30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/1

Resolution om Det Europæiske Regionsudvalgs forslag med henblik på Kommissionens arbejdsprogram for 2023

(2022/C 375/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG,

der henviser til:

—	samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012

—	RU's resolution om Det Europæiske Regionsudvalgs prioriteter for 2020-2025 (1)

—	den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid

—	bidrag fra regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser modtaget i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem RU og CALRE

—	sin resolution om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid;

opfordrer Kommissionen til at gennemføre følgende foranstaltninger gennem sit arbejdsprogram for 2023:

Europas fremtid

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over henstillingerne vedtaget af plenarforsamlingen på konferencen om Europas fremtid for en mere demokratisk, bæredygtig og retfærdig Union. RU er fast besluttet på at bidrage til gennemførelsen af den endelige rapport, herunder til de institutionelle reformer, der er nødvendige for at sikre en stærk forbindelse mellem borgerne og deres valgte repræsentanter på alle niveauer. RU har skitseret sine forslag til mulige traktatændringer og opdateringer af interinstitutionelle aftaler i en særskilt resolution;

opfordrer til, at Kommissionens arbejdsprogram omfatter konkrete initiativer, der gennemfører disse forslag, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af stedbaserede deltagerorienterede metoder, og til at de gøres til en permanent funktion i EU's beslutningstagning under respekt for de regionale forvaltningers lovgivningsbeføjelser;

glæder sig derfor over forslaget fra konferencen om Europas fremtid, der sigter mod at skabe et system af EU-formidlere, et forslag, som RU tog initiativ til, som en måde at reducere afstanden mellem EU-institutionerne og borgerne yderligere på. RU er fast besluttet på at gennemføre dette forslag i samarbejde med Kommissionen via sit netværk af regionale og lokale EU-formidlere og projektet »Building Europe with Local Councillors«. RU anbefaler desuden den bredest mulige inddragelse af unge lokale politikere og administratorer i EU's lovgivningsmæssige processer, bl.a. ved at fremme programmet for unge folkevalgte politikere (YEP-programmet);

opfordrer til, at unge i højere grad inddrages i de demokratiske processer, og til strukturerede måder at samarbejde med de unge på (f.eks. ungdomsråd) og anser medborgerskab for at være en vigtig forudsætning for at styrke borgerne og gøre dem i stand til at deltage i det demokratiske liv på en oplyst og aktiv måde. Udvalget opfordrer til, at Kommissionens arbejdsprogram foreslår initiativer til at udvikle et EU-dækkende undervisningsforløb om medborgerskab og til at fremme EU's demokratiske værdier, kritisk tænkning, digitale færdigheder og mediekendskab i partnerskab med lokale og regionale myndigheder;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå i spidsen for bestræbelser på at nå frem til en tilfredsstillende og permanent løsning på problemet med den humanitære krise i Middelhavsområdet, først og fremmest med fokus på at beskytte migranters liv, men også med fokus på at sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. RU og de lokale og regionale myndigheder tilbyder et tæt samarbejde;

opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende systemet til evaluering af nærhedsprincippet, når den fremsætter lovgivningsforslag på politikområder med delte eller koordinerende kompetencer.

Ukraine

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin anmodning til Kommissionen om, at der skal oprettes en lokal EU-facilitet for ukrainske flygtninge, ikke som en ny fond, men som et operationelt og supplerende redskab til at mindske bureaukratiet og fremskynde lokale lederes adgang til de nuværende midler;

understreger, at medlemsstaterne kan anvende samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) til at udvikle skræddersyede løsninger til langsigtet integration af mennesker med migrantbaggrund gennem investeringer i boliger, uddannelse, beskæftigelse, sundhed, social inklusion og pleje eller andre sociale tjenester. Der bør ydes nødhjælp til flygtninge uafhængigt af deres oprindelsesland;

anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om en revision af samhørighedsaktion for flygtninge i Europa (CARE) og at tage højde for kort- og mellemsigtede løsningsmodeller for lokale og regionale myndigheder med henblik på at imødekomme løbende finansielle behov i forbindelse med krisen i Ukraine og opfordrer til stærke foranstaltninger til at forebygge og tackle menneskehandel og til beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at flygtninge har adgang til læge- og psykologhjælp og til rettigheder vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed. Udvalget støtter en pakke til beskyttelse af børn rettet mod ukrainske flygtningebørn og opfordrer til særlige foranstaltninger til at beskytte sårbare flygtninge;

10.

gentager med hensyn til gennemførelsen af én ind, én ud-princippet, at det kun er tilladt at indføre nye lovgivningsmæssige »byrder« i det omfang, de tidligere »byrder« fjernes, at den grundlæggende begrundelse for al lovgivning i demokratiske samfund er at maksimere nettofordelen for samfundet som helhed, og at EU's lovgivningsmæssige mål og høje økonomiske, sociale og miljømæssige standarder skal bevares;

11.

glæder sig over aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse og understreger, at anerkendelsen af retten til fri bevægelighed og flygtninges autonomi har det positive resultat, at presset på de nationale asylsystemer og modtagelseskapaciteten i grænseområderne lettes. RU opfordrer imidlertid Kommissionen til at genoverveje relevansen af sit forslag til en forordning om instrumentalisering på migrations- og asylområdet og definitionen af instrumentalisering i udkastet til en revideret Schengengrænsekodeks, da de også vil finde anvendelse på ukrainske flygtninge, der er bevæbnet af det russiske regime, og dermed risikerer at komme i direkte konflikt med direktivet om midlertidig beskyttelse;

12.

støtter kraftigt udarbejdelsen af en EU-genopretningsplan for Ukraine for at genoplive den ukrainske økonomi, genopbygningen af landets ødelagte infrastruktur og for at støtte landets vej til demokratiske reformer af dets institutioner og offentlige tjenester. I den forbindelse vil RU oprette en alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine, der samler lokale og regionale myndigheder i Europa og Ukraine med henblik på at give selvstyre en afgørende rolle i den strategiske planlægning af genopbygningen, den videre gennemførelse af dekoncentrationsprocessen og flerniveaustyring i Ukraine samt forbedre den gode lokale/regionale forvaltning. RU tilslutter sig også opfordringen fra de lokale og regionale myndigheder i Ukraine og EU til at genoplive eller etablere partnerskaber og venskabsbyer og --regioner som en integreret del af genopbygningsprocessen. RU er fortaler for foranstaltninger, der afbøder de langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser af den russiske krig i Ukraine for EU's regioner og byer;

13.

påpeger, at de korrigerende foranstaltninger, der træffes som led i medlemsstaternes procedurer i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, har en kraftigere virkning i visse regioner såsom dem, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF, og som har en økonomisk og social høj følsomhed over for udefra kommende chok og restriktive økonomiske politikker.

Genopretning og samhørighed

14.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det kan få betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, hvis stabilitets- og vækstpagtens undgåelsesklausul deaktiveres i tilknytning til den igangværende energikrise, geopolitiske ustabilitet og genopretning fra covid-19-pandemien. Udvalget opfordrer derfor til, at den generelle undgåelsesklausul forbliver aktiv, indtil der er indført en revideret ramme for økonomisk styring. RU støtter også opfordringen fra konferencen om Europas fremtid til en reform af det europæiske semester med henblik på at øge dets demokratiske legitimitet og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder gennem en »adfærdskodeks« baseret på adfærdskodeksen for partnerskab inden for strukturfondene;

15.

opfordrer, nu hvor gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner er i gang, Kommissionen til at sikre, at lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i beslutningstagningen, programmeringen og gennemførelsen af dem for at mindske risiciene fra manglende koordinering med andre finansieringskilder, herunder samhørighedsmidlerne, og til at styrke sammenhæng og synergier med lokale udviklingsstrategier, som begge er centrale for at nå målene i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

16.

understreger, at potentialet i en europæisk samhørighedspolitik spiller en afgørende rolle med hensyn til at minimere de territoriale skævheder i de økonomiske aktiviteter — navnlig dem med større merværdi — samt i en mere retfærdig regional fordeling af de europæiske indtægter, hvilket ikke garanteres af det indre marked og globaliseringen alene. Det skal derfor forblive blandt de centrale idéer, der skal overvejes;

17.

støtter i høj grad princippet om »ikke at skade samhørigheden«, der blev fremsat i den ottende samhørighedsrapport, og som understreger, at samhørighed er en overordnet værdi i EU, og foreslår en tidlig start på en gennemgribende refleksionsproces om de langsigtede udfordringer for samhørigheden og om, hvordan samhørighedspolitik og andre EU-politikker kan imødekomme dem. Udvalget støtter i denne henseende Kommissionen i at etablere en proofing-mekanisme for landdistrikterne som led i, at alle politikker skal yde et bedre bidrag til samhørigheden i landdistrikter, både på EU-plan, medlemsstatsplan og subnationalt plan;

18.

anmoder om, at 2023-evalueringen af den langsigtede vision for EU's landdistrikter i 2040 fremsætter konkrete forslag ledsaget af ressourcer, finansielle instrumenter og kvantitative målsætninger, og at den tager højde for konsekvenserne af krigen i Ukraine for landdistrikterne. Udvalget opfordrer til, at der vedtages en fremadskuende EU-dagsorden for landdistrikterne, som støtter landbrugerne og den lokale produktion, forbedrer integrationen mellem by og land under hensyntagen til forholdene i de regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, styrker modstandsdygtigheden på fødevareområdet og fører til en bæredygtig revitalisering af landbosamfundene og fjerntliggende områder;

19.

opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen om EU's politikker i landdistrikterne, som føler sig langt fra debatprocesserne og ofte ikke er klar over, hvilke kanaler institutionerne har til rådighed;

20.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre den nye strategi for regionerne i EU's yderste periferi i al dens omfang og dybde, som er blevet og stadig er særlig hårdt ramt af pandemien, og som også er mest sårbare over for den internationale krise som følge af krigen i Ukraine;

21.

er enig med Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE) og Europa-Parlamentet i, at de specifikke demografiske kendetegn, behov og udfordringer, som fjerntliggende regioner og øregioner, herunder øgrupper og afsidesliggende regioner, står over for, kræver dedikeret og målrettet støtte fra EU, f.eks. i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, herunder forsknings- og investeringsprogrammer, der fokuserer på disse regioner inden for områderne vedvarende energikilder, bæredygtigt landbrug og fiskeri, beskyttelse af havene og biodiversiteten og reducering af de mange strukturelle og permanente handicap, som disse områder i Den Europæiske Union lider under, f.eks. disse regioners udfordringer med hensyn til at mindske CO2-fodaftrykket;

22.

er enig med Europa-Parlamentet i at gå videre med øpagten og EU-dagsordenen for øer i stil med bypagten og den fremtidige pagt for landdistrikterne med deltagelse af de vigtigste interessenter, især nationale, regionale og lokale myndigheder, økonomiske og sociale operatører, civilsamfundet, den akademiske verden og NGO'er. Udvalget opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den forskelligartede situation for øområder i Den Europæiske Union;

23.

opfordrer Kommissionen til at påbegynde arbejdet med de nødvendige retsakter til gennemførelse af den nye strategi for regionerne i den yderste periferi: »Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi«, som afspejler Kommissionens urokkelige engagement i disse regioner gennem stedbaserede tilgange og skræddersyet støtte i overensstemmelse med traktaten;

24.

understreger, at små byer og landsbyer kan spille en afgørende rolle ved udformningen og gennemførelsen af integrerede territoriale udviklingsprocesser og anmoder Kommissionen om at fremme deres rolle i integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet og andre territoriale redskaber, der støtter initiativer iværksat af medlemsstaterne ved at oprette et rådgivende støttenetværk inden for samhørighedspolitikken for at fremme brugen af dem, navnlig blandt de små byområder, der spiller en rolle som regionale centre, og om at sikre, at de nationale regeringer støtter alle initiativer fra integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, navnlig i de regioner, som har mest brug for det, såsom mindre udviklede regioner og regioner, der sakker bagefter i den lokale udvikling;

25.

mener, at de mange kriser, som EU i øjeblikket står over for, øger behovet for at holde tempoet i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og give den en ny lovgivningsmæssig fremdrift i 2023, og glæder sig derfor over, at målet om, at minimum 37 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal afsættes til den grønne omstilling, er blevet overgået i henhold til den første årlige rapport om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Grøn omstilling og bæredygtighed

26.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at samarbejde med lokale og regionale regeringer om at gennemføre initiativer fra klimapagten fra Glasgow og kommende COP27-konklusioner og til at støtte samarbejde på flere niveauer og lokalt bestemte bidrag. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til opfyldelsen af målene i Parisaftalen og i det subnationale klimadiplomati. Udvalget opfordrer til at gøre en fælles indsats i en global biodiversitetsramme for perioden efter 2020 med det formål at sikre, at den fælles vision om at »leve i harmoni med naturen« er opfyldt inden 2050;

27.

er bekymret over, at de fremskridt, der er gjort for at fremme tilpasningen til klimaændringer, er aftaget sammenlignet med de høje ambitioner, der blev meddelt i den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, og også de øgede globale ambitioner som understreget af UNFCCC's opfordring til et globalt mål for tilpasning til klimaændringer;

28.

opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere princippet om energitilstrækkelighed i EU's lovgivningsmæssige ramme ved at fremme den systematiske indsats for at spare energi og til at ledsage og fremskynde omstillingen til ren, vedvarende og sikker energi til rimelige priser, og anmoder Kommissionen og medlovgiverne om at arbejde i retning af en solid lovgivningsmæssig ramme til at vurdere og bekæmpe energi- og mobilitetsfattigdom. Udvalget anmoder om at blive inddraget i koordinationsgruppe for energifattigdom og sårbare forbrugere. Udvalget understreger, at energifællesskaber inden for vedvarende energi er et centralt redskab til fremme af en udbredt brug af vedvarende energikilder og opnå et decentraliseret og sikkert energisystem. Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med regionale myndigheder om at afhjælpe hindringerne for deres udvikling og udarbejde yderligere incitamenter samt støtte nødvendige investeringer i sådanne processer. Udvalget påpeger i denne forbindelse, at regioner, hvor energiomstillingen vil være dyrere på grund af deres energiisolation, såsom øer og regioner i den yderste periferi, ikke bør glemmes;

29.

opfordrer Kommissionen til at arbejde på en permanent lovgivningsmæssig ramme for den grønne pagt, som forankrer FN's mål for bæredygtig udvikling og på en struktureret måde inddrager lokale og regionale myndigheder i en gennemgribende revision af forordningen om forvaltningen af energiunionen og klimaktioner;

30.

opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte arbejdet med borgmesterpagten samt initiativer såsom EU's mission for klimaneutrale og intelligente byer som et centralt redskab for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt i byer og regioner i hele EU og til at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at nå tilpasningsmålene;

31.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om en ramme for finansiering og støtte til fremme af gennemførelsen af renoveringsmålene for subnationale offentlige bygninger med henblik på at sikre gennemførligheden af disse standarder som foreslået i direktivet om energieffektivitet. Udvalget minder i denne henseende om betydningen af at yde direkte økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheder til energieffektivitetsfremmende foranstaltninger samt yderligere vejledning og støtte, især til renoveringen af historiske bygninger;

32.

forpligter sig til fortsat at samarbejde om interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening, fremme en tilgang med styring på flere niveauer for handlingsplanen for nulforurening, herunder overvågning og, i en senere fase, at oprette en resultattavle for EU-regionernes grønne præstationer;

33.

støtter proklameringen af et europæisk år for grønnere byer og udtrykker sit ønske om at blive aktivt involveret i dette initiativ;

34.

støtter en holistisk stedbaseret og områdeorienteret tilgang til miljøpolitikker og gentager sin opfordring til en lov om havene i samme ånd som klimaloven;

35.

opfordrer til, at korte værdikæder for landbrugsfødevarer tillægges større betydning, og til, at det anerkendes, at produktionssystemerne i Europa er forskellige, f.eks. at der findes alternative produktionssystemer, som har til formål at fremme lokal/regional produktion, forarbejdning og markedsføring med henblik på at opbygge lokal og regional fødevareselvstændighed. Udvalget efterlyser, at det bliver lettere at få støtte til kollektive lokale projekter, der har deltagelse af forarbejdningsvirksomheder, lokale myndigheder, landbrugsbedrifter, skovbrugsbedrifter, handlende, kooperativer, lokale produktsammenslutninger og lokale forbrugere og har til formål at udvikle udbuddet af lokale fødevarer;

36.

fremhæver, at der er behov for at udvikle foranstaltninger via kort- og mellemsigtet økonomisk støtte og strukturelle sociale politikker, som skal lette adgangen til et mere bæredygtigt og sundere fødevaresystem for de mest sårbare grupper og dermed hjælpe med at bekæmpe fedme og fejlernæring, herunder udarbejdelse af en EU-handlingsplan for fedme blandt børn for perioden efter 2020;

37.

opfordrer til et effektivt system med styring på flere niveauer, som kombinerer europæiske missioner med lokale og regionale udviklingsstrategier, covid-19-genopretningsforanstaltninger og finansiering af innovation via strukturfondene for at opnå et grønnere og sundere samt rummeligt og modstandsdygtigt EU;

38.

støtter i høj grad det igangværende pilotprojekt under partnerskaber for regional innovation, hvor konceptet med intelligent specialisering kombineres med tilgangen til opgaver i den grønne og den digitale omstilling. Udvalget foreslår, at EU yder yderligere støtte til fremme af territoriale missioner samt lokale innovationsøkosystemer via »EFR-hubs«, så de kan spille en aktiv rolle på det europæiske forskningsområde og med hensyn til at bygge bro over innovationskløften i EU;

39.

understreger, at det nye europæiske Bauhaus kun kan gennemføres via en stedsbaseret tilgang med styring på flere niveauer, der er udarbejdet som et sammenkoblet net af regionale og lokale knudepunkter i stedet for kun en enkelt geografisk forpost. Udvalget gentager sit forslag om et kuponsystem, der er nemt at anvende, med henblik på at yde praktisk støtte til byer og regioner, der deltager i det nye europæiske Bauhaus;

40.

forventer, at Kommissionen integrerer kønsaspektet yderligere i sine politiske processer, navnlig ved at foreslå en metode til at vurdere EU-programmernes kønsspecifikke virkning;

41.

anerkender fuldt ud behovet for at handle beslutsomt med henblik på at nå EU's klimamålsætninger i transportsektoren. Udvalget mener, at alle transportformer skal blive mere bæredygtige, og at vejtransport skal sænke emissionerne via en kombination af langsigtede bæredygtige alternative brændstoffer og nulemissionskøretøjer. Det er også vigtigt, at livscyklusperspektivet tages i betragtning for at minimere drivhusgasemissionerne hele vejen fra kilde til hjul og ikke først ved udstødningsrøret. Udvalget tilskynder, set i lyset af den nødvendige omstilling af bilindustrien i alle regioner og for at garantere, at der ikke er nogen regioner, der lades i stikken, Kommission til at håndtere virkningen af strengere CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne via en europæisk mekanisme for at støtte en fair og socialt retfærdig omstilling for de europæiske regioner med bilindustri.

Digital omstilling og industri

42.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer kraftigt til udbredelse af forskningsresultater og bedste praksis til lokale innovationsaktører — navnlig gennem initiativer såsom platformen for udveksling af viden og »Science meets regions« samt Det Europæiske Teknologiske Instituts og Det Europæiske Innovationsråds løbende aktiviteter, primært målrettet nystartede virksomheder og virksomheder med potentiale for høj vækst inden for Europas regioner;

43.

glæder sig over det arbejde, som Kommissionen har foretaget i forbindelse med »Join, Boost, Sustain«-bevægelsen, og udtrykker sit ønske om at fortsætte sine ekspertaktiviteter om lokale og regionale digitale indikatorer og støtte Kommissionen i at forsyne byer og kommuner med egnede redskaber til at måle den digitale omstilling;

44.

opfordrer, på baggrund af RU's udtalelse om digital samhørighed, Kommissionen til at samarbejde med RU og territoriale sammenslutninger om, 1) hvordan man identificerer og overvåger voksende digitale kløfter, 2) hvordan Unionen gøres mere digitalt sammenhængende, og 3) hvordan man gennemfører henstillingerne om den digitale omstilling, der er fremlagt af RU og konferencen om Europas fremtid;

45.

glæder sig over Kommissionens forslag om dataforordningen og ser frem til at modtage et forslag til forordning om interoperabilitetsstrategien, som bør fremme en rimelig og retfærdig deling af data, navnlig mellem offentlige myndigheder på forskellige niveauer og mellem private enheder, og som etablerer tillid mellem private virksomheder og offentlige myndigheder;

46.

ser frem til offentliggørelsen af et nyt lovgivningsinitiativ til oprettelse af nødinstrument for det indre marked og glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at instrumentet tager sigte på at styrke den europæiske forvaltning af det indre marked i krisetider for at tage højde for og forhindre forstyrrelser, og opfordrer til, at alle relevante aktører, herunder lokale og regionale myndigheder, inddrages i kriseberedskabsmekanismerne;

47.

understreger betydningen af en mere politisk koordineret og bred industristrategi for ikke at udelukke de mest afsidesliggende regioner med manglende industrielle lokaliseringsfaktorer og begrænset diversificering af deres økonomiske strukturer, men med potentiale til at etablere servicevirksomheder som supplement til industrivirksomheder, som den europæiske strategi søger at flytte til EU's område;

48.

gentager sin anbefaling om, at Kommissionen kæder sin fremtidige industripolitik tættere sammen med fremtidssikring og tager hensyn til indhøstede erfaringer fra konkurrencedygtige regionale økosystemer, betydningen af centrale støtteteknologier og nødvendigheden af at finde en balance mellem konkurrencedygtighed og åben strategisk autonomi;

49.

foreslår, at Kommissionen forbedrer og styrker forholdet mellem samhørighedspolitikken og statsstøttedelen af konkurrencepolitikken ved at tillade, at REACT-EU-samfinansieringen anvender foranstaltninger, der gennemføres i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, til at støtte økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine.

Grænseoverskridende samarbejde og mobilitet

50.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at lovgivningsmæssige og administrative hindringer fortsat hindrer udviklingen af de europæiske grænseregioner, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et instrument til koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-direktiver for at forhindre, at der skabes nye juridiske hindringer ved grænserne. Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at tage dialogen med Rådet om den foreslåede forordning om den europæiske grænseoverskridende mekanisme op igen eller at foreslå et alternativt instrument, der vil gøre det muligt for europæiske grænseområder effektivt at finde løsninger på de hindringer, de står over for;

51.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag for at sikre opretholdelsen af det grænseoverskridende samarbejde over lande- og søgrænserne i tilfælde af en EU-dækkende eller regional krise og at yde tilstrækkelig finansiering til projekter, der udvikler grænseoverskridende konnektivitet og intermodalitet. Connecting Europe-faciliteten bør altid medtage specifikke indkaldelser til at afhjælpe manglende forbindelse på tværs af grænserne, og Interreg bør øge sin deltagelse i finansieringen af disse transportflaskehalse. Langsigtede og bæredygtige investeringer via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner bør også yde finansiering til grænseoverskridende projekter;

52.

glæder sig over den offentlige høring, der er iværksat af Kommissionen om »Hjerneflugt: afbødning af problemer med befolkningsnedgang« og gentager sin opfordring til, at der skal identificeres og gennemføres forskellige typer af reaktioner for hver delkomponent af hjerneflugten — hjernegevinst, hjernespild, hjernemobilitet og returmigration — samt migration af kvalificeret arbejdskraft;

53.

glæder sig over den ambitiøse revision af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), navnlig den bedre integration af byknudepunkter i fjernnet og den forbedrede forvaltning af de europæiske transportkorridorer. Gennemførelsen af infrastrukturen i overensstemmelse med tidsfristerne for hvert lag i netværket vil dog kræve en betydelig finansiel indsats på europæisk, nationalt og regionalt plan. For at garantere kontinuitet og tilgængelighed af finansiering tilskynder RU til påbegyndelse af drøftelser om næste Connecting Europe-facilitet (CEF 3);

54.

glæder sig over Kommissionens forslag til den nye bytrafikramme og opfordrer samtidig til, at der lægges større vægt på fremme af aktiv mobilitet og offentlig transport. Det er nødvendigt at tage hånd om den omfattende mangel på finansiering, som de lokale og regionale myndigheder står over for i byer eller bynære områder samt at sikre integration af transport for landdistrikter for at opfylde EU's dekarboniseringsmål.

Social beskyttelse, uddannelse og ungdom

55.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger på ny behovet for at inddrage unge i de demokratiske processer og beslutninger på alle forvaltningsniveauer og understreger, at EU ved at integrere unge på tværs af alle relevante politikområder vil sikre en stærk arv fra det europæiske år for unge 2022;

56.

understreger behovet for at lette adgangen til social beskyttelse, prisoverkommelige og bæredygtige boliger for alle — og ikke mindst for unge — bl.a. via EU-finansiering og til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold for unge som reaktion på den forværrede situation, som Europas unge står over for i kølvandet på covid-19-pandemien;

57.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan for at sætte en stopper for ulønnede praktikophold;

58.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk dagsorden for boligbyggeri, som reelt vil imødekomme de udfordringer og muligheder som boligsektoren står over for ved virkelig at gennemføre renoveringsbølgestrategien. Udvalget opfordrer derfor til en undtagelse vedrørende langsigtede investeringer i boliger, der gør, at de ikke betragtes som værende nationale eller tilsvarende strukturelle udgifter som defineret inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten;

59.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin henstilling fra 2011 om forebyggende politikker med henblik på at reducere problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, på baggrund af de store samfundsmæssige udfordringer, der er opstået i de senere år;

60.

fremhæver det presserende behov for at forbedre digital uddannelse som et centralt strategisk mål for undervisning og læring af høj kvalitet i den digitale tidsalder. Beherskelse af digitale færdigheder styrker vores nuværende og fremtidige borgere og sætter dem i stand til at håndtere den igangværende fjerde industrielle revolution (den digitale revolution) og den kommende femte revolution med industri 5.0;

61.

gentager, at der er behov for at sikre fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de relevante overordnede mål for 2030 heri. Udvalget tilskynder i den henseende Kommissionen til at udarbejde en omfattende europæisk strategi for bekæmpelse af fattigdom, der også vedrører effektive overvågnings- og dataindsamlingsmekanismer, herunder på subnationalt niveau;

62.

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen og gennemførelsen af forslagene til rummelige arbejdsmarkeder og stærkere sociale politikker.

Sundhed, civilbeskyttelse og turisme

63.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter helhjertet konferencen om Europas fremtids henstilling om at styrke de europæiske sundhedssystemers modstandsdygtighed og minder om, at forvaltningen af disse er decentraliseret i to tredjedele af medlemsstaterne, hvilket gør regionerne til en vigtig partner med hensyn til at drøfte og gennemføre alle nye politikker, der sigter mod at mindske EU's afhængighed af udenlandske leverandører af lægemidler, koordinere forskning og finansiering, fremskynde strategisk oplagring, styrke produktion og gennemgå sundhedssystemernes sårbarhed. Udvalget opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje ny lovgivning, svarende til forordningen om europæiske mikrochips, for at øge EU's uafhængighed på området for aktive ingredienser, færdige lægemidler og alle typer af medicinske modforanstaltninger;

64.

forventer, at Kommissionen fremsætter konkrete forslag for at gennemføre RU's henstillinger om at gøre direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser nemmere at bruge for patienter, sundhedspersonale, sygeforsikringer og offentlige myndigheder. Udvalget opfordrer specifikt til mere vejledning og aktiv støtte (logistisk, juridisk og finansielt) til de grænseregioner, der er involveret (eller som planlægger at involvere sig) i grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet;

65.

forventer, at Kommissionen foreslår foranstaltninger i den kommende revision af lægemiddellovgivningen for at sikre, at alle patienter har rettidig adgang til prisoverkommelige, livsvigtige og innovative lægemidler, uanset hvor de bor, og for at imødekomme de grundlæggende årsager til lægemiddelmangel;

66.

gentager behovet for en klar plan for en langsigtet forpligtelse til, og finansiel styrkelse af EU's civilbeskyttelsesordning og instrumenterne heri, både med hensyn til katastrofeforebyggelse og -beredskab og som en fælles katastrofeberedskabskapacitet, især med hensyn til mere komplekse og hyppigere katastrofer. Udvalget står klar til at bidrage til arbejdet i EU-vidennetværket om civilbeskyttelse med regional og lokal ekspertviden om katastrofehåndtering;

67.

efterlyser fortsat en ny strategi for europæisk turisme og anmoder Kommissionen om at præsentere en europæisk turismedagsorden 2030/2050 for at støtte den dobbelte omstilling (den grønne og den digitale) af europæiske rejsemål for turisme, især regioner i den yderste periferi, og give deres konkurrenceevne et skub og fremme både genopretningen af økonomien og beskæftigelsen i turismen og den modstandsdygtige genoplivning af aktiviteter samt udøvelsen af retten til sikker og fuldstændig turisme for borgerne EU.

Eksternt samarbejde

68.

Det Europæiske Regionsudvalg forventer, at Kommissionen følger op på RU's anmodning om at give forbindelsen mellem Det Forenede Kongerige og EU større territorial dybde og til at overveje måder og metoder til, via RU, strukturmæssigt at forbinde lokale og regionale myndigheder med partnerskabet med Det Forenede Kongerige og den institutionelle ramme for handels- og samarbejdsaftalen; RU understreger, at forbindelsen mellem EU og Det Forenede Kongerige ud over handels- og samarbejdsaftalen også bør nyde godt af de fortsat uudnyttede udsigter for et samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongeriges lokale og regionale myndigheder, hvor man står sammen om fælles udfordringer såsom en bæredygtig forvaltning af Nordsøen, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav eller gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan;

69.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning om turisme at tage hensyn til de yderligere begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, som er stærkt afhængige af turisme for deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, og gør i denne forbindelse opmærksom på behovet for at garantere tilstrækkelig finansiering til at sikre adgangen til og den klimamæssige og digitale omstilling i disse regioner;

70.

foreslår en ramme for subnationale foranstaltninger, der formelt skal tages i betragtning i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og den efterfølgende klimapolitik i EU;

71.

opfordrer Kommissionen til at anerkende den rolle, som de lokale og regionale myndigheder og peer-to-peer-samarbejde kan spille med hensyn til at bidrage til fred og velstand i tredjelande med initiativer som Nicosiainitiativet;

72.

glæder sig over Kommissionens udtalelser om Ukraines, Georgiens og Moldovas ansøgninger om EU-medlemskab og hilser i denne henseende Det Europæiske Råds beslutning om at give Ukraine og Moldova kandidatstatus og anerkende Georgiens europæiske perspektiv velkommen. Udvalget opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en revision af østpartnerskabsinitiativet og en tilbundsgående analyse af forbindelserne med EU's østlige partnerskabslande med større fokus på deres europæiske integrationsindsats;

73.

giver sin opbakning til EU-medlemskab for alle lande på Vestbalkan, forudsat at samtlige kriterier for medlemskab er opfyldt. Udvalget fremhæver i den forbindelse betydningen af at sende positive signaler til landene på Vestbalkan for at fremme deres engagement i EU-tiltrædelsesprocessen, som desværre er langvarig;

74.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til EU-institutionerne og formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union.

Bruxelles, den 29. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COR-2020-01392-00-00-RES-TRA.

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/9

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Resultaterne af og opfølgningen på konferencen om Europas fremtid

(2022/C 375/02)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

der henviser til:

—	sine resolutioner om konferencen om Europas fremtid af 12. februar 2020 (1) og 7. maj 2021 (2) samt de lokale og regionale myndigheders bidrag til konferencen om Europas fremtid af 27. januar 2022 (3);

—	RU's Marseillemanifest fra lokale og regionale ledere: »Europa begynder i regioner, byer og landsbyer« af 4. marts 2022 (4);

—	rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid af 9. maj 2022 (5);

—	Europa-Parlamentets beslutning af 4. maj 2022 om opfølgningen på konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid (6);

—	rapporten fra RU's gruppe på højt plan om europæisk demokrati (7);

—	Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om opfordringen til et konvent om revision af traktaterne (8);

—	Kommissionens meddelelse om konferencen om Europas fremtid af 17. juni 2022 (9);

glæder sig over konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, som blev godkendt af konferencens plenum den 30. april 2022 og forelagt Rådets formandskab og formændene for Europa-Parlamentet og Kommissionen den 9. maj 2022. Udvalget erkender samtidig, at der er udfordringer forbundet med en effektiv formidling og en ægte bottom-up-tilgang;

bakker fuldt ud op om borgenes krav om et mere demokratisk, gennemsigtigt, retfærdigt og bæredygtigt EU og mener, at det kræver en hurtig og effektiv opfølgning, så målsætningerne og forslagene fra konferencen om Europas fremtid omsættes til politiske initiativer og konkrete foranstaltninger, herunder gennem et mere aktivt interinstitutionelt samarbejde;

fremhæver, at flere af de forslag, der fremsættes i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid, vedrører en aktiv inddragelse af regioner og lokale myndigheder i såvel udformningen som iværksættelsen af initiativer, der vil kunne bringe EU tættere på sine borgere;

mener, at en ambitiøs reform af EU's funktionsmåde, der kan imødegå de udfordringer, der ligger forude, og sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's beslutningsproces, så borgerne og de lokale og regionale myndigheder får større indflydelse, kræver traktatændringer. Udvalget glæder sig derfor over Europa-Parlamentets opfordring til at indkalde et konvent ved at aktivere proceduren for revision af traktaterne (artikel 48 i TEU);

mener, at det fremtidige konvent i fuldt omfang bør involvere medlemmer af Det Europæiske Regionsudvalg, så de kan repræsentere de mere end 1 mio. regionalt og lokalt valgte politikere i Europa, og at dette bør afspejles i konventets sammensætning, så meget desto mere som nogle af disse politikere repræsenterer regioner med lovgivningsmæssige beføjelser;

beklager imidlertid, at mange af de idéer, der blev fremsat på den flersprogede digitale platform, såsom dem vedrørende sprogenes officielle status eller reaktionerne på substatslige enheders ønsker, ikke er medtaget i den endelige rapport, selv om de fik stor opbakning.

Europæisk demokrati

(40) (10) Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at konferencen om Europas fremtid har anerkendt, at Europas repræsentative demokrati har flere niveauer, og har foreslået at reformere RU ved at styrke dets rolle i den institutionelle arkitektur i forbindelse med spørgsmål om territoriale konsekvenser. RU mener, at denne reform bør føre til en udbredelse af politiske områder med territorial relevans, hvor høring af RU bliver obligatorisk. Dette indebærer en revision af artikel 43 (den fælles landbrugspolitik/fiskeri), 79 (migration) og 114 (den generelle bestemmelse vedrørende det indre marked) i TEUF samt en revision af artikel 13 i TEU og artikel 294, 300 og 307 i TEUF;

mener, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union på områder med obligatorisk høring bør fremlægge en begrundelse, hvis der ikke tages hensyn til resultatet af denne høring. RU bør også have adgang til triloger i den fælles beslutningsprocedure baseret på en revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning;

(39.3) bifalder forslaget fra konferencen om at ændre navnene på EU-institutionerne for at præcisere deres funktioner og respektive rolle i EU's beslutningsproces for borgerne. Med henblik herpå foreslår udvalget at ændre sit eget navn for bedre at afspejle medlemmernes politiske og juridiske ansvar samt dets rolle som europæisk forsamling af regioner og kommuner;

10.

opfordrer til at forstærke de interinstitutionelle synergieffekter ved at inddrage RU i Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets arbejde (f.eks. udvalg, komitéer og arbejdsgrupper) på grund af dets evne til at bidrage med nyttig viden og en bedre forståelse af, hvordan EU fungerer i praksis;

11.

(40, 40.2, 40.4) bifalder anerkendelsen af, at aktiv nærhed og forvaltning på flere myndighedsniveauer er centrale principper og grundlæggende elementer for EU's funktionsmåde og demokratiske ansvarlighed, opfordringen til systematisk anvendelse af en definition af nærhedsprincippet, som alle EU-institutioner er enige om for at præcisere det niveau — europæisk, nationalt, regionalt eller lokalt niveau, hvor beslutningerne skal træffes, og den foreslåede udvidelse af varslingsmekanismen vedrørende nærhedsprincippet til at omfatte alle regionale parlamenter i EU, der har lovgivningsbeføjelser. Udvalget tilslutter sig opfordringen til, at nationale parlamenter såvel som regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser i fremtiden skal kunne fremsætte lovforslag på EU-niveau. Disse forslag bør bidrage til at præcisere, at nærhedsprincippet ikke handler om at forhindre det europæiske niveau i at træffe foranstaltninger, men om at identificere, hvilket forvaltningsniveau der skal indtage den ledende rolle, enten i form af en formel enekompetence eller i kraft af formelle delte kompetencer, hvor de øvrige niveauer bakker op om de politiske mål;

12.

mener endvidere, at ovennævnte nærhedsrelaterede forslag bør føre til en revision af artikel 5, stk. 3, i TEU, af protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. En sådan revision bør indebære, at der tages de samme hensyn til proportionalitetsprincippet som til nærhedsprincippet, at RU tildeles en rolle i den indledende fase af nærhedsovervågningen, og at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet anvendes mere og bedre på EU's styringsprocesser. I mellemtiden bør den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning i EU tilpasses for at styrke RU's rolle i den nuværende institutionelle ramme, så udvalget kan bidrage til at afgøre, hvilket forvaltningsniveau der skal have den ledende rolle, under hensyntagen til RU's territoriale konsekvensanalyser, dets arbejde med at undersøge politikkers indvirkning i landdistrikterne og dets nye og forbedrede ordning om bedre lovgivning og aktiv nærhed;

13.

(36) støtter konferencens forslag om at supplere det repræsentative demokrati ved at øge borgernes deltagelse i det europæiske demokrati på alle niveauer. Dette bør gennemføres ved, at man institutionaliserer nye former for borgerdeltagelse på EU-niveau gennem borgerdialoger om specifikke spørgsmål med tilfældigt udvalgte borgere. RU gentager sin opfordring til, at der oprettes en permanent og stedbaseret mekanisme for dialog med borgerne med støtte fra lokale og regionale myndigheder, der vil sikre en tovejskommunikation mellem borgerne og EU-institutionerne og derved sikre en bedre forståelse af EU-politikkernes lokale og regionale virkninger i hele EU. Udvalget understreger behovet for at sikre, at denne mekanisme når ud til borgere i alle aldre, af alle oprindelser og med forskellige baggrunde. Udvalget fremhæver endvidere, at dialoger i grænseregioner skal være grænseoverskridende for at skabe en reel europæisk merværdi. Udvalget mener, at en strømlining af mekanismerne for borgernes deltagelse kræver en ændring af artikel 11 i TEU og artikel 24 og 227 i TEUF;

14.

forpligter sig til fortsat at tilrettelægge lokale dialoger med borgerne og strukturerede initiativer til deltagelsesdemokrati, der kan bidrage til den permanente mekanisme;

15.

(37) bifalder idéen om at kommunikere mere aktivt om EU-politikker og -strategier, ikke alene i forbindelse med europaparlamentsvalg, men også nationale, regionale og lokale valg;

16.

(36.6) glæder sig over forslaget fra konferencen om Europas fremtid om at skabe et system af lokale EU-formidlere som en metode til at mindske afstanden mellem EU-institutionerne og borgerne og giver tilsagn om at gennemføre dette forslag i samarbejde med Kommissionen gennem det hurtigtvoksende EU-netværk af regionale og lokale formidlere (11) og projektet »Building Europe with Local Councillors« (12);

17.

ser frem til et eventuelt forslag fra Kommissionen om at »hjælpe med at opbygge ny kapacitet blandt nationale, regionale og lokale aktører med henblik på lancering af en ny række decentraliserede borgerdialoger baseret på samtale« (13);

18.

(39) glæder sig over konferencens forslag om at forbedre EU's beslutningsproces for at sikre, at EU er i stand til at handle, navnlig med henblik på at udvide anvendelsen af beslutningsprocessen med kvalificeret flertal;

19.

(39.2) støtter konferencens forslag om at inddrage de nationale parlamenter tættere i lovgivningsproceduren. Udvalget opfordrer til, at der i den forbindelse tages hensyn til andetkamrene.

Værdier og rettigheder, retsstatsprincip og sikkerhed

20.

(25.1, 25.3) Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over opfordringen til at sikre, at værdierne og principperne i EU-traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder håndhæves fuldt ud i alle medlemsstater og er ubestridelige, uigenkaldelige og ufravigelige betingelser for medlemskab af og tiltrædelse til EU. I lyset af at de mere end 80 000 lokale og regionale myndigheder i EU udgør et grundlæggende niveau af demokratisk legitimitet, opfordrer RU til, at lokale og regionale myndigheder løbende inddrages i bestræbelserne på at fremme værdierne i chartret og i overvågningen af overholdelsen af dets principper. RU mener derfor, at dets deltagelse i den interinstitutionelle dialog om chartret og overvågningen af retsstatsprincippet har central betydning;

21.

(25.4) er enig i, at anvendelsesområdet for »konditionalitetsforordningen« skal fungere effektivt og evalueres og mener, at krænkelser af retsstatsprincippet skal medføre suspension af betalinger eller finansielle korrektioner. Udvalget gentager sin holdning om, at »modtagere af EU-midler, herunder lokale og regionale myndigheder, som ikke er ansvarlige for sådanne overtrædelser, i tilfælde af sådanne foranstaltninger fortsat bør modtage økonomisk støtte fra den pågældende medlemsstat« (14). Udvalget glæder sig over opfordringen til at evaluere de øvrige retsstatsinstrumenter og overveje de nødvendige retlige muligheder for at straffe overtrædelser af retsstatsprincippet;

22.

(29.2, 29.4, 29.5) bifalder opfordringen til at øge og lette offentlige investeringer i uddannelse, sundhed, børne- og ældrepleje, balance mellem arbejdsliv og privatliv og andre vigtige områder med hensyn til at fremskynde gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og den tilhørende handlingsplan og dermed vise borgerne, at EU har en social dimension og arbejder for at forbedre deres livskvalitet. Udvalget understreger, at det er vigtigt at sikre et EU med ligestilling og uden forskelsbehandling gennem retlige redskaber, politikker, EU-dækkende kriterier og andre relevante instrumenter.

Klimaforandringer, energi og miljø

23.

(3.1, 2.3) Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver anerkendelsen af de lokale og regionale myndigheders rolle i en inklusiv og retfærdig grøn omstilling;

24.

deler ambitionen om at fremskynde den grønne omstilling. Udvalget glæder sig over udviklingen i retning af grønnere byer gennem byplanlægning og byggeri, anvendelsen af naturbaserede løsninger for at fremme biodiversitet og strategier, der skal udrydde energi- og mobilitetsfattigdom. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af at inddrage lokale og regionale myndigheder i det nye europæiske Bauhaus-initiativ;

25.

(3, 4.1, 4.4, 31.2) understreger, at der inden for rammerne af en retfærdig grøn og digital omstilling er behov for at tage særlig hensyn til fjerntliggende regioner og øregioner, herunder alle øgrupper og regioner i EU's yderste periferi, navnlig ved at sikre, at de er forbundet og har adgang til offentlige infrastrukturer på lige fod med resten af EU's territorier;

26.

(3) støtter konferencens mål om at styrke Europas energisikkerhed, sikre EU's energiuafhængighed, uden at lade nogen region i stikken, og sikre borgerne tilstrækkelig, økonomisk overkommelig og bæredygtig energi. Udvalget opfordrer i denne sammenhæng til, at lokale og regionale myndigheder, der gennemfører projekter under den grønne pagt, får direkte adgang til EU-midler, og at der er særligt fokus på regioner med isolerede energisystemer;

27.

er overbevist om, at opfølgningen på forslagene fra konferencen om Europas fremtid kræver et styrket interinstitutionelt samarbejde gennem bl.a. RU's arbejdsgruppe om den grønne pagt — going local, RU's kommunikationskampagne om den europæiske grønne pagt og energi- og klimadialogerne på flere niveauer. Udvalget mener, at RU's nuværende samarbejde med interessenter såsom borgmesterpagten (om kampagnen vedrørende byernes energibesparelser »Cities' Energy Saving Sprint«) og andre EU-institutioner (såsom Kommissionens interessentplatformen for nulforurening) bør styrkes;

28.

forpligter sig til fortsat at fremme lokale og regionale myndigheders rolle i klima- og biodiversitetspolitikker gennem subnationalt klimadiplomati og inden for rammerne af UNFCCC. Udvalget mener, at de forskellige FN-rammer for klima, miljø og verdensmålene for bæredygtig udvikling bør være så konsekvente og sammenkoblede som muligt med henblik på at fremme en systematisk gennemførelse og undgå dobbeltplanlægning. RU anmoder Kommissionen om at støtte princippet om flerniveaustyring og fremme en bottom-up-tilgang ved opstillingen af det globale mål om tilpasning;

29.

(3.8) glæder sig over opfordringen til at sikre en retfærdig omstilling for at beskytte arbejdstagere og bevare arbejdspladser, hvilket kræver en stærk territorial komponent i alle dimensioner, der sikrer en stedbaseret tilgang, som tager højde for de forskellige lokalsamfunds specifikke behov. RU efterlyser i den forbindelse en europæisk mekanisme, der kan støtte en retfærdig, miljøvenlig og vellykket omstilling for europæiske regioner med bil- og forsyningsindustri ved at etablere en tilgang med flerniveaustyring og partnerskaber, der sikrer en hensigtsmæssig og effektiv politisk planlægning og budgetforanstaltninger.

Sundhed

30.

(10.2, 10.3) Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over forslaget om flere EU-kompetencer på sundhedsområdet og opfordrer til en revision af artikel 4 i TEUF for at medtage sundhed og sundhedspleje blandt de delte kompetencer mellem EU og EU's medlemsstater. Som fremhævet i konferencens forslag bør denne ændring anerkende behovet for fuldt ud at tage hensyn til nærhedsprincippet og den centrale rolle, som lokale, regionale og nationale aktører spiller på sundhedsområdet;

31.

(10.6, 12.15) deler opfordringen til, at den universelle adgang til behandlinger og lægemidler i hele EU bør være af samme kvalitet og have rimelige lokale priser. RU understreger i den forbindelse det grænseoverskridende sundhedssamarbejdes centrale rolle.

En stærkere økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse

32.

(11.3) Det Europæiske Regionsudvalg bakker i høj grad op om konferencens opfordring til at gennemgå rammen for EU's økonomiske styring og det europæiske semester for at styrke de vigtigste mål om økonomisk og finanspolitisk koordinering parallelt med den grønne og den digitale omstilling og social retfærdighed. RU tilslutter sig konferencens opfordring til at sikre en styrket rolle for lokale og regionale myndigheder, der skal realiseres ved hjælp af en »adfærdskodeks«, der skal sikre deres inddragelse i det europæiske semester inspireret af adfærdskodeksen for partnerskab inden for strukturfondene. En sådan kodeks for det europæiske semester vil forbedre såvel processens effektivitet som dens demokratiske legitimitet. RU opfordrer desuden til, at verdensmålene for bæredygtig udvikling på ny integreres eksplicit i et reformeret europæisk semester med henblik på en stedbaseret bæredygtig genopretning;

33.

(13, 14) deler konferencens kraftige opfordring til at sikre den fulde gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens overordnede mål for 2030 på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, samtidig med at kompetencefordelingen og principperne om nærhed, proportionalitet og de eksisterende kompetencer på nationalt, regionalt og lokalt plan samt arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres. RU støtter også konferencens forslag om at medtage en protokol om sociale fremskridt i traktaterne, hvilket vil betyde en ændring af artikel 3 i TEU og artikel 9, 151, 152/157 i TEUF;

34.

(15) insisterer på, at udfordringerne i tilknytning til den demografiske omstilling bør håndteres hurtigt og effektivt. Udvalget understreger desuden farerne for økonomien og for demokratiet som helhed ved de voksende sociale, økonomiske, territoriale og digitale uligheder, der bl.a. fører til hjerneflugt, og understreger derfor behovet for at gøre affolkede regioner med en aldrende befolkning mere attraktive gennem investeringer og støtte, navnlig til unge mennesker og familier. RU understreger ligeledes behovet for at rette opmærksomheden mod regioner med befolkningsubalancer som følge af en stor befolkningstæthed, navnlig fjerntliggende områder og øer, som er meget sårbare på grund af stor menneskeskabt belastning og vanskeligheder med forvaltningen af de offentlige infrastrukturer;

35.

understreger, at der adskillige gange i rapporten fra konferencen om Europas fremtid henvises til behovet for mere samhørighed og fremhæver samhørighedens rolle som en overordnet værdi i EU samt princippet om »ikke at gøre skade på samhørigheden«, som for nylig blev understreget i den 8. samhørighedsrapport. Udvalget ser et behov for tæt samarbejde mellem RU (og dets samhørighedsalliance) og EU-institutionerne om at gennemføre princippet i praksis inden for EU's fremtidige politiske beslutningsproces og i programmeringsperioden 2021-2027 for samhørighedspolitikken;

36.

(12) bakker i høj grad op om opfordringen til at styrke det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at styrke grænseregionernes samhørighed og modstandsdygtighed og støtter henvisningen til forordningen om den europæiske grænseoverskridende mekanisme, der har potentiale til at sikre en betydelig forbedring af det grænseoverskridende samarbejde og levebrødet for borgere, der bor i grænseregioner. RU beklager imidlertid manglen på forslag til løsning af de problemer, som grænseregionerne står over for i hverdagen, og henviser til sin resolution fra 2021 om »En vision for Europa: Fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde«, hvori der skitseres en række forslag, der skal støtte grænseregionerne og forbedre det grænseoverskridende samarbejde i almindelighed;

37.

beklager fraværet af forslag vedrørende de regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede ulemper, såsom øer — herunder øgrupper og regioner i EU's yderste periferi — og bjergområder, som har behov for en særlig tilpasset støtte fra EU og en mere omfattende konsekvensanalyse for at sikre deres udvikling på lige vilkår med resten af EU's territorier.

Digital omstilling

38.

(4.4, 12.14, 31) Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at konferencen om Europas fremtid anerkender den digitale samhørighed som et supplement til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og anbefaler, at digital samhørighed indarbejdes i alle EU's politikker. Udvalget opfordrer til, at artikel 175 i TEUF revideres i overensstemmelse hermed. RU understreger desuden de fortsatte problemer med adgang til data om den digitale omstilling på subnationalt niveau og vil derfor fortsat i samarbejde med Kommissionen udvikle og gennemføre et system til måling af digitaliseringsgraden på lokalt og regionalt niveau.

Migration

39.

(43.2) Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver den centrale rolle, som kommuner og regioner spiller i den vellykkede integration af migranter og flygtninge, og opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på integrationspolitikker i drøftelser om migration på EU-plan. RU bakker i høj grad op om konferencens forslag om at øge den finansielle, logistiske og operationelle EU-støtte, herunder til lokale myndigheder, regionale regeringer og civilsamfundsorganisationer, til forvaltningen af den første modtagelse af migranter og asylansøgere, inklusive en særlig støtte til modtagelse af uledsagede mindreårige migranter, hvilket vil føre til en effektiv integration af flygtninge og regulære migranter i EU eller tilbagesendelse af irregulære migranter. Udvalget påpeger, at artikel 79, stk. 4, i TEUF bør ændres i denne retning for at give mulighed for incitamenter og støtte til ikke alene medlemsstaternes foranstaltninger, men også, under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, til deres lokale og regionale myndigheder, med henblik på at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uanset deres oprindelsesland;

40.

(44.2) er enig i konferencens forslag om en revision af Dublinsystemet for at sikre solidaritet og en rimelig ansvarsdeling blandt medlemsstaterne, som skal koordineres på EU-plan og bidrage til at lette migrationspresset på EU's frontlinjeregioner.

Uddannelse, kultur, ungdom og sport

41.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over konferencens forslag vedrørende uddannelsens betydning for fremme af et aktivt medborgerskab i EU. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på at udvikle sit pilotprojekt til fremme af europæiske værdier gennem uddannelse og kultur, herunder kortlægning af bedste praksis på lokalt og regionalt niveau i hele EU. RU værdsætter de forslag fra konferencen om Europas fremtid, der sigter mod at koordinere niveauet for de forskellige uddannelsesprogrammer i EU med accept af det nationale, regionale og lokale indhold;

42.

(47.7) glæder sig over opfordringen til, at der skal gøres en særlig indsats for at forebygge hjerneflugt fra visse regioner og lande i EU, hvor især unge ikke har adgang til tilstrækkelige muligheder. Udvalget støtter derfor konferencens opfordring til at iværksætte mere beslutsomme foranstaltninger til fremme af jobsikkerhed, kvalitet og en rimelig aflønning af job og praktikophold, lige adgang til social sikring og økonomisk overkommelige boligmuligheder for unge (navnlig fra sårbare grupper). Disse foranstaltninger bør sigte mod at overvinde de nuværende geografiske forskelle i ungdommens livsmuligheder og trivsel i EU;

43.

glæder sig over de mange henvisninger til forskning og innovation i rapporten fra konferencen om Europas fremtid og understreger behovet for at overvinde innovationskløften og kombinere stedbaserede innovationsstrategier med territoriale missioner, således som det for nylig var tilfældet med pilotprojektet om regional innovation;

44.

(36.9) støtter indførelsen af et »ungdomstjek af lovgivningen«, der skal bestå af en mekanisme, der omfatter konsekvensanalyser af EU-lovgivning og -politikker på områder, der er relevante for unge. Denne mekanisme bør sigte mod en større hensyntagen til unges langsigtede interesser og unges aktive deltagelse i EU's beslutningsproces. Den bør derudover måle den positive indvirkning af EU's lovgivningsforslag på unge menneskers liv. RU henviser på denne baggrund til sit bidrag til disse bestræbelser gennem RU's netværk af unge folkevalgte politikere og deltagelsen i udarbejdelsen af et europæisk charter for ungdom og demokrati sammen med det europæiske ungdomsforum;

45.

(48.2) hilser borgernes forventninger til fremme og beskyttelse af Europas mangfoldighed velkommen. Udvalget deler i den henseende anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid om fremme af flersprogethed og regionale sprog og understreger, at mindretalssprog og regionale sprog, som er modersmål for mange europæere og en værdifuld kulturarv, kræver yderligere opmærksomhed og beskyttelse.

EU i verden

46.

(25.1, 38.1) Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over opfordringen til, at EU-institutionerne skal fungere som »ambassadører for vores demokratiske model« i andre lande, og understreger, at dette indfanger essensen af, hvad RU har gjort gennem en årrække i sit samarbejde med kandidatlande, potentielle kandidatlande og partnerlande fra EU's østlige og sydlige naboregioner;

47.

mener, at genopbygningen af Ukraine bliver en af de største udfordringer for EU og Unionens internationale partnere. RU henviser i den forbindelse til sit initiativ med etablering af en alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine, der samler lokale og regionale myndigheder i EU og i Ukraine med henblik på at give selvstyre en central rolle i den strategiske planlægning af genopbygningen, fortsætte gennemførelsen af decentraliseringsprocessen og flerniveaustyring i Ukraine samt forbedre den lokale/regionale regeringsførelse, bl.a. ved at lette peer-to-peer-samarbejde;

48.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det franske, tjekkiske og svenske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd.

Bruxelles, den 30. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COR-2020-00192-00-00-RES-TRA.

(2) COR-2021-01674-00-00-RES-TRA.

(3) COR-2021-06503-00-00-RES-TRA.

(4) Lokale og regionale lederes Marseillemanifest»«.

(5) 20220509RES29121.pdf (europa.eu).

(6) 2022/2648(RSP).

(7) https://cor.europa.eu/da/news/Pages/Report-of-the-High-Level-Group-on-European-Democracy.aspx

(8) 2022/2705(RSP).

(9) COM(2022) 404 final.

(10) Tallene med fede typer og i parentes i begyndelsen af de forskellige punkter svarer til forslag og foranstaltninger fra konferencen om Europas fremtid, som er medtaget i rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid af 9. maj 2022.

(11) https://cor.europa.eu/da/engage/Pages/Network-of-Regional-and-Local-EU-Councillors.aspx

(12) https://building-europe-with-local-councillors.europa.eu/index_da

(13) COM(2022) 404 final.

(14) RU's resolution om de lokale og regionale myndigheders bidrag til konferencen om Europas fremtid (COR-2021-06503).

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/15

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's nye strategi for Arktis

(2022/C 375/03)

Ordfører:	Mirja VEHKAPERÄ (FI/RE)
Basisdokument:	JOIN(2021) 27 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den fælles meddelelse af 13. oktober 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som viser EU's mangeårige engagement i udviklingen af og samarbejdet om Arktis. Udvalget bifalder målene, prioriteterne og tiltagene i meddelelsen, som skal sikre et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis, idet det erkender, at udfordringerne for Arktis kræver en fælles indsats på flere niveauer, dvs. lokalt, regionalt og internationalt;

er enig i, at Arktis er et vigtigt strategisk område for Den Europæiske Union, hvad angår klimaændringer, råstoffer og geostrategiske spørgsmål. Udvalget bemærker, at interessen for Arktis er stigende, herunder fra ikkearktiske stater;

påpeger, at den arktiske region ikke er klart geografisk afgrænset. Området nord for polarcirklen kan betragtes som kernen i Arktis. Det omfatter Det Arktiske Ocean og territorier, der tilhører otte lande: Canada, Finland, Island, Norge, Sverige, Danmark, USA og Den Russiske Føderation;

bemærker, at områder, der er en del af det landområde, som denne udtalelse omhandler, inkluderer områder, der er beliggende umiddelbart syd for polarcirklen, hvor miljøbetingelserne, de socioøkonomiske forhold og infrastrukturudviklingen er under ubestridelig og væsentlig påvirkning af de arktiske forhold;

påpeger, at der ikke er ét Arktis, men snarere en meget stor og heterogen region, hvor nogle områder er afsidesliggende med ekstreme naturforhold, et sårbart miljø og lav befolkningstæthed, mens andre som f.eks. den arktiske EU-region er højt udviklede, urbaniserede regioner med solide kompetencer, en højtuddannet befolkning og en stærk innovationskapacitet;

bemærker, at Arktis er hjemsted for millioner af mennesker, og at antallet afhænger af, hvordan området afgrænses. Omkring 4 millioner indbyggere bor i området nord for polarcirklen. Der er adskillige nationaliteter og flere end 40 forskellige oprindelige folk. En væsentlig andel af indbyggerne i regionen er EU-borgere;

bemærker, at forandringerne i Arktis er påvirket af de indbyrdes forbundne miljømæssige, sociale, kulturelle, økonomiske, politiske og sikkerhedsrelaterede ændringer. Disse ændringer er dynamiske, hurtige og gennemgribende og stadig mere bundet sammen med den regionale, europæiske og globale udvikling;

understreger, at de militære aktiviteter, selv før Ruslands invasion af Ukraine, er tiltaget betydeligt i mange områder af Arktis, navnlig med styrkelsen af den militære kapacitet i den russiske del af Arktis.

Et sikkert, stabilt og fredeligt Arktis

Det Europæiske Regionsudvalg fordømmer på det kraftigste Ruslands uprovokerede, uberettigede og ulovlige militære invasion af Ukraine og udtrykker sin bekymring over de geopolitiske ændringer, dette medfører i den europæiske sikkerhedsorden og følgevirkningerne for Arktis;

10.

understreger behovet for at gøre alt, hvad der er muligt inden for det internationale samarbejde for at sikre, at Arktis forbliver sikkert, stabilt og fredeligt, og understreger vigtigheden af at opretholde, støtte og fremme et fredeligt samarbejde i Arktis gennem en række eksisterende samarbejdsstrukturer, først og fremmest Arktisk Råd som den vigtigste model for det arktiske polarsamarbejde, både på mellemfolkeligt og mellemstatsligt niveau. Af hensyn til stabiliteten er EU også nødt til at anerkende, at internationale ikkestatslige samarbejdsstrukturer på lokalt og regionalt niveau som bl.a. det arktiske borgmesterforum, netværket for nordiske tyndt befolkede områder (NSPA), det nordiske forum, Arktisk Økonomisk Råd og UArctic spiller en rolle og rummer muligheder for at fremme af dialog med henblik stabilitet. Disse subnationale strukturer kan tilføre en betydelig merværdi ved at skabe resultater inden for konkrete projekter og samle partnere, der er mindre begrænsede af den politiske udvikling på højt niveau. Udvalget opfordrer EU-institutionerne til at indgå partnerskaber og samarbejde med disse strukturer;

11.

finder det vigtigt, at Det Euro-Arktiske Barentsråd og Barentsregionalrådet fortsat fremmer en bæredygtig udvikling i Barentsregionen. EU-samarbejdet i Østersøområdet er også knyttet sammen med pakken for arktisk samarbejde;

12.

understreger den blivende værdi af Arktisk Råd og gentager sin støtte til institutionen og dens arbejde, idet den har et ansvar over for befolkningen i Arktis, heriblandt de oprindelige folk. Suverænitet og territorial integritet baseret på folkeretten har som centrale principper længe dannet grundlag for arbejdet i Arktisk Råd. Efter Ruslands krænkelse af disse principper er arbejdet i Arktisk Råd midlertidigt sat i bero. Det skal overvejes, hvordan rådet kan fortsætte sit vigtige arbejde under de nuværende omstændigheder. Udvalget gentager, at det gennem de sidste enogtyve år har opfordret til, at Den Europæiske Union tildeles »observatørstatus« i Arktisk Råd;

13.

erkender vigtigheden af at udbygge det grænseoverskridende og internationale samarbejde inden for civilbeskyttelse i Arktis og inden for forskellige typer af krisestyring.

Klimaændringer

14.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig med Kommissionen i, at klimaændringerne er den største trussel, som Arktis står over for. Temperaturerne stiger tre gange hurtigere end i resten af verden, den smeltende is og optøningen af permafrosten har enorme følgevirkninger i hele Europa og for hele planeten;

15.

opfordrer EU til at påtage sig en førerrolle i den arktiske klimaindsats, men understreger, at det er vigtigt, at klimaændringerne og klimatilpasningen i Arktis ses i et bredt perspektiv, hvor også regionens socioøkonomiske udvikling tages i betragtning. De langsigtede klimapolitikker i Arktis skal være økonomisk, socialt og regionalt retfærdige, så gennemførelsen af dem bliver effektiv og acceptabel for borgerne. Det betyder, at der skal ydes støtte til de regioner, sektorer og arbejdstagere, der er hårdest ramt af ændringerne;

16.

fremhæver de alvorlige konsekvenser, som klimaændringerne i Arktis vil få for byer og regioner i hele Europa, i form af f.eks. stigende vandstand i havene, hvilket vil gøre flere kystområder ubeboelige, eller i form af ændrede havstrømme og nedbørsmønstre. Bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet i Arktis er en absolut prioritet. EU bør intensivere sin forskning i klimaændringerne i Arktis;

17.

understreger EU's opbakning til, at den arktiske region bliver et bæredygtigt og velstående område, hvilket knytter EU's engagement i Arktis tæt sammen med EU's grønne pagt og den blå økonomi;

18.

mener, at der er behov for overvejelser om, hvordan den grønne pagt og Fit for 55-klimapakken kan gennemføres under hensyntagen til de særlige forhold i EU's arktiske region for at sikre ligebehandling. For eksempel bør de særlige forhold forbundet med skibsfart om vinteren i Arktis tages i betragtning i forbindelse med emissionshandel;

19.

mener, at enhver aktivitet i Arktis skal være baseret på naturens bæreevne, beskyttelse af klimaet og principperne om bæredygtig udvikling og respekt for rettighederne for alle, der bor i regionen. Økonomiske interesser og bæredygtig økonomisk aktivitet kan håndteres ud fra dette perspektiv i tråd med Arctic Investment Protocol's retningslinjer for ansvarlige investeringer i Arktis.

Menneskers Arktis

20.

Det Europæiske Regionsudvalg er helt enig med Kommissionen i, at de mennesker, der bor i Arktis, skal være den vigtigste prioritet for bæredygtig udvikling og modstandsdygtige samfund, og udvalget fremhæver de demografiske udfordringer, og at en bæredygtig vej frem kræver inklusiv dialog og meningsfuld deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer;

21.

fremhæver den rolle, som byer i Arktis spiller, idet de er nøgleaktører i udviklingen og tilpasningen til forandringerne. Investeringer i på den ene side bæredygtig byinfrastruktur, transport, digitalisering, affaldshåndtering, den cirkulære økonomi og energieffektive løsninger og på den anden side sociale investeringer i bl.a. uddannelse og sundhed bidrager til at skabe et attraktivt levemiljø af høj kvalitet, nye virksomheder osv. Byer er også vigtige for et fortsat levende, konkurrencedygtigt og beboet Arktis, idet et beboet Arktis styrker sikkerheden;

22.

opfordrer Kommissionen til at støtte, indgå partnerskaber med og arbejde tæt sammen med byer i Arktis, navnlig med det arktiske borgmesterforum, som samler repræsentanter for lokale myndigheder i otte arktiske EU-lande og ikke-EU-lande om visse specifikke projekter og sagsområder såsom klimaneutralitet og energieffektivitet, byplanlægning, inklusive samfund, beskæftigelse, færdigheder og tiltrækning af talenter samt sunde og intelligente byer. Udvalget understreger, at det arktiske borgmesterforum er et instrument inden for det bløde demokrati, som bør få observatørstatus i Arktisk Råd med henblik på at repræsentere alle arktiske samfund, herunder også de oprindelige samfund. Efter RU's mening bør det arktiske borgmesterforum indgå partnerskab med EU-institutionerne i dialogen på flere myndighedsniveauer og den politiske beslutningstagning i forhold til det arktiske områdes fremtid, og udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje konkrete metoder til at nå dette mål;

23.

foreslår, at Kommissionen sammen med det arktiske borgmesterforum udformer en arktisk dagsorden for bæredygtige, velstående, attraktive og dynamiske byer, der er klar til fremtiden, og kanaliserer tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen. Kommissionen kunne også udarbejde en handlingsplan, der indeholder konkrete idéer til, hvordan det arktiske borgmesterforum kan inddrages yderligere i arbejdet;

24.

understreger, at der er behov for en intelligent og moderne landdistriktspolitik og samarbejde mellem by og land i Arktis for at dæmme op for strømmen af ressourcer væk fra landdistrikterne og styrke kompetenceudviklingen og forbedre leveforholdene i landområderne i Arktis;

25.

gør opmærksom på, at arktisk kultur og de arktiske kreative industrier sammen med turismesektoren har et internationalt vækstpotentiale, der kan skabe job og øge regionens tiltrækningskraft for eksempelvis kvinder og de unge. EU-støtte til udvikling af industrien er helt afgørende. Det er værd at bemærke, at Umeå (Sverige) var europæisk kulturhovedstad i 2014, og at Bodø (Norge) vil være det i 2024 og Oulu (Finland) i 2026;

26.

fremhæver vigtigheden af at fremme en dialog blandt de unge og inddrage dem i udformningen og gennemførelsen af EU-strategien og opfordrer Kommissionen til at investere i de unge, i uddannelse og i mobilitets- og udvekslingsprogrammer for studerende, herunder virtuelle udvekslinger. Udvalget opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme den arktiske EU-region som en del af DiscoverEU-programmet, idet fjerntliggende og tyndt befolkede regioner ofte overses i dette;

27.

bemærker, at EU-institutionerne i lyset af FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder skal forhandle med de oprindelige folk i regionen via disses repræsentative organer om enhver aktion, der kan have virkninger for de oprindelige folk. I den henseende bør EU støtte målet om at oprette en delegation i Bruxelles for det samiske folk, sådan som Samerrådet har taget initiativ til;

28.

mener, at der er behov for at øge bevidstheden og viden i Kommissionen og andre institutioner om alle de oprindelige arktiske folks særlige status og behov.

En bæredygtig og modstandsdygtig økonomisk model for Arktis

29.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at der er behov for overvejelser om, hvordan den grønne pagt og Fit for 55-klimapakken kan gennemføres under hensyntagen til de særlige forhold i EU's arktiske region for at sikre ligebehandling under hensyntagen til de særlige naturlige omstændigheder i Arktis;

30.

understreger, at bæredygtig udvikling i Arktis må baseres på regionens styrker og på langsigtet fælles planlægning. Der skal være støtte til mulighederne for grøn vækst i EU's arktiske region med udgangspunkt i en stedbaseret tilgang, befolkningens, byernes og regionernes helt unikke viden og naturressourcerne. Flerniveauforvaltning, dialog og gensidig respekt er byggesten for opnåelsen af en bæredygtig anvendelse af ressourcerne og skabelsen af nye virksomheder, der sikrer beskæftigelse og værdiskabelse;

31.

bemærker, at Arktis kan forsyne Europa med viden, produkter, ressourcer og energi, som er afgørende for at nå EU's klimamål. Blandt de stærke EU-industrier, der er baseret på naturressourcer i Arktis, er bl.a. energiproduktion, turisme, minedrift, skovbrug, bioøkonomi og fiskeri. Den solide IKT-kapacitet i regionen understøtter omstillingen. Udvalget opfordrer EU til at støtte disse industriers omstilling til bæredygtige sektorer. Intelligent specialisering kan danne grundlag for at vende sårbare punkter til muligheder;

32.

understreger, at den bæredygtig udvikling af Arktis først og fremmest bør komme de lokale samfund til gode. Udvalget anerkender betydningen af, at EU har adgang til de kritiske råstoffer, som er nødvendige for den grønne omstilling, men bemærker, at udvindingen af disse råstoffer vil have betydelige konsekvenser for økonomien, miljøet og indbyggerne i de arktiske stater;

33.

bemærker, at mere end 70 % af landarealet i de nordligste regioner af Sverige, Finland og Norge er dækket af skov, hvilket gør dem til nogle af de mest skovtætte regioner i Europa og nogle af verdens største eksportører af skovbrugsprodukter. Skovsektoren i Arktis indvirker på mange måder på tilværelsen for befolkningen i Arktis, da den er en kilde til velstand og forretning såvel som fritid og udendørsaktiviteter. Skove spiller også en afgørende rolle med hensyn til at modvirke klimaændringer, og EU's nye skovstrategi for 2030 bør være det ledende princip i bestræbelserne på at forbedre kvantiteten og kvaliteten af EU's skove. De nordlige skovtætte regioner har imidlertid brug for støtte og investeringer for at fremme en biobaseret økonomi og et grønt, moderne og bæredygtigt skovbrug, der respekterer de specifikke regionale forskelle;

34.

mener, at Arktis er nødt til aktivt at fremme forretningsaktiviteter, der skaber arbejdspladser i fremtiden. Ifølge et skøn offentliggjort i begyndelsen af 2022 er investeringspotentialet i EU's arktiske region på omkring 150 mia. EUR frem mod 2030, hvoraf en stor del er knyttet til gennemførelsen af den grønne omstilling. Fokus er på investeringer i kulstofneutralt stål, batteriproduktion og mineraludvinding. I energisektoren er der fokus på vindkraftproduktion;

35.

understreger, at energiomstillingen er nøglen til at bekæmpe klimaændringerne. Der er behov for nye måder at producere og forbruge energi på. EU er nødt til at fokusere sin indsats på at modernisere den arktiske energisektor for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og styrke EU's energiuafhængighed. Importeret fossil energi gør regionen sårbar over for geopolitik og globale markeder, idet det må erkendes, at den kortsigtede løsning med henblik på at afhjælpe EU's energiafhængighed findes i nord;

36.

understreger, at det under hensyntagen til energiproduktionen, de energiintensive industrier og de vanskelige betingelser for bæredygtig transport og infrastruktur er af afgørende betydning, at energiomstillingen og tilpasningen i Arktis bliver retfærdig for regionens befolkning og industri. Investeringerne bør omfatte løsninger inden for vedvarende energi, energiteknologier og fremtidens energi såsom vedvarende brint og batteriklynger, decentraliseret energiproduktion, varmegenvinding og digitalisering af energisektoren;

37.

påpeger, at den stigende efterspørgsel efter råstoffer som følge af samfundets elektrificering kommer til at udgøre en udfordring for bæredygtig minedrift og forarbejdning i Arktis. Den arktiske region har en enorm reserve af sjældne jordarters mineraler, hvilket kunne hjælpe EU med at mindske sin afhængighed af Kina, som i øjeblikket producerer 90 % af disse mineraler. EU bør sikre, at Arktis kommer til at spille en central rolle i den europæiske råstofalliance, samtidig med at den arktiske natur beskyttes, på trods af EU's interesser i minedrift og råstofmuligheder. Europæiske arktiske aktører er førende i verden inden for færdigheder i bæredygtige industrier og bæredygtig forarbejdning i hele værdikæden. Arktisk Råd bør tage dette til efterretning;

38.

fremhæver behovet for at målrette EU-midler til støtte og garanti for bæredygtige investeringer i Arktis og for at finde en balance mellem ansvarlig udvikling af naturressourcer og miljøbeskyttelse for fuldt ud at frigøre potentialet og forandringskraften i Arktis som drivkraft for EU's grønne, blå og digitale omstilling.

Uddannelse og forskning

39.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at forskning af høj kvalitet og adgang til uddannelse er centrale forudsætninger for vitaliteten i og tiltrækningskraften af Arktis. Udvalget fremhæver, at en af de største udfordringer for regionen er hjerneflugt, dels som følge af at de uddannede forlader området, dels fordi indbyggerne rejser for at uddanne sig og derefter ikke vender tilbage. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at samarbejde og udveksle eksempler på bedste praksis for håndtering af denne udfordring;

40.

understreger behovet for at inddrage regionale uddannelses- og forskningsinstitutioner og deres netværk i udformningen af den arktiske forskningspolitik og for at forstå arktisk forskning som omfattende alle forskningsaktiviteter, der bidrager til bæredygtig udvikling og gavner befolkningen i Arktis, og ikke kun som polarforskning. Etablering af det arktiske innovationsøkosystem baseret på strategier for intelligent specialisering burde bidrage til den regionale udvikling af EU's arktiske region og skabe flere innovations- og samarbejdsmuligheder;

41.

beder om, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at nå målene. Arktis bør identificeres som et tværgående tema i forskellige finansieringsprogrammer, og der bør fremmes synergier mellem programmerne. Ud over Horisont Europa og Erasmus+ er de relevante instrumenter dem, der har et regionalt udgangspunkt, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde og de territoriale samarbejdsprogrammer.

Konnektivitet

42.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den grønne industrielle omstilling skal ledsages af en hurtig udvikling af grønne transportformer, således at der ydes økonomisk støtte til skiftet fra fossile brændstoffer til f.eks. elektrisk og brintdrevet transport. Udvalget gør opmærksom på, at også lufttransportsikkerheden er af stor betydning i Arktis. Elektriske fly er et bæredygtigt alternativ;

43.

glæder sig over udvidelsen af TEN-T-korridoren i det arktiske EU og fremhæver vigtigheden af at styrke transportforbindelserne, både nord-syd og øst-vest, for at forbinde de regioner, der er koblet til EU's transportnet i det nordlige Norge, Sverige og Finland, og muliggøre forbindelser til Det Arktiske Ocean. Udvalget mener, at TEN-T-forordningerne i højere grad skal tage højde for de særlige forhold i Arktis som f.eks. lange afstande, skibsfart om vinteren og lav befolkningstæthed for at kunne støtte udviklingen af strategisk vigtige transportknudepunkter i Arktis;

44.

bemærker, at investeringer i infrastruktur og transport i Arktis har afsmittende virkninger i regionen mere bredt og bidrager til, at regionen kan fungere og er konkurrencedygtig, herunder når det gælder social udvikling, industri og forsyningssikkerhed set ud fra et europæisk perspektiv;

45.

er bekymret over tredjelandes stigende interesse for regionen, såsom Kinas stadig større interesse i ejerskabet af kritisk infrastruktur, anlæggelsen af undersøiske kabler og global skibsfart. Udvalget mener, at det er af største betydning, at EU varetager sin rolle som investor i regionen, således at store projekter i Arktis fra tredjeparters side kan undgås;

46.

fremhæver, at EU's tilsagn om at afhjælpe digitale skævheder i de arktiske områder er helt afgørende. Udbredelse af mobile højhastighedsteknologier af femte og sjette generation i Arktis kræver, at Den Europæiske Union investerer i styrkelsen af backboneforbindelser og satellitteknologier i Finland, Sverige og Norge. Den lave latenstid, der kræves til f.eks. sikkerheds- og telemedicinløsninger, forudsætter, at der findes effektive backboneforbindelser i Arktis. Sikkerhed og international konkurrenceevne i Europas arktiske randområder og styrkelse af digitaliseringen går hånd i hånd. Jordbaserede løsninger kan også være en mulighed, hvilket betyder, at det er vigtigt at finde frem til en kombination af egnede teknologier, der kan skabe stabile, pålidelige og billige forbindelser. Når der udvikles nye digitale muligheder og tjenester, er det vigtigt at høre forskellige grupper for at sikre, at de nye løsninger opfylder brugernes behov. Dertil kommer, at konnektivitet også er vigtig for at fremme sikkerheden og en bæredygtig udvikling.

Mere EU i Arktis, mere Arktis i EU

47.

Det Europæiske Regionsudvalg tilskynder Kommissionen til at gå videre med sit forslag om at etablere en one-stop-shop for at samle alle redskaber og finansieringsmuligheder til udviklingen af Arktis;

48.

opfordrer det nuværende og de fremtidige EU-formandskaber til at sikre, at arktiske spørgsmål står højt på EU's dagsorden;

49.

opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at øremærke tilstrækkelige midler til gennemførelsen af EU's politik for Arktis. Udvalget anerkender, at der er behov for større koordinering og samarbejde i EU om arktiske spørgsmål på alle beslutningsniveauer og for at sikre, at lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i flerniveauforvaltningen, gennemførelsen af EU-strategien og i EU's finansieringsinstrumenter;

50.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at afholde det arktiske interessentforum og dialogen med de oprindelige folk i det arktiske EU i partnerskab med regionale og lokale aktører og fremover være mere opmærksom på at høre de unge. Af hensyn til kontinuiteten i dialogen tilskynder Det Europæiske Regionsudvalg EU-institutionernes repræsentanter til at øge deres deltagelse i arrangementer og møder i regionen, der vedrører politikken for Arktis;

51.

opfordrer Kommissionen til at overveje at nedsætte et rådgivende forum, der skal have til opgave at overvåge gennemførelsen af EU's politik for Arktis. Forummet skal samle vigtige interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder;

52.

gør opmærksom på, at sammenfaldet mellem offentliggørelsen af EU's nye politik for Arktis og starten på den nye EU-programmeringsperiode 2021-2027 udgør en stor mulighed for, at gennemførelsen af politikken bliver en succes. Udvalget glæder sig over, at der især under EFRU- og ETS-programmerne er forskellige finansieringsinstrumenter, men finder det beklageligt, at små organisationer ofte ikke har den nødvendige administrative og økonomiske kapacitet til at udnytte dem fuldt ud. EU's finansieringsinstrumenter i Arktis bør tilpasses de særlige territoriale behov og kapaciteter i Arktis, herunder de oprindelige folks behov;

53.

bemærker, at EU's samhørighedspolitiske programmer og navnlig de grænseoverskridende Interreg-programmer udgør en vigtig ramme for mellemfolkelige kontakter på tværs af grænser i betragtning af Arktis' særlige karakteristika. Der bør imidlertid være flere muligheder for at inddrage partnere fra arktiske lande uden for EU for at fremme samarbejde i hele polarområdet og nord-nord-mobilitet og -samarbejde;

54.

bemærker til slut, at Arktis også i de kommende årtier vil være strategisk vigtig for EU, og at EU fremover vil være nødt til at engagere sig mere i et multilateralt samarbejde og multilateral forvaltning med befolkningen i Arktis for at overvinde de udfordringer, der følger af Arktis' geopolitiske position, naturlige miljø og særlige socioøkonomiske forhold, og for at udnytte regionens fulde potentiale for grøn, blå og digital omstilling.

Bruxelles, den 29. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/21

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)

(2022/C 375/04)

Ordfører:

János Ádám KARÁCSONY (HU/ECR), næstformand for regionalrådet i Pest Megye

Basisdokument:

Kommissionens meddelelse om EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)

COM(2021) 615 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over meddelelsen om EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030). Udvalget er enigt med Kommissionen i, at bekæmpelse af antisemitisme er en kompleks udfordring, da antisemitisme udgør en trussel mod grundlæggende europæiske værdier. Gennem aktiv inddragelse kan Det Europæiske Regionsudvalg bidrage til Kommissionens EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) ved at sikre, at lokale og regionale myndigheder involveres i strategiens gennemførelse. Udvalget mener, at et EU uden antisemitisme må være det fælles mål for alle lokale og regionale myndigheder i EU;

er bekymret over resultaterne af den anden undersøgelse af forskelsbehandling af og hadforbrydelser mod jøder i EU, »Experiences and perceptions of antisemitism«, som blev gennemført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2018. Ifølge undersøgelsen mener ni ud af ti jøder således, at antisemitisme er blevet mere udbredt i deres land, og 85 % af alle jøder ser antisemitisme som et alvorligt problem;

glæder sig over, at Kommissionens strategi bygger på en bred høring af relevante interessenter, herunder nationale og regionale myndigheder, jødiske samfund og organisationer, uafhængige eksperter og forskere, FRA og internationale organisationer og andre interessenter;

understreger, at jødisk kultur er en integreret del af den europæiske kultur, og at jødisk kulturarv både skal beskyttes og fremmes i EU's byer og regioner på en måde, som får europæerne til at værdsætte den jødiske kulturarv og se den som en afgørende del af Europas kultur og europæisk levevis. Det er vigtigt at rette søgelyset mod de årtusind gamle jødiske livstraditioner og de utallige vigtige bidrag, som mennesker af jødisk overbevisning eller baggrund har ydet til vores fælles samfund og kultur. Udvalget mener i den forbindelse, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem regionerne og civilsamfundet;

glæder sig over, at Kommissionen bekræfter sit stærke og utvetydige engagement i den globale kamp mod antisemitisme. Udvalget er enigt i, at enhver form for antisemitisme, tilskyndelse til had eller vold er uacceptabel og uforenelig med Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters værdier og mål. Disse principper er ufravigelige. I lyset af ovenstående er det afgørende, at alle internationale, nationale og subnationale myndigheder integrerer forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisme i alle dens former og i alle politikområder;

glæder sig over, at Kommissionen har givet tilsagn om at indgå i en regelmæssig dialog med Europa-Parlamentet og med de nationale parlamenter i medlemsstaterne for at opmuntre til resolut handling, når det gælder bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv. Udvalget tilføjer, at det ville øge strategiens effektivitet yderligere, hvis man udvidede invitationen til også at gælde regionale aktører;

finder det passende, når det i strategien konkluderes, at had i alle dets former er undergravende for en persons værdi, og at det er uforeneligt med de værdier, EU står for. RU er positiv over for, at denne strategi er en del af Kommissionens bestræbelser på at bekæmpe alle former for had, diskrimination og racisme, men mener, at det er nødvendigt at gå et skridt videre og bebude et princip om nultolerance over for antisemitisme;

minder om, at EU på grundlag af artikel 17 i EUF-traktaten skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker, religiøse sammenslutninger og konfessionsløse organisationer, og påpeger, at udvalget også bør føre en sådan dialog.

Forebyggelse og bekæmpelse af alle former for antisemitisme

Det Europæiske Regionsudvalg er også enigt, når det i strategien konkluderes, at den mest almindelige form for antisemitisme i dag omfatter Israel-relateret antisemitisme, som jøder i Europa oftest møder på internettet (1);

10.

støtter fuldt ud tanken om, at det burde blive almindelig praksis for medlemsstaterne og deres myndigheder at anvende den definition af antisemitisme, som International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) har udarbejdet, og som kan hjælpe dem med at identificere antisemitiske mønstre og forskellige udtryk for antisemitisme. Hvis en handling anerkendes som antisemitisk, og den benævnes som en sådan, skaber det tillid til myndighederne og domstolene og gør folk mere villige til at anmelde forbrydelser motiveret af antisemitisme;

11.

i overensstemmelse med følgende definition: a) Antisemitiske handlinger bør betragtes som strafbare handlinger, hvis de defineres som sådan ved lov (f.eks. holocaustbenægtelse eller distribution af antisemitisk materiale). Anvendelsen af særligt sårende og skadelige udtryk (holocaust, folkedrab, apartheid) kan ikke accepteres som legitime udtryk for kritik af jødiske grupper eller den jødiske stats generelle mål og adfærd. b) Strafbare handlinger bør betragtes som antisemitiske, når målene for angrebene — uanset om det er mod mennesker eller ejendom såsom bygninger, skoler, religiøse samlingssteder eller kirkegårde — er udvalgt, fordi de er jødiske eller betragtes som jødiske eller har forbindelse til jøder. c) Antisemitisk diskrimination og at jøder nægtes adgang til muligheder eller tjenester, der er tilgængelige for andre, bør retsforfølges og straffes;

12.

glæder sig over, at medlemsstaterne har bakket op om strategien og allerede har givet tilsagn om forebyggende at imødegå antisemitisme inden for rammerne af nationale strategier og bekæmpe denne samt andre former for forskelsbehandling som f.eks. racisme, fremmedhad og ekstremisme. Et eksempel herpå er En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025, som Regionsudvalget også har fremsat en udtalelse om (2);

13.

bifalder strategiens erklæring om, at nøglen til succes er at øge inddragelsen af civilsamfundsorganisationer og jødiske samfund, styrke det aktive samarbejde med disse enheder og yde finansiel støtte til deres initiativer gennem eksisterende EU-finansieringsprogrammer, idet der tildeles særlige midler til at gennemføre disse mål;

14.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at støtte organisationer og projekter, som bekæmper og registrerer alle former for antisemitisme, gennem finansiering af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (3) med et budget på 1,55 mia. EUR samt en bred vifte af andre EU-programmer (4), og dermed tackle antisemitismens tværgående karakter gennem bekæmpelse af antijudaisme og af benægtelse af Staten Israels legitimitet samt ved at rette tilstrækkelig opmærksomhed på holocausterindring;

15.

går ind for, at der som et middel til opbygning af tillid til statens foranstaltninger udpeges samtalepartnere i de nationale og regionale sikkerhedsmyndigheder, og at der etableres kommunikationskanaler og koordinerede foranstaltninger, navnlig i tilfælde af en krise;

16.

bifalder Kommissionens beslutning om at formalisere ad hoc-arbejdsgruppen om Bekæmpelse af Antisemitisme og gøre den til en permanent struktur for at støtte gennemførelsen af strategien og hjælpe med at koordinere de bestræbelser, der gøres af medlemsstaterne, repræsentanterne for de jødiske samfund og andre interessenter. Udvalget opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på de europæiske jødiske samfunds kompleksitet, når den udvælger repræsentanter til arbejdsgruppen, for at sikre at alle trosretninger og religiøse bevægelser er ligeligt repræsenteret;

17.

er bekymret over, at 44 % af Europas unge jødiske borgere har været udsat for antisemitisk chikane (5), og mener, at der er et meget presserende behov for udtrykkeligt at bekæmpe antisemitisk hadefuld tale og hadforbrydelser samt voldelig ekstremisme og terrorisme mod jøder. Udvalget er dybt bekymret over en undersøgelse gennemført af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om jødiske borgeres oplevelser med hadforbrydelser i 12 EU-medlemsstater, ifølge hvilken 35 % af de adspurgte allerede er blevet konfronteret med erklæringen om, at »jøder udnytter offerrollen i forbindelse med holocaust til at nå egne mål« (6), mens 53 % af europæerne mener, at holocaustbenægtelse er et problem i deres land (7). På den baggrund opfordrer udvalget indtrængende til en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag om at udvide listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser, hvilket vil gøre det muligt at fastlægge fælles EU-minimumsregler for definitionen af lovovertrædelser og sanktioner;

18.

er enigt med Kommissionen i, at både medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af strategien har en særlig vigtig rolle at spille, når det handler om at bekæmpe antisemitisme og fremme jødisk liv. RU forpligter sig til at fokusere mere på spørgsmålet om antisemitisme i fremtiden for at bidrage til gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme udveksling af god praksis;

19.

bifalder Kommissionens Strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU for 2021-2024, som skal støtte uddannelsesprogrammer og kapacitetsopbyggende aktiviteter vedrørende bekæmpelse af antisemitisme for medarbejdere inden for retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder, herunder gennem Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) og EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol). De lokale og regionale myndigheder bør også have adgang til oplysningsaktiviteter om antisemitisme og passende uddannelse;

20.

understreger, at det er særlig vigtigt, at der indsamles sammenlignelige data om antisemitiske ytringer i medlemsstaterne, og at metoden for og fastlæggelsen af dataindsamlingsprocedurer støttes af målrettede fonde og programmer;

21.

er enigt med Kommissionen i, at bekæmpelse af antisemitisme på internettet fortjener mere opmærksomhed. Udvalget påpeger, at antisemitiske konspirationsteorier, nazirelaterede symboler, genstande og litteratur og spredningen af disse på internettet kan føre til radikalisering og i sidste ende til fysisk vold. Derfor er de specifikke forpligtelser for operatører, som er fastlagt i deres adfærdskodekser, forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, særligt vigtige;

22.

understreger betydningen af at være mere opmærksom på, hvad man kan gøre ved ulovligt indhold på sociale medieplatforme. De retshåndhævende myndigheder, domstolene og de civilretlige procedurer spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. Udvalget finder det følgelig nødvendigt at styrke EU-lovgivningen og de nationale lovgivninger på dette område, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at omsætte og gennemføre rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (8) fuldt ud.

Beskyttelse og fremme af jødisk liv i EU

23.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen har sat sig for at støtte medlemsstaterne og de jødiske samfund i at styrke beskyttelsen af synagoger og religiøse samlingssteder med et beløb på 24 mio. EUR. Udvalget henleder også opmærksomheden på, at de samlede data, der er indsamlet om hændelser, kunne støtte Kommissionen i — sammen med EU's Efterretnings- og Situationscenter — at undersøge de specifikke trusler mod jødiske borgere, samfund, synagoger og religiøse samlingssteder med henblik på bedre at forstå, forebygge, beskytte og reagere på specifikke sikkerhedsrisici;

24.

understreger, at på trods af jødernes mangeårige tilstedeværelse i Europa siger 68 % af europæerne, at de »ikke føler sig informerede« om jødisk historie (9). Udvalget mener, at øget bevidsthed og viden om jødisk historie, religion og kultur blandt unge studerende bør være en topprioritet. Kvaliteten af undervisningsmateriale og manualer til lærere har særlig betydning her. Det er afgørende at gøre det af med samfundsmæssige fordomme og bidrage til at fremme fuld anerkendelse af, at jødisk liv er en del af det europæiske samfund;

25.

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at sport og medier spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme inklusion, og påpeger, at i tilgift til initiativer fra NGO'er kan aktiv inddragelse af jødiske organisationer og støtte gennem målrettede programmer være mere effektiv, når det handler om at bekæmpe antisemitiske stereotyper og misforståelser;

26.

bifalder det europæiske handlingsprogram for kulturarv (10) (som omfatter en særlig foranstaltning vedrørende jødiske begravelsespladser i Europa), men henleder også opmærksomheden på, at der er utallige nedlagte synagoger og andre forladte jødiske samlingssteder i Europa. Ud over regionalstøtte vil der være behov for yderligere programmer for at styrke Europas kulturelle rødder ved at restaurere disse vigtige steder og beskytte dem mod hærværk;

27.

glæder sig over Kommissionens engagement i uddannelse og forskning i jødisk liv, antisemitisme og holocaust og over anerkendelsen af, at disse områder er afgørende for at forstå antisemitisme i dag og forhindre sådanne grusomheder i nogensinde at gentage sig. Ikke desto mindre er det nødvendigt at styrke det begrænsede anvendelsesområde for OSCE's (11)/ODIHR's (12) og UNESCO's (13) programmer i nogle medlemsstater.

Uddannelse, forskning og erindring om holocaust

28.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens plan om at finansiere en EU-dækkende undersøgelse vedrørende antisemitiske fordomme i hele Den Europæiske Union, som også vil bygge på erfaringerne i en række medlemsstater (14) og blandt lokale og regionale myndigheder i hele EU;

29.

understreger, at selvom uddannelse henhører under medlemsstaternes kompetencer, er det nødvendigt at gennemgå det uddannelsesmateriale om jødedommen, antisemitisme, holocaust og det moderne Israel, som anvendes på europæiske uddannelsesinstitutioner. Der mindes om, at sådant materiale skal være i fuld overensstemmelse med UNESCO's standarder for fred, tolerance, sameksistens og ikke-vold. Desuden bør der anvendes EU-midler til finansiering af lærebøger, der opfylder alle UNESCO's standarder, som nævnt ovenfor. Passende uddannelse af lærere på alle uddannelsesniveauer for at imødegå antisemitisme og bekæmpe fordomme i og gennem uddannelse har afgørende betydning (15). Udveksling af bedste praksis mellem uddannelsespersonale samt mellem de forskellige forvaltningsniveauer med ansvar for udformning og gennemførelse af uddannelsespolitikker kan bidrage yderligere til at bekæmpe misforståelser og stereotyper;

30.

udtrykker bekymring over tilbagevendende antisemitiske handlinger i skolerne og over de stadig større vanskeligheder, som nogle lærere oplever i undervisningen om holocaust, og er enigt i, at lærerne bør sættes i stand til at undervise om antisemitisme, holocaust, jødisk liv og historie, også i multikulturelle klasseværelser. Udvalget understreger derfor, at det er vigtigt, at medlemsstaterne yder mere pædagogisk støtte til lærere — især historielærere — og skoleledere i forbindelse med deres undervisning i tiden omkring Anden Verdenskrig og mere generelt i deres håndtering af problemet med antisemitisme. Udvalget påpeger, at der især er behov for strukturerede udvekslinger med lærerne for at revidere og forbedre det undervisningsmateriale, der anvendes i medlemsstaterne og regionerne;

31.

bifalder, at Kommissionen fortsat finansierer tiltag i medlemsstaterne til systematisk at bekæmpe antisemitisme og fremme jødisk levevis på lokalt og regionalt plan samt fremme viden om nuværende og tidligere jødiske livsformer lokalt og regionalt og opmuntrer til udveksling med lokalsamfund. Sådanne tiltag bør også støttes gennem EU-programmer som Horisont Europa og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier;

32.

glæder sig meget over de internationale forskningsprojekter om forebyggelse af antisemitisme, såsom sammenlignende projekter om behandling af emnet antisemitisme i skoleundervisningen, og opfordrer til, at der ydes målrettet EU-støtte hertil;

33.

understreger betydningen af at mindes ikke-jødiske personer rundt omkring i Europa, som gjorde en heroisk indsats og ofrede deres liv for at hjælpe jøderne under Shoahen;

34.

tilskynder til koordineret og grænseoverskridende udvikling af flersproget undervisningsmateriale om forebyggelse af antisemitisme og manualer til lærere, der er digitale og frit tilgængelige;

35.

mener, at det er afgørende at styrke mekanismerne til overvågning af finansiering af grupper, som under dække af at være NGO'er støtter antisemitisme, fremmer initiativet Boycott, Divestment, Sanctions eller retfærdiggør og tilskynder til terrorisme;

36.

udtrykker sin påskønnelse af det arbejde, der gøres i den europæiske forskningsinfrastruktur for holocaust (European Holocaust Research Infrastructure — EHRI) (16), og mener, at det er vigtigt at sikre fremtiden for tværnational forskning og uddannelse samt mindehøjtideligheder vedrørende holocaust efter projektets ophør i 2024. Dette er det forskningsinitiativ vedrørende holocaust, som modtager flest EU-midler i verden.

Forrest i den globale kamp mod antisemitisme

37.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at Israel er en vigtig partner for Den Europæiske Union, når det gælder den globale kamp mod antisemitisme. Endvidere støtter udvalget fuldt ud samarbejdet med den ad hoc-arbejdsgruppe, som Kommissionen har oprettet, og med Europa-Parlamentets arbejdsgruppe mod antisemitisme;

38.

understreger betydningen af at inddrage nationale, regionale og lokale myndigheder samt jødiske samfund og civilsamfundsgrupper for at styrke handlingsplanens legitimitet og bekæmpe antisemitisme i Europa mere effektivt. Det er også vigtigt at udveksle god praksis mellem forskellige lande og lokale og regionale myndigheder, herunder når det gælder de mål og foranstaltninger, der indgår i uddannelse, lovgivning eller forskning, og som udarbejdes på forskellige niveauer i forvaltningen og civilsamfundet;

39.

påpeger, at eftersom de lokale og regionale myndigheder står i forreste linje, når det gælder kampen mod antisemitisme og fremme af jødisk liv, bør de have mulighed for at deltage i udveksling, regelmæssige samråd og dialog med EU's institutioner;

40.

giver udtryk for, at udvalget er parat til, der hvor det måtte være relevant, at bidrage til arbejdet i ad hoc-arbejdsgruppen om bekæmpelse af antisemitisme, der er nedsat af Kommissionen, og til at indbyde gruppens repræsentanter til relevante møder i udvalget;

41.

vil følge Kommissionens opfordring om at gå forrest med et godt eksempel og øge repræsentativiteten i RU's personale ved hjælp af særlige rekrutterings- og udvælgelsesforanstaltninger.

Bruxelles, den 29. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) 79 % af de europæiske jøder føler sig bebrejdet for noget, som staten Israel har gjort. 69 % siger, at den arabisk-israelske konflikt påvirker følelsen af sikkerhed (anden FRA-undersøgelse 2018: https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2018-experiences-and-perceptions-of-antisemitism-survey_en.pdf).

(2) COR-2020-04617.

(3) C(2021) 2699 final: https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/c_2021_2699_f1_commission_implementing_decision_en_v3_p1_1177590.pdf; programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier: https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/programmes/cerv.

(4) Programmet for retlige anliggender, Horisont Europa, Et kreativt Europa, Erasmus+, Fonden for Intern Sikkerhed, fondene under samhørighedspolitikken, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA).

(5) Young Jewish Europeans: perceptions and experiences of antisemitism, FRA, 2019: https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2019-young-jewish-europeans_en.pdf.

(6) Experiences and perceptions of antisemitism Second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU, FRA, 2018: https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2018-experiences-and-perceptions-of-antisemitism-survey_en.pdf.

(7) Særlig Eurobarometerundersøgelse 484 om opfattelsen af antisemitisme, 2019: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2220.

(8) Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32008F0913.

(9) Eurobarometerundersøgelser (europa.eu).

(10) Det europæiske handlingsprogram for kulturarv.

(11) OSCE: Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(12) ODIHR: OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder.

(13) UNESCO: De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

(14) Kovács, A., Fischer, G., Antisemitic Prejudices in Europe: Survey in 16 European Countries, Action and Protection League, 2021: European antisemitism survey — APL — Action & Protection League (apleu.org).

(15) »Addressing Anti-Semitism in Schools: Training Curricula«, en publikation udarbejdet i fællesskab af OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og UNESCO.

(16) https://www.ehri-project.eu/

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/26

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Udvidelsespakken 2021

(2022/C 375/05)

Ordfører:

Anna MAGYAR (HU/ECR), medlem af regionalrådet i Csongrád-Csanád

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2021 — COM(2021) 644 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Albania 2021 Report — SWD(2021) 289 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Bosnia and Herzegovina 2021 Report — SWD(2021) 291 final/2

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Kosovo5(1) 2021 Report — SWD(2021) 292 final/2

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Montenegro 2021 Report — SWD(2021) 293 final/2

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — North Macedonia 2021 Report — SWD(2021) 294 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Serbia 2021 Report — SWD(2021) 288 final

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Turkey 2021 Report — SWD(2021) 290 final/2

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med stor interesse Kommissionens meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2021, landerapporterne om kandidatlandene Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet og rapporterne om de potentielle kandidater Bosnien-Hercegovina og Kosovo (1);

minder om Ukraines europæiske ambitioner og valg som anført i associeringsaftalen. Den 28. februar 2022 indgav Ukraines præsident under udøvelse af landets ret til at vælge sin egen skæbne Ukraines ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union. RU opfordrer Rådet og Kommissionen til yderligere at styrke båndet og partnerskabet for at hjælpe Ukraine i dets vej mod EU i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne;

bifalder, at det på topmødet mellem EU og Vestbalkan i Brdo i oktober 2021 blev bekræftet, at udvidelsesprocessen for Vestbalkan er af gensidig strategisk interesse og et fælles strategisk valg baseret på troværdige reformer fra partnernes side, retfærdige og strenge betingelser og princippet om egen fortjeneste;

bemærker Georgiens og Moldovas formelle ansøgninger om medlemskab af Den Europæiske Union og opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte dem i deres bestræbelser på at blive medlem af EU, når udvidelseskriterierne er opfyldt;

understreger sin opbakning til EU-medlemskab for alle landene på Vestbalkan samt Ukraine, Moldova og Georgien, forudsat at samtlige kriterier for medlemskab er opfyldt. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af at sende positive signaler til dem for at fremme deres engagement i den beklageligvis lange proces det er, at blive medlem af EU. Udvalget understreger, at manglen på et reelt og troværdigt perspektiv med hensyn til medlemskab af EU ville føre til frustrationer i partnerlandene og kan betyde, at tredjelande i regionen får større indflydelse;

gentager, at reformer af den offentlige forvaltning i landene på Vestbalkan ikke kan gennemføres uden god regeringsførelse på lokalt plan. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udstyre foranstaltningerne og værktøjerne til støtte for reformerne af den offentlige forvaltning med mere præcise resultatindikatorer for inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i den overordnede reformproces;

minder om, at 70 % af EU-retten gennemføres på subnationalt plan. Udvalget tilskynder til at udforske og anvende bedste praksis i samarbejdet med og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i udvidelsesrelaterede spørgsmål, da de er strategiske partnere i processen og nøgleaktører i bestræbelserne på at gøre udvidelsen til en succes for borgerne;

opfordrer Kommissionen til at gøre bedst mulig brug af TAIEX og twinningprojekter for at bidrage til den institutionelle udvikling og kapacitetsopbygning på lokalt plan i udvidelseslandene. Udvalget glæder sig over udvidelsen af TAIEX til også at omfatte de lokale myndigheder;

glæder sig over, at den overordnede balance i reformerne var positiv i alle landene på Vestbalkan, hvilket baner vejen for yderligere fremskridt, og opfordrer alle involverede lande til at bevise, at de tager EU's værdier og standarder til sig. Udvalget understreger, at kandidatlande og potentielle kandidatlande forventes gradvist at bringe deres politikker over for tredjelande i overensstemmelse med EU's politikker;

10.

opfordrer alle involverede parter til at engagere sig på en konstruktiv måde, så der hurtigst muligt kan indledes tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, når Rådet har godkendt deres forhandlingsrammer;

11.

bifalder, at den politiske styring blev bekræftet i den styrkede udvidelsesmetode, og at der derfor regelmæssigt blev afholdt politiske regeringskonferencer, der gav mulighed for dialog på højt plan;

12.

bemærker med bekymring, at det lavere tempo i udvidelsesprocessen resulterer i en uhensigtsmæssig udvikling i udvidelseslandene, herunder tab af borgernes tillid, fortsat udvandring og mindre opbakning til vigtige politiske reformer, samt yderligere eksponering for indflydelse fra tredjeparter, som hele tiden forsøger at øge deres indflydelse på Vestbalkan, herunder Rusland og Kina;

13.

bifalder ikrafttrædelsen af IPA III-forordningen, der tilvejebringer midler til grundlæggende og bæredygtige reformer i modtagerlandene. Udvalget understreger, at EU er den største donor på Vestbalkan og derfor den vigtigste partner for regionen;

14.

støtter gennemførelsen af Kommissionens økonomiske plan og investeringsplan for Vestbalkan, som kan yde et vigtigt bidrag til den grønne omstilling, digitaliseringen, transport- og energiinfrastrukturen, den sociale udvikling og den regionale udvikling. Udvalget minder i den forbindelse om betydningen af at forbedre overholdelsen af retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption, gennemsigtighed og god forvaltning og af at gennemføre den grønne dagsorden for Vestbalkan fuldt ud. Udvalget minder om, at de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i den henseende og derfor bør inddrages i gennemførelsesfasen;

15.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de lokale myndigheder i modtagerlandene at gøre bedst mulig brug af IPA III- og IPARD-midlerne. Udvalget gentager fordelene ved LEADER-tilgangen, da udvikling af landdistrikterne i meget høj grad bidrager til økonomisk udvikling og solide demografiske strukturer;

16.

efterlyser tæt samarbejde blandt de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og ekspertpaneler om beskyttelse af naturen og biodiversiteten på Vestbalkan ved gradvis at erstatte kulkraftværker med vedvarende energi under hensyntagen til lokalsamfundenes synspunkter, og til støtte for kampen mod klimaforandringerne og arbejdet med en grøn og retfærdig omstilling i regionen;

17.

glæder sig over, at ordningen med roaming til hjemmetakst trådte i kraft på Vestbalkan den 1. juli 2021. Udvalget understreger, at der bør føres yderligere forhandlinger med henblik på også at reducere roamingtaksterne mellem EU og Vestbalkan;

18.

understreger, at dagsordenen for økonomisk vækst og jobskabelse på Vestbalkan ikke kan realiseres fuldt ud uden at udnytte potentialet i den lokale økonomiske udvikling og forbedre erhvervsklimaet i lokalsamfundene. Udvalget støtter initiativer, der skal sikre mere strukturerede dialoger med kommuner og netværk af kommuner i regionerne gennem regelmæssige høringer selv efter udvidelsesdagen og drøftelser i de relevante arbejdsgrupper. Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af møder med fysisk fremmøde for at undersøge alle muligheder og udvikle fælles projekter på grundlag af direkte kontakter;

19.

glæder sig over EU's omfattende støtte til regeringerne på Vestbalkan, der skal give dem mulighed for at tackle udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien og reagere effektivt på presserende sundhedsmæssige og socioøkonomiske behov. Idet de regionale og lokale myndigheder spiller en central rolle for håndteringen af pandemien, opfordrer udvalget indtrængende udvidelseslandene og Kommissionen til at inddrage dem i en effektiv koordinering;

20.

fremhæver EU-fondenes rolle med hensyn til at modvirke negative demografiske tendenser i de fleste udvidelseslande og understreger behovet for at tage hånd om de sociale udfordringer i forbindelse med programmeringen af disse fonde;

21.

understreger behovet for en mere effektiv kommunikation, også på lokalt plan, for at fremhæve fordelene ved EU-integration og bekæmpe desinformation;

22.

understreger betydningen af den økonomiske plan og investeringsplanen samt IPA-midlerne med hensyn til at støtte sektorer af relevans for det lokale niveau, såsom turisme;

23.

minder om, at retsstatsprincippet og de demokratiske institutioners funktionsmåde er selve grundlaget, som der ikke kan forhandles om, for velfungerende EU-medlemsstater og centrale områder, som anvendes af EU til at vurdere kandidatlandenes fremskridt hen imod EU-medlemskab. Udvalget udtrykker bekymring over de begrænsede fremskridt og mange udfordringer på dette område, den fortsatte forekomst af visse former for politisk korruption, utilstrækkelig bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, de beskedne fremskridt med hensyn til reform af retsvæsenet og de rapporterede grusomheder mod medier i nogle udvidelseslande;

24.

understreger, at et gunstigt miljø for uafhængige medieforetagender og et aktivt og stærkt civilsamfunds udvikling og virksomhed er en forudsætning for, at de komplekse reformer, der skal gennemføres inden for rammerne af EU-tiltrædelsesprocessen, bliver holdbare og endegyldige, og kan skabe grundlaget for det lokale demokratis udvikling. Udvalget opfordrer til styrket overvågning af de demokratiske processer og mediefriheden, bl.a. i forbindelse med covid-19-pandemien;

25.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af at være tæt på borgerne spiller en afgørende rolle, når det gælder fremme af og respekt for de europæiske værdier, beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og alle mindretal. De kan desuden være vigtige partnere og føre an i kampen mod racisme, hadefuld tale og forskelsbehandling, fremme ligestilling mellem kønnene, beskytte sårbare grupper og mindretal og fremme social samhørighed. I den forbindelse er beskyttelsen af nationale mindretals rettigheder af største betydning;

26.

er overbevist om, at netop de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres særlige rolle som politiske beslutningstagere på lokalt plan og udbydere af tjenesteydelser af almen interesse kan komme til at spille en større rolle med hensyn til at afhjælpe nogle af manglerne på områder som retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, styrkelse af en åben og ansvarlig forvaltning af lokale politikker og forbedret beskyttelse af sårbare gruppers rettigheder;

27.

opfordrer Kommissionen til i stigende grad at fremme udveksling af bedste praksis mellem de regionale og lokale myndigheder med hensyn til, hvordan man bedst inddrager borgerne i forberedelsen af budgetter og politikker på lokalt plan gennem foranstaltninger såsom deltagerbaseret budgettering, og udvalget tilbyder sin fulde støtte i den forbindelse.

Landespecifikke bemærkninger

28.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter fuldt ud, at man snarest muligt indleder tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, når Rådet har godkendt deres forhandlingsrammer, med henblik på at vise politisk støtte til udvidelsesprocessen, genskabe dens troværdighed og bekræfte løftet om fuldt medlemskab;

29.

minder om, at fremskridt i den EU-støttede dialog mellem Beograd og Pristina er en forpligtelse på vejen mod tiltrædelse. Udvalget opfordrer de involverede parter til at gøre hurtige fremskridt i normaliseringsprocessen, gennemføre tidligere aftaler og gå videre med den juridisk bindende omfattende aftale.

SERBIEN

30.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker de generelle fremskridt, der hidtil er gjort i tiltrædelsesforhandlingerne med Serbien, og efterlyser en intensivering og uddybning af reformer i forbindelse med retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder (herunder retsvæsenets uafhængighed), bekæmpelse af korruption, mediefrihed, indenlandsk håndtering af krigsforbrydelser og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt fremskridt i normaliseringen inden for rammerne af dialogen mellem Beograd og Pristina som fastsat i forhandlingsrammen, hvilket vil være afgørende for, hvor hurtigt tiltrædelsesforhandlingerne kan gennemføres;

31.

bifalder åbningen af klynge 4, der giver nye impulser til integration af alle udvidelseslande, styrker tiltrædelsesprocessens troværdighed og gennemfører den forbedrede metode i praksis;

32.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til forfatningsreformen, som styrker retsvæsnets uafhængighed, og opfordrer Serbien til at vedtage alle de love og bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre reformerne i praksis. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overvåge de igangværende reformer og aflægge grundig rapport i sin næste landerapport;

33.

opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer til at forpligte sig til og fremme EU's værdier og til at kommunikere utvetydigt om landets ønske om EU-integration og om forbindelserne til EU som Serbiens vigtigste politiske og økonomiske partner;

34.

forventer, at viljen til reformer opretholdes i Serbien, hvilket kan føre til, at der snart åbnes yderligere kapitler;

35.

opfordrer Serbien til at handle mere beslutsomt for at forbedre rammevilkårene for ytringsfrihed og uafhængige mediers arbejde samt gøre fremskridt i bekæmpelsen af korruption;

36.

glæder sig over Serbiens tilsagn om aktivt at fremme regionalt samarbejde og tilskynder Serbien til at fortsætte sine bestræbelser på at styrke gode naboskabsforbindelser og grænseoverskridende samarbejde;

37.

glæder sig over Serbiens beslutning om at støtte FN's Generalforsamlings resolution om krænkelse af Ukraines territoriale integritet som reaktion på det uberettigede og uprovokerede russiske militærangreb. Udvalget opfordrer Serbien til fuldt ud at tilpasse sig Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder samtlige sanktioner mod Belarus og Den Russiske Føderation. Serbien ville således kunne bekræfte sin opbakning til Den Europæiske Unions principper og værdier og sit tilsagn om at arbejde sammen med de europæiske partnere om fred.

MONTENEGRO

38.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker med bekymring polariseringen mellem de politiske parter, som har gjort det vanskeligt at opnå fremskridt i forhandlingerne. RU opfordrer indtrængende den nye regering og de politiske partier til at sætte skub i de reformer, der er nødvendige for at afslutte kapitlerne, navnlig på retsstatsområdet;

39.

tilskynder Montenegro til at opretholde og eventuelt endda intensivere sine hidtidige fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne med særligt fokus på at opfylde de foreløbige benchmarks fastsat i kapitel 23 og 24, hvilket vil være afgørende for at komme videre med de overordnede forhandlinger og foreløbigt afslutte eventuelle yderligere kapitler;

40.

understreger, at bekæmpelsen af korruption og politisk indflydelse i de offentlige institutioner skal foregå inden for rammerne af retsstatsprincippet med udgangspunkt i gennemsigtighed og ansvarlighed, så afpolitiseringen af den offentlige forvaltning gennemføres på alle forvaltningsniveauer;

41.

anerkender Montenegros målrettede indsats og prisværdige resultater set i forhold til de stadig mere effektive politi- og retsforfølgningstiltag mod organiseret kriminalitet. Udvalget opfordrer imidlertid Montenegro til hurtigst muligt at afhjælpe manglerne i landets strafferetlige system, herunder den måde, hvorpå sager om organiseret kriminalitet behandles ved domstolene;

42.

opfordrer Kommissionen til at anmode Montenegro om at gøre en større indsats for at sikre en åben og inklusiv politisk beslutningstagning med en stærkere central kvalitetskontrol af offentlige høringer af interessenter;

43.

opfordrer Kommissionen til vedvarende at være opmærksom på kravene om gennemsigtighed i de offentlige finanser, også med henblik på Montenegros eksterne finansielle sårbarhed.

ALBANIEN

44.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Albanien fortsat har et godt fokus på de reformer, der er nødvendige på landets vej mod EU, selv om det er en udfordring at tage fat på de negative sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien. På grundlag af landets resultater mener udvalget, at tiltrædelsesforhandlingerne bør indledes snarest muligt, når Rådet har godkendt forhandlingsrammen;

45.

bifalder, at der blev afholdt vellykkede og velorganiserede parlamentsvalg den 25. april 2021 på grundlag af den valgreform, der blev gennemført i overensstemmelse med henstillingerne fra OSCE/ODIHR;

46.

glæder sig over tilpasningsgraden til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på 100 %, som er et stærkt signal om landets engagement på vejen mod EU. Albanien har fortsat en konstruktiv dialog med nabolandene og har fastholdt sit engagement i en række regionale samarbejdsinitiativer, bl.a. det vellykkede formandskab for OSCE i 2020;

47.

understreger, at gennemførelsen af den omfattende reform af retsvæsenet har leveret de første resultater i forfatningsdomstolen og højesteret. Udvalget bifalder forlængelsen af screeningsinstitutionernes mandat;

48.

glæder sig over, at der er gjort fremskridt i bekæmpelsen af korruption og i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder ved at intensivere samarbejdet med EU's medlemsstater og Europol. Udvalget minder dog om, at det er presserende at bekæmpe narkotikasmuglernetværk;

49.

opfordrer Albanien til at fortsætte og konsolidere sin territoriale administrative reform som led i et bredere program, der tager sigte på at fremme decentralisering, styrke den lokale autonomi på beskatningsområdet og øge kommunernes kapacitet;

50.

opfordrer indtrængende Albanien til hurtigt at vedtage de udestående vedtægter om mindretalsrettigheder navnlig vedtægterne om selvidentificering og brug af mindretalssprog i overensstemmelse med europæiske standarder og under inddragelse af alle relevante interessenter. Kapaciteten hos det statslige udvalg om nationale mindretal bør øges;

51.

efterlyser en yderligere styrkelse af det albanske råd for centrale og lokale myndigheders samråd som et godt eksempel på, hvordan de lokale myndigheders rolle i den politiske beslutningstagning kan formaliseres;

52.

bifalder vedtagelsen af loven om folketælling og ser frem til en gnidningsløs gennemførelse af den kommende folketælling i fuld gennemsigtighed med inddragelse af alle relevante interessenter og i overensstemmelse med internationale standarder;

53.

anbefaler, at der nedsættes et blandet rådgivende udvalg med Albanien. Udvalget anbefaler derfor, at den albanske regering indgiver en anmodning herom, og at stabiliserings- og associeringsrådet vedtager den relevante erklæring;

54.

opfordrer Albanien til at fortsætte de igangværende bestræbelser på at gennemføre en omfattende jordsektorreform og konsolidere ejendomsrettighederne på en gennemsigtig måde ved at afholde høringer med alle relevante interessenter, herunder ved at reagere på sager om dokumentfalsk og hurtigt at gøre fremskridt med processen for registrering og erstatning.

NORDMAKEDONIEN

55.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at den overordnede balance i reformerne i Nordmakedoniens forberedelse til EU-medlemskab er positiv og baner vejen for yderligere fremskridt. På grundlag af landets resultater bør tiltrædelsesforhandlingerne indledes uden yderligere forsinkelse, når Rådet har godkendt forhandlingsrammen, da manglende fremskridt underminerer troværdigheden af hele udvidelsespolitikken;

56.

glæder sig over, at de parlamentariske oppositionspartier konsekvent har været involveret i parlamentets arbejde og i nogle tilfælde har bidraget til at vedtage vigtig EU-relateret reformlovgivning. Udvalget opfordrer Nordmakedonien til at øge sine bestræbelser på at styrke parlamentets rolle som forum for konstruktiv politisk dialog, navnlig om EU's reformdagsorden;

57.

udtrykker bekymring over, at sammenkoblingen af Nordmakedonien og Albanien i Rådets udvidelsesbeslutninger er uretfærdig og ikke afspejler EU's egen ambition om at vurdere tiltrædelseslandenes udvikling individuelt. Udvalget opfordrer indtrængende de berørte parter til at nå frem til en aftale, der gør det muligt at indlede forhandlinger. RU bakker kraftigt op om, at de første regeringskonferencer med de to kandidatlande afholdes så hurtigt som muligt;

58.

opfordrer til at styrke den administrative og tekniske kapacitet i de operationelle strukturer, der er ansvarlige for forvaltningen af EU-midler, både på centralt og lokalt plan, navnlig inden for transport, energi og grøn omstilling;

59.

glæder sig over den indsats, der er gjort inden for regionalt samarbejde, og som har ført til, at Nordmakedonien har kunnet opretholde gode forbindelser med nabolandene og fortsat har været aktiv i regionale initiativer. Udvalget minder om vigtigheden af at opnå konkrete resultater og i god tro at gennemføre Prespaaftalen med Grækenland som led i udvidelsesprocessen;

60.

bifalder Nordmakedoniens tilpasningsgrad til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på 96 % og landets aktive deltagelse i EU's krisestyringsmissioner.

BOSNIEN-HERCEGOVINA

61.

Det Europæiske Regionsudvalg udtrykker bekymring over Bosnien-Hercegovinas begrænsede fremskridt set i relation til de centrale reformer, der er nødvendige for, at landet kan opnå kandidatstatus;

62.

bekræfter på ny, at Bosnien-Hercegovina har et lavt forberedelsesniveau, når det drejer sig om at opfylde forpligtelserne i tilknytning til EU-medlemskab, og at landet derfor er nødt til at fremskynde vedtagelsen af gældende EU-ret betydeligt. Udvalget minder om, at det nationale program for gennemførelse af gældende EU-ret endnu ikke er blevet vedtaget;

63.

er stærkt bekymret over initiativer i Republika Srpska, som går i retning af at trække sig ud af Bosnien Hercegovinas væbnede styrker, retsvæsen og skattesystem. Udvalget udtrykker sin stærke støtte til landets territoriale integritet;

64.

opfordrer Bosnien-Hercegovina til at gennemføre Menneskerettighedsdomstolens og Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstols afgørelser og til at ændre valgloven, således at de tre konstituerende folk lovligt kan blive repræsenteret i de statslige myndigheder, og alle borgere kan vælges til alle organer.

KOSOVO

65.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer medlemsstaterne til at indrømme visumliberalisering i tråd med Kommissionens henstillinger og de positive henstillinger fra Europa-Parlamentet, som RU fuldt ud støtter;

66.

understreger betydningen af at nå frem til en omfattende, juridisk bindende aftale i normaliseringen af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo, således at begge kan komme videre på deres respektive europæiske vej. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at finde en løsning vedrørende oprettelsen af en sammenslutning af kommuner med serbisk flertal i Kosovo;

67.

glæder sig over vedtagelsen af en strategi og en handlingsplan for retsstatsprincippet i august 2021, som kortlægger de vigtigste udfordringer for en styrkelse af retsstatsprincippet;

68.

minder om betydningen af lovreformer for at sikre en klar fordeling af kompetencer og finansielle ressourcer mellem de centrale og lokale myndigheder;

69.

gentager sin stærke forventning om, at alle tidligere aftaler overholdes og gennemføres hurtigst muligt. Begge parter bør også undgå handlinger, der underminerer stabiliteten, og retorik, som ikke er befordrende for dialog.

TYRKIET

70.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med beklagelse Tyrkiets fortsatte alvorlige demokratiske tilbageskridt på grundlæggende områder af EU-retten samt den betydelige forværring med hensyn til fremme og styrkelse af menneskerettigheder og retsstatsprincippet samt grundlæggende frihedsrettigheder, som er Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Udvalget understreger, at en ny handlingsplan for menneskerettigheder, selv om den i princippet er et velkomment initiativ, ikke indeholdt konkrete skridt til at afhjælpe de mest akutte problemer på området, og at der skal gøres en effektiv indsats;

71.

gentager sin stærke forventning om, at alle tidligere aftaler overholdes og gennemføres hurtigst muligt. Udvalget opfordrer Tyrkiet til at afstå fra fornyede provokationer eller ensidige handlinger i strid med folkeretten og undgå handlinger, der underminerer stabiliteten, og retorik, som ikke er befordrende for dialog;

72.

gentager sin bekymring over den generelle svækkelse af den effektive kontrolmekanisme i det politiske system og fordømmer den fortsatte praksis med tvangsfjernelse af folkevalgte borgmestre og udskiftning af dem med regeringsudpegede embedsmænd samt anholdelsen af yderligere lokale repræsentanter. I overensstemmelse med den europæiske konvention om lokalt selvstyre og Venedigkommissionens henstillinger opfordrer udvalget Tyrkiet til at afskaffe de foranstaltninger, der hæmmer det lokale demokratis funktion, og som har negativ indvirkning på demokratiet på både lokalt og regionalt plan. Tyrkiet bør også øge sit samarbejde med Europarådet og dets relevante organer og institutioner og forholde sig til deres vigtigste henstillinger, fuldt ud gennemføre den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, som Tyrkiet er part i, samt gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i overensstemmelse med artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Udvalget opfordrer Tyrkiet til igen at tiltræde Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

73.

anerkender Tyrkiets betydelige indsats på migrationsområdet, idet landet huser og imødekommer behovene blandt mere end 4 mio. mennesker. Udvalget opfordrer Tyrkiet til at sikre en fuld og ikke diskriminerende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016, herunder over for Republikken Cypern, og minder om landets forpligtelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at der åbnes nye ruter ad søvejen eller over land for illegal migration fra Tyrkiet til EU, og til at samarbejde med nabolandene. Udvalget opfordrer desuden til fuld og effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle medlemsstater. Samarbejde på områder inden for retlige og indre anliggender med alle EU-medlemsstater er fortsat vigtigt. Udvalget bemærker, at det ikke vil acceptere forsøg fra tredjelandes side på at instrumentalisere migranter til politiske formål;

74.

opfordrer til, at der udvises fuld respekt for alle EU-medlemsstaters suverænitet. Udvalget fordømmer Tyrkiets ensidige handlinger i Varosha og er fortsat engageret i en samlet løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Udvalget opfordrer Tyrkiet til at gøre yderligere fremskridt med normaliseringen af forbindelserne med Republikken Cypern;

75.

noterer sig det tyrkiske parlaments ratificering af Parisaftalen. Udvalget understreger, at det er vigtigt at inddrage de lokale myndigheder i udviklingen af politikker på dette område. Udvalget glæder sig over deeskaleringen i det østlige Middelhav, efter at Tyrkiet har suspenderet ulovlige kulbrinteboreaktiviteter i Cyperns havområder, idet det understreges, at indsatsen skal fortsætte. Udvalget opfordrer Tyrkiet til at respektere alle EU-medlemsstaters, navnlig Grækenlands og Cyperns suverænitet over deres søterritorium og luftrum;

76.

noterer sig, at der er gjort fremskridt med hensyn til at fremskynde absorptionen af IPA II-midler og med hensyn til at se nærmere på visse strukturelle svagheder, navnlig inden for ressourcer, landbrug og samhørighed (klynge 5);

77.

gentager, at det er i EU's strategiske interesse at udvikle et samarbejde og en gensidigt fordelagtig relation til Tyrkiet, og understreger betydningen af at holde kommunikationskanalerne åbne for at kunne løse uoverensstemmelserne og lette spændingerne gennem dialog og i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten;

78.

opfordrer Tyrkiet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forhandlingsrammen, herunder fuld, ikkediskriminatorisk gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen over for alle medlemsstater. Udvalget gentager, at anerkendelse af samtlige medlemsstater er afgørende. Udvalget gentager EU's opfordring til Tyrkiet om gradvis at tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og om som en prioritet at vende den tiltagende negative tendens og minder om sin holdning vedrørende medlemsstaters tiltrædelse af internationale organisationer. Udvalget konstaterer med beklagelse, at Tyrkiet bevæger sig længere og længere væk fra Den Europæiske Union, og minder om Rådets tidligere konklusioner, hvori det blev konstateret, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger derfor reelt er gået i stå, og at yderligere kapitler hverken kan åbnes eller lukkes.

De lokale og regionale myndigheders rolle i udvidelsesprocessen

79.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med tilpasningen til EU's regler og i sidste ende anvendelsen af disse regler. Samarbejdet mellem det centrale og det lokale niveau skal intensiveres i integrationsprocessen, navnlig på områderne retlig harmonisering, økonomisk udvikling og investeringsudvikling, reform af den offentlige forvaltning, herunder udvikling af lokale tjenesteydelser af almen interesse, landbrug og fødevaresikkerhed, klimapolitik og grøn omstilling, offentlige udbud og socialpolitik;

80.

bifalder lanceringen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan som et vigtigt redskab til at støtte den økonomiske genopretning og udvikling i disse lande. Udvalget minder om, at den plan, som Kommissionen har fremlagt, udgør en tredjedel af Vestbalkans BNP og derfor styrker EU's førende position som donor. Udvalget understreger betydningen af, at de lokale og regionale myndigheder inddrages rettidigt og hensigtsmæssigt i gennemførelsen;

81.

glæder sig over ikrafttrædelsen af IPA-forordningen (IPA III), der leverer 9 mia. EUR ud af de 30 mia. EUR, der investeres i den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan. Udvalget glæder sig over, at betydningen af den lokale dimension og mellemfolkelige kontakter anerkendes i IPA-forordningen og den dermed forbundne programmeringsproces. Udvalget opfordrer Kommissionen til at se nærmere på muligheden for at lette samarbejdet mellem det centrale og lokale niveau og det grænseoverskridende samarbejde på lokalt plan, herunder mellem medlemsstater og modtagerlande, for at få mest muligt ud af de disponible midler;

82.

fremhæver betydningen af politisk pluralisme i demokratiske systemer. Udvalget understreger i den forbindelse, at manglende politisk pluralisme samt undertrykkelse af holdninger og intimidering af folkevalgte embedsmænd fra oppositionspartier på lokalt plan i nogle af udvidelseslandene udgør store udfordringer for de lokale demokratier og hindrer vejen mod et EU-medlemskab;

83.

opfordrer Kommissionen til at udvikle praktiske støtteinstrumenter til en effektiv kapacitetsopbygning hos de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan, herunder gennem specifikke tematiske støtteprogrammer eller regionale projekter for teknisk bistand samt løbende udvekslinger, mentorordninger og netværk. Udvalget opfordrer også Kommissionen til at medtage en henvisning til sådanne initiativer i de årlige rapporter;

84.

glæder sig over praksissen med at opbygge et netværk af kontaktpunkter for EU-integration i kommunerne, som koordineres af EU-delegationerne i udvidelseslandene. Udvalget tilskynder i den forbindelse til udveksling af bedste praksis og erfaringer;

85.

noterer sig, at de lokale og regionale myndigheder er afgørende for en vellykket integrationsproces. Derfor har reformerne af den lokale offentlige forvaltning og kapacitetsopbygning stor betydning for alle udvidelseslande. Udvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge og eventuelt udvide initiativet om støtte til forbedret offentlig ledelse og forvaltning i de central- og østeuropæiske lande (Sigma) til også at omfatte subnationale forvaltningsniveauer i udvidelseslandene;

86.

opfordrer Kommissionen til at forbedre de indikatorer, der anvendes til at måle fremskridt i forbindelse med reformer af den offentlige forvaltning, ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder;

87.

glæder sig over Kommissionens hidtidige opbakning til at styrke samarbejdet mellem de unge i landene på Vestbalkan, hvilket er vigtigt for at kunne bevare og videreudvikle gode naboskabsforbindelser, herunder støtten til initiativer som det regionale kontor for ungdomssamarbejde. Udvalget bifalder også, at IPA-midlerne fortsat har som en prioritet at bidrage til unges deltagelse;

88.

understreger, at de store infrastrukturinvesteringer, der er planlagt på områderne transport, energi samt grøn og digital infrastruktur inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen, ud over hovednettene, altid bør omfatte regional og lokal konnektivitet for at sikre, at borgerne ude i lokalsamfundene kan drage fordel af disse investeringer.

Bruxelles, den 29. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/34

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Grøn omstilling — Hvor er den rette balance mellem social accept og miljømæssige krav set ud fra byernes og regionernes synspunkt med henblik på at opbygge modstandsdygtige lokalsamfund?

(2022/C 375/06)

Ordfører:	Hanna ZDANOWSKA (PL/EPP), borgmester i Łódź
Basisdokument:	Anmodning fra rådsformandskabet

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at den grønne omstilling er en af det franske rådsformandskabs vigtigste prioriteter, idet tilpasning til og afbødning af klimaforandringer, genopretning og beskyttelse af biodiversitet, sikring af regionernes modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og fremme af et sundt miljø og bedre livskvalitet bidrager til at opbygge et mere modstandsdygtigt Europa og nå målene i den europæiske grønne pagt og Parisaftalen;

er enig i meddelelsen om den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (1) og særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (2) og understreger, at den grønne omstilling ikke er mulig uden inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, borgerne, virksomheder, innovationscentre og universiteter;

mener, at den grønne omstilling bør stå i centrum for alle politiske valg, og at man bør anlægge en ny, systemisk og integreret tilgang til udformningen og gennemførelsen af fremtidige politikker og programmer. Udvalget understreger, at den grønne omstilling bør fremmes af den digitale omstilling, der omfatter udbredelse og fremme af moderne digitale værktøjer sammen med høje bæredygtighedsstandarder, herunder stærke demokratiske og teknologiske sikkerhedsforanstaltninger, og investeringer i dem som vigtige katalysatorer for forandring. I den forbindelse er det desuden vigtigt også at støtte mindre udviklede regioner og landdistrikterne og hjælpe dem med at indhente det forsømte og derigennem slå bro over kløften mellem forskellige områder.

Det lokale og regionale niveau er hjørnestenen i opbygningen af modstandsdygtighed. Det er vigtigt at øge følelsen af ejerskab og fællesskab på lokalt og regionalt plan — den offentlige forvaltning, lokal- og regionalforvaltningen, indbyggerne, de økonomiske aktører — for alle dem, der er en del af de lokale og regionale samfund, hvilket kræver passende og omfattende institutionel og økonomisk støtte;

efterlyser en væsentlig styrkelse af hele sundheds- og plejesektoren i lyset af klima- og biodiversitetskrisen og krigen i Ukraine, hvor sundhed betragtes som en vigtig drivkraft og en hovedprioritet for den grønne omstilling, og hvor man styrker synergierne mellem klima- og sundhedspolitikker i tråd med henstillingerne i det 8. miljøhandlingsprogram;

mener, at et modstandsdygtigt samfund er i stand til at modstå og absorbere virkningerne af klimarisici og andre forstyrrelser og rejse sig igen efter konsekvenserne. Det er derfor vigtigt at afbøde de negative virkninger og skabe en atmosfære, hvor samfundet, miljøet og økonomien kan blomstre gennem indførelse af en række løsninger, der ansporer til handling;

understreger, at modstandsdygtige lokalsamfund også kan opbygges ved hjælp af modstandsdygtige politiske systemer, der fremmer lighed, solidaritet, social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene samt inddragelse af børn og unge og sikrer, at ingen lades i stikken — navnlig sårbare grupper — og tager hensyn til den geografiske mangfoldighed, herunder i landdistrikter, kystområder, bjergområder, øer, øgrupper og regioner i den yderste periferi;

understreger, at politikker for grønne produktionsmetoder og teknologier også skal gøre lokale SMV'er mere konkurrencedygtige, muliggøre skabelse og udvikling af grønne job samt fremme arbejdstagernes kvalifikationer;

gentager i lyset af de høje energipriser og krigen i Ukraine sin opfordring til et totalt forbud mod import af russisk gas, olie og kul til Europa og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at påbegynde udarbejdelsen af beredskabsplaner for at forberede sig på konsekvenserne af sådanne sanktioner. Udvalget mener, at REPowerEU-planen er en måde, hvorpå energiomstillingen kan fremskyndes, og EU's samlede afhængighed af import af energi og råstoffer mindskes, således at de politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici forbundet dermed reduceres. Det beklager ikke desto mindre dybt, at der ikke er en klar omtale af byernes og regionernes rolle i dels at overvinde den nuværende energikrise, dels at levere langsigtede løsninger på den.

Valg af det rette policy-mix med henblik på modstandsdygtige systemer

10.

Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om definitionen af et klimarobust Europa i tråd med Horisont Europas mission, der kombinerer modstandsdygtigheden i miljømæssige, sociale og økonomiske systemer med en forpligtelse til langsigtet bæredygtig udvikling, herunder lighed, social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene. Det er vigtigt at inddrage børn og unge, ikke at lade nogen i stikken og styrke de politiske systemers modstandsdygtighed med henblik på at fremme fælles værdier, solidaritet og respekten for mangfoldighed gennem en inklusiv social omstilling;

11.

fremhæver i tråd med meddelelsen om en ny klimatilpasningsstrategi, at der er behov for en omgående systemisk og velfunderet reaktion på klimaforandringerne. Udvalget bemærker, at modstandsdygtighed er et komplekst begreb, der kræver integrerede, tværsektorielle og fleksible løsninger, som er udviklet i henhold til en territorial tilgang og er evidensbaseret. Udvalget understreger, at opbygning af modstandsdygtige systemer kræver, at man vælger de rette prioriteter, samt synergi mellem forskellige politikker, der understøtter omstillingen af regioner til bæredygtige regioner, som er i stand til at håndtere kriser og chok, samtidig med at de forbereder sig på at afbøde deres nuværende og forventede virkninger;

12.

foreslår derfor, at investeringsprojekter kommer til at omfatte klimarisikoanalyser og klimasårbarhedsanalyser, og at cost-benefit-scenarier tilpasses i overensstemmelse hermed;

13.

giver endvidere udtryk for sin bekymring over den forventede asymmetriske regionale effekt af energikrisen i EU's byer og regioner, afhængigt af deres forskellige muligheder for at reagere på afbrydelser af energiforsyningen og stigende energipriser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage ordentligt højde for disse asymmetriske effekter, når de udformer og gennemfører deres respektive foranstaltninger;

14.

støtter forslagene om at fremskynde lokale foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet for at sikre Europas energisuverænitet og -sikkerhed og bekæmpe energifattigdom, navnlig i lyset af krigen i Ukraine og dens negative konsekvenser for Europas energi;

15.

støtter planer og foranstaltninger til sikring af en retfærdig og inklusiv omstilling i kulområder med henblik på under anvendelse af tilstrækkelige økonomiske midler at hjælpe dem med at gøre fremskridt og overvinde de forhindringer, de måtte støde på, samt skabe en ny model for deres udvikling;

16.

gør opmærksom på, at de væsentligste hindringer for en hurtig gennemførelse af lavemissionsteknologier knytter sig til manglen på økonomiske og menneskelige ressourcer, til de eksisterende politikker, regler og organisatoriske strukturer, der stadig er afhængige af fossile brændstoffer, samt til sociokulturelle faktorer såsom manglende social accept, da det kan føre til tab af arbejdspladser og affolkning, navnlig i kulregioner. Udvalget mener derfor, at innovation bør tage udgangspunkt i de konkrete lokale forhold og indvirke direkte på det overordnede system og lokalsamfundet og modvirke processer, der fører til manglende accept i befolkningen;

17.

efterlyser støtte til at fremme udviklingen af og adgangen til aktive og offentlige nulemissionsmobilitets- og transportløsninger;

18.

bemærker, at klimaforandringer muligvis er den største trussel mod den globale sundhed i det 21. århundrede, og opfordrer derfor til et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og indførelse af One Health-modellen, der kan føre til en koordineret indsats på alle forvaltningsniveauer i internationale organer, NGO'er og akademiske institutioner for at beskytte naturen og genoprette biodiversiteten, levesteder og økosystemer;

19.

påpeger, at foranstaltninger til reduktion af katastroferisici, der bygger på en økosystemtilgang, er omkostningseffektive politiske værktøjer. De udnyttes imidlertid ikke fuldt ud, og deres potentiale bør styrkes yderligere på EU-plan (3);

20.

opfordrer til, at omstillingen til en cirkulær økonomi intensiveres, og understreger de lokale og regionale myndigheders rolle i denne proces. Udvalget ser gerne, at man fremmer nye forretningsmodeller og mere virkningsfulde værktøjer, navnlig inden for rammerne af kommunale tjenester og deres mekanismer for udvidet forbrugeransvar og offentlig-private partnerskaber, samtidig med at man fremmer bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller samt grønne og bæredygtige offentlige udbud;

21.

går ind for, at man indfører innovative forvaltningsløsninger i den offentlige sektor ved hjælp af »Living Lab«-konceptet. Hvis man vil opbygge modstandsdygtige lokalsamfund, er det afgørende at hjælpe dem med at finde effektive måder at overvinde udfordringer på ved at udnytte kreativiteten og innovationsånden hos brugerne af offentlige tjenester;

22.

opfordrer til, at man tager hensyn til naturbaserede løsninger i investeringsprocesserne. I dette initiativ, som er en del af EU's nye klimatilpasningsstrategi, gives der prioritet til naturbaserede løsninger (4);

23.

bifalder initiativer (herunder borgmesterpagten og klimapagten), der tilskynder de lokale og regionale myndigheder til at øge deres ambitioner og styrke deres forandringsfremmende tiltag. De aktiviteter, der udføres af ambassadørerne for disse initiativer, bør intensiveres og kopieres andre steder for at øge klimabevidstheden på alle niveauer af de lokale myndigheder og fremskynde deres omstilling;

24.

er enig i retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte. Disse retningslinjer vil gøre indsatsen for at opfylde målene i den europæiske grønne pagt mere effektiv, navnlig hvad angår bygningsrenovering, biodiversitet, ren mobilitet, vedvarende energi og ressourceeffektivitet med henblik på at understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi;

25.

opfordrer til, at der skabes de rette betingelser for udvikling af den sociale økonomi. De politiske og retlige rammer har afgørende betydning for, at der er de rette betingelser for den sociale økonomi. Dette omfatter en ramme for beskatning, offentlige indkøb og statsstøtte, som skal tilpasses socialøkonomiens behov.

Lokale og regionale myndigheder som nøgleaktører i den grønne omstilling

26.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en velfungerende ramme for flerniveaustyring på by-, storby-, regions-, nationalt, EU- og globalt niveau. Radikale og varige livsstilsændringer, som er nødvendige for at skabe et retfærdigt, bæredygtigt og modstandsdygtigt lavemissionssamfund, kræver både bottom-up- og top-down-samarbejde;

27.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder er »ledende aktører« i den grønne omstilling. De gennemfører 70 % af al EU-lovgivning, 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaforandringer, 90 % af strategierne for tilpasning til klimaforandringer og 65 % af målene for bæredygtig udvikling samt en tredjedel af de offentlige udgifter og to tredjedele af de offentlige investeringer. De har bedst kendskab til de lokale og regionale udfordringer og bør derfor udstyres med værktøjer til at anvende de systemiske løsninger, der passer bedst til de lokale forhold. Denne rolle betyder imidlertid ikke, at ansvaret er deres alene. Højere forvaltningsniveauer har pligt til at støtte de lokale og regionale myndigheder i alle deres bestræbelser i denne forbindelse;

28.

opfordrer til øget brug af deltagerorienteret forvaltning (drøftelser, budgetter osv.) og forvaltning med flere aktører, da dette øger mulighederne for optimale grønne investeringer i småbyer i landdistrikterne og i byer og regioner. Udvalget påpeger, at lokale og regionale myndigheder understøtter beslutningstagningen i alle faser og yder aktiv støtte som led i de politiske strategier;

29.

gør opmærksom på, at den eneste måde at nå de ambitiøse klimamål i Parisaftalen på er at »tænke globalt og handle lokalt«. I den sammenhæng opfordrer udvalget UNFCCC til aktivt og på en meningsfuld måde at inddrage de lokale og regionale myndigheder som en troværdig partner i COP, når det gælder klimaindsatsen;

30.

tilskynder de lokale og regionale myndigheder til at arrangere lokale klimatopmøder, idet de bidrager positivt til inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i klimatilpasningen og energiomstillingen og er en lejlighed til at forberede Regionsudvalgets anbefalinger til FN's årlige klimakonferencer.

Den sociale dimension af opbygningen af modstandsdygtighed

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er afgørende for enhver omstilling, at lokalsamfundene inddrages i beslutningstagningen, og opfordrer indtrængende til et større engagement med hensyn til indflydelse, inklusion, fælles værdier og solidaritet, der inddrager alle aktører i opbygningen af mere modstandsdygtige lokalsamfund. I den henseende er det også afgørende at inddrage de unge;

32.

opfordrer til, at der udvikles værktøjer til at tilskynde husholdningerne til at engagere sig i omstillingen samt i forskellige former for støtte, navnlig for de mest sårbare grupper af borgere og regioner. Udvalget bifalder i den sammenhæng oprettelsen af den sociale klimafond og opfordrer til, at der ydes økonomisk støtte via et system med delt forvaltning, der respekterer principperne om partnerskab og forvaltning på flere myndighedsniveauer;

33.

opfordrer til styrkelse af prosumenter og forbrugere i den grønne omstilling ved hjælp af lovgivning for at begrænse grønvaskning samt fremme informerede valg;

34.

appellerer om foranstaltninger til at lette og fremme relevante initiativer og om færre hindringer for oprettelse af lokale VE-fællesskaber, da de er et vigtigt redskab til fremme af udbredt anvendelse af vedvarende energikilder og til opnåelse af et decentraliseret energisystem og samtidig sikre de lokale økonomier og sociale fordele;

35.

bemærker, at potentialet for energibesparelser ikke udnyttes tilstrækkeligt i REPowerEU-planen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje foranstaltninger såsom kampagner for at øge bevidstheden i befolkningen og fremme adfærdsændringer.

Uddannelse og læring med henblik på at opbygge modstandsdygtighed

36.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den grønne omstilling ikke vil lykkes, medmindre der udvikles videnkapital gennem klimauddannelse på alle uddannelsesniveauer samt opkvalificering og omskoling;

37.

fremhæver, at klimapagten bør give en saltvandsindsprøjtning til opfyldelsen af de forpligtelser, der allerede er indgået på lokalt niveau af lokale aktører (SMV'er, skoler, lokale myndigheder, universiteter osv.), og til indgåelsen af nye forpligtelser, så Europa kan blive det første klimaneutrale kontinent i 2050;

38.

støtter målene, principperne og retningslinjerne for Horisont Europa og opfordrer til strengere krav til projekternes holdbarhed og til, at deres virkning overvåges;

39.

understreger vigtigheden af tiltag til fremme, udbygning og finansiering af eksisterende og nye initiativer, der støtter videndeling og udveksling af bedste praksis mellem europæiske, nationale, regionale og lokale netværk og bysamarbejder såsom gensidige læringsaktiviteter, studiebesøg, mentorordninger og coaching mellem partnere;

40.

opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at gøre deres yderste for at fremme et gensidigt og grænseoverskridende samarbejde om gennemførelsen af omstillingsprojekter, herunder tværregionalt, tværkommunalt og grænseoverskridende samarbejde i hele EU;

41.

foreslår, at man i kampen mod klimaforandringer på lokalt og regionalt niveau anvender den bedste praksis, der er frembragt via initiativer som borgmesterpagten, Under2 Coalition, EU-missioner osv. Formålet er at anvende de data, der indsamles, når der udvikles langsigtede klimastrategier, og udveksle erfaringer og vellykkede metoder, innovative løsninger og værdifulde erfaringer fra disse initiativer;

42.

opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et særligt instrument for teknisk bistand og informationsudveksling mellem lokale og regionale myndigheder, der står over for samme udfordringer, når det gælder den grønne omstilling og opbygning af modstandsdygtige samfund ved at yde økonomisk støtte til udveksling af bedste praksis i EU (studiebesøg);

43.

understreger betydningen af samarbejde mellem generationer, mainstreaming af ungdomsperspektiver og støtte fra programmet for unge folkevalgte politikere. Udvalget går ind for at opbygge et innovationsøkosystem gennem projekter, programmer og tiltag rettet mod talentfulde unge med henblik på at udnytte unges potentiale for den grønne omstilling;

44.

opfordrer til, at der oprettes lokale/regionale klimaknudepunkter som informationscentre og steder, der tilskynder lokalsamfundene til at fremme den grønne omstilling. Sådanne knudepunkter kan måske være med til at iværksætte bottom-up-initiativer og -projekter, der fremmer og tilskynder til samarbejde mellem såvel engagerede og skeptiske brugere i byer og regioner og dem, der ikke er særligt engagerede.

Større offentlig bevidsthed og overvågning af ændringer

45.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at offentlighedens opmærksomhed over for klimaforandringer og deres årsager og konsekvenser er en forudsætning for en effektiv klimapolitik. Anvendelsen af moderne teknologiske værktøjer (telemåling, transporttelematik, droner, IKT) gør det muligt at gennemføre de vedtagne klimapolitikker langt mere effektivt;

46.

mener, at et samfund, der er bevidst om klimarisici, udviser større solidaritet med hensyn til at acceptere vanskelige og ofte dyre aktiviteter. Opdateret og pålidelig information er grundlaget for tiltag og for, om de accepteres af de lokale og regionale samfund;

47.

understreger, at en vellykket grøn omstilling afhænger af inddragelsen af et stort antal lokale partnere. Tydelig og vedvarende kommunikation om overgangsprocessen og en dialog er vigtig, især om vanskelige emner såsom begrænsning af individuel transport og placering af kommunale faciliteter, som offentligheden har svært ved at acceptere.

Økonomiske aktører med henblik på at opbygge modstandsdygtighed

48.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at industrien bør støtte bestræbelserne på at tilpasse sig klimaforandringerne, samtidig med at der indføres juridiske og finansielle midler for at undgå, at lokalbefolkningen internaliserer negative eksterne virkninger;

49.

opfordrer til, at bæredygtig produktion stimuleres gennem regulering ved hjælp af udvidet producentansvar for et stadig større antal produktgrupper og for de enkelte faser af deres livscyklus;

50.

bifalder revisionen af direktivet om industrielle emissioner, der ikke kun har til formål at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, men også at stimulere innovation, belønne frontløbere og bidrage til at skabe lige vilkår på EU-markedet;

51.

påpeger, at der er behov for at udvikle flere grænseoverskridende bæredygtige energiprojekter og infrastruktur, hvis vi skal opnå et nulemissionssystem og et fuldt integreret energisystem i EU. De eksisterende hindringer bør fjernes, og energisamarbejdet om lavemissions- og vedvarende energikilder bør styrkes på tværs af grænserne;

52.

påpeger behovet for at sætte skub i det indre marked for bygge- og anlægsvarer gennem en lovramme, der er egnet til at støtte »renoveringsbølgen« og fremme byggeinvesteringer baseret på bæredygtigt byggeri.

Bæredygtigt forbrug

53.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre alle fysiske varer på EU-markedet mere miljøvenlige, cirkulære og energieffektive i hele deres livscyklus — fra udformning til daglig brug og videre til nye anvendelser og genbrug;

54.

opfordrer til lovgivningsmæssige ændringer for at sikre en mere effektiv indsats for at tackle madspild, herunder at udviklingen af en bæredygtig fødevaresektor (jord til bord-strategien) stimuleres, og miljøpåvirkningen fra fødevareforarbejdnings- og detailsektoren mindskes med tiltag inden for transport, oplagring, emballage og undgåelse af madspild, og til at der tages skridt til at fremme et bæredygtigt fødevareforbrug;

55.

går ind for, at Kommissionen gør en indsats for at støtte udviklingen af den europæiske sociale økonomi, som reelt kan overvinde udfordringerne i forbindelse med madspild og korte produktlevetider samt udvikle nye grønne aktiviteter;

56.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder i den nuværende krisetid og med de deraf følgende udfordringer er tvunget til konstant at revidere deres mål, identificere risici og reagere dynamisk på nye begrænsninger for udviklingen, hvilket gør det vanskeligt løbende at gennemføre omstillingsforanstaltninger på en fyldestgørende måde;

Den økonomiske dimension i opbygning af modstandsdygtighed

57.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger kraftigt, at de vigtigste fonde (EU's samhørighedspolitik, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Fonden for Retfærdig Omstilling, Moderniseringsfonden osv.) samt dem, der er direkte rettet mod det lokale og regionale niveau (LIFE, Connecting Europe-faciliteten osv.), og som søger at støtte den grønne omstilling, programmeres på nationalt plan, og at omfanget af lokale og regionale projekter afhænger af centralregeringens retningslinjer. Der bør indføres procedurer for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder deltager så meget som muligt — svarende til deres behov i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af EU-midler;

58.

understreger, at den REPowerEU-plan, som Kommissionen har fremlagt, og som handler om at øge energibesparelserne, diversificere forsyningerne, intensivere udviklingen af vedvarende energikilder, reducere forbruget af fossile brændstoffer og styrke intelligente investeringer, bør omfatte økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheder til planens gennemførelse samt tildeling af eksisterende eller nye EU-midler til dette formål. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at omdirigere uudnyttede midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til støtte for lokal energisikkerhedsplanlægning og investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet;

59.

fremhæver den rolle, som traktatens bestemmelser om finansiering af lokale og regionale myndigheders aktiviteter spiller, navnlig inden for klimabeskyttelse. Indførelsen af ændringer bør tilpasses til lokalsamfundenes forhold og muligheder, således at disse ændringer kan gennemføres effektivt uden at pålægge lokalbefolkningen en uforholdsmæssig stor byrde. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at revidere reglerne for finansiering af kommunale tjenester, så der kan findes bedre løsninger til at finansiere de mest presserende behov på dette område, som har konsekvenser for miljøpåvirkningen;

60.

opfordrer til, at reglerne for offentlig støtte strømlines, herunder støtte til løsninger inden for finansiering og vedligeholdelse af systemer, der er afgørende for affaldshåndtering, navnlig etablering af finansieringsmuligheder for lokale og regionale myndigheder til drift af disse systemer samt støtte til krisestyring og støtte til økonomiske aktører, herunder mikrovirksomheder;

61.

understreger behovet for at bekæmpe energi- og mobilitetsfattigdom ved hjælp af energieffektivitetsforanstaltninger og mere udbredt anvendelse af vedvarende energikilder, og at medlemsstaterne dermed er nødt til at yde støtte på lokalt og regionalt niveau i den henseende. Udvalget finder det derfor helt afgørende, at den indledende omkostningsbyrde ved energieffektivitetsforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende vedvarende energi nedbringes, navnlig for husholdninger, mikrovirksomheder og små virksomheder og sårbare forbrugere;

62.

understreger, at den finansiering, der er afsat i forbindelse med revisionen af det eksisterende emissionshandelssystem, er utilstrækkelig til at sikre en virkelig retfærdig omstilling, og at det bør overvejes at bevilge indtægter fra andre kilder end emissionshandelssystemet for vejtransport og bygninger (ETS II) til den sociale klimafond. Udvalget foreslår, at man begynder at samle de indtægter, der er øremærket til den sociale klimafond, inden gennemførelsen af ETS II;

63.

mener, at den sociale klimafond bør opveje de negative virkninger for husholdninger, mikrovirksomheder og små virksomheder og de mest sårbare transportbrugere og sikre en socialt bæredygtig udvikling;

64.

opfordrer den private sektor (herunder gennem udvidet producentansvar) til at spille en større rolle i opbygningen af byers og regioners modstandsdygtighed;

65.

opfordrer til en mere fleksibel EU-konkurrencelovgivning, navnlig hvad angår statsstøtte, idet den nuværende EU-lovgivning ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den konkurrence, som EU-virksomheder står over for i tredjelande, hvor de samme regler ikke overholdes;

66.

påpeger de undervurderede omkostninger, som lokale myndigheder pålægges som følge af adskillige kriser og forsinket støtte fra højere myndighedsniveauer. RU opfordrer derfor til, at der fremsættes forslag til mere effektive løsninger;

67.

opfordrer til øget finansiel støtte til grønne investeringer med en sneboldeffekt, der mobiliserer yderligere tiltag til at fremme den grønne omstilling;

68.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder ud over direkte adgang til finansiering bør modtage passende teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning med henblik på at udnytte de eksisterende finansieringsmuligheder, bistå disse myndigheder med at sikre en effektiv balance mellem private og offentlige midler og i højere grad gøre brug af grønne og bæredygtige offentlige indkøb til investeringer;

69.

støtter idéen om et »grønt budget« som et finanspolitisk værktøj, der kan medvirke til at opfylde miljømålene. Dette vil gøre det muligt at vurdere budget- eller finanspolitikkernes indvirkning på miljøet samt deres overensstemmelse med bestræbelserne på at opfylde nationale og internationale forpligtelser (5);

70.

efterlyser yderligere administrativ forenkling og en reduktion af de lovgivningsmæssige hindringer for udvikling og gennemførelse af nye og innovative teknologier og forretningsmodeller;

71.

fremhæver, at udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af klimapolitikken hovedsageligt vedrører lokale og regionale myndigheder, hvorimod potentiel finansiering (f.eks. indtægter fra skatter, emissionsrettigheder) hovedsageligt går direkte til det centrale budget. Udvalget opfordrer til, at reglerne om adgang til ressourcer revideres.

Styrkelse af udbuddet af økosystemtjenester

72.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger behovet for at træffe specifikke foranstaltninger til at strømline vandforvaltningen i byområder, og navnlig strømline forvaltningen af vandressourcerne, samtidig med at der tages hensyn til forbindelser til afvandingsområder, og at der fastlægges et program for udvikling af mindre investeringer i vandlagring og en fond til dette formål;

73.

er bekymret over, at der på trods af det brede anvendelsesområde for miljølovgivningen i EU, stadig er store huller i den retlige beskyttelse af økosystemer (6), mens genopretning af økosystemer er afgørende for at opretholde en høj livskvalitet og sikre, at de processer, der er nødvendige for en bæredygtig udvikling, fortsætter.

Bruxelles, den 30. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2021:82:FIN

(2) https://report.ipcc.ch/ar6wg2/pdf/IPCC_AR6_WGII_FinalDraft_FullReport.pdf

(3) Climate change adaptation and disaster risk reduction in Europe Enhancing coherence of the knowledge base, policies and practices 15/2017, EEA, https://www.eea.europa.eu/publications/climate-change-adaptation-and-disaster.

(4) https://climate-adapt.eea.europa.eu/eu-adaptation-policy/sector-policies/ecosystem

(5) https://www.oecd.org/environment/green-budgeting/

(6) Kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester. En vurdering af EU's økosystem, 2020 https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC120383.

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/41

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelse af grønne budgetter på lokalt og regionalt plan

(2022/C 375/07)

Ordfører:	Vincent CHAUVET (FR/RE), borgmester i Autun
Basisdokument:	Anmodning fra formandskabet, artikel 41, litra a)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at EU's grønne pagt fra 2019 skaber en køreplan hen imod et klimaneutralt, ressourceeffektivt, cirkulært og konkurrencedygtigt Europa senest i 2050, og understreger de nationale budgetters centrale rolle med hensyn til at omdirigere offentlige investeringer, forbrug og beskatning til grønne prioriteter og udtrykkeligt forpligte sig til at fremme grøn budgettering i EU;

fremhæver betydningen af grøn budgettering for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og af de internationale klimaforpligtelser for at kunne vurdere den grønne virkning af finansiering, der har til formål at ændre vores levevis (navnlig energi-, bolig-, transport- og fødevaresystemerne), og for en retfærdig og inklusiv omstilling;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en stærk inddragelse af regionerne og byerne i vurderingen af, om budgetposterne er i overensstemmelse med klima- og miljømålene, og i tilvejebringelsen af harmoniserede definitioner, klassifikationer og retningslinjer for, hvordan de skal anvendes på specifikke foranstaltninger;

gentager, at genopretnings- og resiliensmidlerne endnu ikke når ud til de regionale og lokale forvaltningsniveauer, hvor gennemførelsen finder sted. Dette er en reel udfordring i betragtning af, at de subnationale myndigheder ifølge OECD tegner sig for 55 % af de offentlige udgifter og 64 % af de offentlige investeringer relateret til klima og miljø.

Rammedefinition

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen i maj 2021 i store træk definerede et »grønt budget« som en budgetproces, hvorved budgetposternes miljøbidrag identificeres og vurderes i forhold til specifikke resultatindikatorer med det formål i højere grad at tilpasse budgetpolitikkerne til miljømålene;

minder imidlertid om, at der bør fastlægges en enkel, klar definition af grøn budgettering og den underliggende proces for at kunne evaluere de miljømæssige/klimamæssige virkninger af de offentlige budgetter som helhed eller af specifikke dele af dem, hvilket afspejler, at grøn budgettering også er en tilgang til beslutningstagning;

påpeger, at OECD har udviklet en strategisk ramme for grøn budgettering, som giver regeringerne et gunstigt miljø for grøn budgettering og fastlæggelse af dets form, formål og metode. Derudover, eller som et supplement hertil, udviklede Kommissionen i januar 2022 en europæisk referenceramme for grøn budgettering som vejledning til indførelse af grøn budgettering eller opgradering af eksisterende praksis i EU's medlemsstater;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå de lokale og regionale myndigheder med at anvende retningslinjerne for grønne budgetprocesser og en metoderamme, herunder også de eksisterende forslag til subnationale myndigheder (1), hvorved budgetposternes miljøbidrag identificeres og vurderes i forhold til specifikke miljøpræstationsindikatorer med det formål at tilpasse de lokale og nationale budgetpolitikker bedre til miljømålene;

minder imidlertid om, at de anvendte metoder skal være fleksible nok til at kunne tilpasses den landespecifikke kontekst (subnationale ansvarsområder, budgetkontoplanen osv.) samt det subnationale forvaltningsniveau;

10.

opfordrer samtidig Kommissionen til at genoverveje at gå længere end en metoderamme med grøn budgettering ved at fremsætte et forslag til en retlig ramme;

11.

understreger betydningen af at fastlægge »grønne budgetmålsætninger« på lokalt og regionalt plan i overensstemmelse med klimamålene og de bæredygtige mål, der er fastlagt på sektorplan (f.eks. regionale energiplaner, bæredygtige energi- og klimahandlingsplaner, planer for bæredygtig mobilitet osv.);

12.

opfordrer de 100 europæiske byer, Kommissionen har udvalgt til at blive klimaneutrale byer og intelligente byer inden 2030, til at anvende grøn budgettering til at overvåge byernes og deres lokale interessenters gennemførelse af investeringsplanen for klimakontrakter;

13.

fremhæver, at det er et faktum, at klimaændringerne har en økonomisk indvirkning. Disse miljøomkostninger (en negativ eksternalitet) er højere end tidligere antaget, men virksomheder og organisationer kan forbedre deres økonomiske situation ved at mindske denne negative eksternalitet og dermed de finanspolitiske konsekvenser. Virksomheder og organisationer kan reducere eller fjerne miljøafgifter ved at overholde klimalovgivningen, og sidstnævnte bør derfor også betragtes som en økonomisk mulighed.

Overvågning

14.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at grøn budgettering, der udvikles på lokalt og regionalt plan, bør fokusere på udgifts- og indtægtsforanstaltninger og navnlig på overvågning af budgetdokumenter med udgiftsbevillinger. For at gøre vurderingen mere tilgængelig bør det imidlertid kun være muligt at vurdere udgifterne (som et første skridt). Indtægter og skatteudgifter kan vurderes i anden omgang som anbefalet i EU's referenceramme for grøn budgettering;

15.

bemærker imidlertid, at etablering af en befordrende ramme, der rækker ud over de rent grønne budgetteringsværktøjer, er den eneste vej frem, hvis grøn budgettering skal lykkes og give fordele på lokalt og regionalt plan. Byrden forbundet med at udvikle denne ramme bør dog ikke kun bæres af de lokale og regionale myndigheder. Denne opgave bør varetages på et højere myndighedsniveau;

16.

mener, at der er behov for at udarbejde en liste over budgetposter for lokal og regional grøn budgettering, som har specifikke nettomiljøvirkninger, der overordnet set kan betragtes som »grønne«, samt en liste over poster med nettovirkninger, der generelt kan betragtes som »brune« eller »neutrale«. Listen bør integreres i retningslinjer og værktøjer til grøn budgettering for de lokale og regionale myndigheder, der er villige til enten at gennemføre grøn budgettering eller opgradere deres nuværende praksis. Udvalget glæder sig på denne baggrund over Kommissionens og OECD's bestræbelser på at gøre dette til en realitet;

17.

understreger betydningen af, at de lokale og regionale myndigheder måler konsekvenserne af de grønne og brune poster med hensyn til klimaændringer, samtidig med at der tages hånd om CO2-emissioner, tilpasning og modvirkning, biodiversitet, ren luft og anden miljøforurening;

18.

mener, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade er en drivkraft for at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at indføre grønne budgetteringsmetoder;

19.

er af den opfattelse, at et grønt budget kan være et effektivt beslutningsredskab til at overvåge og evaluere bæredygtigheds- og klimapolitikker med en regnskabsstrategi på mellemlangt og langt sigt og ved at integrere det med en flerårsplan for offentlige arbejder og budgetoverslag. Udvalget mener, at en effektiv opfølgning er et af de centrale aspekter af en vellykket gennemførelse;

20.

opfordrer til, at der oprettes en tværministeriel samarbejdsplatform på tværs af nationale, men også kommunale grænser, der har til formål at udveksle bedste praksis og kapacitetsopbyggende initiativer for at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at gøre deres budget grønnere. Via uddannelse bør de lokale og regionale myndigheder vejledes i den praktiske anvendelse, vurdere eksisterende praksis og tackle specifikke udfordringer i forbindelse med grønnere offentlige finanser;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide adgangen til tekniske støtteinitiativer til grøn budgettering, som i øjeblikket primært er tilgængelige på nationalt plan. Udvalget er i den forbindelse rede til i samarbejde med Kommissionen, OECD, I4CE og andre relevante aktører at indføre obligatorisk uddannelse i grøn budgettering for RU's medlemmer som et første skridt i retning af at øge bevidstheden og formidle relevant viden om anvendelsen af denne budgettilgang.

Muliggørelse af investeringer

22.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at grøn budgettering forstås som en vurdering af, hvor grønt budgettet er. Det endelige mål bør dog også være at øge andelen af »grønne« dele af budgetterne, da grøn budgettering er et af redskaberne til at gennemføre den grønne pagt, som de lokale og regionale myndigheder har ansvaret for. Dette bør navnlig sætte EU i stand til direkte at finansiere de lokale og regionale myndigheder med henblik på den grønne omstilling. EU-budgettet og de forskellige EU-fonde bør tage højde for, at lande og regioner eksponeres forskelligt for konsekvenserne af klimaændringerne. Derfor bør EU's bidrag og finansiering tage hensyn til regionernes forskelligartethed og den socioøkonomiske situation i de enkelte områder og deres muligheder for at reagere på klimapåvirkningerne;

23.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder ud over budgetvurderingen har brug for tilstrækkelig finansiering gennem øget adgang til programmer og støtte til projekter, der er egnede til bankfinansiering (herunder mindre projekter), der samler små projekter med henblik på at skabe de nødvendige stordriftsfordele;

24.

minder om, at mobilisering af private finansieringskilder vil være af afgørende betydning. De lokale og regionale myndigheder har brug for en øget administrativ kapacitet for at overvinde en svag teknisk kapacitet på grund af deres størrelse og tilgængelige ressourcer;

25.

understreger det store potentiale i den metode, der anvendes i grøn budgettering til at vurdere projekter og muligheden for, at projekterne finansieres gennem udstedelse af grønne obligationer for at fremskynde lavemissionsinvesteringer og øge investorstøtten, og til at fungere som et centralt redskab i bekæmpelsen af klimaændringer og gennemførelsen af Parisaftalen. Initiativer som Global Green Bond Partnership (GGBP) støtter de bestræbelser, der gøres af subnationale enheder såsom byer, stater og regioner, selskaber og private virksomheder samt finansielle institutioner, for at fremskynde udstedelsen af grønne obligationer;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undtage »grønne« investeringer fra beregningen af det regionale offentlige underskud og fra de »gyldne regler« om gældsgrænsen og derved øge de grønne investeringer med henblik på at nå EU's ambitiøse mål og reducere CO2-emissionerne;

27.

fremhæver, at Kommissionen har forbedret finansieringen af bæredygtige økonomiske aktiviteter gennem den fornyede strategi for bæredygtig finansiering og rammen for bæredygtig finansiering ved at vedtage forordningen om EU's klassificeringssystem for bæredygtig finansiering og forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering. Udvalget anerkender betydningen af at integrere grønne budgetter med benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt for at mobilisere privat kapital i offentlige investeringer og give investorerne en klarere forståelse af CO2-konsekvenserne af deres investeringer;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et certifikat for grøn budgettering i overensstemmelse med kravene i klassificeringssystemet i det omfang, det er relevant for refinansierede projekter;

29.

opfordrer til betydelige forbedringer af klassificeringssystemet ved at sænke loftet for antallet af medarbejdere, der afgør om virksomheden er omfattet af klassificeringssystemet. Udvalget glæder sig over, at kerneenergi medtages i klassificeringssystemet som en grøn investering.

Deltagelse og gennemsigtighed

30.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at de lokale og regionale myndigheder formidler rapporter om overvågning af grønne budgetter blandt borgerne for at fremme effektiviteten, ansvarligheden og gennemsigtigheden i klima- og miljøpolitikkerne;

31.

opfordrer til regelmæssige eksterne revisioner af metoderne for grøn budgettering og navnlig af den underliggende hypotese, der anvendes til at klassificere udgifter og indtægter med henblik på at sikre ansvarlighed og i sidste ende øge offentlighedens tillid til processen;

32.

opfordrer til at styrke borgernes ejerskab af den grønne dagsorden. Ud over de oplysninger, der gives gennem den grønne budgettering, opfordrer RU byer og regioner til at øge den grønne deltagelsesbaserede budgettering som en måde at give borgerne — navnlig de lokale ungdomsråd — mulighed for at tage ejerskab over en del af det årlige budget til grønne projekter, der er til gavn for deres lokalsamfund.

Social budgettering

33.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at grønne budgetter er effektive økonomiske redskaber til at omdanne samfund og økonomier og forbedre ligestillingen. Udvalget minder på den anden side om, at grøn budgettering skal forenes med sociale mål for at sikre, at ingen lades i stikken;

34.

slår fast, at byer og regioner har en central rolle at spille med hensyn til at opnå en inklusiv omstilling med lave emissioner, og fremhæver, at klimaindsatsen skal være en prioriteret kommunal opgave. Nogle af byernes fælles bekymringer vedrører, hvordan klimaændringer kan påvirke den fysiske planlægning, segregationen, byudviklingen, menneskers sundhed og den økonomiske stratificering. Investeringer i lavemissionsbyinfrastruktur kan have positive virkninger for lavindkomstgrupper og sårbare befolkningsgrupper, og derfor kan de lokale og regionale myndigheder ikke stå alene i deres bestræbelser på at gennemføre den grønne omstilling. Både medlemsstaterne og EU har et ansvar for at støtte disse bestræbelser;

35.

mener, at omfordeling er nøglen til, at ingen lades i stikken, eftersom omkostningerne til drivhusgasintensive varer og tjenesteydelser (opvarmning og klimaanlæg, husleje, transport) vil stige kraftigt som følge af modvirkningspolitikker. I lande, hvor disse varer og tjenesteydelser forbruges uforholdsmæssigt af lavindkomsthusstande, vil modvirkningspolitikker øge ulighederne på udgiftssiden. For at undgå sociale ubalancer er det nødvendigt at styrke princippet om, at forureneren betaler. Omfordelingen skal derfor udformes på en sådan måde, at den belønner dem, der opfører sig på en klimavenlig måde. Klimaindsatsen er en opgave for samfundet som helhed. EU-budgettet og de forskellige EU-fonde bør tage højde for de socioøkonomiske forskelle i landene og regionerne og den måde, hvorpå klimaændringerne og klimapolitikkerne påvirker den territoriale og sociale ulighed, således at den grønne omstilling bliver så retfærdig og inklusiv som muligt.

Bruxelles, den 30. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Instituttet for Klimaøkonomi og OECD's center for regioner og byer har allerede udviklet eller er i færd med at udvikle klimavurderingsprocedurer for budgetter eller specifikke retningslinjer rettet mod lokale og regionale myndigheder.

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/45

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

(2022/C 375/08)

Ordfører:

Yonnec POLET (BE/PES), 1. viceborgmester i Berchem-Sainte-Agathe

Basisdokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa — udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde

COM(2021) 761 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

COM(2021) 762 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2021) 762 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Når platformene opererer i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne, er det ofte uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem. De nationale myndigheder har heller ikke let adgang til data om digitale arbejdsplatforme, herunder antallet af personer, der udfører platformsarbejde, deres beskæftigelsesstatus og deres arbejdsvilkår. Dette komplicerer håndhævelsen af gældende regler, herunder med hensyn til arbejdsret og social beskyttelse.

Når platformene opererer i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne, er det ofte uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne har heller ikke let adgang til data om digitale arbejdsplatforme, herunder antallet af personer, der udfører platformsarbejde, deres beskæftigelsesstatus og deres arbejdsvilkår. Dette komplicerer håndhævelsen af gældende regler, herunder med hensyn til arbejdsret og social beskyttelse.

Begrundelse

I mange medlemsstater har de regionale myndigheder beføjelse til at fastslå arbejdstagernes beskæftigelsesstatus.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Dette direktiv bør finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Dette bør omfatte situationer, hvor beskæftigelsesstatus for den person, der udfører platformsarbejde, ikke er klar, således at denne status kan fastslås korrekt. Bestemmelserne om algoritmisk styring, som vedrører behandling af personoplysninger, bør også finde anvendelse på reelt selvstændige og andre personer , der udfører platformsarbejde i Unionen , og som ikke har et ansættelsesforhold .

Dette direktiv bør finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Dette bør omfatte situationer, hvor beskæftigelsesstatus for den person, der udfører platformsarbejde, ikke er klar eller er fastslået fejlagtigt eller svigagtigt , således at denne status kan fastslås korrekt. Bestemmelserne om algoritmisk styring, som vedrører behandling af personoplysninger, bør også finde anvendelse på reelt selvstændige, der udfører platformsarbejde i Unionen.

Begrundelse

Direktivet har bl.a. som mål at sikre, at arbejdstagernes status som selvstændige eller ansatte fastslås korrekt.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digitale arbejdsplatforme adskiller sig fra andre onlineplatforme, idet de tilrettelægger arbejde, der udføres af enkeltpersoner på anmodning, som enkeltstående eller gentagne opgaver, fra modtageren af en tjeneste, der leveres af platformen. Tilrettelæggelse af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, bør som minimum indebære en væsentlig rolle med hensyn til at matche efterspørgslen efter tjenesteydelsen med udbuddet af arbejdskraft fra en person, der har et kontraktforhold med den digitale arbejdsplatform, og som står til rådighed til at udføre en bestemt opgave, og kan omfatte andre aktiviteter såsom behandling af betalinger. Onlineplatforme, der ikke tilrettelægger det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, men blot tilvejebringer de midler, hvormed tjenesteudbydere kan nå frem til slutbrugeren, f.eks. ved at reklamere eller anmode om tjenester eller ved at samle og vise tilgængelige tjenesteudbydere på et bestemt område uden yderligere inddragelse, bør ikke betragtes som en digital arbejdsplatform. Definitionen af digitale arbejdsplatforme bør ikke omfatte udbydere af en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver, såsom korttidsudlejning af indkvartering. Den bør begrænses til tjenesteydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, såsom person- eller varetransport eller rengøring, udgør en nødvendig og væsentlig og ikke blot en mindre og rent accessorisk komponent.

Digitale arbejdsplatforme adskiller sig fra andre onlineplatforme, idet de tilrettelægger arbejde, der udføres af enkeltpersoner på anmodning, som enkeltstående eller gentagne opgaver, fra modtageren af en tjeneste, der leveres af platformen. Tilrettelæggelse af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, bør som minimum indebære en væsentlig rolle med hensyn til at matche efterspørgslen efter tjenesteydelsen med udbuddet af arbejdskraft fra en person, der har et kontraktforhold med den digitale arbejdsplatform, og som står til rådighed til at udføre en bestemt opgave, og kan omfatte andre aktiviteter såsom behandling af betalinger. Onlineplatforme, der ikke tilrettelægger det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, men blot tilvejebringer de midler, hvormed tjenesteudbydere kan nå frem til slutbrugeren, f.eks. ved at reklamere eller anmode om tjenester eller ved at samle og vise tilgængelige tjenesteudbydere på et bestemt område uden yderligere inddragelse, bør ikke betragtes som en digital arbejdsplatform. Definitionen af digitale arbejdsplatforme bør ikke omfatte udbydere af en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver, såsom korttidsudlejning af indkvartering. Den anvendes på tjenesteydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, såsom person- eller varetransport eller rengøring, udgør en nødvendig og væsentlig komponent. Accessoriske tjenester, der leveres i forbindelse med en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte og dele aktiver, og som kræver tilrettelæggelse af arbejde, der udføres af enkeltpersoner, bør medtages i denne definition, såfremt de er nødvendige og væsentlige og bestilles gennem platformen.

Begrundelse

Det skal sikres, at nødvendige og væsentlige accessoriske tjenester, der omfatter arbejde, som udføres af enkeltpersoner, kan falde ind under direktivets anvendelsesområde, såfremt de bestilles gennem en platform.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 23

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Sikring af korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus bør ikke forhindre en forbedring af arbejdsvilkårene for reelt selvstændige, der udfører platformsarbejde. Hvis en digital arbejdsplatform — på rent frivilligt grundlag eller efter aftale med de berørte personer — beslutter at betale for social beskyttelse, ulykkesforsikring eller andre former for forsikring, uddannelsesforanstaltninger eller lignende ydelser til selvstændige, der arbejder via denne platform, bør disse ydelser ikke som sådan anses for at være afgørende for, om der foreligger et ansættelsesforhold.

Sikring af korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus bør ikke forhindre en forbedring af arbejdsvilkårene for reelt selvstændige, der udfører platformsarbejde. Hvis en digital arbejdsplatform — på rent frivilligt grundlag eller efter aftale med de berørte personer — beslutter at betale for social beskyttelse, ulykkesforsikring eller andre former for forsikring, uddannelsesforanstaltninger eller lignende ydelser til selvstændige, der arbejder via denne platform, bør disse ydelser ikke som sådan automatisk anses for at være afgørende for, om der foreligger et ansættelsesforhold, med forbehold af de begrundelser, der opregnes i artikel 4 om retlig formodning .

Begrundelse

Selv om det hilses velkommen, at platforme frivilligt forbedrer arbejdsvilkårene for selvstændige, bør det ikke anvendes til at omgå den retlige formodning eller genindføre et underordnelsesforhold. Hvis frivillige forbedringer er medtaget på listen over betingelser i artikel 4 om retlig formodning, skal de kunne anvendes til at fastslå, om der foreligger et ansættelsesforhold.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 25

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Direktivet bør omfatte kriterier for, hvornår en digital arbejdsplatform anses for at kontrollere arbejdets udførelse, for at gøre den retlige formodning operationel og lette håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder. Disse kriterier bør være inspireret af EU-retlig praksis og national retspraksis og tage hensyn til nationale begreber vedrørende ansættelsesforhold. Kriterierne bør omfatte konkrete elementer, der viser, at den digitale arbejdsplatform f.eks. i praksis bestemmer, og ikke blot anbefaler arbejdsvilkårene eller vederlaget eller begge dele, giver instrukser om, hvordan arbejdet skal udføres, eller forhindrer den person, der udfører platformsarbejde, i at udvikle forretningsforbindelser med potentielle kunder. For at gøre det effektivt i praksis, bør to kriterier altid være opfyldt for at udløse anvendelsen af formodningen. Samtidig bør kriterierne ikke omfatte situationer, hvor personer, der udfører platformsarbejde, reelt er selvstændige. Reelt selvstændige er selv ansvarlige over for deres kunder for, hvordan de udfører deres arbejde, og for kvaliteten af deres produktion. Friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, nægte at udføre opgaver, benytte underleverandører eller stedfortrædere eller arbejde for tredjemand er karakteristisk for reel selvstændig virksomhed. Derfor bør en de facto-begrænsning af sådanne valg i kraft af en række betingelser eller gennem et sanktionssystem også betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets udførelse. Nøje overvågning af arbejdets udførelse eller omfattende kontrol af kvaliteten af arbejdsresultatet, herunder ad elektronisk vej, som ikke blot består i, at tjenestemodtagerne foretager evalueringer eller vurderinger, bør også betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets udførelse. Samtidig bør digitale arbejdsplatforme kunne udforme deres tekniske grænseflader på en måde, der sikrer en god forbrugeroplevelse. Foranstaltninger eller regler, der kræves ved lov, eller som er nødvendige for at beskytte tjenestemodtagerens sundhed og sikkerhed, bør ikke forstås som kontrol med udførelsen af arbejdet.

Direktivet bør omfatte kriterier for, hvornår en digital arbejdsplatform anses for at kontrollere arbejdets udførelse, for at gøre den retlige formodning operationel og lette håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder. Disse kriterier bør være inspireret af EU-retlig praksis og national retspraksis og tage hensyn til nationale begreber vedrørende ansættelsesforhold. Kriterierne bør omfatte konkrete elementer, der viser, at den digitale arbejdsplatform f.eks. i praksis bestemmer, og ikke blot anbefaler arbejdsvilkårene eller vederlaget eller begge dele, giver instrukser om, hvordan arbejdet skal udføres, eller forhindrer den person, der udfører platformsarbejde, i at udvikle forretningsforbindelser med potentielle kunder. For at gøre det effektivt i praksis, bør et af kriterierne altid være opfyldt for at udløse anvendelsen af formodningen. Listen over kriterier kan suppleres med yderligere praksis, der menes at kontrollere arbejdets udførelse i national lovgivning, retspraksis eller praksis. Samtidig bør kriterierne ikke omfatte situationer, hvor personer, der udfører platformsarbejde, reelt er selvstændige. Reelt selvstændige er selv ansvarlige over for deres kunder for, hvordan de udfører deres arbejde, og for kvaliteten af deres produktion. Friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, nægte at udføre opgaver, benytte underleverandører eller stedfortrædere eller arbejde for tredjemand er karakteristisk for reel selvstændig virksomhed. Derfor bør en de facto-begrænsning af sådanne valg i kraft af en række betingelser eller gennem et sanktionssystem også betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets udførelse. Nøje overvågning af arbejdets udførelse eller omfattende kontrol af kvaliteten af arbejdsresultatet, herunder ad elektronisk vej, som ikke blot består i, at tjenestemodtagerne foretager evalueringer eller vurderinger, bør også betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets udførelse. Samtidig bør digitale arbejdsplatforme kunne udforme deres tekniske grænseflader på en måde, der sikrer en god forbrugeroplevelse. Foranstaltninger eller regler, der kræves ved lov, eller som er nødvendige for at beskytte tjenestemodtagerens sundhed og sikkerhed, bør ikke forstås som kontrol med udførelsen af arbejdet.

Begrundelse

De betingelser, der opregnes i direktivet, karakteriserer hver især et ledelses- og kontrolelement, og kun et af dem bør være nok til at udløse formodningen om, at der er tale om en arbejdsgiver, hvilket arbejdstageren eller arbejdsgiveren om nødvendigt kan anfægte. Listen over kriterierne er imidlertid ikke udtømmende.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 32

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digitale arbejdsplatforme bør være underlagt gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, der anvendes til at overvåge, kontrollere eller evaluere arbejdsresultaterne ved hjælp af elektroniske midler, og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes til at træffe eller støtte beslutninger, der i væsentlig grad påvirker arbejdsvilkårene, herunder adgang for personer, der udfører platformsarbejde, til arbejdsopgaver, deres indtjening, deres sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, deres arbejdstid, deres forfremmelse og deres kontraktmæssige status, herunder begrænsning, suspension eller opsigelse af deres konto. Ud over, hvad der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør der også gives oplysninger om sådanne systemer, når beslutninger ikke udelukkende er baseret på automatiseret behandling, forudsat at de understøttes af automatiserede systemer. Det bør også præciseres, hvilken type oplysninger der bør gives til personer, der udfører platformsarbejde vedrørende sådanne automatiserede systemer, samt i hvilken form og hvornår de bør gives. Den dataansvarliges forpligtelse i henhold til artikel 13, 14 og 15 i forordning (EU) 2016/679 til at give den registrerede visse oplysninger i forbindelse med behandling af personoplysninger om den registrerede samt adgang til sådanne oplysninger bør fortsat finde anvendelse i forbindelse med platformsarbejde. Der bør også gives oplysninger om automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer til repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, og til nationale arbejdsmyndigheder på disses anmodning, således at de kan udøve deres funktioner.

Digitale arbejdsplatforme bør være underlagt gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, der anvendes til at overvåge, kontrollere eller evaluere arbejdsresultaterne ved hjælp af elektroniske midler, og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes til at træffe eller støtte beslutninger, der i væsentlig grad påvirker arbejdsvilkårene, herunder adgang for personer, der udfører platformsarbejde, til arbejdsopgaver, deres indtjening, deres sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, deres arbejdstid, deres forfremmelse og deres kontraktmæssige status, herunder begrænsning, suspension eller opsigelse af deres konto. Ud over, hvad der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør der også gives oplysninger om sådanne systemer, når beslutninger ikke udelukkende er baseret på automatiseret behandling, forudsat at de understøttes af automatiserede systemer. Det bør også præciseres, hvilken type oplysninger der bør gives til personer, der udfører platformsarbejde vedrørende sådanne automatiserede systemer, samt i hvilken form og hvornår de bør gives. Den dataansvarliges forpligtelse i henhold til artikel 13, 14 og 15 i forordning (EU) 2016/679 til at give den registrerede visse oplysninger i forbindelse med behandling af personoplysninger om den registrerede samt adgang til sådanne oplysninger bør fortsat finde anvendelse i forbindelse med platformsarbejde. Der bør også gives oplysninger om automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer til fagforeninger , repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, og til nationale og regionale arbejdsmyndigheder på disses anmodning, således at de kan udøve deres funktioner.

Begrundelse

Fagforeninger spiller en central rolle med hensyn til at forsvare arbejdstagernes rettigheder, så direktivet bør udtrykkeligt henvise til dem. Ligeledes er arbejdsmarkedsmyndighederne nødvendige og vigtige aktører, når det handler om at sikre, at arbejdsmarkeds- og socialsikringsbestemmelserne overholdes, og at arbejdsvilkårene forbedres.

Anbefalet ændring 7

Betragtning 33

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Digitale arbejdsplatforme bør ikke forpligtes til at offentliggøre den detaljerede funktionsmåde for deres automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer , herunder algoritmer, eller andre detaljerede data, der indeholder forretningshemmeligheder eller er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder.	Digitale arbejdsplatforme bør forpligtes til at offentliggøre den detaljerede funktionsmåde for deres automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer samt algoritmer, der vedrører arbejdsvilkår . De bør ikke forpligtes til at offentliggøre andre detaljerede data, der indeholder forretningshemmeligheder eller er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Denne vurdering bør dog ikke resultere i en afvisning af at give alle de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv.	Denne vurdering bør dog ikke resultere i en afvisning af at give alle de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv.

Begrundelse

Forretningshemmeligheder og intellektuelle ejendomsrettigheder må ikke hindre en korrekt gennemførelse af dette direktiv eller anvendes til at undgå visse bestemmelser, navnlig dem, der er omfattet af kapitel III om algoritmisk styring og kapitel IV om gennemsigtighed med hensyn til platforme.

Anbefalet ændring 8

Kapitel I »Almindelige bestemmelser«, artikel 1 »Genstand og anvendelsesområde«, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Dette direktiv fastsætter minimumsrettigheder for enhver person, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen til Domstolens praksis.	Dette direktiv fastsætter minimumsrettigheder for enhver person, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen til Domstolens praksis.
I overensstemmelse med artikel 10 finder rettighederne i dette direktiv vedrørende beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i tilfælde af algoritmisk styring også anvendelse på enhver person, der udfører platformsarbejde i Unionen , og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold .	I overensstemmelse med artikel 10 finder rettighederne i dette direktiv vedrørende beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i tilfælde af algoritmisk styring også anvendelse på enhver person, der udfører platformsarbejde i Unionen som reelt selvstændig .

Begrundelse

Direktivet har bl.a. som mål at sikre, at arbejdstagernes status som selvstændige eller ansatte fastslås korrekt.

Anbefalet ændring 9

Kapitel I, artikel 2 »Definitioner«, stk. 1, nr. 5)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
»repræsentanter«: arbejdstagerorganisationer eller -repræsentanter i henhold til national lovgivning eller praksis eller begge dele	»repræsentanter«: fagforeninger eller arbejdstager repræsentanter i henhold til national lovgivning eller praksis eller begge dele

Begrundelse

Fagforeninger spiller en central rolle med hensyn til at forsvare arbejdstagernes rettigheder, så direktivet bør udtrykkeligt henvise til dem.

Anbefalet ændring 10

Kapitel I, artikel 2 »Definitioner«, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Definitionen af digitale arbejdsplatforme i stk. 1, nr. 1), omfatter ikke udbydere af en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver. Den er begrænset til tjenesteydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, ikke blot udgør en mindre og rent accessorisk komponent.	Definitionen af digitale arbejdsplatforme i stk. 1, nr. 1), omfatter ikke udbydere af en tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver. Den anvendes på tjenesteydere, herunder på leverandører af accessoriske tjenester, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, udgør en nødvendig og væsentlig komponent.

Begrundelse

Der skabes overensstemmelse med betragtning 18, og det sikres, at nødvendige og væsentlige accessoriske tjenester, der omfatter arbejde, som udføres af enkeltpersoner, falder ind under direktivets anvendelsesområde, såfremt de bestilles gennem en platform.

Anbefalet ændring 11

Kapitel II, artikel 4 »Retlig formodning«, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kontraktforholdet mellem en digital arbejdsplatform, der som omhandlet i stk. 2 kontrollerer udførelsen af arbejdet, og en person, der udfører platformsarbejde via denne platform, formodes retligt at være et ansættelsesforhold. Med henblik herpå fastlægger medlemsstaterne en ramme med foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale retsorden og retssystemer.	Kontraktforholdet mellem en digital arbejdsplatform, der som omhandlet i stk. 2 kontrollerer udførelsen af arbejdet, og en person, der udfører platformsarbejde via denne platform, formodes retligt at være et ansættelsesforhold. Med henblik herpå fastlægger medlemsstaterne en ramme med foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale retsorden og retssystemer.
Den retlige formodning finder anvendelse i alle relevante administrative og retlige procedurer. De kompetente myndigheder, der kontrollerer overholdelsen eller håndhævelsen af relevant lovgivning, skal kunne påberåbe sig denne formodning.	Den retlige formodning finder anvendelse i alle relevante administrative og retlige procedurer. De kompetente myndigheder, der kontrollerer overholdelsen eller håndhævelsen af relevant lovgivning, skal påberåbe sig denne formodning , mens kontraktforholdet vurderes og fastlægges på nationalt niveau .

Begrundelse

Selv om medlemsstaterne i sidste ende er ansvarlige for at vurdere og fastlægge kontraktforholdet og har mulighed for at fastlægge en ramme af foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med deres nationale retsorden og retssystemer, er anvendelsen af den retlige formodning ikke frivillig. Det er netop i kraft af denne, at det er muligt at vurdere klassificeringen af kontraktforholdet mellem en digital arbejdsplatform og en person, der udfører arbejde via denne platform, hvilket er et af hovedformålene med teksten.

Anbefalet ændring 12

Kapitel II, artikel 4 »Retlig formodning«, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved kontrol af arbejdets udførelse i henhold til stk. 1 forstås, at mindst to af følgende betingelser er opfyldt:

Ved kontrol af arbejdets udførelse i henhold til stk. 1 forstås, at mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	at aflønningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i praksis

a)	at aflønningsniveauet eller prisen for en ydelse fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i praksis

b)	at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overholder specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren af tjenesten eller udførelse af arbejdet

b)	at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overholder specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren af tjenesten eller udførelse af arbejdet

c)	at arbejdets udførelse overvåges, eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej

c)	at arbejdets udførelse overvåges, eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej

d)	at friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere

at friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden til at vælge arbejdstid , arbejdsmønster eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere , ved at der foretages en prioritering af fremtidige jobtilbud

e)	at muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredjemand i praksis begrænses.

e)	at muligheden for at etablere en kundebase , herunder blandt platformens kunder, eller udføre arbejde for tredjemand i praksis begrænses.

Listen over betingelser kan suppleres med yderligere praksis, der menes at kontrollere arbejdets udførelse i national lovgivning, retspraksis eller praksis.

Begrundelse

Når digitale arbejdsplatforme kontrollerer visse elementer af arbejdets udførelse, fungerer de som arbejdsgivere i et ansættelsesforhold. Ledelse og kontrol eller juridisk underordnelse er et væsentligt element i definitionen af et ansættelsesforhold i medlemsstaterne og i Domstolens praksis. De betingelser, der opregnes i artikel 4, karakteriserer hver især et ledelses- og kontrolelement, og kun et af dem bør være nok til at udløse formodningen om, at der er tale om en arbejdsgiver, hvilket arbejdstageren eller arbejdsgiveren om nødvendigt kan anfægte.

For så vidt angår den første betingelse svarer fastsættelsen eller begrænsningen af prisen på en ydelse til at fastsætte eller begrænse arbejdstagerens løn, uanset dennes status.

Hvad angår den fjerde betingelse, tildeler visse platforme deres fremtidige jobtilbud ud fra, om en arbejdstager er villig til at udføre en opgave samt den pågældendes disponibilitet og arbejdstid, hvilket giver platformene mulighed for indirekte at kontrollere tilrettelæggelsen af arbejdstiden for de personer, der arbejder via platformen, og for at begrænse deres frihed til selv at tilrettelægge deres arbejdstid — en frihed, som disse personer har, når de arbejder som selvstændige. Tilsvarende er selvstændige frie til at tilrettelægge deres prioriteter og pauser og således bestemme deres arbejdsmønster. Hvis denne frihed begrænses, optræder platformen som arbejdsgiver.

For så vidt angår den femte betingelse, er muligheden for at indgå i et forretningsforhold med kunder uløseligt forbundet med det at være selvstændig. Hvis denne mulighed begrænses, og det kun er platformen, der kan indgå i et forretningsforhold med sine kunder, optræder den som arbejdsgiver. Listen over kriterier er ikke udtømmende.

Anbefalet ændring 13

Kapitel II, artikel 4 »Retlig formodning«, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne træffer støtteforanstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af den retlige formodning, der er omhandlet i stk. 1, samtidig med at de tager hensyn til indvirkningen på nystartede virksomheder, undgår at reelle selvstændige erhvervsdrivende bliver omfattet og støtter de digitale arbejdsplatformes bæredygtige vækst. De skal navnlig:

Medlemsstaterne træffer støtteforanstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af den retlige formodning, der er omhandlet i stk. 1, samtidig med at de tager hensyn til indvirkningen på nystartede virksomheder, undgår at reelle selvstændige erhvervsdrivende bliver omfattet , fuldt ud respekterer arbejdsmarkedsparternes uafhængighed og støtter de digitale arbejdsplatformes bæredygtige vækst. De skal navnlig:

f)	sikre, at oplysninger om anvendelsen af den retlige formodning gøres offentligt tilgængelige på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde

f)	sikre, at oplysninger om anvendelsen af den retlige formodning gøres offentligt tilgængelige på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde

g)	udvikle retningslinjer for digitale arbejdsplatforme, personer, der udfører platformsarbejde, og arbejdsmarkedets parter med henblik på, at de forstår og gennemfører den retlige formodning, herunder om procedurerne for at afkræfte den i overensstemmelse med artikel 5

g)	udvikle retningslinjer for digitale arbejdsplatforme, personer, der udfører platformsarbejde, og arbejdsmarkedets parter med henblik på, at de forstår og gennemfører den retlige formodning, herunder om procedurerne for at afkræfte den i overensstemmelse med artikel 5

h)	udvikle vejledning til håndhævende myndigheder med henblik på en målrettet proaktiv indsats og forfølgelse af de digitale arbejdsplatforme, der ikke overholder reglerne

h)	udarbejde retningslinjer for digitale arbejdsplatforme og personer, der udfører platformsarbejde, for at sikre, at de placeres i den rette sektor, og for at muliggøre en fuld gennemførelse af gældende lovgivning og kollektive overenskomster i denne sektor

i)	styrke de kontroller og inspektioner på stedet, der udføres af arbejdstilsyn eller organer med ansvar for håndhævelse af arbejdsretten, samtidig med at det sikres, at sådanne kontroller og inspektioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

i)	udvikle vejledning til håndhævende myndigheder med henblik på en målrettet proaktiv indsats og retsforfølgelse af de digitale arbejdsplatforme, der ikke overholder reglerne

styrke de kontroller og inspektioner på stedet, der udføres af arbejdstilsyn eller organer med ansvar for håndhævelse af arbejdsretten, samtidig med at det sikres, at de myndigheder, der har ansvaret for lovgivningens overholdelse, har tilstrækkeligt personale med den nødvendige uddannelse til at sørge for, at sådanne kontroller og inspektioner er effektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden for de berørte parter er det vigtigt, at formodningen — ud over status som arbejdsgiver, ansat eller selvstændig — klarlægger, hvilke lovgivningsmæssige regler og bestemmelser i kollektive overenskomster under fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, der finder anvendelse på arbejdstagerne og platformen. Samtidig bør de håndhævende myndigheder kunne indlede retssager mod digitale arbejdsplatforme, der ikke overholder reglerne .

Desuden kan arbejde via digitale platforme være meget spredt geografisk og over tid, hvilket kan gøre det vanskeligt at kontrollere det med færre medarbejdere. Derudover kan en sådan kontrol kræve specifik viden om platformens funktion, som de kompetente myndigheder er nødt til at erhverve for at kunne udføre dette arbejde på en måde, der giver gode resultater.

Anbefalet ændring 14

Kapitel II, artikel 5 »Mulighed for at afkræfte den retlige formodning«

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne sikrer, at parterne har mulighed for at afkræfte den retlige formodning, der er omhandlet i artikel 4, i retlige eller administrative procedurer eller begge.	Medlemsstaterne sikrer, at parterne har mulighed for at afkræfte den retlige formodning, der er omhandlet i artikel 4, i retlige eller administrative procedurer eller begge.
Hvis den digitale arbejdsplatform gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, påhviler bevisbyrden under hensyntagen til Domstolens praksis den digitale arbejdsplatform. Sådanne procedurer har ikke opsættende virkning for anvendelsen af den retlige formodning.	Hvis den digitale arbejdsplatform gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, påhviler bevisbyrden under hensyntagen til Domstolens praksis den digitale arbejdsplatform , som derefter skal bevise, hvorfor det kontraktforhold, for hvilket dens status som arbejdsgiver er fastsat i henhold til artikel 4, ikke skal betragtes som et ansættelsesforhold . Sådanne procedurer har ikke opsættende virkning for anvendelsen af den retlige formodning.
Hvis den person, der udfører platformsarbejdet, gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, er den digitale arbejdsplatform under hensyntagen til Domstolens praksis forpligtet til at bidrage til en korrekt afvikling af procedurerne, navnlig ved at fremlægge alle relevante oplysninger, som den er i besiddelse af.	Hvis den person, der udfører platformsarbejdet, gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, er den digitale arbejdsplatform under hensyntagen til Domstolens praksis forpligtet til at bidrage til en korrekt afvikling af procedurerne, navnlig ved at fremlægge alle relevante oplysninger, som den er i besiddelse af.

Begrundelse

For at sikre at den retlige formodning som fastsat i artikel 4 er effektiv, er det vigtigt at fastsætte de nærmere regler for en tilbagevisning af denne. Den bevisbyrde, som påhviler platformen, skal derfor styrkes og må på ingen måde svække selve den retlige formodning.

Anbefalet ændring 15

Kapitel III »Algoritmisk styring«, artikel 6 »Gennemsigtighed og brug af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer«, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Digitale arbejdsplatforme giver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i form af et dokument, der kan være i elektronisk format. De fremlægger disse oplysninger senest den første arbejdsdag samt i tilfælde af væsentlige ændringer og når som helst efter anmodning fra platformsarbejderen. Oplysningerne skal præsenteres i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form i et klart og enkelt sprog.

Begrundelse

Muligheden for at modtage de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, på de officielle sprog i det land, hvor arbejdstageren arbejder, er afgørende for en korrekt forståelse af disse oplysninger.

Anbefalet ændring 16

Kapitel III »Algoritmisk styring«, artikel 6 »Gennemsigtighed og brug af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer«, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5. Digitale arbejdsplatforme må ikke behandle personoplysninger vedrørende platformsarbejdere, som ikke er uløseligt forbundet med og strengt nødvendige for opfyldelsen af kontrakten mellem platformsarbejderen og den digitale arbejdsplatform. Navnlig må de ikke:

a)	behandle personoplysninger om platformsarbejderens følelsesmæssige eller psykologiske tilstand

a)	behandle personoplysninger om platformsarbejderens følelsesmæssige eller psykologiske tilstand

b)	behandle personoplysninger vedrørende platformsarbejderens helbred, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b) til j), i forordning (EU) 2016/679

b)	behandle personoplysninger vedrørende platformsarbejderens helbred, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b) til j), i forordning (EU) 2016/679

c)	behandle personoplysninger i forbindelse med private samtaler, herunder udvekslinger med repræsentanter for platformsarbejdere

c)	behandle personoplysninger i forbindelse med private samtaler, herunder udvekslinger med repræsentanter for platformsarbejdere

d)	indsamle personoplysninger, selv om platformsarbejderen ikke tilbyder eller udfører platformsarbejde.

d)	anvende data, der indsamles med henblik på at fastslå eller udlede medlemskab af eller tilknytning til en fagforening eller deltagelse i en fagforeningsaktivitet

e)	indsamle personoplysninger, selv om platformsarbejderen ikke tilbyder eller udfører platformsarbejde.

Begrundelse

Ud over udvekslinger med arbejdstagernes repræsentanter er det vigtigt at forhindre brug af arbejdstagernes data med henblik på at begrænse, forhindre eller straffe arbejdstageres deltagelse i arbejdstagerorganisationer og kollektive forhandlinger.

Anbefalet ændring 17

Kapitel III »Algoritmisk styring«, artikel 7 »Menneskelig overvågning af automatiserede systemer«, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Med forbehold af Rådets direktiv 89/391/EØF og tilknyttede direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal digitale arbejdsplatforme:

a)	evaluere risiciene ved automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer for platformsarbejderes sikkerhed og sundhed, navnlig med hensyn til mulige risici for arbejdsrelaterede ulykker, psykosociale og ergonomiske risici

under inddragelse og høring af arbejdstagerne eller via deres repræsentanter evaluere risiciene ved automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer for platformsarbejderes sikkerhed og sundhed, navnlig med hensyn til mulige risici for arbejdsrelaterede ulykker, psykosociale og ergonomiske risici

b)	vurdere, om garantierne i disse systemer er hensigtsmæssige i forhold til de risici, der er udpeget i lyset af arbejdsmiljøets særlige kendetegn

b)	under inddragelse og høring af arbejdstagerne eller via deres repræsentanter vurdere, om garantierne i disse systemer er hensigtsmæssige i forhold til de risici, der er udpeget i lyset af arbejdsmiljøets særlige kendetegn

c)	indføre passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger.

c)	under inddragelse og høring af arbejdstagerne eller via deres repræsentanter indføre passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger

digitale arbejdsplatforme gør ovennævnte oplysninger tilgængelige for arbejdsmarkedsmyndigheder, myndigheder med ansvar for social beskyttelse og andre relevante myndigheder med ansvar for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og for repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, når de udøver deres repræsentative funktioner .

Begrundelse

Det er vigtigt, at digitale arbejdsplatforme vurderer og forebygger de risici, som automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer indebærer for platformsarbejdernes sikkerhed og sundhed, men selvregulering er ikke i sig selv nok. Det er også vigtigt at inddrage arbejdsmarkedsmyndigheder, myndigheder med ansvar for social beskyttelse og andre relevante myndigheder med ansvar for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i denne proces, og det samme gælder arbejdstagerne selv og deres repræsentanter.

Anbefalet ændring 18

Kapitel III »Algoritmisk styring«, artikel 8 »Menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger«, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger	Menneskelig t tilsyn med væsentlige beslutninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der træffes eller støttes af et automatiseret beslutningssystem, som i væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsvilkår, jf. artikel 6, stk. 1, litra b). Medlemsstaterne sikrer navnlig, at digitale arbejdsplatforme giver platformsarbejdere adgang til en kontaktperson, der er udpeget af den digitale arbejdsplatform, med henblik på at drøfte og præcisere de forhold, omstændigheder og årsager, der har ført til beslutningen. Digitale arbejdsplatforme skal sikre, at sådanne kontaktpersoner har den nødvendige kompetence, uddannelse og beføjelse til at udøve denne funktion.	1. Medlemsstaterne sikrer, at platformsarbejdere har ret til at få en forklaring på de officielle sprog i den medlemsstat, hvor de arbejder, fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der støttes af et automatiseret beslutningssystem, som i væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsvilkår, jf. artikel 6, stk. 1, litra b). Medlemsstaterne sikrer navnlig, at digitale arbejdsplatforme giver platformsarbejdere adgang til en kontaktperson, der er udpeget af den digitale arbejdsplatform, med henblik på at drøfte og præcisere de forhold, omstændigheder og årsager, der har ført til beslutningen. Digitale arbejdsplatforme skal sikre, at sådanne kontaktpersoner har den nødvendige kompetence, uddannelse og beføjelse til at udøve denne funktion.
Digitale arbejdsplatforme giver platformsarbejderen en skriftlig begrundelse for enhver beslutning, der træffes eller støttes af et automatiseret beslutningssystem, om at begrænse, suspendere eller opsige platformsarbejderens konto, enhver beslutning om at nægte at betale for arbejde, der er udført af platformsarbejderen, enhver beslutning om platformsarbejderens kontraktmæssige status eller enhver beslutning med tilsvarende virkninger.
	Digitale arbejdsplatforme sikrer, at enhver beslutning om at begrænse, suspendere eller opsige platformsarbejderens konto, enhver beslutning, som berører eller ændrer platformsarbejderens arbejdsvilkår, f.eks. om at nægte at betale eller ændre betalingen for arbejde, der er udført af platformsarbejderen, enhver beslutning om platformsarbejderens kontraktmæssige status eller enhver beslutning med tilsvarende virkninger, herunder begrænsning af arbejdstiden, ikke alene er baseret på automatiseret behandling. Digitale arbejdsplatforme giver platformsarbejderen en skriftlig begrundelse for enhver beslutning, der støttes af et automatiseret beslutningssystem, om at begrænse, suspendere eller opsige platformsarbejderens konto, enhver beslutning om at nægte at betale eller ændre platformsarbejdstagerens arbejdsvilkår som f.eks. betalingen for arbejde, der er udført af platformsarbejderen, enhver beslutning om platformsarbejderens kontraktmæssige status eller enhver beslutning med tilsvarende virkninger. Disse platforme skal oplyse platformsarbejderen om den kontaktperson, der er udpeget af den digitale arbejdsplatform med henblik på at drøfte og belyse, hvilke forhold, omstændigheder og årsager der ligger til grund for beslutningen. Digitale arbejdsplatforme oplyser platformsarbejderen på dennes anmodning om tjenestemodtagernes evalueringer eller vurderinger, samtidig med at retten til at blive glemt og til berigtigelse som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse sikres (1).

Begrundelse

Arbejdstagerens rettigheder og forpligtelser skal være klart formuleret og ikke begrænses til arbejdstagerens anmodning.

Ud over retten til at få en objektiv og rimelig begrundelse for en beslutning, der støttes af algoritmer, bør platformsarbejdere desuden have krav på, at beslutningen træffes af en leder eller tilsynsførende af kød og blod, der ud over de faktorer, som algoritmen tager højde for, kan sætte beslutningen ind i den rette sammenhæng. Denne ret til ikke at være genstand for en beslutning, der alene er baseret på automatiseret behandling, anerkendes i artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR).

Det skal ligeledes bemærkes, at dataportabilitet har afgørende betydning for arbejdstagernes faglige udvikling. Det er derfor vigtigt, at platformsarbejdere kan dokumentere deres erfaring og kvaliteten af deres arbejde på en platform over for en anden arbejdsgiver eller platform. Endelig skal digitale arbejdsplatforme sikre, at der også rent praktisk er adgang til en kontaktperson.

Anbefalet ændring 19

Kapitel III »Algoritmisk styring«, artikel 9 »Information og høring«, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Repræsentanter for platformsarbejdere eller de berørte platformsarbejdere kan bistås af en ekspert efter eget valg, i det omfang det er nødvendigt for dem for at undersøge det spørgsmål, der er genstand for information og høring, og afgive en udtalelse. Hvis en digital arbejdsplatform har mere end 500 platformsarbejdere i en medlemsstat, afholdes udgifterne til eksperten af den digitale arbejdsplatform, forudsat at de er forholdsmæssige.

Repræsentanter for platformsarbejdere eller de berørte platformsarbejdere kan bistås af en ekspert efter eget valg, i det omfang det er nødvendigt for dem for at undersøge det spørgsmål, der er genstand for information og høring, og afgive en udtalelse. Hvis en digital arbejdsplatform har mere end 50 platformsarbejdere i en medlemsstat i overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2002/14/EF som fastsat i artikel 3, litra a) , afholdes udgifterne til eksperten af den digitale arbejdsplatform, forudsat at de er forholdsmæssige.

Begrundelse

Artikel 3, litra a), i direktiv 2002/14/EF, som der henvises til i artikel 9, stk. 1, indeholder undtagelser for SMV'er, idet der henvises til tærskler på 20 og 50 arbejdstagere. Det synes hensigtsmæssigt at indarbejde disse tærskler, der er fastsat i EU-lovgivningen, i direktivforslaget for at undgå, at der anvendes flere forskellige tærskler i retsakter, som anvendes på samme virksomheder, og for at sikre klarhed i de gældende bestemmelser. En tærskel på 500 platformsarbejdere skaber administrative og finansielle begrænsninger for platformsarbejderes og deres repræsentanters adgang til en ekspert, når de udøver deres ret til information og høring.

Anbefalet ændring 20

Afsluttende bestemmelser, artikel 20 »Ikkeforringelse og gunstigere bestemmelser«, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere for platformsarbejderne, eller at fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er gunstigere for platformsarbejderne, i overensstemmelse med dette direktivs formål. Hvad angår personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke er i et ansættelsesforhold, finder dette stykke kun anvendelse, for så vidt sådanne nationale regler er forenelige med reglerne for det indre markeds funktion.

2. Dette direktiv fastlægger minimumskrav og må ikke være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagerne. Det berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere for platformsarbejderne, eller at fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er gunstigere for platformsarbejderne, i overensstemmelse med dette direktivs formål. Hvad angår personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke er i et ansættelsesforhold, finder dette stykke kun anvendelse, for så vidt sådanne nationale regler er forenelige med reglerne for det indre markeds funktion.

Begrundelse

Direktivet fastlægger i henhold til artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF minimumskrav til forbedring af arbejdsvilkårene i forbindelse med platformsarbejde. Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre andre mere gunstige foranstaltninger for platformsarbejdere, men også for alle andre arbejdstagere.

Anbefalet ændring 21

Afsluttende bestemmelser, artikel 22 »Revision foretaget af Kommissionen«

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Senest [fem år efter dets ikrafttræden] tager Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan og under hensyntagen til indvirkningen på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennemførelsen af dette direktiv op til revision og foreslår i passende omfang lovgivningsmæssige ændringer.	Senest [fem år efter dets ikrafttræden] tager Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan , herunder Det Europæiske Regionsudvalg, og under hensyntagen til indvirkningen på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennemførelsen af dette direktiv op til revision og foreslår i passende omfang lovgivningsmæssige ændringer.

Begrundelse

De lokale og regionale myndigheder, som Det Europæiske Regionsudvalg repræsenterer på EU-plan, er i stand til at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over pakken af foranstaltninger til forbedring af arbejdsvilkårene i forbindelse med platformsarbejde og til fremme af de digitale arbejdsplatformes bæredygtige vækst i EU, som Kommissionen foreslog den 9. december 2021;

er enig med Kommissionen i, at fejlklassificering af arbejdstagernes beskæftigelsesstatus og konsekvenserne heraf ikke begrænser sig til platformsarbejde, selv om det udgør et særligt alvorligt og presserende problem i platformsøkonomien;

påpeger, at algoritmisk styring og konsekvenserne heraf for ansatte og selvstændige ikke kun begrænser sig til platformsarbejde, hvor de er uløseligt forbundet med platformenes forretningsmodel;

minder om, at det i sin udtalelse om platformsarbejde (1) gør opmærksom på de udfordringer, som disse to fænomener udgør for platformsarbejdere;

glæder sig over, at Kommissionen i sit forslag til direktiv foreslår en omfattende ramme for håndtering af fejlklassificering af beskæftigelsesstatus i forbindelse med platformsarbejde og indfører nye materielle rettigheder for personer, der udfører platformsarbejde, for at sikre retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmisk styring.

Afkræftelig formodning om et ansættelsesforhold

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over muligheden for at afkræfte formodningen om et ansættelsesforhold og den omvendte bevisbyrde, som direktivet lægger op til med henblik på en korrekt fastlæggelse af platformsarbejderes beskæftigelsesstatus. Kontraktforholdet vurderes og fastlægges således i sidste ende på nationalt niveau;

understreger, at det er vigtigt, at formodningen om et ansættelsesforhold giver de berørte platformsarbejdere alle de rettigheder, der følger af lovgivning eller kollektive overenskomster, og som garanteres af status som selvstændig og ansat, herunder retten til uddannelse;

understreger ligeledes, at anvendelsen af formodningen om et ansættelsesforhold indebærer, at platforme opfylder deres forpligtelser i henhold til gældende nationale ret med hensyn til beskatning af arbejde og indkomst, due diligence og virksomhedernes sociale ansvar;

mener, at muligheden for at afkræfte formodningen om et ansættelsesforhold også vil gavne reelt selvstændige, da platformene dermed ikke kan tvinge dem ind i et forhold, hvor de er underordnede, men skal give dem den fulde fleksibilitet, der kendetegner deres status.

Algoritmisk styring

10.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de bestemmelser i direktivet, der har til formål at beskytte platformsarbejdere mod de risici, der følger af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer og algoritmisk styring;

11.

glæder sig i den forbindelse over de foreslåede regler om retsmidler og retshåndhævelse. Der har været og er stadig problemer med retshåndhævelsen, navnlig i sager med en international dimension. Den internationale håndhævelse er vanskelig, navnlig i forbindelse med platformsvirksomheder. Der skal sikres et effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, og rettigheder skal også kunne håndhæves rettidigt på tværs af grænserne;

12.

glæder sig over, at forslaget ikke berører de nationale definitioner af begrebet arbejdstagere, og at den foreslåede procedure har til formål at afgøre, om kontraktforholdet er et ansættelsesforhold i henhold til de nationale definitioner;

13.

understreger, at det er vigtigt, at alle beslutninger vedrørende menneskelige ressourcer, såsom aflønning og forfremmelse, begrænsning og suspension af arbejdstageren, træffes af en person;

14.

bemærker den øgede brug af algoritmisk styring og automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer uden for platformsarbejde;

15.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovramme med henblik på at udvide rettighederne til algoritmisk styring for platformsarbejdere, dvs. ansatte og selvstændige, til at omfatte alle arbejdstagere, der er underlagt automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer i forbindelse med deres arbejde, også uden for platforme;

16.

går ind for et feedbacksystem for platformsarbejdere om automatiske overvågnings- og beslutningssystemer vedrørende arbejdsplatformens digitale infrastruktur. Dette kan være en vigtig indikator og byggesten for en effektiv overvågning af automatiserede systemer og dermed bidrage til både kvalitetssikring med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder og større jobtilfredshed.

Beskyttelse af selvstændige

17.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er nødvendigt, at digitale platforme stiller alle oplysninger om arbejdsvilkår og relevante væsentlige beslutninger til rådighed for platformsarbejderne på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor arbejdstageren udfører sit arbejde, og, hvor muligt, på platformsarbejderens sprog eller det mest talte sprog i regionen;

18.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets henstilling 2019/C 387/01 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2) for at sikre en formel og effektiv dækning samt tilstrækkelighed og gennemsigtighed i de sociale beskyttelsesordninger for alle arbejdstagere og selvstændige;

19.

henleder opmærksomheden på kønsaspektet af denne lovgivning. Navnlig kvinder med omsorgsforpligtelser værdsætter den fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og undertiden også arbejdssted, som arbejdet på platforme tilbyder. Algoritmisk styring af arbejdstiden, hvor arbejdstagere f.eks. straffes i perioder med »lav produktivitet«, kan ramme denne gruppe hårdest;

20.

understreger betydningen af Kommissionens forslag til retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster for selvstændige uden ansatte, der skal skabe klarhed over, hvilke organisatoriske ordninger selvstændige uden ansatte kan anvende i forbindelse med deres arbejde på platforme, herunder deres mulighed for at oprette faglige organisationer;

21.

bemærker, at platformsarbejdere ofte forhindres i at udøve deres grundlæggende ret til foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, ikke mindst på grund af manglen på fælles kommunikationsmidler og muligheder for at mødes online eller personligt. Der skal derfor sikres passende kommunikationsmuligheder og fagforeningers ret til adgang til arbejdsplatformes digitale infrastruktur;

22.

understreger, at disse retningslinjer kun bør gælde for dem, der er korrekt klassificeret som selvstændige uden ansatte, og således ikke for arbejdstagere, der kan omklassificeres i henhold til den retlige formodning som fastsat i direktivet.

Den lokale og regionale dimension

23.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at der i direktivforslaget ikke henvises til de lokale og regionale myndigheder, selv om det i mange medlemsstater netop er dem, der har ansvaret for at gennemføre arbejdsmarkedslovgivningen og fastslå arbejdstagernes beskæftigelsesstatus;

24.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at støtte lokale initiativer, der skal gøre platformsarbejde mere retfærdigt, bl.a. gennem oprettelsen af digitale arbejdsplatforme som arbejdstagerkooperativer, og til at mindske den eksisterende digitale kløft i forskellige geografiske og demografiske sammenhænge (mindre udviklede regioner);

25.

minder endvidere om, at Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om »platformsarbejde — lokale og regionale lovmæssige udfordringer« (3) fremhævede de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at træffe foranstaltninger til at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere ved enten at indføre sociale støtteforanstaltninger for atypiske ansættelsesformer, at indarbejde sociale kriterier vedrørende arbejdsvilkårene på platforme i deres kriterier for tildeling af offentlige kontrakter til platforme eller ved at komme den bevidste fejlklassificering af arbejdstagere til livs inden for rammerne af deres kompetencer ved hjælp af et arbejdstilsyn eller et tilsvarende organ eller en tilsvarende institution;

26.

understreger, at det er vigtigt ikke blot at sikre, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i arbejdet med at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde, men også at de får støtte og adgang til uddannelse, så de kan styrke deres kompetencer på området, navnlig da de kan få tildelt tilsyns- og håndhævelsesroller.

Proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet

27.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at forslaget til direktiv opfylder kravene i henhold til proportionalitets- og nærhedsprincippet. Merværdien af EU's indsats på dette område og hensigtsmæssigheden af de retsgrundlag, som Kommissionen har valgt, fremgår klart og konsekvent. Udvalget glæder sig desuden over, at Kommissionen har foreslået et system til evaluering af nærhedsprincippet, som skal ledsage dens lovgivningsforslag.

Bruxelles, den 29. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(1) COR-2019-02655.

(2) Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (2019/C 387/01) (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).

(3) COR-2019-02655.

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/64

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

(2022/C 375/09)

Ordfører:

André VIOLA (FR/PES), medlem af en lokal forvaltning: Departementsrådet i Aude

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

COM(2021) 802 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bygninger står for 40 % af det endelige energiforbrug i Unionen og 36 % af Unionens energirelaterede drivhusgasemissioner. Reduktion af energiforbruget, i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først som fastsat i artikel 3 [reviderede energieffektivitetsdirektiv] og defineret i artikel 2, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999, og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren er derfor vigtige foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere Unionens udledning af drivhusgasser. Reduktion af energiforbruget og en forøget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder spiller desuden en vigtig rolle for at reducere Unionens energiafhængighed, fremme energiforsyningssikkerheden og fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig på øer og i landområder.

Bygninger står for 39 % af det endelige energiforbrug i Unionen , hvoraf 28 % er operationelt forbrug og 11 % byggematerialer og byggeri (indlejret CO2) og 36 % af Unionens energirelaterede drivhusgasemissioner. Reduktion af efterspørgslen efter energi, råstoffer og jord samt energiforbruget, i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først som fastsat i artikel 3 [reviderede energieffektivitetsdirektiv] og defineret i artikel 2, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999, og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren er derfor vigtige foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere Unionens udledning af drivhusgasser. Reduktion af efterspørgslen efter energi, råstoffer og jord, energiforbruget og en forøget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder spiller desuden en vigtig rolle for at reducere Unionens energi - og råstof afhængighed, fremme energi - og råstof forsyningssikkerheden og fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig på øer og i landområder.

Begrundelse

Tilføjelse af en mere eksplicit henvisning til cirkularitet.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bygninger tegner sig for drivhusgasemissioner før, under og efter deres driftslevetid. 2050-visionen om en dekarboniseret bygningsmasse går videre end det nuværende fokus på driftsrelaterede drivhusgasemissioner. Der bør derfor gradvis tages hensyn til bygningers samlede livscyklusemissioner, i første omgang for nye bygninger. Bygninger udgør en vigtig materialebank, der i mange årtier fungerer som et lager for ressourcer, og designløsningerne påvirker i høj grad de samlede livscyklusemissioner for både nye bygninger og renoveringer. Bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus bør ikke kun tages i betragtning i forbindelse med nybyggeri, men også i forbindelse med renoveringer, ved at der i medlemsstaternes bygningsrenoveringsplaner indarbejdes politikker for reduktion af de samlede vugge til grav-drivhusgasemissioner.

Bygninger tegner sig for drivhusgasemissioner før, under og efter deres driftslevetid. 2050-visionen om en dekarboniseret bygningsmasse går videre end det nuværende fokus på driftsrelaterede drivhusgasemissioner. Der bør derfor fra nu af tages hensyn til bygningers samlede livscyklusemissioner, både hvad angår nye bygninger og eksisterende bygninger, efter de er blevet renoveret . Bygninger udgør en vigtig materialebank, der i mange årtier fungerer som et lager for ressourcer, og designløsningerne påvirker i høj grad de samlede livscyklusemissioner for både nye bygninger og renoveringer. Bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus bør ikke kun tages i betragtning i forbindelse med nybyggeri, men også i forbindelse med renoveringer, ved at der i medlemsstaternes bygningsrenoveringsplaner indarbejdes politikker for reduktion af de samlede vugge til grav-drivhusgasemissioner. Inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i udviklingen af disse politikker er afgørende for at sikre, at omstillingen finder sted på alle niveauer.

Begrundelse

Det vil være umuligt at nå målet om klimaneutralitet, hvis ikke eksisterende bygninger tages med i betragtning.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 8

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det kræver ressourceeffektivitet og cirkularitet at minimere drivhusgasemissionerne i en bygnings samlede livscyklus. Dette kan også kombineres med at omdanne dele af bygningsmassen til et midlertidigt kulstofdræn.

Det kræver uafhængighedsforanstaltninger, der til at starte med reducerer efterspørgslen efter energi, råstoffer, jord og vand , samt ressourceeffektivitet og cirkularitet at minimere drivhusgasemissionerne i en bygnings samlede livscyklus. Dette kan også kombineres med at omdanne dele af bygningsmassen til et midlertidigt kulstofdræn. For at opnå nul indlejrede emissioner vil det kræve reduktion, genbrug og optimering af materialer, udformning af kulstofbindingssteder og anvendelse af kulstofbindende materialer.

Begrundelse

Energitilstrækkelighed er en effektiv strategi til at nå klimamålene. Indlejrede emissioner skal også tages i betragtning.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen angiver bygningens samlede bidrag til emissioner, der medfører klimaændringer. Det omfatter drivhusgasemissioner, der er indlejret i byggevarer, og direkte og indirekte emissioner i løbet af anvendelsesfasen. Et krav om at beregne nye bygningers globale opvarmningspotentiale over hele deres livscyklus udgør derfor et første skridt i retning af større hensyntagen til bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus samt en cirkulær økonomi.

Det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen angiver bygningens samlede bidrag til emissioner, der medfører klimaændringer. Det omfatter drivhusgasemissioner, der er indlejret i byggevarer, og direkte og indirekte emissioner i løbet af anvendelsesfasen. Et krav om at beregne det globale opvarmningspotentiale for nye bygninger og eksisterende bygninger, der renoveres, over hele deres livscyklus udgør derfor et første skridt i retning af større hensyntagen til bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus samt en cirkulær økonomi.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I EU tegner bygninger sig for ca. halvdelen af de primære emissioner af fine partikler (PM 2,5 ), der forårsager sygdom og for tidlig død. Forbedring af bygningers energimæssige ydeevne kan og bør samtidig reducere emissionerne af luftforurenende stoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (1).

I EU tegner bygninger sig for ca. halvdelen af de primære emissioner af fine partikler (PM 2,5 ), der forårsager sygdom og for tidlig død. Reduktion af efterspørgslen efter energi og råstoffer samt forbedring af bygningers energimæssige ydeevne kan og bør samtidig reducere emissionerne af luftforurenende stoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (1) og dermed bidrage til ambitionen om nulforurening .

Begrundelse

Tilføjelse af en mere eksplicit henvisning til cirkularitet og nulforurening.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima forhold, herunder tilpasning til klimaændringer, lokale forhold samt indeklima og omkostningseffektivitet. Disse foranstaltninger bør ikke påvirke andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, brandsikkerhed og seismisk sikkerhed og bygningens tilsigtede anvendelse.

Foranstaltninger til at reducere efterspørgslen efter energi og materialer og til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima forhold, herunder tilpasning til klimaændringer, lokale forhold samt indeklima og omkostningseffektivitet , som bør tage hensyn til miljømæssige, samfundsmæssige og sundhedsmæssige udefrakommende påvirkninger og udnytte foranstaltningerne på distriktsniveau bedst muligt . Disse foranstaltninger bør ikke påvirke andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, brandsikkerhed og seismisk sikkerhed og bygningens tilsigtede anvendelse.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 7

Ny betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der bør i løbet af bygningers livscyklus, herunder i projekteringsfasen, driftsfasen og bortskaffelsesfasen, overvejes tilstrækkelighedsforanstaltninger, der til at starte med reducerer efterspørgslen efter energi, råstoffer, jord og vand i bygninger. Disse foranstaltninger bør prioritere omlægning af uudnyttede eksisterende bygninger frem for opførelse af nye bygninger, udvikling af kompakte bydele frem for diffus byvækst, passive opvarmnings- og kølingsløsninger frem for mekaniske løsninger, genbrug af byggematerialer frem for nye materialer samt bedre forvaltning af eksisterende bygninger.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i deres bygningsrenoveringsplaner indarbejde tilstrækkelighedspolitikker og -foranstaltninger, der til at starte med har til formål at reducere efterspørgslen efter energi, råstoffer, jord og vand gennem bygningernes livscyklus i både projekteringsfasen, driftsfasen og bortskaffelsesfasen.

Begrundelse

Energitilstrækkelighed er en effektiv strategi til at nå klimamålene.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne med sigte på at opnå en omkostningsoptimal balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens livscyklus , uden at dette berører medlemsstaternes ret til at opstille mindstekrav, der er mere energieffektive end omkostningsoptimale energieffektivitetsniveauer . Der bør være mulighed for, at medlemsstaterne regelmæssigt kan revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling.

Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne med sigte på at opnå nulemission eller næsten nulemissioner i hele bygningens livscyklus. Der bør endvidere arbejdes for klimapositive bygninger for at sikre , at bygningsmassen som helhed er CO2-neutral.

Omfattende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder er afgørende for fastsættelsen af disse krav for at sikre reelle og effektive reduktioner.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 14

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

To tredjedele af den energi, der anvendes til opvarmning og køling af bygninger, stammer stadig fra fossile brændsler. For at dekarbonisere bygningssektoren er det derfor særlig vigtigt at udfase fossile brændsler inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne bør derfor i deres planer for renovering af bygninger angive deres nationale politikker og foranstaltninger til udfasning af fossile brændsler til opvarmning og køling, og der bør ikke gives finansielle incitamenter til installation af kedler til fossile brændsler inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme fra og med 2027 , med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investeringer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Et klart retsgrundlag for forbuddet mod varmeproducerende enheder på grundlag af deres drivhusgasemissioner eller den anvendte brændselstype bør understøtte nationale udfasningspolitikker og -foranstaltninger.

To tredjedele af den energi, der anvendes til opvarmning og køling af bygninger, stammer stadig fra fossile brændsler. For at dekarbonisere bygningssektoren er det derfor særlig vigtigt at udfase fossile brændsler inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne bør derfor i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i deres planer for renovering af bygninger angive deres nationale politikker og foranstaltninger til udfasning af fossile brændsler til opvarmning og køling, og der bør ikke gives finansielle incitamenter til installation af kedler til fossile brændsler inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme fra og med 2025 , med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investeringer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Et klart retsgrundlag for forbuddet mod varmeproducerende enheder på grundlag af deres drivhusgasemissioner eller den anvendte brændselstype bør understøtte nationale udfasningspolitikker og -foranstaltninger.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kommissionen bør fastlægge rammerne for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne. En revision af disse rammer bør gøre det muligt at beregne både energi- og emissionsmæssig ydeevne og bør tage højde for de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, udvidelsen af emissionshandelssystemet samt CO2-priserne. Medlemsstaterne bør benytte denne ramme til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Hvis der er betydelige afvigelser, dvs. over 15 %, mellem de beregnede omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne og de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne, bør medlemsstaterne retfærdiggøre forskellen eller planlægge passende foranstaltninger til at nedbringe afvigelsen. (…)

Kommissionen bør fastlægge rammerne for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne. En revision af disse rammer bør gøre det muligt at beregne både energi- og emissionsmæssig ydeevne og bør tage udgangspunkt i målet om CO2-neutrale bygninger i hele deres livscyklus og tage højde for de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, udvidelsen af emissionshandelssystemet samt CO2-priserne. Medlemsstaterne bør benytte denne ramme til at sikre, at de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget , fører til CO2-neutrale eller næsten CO2-neutrale bygninger i løbet af bygningernes livscyklus . Hvis der er betydelige afvigelser, dvs. over 15 %, mellem de beregnede omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne og de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne, bør medlemsstaterne retfærdiggøre forskellen eller planlægge passende foranstaltninger til at nedbringe afvigelsen. (…)

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. Medlemsstaterne bør kunne vælge at definere »større renoveringsarbejder« enten som en procentdel af bygningens klimaskærm eller i forhold til bygningens værdi. Hvis en medlemsstat beslutter at definere større renoveringsarbejder i forhold til bygningens værdi, vil værdier som forsikringsværdien eller den nuværende værdi baseret på genopførelsesomkostningerne, eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, kunne anvendes.

Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse en enestående anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne , da de gennemføres hvert 25. år i beboelsesejendomme og hvert 15. år i erhvervsbygninger . Det betyder, at beboelsesejendomme, der renoveres i dette årti, sandsynligvis ikke vil gennemgå større renoveringer før 2050, mens erhvervsbygninger muligvis vil gennemgå endnu en stor renovering. Det vil dog øge de overordnede omkostninger til renovering af bygninger. Derfor bør medlemsstaterne for at undgå at gøre renoverede bygninger kulstofafhængige sørge for, at bygninger, der renoveres i dette årti, renoveres i overensstemmelse med nulemissionsstandarden eller næsten nulmissionsstandarden beregnet over bygningernes livscyklus.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Som følge af Unionens øgede klima- og energiambitioner er der behov for en ny vision for bygninger: nulemissionsbygningen, hvis meget lave energibehov dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder, hvor det er teknisk muligt. Alle nye bygninger bør være nulemissionsbygninger, og alle eksisterende bygninger bør omdannes til nulemissionsbygninger senest i 2050.

Som følge af klimakrisen og Unionens øgede klima- og energiambitioner er der behov for en ny vision for bygninger: nulemissionsbygningen, hvis meget lave energibehov dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder, hvor det er teknisk muligt. Alle nye bygninger bør være nulemissionsbygninger, og alle eksisterende bygninger bør renoveres i løbet af dette årti og gjort til nulemissionsbygninger for at undgå kulstofafhængighed senest i 2050 og for at nedbringe renoveringsomkostningerne .

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 13

Betragtning 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der findes forskellige muligheder for at dække en effektiv bygnings energibehov ved hjælp af vedvarende energi: vedvarende energikilder på stedet såsom solvarme, solceller, varmepumper og biomasse, vedvarende energi fra VE-fællesskaber eller borgerenergifællesskaber samt fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.

Der findes forskellige muligheder for at dække en effektiv lavenergi bygnings energibehov ved hjælp af vedvarende energi: vedvarende energikilder på stedet eller gennem nettet, såsom solvarme løsninger , solceller, vindkraft, varmepumper og biomasse, vedvarende energi fra VE-fællesskaber eller borgerenergifællesskaber samt fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 14

Betragtning 22

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne er det afgørende reguleringsredskab til at igangsætte en storstilet renovering af eksisterende bygninger , da de fjerner de største hindringer for renovering såsom skæv incitamentsfordeling samt strukturer med fælles ejerskab, der ikke kan overvindes ved hjælp af økonomiske incitamenter . Indførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør føre til en gradvis udfasning af bygninger med dårligst ydeevne og en løbende forbedring af den nationale bygningsmasse, hvorved den bidrager til det langsigtede mål om en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne er det afgørende reguleringsredskab til at igangsætte en storstilet renovering af eksisterende bygninger. For at sikre, at de er egnet til formålet og ikke bidrager til at skabe kulstofafhængighed, skal de leve op til nulemissionsstandarden: det bygger på den antagelse, at der mellem 2022 og 2050 kun kan forventes i gennemsnit én større renovering. Indførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør føre til nulemissionsbygninger eller næsten nulemissionsbygninger og dermed bidrage til det langsigtede mål om en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050. I helt særlige tilfælde, hvor nulemissionsstandarden ikke er realistisk, f.eks. i historiske bygninger, bør der anvendes alternative standarder. Disse standarder skal stadig garantere, at der anvendes de bedste tilgængelige teknikker. Klimapositive bygninger bør udligne de yderligere emissioner fra disse mindre effektive bygninger.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 15

Betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Hvad angår resten af den nationale bygningsmasse, kan medlemsstaterne frit beslutte, om de ønsker at indføre minimumsstandarder for energimæssig ydeevne , der er udformet på nationalt plan og tilpasset de nationale forhold . Ved revisionen af dette direktiv bør Kommissionen vurdere, om der skal indføres yderligere bindende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 .

Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre minimumsstandarder for energimæssig ydeevne og nulemissionsstandarder eller næsten nulemissionsstandarder, når der anvendes nationale og subnationale finansieringsinstrumenter . I kombination med EU's finansielle instrumenter vil der imidlertid gælde krav om en minimumsstandard for energimæssig ydeevne på EU-niveau for nulemissionsbygninger eller næsten nulemissionsbygninger for at opnå en dekarboniseret bygningsmasse i 2050 .

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 16

Ny betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Lokalt integrerede strategier for distrikter eller kvarterer gør det muligt at udvikle generelle renoveringskoncepter for bygninger, der er rumligt forbundet, for eksempel i forhold til energiforsyning (f.eks. boligblokke). En mere udbredt anvendelse af integrerede og deltagelsesbaserede strategier for distrikter udgør allerede kernen i renoveringsbølgen og bør fremmes af dette direktiv. De lokale og regionale myndigheder kan i henhold til dette direktiv udpege distrikter (f.eks. bydele) og socialt udsatte kvarterer i overensstemmelse med de lokale behov og beliggenhed.

Begrundelse

En distriktsorienteret tilgang er blevet beskrevet som kernen i renoveringsbølgen. Med fælles forsyning af elektricitet, varme og opladningsinfrastruktur i et distrikt eller en bydel kan man udnytte synergier og opnå potentielle energibesparelser, der ikke er til at få øje på, hvis man kun ser på den enkelte bygning.

Anbefalet ændring 17

Betragtning 27

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør fastsættes på grundlag af harmoniserede energiklasser . Ved at definere den laveste energiklasse G som de 15 % bygninger med dårligst ydeevne i hver medlemsstats nationale bygningsmasse sikrer energiklasseharmoniseringen , at alle medlemsstater yder nogenlunde samme indsats, mens definitionen af den højeste energiklasse A sikrer, at den harmoniserede energiklasseskala konvergerer hen imod den fælles vision for nulemissionsbygninger.

De EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør fastsættes på grundlag af harmoniserede energiklasser for nulemissionsbygninger for at sikre , at alle medlemsstater yder nogenlunde samme indsats, og at den harmoniserede energiklasseskala konvergerer hen imod den fælles vision for nulemissionsbygninger.

Begrundelse

Det er ikke realistisk, at renoveringer vil blive gennemført mere end én gang i dette årti. Ændringsforslaget har til formål at sikre mere omkostningseffektive og effektive resultater af energimæssig ydeevne.

Anbefalet ændring 18

Betragtning 28

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Der var allerede angivet mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger og bygningsdele i forgængerne for dette direktiv, og disse krav bør fortsat finde anvendelse. Mens de nyligt indførte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne fastsætter en nedre grænse for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne og sikrer, at der foretages renovering af ineffektive bygninger, sikrer mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger og bygningsdele, at der foretages renovering i det nødvendige omfang, når en renovering finder sted.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 19

Betragtning 29

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse samt omdannelsen af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050 bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for renovering af bygninger, som erstatter de langsigtede renoveringsstrategier og bliver et endnu stærkere, fuldt operationelt planlægningsværktøj for medlemsstaterne, idet der fokuseres mere på finansiering og sikring af, at der er tilstrækkeligt kvalificerede arbejdstagere til rådighed til at udføre bygningsrenoveringer. Medlemsstaterne bør i deres planer for renovering af bygninger fastsætte deres egne nationale mål for bygningsrenovering. I overensstemmelse med artikel 21, litra b), nr. 7), i forordning (EU) 2018/1999 og de grundforudsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060, bør medlemsstaterne fremlægge en oversigt over finansieringsforanstaltninger samt en oversigt over investeringsbehovene og de administrative ressourcer til gennemførelsen af deres planer for renovering af bygninger.

For at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse samt omdannelsen af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050 bør medlemsstaterne i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder udarbejde nationale planer for renovering af bygninger, som erstatter de langsigtede renoveringsstrategier og bliver et endnu stærkere, fuldt operationelt planlægningsværktøj for medlemsstaterne, idet der fokuseres mere på finansiering og sikring af, at der er tilstrækkeligt kvalificerede arbejdstagere til rådighed til at udføre bygningsrenoveringer. Medlemsstaterne bør i deres planer for renovering af bygninger fastsætte deres egne nationale mål for bygningsrenovering. I overensstemmelse med artikel 21, litra b), nr. 7), i forordning (EU) 2018/1999 og de grundforudsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060, bør medlemsstaterne fremlægge en oversigt over finansieringsforanstaltninger samt en oversigt over investeringsbehovene, de administrative ressourcer til gennemførelsen af deres planer for renovering af bygninger og foranstaltninger, der har til formål at støtte, at principperne om tilpasning og cirkularitet indarbejdes i renoveringen af den nationale bygningsmasse .

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 20

Betragtning 32

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Etapevis renovering kan være en løsning på problemerne med høje startomkostninger og gener for indbyggerne, som kan forekomme, hvis en renovering foretages på én gang. En sådan etapevis renovering skal imidlertid planlægges omhyggeligt for at undgå, at et renoveringstrin udelukker de nødvendige efterfølgende trin . Renoveringspas tilvejebringer en klar køreplan for etapevis renovering og hjælper ejere og investorer med at fastlægge den bedst mulige tidsplan for og det bedst mulige omfang af indgrebene. Derfor bør renoveringspas stilles til rådighed som et frivilligt redskab for bygningsejere i alle medlemsstater.

Etapevis renovering er ikke en løsning på problemerne med høje startomkostninger og gener for indbyggerne, som kan forekomme, hvis en renovering foretages på én gang. Etapevis renovering gør bygninger CO2-afhængige med høje omkostninger for skatteyderne til følge, samtidig med at lavindkomsthusstande fastlåses i energifattigdom . For at løse problemet med høje startomkostninger ved renovering, kræver det, at man samler renoveringsprojekter og eksisterende finansielle instrumenter for at reducere de startomkostninger, der er forbundet med at opskalere. Renoveringspas bør tilvejebringe en klar køreplan for engangsrenoveringsprojekter, der samler flere bygninger i et kvarter eller en by, og hjælpe ejere og investorer med at fastlægge den bedst mulige tidsplan for indgrebene. Derfor bør renoveringspas stilles til rådighed som et frivilligt redskab for lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstater.

Begrundelse

Den foreslåede »etapevise renovering« kan føre til kulstofafhængighed, som bør undgås.

Anbefalet ændring 21

Betragtning 33

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Begrebet »gennemgribende renovering« er endnu ikke defineret i EU-lovgivningen. Med henblik på at nå den langsigtede vision for bygninger bør gennemgribende renovering defineres som en renovering, der omdanner bygninger til nulemissionsbygninger ; i første omgang som en renovering, der omdanner bygninger til næsten energineutrale bygninger . Denne definition har til formål at øge bygningers energimæssige ydeevne . En gennemgribende renovering med henblik på øget energimæssig ydeevne er en vigtig mulighed for at håndtere andre aspekter såsom sårbare husholdningers levevilkår, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastroferisici, herunder modstandsdygtighed over for seismisk aktivitet, brandsikkerhed, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap.

Begrebet »gennemgribende renovering« er endnu ikke defineret i EU-lovgivningen. Med henblik på at nå den langsigtede vision for bygninger bør gennemgribende renovering defineres som en renovering, der omdanner bygninger til nulemissionsbygninger på én gang . Denne definition har til formål at undgå at gøre renoverede bygninger kulstofafhængige gennem etapevis renovering, der fører til et lavt ambitionsniveau . En gennemgribende renovering med henblik på nulemission er en vigtig mulighed for at håndtere andre aspekter såsom sårbare husholdningers levevilkår, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastroferisici, herunder modstandsdygtighed over for seismisk aktivitet, brandsikkerhed, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap.

Begrundelse

Anbefalet ændring 22

Betragtning 35

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne bør støtte opgraderinger af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, der bidrager til et sundt indeklima, herunder ved fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer, hvorved ulovlig fjernelse af skadelige stoffer forebygges, og ved at lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (1) og (EU) 2016/2284 (2).

Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder bør støtte opgraderinger af bygningsmassens energimæssige ydeevne, der har til formål at nå nulemissionsmål og bidrager til et sundt indeklima, herunder ved fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer, hvorved ulovlig fjernelse af skadelige stoffer forebygges, og ved at lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (1) og (EU) 2016/2284 (2).

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 23

Betragtning 37

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Kombineret med en øget andel af elproduktion fra vedvarende energikilder genererer elektriske køretøjer færre drivhusgasemissioner. Elektriske køretøjer er et vigtigt element i overgangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative brændstoffer, vedvarende energi og innovative forvaltningsløsninger vedrørende energifleksibilitet. Bygningsreglementer kan anvendes effektivt til indførelse af målrettede krav, der støtter etableringen af opladningsinfrastruktur i beboelsesejendommes og erhvervsbygningers parkeringsanlæg. Medlemsstaterne bør fjerne hindringer såsom skæve incitamentsfordelinger og administrative vanskeligheder, som de enkelte ejere møder, når de forsøger at opsætte en ladestander på deres parkeringsplads.

Kombineret med en øget andel af elproduktion fra vedvarende energikilder genererer elektriske køretøjer færre drivhusgasemissioner. Elektriske køretøjer er et vigtigt element i overgangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative brændstoffer, vedvarende energi og innovative forvaltningsløsninger vedrørende energifleksibilitet. Bygningsreglementer kan anvendes effektivt til indførelse af målrettede krav, der støtter etableringen af opladningsinfrastruktur i beboelsesejendommes og erhvervsbygningers cykel- og parkeringsanlæg. Medlemsstaterne bør fjerne hindringer såsom skæve incitamentsfordelinger og administrative vanskeligheder, som de enkelte ejere møder, når de forsøger at opsætte en ladestander på deres parkeringsplads.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 24

Betragtning 40

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Fremme af grøn mobilitet er en central del af den europæiske grønne pagt, og bygninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre den nødvendige infrastruktur, ikke kun til genopladning af elektriske køretøjer, men også for cykler. Et skift til blød mobilitet såsom cykling kan reducere drivhusgasemissionerne fra transport betydeligt. Som fastsat i 2030-klimaplanen vil en forøgelse af andelen af ren og effektiv privat og offentlig transport, såsom cykling, bevirke en drastisk reduktion af forureningen fra transport og medføre store fordele for de enkelte borgere og lokalsamfund. Manglen på cykelparkeringspladser i både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger er en væsentlig hindring for, at cykling vinder større indpas. Bygningsreglementer kan effektivt understøtte overgangen til renere mobilitet ved at fastsætte krav om et mindsteantal af parkeringspladser til cykler.

Fremme af grøn mobilitet er en central del af den europæiske grønne pagt, og bygninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre den nødvendige infrastruktur, ikke kun til genopladning af elektriske køretøjer, men også for cykler. Et skift til blød mobilitet såsom cykling kan reducere drivhusgasemissionerne fra mobilitet betydeligt. Som fastsat i 2030-klimaplanen vil en forøgelse af andelen af ren og effektiv privat og offentlig transport, såsom cykling, bevirke en drastisk reduktion af forureningen fra mobilitet og medføre store fordele for de enkelte borgere og lokalsamfund. Manglen på cykelparkeringspladser i både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger er en væsentlig hindring for, at cykling vinder større indpas. Arealanvendelses- og byplanlægningspolitikker kan effektivt understøtte overgangen til renere mobilitet ved at fastsætte krav om et mindsteantal af parkeringspladser til cykler.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 25

Betragtning 43

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Indikatoren for intelligensparathed bør anvendes til at måle bygningers evne til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne til beboernes og nettets behov samt til at forbedre energieffektiviteten og bygningernes samlede ydeevne. Indikatoren for intelligensparathed bør øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og bør skabe tillid hos beboere, hvad angår de reelle besparelser som følge af nævnte nye forbedrede funktioner. Indikatoren for intelligensparathed er særlig gavnlig for så vidt angår store bygninger med høj energiefterspørgsel. For så vidt angår andre bygninger bør ordningen for vurdering af bygningers intelligensparathed være frivillig for medlemsstaterne.

Begrundelse

Kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt plan er en af de største hindringer for den nødvendige omstilling.

Anbefalet ændring 26

Betragtning 45

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte dette direktivs målsætninger i praksis uden dog at træde i stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de på grund af omfanget af den krævede renoveringsindsats anvendes til at sikre relevante og innovative finansieringsmidler, der kan katalysere investeringer i bygningers energimæssige ydeevne. De vil kunne spille en vigtig rolle i udviklingen af nationale, regionale og lokale energieffektivitets fonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder sådanne finansieringsmuligheder til private ejere, små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber.

Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte dette direktivs målsætninger i praksis uden dog at træde i stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de på grund af omfanget af den krævede renoveringsindsats anvendes til at sikre relevante og innovative finansieringsmidler, der kan katalysere investeringer i bygningers energimæssige ydeevne. De vil kunne spille en vigtig rolle i udviklingen af nationale, regionale og lokale renoverings fonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder sådanne finansieringsmuligheder til kommuner og lokale myndigheder, private ejere, små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 27

Betragtning 47

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Finansiering alene vil ikke opfylde renoveringsbehovene. Sammen med finansiering er oprettelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer og støtteinstrumenter såsom one-stop-shops, der tilbyder integrerede energirenoveringstjenester eller letter energirenovering , samt gennemførelse af andre foranstaltninger og initiativer såsom dem, der er omhandlet i Kommissionens initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger, uundværlige for at skabe de rette gunstige rammer og fjerne hindringer for renovering.

Finansiering alene vil ikke opfylde renoveringsbehovene. Sammen med finansiering er oprettelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer og støtteinstrumenter såsom one-stop-shops, der tilrettelægger og planlægger renovering af hele bydele og/eller grupper af bygninger og sørger for, at byggeindustrien leverer nulemissionsbygninger uden at overvurdere renoveringsomkostningerne , samt gennemførelse af andre foranstaltninger og initiativer med henblik på nulemissionsbygninger uundværlige for at skabe de rette gunstige rammer og fjerne hindringer for renovering. For at råde bod på den aktuelle mangel på faglærte arbejdere i bl.a. de lokale og regionale forvaltninger vil der også være behov for en betydelig indsats for at opbygge og sikre uddannelse i passende færdigheder og kapaciteter for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af processen. I den forbindelse bør der udarbejdes en formel uddannelsesplan af høj kvalitet for specialisering på dette område for de ansatte/teknikere, der arbejder i de forskellige forvaltninger i medlemsstaterne, som er involveret i de forskellige procedurer.

Begrundelse

Passende færdigheder er afgørende for gennemførelsen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Anbefalet ændring 28

Betragtning 48

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ineffektive bygninger er ofte forbundet med energifattigdom og sociale problemer. Sårbare husholdninger er særligt udsatte for stigende energipriser, da de bruger en større andel af deres budget på energiprodukter. Ved at sænke uforholdsmæssigt høje energiregninger kan renovering af bygninger løfte folk ud af energifattigdom og også forebygge den. Samtidig er renovering af bygninger ikke gratis, og det er afgørende at sikre, at de sociale virkninger som følge af omkostningerne til bygningsrenovering, navnlig for sårbare husholdninger, holdes under kontrol. Ingen bør efterlades i stikken som følge af renoveringsbølgen, der bør udnyttes som en mulighed for at forbedre situationen for sårbare husholdninger, og der bør sikres en retfærdig omstilling til klimaneutralitet. (…)

Ineffektive bygninger er ofte forbundet med energifattigdom og sociale problemer. Sårbare husholdninger er særligt udsatte for stigende energipriser, da de bruger en større andel af deres budget på energiprodukter. For at udrydde energifattigdom skal bygninger renoveres, så de lever op til nulemissionsstanden eller næsten nulemissionsstandarden, hvilket vil reducere energiregningerne drastisk og sikre, at de om muligt selv producerer energi. Renovering af bygninger, som bebos af sårbare husholdninger, skal gennemføres uden at medføre omkostninger for dem. EU's og de nationale finansieringsinstrumenter bør støtte sådanne renoveringer. Ingen bør efterlades i stikken som følge af renoveringsbølgen, der bør udnyttes som en mulighed for at forbedre situationen for sårbare husholdninger, og der bør sikres en retfærdig omstilling til klimaneutralitet. (…)

Støtten og eventuelle garantier skal også specifikt dække den nye byrde for boligejere, som har arbejdet hårdt for at afbetale deres bolig gennem årtier som en pensionsforsikring i alderdommen. Målretning af støtte og garantier kan også her give mulighed for fremskridt eller udgøre et incitament.

Begrundelse

Energifattigdom er et meget relevant spørgsmål, som kræver en systematisk tilgang for at udrydde den. Det er vanskeligt for ældre at optage lån. Det er derfor nødvendigt at tilbyde denne gruppe af personer løsninger, så de kan foretage de nødvendige investeringer i fast ejendom som led i klimaindsatsen.

Anbefalet ændring 29

Betragtning 50

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Overvågningen af bygningsmassen lettes via adgang til data indsamlet ved hjælp af digitale værktøjer, hvilket reducerer de administrative omkostninger. Der bør derfor oprettes nationale databaser over bygningers energimæssige ydeevne, og oplysningerne heri bør videregives til EU's overvågningsorgan for bygningsmassen.	Overvågningen af bygningsmassen lettes via adgang til data indsamlet ved hjælp af digitale værktøjer, hvilket reducerer de administrative omkostninger. Der bør derfor oprettes nationale databaser over bygningers drivhusgasemissioner og energimæssige ydeevne, og oplysningerne heri bør videregives til EU's overvågningsorgan for bygningsmassen.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 30

Betragtning 52

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå fokuseres på foranstaltninger til at undgå overophedning, bl.a. skyggeforhold og tilstrækkelig termisk kapacitet i bygningens konstruktion, samt videreudvikles og anvendes passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, der forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.

Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år , og den forventede globale opvarmning vil sandsynligvis medføre en stigning i antallet af installerede klimaanlæg, hvis der ikke allerede i dette årti skrides til handling for at installere passive køleløsninger . Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå fokuseres på foranstaltninger til at undgå overophedning, bl.a. skyggeforhold og tilstrækkelig termisk kapacitet i bygningens konstruktion, samt videreudvikles og anvendes passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, der forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 31

Betragtning 55

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Eftersom lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv, bør de på den måde og på det tidspunkt, det i overensstemmelse med relevant national lovgivning er hensigtsmæssigt, høres og inddrages i forbindelse med planlægningsspørgsmål, udvikling af programmer med henblik på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse samt i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv på nationalt eller regionalt plan. Disse konsultationer kan også være med til at fremme, at lokale planlæggere og bygningsinspektører modtager tilstrækkelig vejledning til udførelse af de nødvendige opgaver. Medlemsstaterne bør endvidere give arkitekter og planlæggere mulighed for og tilskynde dem til omhyggeligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller boligområder.

Eftersom lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv, bør de i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og relevant national lovgivning høres og inddrages i forbindelse med planlægningsspørgsmål, udvikling af programmer med henblik på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse samt i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv på nationalt eller regionalt og lokalt plan. Disse konsultationer bør indgå i de nationale energi- og klimadialoger på flere niveauer og kan være med til at fremme, at lokale planlæggere og bygningsinspektører modtager tilstrækkelig vejledning til udførelse af de nødvendige opgaver. Det bør her være muligt inden for rammerne af dette direktiv at tage hensyn til de ofte meget forskellige forhold i byområderne og landdistrikterne, hvor der er en stor andel af enfamilie- og flerfamiliehuse og forskellige bebyggelsesstrukturer, og udforme kravene på en måde, som passer til de enkelte regioner. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder bør endvidere give arkitekter og planlæggere mulighed for og tilskynde dem til omhyggeligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten og energibesparelser , anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller boligområder. Desuden er det vigtigt at fremme anvendelsen af lokalt tilgængelige ressourcer i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelsesområder.

Medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i at støtte de lokale og regionale myndigheder i disse bestræbelser.

Begrundelse

Anvendelsen af lokalt tilgængelige ressourcer og eksperter bidrager yderligere til at afbøde de negative virkninger på klimaet.

Anbefalet ændring 32

Artikel 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Genstand

1. Dette direktiv fremmer forbedring af bygningers energimæssige ydeevne samt reduktionen af drivhusgasemissioner fra bygninger i Unionen, med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050 under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet.

1. Dette direktiv fremmer reduktion af energi- og materialebehovet gennem bygningers livscyklus, forbedring af bygningers energimæssige ydeevne samt reduktionen af drivhusgasemissioner fra bygninger i Unionen, med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050 under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav , miljøbeskyttelse, nedbringelse af forurening og omkostningseffektivitet under hensyntagen til de miljømæssige, samfundsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser . Dette vil også bidrage væsentligt til at forbedre Europas energisikkerhed.

2. Dette direktiv indeholder krav vedrørende:

a)	en fælles overordnet ramme for en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og bygningsenheder

a)	en fælles overordnet ramme for en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og bygningsenheder for at gøre dem til nuludledere eller næsten nuludledere af drivhusgasemissioner

b)	anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og nye bygningsenheder

b)	anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og nye bygningsenheder

c)	anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for:

c)	anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for:

i)	eksisterende bygninger og bygningsenheder, der gennemgår større renoveringsarbejder

i)	eksisterende bygninger og bygningsenheder, der gennemgår større renoveringsarbejder for at blive nuludledere eller næsten nuludledere af drivhusgasemissioner

ii)	bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de vedligeholdes eller udskiftes

ii)	bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de vedligeholdes eller udskiftes

iii)	tekniske bygningsinstallationer, når disse installeres, udskiftes eller opgraderes

iii)	tekniske bygningsinstallationer, når disse installeres, udskiftes eller opgraderes

d)	anvendelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på eksisterende bygninger og eksisterende bygningsenheder

d)	anvendelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på eksisterende bygninger og eksisterende bygningsenheder for at gøre dem til nuludledere eller næsten nuludledere af drivhusgasemissioner

e)	renoveringspas

e)	renoveringspas

f)	nationale planer for renovering af bygninger

f)	nationale planer for renovering af bygninger

g)	bæredygtig mobilitetsinfrastruktur, der befinder sig inde i eller støder fysisk op til bygninger

g)	bæredygtig mobilitetsinfrastruktur, der befinder sig inde i eller støder fysisk op til bygninger

h)	intelligente bygninger

h)	intelligente bygninger

i)	energiattestering af bygninger eller bygningsenheder

i)	energiattestering af bygninger eller bygningsenheder

j)	regelmæssigt eftersyn af varme-, ventilations- og klimaanlæg i bygninger

j)	regelmæssigt eftersyn af varme-, ventilations- og klimaanlæg i bygninger

k)	systemer for uvildig kontrol med energiattester, renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed samt eftersynsrapporter.

k)	systemer for uvildig kontrol med energiattester, renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed samt eftersynsrapporter.

3. De i dette direktiv fastsatte krav er minimumskrav og er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger skal være forenelige med TEUF. De meddeles Kommissionen.

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 33

Artikel 2, nr. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»nulemissionsbygning«: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne som fastlagt i overensstemmelse med bilag I, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet, fra et VE-fællesskab som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem i overensstemmelse med kravene i bilag III

»nulemissionsbygning«: en bygning med et meget lavt energi- og materialebehov gennem bygningens livscyklus og en meget høj energimæssig ydeevne som fastlagt i overensstemmelse med bilag I, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet eller leveret via nettet , fra et VE-fællesskab som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem i overensstemmelse med kravene i bilag III eller distribuerede netbaserede vedvarende energikilder — »klimapositiv bygning«: en bygning med et meget lavt energi- og materialebehov gennem bygningens livscyklus og en meget høj energimæssig ydeevne som fastlagt i overensstemmelse med bilag I, hvor energiproduktionen ved bygningen eller forbeholdt bygningen overstiger dens energibehov

Begrundelse

Tilføjelse af cirkularitet, fjernvarme, klimapositiv bygning og kriterier vedrørende bygningers samlede livscyklus.

Anbefalet ændring 34

Artikel 2, nr. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»næsten energineutral bygning«: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I, som ikke må være lavere end det omkostningsoptimale niveau for 2023 som indberettet af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, og hvor den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden

»næsten energineutral bygning«: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I, som ikke må være lavere end det omkostningsoptimale niveau for 2023 som indberettet af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, og hvor det ubetydelige eller meget lille energibehov i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden eller ved hjælp af genvundet energi fra affald

Begrundelse

Energimæssig ydeevne er en relativ indikator, mens lav energiefterspørgsel er et absolut mål.

Anbefalet ændring 35

Artikel 2, nr. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
»minimumsstandarder for energimæssig ydeevne«: regler, ifølge hvilke eksisterende bygninger skal opfylde et krav om energimæssig ydeevne som led i en omfattende renoveringsplan for en bygningsmasse eller ved et tærskelpunkt på markedet (salg eller udlejning), i en vis periode eller inden en bestemt dato, og som derved fører til renovering af eksisterende bygninger	»minimumsstandarder for energimæssig ydeevne«: regler, ifølge hvilke eksisterende bygninger skal opfylde et krav om energimæssig ydeevne, som gør bygninger med eller næsten nuldrivhusgasemissioner til led i en omfattende renoveringsplan for en bygningsmasse , under forudsætning af at de renoveres inden 2032

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 36

Artikel 2, nr. 46

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
46. »referenceareal«: det etageareal, der anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne, beregnet som summen af nyttearealet for hvert rum inden for bygningens klimaskærm, der er angivet til brug for vurderingen af den energimæssige ydeevne	46. »referenceareal«: det etageareal, der anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne, beregnet som summen af nyttearealet for hvert rum inden for bygningens klimaskærm og arealer med energiforbrugende infrastruktur, der forvaltes i bygningen , der er angivet til brug for vurderingen af den energimæssige ydeevne

Begrundelse

I definitionen af »referenceareal« medtages infrastruktur, der tilhører en bygning og forbruger energi, såsom sportsinfrastruktur, svømmebassiner osv.

Anbefalet ændring 37

Artikel 2, nr. 57 (ny)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	»tilstrækkelighed«: en række foranstaltninger og daglige praksisser, der reducerer efterspørgslen efter energi, råstoffer, jord og vand, og samtidig sikrer alle menneskers trivsel inden for vores klodes begrænsninger .

Begrundelse

Energitilstrækkelighed er en effektiv strategi til at nå klimamålene.

Anbefalet ændring 38

Artikel 3, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Hver medlemsstat opstiller en national plan for renovering af bygninger for at sikre renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050, idet målet er at omdanne eksisterende bygninger til nulemissions bygninger.

Hver plan for renovering af bygninger skal omfatte:

en oversigt over den nationale bygningsmasse for så vidt angår forskellige bygningstyper, anlægsperioder og klimazoner, efter omstændighederne baseret på statistisk stikprøveudtagning og den nationale database for energiattester i henhold til artikel 19, et overblik over markedshindringer og markedssvigt samt et overblik over kapaciteten inden for byggesektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi

b)	en køreplan med nationalt fastsatte mål og målbare indikatorer for fremskridt hen imod 2050-målet om klimaneutralitet med henblik på at sikre en yderst energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse og omdannelse af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050

b)	nationale mål for cirkulær materialeanvendelse og tilstrækkelighed

c)	en oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af køreplanen i henhold til litra b ), og

c)	en køreplan med nationalt fastsatte mål og målbare indikatorer for fremskridt hen imod 2050-målet om klimaneutralitet med henblik på at sikre en yderst energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse og omdannelse af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050

d)	en oversigt over investeringsbehovene i forbindelse med gennemførelse af planen for renovering af bygninger samt over finansieringskilder og -foranstaltninger og de administrative ressourcer til bygningsrenovering.

d )	en oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger , herunder tilstrækkelighedspolitikker, som kan baseres på lokalt integrerede koncepter for distrikter eller bydele til støtte for gennemførelsen af køreplanen i henhold til litra c ), og

e )	en oversigt over investeringsbehovene i forbindelse med gennemførelse af planen for renovering af bygninger samt over finansieringskilder og -foranstaltninger og de administrative ressourcer til bygningsrenovering.

Den i litra b) omhandlede køreplan skal omfatte nationale mål for 2030, 2040 og 2050 for så vidt angår den årlige energirenoveringsprocent, den nationale bygningsmasses primære og endelige energiforbrug og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner; konkrete frister for, hvornår bygninger frem mod 2040 og 2050 skal opnå højere energiklasser end dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med kursen for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger; et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser og mere generelle fordele (…)

Den i litra c ) omhandlede køreplan skal omfatte nationale mål for 2030, 2040 og 2050 for så vidt angår den årlige energirenoveringsprocent, den nationale bygningsmasses primære og endelige energiforbrug og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner; konkrete frister for, hvornår bygninger frem mod 2040 og 2050 skal opnå højere energiklasser end dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med kursen for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger; et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser , emissionsreduktioner og mere generelle fordele på baggrund af lokalt integrerede koncepter for byer eller kvarterer (…)

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 39

Artikel 3, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

4. Kommissionen vurderer de nationale udkast til planer for renovering af bygninger, navnlig hvorvidt:

a)	ambitionsniveauet i de nationalt fastsatte mål er tilstrækkeligt højt og i overensstemmelse med de nationale forpligtelser på klima- og energiområdet, der er fastlagt i de nationale integrerede energi- og klimaplaner

a)	ambitionsniveauet i de nationalt fastsatte mål er tilstrækkeligt højt og vil føre til en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 i overensstemmelse med de nationale forpligtelser på klima- og energiområdet, der er fastlagt i de nationale integrerede energi- og klimaplaner

b)	og foranstaltningerne er tilstrækkelige til at nå de nationalt fastsatte mål

b)	politikkerne og foranstaltningerne er tilstrækkelige til at nå de nationalt fastsatte mål og ikke gør renoverede bygninger kulstofafhængige

c)	tildelingen af budgetmæssige og administrative ressourcer er tilstrækkelig til at gennemføre planen

c)	tildelingen af budgetmæssige og administrative ressourcer er tilstrækkelig til at gennemføre planen

d)	den offentlige høring i henhold til stk. 3 har været tilstrækkeligt inklusiv, og

d)	den offentlige høring i henhold til stk. 3 har været tilstrækkeligt inklusiv, og

planerne opfylder kravene i stk. 1 og er i overensstemmelse med skabelonen i bilag II. Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 30, kan Kommissionen fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999. Med hensyn til det første udkast til bygningsrenoveringsplan kan Kommissionen fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne senest seks måneder efter, at medlemsstaten har forelagt planen.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 40

Artikel 5, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne	Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på som minimum at opnå omkostningsoptimale niveauer . Den energimæssige ydeevne beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 4. Omkostningsoptimale niveauer beregnes i overensstemmelse med rammen for sammenligningsmetoden i artikel 6.	1. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder i overensstemmelse med kursen for at gøre den nationale bygningsmasse klimaneutral senest i 2050 . Den energimæssige ydeevne beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 4. Nulemissionsstandarden beregnes i overensstemmelse med rammen for sammenligningsmetoden i artikel 6.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de udskiftes eller vedligeholdes, som minimum med sigte på opnåelse af omkostningsoptimale niveauer .	Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de udskiftes eller vedligeholdes, med sigte på opnåelse af nulemissionsstandarden .
Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger. Disse krav skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder. Medlemsstaterne revurderer deres mindstekrav regelmæssigt og mindst hvert femte år og ajourføre r dem om nødvendigt for at afspejle den tekniske udvikling inden for bygningssektoren, resultaterne af de i artikel 6 omkostningsoptimale beregninger samt ajourførte nationale energi- og klimamål og energi- og klimapolitikker.	Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger. Disse krav skal tage hensyn til behovet for passende indendørs miljøkvalitet samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder. Disse lokale forhold bør tages i betragtning på regionalt og ikke nationalt niveau, da de ofte er forskellige fra kommune til kommune.

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 41

Artikel 6, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, vedrørende en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele. Senest den 30. juni 2026 reviderer Kommissionen rammen for sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele. (…)

Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, vedrørende en ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele. Senest den 30. juni 2026 erstatter Kommissionen rammen for sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele ved hjælp af en metode til beregning af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for nulemissions- og næsten nulemissionsbygninger . (…)

Begrundelse

Den omkostningsoptimale metode er et vigtigt redskab til at vurdere, hvad medlemsstaterne gør.

Anbefalet ændring 42

Artikel 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at nye bygninger er nulemissionsbygninger i overensstemmelse med bilag III fra følgende datoer:

1. Medlemsstaterne sikrer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder , at nye bygninger er nulemissionsbygninger i overensstemmelse med bilag III fra følgende datoer:

a)	fra og med den 1. januar 2027 for nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige myndigheder, og

a)	fra og med den 1. januar 2027 for nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige myndigheder, og

b)	fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger.

b)	fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger

c)	fra og med 1. januar 2030 for eksisterende bygninger, hvis de renoveres ved hjælp af EU-midler .

Indtil kravene i første afsnit finder anvendelse, sikrer medlemsstaterne, at alle nye bygninger som minimum er næsten energineutrale bygninger og opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5.

2. Medlemsstaterne sikrer, at det globale opvarmningspotentiale (GWP) i hele bygningens livscyklus beregnes i overensstemmelse med bilag III og offentliggøres i bygningens energiattest:

2. Medlemsstaterne sikrer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder , at det globale opvarmningspotentiale (GWP) i hele bygningens livscyklus beregnes i overensstemmelse med bilag III og offentliggøres i bygningens energiattest:

a)	fra og med den 1. januar 2027 for alle nye bygninger med et nytteareal på over 2 000 m2, og

a)	fra og med den 1. januar 2027 for alle nye bygninger med et nytteareal på over 2 000 m2, og

b)	fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger.

b)	fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at supplere dette direktiv med henblik på at tilpasse bilag III til den teknologiske udvikling og innovation, fastsætte tilpassede maksimumstærskler for energimæssig ydeevne i bilag III for renoverede bygninger og tilpasse maksimumstærsklerne for energimæssig ydeevne for nulemissionsbygninger.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at supplere dette direktiv med henblik på at tilpasse bilag III til den teknologiske udvikling og innovation, fastsætte standarder for nul- og næsten nulemissionsbygninger for medlemsstater og udvikle krav vedrørende levering af lavemissionsenergi og energi fra vedvarende kilder og det globale opvarmningspotentiale over hele livscyklussen i nulemissionsbygninger.

4. Medlemsstaterne tager i forbindelse med nye bygninger hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet samt tilgængelighed for personer med handicap. Medlemsstaterne tager også hensyn til CO2-optag i forbindelse med kulstofbinding i eller på bygninger.

4. Medlemsstaterne tager i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med nye bygninger hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet samt tilgængelighed for personer med handicap. Medlemsstaterne tager også hensyn til CO2-optag i forbindelse med kulstofbinding i eller på bygninger.

Artikel 7a

Det nye europæiske Bauhaus

1. Medlemsstaterne sikrer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, at bygherrer i forbindelse med projekter om renovering af bygninger modtager information om formålene med og mulighederne for at indgå i det nye europæiske Bauhaus-initiativ, når de søger rådgivning, ansøger om støtte, og når der udstedes tilladelser.

2. Medlemsstaterne bemyndiger de lokale og regionale myndigheder til at udvikle særlige støtteinstrumenter til referencebygninger i overensstemmelse med bilag VII i dette direktiv, der er kulturelt berigende, bæredygtige og inkluderende i tråd med det nye europæiske Bauhaus. Instrumenterne kan omfatte finansieringsordninger til renovation, der viser, hvordan individuelle bygninger eller hele nabolag kan omdannes til nulemissionsbygninger og -distrikter på en prisoverkommelig, bæredygtig og socialt inkluderende måde, samtidig med at de generelle fordele maksimeres i en deltagelsesorienteret bottom-up-tilgang.

3. Medlemsstaterne indfører nationale industripolitikker for storstilet produktion af præfabrikerede byggeelementer, der kan tilpasses lokalt, til bygningsrenovering med forskellige funktioner, herunder æstetik, isolering, energifrembringelse og grøn infrastruktur, og som fremmer biodiversitet, vandforvaltning, tilgængelighed og mobilitet.

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 43

Artikel 8

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Eksisterende bygninger	Eksisterende bygninger
1. Når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygningens eller den renoverede dels energimæssige ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde de mindstekrav til energimæssig ydeevne , der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt. Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygningsenhed som helhed. Endvidere eller som et alternativ kan kravene anvendes for de renoverede bygningsdele.	1. Når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer medlemsstaterne i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygningens eller den renoverede dels energimæssige ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde de nulemissionsstandarder , der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt. Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygningsenhed som helhed. Endvidere eller som et alternativ kan kravene anvendes for de renoverede bygningsdele eller for integrerede distrikter og bydele .
2. Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt , når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes.	2. Derudover træffer medlemsstaterne i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette teknisk og funktionelt sikrer nul- eller næsten nulemissionsbygninger , når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes.
3. I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, tilskynder medlemsstaterne til at anvende højeffektive alternative systemer, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt. Medlemsstaterne tager i forbindelse med bygninger , som gennemgår større renovering, hensyn til forhold vedrørende sund e indendørs klimaforhold, tilpasning til klimaændringer , brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap.	3. I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, sikrer medlemsstaterne i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, at der tilskyndes til at anvende højeffektive alternative systemer, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt , og fremme anvendelsen af lokalt tilgængelige ressourcer . Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med gennemgribende renovering af bygninger tages hensyn til forhold vedrørende sund indendørs miljøkvalitet og en høj kapacitet til at afbøde klimaændringer og foretage tilpasning hertil gennem bl.a. grøn infrastruktur, kulstofoptag og kulstofbinding, opfyldelse af brandsikkerhedsstandarder, afbødning af risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet og fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt øger tilgængeligheden for personer med handicap og sikrer samtidig, at der er nogle hensigtsmæssige skattemæssige incitamenter og øremærkede finansieringsinstrumenter .

Begrundelse

Formålet med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal bringes i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Anbefalet ændring 44

Artikel 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne

1. Medlemsstaterne sikrer, at:

1. Medlemsstaterne sikrer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder , at:

a)	bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer, senest opnår

a)	bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer, senest opnår

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2027 og

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2027

ii)	energiklasse E fra den 1. januar 2030

b)	erhvervsbygninger og bygningsenheder ud over dem, der ejes af offentlige organer, senest opnår

b)	erhvervsbygninger og bygningsenheder ud over dem, der ejes af offentlige organer, senest opnår

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2027 og

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2027

ii)	energiklasse E fra den 1. januar 2030

c)	beboelsesejendomme og bygningsenheder senest opnår

c)	beboelsesejendomme og bygningsenheder senest opnår

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2030 og

i)	energiklasse F fra den 1. januar 2030.

ii)	energiklasse E fra den 1. januar 2033 .

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om en forlængelse af den frist, der er fastsat i dette stykke, hvis det er berettiget og i overensstemmelse med den nationale plan for renovering af bygninger som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), med hensyn til specifikke dele af deres bygningsmasse.

Medlemsstaterne fastsætter i deres køreplan, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), konkrete frister for, hvornår de i nærværende stykke omhandlede bygninger frem mod 2040 og 2050 skal opnå højere energiklasser i overensstemmelse med kursen for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger.

Medlemsstaterne fastsætter i deres køreplan, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), konkrete planer om at renovere alle bygninger i overensstemmelse med nulemissionsstandarden eller næsten nulemissionsstandarden og sikre, at den overordnede bygningsmasse dekarboniseres senest i 2050 .

Medlemsstaterne kan også anvende lokalt integrerede tilgange til distrikter eller bydele for at sikre, at bygningerne i gennemsnit samlet set opfylder nulemissionsstandarderne. For historiske bygninger fastsættes datoen af medlemsstaten på grundlag af tekniske vurderinger og gennemførlighedsvurderinger. Deres emissioner bør udlignes ved fremme af klimapositive bygninger og udvidelse af produktionen af vedvarende energi fra nettet.

2. Ud over de minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der er fastsat i henhold til stk. 1, kan hver medlemsstat fastsætte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i forbindelse med renovering af alle andre eksisterende bygninger.

Hvis der fastsættes minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, skal de udformes med henblik på den nationale køreplan, målene for 2030, 2040 og 2050 i medlemsstatens plan for renovering af bygninger samt omdannelsen af den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

2. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder understøtter i overensstemmelse med artikel 15 overholdelsen af nulemissionsstandarder ved hjælp af alle følgende foranstaltninger:

finansielle foranstaltninger, navnlig foranstaltninger målrettet sårbare husholdninger og lav- og mellemindkomsthusholdninger , personer ramt af energifattigdom eller personer i socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU)…/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv] og med henblik på at fjerne markedshindringerne

b)	teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops

c)	udformning af integrerede finansieringsordninger

d)	fjernelse af ikkeøkonomiske hindringer, herunder skæve incitamentsfordelinger, og

e)	overvågning af de sociale virkninger, navnlig for de mest sårbare.

f)	omlægning af uudnyttede bygninger og tilpasning af dem til nutidens behov

g)	fastlæggelse af rammer, der sikrer, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med et passende niveau af færdigheder til at muliggøre en rettidig gennemførelse af kravene.

3. Medlemsstaterne understøtter i overensstemmelse med artikel 15 overholdelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne ved hjælp af alle følgende foranstaltninger:

3. Hvis en bygning renoveres for at opfylde en nulemissionsstandard , sikrer medlemsstaterne, at mindstekravene til energimæssig ydeevne for bygningsdele i henhold til artikel 5, og, ved større renoveringsarbejder, at nulemissionskravene til eksisterende bygninger i henhold til artikel 8 overholdes.

a)	finansielle foranstaltninger, navnlig foranstaltninger målrettet sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom eller personer i socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU)…/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]

b)	teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops

c)	udformning af integrerede finansieringsordninger

d)	fjernelse af ikkeøkonomiske hindringer, herunder skæve incitamentsfordelinger, og

e)	overvågning af de sociale virkninger, navnlig for de mest sårbare.

4. Hvis en bygning renoveres for at opfylde en minimumsstandard for energimæssig ydeevne , sikrer medlemsstaterne, at mindstekravene til energimæssig ydeevne for bygningsdele i henhold til artikel 5, og, ved større renoveringsarbejder, at mindstekravene til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger i henhold til artikel 8 overholdes.

4. Medlemsstaterne kan i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder beslutte ikke at anvende de i stk. 1 og 2 omhandlede nulemissionsstandarder på følgende kategorier af bygninger:

a)	bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt at overholdelse af standarderne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b)	bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål

midlertidige bygninger, som skal anvendes i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne

d)	boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i enten mindre end fire måneder om året eller alternativt i en begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på mindre end 25 % af, hvad det ville være ved brug hele året

e)	fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

De ovennævnte bygninger skal stadig renoveres med henblik på at mindske deres fodaftryk mest muligt og undgå, at der lægges hindringer i vejen for at opnå det overordnede mål om klimaneutralitet.

5. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende de i stk. 1 og 2 omhandlede minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på følgende kategorier af bygninger:

5 . Medlemsstaterne træffer i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 og 2 omhandlede minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, herunder passende overvågningsmekanismer og sanktioner i overensstemmelse med artikel 31, gennemføres.

a)	bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt at overholdelse af standarderne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b)	bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål

d)	boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i enten mindre end fire måneder om året eller alternativt i en begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på mindre end 25 % af, hvad det ville være ved brug hele året

e)	fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 og 2 omhandlede minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, herunder passende overvågningsmekanismer og sanktioner i overensstemmelse med artikel 31, gennemføres.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 45

Artikel 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Renoveringspas

1. Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29 delegerede retsakter, der supplerer nærværende direktiv ved at fastsætte en fælles europæisk ramme for renoveringspas på grundlag af kriterierne i stk. 3.

2. Senest den 31. december 2024 indfører medlemsstaterne en ordning for renoveringspas på grundlag af den fælles ramme, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1.

3. Renoveringspasset skal opfylde følgende krav:

a)	Det skal udstedes af en kvalificeret og certificeret ekspert efter et besøg på stedet.

a)	Det skal udstedes af en kvalificeret og certificeret ekspert efter et besøg på stedet.

b)	Det skal omfatte en renoveringskøreplan , der angiver en række på hinanden følgende renoveringstrin, med det formål at omdanne bygningen til en nulemissionsbygning senest i 2050 .

b)	Det skal omfatte en klar renoveringskøreplan for engangsrenoveringsprojekter, som samler flere bygninger på by- eller bydelsniveau for at hjælpe de lokale myndigheder med at lægge den bedste tidsplan for renovering af de enkelte bydele og prioritere, hvilke bydele der skal renoveres først .

c)	Det skal angive de forventede fordele i form af energibesparelser, besparelser på energiregninger og reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner og mere generelle fordele, hvad angår sundhed og komfort samt forbedring af bygningens tilpasningsevne til klimaændringer.

c)	Det skal angive de forventede fordele i form af energibesparelser, besparelser på energiregninger og reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner og mere generelle fordele, hvad angår sundhed og komfort samt forbedring af bygningens tilpasningsevne til klimaændringer.

d)	Det skal indeholde oplysninger om potentiel finansiel og teknisk støtte.

d)	Det skal indeholde oplysninger om potentiel finansiel og teknisk støtte.

Begrundelse

Trinvis renovering kan føre til ineffektive renoveringsstrategier og kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 46

Artikel 12

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Infrastruktur for bæredygtig mobilitet

1. For så vidt angår nye erhvervsbygninger og erhvervsbygninger, som gennemgår større renovering, og som har mere end fem parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne:

1. For så vidt angår nye beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, som gennemgår større renovering, og som har mere end fem parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne:

a)	at der opsættes mindst én ladestander

a)	at der opsættes mindst én ladestander

b)	at der etableres forberedt kabelføring for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer, og

b)	at der etableres forberedt kabelføring for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer og cykler , og

c)	mindst én parkeringsplads til cykler for hver parkeringsplads til biler, hvor parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringsarbejder, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

mindst to parkeringspladser til cykler for hver parkeringsplads til biler (ud fra antagelsen, at hver enkelt bil anvendes af mindst to personer) , hvor bil- og cykel parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringsarbejder, renoveringsforanstaltninger omfatter bil- og cykel parkeringsanlægget eller bil- og cykel parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

Medlemsstaterne sikrer, at den forberedte kabelføring dimensioneres således, at det er muligt at anvende det forventede antal ladestandere samtidig. Uanset første afsnit, litra a), sikrer medlemsstaterne for nye kontorbygninger og kontorbygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, og som har mere end fem parkeringspladser, at der opsættes mindst én ladestander for hver to parkeringspladser.

2. For så vidt angår alle erhvervsbygninger med mere end 20 parkeringspladser sikrer medlemsstaterne, at der senest den 1. januar 2027 opsættes mindst én ladestander for hver ti parkeringspladser og mindst én parkeringsplads til cykler for hver parkeringsplads til biler. I tilfælde af bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige myndigheder, sikrer medlemsstaterne, at der senest den 1. januar 2033 er forberedt kabelføring til mindst én ud af to parkeringspladser.

3. Medlemsstaterne kan tilpasse kravene til antallet af parkeringspladser til cykler i overensstemmelse med stk. 1 og 2 for specifikke kategorier af erhvervsbygninger, hvor cykler typisk anvendes mindre som transportmiddel.

4. For så vidt angår nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, der gennemgår større renovering, og som har mere end tre parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne:

a)	at der er forberedt kabelføring for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads, og

a)	at der er forberedt kabelføring for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer og cykler for hver parkeringsplads, og

b)	mindst to cykelparkeringspladser for hver bolig,

b)	mindst to cykelparkeringspladser for hver bolig,

hvor parkeringsanlægget befinder sig inde i bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske infrastruktur, eller parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur. Medlemsstaterne sikrer, at den forberedte kabelføring dimensioneres således, at det er muligt at anvende ladestandere samtidig på alle parkeringspladser. Hvis det i tilfælde af en større renovering ikke er muligt at sikre to cykelparkeringspladser for hver bolig, sikrer medlemsstaterne så mange parkeringspladser til cykler, som det efter omstændighederne er muligt.

5. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende stk. 1, 2 og 4 på specifikke kategorier af bygninger, hvor den krævede forberedte kabelføring ville være afhængig af mikroisolerede systemer, eller hvis bygningerne er beliggende i regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i TEUF, hvis dette ville medføre betydelige problemer for driften af det lokale energisystem og bringe det lokale nets stabilitet i fare.

6. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede ladestandere er i stand til at yde intelligent opladning og, hvor det er relevant, tovejsopladning, og at de drives på grundlag af alment tilgængelige og ikkediskriminerende kommunikationsprotokoller og -standarder, på en interoperabel måde og i overensstemmelse med eventuelle retlige standarder og protokoller i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 19, stk. 6 og 7, i forordning (EU)…/… [AFIR].

7. Medlemsstaterne tilskynder operatører af ladestandere, der ikke er offentligt tilgængelige, til at drive dem i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EU)…/… [AFIR], hvor det er relevant.

8. Medlemsstaterne fastlægger foranstaltninger med henblik på at forenkle udrulningen af ladestandere i nye og eksisterende beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og fjerne reguleringsmæssige hindringer, herunder tilladelses- og godkendelsesprocedurer, uden at dette berører medlemsstaternes ejendoms- og lejeret. Medlemsstaterne fjerner hindringer for opsætning af ladestandere i beboelsesejendomme med parkeringspladser, navnlig kravet om at indhente samtykke fra udlejeren eller medejerne til en privat ladestander til eget brug. Medlemsstaterne sikrer tilgængelig teknisk bistand for bygningsejere og lejere, der ønsker at opsætte ladestandere.

8. Medlemsstaterne bør støtte de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at forenkle udrulningen af ladestandere i nye og eksisterende beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og fjerne reguleringsmæssige hindringer, herunder tilladelses- og godkendelsesprocedurer, uden at dette berører medlemsstaternes ejendoms- og lejeret. Medlemsstaterne fjerner hindringer for opsætning af ladestandere i beboelsesejendomme med parkeringspladser, navnlig kravet om at indhente samtykke fra udlejeren eller medejerne til en privat ladestander til eget brug. Medlemsstaterne sikrer tilgængelig teknisk bistand for bygningsejere og lejere, der ønsker at opsætte ladestandere.

9. Medlemsstaterne sikrer sammenhæng mellem politikker for bygninger, blød og grøn mobilitet og byplanlægning.

10. Medlemsstaterne bør støtte de lokale og regionale myndigheder i udformningen af politikker for nulemissionsarealanvendelse og byplanlægning.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 47

Artikel 13, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 og efter høring af relevante interessenter en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede ordning på erhvervsbygninger, der har varmeanlæg eller kombinerede varme- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW.	Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 og efter høring af relevante interessenter en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede ordning på erhvervsbygninger, der har varme - og køle anlæg eller kombinerede varme- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 48

Artikel 14, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at ejere, lejere og forvaltere af bygninger kan få direkte adgang til data om deres bygningsinstallationer. Adgangen eller dataene stilles på anmodning til rådighed for tredjepart. I overensstemmelse med stk. 5 fremmer medlemsstaterne fuldstændig interoperabilitet mellem tjenester og i forbindelse med dataudveksling inden for Unionen. Med henblik på nærværende direktiv skal bygningsinstallationsdata som minimum omfatte alle data vedrørende bygningsdeles energimæssige ydeevne, bygningstjenesters energimæssige ydeevne, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, målere og ladestandere til e-mobilitet.

1. Medlemsstaterne sikrer, at ejere, lejere og forvaltere af bygninger kan få direkte adgang til data om de respektive bygningsinstallationer. Adgangen eller dataene stilles på begrundet anmodning og efter aftale med ejerne til rådighed for tredjepart. I overensstemmelse med stk. 5 fremmer medlemsstaterne fuldstændig interoperabilitet mellem tjenester og i forbindelse med dataudveksling inden for Unionen. Med henblik på nærværende direktiv skal bygningsinstallationsdata som minimum omfatte alle data vedrørende bygningsdeles energimæssige ydeevne, bygningstjenesters energimæssige ydeevne, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, målere og ladestandere til e-mobilitet.

Begrundelse

For at sikre, at personoplysninger respekteres, og forstå, hvorfor tredjepart har behov for at få kendskab til rent personlige oplysninger.

Anbefalet ændring 49

Artikel 15

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Finansielle incitamenter og markedshindringer

1. Medlemsstaterne tilvejebringer passende finansiering, støtteforanstaltninger og andre instrumenter, der kan fjerne markedshindringer og fremme de nødvendige investeringer i energirenovering i overensstemmelse med deres nationale planer for renovering af bygninger og med henblik på omdannelse af deres bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

1. Kommissionen fremsætter senest … [et år inden fristen for gennemførelse af direktivet] forslag om a) en EU-forordning, der giver EIB mulighed for at sikre alle boligejere og mikrovirksomheder med energiattester i energiklasse »G« og »F« adgang til omkostningseffektiv, langsigtet finansiering til gennemgribende renovering af deres bolig eller mikrovirksomhed gennem detailbanker, som tilbyder fælles EU-renoveringslån, der understøttes af offentlige garantier og er knyttet til bygningernes værdi b) tilpasninger af reglerne for EU's strukturfonde med krav om, at en væsentlig større andel af midlerne investeres i renoveringer af bygninger i energiklasse »G« og »F«.

2. Medlemsstaterne træffer passende reguleringsmæssige foranstaltninger for at fjerne ikkeøkonomiske hindringer for bygningsrenovering. For så vidt angår bygninger med mere end én bygningsenhed kan sådanne foranstaltninger omfatte ophævelse af krav om enstemmighed i strukturer med fælles ejerskab eller mulighed for at lade strukturer med fælles ejerskab være direkte modtagere af finansiel støtte.

2. Medlemsstaterne samler eksisterende finansiering og tilvejebringer passende støtteforanstaltninger og andre instrumenter, der kan hjælpe lokale og regionale myndigheder med at fjerne markedshindringer og fremme de nødvendige investeringer i energirenovering i overensstemmelse med deres nationale planer for renovering af bygninger og med henblik på omdannelse af deres bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

3. Medlemsstaterne gør bedst mulig omkostningseffektiv brug af den nationale finansiering og den tilgængelige finansiering på EU-plan, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Sociale Klimafond, samhørighedsfondene, InvestEU, auktionsindtægter fra emissionshandel i henhold til direktiv 2003/87/EF [ændrede emissionshandelssystem] og andre offentlige finansieringskilder.

3 . Medlemsstaterne træffer passende reguleringsmæssige foranstaltninger for at fjerne ikkeøkonomiske hindringer for bygningsrenovering. For så vidt angår bygninger med mere end én bygningsenhed kan sådanne foranstaltninger omfatte ophævelse af krav om enstemmighed i strukturer med fælles ejerskab eller mulighed for at lade strukturer med fælles ejerskab være direkte modtagere af finansiel støtte.

4. For at støtte mobiliseringen af investeringer fremmer medlemsstaterne udrulningen af støttefinansiering og finansielle værktøjer såsom energieffektiviseringslån og realkreditlån til renovering af bygninger, kontrakter om energimæssig ydeevne, skattemæssige incitamenter, ordninger om renovering betalt via skatten eller via forbrugsregninger, garantifonde, midler målrettet gennemgribende renovering, midler målrettet renovering med en betydelig minimumstærskel for tilsigtede energibesparelser og standarder for realkreditporteføljer. De skal fungere som rettesnor for investeringer i en energieffektiv offentlig bygningsmasse i overensstemmelse med Eurostats vejledning om registrering af kontrakter om energimæssig ydeevne i offentlige regnskaber.

4 . Medlemsstaterne og EU gør bedst mulig omkostningseffektiv brug af den nationale finansiering og den tilgængelige finansiering på EU-plan, navnlig ved at samle genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Sociale Klimafond, samhørighedsfondene, InvestEU, auktionsindtægter fra emissionshandel i henhold til direktiv 2003/87/EF [ændrede emissionshandelssystem] og andre offentlige finansieringskilder. Medlemsstaterne og EU forenkler procedurerne for samling af eksisterende finansiering på lokalt og regionalt niveau .

5 . Medlemsstaterne fremmer sammenlægning af projekter for at sikre investoradgang såvel som pakkeløsninger til potentielle klienter . Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at sikre, at finansielle institutioner tilbyder energieffektivitetsudlånsprodukter til bygningsrenovering bredt og uden forskelsbehandling, og at disse er synlige og tilgængelige for forbrugerne. Medlemsstaterne sørger for, at banker og andre finansielle institutioner og investorer får oplysninger om mulighederne for at deltage i finansieringen af forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne.

5 . For at støtte mobiliseringen af investeringer fremmer medlemsstaterne udrulningen af støttefinansiering og finansielle værktøjer såsom energieffektiviseringslån og realkreditlån til renovering af bygninger, kontrakter om energimæssig ydeevne, skattemæssige incitamenter, ordninger om renovering betalt via skatten eller via forbrugsregninger, garantifonde, midler målrettet gennemgribende renovering, midler målrettet renovering med en betydelig minimumstærskel for tilsigtede energibesparelser og standarder for realkreditporteføljer. De skal fungere som rettesnor for investeringer i en energieffektiv offentlig bygningsmasse i overensstemmelse med Eurostats vejledning om registrering af kontrakter om energimæssig ydeevne i offentlige regnskaber.

6. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes faciliteter til teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops, rettet mod alle aktører, der er involveret i renovering af bygninger, herunder boligejere og administrative, finansielle og økonomiske aktører, inklusive små og mellemstore virksomheder.

6. Medlemsstaterne fremmer sammenlægning af projekter og samler eksisterende finansiering for at sikre , at lokale og regionale myndigheder kan samle renoveringsprojekter og gøre dem attraktive for investorer gennem finansieringsmæssige pakkeløsninger for grupper af bygninger, der skal renoveres . Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at sikre, at finansielle institutioner tilbyder energieffektivitetsudlånsprodukter til bygningsrenovering bredt og uden forskelsbehandling, og at disse er synlige og tilgængelige for forbrugerne. Medlemsstaterne sørger for, at banker og andre finansielle institutioner og investorer får oplysninger om mulighederne for at deltage i finansieringen af forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne.

7. Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger og finansiering til fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse for at sikre, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med det krævede niveau af færdigheder, der svarer til behovene i bygningssektoren.

7 . Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes faciliteter til teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops, rettet mod alle aktører, der er involveret i renovering af bygninger, herunder boligejere og administrative, finansielle og økonomiske aktører, inklusive små og mellemstore virksomheder.

8. Kommissionen bistår, hvor det er hensigtsmæssigt og efter anmodning, medlemsstaterne med oprettelse af nationale eller regionale finansielle støtteprogrammer, med det formål at øge bygningers energimæssige ydeevne , navnlig eksisterende bygninger s , ved at støtte udveksling af bedste praksis mellem de ansvarlige nationale eller regionale myndigheder eller organer.

8 . Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger og finansiering til fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse for at sikre, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med det krævede niveau af færdigheder, der svarer til behovene i bygningssektoren.

9. Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger til forbedringer af den energimæssige ydeevne inden for renovering af bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser , som fastsættes ved hjælp af et eller flere af følgende kriterier:

9 . Kommissionen bistår, hvor det er hensigtsmæssigt og efter anmodning, medlemsstaterne med oprettelse af nationale eller regionale finansielle støtteprogrammer, med det formål at opnå nulemissions- eller næsten nulemissionsstandarder i bygninger , navnlig eksisterende bygninger, ved at støtte udveksling af bedste praksis mellem de ansvarlige nationale eller regionale myndigheder eller organer.

den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, i hvilket tilfælde det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, skal installeres af en installatør med det relevante certificerings- eller færdighedsniveau samt overholde mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningsdele

b)	standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger

c)	de forbedringer, der er opnået som følge af en sådan renovering, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen

d)	resultatet af et energisyn

e)	resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig metode, som viser forbedringen af den energimæssige ydeevne.

10 . Senest fra den 1. januar 2027 yder medlemsstaterne ingen finansielle incitamenter til installation af kedler, der drives af fossile brændsler, med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investering, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra h), nr. i), tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 om (1) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden og artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om (2) de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

10 . Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger til nulemission inden for renovering af bygninger med gennemførte emissionsreduktioner , som fastsættes ved hjælp af et eller flere af følgende kriterier:

den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, i hvilket tilfælde det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, skal installeres af en installatør med det relevante certificerings- eller færdighedsniveau samt overholde nulemissionskrav eller næsten nulemissionskrav for bygningsdele

b)	standardværdier til beregning af nulemissioner i bygninger

c)	de forbedringer, der er opnået som følge af en sådan renovering, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen

d)	resultatet af et energisyn

e)	resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig metode, som viser forbedringen af den energimæssige ydeevne.

11 . Medlemsstaterne tilskynder til gennemgribende renovering og programmer af væsentlig størrelse, der omfatter et stort antal bygninger og resulterer i en samlet reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 % , med større finansiel, skattemæssig, administrativ og teknisk støtte. Medlemsstaterne sikrer, at en etapevis gennemgribende renovering , hvortil der gives offentlige finansielle incitamenter, følger de trin, der er fastsat i et renoveringspas .

11. Senest fra den 1. januar 2027 yder medlemsstaterne ingen finansielle incitamenter til installation af kedler, der drives af fossile brændsler, med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investering, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra h), nr. i), tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 om (1) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden og artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om (2) de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

12 . Det skal prioriteres at målrette finansielle incitamenter mod sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom og personer i socialt boligbyggeri i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU)…/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv].

12. Medlemsstaterne tilskynder til programmer af væsentlig størrelse, der sigter mod nulemissionsbygninger og resulterer i nulemissioner overordnet set , med større finansiel, skattemæssig, administrativ og teknisk støtte. Medlemsstaterne yder fra 1. januar 2027 ingen form for finansiel, skattemæssig, administrativ eller teknisk støtte til etapevis gennemgribende renovering.

13 . Når medlemsstaterne yder økonomiske incitamenter til ejere af bygninger eller bygningsenheder til renovering af lejede bygninger eller bygningsenheder, sikrer de, at de finansielle incitamenter gavner både ejere og lejere, navnlig ved at yde boligstøtte eller indføre lofter for huslejestigninger.

13 . Det skal prioriteres at målrette finansielle incitamenter mod sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom og personer i socialt boligbyggeri i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU)…/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv].

14. Når medlemsstaterne yder økonomiske incitamenter til ejere af bygninger eller bygningsenheder til renovering af lejede bygninger eller bygningsenheder, sikrer de, at de finansielle incitamenter gavner både ejere og lejere, navnlig ved at yde boligstøtte eller indføre lofter for huslejestigninger.

15. EU og medlemsstaterne yder øremærket og målrettet finansiering til energieffektivitetsrenovering af bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi.

Begrundelse

For at opnå en vellykket gennemførelse af direktivet er det vigtigt at sikre en passende finansiering til de lokale og regionale myndigheder.

Anbefalet ændring 50

Artikel 16

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Energiattester

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal indeholde oplysninger om den pågældende bygnings energimæssige ydeevne, udtrykt ved hjælp af en talindikator for primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år, og referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, kravene for næsten energineutrale bygninger og kravene for nulemissionsbygninger, så ejere eller lejere af bygningen eller bygningsenheden kan sammenligne og vurdere dens energimæssige ydeevne.

2. Energiattesten skal senest den 31. december 2025 være i overensstemmelse med skabelonen i bilag V. Den skal angive bygningens energiklasse på en lukket skala, der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G. Bogstavet A skal svare til nulemissionsbygninger som defineret i artikel 2, nr. 2, og bogstavet G til de 15 % af bygningerne i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste ydeevne på tidspunktet for skalaens indførelse. Medlemsstaterne sikrer, at de resterende energiklasser (B til F) har en ligelig fordeling af indikatorerne for energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne sikrer, at energiattester udstedt på deres område har en fælles visuel identitet.

3. Medlemsstaterne sikrer energiattesternes kvalitet, pålidelighed og prisoverkommelighed. De sikrer, at energiattester udstedes af uvildige eksperter efter et besøg på stedet.

4. Energiattesten skal indeholde anbefalinger om omkostningseffektiv forbedring af bygningens eller bygningsenhedens energimæssige ydeevne og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner, medmindre bygningen eller bygningsenheden allerede opfylder de gældende standarder for nulemissionsbygninger. Energiattestens anbefalinger skal omfatte:

4. Energiattesten skal indeholde anbefalinger om reduktionen af bygningens eller bygningsenhedens driftsrelaterede drivhusgasemissioner, medmindre bygningen eller bygningsenheden allerede opfylder de gældende standarder for nulemissionsbygninger. Energiattestens anbefalinger skal omfatte:

a)	foranstaltninger udført i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer og

a)	foranstaltninger udført i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer og

b)	foranstaltninger, der vedrører enkelte bygningsdele uafhængigt af større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

b)	foranstaltninger, der vedrører enkelte bygningsdele uafhængigt af større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

5. Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk mulige for den pågældende bygning og indeholde et skøn over energibesparelserne og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner. De kan indeholde et skøn over tilbagebetalingsperioder eller omkostningsfordele i løbet af den økonomiske livscyklus.

5. Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk mulige for den pågældende bygning og indeholde et skøn over energibesparelserne med hensyn til opnåelse af nul- eller næsten nul- driftsrelaterede drivhusgasemissioner. De kan indeholde et skøn over tilbagebetalingsperioder eller omkostningsfordele i løbet af den økonomiske livscyklus.

6. Anbefalingerne skal omfatte en vurdering af, om varme- eller klimaanlægget kan tilpasses til drift ved mere effektive temperaturindstillinger såsom lavtemperatur-varmeafgivere til vandbaserede varmeanlæg, herunder en vurdering af kravene til udformning af termisk udgangseffekt samt temperatur-/flowkrav.

7. Energiattesten skal angive, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om bl.a. omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der anbefales i energiattesten. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og et foreløbigt skøn over omkostningerne. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne. Andre oplysninger om relaterede emner, som f.eks. energisyn eller incitamenter af finansiel eller anden art og finansieringsmuligheder, eller råd om, hvordan bygningen kan gøres mere modstandsdygtig over for klimaændringer, kan også meddeles ejeren eller lejeren.

7. Energiattesten skal angive, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om bl.a. omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der anbefales i energiattesten. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og et foreløbigt skøn over omkostningerne. Den skal desuden indeholde oplysninger om gennemførelsen af anbefalingerne. Andre oplysninger om relaterede emner, som f.eks. energisyn eller incitamenter af finansiel eller anden art og finansieringsmuligheder, eller råd om, hvordan bygningen kan gøres mere modstandsdygtig over for klimaændringer, kan også meddeles ejeren eller lejeren.

8. Attestering for bygningsenheder kan baseres på:

a)	en fælles attestering for hele bygningen eller

a)	en fælles attestering for hele bygningen eller

b)	en vurdering af en anden repræsentativ bygningsenhed med samme energirelevante kendetegn i samme bygning.

b)	en vurdering af en anden repræsentativ bygningsenhed med samme energirelevante kendetegn i samme bygning.

9. For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere en sådan overensstemmelse.

10. Energiattestens gyldighed må ikke overstige fem år. For bygninger med energiklasse A, B eller C fastsat i henhold til stk. 2 må energiattestens gyldighed dog ikke overstige ti år.

11. Medlemsstaterne stiller forenklede procedurer for ajourføring af en energiattest til rådighed i de tilfælde, hvor kun enkelte elementer opgraderes (enkeltforanstaltninger eller enkeltstående foranstaltninger). Medlemsstaterne stiller forenklede procedurer for ajourføring af en energiattest til rådighed i de tilfælde, hvor foranstaltninger angivet i et renoveringspas er gennemført.

Begrundelse

Mindstekravene skal tilpasses til målene om klimaneutralitet for at undgå kulstofafhængighed.

Anbefalet ændring 51

Artikel 17, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes digitale energiattester for:

a)	bygninger eller bygningsenheder, der bygges, har gennemgået en større renovering, sælges eller lejes ud til en ny lejer , eller for hvilke en lejekontrakt fornyes og

a)	bygninger eller bygningsenheder, der bygges, har gennemgået en større renovering, sælges eller lejes ud til en ny lejer og

b)	bygninger, der ejes eller bruges af offentlige organer

b)	bygninger, der ejes eller bruges af offentlige organer

Kravet om udstedelse af en energiattest finder ikke anvendelse, hvis der for den pågældende bygning eller bygningsenhed foreligger en tilgængelig og gyldig attest, der er udstedt i overensstemmelse med enten direktiv 2010/31/EU eller nærværende direktiv.

Begrundelse

I nogle medlemsstater fornyes kontrakterne stiltiende. At gribe ind åbner op for retstvister.

Anbefalet ændring 52

Artikel 17, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Medlemsstaterne kræver, at energiattesten forevises for en potentiel lejer eller køber og overdrages til køberen eller den lejer, når en bygning eller bygningsenhed opføres, sælges eller udlejes , eller når lejekontrakter fornyes .	Medlemsstaterne kræver, at energiattesten forevises for en potentiel ny lejer eller køber og overdrages til køberen eller den nye lejer, når en bygning eller bygningsenhed opføres, sælges eller udlejes.

Begrundelse

I nogle medlemsstater fornyes kontrakterne stiltiende. At gribe ind åbner op for retstvister.

Anbefalet ændring 53

Artikel 19, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Databaser over bygningers energimæssige ydeevne 1. Hver medlemsstat opretter en national database over bygningers energimæssige ydeevne, som gør det muligt at indsamle data om bygningers energimæssige ydeevne og om den nationale bygningsmasses samlede energimæssige ydeevne. Databasen skal gøre det muligt at indsamle data vedrørende energiattester, eftersyn, bygningsrenoveringspasset, indikatoren for intelligensparathed og det beregnede eller aflæste energiforbrug i de omfattede bygninger.

Databaser over bygningers energimæssige ydeevne og emissioner 1. Hver medlemsstat opretter nationale database r med regionalt opdelte data over bygningers energimæssige ydeevne og deres relaterede emissioner , som gør det muligt at indsamle data om bygningers energimæssige ydeevne og om den nationale bygningsmasses samlede energimæssige ydeevne og emissioner . Databasen skal gøre det muligt at indsamle data vedrørende energiattester, eftersyn, bygningsrenoveringspasset, indikatoren for intelligensparathed og det beregnede eller aflæste energiforbrug i de omfattede bygninger.

Begrundelse

Det er vigtigt at oprette en national database for bygningers energimæssige ydeevne og emissioner, men den skal være regionalt opdelt.

Anbefalet ændring 54

Artikel 26, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til vejledning og uddannelse. Vejledningen og uddannelsen skal omhandle betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og gøre det muligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, reduktion af drivhusgasemissioner, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder. Vejledningen og uddannelsen kan også omhandle strukturelle forbedringer, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, emissioner af luftforurenende stoffer (herunder fine partikler) samt tilgængelighed for personer med handicap.

Medlemsstaterne sikrer, at de lokale og regionale myndigheder samt de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til vejledning og uddannelse. Vejledningen og uddannelsen skal omhandle betydningen af at reducere efterspørgslen efter energi og materialer og forbedre den energimæssige ydeevne for at sikre, at bygninger lever op til nulemissions-, og næsten nulemissionsstandarder i hele deres livscyklus, og gøre det muligt at overveje den optimale kombination af reduktion af energi- og materialeefterspørgslen, forbedringer af energieffektiviteten, nul drivhusgasemissioner, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder. Vejledningen og uddannelsen bør også omfatte politikker for arealanvendelse og byplanlægning, og kan også omhandle strukturelle forbedringer, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, emissioner af luftforurenende stoffer (herunder fine partikler) samt tilgængelighed for personer med handicap.

Begrundelse

Giver sig selv.

Ændringsforslag 55

Bilag III

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny nulemissionsbygning skal overholde maksimumstærskelværdierne i nedenstående tabel . (…) Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny eller renoveret nulemissionsbygning skal hvert år på nettobasis dækkes fuldt ud af: –energi fra vedvarende energikilder, der er produceret på stedet, og som opfylder kriterierne i artikel 7 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] –vedvarende energi fra et VE-fællesskab som defineret i artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi], eller — vedvarende energi og overskudsvarme fra et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i direktiv (EU) …/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv] En nulemissionsbygning må ikke forårsage CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler. Kun hvis det på grund af bygningens karakter eller manglende adgang til VE-fællesskaber eller fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der opfylder kriterierne, ikke er teknisk muligt at overholde kravene i første afsnit, kan det samlede årlige primærenergiforbrug også dækkes af energi fra nettet, der opfylder de nationalt fastsatte kriterier.

Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny nulemissionsbygning skal overholde metoden i artikel 4-6. Disse bør udvikles og suppleres med krav om drivhusgasemissioner for at sikre overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet. (…) Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny eller renoveret nulemissionsbygning skal hvert år på nettobasis dækkes fuldt ud af: –energi fra vedvarende eller affaldsbaserede energikilder, der er produceret på stedet eller leveres via nettet , og som opfylder kriterierne i artikel 7 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] –vedvarende energi fra et VE-fællesskab som defineret i artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi], eller — vedvarende energi og overskudsvarme fra et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i direktiv (EU) …/… [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv] En nulemissionsbygning må ikke forårsage CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler. Kun hvis det på grund af bygningens karakter eller manglende adgang til VE-fællesskaber eller fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der opfylder kriterierne, ikke er teknisk muligt at overholde kravene i første afsnit, kan det samlede årlige primærenergiforbrug også dækkes af energi fra nettet, der opfylder de nationalt fastsatte kriterier.

Begrundelse

Giver sig selv.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er en hjørnesten i Fit for 55-pakken og af afgørende betydning for gennemførelsen af renoveringsbølgen. Det er derfor vigtigt at sikre, at revisionen sørger for det rette ambitionsniveau og indfører passende støttemekanismer med henblik på at opnå klimaneutralitet i EU's bygningsmasse senest i 2050;

bifalder forslagets henvisning til tilpasningspolitikker, men mener ikke desto mindre, at tilpasning i endnu højere grad bør indgå i forslaget og i renoveringspasset;

glæder sig over forslagets henvisning til cirkularitetstilgangen og understreger, at der i teksten bør henvises systematisk til cirkularitet, og at indlejret CO2 også bør tages i betragtning;

mener, at omfanget af de udfordringer, der ligger forude med hensyn til klimaomstillingen og energisikkerhed, kræver en mere ambitiøs tilgang til energiomstillingen, sådan som det er klart beskrevet i REPowerEU-planen. Dette bør omfatte teknisk bistand, uddannelse og opkvalificering af arbejdstagere og en styrkelse af de lokale og regionale myndigheders kapacitet. Udvalget mener i den forbindelse, at »energitilstrækkelighed« bør være et centralt begreb i forslaget og indgå i renoveringspasset;

fremhæver, at omfattende renovering af bygninger er en mulighed for at bekæmpe energifattigdom og gøre ejendomme med sårbare husholdninger og virksomheder energipositive. Med henblik herpå opfordrer udvalget indtrængende til, at der udvikles en omfattende politik for energifattigdom for at forhindre, at renoveringsbølgen forværrer problemet med energifattigdom i EU. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en omfattende strategi for udryddelse af energifattigdom og er parat til at samarbejde med den nyligt oprettede koordinationsgruppe for energifattigdom og sårbare forbrugere med henblik på at udforme en strategi, der er egnet til gennemførelse på lokalt og regionalt plan. I den sammenhæng bør også de ældre tilbydes løsninger til finansiering af de nødvendige klimabeskyttelsesforanstaltninger, og der bør hurtigst muligt tages hensyn til de ældre, hvis aldersforsikring består af deres egen bolig;

mener, at der er behov for at medtage definitionen af nulemissions- og næsten nulemissionsbygninger i livscyklustankegangen med det sigte at fremme en klimaneutral bygningsmasse frem mod 2050. I den henseende bør der tages højde for teknologineutralitet og et holistisk syn på energisystemer, der afspejler de forskellige forhold på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Definitionen bør også omfatte energi fra el- og gasnettene, så snart det er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder og genvundet energi fra affald. Den bør være i overensstemmelse med den kurs mod dekarbonisering, der udstikkes for energisystemet generelt i direktiverne om energieffektivitet og om vedvarende energi, og ikke blot begrænses til et anliggende på bygningsniveau;

mener, at anvendelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne — hvis de ikke er tilstrækkeligt ambitiøse — kan medføre afhængighed, mindske ambitionsniveauet i renoveringsbølgen og grundlæggende gøre den uegnet til målene for 2030 og 2050, som er helt afgørende for klimaomstillingen og for at fremme energisikkerheden. I minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne bør der også medtages livscykluskrav vedrørende drivhusgasser for byggesektoren og forsyningen af vedvarende energi. Udvalget understreger, at minimumsstandarderne kun vil være effektive, hvis det lykkes at fastholde et højt ambitionsniveau, og hvis de ledsages af foranstaltninger, der kan bidrage til at overvinde de hidtidige hindringer for renoveringsindsatsen og den nødvendige finansiering og tekniske bistand til indførelsen af dem;

anerkender, at der er behov for at målrette indsatsen mod de mindst energieffektive bygninger og bygninger med et stort potentiale for energibesparelser, og at der er behov for faglært arbejdskraft og entreprenører. Udvalget anerkender effekten på bygningernes værdi og ejendomsmarkederne, som ikke bør føre til øgede omkostninger for lejere. Udvalget opfordrer derfor til, at medlemsstaterne får juridisk mulighed for at anmode om en forlængelse af de fastsatte frister, såfremt særlige omstændigheder berettiger det;

påpeger, at »større renoveringer« af eksisterende bygninger gennemføres uanset bygningernes størrelse hvert 25. år i beboelsesejendomme og hvert 15. år i erhvervsbygninger. Udvalget mener derfor, at en tilgang med trinvis renovering kan hæmme ambitionerne for renoveringsbølgen og medføre uøkonomiske tilgange til bygningsrenovering, som bør håndteres med en systematisk og integreret tilgang frem for en række særskilte interventioner. Udvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at udstikke retningslinjer for forbedring af historiske bygningers energieffektivitet og også udnytte arbejdet fra det europæiske Bauhaus-initiativ. Renoveringen af disse bygninger bør støttes af særlige finansieringsordninger, og tidsrammen bør være tilstrækkelig fleksibel;

10.

fremhæver, at omstillingen til en systematisk cirkulær tilgang til bygningsrenovering kræver en betydelig indsats med hensyn til omskoling og støtte til lokale kompetencer, både i den offentlige og den private sektor;

11.

mener, at offentlige udbud bør spille en væsentlig rolle i indførelsen af en ambitiøs tilgang til bygningsrenovering. Udvalget understreger i den henseende, at alle renoveringer, der bestilles af offentlige myndigheder, bør støttes med vejledning fra medlemsstaterne og EU og så vidt muligt overholde kriteriet om grønne og cirkulære offentlige udbud;

12.

understreger, at der ikke kan opnås en energieffektiv bygningsmasse ved kun at fokusere på enkeltstående bygninger, og at byplanlægningen og den fysiske planlægning skal støtte de enkelte indgreb gennem en systematisk distriktstilgang til energieffektiviteten i byer;

13.

gentager, at målet for renoveringsbølgen ikke kan opnås uden væsentlige øremærkede ressourcer, både med hensyn til finansieringsrammer og kapacitetsopbygning og teknisk støtte. Udvalget understreger, at direktivet om bygningers energimæssige ydeevne giver mulighed for at integrere anvendelsen af one-stop-shops som det primære værktøj til at gennemføre direktivet;

14.

mener, at landdistrikter og mere generelt regioner med mange en- og flerfamiliehuse har andre krav og kræver andre løsninger end bystrukturer, hvilket også skal afspejles i direktivet;

15.

påpeger, at historiske bygninger har en betydelig kulturel og symbolsk værdi i EU's byer, og mener, at deres arkitektoniske værdi skal bevares, og at der skal findes løsninger til at sikre, at disse bygninger også spiller den rolle som forbillede, som offentlige bygninger skal spille. Udvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at udstikke retningslinjer for forbedring af historiske bygningers energieffektivitet og udarbejde særlige finansieringsordninger til dette formål.

Bruxelles, den 30. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

30.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 375/112

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske dataforordning

(2022/C 375/10)

Ordfører:

Anne KARJALAINEN (FI/PES), medlem af byrådet i Kerava

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)

COM(2022) 68 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 57

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I offentlige nødsituationer såsom folkesundhedsmæssige kriser, nødsituationer som følge af miljøforringelse og større naturkatastrofer — herunder katastrofer, der forværres af klimaændringer — samt større menneskeskabte katastrofer som f.eks. større cybersikkerhedsrelaterede hændelser vil offentlighedens interesse i anvendelsen af dataene veje tungere end dataindehavernes interesse i frit at kunne disponere over de data, de er i besiddelse af. I disse tilfælde bør dataindehaverne pålægges en forpligtelse til at stille dataene til rådighed for offentlige myndigheder eller Unionens institutioner, agenturer eller organer på disses anmodning. Hvorvidt der er tale om en offentlig nødsituation, bestemmes efter de respektive procedurer i medlemsstaterne eller i relevante internationale organisationer .

I offentlige nødsituationer såsom folkesundhedsmæssige kriser, nødsituationer som følge af miljøforringelse og større naturkatastrofer — herunder katastrofer, der forværres af klimaændringer — samt større menneskeskabte katastrofer som f.eks. større cybersikkerhedsrelaterede hændelser vil offentlighedens interesse i anvendelsen af dataene veje tungere end dataindehavernes interesse i frit at kunne disponere over de data, de er i besiddelse af. I disse tilfælde bør dataindehaverne pålægges en forpligtelse til at stille dataene til rådighed for offentlige myndigheder eller Unionens institutioner, agenturer eller organer på disses anmodning. Hvorvidt der er tale om en offentlig nødsituation, bestemmes i fællesskab med EU/EØS-medlemsstaterne og helt konkret i medlemsstaterne. Ved en dataanmodning defineres nødsituationen dermed i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvis offentlige myndighed anmoder om data .

Begrundelse

Præciseringer er vigtige for at sikre en konsekvent kommunikation og en ensartet opfattelse af tingene. Definitionen af en nødsituation er særlig relevant, da den forpligter virksomhederne til at stille data gratis til rådighed.

Anbefalet ændring 2

Ny betragtning efter betragtning 61

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	(nyt) Ved anvendelsen af denne forordning tages der hensyn til aktindsigten i officielle dokumenter og den dertil knyttede nationale lovgivning.

Begrundelse

Forordningen skal være i overensstemmelse med princippet om offentlighedens adgang til information og de interesser, der beskyttes af fortrolighedsreglerne.

Anbefalet ændring 3

Artikel 2, nr. 10)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

»offentlig nødsituation«: en ekstraordinær situation, der har negative virkninger for befolkningen i Unionen, en medlemsstat eller en del heraf, med risiko for alvorlige og varige følgevirkninger for levevilkårene, for den økonomiske stabilitet eller med risiko for en væsentlig forringelse af Unionens eller den eller de relevante medlemsstaters økonomiske aktiver. Hvorvidt der er tale om en offentlig nødsituation, bestemmes i fællesskab med EU/EØS-medlemsstaterne og helt konkret i medlemsstaterne. Ved en dataanmodning defineres nødsituationen dermed i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvis offentlige myndighed anmoder om data .

Begrundelse

Anbefalet ændring 4

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(21)	(nyt) »tjenesteydelser af almen interesse«: tjenesteydelser, der er klassificeret som sådanne af medlemsstaternes myndigheder, og som er underlagt specifikke offentlige serviceforpligtelser.

Begrundelse

Forordningen bør indeholde en forpligtelse til at stille data til rådighed med henblik på anvendelse af data i offentlighedens interesse i tilfælde af generelle nødsituationer.

Anbefalet ændring 5

Artikel 14, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Dette kapitel finder ikke anvendelse på små virksomheder og mikrovirksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til henstilling 2003/361/EF.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på små virksomheder og mikrovirksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til henstilling 2003/361/EF , medmindre de data, der stilles til rådighed, vedrører det lokale niveau og skal deles med lokale offentlige institutioner eller anvendes ved leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med EU-retten eller med de nationale gennemførelsesbestemmelser .

Begrundelse

Dataudvekslingen mellem aktører i lokale økosystemer bør lettes, uanset den pågældende private enheds størrelse og ved tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Anbefalet ændring 6

Artikel 15, litra c)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(3)	(nyt) de data, der anmodes om, vedrører tjenesteydelser af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som leveres i overensstemmelse med gældende EU-ret, og som alle leveres på lokalt (kommunalt) niveau.

Begrundelse

Eksempler på god praksis har vist, at offentlig-private partnerskaber kan bidrage til sunde lokale økosystemer. De danner også grundlag for mange tjenester, der leveres i intelligente byer og lokalsamfund, som f.eks. intelligent mobilitet. Da dataudveksling kan forbedre borgernes liv på en vedvarende måde, bør den blive normen ved disse formål.

Anbefalet ændring 7

Artikel 17, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	præcisere, hvilke data der er nødvendige

a)	i overensstemmelse med de minimumskrav til dataanmodninger, som Kommissionen har fastsat, præcisere, hvilke data der er nødvendige

Begrundelse

Minimumskravet i forbindelse med en dataanmodning i Europa skal præciseres. Det vil også være til gavn for virksomhederne, hvis dataanmodningerne standardiseres.

Anbefalet ændring 8

Artikel 17, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

a)	være formuleret i et klart, koncist og almindeligt sprog, der er forståeligt for dataindehaveren

a)	være formuleret i et klart, koncist og almindeligt sprog, der er forståeligt for dataindehaveren . Hvis der anmodes om data fra en dataindehaver i en anden EU-/EØS-medlemsstat, skal anmodningen være formuleret på sproget i den EU-/EØS-medlemsstat, hvor dataindehaveren er etableret

Begrundelse

Der bør fastsættes klare regler for grænseoverskridende anmodninger, bl.a. om det sprog, som anmodninger om oplysninger skal fremsættes på.

Anbefalet ændring 9

Artikel 17, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

f)	offentliggøres online uden unødigt ophold.

Begrundelse

Artikel 17, stk. 2, litra f), bør udgå af dataforordningen. Forpligtelsen til at føre et offentligt register over nødsituationer kan blive en sikkerhedsrisiko og øge den administrative byrde.

Anbefalet ændring 10

Artikel 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. En dataindehaver, der modtager en anmodning om adgang til data i henhold til dette kapitel, stiller dataene til rådighed for den anmodende offentlige myndighed eller Unionens institutioner, agenturer eller organer uden unødigt ophold.

1. En dataindehaver, der modtager en anmodning om data i henhold til dette kapitel, stiller dataene til rådighed for den anmodende offentlige myndighed eller Unionens institutioner, agenturer eller organer uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter at anmodningen er modtaget .

2. Uden at det berører specifikke behov vedrørende tilgængeligheden af data som defineret i sektorlovgivningen, kan dataindehaveren inden for 5 arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om data, der er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation, og inden for 15 arbejdsdage i andre tilfælde af ekstraordinære behov, afslå anmodningen eller anmode om en ændring af anmodningen af en af følgende grunde:

a)	dataene er ikke tilgængelige

b)	anmodningen opfylder ikke betingelserne i artikel 17, stk. 1, og stk. 2.

a)	dataene er ikke tilgængelige

b)	anmodningen opfylder ikke betingelserne i artikel 17, stk. 1, og stk. 2.

3. I tilfælde af en anmodning om data, der er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation, kan dataindehaveren også afslå eller anmode om ændring af anmodningen, hvis dataindehaveren allerede har stillet de ønskede data til rådighed som svar på en tidligere indgivet anmodning til samme formål fra en anden offentlig myndighed eller andre af Unionens institutioner, agenturer eller organer, og dataindehaveren ikke er blevet underrettet om destrueringen af dataene i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c).

4. Hvis dataindehaveren beslutter at afslå eller anmode om ændring af anmodningen i overensstemmelse med stk. 3, skal dataindehaveren angive, hvilken anden offentlig myndighed eller anden af Unionens institutioner, agenturer eller organer der tidligere har indgivet en anmodning til samme formål.

5. Hvis efterkommelsen af anmodningen om at stille data til rådighed for en offentlig myndighed eller af Unionens institutioner, agenturer eller organer kræver videregivelse af personoplysninger, skal dataindehaveren gøre en rimelig indsats for at pseudonymisere dataene, for så vidt som anmodningen kan imødekommes med pseudonymiserede data.

6. Hvis den offentlige myndighed eller Unionens institutioner, agenturer eller organer ønsker at anfægte en dataindehavers afslag på eller anmodning om ændring af anmodningen om data, eller hvis dataindehaveren ønsker at anfægte anmodningen, forelægges sagen for den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 31.

7. (nyt) Dataindehaveren stiller dataene til rådighed i et format, der er forståeligt for datamodtageren og læsbart med generisk software og eventuelt i et åbent format inden for rammerne af den tekniske lovgivning om interoperabilitet i det eksisterende standardkatalog, enten under gældende EU-lovgivning eller i de enkelte EU-medlemsstater eller EØS-lande.

Begrundelse

Forordningen bør indeholde klare bestemmelser om fristerne for at stille dataene til rådighed. Der skal også tages hensyn til dataindehaverens ret til at afvise en anmodning om oplysninger eller til at anmode om en berigtigelse heraf.

De data, der videregives i tilfælde af nødsituationer, skal kunne læses og anvendes af de forskellige interessenter ved hjælp af almindeligt anvendt software og almindelige systemer. Teknologineutraliteten skal opretholdes under hensyntagen til interoperabiliteten ved anvendelsen af data.

Anbefalet ændring 11

Artikel 18, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I tilfælde af en anmodning om data, der er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation, kan dataindehaveren også afslå eller anmode om ændring af anmodningen, hvis dataindehaveren allerede har stillet de ønskede data til rådighed som svar på en tidligere indgivet anmodning til samme formål fra en anden offentlig myndighed eller andre af Unionens institutioner, agenturer eller organer, og dataindehaveren ikke er blevet underrettet om destrueringen af dataene i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c).

I tilfælde af en anmodning om data, der er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation, kan dataindehaveren også afslå eller anmode om ændring af anmodningen, hvis dataindehaveren allerede har stillet nøjagtig de samme ønskede data til rådighed som svar på en tidligere indgivet anmodning til samme formål fra en anden offentlig myndighed eller andre af Unionens institutioner, agenturer eller organer, og dataindehaveren ikke er blevet underrettet om destrueringen af dataene i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c).

Begrundelse

Det bør præciseres, at anmodninger om oplysninger fra forskellige aktører i den offentlige sektor sjældent er identiske, og at de fremsendte data hurtigt kan blive forældede.

Anbefalet ændring 12

Ny artikel efter artikel 19

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(Ny overskrift) Databehandling og aktindsigt i officielle dokumenter

(nyt) Forpligtelsen i henhold til en medlemsstats lovgivning til at give aktindsigt i officielle dokumenter, som en myndighed er i besiddelse af, eller til ikke at give aktindsigt i dem i overensstemmelse med de nationale regler om fortrolighed, finder også anvendelse på dataanmodninger og data, der er omfattet af denne forordning. Målet er at forene princippet om aktindsigt med de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning.

Begrundelse

I henhold til national lovgivning kan data eller dokumenter, der stilles til rådighed for en offentlig myndighed, gøres offentligt tilgængelige på baggrund af princippet om aktindsigt. I sådanne tilfælde er disse officielle dokumenter underlagt nationale regler om fortrolighed, herunder princippet om, at forretningshemmeligheder skal bevares.

Anbefalet ændring 13

Artikel 20

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. (ny)

Hvis dataindehaveren er en virksomhed, der leverer tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 (*1) , udgør godtgørelsen for data, der er stillet til rådighed i overensstemmelse med artikel 15, ikke en del af godtgørelsen for de almene økonomiske tjenesteydelser.

Hvis dataindehaveren er en virksomhed, der leverer tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på grundlag af en særskilt afgørelse i henhold til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/C 8/02), skal godtgørelsen for data stillet til rådighed i henhold til artikel 15 modregnes i den godtgørelse for tjenesteydelsen af almen økonomisk interesse, som dataindehaveren leverer.

Begrundelse

Forordningen bør præcisere reglerne for beregning af godtgørelser til virksomheder, der allerede leverer tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, i overensstemmelse med gældende europæisk eller national lovgivning til gennemførelse af EU-retten.

Anbefalet ændring 14

Artikel 31, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der skal sikre overvågning og håndhævelse af gennemførelsen af denne forordning. Medlemsstaterne kan oprette en eller flere nye myndigheder eller forlade sig på eksisterende myndigheder.	Hver medlemsstat udpeger en eller flere myndigheder, der skal sikre anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning samt udarbejdelsen af retningslinjer for bedste praksis, kompetencer og en adfærdskodeks for dataudvekslingen . Medlemsstaterne kan oprette en eller flere nye myndigheder eller forlade sig på eksisterende myndigheder og inddrage lokale og regionale myndigheder .

Begrundelse

Der bør udpeges en særlig ekspertgruppe eller myndighed, der udsteder retningslinjer for dataudvekslingen, udvikler adfærdskodekser for denne og sikrer, at der findes passende kompetencer.

Anbefalet ændring 15

Artikel 31, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

j)	(nyt) udvikle en adfærdskodeks for dataudveksling med henblik på at fastlægge fælles mål og tilfælde, hvor dataudveksling er påkrævet i offentlighedens interesse, samt de fælles datasæt, som dataindehaverne skal stille til rådighed.

Begrundelse

Den specifikke ekspertgruppes eller myndigheds opgaver bør være klart defineret.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over forslaget til en europæisk dataforordning, der har til formål at sikre retfærdighed i fordelingen af værdi, der hidrører fra data, blandt aktører i dataøkonomien, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder sikres adgang til data, samfundsmæssige og økonomiske udfordringer imødegås, innovationen fremmes og alle interessenters rettigheder og interesser, især beskyttelsen af personoplysninger, respekteres;

støtter forslaget i betragtning af dets mål om at give mulighed for fri udveksling af ikkepersondata mellem virksomheder (B2B), fra virksomheder til offentlige myndigheder (B2G), fra offentlige myndigheder til virksomheder (G2B) og mellem offentlige myndigheder (G2G). Hvad angår databehandling anses forslaget for at være en vigtig tillidsskabende foranstaltning mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Forslaget indeholder klare bestemmelser om kontraktlige aftaler for dataudveksling og om den godtgørelse, der skal betales for anvendelsen af dataene. Udvalget mener, at den fælles anvendelse af data er vigtig for en effektiv gennemførelse af foranstaltninger på nationalt og subnationalt plan og påpeger, at adgang til data er afgørende for de offentlige myndigheder, navnlig på lokalt og regionalt plan (1). Hidtil har frivillig selvregulering ikke været tilstrækkelig til at sikre lokale og regionale myndigheders adgang til data;

foreslår, at dataindehavere ud over de retlige forpligtelser, der er fastsat i forslaget til forordning, også tilskyndes til dataudveksling ved hjælp af »bløde foranstaltninger« såsom finansielle incitamenter og platforme til udveksling af bedste praksis. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at gå foran med et godt eksempel ved at levere tjenester og foranstaltninger baseret på realtidsdata;

fremhæver, at udveksling af data fra et stigende antal industrielle, offentlige eller forbundne enheder og tingenes internet samt samarbejdet herom er en kilde til bæredygtig vækst og innovation i EU. Dataudvekslingen skal anvendes i overensstemmelse med europæisk og national lovgivning om databeskyttelse, konkurrence, intellektuelle ejendomsrettigheder osv.;

henleder opmærksomheden på de europæiske værdiers betydning ved vurderingen af markedsdominerende platformes ansvarsrettigheder. Dette gælder især for platforme, hvis forretningsmodeller stammer fra tredjelande. EU kan spille en ledende rolle på dette område ved at fastlægge innovativ lovgivning for dataøkonomien, som senere kan overtages af tredjelande;

opfordrer til, at incitamenter til levering af data og interoperabilitet mellem data samt udvikling af teknologier til anonymisering indarbejdes i medlemsstaternes udbudsprocedurer og finansieringsprogrammer;

opfordrer arbejdsmarkedets parter til at styrke deres engagement i udarbejdelsen af anbefalinger til anvendelse af data, der kan øge produktiviteten på arbejdspladsen, og samtidig garantere arbejdstagernes rettigheder og tilstrækkelige færdigheder;

noterer sig, at etablering af Det Europæiske Datainnovationsråd er et af Kommissionens forslag i dataforordningen. Rådet skal udarbejde anbefalinger om fælles anvendelse af data og afgørelser om standardisering. Udvalget foreslår, at der fastlægges en relevant struktur i kapitel IX i dataforordningen. I overensstemmelse med anbefalingerne fra flere workshopper om B2G-udveksling kan de nationale kompetente myndigheder fastsætte fælles mål, nå til enighed om den type data, der skal leveres, og udvikle en fælles tilgang eller en fælles adfærdskodeks.

Udvikling af dataøkonomien på lokalt plan

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de nye obligatoriske krav om dataoverførsel, som navnlig styrker SMV'ernes rettigheder — rygraden i EU's økonomi — ved at mindske afhængigheden af store dataindehavere og bekæmpe store multinationale selskabers monopolisering;

10.

bifalder Kommissionens forslag om at indføre en »urimelighedsprøve« for at beskytte mikrovirksomheder og SMV'er mod store virksomheders ensidigt indførte forpligtelser samt Kommissionens tilsagn om at udvikle en ikkebindende model for aftalevilkår for dataadgang og -anvendelse med henblik på at styrke SMV'ernes forhandlingsposition over for tredjeparter uden betydelige ekstraomkostninger;

11.

opfordrer til præcisering af dataadgangen, navnlig set i forhold til værdikæder og dataøkosystemer, hvor mindre aktører har været involveret i oprettelsen af datasæt, men ikke har adgang til de data, de har været med til at generere.

Data, der stilles til rådighed for den offentlige sektor

12.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at deling af data er i offentlighedens interesse for at kunne reagere på nødsituationer, undersøge og forebygge tendenser, der kan føre til sådanne nødsituationer, og øge modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser. Data er også afgørende i bestræbelserne på at forstå miljøforringelse og klimaændringer og træffe målrettede foranstaltninger til at bekæmpe disse problemer. De kan også bidrage til udviklingen af foranstaltninger, der skal forbedre bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme;

13.

understreger betydningen af, at forslaget giver mulighed for at kræve, at virksomheder i tilfælde af en offentlig nødsituation, et ekstraordinært behov eller genopretning efter en sådan situation fremlægger data på grundlag af anmodninger om oplysninger fra offentlige myndigheder. I tilfælde af vanskeligheder kan maskingenererede data i fremtiden blive en stadig vigtigere faktor, som de lokale og regionale myndigheder skal tage hensyn til i deres beredskabsplaner. Dataforordningen regulerer ikke direkte, hvordan lokale og regionale myndigheder kan finde ud af, hvilke data der er tilgængelige på markedet og til hvilken pris;

14.

mener, at det er vigtigt at præcisere minimumskravene til offentlige myndigheders anmodninger om data i henhold til artikel 17 og fastsætte mere detaljerede regler for tilintetgørelse af data i henhold til artikel 19. Procedurerne og specifikationerne for ovennævnte skal aftales i fællesskab i Den Europæiske Union;

15.

mener, at de data, der er nødvendige for at reagere på en nødsituation, skal kunne læses af offentlige myndigheder og EU-institutioner, agenturer eller organer ved hjælp af almindeligt anvendte værktøjer, uden at det er nødvendigt at foretage yderligere investeringer;

16.

gør opmærksom på, at aktører i den offentlige sektor i henhold til kapitel V i dataforordningen i visse situationer kan anvende data, som virksomheder er i besiddelse af. I forbindelse med andre kapitler i forordningen bør det dog præciseres, om lokale og regionale aktører også kan optræde i andre roller, som f.eks. databrugere, dataindehavere eller datamodtagere. Definitionerne i dataforordningen bør tages op til fornyet overvejelse set i dette perspektiv;

17.

bemærker, at cloudtjenester i forskelligt omfang anvendes hos offentlige myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at skabe en klar ramme og de bedst mulige betingelser for at fremme brugen af cloudtjenester. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre energieffektiviteten af cloud computing i overensstemmelse med konceptet »Green Coding«. IKT-omkostningerne på lokalt og regionalt plan kunne reduceres betydeligt, hvis de eksisterende løsninger anvendes i større målestok, og hvis de private og offentlige institutioners ekspertise samles;

18.

opfordrer til at udbedre de eksisterende mangler i datainteroperabiliteten inden for alle fire aspekter (retlig, organisatorisk, semantisk og teknisk interoperabilitet) vedrørende brugen af cloud-tjenester og grænseoverskridende samarbejde mellem private operatører og offentlige myndigheder;

19.

påpeger, at dataindhold bør standardiseres op til metadataniveauet. Mindre plads til fortolkning resulterer i mere kompatible data, hvilket reducerer omkostningerne til f.eks. datakonvertering;

20.

påpeger, at etablering af datainteroperabilitet er en udfordrende opgave, der kræver tid. Anvendelsen af viden og knowhow inden for datainteroperabilitet og de dermed forbundne systemændringer er ressourcekrævende;

21.

påpeger, at interoperabilitet og datakvalitet er afgørende, og glæder sig derfor over udviklingen af hensigtsmæssige organisatoriske tilgange og strukturer;

22.

bemærker, at små kommuner, landdistrikter og SMV'er ofte mangler ekspertise, medarbejdere og finansielle ressourcer til at anvende, udveksle og dele data. Medlemsstaterne og EU skal yde bistand på dette område ved at tilbyde ikke-bindende modeller for aftalevilkår og teknisk og finansiel bistand til uddannelse af »eksperter i datadeling«. Dette kan f.eks. gøres gennem de europæiske digitale innovationsknudepunkter under programmet for et digitalt Europa. Samarbejde med lokale iværksættere og nystartede virksomheder samt med universiteter i regionen er afgørende for udveksling af bedste praksis, skabelse af en bæredygtig viden- og færdighedsbase og forbedring af datakompetencerne.

Principperne om proportionalitet og nærhed

23.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at forslaget til forordning er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Merværdien af EU's indsats på dette område er klar i betragtning af dataanvendelsens grænseoverskridende karakter og behovet for at overvinde de eksisterende hindringer for en bredere udnyttelse af den potentielle nytteværdi ved data blandt virksomheder, forbrugere og den offentlige sektor.

Bruxelles, den 30. juni 2022.

Vasco ALVES CORDEIRO

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(*1) Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

(1) CDR 5356/2020.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 375

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 30. september 2022

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	RU's 150. plenarforsamling, 29.6.2022-30.6.2022
2022/C 375/01	Resolution om Det Europæiske Regionsudvalgs forslag med henblik på Kommissionens arbejdsprogram for 2023	1
2022/C 375/02	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Resultaterne af og opfølgningen på konferencen om Europas fremtid	9
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	RU's 150. plenarforsamling, 29.6.2022-30.6.2022
2022/C 375/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's nye strategi for Arktis	15
2022/C 375/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)	21
2022/C 375/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Udvidelsespakken 2021	26
2022/C 375/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Grøn omstilling — Hvor er den rette balance mellem social accept og miljømæssige krav set ud fra byernes og regionernes synspunkt med henblik på at opbygge modstandsdygtige lokalsamfund?	34
2022/C 375/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Gennemførelse af grønne budgetter på lokalt og regionalt plan	41

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	RU's 150. plenarforsamling, 29.6.2022-30.6.2022
2022/C 375/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde	45
2022/C 375/09	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne	64
2022/C 375/10	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den europæiske dataforordning	112