(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) om Belgiens stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Belgien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Belgiens genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Belgien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 30. april 2022 fremlagde Belgien sit nationale reformprogram for 2022 og sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Belgiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Belgien 2022. Heri foretages der en vurdering af Belgiens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Belgiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Belgiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Belgien, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet og gældskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 tog Kommissionen i sin vurdering af alle relevante faktorer hensyn til, at overholdelse af gældsreduktionsmålet vil indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der kan bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er berettiget at overholde gældsreduktionsmålet under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold. Som bebudet foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Belgien i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Belgien skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Belgiens offentlige underskud fra 9,0 % af BNP i 2020 til 5,5 % i 2021. Belgiens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 4,4 % af BNP i 2020 til 2,9 % i 2021. De foranstaltninger, som Belgien har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf i perioden 2020-2021, hverken midlertidige eller blev modsvaret af udlignende foranstaltninger, der hovedsagelig bestod i varige forhøjelser af minimumspensioner og lønninger i sundhedssektoren. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 112,8 % af BNP i 2020 til 108,2 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, i stabilitetsprogrammet for 2022, er gunstigt. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 3,0 % i 2022 og 1,9 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,0 % i 2022 og 1,6 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives den tidligere skæringsdato for de makroøkonomiske fremskrivninger, der ligger til grund for stabilitetsprogrammet for 2022, hvilket var inden Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil aftage til 5,2 % af BNP i 2022 og til 3,6 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler især den robuste vækst i den økonomiske aktivitet og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde (marginalt) til 108,0 % i 2022 og øges til 108,8 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 5,0 % og 4,4 % af BNP i 2022 og 2023. I 2022 er dette på trods af det mindre gunstige makroøkonomiske scenario i Kommissionens forårsprognose 2022 i overensstemmelse med det underskud, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022, da de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet for 2022 tager hensyn til en teknisk korrektion, der kun afspejler den budgetmæssige virkning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine i 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes der i 2023 et højere offentligt underskud, hovedsagelig som følge af et mindre gunstigt makroøkonomisk scenario og foranstaltninger, der endnu ikke er specificeret for de sidste år af stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes en stort set uændret offentlig gældskvote på 107,5 % i 2022, men en lavere kvote på 107,6 % i 2023, hvilket afspejler den lavere stigning i BNP-deflatoren i stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 1,4 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Belgiens potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,9 % af BNP i 2021 til 0,4 % i 2022. Det offentlige underskud i 2022 påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,5 % af BNP i 2022 og 0 % af BNP i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af engangsoverførsler til husholdninger og nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter og vedrører 2022. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig generelle overførsler til husholdninger for at støtte energiforbruget og nedsættelser af momssatser på gas og elektricitet samt punktafgifter på benzin. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i både 2022 og 2023 (13), samt af de øgede forsvarsudgifter (0,1 % af BNP i 2022).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Belgien i 2022 bør udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig føre en forsvarlig finanspolitik. Belgien bør desuden opretholde de nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Belgien, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Belgiens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 2,4 % af BNP (14). Belgien agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs i 2022 (15). Belgien planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 2,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Desuden forventes stigningen i de offentlige udgifter som følge af den automatiske indeksering af lønningerne i den offentlige sektor og af de sociale ydelser og i mindre grad som følge af det højere offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser også at bidrage til det ekspansive bidrag fra de nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter. Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger og drivkræfterne for højere udgifter ikke fuldt ud af udlignende foranstaltninger.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 0,0 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Belgien ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint af BNP i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et stort set neutralt bidrag på 0,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af de foranstaltninger, hvormed der tages højde for stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at aftage til 3,4 % af BNP i 2024 og til 2,7 % senest i 2025. Det offentlige underskud ventes dermed at falde til under 3 % af BNP i 2025. Disse fremskrivninger er baseret på et makroøkonomisk scenario, der blev udarbejdet forud for den russiske invasion af Ukraine, og tager hensyn til foranstaltninger, der endnu ikke er specificeret for de sidste år af stabilitetsprogrammet for 2022, navnlig en såkaldt »fleksibel finanspolitisk indsats« på 0,8 % af BNP mellem 2023 og 2025. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote stige indtil 2025, nærmere bestemt til 109,7 % i 2024 og til 110,1 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt.

(20)

Ved en uændret politik forventes den hurtigt aldrende befolkning at forstærke de aldersrelaterede udgifters virkning på de offentlige finanser. Ifølge Kommissionens rapport om befolkningens aldring fra 2021 (18) forventes der en stigning i de aldersrelaterede udgifter på 3,6 procentpoint af BNP i 2040 og 5,4 procentpoint af BNP i 2070, hovedsagelig som følge af udgifter til pension og langtidspleje. Belgien har i sin genopretnings- og resiliensplan forpligtet sig til at gennemføre en pensionsreform for bl.a. at forbedre pensionssystemets finansielle og sociale bæredygtighed og fremme konvergensen mellem forskellige pensionsordninger. Hvad angår langtidspleje var Belgien allerede et af de EU-lande, der havde de højeste udgifter i 2019, og landets udgifter forventes at stige yderligere med 14 % inden 2030 og med 2,2 procentpoint af BNP i 2070. Der er — om end med store regionale forskelle — iværksat reformer med henblik på at fremme en omkostningseffektiv anvendelse af de forskellige plejemiljøer, navnlig for at undgå og udskyde unødvendig eller for tidlig institutionsanbringelse, som en ud af fire beboere i plejehjem er berørt af (19). Covid-19-krisen har sat gennemførelsen af planlagte omkostningsbesparende foranstaltninger i bero. Dette antyder, at der kan være plads til yderligere at reducere for hyppig anvendelse af institutionsanbringelse, samtidig med at brugen af hjemmeplejetjenester af høj kvalitet styrkes, og de økonomiske hindringer, som begrænser de mest sårbare gruppers adgang til disse tjenester, afhjælpes. En hurtig og ambitiøs gennemførelse af reformerne vil bidrage til at afhjælpe problemerne med hensyn til bæredygtighed.

(21)

Det belgiske skattesystem er kendetegnet ved en høj skattebyrde på arbejde med relativt høje skattesatser og snævre skattetrin. Dette begrænser skattesystemets reelle progressivitet og svækker deltagelsen på arbejdsmarkedet yderligere. Skattereformen i 2016 reducerede skattebyrden på arbejde for de laveste indkomstgrupper, men skattekilen for personer, der tjener en gennemsnitsløn, er fortsat den højeste i Unionen. En høj beskatning af arbejde kan også afholde arbejdstagere fra at deltage i livslang læring. Desuden risikerer visse elementer i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet at underminere jobsøgendes incitamenter til at arbejde og kan mindske aktiveringspolitikkernes effektivitet. De komplekse forhold i forbindelse med den sociale støtte og de begrænsede muligheder for at kombinere indkomst fra arbejde og sociale ydelser kan skabe incitamenter til at undlade at tage arbejde, navnlig for personer med lave indtjeningsmuligheder. Endvidere udhules skattegrundlaget — til dels for at afdæmpe de høje skattesatser — af talrige fritagelser, fradrag og nedsatte satser, hvilket skaber effektivitetstab og forvridninger. Visse elementer i skattesystemet bidrager til at forvride investeringsvalgene og fører til overinvestering i visse aktiver. F.eks. er lejeindtægter fra fast ejendom underbeskattede, og renter på boliglån til sekundærboliger er fradragsberettigede. Desuden skaber skattemæssige incitamenter til opsparing og den ufleksible udformning af skattereglerne for langsigtede opsparinger og pensionsordninger hindringer for en bedre fordeling af kapitalen. Skatten på værdipapirkonti, der blev indført ved lov af 17. februar 2021, skaber ligeledes incitamenter til at undlade at investere i finansielle instrumenter. Desuden er der mulighed for at udvikle miljøbeskatning ved at reducere subsidier til fossile brændstoffer og tilskynde til investeringer i lavemissionsøkonomien. For eksempel vil en revision af punktafgifterne på fossile brændstoffer, der anvendes til opvarmning (f.eks. gasolie og naturgas), som er lave sammenlignet med elektricitet, tilskynde til investeringer i CO2-besparende opvarmningsløsninger. Politiske valgmuligheder såsom indførelse af vejafgifter for private køretøjer (lige som for lastbiler) og en samtidig sikring af et tilstrækkeligt udbud af offentlig transport kan anvendes til at afhjælpe trafikbelastningen (det gennemsnitlige antal timer, der årligt tilbringes i trafikpropper, er blandt det højeste i Unionen). Det kan også bidrage til at mindske de drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningerne. En kombination af en omlægning af beskatningen væk fra arbejde og en udvidelse af skattegrundlaget kan forbedre retfærdigheden i skattesystemet, øge beskæftigelsen og fremme sociale og miljømæssige mål.

(22)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Belgien i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Navnlig forventes Belgiens genopretnings- og resiliensplan at bidrage til at håndtere en betydelig del af de udfordringer, der er udpeget i de relevante landespecifikke henstillinger. For at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter omfatter Belgiens genopretnings- og resiliensplan en systematisk integration af udgiftsanalyser i budgetplanlægningscyklusserne på alle forvaltningsniveauer. På baggrund af de stigende udgifter til offentlige pensioner omfatter planen en pensionsreform, der bl.a. tager sigte på at forbedre pensionssystemets finansielle og sociale bæredygtighed. Den belgiske genopretnings- og resiliensplan omfatter også en række foranstaltninger med henblik på at håndtere udfordringerne på arbejdsmarkedet og styrke sårbare gruppers integration i samfundet og på arbejdsmarkedet, f.eks. personer med migrantbaggrund, kvinder, unge, personer med handicap og personer, der risikerer digital udstødelse. I henhold til genopretnings- og resiliensplanen vil Belgien sikre indførelse af 5G. Den belgiske genopretnings- og resiliensplan indeholder også en reform af beskatningsordningen for firmabiler med henblik på fuld elektrificering af firmabilparkerne.

(23)

Gennemførelsen af Belgiens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Belgien omfatter et beløb, der svarer til 49,6 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 26,6 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Belgien med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(24)

Belgien har endnu ikke fremlagt partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (20), eller de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i nævnte forordning. Belgien skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(25)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Belgien også over for andre udfordringer, som knytter sig til landets arbejdsmarked og uddannelsessystem. Den rekordhøje andel af ledige stillinger i Belgien viser, at det er blevet stadig vanskeligere for arbejdsgiverne at ansætte medarbejdere med de rette færdigheder. Manglen på arbejdskraft vedrører alle færdighedsniveauer og er vedvarende i forskellige sektorer, herunder informations- og kommunikationsteknologi, uddannelse, pleje samt bygge- og anlæg. Der er navnlig for få kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM), både hvad angår kandidater fra erhvervsuddannelser på sekundærtrinnet og hvad angår kandidater med en videregående uddannelse. De manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer kan også forklares ved lav deltagelse i voksenuddannelse, navnlig for lavtuddannede for hvem opkvalificering kan give bedre beskæftigelsesmuligheder. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen vil der blive udviklet individuelle læringskonti og individuelle læringsrettigheder for beskæftigede. Den andel af udgifterne til aktive arbejdsmarkedspolitikker, der er afsat til videreuddannelse, er imidlertid begrænset, og kun en lille, om end stigende, andel af de jobsøgende følger en uddannelse i relation til en beskæftigelse, hvor der mangel på arbejdskraft. Afhjælpning af mangel på arbejdskraft og manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer er en vigtig løftestang for at håndtere den digitale omstilling og muliggøre den grønne omstilling samt for at nå Unionens overordnede mål for 2030 vedrørende beskæftigelse og færdigheder.

(26)

Med hensyn til mangel på arbejdskraft og manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer er der navnlig bekymring med hensyn til uddannelsessystemets resultater og inklusion, også i lyset af de høje offentlige udgifter til uddannelse (21). Forskellen i uddannelsesresultater er nært forbundet med de studerendes socioøkonomiske baggrund og eventuelle migrantbaggrund og er blandt de største i Unionen, hvilket fører til uligheder på uddannelsesområdet. Mere end en ud af tre unge voksne med handicap afslutter ikke en uddannelse på sekundærtrinnet. Desuden deltog kun 6,2 % af eleverne i arbejdsbaseret læring i Belgien i 2019, hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet (29 %). Det er især berettiget at øge arbejdsmarkedsrelevansen af erhvervsuddannelsessystemerne i det franske fællesskab, da kun tre ud af de ti mest populære erhvervsuddannelsesmuligheder på sekundærtrinnet forbereder til erhverv med mangel på arbejdskraft. Generelt er der i Belgien fortsat bekymring for, at erhvervsuddannelserne har lavere tiltrækningskraft, fordi de ikke anses for studieretninger for personer, der udmærker sig, hvilket afspejles i den store andel af befolkningen, der har en negativ opfattelse af erhvervsuddannelserne. En styrkelse af lærerfaget vil bidrage til at fastholde lærerne og mindske den stigende mangel på kvalificerede lærere. Dette udgør en særlig udfordring for dårligt stillede skoler og risikerer yderligere at øge de eksisterende uligheder i uddannelsessystemet. På trods af, at der allerede er truffet foranstaltninger, vil lærerfagets tiltrækningskraft blive styrket gennem en bedre grunduddannelse og løbende faglig udvikling samt gennem udvikling af mere fleksible og attraktive karriereforløb.

(27)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(28)

Ca. 70 % af Belgiens indenlandske bruttoenergiforbrug dækkes af import af fossile brændstoffer. Ifølge data fra 2020 er afhængigheden af import af fossile brændstoffer fra Rusland på 30 % hvad angår råolie (andel af den samlede import), hvilket er højere end gennemsnittet for EU-27 (26 %), og forholdsvis lavere hvad angår naturgas (7 % i forhold til EU-gennemsnittet på 44 %) og hvad angår kul (39 % i forhold til EU-gennemsnittet på 54 %) (22). Andelene i energimikset af olie (39 % af det indenlandske bruttoforbrug i forhold til EU-gennemsnittet på 33 %) og naturgas (30 % i forhold til EU-gennemsnittet på 24 %) ligger begge over EU-gennemsnittet, mens andelen af kul er lavere (5 % i forhold til EU-gennemsnittet på 11 %). Kerneenergiens andel af energimikset udgør 16 % af det indenlandske bruttoforbrug. Vedvarende energi udgjorde kun 13 % af det endelige energiforbrug i 2020. Belgien er nødt til at træffe væsentlige yderligere foranstaltninger til at fremskynde udviklingen af vedvarende energikilder for at gøre fremskridt hen imod klimaneutralitet i 2050 og mindske landets afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Udviklingen af onshore-vindkraftprojekter og den dermed forbundne udvidelse af elnettet hæmmes imidlertid i alvorlig grad af lange forsinkelser i forbindelse med byggetilladelser, navnlig på grund af talrige, gentagne og langvarige klageprocedurer. En samordning på alle myndighedsniveauer (føderalt, regionalt og lokalt) vedrørende de mål og den strategi, der er nødvendig for at nå Belgiens mål for vedvarende energi, vil skabe en klarere ramme for investorer, reducere antallet af klager og fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder samt den dertil knyttede netforstærkning. For at gøre det lettere at opnå tilladelser kunne man desuden styrke klagebehandlingsorganernes kapacitet og træffe yderligere foranstaltninger til at reducere klageprocedurernes varighed og sandsynligheden for successive klager ved at lempe restriktionerne (for vindmøller) i nærheden af lufthavne, radaranlæg og militærområder og ved at ajourføre kravene til minimumsafstand. Ved at indføre en fysisk planlægning, der tager hensyn til territoriernes ressourcepotentiale, og styrke kommunernes deltagelse i projekter vedrørende produktion af energi fra vedvarende kilder, kan accepten heraf øges blandt lokale beboere.

Potentialet for tagmonterede solcelleanlæg (for både små og store anlæg) kan udnyttes bedre ved at fastlægge rammebetingelser, der er forudsigelige og tilstrækkelige til at stimulere egetforbrug, energideling og prisfleksibelt elforbrug. For at tage højde for den stigende andel af variable energikilder i elnettet skal nettet styrkes og gøres mere intelligent. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer.

(29)

Flere måder til yderligere at øge energieffektiviteten og reducere energiforbruget, emissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer er bl.a. investeringer i brintværdikæden, energirenovering og dekarbonisering af bygninger. Dette indebærer, at subsidierne omlægges til CO2-besparende varmekilder, og at regionale forbud mod oliefyrede kedel- eller gaskedelanlæg i nye bygninger indføres eller fremskyndes. Brændstofomlægningen vil blive lettere, hvis energiforbruget reduceres, og forbedringerne af energieffektivitet intensiveres (ved at tilskynde til mere gennemgribende renovering) og gennemføres parallelt med brændstofomlægningen. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Belgien skal opfylde Fit for 55-målene. Hvad angår transport skyldes en stor del af olieforbruget i Belgien den høje andel af brug af privatbiler. Fremme af »blød mobilitet« (f.eks. cykling og delt mobilitet) og brug af offentlig transport, herunder gennem forbedrede offentlige transporttjenester, vil bidrage til at mindske brugen af privatbiler og det dermed forbundne olieforbrug.

(30)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Belgien vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Belgien vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (23), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(31)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (24) afspejles i henstilling 1.

(32)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Belgiens vedkommende afspejles dette især i henstilling 1, 2 og 3 nedenfor,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (4) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger. Det er særlig relevant for Bulgarien, at der er stillet ekstraordinær støtte til rådighed gennem initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og mulighed for yderligere forfinansiering gennem programmet om genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) med henblik på hurtigt at imødekomme behovet for at modtage og integrere personer, der flygter fra Ukraine.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (6) med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (7). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (8) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 15. oktober 2021 indgav Bulgarien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 4. maj 2022 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Bulgariens genopretnings- og resiliensplan (9). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Bulgarien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 29. april 2022 fremlagde Bulgarien sit nationale reformprogram for 2022 og sit konvergensprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Bulgarien 2022. Heri foretages der en vurdering af Bulgariens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Bulgariens genopretnings- og resiliensplan med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Bulgariens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Bulgarien, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP). I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (10) henstillede Rådet, at Bulgarien i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Bulgarien skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat steg Bulgariens offentlige underskud i 2021 fra 4,0 % af BNP i 2020 til 4,1 %. Bulgariens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,9 % af BNP i 2020 til 4,3 % i 2021. De foranstaltninger, som Bulgarien har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat steg den offentlige gæld fra 24,7 % af BNP i 2020 til 25,1 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet for 2022, forekommer gunstigt i 2022 og realistisk derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,6 % i 2022 og 2,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,1 % i 2022 og en højere realvækst i BNP på 3,1 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives forskellige fremskrivninger af væksten i beskæftigelse og investeringer. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil stige til 5,3 % af BNP i 2022 og falde til 2,9 % i 2023. Stigningen i det offentlige underskud i 2022, som afbødes af udfasningen af visse covid-19-nødforanstaltninger, afspejler hovedsagelig en kraftig stigning i det mellemliggende forbrug, erhvervsstøtten og energiforanstaltningerne samt ændringer af pensionssystemet. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote stige til 25,5 % i 2022 og derefter yderligere til 27,7 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 3,7 % og 2,4 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er betydeligt lavere end det underskud for 2022, der blev fremskrevet i konvergensprogrammet for 2022, primært på grund af forskellige makroøkonomiske fremskrivninger, lavere vækst i det mellemliggende forbrug og højere indtægter fra skatter på produktion og import i 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være lavere og udgøre 25,3 % i 2022 og 25,6 % i 2023. Forskellen skyldes de lavere underskud i begge år og den højere forventede økonomiske vækst i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 1,8 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Bulgariens potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 4,3 % af BNP i 2021 til 1,8 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,9 % af BNP i 2022 og 0,0 % af BNP i 2023 (11). Disse foranstaltninger omfatter primært støtteprogrammer for offentlige forsyningsvirksomheder, endelige forbrugere af el i industrien og private gasforbrugere. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter for størstepartens vedkommende. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig moratoriet om energipriser for husholdninger. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,2 % af BNP i 2023 (12).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Bulgarien i 2022 følger en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Bulgarien skulle holde stigningerne i de nationale finansierede løbende udgifter under kontrol. Det henstillede også, at Bulgarien, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Bulgariens konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 3,4 % af BNP som henstillet af Rådet (13). Bulgarien agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 1,1 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 1,1 procentpoint af BNP i 2022 (14). Bulgarien planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,4 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,2 procentpoint af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 procentpoint af BNP), samtidig med at ændringer af pensionssystemet (0,6 % af BNP) og lønstigninger (0,3 % af BNP) også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn holder Bulgarien derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 under kontrol.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på – 1,3 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Bulgarien ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,2 procentpoint af BNP i 2023 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,5 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til afhjælpning af de stigende energipriser (0,9 % af BNP), mens øgede sociale overførsler og lønstigninger forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter.

(19)

Ifølge konvergensprogrammet for 2022 forventes det offentlige overskud gradvist at falde til 2,8 % af BNP i 2024 og til 2,4 % i 2025. Det offentlige underskud ventes dermed at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. I disse fremskrivninger antages indtægtsstigninger fra direkte skatter og socialsikringsbidrag takket være højere husstandsindkomst og højere kapitaloverførsler takket være genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at stige inden 2025, nærmere bestemt til 29,1 % i 2024 og 30,4 % i 2025. På grundlag af Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være moderate på mellemlang sigt.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der skal gennemføres med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse hjælper med at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Bulgarien i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen omhandler navnlig de landespecifikke henstillinger på det sociale område med foranstaltninger til at forbedre den sociale inklusion, som forventes at forbedre minimumsindkomstordningens tilstrækkelighed og dækning, og med foranstaltninger til at fremme integrationen af beskæftigelse og sociale tjenester. Andre foranstaltninger til gennemførelse af de landespecifikke henstillinger fokuserer på tilegnelse af færdigheder og navnlig digitale færdigheder, på at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne og systemerne for livslang læring og på at udvide udbuddet af sundhedstjenester i hele Bulgarien. Disse foranstaltninger kan bidrage til at nå målene og til at gøre yderligere fremskridt med hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens tilknyttede handlingsplan inden 2030. Desuden tager genopretnings- og resiliensplanen fat på de landespecifikke henstillinger ved at fremme dekarboniseringen af energisektoren, øge den samlede energieffektivitet og gennemføre foranstaltninger vedrørende bæredygtig transport samt digitale infrastrukturer og tjenester. Planen indeholder desuden vidtrækkende foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning og retssystemet, forebygge, opdage og korrigere korruption, forbedre erhvervsklimaet, fremme investeringer og forbedre forsknings- og innovationssystemet. Dette vil også bidrage til at støtte Bulgarien i at håndtere bekymringerne og bemærkningerne i forbindelse med retsstatsmekanismen.

(21)

Gennemførelsen af Bulgariens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Bulgarien omfatter et beløb, der svarer til 58,9 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 25,8 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Bulgarien med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Samtidig vil en yderligere indsats for at gøre fuld brug af offentlige arbejdsformidlinger og for at yde integreret beskæftigelse og social støtte bidrage til at afbøde virkningerne af de forventede demografiske ændringer og støtte en retfærdig grøn og digital omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Bulgarien forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), den 11. maj 2022, mens de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken endnu ikke er blevet forelagt. Bulgarien skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. I forbindelse med energikrisen og i overensstemmelse med det mandat, som Det Europæiske Råd gav i marts 2022, har Kommissionen og medlemsstaterne oprettet en EU-energiplatform for frivillige fælles indkøb af gas, LNG og brint. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(24)

Bulgarien har den mest kulstofintensive økonomi i Unionen med en drivhusgasintensitet, der er mere end fire gange højere end EU-gennemsnittet. I Bulgariens energimiks udgør fossile brændstoffer 61,5 %, atomenergi tegner sig for 24 %, og vedvarende energi udgør 14,5 % (som er lavere end EU-gennemsnittet for vedvarende energi på 19 %). Landet var indtil april 2022 (18) stærkt afhængigt af Rusland, hvad angår naturgas. I 2020 blev 75 % af naturgassen importeret fra Rusland, hvilket er højere end EU-gennemsnittet på 43,2 %. Den udgør dog kun 13,9 % af energimikset, hvilket er lavere end EU-gennemsnittet på 24,4 %. Industrien er fortsat den største gasforbruger med en andel på 40 %, inklusive ikke-energianvendelser, mens elsektorens andel er faldet fra 30 % i 2010 til 25 % i 2019. Fjernvarmen afhænger af naturgas, og der er kun ringe mulighed for forbedring, da fjernvarmesystemerne ikke kan erstattes af alternative kilder. Med genopretnings- og resiliensplanen afsøges potentialet i geotermisk energi til opvarmning, men der kan overvejes yderligere investeringer for at støtte installationen af store varmepumpeanlæg. Kulfyret elproduktion er fuldt ud dækket af den indenlandske produktion af brunkul, og Bulgarien importerer begrænsede mængder kul fra Rusland til industriel anvendelse (0,56 mio. ton, svarende til 85 % af den samlede import af kul). På den anden side er Bulgarien afhængig af Rusland, hvad angår råolie (63 % af landets råolie kommer fra Rusland (19), hvilket er betydeligt højere end EU-gennemsnittet på 26 %), og importerer 22 % af sine raffinerede olieprodukter fra Rusland, hvilket er under EU-gennemsnittet på 35 %. Olie udgør samlet set dog kun 23,9 % af energimikset i 2020, hvilket er lavere end EU-gennemsnittet på 32,7 %. Bulgariens genopretnings- og resiliensplan omfatter vedtagelsen af en køreplan for klimaneutralitet. Den omfatter skridt til at færdiggøre udfasningen af kul og brunkul senest i 2038 og betydelige investeringer og reformer for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, samtidig med at der skal gøres en yderligere indsats for at nå klima- og energiomstillingsmålene.

Hvad angår vedvarende energikilder har Bulgarien forpligtet sig til at tilføje mindst 3 500 MW ny kapacitet fra vedvarende energikilder (vind- og solenergi) og skabe de tekniske betingelser, der er nødvendige for at integrere yderligere 4 500 MW i elsystemet senest i 2026. Planen omfatter desuden en reform, der skal fjerne de største hindringer for udviklingen af vedvarende brintteknologier og værdikæder, samt investeringer i udviklingen af pilotprojekter til produktion af vedvarende brint og bæredygtig biogas. Der er også planlagt foranstaltninger, som skal hjælpe husholdninger med at installere solvandvarmere og solcelleanlæg. Desuden defineres energifattigdom i planen. Det bør bemærkes, at ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges, hvis Bulgarien skal opfylde Fit for 55-målene.

(25)

Samtidig forudses der i Bulgariens genopretnings- og resiliensplan investeringer på mere end 1 mia. EUR i energieffektivitetsforanstaltninger til offentlig og privat bygningsmasse. Dette understøttes af reformer, der skal tackle hindringerne for investeringer i energieffektivitet og mindske den administrative byrde i forbindelse med renovering. Ikke desto mindre bør Bulgarien sigte mod yderligere at reducere energiforbruget og afhængigheden af fossile brændstoffer for at nå sine mål i overensstemmelse med landets langsigtede strategi for renovering af bygningsmassen. Den nationale dekarboniseringsfond, der vil blive oprettet i 2023, vil kunne støtte denne foranstaltning. Samtidig skal Bulgarien sikre energisammenkoblinger med tilstrækkelig kapacitet, også med nabolandene. Ved at færdiggøre igangværende investeringer kan Bulgarien udnytte fordelene ved det indre marked, garantere forsyningssikkerheden og fremskynde diversificeringen af gasruter. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre ny infrastruktur i forbindelse med gas, således at den gøres mere bæredygtig på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer.

(26)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Bulgarien vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Bulgarien vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (20), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(27)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2022, og dets holdning (21) afspejles i henstilling 1.

(28)

Den 10. juli 2020 blev den bulgarske lev optaget i den europæiske valutakursmekanisme II (ERM II) som et første skridt hen imod indførelse af euroen. For at bevare den økonomiske og finansielle stabilitet og opnå en høj grad af holdbar økonomisk konvergens har de bulgarske myndigheder forpligtet sig til at gennemføre specifikke politiske foranstaltninger for at sikre levedygtigheden af den finansielle sektor uden for banksektoren og styrke forvaltningen af statsejede virksomheder samt rammerne for insolvens og bekæmpelse af hvidvask af penge. Bulgariens fremskridt med at opfylde de forudgående betingelser for indførelse af euroen vil blive undersøgt i Europa-Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks konvergensberetning 2022,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tjekkiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (4) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger. Der er stillet ekstraordinær støtte til rådighed for Tjekkiet gennem initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og mulighed for yderligere forfinansiering gennem programmet om genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) med henblik på hurtigt at imødekomme behovet for at modtage og integrere personer, der flygter fra Ukraine.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (6) med Rådets udtalelse om Tjekkiets konvergensprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (7). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (8) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 1. juni 2021 indgav Tjekkiet sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan (9). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Tjekkiet på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 28. april 2022 fremlagde Tjekkiet sit nationale reformprogram for 2022 og den 11. maj 2022 sit konvergensprogram for 2022, dvs. efter fristen i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Tjekkiets halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Tjekkiet 2022. Heri foretages der en vurdering af Tjekkiets fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Tjekkiets gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Tjekkiets fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Tjekkiet, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP). I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (10) henstillede Rådet, at Tjekkiet i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Tjekkiet skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat steg Tjekkiets offentlige underskud fra 5,8 % af BNP i 2020 til 5,9 % i 2021. Tjekkiets finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,1 % af BNP i 2020 til 2,3 % i 2021. De foranstaltninger, som Tjekkiet har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf i perioden 2020-2021, ikke af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger, der hovedsagelig bestod i en nedsættelse af den personlige indkomstskat med en virkning på ca. 1,9 % af BNP. Ifølge data valideret af Eurostat steg den offentlige gæld fra 37,7 % af BNP i 2020 til 41,9 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, i konvergensprogrammet for 2022, forekommer forsigtigt i 2022 og gunstigt i 2023. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,2 % i 2022 og 3,6 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 1,9 % i 2022 og en lavere realvækst i BNP på 2,7 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives forskellige antagelser om anvendelsen af opsparinger og om indeksregulering af lønninger. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 4,5 % af BNP i 2022 og til 3,2 % i 2023. Faldet afspejler hovedsagelig afviklingen af de fleste nødforanstaltninger og en høj vækst i det nominelle BNP. Ifølge konvergensprogrammet vil den offentlige gældskvote stige til 42,7 % i 2022 og yderligere til 43,4 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,3 % og 3,9 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er på linje med 2022 og højere end det underskud for 2023, der blev fremskrevet i konvergensprogrammet for 2022, hovedsagelig på grund af et lidt mindre optimistisk makroøkonomisk scenario i Kommissionens forårsprognose 2022 og på grund af forskellige antagelser om inflationsraten og dens afsmitningseffekt på de offentlige udgifter. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes en lignende offentlig gældskvote, på 42,8 % i 2022 og 44,0 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 2,0 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Tjekkiets potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,3 % af BNP i 2021 til 0,1 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,1 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (11). Disse foranstaltninger består primært af nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger, særlig de generelle nedsættelser af punktafgifterne, er ikke målrettede. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,4 % af BNP i 2022 og 0,6 % 2023 (12).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Tjekkiet i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Tjekkiet, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Tjekkiets konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være overvejende neutral med + 0,1 % af BNP, hvorimod Rådet henstillede en understøttende kurs (13). Tjekkiet agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 1,0 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,6 procentpoint i 2022 (14). Tjekkiet planlægger derfor ikke at opretholde nationalt finansierede investeringer. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,7 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,03 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,4 % af BNP).

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 0,1 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Tjekkiet ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,2 procentpoint i 2023 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,4 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) og yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP).

(19)

Ifølge konvergensprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 3,2 % af BNP i 2023, til 2,9 % i 2024 og til 2,7 % senest i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at falde til under 3 % af BNP senest i 2024. I disse fremskrivninger antages det, at væksten i de offentlige udgifter — herunder aflønning af ansatte, mellemliggende forbrug og sociale overførsler i naturalydelser — begrænses i et tempo, der er lavere end væksten i indtægterne og i det nominelle BNP. Der forventes også et fald i de offentlige investeringer i procent af BNP, efter at de er toppet i 2023. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at stige senest i 2025, nærmere bestemt med en stigning til 44,4 % i 2024 og yderligere til 45,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være mellemhøje på mellemlang sigt.

(20)

Tjekkiet står på mellemlang og lang sigt over for risici med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed. Dette skyldes en ugunstig indledende saldo og omkostningerne ved en aldrende befolkning. Den indledende saldo påvirkes negativt af de permanente skattenedsættelser, der er gennemført i de seneste to år (den største af disse nedsættelser stammer fra nedsættelsen af det personlige indkomstskattegrundlag). Disse er ikke blevet opvejet af tilsvarende udgiftsnedskæringer og har ført til en stigning i det strukturelle underskud. På mellemlang til lang sigt vil omkostningerne ved en aldrende befolkning skabe et yderligere pres. En forventet fordobling af ældrekvoten (ifølge Kommissionens rapport om befolkningens aldring fra 2021) og fastsættelsen af en pensionsaldersgrænse understøtter den forventede stigning i pensionsudgifterne fra 8,8 % af BNP i 2030 til 11,4 % i 2050. Desuden forventes de offentlige udgifter til sundhedspleje og langtidspleje at stige med henholdsvis 0,9 procentpoint og 1,7 procentpoint af BNP frem til 2070 som følge af den aldrende befolkning. Selv om fragmenteringen af forvaltningen og finansieringen af langtidspleje allerede er omfattet af genopretnings- og resiliensplanen, vil yderligere afhjælpning af aldersrelaterede problemer være afgørende for at kunne genoprette de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. De politiske løsningsmodeller omfatter en forhøjelse af pensionsalderen i overensstemmelse med stigningen i den forventede levetid, tilpasning af satserne for indeksregulering af pensioner, så de afspejler pensionssystemets finanspolitiske holdbarhed, incitamenter til at øge erhvervsfrekvensen blandt personer over 60 år eller andre foranstaltninger til at styrke udbuddet af arbejdskraft.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse hjælper med at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Tjekkiet i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. På energiområdet planlægger Tjekkiet navnlig at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder, navnlig solceller, forbedre energieffektiviteten i boliger og offentlige bygninger og støtte udskiftningen af kulfyrede kedler i husholdninger. Bæredygtig transport fremmes ved at investere i jernbaneinfrastruktur, ren bytransport og ved at tilskynde til brug af lavemissionskøretøjer. Anbefalingerne inden for forskning og udvikling (FoU) er rettet mod investeringer, der har til formål at styrke offentligt-privat samarbejde, samt støtte til innovationsrammer og finansiel/ikkefinansiel støtte til innovative virksomheder. Erhvervsklimaet forbedres gennem flere e-forvaltningsforanstaltninger, reformer til bekæmpelse af korruption og en omfattende reform af proceduren for udstedelse af byggetilladelser, som i øjeblikket udgør store hindringer for investeringer i Tjekkiet. De vigtigste foranstaltninger til at imødekomme arbejdsmarkedshenstillingerne omfatter opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, der skal ruste arbejdsstyrken til den grønne omstilling og den digitale omstilling, og nye børnepasningsfaciliteter for børn under tre år for at øge antallet af kvinder, der arbejder eller søger arbejde. På uddannelsesområdet har genopretnings- og resiliensplanen til formål at styrke elevers og læreres digitale færdigheder, give skolerne digitalt udstyr og samtidig sikre inklusiv uddannelse gennem støtte til dårligt stillede skoler samt vejledning. Henstillingerne på sundhedsområdet imødekommes gennem øget kræftforebyggelse og genoptræning, udvikling af en e-sundhedsportal for at fremme integreret pleje og støtte til uddannelse inden for sundhedspleje. Yderligere supplerende tiltag omfatter foranstaltninger til forbedring af langtidsplejen.

(22)

Gennemførelsen af Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne omstilling og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Tjekkiet omfatter et beløb, der svarer til 42 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 22 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Tjekkiet med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og vil samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), for Tjekkiet den 13. maj 2022. Tjekkiet indgav syv programmer, jf. nævnte forordning i december 2021 og januar 2022. Programmet for en retfærdig omstilling blev fremlagt den 16. marts 2022. Tjekkiet skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne omstilling og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Tjekkiet også over for andre udfordringer på boligområdet. For så vidt angår boliger til overkommelige priser har Tjekkiet ligget blandt de dårligst placerede i Unionen de seneste fem år. Desuden kan den meget begrænsede sociale boligmasse ikke dække efterspørgslen blandt alle lavindkomsthusstande og sårbare husholdninger (den tegnede sig for 0,4 % af den samlede boligmasse i 2019 mod 7-8 % i gennemsnit i Unionen), og de eksisterende boligtilskud udnyttes ikke fuldt ud. I de senere år har midlerne under samhørighedspolitikken støttet investeringer i nyt socialt boligbyggeri, og den nye programmeringsperiode vil fortsat fremme social inklusion, herunder gennem socialt boligbyggeri. Tjekkiet mangler lovgivning om socialt boligbyggeri og en omfattende ramme herfor. Dette hæmmer koordineringen af de fragmenterede boligpolitikker og en fastlæggelse af ansvarsområderne mellem de nationale og regionale organer. Covid-19-pandemien og tilstrømningen af mennesker på flugt fra Ukraine har yderligere forværret disse allerede eksisterende udfordringer.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

Omfanget af og tempoet i Tjekkiets omstilling til grøn energi er utilstrækkelig. For at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, herunder naturgas, er det afgørende at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder med særligt fokus på solenergi, vind og varmepumper. Udstedelse af tilladelser til nye anlæg kan gøres enklere og hurtigere, og de ledsagende lovgivningsmæssige rammer kan forbedres. Tjekkiets energiintensitet er dobbelt så høj som EU-gennemsnittet, hvilket betyder, at landet også ville drage fordel af at fremrykke energibesparelser ved at fokusere på gennemgribende renoveringer. Et andet centralt element er at fremskynde investeringer i dekarboniseringen af varmesektoren og industrien. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Tjekkiet skal opfylde Fit for 55-målene.

(27)

Ifølge data fra 2020 kommer al importeret naturgas fra Rusland (100 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 44 %), og afhængigheden af Rusland for så vidt angår råolie (49 % sammenlignet med 26 %) og kul (70 % sammenlignet med 54 %) er også væsentligt højere end EU-gennemsnittet (18). Andelen af naturgas (17,7 % i forhold til 24,4 %) og olie (20,9 % i forhold til 32,7 %) i energimikset er lavere end EU-gennemsnittet, hvorimod andelen af kul er højere (29,6 % i forhold til 10,8 %). Kerneenergi udgør 18,2 % af energimikset sammenlignet med 13,1 % i Unionen, og vedvarende energi og biobrændstoffer udgør 13,4 %. Tjekkiets nuværende 2030-mål for vedvarende energi er på 22 %, og mens genopretnings- og resiliensplanen omfatter investeringer i opførelse af solcellepaneler med en samlet effekt på mindst 270 MW, udgør dette kun en lille del af den samlede installerede kapacitet til vedvarende energi. Tjekkiet vil skulle fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig ved at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og tilladelsesordningerne. Som eksempler på foranstaltninger, der kan opfylde dette mål, kan nævnes forenklede godkendelsesprocedurer for vedvarende energi i en one-stop-shop, forhøjede tærskler for undtagelser fra byggetilladelser og fra obligatorisk registrering af ejere af anlæg til vedvarende energi som iværksættere samt lettere adgang til tilgængelig netkapacitet. Yderligere støtteforanstaltninger kunne omfatte en revision af lovgivningen om energi og vedvarende energi samt af de tilsvarende støtteordninger (f.eks. incitamenter til energifællesskaber, takststøtte til mindre anlæg med vedvarende energi, auktioner i forbindelse med nye anlæg, nye støtteordninger for sektormål, vedvarende energi inden for opvarmning og køling, målrettet støtte til varmepumper, geotermisk energi, vedvarende brint og bæredygtig biomethan).

Det ville også gavne Tjekkiet at digitalisere og modernisere elnettet, så der tages højde for et øget niveau af fluktuerende vedvarende energikilder i nettet, kombineret med investeringer i energilagringsfaciliteter. For at kunne flytte naturgasimporten væk fra Rusland er det afgørende at udnytte det eksisterende sammenkoblede gasnet og den tilgængelige lagerkapacitet. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer.

(28)

Selv om genopretnings- og resiliensplanen og samhørighedsfondsprogrammerne for 2021-2027 indeholder betydelige investeringer i bygningsrenovering, vil der være behov for en yderligere indsats for at sænke Tjekkiets overgennemsnitlige varmeforbrug i bygningssektoren. Der er mulighed for at fremskynde energirenoveringen af bygninger og gøre den mere gennemgribende, konsekvent anvende princippet om »energieffektivitet først«, investere i vedvarende varmekilder, udarbejde en national strategi for dekarbonisering af opvarmning af bygningsmassen, oprette et agentur for bæredygtig energi på nationalt plan og vedtage en auktionsstøtteordning for energieffektivitetsforanstaltninger i industrien og i små virksomheder. Bygninger og varmenet, der er forbundet med kulbaseret fjernvarme, skal hurtigst muligt renoveres, så de lever op til de højeste energieffektivitetsstandarder, for at sikre en omkostningseffektiv udfasning af kul.

(29)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Tjekkiet vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Tjekkiet vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (19), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(30)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2022, og dets holdning (20) afspejles i henstilling 1,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (4) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (6) med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (7). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (8) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i grøn omstilling og digital omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Danmark sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan (9). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Danmark på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 29. april 2022 fremlagde Danmark sit nationale reformprogram for 2022 og den 12. maj 2022 sit konvergensprogram for 2022, dvs. efter fristen i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Danmarks halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Danmark 2022. Heri foretages der en vurdering af Danmarks fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Danmarks gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Danmarks fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (10) henstillede Rådet, at Danmark i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Danmark skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat blev Danmarks offentlige saldo i 2021 forbedret fra et underskud på 0,2 % af BNP i 2020 til et overskud på 2,3 % i 2021, bl.a. som følge af ekstraordinære skatteindtægter. Danmarks finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,6 % af BNP i 2020 til 4,0 %. De foranstaltninger, som Danmark har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 42,1 % af BNP i 2020 til 36,7 % af BNP i 2021.

(13)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet 2022, forekommer gunstigt i 2022 og realistisk i 2023. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 3,4 % i 2022 og 1,9 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,6 % i 2022 og 1,8 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives lavere vækst i privatforbruget. Ifølge konvergensprogrammet 2022 forventer regeringen, at det samlede overskud vil falde til 0,6 % af BNP i 2022 og til 0,2 % af BNP i 2023. Faldet i 2022 afspejler især en nedgang i den økonomiske aktivitet og det forhold, at visse skatteindtægter er af ekstraordinær karakter. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 33,3 % i 2022 og yderligere til 32,5 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige overskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 0,9 % og 0,6 % af BNP i 2022 og 2023. Det er lidt højere end det overskud, der regnes med i konvergensprogrammet 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være lidt højere og udgøre 34,9 % i 2022 og 33,9 % i 2023. Forskellen skyldes, at der regnes med lidt større stock-flow-tilpasninger, navnlig støtte til socialt boligbyggeri. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 1,9 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Danmarks potentielle vækst.

(14)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 4,0 % af BNP i 2021 til 0,0 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,1 % af BNP i 2022 og 0,0 % af BNP i 2023 (11). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til husstande med lavere indkomst. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,2 % af BNP i 2022 og 2023 (12).

(15)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Danmark i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Danmark, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(16)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Danmarks konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 1,6 % af BNP som henstillet af Rådet (13). Danmark agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,0 procentpoint af BNP i 2022 (14). Danmark planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP). Blandt de forhøjede udgifter skal også nævnes statens øgede forsvars- og sikkerhedsudgifter samt yderligere udgifter til at fremskynde den grønne og den digitale omstilling og bringe en ende på afhængigheden af importerede fossile brændstoffer.

(17)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 1,6 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Danmark ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at aftage med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022, hvilket afspejler den fremrykkede finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021 og 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,4 procentpoint af BNP i forhold til 2022 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,4 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) og yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Andre forhold omfatter lavere offentlige udgifter til energiforbrug.

(18)

Ifølge konvergensprogrammet 2022 forventes det offentlige overskud gradvist at stabilisere sig på 0,6 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 0,4 % af BNP i 2025. Ifølge konvergensprogrammet 2022 ventes gældskvoten at stige fra 34,0 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 33,9 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(19)

I Danmark er der i øjeblikket et loft over de løbende ejendomsskatter, og de stiger således ikke i takt med boligpriserne. De kan derfor ikke bidrage til at dæmpe boligpriscyklussen og har negative fordelingsvirkninger. Folketinget godkendte allerede i 2017 et nyt boligskattesystem, men det er endnu ikke på plads. Kraftige stigninger i boligpriserne og lange ventetider på almene boliger har ført til mangel på boliger til overkommelige priser i de største byområder. Samtidig er andelen af realkreditlån med en gældskvote over 4 og en belåningsgrad over 60 % steget betydeligt i Københavnsområdet, og disse låntagere er potentielt sårbare over for rentestigninger eller eventuelle store fald i boligpriserne. Det Systemiske Risikoråd har udstedt en henstilling om at mindske risikoen i forbindelse med denne type realkreditlån, men henstillingen er ikke blevet efterkommet.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse håndterer alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Danmark i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen fokuserer især på investeringer i den grønne og den digitale omstilling, navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, bæredygtig transport samt forskning og innovation. Foranstaltningerne vedrørende forskning vil kunne udvide innovationsgrundlaget og få flere virksomheder til at deltage i forsknings- og innovationsaktiviteter. Nogle landespecifikke henstillinger, f.eks. henstillingen om at »målrette investeringstiltag inden for den økonomiske politik mod uddannelse og færdigheder«, og foranstaltninger til at afhjælpe manglen på sundhedspersonale og sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge, behandles uden for genopretnings- og resiliensplanen. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder ingen foranstaltninger på disse områder.

(21)

Gennemførelsen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Danmark omfatter et beløb, der svarer til 59 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 25 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Danmark med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), for Danmark den 25. maj 2022. Danmark indgav de første programmer vedrørende samhørighedspolitikken den 11. april 2022. Danmark skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne omstilling og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Danmark også over for andre udfordringer med hensyn til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, styrke den cirkulære økonomi til støtte for den grønne omstilling og øge modstandsdygtigheden på boligmarkedet og hos gældsatte husholdninger.

(24)

Selv om 59 % af midlerne i den danske genopretnings- og resiliensplan er øremærket til grønne tiltag, præsterer Danmark ringere inden for visse områder relateret til cirkulære økonomi. De danske opgørelser for cirkulær materialeanvendelse ligger langt under EU-gennemsnittet. Landet producerer i dag den højeste mængde kommunalt affald pr. indbygger i Unionen med 845 kg pr. indbygger om året. Selv om Danmark ligger lige over EU-gennemsnittet for indsamlet kommunalt affald til genanvendelse (53,9 % i 2020 i forhold til et EU-gennemsnit på 47,8 %), forbrændes 45,2 % af det kommunale affald, hvilket er næsten dobbelt så meget som EU-gennemsnittet. En stor del af affaldet i Danmark forbrændes med henblik på at producere energi, hvilket indebærer en forspildt mulighed for at forbedre ressourceeffektiviteten. Den nye strategi for affaldshåndtering og cirkulær økonomi og de tilhørende nationale programmer og planer vedrørende affald og cirkulære økonomi skal gennemføres til tiden. De tab i form af lavere energiproduktion, der vil opstå som følge af den reducerede affaldsforbrænding, kunne opvejes ved hjælp af mere miljøvenlige metoder, f.eks. forbedringer af energieffektiviteten og anvendelse af elektriske varmepumper.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

Danmark har forpligtet sig til et emissionsreduktionsmål på 70 % i 2030 i forhold til 1990 og en fuld udfasning af kul i 2028. For at nå disse mål forudser den danske nationale energi- og klimaplan betydelige investeringer i ekstra vedvarende energikapacitet og i energieffektivitet. Anvendelsen af vedvarende energi og vedvarende brint kunne fremmes ved at strømline tilladelsesprocedurerne og gøre dem hurtigere. Danmark har et udtalt ønske om at øge den vedvarende energikapacitet fra offshorevind, men det vil kræve yderligere investeringer i energitransmissionsnet at sikre, at den øgede andel af varende energi rent faktisk kan anvendes effektivt. Investeringer i energi- og elsammenkobling, herunder såkaldte offshorehybridaktiver, med nabolande ville øge energiforsyningssikkerheden og tilpasningsevnen til regionale udsving betragteligt, også i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Danmarks samlede afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland er på 21,1 % (24,4 % for EU-gennemsnittet), når der også tages hensyn til sekundære afhængighedsforhold som følge af reimport ud fra relevante antagelser. I 2020 var afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland i Danmarks samlede energimiks lavere end EU-gennemsnittet for olie (12 % sammenlignet med 36,5 % for EU-gennemsnittet).

Selv om den er højere for kul (97 % i forhold til 19,3 % for EU-gennemsnittet), udgør kul kun en meget lille del af Danmarks energimiks (4,3 %). Naturgas udgør 12,8 % af energimikset, og selv om Danmark ikke importerer gas direkte fra Rusland til indenlandsk brug, medfører landets afhængighed gennem gasimport fra Tyskland et væsentligt sekundært afhængighedsforhold, som ligger over EU-gennemsnittet: 65 % af det indenlandske gasforbrug importeres fra Rusland sammenlignet med EU-gennemsnittet på 41,1 %. Skønt Danmarks afhængighed af import af olie og gas fra Rusland ifølge data fra 2020 (18) stadig er væsentlig, forventes denne afhængighed helt at forsvinde fra 2023, hvor renoveringen af et eksisterende Nordsøfelt vil være afsluttet, og Danmark forventes atter at blive nettoeksportør af gas. En fremskyndelse af de igangværende sammenkoblingsprojekter kan også fremme en diversificering af energiforsyningen. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Danmarks ambitioner inden for energieffektivitet kan løftes yderligere gennem yderligere investeringer i dekarbonisering af industrien, tjenesteydelser, private boliger og transport. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges, hvis Danmark skal opfylde »Fit for 55«-målene.

(27)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Danmark vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Danmark vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (19), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(28)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet 2022, og dets holdning (20) afspejles i henstilling 1,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Tyskland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 28. april 2021 indgav Tyskland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Tysklands genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Tyskland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 2. maj 2022 fremlagde Tyskland sit nationale reformprogram for 2022 og den 27. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Tysklands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Tyskland 2022. Heri foretages der en vurdering af Tysklands fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Tysklands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Tysklands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Tyskland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Tyskland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne vedrører navnlig et vedholdende stort overskud på de løbende poster, hvilket afspejler et lavt investeringsniveau i forhold til opsparingen og har grænseoverskridende relevans.

(13)

Den 27. april 2022 forelagde Tyskland et nyt udkast til budgetplan for 2022. Kommissionen har offentliggjort en udtalelse om denne plan, jf. artikel 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (11).

(14)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Tyskland, eftersom landets offentlige underskud oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2021. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(15)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (12) henstillede Rådet, at Tyskland i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Tyskland skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Tysklands offentlige underskud i 2021 fra 4,3 % af BNP i 2020 til 3,7 %. Tysklands finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,7 % af BNP i 2020 til 4,2 % i 2021. De foranstaltninger, som Tyskland har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i perioden 2020-2021, ikke midlertidige, og de blev heller ikke opvejet af udlignende foranstaltninger, der primært bestod i en stigning i husholdningstilskud såsom børnepenge og det skattefrie børnefradrag samt bedre muligheder for afskrivning. Ifølge data valideret af Eurostat steg den offentlige gæld fra 68,7 % af BNP i 2020 til 69,3 % af BNP i 2021.

(16)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er gunstigt i 2022 og realistisk derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 3,6 % i 2022 og 2,3 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 1,6 % af BNP i 2022 og 2,4 % af BNP i 2023. Denne forskel skyldes primært forskellige skæringsdatoer for fremskrivningerne, som i stabilitetsprogrammets tilfælde var inden Ruslands angrebskrig mod Ukraine, hvor vækstudsigterne for 2022 stadig var mere optimistiske. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil forblive på 3¾ % af BNP i 2022 og falde til 2 % i 2023. Det stabile niveau i 2022 afspejler primært fortsatte nødforanstaltninger på grund af pandemien, øgede forsvarsudgifter og foranstaltninger mod forhøjede energipriser som reaktion på krigen i Ukraine samt yderligere udgifter og investeringer i den grønne omstilling. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 66¾ % i 2022 og til 65¾ % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 2,5 % og 1,0 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er lavere end det forventede underskud i 2022 og 2023 i stabilitetsprogrammet for 2022, primært på grund af lidt lavere forventede skatteindtægter på grundlag af forsigtige beregninger i november 2021 og mere optimistiske forventninger til implementering af tilskud og offentlige investeringer i programmet. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 66,4 % af BNP i 2022 og falde til 64,5 % af BNP i 2023. Forskellen skyldes en lignende forskel med hensyn til det forventede underskud. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 1,1 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Tysklands potentielle vækst.

(17)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 4,2 % af BNP i 2021 til 1,2 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,7 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (13). Disse foranstaltninger består primært af et målrettet tilskud til opvarmningsudgifter; fremskridt med hensyn til afskaffelsen af afgiften på vedvarende energi (EEG-Umlage); fremskridt med hensyn til en forøgelse af pendlertilskuddet (Pendlerpauschale); nedsættelse af energiskatten på brændsel i tre måneder; udbetaling af et engangsbeløb som tilskud til afbødning af de høje energipriser (Energiepreispauschale) og et tilskud for hvert barn; udbetaling af et engangsbeløb til modtagere af social bistand; og månedsabonnement til lokal offentlig transport og en nedsat pris for 3-månedersabonnement. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Visse af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig forøgelsen af pendlertilskuddet og nedsættelsen af energiskatten på brændsel. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,2 % i 2023 (14), samt de øgede omkostninger til forsvarsudgifter på 0,4 % af BNP i 2022 og 0,5 % af BNP i 2023.

(18)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Tyskland i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Tyskland, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(19)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Tysklands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 1,6 % af BNP som henstillet af Rådet (15). Tyskland agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer ventes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,2 procentpoint af BNP i 2022 (16). Tyskland planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,5 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,7 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens yderligere udgifter til den grønne omstilling (0,2 % af BNP) også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter.

(20)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 0,6 % af BNP under antagelse af en uændret politik (17). Tyskland ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at falde med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint af BNP i 2023 (18). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,7 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,7 % af BNP) og yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,05 % af BNP) sammenlignet med 2022.

(21)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 1¾ % af BNP i 2024 og til 1 % i 2025. Disse fremskrivninger forudsætter stigende offentlige indtægter i procent af BNP, mens de offentlige udgifter i procent af BNP forventes at forblive relativt stabile. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde inden 2025, nærmere bestemt til 65¾ % i 2024 og 65 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(22)

Aldring og tilstramning på arbejdsmarkedet vil i høj grad påvirke Tyskland i de kommende år. Den fastsatte pensionsalder vil i 2031 nå op på 67 år, men der er behov for flere justeringer af pensionssystemet for at sikre pensionssystemets langsigtede bæredygtighed og samtidig opretholde pensionernes tilstrækkelighed. Der vil på baggrund af tilstramningen på arbejdsmarkedet også være behov for stærkere incitamenter til at arbejde. Regeringens tilsagn om at opretholde loftet over pensionsbidragssatsen i denne valgperiode og sikre minimumsindkomstkompensationsgraden ventes at resultere i betydelige budgetoverførsler, hvilket yderligere øger byrden for de yngre generationer. Statsstøttede private pensioner (Riester Rente) har ikke spillet nogen væsentlig rolle i pensionsmikset. Gevinsten er lav og de administrative omkostninger høje. Navnlig personer på lavindkomster kan ikke opspare tilstrækkelige pensionsmidler.

(23)

Skattesystemet er særdeles afhængigt af indtægter fra beskatning af arbejde, mens beskatningsgrundlag, der er mindre skadelige for den inklusive vækst, fortsat er underudnyttede. Skattekilen på arbejde i Tyskland er en af de højeste i Unionen. Dette mindsker nettolønningerne og skaber negative incitamenter til at arbejde flere timer for visse grupper såsom lav- og mellemindkomstgrupperne samt sekundære forsørgere; dette modvirker bedre anvendelse af arbejdskraftpotentialet i en tid med mangel på arbejdskraft. Indtægterne fra miljøskatter er forholdsvis lave, mens miljøskadelige tilskud (herunder skattefradrag og skattefritagelser) underminerer målene om miljømæssig bæredygtighed og modvirker dekarboniseringen, energieffektiviteten og udrulningen af vedvarende energi.

(24)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Tyskland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Den bidrager navnlig til at adressere behovet for at sætte skub i de offentlige og private investeringer, navnlig i den grønne og den digitale omstilling, i bæredygtig transport, i rene, effektive og integrerede energisystemer, i digitaliseringen af de offentlige administrations- og sundhedstjenester, i uddannelse og i forskning og udvikling.

(25)

Gennemførelsen af Tysklands genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Tyskland omfatter et beløb, der svarer til 42 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 52 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Tyskland med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat afgørende systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(26)

Frem til den 4. april 2022 indsendte Tyskland programmeringsdokumenterne vedrørende samhørighedspolitikken, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (19), til alle 15 programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, alle 16 programmer under Den Europæiske Socialfond Plus og et blandet program under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/Den Europæiske Socialfond Plus. Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen med Tyskland om anvendelsen af midler fra samhørighedspolitikken den 19. april 2022. Tyskland har i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(27)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, halter Tyskland stadig bagefter med hensyn til udrulning af bredbånd med meget høj kapacitet i landområder, hvor øgede investeringer har potentiale til at forbedre produktivitetstilvæksten og ubalancen mellem opsparing og investering. Samlet set har Tyskland over det seneste år i væsentlig grad forbedret dækningen med bredbånd med meget høj kapacitet og ligger på nuværende tidspunkt over EU-gennemsnittet. Dækningen i landområder lå dog på 22,5 %, hvilket er under EU-gennemsnittet på 37,1 %. Samtidig har kun 15,4 % af husholdningerne adgang til en fiberforbindelse (sammenlignet med et EU-gennemsnit på 50 %), hvilket placerer Tyskland blandt de medlemsstater, der har den dårligste dækning med fibernet, mens de fem bedst placerede EU-medlemsstater har en fiberdækning på mindst 85 %. Manglen på fiberforbindelser er mere udtalt i landområder (11,3 % sammenlignet med et EU-gennemsnit på 33,8 %). Dette hæmmer produktivitetstilvæksten, navnlig i SMV'er, hvoraf mange er placeret i landlige eller delvist landlige områder. Udrulningen af bredbånd og 5G indgår ikke i Tysklands genopretnings- og resiliensplan. Der findes ordninger på føderalt og regionalt plan, som sigter mod at forbedre konnektiviteten i gråzoner og den mobile konnektivitet i områder uden dækning. Koalitionsaftalen indeholder ambitiøse mål for at gøre fibernet og 5G tilgængeligt for alle husholdninger på nationalt plan, men fristen for gennemførelsen er endnu ikke fastsat. Udvidelsen af kapaciteterne for planlægning og styring af bygge- og anlægsarbejde i den private sektor og af planlægnings- og gennemførelsesstyringen i den offentlige sektor vil være afgørende for at nå målene til tiden. For at nå målene er det også nødvendigt at forbedre ansøgnings- og godkendelsesprocedurerne samt standardiseringen af alternative og mindre tidskrævende installeringsteknikker.

(28)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(29)

Tyskland står over for udfordringer med hensyn til landets afhængighed af fossile brændsler og energiimport fra Rusland samt med hensyn til rammebetingelserne for investeringer i et fuldt integreret og bæredygtigt energisystem. Ifølge data fra 2020 er særligt afhængigheden af russisk gas stor (65 % (20)) og ligger over EU-gennemsnittet (44 %). Afhængigheden af olieimport fra Rusland ligger også over EU-gennemsnittet (34 % i Tyskland sammenlignet med et EU-gennemsnit på 26 %) (21). Over halvdelen af Tysklands energimiks kommer fra gas (26 %) og olie (35 %). Denne afhængighed har direkte konsekvenser for Tysklands industri, som repræsenterer 35 % af det samlede energirelaterede forbrug af naturgas. Hurtigere fremskridt med udvidelsen af transmissions- og distributionsnet og med udviklingen af vedvarende energier er afgørende for at løse disse udfordringer, opfylde målene på klima- og energiområdet og sætte skub i investeringer i forhold til opsparing. Der er behov for en styrket indsats for at diversificere energiforsyninger og -ruter under anvendelse af alle tilgængelige kulstoffri energikilder, navnlig via udvikling af vedvarende elektricitet og gasser, herunder vedvarende brint, og af flydende naturgas. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges, hvis Tyskland skal opfylde »Fit for 55«-målene. Der er behov for en indsats for at sætte skub i dekarboniseringen af industrien, forbedre fleksibilitetsmulighederne og energiforbrugernes reaktion på skiftende priser og styrke integreringen af energisystemer (22).

Der bør også gøres en indsats for at øge energieffektiviteten, mindske energiforbruget og sætte skub i dekarboniseringen af bygningsmassen og transportsektoren, som i 2021 ikke nåede de årlige nationale emissionsmål for disse sektorer. Større udbredelse af delt mobilitet og bæredygtig offentlig transport kan mindske forbruget af fossile brændsler. Udvidelsen af Tysklands elnet har oplevet væsentlige forsinkelser. De vigtigste hindringer består bl.a. i kompleksiteten af planlægnings-, godkendelses- og ankeprocedurerne. Forsinkelserne med hensyn til udvidelsen af elektricitetsnettene har gjort det nødvendigt at begrænse antallet af vedvarende energikilder i visse områder. Derudover påvirker forsinkelserne med hensyn til udvidelsen af elektricitetsnettene i betydelig grad nettene i nabomedlemsstaterne, fordi netkapaciteten i Tyskland ikke er tilstrækkelig til at transportere de elektricitetsmængder, der handles i den respektive priszone. Regeringen har givet tilsagn om at øge andelen af vedvarende energi i elproduktionen til 80 % senest i 2030, og det tyske parlament debatterer i øjeblikket et forslag til en lov om vedvarende energi, der indeholder målet om at opnå nærmest drivhusgasneutralitet i elsektoren senest i 2035. Men udbygningen af særligt landvind har været hæmmet af en voldsom opbremsning i de seneste år på grund af vedholdende gennemførelsesbarrierer. For at fjerne gennemførelsesbarriererne er det nødvendigt at træffe foranstaltninger til at løse konflikter vedrørende arealanvendelse på et tidligt tidspunkt, lempe reglerne for minimumsafstand, forbedre anvendelsen af arealplanlægning med henblik på at identificere zoner til opstilling af vindenergi og gøre det lettere at opnå godkendelser. Den lokale accept kan forbedres, herunder via en mere strømlinet høringsproces, øget borgerdeltagelse og deling af indtægter i forbindelse med projekter. Udvidelsen af vedvarende energi og forbedringen af energieffektiviteten vil ikke blot mindske afhængigheden af energiimport med også i væsentlig grad nedbringe energipriserne. Endelig kan deltagelsen i grænseoverskridende energirelaterede projekter styrkes yderligere, og fleksibiliteten og reverse flow-kapaciteten kan øges for så vidt angår den eksisterende interkonnektivitet.

(30)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Tyskland vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Tyskland vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (23), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(31)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (24) afspejles i henstilling 1.

(32)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Tysklands vedkommende afspejles dette især i henstilling 1, 2 og 3.

(33)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2, 3 og 4. Henstilling 1, 2 og 3 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen om euroområdet fra 2022, navnlig den første og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitikker, der er omhandlet i henstilling 1, og de politikker, der er omhandlet i henstilling 2, 3 og 4, bidrager bl.a. til at afhjælpe ubalancer i forbindelse med overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for så vidt angår højere investeringer,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger. Det er særlig relevant for Estland, at der er stillet ekstraordinær støtte til rådighed gennem initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og mulighed for yderligere forfinansiering gennem programmet om genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) med henblik på hurtigt at imødekomme behovet for at modtage og integrere personer, der flygter fra Ukraine.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 18. juni 2021 indgav Estland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 29. oktober 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Estlands genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Estland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 29. april 2022 fremlagde Estland sit nationale reformprogram for 2022 og sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Estlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Estland 2022. Heri foretages der en vurdering af Estlands fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Estlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Estlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Estland, eftersom landets offentlige underskud i 2022 ventes at overstige traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP). I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Estland i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Estland skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Estlands offentlige underskud fra 5,6 % af BNP i 2020 til 2,4 % i 2021. Estlands finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,3 % af BNP i 2020 til 2,7 % i 2021. De foranstaltninger, som Estland har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i perioden 2020-2021, ikke af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger, primært forhøjelser af pensioner, målrettede lønstigninger (lærere, sundhedspersonale, kulturelt personale og politipersonale) og udgiftsprogrammer for sundhedspleje, forskning og udvikling (FoU), militæret og informations- og kommunikationsteknologi. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 19,0 % af BNP i 2020 til 18,1 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er forsigtigt. Regeringen forventer et fald i det reale BNP på 1,0 % i 2022 og en realvækst i BNP på 1,2 % i 2023. Til sammenligning ventes realvæksten i BNP ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre 1,0 % i 2022 og 2,4 % i 2023. Kommissionen forventer en kraftigere vækst i privatforbruget, der understøttes af en høj akkumuleret opsparing og en forventet solid lønudvikling. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil stige til 5,3 % af BNP i 2022 og falde til 4,8 % i 2023. Stigningen i 2022 afspejler hovedsagelig de nye udgiftsforanstaltninger for at afbøde virkningerne af høje energipriser og yderligere sociale og forsvarsrelaterede udgifter samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote stige til 20,7 % i 2022 og derefter til 24,1 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,4 % og 3,7 % af BNP i 2022 og 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet for 2022, hovedsagelig på grund af den kraftigere BNP-udvikling, der ligger til grund for Kommissionens fremskrivninger, og den mere moderate vækst i investeringsudgifterne, som Kommissionen forventer. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 20,9 % af BNP i 2022 og 23,5 % af BNP i 2023, hvilket er i tråd med fremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 3,1 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Estlands potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,7 % af BNP i 2021 til 0,8 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,7 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til mindrebemidlede husholdninger, prislofter på el- og varmepriser og nedsættelse af el- og gasnetafgifter for forbrugerne. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig det generelle prisloft på energipriser for husholdninger, sænkningen af netafgifterne og de generelle nedsættelser af punktafgifterne (gældende fra 2020). Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,4 % af BNP i 2022 og 0,6 % i 2023 (13), samt de øgede omkostninger til forsvarsudgifter på 0,6 % af BNP i 2023.

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Estland i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Estland, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Estlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med –2,4 % af BNP som henstillet af Rådet (14). Estland agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,1 procentpoint i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,6 procentpoint i 2022 (15). Estland planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,4 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter stigninger i lønninger og sociale overførsler samt den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) og omkostningerne til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,4 % af BNP).

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 0,2 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Estland ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,4 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,3 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,4 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,7 % af BNP) og yderligere omkostninger til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 3,8 % af BNP i 2024 og til 2,9 % i 2025. Det offentlige underskud ventes dermed at falde til under 3 % af BNP i 2025. Disse fremskrivninger hviler på en antagelse om yderligere finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, som ikke er nærmere specificeret. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote stige inden 2025, nærmere bestemt til 27,7 % i 2024 og 29,2 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Estland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen fokuserer især på investeringer i den grønne og den digitale omstilling med foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten og udvikle vedvarende energi, gøre transport og mobilitet mere bæredygtig, støtte virksomheder i den dobbelte omstilling, navnlig nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder, yderligere digitalisere de offentlige tjenester og gøre uddannelsessystemet mere arbejdsmarkedsrelevant, navnlig med hensyn til grønne og digitale færdigheder. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også foranstaltninger til at forbedre adgangen til sundhedssystemet og dettes modstandsdygtighed og omfatter visse forbedringer af det sociale sikkerhedsnet og adgangen til sociale tjenester.

(21)

Gennemførelsen af Estlands genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Estland omfatter et beløb, der svarer til 41,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Estland med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Estland forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), den 18. april 2022, mens de øvrige programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i nævnte forordning endnu ikke er blevet forelagt. Estland skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Estland også over for andre udfordringer med hensyn til langtidspleje og det sociale sikkerhedsnet, navnlig for arbejdsløse.

(24)

Estlands sociale sikkerhedsnet er blevet bedre, men risikoen for fattigdom og social udstødelse er fortsat høj for ældre, handicappede og arbejdsløse. Arbejdsløse er mindre beskyttet mod at blive ramt af fattigdom på grund af de restriktive kriterier for at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, navnlig tærsklerne for beskæftigelse og indkomst før arbejdsløshed. Som følge heraf modtog kun ca. 50 % af alle registrerede arbejdsløse arbejdsløshedsunderstøttelse i 2021, 37 % af de nyregistrerede arbejdsløse modtog arbejdsløshedsforsikringsydelser, og kun 26 % modtog den faste arbejdsløshedsunderstøttelse. En udvidelse af arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og lempelse af minimumskriterierne for adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse kan bidrage til at øge den sociale beskyttelse, navnlig for personer med korte arbejdsforløb og i atypiske former for arbejde.

(25)

Den estiske befolkning bliver ældre, men udbuddet af langtidspleje er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen på grund af mangler i den måde, den er tilrettelagt og finansieret på. Tilrettelæggelsen og finansieringen af langtidspleje er opsplittet mellem social- og sundhedssektoren og mellem staten og de lokale myndigheder, hvilket fører til et uensartet udbud af hjemme- og samfundstjenester. Desuden var andelen af udgifter, der betales af de personer, der har brug for pleje (egenbetaling), den næsthøjeste i Unionen i 2019. De offentlige udgifter til langtidspleje udgjorde kun 0,4 % af BNP i 2019 (sammenlignet med EU-gennemsnittet på 1,7 %). Manglen på fælles standarder for langtidspleje og manglen på plejepersonale svækker kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes. Reformer af langtidsplejen, især med fokus på effektiv og bæredygtig finansiering, adgang til integrerede sundheds- og socialydelser, fastsættelse af kvalitetsstandarder og sikring af en tilstrækkeligt stor og kvalificeret arbejdsstyrke i omsorgssektoren, vil øge livskvaliteten for dem, der har behov for pleje, og mindske den store omsorgsbyrde for familiemedlemmer.

(26)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(27)

Estland importerer i øjeblikket en begrænset andel af sin energiforsyning til el- og varmeproduktion, men er fortsat i høj grad afhængig af import fra Rusland for den lille andel af gas (8 %) og for raffinerede olieprodukter i sit energimiks (19). Sideløbende med den fortsatte udfasning af olieskifer som energikilde vil Estland drage fordel af at øge energieffektiviteten, opgradere sin energiinfrastruktur (herunder elnettet) og sikre energisammenkoblinger med tilstrækkelig kapacitet, herunder grænseoverskridende sammenkoblinger med nabolandene. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Finland undertegnede en tiårig lejeaftale om en flydende terminal til flydende naturgas (LNG) den 20. maj 2022, og Estland har en samarbejdsaftale med Gasgrid Finland om at få adgang til den. Fuldførelse af den igangværende synkronisering med Unionens kontinentale elnet, sikring af tilstrækkelig kapacitet til sammenkoblinger med nabolandene og fælles projekter for vedvarende energi bør fortsat være en politisk prioritet.

Energikilderne kan diversificeres yderligere — herunder inden for transport — og produktionen af vedvarende energi kan fremskyndes ved at fjerne ikkefinansielle hindringer for planlægning og godkendelse af anlæg til vedvarende energi, øge kapaciteten til bæredygtig produktion af biomethan og fremskynde udbredelsen af vedvarende brintbaserede løsninger, samtidig med at der sikres en bæredygtig udnyttelse af biomasse. Elektrificeringen af hovedjernbanelinjerne med støtte fra EU-midler er allerede i gang eller planlagt, men elektrificering af hele nettet vil bidrage til en hurtigere dekarbonisering af transportsektoren. De allerede høje drivhusgasemissioner fra vejtransport er fortsat med at stige i de seneste år på grund af den intensive anvendelse af hovedsagelig brændstofineffektive køretøjer. Estland er en af de få medlemsstater, der ikke opkræver årlige afgifter på vejkøretøjer som personbiler og lette lastbiler. Omstillingen til grønnere transportformer vil kunne fremmes, hvis der var flere incitamenter til at forny bilparken med mindre forurenende køretøjer. Hvor det er nødvendigt, kan passende beskyttelsesforanstaltninger afbøde virkningerne for bilejere med lav indkomst. Energiforbruget kan reduceres ved hjælp af effektive bygningsrenoveringer med en integreret tilgang, herunder anlæg til vedvarende energi og kombinerede varme- og elsystemer. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Estland skal opfylde Fit for 55-målene.

(28)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Estland vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Estland vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (20), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(29)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (21) afspejles i henstilling 1.

(30)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Estlands vedkommende afspejles dette især i henstilling 1, 2 og 3,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Irland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Irlands stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 28. maj 2021 indgav Irland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 8. september 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Irlands genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Irland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 4. maj 2022 fremlagde Irland sit nationale reformprogram for 2022 og den 29. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Irlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Irland 2022. Heri foretages der en vurdering af Irlands fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Irlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Irlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Irland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Irland ikke længere er berørt af ubalancer relateret til høj privat gæld, offentlig gæld og udlandsgæld. Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at reducere såvel den offentlige som den private gæld og nettoudlandsgælden, både før og efter pandemien.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Irland i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Irland skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Irlands offentlige underskud fra 5,1 % af BNP i 2020 til 1,9 % i 2021. Irlands finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,3 % af BNP i 2020 til 2,7 % i 2021. De foranstaltninger, som Irland har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 58,4 % af BNP i 2020 til 56,0 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 6,4 % i 2022 og 4,4 % i 2023. Til sammenligning ventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 en lavere realvækst i BNP på 5,4 % i 2022 og en tilsvarende vækst på 4,4 % i 2023, hvilket hovedsagelig kan tilskrives et lavere privatforbrug og svagere eksportudsigter i 2022. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 0,4 % af BNP i 2022 og vende til et overskud på 0,2 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler hovedsagelig den stærke vækst i den økonomiske aktivitet og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 50,1 % i 2022 og yderligere til 46,3 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 et offentligt underskud på 0,5 % af BNP i 2022 og et overskud på 0,4 % af BNP i 2023. Dette er i overensstemmelse med den offentlige saldo, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 50,3 % i 2022 og 45,5 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 6,6 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Irlands potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,7 % af BNP i 2021 til 0,6 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,2 % af BNP i 2022 og 0,0 % af BNP i 2023 (12). Disse foranstaltninger består hovedsagelig af sociale overførsler til mindrebemidlede husholdninger og nedsættelser af de indirekte skatter på energiforbruget. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter for størstepartens vedkommende. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig det engangsbeløb, som alle private elforbrugeres konti krediteres med, og de generelle nedsættelser af punktafgifterne. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,1 % i 2023 (13).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Irland i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Irland, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Irlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 0,3 % af BNP som henstillet af Rådet (14). Irland agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,3 procentpoint 2022 (15). Irland planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et stort set neutralt bidrag på 0,0 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP).

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 1,8 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Irland ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,0 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,8 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til håndtering af de stigende energipriser (0,2 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes den offentlige saldo at nå et overskud på 1,2 % af BNP i 2024 og 1,4 % i 2025. Det offentlige underskud ventes dermed at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Disse fremskrivninger hviler på en antagelse om, at der fastsættes et loft over væksten i basisudgifter på 5 % om året. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde inden 2025, nærmere bestemt til 43,8 % i 2024 og 40,7 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(20)

Det samlede underskud i pensionssystemet forventes at vokse på lang sigt som følge af en stigning i pensionsudgifterne fra 4,6 % af BNP i 2019 til 7,6 % i 2070. En uafhængig pensionskommission har fremsat en række anbefalinger med henblik på at styrke det statslige pensionssystems finanspolitiske holdbarhed.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Irland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Planen fokuserer især på investeringer, der letter den grønne og den digitale omstilling, samt støtte til aktiv integrering på arbejdsmarkedet og opkvalificering. Investeringerne bidrager også til at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter, tilskynde til private investeringer og anvende flere direkte finansieringsinstrumenter til at fremme forskning og innovation. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder desuden tilsagn om reformer med hensyn til sociale boliger og boliger til overkommelige priser, pensioner, sundhedspleje og lovgivningsmæssige hindringer for iværksætteri samtidig med, at den indfører foranstaltninger, der forventes at bidrage til håndteringen af hvidvask af penge og aggressiv skatteplanlægning.

(22)

Gennemførelsen af Irlands genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Irland omfatter et beløb, der svarer til 42 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 32 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Irland med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Irland har endnu ikke formelt forelagt partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), eller de øvrige programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i nævnte forordning. Irland skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Irland også over for andre udfordringer med hensyn til den cirkulære økonomi og spildevand. Affaldsdannelsen i Irland er næsten 25 % højere end EU-gennemsnittet, og Irland er dermed den femtestørste producent af kommunalt affald pr. indbygger i EU. Det er i de seneste år gået langsommere med at fremme genanvendelsen af affald, og samtidig er affaldsforbrændingen steget betragteligt. Den cirkulære materialeanvendelse i Irland var på 1,8 % i 2020, dvs. et godt stykke under EU-gennemsnittet på 12,8 %. Der skal flere incitamenter og investeringer til, hvis Irland skal gennemføre en mere ambitiøs strategi for såvel affald og som den cirkulære økonomi og samtidig undgå at skabe en alt for stor forbrændingskapacitet. Der er behov for en større indsats for at støtte cirkulære forretningsmodeller, der dækker den samlede livscyklus for materialer, således at affaldsdannelsen og ressourceforbruget reduceres. Selv om der er gjort visse fremskridt med hensyn til at lette investeringer i spildevandsforvaltning, er det under 50 % af Irlands spildevand, der behandles i henhold til EU-lovgivningen. Den største hindring, der ligger i vejen for at opnå en god kvalitet for overfladevand i Irland, er alt for mange næringsstoffer, der stammer fra både ubehandlet spildevand og fra landbruget. Der er behov for en betydelig opgradering af infrastrukturen, ligesom der er brug for en strengere tilgang med henblik på at begrænse kontamineringen af vand som følge af landbrugsaktiviteter. En ordentlig spildevandsinfrastruktur er ligeledes afgørende, når det drejer sig om at forbedre befolkningens livskvalitet og sundhed. En ordentlig spildevandsinfrastruktur bidrager desuden til regionaludviklingen, skaber bæredygtig vækst og beskæftigelse og er til gavn for turismen.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

I henhold til 2020-data importerer Irland hverken råolie eller gas fra Rusland. Irlands afhængighed af russisk kul (22 % af kulimporten) er lavere end EU-gennemsnittet, hvilket skal ses i en kontekst, hvor vægten af faste fossile brændsler i energimikset (7,6 %) også er lavere end EU-gennemsnittet. Selv om Irland er mindre afhængig af russisk olie og gas end EU-gennemsnittet, gør den aktuelle geopolitiske situation og de høje energipriser det mere presserende for Irland at intensivere sin indsats for at nå de mål for vedvarende energi, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Irlands klimahandlingsplan omfatter det ambitiøse mål om at omlægge landets energisystem senest i 2030. Dette vil sætte Irland i stand til at opnå en reduktion på 51 % af de samlede drivhusgasudledninger i perioden 2018-2030. De nødvendige reformer såvel som omlægningen vil være meget omfattende, lige fra tilvejebringelsen af de nødvendige offentlige og private investeringer til opfyldelsen af forpligtelserne til tiden. En omfattende opgradering af Irlands energiinfrastruktur er nødvendig, hvis landet skal være i stand til at udnytte de vedvarende energikilder fuldt ud og nå sine klimamål. Det vil være afgørende at skabe investeringsrammer, der letter og fremmer investeringer i omstillingen til grøn energi, hvis det skal lykkes at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Hvad angår de vedvarende energikilder er der fortsat udfordringer forbundet med planlægning og tilladelser, navnlig de langvarige byggetilladelsesprocedurer og de ligeledes langvarige og dyre appelprocedurer. Ved at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til alle stadier af planlægningsprocessen, og ved at strømline de overordnede rammer, vil man kunne opnå en mere effektiv ordning for bevilling af tilladelser og byggetilladelser og dermed være i stand til at fremskynde store udviklingsprojekter, der kan sætte skub i den grønne omstilling. Udvidelse og styrkelse af elnettet og støtte til infrastruktur på vigtige lokaliteter vil være afgørende for at undgå flaskehalse og øge dets stabilitet. Nye samkøringslinjer for eltransmission mellem Irland og dets nabolande vil kunne styrke energiforsyningssikkerheden. Det vil også være nødvendigt med større lagringskapacitet og masseudrulning af ladestandere til elbiler. Udarbejdelsen af en national strategi for vedvarende brint vil ligeledes bidrage til at diversificere energimikset.

(27)

Energieffektivitetsforanstaltninger vil spille en nøglerolle med hensyn til at reducere energiforbruget. Det er nødvendigt med store energibesparelser — ikke alene for at nå Irlands klimamål, men også for at nå målet om på EU-plan at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med 55 %. Selv om klimahandlingsplanen er på rette spor, er Irland indtil videre bagud med hensyn til at reducere drivhusgasudledningerne. Ved at anvende princippet om »energieffektivitet først« og stræbe efter store energibesparelser i bygninger vil Irland kunne reducere sin afhængighed af importeret energi. Hvis der var flere elbiler, kunne de udnytte den indenlandske elproduktion, hvilket kan mindske afhængigheden af importerede brændstoffer. Eftersom klimahandlingsplanen indeholder et mål om en mio. elbiler på de irske veje senest i 2030, er der behov for en omfattende udrulning af ladestandere. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Irland skal opfylde »Fit for 55«-målene.

(28)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Irland vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Irland vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (19), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(29)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (20) afspejles i henstilling 1.

(30)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Irlands vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Grækenland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) om Grækenlands stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne omstilling og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 27. april 2021 indgav Grækenland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Grækenland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 30. april 2022 fremlagde Grækenland sit nationale reformprogram for 2022 og den 29. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Grækenlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Grækenland 2022. Heri foretages der en vurdering af Grækenlands fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Grækenlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Grækenlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har fortaget en dybdegående undersøgelse for Grækenland efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultaterne heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Grækenland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne vedrører den høje offentlige gæld, den ufuldstændige genopretning af den eksterne balance og store misligholdt lån i en situation med høj arbejdsløshed og lav potentiel vækst.

(13)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Grækenland, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP). I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(14)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Grækenland i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Grækenland skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Grækenlands offentlige underskud fra 10,2 % af BNP i 2020 til 7,4 % i 2021. Grækenlands finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 7,6 % af BNP i 2020 til 7,2 % i 2021. De foranstaltninger, som Grækenland har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 206,3 % af BNP i 2020 til 193,3 % af BNP i 2021.

(15)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk for 2022 og positivt for 2023. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes realvæksten i BNP at udgøre 3,1 % i 2022 og 4,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 3,5 % i 2022 og en lidt lavere realvækst i BNP på 3,1 % i 2023. Forskellen mellem prognoserne skyldes hovedsagelig de forskellige antagelser om absorptionstempoet for EU-midler og virkningerne af Ruslands militære aggression mod Ukraine, især på det private forbrug. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 4,4 % af BNP i 2022 og til 1,4 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler hovedsagelig det igangværende opsving i den økonomiske aktivitet og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde kraftigt til 180,2 % i 2022 og derefter yderligere til 168,6 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,3 % og 1,0 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er stort set i overensstemmelse med det underskud, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022. Uanset forskellen i væksten i realt BNP antages der i Kommissionens forårsprognose 2022 en mere dynamisk pris- og lønvækst i både 2022 og 2023, hvorved der forventes højere indtægter fra personlig indkomstbeskatning. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være lidt højere og udgøre 185,7 % i 2022 og 180,4 % i 2023. Forskellen skyldes forskellige skøn over forskelle mellem kassebeholdning og periodiserede budgetsaldi samt forskellige antagelser om nettoakkumulering af finansielle aktiver. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) ud fra det nuværende skøn at være på - 0,3 %. Dette skøn afspejler imidlertid delvis den seneste periode i Grækenland med dyb økonomisk recession og tager ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Grækenlands potentielle vækst.

(16)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 7,2 % af BNP i 2021 til 1,8 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 1,1 % af BNP i 2022 og til ikke at have nogen finanspolitisk virkning i 2023, da de forventes at blive udfaset (12). Denne indvirkning på underskuddet opvejes delvis af højere indtægter fra emissionskvoter. Disse foranstaltninger består hovedsagelig af subsidier til energibrugere, sociale overførsler til fattigere husholdninger og nedsættelser af indirekte skatter på transporttjenester. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Efter forelæggelsen af Grækenlands stabilitetsprogram og skæringsdatoen for Kommissionens forårsprognose 2022 bebudede regeringen en ny pakke af foranstaltninger for 2022, der tager sigte på at imødegå konsekvenserne af de stigende energipriser. Hvis energipriserne forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,1 % 2023 (13).

(17)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Grækenland i 2022 skulle udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Landet bør desuden opretholde nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Grækenland, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(18)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Grækenlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med - 3,3 % af BNP (14). Grækenland agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,8 procentpoint af BNP i 2022 (15). Grækenland planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 2,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,6 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens de øgede udgifter til pensioner og sociale ydelser også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter (0,6 % af BNP). Ifølge Kommissionens prognose opvejes diskretionære foranstaltninger ikke fuldt ud af udlignende foranstaltninger.

(19)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 1,5 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Grækenland ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at aftage med 0,3 procentpoint af BNP i forhold til 2022, hvilket afspejler startfasen for den nye programmeringsperiode for andre EU-midler. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,6 procentpoint af BNP i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,7 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til afhjælpning af de øgede energipriser på 1,1 % af BNP.

(20)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 0,4 % af BNP i 2024 og til 0,1 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. I disse prognoser antages det, at den økonomiske genopretning vil fortsætte, og der tages hensyn til forlængelsen af vækstfremmende reduktioner af solidaritetsbidraget ud over den personlige indkomstskat og af de sociale solidaritetsbidrag. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes den offentlige gældskvote at falde yderligere, navnlig med et fald til 155,2 % i 2024 og derefter yderligere til 146,5 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt.

(21)

Med udgangspunkt i de reformer, der er iværksat som led i genopretnings- og resiliensplanen, vil visse ændringer af Grækenlands skattepolitiske rammer kunne bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet. Mere specifikt kan indførelsen af et bredere system med forhåndstilsagn styrke retssikkerheden for investorerne og de igangværende bestræbelser på at forenkle skattesystemet. På grundlag af bedste praksis fra andre medlemsstater kan en revision af den nuværende årlige engangsskat på selvstændige (ud over personlig indkomstskat) desuden forbedre strukturen i skattebyrden for selvstændige, tilskynde til frivillig overholdelse af skattereglerne og støtte investeringer. Grækenland tager fortsat skridt til at modernisere sin offentlige forvaltning, men generelt er resultaterne fortsat lave, hvilket delvis skyldes udfordringen med at tiltrække og fastholde højt kvalificeret personale. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der har til formål at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet med særligt fokus på at forbedre de digitale tjenester. Ud over de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, gør Grækenland fremskridt med at etablere et integreret system til forvaltning af menneskelige ressourcer, idet de digitale organisationsdiagrammer for enheder i den offentlige sektor og jobbeskrivelserne for alle stillinger nu er på plads. Dette forventes at lette tildelingen af ressourcer i overensstemmelse med identificerede og prioriterede behov. Samtidig er antallet af fastansatte tjenestemænd stort set forblevet stabilt takket være »én ind, én ud«-reglen, men antallet af midlertidigt ansatte er steget kraftigt, med næsten 25 %, siden 2018. Forøgelsen af den offentlige forvaltnings størrelse vil kunne vende den indsats, der er gjort for at få Grækenlands lønudgifter (sammenholdt med BNP) til at bevæge sig i retning af EU-gennemsnittet. Ud over den finanspolitiske risiko kan dette svække integriteten af den nye udvælgelsesproces for fastansatte tjenestemænd, eftersom udvælgelsesprocessen for midlertidige stillinger ikke er så grundig som for faste stillinger. Videreførelsen af »én ind, én ud«-reglen for ansættelse af fastansatte medarbejdere, som er blevet suppleret med et loft for midlertidigt personale, der anvendes fra 2022, fastsætter en overordnet ramme for at styrke den centrale kontrol med ansættelser og skabe mulighed for, at personaleantallet kan bevæge sig i retning af niveauet før pandemien.

Hvis den forventede reduktion af det samlede personaleniveau realiseres, kan lønniveauet justeres for specifikke stillinger og enheder, der anses for at være kritiske, og hvor den offentlige forvaltning har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvalificeret personale. Dette kan indebære, at jobbeskrivelsen knyttes til en supplerende lønramme, eller at der etableres en særlig lønramme for specifikke offentlige enheder (f.eks. markedsreguleringsmyndigheder), da sådanne systematiske tilgange ikke risikerer at undergrave den fælles lønramme og er i overensstemmelse med en forsigtig finanspolitik. Endelig er der, selv om genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger til at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikkerne, stadig plads til yderligere tiltag for at øge unges og kvinders beskæftigelsesegnethed for at støtte et inklusivt arbejdsmarked, der bygger på flere og bedre job.

(22)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Grækenland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Disse henstillinger vedrører navnlig de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed, adgangen til sundhedssystemet og dettes modstandsdygtighed, aktive arbejdsmarkedspolitikker, politikker, der støtter offentlige investeringer i uddannelse, færdigheder og beskæftigelsesegnethed, forskning og udvikling, sikker, intelligent, bæredygtig og modstandsdygtig transport og logistik, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi, herunder vedvarende energi og sammenkoblingsprojekter, miljømæssig infrastruktur, fornyelse af byområder og digital omstilling i den offentlige forvaltning og hos virksomhederne. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også et betydeligt antal foranstaltninger til håndtering af udfordringer med hensyn til finanspolitiske strukturpolitikker, social velfærd, finansiel stabilitet, arbejds- og produktmarkeder og modernisering af den offentlige forvaltning, der alle følger op på, udbygger og supplerer tilsagnene efter programmets afslutning. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder også foranstaltninger til at forbedre konkurrenceevnen og fremme private investeringer gennem forbedring af erhvervsklimaet og forenkling af de lovgivningsmæssige rammer. Disse reformer suppleres af en lånefacilitet, der tager sigte på at fremme private investeringer i transformative sektorer i økonomien, herunder den grønne omstilling og den digitale omstilling.

(23)

Gennemførelsen af Grækenlands genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne omstilling og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Grækenland omfatter et beløb, der svarer til 37,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 23,3 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Grækenland med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(24)

Den græske genopretnings- og resiliensplan fastlægger en omfattende forvaltningsramme for koordinering, gennemførelse og overvågning af investerings- og reformforanstaltningerne. Den faktiske gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen vil imidlertid i høj grad afhænge af gennemførelsesorganernes administrative kapacitet og gennemførelseskapacitet og vil skulle overvåges nøje. De tekniske tjenester i den regionale og lokale forvaltning, herunder kommunale virksomheder, forventes at bidrage til gennemførelsen af en række komponenter, og da deres administrative kapacitet, navnlig for de mindre kommuner, normalt er begrænset, er det vigtigt, at der fra centralt niveau stilles yderligere støtte til rådighed, når det er nødvendigt. For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen er det afgørende, at der overholdes strenge tidsplaner, reageres hurtigt på blokeringer og findes løsninger herpå. Det kan eventuelt være nyttigt med en tværministeriel arbejdsgruppe på højt plan til håndtering af flaskehalsproblemer. Endelig vil organet for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er en del af finansministeriet, spille en central rolle med hensyn til den overordnede koordinering, og det forventes at få tildelt tilstrækkelige ressourcer, samtidig med at det er afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem organet for genopretnings- og resiliensfaciliteten og generalsekretariatet for koordinering, som er ansvarligt for koordineringen af reformforanstaltningerne.

(25)

Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), for Grækenland den 29. juli 2021. I oktober og november 2021 forelagde Grækenland sine 21 programmer vedrørende samhørighedspolitikken for Kommissionen. Grækenland skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne omstilling og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(26)

Efter den vellykkede gennemførelse af programmet for finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme i 2018 har Grækenland været underlagt skærpet overvågning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (19). Skærpet overvågning har tjent til at overvåge gennemførelsen af de specifikke tilsagn, som Grækenland gav Eurogruppen den 22. juni 2018 om at fuldføre de vigtigste strukturreformer, der blev indledt under programmet. Gennemførelsen af disse tilsagn inden for de aftalte frister frem til midten af 2022 tjener som grundlag for gældssanering; Grækenland er således gået ind i det sidste år af denne ordning. Som rapporteret i den 14. rapport om skærpet overvågning, der blev offentliggjort den 23. maj 2022, har Grækenland trods de vanskelige omstændigheder i forbindelse med pandemien og på det seneste de økonomiske konsekvenser af Ruslands militære aggression mod Ukraine effektivt gennemført størstedelen af de politiske tilsagn, hvilket har forbedret den græske økonomis modstandsdygtighed og styrket dens finansielle stabilitet. Der er dog visse elementer, som endnu ikke helt færdiggjort. Dette gælder især færdiggørelsen af det nationale matrikelregister, som vil forbedre det græske erhvervsklima yderligere. Der er gjort betydelige fremskridt i de seneste år, og hele matrikelregistret forventes at være færdigt senest i december 2022. Gennemførelsen af matrikelregistret er blevet støttet af Unionens strukturfonde. På det seneste yder genopretnings- og resiliensfaciliteten støtte til digitalisering af registreringer og skøder vedrørende ejendomsrettigheder. I forbindelse med matrikelprojektet er Grækenland også nødt til at færdiggøre matrikelkortlægningen, operationaliseringen af matrikelkontoret og ratificeringen af skovkort, der dækker hele landet.

(27)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Grækenland også over for andre udfordringer i forbindelse med sundhedssystemet. Egenbetalingen i Grækenland er stadig høj og tegner sig for mere end en tredjedel af de samlede udgifter til sundhedspleje (35 %) (20). De er i vid udstrækning knyttet til egenbetaling af lægemidler og direkte betalinger for tjenester, som ikke indgår i pakken af sociale ydelser. Dette hænger sammen med, at de offentlige udgifter stadig er relativt høje til lægemidler (sammenlignet med EU-gennemsnittet), men relativt lave til terapeutisk pleje, navnlig til ambulante patienter (sammenlignet med EU-gennemsnittet). Et velfungerende primært sundhedssystem, der dækker hele befolkningen og har en effektiv gatekeepingfunktion, kan øge effektiviteten og adgangen til sundhedsprodukter og -tjenester. I den sammenhæng vil en fuldstændig gennemførelse af de ændringer af det primære sundhedssystem, der forventes at blive vedtaget i forbindelse med skærpet overvågning, være afgørende for et velfungerende sundhedssystem. Reformen følger op på tidligere bestræbelser på at etablere et omfattende primært sundhedssystem, som imidlertid er stødt på udfordringer under gennemførelsen. I den forbindelse vil det være meget vigtigt at øge antallet af alment praktiserende læger for at dække hele befolkningen og sørge for folkeregistrering, således at befolkningen sikres tilstrækkelig og lige adgang til sundhedssystemet.

(28)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(29)

Ifølge data fra 2020 udgør olie og gas henholdsvis 50 % og 24 % af Grækenlands energimiks. Grækenlands afhængighed af Rusland for så vidt angår både olie (21) - og gasimport ligger lidt under EU-gennemsnittet med henholdsvis 18 % og 39 % for råolie og gas, sammenlignet med EU-gennemsnittet på henholdsvis 26 % og 44 % (22). 87 % af landets kulimport kommer fra Rusland, men på hjemmemarkedet købes der en stor mængde brunkul. For at reducere landets afhængighed af gas fra Rusland og diversificere dets energimiks væk fra fossile brændstoffer, herunder opfylde tilsagnet om at udfase al brunkulsbaseret elproduktion senest i 2028, kan der træffes en række yderligere foranstaltninger, der opbygger og går videre end de investeringer og reformer, der indgår i Grækenlands genopretnings- og resiliensplan. Grækenland kan fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og etableringen af en organiseret markedsplatform, der letter bilaterale aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder. De reformer vedrørende godkendelser, der indgår i Grækenlands genopretnings- og resiliensplan, vil mindske hindringerne for investeringer i sektoren for vedvarende energi. Grækenland har mulighed for at begynde at udvikle brintinfrastruktur, navnlig i græske havne, for at lette transporten af brint. Netoperatørernes planlagte infrastrukturinvesteringer kan fremskyndes og udvides i omfang, navnlig for så vidt angår installationen af understationer. Den gennemsnitlige tid, som netoperatørerne har brug for til at bearbejde og færdiggøre tilslutningsbetingelserne for nye anlæg til vedvarende energi, kan desuden reduceres. Yderligere elsammenkoblinger med nabolande vil gøre det muligt, at nettet kan overtage mere vedvarende energi. Grækenland er nødt til at fremskynde diversificeringen af gasruter ved hurtigt at afslutte de eksisterende investeringer, der allerede er langt fremme.

Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Grækenland kan også udvide omfanget af og ambitionsniveauet for de eksisterende energibesparende foranstaltninger og reducere den høje grad af energifattigdom (17,1 % i 2020), bl.a. ved i relevante tilfælde at anvende samhørighedspolitiske midler til f.eks. at renovere bygningsmassen. Eksisterende markedshindringer, der begrænser omfanget af renoveringer for specifikke segmenter, kan eventuelt afhjælpes gennem målrettede lovgivningsmæssige og finansielle incitamenter. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Grækenland skal opfylde »Fit for 55«-målene. Desuden er der behov for at fremskynde dekarbonisering i transportsektoren, som fortsat er stærkt afhængig af olie, ved at fremme bæredygtig mobilitet, herunder offentlig transport og jernbaneprojekter.

(30)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Grækenland vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Grækenland vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (23), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(31)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (24) afspejles i henstilling 1.

(32)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Grækenlands vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2.

(33)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2 og 4. Henstilling 1 og 2 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen vedrørende euroområdet fra 2022, navnlig den første, anden og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitikker, der henvises til i henstilling 1 og 2, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den høje offentlige gæld og den ufuldstændige genopretning af den eksterne balance, samtidig med at de gør det lettere at imødegå den høje arbejdsløshed og lave potentielle vækst. De politikker, der henvises til i henstilling 4, bidrager bl.a. til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse med stor udlandsgæld på længere sigt,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Spanien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Spaniens genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Spanien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 30. april 2022 fremlagde Spanien sit nationale reformprogram for 2022 og den 29. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Spaniens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2022 for Spanien. Heri foretages der en vurdering af Spaniens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Spaniens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Spaniens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Spanien efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Spanien er berørt af ubalancer. Sårbarhederne vedrører især stor ekstern, offentlig og privat gæld i en situation med høj arbejdsløshed og har betydning ud over landegrænserne.

(13)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Spanien, eftersom landets offentlige underskud oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2021. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(14)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Spanien i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Spanien skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Spaniens offentlige underskud fra 10,3 % af BNP i 2020 til 6,9 % i 2021. Spaniens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,9 % af BNP i 2020 til 2,8 % i 2021. De foranstaltninger, som Spanien har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf i perioden 2020-2021, hverken midlertidige eller blev opvejet af udlignende foranstaltninger, der hovedsagelig bestod i løbende overførsler til regionerne for at dække nye behov for sundhedspleje. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 120,0 % af BNP i 2020 til 118,4 % af BNP i 2021.

(15)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 4,3 % i 2022 og 3,5 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 4,0 % i 2022 og 3,4 % i 2023. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 5,0 % af BNP i 2022 og til 3,9 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler hovedsagelig den kraftige vækst i den økonomiske aktivitet, de øgede skatteindtægter og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 115,2 % i 2022 og yderligere til 112,4 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,9 % og 4,4 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 115,1 % af BNP i 2022 og 113,7 % af BNP i 2023. Forskellen skyldes til dels det højere primære underskud, der forventes for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 0,8 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Spaniens potentielle vækst.

(16)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,8 % af BNP i 2021 til 0,4 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,4 % af BNP i 2022 og 0,0 % af BNP i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til husholdninger, nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug, subsidier til energiproduktion og overførsler til berørte industrier. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig suspensionen af afgiften på energiproduktion og nedsættelsen af den særlige afgift på elektricitet. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,1 % 2023 (13).

(17)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Spanien i 2022 skulle udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Belgien bør desuden opretholde de nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Spanien, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(18)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Spaniens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 2,2 % af BNP (14). Spanien agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,9 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,4 procentpoint af BNP i 2022 (15). Spanien forventes derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,3 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens den højere stigning i forbrugerpriserne i forhold til BNP-deflatoren ventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2022 gennem højere udgifter til det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser. Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger ikke fuldt ud af kompenserende foranstaltninger.

(19)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 0,0 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Spanien ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i 2023 i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på +0,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til håndtering af de stigende energipriser (0,4 % af BNP).

(20)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at aftage til 3,3 % af BNP i 2024 og til 2,9 % senest i 2025. Det offentlige underskud ventes dermed at falde til under 3 % af BNP i 2025. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes den offentlige gældskvote at falde inden 2025, nærmere bestemt til 110,8 % i 2024 og derefter yderligere til 109,7 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Spanien i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen forventes navnlig at bidrage væsentligt til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om at fremme offentlige og private investeringer for at bidrage til genopretningen. I den forbindelse forventes planen at efterkomme de landespecifikke henstillinger om at investere i innovation og den digitale og den grønne omstilling i landet. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også foranstaltninger til at reducere den høje andel af midlertidige kontrakter i den private og offentlige sektor og til at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker. Genopretnings- og resiliensplanen ventes at bidrage til at afhjælpe den eksisterende fragmentering af arbejdsløshedsbistanden, som har givet huller. Den ventes også at bidrage til arbejdsmarkedsrelevante færdigheder og kvalifikationer, der kan ledsage Spaniens grønne omstilling og digitale omstilling. Genopretnings- og resiliensplanen kan styrke adgangen til digital læring betydeligt gennem investeringer i udstyr og færdigheder samt ved at udvikle onlinekurser. Uddannelsesresultaterne kan også forbedres ved hjælp af investeringer i forskellige faser af uddannelsesforløbet. Foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen vil også kunne bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, hvori Spanien opfordres til at forbedre mindsteindkomstordningernes og familiestøttens dækning og tilstrækkelighed. Genopretnings- og resiliensplanen forventes også at styrke rammerne for offentlige indkøb og bidrage til et bedre erhvervsklima. Foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen, der skal effektivisere de offentlige udgifter og skattesystemet, kan desuden bidrage til finanspolitisk holdbarhed.

(22)

Gennemførelsen af Spaniens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Spanien omfatter et beløb, der svarer til 40 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 28 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Spanien med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Spanien har endnu ikke formelt fremlagt partnerskabsaftalen eller de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18). Spanien skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Spanien også over for andre udfordringer, som knytter sig til en fremskyndelse af den grønne omstilling, øget sammenkobling af energinet, øget adgang til sociale og energieffektive boliger til overkommelige priser og fremme af den cirkulære økonomi. Politiske tiltag til at øge genanvendelsesprocenten og fremme den cirkulære økonomi kan bidrage til at begrænse vareimporten og forbedre de eksterne ubalancer. At nå målene for vedvarende energi og energieffektivitet og øge sammenkoblingen af energinet kan på mellemlang og lang sigt også bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og den høje udlandsgæld.

(25)

Spanien vil kunne få fordel af en yderligere afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceforbruget for at opfylde mere vidtrækkende EU-mål, herunder Fit for 55-pakken. I den forbindelse ligger landets genanvendelsesprocent for kommunalt affald og udnyttelsesgrad for cirkulære materialer under EU-gennemsnittet, mens andelen af affald, der deponeres, ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet. En vedvarende koordinering på tværs af forvaltningsniveauer og yderligere investeringer kan hjælpe Spanien med at opfylde indsamlings- og genanvendelsesforpligtelserne. Ansvaret for at opfylde genanvendelsesmålene er blevet bragt ned til lavere forvaltningsniveauer. Men værktøjerne til at virkeliggøre dem er muligvis ikke tilstrækkeligt effektive. Derfor ville yderligere reformer kunne styrke koordineringen mellem de forskellige forvaltningsniveauer, herunder med henblik på en fælles fortolkning af bestemmelserne og planlægning og anvendelse af infrastruktur til affaldsbehandling. Yderligere støtte fra instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (19), kan bidrage til at udbrede bedste praksis. Der kan være behov for yderligere investeringer for at styrke Spaniens genanvendelseskapacitet, herunder for at fremme den cirkulære økonomi i specifikke sektorer. Desuden er innovation og investeringer i den cirkulære økonomi afgørende for at sikre større ressourceeffektivitet. Spanien lider også under vandknaphed og er nødt til at videreudvikle potentialet for genbrug af vand, herunder ud fra perspektivet om en cirkulær økonomi.

(26)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(27)

Ifølge data fra 2020 (20) udgør Spaniens afhængighed af Rusland 2 % for olie og 10 % for gas, hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet (henholdsvis 26 % og 44 %). Spaniens afhængighed af russisk kul svarer til andre EU-landes (55 %), men i en situation, hvor andelen af faste fossile brændstoffer i energimikset (2,8 %) er meget lavere end EU-gennemsnittet. Selv om Spanien har en begrænset eksponering for russisk olie og gas, gør den aktuelle geopolitiske situation og de høje energipriser det endnu mere presserende for Spanien at intensivere sin indsats for at nå de mål for vedvarende energi, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Med udgangspunkt i den nationale energi- og klimaplan kan yderligere foranstaltninger til støtte for udbredelsen af vedvarende energi (med fokus på decentrale anlæg og egetforbrug, bl.a. ved yderligere at strømline tilladelsesprocedurerne og forbedre adgangen til nettet) og supplerende investeringer (i oplagring, netinfrastruktur, elektrificering af bygninger og transport samt grøn brint) bidrage til yderligere dekarbonisering af økonomien, herunder industri, transport og boliger, og mindske både afhængigheden af fossile brændstoffer og eksponeringen for internationale priser.

Spanien skal have flere sammenkoblinger af energinet for at kunne blive rigtigt integreret i det indre energimarked. Yderligere sammenkoblinger af elnettet med nabolandene kan især bidrage til en større integration af den vedvarende kapacitet på Den Iberiske Halvø i det indre energimarked. Yderligere grænseoverskridende gasinfrastruktur, der er klar til brint, kan bidrage til at diversificere gasforsyningen på Unionens indre marked og til at udnytte det langsigtede potentiale for vedvarende brint. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer.

(28)

Der kan opnås yderligere fremskridt inden for decentraliseret produktion af vedvarende energi og gennemgribende renoveringer af både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, navnlig i mellemstore byer, ved at indføre passende finansieringsordninger, opkvalificere og videreuddanne arbejdstagere i byggesektoren, iværksætte oplysningskampagner og give teknisk støtte til at anvende tilskud og finansielle instrumenter til renovering. At bygge flere energieffektive sociale boliger til overkommelige priser, navnlig i områder med udtalt mangel på boliger og stressede markeder, kan også hjælpe med at begrænse energiforbruget, mere beslutsomt håndtere den grønne omstilling og støtte sårbare husholdninger. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Spanien skal opfylde Fit for 55-målene.

(29)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Spanien vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning på de hårdest ramte områder. Spanien vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (21), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(30)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (22) afspejles i henstilling 1.

(31)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Spaniens vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2.

(32)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2 og 4. Henstilling 1 og 2 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen vedrørende euroområdet fra 2022, navnlig den første og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 2, bidrager bl.a. til at nedbringe den offentlige og private gæld samt udlandsgælden, da en fuldstændig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen vil understøtte væksten og samtidig styrke økonomiens modstandsdygtighed. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 4, bidrager bl.a. til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse med stor udlandsgæld på længere sigt i en situation med høj arbejdsløshed,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (3) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (4) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (6) med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (7). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (8) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 28. april 2021 indgav Frankrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan (9). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Frankrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 4. maj 2022 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram for 2022. Landet forelagde ikke sit stabilitetsprogram. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Frankrigs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Frankrig 2022. Heri foretages der en vurdering af Frankrigs fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Frankrigs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Frankrigs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Frankrig efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Frankrig ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne vedrører især en høj offentlig gældskvote og en svag konkurrenceevne, hvilket har betydning ud over landegrænserne i en situation med lav produktivitetsvækst.

(13)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Frankrig, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskuds- og gældskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 tog Kommissionen i sin vurdering af alle relevante faktorer hensyn til, at overholdelse af gældsreduktionsmålet vil indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der kan bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er berettiget at overholde gældsreduktionsmålet under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold. Som bebudet foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(14)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (10) henstillede Rådet, at Frankrig i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Frankrig skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Frankrigs offentlige underskud fra 8,9 % af BNP i 2020 til 6,5 % i 2021. Frankrigs finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,3 % af BNP i 2020 til 2,6 % i 2021. De foranstaltninger, som Frankrig har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i perioden 2020-2021, ikke midlertidige, og de blev heller ikke modsvaret af udlignende foranstaltninger, der primært bestod i en varig nedsættelse af produktionsafgifterne fra 2021 og stigningen i offentlige ansattes lønninger, hovedsagelig i sundhedssystemet. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 114,6 % af BNP i 2020 til 112,9 % af BNP i 2021.

(15)

På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,6 % og 3,2 % af BNP i 2022 og 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 111,2 % af BNP i 2022 og 109,1 % i 2023. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 1,0 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Frankrigs potentielle vækst.

(16)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,6 % af BNP i 2021 til 0,4 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,7 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (11). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til mindrebemidlede husholdninger, nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug, prislofter på detail- og engrospriser og subsidier til energiintensive virksomheder. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, og dette gælder især det generelle prisloft på el- og gaspriser samt en direkte subsidieret rabat på drivmidler. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,1 % 2023 (12).

(17)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Frankrig i 2022 skulle udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Frankrig bør desuden opretholde de nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Frankrig, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(18)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på – 1,7 % af BNP (13). Frankrig agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at falde med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Dette fald i 2022 skyldes den fremrykkede finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs i 2022 (14). Frankrig planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

Andre foranstaltninger vedrørende løbende udgifter omfatter dem, der er forelagt i genopretnings- og resiliensplanen for at tage hånd om de økonomiske konsekvenser af konflikten i Ukraine såsom direkte subsidier til ad hoc-sektorer (0,1 % af BNP) og stigningen i offentlige ansattes lønninger (0,1 % af BNP). På indtægtssiden forventes nedsættelsen af selskabsskattesatsen (0,1 % af BNP) og boligskatten (0,1 % af BNP) også at bidrage til den ekspansive finanspolitiske kurs. Den højere stigning i forbrugerpriserne i forhold til BNP-deflatoren forventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2022 ved at øge det offentlige forbrug og de sociale ydelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 modsvares disse foranstaltninger og drivkræfterne for højere udgifter ikke fuldt ud af udlignende foranstaltninger.

(19)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 0,9 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Frankrig ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at aftage med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2022, hvilket afspejler den fremrykkede finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021 og 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs i 2023 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,7 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til håndtering af de stigende energipriser (0,7 % af BNP). Derfor afhænger det kontraktive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter af udfasningen af de pt. planlagte foranstaltninger for at imødegå virkningen af de stigende energipriser.

(20)

Det nuværende pensionssystem i Frankrig er komplekst og består af mere end 40 ordninger, der eksisterer side om side. Forskellige grupper af arbejdstagere har forskellige ordninger, der fungerer efter forskellige regelsæt. Ifølge data fra Eurostat var de offentlige pensionsudgifter i Frankrig med 14,6 % af BNP i 2019 de tredjehøjeste i Unionen. De høje omkostninger skyldes en relativt høj dækningsgrad (dvs. pensionens størrelse i forhold til de sidst udbetalte årslønninger), forventet levetid, en relativt tidlig faktisk pensionsalder (ca. 62 år) og et højt antal pensionsmodtagere ud af den samlede befolkning. Ifølge såvel Kommissionens rapport om befolkningsaldringen fra 2021 som den seneste årsrapport fra Frankrigs rådgivende pensionsråd (Conseil d'orientation des retraites) forventes pensionsudgifterne efter et vist fald frem til 2024 at stige moderat mellem 2025 og 2030 med ca. 0,2 procentpoint af BNP. Høje samlede offentlige udgifter, hvor pensionsudgifterne udgør en af de tungeste poster, bidrager til akkumuleringen af offentlig gæld på trods af en tung skattebyrde, hvilket gør, at Frankrig står over for store risici for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. På længere sigt forventes pensionsudgifterne at falde støt frem til 2070 primært som følge af, at pensionsydelserne indekseres efter inflationen, hvilket udligner virkningerne af forøgelsen af forsørgerbyrden grundet befolkningens aldring. Forenkles pensionssystemet ved at harmonisere de forskellige ordninger, vil dette bidrage til at forbedre dets gennemsigtighed og retfærdighed, samtidig med at det får gunstige virkninger for arbejdskraftens mobilitet og effektiviteten med hensyn til arbejdskraftens fordeling, og derigennem kan den finanspolitiske holdbarhed understøttes. I 2018 indledte den franske regering en reformproces med det formål at harmonisere reglerne i de mange forskellige pensionsordninger. Reformen blev indstillet, da covid-19-pandemien brød ud. I forbindelse med forelæggelsen af målene i den franske genopretnings- og resiliensplan bekræftede regeringen sit tilsagn om at videreføre en ambitiøs reform af pensionssystemet med henblik på at styrke retfærdigheden og bæredygtigheden heraf.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Frankrig i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Gennemførelsen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan er godt i gang. Frankrigs første betalingsanmodning fik en positiv vurdering af Kommissionen under hensyntagen til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, hvilket førte til udbetaling af 7,4 mia. EUR i finansiel støtte (ekskl. forfinansiering) den 4. marts 2022. De tilknyttede 38 milepæle og mål omfatter reformer inden for offentlige finanser, arbejdsmarkedet, sundhed og langtidspleje. Der er foretaget investeringer i bygningers energieffektivitet (offentlige, private og sociale boliger), bæredygtig transport (indkøb af renere køretøjer), dekarbonisering af industrien, ungdomsbeskæftigelse og uddannelse. Adskillige forskningsstrategier inden for centrale grønne og digitale teknologier blev valideret, og der vil blive iværksat indkaldelser af projektforslag i 2022 og 2023.

(22)

Gennemførelsen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Frankrig omfatter et beløb, der svarer til 46,0 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling (med betydelige investeringer i renovering af bygninger), samtidig med at foranstaltningerne til støtte for digitale mål tegner sig for et beløb, der svarer til 21,3 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Frankrig med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), for Frankrig den 2. juni 2022. Frankrig forelagde de fleste programmer vedrørende samhørighedspolitikken inden den 17. marts 2022. Frankrig skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Frankrig også over for andre udfordringer, som knytter sig til manglen på kvalificeret arbejdskraft og udnyttelsen af vedvarende energi. En forbedring af arbejdstagernes kvalifikationer vil medvirke til at øge arbejdsproduktiviteten og dermed forbedre den franske økonomis konkurrenceevne generelt.

(25)

Manglen på arbejdskraft vokser, og arbejdsgiverne oplyser, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er den væsentligste hindring for ansættelse i mere end 50 % af tilfældene, navnlig hvad angår stillinger, der forudsætter tekniske færdigheder, såsom dem, der ligger til grund for den grønne og den digitale omstilling (industri og byggeri). Udbyttet af de nuværende investeringer i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere viser sig først på længere sigt, og virkningen kan blive undergravet af det lave niveau af grundlæggende færdigheder hos mere end en femtedel af de 15-årige elever, der som følge deraf tenderer til at få mindre gavn af uddannelse senere i livet. Dårlige karakterer inden for matematik (franske elever scorer lavest blandt de 22 medlemsstater, som deltager i Trends in International Results in Mathematics and Science in Grade 4 (TIMSS) 2019) og naturvidenskab giver anledning til særlig bekymring i betragtning af manglen på tekniske færdigheder. Desuden viser evalueringer, at lavtuddannede tenderer til at få mindre gavn af kompetencegivende uddannelser.

(26)

Trods gode resultater generelt påvirkes niveauet af grundlæggende færdigheder af betydelige socioøkonomiske uligheder og territoriale forskelle i det franske uddannelsessystem. Ifølge programmet for international elevevaluering (PISA) er Frankrig en af de medlemsstater, hvor elevernes socioøkonomiske baggrund har størst indflydelse på deres karakterer. Det fremgår af indikatorer, at 35,3 % af dårligt stillede 15-årige og 44,5 % af førstegenerationsindvandrerelever har utilstrækkelige grundlæggende læsefærdigheder sammenholdt med 20,9 % i gennemsnit. For at løse dette problem indførte Frankrig i 2017 en pilotreform bestående af »halvering af klassestørrelser« i de tidlige undervisningsår for studerende inden for opprioriterede fag for at give eleverne mulighed for at drage fordel af mere individuel støtte i en læringsfremmende atmosfære. I 2021 fremhævede den franske revisionsret mangler i skolesystemet, som især påvirker dårligt stillede elevers læringsresultater, og opfordrede til større autonomi og evaluering af skolerne. Lavere deltagelse i efter- og videreuddannelse blandt lærere og et højt antal studerende pr. lærer kan forværre de socioøkonomiske uligheder. Naturvidenskabslærere, der arbejder i ugunstigt stillede områder, har tendens til at have et lavere certificeringsniveau end i andre medlemsstater. Reformen af erhvervsuddannelsessystemerne, herunder lærlingeuddannelser, i 2018 og de betydelige incitamenter for arbejdsgiverne øgede antallet af lærlinge og påvirkede beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede i gunstig retning.

(27)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(28)

Ifølge data fra 2020 (18) er Frankrigs importafhængighed af russisk olie, gas og kul henholdsvis 9 %, 17 % og 34 %, hvilket er under EU-27-gennemsnittet. Frankrig har en mere begrænset eksponering for fossile brændstoffer fra Rusland end EU-gennemsnittet, i vid udstrækning fordi det franske energimiks primært bygger på kernekraft (40,6 % af landets indenlandske bruttoenergiforbrug). De fossile brændstoffers vægt i energimikset er lavere end EU-27-gennemsnittet: olie, gas og fast fossilt brændsel (herunder kul) tegner sig for henholdsvis 28,6 %, 15,4 % og 2,3 % af det indenlandske bruttoenergiforbrug i Frankrig. Desuden har Frankrig 4 LNG-terminaler, hvilket åbner mulighed for mere diversificerede kilder til gasimport. Ikke desto mindre gør den aktuelle geopolitiske situation og de høje energipriser det endnu mere presserende for Frankrig at intensivere sin indsats for at nå de mål for vedvarende energi, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Vedvarende energi udgjorde 19,1 % af Frankrigs udvidede endelige energiforbrug i 2020, hvilket ligger under målet på 23 %, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Frankrig skal opfylde Fit for 55-målene. Den hurtige dekarbonisering af industriprocesser og bygningsopvarmning kan fremmes gennem øget offentlig støtte til teknologier såsom små og store varmepumper og geotermisk energi, herunder støtte til fjernvarmenet, samt hurtigere udbredelse af bæredygtig anaerob nedbrydning (»methanisering«) og andre teknologier i forbindelse med bæredygtig produktion af bæredygtige biogasser såsom biomethan. Sådanne investeringer vil også bidrage til at mindske afhængigheden af naturgasimport fra Rusland. En fremskyndet udfasning af de tilbageværende subsidier til fossile brændstoffer vil forbedre vedvarende energis konkurrenceevne sammenholdt med alternativer til fossile brændstoffer. Investeringer i vedvarende energi, i såvel forsyningsanlæg i stor skala som decentrale anlæg, kan ligeledes styrke den makroøkonomiske modstandsdygtighed og konkurrenceevnen ved at øge energisikkerheden og innovationen i energisektoren.

(29)

Udbredelsen af projekter for vedvarende energi i stor skala i Frankrig, navnlig onshore- og offshorevindmølleparker og solcelleprojekter, lider under restriktive regler samt store forvaltnings- og godkendelsesrelaterede hindringer. Utilstrækkelig investering i elnettet på nationalt plan har også ført til knaphed på adgangspunkter, stigende nettilslutningsomkostninger og forsinkelser i nettilslutningen, som i øjeblikket kan vare op til flere måneder. Det er ikke tilladt at opføre onshorevindmølleparker inden for 5-30 km omkring meteorologiske, militære og civile luftfartsradarer, hvilket fører til, at ca. 45 % af de nye projekter har vanskeligt ved at finde egnede lokaliteter. Procedurerne bør forbedres for at undgå sikkerhedsrelaterede militære hindringer på et meget sent tidspunkt i et projekts udvikling. En godkendelsesproces under medvirken af nationale, regionale og lokale myndigheder indebærer, at hyppige anmodninger om ajourføring af byplanlægningsdokumenter også skal afspejles i dokumenter på lavere niveau, hvilket skaber yderligere forvaltningsrelaterede byrder. Godkendelsesprocessen kunne fremskyndes, ved at der tildeles flere menneskelige og finansielle ressourcer til centralforvaltningerne på regionalt plan (dvs. til decentrale statslige tjenester) samt de kompetente myndigheder og netoperatørerne, ved at involvere de regionale og lokale myndigheder tættere i den fysiske planlægning og ved at smidiggøre anvendelsen af udbudsprocedurer. En styrkelse af mekanismerne for offentlig deltagelse og decentralisering vil nedbringe antallet af klager fra tredjeparter, hvilket er en kilde til store forsinkelser i forbindelse med idriftsættelsen af nye projekter. En stabil lovramme på nationalt plan ville tilvejebringe større vished for investorer, navnlig med hensyn til langsigtet planlægning.

(30)

Øget energieffektivitet og mindsket energiforbrug vil bidrage til at nedbringe emissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer. I Frankrig tegner opførelsen og anvendelsen af bygninger sig for 25 % af alle drivhusgasemissioner. I genopretnings- og resiliensplanen er der afsat en komplet komponent til energirenovering af bygninger, hvilket bidrager til at håndtere de dermed forbundne udfordringer med en bred, tværgående tilgang. Foranstaltningerne omfatter alle typer bygninger med forrang til offentlige bygninger, men der ydes også en betydelig indsats for dels at renovere den private bygningsmasse og socialt boligbyggeri og dels øge energieffektiviteten i små virksomheder. Frankrig styrker i forbindelse med sin nationale genopretnings- og resiliensplan støtteordningerne til fremme af opvarmning baseret på vedvarende energi i bygninger, f.eks. ved at øge »varmefonden« med 150 mio. EUR og tilskuddet til installation af opvarmning baseret på vedvarende energi med 1 000 EUR. Den franske nationale lavemissionsstrategi (Stratégie Nationale Bas Carbone) fastlægger et ambitiøst forløb med henblik på at reducere emissionerne fra bygninger og opnå fuldstændig dekarbonisering af den energi, der forbruges i bygninger, senest i 2050. Den nugældende ordning kaldet »Ma Prime Renov«, der er rettet mod husholdninger, yder primært støtte til enkeltstående renoveringsforanstaltninger. I bestræbelserne på at opnå større energieffektivitetsgevinster kan politikrammen forbedres, således at der tilskyndes til gennemgribende renovering, og Frankrig bistås med yderligere at øge energieffektiviteten i sin bygningsmasse. Loven om klima og modstandsdygtighed, der blev vedtaget i august 2021, har til formål at mindske energiforbruget på mange måder, f.eks. ved at yde en bonus til elcykler og skabe lavemissionszoner i storbyområder.

(31)

Yderligere støtte til elsammenkoblinger på tværs af landegrænser (under udvikling eller planlagt) er fortsat af afgørende betydning for integrationen af store andele af vedvarende energi. Fremrykning af investeringer i energiinfrastruktur, både indenlandsk og på tværs af landegrænser, vil bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og navnlig russisk gas. Det anbefales, at nye infrastruktur- og netinvesteringer om muligt er fremtidssikrede for at fremme deres bæredygtighed på lang sigt i kraft af fremtidige nye anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Sammenkoblinger er afgørende for et velfungerende indre energimarked ved at samle ressourcerne for at opnå forsyningssikkerhed generelt.

(32)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Frankrig vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Frankrig vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (19), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(33)

Rådet har gennemgået Frankrigs finanspolitik i lyset af Kommissionens forårsprognose 2022, og vurderingen heraf afspejles især i henstilling 1.

(34)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Frankrigs vedkommende afspejles dette i alle fire henstillinger.

(35)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2 og 3. Henstilling 1, 2 og 3 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen vedrørende euroområdet fra 2022, navnlig den første, anden og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld. De politikker, der henvises til i henstilling 2, bidrager bl.a. til at nedbringe den offentlige gæld og forbedre konkurrenceevnen, da en fuldstændig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen vil støtte væksten og samtidig styrke økonomiens modstandsdygtighed. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til konkurrenceevnen,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Kroatien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog den fælles rapport om beskæftigelsen den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (4) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (6) med Rådets udtalelse om Kroatiens konvergensprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (7). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne omstilling og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (8) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 14. maj 2021 indgav Kroatien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 20. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan (9). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Kroatien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 28. april 2022 fremlagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2022 og den 29. april 2022 sit konvergensprogram for 2022, dvs. i overensstemmelse med fristen i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Kroatiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen 2022-landerapporten for Kroatien. Heri foretages der en vurdering af Kroatiens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Kroatiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Kroatiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Kroatien efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Kroatien ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Der er navnlig gjort store fremskridt med hensyn til at nedbringe den private gæld og nettogælden over for udlandet, mens den offentlige gæld fortsat er høj, men har genoptaget den nedadgående kurs, der førte til markante forbedringer før pandemien.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (10) henstillede Rådet, at Kroatien i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Kroatien skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Kroatiens offentlige underskud fra 7,3 % af BNP i 2020 til 2,9 % i 2021. Kroatiens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,3 % af BNP i 2020 til 2,1 % i 2021. De foranstaltninger, som Kroatien har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen vedtog i 2021, ikke midlertidige eller modsvaret af kompenserende foranstaltninger, der hovedsagelig bestod i en nedsættelse af den personlige indkomstskat og selskabsskatten på i alt 0,5 % af BNP. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 87,3 % af BNP i 2020 til 79,8 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, i konvergensprogrammet for 2022 forekommer forsigtigt i 2022 og gunstigt herefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 3,0 % i 2022 og 4,4 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 3,4 % i 2022 og en lavere vækst på 3,0 % i 2023, idet forskellen hovedsagelig afspejler de kroatiske myndigheders lavere forventninger til væksten i husholdningernes reale forbrug i 2022. Regeringen forventer i sit konvergenssprogram for 2022, at det samlede underskud vil falde til 2,8 % af BNP i 2022 og til 1,6 % i 2023. Det lille fald i 2022 afspejler hovedsagelig væksten i den økonomiske aktivitet og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 76,2 % i 2022 og yderligere til 71,7 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 2,3 % og 1,8 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er lavere end det forventede underskud for 2022 og højere end det forventede underskud for 2023 i konvergensprogrammet, hovedsagelig på grund af et lavere udgiftsniveau, som Kommissionen forventer i 2022 for faste bruttoinvesteringer og andre udgifter. Desuden medfører Kommissionens prognose et noget mindre skift i både indtægter og udgifter, der kan tilskrives en forskel i inflationsudsigterne. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 75,3 % i 2022 og et højere niveau på 73,1 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 2,2 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Kroatiens potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,1 % af BNP i 2021 til 0,4 % i 2022. Det offentlige underskud i 2022 påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,4 % af BNP i 2022 og 0,2 % af BNP i 2023 (11). Disse foranstaltninger består hovedsagelig af sociale overførsler til fattigere husholdninger, støtte til virksomheder og nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug. Disse foranstaltninger er for det meste midlertidige. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger, især de generelle nedsættelser af indirekte afgifter på energi, er ikke målrettede. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,1 % i 2023 (12).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Kroatien i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede endvidere, at Kroatien holder væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol. Det henstillede også, at Kroatien, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Kroatiens konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 1,8 % af BNP som henstillet af Rådet (13). Kroatien agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,5 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,4 procentpoint af BNP i 2022 (14). Kroatien planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,0 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,4 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), samtidig med at højere udgifter til mellemliggende forbrug, der delvist afspejler den stigende inflation, også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn holder Kroatien derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 under kontrol.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på –0,7 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Kroatien ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,5 procentpoint i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et lettere ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,1 procentpoint af BNP i 2023 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på –0,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af nogle foranstaltninger, hvormed der tages højde for stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP). Derfor afhænger det overvejende neutrale bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter delvist af udfasningen af de pt. planlagte foranstaltninger for at imødegå virkningen af de stigende energipriser.

(19)

Ifølge konvergensprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at aftage til 1,6 % af BNP i 2024 og til 1,2 % senest i 2025. Det offentlige underskud ventes at forblive under 3 % af BNP i 2025. Ifølge konvergensprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde inden 2025, nærmere bestemt til 68,9 % i 2024 og yderligere til 66,9 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være mellemhøje på mellemlang sigt.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Kroatien i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Genopretnings- og resiliensplanen omhandler navnlig de landespecifikke henstillinger med reformer til styrkelse af budgetrammen, aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og en uddannelsesreform for at forbedre adgangen til uddannelse og uddannelsens kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans. De udfordringer, som det kroatiske sundhedssystem står over for, imødegås gennem foranstaltninger til forbedring af effektiviteten, kvaliteten, tilgængeligheden og den finansielle bæredygtighed, som blev særlig hårdt ramt af covid-19-pandemien. Genopretnings- og resiliensplanen omhandler desuden landespecifikke henstillinger på disse områder ved at fremme dekarboniseringen af energisektoren, øge den samlede energieffektivitet og fokusere investeringer på bæredygtig transport og digital infrastruktur og digitale tjenester. Endelig indeholder genopretnings- og resiliensplanen vidtrækkende foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning og retssystemet, forebygge, opdage og korrigere korruption, forbedre erhvervsklimaet og støtte investeringer i og politisk relevans af forskning og innovation.

(21)

Gennemførelsen af Kroatiens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne omstilling og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Kroatien omfatter et beløb, der svarer til 40,3 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 20,4 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Kroatien med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Kroatien har forelagt partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), den 1. juli 2022, mens de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken endnu ikke er blevet forelagt. Kroatien skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne omstilling og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(24)

Kroatien har forpligtet sig til en udfasning af kul til fordel for elproduktion senest i 2033. I 2020 nåede Kroatien op på 28 % af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug og oversteg målet på 20 %. Kroatien er nødt til at fremskynde dekarboniseringsindsatsen, herunder i industrien, mindske afhængigheden af energiimport fra Rusland og træffe foranstaltninger til at fremme integrationen i det indre marked. I 2021 tegnede importen af russisk gas sig for 22 % af den samlede naturgasforsyning, mens 57 % blev importeret via den nye terminal for flydende naturgas (LNG) (der har været i drift siden begyndelsen af 2021). Gas og olie udgør henholdsvis 30,3 % og 33,7 % af det kroatiske energimiks. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Hvad angår udvikling af vedvarende, sikker og økonomisk overkommelig energi, er der stadig et betydeligt potentiale inden for vind- og solenergi, som udgør ca. 2,1 % af energimikset (med andele på henholdsvis 13 % og 1 % af den samlede installerede elproduktionskapacitet) og inden for geotermiske energikilder. Centrale aspekter til forbedring af energisystemets effektivitet, forsyningssikkerhed og markedsintegration er: strømlining af tilladelsesprocedurerne for vedvarende energi, støtte til udviklingen af energifællesskaber og fremrykning af investeringer i vedvarende energi, herunder fra husholdninger og mindre systemer. Der vil være behov for yderligere opgraderinger af eltransmissions- og distributionsnettene for at støtte den grønne omstilling, mens investeringer i oplagring af elektricitet vil være afgørende for at forvalte et energisystem med en høj andel af vedvarende energi. Der er også behov for forbedringer i sektoren for opvarmning og køling, navnlig ved at overgå fra fossilbaserede fjernvarmesystemer og individuelle varmesystemer til vedvarende energikilder direkte eller gennem elproduktion.

(25)

Med hensyn til energieffektivitet er der behov for foranstaltninger til at optrappe renoveringen af bygningsmassen, forsyningen af energieffektive boliger, navnlig socialt boligbyggeri, og udskiftning af gas- og oliekedler med varmepumper og andre mere effektive og grønne løsninger. Desuden er der behov for en større indsats for at mindske den kroatiske transportsektors olieafhængighed, navnlig ved at øge brugen af offentlig transport og gøre den mere miljøvenlig, ved hjælp af intelligente transportsystemer, ved at anvende el- og brintladestationer og transport mere generelt, ved at investere i mobilitetsinfrastruktur og øge udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Kroatien skal opfylde Fit for 55-målene.

(26)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Kroatien vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Kroatien vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (18), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(27)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2022, og dets holdning (19) afspejles i henstilling 1.

(28)

Den 10. juli 2020 blev den kroatiske kuna optaget i den europæiske valutakursmekanisme II (ERM II) som et første skridt hen imod indførelse af euroen. For at sikre økonomisk og finansiel stabilitet og opnå en høj grad af vedvarende økonomisk konvergens har de kroatiske myndigheder forpligtet sig til at gennemføre særlige politiske tiltag vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, virksomhedsmiljøet, forvaltning af den offentlige sektor og den dømmende magt. Kroatiens fremskridt med at opfylde de nødvendige krav med henblik på indførelse af euroen har fået en positiv vurdering i Europa-Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks konvergensberetning for 2022,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Italien sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Italiens genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Italien på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 27. april 2022 fremlagde Italien sit nationale reformprogram for 2022 og den 27. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Italiens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Italien 2022. Heri foretages der en vurdering af Italiens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Italiens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Italiens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Italien efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Italien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Italien står navnlig fortsat over for sårbarheder i forbindelse med stor offentlig gæld og svag produktivitetsvækst i en situation med skrøbelige arbejdsmarkeder og visse svagheder i den finansielle sektor.

(13)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Italien, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskuds- og gældskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 tog Kommissionen i sin vurdering af alle relevante faktorer hensyn til, at overholdelse af gældsreduktionsmålet vil indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der kan bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er berettiget at overholde gældsreduktionsmålet under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold. Som bebudet foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(14)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Italien i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Italien skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Italiens offentlige underskud fra 9,6 % af BNP i 2020 til 7,2 % i 2021. Italiens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger beløb sig til 3,5 % af BNP (mod 4,4 % af BNP i 2020). De foranstaltninger, som Italien har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf i perioden 2020-2021, ikke af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger, idet de primært bestod i en nedsættelse af socialsikringsbidragene i de fattigere regioner, en forlængelse af skattefradraget for arbejdsindkomst og indførelse af et familietillæg. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 155,3 % af BNP i 2020 til 150,8 % af BNP i 2021.

(15)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, forekommer gunstigt i 2022 og realistisk derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 3,1 % i 2022 og 2,4 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,4 % i 2022 og 1,9 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives mere forsigtige fremskrivninger for den indenlandske efterspørgsel. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 5,6 % af BNP i 2022 og til 3,9 % i 2023 (12). Faldet i 2022 afspejler hovedsagelig væksten i den økonomiske aktivitet og afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 147,0 % i 2022 og yderligere til 145,2 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 5,5 % og 4,3 % af BNP i 2022 og 2023. Sammenlignet med stabilitetsprogrammet for 2022 er det forventede underskud i Kommissionens forårsprognose 2022 næsten det samme i 2022, men højere i 2023, hovedsagelig på grund af lavere økonomisk vækst. Samtidig omfatter Kommissionens forårsprognose 2022 ikke de supplerende støtteforanstaltninger for 2022, der er bebudet i stabilitetsprogrammet for 2022, da der ikke forelå nærmere oplysninger før skæringsdatoen. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være højere og udgøre 147,9 % i 2022 og 146,8 % i 2023. Forskellen skyldes det større underskud og den lavere økonomiske vækst. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 0,4 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Italiens potentielle vækst.

(16)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 3,5 % af BNP i 2021 til 1,1 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,5 % af BNP i 2022 og udfases i 2023 (13). Disse foranstaltninger består hovedsagelig af sociale overførsler til fattigere husholdninger, nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug og subsidier til energiselskaber. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Visse af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig de generelle nedsættelser af indirekte afgifter på energiforbrug (moms og faste afgifter). Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 2023 (14).

(17)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Italien i 2022 skulle udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Landet bør desuden opretholde nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede endvidere, at Italien skulle begrænse væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter. Det henstillede også, at Italien, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(18)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Italiens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 2,7 % af BNP (15). Italien agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,9 % af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,3 procentpoint i 2022 (16). Italien planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 ventes at indebære et ekspansivt bidrag på 1,3 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP) (17) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Væksten i de løbende udgifter afspejler også højere udgifter til aflønning af ansatte i den offentlige sektor som følge af fornyelsen af offentlige kontrakter for perioden 2019-2021, hvor en betydelig del (svarende til ¼ % af BNP) vil blive registreret i 2022, samtidig med at der også budgetteres med yderligere ressourcer til sundhedssektoren (0,1 % af BNP). På indtægtssiden forventes nedsættelsen af den personlige indkomstskat og den regionale skat på produktionsaktiviteter (0,4 % af BNP) også at bidrage til den ekspansive finanspolitiske kurs. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn begrænser Italien derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende nettoudgifter i 2022.

(19)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på – 1,2 % af BNP under antagelse af en uændret politik (18). Italien ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,2 procentpoint i 2023 (19). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på –0,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af foranstaltningerne til afhjælpning af de øgede energipriser (0,5 % af BNP). Samtidig forventes en stigning i sociale overførsler (0,4 % af BNP) som følge af deres indeksering i forhold til inflationsraten det foregående år og yderligere budgetterede ressourcer til sundhedssektoren (0,1 % af BNP), som ikke opvejes af udlignende foranstaltninger, også at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter. Det overvejende neutrale bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter afhænger derfor af den udfasning af foranstaltningerne for at imødegå følgerne af de stigende energipriser, der i øjeblikket er planlagt.

(20)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 3,3 % af BNP i 2024 og til 2,8 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at komme ned under 3 % af BNP i 2025. Disse fremskrivninger forudsætter et fald i de samlede udgifter på ca. 3 procentpoint af BNP og et fald i de samlede indtægter på ca. 2 procentpoint af BNP mellem 2023 og 2025. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at falde senest i 2025, nærmere bestemt til 143,4 % i 2024 og til 141,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der skal gennemføres, med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse håndterer alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Italien i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Navnlig vil en effektiv og hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen give mulighed for at skabe varige strukturelle ændringer og dermed få en varig indvirkning på den italienske økonomi og det italienske samfund. En bred vifte af reformer på centrale politikområder forventes at fjerne hindringer, der længe har hæmmet den økonomisk vækst. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder navnlig reformer, der tager sigte på at fremme strukturelle ændringer af den offentlige forvaltnings og retsvæsenets funktion og forbedre erhvervsklimaet generelt. En række planlagte reformer og investeringer inden for uddannelse, kompetenceudvikling og forskning vil på lang sigt kunne styrke den menneskelige kapital og forskningskapaciteten. De planlagte arbejdsmarkedsreformer og investeringer med henblik på at forbedre beskæftigelsesudsigterne, navnlig for unge og kvinder, vil kunne øge udbuddet af arbejdskraft, give lige adgang til kvalifikationer og i sidste ende understøtte den økonomiske vækst. Reformer i sektorer som transport og vandforvaltning forventes at medføre en strukturel forbedring af den økonomiske effektivitet, bl.a. gennem en mere systematisk anvendelse af konkurrencebaserede procedurer for tildeling af tjenesteydelseskontrakter.

(22)

Gennemførelsen af Italiens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Italien omfatter et beløb, der svarer til 37,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 25 % af planens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Italien med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Italien forelagde programmeringsdokumenterne vedrørende samhørighedspolitikken den 17. januar 2022 med henblik på partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (20), og har forelagt sine første programmer vedrørende samhørighedspolitikken, jf. nævnte forordning, for Europa-Kommissionen. Italien skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Italien også over for andre udfordringer, som knytter sig til skattesystemet. Politikker med sigte på at forbedre skattesystemets effektivitet kan bidrage til at afhjælpe langvarige makroøkonomiske ubalancer. På mellemlang og lang sigt vil et mere vækstvenligt og effektivt skattesystem bidrage til at nedbringe den høje offentlige gæld, understøtte produktivitetsvækst og støtte jobskabelse, navnlig for kvinder.

(25)

Italiens skattebyrde på arbejde er høj, og profilen for de effektive marginale skattesatser på personlig indkomst er kendetegnet af bratte diskontinuiteter. Italien har i slutningen af 2021 taget skridt til at håndtere disse udfordringer, navnlig ved at indføre et universelt børnetilskud og sænke den personlige indkomstskat. Disse foranstaltninger forventes at øge udbuddet af arbejdskraft moderat, især for kvinder. Skattekilen på arbejde er fortsat meget høj på alle indkomstniveauer sammenlignet med andre medlemsstater. Samtidig underudnyttes andre indtægtskilder, som er mindre skadelige for væksten, hvilket betyder, at det er muligt at sænke skattebyrden på arbejde yderligere på en budgetneutral måde. Matrikelværdierne, som danner grundlag for beregningen af ejendomsskatten, er i vid udstrækning forældede. Antallet og omfanget af skatteudgifter, herunder til moms, er højt, og der bør træffes foranstaltninger til at strømline dem. Og endelig er energiafgifterne i Italien, trods de relativt høje indtægter, de giver, ikke udformet således, at de i tilstrækkelig grad fremmer omstillingen til renere teknologier, også på grund af den udstrakte anvendelse af miljøskadelige subsidier. Disse forskellige dimensioner er omfattet af den lov, der skulle muliggøre skattereformen, som regeringen fremlagde i slutningen af 2021, og som efter vedtagelsen skulle gennemføres ved hjælp af lovdekreter.

(26)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(27)

Italien er stærkt afhængig af energiimport fra Rusland, navnlig gas, idet 43 % af landets gas importeres fra Rusland (lidt under EU-gennemsnittet på 44 %), og gas udgør 42 % dets energimiks. Afhængigheden af råolie fra Rusland er lavere, nemlig 11 %, lavere end EU-gennemsnittet på 26 % (olie udgør 32 % af Italiens energimiks) (21). Selv om Italien ikke står over for væsentlige problemer med hensyn til naturgasforsyningssikkerheden på kort sigt på grund af landets betydelige lagringskapacitet og rørledningsforbindelserne med Nordafrika og Aserbajdsjan, kan Ruslands invasion af Ukraine skabe udfordringer på mellemlang og lang sigt. Italien kan gøre mere for at afhjælpe flaskehalse med henblik på at øge energitransmissionskapaciteten både internt i landet og med nabolandene. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Italien er i øjeblikket i færd med at diversificere sit energimiks ved at øge andelen af vedvarende energi, navnlig takket være solenergi, vind, brint og bæredygtig biomethan. Samtidig kan der i lyset af de potentielle udfordringer som følge af den aktuelle geopolitiske situation også gøres mere for at fremskynde og øge udbredelsen af vedvarende energikilder som fastsat i den nationale energi- og klimaplan. Italien kan gøre mere for fortsat at træffe foranstaltninger til at lette godkendelsen af projekter vedrørende vedvarende energi. Desuden er Italiens mål med hensyn til energieffektivitet måske ikke tilstrækkelige til at håndtere disse udfordringer eller til at opfylde ambitionerne i Fit for-55-pakken. Strategien for energieffektivitet i bygningssektoren bygger hovedsagelig på midlertidige foranstaltninger og bør suppleres af en mellem- og langsigtet strategi, herunder stærkere energieffektivitetsforanstaltninger i virksomhederne, navnlig i industrien. Derudover er der behov for at fremskynde dekarboniseringen af transportsektoren, bl.a. ved at fremskynde udbredelsen af ladestandere til elektriske køretøjer og fremme vigtige jernbane-, cykel- og offentlige transportprojekter. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges, hvis Italien skal opfylde Fit for 55-målene.

(28)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Italien vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Italien vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (22), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(29)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (23) afspejles i henstilling 1.

(30)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Italiens vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2.

(31)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 og 2. Henstilling 1 og 2 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen vedrørende euroområdet fra 2022, navnlig den første, anden og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 2, bidrager bl.a. til at afhjælpe ubalancer relateret til høj offentlig gæld og langvarig svag produktivitetsdynamik i en situation med skrøbelige arbejdsmarkeder og visse svagheder i den finansielle sektor,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Cypern blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 17. maj 2021 indgav Cypern sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 20. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Cypern på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 5. maj 2022 fremlagde Cypern sit nationale reformprogram for 2022 og den 2. maj 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Cyperns halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Cypern 2022. Heri foretages der en vurdering af Cyperns fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Cyperns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Cyperns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har fortaget en dybdegående undersøgelse for Cypern efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Cypern er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig forværredes det store underskud på betalingsbalancens løbende poster betydeligt under covid-19-krisen, hvilket belastede den allerede høje udenlandsgæld og offentlige og private gæld yderligere, samtidig med at mængden af misligholdte lån i den finansielle sektor fortsat er stor, selv om den er faldet betydeligt.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Cypern i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Cypern skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Cyperns offentlige underskud fra 5,8 % af BNP i 2020 til 1,7 % i 2021. Cyperns finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra 3,6 % af BNP i 2020 til 3,0 % i 2021. De foranstaltninger, som Cypern har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 115,0 % af BNP i 2020 til 103,6 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,7 % i 2022 og 3,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,3 % i 2022 og 3,5 % i 2023, ifølge Kommissionens prognose hovedsagelig som følge af en forventet svagere udenlandsk efterspørgsel, hvilket betyder et negativt bidrag fra nettoeksporten i forhold til et dæmpet bidrag i stabilitetsprogrammet for 2022. Regeringen forventer i sit stabilitetsprogram for 2022, at Cypern vil nå en budgetstilling i balance i 2022 og et budgetoverskud på 0,4 % af BNP i 2023. Forbedringen i 2022 afspejler hovedsagelig afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 93,9 % i 2022 og yderligere til 88,2 % inden 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 0,3 % og 0,2 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er lavere end de saldi, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022, primært på grund af mere konservative fremskrivninger af skatteindtægterne ifølge Kommissionens prognose. Ifølge Kommissionens forårsprognose for 2022 forventes en stort set uændret offentlig gældskvote på 93,9 % i 2022 og 88,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) ud fra det nuværende skøn at være på 2,6 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Cyperns potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 3,0 % af BNP i 2021 til 0,4 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,2 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til mindrebemidlede husholdninger, nedsættelser af de indirekte skatter på energiforbrug og prislofter på detail- og engrospriser. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig nedsættelsen af afgiftssatsen for husholdningernes elregninger, nedsættelsen af forbrugertaksterne og nedsættelsen af punktafgifterne på olie. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,2 % 2023 (13).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Cypern i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Cypern, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Cyperns stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være kontraktiv med + 0,9 % af BNP, hvorimod Rådet henstillede en understøttende finanspolitisk kurs (14). Cypern agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,6 procentpoint i 2022 (15). Cypern planlægger derfor ikke at opretholde nationalt finansierede investeringer. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et bidrag på 1,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 0,1 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Cypern ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,3 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på 0,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP) og yderligere omkostninger til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige overskud gradvist at stige til 1,5 % af BNP i 2024 og til 1,7 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. I disse fremskrivninger antages det, at der vil ske et fald i visse offentlige udgifter, navnlig subsidier, og at væksten i andre vil blive begrænset, herunder forbrug i produktionen og sociale overførsler i naturalier. Der forventes også et fald i de offentlige investeringer i procent af BNP, efter at de er toppet i 2022. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes den offentlige gældskvote at falde inden 2025, nærmere bestemt til 81 % i 2024 og 76,7 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være middel på mellemlang sigt.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Cypern i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. De vedrører navnlig offentlige finanser og sundhedspleje, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, uddannelse og færdigheder, offentlige og private investeringer og den grønne og den digitale omstilling samt strukturreformer med henblik på at forbedre den offentlige sektors funktion, bekæmpe korruption og lette nedbringelsen af misligholdte lån i banksektoren.

(21)

Gennemførelsen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Cypern omfatter et beløb, der svarer til 41 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 23 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Cypern med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Cypern forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), og de øvrige programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken den 30. december 2021. Cypern skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Cypern også over for en yderligere udfordring med hensyn til forvaltningen af statsejede virksomheder. Der er mangler i forvaltningssystemet for så vidt angår internationale standarder (f.eks. retningslinjerne for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Verdensbankens værktøjskasse for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder), hvilket påvirker Cyperns produktivitet og erhvervsklima. Navnlig vil øget gennemsigtighed og større ansvarlighed for de finansielle resultater og offentlige mål øge de statsejede virksomheders effektivitet. Det vil gennemførelsen af bedste praksis såsom en meritbaseret og gennemsigtig proces for udnævnelser til statsejede virksomheders ledelsesorganer og flytning af ejerskabsfunktionen fra politikorienterede fagministerier til et særligt centralt organ ligeledes. En åbning af kommercielt levedygtige markeder, hvor statsejede virksomheder i øjeblikket har en dominerende stilling (f.eks. på energimarkedet), vil gøre disse markeder mere effektive, fremskynde den grønne og den digitale omstilling og være med til at diversificere økonomien. Ved at træffe foranstaltninger vedrørende statsejede virksomheder vil forvaltningspraksis i Cypern blive mere effektiv og markedet for lokale og udenlandske virksomheder mere retfærdigt og gennemsigtigt. Dette er i overensstemmelse med målene i den langsigtede strategi for Cypern og den handlingsplan, der understøtter den (inden for rammerne af initiativet for modernisering af statsejede virksomheder og skabelse af de rette incitamenter til innovation og effektivitet). De politiske tiltag, der har til formål at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder, kan bidrage til at nedbringe den offentlige gæld, da en bedre forvaltning af disse vil øge den offentlige sektors effektivitet. Det kan også bidrage til at forbedre erhvervsklimaet og øge den potentielle vækst.

(24)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(25)

Cyperns vedvarende energikilders fulde potentiale kan frigøres og udnyttelsen heraf fremskyndes yderligere, navnlig ved at strømline tilladelsesprocedurerne og investere yderligere i solcelleanlæg. Cypern anvender i øjeblikket ingen gas, mens olie udgør 85,6 % af energimikset. I betragtning af de store udsving i energipriserne på de globale markeder er det afgørende for den cypriotiske økonomis bæredygtighed at mindske den store afhængighed af olie. Landet er helt afhængig af import af olie, men kun 1 % af den kommer fra Rusland, hvilket er langt under EU-gennemsnittet på 23 % (19). For at diversificere energiforsyningen og mindske afhængigheden af import vil Cypern med fordel kunne fremskynde udviklingen af en infrastruktur til import af gas, der kan være brintkompatibel i fremtiden, gassammenkoblinger, som også er klar til brint i fremtiden, samt elsammenkoblinger med henblik på at lette øget anvendelse af vedvarende energikilder. Desuden giver de offshore-gasfelter, der er opdaget for nylig, Cypern en vigtig mulighed for yderligere at udbygge sin energiuafhængighed sideløbende med indsatsen for at fremskynde foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Derudover kan energieffektivitetspolitikkerne udvides og fremskyndes, herunder inden for transport. Energieffektivitetsforanstaltninger forventes også at bidrage til at afhjælpe den energifattigdom, som en stor del af befolkningen oplever (20,9 %), bl.a. ved at anvende samhørighedsmidler, når det er relevant. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Cypern skal opfylde Fit for 55-målene.

(26)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Cypern vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Cypern vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (20), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(27)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (21) afspejles i henstilling 1.

(28)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Cyperns vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2.

(29)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2, 3 og 4. Henstilling 1 og 2 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen om euroområdet fra 2022, navnlig den første og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 2 bidrager bl.a. til at afhjælpe ubalancer i forbindelse med den store private gæld ved at begrænse den private sektors alt for store låntagning. De afhjælper også ubalancer i forbindelse med den store offentlige gæld og underskuddet på de løbende poster ved at diversificere økonomien samt ubalancer i forbindelse med den store mængde misligholdte lån. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld ved at øge det offentliges effektivitet og øge væksten på lang sigt samt til den private gæld og udlandsgælden ved at øge væksten på lang sigt. De politikker, der henvises til i henstilling 4, bidrager bl.a. til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse med den store udlandsgæld på længere sigt,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Letland sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Letlands genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Letland på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 22. april 2022 fremlagde Letland sit nationale reformprogram for 2022 og den 26. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Letlands halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2022 for Letland. Heri foretages der en vurdering af Letlands fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Letlands gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Letlands fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Letland, eftersom landets offentlige underskud oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2021. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Letland i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Letland skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat steg Letlands offentlige underskud fra 4,5 % af BNP i 2020 til 7,3 % i 2021. Letlands finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,8 % af BNP i 2020 til 5,2 % i 2021. De foranstaltninger, som Letland har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf perioden 2020-2021, ikke af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger, idet de primært bestod i en nedsættelse af socialsikringsbidragssatsen, en stigning i personfradragsloftet, en stigning i lønningerne til sundhedspersonale og lærere samt en forhøjelse af de sociale minimumsydelser. Ifølge data valideret af Eurostat steg den offentlige gæld fra 43,3 % af BNP i 2020 til 44,8 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk i 2022 og forsigtigt derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,1 % i 2022 og 2,5 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,0 % i 2022 og en smule højere, nemlig 2,9 %, i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives lysere udsigter for privatforbrug og eksport. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 6,5 % af BNP i 2022 og til 2,8 % i 2023. Det store underskud i 2022 afspejler hovedsagelig foranstaltninger i 2022-budgettet, nemlig en stigning i indkomstskattefradraget, en betydelig investeringspakke og en stigning i lønningerne til ansatte i sundheds-, indenrigs- og uddannelsessektoren. Desuden er bred offentlig støtte til husholdninger og virksomheder for at afbøde stigningen i energipriserne samt en forventet langsommere vækst i skatteindtægterne som følge af den negative indvirkning på økonomien fra den russiske invasion af Ukraine med til at holde underskuddet højt, selv om covid-19-støtten til økonomien er betydeligt lavere i 2022 end i 2021. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at stige til 45,7 % i 2022 og falde til 45,2 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 7,2 % og 3,0 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er højere end underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2022, hovedsagelig på grund af yderligere politiske foranstaltninger i Kommissionens forårsprognose 2022, nemlig oprettelsen af nationale energiforsyningssikkerhedsreserver i henhold til de seneste ændringer af energiloven (anslået finanspolitisk virkning på 0,6 % af BNP i 2022). Oprettelsen af reserverne var ikke kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af stabilitetsprogrammet for 2022, men er blevet bebudet på troværdig vis. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 47,0 % i 2022 og 46,5 % i 2023, hvilket højere end forventet i stabilitetsprogrammet for 2022. Forskellen skyldes et højere forventet underskud og en lavere fremskrivning af det nominelle BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 2,3 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Letlands potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 5,2 % af BNP i 2021 til 0,8 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,9 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (12). Disse foranstaltninger består hovedsagelig af energiprislofter over for husholdninger og iværksættere, fuld statslig dækning af visse dele af eltaksterne samt støtte til bestemte sociale grupper og dårligt stillede husholdninger. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig de generelle energiprislofter. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,3 % af BNP i 2022 og 0,5 % i 2023 (13), samt stigningen i forsvarsudgifterne på 0,1 % af BNP i 2022 og 0,3 % af BNP i 2023.

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Letland i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Letland holder stigningen i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol, og når den økonomiske situation tillader det, fører en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Letlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 3,3 % af BNP som henstillet af Rådet (14). Letland agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,8 % af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,3 procentpoint i 2022 (15). Letland planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,5 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,8 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,3 % af BNP). Letland holder stort set stigningen i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol i 2022, da det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 primært skyldes foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 3,2 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Letland ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,9 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,8 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 2,7 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,9 % af BNP) og yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 2,3 % af BNP i 2024 og til 1,7 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Disse fremskrivninger forudsætter udfasning af støtteprogrammer og en stabil vækst i skatteindtægterne. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at falde inden 2025, nærmere bestemt til 44,5 % i 2024 og 43,4 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(20)

Letlands skatteindtægter i forhold til landets BNP ligger betydeligt under EU-gennemsnittet, hvilket begrænser finansieringen til offentlige tjenester. Letland opkræver de laveste indtægter fra selskabsskat i EU (0,7 % af BNP i 2020), mens indtægterne fra ejendomsskatter udgør 1,0 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 2,3 % af BNP. Selv om skattekilen for en gennemsnitlig indtægt ligger omkring EU-gennemsnittet, er den implicitte skattesats for arbejde desuden blandt de laveste i EU, hvilket tyder på, at der er betydelige muligheder for at øge indtægterne fra beskatning af arbejde gennem en bedre opkrævning og en større progressivitet. Letlands offentlige udgifter til sundhedspleje og social beskyttelse er særligt lave sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket begrænser rettidig og lige adgang til sundhedspleje og tilstrækkelig social bistand. Som følge heraf er indkomstuligheden i Letland blandt de højeste, ligesom landet har den laveste fattigdomsbekæmpende virkning af sociale overførsler og de dårligste sundhedsresultater i Unionen. På trods af nylige stigninger ligger mindsteindkomsten, minimumspensionerne og invaliditetsydelserne under fattigdomsgrænsen. Den begrænsede adgang til samt kvaliteten af den sociale bistand og de sociale tjenester for sårbare grupper lægger yderligere hindringer i vejen for den sociale inklusion. Langtidsplejesystemet er underudviklet med et begrænset udbud af hjemmepleje og tjenester i nærmiljøet. Der er knaphed på socialt boligbyggeri, som ofte ikke sikrer passende levevilkår. Desuden varierer den sociale bistand mellem kommunerne og er ofte ikke målrettet nok. Højere beskatning af ejendom og kapital og en mere progressiv indkomstbeskatning giver de bedste muligheder for at øge skatteindtægterne, da disse kilder fortsat er underudnyttede i forhold til EU-gennemsnittet. Desuden bør indsatsen for at reducere den sorte økonomi fortsætte ud over de foranstaltninger, der er indgår i genopretnings- og resiliensplanen.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der skal gennemføres, med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Letland i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Letlands genopretnings- og resiliensplan omfatter navnlig foranstaltninger, der i varierende grad tager fat på alle seks brede udfordringer — finanspolitikken, den menneskelige kapital, den offentlige forvaltning, produktiviteten og den digitale og den grønne omstilling. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter reformer vedrørende forvaltning og finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner, gennemførelse af en omfattende strategi for menneskelige ressourcer inden for sundhedspleje og indførelse af indeksering af mindsteindkomstydelser. Der planlægges betydelige investeringer i en forgrønnelse af hovedstadsområdets transportsystem i Riga bl.a. gennem anskaffelse af rene offentlige transportmidler og energirenovering af både private og offentlige bygninger og virksomheder. Der er også planlagt betydelige investeringer for at fremme den regionale udvikling i form af opførelse af skoler, industriparker og økonomisk overkommelige boliger samt modernisering af hospitaler. Disse foranstaltninger ventes at øge økonomiens vækstpotentiale på en bæredygtig måde.

(22)

Gennemførelsen af Letlands genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Letland omfatter et beløb, der svarer til 37,6 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Letland med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Letland forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), den 25. maj 2022, mens de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i nævnte forordning endnu ikke er blevet forelagt. Letland skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Letland også over for andre udfordringer, herunder adgang til bankkredit. Kreditstrømmen til den private sektor har været negativ i det meste af det seneste årti. Den blev positiv i 2016, men væksten i kreditgivningen lå fortsat under væksten i BNP. I 2020 udgjorde gælden i den private sektor 66,5 % af BNP sammenlignet med 78,3 % af BNP fem år tidligere. Små og mellemstore virksomheder har fundet det særlig vanskeligt at opnå kredit, delvis på grund af den højere kreditrisiko, men de oplever også forholdsvis høje kreditomkostninger og byrdefuldt papirarbejde. Desuden gør den ringe likviditet af de aktiver, der stilles som sikkerhed, det særlig vanskeligt at opnå kredit uden for Rigaregionen. Dette udgør en væsentlig hindring i forbindelse med såvel realkreditlån som lån til virksomheder. Desuden kan finansieringsomkostningerne for grøn forbrugerteknologi nedbringes ved hjælp af billigere og mere langsigtede kreditprodukter. Den politiske indsats har primært fokuseret på at støtte långivning ved at kombinere den med offentlige tilskud. Dette medfører imidlertid betydelige omkostninger for statsbudgettet og er derfor ikke en holdbar måde at fremme långivningen på. En lempelse af begrænsningerne i kreditgivningen kræver generelle forbedringer af gennemsigtigheden og tillid til erhvervsklimaet, herunder en reduktion af den sorte økonomi. Desuden er der plads til at øge inddrivelsesprocenten for lån og dermed reducere bankernes omkostninger i forbindelse med misligholdte lån — hvilket kan fremmes af et mere effektivt retssystem. Målrettede låne- og garantiordninger kan bidrage til at mindske bankernes likviditetsrisici, når de accepterer sikkerhedsstillelse på forholdsvis illikvide markeder. Offentlige låneordninger for strategisk vigtige investeringer såsom den grønne omstilling og regionaludvikling kan øge den effektive konkurrence på bankmarkedet eller afhjælpe en markedsfejl, hvor bankfinansiering er enten for dyr eller ikke tilgængelig. Desuden er offentlige garanti- og låneordninger en betydeligt mere omkostningseffektiv måde at støtte privat låntagning på end tilskudsordninger. Ud over hindringerne for bankfinansiering er det lettiske marked for alternative finansieringskilder underudviklet, hvilket giver mulighed for at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

Ifølge data fra 2020 udgør olieprodukter (33,8 %) og naturgas (21,6 %) ca. halvdelen af Letlands energimiks, mens resten hovedsagelig består af vedvarende energi (44,1 %). Rusland leverede hele Letlands naturgasimport (over EU-gennemsnittet på 44 % importafhængighed af russisk gas) og var en vigtig kilde (20 %) til Letlands import af olieprodukter (stort set i overensstemmelse med EU-gennemsnittet på 26 % importafhængighed af russisk olie) (19). Letlands afhængighed af gasforsyninger fra Rusland mindskes betydeligt af dets gasforbindelse til Litauen, som giver Letland adgang til Klaipedas terminal for flydende naturgas. Letland er desuden forbundet med Estland og Finland, hvilket gør de fire lande til en del af det samme marked for naturgas. Et gaslager i Letland gør det muligt at udjævne sæsonbestemte misforhold mellem udbud og efterspørgsel og lagre en sikkerhedsreserve til det baltiske marked. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Fuldførelse af den igangværende synkronisering med Unionens kontinentale elnet, sikring af tilstrækkelig kapacitet til sammenkobling med nabomedlemsstater og fælles projekter for vedvarende energi bør dog fortsat være en politisk prioritet. Ud over de forbedringer af gasinfrastrukturen, der har til formål at sikre alternative forsyningskilder, vil en reduktion af energiafhængigheden af Rusland kræve, at Letland fremskynder udbredelsen af vedvarende energi og øger energieffektiviteten, navnlig i bygge- og transportsektoren. Letlands genopretnings- og resiliensplan omfatter foranstaltninger, der har til formål at fremme private investeringer i onshore vindenergi.

Hvis foranstaltningerne gennemføres tidligere end planlagt, som regeringen for nylig har bebudet, kan det bidrage til at fremskynde investeringer i onshore vindenergi. En forøgelse af andelen af vedvarende energi vil imidlertid også kræve, at Letland undersøger mulighederne for offshore vindenergi. Energieffektivitetsforanstaltninger, herunder gennemgribende renovering, kan styrkes, navnlig inden for bygninger, transport og industri. For at diversificere energimikset overvejer Letland at investere i kerneenergi i samarbejde med nabomedlemsstater. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges, hvis Letland skal opfylde »Fit for 55«-målene.

(27)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Letland vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Letland vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (20), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(28)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (21) afspejles navnlig i henstilling 1,

(29)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Letlands vedkommende afspejles dette især i henstilling 1, 2 og 3,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne omstilling og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger. Der er stillet ekstraordinær støtte til rådighed for Litauen gennem initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og muligheden for yderligere forfinansiering gennem programmet om genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) med henblik på hurtigt at imødekomme behovet for at modtage og integrere personer, der flygter fra Ukraine.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Litauens stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne omstilling og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne omstilling og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 14. maj 2021 indgav Litauen sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 20. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Litauens genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Litauen på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 27. april 2022 fremlagde Litauen sit nationale reformprogram for 2022 og den 29. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022, dvs. efter fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Litauens halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Litauen 2022. Heri foretages der en vurdering af Litauens fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Litauens gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Litauens fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Litauen, eftersom landets offentlige underskud ventes at overstige traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2022. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Litauen i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Litauen skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Litauens offentlige underskud fra 7,3 % af BNP i 2020 til 1,0 % i 2021. Litauens finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra at udgøre 3,9 % af BNP i 2020 til 2,8 % i 2021. De foranstaltninger, som Litauen har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig af midlertidig karakter. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen traf perioden 2020-2021, ikke af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger, først og fremmest stigningen i aflønningen til offentligt ansatte. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 46,6 % af BNP i 2020 til 44,3 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,6 % i 2022 og 2,5 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en realvækst i BNP på 1,7 % i 2022 og 2,6 % i 2023. I sit stabilitetsprogram for 2022 forventer regeringen, at det samlede underskud vil stige til 4,9 % af BNP i 2022 og falde til 2,4 % i 2023. Stigningen i underskuddet i 2022 afspejler hovedsagelig foranstaltninger, der skal dæmme op for virkningen af høje energipriser, støtte lavindkomsthusstande og tage hensyn til tilstrømningen af personer på flugt fra Ukraine. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes den offentlige gældskvote at falde til 43,3 % i 2022 og forblive uændret i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 4,6 % og 2,3 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er i overensstemmelse med underskuddet ifølge stabilitetsprogrammet for 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 42,7 % i 2022 og 43,1 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 3,2 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Litauens potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 2,8 % af BNP i 2021 til 1,2 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 1,2 % af BNP i 2022 og 0,0 % af BNP i 2023 (12). Disse foranstaltninger består hovedsagelig af tilskud til gas- og elselskaber, godtgørelse for moms på varmeenergi og en bredere anvendelse af andre former for godtgørelse vedrørende varmeenergi. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter for størstepartens vedkommende. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, især tilskud til gas- og elselskaber og godtgørelse for moms på varmeenergi. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,2 % i 2022 og 2023 (13), samt stigningen i forsvarsudgifterne på 0,5 % af BNP i både 2022 og 2023.

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Litauen i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Litauen skulle holde stigningen i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol. Rådet henstillede også, at Litauen, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Litauens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med – 4,2 % af BNP som henstillet af Rådet (14). Litauen agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,5 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,3 procentpoint af BNP i forhold til 2022 (15). Litauen planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 3,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (1,2 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP), mens bl.a. supplerende støtte til lavindkomsthusstande (yderligere stigning i pensioner, børnepenge, social bistand, mindsteværdi af personfradrag) forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter i et omfang svarende til 0,4 % af BNP. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn holder Litauen derfor ikke i tilstrækkelig grad stigningen i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol i 2022.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på 1,5 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Litauen ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,4 procentpoint af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,5 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,5 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (1,2 % af BNP) og yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 1,3 % af BNP i 2024 og til 1,0 % i 2025. Det offentlige underskud ventes således at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde inden 2025, nærmere bestemt til 42,6 % i 2024 og 42,5 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(20)

Resultattavlen for offentlige indkøb 2020 identificerede nogle flaskehalse i det offentlige indkøbssystem i Litauen, nemlig manglende samarbejde mellem indkøbsorganisationer, få eller ingen deltagere i udbud og overdreven fokus på priskriteriet. En bredere anvendelse af de igangværende bestræbelser på at fremme samarbejdsbaserede offentlige indkøb på tværs af kommuner, således at reformen også kommer til at omfatte centralregeringen, vil bidrage til at udvikle og udbrede bedste praksis og forbedre processernes samlede produktivitet og effektivitet. Dette vil også bidrage til øget finanspolitisk holdbarhed.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Litauen i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Især fokuseres der i genopretnings- og resiliensplanen indgående på foranstaltninger til fremme af digitalisering og den grønne omstilling, sikring af sundhedsydelsernes kvalitet og effektivitet, forbedring af den sociale beskyttelse, prioritering af uddannelse og innovation og forbedring af effektiviteten i den offentlige sektor.

(22)

Gennemførelsen af Litauens genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne omstilling og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Litauen omfatter et beløb, der svarer til 37,8 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 31,5 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Litauen med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Kommissionen godkendte partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), for Litauen den 22. april 2022. Litauen fremlagde sin programmering vedrørende samhørighedspolitikken den 16. marts 2022. Litauen har i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne omstilling og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Litauen også over for andre udfordringer, som knytter sig til primære og forebyggende sundhedsydelser, svagheder i planlægning og levering af sociale ydelser og en manglende strategi for socialt boligbyggeri. Det store omfang af unødvendige hospitalsindlæggelser og den høje dødelighed, der kan undgås gennem behandling og forebyggelse, viser, at der er behov for flere forebyggende foranstaltninger inden for litauisk sundhedspleje. Desuden begrænser manglen på og den ulige fordeling af sundhedspersonale adgangen til primær sundhedspleje og langtidspleje. Ud over sundhedsreformerne og -investeringerne i Litauens genopretnings- og resiliensplan er der behov for yderligere at styrke den primære sundhedspleje og forebyggelse. Manglende samarbejde mellem forskellige ministerier og andre offentlige organer og manglende behovsidentifikation hindrer en integreret levering af sociale ydelser. Ydelserne imødekommer heller ikke i tilstrækkelig grad de lediges behov. I 2019 (19) var Litauens udgifter til socialt boligbyggeri, 10,31 EUR pr. indbygger, betydeligt lavere end EU-gennemsnittet på 101,58 EUR (begge i faste 2010-priser), hvilket fører til vedvarende mangel og lange ventelister. Kvaliteten af det sociale boligbyggeri, der stilles til rådighed, skal også forbedres. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter vigtige foranstaltninger såsom en reform af mindsteindkomstordningen og skatte- og socialsikringssystemet samt en øget arbejdsløshedsforsikringsdækning. Disse foranstaltninger forventes at bidrage til at tackle nogle af de vigtigste udfordringer med hensyn til social beskyttelse, når de er gennemført. Ud over de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, er der imidlertid behov for en yderligere indsats for at forbedre planlægningen, kvaliteten og effektiviteten af de sociale ydelser og afhjælpe manglen på socialt boligbyggeri samt dettes utilstrækkelige kvalitet.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

Litauen er stærkt afhængig af energiimport, idet landet importerer omkring to tredjedele af sit bruttoelektricitetsbehov og det meste af sin olie og gas. Olie og gas udgør tre fjerdedele af landets energimiks. Indtil Ruslands invasion af Ukraine blev olie og gas hovedsagelig importeret fra Rusland. I 2020 stammede 42 % af Litauens naturgasimport fra Rusland (stort set på linje med EU-gennemsnittet på 44 %), mens andelen lå på 73 % for råolieimporten (højere end EU-gennemsnittet på 26 %) (20). Efterspørgslen efter energi drives af en stor transportflåde, hvor den offentlige transport og jernbanerne fortsat er underudnyttede, en stor mængde energiineffektive bygninger og en meget energiintensiv industri, som tegner sig for 67 % af det samlede gasforbrug. En yderligere indsats for at reducere energiintensiteten i disse sektorer ved at fremme den industrielle omstilling, herunder innovative produktionsprocesser, og styrke anvendelsen af vedvarende energi vil mindske Litauens samlede afhængighed af energiimport. Litauen har forbedret sin energisikkerhed betydeligt ved at udvikle el- og gasforbindelser med nabomedlemsstater og gennem terminalen for flydende naturgas i Klaipėda. Generelt er Litauen nødsaget til at fortsætte sine bestræbelser på i højere grad at styrke det regionale samarbejde med sine naboer for at koordinere yderligere gasimport og udnytte regionale infrastrukturer effektivt. I den forbindelse vil gassammenkoblingen med Polen (GIPL), der er operationel pr. 1. maj 2022, og styrkelsen af andre gassammenkoblinger med nabomedlemsstater bidrage til at sikre energiforsyningen i regionen. Fuldførelse af den igangværende synkronisering med EU's kontinentale elnet, sikring af tilstrækkelig kapacitet til sammenkobling med nabomedlemsstater og fælles projekter for vedvarende energi bør dog fortsat være en politisk prioritet. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Litauen skal opfylde Fit for 55-målene.

(27)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Litauen vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Litauen vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (21), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(28)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (22) afspejles i henstilling 1.

(29)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Litauens vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2,

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 30. april 2021 indgav Luxembourg sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Luxembourg på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 29. april 2022 fremlagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2022 og sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Luxembourgs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Luxembourg 2022. Heri foretages der en vurdering af Luxembourgs fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Luxembourgs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Luxembourgs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Luxembourg i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Luxembourg skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat blev Luxembourgs offentlige saldo i 2021 forbedret fra et underskud på 3,4 % af BNP i 2020 til et overskud på 0,9 % i 2021. Luxembourgs finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger aftog fra at udgøre 2,4 % af BNP i 2020 til 0,7 %. De foranstaltninger, som Luxembourg har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 24,8 % af BNP i 2020 til 24,4 % af BNP i 2021.

(13)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, forekommer forsigtigt i 2022 og realistisk derefter. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 ventes realvæksten i BNP at udgøre 1,4 % i 2022 og 2,9 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en realvækst i BNP på 2,2 % i 2022 og 2,7 % i 2023. Afvigelsen på 0,8 procentpoint i 2022 skyldes primært højere forventninger til investeringer og et positivt bidrag fra nettoeksporten til væksten i realt BNP ifølge Kommissionens forårsprognose 2022. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventer regeringen, at den samlede saldo vil aftage til et underskud på 0,7 % af BNP i 2022 og til 0,4 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler mestendels højere udgifter til aflønning af ansatte, investeringer og sociale ydelser, og på indtægtssiden forventes de løbende indkomst- og formueskatteindtægter at aftage. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote øges til 25,4 % i 2022 og efterfølgende øges til 25,8 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 et offentligt underskud i 2022 på 0,1 % af BNP og et overskud for 2023 på 0,1 %. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 24,7 % i 2022 og 25,1 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 2,6 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Luxembourgs potentielle vækst.

(14)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 0,7 % af BNP i 2021 til 0,1 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,8 % af BNP i 2022 og 0,2 % af BNP i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af en energirelateret skattenedsættelse, sociale overførsler til lavindkomsthusstande, nedsættelser af indirekte skatter på energiforbrug og produktionssubsidier. Samtidig blev der indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om at udskyde en forventet udløsning af inflationsindekseringsmekanismen fra sommeren 2022 til april 2023 og en eventuel efterfølgende rate til tidligst april 2024. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter for størstepartens vedkommende. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger, navnlig den generelle nedsættelse af punktafgifterne på brændstof i 2022, er ikke målrettede. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % og 0,2 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023 (13).

(15)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Luxembourg i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Luxembourg, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(16)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Luxembourgs stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende med - 1,3 % af BNP som henstillet af Rådet (14). Luxembourg agter løbende at støtte genopretningen, herunder ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint til den finanspolitiske kurs i 2022 (15). Luxembourg planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), samtidig med at højere udgifter til aflønning af ansatte og sociale ydelser forventes at bidrage (med 0,3 % af BNP) til væksten i de løbende nettoudgifter.

(17)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 0,5 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Luxembourg ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,1 % af BNP til den finanspolitiske kurs i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,5 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningen af udfasningen af de foranstaltninger, hvormed der tages højde for stigningen i energipriserne (0,3 % af BNP).

(18)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at aftage til 0,3 % af BNP i 2024 og til 0,2 % senest i 2025. Den offentlige saldo ventes dermed at forblive under 3 % af BNP i løbet af perioden for stabilitetsprogrammet for 2022. Disse fremskrivninger hviler på en antagelse om lidt højere indtægter og stabile udgifter målt i procent af BNP. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote øges senest i 2025, nærmere bestemt med en forøgelse til 26,2 % i 2024 og en stabilisering på 26,2 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være lave på mellemlang sigt.

(19)

Covid-19-krisen havde en mere begrænset indvirkning på de offentlige finanser end i andre medlemsstater, og de relevante indikatorer forventes at blive forbedret i 2022. Den demografiske udviklings indvirkning på de offentlige udgifter vil imidlertid blive forstærket i de kommende årtier. Dette skyldes navnlig, at antallet af pensionister pr. arbejdstager forventes at stige støt på grund af den aldrende befolkning og nedgangen i nettomigrationsstrømmene. I et scenario med uændret politik vil Luxembourg stå over for en af Unionens største stigninger i pensionsudgifterne målt på andelen af BNP frem til 2070. Dette vil udmønte sig i pensionsudgifter på ca. 18 % af BNP (sammenholdt med 9 % i 2019), hvilket er blandt de højeste i Unionen. Deraf følger en betydelig stigning i den offentlige gæld, og holdbarheden i de offentlige finanser bringes på lang sigt i fare. En forhøjelse af den faktiske pensionsalder vil få den mest fordelagtige makroøkonomiske virkning, fordi denne faktor har det største potentiale til at nedbringe pensionsudgifterne. Med tiden vil en højere andel af ældre arbejdstagere i beskæftigelse også understøtte den økonomiske vækst. Genopretnings- og resiliensplanen behandler hverken pensionssystemets langsigtede bæredygtighed eller de negative virkninger af førtidspensionsordninger og de finansielle incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet tidligt, hvilket begrunder den lave beskæftigelsesfrekvens blandt ældre arbejdstagere. En snarlig iværksættelse af reformer, der har til formål at begrænse førtidspensionsordninger og påvirke ældre arbejdstageres præferencer til at forblive i beskæftigelse i længere tid, vil muliggøre en gradvis gennemførelse og øge retfærdigheden mellem generationerne.

(20)

Bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning i Unionen er afgørende for at: i) forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomheder, ii) sikre en retfærdig behandling af skatteyderne og iii) beskytte de offentlige finanser. Luxembourg er en lille, åben økonomi med en stor integreret finanssektor, hvilket i vid udstrækning er årsagen til de eksisterende betydelige finansielle strømme. Disse betydelige finansielle strømme afspejler imidlertid også, at der i landet findes mange udenlandsk kontrollerede virksomheder, som er beskæftiger sig med koncernintern finansiering og likviditetsaktiviteter. Et særligt problem er fraværet af kildeskat – eller tilsvarende foranstaltninger angående rente- og royaltybetalinger til jurisdiktioner med lav eller ingen skat ud over de lande, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (18). Udgående rente- og royaltybetalinger fra selskaber med hjemsted i Luxembourg til jurisdiktioner uden for EU kan være pålagt lav eller ingen beskatning, hvis disse betalinger ikke beskattes eller beskattes på et lavt niveau i modtagerjurisdiktionen. Luxembourg har truffet visse forholdsregler for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. Hidtil har forholdsreglerne imidlertid været begrænsede og utilstrækkelige til at afhjælpe problemet med udgående betalinger i skattesystemet, som multinationale selskaber kan udnytte med henblik på aggressiv skatteplanlægning.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Luxembourg i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Disse udfordringer vedrører navnlig sundhedssystemets modstandsdygtighed, inklusion på arbejdsmarkedet og investeringer i den grønne og den digitale omstilling samt manglen på økonomisk overkommelige boliger og den institutionelle modstandsdygtighed i rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger med henblik på at øge det offentlige udbud af økonomisk overkommelige boliger. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter endvidere investeringer i produktion af vedvarende energi og bæredygtig transport, der bidrager til gradvist at dekarbonisere økonomien. Digitale offentlige tjenester og et stort offentligt forsknings- og innovationsprojekt inden for kvantekommunikationsteknologi vil fremme erhvervsinvesteringer og sætte skub i produktivitetsvæksten på mellemlang sigt. Med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme omfatter genopretnings- og resiliensplanen en kombination af foranstaltninger med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og styrke rammerne for tilsyn med udbydere af finansielle tjenester. Den strategi for kvalifikationer og uddannelsesprogrammer, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, herunder et særligt mål for ældre arbejdstagere, forventes at bidrage til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet.

(22)

Gennemførelsen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Luxembourg omfatter et beløb, der svarer til 61 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 32 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Luxembourg med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Luxembourg har endnu ikke fremlagt partnerskabsaftalen eller de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (19). Luxembourg skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(24)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Luxembourg også over for andre udfordringer, som især knytter sig til en voksende ulighed i uddannelsessystemet. Luxembourgs uddannelsessystem er kendetegnet ved anvendelsen af tre undervisningssprog (luxembourgsk, tysk og fransk) samt et stort antal elever med uensartet socioøkonomisk og sproglig baggrund. Det fremgår af internationale testresultater, at elevernes grundlæggende færdigheder ligger lavere end EU-gennemsnittet, og de hænger tæt sammen med elevernes socioøkonomiske og sproglige baggrunde. I 2018-undersøgelsen af programmet for international elevevaluering (PISA), der blev gennemført af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, tegnede Luxembourg sig for en af Unionens betydeligste forskelle mellem gunstigt stillede og ugunstigt stillede studerende, hvad angår læsefærdigheder. Ulighederne forstærkes af den flersprogede skolegang og den måde, hvorpå eleverne opdeles i forskellige skolespor på et tidligt tidspunkt. Uddannelsessystemet giver ikke alle elever tilstrækkelige sprogfærdigheder og grundlæggende færdigheder til at opfylde arbejdsmarkedets behov i landet. Individualiseret støtte til elever vil bidrage til at opnå det fulde udviklingspotentiale og den overordnede inddragelse af alle studerende. I tråd med konklusionerne fra det nationale observatorium for skolekvalitet i 2020 er der råderum til at forbedre forvaltningen af uddannelsessystemet, videreudvikle evalueringsværktøjer og kvantificerbare mål, der fremmer kvalitet og lige muligheder i såvel den formelle som den uformelle del af uddannelsessystemet.

(25)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(26)

Luxembourgs energisystem er kendetegnet ved stor afhængighed af import og afhængighed af fossile brændstoffer. Ifølge data fra 2020 (20) er Luxembourg Unionens største nettoimportør af energi i forhold til befolkningens størrelse. Landet er næsten helt og holdent afhængig af import af primær energi med en afhængighedsgrad på 92,5 %. Langt overvejende dominerer olie og gas som primære energikilder; olie udgør 68,5 % af energiforbruget og gas 17,8 %. Luxembourg importerer ikke olie fra Rusland, hvorimod EU-gennemsnittets import af råolie fra Rusland ligger på 26 %. Rusland er dog stadig en forholdsvis vigtig kilde til gasimport, idet landet leverer 27 % af Luxembourgs naturgasimport, selv om den ligger under EU-gennemsnittet på 44 %. Luxembourg har integreret sit gasmarked med Belgiens gasmarked. For så vidt angår elektricitet findes der ingen større flaskehalse på kort sigt, men der vil være behov for yderligere investeringer for at ledsage omstillingen til vedvarende energi, navnlig i form af forstærkning og opgradering af nettet. Efterspørgslen efter gas i industrien har været uændret i de seneste år, og efterspørgslen efter gas i handelssektoren er steget moderat. Den største vækst i gasforbruget skyldtes en stigning i forbruget i boligsektoren. Luxembourg må tage udfordringen med utilstrækkelig boligforsyning op og samtidig nå sine energi- og klimamål. Der er også behov for at renovere den eksisterende bygningsmasse. Med 20,8 % af det samlede energibesparelsespotentiale (udtrykt i GWh) udgør boligbygnings- og renoveringssektoren den næststørste kilde til kumulative energibesparelsesmuligheder i 2030. Luxembourg har øget sin andel af vedvarende energi fra 5 % i 2015 til 12 % i 2020. Ikke desto mindre er det stadig en af de medlemsstater, hvis andel er lavest. Luxembourg har brug for en solid indsats for at nå sine energimål for 2030 om at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder til 25 % og mindske det endelige energiforbrug med 40-44 % i forhold til 2007. Kommunerne kommer til at spille en nøglerolle i den forbindelse. Trængsel i vejtrafikken tynger økonomien og den miljømæssige bæredygtighed, samtidig med at transport tegner sig for en betydelig andel af olieforbruget og for 59 % af de samlede drivhusgasemissioner, hvilket skal sammenholdes med et EU-gennemsnit på 24 % i 2019.

Foranstaltninger rettet mod en mere effektiv og bæredygtig transport kan således bidrage væsentligt til at mindske olieafhængigheden. Dette afspejles i Luxembourgs nationale energi- og klimaplan, som sigter mod, at el- og plug-in-køretøjer i 2030 skal udgøre 40 % af bilparken. Luxembourg har sat sig som mål at blive klimaneutral senest i 2050. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Luxembourg skal opfylde »Fit for 55«-målene.

(27)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Luxembourg vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning. Luxembourg vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (21), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(28)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (22) afspejles i henstilling 1.

(29)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Luxembourgs vedkommende afspejles dette især i henstilling 1, 2 og 3,