OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2022 — Sony Corporation og Sony Electronics, Inc mod Europa-Kommissionen

(Sag C-697/19 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - optiske diskdrev - afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 - samlet og vedvarende overtrædelse - begreb - hemmelige aftaler vedrørende udbud for optiske diskdrev til bærbare computere og stationære computere iværksat af to computerproducenter)

(2022/C 294/03)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Sony Corporation og Sony Electronics, Inc (ved avocats E. Kelly, N. Levy og R. Snelders)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, M. Farley, F. van Schaik og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. juli 2019, Sony Corporation og Sony Electronics mod Kommissionen (T-762/15, EU:T:2019:515), ophæves.

Artikel 1, litra f), i Kommissionens afgørelse C(2015) 7135 final af 21. oktober 2015 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39639 — Optiske diskdrev) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Sony Corporation og Sony Electronics Inc. har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 ved fra den 23. august 2004 til den 15. september 2006 at deltage i flere separate overtrædelser.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med såvel sagen i første instans som appelsagen og betaler samtlige de omkostninger, som Sony Corporation og Sony Electronics Inc. har afholdt i forbindelse med denne appel, og halvdelen af de omkostninger, som de har afholdt i første instans.

5)	Sony Corporation og Sony Electronics Inc. bærer halvdelen af deres egne omkostninger i sagen i første instans.

(1) EUT C 383 af 11.11.2019.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2022 — Sony Optiarc Inc. og Sony Optiarc America Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-698/19 P) (1)

(2022/C 294/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Sony Optiarc Inc. og Sony Optiarc America Inc. (ved avocats E. Kelly, N. Levy og R. Snelders)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, M. Farley, F. van Schaik og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. juli 2019, Sony Optiarc og Sony Optiarc America mod Kommissionen (T-763/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:517), ophæves.

Artikel 1, litra g), i Kommissionens afgørelse C(2015) 7135 final af 21. oktober 2015 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39639 — Optiske diskdrev) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Sony Optiarc Inc. og Sony Optiarc America Inc. har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 ved fra den 25. juli 2007 til den 29. oktober 2008 og fra den 25. juli til den 31. oktober 2007 at deltage i flere separate overtrædelser.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med såvel sagen i første instans som appelsagen og betaler samtlige de omkostninger, som Sony Optiarc Inc. og Sony Optiarc America Inc. har afholdt i forbindelse med denne appel, og halvdelen af de omkostninger, som de har afholdt i første instans.

5)	Sony Optiarc Inc. og Sony Optiarc America Inc. bærer halvdelen af deres egne omkostninger i sagen i første instans.

(1) EUT C 383 af 11.11.2019.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2022 — Quanta Storage, Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-699/19 P) (1)

(2022/C 294/05)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Quanta Storage, Inc. (ved Rechtsanwalt O. Geiss, avocat B. Hartnett, solicitor T. Siakka og advocaat W. Sparks)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, M. Farley, F. van Schaik og C. Zois, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. juli 2019, Quanta Storage mod Kommissionen (T-772/15, EU:T:2019:519), ophæves.

Artikel 1, litra h), i Kommissionens afgørelse C(2015) 7135 final af 21. oktober 2015 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39639 — Optiske diskdrev) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Quanta Storage Inc. har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 ved fra den 14. februar til den 28. oktober 2008 at deltage i flere separate overtrædelser.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med såvel sagen i første instans som appelsagen og betaler samtlige de omkostninger, som Quanta Storage Inc. har afholdt i forbindelse med denne appel, og halvdelen af de omkostninger, som dette selskab har afholdt i første instans.

5)	Quanta Storage Inc. bærer halvdelen af sine egne omkostninger i sagen i første instans.

(1) EUT C 406 af 2.12.2019.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/5

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2022 — Toshiba Samsung Storage Technology Corp. og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp.mod Europa-Kommissionen

(Sag C-700/19 P) (1)

(2022/C 294/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Toshiba Samsung Storage Technology Corp. og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp. (først ved avvocati A. Aresu og M. Bay og abogado J. Ruiz Calzado, derefter ved avvocato M. Bay og abogado J. Ruiz Calzado)

Den anden part parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved A. Biolan, M. Farley, F. van Schaik og C. Zois, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. juli 2019, Toshiba Samsung Storage Technology og Toshiba Samsung Storage Technology Korea mod Kommissionen (T-8/16, EU:T:2019:522), ophæves.

Artikel 1, litra e), i Kommissionens afgørelse C(2015) 7135 final af 21. oktober 2015 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39639 — Optiske diskdrev) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Toshiba Samsung Storage Technology Corp. og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp. har tilsidesat artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 ved fra den 23. juni 2004 til den 17. november 2008 at deltage i flere separate overtrædelser.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med såvel sagen i første instans som appelsagen og betaler samtlige de omkostninger, som Toshiba Samsung Storage Technology Corp. og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp. har afholdt i forbindelse med denne appel, og halvdelen af de omkostninger, som de har afholdt i første instans.

5)	Toshiba Samsung Storage Technology Corp. og Toshiba Samsung Storage Technology Korea Corp. bærer hver halvdelen af deres egne omkostninger i sagen i første instans.

(1) EUT C 383 af 11.11.2019.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juni 2022 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-328/20) (1)

(Traktatbrud - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 4, 7 og 67 - arbejdskraftens frie bevægelighed - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7 - ligebehandling - familieydelser - sociale og skattemæssige fordele - tilpasning af beløbene til prisniveauet i børnenes bopælsstat)

(2022/C 294/07)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B.-R. Killmann og D. Martin, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Den Tjekkiske Republik (ved J. Pavliš, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede), Republikken Kroatien (ved G. Vidović Mesarek, som befuldmægtiget), Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget), Rumænien (ved E. Gane og L. Liţu, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved J. Morela, som befuldmægtiget), Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget) og EFTA-Tilsynsmyndigheden (ved E. Gromnicka, C. Howdle, J.S. Watson og C. Zatschler, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved M. Klamert, C. Pesendorfer, A. Posch og J. Schmoll, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved M. Jespersen, J. Nymann-Lindegren og M. Wolff, som befuldmægtigede) og Kongeriget Norge (ved S. Hammersvik, J.T. Kaasin, L. Tvedt og P. Wennerås, som befuldmægtigede)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 67 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, idet den har indført en tilpasningsmekanisme, som følger af de ændringer, der er blevet foretaget af § 8a i Bundesgesetz betreffend den Familienlastenausgleich durch Beihilfen (forbundslov om udligning af forsørgerbyrder) af 24. oktober 1967, som ændret ved Bundesgesetz mit dem das Familienlastenausgleichsgesetz 1967, das Einkommensteuergesetz 1988 und das Entwicklungshelfergesetz geändert werden (forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status) af 4. december 2018, og af § 33 i Bundesgesetz über die Besteuerung des Einkommens natürlicher Personen (forbundslov om indkomstbeskatning af fysiske personer) af 7. juli 1988, som ændret ved Jahressteuergesetz 2018 (den årlige skattelov for 2018) af 14. august 2018 og ved forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status af 4. december 2018, og som finder anvendelse på familietillæg og skattefradrag for børn, for arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011, idet den for vandrende arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat, har indført en tilpasningsmekanisme, som følger af de ændringer, der er blevet foretaget af § 8a i Bundesgesetz betreffend den Familienlastenausgleich durch Beihilfen (forbundslov om udligning af forsørgerbyrder) af 24. oktober 1967, som ændret ved Bundesgesetz mit dem das Familienlastenausgleichsgesetz 1967, das Einkommensteuergesetz 1988 und das Entwicklungshelfergesetz geändert werden (forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status) af 4. december 2018, og af § 33 i Bundesgesetz über die Besteuerung des Einkommens natürlicher Personen (forbundslov om indkomstbeskatning af fysiske personer) af 7. juli 1988, som ændret ved Jahressteuergesetz 2018 (den årlige skattelov for 2018) af 14. august 2018 og forbundslov om ændring af forbundslov om udligning af forsørgerbyrder af 1967, af forbundsloven om indkomstbeskatning af fysiske personer af 1988 og lov om ulandsarbejderes status af 4. december 2018, og som finder anvendelse på Familienbonus Plus, på ægteskabsfradraget, på eneforsørgerfradraget og på underholdsfradraget.

3)	Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

4)	Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Kroatien, Republikken Polen, Rumænien, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik samt Kongeriget Norge og EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 297 af 7.9.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juni 2022 — DB og LY mod Nachalnik na Rayonno upravlenie — Silistra pri Oblastna direktsia na Ministerstvo na vatreshnite raboti — Silistra (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Silistra — Bulgarien)

(Sag C-520/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) - afgørelse 2007/533/RIA - artikel 38 og 39 - indberetning om en eftersøgt genstand - formålene med indberetningen - beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager - iværksættelse - foranstaltninger, der skal træffes, og forholdsregler på grundlag af en indberetning - overgivelse af den beslaglagte genstand til den indberettende medlemsstat - national lovgivning, der ikke giver mulighed for at afslå at fuldbyrde indberetningen)

(2022/C 294/08)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Silistra

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: DB og LY

Sagsøgt: Nachalnik na Rayonno upravlenie — Silistra pri Oblastna direktsia na Ministerstvo na vatreshnite raboti — Silistra

Konklusion

Artikel 39 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den fuldbyrdende medlemsstats kompetente myndigheder er forpligtet til at fuldbyrde en i anden generation af Schengen-informationssystemet optaget indberetning om en genstand, skønt disse myndigheder er i tvivl om, hvorvidt grundene til optagelsen af denne indberetning er dem, som er anført i afgørelsens artikel 38, stk. 1.

(1) EUT C 433 af 14.12.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. juni 2022 — ACC Silicones Ltd. mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-572/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt hos et ikke-hjemmehørende selskab - betingelser - frie kapitalbevægelser - proportionalitetsprincippet)

(2022/C 294/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ACC Silicones Ltd.

Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern

Konklusion

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt af udbytte af kapitalandele, der ikke når minimumsandelene fastsat i direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, som er modtaget af et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat, undergives krav om bevis for, at denne skat hverken kan modregnes eller gøres til genstand for en fremførsel af modregning hos dette selskab eller hos selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages af dette selskab som driftsudgift eller erhvervsmæssig udgift, når en sådan betingelse ikke er fastsat for så vidt angår tilbagebetaling af kapitalindkomstskat indeholdt hos et hjemmehørende selskab, der modtager den samme form for indtægter.

(1) EUT C 53 af 15.2.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/8

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 9. juni 2022 — »Baltic Master« UAB mod Muitinės departamentas prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-599/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EF-toldkodeksen - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 29 - fastsættelse af toldværdien - transaktionsværdi - artikel 29, stk. 1, litra d) - begrebet »indbyrdes afhængige personer« - artikel 31 - hensyntagen til oplysninger fra en national database med henblik på fastsættelse af toldværdien - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 143, stk. 1, litra b), e) og f) - situationer, hvor personer anses for at være indbyrdes afhængige - artikel 181a - grund til at betvivle sandheden af den angivne pris)

(2022/C 294/10)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Baltic Master« UAB

Sagsøgt: Muitinės departamentas prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

procesdeltager: Vilniaus teritorinė muitinė

Konklusion

Artikel 29, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, og artikel 143, stk. 1, litra b), e) og f), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 46/1999 af 8. januar 1999, skal fortolkes således:

—	Køberen og sælgeren kan ikke juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner eller for værende indbyrdes afhængige som følge af et direkte eller indirekte forhold med retlig kontrol i en situation, hvor der ikke foreligger noget dokument, som gør det muligt at fastslå en sådan forbindelse.

—

Køberen og sælgeren kan anses for værende indbyrdes afhængige som følge af et forhold med direkte eller indirekte faktisk kontrol i en situation, hvor de betingelser for indgåelsen af de pågældende transaktioner, som er godtgjort ved objektive forhold, ikke alene kan anses for at tyde på, at der består et tæt tillidsforhold mellem denne køber og denne sælger, men at en af dem er i stand til at pålægge forpligtelser eller udstede retningslinjer over for den anden, eller at en tredjemand er i stand til at udøve en sådan beføjelse over for dem.

Artikel 31, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 82/97, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at toldværdien af en indført vare, når den ikke har kunnet fastsættes i overensstemmelse med forordningens artikel 29 og 30, bliver fastsat på grundlag af oplysninger, som er indeholdt i en national database vedrørende én toldværdi af varer, der har samme oprindelse, og som — skønt de ikke er »lignende« som omhandlet i artikel 142, stk. 1, litra d), i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 46/1999 — er henført under samme Taric-kode.

(1) EUT C 35 af 1.2.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. juni 2022 — EP mod Préfet du Gers og Institut national de la statistique et des études économiques (INSEE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal judiciaire d’Auch — Frankrig)

(Sag C-673/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - unionsborgerskab - statsborger i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med bopæl i en medlemsstat - artikel 9 TEU - artikel 20 TEUF og 22 TEUF - valgret og valgbarhed ved kommunale valg i bopælsmedlemsstaten - artikel 50 TEU - aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab - konsekvenserne af en medlemsstats udtræden af Unionen - slettelse fra valglisterne i bopælsmedlemsstaten - artikel 39 og 40 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - gyldigheden af afgørelse (EU) 2020/135)

(2022/C 294/11)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal judiciaire d’Auch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EP

Sagsøgte: Préfet du Gers og Institut national de la statistique et des études économiques (INSEE)

procesdeltager: Maire de Thoux

Konklusion

Artikel 9 TEU og 50 TEU samt artikel 20 TEUF — 22 TEUF, sammenholdt med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, der blev vedtaget den 17. oktober 2019 og trådte i kraft den 1. februar 2020, skal fortolkes således, at efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen den 1. februar 2020 har statsborgere i denne stat, der inden overgangsperiodens udløb har udøvet deres ret til at opholde sig i en medlemsstat, ikke længere status som unionsborgere eller nærmere bestemt valgret eller ret til valgbarhed ved kommunale valg i deres bopælsmedlemsstat i henhold til artikel 20, stk. 2, litra b), TEUF og artikel 22 TEUF, herunder når de i medfør af lovgivningen i den stat, hvori de er statsborgere, ligeledes har mistet deres valgret ved valg, der afholdes af denne sidstnævnte stat.

Behandlingen af det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(1) EUT C 98 af 22.3.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 9. juni 2022 — Direktor na Agentsia »Mitnitsi« mod »IMPERIAL TOBACCO BULGARIA« EOOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-55/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 11 - godtgørelse af punktafgifter på punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug - direktiv 2011/64/EU - artikel 17, stk. 1, litra b) - tilbagebetaling af punktafgift, der allerede er blevet erlagt ved hjælp af toldbanderoler på forarbejdet tobak, som er blevet destrueret under administrativt tilsyn - medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage bestemmelser om tilbagebetaling af punktafgift på forarbejdet tobak, der er overgået til forbrug, og som er blevet destrueret under tilsyn af en toldmyndighed - foreligger ikke)

(2022/C 294/12)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Direktor na Agentsia »Mitnitsi«

Sagsøgt:»IMPERIAL TOBACCO BULGARIA« EOOD

Konklusion

Artikel 11 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF og artikel 17, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke pålægger medlemsstaterne at foreskrive tilbagebetaling af punktafgifter på punktafgiftspligtige varer, herunder forarbejdet tobak, der er blevet destrueret under en toldmyndigheds tilsyn, og som allerede er overgået til forbrug.

(1) EUT C 128 af 12.4.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juni 2022 — FAWKES Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)

(Sag C-187/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - artikel 30, stk. 2, litra a) og b) - toldværdi - fastlæggelse af lignende varers transaktionsværdi - database, der er oprettet og ført af den nationale toldmyndighed - databaser, der er oprettet og ført af toldmyndighederne i de øvrige medlemsstater og af EU’s tjenestegrene - identiske eller lignende varer, der udføres til EU »på samme eller næsten samme tidspunkt«)

(2022/C 294/13)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FAWKES Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Konklusion

Artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at en medlemsstats toldmyndighed ved fastsættelsen af toldværdien i overensstemmelse med denne bestemmelse kan begrænse sig til at anvende de oplysninger, der er indeholdt i den nationale database, som denne myndighed opdaterer og fører, uden at myndigheden — når disse oplysninger er tilstrækkelige hertil — skal tilgå oplysninger, som toldmyndighederne i andre medlemsstater eller EU’s institutioner eller tjenestegrene er i besiddelse af, dog med forbehold for muligheden for, når dette ikke er tilfældet, at rette henvendelse til disse myndigheder eller disse institutioner eller tjenestegrene for at få supplerende oplysninger med henblik på denne fastsættelse.

Artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 2913/92 skal fortolkes således, at en medlemsstats toldmyndighed ved fastsættelsen af toldværdien kan udelukke transaktionsværdierne vedrørende andre transaktioner foretaget af den, der har anmodet om toldklarering, selv om hverken den nationale toldmyndighed eller andre medlemsstaters nationale myndigheder har rejst tvivl om disse værdier, forudsat — for så vidt angår transaktionsværdier vedrørende andre indførsler foretaget til den pågældende medlemsstat — at den pågældende myndighed forinden anfægter dem i henhold til artikel 78, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2913/92 i overensstemmelse med de tidsmæssige rammer i forordningens artikel 221 og i henhold til proceduren i artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3254/94 af 19. december 1994, og — for så vidt angår transaktionsværdier vedrørende indførsler foretaget til andre medlemsstater — at denne toldmyndighed begrunder denne udelukkelse på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 2913/92 med henvisning til de forhold, der påvirker troværdigheden af de pågældende transaktionsværdier.

Udtrykket varer, som udføres »på samme tidspunkt eller næsten samme tidspunkt« som de varer, der skal værdiansættes, som omhandlet i artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 2913/92 skal fortolkes således, at toldmyndigheden ved fastsættelsen af toldværdien i overensstemmelse med denne bestemmelse kan begrænse sig til at anvende oplysninger om transaktionsværdier, der vedrører en periode på 90 dage, bestående af 45 dage før og 45 dage efter toldklareringen af varerne, der skal værdiansættes, når udførelsestransaktionerne til EU af varer, der er identiske med eller lignende de varer, der skal værdiansættes, foretaget inden for denne periode gør det muligt at fastsætte toldværdien af sidstnævnte varer i overensstemmelse med denne bestemmelse.

(1) EUT C 228 af 14.6.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie (Polen) den 25. februar 2022 — AM og PM mod mBank S.A.

(Sag C-139/22)

(2022/C 294/18)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy — Śródmieścia w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AM og PM

Sagsøgt: mBank S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel 8 i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt effektivitetsprincippet fortolkes således, at det for at anerkende et kontraktvilkår, som ikke er individuelt forhandlet, som et urimeligt kontraktvilkår, er tilstrækkeligt at fastslå, at indholdet af det pågældende kontraktvilkår svarer til indholdet af en standardkontraktbestemmelse, der er indført i registret over urimelige klausuler?

Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en retslig fortolkning af nationale bestemmelser, hvorefter et urimeligt kontraktvilkår mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan beslutte at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på grundlag af et andet kontraktvilkår, som er rimeligt?

Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at den erhvervsdrivende har en forpligtelse til at oplyse enhver forbruger om aftalens væsentlige karaktertræk og de risici, der er forbundet med aftalen, selv om den specifikke forbruger har den relevante viden inden for det pågældende område?

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6 […][…] og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at det i tilfælde, hvor flere forbrugere indgår den samme aftale med en erhvervsdrivende, er muligt at antage, at de samme kontraktvilkår er urimelige over for den ene forbruger og rimelige over for den anden, og i givet fald kan en konsekvens heraf være, at aftalen viser sig at være ugyldig for den ene forbruger, og at aftalen for den anden forbruger vil være gyldig, og at denne forbrugere dermed pålægges alle forpligtelser, der følger heraf?

(1) EFT 1993, L 95, s. 29.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/14

Appel iværksat den 3. maj 2022 af Chemours Netherlands BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 23. februar 2022 i sag T-636/19, Chemours Netherlands mod ECHA

(Sag C-293/22 P)

(2022/C 294/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Chemours Netherlands BV (ved avocates R. Cana, H. Widemann og Z. Romata)

De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Kongeriget Nederlandene, ClientEarth, ClientEarth AISBL og CHEM Trust Europe eV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves i sin helhed.

—	Den omtvistede afgørelse annulleres (1).

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellantens annullationssøgsmål.

—	ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og intervenienternes sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

Retten begik en retlig fejl og en vurderingsfejl, og den tilsidesatte og foretog en fejlagtig fortolkning af REACH-forordningens artikel 57, litra f), idet den fastslog at ECHA’s konstatering om, at der ville være opstået alvorlige virkninger på menneskers sundhed, der var problematiske i samme grad, ikke var åbenbart forkert.

Retten begik navnlig en vurderingsfejl og tilsidesatte og foretog en fejlagtig fortolkning af REACH-forordningens artikel 57, litra f), idet den fastslog a) at ECHA kunne konkludere, at virkninger, med hensyn til hvilke det er anerkendt, at de ikke har tjent som »grundlaget« for den anfægtede afgørelse, alligevel kan bidrage til konstateringen om »problematiske i samme grad«, b) at ECHA havde påvist, at udviklingstoksiciteten og toksiciteten ved gentagen dosering ville være »problematisk i samme grad«, og c) at ECHA’s afgørelse om at i) tillægge overvejelser med hensyn til de individuelle virkninger på menneskers sundhed bevisvægt og ii) vurdere virkningerne på menneskers sundhed og på miljøet samlet, var lovlig.

Retten begik en vurderingsfejl og tilsidesatte og foretog en fejlagtig fortolkning af REACH-forordningens artikel 57, litra f), idet den fastslog, at ECHA’s konstatering om, at der ville være opstået alvorlige virkninger på miljøet, der var problematiske i samme grad, ikke var åbenbart forkert.

Retten begik navnlig a) en vurderingsfejl og foretog en fejlagtig fortolkning af artikel 57, litra f), ved at tillade, at ECHA påviste alvorlige virkninger på miljøet på grundlag af toksicitetsdata vedrørende menneskers sundhed, og b) en retlig fejl og foretog en fejlagtig fortolkning af artikel 57, litra f), idet den ikke anså den manglende bioakkumulering for at være et relevant element, som ECHA under dennes sags konkrete omstændigheder skulle have taget hensyn til ved sin vurdering.

Retten tilsidesatte det almindelige EU-retlige princip om videnskabelig topkvalitet og tilsidesatte prøvelsesstandarden.

Retten nåede frem til konklusioner vedrørende uoprettelige virkninger af stoffet og vurderede videnskabelige undersøgelser i strid med EU-rettens almindelige princip om videnskabelig topkvalitet og i strid med prøvelsesstandarden.

(1) ECHA’s afgørelse ED/71/2019 af 4.7.2019, der trådte i kraft den 16.7.2019, for så vidt som den opfører 2,3,3,3-tetrafluor-2-(heptafluorpropoxy)propionsyre, dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf) på listen over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 13. maj 2022 — KRI SpA, som har overtaget SI.LO.NE. — Sistema logistico nord-est Srl mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

(Sag C-323/22)

(2022/C 294/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: KRI SpA, som har overtaget SI.LO.NE. — Sistema logistico nord-est Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 14, stk. 1, første punktum, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 (1) fortolkes således, at såfremt en punktafgiftspligtig vare uretmæssigt har forladt suspensionsordningen, bærer oplagshaveren, som har stillet sikkerhed for betalingen af afgifterne, en objektiv hæftelse, uden nogen som helst mulighed for at fritages fra pligten til at betale afgifterne og de respektive bøder, også såfremt varen har forladt suspensionsordningen ved en ulovlig adfærd, som — udelukkende — tilregnes tredjemænd, eller kan denne artikel fortolkes således, at oplagshaveren/sikkerhedsstilleren skal fritages for afgifterne og de respektive bøder — som i tilfælde af hændelige begivenheder eller force majeure — hvis det viser sig, at denne ikke alene er helt uden indflydelse på tredjemændenes ulovlige adfærd, men også har en berettiget og ikke culpøs forventning om, at omsætningen af varen under afgiftssuspensionsordningen er foregået forskriftsmæssigt?

(1) Rådets direktiv 92/12/EØF af 25.2.1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT 1992, L 76, s. 1).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/17

Sag anlagt den 31. maj 2022 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-353/22)

(2022/C 294/24)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Tricot, P. Carlin og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—

det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2017/853 (1) af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, kodificeret i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/555 (2) af 24 marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben, ved ikke at have vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme

punkterne 6, 7, 8 og 9 i kategori A, punkt 8 i kategori B og punkt 5 i kategori C, som defineret i punkt A i afsnit II i bilag I til direktiv 91/477, som ændret ved artikel 1, nr. 19, i direktiv 2017/853,

artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/477, som ændret ved artikel 1, nr. 6, i direktiv 2017/853,

artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 91/477, som ændret ved artikel 1, nr. 9, i direktiv 2017/853, samt

artikel 10, stk. 2, i direktiv 91/477, som ændret ved artikel 1, nr. 9, i direktiv 2017/853, eller under alle omstændigheder ved ikke have underrettet Kommissionen herom,

—

Kongeriget Sverige tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på EUR 5 387,90 pr. dag, dog ikke mindre end EUR 1 909 000, såfremt tilsidesættelsen af forpligtelserne, der er henvist til i første afsnit, stadig finder sted på tidspunktet for domsafsigelsen i denne sag, og Kongeriget Sverige tilpligtes at betale en tvangsbøde til Kommissionen på EUR 48 454,98 pr. dag fra tidspunktet for domsafsigelsen i denne sag, indtil Kongeriget Sverige efterkommer dets forpligtelser i henhold til direktivet, og

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, kodificeret i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24 marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben, har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning og procedurer vedrørende skydevåben, at forenkle procedurerne for erhvervelse, besiddelse og overførsel af skydevåben, at forhindre uautoriseret fremstilling af og handel med skydevåben og at øge sporbarheden af skydevåben.

Medlemsstaterne var forpligtede til at gennemføre direktivet senest den 14. september 2018. Kommissionen indledte traktatkrænkelsesprocedurer mod Sverige den 22. november 2018. Den 26. juli 2019 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Sverige. Sverige har indtil videre ikke underrettet Kommissionen om, at Sverige fuldt ud har gennemført direktivets bestemmelser i national ret.

(1) EUT 2017, L 137, s. 22.

(2) EUT 2021, L 115, s. 1.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/18

Rettens dom af 1. juni 2022 — Eleveté Invest Group m.fl. mod Kommissionen og SRB

(Sag T-523/17) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunionen - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - den afviklingsprocedure, som skal finde anvendelse, når en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende - afviklingsinstansens vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español - ret til at blive hørt - begrundelsespligt - artikel 18 og 20 i forordning (EU) nr. 806/2014 - ansvar uden for kontraktforhold)

(2022/C 294/25)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Eleveté Invest Group, SL (Madrid, Spanien) og de 19 andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokaterne B. Cremades Roman, J. López Useros, S. Cajal Martín og P. Marrodán Lázaro)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og A. Steiblytė, som befuldmægtigede, bistået af advokat J. Rivas Andrés) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved J. King og M. Fernández Rupérez, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne B. Meyring, S. Schelo, F. Fernández de Trocóniz Robles, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez de la Rúa Puig og L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtigede) og Banco Santander, SA (Santander, Spanien) (ved advokaterne J. Rodríguez Cárcamo, A. Rodríguez Conde, D. Sarmiento Ramírez-Escudero og J. Remón Peñalver)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt for det første i henhold artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet under eksekutivmøde i SRB den 7. juni 2017 om vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español, SA, og af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español (EUT 2017, L 178, s. 15), for det andet i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af disse afgørelser, og for det tredje påstand om, at det fastslås, at den midlertidige værdiansættelse er ugyldig, og at der skal tilkendes erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) frifindes.

2)	Eleveté Invest Group, SL og de øvrige sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen, SRB og Banco Santander, SA.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 374 af 6.11.2017.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/19

Rettens dom af 1. juni 2022 — Algebris (UK) og Anchorage Capital Group mod Kommissionen

(Sag T-570/17) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunionen - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - den afviklingsprocedure, som skal finde anvendelse, når en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende - afviklingsinstansens vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español - delegation af beføjelser - begrundelsespligt - princippet om god forvaltningsskik - artikel 20 i forordning (EU) nr. 806/2014 - ret til at blive hørt - ejendomsret)

(2022/C 294/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Algebris (UK) Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Anchorage Capital Group LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Soames og N. Chesaites samt solicitor R. East)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved J. King og M. Fernández Rupérez, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne B. Meyring, S. Schelo, F. Fernández de Trocóniz Robles, T. Klupsch og S. Ianc) og Banco Santander, SA (Santander, Spanien) (ved advokaterne J. Rodríguez Cárcamo, A. Rodríguez Conde og D. Sarmiento Ramírez-Escudero samt barrister G. Cahill)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español, SA (EUT 2017, L 178, s. 15).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Algebris (UK) Ltd og Anchorage Capital Group LLC bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen og Banco Santander, SA.

3)	Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 392 af 20.11.2017.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/19

Rettens dom af 1. juni 2022 — Aeris Invest mod Kommissionen og SRB

(Sag T-628/17) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunionen - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - den afviklingsprocedure, som skal finde anvendelse, når en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende - afviklingsinstansens vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español - delegation af beføjelser - ret til at blive hørt - ejendomsret - begrundelsespligt - artikel 14, 18 og 20 i forordning (EU) nr. 806/2014)

(2022/C 294/27)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Aeris Invest Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne M. Roca Junyent, R. Vallina Hoset, G. Serrano Fenollosa, E. Galán Burgos og M. Varela Suárez)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og A. Steiblytė, som befuldmægtigede) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved J. King og M. Fernández Rupérez, som befuldmægtigede, bestået af advokaterne B. Meyring, S. Schelo, F. Fernández de Trocóniz Robles, T. Klupsch og S. Ianc)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz og J. Rodríguez de la Rúa Puig, som befuldmægtigede), Europa-Parlamentet (ved P. López Carceller, M. Martínez Iglesias, L. Visaggio, J. Etienne, M. Menegatti og M. Sammut, som befuldmægtigede), Rådet for Den Europæiske Union (ved A. de Gregorio Merino, J. Bauerschmidt, H. Marcos Fraile og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede) og Banco Santander, SA (Santander, Spanien) (ved advokaterne J. Rodríguez Cárcamo, A. Rodríguez Conde, D. Sarmiento Ramírez-Escudero og J. Remón Peñalver)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation dels af afgørelse SRB/EES/2017/08 truffet under eksekutivmøde i SRB den 7. juni 2017 om vedtagelse af en afviklingsordning for Banco Popular Español, SA, dels af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1246 af 7. juni 2017 om godkendelse af afviklingsordningen for Banco Popular Español (EUT 2017, L 178, s. 15).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) frifindes.

2)	Aeris Invest Sàrl bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommission, SRB og Banco Santander, SA.

3)	Kongeriget Spanien, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 374 af 6.11.2017.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/20

Rettens dom af 15. juni 2022 — Qualcomm mod Kommissionen (Qualcomm — eksklusivitetsbetalinger)

(Sag T-235/18) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markedet for LTE-chipsæt - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 - eksklusivitetsbetalinger - ret til forsvar - artikel 19 og artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 - afskærmende virkninger)

(2022/C 294/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Qualcomm Inc. (San Diego, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Pinto de Lemos Fermiano Rato, M. Davilla og M. English)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, A. Dawes og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 24. januar 2018 om en procedure i henhold til artikel 102 [TEUF] og artikel 54 i EØS-aftalen (Sag AT.40220 — Qualcomm (eksklusivitetsbetalinger)), hvorved Kommissionen fastslog, at sagsøgeren havde misbrugt sin dominerende stilling fra den 25. februar 2011 til den 16. september 2016, og pålagde denne en bøde på 997 439 000 EUR.

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse af 24. januar 2018 om en procedure i henhold til artikel 102 [TEUF] og artikel 54 i EØS-aftalen (Sag AT.40220 — Qualcomm (eksklusivitetsbetalinger)) annulleres.

2)	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

(1) EUT C 190 af 4.6.2018.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/21

Rettens dom af 8. juni 2022 — Det Forenede Kongerige og ITV mod Kommissionen

(Sagerne T-363/19 og T-456/19) (1)

(Statsstøtte - støtteordning gennemført af Det Forenede Kongerige til fordel for bestemte multinationale koncerner - afgørelse, der erklærer støtteordningen uforenelig med det indre marked og ulovlig og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte - forhåndsafgørelser på skatteområdet (tax rulings) - beskatningssystem vedrørende finansiering af selskaber, navnlig kontrollerede udenlandske selskaber - selektive skattefordele)

(2022/C 294/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger i sag T-363/19: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved F. Shibli og S. McCrory, som befuldmægtigede, bistået af P. Baker, QC, og barrister T. Johnston)

Sagsøger i sag T-456/19: ITV plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor J. Lesar og K. Beal, QC)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, S. Noë og B. Stromsky, som befuldmægtigede, bistået i sag T-456/19 af advokaterne M. Clayton og M. Segura Catalán)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren i sag T-456/19: Det Forenede Kongerige (ved F. Shibli og S. McCrory, som befuldmægtigede, bistået af P. Baker, QC, og barrister T. Johnston), LSEGH (Luxembourg) Ltd (London) og London Stock Exchange Group Holdings (Italien) Ltd (London) (ved advokaterne A. von Bonin, O. Brouwer og A. Pliego Selie)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1352 af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber (EUT 2019, L 216, s. 1).

Konklusion

1)	Sagerne T-363/19 og T-456/19 forenes med henblik på denne dom.

2)	Europa-Kommissionen frifindes.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i sag T-363/19.

4)	ITV plc bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i sag T-456/19.

5)	LSEGH (Luxembourg) Ltd og London Stock Exchange Group Holdings (Italien) Ltd bærer hver deres egne omkostninger.

6)	Den Forenede Kongerige bærer sine egne omkostninger i sag T-456/19.

(1) EUT C 263 af 5.8.2019.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/22

Rettens dom af 8. juni 2022 — Guangxi Xin Fu Yuan mod Kommissionen

(Sag T-144/20) (1)

(Dumping - import af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina - interimsundersøgelse - omgåelse - artikel 13 i forordning (EU) 2016/1036 - forretningsmæssigt forbundne selskaber - proceduremæssige forpligtelser - artikel 5, stk. 10 og 11, i forordning 2016/1036 - artikel 6.1, 6.2 og 12.1 i antidumpingaftalen - ret til forsvar - ligebehandling - berettiget forventning - åbenbart urigtigt skøn)

(2022/C 294/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Guangxi Xin Fu Yuan Co. Ltd (Bobai, Kina) (ved advokaterne J. Cornelis og T. Zuber)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková og M. Gustafsson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 af 28. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT 2019, L 321, s. 139).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Guangxi Xin Fu Yuan Co. Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 161 af 11.5.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/22

Rettens dom af 1. juni 2022 — Krasnyj Octyabr mod EUIPO — Pokój (Pokój TRADYCJA JAKOŚĆ KRÓWKA SŁODKIE CHWILE Z DZIECIŃSTWA TRADYCYJNA RECEPTURA)

(Sag T-355/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket Pokój TRADYCJA JAKOŚĆ KRÓWKA SŁODKIE CHWILE Z DZIECIŃSTWA TRADYCYJNA RECEPTURA - ældre internationalt figurmærke KOPOBKA KOROVKA - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 294/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PAO Moscow Confectionery Factory »Krasnyj Octyabr« (Moskva, Rusland) (ved advokaterne M. Geitz og J. Stock)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Spółdzielnia »Pokój« (Bielsko Biała, Polen) (ved advokaterne E. Pijewska og M. Mazurek)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet den 2. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1974/2019-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	PAO Moscow Confectionery Factory »Krasnyj Octyabr« betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 255 af 3.8.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/23

Rettens dom af 1. juni 2022 –Krasnyj Octyabr mod EUIPO — Pokój (KRÓWKA MLECZNA Milk FUDGE)

(Sag T-363/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket KRÓWKA MLECZNA Milk FUDGE - det ældre internationale figurmærke KOPOBKA KOROVKA - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - retten til at blive hørt - artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001)

(2022/C 294/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PAO Moscow Confectionery Factory »Krasnyj Octyabr« (Moskva, Rusland) (ved advokaterne M. Geitz og J. Stock)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Spółdzielnia »Pokój« (Bielsko-Biała, Polen) (ved advokaterne E. Pijewska og M. Mazurek)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1532/2019-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	PAO Moscow Confectionery Factory »Krasnyj Octyabr« betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 255 af 3.8.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/24

Rettens dom af 15. juni 2022 — Tubes Radiatori mod EUIPO — Antrax It (Radiator til opvarmning)

(Sag T-380/20) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - EF-design, der gengiver en radiator til opvarmning - ældre EF-design - ugyldighedsgrunde - manglende individuel karakter - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning(EF) nr. 6/2002 - designerens frihed - en mættet kunstform - helhedsindtryk)

(2022/C 294/33)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Tubes Radiatori Srl (Resana, Italien) (ved advokaterne S. Verea, K. Muraro, M. Balestriero og P. Menapace)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Antrax It Srl (Resana) (ved advokaterne L. Gazzola og G. Lugato)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. marts 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1275/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Antrax It og Tubes Radiatori.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Tubes Radiatori Srl betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 271 af 17.8.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/24

Rettens dom af 1. juni 2022 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (Genindførelse af en endelig antidumpingtold)

(Sag T-440/20) (1)

(Dumping - import af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien - gennemførelse af Rettens dom i sag T 301/16 - genindførelse af en endelig antidumpingtold - ingen fuld tilbagebetaling af den oprindelige endelige antidumpingtold - retsgrundlag - forbud mod tilbagevirkende kraft - retssikkerhed - artikel 266 TEUF - proportionalitet - retten til en effektiv retsbeskyttelse - EU-toldkodeksens artikel 103 - forordningen om registrering - ulovlighedsindsigelse - antagelse til realitetsbehandling)

(2022/C 294/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Jindal Saw Ltd. (New Delhi, Indien) og Jindal Saw Italia SpA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Blanck og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/527 af 15. april 2020 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien for så vidt angår Jindal Saw Limited som følge af Rettens dom i sag T-301/16 (EUT 2020, L 118, s. 14).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Jindal Saw Ltd og Jindal Saw Italia SpA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 297 af 7.9.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/25

Rettens dom af 1. juni 2022 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Europa-Kommissionen

(Sag T-441/20) (1)

(Subsidiering - import af visse rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien - gennemførelse af Rettens dom i sag T-300/16 - genindførelse af en endelig udligningstold - ingen fuld tilbagebetaling af den oprindelige endelige udligningstold - retsgrundlag - forbud mod tilbagevirkende kraft - retssikkerhed - artikel 266 TEUF - proportionalitet - retten til en effektiv retsbeskyttelse - EU-toldkodeksens artikel 103 - forordningen om registrering - ulovlighedsindsigelse - antagelse til realitetsbehandling)

(2022/C 294/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Jindal Saw Ltd (New Delhi, Indien) og Jindal Saw Italia SpA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/526 af 15. april 2020 om genindførelse af en endelig udligningstold på importen af visse rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien for så vidt angår Jindal Saw Limited som følge af Rettens dom i sag T-300/16 (EUT 2020, L 118, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Jindal Saw Ltd og Jindal Saw Italia SpA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 297 af 7.9.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/25

Rettens dom af 8. juni 2022 — EMCS mod EASO

(Sag T-621/20) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - levering af midlertidig arbejdskraft til EASO - afvisning af tilbudsgivers tilbud - tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - ligebehandling - gennemsigtighedsprincippet - åbenbart urigtigt skøn - begrundelsespligt)

(2022/C 294/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: EMCS ltd. (Msida, Malta) (ved advokaterne P. Kuypers og N. Groot)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Asylagentur (ved P. Eyckmans og J. van Heel, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne V. Ost og M. Umbach)

Sagens genstand

For det første søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) afgørelse af 23. juli 2020 vedrørende »Udbudsprocedure EASO/2020/789 Levering af midlertidig arbejdskraft til EASO i Malta« om afvisning af det tilbud, som sagsøgeren havde indgivet i forbindelse med udbuddet, og om tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver, og for det andet søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Asylagentur frifindes.

2)	EMCS ltd. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 443 af 21.12.2020.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/26

Rettens dom af 8. juni 2022 — Deutschtec mod EUIPO — Group A (HOLUX)

(Sag T-738/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket HOLUX - ældre international registrering af ordmærket HOLUX - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra, a) og b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 294/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Deutschtec GmbH (Petershagen/Eggersdorf, Tyskland) (ved advokat R. Arnade)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi og J. Ivanauskas, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Group A NV (Hasselt, Belgien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. oktober 2020 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 223/2020-4).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Deutschtec GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 53 af 15.2.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/27

Rettens dom af 8. juni 2022 — Apple Inc. mod EUIPO — Swatch (THINK DIFFERENT)

(Forenede sager T-26/21 — T-28/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket THINK DIFFERENT - ingen reel brug af varemærkerne - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (UE) 2017/1001] - begrundelsespligt - retten til at blive hørt - artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001)

(2022/C 294/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Apple Inc. (Cupertino, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne I. Junkar, I. Fowler, M. Petersenn og B. Lüthge)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Swatch AG (Bern, Schweiz) (ved advokat P. González Bueno Catalán de Ocón)

Sagens genstand

Med sine tre søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelser truffet den 4. november 2020 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sagerne R 2011/2018-4, R 2012/2018-4 og R 2013/2018-4).

Konklusion

1)	Sagerne T-26/21 til T-28/21 forenes med henblik på dommen.

2)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

3)	Apple Inc. betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 88 af 15.3.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/27

Rettens dom af 8. juni 2022 — Darment mod Kommissionen

(Sag T-92/21) (1)

(Miljø - forordning (EU) nr. 2014/517 - fluorholdige drivhusgasser - elektronisk kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner - afgørelse om indførelse - tilladelse til at anvende en kvote - opfyldelse af en dom afsagt af Retten - princippet om god forvaltningsskik)

(2022/C 294/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Darment Oy (Helsinki, Finland) (ved advokat C. Ginter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Sanfrutos Cano, K. Talabér Ritz og B. De Meester, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 15. december 2020 om indførelse i det elektronisk kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner af sagsøgerens kvote for 2021 og for 2019 samt 2020.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Darment Oy betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 128 af 12.4.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/28

Rettens dom af 8. juni 2022 — Ulrike Muschaweck mod EUIPO — Conze (UM)

(Sag T-293/21) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket UM - reel brug af varemærket - brug med indehaverens samtykke - brug i den form, hvori varemærket er registreret - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - repræsentation af varemærkeindehaveren - bevis for brug fremlagt inden for den fastsatte frist)

(2022/C 294/40)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ulrike Muschaweck (München, Tyskland) (ved advokat C. Konle)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Joachim Conze (München) (ved advokat H. Bolte)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. marts 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2260/2019-2) vedrørende en fortabelsessag mellem Ulrike Muschaweck og Joachim Conze.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes

2)	Ulrike Muschaweck betaler sagsomkostningerne

(1) EUT C 278 af 12.7.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/28

Rettens dom af 15. juni 2022 — F I S I mod EUIPO — Verband der Deutschen Daunen- und Federnindustrie (ECODOWN)

(Sag T-338/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket ECODOWN - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning 2017/1001] - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 3, i forordning 2017/1001))

(2022/C 294/41)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: F I S I Fibre sintetiche SpA (Oggiono, Italien) (ved advokaterne G. Cartella og B. Cartella)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Raponi og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Verband der Deutschen Daunen- und Federnindustrie eV (Mainz, Tyskland) (ved advokaterne M. Travostino og N. Bottero)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation og omgørelse af afgørelsen truffet den 13. april 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 216/2020-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	F I S I Fibre sintetiche SpA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 320 af 9.8.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/29

Rettens dom af 8. juni 2022 — Polo Club Düsseldorf mod EUIPO — Company Bridge and Life (POLO CLUB DÜSSELDORF EST. 1976)

(Sag T-355/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket POLO CLUB DÜSSELDORF EST. 1976 - det ældre nationale figurmærke POLO CLUB - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) 2017/1001)

(2022/C 294/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Polo Club Düsseldorf GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokat C. Weil)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Frydendahl og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Company Bridge and Life, SL (Elche, Spanien) (ved advokaterne J. Gracia Albero og D. Gómez Sánchez)

Sagens genstand

Ved sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nærmere bestemt nedlagt påstand om annullation og omgørelse af afgørelse truffet den 26. april 2021 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1667/2020-1).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Polo Club Düsseldorf GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne, herunder de nødvendige omkostninger afholdt af Company Bridge and Life, SL forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.

(1) EUT C 329 af 16.8.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/30

Rettens dom af 8. juni 2022 — Vitronic mod EUIPO (Enforcement Trailer)

(Sag T-433/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Enforcement Trailer - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 7, stk. 2, i forordning 2017/1001)

(2022/C 294/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vitronic Dr.-Ing. Stein Bildverarbeitungssysteme GmbH (Wiesbaden, Tyskland) (ved advokat D. Tsoumanis)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. maj 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 236/2021-4).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Vitronic Dr.-Ing. Stein Bildverarbeitungssysteme GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 357 af 6.9.2021.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/30

Rettens dom af 8. juni 2022 — Medela mod EUIPO (MAXFLOW)

(Sag T-744/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket MAXFLOW - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 294/44)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Medela Holding AG (Baar, Schweiz) (ved advokaterne M. Hartmann og S. Fröhlich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved T. Klee og D. Hanf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. august 2021 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 876/2021-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Medela Holding AG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 37 af 24.1.2022.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/31

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. juni 2022 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-104/22 R)

(Særlige rettergangsformer - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - europæiske struktur- og investeringsfonde - forordning (EU) nr. 1303/2013 - dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat - anmodning om udsættelse af gennemførelse - fumus boni juris - uopsættelighed - interesseafvejning)

(2022/C 294/45)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar, A. Spina og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 278 TEUF og 279 TEUF anmodet om udsættelse af gennemførelsen af Europa-Kommissionens afgørelse af 14. december 2021, som blev truffet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43), i forbindelse med begæringen GestDem 2021/2808, der blev genfremsat med henblik på at sikre offentlighedens aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra de ungarske myndigheder.

Konklusion

Gennemførelsen af Europa-Kommissionens afgørelse af 14. december 2021, som blev truffet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, i forbindelse med begæringen GestDem 2021/2808, der blev genfremsat med henblik på at sikre offentlighedens aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra de ungarske myndigheder, udsættes, for så vidt som der med denne afgørelse blev meddelt aktindsigt i dokumenterne fra disse myndigheder.

2)	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/31

Sag anlagt den 18. februar 2022 — Arhs developments mod Kommissionen

(Sag T-88/22)

(2022/C 294/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Arhs developments SA (Belvaux, Luxembourg) (ved advokaterne P. Teerlinck, M. Gherghinaru og L. Panepinto)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse ARES (2022) 1027365, dateret den 11. februar 2022, hvorved Kommissionen besluttede, at sagsøgerens bud ikke kunne antages i udbudsproceduren DIMOS V — delkontrakt 2 (BUDG. Ref: BUDG19/PO/04, COM. Ref: BUDG/2020/OP/0001).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 6 945 492,50 EUR, med tillæg af udligningsrenter fra datoen for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse indtil datoen for Rettens dom, som vil indeholde en retlig vurdering af skadesbeløbet, og derefter med tillæg af morarenter fra datoen for den dom, hvori forpligtelsen til at erstatte skaden fastslås, indtil fuld betaling er sket.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende, hvormed det gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af finansforordningens (1) artikel 167, stk. 2, af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 160, stk. 1, af punkt 18.2 og 20 i bilag I (udbud) til forordningen og af begrundelsespligten.

—

Sagsøgeren har anført, at afgørelsen ARES (2022) 1027365, dateret den 11. februar 2022, blev vedtaget under tilsidesættelse af finansforordningens artikel 167, stk. 2, af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i finansforordningens artikel 160, stk. 1, og af punkt 18.2 og 20 i bilag I (udbud) til finansforordningen, eftersom Kommissionen anvendte serviceniveauaftalen som et udvælgelseskriterium, hvorimod de krav, der er opstillet i dette dokument, under ingen omstændigheder kan kvalificeres som et udvælgelseskriterium. I serviceniveauaftaler henvises der således pr. definition til kvaliteten af den tjenesteydelse, der skal udføres, og ikke til tilbudsgiverens evne til at udføre tjenesteydelsen. For så vidt som Kommissionen fejlagtigt anvendte serviceniveauaftalen som et udvælgelseskriterium, er hele tildelingsproceduren ulovlig.

—	Ydermere gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte de ovennævnte bestemmelser og begrundelsespligten, eftersom de begrundelser, den gav med hensyn til kvalificeringen af serviceniveauaftalen som et udvælgelseskriterium, er fejlagtige og utilstrækkelige.

—

Følgelig består det foreliggende anbringende af to led:

—	For det første har sagsøgeren anført, at serviceniveauaftalen ikke vedrører tilbudsgiverens evne til at udføre kontrakten, men kvaliteten af den tjenesteydelse, der skal udføres.

—	For det andet er Kommissionens begrundelser vedrørende kvalificeringen af serviceniveauaftalen som et udvælgelseskriterium grundløse og tilsidesætter de bestemmelser, der er henvist til i det foreliggende anbringende.

Til støtte for erstatningssøgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelses ulovlighed har påført dette selskab skade bestående i:

—	En fortabt mulighed for at blive tildelt en kontrakt om levering af tjenesteydelser, der er omfattet af delkontrakt 2 i DIMOS V.

—	De omkostninger og udgifter, der var forbundet med deltagelsen i udbudsproceduren.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/32

Sag anlagt den 11. maj 2022 — Cham Wings Airlines mod Rådet

(Sag T-255/22)

(2022/C 294/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cham Wings Airlines LLC (Damaskus, Syrien) (ved advokat L. Cloquet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/307 af 24. februar 2022 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (1) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/300 af 24. februar 2022 om gennemførelse af artikel 8a i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus (2) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at sagsøgte foretog en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at sagsøgeren medvirker i Lukasjenkoregimets aktiviteter, der letter ulovlig passage af Unionens ydre grænser, selv om denne antagelse savner ethvert grundlag.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at det almindelige proportionalitetsprincip er blevet tilsidesat, eftersom de økonomiske konsekvenser af de restriktive foranstaltninger, der truffet over for sagsøgeren, er katastrofale og ikke står i rimeligt forhold til de mål, som de anfægtede retsakter søger at opnå, og som i øvrigt ikke opnås.

3.	Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at begrundelsespligten i artikel 296, stk. 2, TEUF er blevet tilsidesat, idet de anfægtede retsakters begrundelse i realiteten er rent formel.

Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang er blevet tilsidesat, idet sagsøgeren på intet tidspunkt kunne sikre sig en høring, før de anfægtede restriktive foranstaltninger blev pålagt, og idet det var selskabet umuligt at udøve sin ret til forsvar på behørig vis, herunder sin ret til en retfærdig rettergang, der navnlig er sikret ved artikel 6, stk. 3, i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvis en sådan forudgående høring havde fundet sted i behørig tid, ville sagsøgeren have været i stand til at oplyse Rådet om selskabets meddelelse af 13. november 2021 til Europa-Kommissionen og om nedlukningen af dettes aktiviteter i Minsk.

(1) EUT 2022, L 46, s. 97.

(2) EUT 2022, L 46, s. 3.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/33

Sag anlagt den 13. maj 2022 — Xpand Consortium m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-281/22)

(2022/C 294/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Xpand Consortium (Bruxelles, Belgien), NTT Data Belgique (Bruxelles), Sopra Steria Benelux (Bruxelles) og Fujitsu Technology Solutions (Bruxelles) (ved advokaterne M. Troncoso Ferrer, L. Lence de Frutos og A. Rebollar Corrales)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Europa-Kommissionens afgørelse af 3. marts 2022 om annullering af udbudsprocedure BUDG19/PO/04 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

1.	Det første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten og et åbenbart urigtigt skøn fra Europa-Kommissionens side under henvisning til, at serviceleveranceaftalen er et gyldigt udvælgelseskriterium.

Det andet anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om berettigede forventninger, idet Europa-Kommissionen (i) begrænsede sig selv ved sin fortolkning af begreberne indeholdt i udbudsdokumenterne under udbudsprocedure BUDG19/PO/04 og derefter ændrede holdning og (ii) hos Xpand Consortium skabte berettigede forventninger om, at serviceleveranceaftalen var et lovligt udvælgelseskriterium.

Det tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet Europa-Kommissionen (i) ikke gjorde tilbudsgiverne bekendt med annulleringen af udbudsprocedure BUDG19/PO/04 hurtigst muligt som påkrævet i henhold til artikel 171 i finansforordningen (1) og (ii) ikke gjorde Xpand Consortium bekendt med Europa-Kommissionens afgørelse af 3. marts 2022 om af udbudsprocedure BUDG19/PO/04 og årsagerne til vedtagelsen af denne afgørelse hurtigst muligt.

Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, idet (i) Europa-Kommissionen med annulleringen af udbudsprocedure BUDG19/PO/04 vedtog den mest byrdefulde og ufordelagtige foranstaltning, selv om der fandtes andre forholdsmæssige foranstaltninger, og idet (ii) Europa-Kommissionen med indledningen af en ny procedure med samme genstand giver Xpand Consortiums konkurrenter i forbindelse med udbuddet en uberettiget konkurrencefordel.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/34

Sag anlagt den 8. juni 2022 — Deutsche Bank mod EUIPO — Operación y Auditoria (avanza Tu negocio)

(Sag T-341/22)

(2022/C 294/49)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Deutsche Bank, SA Española (Madrid, Spanien) (ved advokaterne I. Valdelomar Serrano, J. Rodriguez Fuensalida, P. Ramells Higueras og A. Figuerola Moure)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Operación y Auditoria, SA de CV, SOFOM, ENR (Mexico City, Mexico)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Operación y Auditoria, SA de CV, SOFOM, ENR

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket avanza Tu negocio — registreringsansøgning nr. 18 208 813

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 23. marts 2022 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1808/2021-5)

Påstande

—	Det fastslås, at artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 er anvendt fejlagtigt i den anfægtede afgørelse.

—	Beskyttelsen af alle de tjenesteydelser i klasse 36, som fremgår af registreringsansøgningen vedrørende EU-varemærket nr. 18 208 813 avanza Tu negocio (figurmærke), afslås.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger til repræsentation i forbindelse med denne sag.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/35

Sag anlagt den 9. juni 2022 — Rauch Furnace Technology mod EUIPO — Musto et Bureau (Smeltedigel)

(Sag T-347/22)

(2022/C 294/50)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Rauch Furnace Technology GmbH (Gmunden, Østrig) (ved advokat M. Traxler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Musto et Bureau Srl (Osteria Grande, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Rauch Furnace Technology GmbH

Det omtvistede design: EF-design nr. 7 737 143-0001 (Smeltedigel)

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2022 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1697/2021-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse og ugyldighedserklæringen vedrørende EF-design nr. 7 737 143-0001 annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.

—	Tilsidesættelse af artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/36

Sag anlagt den 9. juni 2022 — PT Indonesia Ruipu Nickel og Chrome Alloy mod Kommissionen

(Sag T-348/22)

(2022/C 294/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: PT Indonesia Ruipu Nickel og Chrome Alloy (Jakarta, Indonesien) (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 af 15. marts 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien (1) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Det første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte artikel 2, litra a) og b), artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 4, stk. 3 og 5, samt artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 (2) (herefter »grundforordningen«), idet den udlignede ordninger, der ikke udgjorde udligningsberettigede subsidier i grundforordningens forstand.

Det andet anbringende om, at Kommissionen anvendte forkerte referencer i forbindelse med fastlæggelsen af fordelen og beregningen af størrelsen af de udligningsberettigede subsidiebeløb, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, artikel 6, litra a), b) og d), samt artikel 15, stk. 1 og 2.

3.	Det tredje anbringende om, at Kommissionen undlod at fordele subsidiebeløbet vedrørende levering af nikkelmalm i forhold til produktionen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 15, stk. 1 og 2.

(1) EUT 2022, L 88, s. 24.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8.6.2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 55).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/36

Sag anlagt den 10. juni 2022 — adp Merkur mod EUIPO — Play’n GO Marks (GAME OF GLADIATORS)

(Sag T-350/22)

(2022/C 294/52)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: adp Merkur GmbH (Espelkamp, Tyskland) (ved advokat K. Mandel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Play’n GO Marks ltd. (Sliema, Malta)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Play’n GO Marks ltd. (Sliema, Malta)

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket GAME OF GLADIATORS — registreringsansøgning nr. 18 022 754

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. april 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2289/2020-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/37

Sag anlagt den 13. juni 2022 — De Dietrich Process Systems mod EUIPO — Koch-Glitsch (SCHEIBEL)

(Sag T-351/22)

(2022/C 294/53)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: De Dietrich Process Systems GmbH (Mainz, Tyskland) (ved advokat M. Körner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Koch Glitsch LP (Wichita, Kansas, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Koch Glitsch LP

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket SCHEIBEL — EU-varemærke nr. 3 790 375

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. april 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1107/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og EU-varemærkeindehaverens klage over annullationsafdelingens afgørelse af 29. april 2021 (Sag nr. 42 180 C) forkastes, idet EU-varemærke nr. 3 790 375 (»SCHEIBEL«) erklæres ugyldigt i sin helhed.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, Litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, Litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/38

Sag anlagt den 13. juni 2022 — De Dietrich Process Systems mod EUIPO — Koch-Glitsch (KARR)

(Sag T-352/22)

(2022/C 294/54)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: De Dietrich Process Systems GmbH (Mainz, Tyskland) (ved advokat M. Körner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Koch-Glitsch LP (Wichita, Kansas, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Koch-Glitsch LP

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket KARR — EU-varemærke nr. 3 790 359

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 1. april 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1105/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og EU-varemærkeindehaverens klage over annullationsafdelingens afgørelse af 29. april 2021 (Sag nr. 42 121 C) forkastes, idet EU-varemærke nr. 3 790 359 (»KARR«) erklæres ugyldigt i sin helhed.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/38

Sag anlagt den 1. juni 2022 — XH mod Kommissionen

(Sag T-353/22)

(2022/C 294/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: XH (ved advokat Górny-Salwarowska)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen af 10. november 2021 (IA nr. 31-2021) om ikke at opføre sagsøgerens navn på listen over forfremmede tjenestemænd i 2021, som blev opretholdt ved ansættelsesmyndighedens afgørelse nr. R/72/22 af 8. juni 2022 som svar på sagsøgerens klage af 5. februar 2021, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for de tab og skader, som sagsøgeren har lidt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, jf. artikel 268 TEUF.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om en retlig fejl og om ulovlighed med hensyn til den anfægtede forfremmelsesprocedure for 2021: tilsidesættelse af bestemmelserne i afgørelse C(2013)8968 om almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45; tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45, stk.1, i lyset af artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og manglende faktisk sammenligning af fortjenesterne.

2.	Andet anbringende om et åbenbart urigtigt skøn ved anvendelsen af de forfremmelseskriterier, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, i lyset af artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/39

Sag anlagt den 9. juni 2022 — Bindl mod Kommissionen

(Sag T-354/22)

(2022/C 294/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Thomas Bindl (München, Tyskland) (ved advokat T. Herbrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Overførslerne af sagsøgerens personoplysninger til modtagere med hjemsted i tredjelande uden passende sikkerhedsniveau i forhold til sagsøgeren, som sagsøgte har foranlediget under tilsidesættelse af kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 ved besøget på webstedet »https://futureu.europa.eu« den 30. marts og den 8. juni 2022 samt ved tilmeldingen til begivenheden »Go Green« den 30. marts 2022, annulleres.

—

Det fastslås, at sagsøgte retsstridigt har undladt at besvare sagsøgerens anmodning af 1. april 2022 om indsigt i sagsøgtes behandling af hans personoplysninger og om de fornødne garantier i henhold til artikel 48 i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med overførslen af oplysninger til modtagere med hjemsted i tredjelande.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning af skaden på 1 200 EUR med tillæg af renter på 2 procentpoint over den relevante rentesats, der er blevet fastsat af Den Europæiske Centralbank for de vigtigste refinansieringstransaktioner, fra datoen for afsigelsen af dommen, hvilken skade sagsøgeren har lidt på grund af den fejlagtige anvendelse af forordning (EU) 2018/1725.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første søgsmålsgrund: fejlagtig anvendelse af artikel 46, første punktum, og artikel 48, stk. 1, og stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1725 (1)

—	Sagsøgte har overført sagsøgerens personoplysninger til modtagere med hjemsted i USA ved besøget på webstedet »https://futureu.europa.eu«. USA er et tredjeland med hvilket Kommissionen ikke har truffet en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet.

—

En overførsel af sagsøgerens personoplysninger på grundlag af standardbestemmelser om databeskyttelse i henhold til artikel 48, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1725 til modtagere med hjemsted i USA udgør ikke uden yderligere garantier i teknisk og organisatorisk henseende en fornøden garanti til sikring af et passende beskyttelsesniveau i USA.

Anden søgsmålsgrund: Tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder (chartret)

—

Begrænsningerne af sagsøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 og 8, der følger af, at de amerikanske myndigheder i henhold til amerikansk ret kan få adgang til og anvende data, der overføres fra Unionen til USA, er ikke reguleret på en sådan måde, at krav, som i det væsentlige kan ligestilles med de krav, der findes i EU-retten i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, andet punktum, opfyldes.

—	Hverken 50 U.S. Code § 1881a (Section 702 FISA) eller Executive Order 12333 tildeler EU-borgerne muligheder for eller rettigheder til at modsætte sig tilgang til personoplysninger eller effektivt at gennemføre rettighederne i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

—

Sagsøgerens indsigtsret i henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1725 er betingelsen for varetagelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 og 8, stk. 1. På grund af sagsøgtes mangel på handling i forbindelse med sagsøgerens anmodning om indsigt fratager sagsøgte sagsøgeren muligheden for at gøre sine holdninger, der er beskyttet som grundlæggende rettigheder, gældende. Indgrebet i de grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 og artikel 8, stk. 1, der ledsager sagsøgtes undladelse af at handle, er derfor ikke begrundet.

Tredje søgsmålsgrund tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 47

—	Amerikansk ret fastsætter ingen mulighed for retsbeskyttelse mod amerikanske sikkerhedsmyndigheder og amerikanske efterretningsmyndigheders tilgang til EU-borgernes personoplysninger.

—

Både med hensyn til de amerikanske sikkerhedsmyndigheder og amerikanske efterretningsmyndigheders overvågningsprogrammer, der er støttet på 50 U.S. Code § 1881a (Section 702 FISA) og Executive Order 12333 — f.eks. B. PRISM og UPSTREAM — giver hverken Presidential Policy Directive 28 eller Executive Order 12333 de berørte personer rettigheder, som kan gennemføres retsligt over for de amerikanske myndigheder.

Fjerde søgsmålsgrund: Fejlagtig anvendelse af artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1725 og af artikel 14, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2018/1725

—

Sagsøgte har retsstridigt efter sagsøgerens anmodning om indsigt af 1. april 2022 undladt at stille de i artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1725 nævnte oplysninger, særligt beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 48 i forordning (EU) 2018/1725 inden for månedsfristen i henhold til artikel 14, stk. 3, første punktum, i forordning (EU) 2018/1725, til rådighed.

—

Sagsøgte har retsstridigt undladt at give sagsøgeren enten en begrundelse for den eventuelle forlængelse af fristen til at give indsigt i henhold til artikel 14, stk. 3, andet punktum, eller i forordning (EU) 2018/1725 eller senest en måned efter modtagelsen af anmodningen i medfør af artikel 14, stk. 3 og 4, i forordning nr. 2018/1725 at underrette sagsøgeren om årsagen til, at anmodningen om indsigt blev afslået samt om udenretslige klageadgange og retsmidler.

Femte søgsmålsgrund: ikke-økonomisk skade forårsaget

Sagsøgeren har i betragtning af sagsøgtes nægtelse af indsigt, sagsøgtes ukontrollerede overførsel af sagsøgerens personoplysninger til modtagere med hjemsted i USA og den usikkerhed med hensyn til en retsstridig overvågning af internetudvekslinger, der er forbundet hermed, lidt en ikke-økonomisk skade på 1 200 EUR.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23.10.2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/41

Sag anlagt den 16. juni 2022 — LG Chem mod Kommissionen

(Sag T-356/22)

(2022/C 294/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LG Chem, Ltd. (Seoul, Sydkorea) (ved advokaterne P. Vander Schueren og T. Martin Brieu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/547 af 5. april 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af superabsorberende polymerer med oprindelse i Republikken Korea (1) (herefter »den anfægtede forordning«) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Det første anbringende om, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn, tilsidesatte artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2) (herefter »grundforordningen«) og tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar i forbindelse med Kommissionens analyse af virkningen af importen fra Korea på priserne

Det andet anbringende om, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn, handlede i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, 5, 6 og 7, og tilsidesatte begrundelsespligten, idet den analyserede den skade, der var påført produnterne i Unionen, på en partisk måde, og idet den tilskrev den skade, der angiveligt var forvoldt, importen fra Korea, snarere end andre kendte faktorer.

Det tredje anbringende om, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn, handlede i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 3, og artikel 9, stk. 4, og tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar, idet den fastsætte skadesmargenen på grundlag af et forenklet varekontrolnummer, idet den undlod at fremlægge passende ikke-fortrolige sammendrag af beregningerne af skadesmargenen, og idet den undlod at tage hensyn til andre kendte skadesfaktorer i forbindelse med dens fastsættelse af skadesmargenen.

4.	Det fjerde anbringende om, at Kommissionen gennemførte undersøgelsen i strid med sagsøgerens ret til forsvar og i strid med retten til god forvaltning.

(1) EUT 2022, L 107, s. 27.

(2) EUT 2016, L 176, s. 21.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/42

Sag anlagt den 16. juni 2022 — Das Neves mod Kommissionen

(Sag T-357/22)

(2022/C 294/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: José das Neves (La Hulpe, Belgien) (ved advokat J.-P. Vandersteen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet den 12. oktober 2021 af [fortroligt] vedrørende sagsøgeren annulleres (1).

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale 20 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2021 om udstedelse af en advarsel til sagsøgeren har sidstnævnte fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om en åbenbar fejl i vurderingen af en interessekonflikt.

2.	Andet anbringende om misbrug af beføjelser.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 21 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

(1) Fortrolige oplysninger udeladt.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/42

Sag anlagt den 16. juni 2022 — PQ mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-358/22)

(2022/C 294/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PQ (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2021 annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen om at forfremme de tjenestemænd, der var opført på listen over tjenestemænd, som blev forfremmet til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2021.

—	EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den fuldstændigt fraværende begrundelse er en følge af det stiltiende afslag på den klage, som sagsøgeren havde indgivet over den anfægtede afgørelse.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, af artikel 45 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), af ligebehandlingsprincippet og om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn. Ifølge sagsøgeren blev den anfægtede afgørelse truffet i strid med vedtægtens artikel 45 og skyldes et åbenbart urigtigt skøn, dels for så vidt som den anfægtede afgørelse bevirker, at sagsøgerens karriere udvikles langsomt, selv om sagsøgeren konstant er blevet tilskrevet store fortjenester, dels for så vidt som den eneste kritik af sagsøgeren i den seneste bedømmelsesrapport, som blev taget i betragtning, skyldes et åbenbart urigtigt skøn, hvilket ansættelsesmyndigheden har anerkendt i dens svar af 3. marts 2022 på sagsøgerens klage af 28. oktober 2021. Endelig har sagsøgeren anført, at EU-Udenrigstjenesten stadig ikke har indført et bedømmelses- og forfremmelsessystem, der gør det muligt at foretage en sammenligning af fortjenester som omhandlet i vedtægtens artikel 45 under hensyntagen til de krav, der er fastsat retspraksis.

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/43

Sag anlagt den 16. juni 2022 — Zubitskiy mod Rådet

(Sag T-359/22)

(2022/C 294/60)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Evgeny Borisovich Zubitskiy (Moskva, Rusland) (ved advokaterne P. Zeller og D. Reingewirtz)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at artikel 1, nr. 2), i Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 (1) — for så vidt som kriterierne i litra f) og g) herved er blevet indført i artikel 2, stk. 1, i afgørelse 2014/145/FUSP — er ulovlig, og at bestemmelsen ikke finder anvendelse på Evgeny Borisovich Zubitskiy.

—	Gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022 (2) annulleres, for så vidt som den vedrører Evgeny Borisovich Zubitskiy (bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014, som ændret — nr. 913).

—	Rådet tilpligtes at betale alle sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Første anbringende vedrørende en ulovlighedsindsigelse mod artikel 1, nr. 2), i afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 og vedrørende det heraf følgende manglende retsgrundlag, for så vidt som kriterierne i litra f) og g) ved den nævnte bestemmelse er blevet indført i afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014, som ændret.

2.	Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten med hensyn til gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, og vedrørende den heraf følgende tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

Tredje anbringende vedrørende en retlig fejl og den heraf følgende tilsidesættelse af artikel 215 TEUF, idet vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, ikke er nødvendig for gennemførelsen af afgørelser truffet på grundlag af artikel 29 TEU og nærmere bestemt for gennemførelsen af afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022.

Fjerde anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn, idet de forhold, der udgør kriterierne i litra f) og g) i afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 — hvorpå vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, er støttet — ikke er opfyldt.

Femte anbringende vedrørende en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet de påståede beviser, hvorpå Rådet støttede sig med henblik på at vedtage gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, i) udelukkende hviler på oplysninger, der for visses vedkommende er mere end fem år gamle, og som er hentet fra websteder (hvoraf nogle, herunder rucompromat, ikke er objektive på nogen måde), og ii) for visses vedkommende gengiver ukorrekte faktiske omstændigheder.

Sjette anbringende vedrørende en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, idet gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022, for så vidt som denne vedrører sagsøgeren, udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af hans grundlæggende rettigheder, herunder ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder, og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, som er sikret ved dette charters artikel 16.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1).

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8.4.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 3).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/44

Sag anlagt den 16. juni 2022 — Berezkin mod Rådet

(Sag T-360/22)

(2022/C 294/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Grigory Viktorovitsj Berezkin (Moskva, Rusland) (ved advokat J. Grand d’Esnon)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 (1) af 8. april 2022 annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet opført i bilaget til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 (2) af 8. april 2022 annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet opført i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale 1 EUR for den ikke-økonomiske skade.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende vedrørende ulovligheden af de sanktioner, der er blevet truffet over for sagsøgeren, for så vidt som disse er resultatet af et åbenbart urigtigt skøn, idet sagsøgeren ikke har nogen forbindelse til de begivenheder, der finder sted i Ukraine, og idet han ikke støtter Den Russiske Føderations regering.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af retten til en effektiv retssag og af Rådets begrundelsespligt. Sagsøgeren har gjort gældende, at de eneste kilder, som Rådet har tilvejebragt, er avisartikler og uddrag fra websteder, og at de derfor ikke kan opfylde de beviskriterier, der skal begrunde vedtagelsen af sanktioner.

Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Ifølge sagsøgeren er der ingen materiel forbindelse mellem ham og den russiske politik i Ukraine, og sanktionerne har følgelig ingen forbindelse til noget formål med afgørelsen eller med forordningen af 17. marts 2014 (3).

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af legalitetsprincippet. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at kriterierne i afgørelsens litra f) og g) samt forordningen af 17. marts 2014 er ulovlige, for så vidt som de er i strid med de forpligtelser, der påhviler Rådet i henhold til artikel 215, stk. 2, TEUF, og med retssikkerhedsprincippet.

5.	Femte anbringende vedrørende en krænkelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder og navnlig af ejendomsretten og af hans frihed til at færdes frit.

Sjette anbringende vedrørende en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, for så vidt som Rådet ikke individuelt har meddelt ham de nærmere detaljer omkring og de særlige grunde til hans opførelse på listen over de personer, der er omfattet af sanktionerne. Sagsøgeren har derfor ikke været i stand til at fremsætte sine bemærkninger hertil.

7.	Syvende anbringende vedrørende erstatningspåstanden. Sagsøgeren er af den opfattelse, at hans omdømme har lidt alvorlig skade, som han kræver erstatning for.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8.4.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 55).

(3) Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6).

1.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/45

Sag anlagt den 17. juni 2022 — Akhmedov mod Rådet

(Sag T-363/22)

(2022/C 294/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Farkhad Teimurovich Akhmedov (Baku, Aserbajdsjan) (ved advokat W. Julié)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1) (herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt.

—	Rådet tilpligtes at betale alle sagsomkostninger, herunder dem, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sit forsvar.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at artikel 2, stk. 1, litra g), i Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (3), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (4), og artikel 3, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (5), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (6), er ulovlige og i strid med proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

2.	Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

3.	Tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder.

4.	Fjerde anbringende vedrørende en uforholdsmæssig tilsidesættelse af ejendomsretten.

(1) EUT 2022, L 110, s. 55.

(2) EUT 2022, L 110, s. 3.

(3) EUT 2014, L 78, s. 16.

(4) EUT 2022, L 50, s. 1.

(5) EUT 2014, L 78, s. 6.

(6) EUT 2022, L 51, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 294

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 1. august 2022

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2022/C 294/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1