsstats forfatning, der kan tilregnes den nationale lovgiver - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet)

(2022/C 398/10)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, I. Martínez del Peral og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz, S. Centeno Huerta, A. Gavela Llopis og J. Rodríguez de la Rúa Puig, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til effektivitetsprincippet ved at vedtage og opretholde artikel 32, stk. 3-6, og artikel 34, stk. 1, andet afsnit, i Ley 40/2015 de Régimen Jurídico del Sector Público (lov nr. 40/2015 om reglerne for den offentlige sektor) af 1. oktober 2015 og artikel 67, stk. 1, tredje afsnit, i Ley 39/2015 del Procedimiento Administrativo Común de las Administraciones Públicas (lov nr. 39/2015 om fælles administrative procedurer for offentlige myndigheder) af 1. oktober 2015, for så vidt som disse bestemmelser underlægger erstatning for skader, som den spanske lovgiver har forvoldt borgerne som følge af en tilsidesættelse af EU-retten: — en betingelse om, at der foreligger en afgørelse fra Domstolen, hvorved det fastslås, at den anvendte lovbestemmelse er uforenelig med EU-retten — en betingelse om, at den skadelidte borger for en hvilken som helst instans har opnået en endelig afgørelse, hvorved søgsmålet til prøvelse af den forvaltningsakt, der har forvoldt skaden, er blevet forkastet, uden at der er fastsat en undtagelse for de tilfælde, hvor skaden følger direkte af en handling eller en undladelse fra lovgivers side, som er i strid med EU-retten, uden at der foreligger en anfægtelig forvaltningsakt — en forældelsesfrist på et år fra offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af Domstolens afgørelse, hvorved det fastslås, at lovbestemmelsen er uforenelig med EU-retten, uden at omfatte de tilfælde, hvor en sådan afgørelse ikke foreligger, og — en betingelse om, at der kun kan ydes erstatning for skader, der er indtrådt fem år forud for tidspunktet for denne offentliggørelse, medmindre andet er bestemt i denne afgørelse.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 271 af 17.8.2020.

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 1. september 2022 — Pharol, SGPS, SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-67/22) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - artikel 63 og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - juridiske personers indkomstskat - udbytte modtaget fra et selskab etableret i det udbyttemodtagende selskabs medlemsstat - udbytte modtaget fra et selskab etableret i et tredjeland - national lovgivning til undgåelse af dobbeltbeskatning - forskellig behandling - restriktion - begrundelse - effektiv skattekontrol - ingen aftalemæssig forpligtelse til at udveksle skattemæssige oplysninger)

(2022/C 398/11)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pharol, SGPS, SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en national lovgivning til undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte, hvorefter et selskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, i sit beskatningsgrundlag kan fradrage udbytte udloddet til dette selskab af et andet hjemmehørende selskab, men ikke kan fradrage udbytte udloddet af et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, med den begrundelse, at dette tredjeland ikke er bundet til den opkrævende medlemsstat af nogen aftalemæssig forpligtelse om udveksling af skattemæssige oplysninger, når dette fradrag er undergivet den betingelse, at det udbytteudloddende selskab er skattepligtig i dette tredjeland, og at det grundet fraværet af en aftalemæssig forpligtelse for det nævnte tredjeland til at afgive oplysninger, vil vise sig umuligt at indhente disse oplysninger fra dette tredjeland. En medlemsstat er ikke forpligtet til at give den skattepligtige person mulighed for selv at fremlægge dokumentation for, at de nødvendige betingelser for at opnå dette fradrag er opfyldte, når den nævnte medlemsstat grundet fraværet af en aftalemæssig forpligtelse ikke kan kontrollere rigtigheden af disse oplysninger.

---

(1)  Dato for indlevering: 2.2.2022.

Appel iværksat den 19. december 2021 af Ioana-Felicia Rosca til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 20. oktober 2021 i sag T-434/19, Rosca mod Kommissionen

(Sag C-802/21 P)

(2022/C 398/12)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ioana-Felicia Rosca (ved avocat L.-O. Tufler)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Ved kendelse af 7. september 2022 forkastede Domstolen (Syvende Afdeling) appellen, idet det var åbenbart, at den delvist skulle afvises, delvist savnede grundlag, og pålagde Ioana-Felicia Rosca at bære sine egne omkostninger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 27. maj 2022 — Gemeinde A mod Finanzamt

(Sag C-344/22)

(2022/C 398/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: Gemeinde A

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Finanzamt

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udøver under omstændigheder som i hovedsagen en kommune, der i henhold til en kommunal vedtægt af besøgende, der opholder sig i kommunen (kurgæster), opkræver en »kurafgift« (på et vist beløb pr. opholdsdag) for at stille kurindretninger (f.eks. en kurpark, et kursted, veje) til rådighed, med denne tilrådighedsstillelse af kurindretninger for kurgæster mod betaling af en kurafgift også en økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1), når kurindretningerne under alle omstændigheder er frit tilgængelige for enhver (og dermed f.eks. også for kommunens indbyggere eller andre personer, som ikke skal betale kurafgift)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det under de ovennævnte betingelser i hovedsagen alene kommunens geografiske område, der udgør det relevante geografiske marked ved prøvelsen af, om behandling af kommunen som en ikke-afgiftspligtig person vil føre til »konkurrenceforvridning af en vis betydning« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF?

---

(1)  Rådets direktiv af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hannover (Tyskland) den 12. juli 2022 — MK mod WB

(Sag C-461/22)

(2022/C 398/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Appellant: MK

Indstævnt: WB

Præjudicielle spørgsmål

Er en ifølge loven beskikket værge, som udøver dette hverv erhvervsmæssigt, dataansvarlig som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (1) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse, herefter »databeskyttelsesforordningen«)?

Skal den pågældende give information i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15?

---

(1)  EUT 2016, L 119, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 15. juli 2022 — Laudamotion GmbH mod flightright GmbH

(Sag C-474/22)

(2022/C 398/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgt og revisionsappellant: Laudamotion GmbH

Sagsøger og revisionsindstævnt: flightright GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Forudsætter kompensationsretten ved en forsinkelse af flyvningen på mere end tre timer i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning (EF) nr. 261/2004 (1), at passageren som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, litra a), er til stede ved indcheckningen på det tidspunkt, der er angivet af luftfartsselskabet, rejsearrangøren eller et autoriseret rejsebureau, dog senest 45 minutter før den offentliggjorte afgangstid, eller er en lang forsinkelse i den omhandlede forstand — i lighed med en aflysning af flyvningen — undtaget fra dette krav?

2)

Såfremt kompensationsretten ikke er undtaget fra kravet om at være til stede ved indcheckningen, alene fordi der er indtruffet en lang forsinkelse i den omhandlede forstand, foreligger der da en sådan undtagelse, hvis passageren havde tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at antage, at flyvningen ville ankomme med en lang forsinkelse i den omhandlede forstand?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

Sag anlagt den 18. juli 2022 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-481/22)

(2022/C 398/16)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (1) (»direktivet«), sammenholdt med bilag I, del B, til og artikel 8, stk. 2, i dette direktiv, idet Irland ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at drikkevandet opfylder minimumskravet til parameterværdien for Trihalomethaner — i alt, der er fastsat i bilag I, del B, til direktivet, i 21 offentlige vandforsyningsområder og i ni private fælles vandforsyningsnet, og at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet i de ovennævnte offentlige vandforsyningsområder og private fælles vandforsyningsnet, og idet Irland ikke har opprioriteret sine gennemførelsesforanstaltninger, bl.a. under hensyntagen til, i hvilken udstrækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og til den potentielle fare for sundheden.

—	Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 26. december 2003, og fra den 26. december 2008 har strengere krav fundet anvendelse.

---

(1)  EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 22. juli 2022 — EI mod SC Brink’s Cash Solutions SRL

(Sag C-496/22)

(2022/C 398/17)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellant: EI

Indstævnt: SC Brink’s Cash Solutions SRL

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 1, [stk. 1, første afsnit, litra b)], og artikel 6 i direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1), læst i lyset af anden og sjette betragtning til samme direktiv, til hinder for en national lovgivning, hvorefter en arbejdsgiver ikke har en forpligtelse til at konsultere de arbejdstagere, som er omfattet af en kollektiv afskedigelsesprocedure, for så vidt som arbejdstagerne savner udpegede repræsentanter og ikke har en lovbestemt forpligtelse til at udpege disse?

2)

Skal artikel 1, [stk. 1, første afsnit, litra b)], og artikel 6 i direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, læst i lyset af anden og sjette betragtning til samme direktiv, fortolkes således, at arbejdsgiveren i den ovennævnte situation har en forpligtelse til at informere og konsultere alle arbejdstagere, som er omfattet af den kollektive afskedigelsesprocedure?

---

(1)  Rådets direktiv 98/59/EF af 20.7.1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT 1998, L 225, s. 16).

Sag anlagt den 29. juli 2022 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-516/22)

(2022/C 398/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, P.-J. Loewenthal og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at det Forenede Kongerige ved at tillade fuldbyrdelsen af voldgiftskendelsen afsagt i ICSID sagsnummer ARB/05/20, har tilsidesat sine forpligtelser: — i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med artikel 127, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), ved at træffe afgørelse om fortolkningen af artikel 351, stk. 1, TEUF og bestemmelsens anvendelse på gennemførelsen af en voldgiftskendelse, mens samme emne var blevet afgjort ved gældende afgørelser fra Kommissionen og afventede, at Unionens retsinstanser traf afgørelse herom — i henhold til artikel 351, stk. 1, TEUF, sammenholdt med udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, ved at fejlfortolke og urigtigt anvende begreberne »rettigheder […] [for] en eller flere medlemsstater« og »berøres af traktaterne« — i henhold til artikel 267, stk. 1, litra a) og b), TEUF samt artikel 267, stk. 3, TEUF, sammenholdt med udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, ved ikke at forelægge et spørgsmål om gyldigheden af Kommissionens afgørelse af 26. maj 2014, hvorved Rumænien blev påbudt ikke at gennemføre voldgiftskendelsen (»indstillingspåbuddet af 2014«) og af Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende Rumæniens gennemførelse af voldgiftskendelsen (2) (»indledningsafgørelsen af 2014«), og ved som en ret i sidste instans ikke at forelægge et spørgsmål om fortolkning af EU-retten, der hverken var acte clair eller acte éclairé — i henhold til artikel 108, stk. 3 TEUF, sammenholdt med udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, ved at påbyde Rumænien at tilsidesætte dets EU-retlige forpligtelser, der følger af indstillingspåbuddet af 2014 og af indledningsafgørelsen af 2014 — Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dom af 19. februar 2020 i Micula mod Rumænien påbød Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongeriges øverste domstol) fuldbyrdelsen af en voldgiftskendelse fra 2013 afsagt mod Rumænien til fordel for visse svenske investorer for Rumæniens tilsidesættelse af bilateral investeringsaftale, der i 2003 blev indgået mellem Sverige og Rumænien.

Kommissionen havde tidligere fundet, at gennemførelsen af voldgiftskendelsen udgjorde tildeling af ulovlig og uforenelig statsstøtte ydet af Rumænien til fordel for disse investorer. Domstolen fandt sidenhen, at voldgiftskendelsen tilsidesatte grundlæggende EU-retlige regler og principper, navnlig artikel 267 TEUF og 344 TEUF, det generelle princip om autonomi og om gensidig tillid, og Unionens institutioners ageren i overensstemmelse med Unionens forfatningsmæssige rammer.

Baseret på artikel 351, stk. 1, TEUF fandt Supreme Court (øverste domstol), at voldgiftskendelsen skulle fuldbyrdes i Det Forenede Kongerige, uanset den omstændighed, at fuldbyrdelsen var i strid med EU-retten. Derved har Det Forenede Kongerige tilsidesat artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 108, stk. 3, TEUF, artikel 267, stk. 1, litra a) og b), TEUF, artikel 267, stk. 3, TEUF, og artikel 351, stk. 1, TEUF, sammenholdt med udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1.

---

(1)  EUT 2020, L 29, s. 7.

(2)  Statsstøtte — Rumænien — Statsstøttesag SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) — Gennemførelse af voldgiftskendelse i Micula vs. Rumænien af 11. december 2013 — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2014, C 393, s. 27).

Appel iværksat den 2. august 2022 af Eurobolt BV, Fabory Nederland BV og ASF Fischer BVtil prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 18. maj 2022 i sag T-479/20, Eurobolt m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-517/22 P)

(2022/C 398/19)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Eurobolt BV, Fabory Nederland BV og ASF Fischer BV (ved advocaten B. Natens og A. Willems)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Stafa Group BV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—

Der gives medhold i påstandene nedlagt i første instans, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/611 af 30. april 2020 om genindførelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (herefter den omtvistede forordning) (1), annulleres, for så vidt som den vedrører appellanterne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostningerne og bære sine egne sagsomkostninger i sagen for Retten og for Domstolen, og enhver anden part i appelsagen tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger. Subsidiært:

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne for Retten og Domstolen udsættes, indtil Retten har truffet endelig afgørelse, og enhver anden part i sagen tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for deres appel fremsat syv anbringender.

For det første fortolkede og anvendte Retten artikel 266 TEUF og princippet om forbuddet mod tilbagevirkende kraft ukorrekt, idet den fastslog, at den omtvistede forordning med tilbagevirkende kraft kunne genindføre og forhindre tilbagebetaling af antiomgåelsestold.

For det andet fortolkede og anvendte Retten artikel 266 TEUF ukorrekt, idet den fastslog, at den omtvistede forordning kunne »afbøde« en tilsidesættelse af væsentlige proceduremæssige krav i en antidumping-sag.

For det tredje fortolkede og anvendte Retten artikel 266 TEUF og princippet om forbuddet mod tilbagevirkende kraft ukorrekt, idet den fastslog, at den omtvistede forordning kunne »afbøde« den tilsidesættelse, som var fastslået i dom af 3. juli 2019, Eurobolt (C-644/17, EU:C:2019:555).

For det fjerde fortolkede og anvendte Retten artikel 264 TEUF og 266 TEUF ukorrekt, idet den fastslog, at Kommissionen kan tiltage sig Domstolens kompetence, hvorved den tilsidesatte artikel 296 TEUF.

For det femte fortolkede og anvendte Retten princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse ukorrekt, idet den fastslog, at dette princip ikke kræver en fuldstændig tilbagebetaling af told i den foreliggende sag.

For det sjette fortolkede og anvendte Retten artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2), artikel 5, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, TEU såvel som princippet om god forvaltningsskik ukorrekt, idet den fastslog, at den omtvistede forordning havde et passende retsgrundlag

For det syvende fortolkede og Retten artikel 5, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, TEU ukorrekt, idet den fastslog, at den omtvistede forordning endeligt kunne forbyde tilbagebetaling af den told, som blev erklæret ugyldig i Eurobolt-dommen.

---

(1)  EUT 2020, L 141, s. 1.

(2)  EUT 2016, L 176, s. 21.

Appel iværksat den 4. august 2022 af Amer Foz til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 18. maj 2022 i sag T-296/20, Foz mod Rådet

(Sag C-524/22 P)

(2022/C 398/20)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Amer Foz (ved avocatL. Cloquet)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves delvist, for så vidt som Rådet herved frifindes for appellantens annullationssøgsmål vedrørende opretholdelsesretsakterne af 2021, som defineret deri.

—	Følgelig annulleres Rådets afgørelse (FUSP) 2021/855 af 27. maj 2021 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1), for så vidt som den gælder for sagsøgeren.

—	Følgelig annulleres Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/848 af 27. maj 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (2), for så vidt som den gælder for sagsøgeren.

—

Følgelig tilpligtes Rådet at fjerne appellantens navn fra bilagene til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 13. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (3) og til Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (4).

—	Rådet dømmes derfor til at betale samtlige sagsomkostninger, herunder at bære de af appellanten afholdte sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat otte anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en forvanskning af bevisligheder og de faktiske omstændigheder i relation til beviset vedrørende Pro-Justice Blog.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en forvanskning af bevisligheder og de faktiske omstændigheder i relation til beviset vedrørende The Syria Report.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en forvanskning af bevisligheder og de faktiske omstændigheder i relation til beviset vedrørende Reuters pressemeddelelse.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er sket en forvanskning af bevisligheder og de faktiske omstændigheder i relation til beviset vedrørende ASM International General Trading LLC (webstederne Arab News og Al Arabiya).

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er sket en retlig fejl, idet Retten har foretaget en ukorrekt anvendelse af den såkaldte Anbouda-retspraksis (dom af 21.4.2015, Anbouba mod Rådet, C-630/13 P, EU:C:2015:247, og af 21.4.2015, Anbouba mod Rådet, C-605/13 P, EU:C:2015:248) og navnlig af kriteriet for, hvilken række indicier, der er tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at der er sket en retlig fejl, idet Retten har foretaget en ukorrekt anvendelse af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2015/1836 (5) in fine, og af artikel 15 i forordning nr. 36/2012, som ændret ved afgørelse (EU) 2015/1828 (6).

Med det syvende anbringende gøres det gældende, at der er sket en forvanskning af de faktiske omstændigheder, for så vidt angår den manglende forbindelse mellem appellanten og Samer Foz.

Med det ottende anbringende gøres det gældende, at der er sket en retlig fejl, idet Retten har foretaget en ukorrekt anvendelse af bevisbyrdereglerne.

---

(1)  EUT 2021, L 188, s. 90.

(2)  EUT 2021, L 188, s. 18.

(3)  EUT 2013, L 147, s. 14.

(4)  EUT 2012, L 16, s. 1.

(5)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af 12.10.2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2015, L 266, s. 75).

(6)  Rådets forordning (EU) 2015/1828 af 12.10.2015 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2015, L 266, s. 1).

Appel iværksat den 10. august 2022 af Antonio Del Valle Ruíz, Alejandra Pérez Mina, Alejandro Finkler Kudler, Alonso de Garay Gutiérrez, Arantzazu Del Valle Diharce, Arturo Grinberg Kreimerman, Carlos Ruíz Sacristán, Edmundo Del Valle Diharce, Elias Abadi Cherem, Enrique Rojas Blásquez, Eugenio Santiago Clariond Reyes, Fernando Ramos González de Castilla, Gerardo Madrazo Gómez, Germán Larrea Mota Velasco, Jacobo Troice Jalife, Jaime Abadi Cherem, Jorge Esteve Recolons, José Eduardo Del Valle Diharce, José Manuel Fierro Von Mohr, José María Casanueva Y Llaguno, Juan Pablo Del Valle Perochena, Julio Andrés Maza Casas, Luís de Garay Russ, Luis Francisco Suinaga Aguilár, María de Guadalupe Del Valle Perochena, Rogelio Barrenechea Cuenca, Xochitl Montero De Garay, Inmobiliaria Asturval, SA de CV, Bauhaus Partners Ltd, DGFam Fund, LP, Eureka Global Pte Ltd, Fideicomiso 70385-0 Bancomer (Antonio Cosío y Familia), Tanoak Ltd, GBM Capital Bursátil, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, GBM Fondo de Inversión Total, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, GBM Global, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, Grow Investments LP, Grupo Bursátil Mexicano, SA de CV, Casa de Bolsa, Hechos con Amor, SA de CV, Miura LP, Simple Investments LP og Terra Gamma Partners CV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidet Afdeling) den 1. juni 2022 i sag T-510/17, Del Valle Ruíz m.fl. mod Kommission og Afviklingsinstansen

(Sag C-539/22 P)

(2022/C 398/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Antonio Del Valle Ruíz, Alejandra Pérez Mina, Alejandro Finkler Kudler, Alonso de Garay Gutiérrez, Arantzazu Del Valle Diharce, Arturo Grinberg Kreimerman, Carlos Ruíz Sacristán, Edmundo Del Valle Diharce, Elias Abadi Cherem, Enrique Rojas Blásquez, Eugenio Santiago Clariond Reyes, Fernando Ramos González de Castilla, Gerardo Madrazo Gómez, Germán Larrea Mota Velasco, Jacobo Troice Jalife, Jaime Abadi Cherem, Jorge Esteve Recolons, José Eduardo Del Valle Diharce, José Manuel Fierro Von Mohr, José María Casanueva Y Llaguno, Juan Pablo Del Valle Perochena, Julio Andrés Maza Casas, Luís de Garay Russ, Luis Francisco Suinaga Aguilár, María de Guadalupe Del Valle Perochena, Rogelio Barrenechea Cuenca, Xochitl Montero De Garay, Inmobiliaria Asturval, SA de CV, Bauhaus Partners Ltd, DGFam Fund, LP, Eureka Global Pte Ltd, Fideicomiso 70385-0 Bancomer (Antonio Cosío y Familia), Tanoak Ltd, GBM Capital Bursátil, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, GBM Fondo de Inversión Total, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, GBM Global, SA de CV, Fondo de Inversión de Renta Variable, Grow Investments LP, Grupo Bursátil Mexicano, SA de CV, Casa de Bolsa, Hechos con Amor, SA de CV, Miura LP, Simple Investments LP og Terra Gamma Partners CV (ved Barrister-at-Law J. Pobjoy)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen), Kongeriget Spanien, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Banco Santander, SA

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe afgørelse i overensstemmelse med Domstolens retlige bedømmelse.

—	Rådet tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i sagen for Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremsat to anbringender:

Første anbringende om, at Retten har begået en fejl, (a) for så vidt som den fastslog, at appellanterne havde været i stand til at udøve deres ret til adgang til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) under omstændigheder, hvor de sagsøgte havde undladt at udlevere vigtige dokumenter, som de pågældende havde taget hensyn til, og/eller som materielt set var relevante for de afgørelser, der var omfattet af påstanden om annullation (afgørelse SRB/EES/2017/08 vedtaget på Afviklingsinstansens eksekutivmøde den 7.6.2017 vedrørende vedtagelsen af en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A. og Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7.6.2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español S.A. (1)), heriblandt den uredigerede udgave af Afviklingsinstansensafgørelse, som appellanterne havde nedlagt påstand om annullation af; og (b) for så vidt som den undlod at tage hensyn til og/eller at handle i overensstemmelse med de krav, der er forbundet med retten til en retfærdig rettergang og ligestilling af parterne, således som de er sikret ved chartrets artikel 47.

Andet anbringende om, at Retten har begået en fejl, for så vidt som den fastslog, at appellanterne med henblik på, at det kunne fastslås, at de sagsøgte havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, skulle fremlægge dokumentation, der ville kunne godtgøre, at de sagsøgtes vurderinger af de faktiske omstændigheder var utroværdige.

---

(1)  EUT 2017, L 178, s. 15.

Appel iværksat den 1. september 2022 af Anglo Austrian AAB AG under afvikling til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 22. juni 2022 i sag T-797/19, Anglo Austrian AAB AG under afvikling mod Den Europæiske Centralbank

(Sag C-579/22 P)

(2022/C 398/22)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Anglo Austrian AAB AG under afvikling (ved Rechtsanwalt O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank og Belegging-Maatschappij »Far-East« BV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1	Den Europæiske Unions Rets dom af 22. juni 2022 i sag T-797/19, Anglo Austrian AAB og Belegging-Maatschappij »Far-East« mod Den Europæiske Centralbank (ECB), ophæves.

2	Afgørelse af 14. november 2019, hvorved ECB inddrog appellantens tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut, annulleres.

3	Subsidiært hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret, for så vidt som Domstolen finder, at den ikke kan træffe realitetsafgørelse i sagen.

4	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat syv appelanbringender til støtte for appellen.

For det første har Retten overskredet grænserne for sin kompetence og tilsidesat EU-retten i form af artikel 263 TEUF, idet den udtrykkeligt har taget stilling til de omstridte spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af national østrigsk ret.

For det andet burde Retten have erklæret, at ECB ikke har kompetence,

a)	idet ECB ikke har kompetence til at træffe afgørelser i henhold til hvidvasklovgivningen,

b)	idet ECB ikke har beføjelse til at håndhæve national ret,

c)	idet ECB kun har beføjelse til at pålægge sanktioner som led i gennemførelsen af EU-ret, der finder direkte anvendelse, og

d)	idet ECB’s tilsyn er begrænset til kombinationen af indlåns- og udlånsaktiviteter.

For det tredje har appellanten gjort gældende, at Rettens antagelse om, at betingelserne i § 31, stk. 3, nr. 2, i [Finanzmarkt-Geldwäschegesetz (FM-GwG)] (1) og kapitalkravsdirektivets (2) artikel 67, stk. 1, litra o), er opfyldt, er baseret på en misforståelse af betingelserne i disse bestemmelser og i øvrigt på en misforståelse af de administrative og retslige afgørelser på nationalt plan, som Retten har overtaget.

For det fjerde har appellanten gjort gældende, at forkastelsen af de anbringender, der er baseret på en antagelse om en begrundelse for inddragelsen af tilladelsen i henhold til kapitalkravsdirektivets artikel 67, stk. 1, litra d), og som ifølge den appellerede dom vedrører grunde, der ikke er relevante for inddragelsen af tilladelsen, er behæftet med fejl, som svarer til dem, der er anført inden for rammerne af det tredje appelanbringende.

For det femte har Retten ved behandlingen af det andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ikke konkret behandlet dette anbringende.

For det sjette er forkastelsen af det fjerde anbringende om tilsidesættelse af appellantens ret til forsvar baseret på en retligt urigtig forudsætning om, at kun påståede tidligere overtrædelser er relevante, og ikke situationen på tidspunktet for inddragelsen af tilladelsen.

For det syvende er den appellerede dom behæftet med proceduremæssige fejl, som skader appellantens interesser. Retten undlod navnlig at henlede appellantens opmærksomhed på en grundlæggende ændring i Rettens egen retsopfattelse og undlod derefter at give appellanten mulighed for at redegøre for de faktiske og retlige aspekter, der er relevante i forhold til denne ændrede opfattelse.

---

(1)  Den østrigske forbundslov om forhindring af hvidvask og finansiering af terrorisme på finansmarkedet.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, p. 338).

Appel iværksat den 1. september 2022 af thyssenkrupp AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 22. juni 2022 i sag T-584/19, thyssenkrupp mod Kommissionen

(Sag C-581/22 P)

(2022/C 398/23)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: thyssenkrupp AG (ved Rechtsanwälte M. Klusmann, J. Ziebarth og O. Schley)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Kommissionens afgørelse af C (2019) 4228 endelig (1) af 11. juni 2019 i sag M.8713 — Tata Steel/thyssenkrupp/JV annulleres.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført, at Retten ikke foretog en tilstrækkelig retslig prøvelse af sagsøgerens stævning med påstand om annullation ved kun at foretage en »let prøvelse« af de fremsatte anbringender. Endvidere begik Retten en retlig fejl ved ikke at anvende den korrekte standard ved definitionen af de relevante markeder i sager om fusion og ved at fastslå, at der forelå en betydelig hindring af den effektive konkurrence for at understøtte en afgørelse om et forbud mod en fusion, ved ikke at anvende de korrekte bevisstandarder, ved med urette at vende bevisbyrden og ved at fordreje eller undlade at tage hensyn til de tilgængelige beviser såvel som ved ikke at tage stilling til alle fremsatte anbringender eller subsidiært ved at undlade at give en tilstrækkelige begrundelse for, at den frifandt sagsøgte i det hele i det oprindelige annullationssøgsmål.

Appellanten har grundlæggende gjort gældende, at Retten ved at træffe afgørelse i den foreliggende sag burde have taget hensyn til sin egen tidligere dom af 28. maj 2020, CK Telecoms UK Investments mod Kommissionen (T-399/16, EU:T:2020:217), hvori den havde fastlagt en meget strengere standard for retslig prøvelse i fusionssager end den, der blev anvendt her.

1.

Med sit første appelanbringende — som er inddelt i to klagepunkter — har appellanten anført, at Retten undlod at foretage en selvstændig materiel prøvelse af anbringenderne fremsat i annullationssøgsmålet ved at begrænse sig til at blot at efterprøve, om Kommissionen havde taget stilling til specifikke spørgsmål i første omgang og ved ikke at foretage en selvstændig prøvelse af, om de anvendte beviser var pålidelige og fortolket korrekt, og om Kommissionens konklusioner var korrekte og i tilstrækkeligt omfang fremgik af beviserne også fra Rettens synspunkt. Appellanten har anført, at i modsætning til tidligere domme af 10. juli 2018, Bertelsmann og Sony Corporation of America mod Impala (C-413/06 P, EU:C:2008:392) og af 28. maj 2020, CK Telecoms UK Investments mod Kommissionen (T-399/16, EU:T:2020:217) undlod Retten at anvende den korrekte materielle standard for med tilstrækkelig sandsynlighed at fastslå, at der efter en fusion ville indtræde konkurrencebegrænsende virkninger på produktmarkederne undersøgt af Kommissionen.

2.

Med sit andet appelanbringende — som er opdelt i fire klagepunkter — har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl og gengav beviserne ukorrekt ved med urette at opretholde for snævert definerede definitioner af flere relevante produktmarkeder for flade stålprodukter (navnlig HDG-produkter til bilindustrien og lamineret stål til emballering), med hensyn til hvilke Kommissionen havde fastslået, at det var sandsynligt, at der ville indtræde konkurrencebegrænsende virkninger efter den anmeldte fusion.

3.

Med sit tredje appelanbringende — som er inddelt i seks klagepunkter — har appellanten anført, at de konkurrenceevnevurderinger, som Retten lagde til grund med hensyn til de relevante markeder for HDG-produkter til bilindustrien og lamineret stål til emballering, er behæftet med fejl, fordi Retten med urette anvendte to gensidigt udelukkende teorier om parallel skade (dominerende stilling og ikke-koordinerede virkninger på oligopolistiske markeder) ved at undlade at definere passende kriterier for at lægge til grund, at Tata Steel var en »betydelig konkurrencemæssig faktor«, og vedrørende den formodede »tætte konkurrence« ved at gengive beviserne vedrørende importbegrænsninger ukorrekt, ved at undlade at fastslå, at ukorrekte HHI-beregninger var relevante for Kommissionens beslutningsproces, og ved at undgå at foretage en tilstrækkelig prøvelse af anbringenderne fremsat i annullationssøgsmålet vedrørende disse spørgsmål.

4.

Med sit fjerde appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten gengav beviser ukorrekt og ikke overholdt appellantens ret til forsvar ved at fejlfortolke klagepunktet vedrørende en ny teori om skade fremsat af Kommissionen i 1095. betragtning til den omtvistede afgørelse uden først at have givet appellanten mulighed for at blive hørt om dette spørgsmål og ved at anvende en ukorrekt materiel standard med hensyn til hypotetisk adfærd udvist af ArcelorMittal som en væsentlig konkurrent, som Retten tillagde afgørende vægt, da den forkastede det oprindelige anbringende.

5.

Med det femte appelanbringende har appellanten anført, at Retten ikke tog stilling til det syvende annullationsanbringende, fordi den havde fejlfortolket det underliggende klagepunkt, hvormed det blev gjort gældende, at Kommissionen havde gengivet beviserne ukorrekt ved at basere sig på statistiske argumenter, på tilfældige og ufuldstændige svar fra tredjeparter på anmodninger om oplysninger uden at sikre sig, at der ikke var tale om forudindtagethed i udvælgelsen.

---

(1)  Resumé af Kommissionens afgørelse af 11.6.2019 om en fusions uforenelighed med det indre marked og EØS-aftalens funktion (Sag M.8713 — Tata Steel/ThyssenKrupp/JV) (meddelt under dokument nummer C(2019) 4228) (EUT 2021, C 24, s. 23).

Sag anlagt den 8. september 2022 — Europa-Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-587/22)

(2022/C 398/24)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Sipos og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Ungarn

Sagsøgerens påstande

1)

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj om rensning af byspildevand (1), sammenholdt med dette direktivs artikel 10, idet Ungarn ikke har sikret, at byområderne Kéthely, Marcali, Zalaegerszeg, Keszthely, Zalakaros, Soltvadkert, Pilisvörösvár, Szécsény, Tolna, Köröm, Nagykőrös, Veresegyház, Kiskunhalas, Tököl, Szigetszentmiklós, Hódmezővásárhely, Szentendre, Mezőtúr, Békés, Dabas, Dunavarsány og Szentes er forsynet med kloaknet til opsamling af byspildevand og tilsluttet de pågældende kloaknet, og at der anvendes individuelle eller andre egnede systemer, der sikrer det samme miljøbeskyttelsesniveau, som det, der sikres ved kloaknettene og rensningsanlæggene, og idet Ungarn heller ikke har sikret, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.

2)

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 maj om rensning af byspildevand, sammenholdt med dette direktivs artikel 10, idet Ungarn ikke har sikret, at byspildevand fra byområderne Kéthely, Marcali, Zalaegerszeg, Keszthely og Zalakaros renses mere vidtgående end sekundær rensning

3)

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 maj om rensning af byspildevand, idet Ungarn ikke har sikret løbende overvågning af udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand for så vidt angår byområderne Kéthely, Marcali, Zalaegerszeg, Keszthely, Zalakaros, Soltvadkert, Pilisvörösvár, Szécsény, Tolna, Köröm, Nagykőrös, Veresegyház, Kiskunhalas, Tököl, Szigetszentmiklós, Hódmezővásárhely, Szentendre, Mezőtúr, Békés, Dabas, Dunavarsány og Szentes.

4)	Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagens genstand består i Ungarns utilstrækkelige gennemførelse af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 maj om rensning af byspildevand. Dette direktiv vedrører opsamling, rensning og udledning af byspildevand samt rensning og udledning af spildevand fra visse industrisektorer. Formålet med direktivet er at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra ovennævnte spildevandsudledninger fra visse industrisektorer og byområder med over 2 000 personækvivalenter.

Ifølge Kommissionen har Ungarn tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet med hensyn til i alt 22 byområder (Kéthely, Marcali, Zalaegerszeg, Keszthely, Zalakaros, Soltvadkert, Pilisvörösvár, Szécsény, Tolna, Köröm, Nagykőrös, Veresegyház, Kiskunhalas, Tököl, Szigetszentmiklós, Szentendre Hódmezővásárhely, Mezőtúr, Békés, Dabas, Dunavarsány og Szentes), der var underlagt de to foreløbige frister, som er fastsat i tiltrædelsestraktaten (31.12.2008 og 31.12.2010).

Hovedårsagen til retsstridigheden består i den omstændighed, at tilslutningen til de eksisterende kloaknet er meget ringe i de nævnte byområder. Derudover er det et problem, at der i de pågældende byområder uberettiget og i for stort omfang anvendes individuelle systemer eller andre egnede systemer, som ikke sikrer det miljøbeskyttelsesniveau, der er foreskrevet i direktivet.

---

(1)  EFT 1991, L 135, s. 40.

Rettens dom af 7. september 2022 — JCDecaux Street Furniture Belgium mod Kommissionen

(Sag T-642/19) (1)

(Statsstøtte - støtte ydet af Belgien til JCDecaux Street Furniture Belgium - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - fordel - begrundelsespligt)

(2022/C 398/25)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: JCDecaux Street Furniture Belgium (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne A. Winckler, G. Babin og B. Cambier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Braga da Cruz, C. Georgieva og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Clear Channel Belgium (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne P. de Bandt, M. Gherghinaru og L. Panepinto)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2019) 4466 final af 24. juni 2019 om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) ydet af Belgien til fordel for JCDecaux Belgium Publicité.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	JCDecaux Street Furniture Belgium bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger

3)	Clear Channel Belgium bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 383 af 11.11.2019.

Rettens kendelse af 17. august 2022 — Batchelor mod Kommissionen

(Sag T-85/18) (1)

(Annullationssøgsmål - repræsentation ved en advokat, der ikke er en uafhængig tredjemand i forhold til sagsøgeren - afvisning)

(2022/C 398/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Edward William Batchelor (Bruxelles, Belgien) (ved advokat B. Hoorelbeke og solicitor M. Healy)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C (2017) 8430 final af 5. december 2017, for så vidt som Kommissionen deri gav ham afslag på aktindsigt i den etiske erklæring om en sagsbehandler i institutionen og oplyste ham om, at den ikke var i besiddelse af noget andet dokument vedrørende hans begæring om aktindsigt.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Edward William Batchelor betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens kendelse af 2. august 2022 — Kakuzo mod EUIPO — Rauch Fruchtsäfte (Kakuzo)

(Sag T-592/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 398/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kakuzo GmbH (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og D. Mienert)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved I. Harrington og D. Gája, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Rauch Fruchtsäfte GmbH (Rankweil, Østrig)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juli 2021 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 356/2021-5).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kakuzo GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger i sagen.

---

(1)  EUT C 502 af 13.12.2021.

Rettens kendelse af 2. august 2022 — Puma mod EUIPO — SMB Swisspour (PUMA)

(Sag T-622/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - tilbagetagelse af registreringsansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 398/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokaterne M. Schunke og P. Trieb)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Schäfer og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: SMB Swisspour GmbH (Wildau, Tyskland)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. juli 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2493/2019-1).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Puma SE bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) afholdte omkostninger i sagen.

---

(1)  EUT C 471 af 22.11.2021.

Rettens kendelse af 1. august 2022 — Preventicus mod EUIPO (NIGHTWATCH)

(Sag T-742/21) (1)

(EU-varemærker - tilbagekaldelse af den anfægtede beslutning - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 398/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Preventicus GmbH (Iéna, Tyskland) (ved advokat J. Zecher)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Markakis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. september 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1241/2020-4).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Preventicus GmbH afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 37 af 24.1.2022.

Rettens kendelse af 29. juli 2022 — Santos mod EUIPO (Formen på en citruspresse)

(Sag T-51/22) (1)

(Annullationssøgsmål - EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en citruspresse - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - afgørelse truffet efter tilbagekaldelse af en tidligere afgørelse - søgsmålet åbenbart retligt ugrundet)

(2022/C 398/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Santos (Vaulx en Velin, Frankrig) (ved advokat C. Bey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. november 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 281/2020-1).

Konklusion

1)	Sagen afvises som åbenbart retligt ugrundet.

2)	Santos betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 119 af 14.3.2022.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. august 2022 — Biogen Netherlands mod Kommissionen

(Sag T-269/22 R)

(Særlige rettergangsformer - humanmedicinske lægemidler - forordning (EF) nr. 726/2004 - markedsføringstilladelse til Dimethyl fumerate Polpharma - dimethyl fumarate - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 398/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biogen Netherlands BV (Badhoevedorp, Nederlandene) (ved advokat C. Schoonderbeek)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Haasbeek og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sin anmodning i henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren anmodet om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2022)3253 (final) af 13. maj 2022 om udstedelse af en markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 for »Dimethyl fumerate Polpharma — dimethyl fumarate« som humanmedicinsk lægemiddel.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. august 2022 — Biogen Netherlands mod Kommissionen

(Sag T-278/22 R)

(Særlige rettergangsformer - humanmedicinske lægemidler - forordning (EF) nr. 726/2004 - tilladelse til markedsføring af Dimethyl fumarate Neuraxpharm - dimethylfumarat - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 398/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biogen Netherlands BV (Badhoevedorp, Nederlandene) (ved advokat C. Schoonderbeek)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Haasbeek og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF anmodet om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 3254 final af 13. maj 2022 om tilladelse til markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af Dimethyl fumarate Neuraxpharm — dimethylfumarat som humanmedicinsk lægemiddel.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. august 2022 — Biogen Netherlands mod Kommissionen

(Sag T-279/22 R)

(Særlige rettergangsformer - humanmedicinske lægemidler - forordning (EF) nr. 726/2004 - tilladelse til markedsføring af Dimethyl fumarate Mylan - dimethylfumarat - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 398/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biogen Netherlands BV (Badhoevedorp, Nederlandene) (ved advokat C. Schoonderbeek)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Haasbeek og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF anmodet om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 3252 final af 13. maj 2022 om tilladelse til markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af Dimethyl fumarate Mylan — dimethylfumarat som humanmedicinsk lægemiddel.

Konklusion

1)	Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Sag anlagt den 21. juli 2022 — Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-458/22)

(2022/C 398/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair DAC (Swords, Irland) (ved advokaterne E. Vahida, F.-C. Laprévote, V. Blanc, D. Pérez de Lamo og S. Rating)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 21. december C(2021) 9941 final om statsstøtte SA.60165 — 2021/C (ex 2021/N), som Portugal planlægger at iværksætte til fordel for TAP SGPS (1) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.	Med det første anbringende gøres det gældende, at det ikke er påvist, at TAP er støtteberettiget.

2.	Med det andet anbringende gøres det gældende, at Europa-Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til påvisningen af afbrydelse af en vigtig tjeneste og TAP’s systemiske rolle.

3.	Med det tredje anbringende gøres det gældende, at afgørelsen ikke påviser, at omstruktureringsplanen er realistisk, sammenhængende og vidtrækkende og er egnet til at genoprette TAP’s langsigtede rentabilitet uden at være afhængig af yderligere statsstøtte inden for en rimelig tidshorisont.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at afgørelsen ikke påviser, at der foreligger et behov for statslig indgriben og dens tilskyndelsesvirkning (dvs. at der ikke er fremlagt en sammenligning med et troværdigt alternativt scenario, der ikke indebærer statsstøtte, og at det ikke er godtgjort, at TAP har udtømt alle muligheder på markedet).

5.	Med det femte anbringende gøres det gældende, at afgørelsen ikke påviser, at støtten er hensigtsmæssig.

6.	Med det sjette anbringende gøres det gældende, at afgørelsen ikke påviser, at støtten er proportional.

7.	Med det syvende anbringende gøres det gældende, at afgørelsen ikke på passende vis vurderer støttens negative virkninger.

8.	Med det ottende anbringende gøres det gældende, at afgørelsen er i strid med specifikke bestemmelser i EUF-traktaten og det generelle principper om forbud mod forskelsbehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret.

9.	Med det niende anbringende gøres gældende, at Europa-Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt.

---

(1)  EUT 2022, L 139, s. 19.

Sag anlagt den 1. august 2022 — Imasa, Ingeniería y Proyectos mod Kommissionen m.fl.

(Sag T-474/22)

(2022/C 398/35)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Imasa, Ingeniería y Proyectos, SA (Oviedo, Spanien) (ved advokat J. Álvarez González)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centrabank (ECB) og Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)

Sagsøgerens påstande

—	Der afsiges dom, hvorved det fastslås, at Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af den ulovlige og uagtsomme adfærd, som Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB har udvist i forhold til de i stævningen anførte faktiske omstændigheder.

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren 186 195,66 EUR med påløbne procesrenter i henhold til de beregninger og det beløb, der er anført i den til stævningen vedlagte sagkyndige erklæring, og Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at Afviklingsinstansen har handlet ulovligt, idet den er fremkommet med alarmerende offentlige udtalelser og været ansvarlig for handlinger (navnlig lækage), der bestod i en uansvarlig adfærd, som var medvirkende til at fremprovokere et øjeblikkeligt fald i Banco Popular Español SA’s aktiekurs, hvilket fremskyndede bankens opløsning.

2.

Andet anbringende om, at Afviklingsinstansen og Kommissionen har udvist uagtsomhed, idet de har vedtaget og godkendt opløsningen af Banco Popular Español SA uden hverken at have kontrolleret eller undersøgt, om kravene og de nødvendige betingelser for anvendelsen af denne afviklingsmekanisme var opfyldt i henhold til EU-lovgivningen, og idet de efter implementeringen af mekanismen undlod at iagttage EU-lovgivningen om afviklingsproceduren og overholde rettighederne for ejerne af aktier og/eller andele i banken.

3.	Tredje anbringende om, at ECB har udvist mangel på omhu i forbindelse med kontrollen, overvågningen, implementeringen, reguleringen og etableringen af de mekanismer, der er nødvendige for at sikre likviditeten af Banco Popular Español SA og undgå, at banken opløses.

Sag anlagt den 1. august 2022 — Fundación Pedro Barrié de la Maza, Conde de Fenosa mod Kommissionen m.fl.

(Sag T-475/22)

(2022/C 398/36)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fundación Pedro Barrié de la Maza, Conde de Fenosa (La Coruña, Spanien) (ved advokat B. Fernández García)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)

Sagsøgerens påstande

—	Der afsiges dom, hvorved det fastslås, at Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af den ulovlige og uagtsomme adfærd, som Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB har udvist i forhold til de i stævningen anførte faktiske omstændigheder.

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren 47 513 972,73 EUR med påløbne procesrenter i henhold til de beregninger og det beløb, der er anført i den til stævningen vedlagte sagkyndige erklæring, og Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at Afviklingsinstansen har handlet ulovligt, idet den er fremkommet med alarmerende offentlige udtalelser og været ansvarlig for handlinger (navnlig lækage), der bestod i en uansvarlig adfærd, som var medvirkende til at fremprovokere et øjeblikkeligt fald i Banco Popular Español SA’s aktiekurs, hvilket fremskyndede bankens opløsning.

2.

Andet anbringende om, at Afviklingsinstansen og Kommissionen har udvist uagtsomhed, idet de har vedtaget og godkendt opløsningen af Banco Popular Español SA uden hverken at have kontrolleret eller undersøgt, om kravene og de nødvendige betingelser for anvendelsen af denne afviklingsmekanisme var opfyldt i henhold til EU-lovgivningen, og idet de efter implementeringen af mekanismen undlod at iagttage EU-lovgivningen om afviklingsproceduren og overholde rettighederne for ejerne af aktier og/eller andele i banken.

3.	Tredje anbringende om, at ECB har udvist mangel på omhu i forbindelse med kontrollen, overvågningen, implementeringen, reguleringen og etableringen af de mekanismer, der er nødvendige for at sikre likviditeten af Banco Popular Español SA og undgå, at banken opløses.

Sag anlagt den 1. august 2022 — Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen m.fl.

(Sag T-477/22)

(2022/C 398/37)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Calatrava Real State 2015, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat B. Fernández García)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)

Sagsøgerens påstande

—	Der afsiges dom, hvorved det fastslås, at Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af den ulovlige og uagtsomme adfærd, som Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB har udvist i forhold til de i stævningen anførte faktiske omstændigheder.

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren 713 320,65 EUR med påløbne procesrenter i henhold til de beregninger og det beløb, der er anført i den til stævningen vedlagte sagkyndige erklæring, og Kommissionen, Afviklingsinstansen og ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at Afviklingsinstansen har handlet ulovligt, idet den er fremkommet med alarmerende offentlige udtalelser og været ansvarlig for handlinger (navnlig lækage), der bestod i en uansvarlig adfærd, som var medvirkende til at fremprovokere et øjeblikkeligt fald i Banco Popular Español SA’s aktiekurs, hvilket fremskyndede bankens opløsning.

2.

Andet anbringende om, at Afviklingsinstansen og Kommissionen har udvist uagtsomhed, idet de har vedtaget og godkendt opløsningen af Banco Popular Español SA uden hverken at have kontrolleret eller undersøgt, om kravene og de nødvendige betingelser for anvendelsen af denne afviklingsmekanisme var opfyldt i henhold til EU-lovgivningen, og idet de efter implementeringen af mekanismen undlod at iagttage EU-lovgivningen om afviklingsproceduren og overholde rettighederne for ejerne af aktier og/eller andele i banken.

3.	Tredje anbringende om, at ECB har udvist mangel på omhu i forbindelse med kontrollen, overvågningen, implementeringen, reguleringen og etableringen af de mekanismer, der er nødvendige for at sikre likviditeten af Banco Popular Español SA og undgå, at banken opløses.

Sag anlagt den 16. august 2022 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-512/22)

(2022/C 398/38)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved P. Barros da Costa, H. Almeida, N. Domingues og G. Gomes, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/908 C(2022) 3543 af 8. juni 2022 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den udelukker et beløb på 117 066 097,40 EUR vedrørende udgifter anmeldt af Den Portugisiske Republik i arealstøtteordningen i regnskabsårene for produktionsårene 2016, 2017, 2018 og 2019 fra EU-finansiering.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der foreligger en fejl med hensyn til de faktiske og retlige omstændigheder, idet Kommissionen konkluderede, at den portugisiske regering burde have anvendt ordningen med geospatiale støtteansøgninger før produktionsåret 2015 — Tilsidesættelse af artikel 17 i del Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (1) og af artikel 72, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (2) for så vidt som Kommissionen tog udgangspunkt i en fejlagtig forudsætning og begik en retlig fejl med hensyn til de faktiske og retlige omstændigheder ved at fastslå, at de portugisiske myndigheder ikke havde foretaget en korrekt vurdering af de beløb, der blev udbetalt i produktionsårene 2016-2019, hvilket medførte en risiko for Fonden.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat, forstået som hensigtsmæssighedsprincippet og nødvendigheds- eller rimelighedsprincippet, »Beregningen af den finansielle korrektion« og princippet om loyalt samarbejde — Tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, og artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), idet Kommissionen anvendte en finansiel korrektion, der går videre end de mål, som forfølges med lovgivningen, og ikke tog hensyn til den af de nationale myndigheder forelagte rimelige vurdering, der blev gennemført og afregnet i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en retlig fejl, en selvmodsigende begrundelse og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet — Tilsidesættelse af 52 i forordning nr. 1306/2013 og af artikel 5 TEU, henset til den omstændighed, at de nationale myndigheder havde afgjort, at de betalinger, som blev påvirket af den hævdede mangel, var blevet foretaget for regnskabsårene 2016 og 2017, da omnibusforordningen trådte i kraft den 1. januar 2018, og at det af de nationale myndigheder foreslåede samlede beløb på 31 843 249,44 EUR derfor i væsentlig grad adskilte sig fra størrelsen af den af Kommissionen anvendte finansielle korrektion.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel — Manglende opfyldelse af rationalet og formålet med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (3), eftersom meddelelsen fra Kommissionen er behæftet med en urigtig begrundelse for så vidt angår populationen 12 % og de 66 % for det areal, hvorpå der kan foretages traditionelle kontroller på stedet og telemålingskontroller, hvor de relevante data blev ekstrapoleret for at beregne risikoen for Fonden og den finansielle korrektion, der efterfølgende skulle anvendes.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet — Tilsidesættelse af artikel 5 TEU, henset til, at det af Kommissionen fastsatte beløb vedrørende risikoen for Fondene i produktionsårene 2016-2019 er for højt, således at de beløb, der er udelukket fra finansiering, er uforholdsmæssige.

---

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17.7.2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 227, s. 69).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT 2014, L 255, s. 18).

Sag anlagt den 25. august 2022 — Deutsche Glasfaser Wholesale mod EUIPO — O2 Worldwide (brightblue)

(Sag T-516/22)

(2022/C 398/39)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Deutsche Glasfaser Wholesale GmbH (Borken, Tyskland) (ved advokaterne A. Doepner Thiele og U. Kelp)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: O2 Worldwide Ltd (Cambridge, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Deutsche Glasfaser Wholesale GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket brightblue — registreringsansøgning nr. 17 913 265

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. juni 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 24/2022-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale omkostningerne afholdt af sagsøgeren.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1, og artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 26. august 2022 — GKP mod EUIPO — Cristalfarma (TIARA RUBIS)

(Sag T-518/22)

(2022/C 398/40)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: GKP GmbH (Ehrenhausen an der Weinstraße, Østrig) (ved advokat I. Hödl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cristalfarma Srl (Milano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: GKP GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket TIARA RUBIS — registreringsansøgning nr. 18 205 571

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juni 2022 af Anden Appelkammer ved EUIPO (sag R 1878/2021-2)

Påstande

—	Punkt 2 i den anfægtede afgørelses konklusion annulleres.

—	Punkt 1 i den anfægtede afgørelses konklusion opretholdes.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i tidligere sagsbehandlingsled.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 vedrørende visse tjenesteydelser i klasse 35

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 vedrørende varer i klasse 5 og visse tjenesteydelser.

Sag anlagt den 29. august 2022 — Société des produits Nestlé mod EUIPO — European Food (FITNESS)

(Sag T-519/22)

(2022/C 398/41)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Société des produits Nestlé SA (Vevey, Schweiz) (ved advokaterne A. Jaeger Lenz, A. Lambrecht og A.-C. Salger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: European Food SA (Drăgăneşti, Rumænien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Société des produits Nestlé SA

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket FITNESS — EU-varemærke nr. 2 470 326

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 27. juni 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 894/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 103, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 70 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625;

—	Tilsidesættelse af artikel 72, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001;

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 70 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625.

Sag anlagt den 1. september 2022 — NZ mod Kommissionen

(Sag T-535/22)

(2022/C 398/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: NZ (ved advokat H. Tagaras)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Iværksættelse af de i [stævningens] punkt 30 begærede foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse og af en foranstaltning med henblik på at afklare de spørgsmål, der er rejst i [stævningens] punkt 42, 43 og 59. Efter afslutningen på ovennævnte procedure:

—	de anfægtede afgørelser annulleres. Under alle omstændigheder:

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse af 10. februar 2022, truffet til opfyldelse af dom af 6. oktober 2021, NZ mod Kommissionen (T-668/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:667), hvorved Kommissionen bekræftede afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for den interne udvælgelsesprøve COM/1/AD 10/18, har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, om magtfordrejning, om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, navnlig fordi Kommissionen afslog at iværksætte foranstaltninger, der muliggjorde en fuldstændig opfyldelse af Rettens tidligere dom om annullation.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven, navnlig fordi udvælgelseskomitéen anvendte koefficienter, der var meget forskellige fra de to mundtlige prøver.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling på grund af den skiftende sammensætning af udvælgelseskomitéen.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af de regler, der gælder for funktionsmåden for udvælgelseskomitéer, for så vidt som: — udvælgelseskomitéen udelukkende var sammensat af suppleanter i størstedelen af de sammensætninger, som vurderede ansøgerne, herunder sagsøgeren, — de spørgsmål, der blev stillet ansøgerne under prøverne, var identiske, — de regler, som anvendtes til at bedømme ansøgerne, var ugennemsigtige og usammenhængende, — sammensætningen af udvælgelseskomitéen blev ændret.

5.	Femte anbringende om anlæggelsen af et åbenbart urigtigt skøn.

6.	Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union som følge af den i det andet anbringende nævnte tilsidesættelse.

7.	Syvende anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten.

Sag anlagt den 2. september 2022 — Frankrig mod SRB

(Sag T-540/22)

(2022/C 398/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved T. Stehelin, J.L. Carré og E. Timmermans, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse 3/2021 af 8. juni 2022 truffet af klagenævnet for Afviklingsinstansen annulleres.

—	Afviklingsinstansen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelse 3/2021 af 8. juni 2022 truffet af klagenævnet for Afviklingsinstansen, hvorved klagenævnet stadfæstede Afviklingsinstansens afgørelse om ikke at give den pågældende bankkoncern dispensation fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der finder anvendelse på individuelt grundlag, har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at klagenævnet med urette i den anfægtede afgørelse fastslog, at Afviklingsinstansen har foretaget en korrekt fortolkning og anvendelse af artikel 12h i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 255, s. 1), og at den har holdt sig inden for rammerne af sin skønsbeføjelse.

2.	Andet anbringende om, at klagenævnet med urette i den anfægtede afgørelse fastslog, at Afviklingsinstansen ikke har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.

3.	Tredje anbringende om, at klagenævnet med urette i den anfægtede afgørelse fastslog, at Afviklingsinstansen har opfyldt begrundelsespligten i artikel 296 TEUF.

Rettens kendelse af 31. august 2022 — Virbac mod Kommissionen

(Sag T-138/21) (1)

(2022/C 398/44)

Processprog: fransk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 206 af 31.5.2021.

Rettens kendelse af 29. august 2022 — Mellish mod Kommissionen

(Sag T-176/22) (1)

(2022/C 398/45)

Processprog: fransk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 222 af 7.6.2022.