ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 318
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

65. årgang
22. august 2022

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2022/C 318/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2022/C 318/02

Sag C-576/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2022 — CC mod Pensionsversicherungsanstalt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – social sikring af vandrende arbejdstagere – forordning (EF) nr. 987/2009 – artikel 44, stk. 2 – anvendelsesområde – alderspension – beregning – hensyntagen til børnepasningsperioder tilbagelagt i andre medlemsstater – artikel 21 TEUF – fri bevægelighed for personer)

2

2022/C 318/03

Sag C-625/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2022 — KM mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring – direktiv 79/7/EØF – artikel 4, stk. 1 – indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn – national lovgivning, hvorefter to eller flere ydelser for fuldstændig uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i samme lovbestemte sociale sikringsordning, er uforenelige – sådanne ydelsers forenelighed, når de er omfattet af særskilte lovbestemte sociale sikringsordninger – konstatering af, at der foreligger en indirekte forskelsbehandling baseret på statistiske oplysninger – fastlæggelse af de berørte grupper, der skal sammenlignes – berettigelse)

3

2022/C 318/04

Sag C-652/20: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti — Rumænien) — HW, ZF og MZ mod Allianz Elementar Versicherungs AG [Præjudiciel forelæggelse – samarbejdet om civilretlige spørgsmål – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – kompetence i forsikringssager – artikel 11, stk. 1, litra b) – sag anlagt af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede – mulighed for at sagsøge forsikringsgiveren ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl – fastlæggelse af den internationale og stedlige kompetence for en ret i en medlemsstat – artikel 13, stk. 2 – sag anlagt af skadelidte direkte mod forsikringsgiveren – en forsikringsgiver, der har bopæl i en medlemsstat og et forretningssted i en anden medlemsstat, sagsøgt ved den ret, i hvis retskreds dette forretningssted er beliggende]

4

2022/C 318/05

Sag C-696/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. juli 2022 — B. mod Dyrektor Izby Skarbowej w W. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 41 – erhvervelse af varer inden for Fællesskabet – sted – flere på hinanden følgende transaktionskæder – fejlagtig kvalificering af en del af transaktionerne – proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet)

4

2022/C 318/06

Sag C-7/21: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. juli 2022 — LKW WALTER Internationale Transportorganisation AG mod CB, DF og GH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bezirksgericht Bleiburg — Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af dokumenter – forordning (EF) nr. 1393/2007 – artikel 8, stk. 1 – frist på en uge for at gøre brug af retten til at nægte at modtage dokumentet – afgørelse om tvangsfuldbyrdelse afsagt i én medlemsstat og forkyndt i en anden medlemsstat udelukkende på den første medlemsstats sprog – lovgivning i førstnævnte medlemsstat, hvori der fastsættes en frist på otte dage til at fremsætte indsigelse mod denne afgørelse – indsigelsesfrist, der begynder at løbe samtidigt med fristen for at gøre brug af retten til at nægte at modtage dokumentet – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – adgang til effektive retsmidler)

5

2022/C 318/07

Sag C-13/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 — Pricoforest SRL mod Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier (ISCTR) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Miercurea Ciuc — Rumænien) [Præjudiciel forelæggelse – vejtransport – sociale bestemmelser – forordning (EF) nr. 561/2006 – undtagelser – artikel 13, stk. 1, litra b) – begrebet radius af 100 kilometer (km) fra virksomhedens hjemsted – køretøjer, der udfører transport inden for denne radius og også uden for denne radius]

6

2022/C 318/08

Sag C-24/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2022 — PH mod Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia og Direzione centrale risorse agroalimentari, forestali e ittiche — Servizio foreste e corpo forestale della Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Pordenone — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – landbrug – genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer – forordning (EF) nr. 1829/2003 – udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer – direktiv 2001/18/EF – artikel 26a – medlemsstaterne mulighed for at træffe passende foranstaltninger for at forhindre utilsigtet forekomst af genetisk modificerede organismer i andre produkter – betingelser for anvendelse – proportionalitetsprincippet – retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af genetisk modificerede organismer i konventionelle og økologiske afgrøder – foranstaltning vedtaget af en indenstatslig enhed, der på enhedens område forbyder dyrkning af genetisk modificeret majs)

7

2022/C 318/09

Sag C-51/12: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 — Aktsiaselts M.V.WOOL mod Põllumajandus- ja Toiduamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Halduskohus — Estland) (Præjudiciel forelæggelse – fødevarelovgivning – forordning (EF) nr. 2073/2005 – mikrobiologiske kriterier for fødevarer – artikel 3, stk. 1 – forpligtelser for ledere af fødevarevirksomheder – bilag I – kapitel 1, punkt 1.2 – grænseværdier for påvist Listeria monocytogenes i fiskeprodukter før og efter markedsføring – forordning (EF) nr. 178/2002 – artikel 14, stk. 8 – officiel kontrol af produktet på markedsføringsstadiet – rækkevidde)

8

2022/C 318/10

Sag C-56/21: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2022 — UAB ARVI ir ko mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos vyriausybės — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 137 – ordning om valgfri momsregistrering – betingelser – national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig persons ret til at vælge at pålægge moms af salget af en fast ejendom er betinget af, at denne ejendom overdrages til en afgiftspligtig person, der er momsregistreret – forpligtelse til regulering af momsfradrag i tilfælde af manglende overholdelse af denne betingelse – princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet)

8

2022/C 318/11

Sag C-63/21 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 — Laure Camerin mod Europa-Kommissionen (Appel – personalesag – tidligere tjenestemand – indeholdelse i alderspensionen – fuldbyrdelse af en afgørelse fra en national ret – annullations- og erstatningssøgsmål)

9

2022/C 318/12

Sag C-99/21 P: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. juni 2022 — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark (Appel – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – ordning for vandafledningsbidrag – klage – afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – annullationssøgsmål – formaliteten – søgsmålskompetence – artikel 263, stk. 4, TEUF – regelfastsættende retsakt, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt)

10

2022/C 318/13

Sag C-105/21: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien) — straffesag mod IR (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 6 og 47 – ret til fri bevægelighed og ophold – ret til en effektiv domstolsprøvelse – ækvivalensprincippet og princippet om gensidig tillid – rammeafgørelse 2002/584/RIA – direktiv 2012/13/EU – ret til information under straffesager – meddelelse om rettigheder i forbindelse med anholdelse – ret til at blive informeret om tiltalen i henhold til en national arrestordre – ret til aktindsigt i materiale i sagen – betingelser for at udstede en europæisk arrestordre mod en tiltalt person, der befinder sig i den fuldbyrdende medlemsstat – EU-rettens forrang)

10

2022/C 318/14

Sag C-146/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2022 — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti — Administraţia Sector 1 a Finanţelor Publice mod VB og Direcţia Generalā Regionalā a Finanţelor Publice Bucureşti -Serviciul Soluţionare Contestaţii 1 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – gennemførelsesafgørelse 2010/583/EU og 2013/676/EU om bemyndigelse af Rumænien til at fravige nævnte direktivs artikel 193 – ordning for omvendt betalingspligt – leverancer af træprodukter – national lovgivning, der fastsætter en betingelse om momsregistrering for anvendelsen af nævnte mekanisme – princip om afgiftsneutralitet)

11

2022/C 318/15

Sag C-149/21 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2022 — Fakro sp. z o.o. mod Europa-Kommissionen og Republikken Polen (Appel – konkurrence – Europa-Kommissionens afvisning af en klage – manglende EU-interesse)

12

2022/C 318/16

Sag C-170/21: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2022 — Profi Credit Bulgaria mod T.I.T. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski rayonen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – forbrugerkreditaftaler – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – artikel 6, stk. 1 – undersøgelse ex officio – afslag på udstedelse af et betalingspålæg i tilfælde af et krav støttet på et urimeligt kontraktvilkår – konsekvenser, når et kontraktvilkår er urimeligt – ret til tilbagebetaling – ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet – modregning ex officio)

12

2022/C 318/17

Sag C-192/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2022 — Clemente mod Comunidad de Castilla y León (Dirección General de la Función Pública) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 1999/70/EF – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – § 4, stk. 1 – princippet om ikke-diskrimination – ingen hensyntagen til arbejde udført som midlertidigt ansat forud for fastansættelsen som tjenestemand i forbindelse med endelig indplacering i vedkommendes personlige lønklasse – sidestilling af dette arbejde med arbejde, der udføres af en fastansat tjenestemand – begrebet objektive forhold – hensyntagen til arbejdsperioden med henblik på erhvervelsen af stillingen som tjenestemand – vertikal udviklingsstruktur for tjenestemænds karriereforløb i henhold til national lovgivning)

13

2022/C 318/18

Sag C-194/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. juli 2022 — Staatssecretaris van Financiën mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 184 og 185 – regulering af fradrag – afgiftspligtig person, som ikke har udøvet sin fradragsret inden udløbet af en forældelsesfrist – ingen mulighed for at foretage dette fradrag i forbindelse med reguleringen)

14

2022/C 318/19

Forenede sager C-213/21 og C-214/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) — Italy Emergenza Cooperativa Sociale (C-213/21 og C-214/21) mod Azienda Sanitaria Locale Barletta-Andria-Trani (C-213/21) og Azienda Sanitaria Provinciale di Cosenza (C-214/21), [Præjudiciel forelæggelse – indgåelse af offentlige kontrakter – direktiv 2014/24/EU – anvendelsesområde – artikel 10, litra h) – særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter – civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer – nonprofitorganisationer eller sammenslutninger – ambulancetjeneste, der skal kvalificeres som akut tjeneste – frivillige organisationer – kooperativer]

14

2022/C 318/20

Sag C-257/21 og C-258/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. juli 2022 — Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH mod L.B. (C-257/21) og R.G. (C-258/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – artikel 153 TEUF – beskyttelse af arbejdstagerne – direktiv 2003/88/EF – tilrettelæggelse af arbejdstiden – natarbejde – kollektiv overenskomst, der fastsætter et lavere løntillæg for regelmæssigt natarbejde end for uregelmæssigt natarbejde – ligebehandling – artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – gennemførelse af EU-retten som omhandlet i artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder)

15

2022/C 318/21

Sag C-261/21: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 7. juli 2022 — F. Hoffmann-La Roche Ltd, Novartis AG, Novartis Farma SpA, Roche SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU – medlemsstaternes forpligtelse til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten – artikel 267 TEUF – den forelæggende rets forpligtelse til at sikre den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 – adgang til en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov – dom afsagt af en national ret som sidste instans, efter at Domstolen har truffet præjudiciel afgørelse – denne doms angivelige manglende overensstemmelse med den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget – national lovgivning, som forhindrer anlæggelse af sag med påstand om genoptagelse af den pågældende sag)

16

2022/C 318/22

Sag C-264/21: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus — Finland) — Keskinäinen Vakuutusyhtiö Fennia mod Koninklijke Philips N.V. (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 85/374/EØF – produktansvar – artikel 3, stk. 1 – begrebet producent – enhver person, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent, eller som tillader, at det anbringes)

16

2022/C 318/23

Sag C-308/21: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca dos Açores — Portugal) — KU, OP og GC mod SATA International — Azores Airlines SA (Præjudiciel forelæggelse – lufttransport – forordning (EF) nr. 261/2004 – kompensation og bistand til luftfartspassagerer – aflysninger og lange forsinkelser – artikel 5, stk. 3 – fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation – usædvanlige omstændigheder – omfattende fejl i brændstofforsyningen til fly i lufthavnen)

17

2022/C 318/24

Sag C-377/21: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. juli 2022 — Ville de Mons og Zone de secours Hainaut — Centre mod RM (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Mons — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 97/81/EF – rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde – § 4 – princippet om forbud mod forskelsbehandling – princippet om pro rata temporis – hensyntagen ved beregningen af lønnen for en fuldtidsansat brandmand til den anciennitet, som den pågældende brandmand har opnået som frivillig brandmand, efter princippet om pro rata temporis)

18

2022/C 318/25

Sag C-72/22 PPU: Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) — M.A. (Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – asyl- og indvandringspolitik – direktiv 2011/95/EU – artikel 4 – fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse – direktiv 2013/32/EU – artikel 6 og 7 – standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse – artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – direktiv 2013/33/EU – artikel 8 – frihedsberøvelse af ansøgeren – grund til frihedsberøvelse – beskyttelse af den nationale sikkerhed eller den offentlige orden – frihedsberøvelse af asylansøger på grund af dennes ulovlige indrejse på EU’s område)

18

2022/C 318/26

Sag C-704/21: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. juni 2022 — DS, CF, DT og CL mod Orbest, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca de Lisboa — Juízo Local Cível de Lisboa — Portugal) (Luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – kompensation og bistand til luftfartspassagerer – aflysninger og lange forsinkelser – fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation – usædvanlige omstændigheder – cateringkøretøjs kollision med et fly placeret i lufthavnen)

19

2022/C 318/27

Sag C-187/22 P: Appel iværksat den 10. marts 2022 af Laboratorios Ern, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. januar 2022 i sag T-160/21, Laboratorios Ern mod EUIPO — Malpricht (APIRETAL)

19

2022/C 318/28

Sag C-207/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 17. marts 2022 — Lineas — Concessões de Transportes SGPS, S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

20

2022/C 318/29

Sag C-267/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 20. april 2022 — Global Roads Investimentos SGPS, Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira

20

2022/C 318/30

Sag C-268/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (Belgien) den 13. april 2022 — VITOL SA mod Belgische Staat

21

2022/C 318/31

Sag C-280/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 25. april 2022 — vzw Kinderrechtencoalitie Vlaanderen og vzw Liga voor Mensenrechten mod Belgische Staat

22

2022/C 318/32

Sag C-281/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Wien (Østrig) den 25. april 2022 — G.K., B.O.D. GmbH og S.L.

23

2022/C 318/33

Sag C-287/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 3. maj 2022 — YQ og RJ mod Getin Noble Bank S.A.

23

2022/C 318/34

Sag C-290/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 3. maj 2022 — NOS, SGPS S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

24

2022/C 318/35

Sag C-296/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln (Tyskland) den 5. maj 2022 — A.T.U. Auto-Teile-Unger GmbH & Co. KG og Carglass GmbH mod FCA Italy SpA

24

2022/C 318/36

Sag C-304/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 10. maj 2022 — PM mod Senatsverwaltung für Justiz, Vielfalt und Antidiskriminierung

25

2022/C 318/37

Sag C-321/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie (Polen) den 5. maj 2022 — ZL, KU og KM mod Provident Polska S.A.

26

2022/C 318/38

Sag C-326/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (Polen) den 13. maj 2022 — Z. sp. z o.o. mod A. S.A.

26

2022/C 318/39

Sag C-334/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 23. maj 2022 — Audi AG mod GQ

27

2022/C 318/40

Sag C-336/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 23. maj 2022 — f6 Cigarettenfabrik GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Bielefeld

28

2022/C 318/41

Sag C-348/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia (Italien) den 30. maj 2022 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato mod Comune di Ginosa

29

2022/C 318/42

Sag C-360/22: Sag anlagt den 3. juni 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

30

2022/C 318/43

Sag C-388/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 14. juni 2022 — flightright GmbH mod Transportes Aéreos Portugueses SA (TAP)

31

2022/C 318/44

Sag C-440/22 P: Appel iværksat den 4. juli 2022 af Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 4. maj 2022 i sag T-718/20, Wizz Air mod Kommissionen

32

2022/C 318/45

Sag C-455/22: Sag anlagt den 8. juli 2022 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

33

 

Retten

2022/C 318/46

Sag T-306/20: Rettens dom af 29. juni 2022 — Hijos de Moisés Rodríguez González mod EUIPO — Irland og Ornua (La Irlandesa 1943) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærket La Irlandesa 1943 – absolutte ugyldighedsgrunde – Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO ugyldighedserklæring – beviser fremlagt for første gang for Retten – den relevante dato for undersøgelsen af en absolut ugyldighedsgrund – varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden – artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2017/1001 – ond tro – artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

34

2022/C 318/47

Sag T-609/20: Rettens dom af 29. juni 2022 — LA International Cooperation mod Kommissionen (Instrument til førtiltrædelsesbistand – undersøgelse af OLAF – Kommissionens afgørelse om en administrativ sanktion – udelukkelse fra procedurerne for tildeling af udbudskontrakter og tilskud, der finansieres over Unionens almindelige budget, i en periode på fire år – registrering i databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse – finansforordning – fuld prøvelsesret – sanktionens forholdsmæssighed)

35

2022/C 318/48

Sag T-640/21: Rettens dom af 29. juni 2022 — bet-at-home.com Entertainment mod EUIPO (bet-at-home) [EU-varemærker – ansøgning om EU-figurmærket bet-at-home – absolutte registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001]

35

2022/C 318/49

Sag T-150/21: Rettens kendelse af 28. juni 2022 — Hangzhou Dingsheng Industrial Group m.fl. mod Kommissionen (Annullationssøgsmål – dumping – importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina – indledning af en undersøgelse vedrørende omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger, der gør importen til genstand for registrering – importen af visse typer folie af aluminium afsendt fra Thailand med oprindelse i Kina – udvidelse af den endelige antidumpingtold – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse)

36

2022/C 318/50

Sag T-704/21: Rettens kendelse af 28. juni 2022 — Compass Tex mod EUIPO (Trusted Handwork) [EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket Trusted Handwork – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet]

37

2022/C 318/51

Sag T-237/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 27. juni 2022 — Usmanov mod Rådet (Særlige rettergangsformer – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed – indefrysning af midler – anmodning om foreløbige forholdsregler – ingen uopsættelighed – interesseafvejning)

37

2022/C 318/52

Sag T-240/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. juli 2022 — Lacapelle mod Parlamentet (Særlige rettergangsformer – regler for institutionerne – medlem af Parlamentet – udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets delegationer til at observere valg – anmodning om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed)

38

2022/C 318/53

Sag T-241/22 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. juli 2022 — Juvin mod Parlamentet (Særlige rettergangsformer – regler for institutionerne – medlem af Parlamentet – udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets delegationer til at observere valg – anmodning om udsættelse af gennemførelse – ingen uopsættelighed)

38

2022/C 318/54

Sag T-288/22: Sag anlagt den 18. maj 2022 — VEB.RF mod Rådet

39

2022/C 318/55

Sag T-289/22: Sag anlagt den 18. maj 2022 — Shuvalov mod Rådet

40

2022/C 318/56

Sag T-323/22: Sag anlagt den 27. maj 2022 — PH m.fl. mod ECB

41

2022/C 318/57

Sag T-386/22: Sag anlagt den 1. juli 2022 — QF mod Rådet

43

2022/C 318/58

Sag T-408/22: Sag anlagt den 5. juli 2022 — adp Merkur mod EUIPO — psmtec (SEVEN SEVEN 7)

43

2022/C 318/59

Sag T-413/22: Sag anlagt den 5. juli 2022 — Hasbro mod EUIPO — Kreativni dogadaji (DRINKOPOLY)

44

2022/C 318/60

Sag T-414/22: Sag anlagt den 6. juli 2022 — Colombani mod EU-Udenrigstjenesten

45

2022/C 318/61

Sag T-417/22: Sag anlagt den 6. juli 2022 — Intel Corporation mod Kommissionen

46

2022/C 318/62

Sag T-418/22: Sag anlagt den 5. juli 2022 — HSBC Continental Europe mod Kommissionen

48

2022/C 318/63

Sag T-425/22: Sag anlagt den 11. juli 2022 — Kalypso Media Group mod EUIPO (COMMANDOS)

49

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 318/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 311 af 16.8.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 303 af 8.8.2022

EUT C 294 af 1.8.2022

EUT C 284 af 25.7.2022

EUT C 276 af 18.7.2022

EUT C 266 af 11.7.2022

EUT C 257 af 4.7.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2022 — CC mod Pensionsversicherungsanstalt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-576/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 44, stk. 2 - anvendelsesområde - alderspension - beregning - hensyntagen til børnepasningsperioder tilbagelagt i andre medlemsstater - artikel 21 TEUF - fri bevægelighed for personer)

(2022/C 318/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CC

Sagsøgt: Pensionsversicherungsanstalt

Konklusion

Artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at såfremt en person ikke opfylder den betingelse om at være i lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed, der er fastsat i denne bestemmelse, for med henblik på tildeling af en alderspension at opnå, at den medlemsstat, der udbetaler pensionen, tager hensyn til børnepasningsperioder, som vedkommende har tilbagelagt i andre medlemsstater, skal denne medlemsstat tage hensyn til disse perioder i henhold til artikel 21 TEUF, forudsat at denne person udelukkende har arbejdet og indbetalt bidrag i nævnte medlemsstat både før og efter flytningen af bopælen til en anden medlemsstat, hvor vedkommende har tilbagelagt de nævnte perioder.

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2022 — KM mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona — Spanien)

(Sag C-625/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring - direktiv 79/7/EØF - artikel 4, stk. 1 - indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn - national lovgivning, hvorefter to eller flere ydelser for fuldstændig uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i samme lovbestemte sociale sikringsordning, er uforenelige - sådanne ydelsers forenelighed, når de er omfattet af særskilte lovbestemte sociale sikringsordninger - konstatering af, at der foreligger en indirekte forskelsbehandling baseret på statistiske oplysninger - fastlæggelse af de berørte grupper, der skal sammenlignes - berettigelse)

(2022/C 318/03)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social no 26 de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KM

Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der forhindrer arbejdstagere, der er tilknyttet den sociale sikringsordning, i kumulativt at modtage to ydelser for fuldstændig arbejdsudygtighed, når disse ydelser henhører under én og samme sociale sikringsordning, samtidig med, at den tillader en sådan kumulation, når ydelserne henhører under særskilte sociale sikringsordninger, henset til, at denne lovgivning stiller kvindelige arbejdstagere særligt ufordelagtigt i forhold til mandlige arbejdstagere, bl.a. fordi den gør det muligt for en betydelig større andel af mandlige arbejdstagere — der er fastlagt på grundlag af det samlede antal af mandlige arbejdstagere, som er omfattet af denne lovgivning — i forhold til en tilsvarende andel af kvindelige arbejdstagere at kunne foretage denne kumulation, og at den pågældende lovgivning ikke er begrundet i objektive forhold, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.

(1)  EUT C 79 af 8.3.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/4

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti — Rumænien) — HW, ZF og MZ mod Allianz Elementar Versicherungs AG

(Sag C-652/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - samarbejdet om civilretlige spørgsmål - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EU) nr. 1215/2012 - kompetence i forsikringssager - artikel 11, stk. 1, litra b) - sag anlagt af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede - mulighed for at sagsøge forsikringsgiveren ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl - fastlæggelse af den internationale og stedlige kompetence for en ret i en medlemsstat - artikel 13, stk. 2 - sag anlagt af skadelidte direkte mod forsikringsgiveren - en forsikringsgiver, der har bopæl i en medlemsstat og et forretningssted i en anden medlemsstat, sagsøgt ved den ret, i hvis retskreds dette forretningssted er beliggende)

(2022/C 318/04)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: HW, ZF og MZ

Sagsøgt: Allianz Elementar Versicherungs AG

Konklusion

Artikel 11, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at når denne bestemmelse finder anvendelse, da fastlægger den både den internationale kompetence og den stedlige kompetence for den ret i en medlemsstat, i hvis retskreds sagsøgerens bopæl er beliggende.

(1)  EUT C 88 af 15.3.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/4

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. juli 2022 — B. mod Dyrektor Izby Skarbowej w W. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-696/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 41 - erhvervelse af varer inden for Fællesskabet - sted - flere på hinanden følgende transaktionskæder - fejlagtig kvalificering af en del af transaktionerne - proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet)

(2022/C 318/05)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w W.

Konklusion

Artikel 41 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være foretaget på denne medlemsstats område, når denne erhvervelse, som udgør den første transaktion i en kæde af flere på hinanden følgende transaktioner, fejlagtigt er blevet kvalificeret som en national transaktion af de berørte afgiftspligtige personer, der med henblik herpå har angivet deres momsregistreringsnumre, der er tildelt af denne medlemsstat, og at den efterfølgende transaktion, der fejlagtigt er blevet kvalificeret som en transaktion inden for Fællesskabet, er blevet pålagt moms som en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af erhververne i den medlemsstat, hvor transporten af varerne afsluttedes. Denne bestemmelse, sammenholdt med proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet, er imidlertid til hinder for en sådan lovgivning i en medlemsstat, når erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet, der anses for at være foretaget på denne medlemsstats område, følger efter en levering inden for Fællesskabet af varer, der ikke er blevet behandlet som en afgiftsfritaget transaktion i den nævnte medlemsstat.

(1)  EUT C 110 af 29.3.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/5

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. juli 2022 — LKW WALTER Internationale Transportorganisation AG mod CB, DF og GH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bezirksgericht Bleiburg — Østrig)

(Sag C-7/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forkyndelse af dokumenter - forordning (EF) nr. 1393/2007 - artikel 8, stk. 1 - frist på en uge for at gøre brug af retten til at nægte at modtage dokumentet - afgørelse om tvangsfuldbyrdelse afsagt i én medlemsstat og forkyndt i en anden medlemsstat udelukkende på den første medlemsstats sprog - lovgivning i førstnævnte medlemsstat, hvori der fastsættes en frist på otte dage til at fremsætte indsigelse mod denne afgørelse - indsigelsesfrist, der begynder at løbe samtidigt med fristen for at gøre brug af retten til at nægte at modtage dokumentet - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - adgang til effektive retsmidler)

(2022/C 318/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bezirksgericht Bleiburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LKW WALTER Internationale Transportorganisation AG

Sagsøgte: CB, DF og GH

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en lovgivning i den medlemsstat, hvis myndighed har udstedt et dokument, der skal forkyndes, hvorefter den frist på en uge, som er omhandlet i artikel 8, stk. 1, inden for hvilken adressaten for et sådant dokument kan nægte at modtage dette af en af de grunde, der er fastsat i denne bestemmelse, begynder at løbe samtidigt med fristen for at anvende et retsmiddel til anfægtelse af dette dokument i denne medlemsstat.

(1)  EUT C 88 af 15.3.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/6

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 — Pricoforest SRL mod Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier (ISCTR) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Miercurea Ciuc — Rumænien)

(Sag C-13/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - vejtransport - sociale bestemmelser - forordning (EF) nr. 561/2006 - undtagelser - artikel 13, stk. 1, litra b) - begrebet »radius af 100 kilometer (km) fra virksomhedens hjemsted« - køretøjer, der udfører transport inden for denne radius og også uden for denne radius)

(2022/C 318/07)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Miercurea Ciuc

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pricoforest SRL

Sagsøgt: Inspectoratul de Stat pentru Controlul în Transportul Rutier (ISCTR)

Konklusion

1)

Begrebet »en radius af 100 [kilometer (km)] fra virksomhedens hjemsted« som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, som ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/2014 af 15. juli 2020, skal forstås således, at det henviser til en lige linje på maksimalt 100 km, der er optegnet på et kort fra det nævnte hjemsted, og som forbinder dette til et hvilket som helst punkt i det cirkulære geografiske område, der omkredser det samme sted.

2)

Artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 516/2006, som ændret ved forordning 2020/1054, skal fortolkes således, at når en medlemsstat på grundlag af denne bestemmelse har tilladt, at de undtagelser i forordningens artikel 5-9, der finder anvendelse på godstransport med de køretøjer, der er omfattet af nævnte bestemmelse, og disse køretøjer ikke kun udfører transport inden for en radius af 100 km fra den pågældende virksomheds hjemsted, men også uden for denne radius, finder disse undtagelser kun anvendelse på godtransport med køretøjer, der ikke overskrider nævnte radius.

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2022 — PH mod Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia og Direzione centrale risorse agroalimentari, forestali e ittiche — Servizio foreste e corpo forestale della Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Pordenone — Italien)

(Sag C-24/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - landbrug - genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer - forordning (EF) nr. 1829/2003 - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - direktiv 2001/18/EF - artikel 26a - medlemsstaterne mulighed for at træffe passende foranstaltninger for at forhindre utilsigtet forekomst af genetisk modificerede organismer i andre produkter - betingelser for anvendelse - proportionalitetsprincippet - retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af genetisk modificerede organismer i konventionelle og økologiske afgrøder - foranstaltning vedtaget af en indenstatslig enhed, der på enhedens område forbyder dyrkning af genetisk modificeret majs)

(2022/C 318/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Pordenone

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PH

Sagsøgte: Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia og Direzione centrale risorse agroalimentari, forestali e ittiche — Servizio foreste e corpo forestale della Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia

Konklusion

1)

Artikel 26a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003, sammenholdt med denne forordning og Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national foranstaltning, der med henblik på at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i andre produkter i en region i den berørte medlemsstat forbyder dyrkning af GMO’er, der er godkendt i henhold til forordning nr. 1829/2003, forudsat at den pågældende foranstaltning sikrer forbrugerne og producenternes mulighed for at vælge mellem produkter fra konventionelle, økologiske og genetisk modificerede afgrøder, og at den, henset til de særlige forhold, der er af betydning for de pågældende afgrøder i den berørte region, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og står i forhold til det tilstræbte mål.

2)

Når en national foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med artikel 26a i direktiv 2001/18, som ændret ved forordning nr. 1829/2003, sammenholdt med denne forordning og Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder, i en region i den berørte medlemsstat forbyder dyrkning af GMO’er, der er godkendt i henhold til forordning nr. 1829/2003, er det ikke tillige nødvendigt særskilt at undersøge, om denne foranstaltning er i overensstemmelse med artikel 34 TEUF — 36 TEUF.

(1)  EUT C 391 af 27.9.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/8

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 — Aktsiaselts M.V.WOOL mod Põllumajandus- ja Toiduamet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Halduskohus — Estland)

(Sag C-51/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fødevarelovgivning - forordning (EF) nr. 2073/2005 - mikrobiologiske kriterier for fødevarer - artikel 3, stk. 1 - forpligtelser for ledere af fødevarevirksomheder - bilag I - kapitel 1, punkt 1.2 - grænseværdier for påvist Listeria monocytogenes i fiskeprodukter før og efter markedsføring - forordning (EF) nr. 178/2002 - artikel 14, stk. 8 - officiel kontrol af produktet på markedsføringsstadiet - rækkevidde)

(2022/C 318/09)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tallinna Halduskohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Aktsiaselts M.V.WOOL

Sagsøgt: Põllumajandus- ja Toiduamet

Konklusion

Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, i og punkt 1.2 i kapitel 1 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2019/229 af 7. februar 2019, skal fortolkes således, at når fabrikanten over for den kompetente myndighed ikke kan dokumentere, at fødevarer i hele deres holdbarhedsperiode overholder grænsen på 100 kolonidannende enheder/gram (g) for så vidt angår forekomsten af Listeria monocytogenes, finder den grænseværdi, hvorefter Listeria monocytogenes ikke må kunne påvises i 25 g af den omhandlede fødevare, der er fastsat i punkt 1.2 i det nævnte bilag, ikke anvendelse på fødevarer, der er blevet markedsført i deres holdbarhedsperiode.

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/8

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2022 — UAB »ARVI« ir ko mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos vyriausybės — Litauen)

(Sag C-56/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 137 - ordning om valgfri momsregistrering - betingelser - national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig persons ret til at vælge at pålægge moms af salget af en fast ejendom er betinget af, at denne ejendom overdrages til en afgiftspligtig person, der er momsregistreret - forpligtelse til regulering af momsfradrag i tilfælde af manglende overholdelse af denne betingelse - princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet)

(2022/C 318/10)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos vyriausybės

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »ARVI« ir ko

Sagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

Konklusion

1)

Artikel 135 og 137 i Rådets direktiv 2006/112EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig persons ret til at vælge, at salget af en fast ejendom skal pålægges merværdiafgift (moms), er betinget af, at denne ejendom overdrages til en afgiftspligtig person, som er momsregistreret på tidspunktet for transaktionens indgåelse.

2)

Bestemmelserne i direktiv 2006/112 samt princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning og praksis, hvorefter sælgeren af en fast ejendom er forpligtet til at regulere fradraget for indgående merværdiafgift (moms), der er betalt for denne ejendom, efter at sælgeren er blevet nægtet retten til at vælge at betale afgift med den begrundelse, at køberen på salgstidspunktet ikke opfyldte de fastsatte betingelser for sælgerens udøvelse af denne ret. Selv om køberens faktiske brug af den pågældende faste ejendom i forbindelse med momspligtige aktiviteter er uden betydning i denne henseende, er de kompetente myndigheder ikke desto mindre forpligtede til at undersøge, om der foreligger svig eller misbrug fra den afgiftspligtige person, der har ønsket at udøve sin ret til at vælge at betale afgift af den pågældende transaktion.

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/9

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2022 — Laure Camerin mod Europa-Kommissionen

(Sag C-63/21 P) (1)

(Appel - personalesag - tidligere tjenestemand - indeholdelse i alderspensionen - fuldbyrdelse af en afgørelse fra en national ret - annullations- og erstatningssøgsmål)

(2022/C 318/11)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Laure Camerin (ved advokat Casado García-Hirschfeld)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved T.S. Bohr og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Laure Camerin bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. juni 2022 — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark

(Sag C-99/21 P) (1)

(Appel - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - ordning for vandafledningsbidrag - klage - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - annullationssøgsmål - formaliteten - søgsmålskompetence - artikel 263, stk. 4, TEUF - regelfastsættende retsakt, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger - umiddelbart berørt)

(2022/C 318/12)

Processprog: dansk

Parter

Appellant: Danske Slagtermestre (ved advokat H. Sønderby Christensen)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Grønfeldt og P. Němečková, som befuldmægtigede) og Kongeriget Danmark (ved J. Nymann-Lindegren, V. Pasternak Jørgensen, M. Søndahl Wolff og L. Teilgård, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Kendelsen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 1. december 2020, Danske Slagtermestre mod Kommissionen (T-486/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:576), ophæves.

2)

Søgsmålet i første instans kan antages til realitetsbehandling.

3)

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende realiteten.

4)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien) — straffesag mod IR

(Sag C-105/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 6 og 47 - ret til fri bevægelighed og ophold - ret til en effektiv domstolsprøvelse - ækvivalensprincippet og princippet om gensidig tillid - rammeafgørelse 2002/584/RIA - direktiv 2012/13/EU - ret til information under straffesager - meddelelse om rettigheder i forbindelse med anholdelse - ret til at blive informeret om tiltalen i henhold til en national arrestordre - ret til aktindsigt i materiale i sagen - betingelser for at udstede en europæisk arrestordre mod en tiltalt person, der befinder sig i den fuldbyrdende medlemsstat - EU-rettens forrang)

(2022/C 318/13)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Part i hovedsagen

IR

Procesdeltager: Spetsializirana prokuratura

Konklusion

1)

Artikel 6 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, retten til fri bevægelighed og ophold samt ækvivalensprincippet og princippet om gensidig tillid skal fortolkes således, at den judicielle myndighed, der har udstedt en europæisk arrestordre i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, ikke har nogen forpligtelse til at fremsende den nationale arrestordre og oplysningerne om mulighederne for prøvelse af denne arrestordre til den person, der er omfattet af arrestordren, mens den nævnte person befinder sig i den fuldbyrdende medlemsstat og ikke er blevet overgivet til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren.

2)

Princippet om EU-rettens forrang skal fortolkes således, at dette princip pålægger den udstedende judicielle myndighed i videst muligt omfang at foretage en fortolkning, der er forenelig med national ret, som muliggør at nå et resultat, der er i overensstemmelse med det formål, som forfølges med rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, der er til hinder for, at denne myndighed i henhold til national ret er forpligtet til at fremsende den nationale arrestordre og oplysningerne om mulighederne for prøvelse af denne arrestordre til den person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, inden den pågældendes overgivelse til de judicielle myndigheder i den udstedende medlemsstat.

(1)  EUT C 163 af 3.5.2021

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2022 — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti — Administraţia Sector 1 a Finanţelor Publice mod VB og Direcţia Generalā Regionalā a Finanţelor Publice Bucureşti -Serviciul Soluţionare Contestaţii 1 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti — Rumænien)

(Sag C-146/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - gennemførelsesafgørelse 2010/583/EU og 2013/676/EU om bemyndigelse af Rumænien til at fravige nævnte direktivs artikel 193 - ordning for omvendt betalingspligt - leverancer af træprodukter - national lovgivning, der fastsætter en betingelse om momsregistrering for anvendelsen af nævnte mekanisme - princip om afgiftsneutralitet)

(2022/C 318/14)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti — Administraţia Sector 1 a Finanţelor Publice

Sagsøgte: VB og Direcţia Generalā Regionalā a Finanţelor Publice Bucureşti -Serviciul Soluţionare Contestaţii 1

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om afgiftsneutralitet er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter ordningen for omvendt betalingspligt ikke finder anvendelse på en afgiftspligtig person, som før gennemførelsen af de afgiftspligtige transaktioner hverken havde anmodet om eller uden videre opnået merværdiafgiftsregistrering.

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2022 — Fakro sp. z o.o. mod Europa-Kommissionen og Republikken Polen

(Sag C-149/21 P) (1)

(Appel - konkurrence - Europa-Kommissionens afvisning af en klage - manglende EU-interesse)

(2022/C 318/15)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Fakro sp. z o.o. (ved radcowie prawni Z. Kiedacz og A. Radkowiak-Macuda)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Farley, I.V. Rogalski og J. Szczodrowski, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Fakro sp. z o.o. sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.

3)

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/12

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 30. juni 2022 — Profi Credit Bulgaria mod T.I.T. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski rayonen sad — Bulgarien)

(Sag C-170/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - forbrugerkreditaftaler - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - artikel 6, stk. 1 - undersøgelse ex officio - afslag på udstedelse af et betalingspålæg i tilfælde af et krav støttet på et urimeligt kontraktvilkår - konsekvenser, når et kontraktvilkår er urimeligt - ret til tilbagebetaling - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - modregning ex officio)

(2022/C 318/16)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Profi Credit Bulgaria EOOD

Sagsøgt: T.I.T.

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige vilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den nationale ret, der skal tage stilling til en anmodning om udstedelse af et betalingspålæg, og hvor forbrugeren, der er skyldner, ikke deltager i sagen før udstedelsen af dette betalingspålæg, er forpligtet til ex officio at undlade at anvende et urimeligt vilkår i den forbrugerkreditaftale, der er indgået mellem forbrugeren og den pågældende erhvervsdrivende, hvorpå en del af det påberåbte krav er støttet. I dette tilfælde har denne ret mulighed for delvist at forkaste denne anmodning på betingelse af, at denne kontrakt kan opretholdes uden nogen anden ændring, revision eller tilføjelse, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at selv om denne bestemmelse forpligter den nationale ret, der skal behandle en anmodning om et betalingspålæg, til at drage alle konsekvenser af et vilkår, når der i henhold til national ret konstateres, at et vilkår i en forbrugerkreditaftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er urimeligt, for at sikre, at denne forbruger ikke er bundet heraf, pålægger den i princippet ikke retten ex officio at modregne den betaling, der er foretaget på grundlag af dette vilkår, i det skyldige restbeløb, der skal betales i henhold til forbrugerkreditaftalen, med forbehold for iagttagelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.

3)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor den nationale ret, der har fået forelagt en anmodning om udstedelse af et betalingspåbud, i medfør af denne bestemmelse, set i lyset af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, er forpligtet til ex officio at foretage en modregning mellem den betaling, der er foretaget på grundlag af et urimeligt kontraktvilkår i en forbrugerkreditaftale, og det skyldige restbeløb, der skal betales i henhold til forbrugerkreditaftalen, er denne ret forpligtet til at undlade at anvende den modsatrettede retspraksis fra en højere retsinstans.

(1)  EUT C 206 af 31.5.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. juni 2022 — Clemente mod Comunidad de Castilla y León (Dirección General de la Función Pública) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

(Sag C-192/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4, stk. 1 - princippet om ikke-diskrimination - ingen hensyntagen til arbejde udført som midlertidigt ansat forud for fastansættelsen som tjenestemand i forbindelse med endelig indplacering i vedkommendes personlige lønklasse - sidestilling af dette arbejde med arbejde, der udføres af en fastansat tjenestemand - begrebet »objektive forhold« - hensyntagen til arbejdsperioden med henblik på erhvervelsen af stillingen som tjenestemand - vertikal udviklingsstruktur for tjenestemænds karriereforløb i henhold til national lovgivning)

(2022/C 318/17)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Clemente

Sagsøgt: Comunidad de Castilla y León (Dirección General de la Función Pública)

Konklusion

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 og er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der med henblik på den endelige indplacering i den personlige lønklasse ikke tages hensyn til det arbejde, som en tjenestemand har udført som midlertidigt ansat, inden han blev tjenestemand.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/14

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. juli 2022 — Staatssecretaris van Financiën mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-194/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 184 og 185 - regulering af fradrag - afgiftspligtig person, som ikke har udøvet sin fradragsret inden udløbet af en forældelsesfrist - ingen mulighed for at foretage dette fradrag i forbindelse med reguleringen)

(2022/C 318/18)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: X

Konklusion

Artikel 184 og 185 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010,

skal fortolkes således:

Bestemmelserne er ikke til hinder for, at en afgiftspligtig person, som inden udløbet af den i national ret fastsatte forældelsesfrist har undladt at udøve retten til fradrag af merværdiafgift vedrørende erhvervelsen af en vare eller en tjenesteydelse, nægtes adgang til gennem en regulering efterfølgende at foretage dette fradrag, når den pågældende benytter varen eller ydelsen for første gang i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, og dette skønt der hverken er blevet konstateret noget misbrug af rettigheder, nogen svig eller noget tab af afgiftsindtægter.

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/14

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) — Italy Emergenza Cooperativa Sociale (C-213/21 og C-214/21) mod Azienda Sanitaria Locale Barletta-Andria-Trani (C-213/21) og Azienda Sanitaria Provinciale di Cosenza (C-214/21),

(Forenede sager C-213/21 og C-214/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - indgåelse af offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - anvendelsesområde - artikel 10, litra h) - særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter - civilforsvar, beredskabstjenester og tjenester til forebyggelse af farer - nonprofitorganisationer eller sammenslutninger - ambulancetjeneste, der skal kvalificeres som akut tjeneste - frivillige organisationer - kooperativer)

(2022/C 318/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Italy Emergenza Cooperativa Sociale (C-213/21 og C-214/21)

Sagsøgte: Sanitaria Locale Barletta-Andria-Trani (C-213/21) og Azienda Sanitaria Provinciale di Cosenza (C-214/21)

Procesdeltagere: Regione Puglia (C-213/21), Confederazione Nazionale delle Misericordie d’Italia (C-213/21), Associazione Nazionale Pubbliche Assistenze (Organizzazione nazionale di volontariato) — ANPAS ODV (C-213/21 og C-214/21) og Croce Rossa Italiana — Comitato Provinciale di Cosenza (C-214/21),

Konklusion

Artikel 10, litra h) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter haste- og akutsygetransporttjenesten med forrang i henhold til overenskomst kun kan tildeles frivillige organisationer og ikke kooperativer, der kan uddele godtgørelser til deres medlemmer med tilknytning til deres opgaver.

(1)  EUT C 289 af 19.7.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/15

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. juli 2022 — Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH mod L.B. (C-257/21) og R.G. (C-258/21) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

(Sag C-257/21 og C-258/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - artikel 153 TEUF - beskyttelse af arbejdstagerne - direktiv 2003/88/EF - tilrettelæggelse af arbejdstiden - natarbejde - kollektiv overenskomst, der fastsætter et lavere løntillæg for regelmæssigt natarbejde end for uregelmæssigt natarbejde - ligebehandling - artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - gennemførelse af EU-retten som omhandlet i artikel 51, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder)

(2022/C 318/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH

Sagsøgte: L.B. (C-257/21) og R.G. (C-258/21)

Konklusion

En bestemmelse i en kollektiv overenskomst, der fastsætter et løntillæg for uregelmæssigt natarbejde, der er højere end det, der er fastsat for regelmæssigt natarbejde, gennemfører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  EUT C 297 af 26.7.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/16

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 7. juli 2022 — F. Hoffmann-La Roche Ltd, Novartis AG, Novartis Farma SpA, Roche SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-261/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU - medlemsstaternes forpligtelse til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten - artikel 267 TEUF - den forelæggende rets forpligtelse til at sikre den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov - dom afsagt af en national ret som sidste instans, efter at Domstolen har truffet præjudiciel afgørelse - denne doms angivelige manglende overensstemmelse med den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget - national lovgivning, som forhindrer anlæggelse af sag med påstand om genoptagelse af den pågældende sag)

(2022/C 318/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: F. Hoffmann-La Roche Ltd, Novartis AG, Novartis Farma SpA og Roche SpA

Sagsøgte: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

procesdeltagere: Società Oftalmologica Italiana (SOI) — Associazione Medici Oculisti Italiani (AMOI), Regione Emilia-Romagna, Regione Lombardia, Altroconsumo, Novartis Farma SpA, Roche SpA, Novartis AG, F. Hoffmann-La Roche Ltd, Associazione Italiana delle Unità Dedicate Autonome Private di Day Surgery e dei Centri di Chirurgia Ambulatoriale (Aiudapds), Coordinamento delle associazioni per la tutela dell’ambiente e dei diritti degli utenti e consumatori (Codacons) og Ministero della Salute — Agenzia Italiana del Farmaco

Konklusion

Artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 19, stk. 1, TEU samt artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats procesret, som — samtidig med at ækvivalensprincippet er overholdt — bevirker, at når den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i denne medlemsstat afsiger en afgørelse, der bilægger en tvist, i hvilken den har forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, kan parterne i denne tvist ikke begære genoptagelse af afgørelsen fra den nationale ret med den begrundelse, at denne har tilsidesat den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget som svar på denne anmodning.

(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/16

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus — Finland) — Keskinäinen Vakuutusyhtiö Fennia mod Koninklijke Philips N.V.

(Sag C-264/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 85/374/EØF - produktansvar - artikel 3, stk. 1 - begrebet »producent« - enhver person, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent, eller som tillader, at det anbringes)

(2022/C 318/22)

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Keskinäinen Vakuutusyhtiö Fennia

Sagsøgt: Koninklijke Philips N.V.

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999 skal fortolkes således, at det i denne bestemmelse omhandlede begreb »producent« ikke forudsætter, at den person, der anbringer sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet, eller som tillader, at det anbringes, også på anden måde udgiver sig for at være produktets producent.

(1)  EUT C 278 af 12.7.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/17

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 7. juli 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca dos Açores — Portugal) — KU, OP og GC mod SATA International — Azores Airlines SA

(Sag C-308/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - lufttransport - forordning (EF) nr. 261/2004 - kompensation og bistand til luftfartspassagerer - aflysninger og lange forsinkelser - artikel 5, stk. 3 - fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation - usædvanlige omstændigheder - omfattende fejl i brændstofforsyningen til fly i lufthavnen)

(2022/C 318/23)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca dos Açores

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KU, OP og GC

Sagsøgt: SATA International — Azores Airlines SA

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, skal fortolkes således, at når afgangslufthavnen for de pågældende flyafgange eller fly er ansvarlig for forvaltningen af brændstofforsyningssystemet for luftfartøjer, kan en omfattende fejl i brændstofforsyningen anses for en »usædvanlig omstændighed« i denne bestemmelses forstand.

(1)  EUT C 329 af 16.8.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/18

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. juli 2022 — Ville de Mons og Zone de secours Hainaut — Centre mod RM (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Mons — Belgien)

(Sag C-377/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 97/81/EF - rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde - § 4 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - princippet om pro rata temporis - hensyntagen ved beregningen af lønnen for en fuldtidsansat brandmand til den anciennitet, som den pågældende brandmand har opnået som frivillig brandmand, efter princippet om pro rata temporis)

(2022/C 318/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour du travail de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ville de Mons og Zone de secours Hainaut — Centre

Sagsøgt: RM

Konklusion

§ 4 i rammeaftalen om deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på beregningen af lønnen for fastansatte brandmænd, der er ansat på fuld tid, ved fastsættelsen af deres lønningsmæssige anciennitet opgør det arbejde, som disse tidligere har udført som frivillig brandmand, i henhold til prorata temporis-princippet, dvs. i forhold til det arbejde, som de reelt har udført.

(1)  EUT C 391 af 27.9.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/18

Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. juni 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) — M.A.

(Sag C-72/22 PPU) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - asyl- og indvandringspolitik - direktiv 2011/95/EU - artikel 4 - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - direktiv 2013/32/EU - artikel 6 og 7 - standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse - artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2013/33/EU - artikel 8 - frihedsberøvelse af ansøgeren - grund til frihedsberøvelse - beskyttelse af den nationale sikkerhed eller den offentlige orden - frihedsberøvelse af asylansøger på grund af dennes ulovlige indrejse på EU’s område)

(2022/C 318/25)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.A.

Procesdeltager: Valstybės sienos apsaugos tarnyba

Konklusion

1)

Artikel 6 og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i tilfælde af en erklæring af krigsretstilstand, undtagelsestilstand eller en erklæring af en nødsituation som følge af en massetilstrømning af udlændinge faktisk er afskåret fra at få adgang til proceduren for behandling af en ansøgning om international beskyttelse på den pågældende medlemsstats område.

2)

Artikel 8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33 af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, som i tilfælde af en erklæring af krigsretstilstand, undtagelsestilstand eller en erklæring af en nødsituation som følge af en massetilstrømning af udlændinge bestemmer, at en asylansøger kan frihedsberøves, alene af den grund, at den pågældende opholder sig ulovligt på den pågældende medlemsstats område.

(1)  EUT C 171 af 25.4.2022.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/19

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. juni 2022 — DS, CF, DT og CL mod Orbest, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca de Lisboa — Juízo Local Cível de Lisboa — Portugal)

(Sag C-704/21) (1)

(Luftfart - forordning (EF) nr. 261/2004 - kompensation og bistand til luftfartspassagerer - aflysninger og lange forsinkelser - fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation - usædvanlige omstændigheder - cateringkøretøjs kollision med et fly placeret i lufthavnen)

(2022/C 318/26)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca de Lisboa — Juízo Local Cível de Lisboa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: DS, CF, DT og CL

Sagsøgt: Orbest, SA

Konklusion

Sag C-704/21 slettes af Domstolens retsregister.

(1)  EUT C 23.11.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/19

Appel iværksat den 10. marts 2022 af Laboratorios Ern, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. januar 2022 i sag T-160/21, Laboratorios Ern mod EUIPO — Malpricht (APIRETAL)

(Sag C-187/22 P)

(2022/C 318/27)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Laboratorios Ern, SA (ved abogados T. González Martínez og R. Guerras Mazón)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Ingrid Malpricht

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 11. juli 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at Laboratorios Ern, SA bærer sine egne omkostninger.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 17. marts 2022 — Lineas — Concessões de Transportes SGPS, S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-207/22)

(2022/C 318/28)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lineas — Concessões de Transportes SGPS, S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Kan et holdingselskab, som udelukkende har til formål at forvalte kapitalandele i andre selskaber som en indirekte form for udøvelse af økonomisk virksomhed, og som i den forbindelse erhverver og varigt besidder sådanne andele, der som regel ikke udgør mindre end 10 % af selskabskapitalen i de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, hvis virksomhed henhører under forvaltningen af transportinfrastruktur, herunder projektering, anlæg og drift af landeveje og/eller motorveje, betragtes som »finansieringsinstitut« som omhandlet i direktiv 2013/36/EU (1) og forordning (EU) nr. 575/2013 (2)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338)

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1)

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 20. april 2022 — Global Roads Investimentos SGPS, Lda mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-267/22)

(2022/C 318/29)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Global Roads Investimentos SGPS, Lda

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Er et holdingselskab, der er hjemmehørende i Portugal og omfattet af bestemmelserne i lovdekret nr. 495/88 af 30. december 1988, som alene har til formål at forvalte kapitalandele i andre selskaber som en indirekte form for udøvelse af økonomisk virksomhed, og som i denne forbindelse erhverver og varigt besidder disse andele, der generelt udgør mindst 10 % af selskabskapitalen i de pågældende selskaber, som hverken udøver virksomhed i forsikringsbranchen eller i den finansielle sektor, omfattet af begrebet »finansieringsinstitut« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2013/36/EU (1) og i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013 (2)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (Belgien) den 13. april 2022 — VITOL SA mod Belgische Staat

(Sag C-268/22)

(2022/C 318/30)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VITOL SA

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielt spørgsmål

Er gennemførelsesforordning nr. 1194/2013 (1), som ændret ved forordning nr. 2017/1578 (2), i strid med grundforordning nr. 1225/2009 (3), blandt andet fordi

—

det ikke er blevet godtgjort, at betingelserne var opfyldt for — inden for rammerne af beregningen af normalværdien for det tilsvarende produkt — i henhold til reglen i grundforordningens artikel 2, stk. 5, at kunne afvige fra de med fremstilling og salg af dette produkt forbundne omkostninger, således som de var angivet i optegnelserne fra de undersøgte argentinske producenter/eksportører,

—

følgerne for importen med urette er blevet bedømt kumulativt i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, og det således ikke er blevet tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om dumpingimport, som har forvoldt skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7,

—

og der således ikke er tale om dumping, og der derfor ikke kunne pålægges antidumpingtold som omhandlet i grundforordningens artikel 1?

(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19.11.2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT 2013, L 315, s. 2).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1578 af 18.9.2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT 2017, L 239, s. 9).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien) den 25. april 2022 — vzw Kinderrechtencoalitie Vlaanderen og vzw Liga voor Mensenrechten mod Belgische Staat

(Sag C-280/22)

(2022/C 318/31)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Kinderrechtencoalitie Vlaanderen og vzw Liga voor Mensenrechten

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 3, stk. 5 og 6, samt artikel 14 i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2019/1157 (1) af 20. juni 2019 om styrkelse af sikkerheden af unionsborgeres identitetskort og af opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed, sammenholdt med Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018 7767 af 30. november 2018 om fastsættelse af tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere og om ophævelse af afgørelse C(2002) 3069 gyldig og forenelig med artikel 16 TEUF og — for så vidt angår artikel 3, stk. 5 og 6, — med artikel 21 TEUF samt med artikel 7, 8 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med:

—

artikel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9, 25, 32, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

—

artikel 1, 2, 3, 4, 8, 9, 10, 27 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (3) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA

—

artikel 1, 2, 3, 4, 5, 10, 28 og 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF

for så vidt som artikel 3, stk. 5, og artikel 3, stk. 6. i forordning (EU) 2019/1157 af 20. juni 2019 kræver, at der skal være to fingeraftryk af kortindehaveren, der skal opbevares i digitalt format i det lagringsmedium, som kortet indeholder,

og for så vidt som artikel 3, stk. 5, og artikel 3, stk. 6, og artikel 14 i forordning (EU) 2019/1157 i forbindelse med bilag III til Kommissionens førnævnte gennemførelsesafgørelse C(2018) af 30. november 2018 kræver, at fingeraftrykkene skal opbevares på de i artikel 2, litra a) og c) omhandlede identitetskort og opholdsdokumenter i form af et ansigtsbillede af kortindehaveren og to fingeraftryk på en elektronisk mikroprocessorchip, der anvender RFID, og som kan udlæses trådløst/kontaktløst?

(1)  EUT 2019, L 188, s. 67.

(2)  EUT 2016, L 119, s. 1.

(3)  EUT 2016, L 119, s. 89.

(4)  EUT 2018, L. 295, s. 39.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Wien (Østrig) den 25. april 2022 — G.K., B.O.D. GmbH og S.L.

(Sag C-281/22)

(2022/C 318/32)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Wien

Parter i hovedsagen

Tiltalte og sagsøgere: G.K., B.O.D. GmbH og S.L.

Procesdeltager: Österreichischer Delegierter Europäischer Staatsanwalt

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal EU-retten, navnlig artikel 31, stk. 3, første afsnit, og artikel 32 i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (1) fortolkes således, at der i forbindelse med grænseoverskridende efterforskning, såfremt det er nødvendigt med en retskendelse vedrørende en foranstaltning, som skal gennemføres i den medlemsstat, hvor den bistående europæiske delegerede anklager udøver sin tjeneste, skal ske en vurdering af samtlige materielle forhold, såsom strafbar karakter, mistanke, nødvendighed og proportionalitet?

2.

Skal der ved vurderingen tages hensyn til, om foranstaltningens lovlighed allerede er blevet prøvet af en ret i den medlemsstat, hvor den europæiske delegerede anklager, der behandler sagen, udøver sin tjeneste, i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

3.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, i hvilket omfang skal der da ske en domstolsprøvelse i den medlemsstat, hvor den bistående europæiske delegerede anklager udøver sin tjeneste?

(1)  EUT 2017, L 283, s. 1.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 3. maj 2022 — YQ og RJ mod Getin Noble Bank S.A.

(Sag C-287/22)

(2022/C 318/33)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: YQ og RJ

Sagsøgt: Getin Noble Bank S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 (1) i lyset af effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet til hinder for en fortolkning af national lovgivning eller retspraksis, hvorefter en national ret — især under hensyn til pligten for forbrugeren til at afregne med den erhvervsdrivende eller til den erhvervsdrivendes gode økonomiske situation — kan forkaste forbrugerens anmodning om at vedtage foreløbige foranstaltninger (af retssikrende karakter til beskyttelse af sagsøgerens krav), som består i at udsætte aftalens gennemførelse på dommen, idet aftalen sandsynligvis vil blive erklæret ugyldig som følge af fjernelse af aftalens urimelige vilkår?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 3. maj 2022 — NOS, SGPS S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-290/22)

(2022/C 318/34)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NOS, SGPS S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Er et holdingselskab, der er hjemmehørende i Portugal og omfattet af bestemmelserne i lovdekret nr. 495/88 af 30. december 1988, som alene har til formål at forvalte kapitalandele i andre selskaber, der ikke udøver virksomhed i forsikringsbranchen, omfattet af begrebet »finansieringsinstitut« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2013/36/EU (1) og i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013 (2)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338).

(2)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln (Tyskland) den 5. maj 2022 — A.T.U. Auto-Teile-Unger GmbH & Co. KG og Carglass GmbH mod FCA Italy SpA

(Sag C-296/22)

(2022/C 318/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A.T.U. Auto-Teile-Unger GmbH & Co. KG og Carglass GmbH

Sagsøgt: FCA Italy SpA

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 61, stk. 1 og stk. 4, sammenholdt med bilag X, nr. 2.9 til forordning 2018/858 (1), hvorefter fabrikanten med henblik på OBD, diagnosticering, reparation og vedligeholdelse af køretøjet skal stille den direkte datastrøm om køretøjet til rådighed via den serielle dataport på standarddatastikket, også i betragtning af kravene til fabrikanten om at sikre køretøjets generelle sikkerhed i bilag II, del 1, position 63, til denne forordning

—

sammenholdt med forordning nr. 661/2009 (2) med henblik på køretøjer, som er typegodkendt før den 6. juli 2022, her navnlig artikel 5, stk. 1, og

—

sammenholdt med forordning 2019/2144 (3), som er gældende fra den 6. juli 2022, her navnlig artikel 4, stk. 4 og 5

fortolkes således, at fabrikanten altid, også ved implementering af relevante sikkerhedsforanstaltninger, skal sikre, at uafhængige reparatører altid kan udføre denne OBD, diagnosticering, reparation og vedligeholdelse af køretøjet inklusive de hertil nødvendige skriveprocesser ved hjælp af et universelt, generisk diagnoseværktøj, uden at betingelserne om, at værktøjet skal have internetforbindelse til en af fabrikanten fastsat server, og/eller at brugeren forudgående skal være personligt registreret hos fabrikanten, skal være opfyldt, hvilke betingelser ikke udtrykkeligt er fastsat i forordningen?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30.5.2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT 2018, L 151, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13.7.2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2009, L 200, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27.11.2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (EUT 2019, L 325, s. 1).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 10. maj 2022 — PM mod Senatsverwaltung für Justiz, Vielfalt und Antidiskriminierung

(Sag C-304/22)

(2022/C 318/36)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Kammergericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PM

Sagsøgt: Senatsverwaltung für Justiz, Vielfalt und Antidiskriminierung

Procesdeltager: CM

Præjudicielle spørgsmål

Følgende spørgsmål om fortolkningen af artikel 1, stk. 1, litra a), artikel 2, nr. 4), artikel 21, stk. 1, og artikel 46 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1) forelægges:

1)

Er en skilsmisse på grundlag af artikel 82, 87, 89 og 90 i Código Civil/Spanien en retsafgørelse om skilsmisse som omhandlet i Bruxelles-IIa-forordningen?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal en skilsmisse på grundlag af artikel 82, 87, 89 og 90 i Código Civil/Spanien behandles i henhold til bestemmelserne i artikel 46 i Bruxelles-IIa-forordningen om officielt bekræftede dokumenter og aftaler?

(1)  EUT 2003, L 338, s. 1.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie (Polen) den 5. maj 2022 — ZL, KU og KM mod Provident Polska S.A.

(Sag C-321/22)

(2022/C 318/37)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie (Polen)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: ZL, KU og KM

Sagsøgt: Provident Polska S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontaktvilkår i forbrugeraftaler (1) fortolkes således, at bestemmelsen giver mulighed for at anse en kontraktbestemmelse, der tillader den erhvervsdrivende at opkræve et gebyr eller en provision med et beløb, der er unormalt højt i forhold til ydelsen, for et urimeligt kontraktvilkår?

2)

Skal artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet om effektivitet fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for nationale retsforskrifter eller den retlige fortolkning af disse forskrifter, hvorefter det er en nødvendig betingelse for at behandle forbrugerens krav mod den erhvervsdrivende med henblik på at erklære aftalen eller den del heraf, der indeholder urimelige kontraktvilkår, for ugyldig eller uvirksom, at forbrugeren har en retlig interesse?

3)

Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet om effektivitet, om proportionalitet og om retssikkerhed fortolkes således, at en låneaftale, hvis eneste kontraktvilkår fastsætter, hvordan lånet skal tilbagebetales, er blevet erklæret for at være et urimeligt kontraktvilkår, ikke kan finde anvendelse efter, at denne betingelse er blevet fjernet, og at aftalen derfor er ugyldig?

(1)  EFT L 95, s. 29

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (Polen) den 13. maj 2022 — Z. sp. z o.o. mod A. S.A.

(Sag C-326/22)

(2022/C 318/38)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Z. sp. z o.o.

Sagsøgt: A. S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om kreditaftaler for forbrugere og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1), sammenholdt med princippet om EU-rettens effektivitet, fortolkes således, at en forbruger eller en erhvervsdrivende, til hvem forbrugeren har overdraget de rettigheder, denne er tillagt i medfør af direktivet, på dette grundlag kan kræve udlevering af en kopi af aftalen (og de forretningsbetingelser, der udgør en del af aftalen) af långiver, og de oplysninger om tilbagebetaling af lånet, som er nødvendige for at verificere rigtigheden af opgørelsen af det beløb, der er udbetalt til forbrugeren som godtgørelse for en del af de samlede omkostninger ved lånet i forbindelse med dets førtidige indfrielse, og som er nødvendige for at anlægge et søgsmål om en mulig tilbagebetaling af ovennævnte beløb?

(1)  EUT 2008, L 133, s. 66.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 23. maj 2022 — Audi AG mod GQ

(Sag C-334/22)

(2022/C 318/39)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Audi AG

Sagsøgt: GQ

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 14, stk. 1, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (1) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at indehaveren af et varemærke eller retten forbyder tredjemand som led i sin virksomhed at bruge et tegn, som er identisk med eller til forveksling ligner et EU-varemærke, til reservedele til biler (kølergitter/grill), hvis det udgør et monteringsfelt til et biltilbehør (et emblem, som afspejler EU-varemærket), samt:

—

når det teknisk set er muligt at fastgøre et originalt emblem, som afspejler et EU-varemærke, til en reservedel til en bil (kølergitter /grill) uden at på denne del at gengive et tegn, som er identisk med eller til forveksling ligner EU-varemærket,

eller

—

når det teknisk set ikke er muligt at fastgøre et originalt emblem, som afspejler et EU-varemærke, til en reservedel til en bil (kølergitter /grill) uden at på denne del at gengive et tegn, som er identisk med eller til forveksling ligner EU-varemærket?

—

såfremt et af spørgsmålene i det første spørgsmåls litra a), besvares bekræftende

2)

Efter hvilke kriterier skal det afgøres, om brugen af EU-varemærket er forenelig med god markedsføringsskik?

3)

Skal artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker fortolkes således, at såfremt et varemærke udgør en del af formen på en reservedel, og i mangel af en bestemmelse svarende til reparationsklausulen i artikel 110, stk. 2, i Rådets forordning (EF) 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (2), at varemærket i et sådant tilfælde ikke opfylder en særegen funktion?

4)

Skal artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker fortolkes således, at såfremt monteringsfeltet til et varemærke, som i sin form afspejler et varemærke eller til forveksling ligner dette, er en del af formen på en reservedel, og i mangel af en bestemmelse svarende til reparationsklausulen i artikel 110, stk. 2, i Rådets forordning (EF) 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, at feltet ikke kan betragtes som et varemærke, som opfylder en særegen funktion, selv hvis det er identisk med eller til forveksling ligner varemærket?

(1)  EUT 2017, L 154, s. 1.

(2)  EFT 2002, L 3, s. 1.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 23. maj 2022 — f6 Cigarettenfabrik GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Bielefeld

(Sag C-336/22)

(2022/C 318/40)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: f6 Cigarettenfabrik GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Hauptzollamt Bielefeld

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/118/EF (1) som ændret ved direktiv (EU) 2019/475 (2) fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats nationale bestemmelse om opkrævning af tobaksafgift for opvarmet tobak, som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at der foruden en afgiftssats for pibetobak opkræves en tillægsafgift, som udgør 80 % af afgiftsbeløbet for cigaretter fratrukket afgiftsbeløbet for pibetobak?

2.

Såfremt tillægsafgiften på opvarmet tobak ikke udgør en yderligere indirekte afgift på punktafgiftspligtige varer til særlige formål som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/118, skal artikel 14, stk. 3, i direktiv 2011/64/EU (3) af da fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats nationale bestemmelse om opkrævning af tobaksafgift for opvarmet tobak, som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at der foruden en afgiftssats for pibetobak opkræves en tillægsafgift, som udgør 80 % af afgiftsbeløbet for cigaretter fratrukket afgiftsbeløbet for pibetobak?

3.

 Såfremt tillægsafgiften på opvarmet tobak ikke udgør en yderligere indirekte afgift på punktafgiftspligtige varer til særlige formål som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/118, skal artikel 14, stk. 1, første afsnit, litra b), og stk. 2, første afsnit, litra c), i direktiv 2011/64/EU fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats nationale bestemmelse om opkrævning af tobaksafgift for opvarmet tobak, som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at denne skal beregnes ud fra en værdipunktafgift samt en specifik afgiftssats, som beregnes ud fra tobaksrullernes vægt og stykantal?

(1)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.12.2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT 2009, L 9, s. 12).

(2)  Rådets direktiv (EU) 2019/475 af 18.2.2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Campione d'Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF (EUT 2019, L 83, s. 42).

(3)  Rådets direktiv 2011/64/EU af 21.6.2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT 2011, L 176, s. 24).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia (Italien) den 30. maj 2022 — Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato mod Comune di Ginosa

(Sag C-348/22)

(2022/C 318/41)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Puglia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Sagsøgt: Comune di Ginosa

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er direktiv 2006/123 (1) gyldigt og bindende for medlemsstaterne, eller er direktivet omvendt ugyldigt, fordi det — idet der er tale om et direktiv om harmonisering — kun blev vedtaget med stemmeflertal, og ikke med enstemmighed, og således i strid med artikel 115 [i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde]?

2)

Opfylder direktiv 2006/123 på et objektivt og abstrakt plan minimumskravene vedrørende tilstrækkeligt detaljerede bestemmelser, som ikke tillægger de nationale lovgivere noget skøn, således at direktivet kan anses for self-executing og umiddelbart anvendeligt, eller ej?

3)

Såfremt direktiv 2006/123 ikke anses for self-executing, er den simple udelukkelsesvirkning eller undladelsen af at anvende en national lov, som er i strid med EU-retten, da også forenelig med retssikkerhedsprincippet, såfremt en national ret ikke kan anlægge en EU-konform fortolkning, eller skal eller kan den nationale lov i dette tilfælde ikke finde anvendelse, uden at det påvirker de i [EU-]retten fastsatte specifikke sanktioner for en medlemsstats manglende opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tiltrædelsen af traktaten (artikel 49) eller af direktivets manglende gennemførelse (traktatbrudsprocedure)?

4)

Svarer den direkte virkning af artikel 12, stk. 1-3, i direktiv 2006/123 til at anerkende, at direktivet er self-executing eller umiddelbart anvendeligt, eller skal det — inden for rammerne af et direktiv om harmonisering som det omhandlede (ifølge Promoimpresa-dommen »skal det fastslås, at samme direktivs artikel 9-13 udgør en udtømmende harmonisering […]«) — opfattes som en forpligtelse for en medlemsstat til at vedtage harmoniseringsforanstaltninger, der ikke er generiske, men har bindende indhold?

5)

Kan eller skal kvalifikationen af et direktiv som self-executing eller ej, og i det førstnævnte tilfælde undladelsen af at anvende en national lov, som er i strid med EU-retten, betragtes som henhørende under enekompetencen for de nationale retter (som i denne henseende råder over specifikke fortolkningsmæssige støtteinstrumenter såsom den præjudicielle forelæggelse for Domstolen eller forelæggelsen af spørgsmål om forfatningsstridighed) eller under kompetencen for en tjenestemand eller direktør i en kommune?

6)

Hvis derimod direktiv 2006/123 anses for self-executing, og under hensyntagen til, at artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde] kun er til hinder for automatisk forlængelse af koncessioner/tilladelser til statsejede maritime arealer til turist- og rekreationsaktiviteter, »for så vidt som disse koncessioner frembyder en klar grænseoverskridende interesse«, udgør opfyldelsen af dette krav da også en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af artikel 12, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123 eller ej?

7)

Er det foreneligt med de mål, som forfølges med direktiv 2006/123 og artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde], at en national ret fastslår, at kravet om en klar grænseoverskridende interesse er opfyldt på et generelt og abstrakt plan med hensyn til hele landet tout court, eller har hver enkelt kommune enekompetence til at foretage en sådan vurdering med hensyn til sit eget kystområde, henset til, at i Italien ligger kompetencen herfor hos kommunerne?

8)

Er det foreneligt med de mål, som forfølges med direktiv 2006/123 og artikel 49 [i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde], at en national ret fastslår, at kravet om knappe ressourcer og et begrænset antal af mulige koncessioner er opfyldt på et generelt og abstrakt plan med hensyn til hele landet tout court, eller skal denne vurdering omvendt — henset til, at i Italien ligger kompetencen hos kommunerne — betragtes som vedrørende hver enkelt kommunes kystområde, således at hver enkelt kommune har enekompetence for sit eget område?

9)

Såfremt direktiv 2006/123 på et abstrakt plan anses for self-executing, kan denne umiddelbare anvendelighed da anses for konkret også at foreligge i en retlig sammenhæng — som den italienske — hvor artikel 49 i codice della navigazione (søfartsloven) er gældende (som foreskriver, at når en koncession udløber, »overtager staten alle ikke flytbare installationer uden vederlag eller erstatning«), og er denne konsekvens af, at det omhandlede direktiv anses for self-executing eller umiddelbart anvendeligt (bl.a. for så vidt angår lovligt opførte strukturer i murværk, eller koncessioner til statsejede arealer, som funktionelt er knyttet til turist- og rekreationsaktiviteter såsom hoteller eller feriecentre), forenelig med beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten, som ifølge EU-retten og chartret om grundlæggende rettigheder fortjener en særlig beskyttelse?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/30

Sag anlagt den 3. juni 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-360/22)

(2022/C 318/42)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF samt EØS-aftalens artikel 28, 36 og 40, idet det har vedtaget og opretholdt artikel 85, stk. 1, litra b), og artikel 87, stk. 2, litra f), i Pensioenwet (lov om pension), sammenholdt med artikel 19b, stk. 2, i Wet op de loonbelasting (lov om beskatning af lønindkomst).

—

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at den nederlandske lovbestemte ordning om overførsel af pensionskapital akkumuleret i den såkaldte »anden søjle«, pensionsakkumulering via arbejdsgiveren, ikke er forenelig med den frie bevægelighed for arbejdstagere, tjenesteydelser og kapital, eftersom en udgående overførsel af pensionskapital uden indeholdelse af skat i en grænseoverskridende situation kun er mulig, såfremt alle muligheder for tilbagekøb af pensionen som kapitalbeløb er identiske med eller mere begrænsede end dem, der findes i Nederlandene. I en række medlemsstater kan der ske fuldstændig eller delvis tilbagekøb af pension i form af et engangsbeløb, således at vandrende arbejdstagere, der overfører deres pensionskapital til én af disse medlemsstater, beskattes. Sådanne overførsler af pensionskapital beskattes ikke i Nederlandene.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 14. juni 2022 — flightright GmbH mod Transportes Aéreos Portugueses SA (TAP)

(Sag C-388/22)

(2022/C 318/43)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: flightright GmbH

Sagsøgt: Transportes Aéreos Portugueses SA (TAP)

Præjudicielle spørgsmål

1.

Foreligger der en usædvanlig omstændighed som omhandlet i forordning nr. 261/2004 (1) artikel 5, stk. 3, hvis der indtræffer vejrforhold, som er uforenelige med gennemførelsen af en flyvning, uanset deres konkrete form?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan den usædvanlige karakter af disse vejrforhold da bestemmes på grundlag af deres regionale og årstidsmæssige hyppighed på det sted og det tidspunkt, hvor de indtræffer?

3.

Foreligger der en usædvanlig omstændighed som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3, hvis en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår et bestemt fly en bestemt dag, medfører en lang forsinkelse, en forsinkelse natten over eller aflysning af en eller flere flyafgange, uanset hvad grunden til denne beslutning er?

4.

Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende, skal grunden til beslutningen da selv være usædvanlig, således at dens indtræden ikke kunne have været forudset?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/32

Appel iværksat den 4. juli 2022 af Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 4. maj 2022 i sag T-718/20, Wizz Air mod Kommissionen

(Sag C-440/22 P)

(2022/C 318/44)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air Hungary Zrt.) (ved avocat E. Vahida, abogado S. Rating og dikigoros I.-G. Metaxas-Maranghidis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2020) 1160 final af 24. februar 2020 om statsstøtte SA.56244 (2020/N) — Rumænien — Redningsstøtte til TAROM (1) annulleres, og Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet bedømmelse, og afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat følgende anbringende til støtte for at ophæve den appellerede dom.

For det første begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at betingelsen om en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genetablere, som omhandlet i Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2) (herefter »rammebestemmelserne«) er opfyldt.

For det andet foretog Retten en urigtig anvendelse af rammebestemmelserne med hensyn til beviset for vanskeligheder for en eventuel konkurrent.

For det tredje foretog Retten en urigtig gengivelse af den klare betydning af de beviser, der var forelagt denne, da den vurderede den frie kapacitet på markedet og lavprisluftfartsselskabernes evne til at betjene indenrigsruter.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl, da den fastslog, at kapitalforhøjelser ikke kan vedrøre en omstruktureringsplan.

For det femte foretog Retten en urigtig gengivelse af den klare betydning af de beviser, der var forelagt denne, da den vurderede varigheden af TAROM’s omstruktureringsperiode.

For det sjette begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at det var ufornødent for Kommissionen at efterprøve, om eksisterende støtte var blevet til ny støtte.

For det syvende begik Retten en retlig fejl vedrørende Kommissionens manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

(1)  EUT 2020, C 310, s. 3.

(2)  EUT 2014, C 249, s. 1.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/33

Sag anlagt den 8. juli 2022 — Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-455/22)

(2022/C 318/45)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Escobar Gómez, E.A. Stamate og C. Valero, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Rumænien frem til den 3. oktober 2020 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU (1).

—

Rumænien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fra og med 2014 og frem til den 3. oktober 2020 er S.C. CET Govora nr. 2, S.C. Electrocentrale Deva (Mintia) nr. 2 og S.C. Electrocentrale Deva (Mintia) nr. 3 blevet drevet uden en gyldig miljøgodkendelse, der overholder kravene i direktiv 2010/75. De rumænske myndigheder har anerkendt, at disse tre anlæg fortsatte driften uden en gyldig miljøgodkendelse frem til den 3. oktober 2020, men har gjort gældende, at anlæggene lejlighedsvis var i drift med henblik på at sikre det nationale energisystems sikkerhed.

Idet Rumænien ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at S.C. CET Govora nr. 2, S.C. Electrocentrale Deva (Mintia) nr. 2 og S.C. Electrocentrale Deva (Mintia) nr. 3 blev drevet på grundlag af en gyldig miljøgodkendelse, har denne medlemsstat tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2010/75.

Hvad angår argumentet om en lejlighedsvis drift med henblik på at sikre det nationale energisystems sikkerhed kan der ifølge direktiv 2010/75 ikke indrømmes en generel undtagelse fra forpligtelsen til at være i besiddelse af en miljøgodkendelse i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1. Det følger endvidere af Domstolens praksis, at en medlemsstat er ansvarlig for en tilsidesættelse af forpligtelser, der følger af EU-retten, uanset hvilket organ i medlemsstaten, der er ansvarlig for tilsidesættelsen, og at den pågældende medlemsstat ikke kan påberåbe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin interne retsorden som begrundelse for ikke at overholde forpligtelser, der følger af EU-direktiver. Rumænien kan således ikke påberåbe sig rent interne situationer, såsom den omstændighed, at operatørerne er blevet insolvente, eller tvister vedrørende indstilling af anlæggenes drift, som begrundelse for at have tilsidesat de forpligtelser, der følger af nævnte direktiv.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.11.2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT 2010, L 334, s. 17).

Retten

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/34

Rettens dom af 29. juni 2022 — Hijos de Moisés Rodríguez González mod EUIPO — Irland og Ornua (La Irlandesa 1943)

(Sag T-306/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket La Irlandesa 1943 - absolutte ugyldighedsgrunde - Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO ugyldighedserklæring - beviser fremlagt for første gang for Retten - den relevante dato for undersøgelsen af en absolut ugyldighedsgrund - varemærke, som vil kunne vildlede offentligheden - artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2017/1001 - ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 318/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hijos de Moisés Rodríguez González, SA (Las Palmas de Gran Canaria, Spanien) (ved advokat J. García Domínguez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard Monguiral, D. Hanf og E. Markakis, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO: Irland

Den anden part i sagen for Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ornua Co-operative Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne E. Armijo Chávarri og A. Sanz Cerralbo)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet den 2. marts 2020 af Det Udvidede Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1499/2016-G).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Hijos de Moisés Rodríguez González, SA betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 247 af 27.7.2020.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/35

Rettens dom af 29. juni 2022 — LA International Cooperation mod Kommissionen

(Sag T-609/20) (1)

(Instrument til førtiltrædelsesbistand - undersøgelse af OLAF - Kommissionens afgørelse om en administrativ sanktion - udelukkelse fra procedurerne for tildeling af udbudskontrakter og tilskud, der finansieres over Unionens almindelige budget, i en periode på fire år - registrering i databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse - finansforordning - fuld prøvelsesret - sanktionens forholdsmæssighed)

(2022/C 318/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LA International Cooperation Srl (Milano, Italien) (ved advokaterne B. O’Connor og M. Hommé)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 20. juli 2020, hvorved Kommissionen i en periode på fire år udelukkede sagsøgeren fra at deltage i procedurerne for tildeling af udbudskontrakter og tilskud, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, og fra at deltage i procedurerne for tildeling af midler inden for rammerne af Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT 2015, L 58, s. 17) og besluttede, at oplysning om denne udelukkelse skulle offentliggøres på Kommissionens websted.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

LA International Cooperation Srl betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 19 af 18.1.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/35

Rettens dom af 29. juni 2022 — bet-at-home.com Entertainment mod EUIPO (bet-at-home)

(Sag T-640/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket bet-at-home - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 318/48)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: bet at home.com Entertainment GmbH (Linz, Østrig) (ved advokat R. Paulitsch)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Nicolás Gómez og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om ændring af afgørelsen af 5. august 2021 truffet af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2143/2020-1).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

bet-at-home.com Entertainment GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 471 af 22.11.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/36

Rettens kendelse af 28. juni 2022 — Hangzhou Dingsheng Industrial Group m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-150/21) (1)

(Annullationssøgsmål - dumping - importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina - indledning af en undersøgelse vedrørende omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger, der gør importen til genstand for registrering - importen af visse typer folie af aluminium afsendt fra Thailand med oprindelse i Kina - udvidelse af den endelige antidumpingtold - søgsmålsinteresse ophørt - ufornødent at træffe afgørelse)

(2022/C 318/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Hangzhou Dingsheng Industrial Group Co., Ltd (Hangzhou, Kina), Dingheng New Materials Co., Ltd (Rayong, Thailand) og Thai Ding Li New Materials Co., Ltd (Rayong) (ved advokaterne G. Coppo og G. Pregno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck og P. Němečková, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgerne har med deres søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2162 af 18. december 2020 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 og gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 over for importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved at importere visse typer folie af aluminium afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT 2020, L 431, s. 48).

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Hangzhou Dingsheng Industrial Group Co., Ltd, Dingheng New Materials Co., Ltd og Thai Ding Li New Materials Co., Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 182 af 10.5.2021.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/37

Rettens kendelse af 28. juni 2022 — Compass Tex mod EUIPO (Trusted Handwork)

(Sag T-704/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Trusted Handwork - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2022/C 318/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Compass Tex Ltd (Tsuen Wan, Hong Kong, Kina) (ved advokat M. Gail)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 31. august 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 34/2021-5) vedrørende en ansøgning om registrering af Trusted Handwork som EU-ordmærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Compass Tex Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 2 af 3.1.2022.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/37

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 27. juni 2022 — Usmanov mod Rådet

(Sag T-237/22 R)

(Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed - indefrysning af midler - anmodning om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed - interesseafvejning)

(2022/C 318/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alisher Usmanov (Tasjkent, Usbekistan) (ved advokat J. Grand d’Esnon)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sin anmodning indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren i det væsentlige anmodet om udsættelse af gennemførelsen af dels to retsakter, hvorved kriterierne for opførelsen på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger på baggrund af deres involvering i tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, blev ændret, dels af to retsakter, hvorved sagsøgerens navn blev tilføjet til denne liste. Navnlig anmoder sagsøgeren for det første og principalt om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337 af 28. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 59, s. 1), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren, af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28. februar 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 58, s. 1), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren, af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1), og af Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 51, s. 1); for det andet og subsidiært om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse 2022/337 for så vidt denne retsakt vedrører sagsøgeren, af gennemførelsesforordning 2022/336 for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren, af artikel 1, stk. 1, litra f) og g), i afgørelse 2022/329 og af artikel 1, stk. 1, litra f) og g), i forordning 2022/330 og for det tredje, at Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale 20 000 EUR til at dække de omkostninger, som sagsøgeren har måtte afholde for at forsvare sine interesser.

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/38

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. juli 2022 — Lacapelle mod Parlamentet

(Sag T-240/22 R)

(Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - medlem af Parlamentet - udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets delegationer til at observere valg - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 318/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Lin Lacapelle (Paris, Frankrig) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz og T. Lukácsi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren indgivet anmodning om udsættelse af gennemførelse af afgørelse D-301937 truffet af medformændene for Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering den 3. marts 2022 om udelukkelse af sagsøgeren fra enhver deltagelse i Europa-Parlamentets delegationer til at observere valg indtil ophøret af hans mandat (2019-2024).

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/38

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 4. juli 2022 — Juvin mod Parlamentet

(Sag T-241/22 R)

(Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - medlem af Parlamentet - udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets delegationer til at observere valg - anmodning om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

(2022/C 318/53)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hervé Juvin (Paris, Frankrig) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz og T. Lukácsi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I henhold til artikel 278 TEUF og 279 TEUF har sagsøgeren indgivet anmodning om udsættelse af gennemførelse af afgørelse D-301936 truffet af medformændene for Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering den 3. marts 2022 om udelukkelse af sagsøgeren fra enhver deltagelse i Europa-Parlamentets delegationer til at observere valg indtil ophøret af hans mandat (2019-2024).

Konklusion

1)

Anmodningen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/39

Sag anlagt den 18. maj 2022 — VEB.RF mod Rådet

(Sag T-288/22)

(2022/C 318/54)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: State Development Corporation »VEB.RF« (Moskva, Rusland) (ved advokaterne J. Iriarte Ángel og E. Delage González)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (1) af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med senere ændringer (2), annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (3) af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med senere ændringer (4), annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Artikel 1e i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (5) af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer (6), sammenholdt med bilag VIII, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Artikel 5h i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (7) af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer (8), sammenholdt med bilag XIV, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender.

1.

Anbringender til støtte for de to første påstande:

—

a) Åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for de anfægtede bestemmelser

—

b) Manglende opfyldelse af begrundelsespligten

—

c) Tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse

—

d) Tilsidesættelse af ejendomsretten, sammenholdt med proportionalitetsprincippet

—

e) Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

—

f) Magtfordrejning

2.

Anbringender til støtte for de to sidste påstande:

—

a) Manglende opfyldelse af begrundelsespligten

—

b) Åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for de anfægtede bestemmelser

—

c) Tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse

—

d) Tilsidesættelse af ejendomsretten

—

e) Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

(1)  EUT 2014, L 78, s. 16.

(2)  Ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/265 af 23.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 421, s. 98).

(3)  EUT 2014, L 78, s. 6.

(4)  Ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/260 af 23.2.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 421, s. 3).

(5)  EUT 2014, L 229, s. 13.

(6)  Ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/346 af 1.3.2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 63, s. 5).

(7)  EUT 2014, L 229, s. 1.

(8)  Ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/345 af 1.3.2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 63, s. 1).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/40

Sag anlagt den 18. maj 2022 — Shuvalov mod Rådet

(Sag T-289/22)

(2022/C 318/55)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Igor Shuvalov (Moskva, Rusland) (ved advokaterne J. Iriarte Ángel og E. Delage González)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2014/145/FUSP (1) af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (2) af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende om en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for de anfægtede restriktioner, idet de for sagsøgerens vedkommende blev pålagt, uden at der forelå et sagligt grundlag eller faktiske og konkrete beviser.

2.

Andet anbringende om manglende opfyldelse af begrundelsespligten, idet de anfægtede forskrifter for sagsøgerens vedkommende ikke blev korrekt begrundet, hvilket er til hinder for, at denne kan tilrettelægge sit forsvar hensigtsmæssigt.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af den menneskeretlige ytringsfrihed, idet sagsøgeren straffes på grundlag af visse bemærkninger, der er beskyttet af denne menneskerettighed.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse med hensyn til begrundelsen for retsakterne, de manglende konkrete beviser for de anførte grunde samt ytringsfriheden, retten til forsvar og ejendomsretten, idet pligten til at fremlægge faktiske og konkrete beviser samt begrundelsespligten ikke blev overholdt, hvilket har indvirkning på de øvrige nævnte rettigheder.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, idet førstnævnte rettighed er blevet uberettiget og uforholdsmæssigt indskrænket.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet sagsøgerens konkurrencemæssige stilling er blevet påvirket uden grund.

7.

Syvende anbringende om magtfordrejning, idet der foreligger objektive, klare og overensstemmende indicier for, at Rådet forfulgte andre formål end de anførte, da det pålagde og forlængede sanktionsforanstaltningerne.

(1)  EUT 2014, L 78, s. 16, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/265 af 23.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 421, s. 98).

(2)  EUT 2014, L 78, s. 6, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/260 af 23.2.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 421, s. 3).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/41

Sag anlagt den 27. maj 2022 — PH m.fl. mod ECB

(Sag T-323/22)

(2022/C 318/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: PH, PI, PJ og PK (ved advokaterne D. Hillemann, C. Fischer og T. Ehls)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelse ECB-SSM-2022-EN-4 QLF-2020-0037 truffet af ECB den 22. marts 2022 vedrørende indsigelsen mod erhvervelse af kvalificerede andele og overskridelsen af 50 % af kapitalen og stemmerettighederne, som blev meddelt samme dag, annulleres ex tunc.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat 11 anbringender.

1.

Første anbringende om fejlagtig anvendelse af § 2c, stk. 1b, nr. 1, i Kreditwesengesetz (herefter »KWG«) (1) for så vidt angår »pålidelighed«.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der er set bort fra de fremlagte beviser, at vurderingskriterierne ikke opfylder de opstillede betingelser og at der er foretaget en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold.

2.

Andet anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 4, for så vidt angår »faglig kompetence«.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der er lagt uegnede forhold til grund, og at der ikke er blevet lagt vægt på den førstnævnte sagsøgers erfaring.

3.

Tredje anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 6, for så vidt angår »finansiel soliditet«.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der ikke er retsgrundlag for kravene, og at ECB har foretaget en forkert beregning af kapitalkravene.

4.

Fjerde anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWG’s § 2c, stk. 1b, nr. 2, for så vidt angår »overholdelse af tilsynskrav«.

—

Dette anbringende vedrører fastlæggelsen af en strategi, procedurer til fastsættelse og sikring af risikokapaciteten, oprettelse af et internt kontrolsystem, ansættelse af personale og fremtidig udlicitering af aktiviteter.

5.

Femte anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 5, for så vidt angår mistanke om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

—

Dette anbringende vedrører den manglende hensyntagen til iværksatte/planlagte foranstaltninger og fremlagte beviser samt den manglende anerkendelse af, at der ikke foreligger noget mistankegrundlag.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 19 i og 75. betragtning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) af 15. oktober 2013, magtmisbrug og fejlskøn med hensyn til eksistensen af en begrundelse for ikke at give tilladelse til erhvervelsen af den omhandlede bank.

—

Dette anbringende vedrører omfanget og kvaliteten af samt tidspunktet for de fremlagte beviser og spørgsmålet om den førstnævnte sagsøgers riskovillighed.

7.

Syvende anbringende om, at relevante omstændigheder ikke blev taget i betragtning og om fejlskøn.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at beviser, erklæringer og fremlagte oplysninger ikke blev taget i betragtning.

8.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at det ikke er nødvendigt at forbyde erhvervelsen, og at der ikke er anvendt mildere foranstaltninger.

9.

Niende anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten og pligten til upartiskhed.

—

Dette anbringende vedrører den omstændighed, at PH’s dokumenterede rentable virksomhed ikke blev taget i betragtning, og at der blev taget hensyn til omstændigheder, der ikke var relevante for den anfægtede afgørelse.

10.

Tiende anbringende om tilsidesættelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—

Dette anbringende vedrører tilsidesættelse af erhvervsfriheden i henhold til artikel 15 i chartret om grundlæggende rettigheder, af den fri konkurrence og af friheden til at udøve økonomisk aktivitet i henhold til chartrets artikel 16.

11.

Ellevte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

—

Dette sidste anbringende vedrører de tre førstnævnte sagsøgeres integritet og finansielle soliditet.

(1)  Gesetz über das Kreditwesen: henvisningerne til denne tyske lovgivning fremgår af stævningen.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/43

Sag anlagt den 1. juli 2022 — QF mod Rådet

(Sag T-386/22)

(2022/C 318/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: QF (ved advokaterne T. Marembert og A. Bass)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 (1) af 8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 (2) af 8. april 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende om et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har gjort gældende, dels at ingen af Rådets beviser opfylder kravene i europæisk retspraksis inden for bevisstandard og bevisstyrke, dels at ingen af udsagnene i Rådets begrundelse er godtgjort. Endelig har sagsøgeren til støtte for sit anbringende fremlagt de økonomiske oplysninger, der gør det muligt at fastslå, at Rådets begrundelse er urigtig.

(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8.4.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 55).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8.4.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 3).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/43

Sag anlagt den 5. juli 2022 — adp Merkur mod EUIPO — psmtec (SEVEN SEVEN 7)

(Sag T-408/22)

(2022/C 318/58)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: adp Merkur GmbH (Espelkamp, Tyskland) (ved advokat K. Mandel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: psmtec GmbH (Illertissen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: psmtec GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket SEVEN SEVEN 7 — registreringsansøgning nr. 18 123 915

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1498/2021-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Indsigelsen tages i det hele til følge.

—

EU-varemærkeansøgning nr. 18 123 915 »SEVEN SEVEN 7« nægtes registreret for samtlige de anfægtede varer i klasse 9, dvs. for »softwareprogrammer til videospil; software til spil; software til spil; software«.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/44

Sag anlagt den 5. juli 2022 — Hasbro mod EUIPO — Kreativni dogadaji (DRINKOPOLY)

(Sag T-413/22)

(2022/C 318/59)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hasbro, Inc. (Pawtucket, Rhode Island, De Forenede Stater) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Kreativni dogadaji d.o.o. (Zagreb, Kroatien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Kreativni dogadaji d.o.o.

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket DRINKOPOLY — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 062 463

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. april 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 596/2017-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO og den anden part, såfremt sidstnævnte intervenerer i denne sag, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning (EU) 207/2009

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/45

Sag anlagt den 6. juli 2022 — Colombani mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-414/22)

(2022/C 318/60)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Marc Colombani (Auderghem, Belgien) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse af 13. oktober 2021 truffet af direktøren for menneskelige ressourcer om at sende sagsøgeren en række CV’er med udeladelser, som uretmæssigt blev fremstillet, som om de var omfattet af EU-Udenrigstjenestens tilsagn i henhold til aftalen af 9. februar 2021, annulleres.

—

Den indgåede aftale af 9. februar 2021 i sag T-507/20 annulleres på grund af manglende samtykke og EU-Udenrigstjenestens manglende opfyldelse af aftalevilkårene.

—

Afgørelsen af 29. marts 2022 truffet af EU-Udenrigstjenestens generaldirektør for ressourcer om afvisning af sagsøgerens klage R/618/21 over den manglende opfyldelse af et af de væsentlige vilkår i den aftale, som blev indgået den 9. februar 2021 i sag T-507/20, hvorefter EU-Udenrigstjenesten skulle sende sagsøgeren »oplysninger, som vedrører kvalifikationerne og erhvervserfaringen for de kandidater, som af udvælgelsespanelet anses for bedst at opfylde prækvalificeringskriterierne for en række procedurer, der er specificeret i aftalen«, annulleres i det omfang, det er nødvendigt.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet anlagt til prøvelse af afgørelsen vedrørende begæringen om aktindsigt har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af begrebet personoplysninger og fortolkningen af forordning 2018/1725 (1) og forordning nr. 1049/2001 (2), magtfordrejning samt anlæggelsen af en fortolkning af artikel 6 i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), som er uforenelig med bestemmelserne i disse forordninger.

2.

Andet anbringende om manglende overholdelse af artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tilsidesættelse af artikel 45 i forordning 2018/1725, idet begrænsningen af retten til aktindsigt tilsidesætter principperne om god forvaltning, om retten til en retfærdig rettergang, om processuel ligestilling, om ret til adgang til effektive retsmidler og forhindrer enhver domstolskontrol af de omtvistede retsakter.

3.

Tredje anbringende om forkastelse af EU-Udenrigstjenestens argument, som blot nævner ophævelsen af søgsmålet uden at forholde sig til den indgivne klages realitet, samt den manglende begrundelse for afvisningen af klagen over den ulovligt udøvede begrænsning af retten til aktindsigt.

4.

Fjerde anbringende om en tjenstlig fejl og om en tilsidesættelse af vedtægten som følge af partiskhed og den omstændighed, at ophavsmændene til de anfægtede afgørelser befandt sig i en interessekonflikt.

Til støtte for søgsmålet om annullation af forligsaftalen og ophævelse af sag T-507/20 har sagsøgeren fremført to anbringender.

1.

Første anbringende, som er fremført principalt, om svig og ugyldighed af den aftale, der er indgået i forbindelse med sag T-507/20.

2.

Andet anbringende, som er fremført subsidiært, om manglende overholdelse af aftalen og den omstændighed, EU-Udenrigstjenesten fejlagtigt har påberåbt sig princippet om retskraft.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23.10.2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/46

Sag anlagt den 6. juli 2022 — Intel Corporation mod Kommissionen

(Sag T-417/22)

(2022/C 318/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intel Corporation Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved Barristers-at-law D. Beard og J. Williams og advokat B. Meyring)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

a.

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning på 593 177 661,75 EUR svarende til morarente af hovedbeløbet på 1 060 000 000 EUR til ECB’s rentesats for refinansiering den første kalenderdag i den måned, Kommissionens afgørelse C(2009) 3726 final af 13. maj 2009 i sag COMP/C-3/37.990 Intel (herefter »afgørelsen«) blev vedtaget (dvs. 1,25 %), forhøjet med 3,5 procentpoint (eller subsidiært en rente, som Retten måtte finde passende), for perioden fra den 13. august 2009 (datoen for Intels foreløbige betaling af bøden) til den 25. februar 2022 (datoen for Kommissionens tilbagebetaling af bødens hovedbeløb), fratrukket det rentebeløb, som Kommissionen allerede har betalt til Intel på 38 059 598,52 EUR.

b.

Kommissionen tilpligtes at betale rente af det beløb, der er nævnt i punkt a) ovenfor, for perioden fra den 25. februar 2022 (datoen for Kommissionens tilbagebetaling af bødens hovedbeløb), eller subsidiært fra den 28. april 2022 (datoen for anlæggelsen af Intels første søgsmål om betaling af rente), eller fra den 6. juli 2022 (datoen for anlæggelsen af nærværende søgsmål), eller endnu mere subsidiært fra datoen for afsigelse af dom i nærværende søgsmål, indtil den dato, hvor Kommissionen faktisk betaler beløbet i henhold til en dom, som giver medhold i nærværende søgsmål, til den rentesats, som anvendes af ECB til refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3,5 procentpoint, eller subsidiært til en rentesats, som Retten måtte finde passende.

c.

Endvidere og subsidiært:

i.

Enhver afgørelse fra Kommissionen om afslag på tilbagebetaling af morarente annulleres, og Kommissionen tilpligtes at betale morarenten med de beløb, der er nedlagt påstand om i punkt a) og b) ovenfor.

ii.

Subsidiært fastslås det, at Kommissionen har handlet ulovligt ved at undlade at betale morarente til Intel af hovedbeløbet af en bøde, der er blevet tilbagebetalt som følge af annullationen af afgørelsen, og Kommissionen tilpligtes at betale morarenten med de beløb, der er nedlagt påstand om i punkt a) og b) ovenfor.

d.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale Intels omkostninger og udgifter i nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved søgsmål anlagt den 28. april 2022 i sag T-236/22 (Intels første søgsmål om betaling af rente) har Intel nedlagt påstand om betaling af morarente (og rente af denne morarente) som følge af annullationen af afgørelsens artikel 2, som sagsøgeren hævder, at Kommissionen ikke stadig ikke betalt. Kommissionen har imidlertid siden hen været i kontakt med Intel som følge af Intels første søgsmål om betaling af rente, idet den har anført nye begrundelser for sit afslag på betaling af renter. Med nærværende søgsmål, som er anlagt som en foreløbig foranstaltning i lyset af den usikkerhed, som er skabt ved Kommissionens korrespondance, har Intel anfægtet denne korrespondance. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat tre anbringender.

1.

For det første har sagsøgeren i henhold til artikel 268 TEUF, sammenholdt med artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder, nedlagt påstand om betaling af erstatning for den skade, som er lidt som følge af Kommissionens afslag på at betale Intel morarente af hovedbeløbet af en bøde tilbagebetalt som følge af annullationen af artikel 2 i Kommissionens afgørelse C(2009) 3726 final af 13. maj 2009 i sag COMP/C-3/37 990 Intel ved dom T-286/09 RENV, ECLI:EU:T:2022:19. Sagsøgeren har i denne forbindelse påberåbt sig kravet om at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at opfylde annullationen af en bøde i henhold til artikel 266 TEUF, som omfatter betaling af morarente. Kommissionen har med urette anført, at fristen for ethvert krav om erstatning uden for kontrakt begynder at løbe på datoen for den foreløbige betaling af en bøde.

2.

For det andet eller subsidiært har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af enhver afgørelse fra Kommissionen om afslag på tilbagebetaling af morarente til den sats, som er anført ovenfor, med den begrundelse, at (i) dette er i strid med artikel 266 TEUF og (ii) er udtryk for en ukorrekt anførelse af den dato, fra hvilken fristen for ethvert krav om erstatning uden for kontrakt begynder at løbe.

3.

For det tredje har sagsøgeren i henhold til artikel 265 TEUF mere subsidiært, og i det omfang Kommissionen ikke har truffet endelig afgørelse (uanset anmodninger herom fra sagsøgeren) nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har handlet ulovligt ved at undlade at betale den nævnte morarente til Intel i henhold til artikel 266 TEUF, og om, at Kommissionen skal betale morarente til den sats, som er nævnt ovenfor.

4.

Endnu mere subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at enhver modsatrettet fortolkning af forordningerne fra 2002, 2012 og/eller 2018, som vil udelukke betalingen af morarente i overensstemmelse med artikel 266 TEUF, som fortolket af Domstolen og Retten, ville have den konsekvens, at de relevante bestemmelser ville være i strid med den primære EU-ret. Sagsøgeren har i denne forbindelse fremsat et subsidiært anbringende om ulovlighed i henhold til artikel 266 TEUF og 277 TEUF.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/48

Sag anlagt den 5. juli 2022 — HSBC Continental Europe mod Kommissionen

(Sag T-418/22)

(2022/C 318/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: HSBC Continental Europe (Paris, Frankrig) (ved Barristers-at-Law D. Bailey og C. Thomas samt ved advokaterne M. Giner Asins og C. Angeli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionen tilpligtes omgående at betale et morarentebeløb på 3 199 935,70 EUR eller subsidiært et andet beløb på grundlag af den periode og til den rentesats, som Retten finder passende.

—

Kommissionen tilpligtes at betale renters rente (eller et andet beløb i overensstemmelse med den første påstand ovenfor) fra den 5. november 2019 indtil datoen for betaling af det pågældende beløb til en morarentesats på tre og et halvt procentpoint (hvilket svarer til ECB’s refinansieringssats forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller, subsidiært, på grundlag af den periode og til den sats, som Retten finder passende), eller, subsidiært, tilpligtes Kommissionen at betale nævnte renters rente enten fra datoen for HSBCE’s anmodning af 14. marts 2022 eller fra tidspunktet for anlæggelsen af dette søgsmål (med almindelig rente til morarentesatsen på 3,5 %, som skal betales forud for dette tidspunkt).

—

Derudover, eller mere subsidiært, annulleres Kommissionens afgørelse om afslag.

—

Endnu mere subsidiært fastslås det, at Kommissionens passivitet vedmanglende betaling af morarentebeløbet (eller hvilket som helst rentebeløb) med tillæg af renters rente er ulovlig.

—

Kommissionen tilpligtes at betale HSBCE’s sagsomkostninger og andre omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Det første anbringende om, at sagsøgeren er berettiget til morarentebeløbet ved at anlægge sag i henhold til artikel 266, stk. 1, TEUF og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eftersom Kommissionen var forpligtet til at betale dette beløb til opfyldelse af Rettens dom i sag T-105/17. I denne forbindelse har HSBCE subsidiært påberåbt sig artikel 277 TFEU, såfremt Kommissionen agter at henvise til afledt ret med henblik på at begrunde sin opfattelse, og såfremt denne ret fortolkes på en måde, der strider mod HSBCE’s traktatsikrede rettigheder.

2.

Det andet og subsidiære anbringende om, at sagsøgeren under alle omstændigheder er berettiget til at kræve morarentebeløbet betalt ved at anlægge sag i henhold til artikel 266, stk. 2, TEUF, artikel 268 TEUF og 340 TEUF samt artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i medfør af Unionens ansvar uden for kontraktforhold som følge af Kommissionens manglende betaling af morarenter til opfyldelse af Rettens dom i sag T-105/17. I denne forbindelse har HSBCE igen subsidiært henvist til artikel 277 TEUF, såfremt Kommissionen agter at henvise til afledt ret med henblik på at begrunde sin opfattelse, og såfremt denne ret fortolkes på en måde, der strider mod HSBCE’s traktatsikrede rettigheder.

3.

Det tredje anbringende om, at sagsøgeren er berettiget til morarentebeløbet for Kommissionens manglende betaling af morarenter som anført under det første og det andet anbringende i overensstemmelse med artikel 266, stk. 1, TEUF og/eller artikel 266, stk. 2, TEUF og med artikel 268 TEUF og 340 TEUF samt med artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Det fjerde og subsidiære anbringende om annullation i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF af Kommissionens afslag på at betale morarenter og renters rente, hvilket er i strid med artikel 266 TEUF.

5.

Det femte, mere subsidiære anbringende om, at det i medfør af artikel 265 TEUF fastslås, at Kommissionen har handlet ulovligt ved ikke at betale sagsøgeren morarenter og renters rente, hvilket er i strid med artikel 266 TEUF.

22.8.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/49

Sag anlagt den 11. juli 2022 — Kalypso Media Group mod EUIPO (COMMANDOS)

(Sag T-425/22)

(2022/C 318/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kalypso Media Group GmbH (Worms, Tyskland) (ved advokat T. Boddien)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket COMMANDOS — registreringsansøgning nr. 18 062 634

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. april 2022 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1864/2020 2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.