Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Resolution om EU's regioner og byers støtte til Ukraine

(2022/C 301/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Konkret solidaritet med de lokale og regionale myndigheder

7.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver den ekstraordinære solidaritet med de mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, som EU's borgere har udvist. Udvalget finder det bekymrende, at ukrainere mod deres vilje deporteres til områder under russisk kontrol. Udvalget roser EU's myndigheder for deres sammenhold i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine, for intensiveringen af solidariteten gennem direkte humanitær bistand og nødhjælp til civilbeskyttelse og aktiveringen af den omgående beskyttelsesordning for dem, der flygter fra krigen. Udvalget understreger, at denne hjælp skal øges betydeligt i de kommende måneder for at undgå en humanitær krise i EU's grænseregioner;

8.

forpligter sig til yderligere at mobilisere byer og regioner med henblik på at yde bistand til flygtninge fra Ukraine. Udvalget peger især på behovene i grænseregionerne for logistisk støtte til den første modtagelse og til transit;

9.

opfordrer lokale og regionale myndigheder fra Europa til at anmode om eller tilbyde støtte via Help Ukraine: Info-Support Hub (1), som er oprettet af Regionsudvalget;

10.

tilslutter sig opfordringen fra de lokale og regionale myndigheder i Ukraine og EU til at genoplive eller etablere partnerskaber og venskabsbyer og -regioner med henblik på genopbygningsprocessen.

Styrkelse af Ukraines udsigter til EU-medlemskab

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at Ukraines decentraliseringsreformer og regionale udviklingsreformer har bidraget væsentligt til konsolideringen af det lokale demokrati, styrket selvstyret og den generelle modstandskraft i landets lokalsamfund, hvilket er et vigtigt element i den ukrainske modstand mod de russiske angribere. Disse reformer blev gennemført med betydelig støtte fra EU's regioner og byer, bl.a. gennem »U-LEAD with Europe«-programmet, og med målrettet støtte fra Regionsudvalget inden for rammerne af dets taskforce for Ukraine og gennem peer-to-peer-samarbejdsaktiviteter. Disse vellykkede decentraliseringsreformer har bragt Ukraine tættere på Den Europæiske Union og dens værdier om frihed, demokrati og retsstatsprincippet;

12.

opfordrer det internationale samfund til at udarbejde en bistands- og genopretningsplan for Ukraine for at støtte Ukraines økonomi, dets institutioner og offentlige tjenester samt genopbygningen af landets ødelagte infrastruktur. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds beslutning om at oprette en solidaritetstrustfond for Ukraine og opfordrer til indkaldelse af en international konference med henblik på at rejse midler blandt partnerne. Udvalget understreger, at Rusland, der er ansvarlig for ødelæggelserne, også skal bidrage med krigsskadeserstatning til genopbygningen af Ukraine;

13.

støtter, at Ukraine opnår status som EU-kandidatland i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union og i henhold til den samme reviderede procedure for tiltrædelsesforhandlinger, der anvendes for Vestbalkan, med større fokus på retsstatsprincippet og demokratiske institutioner. Udvalget understreger, at Georgiens og Moldovas ansøgninger om EU-medlemskab også bør behandles positivt. I mellemtiden skal Ukraines integration i EU's indre marked i overensstemmelse med associeringsaftalen fortsættes uden forsinkelse.

Finansiering af støtteforanstaltninger

14.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens CARE- og CARE+-pakker (samhørighedspolitiske foranstaltninger for flygtninge i Europa) og over fleksibiliteten inden for rammerne af REACT-EU og understreger fordelene ved at inddrage de regionale og lokale myndigheder direkte i planlægningen, forvaltningen og gennemførelsen af CARE- og REACT-EU-pakkerne. Udvalget understreger, at tilpasninger af de samhørighedspolitiske programmer skal være i overensstemmelse med princippet om »ikke at skade samhørigheden«, der for nylig blev introduceret i den ottende samhørighedsrapport;

15.

understreger, at samhørighedspolitikken — både under covid-19-pandemien og som reaktion på konsekvenserne af krigen i Ukraine — har vist, at den kan levere resultater på kort sigt, når det er nødvendigt. Udvalget holder dog fast i, at samhørighedspolitikkens egentlige mål om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at mindske forskelle mellem regionerne ikke må konkurrere med disse mål;

16.

glæder sig over, at de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der involverer russiske og belarusiske partnere, er blevet suspenderet. Udvalget opfordrer til, at de eksisterende programmer mellem EU-regioner (Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet) og Ukraine styrkes. Udvalget understreger, at den finansielle støtte til de lokale og regionale myndigheder, der grænser op til Ukraine, og til de ikke-tilgrænsende lande, der modtager det største antal flygtninge, i høj grad er utilstrækkelig og skal øges betydeligt i betragtning af deres rolle ikke blot med hensyn til at give flygtninge husly, men også med hensyn til at integrere dem i deres uddannelses-, sundheds- og boligsystemer;

17.

støtter oprettelsen af en permanent krisereserve til at afbøde fremtidige nødsituationer, som supplerer eller styrker de eksisterende beredskabs- og fleksibilitetsinstrumenter. Udvalget opfordrer til, at der oprettes én enkelt lokal EU-Ukraine-flygtningefacilitet, der samler alle de midler, som de lokale og regionale myndigheder har til rådighed til indkvartering af flygtninge, med henblik på at forenkle, integrere og fremskynde anvendelsen af de midler, de har til rådighed;

18.

bemærker, at det for de hårdest ramte medlemsstater og regioner kan være nødvendigt at revidere deres genopretnings- og resiliensplaner på grundlag af en passende høring af de regionale myndigheder, navnlig i lyset af krigens voksende økonomiske konsekvenser for EU-landene.

Modtagelse af flygtninge fra Ukraine

19.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder befinder sig i frontlinjen med hensyn til at modtage de millioner af flygtninge i nabolandene og de internt fordrevne i Ukraine (2), idet der er tale om den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Udvalget understreger, at alle flygtninge, uanset hvor de kommer fra og uanset politisk tilhørsforhold eller seksuel orientering, bør få en lige så varm velkomst som dem, der kommer fra Ukraine, i alle regioner og byer og EU;

20.

glæder sig over aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse, som nu skal gennemføres fuldt ud på en velkoordineret, generøs, inklusiv og fleksibel måde, der sikrer adgang til arbejdsmarkedet, boliger, sundhedspleje, uddannelse og velfærdsstøtte for alle mennesker, der flygter fra Ukraine, med fokus på sårbare grupper, især kvinder og børn, og uanset deres oprindelse, etnicitet, politiske tilhørsforhold eller seksuelle orientering;

21.

henleder opmærksomheden på de særlige træk ved Rådets direktiv 2001/55/EF (3) om midlertidig beskyttelse, som giver flygtninge frihed til at vælge den EU-medlemsstat, hvor de ønsker at bosætte sig midlertidigt (artikel 26), og understreger, at anerkendelsen af flygtninges ret til fri bevægelighed og autonomi har den positive virkning, at det letter presset på de nationale asylsystemer og på modtagelseskapaciteterne i grænseregionerne;

22.

opfordrer til, at der indføres en frivillig europæisk omfordelingsordning, der tager hensyn til de regionale og lokale myndigheders modtagelseskapacitet. Udvalget gentager i den henseende sin opfordring til, at EU's byer og regioner får direkte adgang til EU-midler til migration og integration. Udvalget opfordrer med henblik på fremtidige flygtningekriser Kommissionen til at fremlægge en funktionsdygtig ordning for fordeling af flygtninge. Udvalget opfordrer EU's medlemsstater til at anerkende og følge op på sådanne frivillige tilsagn;

23.

understreger, at mange ukrainske flygtninge i særlig grad er sårbare, og at ca. halvdelen af dem er mindreårige. Udvalget påpeger, at mange af de hundredtusindvis af børn, der er på flugt, er uledsagede og har brug for særlig beskyttelse og omsorg, og støtter en »børnebeskyttelsespakke« for ukrainske flygtningebørn, hvor der lægges vægt på behovet for, at de kan gå i skole;

24.

opfordrer til effektive foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel, da størstedelen af de mennesker, der flygter fra Ukraine, er kvinder og børn, og da menneskerettighedsrapporter har vist en stigning i antallet af tilfælde af organiserede kriminelle grupper, der fokuserer på dem og udnytter dem, især med henblik på seksuel udnyttelse eller udnyttelse af arbejdskraft;

25.

understreger behovet for at tilbyde sprogkurser, uddannelse og erhvervsuddannelse. Udvalget henviser i den forbindelse til potentialet i Regionsudvalgets netværk af byer og regioner for integration af migranter.

Indvirkning på EU's politik

26.

Det Europæiske regionsudvalg opfordrer til, at alle europæiske regioner straks tager skridt til at reducere EU's afhængighed af tredjelande og især af import af russisk energi, og opfordrer Kommissionen til at støtte deres bestræbelser;

27.

støtter opfordringen til et fuldstændigt forbud mod import af russisk gas, olie og kul i Europa og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at påbegynde udarbejdelsen af nødplaner for at være forberedt på konsekvenserne af disse sanktioner;

28.

mener, at REPowerEU-planen er (4) en måde, hvorpå man kan fremskynde overgangen til ren energi, øge EU's energisikkerhed, reducere EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer og råmaterialer fra tredjelande, navnlig fra Den Russiske Føderation og dermed mindske de politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici, der følger af denne import. Udvalget opfordrer til massive investeringer og konkrete foranstaltninger for at sætte skub i vedvarende energi, energieffektivitet og -besparelser, cirkularitet, elektrificering og forskning i alternative bæredygtige brændstoffer som reelt langtidssikre og økonomisk overkommelige løsninger;

29.

insisterer på, at krigens virkninger ikke må skade klimaindsatsen og bæredygtigheden som fastsat både i Parisaftalen og i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og bekræfter på ny sit engagement i den europæiske grønne pagt, som også er vejen til at styrke EU's strategiske autonomi;

30.

er af den opfattelse, at EU's indsats for at øge sin energiuafhængighed må føre til en fuldstændig opgivelse af Nord Stream- og Nord Stream 2-projekterne;

31.

hilser den nylige synkronisering af Ukraines og Moldovas elnet med det europæiske kontinentale net stærkt velkommen;

32.

gentager de ukrainske lokale og regionale myndigheders opfordring til det internationale samfund om at hjælpe dem med at håndtere de miljømæssige nødsituationer, der er forårsaget af invasionen, herunder på atomkraftværker og kemiske fabrikker;

33.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at indlede forhandlinger med Ukraine om dets deltagelse i Life-programmet for at få adgang til finansiering til genopretning af miljøet efter ødelæggelserne som følge af den russiske invasion, det være sig forurening, ødelæggelse af økosystemer eller andre langsigtede virkninger;

34.

understreger, at konflikten uundgåeligt vil få alvorlige konsekvenser for EU's landbrugsfødevaresektor, da Ukraine og Rusland er betydelige eksportører af flere landbrugsprodukter (f.eks. korn og oliefrø) samt af kvælstofgødning. Udvalget understreger, at EU skal styrke sit engagement i at skabe bæredygtige fødevaresystemer og samtidig sikre, at alle har råd til kvalitetsfødevarer til en overkommelig pris, ved at mindske afhængigheden af vigtige importerede landbrugsprodukter og rå- og hjælpestoffer. Udvalget udtrykker dyb bekymring over, at afbrydelsen af eksporten fra Ukraine og Rusland allerede har ført til enorme globale stigninger i priserne på landbrugsråvarer, og at konsekvenserne især mærkes i verdens fattigste lande og regioner.

Andre overvejelser

35.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter rettighederne for de russiske og belarusiske borgere, som protesterer mod Putins krig og forsvarer deres ret til retfærdige valg samt ytrings- og forsamlingsfrihed og kræver øjeblikkelig løsladelse af uretmæssigt tilbageholdte demonstranter;

36.

støtter yderligere koordinerede og håndfaste sanktioner mod Rusland og Belarus for effektivt at forhindre Ruslands muligheder for at fortsætte angrebet. Udvalget foreslår, at Kommissionen fremlægger retningslinjer for håndhævelse og gennemførelse af sanktionerne, da der stadig er forskelle, herunder på regionalt og lokalt plan, i de instrumenter og procedurer, der anvendes til at kontrollere den ejendomsretlige status for virksomheder, aktiver og fast ejendom;

37.

understreger, at alle kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU-medlemskab bør tilskyndes til at følge de sanktioner, der er aftalt på EU-plan, for at understrege deres engagement i EU og dets værdier;

38.

fordømmer russisk propaganda og hadefuld tale, som giver næring til konflikten og hjælper dem, der begår krigsforbrydelser. Udvalget opfordrer til effektive foranstaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at imødegå og fjerne denne propaganda. Udvalget er modstander af demonstrationer i europæiske byer til fordel for den russiske aggression;

39.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det franske og tjekkiske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd samt til Ukraines præsident, regering og parlament.

---

(1)  Help Ukraine: Info-Support Hub — er en matchmaking-platform, der skal forbinde transitregioner og overbebyrdede lokale og regionale myndigheder med myndigheder fra andre EU-medlemsstater, der har kapacitet til at hjælpe.

(2)  Ukraine Refugee Situation (unhcr.org).

(3)  Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(4)  Kommissionens meddelelse vedrørende REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser, 8. marts 2022.

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — REPowerEU: byer og regioner sætter fart i energiomstillingen

(2022/C 301/02)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

—	henviser til de høje og stigende energipriser, som siden sommeren 2021 har udhulet husholdningernes og virksomhedernes købekraft på grund af den globale efterspørgsel efter energi, især gas, til genopretningen efter covid-19-pandemien,

—	henviser til meddelelsen og Kommissionens værktøjskasse til håndtering af stigende energipriser af 13. oktober 2021,

—	henviser til Ruslands uprovokerede og uberettigede invasion af Ukraine den 24. februar 2022 med støtte fra Belarus,

—	henviser til Kommissionens meddelelse om REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser af 8. marts 2022,

—	henviser til Versailleserklæringen fra EU's stats- og regeringschefer på det uformelle møde den 10.-11. marts 2022,

—	henviser til Kommissionens meddelelse om forsyningssikkerhed og overkommelige energipriser, forslaget til forordning om gaslagring og de midlertidige kriserammebestemmelser om fleksibilitet i henhold til statsstøttereglerne af 23. marts 2022,

—	henviser til den fælles taskforce om energisikkerhed, som omgående skal nedsættes af Kommissionen og USA,

—	henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 24. og 25. marts 2022,

—	henviser til sit igangværende arbejde med Fit for 55-pakken, der er realiseret i form af udtalelser og via arbejdsgruppen om »den grønne pagt — going local«, og

Om håndtering af flere kriser

1.

glæder sig over Kommissionens planlagte initiativer for at gøre noget ved de nuværende høje energipriser, som har været stigende siden sommeren 2021, og som er blevet forværret af Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede krig i Ukraine. Udvalget understreger, at det ikke er nok blot at udfase vores afhængighed af forsyning af fossile brændstoffer kun fra Rusland, og opfatter REPowerEU-planen som et middel til at sætte fart i energiomstillingen, til at mindske EU's afhængighed af import af energi og råstoffer generelt og dermed til at nedbringe de politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici forbundet med denne import. Udvalget finder det ikke desto mindre dybt beklageligt, at der mangler en klar henvisning til byernes og regionernes rolle såvel i at håndtere den aktuelle energikrise som i at finde langsigtede løsninger på den;

2.

giver endvidere udtryk for sin bekymring over den forventede asymmetriske regionale effekt af energikrisen i EU's byer og regioner, afhængigt af deres forskellige muligheder for at reagere på afbrydelser af energiforsyningen og stigende energipriser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage ordentligt højde for disse asymmetriske effekter, når de udformer og gennemfører deres respektive foranstaltninger;

3.

er dybt bekymret over de resultater, der præsenteres i den seneste IPPC-rapport om klimaændringer »Climate Change 2022 — Impacts, Adaptation and Vulnerability« (1), hvori det slås fast, at mange virkninger af klimaændringerne allerede er uoprettelige. Udvalget understreger vigtigheden af, at tilpasnings- og afbødningsforanstaltningerne, hvor de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle, ikke forsinkes yderligere;

4.

fremhæver, at målet om energisikkerhed i sidste ende bør understøtte målet om klimaneutralitet og energiomstilling. Vejen til sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser er den eneste fremtidssikrede måde at tackle den nuværende krise på. Udvalget opfordrer på den baggrund EU's medlovgivere til at øge ambitionerne og fremskynde vedtagelsen af »Fit for 55-pakken«, hvori der tages særligt hensyn til RU's udtalelser om revisionen af direktivet om vedvarende energi og af direktivet om energieffektivitet og om direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD);

5.

bifalder, at energieffektivitet anerkendes som et første princip, og gør igen opmærksom på de europæiske regioners og byers afgørende rolle i at øge energieffektivitetsgevinsterne. Udvalget opfordrer Kommissionen til at medtage »energitilstrækkelighed« (2) i sin strategi, dvs. en tilgang, hvor der søges nået en situation, hvor »alle har adgang til alle de energitjenester, de har behov for, og en rimelig andel af de energitjenester, de ønsker, men således at indvirkningen af energisystemet ikke overstiger miljøets grænser«;

6.

fremhæver den nøglerolle, som de eksisterende innovative forvaltningsværktøjer for samarbejde og kapacitetsopbygning som f.eks. borgmesterpagten, rådgivningscentret for energifattigdom, den europæiske klimapagt, initiativet »Ren energi til EU's øer« og lignende EU-initiativer spiller for at styrke den stærkt påkrævede omstilling til bæredygtig og sikker energi til overkommelige priser;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen af kvikskranker til gennemførelsen af REPowerEU-planen på regionalt og lokalt niveau i et tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank;

8.

opfordrer Kommissionen til at fremme systematisk udbredelse af eksisterende bedste praksis gennem særlig teknisk og økonomisk støtte til lokale og regionale myndigheder med det mål at mindske den indledende omkostningsbyrde ved energieffektiviseringer og til at være særligt opmærksom på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder, små virksomheder og forbrugerne;

9.

mener, at der med værktøjskassen til håndtering af stigende energipriser (3) er gjort et første forsøg på at foreslå værktøjer, der kan afbøde de sociale konsekvenser af den aktuelle energikrise, men at den ikke har været tilstrækkelig effektiv, og at den bør styrkes. Udvalget mener, at vægten bør lægges på langsigtede løsninger for et fossilfrit og energiuafhængigt Europa med gennemgribende forandringer i alle sektorer, der kan udrydde energi- og mobilitetsfattigdom;

10.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for udfordringerne i de regioner, som er afhængige af fossile brændstoffer og ikke kan kobles til det kontinentale net — sådan som det er tilfældet for regionerne i den yderste periferi — når der skal findes langsigtede løsninger med henblik på at opnå selvforsyning med energi;

Om sideløbende fremme af vedvarende energi, energieffektivitet og energibesparelser via REPowerEU-planen

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de prioriterer massive investeringer og konkrete foranstaltninger, som er helt i samklang med hinanden for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og fremme energieffektivitet, energibesparelser og forskning i alternative bæredygtige brændstoffer;

12.

ser frem til Kommissionens kommende forslag om at sikre en hurtigere godkendelsesprocedure i overensstemmelse med nærhedsprincippet, når det gælder vedvarende energi, og opfordrer til, at der træffes lignende tiltag for vigtige energieffektiviseringsprojekter. Udvalget opfordrer Kommissionen til at styrke de eksisterende redskaber for teknisk støtte til lokale og regionale myndigheder og bifalder derfor forslaget til et europæisk initiativ for tagmonterede solcelleanlæg i Kommissionens kommende meddelelse om en strategi for solenergi, der efter planen vil blive fremlagt i juni. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at indføre købsincitamenter som f.eks. kortfristede tilskudsprogrammer for forbrugerne;

13.

fremhæver den afgørende rolle, som offentlig accept af infrastrukturprojekter spiller i at fremskynde planlægnings- og godkendelsesprocedurer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udbredelsen af god praksis på området, f.eks. den gode praksis, der omtales i den nylige infrastrukturrapport fra RU's netværk af regionale knudepunkter;

14.

opfatter dekarboniseringen af offentlige og private bygninger som en central del af den europæiske grønne pagt og en vigtig del af løsningen på den aktuelle krise for at få nedbragt efterspørgslen på gas markant. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde både udrulningen af varmepumper (4) som led i REPowerEU-planen og forskningen i innovative løsninger, der gør vores bygningsmasse så intelligent og klimaneutral som muligt;

15.

opfordrer Kommissionen til også at gøre det nemmere for offentlig-private industrikonsortier for bygningsrenovering og lokale og regionale myndigheder at fremvise integrerede renoveringspakker for varme- og køleopgraderinger af bygninger, at etablere et industrielt isoleringsprogram til at opfange omkostningseffektive investeringer med korte tilbagebetalingstider og at støtte uddannelse af arbejdsstyrken inden for renovering;

16.

bemærker, at potentialet for energibesparelser ikke udnyttes tilstrækkeligt i REPowerEU-meddelelsen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje foranstaltninger såsom kampagner for at fremme adfærdsændringer;

17.

beklager, at vedtagelsen af naturgenopretningsloven er forsinket, og understreger, at beskyttelse og genopretning af biodiversitet er uløseligt forbundet med klimatilpasning og skal forblive en central søjle i den grønne omstilling under den europæiske grønne pagt. Udvalget beder Kommissionen om at inddrage de lokale og regionale myndigheder fuldt ud i at identificere »go-to«-områderne for iværksættelse af vedvarende energiprojekter i overensstemmelse med nærhedsprincippet, så det sikres, at de er fuldt ud forenelige med princippet om »ikke at gøre skade«;

18.

mener, at energisikkerhed og klimaneutralitet kun er mulig, hvis Den Europæiske Union har et robust og fuldt sammenkoblet indre elektricitetsmarked og et velfungerende CO2-marked. Udvalget fremhæver, at alle kortsigtede, midlertidige foranstaltninger såsom forbedret gaslagring og øget import af LNG ikke bør føre til øget leverandørbinding og bør være »klar til grøn gas« for at bane vejen for klimaneutralitet med vedvarende brint og andre vedvarende brændstoffer. Udvalget henstiller, at EU's gas-, brint- og elsammenkoblinger fuldføres og forbedres i hele Den Europæiske Union, og at elnettet i den forbindelse synkroniseres fuldt ud;

19.

understreger, at det er vigtigt at medtage og udnytte bidragene fra producent-forbrugere og lokale VE-fællesskaber fuldt ud, og ser gerne en bredere definition af intelligente net inden for rammen for og infrastrukturen til det transeuropæiske energinet (TEN-E). Udvalget understreger, at der er behov for at forbinde nye mindre producenter til lav- og mellemspændingsnettene. Udvalget opfordrer Kommissionen til at etablere en ramme for, at flere mindre projekter kan sammenlægges med fleksibilitet for især grænseregioner, så projekter kan lægges sammen på tværs af grænser, og der potentielt kan indhentes finansiering til disse bestræbelser. Udvalget fremhæver, at de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) kan spille en vigtig rolle i disse projekter. Udvalget minder om den helt afgørende rolle, som landdistrikter spiller i produktionen af vedvarende energi;

20.

fremhæver, at den aktuelle energikrise er en lejlighed til en markant optrapning af elektrificeringen og produktionen af vedvarende energi som rene løsninger til dekarbonisering af vores økonomi. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge ambitiøse og konkrete tiltag for at gennemføre det brintfremmende initiativ, herunder en fast tidsplan for hvert tiltag. Som en nøgleaktion i denne forbindelse opfordrer Udvalget Kommissionen til at udarbejde et EU-initiativ vedrørende »hydrogen valleys«, som skal styrke disse brintflagskibsprojekter, understøtte det europæiske netværkssamarbejde og grænseoverskridende samarbejde samt omfatte støtte fra EU's innovationsfond og øget finansiering via Clean Hydrogen Partnership Joint Undertaking. Udvalget hilser forslaget om en global europæisk brintfacilitet velkommen og opfordrer til struktureret inddragelse af de EU-regioner, som allerede er aktive på området. Udvalget opfordrer EU's medlovgivere til, under vedtagelsen af »Fit for 55-pakken«, herunder lovgivningspakken om dekarbonisering af gasmarkedet, konsekvent at støtte en fremskyndet udbredelse af grøn brint;

21.

efterlyser en opdatering af de gældende statsstøtteregler, så de bliver så velegnede som muligt i forhold til medfinansiering, drift og videreudvikling af offentlig elektrisk opladningsinfrastruktur, og mener, at de dertil knyttede investeringsomkostninger bør være berettigede til offentlig støtte, sådan som det blev foreslået i den seneste infrastrukturrapport fra RU's netværk af regionale knudepunkter;

En REPowerEU-plan i partnerskab med byer og regioner

22.

fremhæver, at den kommende REPowerEU-plan bør omfatte en plan for finansiering af og kanalisering af eksisterende eller nye EU-midler over i støtte til de lokale og regionale myndigheders gennemførelse. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at omdirigere ikkeanvendte midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til støtte for den lokale planlægning af energisikkerhed og investeringer i vedvarende energikilder;

23.

beder Kommissionen om at inkludere udvalget som institutionel partner i den nyligt oprettede koordinationsgruppe for energifattigdom og sårbare forbrugere med henblik på at fremme udvekslingen af information og koordineringen med Kommissionen og medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende udformningen og gennemførelsen af den kommende REPowerEU-plan og EU-lovgivning, -programmer og -politikker for sårbare husholdninger og forbrugere, der er ramt af energi- og mobilitetsfattigdom på alle niveauer. RU er klar til at bidrage til dette interinstitutionelle samarbejde via sin arbejdsgruppe om »den grønne pagt — going local«, idet det kan identificere flaskehalse og metoder og midler til at fremrykke og udbrede »Fit for 55«-foranstaltningerne på lokalt og regionalt niveau gennem bl.a. udveksling af bedste praksis, erfaringer og viden;

24.

bemærker, at forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kræver, at mindst 30 % af midlerne i alle kategorier af regioner afsættes til at gøre Europa og dets regioner grønnere, kulstoffattige og modstandsdygtige. Udvalget opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udnytte mulighederne i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) til at finansiere projekter vedrørende energiomstillingen, herunder energieffektivitet, vedvarende energi og udvikling af intelligente energisystemer, -net og -lagring uden for TEN-E-rammen;

25.

glæder sig over den særlige indkaldelse under instrumentet for teknisk støtte vedrørende støtte til medlemsstaterne til udfasning af deres afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland, men beklager den korte frist for ansøgning om denne specifikke støtte. Udvalget ser gerne, at Kommissionen gør instrumentet for teknisk støtte lettere tilgængeligt for lokale og regionale myndigheder, navnlig dem i mindre udviklede regioner, hvor der er de største kapacitetsmangler, da dette hindrer dem i at udnytte støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten bedst muligt til at foretage investeringer og gennemføre reformer. Udvalget er klar til at støtte Kommissionen i at sikre, at byer og regioner anvender dette instrument effektivt;

26.

anerkender CO2-prissætning som et yderst vigtigt redskab for opfyldelsen af EU's øgede klimaambitioner og støtter, at alle sektorer omfattes af den tilgang, der skal realisere disse ambitioner. Udvalget bifalder, at Kommissionen anerkender disse risici, og forslagene for at tage hånd om dem, f.eks. ændringen af retningslinjerne for statsstøtte som led i emissionshandelssystemet. Udvalget gør opmærksom på, at nogle af de foreslåede foranstaltninger som f.eks. øget beskatning af ekstraordinære overskud ikke vil tilvejebringe sikker støtte. Udvalget er klar over, at indførelsen af emissionshandel i vejtransport- og byggesektoren (ETS II) kombineret med utilstrækkelige investeringer i disse sektorer og de højere brændstofpriser kan øge risikoen for energi- og mobilitetsfattigdom. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlovgiverne til at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til, at mindst 20 % af de indtægter, der stammer fra auktionering af ETS-kvoter, skal forvaltes af de lokale og regionale myndigheder;

27.

bifalder vedtagelsen af de midlertidige kriserammebestemmelser, som betyder, at medlemsstaterne kan anvende fleksibiliteten inden for statsstøttereglerne til at støtte økonomien på baggrund af Ruslands krig i Ukraine. Udvalget fremhæver, at de mulige negative virkninger for konkurrencen og forvridningen af det indre marked skal overvåges nøje. Udvalget bemærker, at den nylige infrastrukturrapport (5) fra RU's regionale knudepunkter kommer ind på statsstøtte og formulerer det synspunkt, at de gældende statsstøtteregler ikke er optimale med hensyn til medfinansiering, drift og videreudvikling af offentlig elektrisk opladningsinfrastruktur. Ved en fremtidig revision bør der ses på, om investeringsomkostninger kan gøres berettigede til offentlig støtte;

28.

bemærker med bekymring, at den aktuelle krise vil få store konsekvenser for de offentlige finanser, og opfordrer derfor Kommissionen til at forlænge anvendelsen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten, indtil der er opnået enighed om en ny ramme for økonomisk styring og under alle omstændigheder indtil udgangen af 2023. Offentlige investeringer til støtte for miljøomstillingen og især til energieffektivitet og vedvarende energi bør ikke medregnes som strukturelle udgifter inden for rammerne af den økonomiske styring;

29.

bifalder foranstaltningerne i artikel 5 i elektricitetsdirektivet vedrørende elektricitetsmarkedet samt retningslinjerne (6) for medlemsstaternes mulighed for at gribe ind i fastsættelsen af priser for elforsyning. I lyset af den aktuelle geopolitiske situation og konsekvenserne for energimarkedet med de stigende og svingende elpriser mener udvalget, at indgriben fra medlemsstaternes side bliver helt afgørende og skal have det dobbelte formål at beskytte sårbare husholdninger og mikrovirksomheder og små virksomheder og øge konkurrencen til gavn for forbrugerne på lang sigt. Udvalget gentager (7) ikke desto mindre, at disse foranstaltninger skal være af begrænset varighed, være knyttet til, at energikrisen har skabt en ekstraordinær situation, og aldrig må blive til en strukturel ændring med undergravende effekt på liberaliseringen af forvaltningen af elektricitetsmarkedet. I lyset af de stadigt lavere udgifter til elproduktion ved hjælp af vedvarende energi foreslår udvalget, at man ser på en afkobling mellem gas og elektricitet som en mulig foranstaltning, der kan forhindre, at de høje gaspriser indvirker på elpriserne;

30.

bifalder lovgivningsforslaget om at sikre et tilstrækkeligt niveau af energilagring i EU til næste vinter og derefter. Udvalget understreger, at regionale risikovurderinger bør tages i betragtning ved etableringen af disse minimumsniveauer;

31.

understreger, at der er behov for en bedre forståelse af de regionale omskolings- og opkvalificeringsbehov og -muligheder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anvende initiativer som Erasmus+ og Horisont Europa til at sikre et tættere samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og til at lancere pagten for færdigheder i vigtige industrielle økosystemer såsom brint-, sol-, varmepumpe- og vindsektoren. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at sætte fart i anvendelsen af Den Europæiske Socialfond+, Fonden for Retfærdig Omstilling og genopretnings- og resiliensfaciliteten for at fremme omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken i overensstemmelse med behovet for at tilpasse praksis i erhvervslivet til cirkularitet, brugen af kulstoffattige materialer og nye teknologier.

---

(1)  https://report.ipcc.ch/ar6wg2/pdf/IPCC_AR6_WGII_FinalDraft_FullReport.pdf

(2)  https://www.energysufficiency.org

(3)  Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte, 13. oktober 2021 (COM(2021) 660 final).

(4)  Varmepumper, der ligner klimaanlæg og anbringes uden for bygninger, opvarmer boliger ved at flytte snarere end producere varme. Ved hjælp af elektricitet udvinder og koncentrerer de varme fra udeluft, jord eller vand og »pumper« derefter varmen ind i huset.

(5)  https://cor.europa.eu/en/news/Pages/reghub-launches-consultation-on-21st-century-rules.aspx

(6)  Se bilag 1 til Kommissionens meddelelse om REPowerEU.

(7)  Se RU's udtalelse om »Vedvarende energi og det indre marked for elektricitet« (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79) ordfører: Daiva Matonienė (LT/ECR), punkt 20.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Styrkelse af forbindelserne mellem EU og UK på subnationalt plan og afhjælpning af de territoriale konsekvenser af UK's udtræden af EU

(2022/C 301/03)

Ordfører: Michael MURPHY (IE/EPP) Amtsrådsmedlem i Tipperary Amtsråd og borgmester for Clonmel Borough District

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

ser med tilfredshed på handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union (EU) og Det forenede Kongerige (UK), som trådte i kraft den 1. maj 2021 og udgør en stabil retlig ramme for de bilaterale forbindelser. Udvalget støtter en fælles og ansvarlig tilgang til gennemførelsen af handels- og samarbejdsaftalen, herunder protokollen om Nordirland og respekten for lige konkurrencevilkår og anerkender Kommissionens bestræbelser på at finde kreative løsninger, navnlig i spørgsmål, der opstår mellem Nordirland og resten af UK;

2.

minder om, at handels- og samarbejdsaftalen (1) er en frihandelsaftale (2) og indeholder bestemmelser om samarbejde om økonomiske, sociale, miljømæssige og fiskerimæssige spørgsmål, men også indebærer et »tæt partnerskab om borgernes sikkerhed« og en overordnet forvaltningsramme. Udvalget bemærker, at handels- og samarbejdsaftalen omfatter områder under medlemsstaternes kompetence, som i nogle EU-medlemsstater henhører under regioner med lovgivningsmæssige beføjelser;

3.

beklager derfor, at handels- og samarbejdsaftalen mangler »territorial dybde« og ikke på behørig vis anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelserne mellem EU og UK, og at den kun henviser til lokale og regionale myndigheder, når det drejer sig om at tilpasse nogle af elementerne i aftalen til specifikke regionale forhold (3) eller om meget specifikke spørgsmål såsom finanspolitiske bestemmelser (4). Udvalget fremhæver, at handels- og samarbejdsaftalen omfatter en defineret rolle for civilsamfundet, som i sig selv betragtes som et element af den »institutionelle ramme« (5);

4.

glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige som reaktion på den russiske aggression i Ukraine og fremhæver, at de lokale myndigheder i hele Europa står i forreste linje med hensyn til at yde praktisk og humanitær bistand.

Målet om en større institutionel anerkendelse af forbindelserne mellem EU og UK på subnationalt plan

5.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at kontaktgruppen RU/UK, der blev oprettet i februar 2020, er den eneste institutionelle kanal til at skabe et forum for fortsat dialog og politisk partnerskab mellem lokale og regionale myndigheder i EU og UK og for udveksling af knowhow, navnlig om territorialt samarbejde og grænseoverskridende spørgsmål. Udvalget anerkender, at koordinationsgruppen til gensidig gavn og i fælles interesse giver plads til at drøfte problemer eller muligheder, navnlig i forbindelse med tematiske områder, der ikke kender nogen grænser (f.eks. klimaændringer, turisme, den digitale og grønne omstilling og den fælles kulturarv), som følger af UK's udtræden af EU. Den giver også RU's repræsentanter mulighed for at drøfte sådanne spørgsmål med repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder i UK og giver dermed RU mulighed for at opretholde og fremme sådanne frugtbare forbindelser på subnationalt niveau;

6.

anerkender, at forholdet mellem EU og UK i betragtning af, at ingen medlemsstat tidligere er trådt ud af EU, fortsat vil være det mest intense og flerdimensionelle af alle forhold til tredjelande, og at forholdet på subnationalt plan fortjener anerkendelse. Udvalget opfordrer derfor til, at kontaktgruppen RU/UK anerkendes formelt og som en officiel subnational samtalepartner mellem EU's og UK's lokale og regionale myndigheder under handels- og samarbejdsaftalen, som skal vurdere den subnationale dimension af de centrale politikker og lovgivningsmæssige spørgsmål, der kan have indvirkning på forbindelserne mellem UK og EU i lighed med de vurderinger, som den parlamentariske forsamling, civilsamfundsforummet og UK og EU's specialudvalg vil foretage inden for deres interesseområder. RU opfordrer desuden de lokale og regionale myndigheder i UK til fortsat at samarbejde med den britiske regering om formel anerkendelse af koordinationsgruppen;

7.

opfordrer Kommissionen til på ny at undersøge strukturerne i Det Fælles Partnerskabsråd, som fører tilsyn med gennemførelsen og anvendelsen af handels- og samarbejdsaftalen, for at forsøge at afhjælpe den manglende territoriale dybde ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder i overvågningen og forvaltningen af handels- og samarbejdsaftalen. Etablering af lokale dialoger (teknisk samordning) med henblik på at behandle emner inden for lokale kompetenceområder (fiskeri, uddannelse, mobilitet, territorialt samarbejde osv.) vil bidrage til at forbedre forbindelserne mellem EU og UK på makroniveau;

8.

opfordrer Europa-Parlamentet til at vedtage et formaliseret samspil på en gensidigt fordelagtig måde på punkter af fælles interesse mellem RU og Europa-Parlamentets delegation til Den Parlamentariske Partnerskabsforsamling EU-UK (PPA) med henblik på at tilvejebringe områdebaseret dokumentation om gennemførelsen af handels- og samarbejdsaftalen;

9.

glæder sig over de igangværende drøftelser på det politiske og tekniske plan med henblik på at løse de problemer, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af protokollen om Nordirland, og er også opmærksom på Kommissionens igangværende arbejde med at færdiggøre en traktat om Gibraltar, men understreger ikke desto mindre, at en sådan udvikling, der endnu ikke er udredt, ikke bør stå i vejen for de lokale og regionale myndigheders vilje til at kortlægge samarbejdsmetoder.

Afhjælpning af de territoriale konsekvenser af Brexit

10.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det siden begyndelsen af 2020 har været og fortsat er vanskeligt at adskille virkningerne af forhandlingerne om og ikrafttrædelsen af handels- og samarbejdsaftalen fra virkningerne af covid-19-pandemien (6). Udvalget glæder sig over det nylige RU-studie New trade and economic relations between EU-UK: the impact on regions and cities (Nye handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og UK: indvirkningen på regioner og byer), som konkluderer, at virkningerne af Brexit rammer sektorer og EU-regioner forskelligt, går hårdere ud over små virksomheder, kan mindske mobiliteten for menneskelig kapital og samarbejdet mellem virksomheder i EU og UK samt have negativ indvirkning på regioner og lokalsamfund, der er involveret i interregionale projekter med UK. Udvalget glæder sig over, at studiet bekræfter, at der er behov for en forhøjelse af budgettet for Brexittilpasningsreserven for at håndtere disse forskelle i Europa;

11.

anerkender, at de territoriale konsekvenser af Brexit mærkes i regioner i hele EU, og at spørgsmålene bl.a. er økonomiske, miljømæssige, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige — fra handel i større havne, der er særligt udsatte, såsom i Antwerpen, Calais, Cork, Dover, Dublin, Rotterdam og Zeebrugge, til fremtiden for udveksling af studerende, universitetssektorer, der samarbejder om klimatilpasning og -ændringer, regionale handelsagenturer, der undersøger mulighederne for nye markeder og behandler borgernes problemer, herunder mobilitet og integration;

12.

understreger betydningen af Brexittilpasningsreserven (BAR) med hensyn til at afbøde de mest umiddelbare omkostninger og vurdere de langsigtede behov for vurdering af konsekvenserne af Brexit, støtte medlemsstaternes regioner og økonomiske sektorer, herunder jobskabelse og beskyttelse såsom ordninger med nedsat arbejdstid, omskoling og uddannelse og undersøgelse af nye markeder;

13.

insisterer derfor på, at bestemmelserne i BAR-forordningen om inddragelse af regioner og lokalsamfund i gennemførelsen af BAR og rapporteringen på NUTS 2-niveau overholdes fuldt ud. Udvalget minder også om, at det med henblik på programmeringen af BAR-midlerne har anmodet om, at der fokuseres på SMV'er, på foranstaltninger til reintegration af EU-borgere og på teknisk bistand. Med hensyn til fordelingen af midler slog RU til lyd for en minimumsdækning/-tærskel for de nye maritime grænseregioner med UK og en tildeling af finansieringsrammen for fiskeri uden national indeksering;

14.

deler i øjeblikket bekymringen hos de regionale modparter i UK, som antyder, at den strategiske planlægning af regionalpolitikken lider under tabet af midler fra EU's samhørighedspolitik og manglen på flerårig programmeringssikkerhed.

Kortlægning af nye samarbejdsmuligheder ud over handels- og samarbejdsaftalen

15.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger viljen fra græsrodsniveauerne i lokalforvaltningssammenslutninger og lokale myndigheder i hele UK og navnlig de selvstyrende nationer til løbende og endda forbedrede forbindelser på subnationalt niveau med modparterne i EU i denne tid efter Brexit;

16.

påpeger, at der er en reel fordel i at anerkende og fremme de subnationale forbindelser, hvilket er vigtigt, da lokal samordning kan bidrage til bedre relationer på makroniveau. For eksempel kunne genetableringen af en lokal teknisk samordning om fiskeriet i Kanaløområdet bidrage til en forbedring af forbindelserne mellem EU og UK på makroniveau;

17.

glæder sig over, at UK, selv om det ikke længere deltager i EU's finansieringsprogrammer, fortsat deltager i fire tekniske EU-programmer: Horisont Europa, Copernicus og satellitovervågning, Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram og ITER. Navnlig de to første programmer er relevante for de lokale og regionale myndigheder. Udvalget bemærker, at der er en række initiativer, som regioner i UK fortsat deltager i, herunder Skotland og Wales, der fortsat deltager i det Horisont Europa-finansierede Vanguard-initiativ (7) (som ledsager den industrielle omstilling efter en inklusiv, interaktiv og driftig proces, der bygger på RIS3-/I3-regionerne), og amtsrådet i Kent, der deltager i Straits Committee-initiativet (8);

18.

minder om, at nogle regioner i UK stadig er involveret i den nuværende programmeringsperiode (indtil udgangen af 2023), herunder Interreg-programmet for Nordsøregionen, Den Engelske Kanal og Irland-Wales, og bemærker, at UK yder et vigtigt bidrag til disse grænseoverskridende programmer på op til en tredjedel af budgettet. Udvalget bemærker, at de lokale og regionale myndigheder sandsynligvis ikke vil være i stand til at kompensere for tabet af Interreg-midler ved hjælp af regionale eller lokale midler;

19.

anerkender, at disse i forbindelse med programafslutning, navnlig hvor forvaltningsmyndighederne er baseret i UK (Interreg-programmet for Den Engelske Kanal (Frankrig-England) og Irland-Wales), skal lukkes på de bedst mulige vilkår i de britiske og EU's støttemodtageres interesse og i overensstemmelse med EU's krav;

20.

bemærker, at det eneste grænseoverskridende samarbejdsprogram, der vil overleve Brexit efter 2023, vil være Peace Plus-programmet for perioden 2021-2027, der finansieres af EU med ca. 1 mia. EUR; Peace Plus-programmet vil kombinere de eksisterende EU Peace- og Interreg-finansieringskomponenter i et enkelt sammenhængende grænseoverskridende program for Nordirland og de tilgrænsende counties i Irland. Programmet er fortsat et væsentligt bidrag til gennemførelsen af Langfredagsaftalen;

21.

bemærker, at UK's deltagelse i Interregprogrammer — som allerede har en stærk repræsentation af tredjelande, såsom Nordperiferi- og Arktis-programmet, Nordsøregionsprogrammet og Nordvesteuropa-programmet — kan være mulig, hvis den britiske regering indvilliger i at finansiere deltagelsen;

22.

understreger, at det kan være muligt at oprette en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) med deltagelse af en partner fra kun én EU-medlemsstat, herunder regionerne i den yderste periferi, og en lokal eller regional myndighed i UK, og foreslår, at EU's medlemsstater overvejer dette redskab, hvis det er i overensstemmelse med deres territoriale samarbejde, når de søger samarbejde med UK;

23.

beklager, at Kommissionen ikke har taget hensyn til konsekvenserne af Brexit i den 8. samhørighedsrapport. Konsekvenserne har bidraget til forstyrrelser i økonomien, det interregionale samarbejde, forskningsøkosystemerne, uddannelsessystemerne og demografien i en række EU-regioner. Udvalget ser gerne, at der i højere grad tages hensyn til den geopolitiske udvikling i den fremtidige tilgang til perioden efter 2027;

24.

glæder sig over, at byer og regioner i UK stadig er aktivt involveret i mange EU-netværk og -sammenslutninger, f.eks. Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder, og forventes at forblive inden for visse europæiske associative rammer såsom Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR), Eurocities og De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR), og at disse mekanismer giver mulighed for fremragende erfaringsudveksling mellem lokale og regionale myndigheder i UK og EU;

25.

udtrykker tillid til, at samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i EU og UK vil fortsætte gennem venskabsbyer i betragtning af, at omkring 100 byer (9) i UK har en venskabsforbindelse med byer i EU's medlemsstater. Udvalget opfordrer indtrængende partnerskaberne til fortsat at undersøge mulige finansieringsmetoder til støtte for dette arbejde, da disse partnerskaber fremmer udveksling af bedste praksis, gensidig forståelse og fælles værdier og er afgørende for den europæiske levevis;

26.

anerkender betydningen af uddannelsesudveksling for studerendes mobilitet og fælles forskning samt udvikling af sprogfærdigheder og styrkelse af de menneskelige bånd og støtter de britiske decentrale myndigheders bestræbelser på at åbne nye samarbejdsmuligheder ud over handels- og samarbejdsaftalen;

27.

hylder især det walisiske »Taith«-program (10) og glæder sig over såvel de walisiske som de skotske internationale læringsudvekslingsprogrammer, som i det mindste delvis kan kompensere UK's udtræden af Erasmus+ og udfylde de huller, der er efterladt af UK's nationale Turing-program (11);

28.

bemærker, at der er en klar tendens til bilateralisering af forbindelserne på subnationalt plan, hvilket fremgår af åbningen af repræsentationer for EU-regioner i London og andre steder i UK. De selvstyrende nationer i UK forfølger også dagsordenerne for de »globale nationer«, som prioriterer bilaterale forbindelser med europæiske regioner. I England indleder byer og storbyområder også bilaterale samarbejdsprojekter, som det fremgår af partnerskabet mellem Greater Manchester og Nordrhein-Westfalen. Udvalget hilser de bilaterale forbindelser velkommen, men henstiller til, at denne bilateralisering ikke sker på bekostning af de lokale og regionale myndigheder i lande med svagere kapacitet på subnationalt plan, og at denne støtte ikke bør opfattes som værende i modstrid med RU's mål om at opnå en institutionel anerkendelse af den subnationale dimension af forbindelserne mellem EU og UK;

29.

ser uudnyttede udsigter for samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i EU og UK om i fællesskab at engagere sig i fælles udfordringer såsom at yde humanitær bistand, bæredygtig forvaltning af Nordsøen, Den Engelske Kanal og Det Irske Hav samt den globale bekæmpelse af klimaforandringerne, gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan og overgangen til mere bæredygtig og digital turisme. Udvalget støtter i den forbindelse UK's og Frankrigs idé om at sikre mindstelønninger for søfarende og arbejdstagere, som beskæftiger sig med forbindelser inden for Europa, dvs. også mellem UK og EU;

30.

understreger, at forholdet mellem EU's og UK's regioner også er baseret på fælles kulturarv, sprog og keltiske (sprog-) forbindelser, bl.a. fælles europæiske værdier og historier blandt vores borgere;

31.

mener, at det er op til alle EU-institutioner bedre at forstå potentialet i forbindelser og partnerskaber på subnationalt niveau mellem EU og UK, idet det anerkendes, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle som det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne;

32.

mener, at fastlæggelsen af integrerede rådgivningsstrukturer for de regionale og lokale myndigheders Brexitberedskab udgør et godt redskab til at forbedre forbindelserne mellem UK og EU;

33.

konkluderer, at med hensyn til EU's fremtidige udfordringer og retning i kølvandet på Brexit er der behov for yderligere at forstå de udfordringer og prioriteter, som borgerne i EU står over for, og RU anerkender, at konferencen om Europas fremtid udgør en hensigtsmæssig mekanisme til dette formål.

---

(1)  Baseret på artikel 217 i TEUF.

(2)  Baseret på artikel 207 i TEUF.

(3)  Side 61.

(4)  Side 249.

(5)  Side 23.

(6)  Jf. kapitel VI i RU's årlige barometer 2021: https://cor.europa.eu/en/our-work/Documents/barometer-fullreport%20web.pdf.

(7)  http://www.s3vanguardinitiative.eu/members

(8)  Straits Committee er et multilateralt forum for dialog, der udgør en fleksibel ramme for dets medlemmers samarbejde inden for rammerne af deres ansvarsområder og for at udvide samarbejdet til at omfatte lokale interessenter, f.eks. fra den frivillige sektor, uddannelsesområdet eller erhvervslivet.

(9)  Office of National Statistics, UK, data fra 2018 offentliggjort i september 2020: https://www.ons.gov.uk/peoplepopulationandcommunity/populationandmigration/populationestimates/datasets/twinnedtownsandsistercities.

(10)  Femårsprogram (2022-2026), der blev lanceret i februar 2022 med finansiering fra den walisiske regering på op til 65 mio. GBP.

(11)  Som ikke tilbyder gensidighed, har en varighed på et år og et fokus på akademisk personale snarere end studerende.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Det nye europæiske Bauhaus — Smukt, bæredygtigt, sammen

(2022/C 301/04)

Ordfører: Kieran MCCARTHY (IE/EA), medlem af en kommunal forsamling: Byrådet i Cork Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Det nye europæiske Bauhaus — Smukt, bæredygtigt, sammen COM(2021) 573 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Præsentation af det nye europæiske Bauhaus

1.

glæder sig over Kommissionens tværfaglige initiativ vedrørende det nye europæiske Bauhaus, som bidrager til at føre EU's grønne pagt ud i livet ved at tilføje den en afgørende kulturel dimension og bringe den tættere på borgerne. Dette sker ved at skabe smukke, bæredygtige og inkluderende steder, produkter og måder at leve på, som fremmer partnerskaber og viser fordelene ved den grønne omstrukturering og omstilling via håndgribelige erfaringer på lokalt plan;

2.

anerkender den entusiasme og bølge af støtte, som er tilflydt det nye europæiske Bauhaus fra en lang række venner, aktører, civilsamfundsorganisationer, netværk, grupper, regionale knudepunkter og platforme samt levende laboratorier, tillige med den fortsatte interesse for at være med til at stimulere kreativiteten og skabe forbindelser samt forme værdierne og principperne for det fremtidige europæiske Bauhaus;

3.

glæder sig over, at man anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle i gennemførelsen af principperne for det nye europæiske Bauhaus, da disse myndigheder i overensstemmelse med nærhedsprincippet har ideelle forudsætninger for at bidrage til politikudviklingen i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus og gennemførelsen heraf;

4.

peger på, at byer og regioner i hele EU står i forreste linje af en kulturbaseret udvikling, og at det lokale og regionale niveau bærer et centralt ansvar for bæredygtige by-, regional- og kulturpolitikker. Lokal- og regionalvalgte repræsentanter er derfor omdrejningspunkt, når det handler om at gøre det nye europæiske Bauhaus mere tilgængeligt og inddrage borgerne i omstillingsprocessen med henblik på at fremskynde gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus;

5.

bakker helhjertet op om det nye europæiske Bauhaus, der er en unik mulighed for at udnytte det kreative potentiale, der findes i regioner og kommuner, og dermed skabe bredt accepterede og bæredygtige løsninger, som vil gøre den grønne pagt til en succes;

6.

anerkender den tværfaglige karakter af det nye europæiske Bauhaus, som er tæt forbundet med en række EU-programmer og -finansieringskilder. Udvalget understreger imidlertid, at der vil være behov for fortsat opbakning fra nuværende og fremtidige partnere;

7.

bekræfter det første centrale princip i det nye europæiske Bauhaus, som går ud på at støtte en stedbaseret tilgang på flere niveauer. RU påpeger i den forbindelse, at forandringerne sker på lokalt og regionalt plan, hvor der også er en følelse af at høre til;

8.

glæder sig over, at Kommissionen har en vision om, at landdistrikterne skal være repræsenteret i det nye europæiske Bauhaus. De forskellige erklæringer (1) og pagten for landdistrikterne danner en ramme for den fremtidige politik og indsats for udvikling af landdistrikterne i Europa og er et afgørende redskab til at skabe forbindelse mellem det nye europæiske Bauhaus og landdistrikterne, som også kan betragtes som »forsøgsområder« for mindre omstillingsprojekter;

9.

understreger, at det nye europæiske Bauhaus har potentiale til at blive et vigtigt instrument i genopretningen, som kan skabe arbejdspladser lokalt og fremme en holdningsændring i retning af en mere bæredygtig og effektiv fysisk planlægning, der vil påvirke samfundets adfærd og mobilitet i positiv retning.

Områder, der giver anledning til bekymring

10.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over, at meddelelsen gennemgående er vag med hensyn til, hvordan man vil sikre, at de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at deltage. RU efterlyser specifikke forslag til, hvordan de lokale og regionale myndigheder og RU vil blive inddraget i gennemførelsen af initiativet, samtidig med at der tages hensyn til princippet om geografisk balance, således at de lokale og regionale myndigheder i hele EU bliver repræsenteret;

11.

understreger, at RU sammen med de øvrige EU-institutioner bør være en del af det faciliterende netværk af centrale partnere i det nye europæiske Bauhaus, som vil udvikle og afprøve politiske og finansielle instrumenter;

12.

opfordrer til, at RU og andre EU-institutioner inddrages i rundbordsdialogen på højt plan om det nye europæiske Bauhaus;

13.

påpeger, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vil afgøre, på hvilket niveau EU og medlemsstaterne vil gøre brug af de politiske redskaber og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreslås til gennemførelse af det nye europæiske Bauhaus;

14.

understreger, at covid-19 fortsat vil have følger, både på mellemlangt og langt sigt, og at man bør erkende dette i forbindelse med gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus. Udvalget påpeger, at man bør være opmærksom på pandemiens negative indvirkning på fattigdom, sociale spørgsmål og beskæftigelse i forbindelse med gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus;

15.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at lokale og regionale myndigheder står i centrum for strategien, og at de får tilbudt teknisk bistand, tilstrækkelige midler og fleksibilitet. Hvorvidt det nye europæiske Bauhaus bliver en succes afhænger af bæredygtighed og gennemførlighed, idet der tages hensyn til forskellene mellem landdistrikter og byer.

Finansiering af det nye europæiske Bauhaus

16.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser tildeling af tilstrækkelige midler fra de statslige budgetter og EU's samhørighedspolitiske programmer til det lokale og regionale niveau. Udvalget opfordrer imidlertid også til, at der skabes balance mellem kreative synergier inden for kulturbevægelsen i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus og parametrene for EU-finansierede programmer;

17.

mener, at der kunne være brug for yderligere midler til at betale for ekstern bistand, der skal hjælpe med videnudveksling og undersøge, hvilke kompetencer der er hos personalet i den eksisterende offentlige sektor i en gensidig og effektiv udveksling med private og lokale aktører og aktører fra nonprofitsektoren;

18.

er af den opfattelse, at tidligere erfaringer, prisvindende projekter og ressourcer, som fokuserer på kvalitet, æstetik og samfundsspørgsmål på en cirkulær måde kunne skabe incitamenter for investorer og crowdfundingvirksomheder;

19.

efterlyser offentlig-private partnerskaber og investeringer i kultur og kulturarv i bred forstand, sådan som der opfordres til i Europa Nostras »Venice Call to Action« (2);

20.

understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten også giver mulighed for at støtte det nye europæiske Bauhaus i medlemsstaterne og lokalt;

21.

påpeger, at det nye europæiske Bauhaus bør tilpasses den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og EU's initiativ for byområder, og at der bør sikres tilstrækkelig finansiering til dækning af driftsomkostningerne hos lokale og regionale myndigheder, der bidrager til det nye europæiske Bauhaus. Udvalget efterlyser ambitiøse køreplaner for gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus, som skal anvendes inden for rammerne af målene for bæredygtig udvikling;

22.

opfordrer til, at der tages hensyn til den geografiske balance såvel som til klimaet og den økonomiske, sociale og kulturelle mangfoldighed i EU ved udformningen og gennemførelsen af strategier, projekter og foranstaltninger samt finansieringsmuligheder og tildelingen af midler i relation til det nye europæiske Bauhaus, mens territorial samhørighed fortsat bør være et af de vigtigste mål.

Indikatorer

23.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af deres beføjelser bør holde øje med, i hvor stort omfang de nationale myndigheder anvender det nye europæiske Bauhaus i de forskellige programmer, redskaber og procedurer, og forventer, at Kommissionen fremlægger klare indikatorer for et sådant tilsyn;

24.

er bekymret over, at der ikke er nogen indikatorer i den nuværende EU-finansieringscyklus (2021-2027), og ser dette som en forspildt mulighed for at måle resultaterne;

25.

mener, at det nye europæiske Bauhaus' kerneprincipper bør udvikles i partnerskab med lokale og regionale myndigheder, og mener, at disse kerneprincipper bør indgå som kvalitetskriterier i de af EU's finansieringsprogrammer, som har en direkte eller indirekte indvirkning på det bebyggede miljø, udviklingen i byområder og landdistrikter, kulturarv og kulturlandskaber;

26.

foreslår, at der oprettes en regional resultattavle for det nye europæiske Bauhaus, som kan danne udgangspunkt for en stærk regional overvågningspolitik, der vil sikre, at det nye europæiske Bauhaus gennemføres på alle niveauer, og at regionale investeringer følger principperne for det nye europæiske Bauhaus;

27.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for mange af de lokale offentlige bygninger og offentlige områder i byerne og spiller en vigtig rolle med hensyn til regulering og finansiering af renoveringen af disse bygninger og byområder. De lokale og regionale myndigheder bør derfor fokusere på at identificere lovgivningsmæssige flaskehalse og bidrage til en forenkling af lovgivningen og til udformningen af nye lovgivningsmæssige strategier;

28.

understreger, at RU har været involveret i udviklingen af og støtten til klima-, energi- og miljøstrategier på lokalt og regionalt plan. Arbejdsgruppen om den grønne pagt på lokalt niveau kan anvendes til at fremme principperne for det nye europæiske Bauhaus og holde øje med, hvilke fremskridt der gøres;

29.

understreger, at dialogen mellem de lokale og regionale myndigheder om åbne, innovative koncepter og processer, tværfaglige tilgange og kompetencer er afgørende. Dette bør omfatte det nye europæiske Bauhaus på RU's platform for videnudveksling, programmet Science meets Regions og samarbejdsprojekter finansieret af andre EU-programmer;

30.

understreger, at det nye europæiske Bauhaus bør fremme ligestilling mellem kønnene. Ligestilling bør være et tværgående kriterium og er en stærk og nødvendig faktor for en bæredygtig og afbalanceret udvikling af samhørighedspolitikken.

Det nye europæiske Bauhaus: Festival, priser og laboratorium

31.

Det Europæiske Regionsudvalg hilser den første nye europæiske Bauhaus-pris velkommen og foreslår, at der identificeres synergier med eksisterende priser for boliger, kulturarv, moderne arkitektur og landskaber. Udvalget opfordrer også til, at der udveksles bedste praksis fra det europæiske år for kulturarv 2018;

32.

anerkender oprettelsen af det europæiske »Seal of Excellence«-kvalitetsmærke som et første skridt i retning af et mærke for det nye europæiske Bauhaus, men er bekymret for, at folk måske vil forvente, at mærket for det nye europæiske Bauhaus vil være ledsaget af finansiering. Anvendelsen af et særligt mærke, som RU slog til lyd for i 2021, kunne ses som et håndgribeligt bidrag fra RU til udvikling af initiativet vedrørende det nye europæiske Bauhaus;

33.

hilser laboratoriet i tilknytning til det nye europæiske Bauhaus og dets metode for medskabelse velkommen, men efterlyser yderligere oplysninger om, hvordan det vil fungere, og opfordrer til, at RU bliver et aktivt medlem af laboratoriet og dets ledelse;

34.

opfordrer til, at laboratoriet afprøver de resultater/tiltag, der er blevet udvalgt til den første pris, hvorefter det eventuelt kan bringe dem videre i processen og gøre dem til prototyper;

35.

er rede til at samarbejde med de nationale regeringer gennem RU's regionale knudepunkter om at udvikle reguleringsmæssige sandkasser og afprøve nye reguleringsmæssige tilgange;

36.

bemærker, at det nye europæiske Bauhaus bør bygge på eksisterende god praksis i EU's byer og regioner og skabe en offentligt tilgængelig platform for ressourcer;

37.

hilser festivalen i tilknytning til det nye europæiske Bauhaus velkommen, idet den ses som en håndgribelig og synlig måde til yderligere at fremme de lokale og regionale myndigheders og borgernes engagement og fremvise projekter på lokalt og regionalt niveau;

38.

fremhæver det vellykkede arbejde, der er blevet udført af Urbact, det europæiske territoriale samarbejde (ETC) og Horisont 2020 med henblik på at udvikle effektive interaktive værktøjer, som bør anvendes, når det er relevant;

39.

påpeger, at det nye europæiske Bauhaus bør knyttes sammen med Horisont 2020-missionerne, navnlig dem der handler om »tilpasning til klimaændringerne« og »klimaneutrale og intelligente byer«;

40.

gentager, at der kan være en fordel ved at anvende EGTS-instrumentet til projekter på flere myndighedsniveauer, som involverer flere lande eller en euroregion;

41.

bemærker, at det nye europæiske Bauhaus knytter de tre søjler i EU's dagsorden for byerne (bedre regulering, bedre finansiering og bedre viden (3)) sammen og sætter sig som mål at få dem gennemført;

42.

bemærker de nyskabende foranstaltninger i byerne (Urban Lab of Europe) og det kommende europæiske initiativ for byområder. Udvalget opfordrer til, at det nye europæiske Bauhaus knyttes sammen med partnerskaberne under EU's dagsorden for byerne, da denne dagsorden har arbejdet med koncepter vedrørende den grønne pagt og det nye europæiske Bauhaus i næsten fire år;

43.

mener, at det nye europæiske Bauhaus har en rolle at spille i gennemførelsen af Leipzigchartret og Ljubljanaerklæringen, begge fra 2021, som efterlyser integrerede strategier, en stedbaseret tilgang, forvaltning på flere myndighedsniveauer og deltagelses- og medskabelsesmetoder;

44.

er af den opfattelse, at de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske innovationshovedstæder, de europæiske ungdomshovedstæder og Europas miljøhovedstæder kan spille en fremtrædende rolle med hensyn til at fremme det nye europæiske Bauhaus;

45.

glæder sig over oprettelsen af nationale kontaktpunkter for det nye europæiske Bauhaus og opfordrer dem til at arbejde tæt sammen med de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter, herunder civilsamfundet, for at sikre, at nyt europæisk Bauhaus-bevægelsen fortsat kan vokse nedefra og op;

46.

foreslår, at der oprettes et uddannelsesprogram for 100 interesserede byer med udgangspunkt i principperne for det nye europæiske Bauhaus. Et sådant program kunne anvende metoderne fra programmet for digitale byer eller programmet 100 intelligente byer og dets markedspladskoncept.

Bygningsmiljø, arkitektur og renoveringskoncepter

47.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det bebyggede miljø afspejler samfundet, og at ansvaret for dets overordnede kvalitet ligger hos de offentlige myndigheder og interessenterne, herunder civilsamfundet, i tæt samarbejde med borgerne;

48.

påpeger, at Europas rige og mangfoldige kulturelle og arkitektoniske arv er en vigtig markør for kvaliteten af vores bebyggede miljø i forhold til brugeroplevelser og fysiske aktiver;

49.

glæder sig over, at det i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus anerkendes, at den fysiske planlægning i byerne spiller en afgørende rolle for realiseringen af bæredygtig byudvikling;

50.

glæder sig tillige over, at det i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus erkendes, at der er behov for en fælles kultur med arkitektur af høj kvalitet. Dette vil kræve øget bevidstgørelse, formidling af information og fremme af den rolle, der spilles af kulturen og kulturarven og af arkitektur og bygningsmiljøer af høj kvalitet;

51.

understreger, at Kommissionen bør hjælpe bygge- og anlægssektoren med at tackle ikkebæredygtig ressourceanvendelse og affald og fremme cirkularitet med fokus på genbrug og genanvendelse af materialer. Dette kunne ske ved at lukke hullerne i den eksisterende viden og færdigheder og digitalisere designområdet;

52.

bemærker, at det nye europæiske Bauhaus kan finde metoder til at mindske bureaukratiet med henblik på at gøre renovering lettere og mere omkostningseffektiv. Hvis man skal løse de udfordringer, der er forbundet med at modernisere meget gamle bygninger og kulturarv, kræver det hjælp fra arkitekter og andre eksperter samt højt kvalificerede håndværkere (4);

53.

tøver ikke med at fremhæve de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i forhold til at sikre, at bygningsrenoveringerne er forenelige med den fysiske planlægning, både på land og i by, fremmer politikker til bekæmpelse af affolkning og er i overensstemmelse med krav om social retfærdighed og respekt for miljøet. Udvalget påpeger, at medlemsstaternes fremgangsmåder i forbindelse med renoveringsbølgen ikke må svække denne helt grundlæggende koordinerende rolle;

54.

opfordrer endnu en gang til, at der i forbindelse med det europæiske semester tages bedre hensyn til byrelaterede spørgsmål. Koordineringen af den økonomiske og sociale politik i EU skal tage hensyn til prismæssigt overkommelige boliger, ulighed og langsigtede investeringer;

55.

glæder sig over det nye europæiske Bauhaus' narrativ om løsninger, der muliggør adgangen til anstændige boliger til overkommelige priser, navnlig for unge og andre sårbare sociale grupper;

56.

understreger, at det er nødvendigt at knytte det nye europæiske Bauhaus til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og erklæringen fra det sociale topmøde i Porto i 2021 med det formål at bidrage til overvejelserne om sociale og prismæssigt overkommelige boliger på EU-plan i tiden efter covid-19;

57.

efterlyser fremme af synergier mellem kunst, arkitektur, landskabsarkitektur og indretningsarkitektur, fysisk planlægning, design og håndværk samt innovative uddannelsesmodeller for arkitekter og andre fagfolk;

58.

opfordrer til også at tage den europæiske dagsorden for færdigheder i betragtning og således bidrage til, at det nye europæiske Bauhaus kan fremme og sikre en bedre forståelse af de regionale færdighedsrelaterede behov og muligheder inden for byplanlægning og bygge- og anlægsvirksomhed samt bæredygtig anvendelse af byggematerialer og til at mindske migrationen af kvalificeret arbejdskraft, der kan føre til nedgang i den lokale økonomi, for så vidt angår fremstilling. I den forbindelse spiller den digitale dagsorden for Europa en vigtig rolle, idet digital teknologi giver borgerne mulighed for at udforme deres nærmiljø i fællesskab og er et yderst vigtigt redskab i alle faser af udviklingen af initiativer i tilknytning til det nye europæiske Bauhaus;

59.

opfordrer til et samarbejde mellem det nye europæiske Bauhaus og tidligere partnerskaber under EU's dagsorden for byerne, navnlig i forbindelse med kapaciteten for klimaindsats, forslaget om grønnere byer og anvendelse af offentlige rum. Partnerskaberne om bæredygtig arealanvendelse og naturbaserede løsninger, den cirkulære økonomi samt kultur og kulturarv er særligt relevante;

60.

understreger, at det nye europæiske Bauhaus er et stærkt redskab til at frigøre initiativer inden for den sociale økonomi, da det er baseret på samarbejde og aktivt medborgerskab. Sådanne initiativer fremmer den sociale, økonomiske, territoriale og kulturelle samhørighed og øger tilliden på lokalt niveau i hele EU.

Principper for kvalitet i kulturarven

61.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Europa Nostras dokument Venice Call to Action, For a New European Renaissance og dets erklæring om fælles kulturarv og erindringer;

62.

opfordrer til, at der identificeres synergier mellem Davos Baukultur kvalitetsprincipperne, det nye europæiske Bauhaus og de europæiske kvalitetsprincipper for EU-finansierede tiltag med potentiel indvirkning på kulturarven. Disse synergier bør integreres i alle europæiske politiske programmer og finansieringsprogrammer;

63.

mener, at kulturarven er en afgørende del af det nye europæiske Bauhaus, som kan give renoveringsbølgen en »sjæl« og en identitet, samtidig med at den fremmer et helhedsorienteret syn på, hvordan vi ønsker at udvikle vores byer og regioner;

64.

opfordrer til, at RU samarbejder med interessenter om at fremme en pris for det nye europæiske Bauhaus og »Årets kulturarvsborgmester«;

65.

opfordrer til, at kulturarven og EU's grønne pagt kædes tæt sammen, som det fremgår af EU's grønbog om kulturarv (5);

66.

er enig i, at det er nødvendigt at mobilisere offentlige midler til kulturbaserede grønne strategier gennem pilotprojekter og initiativer i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus, som omhandler vitale kulturelle dimensioner af den grønne omstilling og bygger på lokalsamfundenes og regionernes forskellige kapaciteter.

Konklusioner

67.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at skabe bedre forbindelser mellem det nye europæiske Bauhaus og eksisterende rammer, der omfatter konceptudvikling, kultur, æstetik og design. Dette vil omsætte principperne til handling og sætte det nye europæiske Bauhaus i stand til at udnytte de regionale og lokale myndigheders kreative og kulturelle potentiale og kulturarvspotentiale til at renovere og puste nyt liv i lokalområder i hele EU. Udvalget foreslår derfor en voucherordning for laboratoriet i tilknytning til det nye europæiske Bauhaus, hvor interesserede byer og regioner kan modtage en sådan voucher, som giver dem adgang til den nødvendige støtte, hvis de ønsker at organisere et »nyt europæisk Bauhaus«-laboratorium på deres område. En betingelse for at modtage en sådan voucher ville være, at 1) »nyt europæisk Bauhaus«-laboratoriet »skal være med til at skabe, lave prototyper og afprøve de værktøjer, løsninger og politiske tiltag, der vil lette omstillingen på stedet«, og 2) resultaterne af laboratoriets arbejde skal forelægges for regions- eller byrådet;

68.

opfordrer til, at der identificeres synergier mellem initiativet til det nye europæiske Bauhaus og processer, der inddrager borgerne i Europa (som f.eks. konferencen om Europas fremtid), og strategier og handlingsplaner, som fremmer arkitektonisk og æstetisk kvalitet (såsom renoveringsbølgen under EU's dagsorden for byerne);

69.

mener, at det nye europæiske Bauhaus bør udvikle sig til at blive en reel bevægelse, som inddrager lokale og regionale myndigheder, Initiativet må ikke blot resultere i endnu et topstyret projekt. Det er afgørende for alle EU's byer og borgere at skabe en europæisk miljøbevidst måde at leve på. Det er nødvendigt, at det bliver et projekt for alle, ikke blot de få. Følelsen af medansvar er nødt til at starte med enkeltpersoner på græsrodsniveau og komme videre omkring end de store byområder. Tilgængelighed for almindelige mennesker og civilsamfundsorganisationer er et vigtigt og positivt aspekt af initiativet vedrørende det nye europæiske Bauhaus. For at blive en succes er denne øvelse nødt til at være både socialt, kulturelt og territorialt inkluderende.

---

(1)  Som f.eks. Cork 2.0-erklæringen fra 2016 om Et bedre liv i landdistrikter.

(2)  Venice Call to Action, For a New European Renaissance, som ønsker at skabe mulighed for tættere og stærkere synergier mellem erhvervslivet og det brede økosystem omkring kultur, kulturarv og kreativitet, bl.a. gennem en styrket strategisk alliance mellem den europæiske kulturarvsbevægelse og den Europæiske Investeringsbank og dens institut.

(3)  Som fastlagt i Amsterdampagten.

(4)  Som beskrevet i Europa Nostra's grønbog om europæisk kulturarv.

(5)  »Putting Europe's Shared Heritage at the Heart of the European Green Deal«, offentliggjort af Europa Nostra.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Europæiske missioner

(2022/C 301/05)

Ordfører: Markku MARKKULA (FI/EPP), formand for Helsinki-regionen Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om europæiske missioner COM(2021) 609 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

glæder sig over EU-missionerne som en koordineret indsats fra Kommissionens side for at samle de nødvendige ressourcer med hensyn til finansieringsprogrammer, politikker og forordninger samt andre aktiviteter med henblik på at mobilisere og aktivere offentlige og private aktører med henblik på at skabe reelle og varige virkninger for at fremme den samfundsmæssige udbredelse af nye løsninger og tilgange; RU understreger, at der er behov for en inklusiv tilgang, hvor EU's missioner sammen med samhørighedspolitikken i EU og samtlige EU-finansieringsinstrumenter bør anvendes til at fremme territorial samhørighed og nå verdensmålene for bæredygtig udvikling;

2.

understreger (1), at de europæiske missioner i lyset af konferencen om Europas fremtid og som et nyt og vigtigt instrument til at håndtere presserende samfundsmæssige udfordringer er en reel trykprøve af EU's indvirkning og troværdighed. De skal have bred legitimitet og accept. Som Kommissionen har fremhævet, er den rolle, som byerne og regionerne med alle deres interessenter og borgere spiller, afgørende for at nå EU-missionernes ambitiøse mål;

3.

gentager RU's erklæring (2) om at støtte gennemførelsen af EU's missioner som dristige skridt i retning af at tackle samfundsmæssige udfordringer og understreger behovet for et effektivt system med forvaltning på flere myndighedsniveauer, der kombinerer EU's missioner med lokale og regionale udviklingsstrategier, strategier for intelligent specialisering, covid-19-genopretningsforanstaltningerne og finansiering af innovation gennem strukturfondene;

4.

opfordrer indtrængende de centrale beslutningstagere i EU og medlemsstaterne til at reagere hurtigt og beslutsomt på situationen i Ukraine, også i forbindelse med lanceringen af de europæiske missioner, navnlig missionen vedrørende byer. Finansieringskriterierne i forbindelse med midlerne fra NextGenerationEU og andre offentlige finansieringskilder skal være tilstrækkeligt fleksible til at sikre, at en del af aktiviteterne under missionen vedrørende byer kommer til at understøtte energiomstillingen. Aktiviteterne bør støtte offentlig-privat forskning i udviklingen af nye energisystemløsninger. Navnlig kan byer og andre offentlige aktører anvende innovative offentlige udbud i samarbejde med virksomheder til at sætte skub i udbredelsen af vedvarende energikilder og skabe bæredygtige, innovative energiløsninger, der kan erstatte de fossile brændstoffer, som EU-landene i øjeblikket køber af Rusland;

5.

bifalder, at meddelelsen om europæiske missioner (3) med rette anerkender de lokale og regionale myndigheders betydning for gennemførelsen og i fasen, hvor de europæiske missioner tilrettelægges og formidles;

6.

understreger, at gennemførelsen af EU-missionerne i lyset af den viden og knowhow, der skabes i fællesskab, bør forankres i det daglige arbejde med fokus på udvikling og fornyelse af processerne i byerne og regionerne. På den måde vil der systematisk blive skabt synergier med EU's samhørighedspolitik, anvendelsen af strukturfondene og andre målrettede instrumenter. Det vil også generelt vise regionernes og lokalsamfundenes potentiale og kommunernes rolle i at få målrettede forandringer til at lykkes.

EU-missionerne som et ambitiøst nyt instrument til at tackle store samfundsmæssige udfordringer

7.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at EU-missionerne efter planen skal være et »nyt« og »vigtigt« instrument, som af Kommissionen beskrives som en ny måde at finde konkrete løsninger på nogle af vores største udfordringer ved at levere konkrete resultater og virkninger inden 2030 ved at sætte forskning og innovation ind i en ny rolle kombineret med nye former for forvaltning og samarbejde samt ved at inddrage borgerne (4);

8.

minder om, at hver enkelt EU-mission bør fastlægge en klar køreplan og skabe en systemisk ny tilgang med flerniveaustyring og metoder med hensyn til eksperimentering, fremstilling af prototyper, overvågning og opskalering af aktiviteter på alle forvaltningsniveauer. Der er behov for særlig opmærksomhed på at skabe porteføljer af foranstaltninger på både EU-plan og regionalt/lokalt plan og formidle disse effektivt i alle faser af planlægning og gennemførelse. Det kræver inddragelse af og engagement blandt de lokale og regionale myndigheder og partnerskaber i form af udveksling af erfaringer med effektiv innovativ forvaltning;

9.

peger på behovet for at bevilge midler til missionerne til det lokale og regionale niveau, så der i fællesskab kan findes alternative gennembrud i mange »fastlåste situationer«, som alt for ofte blokerer for fremskridt med hensyn til at finde nye løsninger og opnå virkning. Dette kræver nye europæiske partnerskaber, der er baseret på lokale og regionale interesser som defineret i strategier for intelligent specialisering. EU-missionerne bør udnytte de erfaringer, som der vil blive skabt med RU's og JRC's fælles pilotprojekt »Partnerskaber for regional innovation«;

10.

opfordrer til, at der med EU-missionerne fremhæves de fremskridt, der gøres hen imod medmenneskelighed og en menneskecentreret tilgang, hvor bæredygtighed i alle dens dimensioner — økologisk, økonomisk, socialt og kulturelt — er drivkraften bag forandringer med henblik på at nå de ambitiøse mål for EU-missionerne. Livskvaliteten kan kun øges ved at arbejde bevidst sammen i komplekse enheder. I den forbindelse er vi nødt til at finde en bedre balance mellem materiel og immateriel velfærd i Europa og globalt. Naturen gør det muligt at leve på denne planet. Vi skal respektere den menneskelige afhængighed af naturen;

11.

understreger, at EU's missioner i fællesskab skal skabe nye måder at operere på. Udviklingen kræver, at alle aktører tilegner sig nye kompetencer ved at integrere teknologi og forskning med en menneskecentreret tilgang, forpligte sig til at gennemføre fælles grønne og digitale omstillingsprocesser og sikre adgang til de nødvendige ressourcer. Kravene er afgørende for at skabe velfungerende regionale og lokale FUI-økosystemer, som bygger nye innovative videnbroer for at forbinde europæiske skabere af viden på topniveau med regionale og lokale levende laboratorier og andre forsøgscentre samt demonstrationsaktiviteter såsom fyrtårne. Med hjælp fra disse kan alle byer og regioner skabe benchlearningprocesser og peer-netværk med henblik på at anvende frontløberes koncepter og løsninger inden for intelligent og bæredygtig praksis;

12.

understreger, at regional og lokal forvaltning, fremsynethed og flere investeringer i FUI er grundpillerne for EU-missionernes porteføljer, som består af kompetent planlagte tiltag på EU-niveau og nationalt, regionalt og lokalt niveau. Koordinering i tilknytning til EU-missionerne øger samarbejdet, motivationen og kapaciteten, dvs. konkurrenceevnen, idet der i fællesskab skabes nye porteføljer og tiltag. Koordineringen omfatter mange parallelle trin og aktiviteter på flere forvaltningsniveauer på tværs af forskellige systemer. Både offentlige og private finansielle instrumenter skal tages i anvendelse, og der bør især ydes støtte til mindre udviklede regioner for at tilskynde alle regioner til at forbedre deres FUI-systemer og bidrage til gennemførelsen af EU's missioner;

13.

minder om sin afgørende rolle med udgangspunkt i erfaringerne fra sine seks underudvalg og kampagner såsom den grønne pagt Going Local og de europæiske iværksætterregioner i forbindelse med gennemførelsen af EU-missionerne — og bemærker, at RU er et naturligt kontaktpunkt for samarbejde med den offentlige og private sektor, industri og tjenesteydelser og med borgerne.

Byers og regioners rolle i EU-missionerne

14.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger i overensstemmelse med den fælles handlingsplan, som kommissær Mariya Gabriel og RU undertegnede i 2020, at RU sammen med medlemsstaterne og europæiske regioner og byer er parat til at spille en aktiv rolle med hensyn til at skabe et flerniveauforvaltningssystem for at nå EU-missionernes mål. Foranstaltninger til at sikre den nødvendige udvikling vil være baseret på regionale stedbaserede innovationsøkosystemer og intelligente specialiseringsstrategier (S3/S4);

15.

kan påvirke de overordnede processer for EU-missionerne, komme med input til beslutningstagerne og mobilisere regioner og byer til at blive aktive bidragydere på forskellige måder osv. Planerne for EU-missionerne har en stærk regional og lokal stedbaseret dimension, og gennemførelsesmekanismerne omfatter forslag om at sætte regioner og byer — og deres FUI økosystemer — i centrum. RU kan således indgå i et omfattende samarbejde med alle partnere for at sikre, at dette nye bottom-up politikinstrument skaber den ønskede effekt;

16.

indvilliger i — gennem alle de RU-underudvalg, der er berørt af de forskellige missioner — at bistå med at inddrage så mange byer og regioner som muligt for at sikre, at det regionale og lokale niveau støtter EU-missionerne ved at: a) gennemføre informationskampagner, direkte dialog og andre fælles åbne og interaktive inddragelsesprocesser, der målrettes forskellige grupper, herunder også børn under 18 år b) få frontløbersamfundene til at engagere sig eksperimenter med innovative løsninger i deres praksis i det virkelige liv c) få demonstrationssamfundene til at bidrage til storstilede implementeringsprocesser af innovative løsninger og opskalere de bedste løsninger til brug i hele Europa d) sikre, at den europæiske mangfoldighed af regioner med deres mange forskellige interessegrupper og borgere i bred forstand indgår i missionernes gennemførelsesaktiviteter;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte gennemførelsen af EU-missionerne ved at skabe synergier med de nationale og regionale programmer og lette adgangen til EU-finansiering og national finansiering;

18.

anbefaler, at det sikres, at alle by- og landområder og regioner (dem, der klarer sig bedst, de gennemsnitlige og dem, der halter bagefter) har tilstrækkelig kapacitet og ekspertise til at skabe innovation i deres lokalsamfund, og at de bistås via relevante læringsprocesser, der gør det muligt for dem også at fungere som platforme for udbydere af tjenesteydelser med flere aktører, der støtter andre, herunder alle aktørgrupper. De lokale/regionale værdiskabelsesprocesser skal tilrettelægges på niveau med effektive samarbejdsbaserede værdikæder og værdistrømme, der videreudvikler økosystemerne;

19.

understreger, at de ambitiøse mål som en afgørende forudsætning kræver, at beslutningstagere, embedsmænd og fagfolk, der beskæftiger sig med innovation, tilegner sig kompetencer til at fungere som forandringsagenter i processen med at erhverve ny viden og nye færdigheder. De tre kritiske processer er: a) byers og regioners operationelle læringsprocesser med fokus på at integrere missionsrelaterede aktiviteter i andre lokale aktiviteter, så de bliver en del af den normale strategiske og operationelle beslutningstagning b) at motivere og støtte virksomheder og forskningsinstitutter, universiteter, erhvervsuddannelsescentre og deres stedbaserede og tematiske økosystemer til at bidrage til medskabelse af nye innovative frontløberløsninger og c) at anvende nye inklusive metoder inden for innovation. Instrumenterne i disse processer bør omfatte brede partnerskaber, innovative offentlige indkøb, hurtigt udviklede prototyper og eksperimenter med nye løsninger;

20.

minder om, at der findes dokumenterede processer, men at de kræver, at de enkelte byer og regioner engagerer sig, og et dedikeret samarbejde via EU-missionsteam. Bevilling af midler til europæiske partnerskaber vil gøre det lettere at få etableret disse kritiske faktorer i en lang række europæiske byer og regioner. Flere eksisterende EU-instrumenter såsom JRC, Interreg, FPI'er samt EIT og dets VIF'er kan spille en afgørende rolle her;

21.

fremhæver behovet for at se nærmere på alle EU's finansielle instrumenter til støtte for missionsaktiviteter, navnligt på lokalt og regionalt niveau. Midlerne fra Horisont er ikke let tilgængelige for regioner og byer og er endnu ikke tilstrækkeligt afstemt med de nye strategiske målsætninger for EU-missionerne. Mange regioner har store vanskeligheder med at få adgang til midlerne på grund af de mange indkaldelser, meget specifikke kriterier og komplekse systemer. Mange regioner har f.eks. problemer med at få finansieret opkvalificeringen af deres arbejdsstyrke med henblik på at fremskynde den grønne omstilling, der er vigtig for EU-missionerne. Dette kræver en gennemgang for at forenkle adgangen til EU-midler.

Retningslinjer for en mere virkningsfuld gennemførelse af EU-missionerne

22.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at bidrage til at skabe dynamiske partnerskaber, som skal omfatte delvist formaliserede gensidige forpligtelser, men også være delvist fleksible så partnerskabskontrakterne mellem EU-missionerne og demonstrationsbyerne og -regionerne kan øge gennemslagskraften i Europa af de mange initiativer og det arbejde, der udføres af spredte demonstratorer;

23.

støtter den fleksible anvendelse og understreger den aktive konceptuelle udvikling af by- og regionskontrakter, som foreslås i gennemførelsesplanerne for EU-missionerne;

24.

foreslår, at der oprettes et EU-missionsmærke for de byer og regioner, som vil påtage sig ansvaret som demonstrerende frontløbere og støtter af den europæiske grønne og digitale omstilling med hensyn til at nå EU-missionernes mål og opskalere resultaterne af deres innovative løsninger, og opfordrer til, at man lærer af allerede eksisterende praksis såsom borgmesterpagten;

25.

foreslår forskellige måder at bruge EU-missionsmærket på til at skabe synergi med andre relevante EU-initiativer og andre relaterede initiativer og anvendelsen af finansieringsinstrumenter såsom InvestEU-fonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten, interregionale innovationsinvesteringer I3, Interreg Europe, Connecting Europe-faciliteten, et digitalt Europa, EU4Health, EIB og EIT. RU foreslår, at der oprettes et europæisk system, hvorved både EU og medlemsstaterne kan anvende EU-missionsmærket til at forenkle ansøgningsprocesserne. Mærket bør give lettere adgang til EU-midler og nationale midler til støtte af aktiviteter på lokalt og regionalt niveau med henblik på at nå de ambitiøse EU-missionsmål og samtidig forbedre de lokale og regionale procedurer;

26.

peger på, at EFR-knudepunkter på lokalt og regionalt niveau kan være et af de mest effektive redskaber til at afstemme de regionale FoI-strategier, herunder strategier for intelligent specialisering (S3/S4), med de nationale og europæiske strategier, EFR, Horisont Europa og EU-missionerne. EFR-knudepunkter kan således medvirke til udviklingen af strukturelle projekter, som især bidrager til EU-missionerne, og mobilisere de forskellige finansieringskilder. Det vil derfor være nyttigt så vidt muligt at skabe forbindelse mellem EU-missionsmærket og EFR-knudepunkterne;

27.

minder om behovet for at skabe og anvende effektive videnforvaltningsprocedurer til at gennemføre EU-missionerne ved at anvende den bedste globale og regionale viden under hensyntagen til de etiske kriterier i Kommissionens nye internationaliseringsstrategi for forskning og innovation. Horisont Europa og andre instrumenter skal være mere dynamiske med hensyn til at eksperimentere og udvikle prototyper i virkelige miljøer for at udnytte og opskalere resultaterne;

28.

understreger, at gennemførelsen af EU-missioner bør ske gennem en åben og deltagelsesbaseret proces med inddragelse af alle de mest relevante interessenter på lokalt, regionalt, europæisk og globalt plan (5). Navnlig regionernes, lokalsamfundenes og borgernes engagement vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af EU-missionerne. I den forstand skal der sikres en direkte dialog mellem de nævnte interesserede parter på de enkelte missioner. RU er parat til at være en stærk allieret for EU-missionerne;

29.

påpeger, at EU-missionseksperimenter og -demonstrationer bør fokusere på at planlægge aktiviteter med henblik på at udvide videnskabens grænser, beherske deep tech og kombinere digitale, fysiske, miljømæssige og biologiske innovationer — og regelmæssigt gennemgå og dele resultaterne i forreste linje. Strategierne for intelligent specialisering som koncepter for regionalt samarbejde med industri og forskning bør profileres højt i EU's missioner.

Fremsyn og samfundsmæssige innovationer er altafgørende for EU-missionerne og er skabt af disse

30.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter, at udfordringerne er komplekse, og at der kun findes en del af den nødvendige videnskabelige og teknologiske viden. Det er muligt at nå målene med omfattende fremsynsaktiviteter, øgede FoU-investeringer, fremstilling af prototyper til den virkelige verden, eksperimentering og opskalering af resultaterne;

31.

anerkender det betydelige potentiale i forskning for alle former for innovation og for at håndtere store samfundsmæssige udfordringer. Udvalget forventer derfor, at den politiske beslutningstagning generelt bliver mere evidensbaseret, forskningsstøttende og målrettet mod at skabe gunstige betingelser for samfundsmæssige innovationer, som gennemføres hurtigt nok i praksis og i processer;

32.

minder om, at de ambitiøse mål med EU-missionerne kun kan nås, hvis de understøttes af effektive læringsprocesser for de politiske ledere i regioner og organisationer, erhvervsledere, eksperter og borgere. Modeller, der udvikles i de europæiske byer/regioner, skal være tilpasset situationen i regionen via systematisk professionel udvikling, der er forankret i lokal »learning by-doing« for alle;

33.

understreger, at EU-missionerne bør fokusere på udnyttelse af potentialet i immaterielle aktiver og intellektuel kapital. Hvis denne viden forankres i den politiske beslutningstagning, især med henblik på skabe intelligente og menneskecentrerede byer med fokus på bæredygtighed, kan det være med til at tiltrække investeringer i menneskelig kapital, strukturel kapital, relationel kapital og FUI generelt;

34.

fremhæver betydningen af at skride til handling på grundlag af hovederklæringerne i den europæiske FoU- og teknologipolitik som defineret i EU's strategiske fremsynsrapport 2021 (6), navnlig: a) De kommende årtier vil blive præget af en stigende omfordeling af den globale magt, hvor det geoøkonomiske tyngdepunkt vil rykke østpå b) EU konkurrerer på globalt plan om first mover-fordelen i forbindelse med fastsættelse af standarder c) EU er nødt til at positionere sig stærkere i udviklingen og produktionen af den næste generation af inklusive teknologier d) Ud over specifikke teknologier er hyperkonnektivitet drivkraften bag transformationen e) Kritiske råstoffer er afgørende for EU's dobbelte omstilling f) EU's digitale suverænitet vil afhænge af kapaciteten til at lagre, udtrække og behandle data, samtidig med at kravene om tillid, sikkerhed og grundlæggende rettigheder opfyldes g) Fremme af europæisk strategisk autonomi h) En intelligent blanding af industri-, forsknings- og handelspolitikker med internationale partnerskaber kan sikre en bæredygtig og diversificeret forsyning;

35.

påpeger, at den teknologiske udvikling, når man skrider til handling, i højere grad end hidtil bør afstemmes med socioøkonomiske udvikling og ske i en virkelig kontekst, således at der sikres en hurtig udbredelse og opskalering af resultaterne;

36.

foreslår at øge EU's interinstitutionelle samarbejde om fremsyn med særlige roller for Det Fælles Forskningscenter (JRC), Europa-Parlamentets forskningstjenester og RU. Udvalget foreslår, at man på nationalt, regionalt og kommunalt plan overvejer at arrangere deltagelsesbaserede borgervidenskabsaktiviteter generelt og frem for alt for unge, navnlig universitets- og gymnasieelever, for iværksættere og for politisk beslutningstagning ved at nedsætte udvalg for fremtiden med fokus på fremsyn og teknologivurdering.

EU-missionernes nye tilgang til teknologi og FoU-politik

37.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den samfundsmæssige og adfærdsmæssige omstilling, der understøtter EU-missionernes mål, er inklusiv og positiv gennem bred anvendelse af prototypefremstilling og eksperimentering som metodisk tilgang;

38.

minder om, at kernen i EU-missionerne er forskning og innovation. De komplekse samfundsmæssige udfordringer kan kun tackles ved at øge FUI-investeringerne. Både EFR og industrielle undersøgelser viser klart (7), at EU halter bagefter sine største globale konkurrenter med hensyn til virksomhedernes FoU-intensitet, navnlig i højteknologiske sektorer, og med hensyn til opskalering af innovative SMV'er, hvilket har en negativ indvirkning på produktiviteten, jobskabelsen og konkurrenceevnen;

39.

er enigt i EFR's mål (8) om at sætte skub i Europas genopretning og støtte dets grønne, digitale og sociale omstilling ved at støtte innovationsbaseret konkurrenceevne og fremme teknologisk suverænitet på centrale strategiske områder (f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi, cybersikkerhed, dataøkologi, mikroelektronik, kvantedatabehandling, 5G, næste generation af batterier, vedvarende energi, brintteknologier, nulemissionsbaserede miljøer, intelligent mobilitet osv.) i overensstemmelse med modellen for åben strategisk autonomi;

40.

efterlyser efterspørgselsbaserede politikker for kulstofneutralitet, der omfatter CO2-fodaftryk og -håndaftryk, som kriterier for bæredygtige offentlige indkøb. Ud over CO2-fodaftrykket påpeger RU betydningen af CO2-håndaftrykket, der er en ny tilgang til at opgøre og beregne klimapåvirkninger ved at vise den positive virkning, som klimavenlige produkter og tjenester har (9);

41.

støtter industrielle FUI-CO2-håndaftryksforanstaltninger med henblik på at skabe nye udvidede produkter, systemer og andre innovative løsninger, der spiller en afgørende rolle for at nå klimamålene, og påpeger, at det ikke vil være muligt at nå mål for nettonulemissioner uden en væsentlig fremskyndelse af innovationen inden for ren energi;

42.

minder om behovet for ny teknologi. Rapporten fra Det Internationale Energiagentur (IEA) (10) indeholder analytisk dokumentation for, at 25 % af den nødvendige reduktion af CO2-emissionerne for at gøre jordens klima bæredygtigt vil komme fra modne teknologier. Til sammenligning vil 41 % af den nødvendige teknologi komme fra nye teknologier, som er i den tidlige indførelsesfase, mens 34 % vil komme fra teknologi, som er på demonstrationsstadiet eller prototypestadiet, eller som ikke er udtænkt endnu;

43.

gør opmærksom på vigtigheden, men tillige kompleksiteten af at måle drivhusgasemissioner. Den grundlæggende måling af drivhusgasemissioner anvender anvendelsesområde 1 og 2. Ved også at anvende anvendelsesområde 3 kan målene om netto-nul- eller netto-negativ-udledning opfyldes. Anvendelsesområde 3 omfatter alle andre indirekte emissioner i hele værdikæden;

44.

understreger den rolle, som EU-missionerne spiller i centrum for EU's prioriteter med hensyn til at gøre den grønne og digitale omstilling til en realitet. Kommissionen har iværksat pilotfasen af EFR-knudepunktinitiativet med henblik på at lette regionalt FUI-samarbejde og udveksling af bedste praksis med et incitament til at maksimere værdien af videnproduktion, -cirkulation og -anvendelse. RU opfordrer til, at EU-missionerne udnytter brugen af EFR-knudepunkterne som et redskab til at forbinde lokale og regionale FoI-økosystemer og aktivt indgå partnerskaber med lokale og regionale beslutningstagere for på forsøgsbasis at bruge EFR-knudepunkterne til at udvikle konkret samarbejde;

45.

understreger, at systemet af EFR-knudepunkter søger at tilføre EFR og det europæiske uddannelsesområde de manglende elementer for at skabe stærke europæiske vidensamfund i hele Europa med det formål at fremskynde samfundets omstilling til grøn, bæredygtig og digital vækst. Ideelt set sikrer netværket af EFR-knudepunkter, at lokale og regionale FUI-økosystemer bliver en integreret del af det europæiske FUI-økosystem;

46.

støtter muligheden for aktive lokale bidrag til integreret gennemførelse af EFR-knudepunkterne og andre eksperimenter med regionale økosystemer og EU-missionerne i eksperimentering, hurtig prototypefremstilling, testning, demonstration og opskalering af forsknings- og innovationseffektivitet i byer og regioner;

47.

erkender, at indsamling af forskellige regionale og lokale indsigter, idéer og erfaringer er af afgørende betydning for at skabe en paneuropæisk tilgang til innovative aktioner. Det er helt afgørende, at læring deles på tværs af byer og regioner og på tværs af de fem EU-missioner. RU anbefaler, at der hurtigt etableres netværk for samarbejdsbaseret læring, hvorigennem væsentlig viden om såvel proces som indhold kan deles og skaleres: nedskaleres til andre byer/regioner og opskaleres til andre EU-missioner og til Europa som helhed;

48.

opfordrer til, at Rådets konklusioner om EU-missionerne offentliggøres under det franske formandskab, så der også bliver mulighed for at styrke modellen med EFR-knudepunkter, som EU-missionerne vil være afhængige af, hvis de skal forankres effektivt på det lokale og regionale niveau. Konklusionerne bør også understrege vigtigheden af forskningsinfrastruktur, der nyder stærk støtte i byer og regioner, og som er vigtige for iværksættelsen af EU-missionerne;

49.

slår fast, at prioriteten er at gennemføre de missioner, der allerede er truffet beslutning om, men samtidig må overvejelserne om mulighederne for at etablere nye missioner, når der opstår nye, store fælles udfordringer, fortsættes uden afbrydelse. Det afgørende spørgsmål om at sikre, at de europæiske samfund er beredte og i stand til at håndtere sundhedstrusler og -kriser bør i kølvandet på etableringen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) indgå i overvejelserne om en ny mission med fokus på denne udfordring i kraft af dens systemiske og tværgående karakter, der berører mange interessenter.

RU's erfaringer: Synergi mellem EU-missionerne og andre vigtige politiske instrumenter

50.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den stærke overbevisning, at EU-missionerne bør bygge på erfaringerne med og ekspertisen fra de eksisterende EU-initiativer og -programmer, så de kan fungere i synergi. Systemiske ændringer kræver samskabelse af transformerende økosystemer baseret på læring og FUI med tværfaglig videnskabelig og operationel synergi i hele Europa og på tværs af alle fem EU-missioner;

51.

minder om, at der er behov for at gøre folk mere indstillede på at arbejde åbent sammen, øge det lokale samarbejde og skabe flere europæiske partnerskaber for at danne den nye menneskecentrerede bæredygtige fremtid for Europa. I alle egne af Europa findes den potentielle kapacitet i høj grad på lokalt og regionalt niveau. Hastighed er afgørende. De store samfundsmæssige udfordringer skal tackles i de kommende år. Viden og læring er helt centrale;

52.

foreslår, at der lægges særlig vægt på de skridt i byernes og regionernes gennemførelse af EU-missionerne, der støttes af RU, herunder forvaltning på flere forvaltningsniveauer, finansiering og vellykket gennemførelse af, hvordan de ambitiøse mål kan nås ved effektivt at integrere dem i EU's forsknings- og innovationspolitikker, navnlig intelligente specialiseringsstrategier (S3/S4), EFR-knudepunkter, det nye europæiske Bauhaus og andre af de mest relevante initiativer, programmer og instrumenter i EU's flerniveaupolitikker;

53.

er fast besluttet på at tilrettelægge læringsaktiviteter i samarbejde med JRC for at støtte EU-missionernes aktiviteter under overskrifterne »City Science« og »Science Meets Regions« ved at fremme aktiviteter med bred effekt og dele resultaterne af EU-missionerne. Kortsigtede foranstaltninger er ikke en tilstrækkelig reaktion på, hvad der virkelig er behov for. En nyttig aktivitet er at støtte etableringen af netværket af regionale fremtidscentre for at stimulere kreativitet og en iværksættertankegang og forbinde disse med det nye Bauhaus, FN's arbejde med verdensmålene for bæredygtig udvikling og UNESCO's fremtidsforståelseslaboratorier (Futures Literacy Labs) for at sikre både kort- og langsigtet bæredygtighed af de iværksatte initiativer;

54.

tilskynder til at uddybe samarbejdet med europæiske netværk, der er engageret i at styrke FUI i håndteringen af samfundsmæssige udfordringer, såsom EUA, EARTO og ERRIN. Hver EU mission bør desuden samarbejde effektivt med sine temaspecifikke netværk såsom CEMR, Eurocities og CPMR. Udvalget samarbejder i vid udstrækning med alle disse interessentnetværk for at sikre, at EU's missioner som et nyt bottom-up politisk instrument skaber den ønskede virkning;

55.

ønsker indtrængende at gøre opmærksom på vigtigheden af at styrke regionernes og byernes kapacitet til at ansøge om finansiering gennem EU-missionerne og udnytte erfaringerne fra EU-finansierede, stort anlagte initiativer såsom European Network of Living Labs, (ENoLL), Vanguard Initiative, Digitalizing Cities, Open & Agile Smart Cities, City Science Initiative og Living-in.EU (den europæiske måde at opnå digital omstilling på i byer og lokalsamfund). Dette vil øge byernes og regionernes resiliens, reaktionsevne og aktive deltagelse i europæiske reformer og styrke inklusionen af borgerne i hele EU. Det vil samtidig fungere som en multiplikator for virkningen af EU's initiativer og sikre en bredere og mere retfærdig fordeling af ressourcerne, så vilkårene alle steder er bedre tilpasset til at mobilisere såvel EU- som ikke-EU midler og derved være på forkant med udviklingen.

Missionsspecifikke anbefalinger

56.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af missionerne på alle myndighedsniveauer. Udvalget understreger, at EU-missionerne til sammen har et klart fælles fokus på at skabe en bæredygtig, intelligent fremtid. Dette kan komme til udtryk gennem samskabelse og FUI-baserede løsninger: — Klimatilpasning: forvaltning af oversvømmelser, skovbrande og andre katastrofer, naturbaserede løsninger, klimasikring af kritisk infrastruktur, overvågnings- og varslingssystemer for virkninger på befolkningens sundhed — Kræft: sundhed generelt, flere forebyggelsestiltag, navnlig ved at fremme sunde levevaner — Oceaner og vand: beskyttelse og genopretning af marine økosystemer, mindskelse af forurening og en klimaneutral blå økonomi — Klimaneutrale byer: fremskridt inden for miljø-, infrastruktur- og industriløsninger, der bidrager til byers klimaneutralitet — Jord: forebyggelse af forurening i forbindelse med arealanvendelsen og sikring af rent og sundt grundvand under alle omstændigheder;

57.

foreslår følgende missionsspecifikke aktiviteter for at øge effekten af EU-missionerne:

a)   Tilpasning til klimaændringer

RU understreger, at missionen vedrørende tilpasning til klimaændringerne bør spille en vigtig gennemgående rolle, især i forhold til fremsyn og til at få alle aktører i Europa til aktivt at bidrage til alle EU-missionerne. Denne mission bør have fokus på social og samfundsmæssig bevidsthed og på at sikre et generelt engagement for at udvikle omfattende systematiske løsninger. Den bør navnlig tage fat på udfordringerne i forbindelse med den miljømæssige omstilling af industrien, boligmassen og transportsektoren. Tabene som følge af klimaændringerne beløber sig allerede i gennemsnit til 12 mia. euro om året, og EU bør foretage makroøkonomiske klimaanalyser for at overbevise om fremskyndelse af tilpasningsforanstaltninger sideløbende med afbødningsindsatsen. Indsatsen for at beskytte befolkningerne mod klimaændringerne bør også omfatte sociale aspekter og samhørighedsspørgsmål.

b)   Kræft

RU fremhæver vigtigheden af forskning på højeste globale niveau og opfordrer forskere og innovatorer til at øge det europæiske og tværsektorielle samarbejde mellem interessenter, så missionen bliver en succes. RU betoner vigtigheden af at udvide HPV-vaccination, biobanker og adgang til de mest innovative behandlinger samt af at udbrede bedste praksis blandt lande og regioner. En af de største udfordringer er forskellene i adgangen til kræftbehandling mellem og internt i EU-lande og regioner samt når det gælder patienternes livskvalitet. Derfor er bedre adgang til tidlig screening, nye diagnoseredskaber og innovative kræftbehandlinger i europæiske lande og regioner helt afgørende og kræver investering i infrastruktur, udstyr, digitalisering af sundhedsvæsenet, arbejdsstyrken i sundhedssektoren og nye behandlingsmodeller. En anden udfordring vedrører adgangen til behandling og lægemidler til overkommelige priser samt kvaliteten af individualiseret patientstøtte og den sociale innovation i forhold til støtte for omsorgspersoner.

c)   Genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030

RU understreger, at genopretning af sunde oceaner og farvande og sikring af rent vand er spørgsmål, der på kort og lang sigt er i hænderne på det internationale samfund. Forureningsproblemerne kan kun løses ved at lægge vægt på den internationale dimension — havbassiner som Middelhavet, Atlanterhavet, Østersøen, Sortehavet samt Donau — og øge samarbejdet mellem regioner. Det særlige fokus på Arktis er nødvendigt. RU opfordrer til, at havet og farvandene gøres til en ny fælles ambition og sættes i centrum for relanceringen af den europæiske integration. Udvalget understreger, at det specifikke fokus på forskning og teknologier til sikring af rent vand og forsyningseffektiviteten er af afgørende betydning for missionen, og det samme gælder den blå havøkonomi med fokus på iværksætteri, bæredygtig turisme, dekarbonisering af søtransporten og vedvarende havenergi. Der vil her blive skabt nye vidtspændende muligheder for grænseoverskridende og utraditionelt erhvervssamarbejde. RU understreger, at det er nødvendigt at mobilisere byer og regioner til at opbygge europæiske netværk, som samler de lokale maritime innovationsøkosystemer omkring værdikæder og skaber innovation i de maritime industrier.

d)   Klimaneutrale og intelligente byer

RU er af den stærke overbevisning, at Europa har brug for byer, der som aktive frontløbere i fællesskab kan skabe nye presserende løsninger og dele resultaterne af deres eksperimenter med de andre — alle byer og regioner i Europa skal være med og støttes. De byer, der er frontløbere, bør gøres til innovationsknudepunkter, hvor der i fællesskab skabes umiddelbart anvendelige løsninger, der kan kopieres og opskaleres til alle andre europæiske byer under deres omstilling til klimaneutralitet senest i 2050. Byer, der har ansøgt, men som ikke er blevet udvalgt, bør af Kommissionen samles i en udvidet gruppe, så de på mange måder kan udnytte de fremskridt og resultater, som de byer, der er frontløbere, har opnået, herunder direkte anvendelse af løsninger, der kan kopieres. De allerede eksisterende succesfulde programmer og projekter eller dertil knyttede »grønne initiativer« er opregnet i bilaget til denne missions gennemførelsesplan. De indhøstede erfaringer bør bruges som udgangspunkt for etablering af køreplaner på flere niveauer for, hvordan byer bliver klimaneutrale. Med henblik på forandringerne bør der dannes fællesskaber med mange aktører og fælles værktøjer for at forhindre, at de enkelte lokalsamfund agerer på egen hånd. RU betoner, at de deltagende byers udarbejdelse af klimaaftaler er en efterspørgselsstyret proces, som bør kunne udmønte sig i lokale løsninger, men som kræver stærk støtte fra det nationale og regionale niveau.

e)   En jordpagt for Europa

RU understreger behovet for at tænke i systemer, for forandringsledelse med redskaber som bl.a. FUI og læring for at nå målene i jordmissionen, som omfatter alle typer arealanvendelse, og udforske nye muligheder for en mere ambitiøs omlægning af EU's fælles landbrugspolitik. Med henblik på en øget kulstofbindende dyrkning og kulstofbinding i skovene er en omlægning af landbrugsproduktionssystemerne og oprettelse af tværnationale klynger af levende laboratorier helt afgørende for, at missionen bliver en succes. I land- og bymiljøer er det helt afgørende med støtte til biodiversitet og til at få borgerne til at vælge skovbaserede bioprodukter, bæredygtige og lokalt producerede fødevarevarer. Et andet vigtigt punkt er, hvordan skovaktiviteterne gøres attraktive og økonomisk bæredygtige uden at miste lukrative muligheder med henblik på at understøtte jordmissionens mål.

RU's rolle i at understøtte en europæisk og global omstilling

58.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at borgerne bor og arbejder i byer og regioner, og at alle EU-missionernes aktiviteter bør fokusere på mennesker, fra erhvervsmæssige, akademiske og statslige interessenter til individuelle borgere i alle aldre og med alle baggrunde. Udvalget, JRC og andre relevante aktører kender forskellige effektive og afprøvede teknologier til borgerdeltagelse, lige fra iværksætteropdagelser til samfundsinnovationsarrangementer, der kan anvendes til at sikre borgernes engagement;

59.

er klar til at levere i forhold til at gå i dialog med lokalsamfundene for at øge bevidstheden om EU-missionerne og hjælpe dem med at engagere Europas borgere og virksomheder;

60.

understreger, at EU-missionerne kun vil blive en succes, hvis vi lukker viden- og innovationskløften i Europa, og innovationskløften mellem Europa og USA fremhæves. Der skal fokuseres på ambitiøse konkrete og inkluderende foranstaltninger i det virkelige liv ved hjælp af FUI-resultaterne;

61.

understreger, at nyudviklinger inden for FUI er forudsætningen for EU-missionernes succes. Det indebærer nye vidtrækkende løsninger for at sikre komplementaritet og fremme synergier med EU's rammeprogrammer for forskning og innovation og andre europæiske og globale programmer og fonde. Et nyt skridt er at afprøve systemet af EFR-knudepunkter, der bør fremme anvendelsen af alle relevante EU-FUI-initiativer som en væsentlig del af den regionale politikudformning;

62.

påpeger, at gennemførelsen af EU-missionerne vil fremme lokalt og regionalt lederskab i EU, men også på verdensplan. Udvalget bør for at styrke byernes og regionernes rolle i borgmesterpagten og andre globale netværk skabe synergi mellem EU-missionerne og aktiviteterne i forbindelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og kampagnerne Race to Zero og Race to Resilience. En styrkelse af det globale lederskab i EU's byer og regioner kan også støtte RU's bestræbelser på at opnå formel anerkendelse af subnationale myndigheder inden for rammerne af UNFCCC og i forberedelsen af COP27.

Sammenfatning af de kritiske succeskriterier

63.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at EU er nødt til at styrke sin globale konkurrenceevne baseret på viden, europæiske partnerskaber, kapaciteter og talenter til at arbejde for fremtiden — en inklusiv tilgang, der skal inddrage alle. Europa har mulighed for at påtage sig rollen som en global leder, der gennemfører samarbejdspolitikker for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling og tackle klimaændringerne;

64.

understreger, at ægte handling er nøglen til EU-missionerne. Forskning er afgørende for at skabe nye løsninger og finde frem til de bedste måder at komme videre på — de relevante anvendelser er afgørende for at opnå resultater. EU-missionerne bliver vellykkede, hvis der er et gunstigt lokalt økosystem. Det handler ikke kun om teknologi og forskning, men først og fremmest om en menneskecentreret tilgang, som udvikler kompetencer, tackler lokale risici og skaber adgang til de bedste ressourcer i Europa. Menneskelige aspekter inden for innovation er afgørende for, at der kan skabes bæredygtige løsninger i fællesskab;

65.

anfører, at EU-missionerne er vigtige for at understøtte Europas omstilling til et grønnere, sundere, mere inklusivt og modstandsdygtigt kontinent. For at nå de ambitiøse mål skal hver eneste EU-mission udmøntes som en omfattende portefølje af foranstaltninger. Disse europæiske porteføljer skal udformes på basis af omfattende regionale og lokale porteføljer af foranstaltninger, herunder integrerede forskningsprojekter, politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger og lokale gennemførelsesaktiviteter;

66.

fremhæver nødvendigheden af at medfinansiere og støtte byernes og regionernes daglige arbejde i forbindelse med deres værdiskabelse og benchlearning med henblik på at opskalere de bedste processer og tiltag til gavn for borgernes hverdag. Demonstrationssamfundenes rolle er at fungere som pionerer, udviklere og frontlinjetestere af systemiske ændringer for alle de andre;

67.

er klar til at samarbejde med EU-missionerne om at gøre benchmarking- og benchlearningprocesserne mellem demonstrationsbyerne/-regionerne og andre attraktive. Finansieringsinstrumenterne skal være fleksible og innovative og fremme byernes/regionernes reelle interesser;

68.

fremhæver, at de centrale spørgsmål er, hvordan byer og regioner lærer at tilrettelægge de nødvendige aktiviteter, og hvordan aktiviteterne tiltrækker private, industrielle og andre investeringer. Netværket af EFR-knudepunkter sikrer ideelt set, at lokale og regionale FUI-økosystemer bliver en integreret del af det europæiske FUI-økosystem;

69.

opfordrer til bedre samfundsmæssig og teknologisk forudsigelighed og øget samarbejde som de afgørende succesfaktorer for at fremskynde industrielle og andre investeringer med henblik på at opnå kulstofneutralitet og andre EU-missionsmål. Den missionsorienterede politik passer godt til at styrke bottom-up-dimensionen i EU's unikke flerniveaustyringssystem: De indhøstede erfaringer kan og vil blive udvekslet aktivt mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt med mere omfattende overvejelser og integration af EU-missionernes mål i udviklingen af fremtidig lovgivning, f.eks. CO2-prissætning og »Fit-for-55«-pakken;

70.

fremhæver, at de seneste industri- og innovationspolitikker, planer og nødvendig ny videnskabelig og teknologisk viden og innovation på EU-plan skal integreres i EU-missionerne og udvikles og overføres til løsninger i virkelige situationer og praksis gennem effektiv bottom-up-videnforvaltning og andre foranstaltninger;

71.

har anerkendt behovet for de digitale platforme for EU-missionerne for at fremskynde videnoverførslen og -forvaltningen, støtte virtuelt samarbejde og matchning af partnerskaber, forenkle finansieringsprocesser osv. De skal udvikles i fællesskab med repræsentanter for byer og regioner;

72.

konkluderer, at nye, passende og effektive arbejdsprocesser er vigtige for at sikre, at EU-missionerne bliver en succes. Disse processer skal afspejle erfaringerne fra Åben Innovation 2.0, forskellige firedobbelt helix-initiativer og mange andre tiltag, så der i fællesskab kan skabes attraktive modeller for næste generation af deltagelsesbaseret forvaltning. Alle borgere skal inddrages, fra de unge til de ældre. Missionsaktiviteterne bør tage hensyn til de forskellige aspekter, der vedrører de enkelte generationer, og benytte innovative og ansvarlige metoder til at skabe det engagement, der er nødvendigt for at opnå en bæredygtig fremtid for Europa.

---

(1)  RU's plenarforsamling, 27. januar 2022, Resolution om konferencen om Europas fremtid (EUT C 270 af 13.7.2022, s. 1).

(2)  RU's plenarmøde den 1.-2. december 2021, resolution om Kommissionens arbejdsprogram for 2022 (EUT C 97 af 28.2.2022, s. 1).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om europæiske missioner (COM(2021) 609 final).

(4)  European Research Area Policy Agenda — Overview of actions for the period 2022-2024, Kommissionen 2021.

(5)  RU's udtalelse om Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation (COR-2018-03891) (EUT C 461 af 21.12.2018, s. 79).

(6)  Strategisk fremsynsrapport 2021 (COM(2021) 750 final).

(7)  Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628 final).

(8)  Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628 final).

(9)  RU's plenarforsamling den 1. juli 2021, udtalelse om Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (EUT C 440 sg 29.10.2021, s. 42).

(10)  IEA Energy Technology Perspectives 2020.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet

(2022/C 301/06)

Ordfører: Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays de la Loire

POLITISKE ANBEFALINGER

Generelle bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at udvalgets formandskab i marts 2020 opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en EU-mekanisme for nødsituationer på sundhedsområdet (1), og at udvalget udviklede denne idé i den udtalelse, som det afgav på et senere tidspunkt i 2020, om »En EU-sundhedsberedskabsmekanisme« (2). Udvalget konstaterer, at man har fundet inspiration her i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens meddelelse COM(2021) 576.

Debatten om oprettelse af HERA foregår i en tid, der er præget af covid-19-epidemiens fortsatte tilstedeværelse. Denne epidemi har mere end nogensinde før fået os til at gøre sundhed til en prioritet for EU. Målet med oprettelsen af HERA er imidlertid langt bredere og omfatter alle former for trusler mod folkesundheden, i stor skala og/eller på tværs af grænserne, både når det gælder kriseberedskabs- og krisestyringsfaserne, men også udfordringerne i forbindelse med forebyggelse og modstandsdygtighed i forskellige befolkningsgrupper og områder. Alt dette skal ses i en bredere sammenhæng med krigen i Ukraine, som har en enorm indvirkning på sundhedstjenesterne, infrastrukturen og det grænseoverskridende samarbejde, der allerede var spændt hårdt for og blev kørt helt ned, da covid-19-pandemien var på sit højeste.

2.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter oprettelsen af HERA som en myndighed, der får ansvaret for kriseberedskab og -styring under sundhedskriser. Man bør dog huske på, at det er medlemsstaterne, som bærer hovedansvaret for forebyggelse, folkesundhed og sundhedsydelser, kriseberedskab og håndtering af kriser, men at regionerne på den anden side også spiller en vigtig rolle, fordi to tredjedele af medlemsstaterne i Europa har forskellige former for decentraliserede sundhedssystemer. Udvalget understreger, at der er behov for et samlet overblik over, hvordan befolkningen beskyttes, men at Kommissionens tiltag er splittet mellem flere forskellige beslutningscentre. Desuden bør Unionen efter udvalgets opfattelse yde støtte til medlemsstaterne og regionerne.

3.

Uanset hvor de er opstået, udgør sundhedskriser en fare for de befolkningsgrupper de rammer, og de rammer skævt. Men de er også en trussel mod selve EU, hvis Unionen ikke er i stand til at reagere på en hurtig, effektiv, sammenhængende og solidarisk måde på disse kriser. Covid-19-krisen har sat solidariteten mellem europæerne, det indre markeds integritet og Schengensamarbejdet på prøve. Efter Det Europæiske Regionsudvalgs mening har krisen også vist, at EU's mål om sundhed og beskyttelse af befolkningen »ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan«, og at en skærpet EU-indsats på dette område derfor er i overensstemmelse med nærhedsprincippet (3).

4.

Ganske vist er sundhedssystemerne et nationalt anliggende, men Kommissionen har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre befolkningens sundhed og bevarelse af det indre marked i henhold til traktaterne, som omfatter beskyttelse af befolkningens sundhed som et væsentligt krav samt indebærer en beskyttelse af EU-retten. Denne indsats skal gennemføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne og med aktiv inddragelse af Europa-Parlamentet. Det Europæiske Regionsudvalg agter at deltage i debatten. For det første fordi lokale tiltag og en indsats i nærområdet er afgørende for at beskytte befolkningen i en krisesituation. For det andet fordi mange regioner har vigtige beføjelser på sundhedsområdet, og endelig fordi regionernes støtte til innovation og industri er et centralt element i tilvejebringelsen af modforanstaltninger til håndtering af kriser.

HERA's indsatsområde, ledelse og indkøringsperiode

5.

Det Europæiske Regionsudvalg er fortaler for, at HERA skal have et meget bredt indsatsområde, sådan som Kommissionen foreslår, under hensyntagen til andre eksisterende organers beføjelser (4). Det handler således om at imødegå truslerne mod folkesundheden, som kan skyldes naturlige årsager, ulykker eller være forsætlige, herunder være forårsaget af terrorisme, stamme fra pandemier eller have biologiske, miljømæssige, nukleare eller ukendte årsager.

6.

Udvalget understreger, at ikke blot er HERA's indsatsområde stort. Det samme gælder området for HERA's aktiviteter, som er meget bredt. Det handler nemlig om at kortlægge og analysere risici, inden der opstår kriser, tilskynde til proaktive foranstaltninger, styrke forskellige samfunds og områders kapacitet til at håndtere kriser, definere krisestyringsscenarier inklusive passende reaktioner, styrke det industrielle økosystem og FoI-økosystemet og dermed skabe mulighed for at udvikle og udarbejde passende modforanstaltninger og endelig sikre, at alle disse modforanstaltninger er til rådighed i alle byer og regioner i Den Europæiske Union og tilgængelige for alle borgere.

7.

Når det gælder disse enorme udfordringer, er Det Europæiske Regionsudvalg bekymret over HERA's evne til at klare sine opgaver.

8.

Oprettelsen af HERA som en intern tjenestegren i Kommissionen skal ses ud fra en pragmatisk tankegang, idet dette gør det muligt at handle hurtigt og koordinere Kommissionens forskellige aktiviteter bedst muligt, men denne løsning bør kun være midlertidig og tages op til fornyet overvejelse, når tiden er inde. At HERA er en intern tjenestegren i Kommissionen, må ikke hæmme den nødvendige rekruttering af specialiseret personale på højt plan, som er nødvendig for at forberede sig på og håndtere sundhedskriser. Det er vigtigt at sikre, at HERA kan træffe selvstændige beslutninger i tråd med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket er afgørende for at kunne foretage en uafhængig analyse af risiciene og omgående træffe de nødvendige foranstaltninger for at redde menneskeliv.

9.

Handlingsplanen for 2022, der blev offentliggjort den 10. februar, omfatter et årligt budget på 1,3 mia. EUR, hvilket er positivt, men uforeneligt med budgetoverslaget på 6 mia. EUR for en periode på seks år. Gennemgangen af dette årlige budget viser, hvor vigtigt det er at indkøbe modforanstaltninger samt at oprette og forvalte europæiske lagre (675,5 mio. EUR), men der nævnes ikke noget om de øvrige europæiske civilbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på finansieringen, om støtten til ny produktionskapacitet (160 mio. EUR) eller om forskningsprogrammerne under Horisont Europa (350 mio. EUR), hvoraf de fleste ikke er nye. Dermed er der kun 100 mio. EUR tilbage til foranstaltninger til foregribelse af risici og tilpasning af sundhedssystemerne.

10.

HERA's ledelse er et tredje svagt punkt. HERA ledes udelukkende af Kommissionen og medlemsstaterne, hvorved Europa-Parlamentet henvises til en observatørrolle, og alle interessenter — byer, regioner og civilsamfundsaktører — udelukkes fra HERA's permanente organer. Denne ledelsesform er hverken fyldestgørende eller effektiv, eftersom kriseberedskab og -styring involverer en bred vifte af aktører og en lang række kompetencer. Byer og regioner, alle former for sundhedspersonale, patientorganisationer og andre nøgleaktører inden for videnskab og forskning samt NGO'er på sundheds- og solidaritetsområdet er helt afgørende aktører for en vellykket håndtering af kriser, og der skal tages fuldt ud hensyn til dem. Som et minimum bør de forskellige interessenter være permanente medlemmer af det rådgivende forum, som bør kunne komme med anbefalinger til HERA's styrende organer og blive inddraget i de forskellige aspekter af dets arbejde.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at de nationale kompetencer har forrang, og at samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne spiller en afgørende rolle. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen og Rådet til at vende tilbage til en åben og inklusiv metode for koordinering med interessenterne og give repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder og Europa-Parlamentet fuld indflydelse uafhængigt af juridiske overvejelser.

12.

HERA's operationelle indsats synes at fokusere på forsyninger af medicinske modforanstaltninger. Krisestyring rummer imidlertid mange andre aspekter, bl.a. når det gælder beredskab og civilbeskyttelse. Det Europæiske Regionsudvalg mener, at udtrykket modforanstaltninger bør omfatte alle lægemidler og farmaceutiske produkter inklusive de aktive stoffer indeholdt heri samt alle former for antibiotika, vacciner, tests og diagnostik, udstyr og forsyninger af lægemidler, personlige værnemidler, udstyr til hospitaler og lokale faciliteter, men også IT-systemer og systemer til overvågning af smitsomme sygdomme og nye forurenende stoffer. Alle disse ressourcer er nødvendige for at håndtere kriser og beskytte borgerne og deres sundhed.

13.

Udvalget opfordrer til, at der lægges lige stor vægt på udvikling af samfundets modstandsdygtighed og på at skabe en fælles kultur for krisestyring og katastrofehåndtering. I den forbindelse bør der ydes øget støtte til den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme, hvis budget ikke bør undermineres af oprettelsen af HERA. At ordet »krise« indgår i navnet på HERA bør ikke skabe forvirring eller føre til, at HERA kopierer de krisestyringsredskaber, der allerede er udviklet under den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme, hvis hjørnesten er Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC). Der er behov for en meget stærk koordinering og en klar rollefordeling mellem disse to kommissionsværktøjer, som med tiden kan tilnærmes hinanden. Det er også nødvendigt at foretage en afgrænsning set i forhold til foranstaltningerne i den reviderede retsakt om grænseoverskridende sundhedstrusler, der i øjeblikket forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet samt EMA's og navnlig ECDC's opgaver.

14.

Udarbejdelsen af HERA's flerårige strategiske plan er en topprioritet og bør også inddrage Europa-Parlamentet, byerne og regionerne samt øvrige interessenter. Denne plan bør fastsætte det ressourceniveau, som er nødvendigt for, at HERA kan opfylde sine mange opgaver effektivt, beskrive faserne i opbygningen af HERA og fastsætte overvågningsindikatorer. Den strategiske plan bør også præcisere, hvilke samarbejdsmekanismer der findes mellem HERA og andre af EU's interventionsredskaber, herunder Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og civilbeskyttelsesmekanismen, og angive, hvordan disse ligeledes kan styrkes for at sikre deres evne til fortsat at varetage deres opgaver i samarbejde med HERA.

Forberedelse af Europa på kriser og katastrofer og effektiv beskyttelse af alle borgere i alle EU's byer og regioner

15.

Erfaringerne med covid-19 viser, at en effektiv indsats ikke er mulig uden en fælles reaktion på EU-niveau, som skal tilpasses de forskellige nationale, regionale og lokale behov og forhold. HERA bør også arbejde hen imod større og stadig mere konvergerende europæiske ambitioner, når det gælder beskyttelse af befolkningen mod kriser. I dag fremhæver covid-19 tværtimod ulighederne mellem regioner og de sociale uligheder i adgangen til pleje og vaccination. Det er uligheder, som underminerer reaktionen på sundhedskriser og bringer hele Europa i fare.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg så gerne, at HERA gennemførte en analyse af regionernes og befolkningens sårbarhed over for sundhedskriser. Denne analyse af sårbarheder skal tage højde for tilgængeligheden af lagre i hele Europa og den operationelle kapacitet, så man kan nå ud til alle borgere, især dem med det skrøbeligste helbred og dem, der lever i en situation med udstødelse og usikkerhed. Den bør også omhandle sundhedssystemers, hospitalers og andre sundhedsinstitutioners evne til at øge deres kapacitet i tilfælde af en krise for i videst muligt omfang at kunne fortsætte med de planlagte behandlinger, samtidig med at de tager imod yderligere patienter som følge af krisen.

17.

Udvalget finder det derfor absolut nødvendigt, at HERA i samarbejde med de andre kompetente EU-organer udvikler en health safety vulnerability scoreboard (resultattavle for helbredsmæssig sårbarhed) og sammen med medlemsstaterne og regionerne udvikler programmer for indsatsen over for forskellige typer krisesituationer og »stresstestprogrammer« for sundhedssystemerne. På grundlag af resultaterne af disse test bør Kommissionen og Rådet udarbejde henstillinger til medlemsstaterne og regionerne, som der også vil blive fulgt op på, for at få dem til at styrke deres sundhedssystemer, regionernes sundhedsberedskab og om nødvendigt sikre en mere lige beskyttelse af forskellige befolkningsgrupper.

18.

HERA bør også deltage i udviklingen af forskningsprogrammer inden for rammerne af Horisont Europa, der henvender sig til de mest sårbare befolkningsgrupper (personer, der lever i fattigdom og udstødelse, minoriteter, flygtninge, kvinder, der er udsat for vold, ældre og personer med handicap, personer med ledsagesygdomme osv.), som i henhold til erfaringerne fra covid-19, ofte bliver de første ofre. Disse forskningsprogrammer bør også specifikt kigge nærmere på ulighederne i adgangen til sundhedsydelser for ældre, børn og unges mentale sundhed, komplementariteten mellem hospitals- og lokalsamfundsbaseret medicin og innovationer i sundhedsvæsenet — ikke mindst digitale innovationer. Programmerne bør i alle tilfælde have fokus på at sikre, at der tages behørigt hensyn til kvinders behov.

19.

Forberedelse af borgerne på kommende katastrofer og epidemier er en central udfordring, som HERA bør bidrage til at løfte. Vi har også brug for på EU-plan at styrke og koordinere de forebyggende EU-programmer, når det gælder folkesundheden, sundhedsfremmende tiltag og bekæmpelse af digitale uligheder og desinformation. Disse sundhedsforebyggende foranstaltninger skal integreres i alle offentlige politikker. HERA's indsats bør være en del af en mere ambitiøs EU-forebyggelsespolitik under EU4Health, et program, som bør styrkes og tage bedre hensyn navnlig til udfordringerne med mental sundhed, handicap og bekæmpelse af kroniske sygdomme.

20.

Det er også nødvendigt at tage ved lære af de konkrete erfaringer fra både covid-krisen og krigen i Ukraine gennem forskningsaktiviteter. Der bør således iværksættes foranstaltninger, der tager sigte på en hurtig reaktion fra sundhedssystemernes side og en hurtigere indførelse af modforanstaltninger på stedet (modulopbyggede hospitaler, mobilt og forenklet medicinsk udstyr, mobile medicinske enheder, »små« vaccinationscentre, mobilisering af et tilstrækkeligt antal kvalificerede sundhedsmedarbejdere osv.).

21.

En særlig opmærksomhed bør rettes mod de særlige udfordringer i isolerede landdistrikter, bjergområder og regionerne i den yderste periferi. Udvalget beklager, at disse foranstaltninger stort set ikke indgår i HERA's arbejdsprogram for 2022, og opfordrer til, at dette tages op til fornyet overvejelse allerede i 2023.

22.

Efter Det Europæiske Regionsudvalgs opfattelse er denne række foranstaltninger ikke en trussel mod medlemsstaternes kompetencer, men derimod en mulighed for, at de enkelte lande i samarbejde med regionerne kan være mere effektive, når det gælder beskyttelse af deres befolkninger.

23.

En detaljeret analyse fra Kommissionen af sundhedsudgifterne under samhørighedsfondene og genopretnings- og resiliensmekanismen i pandemiårene kunne være nyttig i forhold til styringen af fremtidige kriser. Tilsvarende kan national, regional og lokal god praksis fremhæves med henblik på udformningen af fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af sundhedskriser.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at udgifterne til styrkelse af sundhedssystemerne og kriseberedskabet, som nødvendigvis vil stige, gøres til genstand for en særlig strategi inden for rammerne af det europæiske semester, og at der permanent vil kunne tildeles midler hertil fra samhørighedspolitikken i overensstemmelse med investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset. Udvalget er bekymret over, at udgifter til sundhed indtil videre kun har udgjort en meget lille andel af genopretningsplanen, og efterlyser øget støtte til modstandsdygtighed og sundheds- og civilbeskyttelsesudstyr i byer og regioner.

25.

RU minder om, at byer og regioner sammen med EU og medlemsstaterne vil kunne spille en aktiv rolle i forbindelse med at udvikle disse nye strategier for beskyttelse af borgerne. Dette er i endnu højere grad tilfældet, når de har særlige kompetencer på sundhedsområdet, og når de forvalter hospitals- og sundhedssystemet. Denne rolle bør anerkendes på nationalt niveau og EU-niveau i tråd med princippet om aktiv nærhed.

Erfaringer, der kan drages fra krigen i Ukraine

26.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over HERA's deltagelse i vaccinationskampagnen for ukrainske flygtninge i EU og dens støtte til EU's civilbeskyttelsesmekanisme, som leverer vacciner til børn og andre væsentlige medicinske forsyninger med hjælp fra medicinalindustrien og sundhedsministerierne.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at krigen i Ukraine er en stærk påmindelse om, at Europa skal være forberedt på alle former for kriser. Ligesom covid-19-krisen ramte os uden varsel, var den væbnede konflikt i EU's umiddelbare nærområde heller ikke ventet. Dens indvirkning på sundhedssystemerne, navnlig i Central- og Østeuropa, vokser støt og skal overvåges nøje for at undgå, at den når et kritisk punkt. HERA's kapacitet til at udarbejde analyser og prognoser bør hurtigst muligt bringes op på et vist niveau for at sikre, at den næste nært forestående katastrofe ikke kommer som en overraskelse for EU.

28.

Udvalget gentager derfor, at det i alle medlemsstater og i alle EU's regioner bør være en prioritet at styrke sundhedssystemernes kapacitet til hurtigt at tilpasse sig uforudsete begivenheder. I den henseende synes »resultattavlen for helbredsmæssig sårbarhed« og »stresstestprogrammerne« for sundhedssystemerne mere end nogensinde før at være prioriterede foranstaltninger.

29.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på risikoen for bestråling som følge af eventuelle beskadigelser af den civile nukleare infrastruktur og afbrydelsen af behandlinger af kroniske sygdomme, herunder kræft og HIV (Ukraine er et af de lande, der har flest HIV-smittede i Europa). Disse risici vil sandsynligvis også få indvirkning på værtslandenes sundhedssystemer.

30.

Krigen i Ukraine, der har resulteret i en tilstrømning af millioner af uvaccinerede personer til EU, taler for at styrke det internationale samarbejde om adgang til modforanstaltninger, herunder vacciner, hvor EU's nærområder skal have prioritet. Udvalget er derfor bekymret over utilstrækkeligheden af foranstaltningerne i HERA's arbejdsprogram for 2022.

En industripolitik og en politik for offentlige indkøb, der er til gavn for sundheden

31.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de initiativer, der er blevet truffet siden krisens begyndelse for at fremskynde tilgængeligheden af modforanstaltninger, samt over forslaget til Rådets forordning om krisestyringsforanstaltninger. Udvalget mener dog endnu ikke, at de aktuelle forslag er tilstrækkelige til at udgøre en effektiv forberedelse på sundhedskriser.

32.

Udvalget understreger, at der er brug for en industri- og innovationspolitik, som kan forberede os på kriser, og at det er absolut nødvendigt at finde frem til en ny regulerings- og beredskabsramme, der kan sikre EU suverænitet på sundhedsområdet og sætte Unionen i stand til at fremstille produkter, udviklet gennem FoI.

33.

Efter RU's opfattelse bør EU sikre sig, at man råder over de nødvendige midler internt i Unionen til at producere de »vigtige« modforanstaltninger, som i vid udstrækning er fælles for håndteringen af forskellige typer kriser. Hvis vi skal producere disse lægemidler, inklusive de aktive stoffer indeholdt heri, det medicinske udstyr, tests, diagnostik og udstyr i Europa, er det en forudsætning, at der føres en proaktiv politik for offentlige indkøb med potentielt højere forsyningsomkostninger. Det er i dag ikke muligt at se, hvordan EU's regler og principper skal kunne gøre det muligt at nå dette vigtige mål.

34.

Udvalget er dybt bekymret over, at mange virksomheder, der i begyndelsen af krisen efter anmodning fra de offentlige myndigheder foretog investeringer for at afhjælpe mangler, er i vanskeligheder og nu lades i stikken til fordel for indkøb uden for EU. RU mener ikke, at der er blevet taget ved lære af krisen, og dette spørgsmål skal behandles hurtigst muligt. Udvalget opfordrer navnlig til, at der så vidt muligt opbygges strategiske nationale og europæiske lagre med produkter fremstillet i Europa, og at disse lagre vedligeholdes.

35.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge og at foreslå et tilpasset regelsæt, der gør, at man kan afvige fra reglerne om statsstøtte og offentlige udbud, især når det gælder de »vigtige« modforanstaltninger. Det, der i øjeblikket foregår med hensyn til halvledere (EU-lovgivning om halvledere eller »Chips Act«), burde også være muligt, når det handler om sundhed.

36.

Dette nye regelsæt burde kunne lempe reglerne om offentlige udbud, især når det gælder innovation, øge kontrollen med udenlandske investeringer og muliggøre direkte støtte, der er tilstrækkelig omfattende til at bidrage effektivt til at fremskynde udviklingen af og markedsføre medicinske innovationer såsom vacciner. Faktisk tillader EU's lovgivning, som det ser ud i dag, ikke samme former for indgreb som i Storbritannien og USA, hvilket bringer EU's adgang til vacciner i fare.

37.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over den tid, der er gået tabt, beklager, at offentliggørelsen af HERA's arbejdsprogram for 2022 ikke er blevet ledsaget af iværksættelsen af et initiativ med henblik herpå, og opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig den seneste udvikling i struktureringen af FoI inden for beredskabet over for sundhedskriser. Det franske formandskab går stærkt ind for et »vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse for at styrke EU's industripolitik og strategiske position i sundhedssektoren ved at fremme innovation i sundhedsindustriens forskellige segmenter«. I april 2021 iværksatte Kommissionen i øvrigt høringer med henblik på at lancere et offentlig-offentligt europæisk partnerskab om pandemiberedskab under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-2024 med sigte på at koordinere medlemsstaternes forskning. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ingen ramme til sikring af sammenhæng mellem alle de Horisont Europa-aktioner, der kan bidrage til HERA's missioner og det planlagte budget på 1,7 mia. EUR, men der blev mobiliseret 4 mia. EUR under de to tidligere rammeprogrammer for pandemi- og vaccineforskning. Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer derfor til at: — der oprettes et pluralistisk videnskabeligt råd for HERA, som involverer interessenter, med henblik på at fastlægge videnskabelige prioriteter og en køreplan for FoI, som bør anvendes i forbindelse med Horisont Europa — der stilles flere budgetmidler til rådighed under Horisont Europa for at opfylde HERA's FoI-behov — man gør sig overvejelser om oprettelsen af en fremtidig »mission« til forberedelse på og styring af sundhedskriser, som vil muliggøre en tværgående tilgang inden for Horisont Europa, en videnskabelig og operationel koordinering og inddragelse af alle interessenter med særlig vægt på fremme af offentlig-private partnerskaber.

39.

Forskning i antimikrobiel resistens er en topprioritet for HERA. Den overdrevne brug af antimikrobielle stoffer, både i husdyrhold og i forbindelse med menneskers sundhed, er en tikkende bombe. Hvis vi ikke hurtigt finder en løsning, vil vi sandsynligvis inden længe stå over for et scenarie, hvor vi »hverken har nogen kur eller nogen behandling«. Næsten alle de nye antibiotika, der er blevet markedsført i de seneste årtier, er variationer af antibiotikafamilier, der blev opdaget i 1980'erne. Som det fremgår af Revisionsrettens beretning fra 2019 (5), har Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke opnået nogen afgørende resultater på dette område. Det er derfor nødvendigt både at styrke de forebyggende sundhedsydelser, så de kan koordinere alle aktører, der deltager i kontrollen med anvendelsen af antimikrobielle stoffer på territorialt plan, hospitalsplan og blandt befolkningen og investere i forskning i nye antibiotika og alternative forebyggelsesmetoder.

40.

En ny lovgivningsmæssig ramme vil gøre det muligt at udvikle et strategisk partnerskab mellem EU og medicinalindustrien for i højere grad at tage hensyn til sundhedsmæssige målsætninger af almen interesse. Den direkte EU-støtte bør resultere i industrialisering i Europa, privilegeret adgang til produkter og ret til indsigt i prisen på modforanstaltninger og i licenspolitikken.

41.

Man må også undre sig over de planlagte FoI-tiltag og HERA's rolle heri. Det er nødvendigt hurtigt at forbedre gennemførelsen af denne programdel inden for Horisont Europa og hurtigst muligt udstyre HERA med en køreplan for FoI med henblik på at præcisere, hvordan de 1,8 mia. EUR i budgettet vedrørende dette program skal anvendes.

42.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er nødvendigt uden tøven at styrke netværket af SMV'er, der er innovative på området for medicinske modforanstaltninger, men også når det gælder alle former for udstyr, der kan beskytte borgerne og håndtere kriser. Det handler først og fremmest om at støtte etablering af virksomheder og innovation, hvilket navnlig falder under byernes og regionernes kompetenceområde, og dernæst om at hjælpe dem med at vokse og opbygge kapacitet til at gennemføre kliniske forsøg og fremstille deres produkter i Europa.

43.

Dette forudsætter betragtelige investeringer og styrkelse af de pågældende virksomheders kapital. Det synes derfor nødvendigt at mobilisere Det Europæiske Innovationsråd med henblik på at etablere et bedre europæisk innovationsøkosystem omkring udvikling af modforanstaltninger og håndtering af sundhedskriser samt styrke interventionsværktøjerne for risikovillig kapital og udviklingskapital for at sætte de innovative virksomheder i stand til at vokse, samtidig med at de forbliver forankret i Europa. Disse foranstaltninger bør desuden gøre det muligt at dele den industrielle risiko ved udvikling og produktion af modforanstaltninger.

44.

Effektiviteten af medicinske modforanstaltninger går hånd i hånd med en mere fleksibel forvaltning af kliniske forsøg, samtidig med at der sikres overholdelse af de etiske regler og databeskyttelsesreglerne. HERA bør foreslå en stærkere ramme for samarbejde med EMA om koordinering af mellemstore og store kliniske forsøg, hvilket manglede i alvorlig grad, da covid-19-krisen var på sit højeste. »VACCELERATE«- og »HERA Incubator«-initiativerne er en lovende start på afbødningen af sådanne mangler, men der bør etableres klarere operationelle forbindelser med de nationale myndigheder for hurtigere at fjerne eventuelle lovgivningsmæssige eller protokolmæssige hindringer. Revisionen af den nye europæiske lægemiddelstrategi bør give mulighed for vigtig udvikling, bl.a. centralisering af tilladelser til kliniske forsøg med lægemidler, hvortil der søges EU-markedsføringstilladelse.

45.

Forskningsinfrastrukturer er også af afgørende betydning. Tilstrækkelige analysefaciliteter, højtydende computere, komplette datalagre og epidemiologiske undersøgelser og kohorteundersøgelser til håndtering af nye trusler samt modelberedskabsscenarier er afgørende for at tackle store grænseoverskridende sundhedstrusler.

En international indsats baseret på forebyggelse og solidaritet

46.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det er i EU's interesse at gøre en indsats der, hvor de nye sundhedsrisici opstår, for at begrænse Unionens eksponering for risiciene. HERA bør derfor have midlerne til at indlede netværksaktiviteter med mange forskellige partnere (herunder FN og Europarådet på internationalt plan) og endog deltage i operationer uden for EU's grænser i samarbejde med de berørte lande, så snart risiciene er identificeret og under anvendelse af omfattende ressourcer. Dette samarbejde bør også omfatte forberedelsesfasen og ikke mindst handle om forebyggelse, reduktion af sårbarheder og forberedelse af samfundet på kriser. Med henblik herpå bør HERA indgå partnerskaber med civilsamfundsaktører, lokale og internationale NGO'er og multilaterale organisationer, der er involveret i risikoforebyggelsesprogrammer.

47.

Ophævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for vacciner og andre lægemidler, er ikke en tilstrækkelig løsning, hvis de mindst udviklede lande ikke selv har kapacitet til at udvikle produktion heraf. Det Europæiske Regionsudvalg går ind for regulering af priserne på visse lægemidler og for, at lægemiddelindustrien, om nødvendigt, forpligtes til at udstede fremstillingstilladelser, sådan som WTO foreslår. Udvalget opfordrer til at lade EU's politikker bidrage til udviklingen af produkter, der er tilpasset de særlige forhold i de mindst udviklede lande. Udvalget ser gerne, at EU fører en aktiv politik for teknologioverførsel og støtte til lokal produktion samt yder en passende direkte støtte for at bidrage til at sikre, at mennesker overalt, hvor det er nødvendigt, er omfattet af sygesikring.

48.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig og deler de europæiske borgeres meget høje forventninger om at give EU en større rolle på sundhedsområdet. Udvalget bemærker, at den nuværende meget restriktive ordlyd af artikel 168 i traktaterne i øjeblikket er en hindring, og mener at spørgsmålet om at styrke EU's kompetencer inden for sikkerhed på sundhedsområdet bør være på dagsordenen efter konferencen om Europas fremtid. EU's beføjelser på området for det indre marked bør allerede nu gøre det muligt at fortsætte EU's indsats på sundhedsområdet. Det bør være muligt at styrke EU4Health-programmet, og EU's sundhedsministre bør mødes meget regelmæssigt i en særlig gruppe under Rådet i stedet for kun to gange om året som en simpel opfølgning på samlingen i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO).

---

(1)  https://cor.europa.eu/en/news/Pages/COVID-19-CoR-President-calls-for-a-EU-Health-Emergency-Mechanism-to-support-regions-and-cities.aspx

(2)  EUT C 440 af 18.12.2020, s. 15.

(3)  https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:12008M005:DA:HTML

(4)  Navnlig Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC — Civilbeskyttelse), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

(5)  https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did={8892C8C4-6776-4B27-BE36-C181456EED71}

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring

(2022/C 301/07)

Ordfører: Elio DI RUPO (BE/PES), ministerpræsident i Vallonien Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring COM(2021) 662 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

glæder sig over Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring, og bifalder ligeledes, at Kommissionen i den forbindelse åbner op for en reform af de økonomiske og finanspolitiske regler, hvor der bl.a. tages hensyn til virkningerne af covid-19-krisen. Udvalget bifalder ligeledes beskeden om, at et lovgivningsforslag vil blive fremlagt i midten af 2022;

2.

mener, at der ved reformen af den europæiske økonomiske styring også skal tages hensyn til de borgerforslag, der blev drøftet under konferencen om Europas fremtid;

3.

minder om konklusionen, navnlig i barometerrapporterne 2020 og 2021 (1), om, at covid-19-krisens flerdimensionelle virkninger er asymmetriske og har territoriale dimensioner. Disse virkninger forstærker visse allerede eksisterende forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, vel vidende at de lokale og regionale myndigheder fortsat står i spidsen for håndteringen af pandemien og dens virkninger, men også for gennemførelsen af foranstaltninger til støtte for borgere og virksomheder og forberedelsen af en gradvis og bæredygtig genopretning;

4.

bemærker, at borgere i hele EU anmoder retshåndhævende myndigheder, lande, regioner, lokale og regionale myndigheder om hjælp til at håndtere ikke blot konsekvenserne af covid-19-pandemien, men også den miljømæssige og digitale omstilling, som EU ønsker samt de aktuelle konsekvenser af krigen i Ukraine;

5.

fremhæver, at nogle medlemsstater allerede før covid-19-krisen havde et betydeligt investeringsefterslæb, hvad angår f.eks. fornyelse af infrastruktur og bygningsrenovering, og at offentlige investeringer er blevet sat i bero for at finansiere håndteringen af krisen. Jo længere disse investeringer er forsinkede, desto dyrere bliver det;

6.

bemærker, at EU befinder sig på et afgørende tidspunkt, og at man er nødt til at finde muligheder for og midler til at sikre de europæiske borgeres samhørighed og velstand.

Reaktion på krisen

7.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over succesen med SURE-programmet, der finansieres af obligationer udstedt af Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der følges ordentligt op på programmet ved at fremlægge en hvidbog, der med udgangspunkt i en vurdering af SURE-programmet præsenterer de politiske muligheder for at oprette en permanent europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning;

8.

glæder sig også over succesen med de grønne obligationer, der udstedes til NextGenerationEU — der er tale om verdens største udstedelse af grønne obligationer — og som vil bidrage til finansieringen af klimainvesteringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten;

9.

gentager sin støtte til aktiveringen — for første gang i euroområdets historie — af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten. Denne aktivering har spillet en vigtig rolle i medlemsstaternes, regionernes og de lokale og regionale myndigheders reaktion på denne krise ved at gøre det muligt at udnytte de offentlige budgetter fuldt ud til at afbøde konsekvenserne, navnlig de sociale, af covid-19-pandemien;

10.

understreger, at krigen i Ukraine har demonstreret betydningen af energiuafhængighed for Den Europæiske Union, og fremhæver, at energiomstillingen skal fremskyndes. Udvalget frygter imidlertid, at klassificeringen af gas og atomenergi som bæredygtig energi i taksonomiforordningen vil skabe incitamenter, som spænder ben for en hurtig udbredelse af vedvarende energi;

11.

beklager, at den offentlige gæld er steget som følge af disse foranstaltninger, nemlig med 13 procentpoint i 2020, og at den således når op på 92 % af BNP for EU som helhed og 100 % for euroområdet (2);

12.

mener, at hvis stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul ophæves i den nuværende situation inden for rammerne af den økonomiske styring og på baggrund af energikrise, geopolitisk ustabilitet og genopretning efter covid-19-pandemien, vil den påkrævede gældsreduktion føre til en tilbagevenden til sparepolitikker og derfor medføre enorme økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger. Udvalget opfordrer derfor til, at den generelle undtagelsesklausul fortsat finder anvendelse, indtil der hurtigst muligt er indført en revideret ramme for økonomisk styring;

13.

støtter Det Europæiske Finanspolitiske Råds analyse af behovet for en reform af stabilitets- og vækstpagten for at opnå bæredygtighed i den offentlige gæld med en vigtig operationel regel — fordeling af de offentlige udgifter — med henblik på en gradvis reduktion af gældskvoten i et tempo, der passer til de nationale forhold (3).

En revideret forvaltningsramme

14.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at den europæiske ramme for økonomisk styring har stor indvirkning på alle myndighedsniveauer, og især på de lokale og regionale myndigheder, som tegner sig for op mod en tredjedel af de offentlige udgifter og over halvdelen af de offentlige investeringer i EU som helhed, med store forskelle medlemsstaterne imellem (4);

15.

gentager, at stabilitets- og vækstpagten og de øvrige elementer i den nuværende europæiske ramme for økonomisk styring er behæftet med fem væsentlige mangler: uønsket procyklikalitet, høj kompleksitet, manglende effektivitet, utilstrækkelig hensyntagen til indikatorer vedrørende bæredygtig udvikling og velfærd samt manglende gennemsigtighed og demokratisk legitimitet;

16.

mener, at en revideret europæisk ramme for økonomisk styring bør sikre gennemsigtig beslutningstagning, der involverer europæiske og nationale parlamenter og, alt efter medlemsstaternes interne kompetencer, parlamentariske forsamlinger med lovgivningsbeføjelser. En sådan sammensætning giver også mulighed for at inddrage de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og den akademiske verden;

17.

mener, at der i den reviderede ramme også skal tages hensyn til den meget høje offentlige gæld, som det er nødvendigt at reducere gradvist, men som ikke kan nedbringes væsentligt fra den ene dag til den anden efter covid-19-krisen, omkostningerne forbundet med naturkatastrofer og andre ekstraordinære omstændigheder, den stærke differentiering mellem og internt i medlemsstaterne, den nye makroøkonomiske situation (meget lave obligationsrenter, pengepolitiske grænser samt stor usikkerhed omkring inflation, renter og arbejdsmarked), behovet for at undgå sparepolitikker og miljømæssige, energimæssige, teknologiske og sociale krav;

18.

gentager sin holdning om at opgive enstemmig beslutningstagning på beskatningsområdet for at sætte EU i stand til at træffe de nødvendige beslutninger med kvalificeret flertal som på andre politikområder, da det giver mulighed for fremskridt i bekæmpelsen af skattemisbrug og med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. En sådan regel respekterer fortsat de nationale, regionale eller lokale niveauers beføjelser til at opkræve skatter eller fastsætte skattesatser;

19.

gentager nødvendigheden af, at de nationale, regionale og lokale myndigheder samt borgerne klart forstår de gældende regler. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen ønsker forenklede finanspolitiske regler med anvendelse af observerbare indikatorer og minder om, at det er yderst vigtigt at indføre en cyklisk korrigeret konjunkturudlignende stabiliseringsfunktion;

20.

mener, at en forvaltningsramme for forsvarlige budgetter ikke kun skal være baseret på begrundede udgifter, men også på sunde og afbalancerede indtægter. Udvalget minder om, at skatteunddragelse og skattesvig i EU fratager de offentlige budgetter flere hundrede mia. EUR om året, og at bekæmpelsen af skattesvig er et af de centrale spørgsmål, som mange europæere ønsker mere europæisk intervention i;

21.

mener, at den økonomiske styring bør hvile på en balance mellem budgetmæssige indikatorer og indikatorer for social samhørighed samt tilvejebringelse af infrastruktur og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse til alle borgere som f.eks. folkesundhed og trivsel. Udvalget mener derfor, at en reformeret økonomisk styring i overensstemmelse med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som omfatter mere forskellige indikatorer, herunder arbejdsløshedsprocenten, også skal tage hensyn til andre miljømæssige og sociale mål. Disse bekymringer må ikke komme i anden række, når det gælder indikatorerne for budgetdisciplin;

22.

foreslår endnu en gang, at PMU udvides til at omfatte supplerende indikatorer vedrørende regionale forskelle og mener også, at den kunne tage hensyn til de fremskridt, der opnås i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, som ikke kun omfatter miljøbeskyttelse, men også sociale, økonomiske og forvaltningsmæssige kriterier, og som støttes af 193 lande rundt om i verden;

23.

minder om, at korrigerende foranstaltninger inden for rammerne af medlemsstaternes procedurer for makroøkonomiske ubalancer har forskellige virkninger regionerne imellem og er særligt negative for regioner med mindre diversificerede økonomier såsom regionerne i den yderste periferi, der har strukturelle og særlige begrænsninger som omhandlet i artikel 349 i TEUF. Disse regioner er meget følsomme over for udefra kommende chok, og restriktive økonomiske politikker har større konsekvenser i form af en nedgang i investeringer og beskæftigelse.

Rationel fremme af offentlige investeringer

24.

Det Europæiske Regionsudvalg mener stadig, at den europæiske ramme for økonomisk styring delvist er årsagen til det store fald i offentlige investeringer, som har fundet sted efter krisen i euroområdet, idet der i rammen ikke i tilstrækkelig grad sondres mellem løbende udgifter og langsigtede investeringsudgifter. Mellem 2009 og 2018 faldt de offentlige investeringer i EU samlet med 20 % målt som procentdel af BNP. Investeringer foretaget af lokale og regionale myndigheder faldt med næsten 25 % og med 40 % eller mere i flere af de medlemsstater, der var hårdest ramt af krisen (5). Udvalget mener, at det er vigtigt at undgå, at et sådant scenario gentager sig efter covid-19-krisen. Investeringer på lokalt og regionalt plan kan bidrage væsentligt til den økonomiske genopretning;

25.

minder om, at Det Europæiske Finanspolitiske Råd har konstateret, at lande med et højt niveau af offentlige investeringer har været tilbøjelige til at reducere niveauet betydeligt gennem proceduren for makroøkonomiske ubalancer (PMU) (6), og at Kommissionen selv har bemærket, at den finanspolitiske ramme ikke har forhindret faldet i investeringerne (7);

26.

understreger, at udvalget allerede i sin udtalelse om fortolkningsmeddelelsen fra 2015 om dette emne (8) fandt, at den eksisterende fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten var for restriktiv og begrænset. Kun to medlemsstater har i øvrigt anmodet om en sådan fleksibilitet, og selv i disse tilfælde havde den kun en minimal indvirkning;

27.

understreger, at EU samtidig står over for enorme finansieringsbehov for at tackle de store aktuelle udfordringer: 650 mia. EUR om året til Kommissionen, blot til den grønne og den digitale omstilling (9), og næsten 200 mia. EUR om året til social infrastruktur (10);

28.

mener, at hvis man ved hjælp af underskud modvirker finansiering af offentlige investeringer, herunder investeringer fra lokale og regionale myndigheder, såsom den nuværende finanspolitiske ramme, i den nuværende situation med ekstraordinære investeringsbehov risikerer, at der underinvesteres, hvilket vil skade de kommende generationer og EU's mål, især målene for bekæmpelse af klimaændringer;

29.

glæder sig over, at Kommissionen endelig klart anerkender behovet for, at forvaltningsrammen fremmer investeringer, navnlig grønne og digitale, og øger modstandsdygtigheden;

30.

anmoder i lighed med adskillige tidligere tilfælde om, at man ikke medregner medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders offentlige udgifter til medfinansiering af struktur- og investeringsfondene i de offentlige eller assimilerede strukturelle udgifter som fastlagt i stabilitets- og vækstpagten — en »gylden regel vedrørende samfinansiering«, hvis de er i tråd med de respektive EU-medfinansieringsgrænser. Udvalget understreger, at offentlige investeringer i bl.a. den bæredygtige grønne, digitale og sociale omstilling og opretholdelse af den europæiske konkurrenceevne er vigtige for de kommende generationer. De bør derfor behandles på hensigtsmæssig vis;

31.

understreger, at en sådan gylden regel for medfinansiering — mekanisk gennem den type projekt, der støttes af struktur- og investeringsfondene — især vil støtte bestræbelserne på at tackle de aktuelle store udfordringer og gennemføre europæiske prioriteter. Disse omfatter økonomisk, social og territorial samhørighed, opbygning af modstandsdygtighed, gennemførelse af sociale, miljømæssige og digitale politikker osv. Det vil derfor øge den overordnede sammenhæng i EU's politikker at behandle dem gunstigt i den finanspolitiske ramme;

32.

opfordrer Kommissionen til — efter at have omformuleret sine forslag for at tage hensyn til de økonomiske og finanspolitiske skader som følge af covid-19-pandemien — at fremlægge en hvidbog om et eftersyn af den økonomiske styring med udgangspunkt i den potentielle indførelse af en gylden regel i tråd med de respektive EU-medfinansieringsgrænser. Kommissionen bør i sin vurdering også overveje andre instrumenter såsom en udgiftsregel, som på grundlag af den økonomiske væksttendens og gældsniveauet fastsætter en grænse for den årlige vækst i de samlede offentlige udgifter og kan bidrage til at sikre borgernes tillid ved at fremme åbenhed, mindske administrative byrder og sikre balance mellem opretholdelse af budgetdisciplin og bevaring af en tilstrækkelig kapacitet til offentlige investeringer;

33.

minder om, at sådanne investeringer pr. definition er investeringer af generel europæisk interesse og har vist sig at have løftestangseffekt i form af bæredygtig vækst og styrkelse af den territoriale samhørighed;

34.

anbefaler desuden, at der indføres en »grøn gylden regel for social samhørighed«, der udelukker bogføring af offentlige investeringer i projekter, der har til formål at fremme overgangen til et bæredygtigt samfund med hensyn til miljø, økonomi og social samhørighed som defineret i målene for bæredygtig udvikling og den grønne pagt, eftersom disse investeringer anerkendes som vigtige, ikke kun i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen, men også for at sikre de fremtidige generationers velstand og livskvalitet;

35.

påpeger, at en alternativ løsning kunne være at fritage de lokale og regionale myndigheder fra stabilitets- og vækstpagtens regler. De offentlige investeringer i denne sektor udgjorde 49,2 % af de samlede offentlige investeringer i EU i 2019 (11), mens bruttogælden i den lokale offentlige sektor i EU kun udgør 6,0 % af Den Europæiske Unions bruttonationalprodukt (12). Denne sektor kan derfor ikke tillægges skylden for den store offentlige gæld. Desuden påtager de lokale myndigheder sig kun gæld med det formål at gennemføre investeringer og ikke til makroøkonomisk stabilisering med løbende udgifter. Internt er de lokale myndigheder desuden underlagt de regionale eller nationale myndigheders budgetkontrol. Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at undersøge muligheden for at fritage lokale myndigheder fra at skulle anvende stabilitets- og vækstpagtens regler;

36.

mener, at der overordnet set bør tages højde for princippet om »ikke at skade samhørigheden«, som omfattet af Kommissionens meddelelse om den 8. samhørighedsrapport, for at sikre komplementariteten og synergierne mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker, og således undgå både at hindre konvergensen og at øge de regionale forskelle;

37.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2022 at forelægge et lovgivningsforslag om omarbejdning af rammen for økonomisk styring, navnlig baseret på indførelsen af sådanne gyldne regler i kombination med udgiftsreglen, der kan sikre balance mellem opretholdelse af budgetdisciplin og bevaring af en tilstrækkelig kapacitet til offentlige investeringer;

38.

foreslår imidlertid for at sikre, at de udgifter, som regeringerne har identificeret som henhørende under den ene eller den anden gyldne regel, overholdes, at anvendelsen af dem underlægges en skarp overvågning på to niveauer: af det uafhængige nationale finanspolitiske råd og af Det Europæiske Finanspolitiske Råd, som hvert år forelægger Rådet og Europa-Parlamentet offentlige rapporter.

En grundig gennemgang af det europæiske semester

39.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at den økonomiske styring, som omsættes i praksis gennem det europæiske semesters samordning af de økonomiske politikker, lider under manglende effektivitet, når det gælder gennemførelsen af reformer;

40.

understreger også, at omfanget af reformer inden for rammerne af det europæiske semester aldrig er blevet defineret i de europæiske lovtekster, ikke mindst med hensyn til deres relevans og merværdi på europæisk plan. Udvalget mener, at denne manglende definition begrænser det mulige samspil mellem reformer på nationalt niveau og fællesskabspolitikker (lovgivning og økonomiske programmer) og skaber problemer med hensyn til nærhedsprincippet;

41.

anser det for nødvendigt, at det europæiske semester på lige fod med og i synergi med dets økonomiske og budgetmæssige målsætninger danner ramme for gennemførelsen af de krav vedrørende miljø og social samhørighed, der er fastsat i FN's mål for bæredygtig udvikling, som EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at opfylde senest i 2030;

42.

er overbevist om, at udvalgets forslag om en adfærdskodeks for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester (13) vil kunne råde bod på semestrets manglende effektivitet takket være en større hensyntagen til de lokale og regionale forhold. Gennemførelsen af denne kodeks er nødvendig, ikke mindst fordi de nationale planer i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten delvist er baseret på de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester;

43.

mener, at en sådan dobbelt omlægning af semestret, både hvad angår mål og arbejdsproces, kan styrke den demokratiske legitimitet for såvel semestret som det europæiske system for økonomisk styring som helhed, som stadig er alt for svag.

---

(1)  Det Europæiske Regionsudvalg, EU's årlige regionale og lokale barometer i 2020, 12. oktober 2020, og EU's årlige regionale og lokale barometer i 2021, 12. oktober 2021.

(2)  Kommissionen, European Economic Forecast for Autumn 2021, Institutional Paper 160, november 2021.

(3)  Se udvalgets årsberetning for 2021: https://bit.ly/3HqqvIQ.

(4)  Tal for 2018. Kilde: Eurostat, datakode: TEC00023 og TEC00022.

(5)  Eurostat, datakode: TEC00022.

(6)  Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Assessment of EU fiscal rules with a focus on the six and two-pack legislation, s. 76.

(7)  Kommissionen, Economic governance review (COM(2020) 55 final af 5. februar 2020).

(8)  RU's udtalelse om Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten, (COR-2015-01185) (EUT C 313 af 22.9.2015, s. 22), ordfører: Olga Zrihen (BE/PES), vedtaget den 9. juli 2015.

(9)  Kommissionen, EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring (COM(2021) 662 final af 19. oktober 2020).

(10)  Kommissionen, Commission Staff Working Document: Identifying Europe’s recovery needs (SWD(2020) 98 final af 27. maj 2020).

(11)  Kilde: Nationalregnskaber Eurostat.

(12)  Kilde: Nationalregnskaber Eurostat.

(13)  RU's udtalelse om Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder (COR-2016-05386) (EUT C 306 af 15.9.2017, s. 24), ordfører: Rob Jonkman (NL/ECR), vedtaget den 11. maj 2017.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen

(2022/C 301/08)

Hovedordfører: Federico BORGNA (IT/PES) Basisdokument: Forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen COM(2021) 823 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 7

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres, bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på mindst 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde. Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også udelukkes fra anvendelsesområdet, når de befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom indkomsten for disse såkaldte gennemstrømsenheder beskattes på ejerniveau.

Det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres . Samtidig bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på mindst 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder (herunder lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger heraf) , internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 2

Artikel 2, stk. 3, litra a)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
a) en offentlig enhed, en international organisation, en almennyttig organisation, en pensionskasse , en investeringsenhed, der er et ultimativt moderselskab, og et ejendomsinvesteringsselskab, som er et ultimativt moderselskab , eller	a) en offentlig enhed (herunder lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger heraf) , en international organisation, en almennyttig organisation, en pensionskasse , eller

Begrundelse

Præcisering. Giver sig selv.

Anbefalet ændring 3

Artikel 3, stk. 31, litra d)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
d) til en offentlig enhed, en international organisation, en almennyttig organisation, en pensionskasse , en investeringsenhed, der ikke indgår i en multinational koncern eller et livsforsikringsselskab, i det omfang udbyttet modtages i forbindelse med pensionskasseaktiviteter, der beskattes på samme måde som en pensionskasse	d) til en offentlig enhed (herunder lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger heraf) , en international organisation, en almennyttig organisation, en pensionskasse

Begrundelse

Præcisering. Giver sig selv.

Anbefalet ændring 4

Artikel 11

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Anvendelse af en regel om underbeskattede betalinger på tværs af den multinationale koncern	Anvendelse af en regel om underbeskattede betalinger på tværs af den multinationale koncern
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, som ikke anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration, sikrer medlemsstaterne, at dets koncernenheder, som er hjemmehørende i Unionen, bliver pålagt, i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, en ekstraskat for regnskabsåret (en »ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger«) for det beløb, der er allokeret til denne medlemsstat, jf. artikel 13. Koncernenheder, som er investeringsenheder og pensionskasser, pålægges ikke ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger .	Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, som ikke anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration, sikrer medlemsstaterne, at dets koncernenheder, som er hjemmehørende i Unionen, bliver pålagt, i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, en ekstraskat for regnskabsåret (en »ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger«) for det beløb, der er allokeret til denne medlemsstat, jf. artikel 13. Pensionskasser pålægges ikke ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger .

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 5

Artikel 12

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Anvendelse af en regel om underbeskattede betalinger i det ultimative moderselskabs jurisdiktion	Anvendelse af en regel om underbeskattede betalinger i det ultimative moderselskabs jurisdiktion
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en lavtbeskattet jurisdiktion, sikrer medlemsstaterne, at dets koncernenheder, som er hjemmehørende i en medlemsstat, pålægges ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger for regnskabsåret og for det beløb, som er allokeret til denne medlemsstat, jf. artikel 13, med hensyn til de lavtbeskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i det ultimative moderselskabs jurisdiktion, uanset om denne jurisdiktion anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration. Koncernenheder, som er investeringsenheder og pensionskasser, pålægges ikke ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger.	Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en lavtbeskattet jurisdiktion, sikrer medlemsstaterne, at dets koncernenheder, som er hjemmehørende i en medlemsstat, pålægges ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger for regnskabsåret og for det beløb, som er allokeret til denne medlemsstat, jf. artikel 13, med hensyn til de lavtbeskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i det ultimative moderselskabs jurisdiktion, uanset om denne jurisdiktion anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration. Pensionskasser pålægges ikke ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede betalinger.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 6

Artikel 36, stk. 2, litra b)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
b) en offentlig enhed, en international organisation, en almennyttig organisation eller en pensionskasse , som ikke er en pensionsenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en ret til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver .	b) en offentlig enhed (herunder lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger heraf) , en international organisation, en almennyttig organisation eller en pensionskasse .

Begrundelse

Præcisering. Giver sig selv.

Anbefalet ændring 7

Artikel 37, stk. 3, litra c)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
c) en offentlig enhed, en international organisation, en almennyttig organisation eller en pensionskasse , som ikke er en pensionsenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en ret til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver .	c) en offentlig enhed (herunder lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger heraf) , en international organisation, en almennyttig organisation eller en pensionskasse .

Begrundelse

Præcisering. Giver sig selv.

Anbefalet ændring 8

Artikel 53 a (ny)

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Tre år efter dette direktivs ikrafttræden vurderer Kommissionen dets resultater og foreslår eventuelt en revision heraf, navnlig hvad angår tilpasningen af definitionerne vedrørende omsætningstærsklen og minimumsskattesatsen, i overensstemmelse med udviklingen på internationalt plan.

Begrundelse

Eftersom Kommissionen ikke har foretaget nogen konsekvensanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af dette direktiv, er det endnu vigtigere at foretage en vurdering af resultaterne og konsekvenserne af dets gennemførelse.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

bifalder forslaget til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen (1);

2.

gentager, at artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) omfatter en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet og på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og at artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed, skal arbejde på at sikre det indre markeds oprettelse og funktion og undgå konkurrenceforvridning;

3.

mener, at OECD's arbejde indtil videre med at udforme foranstaltninger til at modvirke udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (PEBS) til lande uden for EU også kan have en relevant positiv indvirkning på de lokale og regionale forhold, ikke bare med hensyn til øgede skatteindtægter for medlemsstaterne, men også med henblik på at sikre en større lighed og konkurrenceevne for SMV'erne, som på nationalt og lokalt niveau i øjeblikket er underlagt mere ugunstige skattevilkår, samt afsmittende virkninger på beskæftigelsen og for arbejdstagerne;

4.

er overbevist om, at forslaget om indførelse af en minimumsskattesats er det første skridt i retning af et fælles skattesystem i EU, hvilket der mere end nogensinde før er behov for, hvis vi skal bevæge os i retning af en passende konkurrencesituation for virksomhederne i EU's indre marked, øge Europas konkurrenceevne og forhindre udflytning eller vilkårlig lukning af produktionscentre med alvorlige følger for arbejdstagerne, som bliver nødsaget til at søge ny beskæftigelse eller rejse over lange afstande for ikke at miste deres job;

5.

finder det absolut nødvendigt, at reglerne ikke øger bureaukratiet for virksomhederne og dermed bremser udviklingen, navnlig inden for forsknings- og innovationssektoren, og klimaneutraliteten, som er vigtigere end nogensinde for at sikre den nødvendige digitale og grønne omstilling.

Fuld harmonisering af reglerne inden for EU

6.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at direktivet vil finde anvendelse på en harmonisk og ensartet måde på tværs af EU-medlemsstaterne, men også i fuld overensstemmelse med OECD-aftalen: en manglende harmonisering af minimumsskattereglerne inden for EU eller mellem EU og tredjelande kan give anledning til tvister med hensyn til dobbeltbeskatning, hvilket vil have direkte negativ indvirkning på et stort antal førende virksomheder på verdensplan og muligvis følger for deres leverandører (som ofte er SMV'er) med hensyn til skatteindtægter, handel og investeringer;

7.

mener, at det er afgørende, at OECD's bemærkninger og de nærmere tekniske detaljer om standardreglerne medtages fuldt ud i EU-direktivet, og at de ikke bliver ofre for en forhastet gennemførelse, uden dog at udelukke, at der i fremtiden iværksættes lovgivningsmæssige foranstaltninger;

8.

understreger betydningen af fælles og utvetydig terminologi i den endelige udformning af direktivet og dets efterfølgende anvendelse. Nogle af de nye definitioner, der anvendes i direktivet, stemmer muligvis ikke fuldt ud overens med de definitioner, der allerede er fastlagt i international skatteret, og det vil for at garantere en større retssikkerhed være vigtigt at krydstjekke oversættelserne af EU-direktivet for at opnå en nøjagtig tilpasning til de enkelte landes skatteretlige begreber;

9.

opfordrer til, at der med hensyn til de store nationale koncerner gøres alt for at sikre, at den nye minimumsskattesats er i overensstemmelse med EU-retten, så man undgår juridisk usikkerhed, og tilskynder kraftigt til, at der, hvor det er muligt, udformes foranstaltninger til at forenkle reglerne for disse rent nationale koncerner. Det er i øjeblikket ikke klart, hvor mange store rent nationale koncerner der findes i EU, og hvor store skattemæssige og administrative omkostninger sådanne foranstaltninger vil have.

Interaktion med og lige vilkår for tredjelande

10.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at EU i forbindelse med omsætningen af OECD's minimumsskattesats til lovgivning vil arbejde løbende sammen med sine globale partnere og gøre sine politiske retningslinjer gældende for at undgå, at de europæiske virksomheder underlægges strengere regler end deres direkte konkurrenter, hvormed der skabes et mindre åbent erhvervsmiljø i EU, hvilket igen vil medføre ringere økonomisk vækst, færre arbejdspladser samt begrænset kapacitet og færre ressourcer til at imødegå udfordringerne i forbindelse med innovation. Udvalget mener især, at USA's manglende deltagelse i søjle 1 kan undergrave formålet med og balancen i OECD-aftalen som helhed;

11.

opfordrer til, at EU nøje overvåger virkningerne af indførelsen af systemet under søjle 2 på investorernes og virksomhedernes adfærd for at forstå, hvordan de nye regler vil påvirke investeringer, beskæftigelsen, væksten, handelen og beskatningen. En sådan overvågning er afgørende for at undgå negative konsekvenser for arbejdstagerne (i form af lavere lønninger), for forbrugerne (gennem højere priser) eller for aktionærerne (gennem lavere udbytte). Det er vigtigt, at alle EU's største handelspartnere anvender mindstesatsen, og det er således af afgørende betydning, at tredjelandene tilpasser sig de internationale regler, så virksomhederne i EU ikke underkastes en strengere ordning end virksomheder i andre lande og ikke udsættes for et ukoordineret globalt system;

12.

understreger, at reglen om underbeskattede betalinger (UTPR) til en vis grad kan begrænse ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne, men dette løser ikke situationen fuldt ud, navnlig fordi reglen er meget kompliceret at anvende i praksis og kan gøre EU mindre attraktiv for eksempelvis forsknings- og udviklingsaktiviteter eller investeringer i energi- og klimaomstillingen;

13.

mener, at det er vigtigt at undgå en situation, hvor virksomhederne i EU udsættes for dobbeltbeskatning på grund af for eksempel manglende koordinering mellem de europæiske BEPS- eller IIR-bestemmelser og de amerikanske BEAT- eller GILTI-bestemmelser.

Harmonisering med incitamenter og andre EU-skatteregler

14.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at der i lyset af den betydelige reduktion af beskatningen af selskabers overskud på europæisk plan (en halvering i løbet af de seneste 25 år) foretages en evaluering af de mange foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, der er blevet indført gennem de sidste ti år, samt en vurdering af deres virkning, effektivitet, sammenhæng og merværdi for EU med hensyn til skatteindtægter (herunder hvordan medlemsstaterne har anvendt lovgivningen i deres revisionsarbejde);

15.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om EU's tvistbilæggelsesordning fra 2017 kan benyttes i forbindelse med søjle 2, og om der er behov for ændringer af den;

16.

mener, at Kommissionen og medlemsstaternes skattemyndigheder bør opdatere og omlægge deres skattesystemer for at sikre, at de fortsat kan fremme (grøn) innovation, vækst og beskæftigelse. Landene har gennem de seneste årtier udformet og gennemført forskellige nationale skatter og adskillige incitamenter til at fremme beskæftigelsen og innovationen i de lokale økonomier. Det seneste og vigtigste tiltag er øgede finansielle incitamenter med særligt fokus på at fremme klimabeskyttelsen, energiforsyningssikkerheden og FoU i forbindelse med den europæiske grønne pagt. Nogle af de finansielle incitamenter, der i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, vil efter indførelsen af direktivet ikke længere kunne anvendes eller vil blive mindre attraktive med hensyn til investeringer. Det ville derfor være nyttigt, hvis Kommissionen udarbejdede en vejledning med henblik på at præcisere, hvordan fremtidige finansielle incitamenter bør udformes i overensstemmelse med kravene i søjle 2 (f.eks. incitamenter, der tilbyder skattelettelser på forskeres løn eller reducerede socialsikringsbidrag, eller ordninger for fremskyndet afskrivning for at tilskynde til investeringer);

17.

mener, at det er afgørende, at EU-staterne skaber yderligere finansielle incitamenter for at tiltrække udenlandske investeringer, men på betingelse af at de fremmer realøkonomiske aktiviteter i form af ansættelse af flere medarbejdere, højere lønninger eller investeringer i materielle aktiver: de multinationale virksomheder er også afhængige af de lokale SMV'er med hensyn til produktionsinputtet i deres værdikæder, og deres tilstedeværelse kan have yderligere positive afsmittende virkninger for det lokale erhvervsmiljø;

18.

er enig i erhvervslivets opfordring til at indføre en testfase for anvendelsen af de fastlagte sanktioner, f.eks. i det første år af gennemførelsen, for at give alle virksomheder mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden om de nye regler, således at de sanktioner, der anvendes over for enheder, der ikke opfylder kravene, er forholdsmæssige og ikke anvendes i tilfælde, hvor den manglende overholdelse skyldes en sen tilpasning af procedurerne og ikke en bevidst handling;

19.

foreslår med hensyn til indberetningsforpligtelserne, at oplysninger om virksomheder kun formidles gennem en officiel informationsudveksling mellem skattemyndighederne under overholdelse af kravene om streng fortrolighed og passende anvendelsesbetingelser for at undgå en ukontrolleret lækning af følsom information uden dog at tilsidesætte kravet om gennemsigtighed, som fastlagt i OECD's henstilling om fælles fremgangsmåder for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed;

20.

opfordrer til indførelse af administrative forenklinger, der kan begrænse omkostningerne forbundet med tilpasningen til de nye regler både for virksomhederne og for skattemyndighederne. Der skal gøres alt, hvad der kan, for at reducere den administrative byrde så meget som muligt. Et regelsæt, som ikke er alt for kompliceret, vil gøre det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i de nye regler, bidrage til at afkorte den nødvendige overgangsperiode samt lette skattemyndighedernes arbejde med at kontrollere, at de nye regler håndhæves.

---

(1)  COM(2021) 823 final.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En europæisk strategi for universiteter

(2022/C 301/09)

Ordfører: Emil BOC (RO/EPP), borgmester i Cluj-Napoca Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter COM(2022) 16 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

glæder sig over, at EU engagerer sig i at fremme topkvalitet inden for uddannelse og yder støtte. Udvalget understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som den europæiske strategi for universiteter spiller for pakken om videregående uddannelse, som vil gøre det muligt at realisere det europæiske uddannelsesområde inden 2025;

2.

understreger, at en civilisation, der styrker de demokratiske værdier i Europa, kun kan opretholdes, hvis der investeres i menneskelig kapital. Et fremragende uddannelsessystem med stærke universiteter i centrum er grundlaget for livslang læring;

3.

understreger betydningen af at forbedre kvaliteten af undervisning og forskning på de europæiske universiteter og af at sikre, at der på lokalt og regionalt plan er adgang til den nødvendige støtte til at nå de specifikke mål for denne strategiske ambition;

4.

anerkender universiteternes førende rolle i samfundet og deres bidrag til en bæredygtig, modstandsdygtig og inklusiv udvikling på baggrund af demokratiske værdier i såvel medlemsstater som lokalsamfund og regioner. Universiteternes rolle er så meget desto vigtigere i krisesituationer, hvor de kan bidrage til at overvinde krisen og fremme den efterfølgende genopretning (1);

5.

understreger universiteternes afgørende rolle i håndteringen af globale udfordringer. EU har længe understreget behovet for tættere forbindelser mellem forskning, undervisning, læring og innovation på universiteterne og samtidig bedre finansiering til de videregående uddannelsesinstitutioner for at konsolidere det nødvendige kvalitetsniveau. Universiteterne er kilde til ny forskningsviden og innovationsfremmere og kommer derfor til at spille en afgørende rolle med hensyn til at løse de presserende samfundsmæssige problemer, som EU-missionerne har identificeret;

6.

gør opmærksom på, at universiteterne skal betragtes som en væsentlig del af den europæiske kultur, og at mangfoldigheden i den akademiske sektor, navnlig i uddannelsesinstitutioner, i forskningsinstitutioner og på erhvervsskoler, er et strategisk aktiv;

7.

bemærker, at universiteternes tilstedeværelse på lokalt og regionalt niveau i de fleste tilfælde udgør en betydelig konkurrencemæssig fordel for de lokalsamfund, hvor de er beliggende (2). Investorerne er f.eks. interesserede i og tiltrækkes af samfund med en højt kvalificeret arbejdsstyrke samt muligheder for samarbejde med den akademiske verden og overførsel af teknologi og knowhow fra universiteter til erhvervslivet. Tilstedeværelsen af et universitet skaber også betydelige indtægter i de berørte samfund (3), idet studerende, undervisere og andet personale bruger betydelige beløb på universitetet (der forekommer en betydelig multiplikatoreffekt for det forbrug, der skabes af universiteterne). Ud over disse økonomisk kvantificerbare fordele skaber tilstedeværelsen af universiteter bl.a. et kosmopolitisk klima på lokalt plan, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af internationale studerende og undervisere samt værdier som tolerance og kulturel, religiøs og etnisk mangfoldighed (4);

8.

glæder sig over den tilgang på flere niveauer, der foreslås i den europæiske strategi for universiteter, som indebærer en tilpasning af de offentlige politiske mål og investeringer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Udvalget understreger imidlertid, at en stærkere lokal og regional dimension vil være gavnlig for udformningen og gennemførelsen af den ideelle akademiske model i fremtiden;

9.

understreger betydningen af at etablere strategiske partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder og universiteter, bl.a. vedrørende udformningen af lokale og regionale udviklingsstrategier. Universiteterne spiller en afgørende rolle i udviklingen af territoriale økosystemer, som de regionale strategier for intelligent specialisering har skabt et godt grundlag for;

10.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder kan støtte universiteterne ved at skabe og styrke lokale og regionale betingelser (adgang til en række infrastrukturer og tjenester, livskvalitet, inklusivt miljø osv.), som kan forbedre universiteternes konkurrenceevne på det globale marked;

11.

understreger, at der på europæisk plan allerede findes en fremragende tradition for samarbejde mellem universiteter fra forskellige medlemsstater under Erasmus+-programmet, og at dette bør fortsætte;

12.

bemærker, at universiteternes rolle i samfundet udvikler sig, og at de påtager sig nye funktioner ud over de traditionelle (hovedsageligt inden for uddannelse og forskning) (5). Universiteterne er nu i færd med at omdefinere sig selv som nøgleaktører, navnlig inden for teknologisk og social innovation, iværksætteri og teknologioverførsel til økonomien. De er ikke adskilt fra lokalsamfundene og samfundet, men bliver aktører herfor, og kan yde et væsentligt bidrag til løsningen af samfundsmæssige problemer (6);

13.

understreger, at universiteterne er centrale aktører, når det gælder om at fremme mål af afgørende betydning for EU såsom den grønne og den digitale omstilling. De har stor ekspertise på disse områder og kan samtidig gennemføre og formidle god praksis inden for relevante emner til de lokalsamfund, de er omgivet af;

14.

bemærker, at universiteterne kan levere løsninger og værktøjer til at løse en række større problemer, som EU står over for, såsom hjerneflugt (7) og affolkning af landdistrikterne. De negative virkninger af dette fænomen og betydningen af hjernemobilitet er tæt forbundet med samarbejde og partnerskaber mellem universiteter, lokale og regionale myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet. Udvalget understreger, at indsatsen bør intensiveres betragteligt, hvis man vil afværge videns- og innovationsefterslæbet i Europa og lukke innovationskløften mellem Europa og USA;

15.

understreger betydningen af i stor stil at kortlægge og permanent anvende bedste praksis på lokalt og regionalt plan gennem samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og universiteter. I den forbindelse er det en prioritet for de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne at etablere tværnationale netværk, der har til formål at udbrede god praksis og i vid udstrækning inddrage aktører inden for videregående uddannelser. Et sådant netværk kunne tages i betragtning i forbindelse med den europæiske strategi for universiteter;

16.

henleder opmærksomheden på, at universiteterne står over for betydelige vanskeligheder og hindringer i denne proces med omstilling og nye ansvarsområder. I alle medlemsstater er der størst sandsynlighed for, at der opstår økonomiske problemer. I den forbindelse foreslår udvalget, at der udarbejdes en investeringsstrategi, som omfatter finansiering på regionalt, nationalt og europæisk plan, og opfordrer til, at der tages hensyn til samarbejdsinitiativer mellem den offentlige, den private og den almennyttige sektor for at styrke de europæiske universiteters kapacitet. Udvalget bemærker endvidere, at der er udfordringer i forbindelse med graden af akademisk autonomi og/eller politisk indblanding i vigtige beslutninger om finansiering af universiteter, rekruttering og udvælgelse af lærere, ytringsfrihed og valg af emner og retningslinjer for forskningsaktiviteter, muligheder for fri kommunikation uden censur af forskningsresultater osv.;

17.

understreger betydningen af, at de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne inddrages aktivt i at øge mangfoldigheden af lokale og regionale økosystemer, og at de fremmer samarbejdet og tilliden mellem de forskellige sektorer i lokalsamfundene. Udvalget påpeger, at universiteterne på lokalt og regionalt plan skal ses som en del af bredere økosystemer, der omfatter en bred vifte af interessenter (8). Anvendelsen af teknologier, effektiv kommunikation i lokalsamfundene og samarbejde mellem universiteter og relevante lokale aktører er nødvendig for at universiteterne kan levere nye færdigheder, som giver mulighed for kreativ problemløsning;

18.

bemærker, at uddybningen af det tværnationale samarbejde mellem universiteterne og udviklingen af den europæiske dimension af de videregående uddannelser er centrale prioriteter i den europæiske strategi for universiteter. I den forbindelse mener udvalget, at de lokale og regionale myndigheder i givet fald kan træffe foranstaltninger til at støtte det tværnationale akademiske samarbejde, (initiativet Europauniversiteter under Erasmus+ er et vigtigt redskab på dette område for akademiske alliancer, der sigter mod topkvalitet). De lokale og regionale myndigheder kan tilslutte sig den praksis, der foreslås i strategien, såsom initiativet om det europæiske studiekort. Dette kort kan ikke blot anerkendes på universitetsniveau, men også i forbindelserne mellem tværnationale studerende, forskere og undervisere på den ene side og lokale forvaltninger på den anden (f.eks. vedrørende opholdstilladelser, rejsehjemmel til offentlig transport og adgang til museer);

19.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne som led i den europæiske strategi for universiteter skal fungere som formidlere, der kan samle forskellige aktører fra lokalsamfundet om initiativer og projekter af interesse for universiteterne. RU bemærker også, at de lokale og regionale myndigheder i mange medlemsstater ikke har det direkte ansvar for finansieringen af universiteterne. De kan imidlertid lette finansieringen af universiteterne og deres initiativer gennem forskellige fonde ved at skabe synergier på lokalt og regionalt plan;

20.

er enig i, at universiteterne nu står over for et behov for at nytænke læseplanerne for bedre at matche de hurtige teknologiske fremskridt, den grønne og den digitale omstilling og de strukturelle ændringer af det europæiskes arbejdsmarked, som kræver nye færdigheder (9). Udvalget understreger tillige, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en vigtig rolle i denne proces med omlægning af læseplaner og udvikling af sådanne nye færdigheder; understreger tillige, at de videregående uddannelsers autonome karakter skal bevares, selv om universiteterne i høj grad bidrager til at forbedre beskæftigelsesegnetheden og den økonomiske konkurrenceevne i verdensøkonomien;

21.

fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til at skabe og styrke lokale og regionale økosystemer, der fremmer et aktivt samarbejde og etableringen af et netværk mellem subnationale myndigheder, virksomheder og industri samt den akademiske verden. De lokale og regionale myndigheder skal fungere som initiativtagere og facilitatorer i disse økosystemer, kortlægge muligheder for samarbejde, bevilge forskellige ressourcer, herunder finansielle midler, som er nødvendige for netværks- og samarbejdsaktiviteter, samt støtte oprettelsen af strukturer såsom uddannelsescentre på lokalt og/eller regionalt plan. Sidstnævnte udgør nogle fremragende værktøjer/vektorer, der er udformet med henblik på at skabe et forum for dialog og samarbejde mellem de vigtigste aktører inden for formel uddannelse til støtte for unge mennesker i deres erhvervsuddannelse. Med udgangspunkt i disse uddannelsesknudepunkter kan de lokale og regionale myndigheder i samarbejde med andre aktører i økosystemet iværksætte instrumenter på flere centrale områder såsom innovationsfonde, minitilskud til nystartede virksomheder osv.;

22.

mener, at den måde, de studerende skal tilegne sig viden på i dag, til dels er helt anderledes end tidligere. De studerende skal have mulighed for at anvende teoretiske koncepter i virkelige situationer og også kunne løse problemer, som de støder på i deres lokal- og regionalsamfund. De lokale og regionale myndigheder kan i samarbejde med universiteter og andre aktører i det lokale og regionale økosystem lette sådanne læringsmæssige erfaringer, f.eks. ved at støtte levende laboratorier, lade de studerende analysere offentlige politiske problemstillinger, udvikle fælles strategiske projekter til gavn for lokalsamfundet eller lette samarbejdet med andre interessenter i lokal- og regionalsamfundet;

23.

er af den opfattelse, at de lokale og regionale myndigheder i samarbejde med universiteter og andre aktører i det lokale eller regionale økosystem i høj grad kan støtte unge iværksættere, herunder studerende og nyuddannede, ved at lette deres adgang til vigtige ressourcer, der afsættes til innovation. Mange unge/studerende har brug for at kunne regne med ressourcer såsom laboratorier, nye teknologier, nye forbindelser til at udvikle forretningsprojekter og/eller produkter og tjenester. Lokale og regionale myndigheder kan i partnerskab med andre enheder med sådanne ressourcer lette unge iværksætteres adgang til innovationsressourcer (rum, uddannelse, vejledning osv.);

24.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder kan udvikle intelligente forbindelser med universiteterne inden for udvikling af lokal- og regionalsamfundet. Det er vigtigt, at universiteterne producerer viden og tjenester til gavn for de lokalsamfund, hvor de udøver deres aktiviteter. De lokale og regionale myndigheder har mulighed for at fremme disse forbindelser ved at oprette programmer, der på permanent basis inddrager universiteterne i løsningen af de problemer, som lokal- og regionalsamfundene står over for, ved at trække på universiteternes rådgivnings- og ekspertisetjenester og ved at udbrede ny bedste praksis, så flere lokalsamfund og flere offentlige myndigheder kan gennemføre dem. Offentlig anerkendelse og fremme af universiteternes deltagelse spiller også en særdeles vigtig rolle, hvis man skal legitimere forskellige akademiske og/eller erhvervsmæssige uddannelser og tilskynde universiteterne til at fremme deltagelsen af lærere, forskere og studerende på lokalt plan;

25.

understreger, at forskellige lokal- og regionalsamfund af alle størrelser kan drage lige så stor fordel af universiteternes tilstedeværelse. De lokale myndigheder kan yde et væsentligt bidrag til universiteternes udvikling og tiltrækningskraft ved at skabe betingelserne for en høj livskvalitet og tilskynde til holdninger og adfærd, der fremmer tolerance, inklusion, multikulturalisme og sikkerhed i det offentlige rum. Universiteterne kan oprette forskellige aktiviteter og afdelinger, ikke kun i store bycentre, men også i mellemstore og mindre byer. De lokale og regionale myndigheder kan fremme etableringen af universitetsudvidelser og/eller forskningsinstitutioner i disse mindre lokalsamfund ved at støtte og iværksætte forskellige foranstaltninger såsom tilgængelige indkvarteringsmuligheder for studerende, mulighed for at benytte offentlige bygninger til undervisning, forskning og formidling af viden og ved at udvikle indikatorer for god livskvalitet og udnytte visse fordele, som store bycentre ikke tilbyder;

26.

mener, at den digitale omstilling på lokalt og regionalt plan kan fremskyndes ved at samarbejde med universiteterne og ved at gøre fuld brug af deres ressourcer på dette område. I deres forbindelser med lokale og regionale myndigheder kan de yde rådgivning eller gennemføre strategier for digital omstilling på lokalt eller regionalt plan. Med hensyn til digitale færdigheder kan universiteterne i samarbejde med de lokale myndigheder tilbyde kortvarige kurser eller inklusiv uddannelse med fokus på bestemte grupper, der ellers risikerer at blive udelukket (såsom ældre eller lavtuddannede);

27.

mener, at de lokale og regionale myndigheder kan støtte udviklingen af hybride campusser for at stimulere den digitale omstillingsproces i lokalsamfundene og på universiteterne og dermed sikre lige muligheder, fremme social integration, forbedre de unges konkurrenceevne på arbejdsmarkedet samt styrke ungdomsarbejde, ikke-forskelsbehandling og mellemfolkelig forståelse. Hybride campusser bør være opmærksomme på kommunikationen for at sikre lige muligheder og på udbredelse af informationerne, så det sikres, at oplysningerne reelt er til rådighed for alle unge i målgruppen, ikke mindst dem der bor i randområder. De lokale og regionale myndigheder kan også yde økonomisk støtte til åbningen af disse hybridcampusser for forskellige relevante samfundsaktører, herunder udsatte eller dårligt stillede grupper, sårbare og udsatte unge (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, unge arbejdsløse, kvinder, flygtninge, personer med handicap, pensionister osv.). EU og medlemsstaterne er nødt til at prioritere inklusion af udsatte unge;

28.

understreger, at universiteterne råder over en betydelig mængde viden og ekspertise inden for den grønne omstilling. De kan også være en model for god praksis med en pædagogisk og informativ rolle i forbindelse med denne omstilling. Universiteterne kan i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder udvikle grønne campusser og deltage aktivt i byfornyelsesprocesser ved at foreslå lokalsamfundet sådanne former for campus eller modelbygninger med henblik på energieffektivitet og miljøvenligt design;

29.

glæder sig over medtagelsen af en klar køreplan, årlige indikatorer og benchmarks for iværksættelsen af strategien, som RU allerede har opfordret til, med henblik på at vurdere fremskridtene hen imod målene for det europæiske uddannelsesområde. Udvalget henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at knytte oprettelsen af et europæisk observatorium for videregående uddannelse sammen med en lokal og regional dimension, hvilket vil gøre det muligt også at anvende den europæiske resultattavle på lokalt og regionalt plan;

30.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er i stand til at støtte de europæiske universiteter i deres bestræbelser på at internationalisere og fremme EU's rolle på den internationale scene. I den forbindelse vil det navnlig dreje sig om at støtte de europæiske universiteters deltagelse i ambitiøse tværnationale alliancer med henblik på at udvikle et langsigtet systemisk samarbejde inden for uddannelse, forskning og innovation af topkvalitet, og skabe vedvarende akademiske mobilitetsmuligheder for studerende, undervisere, forskere og ansatte.

---

(1)  G. Howard, R. Weinstein, Y. Yang (2021), Do universities improve local economic resilience?, IZA DP nr. 14422, tilgængelig online (på engelsk) på: https://docs.iza.org/dp14422.pdf.

(2)  L. Fonseca, L. Nieth (2021), The role of universities in regional development strategies: A comparison across actors and policy stages, European Urban and Regional Studies, 22(3); J. Goddard, J. Puukka (2008), The engagement of higher education institutions in regional development: an overview of the opportunities and challenges, Higher Education Management and Policy, 20(2): 11–41.

(3)  A. Chirca, D.T. Lazar (2021), Cluj-Napoca without students: an estimation of the gap in the city’s economy, Transylvanian Review of Administrative Sciences, 66E: 44-59.

(4)  J. Goddard, P. Vallance (2014), The university and the city, Higher Education, 68(2): 319–321.

(5)  J. Liddle, G.D. Addidle (2022), The Changing Role of Universities in Society: Key Influences in The Role of Universities and HEIs in the Vulnerability Agenda. Rethinking University-Community Policy Connections. Palgrave Macmillan, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-030-89086-5_3.

(6)  J.P. Myklebust, H. Smidt (2021), What is the role of universities in global upskilling?, University World News, tilgængelig online på https://www.universityworldnews.com/post.php?story=20210129110449887.

(7)  M. Hammerbauer, P. Pavletić, M. Vespa (2021) Brain drain in higher education in European context, endelig rapport — ESC41, tilgængelig online på https://www.esu-online.org/wp-content/uploads/2021/03/Brain-Drain-final-report-ESC41-Google-Docs.pdf.

(8)  S. Reichert (2019), The Role of Universities in Regional Innovation Ecosystems, undersøgelse foretaget af Den Europæiske universitetssammenslutning, tilgængelig online på https://www.eua.eu/downloads/publications/eua%20innovation%20ecosystem%20report_final_digital.pdf.

(9)  N.J. Jackson (2011) Learning for a complex world: A lifewide concept of learning, education and personal development. Bloomington, IN: Author House; S. Williams, L.J. Dodd, C. Steele & R. Randall (2015), A systematic review of current understandings of employability, Journal of Education and Work, Vol. 29, no 8, s. 877-901.

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU's fremtidige statsstøtteregler for landbrug, skovbrug og landdistrikter

(2022/C 301/10)

Ordfører: Guido Milana (PES/IT), medlem af byrådet i Olevano Romano

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over de forslag, som for nylig er fremsat af Kommissionen vedrørende tildeling af statsstøtte inden for landbrug, som skal finde anvendelse fra den 1. januar 2023;

2.

minder om, at det i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastslås, at statsstøtte til virksomheder i tilfælde, hvor denne støtte vil kunne fordreje konkurrencen mellem medlemsstaterne, er uforenelig med det indre marked, samtidig med at der fastlægges visse undtagelser;

3.

minder om, at Kommissionen med hensyn til landbrugs- og skovbrugssektoren og landdistrikterne vurderer, om der er tale om en sådan fordrejning på grundlag af en analyse af retningslinjerne for tildeling af statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og landdistrikterne, og at disse retningslinjer dækker programmeringsperioden 2014-2022;

4.

understreger, at artikel 81 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (1) om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fastsætter, at finansiering af foranstaltninger, som ikke er omfattet af bilag I til TEUF, skal gennemføres ved hjælp af statsstøttereglerne;

5.

understreger, at denne tilpasning betyder, at statsstøttereglernes varighed stemmer overens med varigheden af reglerne for udvikling af landdistrikterne;

6.

bemærker, at Kommissionen med henblik herpå i 2019 iværksatte en høring, og at resultaterne af denne høring fremgår af arbejdsdokument SWD(2021) 107 final (2);

7.

minder om, at Parlamentet og Rådet i mellemtiden har vedtaget forordningerne om den nye fælles landsbrugspolitik, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3), som fastlægger regler for støtte til strategiske planer under hensyntagen til Regionsudvalgets udtalelse om den nye fælles landbrugspolitik;

8.

understreger, at de nye forslag om tildeling af statsstøtte skal tage hensyn til og fortsat være i overensstemmelse med den nye fælles landbrugspolitik;

9.

understreger, at landbrugsvirksomhederne skal gennemføre strategierne under den europæiske grønne pagt, navnlig strategien for biodiversitet og jord til bord-strategien;

10.

understreger, at det vigtigt at bistå landbrugs- og skovbrugsvirksomhederne i den grønne omstilling, især mindre virksomheder i strategiske områder, som overvejende spiller en rolle med hensyn til at beskytte og opretholde lokalområdet;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre bindende europæiske produktionsstandarder og gensidigheds- og spejlklausuler for importerede produkter, så de pålægges samme standarder som EU-producenter;

12.

opfordrer til, at Kommissionen øger antallet af grænsekontroller og håndhæver procedurer såsom kuldebehandling af importerede produkter;

13.

minder om, at Regionsudvalget allerede har givet udtryk for sin holdning til de to strategier med Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse Biologisk mangfoldighed i byer og regioner efter 2020 på FN's CBD COP15 og i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (4) og Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse Fra producent til forbruger (fra jord til bord): den lokale og regionale dimension (5);

14.

understreger de lokale myndigheders centrale rolle med hensyn til udformningen og forvaltningen af visse procedurer forbundet med kompensation i form af støtte, navnlig støtte knyttet til risikostyring i landbruget;

15.

minder om, at regionerne, provinserne og kommunerne ikke kun deltager i udformningen af de nationale strategiske planer, som er foreskrevet i forordning (EU) 2021/2115, men også er modtagere af interventioner til landdistriktsudvikling og bidrager til udformningen af LEADER-initiativets bottom-up-tilgang;

16.

bemærker, at statsstøtten til landbruget fra 2014 til 2019 på europæisk plan faldt fra 7,6 mia. EUR til 6 mia. EUR, men at niveauet steg under covid-19-pandemien;

17.

understreger, at landbrugsvirksomhederne, landbrugsfødevarevirksomhederne og skovbrugssektoren i denne periode ikke ophørte med at producere og dermed sikrede forsyningen af fødevarer som foreskrevet i artikel 39 i TEUF;

18.

understreger, at krigen mellem Rusland og Ukraine har skabt en situation med ustabilitet på markederne for råstoffer og fødevareforsyning;

19.

understreger, at den fælles landbrugspolitik i denne forbindelse bør spille en vigtig rolle med hensyn til selvforsyning og fødevaresikkerhed;

20.

minder om, at denne forsyning også kunne lade sig gøre takket være muligheden for at modtage støtte, som blev fastlagt ad hoc af Kommissionen for at afbøde den økonomiske krise som følge af pandemien;

21.

bemærker desuden, at størstedelen af statsstøtten, med undtagelse af den særlige støtte forbundet med covid-19, hovedsageligt blev ydet inden for rammerne af planerne for udvikling af landdistrikterne og navnlig til foranstaltninger, som ikke er omfattet af målene i bilag I til traktaten (landbrugsprodukter);

22.

noterer sig, at proceduren for medtagelse af statsstøtte i planerne for udvikling af landdistrikterne har vist sig at være kompleks;

23.

bemærker, at selvom forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte fra ELFUL til opfyldelse af målene for udvikling af landdistrikterne og retningslinjerne for tildeling af statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og landdistrikterne i 2014-2020 er meget enslydende, er interventionerne til landdistriktsudvikling ikke altid i fuld overensstemmelse med statsstøttereglerne;

24.

bemærker, at Kommissionens høring har vist, at visse aspekter af de gældende statsstøtteregler er ved at være forældede;

25.

understreger, at målet om at sikre lige spilleregler for alle virksomheder i EU fortsat er et grundlæggende mål;

26.

bemærker, at visse interventioner bør bevares og tilpasses, navnlig med hensyn til risikostyring;

27.

bemærker, at støtten til skovbrugssektoren hovedsageligt er anvendt til interventioner til udvikling af landdistrikterne, og at det i lyset af skovenes vigtige rolle er nødvendigt at forenkle anvendelsen af støtten;

28.

mener, at det er nødvendigt at støtte landbrugs- og skovbrugsvirksomhederne i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig mikrovirksomheder, små lokale landbrug og korte lokale fødevareforsyningskæder, som bl.a. i lyset af de høje fødevarepriser og priser på råvarer såsom energi og gødning, som er blevet påvirket af krigen i Ukraine, ikke vil være i stand til at håndtere disse konsekvenser på egen hånd. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens meddelelse om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed;

29.

mener, at man bør ensrette kriterierne for forpligtelser vedrørende information og offentliggørelse, især hvad angår fristerne for at kommunikere de støtteordninger ud, der er omfattet af undtagelsesforordningerne;

30.

understreger, at reformen af den fælles landbrugspolitik, som netop er blevet vedtaget, bygger på nærhedsprincippet, og det er derfor vigtigt, at statsstøttereglerne også overholder dette princip men således at det ikke skader konkurrencen mellem landbrugerne i de forskellige medlemsstater;

31.

mener, at det er afgørende, at bevare nærhedsprincippet, især når det gælder de lokale myndigheders rolle, da de befinder sig tættest på de lokale og regionale aktører, som spiller en nødvendig rolle med at forvalte interventionerne på lokalt plan.

Forenkling

32.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår derfor ikke at forpligte medlemsstaterne til hvert år at indberette hændelser, der kan henregnes under naturkatastrofer, tilfælde af dyre- og plantesygdomme eller skadegørerangreb, idet der — når de anerkendes som sådan af de nationale myndigheder — ikke er behov for yderligere indberetninger til Kommissionen;

33.

foreslår, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at offentliggøre information om modtagere af støtte på under 75 000 EUR til landbrugsproduktion og 500 000 EUR til forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter;

34.

foreslår, at procedurerne for den fælles vurdering af ikkeanmeldt støtte ikke gøres mere besværlige;

35.

foreslår, at der bliver mulighed for at yde investeringsstøtte gennem gruppefritagelsesforordningen (6) selv for produkter fra en enkelt sektor, især når støtten gives som kompensation for følgerne af hændelser, der kan henregnes under naturkatastrofer, eller som erstatning for skader forårsaget af dyre- eller plantesygdomme eller af skadegørere;

36.

foreslår at indføre en tilgang med ét kontaktpunkt til anmeldelse af statsstøtte i de nationale strategiplaner i henhold til forordning (EU) 2021/2115;

37.

foreslår at fastlægge lex specialis-regler for anvendelsen af de minimis-forordningen inden for landbruget i betragtning af de store forskelle mellem landbrugssektoren og andre sektorer. Udvalget opfordrer navnlig til, at loftet for de minimis-støtten hæves til 50 000 EUR inden for en 3-årig periode, og at der fastsættes en beløbsgrænse (f.eks. 1 000 EUR), hvorunder de minimis-forordningen ikke finder anvendelse (meget små støttebeløb);

38.

foreslår at ændre de minimis-forordningen for landbrugssektoren, så den bliver enklere, især at fjerne kontrollen med kravet om »en enkelt virksomhed«;

39.

foreslår at overlade det til medlemsstaterne at fastlægge definitionen af kriseramt virksomhed;

40.

foreslår at forenkle de administrative procedurer for støtte til lokale myndigheder, navnlig når de modtager statsstøtte. Udvalget efterspørger især, at de ikke betragtes som store virksomheder;

41.

foreslår at udarbejde forenklede procedurer for de lokale og regionale myndigheders forvaltning af først og fremmest de lokale og regionale behov og krisesituationer;

42.

foreslår at forenkle procedurerne for tildeling af statsstøtte til reklame- og pr-tiltag, navnlig at generelle institutionelle promoveringstiltag, som ikke henviser til bestemte mærker og ikke tilskynder forbrugerne til at købe et produkt, IKKE betragtes som statsstøtte;

43.

gør opmærksom på, at forenklede omkostninger i dag kun er forenelige med statsstøttereglerne, når de er omfattet af støtteforanstaltninger, der samfinansieres med EU-midler. Udvalget ønsker at kunne anvende forenklede omkostningsmuligheder, uanset om der er tale om samfinansiering med EU-midler. Der synes ikke at være nogen god grund til fortsat at holde fast i forskellige metoder til beregning af de støtteberettigede omkostninger, alt efter hvordan ordningen finansieres.

Forgrønnelse

44.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår at bistå landbrugs- og skovbrugsvirksomhederne, især mikrovirksomhederne, i den grønne omstilling;

45.

foreslår, at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet i anvendelsen af statsstøttereglerne i tilfælde af kriser, som dem der er opstået som følge af covid-19-pandemien og krigen i Ukraine. Det skal ske ved at fastsætte passende og sammenhængende støttelofter for at sikre, at landbrugerne fortsat kan producere fødevarer, og at forbrugerne kan nyde godt af rimelige forbrugerpriser. Det kan ligeledes ske ved at forenkle procedurerne for gennemførelse og tildeling af støtte og reducere de administrative formaliteter, ikke mindst i forhold til slutmodtagerne;

46.

foreslår at forenkle nogle af procedurerne i forbindelse med tildeling af statsstøtte til investeringer i produktion af vedvarende energi, navnlig for så vidt angår graden af tilskyndelsen;

47.

foreslår at indføre højere investeringsandele for små og mellemstore landbrugsvirksomheder, som investerer i den grønne omstilling;

48.

foreslår at indføre ad hoc-støtte til kulstoflagrende dyrkning for at belønne landbrugere for at udføre denne vigtige opgave;

49.

mener, at fragmenteringen blandt landbrugsvirksomhederne er en negativ faktor, der gør det vanskeligt at etablere sig på markedet og indlede den grønne omstilling i landbruget.

Territorial samhørighed

50.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det helt nødvendigt at ændre definitionen af små og mellemstore virksomheder med en specifik definition af mikrovirksomheder for landbrugssektoren som fastlagt i artikel 2, stk. 3, i bilag I til forordning (EU) nr. 702/2014 i betragtning af sektorens særlige karakter, og foreslår derfor at indføre en ny type mikrovirksomhed inden for landbruget;

51.

foreslår at støtte små og mellemstore landbrugs- og skovbrugsvirksomheder i bjergområder og indre områder og i regioner i den yderste periferi i deres arbejde med at beskytte og opretholde lokalområderne;

52.

foreslår at belønne arbejde med at bevare og beskytte naturområder blandt SMV'er i landbrugssektoren, som opfylder kriterierne i punkt 50, og som er beliggende i bjergområder eller indre områder, eller som er dårligt stillet i henhold til definitionen i medlemsstaternes nationale strategiske planer;

53.

opfordrer desuden til, at virksomheder beliggende i høje bjergområder får mulighed for at købe jord for et beløb, der overstiger grænsen på 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation, som anført i artikel 73, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/2115, for at muliggøre den jordfordeling, der er nødvendig, for at de kan forblive økonomisk aktive og varetage deres opgave med at bevare og opretholde lokalområderne;

54.

foreslår at give skovbrugssektoren mulighed for også at benytte sig af proceduren for fritagelse for anmeldelsespligten i forbindelse med andre foranstaltninger end dem, der er omfattet af de nationale strategiplaner;

55.

foreslår ligeledes med hensyn til skovbrugssektoren, at infrastrukturforanstaltninger IKKE automatisk betragtes som statsstøtte, hvis de vedrører ikkeproduktive investeringer;

56.

foreslår at ændre de gældende regler for risikostyring, navnlig at sænke skadetærsklen i forbindelse med definitionen af hændelser, der kan henregnes under naturkatastrofer, til 20 % som foreskrevet i forordning (EU) 2021/2115;

57.

foreslår at hæve kompensationstærsklen for subsidierede forsikringsordninger og andre risikostyringsværktøjer som foreskrevet i artikel 76 i forordning (EU) 2021/2115. Denne tærskel skal være forenelig med opretholdelsen af de nuværende forsikringsomkostninger for landbrugsbedrifter;

58.

foreslår, at støtte til erstatning ved skader forårsaget af beskyttede dyr fritages for anmeldelsespligten;

59.

foreslår, at det for sådanne skader bliver muligt at yde erstatning for indtægtstab, ligesom det allerede er tilfældet for skader, der medfører tab af produktionsmidler;

60.

foreslår, at det også bliver muligt at yde erstatning i forbindelse med skader forårsaget af andre dyr end beskyttede dyr, og at det overlades til de nationale, regionale og lokale myndigheder at fastlægge definitionen af sådanne dyr, eftersom forekomsten af dyr varierer fra land til land;

61.

foreslår, at institutionelle promoveringstiltag, som ikke henviser til bestemte mærker, IKKE betragtes som statsstøtte;

62.

foreslår, at der ydes passende støtte til etablering af ikkelandbrugsaktiviteter i landdistrikter. Beløbet bør være det samme som loftet for den støtte, der kan ydes til etablering af landbrugsvirksomheder (100 000 EUR). Da der er tale om meget små beløb, er der ingen grund til at differentiere på en måde, der er til skade for diversificeringen af andre aktiviteter end landbrugsvirksomheder;

63.

opfordrer med det sigte at hjælpe SMV'er, der deltager i lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet eller i projekter inden for operationelle grupper, til at: — udvide anvendelsesområdet til også at omfatte lokale myndigheder, lokale aktionsgrupper, universiteter og andre enheder uanset deres størrelse, i betragtning af hvor forskellige disse projekter er, og hvor mange forskellige deltagere der samarbejder inden for disse projekter — hæve loftet for det samlede støttebeløb pr. projekt til 300 000 EUR til deltagelsesbaserede projekter for lokal udvikling og til 500 000 EUR til projekter inden for de operationelle grupper under EPI.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(2)  Jf. Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Evaluation of the instruments applicable to State aid in the agricultural and forestry sectors and in rural areas (foreligger ikke på dansk).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(4)  EUT C 440 af 18.12.2020, s. 20.

(5)  EUT C 37 af 2.2.2021, s. 22.

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU-skovstrategi for 2030

(2022/C 301/11)

Ordfører: Joan CALABUIG RULL (ES/PES), statssekretær for EU-anliggender og eksterne forbindelser i Valencias regionalregering

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

glæder sig over, at EU's skovstrategi fastlægger en politisk ramme for forvaltning og beskyttelse af de europæiske skove med henblik på at forbedre deres økosystemtjenester, sikre eksistensgrundlag, navnlig i landdistrikterne, og bidrage til en skovbaseret bioøkonomi, der understøttes af bæredygtig skovforvaltning som et multifunktionelt naturbaseret redskab, ved at kombinere lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger i en plan frem mod 2030;

2.

påpeger, at EU-skovstrategien for 2030, der erstatter den skovstrategi, der blev vedtaget i 2013 (1) og evalueret i 2018 (2), fastlægger en ramme for det europæiske samarbejde om skove og fremhæver den centrale rolle, som bæredygtig skovforvaltning spiller, når det gælder om at sikre borgernes velfærd og eksistensgrundlag, bevarelse af biodiversiteten og klimarobuste økosystemer;

3.

glæder sig over vurderingen og korrigeringen af enkelte skovdriftsmetoder i visse regioner med det formål at beskytte biodiversiteten, men også jordbunds- og vandkvaliteten og modstandsdygtigheden over for de forstyrrelser, der følger af klimaforandringer (vandstress, orkaner og snefald, skadedyr og skovbrande);

4.

anerkender skovøkosystemets centrale rolle i den europæiske grønne pagt (3), den europæiske klimapagt (4), den europæiske klimalov (5) og EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (6) og understreger, at de forskellige skovbaserede sektorer, bl.a. dem, der udnytter skovenes ikkeudvindingsrelaterede fordele, kan og bør bidrage til en bæredygtig, klimaneutral og socioøkonomisk konkurrencedygtig cirkulær bioøkonomi;

5.

konstaterer, at skovbrugssektoren er udeladt af den første rapport fra ekspertplatformen for miljøkriterier i det europæiske klassificeringssystem, da skove er en følsom sektor, hvor det er svært at finde en balance mellem interessenternes forskellige behov og interesser. Udvalget konstaterer ligeledes, at eksperternes vurdering ikke er bindende for Kommissionen;

6.

opfordrer Kommissionen til at handle på en afbalanceret, miljømæssigt, socialt og økonomisk retfærdig måde ved opfyldelsen af klima- og biodiversitetsmålene og den skovbaserede bioøkonomis mål, som er en af grundsøjlerne i den europæiske grønne pagt;

7.

understreger, at medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder med skovbrugskompetencer har udviklet og gennemført nationale og/eller regionale strategier, politikker, programmer og værktøjer for bæredygtig skovforvaltning og fremhæver derfor nødvendigheden af samarbejde og konstruktiv dialog mellem medlemsstaterne, Kommissionen, aktører og civilsamfundet i skovsektoren;

8.

fremhæver, at skove har mange fordele for samfundet som helhed i kraft af en lang række økosystemtjenester, herunder ikkeudvindingsrelaterede tjenester, og derfor er de skovrelaterede beslutninger vigtige for en bred vifte af borgere og skovforvaltere.

Behovet for at styrke dialogen mellem skovaktørerne, de regionale og lokale myndigheder, medlemsstaterne og Kommissionen

9.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at fastsættelsen af en ramme og fælles mål på europæisk plan er meget hensigtsmæssig, men opfordrer til at undgå enhver svækkelse af nærhedsprincippet og medlemsstaternes rolle på dette område. I betragtning af de europæiske skoves mangfoldighed er der brug for en mere skræddersyet regional tilgang. RU er også enig i, at EU — selv om traktaterne ikke nævner »skovpolitik« som en udtrykkelig EU-kompetence — har en lang række kompetencer inden for beslægtede områder, som er blevet udøvet i retsakter vedrørende skovbrugsspørgsmål;

10.

fremhæver desuden, at skovforvaltning har stor betydning især i tyndtbefolkede områder og i fjerntliggende områder, hvor skovøkonomien er en vigtig indtægtskilde;

11.

anbefaler at styrke kommunikationen, dialogen og inddragelsen af medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og sektorens aktører (offentlige og private ejere, brancheorganisationer, virksomheder i skovindustrien, naturbevaringseksperter, forskere, herunder klimaforskere, m.fl.) i udarbejdelsen af dokumenter. Udvalget mener ikke, at de forudgående drøftelser i de eksisterende deltagelsesorganer har været fyldestgørende, men at de kunne være organiseret bedre, sådan som det var tilfældet med tidligere strategier, med det formål at opnå størst mulig konsensus blandt alle aktører, der ønsker at drage nytte af vores skove. Der blev derimod fremlagt et endeligt dokument med den begrundelse, at en stor del af indholdet allerede findes i 2020-strategien for biodiversitet;

12.

anbefaler, at aktører, der specifikt berøres af foranstaltningerne i EU's skovstrategi (regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet og virksomheder), inddrages i gennemførelsen heraf. Administrative byrder bør reduceres til et minimum, navnlig for skovejere og virksomheder, men også for de lokale og regionale myndigheder.

Behovet for at nå til enighed på europæisk plan

13.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager den manglende politiske enighed i EU, idet der i de seneste uger/måneder har været en tiltagende kritik af EU's skovstrategi i dens nuværende ordlyd, både i form af erklæringer fra EU-organer såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (Udtalelse NAT/831 om den nye EU's skovstrategi for 2030 (7)), flere nationale og regionale myndigheder og fra politiske partier, der bakker myndighederne op, medlemmer af Europa-Parlamentets forskellige politiske grupper og repræsentanter for skovbrugssektoren (sammenslutninger af offentlige og private skovejere, lokale og regionale skovforvaltningsmyndigheder, erhvervssammenslutninger, nationale og regionale sektorplatforme);

14.

beklager, at Rådets konklusioner under det tyske formandskab om et fremtidigt tættere samarbejde i EU med en bottom-up-tilgang ikke er taget til efterretning, og at der ikke er taget hensyn til eksisterende strukturer (f.eks. regionale/nationale skovopgørelser). I stedet har Kommissionen, som ikke er ansvarlig for skovpolitikken, udstedt specifikationer og truffet foranstaltninger på egen hånd uden tilstrækkelig deltagelse af det ansvarlige rådgivende udvalg;

15.

anerkender EU-skovstrategiens overordnede mål om at sikre god skovforvaltningspraksis i medlemsstaterne og hos de regionale og lokale myndigheder, men henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for at finde en balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af skovforvaltning, herunder beskyttelse som en forvaltningsløsning. Udvalget understreger betydningen af at respektere og bevare skovenes mangfoldighed samt procedurerne for planlægning og praksis i tilknytning til bæredygtig skovforvaltning i medlemsstaterne og hos de regionale og lokale myndigheder;

16.

bemærker, at EU-skovstrategiens tilgang ifølge de centrale aktører i skovbrugssektoren (private og offentlige skovejere, fagfolk, virksomheder og en stor del af det videnskabelige miljø inden for skovbruget) ikke fuldt ud modsvarer de faktiske forhold på stedet, hvilket tyder på, at praksis for bæredygtig skovforvaltning ikke går i den rigtige retning og derfor bør ændres betydeligt;

17.

anerkender, at datamaterialet viser et fald i biodiversiteten i visse områder samt en mangelfuld bevaringsstatus for Natura 2000-levesteder, bl.a. på grund af manglen på en passende incitamentsramme for forvalterne (priser, godtgørelse af eksterne virkninger, regionalt tilpassede og rationelle lovgivningsmæssige rammer). Dette er centrale spørgsmål, som bør afklares i EU-skovstrategien gennem tildeling af ekstra ressourcer fra EU's og medlemsstaternes budgetter. Udvalget efterlyser et tættere samarbejde for at fremme arbejdet med at genoprette økosystemer, herunder mål for genopretning af beskadigede skovøkosystemer;

18.

mener, at multifunktionelt skovbrug er et redskab i bæredygtig skovforvaltning, som er dybt forankret i langt de fleste regioner, navnlig i de regioner, der er hårdest ramt af virkningerne af klimaændringerne. Skovejere og skovforvaltere arbejder generelt for at beskytte biodiversiteten og andre økosystemtjenester i skovene, mindske faren for og forekomsten af skovbrande, samtidig med at de arbejder på at gøre dem mere modstandsdygtige og levende og støtte deres vækst. Dette gør dem til aktive bidragydere til lokale økonomier og eksistensgrundlag i landdistrikterne;

19.

anbefaler en langt mere systematisk tilgang, der tager højde for mangfoldigheden og kompleksiteten af bæredygtig skovforvaltning med andre indikatorer end blot høst- og tilvækstraten, ejendomsrettigheder og de faktiske forhold som ejere, fagfolk, offentlige og private virksomheder samt lokale og regionale myndigheder står over for, samt de resultater af bæredygtig udvikling, som den europæiske skovbrugssektor har opnået. Udvalget er af den opfattelse, at skovbeskyttelse på nogle områder kræver støtte — også økonomisk — til en aktiv bæredygtig forvaltning for at maksimere de positive eksterne virkninger af økosystemtjenester og undgå forringelse, herunder miljøforringelse, som følge af at skovarealer nedlægges;

20.

understreger for så vidt angår biodiversitet, at der i kraft af visse regioner i den yderste periferi findes primærskove, regnskove og subtropiske skove i EU, som giver enestående muligheder for videnskabelig forskning, specialisering og innovation (for eksempel lægemiddelforskning og udvinding af planteekstrakter). Biodiversiteten i disse regioner udgør næsten 80 % af Europas biodiversitet og er afgørende for planetens økologiske ligevægt. De lokale og regionale myndigheder forvalter denne uvurderlige ressource og bør ydes passende støtte for at håndtere og bevare den;

21.

mener, at selv om EU's skovstrategi er tæt knyttet til biodiversitetsstrategien og kan bidrage til at skabe sammenhæng i den henseende, bør den have en mere integreret og systematisk tilgang, således at skovstrategiens indsatsområder kan blive effektive og sammenhængende med målene for den fælles politik for grøn omstilling og klimaforandringer med henblik på at nå EU's miljø-, social- og vækstmål, herunder grønne job, og dermed skabe den nødvendige sammenhæng mellem EU's politikker for bæredygtigt skovbrug og samtidig fremme sektorens potentiale til at bidrage til at nå den europæiske grønne pagts mål for bæredygtig udvikling.

Behovet for en mere horisontal tilgang i Kommissionens tjenestegrene

22.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender EU-skovstrategien som et resultat af det fælles arbejde mellem GD AGRI, ENV og CLIMA, men anbefaler at inddrage de forskellige tjenestegrene i Kommissionen, der er aktive i skovbrugssektoren (GD GROW, ENER og REGIO) med henblik på at tage højde for alle sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter og konsekvenser med udgangspunkt i en systemisk og inklusiv tilgang. I modsat fald kan tilgangen blive ufuldstændig og fragmenteret;

23.

anbefaler en klar definition af Den Stående Skovbrugskomités rolle som en central aktør i EU-skovstrategien, således at sektorens og andre vigtige interessenters synspunkter bliver hørt, og det bliver muligt at udnytte skovene aktivt i EU's forskellige regioner;

24.

anbefaler endvidere, at man tager hensyn til områdernes særlige geografiske udformning, som kræver både innovation som investeringer i infrastruktur for at fremme logistikken og gøre det muligt at gennemføre en digitalisering, hvilket vil modernisere de skovbaserede værdikæder som middel mod tab af ressourcer og affolkning, og en passende incitamentsordning.

De regionale og lokale niveauers rolle

25.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at der tages højde for skovenes territoriale dimension som arealanvendelse (43 % vækst), der hovedsageligt finder sted i affolkede regioner (bagland: bjergområder, områder med koldt klima, oversvømmelsesområder, områder med dårlig jordbund). Der bør tages hensyn til medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders politikker for arealforvaltning og affolkning;

26.

mener, at det er nødvendigt at anerkende nærhedsprincippet, men også den delte kompetence på skovområdet som følge af de forskellige miljø- og landskabsbevarelseslovgivninger, der påvirker skovbrugspolitikken, under hensyntagen til de forskellige retningslinjer for skov, der omfatter, men ikke er begrænset til skovbrugspraksis og medlemslandenes forskellige skovbrug, der er udarbejdet på baggrund af skovenes biologiske, sociale, økonomiske og kulturelle mangfoldighed i EU's forskellige regioner;

27.

understreger behovet for, at de vigtigste aspekter af EU skovstrategien bygger på principper, der er vedtaget på EU-niveau. Det bør dog være muligt at fastlægge, hvilke midler der kræves for at nå målene på nationalt plan, således at de er i overensstemmelse med de politikker og bestemmelser, der er udformet af lokale og regionale myndigheder med skovbrugskompetencer. Udvalget understreger, at det kræver bæredygtig skovforvaltning, sektorens overordnede konkurrenceevne og rentabilitet samt passende politisk sammenhæng at beskytte skovene.

Forenelighed mellem skovenes miljømæssige, sociale og økonomiske funktioner er nødvendig for at imødegå EU's største udfordringer

28.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at EU's skovstrategi skal tage højde for betydningen af hele rækken af skovprodukter og -tjenester. Derfor skal den bioøkonomiske strategi og bæredygtig skovforvaltning sikre balance mellem skovenes funktioner, herunder leveringen af forskellige økosystemtjenester; Hvis kun ét aspekt prioriteres, forskydes balancen;

29.

understreger, at skovbrugssektoren (forvaltning og fældning, forarbejdning af træ og papir) direkte beskæftigede 2,1 mio. mennesker i EU i 2018 og skabte en bruttoværditilvækst på 109 855 mio. EUR. Derudover var 1,2 millioner mennesker beskæftiget inden for fremstilling af træmøbler og i papirtrykindustrien, hvilket genererede en bruttoværditilvækst på henholdsvis 25 000 og 31 000 mio. euro i 2018, mens 397 000 virksomheder var aktive i skovbrugsindustrien, svarende til 15 % af EU's produktionsvirksomheder. Derudover tegnede bioenergi, trækonstruktion og andre skovprodukter end træ sig for yderligere 4 mio. arbejdspladser;

30.

bemærker, at bevarelse af biodiversitet, genopretning af økosystemer og forøgelse af kulstofdræn er grundlæggende elementer i EU-skovstrategien, men at den deraf følgende mangel på sammenhæng med klimamålene og bæredygtig socioøkonomisk vækst er et af de mest problematiske punkter;

31.

fremhæver den sociale dimension af skovene i EU, idet 60 % af skovarealet er privat ejendom, der tilhører mere end 16 mio. skovejere, hvoraf langt de fleste er små ejere fordelt på alle regioner, med et gennemsnit på 13 hektar pr. ejer;

32.

mener, at principperne for bæredygtig skovforvaltning handler om bæredygtighed ud fra et globalt perspektiv, dvs. miljømæssigt, økonomisk og socialt. Bæredygtig skovforvaltning bør således forstås som den bedste løsning for forvaltning gennem bevaring eller bevaring gennem forvaltning, og dermed den rette måde til at gøre op med det påståede modsætningsforhold mellem bevarelse og forvaltning, som er mere rodfæstet i politisk diskurs end i reel praksis for forvaltning i det virkelige liv;

33.

påpeger, at skove ejet af lokale og regionale myndigheder udgør omkring 14 % (22 mio. hektar) af det samlede skovareal. Lokale og regionale myndigheder er ikke kun skovejere, men forvalter også skovene og er ansvarlige for at gennemføre politikker og budgetter på skovbrugsområdet, for at sikre overholdelse af lovgivningen og for at hjælpe private skovejere med at forfølge bæredygtigt skovbrug i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats skovbrugspolitik og sektorpolitiske EU-initiativer med det formål at forene skovenes miljømæssige, sociale og økonomiske funktioner;

34.

bemærker, at der i de drøftelser, der har ledsaget processen, er blevet skabt et falsk modsætningsforhold mellem skovenes miljømæssige og socioøkonomiske funktioner, hvilket fører til partiske drøftelser og fjerner fokus fra det grundlæggende mål om bæredygtig udvikling, herunder beskyttelse af skovenes sundhed på lang sigt, kapacitet til at bekæmpe klimakrisen med modstandsdygtige økosystemer, bæredygtig ressourceforvaltning og ansvarlig og effektiv forarbejdning af skovenes produkter med henblik på at sikre millioner af europæiske borgeres trivsel og levevis;

35.

anbefaler, at indholdet i EU's skovstrategi styrkes for så vidt angår visse miljømål (vand, jordbund, landskaber), og at der lægges større vægt på det vigtige bidrag, som industriens bæredygtigt forvaltede og forarbejdede skovprodukter yder til bioøkonomien som en grundlæggende søjle i den europæiske grønne pagt. Hvad angår disse skovprodukter, er det vigtigt at finansiere teknologisk innovative processer for at udvikle forskellige typer virksomheder, især virksomheder i det første forarbejdningsled, der er det svageste led i skov- og træsektoren, men som har det største potentiale til at udnytte de lokale ressourcer;

36.

anbefaler, at der lægges større vægt på de definitioner og foranstaltninger i tilknytning til bæredygtig skovforvaltning, der har til formål at forbedre vandkredsløbet og jordbundsbevarelsen, navnlig i økosystemer i Middelhavsområdet og i bjergområder. Udvalget påpeger, at indikatorerne bør styrkes for at forbedre den bæredygtige forvaltning af skovene, hvilket er en forudsætning for langsigtet levering af økosystemtjenester;

37.

anbefaler at omdefinere målene for at skabe større synlighed, når det handler om at sikre en bæredygtig balance og kompatibilitet mellem skovenes miljømæssige, sociale og økonomiske funktioner med udgangspunkt i bæredygtig skovforvaltning og multifunktionalitet i de forskellige skovområder (nordlig og kontinentale skove samt skove i Middelhavs-, bjerg- og byområder) uden at tilsidesætte beskyttelsen af biodiversiteten og andre miljøtjenester;

38.

mener, at EU's skovstrategi bør lægge større vægt på betydningen af at fremme inklusivitet og ligestilling i skovbrugssektoren. EU's nye skovstrategi bør i overensstemmelse med EU's nye ligestillingsstrategi fra marts 2020 virke for en mere lige deltagelse på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, så skovbruget kan nå sit fulde potentiale;

39.

anbefaler, at der lægges større vægt på skovenes rolle i de mest fjerntliggende områder, bjergområder eller ugunstigt stillede områder, hvor procentdelen af skovområder er højere, og hvor der er større risiko for affolkning, og hvor de skovbaserede værdikæder desuden er de vigtigste kilder til beskæftigelse og økonomisk aktivitet, der er forbundet med udnyttelse af skovressourcerne og den første forarbejdning heraf;

40.

bemærker, at skovenes rolle i udviklingen af en cirkulær bioøkonomi i højere grad præsenteres ud fra et risikoperspektiv end ud fra et mulighedsperspektiv. Udvalget fremhæver den vigtige rolle, som biobaserede produkter kan spille i dekarboniseringen ved at reducere forbruget af fossile brændstoffer og fossile materialer, hvilket er et af Kommissionens vigtigste mål. Dekarboniseringen skal imidlertid tage højde for livscyklusvurderingen af skovbaserede produkter og fremme fremstillingen af produkter med lang levetid;

41.

anbefaler fremme af lokal forarbejdning af træprodukter og andre skovprodukter end træ for at mindske indvirkningen på miljøet;

42.

glæder sig over anbefalingen fra borgerpanelet under konferencen om Europas fremtid, som opfordrer til, at der lægges særlig vægt på genplantning af udnyttede eller ødelagte skove og nyplantning af områder med udpint jord, samt til at fremme mere ansvarlige løsninger med henblik på en bedre udnyttelse af træ (8);

43.

anbefaler, at målene og synergieffekterne i EU's skovstrategi afstemmes med den bioøkonomiske strategi fra 2012, som blev revideret i 2018 (9), så skovprodukter integreres og fremmes, både træbaserede (ikke kun bygningstømmer, men også biokomposit, biobrændstoffer, produkter til bioraffinaderier og produkter med høj merværdi til den kemiske industri, fødevareindustrien samt parfume og kosmetik) og andre skovprodukter end træ (kork, svampe, skovfrugter, krydder- og lægeplanter, harpiks). Der bør tages højde for disse produkters bidrag til modvirkning af klimaændringer som kulstofdræn i hele deres livscyklus og substitutionsvirkningen i forhold til andre materialer, der udleder meget drivhusgas;

44.

anbefaler, at målene og synergierne afstemmes med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2020 (10), som udgør en grundlæggende søjle i den europæiske grønne pagt, så der tages højde for nyttiggørelsen og genanvendelsen af skovprodukter i hele deres affaldsbehandlings- og forarbejdningskæder;

45.

anbefaler, at der etableres et system med udveksling af god praksis, som anvendes af flest mulige virksomheder (optimeret udbytte, rationel og ansvarlig brug af ressourcer, certificering af sporbarhedssystemer, økodesign, energieffektivitet, materiale- eller energigenvinding af affald) i hele skovbrugssektoren;

46.

fremhæver, at EU-skovstrategien bør anerkende skovenes betydning ikke bare som kulstofdræn, men også som kulstoflagre, der kan øges og dermed yde et stort bidrag til at nå EU's mål om klimaneutralitet inden 2050. Udvalget understreger, at man i forbindelse med erstatning med skovbaserede produkter bør tage højde for indvirkningerne gennem hele livscyklussen for at værdiansætte skovsektorens samlede potentiale for modvirkning af klimaændringer. Effekten af skovene som nettokulstofdræn falder desuden i takt med, at skovene bliver ældre;

47.

anbefaler, at der fastlægges klare definitioner for skove, hvor der som minimum skelnes mellem primærskove, der aldrig er blevet forvaltet (0,7 % af det samlede areal), og skove, der tidligere er blevet forvaltet, men hvor forvaltningen er blevet opgivet i de seneste årtier, for at beskytte primærskove effektivt, navnlig i visse regioner i Central- og Østeuropa. Ligeledes anbefales det at puste nyt liv i bjergområder, hvor man har opgivet forvaltningen, hvilket kan føre til risiko for skovbrande, sygdomme og skadedyr;

48.

mener, at bioenergi bør betragtes som en mulighed for at foretage bæredygtig skovforvaltning og som en kilde til vedvarende energi i forbindelse med processer til fremstilling af biprodukter og genanvendelse i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi fra 2018 (11). Udvalget mener, at bioenergi er vigtig for Europas energisikkerhed og uafhængighed af fossile brændstoffer;

49.

anbefaler en revision af de foreslåede ændringer af bæredygtighedskriterierne for bioenergi eller skovdyrkningssystemer, da nogle af de foreslåede foranstaltninger kan øge byrden for de regionale og lokale myndigheder som skovejere og som institutioner, der er ansvarlige for bæredygtig skovforvaltning i mange medlemsstater. Begrænsningerne i tilknytning til den strenge retlige beskyttelse af 10 % af skovene skaber behov for godtgørelser, uden at der gives et klart tilsagn om finansiel støtte fra Kommissionens side. Bæredygtighedskriterierne for bioenergi i direktivet om fremme af energi fra vedvarende energikilder fra 2018 bør finde anvendelse;

50.

mener, at skovbrugssektorens socioøkonomiske rolle er vigtig for udviklingen af landdistrikterne og de lokale økonomier i mange regioner, og beklager, at EU-skovstrategien ikke som et af sine prioriterede mål klart og utvetydigt støtter anvendelsen af træ- og andre skovressourcer samt den industrielle forarbejdning heraf i europæiske virksomheder (hvoraf langt størstedelen er SMV'er beliggende i landdistrikter) med udgangspunkt i bæredygtig skovforvaltning og rammerne for den grønne bioøkonomi;

51.

finder det nødvendigt, at EU's skovstrategi fremmer og styrker uddannelse i bæredygtig skovforvaltning på alle områder, navnlig i skoler og civilsamfundsorganisationer, men også i forbindelse med oplysningskampagner i medierne med henblik på at afhjælpe de europæiske borgeres manglende viden om praksis for bæredygtig skovforvaltning og dens tredobbelte miljømæssige, økonomiske og sociale dimension;

52.

mener, at EU's skovstrategi bør omfatte en international dimension, der har til formål at standse skovrydning og tab af biodiversitet på globalt plan ved at udnytte erfaringer, overførsel af viden og god praksis fra den bæredygtige skovforvaltning i medlemsstaterne og hos langt størstedelen af de lokale og regionale myndigheder. På den baggrund glæder udvalget sig over Kommissionens forslag til forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet samt eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (12), som har til formål at hæmme importen af råvarer med forbindelse til skovrydning og skovforringelse på globalt plan. Udvalget understreger endvidere, at forslaget er ledsaget af et skema vedrørende nærhedsprincippet (13), som indeholder en grundig analyse af betænkeligheder med hensyn til nærhedsprincippet.

Behovet for at nå til enighed på videnskabeligt og teknisk plan

53.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at der i EU-skovstrategien lægges vægt på den gode praksis inden for skovforvaltning, der har skabt resultater i de europæiske skove i de seneste årtier (løbende forøgelse af skovarealet, vækst i omfanget af kulstofdræn, stigende antal beskyttede områder og økosystemer, øget nyttiggørelse, udvikling af ansvarlige virksomheder og industrisektorer, bedre uddannelse i bæredygtig skovforvaltning og af skovbrugsaktørerne osv.). Udvalget anbefaler, at EU-skovstrategien eksplicit anerkender denne indsats i EU som et eksempel til efterfølgelse på globalt plan, der kan inspirere tredjelande;

54.

opfordrer indtrængende til at følge de definitioner af bæredygtig skovforvaltning, der følger af de internationale forpligtelser, som EU og medlemsstaterne har påtaget sig, herunder navnlig Forest Europe-processen;

55.

anbefaler, at der gennemføres yderligere undersøgelser vedrørende planlægningen af den eventuelle gennemførelse, så man undgår overlapninger med eksisterende systemer. Der bør foretages en kortlægning af de synergier, den merværdi og det cost-benefit-forhold, som den foreslåede certificeringsordning for naturnær skovforvaltning, et uafhængigt EU-certifikat samt »strategiske skovplaner« kan tilbyde inden for rammerne af internationalt anerkendte og gennemførte eksisterende skovcertificeringsordninger (PEFC, FSC), samt de strategier, planer og programmer for bæredygtig skovforvaltning, der allerede findes i medlemsstaterne og hos lokale og regionale myndigheder. Der mangler ligeledes en præcisering af, hvorvidt den nye ordning bør være obligatorisk eller frivillig, og hvilket retsgrundlag, der lægges til grund for disse foranstaltninger;

56.

opfordrer til, at der henvises klart til hele rækken af ikkeudvindingsrelaterede fordele;

57.

opfordrer til en gennemgang og analyse af de vurderinger fra videnskabelige eksperter på skovområdet, herunder skovøkologer, i hele Europa, som advarer om, at de foreslåede politikker måske ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den potentielle stigning i risiciene forbundet med alvorlige hændelser (brande, orkaner, voldsomme snefald og skadedyr). Der bør lægges særlig vægt på skove, som er særligt sårbare over for klimakrisen;

58.

foreslår, at der stræbes efter større konsensus baseret på en videnskabelig og teknisk tilgang, der tager højde for de forhold, der danner grundlag for både skovstrategien og biodiversitetsstrategien. Derfor bør der nedsættes et udvalg med grundige, videnskabelige eksperter, som har dokumenteret erfaring inden for alle aspekter af skovbrugets komplekse værdikæde og de forskellige typer skove i Europa;

59.

mener, at det bør være muligt, at beskyttede levesteder i nogle Natura 2000-områder, som trues eller bringes i fare af forstyrrelser som følge af klimaændringerne, på visse betingelser, der underbygges af videnskabelige analyser, kan omdannes til mere modstandsdygtige biologiske samfund;

60.

anerkender og bifalder forslaget om indsamling af pålidelige data og understreger vigtigheden af at offentliggøre det nye lovforslag om observation, rapportering og indsamling af data om EU's skove.

Behovet for vigtige præciseringer af strategien, inden den gennemføres

61.

Det Europæiske Regionsudvalg mener ikke, at EU's skovstrategi opstiller et sammenhængende og overordnet mål for den europæiske skovbrugssektor for 2030, men at den indeholder en række foranstaltninger og initiativer, hvoraf mange stadig er vage, og kun enkelte omfatter en vejledende tidsplan;

62.

mener, at det med hensyn til gennemførelsen af EU-skovstrategien er et nødvendigt første skridt at præcisere begreber og foranstaltninger og udarbejde en handlingsplan, der skaber klarhed over mål, anvendelsesområde, tidsplan og ansvarsområder. Denne handlingsplan bør anerkende medlemsstaternes, de regionale og lokale myndigheders og de sektorspecifikke aktørers holdning til skovstrategien, og deres overvejelser om vejen frem. Der skal desuden tages højde for synspunkterne hos RU, Europa-Parlamentet og alle aktører i skovbrugssektoren;

63.

anbefaler, at det præciseres, hvordan de nye indikatorer, tærskler og intervaller for bæredygtig skovforvaltning hænger sammen med kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning i henhold til Forest Europe, idet EU og medlemsstaterne har tilsluttet sig Forest Europe. Udvalget mener ligeledes, at det er nødvendigt at oplyse om det retsgrundlag, der lægges til grund for denne foranstaltning, og betydningen af formuleringen »på frivillig basis« set i forhold til eventuelle kommende tiltag. Derudover bør sammenhængen mellem bæredygtig skovforvaltning og konceptet naturnær skovforvaltning afklares;

64.

anbefaler, at omfanget og gennemførligheden af udviklingen af en betalingsordning for økosystemtjenester drøftes indgående med medlemsstaterne og de sektorspecifikke aktører. Der bør efterfølgende foretages kontroller for at vurdere, om de finansielle mekanismer, der er fastsat i skovstrategien (den fælles landbrugspolitik, kulstofbindende dyrkning og CO2-certificering), gør det muligt at opfylde de tilsigtede mål;

65.

glæder sig over indførelsen af EU-dækkende og koordineret skovovervågning, men mener, at det er nødvendigt at vurdere merværdien og cost-benefit-forholdet ved det nye forslag om overvågning, rapportering og dataindsamling vedrørende EU's skove samt foretage en kortlægning af eksisterende og manglende data og oplysninger. Udvalget anerkender, at fjerndata, herunder satellitoplysninger og data indhentet på andre måder, er en omkostningseffektiv måde at forbedre videngrundlaget på sammen med de eksisterende og igangværende nationale skovopgørelser. I den forbindelse er det vigtigt at tage højde for subsidiaritet og administrative omkostninger og byrder. En EU-dækkende skovovervågning ville give merværdi, forudsat at en sådan indsats støttes af medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder, og forudsat at den bygger på terrændata eller data indsamlet til nationale og regionale skovopgørelser og inden for rammerne af Forest Focus. Udformningen af de nationale strategiske planer (frivillige eller obligatoriske planer), format og præcise mål bør desuden klart defineres, og skovejerne skal have omkostningseffektive incitamenter til at bidrage til dataindsamlingen.

Bæredygtig skovforvaltning kræver flere EU-midler

66.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at der gives tilsagn om en klar og realistisk finansiering. Selv om EU-skovstrategien synes at sikre en betydelig stigning i EU's midler til bæredygtig skovforvaltning og bevarelse af biodiversiteten til fordel for skovene, gør forhold som afhængigheden af fonde, der allerede har andre mål og øremærkede bevillinger (f.eks. den fælles landbrugspolitik) og manglende bidrag fra andre EU-fonde under generelle rammevilkår, der er præget af brexit, den økonomiske krise efter covid-19 og en stigning i inflationen, at det er tvivlsomt, hvorvidt EU's nuværende underfinansiering af skove og biodiversitet vil blive vendt på kort eller mellemlang sigt;

67.

anbefaler, at Kommissionen hjælper de lokale og regionale myndigheder med at sikre, at de disponible EU-midler (ELFUL, EFRU, NextGenerationEU) i højere grad kan benyttes til at fremme bæredygtig skovforvaltning. Dette kan gøres ved at forenkle de administrative processer;

68.

anbefaler, at der afsættes flere finansielle midler til uddannelse, FoU og videnoverførsel på europæisk og internationalt plan med henblik på at lette samarbejde, overføre og gennemføre god praksis for bæredygtig skovforvaltning og skovbaserede værdikæder i alle regioner i Europa og på verdensplan;

69.

mener, at EU's nye skovstrategi bør fremme initiativer, som skaber platforme for tværregionalt samarbejde om og finansiering af skove og den dekarboniserede økonomi.

---

(1)  COM(2013) 659 final.

(2)  COM(2018) 811 final.

(3)  Den europæiske grønne pagt: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da.

(4)  COM(2020) 788 final.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6)  COM(2020) 380 final.

(7)  EUT C 152 af 6.4.2022, s. 169.

(8)  Anbefaling vedrørende klimaforandringer og miljø fra borgerpanelet under konferencen om Europas fremtid.

(9)  COM(2018) 673 final og SWD(2018) 431 final.

(10)  COM(2020) 98 final.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(12)  COM(2021) 706 final.

(13)  SWD(2021) 325 final.