Euroens vekselkurs (1)

25. august 2022

(2022/C 322/01)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	0,9970
JPY	japanske yen	136,07
DKK	danske kroner	7,4374
GBP	pund sterling	0,84293
SEK	svenske kroner	10,5525
CHF	schweiziske franc	0,9616
ISK	islandske kroner	140,30
NOK	norske kroner	9,6400
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,648
HUF	ungarske forint	408,93
PLN	polske zloty	4,7578
RON	rumænske leu	4,8758
TRY	tyrkiske lira	18,1120
AUD	australske dollar	1,4306
CAD	canadiske dollar	1,2881
HKD	hongkongske dollar	7,8234
NZD	newzealandske dollar	1,6006
SGD	singaporeanske dollar	1,3857
KRW	sydkoreanske won	1 331,98
ZAR	sydafrikanske rand	16,7903
CNY	kinesiske renminbi yuan	6,8317
HRK	kroatiske kuna	7,5140
IDR	indonesiske rupiah	14 753,15
MYR	malaysiske ringgit	4,4586
PHP	filippinske pesos	55,842
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	35,732
BRL	brasilianske real	5,0879
MXN	mexicanske pesos	19,8132
INR	indiske rupee	79,6555

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Rådets konklusioner om civilbeskyttelsesarbejde i lyset af klimaændringerne

(2022/C 322/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

I.   INDLEDNING

1.

SOM MINDER OM, at verdensmålene for bæredygtig udvikling, der er fastsat i FN’s 2030-dagsorden, Parisaftalen om klimaændringer og Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, har til formål at reducere risiciene for klimakatastrofer,

2.

SOM HENVISER TIL artikel 196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne om håndtering af katastrofer, og artikel 222 i TEUF, i henhold til hvilken Unionen og dens medlemsstater handler på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat er offer for en katastrofe,

3.

SOM TAGER HENSYN TIL den prioritet, som Unionen udtrykkeligt har givet til den grønne omstilling og beskyttelsen af biodiversiteten i henhold til den grønne pagt, målet om klimaneutralitet som omhandlet i forordning (EU) 2021/1119 samt projektet, der støttes af genopretningspakken, om et grønnere, mere modstandsdygtigt Europa, der er bedre rustet til at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer, herunder i sine foranstaltninger udadtil,

4.

SOM UNDERSTREGER, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der blev oprettet i 2001 og styrket navnlig i 2013, 2019 og 2021, spiller en stadig større rolle i Europas indsats over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, at den nylige ændring af EU-civilbeskyttelsesmekanismen fastsætter mål for katastrofemodstandsdygtighed baseret på nuværende og fremadskuende scenarier, og at EU-civilbeskyttelsesmekanismen bidrager til at opfylde Unionens overordnede finansieringsmål for klima og biodiversitet,

5.

SOM MINDER OM Rådets konklusioner af 4. juni 2009 om bevidstgørelse om civilbeskyttelse, af 30. november 2009 om en fællesskabsramme for katastrofeforebyggelse i EU og af 3. oktober 2011 om frivilligt arbejdes rolle i social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvori det understreges, at frivilligt arbejde er til gavn for frivillige, lokale fællesskaber og samfundet som helhed, oprettelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps i 2018, civilsamfundets og borgernes betydning for at øge sikkerheden og modstandsdygtigheden og Unionens forpligtelser i forbindelse med det europæiske ungdomsår 2022,

6.

SOM MINDER OM Rådets konklusioner af 3. juni 2021 om opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer og af 23. november 2021 om styrkelse af beredskabet, reaktionskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser,

7.

SOM NOTERER SIG, at virkningerne af klimaændringerne er tydelige, og at ekstreme hændelser i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere, mere intense og mere vedvarende og derfor øger risikoen for menneskelige, materielle og naturlige tab, og understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger på dette område,

8.

SOM ANERKENDER de videnskabelige vurderinger af klimaændringer, deres konsekvenser og potentielle fremtidige risici samt de tilpasnings- og modvirkningsmuligheder, som FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har fremlagt,

9.

SOM ANERKENDER de europæiske befolkningers og territoriers sårbarhed i deres mangfoldighed, navnlig med hensyn til Middelhavsbækkenet, bjerg- og skovområder, oversvømmelsesområder, have, kyster og øområder, de arktiske områder og regionerne i den yderste periferi og byområder,

10.

SOM NOTERER SIG den betydelige rolle, som Unionens makroregionale strategier spiller som et af de udenrigspolitiske instrumenter til at tackle virkningerne af klimaændringer og styrke modstandsdygtigheden,

II.   RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.

BEKRÆFTER princippet om solidaritet i forbindelse med håndteringen af de udfordringer, som klimaændringerne udgør i Unionen og på verdensplan,

2.

MINDER OM medlemsstaternes primære ansvar for beskyttelsen af deres borgere, miljøet og ejendom, herunder kulturarven,

3.

UNDERSTREGER betydningen af offentlig og frivillig deltagelse, der, hvilket allerede blev fremhævet i ovennævnte konklusioner af 3. oktober 2011, bidrager til at udvikle aktivt medborgerskab, demokrati og social samhørighed og dermed til at gennemføre Unionens grundlæggende værdier og principper samt modstandsdygtighed inden for civilbeskyttelse,

4.

MENER, at medlemsstaterne og EU-institutionerne som følge af klimaændringerne skal være parate til at håndtere omfattende, tværsektorielle, grænseoverskridende katastrofer med kaskadevirkninger, som kan indtræffe samtidigt og mere hyppigt i og uden for Unionen, og hvis konsekvenser i høj grad kan påvirke menneskers liv og aktiviteter samt biodiversiteten,

5.

BEMÆRKER, at Unionen må udvikle en mere sammenhængende og proaktiv systemisk tilgang til at øge modstandsdygtigheden over for konsekvenserne af klimaændringer i alle faser af katastrofehåndteringsforløbet, som omfatter forebyggelse, beredskab, indsats og genopretning,

6.

UNDERSTREGER betydningen af at dele og samle viden, knowhow og innovation samt erfaringer fra medlemsstaterne og Kommissionen,

7.

ANERKENDER, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne og EU-institutionerne træffer i forbindelse med tilpasning til virkningerne af klimaændringer med hensyn til EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, bør sigte mod at supplere Unionens indsats inden for katastroferisikostyring,

8.

UNDERSTREGER betydningen af at have tilstrækkelig kapacitet i medlemsstaterne, der kan indsættes internationalt, en EU-civilbeskyttelsespulje og en strategisk europæisk kapacitetsreserve (rescEU), der er klar til at reagere hurtigt og effektivt på katastrofer relateret til klimaændringer, når omfanget af en nødsituation overgår et lands muligheder for at reagere alene,

9.

NOTERER SIG, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen spiller en vigtig rolle i katastrofehåndtering, styrker EU-partnerskaber og bidrager til en europæisk civilbeskyttelseskultur,

10.

OPFORDRER medlemsstaterne til: a) at tage højde for de risici, der er forbundet med klimaændringer, i katastrofehåndteringsforløbet, f.eks. ved at udnytte de værktøjer, som Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har etableret i fællesskab, såsom den europæiske klimatilpasningsplatform b) at fremme arbejdet med og forskning i, hvordan klimaændringernes virkninger kan revideres og indarbejdes i deres katastroferisikostyringssystemer, og integrere dette arbejde og denne forskning i medlemsstaternes nationale risikovurdering, i udviklingen af vurderinger af risikostyringskapacitet og i forbedringen af planlægningen af katastroferisikostyring, jf. artikel 6 i afgørelse 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme c) at støtte og samle forskning og innovation med henblik på at forbedre de nationale civilbeskyttelseskapaciteter i forbindelse med klimaændringer, navnlig gennem EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse (i det følgende benævnt »vidensnetværket«), og i denne sammenhæng gennem ekspertisecentre, universiteter, forskere og temafællesskaber eller andre ekspertiseenheder d) at tilskynde til investeringer i forskning og innovation inden for civilbeskyttelse i forbindelse med klimaændringer og mobilisere relevant EU-finansiering e) at udvikle passende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, herunder sikring af tilstrækkelig disponibel kapacitet til håndtering af risici som følge af klimaændringer såsom skovbrande og oversvømmelser, som begge udgør en stigende risiko for EU-borgerne f) i denne forbindelse at fortsætte udviklingen af kapaciteter for EU-civilbeskyttelsespuljen og rescEU, der bl.a. er baseret på nuværende og fremadskuende scenarier, jf. artikel 10 i afgørelse 1313/2013/EU, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og mangler på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport, logistik og husly g) at gøre civilbeskyttelsesoperationer grønnere og mere bæredygtige i alle faser af katastrofehåndteringsforløbet og fremme forskning, innovation og vidensdeling h) at tage hensyn til miljø- og klimaændringernes virkninger i den bistand, der ydes gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen, navnlig ved at samle ressourcerne, hvor det er relevant i) at støtte beredskabet og modstandsdygtigheden hos den befolkning, der er udsat for risici i forbindelse med klimaændringer, gennem specifik information, uddannelse og øvelser, der kan involvere det nationale og subnationale niveau og endda en grænseoverskridende dimension, idet der lægges særlig vægt på personer med specifikke sårbarheder j) at styrke frivillige organisationer som en integreret del af civilbeskyttelsen k) i denne forbindelse at overveje at integrere spontane initiativer i indsatsforanstaltninger, hvor det er relevant, og i samråd med lokale myndigheder l) at fremhæve betydningen af borgernes bidrag til deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed og tilskynde til ethvert initiativ, som har til formål at værdsætte, anerkende og fremme borgernes aktive deltagelse i frivillige tiltag og ordninger for katastrofeberedskab, eventuelt gennem en retlig ramme m) at tage hensyn til den særlige rolle, som unge spiller i denne henseende n) at fremhæve borgere, der aktivt deltager som aktører i deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed eller som medlemmer af nationale eller lokale civile strukturer, der bidrager til civilbeskyttelse, gennem følgende tre dimensioner: i) varsling: præcisering af de forskellige institutioners rolle og ansvar i forbindelse med udstedelse af målrettede varslinger til berørte personer, også ved hjælp af moderne informations- og kommunikationsteknologi ii) fremskaffelse af oplysninger: bevidstgørelse af offentligheden om de pågældende risici, særlig i de områder, der er hårdest ramt af klimaændringernes virkninger, ved at formidle offentlig information og tilrettelægge uddannelsesaktiviteter, herunder på frivilligt grundlag iii) mobilisering: fremme af borgernetværk, foreninger og frivillige, der er involveret i risikoforebyggelsesinitiativer, katastrofeberedskab og førstehjælpsundervisning o) at tage hensyn til betydningen af langvarige nødsituationer og de stigende risici, som de kan udgøre for civilbeskyttelsessystemerne på både nationalt og europæisk plan p) at tage hensyn til klimaændringernes indvirkning på internationale civilbeskyttelsestiltag ved at styrke samarbejdet og støtte katastrofe- og krisestyring,

11.

OPFORDRER Kommissionen til: a) at fortsætte den regelmæssige ajourføring af den »tværsektorielle oversigt over de risici for naturskabte og menneskeskabte katastrofer, som Unionen måtte stå over for«, ved at tage hensyn til klimaændringernes virkninger på grundlag af medlemsstaternes nationale risikovurderingsrapporter b) at sikre, at der systematisk tages hensyn til klimaændringernes virkninger i hele katastrofehåndteringsforløbet c) at sikre, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen tager hensyn til katastrofers forskelligartede karakter på en måde, der både er reaktiv og justerbar og om muligt proaktiv d) at styrke tilgængeligheden af eksperter inden for miljø- og klimaændringer med henblik på indsættelse under EU-civilbeskyttelsesmekanismen e) at fremme EU-civilbeskyttelsesmekanismens komplementaritet med andre EU-krisestyringsmekanismer f) at støtte forskning og innovation inden for civilbeskyttelse, navnlig ved at udarbejde en fortegnelse over tilgængelig viden og berige vidensnetværket, videnscentret for katastroferisikostyring og de ekspertisecentre, der vil kunne oprettes inden for disse rammer, samt de centre, der drives af internationale organisationer g) at styrke og tilpasse Unionens instrumenter, værktøjer og platforme til støtte for katastrofe- og krisestyring og afgørelser desangående under det fælles varslings- og informationssystem, Det Europæiske Tørkeobservatorium, det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, det europæiske informationssystem for skovbrande samt Galileo- og Copernicusprogrammet og EU's statslige satellitkommunikationsprogrammer h) at forbedre foregribelses- og beredskabskapaciteten hos Katastrofeberedskabskoordinationscentret, navnlig ved at undersøge, hvordan anvendelsen af teknologiske innovationer, herunder kunstig intelligens og tilgængelige datakilder, til at opdage og foregribe ekstreme klimarisici kan forbedres i) at fremme grønnere og mere bæredygtige europæiske civilbeskyttelsesoperationer ved at støtte forskning og innovation, udarbejde en oversigt over den aktuelle situation og udfærdige retningslinjer for god praksis på dette område j) yderligere at fremme civilsamfundets engagement i forebyggelsen af og den operationelle indsats mod klimaændringer ved at støtte borgernes bidrag til deres egen sikkerhed og modstandsdygtighed og ved at fremme frivillige katastrofeberedskabsinitiativer i samarbejde med de nationale eller subnationale myndigheder, herunder gennem europæiske hæderspriser k) at udvikle uddannelsesprogrammer og -øvelser med henblik på håndtering af miljø- og klimarelaterede katastrofer, herunder inden for rammerne af EU's uddannelsesprogram, og tilskynde til at sikre tilgængelig ekspertise med henblik på indsættelse inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen l) at undersøge spørgsmålet om klimaændringer i forbindelse med internationale civilbeskyttelsestiltag, herunder ved at fremme udveksling af erfaringer og god praksis med partnere, f.eks. på Vestbalkan og inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik,

12.

OPFORDRER Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om de opnåede fremskridt inden for rammerne af dens treårige rapportering om EU-civilbeskyttelsesmekanismen og opfordrer medlemsstaterne til at bistå Kommissionen med denne opgave.

Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer efter godkendelse af en ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

(2022/C 322/03)

Europa-Kommissionen har godkendt denne ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Ansøgningen om godkendelse af denne ændring af mindre omfang findes i Kommissionens eAmbrosia-database.

ENHEDSDOKUMENT

»KORČULANSKO MASLINOVO ULJE«

EU-nr.: PDO-HR-01351-AM01 — 5.5.2022

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Korčulansko maslinovo ulje«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.5 Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Korčulansko maslinovo ulje« er en ekstra jomfruolivenolie, som udvindes direkte af oliventræets frugter udelukkende ved mekaniske processer.

Ved markedsføringen skal »Korčulansko maslinovo ulje« besidde følgende fysisk-kemiske og organoleptiske egenskaber:

—	indhold af frie fedtsyrer ≤ 0,6 %

—	peroxidtal: ≤ 12 meq/kg

—	K232 ≤ 2,50

—	K270 ≤ 0,22

—	en farve, der varierer fra gyldengul til grøn

—	en udpræget aroma af grønne frugter og olivenblade (medianværdi for »frugtagtig« ≥ 2,5)

—	en udpræget og ensartet mellemstærk til intens bitter og skarp smag med en varig eftersmag (medianværdi for bitterhed og skarphed ≥ 3).

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Basisråvarerne til fremstillingen af »Korčulansko maslinovo ulje« er oliven af de hjemmehørende sorter »lastovka« og »drobnica«, enten alene eller i kombination med hinanden, og de udgør mindst 80 % af produktet. Andre olivensorter, der dyrkes i det geografiske område defineret i punkt 4, må højst udgøre 20 % af alle de oliven, der forarbejdes til fremstillingen af »Korčulansko maslinovo ulje«, og de må ikke have en væsentlig indflydelse på det færdige produkts kvalitet.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper af produktionen af »Korčulansko maslinovo ulje« (dyrkning, høst og forarbejdning af oliven) skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område, der henvises til i punkt 4.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Oliens opbevaring og tapning skal også finde sted i det afgrænsede geografiske område, der henvises til i punkt 4, for at bevare produktets specifikke organoleptiske egenskaber og kvalitet, som kunne påvirkes negativt af omhældning. Hver efterfølgende omhældning af olien uden for det afgrænsede geografiske område eller transport ad søvejen over lang afstand kan, i betragtning af de begrænsede transportforbindelser mellem øen Korčula og fastlandet, i den sidste ende have en negativ effekt på oliens kvalitet. Derfor må produktet ikke tappes uden for det afgrænsede geografiske område. »Korčulansko maslinovo ulje« markedsføres i (mørke) glasbeholdere med en volumen på højst 1 liter. Der kan også anvendes tinbeholdere til denne type produkt og et rumfang på op til 5 liter, hvis de har et lukkesystem, der efter åbning ikke kan returneres til dets oprindelige tilstand.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Høståret skal angives på etiketten. Ved markedsføring skal hver pakning være forsynet med det fælles mærke. Det fælles mærke er vist nedenfor.

Alle brugere af oprindelsesbetegnelsen, som markedsfører produktet i overensstemmelse med specifikationerne, har ret til at anvende det fælles logo på samme vilkår.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Korčulansko maslinovo ulje« omfatter hele øen Korčula, dvs. kommunerne Vela Luka, Blato, Smokvica, Čara, Račišće, Pupnat, Žrnovo, Korčula og Lumbarda.

Mod vest er øen adskilt fra øen Hvar af den 15 kilometer brede Korčula-kanal, mod nord fra Pelješac-halvøen af den 2,5 kilometer brede Pelješac-kanal og mod syd fra øen Lastovo af den 13 kilometer brede Lastovo-kanal.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Øen Korčula er domineret af et klippefyldt, bjergrigt terræn, der hovedsagelig består af sten, og hvor agerjorden er begrænset. Stenene er blevet fjernet fra agerjorden, som er blevet omdannet til terrasser. De sten, der er fjernet fra jorden, er så blevet anvendt til at bygge stenmure, som omgiver terrasserne. Stenmurene bevarer den frugtbare jord på terrasserne. med andre ord forhindrer de, at den vaskes væk ved regn. På disse terrasser med frugtbar jord, som er omgivet af stenmure, er der plantet olivenlunde, som fortrinsvis består af træer af de hjemmehørende sorter »lastovka« og »drobnica«.

De vigtigste typer agerjord kan opdeles i to grupper: regosol på terrasser og regosol på marker. Regosol består oftest af calciummættet cambisol og subtropisk rødjord.

Øen Korčula har et middelhavsklima med milde vintre og tørre og varme somre. De høje gennemsnitstemperaturer skyldes den store eksponering for sollys. De gennemsnitlige årlige temperaturer på øen Korčula ligger mellem 15,6 °C og 16,8 °C. Den varmeste måned er juli, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 25,9 °C, mens den koldeste måned er februar, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 9,1 °C.

Hvad eksponeringen for sollys angår, er Korčula meget velegnet til olivendyrkning. Juli har de fleste solskinstimer (373,7 eller ca. 12 solskinstimer om dagen), mens december har de færreste (125,3 eller ca. 4 timer om dagen).

Hvad den årlige nedbør angår, har øen Korčula et karakteristisk fugtigt klima. Nedbøren falder fortrinsvis i årets koldeste måneder fra oktober til marts, hvor den gennemsnitlige månedlige nedbør svinger mellem 80 mm og 150 mm. Den mindste nedbørsmængde falder fra juni til august, hvor den svinger mellem 30 mm og 45 mm i gennemsnit.

Menneskelige faktorer

Befolkningen på øen Korčula har spillet en hovedrolle med hensyn til udformningen af øens landskab. Olivendyrkerne har bearbejdet det klippefyldte, bjergrige terræn, omdannet det til agerjord med terrasser og tilpasset det til dyrkning af oliventræer, som er omgivet af stenmure. Den vanskelige adgang til bjergterrasserne udelukker brugen af store maskiner. Høsten foregår manuelt og med mekaniske håndværktøjer.

Øen Korčula har jævnligt skiftet ejere siden forhistorisk tid, og derfor har en lang række historiske begivenheder haft indflydelse på livet og udviklingen af salgsafgrøder på øen. Omfattende historisk dokumentation vidner om dyrkningen af oliven og fremstillingen af olivenolie på øen Korčula lige siden de gamle grækeres kolonisering og under romersk og venetiansk herredømme. I skriftlige kilder fra den tid, hvor Korčula kom under venetiansk herredømme, står der, at »den venetianske regering opkøbte olie til en meget lav pris, hvilket tvang øens indbyggere til at begynde at smugle olie.« Selv om der blev indført strenge straffe, viser tallene, at olie fra Korčula kunne nå helt frem til Trieste". (S. Dokoza, Iz gospodarske i društvene povijesti Blata do XVIII. st., Zbornik radova, Blato, 2003).

Produktets egenart

»Korčulansko maslinovo uljes« egenart skyldes anvendelsen af de hjemmehørende olivensorter »lastovka« og »drobnica«, som udgør 80 % af de oliven, der findes på øen Korčula.

Pavle Bakarić har i sit videnskabelige arbejde (Elajografija otoka Korčule (1995)) anført, at de oprindelige olivensorter »Lastovka« og »Drobnica« adskiller sig fra andre sorter på øen Korčula (»Velika Lastovka«, »Vrtušćica«, »Oblica«) med hensyn til deres morfologiske, biologiske og kommercielle egenskaber. Han har endvidere anført, at friske oliven af disse to sorter har et større indhold af olie (fra 16,40 % til 24 %) end friske oliven af andre sorter.

»Korčulansko maslinovo ulje« får sin egenart som følge af aromaen (der minder om grønne frugter og olivenblade) og smagen (med en ensartet mellemstærk til intens bitterhed og skarphed), der skyldes dens høje indhold af totalfenoler, som giver den de sensoriske egenskaber, dvs. bitterhed og skarphed. Dette er blevet dokumenteret gennem forskning (M. Žanetić, D. Škevin, E. Vitanović, M. Jukić Špika og S. Perica, Ispitivanje fenolnih spojeva i senzorski profil dalmatinskih djevičanskih maslinovih ulja, Pomologia croatica vol. 17, 2011), hvor man fandt, at olivenolie fra sorterne »lastovka« og »drobnica« havde et højere indhold af totalfenoler (over 350 mg/kg) end andre analyserede sorter (»oblica« og »levantinka«), som havde et indhold af totalfenoler på 161,15 mg/kg. Man fandt også, at sorten »lastovka« havde den største andel af hydroxytyrosoler (214,32 mg/kg), og at »drobnica« havde den største andel af tyrosoler (84,37 mg/kg) af de analyserede sorter. Fenolforbindelserne i olie fra sorterne »lastovka« og »drobnica« giver olien sin høje oxidative stabilitet og lange holdbarhed. Den høje andel af fenolforbindelser har indflydelse på bitterheden og skarpheden af »Korčulansko maslinovo ulje« (medianværdi for bitterhed og skarphed ≥ 3), og balancen mellem disse to egenskaber kommer bedst til udtryk i sorterne »lastovka« og »drobnica«, som den ovennævnte olivenolie fremstilles af.

Ca. 1 000 landbrugsbedrifter og 10 olivenmøller beskæftiger sig med olivendyrkning og fremstilling af olivenolie på øen Korčula i dag. Olivendyrkning er en vigtig økonomisk aktivitet på øen, og betegnelsen »Korčulansko maslinovo ulje« bruges stadig i dag, både i almindelig sprogbrug og på markedet (leverings- og forsendelsesnota, Presa d.o.o., Zlokić d.o.o., 2014).

Årsagssammenhæng

De specifikke pedoklimatiske forhold på øen Korčula og den menneskelige aktivitet har spillet en rolle for udviklingen af »Korčulansko maslinovo uljes« egenart.

De lokale indbyggere omdannede øens klippefyldte og bjergrige terræn til jordfyldte terrasser omgivet af stenmure for at kunne opdyrke terrænet. Terrasserne blev beplantet med olivenlunde, der hovedsagelig bestod af oliventræer af sorterne »lastovka« og »drobnica«. Terrasser med oliventræer, som er omgivet af stenmure, er et af de autentiske kendetegn ved øens landskab.

Producenterne har valgt sorterne »lastovka« og »drobnica«, da de anses for at være mest velegnede til de specifikke pedoklimatiske forhold. De udgør 80 % af de oliven, der dyrkes på øen Korčula.

Takket være den geografiske placering har Korčula for det meste nogle meget høje dagtemperaturer og et meget højt antal solskinstimer. Dette fremmer olivenenes dyrkning og vækst, navnlig oliven af sorterne »lastovka« og »drobnica«, som er ekstremt modstandsdygtige over for tørke og har en særligt lang høstperiode (fra oktober til starten af februar).

Håndplukningen af olivenene gør, at de lokale producenter kan planlægge det ideelle tidspunkt til høsten af dem. En direkte effekt af dette er oliven med et højt fenolindhold, som giver »Korčulansko maslinovo ulje« en mellemstærk til intens bitterhed og skarphed i smagen.

De særlige klimaforhold på øen Korčula, med de mange solskinstimer og den ringe nedbør i sommermånederne, er også en direkte årsag til det øgede fenolindhold i olie fra sorterne »lastovka« og »drobnica«. Analyser har vist, at dette indhold er større end i andre testede sorter, hvilket giver »Korčulansko maslinovo ulje« sit særpræg.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/proizvodi_u_postupku_zastite-zoi-zozp-zts/Izmijenjena_specifikacija_Korculansko_maslinovo_ulje_012022.pdf

---

(1)  EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.