9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/1

EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2021-2022

Mødeperioden fra den 8. til den 11. marts 2022

VEDTAGNE TEKSTER

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/2

P9_TA(2022)0056

Indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa (2021/2103(INI))

(2022/C 347/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (forordningen om konditionalitet) (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2021 med titlen »Retsstatssituationen 2021 — Retsstatssituationen i EU« (COM(2021)0700),

—	der henviser til Kommissionens retningslinjer af 23. september 2020 for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (3),

—	der henviser til rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Gruppe om Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet fra juni 2020 med titlen »National developments from a civil society perspective, 2018-2019«,

—

der henviser til rapport af 17. januar 2018 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen »Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU«, til dets bulletiner, som blev offentliggjort i 2020, om covid-19-pandemiens konsekvenser for de grundlæggende rettigheder i EU og til dets andre rapporter, data og værktøjer, navnlig Den Europæiske Unions informationssystem for grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til FRA's rapport af 22. september 2021 med titlen »Protecting civic space in the EU«,

—	der henviser til de fælles retningslinjer af 1. januar 2015 fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Venedigkommissionen om foreningsfrihed,

—	der henviser til Europarådets rapport af 11. februar 2019 med titlen »Shrinking space for civil society: the impact on young people and their organisations«,

—	der henviser til retningslinjerne af 8. juli 2019 fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger,

—	der henviser til FN's vejledningsnotat af 23. september 2020 om beskyttelse og fremme af civilsamfundets råderum,

—	der henviser til FN's erklæring af 9. december 1998 om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—	der henviser til den generelle bemærkning nr. 34 af 12. september 2011 fra Menneskerettighedskomitéen vedrørende artikel 19: menings- og ytringsfrihed,

—	der henviser generel bemærkning nr. 37 af 17. september 2020 fra Menneskerettighedskomitéen vedrørende artikel 21: retten til at deltage i fredelige forsamlinger,

—

der henviser til konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) af 25. juni 1998 og afgørelse VII/9 af 21. oktober 2021 om en mekanisme for hurtig reaktion til brug i sager vedrørende artikel 3, stk. 8, i Århuskonventionen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa,

—	der henviser til FN's resolution 2250 (2015), 2419 (2018) og 2535 (2020) om ungdom, fred og sikkerhed,

—	der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra 1998,

—	der henviser til henstilling af 10. oktober 2007 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ikkestatslige organisationers retlige status i Europa,

—	der henviser til erklæring af 16. maj 2019 fra Europarådets menneskerettighedskommissær med titlen »Let's defend LGBTI defenders«,

—	der henviser til udtalelse af 20. marts 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) med titlen »Et robust demokrati gennem et stærkt og mangfoldigt civilsamfund«,

—	der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017 fra EØSU med titlen »EU's finansiering af civilsamfundsorganisationer«,

—	der henviser til årsrapport 2020 fra partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2020 med titlen »Strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU« (COM(2020)0711),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene (4),

—	der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan (5),

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (6),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (7),

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle (9),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om situationen vedrørende grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union — årsberetning 2018-2019 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 (11),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 med henstillinger til Kommissionen om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer (12),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og mediefrihed og -pluralisme i EU: uberettiget brug af civil- og strafferetlige foranstaltninger til at bringe journalister, NGO'er og civilsamfundet til tavshed (13),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til Retsudvalgets udtalelse,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0032/2022),

A.	der henviser til, at Unionen bygger på de i artikel 2 i TEU forankrede værdier, og disse værdier er fælles for medlemsstaterne; der henviser til, at artikel 11, stk. 2, i TEU og artikel 15, stk. 1, i TEUF understreger vigtigheden af civilsamfundsdialog for at realisere Unionens målsætninger;

der henviser til, at civilsamfundsorganisationer (CSO'er) er nonprofitorganisationer, som er uafhængige af offentlige institutioner og kommercielle interesser, og hvis aktiviteter bidrager til realiseringen af EU's værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at CSO'er kan antage forskellige former såsom foreninger og fonde; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og uformelle grupper også er vigtige aktører i civilsamfundet;

C.	der henviser til, at en tværsektionel tilgang er afgørende for både at forstå og på en vellykket måde at afhjælpe de sårbarheder, som borgerne står over for, når de involverer sig i civilsamfundet;

D.	der henviser til, at mange CSO'er kæmper for at overleve og har finansieringsproblemer, hvilket kan være en alvorlig hindring for deres effektivitet og mulighed for at opfylde deres mission;

der henviser til, at civilsamfundets råderum refererer til den retlige og politiske ramme, inden for hvilken mennesker og grupper kan deltage meningsfuldt i deres samfunds politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv, udøve retten til at udtrykke synspunkter, retten til information og retten til at forsamle sig, deltage i foreningsliv og indgå i dialog med hinanden og med myndighederne;

der henviser til, at tanke- og ytringsfrihed, herunder på internettet, er hjørnestenen i ethvert frit og demokratisk samfund; der henviser til, at borgeraktivisme er grundlaget for et ægte fungerende demokrati, hvor mindretals rettigheder beskyttes og respekteres; der henviser til, at CSO'er bør have ret til at deltage i politiske og offentlige debatter, uanset om deres holdning er i overensstemmelse med den offentlige politik eller anbefaler en ændring i lovgivningen;

der henviser til, at foreningsfrihed udgør en af grundpillerne i et demokratisk og pluralistisk samfund, eftersom den giver borgere mulighed for at handle kollektivt inden for områder af gensidig interesse og for at bidrage til et velfungerende offentligt liv; der henviser til, at foreningsfrihed ikke kun omfatter muligheden for at danne eller opløse en forening, men også muligheden for at den pågældende forening kan fungere uden uberettiget indblanding fra statens side; der henviser til, at muligheden for at søge om, sikre og anvende ressourcer er afgørende for driften af enhver forening; der henviser til, at forbud mod eller opløsning af en forening altid bør være en sidste udvej, og at sådanne afgørelser bør kunne prøves ved en domstol;

der henviser til, at retten til at deltage i fredelige forsamlinger er en hjørnesten i demokratiet og er afgørende for at skabe et tolerant og pluralistisk samfund, hvor grupper med forskellige overbevisninger, forskellig praksis eller forskellige politikker kan leve i fredelig sameksistens; der henviser til, at restriktioner for og politiovervågning af fredelige forsamlinger skal overholde bestemmelser vedrørende lovlighed, nødvendighed, forholdsmæssighed og ikkeforskelsbehandling;

I.	der henviser til, at retten til information er en forudsætning for en informeret offentlig debat og for at holde myndigheder og offentlige institutioner ansvarlige;

der henviser til, at ytringsfrihed og adgang til information i nogle medlemsstater er blevet begrænset, ofte under påskud af at ville bekæmpe desinformation vedrørende covid-19; der henviser til, at foranstaltninger til forebyggelse af terror eller hadefulde ytringer ikke bør føre til unødige indskrænkninger af ytringsfriheden; der henviser til, at strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP'er) også er blevet anvendt til at målrette CSO'er, menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, der arbejder inden for områderne miljø, retsstatsprincippet, LGBTIQ+-rettigheder og kvinders rettigheder i flere medlemsstater; der henviser til, at disse retssager har en alvorlig hæmmende effekt på ytringsfriheden og offentlig aktivisme;

der henviser til, at foreningsfriheden i nogle medlemsstater undergraves af reformer, der bringer CSO'er i fare for afregistrering eller indfører urimeligt byrdefulde administrative processer, herunder, men ikke begrænset til, fejlagtig anvendelse af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge eller politikker, som indskrænker retten til at engagere sig i fortalervirksomhed;

der henviser til, at der i visse medlemsstater bevidst er blevet pålagt restriktioner med det formål at begrænse civilsamfundets råderum, og disse ledsages af retlig, administrativ og skattemæssig chikane, kriminalisering og negativ retorik, som skal stigmatisere CSO'er og svække deres legitimitet og dræne deres kapacitet til at udføre deres legitime arbejde; der henviser til, at hadefuld tale — både online og offline — og verbal og psykisk chikane og angreb også kommer fra ikkestatslige aktører; der henviser til, at CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere, som arbejder med retsstatsprincippet, gennemsigtighed og korruption, kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, miljøanliggender og beskyttelsen af mindretal og LGBTIQ+-rettigheder og mediefrihed og ytringsfrihed, samt dem, der yder bistand til migranter og asylansøgere, og dem, som er involveret i eftersøgnings- og redningsoperationer, er særligt udsatte;

M.	der henviser til, at indskrænkninger af råderummet for civilsamfundet i nabolande også har implikationer og konsekvenser for civilsamfundets situation i EU;

N.	der henviser til, at visse nationale CSO'er, der fungerer som vagthunde, navnlig ved at involvere sig i overvågning og indberetning af krænkelser af rettigheder og frihedsrettigheder, fortalervirksomhed og tvister, er særligt udsatte for restriktioner, repressalier og overvågning;

der henviser til, at situationen for forkæmpere for LGTBIQ+-rettigheder i Europa blev beskrevet som bekymrende af Europarådets menneskerettighedskommissær, som oplyste om flere tilfælde af online- og offlinechikane, voldelige overfald, hadekampagner og dødstrusler i medlemsstaterne og nabolandene; der henviser til, at denne tendens er forbundet med udpegelsen af andre mindretalsgrupper som syndebukke og er i modstrid med princippet om, at alle mennesker er født lige, når det gælder værdighed og rettigheder;

der henviser til, at et godt forhold mellem staten og dens borgere indebærer, at alle borgere, herunder børn og unge, bør kunne deltage i debatter og påvirke offentlige politikker; der henviser til, at demokratier kun vil blomstre, hvis alle tror på de demokratiske systemer, og hvis institutionerne er troværdige over for borgerne;

der henviser til, at visse medlemsstater har indført restriktioner for CSO'ers mulighed for at deltage i politiske aktiviteter; der henviser til, at beskyldninger om, at CSO'er er politiske, er blevet anvendt til at stigmatisere dem og svække deres legitimitet i andre medlemsstater; der henviser til, at svækkelsen af CSO'ers legitimitet i bestemte medlemsstater kan synes at være forbundet med statslige eller mediedrevne smædekampagner; der henviser til, at CSO'er rapporterer om diskriminerende og restriktive finansieringspraksisser i visse medlemsstater;

der henviser til, at der i visse medlemsstater er blevet vedtaget politikker og praksisser, som har en hæmmende effekt på civilsamfundets råderum, med det formål at opnå selvcensur og afholde civile aktører fra at udøve deres rettigheder; der henviser til, at sådanne politikker ofte kombinerer vage bestemmelser, der giver de offentlige myndigheder en stor skønsbeføjelse med uforholdsmæssigt strenge sanktioner; der henviser til, at den blotte forventning om deres anvendelse kan være nok til at medføre selvcensur, uden at der er et reelt behov for at anvende dem;

der henviser til, at retten til at deltage i fredelige forsamlinger er blevet begrænset som følge af nødvendige regler om fysisk afstand i de fleste medlemsstater; der henviser til, at visse medlemsstater i de seneste år har vedtaget love, som begrænser retten til at deltage i fredelige forsamlinger, og har stillet krav om tilladelser og underretning; der henviser til, at de retshåndhævende myndigheders beføjelser i visse medlemsstater vokser, hvilket skaber bekymringer om nødvendigheden og forholdsmæssigheden heraf;

der henviser til, at hastelovgivning som reaktion på sundhedskrisen i visse medlemsstater er blevet brugt som påskud for vilkårligt at indskrænke de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og slå ned på civilsamfundet og andre afvigende stemmer; der henviser til, at disse foranstaltninger i nogle tilfælde har vist sig ikke at have opfyldt kravene om nødvendighed, forholdsmæssighed, tidsbegrænsninger og ikkeforskelsbehandling, hvilket betyder, at begrænsninger af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder på grundlag af disse foranstaltninger ikke kan opfattes som legitime og lovlige; der henviser til, at CSO'er på trods af deres rolle på stedet ikke er blevet hørt i forbindelse med udviklingen af hasteforanstaltninger;

der henviser til, at spredningen af covid-19-pandemien har vist et hidtil uset engagement fra CSO'ernes side med henblik på at finde løsninger på pandemien og yde støtte til personer i sårbare situationer; der henviser til, at ungdomsorganisationer har haft en positiv indvirkning under pandemien med hensyn til at modvirke misinformation og styrke tilliden til de offentlige institutioner; der henviser til, at en langsigtet tilstrækkelig finansiering og institutionel støtte til civilsamfundet har en merværdi i krisetider;

der henviser til, at fremkomsten af statsligt organiserede ikkestatslige organisationer (GONGO'er), der er udformet med sigte på altid at støtte magthavernes politiske legitimitet og støtte regeringen i forbindelse med offentlige debatter og dens politiske mål, samtidig med at de præsenterer sig selv som uafhængige stemmer, er en af de værste former for angreb på CSO'er, som bringer hele deres eksistens i fare ved at undergrave aktivt medborgerskab og fratage dem offentlige midler;

der henviser til, at CSO'er i stigende omfang udfører økonomiske aktiviteter og bidrager til socialøkonomien, men at der dog ikke er taget lovgivningsmæssige skridt til at frigøre deres aktiviteter på EU-niveau; der henviser til, at princippet om ikkeforskelsbehandling og kapitalens frie bevægelighed i forbindelse med grænseoverskridende donationer stadig ikke anvendes universelt i medlemsstaterne på trods af konkret retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen);

der henviser til, at CSO'ernes deltagelse i udviklingen af lovgivning og politikker bør gøres lettere gennem politiske rammer, som giver dem mulighed for at indgå i dialog med de offentlige myndigheder; der henviser til, at den civile dialog ofte forbliver en ad hoc-proces, selv om der er blevet gjort fremskridt på både nationalt plan og EU-plan;

der henviser til, at udenlandsk finansiering har været målet for retlige og politiske angreb i nogle medlemsstater; der henviser til, at restriktioner, der pålægges CSO'er, som modtager udenlandsk finansiering, er i strid med EU-retten, navnlig artikel 63 i TEUF om kapitalens frie bevægelighed og chartret; der henviser til, at EU-Domstolen i sag C-78/18 (14) fastsatte, at den omhandlede lovgivning overtrådte kapitalens frie bevægelighed og foreningsfriheden;

der henviser til, at Unionen har indledt en proces gennem den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; der henviser til, at denne proces vil kræve et sundt råderum for civilsamfundet, som giver borgerne og de berørte lokalsamfund mulighed for at udtrykke deres interesse, drøfte politiske løsninger og opnå nye sociale kontrakter;

fremhæver den afgørende rolle, som CSO'erne spiller i gennemførelsen og beskyttelsen af Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og i udformningen og gennemførelsen af EU's lovgivning, politikker og strategier, herunder bekæmpelse af klimaændringer, den digitale omstilling og genopretning efter covid-19-pandemien; understreger deres vigtige bidrag til at skabe et informeret grundlag for offentlige debatter, at formulere samfundets ambitioner, at agere som en stemme for sårbare og marginaliserede personer, at sikre adgang til afgørende tjenesteydelser, at yde ekspertrådgivning i forbindelse med politisk beslutningstagning, at fremme aktivt medborgerskab, at fungere som demokratiskoler og at være uundværlige vagthunde, der udøver demokratisk kontrol med statslige institutioner og sikrer ansvarlighed med hensyn til den offentlige indsats og anvendelsen af offentlige midler; anerkender derfor, at civilsamfundets råderum er en integreret del af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at Unionen følgelig bør forpligte sig til at bevare og dyrke civilsamfundets råderum på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

understreger, at civilsamfundets råderum skal være et gunstigt og sikkert miljø uden unødige forstyrrelser, intimidering, chikane og hæmmende effekter, hvis CSO'er skal kunne blomstre; minder medlemsstaterne om deres positive forpligtelse til at sikre et gunstigt miljø for CSO'er, herunder adgang til gennemsigtige finansieringsmekanismer og mekanismer for civil dialog i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder for forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed og som også bekræftet i chartret; understreger, at mediepluralisme er vigtig for at sikre, at CSO'er kan nå den offentlige mening og dermed bidrage til den offentlige debat;

advarer om nedbrydningen af civilsamfundets råderum i hele EU som følge af politikker, der hæmmer CSO'ers virke, deres adgang til bæredygtig finansiering og deres mulighed for at deltage i beslutningstagning; fordømmer alle former for chikane, bagvaskelse, stigmatisering og kriminalisering af CSO'er og udpegelse af CSO'er som syndebukke; understreger, at disse handlinger er til fare for aktivt medborgerskab og tilkendegivelse af kritik, hvorved de underminerer den offentlige debat og dermed selve grundlaget for demokratiet;

bemærker, at covid-19-pandemien yderligere har forstærket mange af de eksisterende udfordringer, som CSO'erne står over for, hvilket også er illustreret i 2021-rapporten fra FRA, som viste, at 57 % af de nationale og lokale organisationer udtalte, at situationen var »forværret« eller »stærkt forværret« sammenlignet med tidligere år; bemærker med bekymring, at visse regeringer udnyttede pandemien til at begrænse civilsamfundets råderum og vedtage kontroversielle love og diskriminerende foranstaltninger, der ikke altid var forbundet med pandemien, mens samfundets mulighed for at mobilisere sig var begrænset, bl.a. muligheden for at deltage i den offentlige debat og ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden;

er enig med Kommissionen i, at en indskrænkning af civilsamfunds råderum er et tegn på, at retsstatsprincippet er i fare; glæder sig over, at Kommissionen har foretaget en gennemgang af rammerne for civilsamfundet som led i sin årlige rapport om retsstatssituationen, som retteligt viser, at retsstatsprincippet ikke kan fungere uden et dynamisk civilsamfund, der fungerer i et sikkert og gunstigt miljø; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at gøre en større indsats og strukturere sin overvågning af situationen vedrørende civilsamfundets råderum i medlemsstaterne ved at oprette et »europæisk indeks for civilsamfundets råderum« på grundlag af eksisterende rammer for vurdering af civilsamfundets råderum og ved at dedikere et selvstændigt kapitel til civilsamfundets råderum, der omfatter landespecifikke henstillinger, i sin årlige rapport om retsstatssituationen, som også bør omfatte grundlæggende rettigheder fuldt ud; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre systematisk brug af rapporterne fra FRA og til at anmode det om støtte med hensyn til metodologisk rådgivning;

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af civilsamfundenes betydning i en række af EU's politikker og strategier og finansieringsprogrammer; understreger dog, at denne tilgangs fragmenterede natur resulterer i få egentlige forbedringer af situationen for CSO'er i praksis;

opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at vedtage en omfattende civilsamfundsstrategi om beskyttelse og udvikling af civilsamfundets råderum inden for Unionen, som integrerer alle eksisterende værktøjer, lukker huller i relation til overvågning, støtte og beskyttelse og giver den afgørende rolle, som CSO'er spiller i gennemførelsen af EU's værdier og politikker, reel politisk anerkendelse, idet den samtidig sikrer en klar sammenkædning af overvågnings- og rapporteringsværktøjer med EU's håndhævelsesmekanismer for at sikre rettidig og effektiv opfølgning; opfordrer Kommissionen til at udforske initiativer, der skal styrke de støttenetværk, som er til rådighed for CSO'erne;

mener, at denne civilsamfundsstrategi bør indeholde en række konkrete foranstaltninger, som vil beskytte og styrke civilsamfundets råderum, bl.a. ved at:

a)	indføre minimumsstandarder for retlige og administrative rammer for civilsamfundet

b)	indføre en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer

c)	oprette kontaktpunkter mellem EU-institutionerne og civilsamfundet

d)	sikre ubegrænset adgang til politiske debatter og fastsættelse af dagsordener på EU-plan i overensstemmelse med EU-traktaterne og EU-institutionernes forretningsordener

e)	styrke adgangen til at overvåge EU-politikkerne og gennemførelsen af Unionens budget

f)	udbrede fleksibel adgang til EU-finansiering;

opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre sammenhæng i Unionens interne og eksterne politikker til beskyttelse og fremme af civilsamfundets råderum, bl.a. ved at vedtage interne retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der svarer til de retningslinjer, som gælder for EU's optræden udadtil;

Et gunstigt lovgivningsmæssigt og politisk miljø uden hæmmende effekter, trusler og angreb

10.

understreger, at CSO'ers mulighed for at handle er afhængig af et gunstigt retligt og politisk miljø, navnlig for udøvelsen af foreningsfrihed, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og ytringsfrihed samt retten til offentlig deltagelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre udøvelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med europæisk og international lovgivning og europæiske og internationale standarder, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention, henstillingen af 28. november 2018 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om behovet for øget beskyttelse og fremme af civilsamfundets råderum i Europa, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere og FN's vejledende notat om beskyttelse og fremme af civilsamfundets råderum, og til at udnytte muligheden for at anmode Venedigkommissionen om udtalelser om planlagt lovgivning;

11.

minder om betydningen af uafhængig, upartisk, professionel og ansvarlig journalistik med hensyn til at informere om CSO'ers aktiviteter i både de private og offentlige medier og betydningen af adgang til offentlig information som centrale søjler i demokratiske stater, der er baseret på retsstatsprincippet;

12.

beklager den stigende koncentration af medieejerskab på bekostning af pluralisme, uafhængighed og rimelig offentlig repræsentation af CSO'ers idéer og aktioner; minder om, at uafhængig og ansvarlig journalistik og adgangen til pluralistisk information er centrale søjler i et demokrati, og at civilsamfundets handlinger og input er afgørende for, at et demokrati kan trives; opfordrer medlemsstaterne til at sikre og opretholde mediernes uafhængighed af politisk og økonomisk pres, til at garantere mediepluralisme og til at sikre gennemsigtighed; opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-dækkende regler for medieejerskab ud over reglerne om gennemsigtighed i medieejerskab som et minimumskrav i den kommende retsakt om mediefrihed med henblik på at styrke mediepluralismen;

13.

mener, at CSO'ernes bidrag til det indre marked og socialøkonomien og deres rolle i gennemførelsen af EU's politikker og de værdier, som er fastsat i artikel 2 i TEU, er et stærkt argument for at fjerne hindringerne for deres aktiviteter på EU-niveau; opfordrer derfor Kommissionen til at reagere på en passende måde ved brug af foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige forslag, for at nå dette mål; understreger, at denne lovgivning ikke blot vil sikre CSO'erne grundlæggende beskyttelse, men også kan skabe lige vilkår, der åbner mulighed for, at de kan udnytte deres fulde potentiale;

14.

opfordrer Kommissionen til at medtage en systematisk kontrol med civilsamfundets råderum i sine konsekvensanalyser, idet den opstiller klare kriterier for, hvad der udgør et gunstigt miljø for civilsamfundet, på grundlag af internationale menneskerettighedsstandarder for foreningsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og som bekræftet i chartret med henblik på at hindre, at planlagt lovgivning får en negativ indvirkning på civilsamfundets råderum; opfordrer Kommissionen til at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og udarbejde retningslinjer for medlemsstaternes gennemførelse, når der identificeres risici, i samarbejde med civilsamfundet;

15.

opfordrer Kommissionen til ligeledes at kontrollere og overvåge gennemførelsen af EU-retten for at sikre, at den ikke har en negativ indvirkning på civilsamfundets råderum, og til at træffe afhjælpende foranstaltninger, hvis dette er tilfældet; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lignende foranstaltninger på nationalt plan;

16.

opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine traktatfæstede beføjelser til at foreslå EU-lovgivning med henblik på at udfylde hullerne og tage hånd om de udfordringer, som civilsamfundsaktører i hele EU står over for, bl.a. med hensyn til minimumsstandarder for CSO'ers registrering, aktiviteter og finansiering og proceduremæssig beskyttelse mod SLAPP'er, og til at yde vejledning i, hvordan EU-lovgivningen kan bruges til at beskytte civilsamfundet bedre;

17.

mener, at en statut for tværnationale foreninger og nonprofitorganisationer i EU kan yde ekstra beskyttelse til de CSO'er, der står over for unødvendige hindringer for deres etablering og virksomhed;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fremme udøvelsen af retten til fredelige forsamlinger, som kun kan begrænses gennem respekt for principperne om nødvendighed og proportionalitet og i overensstemmelse med gældende lovgivning; advarer mod en udvidelse af de retshåndhævende myndigheders beføjelser i forbindelse med politiets overvågning af forsamlinger i visse medlemsstater; fordømmer enhver uforholdsmæssig magtanvendelse mod demonstranter samt kriminalisering, retsforfølgning og overvågning af disse; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at ophæve love og forskrifter, der befordrer vold mod demonstranter eller indskrænker friheden til at demonstrere; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for beskyttelsen af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, både i folkesundhedsmæssige krisesituationer og under normale omstændigheder;

19.

påpeger, at en betydelig del af civilsamfundsaktiviteterne siden pandemiens begyndelse er flyttet online; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ytringsfriheden, bekæmpe enhver form for hadefuld tale og informere om hadefuld tale og de risici, den udgør for demokratiet og enkeltpersoner, herunder navnlig på sociale onlinenetværk;

20.

advarer mod den ødelæggende indvirkning af politikker og retorik med en hæmmende effekt på civilsamfundets råderum; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre analysen af hæmmende effekter til et centralt aspekt i sin årlige rapport om retsstatssituationen, til på grundlag af sag C-78/18 at anfægte foranstaltninger, som har en hæmmende effekt på udøvelsen af chartrets rettigheder, når lignende tilgange er tilgængelige, og til at anvende midlertidige foranstaltninger med henblik på at undgå uoprettelig skade, mens domstolskontrollen pågår;

21.

fordømmer, at repræsentanter for CSO'er i nogle medlemsstater oplever fysiske og verbale angreb, chikane og intimidering, både online og offline, som en direkte følge af deres arbejde; beklager desuden, at de mentale sundhedsmæssige virkninger, som disse repræsentanter står over for, kan omfatte udbrændthed, depression, trauma efter hjælp og medfølelsestræthed, og at der ikke er blevet forsket nok i de psykologiske konsekvenser, som CSO-repræsentanters arbejde kan have for dem; understreger, at børn og unge er særligt sårbare, eftersom de måske ikke indberetter hadefulde handlinger og chikane på grund af manglende viden om definitionen af chikane, og hvordan og med hvem problemet skal håndteres;

22.

fordømmer alle trusler og angreb, der begås mod CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere af statsejede og statstilknyttede aktører, herunder negativ og stigmatiserende retorik, udpegelse af syndebukke og juridisk, retslig, administrativ og skattemæssig chikane, og fordømmer statslige aktørers manglende beskyttelse af CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere mod sådanne angreb og trusler; fordømmer ligeledes alle tilfælde af angreb og trusler begået af ikkestatslige aktører, herunder, men ikke begrænset til, SLAPP'ere;

23.

er bekymret over det lave antal indberetninger om angreb og trusler mod CSO'er på nationalt plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til utvetydigt at fordømme sådanne handlinger, til at vedtage forebyggende og effektive foranstaltninger og til systematisk, omgående, omhyggeligt, uafhængigt og upartisk at undersøge alle hermed forbundne beskyldninger og investere i uddannelsesprogrammer for myndighederne, således at de er bedre rustet til at håndtere sådanne sager; opfordrer Kommissionen til at ledsage sådanne processer ved at komme med anbefalinger og gøre det nemmere at udveksle bedste praksis;

24.

understreger, at et godt samarbejde mellem civilsamfundet, politiet og de relevante institutioner er afgørende for at afhjælpe sårbarheder og finde bedste praksis med hensyn til beskyttelse af aktivister, civilsamfundet og selve demokratiet;

25.

udtrykker dyb bekymring over den voksende vold og det voksende had, der er rettet mod organisationer og aktivister, som arbejder med religiøse minoriteter eller med racismebekæmpelse, feminisme og LGBTIQ+-rettigheder;

26.

minder om, at der ikke er tale om en isoleret hændelse, når CSO'er, der arbejder med kvinders rettigheder og med mindretal og sårbare grupper såsom LGBTIQ+-personer, gøres til syndebukke, men derimod om en forsætlig og gradvis underminering af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet i artikel 2 i TEU, og udgør en del af en større politisk dagsorden i kønsdiskriminerende kampagner; opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på initiativer, hvor der sigtes mod at indskrænke erhvervede rettigheder, som blev udformet med henblik på at forebygge og beskytte personer mod diskrimination og fremme lighed;

27.

opfordrer Kommissionen til at medtage henvisninger til angreb på menneskerettighedsforkæmpere i sin rapportering i henhold til rammeafgørelsen om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad, når den overvåger og vurderer EU-regler og -redskaber til at beskytte rettighederne for personer, der er ofre for kriminalitet, og når den reviderer EU's bestemmelser vedrørende bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser;

28.

bemærker, at Unionen på nuværende tidspunkt mangler effektive procedurer for at give et passende svar, når CSO'er rapporterer om, at demokratiske standarder og civilsamfundets råderum er truet i medlemsstater; støtter oprettelsen af en EU-varslingsmekanisme, der giver CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere mulighed for at indberette angreb, registrere advarsler, kortlægge tendenser og yde rettidig og målrettet støtte til vidner; mener, at en sådan mekanisme også vil forbedre indberetningen på EU-plan, give input til Kommissionens årlige vurdering af retsstatssituationen og bidrage til en bedre udveksling af oplysninger med den europæiske offentlighed generelt;

29.

beklager dybt, at både Kommissionen og Rådet har forkastet Parlamentets initiativ vedrørende oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der skal reguleres af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet; minder om, at overvågningen af civilsamfundets råderum er tæt forbundet med demokratiet og de grundlæggende rettigheder, og at en mekanisme til at overvåge de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, er det bedste redskab til en holistisk tilgang i denne henseende;

30.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge dens håndhævelsesbeføjelser over for medlemsstater, som uretmæssigt begrænser civilsamfundets råderum i strid med EU-lovgivningen, bl.a. gennem traktatbrudssøgsmål, retsstatsrammen, den nye forordning om konditionalitet og proceduren i artikel 7 i TEU; opfordrer Kommissionen til at sikre civilsamfundets aktive deltagelse og meningsfulde bidrag til disse processer og til at sikre, at slutmodtagernes og støttemodtagernes legitime interesser beskyttes behørigt;

31.

fastholder, at medlemsstaterne ikke bør kriminalisere eller på anden måde negativt påvirke CSO'ers registrering, aktiviteter, finansiering og grænseoverskridende bevægelser; er i denne forbindelse bekymret over fortolkningen i visse medlemsstater af EU-bestemmelser, som kan føre til kriminalisering af CSO'ers aktiviteter og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig på migrationsområdet, ofte i strid med Kommissionens retningslinjer; anmoder medlemsstaterne om at sætte en stopper for den uretmæssige kriminalisering og retsforfølgelse af eftersøgnings- og redningsaktiviteter og opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at overvåge og træffe foranstaltninger over for de pågældende medlemsstater i denne henseende; gentager ligeledes, at alle aktører, der beskæftiger sig med migranter af humanitære årsager og er involveret i eftersøgnings- og redningsaktiviteter, skal overholde de generelle principper i folkeretten og menneskerettighedslovgivningen og den gældende EU-lovgivning og nationale lovgivning, der respekterer disse principper;

Bæredygtig og ikkediskriminerende adgang til ressourcer

32.

bemærker, at de udfordringer, som CSO'er står over for med hensyn til finansiering, omfatter mangel på tilstrækkelige finansieringskilder, byrdefulde administrative procedurer for adgangen til finansiering, manglende gennemsigtighed og retfærdighed med hensyn til tildeling af finansiering og restriktive kriterier for at komme i betragtning;

33.

fremhæver konklusionerne i FN-resolution 2535 (2020), nemlig at unges øgede deltagelse er afgørende for at skabe og bevare fredelige samfund;

34.

understreger de vigtige og positive bidrag, som unge kan yde og rent faktisk yder til indsatsen for demokratiske og fredelige samfund; opfordrer som følge heraf medlemsstaterne til at øge investeringerne i unge og ungdomsorganisationer; opfordrer endvidere til tilstrækkelig finansiering af Erasmus+-programmet og understreger dets rolle i oprettelsen af et demokratisk Europa;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere eksisterende forhindringer og fremsætte forslag til et omfattende sæt foranstaltninger og anbefalinger for at sikre langsigtet, forudsigelig, tilstrækkelig og styrket finansiering for CSO'er, herunder finansieringen af deres operationelle aktiviteter vedrørende fortalervirksomhed og overvågning; understreger, at EU-finansiering til CSO'er bør undgå bureaukratiske foranstaltninger;

36.

mener, at åbenhed og gennemsigtighed er afgørende for at sikre CSO'ers ansvarlighed og offentlighedens tillid til dem, så længe de tjener formålet om at sikre legitim offentlig kontrol, og at rapporteringskrav forbliver nødvendige og forholdsmæssige; fordømmer ethvert misbrug af gennemsigtighedsforanstaltninger til stigmatisering af især CSO'er;

37.

understreger betydningen af at sikre supplerende finansieringskilder, herunder fra offentlige institutioner på alle niveauer, private, filantropiske og individuelle donorer, medlemsgebyrer og indtægter, der genereres gennem økonomiske aktiviteter samt fra lokale, regionale og nationale kilder, eftersom dette kan hjælpe CSO'er med at være modstandsdygtige over for eventuelle statslige restriktioner på ekstern finansiering; opfordrer medlemsstaterne og EU til at forbedre de reguleringsmæssige rammer for CSO'er og lempe betingelserne for dem med hensyn til adgang til forskellige finansieringskilder, herunder privat og udenlandsk finansiering; fremhæver, at offentlig finansiering bør omfatte alle typer civilsamfundsaktiviteter, herunder aktiviteter i forbindelse med fortalervirksomhed, retstvister og rollen som vagthund, uddannelse og bevidstgørelse, levering af tjenesteydelser og opbygning af kapacitet og koalitioner, der fremmer og beskytter Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU; opfordrer medlemsstaterne og EU til at gå videre end projektfinansiering og tilbyde finansiering af central infrastruktur og flerårige finansieringscyklusser for at sikre civilsamfundets bæredygtighed;

38.

fordømmer enhver form for politisk eller anden motiveret forskelsbehandling i fordelingen af offentlige midler og heraf følgende hæmmende effekter; opfordrer medlemsstaterne til at sikre klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer i denne henseende; fordømmer enhver form for begrænsning af adgangen til finansiering, navnlig begrænsninger, der er rettet mod CSO'er og aktivister, som arbejder for at beskytte kvinders, LGBTIQ+-personers, mindretals, migranters og flygtninges rettigheder;

39.

understreger, at CSO'ers emnebaserede kampagner ikke bør underkastes finansieringsbegrænsninger under påskud af, at de overlapper med valgkampagner eller andre politiske kampagner; bemærker, at de fonde, der er til rådighed for CSO'er, ofte kræver medfinansiering, hvilket igen betyder, at støttemodtageren skal rejse en andel af de nødvendige midler fra andre kilder, hvilket kan være til skade for projektet eller organisationens drift; mener derfor, at andelen af den krævede medfinansiering bør være rimeligt begrænset, og at der bør tages hensyn til forskellige metoder til at generere indtægter;

40.

beklager de offentlige myndigheders udlicitering af offentlige tjenesteydelsesopgaver til CSO'er på områder som boliger, sundhed, uddannelse og asyl, som går videre end et afbalanceret samarbejde mellem offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer, der har god erfaring med at arbejde med og for de berørte personer, og som ikke støttes af tilstrækkelige supplerende ressourcer; understreger, at en sådan udliciteringspraksis anvender civilsamfundets ressourcer til at opfylde statens opgaver og ikke giver CSO'er det stærkt tiltrængte råderum til offentlig deltagelse gennem fortalervirksomhed, strategiske retssager og offentlig uddannelse;

41.

er dybt bekymret over fremkomsten af GONGO'er og hermed forbundne diskriminerende og ofte uklare praksisser for offentlig finansiering; advarer mod deres ødelæggende indvirkning på demokrati og på pluralisme og mangfoldighed i civilsamfundet og på opfattelsen af CSO'ers opfattede legitimitet og dermed på borgeres villighed til at tage del i et aktivt medborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge og gøre en indsats mod grupper, der anstifter had i strid med gældende retlige regler; understreger, at de kan forvride den offentlige debat, hvilket kan underminere selve demokratiets struktur;

42.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte betingelser og procedurer for at sikre, at EU-midler øremærket til civilsamfundet, uanset om de er under direkte eller delt forvaltning, alene tildeles organisationer, som er fuldstændig uafhængige af enhver regering og fuldt ud overholder EU's værdier som fastsat i artikel 2 i TEU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afklare påstande om diskriminerende fordeling af EU-midler til CSO'er og til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at EU-midler ikke støtter GONGO'er;

43.

glæder sig over vedtagelsen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier med et øget budget på 1,55 mia. EUR for perioden 2021-2027 og anerkender, at det er en meningsfuld reaktion på de udfordringer, som civilsamfundet i EU står over for, og et første skridt i retning af at skabe en mere systematisk ramme for bistand til CSO'er i EU; opfordrer Kommissionen til aktivt at rådføre sig med CSO'er i forbindelse med definitionen af arbejdsprogrammer og finansieringsmekanismer for at sikre gennemsigtighed, fleksibilitet og brugervenlighed; glæder sig over mekanismerne for fornyet tildeling i indsatsområdet for EU's værdier; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til aktiviteter i forbindelse med rollen som vagthund, fortalervirksomhed og retssager samt kapacitetsopbygning, eftersom disse fremmer CSO'ers bidrag til beskyttelse af EU's værdier og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansiering øremærkes til at støtte CSO'er i gennemførelsen af de opgaver og roller, de får tildelt i dens forskellige sektorpolitikker; opfordrer til specifik nødfinansiering og praktisk støtte til borgeraktører og menneskerettighedsforkæmpere, der er i risiko for at få overtrådt deres grundlæggende rettigheder;

44.

opfordrer Kommissionen til at fordoble sin indsats for at fremme CSO-deltagelse i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og andre centralt forvaltede fonde, bl.a. via yderligere forenkling, mere fleksible kriterier for støtteberettigelse og målrettet information og uddannelse; opfordrer Kommissionen til at øge sin overvågning af praksis i medlemsstaterne og fremsætte anbefalinger vedrørende fremme af CSO-deltagelse i programmer under delt forvaltning; opfordrer Kommissionen til at involvere og uddanne CSO'er bedre i overvågningen af anvendelsen af EU-midler på medlemsstatsplan;

45.

mener, at budgetstøtte til CSO'er ikke bare bør planlægges, men også fremmes og støttes i alle EU-programmer; beklager, at den europæiske genopretningspakke ikke specifikt var målrettet CSO'er ud over selskaber og små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at CSO'er involveres i hele gennemførelsen og overvågningen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og af andre fonde under delt forvaltning og til at kontrollere, om de nationale genopretningsplaner støtter CSO'ers finansieringsbehov; opfordrer Kommissionen til at sikre, at CSO'er ikke påvirkes negativt af tilbagetrækningen af finansiering i henhold til forordningen om konditionalitet eller de betingelser, der er indarbejdet i fonde og programmer under den flerårige finansielle ramme eller genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som gør respekt for retsstatsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling til en forudsætning for at modtage finansiering ved at fastsætte specifikke bestemmelser for kanalisering af midler til CSO'er, der er tilpasset det miljø, hvori de har deres virke;

46.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU-midler alene tildeles organisationer, som er fuldstændig uafhængige af enhver regering og fuldt ud overholder EU's værdier;

47.

fordømmer visse medlemsstaters forsøg på at indføre begrænsninger for udenlandsk finansiering og de hermed forbundne politiske narrativer, som de har udbredt, og foranstaltninger, som de har truffet med sigte på at stigmatisere eller chikanere CSO'er; minder om, at EU-Domstolen fastslog, at disse er i strid med den frie bevægelighed for kapital og foreningsfriheden; opfordrer Kommissionen til fortsat at indlede traktatbrudssager i denne henseende og til systematisk at anmode om foreløbige forholdsregler; opfordrer Kommissionen til at kortlægge begrænsninger af udenlandsk finansiering i hele Unionen med henblik på at sikre, at de principper, der blev bekræftet af EU-Domstolen, rent faktisk overholdes i alle medlemsstaterne;

48.

understreger betydningen af skattemæssige incitamenter med henblik på at fremme private donationer; tilskynder medlemsstaterne til at videreudvikle sådanne ordninger; opfordrer Kommissionen til at kortlægge bedste praksis og udarbejde anbefalinger; anerkender betydningen af, at CSO'er overholder de nationale regler for beskatning og er med til at bekæmpe hvidvask af penge, men understreger, at disse regler og gennemsigtigheden af finansiering generelt ikke må misbruges til at forhindre CSO'ers aktiviteter og skabe en hæmmende effekt, der påvirker deres medlemmer og donorer;

49.

minder om, at internationale standarder for foreningsfrihed kræver, at myndighederne anvender en formodning til fordel for CSO'ers frihed til at søge om og modtage finansiering fra enhver kilde og for lovligheden af deres aktiviteter, hvor der kun er mulighed for begrænsninger, hvis de vedtages ved lov, forfølger et eller flere legitime mål og er nødvendige i et demokratisk samfund med henblik på opfyldelse af de pågældende mål;

50.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for princippet om ikkediskrimination og den frie bevægelighed for kapital i relation til grænseoverskridende donationer; understreger, at en tilnærmelse af definitionen af begrebet almennyttig vil muliggøre gensidig anerkendelse og ligebehandling med hensyn til grænseoverskridende donationer og ydelser i relation til en sådan status som almennyttig; opfordrer til en definition på EU-niveau af begrebet almennyttig, eftersom dette vil fremme grænseoverskridende donationer i det omfang, at det vil give mulighed for gensidig anerkendelse af statussen som almennyttig og ligebehandling for så vidt angår de relaterede fordele; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fjerne hindringerne for grænseoverskridende filantropi og sikre ligebehandling af grænseoverskridende donationer i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser;

Civil dialog og deltagelse i politisk beslutningstagning

51.

understreger betydningen af civil dialog i en velfunderet politikudformning og understreger, at CSO'er spiller en central rolle som mellemled mellem borgere og myndigheder på alle niveauer ved at sikre en struktureret dialog; fremhæver CSO'ernes vigtige rolle i den konsekvente kontakt med borgerne, herunder marginaliserede eller sårbare grupper, og anerkender deres ekspertise, tillægger dem en central rolle i den civile dialog og fremhæver deres rolle med hensyn til at give dem, som befinder sig længst væk, mulighed for at deltage og give udtryk for deres bekymringer, samtidig med at de udøver demokratisk kontrol med og sikrer ansvarlighed for offentlige tiltag;

52.

glæder sig over de positive skridt, der er taget i nogle medlemsstater, med nye strategier for civil dialog og rådgivende civilsamfundsudvalg; fordømmer imidlertid den praksis, der bevidst hæmmer CSO'ernes deltagelse såsom deres udelukkelse fra offentlige processer, anvendelse af uigennemsigtige bredtfavnende bestemmelser og fremskyndede parlamentariske processer, som omgår hørings- og drøftelsesforpligtelser;

53.

minder om, at covid-19's presserende karakter ofte yderligere begrænsede CSO'ers adgang til beslutningstagning; noterer sig imidlertid de bestræbelser, der er gjort for at imødegå dette i en række medlemsstater;

54.

beklager, at den civile dialog ofte forbliver en ad hoc-proces; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sammenhængende politikrammer, som sikrer strukturerede, forudsigelige og langsigtede processer, inkluderende deltagelse og systematisk kontrol, og til at afsætte passende midler, herunder til uddannelse af embedsmænd; opfordrer Kommissionen til at udstede anbefalinger i tæt samarbejde med civilsamfundet på grundlag af en analyse af gældende praksisser;

55.

mener, at alle EU-institutionerne bør revidere deres vilkår for samarbejde med CSO'er i overensstemmelse med artikel 11 i TEU for at sikre en åben, gennemsigtig, meningsfuld og regelmæssig dialog med CSO'er på lige fod med andre interessenter; opfordrer Kommissionen til at overveje forelæggelsen af en interinstitutionel aftale om civil dialog mellem alle de vigtigste institutioner, der dækker alle områder af Unionens politik og tværgående processer såsom Unionens tilstand eller konferencen om Europas fremtid;

56.

mener i denne forbindelse, at formanden for Parlamentet kan udpege en af sine næstformænd til at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med CSO'er; tilskynder de politiske grupper til at udforme deres egne strukturer for civil dialog;

57.

opfordrer især Kommissionen til i sin høringsproces at genskabe balancen mellem repræsentanter for erhvervslivets interesser og repræsentanter for andre interesser, som f.eks. arbejdstagernes rettigheder, sociale rettigheder og miljøbeskyttelse, og sikre beskyttelse mod urimelige lobbypraksisser, der er i modstrid med en retfærdig og gennemsigtig dialog;

58.

opfordrer medlemsstaterne, EU-institutionerne generelt og Kommissionen i særdeleshed til at sikre et tæt samarbejde med civilsamfundet under udarbejdelsen eller gennemgangen af lovgivning, der har en potentiel indvirkning på civilsamfundets råderum og frihedsrettigheder;

59.

noterer sig, at en af Kommissionens næstformand har fået til ansvar at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet; understreger, at civil dialog bør operationaliseres yderligere; opfordrer navnlig Kommissionen til at overveje at oprette specifikke kontaktpunkter inden for hvert generaldirektorat for at gøre det muligt for civilsamfundet at være i tæt kontakt med Kommissionens næstformand; mener, at det er afgørende, at mange forskellige CSO'er får en fremtrædende rolle gennem en gennemsigtig udvælgelsesproces i ekspertgrupper og rådgivende fora, som bistår Kommissionen, og at der lægges vægt på CSO'er, som er fortalere for sårbare og underrepræsenterede grupper;

60.

opfordrer Kommissionen til at udnytte definitionen af nationale programmer for gennemførelse af EU-midler og medlemsstaternes gennemførelse af EU's strategier og handlingsplaner til at stille krav om, at medlemsstaterne indfører effektive mekanismer for CSO'ers deltagelse og civil dialog; opfordrer til civilsamfundets styrkede deltagelse i processen med det europæiske semester og i overvågningen af den europæiske genopretningspakke;

61.

glæder sig over det europæiske ungdomsår som en mulighed for yderligere at fremme borgerdeltagelse og dialog i et demokratisk samfund;

62.

forpligter sig til at sikre en reel opfølgning på denne betænkning og opfordrer Kommissionen og Rådet til at forpligte sig til det samme;

o o

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(3) EUT C 323 af 1.10.2020, s. 1.

(4) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 20.

(5) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 117.

(6) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 45.

(7) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2.

(8) EUT C 415 af 13.10.2021, s. 36.

(9) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 28.

(10) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 107.

(11) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 27.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0044.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0451.

(14) EU-Domstolens dom af 18. juni 2020, Europa-Kommissionen mod Ungarn, ECLI:EU:C:2020:476.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

P9_TA(2022)0057

Den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme (2021/2057(INI))

(2022/C 347/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig anden, fjerde, femte, sjette og syvende betragtning i præamblen, artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6,

—	der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 3, 4, 5 og 21,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder det tredje princip om lige muligheder med tilhørende handlingsplan,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1) (direktivet om etnisk ligestilling),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018: »Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik« (COM(2018)0268),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020: »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020: »Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering« (COM(2020)0784),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (7),

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—	der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (8),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (9),

—

der henviser til rapporten om grundlæggende rettigheder fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 9. juni 2020 og dets anden EU-undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling af 5. december 2017 og den tilhørende rapport og sammenfatning med titlen »Being Black in the EU« af henholdsvis 23. november 2018 og 15. november 2019, som beskriver erfaringerne med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020: »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021: »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (10),

—	der henviser til EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030 af 7. oktober 2020,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: »EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)« (COM(2021)0615),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død (11),

—	der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (12),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa (13),

—	der henviser til dets beslutning af 17. september 2020 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa (14),

—	der henviser til dets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (15),

—	der henviser til de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt om manglende overensstemmelse med direktivet om ligebehandling af alle uanset race hvad angår forskelsbehandling af romabørn i uddannelsessystemet (traktatbrudssag nr. 20142174, 20152025 og 20152206),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (16),

—	der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem (17),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (retsakten om kunstig intelligens) og om ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter (COM(2021)0206),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang (18),

—	der henviser til undersøgelsen fra Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik under Generaldirektoratet for Interne Politikker i oktober 2021 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og sport spiller i kampen mod racisme,

—	der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, navnlig henstilling nr. 10 af 15. december 2006 om bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling i og gennem skoleuddannelse,

—	der henviser til køreplanen for reel ligestilling fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance af 27. september 2019,

—	der henviser til Kommissionens sjette evaluering af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet,

—	der henviser til mål 10 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om at reducere uligheden i og mellem landene,

—	der henviser til konferencen om Europas fremtid,

—	der henviser til henstillingerne fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) om den nye adfærdskodeks for desinformation fra oktober 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0027/2022),

der henviser til, at forskelsbehandling og racisme undergraver den menneskelige værdighed, livsmulighederne, velstanden, trivslen og ofte sikkerheden; der henviser til, at racistiske stereotyper har en tendens til at fortsætte over generationer; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er forbudt i EU; der henviser til, at bl.a. migranter, flygtninge og asylansøgere udsættes for racisme og diskriminerende adfærd;

der henviser til, at racediskrimination og forfølgelse ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (19) fortsat er udbredt i hele EU; der henviser til, at navnlig racemæssige og etniske mindretal alt for ofte udsættes for chikane, vold, racemæssig og etnisk profilering, herunder af de retshåndhævende myndigheder, og hadefuld tale, både online og offline; der henviser til, at ofrene ikke indberetter de fleste hadmotiverede racistiske og fremmedfjendske hændelser (20); der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal i EU står over for strukturel diskrimination og i nogle tilfælde segregering på visse områder i dagligdagen, herunder med hensyn til bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse, uddannelse og retssystemer;

C.	der henviser til, at EU's handlingsplan mod racisme 2020-2025 henviser til strukturel racisme som en diskriminerende adfærd, der kan være indlejret i sociale, finansielle og politiske institutioner, og som påvirker magtforholdene og politikudformningen;

der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder definerer strukturel forskelsbehandling som regler, normer, rutiner, adfærdsmønstre og holdninger i institutioner og andre samfundsstrukturer, der udgør hindringer for grupper eller enkeltpersoner med hensyn til at opnå de samme rettigheder og muligheder, som er til rådighed for flertallet af befolkningen;

E.	der henviser til, at indvandrere, flygtninge, politiske asylansøgere og medlemmer af racemæssige, religiøse og etniske mindretal har begrænset adgang til arbejdsmarkedet og ofte er genstand for udnyttelse af arbejdskraften;

der henviser til, at det er klart dokumenteret, at indsamling af data af god kvalitet er en af de mest effektive metoder til at analysere sociale problemer — både kvantitativt og kvalitativt — og er afgørende for at udforme, tilpasse, overvåge og udvikle evidensbaserede offentlige politiske løsninger på disse problemer;

der henviser til, at racistiske og fremmedfjendske holdninger er blevet taget op af visse opinionsdannere og politikere i hele EU, hvilket fremmer et socialt klima, der giver grobund for racisme, diskrimination og hadforbrydelser; der henviser til, at dette miljø yderligere næres af ekstremistiske bevægelser, såsom fascistiske bevægelser og højreekstremistiske bevægelser, der søger at skabe splid i vore samfund; der henviser til, at disse handlinger strider mod de fælles europæiske værdier og idealer om demokrati og lighed, som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig;

der henviser til, at mange minoritetsgrupper udsættes for politivold, herunder kollektiv afstraffelse og racemæssig profilering; der henviser til, at der er behov for særlige foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen; der henviser til, at ofrene for politivold som følge af mangler med hensyn til retsstatsprincippet og strafferetsplejen ikke har tilstrækkelig beskyttelse og adgang til domstolsprøvelse og ofte udsættes for forfølgelse fra de statslige myndigheders side; der henviser til, at racisme mod etniske mindretal og raceminoriteter har ført til vold og drab;

I.	der henviser til, at den måde, hvorpå mennesker, uanset race eller etnisk baggrund, fremstilles i medierne, kan forstærke negative stereotyper med racemæssige konnotationer; der henviser til, at kultursektoren og medierne har magten til at fremme inklusion og bekæmpe racisme og sådanne stereotyper;

der henviser til, at kampen mod både åbenlys og latent offline og online racisme og diskrimination i vore samfund bør intensiveres og er et fælles ansvar; der henviser til, at der er behov for, at EU og medlemsstaterne gør sig yderligere overvejelser om og giver tilsagn til fortsat at bekæmpe den strukturelle racisme og diskrimination, som mange minoritetsgrupper står over for;

K.	der henviser til, at desinformation ofte er rettet mod mindretal og skaber social uro; der henviser til, at uafhængige og pluralistiske medier, der fremmer afbalancerede narrativer, tjener til at fremme rummelige samfund;

L.	der henviser til, at solidaritet og respekt for menneskeliv og andre mennesker er værdier, der overføres fra generation til generation; der henviser til, at skoleuddannelse spiller en afgørende rolle i denne proces;

der henviser til, at uddannelse og uddannelsesniveau er et problem for racialiserede befolkningsgrupper i hele Europa; der henviser til, at segregering inden for uddannelse fortsat er et betydeligt problem i Europa; der henviser til, at der i nogle medlemsstater fortsat er en diskriminerende praksis med at placere børn i segregerede skoler og med at placere børn af etniske mindretal og raceminoriteter i skoler for børn med mentale handicap;

N.	der henviser til, at skolerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at tilvejebringe erfaringer om værdien af mangfoldighed, fremme inklusion, bekæmpe racisme og mindske racemæssige stereotyper og fordomme;

O.	der henviser til, at det er vigtigt for børn og unge at se, at de er repræsenteret i hele samfundet, herunder i den undervisning, de får, i kulturelle klubber, i sportsklubber og i de aktiviteter, de deltager i, og på internettet og i de medier, de bruger;

der henviser til, at selv om sport spiller en central rolle i det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige liv og har magt til at forene mennesker fra forskellige racer, etniciteter og religioner, og selv om den kan bruges til at samle lokalsamfund og skabe værdier som lighed, tilgængelighed og respekt, har der været gentagne racistiske hændelser ved sportsbegivenheder og inden for sport generelt i hele Europa og mange udfordringer i forbindelse med racisme; der henviser til, at den radikalisering, der sker i disse sportsrelaterede grupper, bør kortlægges og bekæmpes;

der henviser til, at de negative konsekvenser af covid-19-pandemien i uforholdsmæssig grad har påvirket personer fra racemæssige og etniske mindretal og har givet anledning til og har understreget og forværret uligheder, herunder inden for kultur, medier, uddannelse og idræt; der henviser til, at omfanget af hadmotiveret chikane og hadforbrydelser steg betydeligt under covid-19-pandemiens udbrud;

Generel baggrund

understreger, at racisme findes på alle områder af vores dagligdag og kan have mange fremtrædelsesformer; opfordrer til en nultolerancetilgang til dette spørgsmål; erkender, at forskellige grupper, samfund og enkeltpersoner udsættes for racisme, fremmedhad og forskelsbehandling; anerkender, at hver enkelt form for racisme har særlige kendetegn, idet visse former for racisme er mere fremtrædende i nogle medlemsstater end andre på grund af bl.a. historiske eller politiske faktorer;

anerkender EU-handlingsplanen mod racisme; glæder sig over medtagelsen af et særligt afsnit om uddannelse og specifikke henvisninger til medier, idræt og kultur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en holistisk tilgang og stille tilstrækkelige midler og ressourcer til rådighed for at opfylde planens forpligtelser, uden at det berører finansieringen af eksisterende programmer og foranstaltninger, samtidig med at de europæiske værdier opretholdes;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at racismebekæmpelseskoordinatoren får tilstrækkelige ressourcer, og at arbejdet med at integrere racelighed i EU's politikker deles af alle GD'er;

ser frem til vurderingen af den eksisterende retlige EU-ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance; opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen og implementeringen af denne lovgivning, til at fastlægge, hvordan den kan forbedres, hvor det er nødvendigt, og til regelmæssigt at indgå i dialog og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne og interessenter, navnlig dem, der repræsenterer interesserne hos dem, der er berørt af racisme og racediskrimination;

minder om, at nationale handlingsplaner er et effektivt redskab til at imødegå racisme og racemæssig og etnisk diskrimination og hermed beslægtet intolerance i medlemsstaterne, da de gør det muligt at træffe konkrete foranstaltninger som reaktion på specifikke situationer; beklager, at kun 15 medlemsstater har indført sådanne planer (21); opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre fælles vejledende principper for gennemførelsen af nationale handlingsplaner mod racisme og racediskrimination samt andre redskaber til at støtte indsatsen på nationalt plan; opfordrer til, at der opstilles specifikke mål, som afspejler samfundets fulde mangfoldighed inden for kultur, uddannelse, medier og idræt, der skal indgå i udviklingen af disse planer; finder det i denne forbindelse nødvendigt med indsamling og udveksling af god praksis blandt medlemsstaterne for at lette udviklingen af deres nationale handlingsplaner og fremme udvekslingen af erfaringer mellem de nationale kontorer;

glæder sig over offentliggørelsen og gennemførelsen af specifikke EU-retningslinjer for indsamling af ligestillingsdata baseret på race eller etnisk oprindelse, som er defineret i direktivet om racelighed som data, der er frivillige og anonyme og sikrer beskyttelse af personoplysninger, selvidentificering og høring af relevante samfund; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse de nationale statistikker og fjerne hindringer fra, lette og forbedre — hvor det er relevant — systematisk indsamling af solide, opdelte og landespecifikke data af god kvalitet om ligestilling med henblik på at identificere årsagerne til racisme og forskelsbehandling og arbejde for at bekæmpe den og støtte evidensbaserede politikker på både nationalt plan og EU-plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende disse data til at udvikle politikker til at opnå raceretfærdighed og sikre, at disse data gøres tilgængelige for offentligheden, samtidig med at den grundlæggende ret til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og den relevante EU-lovgivning, herunder direktivet om racelighed, den generelle forordning om databeskyttelse (22) og den foreslåede e-databeskyttelsesforordning (23) samt relevante nationale retlige rammer respekteres fuldt ud;

glæder sig over forpligtelsen til mangfoldighed og inklusion i Erasmus+, Et Kreativt Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, programmet for det nye europæiske Bauhaus og den europæiske ungdomsgaranti; understreger behovet for systematisk at følge og analysere hvert af disse programmers bidrag til bekæmpelsen af racisme og skabe et overblik over god praksis; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de for nyligt offentliggjorte inklusionsstrategier integreres i alle relevante EU-programmer og uddannelses-, kultur-, medie- og idrætsinitiativer, og til at overvåge deres gennemførelse og virkning;

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af behovet for en intersektionel tilgang til politisk beslutningstagning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de relevante målsætninger for bekæmpelse af racisme gennemføres på alle politikområder;

bemærker med bekymring, at der ikke er opnået enighed i Rådet om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering af 2. juli 2008 (24); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at nå frem til en fælles holdning herom så hurtigt som muligt; støtter Kommissionen i at tilskynde til fremskridt hen imod den nødvendige enstemmighed i Rådet med henblik på vedtagelse af dette forslag;

10.

tilskynder til yderligere samarbejde mellem Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, ligestillingsorganer i medlemsstaterne, ikkestatslige organisationer og EU-institutioner og regeringer og interessenter, navnlig dem, der repræsenterer interesserne hos enkeltpersoner og grupper, der er berørt af racisme og racediskrimination; opfordrer navnlig medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til FN's Alliance af Civilisationer med henblik på at styrke den internationale, interkulturelle og interreligiøse dialog og samarbejde;

12.

understreger, at den begrænsede adgang til teknologier og digitale infrastrukturer inden for uddannelse, kultur, medier og idræt risikerer at skabe en ny form for forskelsbehandling og ulighed, som Kommissionen og medlemsstaterne bør håndtere på behørig vis og hurtigt;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at organisere hjælpetjenester, mæglingsorganer og personaleuddannelse med henblik på korrekt håndtering og rapportering om vold eller andre episoder af racemæssig eller etnisk karakter inden for uddannelse, kultur, medier og idræt;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en styrket strategi til at fremme integration af mennesker fra landdistrikter, bjergområder og isolerede områder, navnlig unge og kvinder, i uddannelses-, kultur-, medie- og idrætsaktiviteter, samtidig med at der udvikles og investeres i lokal og tilpasset infrastruktur;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en sammenhængende handlingsplan for på passende vis at imødegå den risiko for forskelsbehandling, som mobile arbejdstagere og deres børn udsættes for, herunder begrænset adgang til uddannelse af høj kvalitet, kultur, medier og sport;

Kultur

16.

understreger, at de europæiske samfund rummer en voksende kulturel mangfoldighed og en stigende andel af udenlandsk fødte befolkninger og deres efterkommere; mener, at kultur, uddannelse og idræt er afgørende for at fremme et samfund, der er åbent og gæstfrit over for alle; anser det for vigtigt at anerkende disse menneskers bidrag og arv til europæisk kultur og viden gennem hele historien;

17.

anerkender, at racisme er dybt forankret i vores samfund og er forbundet med dets kulturelle rødder, arv og sociale normer; understreger derfor den vigtige rolle, som kultur kan og skal have for bekæmpelse af forskelsbehandling og racisme og for at fremme social integration, mangfoldighed, lighed og tolerance; understreger betydningen af at fremme tværkulturel læring;

18.

bemærker det enorme bidrag, som forskellige samfund yder til Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed;

19.

beklager, at der findes barrierer for mindretallenes deltagelse i kulturen, nemlig stereotyper, fordomme, segregation og ghettodannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme initiativer til en mere mangfoldig deltagelse i den kulturelle sektor for racialiserede befolkningsgrupper og enkeltpersoner, navnlig ved at fjerne sådanne barrierer gennem finansiering fra alle de relevante programmer; opfordrer til større støtte til eksisterende kanaler og til oprettelse af støttenetværk og opsøgende aktiviteter, herunder for personer i forstæder, landdistrikter, områder i den yderste periferi og ugunstigt stillede regioner;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der har til formål at tilskynde mennesker med forskellig racemæssig og etnisk baggrund til at deltage i kulturelle arrangementer såsom kuponordninger eller lignende bestræbelser;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre overvågningen og evalueringen, herunder ved at teste og dele deltagelsesværktøjer og bedste praksis, der kan demonstrere virkningerne af at fremme inklusion og ikkeforskelsbehandling og bekæmpe racisme gennem kultur og bidrage til udarbejdelse af mere inklusive politikker;

22.

opfordrer medlemsstaterne og relevante interessenter til at fremme mangfoldigheden i kulturinstitutioner både blandt medarbejdere og ledelsen ved at indføre kriterier for støtteberettigelse og tildeling i organisationer, der modtager offentlige midler, og sikre, at alle arbejdstagere bliver aflønnet fra begyndelsen af deres karriere;

23.

glæder sig over det arbejde, som den åbne samarbejdsmetode-arbejdsgruppe med medlemsstaternes eksperter inden for ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer har udført; opfordrer medlemsstaterne til i den næste arbejdsplan for kulturområdet at medtage en åben samarbejdsmetode-arbejdsgruppe med eksperter fra medlemsstaterne om bekæmpelse af racisme gennem kunst og kultur; opfordrer den åbne samarbejdsmetode-arbejdsgruppe til at udarbejde en undersøgelse af den rolle, som kultur og den kreative sektor kan spille for fremme af racelighed i deres sektorer;

24.

glæder sig over inddragelsen af de mennesker og steder, der har størst behov, som en af de strategiske akser i det nye europæiske Bauhaus; anmoder om, at der i dette initiativ tages hensyn til indvandreres sociale integration for at give dem lige muligheder;

25.

støtter kraftigt visse medlemsstaters anerkendelse af behovet for at tilbagelevere kulturelle værker og kunstgenstande til deres oprindelsessteder, da dette vil fremme respekten for og den gensidige forståelse af hinandens kulturarv samt øge dens værdi, ikke mindst gennem offentlig adgang til disse værker og kunstgenstande; opfordrer til, at der gennemføres forskning, undersøgelser og udvekslinger med henblik på etablering af sammenhængende programmer for tilbagelevering af kulturelle værker og kulturgenstande til enten deres oprindelseslande eller andre relevante kulturinstitutioner, der er udpeget af oprindelsesstaten, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven; opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen for at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater, lande uden for EU, museer og andre kulturinstitutioner;

Uddannelse

26.

anerkender den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at bekæmpe strukturel racisme og forskelsbehandling, opbygge rummelige samfund, afværge fordomme og stereotyper og fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed; fremhæver det nye europæiske uddannelsesområdes rolle i bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling i og uden for klasseværelset, navnlig i udviklingen af et inklusivt uddannelsesområde af høj kvalitet for alle;

27.

understreger, at særlige elementer i europæisk historie, herunder kolonialisme, slaveri og folkedrab, navnlig holocaust, sammen med andre udtryk for racisme fortsat har en varig indvirkning på dagens samfund, herunder i uddannelsessystemerne og udviklingen af undervisningsplaner; foreslår, at undervisningsplanerne revideres for at forklare vores samfunds historie gennem en fokuseret og kontekstualiseret tilgang for bedre at forstå dens forbindelser med nutiden og arbejde på at udrydde de stereotyper, der fører til den forskelsbehandling, der ses i dag;

28.

understreger behovet for at give mere plads i de historiske læseplaner til objektiv og faktuel viden om forskellige racemæssige eller etniske ideologier, deres fremtrædelsesformer og deres oprindelse, såsom slaveri, kolonialisme eller fascisme, og deres misbrug af videnskaben for at retfærdiggøre dem, samt deres konsekvenser og mulige reminiscenser i nutiden;

29.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme udviklingen af mangfoldige og inklusive læseplaner for uddannelser og uddannelsesredskaber eller -aktiviteter for at sikre, at forfattere, historikere, videnskabsfolk og kunstnere og andre med forskellige racemæssige og etniske baggrunde inkluderes i disse og i andet centralt materiale;

30.

understreger uddannelsens rolle i relation til at fremme medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling; understreger betydningen af at skabe synergier mellem undervisning i medborgerkundskab i hele Europa og EU's politikker til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på uddannelse i EU's historie for at fremme samhørighed; mener, at disse områder bør være en integreret del af læseplanerne for undervisning i medborgerkundskab;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme mindretallenes sprog, kultur og historie i skolernes læseplaner, på museer og i andre kulturelle og historiske udtryksformer og til at anerkende deres bidrag som en del af den europæiske kulturarv; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sammenhængende og konsekvente foranstaltninger med passende finansiering med henblik på at stimulere, støtte og fremme racialiserede og etniske gruppers kunst og kultur og til at forske i og bevare den materielle og immaterielle arv fra de traditionelle samfunds kultur;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme flersprogethed som et vigtigt redskab, der bringer folk sammen;

33.

understreger betydningen af at yde passende støtte til børn af mobile arbejdstagere på tværs af medlemsstaterne for at give dem mulighed for at lære deres modersmål og lære om kulturen i deres eget land og nye bopælslande for at sikre bedre integration;

34.

opfordrer til en uddybning af studiet af den fælles humaniora, historie, filosofi, sprog og litteratur, hvilket kan bidrage til at fremme den europæiske ånd af samstemmighed; opfordrer til, at alle i Europa repræsenterede racemæssige og etniske samfunds historie inkluderes i historielæseplanerne med henblik på at fremme et bredere og mere faktuelt perspektiv på europæisk historie og verdenshistorien, der er centreret omkring interaktioner mellem forskellige kontinenter før og efter den europæiske kolonialisme; opfordrer til, at historiebøger fremhæver de racialiserede befolkningsgruppers bidrag til udviklingen og udformningen af Europa i dag;

35.

opfordrer medlemsstaterne til aktivt at bekæmpe partiskhed i skolebøger, undervisningsværktøjer, i børne- og ungdomsfilm, nyhedsprogrammer for børn og unge og i idræt; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage disse mål i gennemførelsen af det europæiske ungdomsår 2022;

36.

fordømmer på det kraftigste praksis med racemæssig og etnisk segregering i skolerne, hvilket stadig eksisterer i Europa; advarer om, at en sådan praksis fører til marginalisering, tidligt skolefrafald, lav indskrivningsprocent, skabelsen af parallelle sociale rum, fastholder strukturel forskelsbehandling og hæmmer lige adgang til livskvalitet; opfordrer alle medlemsstater til at indføre eller styrke inklusive politikker for at forhindre, at marginaliserede grupper af lærende fra førskoleundervisning til videregående uddannelse placeres i særskilte skoler, uddannelsesinstitutioner eller klasser, uanset om det sker forsætligt eller ej, for at fremme social inklusion med garanti for lige muligheder for alle og til at sikre, at alle børn har lige adgang til kvalitetsuddannelse og fritidsaktiviteter, herunder kultur og sport; tilskynder medlemsstaterne til aktivt at fremme integrationen af børn fra minoritetsgrupper i skoler og lokalsamfund og sikre den sekulære karakter af offentlig uddannelse, samtidig med at deres kulturelle identitet respekteres;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at støtte børn fra racemæssige og etniske minoriteter og udsatte socioøkonomiske baggrunde på deres vej til ekspertise ved at hjælpe dem med at deltage i fritidsaktiviteter (f.eks. kunst og sport) på et højt niveau, sætte dem i stand til at komme ind i skoler, der imødekommer deres særlige behov, tilbyde uddannelsesmuligheder af god kvalitet og stille de nødvendige midler til rådighed;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at garantere retten til uddannelse for alle børn og til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge skolefrafald og til at sikre kønsmæssig lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet fra den tidlige barndom til ungdom; opfordrer Kommissionen til at udforme nye finansieringsværktøjer eller delprogrammer, der supplerer medlemsstaternes foranstaltninger, med henblik på at yde målrettet og skræddersyet støtte til uddannelse af høj kvalitet til børn fra tre år, som lever i ekstrem fattigdom og ikke har adgang til eksisterende og fremtidige EU-initiativer til finansiering af uddannelse og social inklusion, såsom Erasmus+, børnegarantien eller Den Europæiske Socialfond Plus;

39.

anerkender betydningen af at undervise børn og unge i at gøre dem opmærksomme på de negative virkninger af intolerance og udvikle deres færdigheder inden for kritisk tænkning; understreger behovet for at sikre, at undervisning i menneskerettigheder begynder meget tidligt, og at undervisningsmaterialet afspejler mangfoldigheden og pluralismen i samfundet og ikke indeholder racistisk indhold;

40.

opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i systemer til tidlig varsling og effektive læringsmetoder til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling i skoler under hensyntagen til bedste praksis i Europa og til at fremme udbredelsen af resultater med henblik på at udrydde mobning på grundlag af race;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at undervisningspersonale fra racemæssige og etniske minoritetsgrupper har lige og fair adgang til undervisningsstillinger på alle uddannelsesniveauer, og at der træffes foranstaltninger til at sikre, at både undervisere og elever beskyttes mod racediskrimination i skolesystemet;

42.

beklager den strukturelle forskelsbehandling af tusinder af flygtningebørn i Europa, som har haft ringe eller ingen adgang til uddannelse; bekræfter, at adskilte klasser i modtagelseslejre, der ofte drives af frivillige, ikke kan erstatte skolegang; opfordrer til, at obligatorisk undervisning af flygtningebørn i værtslandets skolesystem skal være en forudsætning for at få adgang til EU-midler på migrationsområdet;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde underviserne en fyldestgørende uddannelse uanset undervisningsfag, specialisering, elevernes alder eller typen af den skole, hvor undervisningen foregår, så de kan erhverve de nødvendige kompetencer og kulturelle færdigheder med henblik på at fremme inklusionen og tolerance og bekæmpe forskelsbehandling i undervisningssystemet; opfordrer til, at alle undervisere og ungdomsarbejdere får tid til at deltage i grunduddannelse for lærere og løbende faglig udvikling med fokus på at undervise i en multikulturel, multiracial sammenhæng, herunder uddannelse i ubevidst bias; opfordrer medlemsstaterne til at indføre programmer for livslang læring for navnlig tjenestemænd og statslige sikkerhedsstyrker for at bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk adfærd;

44.

minder om, at systemer med kunstig intelligens (AI) beregnet til brug inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt i rekrutteringen af undervisningspersonale i nogle tilfælde anses for at have »høj risiko«; opfordrer til behørige risikoanalyser, før sådanne værktøjer tages i brug;

45.

understreger vigtigheden af erindringsaktiviteter i programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier og behovet for tilstrækkelig finansiering og synlighed af projekter, der har til formål at mindes, forske i og oplyse om definerende begivenheder i nyere europæisk historie og skabe øget bevidsthed blandt europæiske borgere om deres fælles historie, kultur, kulturarv og værdier og dermed give dem større indblik i EU og dens oprindelse, formål og mangfoldighed;

46.

anerkender, at mobilitetsprogrammer som Erasmus+ er en hjørnesten i den uddannelsesmæssige, sociale, personlige og faglige udvikling og har bidraget til at fremme en forståelse af andre mennesker; tilskynder til fortsat tilslutning til sådanne programmer;

47.

fremhæver vigtigheden af undervisning i EU-borgerskab for en fælles forståelse og social samhørighed, hvilket er en overbevisning, som deles af de borgere, som bidrog til konferencen om Europas fremtid, og som der vil blive taget hensyn til i konferencens kommende konklusioner, der skal offentliggøres senere i år;

48.

understreger vigtigheden af anerkendelse af ikkeformel og uformel uddannelse og automatisk anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer som vigtige værktøjer til at åbne muligheder for personer fra racemæssige og etniske grupper, imødegå strukturel racisme og forskelsbehandling og fremme mangfoldighed;

49.

anerkender betydningen af rollemodeller for uddannelsesniveauet; opfordrer til oprettelse af en paneuropæisk platform for enkeltpersoner og grupper af personer fra racemæssige og etniske mindretal, som kan dele deres erfaringer med de studerende;

50.

understreger betydningen af at øge bevidstheden i den brede offentlighed og på tværs af den offentlige mening om vores samfunds forskelligartede karakter gennem undervisning og andet relevant materiale;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at undgå budgetnedskæringer i uddannelsesprogrammer, da det kan resultere i, at der bliver mindre plads til diskussioner om tværkulturel bevidsthed og bekæmpelse af racisme (25);

52.

fremhæver vigtigheden af EU-finansierede sociale programmer, navnlig skolefrokostordningerne, for integration af socialt dårligt stillede børn og unge;

Medier

53.

understreger vigtigheden af repræsentation og mangfoldighed for udviklingen af inklusive samfund; minder om, at medierne har et ansvar med hensyn til at afspejle samfund i al deres mangfoldighed og beklager manglen på racemæssig og etnisk mangfoldighed i mange medier; opfordrer kultur- og mediesektorerne til at undgå enhver form for praksis, der forstærker negative stereotyper om etniske og racemæssige mindretal, og opfordrer dem til at stræbe mod at fremstille medlemmerne af dem i positive roller; opfordrer de relevante interessenter til at beskæftige sig med mangfoldighed og repræsentation i deres organisationer, herunder ved at udpege en person, der er ansvarlig for mangfoldighed, og ved at gennemføre initiativer, der har til formål at forbedre mediernes færdigheder i spørgsmål om mangfoldighed og inklusion for bedre at afspejle den uafhængige og pluralistiske karakter af deres opgaver;

54.

glæder sig over Kommissionens kommunikations- og oplysningskampagne, der skal fremme mangfoldighed i den audiovisuelle sektor både uden for og på skærmen; opfordrer til, at denne kampagne fokuserer på mangfoldighed og racialiserede befolkningsgruppers og andre marginaliserede gruppers historie og omkring, hvordan opnåelse af racemæssig retfærdighed kan bidrage til et mere sammenhængende, fredeligt og demokratisk Europa;

55.

glæder sig over, at Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier har fået til opgave at bekæmpe desinformation og foranstaltninger rettet mod mindretalssamfund; understreger det presserende behov for at lægge større vægt på udvikling af kritisk tænkning, mediekendskab og digitale færdigheder i uddannelsesprogrammer; fremhæver den afgørende betydning, som mediekendskabskampagner og -initiativer kan have ved at imødegå racediskriminerende fortællinger, der spredes gennem desinformation; henleder opmærksomheden på behovet for at tilbyde de unge analyseværktøjer og operationelle instrumenter til online genkendelse og bekæmpelse af udbredelsen af hadtale online;

56.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at definitionen af hadefuld tale, både på internettet og uden for internettet, og kriminaliseringen af hadkriminalitet gennemføres fuldstændigt og korrekt i medlemsstaternes nationale lovgivning, og til om nødvendigt indlede overtrædelsesprocedurer;

57.

glæder sig over den sjette evaluering af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet og fremskridtet med at fjerne hadefuld tale på internettet; beklager, at selv om det gennemsnitlige antal anmeldelser, der gennemgås inden for 24 timer, fortsat er højt (81 %), er det faldet i forhold til 2020 (90,4 %), og at det gennemsnitlige antal fjernelser er faldet til 62,5 % siden 2019 og 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med platformene om at fjerne hadefuld tale på internettet og forbedre andelen af fjernelser, gennemsigtigheden og tilbagemeldingerne til brugerne;

58.

er bekymret over udbredelsen af AI- og algoritmebaseret hadefuld tale og desinformation, der indeholder et racemæssigt og diskriminerende indhold; bemærker, at hadefuld tale og desinformation udløser en umiddelbar forstyrrelse af vores samfund; opfordrer til, at der gøres en indsats for at imødegå sådanne aktiviteter, navnlig ved at udforme dedikerede AI og algoritmer med det endelige mål at dæmme op for hadefuld tale og desinformation og afbøde konsekvenserne heraf;

59.

noterer sig, at det engelske sprog er det mest udbredte i udviklingen, udrulningen og brugen af AI, herunder i indholdsfiltre; advarer om, at hadefuld tale på internettet også praktiseres på andre sprog, hvis indholdsfiltre er mindre effektive; efterlyser foranstaltninger til bekæmpelse af hadefuld tale på alle sprog;

60.

glæder sig over den praksis, der er etableret af visse internationale audiovisuelle udbydere, med at bringe advarsler om skadeligt og racistisk indhold inden medieudsendelser; opfordrer til, at en sådan praksis udvikles i det europæiske audiovisuelle landskab;

61.

bemærker, at nogle medlemsstater har audiovisuelle myndigheder med beføjelser til at pålægge sanktioner efter programmer, der fremmer diskriminerende eller racistisk indhold; opfordrer medlemsstaterne til at give deres reguleringsorganer sådanne beføjelser; opfordrer til, at Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester får adgang til ressourcer til korrekt at kunne koordinere de nationale organer i forbindelse med indsamling og deling af data af høj kvalitet samt med overvågning af sådanne opgaver; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at standse EU- og statsstøtte til medieforetagender, der af officielle reguleringsmæssige myndigheder er kendt skyldige i at overtræde de retlige standarder for fremme af hadefuld tale og fremmedhad;

62.

fordømmer den racistiske retorik fra visse medieforetagender, der stigmatiserer racialiserede samfund, f.eks. ved at fokusere på migranter som kilde til forskellige økonomiske og sociale problemer og ved at give uforholdsmæssig stor dækning af forbrydelser begået af migranter; opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger med henblik på at forhindre medierne i at sprede stigmatiserende retorik, hadefuld tale, falske narrativer, negative portrætter af specifikke etniske grupper eller racer, der kun tjener til at dehumanisere de berørte personer;

63.

understreger behovet for at øge ansvarliggørelsen af de digitale platforme og de sociale netværk for at bekæmpe udbredelsen af tilskyndelse til racehad rettet mod migranter og mindretal;

Idræt

64.

understreger, at idrætsklubber og -foreninger spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af racisme, herunder ved at skabe opmærksomhed vedrørende dette fænomen; minder om, at sport og navnlig holdsport er en katalysator for social inklusion, lighed og fremme af EU-værdier, som de er omhandlet i Erasmus+ forordningen; glæder sig over tilvejebringelsen af EU-midler og national finansiering for at gøre det muligt for personer i fattigdom, navnlig minoriteter og børn, at deltage i sportsaktiviteter;

65.

bemærker, at racisme nævnes under de sektorspecifikke prioriteter i nøgleaktion 2 i det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ for 2022, og at græsrodsinitiativer vedrørende idræt med fokus på inklusion og bekæmpelse af racisme kan finansieres under den nye ordning for små partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at vurdere disse initiativer og systematisk at overvåge antallet og typen af idrætsprojekter, hvis primære fokus er bekæmpelse af racisme, og den mængde finansiering, de får tildelt; opfordrer Kommissionen til at fremme inklusionen af migranter og mennesker med en racemæssig og etnisk minoritetsbaggrund i græsrodsidrætsklubber;

66.

glæder sig over indsatsen fra NGO'er og græsrodsorganisationer i flere medlemsstater med henblik på at anvende idræt som et middel til at bringe folk sammen og skabe fælles minder med det formål at skabe respekt og inklusion; opfordrer Kommissionen til at udvikle en database over bedste praksis inden for idrætsuddannelse og medier med henblik på at fremme udviklingen heraf i hele EU;

67.

anerkender, at der bør lægges større vægt på repræsentationen af forskellige grupper inden for sport generelt og i ledende stillinger i sportsorganisationer, herunder kvinder og personer med færre muligheder såsom flygtninge, etniske og racemæssige mindretal og LGBTIQ-samfundet; opfordrer indtrængende idrættens internationale, europæiske og nationale styrende organer og interessenter til at implementere foranstaltninger vedrørende mangfoldighed og inklusion, navnlig for at håndtere problemet med det lave antal kvinder og personer tilhørende etniske mindretal i lederstillinger og i bestyrelser; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde inkluderende idrætspolitikker med passende midler til at sikre, at idræt er tilgængelig for alle, uanset etnisk baggrund, race, handicap eller socioøkonomisk baggrund;

68.

insisterer på en nultolerancetilgang til racisme, hadefuld tale, vold og racistisk adfærd inden for idræt og opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsforbundene til at udarbejde foranstaltninger til at forebygge sådanne hændelser og til at vedtage effektive sanktioner og foranstaltninger til støtte for ofrene samt foranstaltninger til at beskytte sportsudøvere, der tager afstand fra racisme eller taler for mangfoldighed, fra gengældelse;

69.

opfordrer Kommissionen til at udvikle henstillinger eller retningslinjer inden for idræt med henblik på at bekæmpe racisme i idræt på lokalt, nationalt og europæisk niveau og fremme inklusion og respekt, herunder for de sportsgrene, hvor der kræves en særlig beklædning, og inden for idræt på alle niveauer; opfordrer idrætsorganisationer og interessenter på alle niveauer til aktivt at bidrage til udarbejdelsen af et sådant regelsæt, til at tilslutte sig det og til at gøre det til en del af deres vedtægter; opfordrer organisationer til at skabe bevidsthed om et sådant etisk regelsæt og dets indhold blandt deres medlemmer og deres familier og den bredere offentlighed;

o o

70.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

(4) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(5) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34.

(6) EUT L 202 af 8.6.2021, s. 32.

(7) EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1.

(8) EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1.

(9) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(10) EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12.

(11) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 63.

(12) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1.

(13) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 2.

(14) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 104.

(15) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 146.

(16) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21.

(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0463.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0452.

(19) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Second European Union minorities and discrimination survey — main results (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling — de vigtigste resultater), 6. december 2017; Second European Union minorities and discrimination survey: Muslims — selected findings (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: Muslimer — udvalgte resultater), 21. september 2017; Experiences and perceptions of antisemitism — second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU (Erfaringer og oplevelser med antisemitisme — anden undersøgelse af diskrimination og hadforbrydelser mod jøder i EU), 10. december 2018, Second European Union minorities and discrimination survey: Roma — selected findings (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: Romaer -udvalgte resultater), 29. november 2016. Second European Union minorities and discrimination survey: being Black in the EU (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: at være sort i EU), 23. november 2018;

(20) Ibid.

(21) Fra 2019 ifølge rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 9. juni 2020.

(22) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation (COM(2017)0010).

(24) COM(2008)0426.

(25) The role of culture, education, media and sport in the fight against racism, (Den rolle, som kultur, uddannelse, medier og sport spiller i kampen mod racisme), Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, oktober 2021, s. 13.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

P9_TA(2022)0058

Samhørighedspolitik: mindskelse af forskelle i sundhedsydelser og styrkelse af sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om samhørighedspolitikken som instrument til at mindske forskelle i sundhedsydelser og styrke sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne (2021/2100(INI))

(2022/C 347/03)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver en høj grad af sundhedsbeskyttelse i definitionen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter og har til formål at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre komplementariteten mellem deres sundhedstjenester i grænseegne,

—	der henviser til artikel 174 i TEUF om styrkelse af Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (2) (direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser) og navnlig artikel 168 deri,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (3),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse om grænseoverskridende samarbejde med titlen »Capitalising on existing initiatives for cooperation in cross-border regions«, som blev offentliggjort i marts 2018 (4),

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 14. oktober 2020 om implementering og perspektiver for sundhedsydelser på tværs af grænser (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2020 med titlen »Opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for grænseoverskridende sundhedstrusler« (COM(2020)0724),

—	der henviser til rapport af 19. november 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling med titlen »Health at a Glance: Europe 2020«,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 9. marts 2021 om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (»EU4Health-programmet«) (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021 (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (10),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (11),

—	der henviser til undersøgelsen fra 2021 om grænseoverskridende sundhedssamarbejde bestilt af Regionaludviklingsudvalget (12),

—	der henviser til Kommissionens »Guidance on European Structural and Investment Funds 2014-2020«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0026/2022),

der påpeger, at manglen på grundlæggende infrastruktur, veluddannet personale og kvalitetstjenester i NUTS 2-regioner (regioner med mellem 800 000 og 3 mio. indbyggere) med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet i alvorlig grad vanskeliggør den lige adgang til sundhedsydelser og er den vigtigste grund til, at sundhedsinfrastrukturer af høj kvalitet og tilstrækkeligt og veluddannet sundhedspersonale bør være en prioritet for alle nationale og regionale myndigheder;

der henviser til, at udbruddet af covid-19-pandemien satte sundhedssektorens afgørende betydning i relief og lagde øget pres på sundhedssystemerne og sundhedspersonalet, hvorved det blotlagde svaghederne og manglerne i sundhedssystemerne samt forskellene og ulighederne på sundhedsområdet såvel mellem som inden for medlemsstaterne, navnlig i grænseregioner, regioner i den yderste periferi, fjerntliggende regioner og landdistrikter, herunder i regioner med lav befolkningstæthed;

der henviser til, at samhørighedspolitikken, via investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), var den første forsvarslinje mod covid-19-pandemien og dermed beviste, at denne politik kan bidrage væsentligt til at mindske uligheder på sundhedsområdet ved at støtte fremskridt inden for e-sundhed, e-medicin og andre former for digitalisering, som, selv om den er en kilde til nye muligheder, også kræver passende udstyr og uddannet personale til at kunne håndtere hver enkelt specifik situation;

der henviser til, at standarden for sundhedsydelser i EU fortsat henhører under medlemsstaternes beføjelser, og at der er betydelige forskelle mellem regionerne, hvilket skaber uligheder; der henviser til, at regioner på NUTS-niveau 2 med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet ikke er i stand til at afsætte noget, der kommer i nærheden af de ressourcer, som de mere udviklede regioner kan afsætte til sundhed pr. indbygger;

der henviser til, at de EU-instrumenter, der er beregnet til at kompensere for nogle af disse problemer, for det meste er begrænset til »blød« lovgivning, som resulterer i generelle mangler; der henviser til, at der er brug for en mere struktureret tilgang på EU-plan suppleret med en stærkere og bredere lovramme og juridisk bindende tiltag for at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne, opnå en bedre beskyttelse af folkesundheden og effektivt afhjælpe de eksisterende forskelle i sundhedsydelserne;

F.	der henviser til, at Kommissionen støtter grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser gennem talrige undersøgelser og initiativer, herunder gennem Interreg, der finansieres over strukturfondene;

der henviser til, at et grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet kræver støtte og inddragelse af en bred vifte af partnere, social- og sundhedsinstitutioner, sundhedsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som bør adressere de eksisterende hindringer for at krydse landegrænser på områder som fri bevægelighed, information, forskellige beskatnings- og socialsikringssystemer samt anerkendelse af sundhedspersonalets kvalifikationer og de hindringer, som sundhedsinstitutionerne står over for;

der henviser til, at retten til adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder forebyggende sundhedsydelser, er en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og bør være tilgængelig for personer i grænseregioner, som tegner sig for 40 % af EU's territorium og næsten en tredjedel af dets befolkning og generelt klarer sig dårligere økonomisk end andre regioner i medlemsstaterne, hvilket især gælder for grænseegne med lavere befolkningstæthed og skrøbelige økonomier såsom landdistrikter, fjerntliggende regioner, regioner i den yderste periferi og øer;

I.	der påpeger, at en styrkelse af samhørighedspolitikken er nødvendig for at mindske skævhederne mellem standarderne for sundhedsydelser i EU;

der henviser til, at sundhedsudgifterne tegner sig for næsten 10 % af BNP i EU, og at antallet af beskæftigede i sundhedsrelaterede sektorer udgør 15 % af EU's arbejdsstyrke; der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne og deres regioner med hensyn til, hvor mange penge der bruges på sundhedsydelser, og hvor mange læger og sundhedspersoner, der er adgang til;

der påpeger, at den alvorlige afvandring fra grænseregionerne, navnlig af unge og faglærte, vidner om manglen på økonomiske muligheder i disse regioner og gør dem mindre attraktive med hensyn til beskæftigelse i sundhedssektoren; der påpeger, at manglen på menneskelige ressourcer til sikring af retfærdighed i sundhedsydelserne, hvad enten den skyldes begrænsninger i antallet af studerende eller manglende karrieremuligheder, er et af de centrale spørgsmål i forbindelse med de europæiske sundhedssystemers bæredygtighed;

der henviser til, at de investeringer, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) foretog på sundhedsområdet under de sidste to flerårige finansielle rammer, overvejende var koncentreret i de mindre udviklede medlemsstater og regioner på NUTS-niveau 2 med et BNP pr. indbygger under 75 % af EU-27-gennemsnittet og som regel fokuserede på modernisering af sundhedstjenester, mens Den Europæiske Socialfonds investeringer var rettet imod adgang til sundhedsydelser og overvejende var koncentreret i de lande, der har særlige udfordringer med hensyn til adgangen til bæredygtige tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris;

M.	der henviser til, at sundhedsydelser i øjeblikket primært er medlemsstaternes ansvar, fordi de står for organiseringen og finansieringen af sundhedsydelser og lægepraksisser;

N.	der henviser til, at NextGenerationEU-programmet blandt sine prioriteter har fastlagt på den ene side digitalisering og på den anden side sundhedssystemernes modstandsdygtighed;

O.	der henviser til, at grænseoverskridende sundhedsydelser er et af de politik- og indsatsområder, der er mest berørt af hindringer af juridisk og ikkejuridisk karakter på grund af store forskelle mellem de nationale systemer;

P.	der påpeger, at en europæisk sundhedsunion bør bidrage til og fremme tættere samarbejde, koordinering og videndeling om sundhed mellem medlemsstaterne og relevante interessenter samt gøre EU bedre i stand til at bekæmpe grænseoverskridende sundhedstrusler;

Mindskelse af forskellene i sundhedsydelser gennem samhørighedspolitikken

understreger, at EU's samhørighedspolitik investerer i sundhed som en afgørende faktor for regional udvikling, social konvergens og regional konkurrenceevne med henblik på at udjævne de økonomiske og sociale skævheder;

påpeger, at adgangen til offentlige tjenesteydelser er afgørende for de 150 mio. indbyggere i EU's grænseregioner, og at dette hyppigt støder på en række juridiske og administrative barrierer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fjerne disse barrierer, især på områderne sundhedsydelser, transport, uddannelse, arbejdskraftmobilitet og miljø;

mener, at EU bør udarbejde en strategisk og integreret tilgang til indsatsen mod de store sygdomme ved at samle forskellige ressourcer fra flere fonde, bl.a. samhørighedsfonde; understreger behovet for at benytte modellen fra den europæiske kræfthandlingsplan til at tackle andre sundhedsproblemer såsom mental sundhed og hjerte-kar-sygdomme;

fremhæver stigningen i psykiske sygdomme og lidelser, navnlig siden begyndelsen af covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foreslå en ny europæisk handlingsplan for mental sundhed baseret på modellen fra den europæiske kræfthandlingsplan ved hjælp af alle tilgængelige instrumenter, herunder samhørighedspolitikken, i form af en omfattende plan med foranstaltninger og mål, der ikke lader nogen i stikken;

mener, at genopretningen efter covid-19-pandemien er en anledning til at opbygge stærkere og mere robuste sundhedssystemer ved hjælp af instrumenterne i samhørighedspolitikken; støtter Kommissionens indsats for at skabe en velfungerende europæisk sundhedsunion, som kan udnytte det kolossale potentiale, der ligger i sundhedssamarbejde;

fremhæver, at mange NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet, landdistrikter og områder med lav befolkningstæthed ikke på ensartet vis matcher standarderne for sundhedsydelser sammenlignet med de ydelser, der er adgang til i de mere udviklede dele af EU; understreger, at der er behov for yderligere konvergens og samarbejde på dette område mellem medlemsstaterne og EU, navnlig gennem investeringer inden for rammerne af samhørighedspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at fastsætte minimumsstandarder for både sundhedsinfrastruktur og sundhedsydelser og til at anvende EU-midler til at sikre lige adgang til minimumskvalitetsstandarder i alle regioner, navnlig for så vidt angår de presserende problemer i grænseregionerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samle deres kræfter og ressourcer om at nå dette mål;

erindrer om, at samhørighedspolitikken i den seneste programmeringsperiode (2014-2020) har bidraget væsentligt til planlagte investeringer i sundhedssektoren med et beløb på indtil videre ca. 24 mia. EUR fra ESF og EFRU, der har haft til formål at forbedre adgangen til ydelser samt udvikle specialiseret sundhedsinfrastruktur og -kapacitet med henblik på at mindske ulighederne på sundhedsområdet;

mener, at investeringer i innovation på sundhedsområdet, sundhedssystemer og tilstrækkelig dækning med kvalificeret sundhedspersonale vil mindske ulighederne på sundhedsområdet og fortsætte med at sikre betydelige forbedringer af borgernes dagligdag og derigennem øge deres forventede levetid; understreger betydningen af, at EU, de nationale og regionale myndigheder sørger for en mere effektiv inddragelse af en bred vifte af sundhedsinstitutioner; understreger endvidere behovet for direkte samarbejde, aktioner og projekter ved hjælp af samhørighedspolitiske instrumenter mellem og inden for medlemsstaterne og deres regioner med henblik på at fastlægge procedurer, der fokuserer på at mindske den bureaukratiske byrde for patienterne og løse så mange som muligt af problemerne mellem sygeforsikringstjenesterne i grænseregioner;

opfordrer medlemsstaterne til at tage skyldigt hensyn til det positive bidrag, der ydes af den private sundhedssektor, og til at sikre, at der ved udarbejdelse af de næste samhørighedspolitiske programmer afsættes tilstrækkelige midler til private projekter inden for sundhedsinfrastruktur og -ydelser;

10.

anbefaler, at der ved fastlæggelsen af sundhedspolitikker på regionalt, nationalt og EU-plan bør være skræddersyede og fleksible tilgange mellem sundhedsrelaterede, sociale og økonomiske politikker med det formål at forbedre dialogen, synergierne og de planlagte investeringer fra strukturfondene og andre relevante EU-programmer såsom Interreg, f.eks. gennem indledende levering af medicinsk udstyr, udveksling af sundhedspersonale og overførsel af patienter mellem hospitalsfaciliteter, som er i stand til at dække borgernes uopfyldte sundhedsmæssige og sociale behov;

11.

understreger, at det europæiske netværk af referencecentre (ERN) kan forbedre adgangen til sundhedsydelser i forbindelse med sjældne og komplekse sygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre løbende støtte og bedre ressourcer til ERN og de nationale ekspertisecentre for sjældne og komplekse sygdomme og til at udbygge ERN's arbejdsfelt til andre felter såsom programmer for svære forbrændinger og organtransplantation; opfordrer Kommissionen til at analysere gennemførligheden af at etablere en øremærket fond under samhørighedspolitikken, der kan gøre det muligt at garantere lige adgang til godkendte behandlinger af sjældne sygdomme;

12.

opfordrer medlemsstaterne til ved fastlæggelsen af deres sundhedspolitik at tage hensyn til de særlige forhold i grænseregioner og patientens ret til at vælge samt anvende samhørighedspolitikkens instrumenter til at udarbejde regional sundhedsinfrastruktur og procedurer, der gør det muligt for patienter at vælge sundhedsydelser i regionen på begge sider af landegrænsen uanset bopælsmedlemsstat;

13.

foreslår, at Kommissionen opretter et rådgivende sundhedsråd i EU-regi med inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder og andre interessenter med det formål at fremme bedre anvendelse af EU-midler og at udarbejde effektive og harmoniserede løsninger på fælles folkesundhedsproblemer;

14.

opfordrer til at forbedre synergien og komplementariteten mellem samhørighedspolitikkens programmer med henblik på at mindske de regionale forskelle, navnlig via Horisont Europa, som bør skabe ny viden, og EU4Health, således at denne nye viden kan udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne og sundhedssystemerne;

15.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte sine beføjelser inden for sundhedspolitik og støtte nationale og regionale myndigheder med at styrke sundhedssystemer, fremme opadgående konvergens af standarder for sundhedsydelser med det mål at mindske uligheder på sundhedsområdet i og mellem medlemsstaterne og til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, især med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder i relevant omfang ved at anvende EU4Health-programmet og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+);

16.

understreger samhørighedspolitikkens betydning for at udligne skævhederne mellem kønnene på sundhedsområdet og fremme af de kønsrelaterede sundhedsprioriteter i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, herunder SRSR;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af sundhedsydelser gennem strategier, så patienten kommer i centrum, og man undgår dobbeltarbejde samt fraværende eller mangelfulde ydelser, især i forbindelse med behandling af kroniske syge patienter eller ældre, og påpeger, at man især kan drage nytte af erfaringerne fra grænseoverskridende programmer;

18.

påpeger, at det i forbindelse med evalueringen af den samlede bevillingsramme for finansierede strukturprojekter og benchmarks på sundhedsområdet også er nødvendigt at gennemgå de enkelte sundhedsprojekters efterfølgende indvirkning på sundheden med henblik på at kortlægge deres resultater og foretage løbende analyser af deres effektivitet og drage de rigtige konklusioner for at forbedre programmeringen og gennemførelsen af disse projekter i fremtiden, herunder med henblik på at udvikle en vejledning om god praksis, der udarbejdes af Kommissionen;

19.

understreger betydningen af at fortsætte med at opbygge en omfattende sundhedsinfrastruktur og mindske de eksisterende forskelle mest muligt; minder om, at samhørighedspolitikken kan yde et væsentligt bidrag til opbygningen af sundhedsinfrastrukturen i alle dele af EU, navnlig i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet for EU-27 og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet, med henblik på at skabe fuldt udstyrede og modstandsdygtige sundhedssystemer af høj kvalitet, som beskytter folkesundheden bedre i hele EU; understreger endvidere behovet for at oprette et velfungerende grænseoverskridende samarbejdsnetværk mellem medlemsstaterne og deres regioner, som effektivt kan reagere på nuværende og fremtidige sundhedsudfordringer;

20.

opfordrer til, at der anvendes midler fra samhørighedspolitikken til udvikling af specialiserede ekspertisecentre for specifikke sygdomme i hele EU, hvilket også skal omfatte nabolandene og bidrage til grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser; gentager i den forbindelse, at der er behov for at anvende alle eksisterende EU-instrumenter, såsom EU4Health og Horisont Europa, i synergi med hinanden til gavn for udviklingen af et netværk af sådanne centre, som skal være ligeligt fordelt over hele EU;

21.

understreger, at mennesker i grænseegne, landdistrikter og regioner i den yderste periferi ofte støder på hindringer for lige adgang til sundhedsydelser, som begrænser deres mulighed for at opnå den behandling, de har brug for, navnlig i form af grundlæggende sundhedsinfrastruktur, tilstrækkelig dækning med kvalificeret sundhedspersonale og adgang til livsvigtige lægemidler; understreger, at der for at sikre dem den adgang til sundhedsinfrastruktur og sundhedsydelser, de har brug for, bør være kvalitetstjenester til rådighed, som kan opnås rettidigt; understreger endvidere den særlige situation, der gør sig gældende med hensyn til adgang til sundhedsydelser i grænseregioner ved EU's ydre grænser og udkantsområder, hvor EU-borgerne i forvejen står over for en lang række udfordringer;

22.

konstaterer, at transportomkostninger er en af årsagerne til den stigende pris på lægemidler og klinisk udstyr til sygehuse og sundhedscentre i regionerne i den yderste periferi, fjerntliggende områder og områder med lav befolkningstæthed, som desuden lider under lange leveringstider, og at regionale sundhedscentre derfor har brug for mere kapacitet til at oplagre store beholdninger og undgå mangler; mener derfor, at EU bør finde en løsning på disse problemer;

23.

understreger, at lige adgang til sundhedsydelser også vil øge inklusionen af mennesker, herunder personer med handicap og andre dårligt stillede, og at det vil forbedre deres sociale beskyttelse; påpeger, at man ved at fremme adgangen til mentale sundhedsydelser også kan bidrage til at øge beskæftigelsen og udrydde fattigdom i mindre udviklede regioner;

24.

fremhæver vigtigheden af at mobilisere EU-midler til at investere mere i sygdomsforebyggelse samt fremme af en sund livsstil og aktiv alderdom for at forhindre et for tidligt pres på sundhedssystemerne; understreger vigtigheden af støttekampagner til at øge den offentlige bevidsthed, især blandt unge, om fordelene ved at tillægge sig en sund livsstil samt vigtigheden af at støtte udarbejdelsen af programmer til sundhedsscreening, der kan gøre det muligt at opdage alvorlige sygdomme på et tidligt tidspunkt;

25.

mener, at der for at overvinde de største hindringer for lige adgang til sundhedsydelser i landdistrikter i vid udstrækning bør gøres brug af avancerede teknologier såsom e-sundhed, robotassisteret kirurgi og 3D-printning som en integreret del af konceptet »intelligente landsbyer« med det formål at forbedre adgangen til sundhedsydelser og øge effektiviteten og kvaliteten; understreger betydningen af at anvende EU's samhørighedsprogrammer til at forbedre udbredelsen af digitale løsninger og til at yde teknisk bistand til offentlige forvaltninger, forsikringsselskaber og andre sundhedsaktører, der beskæftiger sig med grænseoverskridende samarbejde; fremhæver derfor behovet for at garantere adgang til højhastighedsinternet i landdistrikter og fjerntliggende områder, fremme de digitale kompetencer i alle aldersgrupper i disse områder og udstyre deres sundhedsvæsen med de nødvendige ressourcer til at kunne levere effektive online sundhedsydelser, herunder e-sundhed, og opbevare kliniske data på en sikker og harmoniseret måde; anbefaler at udarbejde en database med sammenlignelige bæredygtighedsrelaterede data på tværs af landegrænser og at kortlægge aktører på sundhedsområdet i grænseregioner og på tværs af landegrænser for at synliggøre de faktiske forhold på begge sider af landegrænserne og skabe nye muligheder;

26.

fremhæver fortjenesterne ved den fælles EU-tilgang til tackling af covid-19-pandemien ved hjælp af fælles indkøb, lagre og andre foranstaltninger; opfordrer til ved hjælp af samhørighedspolitikkens instrumenter at videreføre og udvide denne tilgang til andre fælles EU-indkøb af medicinsk udstyr og behandlingsformer, bl.a. kræftforebyggende vacciner som f.eks. HPV, hepatitis B-vacciner og nødudstyr, for at gøre behandlingen billigere og lettere tilgængelig;

27.

opfordrer til at træffe ambitiøse samhørighedspolitiske foranstaltninger i overensstemmelse med de gældende lovbestemmelser i EU for at afhjælpe den betydelige mangel på kvalificeret sundhedspersonale i grænseegne og landdistrikter, navnlig ved at hjælpe sundhedspersonalet og deres familier med at bosætte sig i disse områder, skabe muligheder for videreuddannelse og specialisering og sikre gode arbejdsvilkår og derigennem give dem incitament til at påbegynde eller genoptage praksis i disse områder;

28.

påpeger, at behovet for bæredygtige langsigtede investeringer i sundhedspersonale er mere presserende end nogensinde i lyset af de alvorlige økonomiske, sociale og sundhedsmæssige følger af covid-19-krisen; fremhæver det særlige behov for investeringer med henblik på ansættelse af tilstrækkeligt sundhedspersonale, uddannelse gennem ESF+ og finansiering af specialisering og subspecialisering af sundhedspersonale i de medlemsstater og regioner, der er ramt af hjerneflugt; opfordrer de medlemsstater, som er ramt af hjerneflugt i sundhedssektoren, til fortrinsvis at anvende investeringerne fra samhørighedspolitikken til forbedring af arbejdsmiljøet for sundhedspersonale;

29.

opfordrer til, at der anvendes midler fra samhørighedspolitikken til at forbedre arbejdsmiljøet og gøre sundhedssektoren mere attraktiv som arbejdsplads som led i strategier for at skabe interesse og sikre fastholdelse af sundhedspersonale i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet og landdistrikter med lav befolkningstæthed og mindre økonomisk velstand som supplement til de nationale og regionale politikker, der har til formål at sikre tilstrækkelig sundhedspersonale i hele EU; opfordrer til give lokale og regionale myndigheder en større rolle, især i grænseegne, ved udformningen og gennemførelsen af samhørighedspolitiske programmer og projekter, der har stor betydning med hensyn til at mindske forskelle på sundhedsområdet;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre reelt samarbejde på området for sundhedsydelser på tværs af landegrænser for at sikre, at patientrettigheder respekteres i henhold til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, og at adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelserne øges;

31.

påpeger, at covid-19-krisen har vist, at der er behov for at øge investeringerne for at styrke sundhedssystemernes beredskab, reaktionsevne og modstandsdygtighed og samtidig sikre det grænseoverskridende samarbejde i hele EU, og at solidaritet, bæredygtighed og lighed derfor er afgørende for at overvinde krisen og dens ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser;

32.

påpeger, at covid-19-krisen har vist betydningen af offentlig-private partnerskaber inden for patientbehandling, lægemiddel- og vaccineforskning og vaccinedistribution; fremhæver den bemærkelsesværdige cost-benefit-ratio ved at anvende EU-midler til forsknings- og udviklingsprojekter på sundhedsområdet, der gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber;

33.

understreger behovet for en onlineplatform med relevante interessenter med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis og debatten om sundhedsydelser på tværs af landegrænser;

34.

mener, at covid-19-pandemien udgør et historisk vendepunkt for investeringer i sundhedssystemer og den fremtidige arbejdsstyrkes kompetencer; opfordrer til at etablere en stærk og tilstrækkeligt finansieret europæisk sundhedsunion for at øge samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, styrke de offentlige sundhedssystemer, beskytte folkesundheden bedre og effektivt afhjælpe de mangeårige forskelle i sundhedsydelser;

Grænseoverskridende samarbejde om sundhed — Interreg-programmers bidrag og andre muligheder

35.

tilskynder til at anvende midler fra NextGenerationEU og samhørighedsfondene til at foretage en gennemgribende digital opgradering af sundhedssystemer; understreger behovet for bedre interoperabilitet mellem IT-systemerne, da dette er den primære forudsætning for at kunne fremme den grænseoverskridende adgang til e-sundhed og navnlig telemedicinske ydelser;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende samhørighedspolitikkens instrumenter til at fremme digitaliseringen af medicineringen på sygehuse i EU, herunder sporbarhedssystemer for at reducere fejlmedicineringen, forbedre kommunikationen mellem behandlingsafdelinger og forenkle administrationen; opfordrer til at implementere og udvikle digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed (eHDSI), herunder en elektronisk patientjournal gældende i hele EU, som kan give borgerne hurtig adgang til de sundhedsydelser, de har brug for, overalt i EU;

37.

opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-liste over livsvigtige lægemidler og til at sikre, at de er tilgængelige og økonomisk overkommelige via permanente lagerbeholdninger, fælles prisforhandlinger og fælles indkøb ved hjælp af EU-instrumenter, herunder fra samhørighedspolitikken;

38.

fremhæver, at mange grænseregioner i forvejen har tradition for og strukturer til at samarbejde om sundhed, hvilket de bør udnytte fuldt ud i den europæiske solidaritets ånd;

39.

fremhæver vigtigheden af patientmobilitet og grænseoverskridende adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i EU; minder om, at patienter ofte ikke har adgang til sundhedsydelser i nabolande på grund af forskellige systemer for godtgørelse af udgifter, og at grænsearbejdere kommer ud for forvirrende regler for beskatning og sociale ydelser, fordi medlemsstaterne har forskellige socialsikringsordninger; opfordrer derfor kraftigt til at fremme specifikke formidlingsløsninger såsom de såkaldte ZOAST-zoner (områder med organiseret adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser), europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), sundhedsobservatorier og andre netværk, der kan hjælpe med at koordinere det grænseoverskridende samarbejde omkring sundhedsydelser i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder; understreger, at forbedringer af grænseoverskridende sundhedsydelser kan komme patienterne til gode ved at give dem lige adgang til sundhedstjenester og -infrastruktur i andre medlemsstater eller deres tilgrænsende regioner, herunder diagnosticering og kliniske forsøg, ud fra princippet om den »letteste, nærmeste, bedste og hurtigste« adgang; opfordrer til at sikre mere effektive transportmuligheder for patienter til de nærmeste faciliteter på den anden side af landegrænsen, samtidig med at det må erkendes, at tacklingen af alle retlige og administrative hindringer stadig udgør en byrde, som skal afhjælpes ved hjælp af en fremtidig europæisk forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer (ECBM);

40.

fremhæver vigtigheden af de nylige samhørighedspolitiske foranstaltninger til at tackle covid-19-pandemien, dvs. investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU); understreger endvidere, der er truffet lignende foranstaltninger i forordning (EU) 2021/1060;

41.

opfordrer kraftigt til at forbedre og forenkle informationen og udbrede den til patienter og sundhedspersonale, der krýdser landegrænser, via en patienthåndbog eller regionale kontaktpunkter på begge sider af landegrænserne;

42.

anerkender eksistensen af mange vellykkede grænseoverskridende sundhedsprojekter i hele Europa og understreger, at erfaringerne herfra bør anvendes til at bygge videre på den intelligente brug af eksisterende samhørighedspolitiske projekter ved yderligere at styrke og lette det grænseoverskridende samarbejde på dette område til gavn for alle mennesker i EU; understreger endvidere betydningen af at drage lære og nytte af succeshistorierne fra nogle af grænseregionerne;

43.

anerkender vigtigheden af investeringer i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som skal dække de sundhedsrelaterede behov og udfordringer, der er konstateret i grænseregionerne som en grænseoverskridende forvaltning, der er vigtig i nødsituationer, herunder beredskabstjenester, der dækker regionerne på begge sider af grænsen; understreger den afgørende rolle, som investeringer i tjenesteydelser af høj kvalitet har for opbygning af robusthed i samfundet og for at hjælpe folk med at håndtere økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer i sundhedssektoren i grænseregionerne gennem en effektiv blanding af investeringer i infrastruktur, innovation, menneskelig kapital, god regeringsførelse og institutionel kapacitet;

44.

understreger vigtigheden af sundhedsydelser på tværs af landegrænser i alle EU-regioner og behovet for at finde løsningsmodeller for grænseoverskridende sundhedsydelser, især i egne, hvor borgerne dagligt pendler over grænsen; påpeger, at en høj grad af samarbejde mellem grænseregioner er nødvendig for at kunne tilvejebringe de nødvendige sundhedsydelser;

45.

opfordrer til at øge fokus på patienter i de projekter, der skal finansieres igennem Interreg-programmer i den nye programperiode, og i projekter med fokus specifikt på sårbare og marginaliserede grupper samt på kønsrelaterede sundhedsprioriteter i EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, herunder SRSR;

46.

mener, at de økonomiske ressourcer til målet om europæisk territorialt samarbejde bør anvendes til at tilvejebringe funktionelle offentlige sundhedsydelser på tværs af landegrænser og ikke bør anvendes udelukkende som et instrument til at etablere enkeltstående behandlingssteder; understreger desuden, at projekter under Interreg bør have en klar grænseoverskridende funktionalitetskomponent; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udarbejdelse af omfattende fælles territorial planlægning for grænseegne med hensyn til sundhedsydelser;

47.

minder om, at Interreg-programmer er blevet et vigtigt instrument til at løse problemer, der er typiske for grænseegne, fremme samarbejde mellem partnere på tværs af landegrænser og udvikle potentialet i EU's grænseegne;

48.

Fremhæver, at det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet i den seneste Interreg V-A-periode bl.a. havde til formål at lette sundhedspersonales og patienters mobilitet hen over landegrænserne, øge innovationen og udvikle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet gennem brug af fælles udstyr, fælles tjenester og fælles faciliteter i grænseegne og omfattede projekter for foranstaltninger såsom uddannelse (38 %), behandling og diagnosticering (22 %) og udstyr (17 %);

49.

opfordrer til at yde støtte til projekter, der letter grænseoverskridende sundhedsaftaler, hvorved patienter kan rejse og behandles inden for rammerne af kontraktmæssige aftaler og frit kan vælge deres sundhedsperson;

50.

påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne for at kunne have velfungerende offentlige sundhedsydelser på tværs af landegrænser bør indsamle væsentlige data om karakteren af de juridiske og ikkejuridiske hindringer, der findes i hver grænseregion, og støtte politikspecifikke analyser af, hvordan de kan overvindes;

51.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende koordineringsorganer vil fremme behandling på tværs af landegrænser baseret på lægemidler til avanceret terapi (ATMP), og til at sikre, at patienter i hele EU har lige adgang til innovative behandlingsformer; opfordrer medlemsstaterne til på effektiv og rettidig vis at give patienter tilladelse til at modtage disse innovative behandlingsformer i et andet land og sikre dem en hurtig behandling af deres godtgørelsesanmodninger;

52.

mener, at ekspertisecentre i endnu højere grad kan stimulere til og fremme indgåelse af aftaler hen over grænser, og at sådanne centre som følge heraf kan være af stor betydning for og bistå med at forbedre den generelle sundhedstilstand og derved øge EU-borgernes forventede levetid;

53.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at tilskynde til bedre forvaltning af grænseoverskridende sundhedsydelser, eftersom patienter i EU fortsat støder på alvorlige udfordringer og hindringer, når de prøver at få adgang til sundhedsydelser i andre medlemsstater, og kun et mindretal af potentielle patienter er klar over deres ret til at søge behandling i et andet EU-land; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at informere bedre og til at overveje en passende EU-dækkende kampagne med henblik på at oplyse borgerne om deres rettigheder og om, hvordan de kan få adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser; minder om vigtigheden af finansiering til digitalisering og muligheden for at investere i information til borgerne og integration af informations- og datasystemer for at lette adgangen og brugen;

54.

opfordrer Kommissionen til at foretage en fyldestgørende undersøgelse af rammerne for samarbejde mellem forsikringsordninger i EU med fokus på potentielle flaskehalse og mangler, som patienter, der søger sundhedsydelser i en anden medlemsstat, støder på, samt administrative barrierer, der forhindrer borgere i at benytte sundhedsydelser i et andet land, og til at fremhæve, hvordan de samhørighedspolitiske instrumenter kan anvendes til at løse disse potentielle problemer;

55.

understreger, at manglen på en koordineret sundhedsforsikringsordning på tværs af landegrænser afholder patienter fra at søge behandling i et andet land, hvis de ikke har råd til at lægge ud for behandlingen, inden de bliver godtgjort af deres sygeforsikring;

56.

mener, at udveksling af viden og opskaleringspraksis gennem Interreg vil bidrage til at styrke de beredskabs- og indsatsfaciliteter på tværs af grænserne, som er blevet en vigtig faktor under pandemikrisen;

57.

mener, at Interreg-programmer kan tilvejebringe offentlige sundhedsydelser og bane vejen for andre initiativer på tværs af landegrænser, fordi fremme af sådan nærhed i høj grad er foreneligt med målsætningen om miljøbæredygtighed;

58.

fremhæver, at flere Interreg-projekter har bidraget til bekæmpelsen af covid-19 i grænseregioner i hele EU, f.eks. gennem mobilitet for intensivpatienter og sundhedspersoner og fremskaffelse af medicinsk udstyr samt personlige værnemidler og PCR-test hen over landegrænser, via informationsudveksling eller ved at tilbyde juridisk rådgivning; fremhæver derfor den vigtige rolle, som små grænseoverskridende projekter spiller for at bringe mennesker sammen og dermed bane vejen for nye muligheder for bæredygtig lokal udvikling og sundhedssamarbejde på tværs af landegrænser; bemærker imidlertid, at grænselukningerne inden for EU under pandemien påvirkede patienters og sundhedspersonalets mobilitet, mens informationen om infektionsdata, vaccinationer eller betingelser for patientoverførsler ikke var tilstrækkeligt harmoniseret mellem medlemsstaterne og derfor bremsede den fælles epidemiologiske respons på covid-19, skabte forvirring og hæmmede samarbejdet mellem de hårdest ramte regioner;

59.

er overbevist om, at individuelt tilpassede løsninger og en lokal tilgang er nødvendig på grund af de eksisterende forskelle mellem grænseregioner og en forudsætning for bæredygtig lokal udvikling;

60.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at gøre fuld brug af den fleksibilitet, som de samhørighedspolitiske programmer, der er defineret i forordning (EU) 2021/1060, og Interreg-programmerne giver til at håndtere den nuværende covid-19-krise;

61.

opfordrer på baggrund af covid-19-pandemien Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab igennem samhørighedspolitikken og EU4Health-programmet at støtte udarbejdelsen af responsstrategier, protokoller og procedurer på nationalt plan og EU-plan for at muliggøre et bedre samarbejde i tilfælde af fremtidige folkesundhedskriser;

62.

mener, at sundhedssamarbejde på tværs af landegrænser under samhørighedspolitik ikke vil være muligt i fuld udstrækning uden gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer på sundhedsområdet i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ramme, der muliggør automatisk anerkendelse af beviser for videregående uddannelse i EU baseret på den beslutning, som blev underskrevet af Beneluxlandene i 2015;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af bilaterale aftaler og oprette samarbejdsordninger for at fjerne barrierer for sundhedsydelser hen over landegrænser;

o o

64.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4) Röhrling, I., Habimana, K., Groot, W., et al., Capitalising on existing initiatives for cooperation in cross-border regions, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Europa-Kommissionen, 2018.

(5) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 10.

(6) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 179.

(7) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1.

(8) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1.

(9) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(10) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94.

(11) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.

(12) Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, Cross-border cooperation in healthcare, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Europa-Parlamentet, 2021.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/37

P9_TA(2022)0059

Samhørighedspolitik: fremme af innovativ og intelligent omstilling og regional IKT-konnektivitet

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at fremme innovativ og intelligent omstilling og regional IKT-konnektivitet (2021/2101(INI))

(2022/C 347/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om styrkelse af Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa (8), som har til formål at støtte den digitale omstilling i EU,

—	der henviser til genopretningsinstrumentet NextGenerationEU,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (COM(2021)0118),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa« (COM(2020)0103),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« (COM(2020)0274),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« (COM(2020)0624),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen »En langsigtet vision for EU’s landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« (COM(2021)0345),

—	der henviser til Kommissionens rapporter fra 2020 om indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund,

—	der henviser til undersøgelsen af 15. juni 2018 fra Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik med titlen »Digital dagsorden og samhørighedspolitik«,

—	der henviser til forpligtelseserklæringen om »Women in Digital« af 9. april 2019, som er undertegnet af EU-ministre og repræsentanter for medlemsstaterne samt Norge og Det Forenede Kongerige,

—	der henviser til Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning af 8. december 2020,

—	der henviser til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, EIGE's undersøgelse af 16. oktober 2020 med titlen Gender Equality Index 2020: Digitalisation and the future of work,

—	der henviser til henstilling fra Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om bredbåndsforbindelser, som blev ændret den 24. februar 2021,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 2. oktober 2020 om covid-19, det indre marked, industripolitik, det digitale område og eksterne forbindelser, og navnlig konklusionerne om den digitale omstilling,

—	der henviser til udkastet til Rådets konklusioner af 11. december 2020 om digitalisering til gavn for miljøet,

—	der henviser til udkastet til Rådets konklusioner af 7. april 2021 om telearbejde,

—	der henviser til Bruxelles' kombinerede telearbejds- og klimaplan,

—	der henviser til undersøgelsen fra dets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet af 30. april 2021 med titlen »The impact of teleworking and digital work on workers and society: Special focus on surveillance and monitoring, as well as on mental health of workers«,

—	der henviser til Kommissionens EU-foranstaltning vedrørende intelligente landsbyer,

—	der henviser til undersøgelsen af 30. september 2020 fra Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik med titlen »EU Lagging Regions: state of play and future challenges«,

—	der henviser til Cork 2.0-erklæringen af 5. og 6. september 2016 med titlen »Et bedre liv i landdistrikter«,

—	der henviser til fælles undersøgelse fra Regionsudvalget og Kommissionen af 18. januar 2018 med titlen »Innovation camp methodology handbook: realising the potential of the entrepreneurial discovery process for territorial innovation and development (9)«,

—	der henviser til Irlands politik for landdistriktudvikling for 2021-2025 under overskriften »Vor landlige fremtid« og dennes fokus på telearbejde i landdistrikterne,

—	der henviser til rapporten fra 28. september 2020 fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen Living, working and COVID-19,

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse fra august 2019 med titlen »The changing nature of work and skills in the digital age (10)«,

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af marts 2018 med titlen »The Geography of EU Discontent (11)«,

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om Europas digitale fremtid i støbeskeen: fjernelse af hindringerne for et velfungerende digitalt indre marked og forbedring af anvendelsen af AI for de europæiske forbrugere (12),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (13),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om samhørighedspolitik og regionale miljøstrategier i kampen mod klimaændringer (14),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om vending af den demografiske udvikling i EU's regioner ved hjælp af samhørighedspolitikkens instrumenter (15),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0010/2022),

A.	der henviser til, at EU's ambition er at forfølge digitale politikker, der sætter mennesker og virksomheder i stand til at opnå en bæredygtig og fremgangsrig digital fremtid i alle regioner;

B.	der henviser til, at den digitale omstilling skal være retfærdig og inklusiv, skabe muligheder og fremme lighed, livskvalitet, regional konkurrenceevne og modernisering af økonomien;

C.	der henviser til, at den digitale omstilling skal gå hånd i hånd med den igangværende grønne omstilling — som tilsammen kaldes den dobbelte omstilling; der henviser til, at det sociale aspekt af dette forehavende ikke må forbigås i tavshed;

der henviser til, at en moderne økonomi indebærer indførelse af nye forretningsmodeller, der passer til udviklingstræk samstemmende med den fjerde industrielle revolution, og der henviser til, at disse modeller vil kunne imødekomme tidens problematikker hidrørende fra den digitale og den grønne omstilling;

der henviser til, at de europæiske regioner, der har størst behov for en bæredygtig omstilling, generelt er regioner med en høj grad af fattigdom og udstødelse; der henviser til, at det med en hurtig genopretning for øje er nødvendigt med afgørende foranstaltninger og investeringer, hvis fokus bør være at modvirke de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien, sætte gang i økonomisk aktivitet igen, fremme bæredygtig udvikling, den grønne omstilling og den digitale omstilling og gennemføre politikprincipperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at forbedre Europas konkurrenceevne;

der henviser til, at den nye flerårige finansielle ramme sammen med NextGenerationEU udgør den største stimuluspakke nogensinde i EU og vil hjælpe med at genopbygge en grønnere, mere digital og mere modstandsdygtig Union i tiden efter covid-19; der henviser til, at den nye samhørighedspolitik samtidig giver medlemsstaterne en hidtil uset mulighed for at sætte skub i digitaliseringen, da den kræver, at de afsætter minimumsbeløb til den digitale omstilling og sikrer, at visse betingelser er på plads, som fastsat i den samhørighedspolitiske investeringsramme for 2021-2027, for at modtage en sådan finansiering;

der henviser til, at der stadig er en digital kløft i EU med hensyn til geografi, alder, køn, uddannelsesniveau, socioøkonomisk status og indkomst, hvilket forhindrer nogle enkeltpersoner og virksomheder i at høste fordelene ved den digitale omstilling; der henviser til, at denne digitale kløft yderligere kan fremmedgøre regioner, der lider under demografisk tilbagegang, hvilket bidrager til EU's territoriale ubalancer;

der henviser til, at bredbåndsdækningen i Europa viser, at der stadig er behov for betydelige investeringer, navnlig i landdistrikter, hvor 10 % af husholdningerne ikke er dækket af nogen form for fastnet, og 41 % mangler enhver form for hurtig bredbåndsteknologi, og at kun 59 % har næste generation af bredbåndsadgang (mindst 30 Mbps) sammenlignet med 87 % af husholdningerne i resten af EU (16); der henviser til, at landdistrikter og yderområder ud over dårlige IKT-forbindelser ofte står over for andre strukturelle udfordringer såsom mangel på infrastruktur og tjenester, lave indkomster eller mangel på uddannelsesfaciliteter og kulturelle aktiver, hvilket får højtuddannede mennesker til at flytte til mere lovende områder (hjerneflugt) (17); der henviser til, at EU-midler bør fremme tilvejebringelsen af vigtig infrastruktur med henblik på at tackle demografiske udfordringer;

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i den europæiske økonomi og repræsenterer 99 % af alle virksomheder i EU og beskæftiger omkring 100 millioner mennesker; der henviser til, at de tegner sig for mere end halvdelen af Europas BNP og er afgørende ikke kun for at opnå begge EU's omstillinger til bæredygtig og digital økonomi, men også for at tilføje værdi i alle sektorer af økonomien; der imidlertid henviser til, at kun 17 % af SMV'erne med succes har integreret digitale teknologier i deres virksomheder sammenlignet med 54 % af de store virksomheder; der henviser til, at nogle industrier og traditionelle sektorer såsom byggeri, landbrugsfødevarer, tekstiler og stål halter bagud i deres digitale omstilling (18);

der henviser til, at der, selv om covid-19-pandemien har resulteret i en massiv udvidelse af telearbejde og IKT-baseret mobilt arbejde (TICTM) (19), som giver store muligheder for yderligere at forbinde arbejdspladser fra bycentre til mindre byer, forstæder og landdistrikter, er markante forskelle i evnen til at telearbejde mellem højt- og lavtlønnede arbejdstagere, funktionærer og arbejdere og mellem kønnene (20); der henviser til, at TICTM og digitaliseringen af tjenester under visse betingelser kan fremme en mere afbalanceret geografisk fordeling af beskæftigelsen og befolkningen;

der henviser til, at ESF+ med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og samtidig yde støtte til at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring og faglig udvikling af undervisningspersonale; der henviser til, at dette vil støtte den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

der henviser til, at erfaringerne med covid-19-pandemien har vist, hvor vigtig udviklingen af digital infrastruktur er for økonomiernes og samfundenes funktion, herunder de offentlige sundhedstjenester, offentlig uddannelse og offentlig administration; der henviser til, at pandemien også har forstærket mange af de eksisterende problemer i landdistrikterne og understreget disse regioners sårbarhed, navnlig med hensyn til digital kapacitet, kvaliteten og leveringen af sundhedstjenester, uddannelse, adgang til bredbånd, modstandsdygtighed i værdikæder og inden for digitale færdigheder;

der henviser til, at selv om målet i den europæiske dagsorden for færdigheder er, at 70 % af EU's voksne befolkning som minimum skal have grundlæggende digitale færdigheder inden 2025, har 42 % af EU's befolkning stadig ikke grundlæggende digitale færdigheder, og 37 % af arbejdstagerne mangler ifølge Kommissionen stadig tilstrækkelige digitale færdigheder; der henviser til, at der stadig er massive geografiske forskelle i IKT-færdigheder; der henviser til, at kvinder er uforholdsmæssigt underrepræsenterede i IKT-sektoren i EU, da de kun indtager 17 % (21) af de specialiserede IKT-roller og er mindre tilbøjelige til at have specialiserede digitale færdigheder og arbejde inden for IKT-relaterede områder; der henviser til, at mindre end 25 % af virksomhederne i EU-27 tilbød IKT-uddannelse til deres personale i 2019 med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne (22); der henviser til, at kønskløften navnlig for nystartede virksomheder fortsat består, idet 91 % af den samlede kapital, der blev investeret i europæisk teknologi i 2020, går til grundlæggere, der udelukkende er mænd (23);

N.	der henviser til, at det også er nødvendigt at udvikle IKT-sektoren og foranstaltninger til fremme af innovation for at understøtte økonomisk og social digitalisering generelt og navnlig digitalisering i erhvervslivets sektorer;

O.	der henviser til, at digitaliseringen af offentlige tjenester skal gå hånd i hånd med rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse (24);

Samhørighedspolitikken for 2021-2027 og udfordringerne i forbindelse med den dobbelte omstilling

glæder sig over samhørighedspolitikpakken for 2021-2027 og dens første politiske mål (PO 1), der fokuserer på udvikling af »et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og regional IKT-konnektivitet« (25);

fremhæver den rolle, som den nye samhørighedspolitik kan spille med hensyn til at fremme den dobbelte digitale og grønne omstilling; understreger, at de digitale komponenter og innovationskomponenterne i den nye samhørighedspolitik vil være afgørende for at muliggøre en bæredygtig og inklusiv omstilling af samfundet mod en mere social og konkurrencedygtig økonomi og nå målene i den europæiske grønne pagt og målene i Europas digitale årti for 2030; understreger, at tilstedeværelsen af en god og økonomisk overkommelig digital infrastruktur og udviklingen af digitale færdigheder for alle brugergrupper skal gå hånd i hånd, hvilket også bør styrkes af en fleksibel og komplementær anvendelse af forskellige støtteforanstaltninger og -midler;

minder om, at støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EFRU-SF) under politisk mål 1 er tilgængelig for medlemsstaterne til at foretage investeringer i innovation i overensstemmelse med konceptet om intelligent specialisering; opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at opgradere deres tilgang til intelligent specialisering ved at fokusere på de mest lovende områder og projekter med hensyn til innovationsmuligheder og bæredygtig udvikling;

understreger vigtigheden af konceptet om intelligente landsbyer med hensyn til at håndtere EU's digitale og klimarelaterede udfordringer og hilser dets integration i den fremtidige fælles landbrugspolitik og samhørigheds- og regionalpolitik velkommen; fastholder, at medlemsstaterne skal medtage tilgangen med intelligente landsbyer i deres samhørighedspolitiske programmer på nationalt og regionalt plan;

minder om, at medlemsstaterne i henhold til EFRU-SF-forordningen er forpligtet til at tildele mindst 8 % af deres ressourcer til investeringer i job og vækst for at opnå bæredygtig byudvikling; beklager, at der endnu ikke er blevet etableret en lignende tildeling til landdistrikter; bemærker i denne forbindelse, at det i forordningen angives, at der skal lægges særlig vægt på at tackle miljø- og klimaændringer og på at udnytte potentialet i digitale teknologier til innovationsformål, hvilket giver de regionale myndigheder mulighed for at fokusere finansieringen på området for bæredygtig byudvikling;

minder om, at forordningen om programmet for et digitalt Europa fastsætter, at en fælles indsats mellem dette instrument og EFRU-SF skal bidrage til udviklingen og styrkelsen af regionale og lokale innovationsøkosystemer, industriel omstilling og den digitale omstilling af samfundet og de offentlige forvaltninger;

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at fastsætte mere ambitiøse mål for digital udvikling i alle EU's regioner og opfordrer til en europæisk digital handlingsplan for alle regioner med midtvejsmål og -foranstaltninger for 2025 og specifikke anbefalinger for EU og medlemsstaterne for at opnå konkrete resultater inden 2030;

understreger behovet for at sikre, at digitaliseringsprocesser tager behørigt hensyn til regionale særlige forhold og særlige behov; minder om, at en ensartet tilgang kan risikere at forværre den eksisterende kløft mellem regioner og territorier med forskellige udviklingsniveauer;

understreger vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem de talrige EU-initiativer og -programmer, der fremmer digitalisering og skaber synergier med samhørighedspolitiske instrumenter i overensstemmelse hermed for at maksimere mulighederne på dette område; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til, at investeringer i digitalisering skal inkludere et vækstmål, der er i overensstemmelse med bæredygtige økonomiske udviklingsstrategier, og samtidig undgå overlapning;

10.

bemærker, at et effektivt mobilitetssystem er en af forudsætningerne for regional økonomisk udvikling, territorial samhørighed og udviklingen af regionalt potentiale; påpeger, at det derfor er nødvendigt at sørge for den nødvendige finansiering til udvikling og vedligeholdelse af miljømæssigt bæredygtige og økonomisk overkommelige transportforbindelser, der kan tilskynde den ældre generation til at blive i landbruget i længere tid og tiltrække unge fra regionale centre til at arbejde i landdistrikter;

11.

understreger, at mindre udviklede regioner i EU står over for særlige udfordringer; opfordrer Kommissionen til at give disse regioner skræddersyet bistand, der har sigte på at styrke administrativ kapacitet, viden og teknologidreven ekspertise med henblik på at sikre en gnidningsfri omstilling af deres økonomier og samfund til en stadig mere digital fremtid;

12.

bifalder Rådets holdning til støtte for Kommissionens anerkendelse af den »dobbelte udfordring« i form af både den grønne omstilling og den digitale omstilling; understreger den dobbelte omstillings potentiale for at skabe nye grønne og digitale arbejdspladser, som er nødvendige for den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien, og er overbevist om, at den digitale komponent bliver afgørende for at nå ambitionerne i EU's grønne pagt og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling som fastlagt i EU's digitale strategi »Europas digitale fremtid i støbeskeen«;

13.

understreger behovet for at støtte udviklingen af digitale løsninger, ikke kun til klimaforebyggelse, såsom reduktion af drivhusgasemissioner gennem digital ressourceeffektivitet og intelligent innovation, men også til klimatilpasning; fremhæver behovet for at udvikle digitale varslingsmekanismer og -apps for at mindske de negative virkninger af naturkatastrofer såsom oversvømmelser, mudderskred, hedebølger og skovbrande;

Overvindelse af digitale kløfter

14.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at det fremtidige observatorium for landdistrikterne indsamler omfattende og ajourførte data om den digitale kløft for at støtte medlemsstaterne i at fastlægge deres regioners og byers behov; finder det afgørende at have ajourført information om fremskridtene inden for digitaliseringen i alle europæiske regioner og opfordrer Kommissionen til at levere data i indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund på NUTS 2-niveau;

15.

understreger, at den digitale kløft har to aspekter, nemlig infrastrukturkløften og kompetencekløften, at deres oprindelse er forskellig, og at de politikker, der anvendes på dem, derfor skal være forskellige og tilpasses deres respektive karakteristika;

16.

bemærker med bekymring den digitale ulighed imellem og i medlemsstaterne; er navnlig bekymret over den digitale ulighed mellem land og by med hensyn til bredbåndsnetværks kvalitet og prisoverkommelighed (26); minder navnlig om, at fremtidige investeringer under EFRU-SF forventes at bidrage yderligere til udviklingen af digital infrastruktur i form af højhastighedsnet; fremhæver behovet for at prioritere landdistrikterne i denne henseende;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for støtte og hjælp til eksisterende platforme og projekter inden for inkluderende og retfærdig digitalisering som instrumenter til at bringe alle EU's områder, herunder fjerntliggende landområder, ind i det 21. århundrede;

18.

bemærker, at der er en kritisk kløft, hvad angår digitale færdigheder, mellem voksne i landdistrikter og dem, der bor i byer, hvilket især rammer lavtlønnede, kvinder og ældre; bemærker, at denne kløft er særlig markant i visse medlemsstater og forværrer de eksisterende vanskeligheder med at finde et job i landdistrikterne; opfordrer medlemsstaterne til at investere i målrettede opkvalificerings- og undervisningsforanstaltninger, der skal rette op på den digitale ulighed, og peger på, at disse uligheder bl.a. er forbundet med den manglende adgang til højkapacitetsnet;

19.

bemærker med stor interesse Kommissionens digitale kompas, der skal omsætte EU's digitale ambitioner for 2030 til konkrete mål inden for fire hovedpunkter: færdigheder, sikker og bæredygtig digital infrastruktur, den digitale omstilling af virksomheder og digitalisering af offentlige tjenester; opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt om de opnåede fremskridt på disse fire områder;

20.

er overbevist om, at digitalisering udgør en mulighed for at forbedre livskvaliteten og fremme uddannelsesmuligheder, jobskabelse, innovation og bedre adgang til offentlige tjenester i landdistrikter og regioner, der halter bagefter, og således bidrager til at vende udviklingen med affolkning og bekæmpe hjerneflugten;

21.

glæder sig over målsætningen i programmet for digital politik 2030 om at sikre, at alle befolkede områder i EU er dækket af 5G inden udgangen af dette årti; opfordrer Kommissionen til i den kommende lovgivning at fremme foranstaltninger, der letter udrulningen af 5G-net i landdistrikter, navnlig gennem en reduktion eller fjernelse af byrdefulde administrative procedurer;

22.

peger på nødvendigheden af at overvinde den eksisterende digitale ulighed mellem landdistrikter og byområder og udnytte det potentiale, der ligger i konnektivitet og digitalisering i landområder, gennem udformning af en horisontal strategi; opfordrer medlemsstaterne til at anvende midlerne fra samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og NextGenerationEU til at udbrede og udvikle et koncept for intelligente landsbyer efter 2020, hvilket vil bidrage til digitalisering, styrkelse af det økonomiske potentiale, innovation og social inklusion i landdistrikterne og styrkelse af landdistrikterne gennem skræddersyede projekter, der har til formål at forbedre bredbåndsforbindelser og -infrastruktur; minder imidlertid om, at digitaliseringsstrategierne bør tilpasses landdistrikternes virkelighed og gennemføres med inddragelse og aktiv deltagelse af netop landdistrikternes lokalsamfund og anvendelsen af digitale og robotbaserede teknologier i landbruget; understreger, at 2030-målet om omstilling til bæredygtigt landbrug kan opnås gennem fremme af nye teknologier, forskning og innovation og den igangværende overførsel af viden til landområder;

23.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i videst muligt omfang og på mest effektive vis at anvende de finansielle midler, der er til rådighed gennem både EU's struktur- og investeringsfonde og NextGenerationEU, for at give regioner den målrettede støtte, som de har brug for til at mindske og overvinde den digitale kløft i landdistrikter og mellem generationerne; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at støtte udbredelsen af højkapacitetsnet gennem hensigtsmæssige offentlige finansieringsordninger i områder, der ikke betjenes af markedet, og tilvejebringe tværsektorielle og omfattende løsninger såsom intelligente landsbyer og innovationsknudepunkter i landdistrikterne; bakker op om bestræbelserne på at fremme digitalisering ved at styrke tematisk koncentration inden for samhørighedspolitikken og samtidig fremme samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank eller andre udviklingsbanker; peger på risikoen for at øge ulighederne ved ikke ordentligt at støtte de mest sårbare områder, som ofte har en ringere kapacitet til at planlægge og bruge finansieringen effektivt, selv om de har de største behov;

24.

opfordrer også til fuld gennemførelse af Connecting Europe-faciliteten, hvis nye digitale finansieringsinstrument sammen med øget digital konnektivitet over grænserne kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til at mindske økonomiske, sociale og territoriale uligheder ved at tilføre Unionens regioner og landdistrikter mange nye muligheder;

Inklusiv og retfærdig digitalisering

25.

understreger behovet for en bæredygtig og inklusiv digitaliseringsproces, der er socialt og økonomisk retfærdig og ikke lader nogen i stikken; understreger, at støtte under de europæiske struktur- og investeringsfonde bør bidrage til udviklingen af det digitale potentiale og innovation i SMV-sektoren med henblik på at forbedre den digitale kapacitet og de digitale færdigheder i befolkningen og bør støtte inklusion i det digitale samfund og fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle EU's regioner med fokus på mindre udviklede regioner;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at digitaliseringen af offentlige tjenester går hånd i hånd med foranstaltninger, som fremmer borgernes adgang til internettet uden forskelsbehandling, begrænsninger eller interferens; minder om, at forudsætningen for en vellykket digital omstilling er en stabil og prisoverkommelig internetforbindelse af høj kapacitet;

27.

understreger de udfordringer, som Europas perifere regioner, herunder øerne, står over for med hensyn til digital konnektivitet; finder, at digital konnektivitet er en af de væsentligste søjler i alle strategier, der vedrører europæiske øer; opfordrer til yderligere indsats for at gøre den digitale omstilling inkluderende for alle lokalsamfund;

28.

bemærker med bekymring, at den øgede anvendelse af digitale løsninger og TICTM som følge af covid-19-pandemien har forværret de eksisterende uligheder forårsaget af digitale kløfter mellem befolkningsgrupper; understreger imidlertid, at digitalisering under visse betingelser også har potentiale til at gavne socialt og økonomisk sårbare og marginaliserede grupper; gør opmærksom på, at de digitalt udstødte står over for dobbelt udelukkelse, da de også risikerer at støde på vanskeligheder i forbindelse med adgang til uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedet eller væsentlige offentlige tjenester; understreger, at navnlig intelligente landsbyer kunne tjene som en praktisk løsning til at øge de tjenester, der udbydes i landdistrikter og dermed mindske eksisterende uligheder;

29.

understreger, at covid-19-pandemien har fremhævet vigtigheden af digitale løsninger, navnlig telearbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et direktiv om minimumsstandarder og betingelser for rimeligt telearbejde med henblik på at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og sikre anstændige arbejdsvilkår, herunder den frivillige karakter af sådant arbejde, respekt for arbejdstid, orlov og balance mellem arbejdsliv og privatliv og andre digitale rettigheder på arbejdet såsom retten til at logge af og beskyttelse af arbejdstagernes privatliv, bl.a. mod fjernovervågning eller enhver anden form for digital sporing, og brug af kunstig intelligens i rekrutteringsprocesser, idet der tages hensyn til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering;

30.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle en global strategi, der integrerer et holistisk perspektiv på alle niveauer med henblik på at tackle de sociale uligheder og den forskelsbehandling, der er forbundet med digitalisering og telearbejde eller hybridt arbejde, med henblik på at øge dens positive virkninger;

31.

mener, at styrkelse af borgerne, høring af de relevante interessenter og inddragelse af lokale myndigheder er afgørende for både en korrekt planlægning og en vellykket gennemførelse af regionale digitale strategier;

Digitalisering af små og mellemstore virksomheder og offentlige tjenester

32.

opfordrer til en opfølgning af handlingsplanen for e-forvaltning med to overordnede mål: at sikre en effektiv digital omstilling og mindske bureaukratiet og dermed forbedre borgernes livskvalitet gennem foranstaltninger, der forbedrer den offentlige adgang og tjenester i alle medlemsstater og øger gennemsigtigheden, og at træffe foranstaltninger til at øge de digitale færdigheder for arbejdstagere i den offentlige sektor; understreger, at denne opfølgning bør inddrage de mange erfaringer fra covid-19-pandemien, hvor offentlige forvaltningstjenester næsten udelukkende flyttede online;

33.

bemærker, at covid-19-krisen har vist, at stigningen i TICTM både i den private og den offentlige sektor har gjort vores samfund mere sårbart over for cyberangreb; minder om, at fjernadgang til private eller offentlige netværk kræver nye cybersikkerhedsløsninger;

34.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre hurtigere fremskridt med digitaliseringen af offentlige tjenester, herunder skoler, universiteter, forskningsinstitutter, offentlig transport, e-forvaltning og effektiv administration;

35.

bemærker, at covid-19-pandemien har fremskyndet fremkomsten af elektroniske offentlige tjenesteydelser og e-sundhedsløsninger; fremhæver behovet for at tackle kløften i e-færdigheder blandt sundhedsprofessionelle og for at sætte patienter, navnlig ældre og socialt dårligt stillede borgere, i stand til at anvende digital sundhed; advarer om, at nogle mennesker, som måske i mindre grad er i stand til at anvende eller have råd til de teknologier, de har brug for, såsom ældre eller socialt dårligt stillede, kan blive ladt i stikken; minder om nødvendigheden af offentlige investeringer i personale, offentlige digitale tilbud og proaktiv bistand for at sikre en ikkediskriminerende og hurtig adgang af høj kvalitet til digitale offentlige tjenesteydelser, herunder sundhedsydelser, for alle; fremhæver i denne forbindelse behovet for at understrege vigtigheden af at fremme og styrke indsatser for uddannelse og udviklingen af digitale færdigheder, navnlig i landdistrikterne; understreger behovet for at frigøre det fulde potentiale af nye digitale redskaber, teknologier og løsninger med henblik på et sundt samfund;

36.

anerkender, at det er vigtigere end nogensinde at sikre retfærdigt og socialt bæredygtigt arbejde og reel medbestemmelse ved fastlæggelse af arbejdsvilkår — på digitale platforme som i alle andre sektorer — og at arbejdstagerne skal have demokratisk indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet; understreger, at fordelene ved digitaliseringen skal deles bredt og ligeligt, og at arbejdstagere i den digitale sektor skal have de samme rettigheder og arbejdsvilkår som arbejdstagere i andre sektorer; opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om anstændige arbejdsforhold og rettigheder i den digitale økonomi;

37.

understreger den afgørende rolle, som iværksættere, mikrovirksomheder og SMV'er spiller med hensyn til at skabe anstændige job, bæredygtig vækst og udvikling af landdistrikterne, og mener, at offentlige investeringer gennem samhørighedspolitikken og andre instrumenter vil bidrage til en bedre social, økonomisk og territorial samhørighed i alle EU's regioner; fremhæver, at adgang til finansiering er et af de mest presserende spørgsmål for mange mikrovirksomheder og små virksomheder, og at forskellige typer SMV'er kræver individualiserede former for støtte og incitamenter på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, afhængigt af deres omstændigheder og graden af teknologi; opfordrer indtrængende regionerne til at etablere SMV-orienterede innovationsstrategier, der er tilpasset deres forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering;

38.

beklager, at langt de fleste SMV'er i EU endnu ikke fuldt ud har taget den digitale omstilling til sig; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne målretter deres operationelle programmer mod SMV'er i områder med lavere digital udvikling;

39.

bemærker, at e-handel har et stort potentiale for SMV'er i landdistrikterne og lokale producenter, da det øger deres rækkevidde og reducerer de barrierer, der er forbundet med regioner, der står over for alvorlige og permanente geografiske eller demografiske udfordringer; opfordrer EU's regioner og medlemsstater til at etablere pilotprojekter og digitaliseringsstrategier for at integrere e-handel i forretningsmodellerne for landdistrikternes SMV'er;

40.

anerkender digitaliseringens potentiale til at forbinde virksomheder, især SMV'er, og fremhæver digitaliseringens positive indvirkning på udbuddet af sociale tjenester såsom intelligente transportløsninger, e-sundhed, netbanktjenester og skræddersyede læringsløsninger til sårbare studerende; minder om betydningen af på en og samme tid at tilbyde uddannelse i digitale færdigheder for at sikre, at ingen lades i stikken;

41.

minder om, at forordningen om programmet for et digitalt Europa fastsætter, at synergier mellem dette program og EFRU-SF bør bidrage til udviklingen og styrkelsen af regionale og lokale innovationsøkosystemer, industriel omstilling og den digitale omstilling af samfundet og de offentlige forvaltninger;

42.

fremhæver Revisionsrettens synspunkt (27) for så vidt angår EFRU-SF om, at SMV'erne leverer innovative løsninger på udfordringer som klimaændringer, ressourceeffektivitet og social samhørighed og bidrager til at udbrede denne innovation til alle Unionens regioner, hvilket giver dem en afgørende rolle i forbindelse med EU's omstilling til en bæredygtig og digital økonomi;

43.

bemærker med bekymring, at både nystartede virksomheder og etablerede SMV'er kæmper med mangel på kvalificerede medarbejdere, og fremhæver, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er særlig akut for færdigheder i forbindelse med digitalisering og nye teknologier, da 35 % af arbejdsstyrken (28) har ringe eller ingen digitale færdigheder; mener, at der bør iværksættes initiativer for at støtte SMV'er, der står over for særlige udfordringer, og udvikle kompetencer og færdigheder i arbejdsstyrken, som er afgørende for den moderne økonomi, herunder med hensyn til at tiltrække og fastholde digitalt talent, samtidig med at fleksible digitale færdigheder og opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle fremmes, uanset beskæftigelsesstatus, alder, uddannelse eller erhverv;

44.

understreger vigtigheden af at øge antallet af innovative virksomheder ved at sikre adgang til nye teknologier, komme på højde med standarderne for industri 4.0 og for bæredygtig økonomi, mobilisere privat kapital, udvikle menneskelige ressourcer og understøtte initiativer om intelligente byer;

Fremme af færdigheder i den digitale tidsalder

45.

understreger behovet for at udfylde hullerne i de digitale færdigheder i hele EU, således at alle borgere og virksomheder kan få mest muligt ud af den digitale omstilling; opfordrer til en gradvis gennemførelse af Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 med henblik på at fremme bedre digitaliseringsfærdigheder, hvilket vil sikre uddannelses- og jobmuligheder for alle, herunder for iværksættere; understreger den afgørende rolle, som medlemsstaterne og de regionale forvaltninger har i forbindelse med støtte til myndighederne i landdistrikterne i deres bestræbelser på at udforme og sikre digital inklusion, ved at disse statslige og regionale myndigheder beskytter borgernes data og giver mennesker og lokale virksomheder flere muligheder gennem adgang til data; understreger, at digitale kompetencer og mediekundskab skal fremmes hele livet og allerede fra en tidlig alder; opfordrer Kommissionen til at give incitamenter til at støtte uddannelsesprogrammer og -initiativer for digitale færdigheder og mediekundskab på skoler, erhvervsfaglige uddannelser og universiteter; understreger i denne forbindelse betydningen af ESF+ for finansieringen af projekter, der hjælper arbejdstagere eller arbejdsløse med at erhverve nye færdigheder, da et af fondens mål er at give dem nye færdigheder, så de kan opkvalificere sig i deres job eller omskole sig til andre job; finder det vigtigt, at der bliver oprettet hybride læringsmodeller for at gøre opkvalificering tilgængelig for borgere med meget basale eller slet ingen digitale færdigheder;

46.

bifalder henstillingen i den styrkede ungdomsgaranti om, at unge, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, skal gennemgå en vurdering med hensyn til digitale færdigheder og få undervisning, hvor der opdages mangler, med henblik på forbedring af deres digitale færdigheder;

47.

bemærker, at der er en kritisk kløft, hvad angår digitale færdigheder, mellem folk, der bor i landdistrikter, og dem, der bor i byer, samt mellem generationer; bemærker endvidere den uforholdsmæssige udbredelse af TICTM blandt veluddannede byboere i servicesektoren med stærke digitale færdigheder; bemærker manglen på muligheder for at tilegne sig digitale færdigheder i landdistrikterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende ESF+ og EFRU til at træffe foranstaltninger til at udligne denne ubalance og skabe jobmuligheder i regioner, der er i risiko for affolkning; bemærker, at intelligente landsbyer fungerer som en praktisk løsning, fordi de integrerer digitale læringsinstrumenter i den digitale bottom-up-tilgang, de anvender;

48.

understreger, at fremme og udvikling af digitale færdigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at opbygge større arbejdsmarkedskapacitet, fremmer social inklusion, understøtter teknologisk diversificering og skaber jobmuligheder, navnlig i landdistrikter og mindre udviklede regioner; opfordrer Kommissionen til at forstærke sine bestræbelser på at løse problemet med ulige digitale færdigheder ved at række ud til alle interessenter gennem koalitionen af digitale færdigheder og job;

49.

bemærker, at ESF+, som der henvises til under det fjerde politiske mål (PO4) i forordningen om fælles bestemmelser, indeholder en specifik målsætning, som dækker digitale færdigheder, inklusion og uddannelsessystemer, herunder gennem validering af ikkeformel og uformel læring;

50.

understreger, at den europæiske dagsorden for færdigheder opfordrer til investering i infrastruktur med stor social indvirkning, herunder digital infrastruktur, via EFRU-SF og InvestEU-programmet; understreger behovet for investeringer i digital infrastruktur via EFRU-SF og InvestEU-programmet, der bygger på initiativer til fremme af digitale færdigheder såsom handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027;

51.

gentager, at demografisk forandring er en grundlæggende udfordring for EU, som bør prioriteres i udformningen og gennemførelsen af programmer; minder i denne forbindelse om, at et af de vigtigste mål, der er fastsat i forordningen om EFRU-SF for 2021-2027, er at støtte byområder og landdistrikter med geografiske eller demografiske ulemper, idet medlemsstaterne skal afsætte finansiel støtte fra EU til projekter, der fremmer digital udvikling i de berørte regioner og IKT-konnektivitet; minder i den henseende om, at der bør gives særlig støtte til områder på NUTS 3-niveau eller klynger af lokale administrative enheder med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. kvadratkilometer eller med en gennemsnitlig årlig befolkningsnedgang på over 1 % mellem 2007 og 2017, hvilket bør gøres til genstand for en specifik regional og national vurdering;

52.

glæder sig over lanceringen af Fonden for Retfærdig Omstilling og dens fokus på uddannelse og færdigheder; glæder sig over, at det giver mulighed for investeringer i social infrastruktur såsom uddannelsescentre for bedre jobmuligheder og beskæftigelse af høj kvalitet for alle regioner under omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at behovet for at lægge særlig vægt på digitale færdigheder fremhæves; opfordrer Kommissionen til at evaluere behov og muligheder for en Fond for Retfærdig Omstilling, der kan løse de aktuelle udfordringer;

53.

opfordrer medlemsstaterne og deres forvaltningsmyndigheder til at lette og forenkle adgangen til NextGenerationEU-fonde og de europæiske struktur- og investeringsfonde for landdistrikterne; finder det nødvendigt at sikre, at alle relevante institutionelle aktører overvåges omhyggeligt i forbindelse med anvendelsen af NextGenerationEU-fonde og EU's struktur- og investeringsfonde på territorialt niveau for at sikre, at midlerne fordeles retfærdigt mellem regionerne;

54.

er bekymret over, at mange offentlige udbud inden for digitale programmer vil blive fordelt gennem en indkaldelse af forslag, hvilket kan underminere landdistrikternes kapacitet til at få adgang til NextGenerationEU-fonde og EU's struktur- og investeringsfonde, da de traditionelt har svagere kapacitetsopbygning og mindre teknisk støtte i forbindelse med programmering og brug af EU-midler;

55.

opfordrer Kommissionen og Rådet til hurtigt at gennemføre Rådets konklusioner om menneskerettigheder, deltagelse og trivsel for ældre i digitaliseringens tidsalder, herunder oprettelsen af en »platform for deltagelse og frivilligt arbejde efter arbejdslivet« og fremme af udvekslinger og bånd mellem generationerne;

o o

56.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og medlemsstaterne.

(1) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.

(2) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(3) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94.

(4) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21.

(5) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30.

(6) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1.

(7) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30.

(8) EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1.

(9) Rissola, G., Kune, H., Martinez, P., Innovation camp methodology handbook: realising the potential of the entrepreneurial discovery process for territorial innovation and development, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(10) Arregui Pabollet, E et al., The Changing nature of work and skills in the digital age, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(11) Dijkstra, L., Poelman, H., Rodríguez-Pose, A., The Geography of EU Discontent, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(12) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 204.

(13) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.

(14) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 26.

(15) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 125.

(16) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 11. juni 2020»Digital Economy and Society Index (DESI) 2020« (SWD(2020)0111).

(17) SWD(2020)0111.

(18) Negreiro, M. Madiega, T., Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, Digital Transformation, juni 2019.

(19) Udkast til Rådets konklusioner om telearbejde, stk. 17.

(20) Kommissionens arbejdsdokument fra maj 2020 med titlen »Teleworkability and the COVID-19 crisis: en ny digital kløft?«.

(21) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, »Work-life balance in the ICT sector — Women in the ICT sector«.

(22) Kommissionens Fælles Forskningscenter, politisk orientering, »Telework in the EU before and after the COVID-19: where we were, where we head to«, 2020.

(23) The State of European Tech report 2020.

(24) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(25) Artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/1060.

(26) Negreiro, M., Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, »The rise of digital health technologies during the pandemic«, april 2021.

(27) Den Europæiske Revisionsret, pressemeddelelse, »EU-revisorerne undersøger EU-finansieringen til fremme af SMV’ers konkurrenceevne«, 14. oktober 2020.

(28) Den Europæiske Revisionsret, »EU's foranstaltninger vedrørende ringe digitale færdigheder«, februar 2021.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/48

P9_TA(2022)0062

Genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4)

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077486/02 — 2021/3057(RSP))

(2022/C 347/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077486/02,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. januar 2022, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (2),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 8. juli 2021 og offentliggjort den 16. august 2021 (3),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at BASF Agricultural Solutions Belgium NV, der har hjemsted i Belgien og er et datterselskab af BASF SE, der har hjemsted i Tyskland, den 19. september 2018 på vegne af BASF Agricultural Solutions Seed US LLC (»ansøgeren«), der har hjemsted i USA, indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (»GM-bomulden«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af GM-bomulden, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at EFSA den 8. juli 2021 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den tilladelse for GM-bomulden, som blev offentliggjort den 16. august 2021;

C.	der henviser til, at GM-bomulden er blevet udviklet for at give tolerance over glyphosat og HPPD-hæmmende herbicider (5); der henviser til, at HPPD-hæmmende herbicider omfatter herbicider såsom isoxaflutol, mesotrion og tembotrion;

der henviser til, at selv om brugen af bomuldsfrøolie til konsum nok er relativt begrænset i Europa, kan den findes i en lang række fødevarer, herunder dressinger, mayonnaise, finere bagværk, chokoladesmørepålæg og chips; der henviser til, at bomuld anvendes til dyrefoder, hovedsageligt i form af bomuldsfrøkager/-skrå eller som fuldfede bomuldsfrø (6); der henviser til, at bomuld også konsumeres af mennesker i form af bomuldsmel;

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

E.	der henviser til, at gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (7) kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidresistente planter;

der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt (8); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at GM-bomulden vil blive udsat for både større og gentagne doser af glyphosat og HPPD-hæmmende herbicider, og at der derfor kan forekomme en større mængde herbicidrester i høsten;

der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke var kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter, som er Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur, i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at en række nyere peerevaluerede videnskabelige undersøgelser bekræfter glyphosats kræftfremkaldende potentiale (9);

H.	der henviser til, at der ifølge EFSA mangler toksikologiske data, der gør det muligt at foretage en vurdering af risikoen for forbrugerne for så vidt angår flere af de nedbrydningsprodukter fra glyphosat, der er relevante for genmodificerede glyphosattolerante afgrøder (10);

der henviser til, at isoxaflutol i henhold til den harmoniserede klassificering og mærkning, der er godkendt af Unionen, er meget giftigt for vandlevende organismer og mistænkes for at skade ufødte børn (11); der henviser til, at der kun blev anvendt isoxaflutol på GM-bomulden med henblik på risikovurderingen; der henviser til, at HPPD-hæmmende herbicider imidlertid omfatter en række herbicider, herunder mesotrion, som ifølge EFSA kan anses at have hormonforstyrrende egenskaber (12);

der henviser til, at det ifølge en uafhængig videnskabelig analyse (13) på grund af den måde, de aktive ingredienser i de komplementære herbicider virker på, er sandsynligt, at anvendelsen af disse herbicider vil forårsage stressreaktioner i planterne og dermed påvirke den genetiske ekspression og selve plantens sammensætning;

der henviser til, at en vurdering af herbicidrester og deres nedbrydningsprodukter fundet på GM-planter anses for at falde uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der påpeger, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå den pågældende GM-plante nedbryder komplementære herbicider, samt sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitterne) kan blive påvirket af selve den genetiske modifikation (14);

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder

der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (15); der henviser til, at der blandt disse kritiske bemærkninger er bemærkningerne om, at det på grundlag af den sammenlignende vurdering af GM-bomulden eller dens sikkerhed ikke er muligt at konkludere, at dyrkning af GM-bomulden medfører øget eksponering af operatører i tredjelande for glyphosat, hvis indvirkning på sundheden i øjeblikket er omtvistet, men kan være negativ, at de tilvejebragte oplysninger og data om toksikologi er utilstrækkelige, og at overvågningsplanen ikke kobler overvågningsaktiviteterne til relevante beskyttelsesmål;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden (16), især i udviklingslandene; der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 3.9 sigter mod, at antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering skal reduceres væsentligt inden 2030 (17); der påpeger, at tilladelse til import af GM-bomulden vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der behandles med glyphosat og HPPD-hæmmende herbicider, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

N.	der henviser til, at Roundup, et af verdens mest udbredte glyphosatbaserede herbicider, ifølge en peerevalueret undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, kan medføre tab af biodiversitet og gøre økosystemerne mere sårbare over for forurening og klimaændringerne (18);

der henviser til, at en peerevalueret videnskabelig undersøgelse, der blev gennemført i Mexico i 2021, påviste fysiologiske, metaboliske og økologiske virkninger af transgenintrogression (19) i vild bomuld og viste, at bl.a. ekspression af CP4-EPSPS-gener (glyphosattolerante) i vild bomuld under naturlige forhold ændrede sekretionsniveauet for ekstrafloral nektar og dermed dens forbindelse med forskellige myrearter såvel som omfanget af skader på planteædende dyr (20); der henviser til, at undersøgelsen fastslår, at »hvis vi ønsker at bevare den primære genpulje af vilde slægtninge på stedet, skal vi arbejde på at identificere de økologiske og evolutionære processer, der påvirkes af forekomsten og den fortsatte tilstedeværelse af disse transgener i deres populationer«, og at »når disse gener opdages, kan der hurtigt udformes afbødningsstrategier til at reducere skadens omfang«; der henviser til, at den mest effektive strategi til at afbøde transgenintrogression og de dermed forbundne risici for vilde bestande og biodiversitet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet ville være fra første færd at undgå dyrkning af transgene afgrøder;

der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under sin jurisdiktion, ikke forårsager skade på miljøet i andre stater (21); der henviser til, at import af GM-bomulden ikke bør tillades, eftersom dyrkningen heraf og den deraf følgende transgenintrogression kan skabe ubalance i de skrøbelige økologiske vekselvirkninger i den vilde bomulds økosystemer;

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genmodificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til alle relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den sag, der er under behandling, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Udemokratisk beslutningstagning

der henviser til, at afstemningen den 11. januar 2022 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at tilladelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

der henviser til, at Kommissionen erkender, at det er problematisk, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er usædvanligt for produkttilladelser generelt, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende tilladelser til GM-fødevarer og -foderstoffer;

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin ottende valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 23 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

U.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, den manglende støtte fra medlemsstaterne og Parlamentets indsigelser — fortsætter med at give tilladelse til GMO'er;

V.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (22);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (23), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke at give tilladelse til herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder, før de sundhedsrisici, der er forbundet med restkoncentrationer af herbicidrester, er blevet grundigt undersøgt i hvert enkelt tilfælde, hvilket kræver en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning af sådanne genetisk modificerede afgrøder med komplementære herbicider, en vurdering af herbicidnedbrydningsprodukterne og eventuelle kombinatoriske virkninger, herunder med den genetisk modificerede plante selv;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (24); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

opfordrer EFSA til at anmode om data om indvirkningen af konsum af fødevarer og foder, der hidrører fra genetisk modificerede planter, på tarmmikrobiomet;

opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om »ikke at gøre skade« (25);

fremhæver, at det i de ændringer til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011, som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 (26) som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslås, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde og hurtigst muligt vedtage en generel indstilling til denne sag;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(3) Videnskabelig udtalelse fra EFSA’s Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af genetisk modificeret bomuld GHB811 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-ES-2018/154), https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6781.

(4) I sin ottende valgperiode vedtog Europa-Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er. Desuden har Parlamentet i sin niende valgperiode vedtaget følgende beslutninger:

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0028).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0029).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0030).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0054).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0055).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationerne MON 89034 × NK603 × DAS-40278-9, 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og NK603 × DAS-40278-9 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0056).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0057).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0069).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og NK603, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1111 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0291).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0292).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0293).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0365).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0366).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604 (SYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0367).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0368).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0369).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0080).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0081).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne DAS-81419-2 × DAS–44406–6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0334).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0335).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt 11-majs (SYN-BTØ11-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0336).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne GMB151 (BCS-GM151-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0024).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 (BCS-GHØØ2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0025).

(5) EFSA's udtalelse, s. 1.

(6) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af den genetisk modificerede bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer og til import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2014-122), EFSA Journal 2018; 16(7):5349, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2018.5349, s. 22.

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).

(8) Se f.eks. S. Bonny, »Genetic Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: "Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016; 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe; 28. september 2012, bind 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24.

(9) Jf. f.eks. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300887,

https://academic.oup.com/ije/advance-article/doi/10.1093/ije/dyz017/5382278,

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0219610 og

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6612199/.

(10) EFSA's konklusion om fagfællebedømmelsen af pesticidrisikovurderingen af aktivstoffet glyphosat, EFSA Journal 2015; 13(11):4302, p. 3, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302.

(11) https://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.114.433.

(12) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet mesotrion. EFSA Journal 2016; 14(3):4419, s. 3, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2016.4419.

(13) Bemærkning fra Testbiotech til den videnskabelige udtalelse fra BASF om vurderingen af genetisk modificeret bomuld GHB881 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-ES-2018-154/154).

https://www.testbiotech.org/content/testbiotech-comment-cotton-ghb881.

(14) Dette er netop er tilfældet for glyphosat, som anført i den begrundede udtalelse i EFSA's »Gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005«, EFSA Journal 2018, 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5263.

(15) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's register over spørgsmål: https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions.

(16) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Food/Pages/Pesticides.aspx.

(17) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/.

(18) https://www.mcgill.ca/newsroom/channels/news/widely-used-weed-killer-harming-biodiversity-320906.

(19) Transgenintrogression er permanent integration af transgener fra transgene afgrøder i en naturlig population gennem krydsbestøvning.

(20) Vázquez-Barrios, V., Boege, K., Sosa-Fuentes, T.G., Rojas, P., Wegier, A.,. »Ongoing ecological and evolutionary consequences by the presence of transgenes in a wild cotton population« (Vedvarende økologiske og evolutionære konsekvenser af tilstedeværelsen af transgener i en vild bomuldsbestand), Scientific Reports 11, 2021, 1959, https://doi.org/10.1038/s41598-021-81567-z.

(21) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03.

(22) Kommissionen »kan« (ikke »skal«) gå videre med tilladelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater i appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(24) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf.

(25) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.

(26) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0364.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/55

P9_TA(2022)0063

Genetisk modificeret raps 73496 (DP-Ø73496-4)

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077485/02 — 2021/3058(RSP))

(2022/C 347/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077485/02,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (2),

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. januar 2022, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 5. maj 2021 og offentliggjort den 17. juni 2021 (4),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (5) ,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation, med hjemsted i Belgien, på vegne af Pioneer Hi-Bred International, Inc., med hjemsted i USA (»ansøgeren«), den 15. maj 2012 indgav en ansøgning til Nederlandenes nationale kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk fremstillet raps 73496 (the »GM oilseed rape«), i overensstemmelse med Artikel 5 og artikel 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også vedrørte markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret raps 73496, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at EFSA den 5. maj 2021 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den tilladelse for GM-raps, der blev offentliggjort den 17. juni 2021;

C.	der henviser til, at GM-raps er tolerant over for glyphosat (6) ved at udtrykke glyphosatacetyltransferaseproteinet GAT4621;

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

D.	der henviser til, at gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidresistente planter;

der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt (7); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at GM-raps vil blive udsat for både større og gentagne doser af glyphosat, og at der derfor kan forekomme en større mængde rester og deres nedbrydningsprodukter (»metabolitter«) i høsten;

der henviser til, at der ifølge EFSA mangler toksikologiske data, der gør det muligt at foretage en vurdering af risikoen for forbrugerne for metabolitterne N-acetyl-glyphosat og N-acetyl-AMPA, som er relevante for anvendelser på genetisk modificerede (GM) glyphosate-tolerante plantesorter, der importeres til Unionen (9);

der henviser til, at vurdering af herbicidrester og deres nedbrydningsprodukter fundet på GM-planter anses for at falde uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer og derfor ikke indgår i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider, såvel som sammensætningen og dermed toksiciteten af metabolitterne kan påvirkes af selve den genetiske modifikation (10);

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder

der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (11); der henviser til, at disse kritiske bemærkninger omfatter, at de metodologiske tilgange, der anvendes i risikovurderingen af den genetisk modificerede raps, i nogle tilfælde adskiller sig fra dem, der anbefales i EFSA's retningslinjer, hvilket betyder, at risikovurderingen har klare mangler, og at der ikke kan drages solide konklusioner om sikkerhed, at det ikke kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed, at teststederne er repræsentative for de forskellige miljøforhold, der forekommer under kommerciel produktion af rapsmateriale importeret til Unionen, at niveauet af restkoncentrationer fra glyphosatbehandling og glyphosatmetabolitter i den genmodificerede raps ikke er blevet vurderet, at sikkerheden ved den genetisk modificerede raps ikke kan bekræftes uden oplysninger om koncentrationer af glyphosat, N-acetyl-glyphosat og dets metabolitter, og at der ikke foreligger dokumentation for, at acetyl-glyphosaten er fri for toksicitet;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene (12); der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3,9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering (13); der påpeger, at tilladelser til import af GM-raps vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der behandles med glyphosat, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

K.	der henviser til, at Roundup, et af verdens mest udbredte glyphosatbaserede herbicider, ifølge en peerevalueret undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, kan medføre tab af biodiversitet og gøre økosystemerne mere sårbare over for forurening og klimaændringer (14);

L.	der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktion, ikke forårsager skade på miljøet i andre stater (15);

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genmodificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Udemokratisk beslutningstagning

N.	der henviser til, at afstemningen den 11. januar 2022 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

der henviser til, at Kommissionen erkender det problematiske i, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er usædvanligt for produkttilladelser generelt, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende tilladelser til GM-fødevarer og -foderstoffer;

der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 23 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

Q.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat giver tilladelse til GMO'er;

R.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (16);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (17), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (18); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

opfordrer EFSA til at anmode om data om indvirkningen af konsum af fødevarer og foder, der hidrører fra genetisk modificerede planter, på tarmmikrobiomet;

opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om »ikke at gøre skade« (19);

fremhæver, at det i de ændringer til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (20), som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslås, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde og hurtigst muligt vedtage en generel indstilling til denne sag;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1.

(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4) Videnskabelig udtalelse fra EFSA’s Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af genetisk modificeret raps 73496 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer og til import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2012/109), EFSA Journal 2021; 19(4):6424,

https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6610

(5) I sin ottende valgperiode vedtog Europa-Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er. Desuden vedtog Parlamentet i sin niende valgperiode følgende beslutninger:

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0028).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0030).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0055).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0057).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0292).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0293).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0366).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0368).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0369).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2021)0081).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2021)0335).

—

(6) EFSA’s udtalelse, s. 1.

(7) Se f.eks. S. Bonny, "Genetic Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: »Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016; 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe; 28. september 2012, bind 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24

(8) Se for eksempel https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300887,

https://academic.oup.com/ije/advance-article/doi/10.1093/ije/dyz017/5382278,

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0219610, og

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6612199/

(9) EFSA's konklusion om fagfællebedømmelsen af pesticidrisikovurderingen af aktivstoffet glyphosat, EFSA Journal 2015; 13(11):4302, s. 3, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302

(10) Dette er netop er tilfældet for glyphosat, som anført i den begrundede udtalelse i EFSA's »Gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005«, EFSA Journal 2018, 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5263

(11) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's register over spørgsmål: https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions

(12) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Food/Pages/Pesticides.aspx

(13) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/

(14) https://www.mcgill.ca/newsroom/channels/news/widely-used-weed-killer-harming-biodiversity-320906

(15) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03

(16) Kommissionen »kan« (ikke »skal«) gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater, der går ind for appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(18) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf

(19) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.

(20) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0364.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/61

P9_TA(2022)0064

Udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (2020/2268(INI))

(2022/C 347/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52,

—	der henviser til De Forenede Nationers Pagt, særlig artikel 1 og 2,

—

der henviser til resolution 2131 (XX) af 21. december 1965 fra FN's Generalforsamling med titlen »Declaration on the Inadmissibility of Intervention in the Domestic Affairs of States and the Protection of their Independence and Sovereignty« (erklæring om utilstedeligheden af indblanding i staters indre anliggender og beskyttelsen af deres uafhængighed og suverænitet),

—	der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 16 og 17, samt protokollen til denne konvention, særlig artikel 3,

—

der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (1) og til sin henstilling af 13. marts 2019 med status over den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten havde foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2),

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om cyberforsvar (3),

—

der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af henholdsvis 5. december 2018 med titlen »Handlingsplan for bekæmpelse af desinformation« (JOIN(2018)0036) og 14. juni 2019 med titlen »Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation« (JOIN(2019)0012),

—

der henviser til det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene af 23. juni 2021 om den femte rapport om gennemførelsen af den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler fra 2016 og den fælles meddelelse fra 2018 om øget modstandsdygtighed og bedre kapacitet til at imødegå hybride trusler (SWD(2021)0729),

—	der henviser til EU's handlingsplan for demokrati (COM(2020)0790),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 3. december 2020 om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering, (COM(2020)0784),

—	der henviser til pakken vedrørende forordningen om digitale tjenester,

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 med titlen »Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering« (4),

—

der henviser til adfærdskodeksen om desinformation fra 2018 og vejledningen fra 2021 om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation (COM(2021)0262) og til henstillingerne til den nye adfærdskodeks om desinformation, som blev offentliggjort af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) i oktober 2021,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 09/2021 med titlen »Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet«,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829) og til det foreslåede bilag til dette direktiv,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (5) (forordningen om FDI-screening) og til vejledningen fra marts 2020 vedrørende forordningen om FDI-screening (C(2020)1981),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. december 2020 med titlen »EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti« (JOIN(2020)0018),

—	der henviser til Folkeretskommissionens artikler om statsansvar for folkeretsstridige handlinger,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823),

—	der henviser til EU's værktøjskasse for cybersikkerhed i 5G-net fra marts 2021,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (6),

—	der henviser til de studier, briefinger og dybdegående analyser, der er udarbejdet på foranledning af Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (INGE),

—	der henviser til Frances Haugen-høringen den 8. november 2021 arrangeret af dets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i samarbejde med andre udvalg,

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om status for EU's cyberforsvarskapaciteter (7),

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16 om fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til talen om Unionens tilstand 2021 og den tilhørende hensigtserklæring,

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 10. september 2021 med titlen »Our Common Agenda«,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—

der henviser til Rådets afgørelse af 15. november 2021 om ændring af dets sanktionsordning over for Belarus med henblik på udvidelse af opførelseskriterierne til at omfatte enkeltpersoner og enheder, der organiserer eller bidrager til den instrumentalisering af mennesker, som regimet i Belarus benytter sig af,

—

der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (8), som blev vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 207,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (A9-0022/2022),

der henviser til, at udenlandsk indblanding udgør en alvorlig krænkelse af de universelle værdier og principper, som Unionen bygger på såsom menneskelig værdighed, frihed, lighed, solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

der påpeger, at udenlandsk indblanding, informationsmanipulation og desinformation udgør et misbrug af den grundlæggende ytrings- og informationsfrihed, som er fastsat i artikel 11 i chartret, og en trussel mod disse friheder samt mod de demokratiske processer i EU og dets medlemsstater, herunder afholdelse af frie og fair valg; der påpeger, at målet med udenlandsk indblanding er at fordreje eller forvanske fakta, kunstigt at oppuste ensidige argumenter, miskreditere information med henblik på at nedgradere den politiske diskurs og i sidste ende at undergrave tilliden til valgsystemet og dermed til selve den demokratiske proces;

der henviser til, at Rusland har udøvet desinformation med hidtil uset ondsindede hensigter og i et hidtil uset omfang på både traditionelle medier og sociale medieplatforme for at vildlede sine egne borgere i Rusland og det internationale samfund lige før og under dets angrebskrig mod Ukraine, som Rusland startede den 24. februar 2022, hvilket beviser, at selv information kan bruges som våben;

der understreger, at ethvert indgreb mod udenlandsk indblanding og informationsmanipulation selv skal respektere den grundlæggende ytrings- og informationsfrihed; der henviser til, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) spiller en central rolle i kontrollen med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder artikel 11 i chartret herom, med henblik på at undgå uforholdsmæssige tiltag; der henviser til, at aktørerne bag udenlandsk indblanding og informationsmanipulation misbruger disse frihedsrettigheder til deres egen fordel, og at det derfor er afgørende at intensivere den forebyggende indsats mod udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, fordi demokratiet afhænger af, at folk kan træffe informerede beslutninger;

der henviser til, at der er dokumentation for, at ondsindede og autoritære udenlandske statslige og ikkestatslige aktører, såsom Rusland, Kina og andre, anvender informationsmanipulation og andre former for indblanding til at påvirke de demokratiske processer i EU; der henviser til, at disse angreb, som er en del af en strategi for hybrid krigsførelse og udgør en krænkelse af folkeretten, vildleder og bedrager borgerne og påvirker deres stemmeadfærd, skaber øget splid i debatter, splitter, polariserer og udnytter samfundets sårbare punkter fremmer hadtale, forværrer situationen for udsatte grupper, der er mere tilbøjelige til at blive ofre for desinformation, forvrider integriteten af demokratiske valg og folkeafstemninger, sår mistillid til nationale regeringer, offentlige myndigheder og den liberale demokratiske orden og sigter på at destabilisere det europæiske demokrati, hvorfor de udgør en alvorlig trussel mod EU's sikkerhed og suverænitet;

der påpeger, at udenlandsk indblanding er et adfærdsmønster, der truer eller indvirker negativt på værdier, demokratiske procedurer, politiske processer, staters og borgeres sikkerhed og evnen til at håndtere ekstraordinære situationer; der påpeger, at denne indblanding er manipulerende og udføres og finansieres på målbevidst og koordineret vis; der henviser til, at de ansvarlige for en sådan indblanding, herunder deres stedfortrædere i og uden for deres eget område, kan være statslige eller ikkestatslige aktører, som ofte bistås i deres udenlandske indblanding af politiske kumpaner i medlemsstaterne, som opnår politiske og økonomiske fordele ved at begunstige udenlandske strategier; der henviser til, at udenlandske aktørers brug af indenlandske stedfortrædere og samarbejde med indenlandske allierede slører grænsen mellem udenlandsk og indenlandsk indblanding;

der henviser til, at taktikkerne for udenlandsk indblanding antager mange former, herunder desinformation, undertrykkelse af information, manipulation af sociale medieplatforme og disses algoritmer, vilkår og betingelser samt reklamesystemer, cyberangreb, »hack og læk«-operationer for at få adgang til vælgeroplysninger og gribe ind i valgprocessens legitimitet, trusler mod og chikane af journalister, forskere, politikere og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, hemmelige donationer og lån til politiske partier, kampagner til fordel for specifikke kandidater, organisationer og medieforetagender, falske eller stedfortrædende medier og organisationer, »elite capture« og »co-optation« (rekruttering og kooptering af personer fra samfundseliten), »beskidte« penge, falske personaer og identiteter, pres for selvcensur, misbrug af historiske, religiøse og kulturelle narrativer, pres på uddannelses- og kulturinstitutioner, overtagelse af kritisk infrastruktur, pres på udenlandske statsborgere bosat i EU, instrumentalisering af migranter samt spionage; der henviser til, at disse taktikker ofte kombineres for at opnå større effekt;

der påpeger, at informationsmanipulation og spredning af desinformation kan tjene statslige og ikkestatslige aktørers og deres stedfortræderes økonomiske interesser og skabe en økonomisk afhængighed, der kan udnyttes til politiske formål; der henviser til, at udenlandsk indblanding i en verden med ikkekinetisk (dvs. ikkemilitær) international konkurrence kan være et fremragende våben til at destabilisere og svække specifikke modparter eller øge ens egen konkurrencefordel ved at etablere indflydelseskanaler, skabe afhængighed i forsyningskæderne og udøve afpresning eller tvang; der henviser til, at desinformation forårsager direkte og indirekte økonomisk skade, som ikke er blevet systematisk vurderet;

der henviser til, at misinformation er verificerbart falske oplysninger, som ikke har til formål at forvolde skade, mens desinformation er verificerbart falske eller vildledende oplysninger, der bevidst skabes, fremlægges eller udbredes med det formål at forvolde skade eller frembringe en potentielt disruptiv indvirkning på samfundet ved at vildlede offentligheden eller direkte for at opnå økonomisk vinding;

der påpeger, at det er nødvendigt at opnå enighed i EU om fælles definitioner og en fælles metodik til at forbedre den fælles forståelse af truslerne og udvikle passende EU-standarder, der kan forbedre identifikationen af de ansvarlige og responsen; der fremhæver, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har gjort et stort stykke arbejde i den henseende; der understreger, at disse definitioner skal garantere uimodtagelighed over for indblanding udefra og respekt for menneskerettighederne; der påpeger, at samarbejde med ligesindede partnere i relevante internationale fora om fælles definitioner af udenlandsk indblanding med henblik på at fastlægge internationale normer og standarder er af allerstørste betydning; der henviser til, at EU bør gå forrest i fastsættelsen af klare internationale regler for identifikation af de ansvarlige for udenlandsk indblanding;

Behov for en koordineret strategi mod udenlandsk indblanding

K.	der henviser til, at forsøg på udenlandsk indblanding forekommer stadig hyppigere i hele verden og bliver stadig mere systemiske og sofistikerede, idet de i vidt omfang benytter sig af kunstig intelligens (AI), som gør det vanskeligere at placere ansvaret;

der understreger, at EU og dets medlemsstater har pligt til at forsvare alle borgere og infrastrukturer samt deres demokratiske systemer mod forsøg på udenlandsk indblanding; der påpeger, at EU og dets medlemsstater imidlertid synes at mangle de nødvendige midler til i højere grad at kunne forebygge, opdage, placere ansvaret for, imødegå og sanktionere disse trusler;

der henviser til, at der blandt mange politiske beslutningstagere og borgere i almindelighed hersker en generel mangel på bevidsthed om disse problemers realitet, hvorved man uden at ville det kan medvirke til at skabe yderligere blottelser; der påpeger, at problemet med desinformationskampagner ikke har stået øverst på dagsordenen for den politiske beslutningstagning i Europa; der henviser til, at høringerne og arbejdet i INGE-særudvalget har bidraget til at øge den offentlige bevidsthed om disse problemer, sætte dem ind i deres rette kontekst og udstikke rammerne for den europæiske debat om udenlandsk indblanding; der påpeger, at den langvarige udenlandske desinformationsindsats allerede har udmøntet sig i fremkomsten af desinformation hidrørende fra indenlandske kilder;

der fremhæver den afgørende betydning af, at institutionelle organer og uafhængige analytikere og faktatjekkere på gennemsigtig vis og i realtid overvåger den udenlandske indblanding, koordinerer deres indsats og udveksler oplysninger, således at der ikke blot træffes passende foranstaltninger for at skaffe information om igangværende ondsindede angreb, men også for at imødegå dem; der påpeger, at en tilsvarende vægt skal lægges på at kortlægge samfundet for at identificere de områder, der er mest udsatte og modtagelige for udenlandsk manipulation og desinformation, og tackle årsagerne til denne sårbarhed;

der understreger, at den første prioritet for EU's forsvar, dvs. at sikre, at EU-borgerne er klædt på til at kunne modstå udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, kræver en langsigtet tilgang, der omfatter hele samfundet og starter med uddannelse og bevidstgørelse om problemerne på et tidligt trin;

der påpeger, at det er nødvendigt at samarbejde og koordinere på tværs af administrative niveauer og sektorer mellem medlemsstaterne, på EU-plan og med ligesindede lande samt med civilsamfundet og den private sektor for at identificere sårbarheder, afsløre angreb og neutralisere dem; der påpeger, at der er et presserende behov for at synkronisere trusselsopfattelsen med den nationale sikkerhed;

Opbygning af robusthed gennem situationsbevidsthed, medie- og informationskompetencer, mediepluralisme, uafhængig journalistik og uddannelse

der betoner, at situationsbevidsthed, robuste demokratiske systemer, en stærk retsstat, et levende civilsamfund, samt tidlig varsling og trusselsvurdering er de første skridt i retning af at imødegå informationsmanipulation og indblanding; der henviser til, at på trods af alle de fremskridt, der er gjort med hensyn til at skabe bevidsthed om udenlandsk indblanding, er mange mennesker, herunder politiske beslutningstagere og embedsmænd, der arbejder inden for de områder, der potentielt kan blive udsat for angreb, stadig uvidende om de risici, der er forbundet med udenlandsk indblanding, og om, hvordan de kan håndtere dem;

der henviser til, at uafhængige, bæredygtigt og gennemsigtigt finansierede nyhedsmedier af høj kvalitet og professionel journalistik er afgørende for mediefrihed og -pluralisme og retsstatsprincippet og derfor udgør en støttepille for demokratiet og en modgift mod desinformation; der henviser til, at visse udenlandske aktører udnytter mediefriheden i Vesten til at sprede desinformation; der henviser til, at professionelle medier og traditionel journalistik, der er en kilde til kvalitetsinformation, står over for store udfordringer i den digitale tidsalder; der henviser til, at kvalitetspræget uddannelse og træning af journalister i og uden for EU er nødvendigt for at sikre værdifulde journalistiske analyser og høje redaktionelle standarder; der fremhæver, at EU skal fortsætte med at støtte journalistikken i det digitale miljø; der finder, at den videnskabeligt baserede kommunikation bør spille en vigtig rolle;

S.	der understreger, at redaktionelt uafhængige public service-medier er afgørende og uundværlige for leveringen af objektiv information af høj kvalitet til den brede offentlighed og skal beskyttes mod kontrolforsøg og styrkes som en grundlæggende søjle i bekæmpelsen af desinformation;

der henviser til, at forskellige interessenter og institutioner anvender forskellige metoder og definitioner til at analysere udenlandsk indblanding, alle med forskellige grader af forståelighed, og at disse forskelle kan hæmme sammenlignelig overvågning, analyse og vurdering af trusselsniveauet, hvilket gør det vanskeligere at træffe fælles foranstaltninger; der henviser til, at der er behov for en EU-definition og -metode for at forbedre den fælles trusselsanalyse;

der påpeger, at der er behov for at supplere den terminologi, der fokuserer på indhold, f.eks. »fake«, falske eller vildledende nyheder, misinformation og desinformation, med en terminologi, der fokuserer på adfærd, for at adressere problemet på fyldestgørende vis; der finder, at denne terminologi bør harmoniseres og anvendes stringent;

der henviser til, at undervisning i mediekundskab og digitale færdigheder og bevidstgørelse for både børn og voksne er vigtige redskaber til at gøre borgerne mere modstandsdygtige over for indblandingsforsøg i informationsrummet og forhindre manipulation og polarisering; der påpeger, at samfund med et højt niveau af mediekundskab generelt er mere modstandsdygtigt over for udenlandsk indblanding; der henviser til, at journalistiske arbejdsmetoder såsom konstruktiv journalistik kan bidrage til at styrke tilliden til journalister blandt borgerne;

der henviser til, at informationsmanipulation kan antage mange former, f.eks. udbredelse af desinformation og komplet falske nyheder, fordrejning af kendsgerninger, narrativer og meningsytringer, undertrykkelse af visse oplysninger eller holdninger, løsrivelse af oplysninger fra deres kontekst, manipulation af folks følelser, fremme af hadtale, promovering af bestemte holdninger på bekostning af andre samt chikane af folk for at bringe dem til tavshed og undertrykke dem; der påpeger, at et af formålene med informationsmanipulation er at skabe kaos for at undergrave borgernes tillid til informationsformidlingens gamle og nye »ledvogtere«; der påpeger, at der er en hårfin grænse mellem ytringsfrihed og udbredelse af hadtale og desinformation, som ikke bør overskrides;

X.	der henviser til, at Aserbajdsjan, Kina, Tyrkiet og Rusland m.fl. alle har forsøgt at få ram på journalister og modstandere i EU, som det f.eks. er sket med den aserbajdsjanske blogger og oppositionsfigur Mahammad Mirzali i Nantes og den tyrkiske journalist Erk Acarer i Berlin;

der henviser til, at der findes konkrete beviser for desinformationskampagner, som går ud på at ramme og undergrave EU's demokratiske processer ved at sætte spørgsmålstegn ved de demokratiske idealer og grundlæggende rettigheder; der påpeger, at desinformation vedrørende eksempelvis køn, LGBTIQ +, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt mindretal udgør en trussel mod menneskerettighederne, underminerer de digitale og politiske rettigheder samt sikkerheden for dem, den er rettet mod, og sår splid mellem medlemsstaterne; der henviser til, at kvindelige politiske kandidater under valgkampagner i uforholdsmæssig høj grad risikerer at blive gjort til mål for sexistiske ytringer, hvilket fører til, at kvinder mister modet til at deltage i demokratiske processer; der henviser til, at bagmændene bag disse desinformationskampagner under dække af at ville fremme »traditionelle« eller »konservative« værdier danner strategiske alliancer med lokale partnere for at få adgang til lokal information og angiveligt har modtaget millioner af euro i finansiel støtte fra udlandet;

der henviser til, at ikke blot statslige institutioner, journalister, opinionsdannere og den private sektor, men alle dele af samfundet og det enkelte individ har en vigtig rolle at spille med hensyn til at identificere og standse spredningen af desinformation og advare mennesker i deres miljø, som trues heraf; der henviser til, at civilsamfundet, den akademiske verden og journalister allerede har ydet et væsentligt bidrag til at øge offentlighedens bevidsthed og samfundets modstandsdygtighed, herunder i samarbejde med modparter i partnerlande;

AA.

der påpeger, at civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer mindretal, og menneskerettighedsorganisationer i hele Europa, fortsat er underfinansierede, selv om de spiller en afgørende rolle med hensyn til at øge bevidstheden og modvirke desinformation; der finder, at civilsamfundsorganisationer bør have tilstrækkeligt med midler til at kunne yde deres bidrag til at begrænse virkningen af udenlandsk indblanding;

AB.	der henviser til vigtigheden af at have let og hurtig adgang til faktuel information fra pålidelige kilder, når desinformationen begynder at brede sig;

AC.

der påpeger, at det er nødvendigt hurtigt at afsløre udenlandske indblandingstiltag og forsøg på at manipulere informationssfæren, så de kan imødegås; der påpeger, at EU's efterretningsanalyse og situationsbevidsthed er afhængig af medlemsstaternes villighed til at dele deres oplysninger; der henviser til, at Kommissionens formand har foreslået, at man overvejer at oprette et fælles EU-center for situationsbevidsthed; der henviser til, at forebyggelse og proaktive tiltag, herunder »prebunking« (at gøre folk mindre modtagelige for desinformation) og et sundt informationsøkosystem, er langt mere effektivt end efterfølgende faktatjek og »debunking« (afsløring af desinformation), som erfaringsmæssigt ikke når ud til en lige så bred kreds som den oprindelige desinformation; der henviser til, at EU og dets medlemsstater i øjeblikket savner den fornødne kapacitet til at føre sådanne tiltag ud i livet; der henviser til, at nye AI-baserede analytiske værktøjer såsom det litauiske Debunk.eu kan bidrage til at opdage angreb, udveksle viden og informere offentligheden;

AD.

der henviser til, at desinformation trives i miljøer præget af svage eller fragmenterede narrativer på nationalt plan eller EU-plan og i polariserede og følelsesladede debatter, hvor den kan udnytte svage punkter og fordomme i samfundet og hos enkeltpersoner, ligesom den kan fordreje den offentlige debat i forbindelse med valg og andre demokratiske processer og gøre det vanskeligt for borgerne at træffe informerede valg;

Udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

AE.

der henviser til, at onlineplatforme kan være lettilgængelige og billige værktøjer for dem, der beskæftiger sig med informationsmanipulation og anden form for indblanding, såsom hadtale og chikane, samt med at skade vores onlinefællesskabers sundhed og sikkerhed, lukke munden på modstandere, spionere eller sprede desinformation; der henviser til, at deres virksomhed påviseligt fremmer polariserede og ekstreme holdninger på bekostning af faktabaseret information; der påpeger, at platforme har deres egne interesser og ikke nødvendigvis er neutrale i behandlingen af information; der henviser til, at nogle onlineplatforme har stor gevinst af et system, som forstærker splittelse, ekstremisme og polarisering; der henviser til, at onlinemiljøet er blevet lige så vigtigt for vores demokrati som det fysiske miljø og derfor har brug for tilsvarende regler;

AF.

der henviser til, at platforme på en hidtil uset og kritisk facon har accelereret og forværret udbredelsen af mis- og desinformation; der henviser til, at onlineplatforme styrer informations- og reklamestrømmen online via algoritmer, som de har udviklet til formålet, og at sådanne platforme ikke er gennemsigtige, savner passende procedurer for identitetskontrol, benytter en uklar og vag terminologi og deler meget få eller slet ingen oplysninger om disse algoritmers design, anvendelse og virkninger; der henviser til, at den afhængighedsskabende komponent i onlineplatformes algoritmer har medført et alvorligt folkesundhedsproblem, som det er nødvendigt at adressere; der finder, at onlineplatforme bør stå til ansvar for de skadelige virkninger af deres tjenester, idet nogle platforme har været klar over problemerne ved deres algoritmer — navnlig deres betydning for udbredelsen af kontroversielt indhold — men undladt at gøre noget ved dem for at maksimere overskuddet, som whistleblowere har afsløret;

AG.

der henviser til, at premierministrene fra Estland, Letland, Litauen og Polen den 27. februar 2022 som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine sendte en skrivelse til de administrerende direktører for techgiganternes sociale medieplatforme (Twitter, Alphabet, YouTube og Meta), hvori de bl.a. opfordrede til suspension af konti, der deltager i og forherliger krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, øget indholdsmoderation på russisk og ukrainsk, fuldstændig og øjeblikkelig demonetarisering af alle konti, der udbreder desinformation begået af den russiske og den belarusiske regering, og hjælp til brugere, der forsøger at finde pålidelige oplysninger om krigen i Ukraine;

AH.

der henviser til, at der har været indblandings- og informationsmanipulationskampagner rettet mod alle foranstaltninger mod spredningen af covid-19, herunder vaccination, i hele EU, og at onlineplatformene har undladt at koordinere deres bestræbelser på at inddæmme dem og måske endda bidraget til deres udbredelse; der påpeger, at en sådan desinformation kan være livstruende, når den afskrækker folk fra at blive vaccineret eller promoverer pseudobehandlinger; der henviser til, at pandemien har forstærket kampen mellem de demokratiske og de autoritære systemer og foranlediget statslige og ikkestatslige aktører fra autoritære regimer såsom Kina og Rusland til at anvende en bred vifte af åbenlyse og skjulte instrumenter i deres forsøg på at destabilisere deres demokratiske modparter; der henviser til, at »Facebook Papers« har afsløret, at platformen ikke har formået at imødegå vaccinerelateret desinformation, herunder på engelsk; der henviser til, at situationen er endnu værre for vaccinerelateret desinformation på andre sprog end engelsk; der henviser til, at dette problem berører alle platforme;

AI.

der henviser til, at en lang række leverandører, der er registreret i EU, sælger falske likes, følgere, kommentarer og delinger til enhver, der ønsker at puste sin onlinesynlighed kunstigt op; der henviser til, at det er umuligt at identificere legitime anvendelser af sådanne tjenesteydelser, hvorimod de skadelige anvendelser omfatter manipulation af valghandlinger og andre demokratiske processer, promovering af svindelnumre, negative anmeldelser af konkurrenters produkter, bedrag af annoncører og skabelse af en falsk offentlighed, som anvendes til at styre debatten, til personangreb og til kunstigt at oppuste visse synspunkter, som ellers ikke ville få opmærksomhed; der påpeger, at udenlandske regimer såsom Rusland og Kina anvender disse onlineværktøjer i massivt omfang til at påvirke den offentlige debat i europæiske lande; der fremhæver, at desinformation kan destabilisere det europæiske demokrati;

AJ.

der henviser til, at sociale platforme, digitale enheder og applikationer indsamler og lagrer enorme mængder af meget detaljerede personlige og ofte følsomme data om hver enkelt bruger; der henviser til, at sådanne data kan anvendes til at forudsige adfærdsmønstre, forstærke kognitiv bias og orientere beslutningstagning; der henviser til, at sådanne data udnyttes til kommercielle formål; der henviser til, at der hyppigt forekommer datalækager, som kompromitterer sikkerheden for deres ofre, og at data kan sælges på det sorte marked; der henviser til, at sådanne databaser kan være guldminer for ondsindede aktører, der ønsker at få ram på bestemte grupper eller individer;

AK.	der henviser til, at platforme generelt er designet på en sådan måde, at det er kontraintuitivt, omstændeligt og tidskrævende at fravælge deling af data i sammenligning med at acceptere deling;

AL.

der påpeger, at onlineplatforme er integreret i størstedelen af vores tilværelse, og at udbredelsen af information på platforme kan have en enorm indvirkning på vores tænke- og handlemåde, f.eks. når det drejer sig om stemmepræferencer, økonomiske og sociale valg og valg af informationskilder, og at disse afgørende valg af samfundsmæssig betydning i dag reelt er styret af private virksomheders kommercielle interesser;

AM.

der henviser til, at mekanismerne for algoritmekuratering og andre funktioner ved sociale medieplatforme er designet til at maksimere engagementet; der henviser til, at disse funktioner i henhold til flere rapporter fremmer polarisering, radikalisering og diskriminerede indhold og fastholder brugerne i ligesindede kredse; der påpeger, at dette fører til en gradvis radikalisering af platformsbrugerne samt en konditionering og forurening af de kollektive diskussionsprocesser frem for at beskytte de demokratiske processer og det enkelte individ; der henviser til, at den manglende samordning mellem platformenes tiltag har ført til uoverensstemmelser mellem deres foranstaltninger og givet desinformationen mulighed for at brede sig fra platform til platform; der henviser til, at forretningsmodellen med at tjene penge på spredning af polariserende information og den måde, algoritmer er designet på, gør platformene til et let bytte for udenlandske fjendtlige aktørers manipulation; der påpeger, at sociale medieplatforme kunne designes på en anden måde, der ville fremme en sundere offentlig onlinesfære;

AN.

der henviser til, at det med fremkomsten af billige og brugervenlige teknologier bliver stadig lettere at fremstille »deepfake« lyd- og videomateriale, og at udbredelsen af sådant materiale er et eksponentielt stigende problem; der imidlertid konstaterer, at 90 % af forskningen i øjeblikket går til udviklingen af deepfake-materiale og kun 10 % til afsløringen af samme;

AO.

der bemærker, at selvreguleringsordninger såsom adfærdskodeksen om desinformation fra 2018 har ført til forbedringer; der imidlertid konstaterer, at princippet om at basere sig på platformenes velvilje ikke fungerer og kun har givet få meningsfulde data om deres samlede indvirkning; der henviser til, at platformene desuden har truffet individuelle foranstaltninger, der varierer i omfang og virkning, hvilket har skabt »bagdøre«, hvorigennem indhold kan fortsætte med at spredes andre steder, selv om det er blevet fjernet; der understreger, at der skal være et klart sæt regler og sanktioner, hvis adfærdskodeksen skal have tilstrækkelig indvirkning på onlinemiljøet;

AP.

der henviser til, at handlingsplanen for europæisk demokrati har til formål at styrke adfærdskodeksen fra 2018 og sammen med forordningen om digitale tjenester udgør et skridt væk fra selvreguleringstilgangen og har til formål at indføre flere garantier og beskyttelsesmekanismer for brugerne, øge autonomien og overvinde passiviteten med hensyn til de udbudte tjenester, indføre foranstaltninger til at kræve større gennemsigtighed og ansvarlighed fra virksomhedernes side og pålægge platformene flere forpligtelser;

AQ.	der konstaterer, at de nuværende foranstaltninger mod desinformationskampagner på onlineplatforme ikke er effektive eller afskrækkende og tillader platformene at fortsætte med at formidle diskriminerende og skadeligt indhold;

AR.	der henviser til, at platformene bruger betydeligt færre ressourcer på indholdsstyring på mindre udbredte sprog, og sågar på meget store ikkeengelske sprog, sammenlignet med engelsksproget indhold;

AS.	der henviser til, at platformenes klage- og appelprocedurer generelt er utilstrækkelige;

AT.	der henviser til, at flere store aktører i de seneste måneder har bøjet sig for censurregler, f.eks. ved valget til det russiske parlament i september 2021, hvor Google og Apple fjernede smart voting-apps fra deres butikker i Rusland;

AU.

der henviser til, at den manglende gennemsigtighed med hensyn til platformes algoritmiske valg gør det umuligt at efterprøve deres påstande om, hvad de gør, og effektiviteten af deres indsats for at modvirke informationsmanipulation og indblanding; der påpeger, at der er et misforhold mellem den virkning, som deres indsats hævdes at have i deres årlige selvevalueringer, og den faktiske effektivitet, som fremgår af de nyligt offentliggjorte »Facebook-papers«;

AV.

der henviser til, at den uigennemsigtige karakter af målrettet reklame fører til, at massive mængder af onlinereklamer fra velrenommerede brands, undertiden endda fra offentlige institutioner, dukker op på websteder, der opildner til terrorisme og hoster hadtale og desinformation, og dermed finansierer væksten af sådanne websteder uden annoncørernes viden eller samtykke;

AW.

der henviser til, at markedet for onlinereklamer kontrolleres af et lille antal store adtech-virksomheder, som deler markedet mellem sig, hvoriblandt Google og Facebook er de største aktører; der henviser til, at denne høje koncentration af markedet på nogle få virksomheder hænger sammen med en stærk magtubalance; der henviser til, at brugen af clickbaitteknikker og disse få aktørers magt til at bestemme, hvilket indhold der kan tjenes penge på, og hvilket der ikke kan, selv om de algoritmer, de anvender, ikke kan skelne mellem desinformation og normalt nyhedsindhold, udgør en trussel mod mediediversiteten; der påpeger, at markedet for målrettet reklame er dybt uigennemsigtigt; der påpeger, at adtech-virksomheder tvinger brands til at betale prisen for deres sløsede kontrol med, hvor reklamer placeres;

Kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

AX.	der henviser til, at håndtering af trusler mod kritiske infrastrukturer, især når de er en del af en synkroniseret og ondsindet hybrid strategi, kræver en koordineret, fælles indsats på tværs af sektorer, på forskellige niveauer — EU, nationalt, regionalt og lokalt — og på forskellige tidspunkter;

AY.

der henviser til, at Kommissionen har foreslået et nyt direktiv for at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester i EU, som omfatter et forslag til en liste over nye typer af kritisk infrastruktur; der henviser til, at listen over tjenestetyper vil blive opstillet i bilaget til direktivet;

AZ.

der henviser til, at den stigende globalisering af arbejdsdelingen og produktionskæderne har skabt produktions- og kvalifikationsmæssige lakuner i nøglesektorer i hele Unionen; der henviser til, at dette har resulteret i EU's store afhængighed af import af mange essentielle produkter og primære aktiver, som kan have indbyggede sårbarheder, fra udlandet; der finder, at robuste forsyningskæder bør være blandt prioriteterne for EU's beslutningstagere;

BA.

der henviser til, at udenlandske direkte investeringer — investeringer foretaget af tredjelande og udenlandske virksomheder — i strategiske sektorer i EU, men også i naboskabsområder såsom Vestbalkan, navnlig Kinas erhvervelse af kritiske strukturer, har været en voksende kilde til bekymring i de seneste år på grund af den voksende betydning, der tillægges sammenhængen mellem handel og sikkerhed; der påpeger, at disse investeringer indebærer en risiko for økonomisk afhængighed og tab af viden i centrale produktions- og industrisektorer;

BB.	der påpeger, at EU's åbne strategiske autonomi kræver kontrol med Europas strategiske infrastruktur; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har udtrykt stigende bekymring over sikkerheden ved og kontrollen med teknologier og infrastruktur i Europa;

Udenlandsk indblanding under valghandlinger

BC.

der påpeger, at ondsindede aktører, som søger at gribe ind i valghandlinger, udnytter åbenheden og pluralismen i vores samfund som en strategisk blottelse til at angribe de demokratiske processer og modstandsdygtigheden i EU og medlemsstaterne; der påpeger, at det netop er i forbindelse med valghandlinger, at udenlandsk indblanding bliver ekstra farlig, fordi borgerne sædvanemæssigt er mere engagerede og involverede i konventionel politisk deltagelse;

BD.

der påpeger, at den særlige karakter af udenlandsk indblanding i valghandlinger og anvendelsen og den potentielle virkning af nye teknologier i den forbindelse udgør særligt alvorlige trusler mod demokratiet; der påpeger, at udenlandsk indblanding i valghandlinger ikke er begrænset til de sociale mediers »informationskrigsførelse« til fordel for konkrete kandidater, men går så vidt som til hacking af og angreb på databaser for at få adgang til information om registrerede vælgere og derved gribe direkte ind i valghandlingens normale afvikling, fairness og legitimitet; der påpeger, at udenlandsk indblanding har til formål at skabe tvivl, usikkerhed og mistillid og ikke blot ændre valgresultatet, men delegitimere hele valghandlingen;

Skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske aktører og donorer

BE.	der henviser til, at der er solid dokumentation for, at udenlandske aktører aktivt har blandet sig i EU's og EU's medlemsstaters demokratiske funktion, navnlig under valgkampe og folkeafstemninger, gennem skjulte finansieringsoperationer;

BF.

der henviser til, at Rusland, Kina og andre autoritære regimer f.eks. har kanaliseret over 300 mio. USD ind i 33 lande for at gribe ind i demokratiske processer, ligesom også Iran og Venezuela samt aktører fra Mellemøsten og USA's yderste højrefløj har været involveret i skjult finansiering; der henviser til, at denne tendens tydeligvis er i vækst; der henviser til, at der i halvdelen af disse tilfælde er tale om russiske aktioner i Europa; der henviser til, at korruption og hvidvask af penge er en af kilderne til politisk finansiering fra autoritære tredjelande;

BG.	der henviser til, at medieværktøjer udviklet af udenlandske donorer på en ikkegennemsigtig måde er blevet meget effektive midler til at samle et stort følge og skabe engagement;

BH.

der henviser til, at disse operationer finansierer ekstremistiske, populistiske og antieuropæiske partier samt visse andre partier og enkeltpersoner eller bevægelser, der søger at forstærke den samfundsmæssige fragmentering og undergrave de offentlige myndigheders legitimitet på EU- og nationalt plan; der henviser til, at dette har hjulpet disse partier og bevægelser til at få større rækkevidde;

BI.

der henviser til, at Rusland udsøger sig kontakter til parter, personligheder og bevægelser med henblik på at anvende aktører inden for EU-institutionerne til at legitimere russiske holdninger og stedfortræderregeringer, til at udøve lobbyvirksomhed for at få sanktioner lempet og til at mildne følgerne af international isolation; der henviser til, at partier såsom Østrigs Freiheitliche Partei Österreichs, Frankrigs Rassemblement National og Italiens Lega Nord har indgået samarbejdsaftaler med den russiske præsident Vladimir Putins parti Forenet Rusland og nu i medierne beskyldes for at være villige til at acceptere politisk finansiering fra Rusland; der henviser til, at andre partier i Europa såsom Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland, Fidesz og Jobbik i Ungarn og Brexit Party i Det Forenede Kongerige angiveligt også har tætte forbindelser med Kreml, og at AfD og Jobbik desuden har fungeret som såkaldte »valgobservatører« ved Kreml-kontrollerede valg, f.eks. i Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine, for at overvåge og legitimere russisk sponsorerede valg; der henviser til, at der er fundet tegn på tætte og regelmæssige kontakter mellem russiske embedsmænd og repræsentanter for en gruppe catalanske separatister i Spanien samt mellem russiske embedsmænd og den største private donor til »Brexit Vote Leave«-kampagnen, hvilket kræver en tilbundsgående undersøgelse og er en del af Ruslands bredere strategi for at udnytte alle muligheder for at manipulere diskursen med henblik på at fremme destabilisering;

BJ.	der henviser til, at Sammenslutningen af Stater Mod Korruption (Greco) under Europarådet sammen med Venedigkommissionen allerede har udarbejdet vidtrækkende anbefalinger for at begrænse råderummet for eventuel indblanding fra udenlandske aktørers side gennem politisk finansiering;

BK.

der henviser til, at valglove, navnlig bestemmelserne om finansiering af politiske aktiviteter, ikke er tilstrækkeligt godt koordineret på EU-plan og derfor giver mulighed for uigennemsigtige finansieringsmetoder fra udenlandske aktørers side; der påpeger, at den juridiske definition af politiske donationer er for snæver og giver mulighed for udenlandske bidrag i naturalier i Den Europæiske Union;

BL.

der henviser til, at politiske onlinereklamer i nogle medlemsstater ikke er omfattet af de regler for politiske reklamer, der gælder offline; der henviser til, at politiske onlinereklamer er meget uigennemsigtige, hvilket gør det umuligt for lovgiverne at håndhæve beløbsgrænser og forhindre ulovlige finansieringskilder med potentielt katastrofale konsekvenser for vores valgsystemers integritet;

BM.	der henviser til, at den manglende gennemsigtighed i finansieringen skaber grobund for korruption, hvilket ofte ledsager udenlandsk finansiering og udenlandske investeringer;

BN.	der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (9) er ved at blive revideret med henblik på at opnå større gennemsigtighed i finansieringen af politiske aktiviteter;

BO.	der henviser til, at de politiske fondes rolle er vokset i de senere år, og at de i de fleste tilfælde spiller en positiv rolle for det politiske liv og styrkelsen af demokratiet, men i nogle tilfælde er en mere uigennemskuelig kanal for ondsindede former for finansiering og indirekte indblanding;

BP.	der henviser til, at moderne teknologier og digitale aktiver såsom kryptovaluta anvendes til at skjule ulovlige finansielle overførsler til politiske aktører og partier;

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

BQ.

der henviser til, at antallet af cyberangreb og cyberbaserede hændelser med fjendtlige statslige og ikkestatslige aktører som bagmænd er vokset i de seneste år; der henviser til, at en række cyberangreb såsom de globale »spear phishing«-mailkampagner rettet mod strategiske vaccinelagre og cyberangrebene på Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, det norske Storting og talrige andre er sporet tilbage til statsfinansierede hackergrupper, de fleste med tilknytning til den russiske og den kinesiske regering;

BR.	der påpeger, at Den Europæiske Union er fast besluttet på, at gældende international ret, navnlig FN-pagten, skal finde anvendelse i cyberspace; der henviser til, at ondsindede udenlandske aktører udnytter manglen på en stærk international retlig ramme på cyberområdet;

BS.

der henviser til, at medlemsstaterne har øget deres samarbejde på cyberforsvarsområdet inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), bl.a. ved at oprette cyberberedskabshold; der henviser til, at programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) har inkluderet efterretningsvirksomhed, kommunikationssikring og cyberforsvar i sine arbejdsprogrammer; der henviser til, at den nuværende kapacitet til at imødegå cybertrusler er begrænset på grund af manglen på menneskelige og finansielle ressourcer, f.eks. i kritiske strukturer såsom hospitaler; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at investere 1,6 mia. EUR under programmet for et digitalt Europa (10) i reaktionskapacitet og indførelse af cybersikkerhedsværktøjer til offentlige forvaltninger, virksomheder og enkeltpersoner samt udvikling af det offentligt-private samarbejde;

BT.

der påpeger, at hullerne i og fragmenteringen af EU's kapaciteter og strategier på cyberområdet er et stadig større problem, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget (11); der henviser til, at EU's cyberdiplomatiske værktøjskasse, der blev indført i maj 2019, har vist merværdien af en samlet diplomatisk EU-respons på ondsindede cyberaktiviteter; der henviser til, at Rådet den 30. juli 2020 for første gang besluttede at indføre restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner, enheder og organer, der var ansvarlige for eller involveret i forskellige cyberangreb;

BU.

der henviser til, at udenlandske statslige aktører i massivt omfang og på ulovlig vis har brugt overvågningsprogrammer såsom Pegasus mod journalister, menneskerettighedsaktivister, akademikere, regeringsembedsmænd og politikere, herunder europæiske statschefer; der påpeger, at også medlemsstater har gjort brug af overvågningsspyware;

Beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

BV.

der påpeger, at den decentrale og multinationale karakter af EU-institutionerne, herunder deres missioner og operationer, i stadig stigende grad gør dem til et mål for ondsindede udenlandske aktører, der ønsker at skabe splittelse i EU; der påpeger, at EU-institutionerne til trods for, at de er klare mål, generelt savner en sikkerhedskultur; der påpeger, at Parlamentet som den demokratisk valgte EU-institution står over for særlige udfordringer; der henviser til, at EU-institutionerne på baggrund af en række sager fremstår som sårbare over for udenlandsk infiltration; der påpeger, at sikkerheden for EU's personale bør garanteres;

BW.	der påpeger, at det er bydende nødvendigt at indføre stærke og sammenhængende krisestyringsprocedurer; der påpeger, at der bør tilbydes efteruddannelse, som kan forbedre personalets beredskab;

BX.

der henviser til, at der for nylig har været rettet cyberangreb mod flere EU-institutioner, hvilket understreger behovet for et stærkt interinstitutionelt samarbejde om detektering, overvågning og informationsudveksling under cyberangreb og/eller med henblik på at forebygge dem, herunder i forbindelse med missioner og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); der påpeger, at EU og dets medlemsstater med regelmæssige mellemrum bør afholde fælles øvelser for at identificere svage punkter og træffe de nødvendige foranstaltninger;

Indblanding fra globale aktørers side via »elite capture«, nationale diasporaer, universiteter og kulturelle begivenheder

BY.

der henviser til, at en række politikere, herunder tidligere europæiske toppolitikere og -embedsmænd, til gengæld for at stille deres viden til rådighed ansættes eller koopteres af statskontrollerede nationale eller private virksomheder fra udenlandske autoritære regimer på bekostning af EU-borgernes og medlemsstaternes interesser;

BZ.

der henviser til, at nogle lande er særligt aktive inden for »elite capture«, hvilket gælder for Rusland og Kina, men også Saudi-Arabien og andre Golflande, hvor f.eks. den forhenværende tyske forbundskansler Gerhard Schröder og Finlands tidligere statsminister Paavo Lipponen begge er indtrådt i Gazprom for at fremskynde godkendelsesprocessen for Nord Stream 1 og 2, mens den forhenværende østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, er udnævnt til bestyrelsemedlem i Rosneft, den tidligere franske premierminister François Fillon er blevet medlem af bestyrelsen i Zaroubejneft, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin har arbejdet aktivt for at fremme kinesiske interesser i Frankrig, den tidligere tjekkiske kommissær, Štefan Füle, har arbejdet for CEFC China Energy, den tidligere finske statsminister, Esko Aho, er nu medlem af bestyrelsen for Kremls Sberbank, den tidligere franske minister med ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet, Jean-Marie Le Guen, er medlem af bestyrelsen for Huawei France, den tidligere belgiske premierminister, Yves Leterme, er sideordnet formand for den kinesiske investeringsfond ToJoy, og mange andre toppolitikere og -embedsmænd beklæder lignende poster;

CA.

der henviser til, at økonomiske lobbystrategier kan kombineres med udenlandsk indblanding; der henviser til, at det ifølge OECD's rapport »Lobbying in the 21st Century« (12) kun er USA, Australien og Canada, der har regler, som dækker udenlandsk indflydelse; der påpeger, at der er en alvorlig mangel på juridisk bindende regler og på håndhævelse af EU's lobbyregister, hvilket gør det praktisk talt umuligt at spore lobbyvirksomhed, der hidrører fra tredjelande; der påpeger, at det i øjeblikket ikke er muligt at overvåge lobbyvirksomhed i EU's medlemsstater, som øver indflydelse på lovgivning og udenrigspolitik gennem Det Europæiske Råd; der henviser til, at reglerne om lobbyvirksomhed i EU primært fokuserer på personkontakter og ikke tager højde for hele det økosystem af forskellige former for lobbyvirksomhed, der findes i Bruxelles; der henviser til, at lande som Kina og Rusland, men også Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet har investeret kraftigt i lobbyarbejde i Bruxelles;

CB.	der henviser til, at forsøg på at instrumentalisere sårbare grupper, herunder nationale mindretal og diasporasamfund, der bor inden for EU's område, udgør et vigtigt element i strategierne for udenlandsk indblanding;

CC.

der påpeger, at forskellige statslige aktører såsom den russiske, kinesiske og i mindre grad den tyrkiske regering har forsøgt at øge deres indflydelse ved at etablere og anvende kulturelle, uddannelsesmæssige (f.eks. gennem tilskud og stipendier) og religiøse institutter i forskellige medlemsstater som led i en strategisk indsats for at destabilisere det europæiske demokrati og udvide kontrollen med Øst- og Centraleuropa; der henviser til, at Rusland tidligere har brugt en angiveligt vanskelig situation for russiske mindretal i tredjelande som påskud for en direkte intervention i samme;

CD.

der henviser til, at der er tegn på russisk indblanding og online-informationsmanipulation i mange liberale demokratier rundt om i verden, herunder bl.a. brexit-afstemningen i Det Forenede Kongerige og præsidentvalgene i henholdsvis Frankrig og USA, og praktisk støtte til ekstremistiske, populistiske og anti-europæiske partier samt visse andre partier og enkeltpersoner i hele Europa, bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig; der påpeger, at der er behov for øget støtte til forskning og uddannelse for at kunne forstå den konkrete indflydelse, som udenlandsk indblanding har haft på specifikke begivenheder såsom brexit og valget af præsident Trump i 2016;

CE.

der henviser til, at de russiske statskontrollerede Sputnik- og RT-netværk, der er baseret i Vesten, kombineret med vestlige medier, som helt eller delvist ejes af russiske og kinesiske retlige og individuelle enheder, aktivt deltager i desinformationsaktiviteter rettet mod liberale demokratier; der påpeger, at Rusland tyr til historisk revisionisme i et forsøg på at omskrive historien om sovjetstyrets forbrydelser og fremme længslen efter sovjettiden i den modtagelige befolkning i Central- og Østeuropa; der påpeger, at de nationale radio- og tv-selskaber i Central- og Østeuropa har vanskeligt at konkurrere med det russisksproget tv-indhold, der finansieres af den russiske regering; der påpeger, at der er en risiko for ubalance i samarbejdet mellem kinesiske og udenlandske medier i betragtning af, at kinesiske medier er det kinesiske kommunistpartis stemme både hjemme og i udlandet;

CF.

der henviser til, at der er åbnet mere end 500 Konfucius-centre rundt om i verden, herunder omkring 200 i Europa, og at Kina anvender Konfucius-institutter og såkaldte Konfucius-klasseværelser som et redskab til indblanding inden for EU; der påpeger, at den akademiske frihed er stærkt begrænset på Konfucius-institutter; der påpeger, at universiteter og uddannelsesprogrammer er mål for massiv udenlandsk finansiering, navnlig fra Kina og Qatar, som f.eks. Fudan-Universitetets campus i Budapest;

CG.

der henviser til, at EU i øjeblikket mangler den nødvendige værktøjskasse til at tackle »elite capture« og bekæmpe etableringen af indflydelseskanaler, herunder inden for EU's institutioner; der henviser til, at der fortsat er knaphed på situationsbevidsthedskapacitet og kontraefterretningsinstrumenter på EU-plan, hvor man i høj grad er afhængig af de nationale aktørers villighed til at dele information;

Afskrækkelse, identifikation af de ansvarlige og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

CH.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater i øjeblikket ikke har en særlig sanktionsordning i forbindelse med udenlandsk indblanding og desinformationskampagner iværksat af udenlandske aktører, hvilket betyder, at disse aktører trygt kan regne med, at deres destabiliseringskampagner mod EU ikke vil få nogen konsekvenser for dem;

CI.

der påpeger, at sikring af en klar placering af ansvaret for desinformations- og propagandaangreb, herunder offentliggørelse af navne på gerningsmænd, deres sponsorer og de mål, de søger at opnå, samt måling af disse angrebs virkning på målgruppen er de første skridt til et effektivt forsvar mod sådanne handlinger;

CJ.

der påpeger, at EU bør styrke sine afskrækkelsesværktøjer og sine værktøjer til identifikation af de ansvarlige for sådanne angreb og fastslåelse af, om de er i strid med folkeretten eller ej, med det formål at skabe et system af effektive sanktioner, således at ondsindede udenlandske aktører kommer til at betale prisen for deres handlinger og bære følgerne af dem; der påpeger, at sanktioner rettet mod enkeltpersoner måske ikke er nok; der påpeger, at også andre redskaber som f.eks. handelsforanstaltninger kunne tages i brug for at beskytte EU's demokratiske processer mod statssponsorerede hybride angreb; der påpeger, at afskrækkende foranstaltninger skal anvendes på en gennemsigtig måde med alle fornødne garantier; der påpeger, at hybride angreb bevidst er kalibreret på en sådan måde, at de ikke overskrider tærsklen i artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) eller artikel 5 i den nordatlantiske traktat;

Globalt samarbejde og multilateralisme

CK.	der henviser til, at mange demokratiske partnerlande rundt om i verden udsættes for ondsindede handlinger orkestreret af statslige og ikkestatslige udenlandske aktører; der påpeger, at demokratiske alliancer afhænger af landenes evne til at forene deres kræfter i en kollektiv respons;

CL.

der henviser til, at EU-tiltrædelseslandene på Vestbalkan er særlig hårdt ramt af angreb i form af udenlandsk indblanding og desinformationskampagner hidrørende fra Rusland, Kina og Tyrkiet, såsom Ruslands kampagner for at forstyrre processen for ratifikation af Prespaaftalen i Nordmakedonien; der henviser til, at covid-19-pandemien er blevet yderligere udnyttet på Vestbalkan af Kina og Rusland til at destabilisere disse lande og miskreditere EU; der påpeger, at kandidatlande og potentielle kandidatlande forventes at tilslutte sig EU's initiativer til bekæmpelse af udenlandsk indblanding;

CM.

der henviser til, at der stadig er mangel på en fælles forståelse og fælles definitioner blandt ligesindede partnere og allierede med hensyn til karakteren af de trusler, vi står over for; der henviser til, at FN's generalsekretær opfordrer til en global adfærdskodeks for at fremme den offentlige informations integritet; der påpeger, at konferencen om Europas fremtid er en vigtig platform for drøftelser relateret til dette spørgsmål;

CN.

der påpeger, at der er behov for et globalt, multilateralt samarbejde og gensidig støtte mellem ligesindede partnere omkring håndteringen af udenlandsk ondsindet indblanding; der henviser til, at andre demokratier som f.eks. Australien og Taiwan har udviklet avancerede kompetencer og strategier til bekæmpelse af udenlandsk indblanding; der henviser til, at Taiwan er førende med hensyn til bekæmpelse af informationsmanipulation, hovedsageligt fra Kina; der henviser til, at det taiwanske systems succes er baseret på samarbejde mellem alle offentlige myndigheder, men også med uafhængige NGO'er, der er specialiseret i faktatjek og mediekundskab, og med sociale medieplatforme såsom Facebook, samt på fremme af mediekundskab for alle generationer, afsløring af desinformation og begrænsning af udbredelsen af manipulatoriske budskaber; der henviser til, at INGE-særudvalget aflagde et tredages officielt besøg i Taiwan for at drøfte desinformation og udenlandsk valgintervention;

Behov for en koordineret EU-strategi mod udenlandsk indblanding

er stærkt foruroliget over den stadig hyppigere forekomst og stadig mere sofistikerede karakter af forsøgene på udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, der i overvældende grad stammer Rusland og Kina og er rettet mod alle dele af Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters demokratiske funktion;

glæder sig over Kommissionens formands meddelelse af 27. februar 2022 om et EU-dækkende forbud mod russiske propagandaforetagender såsom Sputnik TV, RT (tidligere kendt som Russia Today) og andre russiske desinformationsorganer, som udelukkende har til formål at svække og splitte EU's offentlige mening og beslutningstagere i EU; opfordrer til yderligere foranstaltninger i denne henseende;

opfordrer Kommissionen til at foreslå og lovgivningsparterne og medlemsstaterne til at støtte en flerlaget, koordineret og tværsektoriel strategi samt tilstrækkelige finansielle ressourcer med henblik på at udstyre EU og dets medlemsstater med passende fremsyns- og resilienspolitikker og afskrækkelsesværktøjer, der kan sætte dem i stand til at håndtere alle hybride trusler og angreb orkestreret af udenlandske statslige og ikkestatslige aktører; mener, at denne strategi bør bygge på:

a)	fælles terminologier og definitioner, en fælles metodik, evalueringer og ex post-konsekvensanalyser af den hidtil vedtagne lovgivning, et fælles efterretningssystem samt forståelse, overvågning, herunder tidlig varsling, og situationsbevidsthed omkring de temaer, der står på spil

b)	konkrete politikker, der gør det muligt at opbygge modstandsdygtighed blandt EU-borgerne i overensstemmelse med demokratiske værdier, herunder gennem støtte til civilsamfundet

c)	passende disruptions- og forsvarskapaciteter

diplomatiske og afskrækkende responsformer, inklusive en EU-værktøjskasse til bekæmpelse af udenlandsk indblanding og påvirkningsoperationer, herunder hybride operationer, gennem passende foranstaltninger, f.eks. identifikation og navngivning af gerningsmænd, sanktioner og modforanstaltninger, og globale partnerskaber med henblik på at udveksle praksis og fremme internationale normer for ansvarlig adfærd fra staters side;

understreger, at alle foranstaltninger til forebyggelse, imødegåelse og bekæmpelse af samt identifikation af de ansvarlige for udenlandsk indblanding skal udformes på en måde, der respekterer og fremmer de grundlæggende rettigheder, herunder EU-borgernes mulighed for at kommunikere på en sikker, anonym og ucensureret måde uden upassende indblanding fra nogen udenlandsk aktørs side;

mener, at denne strategi bør baseres på en risikobaseret tilgang, der dækker hele samfundet og hele forvaltningen, og som navnlig omfatter følgende områder:

a)	opbygning af EU's modstandsdygtighed gennem situationsforståelse, medie- og informationskompetencer, mediepluralisme, uafhængig journalistik og uddannelse

b)	udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

c)	kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

d)	udenlandsk indblanding under valgprocesser

e)	skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske aktører og donorer

f)	cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

g)	beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

h)	globale aktørers indblanding gennem »elite capture« (rekruttering af personer i samfundseliten), nationale diasporaer, universiteter og kulturbegivenheder

i)	afskrækkelse, tilskrivning og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

j)	globalt samarbejde og multilateralisme;

opfordrer navnlig EU og dets medlemsstater til at øge de ressourcer og midler, der er afsat til organer og organisationer i hele Europa og globalt — såsom tænketanke og faktatjekkere — der har til opgave at overvåge og øge bevidstheden om alvoren af trusler, herunder desinformation; fremhæver EU's afgørende rolle i en bredere strategisk forstand; opfordrer til, at fremsynskapaciteten og interoperabiliteten i EU og dets medlemsstater styrkes for at sikre et solidt beredskab til at forudsige, forebygge og afbøde udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, styrke beskyttelsen af deres strategiske interesser og infrastruktur og engagere sig i multilateralt samarbejde og koordinering for at nå frem til en fælles forståelse af spørgsmålet i de relevante internationale fora; opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til regelmæssigt at drøfte sager om udenlandsk indblanding;

er bekymret over den overvældende mangel på bevidsthed, herunder i den brede offentlighed og blandt statsansatte, om de alvorlige trusler, som udenlandske autoritære regimer og andre ondsindede aktører retter mod alle niveauer og sektorer i det europæiske samfund med det formål at undergrave de grundlæggende rettigheder og offentlige myndigheders legitimitet, forværre den politiske og sociale fragmentering og i visse tilfælde endda være af livstruende karakter for EU-borgere;

er bekymret over manglen på normer og passende og tilstrækkelige foranstaltninger til at reagere på udenlandsk indblanding, hvilket resulterer i, at ondsindede aktører kan foretage attraktive beregninger, hvor de kan forvente lave omkostninger, lave risici og en høj belønning, eftersom risikoen for at opleve gengældelse for deres handlinger i øjeblikket er meget lav;

opfordrer indtrængende Kommissionen til, hvor det er relevant, at medtage et perspektiv med udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i den forudgående konsekvensanalyse, som skal gennemføres forud for fremsættelsen af nye forslag, med henblik på at mainstreame bekæmpelsen af udenlandsk indblanding og informationsmanipulation inden for EU's politiske beslutningsproces; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til regelmæssigt at foretage en gennemgang af modstandsdygtigheden og vurdere, hvordan truslerne udvikler sig, og hvilken indvirkning disse har på den nuværende lovgivning og de nuværende politikker;

10.

opfordrer Kommissionen til at analysere de seneste nationale institutioner, f.eks. Australiens nationale koordinator for bekæmpelse af udenlandsk indblanding, Finlands sikkerhedsudvalg, der bistår regeringen og ministerierne, Sveriges agentur for civilbeskyttelse og beredskab, det nye agentur for psykologisk forsvar og National China Centre, Frankrigs nye nationale agentur Viginum, Litauens nationale cybersikkerhedscenter og Taiwans tværinstitutionelle Disinformation Coordination Taskforce for at se, hvilke erfaringer vi kan drage af disse former for bedste praksis, og hvorvidt det ville være muligt at gennemføre en tilsvarende idé på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at støtte udvekslingen af information og bedste praksis blandt medlemsstaterne i denne henseende; understreger betydningen af en proaktiv tilgang og proaktive instrumenter, herunder strategiske kommunikationer som en kerneaktivitet for gennemførelse af EU's og medlemsstaternes politikker gennem ord og handling; opfordrer Kommissionen til at sørge for tilstrækkelig uddannelse i datavidenskab og til at oprette et fælles overvågningsorgan for informationsmanipulation under Kommissionen;

11.

er bekymret over de mange mangler og huller i den nuværende lovgivning og i de nuværende politikker på EU-plan og nationalt plan, der har til formål at opdage, forebygge og bekæmpe udenlandsk indblanding;

12.

bemærker, at en række langsigtede projekter og programmer med fokus på bekæmpelse af desinformation på teknologisk, juridisk, psykologisk og informationsmæssigt plan finansieres af EU; opfordrer Kommissionen til at vurdere betydningen af disse projekter og programmer og deres anvendelsesområder;

13.

opfordrer Kommissionen til at oprette en taskforce under kommissionen under ledelse af Věra Jourová som næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, som skal vies til granskning af den eksisterende lovgivning og de eksisterende politikker med henblik på at identificere huller, der kan udnyttes af ondsindede aktører, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at lukke disse huller; understreger, at denne struktur bør samarbejde med andre EU-institutioner og medlemsstater på nationalt, regionalt og lokalt plan og lette udvekslingen af bedste praksis; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overveje at oprette et velfinansieret og uafhængigt europæisk center for trusler om indblanding og informationsintegritet, som skal identificere, analysere og dokumentere trusler om indblanding og informationsmanipulation rettet mod EU som helhed, øge situationsbevidstheden, udvikle et specialiseret videncenter ved at blive en platform for koordinering med civilsamfundet, erhvervslivet, EU og nationale institutioner samt øge offentlighedens bevidsthed, bl.a. ved hjælp af regelmæssige rapporter om systemiske trusler; understreger, at oprettelsen af et sådant nyt, uafhængigt og velfinansieret europæisk center for trusler om indblanding og informationsintegritet ville skulle afklare og fremme den rolle, som EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling og dens taskforce spiller som strategisk organ i EU's diplomatiske tjeneste, samt forhindre overlapning af aktiviteter; understreger, at mandatet for EU-Udenrigstjenestens StratCom bør være fokuseret på strategisk udvikling af eksterne politikker til bekæmpelse af eksisterende og nye fælles trusler og udvide samarbejdet med internationale partnere på dette område; påpeger, at EU-Udenrigstjenestens StratCom bør forfølge dette i tæt samarbejde med det nye europæiske center for trusler om indblanding og informationsintegritet og en ny taskforce under Kommissionen;

14.

opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til at styrke civilsamfundet, så det kan spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding; opfordrer alle niveauer og sektorer i det europæiske samfund til at indføre systemer, der gør organisationer og borgere mere modstandsdygtige over for udenlandsk indblanding, med henblik på at kunne opdage angreb i tide og imødegå angreb så effektivt som muligt, herunder ved hjælp af uddannelse og bevidstgørelseskampagner, inden for rammerne af de grundlæggende rettigheder og på en gennemsigtig og demokratisk måde; henviser i den forbindelse til den bedste praksis og den tilgang, der inddrager hele samfundet, som Taiwan forfølger; opfordrer alle beslutningstagere til at udstyre civilsamfundet med de nødvendige værktøjer og øremærkede midler til at undersøge, afsløre og bekæmpe udenlandsk indflydelse;

Opbygning af EU's modstandsdygtighed gennem situationsforståelse, mediekompetencer og uddannelse

15.

understreger, at EU-institutionerne og medlemsstaterne har brug for solide og robuste og indbyrdes forbundne systemer til at opdage, analysere, spore og kortlægge hændelser, hvor fremmede stater og ikkestatslige aktører forsøger at blande sig i demokratiske processer, til at udvikle situationsforståelse og en klar forståelse af, hvilken type adfærd EU og EU's medlemsstater skal afskrække og håndtere; opfordrer til, at der gennemføres regelmæssig sociologisk forskning og foretages meningsmålinger for at overvåge modstandsdygtigheden og mediekendskabet samt for at forstå offentlighedens støtte til og opfattelse af de mest almindelige desinformationsfortællinger;

16.

understreger, at det er lige så vigtigt, at indsigterne fra denne analyse ikke forbliver inden for grupper af specialister i udenlandsk indblanding, men i videst muligt omfang deles åbent med den brede offentlighed, især med personer, der udfører følsomme funktioner, så alle er opmærksomme på trusselsmønstrene og kan undgå risiciene;

17.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle en fælles metode til udvikling af situationsforståelse, tidlig varsling og trusselsvurdering, systematisk indsamling af beviser og rettidig afsløring af manipulation med informationsmiljøet samt udvikling af standarder for teknisk tildeling, f.eks. for ægthed af indhold, med henblik på at sikre en effektiv reaktion;

18.

understreger behovet for, at EU i samarbejde med medlemsstaterne og ved at arbejde multilateralt i de relevante internationale fora udvikler en begrebsmæssig definition af de trusler om indblanding, som EU står overfor; understreger, at denne definition skal afspejle de taktikker, teknikker, procedurer og værktøjer, der anvendes til at beskrive adfærdsmønstrene hos de statslige og ikkestatslige trusselsaktører, som vi oplever i dag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) for at sikre, at der ikke er nogen diskriminerende eller uretfærdige begreber eller skævheder i begrebsmæssige definitioner;

19.

understreger, at offentligt diplomati og strategisk kommunikation er væsentlige elementer i EU's eksterne forbindelser og i beskyttelsen af EU's demokratiske værdier; opfordrer EU-institutionerne til at videreudvikle og sætte skub i det vigtige arbejde, der udføres af EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling og dens taskforcer, EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og EU-enheden for analyse og udveksling af oplysninger om hybride trusler, Efterretningsafdelingen under EU's Militærstab, systemet til hurtig varsling, det etablerede administrative samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Europa-Parlamentet, netværket mod desinformation under ledelse af Kommissionen, Parlamentets administrative taskforce mod desinformation og det løbende samarbejde med NATO, G7, civilsamfundet og det private erhvervsliv vedrørende samarbejde om efterretninger, analyse, udveksling af bedste praksis og bevidstgørelse om manipulation af oplysninger og indblanding fra udenlandske aktører; glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets (Revisionsrettens) særberetning nr. 09/2021 med titlen »Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet«; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at offentliggøre en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger;

20.

understreger behovet for at styrke en permanent overvågningsindsats, samtidig med at den bestyrkes i god tid forud for valg eller andre vigtige politiske processer i hele Europa;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at udnytte disse ressourcer fuldt ud ved at dele relevante efterretninger med EU INTCEN og fremme deres deltagelse i systemet til hurtig varsling; er af den opfattelse, at analyse- og efterretningssamarbejdet inden for EU og med NATO bør styrkes yderligere, samtidig med, at dette samarbejde gøres mere gennemsigtigt og demokratisk ansvarligt, herunder ved at udveksle information med Parlamentet;

22.

glæder sig over Kommissionens formand Ursula von der Leyens idé om at oprette et fælles center for situationsforståelse med henblik på at forbedre den strategiske fremsynethed og EU's åbne strategiske autonomi, men forventer en yderligere afklaring af dets struktur og opgaver; understreger, at et sådant center vil kræve et aktivt samarbejde med de relevante tjenestegrenene i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Parlamentet og de nationale myndigheder; gentager imidlertid, at det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og overlapning med eksisterende EU-strukturer;

23.

minder om, at det er nødvendigt at give EU-Udenrigstjenesten et styrket og klart defineret mandat og de nødvendige finansielle og personalemæssige ressourcer til EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og informationsanalyse med henblik på at overvåge og adressere informationsmanipulation og indblanding ud over de udenlandske kilder, der i øjeblikket er omfattet af de tre taskforcer, samt med henblik på at sigte efter en bredere geografisk dækning ved at anvende en risikobaseret fremgangsmåde; opfordrer indtrængende til, at EU-Udenrigstjenesten indsætter tilstrækkelig kapacitet til at håndtere informationsmanipulation og indblanding, der stammer fra Kina, navnlig ved at oprette et dedikeret Fjernøsten-team; understreger endvidere behovet for at øge ekspertisen og sprogkapaciteten betydeligt i forhold til Kina og andre strategisk vigtige regioner i såvel EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne som i EU's institutioner generelt samt for at gøre brug af open source-efterretninger, der i øjeblikket ikke udnyttes fuldt ud;

24.

understreger betydningen af bredt distribueret, konkurrencedygtig mediepluralisme, uafhængige journalister, faktatjekkere og forskere samt af et stærkt public service-medie, der muliggør livlige og frie demokratiske debatter; glæder sig over initiativer, der tager sigte på at samle, uddanne og på anden måde støtte organisationer af uafhængige journalister, faktatjekkere og forskere i hele Europa, navnlig i de mest udsatte regioner, såsom det europæiske observatorium for digitale medier og Den Europæiske Demokratifond; beklager dybt, at det europæiske observatorium for digitale medier ikke omfatter de baltiske lande; glæder sig også over initiativer, der har til formål at fastlægge pålidelighedsindikatorer for journalistik og faktatjek, der er lette at genkende, såsom dem, der er iværksat af Journalister uden Grænser; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe monopolistisk ejerskab af massemedier;

25.

roser den uundværlige forskning og de mange kreative og vellykkede initiativer vedrørende medier, digitale færdigheder og bevidsthedsskabende initiativer, der gennemføres af enkeltpersoner, skoler, universiteter, medieorganisationer, offentlige institutioner og det organiserede civilsamfund;

26.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at øremærke offentlig EU-finansiering til uafhængige faktatjekkere, forskere, kvalitetsmedier og undersøgende medier og journalister samt til NGO'er, som undersøger informationsmanipulation og indblanding, fremmer medie- og informationskompetencer og digitale kompetencer, samt andre måder at styrke borgerne på, og som undersøger, hvordan effektiviteten af uddannelse i medie- og informationskompetence, bevidstgørelse, afsløring og strategisk kommunikation kan måles på en meningsfuld måde;

27.

opfordrer til at styrke professionelle og pluralistiske medier, der sikrer, at redaktørerne modtager en rimelig indkomst for brugen af deres indhold på internettet; understreger, at flere lande verden over tager skridt til at sikre, at medierne råder over tilstrækkelige finansielle ressourcer; gentager sin opfordring til, at der oprettes en permanent EU-fond for nyhedsmedier, og glæder sig i denne forbindelse over »NEWS«-initiativet, herunder de nye finansieringsmuligheder for mediesektoren og for medie- og informationskompetence i programmet Et Kreativt Europa 2021-2027; bemærker imidlertid, at finansieringsstrømme kan skabe afhængighed eller påvirke mediernes uafhængighed; fremhæver i denne forbindelse betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med mediefinansiering; mener, at det er nødvendigt at offentliggøre oplysninger om, hvem der ejer, donerer, kontrollerer eller leverer indhold til medierne, og hvem der betaler for det journalistiske indhold, for at beskytte mediepluralismen;

28.

understreger behovet for at sammenlægge analyser, hændelsesrapporter og efterretningsbaserede offentlige trusselsvurderinger om informationsmanipulation og indblanding og for at stille denne information til rådighed for offentligheden; foreslår derfor, at der oprettes en EU-dækkende database over de tilfælde af udenlandsk indblanding, som indberettes af EU og medlemsstaternes myndigheder; understreger, at oplysninger om disse hændelser eventuelt ville kunne deles med civilsamfundsorganisationer og offentligheden på alle EU-sprog, når det er relevant;

29.

opfordrer alle medlemsstater til at medtage mediekompetence og digitale færdigheder samt uddannelse i demokrati, grundlæggende rettigheder, nyere historie, verdensanliggender, kritisk tænkning og offentlig deltagelse i deres læseplaner fra de første skoleår til voksenuddannelse, herunder uddannelse af lærere og forskere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til historisk uddannelse og forskning i, hvordan udenlandsk indblanding og tidligere totalitarisme har påvirket samfundet generelt og store demokratiske begivenheder mere specifikt;

30.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til på alle administrative niveauer at kortlægge sektorer, der er udsat for forsøg på indblanding, og til at sørge for regelmæssig uddannelse og øvelser for personale, der arbejder i disse sektorer, med henblik på at opdage og undgå forsøg på indblanding og understreger, at en sådan indsats vil kunne drage fordel af et standardiseret format, der er udarbejdet af EU; henstiller, at alle offentligt ansatte også tilbydes omfattende uddannelsesmoduler; glæder sig i den forbindelse over de kurser, som Parlamentets administration tilbyder medlemmerne og personalet; henstiller, at disse kurser udvikles yderligere;

31.

understreger nødvendigheden af at øge bevidstheden om udenlandsk indblanding i alle samfundslag; glæder sig over de initiativer, der er taget af EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Parlamentets administration såsom uddannelse og bevidsthedsskabende arrangementer for journalister, lærere, influencere, studerende, ældre og besøgende, både offline og online, i Bruxelles og på tværs af medlemsstaterne, og henstiller, at de udvikles yderligere;

32.

opfordrer medlemsstaterne, EU's administration og det organiserede civilsamfund til at udveksle bedste praksis for uddannelse i medie- og informationskompetencer og bevidstgørelse som krævet i direktivet om audiovisuelle medietjenester (13); opfordrer Kommissionen til at organisere disse udvekslinger i samarbejde med Media Literacy Expert Group; understreger, at det reviderede direktiv skal gennemføres hurtigt og korrekt af medlemsstaterne;

33.

opfordrer indtrængende EU's institutioner til at udarbejde en etisk kodeks til at vejlede offentlige myndigheder og politiske repræsentanter i brugen af platforme for sociale medier og netværk; mener, at det er nødvendigt at opfordre til ansvarlig brug af sådanne platforme og netværk for at bekæmpe manipulation og desinformation med oprindelse i den offentlige sfære;

34.

opfordrer EU og EU's medlemsstater til at gennemføre skræddersyede programmer for bevidstgørelse og medie- og informationskompetencer, herunder for diasporaer og mindretal, og opfordrer Kommissionen til at indføre et system til nem deling af materiale på mindretalssprog for at reducere oversættelsesomkostningerne og for at nå ud til så mange mennesker som mulig; opfordrer regioner og kommuner til at påtage sig en ledende rolle, da det er vigtigt at nå ud til landdistrikterne og til forskellige demografiske grupper;

35.

understreger, at en vigtig reaktion på forsøg på udenlandsk indblanding er at forsvare de primære målgrupper, den er rettet mod; understreger behovet for ved hjælp af en harmoniseret EU-lovgivningsramme at gennemføre en målrettet indsats mod spredning af desinformation og hadefuld tale om spørgsmål vedrørende køn, LGBTIQ+-personer, mindretal og flygtninge; opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre strategier til at hindre finansiering af enkeltpersoner og grupper, der aktivt spreder eller deltager i informationsmanipulation, som ofte er rettet mod ovennævnte grupper og emner, med henblik på at skabe splittelse i samfundet; opfordrer til, at der gennemføres positive kommunikationskampagner om disse spørgsmål og understreger behovet for kønssensitiv uddannelse;

36.

anerkender, at kønsbestemte desinformationsangreb og -kampagner ofte anvendes som led i en bredere politisk strategi for at underminere lige deltagelse i demokratiske processer, navnlig for kvinder og LGBTIQ+-personer; understreger, at desinformation om LGBTIQ+-personer giver næring til had, både online og offline, og truer menneskeliv; opfordrer til, at der gennemføres forskning i desinformation på internettet med intersektionelle briller, og at der føres tilsyn med de ændringer, som platforme foretager for at reagere på kønsbestemte desinformationskampagner online; opfordrer til, at der rettes øget opmærksomhed mod kønsbaseret desinformation via oprettelsen af systemer til tidlig varsling, som kan indberette og identificere kønsbestemte desinformationskampagner;

37.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en overordnet strategi for medie- og informationskompetencer med særligt fokus på bekæmpelse af informationsmanipulation;

38.

glæder sig over oprettelsen af en ekspertgruppe til tackling af desinformation og fremme af digitale kompetencer gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, der vil fokusere på kritisk tænkning, uddannelse af lærere, prebunking og aflivning af myter samt faktatjek og elevengagement; opfordrer Kommissionen til at formidle resultaterne af denne ekspertgruppes indsats og gennemføre konklusionerne;

39.

understreger betydningen af strategisk kommunikation for at modvirke de mest almindelige antidemokratiske fortællinger; opfordrer til, at EU forbedrer sin strategiske kommunikation og øger rækkevidden heraf for både at nå sine borgere og tredjelandene; understreger, at det er nødvendigt, at alle demokratiske organisationer forsvarer demokratiet og overholder retsstatsprincippet, samt at de har et fælles ansvar for at kommunikere med borgerne på deres foretrukne sprog og platforme;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive offentlige kommunikationskampagner i forbindelse med covid-19-pandemien for at udbrede præcise og aktuelle oplysninger med henblik på at modvirke desinformation, navnlig i forbindelse med vacciner;

41.

er dybt bekymret over udbredelsen af udenlandsk statspropaganda, der primært stammer fra Moskva, Beijing og Ankara, og som oversættes til lokale sprog, f.eks. medieindhold sponseret af RT, Sputnik, Anadolu, CCTV, Global Times, Xinhua, TRT World eller det kinesiske kommunistparti, der er forklædt som journalistik og distribueres sammen med aviser; fastholder, at sådanne kanaler ikke kan betragtes som ægte medier og derfor ikke bør nyde godt af de samme rettigheder som demokratiske medier; er ligeledes bekymret over, hvordan disse fortællinger har bredt sig og er blevet til ægte journalistiske produkter; understreger behovet for at skabe bevidsthed om Ruslands og Kinas desinformationskampagner, der har til formål at udfordre demokratiske værdier og splitte EU, idet disse er den primære kilde til desinformation i Europa; opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af minimumsstandarder for medier som grundlag for eventuelt at inddrage licenser i tilfælde af overtrædelser; anmoder Kommissionen om at integrere resultaterne af undersøgelsen i kommende lovgivning såsom i en mulig mediefrihedslov; bemærker, at det er muligt, at aktører inden for udenlandsk indblanding på uretmæssig vis udgiver sig for at være journalister; mener, at det i sådanne tilfælde bør være muligt at sanktionere den pågældende person eller organisation ved bl.a. navns nævnelse og udskamning, sortlistning ved pressearrangementer eller ved inddragelse af medieakkreditering;

42.

er dybt bekymret over angreb, chikane, vold og trusler mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der afslører udenlandsk indblanding, hvilket også kan undergrave deres uafhængighed; opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge konkrete og ambitiøse forslag vedrørende beskyttelse af alle disse personer, herunder et instrument til bekæmpelse af strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) og økonomisk, juridisk og diplomatisk støtte som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati; bifalder i denne forbindelse Kommissionens henstilling (EU) 2021/1534 af 16. september 2021 om sikring af journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union (14); opfordrer medlemsstaterne til effektivt at beskytte journalister og andre mediefolk ved hjælp af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige redskaber;

43.

understreger behovet for at inddrage de lokale og regionale beslutningstagere, der er ansvarlige for strategiske beslutninger på de områder, der hører under deres kompetence såsom infrastruktur, cybersikkerhed, kultur og uddannelse; understreger, at lokale og regionale politikere og myndigheder ofte kan udpege bekymrende udviklinger på et tidligt stadium og understreger, at der ofte er behov for lokal viden for at kortlægge og gennemføre passende modforanstaltninger;

44.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette kommunikationskanaler og platforme, som virksomheder, NGO'er og enkeltpersoner, herunder medlemmer af diasporaer, kan foretage indberetning af hændelser til, hvis de bliver ofre for informationsmanipulation eller indblanding; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dem, der er ofre for angreb, og dem, der kender til sådanne angreb eller udsættes for pres;

Udenlandsk indblanding gennem onlineplatforme

45.

glæder sig over den foreslåede revision af adfærdskodeksen for desinformation og forslagene til en retsakt om digitale tjenester, en retsakt om digitale markeder og andre foranstaltninger i forbindelse med handlingsplanen for europæisk demokrati som potentielt effektive redskaber til at håndtere udenlandsk indblanding; henstiller, at der ved den endelige behandling af disse tekster tages hensyn til de aspekter, der er beskrevet i resten af dette afsnit;

46.

understreger, at ytringsfriheden ikke må fejlfortolkes som frihed til at deltage i onlineaktiviteter, der er ulovlige offline såsom chikane, hadefuld tale, racediskrimination, terrorisme, vold, spionage og andre trusler; understreger, at platforme ikke kun skal overholde loven i det land, som de opererer i, men også skal leve op til de vilkår og betingelser, der gælder for dem, navnlig med hensyn til skadeligt indhold på nettet; opfordrer platformene til at styrke indsatsen for at forhindre, at ulovligt indhold, som er identisk med indhold, der allerede er blevet identificeret som ulovligt og fjernet, dukker op igen;

47.

understreger først og fremmest nødvendigheden af fortsat at undersøge stigningen i mængden af desinformation og udenlandsk indblanding online og for at indføre EU-dækkende lovgivning, der skal sikre betydeligt øget og meningsfuld gennemsigtighed, overvågning og ansvarlighed med hensyn til de operationer, der udføres af onlineplatforme, og adgang til data for dem, der søger adgang på lovlig vis, navnlig i forbindelse med håndtering af algoritmer og onlinereklamer; opfordrer selskaberne bag sociale medier til at føre annonceregistre;

48.

opfordrer til, at platforme, navnlig dem, som medfører en systemisk risiko for samfundet, i lovgivningen og i andre tiltag forpligtes til at gøre deres del for at reducere informationsmanipulation og indblanding, f.eks. ved at anvende mærkning, der angiver de sande ophavsmænd bag fortællingerne, begrænser rækkevidden af konti, der regelmæssigt anvendes til at sprede desinformation, eller som regelmæssigt overtræder platformens vilkår og betingelser, til at suspendere og, hvis det er nødvendigt og baseret på klar lovgivning, slette uautentiske konti, der anvendes til koordinerede indblandingskampagner, demonetarisere websteder, der udbreder desinformation, indføre afbødende foranstaltninger for risici for indblanding som følge af virkningerne af deres algoritmer, reklamemodeller, anbefalingssystemer og AI-teknologier og til at markere desinformation i både indlæg og kommentarer; minder om behovet for, at disse foranstaltninger gennemføres på en gennemsigtig og ansvarlig måde;

49.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til Europarådets vejledning »Best practices towards effective legal and procedural frameworks for self-regulatory and co-regulatory mechanisms of content moderation«, der blev vedtaget i juni 2021;

50.

opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse (15), der begrænser den mængde data, som dataplatforme må lagre om brugere, og tidsrummet, hvor disse data kan anvendes, især til platforme og applikationer, der anvender meget private og/eller følsomme data såsom apps til beskeder, sundhed, økonomi og dating og små diskussionsgrupper; kræver, at gatekeeper-platforme afholder sig fra at kombinere personoplysninger med personoplysninger fra andre tjenester, der tilbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra tredjepartstjenester, til at gøre det lige så nemt at afslå som at acceptere lagring og deling af data og til at give brugerne mulighed for at vælge, om de vil modtage personlig målrettet onlinereklame eller ikke; glæder sig over alle bestræbelser på at indføre et forbud mod teknikker til mikromålretning af politisk reklame, navnlig, men ikke begrænset til dem, der er baseret på følsomme personoplysninger, såsom etnisk oprindelse, religiøs overbevisning eller seksuel orientering, og anmoder Kommissionen om at overveje at udvide forbuddet mod mikromålretning til også at omfatte emnebaseret reklame;

51.

opfordrer til, at der indføres bindende EU-regler, som pålægger platforme at samarbejde med kompetente myndigheder om regelmæssigt at teste deres systemer og om at kortlægge, vurdere og afbøde risikoen for informationsmanipulation, indblanding og den sårbarhed, som brugen af deres tjenester medfører, herunder hvordan design og administration af deres tjenester bidrager til denne risiko; opfordrer til, at der indføres bindende EU-regler, der forpligter platforme til at etablere systemer til at overvåge, hvordan deres tjenester anvendes, såsom overvågning i realtid af de mest populære indlæg i en oversigt land for land, med henblik på at afsløre informationsmanipulation og indblanding og gøre myndighederne opmærksom på mistanke om indblanding og til at øge omkostningerne for aktører, der gør det muligt at lukke øjnene for sådanne handlinger, som deres systemer gør det lettere at udføre;

52.

opfordrer onlineplatforme til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at forebygge skadelig udenlandsk indblanding samt til at sikre bedre arbejdsvilkår, psykologiske ydelser og rimelig betaling til indholdsmoderatorer; opfordrer store sociale medieplatforme til at fremlægge detaljerede landeopdelte rapporter om de ressourcer, der afsættes til indenlandsk faktatjek, forskningsaktiviteter, indholdsmoderation, herunder menneskelig kapacitet og AI-kapacitet på de enkelte sprog, samt til at samarbejde med det lokale civilsamfund; understreger behovet for, at disse platforme øger deres indsats for at adressere desinformation på mindre markeder og på mindre rentable markeder i EU;

53.

opfordrer de sociale medieplatforme til fuldt ud at respektere lighed for alle EU-borgere, uanset hvilket sprog der anvendes i udformningen af deres tjenester, værktøjer og overvågningsmekanismer samt i foranstaltninger til øget gennemsigtighed og et mere sikkert onlinemiljø; understreger, at dette ikke kun henviser til alle officielle nationale og regionale sprog, men også til sprogene inden for større diasporaer i EU; understreger, at disse tjenester også bør være tilgængelige for hørehæmmede;

54.

opfordrer til, at der foretages en tydelig mærkning af deepfakes på en klar og læsbar måde både for platformsbrugere og i indholdsmetadata med henblik på at forbedre sporbarheden for informationssøgere og faktatjekkere; glæder sig i denne forbindelse over de initiativer, der har til formål at forbedre ægtheden og sporbarheden af indhold, såsom udviklingen af vandmærker og ægthedsstandarder og indførelsen af globale standarder;

55.

opfordrer til at regulere tjenester, der tilbyder værktøjer og tjenester til mediemanipulation, såsom udvidelse af rækkevidden af konti eller indhold ved hjælp af kunstigt engagement eller uægte profiler; understreger, at denne forordning skal baseres på en grundig vurdering af de nuværende praksisser og de dermed forbundne risici og bør forhindre, at ondsindede aktører anvender disse tjenester til politisk indblanding;

56.

understreger nødvendigheden af gennemsigtighed med hensyn til den reelle fysiske eller juridiske person bag onlineindhold og konti, navnlig dem, der ønsker at annoncere; opfordrer platformene til at indføre mekanismer til at afsløre og navnlig suspendere de uautentiske konti, som er knyttet til koordinerede påvirkningsoperationer; understreger, at disse praksisser ikke bør gribe ind i muligheden for at være anonym online, hvilket er af helt afgørende betydning for at beskytte journalister, aktivister, marginaliserede lokalsamfund og personer i sårbare situationer (f.eks. whistleblowere, systemkritikere og politiske modstandere af autokratiske regimer), og bør og give plads til satiriske og humoristiske konti;

57.

understreger, at et større ansvar for at fjerne indhold ikke må føre til vilkårlig fjernelse af lovligt indhold; opfordrer indtrængende til forsigtighed med hensyn til fuldstændig suspension af virkelige menneskers konti eller omfattende anvendelse af automatiserede filtre; bemærker med bekymring platformes vilkårlige afgørelser om at undertrykke folkevalgte personers konti; understreger, at disse konti kun bør rammes på baggrund af klare regler baseret på demokratiske værdier, der omsættes til forretningspolitik og håndhæves ved hjælp af uafhængig demokratisk kontrol, samt at det er nødvendigt, at der er en fuldstændig gennemsigtig proces, der omfatter retten til at klage;

58.

opfordrer til bindende regler, der kræver, at platforme opretter let tilgængelige og effektive kommunikationskanaler for personer eller organisationer, der ønsker at anmelde ulovligt indhold, overtrædelse af vilkår og betingelser, desinformation og indblanding eller manipulation, hvor det er relevant, som gør det muligt for anklagede personer at reagere, før der træffes restriktive foranstaltninger, og med henblik på at indføre upartiske, gennemsigtige, hurtige og tilgængelige henvisnings- og klageprocedurer for ofre for indhold, der slås op online, og for dem, der indberetter indhold, samt enkeltpersoner eller organisationer, der er berørt af beslutningen om at mærke, begrænse synligheden af, deaktivere adgangen til eller suspendere konti eller begrænse adgangen til reklameindtægter; henstiller, at de sociale medieplatforme udpeger et særligt kontaktpunkt for hver medlemsstat og opretter taskforce-hold til alle vigtige valg i hver medlemsstat;

59.

opfordrer til, at der indføres lovgivningsmæssige regler for at sikre gennemsigtighed over for brugere og offentligheden, såsom at forpligte platforme til at oprette offentlige og let søgbare arkiver med onlinereklamer, herunder dem, som de er rettet mod, og dem, som betalte for dem, samt modereret og slettet indhold, indføre selvregulerende foranstaltninger og give omfattende og meningsfuld adgang til oplysninger om design, brug og virkning af algoritmer til nationale kompetente myndigheder, godkendte forskere tilknyttet akademiske institutioner, medier, civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer, der repræsenterer den offentlige interesse; mener, at disse bibliotekers parametre bør harmoniseres for at muliggøre analyser på tværs af platforme og mindske den administrative byrde for platformene;

60.

opfordrer til, at der sættes en stopper for forretningsmodeller, der er afhængige af at tilskynde folk til at forblive på platforme længere ved at forsyne dem med indhold; opfordrer de lovgivende beslutningstagere og platforme til gennem brug af menneskelige moderatorer og en tredjepartsrevisor at sikre, at algoritmer ikke fremmer ulovligt, ekstremistisk, diskriminerende eller radikaliserende indhold, men snarere tilbyder brugerne en mangfoldighed af perspektiver og prioriterer og fremmer fakta og videnskabeligt baseret indhold, navnlig vedrørende vigtige sociale spørgsmål som folkesundhed og klimaændringer; mener, at vanedannende rangordningssystemer, der er baseret på brugerinteraktion, udgør en systemisk trussel mod vores samfund; opfordrer Kommissionen til at behandle det aktuelle spørgsmål om prisincitamenter, hvor stærkt målrettede annoncer med indhold, som skaber splittelse, ofte har meget lavere priser for det samme antal visninger end mindre målrettede annoncer med socialt integrerende indhold;

61.

kræver, at algoritmerne ændres, så indholdet fra uautentiske konti og kanaler, der kunstigt bidrager til spredning af skadelig informationsmanipulation udført af udenlandske aktører, ikke fremmes; opfordrer til, at algoritmerne ændres, således at de ikke fremmer indhold, der skaber splittelse og vrede; understreger behovet for, at EU indfører foranstaltninger til retligt at forpligte de sociale medievirksomheder til at imødegå, at desinformation, når det er opdaget, forstærkes, og at der skal være konsekvenser for platformene, hvis de ikke overholder kravet om at fjerne desinformation;

62.

understreger behovet for en forbedret testfase og en systematisk gennemgang af konsekvenserne af algoritmerne, herunder hvordan de former den offentlige diskurs og påvirker politiske resultater, samt hvorledes indhold prioriteres; understreger, at man ved en sådan granskning også bør undersøge, om platformene kan overholde de garantier, de lover i deres respektive vilkår og betingelser, og om de har tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre, at koordineret uautentisk adfærd i stor skala manipulerer indholdet på deres platforme;

63.

er foruroliget over det gennemsnit på 65 mio. EUR i reklameindtægter, der hvert år strømmer til ca. 1 400 desinformationswebsteder rettet mod EU-borgere (16); understreger, at onlinereklamer — sommetider sågar fra offentlige institutioner — der ender på og derfor finansierer skadelige websteder, der fremmer hadefuld tale og desinformation, uden samtykke fra eller sågar uden de pågældende annoncerendes vidende; bemærker, at fem virksomheder, herunder Google Ads, betaler 97 % af disse annonceindtægter og er ansvarlige for at udvælge udgivere på deres liste over websteder og således i sidste ende har magten til at afgøre, hvilket indhold, der kan tjenes penge på, og hvilket, der ikke kan tjenes penge på; mener, at det er uacceptabelt, at algoritmer, der fordeler annonceringsmidlerne, er fuldstændig ukendte (»Black Box«) for offentligheden; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af konkurrencepolitikkens og antitrustlovgivningens redskaber til at sikre et funktionelt marked og bryde dette monopol, der er opstået; opfordrer disse aktører til at forhindre, at desinformationswebsteder finansieres af deres annoncetjenester; lykønsker organisationer, der er dedikerede til at øge bevidstheden om dette spørgsmål; understreger, at annoncører bør have ret til at vide og bestemme, hvor deres annoncer placeres, og hvilken mægler der har behandlet deres data; opfordrer til oprettelse af en mæglingsprocedure, der gør det muligt for annoncører at få penge tilbage, når annoncer placeres på websteder, der fremmer desinformation;

64.

understreger, at den opdaterede adfærdskodeks for desinformation, forordningen om digitale tjenester, forordningen om digitale markeder og andre foranstaltninger i forbindelse med handlingsplanen for europæisk demokrati vil kræve en effektiv tilsyns-, vurderings- og sanktioneringsmekanisme efter deres vedtagelse med henblik på regelmæssigt at evaluere deres gennemførelse på nationalt plan og EU-plan, hurtigt at kortlægge og afhjælpe smuthuller samt sanktionere forkert og manglende anvendelse af forpligtelserne; opfordrer i den forbindelse til, at der sørges for kompetente og ressourcestærke koordinatorer for digitale tjenester i hver medlemsstat samt tilstrækkelige ressourcer til at sætte Kommissionens håndhævelsesmyndighed i stand til at udføre de opgaver, som den er blevet tildelt i medfør af forordningen om digitale tjenester; understreger endvidere vigtigheden af at sikre, at onlineplatforme underkastes uafhængige revisioner, som certificeres af Kommissionen; bemærker, at revisorer ikke kan finansieres af individuelle platforme for at sikre deres uafhængighed;

65.

opfordrer i den forbindelse til at definere objektive centrale resultatindikatorer ved hjælp af samregulering med henblik på at sikre, at de handlinger, der udføres af platformene, kan verificeres og er effektive; understreger, at disse centrale resultatindikatorer bør omfatte landespecifikke parametre såsom det publikum, som desinformation er rettet mod, engagement (klikfrekvensen osv.), finansiering af indenlandsk faktakontrol eller forskningsaktiviteter og indikatorer for hyppigheden og styrken af relationerne til de lokale civilsamfund;

66.

er dybt bekymret over den manglende gennemsigtighed i forbindelse med revisionen af adfærdskodeksen for desinformation, eftersom diskussionen overvejende har været begrænset til den private sektor og Kommissionen; beklager, at Parlamentet, navnlig INGE-særudvalget og visse andre centrale aktører, ikke blev behørigt hørt under udarbejdelsen af revisionen af adfærdskodeksen;

67.

beklager den fortsatte selvregulerende karakter af adfærdskodeksen, eftersom selvregulering er utilstrækkelig, når det drejer sig om at beskytte offentligheden mod indblanding og manipulationsforsøg; er bekymret over, at den opdaterede adfærdskodeks om desinformation muligvis ikke kan stille en løsning til rådighed på de udfordringer, der ligger forude; er bekymret over, at vejledningen om styrkelse af adfærdskodeksen for desinformation er så tæt knyttet til Kommissionens forslag til forordningen om digitale tjenester; opfordrer til hurtig handling for at sikre, at adfærdskodeksen inkorporerer bindende forpligtelser for platforme med henblik på at sikre, at EU er forberedt inden de næste lokale, regionale og nationale valg samt valg til Europa-Parlamentet;

68.

opfordrer EU til at beskytte og opfordre til dialog inden for teknologifællesskabet og til at udveksle information om sociale platformes adfærd og strategier; mener, at kun et åbent teknologisk samfund kan styrke den offentlige mening mod angreb, manipulation og indblanding; opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af muligheden for at oprette et offentligt-privat informationsudveksling- og analysecenter (ISAC) for desinformation, hvor medlemmer sporer, mærker og udveksler trusselsoplysninger om desinformationsindhold og dets leveringsagenter i overensstemmelse med en trusselsklassificering; mener, at dette vil kunne informere EU's hurtige varslingssystem og G7-mekanismen og også være til gavn for mindre aktører med færre ressourcer; opfordrer endvidere til, at der indføres en branchedækkende standard for desinformation i forbindelse med annoncetjenester og onlinemonetiseringstjenester med henblik på at demonetisere skadeligt indhold, som også bør anvendes af onlinebetalingssystemer og e-handelsplatforme og revideres af en tredjepart;

69.

understreger behovet for, at kodeksen skal kunne fungere som et effektivt værktøj, indtil forordningen om digitale tjenester er trådt i kraft; mener, at kodeksen i forvejen bør fremsætte nogle af forpligtelserne i forordningen om digitale tjenester og forpligte de deltagende parter til at gennemføre en række bestemmelser fra forordningen om digitale tjenester med hensyn til adgang til data for forskere og tilsynsmyndigheder, gennemsigtighed i forbindelse med reklamer, herunder for algoritmer og anbefalingssystemer; opfordrer indtrængende de deltagende parter til at lade en uafhængig revisor revidere deres overholdelse af disse forpligtelser, og opfordrer til, at disse revisionsrapporter offentliggøres;

70.

fordømmer manglen på gennemsigtighed i forbindelse med proceduren for overvågning af overensstemmelsen med kodeksen, samt tidspunktet for kodeksens revision, som vil blive afsluttet før INGE-særudvalget kommer med sin konklusion; noterer sig, at mødedagsordner, konklusionsnotater og lister over tilstedeværelse i det mindste bør stilles til rådighed for offentligheden; opfordrer indtrængende de deltagende parter til at afgive forklaring i Parlamentet om deres forpligtelser, hvad angår kodeksen og måden, hvorpå de har implementeret og vil implementere disse forpligtelser;

71.

mener, at uafhængige medietilsynsmyndigheder, såsom Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester, kunne spille en afgørende rolle i overvågningen og håndhævelsen af kodeksen;

72.

glæder sig over forslaget om at oprette en taskforce, der er fastsat i Kommissionens vejledning om styrkelse af kodeksen; insisterer på, at Kommissionen indbyder Parlamentets repræsentanter, nationale tilsynsmyndigheder og andre interessenter, herunder civilsamfundet og forskermiljøet, til at være en del af denne taskforce;

Kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

73.

mener, at kritisk infrastruktur i betragtning af dens indbyrdes forbundne og grænseoverskridende karakter i stigende grad er sårbar over for indblanding udefra, og mener, at de nuværende rammer bør revideres; glæder sig derfor over Kommissionens forslag til direktiv om at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester i EU;

74.

henstiller at medlemsstaterne fastholder beføjelsen til at udpege kritiske enheder, men mener, at der er behov for koordinering på europæisk niveau for at:

a)	styrke de forbindelses- og kommunikationskanaler, der anvendes af flere aktører, herunder den overordnede sikkerhed for EU-missioner og -operationer

b)	yde støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder gennem gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed, idet det sikres, at der er en alsidig deltagelse fra interessenternes side, og især en aktiv deltagelse af SMV'er, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger

fremme udvekslingen af bedste praksis ikke blot mellem medlemsstaterne, men også på regionalt og lokalt plan, herunder med Vestbalkan, og mellem ejere og operatører af kritisk infrastruktur, herunder gennem kommunikation mellem forskellige agenturer, med henblik på at kortlægge bekymrende udviklinger på et tidligt stadium og udvikle passende modforanstaltninger

d)	gennemføres en fælles strategi for håndtering af cyberangreb på kritisk infrastruktur;

75.

henstiller, at listen over kritisk infrastruktur udvides til også at omfatte digital valginfrastruktur og uddannelsessystemet i betragtning af deres afgørende betydning for at sikre EU's og EU's medlemsstaters langsigtede funktion og stabilitet, og at der bør være mulighed for fleksibilitet, når der skal træffes beslutning om at tilføje nye strategiske sektorer, der skal beskyttes, til listen;

76.

opfordrer til en overordnet EU-tilgang til at tackle spørgsmål om hybride trusler mod valgprocesser og til at forbedre koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af afhængighed af platforme og datainfrastruktur i forbindelse med valg; mener, at der mangler demokratisk kontrol med den private sektor; opfordrer til øget demokratisk tilsyn med platforme, herunder passende adgang til data og algoritmer for kompetente myndigheder;

77.

henstiller, at forpligtelserne i henhold til forslaget til direktiv, herunder vurderinger af trusler, risici og sårbarheder, mod hele EU og mod de enkelte lande, bør afspejle den seneste udvikling og gennemføres af Det Fælles Forskningscenter i samarbejde med EU-Udenrigstjenestens INTCEN; understreger behovet for at sikre disse institutioner tilstrækkelige ressourcer, således at de kan levere avancerede analyser, med en stærk demokratisk kontrol, hvilket ikke bør udelukke en forudgående evaluering fra FRA's side for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder;

78.

mener, at EU og dets medlemsstater er nødt til at tilvejebringe finansieringsalternativer til EU, landene på Vestbalkan, kandidatlande samt andre potentielle kandidatlande, hvor tredjelande har brugt udenlandske direkte investeringer som et geopolitisk værktøj til at øge deres indflydelse på disse lande, for at forhindre, at store dele af EU's og kandidatlandes kritiske infrastruktur ender i hænderne på lande og virksomheder uden for EU, således som det er tilfældet med havnen i Piræus i Grækenland, og som det i øjeblikket sker med kinesiske investeringer i undersøiske kabler i Østersøen, Middelhavet og de arktiske farvande; glæder sig derfor over forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer som et vigtigt redskab til at koordinere medlemsstaternes indsats i forbindelse med udenlandske investeringer og opfordrer til, at der indføres en stærkere lovgivningsramme og en stærkere håndhævelse af denne ramme for at sikre, at der blokeres for udenlandske investeringer, der påvirker EU's sikkerhed, og at flere beføjelser i forbindelse med screening af udenlandske direkte investeringer overføres til EU-institutionerne; opfordrer til at fjerne princippet om det laveste bud i forbindelse med statslige investeringsbeslutninger; opfordrer alle EU-medlemsstater uden mekanismer til screening af investeringer til at etablere sådanne foranstaltninger; mener, at rammen bør have bedre forbindelser til uafhængige analyser fra nationale institutter eller EU-institutter eller andre relevante interessenter, som f.eks. tænketanke, med henblik på at kortlægge og vurdere strømmen af udenlandske direkte investeringer; mener, at det også kan være hensigtsmæssigt at inddrage andre strategiske sektorer i rammen, såsom f.eks. 5G og andre informations- og kommunikationsteknologier (IKT), med henblik på at begrænse EU's og dets medlemsstaters afhængighed af højrisikoleverandører; understreger, at denne tilgang bør gælde i samme grad for kandidatlande og potentielle kandidatlande;

79.

mener, at EU står over for flere udfordringer på grund af sine manglende investeringer tidligere, der har bidraget til dets afhængighed af udenlandske teknologileverandører; henstiller til, at produktions- og forsyningskæderne for kritisk infrastruktur og kritiske råstoffer inden for EU sikres; mener, at EU's seneste bevægelse i retning af åben strategisk autonomi og digital suverænitet derfor er meget vigtig og den rette fremgangsmåde; understreger, at EU forventes at udnytte forskellige nye værktøjer, der vil styrke dets geopolitiske position, herunder et instrument til bekæmpelse af tvangsforanstaltninger; mener, at forordningen om europæiske mikrochips, som Kommissionen har bebudet, skal sikre, at komponenter, der er af afgørende betydning for produktionen af chips, fremstilles i EU, hvilket er et vigtigt skridt i retning af at begrænse afhængigheden af tredjelande som Kina og USA; mener, at investeringer i chipproduktion bør foretages på en koordineret måde i hele EU og være baseret på en analyse af efterspørgslen med henblik på at undgå et kapløb om national offentlig støtte og opsplitning af det indre marked; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en dedikeret europæisk halvlederfond, der kunne støtte oprettelsen af den stærkt nødvendige kvalificerede arbejdsstyrke og kompensere for de højere etableringsomkostninger for forarbejdnings- og designanlæg i EU; opfatter Taiwan som en vigtig partner med henblik på fremme af produktionen af halvledere i EU;

80.

opfordrer til yderligere udvikling af europæiske net af datainfrastruktur og tjenesteudbydere med europæiske sikkerhedsstandarder, f.eks. GAIA-X, som er et vigtigt skridt i retning af at oprette levedygtige alternativer til de eksisterende tjenesteudbydere og hen imod en åben, gennemsigtig og sikker digital økonomi; understreger behovet for at styrke SMV'er og for at undgå karteldannelse på cloudmarkedet; minder om, at datacentre er kritisk infrastruktur; er bekymret over den indflydelse, som tredjelande og deres virksomheder har på udviklingen af GAIA-X;

81.

understreger, at integriteten, tilgængeligheden og fortroligheden af offentlige elektroniske kommunikationsnet, såsom internet-backbones og undersøiske kommunikationskabler, er af vital sikkerhedsmæssig interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forhindre sabotage af og spionage inden for disse kommunikationsnet og til at fremme anvendelsen af interoperable sikre routingstandarder for at sikre elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters integritet og robusthed, også via den nylige Global Gateway-strategi;

82.

opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til opbygning af en sikker, bæredygtig og rimelig forsyning af de råmaterialer, der anvendes til kritiske komponenter og teknologier, herunder batterier og udstyr, 5G og efterfølgende teknologier samt kemiske og farmaceutiske produkter, og understreger samtidig vigtigheden af global handel, internationalt samarbejde med fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder og det naturlige miljø og med håndhævelsen af internationale sociale standarder og bæredygtighedsstandarder for så vidt angår ressourceanvendelse; minder om behovet for at yde den nødvendige finansiering til forskning og udvikling med henblik på at finde passende erstatninger i tilfælde af forstyrrelse af forsyningskæder;

Udenlandsk indblanding under afvikling af valg

83.

opfordrer til, at beskyttelse af hele valgprocessen fastsættes som et primært EU- og nationalt sikkerhedsspørgsmål, idet frie og retfærdige valg udgør hjertet i den demokratiske proces; opfordrer Kommissionen til at udvikle en bedre reaktionsramme for bekæmpelse af udenlandsk indblanding i valgprocesser, som blandt andre foranstaltninger bør bestå af direkte kommunikationskanaler med borgerne;

84.

fremhæver nødvendigheden af at fremme samfundets modstandsdygtighed over for desinformation under valgprocesser, herunder i den private og akademiske sektor, og af at vedtage en holistisk tilgang, hvor denne indblanding bør tackles konstant, fra skoleuddannelsesprogrammer til den tekniske integritet og pålidelighed af afstemninger og gennem strukturelle foranstaltninger til at tackle dens hybride karakter; efterlyser navnlig en plan for forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2024, der bør omfatte en strategi, uddannelse og bevidstgørelse af europæiske politiske partier og deres personale, samt forbedrede sikkerhedsforanstaltninger for at undgå udenlandsk indblanding;

85.

mener, at mis-/desinformation, navnlig via sociale medier, er et stigende problem for integriteten af valg; mener, at sociale medieplatforme fortsat bør sikre, at politikker til beskyttelse af integriteten af valg gennemføres og fungerer korrekt; er alarmeret over de seneste konklusioner om, at private virksomheder hyres af ondsindede aktører til at blande sig i valg, plante falske historier og fremme virale konspirationer, som regel på sociale medier; opfordrer til en dybdegående undersøgelse af, hvordan man modvirker dette »disinformation for hire«-fænomen, idet det bliver mere avanceret og almindeligt i alle dele af verden;

86.

fremhæver den helt afgørende betydning af valgobservationsmissioner med hensyn til at tilvejebringe relevant information og udstede specifikke henstillinger med henblik på at gøre valgsystemet mere modstandsdygtigt og bidrage til at modvirke udenlandsk indblanding i valgprocesser; opfordrer til forbedring og styrkelse af afviklingen af valg og valgobservationsmissioner som et centralt instrument i bekæmpelsen af den stigende udnyttelse af uretfærdige valgprocesser og valgsvindel af autoritære regimer, der ønsker at tage sig demokratiske ud; understreger i denne henseende behovet for at genvurdere og opdatere de værktøjer og metoder, der anvendes i forbindelse med international valgobservation med henblik på at adressere nye tendenser og trusler, herunder bekæmpelsen af falske valgobservatører, udvekslingen af bedste praksis med ligesindede partnere samt et tættere samarbejde med relevante internationale organisationer såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet og alle relevante aktører inden for rammerne af erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører; understreger, at MEP'ers deltagelse i uautoriserede valgobservationsmissioner undergraver Europa-Parlamentets troværdighed og omdømme; glæder sig over og henstiller til fuld håndhævelse af proceduren i Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering i forbindelse med tilfælde, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet har udført individuel uofficiel valgobservation (vedtaget den 13. december 2018), som gør det muligt at udelukke medlemmer af Europa-Parlamentet fra Parlamentets officielle valgobservationsdelegationer i mandatperioden;

Skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske donorer

87.

understreger, at selv om der stadig er behov for en bedre forståelse af de indvirkninger, som skjult finansiering af politiske aktiviteter i EU har på f.eks. antidemokratiske tendenser i Europa, udgør udenlandsk finansiering af politiske aktiviteter gennem hemmelige operationer ikke desto mindre et alvorligt brud på integriteten af EU's og medlemsstaternes demokratiske funktion, navnlig i valgperioder, og dermed krænker princippet om frie og retfærdige valg; understreger, at det derfor bør gøres ulovligt i alle medlemsstater at deltage i enhver form for skjult aktivitet, der finansieres af udenlandske aktører, og som har til formål at påvirke den europæiske politiske proces eller de nationale politiske processer; bemærker i denne forbindelse, at lande som Australien har indført lovgivning, der forbyder udenlandsk indblanding i politik;

88.

fordømmer, at ekstremistiske, populistiske, antieuropæiske partier og visse andre partier og enkeltpersoner har forbindelser til og udtrykkeligt er medskyldige i forsøg på at blande sig i Unionens demokratiske processer, og er foruroliget over, at disse partier anvendes som en stemme for aktører inden for udenlandsk indblanding for at legitimere deres autoritære regeringer; opfordrer til en fuldstændig klarlæggelse af de politiske og økonomiske forbindelser mellem disse partier og enkeltpersoner på den ene side og Rusland på den anden side; mener, at disse forbindelser er yderst upassende og fordømmer meddelagtighed, som i forbindelse med forfølgelsen af politiske mål kan udsætte EU og dets medlemsstater for angreb fra udenlandske magter;

89.

opfordrer medlemsstaterne til især at lukke alle følgende smuthuller i forbindelse med yderligere harmonisering af nationale bestemmelser og til at indføre et forbud mod udenlandske donationer:

naturaliebidrag fra udenlandske aktører til politiske partier, fonde, personer, der beklæder offentlige embeder, eller folkevalgte, herunder finansielle lån fra alle juridiske eller fysiske personer, der er etableret uden for EU og det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (bortset fra europæiske vælgere), anonyme donationer over en bestemt grænse og manglen på udgiftsgrænser for politiske kampagner, hvilket giver mulighed for øget indflydelse gennem store donationer; politiske personer, aktører eller partier, der er blevet tilbudt og/eller har accepteret et finansielt bidrag eller bidrag i naturalier fra en udenlandsk aktør, skal være forpligtet til at indberette dette til de kompetente myndigheder, og disse oplysninger bør tillige indberettes på EU-niveau med henblik på at muliggøre EU-dækkende overvågning

stråmænd med nationalt statsborgerskab (17): gennemsigtigheden af fysiske og juridiske donorer skal håndhæves gennem konformitetserklæringer, der bekræfter donorernes status, og øgede håndhævelsesbeføjelser til valgkommissionerne donationer fra EU, der overstiger en vis minimumsgrænse, bør registreres i et officielt register og være knyttet til en fysisk person, og der bør fastsættes et loft for donationer fra private og juridiske personer (og tilskud) til politiske partier

skuffeselskaber og indenlandske datterselskaber af udenlandske moderselskaber (18): skuffeselskaber bør forbydes, og der bør stilles mere robuste krav, således at det kan afsløres, hvor støtten gennem moderselskaberne stammer fra; finansiering og donationer til politiske partier over en bestemt grænse skal registreres i et offentligt og centralt register med et officielt navn og en officiel adresse, der kan knyttes til en eksisterende person, og medlemsstaterne bør indsamle disse oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at myndighederne i medlemsstaterne har ret til at undersøge finansieringskilderne for at kontrollere oplysningerne fra indenlandske datterselskaber og adressere manglen på tilstrækkelige data i de nationale registre, navnlig i situationer, hvor et netværk af skuffeselskaber anvendes

ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter (19), der koordineres af udenlandske aktører og oprettes med henblik på at påvirke valgprocesserne: der bør i hele EU overvejes mere ensartede regler og gennemsigtighed for organisationer, der skal finansiere politiske aktiviteter, når de forsøger at påvirke valgprocesser som f.eks. valg og folkeafstemninger direkte; sådanne regler bør ikke forhindre ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter i at modtage finansiering til emnebaserede kampagner; regler, der sikrer gennemsigtighed i forbindelse med finansiering eller donationer, skal også gælde for politiske fonde;

politiske onlinereklamer, som ikke er underlagt reglerne om tv- og radioreklamer og trykte reklamer, og som normalt slet ikke er reguleret på EU-niveau: der er derfor behov for at forbyde reklamer, der er købt af aktører, der kommer fra lande uden for EU og EØS, og for at sikre fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til politiske køb af politiske onlinereklamer af aktører fra lande inden for EU; understreger behovet for at sikre langt større gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed med hensyn til brugen af algoritmer; glæder sig over Kommissionens meddelelse om et nyt forslag til retsakt om gennemsigtighed i sponseret politisk indhold som foreslået i handlingsplanen for europæisk demokrati, der bør tilsigte at forebygge et kludetæppe af 27 forskellige nationale lovgivende organer vedrørende politisk onlinereklame, og som vil sikre, at de europæiske partier er i stand til at føre onlinekampagner forud for valg til Europa-Parlamentet, samtidig med at risikoen for udenlandsk indblanding begrænses, og som også undersøger, hvilke af de regler, som politiske partier i enkelte medlemsstater og større sociale medieplatforme frivilligt har indført, der kan gøres til regler for alle i EU; opfordrer medlemsstaterne til at opdatere deres nationale regler om politisk reklame, der ikke har holdt trit med den konstante udvikling mod det digitale medium som den primære politiske kommunikationsmåde; opfordrer Kommissionen til at foreslå, hvordan man på demokratisk vis definerer emnebaseret politisk reklame med henblik på at bringe en situation, hvor det er private platforme med gevinst for øje, der beslutter, hvad der er emnebaseret, og hvad der ikke er, til ophør

tilsyn med valgudgifter gennem uafhængige revisorer bør gennemføres, og oplysninger om udgifter og donationer bør stilles rettidigt til rådighed for uafhængige revisorer, for at mindske risici såsom interessekonflikter og lobbyvirksomhed i forbindelse med politisk finansiering; i forbindelse med etablering af proaktiv offentliggørelse bør de institutioner, der er ansvarlige for finansforordninger, have et klart mandat og have mulighed for samt ressourcer og retlige beføjelser til at foretage undersøgelser og henvise sager til retsforfølgning;

90.

opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en analyse af skjult finansiering i EU og forelægge konkrete forslag med henblik på at lukke alle smuthuller, der gør det muligt at finansiere politiske partier og fonde eller folkevalgte ved hjælp af kilder i tredjelande på en uigennemsigtig måde, og til at foreslå fælles EU-standarder, der skal gælde for nationale valglove i alle medlemsstater; mener, at medlemsstaterne bør tilstræbe at indføre klare gennemsigtighedskrav for finansiering af politiske partier og et forbud mod donationer til politiske partier og individuelle politiske aktører uden for EU og EØS med undtagelse af europæiske vælgere, der bor uden for EU og EØS, og fastsætte en klar strategi med hensyn til sanktionsordningen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til oprette en EU-myndighed for finansielle kontroller med henblik på at bekæmpe ulovlig finansiel praksis og indblanding fra Ruslands og andre autoritære regimers side; understreger behovet for at forbyde donationer eller finansiering, som anvender fremspirende teknologier, der er meget vanskelige at spore; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at afsætte flere ressourcer og at give stærkere mandater til tilsynsorganer med henblik på at opnå bedre datakvalitet;

91.

forpligter sig til at sikre, at alle ikkeudbyttegivende organisationer, tænketanke, institutter og NGO'er, der under det parlamentariske arbejde får input til udviklingen af EU's politik, eller nogen form for rådgivende rolle i lovgivningsprocessen, er fuldt ud gennemsigtige, uafhængige og fri for interessekonflikter med hensyn til finansiering og ejerskab;

92.

hilser den igangværende revision af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde velkommen; støtter alle bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed i finansieringen af de europæiske politiske partiers og fondes aktiviteter, navnlig forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024, herunder forbud mod alle donationer fra lande uden for EU og anonyme kilder, med undtagelse af diasporabefolkninger fra EU's medlemsstater, og mod donationer fra lande uden for EU, som ikke kan dokumenteres enten gennem kontrakter, tjenesteydelsesaftaler eller gebyrer i tilknytning til tilhørsforhold til europæiske politiske partier, idet medlemskontingenter fra nationale medlemspartier i lande uden for EU og EØS til europæiske politiske partier tillades; opfordrer indtrængende de europæiske og nationale politiske partier til at forpligte sig til at bekæmpe udenlandsk indblanding og spredningen af desinformation ved at underskrive et charter, der indeholder specifikke forpligtelser i denne henseende;

93.

understreger, at en implementering af mange af anbefalingerne fra Europarådets Greco og Venedigkommissionen ville styrke medlemsstaternes og hele Unionens politiske systems immunitet over for udenlandsk finansiel indflydelse;

Cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb

94.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til hurtigt at øge investeringerne i EU's strategiske cyberkapacitet og kapacitet til registrering, afsløring og håndtering af udenlandsk indblanding såsom AI, sikker kommunikation samt data- og cloud-infrastruktur for at forbedre EU's cybersikkerhed og samtidigt sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes; opfordrer Kommissionen til også at investere mere i at øge EU's digitale viden og tekniske ekspertise for bedre at kunne forstå de digitale systemer, der anvendes i hele EU; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere menneskelige, materielle og finansielle ressourcer til kapacitet til cybertrusselsanalyser, navnlig EU-Udenrigstjenestens INTCEN, og cybersikkerheden i EU's institutioner, organer og agenturer, navnlig ENISA og IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU), og medlemsstaterne; beklager manglen på samarbejde og harmonisering på cybersikkerhedsområdet mellem medlemsstaterne;

95.

glæder sig over Kommissionens forslag til en ny cybersikkerhedsstrategi og et nyt direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (20) (NIS2); anbefaler, at det endelige resultat af det igangværende arbejde med forslaget afhjælper manglerne i NIS-direktivet fra 2016, navnlig ved at styrke sikkerhedskravene, udvide anvendelsesområdet, oprette en ramme for europæisk samarbejde og informationsudveksling, styrke medlemsstaternes cybersikkerhedskapaciteter, udvikle offentligt-privat samarbejde, indføre strengere håndhævelseskrav og gøre cybersikkerheden til et ansvar på det højeste forvaltningsniveau i europæiske enheder, der er af afgørende betydning for vores samfund; understreger betydningen af at nå et højt fælles niveau for cybersikkerhed i alle medlemsstater for at begrænse svage punkter i EU's fælles cybersikkerhed; fremhæver det altafgørende behov for at sikre, at informationssystemerne er robuste, og glæder sig i denne forbindelse over netværket af forbindelsesorganisationer for cyberkriser (CyCLONe); opfordrer til yderligere fremme af OSCE's tillidsopbyggende foranstaltninger for cyberspace;

96.

glæder sig over Kommissionens forslag i NIS2 om at udføre koordinerede sikkerhedsrisikovurderinger af kritiske forsyningskæder i tråd med EU's værktøjskasse for 5G for bedre at tage hensyn til risici f.eks. i forbindelse med brugen af software og hardware, der produceres af virksomheder, som er underlagt udenlandske staters kontrol; opfordrer Kommissionen til at udvikle globale 6G-standarder og konkurrenceregler i overensstemmelse med demokratiske værdier; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder om udfordringer, bedste praksis og løsninger i forbindelse med foranstaltningerne i værktøjskassen; mener, at EU bør investere mere i sin kapacitet inden for 5G- og post-5G-teknologi for at mindske afhængigheden af udenlandske leverandører;

97.

fremhæver, at cyberkriminalitet ikke har nogen grænser, og opfordrer EU til at øge sin internationale indsats for at håndtere den effektivt; påpeger, at EU bør gå forrest i udviklingen af en international traktat om cybersikkerhed, der fastsætter internationale standarder for cybersikkerhed med henblik på at bekæmpe cyberkriminalitet;

98.

insisterer på behovet for, at EU, NATO og ligesindede internationale partnere optrapper deres cybersikkerhedsbistand til Ukraine; glæder sig over den indledende indsættelse af eksperter fra det PESCO-finansierede cyberberedskabshold og opfordrer til fuld anvendelse af EU's cybersanktionsordning mod enkeltpersoner, enheder og organer, der er ansvarlige for eller involveret i de forskellige cyberangreb rettet mod Ukraine;

99.

glæder sig over meddelelsen om udarbejdelse af en retsakt om cybermodstandsdygtighed, der skal supplere en europæisk cyberforsvarspolitik, idet cyberspace og forsvar er tæt forbundet; kræver flere investeringer i europæiske cyberforsvarskapaciteter og koordinering; anbefaler, at vores partneres cyberkapacitetsopbygning fremmes gennem EU's uddannelsesmissioner eller civile cybermissioner; understreger behovet for at harmonisere og standardisere cyberrelateret uddannelse og opfordrer til strukturel EU-finansiering på dette område;

100.

fordømmer den massive og ulovlige brug af NSO Groups Pegasus-overvågningssoftware fra statslige enheders side såsom Marokko, Saudi-Arabien, Ungarn, Polen, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Aserbajdsjan mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politikere; minder om, at Pegasus kun er et af de mange eksempler på et program, som misbruges af statslige enheder til ulovlig masseovervågning imod uskyldige borgere; fordømmer også andre statslige spionageoperationer rettet mod europæiske politikere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en liste over ulovlig overvågningssoftware og til løbende at ajourføre denne liste; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bruge denne liste for at sikre fuld due diligence i forbindelse med menneskerettigheder og behørig screening af eksport af europæisk overvågningsteknologi og teknisk bistand og import til medlemsstater, som udgør en klar risiko for retsstatsprincippet; opfordrer desuden til, at der oprettes et EU-borgerlaboratorium svarende til det, der er oprettet i Canada, bestående af journalister, menneskerettighedseksperter og eksperter i omvendt konstruktion af malware, som kan arbejde på at opdage og afsløre ulovlig brug af software til ulovlig overvågning;

101.

opfordrer EU til at vedtage solide lovgivningsrammer på dette område, både inden for EU og på internationalt plan; glæder sig i denne forbindelse over det amerikanske handelsministeriums Bureau of Industry and Securitys afgørelse om at sortliste NSO Group Technologies og derved forbyde virksomheden at modtage amerikansk teknologi;

102.

udtrykker sin bekymring over, at EU samarbejder om retlige anliggender og retshåndhævelsesanliggender med tredjelande, der har været involveret i NSO Group, og som har anvendt Pegasus-spyware til at spionere mod EU-borgere; opfordrer til yderligere kontrolsystemer og udvidet demokratisk kontrol med denne form for samarbejde;

103.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå EU's investeringer i NSO Group Technologies og vedtage målrettede foranstaltninger over for fremmede stater, der anvender software til at spionere mod EU-borgere eller personer, der nyder godt af flygtningestatus i EU-lande;

104.

er bekymret over, at journalister og demokratiaktivister ulovligt kan holdes under opsyn og chikaneres af de autoritære regimer, de har forsøgt at undslippe, selv på EU's område, og mener, at dette er en alvorlig krænkelse af Unionens grundlæggende værdier og af de grundlæggende rettigheder for enkeltpersoner som fastsat i chartret, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; beklager, at der ikke ydes juridisk bistand til ofrene for denne spionsoftware;

105.

understreger det presserende behov for at styrke lovgivningsrammen, så de ansvarlige for at distribuere, anvende og misbruge denne software til ulovlige og uautoriserede formål kan drages til ansvar; henviser navnlig til de sanktioner, der den 21. juni 2021 blev pålagt Alexander Shatrov, administrerende direktør for et belarusisk selskab, der fremstiller software til ansigtsgenkendelse, som anvendes af et autoritært regime, f.eks. til at identificere demonstranter fra den politiske opposition; opfordrer Kommissionen til at forhindre enhver anvendelse eller finansiering i EU af ulovlige overvågningsteknologier; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå i dialog med tredjelandes regeringer for at sætte en stopper for repressiv cybersikkerheds- og terrorbekæmpelsespraksis og -lovgivning under udvidet demokratisk kontrol; opfordrer til en undersøgelse fra de kompetente EU-myndigheders side af den ulovlige anvendelse af spyware i EU og eksport af denne form for software fra EU og til repressalier for de medlemsstater og associerede lande — herunder dem, der deltager i EU-programmer — som har købt og anvendt den pågældende spyware, og som den er blevet eksporteret fra og ulovligt anvendt mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater og politikere;

106.

opfordrer til en ambitiøs revision af e-databeskyttelsesdirektivet (21) med henblik på at styrke fortroligheden af kommunikation og personoplysninger ved anvendelse af elektronisk udstyr uden at sænke det beskyttelsesniveau, der er fastsat i direktivet, og uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for den nationale sikkerhed; understreger, at offentlige myndigheder bør være forpligtet til at offentliggøre sårbarheder, de finder i IT-udstyr; opfordrer EU og dets medlemsstater til yderligere at koordinere deres handlinger på grundlag af direktivet om angreb på informationssystemer (22) for at sikre, at ulovlig adgang til informationssystemer og ulovlig aflytning defineres som strafbare handlinger og mødes med passende sanktioner; minder om, at ethvert brud på fortroligheden af hensyn til den nationale sikkerhed skal ske på lovlig vis og med udtrykkelige og legitime formål i et demokratisk samfund på grundlag af streng nødvendighed og proportionalitet som krævet af EMRK og Den Europæiske Unions Domstol;

Beskyttelse af EU's medlemsstater, institutioner, agenturer, delegationer og missioner

107.

understreger, at EU's institutioner, organer, agenturer, delegationer, missioner og operationsnetværk, bygninger og personale er et mål for alle typer af hybride trusler og angreb fra udenlandske statslige aktører og derfor skal beskyttes ordentligt, idet man er særlig opmærksom på EU-Udenrigstjenestens aktiver, lokaler og aktiviteter i udlandet og sikkerheden for EU's personale, der delegeres til ikkedemokratiske lande med undertrykkende regimer; opfordrer til, at FSFP-missionernes reaktion på disse trusler struktureres, og til, at der ydes mere konkret støtte til disse missioner gennem strategisk kommunikation; anerkender den konstante stigning i antallet af statsstøttede angreb på EU's institutioner, organer og agenturer, herunder mod EMA, og medlemsstaternes institutioner og offentlige myndigheder;

108.

opfordrer til en grundig og periodisk gennemgang af alle tjenester, netværk, udstyr og hardware i EU's institutioner, organer, agenturer, delegationer, missioner og operationer med henblik på at styrke deres modstandsdygtighed over for cybersikkerhedstrusler og udelukke potentielt farlige programmer og anordninger såsom dem, der er udviklet af Kaspersky Lab; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sørge for ordentlig vejledning og sikre værktøjer til de ansatte; understreger behovet for at øge bevidstheden om anvendelsen af sikre tjenester og netværk i institutioner og administrationer, herunder under tjenesterejser; bemærker tilliden til og sikkerhedsfordelene ved netværksstyresystemer, der er baseret på open-source, som i stor udstrækning anvendes af allierede militær- og regeringsagenturer;

109.

understreger betydningen af effektiv, rettidig og tæt koordinering mellem EU's forskellige institutioner, organer og agenturer, der er specialiseret i cybersikkerhed, såsom CERT-EU, sideløbende med den fulde udvikling af dens operationelle kapacitet, samt ENISA og den kommende fælles cyberenhed, som skal sikre en koordineret reaktion på store cybersikkerhedstrusler i EU; glæder sig over det fortsatte strukturerede samarbejde mellem CERT-EU og ENISA; glæder sig også over oprettelsen af EU- arbejdsgruppen om cyberefterretninger inden for rammerne af EU INTCEN med henblik på at fremme det strategiske efterretningssamarbejde; glæder sig over de seneste initiativer, som EU-institutionernes generalsekretærer har taget med henblik på at udvikle fælles regler for information og cybersikkerhed;

110.

ser frem til Kommissionens to forslag til forordninger om indførelse af en normativ ramme for informationssikkerhed og cybersikkerhed i alle EU's institutioner, organer og agenturer og mener, at disse forordninger bør omfatte opbygning af kapacitet og modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte yderligere midler og ressourcer til EU-institutionernes cybersikkerhed for at tage udfordringerne op i forbindelse med et trusselsbillede i stadig udvikling;

111.

ser frem til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om revision af cybersikkerhed, som ventes i begyndelsen af 2022;

112.

opfordrer til en grundig undersøgelse af de rapporterede tilfælde af udenlandsk infiltration blandt EU-institutionernes personale; opfordrer til en gennemgang og en eventuel revision af HR-procedurerne, herunder screeningen forud for ansættelsen, for at lukke smuthuller, der giver mulighed for udenlandsk infiltration; opfordrer Parlamentets styrende organer til at forbedre procedurerne for sikkerhedsgodkendelse af personale og stramme reglerne for og kontrollen med adgangen til dets bygninger for at forhindre personer med tæt tilknytning til udenlandske interesser i at få adgang til fortrolige møder og oplysninger; opfordrer de belgiske myndigheder til at revidere og ajourføre de indenlandske rammer for antispionage for at opnå en effektiv opsporing, retsforfølgelse og sanktionering af gerningsmændene; opfordrer til lignende tiltag i de øvrige medlemsstater for at beskytte EU-institutionerne og -agenturerne på deres område;

113.

opfordrer alle EU-institutionerne til at øge deres ansattes bevidsthed gennem ordentlig uddannelse og vejledning for at forebygge, mindske og håndtere sikkerhedsrisici i og uden for cyberspace; kræver obligatorisk og regelmæssig sikkerheds- og IT-uddannelse af alle ansatte (inklusive praktikanter) og medlemmer af Europa-Parlamentet; opfordrer til regelmæssig og målrettet kortlægning og risikovurdering af udenlandsk indflydelse inden for institutionerne;

114.

understreger, at der er behov for hensigtsmæssige procedurer for krisestyring i tilfælde af informationsmanipulation, herunder alarmsystemer mellem administrative niveauer og sektorer, for at sikre gensidig information og forhindre, at informationsmanipulation breder sig; glæder sig i den forbindelse over systemet til hurtig varsling og den hurtige varslingsprocedure, der blev indført før valget til Europa-Parlamentet i 2019, og de procedurer, der er indført i Kommissionens og Parlamentets administrationer, for at advare om mulige tilfælde, der berører institutionerne eller EU's demokratiske processer; anmoder EU's administration om at styrke sin overvågning, bl.a. gennem oprettelse af et centralt datalager og værktøj til sporing af hændelser, og til at udvikle en fælles værktøjskasse, der skal aktiveres i tilfælde af en alarm fra systemet til hurtig varsling;

115.

opfordrer til obligatoriske regler om gennemsigtighed i forbindelse med rejser, som fremmede lande og enheder tilbyder EU-institutionernes tjenestemænd, herunder MEP'er, akkrediterede parlamentariske assistenter og rådgivere for grupper, samt for nationale tjenestemænd, herunder, men ikke begrænset til, navnet på betalingsagenten, rejseudgifterne og de angivne motiver; minder om, at sådanne organiserede rejser ikke kan betragtes som officielle delegationsrejser for Parlamentet, og opfordrer til strenge sanktioner, hvis dette ikke bliver respekteret; understreger, at uformelle venskabsgrupper kan underminere arbejdet i Parlamentets officielle organer og dets omdømme og sammenhængen i dets indsats; opfordrer indtrængende Parlamentets styrende organer til at øge disse gruppers gennemsigtighed og ansvarlighed, til at håndhæve de nuværende regler og til at træffe de nødvendige foranstaltninger, når disse venskabsgrupper misbruges af tredjelande; anmoder kvæstorerne om at udvikle og føre et tilgængeligt og ajourført register over venskabsgrupper og erklæringer;

Globale aktørers indblanding gennem »elite capture«, nationale diasporaer, universiteter og kulturbegivenheder

116.

fordømmer alle former for »elite capture« og teknikken med kooptering af topembedsmænd og tidligere EU-politikere, der anvendes af udenlandske virksomheder med tilknytning til regeringer, der aktivt deltager i indblandingsaktioner mod EU, og beklager manglen på værktøjer og håndhævelse, der er nødvendig for at forhindre denne praksis; mener, at videregivelse af fortrolige oplysninger, der er indhentet under offentlige mandater eller under udførelse af embedsmandsfunktioner, på bekostning af EU's og medlemsstaternes strategiske interesser bør få retlige konsekvenser og medføre alvorlige sanktioner, herunder øjeblikkelig afskedigelse og/eller udelukkelse fra fremtidig ansættelse hos institutionerne; mener, at disse personers selvangivelser bør gøres tilgængelige for offentligheden;

117.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og koordinere aktioner mod »elite capture«, f.eks. som supplement til og gennemførelse af den ordinære håndhævelse af afkølingsperioderne for EU-kommissærer og højtstående EU-tjenestemænd med indberetningspligt efter perioden, for at sætte en stopper for »svingdørspraksis«, og strukturerede regler for at tackle »elite capture« på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt eksisterende krav om afkølingsperioder stadig tjener deres formål; understreger, at tidligere EU-politikere og -tjenestemænd bør indberette tilfælde, hvor de bliver kontaktet af en fremmed stat, til et særligt tilsynsorgan og bør modtage whistleblower-beskyttelse; opfordrer alle medlemsstater til at anvende og harmonisere afkølingsperioder for deres politiske ledere og til at sikre, at de har foranstaltninger og systemer på plads, der kræver, at personer med offentlige hverv anmelder deres eksterne aktiviteter, beskæftigelse, investeringer, aktiver og betydelige gaver eller fordele, som kan føre til en interessekonflikt;

118.

er bekymret over integrerede lobbystrategier, der kombinerer industrielle interesser og udenrigspolitiske mål, navnlig når de fremmer en autoritær stats interesser; opfordrer derfor EU-institutionerne til at reformere åbenhedsregistret, bl.a. ved at indføre strengere gennemsigtighedsregler, kortlægge udenlandsk finansiering af EU-relateret lobbyvirksomhed og sikre en angivelse, der gør det muligt at kortlægge midler fra udenlandske regeringer; opfordrer til et effektivt samarbejde på dette område blandt alle EU-institutioner; mener, at Australiens ordning for gennemsigtighed for udenlandsk indflydelse er en god praksis at følge;

119.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje indførelsen af en registreringsordning for udenlandsk indflydelse og oprettelse af et statsstyret register over indberettede aktiviteter, der er iværksat for eller på vegne af en udenlandsk stat, i overensstemmelse med andre ligesindede demokratiers gode praksis;

120.

er bekymret over, at udenlandske autoritære stater forsøger at kontrollere diasporaer, der bor på EU's område; minder om den afgørende rolle, som den kinesiske United Front spiller som en afdeling, der refererer direkte til det kinesiske kommunistpartis centralkomité, og som har til opgave at koordinere Kinas strategi for ekstern indblanding gennem streng kontrol med kinesiske personer og kinesiske virksomheder i udlandet; minder om Australiens og New Zealands erfaringer med håndteringen af United Front;

121.

fordømmer på det kraftigste Kremls bestræbelser på at instrumentalisere minoriteter i EU-medlemsstaterne ved at gennemføre såkaldte landsmandspolitikker, navnlig i de baltiske lande og de østlige nabolande, som en del af Putin-styrets geopolitiske strategi, hvis mål er at splitte samfundene i EU, samtidigt med gennemførelsen af begrebet »den russiske verden«, der har til formål at retfærdiggøre styrets ekspansionistiske handlinger; bemærker, at mange russiske »private fonde«, »private virksomheder«, »medieorganisationer« og »NGO'er« enten er statsejede eller har skjulte bånd til den russiske stat; understreger, at det er af yderste vigtighed i dialogen med det russiske civilsamfund at skelne mellem de organisationer, der holder sig fri af den russiske regerings indflydelse, og dem, der har en tilknytning til Kreml; minder om, at der også er beviser for russisk indblanding og manipulation i mange andre vestlige liberale demokratier samt aktiv støtte til ekstremistiske kræfter og radikale enheder med henblik på at fremme destabilisering i EU; bemærker, at Kreml i vid udstrækning benytter sig af kultur, herunder populærmusik, audiovisuelt indhold og litteratur, som led i sit økosystem for desinformation; beklager Ruslands forsøg på ikke fuldt ud at anerkende historien om de sovjetiske forbrydelser og i stedet at indføre en ny russisk fortælling;

122.

er bekymret over den tyrkiske regerings forsøg på at påvirke mennesker med tyrkisk rødder med det formål at bruge diasporaen som et talerør for Ankaras holdninger og på at splitte de europæiske samfund, især via YTB (Presidency for Turks Abroad and Related Communities); fordømmer Tyrkiets åbenlyse forsøg på at bruge sin diaspora i Europa til at ændre udfaldet af valghandlinger;

123.

fordømmer Ruslands bestræbelser på at udnytte etniske spændinger på Vestbalkan med henblik på at optrappe konflikter og splitte lokalsamfund, hvilket kan føre til destabilisering af hele regionen; er bekymret over forsøgene fra den ortodokse kirke i lande som Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina, navnlig dets Republika Srpska, på at tegne et billede af Rusland som beskytter af traditionelle familieværdier og styrke relationerne mellem stat og kirke; er foruroliget over, at Ungarn og Serbien hjælper Kina og Rusland med deres geopolitiske mål; anbefaler, at der indledes en dialog med civilsamfundet på Vestbalkan og den private sektor for at koordinere indsatsen mod desinformation i regionen med fokus på forskning og analyse og inddragelse af regional ekspertise; opfordrer Kommissionen til at opbygge den nødvendige infrastruktur til en evidensbaseret indsats over for både kort- og langsigtede desinformationstrusler på Vestbalkan; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indtage en mere proaktiv holdning med fokus på at opbygge EU's troværdighed i regionen i stedet for kun at forsvare den, ved at udvide StratComs overvågning til at fokusere på grænseoverskridende desinformationstrusler, der kommer fra landene på Vestbalkan og deres naboer;

124.

understreger nødvendigheden af, at EU og dens medlemsstater forbedrer støtten til landene i Det Østlige Partnerskab, især gennem samarbejde om at opbygge statslig og samfundsmæssig modstandskraft mod desinformation og den russiske stats propaganda, med henblik på at standse den strategiske svækkelse og fragmentering af deres samfund og institutioner;

125.

er foruroliget over den ekstraterritoriale anvendelse af tvangsforanstaltninger, der følger af Hongkongs nye nationale sikkerhedslovgivning og Kinas lov om imødegåelse af udenlandske sanktioner, kombineret med de udleveringsaftaler, som Kina har indgået med andre lande, og som gør det muligt for Kina at iværksætte storstilede afskrækkelsesforanstaltninger mod kritiske ikkekinesiske statsborgere, f.eks. i en sag for nylig mod to danske folketingsmedlemmer, samt de kinesiske modsanktioner over for fem medlemmer af Europa-Parlamentet, Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, tre parlamentsmedlemmer fra EU-medlemsstater, EU-Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, to europæiske akademikere samt to europæiske tænketanke i henholdsvis Tyskland og Danmark; opfordrer alle medlemsstaterne til at modsætte sig og nægte udlevering og, i det omfang det er relevant, tilbyde passende beskyttelse til de pågældende personer for at forhindre eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne;

126.

er bekymret over antallet af europæiske universiteter, skoler og kulturcentre, der samarbejder med kinesiske enheder, herunder Konfucius-institutter, som giver mulighed for tyveri af videnskabelig viden og streng kontrol med alle emner vedrørende Kina inden for forskning og undervisning, hvilket udgør en krænkelse af den forfatningsmæssige beskyttelse af den akademiske frihed og selvstændighed, og bekymret over valget af kulturelle aktiviteter i relation til Kina; er bekymret over, at sådanne foranstaltninger kan føre til et tab af viden om Kinarelaterede forhold, så EU mister de nødvendige kompetencer; er f.eks. bekymret over, at Europakollegiets Kinabibliotek i 2014 blev sponsoreret af det kinesiske statsråds informationskontor under den kinesiske regering (23); er dybt bekymret over Kinas forsøg på at presse og censurere f.eks. museet i Nantes i forbindelse med udstillingen om Djenghis Khan, der oprindeligt var planlagt til 2020 (24); opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne for at håndtere udenlandsk indblanding i den kulturelle sektor og uddannelsessektoren;

127.

er bekymret over sagerne med hemmelig finansiering af forskning, der er udført i Europa, herunder Kinas forsøg på at fiske talenter gennem den såkaldte Thousand Talents Plan og stipendier på Konfucius-institutter, samt den bevidste sammenblanding af militære og civile videnskabelige projekter gennem Kinas strategi for civil-militær fusion; fremhæver de kinesiske videregående uddannelsesinstitutioners forsøg på at indgå aftalememoranda med partnerinstitutioner i Europa, der indeholder bestemmelser, som spreder kinesisk propaganda eller tilskynder til støtte til det kinesiske kommunistpartis synspunkter eller politiske initiativer såsom »ét bælte, én vej"-initiativet«, og dermed omgår og undergraver regeringernes officielle holdninger i de respektive lande; anmoder kulturelle, akademiske og ikke-statslige institutioner om at forbedre gennemsigtigheden hvad angår Kinas indflydelse og opfordrer dem til at offentliggøre udvekslinger og aftaler med den kinesiske regering og de tilknyttede organisationer;

128.

fordømmer den ungarske regerings beslutning om at åbne en afdeling af Fudan-universitetet og samtidig lukke det centraleuropæiske universitet i Budapest; er bekymret over europæiske universiteters stigende økonomiske afhængighed af Kina og andre udenlandske stater i betragtning af risikoen for, at følsomme oplysninger, teknologier og forskningsresultater lækkes til udenlandske stater, og de konsekvenser, denne afhængighed kan få for den akademiske frihed; understreger vigtigheden af akademisk frihed med hensyn til at håndtere desinformation og påvirkningsoperationer; opfordrer disse institutioner til at foretage detaljerede sårbarhedsvurderinger, før de indgår nye partnerskaber med udenlandske partnere; understreger, at akademisk personale bør uddannes i at indberette hemmelig finansiering eller indflydelse gennem en særlig hotline, og at de, der indberetter sådanne tilfælde, altid bør få tilbudt whistleblower-beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at midler til forskning af geopolitiks vigtighed på europæiske universiteter kommer fra europæiske kilder; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning om øget gennemsigtighed i den udenlandske finansiering af universiteter samt NGO'er og tænketanke, f.eks. gennem obligatoriske donationserklæringer, due diligence i forbindelse med deres finansieringsstrømme og offentliggørelse af finansiering, naturaliebidrag og økonomisk støtte fra udenlandske parter; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at vedtage effektive regler om udenlandsk finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder strenge lofter og rapporteringskrav;

129.

understreger, at lignende risici for sikkerheden og tyveri af intellektuel ejendomsret findes i den private sektor, hvor de ansatte måske har adgang til nøgleteknologier og forretningshemmeligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde både de akademiske institutioner og den private sektor til at oprette omfattende sikkerheds- og compliance-programmer, herunder specifikke sikkerhedsvurderinger af nye aftaler; bemærker, at strengere begrænsninger på system- og netværksadgang samt sikkerhedsgodkendelse kan være påkrævet for nogle af de professorer eller medarbejdere, der arbejder med kritiske forskningsområder og produkter;

130.

bemærker, at det reviderede direktiv om det blå EU-kort (25), der gør det lettere for kvalificerede migranter fra ikke-EU-lande at komme til EU, gør det muligt for f.eks. kinesiske og russiske virksomheder beliggende i Europa at hente kvalificerede migranter fra deres respektive lande; påpeger, at dette kan gøre det sværere for medlemsstaterne at føre kontrol med tilstrømningen af disse borgere, hvilket kan medføre risici for udenlandsk indblanding;

131.

noterer sig det stigende antal Konfucius-institutter, der er etableret rundt om i verden, og navnlig i Europa; bemærker, at centret for sprogudannelse og -samarbejde, tidligere kaldet Konfucius-instituttets hovedkvarter eller Hanban (Office of Chinese Language Council International), som er ansvarligt for Konfucius-instituttets program i hele verden, er en del af den kinesiske partistats propagandasystem; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte uafhængige kinesiske sprogkurser uden den kinesiske stats eller tilknyttede institutioners medvirken; mener, at det nyligt etablerede nationale Kina-center i Sverige kan tjene som et vigtigt eksempel på, hvordan man øger den uafhængige Kinakompetence i Europa;

132.

mener endvidere, at Konfucius-institutterne fungerer som en lobbyplatform for Kinas økonomiske interesser og for den kinesiske efterretningstjeneste og for rekruttering af agenter og spioner; minder om, at mange universiteter har besluttet at indstille deres samarbejde med Konfucius-institutterne på grund af risikoen for kinesisk spionage og indblanding, f.eks. universiteterne i Düsseldorf i 2016, Bruxelles (VUB og ULB) i 2019 og Hamborg i 2020 og alle universiteter i Sverige; opfordrer til, at flere universiteter overvejer deres nuværende samarbejde for at sikre, at det ikke påvirker deres akademiske frihed; opfordrer medlemsstaterne til at holde et vågent øje med undervisning, forskning og andre aktiviteter i Konfucius-institutterne og, i tilfælde hvor formodet spionage eller indblanding bekræftes af klare beviser, træffe håndhævelsesforanstaltninger for at sikre EU's økonomiske og politiske suverænitet, herunder ved at afvise finansiering af eller inddrage licenserne fra tilknyttede institutter;

133.

bemærker, at udenlandsk indblanding også kan foregå gennem indflydelse i og instrumentalisering af religiøse institutter såsom russisk indflydelse i ortodokse kirker, især i Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, navnlig dets Republika Srpska, Georgien og til en vis grad Ukraine, herunder skabelse af splid mellem lokale befolkninger, udvikling af en fordrejet historieskrivning og fremme af en EU-fjendsk dagsorden, indflydelse fra den tyrkiske regering gennem moskeer i Frankrig og Tyskland og saudiarabisk indflydelse via salafistiske moskeer i hele Europa, der støtter en radikal islam; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre koordinering af beskyttelsen af religiøse institutter mod udenlandsk indblanding og indføre lofter for og øge gennemsigtigheden af deres finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at holde et vågent øje med aktiviteterne i religiøse institutter og, hvor det er nødvendigt og understøttet af beviser, træffe foranstaltninger, herunder ved at afvise finansiering af eller inddrage licenserne fra tilknyttede institutter;

134.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en undersøgelse af ondsindede statslige aktørers tilstedeværelse og indflydelse i europæiske tænketanke, universiteter, religiøse organisationer og medieinstitutioner; opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstater til at samarbejde og indgå i systematisk dialog med interessenter og eksperter med henblik på at foretage en præcis kortlægning og overvågning af udenlandsk indflydelse inden for det kulturelle, akademiske og religiøse område; opfordrer til større deling af indhold mellem europæiske nationale radio- og tv-selskaber, herunder dem i nabolande;

135.

er bekymret over beretninger om tilfælde af udenlandsk indblanding i europæiske retssystemer; henleder især opmærksomheden på europæiske domstoles fuldbyrdelse af russiske domme mod modstandere af Kreml; opfordrer medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt personale i retsvæsenet og samarbejde med civilsamfundet om at forhindre, at det internationale retlige samarbejde og de europæiske domstole misbruges af udenlandske regeringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at iværksætte en undersøgelse af, hvor stor en forekomst og indflydelse udenlandsk indblanding har i europæiske retssager; bemærker, at det på baggrund af denne undersøgelse kan vise sig at blive nødvendigt at foreslå ændringer i gennemsigtigheds- og finansieringskravene i forbindelse med retssager;

Afskrækkelse, tilskrivning og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

136.

mener, at de sanktionsordninger, som EU for nylig har indført såsom restriktive foranstaltninger mod cyberangreb, der truer EU og dets medlemsstater (26), og EU's globale menneskerettighedssanktionsordning (27) (EU's Magnitskij-lov) , der blev vedtaget henholdsvis den 17. maj 2019 og den 7. december 2020, har vist sig at have merværdi ved at give EU adgang til værdifulde afskrækkelsesværktøjer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om vedtagelse af en ny tematisk sanktionsordning til håndtering af alvorlige korruptionssager; minder om, at ordningerne mod cyberangreb og menneskerettighedssanktioner har været i brug to gange i henholdsvis 2020 og 2021; opfordrer indtrængende til, at cybersanktionsordningen gøres permanent, og opfordrer medlemsstaterne til at dele alle beviser og efterretninger indsamlet med henblik på at bidrage til oprettelsen af cybersanktionslister;

137.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe yderligere foranstaltninger mod udenlandsk indblanding, herunder omfattende desinformationskampagner, hybride trusler og hybrid krigsførelse, i fuld respekt for ytrings- og informationsfriheden, herunder i form af indførelse af en sanktionsordning; mener, at dette bør omfatte indførelse af en tværsektoriel og asymmetrisk sanktionsramme samt diplomatiske sanktioner, rejseforbud, indefrysning af aktiver og fratagelse af EU-opholdstilladelser fra udenlandske personer og deres familiemedlemmer, som har tilknytning til forsøg på udenlandsk indblanding, som så præcist som muligt bør rettes mod de beslutningstagere og organer, der er ansvarlige for aggressive handlinger, idet man undgår et gengældelsesmiljø, i henhold til artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (restriktive foranstaltninger) og fast integreret i Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og FSFP; opfordrer medlemsstaterne til at gøre udenlandsk og indenlandsk indblanding og desinformation til et fast punkt på dagsordenen i Rådet for Udenrigsanliggender; opfordrer EU til at definere, hvad en internationalt uretmæssig handling er, og til at vedtage minimumsgrænser for udløsning af modforanstaltninger som følge af den nye definition, der bør ledsages af en konsekvensanalyse for at skabe retssikkerhed; bemærker, at Rådet bør kunne træffe afgørelser om sanktioner over for udenlandsk indblanding ved en flertalsafstemning frem for enstemmighed; er af den opfattelse, at lande, der er involveret i udenlandsk indblanding og informationsmanipulation med henblik på at destabilisere situationen i EU, bør betale prisen for deres beslutninger og bære de økonomiske og/eller omdømmemæssige og/eller diplomatiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik til at fremsætte konkrete forslag herom;

138.

fastholder, at et sanktionssystem, der sigter mod at bevare demokratiske processer, menneskerettigheder og frihedsrettigheder som defineret i traktaterne, skal lægge særlig vægt på de følger, som eventuelle sanktioner har for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, med henblik på at overholde chartret, og skal være åbent hvad angår årsagerne bag beslutningen om at indføre sanktionen; understreger behovet for at få større klarhed på EU-plan over omfanget og virkningen af sanktioner over for tilknyttede personer såsom EU-statsborgere og -virksomheder;

139.

mener, at selv om disse hybride angreb har forskellig karakter, kan de udgøre en væsentlig trussel mod EU's og dets medlemsstaters værdier, grundlæggende interesser, sikkerhed, uafhængighed og integritet samt konsolideringen af og støtten til demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, de folkeretlige principper og de grundlæggende frihedsrettigheder, enten som følge af angrebenes omfang, deres art eller deres kumulative virkning; glæder sig over, at det i handlingsplanen for europæisk demokrati er fastsat, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i fællesskab udvikler en værktøjskasse til operationer vedrørende udenlandsk indblanding og indflydelse, herunder hybride operationer og en klar tilskrivning af ondsindede angreb fra tredjeparter og -lande mod EU;

140.

understreger, at der internationalt breder sig en forståelse af, at visse udenlandske indgreb i alvorlig grad påvirker de demokratiske processer og påvirker udøvelsen af rettigheder og pligter; påpeger i denne forbindelse de ændringer, der blev vedtaget i 2018 i den australske lov om national sikkerhed (spionage og udenlandsk indblanding), som har til formål at kriminalisere skjulte og vildledende aktiviteter udført af udenlandske aktører, der har til hensigt at gribe ind i politiske eller statslige processer, påvirke rettigheder eller pligter, eller støtte en udenlandsk regerings efterretningsaktiviteter ved at definere nye lovovertrædelser som f.eks. »forsætlig udenlandsk indblanding«;

141.

er klar over, at EU i henhold til artikel 21, stk. 3, i TEU skal sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af EU's optræden udadtil og mellem disse og andre politikker som defineret i traktaterne; understreger i den forbindelse, at udenlandsk indblanding, som f.eks. truslen fra fremmedkrigere og grupper, der øver indflydelse på personer, der forbliver i EU, også er blevet behandlet gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme (28);

142.

understreger, at der for at styrke deres virkning bør indføres kollektive sanktioner, der om muligt er baseret på en koordinering med ligesindede partnere, eventuelt med inddragelse af internationale organisationer og formaliseret i en international aftale, også under hensyntagen til andre typer af reaktioner på angrebene; bemærker, at kandidatlande og potentielle kandidatlande også bør vedtage i disse sanktioner for at være på linje med EU's FUSP; bemærker det vigtige arbejde, NATO har gjort inden for hybride trusler, og genkalder sig i denne forbindelse NATO's kommuniké fra den 14. juni 2021, hvor man bekræftede, at beslutningen om, hvornår et cyberangreb vil medføre påberåbelse af artikel 5 i NATO-traktaten, vil blive truffet af Det Nordatlantiske Råd fra sag til sag, og at virkningerne af betydelige ondsindede kumulative cyberaktiviteter under visse omstændigheder kan anses for at svare til et væbnet angreb (29); understreger, at EU og NATO bør vedtage en mere fremadskuende og strategisk tilgang til hybride trusler, der fokuserer på modstandernes motiver og formål, og bør præcisere, i hvilke situationer EU er bedre rustet til at håndtere trusler, samt de komparative fordele ved deres kapaciteter; minder om, at flere EU-medlemsstater ikke er medlem af NATO, men alligevel samarbejder med NATO, f.eks. gennem dets program for partnerskab for fred (PfP) og partnerskabsinitiativet om interoperabilitet (PII), og understreger derfor, at et eventuelt samarbejde mellem EU og NATO ikke må påvirke sikkerheds- og forsvarspolitikken for medlemsstater, der ikke er NATO-medlemmer, herunder dem med en neutralitetspolitik; understreger vigtigheden af indbyrdes bistand og solidaritet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF og opfordrer EU til at udarbejde konkrete scenarier for aktivering af disse artikler i tilfælde af et hypotetisk cyberangreb; opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at knytte spørgsmålet til andre aspekter af deres relationer med de stater, som står bag indblanding og desinformationskampagner, navnlig Rusland og Kina;

Globalt samarbejde og multilateralisme

143.

anerkender, at mange demokratiske lande over hele verden står over for lignende destabiliseringsoperationer, som udføres af udenlandske statslige og ikkestatslige aktører;

144.

understreger behovet for et globalt, multilateralt samarbejde mellem ligesindede lande i relevante internationale fora om disse spørgsmål af afgørende betydning i form af et partnerskab baseret på fælles forståelse og fælles definitioner med henblik på at fastlægge internationale normer og principper; understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med USA og andre ligesindede stater om modernisering af multilaterale organisationer; glæder sig i denne forbindelse over topmødet for demokrati og forventer, at det munder ud i konkrete forslag og tiltag til at tackle de største trusler for demokratierne i dag gennem fælles handling;

145.

mener, at ligesindede partnere på grundlag af fælles situationsforståelse bør udveksle bedste praksis og finde fælles løsninger på globale, men også fælles hjemlige udfordringer, herunder fælles sanktioner, beskyttelse af menneskerettighederne og demokratiske standarder; opfordrer EU til at lede debatten om de retlige virkninger af udenlandsk indblanding, fremme fælles internationale definitioner og regler for ansvarstilskrivelse og udvikle en international ramme for reaktioner på indblanding i valg med henblik på at etablere en global adfærdskodeks for frie og modstandsdygtige demokratiske processer;

146.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at overveje de rette internationale formater til at gøre det muligt at indgå i et sådant partnerskab og samarbejde med ligesindede partnere; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indlede en proces på FN-plan med henblik på at vedtage en global konvention til fremme af og forsvar for demokratiet, der fastlægger en fælles definition af udenlandsk indblanding; opfordrer EU til at foreslå en global værktøjskasse til forsvar for demokratiet, der skal inkluderes i konventionen, og som indeholder fælles foranstaltninger og sanktioner til bekæmpelse af udenlandsk indblanding;

147.

glæder sig over NATO's erklæring af 14. juni 2021, hvori man anerkender den stigende udfordring, som cybertrusler, hybride trusler og andre asymmetriske trusler, herunder desinformationskampagner, udgør, og udfordringerne ved den ondsindede anvendelse af stadig mere avancerede nye og forstyrrende teknologier; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med samarbejdet mellem EU og NATO på cyberforsvarsområdet; bifalder Litauens oprettelse af Regional Cyber Defence Centre, der omfatter USA og landene i Det Østlige Partnerskab; støtter et tættere samarbejde med partnerlande inden for cyberforsvar hvad angår informationsudveksling og operativt arbejde; glæder sig over drøftelserne mellem USA og EU om multilaterale eksportkontroller af cyberovervågningselementer i regi af handels- og teknologirådet;

148.

glæder sig over de initiativer, der allerede er taget, navnlig på administrativt plan, for at dele viden om situationen vedrørende hybride angreb, herunder desinformationsoperationer, i realtid såsom det hurtige varslingssystem, der er oprettet af EU-Udenrigstjenesten, og som til dels er åbnet for ligesindede tredjelande, den hurtige reaktionsmekanisme, der er oprettet af G7, og NATO's fælles afdeling for efterretninger og sikkerhed;

149.

understreger, at det globale samarbejde bør baseres på fælles værdier, som afspejles i fælles projekter, der inddrager internationale organisationer som OSCE og UNESCO, og at der bør etableres demokratisk kapacitetsopbygning og bæredygtig fred og sikkerhed i lande, der står over for lignende trusler om udenlandsk indblanding; opfordrer EU til at oprette en europæisk fond for demokratiske medier til støtte for uafhængig journalistik i (potentielle) udvidelseslande og europæiske naboskabslande og i kandidatlande og potentielle kandidatlande; fremhæver de praktiske behov såsom at få teknisk arbejdsudstyr, som regelmæssigt udtrykkes af uafhængige journalister fra nabolande;

150.

understreger det presserende behov for at tackle mis- og desinformation om klimaet; glæder sig over bestræbelserne ved COP26 på at vedtage en universel definition af mis- og desinformation om klimaet og at skitsere foranstaltninger til at løse problemet; opfordrer til, at der bygges på modeller som f.eks. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer for at skabe en global adfærdskodeks vedrørende desinformation, en proces, der kan danne grundlag for en Parisaftale om desinformation;

151.

understreger betydningen af at give et klart perspektiv for kandidatlande og potentielle kandidatlande og støtte partnerskabs- og nabolande som dem på Vestbalkan og i EU's og østlige og sydlige naboskab, da lande som Rusland, Tyrkiet og Kina forsøger at bruge disse lande som laboratorium for informationsmanipulation og hybrid krigsførelse med sigte på at underminere EU; mener, at USA er en vigtig partner i bekæmpelsen af udenlandsk indblanding, desinformationskampagner og hybride trusler i disse regioner; er især bekymret over den rolle, som Serbien og Ungarn spiller ved at sprede desinformation vidt og bredt til de omkringliggende lande; understreger, at EU bør støtte og samarbejde med disse lande som fastsat i NDICI-forordningen (30); mener, at dets foranstaltninger kan tage form af fremme af EU's merværdi og positive indvirkning i regionen, finansiering af projekter, der har til formål at sikre mediefrihed, styrke civilsamfundet og retsstatsprincippet og øge samarbejdet om medie- digital- og informationskompetence, samtidig med at de pågældende landes suverænitet respekteres; opfordrer til øget kapacitet for EU-Udenrigstjenesten i denne henseende;

152.

tilskynder EU og dets medlemsstater til at uddybe samarbejdet med Taiwan om at modvirke indblanding og desinformationskampagner fra ondsindede tredjelande, herunder udveksling af bedste praksis, fælles tilgange til at fremme mediefrihed og journalistik, uddybe samarbejdet om cybersikkerhed og cybertrusler, øge borgernes bevidsthed og forbedre befolkningens generelle digitale færdigheder med henblik på at styrke vores demokratiske systemers modstandsdygtighed; går ind for et intensiveret samarbejde mellem europæiske og taiwanske statsinstitutioner, NGO'er og tænketanke på området;

153.

opfordrer Europa-Parlamentet til aktivt at fremme en EU-fortælling, spille en ledende rolle med hensyn til at fremme udvekslingen af oplysninger og drøfte bedste praksis med parlamenter i partnerlande over hele verden ved hjælp af dets omfattende netværk af interparlamentariske delegationer samt de demokratiske initiativer og støtteaktiviteter, der koordineres af dets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering; understreger betydningen af et tæt samarbejde med parlamentarikere fra tredjelande gennem skræddersyede projekter, der støtter et europæisk perspektiv for kandidatlande og potentielle kandidatlande;

154.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes og EU's FSFP-missioners rolle i tredjelande med henblik på at forbedre deres evne til at opdage og aflive desinformationskampagner, der gennemføres af udenlandske statslige aktører, og finansiere uddannelsesprojekter, der styrker demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder; anbefaler på det kraftigste, at der oprettes et knudepunkt for strategisk kommunikation på initiativ af EU-Udenrigstjenesten med henblik på at skabe et strukturelt samarbejde om bekæmpelse af desinformation og udenlandsk indblanding, som bør baseres i Taipei; opfordrer desuden EU-delegationerne til at tage del i EU's kamp mod desinformation ved at oversætte relevante EU-beslutninger såsom Parlamentets hastebeslutninger til sproget i det land, de er udsendt til;

155.

opfordrer til, at spørgsmålet om udenlandsk ondsindet indblanding behandles inden for EU's kommende nye strategiske kompas;

156.

opfordrer til etablering af en permanent institutionel ordning i Europa-Parlamentet til opfølgning af disse henstillinger med henblik på at tackle udenlandsk indblanding og desinformation i EU på en systematisk måde ud over det særlige udvalg INGE's nuværende mandat; opfordrer til en forbedret institutionaliseret udveksling mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet gennem dette organ;

o o

157.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58.

(2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 152.

(3) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 57.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0428.

(5) EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1.

(6) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0412.

(8) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 186.

(9) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.

(10) https://www.consilium.europa.eu/da/policies/cybersecurity/

(11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/BRP_CYBERSECURITY/BRP_CYBERSECURITY_DA.pdf

(12) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Lobbying in the 21st Century: Transparency, Integrity and Access, 2021, OECD Publishing, Paris, kan findes på: https://doi.org/10.1787/c6d8eff8-en

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(14) EUT L 331 af 20.9.2021, s. 8.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(16) https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/232164/revised_Agenda%20item%207_Clare%20Melford_GDI_Deck_EU-Ad-funded_Disinfo.pdf

(17) Person, der donerer andres penge til et politisk parti eller en kandidat i eget navn.

(18) Dette smuthul dækker over to forskellige forhold: skuffeselskaberne, som ikke driver reel erhvervsvirksomhed og ikke er andet end redskaber til finansiel dækning, og udenlandske moderselskabers nationale datterselskaber, som bruges til at kanalisere penge ind i politik.

(19) Ikkeudbyttegivende organisationer og tredjeparter er ikke forpligtet til at oplyse deres donorers identitet, men har ret til at finansiere politiske partier og kandidater i flere EU-medlemsstater.

(20) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8).

(23) https://www.coleurope.eu/events/official-inauguration-china-library

(24) https://www.chateaunantes.fr/expositions/fils-du-ciel-et-des-steppes/

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og om ophævelse af Rådets direktiv 2009/50/EF (EUT L 382 af 28.10.2021, s. 1).

(26) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ%3AL%3A2019%3A129I%3ATOC

(27) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=OJ:L:2020:410I:TOC

(28) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.

(29) https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_185000.htm

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/97

P9_TA(2022)0065

Ordninger for statsborgerskab og opholdsret gennem investeringer

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 med forslag til Kommissionen om ordninger for statsborgerskab og opholdsret gennem investeringer (2021/2026(INL))

(2022/C 347/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 4, stk. 3, og artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 21, stk. 1 og 2, artikel 77, stk. 2, litra a), artikel 79, stk. 2, og artikel 80, 82, 87, 114, 311, 337 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8 og 20,

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8,

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (1) (»familiesammenføringsdirektivet«),

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2) (»direktivet om fastboende udlændinge«),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4),

—	der henviser til Københavnskriterierne og til Unionens regelsæt (den gældende EU-ret), som et kandidatland skal vedtage, gennemføre og håndhæve for at være berettiget til at tiltræde Unionen, særligt kapitel 23 og 24,

—	der henviser til Kommissionens åbningsskrivelser af 20. oktober 2020 til Cypern og Malta om iværksættelse af traktatbrudsprocedurer med hensyn til deres ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer,

—	der henviser til Kommissionens skrivelse til Bulgarien af 20. oktober 2020, hvori den fremhæver bekymringer vedrørende en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer og anmoder om yderligere oplysninger,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 23. januar 2019 med titlen »Ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union«,

—	der henviser til Kommissionens fremlæggelse af 20. juli 2021 af en pakke med fire lovforslag om at styrke EU's regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme,

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg (5), af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (6), af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia (7), af 10. juli 2020 om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme — Kommissionens handlingsplan og den seneste udvikling (8), af 17. december 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion (9) og af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta (10),

—	der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste af 17. oktober 2018 med titlen »Citizenship by investment (CBI) and residency by investment (RBI) schemes in the EU« (Ordninger for statsborgerskab og opholdsret i Unionen gennem investeringsordninger),

—

der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste af 22. oktober 2021 med titlen »Avenues for EU action in citizenship and residence by investment schemes — European added value assessment« (Veje for EU-tiltag vedrørende ordninger for statsborgerskab og opholdsret — evaluering af den europæiske merværdi) (»EPRS EAVA-undersøgelsen«),

—

der henviser til en undersøgelse foretaget af Milieu Ltd i juli 2018 for Kommissionen med titlen »Factual analysis of Member States Investors' Schemes granting citizenship or residence to third-country nationals investing in the said Member State — Study Overview« (Faktuel analyse af medlemsstaternes ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der investerer i den pågældende medlemsstat — overblik over undersøgelsen),

—

der henviser til aktiviteterne på dette område i overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder under dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, navnlig udvekslingerne af synspunkter med bl.a. Kommissionen, akademikere, civilsamfundet og journalister den 19. december 2019, 11. september 2020 og 4. december 2020 og dens besøg i Malta den 19. september 2018,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0028/2022),

der henviser til, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen, forud for hendes godkendelse af Parlamentet, i de politiske retningslinjer for den næste Kommission 2019-2024 (11) forpligtede sig til at støtte en initiativret for Parlamentet og imødekomme initiativer med en lovgivningsmæssig retsakt, når Parlamentet vedtager beslutninger med anmodning om, at Kommissionen fremsætter lovforslag;

B.	der henviser til, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand den 16. september 2020 erklærede: »Hvad enten det handler om EU-rettens forrang, pressefrihed, domstolenes uafhængighed eller salg af gyldne pas. Europæiske værdier er ikke til salg«;

der henviser til, at flere medlemsstater har indført ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) og opholdsret gennem investeringer (RBI), der tildeler statsborgerskab eller status som fastboende udlænding til tredjelandsstatsborgere til gengæld for primært finansielle tilførsler i form af »passive« kapitalinvesteringer; der henviser til, at sådanne CBI-/RBI-ordninger er kendetegnet ved at have minimale eller ingen krav om fysisk tilstedeværelse og tilbyder hurtig adgang til statsborgerskab eller status som fastboende udlænding i en medlemsstat sammenlignet med konventionelle kanaler; der henviser til, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til den tid, det tager at behandle ansøgninger (12); der henviser til, at letheden ved at opnå statsborgerskab eller opholdsret ved hjælp af sådanne ordninger står i stærk kontrast til hindringerne for at søge om international beskyttelse, lovlig indvandring eller naturalisering gennem de konventionelle kanaler;

der henviser til, at eksistensen af CBI-ordninger påvirker alle medlemsstaterne, eftersom en medlemsstats beslutning om at tildele statsborgerskab for investeringer automatisk giver rettigheder i forhold til de øvrige medlemsstater, navnlig retten til fri bevægelighed, retten til at stemme og opstille ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, retten til konsulær beskyttelse ved manglende repræsentation uden for Unionen og retten til at få adgang til det indre marked og udøve økonomiske aktiviteter; der henviser til, at CBI-/RBI-ordninger i de enkelte medlemsstater også har betydelige eksternaliteter for andre medlemsstater såsom korruption og risici for hvidvask af penge; der henviser til, at disse eksternaliteter berettiger regulering fra Unionens side;

E.	der henviser til, at unionsborgerskab er en enestående og grundlæggende status, der tildeles Unionens borgere som supplement til statsborgerskab, udgør et af de vigtigste resultater af Unionens integration og giver borgere lige rettigheder i hele Unionen;

der henviser til, at tildeling af statsborgerskab henhører under medlemsstaternes beføjelser, men at denne beføjelse skal udøves i god tro, i en ånd af gensidig respekt, på en gennemsigtig måde, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde og med fuld respekt for EU-retten; der henviser til, at Unionen har vedtaget foranstaltninger til harmonisering af procedurerne for lovlig indvandring til Unionen og de rettigheder, der er knyttet til opholdsstatus, såsom direktivet om fastboende udlændinge;

der henviser til, at anvendelsen af CBI-ordninger gør unionsborgerskab til en vare; der henviser til, at kommercialisering af rettigheder krænker EU-værdier, navnlig princippet om lighed; der henviser til, at mulighederne for lovlig indvandring til Unionen og de rettigheder, der er knyttet til opholdsstatus, allerede er omfattet af EU-retten, såsom i direktivet om fastboende udlændinge;

der henviser til, at Bulgarien, Cypern og Malta har indført lovgivning, der muliggør CBI-ordninger; der henviser til, at den bulgarske regering har fremsat lovforslag med henblik på at bringe landets CBI-ordning til ophør; der henviser til, at Cypern den 13. oktober 2020 meddelte, at det ville suspendere sin CBI-ordning; der henviser til, at den cypriotiske regering har meddelt, at den har afsluttet behandlingen af alle verserende ansøgninger om cypriotisk statsborgerskab modtaget før november 2020; der henviser til, at visse andre medlemsstater også belønner store investorer med statsborgerskab gennem ekstraordinære procedurer;

der henviser til, at Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal og Spanien i øjeblikket har RBI-ordninger med minimumsinvesteringskrav på mellem 60 000 EUR (Letland) og 1 250 000 EUR (Nederlandene); der henviser til, at tiltrækning af investeringer er en almindelig metode til at opretholde velfungerende økonomier i medlemsstaterne, men ikke bør udgøre nogen juridisk og sikkerhedsmæssig risiko for unionsborgere;

der henviser til, at det i EPRS EAVA-undersøgelsen anslås, at fra 2011 til 2019 er 42 180 ansøgninger blevet godkendt i henhold til CBI-/RBI-ordninger, og flere end 132 000 personer, herunder ansøgeres familiemedlemmer fra tredjelande, har opnået opholdsret eller statsborgerskab i medlemsstater via CBI-/RBI-ordninger med skønnede samlede investeringer på 21,4 mia. EUR (13);

der henviser til, at ansøgninger i henhold til CBI-/RBI-ordninger ofte behandles med hjælp fra kommercielle formidlere, der muligvis får en procentdel af ansøgningsgebyret; der henviser til, at kommercielle formidlere i nogle medlemsstater har spillet en rolle med hensyn til udvikling og fremme af CBI-/RBI-ordningerne;

L.	der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod Cypern og Malta med den begrundelse, at tildeling af unionsborgerskab for på forhånd fastsatte betalinger eller investeringer uden nogen forbindelse til de berørte medlemsstater underminerer essensen af unionsborgerskab;

der henviser til, at CBI-/RBI-ordninger indebærer risici i varierende omfang, herunder risiko for korruption, hvidvask af penge, sikkerhedstrusler, skatteundgåelse, makroøkonomiske ubalancer, pres på ejendomssektoren, hvorved adgangen til boliger mindskes, og undergravning af det indre markeds integritet; der henviser til, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af disse risici på grund af begrænsede oplysninger og gennemsigtighed, og at disse risici i øjeblikket ikke behandles tilstrækkeligt, hvilket medfører en svag kontrolprocedure og mangel på due diligence i medlemsstater med hensyn til ansøgere under CBI-/RBI-ordninger; der henviser til, at alle disse risici bør vurderes korrekt, og at gennemsigtigheden med hensyn til ordningernes gennemførelse og konsekvenser bør øges;

N.	der henviser til, at forskning tyder på, at medlemsstater med CBI-/RBI-ordninger er mere udsatte for risici i forbindelse med finansiel hemmelighed og korruption end andre medlemsstater;

der henviser til, at eksisterende EU-ret ikke kræver systematisk søgning i Unionens store IT-systemer med henblik på baggrundstjek af ansøgere under CBI-/RBI-ordninger; der henviser til, at de eksisterende EU-bestemmelser og nationale bestemmelser ikke kræver, at der foretages nogen kontrolprocedurer, inden der tildeles statsborgerskab eller opholdsret under CBI-/RBI-ordninger; der henviser til, at medlemsstaterne ikke altid konsulterer databaser, anvender grundige procedurer eller deler resultaterne af kontroller og procedurer;

P.	der henviser til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har udstukket retningslinjer for begrænsning af omgåelse af den fælles rapporteringsstandard gennem misbrug af CBI-/RBI-ordninger (14);

der henviser til, at Kommissionens initiativ om at oprette en ekspertgruppe vedrørende tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer tog sigte på, at medlemsstaternes repræsentanter skulle blive enige om et fælles sæt sikkerhedskontroller, men at denne gruppe ikke foreslog et sådant fælles sæt sikkerhedskontroller; der henviser til, at denne gruppe ikke har afholdt møder siden 2019;

der henviser til, at nogle tredjelande omfattet af bilag II i forordning (EU) 2018/1806, hvis borgere har visumfri adgang til EU, har CBI-ordninger med lave eller ingen opholdskrav og svage sikkerhedskontroller, navnlig med hensyn til lovgivning vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge; der henviser til, at disse CBI-ordninger annonceres som »gyldne pas« med det udtrykkelige formål at gøre det lettere at rejse visumfrit ind i Unionen; der henviser til, at nogle kandidatlande anvender lignende ordninger med den yderligere forventede fordel, som et fremtidigt unionsmedlemskab udgør;

S.	der henviser til, at når ansøgerne under disse ordninger får tildelt deres nye statsborgerskabs- eller opholdsretsstatus, nyder de med det samme godt af fri bevægelighed (15) i Schengenområdet;

T.	der henviser til, at tredjelandes ret til at gøre det muligt for deres borgere at ændre deres navn udgør en risiko, fordi tredjelandsstatsborgere kan opnå statsborgerskab i et tredjeland i henhold til en CBI-ordning og derefter ændre deres navn og rejse ind i Unionen under dette nye navn;

der henviser til, at cypriotiske myndigheder den 15. oktober 2021 meddelte, at de ville tilbagekalde statsborgerskabet for 39 udenlandske investorer og seks af deres familiemedlemmer, som var blevet cypriotiske statsborgere i henhold til en CBI-ordning; der henviser til, at over halvdelen af de 6 779 pas, der er udstedt af Cypern i henhold til den pågældende ordning fra 2007 til 2020, blev udstedt uden tilstrækkelig baggrundskontrol af ansøgerne (16);

V.	der henviser til, at Kommissionen i 2019 konkluderede, at entydige statistikker om modtagne, godkendte og afviste CBI-/RBI-ansøgninger er helt fraværende eller er utilstrækkelige;

der henviser til, at RBI-ordninger er meget specifikke; der henviser til, at enhver ændring i EU-retten for ansøgere under RBI-ordninger bør være målrettet denne specifikke type opholdsstatus og ikke bør gå ud over rettighederne hos ansøgere om andre typer opholdsstatus såsom studerende, arbejdstagere og familiemedlemmer; der henviser til, at højere niveauer for sikkerhedskontrol af ansøgere under RBI-ordninger ikke bør gælde for personer, der ansøger om opholdsret i Unionen under opholdsordninger, som allerede er omfattet af EU-retten;

X.	der henviser til, at Montenegros regering ikke har besluttet at indstille sin CBI-ordning, selv om den havde anerkendt betydningen af så hurtigt som muligt at udfase denne CBI-ordning fuldt ud og effektivt; opfordrer Montenegros regering til at gøre dette hurtigst muligt;

mener, at ordninger, der giver statsborgerskab på grundlag af en finansiel investering (CBI-ordninger), også kendt som »gyldne pas«, er kritisable ud fra et etisk, juridisk og økonomisk synspunkt og udgør adskillige alvorlige sikkerhedsrisici for unionsborgerne såsom dem, der stammer fra hvidvask af penge og korruption; mener, at manglen på fælles standarder og harmoniserede regler for ordninger for tildeling af opholdsret på grundlag af en finansiel investering (RBI-ordninger) også kan udgøre sådanne sikkerhedsrisici, påvirke den frie bevægelighed for personer inden for Schengenområdet og bidrage til at undergrave Unionens integritet;

minder om sin holdning om, at CBI-/RBI-ordninger i sagens natur udgør en række alvorlige risici og bør udfases af alle medlemsstater (17); gentager, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå disse ordninger på baggrund af Parlamentets beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg;

fastslår, at CBI-ordninger underminerer essensen af unionsborgerskab, som udgør et af de vigtigste resultater af EU-integration og giver en enestående og grundlæggende status for unionsborgere herunder retten til at deltage i valg til Europa-Parlamentet og lokalvalg;

mener, at unionsborgerskab ikke er en vare, der kan markedsføres eller sælges, og at det aldrig er blevet tænkt som sådan i traktaterne;

anerkender, at regler for erhvervelse af statsborgerskab primært hører ind under medlemsstaternes kompetence, men understreger, at denne kompetence skal udøves i god tro, i en ånd af gensidig respekt, på en gennemsigtig måde, med due diligence og behørig kontrol, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde og med fuld respekt for EU-retten (18); mener, at hvor medlemsstater ikke handler i fuld overensstemmelse med disse standarder og principper, opstår der et retligt grundlag for tiltag på EU-plan; mener, at der også kunne opstå en unionskompetence på grundlag af artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med hensyn til bestemte aspekter af medlemsstaternes ret om statsborgerskab (19);

mener, at de fordelagtige vilkår og hasteprocedurer, der er fastsat for investorer i CBI-/RBI-ordningerne, sammenlignet med vilkår og procedurer for andre tredjelandsstatsborgere, som ønsker at opnå international beskyttelse, opholdsret eller statsborgerskab, er diskriminerende, er uretfærdige og risikerer at underminere sammenhængen i EU-retten vedrørende asyl og migration;

mener, at CBI-ordninger skal holdes adskilt fra RBI-ordninger på grund af forskellen i alvoren af de risici, de indebærer, hvilket derfor nødvendiggør målrettede lovgivningsmæssige og politiske EU-foranstaltninger; anerkender forbindelsen mellem RBI-ordninger og statsborgerskab, fordi opnåelse af opholdsret kan lette adgangen til statsborgerskab;

bemærker, at tre medlemsstater har lovgivning, der muliggør CBI-ordninger, nemlig Bulgarien (selv om den bulgarske regering har fremsat et lovforslag om at sætte en stopper for landets CBI-ordning), Cypern og Malta, og at 12 medlemsstater har RBI-ordninger, som alle har forskellige investeringsbeløb og -muligheder og forskellige standarder for kontroller og procedurer; beklager, at denne forskel kunne udløse en konkurrence mellem medlemsstaterne om ansøgere og udgøre en risiko for et kapløb om at sænke niveauet, hvad angår kontrolstandarder, og en forringelse af due diligence for at øge brugen af ordningerne (20);

mener, at den rolle, som formidlere spiller med hensyn til at udvikle og fremme CBI-/RBI-ordninger samt udarbejde individuelle ansøgninger, ofte uden gennemsigtighed eller ansvarlighed, udgør en interessekonflikt, som er let at misbruge, og at der derfor er behov for en streng og bindende regulering af disse formidlere, som går videre end blot selvregulering og adfærdskodekser; anmoder om, at formidleres tjenester bringes til ophør i forbindelse med CBI-ordninger;

10.

beklager manglen på omfattende sikkerhedskontroller, kontrolprocedurer og due diligence i medlemsstater, som har CBI-/RBI-ordninger; bemærker, at medlemsstater ikke altid søger i de tilgængelige EU-databaser og ikke udveksler oplysninger om resultatet af sådanne kontroller og procedurer, hvilket giver mulighed for at indgive flere på hinanden følgende ansøgninger under CBI-/RBI-ordninger i hele Unionen; opfordrer medlemsstaterne til at gør dette; mener, at medlemsstaternes myndigheder skal passende procedurer til at foretage kontrol af CBI-/RBI-ansøgere på plads, da tildeling af opholds- og statsborgerskabsrettigheder er statens ansvar, og medlemsstaternes myndigheder ikke må forlade sig på baggrundskontrol og due diligence-procedurer, der udføres af formidlere og andre ikkestatslige aktører, selv om medlemsstaterne kan anvende relevante oplysninger fra uafhængige ikkestatslige aktører; udtrykker bekymring over, at der er rapporteret om tilfælde, hvor ansøgninger om statsborgerskab i visse medlemsstater blev godkendt, selv om ansøgerne ikke overholdt sikkerhedskravene;

11.

beklager, at ekspertgruppen vedrørende tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne, ikke er blevet enig om et fælles sæt sikkerhedskontroller, som den fik mandat til ved udgangen af 2019; finder, at denne manglende evne til at nå til enighed om et fælles sæt sikkerhedskontroller viser begrænsningerne ved en mellemstatslig tilgang til problemet, og understreger behovet for EU-tiltag;

12.

beklager, at kravene for at få opholdsstatus i henhold til medlemsstaternes CBI-/RBI-ordninger ikke altid omfatter uafbrudt og reel fysisk tilstedeværelse og er vanskelige at kontrollere og dermed potentielt tiltrækker ansøgere i ond tro, som køber et statsborgerskab udelukkende på grund af den adgang, det giver til Unionens område og indre marked, uden nogen form for tilknytning til den pågældende medlemsstat;

13.

opfordrer medlemsstaterne til effektivt at håndhæve det nødvendige fysiske ophold for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at opnå status som fastboende udlænding i henhold til direktivet om fastboende udlændinge uden at opfylde dette direktivs krav om fem års uafbrudt og lovligt ophold;

14.

glæder sig over de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen indledte i oktober 2020 mod Cypern og Malta vedrørende deres CBI-ordninger; opfordrer Kommissionen til at fremskynde disse procedurer, da de yderligere kunne præcisere, hvordan CBI-ordninger kan håndteres ud over de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreslås her, og til at indlede yderligere traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater vedrørende RBI-ordninger, hvor dette er berettiget; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, rapportere om og træffe tiltag vedrørende alle CBI-/RBI-ordninger i hele Unionen;

15.

mener, at Unionens ret om bekæmpelse af hvidvask af penge er et afgørende element i håndteringen af de risici, som CBI-/RBI-ordninger udgør; glæder sig over, at Kommissionens pakke med lovforslag af 20. juli 2021 om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme behandler RBI-ordninger, navnlig ved at fremme opførelse af formidlere på listen over forpligtede enheder; mener imidlertid, at der stadig vil være mangler, såsom at offentlige enheder, der behandler CBI-/RBI-ansøgninger, ikke vil blive opført på listen over forpligtede enheder;

16.

bemærker, at ansøgninger i henhold til CBI-/RBI-ordninger er særligt vanskelige at kontrollere og vurdere, hvor de vedrører fælles ansøgninger, der omfatter forskellige familiemedlemmer; bemærker, at der i henhold til visse nationale RBI-ordninger kan tildeles opholdsstatus på baggrund af familiemæssige, personlige eller andre bånd til hovedansøgeren; bemærker, at familiesammenføringsrettigheder i henhold til familiesammenføringsdirektivet gælder, efter at der er opnået opholdsstatus i en medlemsstat, og således gør det muligt for familiemedlemmer at rejse ind i Unionen uden de yderligere specifikke kontrolforanstaltninger, der normalt kræves i henhold til RBI-ordninger;

17.

bemærker, at tredjelande, som har CBI-ordninger, og som drager fordel af visumfrie rejser til Unionen (21), udgør en risiko, fordi tredjelandsstatsborgere kan købe statsborgerskab i de pågældende tredjelande udelukkende med det formål at kunne rejse ind i Unionen uden yderligere screening; fremhæver, at risiciene er endnu større for EU-kandidatlande, der har CBI-/RBI-ordninger (22), fordi de forventede fordele ved et fremtidigt EU-medlemskab og visumfrie rejser inden for Unionen kan være en faktor;

18.

mener, at CBI-ordninger i lyset af de særlige risici, der er forbundet med sådanne ordninger og deres iboende uforenelighed med princippet om loyalt samarbejde som anerkendt i Kommissionens igangværende traktatbrudsprocedurer mod to medlemsstater, bør udfases fuldt ud i alle medlemsstaterne, og anmoder Kommissionen om inden udløbet af sit nuværende mandat at forelægge et forslag til retsakt med henblik herpå, der kunne baseres på artikel 21, stk. 2, artikel 79, stk. 2, artikel 114 eller artikel 352 i TEUF;

19.

mener, at udfasningen af CBI-ordninger vil kræve en overgangsperiode, og mener, at eftersom CBI-/RBI-ordninger udgør en slags snylteri og skaber alvorlige konsekvenser for Unionen og medlemsstaterne, er et finansielt bidrag til Unionens budget berettiget for begge ordninger, og for CBI-ordningernes vedkommende indtil de er fuldstændig udfaset, som et konkret udtryk for solidaritet, der følger af bl.a. artikel 80 i TEUF; anmoder derfor om, at Kommissionen i 2022 på grundlag af artikel 311 i TEUF fremsætter et forslag til indførelse af en ny kategori af Unionens egne indtægter, bestående af en justeringsmekanisme for CBI-/RBI-ordninger, som pålægger en afgift fastsat som en meningsfuld procentdel af de investeringer, der foretages i medlemsstater som led i CBI-/RBI-ordninger, og som fastsættes på grundlag af en rimelig vurdering af alle de negative eksternaliteter for Unionen som helhed for så vidt angår disse ordninger;

20.

mener, at bidraget fra CBI-/RBI-ordninger til medlemsstaternes realøkonomi er begrænset med hensyn til jobskabelse, innovation og vækst, og at en væsentlig del af investeringerne går direkte til ejendomsmarkedet eller til fonde; mener, at de store investeringer i forbindelse med CBI-/RBI-ordninger kunne indvirke på den finansielle stabilitet, navnlig i små medlemsstater, hvor kapitaltilstrømninger kunne udgøre en stor del af BNP eller udenlandske investeringer (23); anmoder om, at Kommissionen i 2022 på grundlag af artikel 79, stk. 2, og artikel 80, 82, 87 og 114 i TEUF fremsætter et forslag til en retsakt, der indeholder bestemmelser på EU-plan om investeringer i henhold til RBI-ordninger for at styrke deres merværdi for realøkonomien og skabe forbindelser til prioriteterne for Unionens økonomiske genopretning;

21.

anmoder om, at Kommissionen inden udløbet af sit nuværende mandat fremsætter et forslag til en forordning, eventuelt suppleret af andre lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, der kunne baseres på artikel 79, stk. 2, og artikel 80, 82, 87 og 114 i TEUF, og som på omfattende vis regulerer forskellige aspekter af RBI-ordninger med det formål at harmonisere standarder og procedurer og styrke kampen mod organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, korruption og skatteunddragelse og bl.a. omfatter følgende elementer:

a)	øget due diligence og omfattende baggrundskontroller af ansøgerne og, hvor det er nødvendigt, af deres familiemedlemmer, herunder deres finansieringskilder, obligatoriske søgninger i Unionens store IT-systemer for retlige og indre anliggender samt kontrolprocedurer i tredjelande

b)	regulering, korrekt certificering og kontrol af formidlere og begrænsning af disses aktiviteter samt indstilling af deres tjenester i forbindelse med CBI-ordninger

c)	harmoniserede regler og forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til at aflægge rapport til Kommissionen om deres RBI-ordninger og ansøgninger i henhold til sådanne ordninger

d)	minimumskrav til fysisk ophold og minimumskrav til den aktive involvering i investeringerne, kvaliteten af disse investeringer, deres merværdi og bidrag til økonomien som betingelser for at opnå opholdsstatus i henhold til RBI-ordninger

e)	en overvågningsmekanisme til efterfølgende kontrol af udvalgte ansøgeres fortsatte overholdelse af de retlige krav i RBI-ordninger;

22.

anmoder Kommissionen om at sikre og fastholde høje lovgivningsmæssige standarder for både CBI-/RBI-ordninger, såfremt en omfattende forordning kommer til at gælde for RBI-ordninger inden en fuldstændig udfasning af CBI-ordninger;

23.

glæder sig over medlemsstaternes tilsagn om at træffe foranstaltninger til at begrænse salget af statsborgerskab til russere med tilknytning til den russiske regering; opfordrer alle medlemsstater til at ophøre med at anvende deres CBI- og RBI-ordninger (ordninger for hhv. statsborgerskab og bopæl) for alle russiske ansøgere med øjeblikkelig virkning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at revurdere alle godkendte ansøgninger fra russiske statsborgere i de seneste år og udnytte alle muligheder i henhold til national ret og EU-retten for at sikre, at ingen russisk person med finansielle, forretningsmæssige eller andre forbindelser til Putin-regimet bevarer sine statsborgerskabs- og opholdsrettigheder, eller at sådanne personer midlertidigt forhindres i at udøve disse rettigheder; opfordrer Kommissionen til at kontrollere sådanne revurderinger foretaget af medlemsstaterne og til hurtigst muligt at fremsætte et lovgivningsforslag om fuldstændigt at forbyde CBI-ordninger og forbyde RBI-ordninger for russiske statsborgere, der er omfattet af målrettede foranstaltninger;

24.

anmoder Kommissionen om at medtage målrettede revisioner af eksisterende EU-retsakter i forslaget, der kunne bidrage til at afskrække medlemsstater fra at indføre skadelige RBI-ordninger ved yderligere at styrke retsakter på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og ved at styrke de relevante bestemmelser i direktivet om fastboende udlændinge;

25.

anmoder om, at Kommissionen lægger så meget pres som muligt på tredjelande, der har CBI-/RBI-ordninger, og som drager fordel af visumfrie rejser i henhold til bilag II til forordning (EU) 2018/1806, for at få dem til at ophæve deres CBI-ordninger og reformere deres RBI-ordninger og bringe dem i overensstemmelse med EU-ret og -standarder, og at Kommissionen i 2022 på grundlag af artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF fremsætter et forslag til en retsakt, der ændrer forordning (EU) 2018/1806 i denne henseende; bemærker, at i henhold til Unionens reviderede udvidelsesmetodologi anses spørgsmål vedrørende CBI-/RBI-ordninger for at være komplekse og behandles på tværs af forskellige forhandlingsklynger og -kapitler; understreger vigtigheden af, at kandidatlande og potentielle kandidatlande foretager en gradvis og omhyggelig tilpasning af sådanne ordninger til EU-retten; foreslår, at ophør af CBI-ordninger og regulering af RBI-ordninger medtages i tiltrædelseskriterierne;

26.

minder formanden for Kommissionen om hendes løfte vedrørende Parlamentets initiativret og hendes tilsagn om at følge op på Parlamentets lovgivningsmæssige initiativbetænkninger i overensstemmelse med EU-rettens principper, som er indeholdt i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024; forventer derfor, at Kommissionen følger op på denne beslutning med konkrete lovgivningsforslag;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og de ledsagende forslag til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.

(2) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.

(3) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39.

(4) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(5) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 117.

(6) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(7) EUT C 255 af 29.6.2021, s. 22.

(8) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 92.

(9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 140.

(10) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 64.

(11) »A Union that strives for more — My agenda for Europe — Political Guidelines for the next European Commission 2019-2024« af kandidat til posten som formand for Kommissionen Ursula von der Leyen, https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/political-guidelines-next-commission_en_0.pdf.

(12) EPRS EAVA-undersøgelse, tabel 9, s. 28-29.

(13) EPRS EAVA-undersøgelsen.

(14) Preventing abuse of residence by investment schemes to circumvent the CRS, OECD, af 19. februar 2018 og Corruption Risks Associated with Citizen- and Resident-by-Investment Schemes, OECD, 2019.

(15) Da Bulgarien, Kroatien, Cypern, Irland og Rumænien ikke er Schengenlande, har en tredjelandsstatsborger, der er i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt af en af disse medlemsstater, ikke automatisk ret til fri bevægelighed inden for Schengenområdet.

(16) https://agenceurope.eu/en/bulletin/article/12814/25.

(17) Europa-Parlamentets beslutninger af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia, af 10. juli 2020 om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme — Kommissionens handlingsplan og den seneste udvikling, af 17. december 2020 om strategien for EU's sikkerhedsunion og af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta.

(18) Se begrundelserne i Kommissionens traktatbrudsprocedurer mod Malta og Cypern med hensyn til deres ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_1925) og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis: Domstolens dom af 7. juli 1992, Mario Vicente Micheletti m.fl. mod Delegación del Gobierno en Cantabria, C-369/90, ECLI:EU:C:1992:295; Domstolens dom af 11. november 1999, den belgiske stat mod Fatma Mesbah, C-179/98, ECLI:EU:C:1999:549; Domstolens dom af 20. februar 2001, The Queen mod Secretary of State for the Home Department, ex parte: Manjit Kaur, C-192/99, ECLI:EU:C:2001:106; Domstolens dom af 2. marts 2010, Janko Rottman mod Freistaat Bayern, C-135/08, ECLI:EU:C:2010:104; og Domstolens dom af 12. marts 2019, M.G. Tjebbes m.fl. mod Minister van Buitenlandse Zaken, C-221/17, ECLI:EU:C:2019:189.

(19) EPRS EAVA-undersøgelse, s. 43-44.

(20) EPRS EAVA-undersøgelse, s. 57. Preventing abuse of residence by investment schemes to circumvent the CRS, OECD, 19. februar 2018.

(21) Antigua og Barbuda, Dominica, Grenada, Saint Kitts og Nevis og Saint Lucia.

(22) Serbien, Albanien, Tyrkiet, Montenegro og Nordmakedonien.

(23) EPRS EAVA-undersøgelse, s. 36-39.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

FORSLAG TIL EN OMFATTENDE LOVPAKKE

Forslag nr. 1: en gradvis udfasning af CBI-ordninger i hele EU senest i 2025

—

Der bør indføres et indberetningssystem på EU-plan, der udelukkende er gældende for de eksisterende programmer, og som således ikke tillader, at nye programmer bliver legitimeret af dette system, med målbare mål for det maksimale antal statsborgerskaber, der kan tildeles i henhold til CBI-ordninger i alle medlemsstater, og dette antal bør gradvist nedsættes hvert år, indtil det når nul i 2025, hvorved der opnås en komplet udfasning af CBI-ordninger. En sådan gradvis udfasning vil gøre det muligt for de medlemsstater, der fortsat har CBI-ordninger, at finde alternative metoder til at tiltrække investeringer og fastholde deres offentlige finanser. En sådan udfasning er i overensstemmelse med -Parlamentets tidligere holdninger som udtrykt i flere beslutninger og er nødvendig på baggrund af den store udfordring, som CBI-ordninger udgør for princippet om loyalt samarbejde i henhold til traktaterne (artikel 4, stk. 3, i TEU).

—	Dette forslag kunne baseres på artikel 21, stk. 2, artikel 79, stk. 2, og, eftersom CBI-ordninger også påvirker det indre marked, artikel 114 i TEUF.

Forslag nr. 2: en omfattende forordning omfattende alle RBI-ordninger i Unionen

—

For at behandle de særlige forhold ved og den udbredte forekomst af RBI-ordninger i medlemsstaterne er der behov for en særlig retlig EU-ramme i form af en forordning. En sådan forordning vil sikre EU-harmonisering, begrænse de risici, RBI-ordninger indebærer, og gøre disse ordninger betinget af EU-overvågning og på den måde forbedre gennemsigtighed og forvaltning. Det er også en måde at få medlemsstaterne til at afstå fra at indføre skadelige RBI-ordninger på.

—

Forordningen bør indeholde standarder og procedurer på EU-plan for øget anvendelse af due diligence og omfattende baggrundskontroller af ansøgere samt kilden til deres formue. Især bør alle ansøgere kontrolleres på en struktureret måde i alle relevante nationale databaser, EU-databaser og internationale databaser af medlemsstaternes myndigheder under overholdelse af standarderne for grundlæggende rettigheder. Der bør gennemføres en uafhængig verificering af fremsendte dokumenter, en fuld baggrundskontrol af alle straffeattester og indblanding i tidligere og nuværende civile og strafferetlige sager, personlige interviews med ansøgerne og en grundig verificering af, hvorledes ansøgerens formue blev akkumuleret og dennes relation til den indberettede indkomst. Der bør i proceduren afsættes tilstrækkelig tid til en korrekt due diligence-proces, og det bør være muligt at annullere positive afgørelser med tilbagevirkende kraft i tilfælde af underbyggede fejlagtige oplysninger eller svig.

—

Praksis med fælles ansøgninger, hvor en hovedansøger og dennes familiemedlemmer kan være omfattet af samme ansøgning, bør forbydes: Kun individuelle ansøgninger, der er underlagt individuelle og strenge kontroller, bør være tilladt, samtidig med at der tages højde for forbindelser mellem ansøgere. Der bør ligeledes foretages strenge kontroller, når familiemedlemmer til godkendte ansøgere kan søge opholdsret i henhold til familiesammenføringsregler eller lignende bestemmelser.

—

Et vigtigt element i forordningen, som eventuelt bør suppleres af andre lovgivningsmæssige foranstaltninger, bør være reguleringen af formidlere. Følgende bør indgå:

en licensprocedure på EU-plan for formidlere, der indeholder en grundig procedure med due diligence og revision af formidlingsselskabet, dets ejere og dets forbundne virksomheder. Licensen bør være genstand for fornyelse hvert andet år og indgå i et offentligt EU-register over formidlere. Hvor formidlere er involveret i ansøgninger, bør det kun være muligt for medlemsstater at behandle disse ansøgninger, hvor de er udarbejdet af EU-licenserede formidlere. Ansøgninger om licenser bør sendes til Kommissionen, som skal støttes af relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer ved udførelse af kontrollerne og procedurerne

b)	specifikke regler for formidleres aktiviteter. Disse regler bør omfatte detaljerede regler vedrørende baggrundskontroller, due diligence og sikkerhedskontroller, som formidlerne skal udføre af ansøgere

c)	et EU-dækkende forbud mod markedsføringspraksis for RBI-ordninger, der anvender EU-flaget eller andre EU-relaterede symboler på materialer, websteder eller dokumenter, eller som forbinder RBI-ordningerne med nogen fordele, der er knyttet til traktaterne og gældende EU-ret

d)	klare regler om gennemsigtighed hos formidlere og med hensyn til deres ejerskab

de korruptionsbekæmpende foranstaltninger og due diligence-praksis der skal indføres hos formidleren, herunder vedrørende en passende aflønning af personale, topersonersreglen (at hvert trin kontrolleres af mindst to personer) og bestemmelser om en anden udtalelse ved behandling af ansøgninger og udførelse af kontroller af ansøgninger samt en rotation af medlemmer af personalet med oprindelse i de lande, hvor RBI-ansøgerne kommer fra

et forbud mod at kombinere høring af regeringer om etablering og opretholdelse af RBI-ordninger med involvering i behandlingen af ansøgninger. En sådan kombination skaber en interessekonflikt og giver forkerte incitamenter. Desuden bør formidlere ikke selv kunne gennemføre RBI-ordninger for medlemsstaternes myndigheder, men bør kun fungere som formidlere i forbindelse med individuelle ansøgninger, og kun når de får henvendelser fra individuelle ansøgere. Formidleres generelle offentlige aktiviteter bør være organisatorisk adskilt fra deres andre aktiviteter og bør overholde alle retlige krav og adfærdskodekser på EU-plan og nationalt plan vedrørende gennemsigtighed

en ramme for overvågning, undersøgelser og sanktioner for at sikre, at formidlere overholder forordningen. De relevante retshåndhævende myndigheder bør være i stand til at udføre efterforskninger under dække, herunder ved at optræde som potentielle ansøgere. Sanktioner bør omfatte bøder med afskrækkende virkning og bør, hvis der konstateres gentagne overtrædelser, føre til tilbagekaldelse af EU-licensen.

—

Der bør indføres en pligt for medlemsstaterne til at aflægge rapport til Kommissionen om deres RBI-ordninger. Medlemsstaterne bør indsende detaljerede årlige rapporter til Kommissionen om de overordnede institutionelle og forvaltningsmæssige elementer i deres ordninger og om, hvilke overvågningsmekanismer der findes. De bør også rapportere om individuelle ansøgninger, herunder om afslag og godkendelser af ansøgninger, og begrundelserne for disse godkendelser og afslag, såsom manglende overholdelse af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge. Statistikkerne bør omfatte en opdeling af ansøgerne efter oprindelsesland og oplysninger om familiemedlemmer og forsørgelsesberettigede personer, der har opnået rettigheder via en ansøger under en RBI-ordning. Kommissionen bør offentliggøre disse årlige rapporter, om nødvendigt redigeret i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningerne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og bør sammen med disse årlige rapporter offentliggøre sin vurdering af dem.

—

Der bør indføres et system, som forvaltes på EU-plan, til forudgående underretning og høring af alle andre medlemsstater og Kommissionen, før der tildeles opholdsret i henhold til en RBI-ordning. Hvis en medlemsstat ikke inden for 20 dage gør indsigelse, betyder det, at den ikke har nogen indvendinger imod at tildele opholdsret (1). Dette vil gøre det muligt for alle medlemsstater at opdage dobbeltansøgninger eller fornyede ansøgninger og foretage kontrol i nationale databaser. Inden for disse 20 dage bør Kommissionen i samarbejde med de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer (herunder gennem dets forbindelsesofficerer i tredjelande) udføre endelige kontroller på EU-plan af ansøgninger i relevante EU-databaser og internationale databaser og yderligere sikkerheds- og baggrundskontroller. På dette grundlag bør Kommissionen afgive en udtalelse til medlemsstaten. Kompetencen til at tildele opholdsret eller ej i henhold til RBI-ordninger bør forblive hos medlemsstaterne. Kommissionen bør fremlægge alle relevante oplysninger, der kan bidrage til at fremhæve, hvor de samme personer har indgivet flere afviste ansøgninger.

—

Medlemsstater bør forpligtes til effektivt at kontrollere fysisk ophold på deres territorium, herunder ved at udnytte muligheden for at fastlægge minimumsopholdsperioder, og føre et register herover, som Kommissionen og EU-agenturer kan konsultere. Det bør omfatte mindst to årlige aftaler om fysisk fremmøde og besøg på de pågældende personers bopæl.

—	For at bekæmpe skatteunddragelse bør der indføres særlige EU-foranstaltninger for at forhindre og tackle omgåelse af den fælles rapporteringsstandard gennem RBI-ordninger, navnlig bør der indføres forbedret informationsudveksling mellem skattemyndigheder og finansielle efterretningsenheder (2).

—

Der bør indføres bestemmelser om påkrævede investeringstyper i henhold til RBI-ordninger. Størstedelen af den krævede investering bør bestå af produktive investeringer i realøkonomien i overensstemmelse med de prioriterede områder for aktiviteter i den grønne og digitale økonomi. Investering i fast ejendom, i investerings- og trustfonde eller i statsobligationer eller betalinger direkte til medlemsstatens budget bør kun udgøre en mindre del af det investerede beløb. Desuden bør alle betalinger direkte til medlemsstatens budget begrænses for ikke at skabe budgetmæssig afhængighed af denne kilde, og Kommissionen bør anmode medlemsstaterne om at vurdere sådanne betalinger inden for rammerne af det europæiske semester.

—	Forordningen kunne baseres på artikel 79, stk. 2, og artikel 80, 82 og 87, og eftersom RBI-ordninger også har indvirkning på det indre marked, artikel 114 i TEUF.

—	Såfremt en forordning eller enhver anden retsakt om RBI-ordninger træder i kraft inden den fuldstændige udfasning af CBI-ordninger, bør alle bestemmelser vedrørende RBI-ordninger gælde også for CBI-ordninger for at undgå en mindre streng kontrol af CBI-ordninger end af RBI-ordninger.

Forslag nr. 3: en ny kategori af Unionens egne indtægter bestående af en »justeringsmekanisme for CBI- og RBI-ordninger«

—

Eftersom alle medlemsstater og EU-institutioner konfronteres med risici og omkostninger i forbindelse med sådanne ordninger, er en fælles mekanisme, baseret på relevante data og oplysninger, til at opveje de negative konsekvenser af CBI-/RBI-ordninger for Unionen som helhed retfærdiggjort. Desuden er værdien af at sælge statsborgerskab eller visa i en medlemsstat uløseligt forbundet med de EU-rettigheder og -friheder, der knytter sig hertil. Ved at indføre en justeringsmekanisme for CBI-/RBI-ordninger kompenseres der for de negative konsekvenser, der bæres af alle medlemsstater, gennem et rimeligt bidrag til Unionens budget. Det er et spørgsmål om solidaritet mellem de medlemsstater, der anvender CBI-/RBI-ordninger, og de øvrige medlemsstater og EU-institutionerne. For at denne mekanisme kan være virkningsfuld, bør den afgift, der skal betales til Unionen, fastsættes som en meningsfuld procentdel af de investeringer, der foretages i medlemsstaterne i forbindelse med CBI-/RBI-ordninger, og som fastsættes på grundlag af en rimelig vurdering af alle negative eksternaliteter, der er identificeret af ordningerne.

—

Mekanismen kunne indføres i henhold til artikel 311 i TEUF, som fastsætter, at »Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik«, herunder muligheden for, at der »indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves«. En yderligere gennemførelsesforanstaltning kan vedtages i form af en forordning. Der blev foretaget noget lignende i forbindelse med egne indtægter baseret på plastemballageaffald, som har eksisteret siden 1. januar 2021. Denne mulighed indebærer en temmelig langvarig proces med formel vedtagelse af en afgørelse om egne indtægter, som er forbundet med de respektive nationale forfatningsmæssige bestemmelser med hensyn til godkendelse heraf. Den kunne kombineres med retsgrundlaget i artikel 80 i TEUF, som fastsætter »princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter«, herunder på området for immigration.

Forslag nr. 4: en målrettet revision af retsakter på området for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme

—

Kommissionen har taget et kærkomment initiativ ved at give RBI-ordninger en fremtrædende plads i sin pakke med lovforslag af 20. juli 2021 med henblik på at revidere retsakter på området for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme, især når det drejer sig om formidlere. Tre yderligere elementer bør indgå:

offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med behandling af ansøgninger under RBI-ordninger, skal opføres på listen over forpligtede enheder i henhold til retsakter på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, navnlig i artikel 3, nr. 3, i forslag til forordning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (2021/0239(COD))

b)	øget informationsudveksling om ansøgere under RBI-ordninger mellem medlemsstaters myndigheder i henhold til retsakter på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, navnlig mellem de finansielle efterretningsenheder

c)	styrkede due diligence-foranstaltninger som anbefalet af OECD for at mindske risikoen ved RBI-ordninger for alle forpligtede enheder, der er involveret i RBI-proceduren.

Forslag nr. 5: en målrettet revision af direktivet om fastboende udlændinge

—

Kommissionen bør, når den fremsætter sine forventede forslag til revision af direktivet om fastboende udlændinge, begrænse den mulighed, som tredjelandsstatsborgere, der har opnået opholdsret i henhold til en RBI-ordning, har for at drage fordel af en mere favorabel behandling i henhold til det pågældende direktiv. Det kan opnås ved at ændre artikel 13 i direktivet om fastboende udlændinge og begrænse dets anvendelsesområde ved udtrykkeligt at udelukke begunstigede under RBI-ordninger.

—

Kommissionen bør tage de nødvendige skridt til at sikre, at det lovlige og uafbrudte ophold i fem år, som der stilles krav om i artikel 4, stk. 1, i direktivet om fastboende udlændinge, ikke omgås gennem RBI-ordninger, herunder ved at sikre, at medlemsstater håndhæver strenge kontrolforanstaltninger og rapporteringsforpligtelser vedrørende RBI-ansøgere.

Forslag nr. 6: sikre, at tredjelande ikke forvalter skadelige RBI-/CBI-ordninger

—

Tredjelandes CBI-ordninger bør omfattes af forordning (EU) 2018/1806 som et specifikt element, der skal tages i betragtning, når det besluttes, om et bestemt tredjeland skal opføres i bilagene til den pågældende forordning, dvs. som en faktor, når der træffes afgørelse om de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt. Dette element bør indarbejdes i mekanismen til suspension af visumfritagelsen i henhold til artikel 8 i den pågældende forordning og i den planlagte overvågning.

—

Der bør tilføjes en ny artikel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (3) om samarbejde med tredjelande vedrørende udfasning af deres CBI-ordninger og om at bringe deres RBI-ordninger i overensstemmelse med den nye forordning, der stilles forslag om under punkt 2 ovenfor.

—	For kandidatlande og potentielle kandidatlande bør den komplette udfasning af CBI-ordninger og den strenge regulering af RBI-ordninger være en vigtig og integreret del af tiltrædelseskriterierne.

(1) Svarende til det system, der er omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(2) Se Preventing abuse of residence by investment schemes to circumvent the CRS, OECD, 19. februar 2018; Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1).

(3) EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/110

P9_TA(2022)0066

Dialog med borgerne: retten til at indgive andragender, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ

Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om dialog med borgerne: retten til at indgive andragender, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ (2020/2275(INI))

(2022/C 347/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som viser den betydning traktaten tillægger EU-borgeres og personer bosat i EU's ret til at gøre Parlamentet opmærksom på deres bekymringer,

—	der henviser til artikel 228 i TEUF om Den Europæiske Ombudsmands rolle og opgaver,

—	der henviser til Rådets foranstaltning til oprettelse af den reviderede EU-ramme, der kræves i artikel 33, stk. 2, i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

—	der henviser til artikel 11, 41, 42, 43 og 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

—	der henviser til TEUF's bestemmelser om traktatbrudsproceduren, særlig artikel 258 og 260,

—	der henviser til sine beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 222, 230 og 216,

—	der henviser til artikel 10, stk. 3, i TEU,

—	der henviser til artikel 20 i TEUF om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog,

—	der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 af 15. juli 2020 om midlertidige foranstaltninger med hensyn til de frister for indsamlings-, kontrol- og undersøgelsesfaserne, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet (3),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A9-0018/2022),

A.	der henviser til, at det i artikel 10, stk. 3, i TEU hedder, at »enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv«, og at »beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«;

der henviser til, at Udvalget for Andragender spiller en »beskyttende rolle« med henblik på at sikre, at EU opfylder UNCRPD i forbindelse med de politiske og lovgivningsmæssige aktiviteter på EU-plan; der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender er blevet udpeget til at fastlægge EU-rammen sammen med Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Handicapforum i den reviderede EU-ramme som vedtaget af Rådet på dets 3513. møde, der blev afholdt den 16. januar 2017;

C.	der henviser til, at en forbedret borgerdeltagelse og gennemsigtighed på EU-plan er afgørende for at lukke den oplevede kløft mellem Den Europæiske Union og borgerne og de repræsentative organisationer;

D.	der henviser til, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet er en af unionsborgernes grundlæggende rettigheder, jf. artikel 44 i chartret;

der henviser til, at antallet af andragender fortsat er beskedent i forhold til EU's samlede indbyggertal, hvilket bekræfter behovet for en større indsats og skræddersyede foranstaltninger for at øge offentlighedens bevidsthed og opnå mærkbare forbedringer med hensyn til udøvelsen af retten til at indgive andragender; der henviser til, at der i gennemsnit indgives ca. 1 200 andragender til Europa-Parlamentet om året;

F.	der henviser til, at antallet af andragender til Europa-Parlamentet toppede i 2013, og at der nu kan konstateres en nedadgående tendens; der henviser til, at et stort antal europæiske borgere ikke kender til retten til at indgive andragender;

der henviser til, at andragender i henhold til kriterierne for opfyldelse af betingelserne for behandling, jf. artikel 227 i TEUF og artikel 226 i Europa-Parlamentets forretningsorden, skal indgives af EU-borgere eller personer med bopæl i EU, om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte;

H.	der henviser til, at Parlamentet har den mest åbne og gennemsigtige procedure for andragender i Unionen, der giver andragerne mulighed for at deltage i dets aktiviteter, herunder udvalgsdebatter og høringer;

I.	der henviser til, at dets Udvalg for Andragender undersøger og behandler alle andragender, og at det er det eneste udvalg, der fører en daglig dialog med borgerne;

J.	der henviser til, at retten til at indgive andragender ofte udøves af enkeltpersoner;

der henviser til, at en styrkelse af retten til at indgive andragender kun kan opnås ved at forbedre EU-institutionernes og medlemsstaternes kapacitet til at nå frem til rettidige og effektive løsninger på de spørgsmål, som andragerne rejser, samtidig med at der sikres fuld beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder;

L.	der henviser til, at nogle andragender ikke opfylder betingelserne for behandling på grund af manglende information eller usikkerhed blandt borgerne om Den Europæiske Unions kompetencer;

M.	der henviser til, at Kommissionen stadig ikke har givet fyldestgørende oplysninger om antallet af andragender, der har ført til indledning af en traktatbrudsprocedure eller til andre lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger;

der henviser til, at det er nødvendigt med en revision af Parlamentets forretningsorden for at forbedre de relevante regler vedrørende proceduren for andragender med henblik på at øge synligheden af og opfølgningen på andragender, herunder på Parlamentets plenarmøder, med henblik på mere effektivt at integrere spørgsmål, der rejses gennem andragender, i prioriteterne for EU's politiske dagsorden;

O.	der henviser til, at Kommissionen baserede sin strategi for behandling af andragender på sin meddelelse fra 2016 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«, som ikke indeholder bestemmelser om administrative procedurer eller administrativ praksis vedrørende andragender;

P.	der henviser til, at TEUF styrker unionsborgerskabet og forbedrer Unionens demokratiske funktion ved bl.a. at sikre, at alle borgere har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv gennem et europæisk borgerinitiativ;

Q.	der henviser til, at det europæiske borgerinitiativs betydning for udformningen af politiske initiativer og for den politiske udvikling i Unionen bør understreges;

R.	der henviser til, at unionsborgere har ret til at henvende sig til Kommissionen med henblik på at indgive en direkte anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelse af traktaterne;

S.	der henviser til, at EU skal sikre borgerne, under særlig hensyntagen til personer med handicaps særlige behov, retten til at deltage aktivt i Den Europæiske Unions demokratiske aktiviteter på et af EU's officielle sprog for at undgå enhver form for forskelsbehandling og fremme flersprogethed;

der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ således bidrager til at styrke Unionens demokratiske funktion takket være borgernes deltagelse i det demokratiske og politiske liv; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ bør betragtes som et af de midler, der — sammen med bl.a. dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet, høring af interessenter, retten til at indgive andragender og retten til at indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand — giver borgerne mulighed for at gøre EU-institutionerne opmærksom på visse spørgsmål og påvirke dem til at lovgive om de spørgsmål, der falder ind under EU's kompetenceområder og berører borgerne;

U.	der henviser til, at forordning (EU) 2019/788, der trådte i kraft den 1. januar 2020, har gjort borgerinitiativet mere tilgængeligt og lettere at gennemføre for initiativtagerne, bl.a. takket være oversættelsen af initiativerne til alle EU's officielle sprog;

der henviser til, at Kommissionen har anført en række vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 (4), og der henviser til, at den nye forordning (EU) 2019/788 har til formål at adressere disse spørgsmål i detaljer med hensyn til effektiviteten af borgerinitiativet som instrument og til at komme med forbedringer til dets funktion; der henviser til, at gennemførelsen heraf skal vurderes effektivt og rettidigt; der henviser til, at Kommissionen under alle omstændigheder bør forelægge en formel rapport senest den 1. januar 2024 og derefter hvert fjerde år;

der henviser til, at for at nå disse mål og udnytte det europæiske borgerinitiativs fulde potentiale bør procedurerne og betingelserne for et europæisk borgerinitiativ sikre, at initiativer, der er gyldige i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2019/788, underkastes en passende gennemgang og reaktion fra Kommissionens side; der henviser til, at Kommissionen er retligt forpligtet til at angive, hvilke foranstaltninger, om nogen, den agter at træffe i forbindelse med et gyldigt europæisk borgerinitiativ, og til på en klar, forståelig og detaljeret måde at angive årsagerne til, at den har truffet eller ikke agter at træffe foranstaltninger; der henviser til, at der kræves mindst en million underskrifter fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, for at et europæisk borgerinitiativ er gyldigt og kan indgives til Kommissionen; der henviser til, at forordning (EU) 2020/1042 har gjort tidsfristerne for indsamling, verifikation og undersøgelse mere fleksible på grund af covid-19-pandemien gennem indførelse af midlertidige foranstaltninger; der henviser til, at anvendelsen af disse foranstaltninger er blevet udvidet gennem Kommissionens gennemførelsesretsakter; der henviser til, at denne forordning kun er af midlertidig karakter og kun finder anvendelse indtil udgangen af 2022, hvilket også er den dato, hvor de individuelle onlineindsamlingssystemer, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2019/788, vil blive udfaset;

der henviser til, at organiseringen af og støtten til et europæisk borgerinitiativ er en politisk rettighed, som unionsborgerne har, og et unikt instrument til fastsættelse af prioriteter for deltagelsesdemokrati i EU, der giver borgerne mulighed for at deltage aktivt i projekter og processer, der berører dem; der henviser til, at der hidtil har været seks gyldige europæiske borgerinitiativer, som alle har modtaget et svar fra Kommissionen, senest Minority SafePack- og End the Cage Age-initiativet; der henviser til, at disse initiativer var de første europæiske borgerinitiativer, der var blevet drøftet i Parlamentet efter ikrafttrædelsen af den nye forordning (EU) 2019/788 og i overensstemmelse med den nyligt indførte artikel 222, stk. 8, i Parlamentets forretningsorden; der henviser til, at de efterfølgende beslutninger blev vedtaget af Parlamentet i henholdsvis december 2020 og juni 2021 med overvældende flertal på 76 % og 82 % af de afgivne stemmer;

Y.	der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget 107 anmodninger om iværksættelse af et europæisk borgerinitiativ, hvoraf 83 er blevet antaget til behandling og fundet egnede til at blive registreret, og af hvilke seks er blevet gennemført;

der henviser til, at et af EU's prioriterede mål skal være at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet og sikre fuld gennemsigtighed i EU's beslutningsprocesser samt effektivt at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og øge borgernes inddragelse i udformningen af EU's politiske dagsorden gennem instrumenter til borgerdeltagelse, som styrkes og er mere effektive og gennemsigtige;

AA.

der henviser til, at artikel 20, 24 og 228 i TEUF og artikel 43 i chartret giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

AB.	der henviser til, at Ombudsmandens undersøgelser hovedsageligt vedrører gennemsigtighed og ansvarlighed, servicekultur, korrekt udøvelse af skønsbeføjelser og overholdelse af proceduremæssige rettigheder;

AC.	der henviser til, at 25-året for oprettelsen af Den Europæiske Ombudsmandsinstitution blev fejret i 2020; der henviser til, at Ombudsmandens kontor siden oprettelsen har behandlet 57 000 klager, som har ført til over 7 600 undersøgelser;

AD.	der henviser til, at retten til at indgive andragender, retten til at indbringe en sag for Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ er redskaber for deltagelse, der tilskynder til gennemsigtighed, deltagelsesdemokrati og aktivt europæisk medborgerskab;

Retten til at indgive andragender

minder om, at retten til at indgive andragender er det ældste instrument til direkte borgerdeltagelse på EU-plan, og at det er den enkleste og mest direkte måde, hvorpå borgerne kan kontakte EU-institutionerne og give udtryk for deres synspunkter om den lovgivning, der vedtages, og de politiske valg, der træffes på EU-plan, samt at indgive klager om smuthuller i og dårlig gennemførelse af lovgivning; minder om, at antallet af modtagne andragender fra EU's befolkning fortsat er beskedent, og at der er betydelige forskelle mellem medlemsstater, regioner og sprog, når det drejer sig om at udøve retten til at indgive andragender; mener, at målrettede oplysningskampagner og folkeoplysning om EU-borgerskabsrettigheder kan nå ud til en bredere befolkning og give håndgribelige resultater med hensyn til bevidstgørelse om borgernes rettigheder på EU-plan; understreger, at Udvalget for Andragender råder over en bred vifte af instrumenter, nemlig udarbejdelse af betænkninger og beslutninger, offentlige høringer, tematiske workshopper og undersøgelsesmissioner, til at behandle de spørgsmål, der optager borgerne, og til at tilskynde Europa-Parlamentet, de øvrige EU-institutioner og de nationale myndigheder til at træffe foranstaltninger; opfordrer Udvalget for Andragender til at intensivere sit samarbejde med de nationale parlamenter og til at skabe et partnerskab, der gør det muligt at udveksle bedste praksis;

minder om, at den måde, hvorpå spørgsmål, der rejses i andragender, behandles, har en afgørende indvirkning på borgerne med hensyn til den reelle respekt for retten til at indgive andragender, der er nedfældet i EU-traktaterne, og på borgernes holdning til EU-institutionerne;

beklager, at Kommissionens afvisning af at træffe foranstaltninger vedrørende individuelle andragender udgør en overtrædelse af de nuværende EU-traktaters bestemmelser om retten til at indgive andragender, da det ikke er begrænset til spørgsmål af strategisk betydning eller afspejler strukturelle problemer;

opfordrer Kommissionen til at revidere sin nuværende strategiske tilgang til rettidig behandling af andragender, da den resulterer i, at bl.a. spørgsmål vedrørende alvorlige krænkelser af EU-retten, der er til skade for beskyttelsen af borgernes rettigheder, ikke vil blive behandlet;

opfordrer indtrængende Parlamentet og Kommissionen til at vedtage en bindende interinstitutionel aftale om behandling af andragender for at sikre en klar, forudsigelig og gennemsigtig retlig ramme, der har til formål konsekvent at omsætte den ret til at indgive andragender, der er fastsat i EU-traktaterne, til praksis, og effektivt beskytte borgernes grundlæggende rettigheder;

understreger, at retten til at indgive andragender er et centralt element i deltagelsesdemokratiet; opfordrer i denne sammenhæng Rådet og Kommissionen til at betragte retten til at indgive andragender som et grundlæggende kommunikationsredskab mellem borgerne og EU-institutionerne samt som et væsentligt element i en demokratisk og gennemsigtig forvaltning på EU-plan;

minder om, at mange europæiske borgere fratages deres ret til at indgive andragender, fordi deres platforme ikke overholder tilgængelighedsstandarderne og kravene i artikel 33, stk. 2, i UNCRPD;

bemærker, at der er behov for betydelige forbedringer inden for de grænser, der er fastsat i EU-traktaterne, for at leve op til borgernes forventninger, når de benytter deres ret til at indgive andragender for at løse individuelle problemer, for at undgå situationer, hvor offentligheden føler sig skuffet over EU-institutionerne; opfordrer til, at borgerne i højere grad oplyses om retten til at indgive andragender, og til at styrke samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder for fuldt ud at beskytte borgernes rettigheder i henhold til EU-retten; opfordrer EU-institutionerne til at tilvejebringe klare oplysninger om retten til at indgive andragender og til systematisk at tilskynde til anvendelsen af dette instrument;

er af den opfattelse, at det er vigtigt at diversificere kommunikationsmidlerne og oplyse borgerne i nært samarbejde med nationale og lokale sammenslutninger, gennem informationskampagner og en løbende offentlig debat om EU's aktivitetsområder; finder det relevant at udvikle interaktive onlinefora, hvor borgerne kan søge information, udveksle information og udtrykke sig frit, bl.a. med det sigte at fokusere på de unge;

10.

påpeger, at andragernes frustration over manglen på reelle løsninger på deres problemer kan resultere i en distancering fra EU-institutionerne samt en følelse af EU-skepsis på grund af manglende svar;

11.

opfordrer til fælles kriterier for håndteringen af de forskellige andragender for at sikre en standardiseret og sammenhængende behandling af andragenderne og undgå vilkårlig eller partisk anvendelse af borgernes anmodninger; understreger, at manglende ensartethed i behandlingen af andragender kan skabe forvirring blandt andragerne og føre til en begrænset vilje fra borgernes side mere generelt til at udøve deres ret til at indgive andragender;

12.

påpeger i denne forbindelse, at en alt for snæver eller inkonsekvent fortolkning af artikel 51 i chartret undergraver borgernes tillid til Unionen; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der sikrer en sammenhængende og omfattende anvendelse af bestemmelserne i artikel 51, og opfordrer konferencen om Europas fremtid til at undersøge dette spørgsmål;

13.

minder om de muligheder, som retten til at indgive andragender giver, når det drejer sig om at advare EU-institutionerne om eventuelle smuthuller eller overtrædelser eller ukorrekt gennemførelse af EU-retten, både i konkrete tilfælde og på systemisk niveau; insisterer på de enkelte andragenders potentiale som et redskab til anvendelse og forbedring af EU-retten; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at være mere opmærksom på de spørgsmål, der rejses i andragender, herunder også individuelle sager, og til at sikre, at de undersøges grundigt, således at der kan ske reelle forbedringer med hensyn til at sikre en korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen i hele Unionen; understreger, at Kommissionen i tilfælde, hvor den ikke har nogen lovgivningsbeføjelser, effektivt skal udnytte muligheden for at handle ved hjælp af koordinering eller støtte med henblik på at levere et omhyggeligt svar på andragernes problemer og behov;

14.

bemærker, at Udvalget for Andragender har behandlet mange andragender om covid-19, hovedsageligt under anvendelse af hasteproceduren; roser Udvalget for Andragender for sin hurtige og effektive behandling af andragender under en større krise, hvilket er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til de europæiske institutioner;

15.

minder om, at retten til at indgive andragender er et væsentligt element i unionsborgerskabet; beklager dybt, at Kommissionens meddelelse om rapporten om unionsborgerskab 2020 og den europæiske handlingsplan for demokrati ikke nævner retten til at indgive andragender; mener, at dette udgjorde en forspildt mulighed for at øge synligheden af et af aspekterne af unionsborgerskabet; opfordrer Kommissionen til at medtage retten til at indgive andragender i sine strategiske dokumenter;

16.

opfordrer til gennemførelse af en detaljeret analyse, der kan afsløre årsagerne til, at antallet af registrerede andragender i de seneste år er faldet; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Udvalget for Andragender at gennemføre en undersøgelse med henblik på at afdække de største hindringer, der opstår i forbindelse med udøvelsen af retten til at indgive andragender, samt eventuelle kommunikationsproblemer; opfordrer til indførelsen af de nødvendige mekanismer med henblik på at afhjælpe de potentielle mangler og problemer, der konstateres i undersøgelsen;

17.

kritiserer Kommissionen for sin mangel på et egentligt system til indsamling af oplysninger om andragender og deres sammenhæng med traktatbrudssager eller EU-retsakter, hvilket også bekræftes af manglerne i Kommissionens årsberetninger om kontrol med anvendelsen af EU-lovgivningen, som henviser til andragender på en meget generel måde;

18.

opfordrer Kommissionen til årligt at overvåge, analysere og rapportere om behandlede andragender og sikre, at denne analyse indgår i den politiske beslutningstagning på kommissionsniveau; opfordrer Kommissionen til at reducere svartiden på Parlamentets anmodninger vedrørende andragender;

19.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt og deltage i drøftelserne og debatterne om andragender og til at give svar på de spørgsmål, som andragerne rejser på EU-plan, herunder ved at videregive andragenderne til de ansvarlige og kompetente myndigheder, sikre passende opfølgning og deltage i parlamentariske debatter;

20.

fremhæver behovet for at sikre en passende opfølgning på andragender i det parlamentariske og lovgivningsmæssige arbejde; minder om, at andragender kan betragtes som et strategisk redskab til at fremme Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativret, der er nedfældet i artikel 225 i TEUF, og dermed afhjælpe de smuthuller og uoverensstemmelser i EU-retten, der fremhæves gennem andragender, for at sikre, at borgernes rettigheder beskyttes fuldt ud;

21.

opfordrer EU-institutionerne og Parlamentets udvalg samt medlemsstaterne til i højere grad at samarbejde med PETI-udvalget med henblik på at besvare andragere effektivt og imødekomme deres anmodninger; finder det i den forbindelse vigtigt, at medlemsstaternes repræsentanter er til stede og inddrages under udvalgsbehandlingen af andragenderne; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at undgå generelle svar og til at give målrettede og skræddersyede svar til andragerne og deres anmodninger;

22.

opfordrer civilsamfundet som helhed til at udnytte det fulde potentiale af retten til at indgive andragender for så vidt angår muligheden for at bevirke politiske og lovgivningsmæssige ændringer på EU-plan; tilskynder civilsamfundsorganisationer til i højere grad at anvende dette instrument for direkte demokrati til at formidle deres bekymringer samt eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen til EU-institutionerne;

23.

opfordrer konferencen om Europas fremtid til at overveje og drøfte retten til at indgive andragender og til sammen med borgerne at undersøge, hvordan oplysning om og adgang til retten til at indgive andragender kan forbedres for at gøre det til et mere demokratisk og nyttigt instrument for borgerne, der sætter dem i direkte kontakt med EU-institutionerne og videregiver deres klager; opfordrer konferencen om Europas fremtid til at fremsætte forslag til forbedring af gennemførelsen af retten til at indgive andragender på EU-plan;

24.

opfordrer til, at Udvalget for Andragenders stilling styrkes i Parlamentet og i dets interinstitutionelle relationer, da det er det eneste udvalg, der kommunikerer direkte med borgerne; understreger i denne forbindelse behovet for at afsætte flere medarbejdere og flere ressourcer til Udvalget for Andragender i betragtning af omfanget af dets arbejde;

25.

opfordrer de øvrige udvalg til rettidigt at bidrage til Parlamentets bestræbelser på at reagere hurtigere og mere effektivt på borgernes bekymringer og til i det igangværende lovgivningsarbejde at tage hensyn til de spørgsmål, som andragerne har rejst; opfordrer de øvrige udvalg til at tage hensyn til de andragender, der vedrører deres kompetenceområder, i Parlamentets daglige lovgivningsmæssige aktiviteter og til formelt og konkret at reagere på de forventninger, som borgernes andragender giver anledning til;

26.

mener, at netværket for andragender er et nødvendigt redskab til at lette opfølgningen på andragender i forbindelse med det parlamentariske og lovgivningsmæssige arbejde, samt til at fremme udvekslingen af oplysninger og eksempler på god praksis mellem dets medlemmer såvel på teknisk som på politisk plan; mener, at dette netværk bør styrke dialogen og samarbejdet med Kommissionen og Den Europæiske Unions øvrige institutioner;

27.

opfordrer i lyset af, at et udvalg i henhold til retningslinjerne (5), når det anmodes om en udtalelse, vil afveje betydningen af retten til at indgive andragender og dets lovgivningsmæssige arbejdsbyrde, inden det træffer afgørelse om, hvorvidt der skal afgives udtalelse, og at denne regel ligger forud for Lissabontraktaten og afspejler en gammel opfattelse af betydningen af andragender i det parlamentariske arbejde, til en ajourføring af retningslinjerne for at give Udvalget for Andragender og andre udvalg den nødvendige beføjelse til at udføre deres arbejde effektivt;

28.

opfordrer til, at der gennemføres en Eurobarometer-undersøgelse af EU-borgernes kendskab til retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet med henblik på at indsamle data, der gør det muligt at iværksætte en effektiv og tilgængelig oplysningskampagne; mener, at gennemførelsen af regelmæssige undersøgelser i hele EU på basis af grænseoverskridende meningsmålinger bidrager til at gøre de europæiske institutioner endnu mere opmærksomme på de spørgsmål, der optager borgerne;

29.

opfordrer til, at der oprettes en fælles database mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen for på en gennemsigtig og samarbejdsbaseret måde at udveksle oplysninger om alle Kommissionens foranstaltninger som opfølgning på andragender, herunder EU-pilotordninger og traktatbrudsprocedurer, lovgivningsforslag og andre EU-retsakter;

30.

opfordrer til, at retten til at indgive andragender og Parlamentets portal for andragender fremmes mere aktivt gennem sociale medier, oplysningskampagner, uddannelse af journalister og ved at forbinde denne portal til de nationale portaler for andragender, der anvendes af borgerne for at opnå støtte på europæisk og nationalt plan;

31.

opfordrer Rådet og Kommissionen til linke deres websteder samt platformen for konferencen om Europas fremtid til portalen for andragender og til at fremme portalen for andragender gennem deres kanaler, herunder Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne, som bør tilskyndes til at samarbejde med Europa-Parlamentets forbindelseskontorer;

32.

opfordrer til, at webportalen for andragender forbedres og gøres mere synlig for offentligheden, mere brugervenlig, lettere og mere intuitiv at navigere på og tilgængelig for alle borgere, navnlig for personer med handicap; opfordrer til en forbedret dataanalysefunktion i ePetition-databasen for at gøre det lettere at hente tidligere andragender om samme emne fra ePetition; opfordrer til en forenkling af den proces, der sætter borgerne i stand til at udtrykke støtte til et andragende, der er indgivet via onlineportalen, hvilket ville sikre en bedre udnyttelse af deres ret til at indgive andragender;

33.

bemærker, at andragerne ikke har adgang i realtid til oplysninger om status for behandlingen af deres andragende; opfordrer derfor til, at flere oplysninger gøres offentligt tilgængelige og offentliggøres på webportalen for andragender, herunder f.eks. status for andragendet og de undersøgelser, der er indledt i andre institutioner i forbindelse hermed; opfordrer til en styrkelse af synergier mellem portalen og Parlamentets interne database for at fremme en højere grad af gennemsigtighed i behandlingen af andragender;

34.

opfordrer til, at der under fuld overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger indsamles flere oplysninger om andragernes profil med henblik på at identificere underrepræsenterede grupper for så vidt angår udøvelsen af retten til at indgive andragender, og til at de målrettes i forbindelse med tilpassede kommunikationskampagner;

Ombudsmandskontorets funktion

35.

minder om betydningen af, at enhver borger og enhver fysisk eller juridisk person med bopæl i Unionen har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne; mener, at borgernes klager til Ombudsmanden er et væsentligt element i deltagelsesdemokratiet, der styrker legitimiteten af Unionens beslutningsproces; minder om, at retten til at indbringe en sag for Ombudsmanden styrker borgernes engagement og deres tillid til EU-institutionerne, da den fremmer gennemsigtighed og god forvaltning i EU-institutionerne og -organerne;

36.

understreger udviklingen i Ombudsmandens rolle, som kan handle på eget initiativ for at støtte bekæmpelsen af systemiske problemer i Unionens forvaltning og fremme god forvaltning, herunder ved at sikre, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer iagttager de højeste standarder; mener i denne forbindelse, at Ombudsmandens rolle er vigtigere end nogensinde, eftersom den europæiske forvaltning gennem sine organer bliver stadig vigtigere i borgernes liv på områder som miljø, migration og sundhed;

37.

minder om, at Ombudsmanden kan fremsætte anbefalinger, forslag til løsninger og idéer til forbedringer for at løse et problem vedrørende forskellige tilfælde af fejl og forsømmelser; bemærker, at Ombudsmanden, når en klage ikke falder ind under dennes sagsområde, kan råde klageren til at rette henvendelse til en anden myndighed eller til Udvalget for Andragender; gør opmærksom på, at Ombudsmanden i 2020 modtog over 1 400 klager, der ikke faldt ind under dennes sagsområde, hovedsagelig fordi de ikke vedrørte aktiviteter vedrørende EU's administration;

38.

opfordrer Ombudsmanden til i endnu højere grad at overvåge, hvordan EU-midler og -budgettet anvendes, og til at kontrollere, om Unionens interesser undermineres af overtrædelser af retsstatsprincippet eller andre brud på EU-principperne og -værdierne, korruption eller interessekonflikter, navnlig i forbindelse med den europæiske genopretningsplan, NextGenerationEU; understreger, at respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for adgang til EU-midler; er af den opfattelse, at denne konditionalitet om respekt for retsstatsprincippet og det forhold, at Den Europæiske Union ikke går på kompromis med sine værdier, er faktorer, som styrker borgernes tillid til Unionen og viser EU's faste engagement i den demokratiske kvalitet på hele det europæiske område;

39.

minder om, at forbindelserne med Ombudsmanden hører under de ansvarsområder, som ifølge Parlamentets forretningsorden ligger hos Udvalget for Andragender;

40.

glæder sig over de seneste ændringer af Ombudsmandens statut, der afstemmer udøvelsen af Ombudsmandens funktioner med Lissabontraktaten, og som yderligere vil styrke EU-borgernes og -indbyggernes ret til at klage over fejl eller forsømmelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af whistleblowere, chikane og interessekonflikter i EU's institutioner, organer og agenturer; minder om, at den nye statut ligeledes præciserer de betingelser, hvorunder Ombudsmanden kan iværksætte undersøgelser på eget initiativ, og erindrer om, at Ombudsmanden har mulighed for at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og med EU's institutioner, organer og agenturer; er i denne forbindelse af den faste overbevisning, at Ombudsmanden bør tildeles et øget budget, der giver hende de nødvendige ressourcer til effektivt at håndtere den øgede arbejdsbyrde og til fortsat at arbejde kompetent til gavn for de europæiske borgere; opfordrer indtrængende de europæiske institutioner, organer og agenturer til at følge Ombudsmandens henstillinger vedrørende gennemsigtighed og andre etiske spørgsmål;

41.

minder om, at EU-borgerne har aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter; roser Ombudsmanden for det bemærkelsesværdige arbejde, hun har udført med hensyn til aktindsigt i EU-dokumenter, og navnlig anvendelsen af den hurtige procedure for behandling af sådanne anmodninger; opfordrer medlovgiverne til at følge Ombudsmandens henstillinger i forbindelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 (6) om aktindsigt og tilskynde til en revision heraf; betragter revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 som en prioritet for at sikre fuld gennemsigtighed og fuld aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter; understreger vigtigheden af Ombudsmandens gennemsigtighedsrelaterede opgaver for det europæiske demokrati, bl.a. hvad angår de europæiske borgeres aktindsigt, for at disse kan udøve deres ret til information fuldt ud, og borgernes tillid til det europæiske projekt kan styrkes; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sine bestræbelser i denne retning, da rettidig adgang til dokumenter på EU's 24 officielle sprog er afgørende for at sikre passende inddragelse af borgerne og civilsamfundet i beslutningsprocessen;

42.

lykønsker Ombudsmanden med det arbejde, der er gjort for at fremme flersprogethed for borgerne og med udgivelsen af en række henstillinger til EU-administrationen om brugen af officielle EU-sprog, når de kommunikerer med offentligheden, henstillinger, der giver vejledning i, hvordan og hvornår de skal kommunikere på hvilke sprog for at beskytte EU's sproglige mangfoldighed;

43.

minder om, at en af måderne til at forbedre borgernes opfattelse af EU er at gøre det mere forståeligt og gennemsigtigt for dem; mener, at Rådet fortsat bør arbejde på at forbedre sin gennemsigtighed, og opfordrer det til at gennemføre nogle af de henstillinger, som Parlamentet og Ombudsmanden gentagne gange har fremsat;

44.

mener, at det er meget vigtigt fortsat at give EU-borgerne tilstrækkelige oplysninger om Ombudsmandens rolle og omfanget af institutionens aktiviteter samt om dens indflydelse på EU-institutionernes udvikling; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at formidle oplysninger om resultaterne af undersøgelser, der har ført til øget gennemsigtighed i Unionens handelsforhandlinger, til at offentliggøre resultaterne af kliniske forsøg med lægemidler, der er vurderet i Unionen, til at etablere klagemekanismer for asylansøgere og til at styrke de etiske regler, der gælder for EU-kommissærer;

45.

opfordrer Ombudsmanden til yderligere at styrke det europæiske netværk af ombudsmænd for at fremme retten til at bruge en ombudsmand både på nationalt og europæisk plan og til fortsat at have forbindelse til og være opmærksom på borgernes nationale virkelighed; anser det for nødvendigt at styrke samspillet og udvekslingen af bedste praksis mellem de nationale og regionale ombudsmænd og Den Europæiske Ombudsmand, så borgerne bliver bedre informeret om deres rettigheder og får en bedre orientering om klageproceduren;

Det europæiske borgerinitiativ

46.

understreger, at det europæiske borgerinitiativ er et unikt instrument og et grundlæggende redskab for deltagelsesdemokrati i EU; understreger, at det europæiske borgerinitiativ giver unionsborgerne en enestående mulighed for at identificere og sætte de spørgsmål eller emner, der vedrører dem, på den europæiske politiske dagsorden, for at formulere deres ønsker og for at anmode EU om at vedtage retsakter, og at det skal fremmes og støttes med alle til rådighed stående midler; minder i den forbindelse om de forpligtelser, der påhviler Kommissionen og medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) 2019/788, navnlig til at øge bevidstheden blandt unionsborgerne om det europæiske borgerinitiativs eksistens, mål og funktion og til at yde bistand og praktisk støtte til initiativtagere til europæiske borgerinitiativer; mener i denne forbindelse, at Parlamentets bidrag til Kommissionens kommunikationsforpligtelser bør præciseres;

47.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at engagere sig i gyldige europæiske borgerinitiativer og til at forbedre den lovgivningsmæssige opfølgning for at nå målet om at styrke Unionens demokratiske legitimitet gennem øget deltagelse af borgerne i dens demokratiske og politiske liv; mener således, at Kommissionen bør udvise ægte hensyntagen og engagement med hensyn til at opfylde borgernes forventninger til gyldige europæiske borgerinitiativer;

48.

minder om, at Kommissionen kun har fulgt tilstrækkeligt op på nogle få vellykkede europæiske initiativer;

49.

mener, at det er vigtigt af hensyn til det europæiske demokrati, at borgerne kan bidrage til udøvelsen af Unionens lovgivningsmæssige beføjelser og være direkte involveret i lovgivningsforslags tilblivelse; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af forslagene i hvert enkelt gyldigt europæisk borgerinitiativ og til fuldt ud at opfylde sin retlige forpligtelse til på en klar, forståelig og detaljeret måde at angive årsagerne til, at den har truffet eller ikke agter at træffe foranstaltninger; minder om Parlamentets forpligtelse til at vurdere alle gyldige europæiske borgerinitiativer og de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2019/788 og artikel 222, stk. 9, i Parlamentets forretningsorden, navnlig når Kommissionen undlader at fremsætte sådanne forslag eller undlader at gennemføre dem;

50.

opfordrer til, at Parlamentets rolle styrkes yderligere, og til, at dets forbindelser med civilsamfundsorganisationer styrkes med hensyn til specifikke gyldige europæiske borgerinitiativer og Kommissionens gennemførelse heraf; mener, at Parlamentet i de særlige tilfælde, hvor Kommissionen ikke har offentliggjort sine hensigter inden den angivne frist i overensstemmelse artikel 15 i forordning (EU) 2019/788, eller hvor den i en meddelelse oplyser, at den ikke agter at træffe foranstaltninger vedrørende et europæisk borgerinitiativ, som har opfyldt de proceduremæssige krav, nemlig at initiativet overholder EU's primære ret og ikke er i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og de rettigheder, der er nedfældet i chartret, kan beslutte at følge op på det europæiske borgerinitiativ med en lovgivningsmæssig initiativbetænkning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 222; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forpligte sig til at fremsætte et lovgivningsforslag efter Parlamentets vedtagelse af en sådan initiativbetænkning; mener, at Kommissionen i tilfælde af en sådan sag bør foretage en omfattende revurdering af sit oprindelige svar og dermed fuldt ud respektere Parlamentets lovgivningsmæssige initiativbetænkning; anmoder om, at forordning (EU) 2019/788 ændres for at tilskynde Kommissionen til at fremsætte et forslag til en retsakt, når det indsendte europæiske borgerinitiativ opfylder de relevante krav;

51.

opfordrer Kommissionen til klart at informere borgerne om kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne for at sikre, at de europæiske borgerinitiativer berører emner og spørgsmål, der henhører under Kommissionens kompetence til at foreslå retsakter, samt til at give initiativtagerne praktisk og rettidig rådgivning om udarbejdelsen af europæiske borgerinitiativer og gøre passende brug af muligheden for delvist at registrere et europæisk borgerinitiativ; understreger, at nylige europæiske borgerinitiativer har opfordret Unionen til at gøre mere og hurtigere, navnlig inden for miljøbeskyttelse, sundhed, dyrevelfærd samt i forbindelse med borgerlige og politiske rettigheder, så som initiativerne Minority SafePack og End the Cage Age, som opnåede meget bred støtte; gentager derfor behovet for at anvende den bredest mulige fortolkning af Kommissionens beføjelser til at foreslå en retsakt;

52.

roser Kommissionen, fordi den har afholdt informationsseminarer og i 2020 har arrangeret en uge helliget borgerinitiativet med deltagelse af institutionsrepræsentanter, civilsamfundsmedlemmer og tidligere og nuværende initiativtagere for at drøfte, hvordan man kan forbedre dette instrument; mener ikke desto mindre, at det europæiske borgerinitiativ er lidet kendt; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre mediedækningen af dette deltagerbaserede instrument, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2019/788;

53.

anmoder Kommissionen om fuldt ud at evaluere de midlertidige foranstaltninger i forordning (EU) 2020/1042, navnlig med hensyn til forlængelsen af indsamlingsperioderne og dens indvirkning på initiativtagernes evne til at mobilisere støtte til deres europæiske borgerinitiativer, med henblik på bl.a. at informere om revisionen af forordning (EU) 2019/788; mener, at det, såfremt denne vurdering giver positive resultater, kan overvejes at forlænge disse midlertidige foranstaltninger i en længere periode;

54.

opfordrer Kommissionen til at forbedre det europæiske borgerinitiativ med henblik på at gøre borgernes deltagelse mere tilgængelig i betragtning af det lave antal europæiske borgerinitiativer, der i sidste ende har været vellykkede med hensyn til at føre til nye retsakter; fremhæver i denne forbindelse de foranstaltninger, der er skitseret i forordning (EU) 2019/788, med henblik på at forbedre den måde, hvorpå EU-borgerne kan udøve deres ret til at støtte et europæisk borgerinitiativ, og opfordrer til, at gennemførelsen af disse foranstaltninger vurderes; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af udøvelsen af denne ret i sin næste rapport om unionsborgerskabet og til at skitsere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan indføres for yderligere at forbedre udøvelsen af denne ret;

55.

er af den opfattelse, at den måde, hvorpå Kommissionens officielle svar på vellykkede borgerinitiativer formuleres, i høj grad kan påvirke, hvordan instrumentet evalueres af borgerne, og at der er behov for en større indsats og en mere omhyggelig undersøgelse i forbindelse med hvert vellykket initiativ for at sikre, at Kommissionen giver tilstrækkelig opmærksomhed til borgernes forslag;

56.

understreger behovet for permanente deltagelsesmekanismer, der gør det muligt for borgerne at deltage i EU's beslutningsprocesser;

57.

fremhæver behovet for at etablere en passende opfølgningsmekanisme for mislykkede europæiske borgerinitiativer med henblik på at foretage en effektiv og seriøs vurdering af borgernes input, herunder at omdirigere borgerne til Udvalget for Andragender, da den manglende virkning kan føre til, at borgerne mister deres engagement; understreger den styrkede rolle, som Udvalget for Andragender skal spille under høringsprocesser; opfordrer Kommissionen til at samarbejde rettidigt med Parlamentet, når et europæisk borgerinitiativ anses for gyldigt, for at give Parlamentet mulighed for fuldt ud at udnytte tremånedersperioden til, at de relevant udvalg kan organisere den offentlige høring og forberede debatten på plenarmødet og beslutninger om gyldige europæiske borgerinitiativer; insisterer på, at formålet med den længere tidsramme i henhold til forordning (EU) 2019/788, inden for hvilken Kommissionen bør reagere på gyldige europæiske borgerinitiativer, grundlæggende er at give Kommissionen mulighed for fuldt ud at tage hensyn til de synspunkter og holdninger vedrørende de europæiske borgerinitiativer, der kommer til udtryk i løbet af undersøgelsesfasen, og for at tage behørigt hensyn til eventuelle mulige forslag til retsakter;

58.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at forbedre og styrke forummet for det europæiske borgerinitiativ, hvilket også er en retlig forpligtelse i henhold til forordning (EU) 2019/788; insisterer på, at forummet bør yde praktisk vejledning og juridisk støtte til initiativtagerne og fungere som et kapacitetsopbygningsredskab til at lancere, støtte og opretholde europæiske borgerinitiativer i indsamlingsfasen og fremme det europæiske borgerinitiativ som et redskab til inddragelse af borgerne i Unionens demokratiske liv;

59.

opfordrer konferencen om Europas fremtid til at give unionsborgere mulighed for at komme direkte til orde for at drøfte effektiviteten af gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ og dets nuværende retlige ramme og til at fremme det europæiske borgerinitiativ som et nyttigt redskab til at sætte dem i stand til at deltage i gennemførelsen af Unionens offentlige politikker;

60.

understreger, at konferencen om Europas fremtid giver mulighed for bedre at forstå behovet for at deltage i Unionens dagsorden, og at den derfor kan give anledning til overvejelser om, hvordan processen med borgerdeltagelse kan forbedres og anvendes; understreger, at konferencen vil give ny fremdrift til den europæiske debat om styrkelse af demokratiet, navnlig de europæiske borgerinitiativer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde borgere, hvis forslag fremsat i forbindelse med konferencen om Europas fremtid ikke er medtaget i Kommissionens forslag, til at anvende alle de instrumenter, de har til rådighed, herunder det europæiske borgerinitiativ;

Konklusioner

61.

understreger den rolle, som disse tre deltagelsesinstrumenter spiller med hensyn til at lette og fremme inddragelsen af EU-borgere og indbyggere i EU og derved opnå en konkret og direkte påvirkning af EU's politiske dagsorden; opfordrer til, at der oprettes et tilgængeligt interinstitutionelt websted for EU-borgere (som bør være brugervenlig), der skal promoveres i stor målestok og som kan tilvejebringe oplysninger om alle de rettigheder og demokratiske instrumenter, der sætter borgerne i stand til at deltage direkte og påvirke beslutningstagningen på EU-plan; er af den opfattelse, at en sådan platform ikke kun vil gøre borgerne mere opmærksomme på deres rettigheder, men også fremme komplementariteten mellem de forskellige instrumenter;

62.

understreger, at regelmæssig indsamling af oplysninger om de emner, der interesserer borgerne, og om de spørgsmål, der ofte rejses i forbindelse med andragenderne, Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser og europæiske borgerinitiativer, ville gøre det muligt hurtigere at finde løsninger og samtidig sikre sammenhængen i EU's politikker til gavn for dets borgere;

63.

mener, at det er afgørende at analysere kommunikationsproblemerne mellem EU-institutionerne og borgerne, som medfører, at mekanismerne for borgernes deltagelse ikke udnyttes af europæerne; opfordrer til, at man afsætter de nødvendige ressourcer til at informere den brede befolkning om disse værktøjers eksistens og funktion;

64.

opfordrer til, at offentligheden gøres bevidste om disse tre deltagelsesinstrumenter, navnlig blandt unge, med henblik på at gøre dem til effektive og nyttige redskaber for demokratisk deltagelse; understreger, at alle EU-institutioner bør intensivere deres indsats på kommunikationsområdet på lokalt, regionalt og nationalt plan for at sikre, at så mange borgere som muligt kender til og tilskyndes til at deltage og engagere sig i de tre instrumenter, nemlig det europæiske borgerinitiativ, klager til Den Europæiske Ombudsmand og retten til at indgive andragender; understreger vigtigheden af at bistå borgerne såvel på europæisk som på lokalt plan gennem Europe Direct-informationscentrene og Europahusene (7) med hensyn til indgivelse af andragender, af anmodninger om europæiske borgerinitiativer og af klager til Den Europæiske Ombudsmand;

65.

understreger den centrale pædagogiske rolle, som aktører i akademikerkredse bør spille i at tilvejebringe europæisk borgeruddannelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i skolernes og universiteternes læseplaner at medtage undervisning i de tre EU-deltagelsesinstrumenter, således at de bliver bekendt med EU's beslutningsproces og med, hvordan de selv kan deltage aktivt; anmoder Kommissionen om at styrke målsætningerne i Erasmus+-programmet vedrørende unges aktive deltagelse i det demokratiske liv, bl.a. gennem undervisningsaktiviteter, der sigter mod at udvikle medborgerkompetencer og kendskabet til europæiske politikker; minder om, at de unges engagement i samfundslivet er afgørende for alle demokratiers fremtid;

66.

understreger vigtigheden af at give personer med handicap fuld adgang til alle de forskellige instrumenter, som EU stiller til rådighed for borgerne, navnlig ved hjælp af systematisk tolkning og oversættelse til tegnsprog og letlæseligt sprog;

67.

opfordrer EU-institutionerne til at gøre noget ved de udfordringer, som sårbare befolkningsgrupper, der er underrepræsenterede og ude af stand til at få deres anliggender taget op, står over for, og inddrage dem i beslutningstagningen;

68.

opfordrer Kommissionen til at medtage de tre deltagelsesbaserede instrumenter i gennemførelsen af ungdomsstrategien for 2019-2027 med titlen »Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge«, navnlig under indsatsområderne »Engagement« og »Netværk«;

69.

minder om, at EU's flersprogede kommunikationspolitik og offentliggørelsen af informationer og dokumenter på alle EU's officielle sprog er et afgørende element i kommunikationen med og inddragelsen af borgere fra alle medlemsstater, som bør styrkes; fremhæver dens betydning i alle kommunikationskanaler, herunder sociale medier, for at skabe bedre kontakt til borgerne, under særlig hensyntagen til de særlige behov hos personer med handicap; glæder sig over de retningslinjer, som Ombudsmanden har offentliggjort, og som vejleder institutionerne i, hvordan de udvikler deres sprogpolitik på den mest borgervenlige måde;

70.

insisterer på behovet for, at Parlamentet diskuterer Udvalget for Andragenders rolle og størrelse; påpeger, at der kun kan tages større hensyn til borgernes behov, hvis et kompetent organ varetager opfølgningen; fremhæver, at Udvalget for Andragender i øjeblikket hverken er stort nok eller har tilstrækkelige beføjelser til at kunne imødekomme borgernes behov for bistand;

71.

understreger behovet for at afhjælpe manglerne i EU's system for andragender under hensyntagen til de særlige behov hos personer med handicap med henblik på at sikre dets fulde demokratiske potentiale og rolle med hensyn til at sætte dagsordenen; opfordrer EU-institutionerne til at bruge ressourcer på at gøre dette redskab mere attraktivt og til at fremme borgernes deltagelse i EU's lovgivningsproces; understreger i denne forbindelse behovet for, at der afsættes flere EU-midler til fremme af deltagelsesmekanismerne;

72.

understreger behovet for, at borgerne har klare retningslinjer til rådighed, når de skal vælge det deltagelsesredskab, der bedst opfylder deres behov, med henblik på at forbedre borgernes deltagelse; mener, at det er nødvendigt at forstå de hindringer, borgerne, herunder europæiske personer med handicap, støder på, når de udfylder et andragende til Parlamentet, en klage til Ombudsmanden og et borgerinitiativ til Kommissionen, og at afhjælpe disse hindringer;

73.

understreger endvidere, at europæiske borgerinitiativer og andragender, der har haft en indvirkning, herunder gennem massemediernes dækning eller undersøgelse i Kommissionen eller i Parlamentet, bør undersøges med henblik på at identificere vellykkede strategier og bedste praksis, der kan bruges som læringsværktøjer i fremtiden;

74.

understreger betydningen af gennemsigtighed i behandlingen af klager og borgerinitiativer; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at sikre fuld gennemsigtighed; udtrykker sin støtte til Den Europæiske Ombudsmands bestræbelser på at gøre alle EU-institutioner og -organer langt mere gennemsigtige og ansvarlige over for EU's borgere;

75.

mener, at borgernes adgang til alle EU-institutionernes dokumenter er grundlaget for et deltagelsesdemokrati; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at institutionerne er gennemsigtige og ansvarlige over for borgerne;

76.

understreger, at debatten om EU's fremtid bør føre til en forbedring af de instrumenter til borgerdeltagelse, der vil gøre det muligt at opnå en mere demokratisk, gennemsigtig og åben Union for borgerne;

o o

77.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.

(2) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55.

(3) EUT L 213 af 17.7.2020, s. 7.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).

(5) Konference for Europa-Parlamentets udvalgsformænd, Retningslinjer for behandling af andragender i de stående udvalg, 14. juli 1998, PE 225.233.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(7) »Maison de l’Europe« på fransk, https://www.maisons-europe.eu/

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/122

P9_TA(2022)0068

En ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 (herunder en bedre beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for skadelige stoffer, stres på arbejdspladsen og skader som følge af gentagne bevægelser) (2021/2165(INI))

(2022/C 347/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 153 og artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 3 i Europarådets europæiske socialpagt,

—	der henviser til artikel 3 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og henstillinger inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

—	der henviser til FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 8.8 med titlen »Beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og fremme af sikre arbejdsmiljøer«,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), som EU sammen med medlemsstaterne er part i,

—	der henviser til den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) »AR6 Climate Change 2021: the Physical Science Basis« (AR6 Klimaændringer 2021: det videnskabelige grundlag),

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) europæiske handlingsramme for mental sundhed 2021-2025 (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021 med titlen »Den europæiske kræfthandlingsplan« (COM(2021)0044),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2021 med titlen »EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring« (COM(2021)0323),

—	der henviser til ekspertpanelets udtalelse af 23. juni 2021 om effektive måder at investere i sundhed på med titlen »Supporting mental health of health workforce and other essential workers« (Støtte til den mentale sundhed hos arbejdstagere i sundhedssektoren og andre væsentlige arbejdstagere),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip 5-10, som blev proklameret i fællesskab den 17. november 2017 af Parlamentet, Rådet og Kommissionen (søjlen),

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan af 4. marts 2021 om den europæiske søjle for sociale rettigheder,

—	der henviser til Portoerklæringen af 8. maj 2021 fra Det Europæiske Råd,

—	der henviser til Rådets konklusioner fra oktober 2019 om trivselsøkonomi, hvori den afgørende betydning af at fremme mental sundhed på arbejdspladsen blev fremhævet,

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 20. oktober 2021 med titlen »Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen — EU-strategiramme (2021-2027)«,

—	der henviser til EU's handlingsramme for mental sundhed og trivsel, der blev vedtaget på den afsluttende konference om den fælles aktion om mental sundhed og trivsel den 21.-22. januar 2016 (3),

—	der henviser til EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030,

—	der henviser til den første fælles gennemførelsesrapport om de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering (2021),

—	der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen »COVID-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne«,

—	der henviser til rapporten fra EU-OSHA af 22. oktober 2021 med titlen »Distancearbejde og sundhedsrisici i forbindelse med covid-19-pandemien: konkrete eksempler og konsekvenser på politikområdet«,

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet (4),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (5),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (6),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline (7),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere — nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling (8),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest (9),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0023/2022),

A.	der henviser til, at der skal sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter;

B.	der henviser til, at ifølge WHO's definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (10);

C.	der henviser til, at WHO definerer mental sundhed som en tilstand af velvære, i hvilken den enkelte udnytter sine evner, kan klare livets normale belastninger, arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til samfundet (11);

der henviser til, at der stadig var over 3 300 dødsulykker og 3,1 mio. ikkedødelige ulykker i EU-27 i 2018; der henviser til, at over 200 000 arbejdstagere hvert år dør af arbejdsrelaterede sygdomme (12); der henviser til, at det i betragtning af, at de ovennævnte tal ikke omfatter alle ulykker i forbindelse med sort arbejde, er realistisk at antage, at tallene formentlig er meget højere end de officielle (13); der henviser til, at 20 % af arbejdspladserne i Europa ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i 2017 var af »dårlig kvalitet« og udgjorde en øget risiko for arbejdstagernes fysiske eller mentale sundhed; der henviser til, at 14 % af arbejdstagerne har været udsat for et højt niveau af psykosociale risici (14); der henviser til, at 23 % af de europæiske arbejdstagere mener, at deres sikkerhed eller sundhed er i fare på grund af deres arbejde; der henviser til, at det af europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS) i 2015 fremgår, at 21 % af arbejdspladserne i Europa var »succesrige arbejdspladser« (15); der henviser til, at feltarbejdet i EWCS blev sat i stå i 2020 på grund af udbruddet af covid-19-pandemien, men blev genoptaget i juli 2021 med henblik på offentliggørelse i slutningen af 2022;

E.	der henviser til, at risikoen for arbejdsrelaterede skader er mere end tre gange højere for arbejdstagere, der har arbejdet på deres arbejde i under fire uger, end for dem, der har arbejdet på deres arbejde i mere end et år (16);

F.	der henviser til, at der ikke i alle lande konstateres den samme nedadgående tendens for ulykker/dødsfald på arbejdspladsen;

der henviser til, at målet for Europas kræfthandlingsplan er at mindske kræftbyrden for patienter, deres familier og sundhedssystemerne; der henviser til, at kræft er den største årsag til arbejdsrelaterede dødsfald og tegner sig for 52 % af alle arbejdsrelaterede dødsfald i EU; der henviser til, at kræftfremkaldende stoffer hvert år bidrager til omkring 100 000 arbejdsrelaterede kræftdødsfald på arbejdspladsen (17); der henviser til, at mellem 50 og 70 stoffer eller grupper af stoffer er blevet udpeget af forskellige agenturer, interessenter og WHO på prioriteringslister over kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen, for hvilke der er behov for bindende grænseværdier; der henviser til, at arbejdstagere på arbejdspladsen kan blive eksponeret for en cocktail af stoffer, hvilket kan øge sundhedsrisiciene, forårsage negative effekter på deres reproduktive system, nedsat fertilitet eller infertilitet og have negativ indvirkning på fostres udvikling og mælkesekretionen;

der henviser til, at eksponering for asbest kræver omkring 88 000 liv i Europa om året, hvilket udgør 55-75 % af de lungekræfttilfælde, der udvikles på arbejdspladsen, og at asbest er den primære årsag til lungekræft, der tegner sig for 45 % af tilfældene (18); der henviser til, at det skønnes, at dødeligheden som følge af denne eksponering fortsat vil stige i slutningen af 2020'erne og 2030'erne (19); der henviser til, at selv om asbest har været forbudt i EU siden 2005, findes det stadig i mange kontorbygninger, skoler, boliger, infrastruktur, offentlige transportanlæg og vandforsyningsnet; der henviser til, at 80 % af de erhvervsbetingede kræfttilfælde, som anerkendes i medlemsstaterne, er asbestrelaterede;

der henviser til, at faktorer som stråling, stress, arbejdsorganisation og arbejdsforhold alle har været knyttet til arbejdsrelateret kræft; der henviser til, at forekomsten af hudkræft, som er en af de mest udbredte erhvervsbetingede sygdomme, er stigende som følge af forskellige faktorer, herunder klimaændringerne, og at kun en meget beskeden andel af de arbejdsrelaterede hudkræfttilfælde anerkendes som erhvervsbetinget sygdom i Europa; der henviser til, at udendørs arbejdstagere, navnlig dem, der arbejder inden for landbrug, skovbrug, byggeri og turisme, står over for en betydelig risiko for at udvikle ikke-melanom hudkræft (NMSC) på grund af høje niveauer af eksponering for ultraviolet stråling (UVR); der henviser til, at arbejdstagere i sundheds- og beredskabssektoren, som spiller en afgørende rolle i nødberedskabet og indsatsen, såsom brandmænd og sygeplejersker, også står over for lignende eksponeringer samt yderligere stress på grund af en øget arbejdsbyrde, som kan øge psykosociale risici; der henviser til, at der endnu ikke findes en fælles europæisk tilgang til forebyggelse af eksponering for UVR (20); der henviser til, at der aktuelt savnes pålidelige og sammenlignelige data på EU-plan om eksponering på arbejdspladsen for kræftrisikofaktorer (21); der henviser til, at omkring 2 % af kræftforekomsterne i EU kan tilskrives ioniserende stråling, og at indendørs eksponering for radon og dets henfaldsprodukter er den næststørste årsag til lungekræft i Europa (22) (23);

der henviser til, at klimaændringerne allerede har haft og fortsat vil have skadelige virkninger for menneskers sundhed, sikkerheden på arbejdspladsen og arbejdsvilkårene; der henviser til, at arbejdsvilkårene ifølge den seneste IPCC-rapport i stigende grad vil blive påvirket af betydelige ændringer i vejrmønstrene såsom hedebølger og kraftig nedbør; der henviser til, at øget eksponering for høje temperaturer på arbejdspladsen vil øge risikoen for hedeslag, dehydrering, træthed, manglende koncentration og komplikationer ved kroniske sygdomme; understreger, at arbejdsrelaterede sygdomme, der er forbundet med biologiske agenser, også påvirkes af klimaændringer, da f.eks. de stigende temperaturer har indflydelse på den geografiske fordeling af biologiske agensers smittebærere (flåter, myg) og dermed letter spredningen af nye sygdomme i en region; der henviser til, at det er vigtigt at tilpasse arbejdsmetoderne, så de tager højde for virkningerne af klimaændringerne (24);

der henviser til, at et godt psykosocialt arbejdsmiljø forbedrer arbejdstagernes mentale og fysiske velbefindende; der henviser til, at psykosociale risici kan være forårsaget af dårlig udformning, tilrettelæggelse og styring af arbejdet samt af en dårlig social kontekst på arbejdspladsen og kan føre til negative psykosociale, fysiske og sociale resultater såsom stress, angst, udbrændthed eller depression, hvilket hører til den næststørste gruppe af selvrapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblemer (25); der henviser til, at arbejdsrelateret stress kan medføre en markant øget risiko for at udløse og forværre muskel- og knoglelidelser, hjertesygdomme, autoimmune sygdomme og reumatiske sygdomme og kroniske betændelsessygdomme (26); der henviser til, at ifølge Eurofound og EU-OSHA oplever over 25 % af arbejdstagerne i Europa alt for meget arbejdsrelateret stress; der henviser til, at 51 % af EU's arbejdstagere mener, at stress er almindeligt udbredt på deres arbejdsplads, og at næsten 80 % af lederne er bekymrede over arbejdsrelateret stress (27), hvilket viser, at psykosociale risici giver anledning til bekymring for de fleste virksomheder (28); der henviser til, at over halvdelen af alle tabte arbejdsdage i EU skyldes arbejdsrelateret stress (29); der henviser til, at tilgangen til og lovgivningen om psykosociale risici varierer betydeligt i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den europæiske befolknings mentale sundhed og trivsel kan påvirkes i positiv retning ved at være opmærksom på strategier, som er implementeret på arbejdspladsen; der henviser til, at forebyggelse af mentale sundhedsproblemer og fremme af mental sundhed også vil bidrage til at reducere tilknyttet risikoadfærd såsom indtagelse af alkohol, stoffer og tobak, fysisk inaktivitet og dårlig kost; der henviser til, at bedre psykisk og fysisk trivsel kan knyttes direkte til bedre resultater på arbejdspladsen;

L.	der henviser til, at arbejdspladser kan spille en vigtig rolle for folkesundheden i henhold til deres logistiske ressourcer ved at fremme en sund livsstil, tilskynde til at dyrke sport og være fysisk aktiv og fremme alle aspekter af sundhed i bredere forstand blandt de ansatte;

M.	der henviser til, at sundhedskompetence spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at forberede og begrænse virkningen af sundhedstrusler og bidrage til en bedre forståelse i befolkningen for modforanstaltningerne mod og risikovurderingen af forskellige sundhedstrusler;

der henviser til, at covid-19-pandemien har gjort det klart, at der er behov for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og beskyttelse, herunder deres mentale sundhed; der henviser til, at den har fremhævet betydningen af at investere i folkesundhed; der henviser til, at covid-19-pandemien har forårsaget en hurtig stigning i telearbejde, idet næsten halvdelen af alle arbejdstagere i EU arbejder i det mindste en del af deres arbejdstid hjemmefra (30) under nedlukninger, samtidig med at de påtager sig et øget omsorgsansvar; der henviser til, at telearbejde har vist sig at have en stærk indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdstiden ved at øge fleksibiliteten og det, at arbejdstagerne konstant står til rådighed (31), hvilket ofte udløser en konflikt mellem fritid og arbejdsliv; der henviser til, at det forventes, at udbredelsen af telearbejde fortsat vil være højere end før covid-19-krisen, eller at den endda vil blive endnu større (32); der henviser til, at telearbejde fungerede som en form for stødpude under krisen, hvormed man kunne bevare arbejdspladser, som ellers kunne være gået tabt (33); der henviser til, at telearbejde også giver arbejdstagerne friheden til at tilpasse deres arbejdstid og tidsplan til at opfylde deres egne personlige og familiemæssige behov (34); der henviser til, at nogle undersøgelser tyder på, at opfattelsen af telearbejde er blevet væsentligt forbedret siden pandemiens begyndelse, hvilket igen udmøntes i en generel præference for hybride arbejdsordninger (35);

der henviser til, at folk, der regelmæssigt arbejder hjemmefra, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at arbejde mere end 48 timer om ugen og risikerer at hvile i mindre end 11 timer mellem arbejdsdagene; der henviser til, at næsten 30 % af disse telearbejdere rapporterer, at de arbejder i deres fritid hver dag eller flere gange om ugen, sammenlignet med under 5 % de »kontorbaserede« arbejdstagere, og at telearbejdere også er mere tilbøjelige til at have skiftende arbejdstider; der henviser til, at psykosociale risici er de mest udbredte sundhedsrisici i forbindelse med telearbejde (36); der henviser til, at en højere forekomst af telearbejde også har resulteret i en højere forekomst af fysiske problemer såsom muskel- og skeletbesvær i forbindelse med stillesiddende adfærd, dårlige ergonomiske forhold, lange arbejdstider og arbejdsrelateret stress;

der henviser til, at et arbejdsmarked i forandring kan have potentielle konsekvenser for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og for arbejdsvilkårene gennem den demografiske udvikling, indførelsen af nye teknologier såsom nanoteknologi og kunstig intelligens samt generationer af eksisterende værktøjer eller maskiner, tilstedeværelsen af nye stoffer og kemiske produkter og nye typer job; der henviser til, at flere arbejdstagere flytter til platformsarbejde, utraditionelt arbejde eller atypisk beskæftigelse;

der henviser til, at covid-19-krisen har blotlagt sårbarheden hos atypiske arbejdstagere, herunder dem, som arbejder gennem digitale arbejdsplatforme, og selvstændige arbejdstagere; der henviser til, at andelen af platformsarbejde på arbejdsmarkedet med stor sandsynlighed vil fortsætte med at vokse; der henviser til, at selvstændige er udelukket fra anvendelsesområdet for den strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, da de ikke er omfattet af EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; der henviser til, at platformsarbejdere kan være udsat for øgede sundheds- og sikkerhedsrisici, som ikke er begrænset til fysisk sundhed, men også kan påvirke den psykosociale sundhed med uforudsigelige arbejdstider, arbejdsintensitet, konkurrenceprægede miljøer, overflod af information og isolation; der henviser til, at algoritmisk styring udgør nye udfordringer for fremtidens arbejde, idet det kan skabe et overdrevent pres med hensyn til hurtighed og effektivitet for arbejdstagerne; der henviser til, at denne form for styring kan bringe trafiksikkerheden for platformsarbejdere i transport- og leveringssektoren i fare, navnlig cyklister som sårbare trafikanter, samt bringe andre trafikanters sikkerhed i fare; der henviser til, at kvindelige platformsarbejdere, navnlig kvindelige chauffører og kvinder, der leverer rengørings- og plejetjenester i private boliger, kan have en øget risiko for at blive ofre for seksuel chikane og vold og kan afholde sig fra at indberette på grund af manglende rapporteringsværktøjer, ingen kontakt med en menneskelig leder eller frygt for dårlige bedømmelser og tab af fremtidigt arbejde; der henviser til, at seksuel chikane og vold er underrapporteret inden for platformsarbejde (37);

der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at arbejdspladser også er store centre for smittespredning; der henviser til, at de usikre arbejds- og levevilkår for sæsonarbejdere i Europa, navnlig i landbrugssektoren, allerede var veldokumenteret før covid-19 (38); der henviser til, at foruroligende rapporter om overtrædelser af grænseoverskridende arbejdstageres og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til arbejds- og levevilkår har vist, at deres situation er blevet yderligere forværret under pandemien; der henviser til, at arbejdstagere, der arbejder på kortfristede kontrakter, ofte bor i grupper, hvilket gør det vanskeligt at holde afstand og øger deres risiko for infektion; der henviser til, at der er forekommet store udbrud af covid-19-infektioner i brancher såsom fødevareproduktion; der henviser til, at usikre ansættelsesformer som vikararbejde, proforma selvstændig beskæftigelse eller arbejde i underleverandørkæder ofte udelukker arbejdstagere fra ydelser og uddannelse inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mål er at sikre fair arbejdskraftmobilitet ved at bistå medlemsstaterne og Kommissionen med en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger i EU, herunder rapportering om formodede uregelmæssigheder såsom overtrædelser af arbejdsvilkår og sundheds- og sikkerhedsregler, hvis de informeres om sådanne uregelmæssigheder under udførelsen af deres opgaver;

S.	der henviser til, at forebyggelse, bevidstgørelse, trivselsaktiviteter og fremme af sundheds- og sikkerhedskulturen på arbejdspladsen kan give positive resultater med hensyn til at forbedre arbejdstagernes sundhed og skabe nye muligheder for beskæftigelse eller frivilligt arbejde;

der henviser til, at arbejdstilsyn spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af politikker om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på regionalt og lokalt plan; der henviser til, at ILO's henstilling anbefaler én tilsynsførende pr. 10 000 arbejdstagere med henblik på iværksættelsen af effektive og punktlige tilsyn for at borteliminere enhver form for misbrug; der henviser til, at 88 % af arbejdsgiverne ifølge EU-OSHA's forskning anfører, at overholdelse af lovgivningen er hovedårsagen til, at de har kontrol med sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen (39);

der henviser til, at covid-19-pandemien har stillet ekstraordinære krav til sundhedspersonale; der henviser til, at et krævende arbejdsmiljø og frygt for personlig og familiemæssig sikkerhed har ført til en negativ psykologisk indvirkning; der henviser til, at sundhedspersonale oplever en højere grad af stress, angst og depression sammenlignet med fagfolk fra andre områder (40); der henviser til, at EU bør lære af covid-19-krisen og indføre et effektivt system til at koordinere responsen på enhver form for fremtidig trussel mod folkesundheden, herunder forebyggelse, beredskab og responsplanlægning på arbejdspladsen;

der henviser til, at covid-19-pandemien har kastet lys over og forværret kønsbestemte uligheder; der henviser til, at størstedelen af dem, der varetager kritiske funktioner i frontlinjen inden for sundheds-, social-, uddannelses- og plejesektoren, er kvinder; der henviser til, at disse kvindelige arbejdstagere under pandemiens højdepunkt havde lange arbejdstider og rapporterede om problemer med at forene arbejde og privatliv; der henviser til, at disse erhverv, selv om de betragtes som væsentlige, stadig er nogle af de mest undervurderede og underbetalte job i EU; der henviser til, at kvinder har været udsat for en særlig høj risiko som følge af covid-19-krisen og er hårdest ramt af de økonomiske og sociale konsekvenser heraf (41);

der henviser til, at det er vigtigt at anlægge et kønsperspektiv på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, idet arbejdstagere kan være mere eksponeret og mere sårbare over for forskellige typer af stoffer eller risici afhængigt af deres køn; der henviser til, at der bør ses på kønsaspektet i forbindelse med retten til at være offline;

der henviser til, at bekæmpelsen af eksponering for farlige stoffer og andre risikofaktorer på arbejdspladsen er særligt relevant for at tage fat på ulighed i sundhed, idet nogle kategorier af arbejdstagere blandt de mest sårbare også kan blive overeksponeret for sådanne risikofaktorer; der henviser til, at personer med handicap, unge og ældre medborgere er særligt udsatte for covid-19-krisen; der henviser til, at de sandsynligvis vil lide uforholdsmæssigt hårdt og have særlige behov for støtte, som der skal tages hensyn til i en arbejdsmiljøstrategi, når der reageres på pandemien; der henviser til, at personer med handicap, kroniske sygdomme eller personer, der kommer sig efter skader eller sygdom, kan kræve individuel støtte og tilpasning af arbejdspladsen, hvis de ønsker at være en del af arbejdsmarkedet; der henviser til, at forskning viser, at disse grupper har en høj risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer; der henviser til, at manglende bestemmelser om tilpasninger på arbejdspladsen og rimelige tilpasninger, herunder nødevakueringsprocedurer, navnlig for arbejdstagere med handicap, kan føre til fysiske, psykiske og psykologiske belastninger, der kan bringe disse arbejdstageres sundhed og sikkerhed i fare, navnlig når der endnu ikke er opnået fuld adgang til arbejdsrelaterede digitale værktøjer for personer med handicap;

der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som trådte i kraft i EU i 2011, fastsætter, at »deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gennem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inklusion og deltagelse i alle livets forhold«, og »anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap«;

der henviser til, at EU-borgere ifølge Eurofound (42) er ulige i deres evne til at vende tilbage til arbejdet under eller efter en skade eller sygdom; der henviser til, at kun en ud af tre arbejdstagere i EU, hvis daglige aktiviteter er alvorligt eller i nogen grad begrænset af en kronisk sygdom, angiver, at deres arbejdsplads er blevet tilpasset for at imødekomme deres sundhedsproblem; der henviser til, at Eurofound også påpegede, at arbejdstagere med kort uddannelse og i lavtkvalificerede beskæftigelser ikke kun har større sandsynlighed for at have en kronisk sygdom og opleve begrænsninger i deres daglige aktiviteter, men også har mindre sandsynlighed for at nyde godt af tilpasning af arbejdspladsen;

AA.

der henviser til, at den videnskabelige viden om eksponering for forskellige farer er vokset bemærkelsesværdigt i de seneste år; der henviser til, at EU's liste over erhvervssygdomme derfor bør ajourføres; der henviser til, at det i Kommissionens henstilling 2003/670/EF af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme (43) anbefales, at medlemsstaterne hurtigst muligt indfører forordninger eller administrative bestemmelser om erhvervssygdomme med henblik på erstatning i deres nationale lovgivning; der henviser til, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning bør garantere, at alle arbejdstagere har ret til erstatning for erhvervsrelaterede sygdomme, hvis vedkommende har pådraget sig en lidelse, hvor det kan fastslås, at den har erhvervsmæssig baggrund og natur; der henviser til, at den nuværende manglende harmonisering af anerkendelsen af erhvervssygdomme kan føre til diskrimination af visse arbejdstagere i EU i de lande, der enten har højere eller lavere anerkendelse af erhvervssygdomme;

AB.

der henviser til, at høje standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, balance mellem arbejdsliv og privatliv, et alderssvarende arbejdsmiljø, lavere kvantitative krav og arbejdstidsautonomi kan gøre det muligt for ældre og tilskynde dem til frivilligt at blive på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der skal lægges særlig vægt på behovene hos arbejdstagere, der har et meget fysisk eller psykisk krævende job;

AC.

der henviser til, at arbejdsrelaterede motorkøretøjsulykker finder sted på arbejdspladsen og i forbindelse med kørsel relateret til arbejdet og oftest involverer et firmakøretøj; der henviser til, at arbejdsrelaterede ulykker og dødsfald i trafikken indberettes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne arbejdsrelaterede ulykkesstatistikker; der henviser til, at det anslås, at arbejdsrelaterede ulykkers bidrag til det samlede antal arbejdsrelaterede dødsfald ligger mellem en fjerdedel og over en tredjedel; der henviser til, at der ikke findes nogen standardiseret EU-definition af arbejdsrelaterede trafikdræbte; der henviser til, at der findes flere europæiske mål for nedbringelse af dødeligheden som følge af trafikulykker, men ingen, der specifikt vedrører arbejdsrelaterede trafikulykker;

AD.

der henviser til, at traditionelle sundhedsrisici som manuel håndtering af tunge byrder, støj, ubehagelige arbejdsstillinger eller gentagne hånd-/armbevægelser fortsat udgør en trussel mod mange arbejdstagere og blev fremhævet som sådan i Eurofounds femte undersøgelse af arbejdsvilkårene (44); der henviser til, at risikofaktorerne for reumatiske og bevægeapparatsygdomme på arbejdspladsen omfatter vibrationer, tunge løft, arbejde ved skærmterminaler og brug af maskiner og tungt udstyr; der henviser til, at ud af alle erhvervsbetingede forhold forårsager reumatiske og bevægeapparatsygdomme det største produktivitetstab (45);

AE.

der henviser til, at arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme er den næststørste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald; der henviser til, at høje psykologiske krav, jobbelastning, lange arbejdstider, psykiske lidelser, jobusikkerhed og fysisk inaktivitet alle er forbundet med dem (46);

AF.	der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen af virksomhederne skal betragtes som en etisk og social pligt ud over den strengt lovbestemte,

glæder sig over Kommissionens strategiske ramme og navnlig indførelsen af »nul-visionstilgangen« til arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, herunder den kommende nye indikator for dødsulykker på arbejdspladsen i den sociale resultattavle; beklager imidlertid, at ambitionsniveauet i strategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ikke svarer til målsætningen i nul-visionen, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, der afspejler dette ambitionsniveau; opfordrer til, at der udarbejdes en køreplan for nedbringelse af antallet af ulykker og dødsfald på arbejdspladsen, som omfatter tilstrækkelig EU-støtte og national støtte til medlemsstater, så de kan fuldføre overgangen til »nul dødsfald«; understreger, at nul-visionen ikke bør føre til underrapportering af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme; opfordrer Kommissionen til at sikre, at nul-visionstilgangen omfatter alle skader og ulykker samt enhver form for fysisk og mental nedslidning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skærpe fokuseringen på forebyggelsesstrategier væsentligt, f.eks. ved at styrke arbejdstilsynet, de nationale sundheds- og sikkerhedstjenester og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, for at sikre, at alle ansatte har ret til bedst mulig beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed uanset arbejdsgiverens art eller størrelse; opfordrer til en ambitiøs gennemførelse og overvågning af den nye strategiramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2021-2027, også i lyset af konsekvenserne af covid-19-pandemien; opfordrer til regelmæssige ajourføringer af den strategiske ramme og til forbedring af de nuværende nationale strategier i overensstemmelse med udviklingen på arbejdsmarkederne og den dobbelte digitale og grønne omstilling; mener, at der er behov for et stærkt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og en række lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende flere aspekter af EU's politik vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at supplere de mange forskellige bløde foranstaltninger, der påtænkes for at gøre nul-visionen til en realitet; opfordrer til, at der sættes klart fokus på arbejdstagernes deltagelse og på styrkelsen af høringen af arbejdsmarkedet parter i nul-visionen; glæder sig over, at arbejdsmiljøtopmødet i 2023 især vil fokusere på udviklingen af »nul-visionstilgangen«;

opfordrer Kommissionen til at højne sine ambitioner for bekæmpelse af arbejdsrelateret kræft i den europæiske kræfthandlingsplan; opfordrer til, at direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (47) ajourføres løbende og inden for en ambitiøs tidsramme, herunder ved hurtigst muligt at fastsætte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for mindst 25 yderligere prioriterede stoffer i direktivet efter forelæggelsen af handlingsplanen og inden udgangen af 2022 efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen; understreger i denne forbindelse behovet for, at Kommissionen sikrer tilstrækkeligt personale, herunder i de relevante enheder og myndigheder; understreger, at oprettelsen af omfattende nationale registre for alle medlemsstater kunne muliggøre indsamling af data om alle relevante kræftfremkaldende stoffer i hele Europa; opfordrer til et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne og de relevante agenturer, medlemsstaterne og relevante interessenter og med en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter, om aktivt at bruge dataindsamlingen til at følge op med de nødvendige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at bekæmpe arbejdsrelateret kræft; opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til at indstille arbejdet i tilfælde af umiddelbar fare og usædvanligt farlige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i overensstemmelse med national praksis;

glæder sig over Kommissionens tilsagn i direktiv 2004/37/EF om at revidere eksponeringsgrænseværdierne for bly samt dets forbindelser og diisocyanater; bemærker, at mens Udvalget for Risikovurdering (RAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) anbefaler en atmosfærisk grænseværdi på 4 μg/m3 og en biologisk grænseværdi på 150 μg bly pr. liter blod og dermed tager et skridt i den rigtige retning, beskytter den foreslåede biologiske grænseværdi ikke kvinder tilstrækkeligt, særligt ikke gravide kvinder (48); opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle forslag om reviderede eksponeringsgrænseværdier for bly og blyforbindelser indfører lige beskyttelse for alle arbejdstagere uanset køn; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilføje hormonforstyrrende stoffer som en kategori for særligt problematiske stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 (49) (REACH-forordningen) samt at klassificere dem i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 (50) (CLP-forordningen); understreger, at arbejdstagere bør beskyttes mod eksponering for hormonforstyrrende stoffer gennem EU-lovgivning; påpeger, at automatisering og robotisering af visse aktiviteter i væsentlig grad kunne reducere risikoen for, at arbejdstagerne udsættes for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladserne; fremhæver behovet for yderligere handling med henblik på forebyggelse, registrering og bedre anerkendelse af arbejdsrelaterede kræfttilfælde med relation til natarbejde; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på grupper, som er særligt eksponeret for farlige kemikalier, herunder arbejdstagere inden for den kemiske industri og landbruget, eller som er særligt sårbare over for farlige kemikalier, herunder gravide eller ammende arbejdstagere;

glæder sig over Kommissionens tilsagn om i 2022 at fremlægge et lovforslag om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest; opfordrer Kommissionen til at højne sine ambitioner og fremsætte forslag om en europæiske strategi for fjernelse af al asbest i overensstemmelse med Europa-Parlamentets betænkning med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest; opfordrer Kommissionen til at være ambitiøs i sine bestræbelser på at opnå fjernelse af al asbest og til at revidere direktiv 2009/148/EF (51) med hensyn til uddannelse og certificering af arbejdstagere, som eksponeres for asbest, og, først og fremmest, til at ajourføre eksponeringsgrænsen for asbest, som bør sættes til 0,001 fibre/cm3 (1 000 fibre/m3); opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om et EU-rammedirektiv for nationale strategier for fjernelse af asbest; opfordrer Kommissionen til at ajourføre direktiv 2010/31/EU (52) om obligatorisk screening af bygninger og efterfølgende fjernelse af asbest og andre farlige stoffer, inden renoveringsarbejdet kan påbegyndes, og dermed forbyde forsegling og indkapsling af asbestholdige materialer, som teknisk set kan fjernes; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til gældende nationale regler, samt en konsekvensanalyse af de mest effektive modeller for obligatorisk undersøgelse af bygninger, i form af en overfladediagnose vedrørende forekomsten af asbest, som udføres af en professionel enhed med passende kvalifikationer og tilladelser, inden de sælges eller udlejes, og om udarbejdelse af minimumskrav til asbestcertifikater for bygninger, der er opført før 2005 eller før året for indførelse af et tilsvarende nationalt asbestforbud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre anerkendelse af og erstatning for asbestrelaterede sygdomme til alle udsatte arbejdstagere med henblik på at beskytte sundheden for byggearbejdere og andre arbejdstagere i den grønne omstilling; opfordrer til, hvor det er muligt, at anvende analytisk transmissionselektronmikroskopi (ATEM) eller lignende avancerede metoder til fibertælling;

mener, at Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (53) måske vil vise sig ikke at være effektivt nok til arbejdslivet i det 21. århundrede og den seneste udvikling på arbejdsmarkederne og til at vurdere og styre psykosociale risici; mener derfor, at den bør suppleres for at styrke dette aspekt; minder om sin anmodning om, at Kommissionen i strategirammen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen medtager retten til at koble fra og udtrykkeligt udvikler nye psykosociale foranstaltninger som en del af rammen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at øge ambitionerne i strategirammen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til i samråd med arbejdsmarkedets parter at foreslå et direktiv om psykosociale risici og trivsel på arbejdspladsen med henblik på en effektiv forebyggelse af psykosociale risici på arbejdspladsen, såsom angst, depression, udbrændthed og stress, herunder risici forårsaget af strukturelle problemer såsom arbejdstilrettelæggelse (dvs. dårlig ledelse, dårlig arbejdstilrettelæggelse eller manglende overensstemmelse mellem arbejdstagernes viden og evner og de tildelte opgaver); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere mekanismer til forebyggelse af sådanne risici og reintegration af berørte arbejdstagere på arbejdspladsen og til at skifte fra individuelle foranstaltninger til en tilgang med arbejdstilrettelæggelse og i overensstemmelse med principperne om forebyggelseshierarki i direktiv 89/391/EØF; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for det minimumsantal af medarbejdere, der leverer bedriftssundhedstjenester, som er nødvendige for at sikre tilstrækkelig overvågning af sundheden på arbejdspladsen (54); mener, at beskyttelse og fremme af mental sundhed bør være en integreret del af beredskabsplanerne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med fremtidige sundhedskriser; understreger, at der bør lægges særlig vægt på sundhedspersonalets mentale sundhed og den mentale sundhed hos andre arbejdstagere i kritiske funktioner; glæder sig i denne forbindelse over bidraget fra ekspertpanelet om effektive måder at investere i sundhed (EXPH) i sin udtalelse om støtte til mental sundhed hos sundhedspersonale og andre arbejdstagere i kritiske funktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende opfølgning på og gennemførelse af disse henstillinger;

understreger betydningen af at sikre passende erstatningsmuligheder for arbejdstagere i tilfælde af erhvervssygdomme; opfordrer Kommissionen til i samråd med arbejdsmarkedets parter at revidere Kommissionens henstilling fra 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme med tilføjelser såsom arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser, arbejdsrelaterede mentallidelser, navnlig depression, udbrændthed, angst og stress, alle asbestrelaterede sygdomme og hudkræft samt reumatisk og kronisk betændelse; opfordrer Kommissionen til efter høring af arbejdsmarkedets parter at omdanne denne henstilling til et direktiv, der skaber en minimumsliste over erhvervssygdomme og fastsætter minimumskrav for anerkendelse heraf og passende erstatning til de berørte personer;

understreger, at kvindelige arbejdstagere møder øgede udfordringer med hensyn til sundhed og trivsel på arbejdspladsen, navnlig i sundheds- og plejesektoren; glæder sig over, at Kommissionen styrker den kønsorienterede tilgang til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsperspektivet og tage hensyn til kønsforskelle i alle foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at basere det kommende lovgivningsinitiativ om forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold mod kvinder og vold i hjemmet på rammeaftalen om chikane og vold på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de forebyggende og beskyttende foranstaltninger, der har til formål at udrydde vold, forskelsbehandling og chikane på arbejdsmarkedet, herunder vold og chikane fra tredjeparter (dvs. fra kunder, besøgende eller patienter), hvor det er relevant, finder anvendelse uanset årsagen til og årsagen til chikanen, og at de ikke er begrænset til sager, der er baseret på forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at ratificere ILO-konvention nr. 190 og anbefaling nr. 206 om vold og chikane og indføre de nødvendige love og politiske foranstaltninger til at forbyde, forebygge og bekæmpe vold og chikane i arbejdslivet;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til forberedelse af en aldrende arbejdsstyrke, en højere forekomst af ansatte med kroniske sygdomme og behovet for at tilpasse arbejdspladsen til behovene hos arbejdstagere med handicap, aktivt støtte reintegration og ikkeforskelsbehandling og tilpasse arbejdsvilkårene for personer med handicap eller kroniske sygdomme og dem, der er ved at komme sig efter sygdom; understreger behovet for at definere og gennemføre skræddersyede og individualiserede strategier for at lette arbejdstagerens helbredelses- og rehabiliteringsproces; understreger, at sådanne strategier bør omfatte fremme af uddannelse, træning og livslang læring for personer i alle aldre samt en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og fremme af udveksling mellem generationerne på arbejdspladsen; understreger, at der også bør lægges særlig vægt på omsorgspersoner;

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af EU’s strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 at give medlemsstaterne og arbejdsgiverne klare og ambitiøse retningslinjer for rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at foretage en ambitiøs revision af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling i denne henseende; insisterer på, at det er lige så vigtigt at være opmærksom på situationen for arbejdstagere med kroniske sygdomme;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på unge arbejdstagere i arbejdsmiljøstrategierne med særligt fokus på arbejdstagere under 18 år; minder om, at statistikkerne viser, at 18-24-årige er mere tilbøjelige til at have en alvorlig arbejdsulykke end ældre voksne på grund af utilstrækkelig erfaring, uddannelse og tilsyn, ringe kendskab til deres rettigheder og arbejdsgiverens forpligtelser, mangel på anerkendelse af deres behov fra arbejdsgivere og eksponering for usikre arbejdsvilkår, hvilket fører til udvikling af erhvervssygdomme, mens de stadig er unge eller senere i livet (55);

11.

minder om, at platformsarbejdere kan være udsat for øgede sundheds- og sikkerhedsrisici både ved arbejde på stedet og ved onlineplatformsarbejde; understreger, at disse risici ikke er begrænset til fysisk sundhed, men også kan påvirke psykosocial sundhed med uforudsigelige arbejdstider, arbejdsintensitet, konkurrenceprægede miljøer, meget store informationsmængder og isolation som nye risikofaktorer; glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere; understreger, at alle platformsarbejdere bør have ret til erstatning i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervssygdomme og være omfattet af social beskyttelse, herunder syge- og invalideforsikring, ved at indføre en afkræftelig formodning om et ansættelsesforhold for platformsarbejdere i overensstemmelse med nationale definitioner som fastsat i medlemsstaternes respektive lovgivning eller kollektive overenskomster; gentager i denne henseende sine anbefalinger, der er skrevet i sin beslutning af 16. september 2021 om rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere — nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling,

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle arbejdstagere, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, herunder atypiske arbejdstagere (56), samt ægte og proforma selvstændige og mobile arbejdstagere, er omfattet af lovgivning og politikker om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; understreger den afgørende rolle, som kollektive forhandlinger spiller for at sikre de højeste standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at europæiske og internationale menneskerettigheder garanterer alle arbejdstagere retten til at organisere sig, stifte og tilslutte sig en fagforening, deltage i kollektive forhandlinger, tage kollektive skridt til forsvar af deres rettigheder og nyde beskyttelse under kollektive overenskomster, uanset beskæftigelsesstatus (57);

13.

opfordrer Kommissionen til at medtage sundhed og sikkerhed i relevante EU-strategier og -politikker for grøn og digital omstilling, herunder dem om kunstig intelligens; understreger, at AI-løsninger på arbejdspladsen skal være etiske, menneskecentrerede, gennemsigtige, retfærdige og undgå negative konsekvenser for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt initiativ efter rådføring med arbejdsmarkedets parter for at præcisere arbejdsmiljøforpligtelser og -ansvar i forbindelse med AI-systemer og nye arbejdsmetoder; understreger, at uddannelse for arbejdstagere og foranstaltninger til sikring af effektive arbejdsmiljøstrategier er nødvendig for indførelse og anvendelse af AI på arbejdspladsen; fremhæver, at AI og digitalisering sandsynligvis fremmer synergier mellem mennesker og maskiner og giver økonomiske og samfundsmæssige fordele samt nye muligheder for virksomhederne samt bekymringer vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen såsom fremkomsten af nye former for overvågning og ledelse af arbejdstagere baseret på indsamling af store mængder realtidsdata, der kan føre til juridiske, reguleringsmæssige og etiske spørgsmål; opfordrer navnlig til, at der indføres beskyttelsesforanstaltninger mod de negative virkninger af algoritmisk styrede systemer for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed; understreger, at algoritmer, der anvendes på arbejdsområdet, skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende og etiske, og at algoritmiske beslutninger skal være ansvarlige, anfægtelige og, hvor det er relevant, reversible og derfor skal være underlagt menneskeligt tilsyn; understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at foregribe nye erhvervsrisici, der opstår som følge af udviklingen af disruptive teknologier;

14.

minder om, at klimaforandringerne påvirker arbejdstagernes sundhed direkte; minder om, at intensivering af ekstreme vejrforhold vil føre til flere fysiske skader, og at klimaændringer også kan øge risikoen for hudkræft, støveksponering og psykosociale risici; fastholder, at utilstrækkelig tilrettelæggelse af arbejdet også kan forværre situationen; understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at foregribe nye erhvervsmæssige risici som følge af klimaændringer; minder om, at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed hører under EU's kompetence, og at arbejdstagerne i henhold til direktiv 89/391/EØF bør beskyttes mod enhver form for risiko, herunder mod fremspirende risici; opfordrer Kommissionen til grundigt og snarest at vurdere de nye og fremspirende risici, som klimaforandringerne medfører for erhvervsrelateret sundhed og sikkerhed, med henblik på at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for højere temperatur, naturlig UV-stråling og andre sundheds- og sikkerhedsfarer;

15.

opfordrer til styrkelse af beskyttelsen mod eksponering for UV-stråling på EU-niveau, navnlig inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen for arbejdstagere, der arbejder udendørs; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere direktiv 2006/25/EF om arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (58) og at medtage solstråling inden for direktivets anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at vurdere implementeringen og effektiviteten af de nuværende foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling, såsom flybesætninger, personale på kernekraftværker, arbejdstagere i relevante industrirammer, forskere og sundhedsfagligt personale og dyrlæger, der arbejder inden for radiologi, strålebehandling eller nuklear medicin, og til at gennemgå disse foranstaltninger i fornødent og proportionelt omfang;

16.

opfordrer Kommissionen til at etablere en tidlig varslingsmekanisme inden for den nuværende interinstitutionelle struktur for at opdage, hvor der er behov for justeringer og revisioner af eksisterende arbejdsmiljødirektiver, der omhandler områder med konstant forandring, og som f.eks. kan påvirkes af nye videnskabelige data om farlige produkter eller udviklingen af arbejdsmarkeder og arbejdsvilkår inden for den dobbelte digitale og grønne omstilling; understreger det særlige behov for at inddrage arbejdsmarkedsparter fra forskellige sektorer i denne mekanisme, da de er de første, der bliver konfronteret med ændringerne;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale politikker til beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som en grundlæggende del af offentlige indkøb;

18.

opfordrer Kommissionen til at fremme det overordnede spørgsmål om anstændigt arbejde i fremtidige EU-handelsaftaler og til at sikre, at der tages behørigt hensyn til standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som led i bindende forpligtelser vedrørende arbejdsstandarder og sociale standarder; opfordrer Kommissionen til at støtte kandidatlandene i at tilpasse deres retlige rammer til EU-retten om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med ILO og WHO for at fremme retten til sikre og sunde arbejdsvilkår inden for rammerne af ILO's grundlæggende arbejdsprincipper og -rettigheder og sikre, at aktørerne i de globale forsyningskæder overholder disse principper; glæder sig over Kommissionens hensigt om at foreslå et EU-dækkende forbud mod produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde;

19.

glæder sig over målet om at styrke samarbejdet med EU's partnerlande, regionale og internationale organisationer og andre internationale fora for at højne arbejdsmiljøstandarderne globalt; opfordrer til, at Kommissionen aktivt engagerer sig i at støtte integrationen af retten til sikre og sunde arbejdsvilkår i ILO's ramme for grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen;

20.

mener, at fælles grænseoverskridende uddannelse og udveksling af bedste praksis for sundhedspersonale bør fremmes i grænseoverskridende regioner;

Beredskabsplan for fremtidige sundhedskriser: erfaringer af covid-19-pandemien og dens indvirkning på arbejdet

21.

understreger, at det er afgørende at trække på erfaringerne fra covid-19-pandemien og øge beredskabet i forhold til eventuelle fremtidige sundhedskriser; støtter opfordringen til medlemsstaterne om at udarbejde beredskabsplaner for fremtidige kriser som et led i deres nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen efter høring af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan, herunder gennemførelse af EU's retningslinjer og værktøjer; understreger behovet for effektive EU-mekanismer for at koordinere disse planer; mener, at en styrkelse af formidlingen af verificerede oplysninger bør være kernen i enhver sundhedsberedskabsplan; mener, at beskyttelse og fremme af mental sundhed bør være en integreret del af arbejdsmiljøberedskabsplanerne for fremtidige sundhedskriser, og understreger, at der bør lægges særlig vægt på sundhedspersonalets og andre vigtige arbejdstageres mentale sundhed; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at iværksætte en tilbundsgående analyse af konsekvenserne af pandemien og effektiviteten af EU's og de nationale arbejdsmiljørammer med henblik på at udvikle nødprocedurer og retningslinjer for hurtig indførelse, gennemførelse og overvågning af foranstaltninger i potentielle fremtidige sundhedskriser i tæt samarbejde med offentlige sundhedsaktører; opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på grænseoverskridende regioner med henblik på at styrke samarbejdet; mener, at erklæringen om en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan i henhold til den fremtidige forordning (59) om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler bør udløse gennemførelsen og EU-koordineringen af foranstaltningerne i de nationale beredskabsplaner om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

22.

minder om Kommissionens tilsagn om at vurdere behovet for yderligere tiltag for at forbedre den måde, EU's eksisterende lovramme for sundhed og sikkerhed fungerer på, og behovet for at ændre direktiv 2000/54/EF om biologiske agenser under arbejdet; opfordrer Kommissionen til straks at foretage en målrettet revision af dette direktiv på grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen med henblik på at forbedre beredskabs- og indsatsplanlægningen samt øge modstandsdygtigheden på alle arbejdspladser; understreger, at denne revision skal sikre, at det med direktivet er muligt at imødekomme pandemier, lette etableringen af nationale nødberedskabsplaner ved udbrud af en pandemi og udarbejde skriftlige instruktioner, der om nødvendigt er oversat til forskellige sprog, vedrørende risici forbundet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, hygiejneforanstaltninger og arbejdstilrettelæggelse, og sikre, at de er tilgængelige for alle medarbejdere i tilfælde af et sådant udbrud; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at inkludere covid-19 i henstillingen vedrørende den europæiske planlægning af erhvervssygdomme;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kraftigt at prioritere og i tilstrækkelig grad finansiere styrkelsen af forskning og dataindsamling på både EU-plan og nationalt plan om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig om årsagerne til og indvirkningen på mental sundhed, psykosociale, ergonomiske risici og muskel- og knoglelidelser, arbejdsrelaterede kredsløbssygdomme, arbejdsrelateret kræft, kroniske inflammatoriske sygdomme på tværs af sektorer, og til at foretage en detaljeret vurdering af problemer samt virkningerne af et arbejdsmarked i forandring, herunder muligheder og udfordringer i forbindelse med sundhed og sikkerhed i forbindelse med fjernarbejde og telearbejde og retten til at være offline, med henblik på at analysere konsekvenserne af køn, alder og handicap; opfordrer Kommissionen til at følge op på forskningen med både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed efter høring af arbejdsmarkedets parter;

24.

opfordrer Europa-Kommissionen til at udføre yderligere forskning vedrørende de økonomiske omkostninger for sundhed og udelukkelse på arbejdspladsen;

25.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at fastsætte minimumskrav for telearbejde i hele Unionen, der ikke skal påvirke arbejdsvilkårene for telearbejdere negativt; bemærker, at denne ramme bør udvikles i samråd med medlemsstaterne og de europæiske arbejdsmarkedsparter under fuld overholdelse af nationale arbejdsmarkedsmodeller og under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters rammeaftaler om telearbejde og digitalisering; understreger, at en sådan ramme bør præcisere arbejdsvilkårene, herunder levering, brug af og ansvar for udstyr, herunder hvad angår eksisterende og nye digitale værktøjer, og at den bør sikre, at dette arbejde udføres på frivillig basis, og at telearbejdernes rettigheder, balance mellem arbejdsliv og privatliv, arbejdsbyrde og præstationsstandarder svarer til sammenlignelige arbejdstageres; understreger, at dette lovgivningsforslag bør være baseret på en omfattende vurdering heraf af de psykosociale risici forbundet med digital arbejdspraksis og telearbejde og flydende grænser for arbejdsmiljøet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre foranstaltninger vedrørende tilgængelighed og inkluderende teknologi for personer med handicap, der er i færd med omstillingen til telearbejde og/eller i færd med fjernerhvervsstudier;

26.

opfordrer Kommissionen til i samråd med arbejdsmarkedets parter at foreslå et direktiv om minimumsstandarder og -betingelser for at sikre, at alle arbejdstagere er i stand til effektivt at udøve deres ret til at være offline og til at regulere brugen af eksisterende og nye digitale værktøjer til arbejdsformål i overensstemmelse med sin beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline og under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters rammeaftale om digitalisering;

27.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at modernisere lovgivningsrammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved at revidere direktiv 89/654/EØF (60) og direktiv 90/270/EØF (61) om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdspladsen og arbejde med skærmterminaler; opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs i denne henseende og til uden yderligere forsinkelse at foreslå et bredere og mere omfattende direktiv om forebyggelse og forvaltning af arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser og reumatiske sygdomme og opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres forskning og indsamling af data; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle arbejdsrelaterede risici, der kan føre til reumatiske sygdomme/kroniske betændelsessygdomme samt muskel- og knoglelidelser, er omfattet af direktivet såsom tunge løft, gentagne bevægelser, vibrationer eller stående/siddende arbejde i længere tid ad gangen; minder om, at kvindelige arbejdstagere er mere tilbøjelige til at blive berørt af muskel- og skeletbesvær; minder Kommissionen om, at et forslag om arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser skal inkludere et stærkt kønsaspekt, for så vidt angår vurdering, forebyggelse og behandling af disse sygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at indføre fleksible arbejdstider for arbejdstagere, der lider af muskel- og knoglelidelser/kronisk betændelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om arbejdsrelaterede risici i forbindelse med kredsløbssygdomme;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde virksomhederne til at gøre en indsats for at fremme arbejdstagernes sundhed ved at anvende de logistiske ressourcer, de har til rådighed, ved at fremsætte anbefalinger om en sund livsstil, tilskynde til fysisk aktivitet ved at give adgang til særlige områder i lokalerne eller ved at lette adgangen til særlige eksterne strukturer, tilskynde til oprettelse af interne sportshold, stille cykelgarager til rådighed, tilskynde til indtagelse af god ernæring ved at stille sunde, afbalancerede og varierede retter til rådighed i virksomhedskantiner, stille naturlige drikkevareautomater til rådighed, opsætte skilte, der opfordrer de ansatte til at holde områderne omkring fælles indgange og udgange fri for skadelige stoffer såsom cigaretrøg, og med andre pædagogiske foranstaltninger, der kan tjene dette formål, såsom fremme af den europæiske kræftkodeks; understreger den positive virkning af korrekt uddannelse af ledere og arbejdstagere med personaleansvar for at forebygge psykosociale risici og chikane på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at ledere og arbejdstagere med personaleansvar modtager eller har gennemført relevant uddannelse, herunder uddannelse i forebyggelse af psykosociale risici og kurser til bekæmpelse af chikane, inden de påbegynder deres arbejde på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at tage initiativer til at forbedre repræsentanternes og ledernes sundheds- og sikkerhedsmæssige færdigheder i overensstemmelse med national lovgivning og praksis; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en aktiv inddragelse af medarbejderne i gennemførelsen af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger og sikre, at sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter modtager uddannelse ud over de grundlæggende moduler;

29.

minder om de adskillige tilfælde af overtrædelse af arbejdstagernes rettigheder under covid-19-pandemien, navnlig for mobile arbejdstagere, herunder grænsearbejdere, sæsonarbejdere og migrantarbejdere, der blev udsat for usikre leve- og arbejdsforhold såsom ringe eller overbefolket indkvartering, og som ikke fik tilstrækkelig information om deres rettigheder; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til forbedring af situationen med hensyn til beskæftigelse, arbejde og sundhed og sikkerhed for mobile arbejdstagere og migrantarbejdere såsom grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere, herunder den rolle, som vikarbureauer, rekrutteringsbureauer, andre formidlere og underleverandører, spiller, med henblik på at identificere huller i beskyttelsen set i lyset af princippet om ligebehandling samt de specifikke sundheds- og sikkerhedsmæssige udfordringer, som de mobile arbejdstagere og migrantarbejderne står overfor såsom adgang til relevant udstyr og faciliteter, indkvartering af ordentlig kvalitet, sikker transport og et anstændigt måltid mål (62), og imødekomme behovet for at lukke de kortlagte huller og sikre pandemisikring under hensyn til de erfaringer, der er gjort af covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagernes indkvartering, når den tilrettelægges af arbejdsgiveren, er sikker, anstændig og opfylder minimumsstandarder; understreger den rolle, som Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller med at bistå medlemsstaterne og Kommissionen i deres effektive anvendelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet i hele Unionen og koordineringen af de sociale sikringsordninger i EU; understreger behovet for at overveje at revidere Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat i forbindelse med den evaluering, der skal foretages i 2024, med henblik på at medtage bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer EU-OSHA og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at arbejde sammen om at støtte Kommissionen og medlemsstaterne i at forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for mobile arbejdstagere og migrantarbejdere; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan digitale værktøjer kan være med til at styrke grænseoverskridende håndhævelse af standarderne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for alle mobile arbejdstagere, herunder selvstændige og mobile tredjelandsborgere, der er omfattet af EU's regler om arbejdskraftmobilitet inden for EU; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og efter en grundig vurdering at fremsætte et lovgivningsforslag om et europæisk socialsikringskort for alle mobile arbejdstagere og tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne om mobilitet inden for EU, hvilket vil give de relevante nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter et instrument til at forbedre håndhævelsen af EU's regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger på arbejdsmarkedet på en retfærdig og effektiv måde for at sikre lige vilkår i EU, herunder med hensyn til beskyttelse af mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed, jf. Parlamentets beslutning af 25. november 2021 om indførelse af det europæiske socialsikringskort med henblik på at forbedre den digitale håndhævelse af sociale sikringsrettigheder og fair mobilitet (63);

30.

understreger behovet for at sikre, at sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen integreres i offentlige indkøb, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fremsætte nationale politikker for at sikre dette; opfordrer Kommissionen til at udveksle bedste praksis om, hvordan sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indarbejdes i reglerne om offentlige indkøb, og om, hvordan der på nationalt plan kan indføres bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der er i overensstemmelse med direktivet om offentlige indkøb;

Gennemførelse og håndhævelse

31.

understreger de nationale arbejdstilsyns vigtige rolle, når det kommer til at sikre overholdelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed og forebyggelse af arbejdsrelateret sygdomme og fysiske skader; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale arbejdstilsyn tiltrækkelige midler til at gennemføre ILO's henstilling om en tilsynsførende pr. 10 000 arbejdstagere med henblik på iværksættelsen af effektive og punktlige tilsyn for at borteliminere enhver form for misbrug; opfordrer Kommissionen til at gennemføre og formidle resultaterne af en undersøgelse af, hvordan de nationale arbejdstilsyn gennemfører deres tilsyn, og af omfanget og indholdet af disse inspektioner, herunder med hensyn til antallet af konstaterede overtrædelser og pålæggelsen af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, med henblik på at kortlægge deres evne til at håndhæve de eksisterende regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med henblik på at sikre lige vilkår for tilstrækkelig beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at nedsætte en dedikeret trepartsarbejdsgruppe om håndhævelse under Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, der skal følge denne undersøgelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at strømline standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i alle politikker og til at forbedre forebyggende foranstaltninger og håndhævelse af eksisterende regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og af lovgivningen; påpeger arbejdsmarkedsparterne og de nationale sundheds- og sikkerhedstjenesters rolle i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større koordinering, samarbejde og uddannelse på europæisk plan;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering og adgang for alle arbejdstagere til oplæring i sikkerhed samt til sundheds- og undervisningsfaciliteter med henblik på bekæmpelse af ulykker og sygdom på arbejdet; understreger nødvendigheden af et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i den henseende;

33.

opfordrer Kommissionen til at bekæmpe asymmetrier mellem de nationale lovgivninger inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som skaber illoyal konkurrence ikke kun i det indre marked, men også i forholdet til tredjelande:

34.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en vurdering af sundheds- og sikkerhedstjenesternes arbejde og de erfaringer, der er høstet i forbindelse med de eksterne sundheds- og sikkerhedstjenester efter indførelsen af artikel 7, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde henstillinger om styrkelse af de nationale eksterne sundheds- og sikkerhedstjenester med henblik på at forbedre risikoforebyggelse på arbejdspladsen;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at melde tilbage med hensyn til de mål, der er fastsat i de nationale strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og sikre tilstrækkelig finansiering til understøttelse af gennemførelsen; understreger, at arbejdsmarkedets parter bør inddrages fuldt ud i gennemførelsen af de nationale planer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller i opfølgningen heraf; understreger behovet for at anerkende og inddrage arbejdsmarkedets parter og arbejdspladsernes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter i udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningsrammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af opfattelser og praksisser med henblik på en bedre deltagelse af arbejdstagere og deres repræsentanter i alle faser af risikovurderinger og politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til at lancere finansierede programmer, der skal forbedre arbejdstageres deltagelse i virksomhedernes aktiviteter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at ophæve enhver national lovgivning, der hæmmer kollektive forhandlinger, herunder ved at sikre fagforeningernes adgang til arbejdspladserne med henblik på tilrettelæggelse, informationsdeling og høringer, styrkelse af arbejdstagernes repræsentation og dermed sikring af ordentlige sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen;

36.

fremhæver, at mobilitetspakken og dens initiativer, herunder Kommissionens retningslinjer for køre- og hviletidsregler, kan forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at øge vejtilsynet og sikre overholdelsen af disse regler, herunder sikre, at arbejdsgiverne sikrer førerne korrekte tidsplaner for at forhindre overdreven arbejdsbelastning og dermed øge trafiksikkerheden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres nationale trafiksikkerhedsstrategier at fastsætte klare mål for nedbringelse af antallet af trafikdræbte i forbindelse med arbejdsrelaterede ulykker; opfordrer Kommissionen til at fremlægge lignende initiativer for at forbedre sundheden og sikkerheden for arbejdstagere i luftfartssektoren og i søfartsindustrien; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne rapporterer og giver statistikker over arbejdsulykker på vejene;

37.

understreger, at alle arbejdstagere bør beskyttes tilstrækkeligt uanset virksomhedens størrelse, og at der bør gives støtte til navnlig mirkovirksomheder og SMV'er for at hjælpe dem med at anvende reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen korrekt; fremhæver EU-OSHA's rolle med at give mikrovirksomheder og SMV'er de rigtige værktøjer og standarder for praksisser til vurdering af risici for deres arbejdskraft og til gennemførelse af hensigtsmæssige forebyggelsestiltag; mener, at EU-OSHA bør styrkes for at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen og videreudvikle initiativer til forbedring af forebyggelsen på arbejdspladser i alle erhvervssektorer;

o o

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Udkast til resolution om WHO's europæiske handlingsramme for mental sundhed 2021-2025, 71. regionale udvalg for Europa, den 13.-15. september 2021.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/other/guides_for_applicants/h2020-SC1-BHC-22-2019-framework-for-action_en.pdf

(4) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 9.

(5) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.

(6) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 75.

(7) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 161.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0385.

(9) Vedtagne tekster; P9_TA(2021)0427.

(10) https://www.who.int/about/governance/constitution

(11) WHO's faktablad med titlen »Mental health: strengthening our response« (Mental sundhed: styrkelse af vores indsats), marts 2018. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/mental-health-strengthening-our-response.

(12) Europa-Kommissionens pressemeddelelse om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring, den 28. juni 2021. https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_21_3170

(13) Eurostat, statistikker over arbejdsulykker, november 2020.

(14) Sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene — oversigtsrapport (opdatering fra 2017), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(15) Jobkvalitetsmønstre tyder på, at billedet er mere nuanceret end en simpel polarisering mellem job af høj og lav kvalitet. Analysen grupperer arbejdstagerne i fem jobkvalitetsprofiler: »succesrige« arbejdspladser (omfatter 21 % af arbejdstagerne), »velfungerende« arbejdspladser (25 %), »aktive manuelle« arbejdspladser (21 %), arbejdspladser »under pres« (13 %), arbejdspladser af »dårlig kvalitet« (20 %). Mønstret for jobkvalitetsscorerne varierer mellem de forskellige profiler, hvilket styrker præmissen om, at jobkvalitet består af forskellige aspekter.

(16) https://www.safetyandhealthmagazine.com/articles/14053-new-workers-higher-risk

(17) EU-OSHA, An international comparison of the cost of work-related accidents and illnesses (En international sammenligning af omkostningerne ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme), 2017.

(18) Takala, J., working paper Eliminating occupational cancer in Europe and globally (Eliminering af arbejdsrelateret kræft i Europa og globalt), 2015, s. 6.

(19) »Global Asbestos Disaster« (Global asbestkatastrofe), International Journal of Environmental Research and Public Health, 2018.

(20) https://www.euractiv.com/section/health-consumers/infographic/the-economic-impact-of-non-melanoma-skin-cancer-on-the-society-and-the-welfare-system/

(21) EU-OSHA, undersøgelse af arbejdstagere om eksponering for kræftrisikofaktorer, 20. maj 2020.

(22) WHO's faktablad med titlen »Radon and health« (Radon og sundhed), den 2. februar 2021. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/radon-and-health,

(23) European Parliament, DG IPOL, Strengthening Europe in the fight against cancer — Going further, faster, (Styrkelse af Europa i kampen mod kræft — længere, hurtigere) juli 2020. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/642388/IPOL_STU(2020)642388_EN.pdf

(24) IPCC, sixth assessment report, regional fact sheet — Europe (sjette vurderingsrapport, regionalt faktablad — Europa). https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/factsheets/IPCC_AR6_WGI_Regional_Fact_Sheet_Europe.pdf

(25) Eurostat, self-reported work-related health problems and risk factors — key statistics, (selvrapporterede arbejdsrelaterede sundhedsproblemer og risikofaktorer — nøglestatistikker), september 2021.

(26) EU OSHA, Musculoskeletal disorders: association with psychosocial risk factors at work (Muskel- og skeletbesvær: forbindelsen til psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen), 2021.

(27) Eurofound og EU-OSHS, Psychosocial risks in Europe: Prevalence and strategies for prevention (Psykosociale risici i Europa: Forekomst og forebyggelsesstrategier), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2014.

(28) EU-OSHA, Psychosocial risks and stress at work. (Psykosociale risici og stress på arbejdspladsen) https://osha.europa.eu/en/themes/psychosocial-risks-and-stress

(29) EU OSHA, OSH figures: stress at work — facts and figures (Tal fra OSH: stress på arbejdspladsen — fakta og tal), 2009.

(30) Eurofound, Living, working and COVID-19 (At leve, at arbejde, covid-19), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.

(31) Eurofound og Det Internationale Arbejdsbureau (2017), Working anytime, anywhere: The effects on the world of work, (At arbejde når som helst og hvor som helst: Virkningerne på arbejdsmarkedet), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, og Det Internationale Arbejdsbureau, Genève.

(32) Det Europæiske Fagforeningsinstitut, Teleworking in the aftermath of the Covid-19 pandemic: enabling conditions for a successful transition (Telearbejde i kølvandet på covid-19-pandemien: forudsætninger for en vellykket overgang), 2021.

(33) Eurofound og Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, What just happened? (Hvad skete der netop?) COVID-19 lockdowns and change in the labour market, (Covid 19-nedlukninger og ændringer af arbejdsmarkedet), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(34) Eurofound, Telework and ICT-based mobile work: Flexible working in the digital age (Eurofound, telearbejde og IKT-baseret mobilarbejde: Fleksibelt arbejde i den digitale tidsalder), New forms of employment series, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.

(35) Microsoft Work Trend Index, The next great disruption is hybrid work — are we ready?’ (Den næste store forstyrrelse er hybridarbejde — er vi klar?), 2021.

(36) EU-OSHA, Telework and health risks in the context of the COVID-19 pandemic: evidence from the field and policy implications (Telearbejde og sundhedsrisici i forbindelse med covid-19-pandemien: dokumentation og politiske følger), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(37) Den Internationale Arbejdsorganisation, World Employment and Social Outlook 2021, The role of digital labour platforms in transformation the world of work. (Digitale platformes rolle i ændringen af arbejdsmarkedet) https://www.ilo.org/global/research/global-reports/weso/2021/lang--en/index.htm

https://eige.europa.eu/publications/gender-equality-index-2020-digitalisation-and-future-work

(38) Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, briefingnotat med titlen »National measures targeting seasonal workers to address labour shortages (particularly in the agricultural sector)« (Nationale foranstaltninger rettet mod sæsonarbejdere for at afhjælpe manglen på arbejdskraft (navnlig i landbrugssektoren)), den 29. maj 2020. https://www.etuc.org/sites/default/files/publication/file/2020-05/Covid-19%20Briefing%20Seasonal%20Workers%20Final_updated%2029%20May%202020.pdf

(39) EU-OSHA, Third European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks (ESENER 3), (Den tredje europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-3)), 2019; https://www.enshpo.eu/pdfs/news01.pdf

(40) da Silva Neto, AM et al, »Psychological effects caused by the COVID-19 pandemic in health professionals: A systematic review with meta-analysis« (Psykologiske virkninger forårsaget af covid-19-pandemien hos sundhedspersonale: En systematisk gennemgang med metaanalyser) Progress in neuro-psychopharmacology & biological psychiatry, den 10. januar 2021.

(41) Europa-Parlamentets infografik, »Covid-19's konsekvenser for kvinder«, 1. marts 2021. https://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/society/20210225STO98702/understanding-the-impact-of-covid-19-on-women-infographics; Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/essential-workers

(42) Eurofound, nyhedsartikel med titlen "Just one in three workers with limiting chronic disease in adapted workplace’ (En ud af tre arbejdstagere med begrænsning af kroniske sygdomme på tilpasset arbejdsplads), den 15. oktober 2019, https://www.eurofound.europa.eu/news/news-articles/just-one-in-three-workers-with-limiting-chronic-disease-in-adapted-workplace

(43) EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.

(44) Eurofound, den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene 2021 https://www.eurofound.europa.eu/surveys/2021/european-working-conditions-survey-2021

(45) https://eular.org/myUploadData/files/ eular_vision_paper_on_eu_health_policy_branded.pdf

(46) Niedhammer I, Bertrais S, Witt K (2021), Psychosocial work exposures and health outcomes: a meta-review of 72 literature reviews with meta-analysis (Psykosocial eksponering på arbejdet og resultater for sundheden: en metagennemgang af 72 videnskabelige undersøgelser med metaanalyser), Scand J Work Environ Health 2021; 47(7):489-508.

(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(48) Det Europæiske Fagforeningsinstitut, Occupational Exposure Limits (OELs) for lead and lead compounds & equality of treatment of women and men at work (Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for bly og blyforbindelser: Ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdspladsen), den 14. december 2020.

(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(50) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).

(52) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(53) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(54) ILO's henstilling nr. 171 om bedriftssundhedstjenester. https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_INSTRUMENT_ID:312509;

(55) https://osha.europa.eu/en/themes/young-workers

(56) https://www.ilo.org/global/topics/non-standard-employment/lang--en/index.htm

(57) I artikel 23 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fremgår det, at enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser; ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af foreningsretten, 1948; og ILO-konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger.

(58) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 38).

(59) Kommissionens forslag af 11. november 2020 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (COM(2020)0727). Europa-Parlamentet vedtog ændringer til forslaget den 14. september og den 11. november 2021 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0377 og P9_TA(2021)0449).

(60) Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1).

(61) Rådet direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (EFT L 156 af 21.6.1990, s. 14).

(62) https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_075505/lang--en/index.htm

(63) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0473.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/139

P9_TA(2022)0072

Integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet — årlig betænkning 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet — årlig betænkning 2020 (2021/2039(INI))

(2022/C 347/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 8, 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der trådte i kraft den 1. august 2014,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 2. juli 2008 til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426 — det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. november 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614 — direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (1) (direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 10/2021 med titlen »Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling«,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beretning af 17. december 2018 om værdighed på arbejdspladsen i EU's institutioner og agenturer,

—	der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') studie fra 2021 med titlen »Gender mainstreaming in the European Parliament: state of play« (Integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet: status),

—

der henviser til studiet fra 2021 bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender efter anmodning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) med titlen »Gender equality: economic value of care from the perspective of the applicable EU funds« (Ligestilling mellem kønnene: den økonomiske værdi af pleje i lyset af de relevante EU-midler),

—	der henviser til brochuren »Women in the European Parliament« fra 2021,

—	der henviser til workshoppen den 16. marts 2021 på anmodning af FEMM-udvalget med titlen »Applying gender mainstreaming in the EU Recovery package« (Anvendelse af kønsmainstreamning i EU's genopretningspakke),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet (2),

—	der henviser til sin beslutning af 18. januar 2007 om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet (3),

—	der henviser til sin beslutning af 22. april 2009 om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgs- og delegationsarbejdet (4),

—	der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning (5),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet (6),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (7),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (8),

—	der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU (9),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU (10),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (11),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene (12),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet (13),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0021/2022),

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et centralt princip for EU; der henviser til, at kønsmainstreaming er en globalt anerkendt strategi til sikring af integration af kønsperspektivet i forbindelse med udformning, gennemførelse og evaluering af alle politikker, programmer og foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling; der henviser til, at kønsspørgsmål er til stede overalt, også på områder der ikke har været genstand for opmærksomhed, som f.eks. beskatning, handel og den grønne omstilling; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene kun kan opnås gennem en tværgående tilgang, der inddrager alle Europa-Parlamentets arbejdsområder;

der henviser til, at på trods af fremskridt med hensyn til kønsligestilling på visse områder udsættes kvinder stadig for kønsbaseret forskelsbehandling i den offentlige og private sfære, og der er fortsat meget plads til forbedring, herunder med hensyn til den fragmenterede gennemførelse af kønsmainstreaming på tværs af politikområder og institutioner på EU-plan og nationalt plan;

der henviser til, at kønsdiskrimination ofte falder sammen med andre former for forskelsbehandling, hvilket fører til forskelsbehandling af flere grunde og forværrede former for forskelsbehandling af specifikke grupper, der virker og interagerer med hinanden på samme tid på en sådan måde, at de er uadskillelige;

der henviser til, at foranstaltninger til integration af ligestillingsaspektet bl.a. omfatter kvoter, foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, politikker til bekæmpelse af chikane, kønssensitive ansættelsesprocedurer, kønsspecifikke konsekvensanalyser, kønsindikatorer, kønsbudgettering og kønsspecifikke evalueringer med henblik på vedtagelse af kønssensitiv lovgivning, anvendelse af kønsneutral sprogbrug og kønssensitiv kommunikation;

E.	der henviser til, at OECD definerer balanceret kønsfordeling som en lige fordeling af livsmuligheder og ressourcer mellem kvinder og mænd og/eller lige repræsentation af kvinder og mænd;

F.	der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) definerer horisontal kønsopdeling som koncentrationen af kvinder og mænd i forskellige sektorer og erhverv;

der henviser til, at fremskridtene med hensyn til at adressere seksuel chikane og seksuel vold efter fire år med #MeToo-bevægelsen ikke er tilstrækkelige, og at der stadig er meget, der skal gøres både inden for og uden for EU-institutionerne; der henviser til, at forskning viser, at chikane er mere udbredt end almindeligvis antaget, og at den i vid udstrækning ikke indberettes;

der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet også skal sikres i budgetproceduren; der henviser til, at kønssensitiv budgettering ikke kun handler om at finansiere eksplicitte initiativer vedrørende ligestilling, men også om at forstå virkningerne af budgetmæssige og politiske beslutninger på ligestilling mellem kønnene og at tilpasse de offentlige udgifter og indtægter i overensstemmelse hermed; der henviser til, at budgetmidler og levering af tjenesteydelser bør fordeles i overensstemmelse med den datadrevne identifikation af behov, herunder kvalitative data om kønsrelaterede virkninger;

der henviser til, at Revisionsretten har påpeget, at EU's budgetcyklus ikke har taget tilstrækkeligt højde for ligestillingsaspektet; der henviser til, at Revisionsretten har anbefalet Kommissionen at vurdere og indberette, hvorvidt medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner håndterer ligestilling mellem kønnene;

der henviser til, at alle EU's institutioner er underlagt traktaterne og EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; der henviser til, at Europa-Parlamentet bør gå forrest som rollemodel for andre parlamentariske organer med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene, lære af bedste praksis i andre parlamentariske organer med hensyn til integration af ligestillingsaspektet i sine strukturer og procedurer og tage hensyn til gode eksempler på integration af ligestillingsaspektet i den offentlige og private sektor og civilsamfundet; der henviser til, at integrationen af ligestillingsaspektet endnu ikke er fuldt indarbejdet i Europa-Parlamentets praksisser og regler (15), der henviser til, at deltagelsen af kvinder i de høringer, som Europa-Parlamentets udvalg har organiseret siden denne valgperiodes begyndelse og frem til november 2020, er på under 50 %; der henviser til, at andelen for bl.a. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Udvalget for Andragender og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender var under 25 %;

der henviser til, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv i Europa-Parlamentet i høj grad er blevet påvirket af covid-19-pandemien og ofte har resulteret i længere arbejdstid ved hjælp af digitale værktøjer for både medlemmer og personale; der henviser til, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning; der henviser til, at Europa-Parlamentet som arbejdsgiver og institution, der fungerer som rollemodel for samfundet som helhed, kan drage fordel af en motiveret arbejdsstyrke og et sundt miljø, og at arbejdstagerne bør have adgang til en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv gennem hele deres karriere;

Generelle bemærkninger

bekræfter sit stærke engagement i ligestilling mellem kønnene og godkender integration af kønsaspektet som en af sine officielle politiske tilgange til at sikre denne ligestilling; beklager den uensartede gennemførelse af integrationen af kønsaspektet på alle politikområder og institutioner på EU-plan; understreger, at ligestilling mellem kønnene er et fælles ansvar, som fordrer handling af alle EU's institutioner, medlemsstater og EU-agenturer, i partnerskab med civilsamfundet, kvindeorganisationer, arbejdsmarkedets parter og den private sektor;

understreger, at kvinder udgør halvdelen af befolkningen og derfor er forskelligartede og udsat for et sammenfald af forskellige former for forskelsbehandling; understreger, at foranstaltninger til sikring af ligestilling mellem kønnene skal have en tværsektoriel tilgang for at sikre, at ingen lades i stikken, og at der sættes en stopper for alle former for forskelsbehandling, herunder sammenfald af forskellige former for forskelsbehandling; understreger behovet for også at skabe deltagelsesbaserede procedurer, der inddrager alle relevante aktører og kombinerer top-down- og bottom-up-tilgange;

glæder sig over det stigende antal kvinder, der er involveret i politik, men understreger, at vi er langt fra at opnå en ligelig kønsfordeling, og at kvinder med en offentlig profil, f.eks. politikere og aktivister, ofte udsættes for chikane med det formål at afskrække dem fra at deltage i det offentlig liv og i beslutningstagningen; understreger, at der uden kvinders deltagelse i beslutningstagningen ikke kan udformes feministisk lovgivning eller feministiske politikker, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene på alle områder; minder om vigtigheden af at have et kønssensitivt arbejdsmiljø for at forbedre repræsentationen af kvinder på alle niveauer i Europa-Parlamentet, herunder i politiske grupper og MEP’ernes kontorer;

gør opmærksom på manglen på kvantitative og kvalitative data om integration af kønsaspektet i EU-institutionerne ud over data om antallet af kvinder i forskellige stillinger; opfordrer derfor til, at der udarbejdes omfattende kønsstatistikker, og forpligter sig til at skabe kvalitative indikatorer for ligestilling mellem kønnene for at indsamle yderligere kønsopdelte data med henblik på fortsat at forbedre ligestillingen mellem kønnene;

glæder sig over EIGE's værktøjskasse for kønssensitive parlamenter, som fokuserer på fem centrale områder, der skal tages fat på: at der skal være lige muligheder for at komme i parlamentet, at lige muligheder skal indarbejdes i parlamentets arbejdsprocedurer, at der skal være afsat tilstrækkelig plads på den parlamentariske dagsorden til kvinders interesser og anliggender, at der skal udarbejdes kønssensitiv lovgivning, og at der skal sikres overensstemmelse med parlamentets symbolske ageren;

glæder sig over, at alle Europa-Parlamentets udvalg har vedtaget kønshandlingsplaner; noterer sig imidlertid den manglende overvågning og gennemførelse af disse planer; opfordrer derfor udvalgene til at overvåge deres kønshandlingsplaner med henblik på at måle fremskridt og sikre deres gennemførelse; fremhæver, at Europa-Parlamentets netværk for integration af kønsaspektet er ansvarligt for at integrere en kønsinkluderende tilgang i udvalgenes og delegationernes miljø og arbejde;

glæder sig over den nye bestemmelse i Europa-Parlamentets forretningsorden, der blev vedtaget i 2019, og som har fastsat forpligtelsen til at vedtage en kønshandlingsplan, der har til formål at integrere et kønsperspektiv i alle Europa-Parlamentets aktiviteter, på alle niveauer og alle trin; glæder sig over vedtagelsen af en kønshandlingsplan i juli 2020 og en køreplan for dens gennemførelse i april 2021; anmoder om, at der udarbejdes rapporter, der regelmæssigt overvåger de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af kønshandlingsplanen; beklager, at kønshandlingsplanen og dens køreplan ikke er offentligt tilgængelige, og at de fleste af de omfattede foranstaltninger er formuleret som principper uden klare mål og forpligtelser, hvilket tyder på, at der mangler politisk vilje til at gennemføre dem;

opfordrer til et endnu bedre struktureret samarbejde mellem alle EU-institutioner i forbindelse med anvendelse af kønsmainstreaming med henblik på i højere grad at opnå ligestilling mellem kønnene; mener, at Europa-Parlamentet og de politiske grupper bør gå sammen om at forbedre ligestillingen mellem kønnene og bekæmpe antifeministiske bevægelser og antikønsbevægelser, som også altid er antidemokratiske, både i Europa og på verdensplan;

Muligheder for at komme ind i Europa-Parlamentet

noterer sig, at procentdelen af kvindelige medlemmer er faldet en smule siden den sidste valgperiodes afslutning fra ca. 39,6 % til 39,1 %; glæder sig ikke desto mindre over Europa-Parlamentets lederskab på dette område, herunder dets fremskridt med hensyn til kvinders politiske repræsentation, som er højere end gennemsnittet på 30,4 % i medlemsstaternes nationale parlamenter og betydeligt højere end gennemsnittet på 25,2 % for nationale parlamenter på verdensplan; glæder sig over, at nogle medlemsstater og politiske partier har indført regler for at sikre kønsbalance på deres valglister, og insisterer på behovet for at sikre kønsbalance ved at anvende kønsvekslende lister eller andre tilsvarende metoder i forbindelse med den kommende revision af EU's valglov (16), så kvindelige og mandlige kandidater har lige muligheder for at blive valgt;

10.

opfordrer alle medlemsstaterne til at tage behovet for kønsinkluderende parlamenter i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af revisioner af deres valglove; opfordrer endvidere de nationale politiske partier til at indføre kvoter, når de træffer beslutning om valgkandidater, også selv om loven ikke indeholder bestemmelser herom; opfordrer til, at støttemekanismer og bedste praksis deles med politiske partier med henblik herpå; fremhæver, at for at sikre tilstedeværelsen af kvindelige kandidater skal den interne partiorganisation og de interne partiprocedurer være kønssensitive og omfatte foranstaltninger såsom eksplicit behandling af ligestilling mellem kønnene i partireglerne, indførelse af kønskvoter for beslutningstagende roller og sikring af velfungerende fora for lobbyisme, fortalervirksomhed og drøftelser såsom fraktioner og/eller udvalg for kvinder;

11.

beklager manglen på kønssensitive ansættelsesprocedurer i Europa-Parlamentet og anmoder Europa-Parlamentets tjenestegrene og politiske grupper om at fremme sådanne procedurer for at forebygge forskelsbehandling og øge tilstedeværelsen af kvinder inden for områder, hvor de er underrepræsenteret i både administrationen og politiske grupper; anmoder om, at der vedtages konkrete foranstaltninger til at udligne forskellene;

Muligheder for at påvirke Europa-Parlamentets arbejdsprocedurer

12.

glæder sig over Europa-Parlamentets fuldt ud kønsafbalancerede Præsidium med otte kvindelige næstformænd ud af 14 og to kvindelige kvæstorer ud af fem; noterer sig imidlertid, at kun tre ud af syv af Europa-Parlamentets politiske grupper har kvinder som formænd eller medformænd, 8 ud af 25 udvalg har på nuværende tidspunkt en kvinde som formand, og 15 ud af 43 delegationsformænd er kvinder; opfordrer til, at kønsbalancen i udvalgenes, delegationernes og de politiske gruppers ledelse forbedres; glæder sig over ændringen af artikel 213, stk. 1, i Europa-Parlamentets forretningsorden, som kræver, at hvert udvalgs formandskab skal være kønsbalanceret; beklager imidlertid, at denne ændring først vil træde i kraft ved den første mødeperiode efter det næste valg til Europa-Parlamentet, der afholdes i 2024;

13.

opfordrer til, at der sikres en ligelig kønsfordeling på alle niveauer i plenar-, udvalgs- og delegationsarbejdet, herunder når der udpeges koordinatorer, ordførere og skyggeordførere, og når taletiden fordeles;

14.

anmoder om, at der træffes foranstaltninger til tackling af horisontal kønsopdeling med henblik på at sikre kønsbalance i forskellige udvalg samt at standse kønskoncentrationer i porteføljer, hvor områder med en højere tilstedeværelse af kvinder anses for mindre prestigefyldte;

15.

opfordrer de politiske grupper og deres sekretariater til at fastsætte interne regler og andre relevante foranstaltninger såsom adfærdskodekser og værktøjer til kønsmainstreaming samt kurser og overvågning med henblik på at sikre ligestilling mellem kønnene i deres interne funktion, navnlig i forbindelse med udnævnelser og fordeling af roller og ansvarsområder; opfordrer til, at vejledninger og rådgivning om bedste praksis, herunder kurser for personale og medlemmer om kønsmainstreaming, stilles til rådighed for de politiske grupper, så de bedre kan forstå og gennemføre begrebet kønsmainstreaming i deres interne funktion;

16.

opfordrer de relevante generaldirektorater til at sikre, at udvalget af forfattere til studier er kønsbalanceret;

17.

bemærker, at der trods alle de fremskridt og bestræbelser, der er gjort, endnu ikke er opnået ligestilling mellem kønnene på alle ledelsesniveauer i Europa-Parlamentets administration; glæder sig over, at der er opnået ligestilling på direktørniveau, men beklager, at kvinder kun udgør 23,1 % af generaldirektørerne og 39,3 % af kontorcheferne; glæder sig i denne henseende over Europa-Parlamentets administrations mål om at have 50 % kvinder i stillinger på mellemlederniveau og øverste ledelsesniveau og 40 % kvinder i toplederstillinger i administrationen inden 2024; opfordrer til at prioritere kvinder ved ansættelse, når de er underrepræsenterede, og ansøgernes respektive kvalifikationer er lige gode; understreger behovet for at opbygge og styrke kønsekspertise på ledelsesniveau; opfordrer til, at der implementeres mentorprogrammer;

18.

anmoder om, at der for at sikre løngennemsigtighed indsamles data om vertikal og horisontal repræsentation af personalet i de politiske grupper såvel som anonymiserede data om lønforskelle for medlemmernes assistenter, gruppemedarbejdere og administrative personale;

19.

anmoder om, at der på korrekt vis indsamles kønsopdelte data om andelen af Europa-Parlamentets personale, der arbejder på deltid; opfordrer til, at der handles på baggrund af eksisterende data (17) med henblik på at imødegå betydelige ubalancer og vurdere, hvordan Europa-Parlamentet kan sørge for yderligere støtte, hvis et medlem af personalet ønsker at vende tilbage til fuldtidsarbejde;

20.

understreger, at chikane på arbejdspladsen udgør et alvorligt angreb på en persons mentale og fysiske helbred, der kan få de ramte til at føle sig usikre på arbejdspladsen og i nogle tilfælde forhindre dem i at udføre deres arbejde; bemærker, at kvinder i langt højere grad end mænd risikerer at blive udsat for seksuel chikane; mener, at der på trods af alle anstrengelserne for at sikre en nultolerancepolitik over for chikane stadig er tilfælde af seksuel chikane i Europa-Parlamentet, og at bestræbelserne på at forebygge seksuel chikane bør øges; gentager derfor sin opfordring til at gennemføre følgende foranstaltninger med henblik på at forbedre politikkerne for bekæmpelse af chikane:

a)	offentliggørelse af den eksterne vurdering, der er foretaget af Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane vedrørende Medlemmer

gennemførelse af en uafhængig evaluering — foretaget af eksterne auditører, der er blevet udpeget på gennemsigtig vis — af Europa-Parlamentets eksisterende Udvalg til Bekæmpelse af Chikane, som behandler klager over seksuel chikane blandt personalet, for så vidt angår dets effektivitet og om nødvendigt eventuelle ændringer, der skal foreslås snarest muligt og inden udgangen af denne valgperiode, for at sikre uafhængighed af politisk indflydelse og kønsbalance og undgå interessekonflikter i de eksisterende strukturer

sikring af en mere omfattende og holistisk analyse af klager og retsmidler og ændring af sammensætningen af Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane for at sikre, at uafhængige eksperter med dokumenteret ekspertise i håndtering af spørgsmål om chikane på arbejdspladsen, herunder læger, terapeuter og juridiske eksperter, bliver formelle medlemmer med fuld stemmeret

d)	indførelse af obligatorisk undervisning i bekæmpelse af chikane for alle medlemmer, som skal gøres let tilgængelig, herunder ved at gøre kurset tilgængelig på alle officielle sprog eller med tolkning og målrettede outreachaktiviteter i de enkelte delegationer og politiske grupper

indførelse af obligatorisk undervisning i Europa-Parlamentets nultolerancepolitik for alle, der regelmæssigt arbejder i Europa-Parlamentets bygninger, hvilket vil give dem redskaber til at genkende og indberette alle former for chikane, herunder navnlig seksuel chikane, samt skræddersyede oplysninger om tilgængelige støttestrukturer, hvilket vil gøre disse støttestrukturer mere alment kendte og lettilgængelige;

21.

forpligter sig til at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv for Europa-Parlamentets medlemmer, gruppemedarbejdere, akkrediterede parlamentariske assistenter og administrative personale som f.eks. ved at anvende arbejdstid, der tilgodeser balancen mellem arbejde og privatliv, og gå sammen med Kommissionen og Rådet om at fastlægge en fælles løsning for møder, der involverer de tre institutioner; anmoder om en revision af foranstaltningerne til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv med henblik på at forbedre og styrke den nuværende ramme, samtidig med at der bl.a. tages hensyn til virkningerne af telearbejde i kølvandet på covid-19-pandemien, og at der opnås en balance mellem fleksible arbejdsstrukturer og kravet om et velfungerende og stærkt Europa-Parlament;

22.

opfordrer til, at Europa-Parlamentets personale får ret til længere barsels- og fædreorlov på i alt seks måneder for hver forælder, der skal tages i løbet af barnets første leveår, og som ikke kan overføres; understreger, at det børe være muligt at afholde de seks måneders forældreorlov inden for de første tre år af barnets liv; beklager, at det i øjeblikket er sådan, at ansatte i EU-institutionerne, der tager forældreorlov, modtager en fast godtgørelse frem for 100 % af deres løn, hvilket i høj grad lægger en dæmper på brugen af denne orlov; opfordrer til, at forældreorlov aflønnes fuldt ud; glæder sig over de tillæg, der er til rådighed for familier til personale i Europa-Parlamentet;

23.

opfordrer især til, at barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov anerkendes for medlemmer af Europa-Parlamentet gennem en ændring af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer; anmoder desuden om, at der gennemføres løsninger, som sikrer medlemmerne mulighed for at fortsætte med at arbejde under barsels-, fædre- eller forældreorlov, såsom opretholdelse af muligheden for fjernafstemning under orloven eller undersøgelse af muligheden for at gøre brug af en midlertidig afløser, hvilket vil sikre, at vælgerne ikke må undvære repræsentation, mens deres valgte medlem er på orlov, og at medlemmerne ikke vil være under pres for at vende tilbage til arbejdet omgående; understreger, at beslutningen om at gøre brug af en midlertidig afløser skal træffes af det berørte medlem af Europa-Parlamentet;

24.

efterlyser en undersøgelse fra Europa-Parlamentets tjenester om, hvilken indvirkning overgangsalderen har på arbejdslivet hos Parlamentets personale; understreger, at dette bør foregå evidensbaseret og omfatte vejledning om medicinsk og livsstilsmæssig behandling af symptomer på overgangsalder og midtlivskrise gennem anvendelse af nationale og internationale retningslinjer; opfordrer til en inkludering af overgangsalder i politikker for håndtering af sygdom og fremmøde;

Kønsperspektivets fremtrædende stilling i Europa-Parlamentets aktiviteter

25.

glæder sig over arbejdet i FEMM-udvalget, Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed og netværket for integration af kønsaspektet, som er førende organer med hensyn til at sikre kønsmaintreaming i Europa-Parlamentet; opfordrer imidlertid til et tættere og mere struktureret samarbejde og en bedre koordinering mellem disse organer, navnlig under ekstraordinære omstændigheder såsom covid-19-krisen og dens eftervirkninger, gennem regelmæssige møder for at udveksle oplysninger og udsende fælles tematiske betænkninger;

26.

glæder sig over et nyt initiativ fra Delegationsformandskonferencen om at opfordre alle delegationer til at udnævne medlemmer med ansvar for integration af kønsaspektet og bifalder samarbejdet mellem netværket for integration af kønsaspektet og delegationsmedlemmerne med ansvar for køn og mangfoldighed;

27.

opfordrer til inkludering af netværket for integration af kønsaspektet i forretningsordenen med det formål at fremme kønsmainstreaming i Europa-Parlamentets udvalgs og delegationers aktiviteter; anmoder om, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at udføre dets funktioner og udarbejde relevante henstillinger; opfordrer til, at det medtages som et fast punkt på dagsordenen for udvalgsmøderne;

28.

glæder sig over det kursus, som EIGE havde tilrettelagt for medlemmerne, om kønsspecifikke konsekvensanalyser og kønsbudgettering, og som var blevet skræddersyet til Europa-Parlamentet; opfordrer til, at der etableres et tættere samarbejde med EIGE ved at sørge for regelmæssig undervisning i integration af kønsaspektet for medlemmer, gruppemedarbejdere, parlamentariske assistenter, Parlamentets tjenestegrene og personale i udvalgssekretariaterne; minder om vigtigheden af at udbyde programmer, som er tilpasset de konkrete behov og viden både på politisk og administrativt niveau;

29.

påpeger, at FEMM-udvalget som et fuldgyldigt udvalg er ansvarligt for kvinders rettigheder og ligestilling og derfor arbejder med mange horisontale emner, der ofte berører andre udvalgs arbejde; bemærker, at inkluderingen af FEMM-udvalgets forslag i form af udtalelser eller ændringer varierer på tværs af de andre udvalg; bifalder tilsagnet i køreplanen om — gennem de relevante tjenester og organer — at indsamle klare indikatorer til måling af, hvorvidt input fra FEMM-udvalget bliver indarbejdet i andre udvalgs arbejde og i Europa-Parlamentets endelige holdning; opfordrer til systematisk, gennemsigtig og ansvarlig overvågning af integrationen af FEMM-udvalgets forslag, hvilket er afgørende for at sikre, at princippet om ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet gennemføres korrekt;

30.

understreger betydningen af de ændringsforslag, som FEMM-udvalget udarbejder i sine udtalelser for at sikre integration af kønsaspektet; opfordrer til, at der i forbindelse med initiativbetænkninger sikres et bedre samarbejde mellem udvalgene og udarbejdes tidsplaner, der sikrer, at der er tilstrækkelig tid mellem det tidspunkt, hvor et udkast til betænkning fra det korresponderende udvalg er tilgængeligt, og frem til afstemningen i det pågældende udvalg, således at det bliver muligt for FEMM-udvalget at udarbejde sin udtalelse i form af ændringsforslag til det givne udkast til betænkning; understreger, at medlemmerne af netværket for integration af kønsaspektet er ansvarlige for at medtage foranstaltninger til integration af kønsaspektet i deres udvalg; beklager, at dette arbejde indtil nu er foregået meget ad hoc, og mener, at det bør gennemføres på et mere struktureret grundlag;

31.

opfordrer til, at alle udvalgs- og delegationsrejser er kønsbalancerede, og at ligestillingsdimensionen og perspektivet om kvinders rettigheder bliver undersøgt; opfordrer desuden til en inkludering af møder med organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene, i programmet for rejserne;

32.

glæder sig over tilsagnet i kønshandlingsplanen og dens køreplan om at sikre, at alle udvalg og andre organer, der organiserer høringer, workshops og konferencer, omfatter kønsbalancerede paneler og eksperter med kompetencer til at undersøge ligestillingsdimensionen og perspektivet om kvinders rettigheder inden for det pågældende område; efterlyser fastsættelsen af klare mål for gennemførelse af denne bestemmelse;

33.

glæder sig over Ugen for ligestilling mellem kønnene, som blev afholdt første gang i Europa-Parlamentet i 2020, og inden for hvilken alle udvalg og delegationer blev opfordret til at afholde arrangementer vedrørende ligestilling mellem kønnene inden for deres kompetenceområder; glæder sig over videreførelsen af dette vellykkede initiativ og over, at 16 udvalg og 6 delegationer deltog, og at der blev afholdt 21 arrangementer i forbindelse med 2021-udgaven; opfordrer alle Europa-Parlamentets organer, herunder de udvalg og delegationer, der endnu ikke har gjort det, til regelmæssigt at deltage i og bidrage til dette initiativ, som øger bevidstheden og styrker samarbejdet;

34.

anmoder netværket for integration af kønsaspektet, Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed samt FEMM-udvalget, Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om at udvikle og vedtage særlige retningslinjer for at gennemføre integration af kønsaspektet og kønsbudgettering;

35.

glæder sig over EPRS' studie om integration af kønsaspektet i Europa-Parlamentet; bemærker imidlertid, at EPRS regelmæssigt skal gentage dette studie på grundlag af kvantitative og kvalitative kønsstatistikker og kønsopdelte data, som bør indsamles systematisk og stilles til rådighed af Europa-Parlamentets tjenestegrene i henhold til dets kønshandlingsplan og dens køreplan;

36.

glæder sig over oversættelsen af retningslinjerne for kønsneutral sprogbrug til alle EU's officielle sprog; beklager manglen på gennemførelse af disse retningslinjer og anmoder om yderligere opmærksomhedsskabende aktiviteter og specifikke kurser for Europa-Parlamentets jurist-lingvister; efterlyser en regelmæssig revision af retningslinjerne og af de oversatte versioner for at sikre, at de afspejler udviklingen inden for hvert sprog og forbliver præcise;

37.

forpligter sig til at sikre tilstrækkelig tildeling af midler og menneskelige ressourcer til integration af kønsaspektet og forbedre samarbejdet og samordningen mellem de forskellige organer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed i Europa-Parlamentet;

Udarbejdelse af lovgivning med et kønsperspektiv

38.

understreger betydningen af kønsspecifikke konsekvensanalyser for udformningen af lovgivningsforslag og kønsspecifikke evalueringer af lovgivningsinitiativer; beklager, at kønsspecifikke konsekvenser kun sjældent indgår som en del af Kommissionens konsekvensanalyser, og at det i Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse for den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 anbefales, at ligestilling mellem kønnene kun bør tages i betragtning i forbindelse med politikudformning, når det er »rimeligt« at gøre det; opfordrer Kommissionen til at ændre sin tilgang, foretage og offentliggøre en kønsspecifik konsekvensanalyse af hvert enkelt lovgivningsmæssige forslag og inkludere udtrykkelige kønsrelaterede mål og resultatindikatorer i sine forslag; forpligter sig til at gennemføre en kønsspecifik konsekvensanalyse for hver eneste initiativbetænkning med henblik på at inkludere kønsperspektivet; forpligter sig til at undersøge nye metoder og værktøjer til at forbedre integrationen af kønsaspektet i lovgivningsprocessen;

39.

beklager, at integration af kønsaspektet generelt endnu ikke er blevet anvendt i hele EU-budgettet, og at budgettets bidrag til at opnå ligestilling mellem kønnene endnu ikke er blevet ordentligt overvåget; opfordrer til en systematisk gennemførelse af integration af kønsaspektet i EU-budgettet; understreger, at det er nødvendigt at integrere kønsperspektivet på alle niveauer i budgetproceduren med henblik på at anvende indtægter og udgifter til at nå ligestillingsmålene; glæder sig over tiltagene om kønsbudgettering i Europa-Parlamentets kønshandlingsplan og dens køreplan og anmoder om, at de gennemføres hurtigst muligt;

40.

roser Europa-Parlamentets forhandlere for medtagelsen af kønsmainstreaming som et horisontalt princip i FFR for 2021-2027; glæder sig især over Kommissionens forpligtelse til at indføre en metode til at måle de relevante udgifter i programmer, der finansieres gennem FFR for 2021-2027, senest inden udgangen af 2022; opfordrer Kommissionen til at forbedre ansvarligheden og budgetgennemsigtigheden og til at anvende den nye metode i forbindelse med alle EU's finansieringsprogrammer samt til at gennemføre kønsbudgettering i midtvejsrevisionen af den nuværende FFR; opfordrer Kommissionen til at tage Revisionsrettens henstilling herom til følge;

41.

hilser det velkommen, at det generelle mål for afbødning af de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen, navnlig for kvinder, og kravet om en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene, blev medtaget i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (18); beklager imidlertid, at FEMM-udvalgets opfordring til at medtage et særligt kapitel om ligestilling mellem kønnene i de nationale planer ikke blev imødekommet; påpeger, at kønsspecifik rapportering og foranstaltninger til integration af kønsaspektet ikke bare kan erstattes med social sporing og sociale investeringer; mener, at ligestilling mellem kønnene fortjener sin egen mainstreamingmetode inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og minder om, at EIGE har udviklet en passende metode;

42.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig for så vidt angår de eksisterende bestemmelser vedrørende ligestilling mellem kønnene, og til at medtage relevante indikatorer i resultattavlen for genopretning og resiliens med henblik på at overvåge de nationale planers indvirkning på ligestillingen mellem kønnene og størrelsen af de midler, der tildeles og anvendes til at støtte dette mål; fremhæver behovet for at integrere ligestilling mellem kønnene i arkitekturen for EU's økonomiske styring og det europæiske semester;

43.

beklager, at der i flere af EU's finansieringsprogrammer, der potentielt kan bidrage betydeligt til ligestilling mellem kønnene, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, den fælles landbrugspolitik og Erasmus ikke tages tilstrækkeligt hensyn til ligestilling mellem kønnene;

44.

understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er et centralt redskab for alle berørte parter, der er involveret i beslutningsprocesser, og således er afgørende for forbedringen af ligestillingen mellem kønnene i alle EU's institutioner;

45.

opfordrer Kommissionen til at styrke den institutionelle ramme for støtte til integration af kønsaspektet og at omsætte sit engagement i integration af kønsaspektet til konkrete handlinger; anmoder Kommissionen om at vedtage en gennemførelsesplan for integration af kønsaspektet på hvert enkelt politikområde;

46.

beklager, at Kommissionen ikke har en fuldt udviklet strategi for efteruddannelse i integration af kønsaspektet og kun tilbyder sit personale et enkelt, ikkeobligatorisk introduktionskursus; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en uddannelsesstrategi for integration af kønsaspektet for at sikre, at alt personale tilbydes efteruddannelse, og at EIGE's værktøjer og ekspertise om ligestilling mellem kønnene udnyttes fuldt ud;

47.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med indsamling af data systematisk at opdele dem efter køn og tage hensyn til kønsdimensionen, når den evaluerer og rapporterer om EU-programmer; opfordrer Kommissionen til i kommende lovgivningsforslag at medtage et krav om systematisk indsamling af kønsopdelte data og relevante ligestillingsindikatorer for alle programmer samt krav om kønsspecifik overvågning og evaluering; understreger vigtigheden af kønsspecifik overvågning og evaluering for bedre at nå målene om integration af kønsaspektet;

48.

beklager Rådets manglende engagement i at udarbejde lovgivning med et kønsperspektiv og gentager sin anmodning om genoptagelse af EU's ratificering af Istanbulkonventionen, det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som vil sikre, at der tages højde for den tværsektorielle dimension i bekæmpelsen af kønsdiskrimination, samt direktivet om kvinder i bestyrelser;

49.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejde og privatliv og opfordrer Kommissionen til at overvåge det effektivt;

50.

gentager sin opfordring til Rådet og Det Europæiske Råd om at oprette en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, da EU har brug for en platform for mellemstatslig udveksling om ligestilling mellem kønnene og et formelt forum for ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling med henblik på at styrke integration af kønsaspektet i alle EU-politikker og -lovgivning, udvikle dialog og samarbejde mellem medlemsstaterne, udveksle bedste praksis og lovgivning, genoptage forhandlingerne om de vigtigste dokumenter vedrørende ligestilling mellem kønnene, levere fælles løsninger på problemer på EU-plan og sikre, at ligestillingsspørgsmål bliver drøftet på det højeste politiske niveau;

51.

opfordrer til, at integration af kønsaspektet implementeres bedre og mere effektivt i konferencen om Europas fremtid gennem øget koordinering mellem de relevante parlamentariske organer med henblik på at styrke kønsdimensionen i arbejdsgruppernes bidrag og i debatterne og forslagene fra konferencens plenarforsamling;

52.

opfordrer desuden til foranstaltninger, der sikrer integration af kønsaspektet, og til specifikke målrettede foranstaltninger for at opnå ligestilling mellem kønnene såsom lovgivning, henstillinger og politikker vedrørende kønsbaseret vold, løngennemsigtighed og pleje;

Ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed i Europa-Parlamentets symbolske ageren

53.

fremhæver, at hvis Europa-Parlament vil være kønssensitivt, bør det være klar over og opmærksom på, at institutionens kommunikationsstrategi og indretningen af dens fysiske rammer har en vigtig symbolsk betydning både i og uden for institutionen; anmoder om, at dets indsats på disse områder øges;

54.

anmoder om, at der vedtages konkrete mål for at sikre en ligelig kønsfordeling ved navngivning og omdøbning af bygninger, lokaler og andre fysiske rum i Europa-Parlamentet;

55.

glæder sig over tilsagnet i køreplanen om at foretage en analyse af de områder, der er indrettet til børnepasning i Europa-Parlamentets bygninger, herunder steder indrettet til amning, og anmoder om et tilsagn om at ændre indretningen, hvis det viser sig nødvendigt, efter at den aftalte analyse af deres nuværende tilstand er blevet gennemført;

56.

anmoder om, at der foretages en analyse af fordelingen og udformningen af Europa-Parlamentets toiletter for at vurdere behovet for at tilpasse dem til alle køn, herunder via foranstaltninger såsom indførelse af kønsneutrale toiletter og en forøgelse af antallet af toiletter med egen skraldespand og håndvask for at lette brugen af menstruationskopper og andre sanitære produkter;

57.

anmoder om, at Europa-Parlamentets kommunikationsstrategi revideres, herunder ved hjælp af foranstaltninger såsom fastlæggelse af en protokol for at mindes ofre for kvindedrab og en revision af Parlamentets websted, så det også får et særligt afsnit om ligestilling mellem kønnene i hovedmenuen, relevante oplysninger om vigtige dokumenter, f.eks. processen med EU's ratificering af Istanbulkonventionen, og en opdatering af oplysninger om Europa-Parlamentets historie og sammensætning, der tager hensyn til kønsperspektivet;

Afsluttende bemærkninger

58.

gentager sin opfordring til, at der gennemføres en revision (19) for at kortlægge den nuværende situation med hensyn til ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet, og at der fremsættes henstillinger på både den politiske og administrative side af Europa-Parlamentets aktiviteter; foreslår, at denne revision omfatter alle de områder og indikatorer, der er udviklet i EIGE's værktøjskasse for kønssensitive parlamenter, og udpeger de regler, der fremmer eller blokerer for ligestilling mellem kønnene på hvert enkelt analyseområde med henblik på at opdatere Europa-Parlamentets kønshandlingsplan og dens køreplan; opfordrer til, at der i denne revision indgår en kønsspecifik konsekvensvurdering af gennemførelsen af et fast krav om kønsbalance på tværs af alle parlamentariske strukturer, herunder udvalg, delegationer og missioner;

59.

påpeger, at nogle af de områder, der er omfattet af kønshandlingsplanen og dens køreplan, er uløseligt forbundet med gruppernes politiske organisation og derfor kræver politiske overvejelser med inddragelse af alle grupper; opfordrer til, at der nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe under Formandskonferencen bestående af repræsentanter for hver politisk gruppe og under forsæde af Parlamentets faste ordførere for integration af kønsaspektet, som skal styre arbejdet på dette område, gennemføre denne beslutning og koordinere med Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed, Europa-Parlamentets Præsidium, FEMM-udvalget og, netværket til integration af kønsaspektet, hvor det er relevant; opfordrer de politiske grupper til at nedsætte denne arbejdsgruppe inden midten af 2022;

o o

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(2) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 384.

(3) EUT C 244 E af 18.10.2007, s. 225.

(4) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 18.

(5) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 32.

(6) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 13.

(7) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 96.

(8) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 48.

(9) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 192.

(10) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 31.

(11) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208.

(12) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 150.

(13) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 98.

(14) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 191.

(15) Ahrens, P., »Working against the tide? Institutionalizing Gender Mainstreaming in the European Parliament«, Gendering the European Parliament: Structures, Policies, and Practices, eds. P. Ahrens and A. L. Rolandsen, Rowman & Littlefield International, 2019, s. 85-101.

(16) I overensstemmelse med artikel 223 i TEUF og EU's valglov som fastsat i valgakten fra 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, som ændret i 2002 (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5).

(17) Som samlet i brochuren »Women in the European Parliament« fra 2021.

(18) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(19) EUT C 323 af 11.8.2021, s. 33.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/150

P9_TA(2022)0073

EU's kønshandlingsplan III

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om EU's kønshandlingsplan III (2021/2003(INI))

(2022/C 347/12)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og til generel henstilling nr. 30 af 18. oktober 2013 fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder om kvinder i konfliktforebyggelses-, konflikt- og postkonfliktsituationer,

—	der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra 1995, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference, og til resultaterne af gennemgangskonferencerne,

—

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og verdensmålene for bæredygtig udvikling, særlig mål nr. 1, 4, 5, 8, 10 og 17,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 100 fra 1951 vedrørende lige løn,

—	der henviser til ILO's konvention nr. 111 fra 1958 vedrørende forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse),

—	der henviser til ILO's konvention nr. 190 fra 2019 vedrørende vold og chikane,

—	der henviser til ILO's henstilling nr. 202 fra 2012 vedrørende social mindstesikring,

—	der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010), 2106 (2013), 2122 (2013), 2242 (2015), 2467 (2019) og 2493 (2019) om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til Europarådets konvention af 16. maj 2005 om bekæmpelse af menneskehandel og af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug,

—	der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der blev afholdt i Kairo i 1994, til dens handlingsprogram og resultaterne af gennemgangskonferencerne og til topmødet i Nairobi 2019 (ICPD+25), hvor 25-året for Kairokonferencen blev fejret,

—	der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen, der blev vedtaget af den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering i juli 2015,

—	der henviser til EU's og FN's fælles Spotlightinitiativ, der har til formål at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til artikel 8, artikel 153, stk. 1, og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's kønshandlingsplan III — en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 2021-2025« (JOIN(2020)0017) og til det ledsagende fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Objectives and indicators to frame the implementation of GAP III« (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelse af kønshandlingsplan III) (SWD(2020)0284),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (2),

—	der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær med titlen »The Impact of COVID-19 on Women« (Indvirkningen af covid-19 på kvinder), der blev offentliggjort den 9. april 2020,

—

der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen »Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage« (Covid-19-pandemiens indvirkning på familieplanlægning og bekæmpelse af kønsbestemt vold, kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber), der blev offentliggjort den 27. april 2020,

—	der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) globale strategi for at fremskynde udryddelsen af livmoderhalskræft som problem for folkesundheden, som blev iværksat i november 2020,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til EU's handlingsplan af 5. juli 2019 om kvinder, fred og sikkerhed (WPS) for 2019-2024,

—

der henviser til Generation Equality Forum, der blev afholdt i Mexico City fra den 29. til den 31. marts 2021 og i Paris fra den 30. juni til den 2. juli 2021 samt til de tilsagn, der blev givet om at fremskynde opnåelsen af ligestilling mellem kønnene på verdensplan, såsom »Global Acceleration Plan for Gender Equality« (global accelerationsplan for ligestilling mellem kønnene) og den nye »Compact on Women, Peace and Security and Humanitarian Action« (pagt om kvinder, fred og sikkerhed og humanitær indsats), der blev iværksat som et resultat af forummet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (3),

—

der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) — Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020 (Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020) (4),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden (5),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (6),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik (7),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (8),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (9),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om 25-året for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD25) (Nairobitopmødet) (10),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget,

—	der henviser til fælles betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0025/2022),

A.	der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en af Den Europæiske Unions værdier og en grundlæggende og universel menneskerettighed;

B.	der henviser til, at kønsbestemt vold i alle dens former, navnlig kvindemord, er den mest ekstreme form for ulighed mellem kønnene; der henviser til, at kønsbestemt vold skal forstås som en ekstrem form for diskrimination og en krænkelse af menneskerettighederne;

der henviser til, at det er nødvendigt at forsvare kvinders rettigheder og at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for udnyttelse, vold, undertrykkelse og ulighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at forebyggelse af kønsbestemt vold kræver, at de kønsnormer, der bidrager til at opretholde uligheder, udfordres, og at dette bl.a. omsættes til vedtagelse og gennemførelse af effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger og reformer;

der henviser til, at kønsbestemt vold både er en årsag til og en konsekvens af strukturelle uligheder og manglen på en mere ligelig fordeling af magt; der henviser til, at bekæmpelse af vold kræver en forståelse af årsagerne dertil og de medvirkende faktorer; der henviser til, at ulighed mellem kønnene er dybt rodfæstet i samfundsmæssige værdier, der bygger på kønsstereotyper; der henviser til, at det både er et mål og en forudsætning for at opnå holdbar og effektiv ligestilling, at mænd og drenge engagerer sig i ligestilling mellem kønnene;

E.	der henviser til, at vold mod kvinder og piger kommer til udtryk på forskellige måder og på måder, der ikke udelukker hinanden, herunder cybervold; der henviser til, at mere end halvdelen (58 %) af 14 000 kvinder og piger i 31 lande ifølge skøn har været ofre for chikane og misbrug online;

F.	der henviser til, at kvinder med intersektionelle identiteter og sårbarheder står over for en øget risiko for vold og chikane;

G.	der henviser til, at EU og FN har lanceret Spotlightinitiativet med det formål at bekæmpe vold, herunder seksuel vold, mod kvinder og piger;

der henviser til, at seksuel udnyttelse er en alvorlig form for vold, som primært rammer kvinder og piger; der henviser til, at det er nødvendigt, at EU støtter partnerlande, så de kan øge finansieringen til social støtte og adgang til tjenester for ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, med psykologisk og social støtte fra specialister, og indføre specialiserede tjenester målrettet fuld social og økonomisk inklusion af sårbare kvinder og piger med henblik på at befri dem fra seksuel udnyttelse;

der henviser til, at adgang til sundhedsydelser og ydelser vedrørende sundhed og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) skal være universel; der henviser til, at sundhedsrettigheder, navnlig seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, er grundlæggende rettigheder for kvinder, som bør styrkes og ikke på nogen måde må udvandes eller ophæves; der henviser til, at en bestemt diskurs, der truer opretholdelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder både inden for og uden for EU, bliver stadig mere intens;

der henviser til, at kvinder i al deres mangfoldighed udsættes for tværgående strukturel forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, religion eller tro, handicap, sundhed, socioøkonomisk baggrund, fødselsstatus, alder, klasse, flygtninge- eller migrationsstatus og seksuel orientering og kønsidentitet, hvilket skal anerkendes som en hindring for fuld udøvelse af de grundlæggende rettigheder;

K.	der henviser til, at det er afgørende for global viden og styring at indsamle opdelte og kvantificerbare data om ulighed mellem kønnene under hensyntagen til intersektionelle faktorer;

der henviser til, at kvinders og pigers rettigheder er truet, og at råderummet for civilsamfundsorganisationer (CSO'er), navnlig dem, der forsvarer kvinders rettigheder, samt kvindeorganisationer og græsrodsorganisationer, indskrænkes i mange lande både inden og uden for EU; der henviser til, at der ses en bekymrende modreaktion mod kvinders og LGBTQI+-personers rettigheder verden over med indskrænkninger SRSR og forbud mod seksualundervisning og kønsstudier;

der henviser til, at det er afgørende at styrke og yde tilstrækkelig finansiering til civilsamfundsorganisationer, der forsvarer kvinders og pigers rettigheder i partnerlandene, for at skabe nye holdninger i samfundet og en konsensus, der fremmer ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en aktiv inddragelse af kvindeorganisationer på stedet er afgørende for en vellykket gennemførelse af kønshandlingsplan III;

N.	der henviser til, at kvinder og piger i uforholdsmæssig høj grad påvirkes af et stigende antal nødsituationer såsom dem, der følger af væbnede konflikter, naturkatastrofer og klimaændringer;

der henviser til, at covid-19-pandemien og de efterfølgende nedlukningsforanstaltninger har haft en alvorlig indvirkning på kvinder og piger og har forværret eksisterende uligheder, navnlig indvirkning på adgangen til uddannelse og sundhedspleje, navnlig SRSR, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at dette fører til en stigning i kønsbestemt vold og sociale og økonomiske uligheder;

der henviser til, at pandemien har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder; der henviser til, at 70 % af de social- og sundhedsarbejdere, der er med til at bekæmpe covid-19 i forreste linje, uanset om det er sygeplejersker, læger eller rengøringspersonale, er kvinder; der henviser til, at kvinder, der arbejder hjemmefra, var arbejdsløse eller arbejdede på deltid, er kommet under endnu større pres, da de fortsat er dem, der udfører størstedelen af pligterne i husholdningen og opgaver i forbindelse med pleje af omsorgskrævende familiemedlemmer; der henviser til, at de tilgængelige data viser, at antallet af kvinder, som er ofre for vold og/eller chikane, steg under covid-19-nedlukningen;

Q.	der henviser til, at der er mangel på kvindelige studerende inden for studieområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

der henviser til, at kvinders og mænds lige repræsentation, deltagelse og indflydelse i det politiske liv er en forudsætning for et ægte demokratisk samfund; der henviser til, at kvinders og pigers konstruktive deltagelse i konfliktforebyggelse og -løsning og i genopbygning kan føre til mere varig fred;

S.	der henviser til, at bekæmpelse af uligheder vil være af afgørende betydning for genopretningen efter pandemien; der henviser til, at pigers og kvinders deltagelse, repræsentation og lederskab bør være en prioritet ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af sådanne foranstaltninger;

T.	der henviser til, at det stadig er en udfordring at opnå respekt for den menneskelige værdighed og ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at intet land i verden vil komme tæt på at opnå ligestilling mellem kønnene før 2030;

der henviser til, at kønshandlingsplan III bør udgøre rammen for et aktivt bidrag fra EU's optræden udadtil i bekæmpelsen af ulighed mellem kønnene; der henviser til, at kønshandlingsplan III bør gennemføres fuldt ud som et centralt instrument til at forhindre forskelsbehandling og marginalisering og til at sikre kvinders og pigers rettigheder og værdighed, idet der slås til lyd for at integrere kønsaspektet i alle internationale samarbejdsprogrammer og integrere ligestilling mellem kønnene i nationale planer og strategier i samarbejde med lokale partnere og civilsamfundsorganisationer;

der henviser til, at der bør være en mere strategisk, koordineret og systematisk tilgang til, hvordan EU og medlemsstaterne arbejder sammen om kønsspørgsmål i partnerlandene; der henviser til, at EU's missioner og delegationer står i spidsen for bestræbelserne på at gennemføre kønshandlingsplan III, og delegationernes og missionspersonalets ekspertise spiller en vigtig rolle for en vellykket gennemførelse af den; der henviser til, at Kommissionen bør yde delegationerne teknisk bistand til at komme i gang med gennemførelsesplanerne på landeniveau;

glæder sig over EU's nye kønshandlingsplan III for 2021-2025 og opfordringen heri til en verden med ligestilling mellem kønnene som en videreførelse af og på grundlag af arbejdet, erfaringerne og resultaterne vedrørende kønshandlingsplan II; glæder sig over kønshandlingsplan III's forbedringer, forpligtelser og omfattende mål, navnlig dens opgradering fra et arbejdsdokument til en fælles meddelelse, som Europa-Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik;

glæder sig over den inkluderende karakter af den høringsproces, der er blevet afholdt for at oplyse om udarbejdelsen af kønshandlingsplan III og de anbefalinger, der afspejles deri, som er fremsat af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, EU's kontaktpunkter for kønsspørgsmål og navnlig civilsamfundsorganisationer for kvinders rettigheder;

beklager, at Rådet ikke har været i stand til at vedtage enstemmige konklusioner på grund af indsigelser fra fire medlemsstater mod ordet »køn«, hvilket hindrer den formelle godkendelse af handlingsplanen, og understreger, at dette viser klare tegn på modreaktionen mod ligestillingen mellem kønnene og kvinders rettigheder; gentager opfordringen om at oprette en ny rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, hvori man samler EU-ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene for at fremme integration af kønsaspektet på tværs af alle EU's politikker, herunder udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og udviklingspolitik; opfordrer til, at der gøres en indsats for at nå frem til en fælles EU-holdning, og til, at der gøres en kraftig indsats for entydigt at fordømme modreaktionen mod ligestilling mellem kønnene;

påpeger, at EU har en vigtig rolle at spille med hensyn til at opnå en verden med ligestilling mellem kønnene ved at støtte partnerlande i at bekæmpe kønsdiskrimination; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel og opfordrer indtrængende de seks medlemsstater, der stadig ikke har ratificeret og gennemført Istanbulkonventionen, til at gøre dette inden for den kortest mulige tidsramme; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fremme ratifikationen af Istanbulkonventionen i sin politiske dialog med Europarådets partnerlande;

fordømmer på det kraftigste Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen; mener, at opsigelsen af Istanbulkonventionen er endnu et skridt, der sætter spørgsmålstegn ved Tyrkiets status som kandidat til medlemskab af EU;

Et mere effektivt engagement og en effektiv gennemførelse fra Unionens side

opfordrer til en fuldstændig gennemførelse og prioritering af kønshandlingsplan III i alle aspekter af Unionens optræden udadtil gennem en ligestillingsfremmende og tværsektoriel tilgang, både med hensyn til kønshandlingsplanens geografiske dækning og indsatsområder, samt integration af kønsaspektet i alle områder af EU's optræden udadtil, hvad enten det drejer sig om handel, udviklingspolitik, humanitær bistand, sikkerhed eller sektorer såsom energi og landbrug; gentager, at foranstaltningerne til gennemførelse af kønshandlingsplan III skal styres af behovet for at tage fat på de grundlæggende årsager til uligheder mellem kønnene og gøre det muligt for mænd, kvinder og dårligt stillede grupper at deltage og blive inkluderet på en meningsfuld måde, og at begrænset finansiering og underbemanding er blandt de grundlæggende hindringer for gennemførelsen af EU's mål om ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet; gentager, at enhver bestræbelse på at nå målene i kønshandlingsplan III skal tage hensyn til kvinders mangfoldighed; minder om, at kønshandlingsplan III bør sikre udviklingsvenlig politikkohærens gennem systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser for at undgå negative virkninger af EU's politikker for kvinders og pigers rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige praktiske og politiske redskaber til at sikre en gnidningsløs udmøntning af principperne i kønshandlingsplan III til handling og praksis; opfordrer EU til at være ambitiøs med hensyn til at fremme mål, der sikrer overholdelse af menneskerettighederne og reel ligestilling mellem kønnene blandt de eksterne partnere, som EU søger at arbejde med;

opfordrer til, at der etableres et omfattende uddannelsesprogram til støtte for gennemførelsen af kønshandlingsplan III, især om integration af kønsaspektet, kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensvurderinger samt med hensyn til kønsbestemt vold; understreger nødvendigheden af at investere i viden, ressourcer og intern ekspertise vedrørende ligestilling mellem kønnene i EU's delegationer, således at de sættes i stand til på passende vis at gennemføre kønshandlingsplan III; opfordrer til, at disse uddannelsesprogrammer så vidt muligt skræddersys til de lokale og nationale forhold, hvor kønshandlingsplan III implementeres; opfordrer til, at disse uddannelseskurser og tilknyttede værktøjer stilles gratis og lettilgængeligt til rådighed for interesserede lokale partnere;

understreger behovet for en regelmæssig, ekstern og uafhængig vurdering af kønshandlingsplan III's resultater, på alle niveauer og i alle faser, i forhold til de fastsatte målrettede og målbare mål, og for, at der tages hensyn til input fra civilsamfundet, NGO'er og andre relevante interessenter på stedet på en gennemsigtig og inklusiv måde; opfordrer til systematisk gennemførelse af en stringent kønsanalyse og anvendelse af kønsfølsomme og kønsopdelte indikatorer og statistikker; insisterer på, at vurderingen af kønshandlingsplan III bør evaluere gennemførelsen af alle EU-politikker, der er relevante for EU's optræden udadtil; opfordrer til, at der i kønshandlingsplan III indarbejdes tydelige værktøjer til sporing af det totale beløb, der bruges på ligestilling mellem kønnene, og til vurdering af den kvalitative virkning af disse initiativer med hensyn til fremme af ligestilling mellem kønnene; forventer, at de manglende specifikke og målbare referencescenarier, indikatorer, foranstaltninger og målsætninger uden yderligere forsinkelse føjes til arbejdsdokumentet sammen med de relevante køreplaner og tidsfrister for alle mål; understreger betydningen af programmeringen under instrumentet for et globalt Europa, der frembyder en enestående mulighed for at gøre målene i kønshandlingsplan III operationelle;

opfordrer EU's missioner og delegationer, medlemsstaterne, partnerlande samt lokale og regionale forvaltninger til at arbejde tæt sammen om gennemførelsen af kønshandlingsplan III ved hjælp af alle diplomatiske og programmæssige redskaber, som de har til rådighed, ved hjælp af passende vejledning, der udarbejdes og deles gennem delegationerne; minder om, at kontaktpunkterne for spørgsmål om ligestilling spiller en centrale rolle, og opfordrer til, at deres rolle og synlighed styrkes; glæder sig over indførelsen af gennemførelsesplanerne på landeniveau og insisterer på, at alle gennemførelsesplaner på landeniveau offentliggøres og oversættes for at sikre tilgængelighed for det lokale civilsamfund og græsrodsorganisationer;

10.

opfordrer Kommissionen til at styrke synergier med FN, partnerlande og internationale interessenter for at skabe fremskridt sammen og nå internationale mål vedrørende ligestilling mellem kønnene inden for rammerne af FN's 2030-dagsorden og de tilhørende verdensmål for bæredygtig udvikling, Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet samt handlingsprogrammet under den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og gennemgangskonferencerne;

11.

opfordrer til, at der etableres tætte forbindelser til lokale civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der arbejder for at forsvare kvinders og pigers rettigheder, herunder kvinder og piger fra sårbare samfund, og til ministerier, regionale og lokale myndigheder i partnerlande med henblik på at øge effektiviteten og landenes ejerskab af gennemførelsen af kønshandlingsplan III og gennemførelsesplanerne på landeniveau; opfordrer endvidere til en årlig politik og politisk dialog med Europa-Parlamentet om gennemførelsen af kønshandlingsplan III, med deltagelse af interessenter og navnlig lokale myndigheder, civilsamfundet og kvindeorganisationer; gentager sin opfordring til EU's missioner og delegationer til at indlede en meningsfuld dialog med civilsamfundsorganisationerne og til at tilvejebringe og udveksle information om, hvordan deres input er anvendt og omsat til ligestillingspolitikker;

12.

glæder sig over det fokus, der i kønshandlingsplan III er på unge som drivkræfter for forandring; opfordrer EU til at sikre, at kvinder og piger samt kvinderettigheds- og græsrodsorganisationer, navnlig pige- og ungdomsledede organisationer og kvindeledede humanitære hjælpearbejdere i frontlinjen, deltager på en meningsfuld måde og spiller en ledende rolle i gennemførelsen af kønshandlingsplan III i deres lande gennem finansiering og uddannelse; gentager betydningen og merværdien af ekspertisen fra, og det langvarige samarbejde med, lokale aktivister, græsrodsorganisationer og/eller andre eksperter og relevante interessenter i kønsspørgsmål, således at kønsprojekter tilpasses til den lokale socioøkonomiske og kulturelle kontekst;

13.

opfordrer til et stærkere og systematisk samarbejde mellem de interessenter, der er involveret i gennemførelsen af kønshandlingsplan III, herunder mellem Kommissionens generaldirektorater; opfordrer stærkt medlemsstaterne og EU's delegationer til at betragte lokale og regionale myndigheder som centrale aktører inden for udviklingspolitikken, da de udgør det demokratiske niveau, der er tættest på borgerne og har det bedste udgangspunkt for at fremme ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling; understreger behovet for at arbejde tæt sammen med landsbysamfund og lokalsamfundsledere for at fremme ligestillingsprogrammernes rækkevidde overalt;

14.

opfordrer til, at der medtages et specifikt mål for finansiering af kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundet; opfordrer til flerårig, fleksibel, direkte, passende og tilstrækkelig finansiering til lokale civilsamfundsorganisationer og netværk i al deres mangfoldighed, navnlig dem, der arbejder for at forsvare kvinders, pigers og andre sårbare samfunds rettigheder, og menneskerettighedsorganisationer, der arbejder for at forbedre de retlige rammer i landene; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forenklede finansieringsmekanismer og -praksisser for at gøre det muligt for mindre græsrodsorganisationer at få adgang til EU-finansiering til ligestilling mellem kønnene; fordømmer alle former for undertrykkelse af kvindeforkæmpere, herunder forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, og opfordrer indtrængende alle regeringer til at beskytte og støtte civilsamfundet og arbejde sammen med det;

15.

understreger, at forkæmpere for kvinders menneskerettigheder er i en yderst sårbar situation, især i konfliktområder og konflikt- og postkonfliktsituationer; glæder sig over opfordringen til at samarbejde med og fremme et sikkert miljø for forkæmpere for kvinders menneskerettigheder og opfordrer Kommissionen til at beskytte dem ved hjælp af passende foranstaltninger og mekanismer og ved at tildele EU-delegationer øremærkede midler;

16.

opfordrer EU's delegationer til nøje at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med aktivister, der forsvarer kvinders rettigheder, navnlig hvad angår forpligtelserne til at aflægge rapport om statslige organer, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, og til at yde juridisk bistand til aktivister, når det er nødvendigt; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

17.

understreger, at en effektiv gennemførelse af kønshandlingsplan III kræver en tilstrækkelig finansiering via EU's programmeringsproces; opfordrer indtrængende til, at kønshandlingsplan III koordineres tættere med andre initiativer som f.eks. Spotlightinitiativet, hvis budget bør øges, mens dets effektivitet skal forbedres i overensstemmelse med dens nylige midtvejsevaluering og ved at trække på erfaringer fra den nye kontekst, der er opstået med covid-19-pandemien; bifalder Spotlightinitiativet og dets målsætning om at eliminere alle former for vold mod kvinder og piger; opfordrer til en fornyelse af de midler, der er tildelt Spotlightinitiativet, efter at indeværende program udløber i 2022, og opfordrer til, at programmet forlænges til hele den flerårige finansieringsperiode og på tværs af delregioner;

18.

understreger, at verdensmål nr. 5 for bæredygtig udvikling er at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og at dette mål for bæredygtig udvikling skal integreres i de forskellige områder, hvor EU har beføjelse til at handle; beklager, at verdensmål nr. 5 er et af de tre mindst finansierede mål for bæredygtig udvikling; bemærker med glæde, at ligestilling mellem kønnene i kønshandlingsplan III betragtes som en tværgående prioritet i politikken og programmerne for EU's optræden udadtil; gentager behovet for hensigtsmæssig integration af kønsaspektet på tværs af alle sektorer af EU's optræden udadtil, og at prioriteterne under Global Europe-initiativet i partnerlande, og Team Europe-initiativer, bør være ligestillingsfremmende, jf. kønshandlingsplan III, og navnlig hvad angår humanitær hjælp;

19.

glæder sig over, at 85 % af alle de nye foranstaltninger udadtil skal have ligestilling mellem kønnene som et vigtigt mål eller et hovedmål; glæder sig over Kommissionens mål om at have ligestilling mellem mænd og kvinder som et hovedmål for 5 % af sine nye handlingsprogrammer for indsatsen udadtil; glæder sig også over, at der medtages mindst ét initiativ pr. land med ligestilling mellem mænd og kvinder som hovedmål; minder om, at 5 %-målet blev nået allerede i 2019, og efterlyser større ambitioner, øget støtte og konkret øremærket finansiering til kønsorienterede initiativer i kønshandlingsplan III; opfordrer til, at 20 % af den officielle udviklingsbistand i hvert land afsættes til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et af deres vigtigste mål; opfordrer til, at der fastsættes et specifikt mål om, at 85 % af EU's officielle udviklingsbistand afsættes til programmer, der har ligestilling mellem kønnene som et hovedmål eller vigtigt mål; forventer og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til ikke at bruge nogen officielle udviklingsbistand på projekter, der kan vende eller skade resultaterne af ligestilling mellem kønnene; understreger, at de fastsatte mål ligeledes bør kvantificeres på grundlag af den øremærkede finansiering og ikke blot en procentdel af de samlede programmer;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gå foran med et godt eksempel og fokusere på deres egne interne strukturer; understreger betydningen af kønsorienteret lederskab med hensyn til at opnå ligestilling mellem kønnene og en korrekt gennemførelse af kønshandlingsplan III; glæder sig over tilsagnet om at sikre en kønsbalanceret forvaltning i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i eksterne tjenestegrene i Kommissionen, EU-delegationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); beklager dog, at EU-Udenrigstjenesten er langt fra at nå målet om 50 % kvinder i lederstillinger, og opfordrer til, at den nuværende NF/HR gennemfører fuld ligestilling mellem kønnene på alle niveauer som planlagt; bifalder viljen til at indføre undervisning i ligestilling mellem kønnene og kønshandlingsplan III for alle ledere i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og EU's delegationer og opfordrer til, at denne foranstaltning gøres obligatorisk og udvides til at omfatte alle medarbejdere, der arbejder i EU-Udenrigstjenesten;

21.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten bør gå i spidsen med hensyn til at gøre kønsaspektet til et centralt element i foranstaltningerne udadtil, og at den bør tilskynde og politisk støtte EU-delegationerne til at gøre det samme på partnerlandeniveau; understreger behovet for, at delegationschefernes opgavebeskrivelser og jobbeskrivelser indeholder en specifik henvisning til ligestilling mellem kønnene, gennemførelse af kønshandlingsplan III og vigtigheden af, at EU-delegationerne og medlemsstaterne systematisk samarbejder og konsulterer hinanden for at sikre fuld integration af kønshandlingsplanen og dens ligestillingsfremmende, menneskerettighedsbaserede og tværsektorielle tilgang i planlægningen af de flerårige vejledende programmer; glæder sig over viljen i kønshandlingsplan III til at sikre, at alle EU-delegationer og EU-Udenrigstjenesten har rådgivere/kontaktpunkter/-personer for kønsspørgsmål, men understreger nødvendigheden af, at disse stillinger er fuldtidsstillinger og til, at de tilføres tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer endnu en gang til, at der også udpeges rådgivere i kønsspørgsmål i forbindelse med militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

22.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at indsamle relevante data om menneskelige ressourcer fordelt på køn for blandt andre kriterier at vurdere antallet af indstillinger, udvalgte kandidater, udvælgelser, kontraktforlængelser og udsendelsens varighed og til at spore fremgangen samt foretage systematiserede samtaler med kvinder og personer fra dårligt stillede grupper om deres bevæggrunde for at opsige deres stillinger;

23.

beklager, at det vigtige spørgsmål vedrørende mangfoldighed har hørt ind under EU-Udenrigstjenestens rådgiver i køns- og mangfoldighedsspørgsmål og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at lægge den fornødne vægt på både kønsligestilling og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, samt på mangfoldighed og inklusion og til at oprette en rolle for hvert af disse spørgsmål, og på at styrke disse roller, deres mandater, ressourcer og beføjelser; opfordrer til, at der udnævnes en særlig rådgiver i kønsspørgsmål i hvert direktorat under EU-Udenrigstjenesten, som skal rapportere direkte til EU-Udenrigstjenestens rådgiver i køns- og mangfoldighedsspørgsmål, og til at opfordre direktoraternes medarbejdere til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;

24.

understreger, at ligestilling mellem kønnene er en menneskeret, som er afgørende for bæredygtig udvikling og intelligente økonomier til gavn for både kvinder og mænd i al deres mangfoldighed, herunder LGBTQI+-samfundet; bemærker, at ulighed mellem kønnene forværres af andre former for ulighed; understreger, at ulighederne har vidtrækkende socioøkonomiske konsekvenser for samfund som helhed, og at dette bør tages i betragtning af forandringsuvillige aktører; understreger, at EU's forpligtelser vil blive mere effektive, hvis EU's indsats tager udgangspunkt i en tværgående tilgang til ligestilling mellem kønnene; gentager sin opfordring til, at alle EU-foranstaltninger tager hensyn til intersektionelle identiteter, og til at anerkende, at kvinder og piger i al deres mangfoldighed ikke berøres på samme måde af kønsbestemte uligheder;

25.

bifalder medtagelsen af intersektionalitet som et centralt princip i kønshandlingsplan III, men beklager manglen på mål, indikatorer og specifikke foranstaltninger til gennemførelsen af den; fremhæver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tilsagn om at beskytte LGBTQI+-personer og gøre det muligt for dem at håndhæve deres rettigheder verden over;

26.

glæder sig over henvisningen i kønshandlingsplan III til potentialet for, at EU's tiltrædelsesproces kan fremme ligestilling mellem kønnene i kandidatlande og potentielle kandidatlande; understreger behovet for en stærk politisk dialog og teknisk bistand med sigte på at indføre ligestilling mellem kønnene i udvidelses- og naboskabspolitikkerne; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at bruge tiltrædelsesforhandlinger som løftestang for at sørge for, at udvidelsen medfører positive konsekvenser for kvinder;

27.

glæder sig over, at kønshandlingsplan III tager hånd om migrantkvinder og -pigers ekstreme sårbarhed; opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed på situationen for kvinder og piger på flugt, på migrationsruter eller i lejre, og opfordrer specifikt til, at deres adgang til vand, sanitet og hygiejne, SRSR og sundhedspleje for mødre garanteres;

Syv indsatsområder

Afskaffelse af enhver form for kønsbestemt vold

28.

glæder sig over, at det første indsatsområde i kønshandlingsplan III har fokus på afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold; opfordrer til en styrket, koordineret og holistisk indsats for at bekæmpe kvindemord og alle former for kønsbestemt vold online og offline, navnlig i forbindelse med konflikt- og krisesituationer, hvor kvinder og piger befinder sig i mere sårbare situationer, og med et fokus på kvinder og piger, der har større risiko for at blive ofre for vold, såsom kvinder og piger med handicap; understreger nødvendigheden af at samarbejde med partnerlande med henblik på at kriminalisere alle former for kønsbestemt vold;

29.

opfordrer til, at der træffes hasteforanstaltninger for at bekæmpe de grundlæggende årsager til vold mod kvinder og piger med en ligestillingsfremmende og en intersektionel tilgang, som især tager hensyn til den markante stigning i kvindemord og andre former for kønsbestemt vold som følge af pandemien; glæder sig over Kommissionens fokus på at fremme forebyggelse ved at udfordre skadelige kønsnormer; understreger i den forbindelse, at det er absolut nødvendigt at arbejde sammen med partnerlande og civilsamfundsorganisationer for at bekæmpe kønsstereotyper i alle aspekter af samfundslivet; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaterne til at anvende alle mulige diplomatiske midler til at fremme vedtagelsen af lovgivning om strukturel ligestilling mellem kønnene i alle aspekter;

30.

minder om, at obligatorisk undervisning af alle medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Unionens delegationer og FSFP-missioner og -operationer bør bestå af omfattende programmer for identifikation af ofre for konfliktrelateret seksuel og/eller kønsbestemt vold såvel som forebyggende programmer i tillæg til undervisning af alt EU-personale, herunder militært personale og politi; opfordrer indtrængende EU til at sætte alt ind på at sikre, at gerningsmændene bag massevoldtægter i krig anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes i overensstemmelse med international strafferet; minder om, at Romstatutten fastsætter en permanent retlig ramme for i omfattende grad at behandle seksuel og kønsbestemt vold som en forbrydelse mod menneskeheden, og opfordrer derfor EU til aktivt at støtte Den Internationale Straffedomstols uafhængige og centrale virksomhed både politisk og økonomisk; glæder sig over inddragelsen af seksuel og kønsbestemt vold i kriterierne for pålæggelse af sanktioner inden for rammen af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner og opfordrer medlemsstaterne til at gøre effektiv brug af den;

31.

understreger, at tvangsægteskaber og børneægteskaber er overtrædelser af menneskerettighederne, som gør især pigerne sårbare over for vold og misbrug; minder om, at kvindelig kønslemlæstelse er internationalt anerkendt som en overtrædelse af menneskerettighederne, med 200 millioner ofre på verdensplan og 500 000 ofre i EU alene, og at mindst tre millioner piger hvert år er i fare for at blive udsat for kønslemlæstelse; understreger, at kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber er en krænkelse af kvinders værdighed som personer; opfordrer til, at foranstaltninger til at øge bevidstheden om og forebygge kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber indarbejdes, særligt i konflikt- og nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at sikre en sammenhængende langsigtet tilgang til at standse kvindelig kønslemlæstelse både i og uden for EU ved at forbedre synergier mellem interne og eksterne EU-programmer; gentager sin opfordring til at indarbejde foranstaltninger til forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse i alle politikområder i sin optræden udadtil;

32.

minder om, at ofrene for menneskehandel og seksuel udnyttelse primært er kvinder og piger; opfordrer til større lederskab og overvågning fra Kommissionens og medlemslandenes side og til et øget internationalt samarbejde for at bringe ovennævnte skadelige praksisser, der fører til sådanne former slaveri, til ophør; minder om, at kvinders sårbarhed over for menneskehandel og seksuel udnyttelse forværres i en tid med økonomiske vanskeligheder, væbnet konflikt og nødsituationer; opfordrer til, at kampen mod handel med kvinder og piger integreres yderligere i målsætningerne i kønshandlingsplan III, og til større synergier med EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025);

Sikring af kvinders adgang til sundhedspleje samt seksuelle og reproduktive rettigheder

33.

bekræfter på ny, at SRSR er menneskerettigheder og udgør grundlæggende elementer i den menneskelige værdighed og i styrkelsen af kvinders indflydelse og status; er bekymret over modreaktionen mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, stigningen i kvindefjendsk konservativ tale og organiserede grupper og andre grupperinger, hvilket truer med bl.a. at underminere adgangen til SRSR både i og uden for Den Europæiske Union; understreger, at tilbagerulningen af lovgivningen vedrørende abort underminimerer beskyttelsen af kvinders sundhed, rettigheder og værdighed og medfører større risici for de mest socialt og økonomisk udsatte kvinder; bemærker, at EU bør være et førende eksempel på verdensplan med hensyn til at fremme SRSR uden tvang, vold, forskelsbehandling og misbrug; opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at sikre universel adgang til SRSR på deres område;

34.

beklager, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikker og lovlig abort, i mange regioner verden over har været kraftigt begrænset og ofte kriminaliseret; understreger også, at fattige kvinder, kvinder i landdistrikterne og minoritetskvinder er de største ofre; understreger behovet for at fokusere på alle aldersgrupper, herunder piger og yngre kvinder, og for at stille relevante oplysninger, uddannelse og adgang til SRSR, herunder svangerskabsrådgivning, sikker og lovlig abort og prævention, til rådighed; understreger vigtigheden af fortsat at udfordre diskriminerende normer, der gør det svært for kvinder, piger og LGBTQI+-personer at nyde deres SRSR, samt stereotyper, der fører til forskelsbehandling af marginaliserede kvinder i forbindelse med fødsler;

35.

understreger vigtigheden af at forbedre adgangen til præventionsmetoder i partnerlandene, navnlig for teenagepiger; fastholder, at alle kvinder og teenagepiger har ret til at træffe deres egne frie og informerede valg vedrørende deres SRSR; minder om, at kvaliteten af sundhedspleje for mødre er en vigtig indikator for et lands udvikling; mener, at EU bør hjælpe partnerlandene med at værne om retten til sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel ved at oprette ordentlige tjenester til sundhedspleje for mødre, der effektivt reducerer spædbørnsdødeligheden og dødsfald som følge af komplikationer ved fødslen;

36.

opfordrer til, at kønshandlingsplan III giver høj prioritet til ligestilling mellem kønnene og SRSR i EU's og medlemsstaternes humanitære bistandsindsats samt til ansvarlighed og adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder i forbindelse med krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder og kønsbestemt vold, både i form af uddannelse, som retter sig mod humanitære aktører, og finansiering;

37.

opfordrer til, at kønshandlingsplan III lægger større vægt på SRSR i betragtning af de alvorlige konsekvenser, som pandemien har haft for kvinder og piger i partnerlandene, og til, at der koordineres og tildeles tilstrækkelig, fleksibel, kontinuerlig og målrettet finansiering til dem i forbindelse med programmeringen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa; anmoder Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at betragte SRSR som en prioritering i EU's programmeringsproces i sin optræden udadtil, herunder i fælles programmering; minder om ikkestatslige organisationers afgørende rolle som tjenesteydere og fortalere for SRSR;

38.

minder om vigtigheden af SRSR for så vidt angår kvinders og pigers kroppe og deres autonomi og opfordrer indtrængende til, at SRSR behandles som et folkesundhedsmæssigt spørgsmål, der er tilgængelige for alle uden forskelsbehandling; opfordrer til, at der sikres universel adgang til omfattende, alderssvarende seksualundervisning, effektiv prævention, forebyggelse af HIV og seksuelt overførte infektioner og sikker og lovlig abort; opfordrer til, at programmer for omfattende seksualundervisning behandler spørgsmål om interpersonelle relationer, seksuel orientering, ligestilling mellem kønnene, kønsnormer, forebyggelse af kønsbestemt vold og samtykke og giver oplysninger om pubertet, menstruationscyklussen, graviditet og fødsel, prævention og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme;

39.

fremhæver behovet for at tage hensyn til alder i SRSR-relaterede foranstaltninger, for eksempel ved at sikre tilgængelige og ungdomsvenlige oplysninger og tjenester; understreger, at EU bør fremme, at partnerlande inkluderer disse områder i deres nationale planer for folkesundhed; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forpligte sig til målene i kønshandlingsplan III vedrørende SRSR og til at udarbejde gennemførelsesplaner på landeplan, hvori SRSR prioriteres;

40.

understreger nødvendigheden af at tilskynde til adgang til uddannelse på alle niveauer og i alle sammenhænge for at mindske forekomsten af tidlige ægteskaber, teenagergraviditeter og økonomisk afhængighed; opfordrer til, at man styrker indsatsen for at forebygge skolefravær for at give unge piger, der har født, mulighed for at vende tilbage til skolen og færdiggøre deres skolegang og blive en del af arbejdsmarkedet;

41.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at forebygge pigers skolefravær, når de har menstruation, ved at forbedre drikkevandssundheden, hygiejnetjenester og faciliteterne til menstruationshygiejne i skolerne og tackle menstruationsfattigdom og bekæmpe stigmatisering på dette område, herunder ved at arbejde med kvinder, piger samt mænd og drenge; opfordrer til større synergier mellem programmer vedrørende sundhed, SRSR og vand, sanitet og hygiejne i skolerne og personlig støtte til piger;

42.

minder om de intersektionelle uligheder og forskelle, der findes mellem kvinder og mænd for så vidt angår adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje under hensyntagen til manglen på kønsorienterede sundhedsydelser og tjenester; opfordrer til, at der sikres en universel adgang til faciliteter med henblik på information om prævention, diagnosticering samt sundhedspleje og behandling for kvindesygdomme som endometriose og livmoderhalskræft samt seksuelt overførte sygdomme som HIV; opfordrer EU til at støtte gennemførelsen af WHO's Global Strategy to Accelerate the Elimination of Cervical Cancer (WHO's globale strategi for fremskyndelse af udryddelsen af livmoderhalskræft);

43.

opfordrer partnerlandene til i tilstrækkelig grad at finansiere og styrke deres offentlige sundhedssystemer og til at foretage forskning i kvinders sundhed verden over for at fremme kendskabet til køn- og sexrelaterede spørgsmål på området sygdomsforebyggelse, diagnosticering, behandling og forskning; opfordrer endvidere til, at offentlighedens bevidsthed om kønsrelaterede sundhedsspørgsmål øges;

44.

understreger behovet for, at medlemsstaterne vedtager en politik for folkesundhed, der lægger særlig vægt på fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse ved at sikre universel sundhedspleje af høj kvalitet og sikre, at de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af de store folkesundhedsmæssige problemer er tilgængelige;

Fremme af økonomiske og sociale rettigheder og ligestilling og sikring af kvinders og pigers autonomi

45.

gentager, at krisen og de økonomiske og sociale konsekvenser, som covid-19-pandemien har medført, i forholdsmæssig høj grad rammer kvinders adgang til arbejdsmarkedet; minder om vigtigheden af og behovet for, at EU støtter udviklingen og medtagelsen af en intersektionel kønsdimension i alle covid-19-genopretningsplaner i partnerlande og Team Europe-initiativer; understreger behovet for en kønsorienteret reaktion på covid-19 i forbindelse med gennemførelsen af kønshandlingsplan III for at tage hensyn til de unikke omstændigheder for kvinder og piger og stimulere mulighederne efter krisen; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet og medtage ligestillingsfremmende foranstaltninger i alle foranstaltninger med tilknytning til covid-19-pandemien i partnerlandene, herunder i genopretningsplaner og -foranstaltninger, og til at støtte projekter, navnlig finansieringsprojekter, på en sådan måde, at ligestilling mellem kønnene integreres; fremhæver, at nye former for finansiering såsom gender bonds kan kickstarte de nationale økonomier og samtidig bidrage til at styrke kvinders indflydelse og status;

46.

er af den opfattelse, at arbejde er afgørende for at håndtere ulighed; støtter kollektive forhandlinger som et middel til ikke blot at forbedre arbejdsvilkår, men også til at håndtere uligheder mellem mænd og kvinder;

47.

glæder sig over, at Kommissionen agter at kræve overholdelse af relevante ILO- og FN-konventioner om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med sin kommende revision af forordningen om den generelle toldpræferenceordning; opfordrer Kommissionen til effektivt at inkludere ligestilling mellem kønnene i alle kapitler om handel og bæredygtig udvikling og til at sikre, at handel og investeringer ikke forværrer uligheden mellem kønnene; understreger, at alle konsekvensanalyser med tilknytning til handel bør tage hensyn til synspunkter fra civilsamfundsorganisationer;

48.

fremhæver, at finansiel støtte til kvinder skal gå hånd i hånd med uddannelse, adgang til information, opkvalificering og bevidstgørelse om deres grundlæggende rettigheder;

49.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene om at forebygge og bekæmpe chikane mod kvinder på arbejdspladsen samt til at fremme ratificeringen af ILO's konvention om vold og chikane (nr. 190);

50.

opfordrer til, at kønshandlingsplan III fremmer kvinders økonomiske virksomhed og deres adgang til nødvendige økonomiske og sociale værktøjer og ressourcer og social beskyttelse, navnlig i nødsituationer; understreger betydningen af kvinders deltagelse i den globale økonomi, så der kan opnås bæredygtig udvikling og holdbar og inklusiv økonomisk vækst, som er uløseligt forbundet med det globale mål om at udrydde fattigdom som beskrevet i verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme kønsorienterede sociale beskyttelsesmekanismer, herunder kontantoverførsler, for at øge partnerlandenes kapacitet til at reagere på kriser og eksterne chok;

51.

opfordrer EU og partnerlandene til at vedtage foranstaltninger for at bidrage til at gøre kvinder mere beskæftigelsesegnede og give dem anstændige job, adgang til finansiering og forretningsmuligheder, bl.a. ved at støtte lokale kvindeledede organisationer, og tilskynde dem til at deltage i fagforeninger; fremhæver betydningen af at øge adgangen til f.eks. mikrolån med henblik på at lette og stimulere kvinders kreativitet og iværksætterkultur i mindre målestok;

52.

fremhæver nødvendigheden af at overveje komplementariteten med andre foranstaltninger for at sikre deres effektivitet såsom friheden for kønsbestemt vold, adgang til anstændigt arbejde og økonomisk overkommelig børnepasning og ældrepleje; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke og beskytte mødre og fædre i hele verden og til at samarbejde med partnerlande om at sikre passende barsels-, fædre- og forældreorlov og til at vedtage praktiske foranstaltninger til at sikre denne beskyttelse sammen med investeringer i børnepasning og uddannelse;

53.

understreger, at EU bør støtte oprettelsen af et bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettighederne inden for FN's ramme med henblik på at garantere den fulde udnyttelse af menneskerettighederne og kvinders rettigheder;

54.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene om at finansiere og fremme foranstaltninger, der tackler den uforholdsmæssigt store byrde ved ulønnet arbejde, som kvinder skal bære, og til at støtte foranstaltninger, der hjælper kvindelige arbejdstagere i overgangen mellem den uformelle og den formelle økonomi; understreger, at kvinder og mænd bør dele ulønnede plejeforpligtelser og huslige pligter lige; opfordrer til, at der tages konkrete skridt hen imod at anerkende, reducere og omfordele ulønnet pleje og husligt arbejde;

55.

opfordrer til, at kvindernes rolle i og bidrag til økonomien og samfundet fremmes aktivt, og at deres civile og juridiske rettigheder anerkendes, herunder retten til at eje fast ejendom, adgangen til banklån og retten til at deltage i forskellige økonomiske sektorer og det politiske liv, navnlig gennem fremme af kønsorienterede makroøkonomiske politikker; beklager, at retten til lige løn for samme arbejde af samme værdi ikke er en selvfølge i mange tilfælde, både i og uden for EU, selv når den er fastsat i lovgivningen, og understreger, at den grundlæggende årsag til denne forskelsbehandling skal tages op;

56.

understreger, at det er afgørende, at den private sektor inddrages i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i kønshandlingsplan III, og drages til ansvar i tilfælde af krænkelser af kvinders rettigheder, der begås i forbindelse med virksomhedsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at medtage kønsperspektivet i sit kommende lovgivningsforslag om virksomheders due diligence;

57.

understreger, at kvinders økonomiske og sociale autonomi er afgørende for en bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer til, at der gøres en omfattende indsats for at give piger og kvinder adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet i færdigheder og effektive værktøjer, der kan bidrage til deres adgang til arbejdsmarkedet, særligt i nød- og fordrivelsessituationer; anbefaler på det kraftigste, at partnerlandene fremmer investeringer i inklusiv uddannelse af høj kvalitet med støtte fra EU-budgettet; understreger, at EU's budgetstøtte, som har vist sig at være effektiv på uddannelsesområdet, fortsat er den foretrukne metode til at give adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet til alle i udviklingslandene; glæder sig over hensigten om at øge den samlede finansiering til uddannelse, idet 10 % af budgettet for humanitær bistand skal afsættes til finansiering af uddannelse i nødsituationer;

58.

understreger behovet for at støtte betydelige investeringer i sundheds- og uddannelsestjenester, økonomisk overkommelige boliger og sikker, prisoverkommelig og tilgængelig offentlig transport, navnlig i byområder og landdistrikter, med henblik på at imødekomme befolkningens behov og bidrage til kvinders uafhængighed, ligestilling og frigørelse; minder om, at der skal lægges særlig vægt på disse spørgsmål i skrøbelige stater og postkonfliktstater, hvor EU også vil gennemføre udviklingsprojekter for at hjælpe med at løse manglen på boliger, jord og ejendomsrettigheder for kvinder;

59.

udtrykker sin bekymring over forøgelsen af den kønsbestemte digitale kløft i mange lande, som hindrer lige adgang til information og digitale tjenester; understreger betydningen af at fremme digitale færdigheder samt adgang til digitale værktøjer til en overkommelig pris og adgang til arbejdsmarkedet; slår til lyd for øgede og målrettede finansieringer og stipendier til sikring af kvinders og pigers adgang til videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, især med henblik på at fremme pigers digitale og teknologiske uddannelse og kvinders deltagelse i videnskabelige og teknologiske fag (STEM), og til at støtte kvindeledede projekter; bifalder beslutsomheden i kønshandlingsplan III om at mindske den kønsbestemte digitale kløft for at fremme en reel inklusiv digital omstilling;

60.

minder om, at kvinder, navnlig dem, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, kan have vanskeligt ved at få adgang til digitale tjenester og tilhørende infrastruktur; opfordrer til, at kvinder og piger, navnlig dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, får bedre, universel og sikker adgang til digitale værktøjer og undervisning i anvendelsen heraf;

61.

fremhæver behovet for at støtte leveringen af offentlige og private tjenester via kønsorienterede digitale kanaler, teknologier og tjenester (f.eks. digital forvaltning, digitale finansielle tjenester), der vil øge kvinders og pigers inklusion og deltagelse i samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og til at gøre uddannelse i informations- og kommunikationsteknologi tilgængelig for dem, samtidig med at der tages hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse, og ved at etablere steder med gratis digital adgang;

62.

anmoder om, at EU støtter moderniseringen og digitaliseringen af partnerlandenes administrative procedurer, navnlig for at sikre, at alle disse lande har pålidelige civilstandsregistre, hvor alle fødsler bliver registreret;

63.

erkender, at nødsituationer såsom væbnede konflikter og økonomiske kriser og fordrivelsessituationer bringer kvinders og pigers uddannelse i fare; gentager, at kvinders adgang til indkomstmuligheder og beskæftigelsesmuligheder i alvorlig grad påvirkes i nødsituationer, og understreger derfor vigtigheden af, at de nødvendige midler tildeles i sådanne tilfælde, navnlig til lokale kvindeledede organisationer og til eksisterende strukturer, med henblik på at forbedre de strukturer, der sikrer den rette udvikling af deres uddannelse, færdigheder og adgang til job på lang sigt;

64.

bemærker, at fødevareusikkerhed påvirker kvinder asymmetrisk, og at de ejer uforholdsmæssigt færre jordarealer, husdyr og andre aktiver; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte målet om at opnå ligestilling mellem kønnene i fødevare- og landbrugssektoren, finansielle muligheder og adgang til uddannelse med henblik på at styrke kvinders indflydelse og status i landbruget; bemærker betydningen af at støtte partnerlandenes bestræbelser inden for retlige, politiske og institutionelle reformer på at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer, navnlig adgang til og kontrol med jord og andre former for ejendom;

65.

opfordrer EU til at fremme økonomiske politikker og handelspolitikker, der er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling og målene i kønshandlingsplan III; minder om sin tidligere holdning til handel og køn, som er skitseret i Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling mellem kønnene i EU's handelsaftaler (12); opfordrer EU til fortsat at støtte og indføre handelspolitikker, der mindsker de socioøkonomiske forskelle og sikrer et højt niveau af beskyttelse og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene;

66.

glæder sig over, at der i kønshandlingsplan III opfordres til at fremme ligestilling mellem kønnene gennem EU's handelspolitik; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at fremme og støtte medtagelsen af et specifikt kønskapitel i alle EU's handels- og investeringsaftaler, herunder forpligtelser til at fremme kønsmæssig ligestilling og kvinders indflydelse og status; opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke virkninger af EU's handelspolitik og -aftaler i forudgående og efterfølgende konsekvensvurderinger;

67.

understreger sin tidligere holdning, hvori Parlamentet opfordrer til, at der indføjes et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med den kommende ajourføring af associeringsaftalen mellem EU og Chile; bemærker med interesse de fremskridt, der er gjort med et handels- og ligestillingskapitel i forhandlingerne;

68.

minder om sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (13);

69.

bemærker, at handelspolitikken ikke er kønsneutral, og at der er behov for bedre indsamling af kønsopdelte data såvel som klare indikatorer for at kunne foretage en passende vurdering af handelspolitikkens forskellige konsekvenser for kvinder og mænd; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at lade sig inspirere af den værktøjskasse, som FN's Konference om Handel og Udvikling har udviklet, og til at medtage de lande- og sektorspecifikke kønsrelaterede konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler i forudgående konsekvensanalyser og i efterfølgende evalueringer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med internationale partnere såsom WTO og med lokale myndigheder og organisationer om at indsamle data, analysere handelens indvirkning på kvinder og omsætte dataene til konkrete forslag med henblik på at forbedre kvinders rolle i det internationale handelssystem og fremme inklusiv økonomisk vækst; understreger, at et intensiveret samarbejde mellem internationale organisationer såsom WTO, Det Internationale Handelscenter og FN og etableringen af netværk, der omfatter den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og parlamenter, kan føre til bedre udveksling af bedste praksisser og metoder til indsamling af data og til, at der medtages et kønsperspektiv i handelsanliggender; insisterer på, at ligestillingsspørgsmål ikke bør begrænses til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

70.

opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i WTO's nyligt oprettede uformelle arbejdsgruppe om handel og kønsspørgsmål for at arbejde hen imod en stærkt formuleret ministererklæring på den 12. ministerkonference, der kan tjene som køreplan for gennemførelsen af Buenos Aires-erklæringen fra 2017; understreger, at den uformelle arbejdsgruppe om handel og ligestilling er et første skridt hen imod en mere permanent platform i WTO til drøftelse af spørgsmål vedrørende handel og kønsspørgsmål; opfordrer Kommissionen til fortsat at gå proaktivt i dialog med andre WTO-medlemmer for at bidrage til arbejdet i den uformelle arbejdsgruppe og til at undersøge muligheden for at nedsætte en permanent arbejdsgruppe;

71.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sammensætningen af de nationale rådgivende grupper er kønsafbalanceret, at deres overvågningsrolle udvides yderligere, og at der oprettes et handels- og kønsudvalg under hver frihandelsaftale til at afdække mangler;

72.

opfordrer Kommissionen til nøje at evaluere handelsaftalernes indvirkning på sektorer med en høj procentdel af kvindelige arbejdstagere såsom beklædningssektoren og mindre landbrug; minder om, at den økonomiske krise, der blev skabt af covid-19, i høj grad har ramt disse sektorer og forværret risikoen for øget ulighed, forskelsbehandling og udnyttelse af kvindelige arbejdstagere;

73.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, og til at offentliggøre, hvor mange midler der er afsat, fremme ligestilling mellem kønnene som en central værdi i dens handels- og investeringspolitikker og sikre, at sekretariaterne for de EU-institutioner, der er ansvarlige for handelspolitik og -forhandlinger, har den fornødne viden og tekniske kapacitet til at inkorporere kønsaspektet i hele processen i forbindelse med handelsforhandlinger og politikudformning, ved at udpege kontaktpunkter for kønsspørgsmål i EU-institutionerne og -delegationerne;

74.

opfordrer til, at der medtages bestemmelser, der kan håndhæves, i alle kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, baseret på overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og relevante konventioner, navnlig konvention nr. 189 vedrørende husarbejdere, konvention nr. 156 vedrørende arbejdstagere med familieforpligtelse, CEDAW, konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, konvention nr. 100 vedrørende ligeløn og konvention nr. 190 vedrørende vold og chikane, og til, at disse konventioner medtages på listen over konventioner i forbindelse med revisionen af GSP+;

75.

glæder sig over Den Internationale Standardiseringsorganisations internationale workshopaftale (ISO/IWA 34) om globale definitioner i forbindelse med kvinders iværksætterånd, som sigter mod at lette politikudformning, dataindsamling og adgang til kapacitetsopbygning, finansiering og markeder med henblik på at styrke kvinders økonomiske indflydelse og status;

76.

glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået med hensyn til kønsaspektet i Den Europæiske Investeringsbanks udlånspolitik, og opfordrer EIB til at intensivere sine bestræbelser og navnlig i videst muligt omfang tage hensyn til de politiske mål i kønshandlingsplan III i sit eksterne lånemandat;

77.

fremhæver, at EIB og andre relevante europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner bør lægge sig helt på linje med kønshandlingsplan III; opfordrer EIB til at tage hensyn til målene i kønshandlingsplan III, når den yder støtte til foretagender i partnerlandene via konsekvensanalyser, der bør udføres for hvert enkelt projekt, som finansieres af EIB, og opfordrer til løbende at overvåge indsatsen i praksis;

Fremme af kvinders, pigers og unge kvinders deltagelse og lederskab

78.

understreger betydningen af kvinders og pigers lederskab og deltagelse på alle niveauer i beslutningstagningen, og at kvinders lige deltagelse i det offentlige og politiske liv er afgørende for god governance og politikudformning; understreger betydningen af, at kvinder er repræsenteret på begge sider af forhandlingsbordet på alle niveauer af foranstaltningerne udadtil; gentager, at hele lokalsamfund drager fordel af bedre og mere holdbare løsninger, når kvinder og piger leder på lige fod; konstaterer, at kvinder er underrepræsenterede på alle niveauer af det politiske og offentlige liv, og at det går trægt med at gøre fremskridt;

79.

opfordrer til finansiering af programmer, der fremmer kvinders uddannelse, borgerdeltagelse og deltagelse, herunder støtte til deltagerorienterede tiltag i lokalsamfundene og specifikke undervisningsaktiviteter for piger og unge kvinder, eftersom de er blandt dem, der udsættes mest for forskelsbehandling; opfordrer til inddragelse af kvinder på alle niveauer inden for beslutningstagning, forvaltning, lederskab og magtpositioner gennem reformer af den offentlige forvaltning, programmer og aktiviteter såsom netværkssamarbejde, udveksling, mentorordninger og sponsorering, og slår til lyd for, at lokale kvinderettighedsorganisationer og kvindeledede frontlinjemedarbejdere inddrages i humanitære koordinerings- og beslutningsstrukturer;

Inddragelse af kvinder i freds- og sikkerhedsinitiativer

80.

understreger vigtigheden af de bidrag, som kvinder og civilsamfund yder for at fremme dialog, indgå koalitioner, gennemføre fredsmægling og tilvejebringe forskellige syn på, hvad fred og sikkerhed betyder, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning samt genopbygning efter konflikter; opfordrer EU til at fremme en øget deltagelse af kvinder i opretholdelsen og konsolideringen af fred, og til at støtte og anerkende kvinder, unge kvinder, piger og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere som centrale drivkræfter for forandring, og til at støtte og beskytte dem; fremhæver, at respekt for og fuld udøvelse af kvinders menneskerettigheder er grundlaget for et demokratisk og inklusivt samfund;

81.

glæder sig over integrationen af handlingsplanen om kvinder, fred og sikkerhed i kønshandlingsplan III og opfordrer til, at den gennemføres effektivt; fremhæver den vigtige rolle, som eksisterende og vellykkede lokale fredsopbyggende initiativer, der ledes af kvinder og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, spiller, og opfordrer EU til at støtte, styrke og systematisk inddrage disse initiativer i fredsopbyggende samråds-, samordnings- og beslutningstagningsprocesser;

82.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde systematiske konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, der er baseret på kønsspecifikke analyser, og kønsinkluderende konfliktanalyser, navnlig med hensyn til FSFP-missioner og -operationer samt aktiviteter under den europæiske fredsfacilitet; understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer til opbygning og styrkelse af EU's ekspertise og kapacitet til at udarbejde risiko- og konfliktanalyser med et integreret kønsperspektiv, hvilket bør omfatte at give særlig opmærksomhed til kønsligestilling og sikre kvinders og dårligt stillede gruppers meningsfulde deltagelse;

83.

påpeger betydningen af at koble begrebet menneskers sikkerhed sammen med kønsperspektivet; opfordrer EU til at anvende begrebet menneskers sikkerhed som fastsat i FN's Generalforsamlings resolution 66/290 og i dens dagsorden for kvinder, fred og sikkerhed; insisterer på, at sikkerhed skal fokusere på menneskers liv og beskyttelse mod trusler såsom vold, manglende uddannelse, sundhedspleje, fødevarer eller økonomisk uafhængighed; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udvikle og fremme FN's nedrustningsdagsorden; insisterer på at have en feministisk udenrigspolitik for nedrustning og ikkespredning;

84.

påpeger, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af konfliktrelateret seksuel vold og andre krænkelser af menneskerettighederne med straffrihed, herunder en højere risiko for menneskehandel; understreger behovet for at sikre, at kvinder og piger, der er ofre for seksuel vold i konfliktområder og lande, modtager en passende og holistisk behandling, og effektive og hurtige erstatninger; bemærker, at denne ordning allerede fungerer de steder, hvor den anvendes, og at den desuden bidrager til at genintegrere disse ofre i samfundet; påpeger, at det er vigtigt at bekæmpe stigmatisering af ofre; opfordrer til kontinuitet i støtten til foranstaltninger, der giver kvinder i konflikt- og nødsituationer basale SRSR-hjælpepakker, gennem finansiering af og støtte til frontlinjeorganisationer og organisationer ledet af kvinder;

85.

minder om, at væbnede konflikter har uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og piger; beklager dybt anvendelsen af seksuel vold som et krigsvåben og fastholder, at der er et presserende behov for at bekæmpe den og for at bekæmpe straffrihed ved at retsforfølge gerningsmændene; understreger endvidere, at kvinder ofte er de første ofre for fordrivelser i konfliktområder og hyppigt fratages økonomisk autonomi og adgang til uddannelse og pålidelige tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed; understreger behovet for at sikre adgang til uddannelse og beskæftigelse for de personer, som bliver fordrevet på grund af konflikter eller naturkatastrofer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene og deres væbnede styrker for at sikre en korrekt håndhævelse af den fjerde Genèvekonvention vedrørende beskyttelse af personer i krigstid med særligt fokus på forebyggelse og straf af seksuel vold;

86.

beklager, at der i kønshandlingsplan III ikke er gjort overvejelser om kulturarv på tværs af lande og kvinders rolle i beskyttelsen og udviklingen heraf; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle programmer, der har til formål at beskytte og anerkende den kulturarv og de traditioner, som er udviklet af kvinder, og som ofte går ubemærket hen, navnlig i hele konfliktcyklussen;

Sikring af en kønsorienteret humanitær indsats

87.

beklager, at den nylige meddelelse om »EU's humanitære indsats: nye udfordringer, samme principper« (COM(2021)0110), ikke i tilstrækkelig grad tager højde for kønsperspektivet i humanitære sammenhænge; opfordrer Kommissionen til at fremlægge mere konkrete forslag om specifikke udgifter, programmer, sporing og vurdering af kønsrelaterede aktiviteter i humanitære sammenhænge og til at udarbejde foranstaltninger til yderligere at udvikle en tilpasset og effektiv kønsorienteret humanitær EU-indsats i betragtning af den mulighed, som den tredobbelte neksustilgang mellem humanitær bistand, udvikling og fred giver for at beskytte kvinders og pigers rettigheder og fremme ligestilling mellem kønnene i alle sammenhænge;

Opbygning af et grønt og digitalt samfund

88.

glæder sig over, at det prioriterede område vedrørende klimaændringer er medtaget i kønshandlingsplan III, eftersom klimaændringer ikke er kønsneutrale, da de forstærker de eksisterende uligheder mellem kønnene, navnlig for fattige, unge og oprindelige folk, og navnlig i skrøbelige miljøer; glæder sig over, at EU er fast besluttet på at fokusere på kønsspørgsmål i den grønne omstilling i lyset af den intersektionelle og uforholdsmæssige indvirkning, som klimaforandringerne har på kvinder og piger, navnlig i udviklingslande; understreger nødvendigheden af at inddrage, lytte til og styrke kvinder og piger i udformningen og gennemførelsen af effektive tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i partnerlandene og dermed sikre effektive ligestillingsfremmende klimaforanstaltninger; opfordrer EU til at gå foran med et godt eksempel ved straks at medtage et kønsperspektiv og mål for ligestilling mellem kønnene i den europæiske grønne pagt og tilhørende initiativer;

89.

gentager, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for at opnå en retfærdig omstilling, som ikke lader nogen i stikken; gentager derfor sin opfordring til, at den europæiske grønne pagt hurtigst muligt følges op af diplomati i forbindelse med den grønne pagt, hvor der systematisk medtages et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv, og hvor kvinder og unge piger, herunder kvinder fra oprindelige folk, inddrages i den strategiske beslutningstagning om tilpasning til klimaændringer;

90.

understreger, at kvinder og kvindeorganisationer er i front, når det drejer sig om at finde løsninger og yde ekspertise inden for områderne landbrug, klima, energi og bevarelse af biodiversitet og går forrest i bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer til, at de støttes i form af passende og fleksibel finansiering, lovrammer, adgang til jord og ressourcer, og til samarbejde med den private sektor og finanssektoren; gentager den rolle, som kønsorienteret tilpasning, herunder klimaintelligent landbrug, katastroferisikoreduktion, cirkulær økonomi og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, spiller;

91.

opfordrer til, at kvinder og piger får bedre adgang til digitale værktøjer og undervisning i anvendelsen heraf, og til, at der træffes foranstaltninger for at fremme deres tilstedeværelse i STEM-fag;

92.

fremhæver, at de sociale medier er en kilde til kønsbestemt diskrimination og mobning; understreger behovet for, at regeringer intensiverer bestræbelserne på bedre at regulere disse netværk, sammen med digitale platforme såvel med henblik på bekæmpelse af kønsbestemt cybervold og cybermobning; erkender, at dette udgør en stor hindring for kvinders og pigers adgang til digitale rum og for deres deltagelse online og i alvorlig grad er til hinder for pigers og kvinders politiske deltagelse, navnlig for kvinder og piger med intersektionelle identiteter, som indberetter, at de i højere grad udsættes for onlinechikane; opfordrer til, at der indføres målrettede beskyttelsesmekanismer for kvinder online og for større inddragelse af kvinder i udformningen, fremstillingen og udviklingen af kunstig intelligens med henblik på at bekæmpe vedvarende kønsstereotyper og fordomme; opfordrer til håndhævelse af reelle strafferetlige bestemmelser med henblik på at imødegå onlinemisbrug, truende meddelelser, sexchikane og deling af private billeder uden samtykke;

93.

bemærker, at e-handel har potentiale til at forbinde flere kvindelige iværksættere med internationale markeder; opfordrer imidlertid Kommissionen til at støtte kvinder i at tage nye teknologier til sig, f.eks. blockchain, som på grund af dens peer-to-peer-karakter, anonymitet og effektivitet kan hjælpe nogle kvinder med at overvinde visse diskriminerende juridiske og kulturelle handelshindringer, forbedre deres adgang til finansiering og hjælpe dem med at blive integreret i globale værdikæder;

Skabelse af en reel »Generation Ligestilling«

94.

gentager den førende rolle, som Unionen bør spille på multilateralt niveau for at fremme et feministisk diplomati for at gennemføre internationale aftaler om kvinders og pigers rettigheder og status og indflydelse; opfordrer EU, dets medlemsstater, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forpligte sig til at gøre fremskridt hen imod en feministisk udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, der omfatter en ligestillingsfremmende vision, og til at gøre ligestilling mellem kønnene til en central del af deres foranstaltninger udadtil og prioriteter;

95.

glæder sig over, at regeringer verden over, den private sektor og civilsamfundet gav tilsagn om 33 mia. EUR på Generation Equality Forum, der blev afholdt i Paris; opfordrer til, at der indføres et internationalt og effektivt ansvarlighedssystem, og opfordrer Kommissionen til årligt overvåge de forpligtelser, der er truffet beslutning om, og gennemførelsen af disse i praksis;

96.

minder om Kommissionens forpligtelse til at øremærke 4 mia. EUR i det eksterne budget til kvinder og piger og til at øge finansieringen til kvindeorganisationer; opfordrer til, at disse forpligtelser præciseres, overvåges på passende vis og omsættes til praksis, og til, at der opstilles et klart udgangspunkt og klare mål;

97.

minder om, at dialogen mellem generationerne og inddragelsen af mænd og drenge og deres engagement i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene er afgørende for at gennemføre en samfundsmæssig omstilling og skabe en reel »Generation Ligestilling«;

98.

glæder sig over, at det i kønshandlingsplan III anerkendes, at det er vigtigt aktivt at inddrage mænd og drenge for at fremme ændringer i sociale holdninger og, som følge heraf, en bredere strukturel forandring; understreger betydningen af at skabe konkrete metoder til at inddrage mænd og drenge som drivkræfter bag forandring ved at fastsætte ekstra indikatorer og mål, der vedrører mænd og drenges engagement, og sikre, at kønshandlingsplan III også medfører positive resultater for dem;

o o

99.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1.

(3) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

(4) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 168.

(5) EUT C 294 af 23.7.2021, s. 8.

(6) EUT C 294 af 23.7.2021, s. 58.

(7) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 202.

(8) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 191.

(9) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 232.

(10) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 63.

(11) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 43.

(12) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.

(13) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/168

P9_TA(2022)0074

Retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse (2022/2535(RSP))

(2022/C 347/13)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 3, artikel 6, 7, 13, artikel 14, stk. 1, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk. 1, 3 og 8, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, og artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt artikel 265, 310, 317 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet (2),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet (3),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget (4),

—	der henviser til sit passivitetssøgsmål, der blev anlagt den 29. oktober 2021 i sag C-657/21, Europa-Parlamentet mod Kommissionen, som i øjeblikket verserer for Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen),

—	der henviser til Kommissionens rapporter af henholdsvis 30. september 2020 (COM(2020)0580) og 20. juli 2021 (COM(2021)0700) om retsstatssituationen,

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde, der blev vedtaget den 11. december 2020,

—	der henviser til retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

—	der henviser til Domstolens domme af 16. februar 2022 i sagerne C-156/21 og C-157/21 (5),

—

der henviser til EU-Domstolens dom af 3. juni 2021 i sag C-650/18 med afvisning af Ungarns annullationssøgsmål til prøvelse af Parlamentets beslutning af 12. september 2018, som indleder den procedure, hvorved det kan fastslås, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (6),

—	der henviser til EU-Domstolens kendelse af 14. juli 2021 og dens afgørelse af 15. juli 2021 (7), hvori det fastsættes, at disciplinærordningen for dommere i Polen ikke er forenelig med EU-retten,

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (8),

—	der henviser til Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU om retsstatsprincippet i Polen: forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen (9),

—	der henviser til Kommissionens skrivelser af 17. november 2021 til Polen og Ungarn i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, og bilag VI,

A.	der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i TEU;

der henviser til, at retsstatsprincippet i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet skal forstås i lyset af de værdier og principper, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, herunder grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling; mener, at Kommissionen bør anvende alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, til at imødegå de vedvarende krænkelser af demokratiet og de grundlæggende rettigheder overalt i Unionen, herunder angreb på mediefrihed og journalister, migranter, kvinders rettigheder, LGBTIQ-personers rettigheder samt forenings- og forsamlingsfrihed; opfordrer Kommissionen til at handle efter og tage højde for dette i forbindelse med anvendelsen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet;

der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor denne fare opstår, men også indvirker på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem dem og på selve Unionens grundsubstans og dens borgeres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten;

D.	der henviser til, at de værdier, der er indeholdt i artikel 2 i TEU, definerer selve Den Europæiske Unions identitet som en fælles retsorden, og at Den Europæiske Union derfor skal være i stand til at forsvare disse værdier inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til traktaterne;

E.	der henviser til, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet trådte i kraft den 1. januar 2021 og har været bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i hver medlemsstat siden denne dato;

der henviser til, at anvendelsen af, formålet med og anvendelsesområdet for forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er klart defineret deri; der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i TEU »drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf«;

der henviser til, at Kommissionens formands fravær under forhandlingerne på plenarmødet den 16. februar 2022 viser en manglende respekt for Kommissionens forpligtelse til at prioritere sin tilstedeværelse på Parlamentets plenarmøder, hvis der anmodes herom, frem for andre konkurrerende arrangementer eller indbydelser således som fastsat i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (10);

H.	der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin pressemeddelelse af 16. februar 2022 meddelte, at Kommissionen under hensyntagen til Domstolens domme »i de følgende uger vil vedtage retningslinjer, der skaber yderligere klarhed om, hvordan vi anvender mekanismen i praksis«;

der henviser til, at anvendelsen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet ikke er betinget af, at der vedtages retningslinjer, som ikke er en del af forordningen, og at eventuelle retningslinjer ikke må undergrave medlovgivernes hensigt eller ændre, udvide eller indskrænke anvendelsesområdet for forordningens tekst;

J.	der henviser til, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet har til formål at beskytte Unionens budget og Unionens finansielle interesser mod virkninger, som følger af overtrædelser af retsstatsprincippet;

der henviser til, at det er uacceptabelt, at Kommissionen og Rådet siden december 2021 har nægtet at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om en fælles, evidensbaseret og EU-dækkende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, hvilket Parlamentet efterlyste i sit lovgivningsmæssige initiativ af 7. oktober 2020 (11);

L.	der henviser til, at de tre betingelser for udbetaling af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til Polen, som Kommissionens formand nævnte den 19. oktober 2021, endnu ikke er opfyldt;

M.	der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 319 i TEUF efter henstilling fra Rådet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet;

N.	der henviser til, at krigen i Ukraine har mindet os om vores fælles pligt til effektivt at beskytte demokratiet, retsstatsprincippet og vores værdier, som nedfældet i artikel 2 i TEU, med alle de midler, vi har til rådighed;

O.	der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 234 i TEUF kan stemme om et mistillidsvotum til Kommissionen;

der henviser til, at Kommissionen beklageligvis har besluttet at overholde de ikke-bindende konklusioner af 11. december 2020 fra Det Europæiske Råd, selv om den »udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed«, og Kommissionens medlemmer »hverken (må) søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andet organ eller nogen anden organisation« (artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF) og desuden »er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet« (artikel 17, stk. 8, i TEU) og »drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf« (artikel 17, stk. 1, i TEU);

glæder sig over Domstolens domme af 16. februar 2022 (12) og dens konklusioner om, at mekanismen med konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er i overensstemmelse med EU-retten, hvilket bekræfter, at retsgrundlaget er passende, at ordningen er forenelig med artikel 7 i TEU og retssikkerhedsprincippet, samt at EU har beføjelser med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, samt over konklusionen om, at de søgsmål, som Ungarn og Polen har anlagt mod forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, bør afvises;

opfordrer Kommissionen til omgående at træffe foranstaltninger og straks anvende mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet ved at sende en skriftlig meddelelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og derefter underrette Parlamentet direkte, og forventer, at alle begivenheder, der falder ind under forordningens anvendelsesområde i de 14 måneder, der er gået, siden den trådte i kraft i januar 2021, skal indgå i meddelelsen; understreger, at det er på høje tid, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktaternes vogter og straks reagerer på de vedvarende alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet i nogle medlemsstater, som udgør en alvorlig fare for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en retfærdig, lovlig og upartisk fordeling af EU-midler, navnlig dem, der er under delt forvaltning; advarer om, at enhver yderligere forsinkelse kan få alvorlige konsekvenser;

understreger, at passivitet og en lempelig tilgang til oligarkiske strukturer og den systemiske krænkelse af retsstatsprincippet svækker hele Den Europæiske Union og undergraver borgernes tillid; understreger behovet for at sikre, at skatteydernes penge aldrig ender i lommerne hos dem, der underminerer EU's fælles værdier;

beklager, at Kommissionen kun i utilstrækkelig grad har reageret på Domstolens afgørelser af 16. februar 2022 på trods af dens tilsagn om at færdiggøre retningslinjerne for anvendelsen af retsstatsmekanismen; gentager imidlertid endnu en gang, at teksten til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er klar og ikke kræver yderligere fortolkning for at kunne anvendes, og at medlovgiverne ikke har delegeret nogen beføjelser til Kommissionen i så henseende; understreger, at EU-Domstolen navnlig har fastslået, at medlemsstaterne ikke kan hævde, at de ikke er i stand til med tilstrækkelig præcision at fastlægge det væsentlige indhold af og de krav, der følger af forordningen; understreger i denne forbindelse, at processen med at udvikle retningslinjer, som ikke er juridisk bindende og ikke er en del af forordningen, ikke under ingen omstændigheder må forsinke anvendelsen af forordningen yderligere, og påpeger navnlig, at Kommissionen har pligt til at gennemføre EU-lovgivningen uanset valgtidsplaner i medlemsstaterne;

bemærker, at Parlamentet i oktober 2021 i henhold til artikel 265 i TEUF anlagde sag mod Kommissionen ved EU-Domstolen på grund af Kommissionens passivitet og manglende anvendelse af forordningen, hvilket der var blevet anmodet om i to beslutninger i 2021 som følge af de utilfredsstillende svar fra Kommissionens side og dens forsøg på at trække sagen i langdrag; minder om, at denne sag (13) i øjeblikket befinder sig i den skriftlige procedure, hvor de involverede parter — Kommissionen og Parlamentet — fremlægger deres argumenter skriftligt; beklager, at Kommissionen endnu ikke har reageret på Parlamentets opfordring om at udløse forordningens artikel 6, stk. 1, og ikke har sendt skriftlige meddelelser til de berørte medlemsstater, men kun har sendt anmodninger om oplysninger til Ungarn og Polen i november 2021;

beklager, at Rådet har været ude af stand til at gøre meningsfulde fremskridt med håndhævelsen af Unionens værdier i de igangværende artikel 7-procedurer som reaktion på truslerne mod de fælles europæiske værdier i Polen og Ungarn; påpeger, at denne manglende evne hos Rådet til at gøre effektiv brug af artikel 7 i TEU fortsat undergraver integriteten af de fælles europæiske værdier, den gensidige tillid og Unionens troværdighed som helhed; opfordrer indtrængende det franske formandskab og dets efterfølgere til regelmæssigt at afholde høringer; glæder sig i denne forbindelse over den første høring, der blev indkaldt af det franske formandskab den 22. februar 2022, og den anden høring, der er planlagt til den 30. maj 2022; henstiller, at Rådet som opfølgning på høringerne retter konkrete henstillinger til de pågældende medlemsstater, jf. artikel 7, stk. 1, i TEU, og angiver frister for gennemførelsen af disse henstillinger;

opfordrer derfor det franske formandskab til at opfylde sit tilsagn om »et humant Europa« og til resolut at bidrage til styrkelsen af retsstatsprincippet og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i dets EU-formandskabsprogram, hvori retsstatsprincippet beskrives som »en væsentlig forudsætning for, at Unionen kan fungere korrekt«; opfordrer indtrængende det franske formandskab til at støtte en hurtig og korrekt anvendelse og gennemførelse af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet;

understreger, at den forværrede situation for så vidt angår retsstatsprincippet i nogle medlemsstater nødvendiggør en konstruktiv dialog om den videre udvikling af EU's retsstatsværktøjskasse;

understreger, at Kommissionen, når den træffer foranstaltninger i henhold til forordningen, bør sikre fuld gennemsigtighed og underrette Parlamentet fuldt ud og rettidigt, i modsætning til den tilgang, som Kommissionen valgte, da den sendte skrivelser med anmodning om oplysninger i henhold til forordningen i november 2021;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at slutmodtagere eller tilskudsmodtagere ikke fratages fordelene ved EU-midler, såfremt der anvendes sanktioner i henhold til mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet som fastsat i forordningens artikel 5, stk. 4 og 5;

11.

understreger, at mekanismen med konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet bør anvendes på både Unionens budget og NextGenerationEU; understreger endvidere, at godkendelsen af de nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten bør gøres betinget af opfyldelsen af alle 11 kriterier, der er fastsat i artikel 19 i og bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; forventer, at Kommissionen udelukker enhver risiko for, at programmer under samhørighedspolitikken bidrager til misbrug af EU-midler eller til overtrædelser af retsstatsprincippet, inden den godkender partnerskabsaftaler og programmer inden for rammerne af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at anvende forordningen om fælles bestemmelser og finansforordningen mere konsekvent for at imødegå diskriminerende anvendelse af EU-midler, navnlig enhver anvendelse af en politisk motiveret karakter;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(2) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 61.

(3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 86.

(4) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 146.

(5) Dom af 16. februar 2022, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, C-156/21, ECLI:EU:C:2022:97, og dom af 16. februar 2022, Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, C-157/21, ECLI:EU:C:2022:98.

(6) Dom af 3. juni 2021, Ungarn mod Parlamentet, C-650/18, ECLI:EU:C:2021:426.

(7) Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 14. juli 2021, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen, C-204/21 R, ECLI:EU:C:2021:593, og dom af 15. juli 2021, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen, C-791/19, ECLI:EU:C:2021:596.

(8) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66.

(9) EUT C 129 af 5.4.2019, s. 13.

(10) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(11) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2.

(12) I sag C-156/21 og C-157/21, som nævnt ovenfor.

(13) C-657/21.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/172

P9_TA(2022)0075

En europæisk ramme for kildeskat

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (2021/2097(INI))

(2022/C 347/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 12, 45, 49, 58, 63, 64, 65, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 11. november 2011 til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (COM(2011)0714),

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (1) (»M/D-direktivet«),

—

der henviser til Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (2), og Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (3),

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (4) (R/R-direktivet),

—	der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (5),

—	der henviser til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (6),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 25. oktober 2016 om et fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685) og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683), pakken om digital beskatning (7) og Parlamentets holdning hertil,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 11. september 2012 om forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater (8),

—	der henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (9),

—	der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger (10),

—	der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rapport af 23. september 2020 om cum-ex, cum-cum og andre arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat (»cum/ex, cum/cum and withholding tax reclaim schemes«),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2011 om dobbeltbeskatning i det indre marked (COM(2011)0712),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (COM(2020)0312),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan« (COM(2020)0590),

—	der henviser til Kommissionens adfærdskodeks vedrørende kildeskat fra 2017,

—	der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport af 11. maj 2020 om cum-ex, cum-cum og andre arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat,

—	der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds endelige rapport af 23. september 2020 om MAR-revisionen,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 24. marts 2017 om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af nationale hindringer for kapitalstrømme (COM(2017)0147),

—	der henviser til EU-Skatteobservatoriets studie fra oktober 2021 med titlen »Revenue effects of the global minimum tax: country-by-country estimates«,

—	der henviser til EU-Skatteobservatoriets rapport af 22. november 2021 med titlen »New forms of Tax Competition in the European Union: An empirical investigation«,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (12),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. januar 2021 med titlen »Guidance to Member States — Recovery and Resilience Plans« (retningslinjer til medlemsstaterne om genopretnings- og resiliensplaner) (SWD(2021)0012),

—	der henviser til erklæringen af 1. juli 2021 fra G20/OECD’s inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) om en tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien,

—	der henviser til OECD-projektet Treaty Relief and Compliance Enhancement Group (TRACE),

—	der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af 28. september 2021 om initiativet vedrørende et nyt EU-system til undgåelse af dobbeltbeskatning og forebyggelse af skattemisbrug inden for kildeskat,

—	der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (13),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (14),

—	der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om cum-ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (15),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (16),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (17),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om »gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes« (18),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0011/2022),

A.	der henviser til, at medlemsstaterne vedbliver at miste skatteindtægter som følge af skadelig skattepraksis, og at skønnene over det indtægtstab, der er en følge af selskabers skatteundgåelse, varierer fra 36-37 mia. EUR (19) til 160-190 mia. EUR om året (20);

B.	der henviser til, at uafhængig forskning (21) tyder på, at EU-medlemsstaterne under ét mister flere selskabsskatteindtægter til andre EU-medlemsstater end til tredjelande;

C.	der påpeger, at når store strømme af royalties, renter eller udbytte går via en bestemt jurisdiktion, er det tegn på, at overskud omdirigeres med det ene formål at betale mindre i skat;

der henviser til, at aggressive skatteplanlægningsstrukturer kan inddeles i tre primære kanaler: i) royaltybetalinger, ii) rentebetalinger og iii) interne afregningspriser (22), hvilket illustrerer den vigtige rolle, som strømmene af passiv indkomst spiller inden for skatteundgåelse og -unddragelse;

der henviser til, at der i OECD/G20’s inklusive ramme om BEPS er indgået en aftale om de centrale elementer i en tosøjlebaseret reform af det internationale skattesystem med henblik på at tackle de udfordringer, der følger af digitaliseringen af økonomien, herunder indførelse af en effektiv selskabsskattesats på mindst 15 %;

F.	der henviser til, at EU-Skatteobservatoriet har anslået, at en implementering af OECD/G20-aftalens søjle II vil føre til en umiddelbar stigning i skatteindtægterne på 63,9 mia. EUR for de 27 medlemsstater;

der påpeger, at beskatning ved kilden kan mindske risikoen for skatteunddragelse og -undgåelse, men også føre til dobbeltbeskatning; der henviser til, at en sådan skat udgør en indtægtskilde for medlemsstaterne til finansiering af offentlige udgifter og er et effektivt redskab til at sikre et nationalt skattegrundlag og bekæmpe overførsel af overskud til jurisdiktioner med lav beskatning;

H.	der henviser til, at ændringer af kildeskattesystemet på EU- og medlemsstatsplan bør integreres med eksisterende og kommende tiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse såsom implementeringen af ovennævnte aftale fra OECD/G20's inklusive ramme om BEPS;

der henviser til, at såvel cum-ex- som cum-cum-arrangementerne gik ud på at opnå refusioner af udbytteskat, som modtagerne ikke havde ret til, og anslås at have påført skatteyderne en samlet udgift på ca. 140 mia. EUR mellem 2000 og 2020; der henviser til, at de fleste af disse refusioner vurderes at have været ulovlige, og at afsløringen heraf udgør den største skattesvigsskandale nogensinde i Den Europæiske Union;

der påpeger, at komplekse, langvarige, dyre og ikkestandardiserede refusionsprocedurer, som det er fremgået af cum-ex-sagerne, øger risikoen for skattesvigs- og skatteundgåelsesarrangementer, samtidig med at den administrative byrde for grænseoverskridende investeringer øges, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og detailinvestorer, og kan afskrække fra grænseoverskridende investeringer og skabe hindringer for markedsintegrationen og implementeringen af kapitalmarkedsunionen;

der henviser til, at Europa-Parlamentets holdning til kapitalmarkedsunionen er fastlagt i dets beslutning af 8. oktober 2020 om »den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse« (23); der henviser til, at EU har forpligtet sig til at færdiggøre projektet om kapitalmarkedsunionen og til at fremme et ægte europæisk marked, der opmuntrer til grænseoverskridende transaktioner; der henviser til, at et af de centrale handlingspunkter, som Kommissionen nævner i sin meddelelse fra 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan«, går ud på at lempe den skattemæssige byrde i forbindelse med grænseoverskridende investeringer;

der henviser til, at Kommissionen tidligere har indført ikkebindende foranstaltninger, der skulle gøre det lettere at få skat tilbagebetalt, herunder en adfærdskodeks for kildeskat og en henstilling om forenkling af procedurerne for opnåelse af grænseoverskridende kildeskattelettelser, som imidlertid kun har givet begrænsede resultater; der henviser til, at heller ikke OECD's TRACE-pakke (24) finder bred anvendelse;

der henviser til, at Kommissionen har anslået de samlede omkostninger ved procedurerne for refusion af kildeskat til ca. 8,4 mia. EUR i 2016, som hovedsagelig bestod af uudnyttede skattelettelser, omkostninger ved refusionsprocedurerne og offeromkostninger (25), hvilket alt sammen gjorde perspektivet ved grænseoverskridende investeringer mindre tillokkende;

N.	der henviser til, at både direktivet om renter og royalties (R/R) og direktivet om moder- og datterselskaber (M/D) fritager visse grænseoverskridende betalinger, der finder sted inden for EU og vedrører renter, royalties og udbytte, for kildeskat med henblik på at undgå dobbeltbeskatning;

der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol den 26. februar 2019 afsagde dom i en række sager vedrørende den danske kildeskatteordning for så vidt angik udbytte og renter betalt af danske selskaber til selskaber i andre EU-medlemsstater med vidtrækkende konsekvenser for anvendelsen af R/R-direktivet og M/D-direktivet; der henviser til, at disse sager bekræfter betydningen af pålidelige oplysninger om reelt ejerskab og økonomisk substans for så vidt angår modtageren af passiv indkomst;

P.	der henviser til, at det i betragtning 3 i R/R-direktivet fastsættes, at »det må sikres, at renter og royalties beskattes én gang i en medlemsstat«;

der henviser til, at forhandlingerne om revisionen af R/R-direktivet har været blokeret i Rådet siden 2012 på grund af medlemsstaternes divergerende holdninger til spørgsmålet om indførelse af en effektiv minimumsskattesats for royalties og renter; der henviser til, at Kommissionen er af den opfattelse, at gennemførelsen i national ret af søjle II i den aftale, der er indgået af OECD/G20's inklusive ramme om BEPS, bør bane vejen for at få det blokerede forslag til omarbejdning af R/R-direktivet vedtaget (26);

R.	der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå et lovgivningsinitiativ til indførelse af et fælles, standardiseret, EU-dækkende system for kildeskattelettelser, ledsaget af en mekanisme til udveksling af information og samarbejde mellem skattemyndigheder (27);

S.	der påpeger, at høje standarder for samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende beskatning inden for traktaternes og EU-lovgivningens rammer fortsat er afgørende for at beskytte og bevare det indre markeds integritet;

Stop for praksissen med overførsel af overskud

konstaterer, at systemet for indeholdelse af skat mellem medlemsstaterne trods vedvarende bestræbelser i det store og hele fortsat er fragmenteret med hensyn til satser og lettelsesprocedurer, hvilket har skabt smuthuller og juridisk uklarhed; bemærker endvidere, at det nuværende system misbruges til at overføre overskud, muliggør aggressiv skatteplanlægning og resulterer i uønsket dobbeltbeskatning ud over at skabe hindringer for grænseoverskridende investeringer i det indre marked;

konstaterer med tilfredshed, at der er gjort betydelige fremskridt i kampen mod skadelig skattepraksis i de seneste år, både på EU-plan og internationalt plan, men understreger samtidig, at der er behov for en bedre anvendelse af eksisterende lovgivning, og at der i lyset af den stadig mere omfattende dokumentation for overførsel af overskud, skadelig skattekonkurrence og svig, navnlig efter cum-ex-afsløringerne, kan være behov for lovgivningsmæssige foranstaltninger sideløbende med bestræbelser på at tackle de beskatningsmæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer;

bifalder den aftale, der er indgået af OECD/G20’s inklusive ramme om en tosøjlebaseret reform, herunder en global effektiv minimumssats for selskabsbeskatning; anser dette for at være et vigtigt skridt i retning af at sætte en stopper for praksissen med overførsel af overskud til lavskattejurisdiktioner, mindske skadelig skattekonkurrence mellem territorier og sikre, at selskaber betaler deres rimelige andel af skatten i hver jurisdiktion; bemærker dog, at aftalen indeholder fritagelsesklausuler og en »de minimis«-undtagelse, og at anvendelsesområdet er koncentreret om multinationale virksomheder med en global konsolideret omsætning på mindst 750 mio. EUR;

glæder sig over, at 137 lande og jurisdiktioner har støttet OECD/G20-aftalen om en tosøjlebaseret reform; konstaterer med tilfredshed, at alle G20- og OECD-medlemmer samt alle EU's medlemsstater er en del af aftalen; hilser det velkommen, at Kommissionen fremsatte et lovgivningsforslag om implementering af søjle II i overensstemmelse med aftalen, kort efter at OECD havde vedtaget sine modelregler; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget, samtidig med at det tager hensyn til Parlamentets holdning, således at det kan træde i kraft i 2023; mener, at indførelse af en bundgrænse for skattekonkurrence er en del af implementeringen af den internationale aftale;

påpeger, at kildeskat kan være en defensiv foranstaltning, som medlemsstaterne træffer over for lande, der står på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; anmoder Kommissionen om at overveje at fremsætte et lovgivningsforslag, der styrker koordineringen af defensive foranstaltninger over for lande på listen, eftersom de enkelte medlemsstaters diskretionære anvendelse af sådanne har været mindre effektiv end forventet; understreger i den forbindelse, at der også skal tages hensyn til implementeringen af OECD/G20-aftalen, navnlig søjle II;

gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovforslag om en EU-dækkende kildeskat med henblik på at sikre, at betalinger, der genereres inden for Unionen, beskattes mindst én gang, inden de forlader den (28); opfordrer indtrængende Kommissionen til i dette forslag at inkludere effektive foranstaltninger, der kan sikre mod misbrug;

bemærker, at et enkelt, konsekvent og retfærdigt skattesystem er afgørende for at kunne styrke EU's konkurrenceevne; beklager, at udhulingen af skattegrundlag og flytningen af overskud stadig pågår og fremmes af manglen på en fælles kildeskat på udgående betalinger til tredjelande og manglen på fælles regler og procedurer, der mere effektivt kan sikre beskatning af strømmene af udbytte, royalties og renter inden for EU, herunder et eventuel minimumsniveau for den effektive skattesats; understreger, at håndtering af overførsel af overskud bør være en af EU's vigtigste opgaver i de kommende år;

minder om, at Kommissionen i forbindelse med det europæiske semester og vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner konkluderede, at der er behov for flere reformer for at imødegå aggressiv skatteplanlægning i seks medlemsstater, hvor den manglende eller begrænsede opkrævning af skat på udgående betalinger inviterer til misbrug i form af aggressiv skatteplanlægning og treatyshopping;

opfordrer Kommissionen til at insistere på gennemførelse af henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og på en vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner vedrørende aggressiv skatteplanlægning, navnlig i forbindelse med rente-, royalty- og udbyttebetalinger;

10.

understreger, at den eksisterende ordning under R/R- og M/D-direktivet i kombination med manglen på fælles regler og procedurer, der sikrer beskatning af strømmene af udbytte, renter og royalties inden for EU, skaber mulighed for at lede disse strømme ubeskattet ud af EU og ind i lavskattejurisdiktioner i tredjelande med betydelige indtægtstab til følge; understreger behovet for at løse dette problem, i det mindste gennem regler for bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en fælles og standardiseret ramme for kildeskat, der kan mindske kompleksiteten for investorer, dæmme op for treatyshopping og sikre, at alle udbytter, renter, kapitalgevinster, royaltybetalinger, betalinger for professionelle tjenesteydelser og relevante kontraktbetalinger, der genereres i EU, beskattes med en effektiv sats;

12.

minder om sin førstebehandlingsholdning, vedtaget den 11. september 2012, om revisionen af R/R-direktivet; beklager, at forhandlingerne om dette direktiv har været blokeret i Rådet siden 2012 på grund af medlemsstaternes divergerende holdninger til spørgsmålet om indførelse af en effektiv minimumsskattesats for royalties og renter; opfordrer indtrængende Rådet til på baggrund af EU's implementering af søjle II hurtigt at genoptage og afslutte forhandlingerne om R/R-direktivet;

13.

konstaterer, at manglen på en effektiv minimumsskattesats på udbyttebetalinger til aktionærer har skabt et miljø, der kan virke fremmende for skatteundgåelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette spørgsmål og fremkomme med en vurdering af de bedste lovgivningsmæssige løsningsmodeller, herunder muligheden for at revidere M/D-direktivet;

14.

minder om, at en nylig undersøgelse (29) har vist, at der er store forskelle i anvendelsen af kildeskat i EU's medlemsstater — satserne kan variere mellem 0 og 35 % — og at kildeskattesatser i skatteoverenskomster ofte er lavere end normalsatserne;

15.

opfordrer alle medlemsstater til at afslutte ratificeringen af den multilaterale konvention til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende beskatningsoverenskomster for at forebygge udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (MLI); opfordrer Kommissionen til at inkludere disse MLI-standarder i reformen af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og dens kriterier;

16.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå alle gældende skatteoverenskomster med tredjelande, for at sikre, at de overholder de nye globale standarder; anmoder Kommissionen om at foreslå medlemsstaterne proportionale foranstaltninger vedrørende deres eksisterende bilaterale skatteoverenskomster for at sikre, at de indeholder generelle regler til sikring mod misbrug;

17.

opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af udarbejdelse af EU-retningslinjer for forhandlingen af skatteoverenskomster mellem medlemsstater og udviklingslande i lyset af den »skattepligtsregel« (»Subject to Tax Rule«), der indgår i søjle II;

Intensivering af kampen mod udbyttearbitrage

18.

erindrer om, at en undersøgelse i oktober 2018 påviste, at 11 medlemsstater havde mistet op til 55,2 mia. EUR i skatteindtægter som følge af cum-ex- og cum-cum-arrangementer, mens det i en undersøgelse offentliggjort i oktober 2021 anslås, at tabet af offentlige indtægter i perioden 2000-2020 beløb sig til ca. 140 mia. EUR; finder det foruroligende, at disse arrangementer fortsat fungerer på bekostning af de offentlige finanser i EU; erfarer med bekymring, at der kan findes andre arrangementer med tilsvarende skadelig virkning, f.eks. cum-fake; konstaterer, at den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe i juli 2021 afsagde dom om, at cum-ex-arrangementer er ulovlige og derfor udgør skattesvig;

19.

noterer sig den undersøgelse og endelige rapport fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om cum-ex, cum-cum og arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat (»cum/ex, cum/cum and withholding tax reclaim schemes«), som Parlamentet havde anmodet om; opfordrer Kommissionen til at vurdere løsningsmodeller til imødegåelse af disse arrangementer, nærmere betegnet muligheden for at kæde refusionskrav sammen med den underliggende udlodning af udbytte, navnlig gennem en unik identifikator, og/eller ved at give en enkelt myndighed i hver medlemsstat ansvaret for at opkræve skatten og udstede den relevante skatteattest, så det sikres, at der ikke kan indgives mere end ét krav om refusion af skat på den samme udlodning, og at misbrug af refusionsprocedurer let kan opdages af skattemyndighederne;

20.

understreger, at cum-ex-afsløringerne har haft indvirkning på markedets integritet og investorernes tillid; opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om konklusionerne i ESMA's endelige rapport om revision af markedsmisbrugsforordningen (MAR) for at vurdere, om forordningen er blevet overtrådt, og om der er behov for at ændre MAR i denne henseende; fremhæver vigtigheden af, at de europæiske myndigheder, herunder EBA og ESMA, lever op til deres tilsynsansvar;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om foranstaltninger med det formål at styrke samarbejdet og den gensidige bistand mellem skattemyndigheder, finansmarkedstilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, retshåndhævende organer med henblik på afsløring og retsforfølgning af arrangementer, der har til formål at opnå uberettiget refusion af kildeskat; fremhæver ESMA's henstilling (30) til Kommissionen om at fjerne de nuværende retlige begrænsninger for udvekslingen af oplysninger mellem finansmarkedstilsynsmyndigheder og skattemyndigheder; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et retsgrundlag for udveksling af relevante oplysninger mellem disse myndigheder, navnlig for at advare om mistænkelige aktiviteter, i kommende lovgivningsforslag;

22.

deler ESMA's bekymring over, at arrangementer med henblik på uberettiget refusion af kildeskat sjældent holder sig inden for EU's grænser (31), og understreger derfor vigtigheden af et fortsat internationalt samarbejde på dette område;

23.

fremhæver Kommissionens indsats og Parlamentets initiativer med henblik på at styrke skattesamarbejdet mellem medlemsstaterne, hvilket bl.a. Fiscalis-programmet er et eksempel på;

24.

understreger, at selv om Rådets direktiv 2014/107/EU har lettet informationsudvekslingen, findes der andre hindringer for afsløring af cum-ex- og cum-cum-arrangementer, herunder forsinkelser i afregningen af værdipapirtransaktioner, begrænsninger i informationsudvekslingen om kapitalgevinster og den utilstrækkelige spontane informationsudveksling; erindrer om de henstillinger, det afgav i sin beslutning af 16. september 2021 om »gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes«;

25.

understreger, at der bør tages hensyn til den rolle, der spilles af mellemmænd, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle passende foranstaltninger til at forhindre disse i at facilitere skattemisbrug og skatteundgåelse; erindrer om, at der med direktiv (EU) 2018/822 (DAC 6) blev indført en oplysningspligt i forbindelse med grænseoverskridende arrangementer, der skaber en forpligtelse for mellemmænd til at indberette potentielt skadelige skattearrangementer; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang disse regler har bidraget til at afsløre skadelige skattearrangementer såsom cum-cum og cum-ex, og i hvilket omfang de har haft en afskrækkende virkning;

26.

opfordrer Kommissionen til at udvide den obligatoriske informationsudveksling til også at omfatte udbyttearbitrageordninger og alle oplysninger om kapitalgevinster, herunder om refusion af skat på udbytter og kapitalgevinster; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere virkningen af at udvide oplysningspligten til grænseoverskridende arrangementer for forvaltning af aktiver tilhørende kunder, der er fysiske personer, under hensyntagen til den administrative byrde, dette ville medføre; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af nøjagtige og udtømmende oplysninger om reelt ejerskab;

Fjernelse af hindringer for grænseoverskridende investeringer i det indre marked

27.

konstaterer med stor tilfredshed, at det er Kommissionens hensigt inden udgangen af 2022 at fremsætte et forslag om et fælles, standardiseret system for kildeskat, ledsaget af en mekanisme for informationsudveksling og samarbejde mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til med fuld respekt for EU's kompetencer også at bestræbe sig på at tackle forskellene på kildeskatområdet i EU;

28.

anmoder om, at et sådant forslag adresserer behovet for en harmoniseret implementering, der bør erstatte skatteoverenskomster mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for overenskomstbestemmelser, som medlemsstaterne kan benytte i deres bilaterale aftaler med tredjelande;

29.

erindrer om, at Kommissionen har forpligtet sig til at færdiggøre kapitalmarkedsunionen; anmoder Kommissionen om i den forbindelse og inden udgangen af 2022 at fremlægge en konsekvensanalyse af implementeringen af foranstaltningerne i handlingsplanen fra 2019;

30.

konstaterer, at Kommissionens henstilling om at implementere velfungerende procedurer for skattelettelser ved kilden eller, hvor dette ikke er muligt, at etablere hurtige og standardiserede refusionsprocedurer, der blev fremsat som en del af dens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser, endnu ikke er blevet implementeret på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en fælles, standardiseret EU-procedure for refusion af kildeskat for alle medlemsstater; fremhæver, at en sådan harmonisering navnlig vil være til gavn for detailinvestorer, som ofte afskrækkes fra at gå igennem refusionsproceduren på grund af det uforholdsmæssigt store besvær, de tidligere nævnte divergenser afstedkommer, og dermed vil bidrage til at sikre lige vilkår;

32.

opfordrer Kommissionen til som led i denne harmonisering bl.a. at indføre regler om fritagelser og fradrag og standardisering af formatet og proceduren for refusionsansøgninger og til at adressere den nuværende mangel på en ensartet definition af »reel ejer«, manglen på harmonisering af fristerne for ansøgning og refusion samt problemet med sprogbarrierer; understreger betydningen af at forebygge muligheden for svig inden for den nye ramme;

33.

antager, at tilbagebetaling af kildeskat stadig i overvejende grad er en papirbaseret proces, som ikke kun er langsommere og mere besværlig for skatteyderne, men også mere sårbar over for svig; understreger, at velfungerende, letanvendelige, hurtige, standardiserede og digitale procedurer for refusion af kildeskat og et forbedret samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder kan lette den administrative byrde og mindste usikkerheden omkring grænseoverskridende investeringer samt skatteunddragelsen og samtidig fremskynde sagsbehandlingen til gavn for såvel investorer som skattemyndigheder, altså en forbedring i forhold til status quo;

34.

er meget opmærksom på det potentiale, som distributed ledger-teknologien (DLT) rummer for ikke blot at gøre kildeskattesystemet mere effektivt i de enkelte lande, men også fremme en smidig samordning af de forskellige nationale systemers procedurer og forebygge svig; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at tage hensyn til de eksisterende digitale løsninger i medlemsstaterne, til at vurdere, hvordan blockchainteknologier kan udnyttes til at forhindre skatteunddragelse og -undgåelse, samtidig med at EU's databeskyttelsesregler respekteres fuldt ud, og til at overveje at iværksætte et pilotprojekt; understreger imidlertid, at teknologi alene ikke fuldt ud kan løse de problemer, der udspringer af manglen på en fælles ramme;

35.

påpeger, at M/D-direktivet og R/R-direktivet gradvist har afskaffet kildeskat på udbytte-, rente- og royaltybetalinger mellem associerede virksomheder i EU, som når op på visse tærskler, med det formål at mindske risikoen for dobbeltbeskatning; konstaterer, at kildeskatten fortsat opkræves af investorer under disse tærskler, og at procedurerne for skattefritagelse eller -lettelse i dette tilfælde reguleres af dobbeltbeskatningsoverenskomster;

36.

påskønner Kommissionens forslag om eventuelt at etablere et fuldt udbygget, fælles EU-system for skattelettelser ved kilden, som kunne være en holdbar løsning på lang sigt; fremhæver, at et skridt i retning af et sådant system ikke må være til skade for bekæmpelsen af skattemisbrug eller direkte eller indirekte fremme overførsel af overskud til lavskattejurisdiktioner eller dobbelt ikkebeskatning; understreger, at bestemmelsesmedlemsstatens overholdelse af den EU-lovgivning, der implementerer OECD/G20-aftalen, under alle omstændigheder skal være en forudsætning for skattelettelser ved kilden;

37.

minder om OECD's princip om, at erhvervsaktiviteten skal beskattes der, hvor den finder sted; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge andre muligheder såsom et alternativt system med »skattelettelse ved bopælen« (»relief at residence«), hvorved alle kildeskatter betalt til kildemedlemsstaten kompenseres gennem skattefradrag i den bopælsmedlemsstat, hvor indkomsten er selvangivet, hvorved dobbeltbeskatning udelukkes, og risikoen for misbrug begrænses;

38.

er opmærksom på OECD's TRACE-initiativ, som gør det muligt for befuldmægtigede mellemmænd at ansøge om refusion af kildeskat på porteføljeinvesteringer; påpeger, at kun én medlemsstat har implementeret TRACE; tilskynder de øvrige medlemsstater til at bedømme resultaterne med hensyn til såvel mindskelsen af de administrative byrder som virkningen på skatteindtægterne og risikoen for svig;

o o

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8.

(2) EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1.

(3) EUT L 144 af 7.6.2017, s. 1.

(4) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.

(5) EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1.

(6) EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1.

(7) Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen »Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi« (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).

(8) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 196.

(9) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(10) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 på beslutningen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og TAXE 1-beslutningen, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, opfølgningen fra april 2018 på PANA-henstillingen, opfølgningen af 26. marts 2019 på beslutningen om cum-ex-skandalen og opfølgningen af 27. august 2019 på TAX3-beslutningen.

(11) EUT L 279 af 24.10.2009, s. 8.

(12) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(13) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

(14) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

(15) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 102.

(16) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(17) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 177.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0392.

(19) Kommissionens rapport af 18. maj 2021 med titlen »Annual Report on Taxation 2021«.

(20) Dover, R. et al., »Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union, Part I: Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Europæisk Merværdi, september 2015.

(21) Thomas Tørsløv, Ludvig Wier and Gabriel Zucman, »The Missing Profits of Nations«, arbejdspapir 24701, juni 2018, kan findes på: https://www.nber.org/papers/w24701.

(22) https://ec.europa.eu/taxation_customs/system/files/2018-03/taxation_papers_71_atp_.pdf

(23) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 89.

(24) Oplæg af Paul Gisby, Accountancy Europe, ved den offentlige høring i FISC-underudvalget i Europa-Parlamentet den 27. oktober 2021.

(25) Kommissionens rapport af 24. marts 2017 om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af nationale hindringer for kapitalstrømme (COM(2017)0147).

(26) Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251).

(27) Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien.

(28) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning.

(29) Van ’t Riet, M. and Lejour, A., »A Common Withholding Tax On Dividend, Interest And Royalties In The European Union«, 2020.

(30) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds endelige rapport af 23. september 2020 om MAR-revisionen, punkt 624.

(31) Ibid., punkt 617.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/181

P9_TA(2022)0076

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022 (2022/2006(INI))

(2022/C 347/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

—	der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

—	der henviser til Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (1),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (9) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation« (COM(2020)0456),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021 med titlen »Samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi« (COM(2021)0500),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021)0102),

—	der henviser til det tilsagn om socialt engagement, der blev givet på topmødet i Porto den 7. maj 2021 fra Rådet, Kommissionen, Parlamentet og arbejdsmarkedets parter,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2022« (COM(2021)0740),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 24. november 2021 med titlen »Rapport om varslingsmekanismen 2022« (COM(2021)0741) og til Kommissionens henstilling af 24. november 2021 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2021)0742),

—

der henviser til rapport af 16. februar 2021 fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici med titlen »Financial stability implications of support measures to protect the real economy from the COVID-19 pandemic« (følgevirkninger for den finansielle stabilitet af støtteforanstaltninger til beskyttelse af realøkonomien mod covid-19-pandemien),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 med titlen »Identifying Europe's recovery needs« (indkredsning af Europas genopretningsbehov),

—	der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2021 af 11. november 2021,

—	der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds vurdering af 16. juni 2021 af den fremadrettede finanspolitiske kurs for euroområdet i 2022,

—	der henviser til sin beslutning af 6. juni 2021 med titlen »Parlamentets kontrol med Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner«,

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa — Finansiering af den grønne pagt,

—	der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsberetning af 10. november 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer for en bedre indvirkning på Europas realøkonomi og større gennemsigtighed i beslutningstagningen og den demokratiske ansvarlighed (11),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0034/2022),

der understreger, at det europæiske semester spiller en vigtig rolle for samordningen af medlemsstaternes økonomiske og budgetmæssige politikker og derved sikrer den makroøkonomiske stabilitet i Den Økonomiske og Monetære Union; der henviser til, at denne proces bør foregå under hensyntagen til målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske grønne pagt samt andre forhold vedrørende den finansielle sektor og beskatning; der henviser til, at inddragelsen af disse forhold ikke bør overskygge det europæiske semesters hovedsagelig økonomiske og finanspolitiske karakter;

B.	der henviser til, at BNP-væksten i 2022 ifølge Kommissionens vinterprognoser forventes at udgøre 4,0 % af BNP i både euroområdet og EU-27, men at den forventes at falde til henholdsvis 2,7 % i euroområdet og 2,8 % i EU-27 i 2023;

C.	der henviser til, at Kommissionens økonomiske vinterprognose viser en betydelig forskel i genopretningstempoet mellem medlemsstaterne indbyrdes i 2021 med et spænd i BNP-vækst rangerende fra 2,8 % til 13,7 %;

D.	der henviser til, at den krise, der er udløst af covid-19-pandemien, har ført til voksende sociale, territoriale, generationsbetingede, økonomiske og kønsbaserede uligheder;

E.	der henviser til, at den gennemsnitlige arbejdsløshed ifølge Kommissionens økonomiske vinterprognose faldt til 7,0 % i euroområdet og 6,4 % i EU-27 i 2021;

F.	der henviser til, at den hidtil usete økonomiske afmatning i 2020 og de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på pandemien, i 2021 pressede den offentlige gæld i forhold til BNP op på 100 % i euroområdet og 92,1 % i EU-27;

G.	der henviser til, at en styrkelse af EU's produktivitet og globale konkurrenceevne kræver strukturelle, socialt afbalancerede, vækstfremmende og bæredygtige reformer og et passende investeringsniveau;

der henviser til, at den økonomiske genopretning efter pandemien kræver hurtig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; der henviser til, at alle genopretnings- og resiliensplaner bør tage fat på hver af de seks søjler og de generelle og specifikke mål i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og respektere dens horisontale principper;

I.	der henviser til, at der som led i processen med det europæiske semester er blevet identificeret udfordringer med hensyn til retsstatsprincippet;

J.	der henviser til, at aspekter vedrørende den mulige fremtid for EU's finanspolitiske ramme er blevet behandlet i en særlig initiativbetænkning fra Parlamentet;

der henviser til, at de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af den årlige vækstundersøgelse behandles i den dobbelte betænkning fra Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med titlen »Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2022«;

L.	der henviser til, at aspekter vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive behandlet i en særlig initiativbetænkning fra Parlamentet;

Økonomiske udsigter for EU

bemærker, at den europæiske økonomi hurtigere end ventet er ved at komme sig efter den globale covid-19-pandemis ødelæggende virkninger; understreger den afgørende betydning, som rettidige og innovative politiske indgreb har haft og fortsat vil have med hensyn til at afbøde pandemiens indvirkning på den europæiske økonomi;

understreger, at konflikten i Ukraine og de strenge sanktioner mod Den Russiske Føderation uundgåeligt vil få negative konsekvenser for EU's økonomi; opfordrer Kommissionen til at identificere og fremme midler og metoder til at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af sanktionerne;

er foruroliget over nyopståede varianter, lokaliserede pandemirelaterede nedlukninger, stigende energipriser, inflationspres, forstyrrelser i forsyningerne og begyndende mangel på arbejdskraft; noterer sig, at disse risici forårsager en betydelig usikkerhed og kan hæmme udsigterne til økonomisk vækst i de kommende måneder og forsinke overgangen til en mere bæredygtig, digital, konkurrencedygtig og fremtidssikret økonomi;

bemærker, at alle medlemsstater forventes at nå deres produktionsniveau fra før pandemien inden udgangen af 2022; noterer sig, at genopretningens hastighed varierer fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region med betydelige forskelle og en diskrepans mellem medlemsstaterne i 2021; bemærker dog, at genopretningen forventes at fordele sig mere jævnt i 2022 og 2023; understreger, at de forventede vækstrater for EU i 2022 og 2023 er lavere end den forventede globale økonomiske vækst i BNP;

noterer sig, at den krise, der er udløst af covid-19-pandemien, navnlig har været hård for virksomheder, hovedsagelig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), inden for turisme, hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen samt kultursektoren; understreger, at de medlemsstater, der var mest afhængige af disse tjenesteydelser, har lidt under de hårdeste økonomiske konsekvenser;

anerkender tanken om europæisk solidaritet, der ligger til grund for indførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; påpeger, at en gennemsigtig og vellykket udrulning af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil bidrage til at gøre EU's økonomier og samfund mere fremgangsrige, bæredygtige, inklusive, konkurrencedygtige, modstandsdygtige og bedre forberedte på den grønne og den digitale omstilling og bidrage til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

Ansvarlige og bæredygtige finanspolitikker

bemærker, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat vil være aktiveret i 2022 og forventes at blive deaktiveret i 2023, forudsat at den underliggende begrundelse for aktiveringen bortfalder;

mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU-rammerne for økonomisk styring; er enig med Det Europæiske Finanspolitiske Råd i, at det er vigtigt at have en klar kurs hen imod en revideret finanspolitisk ramme, helst inden den generelle undtagelsesklausul bliver deaktiveret;

noterer sig, at det er Kommissionens hensigt at udstikke retningslinjer for finanspolitikken for perioden frem til deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul på en sådan måde, at det afspejler både den specifikke økonomiske situation i hver enkelt medlemsstat og drøftelserne om rammerne for økonomisk styring; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer;

10.

er overbevist om, at koordinering af de nationale finanspolitikker fortsat er afgørende for at understøtte genopretningen; noterer sig, at den overordnede finanspolitiske kurs under hensyntagen til de nationale budgetter og genopretnings- og resiliensfaciliteten forventes fortsat at støtte genopretningen i 2022 og sikre et gradvist skift i finanspolitikken; er enig med Kommissionen i, at medlemsstater med et lavt eller mellemhøjt gældsniveau bør forfølge eller fastholde en understøttende finanspolitisk kurs, og at medlemsstater med høje gældsniveauer bør anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen, samtidig med at der føres en forsigtig finanspolitik, der dog ikke forhindrer de offentlige investeringer, som er nødvendige for at finansiere sektorer, der er af strategisk betydning for de europæiske økonomiers og samfunds genopretning og resiliens; er enig med Kommissionen i, at alle medlemsstater bør bibeholde eller i det store og hele bibeholde deres nationalt finansierede investeringer;

11.

understreger, at både offentlige indtægter og offentlige udgifter er afgørende for at sikre de offentlige finansers holdbarhed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask af penge og til at forfølge bæredygtige, socialt afbalancerede og vækstfremmende reformer;

Vækstfremmende, afbalancerede, inklusive og bæredygtige strukturreformer og investeringer

12.

mener, at det er afgørende at koordinere nationale reform- og investeringsbestræbelser og udveksling af bedste praksis for at øge konvergensen og modstandsdygtigheden i vores økonomier, fremme bæredygtig og inklusiv vækst og forbedre de institutionelle rammer med henblik på at styrke det nationale ejerskab og den nationale ansvarlighed;

13.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør en hidtil uset og enestående mulighed for alle medlemsstater for at tackle centrale strukturelle udfordringer og investeringsbehov, herunder den retfærdige grønne og digitale omstilling; insisterer på, at alle genopretnings- og resiliensplaner skal opfylde alle kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig de seks søjler; fremhæver samspillet mellem det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed bedst muligt og bruge den til at omdanne deres økonomier og gøre dem bæredygtige, mere konkurrencedygtige og mere modstandsdygtige over for fremtidige chok; fremhæver Europa-Parlamentets rolle i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

14.

minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten og de enkelte nationale genopretnings- og resiliensplaner fuldt ud bør respektere forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, og at de foranstaltninger, der er fastsat i sådanne planer, ikke bør være i strid med EU's værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; kræver i dette øjemed, at Kommissionen skal sikre, at ingen projekter eller foranstaltninger strider mod disse værdier i såvel vurderings- som gennemførelsesfasen, og anmoder den om at træffe passende skridt med henblik på en gennemgang;

15.

understreger, at covid-19-pandemien har haft væsentlige konsekvenser for kvinder; understreger, at det er vigtigt at øge kvinders deltagelse i økonomien, herunder inklusiv deltagelse i den digitale økonomi og omstilling, og at sikre en mere inklusiv vækst som en del af løsningsmodellen for genopretning efter pandemien, hvilket vil bidrage til at øge beskæftigelsen, den økonomiske velstand og konkurrenceevnen i hele EU;

16.

noterer sig, at mange medlemsstater står over for både et suboptimalt niveau af private og offentlige investeringer og gamle og nye strukturelle udfordringer, der hæmmer deres vækstpotentiale; fremhæver derfor, at håndtering af strukturelle udfordringer og øgede private og offentlige investeringer er afgørende for en bæredygtig genopretning og fortsat vækst; mener, at gennemførelsen af reformer med henblik på at håndtere gamle og nye strukturelle svagheder er af afgørende betydning ikke blot for at forbedre evnen til at modstå og håndtere de eksisterende udfordringer, men også for at gennemføre den dobbelte omstilling på en bæredygtig, retfærdig og inklusiv måde og for at mindske de sociale uligheder; påpeger, at manglen på nationalt ejerskab er en af de største svagheder ved gennemførelsen af reformer, der sigter på at afhjælpe strukturelle mangler;

17.

er bekymret over, at Kommissionen har konstateret makroøkonomiske svagheder i forbindelse med ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer i 12 medlemsstater; er bekymret over, at karakteren af og kilden til medlemsstaternes ubalancer stort set er den samme som før pandemien, og at pandemien også kan forværre ubalancer og økonomisk ulighed; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den hidtil usete mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver, for i væsentlig grad at reducere de eksisterende makroøkonomiske ubalancer, navnlig ved at medtage ambitiøse reformforanstaltninger i alle medlemsstaternes nationale planer; understreger, at en forsvarlig gennemførelse er afgørende for fuldt ud at udnytte denne mulighed;

18.

noterer sig, at en høj offentlig gæld kan blive et element af makroøkonomisk ustabilitet, navnlig hvis Den Europæiske Centralbanks pengepolitik bliver mindre lempelig; understreger betydningen af passende lovgivningsmæssige rammer og politiske strategier, der kan kombinere en nedbringelse af offentlig gæld i forhold til BNP med et passende niveau af private og offentlige investeringer, der er i stand til at sikre vedvarende økonomisk vækst, høj konkurrenceevne og social samhørighed;

19.

noterer sig, at proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer spiller en vigtig rolle med hensyn til at afdække, forebygge og tackle makroøkonomiske ubalancer i EU; fremhæver, at det vil kræve konstant overvågning og årvågenhed, og at medlemsstaterne bør sætte ind mod ubalancer under opbygning gennem reformer, der øger den økonomiske og samfundsmæssige modstandsdygtighed og fremmer digital, grøn og retfærdig omstilling; understreger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle med hensyn til at holde regeringerne ansvarlige i denne forbindelse;

20.

minder om, at cyklussen for det europæiske semester er en veletableret ramme for EU-medlemsstaternes samordning af deres finanspolitikker samt deres økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker i hele Den Europæiske Union; understreger, at de europæiske økonomier uden en koordineret indsats for at gennemføre den digitale og miljømæssige omstilling og for at løse visse problemer i forbindelse med den finansielle sektor kan lide langvarig skade, hvilket vil underminere ethvert forsøg på at fremme bæredygtige og troværdige finanspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at tage behørigt hensyn til alle disse elementer i det fremtidige europæiske semester uden at undergrave den nuværende tilgang, der er baseret på finans- og budgetpolitikker;

Et mere demokratisk europæisk semester

21.

fremhæver betydningen af at gennemføre en fuldstændig debat og sikre en passende inddragelse af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i processen med det europæiske semester; gentager, at det er nødvendigt at styrke Parlamentets demokratiske rolle inden for rammerne af den økonomiske styring, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets beslutninger;

22.

opfordrer Kommissionen til at holde både Parlamentet og Rådet, som er medlovgivere, lige godt informeret om alle aspekter vedrørende anvendelsen af EU's ramme for økonomisk styring, også med hensyn til de forberedende stadier;

23.

bemærker, at Kommissionen, Rådet og formanden for Eurogruppen regelmæssigt bør give møde for Parlamentets kompetente udvalg for at give oplysninger og udveksle synspunkter om de seneste økonomiske og politiske begivenheder;

24.

efterlyser en engageret koordinering med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på både nationalt og europæisk plan med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed;

o o

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(9) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(10) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(11) EUT C 99 af 1.2.2022, s. 191.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/187

P9_TA(2022)0078

Situationen for journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Mexico

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om situationen for journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Mexico (2022/2580(RSP))

(2022/C 347/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Mexico,

—

der henviser til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side (1) (den globale aftale mellem EU og Mexico), som har været i kraft siden 2000, og til den moderniserede aftale,

—	der henviser til dialogerne på højt plan mellem EU og Mexico om menneskerettigheder og dialogen på højt plan om multilaterale spørgsmål,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer hvad angår ytringsfrihed online og offline,

—	der henviser til den lokale erklæring fra Den Europæiske Union, Norge og Schweiz af 15. februar 2022 om mordet på journalisten Heber Lopez Vasquez,

—	der henviser til den fælles erklæring fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, dens særlige rapportør om ytringsfrihed og kontoret for FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i Mexico af 28. januar 2022, der fordømmer mordet på María de Lourdes Maldonado López,

—	der henviser til erklæringen fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder af 19. oktober 2020 med titlen »UN expert encourages Mexico to increase protection of human rights defender« (FN-ekspert opfordrer Mexico til at øge beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere),

—	der henviser til FN's handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed fra 2012,

—	der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at der en dramatisk stigning i volden og menneskerettighedskrænkelserne mod og angrebene på journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøforkæmpere og oprindelige folk og samfund samt kvinderettighedsforkæmpere, i Mexico; der henviser til, at den udbredte vold i Mexico fortsætter med at stige, som det blev set under lokal- og regionalvalget i juni 2021, og til, at retsstatssituationen i alvorlig grad forværres; der henviser til, at et foruroligende og dramatisk antal journalister og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der efterforsker korruption, som involverer offentligt ansatte, eller afslører kriminelle narkotikakartellers arbejde, navnlig på lokalt plan, modtager advarsler, chikaneres, trues, voldtages, angribes, bliver genstand for tvungne forsvindinger og endda drab og overvåges af enten statslige myndigheder eller kriminelle grupper; der henviser til, at der fandt et massemord sted den 27. februar 2022 med 17 dræbte;

der henviser til, at Mexico længe har været det farligste og mest dødbringende sted for journalister uden for en officiel krigszone ifølge forskellige ikke-statslige organisationer (NGO'er) og internationale organisationer; der henviser til, at Mexico ifølge Journalister uden Grænser for tredje år i træk i 2021 var det farligste land i verden for journalister og rangerede som nr. 143 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks for 2021;

der henviser til, at 2022 markerer den blodigste begyndelse på et år for journalister i Mexico med mindst seks mord på journalister; der henviser til, at drabene på María de Lourdes Maldonado López, Margarito Martínez, José Luis Gamboa, Heber López Vásquez og Roberto Toledo kun er få dramatiske eksempler på angreb på journalister og mediefolk; der henviser til, at journalister arbejder under ringe vilkår, og at mange mangler adgang til sundhedstjenester og psykiatriske tjenester; der henviser til, at situationen er blevet forværret siden det seneste præsidentvalg i juli 2018, hvor mindst 47 journalister blev myrdet ifølge officielle kilder;

der henviser til, at der ifølge indenrigsministeriet er blevet dræbt mindst 68 menneskerettighedsforkæmpere i Mexico siden december 2018; der henviser til, at volden mod kvinder er omfattende, og antallet af kvindedrab er højt, og at antallet af forsvundne personer trods visse institutionelle skridt er ekstremt alarmerende;

der henviser til, at præsident López Obrador ofte har anvendt populistisk retorik i daglige pressebriefinger for at rakke ned på og intimidere uafhængige journalister, medieejere og aktivister; der henviser til, at den krænkende og stigmatiserende retorik skaber en atmosfære af konstant uro over for uafhængige journalister; der henviser til, at den mexicanske regering under påskud af at bekæmpe falske nyheder har oprettet en statsligt ejet platform til at udstille, stigmatisere og angribe den kritiske presse; der henviser til, at journalister i februar 2022 gennemførte demonstrationer i 13 ud af 32 mexicanske stater, hvor de krævede større sikkerhed og efterforskning af angrebene på journalister;

der henviser til, at den føderale beskyttelsesmekanisme for menneskerettighedsforkæmpere og journalister i januar 2022 havde beskyttelsesforanstaltninger for 1 518 mennesker, 1 023 menneskerettighedsforkæmpere og 495 journalister; der henviser til, at mekanismen lider under alvorlige mangler med hensyn til omfanget af midler og antallet af medarbejdere, mangel på passende støtte, manglende koordinering med statslige myndigheder og forsinkelser i gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltningerne, der ofte koster liv; der henviser til, at mindst ni personer, som var under programmets beskyttelse, er blevet dræbt;

der henviser til, at den mexicanske stat arbejder på at oprette et nationalt forebyggelses- og beskyttelsessystem for menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der vil bygge på en generel lov om forebyggelse af og beskyttelse mod angreb på menneskerettighedsforkæmpere og journalister og vil omfatte vedtagelse af en national forebyggelsesmodel, oprettelse af nationale registre over angreb og gennemførelse af en national beskyttelsesprotokol;

der henviser til, at institutionaliseret og udbredt korruption kombineret med et mangelfuldt retssystem, skaber et endemisk problem med straffrihed, idet omkring 95 % af mordene på journalister forbliver ustraffede; der henviser til, at kontoret for den særlige rapportør om ytringsfrihed under Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder har påpeget, at denne straffrihed sender et budskab om, at vold er tilladt, hvilket tilskynder til nye forbrydelser og leder til selvcensur; der henviser til, at den mexicanske regering ikke på korrekt vis har gennemført de reformer, der er nødvendige for at mindske vold og straffrihed, herunder for forbrydelser mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

I.	der henviser til, at der er stærke tegn på, at den mexicanske stat har anvendt værktøjer til telefon-hacking, der har til formål at bekæmpe terrorisme og karteller, herunder Pegasus-spyware, mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

J.	der henviser til, at Mexico i november 2020 ratificerede Escazú-aftalen, som omfatter en stærk beskyttelse af miljøforkæmpere; der henviser til, at Mexico bør prioritere gennemførelsen heraf;

K.	der henviser til, at der for nylig blev forelagt et foruroligende lovforslag for kongressen med henblik på at forhindre NGO'er, der modtager udenlandsk finansiering, fra at forsøge at påvirke lovgivningen eller fra at deltage i strategiske retssager;

L.	der henviser til, at adskillige forfatningsreformer vedrørende valgsystemet og retssystemet, som er blevet iværksat af López Obradors administration, rejser tvivl om retsstatsprincippets stabilitet og retssikkerheden;

der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Mexico har muliggjort et tættere samarbejde mellem Mexico og EU omkring spørgsmål af global betydning, og især en styrket dialog, en øget koordinering og flere udvekslinger på områder som sikkerhed, menneskerettigheder, valgreform, den regionale udvikling samt handels- og reguleringspolitikker, der henviser til, at Mexico og Den Europæiske Union deler fælles værdier;

der henviser til, at den globale aftale mellem EU og Mexico indeholder klausuler om menneskerettigheder og demokrati i artikel 1 og artikel 39; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen på højt plan mellem EU og Mexico, der fandt sted i 2020, kulminerede i en aftale om fælles arbejde i Mexico for at øge beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere;

fordømmer truslerne og chikanen mod samt drabene på journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøforkæmpere og oprindelige folk og samfund i Mexico; opfordrer myndighederne til at undersøge drabene på en hurtig, grundig, uafhængig og upartisk måde og for journalisters og mediemedarbejderes vedkommende i overensstemmelse med den godkendte protokol for efterforskning af forbrydelser mod ytringsfrihed;

udtrykker sin dybeste medfølelse og solidaritet med alle ofrene og deres familier; gentager sin bekymring over det klima af usikkerhed og fjendtlighed, som menneskerettighedsforkæmpere og journalister står over for, og er solidariske med dem;

understreger, at ytringsfrihed online og offline, pressefrihed og forsamlingsfrihed er centrale mekanismer for et sundt demokratis funktion; opfordrer de mexicanske myndigheder til at tage alle nødvendige skridt til at sikre beskyttelse og skabelse af et sikkert miljø for journalister og menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med etablerede internationale standarder, herunder ved at behandle både på statsligt og føderalt niveau spørgsmålet om udbredt korruption, utilstrækkelig uddannelse og utilstrækkelige ressourcer, visse embedsmænds medvirken og mangelfulde retssystemer, hvilket fører til en så høj grad af straffrihed;

bemærker med bekymring de systematiske og hårde kritikpunkter, som de mexicanske myndigheder i den mexicanske regering anvender over for journalister og deres arbejde, og fordømmer de hyppige angreb på mediefriheden og navnlig på journalister og mediefolk; minder om, at journalistik kun kan praktiseres i et miljø uden trusler, fysisk, psykisk eller moralsk aggression eller andre former for intimidering og chikane, og opfordrer de mexicanske myndigheder til at opretholde og sikre de højeste standarder for beskyttelse af ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og valgfriheden;

opfordrer myndighederne og navnlig de højeste til at afstå fra at udsende meddelelser, der kan stigmatisere menneskerettighedsforkæmpere, journalister og mediefolk, forværre atmosfæren mod dem eller forvride efterforskningen; opfordrer disse myndigheder til offentligt at understrege den centrale rolle, som menneskerettighedsforkæmpere og journalister spiller i demokratiske samfund;

opfordrer indtrængende den mexicanske regering til at træffe konkrete, hurtige og effektive foranstaltninger til at styrke nationale, statslige og lokale institutioner og gennemføre en række presserende, omfattende og sammenhængende strategier for forebyggelse, beskyttelse, erstatning og ansvarlighed for at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere og journalister kan fortsætte deres aktiviteter uden frygt for repressalier og uden restriktioner i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder; anbefaler Mexico at integrere et kønsperspektiv, når journalisters og menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed håndteres;

opfordrer indtrængende til at løftet om, at den føderale mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og journalister får øget sin finansiering og sine ressourcer overholdes, og til at der etableres hurtigere processer til integration af forkæmpere og journalister som støttemodtagere med henblik på at redde liv og sikkerhed for personer, der er truet, herunder ved at træffe sikkerhedsforanstaltninger for deres familier, kolleger og advokater; understreger, at offentlige beskyttelsespolitikker reelt bør inddrage statslige organer og institutioner i hver enkelt stat samt på lokalt niveau;

opfordrer den mexicanske regering til at træffe tiltag til at styrke de statslige institutioner og konsolidere retsstatsprincippet med henblik på at tackle nogle af de strukturelle problemer, der ligger til grund for krænkelserne af menneskerettighederne, og opfordrer til, at civile organisationer, der arbejder på menneskerettighedsområdet, inddrages i processen; glæder sig over oprettelsen af den nationale undersøgelseskommission (CNB), der har til formål at søge efter massegrave i hele landet og tage skridt til at fastslå og offentliggøre det reelle antal personer, der er forsvundet;

opfordrer Mexicos regering til at samarbejde fuldt ud med FN's organer og til at udsende en stående indbydelse til besøg i henhold til FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer og navnlig til FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed og til at samarbejde med dem på en proaktiv måde;

10.

glæder sig over det nylige besøg i Mexico af FN's Komité om Tvungne Forsvindinger og regeringens anerkendelse af komitéens kompetence til at behandle sager fra Mexico, hvilket giver ofrenes familier mulighed for at indbringe sager for udvalget, når de har udtømt retsmidler på nationalt plan;

11.

opfordrer alle medlemsstater, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU's delegation i Mexico til at tage menneskerettighedsspørgsmål op over for deres mexicanske modparter og til at sætte beskyttelsen af journalister og menneskerettighedsforkæmpere i centrum for dialogerne mellem EU og Mexico; opfordrer indtrængende EU-delegationen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og ytringsfrihed online og offline for at yde al passende støtte til menneskerettighedsforkæmperes og journalisters arbejde;

12.

understreger betydningen af Mexico som en strategisk partner; minder om betydningen af et stærkt og dybt forhold mellem EU og Mexico og bekræfter på ny sit tilsagn om at fremme disse forbindelser gennem den moderniserede globale aftale mellem EU og Mexico, som yderligere styrker bestemmelserne om menneskerettigheder og sætter EU og Mexico i stand til at drøfte en række spørgsmål såsom menneskerettigheder med civilsamfundet, herunder journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre på et multilateralt plan;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand, Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Staters pro tempore formandskab, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til De Forenede Mexicanske Staters præsident, regering og kongres.

(1) EFT L 276 af 28.10.2000, s. 45.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/191

P9_TA(2022)0079

Myanmar: et år efter kuppet

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om Myanmar, et år efter kuppet (2022/2581(RSP))

(2022/C 347/17)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar, især sine beslutninger af 7. juli 2016 (1), 15. december 2016 (2) og 14. september 2017 om Myanmar, navnlig situationen for rohingyaer (3), af 14. juni 2018 om situationen for rohingyaflygtninge, navnlig børns vanskelige situation (4), af 13. september 2018 om Myanmar, navnlig sagen om journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo (5), af 19. september 2019 om Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne (6), af 11. februar 2021 om situationen i Myanmar (7) og af 7. oktober 2021 om menneskerettighedssituationen i Myanmar, herunder situationen for religiøse og etniske grupper (8),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/238 af 21. februar 2022 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Myanmar (9),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. februar 2021 om Myanmar,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/711 af 29. april 2021 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma (10),

—

der henviser til den fælles erklæring af 1. februar 2022 fra den højtstående repræsentant for Unionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union og udenrigsministrene fra Albanien, Australien, Canada, Det Forenede Kongerige, New Zealand, Norge, Republikken Korea, Schweiz og USA om etårsdagen for militærkuppet i Myanmar,

—

der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 31. januar 2022 om den fortsatte optrapning af volden i Myanmar, af 8. november og 6. december 2021 om situationen i Myanmar, af 13. oktober 2021 til støtte for det arbejde, der udføres af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers (ASEAN's) særlige udsending, og af 30. april 2021 om resultatet af ASEAN-ledernes møde,

—	der henviser til erklæringen af 11. januar 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om den seneste domfældelse af statsrådgiveren Daw Aung San Suu Kyi,

—	der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

—	der henviser til ASEAN's fempunktskonsensus af 24. april 2021,

—	der henviser til udtalelsen af 2. februar 2022 fra formanden for ASEAN om Myanmar,

—	der henviser til erklæringerne om Myanmar af 23. september 2021 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og af 22. september 2021 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

—	der henviser til rapporten af 16. september 2021 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

—	der henviser til erklæringen af 29. december 2021 fra FN's Sikkerhedsråd om situationen i Myanmar,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse af 2. februar 2022 om situationen i Myanmar,

—	der henviser til erklæringen af 30. januar 2022 fra talsmanden for FN's generalsekretær om situationen i Myanmar,

—	der henviser til erklæringen af 28. januar 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om situationen i Myanmar,

—

der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, navnlig rapporten af 22. februar 2022 med titlen »Enabling Atrocities: UN Member States' Arms Transfers to the Myanmar Military« (Fuldmagt til grusomheder: FN-medlemsstaters våbenoverførsler til Myanmars militær),

—	der henviser til konklusionerne af 28. februar 2022 fra den offentlige høring om Myanmars indledende indsigelser i sagen vedrørende anvendelsen af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Gambia mod Myanmar),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 75/287 af 18. juni 2021 om situationen i Myanmar,

—	der henviser til rapporten fra december 2021 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender med titlen »Humanitarian Needs Overview — Myanmar« (Oversigt over humanitære behov — Mynamar),

—	der henviser til erklæringen af 27. december 2021 fra FN's særlige udsending for Myanmar,

—	der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær om menneskerettighedssituationen for rohingyamuslimer og andre mindretal i Myanmar,

—	der henviser til rapporten fra 2021 fra FN's uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar,

—	der henviser til rapporten af 22. august 2019 fra FN's uafhængige internationale undersøgelsesmission om Myanmar om seksuel og kønsbaseret vold i Myanmar og de kønsspecifikke konsekvenser af landets etniske konflikter,

—	der henviser til rapporterne fra Den Internationale Arbejdsorganisations tilsynsmekanisme vedrørende Myanmar,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

—	der henviser til FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948,

—	der henviser til artikel 25 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at Myanmars militær, kendt som Tatmadaw, den 1. februar 2021 i klar overtrædelse af Myanmars forfatning og tilsidesættelse af valgresultatet fra november 2020 anholdt præsident Win Myint og statsrådgiver Aung San Suu Kyi samt ledende medlemmer af regeringen, tilranede sig den lovgivende, dømmende og udøvende magt ved et statskup og erklærede en undtagelsestilstand af et års varighed; der henviser til, at militærjuntaens øverstbefalende, Min Aung Hlaing, i august 2021 meddelte, at han ville udnævne sig selv til premierminister, og at undtagelsestilstanden ville blive forlænget indtil august 2023; der henviser til, at udelukkende Win Myint som Myanmars præsident i henhold til forfatningen er bemyndiget til at indføre undtagelsestilstand;

der henviser til, at der som reaktion på den militære magtovertagelse udbrød fredelige protester og demonstrationer i forskellige byer i Myanmar, der krævede en tilbagevenden til demokrati; der henviser til, at forskellige grupper deltog, herunder den civile ulydighedsbevægelse; der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne anvendte overdreven og dødbringende magt mod demonstranterne; der henviser til, at den folkelige modstand er fortsat, og at den vold, som Tatmadaw udøver som reaktion herpå, er tiltaget dagligt;

C.	der henviser til, at det udvalg, der repræsenterer Pyidaungsu Hluttaw (CRPH) og den nationale samlingsregering (NUG), blev dannet for at repræsentere Myanmars befolknings demokratiske forhåbninger;

der henviser til, at ASEAN-lederne den 24. april 2021 mødtes med Min Aung Hlaing, militærjuntaens øverstbefalende, i Jakarta og nåede til enighed om en fempunktskonsensus; der henviser til, at militærjuntaen indtil videre ikke har truffet nogen foranstaltninger til at gennemføre denne fempunktskonsensus; der henviser til, at der siden vedtagelsen af fempunktskonsensussen faktisk er sket en optrapning og en dramatisk stigning i volden;

der henviser til, at militærjuntaen i maj 2021 tog de første skridt til at opløse Aung San Suu Kyis politiske parti, som havde regeringsmagten indtil statskuppet i februar 2021; der henviser til, at statsrådgiveren Aung San Suu Kyi og præsident Win Myint fortsat sidder fængslet og er blevet dømt for de første af en række anklagepunkter mod dem; der henviser til, at Aung San Suu Kyi oprindeligt blev idømt fire års fængsel, senere reduceret til to, men i alt står over for mindst et dusin anklagepunkter;

der henviser til, at juntaen har begået drab, forårsaget tvungne forsvindinger samt begået tortur, voldtægt og andre seksuelle voldsforbrydelser; der henviser til, at politikere, regeringsembedsmænd, menneskerettighedsforkæmpere, repræsentanter for civilsamfundet, religiøse aktører, fredelige demonstranter og forfattere siden den 1. februar 2021 ulovligt er blevet arresteret eller sat i husarrest; der henviser til, at det af den seneste pressemeddelelse af 28. januar 2022 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fremgår, at siden kuppet er mindst 1 500 personer blevet dræbt og mindst 11 787 personer blevet vilkårligt tilbageholdt af de militære myndigheder; der henviser til, at juntaen pr. 21. januar 2022 havde fængslet 649 medlemmer af oppositionspartiet Nationalforbundet for Demokrati, og at 14 døde under eller kort tid efter tilbageholdelsen; der henviser til, at militærdomstolene pr. 4. marts 2022 havde dømt 84 personer til døden; der henviser til, at der var mindst 4 924 sammenstød og 1 724 angreb på civile mellem februar 2021 og januar 2022;

der henviser til, at juntaen især har angrebet kvinder med udenretslige drab, udbredte vilkårlige tilbageholdelser, seksuelle overgreb og kønsbaseret vold; der henviser til, at over 2 000 af dem, der er blevet tilbageholdt siden den 1. februar 2021, er kvinder; der henviser til, at juntaens sikkerhedsstyrker pr. december 2021 havde dræbt 94 kvinder under angreb, afhøringer eller demonstrationer mod juntaen;

der henviser til, at der begås krænkelser af religions- og trosfriheden og andre menneskerettigheder mod religiøse og etniske mindretal i Myanmar; der henviser til, at der siden kuppet har været over 35 dokumenterede rapporter om angreb på kirker og andre religiøse samlingssteder og troende, herunder kristne og muslimer;

der henviser til, at militæret sideløbende har øget sin undertrykkelse af medierne i Myanmar, idet et stigende antal journalister er blevet vilkårligt arresteret, tilbageholdt og kommet under anklage med det formål at bringe medierne til tavshed og udrydde ytringsfriheden; der henviser til, at juntaen i stigende grad gør brug af overvågnings- og censurredskaber gennem restriktioner på telekommunikation og internettet; der henviser til, at juntaen pr. 21. januar 2022 har fængslet 120 journalister og dræbt tre og dermed gjort Myanmar til det land i verden med næstflest fængslede journalister; der henviser til, at militæret har anklaget 12 nyhedsmedier for forbrydelser og/eller tilbagekaldt deres licenser;

der henviser til, at siden kuppet er mindst 27 fagforeningsaktivister blevet dræbt og 116 arbejdstagere og fagforeningsmedlemmer er blevet arresteret; der henviser til, at 16 arbejdstagerorganisationer blev erklæret for ulovlige, og at mange af dem blev tvunget til at gå under jorden for at beskytte sig selv; der henviser til, at militæret to uger efter kuppet indførte betydelige ændringer af straffeloven og strafferetsplejeloven, som er blevet de primære retlige bestemmelser, der anvendes til at tiltale dem, der modsætter sig militærregimet, herunder fagforeningsledere og arbejdsretsforkæmpere;

der henviser til, at juntaen består af de samme styrker, som indledte de folkedrabslignende angreb i 2017 og fortsat praktiserer folkedrabslignende politikker og segregation af rohingyaerne; der henviser til, at de omkring 600 000 rohingyaer, der er tilbage i delstaten Rakhine, udsættes for vedvarende diskriminerende politikker og praksisser, systematiske krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, vilkårlige arrestationer, indespærring i overfyldte lejre for internt fordrevne og stærkt begrænset adgang til uddannelse og sundhedspleje; der henviser til, at det i Myanmars lov om statsborgerskab fastslås, at rohingyaerne er »ikke-statsborgere« eller »udenlandske statsborgere«, og at de derfor fratages deres statsborgerskab, hvilket yderligere forværrer deres vanskelige situation; der henviser til, at forfølgelsen af rohingyamindretallet ikke er ophørt på trods af talrige opfordringer fra det internationale samfund;

der henviser til, at juntaen i Myanmar nægter at foretage en seriøs undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyaerne og stille gerningsmændene til ansvar; der henviser til, at myndighederne nægter at samarbejde med FN-mekanismer; der henviser til, at dette fik Den Internationale Straffedomstol til at indlede en undersøgelse med særligt henblik på situationen for rohingyamindretallet;

der henviser til, at militærjuntaen siden december 2021 har øget antallet af luftangreb mod landsbyer i delstaterne med etniske mindretal, som på tragisk vis har ramt mindst 200 000 civile; der henviser til, at flere ubevæbnede personer ifølge FN i december 2021 blev dræbt af hæren, herunder fem mindreårige, der blev brændt levende;

N.	der henviser til, at FN's generalsekretær har advaret om at risikoen for en omfattende væbnet konflikt kræver en fælles tilgang for at forhindre en flerdimensionel katastrofe i hjertet af Sydøstasien og derudover;

der henviser til, at over 453 000 nyligt fordrevne personer, hvoraf de fleste er kvinder og børn, stadig er fanget i konfliktområderne, i tillæg til de 370 400 personer, der allerede befandt sig i langvarig fordrivelse før februar 2021, og næsten en million flygtninge fra Myanmar, der opholder sig i nabolandene; der henviser til, at FN har anslået, at der er 14,4 millioner mennesker i hele Myanmar, der har behov for humanitær bistand, hvoraf 5 millioner er børn, og 13,3 millioner mennesker er i risiko for fødevareusikkerhed og sult, hvilket er en stigning fra 2,8 millioner før militærets magtovertagelse; der henviser til, at FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender i december 2021 offentliggjorde den humanitære beredskabsplan for 2022, hvoraf det fremgår, at der er behov for 826 mio. USD til 6,2 millioner mennesker, som har behov for livreddende humanitær bistand;

der henviser til, at adgangen til og distributionen af humanitær bistand er blevet stærkt begrænset og forsætligt forhindret af regimet, som har ødelagt infrastruktur i nødområdet, arresteret sundhedspersonale, frataget mennesker adgang til lægemidler og medicinsk ilt og arresteret og dræbt kirkeledere og lokale frivillige, der yder humanitær bistand;

der henviser til, at den humanitære situation i Myanmar også er blevet forværret af juntaens forsømmelige håndtering af covid-19-krisen; der henviser til, at militæret har anvendt covid-19-foranstaltninger til at slå ned på demokratiforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere og journalister; der henviser til, at juntaen har lukket hospitaler og angrebet sundhedspersonale, hvilket har ført til et sammenbrud i sundhedssystemet, efterhånden som covid-19-udbruddet raser i hele landet; der henviser til, at tropper har ødelagt medicinske varer og medicinsk udstyr og har besat snesevis af lægeklinikker, hvilket har fået befolkningen i Myanmar til at blive væk fra lægeklinikker af frygt for at blive tilbageholdt eller skudt; der henviser til, at overfyldte fængsler og den generelle ligegyldighed over for fangers sundhedstilstand har bidraget til en stigning i antallet af covid-19-infektioner;

der henviser til, at Tatmadaw og dens generaler ulovligt skaffer sig midler gennem ulovligt salg af træ, ædelstene, gas og olie og står over for udbredte beskyldninger om korruption; der henviser til, at der endnu ikke er indført tilstrækkelige due diligence-foranstaltninger til at fastslå, hvor de ædelstene, som europæiske virksomheder og forbrugere køber, kommer fra; der henviser til, at gasindtægter er militærets største indtægtskilde i fremmed valuta, og at de beløber sig til skønsmæssigt 1 mia. USD om året i told, skatter, royalties, gebyrer, afgifter og andre fortjenester; der henviser til, at 19 internationalt aktive banker har investeret over 65 mia. USD i 18 virksomheder, der har direkte og langvarige kommercielle forbindelser til enten Myanmars militær eller til statslige enheder, som militæret forsøger at kontrollere som følge af kuppet;

der henviser til, at EU den 21. februar 2022 bekendtgjorde vedtagelsen af yderligere sanktioner mod enkeltpersoner og enheder for deres involvering i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Myanmar; der henviser til, at Myanmar Oil and Gas Enterprise (MOGE), en af de opførte enheder, er en statsejet virksomhed, der er kommet under militærjuntaens kontrol siden sidste års kup; der henviser til, at en undtagelse fra sanktionsordningen udtrykkeligt giver EU's olie- og gasoperatører, der forbliver i Myanmar, tilladelse til at gennemføre finansielle transaktioner med MOGE;

der henviser til, at militærjuntaen modtager kampfly og pansrede køretøjer fra Kina og Rusland; der henviser til, at disse har været brugt mod civilbefolkningen siden kuppet sidste år; der henviser til, at Serbien har tilladt eksport af raketter og artilleri til Myanmars militær; der henviser til, at Kina og Rusland har gjort mange politiske, militære og økonomiske bestræbelser på at legitimere juntaen; der henviser til, at begge lande, i deres egenskab af de største våbenleverandører til landet, har forbindelser til Myanmars væbnede styrker; der henviser til, at begge lande gentagne gange har blokeret FN's Sikkerhedsråds forsøg på at nå til enighed om erklæringer om situationen i Myanmar;

U.	der henviser til, at juntaen i Myanmar har udtrykt sin støtte til Putins krig mod Ukraine;

der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar i en formel erklæring har anført, at militærets omfattende og systematiske angreb på befolkningen i Myanmar sandsynligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til folkeretten; der henviser til, at FN's særlige rapportør udtrykkeligt har erklæret, at planlæggerne og gerningsmændene bag kuppet og disse krænkelser bør drages til ansvar;

der henviser til, at Kommissionen til dato endnu ikke har indledt en undersøgelse i henhold til GSP-forordningens (11) artikel 19, stk. 1, litra a), med henblik på at suspendere de handelspræferencer, som Myanmar nyder godt af, og som et meget stort flertal i Europa-Parlamentet formelt anmodede om i juni 2018, september 2018, september 2019, februar 2021 og oktober 2021;

fordømmer på det kraftigste statskuppet den 1. februar 2021, der blev udført af Tatmadaw under ledelse af øverstbefalende Min Aung Hlaing, og de følgende afskyelige grusomheder, massedrab og udbredte menneskerettighedskrænkelser mod Myanmars befolkning;

opfordrer Tatmadaw til fuldt ud at respektere resultatet af det demokratiske valg i november 2020, genindføre den civile regering og bringe undtagelsestilstanden til ophør; støtter CRPH, NUG og det nationale rådgivende enhedsråd (NUCC) som de eneste legitime repræsentanter for Myanmars befolknings demokratiske forhåbninger;

opfordrer Myanmars militær til øjeblikkeligt at indstille al vold og alle angreb på Myanmars befolkning i alle dele af landet, øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Aung San Suu Kyi og alle andre politiske fanger, herunder religiøse ledere, og at tage skridt til at etablere en vej til dialog og forsoning med alle berørte parter, herunder NUG, CRPH og repræsentanter for alle de berørte etniske grupper, samtidig med at det sikres, at den grundlæggende ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed såvel som religions- og trosfriheden respekteres fuldt ud;

er forfærdet over Tatmadaws forbrydelser mod etniske og religiøse grupper i Myanmar; fordømmer på det kraftigste Tatmadaws angreb i staterne Kayin, Kayah, Kachin, Shan og Chin samt regionerne Magwe og Sagaing, der har ført til omfattende fordrivelser, dødsfald blandt civile, herunder børn, ødelæggelse af religiøse bygninger og andre krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret;

gentager sin fordømmelse af disse menneskerettighedskrænkelser og de systematiske og udbredte angreb på rohingyabefolkningen; understreger, at EU fortsat nøje vil overvåge den militære ledelses handlinger mod mindretal i landet, herunder rohingyaerne;

fordømmer forfølgelsen af kristne i landet; opfordrer indtrængende Tatmadaw til at ophøre med at dræbe og anholde kristne og at sætte en stopper for granatbeskydning og angreb på kirker; understreger, at det internationale samfund har givet udtryk for dyb bekymring over de voldelige angreb på kristne trossamfund i Myanmar;

fordømmer enhver brug af vold fra juntaens side mod sine borgere såvel som andre former for chikane, navnlig over for menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister og journalister; beklager begrænsningerne af retten til ytringsfrihed og andre menneskerettigheder; opfordrer indtrængende juntaen til at fjerne enhver begrænsning af telekommunikation og internettet, herunder blokering af uafhængige mediewebsteder og sociale medieplatforme;

fordømmer og tager på det kraftigste afstand fra den seksuelle og kønsbaserede vold, som militæret har begået som led i en bevidst strategi for at intimidere, terrorisere og straffe civilbefolkningen, herunder etniske minoriteter; fordømmer alle former for vold mod kvinder, som udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed;

fordømmer det stigende antal krænkelser af arbejdstagerrettighederne, navnlig i beklædningssektoren, såvel som angrebene på og overgrebene mod fagforeninger og forkæmpere for arbejdstagerrettigheder; opfordrer til, at volden mod arbejdere og fagforeninger omgående bringes til ophør, og at fagforeningernes og deres medlemmers rettigheder beskyttes, herunder retten til at fungere frit;

10.

fordømmer de angreb, som de militære myndigheder har begået mod sundhedspersonale og medicinske faciliteter, og deres reaktion på covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende juntaen til at genetablere en inddæmningsstrategi og et kontaktopsporingssystem og til at sikre, at folk har adgang til sundhedsydelser og vacciner; anmoder Kommissionen om at øge sin støtte i denne henseende, herunder ved at levere doser af covid-19-vacciner og sikre, at de når ud til Myanmars borgere;

11.

beklager, at FN's Sikkerhedsråd har undladt at drøfte et udkast til resolution om Myanmar, og opfordrer EU-medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at øge presset på FN's Sikkerhedsråd med henblik på at opnå enhed i vedtagelsen af målrettede sanktioner, herunder globale rejseforbud og indefrysning af aktiver, over for juntaens og de militært ejede konglomeraters ledelse og ved at indføre en global omfattende våbenembargo over for Myanmar, suspendere al direkte og indirekte levering, salg eller overførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse, ammunition og andet militær- og sikkerhedsudstyr samt levering af uddannelse eller anden militær og sikkerhedsmæssig bistand; opfordrer medlemsstaterne og de associerede lande til at opretholde embargoen mod direkte og indirekte levering, salg og overførsel, herunder transit, forsendelse og mæglervirksomhed, af alle våben, ammunition og andet militær-, sikkerheds- og overvågningsudstyr og -systemer samt levering af uddannelse, vedligeholdelse og anden militær og sikkerhedsmæssig bistand; fremhæver behovet for, at Den Internationale Straffedomstol foretager en yderligere undersøgelse af situationen;

12.

fordømmer på det kraftigste Kinas, Ruslands og Serbiens levering af våben og militært udstyr til Tatmadaw; understreger, at de lande, der ligesom Kina, Rusland og Serbien leverer våben til juntaen i Myanmar, er direkte ansvarlige for de grusomheder, der begås med disse våben;

13.

fordømmer på det kraftigste Myanmar-juntaens støtte til den ulovlige krig, som Rusland fører i Ukraine;

14.

er af den opfattelse, at ASEAN's fempunktskonsensus endnu ikke har ført til noget resultat; opfordrer ASEAN, dets medlemmer og navnlig dets særlige udsending til Myanmar til mere proaktivt at udnytte deres særlige rolle i Myanmar, til at samarbejde med FN's særlige udsending og til at samarbejde med alle involverede parter, navnlig med NUG og repræsentanter for civilsamfundet, navnlig kvinder og etniske grupper, med henblik på i det mindste at fremme en effektiv og meningsfuld gennemførelse af fempunktskonsensussen med henblik på at opnå en holdbar og demokratisk løsning på den nuværende krise i den nærmeste fremtid; beklager dybt den cambodjanske premierminister Hun Sens besøg hos Myanmars militærleder, Min Aung Hlaing, den 7. januar 2022, der — som det første besøg af en regeringschef hos juntaen siden kuppet — gav juntaen legitimitet;

15.

opfordrer indtrængende alle parter i krisen i Myanmar til at fremme sikker og uhindret adgang for humanitær bistand og til at give humanitære hjælpearbejdere adgang; opfordrer Kommissionen til at holde op med at samarbejde med juntaen om ydelse af humanitær bistand og således forhindre den i at bruge humanitær bistand som våben; anmoder Kommissionen om at omdirigere og optrappe den humanitære bistand, herunder sundhedsstøtten, gennem grænseoverskridende kanaler, lokale humanitære netværk, etniske tjenesteydere og lokalsamfundsbaserede organisationer og civilsamfundsorganisationer; anmoder Kommissionen om at analysere, hvordan udviklingsprojekter bedst kan gennemføres med disse grupper, og til at dirigere udviklingsbistanden i overensstemmelse hermed;

16.

fordømmer nabolandenes tilbagedrivelser af flygtninge til Myanmar, hvilket er i strid med non-refoulement-princippet; opfordrer nabolandene, navnlig Thailand, Indien og Kina, til at sikre adgang for flygtninge, der krydser grænsen; opfordrer disse regeringer til at sikre, at hjælpeorganisationer og lokale civilsamfundsorganisationer får adgang til områder med internt fordrevne personer langs deres grænser til Myanmar;

17.

opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til hurtigst muligt at opfylde deres finansielle forpligtelser i henhold til FN's humanitære beredskabsplan for Myanmar fra 2021;

18.

hilser de fire runder af EU-sanktioner over militærkuppet og den efterfølgende undertrykkelse velkommen; opfordrer indtrængende Rådet til at opføre Statsforvaltningsrådet (SAC) som en enhed i stedet for dets individuelle medlemmer på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger; glæder sig over EU's beslutning om at tilføje MOGE til listen over sanktionerede enheder; opfordrer Rådet til at ophæve den undtagelse, der udtrykkeligt giver EU's olie- og gasoperatører, der forbliver i Myanmar, tilladelse til at gennemføre finansielle transaktioner med MOGE, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afstå fra at gennemføre undtagelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre, at tilbagetrækningen af EU-virksomheder, der overholder sanktioner, ikke gavner juntaen, i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder ved at præcisere, at virksomheders aktier ikke kan sælges eller overføres til MOGE eller andre juntavirksomheder i forbindelse med håndhævelsen af sanktionerne; fremhæver, at yderligere international koordinering med ligesindede jurisdiktioner er afgørende; opfordrer Rådet til også at gå målrettet efter centralbankens reserver ved en yderligere sanktionsrunde; understreger, at dette ville kræve indefrysning af aktiver og forbud mod internationale finansielle overførsler over for de to statsejede banker, Myanmar Foreign Trade Bank og Myanmar Investment and Commercial Bank;

19.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at undersøge alle muligheder for retfærdighed og ansvarliggørelse for alvorlige internationale forbrydelser begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder forbrydelser mod menneskeheden begået i kølvandet på kuppet såvel som forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab begået i Rakhine og andre etniske stater i løbet af flere årtier, ved at støtte en henvisning af situationen fra FN's Sikkerhedsråd til ICC, formelt støtte den sag, som Gambia har anlagt mod Myanmar ved Den Internationale Domstol vedrørende konventionen om folkedrab, og til fortsat at sikre, at den uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar finansieres og støttes fuldt ud;

20.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om der bør iværksættes en undersøgelse af tilbagetrækningen af »alt undtagen våben«-ordningen med henblik på at suspendere de handelspræferencer, som Myanmar nyder godt af i specifikke sektorer, navnlig virksomheder, der tilhører medlemmer af Myanmars militær, og til at holde Parlamentet behørigt underrettet om de skridt, der skal tages;

21.

understreger, at lokale og multinationale virksomheder, der opererer i Myanmar, skal respektere menneskerettighederne og ophøre med at give gerningsmændene mulighed for at udføre deres overgreb; opfordrer indtrængende EU-baserede virksomheder til i denne forbindelse at sikre, at de ikke har nogen tilknytning til Myanmars sikkerhedsstyrker, deres individuelle medlemmer eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, og at de hverken direkte eller indirekte bidrager til militærets undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars legitime præsident og nationale samlingsregering, udvalget, der repræsenterer Pyidaungsu Hluttaw, statsrådgiveren i Myanmar, Tatmadaw, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's medlemsstater, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's generalsekretær, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 134.

(2) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 112,

(3) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 109.

(4) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 80.

(5) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 124.

(6) EUT C 171 af 6.5.2021, s. 12.

(7) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 135.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0417.

(9) EUT L 40 af 21.2.2022, s. 8.

(10) EUT L 147 af 30.4.2021, s. 17.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/198

P9_TA(2022)0080

Ødelæggelse af kulturarv i Nagorno-Karabakh

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om ødelæggelse af kulturarv i Nagorno-Karabakh (2022/2582(RSP))

(2022/C 347/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien og Aserbajdsjan,

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om kulturarv i Aserbajdsjan (1),

—	der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2021 (2),

—

der henviser til den fælles erklæring af 9. december 2021 fra formanden for Delegationen for Forbindelserne med Sydkaukasus, Europa-Parlamentets faste ordfører om Armenien og Europa-Parlamentets faste ordfører om Aserbajdsjan vedrørende Den Internationale Domstols kendelser af 7. december 2021 i sagerne mellem Armenien og Aserbajdsjan,

—	der henviser til rapporterne fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance under Europarådet,

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 med titlen »Det Østlige Partnerskab efter 2020: Styrkelse af modstandsdygtigheden — resultater for alle i Det Østlige Partnerskab« (JOIN(2020)0007),

—	der henviser til den økonomiske plan og investeringsplanen for landene i Det Østlige Partnerskab,

—	der henviser til erklæringen fra medformændene for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) af 11. november 2021, hvori betydningen af at beskytte historiske og kulturelle steder i regionen gentages,

—	der henviser til Den Internationale Domstols (ICJ's) kendelser af 7. december 2021,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. juni 2021 om EU's tilgang til kulturarv i konflikter og kriser,

—	der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv,

—	der henviser til UNESCO's erklæring af 17. oktober 2003 om forsætlig ødelæggelse af kulturarv,

—	der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

—	der henviser til den europæiske kulturkonvention, den reviderede europæiske konvention om beskyttelse af den arkæologiske arv og rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, som Armenien og Aserbajdsjan er part i,

—

der henviser til Haagerkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, som Armenien og Aserbajdsjan er part i, og protokollen hertil, som finder anvendelse på besatte områder, og den anden protokol om øget beskyttelse af kulturværdier, som forbyder »enhver ændring af, eller ændring i anvendelsen af, en kulturgenstand, der har til formål at skjule eller ødelægge kulturelle historiske eller videnskabelige beviser«,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination af 21. december 1965,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.	der henviser til, at vanhelligelse eller ødelæggelse af monumenter eller genstande af kulturel, religiøs eller national arv er i strid med Den Europæiske Unions principper;

der henviser til, at 1 456 monumenter, hovedsagelig armenske, kom under Aserbajdsjans kontrol efter våbenhvilen den 9. november 2020; der henviser til, at Aserbajdsjan forårsagede betydelig forsætlig skade på armensk kulturarv under krigen i 2020, navnlig under beskydningen af Gazanchi-kirken, katedralen af Kristus Frelseren/Ghazanchetsots-katedralen i Shusha/Shushi samt ødelæggelsen, ændringen af anvendelsen eller beskadigelsen af andre kirker og kirkegårde under og efter konflikten såsom Zoravor Surb Astvatsatsin-kirken nær byen Mekhakavan og St. Yeghishe-kirken i landsbyen Mataghis i Nagorno-Karabakh; der henviser til, at præsident Alijev under sit besøg i den armenske kirke i Tsakuri fra det 12. århundrede lovede at fjerne dens armenske inskriptioner;

der henviser til, at kulturarv, som nævnt i UNESCO's erklæring fra 2003 om forsætlig ødelæggelse af kulturarv, er et vigtigt element i lokalsamfunds, gruppers og enkeltpersoners kulturelle identitet og i den sociale samhørighed, hvorfor en forsætlig ødelæggelse af kulturarv kan have negative konsekvenser for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne;

D.	der henviser til, at ødelæggelse af kulturarvssteder, artefakter og genstande bidrager til optrapning af fjendtligheder, gensidigt had og racemæssige fordomme mellem og inden for samfund;

E.	der henviser til, at respekt for mindretal, herunder beskyttelse af deres kulturarv, er en del af den europæiske naboskabspolitik; der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik har til formål at etablere et partnerskab med Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af fælles værdier;

F.	der henviser til, at den seneste væbnede konflikt i og omkring Nagorno-Karabakh ophørte efter en aftale om en fuldstændig våbenhvile i og omkring Nagorno-Karabakh mellem Armenien, Aserbajdsjan og Rusland, som blev undertegnet den 9. november 2020 og trådte i kraft den 10. november 2020;

G.	der henviser til, at der ligger talrige kirker, moskéer, korssten og kirkegårde i Nagorno-Karabakh;

der henviser til, at ICJ den 7. december 2021 i sin kendelse anførte, at Aserbajdsjan skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge og straffe hærværk og vanhelligelse, der påvirker armensk kulturarv, herunder, men ikke begrænset til, kirker og andre religiøse samlingssteder, monumenter, landmærker, kirkegårde og artefakter; der henviser til, at ICJ beordrede Armenien og Aserbajdsjan til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre tilskyndelse til og fremme af racehad; der henviser til, at ICJ beordrede Aserbajdsjan til at beskytte alle personer, som blev fanget i forbindelse med konflikten i 2020, og som fortsat tilbageholdes, mod vold og legemsbeskadigelse; der henviser til, at ICJ i sine kendelser har anført, at begge parter skal afholde sig fra enhver handling, der kan forværre eller forlænge tvisten for domstolen eller gøre det vanskeligere at løse den;

der henviser til, at UNESCO har gentaget landenes forpligtelse til at beskytte kulturarven i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og har foreslået at gennemføre en uafhængig ekspertmission med henblik på at udarbejde en foreløbig opgørelse over væsentlige kulturelle ejendomme som et første skridt hen imod en effektiv beskyttelse af regionens kulturarv;

J.	der henviser til, at beskyttelse af kulturarv spiller en central rolle med hensyn til at fremme varig fred ved at fremme tolerance, interkulturel og tværreligiøs dialog og gensidig forståelse samt demokrati og bæredygtig udvikling;

der henviser til, at kulturgenstande er af stor kulturel, kunstnerisk, historisk og videnskabelig betydning og skal beskyttes mod uretmæssig erhvervelse, forringelse og ødelæggelse; der henviser til, at armenske kirker og klostre er en del af den ældste kristne arv i verden og en del af menneskehedens fælles arv;

L.	der henviser til, at der i retssagen ved ICJ er blevet fremsat alvorlige påstande om de aserbajdsjanske myndigheders medvirken til ødelæggelse af gravpladser, kirker og historiske monumenter i Nagorno-Karabakh;

der henviser til, at den langvarige konflikt har haft katastrofale følger for Nagorno-Karabakhs og regionens kulturarv; der henviser til, at Aserbajdsjan i løbet af de seneste 30 år har foretaget en uoprettelig ødelæggelse af den religiøse og kulturelle arv, navnlig i Den Autonome Republik Nakhitjevan, hvor 89 armenske kirker, 20 000 grave og mere end 5 000 gravsten er blevet ødelagt; der henviser til, at dette også er sket i de tidligere konfliktområder, som Armenien har leveret tilbage til Aserbajdsjan, hvor især Aghdam og Fuzuli er blevet næsten fuldstændig destrueret og udplyndret;

der henviser til, at den første Nagorno-Karabakh-krig førte til, at den aserbajdsjanske kulturarv blev beskadiget eller ødelagt, herunder kulturelle og religiøse bygninger, som aserbajdsjanske internt fordrevne personer i regionen havde efterladt, idet disse steder blev enten helt eller delvist ødelagt, overladt til at gå i forfald, eller skilt ad for at blive brugt til byggematerialer;

der henviser til, at fjernelsen af sporene fra den armenske kulturarv i Nagorno-Karabakh-regionen ikke blot tager form af ødelæggelse og beskadigelse, men også af historieforfalskning og forsøg på at fremstille den som såkaldt kaukasisk-albansk kultur; der henviser til, at Aserbajdsjans kulturminister, Anar Karimov, den 3. februar 2022 meddelte, at der ville blive nedsat en arbejdsgruppe, der ville få til opgave at fjerne »de fiktive spor, som armeniere har anbragt på albanske religiøse templer«;

fordømmer på det kraftigste Aserbajdsjans vedvarende politik med at fjerne og benægte den armenske kulturarv i og omkring Nagorno-Karabakh i strid med folkeretten og ICJ's nylige afgørelse;

påpeger, at udslettelsen af den armenske kulturarv er en del af et bredere mønster, idet den indgår i en systematisk politik på statsniveau for armenofobi, historisk revisionisme og had mod armeniere, der promoveres af de aserbajdsjanske myndigheder, herunder i form af dehumanisering, forherligelse af vold og territoriale krav over for Republikken Armenien, som truer freden og sikkerheden i Sydkaukasus;

understreger, at kulturarv har en universel dimension som historisk vidnesbyrd, der ikke kan adskilles fra folkenes identitet, og som det internationale samfund er nødt til at beskytte og bevare for de kommende generationer; understreger betydningen af regionens rige kulturarv; opfordrer indtrængende alle stater til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af de immaterielle kulturarvssteder, der befinder sig i områder, som er under deres kontrol; beklager dybt, at konflikterne i Nagorno-Karabakh-regionen har ført til ødelæggelse og udplyndring af den fælles kulturarv, hvilket har givet næring til yderligere mistillid og fjendskab;

minder om, at historisk revisionisme og ødelæggelse og skamfering af den kulturelle eller religiøse arv er i strid med ICJ's kendelse af 7. december 2021 samt med Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 (3);

fastslår ligesom anklagemyndigheden ved ICJ, at kulturarven udgør et enestående og vigtigt vidnesbyrd om folkenes kultur og identitet, og at forringelse og ødelæggelse af denne kulturarv, uanset om den er materiel eller immateriel, udgør et tab, såvel for de berørte samfund som for det internationale samfund som helhed;

værdsætter den centrale rolle, som UNESCO spiller med hensyn til at beskytte kulturarven og fremme kulturen som et instrument til at bringe folk tættere på hinanden og fremme dialogen;

påskønner UNESCO's forslag om at udsende en uafhængig ekspertmission og opfordrer til, at den udsendes hurtigst muligt; understreger, at Aserbajdsjan skal give uhindret adgang til alle kulturarvssteder, således at missionen kan besigtige deres tilstand på stedet og udarbejde en fortegnelse over dem;

insisterer kraftigt på, at Aserbajdsjan skal give UNESCO adgang til kulturarvsstederne i de områder, det kontrollerer, så de kan blive registreret, og at Aserbajdsjan skal sørge for at beskytte dem; opfordrer indtrængende Aserbajdsjan til at sikre, at der ikke gøres noget ved de armenske kulturarvssteder, inden de er blevet besigtiget af UNESCO's mission, og at armenske og internationale kulturarvseksperter konsulteres forud for og inddrages tæt i ethvert tiltag på armenske kulturarvssteder; opfordrer til en fuldstændig restaurering af disse og andre nedrevne steder og til større inddragelse af det internationale samfund, navnlig UNESCO, i beskyttelsen af verdens kulturarvssteder i regionen;

opfordrer EU til at deltage aktivt i bestræbelserne for at beskytte den kulturarv, der er i fare i Nagorno-Karabakh, navnlig ved at indføre mekanismer, der kan lette UNESCO's undersøgelsesmission; opfordrer til, at alle initiativer, herunder af privat karakter, bidrager til at bevare denne kulturarv; foreslår, at EU's Satellitcenter (Satcen) anvendes til at levere satellitbilleder, som kan gøre det lettere at bedømme den truede kulturarvs ydre tilstand i regionen;

10.

understreger behovet for at betragte beskyttelsen af den historiske og kulturelle arv inden for rammerne af den overordnede målsætning om løsning af konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan og endelig fastlæggelse af Nagorno-Karabakhs status; opfordrer i denne forbindelse Aserbajdsjan til at frafalde sine maksimalistiske mål, militaristiske tilgang og territoriale krav over for Armenien og gå seriøst ind i forhandlinger under ledelse af OSCE's Minskgruppe om Nagorno-Karabakhs endelige status;

11.

understreger, at de foranstaltninger, der er angivet i ICJ's kendelser af 7. december 2021, skal træffes hurtigst muligt; understreger, at ethvert nyt tilfælde af ødelæggelse eller ombygning af kulturarv straks bør tages op af det internationale samfund;

12.

opfordrer Aserbajdsjan til fuldt ud at gennemføre ICJ's foreløbige afgørelse, navnlig ved at »afstå fra at undertrykke det armenske sprog, ødelægge armensk kulturarv eller på anden måde fjerne sporene af den armenske kulturhistorie eller hindre armeniernes adgang til og nydelse heraf« og ved at »restaurere eller tilbagelevere armenske kulturelle og religiøse bygninger og steder, artefakter eller genstande«;

13.

gentager sin opfordring til EU om at indarbejde en klausul om beskyttelse af arkæologiske og historiske steder i handlingsplanerne for dets partnerskab med Armenien og Aserbajdsjan, som begge deltager i den europæiske naboskabspolitik;

14.

understreger, at respekt for mindretalsrettigheder, herunder historisk, religiøs og kulturel arv, er en afgørende forudsætning for en effektiv gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik og for tilvejebringelse af betingelserne for rehabilitering efter krigen, reel forsoning og gode naboskabsforbindelser mellem Armenien og Aserbajdsjan;

15.

opfordrer Aserbajdsjans og Armeniens regeringer til med støtte fra det internationale samfund at sikre en effektiv efterforskning af alle påstande om krænkelser af folkeretten, herunder beskyttelse af kulturarven;

16.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte med at støtte arbejdet i internationale organisationer, der arbejder for at beskytte den kulturelle og religiøse arv;

17.

opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at støtte ydelsen af akut humanitær bistand;

18.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte civilsamfundsorganisationer i Armenien og Aserbajdsjan, som reelt bidrager til forsoning;

19.

opfordrer EU, UNESCO, Europarådet og OSCE til i fællesskab at fremme og støtte bestræbelser for at beskytte den kulturelle og religiøse arv;

20.

opfordrer Kommissionen til at anvende alle tilgængelige redskaber til at forhindre hærværk, ødelæggelse eller ændring af kulturarv i Nagorno-Karabakh;

21.

understreger, at det internationale samfunds bestræbelser på at beskytte kulturarven er afgørende for at skabe grundlag for bæredygtig fred i regionen;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Armeniens regering og præsident, Aserbajdsjans regering og præsident, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådets generalsekretær, UNESCO's generaldirektør og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 421.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0039.

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om krigsfanger efter den seneste konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan (EUT C 15 af 12.1.2022, s. 156).

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/202

P9_TA(2022)0081

Rapport om unionsborgerskab 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om rapport om unionsborgerskab 2020: styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder (2021/2099(INI))

(2022/C 347/19)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til artikel 2, 6 og 9-12 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 18-25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 21 og artikel 39-46 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, som er nedfældet i artikel 24, stk. 2, og artikel 227 i TEUF og i artikel 44 i chartret,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (1) (direktivet om fri bevægelighed),

—

der henviser til Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (2), og til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (4),

—	Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (5),

—	der henviser til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (6),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 15. december 2020 med titlen »Rapport om unionsborgerskab 2020 — Styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder« (COM(2020)0730),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 15. december 2020 i henhold til artikel 25 i TEUF om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2016-2020 (COM(2020)0731),

—

der henviser til resultaterne af Kommissionens offentlige høring i 2020 om de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, og til resultaterne af Flash Eurobarometer 485-undersøgelsen om unionsborgerskab og demokrati, der blev offentliggjort i juli 2020, og som viser, at mange EU-borgere under covid-19-pandemien har haft svært ved at få adgang til sundhedsydelser, børnepasning, oplysninger om grænserestriktioner osv.,

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 med titlen »Rapport om unionsborgerskab 2017 — Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer« (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelse af traktatens bestemmelser om unionsborgerskab (8),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 17. juni 2020 om konsekvenserne af de demografiske forandringer,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (9),

—	der henviser til Kommissionens strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030,

—	der henviser til grønbog om aldring af 27. januar 2021 med titlen »Fremme af solidaritet og ansvar mellem generationerne« (COM(2021)0050),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs informationsrapport af 20. marts 2019 om »reel ret for personer med handicap til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet«,

—

der henviser til sine beslutninger af 24. november 2020 om Schengensystemet og de foranstaltninger, der er truffet under covid-19-krisen (10), og af 17. september 2020 med titlen »Covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked« (11),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (12),

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen (13),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2020 om nedbringelse af antallet af hjemløse i EU (14),

—

der henviser til sine beslutninger af 17. december 2020 om det europæiske borgerinitiativ med titlen »Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa« (15) og af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne (16),

—	der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 om LGBTIQ-rettigheder i EU (17),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om beskyttelse af personer med handicap gennem andragender: erfaringer (18),

—	der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 med titlen »Den Europæiske Ombudsmands virksomhed — årsberetning 2019« (19) og af 16. januar 2020 med titlen »Den Europæiske Ombudsmands virksomhed — årsberetning 2018« (20),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i 2019 (21),

—	der henviser til sin beslutning af 16. december 2021 om arbejdet i Udvalget for Andragender 2020 (22),

—	der henviser til betænkningen fra Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI-udvalget) med titlen »Dialog med borgerne: retten til at indgive andragender, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ« (A9-0018/2022),

—	der henviser til PETI-udvalgets betænkning om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2020 (A9-0342/2021),

—

der henviser til de offentlige høringer om spørgsmål vedrørende unionsborgerskab, som PETI-udvalget har afholdt siden 2018, navnlig høringen den 26. maj 2021 med titlen »Interinstitutionelle forbindelser i behandlingen af andragender: Kommissionens rolle«, den 29. oktober 2020 med titlen »Unionsborgerskab: indflydelse, inddragelse, deltagelse«, som blev afholdt i fællesskab med Retsudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget), den 1. februar 2018 om borgernes rettigheder efter brexit, som blev afholdt i fællesskab med Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og LIBE-udvalget, og den 21. februar 2018 om det europæiske borgerinitiativ: vurdering af Kommissionens forslag til en ny forordning om det europæiske borgerinitiativ, der blev afholdt i fællesskab med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til den offentlige høring den 15. oktober 2020 med titlen »Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa«, som blev afholdt af Kultur- og Uddannelsesudvalget og LIBE-udvalget sammen med PETI-udvalget,

—	der henviser til det interparlamentariske udvalgsmøde den 27. november 2018, der blev afholdt i fællesskab af PETI-udvalget og Retsudvalget, om styrkelse af parlamenter og håndhævelse af borgernes rettigheder i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten,

—

der henviser til de undersøgelser, som Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender bestilte i 2019, 2020 og 2021, efter anmodning fra PETI-udvalget, med titlen »Strengthening the role and impact of petitions as an instrument of participatory democracy — Lessons learnt from a citizens' perspective 10 years after the entry into force of the Lisbon Treaty« (Styrkelse af andragenders rolle og virkning som et instrument til deltagelsesdemokrati — erfaringer set fra borgernes perspektiv ti år efter Lissabontraktatens ikrafttræden) (29. oktober 2021), »Obstacles to the Free Movement of Rainbow Families in the EU« (Hindringer for regnbuefamiliers frie bevægelighed i EU) (8. marts 2021), »Obstacles to participation in local and European elections, inside the EU« (Hindringer for deltagelse i lokale valg og valg til Europa-Parlamentet, inden for EU) (15. september 2020) og »Achievements of the Committee on Petitions during the 2014-2019 parliamentary term and challenges for the future« (Udvalget for Andragenders resultater i valgperioden 2014-2019 og udfordringer for fremtiden) (3. juli 2019),

—	der henviser til workshopperne om LGBTI+-rettigheder i EU og om rettigheder for personer med handicap, der blev afholdt henholdsvis den 22. marts 2021 og den 28. oktober 2020 af Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender for PETI-udvalget,

—	der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (23) (udtrædelsesaftalen),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A9-0019/2022),

der henviser til, at unionsborgerskabet er et af EU's mest håndgribelige resultater og giver EU-borgerne en række grundlæggende rettigheder, herunder fri bevægelighed i EU, retten til at deltage i EU's demokratiske liv og retten til at blive beskyttet mod forskelsbehandling, samtidig med at det sikrer lige muligheder;

der henviser til, at brexit har fremhævet betydningen af unionsborgerskabets rettigheder og deres vigtige rolle i hverdagen for millioner af unionsborgere og har højnet bevidstheden i EU om det potentielle tab af disse rettigheder og dets konsekvenser, som det fremgår af de mange andragender, der er indgivet af unionsborgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og af britiske statsborgere, der bor i et EU-land, om konsekvenserne af brexit for deres status som unionsborgere;

C.	der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de værdier, som Unionen bygger på, og til, at dets beskyttelse sikrer respekten for de grundlæggende rettigheder og demokratiet;

D.	der henviser til, at fri bevægelighed, som gør det muligt for enhver EU-borger at bo, arbejde eller studere eller have adgang til sundhedspleje i en hvilken som helst medlemsstat, er en af grundstenene i EU;

E.	der henviser til, at aktivt medborgerskab er bedre sikret, hvis borgernes grundlæggende behov opfyldes; der henviser til, at den beskyttelse, som ydes via mindstelønninger, derfor er af stor betydning og en forudsætning for at nå EU's mål om ikke at lade nogen i stikken;

F.	der henviser til, at personer, som oplever usikre arbejds- og levevilkår, ofte føler sig marginaliserede og deltager mindre eller slet ikke i det sociale liv, civilsamfundet og i forbindelse med valg;

G.	der henviser til, at hjemløse ikke alene oplever usikre levevilkår, men ofte har ringe eller ingen adgang til oplysninger vedrørende deres rettigheder og værktøjerne til at forsvare dem;

H.	der henviser til, at definitionen af sårbare, ugunstigt stillede eller underrepræsenterede grupper i høj grad varierer mellem medlemsstaterne og kan sågar afhænge af den politiske og sociale situation i en medlemsstat på et givent tidspunkt;

der henviser til, at utallige grænse- og sæsonarbejdere oplever vanskelige og usikre arbejdsvilkår, meget lidt eller ingen jobsikkerhed og utilstrækkelig eller ingen socialsikringsdækning og adgang til sociale ydelser; der henviser til, at mange grænse- og sæsonarbejdere kommer fra sårbare sociale grupper og regioner; der henviser til, at covid-19-krisen har forværret den eksisterende usikre situation for utallige grænsearbejdere og sæsonarbejdere, hvilket giver huller i gennemførelsen af den eksisterende lovgivning til deres beskyttelse;

der henviser til, at covid-19-udbruddet har skabt en række hidtil usete udfordringer for den frie bevægelighed i hele EU, i og med at mange medlemsstater indfører rejserestriktioner og kontrol ved de indre grænser som nødforanstaltninger; der henviser til, at EU-borgere har indgivet et betydeligt antal andragender, hvori de udtrykker alvorlig bekymring over indvirkningen af nationale nødforanstaltninger på deres frihed til at rejse, arbejde og studere i udlandet og deres evne til at opbygge og opretholde familiebånd på tværs af grænserne;

K.	der henviser til, at pandemien har en særlig negativ indvirkning på situationen for personer med handicap og ældre og mindsker markant muligheden for at udøve deres rettigheder;

der henviser til, at PETI-udvalget har modtaget et betydeligt antal andragender, hvori der rejses bekymring over den forskelsbehandling, som LGBTIQ-personer i EU og regnbuefamilier (dvs. familier, hvor mindst ét medlem er en LGBTIQ-person) oplever, navnlig i forbindelse med udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed i EU, hvilket har haft negative konsekvenser for deres børns rettigheder og interesser;

der henviser til, at artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder udtrykkelig forbyder forskelsbehandling af enhver grund såsom køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering som det primære udtryk for unionsborgerskabet; der henviser til, at det samtidig er en afgørende forudsætning for en vellykket udøvelse af retten til fri bevægelighed, som det fremgår af ovennævnte andragender;

der henviser til, at omkring 50 millioner mennesker tilhører et nationalt mindretal eller taler et mindretalssprog i EU; der henviser til, at Kommissionen ikke har taget lovgivningsmæssige skridt som reaktion på det europæiske borgerinitiativ »Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa«, på trods af at det blev støttet af et stort flertal af medlemmer af Parlamentet;

O.	der henviser til, at tildeling og fortabelse af statsborgerskab stadig hører under medlemsstaternes kompetence;

der henviser til, at det af andragender fremgår, at mobile EU-borgere og personer med bopæl i EU stadig møder vanskeligheder i forbindelse med udøvelsen af deres valgrettigheder som følge af administrative byrder, bureaukrati samt sprogbarrierer i visse medlemsstater og misinformation eller manglende samarbejdsvilje hos visse medlemsstaters myndigheder;

der henviser til, at personer med handicap stadig møder retlige, praktiske og fysiske hindringer for effektivt at kunne udøve deres ret til at stemme og stille op til valg samt deres ret til at få adgang til oplysninger om valgregler, procedurer, programmer og debatter i formater, der er tilpasset behovene hos personer med forskellige typer af handicap, og således fortsat er underrepræsenteret ved valg; der henviser til, at data om underrepræsenterede gruppers valgdeltagelse fortsat er begrænsede;

der henviser til, at EU-borgernes ret til at deltage i EU's demokratiske liv rækker ud over stemmeret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet; der henviser til, at traktaterne indeholder en række deltagelsesbaserede redskaber, der har til formål at fremme borgernes direkte engagement i EU, herunder retten til at indgive andragender, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og retten til at indgive et europæisk borgerinitiativ;

der henviser til, at statsløse med status som fastboende udlændinge i nogle EU-medlemsstater ikke inddrages fuldt ud i den demokratiske deltagelse og især fratages retten til at deltage i kommunale valg og/eller valg til Europa-Parlamentet; der henviser til, at Kommissionen ikke fremsatte en henstilling om tilnærmelse af ligestilling for statsløse mindretal såsom romaer: Det blev faktisk foreslået i det europæiske borgerinitiativ »Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa«;

T.	der henviser til, at EU skal beskytte EU-borgere med bopæl i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen;

U.	der henviser til, at ældre er en engageret gruppe borgere, der yder et vigtigt og værdifuldt bidrag til samfundet ved at deltage i frivillige aktiviteter, sociale initiativer og ved at støtte og pleje deres pårørende;

V.	der henviser til, at adgangen til varer og tjenesteydelser, herunder offentlige tjenester, i stadig højere grad kræver digitale færdigheder;

der henviser til, at den digitale omstilling medfører muligheder og udgør en trussel for alle generationer, især de ældre; der henviser til, at teknologiske forandringer kan have en negativ indvirkning på ældre, som ikke har tilstrækkelig viden, færdigheder og adgang til digital teknologi; der henviser til, at ældre ofte er ofre for forskelsbehandling, vold, isolation og ensomhed, udelukkelse og begrænsninger af deres autonomi, dvs. som følge af indførelsen af digitale løsninger, der ikke tager hensyn til deres behov;

noterer sig Kommissionens rapport med titlen »Rapport om unionsborgerskab 2020 — Styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder« og glæder sig over Kommissionens fortsatte engagement i at værne om EU-borgernes rettigheder, herunder gennem regelmæssige vurderinger af mulighederne og hindringerne for at udøve borgerlige civile rettigheder hos personer fra dårligt stillede grupper, bl.a. personer med handicap og ældre; beklager, at kun to ud af de 18 foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er af lovgivningsmæssig karakter; understreger behovet for en omfattende vurdering af EU-borgernes rettigheder og for veldefinerede og konkrete tilsagn, tiltag og lovgivningsmæssige initiativer for de næste tre år; understreger, at det endelige mål med rapporteringen om EU-borgerskab efter proceduren i artikel 25 i TEUF ville være at tage konkrete initiativer, der har til formål at konsolidere borgerspecifikke rettigheder og frihedsrettigheder i henhold til en EU-statut for borgerskab, svarende til den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder de grundlæggende rettigheder og friheder, der er nedfældet i chartret, de sociale rettigheder, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU som en definition af elementer i det europæiske »offentlige rum«, herunder bl.a. den styringsmodel, der er relevant for det offentlige rum, værdighed, frihed, retsstatsprincippet, demokrati, pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet, lighed og ikkeforskelsbehandling, som der ville blive taget hensyn til i en fremtidig reform af traktaterne;

glæder sig over, at Kommissionen har fornyet fokus på respekten for retsstatsprincippet i medlemsstaterne;

understreger, at et uafhængigt retsvæsen, adgang til domstolsprøvelse, ytringsfrihed, frihed til at tilgå, modtage og sprede information samt mediepluralisme er afgørende elementer i retsstaten; opfordrer Kommissionen til at beskytte disse centrale EU-værdier, når de overtrædes af medlemsstaterne;

minder om, at instrumenter, der griber ind i retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, ikke blot skal have et retsgrundlag, men også være nødvendige og stå i et rimeligt forhold til deres mål, sådan som der er taget højde for i den generelle forordning om databeskyttelse og chartret;

minder om, at den frie bevægelighed, selv om den er kernen i EU-projektet, er blevet hårdt ramt af den hidtil usete sundhedskrise som følge af covid-19-udbruddet og de dermed forbundne nationale nødforanstaltninger, herunder rejserestriktioner og midlertidige genindførelser af kontrol ved de indre grænser; gentager, at disse foranstaltninger har haft en betydelig negativ indvirkning på privatliv, arbejde, familier og økonomiske og sociale forhold, hvilket fremgår af et stort antal andragender; understreger, at alle nationale nødforanstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til deres oprindelige mål om at begrænse covid-19-udbruddet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til fortsat at overvåge covid-19-foranstaltninger og deres indvirkning på unionsborgerskabets rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udfase nationale nødforanstaltninger, så snart de ikke længere er nødvendige; påpeger, at covid-19-pandemien har negative følger for borgernes trivsel og mentale sundhed, navnlig for unge og ældre;

minder om, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU især berørte de EU-borgere, der var bosiddende i Det Forenede Kongerige, og de britiske borgere, der var bosiddende i en af de 27 EU-medlemsstater ved udgangen af overgangsperioden; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den korrekte gennemførelse af udtrædelsesaftalens del 2 om borgernes rettigheder med det sigte fuldt ud og effektivt at sikre rettighederne for de borgere, der udøvede deres ret til fri bevægelighed inden udgangen af overgangsperioden;

er bekymret over de mange hindringer, som regnbuefamilier stadig står over for, når de udøver deres ret til at flytte til en anden medlemsstat, og som skyldes forskelle i de nationale love om anerkendelse af par af samme køn og af deres forhold mellem forældre og børn; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre henstillingerne i Parlamentets beslutning om LGBTIQ-rettigheder i EU, herunder dets opfordring til Kommissionen om at undersøge, hvorvidt alle medlemsstater efterlever dom af 5. juni 2018 i sag C-673/16, Relu Adrian Coman m.fl. mod Inspectoratul General pentru Imigrări og Ministerul Afacerilor Interne (24), og til at medtage denne dom ved den kommende revision af retningslinjerne fra 2009 om fri bevægelighed;

beklager, at forældres og børns muligheder for at klage i forbindelse med separation eller skilsmisse ikke er de samme i alle medlemsstaterne, hvilket har resulteret i, at hundredvis af forældre i EU har kontaktet Udvalget for Andragender og anmodet det om at støtte dem i forbindelse med deres grænseoverskridende familieretlige sager og sager om børnebortførsler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre systemer, som er ikke-diskriminerende og fuldt ud respekterer barnets grundlæggende rettigheder, til overvågning i sager om børn, der er indblandet i tvister om forældremyndighed på tværs af grænserne;

minder om, at det ikke kun er store globale hændelser, der indebærer en udfordring for fri bevægelighed; bemærker med beklagelse, at EU-borgere, fastboende udlændinge, som er bosiddende i en anden medlemsstat, og familiemedlemmer til EU-borgere, som er tredjelandsstatsborgere, således som det fremgår af de mange andragender, der er modtaget inden for dette emne, stadig støder på retlige, administrative eller praktiske hindringer, når de flytter til en anden medlemsstat, navnlig hvad angår procedurer i forbindelse med ophold, sager af civil- og socialretlig art såsom familieret eller pensioner, koordinering mellem socialsikringsordninger, adgang til sundhedstjenester, sygeforsikring, uddannelse og skatteordninger samt anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; fremhæver, at disse hindringer ofte omfatter diskriminerende administrative krav eller vilkårlige krav til dokumenter, der normalt ikke udstedes i andre medlemsstater; understreger, at disse hindringer ofte skyldes manglen på en klar definition af visse begreber i direktivet om fri bevægelighed såsom »en omfattende sygeforsikring« og »tilstrækkelige midler«; opfordrer Kommissionen til at inkludere diskriminerende administrativ praksis i medlemsstaterne, navnlig på lokalt plan, i sin overvågning af gennemførelsen af direktivet om fri bevægelighed, til at træffe de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger mod en sådan praksis og til at præcisere de begreber, som ikke er klart defineret i direktivet om fri bevægelighed, i sine reviderede retningslinjer; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme yderligere samarbejde i situationer, hvor arbejdstagere modtager ydelser og betaler bidrag i forskellige EU-medlemsstater, ved at styrke den grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem de forskellige socialsikringsmyndigheder, således at der kan tages behørigt hensyn til alle bidrag ved beregningen af pensionsrettigheder;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte koordinations- og samarbejdsforanstaltninger med henblik på effektivt at løse problemerne med dobbelt registreringsafgift på biler, skattediskrimination og dobbeltbeskatning i grænseoverskridende sammenhæng og til at tage bedre hensyn til de reelle vilkår for grænsependling; er af den opfattelse, at dobbeltbeskatningsproblemerne ikke er løst tilfredsstillende gennem de eksisterende bilaterale skatteoverenskomster eller gennem unilaterale skridt fra medlemsstaternes side, og kræver en samordnet, rettidig indsats på EU-plan;

11.

glæder sig over, at Kommissionen har bebudet, at den vil revidere reglerne om konsulær beskyttelse; opfordrer Kommissionen til i sin revision at medtage en vurdering af tilgængeligheden af konsulær beskyttelse for personer med forskellige former for handicap; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre bistand til EU-borgere i ikkerepræsenterede medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lade personer, der har fået udstedt et rejsedokument af en medlemsstat, få ret til konsulær beskyttelse, selv om de ikke er statsborgere i den pågældende stat;

12.

minder om, at mindstelønninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at den europæiske søjle for sociale rettigheder gennemføres, og at ingen lades i stikken; fremhæver de usikre vilkår, som grænsearbejdere og sæsonarbejdere står over for, navnlig efter covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe de sårbarheder, som grænsearbejdere og vandrende sæsonarbejdere står over for i forbindelse med covid-19-krisen, og til at sikre, at alle arbejdstagere i EU tildeles et højt niveau af social beskyttelse og retfærdige, ordentligt betalte job, herunder ved at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi; mener, at denne tilgang er afgørende for at forhindre marginalisering af EU-borgerne, sætte dem i stand til fuldt ud og aktivt at deltage i vores demokratier og beskytte deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet;

13.

bemærker, at manglen på en mekanisme for gensidig anerkendelse af en handicappet persons status er en af årsagerne til de vanskeligheder, som personer med handicap står over for i forbindelse med udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed, adgang til uddannelse, beskæftigelse og kulturgoder; støtter udviklingen af et gensidigt anerkendt EU-handicapkort for at sikre lige adgang i EU til visse ydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et EU-handicapkort for at sikre fri bevægelighed for personer med handicap;

14.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ratificere FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og til at undertegne protokollen; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med ratifikationen af denne konvention at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte personer med handicap i stand til at udøve deres rettigheder som unionsborgere fuldt ud uden nogen form for forskelsbehandling;

15.

udtrykker bekymring over marginaliseringen af hjemløse på grund af de vanskelige levevilkår og den mangel på information, de er berørt af; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at beskytte de hjemløse og deres rettigheder, at række ud til dem med oplysningskampagner om disse foranstaltninger og dermed fremme deres integration i det sociale og politiske liv og i civilsamfundet;

16.

glæder sig over, at Kommissionen i sin rapport om unionsborgerskab 2020 har til hensigt at opdatere direktiverne om mobile EU-borgeres stemmeret ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet (Rådets direktiv 94/80/EF og 93/109/EF); understreger i denne forbindelse, at det haster med at fjerne alle hindringer og vanskeligheder, der er til hinder for udøvelsen af mobile EU-borgeres stemmeret, herunder for personer med handicap, ved at øge og lette tilvejebringelsen af oplysninger om kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet og afstemningsprocedurer (eventuelt gennem en fuldt ud tilgængelig, fælles EU-dækkende informationsplatform), opfordre medlemsstaterne til, navnlig på lokalt niveau, at fremme udøvelsen af mobile EU-borgeres stemmeret og udforske og gennemføre muligheder for fjernafstemning, herunder elektronisk afstemning, med henblik på at øge og lette den demokratiske deltagelse; understreger, at medlemsstaterne med henblik på fjernafstemning skal sikre gennemsigtighed i udformningen og indførelsen af elektroniske systemer og internetsystemer, muligheden for at foretage manuelle eller elektroniske optællinger uden at kompromittere stemmehemmeligheden og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-ret; minder om, at personer med handicap, der er omfattet af beskyttende foranstaltninger, såsom værgemål, i nogle medlemsstater automatisk udelukkes fra politisk deltagelse og således nægtes retten til at stemme; fremhæver behovet for at afstå fra at anvende denne drastiske løsning og derimod støtte personer med handicap inden for bestemte livsområder; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens erklæring om, at den vil samarbejde med medlemsstaterne og Parlamentet for at sikre personer med handicaps politiske rettigheder på lige fod med andre borgere og i særdeleshed til at sikre, at de kan nyde godt af denne rettighed ved det næste valg til Europa-Parlamentet;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for det europæiske valgsamarbejdsnetværk at udveksle og fremme bedste praksis med hensyn til, hvordan man håndterer dårligt stillede grupper af borgeres specifikke behov i forbindelse med valg, med henblik på at øge deres deltagelse i forbindelse med valg og sikre, at de styrkes i den effektive udøvelse af deres ret til at stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet; understreger i denne forbindelse behovet for omfattende data om underrepræsenterede kategorier af vælger og behovet for at nå til enighed om et grundlæggende sæt fælles definitioner af sårbare grupper, der kan omfatte grupper såsom LGBTIQ-personer, migranter og flygtninge, personer fra lavindkomstfamilier, race-definerede, etniske eller sproglige mindretal samt personer med handicap;

18.

minder endvidere om, at valgrettigheder for EU-borgere, der bor i udlandet, er et emne, der ofte rejses i andragender; bemærker, at flere medlemsstater fratager deres borgere deres ret til at stemme ved nationale parlamentsvalg, når de flytter til et andet EU-land; mener, at det kan være en hindring for den frie bevægelighed, at EU-borgere fratages valgretten på grund af deres bopæl i udlandet, samtidig med at deres ret til at stemme ved nationale valg i deres bopælsland heller ikke anerkendes, og at dette kan føre til, at de nægtes den grundlæggende ret til politisk deltagelse; fremhæver, at flere medlemsstater har frataget fastboende udlændinge, som er statsborgere i en anden EU-medlemsstat, valgret ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet;

19.

understreger, at over 60 % af de respondenter, der deltog i den offentlige høring om rapporten om unionsborgerskab 2020, mente, at der ikke gøres nok for at informere borgerne om deres unionsborgerrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oplyse unionsborgerne bedre om deres rettigheder og pligter, i tilgængelige formater for personer med forskellige former for handicap, og til at sikre, at disse rettigheder respekteres på lige fod i oprindelseslandet og en hvilken som helst anden medlemsstat; understreger vigtigheden af at have websteder på statsniveau, der forklarer EU-borgernes rettigheder, og hvordan de kan kontakte medlemmer af Europa-Parlamentet og overvåge deres stemmer og beslutninger;

20.

tilskynder medlemsstaterne til at give mere plads til politisk undervisning i EU-anliggender, bl.a. i unionsborgernes rettigheder, i deres skolers læseplaner, og til at tilpasse lærernes uddannelse tilsvarende; mener, at medlemsstaterne bør fremme skolebesøg hos EU-institutionerne ved hjælp af deres undervisningssystemer; understreger, at tilgængelig undervisning spiller en afgørende rolle med hensyn til at formidle information til fremtidens borgere;

21.

anerkender, at den nuværende udformning af EU's deltagelsesbaserede ramme kan føre til uvished hos folk om, hvilken kanal der passer bedre til deres behov, og dermed afholde dem fra at bruge de værktøjer, der er til rådighed til at kommunikere med EU-institutionerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU-borgerne og -indbyggerne informeres grundigt om retten til at indgive andragender til Parlamentet og retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand som et middel til at opretholde deres rettigheder og rapportere om eventuelle krænkelser, jf. artikel 44 i chartret og artikel 227 i TEUF;

22.

opfordrer til, at der oprettes et onlinekontaktpunkt, som centralt samler alle EU's deltagelsesbaserede instrumenter, og som giver information, rådgivning og støtte med hensyn til at indgå i dialog med EU på alle EU's officielle sprog og i tilgængelige formater for personer med forskellige typer handicap, og dermed hjælper brugerne med at finde og anvende den mest hensigtsmæssige kanal, med henblik på at bringe borgerne tættere på EU samt styrke deres demokratiske deltagelse; har tillid til, at et sådant kontaktpunkt vil strømline anvendelsen af de forskellige deltagelsesbaserede instrumenter og samtidig frigøre deres potentiale fuldt ud;

23.

minder om dets støtte til konferencen om Europas fremtid; er af den faste overbevisning, at konferencen er en mulighed for bottom-up deltagelse i EU's demokratiske proces; gentager sin opfordring til, at konferencen bør resultere i konkrete anbefalinger, der skal behandles af institutionerne og omsættes til handling; opfordrer alle deltagerne i konferencen til at sikre en reel opfølgning på dens resultater;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender og ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(2) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38.

(3) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.

(4) EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.

(5) EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.

(6) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.

(7) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 11.

(8) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 6.

(9) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.

(10) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 7.

(11) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 159.

(12) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.

(13) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 6.

(14) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 2.

(15) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 70.

(16) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 21.

(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0366.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0414.

(19) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 82.

(20) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 105.

(21) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 168.

(22) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0507.

(23) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.

(24) Den Europæiske Unions Domstols dom af 5. juni 2018, Relu Adrian Coman m.fl. mod Inspectoratul General pentru Imigrări og Ministerul Afacerilor Interne, C-673/16, EU:C:2018:385.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/211

P9_TA(2022)0082

En retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (Europa-Parlamentets opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra juli og dens 25 initiativer på området moms, erhvervsbeskatning og individuel beskatning) (2020/2254(INL))

(2022/C 347/20)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen »En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien« (COM(2020)0312),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 om god skatteforvaltning i og uden for EU (COM(2020)0313),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om »En handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg« (COM(2016)0148),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« (COM(2021)0105),

—	der henviser til Kommissionens endnu ikke vedtagne forslag, navnlig om det fælles selskabsskattegrundlag (FSSG), det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) (1) og pakken om digital beskatning (2) samt Parlamentets holdninger til disse forslag,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik« (COM(2019)0008),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til OECD/G20's inklusive ramme om handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) fra oktober 2015,

—

der henviser til OECD/G20's inklusive rammes foreløbige rapport med titlen »Tax Challenges Arising from Digitalisation« (skattemæssige udfordringer som følge af digitaliseringen), der blev vedtaget i 2018, og dens arbejdsprogram for udvikling af en konsensusløsning på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, som blev vedtaget i maj 2019,

—	der henviser til rapporterne om søjle I- og søjle 2-planerne, der blev vedtaget af OECD/G20's inklusive ramme den 14. oktober 2020, samt til resultaterne af en økonomisk analyse og konsekvensanalyse foretaget af OECD,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251),

—	der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Annual report on Taxation 2021 — Review of taxation policies in the EU Member States« (årsberetning om beskatning 2021 — Revision af skattepolitikken i EU's medlemsstater), GD TAXUD, den 18. maj 2021,

—	der henviser til Den Internationale Valutafonds rapport med titlen »Taxing Multinationals in Europe« (beskatning af multinationale selskaber i Europa), European and Fiscal Affairs Department, 2021, nr. 21/12,

—	der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål,

—	der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i Unionens selskabsbeskatningspolitik (3),

—

der henviser til sine beslutninger i forlængelse af TAXE-særudvalgenes undersøgelser af henholdsvis 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAX 1) (4), af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAX 2) (5) og af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (TAX 3) (6),

—	der henviser til sin beslutning med tilhørende henstillinger af 13. december 2017 på baggrund af undersøgelsen om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA) (7),

—	der henviser til sin betænkning om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes, (2020/2046(INI)),

—	der henviser til Europa-Parlamentets betænkning om reform af EU's politik om skadelig skattepraksis (herunder reformen af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen), 2020/2258(INI),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0024/2022),

der henviser til, at covid-19-krisens hidtil usete omfang og indvirkning på økonomien har ført til et fald i skatteindtægterne og en stigning i gælden og de offentlige udgifter for at beskytte samfundet og økonomien, og at den offentlige gæld som følge deraf er i voldsom vækst; der henviser til, at skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse undergraver de offentlige indtægter og de offentlige finansers og skattesystemers bæredygtighed samt skattemæssig retfærdighed; der henviser til, at det er af afgørende betydning at bekæmpe skatteundgåelse og -unddragelse og samtidig holde skatterne på et niveau, der støtter en bæredygtig økonomisk vækst samt økonomisk og social genopretning i Unionen og udfordringer på længere sigt, såsom en aldrende befolkning, økologisk og klimamæssig omstilling og digitalisering af økonomien, uden at skatteindtægterne udhules;

der henviser til, at skattefordelingen er flyttet fra formue til indkomst, fra kapital til arbejdsindkomst og forbrug, fra multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fra den finansielle sektor til realøkonomien, hvorved skattebyrden er blevet flyttet fra mere mobile til mindre mobile skatteydere;

der påpeger, at en hurtig genopretning kræver en stærk økonomisk og finanspolitisk indsats gennem reformer og investeringer, blandt andet ved at: i) sikre reelt lige konkurrencevilkår for skatteydere og virksomheder, mindske eller fjerne skattefordele, der uretfærdigt skaber ulemper for SMV'er, herunder mindre bureaukrati, med henblik på at fremme konkurrence og indenlandsk handel og handel inden for det indre marked, understøttet af et simpelt, mere retfærdigt, digitalt og mere forudsigeligt skattemiljø ii) sikre medlemsstaterne skatteindtægter til finansiering af genopretningen, omstillingen til en kulstofneutral økonomi, en reduktion af den offentlige gældskvote og styrkede investeringer samt iii) sikre retfærdig beskatning af virksomheder og borgere, øge gennemsigtigheden og tilliden i samfundet og den fair konkurrence på grundlag af vedtagne standarder og koordinerede og digitaliserede indberetningssystemer;

der henviser til, at Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (»handlingsplanen«) indgår i en mere omfattende EU-skattestrategi inden for meromsætningsafgift (moms), erhvervsbeskatning og individuel beskatning; der henviser til, at handlingsplanen fastlægger en tostrenget tilgang, der kombinerer foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse med forenklingstiltag, der skal fjerne unødige hindringer og administrative byrder for skatteyderne, specielt borgere og SMV'er;

E.	der henviser til, at SMV'er udgør 99 % af virksomhederne i Unionen og skaber to ud af tre job i den private sektor, men at omkostningerne ved at overholde skattereglerne for disse virksomheder udgør 30 % af deres skattebyrde, mens de for store selskaber kun udgør 2 %;

F.	der henviser til nødvendigheden af at opbygge større gensidig tillid og samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder og udveksle bedste praksis på tværs af medlemsstaterne for så vidt angår nationale indberetningssystemer;

G.	der henviser til, at Den Europæiske Revisionsrets særberetning om udveksling af skatteoplysninger i EU fra 2021 (8) fandt, at de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, var forældede, upræcise og ufuldstændige;

der henviser til, at de gældende internationale selskabsskatteregler ikke længere er egnede i lyset af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien; der henviser til, at udviklingen inden for digitalisering og en større afhængighed af immaterielle aktiver og deres stigning i værdikæder skaber perspektiver og udfordringer med hensyn til sporbarheden af økonomiske transaktioner og skattepligtige begivenheder og bl.a. muliggør metoder til skatteundgåelse, navnlig når transaktionerne er grænseoverskridende eller finder sted uden for Unionen;

der henviser til, at selskabsbeskatning bør styres af princippet om, at overskud beskattes der, hvor det skabes, og at en mere harmoniseret og koordineret tilgang til selskabsskattesystemet i hele Unionen yderligere ville kunne gøre det muligt at bekæmpe illoyal konkurrence forårsaget af skadelig skattepraksis, der forvrider det indre markeds funktion og ofte fører til fejlallokering af ressourcer;

der henviser til, at bedre samarbejde mellem skattemyndighederne i Unionen og de nationale skattemyndigheder og øget gennemsigtighed inden for selskabsbeskatning kan øge skatteopkrævningen og overholdelsen af skattelovgivningen og er nødvendig for at styrke den fair konkurrence i det indre marked, hvilket vil gøre skattemyndighedernes arbejde mere effektivt; der henviser til, at anvendelsen af teknologi og digitalisering med fokus på en mere effektiv udnyttelse af de tilgængelige data kan understøtte skattemyndighedernes effektivitet og gennemsigtighed og mindske omkostningerne ved efterlevelse og øge tilliden i offentligheden; der henviser til, at fremskridtene inden for digitalisering for såvel skatteydere som skattemyndigheder åbner for alternativer med hensyn til, hvordan man systematisk kan bekæmpe visse former for skattesvig, og også kan lette beskatningen af mobile skattegrundlag;

Generelle betragtninger vedrørende Kommissionens handlingsplan for retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

hilser Kommissionens handlingsplan velkommen og støtter en grundig gennemførelse af den; bemærker, at størstedelen af de 25 foranstaltninger vedrører moms, hvilket er hensigtsmæssigt i betragtning af det høje niveau af mistede skatteindtægter på momsområdet og behovet for at støtte virksomheder, navnlig SMV'er; mener imidlertid, at der bør gennemføres en konsekvensanalyse som supplement til konkrete lovgivningsforslag for bedre at kunne forstå de potentielle virkninger for skatteydere og virksomheder; glæder sig over den nylige aftale om momssatser i Rådet, men er fortsat bekymret over, at den endelige momsordning ikke har vundet tilslutning i Rådet; opfordrer Kommissionen til at kontrollere handlingsplanen i lyset af den internationale udvikling inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)/G20 og i lyset af covid-19-pandemien;

anser Kommissionens beslutning om at tage initiativer til at styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder og øge harmoniseringen af procedureregler på tværs af det indre marked for at være af allerstørste betydning; påskønner Kommissionens initiativ EU's samarbejdsprogram for efterlevelse som en metode til at tilskynde til tættere samarbejde mellem skattemyndigheder og virksomheder og anbefaler klare regler for deltagelse og funktion samt en potentiel udvidelse af programmet til momsrelaterede spørgsmål; glæder sig over og til Kommissionens lovgivningsinitiativ til indførelse af et fælles, standardiseret, EU-dækkende system for kildeskattelettelser ledsaget af en mekanisme til udveksling af information og samarbejde mellem skattemyndigheder; opfordrer i denne forbindelse og som reaktion på de nylige Cum-Ex-afsløringer og OECD/G20's globale skatteaftale Kommissionen til at vurdere de potentielle fordele ved en effektiv minimumssats for kildeskat; opfordrer Kommissionen til i denne henseende at genoptage den blokerede revision af Rådets direktiv 2003/49/EF (9) (direktivet om renter og royalties);

påskønner Kommissionens forslag om at modernisere, forenkle og harmonisere momskravene ved hjælp af transaktionsbaseret realtidsindberetning og e-fakturering; bemærker, at en sådan indberetning skal være skatteydervenlig og samtidig give skattemyndighederne mulighed for at danne sig et overblik over de forskellige transaktioner i realtid, hvilket vil lette forebyggelsen og afsløringen af svig og risikable økonomiske aktører; mener, at indberetningskrav og skatteformularer bør harmoniseres på tværs af medlemsstaterne; mener, at anvendelsen af dataminingværktøjet Transaction Network Analysis (TNA) er en af de mulige måder at mindske skattesvig på, og går ind for videreudvikling heraf og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne;

påpeger, at det bør undgås, at alle skattemæssige foranstaltninger, uanset om de er midlertidige eller ej, forvrider investeringsbeslutninger, og at sådanne foranstaltninger bør fungere som et redskab til at støtte gennemførelsen af Unionens mål som skitseret i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, herunder europæiske virksomheders konkurrenceevne; understreger, at indberetningskravene ikke bør føre til en uforholdsmæssig stigning i de administrative udgifter for økonomiske aktører, navnlig SMV'er; bemærker, at der for effektivt at tackle problemet med mistede skatteindtægter kan være behov for data af højere kvalitet og muligvis i større mængder; insisterer på princippet om, at alle data, som skattemyndighederne indsamler fra skatteyderne, i overensstemmelse med skatteyderes rettigheder kun må videregives til medlemsstaterne én gang og skal være beskyttet af den allerstørste sikkerhed og respekt for databeskyttelseslovgivningen; noterer sig data og digitale værktøjers potentiale med hensyn til at bekæmpe bureaukrati og forenkle skatteydernes forskellige forpligtelser, navnlig hvad angår momsangivelser og -oversigter, og noterer sig, at kunstig intelligens (AI) og forskellig software bør anvendes til at maksimere dataanvendelsens effektivitet; udtrykker behovet for at fortsætte bestræbelserne på at øge det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at mindske svig og skatteunddragelse; mener, at det er nødvendigt ikke blot at øge mængden, men også at forbedre kvaliteten af de udvekslede data med henblik på at få et mere effektivt system;

understreger, at forskellene mellem medlemsstaternes skatteregler udgør en besværlig udfordring, navnlig for SMV'er og nyoprettede virksomheder, der opererer på eller er villige til at begynde at handle på det indre marked, idet de er nødt til at håndtere op til 27 forskellige skattesystemer; mener, at der bør tages behørigt hensyn til de højere efterlevelsesomkostninger, som SMV'er har; understreger, at SMV'er ikke bør blive straffet yderligere af den økonomiske byrde, der er forbundet med, at de opererer under forskellige nationale systemer, og at fordelene ved det indre marked bør være let tilgængelige for dem;

understreger, at der i en bæredygtig genopretningsstrategi bør tages højde for de nuværende lave rentesatser og den stigende inflation i hele Unionen; mener, at skattebyrden ikke bør forskydes fra kapitalgevinster til arbejde, sådan som det aktuelt er tilfældet; mener i denne forbindelse, at det store antal mobile arbejdstagere bør nyde større opmærksomhed;

gentager, at midlerne fra Next Generation EU spiller en vigtig rolle for den økonomiske genopretning af Unionen, og fremhæver muligheden for at bruge genopretnings- og resiliensfaciliteten til at forfølge finanspolitiske reformer og investeringer, der fører til et retfærdigere, mere bæredygtigt og bedre digitaliseret skattesystem; minder om, at Fiscalisprogrammet for perioden 2021-2027 med et budget på 269 mio. EUR har til formål at bekæmpe skattesvig og støtter skatteopkrævning til Unionens og medlemsstaternes budgetter ved at hjælpe de nationale skattemyndigheder med at samarbejde bedre om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning;

noterer sig, at de anslåede indtægtstab som følge af privatpersoners internationale skatteunddragelse i 2016 var på 46 mia. EUR; bemærker de nuværende forvridninger af det indre marked som følge af skadelig skattepraksis, der udgør skadelig skattekonkurrence; bemærker, at Kommissionen ud over sin handlingsplan også offentliggjorde en meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU, hvor der var fokus på behovet for reform af EU's adfærdskodeks om erhvervsbeskatning og kriterierne på EU-listeen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; beklager dødvandet med hensyn til begge spørgsmål i Rådet; tager udfaldet af Økofinrådets samling den 8. december 2021 til efterretning; beklager i denne forbindelse, at medlemsstaternes finansministre ikke kunne nå til enighed om reformen af EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning fra 1997, og minder om Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om reform af EU's politik om skadelig skattepraksis (herunder reformen af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen); gentager sin støtte til Kommissionens hensigt om at udvide virksomhedsområdet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at omfatte andre typer af regelsæt og generelle aspekter af de nationale selskabsskattesystemer, og opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle koordineringsmekanismer såsom peer review-procedurer inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; anbefaler, at der medtages personlige indkomstskattebegunstigelsesordninger for at sætte ind over for særlige ordninger for statsborgerskab eller foranstaltninger, som har til formål at tiltrække meget mobile velhavende personer og digitale nomader, og som potentielt kan føre til betydelige skævvridninger af det indre marked; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det kommende skattesymposium i 2022 at analysere skævvridninger på det indre marked og foreslå forholdsmæssige foranstaltninger herimod;

Drivkræfter for forandring

er af den opfattelse, at bedre skøn over de samlede skatteprovenutab i Unionen og en detaljeret undersøgelse af de systemiske årsager er en afgørende forudsætning for effektive forslag til, hvordan skatteprovenutabene effektivt kan nedbringes; understreger, at bedre tilgængelighed af data, tilvejebragt af virksomheder og skatteforvaltninger, kan bidrage væsentligt til bedre skøn; fremhæver vigtigheden af OECD's database med statistikker over selskabsskatter og medlemsstaternes bidrag hertil; beklager endvidere, at Rådet ikke har delt de nødvendige oplysninger med Europa-Parlamentet inden for rammerne af gennemførelsesrapporten fra DAC; understreger, at momssvig som f.eks. »karruselsvig« har en direkte indvirkning på momsbaserede egne indtægter og dermed på sammensætningen af Unionens indtægter (10); understreger, at typerne af momssvig er mangeartede og muligvis er ved at blive tilpasset til nye retlige rammer såsom det foreslåede »endelige momssystem«; opfordrer Kommissionen til at igangsætte en koordineret indsats i medlemsstaterne til oprettelse af et fælles system til indsamling af statistikker om momskarruselsvig; påpeger, at et sådant system kunne bygge på den praksis, som allerede anvendes i nogle medlemsstater; noterer sig oprettelsen af EU-Skatteobservatoriet og opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering af det arbejde, der hidtil er gjort, med hensyn til hvordan man skal komme videre med denne forberedende foranstaltning, som blev iværksat af Europa-Parlamentet på grundlag af et pilotprojekt i forbindelse med Unionens årlige budget;

10.

påpeger, at gennemsigtighed, retfærdighed og sikkerhed på skatteområdet baseret på klarhed for så vidt angår henholdsvis skatteydernes rettigheder og pligter er den vigtigste forudsætning for at kunne opbygge gensidig tillid mellem skatteydere og skatteforvaltninger; støtter i denne forbindelse formaliseringen af chartret om skatteydernes rettigheder, mere konsekvente regler om enkeltpersoners skattemæssige hjemsted og en øget udveksling af oplysninger; mener, at det er nødvendigt at overveje yderligere udvikling af og afdækning af mangler i effektive europæiske tvistbilæggelsesmekanismer; mener, at udfaldet af tvister bør offentliggøres i form af et resumé, hvori man blandt andre væsentlige, men ikke kommercielt følsomme, oplysninger offentliggør den resulterende effektive skattesats, som skatteyderen betaler;

11.

bemærker, at de nye arbejdsformer såsom telearbejde skaber både udfordringer og muligheder for arbejdstagere og arbejdsgivere; understreger det tvingende behov for en bedre definition af begrebet skattemæssigt hjemsted for enkeltpersoner i lyset af disse nye arbejdsformer, der har udviklet sig hastigt som følge af covid-19-krisen; understreger, at medlemsstaterne stadig anvender forskellige kriterier for fastsættelse af det skattemæssige hjemsted, hvilket er forbundet med en risiko for dobbeltbeskatning eller dobbelt ikkebeskatning; minder i denne forbindelse om handlingsplanen, som bebuder et lovgivningsmæssigt forslag fra Kommissionen i 2022/2023 med præcision af, hvor skatteyderne skal betragtes som hjemmehørende i skattemæssig henseende, når de er aktive på tværs af grænserne i Unionen; ser frem til dette forslag fra Kommissionen, der bør sigte mod at sikre en mere ensartet fastsættelse af skattemæssigt hjemsted i det indre marked;

12.

ser frem til Kommissionens DAC8-forslag om at udvide den automatiske udveksling af oplysninger til at omfatte kryptoaktiver; minder i denne forbindelse om de henstillinger, som Europa-Parlamentet har vedtaget, og som der henvises til i DAC-gennemførelsesrapporten; mener, at retssikkerheden på skatteområdet ville blive styrket, hvis medlemsstaterne havde en fælles forståelse af, hvilke skattepolitikker, -incitamenter og -praksisser der ikke forvrider det indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af retningslinjer eller andre foranstaltninger, som kan bidrage til at nå dette mål;

13.

glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet af Kommissionen på området for forebyggelse og bilæggelse af tvister vedrørende dobbeltbeskatning på momsområdet;

14.

konstaterer, at beslutningstagningen på EU-plan ikke fremmer ændringer, eftersom skattepolitikken er et nationalt prærogativ og kræver enstemmighed; minder om, at artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at forhold i medlemsstaterne, der fører til forvanskning af konkurrencen i det indre marked, skal fjernes; beklager, at den nuværende situation undertiden fører til en uensartet eller inkonsekvent anvendelse af skattelovgivningen og til en forsinkelse i harmoniseringen af skattepraksis i hele Unionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mere harmoniserede og konsekvente skatteregler og en ditto gennemførelse heraf med henblik på at beskytte det indre markeds funktion og sikre princippet om beskatning af overskud der, hvor det skabes; beklager, at forslag som f.eks. FKSSG, revisionen af direktivet om renter og royalties og reformen af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning fortsat er blokeret i Rådet;

15.

minder i denne henseende om Kommissionens meddelelse »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik«; bemærker, at artikel 116 i TEUF, skønt dette foreslås i handlingsplanen, endnu ikke er blevet anvendt på skatteområdet og ville muliggøre en mere effektiv beslutningstagning i Rådet; opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid yderligere at undersøge den beslutningsproces, der anvendes ved fastlæggelsen af skattepolitikker, med henblik på beskyttelse af Unionens økonomiske interesser;

16.

understreger vigtigheden af hurtig udveksling af information mellem medlemsstaterne for at bekæmpe skattesvig; glæder sig over forslaget om en Eurofisc 2.0 i handlingsplanen med henblik på videreudvikling af Eurofisc; støtter kraftigt Kommissionens forslag om også at lade den omfatte direkte beskatning; støtter Eurofisc i at blive et europæisk knudepunkt for skatteoplysninger, der ikke blot anvendes i momsøjemed; minder om, at Eurofisc som Unionens netværk af eksperter i bekæmpelse af svig for at være effektivt skal styrkes og have tildelt tilstrækkelige ressourcer med henblik på at kunne foretage fælles risikoanalyser, koordinere undersøgelser og samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Europol og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), navnlig med henblik på efterforskning af momssvig;

17.

ser frem til revisionen af Rådets direktiv 2011/64/EU (11) som bebudet i Kommissionens pakke om retfærdig og enkel beskatning; bemærker de store prisforskelle mellem medlemsstaterne, som skaber incitamenter for grænsehandel; bemærker desuden fremkomsten af nye produkter såsom e-cigaretter, opvarmede tobaksprodukter og nye tobaksprodukter; ser frem til en ambitiøs revision af satserne med henblik på bedre at bidrage til sundhedsmålene;

Udfordringer i EU's momspolitik

18.

konstaterer, at Unionens nuværende momssystem fortsat er for komplekst, navnlig for SMV'er, og sårbart over for svig, samtidig med at det skaber høje efterlevelsesomkostninger for de økonomiske aktører (12); bemærker, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne anvender til bekæmpelse af skattesvig, er forskellige; minder om, at der hurtigst muligt bør gøres noget ved behovet for modernisering af momssystemet og overgangen til et mere sammenhængende momssystem i hele Unionen (13);

19.

understreger, at tackling af momsgabet og skattesvig bør være en presserende prioritet for Unionen og medlemsstaterne i post-covid-19-økonomien; udtrykker sin bekymring over størrelsen af momsgabet, som i 2018 blev anslået til ca. 140 mia. EUR, hvoraf 50 mia. EUR hidrører fra grænseoverskridende skatteunddragelse og -svig; konstaterer med bekymring, at momsgabet ifølge Kommissionens vurdering kan stige til mere end 160 mia. EUR som følge af covid-19-krisen; bemærker, at momsgabets komplekse sammensætning nødvendiggør en række foranstaltninger, der er skræddersyet til specifikke dele af drivkræfterne bag gabet;

20.

understreger, at det nuværende momssystem fortsat er fragmenteret og udgør en betydelig administrativ byrde for virksomheder, navnlig virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, og SMV'er, hvilket mindsker fordelene ved at være til stede på det indre marked og ligeledes medfører udgifter for medlemsstaterne som følge af mulige indtægtstab; bemærker, at Kommissionen med sine nye forslag bør tage hensyn til SMV'ernes specifikke behov og skabe lige konkurrencevilkår, herunder gennem indførelse af krav baseret på tærskler, når det er relevant;

21.

glæder sig over oprettelsen af EU's one-stop-shop, der har til formål at forenkle overholdelsen af skattereglerne, navnlig ved at mindske usikkerheden på det indre marked og ved at reducere omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner, der gør det lettere for grænseoverskridende økonomiske aktører at opfylde momsforpligtelserne i forbindelse med e-handel inden for Unionen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan anvendelsesområdet for one-stop-shop-ordningen kan udvides til at omfatte et større antal tjenester, navnlig med hensyn til alle B2C-transaktioner (virksomhed til forbruger) af varer og overførslen af eget lager, således at det bliver muligt for virksomheder kun at lade sig momsregistrere i ét land; hilser forslaget om én enkelt momsregistrering velkommen;

22.

noterer sig Kommissionens initiativ om revision af den nuværende momsfritagelse på finansielle tjenesteydelser og forsikring, navnlig efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, og af de nationale regler på dette område; understreger, at det med en sådan revision bør sikres, at momsreglerne for finansielle tjenesteydelser egner sig til den nuværende digitale økonomi, herunder finansteknologi, og at man bevarer ensartede konkurrencevilkår for Unionens virksomheder på internationalt plan;

23.

bemærker, at Kommissionen i handlingsplanen beskrev et »veludformet skattesystem, der spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte den grønne omstilling«, og som vil kunne bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt; ser i denne forbindelse frem til forslaget om at revidere momssatserne i forbindelse med undtagelser for passagertransport, som blev bebudet i Kommissionens pakke om fair og enkel beskatning; understreger behovet for at sikre balance i skattemikset med henblik på gradvist at minimere virkningen af beskatning af arbejde på arbejdstagerne og for udarbejdelsen af et mere retfærdigt skattesystem;

24.

bemærker med bekymring, at nogle medlemsstater generelt ikke fritager donationer i naturalier for moms, selv om en sådan fritagelse er mulig i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (14), hvilket får virksomheder til at destruere forbrugsgoder, herunder navnlig returvarer; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer til medlemsstaterne, der præciserer, at momsfritagelser for naturaliedonationer er forenelige med den eksisterende EU-ret om moms, indtil Rådets forslag til direktiv (COM(2018)0020, navnlig artikel 98, stk. 2), vedtages af medlemsstaterne;

25.

opfordrer Kommissionen til at analysere og undersøge mulighederne for at anvende teknologi, f.eks. kunstig intelligens og forskellige slags software, ved at benytte dem til momsindberetning for B2B-transaktioner i realtid eller næsten realtid, idet der samtidig tages hensyn til databeskyttelse og fortrolighed; bemærker, at det bedste resultat vil kunne opnås, hvis man indfører og anvender værktøjer til dataanalyse inden for det indre marked, eller hvis standarderne for denne indberetning fastsættes samtidigt over hele Unionen;

26.

glæder sig over idriftsættelsen af EPPO i juni 2021;

27.

glæder sig over dataminingværktøjet Transaction Network Analysis (TNA) og støtter etableringen af et styrket samarbejde mellem medlemmerne af Eurofisc med henblik på hurtigt at opdage svig af karruseltypen; opfordrer Kommissionen til at tage skridt i retning af en mere effektiv anvendelse af TNA-værktøjet og fokusere på kvaliteten af de data, som tilvejebringes, eftersom det udgør et centralt værktøj til bekæmpelse af momssvig; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge, hvordan medlemsstaterne anvender TNA-værktøjet, og bistå dem med indførelsen af retningslinjer for bedste praksis; er af den opfattelse, at for at mindske skatteydernes omkostninger til efterlevelse af dataregler bør de data, som tilvejebringes, genereres ved hjælp af et automatisk digitaliseret system til indberetning af data fra skatteyderne til skattemyndighederne (15) (f.eks. det e-faktureringssystem, der henvises til i bilaget);

Igangværende reformer af skattesystemet på internationalt og EU-plan

28.

påpeger, at det anslåede gab (16) på omkring 35 mia. EUR om året, der skyldes selskabers skatteundgåelse, er et fald i forhold til de tidligere skøn på 50-70 mia. EUR, som Kommissionen fremsatte, inden der blev indført foranstaltninger til bekæmpelse af BEPS, og at der er en sammenhæng mellem denne forbedring og den lovgivningsmæssige indsats mod skatteundgåelse, som Kommissionen har gjort; bemærker gennemførelsen af direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse fra 2019 og anmoder Kommissionen om at fremlægge en evalueringsrapport om dets virkninger og gennemførelse; understreger, at det forhold, at nogle virksomheder stadig er i stand til at reducere deres skattebetaling via skatteundgåelse eller aggressiv skatteplanlægning, underminerer den fair konkurrence på det indre marked og ofte er til skade for SMV'ernes konkurrenceevne; minder om, at skattegabet som følge af undgåelse af selskabsskat kan udgøre op til 190 mia. EUR (17), når særlige skatteordninger, ineffektiv inddrivelse og andre former for praksis medregnes; understreger endvidere, at ensidige særordninger såsom lavere selskabsskattesatser for visse skatteydere kan udgøre en risiko for stabile skattegrundlag i hele Unionen;

29.

fremhæver, at det nuværende globale skattemiljø er forældet, og at dette problem kun kan løses fuldt ud på globalt plan; glæder sig over den historiske tosøjleaftale, der er vedtaget inden for OECD/G20's inklusive ramme om fordelingen af beskatningsrettigheder og anvendelsen af en effektiv skattesats på mindst 15 % af multinationale selskabers globale overskud; betragter det som en enestående mulighed for at bringe den internationale skattestruktur mere i overensstemmelse med udviklingen i økonomien ved yderligere at tackle forvridningerne af den fair konkurrence på markedet, som blev forstærket under covid-19-krisen og satte problemerne med beskatning af store multinationale virksomheder i relief; påpeger, at aftalen kræver, at alle deltagere »afskaffer beskatning af digitale tjenester og andre tilsvarende foranstaltninger […] og forpligter sig til ikke at indføre sådanne foranstaltninger fremover«; påpeger behovet for en effektiv implementering i og uden for Unionen af tosøjleløsningen med henblik på at sikre en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene for de største og mest rentable multinationale selskabers vedkommende; glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 22. december 2021 om at gennemføre begge den inklusive rammes to søjler; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage sådanne forslag, således at aftalen kan træde i kraft i 2023; glæder sig over Kommissionens forslag om anvendelse af skuffeselskaber;

30.

noterer sig, at nogle medlemsstater har truffet ensidige foranstaltninger, som har haft indvirkning på internationale forhandlinger; bemærker, at den multilaterale konvention vil kræve, at alle parter udfaser alle afgifter på digitale tjenester og andre lignende relevante foranstaltninger for alle virksomheder samt forpligter sig til ikke at indføre sådanne foranstaltninger inden udgangen af 2023;

Tilvejebringelse af grundlaget for Unionens nye dagsorden for erhvervsbeskatning

31.

minder om, at Unionens fremtidige politiske valgmuligheder og politiske valg inden for erhvervsbeskatning bør være baseret på skattemæssig retfærdighed, effektivitet og gennemsigtighed og samtidig tage hensyn til behovet for stabilitet i medlemsstaternes skatteindtægter i betragtning af den afgørende rolle, som regeringer spiller med hensyn til at fremme en holdbar økonomisk genopretning efter covid-19-krisen, og sigte på at opnå en retfærdig fordeling af skatter for alle typer af multinationale selskaber, samtidig med at efterlevelsesomkostningerne for skatteyderne, navnlig SMV'er, reduceres, og kilderne til forvridninger på det indre marked samt inden for handel og investeringer fjernes;

32.

støtter rationalet bag Kommissionens BEFIT-forslag (Business in Europe: Framework for Income Taxation), som forventes fremlagt i 2023, og hvis formål er at udforme et nyt og fælles EU-regelsæt for selskabsbeskatning baseret på en retfærdig, omfattende og effektiv fordelingsnøgle og et fælles skattegrundlag for indkomstbeskatning af virksomheder, som vil skabe klarhed og forudsigelighed for virksomhederne, hvilket afspejler den konsensus, der blev opnået under OECD-forhandlingerne om søjle 1 og søjle 2; minder om, at der i Unionens tidligere forsøg på at fastlægge et fælles regelsæt blev taget hensyn til tre faktorer: arbejde, aktiver og omsætning; mener, at ensidig fokusering på en enkelt faktor vil have en skæv indvirkning på medlemsstaternes skatteindtægter; opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger, der kan lette gennemførelsen af det fremtidige BEFIT-forslag, navnlig for SMV'er;

33.

mener imidlertid, at BEFIT-initiativet bør understøttes af den politiske proces med hensyn til at tilvejebringe politisk opbakning til forandring, og at initiativet bør ledsages af en grundig konsekvensanalyse med henblik på udformning af fremtidige forslag, hvilket bør bidrage til at skabe konsensus mellem medlemsstaterne; ser frem til at kende detaljerne om BEFIT-initiativet og opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en bred inklusiv høringsproces med interessenter, medlemsstaterne, herunder deres nationale parlamenter, og Europa-Parlamentet og til at indgå i en dialog med eksperter og borgere om vejledende principper forud for Kommissionens lancering af BEFIT-forslaget i 2023; understreger, at gennemførelsen af et fælles regelsæt for skatter vil bidrage betydeligt til at mindske mulighederne for overførsel af overskud ved hjælp af skatteplanlægningssystemer og samtidig sænke omkostningerne ved efterlevelse, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende økonomiske operationer;

34.

noterer sig, at den nye dagsorden for selskabsbeskatning indeholder en mekanisme til at bekæmpe den gældsfremmende virkning gennem et incitamentssystem, som bidrager til at støtte virksomhedernes modstandsdygtighed under ugunstige økonomiske forhold i fremtiden, og fjerne incitamenter, der tilgodeser en model for selskabsfinansiering, der er for gældsafhængig; noterer sig Kommissionens hensigt om at udarbejde et forslag om et fradrag for at fjerne den gældsfremmende virkning og anmoder Kommissionen om at foretage en grundig konsekvensanalyse og indarbejde stærke bestemmelser til bekæmpelse af skatteundgåelse for at undgå enhver mulighed for, at et fradrag for egenkapital anvendes som et nyt redskab til at udhule skattegrundlaget;

35.

går med henblik på skattemæssig gennemsigtighed på skatteområdet ind for indsamling af regelmæssigt ajourførte data om de effektive selskabsskattesatser, som Unionens største virksomheder betaler af det overskud, de skaber inden for Unionen; mener, at en sådan kortlægning bør anvendes til at vurdere effektiviteten af de eksisterende skatterammer og -regler;

36.

anmoder Kommissionen om senest i 2022/2023 at forelægge ét eller flere lovgivningsforslag, som følger henstillingerne i nedenstående bilag;

37.

mener, at dette/disse forslags finansielle følgevirkninger bør dækkes af passende budgetbevillinger;

o o

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

(1) Forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) (COM(2016)0685) og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016)0683).

(2) Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen »Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi« (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).

(3) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.

(4) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

(5) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

(6) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(7) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(8) Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra nr. 3/2021 af 26. januar 2021: »Udveksling af skatteoplysninger i EU: et solidt grundlag, men huller i gennemførelsen«.

(9) Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).

(10) Briefing fra BUDG-udvalget — EU Own Ressources (EU's egne indtægter) (2020) i https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/647459/IPOL_BRI(2020)647459_EN.pdf.

(11) Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

(12) I henhold til EPRS’ evaluering af den europæiske merværdi (EAVA, september 2021, s. 42) kunne momsgabet, herunder i form af grænseoverskridende momsunddragelse og -svig, anslås til ca. 120 mia. EUR i 2020.

(13) I henhold til EPRS' evaluering af den europæiske merværdi (EAVA, september 2021, s. 39) kan den anslåede merværdi af det udvidede samarbejde mellem medlemsstaterne plus den fulde gennemførelse af one-stop-shop-ordningen medføre en reduktion af momsgabet på 29 mia. EUR og en reduktion af omkostningerne ved efterlevelse for virksomhederne på 10 mia. EUR.

(14) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(15) Forslag om at overveje at afskaffe den eksisterende indberetning og indføre et indberetningssystem for grænseoverskridende transaktioner, der vil gøre det lettere at matche transaktionerne (som bekræftet i EPRS-undersøgelsen).

(16) COM(2020)0312, s. 5. Der er andre skøn, f.eks. fra Europa-Parlamentet, i henhold til hvilke de anslåede tab som følge af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse beløber sig til 190 mia. EUR. På grundlag af OECD's omfattende arbejde i rapporten om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), foranstaltning 11, beløb de samlede indtægtstab, inden nogen af anti-BEPS-foranstaltningerne blev vedtaget, sig til ca. 100-240 mia. USD eller 0,35 % af det globale BNP. Kommissionen skønnede, at omkring 50-70 mia. EUR kunne tilskrives EU, inden medlemsstaterne nåede til enighed om direktiv I og II om bekæmpelse af skatteundgåelse.

(17) ibid.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A. Forenkling, reduktion af efterlevelsesomkostninger for skatteyderne

Henstilling A1 — Fælles EU-momsregistreringsprocedure og ét enkelt EU-momsregistreringsnummer

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at sigte på indførelse af en fælles EU-momsregistreringsprocedure og ét enkelt EU-momsnummer senest i 2023.

En sådan procedure bør:

—	reducere omkostningerne ved efterlevelse, navnlig for SMV'er, der opererer på det indre marked, og indføre en identisk momsregistreringsproces i hele Unionen (under overholdelse af de forskellige betingelser for registrering, der gælder i medlemsstaterne)

—	sikre, at registrering er let tilgængelig og anvende én eller flere harmoniserede onlineplatforme, der fungerer på samme måde i hele Unionen, på et aftalt minimumsantal af sprog, så brugen lettes i hele Unionen.

Henstilling A2 — Forenkling af beskatningen af europæiske selskaber (SE-selskaber) og SMV'er

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til senest i 2023 at indføre foranstaltninger for yderligere at reducere omkostningerne ved og kompleksiteten af beskatningen af SMV'er og SE-selskaber.

—	Flere af de initiativer, der omtales i denne betænkning, bør foreslås af Kommissionen og hurtigt følges op af konkrete forslag til støtte for SMV'er i post-covid-19-økonomien.

—

For yderligere at støtte SE-selskaber og startup-virksomheder anmoder Europa-Parlamentet Kommissionen om at vurdere muligheden for at indføre en enkelt paneuropæisk indkomstskatteordning for SE-selskaber og startup-virksomheder for at minimere omkostningerne ved efterlevelse af skattereglerne, navnlig i tilfælde, hvor de opererer i mere end én medlemsstat. Ordningen skal være frivillig for SE-selskaber (f.eks. afhængig af omsætningen) og kunne baseres på SE-selskabet. Skatteindtægterne fra ordningen skal allokeres til medlemsstaterne i henhold til en aftalt formel (f.eks. baseret på andelen af beskæftigede med bopæl i landet).

B. Større sikkerhed for skatteyderne og/eller medlemsstaternes skattemyndigheder

Henstilling B1 — Tvistbilæggelsesmekanisme i tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater gør krav på at være skattemæssigt hjemsted:

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at afspejle erfaringerne og identificere resterende lakuner i det eksisterende rådsdirektiv (EU) 2017/1852 om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Unionen og foreslå en effektiv metode/effektive metoder til at imødegå de eksisterende konflikter og uklarheder med hensyn til hjemsted for både fysiske personer og selskaber, der indebærer risiko for dobbeltbeskatning og/eller dobbelt ikkebeskatning. Opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til definitionen af skattemæssigt hjemsted senest i 2023.

Europa-Parlamentet minder også om, at udfaldet af tvister bør offentliggøres i form af et sammendrag på grundlag af proceduren i artikel 18 i direktiv (EU) 2017/1852 og bør omfatte effektive skattesatser. Den ordning, der fastsættes, skal sikre, at tidsfristerne for at opnå en afgørelse afspejler de problemer, som tvister forårsager for skatteyderne, er retligt bindende og håndhæves. I lyset af ændringerne i økonomien efter covid-19, herunder overgangen til fjernarbejde, bør Kommissionen hurtigst mulig vurdere, om den nuværende lovgivning er tilstrækkelig til at mindske risikoen for dobbeltbeskatning for skatteyderne, og i givet fald foretage en revision af dette direktiv eller alternativt foreslå nye foranstaltninger. Det bemærkes også, at direktivet savner synlighed, og at Kommissionen bør gøre mere for at sikre, at borgerne er opmærksomme på, at denne mekanisme findes.

Henstilling B2 — Udvidelse af automatisk udveksling af oplysninger

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at vurdere behovet for at udvide den automatiske udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne til også at omfatte yderligere kategorier af indtægter og aktiver såsom kryptoaktiver (DAC8), samt hvordan det kan ske mest hensigtsmæssigt. Eftersom medlemsstaterne er juridisk forpligtede til kun at sende data om de kategorier, hvor oplysningerne allerede foreligger, synes der som følge heraf stadig at mangle oplysninger vedrørende visse kategorier af indtægter og aktiver.

Henstilling B3 — Retningslinjer for positive skatteincitamenter

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for skatteincitamenter, der ikke forvrider konkurrencen på det indre marked. Dette skyldes, at skattesikkerheden for skatteydere og medlemsstater ville blive styrket, hvis medlemsstaterne havde en fælles forståelse af, hvilke skatteincitamenter der fremmer de økonomiske resultater i Unionen uden at skade det indre markeds funktion.

C. Mindskelse af skattegabet og efterlevelsesomkostningerne

Anbefaling C1 — E-fakturering

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til:

—	hurtigst muligt og senest i 2022 at indføre en harmoniseret fælles standard for e-fakturering i hele Unionen for at reducere omkostningerne ved dannelsen af et fragmenteret og forskelligartet system på tværs af medlemsstaterne

—	at fastsætte e-fakturerings rolle i realtidsindberetning

—

at undersøge muligheden for en gradvis indførelse af obligatorisk e-fakturering i hele Unionen senest i 2023 med fokus på en betydelig reduktion af efterlevelsesomkostningerne, navnlig for SMV'er. Udstedelse af fakturaer bør kun administreres via statsligt drevne eller certificerede »systemer«, hvor der er garanteret fuld databeskyttelse

—

senest i 2023 at undersøge muligheden for, at systemet kan levere en del af (eller samtlige) data/dokumenter vedrørende berettigede skatteyderes efterlevelse af skattereglerne, herunder ansvaret for, at disse selvangivelser (eller dele af dem) opfylder kravene, navnlig med hensyn til at reducere efterlevelsesomkostningerne og risikoen for SMV'er.

Henstilling C2 — Alternativ med henblik på at mindske momsgabet

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til, med henblik på i væsentlig grad at mindske momsgabet i hele Unionen, navnlig i post-covid-19-økonomien, at foreslå foranstaltninger, der i væsentlig grad vil mindske det identificerede momsgab, navnlig den del, der er forbundet med fritagelsen for grænseoverskridende handel i Unionen. Dette kan ske ved inden 2022-2023 at gennemføre ét eller flere af følgende initiativer:

—	relancere initiativet med den endelige ordning som den mest naturlige og effektive metode til at bekæmpe momsskattesvig, der årligt forårsager et betydeligt tab

—

forenkle overholdelsen af momsforpligtelserne og modtage data til overvågning og bekæmpelse af skattesvig (1) med henblik på at mindske den administrative momsbyrde i forbindelse med grænseoverskridende handel; Kommissionen opfordres til gradvist, men hurtigt, at foreslå en yderligere udvidelse af anvendelsesområdet for den eksisterende one-stop-platform fra B2C til B2B, navnlig i forbindelse med B2C-levering af varer, hvor den momspligtige person ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, i forbindelse med visse B2B-leveringer af tjenester, når de leverede tjenester overvejende er B2C-tjenesteydelser, og i forbindelse med artikel 196 i direktiv 2006/112/EF

—

udforme og foreslå en standard for onlineindberetning af data for (i første omgang) grænseoverskridende handel i Unionen, fortrinsvis ved hjælp af data fra e-fakturering (eller fra et alternativ, men med bibeholdelse af princippet om, at dataene kun skal leveres én gang), herunder effektiv og meget sikker centraliseret/decentraliseret databehandling til afsløring af svig. Dataene vil erstatte alle eksisterende indberetningskrav på dette område og medføre, at de samlede omkostninger til efterlevelse reduceres, navnlig for SMV'er. De indsamlede data bør anvendes med behørig respekt for deres fortroligheden og under hensyntagen til alle relevante databeskyttelseslove. Det kan overvejes at anvende blockchainteknologi (eller alternativ teknologi), og ordninger baseret på fælles EU-standarder kan betjenes af private leverandører.

Henstilling C3 — Fælles harmoniseret selvangivelse og one-stop-shop-ordningen

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt initiativ vedrørende:

en fælles, harmoniseret selskabsskatteselvangivelse til at understøtte den nye ramme for erhvervsbeskatning i Unionen, BEFIT. En standardiseret tilgang til indholdet og formatet af selvangivelsen kan bruges til at forenkle udarbejdelsen af angivelsen. En sådan mulighed vil bidrage til at forenkle selskabsskatteindberetningen og reducere behovet for at outsource arbejdet med hensyn til overholdelse af skattereglerne, navnlig for SMV'er, der er involveret i grænseoverskridende forretningsaktiviteter.

Henstilling C4 — Et skatteobservatorium til overvågning og kvantificering af tendenser inden for europæisk beskatning

I 2019 påbegyndte Europa-Parlamentet lanceringen af et EU-skatteobservatorium som en forberedende handling. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering af det udførte arbejde og til at foreslå, hvordan man kan gå videre med dette initiativ.

D. Et nyt koordineret europæisk selskabsskattesystem

Henstilling D1 — Løsning af problemet med den gældsfremmende virkning

Kommissionen har fremsat et initiativ for at afhjælpe den skattefremkaldte gældsfremmende virkning inden for selskabsinvesteringsbeslutninger, der er affødt af, at rentebetalinger på gældsfinansiering er fradragsberettigede.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at:

—

foretage en grundig konsekvensvurdering og inkludere omfattende klausuler til bekæmpelse af skatteunddragelse i det fremtidige forslag om fradrag for at fjerne den gældsfremmende virkning; tage hensyn til, at en sådan ubalance kan imødegås ved enten at tillade et nyt fradrag af omkostninger i forbindelse med egenkapitalfinansiering eller ved at reducere mulighederne for rentefradrag, og minder om, at begrænsning af reduktionen af fradraget af overstigende låneomkostninger til op til 20 % af skatteyderens resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) kan være en anden løsning til at fjerne den gældsfremmende virkning.

Henstilling D2 — Et fælles EU-regelsæt for beskatning

Inden for rammerne af det fremtidige BEFIT opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at:

—	analysere forskellige elementer af, hvad der udgør den reelle økonomiske aktivitet i selskaber (salg, arbejdsstyrke, aktiver)

—	indlede en omfattende høring, der involverer medlemsstater, nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

E. Effektiviteten af skattemyndigheder, udveksling af skatteoplysninger og datakvalitet

Henstilling E1 — Eurofisc 2.0

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at:

—

styrke Eurofisc, EU's netværk af eksperter i bekæmpelse af svig, og tildele det tilstrækkelige ressourcer til effektivt at foretage fælles risikoanalyser, koordinere undersøgelser og samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Europol og Den Europæiske Anklagemyndighed, navnlig med henblik på at efterforske momssvig

—

fremsætte forslaget til Eurofisc 2.0. Gentager henstillingerne fra sin beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU-kravene til udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes. Bemærker, at Eurofisc 2.0 i høj grad kan bidrage til, at skatteforvaltningerne på effektiv vis anvender de udvekslede skatteoplysninger og til kvaliteten af de oplysninger, som udveksles.

(1) I henhold til EPRS' EAVA vil scenariet med udvidet samarbejde — udveksling af oplysninger + one-stop-shop-platform kunne udløse en europæisk merværdi på ca. 39 mia. EUR.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/223

P9_TA(2022)0053

Regionale landbrugsregnskaber ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber (COM(2021)0054 — C9-0020/2021 — 2021/0031(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 347/21)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0054),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0020/2021),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. december 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0282/2021),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/224

P9_TA(2022)0054

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen — ansøgning EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive — Spanien

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive (COM(2022)0020 — C9-0015/2022 — 2022/0010(BUD))

(2022/C 347/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0020 — C9-0015/2022),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1) (»EGF-forordningen«),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2) (»FFR-forordningen«), særlig artikel 8,

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (3), særlig punkt 9,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0038/2022),

der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til at yde supplerende støtte til arbejdstagere, som lider under følgerne af globaliseringen og teknologiske og miljømæssige forandringer såsom ændringer i verdenshandelsmønstrene, handelstvister, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller sammensætningen af det indre marked og finansielle eller økonomiske kriser samt overgangen til en lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering;

der henviser til, at den økonomiske støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) primært bør fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi;

der henviser til, at Spanien indgav ansøgning EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive om økonomisk støtte fra EGF som følge af afskedigelsen af 705 arbejdstagere i den økonomiske sektor (4), der er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne), i NUTS 2-regionen Catalonien (ES51) i Spanien, inden for en referenceperiode for ansøgningen fra den 1. januar 2021 til den 1. juli 2021;

der henviser til, at ansøgningen vedrører 346 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt i løbet af referenceperioden i den økonomiske sektor, mens 359 arbejdstagere blev afskediget før eller efter referenceperioden som følge af de samme begivenheder, der udløste de afskedigede arbejdstageres aktivitetsophør i referenceperioden, og som derfor også vil blive betragtet som støtteberettigede modtagere;

der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriteriet i EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en seksmåneders referenceperiode i virksomheder, der alle er aktive inden for samme økonomiske sektor, som defineret på NACE rev. 2-hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau i en medlemsstat;

der henviser til, at Nissan den 28. maj 2020 meddelte, at virksomheden ville lukke sin fabrik i Barcelona, hvilket resulterede i mere end 2 500 direkte afskedigelser og tab af 8 000 arbejdspladser blandt dens leverandører; der henviser til, at de afskedigelser, der henvises til i denne ansøgning, er koncentreret i fire amter i regionen Barcelona (Barcelonès, Alt Penedés, Baix Llobregat og Vallès Oriental), hvor der findes et stort antal virksomheder i bilsektoren; der henviser til, at antallet af arbejdstagere, der blev afskediget som følge af kollektive afskedigelser mellem januar og juni 2021 i Catalonien (7 993 personer), allerede overstiger antallet af afskedigede arbejdstagere i 2020 (7 936 personer), og at nedlæggelsen af arbejdspladser i regionen steg i perioden 2018-2020;

G.	der henviser til, at EGF ikke må overstige et årligt beløb på 186 000 000 EUR (2018-priser), jf. artikel 8 i FFR-forordningen;

er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien er berettiget til en økonomisk støtte på 2 795 156 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 85 % af de samlede omkostninger på 3 288 419 EUR, herunder udgifter til individualiserede tilbud på 3 138 300 EUR og udgifter til gennemførelse af EGF på 150 119 EUR (5);

bemærker, at de spanske myndigheder indgav ansøgningen den 23. september 2021, og at Kommissionen afsluttede sin vurdering heraf den 20. januar 2022 og fremsendte den til Parlamentet samme dag;

bemærker, at ansøgningen vedrører i alt 705 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt; noterer sig endvidere, at Spanien forventer, at 450 ud af de samlede støtteberettigede modtagere vil deltage i foranstaltningerne (tiltænkte støttemodtagere); understreger, at der er behov for gennemsigtighed på alle trin i proceduren og opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i gennemførelsen og evalueringen af pakken af ydelser;

minder om, at de sociale virkninger af afskedigelserne forventes at være betydelige for Catalonien, hvor bilindustrien er den tredjevigtigste sektor (efter kemikalier og fødevarer), både med hensyn til omsætning og beskæftigelse;

påpeger, at 34,9 % af de tiltænkte støttemodtagere er over 54 år, 44,4 % er kvinder, og 50,4 % har en uddannelse på grundskoleniveau eller mindre; er af den opfattelse, at aldersprofilen og uddannelsesniveauet for de personer, der er tiltænkt støtte, udgør særlige udfordringer i forhold til at finde ny beskæftigelse til dem, og understreger derfor vigtigheden af at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold vedrørende alder, uddannelsesniveau og kombinationen heraf, når pakken af individualiserede tilbud gennemføres;

bemærker, at Spanien den 17. januar 2022 begyndte at levere individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den 17. januar 2022 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;

minder om, at de individualiserede tilbud, der skal leveres til de afskedigede arbejdstagere for i alt 37,8 % af den finansielle støtte, omfatter følgende foranstaltninger: workshopper om metoder til jobsøgning, erhvervsvejledning, uddannelse (tværgående kompetencer, omskoling, opkvalificering og praktikophold samt erhvervsuddannelse), iværksætterstøtte, tilskud til virksomhedsetablering, intensiv hjælp til jobsøgning, herunder indkredsning af lokale og regionale jobmuligheder, vejledning efter reintegration på arbejdsmarkedet og forskellige økonomiske incitamenter;

glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er planlagt således, at den er i overensstemmelse med den spanske strategi for den cirkulære økonomi (6), som skal være baseret på ikkegiftige materialekredsløb, og strategien for bæredygtig udvikling i Catalonien (7), og at EGF-ansøgningen blev støttet af repræsentanter for SOC (8), CIAC (9) og Agència per la competivitat de l'Empresa (ACCIÓ) (10) i en proces, der involverede arbejdsmarkedets parter (11); bemærker, at uddannelsesforanstaltningerne bør tilgodese behovet for at udbrede de færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder og i en grøn, ressourceeffektiv økonomi, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i EGF-forordningen;

glæder sig over, at incitamenterne omfatter bidragsudgifter for afskedigede arbejdstagere med omsorgsforpligtelser på op til 20 EUR pr. dag eller for personer, der kommer i arbejde igen, på 350 EUR pr. måned i højst tre måneder; understreger, at incitamentet har til formål at tilskynde til en hurtig tilbagevenden til beskæftigelse og tilskynde ældre arbejdstagere til at forblive på arbejdsmarkedet;

10.

understreger, at de spanske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-fonde eller -finansieringsinstrumenter;

11.

minder om, at EGF-støtte ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national ret eller kollektive overenskomster, eller nogen godtgørelser eller rettigheder for støttemodtagerne af EGF-bidrag med henblik på at sikre EGF-bidragets fulde additionalitet;

12.

minder om, at dekarboniseringen af transportsektoren er nært forestående; bemærker, at den digitale og grønne omstilling også vil have en indvirkning på arbejdsmarkedet og forventes at påvirke bilsektoren i betydelig grad; gør i denne forbindelse igen opmærksom på den vigtige rolle, som Unionen bør spille med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige kvalifikationer til den retfærdige omstilling i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; bakker kraftigt op om, at EGF i perioden 2021-2027 fortsat vil udvise solidaritet med personer, der påvirkes, og holde fokus på virkningerne af omstruktureringen for arbejdstagerne, og opfordrer til, at fremtidige ansøgninger maksimerer sammenhængen i politikkerne; mener, at der bør sættes særligt fokus på kvalificeret uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, og fremme af det såkaldte tosporede lærlingeuddannelsessystem, som har vist sig at være effektivt i flere medlemsstater;

13.

noterer sig, at alle de proceduremæssige krav er opfyldt; fremhæver behovet for gennemsigtighed på alle trin i proceduren; glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter var en del af den arbejdsgruppe, der skulle fastlægge den pakke af foranstaltninger, hvortil der anmodes om EGF-medfinansiering, og opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i gennemførelsen og evalueringen af pakken af ydelser;

14.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

15.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(4) Berørte virksomheder: Aludyne Automotive Spain SLU, Bosch Sistemas de Frenado SLU, Continental Automotive Spain SA, Faurencia Interior Systems España SAU, Fico and SA, Gruau Ibérica SLU, Magna Seating Spain SLU, Nobel Plastiques Iberia SA, Robert Bosch España (Castellet-fabrikken), U-Shin Spain SLU.

(5) I henhold til artikel 7, stk. 5, i EGF-forordningen.

(6) https://www.miteco.gob.es/es/calidad-y-evaluacion-ambiental/temas/economia-circular/estrategia/

(7) Estrategia para el desarrollo sostenible de Cataluña

(8) Servei Públic d'Ocupació de Catalunya

(9) Cluster of the Automotive Industry of Catalonia (CIAC)

(10) ACCIÓ er det catalanske organ for virksomheders konkurrenceevne.

(11) Comisiones Obreras, UGT, Fomento del Trabajo Nacional (FOMENT) og PIMEC (sammenslutning af SMV'er i Catalonien).

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Spanien (EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/458.)

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/228

P9_TA(2022)0055

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere — ansøgning EGF/2022/000 TA 2022 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere — EGF/2022/000 TA 2022 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ (COM(2022)0025 — C9-0025/2022 — 2022/0015(BUD))

(2022/C 347/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0025 — C9-0025/2022),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1) (»EGF-forordningen«),

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (2), særlig artikel 8,

—

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0037/2022),

der henviser til, at Unionens bistand til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 med hensyn til vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF);

C.	der henviser til, at Unionen i første omgang havde udvidet EGF's anvendelsesområde med henblik på at yde finansiel støtte i tilfælde af en større omstrukturering og dermed dække de økonomiske virkninger af covid-19-krisen;

der henviser til, at man med vedtagelsen af den nye EGF-forordning i 2021 udvidede anvendelsesområdet for EGF yderligere, så det også kom til at omfatte større omstruktureringer forårsaget af omstillingen til en lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering, samtidig med at den obligatoriske tærskel for aktivering af EGF blev reduceret fra 500 til 200 afskedigede arbejdstagere;

der henviser til, at artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 fastsætter det maksimale årlige beløb til EGF til 186 mio. EUR (i 2018-priser), og at artikel 11, stk. 1, i EGF-forordningen fastsætter, at op til 0,5 % af dette beløb kan stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ;

F.	der henviser til, at Kommissionen ikke anmodede om nogen teknisk bistand i 2021 på grund af den usikkerhed omkring de generelle operationer, herunder navnlig arrangementer, der ville kræve fysisk tilstedeværelse, som var skabt af covid-19-pandemien;

der henviser til, at teknisk bistand kan bestå i tekniske og administrative foranstaltninger til gennemførelsen af EGF, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt dataindsamling, herunder i forbindelse med institutionelle informationsteknologisystemer, kommunikationsaktiviteter og aktiviteter, der øger EGF's synlighed som fond eller med hensyn til specifikke projekter og andre tekniske bistandsforanstaltninger;

H.	der henviser til, at det foreslåede beløb på 290 000 EUR svarer til ca. 0,14 % af det årlige budgetloft for EGF i 2022;

støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i EGF-forordningen;

ser positivt på oprettelsen af et særligt websted for EGF og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre og udvide dette med henblik på at øge synligheden af den europæiske solidaritet, som EGF udviser, for offentligheden og øge gennemsigtigheden af Unionens indsats;

påskønner det fortsatte arbejde med standardisering af procedurerne for ansøgning til og forvaltning af EGF ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem ((Shared Fund Management Common System — SFC), som giver mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af ansøgninger og bedre rapportering;

noterer sig, at Kommissionen vil anvende det disponible budget for administrativ støtte til at afholde møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner, som består af to medlemmer fra hver medlemsstat, samt et seminar med deltagelse af EGF's gennemførelsesorganer og arbejdsmarkedets parter for at fremme netværkssamarbejdet mellem medlemsstaterne;

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med systematisk at indbyde Parlamentet til alle ekspertgruppens møder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen;

opfordrer Kommissionen til i passende og nødvendigt omfang at tilpasse de bedste praksisser, der blev udviklet under covid-19-pandemien, og til ikke helt at eliminere dem, når omstændighederne omkring pandemien tillader det, men i stedet anvende dem som grundlag for bedre arbejdsmetoder og udvekslinger;

understreger behovet for yderligere at styrke den generelle opmærksomhed på og synligheden af EGF; påpeger, at dette mål kan forfølges ved at lade EGF optræde i forskellige publikationer fra Kommissionen og i audiovisuelle aktiviteter som omhandlet i EGF-forordningens artikel 11, stk. 1;

minder de ansøgende medlemsstater om deres centrale rolle med hensyn til at udbrede kendskabet til de foranstaltninger, der finansieres af EGF, hos de tiltænkte støttemodtagere, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlighed, som fastsat i artikel 12 i EGF-forordningen;

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

10.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF/2022/000 TA 2022 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/457.)

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/231

P9_TA(2022)0060

Afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2022 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/118/EF og direktiv (EU) 2020/262 (omarbejdning) for så vidt angår afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal (COM(2021)0817 — C9-0016/2022 — 2021/0418(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2022/C 347/24)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0817),

—	der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0016/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 82,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0035/2022),

godkender Kommissionens forslag;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/232

P9_TA(2022)0061

Satser for merværdiafgiften *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften (14754/2021 — C9-0456/2021 — 2018/0005(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — fornyet høring)

(2022/C 347/25)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (14754/2021),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0020),

—	der henviser til sin holdning af 3. oktober 2018 (1),

—	der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets fornyede høring af Parlamentet (C9-0456/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 82 og 84,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0036/2022),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 211.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/233

P9_TA(2022)0067

Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652 — C9-0329/2020 — 2020/0300(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 347/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0652),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0329/2020),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 27. januar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 5. februar 2021 fra Regionsudvalget (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til udtalelserne fra Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0203/2021),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 123 af 9.4.2021, s. 76.

(2) EUT C 106 af 26.3.2021, s. 44.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. juli 2021 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0352).

P9_TC1-COD(2020)0300

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/… om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/591.)

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/234

P9_TA(2022)0069

Nedsættelse af et særligt udvalg om covid-19-pandemien: erfaringer og anbefalinger for fremtiden

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden, dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2022/2584(RSO))

(2022/C 347/27)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (1),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (2),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (3),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 (4),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked (5),

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (6),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om imødegåelse af covid-19-udfordringen: virkningerne af en fritagelse af covid-19-vacciner, -behandlinger og -udstyr fra WTO's TRIPS-aftale og forøgelse af fremstillingskapaciteten i udviklingslande (7),

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om EU's gennemsigtighed i forbindelse med udvikling, indkøb og distribution af covid-19-vacciner (8),

—	der henviser til Kommissionens samling af forslag af 11. november 2020 om en europæisk sundhedsunion og dens forslag til forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (COM(2020)0727),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 207,

A.	der henviser til, at spredningen af covid-19 på tragisk vis har kostet millioner af mennesker livet i Europa og i verden, forårsaget uoprettelig skade har bevirket, at over en milliard mennesker ikke har kunnet forlade deres hjem;

B.	der henviser til, at der er truffet mange foranstaltninger på EU-plan, herunder gennem EU's vaccinestrategi og koordinering af en fælles europæisk indsats;

C.	der henviser til, at Team Europe er en af de førende bidragydere til COVAX, der er det globale initiativ til sikring af retfærdig og lige adgang til covid-19-vacciner;

D.	der henviser til, at gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med de offentlige udgifter er vigtig i betragtning af de store midler, der er afsat til håndtering af konsekvenserne af covid-19-pandemien;

E.	der henviser til, at covid-19 i uforholdsmæssig høj grad har påvirket kvinder, unge, personer med handicap og sårbare grupper og har øget de globale uligheder;

vedtager at nedsætte et særligt udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden, der har til opgave at undersøge, hvordan den europæiske reaktion på pandemien og de indhøstede erfaringer kan bidrage til fremtidige tiltag på følgende områder:

Sundhed

a)	EU's og dets institutioners og agenturers reaktion på pandemien på grundlag af pakken om sundhedsunionen for at styrke EU's kriseforebyggelse, -beredskab og -indsats i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstrusler

b)	graden af koordinering og solidaritet mellem medlemsstaterne og sundhedssystemernes parathed til at håndtere pandemien og fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler

c)	pandemiens sundhedsmæssige konsekvenser, herunder for kontinuiteten i sundhedspleje og forebyggelse, screening, diagnosticering, behandling og overvågning af ikkeoverførbare sygdomme, mental sundhed, »lang covid« og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

d)	indvirkningen af personalemanglen og tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr, herunder værnemidler, på leveringen af sundhedsydelser og pandemiens indvirkning på plejetjenester, plejehjemsbeboere, arbejdstagere, uformelle plejere og deres pårørende

e)	pandemiens indvirkning på stigningen i digital sundhed, telemedicin og telekonsultation, fjernovervågning, netforbundet udstyr, digitale sundhedsplatforme og sundhedsapps

EU's covid-19-vaccinestrategi, og hvordan den var i stand til at sikre levering af sikre og effektive vacciner, herunder forhandlingerne om forhåndsindkøbsaftaler og fælles indkøbsaftaler, gennemsigtigheden og håndhævelsen af kontrakter og licensaftaler og vaccineproduktion, -lagring og -distribution samt spørgsmålet om retligt ansvar og lægemiddelindustriens rolle i ovennævnte elementer samt inden for teknologioverførsel, visse aspekter af patentbeskyttelse og gennemsigtighed i lobbyvirksomhed

g)	samarbejde om videnskabeligt baserede og koordinerede risikostyringsforanstaltninger, herunder det rådgivende panel om covid-19

Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdets (HERA), Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes (ECDC) rolle og mandat og EU-strategien for covid-19-behandlinger i forbindelse med udviklingen af tilgængelige og økonomisk overkommelige produkter

i)	vaccineskepsis og spredning af misinformation i forbindelse med bekæmpelsen af pandemien og yderligere EU-foranstaltninger til håndtering af disse fænomener i fremtiden

j)	den indbyrdes sammenhæng mellem dyresundhed og menneskers sundhed, navnlig i forbindelse med zoonotiske sygdomme, efter One Health-modellen

En koordineret tilgang med respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder

k)	nødvendigheden og proportionaliteten af medlemsstaternes grænselukninger og andre restriktioner for den frie bevægelighed for personer og det indre marked, og hvordan unødvendige restriktioner kan undgås i fremtiden, bl.a. ved at udvikle en fælles tilgang til rejserestriktioner

l)	indvirkningen på sårbare gruppers individuelle og grundlæggende rettigheder og på ulighed generelt

m)	de forskellige tilgange til udvikling og gennemførelse af teknologiske værktøjer i kampen mod covid-19, såsom kontaktopsporingsapps og EU's digitale covidcertifikat

n)	medlemsstaternes anvendelse af forskellige datasæt og de erfaringer, der kan drages af anvendelsen af de samme data og kriterier, navnlig den rolle, som de datasæt, der leveres af ECDC, spiller

o)	demokratisk tilsyn med pandemiindsatsen, herunder inddragelse af Europa-Parlamentet og parlamenterne i medlemsstaterne i beslutningstagningen og gennemsigtighed, under hensyntagen til arbejdet i covid-19-kontaktgruppen

Den sociale og økonomiske indvirkning

p)	indvirkningen på arbejdets tilrettelæggelse, telearbejde og fremtidens arbejdsplads samt pandemiens konsekvenser for fattigdom, ulighed og social udstødelse og dens indvirkning på de sociale beskyttelsessystemer

q)	løsninger til at overvinde hindringer for anvendelsen af digitale teknologier og øge opkvalificering og omskoling af arbejdstagere

r)	indvirkningen på ligestillingen mellem kønnene, herunder på dem, der er i risiko for kønsbestemt vold og misbrug i hjemmet, og den opmærksomhed, der tillægges integration af kønsperspektivet i håndteringen af krisen og i indsatsen i forbindelse med fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler

s)	pandemiens indvirkning på børns og unges uddannelse og udvikling

foranstaltninger til at sikre sundhedsrelateret strategisk autonomi i EU og modstandsdygtigheden i forsyningskæderne, herunder for kritiske medicinske og farmaceutiske produkter og andre vigtige produkter, og til at støtte og tilpasse EU's sundhedsrelaterede forskningspolitikker med henblik på at tackle den nuværende krise og forhindre dens genopblussen som en vigtig del af en stærk EU-industripolitik

u)	indvirkningen på de sektorer, der er hårdest ramt af pandemien, såsom kultur, hotel- og restaurationsbranchen, turisme og transport, og hastigheden og tilstrækkeligheden af EU's indsats

EU og verden

EU's rolle med hensyn til forvaltning og koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med pandemiens internationale aspekter, herunder inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre multilaterale initiativer såsom COVAX, og en eventuel international pandemitraktat, revision af det internationale sundhedsregulativ (IHR) og behovet for en harmoniseret tilgang til rejsende til EU fra tredjelande

w)	tilgangen til vaccinediplomati, og i hvilket omfang det bidrager til global solidaritet, universel og lige adgang til vigtige lægemidler og vacciner og princippet om, at »ingen er sikker, indtil alle er sikre«

EU's og dets medlemsstaters rolle med hensyn til at afhjælpe den utilstrækkelige forsyning og ulige adgang til covid-19-vacciner og -lægemidler i hele verden ved at adressere deres prisoverkommelighed og tilgængelighed, flaskehalse i forsyningskæden, handelsrelaterede hindringer og infrastruktur og sikre gennemsigtighed i forsyningskæden og stille ekspertise og teknisk knowhow til rådighed;

understreger, at henstillingerne fra det særlige udvalg bør følges op af Parlamentets stående udvalg;

vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, overvågning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til det særlige udvalgs ansvarsområder ikke vil blive påvirket, og at de således forbliver uændrede; understreger behovet for at sikre et godt samarbejde og en god informationsstrøm mellem det særlige udvalg og de relevante stående udvalg;

vedtager, at når det særlige udvalgs arbejde omfatter høring af beviser af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udveksling af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, skal dets møder afholdes for lukkede døre; vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

vedtager, at dagsordener, listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort;

vedtager, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 221 i dets forretningsorden; vedtager, at sådanne oplysninger udelukkende skal anvendes med henblik på udarbejdelse af den endelige betænkning i det særlige udvalg;

vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 38 medlemmer;

vedtager, at det særlige udvalgs mandatperiode er på 12 måneder, hvorefter det forelægger Parlamentet en betænkning, der, hvor det er relevant, indeholder henstillinger om foranstaltninger eller initiativer, der skal træffes.

(1) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.

(2) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 77.

(3) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.

(4) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 102.

(5) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 159.

(6) EUT C 415 af 13.10.2021, s. 36.

(7) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 64.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0435.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/238

P9_TA(2022)0070

Nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (INGE 2) og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2022/2585(RSO))

(2022/C 347/28)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),

—

der henviser til retsaktpakken om digitale tjenester, herunder forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020)0825) og forslag til forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder) (COM(2020)0842),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering (1),

—

der henviser til adfærdskodeksen om desinformation fra 2018 og vejledningen om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation fra 2021 (COM(2021)0262) og til henstillingerne til den nye adfærdskodeks om desinformation, som blev offentliggjort af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) i oktober 2021,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 16. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829),

—	der henviser til EU's værktøjskasse for cybersikkerhed i 5G-net fra marts 2021,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 09/2021 med titlen »Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet«,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—	der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (A9-0022/2022),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 207,

der henviser til, at udenlandsk indblanding udgør en alvorlig krænkelse af de universelle værdier og principper, som EU bygger på, såsom menneskelig værdighed, frihed, lighed, solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; der henviser til, at der er dokumentation for, at ondsindede og autoritære udenlandske statslige og ikkestatslige aktører anvender informationsmanipulation og andre taktikker til at blande sig i de demokratiske processer i EU; der henviser til, at disse angreb vildleder og bedrager borgerne og påvirker deres stemmeadfærd, skaber øget splid i debatter, splitter, polariserer og udnytter samfundets sårbare punkter fremmer hadtale, forværrer situationen for udsatte grupper, der er mere tilbøjelige til at blive ofre for desinformation, forvrider integriteten af demokratiske valg og folkeafstemninger, sår mistillid til nationale regeringer, offentlige myndigheder og den liberale demokratiske orden og sigter på at destabilisere det europæiske demokrati;

der henviser til, at Rusland har ført en desinformationskampagne med hidtil uset onde hensigter og i et hidtil uset omfang med det formål at vildlede både landets egne borgere og det internationale samfund som helhed siden begyndelsen af og under landets angrebskrig mod Ukraine, der blev indledt den 24. februar 2022;

der henviser til, at forsøg fra statslige aktører fra tredjelande og ikkestatslige aktører på gennem ondsindet indblanding dels at øve indflydelse på demokratiets funktion i EU og i dets medlemsstater og dels at sætte de værdier, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under pres er en del af en bredere undergravende tendens, som demokratier verden over konfronteres med;

D.	der henviser til, at ondsindede aktører fortsat søger at gribe ind i valghandlinger og udnytte åbenheden og pluralismen i vores samfund og angribe de demokratiske processer og modstandsdygtigheden i EU og medlemsstaterne;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater i øjeblikket ikke har en særlig sanktionsordning i forbindelse med udenlandsk indblanding og desinformationskampagner iværksat af udenlandske aktører, hvilket betyder, at sådanne aktører trygt kan regne med, at deres destabiliseringskampagner mod EU ikke vil få nogen konsekvenser for dem;

F.	der henviser til, at der ikke findes en fælles definition og forståelse af dette fænomen, og at der er mange mangler og huller i den nuværende lovgivning og i de nuværende politikker på EU-plan og nationalt plan, der har til formål at opdage, forebygge og bekæmpe udenlandsk indblanding;

G.	der henviser til, at udenlandsk indblanding, desinformation og talrige angreb på og trusler mod demokratiet forventes at fortsætte på stadig flere og mere sofistikerede måder forud for lokale, regionale og nationale valg samt forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024;

H.	der henviser til, at Parlamentets tidligere henstillinger om at bekæmpe ondsindet udenlandsk indblanding i EU's demokratiske processer har bidraget til en generel forståelse i EU af spørgsmålet og til en større bevidsthed om det;

I.	der henviser til, at høringerne og arbejdet i INGE-særudvalget har bidraget til at øge den offentlige bevidsthed om disse problemer, sætte dem ind i deres rette kontekst og udstikke rammerne for den europæiske debat om udenlandsk indblanding i demokratiske processer og desinformation;

J.	der henviser til, at der er behov for yderligere overvågning af disse henstillinger;

der henviser til, at der er behov for et globalt, multilateralt samarbejde og gensidig støtte mellem ligesindede partnere, herunder mellem parlamentarikere, omkring håndteringen af udenlandsk ondsindet indblanding og desinformation; der henviser til, at demokratier har udviklet avancerede færdigheder og modstrategier til håndtering af disse trusler;

beslutter at nedsætte et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (INGE 2) med følgende ansvarsområder:

at undersøge — i samarbejde og samråd med stående udvalg, når disses beføjelser og ansvarsområder i henhold til bilag VI til forretningsordenen er berørt — eksisterende og planlagt lovgivning og eksisterende og planlagte politikker med henblik på at opdage mulige smuthuller, mangler og overlapninger, der kan udnyttes til ondsindet indblanding i demokratiske processer, herunder med hensyn til følgende spørgsmål:

i)	politikker, der bidrager til EU's demokratiske processer, modstandsdygtighed gennem situationsforståelse, medie- og informationskompetencer, mediepluralisme, uafhængig journalistik og uddannelse

ii)	indblanding gennem onlineplatforme, navnlig ved dybdegående at evaluere det ansvar og de virkninger, som meget store onlineplatforme har på demokratiet og de demokratiske processer i EU

iii)	kritisk infrastruktur og strategiske sektorer

iv)	indblanding under valgprocesser

v)	skjult finansiering af politiske aktiviteter fra udenlandske aktører og donorer

vi)	cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for cyberangreb i forbindelse med demokratiske processer

vii)	ikkestatslige aktørers rolle

viii)

indblandingens indvirkning på mindretals og andre diskriminerede gruppers rettigheder

ix)	globale aktørers indblanding gennem »elite capture« (rekruttering af personer i samfundseliten), nationale diasporaer, universiteter og kulturbegivenheder

x)	afskrækkelse, tilskrivning og kollektive modforanstaltninger, herunder sanktioner

xi)	naboskab og globalt samarbejde samt multilateralisme

xii)	EU-baserede aktørers indblanding i EU og tredjelande

b)	at udarbejde — i tæt samarbejde med de stående udvalg i overensstemmelse med INGE 1-særudvalgets arbejdsmetoder — forslag til, hvordan disse mangler kan afhjælpes med henblik på at fremme EU's retlige modstandsdygtighed, og hvordan EU's institutionelle rammer kan forbedres

at arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner, medlemsstaternes myndigheder, internationale organisationer, civilsamfundet og statslige samt ikkestatslige partnere i tredjelande for at styrke EU's indsats mod hybride trusler og desinformation, samtidig med at alle offentlige aktiviteter i INGE 2-særudvalget respekterer prioriteterne i denne afgørelse

d)	at følge nøje og omhyggeligt op på gennemførelsen af INGE 1-særudvalgets betænkning med en evaluering af de skridt, som EU-institutionerne har taget,

e)	at bidrage til den overordnede institutionelle modstandsdygtighed over for udenlandsk indblanding, hybride trusler og desinformation forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024;

vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (2); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

vedtager, at listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort;

vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer;

vedtager, at det særlige udvalgs mandatperiode skal være på 12 måneder, og at dette mandat starter på datoen for dets konstituerende møde;

vedtager, at det særlige udvalg, efter at det har undersøgt gennemførelsen af INGE 1-særudvalgets betænkning og eksisterende lovgivning og afdækket smuthuller, mangler og overlapninger, skal udpege det relevante retsgrundlag for alle nødvendige retsakter og forberede grundlaget for permanente institutionelle EU-løsninger til imødegåelse af udenlandsk ondsindet indblanding og desinformation og om nødvendigt anmode Kommissionen om at tage specifikke institutionelle skridt, ved at det i henhold til forretningsordenens artikel 54 udarbejder en initiativbetænkning, hvori Kommissionen anmodes om at fremsætte et passende forslag i denne henseende.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0428.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/241

P9_TA(2022)0071

Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og lignende overvågningsspyware

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware og fastsættelse af undersøgelsens indhold samt udvalgets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2022/2586(RSO))

(2022/C 347/29)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodningen fra 290 medlemmer om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til at undersøge og efterforske påståede overtrædelser eller fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, der installeres på mobile enheder ved at udnytte IT-sårbarheder (»tilsvarende overvågningsspyware«),

—	der henviser til Formandskonferencens forslag,

—	der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions tilslutning til værdierne og principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet som beskrevet i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og navnlig i artikel 2, 6 og 21 i nævnte traktat,

—	der henviser til artikel 4, stk. 2, i TEU, som bekræfter medlemsstaternes enekompetence til at opretholde lov og orden og beskytte den nationale sikkerhed,

—	der henviser til artikel 16 og 223 i TEUF,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), særlig artikel 7, 8, 11, 21 og 47, der anerkender de specifikke rettigheder, friheder og principper, der er fastsat heri, såsom respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til ikkeforskelsbehandling samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, og som fuldt ud finder anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, og artikel 52, stk. 1, der giver mulighed for visse begrænsninger i udøvelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (4),

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (5), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/796 af 17. maj 2021 (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (7),

—	der henviser til akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (8),

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 13 og 17 og protokollerne til nævnte konvention,

—	der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (9),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender (10) og til sine henstillinger om styrkelse af IT-sikkerheden i EU's institutioner, organer og agenturer,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 208,

der henviser til, at det for nylig er blevet afsløret, at flere lande, herunder medlemsstater, har anvendt Pegasus-overvågningsspyware mod journalister, politikere, retshåndhævelsespersonale, diplomater, advokater, forretningsfolk, civilsamfundsaktører og andre aktører, og at en sådan praksis er yderst alarmerende og synes at bekræfte farerne ved misbrug af overvågningsteknologi til at undergrave menneskerettigheder og demokrati;

vedtager at nedsætte et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelse af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, med forbehold af den kompetence, der tilkommer nationale retsinstanser eller EU-retsinstanser;

vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have til opgave at:

—

undersøge omfanget af påståede overtrædelser, eller fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen, af EU-retten som følge af brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, indsamle oplysninger om, i hvilket omfang medlemsstaterne, herunder, men ikke begrænset til, Ungarn og Polen, eller tredjelande anvender indgribende overvågning på en måde, der krænker de rettigheder og friheder, der er nedfældet i chartret, samt vurdere det risikoniveau, som dette udgør for de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, såsom demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

—	med henblik på udførelsen af dens opgaver indsamle og analysere oplysninger med henblik på at fastslå:

—	brugen og funktionen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware og dets påståede negative indvirkning på de grundlæggende rettigheder i henhold til chartret i tilfælde, hvor medlemsstaterne gennemført EU-retten

—	de eksisterende retlige rammer, inden for hvilke medlemsstaterne har erhvervet og anvendt Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware

—

om medlemsstaternes myndigheder har anvendt Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware til politiske, økonomiske eller andre uberettigede formål for at udspionere journalister, politikere, retshåndhævelsespersonale, diplomater, advokater, forretningsfolk, civilsamfundsaktører eller andre aktører i strid med EU-retten og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, eller de rettigheder, der er nedfældet i chartret

—	om brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware i strid med EU-retten havde en negativ indvirkning på de demokratiske processer i medlemsstaterne i forbindelse med valg på lokalt, nationalt og europæisk plan

—

medlemsstaternes påståede overtrædelser af eller fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2002/58/EF som følge af brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, navnlig med hensyn til princippet om kommunikationshemmelighed og forbuddet mod aflytning, registrering, lagring og andre måder, hvorpå samtaler og de dermed forbundne trafikdata om personer kan opfanges eller overvåges

—	om medlemsstaternes brug af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware har udgjort, resulteret i eller afsløret overtrædelser af direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2016/679

—	om Kommissionen har dokumentation for brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware mod personer

—	om medlemsstaterne har sikret tilstrækkelige institutionelle og retlige garantier til at undgå ulovlig brug af spyware, og om personer, der har mistanke om, at deres rettigheder er blevet krænket ved brug af spyware, har adgang til effektive retsmidler

—

medlemsstaternes påståede undladelse af at handle med hensyn til inddragelse af enheder i Unionen i udviklingen, formidlingen eller finansieringen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, herunder forsyningskæden med hensyn til teknologi og udnyttelsen heraf, for så vidt som det er i strid med EU-retten, herunder forordning (EU) 2021/821, og herunder hvor overvågningssoftware, der markedsføres til et bestemt formål (f.eks. bekæmpelse af terrorisme), anvendes i en anden sammenhæng

—	den rolle, som Israels og andre tredjelandes regeringer spiller med hensyn til at levere Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware til medlemsstaterne

—	om medlemsstaternes myndigheders brug af Pegasus-spyware eller tilsvarende overvågningsspyware har ført til overførsel af personoplysninger til tredjelande, navnlig, men ikke begrænset hertil, til NSO-gruppen samt til tredjelandes regeringer

—

om brugen af Pegasus-spyware eller tilsvarende overvågningsspyware, der direkte eller indirekte involverer enheder med tilknytning til Unionen, bidrog til ulovlig spionage mod journalister, politikere, retshåndhævelsespersonale, diplomater, advokater, forretningsfolk, civilsamfundsaktører eller andre aktører i tredjelande, og om det har ført til krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne, der giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår målene for Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og om en sådan brug var i strid med de værdier, der er nedfældet i artikel 21 i TEU og i chartret, også under behørig hensyntagen til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og andre rettigheder, der er nedfældet i den internationale menneskerettighedslovgivning

—

om der var tilstrækkelig årsag til, at Rådet inden for rammerne af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtog restriktive foranstaltninger eller sanktioner over for et eller flere tredjelande, hvor en afgørelse, der blev vedtaget i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 2, i TEU, indeholdt bestemmelser om afbrydelse eller indskrænkning af de økonomiske eller finansielle forbindelser i overensstemmelse med artikel 215, stk. 1, i TEUF

—

om tredjelandes brug af Pegasus-spyware eller tilsvarende overvågningsspyware havde indvirkning på de grundlæggende rettigheder, der er sikret i henhold til EU-retten, og om der var tilstrækkelige grunde til, at Rådet kunne revurdere eventuelle internationale samarbejdsaftaler inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der var indgået med tredjelande i henhold til artikel 218 i TEUF

—	fremsætte de henstillinger, som det måtte finde nødvendige i denne sag

—	fremsætte henstillinger om beskyttelse af EU-institutionerne og dens medlemmer og personale mod sådan overvågningsspyware;

vedtager, at undersøgelsesudvalget skal forelægge sin endelige beretning indenfor en frist på 12 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse;

vedtager, at undersøgelsesudvalget i forbindelse med sit arbejde bør tage højde for enhver relevant udvikling inden for udvalgets ansvarsområde, som måtte opstå i løbet af dets funktionsperiode;

understreger, at formanden og ordføreren for undersøgelsesudvalget for at sikre et godt samarbejde og en god informationsstrøm mellem undersøgelsesudvalget og de relevante stående udvalg og underudvalg vil kunne inddrages i relevante debatter i de stående udvalg og underudvalg og omvendt, navnlig i forbindelse med undersøgelsesudvalgets høringer;

vedtager, at eventuelle henstillinger fra undersøgelsesudvalget bør henvises til de relevante stående udvalg og underudvalg inden for deres respektive kompetenceområder som defineret i bilag VI til forretningsordenen;

vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have 38 medlemmer;

pålægger sin formand at drage omsorg for, at denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.

(2) EUT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

(5) EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13.

(6) EUT L 174 I af 18.5.2021, s. 1.

(7) EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1.

(8) EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5.

(9) https://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf

(10) EUT C 378 af 9.11.2017 s. 104.

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/245

P9_TA(2022)0077

Batterier og udtjente batterier ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (COM(2020)0798 — C9-0400/2020 — 2020/0353(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2022/C 347/30)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Batterier er en vigtig energikilde og en af de vigtigste katalysatorer for bæredygtig udvikling, grøn mobilitet, ren energi og klimaneutralitet. Det forventes, at efterspørgslen efter batterier vil vokse hurtigt i de kommende år, navnlig til elektriske køretøjer til vejtransport, der anvender batterier til trækkraft, og det betyder, at dette marked i stigende grad bliver et strategisk marked på globalt plan. Der vil fortsat blive gjort betydelige videnskabelige fremskridt på området for batteriteknologi. I lyset af batteriernes strategiske betydning og med henblik på at skabe retssikkerhed for alle involverede operatører og undgå forskelsbehandling, hindringer for handelen og fordrejninger på batterimarkedet skal der fastsættes regler for batteriernes bæredygtighedsparametre, ydeevne, sikkerhed, indsamling, genvinding og second life samt for oplysninger om batterier. Der skal skabes en harmoniseret lovgivningsramme for batterier, som omhandler hele livscyklussen for batterier, der markedsføres i Unionen.

(2)

Batterier er en vigtig energikilde og en af de vigtigste katalysatorer for bæredygtig udvikling, grøn mobilitet, ren energi og klimaneutralitet. Det forventes, at efterspørgslen efter batterier vil vokse hurtigt i de kommende år, navnlig til elektriske køretøjer til vejtransport og lette transportmidler , der anvender batterier til trækkraft, og det betyder, at dette marked i stigende grad bliver et strategisk marked på globalt plan. Der vil fortsat blive gjort betydelige videnskabelige fremskridt på området for batteriteknologi. I lyset af batteriernes strategiske betydning og med henblik på at skabe retssikkerhed for alle involverede operatører og undgå forskelsbehandling, hindringer for handelen og fordrejninger på batterimarkedet skal der fastsættes regler for batteriernes bæredygtighedsparametre, ydeevne, sikkerhed, indsamling, genvinding og second life samt for oplysninger om batterier til forbrugerne og de erhvervsdrivende . Der skal skabes en harmoniseret lovgivningsramme for batterier, som omhandler hele livscyklussen for batterier, der markedsføres i Unionen.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(2a)

Det er også nødvendigt at ajourføre EU-lovgivningen om håndtering af batteriaffald og træffe foranstaltninger til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative virkninger af affaldsproduktion og -håndtering, ved at mindske virkningerne af ressourceanvendelse og ved at forbedre ressourceeffektiviteten. Sådanne foranstaltninger er afgørende for omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi og et giftfrit miljø samt for Unionens konkurrenceevne og strategiske autonomi på lang sigt. De kan skabe vigtige økonomiske muligheder, øge synergierne mellem den cirkulære økonomi og energi-, klima-, transport-, industri- og forskningspolitikkerne samt beskytte miljøet og reducere drivhusgasemissionerne.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Denne forordning bør finde anvendelse på alle typer batterier og akkumulatorer, der markedsføres eller tages i brug i Unionen, både særskilt og indbygget i apparater eller på anden måde leveret med elektriske og elektroniske apparater og køretøjer. Denne forordning bør finde anvendelse, uanset om et batteri er udformet til et bestemt produkt eller er til almindelig anvendelse, og uanset om det er indbygget i et produkt eller leveres sammen med eller separat fra et produkt, hvori det skal anvendes i.

(10)

Denne forordning bør finde anvendelse på alle typer batterier og akkumulatorer, der markedsføres eller tages i brug i Unionen, uanset om de er fremstillet i Unionen eller er importeret, både særskilt og indbygget i apparater eller på anden måde leveret med elektriske og elektroniske apparater og køretøjer. Denne forordning bør finde anvendelse, uanset om et batteri er udformet til et bestemt produkt eller er til almindelig anvendelse, og uanset om det er indbygget i et produkt eller leveres sammen med eller separat fra et produkt, hvori det skal anvendes i.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Inden for forordningens brede anvendelsesområde bør der skelnes mellem forskellige kategorier af batterier i overensstemmelse med deres udformning og anvendelse, uafhængigt af batterikemien. Klassificeringen mellem bærbare batterier på den ene side og industribatterier og bilbatterier på den anden i direktiv 2006/66/EF bør udvikles yderligere for bedre at afspejle nye tendenser i brugen af batterier. Batterier, der anvendes til trækkraft i elkøretøjer, og som efter direktiv 2006/66/EF blev klassificeret i kategorien for industribatterier, udgør en stor og voksende del af markedet, som følge af den hurtige vækst, der gør sig gældende for elkøretøjer til vejtransport. De batterier, der anvendes til trækkraft i køretøjer til vejtransport bør derfor klassificeres i en ny kategori af traktionsbatterier. Batterier, der anvendes til trækkraft i andre transportkøretøjer, herunder jernbane-, vandvejs- og luftfartstransport, er fortsat omfattet af kategorien for industribatterier i henhold til denne forordning. Kategorien for industribatterier omfatter en bred gruppe af batterier, der er udviklet til industrielle formål, kommunikationsinfrastruktur, landbrugsaktiviteter eller produktion og distribution af elektrisk energi. Ud over denne ikkeudtømmende liste over eksempler bør ethvert batteri, der ikke er et bærbart batteri, et bilbatteri eller et traktionsbatteri, anses for et industribatteri. Batterier, der anvendes til energilagring i private hjem, anses for industribatterier inden for rammerne af denne forordning. Med henblik på at sikre, at alle batterier, der anvendes i lette transportmidler, f.eks. elcykler og elscootere, klassificeres som bærbare batterier, er det nødvendigt at præcisere definitionen af bærbare batterier og indføre en vægtgrænse for sådanne batterier.

(12)

Inden for forordningens brede anvendelsesområde bør der skelnes mellem forskellige kategorier af batterier i overensstemmelse med deres udformning og anvendelse, uafhængigt af batterikemien. Klassificeringen mellem bærbare batterier på den ene side og industribatterier og bilbatterier på den anden side i direktiv 2006/66/EF bør udvikles yderligere for bedre at afspejle nye tendenser og markedsspændet i brugen af batterier. Batterier, der anvendes til trækkraft i elkøretøjer, og som efter direktiv 2006/66/EF blev klassificeret i kategorien for industribatterier, udgør en stor og voksende del af markedet, som følge af den hurtige vækst, der gør sig gældende for elkøretøjer til vejtransport. De batterier, der anvendes til trækkraft i køretøjer til vejtransport bør derfor klassificeres i en ny kategori af traktionsbatterier. Batterier, der anvendes til trækkraft i andre transportkøretøjer, herunder jernbane-, vandvejs- og luftfartstransport, er fortsat omfattet af kategorien for industribatterier i henhold til denne forordning. Batterier, der anvendes til trækkraft i lette transportmidler, f.eks. elcykler og elscootere, blev ikke klart klassificeret som batterier i direktiv 2006/66/EF og udgør en betydelig del af markedet på grund af deres stigende anvendelse i bæredygtig bytrafik. Derfor bør de batterier, der anvendes til trækkraft i lette transportmidler, klassificeres som en ny kategori af batterier, nemlig batterier til lette transportmidler. Kategorien for industribatterier omfatter en bred gruppe af batterier, der er udviklet til industrielle formål, kommunikationsinfrastruktur, landbrugsaktiviteter eller produktion og distribution af elektrisk energi. Ud over denne ikkeudtømmende liste over eksempler bør ethvert batteri, der ikke er et bærbart batteri, et bilbatteri , et batteri til lette transportmidler eller et traktionsbatteri, anses for et industribatteri. Batterier, der anvendes til energilagring i private hjem, anses for industribatterier inden for rammerne af denne forordning.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Batterier bør udformes og fremstilles således, at deres ydeevne, holdbarhed og sikkerhed optimeres, og deres miljøaftryk minimeres. Der bør fastlægges specifikke bæredygtighedskrav for genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager med en kapacitet på over 2 kWh , da sådanne batterier repræsenterer det markedssegment, der forventes at vokse mest i de kommende år.

(13)

Batterier bør udformes og fremstilles, således at deres ydeevne, holdbarhed og sikkerhed optimeres, og deres miljøaftryk minimeres. Der bør fastlægges specifikke bæredygtighedskrav for industribatterier , batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier , da sådanne batterier repræsenterer det markedssegment, der forventes at vokse mest i de kommende år.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Brugen af farlige stoffer i batterier bør begrænses for at beskytte menneskers sundhed og miljøet og reducere forekomsten af sådanne stoffer i affald. Ud over de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (29), bør der fastsættes begrænsninger for kviksølv , cadmium og bly i visse typer batterier. Batterier, der anvendes i køretøjer, som er omfattet af en undtagelse i henhold til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (30), bør undtages fra forbuddet mod at indeholde cadmium. Kommissionen bør med bistand fra agenturet foretage en helhedsorienteret og systemisk vurdering af farlige stoffer i batterier. Denne vurdering bør navnlig omfatte batterikemier, der anvendes i store mængder på markedet, stigende og nye kemier og tilgængeligheden af passende alternativer til blysyreholdige industribatterier og bilbatterier og til nikkel-cadmium-industribatterier.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

Proceduren for vedtagelse af nye begrænsninger og ændring af eksisterende begrænsninger for farlige stoffer i batterier bør strømlines fuldt ud med forordning (EF) nr. 1907/2006. For at sikre effektiv beslutningstagning, koordinering og forvaltning af de relaterede tekniske, videnskabelige og administrative aspekter af denne forordning bør Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (»ECHA« eller »agenturet«), udføre nærmere specificerede opgaver med hensyn til evalueringen af risici fra stoffer ved produktionen og anvendelsen af batterier og af eventuelle risici ved udtjente batterier samt evalueringen af de socioøkonomiske elementer og analysen af alternativer i overensstemmelse med agenturets relevante retningslinjer. ECHA's Udvalg for Risikovurdering og Socioøkonomisk Analyse bør følgelig bidrage til udførelsen af visse opgaver, som agenturet pålægges ved denne forordning.

(17)

Proceduren for vedtagelse af nye begrænsninger og ændring af eksisterende begrænsninger for farlige stoffer i batterier bør strømlines fuldt ud med forordning (EF) nr. 1907/2006. For at sikre effektiv beslutningstagning, koordinering og forvaltning af de relaterede tekniske, videnskabelige og administrative aspekter af denne forordning bør der etableres et godt samarbejde, en god koordinering og en god udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Det Europæiske Kemikalieagentur, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006 (»ECHA« eller »agenturet«), Kommissionen og berørte parter. Medlemsstaterne eller agenturet bør udføre nærmere specificerede opgaver med hensyn til evalueringen af risici fra stoffer ved produktionen og anvendelsen af batterier og af eventuelle risici ved udtjente batterier samt evalueringen af de socioøkonomiske elementer og analysen af alternativer i overensstemmelse med agenturets relevante retningslinjer. ECHA's Udvalg for Risikovurdering og Socioøkonomisk Analyse bør følgelig bidrage til udførelsen af visse opgaver, som agenturet pålægges ved denne forordning.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(17a)

For at sikre, at denne forordning er i overensstemmelse med enhver fremtidig ændring af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller med anden fremtidig EU-lovgivning vedrørende bæredygtighedskriterier for farlige stoffer og kemikalier, bør Kommissionen vurdere, om der er behov for en ændring af artikel 6, artikel 71 eller bilag I til nærværende forordning eller alle disse bestemmelser. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af disse bestemmelser om nødvendigt.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Den forventede massive udbredelse af batterier i sektorer som f.eks. mobilitet og energilagring bør sænke CO2-udledningerne, men for at maksimere dette potentiale skal deres samlede livscyklus have et lille CO2-fodaftryk. I overensstemmelse med reglerne for en produktkategoris miljøaftryk for genopladelige high specific energy-batterier til mobile anvendelser (31) er klimaændringer den næsthøjeste tilknyttede påvirkningskategori efter brugen af mineraler og metaller. Den tekniske dokumentation for genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , som markedsføres i Unionen, bør derfor ledsages af en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk , som bør være specifik for hver produktionsbatch, hvis det er nødvendigt. Batterier produceres i batches, i bestemte antal og inden for bestemte tidsrammer . Harmonisering af de tekniske regler for beregning af CO2-fodaftrykket af alle genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , der markedsføres i Unionen, er en forudsætning for at indføre et krav om, at den tekniske dokumentation, der ledsager batterierne, skal indeholde en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk, og for efterfølgende at fastsætte ydeevneklasser for CO2-fodaftryk, som gør det muligt at udpege de batterier, der samlet set har det mindste CO2-fodaftryk. Krav om information og klar mærkning om batteriernes CO2-fodaftryk forventes ikke i sig selv at føre til den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at Unionens mål om at dekarbonisere mobilitets- og energilagringssektorerne nås, i overensstemmelse med de internationalt fastsætte målsætninger for klimaændringer (32). Der vil derfor blive indført maksimale kulstofgrænser i forlængelse af en særskilt konsekvensanalyse for at fastsætte disse værdier. I sit forslag til den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk vil Kommissionen bl.a. tage hensyn til den relative fordeling af CO2-fodaftryksværdier i batterier på markedet, det opnåede fremskridt i reduktionen af CO2-fodaftrykket af batterier, der er markedsført i Unionen, og denne foranstaltnings faktiske og potentielle bidrag til Unionens mål om bæredygtig mobilitet og klimaneutralitet senest i 2050. Med henblik på at opnå gennemsigtighed med hensyn til batteriernes CO2-aftryk og omstille EU-markedet til batterier med mindre kulstof er en gradvis og kumulativ stramning af kravene til CO2-fodaftryk berettiget, uanset hvor batterierne produceres. Som resultat af disse krav vil de undgåede CO2-udledninger i batteriernes livscyklus bidrage til Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Dette kan også underbygge andre politikker på EU-plan og nationalt plan, f.eks. incitamenter til eller kriterier for grønne offentlige indkøb, som fremmer produktionen af batterier med lavere miljøpåvirkninger.

(18)

Den forventede massive udbredelse af batterier i sektorer som f.eks. mobilitet og energilagring bør sænke CO2-udledningerne, men for at maksimere dette potentiale skal deres samlede livscyklus have et lille CO2-fodaftryk. I overensstemmelse med reglerne for en produktkategoris miljøaftryk for genopladelige high specific energy-batterier til mobile anvendelser (31) er drivhusgasemissioner, der forværrer klimaændringer, den næsthøjeste tilknyttede påvirkningskategori efter minedrift og brugen af mineraler og metaller. Den tekniske dokumentation for industribatterier , batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier , der markedsføres i Unionen, bør derfor ledsages af en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk. Harmonisering af de tekniske regler for beregning af CO2-fodaftrykket af alle industribatterier , batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier , der markedsføres i Unionen, er en forudsætning for at indføre et krav om, at den tekniske dokumentation, der ledsager batterierne, skal indeholde en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk, og for efterfølgende at fastsætte ydeevneklasser for CO2-fodaftryk, som gør det muligt at udpege de batterier, der samlet set har det mindste CO2-fodaftryk. Krav om information og klar mærkning om batteriernes CO2-fodaftryk forventes ikke i sig selv at føre til den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at Unionens mål om at dekarbonisere mobilitets- og energilagringssektorerne nås, i overensstemmelse med de internationalt fastsætte målsætninger for klimaændringer (32). Der vil derfor blive indført maksimale kulstofgrænser i forlængelse af en særskilt konsekvensanalyse for at fastsætte disse værdier. I sit forslag til den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk vil Kommissionen bl.a. tage hensyn til den relative fordeling af CO2-fodaftryksværdier i batterier på markedet, det opnåede fremskridt i reduktionen af CO2-fodaftrykket af batterier, der er markedsført i Unionen, og denne foranstaltnings faktiske og potentielle bidrag til Unionens mål om bæredygtig mobilitet og klimaneutralitet senest i 2050. Med henblik på at opnå gennemsigtighed med hensyn til batteriernes CO2-aftryk og omstille EU-markedet til batterier med mindre kulstof er en gradvis og kumulativ stramning af kravene til CO2-fodaftryk berettiget, uanset hvor batterierne produceres. Som resultat af disse krav vil de undgåede CO2-udledninger i batteriernes livscyklus bidrage til Unionens klimamål, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Dette kan også underbygge andre politikker på EU-plan og nationalt plan, f.eks. incitamenter til eller kriterier for grønne offentlige indkøb, som fremmer produktionen af batterier med lavere miljøpåvirkninger.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(18a)

Den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen bør være fremtidssikret og udvikle sig gradvist i tråd med de bedste tilgængelige fremstillings- og produktionsprocesser. Kommissionen bør derfor i forbindelse med vedtagelsen af en delegeret retsakt om fastsættelse af den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, tage hensyn til de bedste tilgængelige fremstillings- og produktionsprocesser og sikre, at de udvalgte tekniske kriterier er i overensstemmelse med denne forordnings mål om at sikre, at batterier, der markedsføres i Unionen, garanterer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, sikkerhed og ejendom samt miljøet.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Nogle stoffer i batterier, f.eks. kobolt, bly, litium eller nikkel, hentes fra knappe ressourcer, som ikke er let tilgængelige i Unionen, og Kommissionen anser nogle af disse for kritiske råstoffer. Dette er et område, hvor Europa skal styrke sin strategiske autonomi og øge sin modstandsdygtighed med henblik på at kunne imødegå eventuelle afbrydelser af forsyningen som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og ressourceeffektiviteten med øget genvinding og nyttiggørelse af disse råstoffer vil bidrage til at nå dette mål.

(19)

Nogle stoffer i batterier, f.eks. kobolt, bly, litium eller nikkel, hentes fra knappe ressourcer, som ikke er let tilgængelige i Unionen, og Kommissionen anser nogle af disse for kritiske råstoffer. I overensstemmelse med Unionens industristrategi er Europa nødt til at øge sin strategiske autonomi , herunder fremme investeringer i fabrikker, der vil producere batterier i massivt omfang, og øge sin modstandsdygtighed med henblik på at kunne imødegå eventuelle afbrydelser af forsyningen som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og ressourceeffektiviteten med øget genvinding og nyttiggørelse af disse råstoffer vil bidrage til at nå dette mål. Erstatning af knappe råstoffer med alternative, mere bredt tilgængelige materialer, herunder fornyelige råstoffer, vil også bidrage til at øge Unionens egen batteriproduktion og strategiske autonomi. Det er derfor afgørende, at Unionen og medlemsstaterne støtter relevante forsknings- og udviklingsinitiativer.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

For at tage højde for risikoen i forbindelse med leveringen af kobolt, bly, litium og nikkel og for at vurdere deres tilgængelighed bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde , for så vidt angår ændring af målene for den minimumsandel af genvundet kobolt, bly, litium eller nikkel, der forekommer i aktive materialer i batterier.

(21)

For at tage højde for risikoen i forbindelse med leveringen af kobolt, bly, litium og nikkel og for at vurdere deres tilgængelighed og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling bør Kommissionen vurdere , hvorvidt det er hensigtsmæssigt at revidere målene for den minimumsandel af genvundet kobolt, bly, litium eller nikkel, der forekommer i aktive materialer i batterier og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag til dette formål .

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(21a)

For at tage højde for ændringer i batteriteknologier, der påvirker de materialetyper, der kan nyttiggøres, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår at supplere denne forordning ved at tilføje yderligere råstoffer og forskellige mål, der kan medtages på listen over minimumsandele af genvundet indhold, som forekommer i aktive materialer i batterier.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om beregning og verifikation af den mængde kobolt, bly, litium eller nikkel, som er nyttiggjort fra affald , der forekommer i aktive materialer i batterierne , for hver batterimodel og -batch for hver fabrik, og om oplysningskravene til den tekniske dokumentation bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser .

(22)

For at sikre ensartede betingelser i hele Unionen med hensyn til den erklæring om nyttiggjorte materialer , der skal afgives i et harmoniseret format , og for den tekniske dokumentation bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge formatet og den tekniske dokumentation for erklæringen om nyttiggjorte materialer .

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

Batterier, der markedsføres i Unionen, bør være holdbare og højeffektive. Der skal derfor fastsættes parametre for ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier til almindelig anvendelse og for genopladelige industribatterier og traktionsbatterier. For traktionsbatterier udvikler UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet (Working Group on Electric Vehicles and the Environment) krav til holdbarhed i køretøjerne, og der fastsættes derfor ikke yderligere holdbarhedskrav i denne forordning . På området for batterier til energilagring anses de eksisterende målemetoder til at teste batteriers ydeevne og holdbarhed på den anden side ikke for at være tilstrækkeligt præcise og repræsentative til, at de kan lægges til grund for indførelsen af minimumskrav. Indførelsen af minimumskrav vedrørende disse batteriers ydeevne og holdbarhed bør ledsages af tilgængelige og tilstrækkeligt harmoniserede standarder eller fælles specifikationer.

(23)

Batterier, der markedsføres i Unionen, bør være holdbare og højeffektive. Der skal derfor fastsættes parametre for ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier , industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier. For traktionsbatterier udvikler UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet (Working Group on Electric Vehicles and the Environment) krav til holdbarhed i køretøjerne, og denne forordning bør således være i overensstemmelse med arbejdsgruppens konklusioner . På området for batterier til energilagring anses de eksisterende målemetoder til at teste batteriers ydeevne og holdbarhed på den anden side ikke for at være tilstrækkeligt præcise og repræsentative til, at de kan lægges til grund for indførelsen af minimumskrav. Indførelsen af minimumskrav vedrørende disse batteriers ydeevne og holdbarhed bør ledsages af tilgængelige og tilstrækkeligt harmoniserede standarder eller fælles specifikationer.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

For at reducere batteriernes indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af parametrene for ydeevne og holdbarhed og fastlæggelse af minimumsværdier for disse parametre for bærbare batterier til almindelig anvendelse og for genopladelige industribatterier.

(24)

For at reducere batteriernes indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af parametrene for ydeevne og holdbarhed og fastlæggelse af minimumsværdier for disse parametre for bærbare batterier , batterier til lette transportmidler og for genopladelige industribatterier.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24a)

For at sikre, at Unionens regler om elektrokemisk ydeevne og holdbarhed for traktionsbatterier er sammenhængende med hensyn til de tekniske specifikationer fra FN/ECE's uformelle arbejdsgruppe om elektriske køretøjer og miljøet, og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af ydeevne- og holdbarhedsparametre og minimumsværdier for disse parametre for traktionsbatterier.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Nogle ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse kan indebære en ineffektiv udnyttelse af ressourcer og energi. Der bør fastsættes objektive krav til sådanne batteriers ydeevne og holdbarhed med henblik på at sikre, at der markedsføres færre ikkegenopladelige bærbare batterier til almindelig anvendelse med lav ydeevne, navnlig hvis den alternative anvendelse af genopladelige batterier ifølge en livscyklusvurdering samlet set medfører miljøfordele.

(25)

Nogle ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse kan indebære en ineffektiv udnyttelse af ressourcer og energi. Der anvendes imidlertid stadig ikkegenopladelige batterier til visse typer enheder. Der bør fastsættes objektive krav til sådanne batteriers ydeevne og holdbarhed med henblik på at sikre, at der markedsføres færre ikkegenopladelige bærbare batterier til almindelig anvendelse med lav ydeevne . Kommissionen bør for specifikke produktgrupper , der anvender ikkegenopladelige batterier, vurdere, om den alternative anvendelse af genopladelige batterier ifølge en livscyklusvurdering samlet set medfører miljøfordele , og således om anvendelsen af ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse bør udfases . Det bør også være muligt at supplere kravene i denne forordning med de krav, der fastsættes for bestemte batteridrevne produkter gennem gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (1) .

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

For at sikre, at bærbare batterier, der er indbygget i apparater, er omfattet af korrekt særskilt indsamling, behandling og genvinding af høj kvalitet, når de er udtjent, skal der indføres bestemmelser om, at de skal kunne udtages fra og udskiftes i sådanne apparater. Brugte batterier bør også kunne udskiftes med det formål at forlænge den forventede levetid for de apparater, som de indgår i. De almindelige bestemmelser i denne forordning kan suppleres med krav, der fastsættes for bestemte batteridrevne produkter gennem gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (33). Hvis der i anden EU-lovgivning fastsættes mere specifikke krav af sikkerhedshensyn vedrørende udtagning af batterier fra produkter (f.eks. legetøj), bør disse specifikke krav finde anvendelse.

(26)

For at sikre, at bærbare batterier, der er indbygget i apparater, er omfattet af korrekt særskilt indsamling, behandling og genvinding af høj kvalitet, når de er udtjent, skal der indføres bestemmelser om, at de skal kunne udtages fra og udskiftes i sådanne apparater. Der bør også fastsættes regler for batterier til lette transportmidler. Brugte batterier bør også kunne udskiftes med det formål at forlænge den forventede levetid for de apparater, som de indgår i. De almindelige bestemmelser i denne forordning kan suppleres med krav, der fastsættes for bestemte batteridrevne produkter gennem gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktiv 2009/125/EF. Hvis der i anden EU-lovgivning fastsættes mere specifikke krav af sikkerhedshensyn vedrørende udtagning af batterier fra produkter (f.eks. legetøj), bør disse specifikke krav finde anvendelse. Der bør også fastsættes bestemmelser med henblik på at sikre, at industribatterier, bilbatterier og traktionsbatterier kan udtages og udskiftes, samtidig med at der tages hensyn til deres forskellige karakter og særlige sikkerhedskrav.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

Bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier bør kunne udtages og udskiftes af kvalificerede uafhængige operatører. Der bør fastsættes bestemmelser, der sikrer, at sådanne batterier kan fjernes, udskiftes og demonteres. Det er vigtigt, at sikkerheden for sådanne batterier, når de er repareret, kan vurderes på baggrund af ikkedestruktive prøvninger, der er tilpasset til dem. For at lette reparation af bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår supplering af denne forordning med henblik på at fastsætte kriterier for bilbatteriers, traktionsbatteriers og industribatteriers udtagelighed, udskiftelighed og demontering. For at kunne vurdere sådanne batteriers sikkerhed, når de repareres, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastlæggelse af passende ikkedestruktive prøvningsmetoder.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 26 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26b)

For at nedbringe mængden af affald yderligere bør interoperabiliteten ved batterier, stik og opladere fremmes på tværs af produkttyper gennem produktspecifik gennemførelseslovgivning om miljøvenligt design og i det kommende initiativ vedrørende bæredygtige produkter.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 26 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26c)

Interoperabilitet ved opladere inden for specifikke kategorier af batterier kan reducere unødvendigt spild og omkostninger til gavn for forbrugere og andre slutbrugere. Det bør derfor være muligt at genoplade batterier til elektriske køretøjer, lette transportmidler og genopladelige batterier, der indgår i specifikke kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, ved at gøre brug af universalopladere, der muliggør interoperabilitet inden for hver kategori af batterier. Denne forordning bør derfor indeholde bestemmelser, der pålægger Kommissionen at vurdere, hvordan der bedst kan indføres harmoniserede standarder for universalopladere, der senest den 1. januar 2026 finder anvendelse på disse kategorier af batterier. Denne vurdering bør, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

Pålidelige batterier er af afgørende betydning for driften og sikkerheden af mange produkter, apparater og tjenester. Batterier bør derfor udformes og produceres med henblik på sikker drift og brug. Dette aspekt er særlig relevant for stationære batteribaserede energilagringssystemer, som i øjeblikket ikke er omfattet af anden EU-lovgivning. De parametre, der skal lægges til grund for sikkerhedstest, bør derfor fastsættes for disse energilagringssystemer .

(27)

Pålidelige batterier er af afgørende betydning for driften og sikkerheden af mange produkter, apparater og tjenester. Batterier bør derfor udformes og produceres med henblik på sikker drift og brug for ikke at forvolde skade på mennesker eller på miljøet eller ejendom . Dette aspekt er særlig relevant for batterier inden for stationære batteribaserede energilagringssystemer, som i øjeblikket ikke er omfattet af anden EU-lovgivning. De parametre, der skal lægges til grund for sikkerhedstest, bør derfor fastsættes for disse batterier og suppleres af gældende CEN-, CENELEC- og IEC-standarder .

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

For at forsyne slutbrugerne med gennemskuelige, pålidelige og klare oplysninger om batterier og deres vigtigste karakteristika og om udtjente batterier, for at sætte slutbrugerne i stand til at træffe informerede beslutninger, når de køber og kasserer batterier, og for at sætte affaldsoperatører i stand til at behandle udtjente batterier korrekt, bør batterierne mærkes. Batterier bør mærkes med alle de nødvendige oplysninger vedrørende deres vigtigste karakteristika, herunder deres kapacitet , produktionskarakteristika og indhold af visse farlige stoffer. For at sikre, at oplysningerne er tilgængelige med tiden, bør disse oplysninger også stilles til rådighed i form af QR-koder , som bør overholde retningslinjerne i ISO/IEC-standard 18004. Den QR-kode, der er påtrykt eller indgraveret i alle batterier, bør give adgang til batteriets produktpas. Etiketter og QR-koder bør være tilgængelige for personer med handicap i overensstemmelse med de i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (1) fastsatte krav.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

Oplysninger om batteriers ydeevne er afgørende for at sikre, at slutbrugerne som forbrugere forsynes med tilstrækkelige og aktuelle oplysninger, og at de har et fælles grundlag for at sammenligne forskellige batterier, inden de foretager deres indkøb. Bærbare batterier til almindelig anvendelse og bilbatterier bør derfor forsynes med en mærkat med oplysninger om deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål. Det er desuden vigtigt, at slutbrugeren får vejledning i, hvordan udtjente batterier bortskaffes korrekt.

(29)

Oplysninger om batteriers ydeevne er afgørende for at sikre, at slutbrugere, navnlig forbrugere, forsynes med tilstrækkelige og aktuelle oplysninger, og at de har et fælles grundlag for at sammenligne forskellige batterier, inden de foretager deres indkøb. Bærbare batterier , batterier til lette transportmidler og bilbatterier bør derfor forsynes med en mærkat med oplysninger om deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål , og deres forventede levetid . Det er desuden vigtigt, at slutbrugeren får vejledning i, hvordan udtjente batterier bortskaffes korrekt.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager med en kapacitet på over 2 kWh bør indeholde et batteristyringssystem, der lagrer data , således at batteriernes sundhedstilstand og forventede levetid til enhver tid kan bestemmes af slutbrugeren eller en tredjepart på dennes vegne. Med henblik på ændret anvendelse eller genfremstilling af et batteri bør den person, som har købt et batteri, eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, til enhver tid have adgang til batteristyringssystemet med henblik på at evaluere batteriets restværdi, fremme genanvendelse, ændring af anvendelse og genfremstilling af batteriet, og med henblik på at gøre batteriet tilgængeligt for uafhængige aggregatorer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (34), som driver virtuelle kraftværker i elnet. Dette krav bør gælde i tillæg til EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer, herunder tekniske specifikationer, der hidrører fra arbejdet i UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet om dataadgang i elkøretøjer.

(30)

Batterier i stationære batteribaserede energilagringssystemer, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier indeholder et batteristyringssystem, der lagrer data . Dette batteristyringssystem bør omfatte oplysninger om batteriernes sundhedstilstand , sikkerhed og forventede levetid , således at disse aspekter til enhver tid kan bestemmes af slutbrugeren eller en tredjepart på dennes vegne. Med henblik på at lette genanvendelse, ændret anvendelse eller genfremstilling af et batteri bør den person, som har købt et batteri, eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, til enhver tid have adgang til read only-data fra batteristyringssystemet med henblik på at evaluere batteriets restværdi, fremme forberedelsen med henblik på genanvendelse, genanvendelse, forberedelse til ændring af anvendelse , ændret anvendelse eller genfremstilling af batteriet og med henblik på at gøre batteriet tilgængeligt for uafhængige aggregatorer som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (34), som driver virtuelle kraftværker i elnet , herunder de nødvendige funktioner, der muliggør bil til elnet-teknologi. Med henblik på at lette udbredelsen og anvendelsen af traktionsbatterier i Unionen bør traktionsbatterier og batterier til lette transportmidler have adgang til køretøjsdata i realtid vedrørende batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteristrømssæt og batterikapacitet. Batteristyringssystemet til traktionsbatterier bør også have en kommunikationsfunktion, der gør det muligt at have intelligente ladefunktioner som f.eks. vehicle-to-grid (V2G), vehicle-to-load (V2L), vehicle-to-vehicle (V2V), vehicle-to-power-bank og vehicle-to-building (V2B) . Dette krav bør gælde i tillæg til EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer, herunder tekniske specifikationer, der hidrører fra arbejdet i UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet om dataadgang i elkøretøjer. De tekniske specifikationer baseret på UNECE GTR (UNECE Global Technical Regulations) bør, når de først finder anvendelse i EU-retten, anses for et referencemærke for data vedrørende parametre for at fastslå batteriernes sundhedstilstand og forventet levetid, der skal indgå i batteriernes styringssystemer.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændring

(31)

En række produktspecifikke krav i denne forordning, herunder vedrørende ydeevne, holdbarhed, ændret anvendelse og sikkerhed, bør måles ved brug af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som anvender alment anerkendte metoder og beregningsmetoder. For at sikre, at der ikke er hindringer for handelen på det indre marked, bør standarderne harmoniseres på EU-plan. Sådanne metoder og standarder bør så vidt muligt tage hensyn til den reelle brug af batterier, afspejle spektret af den gennemsnitlige forbrugeradfærd og være robuste for at forhindre forsætlig og uforsætlig omgåelse. Når referencen til en sådan standard er blevet vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (35) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, fastlægges der en formodning om overensstemmelse med de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, såfremt resultatet af disse metoder viser, at de minimumsværdier, der er fastsat for disse materielle krav, er opnået. Hvis der ikke findes offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af de produktspecifikke krav, bør Kommissionen vedtage fælles specifikationer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, og overensstemmelsen med sådanne specifikationer bør også give anledning til en formodning om overensstemmelse. Hvis de fælles specifikationer på et senere tidspunkt viser sig at være mangelfulde, bør Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt ændre eller ophæve de pågældende fælles specifikationer.

(31)

En række produktspecifikke krav i denne forordning, herunder vedrørende ydeevne, holdbarhed, ændret anvendelse og sikkerhed, bør måles ved brug af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som anvender alment anerkendte metoder , standarder og beregningsmetoder. For at sikre, at der ikke er hindringer for handelen på det indre marked, bør standarderne harmoniseres på EU-plan. Sådanne metoder og standarder bør så vidt muligt tage hensyn til den reelle brug af batterier, afspejle spektret af den gennemsnitlige forbrugeradfærd og være robuste for at forhindre forsætlig og uforsætlig omgåelse. Når referencen til en sådan standard er blevet vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (35) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, fastlægges der en formodning om overensstemmelse med de produktspecifikke krav, der er vedtaget på grundlag af denne forordning, såfremt resultatet af disse metoder viser, at de minimumsværdier, der er fastsat for disse materielle krav, er opnået. Kommissionen bør med henblik på at undgå overlappende standarder, maksimere effektiviteten og gøre brug af bedst tilgængelige ekspertise og nyeste viden anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde udkast til standarder, hvor sådanne ikke allerede forefindes. Hvis der ikke findes offentliggjorte standarder på tidspunktet for anvendelsen af de produktspecifikke krav, og hvis det relevante europæiske standardiseringsorgan ikke afgiver et tilfredsstillende svar, bør Kommissionen i ekstraordinære, begrundede tilfælde og efter samråd med de relevante interessenter vedtage fælles specifikationer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, og overensstemmelsen med sådanne specifikationer bør også give anledning til en formodning om overensstemmelse. Hvis de fælles specifikationer på et senere tidspunkt viser sig at være mangelfulde, bør Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt ændre eller ophæve de pågældende fælles specifikationer.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 31 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(31a)

Aktiv inddragelse i internationale standardiseringsorganers arbejde er en vigtig strategisk forudsætning for at bringe fremtidige teknologier ind på markedet. I nogle tilfælde har Unionen været underrepræsenteret i disse standardiseringsorganer. Derfor bør Kommissionen og medlemsstaterne aktivt understøtte europæiske virksomheders arbejde i organerne. Før Kommissionen overvejer at vedtage standarder i kraft af afledt ret bør den omhyggeligt vurdere det arbejde, der udføres på internationalt plan.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 31 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(31b)

Kommissionen bør sikre, at der er konsekvens med hensyn til harmoniserede standarder og fælles specifikationer i henhold til denne forordning, bl.a. når den reviderer forordning (EU) nr. 1025/2012.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)

Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed, tilpasse til nye teknologier og sikre modstandsdygtighed i tilfælde af globale kriser som f.eks. covid-19-pandemien bør det være muligt at give oplysninger om overensstemmelse med alle EU-retsakter, der finder anvendelse på batterier, online i form af en enkelt EU-overensstemmelseserklæring.

(32)

Med henblik på at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed, tilpasse til nye teknologier og sikre modstandsdygtighed i tilfælde af globale kriser som f.eks. covid-19-pandemien bør oplysninger om overensstemmelse med alle EU-retsakter, der finder anvendelse på batterier, kunne leveres online i form af en enkelt EU-overensstemmelseserklæring.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændring

(35)

De valgte moduler afspejler imidlertid ikke visse specifikke aspekter, og de moduler, der er valgt til overensstemmelsesvurderingsproceduren, skal derfor tilpasses. For at tage hensyn til nyhedsgraden og kompleksiteten af de bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærkningskrav , der er fastsat i denne forordning, og med henblik på at sikre, at de batterier, der markedsføres, er i overensstemmelse med de retlige krav, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af procedurerne for overensstemmelsesvurdering ved at tilføje verifikationstrin eller ændre vurderingsmodulet på grundlag af udviklingen på batterimarkedet eller i batteriværdikæden.

(35)

De valgte moduler afspejler imidlertid ikke visse specifikke aspekter, og de moduler, der er valgt til overensstemmelsesvurderingsproceduren, skal derfor tilpasses. For at tage hensyn til nyhedsgraden og kompleksiteten af de bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærknings- og informationskrav , der er fastsat i denne forordning, og med henblik på at sikre, at de batterier, der markedsføres, er i overensstemmelse med de retlige krav, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af procedurerne for overensstemmelsesvurdering ved at tilføje verifikationstrin eller ændre vurderingsmodulet på grundlag af udviklingen på batterimarkedet eller i batteriværdikæden. Der er behov for solide procedurer for overensstemmelsesvurdering for at sikre, at der er overensstemmelse med miljømæssige forpligtelser og de due diligence-forpligtelser vedrørende forsyningskæder, der er indeholdt i denne forordning.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændring

(38)

Som følge af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærkningskravene til batterier og for at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødvendigt at fastsætte krav for bemyndigende myndigheder, som er involveret i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer. Det bør navnlig sikres, at den bemyndigende myndighed er objektiv og uvildig i dens aktiviteter. Bemyndigende myndigheder bør forpligtes til at sikre fortroligheden af de oplysninger, de indhenter, men de bør dog kunne udveksle oplysninger om bemyndigede organer med nationale myndigheder, andre medlemsstaters bemyndigende myndigheder og Kommissionen for at sikre sammenhæng i overensstemmelsesvurderingen.

(38)

Som følge af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-, ydeevne-, sikkerheds- , mærknings- og oplysningskravene til batterier og for at sikre et ensartet kvalitetsniveau ved overensstemmelsesvurderingen er det også nødvendigt at fastsætte krav for bemyndigende myndigheder, som er involveret i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndigede organer. Det bør navnlig sikres, at den bemyndigende myndighed er objektiv og uvildig i sine aktiviteter og at dens personale indbefatter et tilstrækkeligt antal personer med den tekniske ekspertise til at varetage de pålagte opgaver . Bemyndigende myndigheder bør forpligtes til at sikre fortroligheden af de oplysninger, de indhenter, men de bør dog kunne udveksle oplysninger om bemyndigede organer med nationale myndigheder, andre medlemsstaters bemyndigende myndigheder og Kommissionen for at sikre sammenhæng i overensstemmelsesvurderingen.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændring

(39)

Det er afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme niveau, under fair konkurrencebetingelser og selvstændigt. Der bør derfor fastsættes krav til overensstemmelsesvurderingsorganer, der ønsker at blive notificeret til at udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteter. Disse krav bør fortsat gælde som grundlag for det bemyndigede organs fortsatte kompetence. For at sikre autonomi bør det kræves, at det bemyndigede organ og dets personale kan bevare uafhængigheden af de erhvervsdrivende i batteriværdikæden og af andre virksomheder, herunder erhvervssammenslutninger samt moderselskaber og dattervirksomheder. Det bemyndigede organ bør kunne dokumentere sin uafhængighed for den bemyndigende myndighed.

(39)

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændring

(42)

Da de tjenester, som medlemsstaternes bemyndigede organer kan tilbyde, kan vedrøre batterier, der gøres tilgængelige på markedet i hele Unionen, bør de øvrige medlemsstater og Kommissionen kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at anmode den bemyndigende myndighed om at iværksætte korrigerende tiltag, hvis et bemyndiget organ ikke opfylder eller ikke længere opfylder kravene i denne forordning.

(42)

Da de tjenester, som medlemsstaternes bemyndigede organer kan tilbyde, kan vedrøre batterier, der gøres tilgængelige på markedet i hele Unionen, bør de øvrige medlemsstater, Kommissionen , erhvervsdrivende og relevante interessenter kunne gøre indsigelse mod et bemyndiget organ . Kommissionen bør i forbindelse med undersøgelsesprocedurer anmode om vejledning fra en af de EU-prøvningsfaciliteter, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2019/1020 . For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at anmode den bemyndigende myndighed om at iværksætte korrigerende tiltag, hvis et bemyndiget organ ikke opfylder eller ikke længere opfylder kravene i denne forordning.

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændring

(43)

Med henblik på at lette og fremskynde overensstemmelsesvurderingsproceduren, certificeringen og i sidste ende markedsadgangen og i lyset af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærkningskravene til batterier er det afgørende, at bemyndigede organer hele tiden har adgang til det nødvendige testudstyr og de nødvendige testfaciliteter, og at de anvender procedurerne uden at skabe unødvendige byrder for de erhvervsdrivende. Af samme grunde og for at sikre ligebehandling af de erhvervsdrivende skal de bemyndigede organer anvende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne på en ensartet måde.

(43)

Med henblik på at lette og fremskynde overensstemmelsesvurderingsproceduren, certificeringen og i sidste ende markedsadgangen og i lyset af nyhedsgraden og kompleksiteten af bæredygtigheds-, sikkerheds- , mærknings- og oplysningskravene til batterier er det afgørende, at bemyndigede organer hele tiden har adgang til det nødvendige testudstyr og de nødvendige testfaciliteter, og at de anvender procedurerne uden at skabe unødvendige byrder for de erhvervsdrivende. Af samme grunde og for at sikre ligebehandling af de erhvervsdrivende skal de bemyndigede organer anvende overensstemmelsesvurderingsprocedurerne på en ensartet måde.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 51

Kommissionens forslag

Ændring

(51)	For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerne bør de erhvervsdrivende som en del af deres kontaktoplysninger oplyse en webadresse som supplement til postadressen .

(51)	For at lette kommunikationen mellem de erhvervsdrivende, markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerne bør de erhvervsdrivende som en del af deres kontaktoplysninger oplyse telefonnummer, postadresse, e-mailadresse og websted .

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændring

(52)

Det skal sikres, at batterier fra tredjelande, der markedsføres i Unionen, overholder kravene i denne forordning, uanset om de importeres som selvstændige batterier eller indbygget i produkter, og navnlig at fabrikanterne har underkastet disse batterier hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om, at importørerne skal sikre sig, at de batterier, de markedsfører og tager i brug, opfylder kravene i denne forordning, og at CE-mærkningen på batterier og den dokumentation, som fabrikanterne har udarbejdet, er til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på kontrol.

(52)

Det skal sikres, at batterier fra tredjelande, der markedsføres i Unionen, overholder kravene i denne forordning og gældende relevant EU-ret , uanset om de importeres som selvstændige batterier eller indbygget i produkter, og navnlig at fabrikanterne har underkastet disse batterier hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod at sikre, at den tredjepart, der reviderer kravene vedrørende batterifremstillingsprocessen i nærværende forordning, er solid og uafhængig. Overholdelse af erklæringen om CO2-fodaftryk, genanvendt indhold samt due diligence-forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og batteriværdikæden, der er fastsat i denne forordning, bør derfor sikres fuldt ud. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om, at importørerne skal sikre sig, at de batterier, de markedsfører og tager i brug, opfylder kravene i denne forordning, og at CE-mærkningen på batterier og den dokumentation, som fabrikanterne har udarbejdet, er til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på kontrol. Disse myndigheder bør, navnlig når de foretager kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet fra tredjelande, sikre, at der sker konsekvent håndhævelse af EU-retten gennem et effektivt og ensartet kontrolniveau i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1020.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 53

Kommissionens forslag

Ændring

(53)

Ved markedsføring eller ibrugtagning af et batteri bør importøren anføre sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den postadresse, hvorpå vedkommende kan kontaktes, på batteriet. Der bør kunne gøres undtagelse herfra i tilfælde, hvor det pågældende batteris størrelse gør det umuligt. Dette omfatter tilfælde, hvor importøren ville være nødt til at åbne emballagen for at anføre sit navn og sin adresse på batteriet, eller hvis batteriet er for lille til , at disse oplysninger kan anføres .

(53)

Ved markedsføring eller ibrugtagning af et batteri bør importøren anføre sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den postadresse, e-mailadresse og det telefonnummer, hvorpå vedkommende kan kontaktes, på batteriet. Der bør kunne gøres undtagelse herfra i tilfælde, hvor det pågældende batteris størrelse gør det umuligt , fordi det er for lille, til at disse oplysninger kan anføres . Der bør også kunne gøres undtagelse i tilfælde, hvor importøren ville være nødt til at åbne emballagen for at anføre sit navn og øvrige kontaktoplysninger. I disse særlige tilfælde bør importøren anføre oplysningerne på en seddel, der følger med batteriet, eller på en anden umiddelbart tilgængelig måde. Hvis der anvendes emballage , bør oplysningerne anføres på denne .

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 56

Kommissionens forslag

Ændring

(56)	Distributører og importører er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af de nationale myndigheder, og være parate til at bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende batteri.

(56)

Distributører , importører og ekspeditionsselskaber, herunder markedspladser, er tæt på markedet og bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af de nationale myndigheder, og være parate til at bidrage aktivt ved at give disse myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende batteri.

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 57

Kommissionens forslag

Ændring

(57)

Hvis et batteri kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager dette til at gøre markedsovervågningen enklere og mere effektiv. Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore de erhvervsdrivende, der har markedsført, tilgængeliggjort eller ibrugtaget ikke-overensstemmende batterier. De erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at opbevare oplysninger om deres transaktioner med batteriet i en bestemt periode.

(57)

Hvis et batteri kan spores gennem hele forsyningskæden, bidrager dette til at gøre markedsovervågningen enklere og mere effektiv , og samtidig øger det gennemsigtigheden for forbrugerne . Et effektivt sporbarhedssystem gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore de erhvervsdrivende, der har markedsført, tilgængeliggjort eller ibrugtaget ikke-overensstemmende batterier. De erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at opbevare oplysninger om deres transaktioner med batteriet i en bestemt periode , herunder i elektronisk form .

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 59

Kommissionens forslag

Ændring

(59)

Kun få lande leverer disse råstoffer, og i nogle tilfælde kan lave forvaltningsstandarder forværre miljømæssige og sociale problemer. For både kobolt og nikkel er minedrift og raffinering forbundet med en lang række sociale og miljømæssige problemer, herunder potentielle farer for miljøet og menneskers sundhed. Mens de sociale og miljømæssige virkninger er mindre alvorlige for naturlig grafit, udføres minedriften for en stor andels vedkommende af ikkeindustrielle og små minebedrifter, og den udføres primært under uformelle forhold, som kan medføre alvorlige sundheds- og miljømæssige virkninger, herunder ingen reguleret minelukning og ingen genopretning, hvilket fører til ødelæggelse af økosystemer og jordbund. For litium vil den forventede stigning i dets anvendelse til batteriproduktion sandsynligvis medføre yderligere pres på udvindings- og raffineringsaktiviteter, og litium bør derfor medtages i anvendelsesområdet for forpligtelser til due diligence i forsyningskæden . Den forventede massive stigning i efterspørgslen efter batterier i Unionen bør ikke bidrage til en forøgelse af sådanne miljømæssige og sociale risici.

(59)

Kun få lande leverer disse råstoffer, og i nogle tilfælde kan lave forvaltningsstandarder forværre miljømæssige og sociale problemer. For kobolt , kobber, nikkel , jern og bauxit er minedrift og raffinering forbundet med en lang række sociale og miljømæssige problemer, herunder potentielle farer for miljøet og menneskers sundhed. Mens de sociale og miljømæssige virkninger er mindre alvorlige for naturlig grafit, udføres minedriften for en stor andels vedkommende af ikkeindustrielle og små minebedrifter, og den udføres primært under uformelle forhold, som kan medføre alvorlige sundheds- og miljømæssige virkninger, herunder ingen reguleret minelukning og ingen genopretning, hvilket fører til ødelæggelse af økosystemer og jordbund. For litium vil den forventede stigning i dets anvendelse til batteriproduktion sandsynligvis medføre yderligere pres på udvindings- og raffineringsaktiviteter, og litium bør derfor medtages i anvendelsesområdet for forpligtelser til due diligence i batteriværdikæden . Den forventede massive stigning i efterspørgslen efter batterier i Unionen bør ikke bidrage til en forøgelse af sådanne miljømæssige og sociale risici i udlandet .

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 60

Kommissionens forslag

Ændring

(60)	Nogle af de pågældende råstoffer, f.eks. kobolt, litium og naturlig grafit, anses for kritiske råstoffer for Unionen (38) og EU's batteriøkosystem kan kun fungere hensigtsmæssigt, hvis de tilvejebringes bæredygtigt.

(60)	Nogle af de pågældende råstoffer, f.eks. bauxit, kobolt, litium og naturlig grafit, anses for kritiske råstoffer for Unionen (38), og EU's batteriøkosystem kan kun fungere hensigtsmæssigt, hvis de tilvejebringes bæredygtigt.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 62

Kommissionens forslag

Ændring

(62)	I Unionen blev der indført generelle krav til due diligence vedrørende visse mineraler og metaller ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 (39). Nævnte forordning omhandler imidlertid ikke de mineraler og materialer, der anvendes til produktion af batterier.

(62)

Ifølge FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder skal erhvervsdrivende gennemføre due diligence for at leve op til deres sociale ansvar vedrørende menneskerettigheder og miljøet. I Unionen blev der indført generelle krav til due diligence vedrørende visse mineraler og metaller ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 (39). Nævnte forordning omhandler imidlertid ikke de mineraler og materialer, der anvendes til produktion af batterier.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 63

Kommissionens forslag

Ændring

(63)

På baggrund af den forventede eksponentielle stigning i batteriefterspørgslen i Unionen bør erhvervsdrivende , der markedsfører batterier i Unionen , etablere en due diligence-ordning i forsyningskæden. Kravene bør derfor fastlægges, så de omhandler de sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med råstofudvinding og -forarbejdning samt handel med visse råstoffer til produktion af batterier.

(63)

Ansvaret for at respektere menneskerettighederne, de sociale rettigheder, menneskers sundhed og miljøet bør gælde for alle fremstillingsaktiviteter og en økonomisk aktørs andre relaterede forretningsforbindelser i hele batteriværdikæden. På baggrund af den forventede eksponentielle stigning i batteriefterspørgslen i Unionen og det forhold , at udvinding og forarbejdning af samt handel med visse råstoffer, kemikalier og sekundære råstoffer , der anvendes i batteriproduktionen og forekommer i behandling af udtjente batterier, indebærer særlige risici, bør der derfor fastsættes visse krav til due diligence-processen for batteriværdikæden med henblik på at imødegå de sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med udvinding og forarbejdning af samt handel med visse råstoffer , kemikalier og sekundære råstoffer til batteriproduktion, behandling af udtjente batterier , selve fremstillingsprocessen samt alle relaterede andre forretningsforbindelser .

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 64

Kommissionens forslag

Ændring

(64)

Når en risikobaseret due diligence-ordning indføres, bør den baseres på internationalt anerkendte due diligence-principper som f.eks. de ti principper i FN's Global Compact (40), Guidelines for Social Life Cycle Assessment of Products (41), ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik (42) og OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct (RBC) (43), som afspejler en fælles forståelse mellem regeringer og interessenter, og bør tilpasses hver erhvervsdrivendes specifikke kontekst og omstændigheder. Med hensyn til udvindingen af, forarbejdningen af og handelen med naturlige mineraler, der anvendes til batteriproduktion, repræsenterer OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas (44) (»OECD's due diligence-retningslinjer«) en mangeårig indsats fra regeringers og interessenters side for at indføre god praksis på dette område.

(64)

Når en risikobaseret due diligence-procedure indføres, bør den baseres på internationalt anerkendte due diligence-standarder og -principper i FN's Guiding Principles on Business and Human Rights, de ti principper i FN's Global Compact (40), Guidelines for Social Life Cycle Assessment of Products (41), ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik (42) , OECD's Guidelines for Multinational Enterprises og OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct (RBC) (43), som afspejler en fælles forståelse mellem regeringer og interessenter, og bør tilpasses hver erhvervsdrivendes specifikke kontekst og omstændigheder. Med hensyn til udvindingen af, forarbejdningen af og handelen med naturlige mineraler fra højrisikoområder , der anvendes til batteriproduktion, repræsenterer OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas (44) (»OECD's due diligence-retningslinjer«) en internationalt anerkendt standard, som omhandler specifikke risici for alvorlige menneskerettighedskrænkelser relateret til tilvejebringelse af og handel med visse råstoffer i forbindelse med konflikter, og en mangeårig indsats fra regeringers og interessenters side for at indføre god praksis på dette område.

Ændring 46

Forslag til forordning

Betragtning 65

Kommissionens forslag

Ændring

(65)

Ifølge OECD's due diligence-retningslinjer (45) er due diligence en løbende, proaktiv og reaktiv proces, hvorigennem virksomheder kan sikre, at de respekterer menneskerettighederne og ikke bidrager til konflikt (46). Risikobaseret due diligence er de skridt, som virksomheder bør tage for at identificere og imødegå faktiske eller potentielle risici med henblik på at forhindre eller afbøde negative virkninger forbundet med deres aktiviteter eller tilvejebringelsesbeslutninger . En virksomhed kan vurdere den risiko, der er forbundet med dens aktiviteter og forbindelser, og vedtage risikobegrænsende foranstaltninger ud fra relevante standarder, der er fastsat i national ret og folkeretten, internationale organisationers henstillinger vedrørende ansvarlig forretningsskik, regeringsstøttede værktøjer, frivillige initiativer i den private sektor og virksomhedens interne ordninger og systemer. Denne tilgang hjælper også med at tilpasse due diligence-arbejdet til omfanget af virksomhedens aktiviteter eller forsyningskæde.

(65)

Ifølge FN's, ILO's og OECD's standarder er due diligence en løbende, proaktiv og reaktiv proces, hvorigennem virksomheder kan sikre, at de respekterer menneskerettighederne og miljøet og ikke bidrager til konflikt (46). Risikobaseret due diligence er de skridt, som virksomheder bør tage for at kortlægge, forhindre, indstille, afbøde og redegøre for negative virkninger forbundet med deres aktiviteter eller tilvejebringelsesbeslutninger. Erhvervsdrivende bør afholde oplyste, virkningsfulde og meningsgivende høringer med berørte interessegrupper. En virksomhed kan vurdere den risiko, der er forbundet med dens aktiviteter og forbindelser, og vedtage risikobegrænsende foranstaltninger , hvilket kan indbefatte krav om yderligere information, forhandling med henblik på at rette op på situationen, suspension eller opsigelse af aftale med leverandørerne, ud fra relevante standarder, der er fastsat i national ret og folkeretten, internationale organisationers henstillinger vedrørende ansvarlig forretningsskik, regeringsstøttede værktøjer, frivillige initiativer i den private sektor og virksomhedens interne ordninger og systemer. Denne tilgang hjælper også med at tilpasse due diligence-arbejdet til omfanget af virksomhedens aktiviteter eller forsyningskæde. Der bør gælde krav om due diligence i batteriværdikæden for alle erhvervsdrivende, herunder onlineplatforme, der markedsfører batterier på det europæiske marked.

Ændring 47

Forslag til forordning

Betragtning 65 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(65a)

Selv om due diligence-ordninger i den private sektor kan støtte erhvervsdrivende i deres due diligence, bør de erhvervsdrivende være individuelt ansvarlige for at overholde de forpligtelser til due diligence i batteriværdikæden, der er fastsat i denne forordning.

Ændring 48

Forslag til forordning

Betragtning 65 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(65b)

Der bør af medlemsstaterne ydes specifik teknisk assistance til erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder, således at de sættes i stand til at opfylde deres krav til due diligence i batteriværdikæden.

Ændring 49

Forslag til forordning

Betragtning 66

Kommissionens forslag

Ændring

(66)

Obligatoriske due diligence-ordninger i forsyningskæden bør vedtages eller ændres og i det mindste omhandle de mest udbredte kategorier af sociale og miljømæssige risici. Dette bør omfatte de nuværende og forventede virkninger på dels det sociale liv, navnlig menneskerettigheder, menneskers sundhed og sikkerhed samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstagerrettigheder, og dels miljøet, navnlig vandanvendelse, jordbundsbeskyttelse, luftforurening og biodiversitet, herunder samfundsliv.

(66)

Obligatoriske due diligence-ordninger i batteriværdikæden bør vedtages eller ændres og i det mindste omhandle de mest udbredte kategorier af sociale og miljømæssige risici. Dette bør omfatte de nuværende og forventede virkninger på dels det sociale liv, navnlig menneskerettigheder, menneskers sundhed og sikkerhed samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdstagerrettigheder, og dels miljøet, navnlig vandanvendelse, jordbundsbeskyttelse, luftforurening , klimaændringer og biodiversitet, herunder samfundsliv.

Ændring 50

Forslag til forordning

Betragtning 67

Kommissionens forslag

Ændring

(67)

Med hensyn til de sociale risikokategorier bør due diligence-ordningerne omhandle risiciene i batteriforsyningskæden vedrørende beskyttelse af menneskerettigheder, herunder menneskers sundhed, beskyttelse af børn og ligestilling mellem kønnene, i overensstemmelse med folkeretten om menneskerettigheder (47). Due diligence-ordningerne bør omfatte oplysninger om, hvordan den erhvervsdrivende har bidraget til at forebygge krænkelser af menneskerettighederne, og om de instrumenter, der er indført i den erhvervsdrivendes organisation for at bekæmpe korruption og bestikkelse. Due diligence-ordningerne bør også sikre korrekt gennemførelse af reglerne i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner (48), jf. bilag I til ILO's trepartserklæring.

(67)

Med hensyn til de sociale risikokategorier bør due diligence-ordningerne i batteriværdikæden omhandle risiciene i batteriværdikæden vedrørende beskyttelse af menneskerettigheder, herunder menneskers sundhed, oprindelige folks rettigheder, beskyttelse af børn og ligestilling mellem kønnene, i overensstemmelse med folkeretten om menneskerettigheder (47). Due diligence-ordningerne i batteriværdikæden bør omfatte oplysninger om, hvordan den erhvervsdrivende har bidraget til at forebygge krænkelser af menneskerettighederne, og om de instrumenter, der er indført i den erhvervsdrivendes organisation for at bekæmpe korruption og bestikkelse. Due diligence-ordningerne i batteriværdikæden bør også sikre korrekt gennemførelse af reglerne i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner (48), jf. bilag I til ILO's trepartserklæring.

Ændring 51

Forslag til forordning

Betragtning 68

Kommissionens forslag

Ændring

(68)

Med hensyn til de miljømæssige risikokategorier bør due diligence-ordningerne omhandle risiciene i batteriforsyningskæden vedrørende beskyttelse af det naturlige miljø og den biologiske diversitet i overensstemmelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed (49), som også omfatter hensynet til lokalsamfund og beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

(68)

Med hensyn til de miljømæssige risikokategorier bør due diligence-ordningerne i batteriværdikæden omhandle risiciene i batteriværdikæden vedrørende beskyttelse af det naturlige miljø og den biologiske diversitet i overensstemmelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed (49), som også omfatter hensynet til lokalsamfund og beskyttelsen og udviklingen af disse samfund. De bør også omhandle risiciene i forbindelse med klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen og dens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 oC sammenlignet med det førindustrielle niveau samt miljørisici, der er omfattet af andre internationale miljøkonventioner.

Ændring 52

Forslag til forordning

Betragtning 69

Kommissionens forslag

Ændring

(69)

Forpligtelserne til due diligence i forsyningskæden vedrørende identifikation og afbødning af de sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med de råstoffer, der anvendes til produktion af batterier, bør bidrage til gennemførelsen af UNEP-resolution nr. 19 »Mineral Resource Governance«, som anerkender minesektorens vigtige bidrag til opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling.

(69)

Forpligtelserne til due diligence i batteriværdikæden vedrørende identifikation og afbødning af de sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med de råstoffer, der anvendes til produktion af batterier, bør bidrage til gennemførelsen af UNEP-resolution nr. 19 »Mineral Resource Governance«, som anerkender minesektorens vigtige bidrag til opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling.

Ændring 53

Forslag til forordning

Betragtning 69 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(69a)

Selv om der er udvist due diligence, kan der ikke desto mindre opstå skade. Erhvervsdrivende bør aktivt udbedre sådanne skader, enten på egen hånd eller i samarbejde med andre aktører. Sådanne erhvervsdrivende bør holdes ansvarlige for negative virkninger, som de selv eller de enheder, som de kontrollerer eller er i stand til at kontrollere, har forårsaget eller bidraget til at forårsage. De parter, der påvirkes negativt, bør være berettiget til udbedring og have adgang til domstolsprøvelse.

Ændring 54

Forslag til forordning

Betragtning 70

Kommissionens forslag

Ændring

(70)	Andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i forsyningskæden , bør finde anvendelse, for så vidt som specifikke bestemmelser med samme mål, art og virkning ikke vedtages ved denne forordning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige lovgivningsændringer.

(70)

Andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence, bør finde anvendelse på både EU-baserede virksomheder og virksomheder etableret uden for Unionen, som agter at markedsføre batterier på fælleskabsmarkedet, for således at sikre lige konkurrencevilkår , for så vidt som specifikke bestemmelser med samme mål, art og virkning ikke vedtages ved denne forordning, som kan tilpasses i lyset af fremtidige lovgivningsændringer.

Ændring 55

Forslag til forordning

Betragtning 71

Kommissionens forslag

Ændring

(71)

For at sikre tilpasning til udviklingen i batteriværdikæden, herunder ændringer i omfanget og arten af de relevante miljømæssige og sociale risici, og til det tekniske og videnskabelige fremskridt inden for batterier og batterikemi bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af listen over råstoffer og risikokategorier og kravene til due diligence i forsyningskæden .

(71)

Ændring 56

Forslag til forordning

Betragtning 71 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(71a)

Hvis der vedtages fremtidig EU-lovgivning, der fastsætter generelle regler for bæredygtig virksomhedsledelse og due diligence, bør Kommissionen vurdere, om den pågældende nye EU-lovgivning kræver ændring af artikel 39, stk. 2-5, eller af bilag X eller begge dele. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af disse bestemmelser.

Ændring 57

Forslag til forordning

Betragtning 72

Kommissionens forslag

Ændring

(72)

Der er behov for harmoniserede regler for affaldshåndtering for at sikre, at producenter og andre erhvervsdrivende er omfattet af de samme regler på tværs af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af det udvidede producentansvar for batterier. For at opnå et højt niveau af materialenyttiggørelse er det nødvendigt at maksimere særskilt indsamling af udtjente batterier og sikre, at alle indsamlede batterier genvindes gennem processer, der opfylder fælles minimumskrav til genvindingseffektivitet. I evalueringen af direktiv 2006/66/EF blev det konstateret, at direktivet ikke er tilstrækkeligt detaljeret i dets bestemmelser, hvilket fører til en uensartet gennemførelse og skaber betydelige hindringer for genvindingsmarkedernes funktion og suboptimale genvindingsniveauer. Følgelig bør mere detaljerede og harmoniserede regler kunne forhindre en forvridning af markedet for indsamling, behandling og genvinding af udtjente batterier, sikre en ensartet gennemførelse af kravene i Unionen, harmonisere kvaliteten af de affaldshåndteringsydelser, der leveres af erhvervsdrivende, og fremme markederne for sekundære råstoffer.

(72)

Der er behov for harmoniserede regler for affaldshåndtering for at sikre, at producenter og andre erhvervsdrivende er omfattet af de samme regler på tværs af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af det udvidede producentansvar for batterier og for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet i hele Unionen. Udvidet producentansvar kan bidrage til at reducere det samlede ressourceforbrug, navnlig ved at reducere produktionen af batteriaffald og de negative virkninger, der er forbundet med håndteringen af batteriaffald . For at opnå et højt niveau af materialenyttiggørelse er det nødvendigt at maksimere særskilt indsamling af udtjente batterier og sikre, at alle indsamlede batterier genvindes gennem processer, der opfylder fælles minimumskrav til genvindingseffektivitet. I evalueringen af direktiv 2006/66/EF blev det konstateret, at direktivet ikke er tilstrækkeligt detaljeret i dets bestemmelser, hvilket fører til en uensartet gennemførelse og skaber betydelige hindringer for genvindingsmarkedernes funktion og suboptimale genvindingsniveauer. Følgelig bør mere detaljerede og harmoniserede regler kunne forhindre en forvridning af markedet for indsamling, behandling og genvinding af udtjente batterier, sikre en ensartet gennemførelse af kravene i Unionen, harmonisere kvaliteten af de affaldshåndteringsydelser, der leveres af erhvervsdrivende, og fremme markederne for sekundære råstoffer.

Ændring 58

Forslag til forordning

Betragtning 73

Kommissionens forslag

Ændring

(73)

Denne forordning bygger på de bestemmelser om og generelle principper for affaldshåndtering, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (50), som bør tilpasses for at afspejle den specifikke situation for batterier . For at indsamlingen af udtjente batterier kan tilrettelægges på den mest effektive måde, er det vigtigt, at dette sker i tæt tilknytning til det sted, hvor batterierne sælges i en medlemsstat, og tæt på slutbrugeren. Udtjente batterier kan også indsamles både sammen med affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer i forbindelse med nationale indsamlingsordninger, der er iværksat på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (51) og direktiv 2000/53/EF. I den nugældende forordning fastsættes der specifikke regler for batterier, men der er behov for en sammenhængende og supplerende tilgang, som bygger på og yderligere harmoniserer eksisterende affaldshåndteringsstrukturer. Følgelig og med henblik på effektivt at indføre udvidet producentansvar i forbindelse med affaldshåndtering bør der fastsættes forpligtelser med hensyn til den medlemsstat, hvor batterier første gang gøres tilgængelige på markedet.

(73)

Denne forordning bygger på de bestemmelser om og generelle principper for affaldshåndtering, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (50), som bør tilpasses for at afspejle den specifikke art af batteriaffald . For at indsamlingen af udtjente batterier kan tilrettelægges på den mest effektive måde, er det vigtigt, at dette sker i tæt tilknytning til det sted, hvor batterierne sælges i en medlemsstat, og tæt på slutbrugeren . Udtjente batterier bør indsamles særskilt fra andre affaldsstrømme såsom metaller, papir og pap, glas, plast, træ, tekstiler og bioaffald . Udtjente batterier kan også indsamles både sammen med affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer i forbindelse med nationale indsamlingsordninger, der er iværksat på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (51) og direktiv 2000/53/EF. I den nugældende forordning fastsættes der specifikke regler for batterier, men der er behov for en sammenhængende og supplerende tilgang, som bygger på og yderligere harmoniserer eksisterende affaldshåndteringsstrukturer. Følgelig og med henblik på effektivt at indføre udvidet producentansvar i forbindelse med affaldshåndtering bør der fastsættes forpligtelser med hensyn til den medlemsstat, hvor batterier første gang gøres tilgængelige på markedet.

Ændring 59

Forslag til forordning

Betragtning 76

Kommissionens forslag

Ændring

(76)

Producenterne bør have udvidet producentansvar for håndteringen af deres udtjente batterier i bortskaffelsesfasen. De bør følgelig finansiere omkostningerne til indsamling , behandling og genvinding af alle indsamlede batterier , til rapportering om batterier og udtjente batterier og til forsyning af slutbrugerne og affaldsoperatørerne med oplysninger om batterierne og den hensigtsmæssige genanvendelse og håndtering af udtjente batterier. Forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar bør finde anvendelse på alle former for levering, herunder fjernsalg. Producenterne bør kunne opfylde disse forpligtelser kollektivt gennem producentansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på deres vegne. Producenterne eller producentansvarsorganisationerne bør være omfattet af et krav om godkendelse, og de bør dokumentere, at de har finansielle midler til at dække de omkostninger, der er forbundet med det udvidede producentansvar. Hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked og for at sikre ensartede betingelser for modulering af producenternes finansielle bidrag til producentansvarsorganisationer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(76)

Producenterne bør have udvidet producentansvar for håndteringen af deres udtjente batterier i bortskaffelsesfasen. Det bør bestå af et sæt regler, der fastsætter specifikke operationelle og finansielle forpligtelser for producenter af produkter, hvor producentens ansvar udvides til at omfatte et produkts livscyklus efter forbrugerleddet. De bør derfor som minimum finansiere de omkostninger , der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra a), i direktiv 2008/98/EF, herunder omkostninger til tilrettelæggelse af særskilt indsamling, forberedelse til ændring af anvendelse og genfremstilling, behandling, forberedelse med henblik på genbrug og genvinding af udtjente batterier, rapportering om batterier og udtjente batterier og oplysningskampagner for at tilskynde slutbrugerne til at bortskaffe udtjente batterier på en passende måde . Forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar bør finde anvendelse på alle former for levering, herunder fjernsalg og onlinesalg . Producenterne bør kunne opfylde disse forpligtelser kollektivt gennem producentansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på deres vegne. Producenterne eller producentansvarsorganisationerne bør være omfattet af et krav om godkendelse, og de bør dokumentere, at de har finansielle midler til at dække de omkostninger, der er forbundet med det udvidede producentansvar. Hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked og for at sikre ensartede betingelser for modulering af producenternes finansielle bidrag til producentansvarsorganisationer, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

Ændring 60

Forslag til forordning

Betragtning 76 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(76a)

Indførelsen af krav om producentansvar bør bidrage til at reducere omkostningerne og fremme resultater samt sikre lige vilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder og e-handelsvirksomheder, og undgå hindringer for et velfungerende indre marked. De bør også bidrage til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i produktpriserne, og give producenterne incitamenter til opfylde bestemmelser om bæredygtighed ved udformningen af deres produkter. Generelt bør sådanne krav forbedre forvaltningen og gennemsigtigheden af ordninger for udvidet producentansvar og mindske risikoen for, at der opstår interessekonflikter mellem organisationer for udvidet producentansvar og de affaldsoperatører, de indgår kontrakt med. Kravene bør gælde for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar.

Ændring 61

Forslag til forordning

Betragtning 77

Kommissionens forslag

Ændring

(77)	Denne forordning bør omhandle det udvidede producentansvar for batterier fuldt ud, og derfor bør de regler vedrørende ordninger for udvidet producentansvar, der er fastlagt i direktiv 2008/98/EF, ikke finde anvendelse på batterier .

(77)	Denne forordning bør omhandle det udvidede producentansvar for batterier fuldt ud og bør derfor anses for et supplement til de regler vedrørende ordninger for udvidet producentansvar, der er fastlagt i direktiv 2008/98/EF, som bør forstås som minimumskrav .

Ændring 62

Forslag til forordning

Betragtning 78

Kommissionens forslag

Ændring

(78)

For at sikre genvinding af høj kvalitet i batteriforsyningskæderne , fremme udbredelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet og beskytte miljøet bør et højt niveau af indsamling og genvinding af udtjente batterier være reglen. Indsamlingen af udtjente batterier er et grundlæggende afgørende skridt i indsatsen for at lukke kredsløbet for værdifulde materialer i batterier gennem deres genvinding og til at bevare batteriværdikæden i Unionen og derved lette adgangen til nyttiggjorte materialer, som kan anvendes til produktion af nye produkter.

(78)

For at sikre genvinding af høj kvalitet i batteriværdikæderne , fremme udbredelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet og beskytte miljøet bør et højt niveau af indsamling og genvinding af udtjente batterier være reglen. Indsamlingen af udtjente batterier er et grundlæggende afgørende skridt i indsatsen for at lukke kredsløbet for værdifulde materialer i batterier gennem deres genvinding og til at bevare batteriværdikæden i Unionen og styrke dens strategiske autonomi i denne sektor og derved lette adgangen til nyttiggjorte materialer, som kan anvendes til produktion af nye produkter. Passende foranstaltninger vedrørende indsamling, behandling, forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse til ændring af anvendelse og genanvendelse af udtjente batterier bør indgå i de nationale affaldshåndteringsplaner. Medlemsstaternes affaldshåndteringsplaner bør derfor ajourføres på grundlag af bestemmelserne i denne forordning.

Ændring 63

Forslag til forordning

Betragtning 79

Kommissionens forslag

Ændring

(79)

Producenter af alle batterier bør være ansvarlige for finansieringen og organiseringen af særskilt indsamling af udtjente batterier. Det bør de gøre ved at oprette et indsamlingsnetværk, som dækker medlemsstaternes samlede område, som er tæt på slutbrugeren, og som ikke kun er rettet mod områder og batterier, hvor indsamlingen er rentabel. Indsamlingsnetværket bør omfatte alle distributører, godkendte anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer, genbrugsstationer og andre aktører på eget initiativ, f.eks. offentlige myndigheder og skoler. Med henblik på at verificere og forbedre indsamlingsnetværkets og oplysningskampagnernes effektivitet bør der regelmæssigt udføres undersøgelser af sammensætningen på mindst NUTS 2-niveau (53) af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at bestemme mængden af udtjente bærbare batterier deri.

(79)

Producenter af alle batterier bør være ansvarlige for finansieringen eller finansieringen og organiseringen af særskilt indsamling af udtjente batterier. Det bør de gøre ved at oprette et tilbagetagnings- og indsamlingsnetværk, som dækker medlemsstaternes samlede område, som er tæt på slutbrugeren, og som ikke kun er rettet mod områder og batterier, hvor indsamlingen er rentabel. Indsamlingsnetværket bør omfatte alle distributører, godkendte anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer, genbrugsstationer og andre aktører på eget initiativ, f.eks. offentlige myndigheder og skoler. Med henblik på at verificere og forbedre indsamlingsnetværkets og oplysningskampagnernes effektivitet bør der regelmæssigt udføres undersøgelser af sammensætningen på mindst NUTS 2-niveau (53) af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at bestemme mængden af udtjente bærbare batterier deri.

Ændring 64

Forslag til forordning

Betragtning 81

Kommissionens forslag

Ændring

(81)

I betragtning af de miljøvirkninger og det tab af materialer, der opstår, hvis udtjente batterier ikke indsamles særskilt og følgelig ikke behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør det indsamlingsmål, der allerede er fastsat i direktiv 2006/66/EF, fortsat finde anvendelse og gradvist hæves. I henhold til denne forordning omfatter bærbare batterier også batterier, der driver lette transportmidler. Da den aktuelle stigning i salget af denne batteritype gør det vanskeligt at beregne den mængde af disse batterier, der markedsføres og indsamles efter endt levetid, bør disse batterier udelukkes fra den nuværende indsamlings procent for bærbare batterier. Denne udelukkelse bør revideres sammen med indsamlingsprocenten for udtjente bærbare batterier, og dette kan også omfatte ændringer i metoden til beregning af indsamlingsprocenten for bærbare batterier. Kommissionen udarbejder en rapport til støtte for disse revisioner.

(81)

Ændring 65

Forslag til forordning

Betragtning 82 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(82a)

For at ajourføre metoden til beregning og kontrol af indsamlingsmålet for udtjente batterier fra lette transportmidler med henblik på at afspejle den mængde, der er til rådighed til indsamling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er afgørende, at den nye metode opretholder eller øger det miljømæssige ambitionsniveau med hensyn til indsamling af udtjente batterier i forhold til den eksisterende metode.

Ændring 66

Forslag til forordning

Betragtning 82 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(82b)

Kommissionen bør også overveje at indføre en metode til beregning af de særskilte indsamlingsmål med henblik på at afspejle den mængde af udtjente bærbare batterier, der kan indsamles. Det er afgørende, at den nye metode opretholder eller øger det miljømæssige ambitionsniveau med hensyn til indsamling af udtjente batterier i forhold til den eksisterende metode.

Ændring 67

Forslag til forordning

Betragtning 84

Kommissionens forslag

Ændring

(84)

På baggrund af det affaldshierarki, der er etableret ved artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, som prioriterer forebyggelse, forberedelse med henblik på genanvendelse og genvinding, og i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF og artikel 5, stk. 3, litra f), i direktiv 1999/31/EF (54) bør indsamlede batterier ikke forbrændes eller bortskaffes ved deponering .

(84)

På baggrund af det affaldshierarki, der er etableret ved artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, som prioriterer forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, og i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF og artikel 5, stk. 3, litra f), i direktiv 1999/31/EF (54) bør indsamlede batterier ikke være genstand for energiudnyttelse eller bortskaffelse .

Ændring 68

Forslag til forordning

Betragtning 87

Kommissionens forslag

Ændring

(87)

Behandlingen og genvindingen af udtjente batterier bør kun finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (58) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 (59), og såfremt behandlings- og genvindingsaktiviteterne opfylder de krav, der gælder for denne type affald, i overensstemmelse med deres klassificering i Kommissionens beslutning 2000/532/EF, som ændret (60). Denne beslutning, som ændret, bør revideres for at afspejle alle batterikemier. Hvis en sådan behandling eller genvinding finder sted uden for Unionen, bør den erhvervsdrivende, for hvem den udføres, have pligt til at aflægge rapport herom til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat og til at dokumentere, at behandlingen er blevet foretaget på betingelser svarende til betingelserne i denne forordning, hvis den skal medregnes i genvindingseffektiviteten og -målene. For at fastlægge, hvilke krav til sådan behandling der bør anses for tilsvarende, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastlæggelse af detaljerede bestemmelser med kriterier for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

(87)

Behandlingen, forberedelsen med henblik på genbrug, forberedelsen til ændring af anvendelse og genvindingen af udtjente batterier bør kun finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt transporten heraf finder sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (58) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 (59), og såfremt behandlings- og genvindingsaktiviteterne opfylder de krav, der gælder for denne type affald, i overensstemmelse med deres klassificering i Kommissionens beslutning 2000/532/EF, som ændret (60). Denne beslutning, som ændret, bør revideres for at afspejle alle batterikemier , herunder tilføjelse af koder for udtjente litiumionbatterier, for at lette korrekt sortering og indberetning af udtjente litiumionbatterier . Hvis en sådan behandling eller genvinding finder sted uden for Unionen, bør den erhvervsdrivende, for hvem den udføres, have pligt til at aflægge rapport herom til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat og til at dokumentere med dokumentation godkendt af den kompetente myndighed i bestemmelseslandet , at behandlingen er blevet foretaget på betingelser svarende til betingelserne i denne forordning og relevante krav vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i anden EU-lovgivning , hvis den skal medregnes i genvindingseffektiviteten og -målene. For at fastlægge, hvilke krav til sådan behandling der bør anses for tilsvarende, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastlæggelse af detaljerede bestemmelser med kriterier for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

Ændring 69

Forslag til forordning

Betragtning 87 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(87a)

Hvis udtjente batterier eksporteres fra Unionen med henblik på forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen eller genanvendelse, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder gøre effektiv brug af de beføjelser, der er fastsat i artikel 50, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve dokumentation med henblik på at fastslå, at kravene i nærværende forordning er opfyldt. Det bør være muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at samarbejde med andre relevante aktører såsom de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige tredjepartsverifikationsorganer eller producentansvarsorganisationer, der er etableret i henhold til ordninger for udvidet producentansvar, som kan foretage fysisk og anden kontrol af anlæg i tredjelande.

Ændring 70

Forslag til forordning

Betragtning 88

Kommissionens forslag

Ændring

(88)

Industribatterier og traktions batterier, som ikke længere er egnede til det oprindelige formål, som de blev fremstillet til, kan anvendes til et andet formål som batterier til stationære energilagringssystemer. Der er ved at opstå et second life-marked for brugte industribatterier og traktions batterier. Med henblik på at støtte den praktiske anvendelse af affaldshierarkiet bør der derfor fastsættes særlige regler, som gør det muligt at anvende brugte batterier til et andet formål, samtidig med at der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og slutbrugernes sikkerhed garanteres. Ethvert sådant brugt batteri bør underkastes en vurdering af dets sundhedstilstand og tilgængelige kapacitet med henblik på at sikre, at det kan anvendes til et andet formål end dets oprindelige formål. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende vurderingen af batteriers sundhedstilstand bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(88)

Batterier, som ikke længere er egnede til det oprindelige formål, som de blev fremstillet til, kan anvendes til et andet formål som batterier til stationære energilagringssystemer. Der er ved at opstå et second life-marked for brugte batterier. Med henblik på at støtte den praktiske anvendelse af affaldshierarkiet bør der derfor fastsættes særlige regler, som gør det muligt at anvende brugte batterier til et andet formål, samtidig med at der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og slutbrugernes sikkerhed garanteres. Ethvert sådant brugt batteri bør underkastes en vurdering af dets sundhedstilstand og tilgængelige kapacitet med henblik på at sikre, at det kan anvendes til et andet formål end dets oprindelige formål. Batterier, der skønnes at være egnede til anvendelse til andre formål end det oprindelige, bør ideelt set anvendes til disse formål. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende vurderingen af batteriers sundhedstilstand bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

Ændring 71

Forslag til forordning

Betragtning 89

Kommissionens forslag

Ændring

(89)

Producenterne og distributørerne bør aktivt medvirke til at sikre, at slutbrugerne oplyses om, at batterier bør indsamles særskilt, at der findes indsamlingsordninger, og at slutbrugerne spiller en vigtig rolle i indsatsen for at sikre en miljømæssigt optimal håndtering af udtjente batterier. Ved formidling af oplysninger til alle slutbrugere og rapportering om batterier bør der anvendes moderne informationsteknologier. Oplysningerne bør formidles på traditionel vis, f.eks. udendørs, på plakater og via medier på de sociale medier, eller på mere innovative måder, f.eks. gennem elektronisk adgang til websteder via QR-koder, der er påsat batteriet.

(89)

Producenterne og distributørerne, herunder onlinemarkedspladser , bør aktivt medvirke til at sikre, at slutbrugerne oplyses om, at batterier bør indsamles særskilt, at der findes indsamlingsordninger, og at slutbrugerne spiller en vigtig rolle i indsatsen for at sikre en miljømæssigt optimal håndtering af udtjente batterier, navnlig ved at forklare hvordan mere sikre og renere affaldsstrømme kan bidrage til reduktion af affaldseksporten til tredjelande og lukkede materialekredsløb inden for Unionen. Ved formidling af oplysninger til alle slutbrugere og rapportering om batterier bør der anvendes moderne informationsteknologier. Oplysningerne bør formidles på traditionel vis, f.eks. udendørs, på plakater og via medier på de sociale medier, og/ eller på mere innovative måder, f.eks. gennem elektronisk adgang til websteder via QR-koder, der er påsat batteriet, på en tilgængelig og forståelig måde .

Ændring 72

Forslag til forordning

Betragtning 90

Kommissionens forslag

Ændring

(90)

For at gøre det muligt at verificere overholdelsen og effektiviteten af forpligtelserne vedrørende indsamling og behandling af batterier skal de erhvervsdrivende rapportere tilbage til de kompetente myndigheder. Producenter af batterier og andre operatører, der indsamler batterier, bør for hvert kalenderår rapportere relevante data om solgte batterier og indsamlede udtjente batterier. Med hensyn til behandling og genvinding bør rapporteringsforpligtelserne pålægges henholdsvis affaldshåndteringsvirksomhederne og genvindingsvirksomhederne. Affaldshåndteringsoperatører, der udfører behandling i overensstemmelse med denne forordning, bør underkastes en udvælgelsesprocedure af producenter af de relevante batterier eller af producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.

Ændring 73

Forslag til forordning

Betragtning 95

Kommissionens forslag

Ændring

(95)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (62) fastlægges der regler om markedsovervågning af produkter og kontrol med produkter, der indføres på EU-markedet. For at sikre, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed, opfylder krav, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som menneskers sundhed og sikkerhed, beskyttelse af ejendom og miljøet, bør nævnte forordning finde anvendelse på batterier, der er omfattet af denne forordning. Forordning (EU) 2019/1020 bør derfor ændres.

(95)

Ændring 74

Forslag til forordning

Betragtning 97

Kommissionens forslag

Ændring

(97)

Der bør fastsættes en procedure, hvorefter berørte parter oplyses om påtænkte foranstaltninger vedrørende batterier, der udgør en risiko for menneskers sundhed, sikkerhed, ejendom eller miljøet. Herved vil markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende også få mulighed for i en tidlige fase at gribe ind over for sådanne batterier. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage retsakter for at fastsætte, hvorvidt nationale foranstaltninger vedrørende batterier, der ikke opfylder kravene, er berettigede eller ej.

(97)

Der bør fastsættes en procedure, hvorefter berørte parter oplyses om påtænkte foranstaltninger vedrørende batterier, der udgør en risiko for menneskers sundhed, sikkerhed, ejendom eller miljøet. Herved vil markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende også få mulighed for i en tidlige fase at gribe ind over for sådanne batterier. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage retsakter for hurtigt at fastsætte, hvorvidt nationale foranstaltninger vedrørende batterier, der ikke opfylder kravene, er berettigede eller ej.

Ændring 75

Forslag til forordning

Betragtning 98

Kommissionens forslag

Ændring

(98)

Markedsovervågningsmyndighederne bør have beføjelse til at kræve, at erhvervsdrivende iværksætter korrigerende tiltag, hvis det konstateres, at et batteri ikke opfylder kravene i denne forordning, eller at den erhvervsdrivende overtræder bestemmelserne om markedsføring af et batteri eller tilgængeliggørelse af et batteri på markedet eller om bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og due diligence i forsyningskæden.

(98)

Ændring 76

Forslag til forordning

Betragtning 98 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(98a)

Kommissionen bør udpege en EU-prøvningsfacilitet med henblik på at tilsikre effektive og konsekvente prøvninger i hele Unionen inden for rammerne af markedsovervågning, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/1020, med hensyn til batterier såvel som for at yde uafhængig teknisk og videnskabelig rådgivning i forbindelse med evalueringer af batterier, der udgør en risiko. Desuden bør overholdelsen af EU-lovrammerne for batterier som fastlagt ved denne forordning også fremmes på nationalt plan.

Ændring 77

Forslag til forordning

Betragtning 98 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(98b)

Den frie bevægelighed for varer i Unionen besværliggøres ofte af hindringer på nationalt plan, som modvirker en fuldstændig gennemførelse af det indre marked og mindsker virksomhedernes muligheder for at drive forretning og udvikle sig, navnlig SMV'er, som udgør rygraden i Unionens økonomi. Medlemsstaterne bør derfor gøre fuld brug af muligheden for at indgå særlige aftaler med hinanden om at tillade mæglingsprocedurer med henblik på hurtigt at bilægge tvister, der opstår i forbindelse med adgangen til det indre marked for batterier.

Ændring 78

Forslag til forordning

Betragtning 99

Kommissionens forslag

Ændring

(99)

Offentlige indkøb er en vigtig sektor med hensyn til at mindske miljøvirkningerne af menneskelige aktiviteter og stimulere markedsomstillingen til mere bæredygtige produkter. Ordregivende myndigheder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (63) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (64), og ordregivende enheder, jf. direktiv 2014/25/EU, bør tage hensyn til miljøvirkninger, når de indkøber batterier eller produkter, der indeholder batterier, og tilsikre, at de erhvervsdrivende reelt efterlever sociale og miljømæssige krav med henblik på at fremme og stimulere markedet for ren og energieffektiv mobilitet og energilagring, hvorved der bidrages til Unionens miljø-, klima- og energipolitiske målsætninger. Desuden vil bedre adgang for SMV'er til offentlige indkøb på batterimarkedet og tilskyndelse af de lokale og EU-baserede interessenter til at deltage også bidrage væsentligt til at nå disse mål.

Ændring 79

Forslag til forordning

Betragtning 105

Kommissionens forslag

Ændring

(105)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og som fastsætter, hvorvidt en national foranstaltning, der er truffet i forbindelse med et batteri, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, er berettiget eller ej, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed, sikkerhed, ejendom eller miljøet.

(105)

Kommissionen bør snarest muligt vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, og som fastsætter, hvorvidt en national foranstaltning, der er truffet i forbindelse med et batteri, der opfylder kravene, men som udgør en risiko, er berettiget eller ej, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed, sikkerhed, ejendom eller miljøet.

Ændring 80

Forslag til forordning

Betragtning 106

Kommissionens forslag

Ændring

(106)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Med henblik på at sikre harmoniseret håndhævelse i hele Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at udvikle harmoniserede kriterier eller retningslinjer for sanktioner og for erstatning for skader, som påføres enkeltpersoner.

Ændring 81

Forslag til forordning

Betragtning 109 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(109a)

Det er vigtigt, at der ved gennemførelsen af denne forordning tages hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger. For at sikre lige vilkår er det desuden vigtigt, at der ved gennemførelsen af denne forordning tages hensyn til alle relevante tilgængelige teknologier, forudsat at disse teknologier gør det muligt for batterier fuldt ud at overholde alle relevante krav, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør de økonomiske aktører, navnlig SMV'er, ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Ændring 82

Forslag til forordning

Betragtning 110

Kommissionens forslag

Ændring

(110)

Målet for denne forordning, nemlig at garantere, at det indre marked fungerer, og samtidig sikre , at markedsførte batterier opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og sikkerhed, beskyttelse af ejendom og miljøet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål –

(110)

Målet for denne forordning, nemlig at garantere, at det indre marked fungerer, og at sikre , at markedsførte batterier samt operationer i tilknytning til brugte batterier opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og sikkerhed, beskyttelse af ejendom og miljøet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål –

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Ved denne forordning fastsættes der krav vedrørende bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og information, der skal opfyldes inden markedsføring eller ibrugtagning af batterier, samt krav vedrørende indsamling, behandling og genvinding af udtjente batterier.	1. Ved denne forordning fastsættes der krav vedrørende miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og information, der skal opfyldes inden markedsføring eller ibrugtagning af batterier.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. I denne forordning fastsættes desuden foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske produktionen af udtjente batterier, de negative følgevirkninger af produktion og håndtering af sådanne batterier og ved at mindske de samlede følgevirkninger fra ressourceudnyttelse og forbedre effektiviteten af denne udnyttelse.

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Denne forordning finder anvendelse på alle batterier, nemlig bærbare batterier, bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier, uanset deres form, volumen, vægt, udformning, materialesammensætning, brug eller formål. Forordningen finder også anvendelse på batterier, der er indbygget i eller føjes til andre produkter.	2. Denne forordning finder anvendelse på alle batterier, nemlig bærbare batterier, batterier til lette transportmidler , bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier, uanset deres form, volumen, vægt, udformning, materialesammensætning, brug eller formål. Forordningen finder også anvendelse på batterier, der er indbygget i eller føjes til andre produkter.

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(ba)	Udstyr, der specifikt er beregnet til sikkerheden i nukleare anlæg som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 2009/71/Euratom (1a) .

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Med undtagelse af kapitel VII finder denne forordning ikke anvendelse på batterier, som producenten kan bevise er produceret før denne forordnings ikrafttræden.

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)	»batteri«: enhver elektrisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere ikkegenopladelige eller genopladelige battericeller eller af grupper af dem

(1)	»batteri«: enhver elektrisk energikilde, som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere ikkegenopladelige eller genopladelige battericeller eller af grupper af dem, såsom batteripakker og batterimoduler

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)	»batteri med internt lager«: et batteri uden tilsluttede eksterne enheder til lagring af energi

udgår

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 7 — led 3

Kommissionens forslag

Ændring

—	ikke er udviklet til industrielle formål og

—	ikke er udviklet udelukkende til industriel anvendelse og

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 7 — led 4

Kommissionens forslag

Ændring

—	hverken er et traktionsbatteri eller et bilbatteri

—	hverken er et batteri til et let transportmiddel , et traktionsbatteri eller et bilbatteri

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)	»bærbare batterier til almindelig anvendelse«: bærbare batterier i følgende fælles formater: 4,5 V (3R12), D, C, AA, AAA, AAAA, A23 eller 9 V (PP3) »let transportmiddel«:

(8)	»bærbare batterier til almindelig anvendelse«: bærbare batterier i følgende fælles formater: 4,5 V (3R12), knapcelle , D, C, AA, AAA, AAAA, A23 eller 9 V (PP3)

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)	»let transportmiddel«: hjul køretøj, som har en elmotor på mindre end 750 W, som de befordrede sidder på, når køretøjet bevæger sig, og som kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motoreffekt og menneskelig pedalkraft

(9)

» batteri til let transportmiddel«: ethvert batteri i køretøj er , som kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motoreffekt og menneskelig pedalkraft, herunder køretøjer i typegodkendte kategorier som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (1a) , og som vejer mindre end 25 kg

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)	»bilbatteri«: ethvert batteri, der kun anvendes til at levere strøm til startmotor, lygter og tændingsanlæg

(10)	»bilbatteri«: ethvert batteri, der primært anvendes til at levere strøm til startmotor, lygter og tændingsanlæg i køretøjer og i mobile ikkevejgående maskiner eller andre supplerende funktioner

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)	»industribatteri«: ethvert batteri, der er udviklet til industrielle formål, og ethvert andet batteri undtagen bærbare batterier, traktionsbatterier og bilbatterier

(11)	»industribatteri«: ethvert batteri, der er udviklet udelukkende til industrielle formål, og ethvert andet batteri, herunder alle stationære batterienergilagringssystemer , undtagen bærbare batterier, batterier til lette transportmidler , traktionsbatterier og bilbatterier

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)	»traktionsbatteri«: ethvert batteri, der specifikt er udviklet til at levere trækkraft til hybride køretøjer og elkøretøjer til vejtransport

(12)

»traktionsbatteri«: ethvert batteri, der specifikt er udviklet til at levere energi til trækkraft til køretøjer i klasse L som fastsat i forordning (EU) nr. 168/2013 og med en vægt på over 25 kg eller til et køretøj i klasse M, N eller O som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (1a)

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)	»stationært batteribaseret energilagringssystem«: et genopladeligt industribatteri med internt lager , der specifikt er udviklet til at lagre og levere elektrisk energi til nettet , uanset hvor og af hvem dette batteri anvendes

(13)	» batteri inden for et stationært batteribaseret energilagringssystem«: et genopladeligt industribatteri med internt lager, der specifikt er udviklet til at lagre og levere elektrisk energi, når det er tilsluttet et elnet , uanset hvor og af hvem dette batteri anvendes

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)	»QR-kode«: en matrix stregkode med link til oplysninger om en batterimodel

(21)	»QR-kode«: en maskinlæsbar matrixkode med link til oplysninger om en batterimodel i overensstemmelse med denne forordning

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

»batteristyringssystem«: en elektronisk enhed, der kontrollerer eller styrer batteriers elektriske og termiske funktioner, som styrer og lagrer data om de parametre, der anvendes til at konstatere batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, jf. bilag VII, og som kommunikerer med det køretøj eller det apparat, hvori batteriet er integreret

(22)

»batteristyringssystem«: en elektronisk enhed, der kontrollerer eller styrer batteriers elektriske og termiske funktioner, for at påvirke batteriets sikkerhed, ydeevne og levetid , som styrer og lagrer data om de parametre, der anvendes til at konstatere batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, jf. bilag VII, og som kommunikerer med det køretøj eller det apparat, hvori batteriet er integreret

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 26 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

»forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen«: enhver aktivitet, der bevirker, at dele af eller hele batteriet anvendes til et andet formål eller en anden anvendelse end det, som batteriet oprindeligt blev udviklet til

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 26 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(26b)

»genfremstilling«: enhver demontering, genopretning, erstatning af komponenter i brugte batteripakker, batterimoduler og/eller battericeller, som fører til, at et batteri opnår et ydeevneniveau og en kvalitet, der svarer til et nyt batteris, til det oprindelige eller et andet formål gennem et sæt sikre og bæredygtige procedurer

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 38

Kommissionens forslag

Ændring

(38)	»producentansvarsorganisation«: en juridisk enhed, der finansielt eller operationelt organiserer opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af flere producenter

(38)	»producentansvarsorganisation«: en juridisk enhed, der finansielt eller finansielt og operationelt organiserer opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af flere producenter

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 39

Kommissionens forslag

Ændring

(39)	»udtjent batteri«: ethvert batteri, der er affald i henhold til artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

(39)	»udtjent batteri«: ethvert batteri eller enhver battericelle omfattet af definitionen af affald i henhold til artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)	»genbrug«: fuldstændig eller delvis direkte genbrug af batteriet til det oprindelige formål, som batteriet blev konstrueret til

(40)	»genbrug«: fuldstændig eller delvis direkte genbrug af batteriet, som ikke er affald , til det samme formål, som batteriet blev konstrueret til

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

(41)	»farligt stof«: et stof, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (67):

(41)	»farligt stof«: et stof, som opfylder kriterierne for en af fareklasser ne eller farekategorier ne som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (67):

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

(a)	fareklasse 2.1-2.4 samt 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

udgår

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

(b)	fareklasse 3.1-3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

udgår

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

(c)	fareklasse 4.1

udgår

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 41 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

(d)	fareklasse 5.1

udgår

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 36

Kommissionens forslag

Ændring

(36)

»due diligence i forsynings kæden«: forpligtelserne for erhvervsdrivende, der markedsfører genopladelige industribatterier eller traktionsbatterier , for så vidt angår deres forvaltningssystemer, risikostyring, tredjepartsverifikationer udført af bemyndigede organer og fremlæggelse af oplysninger med henblik på at identificere og imødegå faktiske og potentielle risici med forbindelse til tilvejebringelse og forarbejdning af og handel med råstoffer, der er nødvendige for produktionen af batterier »producent«:

(36)

»due diligence i værdikæden for batterier «: forpligtelserne for så vidt angår sociale og miljømæssige risikokategorier for erhvervsdrivende, der markedsførerbatterier, for så vidt angår deres forvaltningssystemer, risikostyring, tredjepartsverifikationer udført af bemyndigede organer og fremlæggelse af oplysninger med henblik på at identificere, forhindre og imødegå faktiske og potentielle risici med forbindelse til tilvejebringelse og forarbejdning af og handel med råstoffer, kemikalier og sekundære råstoffer , der er nødvendige for produktionen af batterier og behandlingen af udtjente batterier, der er forbundet med dets fremstillingsoperationer og forbundet med alle øvrige forretningsforbindelser

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 36 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(36a)

»forretningsforbindelser«: forbindelserne mellem en virksomhed og dennes datterselskaber såvel som dens forretningsmæssige relationer i hele dens værdikæde, inklusive leverandører og underleverandører, som er direkte knyttet til virksomhedens erhvervsaktiviteter, produkter eller tjenesteydelser

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1 — nr. 36 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(36b)

»højrisikoområder«: områder med svag eller ikkeeksisterende statsmagt og ringe sikkerhedsforhold, og hvor der forekommer udbredte og systematiske overtrædelser af folkeretten, herunder krænkelser af menneskerettighederne

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskrav for batterier eller håndtering af udtjente batterier, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af batterier, der opfylder bestemmelserne i denne forordning.	1. Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører sociale og miljømæssige bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskrav for batterier eller håndtering af udtjente batterier, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af batterier, der opfylder bestemmelserne i denne forordning.

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer og lignende arrangementer forevises batterier, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at disse batterier ikke overholder denne forordning og ikke er til salg, før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

2. Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger samt ved demonstrationer og lignende arrangementer forevises batterier, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at disse batterier ikke overholder denne forordning og ikke kan markedsføres , før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed. Den pågældende erhvervsdrivende skal i forbindelse med produktdemonstration træffe behørige foranstaltninger til at sikre mod personskade

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 4 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskrav for batterier	Bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings-, oplysnings- og due diligence krav for batterier

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(ba)	due diligence-kravet fastsat i artikel 39.

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. For traktionsbatterier og bilbatterier, der er markedsført som erstatning for defekte batterier, gælder samme krav som for de erstattede batterier i henhold til princippet om »reparér som produceret«.

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. For så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af kapitel II og III, må batterier ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed, for sikkerheden, for ejendom eller for miljøet.	2. For så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af kapitel II og III og artikel 39 , må batterier ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed, for sikkerheden, for ejendom eller for miljøet.

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Hver medlemsstat udpeger endvidere ét kontaktpunkt blandt de kompetente myndigheder, der er omhandlet i første afsnit, med henblik på at kommunikere med Kommissionen i henhold til stk. 3.

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 5 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Senest [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] meddeler medlemsstaterne Kommissionen navne og adresser på de kompetente myndigheder , der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.	3. Senest [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] meddeler medlemsstaterne Kommissionen navn og adresse på det kontaktpunkt, der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen eventuelle ændringer af kontaktpunktets navn eller adresse .

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. Senest 6 måneder efter enhver ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 eller efter ikrafttrædelsen af fremtidig EU-lovgivning om bæredygtighedskriterier for farlige stoffer og kemikalier vurderer Kommissionen, om en sådan ændring eller den fremtidige EU-lovgivning kræver en ændring af denne artikel eller af bilag I til nærværende forordning eller begge dele, og vedtager, hvor det er relevant, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 i nærværende forordning for at ændre disse bestemmelser i overensstemmelse hermed.

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5b. Inden den 31. december 2025 foretager Kommissionen, bistået af Det Europæiske Kemikalieagentur, en systematisk gennemgang af farlige stoffer i batterier med henblik på at identificere potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til, i hvilket omfang det er nødvendigt at anvende et farligt stof af hensyn til sundheden, sikkerheden eller samfundets funktion, samt til tilgængeligheden af passende alternativer set ud fra miljø- og sundhedsmæssige aspekter. Til dette formål fremsender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og overvejer passende skridt, herunder vedtagelse af de delegerede retsakter som omhandlet i stk. 2.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 7 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
CO2-fodaftryk af traktionsbatterier og genopladelige industribatterier	CO2-fodaftryk af traktionsbatterier, lette transportmidler og genopladelige industribatterier

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. traktionsbatterier og genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh ledsages af teknisk dokumentation, der for hver batterimodel og - batch for hver fabrik indeholder en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk, som er udarbejdet i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er nævnt i andet afsnit, og som mindst indeholder følgende oplysninger:	1. traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og genopladelige industribatterier ledsages af teknisk dokumentation, der for hver batterimodel og for hver fabrik indeholder en erklæring vedrørende CO2-fodaftryk, som er udarbejdet i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er nævnt i andet afsnit, og som mindst indeholder følgende oplysninger:

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

(ca)	oplysninger om de anvendte råvarer, herunder andelen af genanvendt indhold

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

(d)	batteriets samlede CO2-fodaftryk beregnet som kg kulstofdioxidækvivalent

(d)	batteriets samlede CO2-fodaftryk beregnet som kg kuldioxidækvivalent og batteriets CO2-fodaftryk beregnet som kg kuldioxidækvivalent pr. kWh af den samlede energi, der leveres af batterisystemet i løbet af den forventede levetid

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kravet vedrørende erklæringen om CO2-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra den 1. juli 2024 på traktionsbatterier og på genopladelige industribatterier.	Kravet vedrørende erklæringen om CO2-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra den 1. juli 2024 på traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og på industribatterier.

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager senest den 1. juli 2023:	Kommissionen vedtager senest den 1. januar 2023:

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

(a)	en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge metoden til beregning af batteriets samlede CO2-fodaftryk omhandlet i litra d), i overensstemmelse med de væsentlige elementer fastsat i bilag II

(a)	en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge metoden til beregning og verifikation af batteriets CO2-fodaftryk omhandlet i litra d), i overensstemmelse med de væsentlige elementer fastsat i bilag II

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre oplysningskravene i første afsnit.	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre oplysningskravene i første afsnit i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling .

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
traktionsbatterier og genopladelig e industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh forsynes med en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning, der angiver den ydeevneklasse for CO2-fodaftryk, det enkelte batteri svarer til.	traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og genopladelige industribatterier forsynes med en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning, der angiver CO2-aftrykket for det i stk. 1, litra d), omhandlede batteri og den ydeevneklasse for CO2-fodaftryk, det enkelte batteri svarer til.

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Kravene vedrørende ydeevneklasser for CO2-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra den 1. januar 2026 for traktionsbatterier og genopladelige industribatterier.	Kravene vedrørende ydeevneklasser for CO2-fodaftryk i første afsnit finder anvendelse fra den 1. juli 2025 for traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og industribatterier.

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 4 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2024:	Kommissionen vedtager senest den 1. januar 2024:

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Traktionsbatterier og genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh ledsages for hver batterimodel og - batch for hver fabrik af teknisk dokumentation, der påviser, at den angivne grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen er lavere end den maksimale grænseværdi, der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til tredje afsnit.

Traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og industribatterier med en nominel energi på over 2 kWh ledsages for hver batterimodel for hver fabrik af teknisk dokumentation, der påviser, at den angivne grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen er lavere end den maksimale grænseværdi, der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til tredje afsnit.

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kravet om en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen i første afsnit finder anvendelse fra den 1. juli 2027 for traktionsbatterier og for genopladelige industribatterier.	Kravet om en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen i første afsnit finder anvendelse fra den 1. januar 2027 for alle traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og for industribatterier med en nominel energi på over 2 kWh .

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager senest den 1. juli 2026 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen, der er omhandlet i første afsnit. Ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til de relevante væsentlige elementer omhandlet i bilag II	Kommissionen vedtager senest den 1. juli 2025 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen, der er omhandlet i første afsnit. Ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til de relevante væsentlige elementer omhandlet i bilag II

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

Indførelsen af en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen udløser om nødvendigt en omklassificering af de ydeevneklasser for CO2-fodaftryk, der er omhandlet i stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre den maksimale grænseværdi for CO2-fodaftryk, som omhandlet i første afsnit, baseret på de senest tilgængelige data, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1. Indførelsen af en maksimal grænseværdi for CO2-fodaftryk i livscyklussen udløser om nødvendigt en omklassificering af de ydeevneklasser for CO2-fodaftryk, der er omhandlet i stk. 2.

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen muligheden for at udvide kravene i denne artikel til bærbare batterier og kravet omhandlet i stk. 3 til industribatterier med nominel energi på under 2 kWh. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag.

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 8 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Genvundet indhold i industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier	Genvundet indhold i bærbare batterier, batterier til lette transportmidler , industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Fra den 1. januar 2027 ledsages industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation med oplysninger om den mængde kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel og - batch for hver fabrik.

Fra den 1. juli 2025 ledsages bærbare batterier, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse, batterier til lette transportmidler , industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier, der indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation med oplysninger om den mængde kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel for hver fabrik.

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af metoden til beregning og verifikation af de mængder kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i batterierne omhandlet i første afsnit og formatet for den tekniske dokumentation. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 74, stk. 3.

Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen:

en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 som supplement til denne forordning om fastlæggelse af metoden til beregning og verifikation af de mængder kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i batterierne omhandlet i første afsnit.

b)	en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af formatet og den tekniske dokumentation for erklæringen om nyttiggjorte materialer . Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 74, stk. 3.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2. Fra den 1. januar 2030 ledsages industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , som indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation, som påviser, at disse batterier indeholder følgende minimumsandel af kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel og -batch for hver fabrik:

2. Fra den 1. januar 2030 ledsages bærbare batterier, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse, batterier til lette transportmidler , industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier, som indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation, som påviser, at disse batterier indeholder følgende minimumsandel af kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel for hver fabrik.

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

3. Fra den 1. januar 2035 ledsages industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , som indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation, som påviser, at disse batterier indeholder følgende minimumsandel af kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel og -batch for hver fabrik:

3. Fra den 1. januar 2035 ledsages bærbare batterier, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse, batterier til lette transportmidler , industribatterier, traktionsbatterier og bilbatterier, som indeholder kobolt, bly, litium eller nikkel i aktive materialer, af teknisk dokumentation, som påviser, at disse batterier indeholder følgende minimumsandel af kobolt, bly, litium eller nikkel, der er nyttiggjort fra affald, som forekommer i aktive materialer i hver batterimodel for hver fabrik.

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt som følge af tilgængeligheden af kobolt, bly, litium eller nikkel nyttiggjort fra affald eller manglen herpå, tillægges Kommissionen beføjelser til senest den 31. december 2027 at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 om ændring af målene stk. 2 og 3.

4. Efter fastlæggelsen af den metode, der er omhandlet i stk. 1, og senest den 31. december 2027 vurderer Kommissionen, om det som følge af d en eksisterende og forventede tilgængelighed for 2030 og 2035 af kobolt, bly, litium eller nikkel, der nyttiggøres fra affald, eller mangel herpå , og i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling er hensigtsmæssigt at revidere målene i stk. 2 og 3. Kommissionen vurderer også, i hvilket omfang disse mål nås gennem affald før eller efter forbrug, og om det er hensigtsmæssigt at begrænse opfyldelsen af målene til kun at omfatte affald efter forbrug. På grundlag af denne vurdering forelægger Kommissionen lovforslag, hvis det er relevant.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Hvis det er berettiget som følge af ændringer i batteriteknologier, der påvirker den type materialer, der kan nyttiggøres, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at supplere denne forordning ved at tilføje yderligere råstoffer og mål på listen i stk. 2 og 3.

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 9 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Krav til ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier til almindelig anvendelse	Krav til ydeevne og holdbarhed for bærbare batterier

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fra den 1. januar 2027 skal bærbare batterier til almindelig anvendelse overholde værdierne for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som er fastlagt i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 2.	1. Fra den 1. januar 2027 skal bærbare batterier overholde værdierne for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som er fastlagt i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 2.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsværdier for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som bærbare batterier til almindelig anvendelse skal nå.	Kommissionen vedtager senest den 1. juli 2025 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsværdier for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, som bærbare batterier, herunder bærbare batterier til almindelig anvendelse, skal nå.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling.	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre minimumsværdier og tilføje yderligere elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag III, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøvirkningen af bærbare batterier til almindelig anvendelse gennem hele deres livscyklus og tager relevante internationale standarder og mærkningsordninger i betragtning. Kommissionen sikrer også, at de bestemmelser, der fastlægges ved disse delegerede retsakter, ikke har væsentlige negative virkninger for funktionen af disse batterier eller de apparater, hvori disse batterier er indbygget, prisoverkommeligheden og omkostningerne for slutbrugerne og industriens konkurrenceevne. Fabrikanterne af batterierne og de berørte apparater må ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde.

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøvirkningen og øge ressourceeffektiviteten af bærbare batterier gennem hele deres livscyklus og tager relevante internationale standarder og mærkningsordninger i betragtning. Kommissionen sikrer også, at de bestemmelser, der fastlægges ved disse delegerede retsakter, ikke har væsentlige negative virkninger for sikkerheden ved og funktionen af disse batterier eller de apparater, hvori disse batterier er indbygget, prisoverkommeligheden og omkostningerne for slutbrugerne og industriens konkurrenceevne.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Senest den 31. december 2030 vurderer Kommissionen gennemførligheden af foranstaltningerne til udfasning af anvendelsen af ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse med henblik på at minimere deres miljøvirkninger baseret på metoden til vurderingen af livscyklusomkostninger. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag.

3. Senest den 31. december 2027 i vurderer Kommissionen gennemførligheden af foranstaltningerne til udfasning af anvendelsen af ikkegenopladelige batterier til almindelig anvendelse med henblik på at minimere deres miljøvirkninger baseret på metoden til vurderingen af livscyklusomkostninger og brugbare alternativer for slutbrugere . Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag om udfasning, rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design eller begge, hvor det er til gavn for miljøet.

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 10 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Krav til ydeevne og holdbarhed for genopladelige industribatterier og traktionsbatterier	Krav til ydeevne og holdbarhed for industribatterier, traktionsbatterier og batterier til lette transportmidler

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Senest [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] ledsages genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh af teknisk dokumentation med oplysninger om værdierne for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.	Senest [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] ledsages industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier af teknisk dokumentation med oplysninger om værdierne for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Senest den 1. januar 2026 skal information om den faktiske ydeevne og holdbarhed af genopladelige industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier, som omhandlet i stk. 1, være tilgængeliggjort via den offentligt tilgængelige del af det elektroniske informationsudvekslingssystem, som fastsat i artikel 64 og bilag XIII. Oplysningerne om ydeevne ved og holdbarhed af sådanne batterier skal være tilgængelige for forbrugerne forud for køb.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre for traktionsbatterier, der er fastsat i bilag IV, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændring 156

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1c. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 for at ændre de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre for traktionsbatterier, der er fastsat i bilag IV, senest seks måneder efter vedtagelsen af tekniske specifikationer i UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet med henblik på at sikre sammenhæng mellem parametrene i bilag IV og UNECE's tekniske specifikationer.

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Fra den 1. januar 2026 skal genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh opfylde de minimumsværdier, der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 3, for så vidt angår de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.	2. Fra den 1. januar 2026 skal industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier opfylde de minimumsværdier for den specifikke batteritype , der er fastsat i den delegerede retsakt, som Kommissionen har vedtaget i henhold til stk. 3, for så vidt angår de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A.

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen vedtager senest den 31. december 2024 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsværdier for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A, som genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh skal nå.	Kommissionen vedtager senest den 31. december 2024 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73, som supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsværdier for de elektrokemiske ydeevneparametre og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, del A, som batterier til lette transportmidler, traktionsbatterier og industribatterier skal nå.

Ændring 159

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøvirkningen af genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh og sikrer, at kravene i denne retsakt ikke har væsentlige negative virkninger for funktionen af disse batterier eller de apparater, hvori disse batterier er indbygget, prisoverkommeligheden og industriens konkurrenceevne. Fabrikanterne af batterierne og de berørte apparater må ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde.

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt omhandlet i første afsnit tager Kommissionen hensyn til behovet for at reducere miljøvirkningen af industribatterier, traktionsbatterier og batterier til lette transportmidler og sikrer, at kravene i denne retsakt ikke har væsentlige negative virkninger for funktionen af disse batterier eller de apparater, hvori disse batterier er indbygget, prisoverkommeligheden og industriens konkurrenceevne.

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre de elektrokemiske ydeevne- og holdbarhedsparametre, der er fastsat i bilag IV, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre synergier med minimumsværdier, der kan hidrøre fra arbejdet i UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet, med henblik på at undgå unødvendig overlapning. Ændringen af minimumsværdier for elektrokemisk ydeevne og holdbarhed må ikke føre til en forringelse af ydeevnen og holdbarheden for traktionsbatterier.

Ændring 161

Forslag til forordning

Artikel 11 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Bærbare batteriers udtagelighed og udskiftelighed	Bærbare batteriers og batterier til lette transportmidlers udtagelighed og udskiftelighed

Ændring 162

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Bærbare batterier, der er indbygget i apparater, skal umiddelbart kunne udtages og udskiftes af slutbrugeren eller af uafhængige operatører i apparatets levetid, hvis batterierne har en kortere levetid end apparatet, eller senest når apparatet er udtjent.

Senest den 1. januar 2024 skal bærbare batterier, der er indbygget i apparater, og batterier til lette transportmidler udformes på en sådan måde, at de umiddelbart og ufarligt kan fjernes og udskiftes ved benyttelse af enkle og almindeligt forefindende værktøjer, uden at apparatet eller batteriet påføres skade . Bærbare batterier skal kunne udtages og udskiftes af slutbrugeren, og batterier til lette transportmidler skal kunne udtages og udskiftes af slutbrugerne eller af uafhængige operatører i apparatets levetid, hvis batterierne har en kortere levetid end apparatet, eller senest når apparatet er udtjent. Battericeller til lette transportmidler skal kunne udskiftes af uafhængige operatører.

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Et batteri kan umiddelbart udskiftes, hvis det efter dets udtagning af et apparat kan udskiftes med et tilsvarende batteri, uden at det påvirker apparatets funktion eller ydeevne.	Et batteri kan umiddelbart udskiftes, hvis det efter dets udtagning af et apparat eller et let transportmiddel kan udskiftes med et kompatibelt batteri, uden at det påvirker apparatets eller det lette transportmiddels funktion, ydeevne eller sikkerhed .

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Bærbare batterier og batterier til lette transportmidler skal kunne fås som reservedele til det udstyr, som de driver, i mindst ti år efter markedsføring af den seneste model af en enhed til en rimelig og ikkediskriminerende pris for uafhængige operatører og slutbrugere.

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Den relevante erhvervsdrivende sikrer, at der ved køb af apparatet forelægges en klart forståelig og udførlig brugsvejledning i fjernelse og udskiftning af batteriet, som skal gøres permanent tilgængelig online på en letforståelig måde for slutbrugerne, herunder forbrugere, på sit websted i hele produktets forventede levetid.

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Der må ikke anvendes software til at påvirke udskiftningen af bærbare batterier eller batterier til lette transportmidler eller deres hovedkomponenter med et andet kompatibelt batteri eller hovedkomponenter.

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	vedvarende strømforsyning er nødvendig, og der kræves en permanent forbindelse mellem apparatet og det bærbare batteri af hensyn til sikkerheden eller ydeevnen, af medicinske grunde eller af hensyn til dataintegriteten eller

a)	vedvarende strømforsyning er nødvendig, og der kræves en permanent forbindelse mellem apparatet og det bærbare batteri af hensyn til sikkerheden, og fabrikanten kan bevise, at der ikke findes noget alternativ på markedet

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — nr. a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	vedvarende strømforsyning er nødvendig, og der kræves en permanent forbindelse mellem apparatet og det bærbare batteri af medicinske grunde eller af hensyn til dataintegriteten, og fabrikanten kan bevise, at der ikke findes noget alternativ på markedet

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	batteriet kun kan fungere, hvis det er indbygget i apparatets struktur.

b)	batteriet kun kan fungere, hvis det er indbygget i apparatets struktur, og fabrikanten kan bevise, at der ikke findes noget alternativ på markedet .

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 2 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Den relevante erhvervsdrivende skal på tidspunktet for køb af apparatet på klar og forståelig måde, inklusive ved mærkning, informere slutbrugeren om eventuelle tilfælde, hvor afvigelsen i første afsnit finder anvendelse. Oplysningerne skal angive batteriets anslåede levetid.

Ændring 171

Forslag til forordning

Artikel 11 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at fremme en harmoniseret anvendelse af undtagelserne i stk. 2.	3. Kommissionen vedtager senest 12 måneder efter forordningens ikrafttræden retningslinjer med henblik på at fremme en harmoniseret anvendelse af undtagelserne i stk. 2.

Ændring 172

Forslag til forordning

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel 11a
	Udtagelighed og udskiftelighed af bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier
	1. Bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier skal, hvis de har en kortere levetid end det apparat eller køretøj, de anvendes i, umiddelbart kunne udtages og udskiftes af kvalificerede, uafhængige operatører, der skal kunne aflade batteriet sikkert uden først at skulle demontere batteripakken.
	2. Industribatterier og traktionsbatterier skal konstrueres, herunder for så vidt angår sammenføjnings-, fastgørelses- og forseglingselementer, således at hylsteret, de enkelte battericeller eller andre nøglekomponenter kan fjernes, udskiftes og skilles ad, uden at batteriet beskadiges.
	3. Der må ikke anvendes software til at påvirke udskiftningen af industribatterier eller traktionsbatterier eller deres hovedkomponenter med et andet kompatibelt batteri eller hovedkomponenter.
	4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73, der fastsætter udførlige regler som supplement til reglerne i denne artikel vedrørende kriterierne for udtagelighed, udskiftelighed, reparationsegnethed og demontering af bilbatterier, traktionsbatterier og industribatterier, under hensyntagen til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændring 173

Forslag til forordning

Artikel 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 11b

Sikkerheden ved reparerede bilbatterier, industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier

1. Sikkerheden ved reparerede bilbatterier, industribatterier, batterier til lette transportmidler og traktionsbatterier vurderes på grundlag af ikke-destruktive prøvninger, der er tilpasset dem.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at fastlægge hensigtsmæssige testmetoder for at sikre sikkerhed for reparerede batterier.

Ændring 174

Forslag til forordning

Artikel 11 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 11c

Universalopladere

Senest den 1. januar 2024 vurderer Kommissionen, hvordan man bedst kan indføre harmoniserede standarder for en universal oplader, der skal finde anvendelse senest den 1. januar 2026 for batterier til henholdsvis elektriske køretøjer og lette transportmidler samt for genopladelige batterier, der er indbygget i specifikke kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af direktiv 2012/19/EU.

Kommissionen skal, når den foretager vurderingen som omhandlet i stk. 1, tage hensyn til markedets størrelse, affaldsreduktion, tilgængeligheden og reduktionen i omkostninger for forbrugerne og andre slutbrugere.

Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag.

Kommissionens vurdering foregriber ikke vedtagelsen af lovgivning om indførelse af sådanne universal opladere på et tidligere tidspunkt.

Ændring 175

Forslag til forordning

Artikel 12 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Sikkerhed for stationære batteribaserede energi lagringssystemer	Sikkerhed for batterier i stationære energilagringssystemer

Ændring 176

Forslag til forordning

Artikel 12 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Stationære batteribaserede energilagringssystemer ledsages af teknisk dokumentation, der påviser, at de er sikre under normal drift og brug, og at de er blevet testet med positivt resultat for de sikkerhedsparametre, der er fastlagt i bilag V, hvortil der anvendes alment anerkendte testmetoder.	1. Batterier i stationære energilagringssystemer ledsages af teknisk dokumentation, der påviser, at de er sikre under normal drift og brug, og at de er blevet testet med positivt resultat for de sikkerhedsparametre, der er fastlagt i bilag V, hvortil der anvendes alment anerkendte testmetoder.

Ændring 177

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fra den 1. januar 2027 skal batterier forsynes med en mærkning, der giver de oplysninger, der er fastsat i bilag VI, del A.	1. Fra … [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal batterier forsynes med en mærkning, der giver de oplysninger, der er fastsat i bilag VI, del A, og de specifikke oplysninger, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 .

Ændring 178

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Fra den 1. januar 2027 skal genopladelige bærbare batterier og bilbatterier forsynes med en mærkning, der giver oplysninger om deres kapacitet, og bærbare batterier skal forsynes med en mærkning, der giver oplysninger om deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål.	2. Fra den 1. januar 2027 skal bærbare batterier, batterier til lette transportmidler og bilbatterier forsynes med en mærkning, der giver oplysninger om deres nominelle energi kapacitet, og forsynes med en mærkning, der giver oplysninger om deres gennemsnitlige minimumsholdbarhed, når de anvendes til specifikke formål, og den forventede levetid i antal cyklusser og kalenderår.

Ændring 179

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Fra den 1. januar 2023 skal ikkegenopladelige bærbare batterier til almindelig anvendelse forsynes med en mærkning, der indeholder angivelsen »ikkegenopladelig«.

Ændring 180

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis batteriet har en sådan størrelse, at symbolet bliver mindre end 0,5 × 0,5 cm, kræves der ingen mærkning af batteriet; i stedet anbringes der et symbol på mindst 1 × 1 cm på emballagen.	Hvis batteriet har en sådan størrelse, at symbolet bliver mindre end 0,47 × 0,47 cm, kræves der ingen mærkning af batteriet; i stedet anbringes der et symbol på mindst 1 × 1 cm på emballagen.

Ændring 181

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Fra den 1. juli 2023 skal batterier mærkes med et symbol, der gengiver en harmoniseret farvekode baseret på batteritypen og dens kemiske sammensætning.

Ændring 182

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra — a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

-aa)	fra den 1. januar 2025 de oplysninger, der er fastsat i bilag VI, del Aa

Ændring 183

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	fra den 1. januar 2027 for bærbare batterier og bilbatterier de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2

b)	fra den 1. januar 2027 for bærbare batterier, batterier til lette transportmidler og bilbatterier de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2

Ændring 184

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	fra den 1. januar 2023 for bærbare batterier til almindelig anvendelse de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2a

Ændring 185

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	fra den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] for genopladelige industribatterier og traktions batterier den rapport, der er omhandlet i artikel 39, stk. 6

e)	fra den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] for alle batterier den rapport, der er omhandlet i artikel 39, stk. 6

Ændring 186

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	fra den 1. juli 2024 for traktionsbatterier og for genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh erklæringen om CO2-fodaftryk omhandlet i artikel 7, stk. 1

f)	fra juli 2024 for traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og for industribatterier erklæringen om CO2-fodaftryk omhandlet i artikel 7, stk. 1

Ændring 187

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	fra den 1. januar 2026 for traktionsbatterier og for genopladelige industribatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh den ydeevneklasse for CO2-fodaftryk, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2

g)	fra den 1. juli 2025 for traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og for genopladelige industribatterier med internt lager den ydeevneklasse for CO2-fodaftryk, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2

Ændring 188

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	fra den 1. januar 2027 for genopladelige industribatterier, bilbatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh mængden af kobolt, bly, litium og nikkel, der er nyttiggjort fra affald, og som forekommer i aktive materialer i batteriet, jf. artikel 8

fra den 1. juli 2025 for bærbare batterier, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig brug, batterier til lette transportmidler , industribatterier, bilbatterier og traktionsbatterier mængden af kobolt, bly, litium eller nikkel, der genvindes fra affald og er til stede i aktive materialer i batteriet, jf. artikel 8

Ændring 189

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 5 — litra j a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ja)	fra den 1. januar 2026 for traktionsbatterier, batterier til lette transportmidler og industribatterier de oplysninger, der fremgår af batteripasset omhandlet i artikel 65.

Ændring 190

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Mærkninger og QR-kode omhandlet i stk. 1-5 skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en synlig, læselig og uudslettelig måde. Hvis det pågældende batteri er af en sådan art og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes mærkningen på emballagen og i batteriets følgedokumenter.	6. Mærkninger og QR-kode omhandlet i stk. 1-5 skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en synlig, læselig og uudslettelig måde. Hvis det pågældende batteri er af en sådan art og størrelse, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes mærkningen på emballagen og i batteriets følgedokumenter. I tilfælde af genfremstilling eller ændring af anvendelsen skal mærkninger opdateres med en ny mærkning, som afspejler batteriets nye status.
	Når batterier indbygges i apparater, skal mærkningerne og QR-koden omhandlet i stk. 1-3 og stk. 5 påtrykkes eller indgraveres i apparaterne på en synlig, læselig og uudslettelig måde.
	QR-koden skal også give adgang til den offentligt tilgængelige del af det batteripas, der er indført i henhold til artikel 65.

Ændring 191

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på, at der i stedet for eller som supplement til QR-koden kan anvendes alternative typer af intelligente mærkninger i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændring 192

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede specifikationer for mærkning som omhandlet i stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.	7. Kommissionen vedtager senest den 1. juli 2025 gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede specifikationer for mærkning som omhandlet i stk. 1 og 2. For bærbare batterier til almindelig anvendelse skal mærkningen omfatte en letgenkendelig klassificering af deres ydeevne og holdbarhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.

Ændring 193

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	7a. Kommissionen vedtager senest den 1. januar 2023 gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge harmoniserede specifikationer for mærkningskrav som omhandlet i stk. 3 om den harmoniseret farvekode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.

Ændring 194

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Genopladelige industri batterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh skal indeholde et batteristyringssystem med data om de parametre, der anvendes til at afgøre batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, som fastlagt i bilag VII.	1. Batterier i stationære energilagringssystemer, traktionsbatterier og batterier til lette transportmidler , der indeholder et batteristyringssystem, skal i batteristyringssystemet indeholde realtids- data om de parametre, der anvendes til at afgøre batteriers sundhedstilstand, sikkerhed og forventede levetid, som fastlagt i bilag VII.

Ændring 195

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Adgang til data i batteristyringssystemet omhandlet i stk. 1 gives uden forskelsbehandling til den juridiske eller fysiske person, der lovligt har købt batteriet, eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, med henblik på at:	2. Der skal gives skrivebeskyttet adgang til aflæsning af data i batteristyringssystemet omhandlet i stk. 1 og i bærbare batterier, der indeholder et batteristyringssystem , uden forskelsbehandling til den juridiske eller fysiske person, der lovligt har købt batteriet, eller en tredjepart, der handler på dennes vegne, med henblik på at:

Ændring 196

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	fremme genbrug, ændring af anvendelse eller genfremstilling af batteriet

b)	fremme forberedelse med henblik på genbrug, genbrug, forberedelse til ændring af anvendelse , ændring af anvendelse eller genfremstilling af batteriet

Ændring 197

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Fabrikanterne skal for traktionsbatterier og batterier til lette transportmidler, der indeholder et batteristyringssystem, give adgang til køretøjsdata i realtid vedrørende batteriets sundhedstilstand, batteriets ladetilstand, batteriets strømsætpunkt og batteriets kapacitet.

Ændring 198

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. Senest den 1. januar 2024 skal batteristyringssystemet til traktionsbatterier udformes således, at det kan kommunikere med intelligente opladningssystemer, herunder ved at omfatte ladefunktioner som f.eks. vehicle-to-grid, vehicle-to-load, vehicle-to-vehicle, vehicle-to-power-bank og vehicle-to-building.

Ændring 199

Forslag til forordning

Artikel 14 — stk. 3 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre de parametre, der skal anvendes til at afgøre batteriers sundhedstilstand og forventede levetid, der er fastsat i bilag VII, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre synergier med de parametre, der kan hidrøre fra arbejdet i UNECE's uformelle arbejdsgruppe vedrørende elkøretøjer og miljøet.

Ændring 200

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Ved overensstemmelse og verifikation af overensstemmelse med kravene i denne forordnings artikel 9, 10, 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), udføres målinger og beregninger ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar metode, som anvender alment anerkendte metoder, og som fører til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt i standarder, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Ved overensstemmelse og verifikation af overensstemmelse med kravene i denne forordnings artikel 9, 10, 11a, 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), udføres målinger og beregninger ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar metode, som anvender alment anerkendte metoder, og som fører til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt i standarder, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Ændring 201

Forslag til forordning

Artikel 15 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Batterier, som er testet efter harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med kravene omhandlet i artikel 9, 10, 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), for så vidt som disse krav er omfattet af sådanne harmoniserede standarder.	2. Batterier, som er testet efter harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med kravene omhandlet i artikel 9, 10, 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), for så vidt som disse krav er omfattet af sådanne harmoniserede standarder eller dele heraf .

Ændring 202

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles specifikationer for de krav, der er omhandlet i artikel 9, 10, 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), eller test omhandlet i artikel 15, stk. 2, hvis:

1. Kommissionen kan i ekstraordinære tilfælde, efter høring af de relevante europæiske standardiseringsorganer og de europæiske interessentorganisationer, der modtager EU-støtte i henhold til forordning (EU) nr. 1025/2012, vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles specifikationer for de krav, der er omhandlet i artikel 9, 10 , 11a , 12 og 13 samt artikel 59, stk. 5, litra a), eller test omhandlet i artikel 15, stk. 2, hvis:

Ændring 203

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 — afsnit 1 — nr. b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	Kommissionen konstaterer unødige forsinkelser ved vedtagelsen af de krævede harmoniserede standarder eller vurderer, at de relevante harmoniserede standarder ikke er tilstrækkelige , eller

Kommissionen konstaterer unødige forsinkelser ved vedtagelsen af de krævede harmoniserede standarder , navnlig i form af overskridelse af frister fastsat af standardiseringsorganet i standardiseringsanmodningen, eller vurderer med føje , at de relevante harmoniserede standarder ikke i tilstrækkelig grad opfylder de kriterier, der er fastsat i standardiseringsanmodningen , eller

Ændring 204

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Kommissionen yder aktiv støtte til den EU-baserede industri og styrker dennes tilstedeværelse i internationale standardiseringsorganer ved at tilstræbe den højest mulige grad af samstemning mellem internationale standarder og EU-standarder samt ved at fremme generel anvendelse af EU-standarder uden for Unionen.

Ændring 205

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Inden et batteri markedsføres eller tages i brug, sikrer fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, at der foretages en vurdering af produktets overensstemmelse med kravene i denne forordnings kapitel II og III.	1. Inden et batteri markedsføres eller tages i brug, sikrer fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant, at der foretages en vurdering af produktets overensstemmelse med kravene i denne forordnings kapitel II og III og artikel 39 .

Ændring 206

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 6, 9, 10, 11 , 12 , 13 og 14 foretages efter proceduren i bilag VIII, del A.	2. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 6, 9, 11, 13 og 14 foretages efter proceduren i bilag VIII, del A.

Ændring 207

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 7, 8 og 39 foretages efter proceduren i bilag VIII, del B.	3. Vurdering af batteriers overensstemmelse med kravene i artikel 7, 8 , 10, 12 og 39 foretages efter proceduren i bilag VIII, del B.

Ændring 208

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Dokumenter og korrespondance vedrørende overensstemmelsesvurderingen af batterier udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ, der foretager overensstemmelsesvurderingen, jf. stk. 1 og 2, er etableret, eller på et sprog godkendt af dette organ.	5. Dokumenter og korrespondance vedrørende overensstemmelsesvurderingen af batterier udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndigede organ, der foretager overensstemmelsesvurderingen, jf. stk. 1 og 2, er etableret, eller på et sprog godkendt af dette organ.

Ændring 209

Forslag til forordning

Artikel 17 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Denne artikel finder anvendelse 12 måneder efter datoen for Kommissionens offentliggørelse af listen over bemyndigede organer som omhandlet i artikel 30, stk. 2.

Ændring 210

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at kravene i bilag kapitel II og III er opfyldt.	1. Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at kravene i bilag kapitel II og III og artikel 39 er opfyldt.

Ændring 211

Forslag til forordning

Artikel 18 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag IX, indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag VIII, og løbende ajourføres. Den skal oversættes til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor batteriet markedsføres eller tages i brug.	2. EU-overensstemmelseserklæringen skal kunne udfyldes elektronisk og følge den model, der er fastsat i bilag IX, indeholde de elementer, der er anført i de relevante moduler i bilag VIII, og løbende ajourføres. Den skal oversættes til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor batteriet markedsføres , gøres tilgængeligt på markedet eller tages i brug.

Ændring 212

Forslag til forordning

Artikel 21 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de overensstemmelsesvurderingsorganer, de har bemyndiget til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til denne forordning.	Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de overensstemmelsesvurderingsorganer, de har bemyndiget til at udføre tredjepartsbaserede overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til denne forordning.

Ændring 213

Forslag til forordning

Artikel 23 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkeligt antal kompetent personale til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.	5. En bemyndigende myndighed skal have et tilstrækkeligt antal kompetent personale og tilstrækkelig finansiering til, at den kan udføre sine opgaver behørigt.

Ændring 214

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af alle forretningsforbindelser og af den batterimodel , de vurderer, navnlig af batterifabrikanter, batterifabrikanters handelspartnere og aktionærer i batterifabrikanternes anlæg og af andre bemyndigede organer og de bemyndigede organers erhvervssammenslutninger samt moderselskaber og dattervirksomheder.	3. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af alle forretningsforbindelser og af de batterier , de vurderer, navnlig af batterifabrikanter, batterifabrikanters handelspartnere og aktionærer i batterifabrikanternes anlæg og af andre bemyndigede organer og de bemyndigede organers erhvervssammenslutninger samt moderselskaber og dattervirksomheder.

Ændring 215

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter , der er nævnt i bilag VIII, og som det er blevet bemyndiget til, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.	Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver , der er nævnt i bilag VIII, og som det er blevet bemyndiget til, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Ændring 216

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 6 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	internt personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne

a)	internt personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne

Ændring 217

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 6 — afsnit 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	hensigtsmæssige ordninger og procedurer, som skelner mellem de aktiviteter, det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og dets øvrige aktiviteter

c)	hensigtsmæssige ordninger og procedurer, som skelner mellem de aktiviteter, det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og dets øvrige opgaver

Ændring 218

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 6 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal til enhver tid have adgang til det testudstyr og de testfaciliteter, der kræves til hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og hver batterimodel, som det er blevet bemyndiget til.	Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal til enhver tid have adgang til samtlige de oplysninger, det testudstyr og de testfaciliteter, der kræves til hver overensstemmelsesvurderingsprocedure og hver batterimodel, som det er blevet bemyndiget til.

Ændring 219

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 7 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de krav, der er omhandlet i kapitel II og III, de gældende harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16, og de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen og den nationale lovgivning

et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de krav, der er omhandlet i kapitel II og III og artikel 39 , de gældende harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16, og de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen og den nationale lovgivning

Ændring 220

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 8 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Det sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne , arbejder uvildigt.	Det sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne , arbejder uvildigt.

Ændring 221

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 8 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne , må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultaterne af disse vurderinger.	Aflønningen af den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne , må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultaterne af disse vurderinger.

Ændring 222

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 10

Kommissionens forslag	Ændring
10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af, når det udfører overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne i henhold til bilag VIII, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.	10. Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af, når det udfører overensstemmelsesvurderingsopgaverne i henhold til bilag VIII, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

Ændring 223

Forslag til forordning

Artikel 25 — stk. 11

Kommissionens forslag

Ændring

11. Et overensstemmelsesvurderingsorgan deltager i eller sikrer, at dets personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne , er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til artikel 37, og anvender som generelle retningslinjer de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af nævnte gruppes arbejde.

11. Et overensstemmelsesvurderingsorgan deltager i eller sikrer, at dets personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne , er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og aktiviteterne i den koordineringsgruppe af bemyndigede organer, der er nedsat i henhold til artikel 37, og anvender som generelle retningslinjer de administrative afgørelser og dokumenter, som er resultatet af nævnte gruppes arbejde.

Ændring 224

Forslag til forordning

Artikel 28 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Ansøgningen om notifikation ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de overensstemmelsesvurderingsmoduler, der er fastsat i bilag VIII, og den batterimodel, overensstemmelsesvurderingsorganet hævder at være kompetent til, samt af et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvor det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 25.

2. Ansøgningen om notifikation ledsages af en beskrivelse af de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, det eller de overensstemmelsesvurderingsmoduler, der er fastsat i bilag VIII, og den batterimodel, overensstemmelsesvurderingsorganet hævder at være kompetent til, samt af et akkrediteringscertifikat udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, hvor det attesteres, at overensstemmelsesvurderingsorganet opfylder kravene i artikel 25.

Ændring 225

Forslag til forordning

Artikel 32 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Kommissionen undersøger alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl.	1. Kommissionen undersøger alle sager, hvor den tvivler på et bemyndiget organs kompetence eller på, at et bemyndiget organ fortsat opfylder de krav og forpligtelser, der påhviler det, og tilfælde, hvor den bliver gjort opmærksom på en sådan tvivl , navnlig af erhvervsdrivende og andre relevante interessenter .

Ændring 226

Forslag til forordning

Artikel 32 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, som den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.	3. Kommissionen kan indhente rådgivning fra EU-prøvningsfaciliteten som omhandlet i artikel 68a og sikrer, at alle følsomme oplysninger, som den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

Ændring 227

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Et bemyndiget organ udfører sine aktiviteter på en forholdsmæssigt afpasset måde, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder, og under behørig hensyntagen til en virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer inden for, dens struktur, kompleksiteten af det batteri, der skal vurderes, og om produktionsprocessen har karakter af masse- eller serieproduktion.

Et bemyndiget organ udfører overensstemmelsesvurderinger på en forholdsmæssigt afpasset måde, således at de erhvervsdrivende , navnlig små og mellemstore virksomheder, ikke pålægges unødige byrder, og under behørig hensyntagen til en virksomheds størrelse, den sektor, som den opererer inden for, dens struktur, kompleksiteten af det batteri, der skal vurderes, og om produktionsprocessen har karakter af masse- eller serieproduktion.

Ændring 228

Forslag til forordning

Artikel 33 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis et bemyndiget organ finder, at de krav, der er fastsat i kapitel II og III, de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16, eller andre tekniske specifikationer ikke er opfyldt af en fabrikant, anmoder det fabrikanten om at iværksætte passende korrigerende tiltag med henblik på en anden og endelig certificeringsafgørelse, medmindre sådanne mangler ikke kan afhjælpes, i hvilket tilfælde certifikatet ikke kan udstedes.

3. Hvis et bemyndiget organ finder, at de krav, der er fastsat i kapitel II eller III eller artikel 39 , de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 15, de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 16, eller andre tekniske specifikationer ikke er opfyldt af en fabrikant, pålægger det fabrikanten at iværksætte passende korrigerende tiltag med henblik på en anden og endelig certificeringsafgørelse, medmindre sådanne mangler ikke kan afhjælpes, i hvilket tilfælde certifikatet ikke kan udstedes.

Ændring 229

Forslag til forordning

Artikel 35 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Et bemyndiget organ giver andre bemyndigede organer , som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter og dækker de samme batterier, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurderingsresultater.	2. Et bemyndiget organ giver andre organer, der er bemyndiget i henhold til denne forordning , og som udfører lignende overensstemmelsesvurderingsaktiviteter og dækker de samme batterier, relevante oplysninger om spørgsmål vedrørende negative og, efter anmodning, positive overensstemmelsesvurderingsresultater.

Ændring 230

Forslag til forordning

Artikel 36 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Erfaringsudveksling	Erfaringsudveksling og god praksis

Ændring 231

Forslag til forordning

Artikel 36 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik.	Kommissionen sørger for, at der foregår erfaringsudveksling og udveksling af god praksis mellem medlemsstaternes nationale myndigheder med ansvar for notifikationspolitik.

Ændring 232

Forslag til forordning

Artikel 37 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem bemyndigede organer, og at denne koordinering og dette samarbejde foregår gennem en sektorspecifik gruppe af bemyndigede organer.	Kommissionen sikrer, at der etableres passende koordinering og samarbejde mellem de i henhold til denne forordning bemyndigede organer, og at denne koordinering og dette samarbejde foregår gennem en sektorspecifik gruppe af bemyndigede organer.

Ændring 233

Forslag til forordning

Artikel 38 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Når en fabrikant markedsfører eller tager et batteri i brug , herunder til fabrikantens egne formål, skal denne sikre sig, at batteriet:	1. For alle batterier, der markedsføres eller tages i brug i Unionen , herunder til fabrikantens egne formål, sikrer fabrikanten sig, at batteriet:

Ændring 234

Forslag til forordning

Artikel 38 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis der leveres flere batterier samtidig til en enkelt bruger, kan den pågældende batch eller sending imidlertid ledsages af et enkelt eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen.	Hvis der leveres flere batterier samtidig til en enkelt bruger, kan den pågældende sending imidlertid ledsages af et enkelt eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen.

Ændring 235

Forslag til forordning

Artikel 38 — stk. 8

Kommissionens forslag

Ændring

8. Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt postadresse og internetadresse, hvor denne kan kontaktes, skal fremgå af batteriets emballage. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Sådanne oplysninger skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne letforståeligt sprog og skal være klare, forståelige og tydelige.

8. Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt telefonnummer og post-, e-mail- og internetadresse, hvor denne kan kontaktes, skal fremgå af batteriets emballage. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Sådanne oplysninger skal angives på et for slutbrugerne og markedsovervågningsmyndighederne letforståeligt sprog og skal være klare, forståelige og tydelige.

Ændring 236

Forslag til forordning

Artikel 38 — stk. 11

Kommissionens forslag	Ændring
11. Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III, skal vedkommende straks iværksætte de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Hvis batteriet udgør en risiko, skal fabrikanter endvidere straks underrette den nationale myndighed i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.	11. Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III, skal vedkommende straks iværksætte de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Hvis de finder eller har grund til at tro, at et batteri udgør en risiko, skal fabrikanter endvidere straks underrette den nationale myndighed i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.
	(Horisontalt Ændring: Ændringen »Hvis de finder eller har grund til at tro, at et batteri udgør en risiko« vedrører hele teksten. Hvis den vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten).

Ændring 237

Forslag til forordning

Artikel 39 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Forpligtelse for erhvervsdrivende, der markedsfører genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh til at indføre diligence-ordninger i forsyningskæden	Forpligtelse for erhvervsdrivende, der markedsfører batterier, til at sørge for duediligence i værdikæden

Ændring 238

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Fra den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal en erhvervsdrivende, der markedsfører genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh , opfylde de forpligtelser til due diligence i forsyningskæden , der er fastsat i denne artikels stk. 2-5, og skal opbevare dokumentation for sin overholdelse af disse forpligtelser, herunder resultaterne af den tredjepartsverifikation, der er udført af bemyndigede organer.

1. Fra den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal en erhvervsdrivende, der markedsfører batterier , opfylde de forpligtelser til due diligence i værdikæden , der er fastsat i denne artikels stk. 2-5, og skal opbevare dokumentation for sin overholdelse af disse forpligtelser, herunder resultaterne af den tredjepartsverifikation, der er udført af bemyndigede organer.

Ændring 239

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	vedtage og klart meddele leverandører og offentligheden en virksomhedsordning for forsyningskæden for råstoffer, som er opført i bilag X, punkt 1

a)	vedtage og klart meddele leverandører og offentligheden en virksomhedsordning for due diligence i værdikæden for batterier, herunder vedrørende råstoffer, som er opført i bilag X, punkt 1 , og for tilknyttede kategorier af sociale og miljømæssige risici, som er opført i bilag X, punkt 2

Ændring 240

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	i sin forsyningskædeordning indarbejde standarder, der er i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i modellen for forsyningskædeordninger i bilag II til OECD's due diligence-retningslinjer

b)	i sin værdikædeordning indarbejde standarder, der er i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i internationalt anerkendte standarder for due diligence, som opført i bilag X, punkt 3a

Ændring 241

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	organisere sine interne forvaltningssystemer således, at de understøtter due diligence i forsyningskæden , ved at tildele ledelsen ansvar for at overvåge due diligence-processen i forsyningskæden og føre fortegnelser over disse systemer i mindst fem år

c)	organisere sine interne forvaltningssystemer således, at de understøtter due diligence i værdikæden , ved at tildele ledelsen ansvar for at overvåge due diligence-processen i værdikæden og føre fortegnelser over disse systemer i mindst fem år

Ændring 242

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra d — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

d)	etablere og anvende et kontrol- og gennemsigtighedssystem vedrørende forsyningskæden , herunder et sporingssystem for leverandørkæden eller identifikation af aktører tidligere i forsyningskæden .

d)	etablere og anvende et kontrol- og gennemsigtighedssystem vedrørende værdikæden , herunder et sporingssystem for leverandørkæden , som identificerer aktører tidligere i værdikæden .

Ændring 243

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra d — afsnit 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Et sådant system understøttes af dokumentation, der giver følgende oplysninger:	Et sådant system understøttes af dokumentation, der som minimum giver følgende oplysninger:

Ændring 244

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra d — afsnit 2 — nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

iiia)

hvorvidt råvaren stammer fra et højrisikoområde og i relevant omfang supplerende information i overensstemmelse med de specifikke anbefalinger for økonomiske aktører i forudgående led som fastsat i OECD's due diligence-retningslinjer, f.eks. angivelse af oprindelsesminen, steder hvor råmaterialer gives fast form, handles og forarbejdes, og afregnede skatter, gebyrer og royalties

Ændring 245

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra d — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Kravene i dette litra d) kan gennemføres gennem deltagelse i branchedrevne programmer	Kravene i dette litra d) kan gennemføres i samarbejde med andre aktører, herunder gennem deltagelse i branchedrevne programmer , der er anerkendt i henhold til denne forordning, uden at dette indskrænker de enkelte økonomiske aktørers ansvar for deres due diligence-processer

Ændring 246

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	indarbejde sin forsyningskædeordning i kontrakter og aftaler med leverandører, herunder deres risikostyringsforanstaltninger

e)	indarbejde sin værdikædeordning i kontrakter og aftaler med leverandører, herunder deres risikostyringsforanstaltninger

Ændring 247

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 2 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	oprette en klagemekanisme, som udgør et system for tidlig varsling af risikoerkendelse, eller oprette en sådan mekanisme ved samarbejdsordninger med andre erhvervsdrivende eller organisationer eller ved at lette klageadgang til en ekstern ekspert eller et eksternt organ, såsom en ombudsmand.

oprette en klagemekanisme, som udgør et system for tidlig varsling af risikoerkendelse, og som udgør en mekanisme til afhjælpning af skader i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, eller oprette sådanne mekanismer ved samarbejdsordninger med andre erhvervsdrivende eller organisationer eller ved at lette klageadgang til en ekstern ekspert eller et eksternt organ, såsom en ombudsmand. Sådanne mekanismer skal tage hensyn til kriterierne for klagemekanismer som skitseret i FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

Ændring 248

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	identificere og vurdere de negative virkninger forbundet med de risikokategorier , der er anført i bilag X, punkt 2, i vedkommendes forsyningskæde på grundlag af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 2, i forhold til standarderne i deres forsyningskædeordning

identificere og vurdere risikoen for negative virkninger forbundet med risikokategorierne, herunder dem , der er anført i bilag X, punkt 2, i vedkommendes værdikæde på grundlag af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 2, og eventuelle andre relevante oplysninger, der enten er offentligt tilgængelige eller stilles til rådighed af interessenter, i forhold til standarderne i deres værdikædeordning

Ændring 249

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

b)	implementere en strategi, som modvirker de identificerede risici, og som er udformet for at forhindre eller afbøde negative virkninger ved at:

b)	implementere en strategi, som modvirker de identificerede risici, og som er udformet for at forhindre, afbøde og håndtere negative virkninger ved at:

Ændring 250

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b — nr. i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	indberette resultaterne af risikovurderingen af forsyningskæden til ledende personale, der er udpeget til dette formål

i)	indberette resultaterne af risikovurderingen af værdikæden til ledende personale, der er udpeget til dette formål

Ændring 251

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)

vedtage risikostyringsforanstaltninger i overensstemmelse med bilag II til OECD's due diligence -retningslinjer under hensyntagen til deres evne til at påvirke og, hvor det er nødvendigt, træffe foranstaltninger for at udøve pres på de leverandører , som på den mest effektive måde kan forhindre eller afbøde de identificerede risici

ii)

vedtage risikostyringsforanstaltninger i overensstemmelse med de internationalt anerkendte standarder for due diligence , der er opført i bilag X, punkt 3a, under hensyntagen til deres evne til at påvirke og, hvor det er nødvendigt, træffe foranstaltninger for at udøve pres på forretningsforbindelser , som på den mest effektive måde kan forhindre eller afbøde de identificerede risici

Ændring 252

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

gennemføre risikostyringsplanen, overvåge og spore resultaterne af indsatsen for at afbøde risici, rapportere tilbage til det udpegede ledende personale og overveje at indstille eller afbryde samarbejdet med en leverandør efter fejlslagne forsøg på at afbøde risici, baseret på relevante kontrakter i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit , ovenfor

iii)

gennemføre risikostyringsplanen, overvåge og spore resultaterne af indsatsen for at afbøde risici, rapportere tilbage til det udpegede ledende personale og overveje at indstille eller afbryde samarbejdet med en forretningsforbindelse efter fejlslagne forsøg på at afbøde risici, baseret på relevante kontrakter i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit

Ændring 253

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis en erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 gør en indsats for at afbøde risici, samtidig med at handelen fortsætter eller er midlertidigt indstillet, skal vedkommende høre leverandører og de berørte interessenter, herunder lokale myndigheder og centrale regeringsmyndigheder, internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer samt berørte tredjeparter , og blive enige med disse om en strategi for målbar afbødning af risici som led i risikostyringsplanen.

Hvis en erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 gør en indsats for at afbøde risici, samtidig med at handelen fortsætter eller er midlertidigt indstillet, skal vedkommende høre forretningsforbindelser og de berørte interessenter, herunder lokale myndigheder og centrale regeringsmyndigheder, internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer samt berørte interessegrupper , og blive enige med disse om en strategi for målbar afbødning af risici som led i risikostyringsplanen.

Ændring 254

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 skal identificere og vurdere sandsynligheden for negative virkninger i de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, i vedkommendes forsyningskæde baseret på tilgængelige rapporter om tredjepartsverifikation udført af et bemyndiget organ vedrørende leverandørerne i den pågældende kæde og i passende omfang vurdere disse leverandørs due diligence-praksis. Disse verifikationsrapporter skal være i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit. I mangel af sådanne rapporter om tredjepartsverifikation fra leverandører identificerer og vurderer erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 risiciene i deres forsyningskæder som led i deres egne risikostyringssystemer. I sådanne tilfælde foretager erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1, tredjepartsverifikation af due diligence i deres egne forsyningskæder i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit.

Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 skal identificere og vurdere sandsynligheden for negative virkninger i de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, i vedkommendes værdikæde. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 identificerer og vurderer risiciene i deres værdikæder som led i deres egne risikostyringssystemer. I sådanne tilfælde foretager erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 tredjepartsverifikation af due diligence i deres egne due diligence-kæder via et bemyndiget organ i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit. Den erhvervsdrivende kan også gøre brug af tilgængelige rapporter om tredjepartsverifikation udført af et bemyndiget organ vedrørende forretningsforbindelserne i den pågældende kæde og i passende omfang vurdere disse leverandørs due diligence-praksis. Disse verifikationsrapporter skal være i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit.

Ændring 255

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Medlemsstaterne sikrer, at de har en ansvarsordning, hvorefter erhvervsdrivende i overensstemmelse med national ret kan drages til ansvar for og sørge for afhjælpning af enhver skade, der skyldes potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, som de selv eller enheder, de kontrollerer, har forårsaget eller bidraget til ved handlinger eller undladelser.

Ændring 256

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
4. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 skal have deres due diligence-ordninger i forsyningskæden kontrolleret af et bemyndiget organ (»tredjepartsverifikation«).	4. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 skal have deres due diligence-politik og -praksis i værdikæden kontrolleret af et bemyndiget organ (»tredjepartsverifikation«).

Ændring 257

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 4 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	omfatte alle de aktiviteter, procedurer og systemer, som de erhvervsdrivende anvender for at gennemføre due diligence i deres forsyningskæder i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 5

a)	omfatte alle de aktiviteter, procedurer og systemer, som de erhvervsdrivende anvender for at gennemføre due diligence i deres værdikæder i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 5

Ændring 258

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 4 — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	have til formål at fastslå, om de ordninger for due diligence i forsyningskæden , der gennemføres af erhvervsdrivende, der markedsfører batterier, er i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 5

b)	have til formål at fastslå, om de ordninger for due diligence i værdikæden , der gennemføres af erhvervsdrivende, der markedsfører batterier, er i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 5 , samt i relevant omfang foretage kontrol af virksomheder og indhente information fra interessenter

Ændring 259

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 4 — afsnit 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	fremsætte anbefalinger til erhvervsdrivende, der markedsfører batterier, om, hvordan deres due diligence-praksis i forsyningskæden kan forbedres

c)	fremsætte anbefalinger til erhvervsdrivende, der markedsfører batterier, om, hvordan deres due diligence-praksis i værdikæden kan forbedres

Ændring 260

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 stiller rapporterne fra en eventuel tredjepartsverifikation gennemført i overensstemmelse med stk. 4 eller bevis for opfyldelse af en due diligence-ordning i forsyningskæden , der er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 72, til rådighed for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder.	5. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 stiller rapporterne fra en eventuel tredjepartsverifikation gennemført i overensstemmelse med stk. 4 eller bevis for opfyldelse af en due diligence-ordning i værdikæden , der er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 72, til rådighed for medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder.

Ændring 261

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
6. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 stiller alle de oplysninger, som er indsamlet og opbevaret i forbindelse med deres due diligence i forsyningskæden, til rådighed for deres umiddelbare købere længere fremme i forsyningskæden under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.	6. Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 stiller alle de oplysninger, som er indsamlet og opbevaret i forbindelse med deres due diligence i forsyningskæden, til rådighed for deres umiddelbare købere længere fremme i værdikæden under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.

Ændring 262

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 6 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 rapporterer hvert år offentligt i bredest mulige forstand, herunder på internettet, om deres diligence-ordninger i forsyningskæden . I denne rapport redegøres der for de skridt, som den erhvervsdrivende har taget for at opfylde kravene i stk. 2 og 3, herunder konstateringer af betydelige negative virkninger på de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, og hvordan de er blevet håndteret. Rapporten skal desuden indeholde et resumé af de tredjepartverifikationer, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 4, herunder navnet på det bemyndigede organ, under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.

Erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1 rapporterer hvert år offentligt i bredest mulige forstand, herunder på internettet, om deres diligence-ordninger i værdikæden vedrørende navnlig de råmaterialer, der indgår i hver enkelt markedsført batterimodel . I denne rapport redegøres der på en måde, der er letforståelig for slutbrugere og klart indikerer de omhandlede batterier, for de skridt, som den erhvervsdrivende har taget for at opfylde kravene i stk. 2 og 3, herunder konstateringer af betydelige negative virkninger på de risikokategorier, der er anført i bilag X, punkt 2, og hvordan de er blevet håndteret. Rapporten skal desuden indeholde et resumé af de tredjepartverifikationer, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 4, herunder navnet på det bemyndigede organ, under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder og andre konkurrencemæssige faktorer.

Ændring 263

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Kommissionen udarbejder retningslinjer for anvendelsen af kravene til due diligence, jf. denne artikels stk. 2 og 3, med hensyn til de sociale og miljømæssige risici, der er omhandlet i bilag X, punkt 2, og navnlig i overensstemmelse med de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag X, punkt 3.	7. Kommissionen udarbejder retningslinjer for anvendelsen af kravene til due diligence, jf. denne artikels stk. 2 og 3, med hensyn til de sociale og miljømæssige risici, der er omhandlet i bilag X, punkt 2, og navnlig i overensstemmelse med de internationale instrumenter, der er omhandlet i bilag X, punkt 3 og 3a .

Ændring 264

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	7a. Medlemsstaterne yder specifik teknisk bistand til erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder, til efterlevelse af de i denne artikel fastsatte krav vedrørende due diligence i værdikæden. Medlemsstaterne kan til ydelse af denne tekniske bistand assisteres af deres nationale batterikompetencecentre som omhandlet i artikel 68b.

Ændring 265

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 7 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	7b. For at gøre det muligt for medlemsstaterne at sikre, at der er overensstemmelse med denne forordning, jf. artikel 69, skal medlemsstaterne have ansvaret for at foretage behørig kontrol.
	Den i første afsnit omhandlede kontrol gennemføres ud fra en risikobaseret tilgang, herunder i tilfælde, hvor en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger såsom på grundlag af en underbygget mistanke fra tredjemands side vedrørende en erhvervsdrivendes overholdelse af denne forordning.
	Den kontrol, der er omhandlet i første afsnit, omfatter inspektioner på stedet, herunder i den erhvervsdrivendes lokaler.
	Erhvervsdrivende skal tilbyde al nødvendig bistand til at fremme udførelsen af den i første afsnit omhandlede kontrol, navnlig for så vidt angår adgang til deres lokaler og fremlæggelse af dokumentation og fortegnelser.
	For at sikre klarhed over opgaver og sammenhæng i indsatsen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder udarbejder Kommissionen retningslinjer med detaljerede oplysninger om de skridt, der skal tages af medlemsstaternes kompetente myndigheder, der gennemfører kontrollen som omhandlet i første afsnit. Disse retningslinjer skal i det omfang, det er hensigtsmæssigt, omfatte modeller for dokumenter, der letter gennemførelsen af denne forordning.
	Medlemsstaten fører en fortegnelse over den i første afsnit omhandlede kontrol med angivelse af navnlig arten og resultaterne af sådan kontrol samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er påbudt i medfør af artikel 69.

Ændring 266

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 8 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	ændre listen over internationale instrumenter i bilag X under hensyntagen til udviklingen inden for relevante internationale fora

Ændring 267

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 8 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	ændre forpligtelserne for erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1, der er fastsat i stk. 2-4, i lyset af ændringer af forordning (EU) 2017/821 og ændringer af due diligence- anbefalingerne i bilag I til OECD's due diligence-retningslinjer.

b)	ændre forpligtelserne for erhvervsdrivende omhandlet i stk. 1, der er fastsat i stk. 2-4, i lyset af ændringer af forordning (EU) 2017/821 og ændre listen over internationalt anerkendte due diligence- instrumenter i bilag X, punkt 3a

Ændring 268

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 8 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	opstille og ændre en liste over højrisikoområder under hensyntagen til OECD's due diligence-retningslinjer.

Ændring 269

Forslag til forordning

Artikel 39 — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	8a. Hvis der vedtages fremtidig EU-lovgivning, der fastsætter generelle regler for bæredygtig virksomhedsledelse og due diligence, betragtes bestemmelserne i denne artikels stk. 2-5 og i bilag X som et supplement til en sådan fremtidig EU-lovgivning.
	Senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af fremtidig EU-lovgivning, der fastsætter generelle regler for bæredygtig virksomhedsledelse og due diligence, vurderer Kommissionen, om den pågældende nye EU-lovgivning kræver ændring af denne artikels stk. 2-5 og/eller af bilag X, og vedtager, hvis det er relevant, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 for at ændre nævnte bestemmelser i overensstemmelse hermed.
	Denne delegerede retsakt berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-5 eller i bilag X, og som er specifikke for erhvervsdrivende, der markedsfører batterier. Eventuelle yderligere due diligence-forpligtelser for erhvervsdrivende, der fastsættes i den pågældende delegerede retsakt, skal være af en sådan art, at de som minimum sikrer det samme beskyttelsesniveau som denne forordning uden at skabe unødige administrative byrder.

Ændring 270

Forslag til forordning

Artikel 40 — stk. 4 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

4. Bemyndigede repræsentanter udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, de har modtaget fra fabrikanten. Bemyndigede repræsentanter forelægger på anmodning en kopi af fuldmagten for den kompetente myndighed. Fuldmagten sætter mindst den bemyndigede repræsentant i stand til:

4. Bemyndigede repræsentanter udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, de har modtaget fra fabrikanten. Bemyndigede repræsentanter råder over passende økonomiske og organisatoriske midler til at udføre de opgaver, der er angivet i fuldmagten. Den bemyndigede repræsentant forelægger på anmodning en kopi af fuldmagten for den kompetente myndighed på et EU-sprog, der er fastsat af den kompetente myndighed . Fuldmagten sætter mindst den bemyndigede repræsentant i stand til:

Ændring 271

Forslag til forordning

Artikel 40 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Hvis de finder eller har grund til at tro, at et batteri udgør en risiko, skal bemyndigede repræsentanter straks underrette markedsovervågningsmyndighederne herom.

Ændring 272

Forslag til forordning

Artikel 41 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Importøren må kun markedsføre eller ibrugtage et batteri, som er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III.	1. Importøren må kun markedsføre eller ibrugtage et batteri, som er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III og artikel 39 .

Ændring 273

Forslag til forordning

Artikel 41 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III, må importøren ikke markedsføre eller ibrugtage batteriet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover underretter importøren, når batteriet udgør en risiko, fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III og artikel 39 , må importøren ikke markedsføre eller ibrugtage batteriet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover underretter importøren, når denne finder eller har grund til at tro, at batteriet udgør en risiko, straks fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

Ændring 274

Forslag til forordning

Artikel 41 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Når det anses for hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der er forbundet med et batteri, foretager importøren af hensyn til beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed stikprøvekontrol af markedsførte batterier, undersøger og fører om nødvendigt register over klager og batterier, der ikke opfylder kravene, og holder distributørerne orienteret om enhver sådan kontrol.

6. Når det anses for hensigtsmæssigt i lyset af de risici, der er forbundet med et batteri, foretager importøren af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed , miljøet og forbrugernes sikkerhed stikprøvekontrol af markedsførte batterier, undersøger og fører om nødvendigt register over klager og batterier, der ikke opfylder kravene, og holder distributørerne orienteret om enhver sådan kontrol.

Ændring 275

Forslag til forordning

Artikel 41 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III, skal vedkommende straks iværksætte de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter importører endvidere straks den nationale myndighed i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.

7. Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III og artikel 39 , skal vedkommende straks iværksætte de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage. Hvis de finder eller har grund til at tro, at et batteri udgør en risiko, underretter importører endvidere straks den nationale myndighed i den medlemsstat, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.

Ændring 276

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	at fabrikanten, fabrikantens bemyndigede repræsentant, importøren eller andre distributører er registreret på en medlemsstats område i overensstemmelse med artikel 46

a)	at producenten er registreret på en medlemsstats område i overensstemmelse med artikel 46

Ændring 277

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III, må vedkommende ikke gøre batteriet tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Derudover underretter distributøren, når batteriet udgør en risiko, fabrikanten eller importøren samt de relevante markedsovervågningsmyndigheder herom.

3. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri ikke er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III og artikel 39 , må vedkommende ikke gøre batteriet tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav. Hvis distributøren finder eller har grund til at tro , at batteriet udgør en risiko, underretter den derudover fabrikanten eller importøren samt de relevante markedsovervågningsmyndigheder herom.

Ændring 278

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III, skal vedkommende straks sikre, at de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, træffes. Hvis batteriet udgør en risiko, underretter distributører endvidere straks den nationale myndighed i de medlemsstater, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.

5. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at et batteri, som den pågældende har gjort tilgængeligt på markedet, ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel II og III og artikel 39 , skal vedkommende straks sikre, at de korrigerende tiltag, der er nødvendige for at bringe det pågældende batteri i overensstemmelse, eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, træffes. Hvis de finder eller har grund til at tro, at batteriet udgør en risiko, underretter distributører endvidere straks den nationale myndighed i de medlemsstater, hvor de har gjort batteriet tilgængeligt på markedet, og giver nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse og de korrigerende tiltag, der er truffet.

Ændring 279

Forslag til forordning

Artikel 42 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Distributøren giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den al den information og tekniske dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere batteriets overensstemmelse med kravene i kapitel II og III på et for denne myndighed letforståeligt sprog. Denne information og den tekniske dokumentation gives på papir eller i elektronisk form. Distributøren samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici i forbindelse med batterier, som vedkommende har gjort tilgængeligt på markedet.

6. Distributøren giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning myndigheden al den information og tekniske dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere batteriets overensstemmelse med kravene i kapitel II og III og artikel 39 på et for denne myndighed letforståeligt sprog. Denne information og den tekniske dokumentation gives på papir eller i elektronisk form. Distributøren samarbejder med den nationale myndighed efter dennes anmodning om foranstaltninger, der træffes for at undgå risici i forbindelse med batterier, som vedkommende har gjort tilgængeligt på markedet.

Ændring 280

Forslag til forordning

Artikel 43 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Udbydere af distributionstjenester sikrer, at forholdene under oplagring, emballering, adressering og forsendelse for de batterier, som de håndterer, ikke bringer batteriernes overensstemmelse med kravene kapitel II og III i fare.	Udbydere af distributionstjenester , herunder onlinemarkedspladser, sikrer, at forholdene under oplagring, emballering, adressering og forsendelse for de batterier, som de håndterer, ikke bringer batteriernes overensstemmelse med kravene kapitel II , III og VII i fare.
	Udbydere af distributionstjenester udfører foruden det krav, der er omhandlet i første afsnit, også de opgaver, der er fastsat i artikel 40, stk. 4, litra d), og artikel 40, stk. 4a, uden dog at dette indskrænker de forpligtelser, der påhviler de relevante erhvervsdrivende i henhold til kapitel VI.

Ændring 281

Forslag til forordning

Artikel 44 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt fabrikantens forpligtelser i artikel 40 , når:	En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt fabrikantens forpligtelser i artikel 38 , når et af følgende forhold gør sig gældende :

Ændring 282

Forslag til forordning

Artikel 44 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	et batteri, der allerede er markedsført eller ibrugtaget, ændres af den pågældende importør eller distributør på en sådan måde, at overensstemmelsen med kravene i denne forordning kan blive berørt

b)	et batteri, der allerede er markedsført eller ibrugtaget, ændres af den pågældende importør eller distributør på en sådan måde, at overensstemmelsen med kravene i denne forordning kan blive berørt , eller

Ændring 283

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	den type batterier, som producenten har til hensigt at gøre tilgængelige på markedet for første gang på en medlemsstats område, dvs. bærbare batterier, industribatterier, traktionsbatterier eller bilbatterier,

d)	den type batterier, som producenten har til hensigt at gøre tilgængelige på markedet for første gang på en medlemsstats område, dvs. bærbare batterier, batterier til lette transportmidler, industribatterier, traktionsbatterier eller bilbatterier

Ændring 284

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	kemien i batterier, som producenten har til hensigt at gøre tilgængelige på markedet for første gang på en medlemsstats område

Ændring 285

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

f)	oplysninger om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser, jf. artikel 47, og kravene i henholdsvis artikel 48 og 49:

f)	oplysninger om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser, jf. artikel 47, og kravene i henholdsvis artikel 48 , 48a og 49:

Ændring 286

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — nr. i — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

i)	for bærbare batterier skal kravene i dette litra f) være opfyldt ved at fremlægge:

i)	for bærbare batterier og batterier til lette transportmidler skal kravene i dette litra f) være opfyldt ved at fremlægge:

Ændring 287

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — nr. i — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—

en erklæring vedrørende de foranstaltninger, som producenten har truffet for at opfylde de forpligtelser vedrørende producentansvar, der er fastsat i artikel 47, de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne til særskilt indsamling, der er fastsat i artikel 48, stk. 1, med hensyn til den mængde batterier, som producenten leverer, og det system, der er iværksat for at sikre, at de data, der rapporteres til de kompetente myndigheder, er pålidelige

—

en erklæring vedrørende de foranstaltninger, som producenten har truffet for at opfylde de forpligtelser vedrørende producentansvar, der er fastsat i artikel 47, de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne til særskilt indsamling, der er fastsat i artikel 48, stk. 1 og i artikel 48a, stk. 1 , med hensyn til den mængde batterier, som producenten leverer, og det system, der er iværksat for at sikre, at de data, der rapporteres til de kompetente myndigheder, er pålidelige

Ændring 288

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — nr. i — led 2

Kommissionens forslag

Ændring

—

hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land , telefon- og faxnummer , internetadresse og e-mailadresse samt den nationale identifikationskode for den producentansvarsorganisation, som producenten har overdraget opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, til, herunder producentansvarsorganisationens SE-nummer eller tilsvarende officielt registreringsnummer, herunder europæisk eller nationalt momsregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt

—

hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger, herunder postadresse , telefonnummer , internetadresse og e-mailadresse samt den nationale identifikationskode for den producentansvarsorganisation, som producenten har overdraget opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2 og 4 , til, herunder producentansvarsorganisationens SE-nummer eller tilsvarende officielt registreringsnummer, herunder europæisk eller nationalt momsregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt

Ændring 289

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — nr. i — led 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

—	hvis producentansvarsorganisationen repræsenterer mere end én producent, angiver den, hvordan hver af de repræsenterede producenter opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 47 .

Ændring 290

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 — afsnit 2 — litra f — nr. ii — led 2

Kommissionens forslag

Ændring

—

hvis det er relevant, den nationale identifikationskode for den producentansvarsorganisation, som producenten har overdraget opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2 og 4, til, herunder producentansvarsorganisationens SE-nummer eller tilsvarende officielt registreringsnummer, herunder europæisk eller nationalt momsregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt

—

hvis det er relevant, navn og kontaktoplysninger, herunder postadresse, telefonnummer og e-mail- og internetadresse samt den nationale identifikationskode for den producentansvarsorganisation, som producenten har overdraget opfyldelsen af sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2 og 4, til, herunder producentansvarsorganisationens SE-nummer eller tilsvarende officielt registreringsnummer, herunder europæisk eller nationalt momsregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt

Ændring 291

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Producenter, der leverer batterier ved hjælp af fjernkommunikation, registreres i den medlemsstat, de sælger til. Hvis sådanne producenter ikke er registreret i den medlemsstat, de sælger til, registreres de via deres bemyndigede repræsentant.

Ændring 292

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 3 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	kan afvise den af producenten fremlagte registrering i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig opfyldelse af forpligtelsen fastsat i stk. 2.

Ændring 293

Forslag til forordning

Artikel 46 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Batteriproducenter giver onlinemarkedspladser oplysninger om deres registrering eller bemyndigede repræsentant i de medlemsstater, de sælger til.

Ændring 294

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

sørge for særskilt indsamling af udtjente batterier i overensstemmelse med artikel 48 og 49 og den efterfølgende transport, forberedelse til ændring af anvendelse og genfremstilling, behandling og genvinding af udtjente batterier , herunder de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 56

dække som minimum de omkostninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra a), i direktiv 2008/98/EF, herunder omkostningerne ved at sørge for særskilt indsamling af udtjente batterier i overensstemmelse med artikel 48 , artikel 48a og 49 og den efterfølgende transport, forberedelse til ændring af anvendelse og genfremstilling, behandling , forberedelse med henblik på genbrug og genvinding af udtjente batterier og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 56

Ændring 295

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	fremme særskilt indsamling af batterier, herunder ved at dække omkostningerne til undersøgelser for at identificere batterier, der bortskaffes på uhensigtsmæssig vis af slutbrugerne, i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1

c)	fremme særskilt indsamling af batterier, herunder ved at dække omkostningerne til dataindsamling og regelmæssige undersøgelser for at identificere batterier, der bortskaffes på uhensigtsmæssig vis af slutbrugerne, i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1

Ændring 296

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 1 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)

iværksætte oplysningskampagner og/eller indføre økonomiske incitamenter, herunder dem, der er opført i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF, for at tilskynde slutbrugerne til at skille sig af med udtjente batterier på en måde, der er i overensstemmelse med oplysningerne om forebyggelse og håndtering af udtjente batterier, der stilles til rådighed for dem i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1

Ændring 297

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 1 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	finansiere de aktiviteter, der er omhandlet i litra a) -d ).

e)	finansiere de aktiviteter, der er omhandlet i litra a) -da ).

Ændring 298

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	råde over de nødvendige organisatoriske og finansielle midler til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, der er omhandlet i stk. 1

a)	råde over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, der er omhandlet i stk. 1

Ændring 299

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 4 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	som minimum moduleres efter batteritype og batterikemi og, for så vidt det er relevant, under hensyntagen til holdbarheden og niveauet af genvundet indhold ved produktionen af batterier

moduleres i overensstemmelse med kriterierne i artikel 8a, stk. 4, litra b), i direktiv 2008/98/EF og efter batteritype og batterikemi og, for så vidt det er relevant, under hensyntagen til genopladningsevnen, holdbarheden og niveauet af genvundet indhold ved produktionen af batterier samt muligheden for, at de genfremstilles eller får ændret anvendelse, og deres CO2-fodaftryk

Ændring 300

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 4 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	justeres for at tage højde for producentansvarsorganisationernes eventuelle indtægter fra genbrug og salg af sekundære råstoffer fra batterier og udtjente batterier

b)	justeres for at tage højde for producentansvarsorganisationernes eventuelle indtægter fra genbrug , genfremstilling, ændring af anvendelsen og salg af sekundære råstoffer fra batterier og udtjente batterier

Ændring 301

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Hvis aktiviteter, jf. artikel 48, stk. 2, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, 2 og 3, der har til formål at opfylde forpligtelserne i stk. 1, litra a)-d), udføres af en tredjepart, som ikke er en producent eller en producentansvarsorganisation, må de omkostninger, der skal dækkes af producenterne, ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere disse aktiviteter på en omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger fastsættes på en gennemsigtig måde mellem producenterne og de berørte tredjeparter og justeres for at tage højde for eventuelle indtægter fra genbrug og salg af sekundære råstoffer fra batterier og udtjente batterier.

5. Hvis aktiviteter, jf. artikel 48, stk. 2, artikel 48a, stk. 2, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, 2 og 3, der har til formål at opfylde forpligtelserne i stk. 1, litra a)-d), udføres af en tredjepart, som ikke er en producent eller en producentansvarsorganisation, må de omkostninger, der skal dækkes af producenterne, ikke overstige de omkostninger, der er nødvendige for at levere disse aktiviteter på en omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger fastsættes på en gennemsigtig måde mellem producenterne og de berørte tredjeparter og justeres for at tage højde for eventuelle indtægter fra genbrug , genfremstilling, ændring af anvendelsen og salg af sekundære råstoffer fra batterier og udtjente batterier.

Ændring 302

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 6 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

6. Producentansvarsorganisationer ansøger om godkendelse fra den kompetente myndighed. Der gives kun godkendelse, hvis det påvises, at de foranstaltninger, der er truffet af producentansvarsorganisationen, er tilstrækkelige til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne artikel, med hensyn til mængden af batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet på en medlemsstats område af de producenter, på hvis vegne den handler. Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne for godkendelsen i stk. 1, 3, 4 og 5 fortsat er opfyldt. Den kompetente myndighed fastsætter de nærmere bestemmelser om godkendelsesproceduren og proceduren for kontrol af overholdelsen , herunder de oplysninger, som producenterne skal give til dette formål .

6. En producent eller en producentansvarsorganisation, der handler på dens vegne, ansøger om godkendelse fra den kompetente myndighed. Der gives kun godkendelse, hvis det påvises, at de foranstaltninger, der er truffet af producenten eller producentansvarsorganisationen, er tilstrækkelige , og at den råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel med hensyn til mængden af batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet på en medlemsstats område af de producenter, på hvis vegne den handler , og er i overensstemmelse med opfyldelsen af målene for særskilt indsamling af udtjente batterier, genvindingsniveauet og genvindingseffektiviteten som fastsat i denne forordning . Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt , og mindst hvert tredje år , at betingelserne for godkendelsen i stk. 1, 3, 4 og 5 fortsat er opfyldt. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis indsamlingsmålene i artikel 48, stk. 4, eller artikel 48a, stk. 5, ikke er opfyldt , eller hvis producenten eller producentorganisationen overtræder artikel 49, stk. 1, 2 eller 3 .

Ændring 303

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 6 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Producentansvarsorganisationerne underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i ansøgningen om godkendelse, om ændringer, som vedrører betingelserne for godkendelsen, og om endeligt ophør af aktiviteterne.	Producenten eller producentansvarsorganisationen, der handler på dens vegne, underretter uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i ansøgningen om godkendelse, om ændringer, som vedrører betingelserne for godkendelsen, og om endeligt ophør af aktiviteterne.

Ændring 304

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 9 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	andelen af særskilt indsamling af udtjente batterier, den opnåede genvinding og genvindingseffektivitet baseret på mængden af batterier, der første gang er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område af deres medlemsproducenter

c)	andelen af særskilt indsamling af udtjente batterier, genvindingsniveauet, genvindingseffektiviteten og de opnåede niveauer af nyttiggjorte materialer baseret på mængden af batterier, der første gang er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område af deres medlemsproducenter

Ændring 305

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 9 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsvirksomheder.

Ændring 306

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 10 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	10a. Når en erhvervsdrivende udfører genbrug, ændring af anvendelse eller genfremstilling af et batteri, overføres det udvidede producentansvar for batteriet fra producenten til denne erhvervsdrivende.

Ændring 307

Forslag til forordning

Artikel 47 — stk. 13

Kommissionens forslag	Ændring
13. Artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF finder ikke anvendelse på batterier .	13. Kravene om udvidet producentansvar og om generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar i henholdsvis artikel 8a i direktiv 2008/98/EF betragtes som minimumskrav og suppleres af bestemmelserne i denne forordning .

Ændring 308

Forslag til forordning

Artikel 48 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, sikrer, at alle udtjente bærbare batterier, uanset deres art, mærke eller oprindelse, indsamles på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet. De skal med henblik herpå:

1. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, sikrer, at alle udtjente bærbare batterier, uanset deres art, kemiske sammensætning, mærke eller oprindelse, indsamles særskilt på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet. De skal med henblik herpå:

Ændring 309

Forslag til forordning

Artikel 48 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	etablere indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier

a)	etablere tilbagetagelses- og indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier

Ændring 310

Forslag til forordning

Artikel 48 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Slutbrugere , der bortskaffer udtjente bærbare batterier på indsamlingssteder omhandlet i stk. 2, må ikke pålægges gebyrer eller forpligtes til at købe et nyt batteri.	3. Slutbrugere skal kunne bortskaffe udtjente bærbare batterier på indsamlingssteder omhandlet i stk. 2 og må ikke pålægges gebyrer eller forpligtes til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet fra de producenter, der har etableret indsamlingsstederne .

Ændring 311

Forslag til forordning

Artikel 48 — stk. 4 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

4. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, skal nå og varigt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier, beregnet som procentdel af de bærbare batterier , undtagen batterier fra lette transportmidler , der første gang er gjort tilgængelige på markedet i en medlemsstat af den pågældende producent eller i fællesskab af de producenter, der er omfattet af en producentansvarsorganisation:

4. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, skal nå og årligt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier, beregnet som procentdel af de bærbare batterier, der første gang er gjort tilgængelige på markedet i en medlemsstat af den pågældende producent eller i fællesskab af de producenter, der er omfattet af en producentansvarsorganisation:

Ændring 312

Forslag til forordning

Artikel 48 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, skal nå og årligt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for udtjente bærbare batterier til almindelig anvendelse, beregnet som procentdel af de bærbare batterier til almindelig anvendelse, der første gang er gjort tilgængelige på markedet i en medlemsstat af den pågældende producent eller i fællesskab af de producenter, der er omfattet af en producentansvarsorganisation:

a)	45 % inden den 31. december 2023

b)	70 % inden den 31. december 2025

c)	80 % inden 31. december 2030.

Ændring 313

Forslag til forordning

Artikel 48 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 48a

Indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler

1. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, sikrer, at alle udtjente batterier til lette transportmidler, uanset deres art, kemiske sammensætning, mærke eller oprindelse, indsamles på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet.

2. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri eller til at have købt det udtjente batterier hos dem, alle udtjente batterier til lette transportmidler, uanset deres kemiske sammensætning, mærke eller oprindelse, på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet. Med henblik herpå tager de udtjente batterier til lette transportmidler tilbage fra slutbrugere eller fra tilbagetagelses- og indsamlingssteder, der er etableret i samarbejde med:

a)	distributører af batterier til lette transportmidler i henhold til artikel 50, stk. 1

b)	uafhængige erhvervsdrivende, der reparerer lette transportmidler

c)	offentlige myndigheder og tredjeparter, der håndterer affald på deres vegne, i henhold til artikel 53.

3. De tilbagetagelsesordninger, der er indført i overensstemmelse med stk. 2, skal dække hele en medlemsstats område under hensyntagen til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde af udtjente batterier til lette transportmidler, tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne. Tilbagetagelsesordningerne må ikke være begrænset til områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende håndtering af udtjente batterier til lette transportmidler er mest rentabel.

4. Slutbrugere, der bortskaffer batterier til lette transportmidler på de i stk. 2 omhandlede indsamlingssteder, skal under alle omstændigheder kunne returnere alle batterier til lette transportmidler til alle indsamlingssteder gratis og uden at være forpligtet til at købe et nyt batteri.

5. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, skal nå og årligt opretholde mindst følgende indsamlingsmål for batterier til lette transportmidler, beregnet som procentdel af de mængder af batterier til lette transportmidler, der første gang er gjort tilgængelige på markedet i en medlemsstat af den pågældende producent eller i fællesskab af de producenter, der er omfattet af en producentansvarsorganisation:

a)	75 % inden den 31. december 2025

b)	85 % inden 31. december 2030.

Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, beregner den i første afsnit omhandlede indsamlingsprocent i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2b.

6. Indsamlingssteder, der er etableret i henhold til denne artikels stk. 1 og stk. 2, er ikke omfattet af kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

7. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, anmoder om godkendelse fra den kompetente myndighed, som skal kontrollere, at de indførte ordninger er i overensstemmelse med denne artikel. Hvis en producentansvarsorganisation anmoder om godkendelse, angives de aktive medlemsproducenter, som den repræsenterer, tydeligt i anmodningen om godkendelse.

8. Producentansvarsorganisationen sikrer, at data i dens besiddelse, herunder fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter, forbliver fortrolige. Den kompetente myndighed kan i sin godkendelse fastsætte betingelser, der skal opfyldes i denne henseende.

9. Der gives kun godkendelse, jf. stk. 6, hvis det dokumenteres, at kravene i denne artikels stk. 1, 2 og 3 er opfyldt, og at alle de fornødne ordninger for at kunne nå og varigt opretholde mindst det indsamlingsmål, der er omhandlet i stk. 5, er blevet etableret. Hvis en producentansvarsorganisation anmoder om godkendelsen, indhentes den som led i godkendelsen omhandlet i artikel 47, stk. 6.

10. Den kompetente myndighed fastsætter de nærmere bestemmelser om proceduren for godkendelse i henhold til stk. 7 med henblik på at sikre, at kravene i denne artikels stk. 1-4 og artikel 56 overholdes. Dette omfatter kravet om en rapport fra uafhængige eksperter for på forhånd at sikre, at indsamlingsordningerne omhandlet i denne artikel etableres i overensstemmelse med kravene i denne artikel. Det omfatter også tidsplanen for verifikation af de forskellige trin og den beslutning, der skal træffes af den kompetente myndighed, som ikke må overstige seks uger fra indgivelsen af en udførlig ansøgning.

11. Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, og mindst hvert tredje år, at betingelserne for godkendelsen i henhold til stk. 7 fortsat er opfyldt. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis indsamlingsmålet i stk. 4 ikke er opfyldt, eller hvis producenten eller producentorganisationen væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til stk. 1-3.

12. Producenten eller producentansvarsorganisationen, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producentens vegne, underretter straks den kompetente myndighed om enhver ændring i de betingelser, der er omfattet af ansøgningen om godkendelse omhandlet i stk. 7, om enhver ændring i betingelserne for godkendelsen efter stk. 8 og om endeligt ophør af aktiviteterne.

13. Hvert femte år udfører medlemsstaterne en undersøgelse af sammensætningen på mindst NUTS 2-niveau af indsamlet blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at bestemme andelen af udtjente bærbare batterier deri. Den første undersøgelse udføres senest den 31. december 2023. På grundlag af de indhentede oplysninger kan de kompetente myndigheder, når de meddeler eller reviderer en godkendelse i henhold til stk. 7 og 10, kræve, at producenterne af bærbare batterier eller producentansvarsorganisationerne iværksætter korrigerende tiltag for at udvide deres net af tilsluttede indsamlingssteder og gennemfører oplysningskampagner i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, som står i forhold til andelen af udtjente bærbare batterier i blandet kommunalt affald og affald af elektrisk og elektronisk udstyr fastlagt i undersøgelsen.

Ændring 314

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. — 1 (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	-1. Producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, sikrer, at alle udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, uanset deres art, kemiske sammensætning, mærke eller oprindelse, indsamles på den medlemsstats område, hvor de første gang gør batterier tilgængelige på markedet.

Ændring 315

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Producenterne af bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet hos dem alle udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier af den type, som de første gang har gjort tilgængelige på markedet på den pågældende medlemsstats område. Med henblik herpå accepterer de at tilbagetage udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier fra slutbrugerne eller fra indsamlingssteder, der er etableret i samarbejde med:

1. Producenterne af bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri eller til at have købt batteriet hos dem alle udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier af den type, som de første gang har gjort tilgængelige på markedet på den pågældende medlemsstats område. Med henblik herpå accepterer de at tilbagetage udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier fra slutbrugerne eller fra tilbagetagelses- og indsamlingssteder, der er etableret i samarbejde med:

Ændring 316

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 1 — afsnit 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	uafhængige erhvervsdrivende, der udfører genbrug, genfremstilling eller ændring af anvendelsen af bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier

Ændring 317

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis udtjente industribatterier kræver forudgående demontering hos private, ikke-erhvervsmæssige brugere, omfatter forpligtelsen til at tilbagetage disse batterier dækning af omkostningerne til demontering og indsamling af udtjente batterier hos disse brugere.	Hvis udtjente industribatterier kræver forudgående demontering hos private, ikke-erhvervsmæssige brugere, omfatter forpligtelsen for producenter eller producentansvarsorganisationer, som evt. er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, til at tilbagetage disse batterier dækning af omkostningerne til demontering og indsamling af udtjente batterier hos disse brugere.

Ændring 318

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

udstyrer de indsamlingssteder, der er omhandlet i stk. 1, med passende indsamlingsinfrastruktur til særskilt indsamling af udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, som opfylder de gældende sikkerhedskrav, og dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med disse indsamlingssteders tilbagetagningsaktiviteter. Containerne til indsamling og midlertidig opbevaring af sådanne batterier på indsamlingsstedet skal være hensigtsmæssige i forhold til mængden og den farlige karakter af udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, som sandsynligvis vil blive indsamlet gennem disse indsamlingssteder

udstyrer de tilbagetagelses- og indsamlingssteder, der er omhandlet i stk. 1, med passende indsamlingsinfrastruktur til særskilt indsamling af udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, som opfylder de gældende sikkerhedskrav, og dækker de nødvendige omkostninger i forbindelse med disse tilbagetagelses- og indsamlingssteders tilbagetagelsesaktiviteter. Containerne til indsamling og midlertidig opbevaring af sådanne batterier på indsamlingsstedet skal være hensigtsmæssige i forhold til mængden og den farlige karakter af udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, som sandsynligvis vil blive indsamlet gennem disse tilbagetagelses- og indsamlingssteder

Ændring 319

Forslag til forordning

Artikel 49 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a. Medlemsstaterne indsamler årligt oplysninger, herunder underbyggede skøn, om de mængder og kategorier af bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, der er markedsført, og som kan indsamles, i forhold til de mængder, der er indsamlet via alle kanaler, forberedt med henblik på genbrug, genanvendt og nyttiggjort i medlemsstaten, og om batterier i køretøjer/industriprodukter, der er eksporteret, efter vægt og kemi.

Ændring 320

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Distributørerne tilbagetager gratis og uden forpligtelse for slutbrugeren til at købe et nyt batteri udtjente batterier fra slutbrugeren, uanset batteriernes kemiske sammensætning eller oprindelse. Tilbagetagning af bærbare batterier tilbydes på eller i umiddelbar nærhed af detailsalgsstedet. Tilbagetagning af udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier tilbydes på eller i nærheden af detailsalgsstedet. Denne forpligtelse er begrænset til de typer udtjente batterier, som distributøren har eller havde som nye batterier i sit sortiment, og for bærbare batterier til den mængde, som ikke-erhvervsmæssige slutbrugere sædvanligvis bortskaffer.

1. Distributørerne tilbagetager gratis eller uden forpligtelse til at have købt batteriet fra den samme distributør udtjente batterier fra slutbrugeren, uanset batteriernes kemiske sammensætning eller oprindelse. Tilbagetagning af bærbare batterier tilbydes på eller i umiddelbar nærhed af detailsalgsstedet. Tilbagetagning af udtjente batterier til lette transportmidler, bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier tilbydes på eller i nærheden af detailsalgsstedet. Denne forpligtelse er begrænset til de typer udtjente batterier, som distributøren har eller havde som nye batterier i sit sortiment, og for bærbare batterier til den mængde, som ikke-erhvervsmæssige slutbrugere sædvanligvis bortskaffer.

Ændring 321

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Distributørerne afleverer udtjente batterier, som de har taget tilbage, til de producenter eller producentansvarsorganisationer, som er ansvarlige for indsamlingen af disse batterier i henhold til henholdsvis artikel 48, 48a og 49, eller til en affaldshåndteringsvirksomhed med henblik på behandling og genvinding i overensstemmelse med artikel 56. Medlemsstaterne kan begrænse distributørernes mulighed for at overdrage udtjente batterier alt efter deres type til producenter eller producentansvarsorganisationer eller til affaldshåndteringsvirksomheder. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne begrænsninger ikke har en negativ indvirkning på indsamlings- og genvindingssystemerne.

Ændring 322

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Forpligtelserne i henhold til denne artikel finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, der leverer batterier til slutbrugerne efter aftaler om fjernsalg. Disse erhvervsdrivende sørger for et tilstrækkeligt antal indsamlingssteder, som dækker hele medlemsstatens område, og som tager hensyn til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne, til at slutbrugerne kan returnere batterier.

4. Forpligtelserne i henhold til denne artikel finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, der leverer batterier til slutbrugerne efter aftaler om fjernsalg. Disse erhvervsdrivende sørger for et tilstrækkeligt antal indsamlingssteder, som dækker hele medlemsstatens område, og som tager hensyn til befolkningens størrelse og tæthed, den forventede mængde udtjente bærbare batterier, batterier til lette transportmidler, bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne, til at slutbrugerne kan returnere batterier.

Ændring 323

Forslag til forordning

Artikel 50 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Ved salg med levering tilbyder distributøren at tilbagetage batterier gratis. Ved bestilling af et batteri underrettes slutbrugeren af batteriet om ordningen for tilbagetagelse af det brugte batteri.

Ændring 324

Forslag til forordning

Artikel 50 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 50a

Pantsystemer for batterier

Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen gennemførligheden af og de potentielle fordele ved at etablere pantsystemer for batterier på EU-plan, navnlig for bærbare batterier til almindelig anvendelse. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet og overvejer at træffe de fornødne foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om foranstaltninger i forbindelse med implementering af nationale pantsystemer for batterier. Nationale pantsystemer må ikke forhindre vedtagelse af harmoniserede systemer på EU-plan.

Ændring 325

Forslag til forordning

Artikel 51 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Slutbrugerne skal bortskaffe udtjente batterier på udpegede særskilte indsamlingssteder i overensstemmelse med de specifikke ordninger, der er etableret sammen med producenten eller en producentansvarsorganisation, jf. artikel 48 og 49.	2. Slutbrugerne skal bortskaffe udtjente batterier på udpegede særskilte indsamlingssteder i overensstemmelse med de specifikke ordninger, der er etableret sammen med producenten eller en producentansvarsorganisation, jf. artikel 48 , 48a og 49.

Ændring 326

Forslag til forordning

Artikel 52 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Operatører af affaldsbehandlingsanlæg, som er omfattet af direktiv 2000/53/EF og 2012/19/EU, afleverer udtjente batterier fra behandlingen af udrangerede køretøjer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr til producenterne af de relevante batterier eller producentansvarsorganisationerne, som evt. er udpeget i henhold til denne forordning artikel 47, stk. 2, og som handler på producenternes vegne, eller til autoriserede affaldshåndteringsvirksomheder med henblik på behandling og genvinding i overensstemmelse med denne forordnings artikel 56. Medlemsstaterne kan begrænse muligheden for, at operatører af affaldsbehandlingsanlæg, der er omfattet af direktiv 2000/53/EF eller direktiv 2012/19/EU, kan overdrage udtjente batterier alt efter deres type til enten producenter eller producentansvarsorganisationer eller til en anden affaldshåndteringsoperatør. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne restriktioner ikke har en negativ indvirkning på indsamlings- og genanvendelsessystemerne. Operatører af affaldsbehandlingsanlæg fører fortegnelser over disse transaktioner.

Ændring 327

Forslag til forordning

Artikel 53 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Udtjente batterier fra private, ikke-erhvervsmæssige brugere kan bortskaffes på særskilte indsamlingssteder, der er etableret af de offentlige affaldshåndteringsmyndigheder.

1. Udtjente batterier fra private, ikke-erhvervsmæssige brugere kan bortskaffes på særskilte indsamlingssteder, der er etableret af de offentlige affaldshåndteringsmyndigheder. Når de er sat op til en specifik batteritype må de offentlige affaldshåndteringsmyndigheder ikke nægte at tage nogen udtjente batterier af denne type tilbage, herunder genanvendte batterier, batterier med ændret anvendelse og genfremstillede batterier.

Ændring 328

Forslag til forordning

Artikel 53 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Offentlige affaldshåndteringsmyndigheder afleverer indsamlede udtjente batterier til producenterne eller de producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, eller til affaldshåndteringsvirksomheder med henblik på behandling og genvinding af disse udtjente batterier i overensstemmelse med artikel 56 eller udfører selv behandling og genvinding i overensstemmelse med kravene i artikel 56. Medlemsstaterne kan begrænse de offentlige affaldshåndteringsmyndigheders mulighed for at overdrage udtjente batterier alt efter deres type til enten producenter eller producentansvarsorganisationer eller til en affaldshåndteringsoperatør eller selv foretage deres behandling og genvinding. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne restriktioner ikke har en negativ indvirkning på indsamlings- og genanvendelsesystemerne.

Ændring 329

Forslag til forordning

Artikel 54 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Frivillige indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier afleverer udtjente bærbare batterier til producenterne af de bærbare batterier eller til tredjeparter, der handler på deres vegne, herunder producentansvarsorganisationer, eller til autoriserede affaldshåndteringsvirksomheder med henblik på behandling og genvinding i overensstemmelse med kravene i artikel 56. Medlemsstaterne kan begrænse muligheden for, at frivillige affaldsindsamlingssteder for bærbare batterier kan overdrage disse udtjente bærbare batterier enten til producenter eller producentansvarsorganisationer eller til en affaldshåndteringsoperatør. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne restriktioner ikke har en negativ indvirkning på indsamlings- og genanvendelsessystemerne.

Ændring 330

Forslag til forordning

Artikel 55 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Indsamlingsprocenter for udtjente bærbare batterier	Indsamlingsprocent for udtjente bærbare batterier og udtjente batterier for lette transportmidler

Ændring 331

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	65 % inden den 31. december 2025

b)	70 % inden den 31. december 2025

Ændring 332

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	70 % inden den 31. december 2030.

c)	80 % inden den 31. december 2030

Ændring 333

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Medlemsstaterne skal nå følgende minimumsmål for indsamling af udtjente bærbare batterier til almindelig anvendelse:

a)	45 % inden den 31. december 2023

b)	70 % inden den 31. december 2025

c)	80 % inden 31. december 2030.

Ændring 334

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. Medlemsstaterne skal nå følgende minimumsmål for indsamling af udtjente batterier til lette transportmidler:

a)	75 % inden den 31. december 2025

b)	85 % inden den 31. december 2030.

Ændring 335

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2b. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2023 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede regler for beregning og verifikation af indsamlingsmål for udtjente batterier til lette transportmidler med henblik på at afspejle mængden af udtjente batterier, der er til rådighed til indsamling.

Ændring 336

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Senest den 31. december 2030 reviderer Kommissionen det mål, der er fastsat i stk. 1, litra c), og overvejer som led i denne revision at fastsætte et indsamlingsmål for batterier, der driver lette transportmidler, i lyset af udviklingen i markedsandelen, som et særskilt mål eller som led i en revision af det mål, der er fastsat i stk. 1, litra c), og i artikel 48, stk. 4. Ved denne revision kan Kommissionen også overveje at indføre en metode til beregning af den særskilte indsamlingsprocent med henblik på at afspejle mængden af udtjente batterier, der kan indsamles. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udfaldet af revisionen, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

3. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2024 det mål, der er fastsat i stk. 1, litra c). Denne gennemgang skal også overveje at indføre en beregningsmetode til beregning af den særskilte indsamlingsprocent med henblik på at afspejle mængden af udtjente bærbare batterier, der er til rådighed til indsamling. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udfaldet af revisionen, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

Ændring 337

Forslag til forordning

Artikel 55 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre metoden til beregning af indsamlingsprocenten for bærbare batterier fastsat i bilag XI.	udgår

Ændring 338

Forslag til forordning

Artikel 56 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Indsamlede udtjente batterier må ikke deponeres eller forbrændes.	1. Indsamlede udtjente batterier må ikke bortskaffes eller gøres til genstand for energigenvinding .

Ændring 339

Forslag til forordning

Artikel 56 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Medlemsstaterne kan indføre incitamentsordninger for erhvervsdrivende, der opnår højere udbytter end de respektive tærskler, der er fastsat i bilag XII, del B og C.

Ændring 340

Forslag til forordning

Artikel 57 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Alle indsamlede udtjente batterier indgår i en genvindingsproces.	1. Alle indsamlede udtjente batterier gennemgår forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse til ændring af anvendelse eller en genvindingsproces, undtagen batterier, der indeholder kviksølv, som bortskaffes på en måde, der ikke har nogen negativ indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet.

Ændring 341

Forslag til forordning

Artikel 57 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Kommissionen medtager udtjente lithium-ion-batterier på den liste over affald, der er omhandlet i afgørelse 2000/532/EF, alt efter hvad der er relevant, for at muliggøre korrekt sortering og rapportering af udtjente lithium-ion-batterier.

Ændring 342

Forslag til forordning

Artikel 57 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2023 en gennemførelsesretsakt for at fastsætte detaljerede regler for beregningen og verifikationen af genvindingseffektivitet og materialenyttiggørelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.	4. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2023 en delegeret retsakt i henhold til artikel 73 som supplement til denne forordning ved at fastsætte detaljerede regler for beregningen og verifikationen af genvindingseffektivitet og materialenyttiggørelse.

Ændring 343

Forslag til forordning

Artikel 57 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at ændre minimumskravene til materialenyttiggørelse for udtjente batterier fastsat i bilag XII, del B, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling og nye teknologier inden for affaldshåndtering.

5. Senest den 31. december 2027 evaluerer og forelægger Kommissionen e n rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til genvindingseffektivitet og niveauer for nyttiggjorte materialer til udtjente batterier, jf. bilag XII, del B og C, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling og nye teknologier inden for affaldshåndtering. Hvis det er relevant, ledsages rapporten af et lovgivningsforslag for at øge minimumsgenvindingseffektiviteten og niveauerne for nyttiggjorte materialer.

Ændring 344

Forslag til forordning

Artikel 57 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at udvide listen over batterikemi og -materialer i bilag XII, del B og C, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling og nye teknologier inden for affaldshåndtering.

Ændring 345

Forslag til forordning

Artikel 58 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Behandling og genvinding kan foretages uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt overførslen af udtjente batterier sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007.	1. Behandling, forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse til ændring af anvendelse og genvinding kan foretages uden for den pågældende medlemsstat eller uden for Unionen, såfremt overførslen af udtjente batterier sker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007.

Ændring 346

Forslag til forordning

Artikel 58 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Udtjente batterier, der eksporteres ud af Unionen i henhold til stk. 1, regnes kun med ved konstateringen af, at de i artikel 56 og 57 fastsatte krav, effektivitetssatser og mål er opfyldt, hvis genvindingsvirksomheden eller en anden affaldsindehaver, som eksporterer de udtjente batterier til behandling , forberedelse med henblik på genanvendelse, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen og genvinding, fremlægger dokumentation, der er godkendt af den kompetente bestemmelsesmyndighed, for, at behandlingen fandt sted under forhold, der svarer til kravene i denne forordning og til relevante miljø- og sundhedskrav i anden EU-lovgivning .

Ændring 347

Forslag til forordning

Artikel 58 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 vedrørende fastsættelse af udførlige regler som supplement til denne artikels stk. 2, som omfatter kriterierne for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.	3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 vedrørende fastsættelse af udførlige regler som supplement til denne artikels stk. 2, som omfatter kriterierne for vurderingen af tilsvarende omstændigheder, senest den 1. juli 2023 .

Ændring 348

Forslag til forordning

Artikel 59 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Krav vedrørende ændring af anvendelsen og genfremstilling af industribatterier og traktionsbatterier	Krav vedrørende ændring af anvendelsen og genfremstilling af batterier til lette transportmidler , industribatterier og traktionsbatterier

Ændring 349

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Uafhængige erhvervsdrivende gives adgang til batteristyringssystemet for genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager med kapacitet på over 2 kWh , på lige vilkår med det formål at vurdere og fastsætte batteriernes sundhedstilstand og resterende levetid ifølge de parametre, der er fastsat i bilag VII.

1. Uafhængige aktører gives læseadgang til batteristyringssystemet for batterier for lette transportmidler og batterier i stationære batteribaserede energilagringssystemer og traktionsbatterier samt i bærbare batterier, der omfatter et batteristyringssystem på lige vilkår og betingelser, med det formål at vurdere og fastsætte batteriernes sundhedstilstand og resterende levetid ifølge de parametre, der er fastsat i bilag VII.

Ændring 350

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Alle brugte stationære batterienergilagringssystemer og batterier til elektriske køretøjer skal vurderes for at afgøre, om de er egnede til genanvendelse, ændring af anvendelse eller genfremstilling. Hvis vurderingen viser, at batterierne er egnede til genanvendelse, genanvendes de. Hvis vurderingen viser, at de ikke er egnede til genanvendelse, men derimod til ændring af anvendelse eller genfremstilling, ændres anvendelsen af dem, eller også genfremstilles de.

Ændring 351

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Uafhængige erhvervsdrivende, der udfører processer vedrørende ændring af anvendelse eller genfremstilling, gives passende adgang på lige vilkår til de oplysninger, der er relevante for håndtering og test af genopladelige industribatterier og traktionsbatterier, af apparater og køretøjer, hvori sådanne batterier er indbygget, og af komponenter i sådanne batterier, apparater eller køretøjer, herunder sikkerhedsaspekter.

2. Uafhængige erhvervsdrivende, der udfører processer vedrørende forberedelse til ændring af anvendelse , ændring af anvendelse eller genfremstilling, gives passende adgang på lige vilkår til de oplysninger, der er relevante for håndtering og test af batterier til lette transportmidler , industribatterier og traktionsbatterier, af apparater og køretøjer, hvori sådanne batterier er indbygget, og af komponenter i sådanne batterier, apparater eller køretøjer, herunder sikkerhedsaspekter.

Ændring 352

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Erhvervsdrivende, der ændrer anvendelsen af batterier eller genfremstiller batterier, sikrer, at undersøgelse, ydeevnetest, emballering og forsendelse af batterier og deres komponenter udføres efter hensigtsmæssige kvalitetskontrol- og sikkerhedsanvisninger.	3. Erhvervsdrivende, der forbereder ændring af anvendelse , ændrer anvendelsen af batterier eller genfremstiller batterier, sikrer, at undersøgelse, ydeevne- og sikkerhedstest , emballering og forsendelse af batterier og deres komponenter udføres efter hensigtsmæssige kvalitetskontrol- og sikkerhedsanvisninger.

Ændring 353

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

4. Erhvervsdrivende, der ændrer anvendelsen af batterier eller genfremstiller batterier, sikrer, at batteriet efter ændring af anvendelsen eller genfremstilling overholder denne forordning, relevante krav vedrørende beskyttelse af produktet, miljøet og menneskers sundhed i anden lovgivning og tekniske krav til dets specifikke formål, når det markedsføres.

4. Erhvervsdrivende, der forbereder ændring af anvendelsen , ændrer anvendelsen af batterier eller genfremstiller batterier, sikrer, at batteriet efter ændring af anvendelsen eller genfremstilling overholder denne forordning, relevante krav vedrørende beskyttelse af produktet, miljøet og menneskers sundhed i anden lovgivning og tekniske krav til dets specifikke formål, når det markedsføres.

Ændring 354

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Et batteri, hvis anvendelse er blevet ændret, eller som er blevet genfremstillet, er ikke omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, 2 og 3, artikel 10, stk. 1 og 2 , samt artikel 39, stk. 1, hvis den erhvervsdrivende, der markedsfører et batteri med ændret anvendelse eller et genfremstillet batteri, kan påvise, at batteriet inden ændringen af anvendelsen eller genfremstillingen blev markedsført inden ikrafttrædelsesdatoerne for disse forpligtelser i henhold til disse artikler.

Et batteri, hvis anvendelse er blevet ændret, eller som er blevet genfremstillet, er ikke omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, 2 og 3, samt artikel 39, stk. 1, hvis den erhvervsdrivende, der markedsfører et batteri med ændret anvendelse eller et genfremstillet batteri, kan påvise, at batteriet inden ændringen af anvendelsen eller genfremstillingen blev markedsført inden ikrafttrædelsesdatoerne for disse forpligtelser i henhold til disse artikler.

Ændring 355

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 4 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Erhvervsdrivende, der markedsfører batterier med ændret anvendelse eller genfremstillede batterier, anses som batteriets nye producent og registreres således i overensstemmelse med artikel 46 og har et udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 47.

Ændring 356

Forslag til forordning

Artikel 59 — stk. 5 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. For at dokumentere, at et udtjent batteri, som er genstand for ændring af anvendelsen eller genfremstilling, ikke længere er affald, fremlæggerbatteriindehaveren efter anmodning fra en kompetent myndighed følgende:	5. For at dokumentere, at et udtjent batteri, som er genstand for ændring af anvendelsen eller genfremstilling, ikke længere er affald, fremlægger aktører, der udfører aktiviteter til ændring af anvendelsen eller genfremstilling, efter anmodning fra en kompetent myndighed følgende:

Ændring 357

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 1 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	slutbrugernes bidrag til forebyggelse af affald, herunder gennem oplysninger om god praksis for anvendelse af batterier med det formål at udvide deres anvendelsesfase og mulighederne for forberedelse med henblik på genbrug

slutbrugernes bidrag til forebyggelse af affald, herunder gennem oplysninger om god praksis og anbefalinger for anvendelsen af batterier med det formål at forlænge deres anvendelsesfase og mulighederne for genbrug , forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen og genfremstilling

Ændring 358

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 1 — afsnit 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	de systemer, der findes til særskilt indsamling, forberedelse med henblik på genbrug og genvinding af udtjente batterier

c)	særskilt indsamling, tilbagetagelses- og indsamlingssteder , forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen, ændring af anvendelsen, genfremstilling og genvinding af udtjente batterier

Ændring 359

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 1 — afsnit 1 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	virkningen af stoffer i batterier på miljøet og menneskers sundhed, herunder virkninger som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse af udtjente batterier, f.eks. henkastning eller bortskaffelse som usorteret kommunalt affald.

f)	virkningen af stoffer, navnlig farlige stoffer , i batterier på miljøet og menneskers sundhed, herunder virkninger som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse af udtjente batterier, f.eks. henkastning eller bortskaffelse som usorteret kommunalt affald.

Ændring 360

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 1 — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	på et sprog, der er letforståeligt for forbrugere og andre slutbrugere, som fastsat af den pågældende medlemsstat.

b)	på et sprog, der er letforståeligt for forbrugere og andre slutbrugere, og tilgængeligt for personer med handicap i henhold til direktiv (EU) 2019/882 som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Ændring 361

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Producenterne stiller oplysninger om de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse på opbevaring og indsamling af udtjente batterier, til rådighed for de distributører og erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 50, 52 og 53, og andre affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører reparation, genfremstilling, forberedelse med henblik på genbrug, behandling og genvinding.

2. Producenterne stiller oplysninger om batteriernes komponenter og materialer samt placeringen af alle farlige stoffer i batterier til rådighed for de distributører og erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 50, 52 og 53, og andre affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører reparation, genfremstilling, forberedelse med henblik på genbrug, behandling og genvinding. Producenterne skal stille oplysninger til rådighed om sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse på opbevaring og indsamling af udtjente batterier.

Ændring 362

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 3 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

3. Fra det tidspunkt, hvor en batterimodel er leveret på en medlemsstats område, stiller producenterne efter anmodning følgende batterimodelspecifikke oplysninger om korrekt og miljømæssigt forsvarlig behandling af udtjente batterier til rådighed for affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører reparation, genfremstilling, forberedelse med henblik på genbrug, behandling og genvinding, for så vidt som disse virksomheder har brug for disse oplysninger for at udføre disse aktiviteter:

3. Fra det tidspunkt, hvor en batterimodel er leveret på en medlemsstats område, stiller producenterne gratis og efter anmodning følgende batterimodelspecifikke oplysninger om korrekt og miljømæssigt forsvarlig behandling af udtjente batterier til rådighed for affaldshåndteringsvirksomheder, som udfører reparation, genfremstilling, forberedelse med henblik på genbrug, behandling og genvinding, for så vidt som disse virksomheder har brug for disse oplysninger for at udføre disse aktiviteter:

Ændring 363

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 3 — afsnit 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	processerne for at sikre, at køretøjer og apparater demonteres på en sådan måde, at indbyggede batterier kan udtages

a)	processerne for at sikre, at lette transportmidler, køretøjer og apparater demonteres på en sådan måde, at indbyggede batterier kan udtages

Ændring 364

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen, som finder anvendelse i forbindelse med opbevaring, transport, behandling og genvinding af udtjente batterier.

b)	de sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger, herunder vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen og brandsikring , som finder anvendelse i forbindelse med opbevaring, transport, behandling og genvinding af udtjente batterier.

Ændring 365

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Distributører, der leverer batterier til slutbrugere, fremlægger på deres detailforretningssted synligt og via deres onlinemarkedspladser de oplysninger, der er anført i stk. 1 og 2, og oplysninger om, hvordan slutbrugerne gratis kan returnere udtjente batterier til de respektive indsamlingssteder, der er etableret på detailsalgssteder eller på vegne af en markedsplads. Denne forpligtelse er begrænset til de typer batterier, som distributøren eller detailhandleren har eller havde som nye batterier i sit sortiment.

4. Distributører, der leverer batterier til slutbrugere, fremlægger permanent på deres detailforretningssted og via deres onlinemarkedspladser lettilgængeligt og synligt for batteriets slutbrugere de oplysninger, der er anført i stk. 1 og 2, og oplysninger om, hvordan slutbrugerne gratis kan returnere udtjente batterier til de respektive indsamlingssteder, der er etableret på detailsalgssteder eller på vegne af en markedsplads. Denne forpligtelse er begrænset til de typer batterier, som distributøren eller detailhandleren har eller havde som nye batterier i sit sortiment.

Ændring 366

Forslag til forordning

Artikel 60 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. De omkostninger, der dækkes af producenten i henhold til artikel 47, stk. 1, litra e), vises særskilt for slutbrugeren på salgsstedet for et nyt batteri. De angivne omkostninger må ikke overstige det bedste skøn over de faktiske omkostninger.	5. De omkostninger, der dækkes af producenten i henhold til artikel 47, stk. 1, litra e), vises særskilt for slutbrugeren på salgsstedet for et nyt batteri. De angivne omkostninger må ikke overstige det bedste skøn over de faktiske omkostninger og må ikke lægges til den endelige pris, som forbrugeren skal betale for batteriet på salgsstedet .

Ændring 367

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Producenterne af bærbare batterier eller de producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, meddeler den kompetente myndighed følgende oplysninger fordelt på batterikemi og med angivelse af mængden af batterier, der driver lette transportmidler, for hvert kalenderår :	1. Producenterne af bærbare batterier eller de producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, meddeler den kompetente myndighed følgende oplysninger fordelt på batterikemi:

Ændring 368

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 — afsnit 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)

mængden af bærbare batterier til almindelig anvendelse, der første gang er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig anvendelse, der har forladt den pågældende medlemsstats område det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere

Ændring 369

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 — afsnit 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	mængden af udtjente bærbare batterier til almindelig anvendelse, der er indsamlet i henhold til artikel 48, beregnet på grundlag af metoden i bilag XI

Ændring 370

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 — afsnit 1 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	mængden af indsamlede udtjente bærbare batterier, der er eksporteret til tredjelande med henblik på behandling, forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelse eller genanvendelse.

Ændring 371

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis andre affaldshåndteringsvirksomheder end producenter eller producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, indsamler udtjente bærbare batterier fra distributører eller andre indsamlingssteder for udtjente bærbare batterier, meddeler de den kompetente myndighed den indsamlede mængde udtjente bærbare batterier fordelt på batterikemi med angivelse af mængden af batterier, der driver lette transportmidler, for hvert kalenderår.

Ændring 372

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Producenterne af batterier til lette transportmidler eller de producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, meddeler den kompetente myndighed følgende oplysninger i forhold til batteriets kemiske sammensætning og med angivelse af mængden af batterier, der driver lette transportmidler, for hvert kalenderår:

a)	mængden af batterier til lette transportmidler, der første gang er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område, undtagen de batterier til lette transportmidler, der har forladt den pågældende medlemsstats område det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere

b)	mængden af batterier til lette transportmidler, der er indsamlet i henhold til artikel 48a, beregnet efter metoden fastlagt i den delegerede retsakt, der vedtages i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2b

c)	det indsamlingsmål, der er nået af producenten eller producentansvarsorganisationen, der handler på vegne af sine medlemmer

d)	mængden af indsamlede udtjente batterier til lette transportmidler, der er leveret til behandling og genanvendelse på godkendte anlæg og

e)	mængden af batterier, der er leveret til genbrug, ændring af anvendelsen og genfremstilling.

Hvis andre affaldshåndteringsvirksomheder end producenter eller producentansvarsorganisationer, som er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, og som handler på deres vegne, indsamler batterier til lette transportmidler fra distributører eller andre tilbagetagelses- eller indsamlingssteder for batterier til lette transportmidler, meddeler de den kompetente myndighed den indsamlede mængde batterier til lette transportmidler fordelt på den kemiske sammensætning og med angivelse af mængden af batterier, der driver lette transportmidler, for hvert kalenderår.

De i første og andet afsnit omhandlede virksomheder indberetter de i første afsnit omhandlede data til den kompetente myndighed senest fire måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Den første rapporteringsperiode skal dække det første hele kalenderår efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 5. De kompetente myndigheder fastlægger formatet og procedurerne for rapportering af data til dem.

Ændring 373

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 2 — litra b a (nyt

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	mængden af batterier, der er leveret med henblik på genbrug, ændring af anvendelsen og genfremstilling.

Ændring 374

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 2 — litra b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bb)	mængden af indsamlede udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, der er eksporteret til tredjelande med henblik på behandling, forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen eller genanvendelse.

Ændring 375

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 3 — afsnit 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	mængden af indsamlede udtjente bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier, der er eksporteret til tredjelande med henblik på behandling, forberedelse med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen eller genanvendelse.

Ændring 376

Forslag til forordning

Artikel 61 — stk. 5 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	mængden af udtjente batterier, der indgår i genvindingsprocesser

b)	mængden af udtjente batterier, der indgår i processer for forberedelse med henblik på ændring af anvendelsen og genanvendelse

Ændring 377

Forslag til forordning

Artikel 62 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne offentliggør i et aggregeret format for hvert kalenderår følgende data om bærbare batterier, bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier fordelt på batteritype og -kemi samt med hensyn til bærbare batterier med særskilt angivelse af batterier, der driver lette transportmidler:	Medlemsstaterne offentliggør i et aggregeret format for hvert kalenderår følgende data om bærbare batterier, batterier til lette transportmidler, bilbatterier, industribatterier og traktionsbatterier fordelt på batteritype og -kemi samt med hensyn til bærbare batterier med særskilt angivelse af batterier, der driver lette transportmidler:

Ændring 378

Forslag til forordning

Artikel 62 — stk. 1 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	mængden af udtjente batterier, der er indsamlet i henhold til artikel 48 og 49 beregnet på grundlag af metoden i bilag XI

b)	mængden af udtjente batterier, der er indsamlet i henhold til artikel 48 , 48a og 49, beregnet på grundlag af metoden i bilag XI

Ændring 379

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Systemet skal tjene følgende formål:

a)	støtte markedsovervågningsmyndighederne i udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning og de relevante delegerede retsakter, herunder disse myndigheders håndhævelse af forordningen

b)	give offentligheden oplysninger om markedsførte batterier og deres bæredygtigheds- og sikkerhedskrav samt batteriers datablade

c)	give Kommissionen og godkendte genfremstillings-, second-life- og genanvendelsesvirksomheder ajourført information om batterier.

Ændring 380

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Systemet skal indeholde oplysninger og data om genopladelige industribatterier og traktionsbatterier med internt lager og en kapacitet på over 2 kWh som fastsat i bilag XIII. Det skal være muligt at sortere og søge i disse oplysninger og data i overensstemmelse med åbne standarder for tredjeparters anvendelse.

2. Systemet skal indeholde oplysninger og data om batterier til lette transportmidler, industribatterier og traktionsbatterier som fastsat i bilag XIII. Det skal være muligt at sortere og søge i disse oplysninger og data i overensstemmelse med åbne standarder for tredjeparters anvendelse. Systemet skal også indeholde en regelmæssigt ajourført database over alle batterier, der er omfattet af denne forordning.

Ændring 381

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. De erhvervsdrivende, der markedsfører et genopladeligt industribatteri eller et traktionsbatteri med internt lager , gør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, elektronisk tilgængelige i et maskinlæsbart format ved hjælp af interoperable og lettilgængelige datatjenester i det format, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 5.	3. De erhvervsdrivende, der markedsfører et batteri til lette transportmidler, et industribatteri eller et traktionsbatteri, gør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, elektronisk tilgængelige i et maskinlæsbart format ved hjælp af interoperable og lettilgængelige datatjenester i det format, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 5.

Ændring 382

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Systemet erstatter eller ændrer ikke markedsovervågningsmyndighedernes ansvar.

Ændring 383

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 5 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. Senest den 31. december 2024 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af :	5. Senest den 31. december 2024 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 for at supplere denne forordning ved at fastlægge :

Ændring 384

Forslag til forordning

Artikel 64 — stk. 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.	udgår

Ændring 385

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Senest den 1. januar 2026 skal hvert industribatteri og traktionsbatteri , der markedsføres eller tages i brug , og hvis kapacitet er på over 2 kWh , have en elektronisk registrering (et »batteripas«).	1. Senest den 1. januar 2026 skal hvert industribatteri , traktionsbatteri og batteri til lette transportmidler , der markedsføres eller tages i brug, have en elektronisk registrering (et »batteripas«).

Ændring 386

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Batteripasset kædes samme med oplysningerne om de grundlæggende egenskaber for hver batteritype og -model, der er lagret i datakilderne i det system, der er oprettet i henhold til artikel 64. Den erhvervsdrivende, der markedsfører et industribatteri eller et traktionsbatteri, sikrer, at dataene i batteripasset er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte.

3. For industribatterier og traktionsbatterier skal batteripasset kædes samme med oplysningerne om de grundlæggende egenskaber for hver batteritype og -model, der er lagret i datakilderne i det system, der er oprettet i henhold til artikel 64. Den erhvervsdrivende, der markedsfører et industribatteri eller et traktionsbatteri, sikrer, at dataene i batteripasset er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte.

Ændring 387

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. For batterier til lette transportmidler skal batteripasset indeholde de oplysninger, som er beskrevet i artikel 13, stk. 5, litra a)-d) og i)-j), samt ajourførte oplysninger om batteriet i forbindelse med ændringer af dets status.

Ændring 388

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Batteripasset skal være tilgængeligt online gennem elektroniske systemer, der er interoperable med det system, der er oprettet i henhold til artikel 64 .	4. Batteripasset skal være tilgængeligt online gennem elektroniske systemer, der er interoperable med det i henhold til artikel 64 oprettede system, og via QR-koden som omhandlet i artikel 13, stk. 5 .

Ændring 389

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Batteripasset skal give adgang til oplysninger om værdierne for ydeevne- og holdbarhedsparametre omhandlet i artikel 10, stk. 1, når batteriet markedsføres, og når dets status ændres.	5. Batteripasset skal give adgang til oplysninger om værdierne for ydeevne- og holdbarhedsparametre omhandlet i artikel 10, stk. 1, samt til information om batteriets sundhedstilstand i henhold til artikel 14, når batteriet markedsføres, og når dets status ændres.

Ændring 390

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Hvis ændringen i status skyldes reparation eller ændring af anvendelse, overdrages ansvaret for batteriregistreringen i batteripasset til den erhvervsdrivende, der anses for at markedsføre industribatteriet eller batteriet til elkøretøjer , eller som tager det i brug.

6. Hvis ændringen i status skyldes ændring af anvendelse eller genfremstilling , overdrages ansvaret for batteriregistreringen i batteripasset til den erhvervsdrivende, der anses for at markedsføre industribatteriet , traktionsbatteriet eller batteriet til lette transportmidler , eller som tager det i brug. Registreringen af batterier med ændret anvendelse eller genfremstillede batterier skal knyttes til registreringen af det originale batteri.

Ændring 391

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 7 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af reglerne for at få adgang til, dele, håndtere, udforske, offentliggøre og genbruge de oplysninger og data, der er tilgængelige via batteripasset.	7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 om fastsættelse af reglerne for at få adgang til, dele, håndtere, udforske, offentliggøre og genbruge de oplysninger og data, der er tilgængelige via batteripasset.

Ændring 392

Forslag til forordning

Artikel 65 — stk. 7 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.	udgår

Ændring 393

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage , at et batteri, der er omfattet af denne forordning , udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed , for ejendom eller for miljøet, foretager de en evaluering af det pågældende batteri , som omfatter alle relevante krav, der er fastlagt i denne forordning.

1. Markedsovervågningsmyndighederne skal udføre kontrol af batterier, der gøres tilgængelige online og offline , i et passende omfang ved hjælp af dokumentkontrol og , hvis det er relevant , fysisk og laboratoriebaseret kontrol baseret på et tilstrækkeligt antal prøver , som omfatter alle relevante krav, der er fastlagt i denne forordning. Markedsovervågningsmyndighederne kan sende batterier til den i artikel 68a omhandlede EU-prøvningsfacilitet med henblik på en sådan evaluering.

Ændring 394

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 1 — afsnit 1 a (new)

Kommissionens forslag	Ændring
	Kommissionen vedtager senest … [to år efter denne forordnings ikrafttræden] gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede betingelser for kontrol, kriterier for bestemmelse af kontrollens hyppighed og antallet af prøver, der skal kontrolleres, jf. artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020.
	Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 74, stk. 3.

Ændring 395

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.	2. Markedsovervågningsmyndighederne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, de har pålagt den erhvervsdrivende at iværksætte.

Ændring 396

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 5 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	at batteriet ikke opfylder kravene i denne forordnings kapitel II eller III

a)	at batteriet ikke opfylder kravene i denne forordnings kapitel II eller III eller artikel 39

Ændring 397

Forslag til forordning

Artikel 66 — stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	8a. Forbrugerne skal sættes i stand til at indføre oplysninger om batterier, der udgør en fare for forbrugerne, i et særskilt afsnit af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX) som omhandlet i artikel 12 i direktiv 2001/95/EF. Kommissionen skal tage behørigt hensyn til de modtagne oplysninger og sikre opfølgning, herunder fremsendelse af oplysningerne til de relevante nationale myndigheder, hvor det er relevant.
	Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med den udvalgsprocedure, der er omhandlet i artikel 74, stk. 2, til fastsættelse af vilkårene for overførsel af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, og for fremsendelse af sådanne oplysninger til de relevante nationale myndigheder med henblik på opfølgning.

Ændring 398

Forslag til forordning

Artikel 67 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 66, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurderer den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne evaluering træffer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

1. Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 66, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, drøfter Kommissionen straks spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og vurderer den nationale foranstaltning. Kommissionen skal færdiggøre evalueringen inden for en måned. På grundlag af resultaterne af denne evaluering træffer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Ændring 399

Forslag til forordning

Artikel 68 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 67, stk. 1, finder, at et batteri, selv om det er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III, udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens art, for at sikre, at det pågældende batteri, når det er markedsført, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække batteriet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

1. Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 67, stk. 1, finder, at et batteri, selv om det er i overensstemmelse med kravene i kapitel II og III, udgør en risiko for , eller med rimelighed kan anses for at udgøre en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for ejendom eller for miljøet, pålægger medlemsstaten den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, som står i forhold til risikoens art, for at sikre, at det pågældende batteri, når det er markedsført, ikke længere udgør en risiko, eller for at trække batteriet tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

Ændring 400

Forslag til forordning

Artikel 68 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Denne underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, især de nødvendige data til identifikation af de berørte batterier, batteriets oprindelse og forsyningskæde , arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.	3. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Denne underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, især de nødvendige data til identifikation af de berørte batterier, batteriets oprindelse og værdikæde , arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

Ændring 401

Forslag til forordning

Artikel 68 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 68a

EU-prøvningsfacilitet

1. Kommissionen udpeger senest … [to år efter denne forordnings ikrafttræden] en EU-prøvningsfacilitet med speciale i batterier i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/1020.

2. EU-prøvningsfaciliteten skal fungere som ekspertisecenter for

ydelse, som en undtagelse fra artikel 21, stk. 6, litra b), i forordning (EU) 2019/1020, af uafhængig teknisk og videnskabelig rådgivning til Kommissionen i forbindelse med de undersøgelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 32, og i forbindelse med de evalueringer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 67, stk. 1, og 68, stk. 4

b)	prøvning af batterier efter anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne med henblik på den i artikel 66, stk. 1, omhandlede evaluering.

Ændring 402

Forslag til forordning

Artikel 68 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 68b

Nationale batterikompetencecentre

1. Markedsovervågningsmyndighederne skal indgå aftale med de organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende og forskningscentre, om at oprette et nationalt batterikompetencecenter i hver medlemsstat.

2. De i stk. 1 omhandlede nationale batterikompetencecentre skal have til formål at fremme efterlevelsen af reglerne, afdække manglende efterlevelse, højne informationsniveauet og yde vejledning og teknisk rådgivning i forbindelse med kravene i denne forordning. Hvis det er relevant, kan andre interessenter såsom organisationer, der repræsenterer slutbrugere, også deltage i aktiviteterne i de nationale batterikompetencecentre.

3. Den markedsovervågningsmyndighed og de parter, der er omhandlet i stk. 1, skal i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020 sikre, at de nationale batterikompetencecentres aktiviteter ikke medfører illoyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende, og ikke påvirker parternes objektivitet, uafhængighed og uvildighed.

Ændring 403

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Uanset artikel 66, skal en medlemsstat, hvis den konstaterer, at et batteri, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 68, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller at en erhvervsdrivende har overtrådt en forpligtelse fastsat i denne forordning, pålægge den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør. Sådan manglende overensstemmelse omfatter:

Ændring 404

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 1 — litra k

Kommissionens forslag

Ændring

k)	kravene vedrørende due diligence-ordninger i forsyningskæden i artikel 39 er ikke opfyldt.

k)	kravene vedrørende due diligence-ordninger i værdikæden i artikel 39 er ikke opfyldt.

Ændring 405

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 1 — litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ka)	kravene vedrørende batteripas i artikel 65 er ikke opfyldt.

Ændring 406

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal tillægges undersøgelsesbeføjelser i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020 med henblik på at foretage hensigtsmæssig kontrol, som kan være risikobaseret eller baseret på modtagne oplysninger, for at afdække eventuel manglende overholdelse.

Ændring 407

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Markedsovervågningsmyndighederne skal samarbejde om at sikre håndhævelsen af nærværende forordning hen over landegrænserne i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel VI i forordning (EU) 2019/1020.

Ændring 408

Forslag til forordning

Artikel 69 — stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3c. Medlemsstaterne skal samarbejde i et håndhævelsesnetværk, hvor de støtter hinanden i overtrædelsesproceduren i forbindelse med grænseoverskridende salg i Den Europæiske Union.

Ændring 409

Forslag til forordning

Artikel 70 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Ordregivende myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, og ordregivende enheder, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU tager , når de indkøber batterier eller produkter, der indeholder batterier, i situationer, der er omfattet af disse direktiver, hensyn til miljøvirkningerne af batterier i hele deres livscyklus med henblik på at sikre, at sådanne virkninger holdes på et minimum.

1. Ordregivende myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, og ordregivende enheder, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU , skal , når de indkøber batterier eller produkter, der indeholder batterier, i situationer, der er omfattet af disse direktiver, give fortrinsret til de mest miljøvenlige batterier set over hele deres livscyklus med henblik på at sikre, at sådanne virkninger holdes på et minimum.

Ændring 410

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Hvis en medlemsstat vurderer, at brugen af et stof ved fremstillingen af batterier eller tilstedeværelsen af et stof i batterierne, når de markedsføres eller i deres efterfølgende livscyklusfaser, herunder affaldsfasen, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret og skal adresseres, skal den underrette agenturet om, at den agter at udarbejde et dossier, der opfylder kravene til et begrænsningsdossier. Hvis det af dette dossier fremgår, at det er nødvendigt med en aktion på fællesskabsplan ud over eventuelle allerede eksisterende foranstaltninger, skal medlemsstaten forelægge dossieret for agenturet for at igangsætte begrænsningsprocessen.

Ændring 411

Forslag til forordning

Artikel 71 — stk. 14 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

14a. Senest 6 måneder efter enhver ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 eller efter ikrafttrædelsen af fremtidig EU-lovgivning om bæredygtighedskriterier for farlige stoffer og kemikalier vurderer Kommissionen, om den pågældende ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 eller den pågældende fremtidige EU-lovgivning kræver en ændring af nærværende artikel, og vedtager i givet fald en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 73 i nærværende forordning for at ændre disse bestemmelser i overensstemmelse hermed.

Ændring 412

Forslag til forordning

Artikel 72 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. Kun branchedrevne ordninger, der opfylder kravene i artikel 39 og er kontrolleret af tredjepartsaktører, kan anerkendes.

Ændring 413

Forslag til forordning

Artikel 73 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3 , artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 12 , stk. 2 , artikel 17 , stk. 4, artikel 27 , stk. 3, artikel 39, stk. 8, artikel 55, stk. 4 , artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 6 , artikel 58, stk. 3, og artikel 70 , stk. 2 , tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 6 , stk. 5a , artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 7, stk. 2 , fjerde afsnit, litra a), artikel 7, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, artikel 8, stk. 1, andet afsnit, litra a), artikel 8, stk. 4a , artikel 9, stk. 2, andet afsnit, artikel 10, stk. 1b og 1c, artikel 10, stk. 3, første afsnit, artikel 10 , stk. 3a , artikel 11a , stk. 4, artikel 11b, stk. 2, artikel 13, stk. 6a, artikel 14 , stk. 3, afsnit 1a, artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 39, stk. 8 og 8a , artikel 55, stk. 2b , artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 4 og 5a , artikel 58, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 65, stk. 7, artikel 70, stk. 3, artikel 71, stk. 14a og artikel 76 , stk. 1b , tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Ændring 414

Forslag til forordning

Artikel 73 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Den i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 27, stk. 3, artikel 39, stk. 8, artikel 55, stk. 4, artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 6, artikel 58, stk. 3, og artikel 70, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Den i artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 5a, artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 7, stk. 2, fjerde afsnit, litra a), artikel 7, stk. 3 tredje og fjerde afsnit, artikel 8, stk. 1, andet afsnit, litra a), artikel 8, stk. 4a, artikel 9, stk. 2 andet afsnit, artikel 10, stk. 1b og 1c artikel 10, stk. 3, første afsnit, artikel 10, stk. 3a, artikel 11a, stk. 4, artikel 11b, stk. 2, artikel 13, stk. 6a, artikel 14, stk. 3 afsnit 1a, artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 39, stk. 8 og 8a, artikel 55, stk. 2b,, artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 4 og 5a, artikel 58, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 65, stk. 7, artikel 70, stk. 3, artikel 71, stk. 14a og artikel 76, stk. 1b, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændring 415

Forslag til forordning

Artikel 73 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3 , artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 27, stk. 3 , artikel 39, stk. 8, artikel 55, stk. 4, artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 6, artikel 58, stk. 3, og artikel 70, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 5a, artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 7, stk. 2, fjerde afsnit, litra a), artikel 7, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, artikel 8, stk. 1, andet afsnit, litra a), artikel 8, stk. 4a, artikel 9, stk. 2, andet afsnit, artikel 10, stk. 1b og 1c artikel 10, stk. 3, første afsnit, artikel 10, stk. 3a,, artikel 11a, stk. 4, artikel 11b, stk. 2, artikel 13, stk. 6a, artikel 14, stk. 3, afsnit 1a, artikel 12, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 39, stk. 8 og 8a, artikel 55, stk. 2b, , artikel 56, stk. 4, artikel 57, stk. 4, artikel 57, stk. 5a,, artikel 58, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 65, stk. 7, artikel 70, stk. 3, artikel 71, stk. 14a, og artikel 76, stk. 1b, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller inden udløbet af denne frist har Europa-Parlamentet og Rådet begge meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændring 416

Forslag til forordning

Artikel 75 — stk. 1 — nr. 2 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

(2)	i bilag I føjes følgende punkt 71 til listen over EU-harmoniseringslovgivning:

(2)	i bilag I erstattes punkt 21 i listen over EU-harmoniseringslovgivning med følgende :

Ændring 417

Forslag til forordning

Artikel 76 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Senest den 1. januar 2023 fastlægger Kommissionen harmoniserede kriterier eller vejledning for effektive, forholdsmæssigt afpassede og afskrækkende sanktioner samt vedrørende erstatning for skader påført enkeltpersoner.

De pågældende kriterier skal som minimum dække følgende typer overtrædelser:

—	afgivelse af urigtige erklæringer i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i kapitel IV og foranstaltningerne i artikel 66 og 68

—	forfalskning af prøvningsresultater med henblik på overensstemmelse eller markedsovervågning

—	tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse af batteriet eller dets komponenter eller til afslag på eller tilbagetrækning af overensstemmelseserklæringen.

Ændring 418

Forslag til forordning

Artikel 76 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen vedtager senest den 1. januar 2023 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 73 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier for sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og for ydelse af erstatning for skader påført enkeltpersoner, der som minimum dækker de overtrædelser, der er anført i stk. 1a.

Ændring 419

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Senest den 31. december 2030 udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens indvirkning på miljøet og på det indre markeds funktion.	1. Senest den 31. december 2030 og derefter hvert femte år udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens indvirkning på miljøet , på menneskers sundhed og på det indre markeds funktion , som den fremsender til og fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet .

Ændring 420

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 2 — afsnit 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	krav vedrørende due diligence i forsyningskæden fastsat i artikel 39 og 72

c)	krav vedrørende due diligence i batteriværdikæden fastsat i artikel 39 og 72

Ændring 421

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 2 — afsnit 1 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	de i artikel 45 omhandlede foranstaltninger vedrørende identifikation af erhvervsdrivende

Ændring 422

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 2 — afsnit 1 — litra d b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

db)	overtrædelser og effektiviteten, proportionaliteten og den afskrækkende virkning af sanktioner, jf. artikel 76

Ændring 423

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 2 — afsnit 1 — litra d c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

dc)	en analyse af forordningens indvirkning på konkurrenceevnen hos og investeringerne i batterisektoren og af den administrative byrde.

Ændring 424

Forslag til forordning

Artikel 77 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag til ændring af relevante bestemmelser i denne forordning.	Den i stk. 1 omhandlede rapport ledsages om nødvendigt af et forslag til ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning.

Ændring 425

Forslag til forordning

Artikel 79 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2022 .	Den finder anvendelse fra … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] .

Ændring 426

Forslag til forordning

Bilag I — tabel — række 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

2a.

Bly

Bærbare batterier må, uanset om de er indbygget i apparater eller ej, ikke indeholde mere end 0,01 % vægtprocent bly (udtrykt som metallisk bly).

CAS-nr. 7439-92-1

EF-nr. 231-100-4 og forbindelser deraf

Ændring 427

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 1 — stk. 1 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	»datakvalitetsvurdering«: en semikvantitativ vurdering af et datasæts kvalitetskriterier baseret på teknologisk repræsentativitet, geografisk repræsentativitet, tidsmæssig repræsentativitet og nøjagtighed. Datakvaliteten skal betragtes som datasættets kvalitet i henhold til dokumentationen.

Ændring 428

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

De harmoniserede beregningsregler, der er omhandlet i artikel 7, skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag, være i overensstemmelse med den seneste udgave af Kommissionens metode vedrørende produkters miljøaftryk (80) (PEF) og relevante regler vedrørende produkters miljøaftrykskategori (Product Environmental Footprint Category — PEFCR) (81) og afspejle de internationale aftaler og den tekniske/videnskabelige udvikling inden for livscyklusvurdering (82). Udviklingen og ajourføringen af PEF-metoder og relevante PEFCR-regler skal være åben og gennemsigtig og omfatte passende repræsentation af civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og andre interesserede parter.

Ændring 429

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a.	Energianvendelse og regnskabsføring

Ved beregning af kulstofintensiteten af den energi, der anvendes i batteriernes forskellige livscyklusfaser og processer som omhandlet i punkt 4, anvendes de gennemsnitlige CO2-emissionsdata for det land, hvor den specifikke aktivitet eller proces fandt sted. Lavere emissionsfaktorer må kun anvendes, hvis den erhvervsdrivende på pålidelig vis kan demonstrere, at den region, hvor den specifikke aktivitet fandt sted, og som leverede energien til den erhvervsdrivende eller dennes individuelle processer eller energiforsyning, er mindre kulstofintensiv end landsgennemsnittet. Dette skal demonstreres via dokumentation for, at energien stammer fra den pågældende region, og at den er mindre kulstofintensiv, eller via en direkte forbindelse til en vedvarende eller kulstoffattig energikilde eller en kontrakt, der dokumenterer en tidsmæssig og geografisk forbindelse mellem energiforsyningen og den erhvervsdrivendes anvendelse, hvilket skal bekræftes af en tredjepartsverifikationserklæring.

Ændring 430

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 4 — afsnit 1 — tabel — række 2

Kommissionens forslag
Anskaffelse og forbehandling af råvarer	Omfatter minedrift og forbehandling frem til fremstilling af battericeller og batterikomponenter (aktive materialer, separatorer, elektrolyt, indkapslinger, aktive og passive batterikomponenter) og elektriske/elektroniske komponenter.

Ændring
Anskaffelse og forbehandling af råvarer	Omfatter minedrift og anden relevant tilvejebringelse, forbehandling og transport af alle råvarer og aktive materialer frem til fremstilling af battericeller og batterikomponenter (aktive materialer, separatorer, elektrolyt, indkapslinger, aktive og passive batterikomponenter) og elektriske/elektroniske komponenter.

Ændring 431

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 4 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Brugsfasen bør udelukkes fra beregningerne af CO2-aftrykket i hele livscyklussen, da det ikke er under fabrikanternes direkte indflydelse, medmindre det påvises , at de valg, batteriproducenterne træffer i designfasen, kan yde et ikke ubetydeligt bidrag til denne påvirkning.	Brugsfasen må kun udelukkes fra beregningerne af CO2-aftrykket i hele livscyklussen, når fabrikanterne på pålidelig vis kan demonstrere , at designvalg kun fører til et ubetydeligt bidrag til denne påvirkning.

Ændring 432

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Navnlig skal alle aktivitetsdata vedrørende batteriets anode, katode, elektrolyt, separator og celleindkapsling henvise til en specifik batterimodel, der fremstilles i et specifikt produktionsanlæg (dvs. der må ikke anvendes standardaktivitetsdata). De batterispecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med produktets miljøaftryk.

Navnlig skal alle aktivitetsdata vedrørende batteriets råmaterialer, anode, katode, elektrolyt, separator og celleindkapsling henvise til en specifik batterimodel, der fremstilles i et specifikt produktionsanlæg (dvs. der må ikke anvendes standardaktivitetsdata). De batterispecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med produktets miljøaftryk.

Ændring 433

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 5 — afsnit 5 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—	Anskaffelses- og forbehandlingsfasen for råvarer

—	Fasen med anskaffelse, herunder transport, og forbehandling af råvarer

Ændring 434

Forslag til forordning

Bilag II — punkt 8 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Afhængigt af fordelingen af værdierne i CO2-aftryksdeklarationerne for de batterier, der bringes i omsætning på EU's indre marked, vil der blive identificeret et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste indvirkning på CO2-aftrykket, således at markedet kan differentieres.	Afhængigt af fordelingen af værdierne i CO2-aftryksdeklarationerne og datakvalitetsvurderingerne for de batterier, der bringes i omsætning på EU's indre marked, vil der blive identificeret et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste indvirkning på CO2-aftrykket, således at markedet kan differentieres.

Ændring 435

Forslag til forordning

Bilag III — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Elektrokemisk ydeevne og holdbarhedsparametre for bærbare batterier til almindelig brug	Elektrokemisk ydeevne og holdbarhedsparametre for bærbare batterier

Ændring 436

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.	Batterikapacitet, elektrisk ladning, som et batteri kan levere under et bestemt sæt af forhold.

1.	Batterikapacitet, elektrisk ladning, som et batteri kan levere under virkelige forhold.

Ændring 437

Forslag til forordning

Bilag III — punkt 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.	Holdbarhed (forsinket afladningsevne), det relative fald i den gennemsnitlige mindste holdbarhed efter en angivet periode og under særlige forhold.

3.	Holdbarhed (forsinket afladningsevne), det relative fald i den gennemsnitlige mindste holdbarhed , med den oprindeligt målte kapacitet som reference, efter en angivet periode og under særlige forhold.

Ændring 438

Forslag til forordning

Bilag IV — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Krav til elektrokemisk ydeevne og holdbarhed for genopladelige industribatterier og batterier til elektriske køretøjer	Krav til elektrokemisk ydeevne og holdbarhed for batterier til lette transportmidler, industribatterier og batterier til elektriske køretøjer

Ændring 439

Forslag til forordning

Bilag IV — Del A — afsnit 1 — punkt 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.	Indre modstand (i Ω) og stigning i indre modstand (i %).

3.	Indre modstand (i Ω), stigning i indre modstand (i % ) og elektrokemisk impedans (i Ω ).

Ændring 440

Forslag til forordning

Bilag IV — Del A — afsnit 1 — punkt 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.	En angivelse af batteriers forventede levetid under de forhold, de er konstrueret til.

5.	Batteriers forventede levetid under de forhold, de er konstrueret til , i cyklusser og kalenderår .

Ændring 441

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — 1 — punkt 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a.	Selvafladning

Ændring 442

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
»Nominel kapacitet«: det samlede antal amperetimer (Ah), som kan trækkes fra et fuldt opladet batteri under specifikke forhold .	»Nominel kapacitet«: det samlede antal amperetimer (Ah), som kan trækkes fra et fuldt opladet batteri under specifikke referenceforhold .

Ændring 443

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
»Kapacitetsdæmpning«: faldet over tid og ved brug af den ladningsmængde, som et batteri kan levere ved den nominelle spænding, i forhold til den oprindelige nominelle kapacitet som oplyst af fabrikanten.	»Kapacitetsdæmpning«: faldet over tid og ved brug af den ladningsmængde, som et batteri kan levere ved den nominelle spænding, i forhold til den oprindelige nominelle kapacitet.

Ændring 444

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — afsnit 4

Kommissionens forslag	Ændring
»Effekt«: den energimængde, som et batteri kan levere i en given periode.	»Effekt«: den energimængde, som et batteri kan levere i en given periode under referenceforholdene .

Ændring 445

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — afsnit 6

Kommissionens forslag	Ændring
»Indre modstand«: modstand mod elektricitetsstrømmen i en celle eller et batteri, dvs. summen af elektronisk modstand og ionisk modstand som bidrag til den samlede effektive modstand, herunder induktive/kapacitive egenskaber.	»Indre modstand«: modstand mod elektricitetsstrømmen i en celle eller et batteri under referenceforholdene , dvs. summen af elektronisk modstand og ionisk modstand som bidrag til den samlede effektive modstand, herunder induktive/kapacitive egenskaber.

Ændring 446

Forslag til forordning

Bilag IV — del A — afsnit 7 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	»Selvafladning«: reduktion af den oplagrede elektriske ladning, når batteriets elektroder ikke er tilsluttet (f.eks. når batteriet er oplagret eller ikke anvendes) i en længere periode (f.eks. 48 h, 168 h, 720 h) med den virkning, at batteriets opladning gradvis mindskes over tid.

Ændring 447

Forslag til forordning

Bilag V — punkt 6 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

6.	Termisk udbredelse

6.	Beskyttelse mod termisk udbredelse

Ændring 448

Forslag til forordning

Bilag V — punkt 7 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

7.	Mekaniske skader forårsaget af ekstern påvirkning (fald og kollision)

7.	Beskyttelse mod mekaniske skader

Disse test skal simulere en eller flere situationer, hvor et batteri ved et uheld falder eller rammes af en stor belastning og forbliver i brug til det formål, det er konstrueret til. Kriterierne for simulering af disse situationer bør afspejle anvendelser i det virkelige liv.

Disse test skal simulere en eller flere situationer, hvor et batteri ved et uheld udsættes for mekaniske belastninger og forbliver i brug til det formål, det er konstrueret til. Kriterierne for simulering af disse situationer bør afspejle anvendelser i det virkelige liv.

Ændring 449

Forslag til forordning

Bilag V — punkt 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9a.

Brandtest

Formålet med brandtesten er at udsætte batteriet for brand og vurdere risikoen for eksplosion. Målingen af den energi, der frigøres, er en vigtig sikkerhedsindikator.

Ændring 450

Forslag til forordning

Bilag V — punkt 9 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

9b.	Gasemission — måling af farlige stoffer

Batterier kan indeholde betydelige mængder potentielt farlige materialer (f.eks. meget brandfarlige elektrolytter, ætsende og toksiske komponenter). Hvis batteriet udsættes for visse forhold, kan batteriets integritet bringes i fare, med afgivelse af farlige gasser til følge. Det er derfor vigtigt at identificere og kvantificere stoffer, som batteriet afgiver under tests, der simulerer fejlanvendelse og misbrug.

Ændring 451

Forslag til forordning

Del VI — Del A — afsnit 1 — punkt 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.	markedsføringsdato

udgår

Ændring 452

Forslag til forordning

Bilag VI — Del A — afsnit 1 — punkt 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a.	batteriets vægt

Ændring 453

Forslag til forordning

Del VI — Del A — afsnit 1 — punkt 7

Kommissionens forslag

Ændring

7.	andre farlige stoffer i batteriet end kviksølv, cadmium eller bly

7.	andre farlige stoffer i batteriet end kviksølv, cadmium eller bly i en koncentration på over 0,1 % vægtprocent

Ændring 454

Forslag til forordning

Bilag VI — Del A — afsnit 1 — punkt 8

Kommissionens forslag

Ændring

8.	kritiske råmaterialer i batteriet.

udgår

Ændring 455

Forslag til forordning

Bilag VI — Del A a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Aa	Supplerende oplysninger om batterier, som kan tilgås via QR-koden:

1.	Markedsføringsdato

2.	Kritiske råmaterialer i batteriet i en koncentration på over 0,1 % vægtprocent.

3.	Oplysninger om forbruget af elektrisk energi, andre former for energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer under brugen.

Ændring 456

Forslag til forordning

Bilag VI — Del C — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
QR-koden skal være 100 % sort og af en størrelse, der er let læselig for en almindeligt tilgængelig QR-læser, såsom dem, der er integreret i håndholdt kommunikationsudstyr.	QR-koden skal være i en farve med høj kontrast i forhold til baggrunden og af en størrelse, der er let læselig for en almindeligt tilgængelig QR-læser, såsom dem, der er integreret i håndholdt kommunikationsudstyr.

Ændring 457

Forslag til forordning

Bilag VIII — Del A — punkt 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Intern produktionskontrol er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og sikrer og erklærer, at batteriet opfylder de relevante krav i artikel 6, 9, 10, 11 , 12 , 13 og 14.	Intern produktionskontrol er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og sikrer og erklærer, at batteriet opfylder de relevante krav i artikel 6, 9, 11, 13 og 14.

Ændring 458

Forslag til forordning

Bilag VIII — Del B — punkt 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Intern produktionskontrol plus overvåget verifikation er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3, 4 og 5 omhandlede forpligtelser og sikrer og erklærer, at batteriet opfylder de relevante krav i artikel 7, 8 og 39.	Intern produktionskontrol plus overvåget verifikation er den overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvorved fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3, 4 og 5 omhandlede forpligtelser og sikrer og erklærer, at batteriet opfylder de relevante krav i artikel 7, 8 , 10, 12 og 39.

Ændring 507

Forslag til forordning

Bilag IX — punkt 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.	Erklæringens genstand (identifikation af batteriet, så det kan spores): beskrivelse af batteriet.

4.	Erklæringens genstand (identifikation af batteriet, så det kan spores , og som i givet fald kan indeholde et billede af batteriet ): beskrivelse af batteriet.

Ændring 459

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)

jern

Ændring 460

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 1 — litra a b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ab)

kobber

Ændring 461

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 1 — litra a c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ac)

bauxit

Ændring 462

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

luft

a)	luft , herunder luftforurening

Ændring 463

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

vand

b)	vand , herunder adgang til vand, forurening og udtømning af ferskvandsressourcer, drikkevand, oceaner og have

Ændring 464

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

jord

c)	jord , herunder jordforurening på grund af bortskaffelse og behandling af affald

Ændring 465

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	biodiversitet

d)	biodiversitet , herunder skader på fauna, flora, naturlige levesteder og økosystemer

Ændring 466

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	klima, herunder drivhusgasemissioner

Ændring 467

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra d b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

db)	affaldshåndtering, herunder skader forårsaget af affald fra minedrift

Ændring 468

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	samfundsliv.

i)	samfundsliv , herunder for oprindelige folk .

Ændring 469

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 2 — litra i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)	adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

Ændring 470

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	Convention on Biological Diversity Decision COP VIII/28 — Voluntary guidelines on Biodiversity-Inclusive impact assessment

c)	Convention on Biological Diversity, including Decision COP VIII/28- Voluntary guidelines on Biodiversity-Inclusive impact assessment;

Ændring 471

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	FN's Parisaftale

Ændring 472

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra c b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cb)	Otte grundlæggende ILO-konventioner som fastlagt i henhold til ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen

Ændring 473

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra c c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

cc)	alle andre internationale miljøkonventioner, der er bindende for Unionen eller dens medlemsstater

Ændring 474

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	ILO Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy

udgår

Ændring 475

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct air og

udgår

Ændring 476

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas.

udgår

Ændring 477

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	alle andre internationale menneskerettighedskonventioner, der er bindende for Unionen eller dens medlemsstater.

Ændring 478

Forslag til forordning

Bilag X — punkt 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a.

De internationalt anerkendte due diligence-principper, der finder anvendelse på den due diligence, der er fastsat i denne forordnings artikel 39:

a)	FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder

b)	OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder

c)	ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik

d)	OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsskik

e)	OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder

Ændring 479

Forslag til forordning

Bilag XI — punkt 1

Kommissionens forslag

Ændring

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne indsamlingsprocenten som den procentdel, der fremkommer ved at dividere vægten af udtjente bærbare batterier , bortset fra udtjente batterier fra lette transportmidler, indsamlet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 48 og artikel 55 i et givet kalenderår i en medlemsstat, med den gennemsnitlige vægt af sådanne batterier, som producenterne enten sælger direkte til slutbrugere eller leverer til tredjeparter med henblik på at sælge dem til slutbrugere i den pågældende medlemsstat i det pågældende år og de foregående to kalenderår.

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne indsamlingsprocenten som den procentdel, der fremkommer ved at dividere vægten af udtjente bærbare batterier indsamlet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 48 og artikel 55 i et givet kalenderår i en medlemsstat, med den gennemsnitlige vægt af sådanne batterier, som producenterne enten sælger direkte til slutbrugere eller leverer til tredjeparter med henblik på at sælge dem til slutbrugere i den pågældende medlemsstat i det pågældende år og de foregående to kalenderår.

Ændring 480

Forslag til forordning

Bilag XI — punkt 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a.

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne indsamlingsprocenten som den procentdel, der fremkommer ved at dividere vægten af udtjente bærbare batterier til almindelig brug indsamlet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 48 og artikel 55 i et givet kalenderår i en medlemsstat, med den gennemsnitlige vægt af sådanne batterier, som producenterne enten sælger direkte til slutbrugere eller leverer til tredjeparter med henblik på at sælge dem til slutbrugere i den pågældende medlemsstat i det pågældende år og de foregående to kalenderår.

Ændring 481

Forslag til forordning

Bilag XI — punkt 2

Kommissionens forslag

Ændring

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne det årlige salg af bærbare batterier , bortset fra batterier fra lette transportmidler, til slutbrugere i et givet år som vægten af sådanne batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat i det pågældende år, med undtagelse af bærbare batterier, der har forladt den pågældende medlemsstats område i det pågældende år, inden de sælges til slutbrugerne.

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne det årlige salg af bærbare batterier til slutbrugere i et givet år som vægten af sådanne batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat i det pågældende år, med undtagelse af bærbare batterier, der har forladt den pågældende medlemsstats område i det pågældende år, inden de sælges til slutbrugerne.

Ændring 482

Forslag til forordning

Bilag XI — punkt 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a.

Producenter eller, hvis de er udpeget i henhold til artikel 47, stk. 2, producentansvarsorganisationer, der handler på deres vegne, og medlemsstater skal beregne det årlige salg af bærbare batterier til almindelig brug til slutbrugere i et givet år som vægten af sådanne batterier, der første gang gøres tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat i det pågældende år, med undtagelse af bærbare batterier til almindelig brug, der har forladt den pågældende medlemsstats område i det pågældende år, inden de sælges til slutbrugerne.

Ændring 483

Forslag til forordning

Bilag XII — Del A — punkt 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.	Der skal være etableret særlige forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger til behandling af udtjente lithiumbaserede batterier, som skal beskyttes mod eksponering for høj varme, vand eller nogen form for knusning eller fysisk skade under håndtering, sortering og oplagring .

Der skal være etableret særlige forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger til behandling af udtjente lithiumbaserede batterier, som skal beskyttes mod eksponering for høj varme, vand eller nogen form for knusning eller fysisk skade under håndtering og sortering. De skal opbevares på et tørt sted , hvor de ikke udsættes for høje temperaturer, ild eller direkte sollys, i deres normale installationsorientering, i velventilerede områder og beskyttet mod vand og regn. Udtjente lithiumbaserede batterier skal også dækkes også med en højspændingsisoleringsmåtte af gummi. Opbevaringsstedet for udtjente lithiumbaserede batterier skal være mærket med et advarselsskilt, og kun de batterier, der er tilstrækkeligt isoleret mod kortslutning, må opbevares .

Ændring 484

Forslag til forordning

Bilag XII — Del B — punkt 1 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	genanvendelse af 85 % af gennemsnitsvægten af nikkelcadmiumbatterier

Ændring 485

Forslag til forordning

Bilag XII — Del B — punkt 2 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	genanvendelse af + 85 % af gennemsnitsvægten af nikkelcadmiumbatterier

Ændring 486

Forslag til forordning

Bilag XII — Del B — punkt 2 — litra b b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

bb)	genanvendelse af 70 % af gennemsnitsvægten af andre udtjente batterier.

Ændring 487

Forslag til forordning

Bilag XII — Del C — punkt 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	35 % for lithium

d)	70 % for lithium

Ændring 488

Forslag til forordning

Bilag XII — Del C — punkt 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	70 % for lithium

d)	90 % for lithium

Ændring 489

Forslag til forordning

Bilag XIII — punkt 1 — litra r a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ra)	Batteristatus (første liv, affald, repareret, ændret anvendelse, genvundet).

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0031/2022).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(31) Product Environmental Footprint — Category Rules for High Specific Energy Rechargeable Batteries for Mobile Applications https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/PEFCR_Batteries.pdf.

(32) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4) og FN's rammekonvention om klimaændringer, som findes på https://unfccc.int/resource/docs/convkp/conveng.pdf.

(31) Product Environmental Footprint — Category Rules for High Specific Energy Rechargeable Batteries for Mobile Applications https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/PEFCR_Batteries.pdf.

(32) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4) og FN's rammekonvention om klimaændringer, som findes på https://unfccc.int/resource/docs/convkp/conveng.pdf.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(38) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed (COM(2020)0474).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).

(40) The Ten Principles of the UN Global Compact , som findes på https://www. unglobalcompact .org/ what-is-gc / mission / principles

(41) UNEP Guidelines for social life cycle assessment of products, som findes på https://www.lifecycleinitiative.org/wp-content/uploads/2012/12/2009%20-%20Guidelines%20for%20sLCA%20-%20EN.pdf.

(42) Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy , som findes på https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---emp_ent/---multi/documents/publication/wcms_094386.pdf

(43) OECD (2018), OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct, som findes på http://mneguidelines.oecd.org/OECD-Due-Diligence-Guidance-for-Responsible-Business-Conduct.pdf.

(44) OECD (2016), OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas: tredje udgave, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/9789264252479-en.

(40) The United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights , som findes på https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/publications/guidingprinciplesbusinesshr_en.pdf

(41) UNEP Guidelines for social life cycle assessment of products, som findes på https://www.lifecycleinitiative.org/wp-content/uploads/2012/12/2009%20-%20Guidelines%20for%20sLCA%20-%20EN.pdf.

(42) OECD's Guidelines for Multinational Enterprises, som findes på http://mneguidelines.oecd.org/guidelines/

(43) OECD (2018), OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct, som findes på http://mneguidelines.oecd.org/due-diligence-guidance-for-responsible-business-conduct.htm.

(45) OECD Due Diligence Guidance, s. 15.

(46) OECD (2011), OECD Guidelines for Multinational Enterprises, OECD, Paris, OECD (2006), OECD Risk Awareness Tool for Multinational Enterprises in Weak Governance Zones, OECD, Paris, og Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the United Nations »Protect, Respect and Remedy« Framework (rapport udarbejdet af generalsekretærens særlige repræsentant for menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder, John Ruggie, A/HRC/17/31, 21.3.2011).

(47) Herunder FN's menneskerettighedserklæring, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen om rettigheder for personer med handicap.

(48) De otte grundlæggende konventioner er 1. konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, 1948 (nr. 87), 2. konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, 1949 (nr. 98), 3 konventionen om tvangsarbejde, 1930 (nr. 29) (og den tilhørende protokol fra 2014), 4. konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957 (nr. 105), 5. konventionen om mindstealderen for adgang til beskæftigelse, 1973 (nr. 138), 6. konventionen om de værste former for børnearbejde, 1999 (nr. 182), 7. konventionen om lige løn, 1951 (nr. 100), og 8. konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 1958 (nr. 111).

(49) Jf. konventionen om den biologiske mangfoldighed, som findes på https://www.cbd.int/convention/text/, og navnlig COP-afgørelse VIII/28 »Voluntary guidelines on Biodiversity-Inclusive impact assessment«, som findes på https://www.cbd.int/decision/cop/?id=11042.

(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(53) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(54) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(59) Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (EØS-relevant tekst) (EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6).

(60) Direktiv 2000/532/EF: Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(62) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(64) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(1a) Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(67) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(80) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013H0179&from=DA

(81) https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/PEFCR_guidance_v6.3.pdf.

(82) Se https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/dev_methods.htm.

(80) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013H0179&from=DA

(81) https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/PEFCR_guidance_v6.3.pdf.

(82) Se https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/dev_methods.htm.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 347

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 9. september 2022

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2021-2022 Mødeperioden fra den 8. til den 11. marts 2022 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 8. marts 2022
2022/C 347/01	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa (2021/2103(INI))	2
2022/C 347/02	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme (2021/2057(INI))	15
2022/C 347/03	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om samhørighedspolitikken som instrument til at mindske forskelle i sundhedsydelser og styrke sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne (2021/2100(INI))	27
2022/C 347/04	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at fremme innovativ og intelligent omstilling og regional IKT-konnektivitet (2021/2101(INI))	37
	Onsdag den 9. marts 2022
2022/C 347/05	Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077486/02 — 2021/3057(RSP))	48
2022/C 347/06	Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D077485/02 — 2021/3058(RSP))	55
2022/C 347/07	Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (2020/2268(INI))	61
2022/C 347/08	Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 med forslag til Kommissionen om ordninger for statsborgerskab og opholdsret gennem investeringer (2021/2026(INL))	97
2022/C 347/09	Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om dialog med borgerne: retten til at indgive andragender, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ (2020/2275(INI))	110
	Torsdag den 10. marts 2022
2022/C 347/10	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 (herunder en bedre beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for skadelige stoffer, stres på arbejdspladsen og skader som følge af gentagne bevægelser) (2021/2165(INI))	122
2022/C 347/11	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet — årlig betænkning 2020 (2021/2039(INI))	139
2022/C 347/12	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om EU's kønshandlingsplan III (2021/2003(INI))	150
2022/C 347/13	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse (2022/2535(RSP))	168
2022/C 347/14	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om en europæisk ramme for kildeskat (2021/2097(INI))	172
2022/C 347/15	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2022 (2022/2006(INI))	181
2022/C 347/16	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om situationen for journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Mexico (2022/2580(RSP))	187
2022/C 347/17	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om Myanmar, et år efter kuppet (2022/2581(RSP))	191
2022/C 347/18	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om ødelæggelse af kulturarv i Nagorno-Karabakh (2022/2582(RSP))	198
2022/C 347/19	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 om rapport om unionsborgerskab 2020: styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder (2021/2099(INI))	202
2022/C 347/20	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (Europa-Parlamentets opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra juli og dens 25 initiativer på området moms, erhvervsbeskatning og individuel beskatning) (2020/2254(INL))	211

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 8. marts 2022
2022/C 347/21	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber (COM(2021)0054 — C9-0020/2021 — 2021/0031(COD))	223
2022/C 347/22	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Spanien — EGF/2021/006 ES/Cataluña automotive (COM(2022)0020 — C9-0015/2022 — 2022/0010(BUD))	224
2022/C 347/23	Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere — EGF/2022/000 TA 2022 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ (COM(2022)0025 — C9-0025/2022 — 2022/0015(BUD))	228
	Onsdag den 9. marts 2022
2022/C 347/24	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2022 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/118/EF og direktiv (EU) 2020/262 (omarbejdning) for så vidt angår afgiftsfrie butikker i Kanaltunnelens franske terminal (COM(2021)0817 — C9-0016/2022 — 2021/0418(CNS))	231
2022/C 347/25	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften (14754/2021 — C9-0456/2021 — 2018/0005(CNS))	232
	Torsdag den 10. marts 2022
2022/C 347/26	P9_TA(2022)0067 Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652 — C9-0329/2020 — 2020/0300(COD)) P9_TC1-COD(2020)0300 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/… om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030	233
2022/C 347/27	Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden, dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2022/2584(RSO))	234
2022/C 347/28	Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union (INGE 2) og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2022/2585(RSO))	238
2022/C 347/29	Europa-Parlamentets afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware og fastsættelse af undersøgelsens indhold samt udvalgets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2022/2586(RSO))	241
2022/C 347/30	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (COM(2020)0798 — C9-0400/2020 — 2020/0353(COD))	245