RÅDETS AFGØRELSE

af 20. september 2022

om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2022

(2022/C 364/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44, og

ud fra følgende betragtninger:

—	Unionens budget for regnskabsåret 2022 blev endeligt vedtaget den 24. november 2021 (2).

—	Kommissionen forelagde den 1. juli 2022 et forslag til ændringsbudget nr. 4 til det almindelige budget for regnskabsåret 2022 –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

---

(1)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2)  EUT L 45 af 24.2.2022, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

22. september 2022

(2022/C 364/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	0,9884
JPY	japanske yen	139,18
DKK	danske kroner	7,4365
GBP	pund sterling	0,87256
SEK	svenske kroner	10,8724
CHF	schweiziske franc	0,9684
ISK	islandske kroner	139,90
NOK	norske kroner	10,2350
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,657
HUF	ungarske forint	405,25
PLN	polske zloty	4,7592
RON	rumænske leu	4,9411
TRY	tyrkiske lira	18,1559
AUD	australske dollar	1,4840
CAD	canadiske dollar	1,3278
HKD	hongkongske dollar	7,7583
NZD	newzealandske dollar	1,6832
SGD	singaporeanske dollar	1,3998
KRW	sydkoreanske won	1 384,79
ZAR	sydafrikanske rand	17,3514
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,9804
HRK	kroatiske kuna	7,5235
IDR	indonesiske rupiah	14 824,28
MYR	malaysiske ringgit	4,5140
PHP	filippinske pesos	57,721
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	36,803
BRL	brasilianske real	5,0677
MXN	mexicanske pesos	19,6129
INR	indiske rupee	79,8970

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Nye nationale sider af euromønter i omløb

(2022/C 364/03)

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle nye euromønters design (1).

Den 12. juli 2022 besluttede Rådet for Den Europæiske Union, at Republikken Kroatien opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen den 1. januar 2023 (2).

Fra den 1. januar 2023 vil Republikken Kroatien derfor udstede euromønter med forbehold af ECB's godkendelse af omfanget af udstedelsen (jf. artikel 128, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

1 cent	2 cent	5 cent	10 cent
20 cent	50 cent	1 euro	2 euro

Udstedende stat: Republikken Kroatien

Udstedelsesdato:1. januar 2023

Beskrivelse af designet

1, 2 og 5 cent: Glagolitiske skrifttegn med kroatisk skakbræt i baggrunden

På mønternes centrale del afbildes bogstaverne »HR« skrevet i den firkantede udgave af det glagolitiske alfabet som en ligatur, idet HR er den officielle ISO 3166-1 alpha-2-kode for Kroatien. Det glagolitiske alfabet er det ældste slaviske alfabet og sammen med det kyrilliske det ene af de to slaviske alfabeter. Selv om det glagolitiske alfabet er udformet efter det græske alfabet, er det et oprindeligt alfabet, som sandsynligvis er skabt af Sankt Kyrillos (»Constantine the Philosopher«) for at fremme kristendommen blandt de slaviske folk. Kroaterne begyndte at bruge det glagolitiske alfabet i anden halvdel af det 9. århundrede, og ved udgangen af det 12. århundrede var de det eneste folk, der brugte og videreudviklede alfabetet. Kun 28 år efter Gutenbergbibelen blev messebogen »Misal po zakonu rimskoga dvora« (Missale Romanum Glagolitice) — den første bog trykt i den kroatiske variant af oldkirkeslavisk og affattet i (den firkantede udgave af) det kroatiske glagolitiske alfabet — trykt i Kroatien i 1483. Det var den første inkunabel i Europa, som ikke var trykt med latinske bogstaver og på latin. Det glagolitiske alfabet blev anvendt i Kroatien frem til første halvdel af det 19. århundrede og er blevet et vigtigt element i kroatisk identitet. Til højre og under ligaturen »HR« afbildes det kroatiske skakbræt, som er en del af Republikken Kroatiens våbenskjold. Den øverste centrale del angiver udstedelsesåret, og den nederste centrale del navnet på det udstedende land. På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

10, 20 og 50 cent: Nikola Tesla med det kroatiske skakbræt i baggrunden

Møntens centrale del viser et portræt Nikola Tesla omgivet af magnetfeltlinjer. Linjerne strækker sig fra portrættet til cirklen af 12 stjerner og symboliserer Nikola Teslas forbindelse til de EU-medlemsstater, hvor han tilbragte en del af sit liv. Nikola Tesla, kroatisk, en europæisk og amerikansk opfinder af serbisk oprindelse, blev født i Kroatien i landsbyen Smiljan den 10. juli 1856. Han gik i skole i Kroatien i Smiljan, Gospić og Karlovac, hvor han tog eksamen. Hans patenter og hans teoretiske arbejde lagde grunden til den verdensomspændende elektrificering, mens hans arbejde inden for højfrekvenselektricitet og trådløs transmission af elektromagnetiske bølger banede vejen for udviklingen af radioteknologi og telekommunikation. En af hans mest berømte opfindelser, teslatransformeren (teslaspolen), som blev opfundet i 1891, blev anvendt til at producere højfrekvensvekselstrøm med høj spænding. Termen »tesla« blev vedtaget som en enhed for magnetisk induktion på den 11. Generalkonference for Mål og Vægt i 1960. Til venstre for portrættet og magnetfeltlinjerne ses det kroatiske skakbræt, som er en del af Republikken Kroatiens våbenskjold. Mellem magnetfeltlinjerne ses øverst til venstre navnet på det udstedende land og nederst til højre udstedelsesåret.

1 euro: Måren med det kroatiske skakbræt i baggrunden

På den nationale side af 1-euromønten vises en mår med det kroatiske skakbræt i baggrunden. Den centrale del af møntens nationale side viser et billede af en mår. Dette hurtige og behændige dyr med kostbar mørkebrun pels og en gul aftegning på hals og bryst er et symbol på Kroatiens pengehistorie. I middelalderen blev mårens pels anvendt til betaling i naturalier af skatter (»kunovina« eller »marturina«) i Slavonien, på den kroatiske kyst og i Dalmatien. Den blev derefter en regningsenhed og kom senere til at fungere som penge i moderne forstand. Desuden var måren fra første halvdel af det 13. århundrede til slutningen af det 14. århundrede afbildet på den såkaldte

»banovac«-mønt som det første motiv på en kroatisk mønt, hvorfor måren spiller en vigtig rolle i Kroatiens monetære og finanspolitiske historie. Bag måren ses det kroatiske skakbræt, som er en del af Republikken Kroatiens våbenskjold. Navnet på det udstedende land »HRVATSKA« står øverst til venstre, og udstedelsesåret »2023.« er anført nederst til højre.

2 euro: Landkort over Republikken Kroatien med det kroatiske skakbræt i baggrunden

Møntens centrale del viser en symbolsk og stiliseret geografisk repræsentation af Republikken Kroatien. Kroatiens særlige og genkendelige geografiske form afspejler både landets geografiske karakteristika og dets historiske omstændigheder. Kroatien strækker sig geografisk fra den store pannoniske slette over det dinariske område til Adriaterhavskysten, en af de mest uregelmæssige kystlinjer i verden, og omfatter tillige lang række øer. Halvdelen af Kroatiens område ligger i den pannoniske region, en tredjedel i området omkring Adriaterhavet og den resterende del i den dinariske bjergregion. For at opnå harmoni er møntdesignet bag landkortet kendetegnet ved den udprægede regelmæssighed af det kroatiske skakbræt, der som er en del af Republikken Kroatiens våbenskjold står i kontrast til de meget »organiske« grænser, samt af udstedelsesåret i den centrale dels højre side. Nederst til venstre, placeret på samme linje som landkortet, ses navnet på det udstedende land. På møntens rand vises de smukkeste vers fra hymnen til friheden »O lijepa, o draga, o Slatka slobodo« (»Oh smukke, oh kære, oh søde frihed«), som indgår i hyrdespillet »Dubravka« af 1600-talsforfatteren Ivan Gundulić.

---

(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, EUT C 254 af 20.10.2006, s. 6, og EUT C 248 af 23.10.2007, s. 8, for en henvisning til de øvrige euromønter.

(2)  Rådets afgørelse af 12. juli 2022 om Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023 (EUT L 187 af 14.7.2022, s. 31).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10699 – SALMAR / NTS)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 364/04)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10845 – HG / WCAS / WARBURG PINCUS / NORSTELLA)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 364/05)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.